Del F av NHL Tb. nr. 47 1785-1790 (Sommertingene 1788)
(1788: 260b)
Poletie \Rett/ for Schiolds Skibreede 1788.
Aar 1788 den 10de Januarii, blev en Extra Poletie [Rett] sadt af Sorenskriveren i hans iboende Huus i Bergen, i Nærværelse af de tilnævnte 2de Laugrettes mænd Ole Ellingsen og Lars Myrdahl af stoere Sandvigen. Hr: Fogden Wangensteen mødte og fremlagde Stiftets Ordre af 22de Decbr: 1787, til denne Action, med paategnet Berammelse til Sagens Foretagelse i Dag, og dernest den under 3de d: M: skeede Indvarsling, lovlig forkyndt efter Stævne Vidnernes Paateigning, hvilke begge efter hinanden her indtages.
Paagjeldende Tollev Iversen Møllenpriis mødte og vedtoeg lovlig Varsel, og for hvem forommelte Stiftets Ordrer blev oplæst, og fremleverede \han/ et Indlæg af \gaar/ Dags dato, som her indtages, samt anviiste den under 11te Januarii 1776, afsagde Høyeste Rettes Dom, hvorved er stadfæstet den forhen ergangne Commissions Dom af 2den April 1772, der fritager Møllenpriis for anden Afgift til Byen, end 24 Rdr Aarlig i Forhold til dens Jordskyld.
Hr: Fogden frem lagde dernest, den ham, ved forhen fremlagde Amtets Skrivelse, tilstillede Extract af Bergens Brand Rets Justits Protocol som vedhæftes Acten. hvorefter han paastoed indstævnte, tilpligtet at betale de i Amtets Skrivelse opgivne Douceurer til Brand Folkene ved de til Ildebranden frembragte Sprøyter, samt desuden i Overeens stemmelse med Forordningen af 18de Decbr: 1751, at blive anseet for hans Uforsigtighed, saavel som og tilpligtet at betale, denne Processes Omkostninger.
Sagvolderen Tollef Iversen forestillede, at denne \ej/ Ilds Vaade ej i mindste Maade kand tilregnes hans egen Uagtsomhed og Skjødesløshed i nogen Henseende men blot \som/ en ulykkelig Vaade-Ild er at betragte, da han havde *sluket (slukket) ald Ilden i Værkstæden Klokken 5 om Aftenen tilforn, opholdt sig derefter i Værkstæden til Klokken 6 ½ Slett med at Fiile og deslige, og Selv var oven Sænge til Klokken 9 samme Aften og hans Hustrue til Klokken Elleve, uden at enten selv, hans Hustrue eller Naboerne, som i den
1788: 261
Mellem Tiid passerede forbie Smiden, kunde fornemme ringeste Antændelse, men at saadant ventelig maae have haft sin Oprindelse fra en Gnist, der uformærkt har fænget imellem Sprekkerne af det inderste Tag i Næveren, som han eller nogen umuelig, kunde ventet sig.
Hr: Fogden sagde, han kunde ikke vide hvorvidt det fra indstævntes Siide frembragte medfører Rigtighed, da samme ikke er geleidet med noget Beviis, og i sær, maatte han anmærke, at indstævnte burde til sin Rettfærdiggjørelse i det mindste have godtgjort, at han selv eller Kone og Børn havde seet efter Ilden i Smiden fra den Tiid hand forloed samme, som dog ikke findes at være skeet; thi maatte Fogden vedblive sin forrige Paastand.
Sagvolderen tilkjendegav, at han for at godtgjøre hvad han her har foregivet, ville fremstille sine Naboer og Hustrue til eedeligt Vidnesbyrd derom, og i den Anledning blev Sagen udsadt til nestkommende Mandag, Formiddag Klokken 9, atter at foretages her i Sorenskriverens Huus.
Og ellers var inden Retten tilstæde de brugte Kaldsmænd Ole Sivertsen og Johan Møllerup af Stoere Sandvigen, for at afhjemle Varselen i fornøden Fald, hvilke Ærbødigst paastoed for deres Umage ved Varselens Forkyndelse og møde ved denne Rett, hver 2 Mark.
Aar 1788 den 14de Januarii blev Politie Retten atter sammestæds sadt efter Udsættelse fra den 10de denne Maaned, i Nærværelse af de samme 2 Laugrettes Mænd, som forrige Session vare tilstæde.
Paa Sagvolderen Tollef Iversens Vegne mødte i hans Svagheds Forfald hans Naboe Jens Fuglum, Mæster Sæbersyder ved Sæbe-Syderiet paa Møllenpriis, der tilkjendegav at bemelte Tollef Iversen, til denne Rett, Tiid og Stæd har indkaldet sine Naboer Poul Nielsen Møllenpriis, Mæster Reebslager Claus Berg og Annanias Olsen der logerer hos Sagvolderen Tollef Iversen paa Møllenpriis, for at aflægge eedelig Forklaring i Sagen, ligesom og \at/ Hr: Foged Wangensteen er averteret at paahøre samme.
Paa Hr: Foged Wangensteens Vegne mødte hans Fuldmægtig Sr: Poul Prom, som vedtoeg Varselen og vilde fornemme hvad indkaldte Vidner havde at forklare.
Derpaa fremkom som
1ste Vidne: Poul Nielsen Møllenpriis, der aflagde Eed og vandt: at {Aftenen} den 4de December nestleeden omtrent *Kokken 9 Slet Aftenen, gik han til Sængs uden at fornemme at der var nogen Ild paa hans Naboe Tollev Iversens Smide Værkstæd, der stoed særskildt fra alle andre Huuse Bygninger med en Distance af omtrent 40 Alen, og uden at bemærke mindste Kjendetegn til en paakommende Ilds Vaade derfra, den han ej heller befrygtede, da han ej hos denne sin Naboe tilforn havde bemærket nogen skjødesløs Omgang med Ilden, men desuagtet, blev han samme Natt \til/ den 5te December nest paafulgte hen ved Klokken Eet; opvaagnet af en hos ham til Huuse værende Kone, der havde seet Ilden, og saae da Taget paa bemelte hans Naboe Tollev Iversens Smide Værkstæd at staae i Lue, hvorpaa han gik hen til Naboen Tollev og ilede begge strax at slukke Ilden, der og lykkedes dem ganske Hastig, saa at Flammen i Taget var allereede slukket, forinden at Sprøyterne kom derhen, der medtog {…} \nogen/ Tiid, fra den Tiid Brand Skuddet fra Friderichsberg gik indtil Sprøyterne did hen kunde fremkomme den lange Vei, og da var der allene tilbage nogen Varme i Næveren og Torven, der ej flammede saa meget, men Væggene for Smiden var ej synderlig antendt uden forsaavidt Ilden fra Taget havde forplantet sig lidt nedefter og derfore formodede Vidnet, at denne Ilds Vaade har haft sin Oprindelse fra en Ild Gnist, der fra Skorsteenen er opsprunget i en sprække i Taget og først uformærkt har antænt Næveren og der mulmet under Torven, uden at saadant kunde bemærkes og Faren befrygtes, fra den Tiid Ilden blev slukket i Smide Skorsteenen og \til/ Tollev og Naboerne gik til Sængs.
2det Vidne Annanias Olsen, Reebslager Svend hos Reebslageren paa Møllenpriis Claus Berg
1788: 261b
og logerende hos Sagvolderen Tollev Iversen, der aflagde Eed og vandt; at den 4de December nestleeden Aftenen Klokken 10, kom Vidnet fra Byen hjem til bemelte sit Logie hos Tollev Iversen og passerede da tæt forbie dennes Smie Værkstæd uden at kunde fornemme deraf mindste Kjendetegn til den siden opkomne Ilds Vaade, enten af Røeg eller Svindenlugt (Sviedenlugt), hvorfore han strax lagde sig til hviile gandske roelig, uden mindste Frygt for saadan Fare, samme Natt Klokken Eet, lidt derover, blev hans Vært opvaagnet af Naboen Poul, hvilke begge strax iilede at slukke Ilden i Smiden, og kort derpaa kom Vidnet, ligeledes der tilstæde, for at være dem behjelpelig dertil, og Vidnede i Øvrigt om Ildens Beskaffenhed og dens formodentlige Oprindelse, liige som nestforrige Vidne, samt Smidens Distance fra de andres derom liggende Huuse.
Jens Fuglum frembragte en Pro Memoria fra Reebslageren paa Møllenpriis \Claus Berg/ der er Naboe til den afbrændte Smide Værkstæd paa den anden Siide og formedelst lovlig Forfald ej Personlig kunde møede hvilket her indtages saalydende:
Ellers tilkjendegav Comparenten at Tollev Iversens Huustrue ej kunde fremstilles til Møde og eedelig Forklaring for denne Rett, formedelst, den hendes Mand paakomne Svaghed og Sænge Leje, hvor fra hun ej kunde undværes for at see ham tilgoede, men i Øvrigt havde han ingen Commission at begjere nogen videre Udsettelse i Sagen.
Prom forestillede at Sagvolderen med de førte 2de Vidner ej har fuldkommen *har beviist at have brugt Forsigtighed nok den ommelte Aften, i at tilsee sit Smide Værkstæd nøye forinden han forloed det, hvilket dog vel udfordres efter Brand anordningerne af enhver Smed eller saadan een der daglig omgaaes med Ild; Det fra Claus Berg indleverede Pro Memoria kand vel ikke blive at reflectere paa, da det hverken er skrevet paa behørig Papiir eller bekræftet under Eed, Ilden formoeder Sagvolderen selv at være opkommen af en Gnist fra hans egen Smide Skorsteen, som følgelig ej {nøye n} tiligemed Taget og det heele Smide Værkstæd, maae have været nøye inqvireret forinden han forloed det, følgelig maatte Comparenten vedblive, den fra Actors Siide nedlagde Paastand.
Og da ingen havde videre at tilføre, optages Sagen.
Aar 1788 den 16de Januarii blev Retten sam/m/estæds sat og udi den/n/e Sag saaledes for Ret kjendt
Dømt og Afsagt
Omendskjønt Møllenpriis, hvor Sagvolderen boer, ej er matriculeret under Nordhordlehns territorio, saavidt Dom/m/eren er bekjendt, kand denne Ret saameget mindre unddrage sig fra Sagens Paakjendelse, som Actionen ej allene er foranstaltet af Amtet, men Sagvolderen endog dermed har acqviesceret, og uagtet at den fremlagde Udskrift af Bergens Byes Brand Rets Justits Protocol til Slutning melder at Sagen der er optagen, maae Stiftets Actions Ordre være Borgen for at den ej der er paakjendt.
Species facti i denne Sag er følgende deels efter Sagvolderens Andragende og deels efter de 2 førte Vidners eedelige Forklaring.
Den 4de Decembris 1787 arbejder Saggivne Tollev Iversen i sit Smide Værkstæd, der er tækket med Næver og Torv Tag /: som Bønder Huuse i Almindelighed :/ og beroende for sig selv med en Distance af omtrent 40 Alen fra de nærmeste derhos værende Bygninger, Klokken 5 Eftermiddag slukker han Ilden paa Skorsteenen og vedbliver at arbejde deri med at fiile til Kl: 6 ½, forføyer sig hjem til sit Huus, hvor han er oppe til Kl: 9, uden at mærke ringeste Kjendetegn til Ilds Vaade, hvilket ej heller blev fornum/m/et af de nærmeste Naboer 1ste og 2det Vidnet, som vare oven Sænge den Tiid, ja 2det Vidne har endog passeret tet forbie den/n/e Smide sam/m/e Aften Kl: 10 uden at mærke ringeste Røg eller sveden
1788: 262
Lugt som Kjendetegn derudaf; men neste Nat Kl: 1 sees først Ildebrand og Lue i Taget paa sam/m/e Smide, som for det meeste dæmpes af Ejeren og hans Naboer førinden Brand Sprøiterne ankom fra Byen efter Signal af 3 Brand skud fra Friderichsbergs Fæstning, og efterdie Taget derpaa først brændte uden at Væggene vare antændte, der siden forplantede sig oven fra, formoede Vidnerne saavelsom Sagvolderen selv at Oprindelsen til den/n/e Ilds Vaade har været en Gnist, som er opsprungen i en Sprække under Taget inden til og har ulmet i Næveren under Torven og derpaa har udbrudt saalænge bagefter, uden at blive fornum/m/et tilforn.
Saaledes er her ingenlunde hos den Brandlidte saadan Skjødesløshed, der kand fortjene Straf {efter} efter den allegerede Forordning af 18de Decembris 1751, og i hvor vel Bergens Byes Specielle Brand Ordning ej saa liige kand anvendes paa ham, der nu actioneres som Landboer, maae dog herved betragtes at Møllenpriis, hvor den omhandlede Ildebrand skeede, er efter den anviiste Høyeste Rets Doms Act og derudi ind dragne confirmerede Com/m/issions Dom anseet for Bergens Byes Tage Mark og territorium, at Ilden er observeret fra Friderichsbergs Fæstning og at Brand Skudene derfra har til Undsætning fremkaldet Byens Sprøiter og Brand Folk, som unegtelig bør nyde den fastsatte og af Byens Casse udbetalte Belønning til nødvendig Opmuntring, og at Sagvolderen, som ved sin Handtering har foranleediget saadant, med saameget større Billighed bør erstatte den/n/e Udgift for en saa nyttig Undsætning, der sigtede til at afværge viidere Skade for hans eget og Naboers Huuse, som han for disses Frelse i sit Indlæg til den/n/e Ret har offereret en ubestemt Gave til Sognets Fattige, der ingen Deel have haft herudi, men med Rette tilkom/m/er Brand Sluknings Anstalterne.
Thi tilpligtes Saggivne Tollev Iversen Møllenpriis inden 3de Soelemærker fra Forkyndelsen heraf at betale Actor de til Byens Sprøiter i Belønning udbetalte Nitten Rdlr, for at refundere Byens Casse, under viidere lovlig Adfærd, men friekjendes i Øvrigt for viidere Tiltale.
Poletie Ret for Radøe Skibreede 1788.
Aar 1788 den 19de Januarii, blev en Politie Rett sadt i Sorenskriverens iboende Huus i Bergen i Nærværelse af de 2 tilnævnte Laugrettesmænd Ole Ellingsen og Lars Myrdahl af Store Sandvigen, følgelig Amtets Ordre af 15de denne Maaned, som her indtages saalydende.
Og blev da fra Tugt Huuset frem bragt de 4re tiltalte Personer nemlig Enken Elisabeth Kirstine Thors Dotter og hendes Tvende Børn Claus Hansen og Maria Peders Dotter, samt Drengen Ole Olsen, i hvis Paahør bemelte Actions Ordre blev oplæst tilligemed vedfulgte præliminair Forhør af Hr: Foged Wangensteen under 14de d: M: hvilket sidste vedhæftes Acten.
Først blev fremkaldet bemelte Elisabeth Kirstina Thors Dotter, som vedblev i alt sin aflagde Forklaring i det oplæste Forhør med det Tilføy-
1788: 262b
ende, at efter hendes \Fæste/ Mands Hans Endresens Død har hun som Fæste Enke beboet et Plads ved Amdahls Søen (Støen?) under Gaarden Amdahl i Nærstrands Skibreede og Ryefylke Fogderie samt Hinderaae Præstegjeld i Karmsunds Provstie, hvor hun blev besvangret af en ugift Person ved Navn Peder Thorsen tienende paa Gaarden Førre med hvilken hun avlede hendes nu medhavende Dotter ved Navn Maria Peders Dotter der nu er 8 Aar gammel, og Huusene paa denne Plads tilhørte hendes Moder \Anna Maria Axels Dotter/ som døde for henved 4re Aar siden, da samme blev solgt for at bestride hendes Begravelses Omkostninger, og siden den Tiid, opholdt hun sig i bemelte Hinderaae Præstegjeld ved Haand Gjerning og Betlerie, indtil hun for halv andet Aar siden foer til Bergen for at besøge sin Broder Hans Clausen Torsen, for at affordre ham eendeel Tilgoedehavende {Penge} Penge, men fandt han ej hjemme, men paa denne Reise tilbragte hun et heelt Aar opholdende sig paa forskjællige Stæder i Qvind Herreds og Findaas Præstegjeld ernærende sig ligeleedes med smaae Haand Gjerning og Betlerie, saa at \hun/ ej ankom til Bergen førend 14ten Dage for Mechalis 1787, siden toeg hun Landevejen til {Ous} Samnanger i Ous Præstegjeld i Sundhordlehn og derfra til Arnewogen i Hougs Præstegjeld og omsider til Dalland i Mangers Præstegjeld, hvor hun af Lensmanden i Radøe Skibreede Christen Bøe blev paagrebet og ført til Fogden, og i ald denne Tiid har hun ligeleedes ernæret sig deels ved Haand Gjerning og deels ved Betlerie i Øvrigt forklarede hun nu at være 37 Aar gammel og ej at have været til Alters i de sidste 2 Aar, da hun sidste Gang communiceret i Hinderaae Præstegjeld, Ous Præstegjeld forloed hun strax efter Michalis {forrige} \nestleeden/ Aar, og antraf \der/ paa Vejen {derfra}, den medhavende Dreng Ole Olsen, der siden stedse har gjort hende Følge, og ernæret sig med Haand Gjerning; Denne Dreng sagde ellers at det var med hans Forældres Samtykke at han agtede sig til Bergen for at besøge sin Søster Sygnie og søge Tjeneste, men Deponentinden talte ej med hans Forældre.
Derpaa blev fremkaldet den medfulgte Dreng Ole Olsen, der ligeleedes vedblev sin aflagde Forklaring i det ved Hr: Fogden Wangensteen afholdte Forhør, med det tilføyende, at bemelte Walle Sogn hvor han er føed \paa Gaarden Biones/ ligger i Christianssands Stift, at han reiste fra sine Forældres Huus nogle Uger før Pintze Dag 1787, og toeg Reise Touren først til Suurendahls Præstegjeld i Christiansands Stift, videre til Stavanger med en Handlings Karl og toeg Post Vejen der fra til Ous Præstegjeld i Sundhordlehn hvor han antraf bemelte Qvinde Menneske og med hende gjorde Følge siden; Ved Afreisen fra sit Hjem havde han med sig i Penge Een Rigsdaler, hvormed han betalede sin Fortæring paa Vejen paa de stæder, hvor han ej kunde fortjene samme, ved at støbe Tin Knapper, Mallier og deslige, samt anden Haand Gjerning og ingen Stæder paa Vejen har han betlet sig noget til. I Øvrigt sagde han at det var med hans Forældres Samtykke at han afreiste til Bergen for at opleede sin Søster og her at søge Tjeneste, om hvilken Søster han fik Efterretning af en Bager Dreng herfra Bergen, som paa den Tiid opholdt sig i Ous at hun skulle tjene hos Hans Mathissen i Bergen og hvilken Søster {var i Tjeneste} tilforn havde været i Tjeneste hos Hr: Provsten Giellebøel i Stavanger, der forhen havde været Præst i Walle Præstegjeld hvor hun var føed, og for 2 Aar siden var reist fra Stavanger for at søge Tjeneste
I Anledning af at Dommeren havde faaet Efterretning at der skal tjene hos en Skipper i Kortpil Smuget her i Bergen en Piige ved Navn Synneve Ols Dotter /: der *der (er) det samme som Sygnie der er et Bonde Navn og altiid i Kjøbstæden omsettes med det Navn af Synneve :/ besluttede Dommeren at kalde Hende til Forretningen for herom at indhente nærmere Oplysning, *depaa kom bemelte Synneve Ols Dotter, rettere Sygnie, som hun i hendes Forældres Huus kaldtes, der vedkjendte bemelte sin Broder og *forkarede, at være føed paa Gaarden Biones i Sætterdahl i Walle Sogn i Christianssands Stift, af Faderen Ole Olsen og Moederen Gunnilde og at hun har været i Tjeneste hos Hr: Præsten Giellebøel i Stavanger, hvorfra nu var hidreist til Bergen, ved Paaske Tiider 1786, og siden har været i Tjeneste først hos Kjøbmand Abraham Norman og siden hos Skipper Ellert Ellertsen hvor hun endnu er i Tjeneste, og troede at hendes Broder Ole Olsens Forklaring medfører Sandhed.
I Øvrigt forklarede saavel Elisabeth Christine {Ols} \Tors/ Datter som Drengen Ole Olsen ej at have begaaet det ringeste lastværdigt
1788: 263
og Ole Olsen sagde paa Tilspørgende ej at have nogen Tilladelse af Compagnie Chefen eller Fogden og de Tvende Børn Claus Hansen og Maria Peders Dotter vidste intet andet at føye til Oplysning, end hvad deres Moder har bekjendt,
derpaa blev udi Sagen saaledes for Rett kjendt
Dømt og Afsagt
Med egen frivillig Bekjendelse saavel inden Forhøret, som denne Rett er det oplyst, at paagrebne Elisabeth Christine Tors Dotter med hendes 2de uægte Børn i 1 ½ Aar har omflakket, som Løsgiængere i forskiellige Bøygder uden for hendes hjemstæd, og tildeels Betlet om fornøden Underholdning for sig og Dem, saa og at Ole Olsen uden Pas og Tilladelse fra vedkommende, har omflakket i fremmede Bøygder henved ¾ Aar dog uden at søge mindste Almisse, Thi tilfindes de begge i Følge Forordningerne af 9de Augusti 1754 og 29de Augusti 1755, at arbejde i Bergens Tugt Huus 2 Maaneder, men de Tvende Børn Claus Hansen og Maria Peders Dotter, som endnu ere i spæde Alder den første 12 og den anden 8 Aar gammel, kand derimod ej tilkjendes den for Betlerie anordnede Straf, imedens at de stedse have fulgt deres Moder og viist hende den efter Loven pligtige Lydighed, og hvorfore med dennem bliver at forholde {efter forholde} efter Forordningen af 9de Augusti 1754 dens 15de § at hjemsendes til Hinneraae Præste gjeld i Karmsunds Provstie for at forsørges af Sogne Commissionen.
Sommer Tinget for Sartors Skibreede 1788
Aar 1788 den 2den Maji blev paa Tingstædet Tøsøen holdt Som/m/er Ting for Sartors Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 225, der fremviiste Attester fra Laugmanden om at have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev publiceret følgende Høy Kongelige Anordninger og Amts Breve.
1. Placaten ang: hvorledes herefter med Udeblivelser i Høyeste Ret skal forholdes, datr: 22de Octobr: 1787.
2. Placaten ang: dobbelt Skat og Mandskab af alle Jorder i Norge, som bruges til Underbrug, datr: 24de Octobr: 1787
3. Placaten ang: Forlængelse paa 6 Aar af det ved Placaten af 12te Januarii 1784 ergangne *Forbu at jage og skyde Els dyr, datr: 19de Decembr: 1787.
4. Placaten af 18de Januarii 1788 hvorledes skal forholdes med Tinglysningen af Arrester og Nams Dom/m/e og deres Indstævning.
5. Placaten af 19de Martii 1788 ang: at den i Hertugdøm/m/erne Slesvig og Holsteen indførte Spesies Myndt og Skille Myndt samt Spesies Sedler fra Banken i Altona ikke maae coursere som Dansk Courant i Dan/n/emark og Norge.
6. En Skrivelse fra Amtet til Fogden af 19de April 1788 hvorved com/m/uniceres en Kongel: Resolution af 19de Martii nest forhen at ingen anden Godtgjørelse kand finde Stæd for Bygninger paa de i Kongens Alminding skyld satte Rydnings Pladser, end ved Forordningen af 29de April 1752 dens 7de Articul er bestemt.
7. I Anledning af det trykte Kongel: Rescript under 12te Octbr: 1787 om Havboernes Arbejde paa Post Vejene uden for Districtet i 3 Dage, eller i 12 Aar at betale 24 s aarlig pr Mand til Vej Cassen
1788: 263b
vedtoeg den nærværende Almue, ligesom forhen ved sammes Publication af Kirke Bakker ved Lensmanden er skeed at de heller vil betale disse 24 s i 12 Aar end arbejde derpaa in natura.
Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager
Nye Sag
Brithe Hans Dotter Hamre imod Casten Michelsen Berge.
Procurator Kahrs mødte for Brithe Hans Dotter Hamre og anmeldte at hun med mundtlig Varsel til dette Ting og Stæd har ind kaldet Casten Michelsen Berge for endeel verbal injurier nemlig at hun skulde have frataget en anden ustævnt Person endeel Penge, at liide Dom i Hoved Sagen og til Søgemaalets Omkostning at erstatte og derom at anhøre Vidnerne Wibeche Niels Dotter Berge Brithe Anders Dotter ibidem, Salomon Christensen Bache og Christie Niels Dotter Glæsvæhr, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.
Paagjældende Casten Michelsen Berge tilligemed Citantindens Broder Amund Hansen Hamre mødte og tilkjende gave at de i dette Øyeblik i Mindelighed er forliigte, hvorfore den sidste paa Citantindens Vegne declarerede Sagen ophævet.
Rasmus og Johan/n/es Larsen Nore Fielde imod
Odine Rognalds Dotter og Mand Jacob Rasmusen Moevig
Hoved Citanterne mødte og anmeldte med mundtlig Varsel og Continuations Stævning til dette Ting at have indkaldet Odine Rognalds Dotter og Mand Jacob Rasmusen Moevig angaaende endeel Løsøre og Indgield afg: Brithe Mons Dotter Schouges Sterboe tilhørende, som hun har tilegnet sig, at liide Dom til Opretning og Omkostningen at erstatte samt derom at anhøre stævnte og ustævnte Vidner.
Paagjældende Jacob Rasmusen Moevig mødte paa egne og Hustrues Vegne, vedtoeg Continuations Stævningens Forkyndelse og anmeldte med mundtlig Varsel paa hendes Vegne til dette Ting at have contra stævnet Hoved Citanterne at liide Dom til hans Hustrues Friefindelse for dette urigtige Søgemaal tilligemed Vidner derom at anhøre og Erstatning at give for Processens Omkostning
Derpaa fremkom fra Hoved Citanternes Siide som
5te Vidne Ole Olsen Ulvesetter, der aflagde Eed og vandt at han var tilstæde i afg: Brithe Mons Dotter Schouges Begravelse og hørte da at Hoved Citan-
1788: 264
terne tilspurgte Saggivne Odine Rognalds Dotter om hun ikke havde eller vidste af et Kid, der tilhørte bemelte afdødes Boe, hvor til Odine svarede nej
6te Vidne Peder Brynildsen Lochøen, en Sted fader af Hoved Citantens Myndtling Mons Nielsen, der aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med 5te Vidne.
Contra Citanten Jacob Rasmusen Moevig tilstoed vel at hans Hustrue Odine havde faaet til Foræring af afdøde Madmoeder Brithe Mons Dotter Schouge i hendes levende Live et liidet Kid, hvilket hun derfore ikke angav til Indtægt for Boet og maaskee ikke eengang huskede derpaa, da hun i Begravelsen derom blev tilspurgt, i sær efterdie hans Hustrue Odine paa den Tiid var svag ikkun 2 Uger gam/m/el fra sin Barsel Sæng.
Derpaa fremkom efter Contra Stævningen som
1ste Vidne Simon Poulsen Schouge, der aflagde Eed og vandt at imedens nu afg: Brithe Mons Dotter Schouge levede sagde hun ofte til Vidnet, som var hendes Laug Værge, at hun undte Odine Rognalds Dotter meget vel paa Regning af den/n/e lange og troe Tjeneste hos hende og vilde ind sætte den/n/e Odine til Arving efter sig tilligemed hendes Broder Søn Niels Monsen fra Lochøen, da hun ej undede sine øvrige Arvinger noget af sit Boe, og spurgte Vidnet til Raads om hun ikke saaledes kunde raade over sit eget Boe efter sin Død, hvortil Vidnet intet bestemt Svar kunde give.
2det Vidne Sirie Peders Dotter Huus Koene paa Sechingstad og en Søster Dotter af afdøde Brithe Mons Dotter Schouge, der aflagde Eed og vandt at omtrent 4 Uger førend hun døde talte Vidnet med sin Moster Brithe Mons Dotter Schouge og i Anledning af et Rygte hun havde hørt om at hun skulde have bortgivet adskilligt til Odine, sagde Vidnet til den/n/e sin Moster at ej burde give saameget bort, hvortil bemelte hendes Moster svarede jeg gjør hvad jeg vil med mit eget da det er mit og ikke mine Arvinger tilføyende der hos jeg vilde ikkun ønske at Odine var min Arving, og er der nogen af mine Arvinger, som tager fra Odine noget af det jeg har givet hende, skal det aldrig gaae dem vel.
Paa Tilspørgende efter Hoved Citanternes Forlangende forklarede Vidnet at da hun var i Begravelses Selskab efter den/n/e sin Moster hørte hun at Odine, paa Tilspørgende af de andre Arvinger, negtede at have faaet til Foræring af den afdøde i levende Live, den omspurgte Sølv Kjæde og Hoved
1788: 264b
Salvet, men paa den Tiid var Odine syg efter sin Barsel Seng, hvorudi hun nyelig var nedkom/m/et 14 Dage tilforn.
3die Vidne Anders Nielsen Schouge, der aflagde Eed og vandt at et Aar førend hun døde var afg: Brithe Mons Dotter Schouge i Vidnets Huus og sagde der i Paahør af Vidnet og hans Moeder Gurie Anders Dotter at Odine skulde beholde hvad hun havde givet hende uden at navngive sam/m/e, og ellers havde bemelte Brithe Mons Dotter ofte sagt i Vidnets Paahør Gud give jeg kunde formaae at gjøre Odine Rognalds Dotter til min Arving, jeg undte hende langt heller mit Gods end mine Arvinger, som intet Godt gjøre mig.
4de Vidne Gurie Anders Dotter, {Enke} opholdende sig paa Schouge og en Moeder af nest forrige 3die Vidne aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nest forrige 3die Vidne med det Tilføyende at afg: Brithe Mons Dotter jevnlig kom i hendes Huus og ofte sagde at hun baade havde givet gav endnu og vilde give Odine Rognalds Dotter adskilligt og at dersom hendes Arvinger vilde fratage hende det efter hendes Død, skulde de ej faae Roe for hende i hendes Grav. Den Dag Odine skulde fæste vies saae Vidnet afg: Brithe Mons Dotter Schouge selv pyntede Odine og havde bunden paa hende en Ulen Stak, et Par røde Strømper en Sølv Kjæde med Naal, en Børe med forgyldt Sølv Spende, og da Vidnet sagde til Brithe nu har Du udstyret Odine ikke som en Mad moeder men som en Moeder svarede Brithe, hun er værd alt det jeg har givet hende, om det og var meere, og med Ømheds Taarer tilønskede Brithe Odine al Velsignelse for sin Troeskab imod hende.
Hoved Citanterne indloed Sagen Dom med Paastand at Saggivne Odine Rognalds Dotter maatte tilfindes at tilbagelevere følgende hende laante og afdøde Brithe Mons Dotters Boe tilhørende Sager, nemlig en Sølv Kjede med Naal, en Bore med forhyldt Sølv Spende og en Hoved Salvet og et Snør Liv og en Spinde Rok eller sam/m/es Værdie saaog at erstatte dem dette Søgemaals Omkostning med 5 Rdlr
Contra Citanten ansaae den/n/e Paastand aldeeles uriimelig og forventede sin Hustrue derfore aldeeles friefunden og ellers begjerede han Anstand i Sagen til neste Høste Ting, for da at fremstille sin Hustrue til nærmere Forklaring herom. Til Slutning begjerede han og det afhørte 4de Vidne paa nye fremstillet til eedelig Forklaring om hun ikke har hørt afg: Brithe Mons Dotter Schouge selv siige at hun havde foræret hans Hustrue disse Ting.
1788: 265
4de Vidne Gurie Anders Dotter Schouge blev paa nye fremstillet og forklarede under forhen aflagde Eeds Kraft at have hørt afg: Brithe Mons Dotter Schouge selv siige at hun havde skjænket eller foræret Odine en forgyldt Bore Spende med Bore en Hoved Salvet og et Snør Liv og Sølv Kjæden bandt hun selv paa hende ved at paaklæde hende til Fæster Øllet
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Efter Contra Citantens Forlangende beroer Sagen til neste Ting
Wendel Mons Dotter med fleere imod afg: Lensmand Knud Simonsen Tøsøens Arvinger
Procurator Kahrs mødte for Citanterne og indgav skriftlig Indlæg af Dags dato med derudi paaberaabte 3 Bielag, hvorefter han indloed Sagen Dom med Protest imod Udsættelse, som sigter allene til Sagens Uddrag og unytte Udflugter.
Bemelte Indlæg med 3de Bielag bliver her at indtage.
Lensmand Peder Tøsøen begjerede Anstand i Sagen til nestk: Høste Ting til Contra Stævning at udtage med det viidere fornødne fra sin Siide.
Pr: Kahrs protesterede imod den forlangte Udsættelse, hvis Hensigt er allene for at udmatte Citanterne som fattige Folk imod de indstævnte, men reserverede sig endog for Eftertiiden Regres til vedkom/m/ende for den/n/e deres uforsvarlige og trettekjere Omgang, der stedse er Citanterne til alt for betydelig Skade i en saa reen Sag som den/n/e. Han vedblev derfore sin Protest imod Udsættelsen, som han indloed til Dom/m/erens Eragtning.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til neste Høste Ting
Nye Sag
Wendel Mons Dotter og Medarvinger efter afg: Ole Olsen Bielcherøen
imod Anders Monsen Bielcherøen
Procurator Kahrs mødte for Citanterne og ind gav skriftlig Stevnemaal af 9de f: M: lovlig forkyndt.
Paagjældende Anders Monsen Bielcherøen mødte ej efter Paaraab og Forkyndelsen blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning
Pr: Kahrs begjerede derefter de mødende Vidner tilspurgt 1mo Kjendte Vidnet afdøde Ole Olsen Bielcherøen, der ejede den Jordepart i Bielcherøen, som Anders Monsen nu beboer? 2do Hvem er bemelte Ole Olsens efterlevende Arvinger?
Derpaa fremkom som
1ste Vidne Iver Rasmusen Bielcherøen, der aflagde Eed og vandt til foranførte Spørsmaale 1ste joe, til 2det Enken Wendel Mons Dotter, der nu er gift med Hans Jørgensen i stoere Sandvigen ved Bergen, og de 2de Sønner Mons Olsen og Ole Olsen, som begge nu vare tilstæde her for Retten, den første myndig og den 2den nu 22 Aar gam/m/el.
2det Vidne Casten Rasmusen Leerøen, der aflagde Eed og vandt til begge Spørsmaale i alt eensstem/m/ig med nest forrige 1ste Vidne
1788: 265b
3die Vidne Andreas Jacobsen Røe, boende i Fane Præstegjeld af Lyse Kloster Gods, godvillig mødende, der aflagde Eed og vandt at 4 Uger førinden nest afvigte Juul 1787 var Vidnet tilligemed Sander Monsen Røe efter Forlangende af Wendel Mons Dotter og hendes 2 Sønner Mons Olsen og Ole Olsen hos Beboeren paa Bielcherøen Anders Monsen og fra disse udsagde ham til nestk: Fardag den 14de April 1788 at frafløtte, fraviige og for dem at ryddiggjøre hans hidtil hafte Brug i Gaarden Bielcherøen, da han havde bygslet af en urigtig Ejer, hvortil Anders Monsen svarede at i dette Aar gaaer han ikke derfra.
4de *Vne (Vidne) Zander Monsen Røe boende paa Kloster Gods i Fane Præstegjeld og godvillig mødende aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med 3die Vidne.
Procurator Kahrs fremlagde en verificeret Udskrift af Nordhordlehns Sorenskriveries Publications Protocol, der hjemler og godtgjør afdøde Ole Olsen Bielcherøens Ejendoms Ret til den omdisputerede Jorde Part i bemelte Gaard Bielcherøen.
Men i Anledning af Anders Monsens Udeblivelse maatte Comparenten begjere ham laug daget til neste Ret.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Anders Monsen Bielcherøen gives Laug dag til nestkom/m/ende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
Da Dagen var forløben beroer Tinget til i Morgen
Dagen Nestefter den 3die Maji vedvarede Tinget med sam/m/e Laugret
Thomas Friis imod Ulv Hansen Søre Fielde
Contra Citanten Ulv Hansen Fielde mødte og æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra nestl: Høste Ting og indloed fra sin Siide Dom.
Procurator Kahrs mødte for Hoved Citanten, som benegtede de fra Contra Citantens Siide førte Vidner, der alle ere Sanke Vidner og handler om ældre og langt andre Gjeder end de hvorom qvæstionen er i den/n/e Sag, forestillende derhos at Ulv i heele Omgangs Maade i denne Sag røber at han har lagt Skjul paa de rette Gjeder, hvorom her disputeres, da han ikke til første Ting, at Sagen her om blev anhængig gjort, har ladet frem bringe og anviise de fra Udmarken hjemtagne Gjeder at vedkjendes af Vidnerne, hvorved al Mistagelse af liige Fæe Mærker, der ofte er tilfælles for fleere, kunde have været oplyst og Processen aldeeles forekom/m/et, men han har sin egen Samvittighed at tilskrive og dermed goed Grund at unddrage Sagen sit rette Lys. han indloed altsaa Sagen Dom efter forrige Paastand med Tillæg af 10 Rdlr i Processens Omkostning formedelst det fra Contra Citantens Siide skeede Ophold.
Contra Citanten havde intet viidere til Sagen at svare
og Sagen optages til Dom at afsiiges ved et Udsættelses Ting
1788: 266
I Anledning Amtets Skrivelse til Fogden af 20de Octobr: 1787 blev nu oplæst en Ansøgning fra endeel Almuesmænd i Aggershuus og Smaalænenes Amt om Odels Rettens Ophævelse af 13de Junii 1787, {som inden Retten,} og af en stoer Mængde nærværende Almue tilkjendegav fast alle at de helst ønskede Odels Rettens Vedblivelse efter den seeneste Forordning af 1771
Brand Skade Tings Vidne
Beboerne paa Gaarden Hitzøen Matr: No: her i Skibreedet Niels Monsen, Mons Nielsen og Ole Nielsen anmeldte i Aaret 1786 at have liidet Brand Skade, hvorom tilforn er taget Tings Vidne ved 1786 Aars Høste Ting og derfore ikke nu paa nye kunde accorderes.
Derefter blev publiceret
1. En Contract imellem Kjøbmand Hans Krohn og Lensmand Peder Knudsen Tøsøen ang: Brugen af et Huus paa Gaarden Hum/m/elsund No: 6 til Øl Salg og at Lejlændingerne paa bemelte Gaard til ham skal falholde deres Fiske Vahre, dateret 28de Januarii 1788 og indført f: 77.
2. Et Skifte Brev efter Jens Larsen fra Tønnevig af 19de Decembris 1787, hvorved 1 49/240 M/ark Fisk i Warøen No: 8 blev udlagt til Broderen Lars Larsen, og af 13 ½ M/ark Fisk i Tønnevig No: 11 blev udlagt 9 M/ark til Broderen Johan/n/es Larsen og 4 ½ til Ole Larsen, og indført f: 75 og 76.
3. Et Skjøde fra Kjøbmand Petter Brus med fleere til Niels Knudsen Søre Toft paa 1 Pund 16 M/ark Fiskes Leje i Søre Toft No: 12 for 119 Rdlr 5 mrk 2 s, dateret 30te April 1788 og indført f: 77.
4. Et Bygsel Brev fra Rector Arentz til Wincents Knudsen paa 29 ½ M/ark Smørs Leje i Gaarden Hamre No: 15, forhen brugt af Niels Knudsen. datr: 22de Septembr: 1787 med Revers.
5. Et Skifte Brev efter Ole Jensen Bache, begyndt 25de Julii og sluttet 14de Decembr: 1787, hvorved af 7 ½ M/ark Fiskes Leje i G:den Bache No: 16 blev udlagt 2 ½ til Agatte Peders Dotter Bache og 5 M/ark til Kjøbmanden paa Glæswæhr Cornelius Pettersen, indført f: 76.
6. Et Skjøde fra Johanne Ellingsen Kleppe med fleere til Mons Nielsen Bache paa 1 Pund 12 M/ark Fiskes Leje i Bache No: 16, indberegnet Kjøberens egen Arve Lod deri, det solgte for 42 Rdlr 3 mrk, datr: 2den Maji 1788 og indført f: 77 og 78.
7. Et Bygsel Brev fra Niels Ingebrigtsen Telle til Endre Michelsen paa 12 M/ark Smør og 12 M/ark Fiskes Leje i Koursland No: 19, forhen brugt af Knud Johan/n/esen, datr: 3de Maji 1788, med Revers.
8. Et Skifte Brev efter Brithe Ols Dotter Øfstvedt, begyndt den 24de Julii og sluttet 22de Decembr: 1787, hvorved 2 4/7 M/ark {Fiskes} \Smørs/ Leje i Mittvedt No: 25 i Grim Wermundsens Brug blev udlagt Kjøbsvenden paa Lochøen Knud Christiansen og en ubestemt Anpart i Laxe Vogen Ertsholmen No: 97 til Værdie 3 Rdlr for Lejermaals Bøder, indført f:
9. Et Kongel: Skjøde til Thomas Stephensen og Medejere paa Løsnings Retten til 4 Voger Fisk i Algerøen No: 53, datr: 22de Junii 1761 og forhen tinglæst den 9de Octobr: 1761.
10. Et Skifte Brev efter Niels Hansen Algerøen, begyndt 20de Julii og sluttet 17de Decembr: 1787, hvorved 13 29/40 M/ark Fiskes Leje i Arvetomten Algerøen No: 53 blev udlagt Søn/n/en Michel Nielsen, og ellers blev til forskjellige Arvinger forskjellige Anparter i G:dene Spilde No: 28 Kallestad No: 39, Polden og Angeltvedt No: 57 og 58, Landraae No: 59, Sollesvig No: 60 og Tøsøen No: 83 og 12 M/ark Fisk i Algerøen No: 53 i Mons Iversens Brug, indført f: 76.
1788: 266b
11. En Odels Lysning fra Michel Nielsen om hands Odels Ret til 1 Vog Fisk i Algerøen No: 53, som bruges af hans Moeder Botillde Michels Dotter, datr: 2den Maji 1788, og indført f: 78
12. Aflyst en Obl: {f} udgivet af Erich Jensen Nordeide til Niels Hansen Algerøen, stoer 26 Rdlr med Pant i en Anpart i Nordeide, datr: 2den Octobr: 1772 og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af creditors Arving Hans Larsen Algerøen, under 2den Maji 1788
13. Tingl: et Skjøde fra Enken Botilde Michels Dotter Algerøen ved Laug Værge Hans Larsen Algerøen til Jens Erichsen og Ole Erichsen Nordeide paa 16 M/ark Fiskes Leje i Nordeide No: 55 for 26 Rdlr, datr: 2den Maji 1788 og indført f: 78.
14. Et Skjøde fra Anders Jensen Windenæs og Ole Rasmusen Windenæs til Carl Gierdrum paa Gaarden Polden No: 57 af Skyld 12 M/ark Fisk for 23 Rdlr, datr: 1ste Augusti 1787 og indført f: 77.
15. Et Skifte Brev efter Niels Nielsen Landraae, begyndt 19de Julii sluttet 17de Decembr: 1787, hvorved af 9 13/50 M/ark Fiskes Leje i Landraae No: 59 blev udlagt 4 63/100 til Sterboe Enken Johan/n/e Johan/n/es Dotter Landraae og 2 63/200 til hver af de 2 Søn/n/er Johan/n/es og Niels Nielsen, indført f: 75.
16. Et Skjøde fra Simon Poulsen Schouge og Ole Ellingsen Sollesvig til Enken Johan/n/e Johannes Dotter Landraae paa 10 189/200 M/ark Fiskes Leje i Landraae No: 59, indberegnet hendes eget Udlæg deri, det solgte for 16 Rdlr 3 mrk, datr: 3de Maji 1788 og indført f: 78 og 79.
17. Et Bygsel Brev fra Henrich Nielsen Landraae som Værge for Johan/n/es Nielsen fra Landraae, til Myndtlingens Moeder Johan/n/e Johan/n/es Dotter og Sted Fader Poul Nielsen paa 2 63/200 M/ark Fiskes Leje i Landraae No: 59, datr: 3de Maji 1788, med Revers.
18. Et Bygsel Brev af Niels Nielsen Landraae den ældre til hans Dotter Malene Niels Dotter og Fæstemand Elling Monsen paa 16 ½ M/ark Fiskes Leje i Landraae No: 59, forhen brugt af Udstæderen selv, datr: 2den Maji 1788, med Revers.
19. Et Ditto fra Enken Syneve Ols Dotter Landraae ved Laugværge Ole Olsen Eide til Sønnen Niels Olsen paa 16 M/ark Fiskes Leje i Landraae No: 59 af hendes eget Brug, datr: 2den Octobr: 1787, med Revers
20. Et Skifte Brev efter Ole Poulsen Windenæs, begyndt 18de Julii og sluttet 15de Decembris 1787, hvorved 1 13/16 M/ark Fiskes Leje i Gaarden Angeltvedt No: 58 og 8 81/240 M/ark Fisk i Windenæs No: 61 blev udlagt Sterboe Enken Karie Michels Dotter Windenæs, indført f: 76.
21. Et Bygsel Brev af Hans Steffensen Agotnæs til Hans Pedersen paa 1 Pd: 9 1/16 M/ark Fiskes Leje i Agotnæs No: 62, forhen brugt af Udstæderen selv, datr: 1ste Octobr: 1787, med Revers.
22. Et Skjøde fra Henrich Andersen Kobbeltvedt til Christoffer Pedersen Mit Fielde paa 18 M/ark Fiskes Leje i Kobbeltvedt No: 68 for 34 Rdlr, datr: 3de Maji 1788 og indført f: 79.
23. Et Bygsel Brev under sam/m/e dato fra Kjøberen Christoffer Pedersen Mit Fielde til Sælgeren Henrich Andersen paa sam/m/e 18 M/ark Fiskes Leje i Kobbeltvedt No: 68, datr: 3de Maji 1788, med Revers
24. Et Ditto fra Stifts Provsten Doctor Mossin til Niels Olsen paa ¼ Wog Fiskes Leje i Gavelen No: 77, forhen brugt af Lars Thomassen, datr: 3de November 1787, med Revers.
25. En Fredlysning under 2den Maji 1788 af Fogden Wangensteen for Sunds Præstegaards Ejendom, indført f: 78.
Til Bielag ved Skatte-Regnskabet blev fremlagt
1. Fortegnelse over af og Tilgang i Vey-Mand-Tallet, for Aaret 1787, som under Retten blev oplæst, uden at blive imodsagt, hvorved var tilstæde: Niels Nielsen Landeraae og Lars Iversen Telle.
2. Liste over af- og Tilgang i Odels-Mand-Tallet for aar 1787, som ligeleedes inden Retten blev oplæst, og dertil forklarede den nærværende Almue, hvoriblandt Niels Nielsen Landeraae og Lars Iversen Telle, at De, som tilkomne andførte, Selv
1788: 267
beboe og bruge de, for dem andførte Jorde-Parter.
3. Fortegnelse over de ubetalte Kongel: Ordinaire Skatter for 1ste {og andre} Termin dette Aar, af Beløb 332 Rdr, der blev oplæst inden Retten, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.
Efter trende ganges udraab indfandt Sig ingen der videre ved Tinget havde at erindre; Thi blev det for den/n/e sinde ophævet.
Sommer Tinget for Schiolds Skibreede 1788
Aar 1788 den 5te Maji blev paa Tingstædet Nedre Natland holdt Som/m/er Ting for Schiolds Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugrets mænd som her foran ere anførte f: 230 og alle have aflagt Eed som Laugretsmænd for Laugmanden, men i stæden for No: 7 Hans Johan/n/esen Lieland, der har Forfald og har aflagt Eed, var tilformaaet og sad Simon Christophersen Lieland. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev læst og publiceret de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve 6 i Tallet, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran er regisrerede f: 263.
I Anledning den om Odels Rettens Afskaffelse indkomne Ansøgning fra Almuen i eendeel Sogner i Aggershuus og Smaalænenes Amter af 13de Junii 1787, som i Følge Cancelliets Befaling og Amtets Skrivelse af 21de Octobr: 1787, blev oplæst inden Retten, erklærede de aller fleeste \af Almuen/ at de helst ønskede Odels Rettens Vedblivelse som hidindtil.
Rachel Colbeens Dotter imod Haagen Nyegaard for Skjælds ord
Procurator Kahrs for Citantinden æskede Sagen i Rette efter Udsættelse, refererede sig til sine forrige Procedure og Paastand og paatrængede Dom med Protest imod viidere Udsættelse.
Procurator Lytkien mødte for Haagen Nyegaard og beklagede at de Vidner, ved hvilke han agter at oplyse Rachels ulovlige Omgangs Maade og Opførsel i hans Tjeneste samt Undviigelsen der fra i urette Tiid med viidere, ikke formedelst deres Fraværelse og Opholds Stæd langt her fra Skibreedet har kundet blive indkaldet til dette Ting og examineret, hvilket Haagen uomgjængelig tiltrænger for at faae sin Uskyldighed i det paaklagede oplyst, og at Contra Stævnings Udfærdigelse, forinden dette kand skee, vil blive unyttig for Haagen Nielsen, som altsaa paa slig Anledning var nødsaget at begjere Udsættelse til neste Ting for at i retteføre Contra Stævningen, hvilken Udsættelse han ventede billiget, under Protest imod Overiilelse.
Pr: Kahrs, som nest at benegte det fra sin Vederparts Siide nu tilførte, protesterede imod den forlangte Udsættelse, som han haabede at den Ærede Ret ej allene ved at eftersee Protocollen vil erfare at indstævnte har haft meere end Tiid nok til at udtage den paaberaabte Contra Stævning, naar det havde været hans Hensigt, men tillige da han mangler Beviiser for sit nu tilførte, refererede han sig til sin nedlagde Paastand om Dom med Protest imod Udsættelsen, da de anførte Grunde fra Vederpartens Siide blot ere Udflugter for at bringe Sagen
1788: 267b
i Langdrag.
Pr: Lytkien svarede at hans Tilførsel bestaaer med den reene Sandhed og at ingen uden Haagen er den liidende Person ved det at han ikke saa hastig som han ønskede kand faae sine Beviiser tilvejebragt og faae Rachels velfortjente Straf exseqveret. han paaberaabte derfore Udsættelse og vedblev at protestere imod Overiilelse, saameget meere, som Contra Stævning ufejlbar til neste Ting skal vorde irette ført.
Pr: Kahrs, som vedblev sin forhen nedlagde Paastand, paatrængede som tilforn Dom, da indstævnte ej endnu har foreviist den for meere end et Aar paaberaabte Contra Stævning, saa haabede han at Retten selv indsaa at det var blot Udflugt, og saaledes som forhen, under Reservation af Paaanke om den forlangte Anstand mod Formoedning skulle blive billiget, paastoed Dom, som han indloed til Rettens Eragtning.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Endnu eengang indvilliges Sagvolderen den forlangte Anstand {med Erindring} til neste Ting med Erindring.
Rachel Colbeens Dotter imod Haagen Nyegaard
Procurator Kahrs mødte for Citantinden æskede Sagen i Rette og refererede sig til udførte Procedure og Paastand og paatrængede atter Dom med Protest imod Udsættelse i en saa reen og klar Gjælds Sag som den/n/e, med Paastand om 10 Rdlr Tillæg i Processens Omkostning.
Procurator Lytkien mødte for Haagen Nielsen og anmeldte at han foruden Contra Stævning behøver adskillige Beviisligheder fra Sorenskriveren i Sundfiord, der skal overbeviise Citantinden om at hun ingen Føye har at æske Penge fra Haagen, og at disse Beviisligheder har været ham reent umuelig at faae forskaffet til dette Ting; thi bad Comparenten om Udsættelse til Høste Tinget og protesterede imod Overiilelse, allerhelst da det fra Citantindens Siide sidste Session i rette førte Tings Vidne gjør det nødvendigt for Haagen at faae Beviisligheder anskaffet fra Jurisdictionen i Sundfiord.
Pr: Kahrs svarede naar Dom/m/eren behagentlig vil tage i Betragtning Vidnernes Forklaring over indstævntes egen Tilstaaelse om Gjældens Rigtighed, vil erfares at den nu anførte Oplysning, som indstævnte paaberaaber sig, er den/n/e Sag aldeeles uvedkom/m/ende, da Kravet rejser sig af laante Penge, han vedblev derfore sin forrige Paastand om Dom, under Reservation af Paaanke om den forlangte Udsættelse blev indvilliget, som han paastaaer forkastet, da den paaberaabte Contra Stævning ej endnu i en Tiid af et Aar er Retten foreviist, da Comparenten troer at dette var meere end Tiid nok til at kunde tilvejebringe de paaberaabte Beviiser fra Sundfiord
1788: 268
naar ind stævnte havde anseet dem som nødvendige. Eenhver vil da altsaa letteligen see at sam/m/e er allene anbragt som Motiver, der mangler Beviisligheder, blot for at erholde en uforsvarlig Udsættelse.
Pr: Lytkien svarede at naar de omtalte Beviiser fra Sundfiord neste Ting indkom/m/er, vil det viise sig at alt hvad Citantinden, som først sidste Ting sluttede Sagen, har sagt nu, er uden Grund og Sandhed. han paatrængte Udsættelsen, hvorfore der er nedlagt antagelige og gyldige Grunde, samt protesterede imod Overiilelse; allerhelst da Sagen langt fra ikke er saa reen som Rachel vil indbilde Folk, hvorom meere een anden Gang.
Pr: Kahrs vedblev sin forrige nedlagde Protest og paatrængede Dom.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Sagvolderen bevilges atter den forlangte Anstand til nestk: Høste Ting med Paalæg til den Tiid at frem kom/m/e med det paaberaabte fra sin Siide, uden hvilket Sagen da optages til Dom.
Christopher Larsen Søre Jellestad imod Iver Pedersen Søre Jellestad
Procurator Olsen mødte for Citanten og vedblev at paatrænge Dom under Protest imod viidere Udsættelse, da de Paaskud, som den indstævnte har brugt for at faae Udsættelse bevirket, ere aldeeles ikke allene urigtige, men endog ubeviiste
Lensmanden Jaen Tveteraas frembragte fra Procurator Schnabel et Indlæg for den indstævnte af Dags dato, som af Procurator Olsen blev igjen/n/emlæst og her indtages.
Pr: Olsen vedblev sit forrige og paatrængede Dom.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Efter Sagvolderens Forlangende gives Sagen Anstand til neste Høste Ting.
Conradus de Lange imod Hans Andersen Myrdahl
Procurator Lytkien æskede Sagen i Rette efter Laugdag og paastoed Dom til Betaling af den paasøgte Capital samt 10 Rdlr i Processens Omkostning.
Den Saggivne mødte ej efter Paaraab og Laug dagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning paa Laugdagen, som her indtages.
Sagen optages til Dom.
Elling Albertsen imod Niels Monsen Yttre Mitthun.
Procurator Lytkien mødte for Citanten og i rettelagde Rettens seeneste Kjendelse lovlig forkyndt den indstævnte.
Procurator Schnabel loed ved Lensmanden Jaen Tveteraas fremlægge et Pro Memoria fra Skifte Forvalteren i det Sterboe, hvorfra Søgemaalet har sin Oprindelse, Hr: Byefoged Bentzon af 3de d: M: som her indtages.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
I Anledning det fremkomne P: M: fra Skifte Forvalteren beroer Sagen til neste Høste Ting.
Mette Falch imod Poul Larsen Nyegaard
Procurator Lytkien mødte for den indstævnte og fremlagde Contra Stævning af 16de April nestl: med paategnet Forkyndelse beeediget af Byens anordnede Kaldsmænd.
Hoved Citantinden mødte ej efter Paaraab og Pr: Lytkien begjerede hende laug daget til neste
1788: 268b
Ret.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Hoved Citantinden Mette Falch gives Laugdag til neste Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar til Contra Stævningen.
Nye Sag
Kjøbmand Cabobus imod afg: Ole Olsen Holms Arvinger i Kongshavn.
Procurator Kahrs mødte for Sagsøgeren og fremlagde skriftlig Stævning af 5te Febr: d: A: med paategnet Forkyndelse tilligemed bekræftet Gjenpart af Ole Olsen Holms udstædede Beviis af 27de Februarii 1769, som er afskrevet paa sit vedbørlige stemplede Papiir, hvis original han tillige anviiste.
Bemeldte Stævning og Gjenpart af Gjælds Beviiset indtages her saa lydende.
Af de indstævnte mødte Søn/n/erne Ole Olsen og Urbanus Olsen Holm, hvoraf den første efter at have beseet og gjennemlæst det originale anviiste Beviis sagde at han ej erkjendte enten Skriften eller Underskriften for at være hans sal: Faders haandskrift, og den anden sagde ej at kjende sin sal: Faders Skrift, og ellers fremlagde de et Indlæg af Dags dato, underskrevet af dem begge og Søstermand Albert Bringman Monsen, som af Procurator Kahrs blev igjen/n/em læst og her indtages.
Pr: Kahrs begjerede Tiid til neste Ting for at besvare det fra de ind stævntes Siide indkomne
Det fremlagde originale Beviis blev Pr: Kahrs tilbageleveret, efterat være confereret med den fremlagde Gjenpart der af og dermed befunden overeensstem/m/ende,
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Efter Sagsøgerens Begjering beroer Sagen til neste Høste Ting for dette Skibreede.
Nye Sag
Procurator Schnabel imod Jacob Erichsen Rødland.
Procurator Schnabel loed ved Lensmanden Jaen Tveteraas fremlægge en Kaldsedel af 17de April nestl: imod Jacob Erichsen Rødland med paategnet Forkyndelse, der indtages her.
Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og Forkyndelsen blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.
Sagsøgeren loed begjere Laugdag for den udeblevne
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Jacob Erichsen Søre Rødland gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
Dagen nestefter den 6te Maji vedvarede Sommer Tinget for Schiolds Skibreede i Nærværelse af samme Laugrettes Mænd: og blev da kundgjort følgende Almues Brever:
1. Aflyst Johannes Erichsen Tongelands Obligation \stoer 50 Rdlr/ til Sorenskriver Johan Garman af 2den April 1758 og tingl: 1ste Maji s: A: med Pant i 18 M/ark S:r ½ Huud i Tongeland No: 4, følgelig det Kongelige Rescript af 23de Junii 1786, da Ejendommen fra Debitor er solgt, til Haldor Johannesen ved Skjøde af 4de Maji 1767, og tingl: samme Dag.
2. Aflyst *ligeeles i Følge bemelte Kongelige Rescript, Mons Jacobsen Houges Obligation
1788: 269
til Moederen Karie Mons Dotter stoer 29 Rdr, og Lars Marcussen Biørge for 22 dr, til sammen 51 Rdlr, med første Pandte Rett i ½ Løb Smør 1 Mæle Malt og ¼ Hd: i Houge No: 7, dat: 1te October 1751, tingl: s: D: da Pandtet er solgt af Debitor ved Skjøde af 10de October 1781 og tingl: s: D:
3. Aflyst en Pandte Obligation af Johannes Andersen Tongeland, til Christine Maria Næsgaard i Bergen stoer 50 Rdlr, med Pant i 18 M/ark S:r ½ Huud i Tongeland No: 4, datr: 2den December 1786, og tinglyst 3die Maji 1787, der nu er indfriet efter Creditrix paategnede Qvittering uden Dato.
4. Tinglyst et Skjøde fra Johannes Andersen Tongeland til Johannes Pedersen paa 18 Marker Smør ½ Huud i Tongeland No: 4, for 148 Rdlr, dateret: 19de December 1787, og indført i Protocollen fol: 81.
5. Een Pandte Obligation fra Johannes Pedersen Tongeland til Christina Maria Næsgaard, med 1ste pandte Rett i bemelte hans kjøbte Anpart, i Tongeland No: 4, for laante Penge 50 Rdlr, og Rente, 4re af 100, datr: 19de Decbr: 1787, indført fol: 81.
6. Aflyst en Pandte Obligation af Jon Olsen Houge til Hougs Præstegjelds Fattig {Credit} Casse, stoer 40 Rdlr, mod Pandt i ½ Løb 2 ¼ Mark S:r i Houge No: 7, datr: 6te Maji 1768, tingl: s: D: der nu er indfriet efter {Creditors} paategnede Qvittering fra Hougs Sogns Præst Hr: Arents af 8de Decembr: 1787.
7. Een Foreening imellem Ejeren af Gaarden Unneland i Schiolds Skibr: No: 10, Hr: Justits Raad Otto Ocken, og Jomfrue Welhelmine Forman, som Ejer af Gaarden Romsloe i Arne Skibreede, ang: Grændse Skjællet imellem disse 2 Gaarder, datr: 12te October 1787. indført fol: 81.
8. Eet Skjøde fra Lars Andersen Angeltvedt med fleere af Sartors Skibreede til Amund Olsen Tønnevig, sammestæds, paa, indberegnet hans egne Arve Lodder deri 18 9/10 M/arke/r Smør og 9/40 Huud i Lund No: 34, det solgte for 129 Rdr, datr: 3die Maji 1788 og indført fol: 80.
9. Aflyst en Pandte Obligation af Friderich Jacobsen Raae, til Hans Olsen Frøer stoer 198 Rdlr, med 1ste pandte Rett i 1 Løb Smør i Haaland No: 37, datr: 26de Septembr: 1782, tingl: 9de October samme Aar, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 3die Maji 1788.
10. tinglyst en Ditto af samme Debitor Friderich Jacobsen Haaland, til Henrich Henrichsen Forman, stoer 290 rdr, mod Rente 4re proCto og Pant i Haaland No: 37, af Skyld 1 Løb Smør, datr: 3de Maji 1788 indført fol: 82.
11. Eet Bygsel Brev af Sogne Præsten Hr: Peder Brandahl til Knud Iversen, paa halvedeelen af Faderen Iver Pedersens Brug i Søre Jellestad No: 51, af Skyld 18 M/ark Smør 3 Kdr: Malt ¼ Hd:, datr: 1te Novbr: 1787, med Revers.
12. Eet Ditto af DHr: Etats Raad og Hof Agent Krohner til Mons Hansen, paa 1 b/ismerpund 3 Mark Smør 9 Kdr: Malt og ¼ Faar i Espeland No: 52, som hans Fader {Mons} \Hans/ Monsen (Hansen?) har brugt, med Vilkaar, at han med alle de andre Lejlendinger paa Espeland, indhøster Høet paa de under Gaarden liggende Øer og tilleverer Jorddrotterne. datr: 31te December 1787, med Revers.
13. Eet Skjøde fra Iver Andersen Øvre Bierkeland til Ole Erichsen Søreide, paa ½ Løb Smør 1 Mæle Malt og 1/8 Huud i Øvre Bierkeland No: 60, for 142 Rdr 3 mrk datr: 5te Maji 1787, indført fol: 82.
14. Aflyst en Pandte Obligation af Iver Andersen Øvre Bierkeland til Amund Andersen Kirke Bierkeland stoer 170 Rdr med 1ste pandte Rett i 1 Løb Smør, 2 Mæler Malt og ¼ Huud i Øvre Bierkeland No: 60, datr: 4de Maji 1785, tingl: 4de Maji 1785, der nu er indfriet efter paategnet Qvittering, fra Creditors Arvingers Værger af 19de April 1788.
15. tingl: en Ditto af samme Debitor til Ole Larsen Nedr: Bierkeland stoer 170 dr med 1ste pandte Rett i ½ Løb Smør 1 Mæle Malt og 1/8 Huud i Øvre Birkeland No: 60, datr: 5te Maji 1788, og indført Fol: 82.
16. Een Ditto af Hans Halversen Øvre Birkeland til Lector Arentz stoer 98 Rdr, mod 1ste pandte Rett i ½ Løb Smør 1 Mæle Malt og 1/8 Huud i Øvre Birkeland No: 60, datr: 3de Maji 1787; indført Fol: 82.
17. Eet Skjøde fra Procurator Knud Geelmuyden til Madame Maren Koren Sal: Hr: Pastor Blydts paa 1 ½ pd: Smør 16 Kdr: Malt {og} i Søreide No: 86, datr: 4de Octobr: 1784, for Kjøbe Summa 899 Rdlr, indført Fol: 80.
1788: 269b
18. Aflyst i Følge Rescriptet af 25de October 1780 en Obligation af Ael Fasting Sal: Ludvig Middeldorfs til Adelusia Montagne Sal: Magister Bredahls stor 50 dr med 1ste pandte Rett i denne Gaard Sørdeide, datr; 18de Maji 1716 og tingl: 22de Octobr: s: A:, da Pandtet er i Tredje Mands Eje.
19. Tinglyst et Bygsel Brev af Jon Mariager, som Forstander for Siminarium Fridericianum til Niels Johannesen paa 2 B/ismerpun/d 1 ½ M/arke/r Smør i Dolvigen No: 87, datr: 5te Martji 1788, forhen brugt af Jacob Jacobsen, med Revers.
20. Een Freed Lysning af Assessor Formand \for/ Gaarden Sæhlen No: 95 og Strøm/m/e No: 94, datr: 3de Maji 1788, indført Fol: 81.
21. Aflyst, en Pandte Obligation af Poul Jacobsen Biørndahl til Mons Larsen boende paa Hougen i Bergen, stoer 350 Rdr, med Pant i ½ Løb Smør i Biørndahl No: 99, datr: 26de April 1777, tinglyst 6te Maji 1777, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 5te Maji 1788.
22. Tingl: et Skjøde fra Mons Larsen i Bergen og Enken Hellena Knuds Dotter Biørndahl, til Rasmus Poulsen, paa ½ Løb Smør i Biørndahl No: 99, for 400 dr datr: 5te Maji 1788. indført Fol: 81.
23. Een Pandte Obligation af Rasmus Poulsen Biørndahl til Mons Larsen i Bergen stoer 350 Rdr, med 1ste Pandte Rett i bemelte ½ Løb Smør i Biørndahl No: 99, datr: 5te Maji 1788, indført Fol: 81.
24. Eet Afkald af Niels Hansen fra Øvre-Fyllingen med Curator Michel Larsen Madhopen til Lars Monsen Knappens Arvinger, for hans Fader Arv, tilfalden ved Skifte paa Øvre Fyllingen den 26de Febr: 1782, stoer 30 dr 2 mrk 5 s, med Interesse, datr: 5te Maji 1788 indført Fol: 81.
25. Eet Bygsel Brev af Seminarii Forstander Jon Mariager til Rasmus Larsen paa 1 Pund Smør i Knappen No: 92, som hans Fader Lars Monsen har brugt. datr: 13de April 1787, med Revers.
26. Eet Ditto af Ditto til Tosten Torbiørnsen paa 1 Løb Smør 1 Faaer og ½ Huud i Ladefiord No: 100, som Johannes Torjersen har brugt. datr: 10de Martji 1788, med Revers.
27. En Contract imellem Johan/n/es Torgersen Ladefiord og Tosten Torbiørnsen ang: den førstes Vedblivelse af det halve Brug i Ladefiord No: 100, datr: 11te Martii 1788 og indført f: 83.
28. Et Bygsel Brev fra Seminarii Forstander Joen Mariager til Joen Siursen paa 18 M/ark Smørs Leje i Hatlevig No: 101, forhen brugt af Mons Monsen, datr: 17de Martii 1788 med Revers
29. Et Ditto af Ditto til Lars Michelsen paa 21 M/ark Smørs Leje i Gaarden Madhope No: 102, som er halve Deelen af Faderen Michel Larsens Brug, datr: 27de Martii 1788, med Revers
30. En Obl: af Peder Larsen paa Gravdahl til Danckert Heiberg stoer 30 Rdlr med 1ste Pante Ret i hans ejende Vaan huus paa Gravdahl No: 115, datr: 5te Maji 1788 og indført f: 83.
31. Aflyst i Følge det Kongel: Rescript af 23de Junii 1786 en Obl: af Johan Bucholt til Jomfrue Sophia von der Valde (Volde) stoer 1000 Rdlr, med 1ste Pante Ret i et Huus og Mølle paa Møllendahl No: 128, da Pantet nu er i 3de Mands Eje datr: 5te Apr: 1738
32. Aflyst i Følge sam/m/e Rescript en Obl: af sam/m/e Debitor til samme Creditrix stoer 100 Rdlr, med 2den Pante Ret i sam/m/e Ejendom, datr: 5te April 1739 og tingl: 9de s: M:
33. Afl: en Ditto af sam/m/e Debitor til Herman Moritz, stoer 150 Rdlr med 3de Pante Ret i sam/m/e Ejendom, datr: 6te April 1738 og tingl: 29de April 1741, ligeledes i Følge sam/m/e Rescript.
34. Afl: ligeledes i Følge sam/m/e Rescript en Obl: fra Baltzer Rischer til Morten Olsen i Bergen, stoer 29 Rdlr, med Pant i hans Huus paa Møllendahl, datr: 27de April 1748 og tinglyst 17de Maji s: A: da Debitor og Pantet ej er til eller at finde.
1788: 270
35. Aflyst i Følge det Kongel: Rescript af 23de Junii 1786 en Obl: af Rasmus Rasmusen Olberg til Assessor von der Lippe stoer 60 Rdlr med Pant i hans Huuser ved Elven paa Aarestad, datr: 2den April 1738 og tingl: 14de s: M:, da Debitor og Pantet ej meere er til, eller at finde.
36. Aflyst Anders Magnesens Obl: til Uldrich Diedrichsen af 3de Januarii 1761 og tingl: 2den Maji s: A:, overdraget til Biskop Arentz ved Transport af 11te Januarii 1762 og tingl: 1ste Maji s: A:, stoer 200 Rdlr med 1ste Pante Ret i endeel Huuser paa Aarestad, hvor af Qviteringen for de afdragne 100 Rdlr tilforn er aflyst den 5te Octobr: 1784 og den resterende Capital betalt efter paategnet Qvitering af Transport Creditors Arving under 3de Maji 1786.
37. Aflyst Jonas Jacobsen Harrebaches Obl: til Jacob Tonning i Bergen stoer 112 Rdlr, med 1ste Pante Ret i 12 M/ark Smør i Harrebache No: 132, datr: 4de Octobr: 1785 og tingl: 6te sam/m/e, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Creditor under 5te Maji 1788.
38. Tingl: en Obl: af sam/m/e Debitor til sam/m/e creditor, stoer 160 Rdlr, med 1ste Pante Ret i sam/m/e Ejendom i Harrebache med Besætning, datr: 6te Maji 1788.
39. Et Skifte Brev efter Huusmanden Anders Engelsen paa Schaalevignæsset af 25de Febr: 1788, hvorved et Vaanhuus Fæe Huus og Nøst paa Schaalevignæsset No: 134 blev udlagt Sterboe Enken Sissele Willums Dotter og hendes 3 Børn.
40. En Obligation af Albert Nielsen til Hr: Hof Agent D: Krohn, stoer 40 Rdlr, med 2den Pante Ret i hans Vaanhuus ved Vandet paa Lunggaardens Grund \No: 136/, datr: 3de April 1788.
41. Aflyst en Ditto af sam/m/e Debitor til Ole Nielsen Øvre Titlestad, stoer 40 Rdlr, med 2den Pante Ret i sam/m/e Ejendom, datr: 4de Maji 1785 og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter creditors paategnede Qvitering af 3de April 1788.
42. Aflyst en Obl: af Erich Nielsen til Agent Jaen Fasmer stoer 230 Rdlr, med 1ste Pante Ret i Gaarden Bache ved Kongshavn No: 138, datr: 3de Decembr: 1781 og tingl: 6te Maji 1783, der nu er indfriet efter creditors paategnede Qvitering af 20de Decembr: 1787.
43. Aflyst en Ditto af Ole Clausen til Daniel Clausen og Søn Claus Clausen stoer 500 Rdlr, med 1ste Pante Ret i hans ejende Anpart af Møllenpriis No: med paastaaende Huuser, datr: 15de Januarii 1784 og tingl: 4de Maji s: A:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Daniel Clausen under 5te Maji 1788.
44. Tingl: \et Afkald/ af Halvor Halvorsen Søevig til afg: Jacob Jacobsen Byenæs No: 93 for hans Hustrues {Arve Capi} Anne Jacobs Dotters Arve Capital 47 Rdlr 1 mrk 15 s, tilfalden ved Skifte efter Moederen Anne Lars Dotter Byenæs af 26de Julii 1778 (1788) indberegnet hendes Hjem/m/egifte og med Interresse, datr: 6te Maji 1788.
Dernest blev udi Sagen, anlagt af Conradus de Lange imod Hans Andersen Myrdahl blev saaledes for Ret kjendt
Dømt og Afsagt
Et Regnings Krav for betroede Vahre, der er ganske sædvanlig og nyttig til almindelig Beqvem/m/elighed i det borgerlige Liv, har saa megen præsumtion for sin Rigtighed, at naar derimod ingen Indsiigelse skeer, som her ikke er skeet af Sagvolderen uagtet erholdte lovlig Varsel og Laugdag, maae det ansees for tilstaaet af Skyldneren og ej at behøve andet Beviis;
1788: 270b
Thi tilfindes Saggivne Hans Andersen Myrdahl inden 15 Dage fra Forkyndelsen af den/n/e Dom at betale Sagsøgeren de paastævnte Tre Rigsdaler og Fem saa og desuden Sex Rigsdaler for dette Søgemaals Omkostning.
Hr: Foged Wangensteen imod Niels Wallem.
Fogden Wangensteen i rette Æskede Sagen og fremlagde et skriftlig Indlæg af Dags dato, af saadan Formeld:
Procurator Lytkien loed fremlevere et skriftlig Indlæg af Dags dato, som her indtages.
Og da ingen havde videre at tilføre, blev af Dommeren
Eragtet
Den af Sagvolderen forlangte Anstand i Sagen, bevilges ham til næste Høste Ting.
Fogden imod Ole Larsen Strømme og Piigen Anna Mons Dotter
Foged Wangensteen anmelte at han ved skriftlig Stævne-Maal af 16de forrige Maaned, til dette Ting har ladet indkalde Enkemand Ole Larsen Strømme \for med/ Piigen Anna Lars Dotter af stoere Sandvigen, {for med hinanden} begaaet Lejermaal, derfore at liide Dom til Bøders Udreedelse og Processens Bekostning at oprettet.
Bemelte Stævning blev fremlagt og her indtages
Paagjeldende Ole Larsen Strøm/m/e mødte ej efter Paaraab, og de brugte Kaldsmænd, afhjemlede Varselen med Eed, efter deres Paateigning.
Derpaa blev af Dommeren
Eragtet
Lovlig indstævnte men nu ej mødende Ole Larsen Strøm/m/e, gives Laugdag til næst kommende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar
Hr: Fogden fremlagt til Bjelag ved Skatte Regnskabet:
1. Fortegnelse over Af og *Tingangen i Vej Mandtallet for Aaret 1787, som inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse, hvor ved var tilstæde Petter Jensen Norejde og Ole Jacobsen Tvedt
2. Liste over Af og Tilgangen i Odelsmandtallet for Aaret 1787, der ligeleedes inden Retten blev oplæst og dertil forklaret af den tilstædeværende Almue, hvoriblandt Mons Hansen Espeland og Rasmus Monsen Houcheland, at de som tilkomne deri anførte, selv bruge og beboe de for dem anførte Jordeparter.
3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende høy Kongelige Skatter for første Termin d: A: af Beløb, indberegnet Rente Skatten 855 Rdr 5 mrk 12 s, der ligesaa inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.
Efter 3de Udraab indfandt sig ingen, som havde videre med Tinget at udrette; Thi blev samme ophævet.
Sommer Tinget for Herløe Skibreede 1788
Aar 1788 den 14de Maji blev paa Tingstædet Alverstrøm/m/en holdt Som/m/er Ting for Herløe Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran findes anførte f: 232, undtagen at i stæden for \No: 8/ Jacob Rasmusen Grasdahl, som er død, var tilnævnt og sad Niels Larsen Erstad, hvilke alle have aflagt Eeden som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev publiceret de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 263 ? i Tallet.
I Anledning Amtets Skrivelse til Fogden af 17de Novembr: *1788 (1787?) og vedfulgte trykte Rescript ang: Vej arbejdet paa Post og Alfare Vejene uden for districtet i 3 Dage aarlig eller at erlægge 24 s pr Mand, erklærede de aller fleste af
1788: 271
den tilstædeværende Almue at i hvorvel det vilde være tungt for en stoer Deel fattige Beboere paa smaae Jordebrug som neppe kand afstæd kom/m/e de Kongel: Skatter og andre Paalæg, maatte de dog heller udkaare at betale Pengene, og af den nærværende Almue var ikkun 2de Mænd, som vedblev heller at udkaare Vej arbejdet in natura.
Da ingen havde viidere at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen
Dagen Nestefter den 15de Maji vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd og blev da først paaraabt de indstævnte Sager
Nye Sag
Bottel Solens (Sulens) Sterboe imod Søren Halvorsen Nore Selle
Jochum Jørgensen Solen (Sulen) og Mons Olsen Hendøe, den første Eftermand i Ægteskabet efter afg: Bottel Magnesen Solen og den sidste Værge for hans Søn Magne Bottelsen, mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet Søren Halvorsen Nore Selle for skyldige 4 Rdlr til bemelte Bottel Solens Sterboe at liide Dom til Betaling tilligemed Søgemaalets Omkostning at erstatte.
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Willum Schielanger og Mons Johan/n/esen Blom bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel den 24de April nestl: i hans eget Paahør og Boepæl.
Comparenterne anviiste in originali det efter afg: Bottel Magnesen Solen (Sulen) afholdte Skifte Brev, begyndt den 16de Januarii og sluttet 20de Februarii 1786, hvorved de paastævnte 4 Rdlr, som Søren Halvorsen Nore Selle var skyldig til Boet, af Sterboe Enken er angivet Boet til Indtægt og siden paalodnet Sterboe Enken og Børnene og ellers begjerede de Laugdag for den udeblevne til neste Ting.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Søren Halvorsen Nore Selle gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
Nye Sag
Niels Johan/n/esen Hielmen imod Koenen Lise Clemets Dotter Hielmen
Niels Johannesen Hielmen mødte og anmeldte at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indstævne Koenen Lise Clemets Dotter Hielmen fordie hun i Vreede har revet ham i Skjæget, der fore at liide Dom i Hoved Sagen og den/n/e Rettergangs Omkostning at erstatte samt derom at anhøre Vidnerne Hans Erichsen Helleland og Elias Andersen Hielmen, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.
Paagjældende Lise Clemets Dotter Hielmen og som Vidne indkaldte Elias Andersen Hielmen mødte ej efter Paaraab, hvor fore de brugte Kaldsmænd Lensmand Willum Schielanger og Mons Johannesen Blom bevidnede under Eed at have forkyndt begge disse foranførte Varsel i eget Paahør og Boepæl den 25de April nestl:
Derpaa blev fremstillet som
1ste Vidne Hans Erichsen fød paa Gaarden Helleland i Radøe Skibreede og nu tjenende paa Hielmen, aflagde Eed
1788: 271b
og vandt at *at for omtrent 6 Uger siden fra nu af stoed Vidnet tilligemed Elias Andersen Hielmen ude paa Marken og saae der at imedens Sagsøgeren Niels Johannesen Hielmen stoed ud paa Marken og talede ganske freedelig med hans Naboe Rasmus Johan/n/esen Hielmen, kom denne sidstes Hustrue Lise Clemets Dotter ud og i vreed Hue greb Sagsøgeren med begge Hændene i Skjægget og ruskede ham derudi saa haardt, at hun beholdt i Hænderne en heel Deel deraf, som hun fremviiste og glædede sig over saaledes at have tilreedet ham, uden at Vidnet fornam da ringeste givne Anledning dertil fra Sagsøgerens Siide.
Sagsøgeren begjerede Laugdag for Sagvoldersken og Forelæggelse for det udeblevne Vidne til neste Ret.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig ind stævnte Lise Clemets Dotter Hielmen gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar, ligesom det udeblevne Vidne Elias Andersen Hielmen forelægges under Lovens Falsmaal til sam/m/e Tiid at møde og aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.
Nye Sag
Consul Wallace imod Opsidderne paa Wiig.
Hr: Consul Wallace loed ved Lensmanden Willum Schiellanger fremlægge en skriftlig Stævning eller Kald Seddel imod samtlige Beboere paa Wiig for pligtige Lands Lod af 7de April nestl: med paategnet Forkyndelse, som \i/ Retten blev oplæst og her indtages saa lydende
Af de indkaldte mødte følgende Beboere paa Wiig Lars Nielsen, Poul Samsonsen, Albert Knudsen og Ole Hansen, hvilke vedtoeg lovlig Varsel, anhøret Kald sedelen oplæst og gave tilkjende at Fiske Vogen Garnæs Kylleren, hvor den omhandlede Silde Fangst er skeet ligger i Udmarken under deres paaboende Gaard Wiig, og tilhører sam/m/e, hvor fore de aldrig tilforn have *svare nogen Lands Lod til Ejeren af Toft for de Kast, som af Wiigs Beboere er skeed tilforn i sam/m/e, og agte sig ej heller pligtige at erlægge sam/m/e herefter, ellers tilstoede de at naar Beboerne paa Toft have kastet i sam/m/e Vog i de seeneste 50 Aar har disse ej heller deraf ydet Lands Lod til Ejerne (Ejeren) af Wiig
Ole Hansen Wiig anmeldte at det maae være en Fejlskrift i Kald sedelen, at der 2 Gange er anført Ole Johannesen, da der ikkun boer paa Wiig en Mand af dette Navn, men den anden maae være meent Comparenten selv Ole Hansen.
Endelig tilkjende gav samtlige 4 Comparenter at af det paastævnte Silde Kast i Garnæs kyller vogen i Maji Maaned 1787 havde samtlige Wiigs Beboere udbragt henimod Et Hundrede Rdlr.
De øvrige indkaldte mødte ej efter Paaraab og Forkyndelsen \for dem/ blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.
Sagsøgeren loed begjere Laug dag for de udeblevne til neste Ting
og af Dom/m/eren
1788: 272
blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Haldor Monsen, Johannes Olsen, Ole Johannesen Niels Michelsen og Niels Larsen Wiig gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.
I Følge Amtets Skrivelse til Fogden af 20de Octobr: 1787 blev inden Retten oplæst den om Odels Rettens Afskaffelse indkomne Ansøgning fra endeel Bønder i Aggerhuus og Smaalænenes Amter af 13de Junii 1787, og af den nærværende Almue tilkjendegav de fleeste at de helst ønskede Odels Rettens *Afskaffelse.
Penge Opbydelse
Iver Nielsen Mitzøe mødte og frembragte 36 Rdlr {5 mrk 2 s} hans Myndtling\er/ Syneve og Brithe Niels Dotter samt Christie Pouls Dotter tilhørende og begjerede sam/m/e opbuden inden Retten til Udlaan imod antagelig Sikkerhed og Rentes Svarelse eller i Mangel deraf, at sam/m/e maatte forsegles.
Efter skeede Opbydelse deraf indfandt sig ingen der vilde antage disse Sex og Tredeve Rigsdaler og der fore blev de inden Retten indlagt i et Papiir, forseglet af Dom/m/eren og 2 af Tingmændene og derpaa tilbageleveret Comparenten.
Derefter blev publiceret, følgende Almues Breve.
1. Eet Bygsel Brev af Krigs Raad Claus Wilhelm Koren til Johannes Jacobsen paa en Plads kaldet Sætret (Sætre) i Frie Gaarden Aschs Udmark, No: 9, med Forbeholdenhed af Forkjøbs Rett til hvad Fiske Varer han holder Fahl, mod Aarlig Afgift 7 ½ Rdr og Arbejds Dage hver Aand, datr: 12te April 1788, med Revers.
2. Eet Ditto af Ditto til Anders Monsen paa 18 M/ark Smør ½ Vog Fisk i Davanger No: 19, med Vilkaar, at svare 1/5 Part Lands Lod, af hvad som af Lejlendingen eller fremmede kastes ved Davøens Land; Ald hans Avl af Søen fahlholder han Ejeren eller hvem han paa sine Vegne beordrer dertil, ej at tage Østers ved Landet, og endelig forbeholder Ejeren sig Rydnings Rett, datr: 12te Septbr: 1787, med Revers.
3. Eet Ditto af Stifts Proust, Doctor Mossin til Jacob Gunnersen paa 18 Kander Malt i Træet No: 24, som Anders Johannesen har brugt, datr: 9de April 1788, med Revers, og hvorved af Lejlending blev betalt til Manufacteur Huuset 8 sl.
4. Eet Ditto af Krigs Raad Koren, til Lasse Nielsen paa 12 M/arke/r Smør og 4re Kand:r Malt i Bærland No: 27, som er halve deelen af Hans Bærlands Brug; datr: 22de Martji 1788, paa samme Vilkaar, som ved No: 2, er anførte; med Revers.
5. Eet Skifte-Brev efter Manden Niels Hansen Algerøen af Sartors Skibreede begyndt den 20de Julii og sluttet 17de Decembr: 1787, hvorved til Sterboe Enken Botele Michels Dotter, blev udlagt 12 ¼ M/ark Fisk i Wiig, No: 30, {datr:} indført Fol: 84.
6. Eet Bygsel Brev af Consul Alex Wallace, til Ole Andersen paa 6 M/ark Smør i Toft, No: 31, som Anders Olsen forhen har brugt, med Forbeholdenhed af Forkjøbs Rett til hans Avl af Søen datr: 5te December 1786 med Revers.
7. Eet Ditto af Ditto til Mons Monsen, paa 12 Mark Fisk i Toft No: 31, med samme Vilkaar, som næstforrige, og Lands Lod, forhen brugt af Niels Poulsen, datr: 10de Maji 1788, med Revers.
8. Eet Ditto af Danckert Danckertsen Heiberg, som curator bonorium i afg: Frue Assessorinde Falches Sterboe til Erich Jochumsen paa 15 M/ark Fisk i Næsse No: 36, {afg:} bemelte Boe tilhørende, som Lars Monsen tilforn har brugt. datr: 11te Septr: 1787, med Revers.
9. Eet Auctions Skjøde fra Frue Assessorinde Falches Sterboe til Kjømand Christian Ameln paa Gaarden Ohen No: 38, af Skyld ½ Løb Smør 1 Faar og 1 Vog 12 M/ark Fisk, for 1563 Rdr 2 mrk 10 s, indberegnet Omkostningerne, datr: 8de Decembris 1787, og indført Fol: 84.
1788: 272b
10. Eet Skifte Brev efter Anders Nielsen Hægøen af 11te Martji 1788, hvorved af 1 B/ismerpund 8 M/arke/r Fisk i Hægøen No: 42, blev udlagt til hver af de 4re Sønner Niels Andersen Hægøen den Ældre og yngre, Mons Andersen Harkestad og Ole Andersen Ohen, 4 12/13 M/ark Fisk, Dotter Sønnen Hans Rasmussen Rong, 1 25/39 M/arke/r Dotter Dotteren Sirie Rasmus Dotter 32/39 M/arke/r, og hver af de 4re Døttre Karie Anders Dotter Herløevehr, Sirie Anders Dotter Bredvig, Martha Anders Dotter Hvidsteen og Karie Anders Dotter Alveim, 2 6/13 M/arke/r Fisk. indført Fol: 84.
11. Eet Skjøde [fra] Mons Andersen Harchestad med fleere af nestovenstaaende Arvinger til Broderen Niels Andersen Hægøen den Ældre, hvorved han med Tillæg af hans egen Arve Part bliver ejende 21 1/3 Marker Fisk [i Hægøen] No: 42, det solgte for 153 Rdr 5 mrk. datr: 14de Maji 1788. indført Fol: 85.
12. Eet Ditto fra Ole Andersen Ohen med fleere til Niels Andersen Hægøen den {Ældre} \yngre/ paa 10 2/3 Marker Fisk i Hægøen No: 42, indbegrebet hans egen Arve Part deri datr: 14de Maji 1788, indført fol: 85.
13. Eet Afkald fra Iver Pettersen med Curator Ole Thomæsen Rong til Værgen Niels Andersen Hægøen den Ældre, for endeel ham tilfaldne Arve, til sammen af Beløb 53 Rdr 1 mrk 5 s, med Interesser. datr: 14de Maji 1788, indført Fol: 84.
14. Eet Skifte Brev efter Ægte-Folk Steffen Erichsen og Anna Lars Dotter Schielanger d: 13de Septembris 1787, hvorved 3 Marker Smør i Landsvig No: 62, blev udlagt til Niels Knudsen Landsvig, for Krav; indført Fol: 83.
15. Eet Bygsel Brev fra Stifts Proust, Doctor Mossin, til Torcheld Torcheldsen paa 1 Pund Smør og 1 Mæle Malt i Hopland No: 83, forhen brugt af Halver Monsen datr: 30te Julii 1786 med Revers.
16. Een Pandte Obligation af Jaen Valentin Fasmer, til Oberformynderiet i Bergen, for 490 Rdlr, af hans Søn Poul Mongaard Fasmers Arve-Midler, med første Pandte Rett, nestefter den af ham til samme Creditor, under 20de April 1782, udgivne Obligation, stoer 710 Rdr, i Langeland No: 88, af Skyld ½ Løb Smør 1 Huud og 1 Faar uden Renter, da Myndtl: derfore nyder Underholdning. datr: 18de Martji 1788 indført Fol: 84.
17. Eet Bygsel Brev af Præste Enken Madame Ingeborg Cicilia Geelmuydens med Laugværge Cancellie-Raad Frich, til Hans Larsen Grasdahl paa ½ Løb Smør og 12 Kander Malt i Grasdahl No: 92, som Jacob Rasmussen har brugt, mod at svare dennes Enke endeel Leve Kaar, der af, datr: 10de Decembr: 1787, med Revers.
18. Eet Vilkaar Brev af Hans Larsen Grasdahl, til hans Moder Martha Hans Dotter Grasdahl, paa endeel Leve Kaar, af ½ Løb Smør og 12 Kander Malt i Grasdahl No: 92. datr: 14de Maji 1788, indført Fol: 85 og 86.
19. Eet Skifte Brev efter Konen Catharina Jacobs Dotter Refsgaard, den 15de Martji 1788, hvorved af 18 M/arke/r Smør 6 Kander Malt og ¼ Faar i Refsgaard No: 102, blev udlagt: 9 Mark S:r 3 Kdr: Malt og 1/8 Faar til Enkemanden Niels Iversen Refsgaard, 1 7/11 M/ark Smør 6/11 Kande Malt og 1/44 Faar, til hver af de 3 Sønner Ole Isachsen, Jacob og Casper Isachsønner, og 9/11 M/arke/r Smør 3/11 K:de Malt 1/88 Faar, til Dotter Dotteren Malene Halvers Dotter, og hver af de 4re Døttre, Anna, Lisbeth, Inger og Malene Isachs Døttre, indført Fol: 83.
20. Eet Skjøde fra Ole Isachsen med fleere Arvinger i nestforestaaende Skifte til Niels Iversen Refsgaard paa deres arvede 9 M/ark S:r 3 Kdr: Malt og 1/8 Faar i Refsgaard No: 102, for 55 Rdlr, datr: 14de Maji 1788, indført Fol: 85
21. Eet Ditto af samme Dato, fra Ole Isachsen i stoere Sandvigen til Niels Iversen Refsgaard paa Odels Retten til 18 M/arke/r Smør 6 Kdr: Malt og ¼ Faar, for 10 dr 3 mrk i Refsgaard No: 102, indført Fol: 85.
22. Eet Skifte Brev, forrettet efter Konen Sirie Lars Dotter Søre Aadland, begyndt den 25de Martji og sluttet 7de April 1788, hvorved af 12 Mark Smør og 6 Kdr: Malt i Søre Aadland No: 103, blev udlagt den halvedeel til Enkemanden Niels Nielsen Søre Aadland og den Anden halvedeel til {Dotteren} Sønnen Niels Nielsen. indført Fol: 83.
Danckert Heiberg imod Jaen Olsen Alveim og Hustrue
Sagsøgeren loed ved Lensmanden Willum Monsen Schielanger æske Sagen i Rette efter Laugdag med paategnet Forkyndelse der blev fremlagt og her indtages.
Paagjældende Jaen Olsen Alveim mødte anhørte det i Sagen passerede og tilkjendegav at han hverken har anmoedet Sagsøgeren eller nogen anden
1788: 273
paa sine Vegne at udlægge de paasøgte Lejermaals Bøder og paastoed sig der fore friefunden for det paasøgte.
Sagsøgeren loed for det første fremlægge Attest fra Hr: Foged Wangensteen under dags dato om at have betalt til ham de af Sagvolderen og Hustrue forvirkede Lejermaals Bøder, der blev oplæst inden Retten og her indtages.
Sagvolderen tilstoed at have begaaet det i bemelte Attest omhandlede Lejermaal med sin nu havende Hustrue der fremføde deres sam/m/en avlede Barn siden, men han vedblev at nægte at have anmoedet enten Sagsøgeren eller Petter Drejer at gjøre Udlæg for sig af Lejermaals Bøderne.
Lensmanden Willum Schielanger begjerede for Sagsøgeren Anstand i Sagen til neste Ting for om mueligt at tilvejebringe nærmere Oplysning.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Efter Sagsøgerens Forlangende beroer Sagen til neste Ting.
Endelig frem lagde Hr: Fogden til Bjelag ved Skatte Regnskabet:
1. Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odels Mandtallet for Aaret 1787, der inden Retten blev oplæst, og dertil svaret af den tilstæde værende Almue, hvoriblandt Lars Jonsen Hofmandstvedt og Niels Iversen Refsgaard, at de som tilkomne der i anførte, selv bruge og beboe de for dem anførte Jordeparter.
2. Over af og Tilgangen i Vej mandtallet for 1787, der ligeleedes inden Retten blev oplæst og besvaret af Almuen med ovenstaaende 2 Mænd dets Rigtighed.
3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige Skatter for 1ste Termin dette Aar, af Beløb, indberegnet ¼ proCto Rente Skatten 559 Rdr 4 mrk 13 s, der ogsaa inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.
Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at udrette, Thi blev samme ophævet.
Som/m/er Tinget for Radøe Skibreede 1788.
Aar 1788 den 16de Maji blev paa Tingstædet Alverstrøm/m/en holdt Som/m/er Ting for Radøe Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved nestl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 234 og alle fremviiste Attest om at have aflagt Eed, undtagen at istæden for No: 6 Ole Hansen Indre Helle, der er syg og har aflagt Eed, sad og var tilformaaet Knud Pedersen Bircheland. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev publiceret de sam/m/e 6 Forordninger og Amts Brev, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 263
I Følge Amtets Skrivelse til Fogden af 20de Octobr: 1787 blev den om Odels Rettens Afskaffelse under 13de Junii 1787 indkomne Ansøgning fra endeel Bønder i Aggershuus og Smaalænenes Amter oplæst, og dertil erklærede de fleeste af den nærværende Almue at de helst ønskede Odels Rettens Vedblivelse, som hidindtil.
I Anledning Amtets Skrivelse til Fogden af 17de Novembr: 1787 og ved fulgte trykte Rescript af 12te Octobr: nestforhen om at Almuen i dette og Sartors og Herløe Skibreede enten skal arbejde 3 Dage aarlig paa Alfare og Post Vejene uden for Districtet eller at betale 12 s aarlig pr: Mand i de neste 12 Aar, erklærede de aller fleeste af den nærværende Almue at de heller vil udreede dette Vej Arbejde in natura
1788: 273b
Nye Sag
Mons Nielsen Udhelle imod Michel Willumsen Udhelle
Mons Nielsen Udhelle mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Michel Willumsen Udhelle at liide Dom til at tilbage betale ham 13 Rdlr, som Citanten til ham har udgivet i Bygsel Penge for hans forrige Lejemaal i Gaarden Udhelle, hvilket han for Sagvolderen som Ejer og Boeslids mand har maattet fraviige efter foregaaende Udsiigelse uden at faae sam/m/e da tilbage betalt, saaog at erstatte ham den/n/e Rettergangs Omkostning.
Indstævnte Michel Willumsen Udhelle mødte vetoeg Varsel tilstoed af Hoved Citanten at have imodtaget Bygsel Penge 13 Rdlr, som ej ere ham tilbagebetalt ved Jorde Brugets Fraviigelse, og anmeldte med mundtlig Contra Stævning til dette Ting at have ind kaldet Hoved Citanten at liide Dom at erstatte sig Aaboeden paa dennes forhen hafte Brug i Udhelle, som befandtes ved hans Fraviigelse, saa og at erstatte ham Søgemaalets Omkostning.
Hoved Citanten forestillede at han ikkun i 6 Aar havde dette Brug i Udhelle, i hvilken Tiid han jevnlig vølede eller reparerede Jordepartens Huuse, og troede derfore ikke at være pligtig at tilsvare den derpaa værende Brøstfældighed fra de foregaaende Beboeres Tiid.
Begge Parter bleve derpaa inden Retten derhen i Mindelighed foreenede at Hoved Citanten af de paasøgte Bygsel Penge afkorter for Huuse Aaboeden 7 Rdlr siiger Syv Rigsdaler og der af faaer tilbage betalt Sex Rdlr, som Contra Citanten forbandt sig at udreede inden nestk: St: Hans Dag dette Aar, hvorved de erklærede Sagen ophævet.
Brand Skade Tings Vidne
Knud Monsen og \Peder/ Pedersen Lejlændinger paa Gaarden Øvre Tvedt Matr: No: 46 mødte og anmeldte at 14 Dage førinden nest afvigte Juul opkom paa bemeldte deres Gaard en pludselig Vaade Ild, som fortærede alle de derpaa værende Huuse Bygninger, Fæe Huuset og Høe Laden paa hvert Brug undtagen, saa hastig at de nøgne maatte forlade Gaarden ved Natte Tiid og tillige mistede alt deres Boeskab og det aftærskede Korn, som for største Deelen var malet og oplagt i deres Vaanhuuse, og da saadant er meenige Almue noksom bekjendt, begjerede De nu Forklaring af dem herom indhentet.
Den nærværende Almue og der i blant Mons Siursen Nordahl og Johannes Andersen Dalland bevidnede at det rigtig nok forholder sig som anmeldt, og Laugretten skjønnede at denne Skade kand ansees for Tre fjerde Parter af total Skade.
Da ingen havde videre at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen
Dagen nestefter den 17de Maji vedvarede Sommer Tinget for Radøe Skibreede, med samme Laugrettes Mænd, og blev da først publiceret:
1. Eet Skifte Brev efter Manden Niels Olsen Soleim den 27de Augusti 1787, hvorved af ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Westre Soleim No: 9, blev udlagt: til Sterboe Enken Martha Jacobs Dotter blant hendes halve Boes Lod, 18 M/arke/r Smør og 12 Kander Malt; Sønnen Ole Nielsen 10 ½ Mark Smør 7 Kander Malt, Sønnen Niels Nielsen 3 Mark S:r 2 Kdr: M: og Dotteren Anna Niels Dtr: 4 ½ Mark S:r 3 Kdr: Malt. indført fol: 86.
1788: 274
2. Eet Skifte-Brev efter Konen Karie Halvers Dotter Yttre Sæbøe, den 28de Augusti 1787, hvorved til Enkemanden Mons Monsen yttre Sæbøe, blev udlagt, for hans halve Boes Lod 16 M/arke/r Smør, 5 Kand:r og ¾ Potte Malt og 3 s Penge, og forlods: 3 ½ Mark Smør 1 5/9 Kande Malt, og 7/9 Skilling Penge, alt i Yttre Sæbøe No: 11, og til Broderen Hans Halversen Hvidsteen, blant hans Arv 4 45/64 M/arke/r Smør i Dalland No: 49, indført 86.
3. Eet Skjøde fra Mons Monsen yttre Sæbøe til Mons Jonsen paa 9 ¾ M/ark S:r 3 5/18 Kande og 3/8 Potte Malt og 1 8/9 Skilling Penge, eller rettere efter Fogdens Paateigning: 9 ¾ M/ark S:r 4 5/18 K:de Malt og 2 5/36 Skl: Penge i Yttr: Sæbøe No: 11, for 53 Rdlr, datr: 12te Octobr: 1787, indført fol: 86.
4. Een Bygsel Seddel af Sogne Præsten Hr: Wilhelm Frimann, til Berge Olsen paa ½ Løb Smør og 12 Kand:r Malt i Namtvedt No: 22, mod at svare den fratrædende Lejlending Vilkaar, Aarlig 1 Tønde Korn, Foster for 1 Koe, samt frit Huus, hans leve Tiid, datr: 18de December 1787, med Revers.
5. Eet Skjøde fra Gunder Michelsen Bouge til Niels Hansen, paa 9 Marke/r Smør og 6 Kand:r Malt i Boge No: 36, for 40 Rdr, datr: 10de Maji 1787, indført fol: 86.
6. Eet Bygsel Brev af Gunder Michelsen Boge til bemelte Niels Hansen paa liige Anpart 9 Mark S:r 6 Kdr: Malt, i Boge No: 36, mod at skaffe ham og Hustrue Brithe Knuds Dotter, frie Underholdning og Huus, deres leve Tiid; datr: 10de Maji 1787, med Revers.
7. Eet Ditto af Krigs Raad Claus Wilhelm Koren til Mathias Mathiassen paa 12 M/ark Smør og 10 Kander Malt i Helleland No: 48, som hans Fader har brugt, med Forbeholdenhed af Forkjøbs Rett, til Lejlendingens fahlholdende Fiske Varer og at rydde Huusmands Pladser hvor beleiligt er. datr: 12te Martji 1788, med Revers.
8. Eet Ditto af Sogne Præsten Hr: Johan Nordahl Brun, til Kors Kirken i Bergen til Aschield Olsen paa 18 M/ark Smør og 6 Kander Malt i Sætre No: 50, som Jon Larsen har brugt. datr: 5te Febr: 1788, med Revers.
9. Aflyst, i Følge det Kongelige Rescript af 23de Junii 1786, Mons Halsteensen Mychings Obligation til Etats Raad de Fine, stoer 58 Rdr, med Pandt i 18 M/ark Smør og 1 Mæle Malt i Myching No: 51, datr: 2den April 1766(?) og tingl: 9de Junii s: A:, da Debitor nu har solgt Pandtet.
10. Tinglyst et Skifte-Brev efter Manden Jacob Nielsen Koursbøe af Herløe Skibreede, den 12te September 1787, hvorved til Sterboe Enken Anna Gunders Dotter Koursbøe blev udlagt: 1 ½ Mark Smør og 1 Kande Malt i Grindem No: 52, indført Fol: 86.
11. Eet Bygsel Brev fra Johannes Andersen Dalland, Sivert Andersen øvre Manger, Hans Andersen Refsgaard, og Knud Pedersen Biørkeland til Rasmus Gundersen, paa 12 Marke/r Smør og 8te Kander Malt i Grindem, No: 52, som Thomas Nielsen har brugt. datr: 17de Maji 1788, med Revers.
12. Aflyst en Pandte Obligation af Willum Monsen Schielanger, Lensmand for Herløe Skibreede, til Myndtlingerne Christi Pouls Dotter, Brithe og Synneve Niels Døttre, til sammen 35 Rdr, med Pandt i 12 M/ark Smør og 6 Kdr: Malt i Indr: Helle No: 53, datr: 14de October 1786, tinglyst 18de samme, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering, af 4de Febr: 1788.
13. Eet Skifte Brev efter Manden Ole Knudsen Nedre Waagenæs, den 30te Augusti 1787, hvorved af 4 M/ark S:r 2 2/3 Kdr: Malt i Nedr: Waagenæs 56, blev udlagt det halve til {hver} Sønne Datteren Karie Steffens Dotter og det andet halve til Sønnen Johannes Olsen Øvre Waagenæs. indført fol: 86.
14. Eet Ditto, forrettet samme Dag, efter Steffen Olsen Nedr: Waagenæs, hvorved af 8te Marker Smør og 5 1/3 Kande Malt, blev udlagt, den halve Deel til Enken Botela Knuds Dotter og den Anden halvedeel til Dotteren Karie Steffens Dotter. fol: 86.
15. Eet Bygsel Brev af Krigs Raad Koren til Ole Johannesen paa 6 M/ark Smør og 4 K:r Malt i Øvre-Waagenæs No: 57, paa liige Vilkaar, som ved No: 7, er anført, datr: 29de Novbr: 1787, med Revers.
16. Eet Ditto af Consul, Alexander Wallace *i (til) Ole Johannesen paa 12 Mark Smør og 8te Kander Malt i Marøen No: 63, som Johannes Monsen har brugt, med forbeholdenhed af Lands Lod af hvad Fisk, som kastes ved Landet, og Forkjøbs Rett til Lejlendingens Avl af Søen, datr: 16de April 1788, med Revers.
17. Eet Ditto, af Ditto til Niels Rasmussen paa 1 b/ismerpund Smør og 8 Kand:r Malt, i Marøen No: 62, som Ole Rasmussen har brugt, paa samme Vilkaar, som næst forrige, datr: 22de Decembr: 1787. med Revers.
1788: 274b
18. Eet Skifte Brev forrettet paa Gaarden Indre Sylte efter Konen Ingeborg Ols Dotter den 3die September 1787, hvorved {af} til Sterboe Enkemanden Mons Magnesen Indr: Sylte blev udlagt: 9 M/arke/r Smør og 9 Kand:r Malt i Indr: Sylte No: 65, indført fol: 86.
19. Eet Bygsel Brev af Krigs Raad Koren til Anton Torsen paa 18 M/arke/r Smør og 18 Kander Malt i Nordanger No: 72, som Peder har brugt, med samme Vilkaar, som ved No: 7, er anført; datr: 14de April 1788, med Revers.
20. Eet Skifte Brev, forrettet af de Gjestlige Skifte-Rett, efter afg: Magister Ludvig Daae, Sogne Præst til Lindaas Præstegjeld og Hustrue Drude Catharina Daae, beg: den 30te Martji 1787 og sluttet den 23de April 1788, hvorved er udlagt: 1. Gaarden Mellingen No: 79, af Skyld 2 Løber Smør og 2 Tødr: Malt, med paastaaende Huuse Bygninger til Sønnen Hr: Anders Daae, Residerende Cappellan til Legangers Præstegjeld. 2. Gaarden Ystebøe No: 75, af Landskyld 2 Løb:r S:r 2 Tdr: M: deraf Skattesk:: 1 pd: 12 M/ark S:r til Sønnen Ludvig Daae, og det øvrige, til Sønnen {Hr: Johan} \Giert/? Daae, {personel Cappelan}, og 3. en Anpart af Skyld: ½ Løb Smør ½ Tde: Malt, i Instebøe No: 78, til Sønnen bemelte Hr: Johan Daae.
21. Eet Auctions Skjøde fra Mad:me Drude Catharina Daaes Sterboe til Hr: Anders Daae paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Gaarden Instebøe, med et derpaa staaende endnu under Bygning værende Vaanhuus, for 343 Rdr 14 s, indberegnet Omkostningerne, datr: 11te Aug: 1787. indført fol: 86.
22. Een Pandte Obligation af Hr: Anders Daae, Residerende Cappellan til Legangers Præstegjeld, til Frøken Anna Elisabeth og Frøken Sophia Dorthea Irgens stoer 800 Rdlr med 4 proCto: Rente og 1ste pandte Rett i Gaarden Mellingen af Skyld 2 Løber Smør og 2 Tønder Malt. datr: 25de April 1788. indført fol: 87.
Nye Sag
Johan/n/es Nielsen Helland for sin Hustrue Rangele Rasmus Dotter
imod Jacob Mathiasen Hellands Hustrue Ingebor Anders Dotter
Johannes Nielsen Helland mødte tilligemed hans Hustrue Rangele Rasmus Dotter og anmeldte at de [med] mundtlig Varsel til dette Ting have ind kaldet Naboe Konen Ingebor Anders Dotter Helland tilligemed hendes Mand Jacob Mathiasen Helland som hendes Værge for tilføyet Overlast og Voldsomhed samt udsagde Skjælds Ord og Beskyldninger imod Hoved Citantinden, derom at anhøre stævnte og ustævnte Vidner og Dom at liide i Hoved Sagen og til Søgemaalets Omkostning at oprette.
Indstævnte Ingebor Anders Dotter Helland mødte tillige med hendes Mand Jacob Mathiasen Helland og anmeldte at hun med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet contra stævne Hoved Citantinden Rangele Rasmus Dotter Helland for tilføyende Overlast imod hendes Barn og udsagde Skjælds Ord og Beskyldninger imod hende selv derom at anhøre stævnte og ustævnte Vidner samt Dom at liide i Hoved Sagen og den/n/e Rettergangs Omkostning at erstatte, ligesom hendes Mand Johan/n/es Nielsen Helland som hendes Værge tillige er kaldet til Vedermæle.
Derpaa frem kom
1ste Vidne Johannes Jacobsen, boende paa Helland, der aflagde Eed og vandt at omtrent 14 Dage efter nest leden Paaske dette Aar, da Vidnet stoed ude paa Marken paa sin paaboende Gaard Helland saae han der først Hoved Citantinden Rangele Rasmus Dotter at løbe efter Contra Citantindens Søn, en Dreng henved 12 Aar gam/m/el, indhentede ham og sloeg om Ørene nogle Dasker med sine blotte Hænder, hvorpaa Contra Citantinde Ingebor Anders Dotter Helland og kom ud paa Marken, mødte Hoved Citantinden og af Vreede over at den/n/e havde slaget hendes Barn, studte og sparkede Ingebor til Rangele
1788: 275
med Foden og udskjældede hende for en Trold Hexe og Taske.
2det Vidne Giertrud Knuds Dotter blev fremstillet anhørte Eedens Forklaring, men derpaa tilkjende gav begge Parter i Mindelighed derhen at være foreenede at Contra Citanten Jacob Mathiasen Helleland lovede inden nestk: Michaelis at udbetale Hoved Citanten Johan/n/es Nielsen Helleland Fiire Rdlr lovede herefter som freedelige Naboer at leve tilsam/m/en og erklærede begge Parter Sagen ophævet og frafalden
Nye Sag
Birchelands Beboere imod Lars Johan/n/esen Nedre Tvedt
Knud Pedersen Bircheland mødte og anmeldte at han tilligemed de 4 andre Ejere og Beboere af Gaarden Bircheland med mundtlig Varsel til dette Ting {at} have ladet indkalde Lars Johan/n/esen Nedre Tvedt at liide Dom til at betale 8 Aars Grunde Leje 1 mrk aarlig for et Baade Nøst han har staaende paa Gaarden Birchelands Grund, saaog at oprette Søgemaalets Omkostning.
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og Lensmanden Christen Pedersen Bøe bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel i eget Paahør og Boepæl for meere end 14 Dage siden, og havde med sig som Stævne Vidne Bottel Olsen Helland, som nu er syg og derfore ej kand møde at afhjemle Varselen, og Johannes Nielsen og Johan/n/es Jacobsen Helland fremstoede nu bevidnede den/n/es Sygdom og at han for dem har forklaret saaledes at have været med at forkynde den/n/e Varsel for Lars Johannesen Nedre Tvedt.
Comparenten begjerede Laug dag for den udeblevne
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Lars Johan/n/esen Nedre Tvedt gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
Nye Sag
Indre Helles Beboere imod Knud Johan/n/esen Indre Helle
Haaver Knudsen, Ole Rasmusen, Joen Larsen, Ingebrigt Joensen, Gunder Rasmusen og Knud Johannesen Indre [Helle] mødte og anmeldte at de saavel paa egne Vegne som for de øvrige Beboere paa Indre Helle have indkaldet Indersten paa sam/m/e Gaard Knud Johannesen til dette Ting med mundtlig Varsel at liide Dom at betale dem 16 Rdlr i Omkostning for det Søgemaal de have rejst imod ham til 1787 Aars Som/m/er Ting ang: en Indhegning han uløves havde foretaget sig paa deres Ejendom og urettelig ville tilegne sig, der ved Dom/m/erens Kjendelse blev afviist til Aastæden og ej siden af ham did hen er blevet forfulgt da han siden har frafaldet sit Foretagende, saaog at erstatte *ham (dem?) dette Søgemaals Omkostning
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Christen Pedersen Bøe og Knud Pedersen Bircheland bevidnede at have forkyndt ham foranførte Varsel i eget Paahør og Boepæl for henved 3 Uger siden.
Sagsøgerne begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Knud Johan/n/esen Inderst paa Indre Helle gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
1788: 275b
Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet.
1. Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odels Mandtallet for 1787, der inden Retten blev oplæst, og dertil forklaret af den tilstædeværende Almue, *hvoribladt de 2de Mænd Johannes Nielsen Helland, og Willum Mathiassen Helleland, at de som tilkomne, deri anførte, selv bruge og beboe de for dem anførte Jordeparter.
2. Over Af og Tilgangen i Vejmandtallet for forrige Aar, der ligeleedes inden Retten blev oplæst og dets Rigtighed bekræftet af Almuen med fornævnte Mænd.
3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Kongelige Skatter for 1ste Termin 1788, af Beløb 454 Rdr 4 mrk 8 s indberegnet den paabudne ¼ proCto: Skatt, der ogsaa inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede Indsigelse.
Efter 3de Udraab indfandt sig ingen, som havde videre med Tinget at bestille; Thi blev samme ophævet.
Sommer Tinget for Alenfits Skibreede 1788
Aar 1788 den 19de Maji blev paa Tingstædet Alverstrøm/m/en holdt Som/m/er Ting for Alenfits Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran f: 236 ere anførte og alle have avlagt Eed som Laugretsmænd, undtagen at istæden for No: 3, Johan/n/es Larsen Kidenæs, der er syg, sad Peder Olsen Nore Leivestad, og istæden for No: 5 Amund Andersen Todtland, der havde Forfald, var tilformaaet og sad Haldor Jonsen Berrefiord. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangesteens Fuldmægtig Sr: Prom.
Først blev publiceret de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger og Amts Brevet, 6 i Tallet, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 263.
Udsættelses Ting for Sartors Skibreede 1788
Dernest blev sam/m/e Tiid og Sted holdt Udsættelses Ting for Sartors Skibreede i Nærværelse af forbenævnte Laugretsmænd for Alenfits Skibreede,
hvorved udi Sagen, anlagt af Thomas Friis i Bratholmen eller Hustrue imod Ulv Hansen Søre Fielde og contrastævnet af den sidste, saaledes for Ret blev kjendt
Dømt og Afsagt
Med de fra Hoved Sagsøgerens Siide førte 4 Vidners eedelige Forklaring er det godtgjort at Hoved Sagsøgeren fra Høsten 1783 havde gaaende i Søre Lies Udmark, der er tilfælles med dem Søre Fielde tilhørende, 2de Kid, det eene hviid af Farve og det andet bruunt, begge mærkede med en Kløft i det Venstre Øre, hvilke om Vaaren 1784 avlede der 2 Kid, som strax døde, og siden om Vaaren 1785 hver sit Bukke Kid, det eene sort og hviidt over Ryggen og det andet ganske hviidt, som vedbleve at gaae der i Udmarken indtil Julii Maaned 1785, at de bleve hjemtagne der fra af Contra Citanten efter hans Tilstaaelse derom for 4de Vidne og seenere Tilsvar under den/n/e Sag, hvor han tilegner sig dem som sin egen Ejendom.
Af de fra Contra Citantens Siide ved Høste Tinget 1785 førte Vidner forklarer det første at Contra Citanten havde ejet 2de Gjeder, den eene hviid 7 Aar gam/m/el, og den anden graa 3 Aar gam/m/el, begge mærkede med en Kløft i det Venstre Øre,
1788: 276
At Contra Citanten i Aaret 1784 solgte ham sine sidste 2 Gjeder, siigende at han ikke kunde beholde sine Gjeder, da han 2 ½ Aar tilforn havde mistet 2 Gjeder, som tilhørte ham, og 2det Vidne hans Naboe forklarer at Contra Citanten ingen Gjeder havde hverken i Aaret 1784 eller 1785, indtil 6 Uger for Høste Tinget 1785, at han fra Nore Lies Udmark hjem bragte 2 Gjeder af liige Mærke, som Contra Citanten tilforn havde haft, dog uden at Vidnet kand siige om disse tilhører ham eller ej.
Siden er ved 1787 Aars Høste Ting ført 10 Vidner herom fra Contra Citantens Siide, hvoraf 1ste, 2det, 3die og 9de forklare at Contra Citanten for 9 Aar tilbage og de nest følgende Aar havde Gjeder som fra Udmarken kom ind paa deres Eng og gjorde Skade, hvilken han {han} maatte erstatte, men ingen af dem forklare bestemt om de seeneste Aaringer, der kand passe sig til det paastævnte.
4de Vidne at i de 19 Aar hun tjente hos Contra Citanten til Vaaren 1785, mistede han adskillige Gjeder der i Udmarken, hvoraf den sidste 2 Aar førend hun forloed Tjenesten følgelig 1783, den nest sidste hviid og den sidste rød og hviid salet, og at hans Mærke var at afklippe det eene Øre.
6te 7de og 8de Vidner berette at de af Contra Citanten fra Udmarken hjembragte 2 Gjeder havde hans sædvanlige Fæe Mærke, nemlig det venstre Øre afklippet, og 8de Vidne tilføyer at de havde sam/m/e Farve som de, der bleve udbragte i Udmarken 2 Aar førend disse bleve tagne tilbage og som da allereede vare fuldvoxne ved deres Udbringelse derhen.
Endelig har og 5te Vidne, som dog tillige udtrykkelig har viist sin aigreur imod Hoved Citanten, forklaret at de igjenfundne Gjeder havde liige Mærke, nemlig det venstre Øre afklippet, med de 2 Gjeder Contra Citanten havde mistet i Udmarken 5 Aar tilforn.
Saaledes er Forklaringen af disse Contra Citantens Vidner deels forskjellig i Henseende hans Fæe Mærke, hans Tjeneste Piige om det eene Øre afklippet, de fleeste om det venstre Øre afklippet og ikkun det eene om en Kløft deri, men endnu meere uovereensstem/m/ende med Farven og i sær Alderen, som de fra Hoved Citanten bort komne havde; da disse vare langt yngre end de; Contra Citanten havde mistet og derfore ej kunde tilegnes sig med nogen Skjæl og Føye, imedens at der paa Y….n(?) af hans Gjeder, der havde været borte saalænge og han ikke havde haft under Hænderne, ej kunde ventes hans Fæe Mærke
Saa liiden Adkomst Contra Citanten efter slig Beskaffenhed kand have at bemægtige sig disse paastævnte Gjeder, saa let kunde Mistagelse deraf skee formedelst Liighed af Fæemærke, der saa ofte er tilfælles for fleere, men saadant kunde ganske let have været forekom/m/et ved den saare Simple og naturlige procedure, saasnart Sagen var paastævnet at frem bringe de hjembragte Gjeder til Syn og Vedkjendelse af Naboer og Vidner paa begge Siider, i sær dem, der sidst havde disse Dyr under Tilsyn og Oppasning i Udmarken, og efter Hoved Stævningen have vidnet, hvilket allene kunde skee af
1788: 276b
Contra Citanten, der paa den Tiid havde dem i Besiddelse, i fald han ikke forsætlig vilde unddrage dem slig Oplysning, der saalangt fra kand frietage ham for Ansvar her fore, at det tvertimod havde fortjent alvorlig Straf, dersom Paastand og Irettesættelse derom var skeet fra \Hoved/ Sagsøgerens Siide.
Thi tilfindes Ulv Hansen Søre Fielde inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf at betale Hoved Sagsøgeren eller Arvinger Værdien for de bort komne Gjeder og Kid med Sex Rigsdaler saaog oprette Søgemaalets Omkostning med Fjorten Rigsdaler, under viidere lovlig Adfærd.
(Sommer Tinget for Alenfits Skibreede 1788 - framhald)
Derefter vedvarede det ordinaire Ting for Alenfits Skibreede og de der indstævnte Sager bleve paaraabte
Nye Sag
Enken Ingebor Gousereide imod Samson Leivestad
Haldor Jonsen Berrefiord mødte som Laugværge for Enken Ingebor Lars Dotter Gousereide og anmeldte at hun med mundtlig Varsel til dette Ting havde ladet ind kalde Samson Helgesen Leivestad at liide Dom til at betale en hos ham til Leje hensat Koe, som han skal have mistet, saavelsom at oprette Søgemaalets Omkostning og derom at anhøre Vidnerne Helge Larsen Leivestad og Ragna Samsons Dotter, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.
Paagjældende Samson Helgesen Leivestad mødte og vedtoeg lovlig Varsel saavelsom Vidnet Helge Larsen Leivestad, men ikke Ragna Samsons Dotter og de brugte Kaldsmænd Lensmand Johan/n/es Knudsen Smørdahl og Søn Knud Johannesen bevidnede under Eed at have forkyndt hende foranførte Varsel sidstl: Fredag 14 Dage siden i eget Paahør og Boepæl paa Nore Leivestad
Derpaa frem kom som
1ste Vidne Helge Larsen Søre Leivestad, der aflagde Eed *Eed og vandt at han rigtig nok har seet hos Sagvolderen Samson Helgesen Leivestad en Koe \der var/ syg af Ureenlighed eller Spedalskhed og døde der af, hvorpaa Vidnet saae Bestet afflaad {og} en Dag efterat den var død og derved erfare dette ganske tydelig, Samsom havde sagt Vidnet at dette var den Koe han havde haft til Leje fra Sagsøgersken, men om det virkelig var den sam/m/e er Vidnet i Øvrigt ubekjendt, og Koen døde kort førend St: Hans Dag 1787. Ved Høste Tiiden 1787, da Sagsøgerskens Søn Joen Larsen Gousereide bragte tilbage til Samson den Huud af den døde Koe, som Samson havde tilbragt hende saasnart Koen var død, spurgte han Samson om han ikke havde imodtaget Koen til Leje med det Vilkaar at han skulde svare dertil, svarede Samson joe undtagen i Sygdoms Tilfælde.
Sagvolderen ansaae sig ingenlunde pligtig at betale den/n/e lejede Koe, som ingenlunde er død formedelst Vanrygt eller nogen Forseelse paa hans Siide, men af egen indvortes Spilde Syge og Ureenlighed eller Spedalskhed, hvorom han loed tage Syn af sine Naboer, saasnart den var død, hvilket tildeels er meldet af dette Vidne og tildeels nærmere kand
1788: 277
godtgjøres med andre fleere Vidner om fornødiges
Haldor Berrefiord begjerede det udeblevne Vidne forelagt under Falsmaal at møde til neste Ting med Provemaal
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig ind stævnte Ragna Samsons Dotter paa Nore Leivestad forelægges under Lovens Falsmaal at møde nestk: Høste Ting for dette Skibreede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen
Nye Sag
Samson Helgesen Nore Leivestad imod Ellev Pedersen Seim.
Samson Helgesen Nore Leivestad mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Ellev Pedersen Seim for udsagde Ærerørige Ord og beskyldning imod ham at liide Dom i Hoved Sagen og til dens Omkostning at oprette samt derom at anhøre {stævnte og ustævnte} Vidner.
Som Vidner er under Lovens Falsmaal indkaldet Sissele Niels Dotter Toscheim og Peder Ellevsen paa Seim at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.
Paagjældende Ellev Pedersen Seim mødte vedtoeg lovlig Varsel og benegtede Sigtelsen, saa mødte og begge de ind kaldte Vidner.
Derpaa fremkom som
1ste Vidne Sissele Niels Dotter boende paa Toscheim, der efter at Eedens Forklaring var oplæst for de mødende Vidner, aflagde Eed og vandt at da Vidnet var paa Gaarden Seim 4de Juule Dag nestl: hvor Sagsøgeren da tillige var tilstæde, begjerede Sagvolderen. først at han vilde bie eller opholde sig der lidt længere \at drikke Øl/, og Samson undskyldede sig der fore, eftersom hans Følgeskab da vilde rejse fra ham *ham, sagde Saggivne Ellef Seim til Samson, saa gak da forbandede Hare Buk.
Sagvolderen Ellef Seim tilkjendegav at det vel kand være at {det vel} han i løs Luft har udsagt slige Ord, som han dog ej kand erindre, men i saa Fald var det ej ham meent i Særdeeleshed, da der vare fleere tilstæde.
2det Vidne Peder Ellevsen Seim, der aflagde Eed og vandt at have været tilstæde paa Seim sidstl: 4de Juule Dag og hørte der inde i Stuen at Ellef bad Samson at følge ned med sig at drikke Øl og at Samson undskyldte sig derfore da han vilde Rejse bort og der paa gik de begge ud af Huuset sam/m/en, et Stykke derhen fra, uden at Vidnet fulgte dem længere end i Dørren, og hørte Vidnet ej at Ellev udsagde noget Skjældsord imod Samson.
Sagsøgeren begjerede Anstand i Sagen til neste Ting for at føre andre Vidner, som af Dom/m/eren blev bevilget
Efter at den om Odels Rettens Afskaffelse *indkom (indkomne) Ansøgning til Kongen fra endeel Bønder i Aggershuus og Smaalænenes Amter, datr: 13de Junii 1787 var oplæst inden Retten i Følge Amtets Skrivelse af 20de Octobr: f: A: erklærede fast alle af den nærværende talriige Almue at de helst ønskede Odels Rettens fuldkomne *Afskaffelse.
Dagen nestefter den 20de Maji vedvarede Tinget for Alenfits Skibreede med samme Laugret og blev da publiceret:
1. Eet Bygsel Brev fra Præste Enken Madame Ingeborg Cicilia Sal: Geelmuydens med Laugværge Cancellie Raad Frich, til Mons Rasmussen paa ½ Løb S:r, i Gaarden *Nedr:
1788: 277b
Nedr: Tvedt, som er Hammers Præste Enke Sæde, Matr: No: 7, for hans leve Tiid, mod at svare sin Fader Rasmus Olsen hans leve Tiid, 1 Tønde Korn og 1 Koe Foster, samt frit Huus, datr: 4de April 1788. med Revers.
2. Eet Skjøde fra Jens Monsen yttr: Fosse til Sted Sønnen Iver Erichsen yttr: Fosse paa 10 7/32 Marker Smør og 5 7/64 Kande Malt i Yttre Fosse No: 13, for 34 Rdr, datr: 19de Maji 1788, indført Fol: 88.
3. Eet Bygsel Brev fra Ole Michelsen Tidtland til Halver Jensen paa 1/3 Part af Oles Brug, af Skyld 1 B/ismerpund Smør 8 Kdr: Malt i Tidtland No: 15, paa 8te Aar, datr: 16de Maji 1788, med Revers.
4. Aflyses en Pandte Obligation af Godskalk Olsen Seim til Ellef Pedersen Seim, stoer 300 Rdlr, med 1ste pandte Rett i ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Øvre Møchesvold No: 26, datr: 27de Octobr: 1786 og tinglyst 12te Maji 1787, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 26de April 1788.
5. tinglyst en Ditto af samme Debitor til Madame Karen Christine Salig Hr: Bergendahl, stor 350 Rdr, med 1ste pandte Rett i ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Øvre Møchisvold No: 26, datr: 23de April 1788 og indført Fol: 87.
6. Eet Skifte Brev efter Manden Ole Bergesen Grimstad af Lindaas Skibr: den 6te Septembr: 1787, hvorved af 7 1233/3100 M/arke/r Smør og 6 613/3720 Kande Malt i Gaarden Helleland No: 41, blev udlagt: den halve deel med 3 *4333/6200 M/ark S:r og 3 613/7440 Kde: Malt til Siur Monsen Helleland for Krav, og det andet halve til Sønnen Berge Olsen blant Arv. indført Fol: 87.
7. Eet Skifte Brev efter Koenen Karie Peders Dotter Stoere Oxe, {af} begyndt 15de og sluttet 16de November 1787, hvorved {af} 1 4/5 M/ark Smør og 1 1/5 Kande Malt i Sletten No: 44, blev udlagt til Sønnen Mons Nielsen blant Arv, indført fol: 87.
8. Aflyst en Pandte Obligation fra Ole Brynildsen Seim til Knud Gregoriussen Seim stoer 49 Rdlr, med 2den pandte Rett i ½ Løb Smør og ½ Huud i Seim No: 51, datr: 27de October 1781, tingl: 8de Maji 1782, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 19de Maji 1788.
9. tinglyst en Ditto af samme Debitor til Myndtlingen Martha Ols Dotter fra Lie, stoer 49 Rdr, med 2den pandte Rett i ½ Løb Smør ½ Huud i Seim No: 51, datr: 19de Maji 1788, indført Fol: 88.
10. Eet Skifte Brev forrettet paa Gaarden Todtland i Alenfits Skibr:, efter Konen Lisbet Siurs Dotter Todtland den 16de Novembris 1787, hvorved af 1 Bismerpund 4 2/7 Marker Smør og 18 6/7 Kande Malt i Todtland No: 54, blev udlagt: 14 1/7 Marker Smør og 9 3/7 Kande Malt til Enkemanden Knud Amundsen Todtland, 4 2/49 M/arke/r Smør og 2 34/49 Kande Malt, til hver af de 3 Sønner Siur Knud og Lars Knudssønner og 2 1/49 M/arke/r Smør og 1 17/49 Kd: M: til Dotteren Anna Knuds Dotter, indført Fol: 87.
11. Eet Afkald fra Lars Larsen Sellevold for hans Sted Dotter Martha Friderichs Dotters Arv 69 rd 5 mrk 12 s, med Interesser tilfalden hende ved Skiftet efter Faderen Friderich Jonsen Sellevold den 8de Martji 1784, til hendes forlovede Værge Amund Johannesen Spurkeland, datr: 19de Maji 1788, indført Fol: 88
12. Eet Bygsel Brev fra Øverste Residerende Cappellan til Dom Kirken i Bergen Hr: Thomas Angel til Arne Hagtorsen paa 18 Marker Smør og 1 Mæle Malt i Houchaas No: 67, datr: 30te Januarii 1788, mod at svare Fratrædersken Enken Rangele Lars Dotter paa eendeel leve Kaar. datr: 30te Januarii 1788. med Revers.
13. Eet Vilkaar Brev af Arne Hagtorsen Houchaas til Enken Rangele Lars Dotter paa endeel leve Kaar af bemelte hans tilbygslede Anpart i Houchaas No: 67, datr: 19de Maji 1788, indført Fol: 88.
14. Eet Skifte Brev efter Manden Anders Larsen Søre Aase af 17de November 1787, hvorved af ½ Løb Smør og ½ Tønde Malts Leje i Søre Aase, No: 79, blev udlagt: 1 pd: 6 M/arke/r Smør 20 Kdr: Malt til Pandthaveren Johannes Aschieldsen Grøtvedt 3 Mark S:r 2 Kander Malt til Enken Karie Lars Dotter Søre Aase, og til hver af de 2 Sønner Lars og Ole Anderssønner 1 ½ M/ark S:r og 1 Kde: Malt, indført Fol: 87.
15. Aflyst en Pandte Obligation af Anders Larsen Søre Aase til Johannes Aschieldsen Grøtvedt stoer 94 Rdr, med 1ste pandte Rett i ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Søre Aase No: 79, datr: 21de October 1775 og tingl: s: D: der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 19de Maji 1788.
1788: 278
16. Eet Afkald fra Siur Olsen Hæggebøe til Værgen Amund Johannesen øvre Mundahl for hans Hustrue Brithe Mathias Dotters Arve Midler 31 rd 3 mrk 1 s med Interesser, datr: 19de Maji 1788, og indført Fol: 87.
17. Aflyses i Følge det høy Kongelige Rescript af 23de Junii 1786, Lars Aslachsen Indr: Fosses, Obligation til Elling og Knud Johannessønner Fosse stoer 36 Rdr, med Pandt i 1 pd: Smør og 16 Kdr: Malt i Indr: Fosse No: 12, datr: 12te Junii 1766 tingl: s: D:, da Pandtet, nu er Mons Gullichsen Indr: Fosse tilhørende efter hans Skjøde derpaa fra Lars Aslachsen, af 12te Maji 1770 tingl: samme Dag.
18. Eet Skifte Brev {efter} af den Gjestlige Skifte Rett, efter afg: Hr: Magister Ludvig Daae og Hustrue Madame \Drude/ Catharina Daae, begyndt den 30te Martji 1787 og sluttet den 23de April 1788, hvorved Gaarden Schotsund No: 23, i Alenfits Skibr:, af Skyld: 1 Løb Smør 1 Tønde og 1 Mæle Malt, blev udlagt til Sønnen Hr: Johan Daae, extr: Fol: 87.
Hr: Fogden frem lagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet
1. Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odels Mandtallet for Aaret 1787, der inden Retten blev oplæst, og dertil af Almuen og i Sær de 2de Mænd: Hactor Arnesen Sætre og Simon Nielsen Schare saaledes blev forklaret, at de som tilkomne der i anførte, selv bruge og beboe de for dem anførte Jordeparter.
2. Ligesaa over Af og Tilgangen i Vei Mandtallet, der ogsaa inden Retten blev oplæst, og dets Rigtighed bekræftet af foranførte 2de Mænd.
3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende høy Kongelige Skatter for 1ste Termin dette Aar, af Beløb, indberegnet Rente Skatten, 307 Rdr 3 mrk 13 s, der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.
Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at bestille, thi blev samme sluttet.
Sommer Tinget for Lindaas Skibreede 1788
Aar 1788 den 22de Maji blev paa Toftegaard holdt Som/m/er Ting for Lindaas Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran findes anførte f: 232, undtagen at i stæden for No: 2. Iver Arnesen Weraas, der er død, var tilnævnt og sad en nye Mand Hans Jacobsen Riise, hvilke alle have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev publiceret de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger og et Amts Brev, 6 i Tallet, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 263.
Da ingen havde viidere at i retteføre beroer Tinget til i Morgen
Dagen Nestefter den 23de Maji vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd.
I Følge Amtets Skrivelse til Fogden af 20de Octobr: 1787 blev for den tilstædeværende [Almue] oplæst Gjenpart af den under 13de Junii 1787 fra endeel Bønder i Aggershuus Stift indkomne allerunderdanigste Ansøgning om Odels Rettens Afskaffelse, hvortil de fleste paa Tilspørgende derom svarede at de helst ønskede Odels Rettens Afskaffelse.
Nye Sag
Lensmand Lars Fieldsende imod Siur Jonsen (Jansen) Træland
Lensmand Lars Larsen Fieldsende mødte og anmeldte at han, som Kjøber paa Auctionen efter Præste Enken i Lindaas Kald Madame Daae af den til hendes og forhen afgangne sal: Mands Sterboe resterende Præste Tiende og Landskyld i Lindaas Hoved Sogn, har med mundtlig Varsel til dette Ting ladet ind kalde Siur Jansen Træeland for efterstaaende Landskyld og Præste Tiende til afg: Sogne Præst Magister Daae og Arvinger 5 Rdlr 4 mrk 2 s, at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at erstatte.
1788: 278b
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Iver Jonsen Waage og Iver Larsen Fieldsende bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel den 3die Maji nestl: i eget Paahør og Boepæl.
Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting
og af Dom/m/er blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Siur Jansen Træland gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
Rolf Greve imod Capitaine Brügger.
Procurator Lytkien loed ved Lensmanden Lars Fieldsende for Citanten begjere Anstand i Sagen til neste Ting for at tilvejebringe nærmere Oplysning, som blev bevilget.
Capitaine Brügger imod Michel Rasmusen Indre Lyhren
Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Laugdag, som han fremlagde med paategnet Forkyndelse, og indloed Sagen Dom med Paastand at Sag{søgeren}givne Michel Lyhren maae tilkjendes at udreede Bøder i Følge Skyds Anordningen og at oprette Søgemaalets Omkostning med 3 Rdlr.
Saggivne Michel Rasmusen Indre Lyhren mødte vedtoeg Varselen efter Laugdagen og tilkjendegav at han ej ved Skafferen var tilsagt til den paasøgte Skyds, men en Dag at han stoed i Baaden ved sin Noedt og hørte da at en ustævnt Person fra Landet spurgte Comparenten om han vilde være med Hr: Capitainen i Skyds, hvortil han svarede at han meere end som gjerne vilde skydse Hr: Capitainen, naar han der fore fik Betaling og havde Lejlighed, men der blev ej talt om Betaling, og der fore indstillede han dette til Rettens Skjøn.
Hr: Capitaine Brugger sagde ej at have negtet ham nogen Betaling, naar han havde skydsen, hvilket med de 2de, som den Tiid skydsede kand bevidnes, og om Retten forgodtbefinder sam/m/e Personers Vidnesbyrd, vil jeg til neste Aars Høste Ting sam/m/e lade bevidne.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
I Anledning Sagsøgerens Tilførsel gives Sagen Anstand til neste Ting.
Capitaine Brügger imod Lars Nielsen Kalhovde
Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Laugdag, som han fremlagde med paategnet Forkyndelse, saaog en Haandskrift af Sagvolderen uden dato for det paasøgte men som lyder paa Betaling til 1776 Aars Udgang, hvorefter han indloed Sagen Dom med Paastand at den indstævnte maae tilfindes at betale de paasøgte 10 Rdlr saaog 3 Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning.
Bemelte Laugdag med Forkyndelses Paategning og Gjælds Beviiset indtages her efter hinanden af saadan Indhold.
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.
Derpaa blev udi Sagen saaledes for Ret kjendt
Dømt og Afsagt
Efter erholdte lovlig varsel og Laugdag har den indstævnte
1788: 279
ej haft ringeste Indvending imod Kravet eller det derom fremlagde Gjælds Beviis, thi tilfindes Saggivne Lars Nielsen Kalhovde inden 15 Dage fra Forkyndelsen her af at betale Sagsøgeren de paastævnte Tie Rigsdaler saa og Toe Rdlr for dette Søgemaals Omkostning.
Hospitals Tings Vidne
Anders Hansen Store Sliire mødte og anmeldte at Piigen Sirie Colbeens Datter er angrebet af den Spedalske Syge og derhos saa aldeeles udarmet at hun slet intet kand bestriide af Omkostningen for sin Indlem/m/else i Hospitalet, og da dette er den meenige Almue bekjendt begjerede han deres Forklaring derom indhentet.
Den nærværende Almue, hvoriblant Lensmand Lars Fieldsende og Iver Jansen (Jonsen) Waage, bevidnede at det rigtig nok forholder sig som andraget er om hendes yderlige Armoed, og Comparenten begjerede dette beskrevet der blev bevilget.
Da ingen havde viidere at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen.
Den næst paafølgende 24de Maji vedvarede Sommer Tinget for Lindaas Skibreede med samme Laugrett og blev da publiceret:
1. Eet Deele Brev af Sorenskriveren efter Konen Martha Niels Dtr: Indr: Lyhren, af 23de Maji 1788, hvorved af ½ Tønde Malt og 12 Skl: Penge i Indr: Lyhren No: 1, blev udlagt til Enkemanden Ole Knudsen Indr: Lyhren 12 Kdr: Malt og 6 skl: Penge for 48 Rdr, hver af de 3 Sønner Michel Olsen Østrem, Lars Olsen og Niels Olsen Ulvatten, 4 {M/ark Smør} \Kdr: M: og 2 Skl: Penge for 16 Rdr, indført Fol: 91.
2. Eet Auctions Skjøde fra afg: Madame Daaes Sterboe til Hr: Anders Daae, paa 18 M/arke/r Smør 2 Mæler og 6 Kander Malt i Øvre Tvedt No: 77, som Ole Jonsen bruger, dateret: 11te Aug: 1787, for Kjøbe Summa, indberegnet Omkostningerne 84 Rdr 3 mrk 4 s, indført Fol: 89.
3. Eet Bygsel Brev af Hr: Biskop Irgens til Gunder Iversen, paa 21 M/ark Smør og 9 5/8 Kdr: Malt \ 7/?4(?) Faar / i Gaarden Fondenæs No: 30, datr: 4de Aprilis 1788 med Revers, indført Fol:
4. Eet Auctions Skjøde fra afg: Frue Assessorinde Falches Sterboe til Conrad Arentsen Krüger paa 20 4/13 M/ark Smør og 27 1/3 Kande Malt i Loftaas No: 36, for indberegnet Omkostningerne 119 Rdr 15 s, datr: 8de Decembris 1787, indført Fol: 89.
5. Eet Skifte Brev efter {Konen} Manden Hans Nielsen Riise, begyndt den 20de Martji og sluttet den 8de September 1787, hvorved af ½ Løb Smør i Gaarden Riise No: 42, blev udlagt, til Sønnen Elling Riise for Krav 18 M/arke/r S:r, Dotteren Brithe Hans Dotter for Krav 3 M/arke/r. Sønnen Anders Hansen Riise for Tjeneste Løn 3 Mark, Enken Magdelie Michels Dotter for halve Boe 6 M/ark, Sønnen Elling Hansen for Arv 3 Mark, og Sønnen Anders Hansen for Arv 3 Mark. indført Fol: 88.
6. Aflyst, en Pandte Obligation udgivet af Jacob Michelsen Øvre Syslach til Danckert D: Heiberg, stoer 15 rdr, med Pandt i 1 pd: 12 M/ark Smør og 3 Mæler Malt i Øvre Syslach No: 48, datr: 19de Maji 1779 og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 22de Maji 1788.
7. Eet Skjøde fra Elling Albrigtsen Hoepe, paa hans Myndtling Niels Erichsen Fannebustes Vegne til hans Sted Fader Erich Olsen, paa 9 M/arke/r Smør og 6 Kdr: Malt i Fannebust No: 55, for 36 Rdr, datr: 23de Maji 1788, indført Fol: 91.
8. Eet Vilkaar Brev fra Erich Olsen Fannebust til Sted Sønnen Niels Erichsen paa Aarlig leve Kaar af 18 M/arke/r Smør og 12 Kdr: [Malt] i Fannebust No: 55, datr: 23de Maji 1788. indført Fol: 91.
9. Aflyst en Pandte Obligation af Ole Iversen Øvre Tvedt til Hr: Magister Daae stoer 33 Rdlr, med Pandt i ½ Pund Smør og 20 Kdr: Malt i Øvre Tvedt No: 77, datr: 17de Maji 1774 tingl: s: D:, der nu er indfriet efter Qvittering fra Lensmanden Lars Fieldsende, som Commissioniar for Magister Daaes Arvinger, af 28de Septembr: 1787.
10. Eet Deele Brev efter Konen Elie Ivers Dotter Børtvedt af Hosangers Skibr: af 19de December 1787, hvorved af 15 M/ark Smør, 2 Mæler og 1 Kande Malt i Øvre Tvedt No: 77, blev udlagt
1788: 279b
til Enkemanden Johannes Olsen Børtvedt 7 ½ Mark Smør og 12 ½ Kande Malt, og hver af de 2 Sønner Ole og Iver Johannes sønner 3 ¾ M/ark Smør og 6 ¼ Kande Malt. indført Fol: 90.
11. Eet Skifte Brev efter Konen Rangele Siurs Dotter Grimstad af 6te Septbr: 1787 hvorved, af 15 M/ark Smør i Grimstad No: 85, blev udlagt, til Sønnen Michel Hansen for Arv og Hjemmegift 10 M/arke/r Smør og til Enkemanden Hans Olsen Grimstad for hans halve Boes Lod: 5 M/ark, indført Fol: 88.
12. Eet Ditto efter Ole {Hans}\Berge/sen Grimstad af 6te Septbr: 1787, hvorved 2 pd: 1 ½ M/ark Smør og 1 Mæle 8 5/8 Kdr: Malt i Grimstad No: 85, blev udlagt til Pandthaverne Ole Jacobsen Møchelthun og Enken Giertrud Kaares Dotter Hundven, med fleere Creditorer og Arvinger. indført Fol: 88.
13. Aflyst en Pandte Obligation af Ole Bergesen Grimstad til Enken Giertrud Kaares Dotter Hundven og Ole Jacobsen Møchelthun stoer 90 Rdr, med 1ste pandte Rett i 2 pd: 1 ½ Mark Smør og 1 Mæle 8 5/8 Kande Malt i Grimstad No: 85, datr: 21de Maji 1785, og tingl: 24de samme, der nu er indfriet efter Creditorernes paategnede Qvitteringer af 20de og 23de Maji 1788.
14. Eet Skjøde fra Hr: Michael Sundt Tuchsen, Residerende Cappellan til Wigs Præstegjeld til Ole Michelsen paa 2 Pund Smør og 16 Kdr: Malt i Øvre Schodven No: 98, for 99 Rdr datr: 6te Octobris 1787, indført Fol: 90 og 91.
15. Een Pandte Obligation af Ole Michelsen Øvre Schodven til Jørgen Clausen Hougsvehr stoer 99 Rdlr, med Pandt i 2 B/ismerpund og 16 Kdr: Malt i Øvre Schodven No: 98, datr: 22de Maji 1788, indført Fol: 91.
16. Eet Bygsel Brev af Danckert Danchertsen Heiberg til Niels Christiansen paa ½ Vog Fisk i Ejde paa Fedie No: 113, datr: 22de Maji 1788, med Forbeholdenhed af Forkjøbs Rett til Lejlendingens Avl af Søe og Land, paa saa lang Tiid, som enten Jorddrotten eller efterkommere \ej/ behøver den til Brug, {datr: 22de} med Revers.
17. Eet Skifte Brev efter Martha Ols Dotter Lille Slire {af} begyndt 20de Septembris og sluttet 20de Octobris 1787, hvorved af 1 B/ismerpund 12 M/arke/r Smør i Lille Slire No: 137, blev *udlaagt: 18 M/ark til Enkemanden Christopher Larsen Lille Slire, Sønnen Iver Christophersen 9 M/arke/r og hver af de 2 Døttre Anna og Sygnie Ivers Døttre, hver 4 ½ M/ark, indført Fol: 88.
18. Eet Bygsel Brev fra Kors Kirkens Sogne Præst Hr: Johan Nordahl Brun til Erich Torjersen paa ½ Løb Smør og ¼ Tønde Malt i Molland No: 149, mod at svare Vilkaar til Manden Besse Olsen, 1 Tønde Korns Udsæd, Foder til 2 Kjør og 6 Smaler, datr: 16de December 1784, med Revers.
19. Eet Skifte Brev efter afg: Magister Ludvig Daae og Hustrue Drude Catharina Daae begyndt den 30te Martji 1787 og sluttet 23de April 1788, hvorved blev udlagt Gaarden Kaalaas No: 54, med 9 andre Gaarder her i Skibreedet, indført Fol: 90.
20. Eet Auctions Skjøde fra Madame Daaes Sterboe til Hr: Anders Daae paa Lyhrens Annex Kirke, med ornamenter, Inventario og Leje Kjør, datr: 11te Augusti 1787 for indberegnet Omkostningerne 167 rdr 5 mrk 13 s indført Fol: 89
21. Eet Ditto fra Ditto Sterboe til Sr: Gerhard Daae paa Sandnæs Annex-Kirke med tilhørende Ornamenter, Tjende (Tiende) og Jordegods ½ Løb Smør og 1 Mæle Malt i Qvame \No: 179/ i Lindaas Skibreede, datr: 11te Augusti 1787, for 213 Rdr 5 mrk 4 s, indført Fol: 89.
Hr: Fogden fremlagde derefter til Bjelag ved Skatte Regnskabet
1. Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odels Mandtallet for Aaret 1787, der inden Retten blev oplæst og dertil forklaret af den tilstædeværende Almue, at de deri som tilkomne anførte, selv beboe og bruge de for dem anførte Jorde Parter, ved dette Tings Vidnes Examination, var tilstæde som besvarere Iver Jonsen Waage, og Erich Olsen Fannebust.
2. Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odels Mandtallet for afvigte Aar, der inden Retten blev oplæst og dets Rigtighed bekræftet af Almuen og formelte Toe Mænd.
3. Liste over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige Skatter for 1ste Termin dette Aar af Beløb 866 rd 5 mrk 2 s, indberegnet Rente Skatten, der inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.
Fogden imod Johannes Rechnes og Birthe Rognøen
Hr: Fogden æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra nestl: Høste Ting og vilde fornem/m/e hvad den indstævnte paa Grund af sidst forlangte Udsættelse havde at frem føre.
Paagjældende Johannes Johannesen Rechnæs mødte og anmeldte at han med mundtlig Stævning til dette Ting har ladet
1788: 280
indstævne Paagjældende Brithe Hans Dotter Rognøen at angive den rette Barne Fader til her i Sagen omhandlede uægte Barn, hvor fore han af hende urettelig er beskyldt og udlagt
Paagjældende Brithe Hans Dotter Rognøen mødte, vedtoeg Varselen og tilstoed at hun tillige har haft legemlig Omgjængelse med en anden ustævnt Person uden for *for Tinglauget ved Navn Jørgen Johannesen gift Mand boende paa Kringle i Evensvigs Præstegjeld og det ved saadan Tiid med Mellemrum af 3 Uger, at hun ej med Vished kand viide hvilken af dem der har været Fader til hendes avlede uægte Tvillinger.
Hr: Fogden maatte i slig Anledning begjere Sagen udsat til neste Ting for nærmere at iagttage det fornødne.
Contra Citanten Johannes Rechnæs negtede som tilforn at være Barne Fader til de omhandlede uægte Børn
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Efter Actors Forlangende beroer Sagen til neste Ting.
Iver Larsen og Halvor Larsen Fosse samt Arne Arnesen Hoepe fremviiste 3de Skind af nyelig skudte Bjørne de 2de Voxne og den eene af en Unge, som de nu indeværende Foraar have skudt i Fjeldene i Madsfiorden i Sandnæs Sogn, hvilke inden Retten bleve mærkede ved at afskjære den høyre Fremlab paa hver af dem, hvorom de udbad Beviis til Hjem/m/el for de Allernaadigste tillagde Skud Penge.
Efter 3 Udraab havde ingen viidere at udrette ved Tinget og der fore blev sam/m/e sluttet og ophævet.
Sommer Tinget for Echangers Skibreede 1788
Aar 1788 den 26de Maji blev paa Tingstædet Bernestangen holdet Som/m/er Ting for Echangers Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugrets mænd, som her foran ere anførte f: 244 og alle have aflagt Eeden. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev publiceret de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger og Amtets Skrivelse, 6 i Tallet, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran f: 263 ere registrerede.
I stæden for Laugretsmanden Ole Olsen Fyllingen der havde Forfald, var tilformaaet og sad Knud Larsen Hielmaas.
Nye Sag
Hans Olsen Houge imod Anders Larsen Kleiven
Hans Olsen Houge mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indstævnet Anders Larsen Kleiven for tilføyede Tyvs Beskyldning imod Sagsøgerens Søn at liide Dom i Hoved Sagen og for Processens Omkostning samt derom at anhøre Vidnerne Erich Larsen Kleiven og Hustrue Randie Knuds Dotter, Jacob Knudsen Jordahl og Hustrue Anne Torchilds Dotter og Piigen hos ham Magdelie Niels Dotter, som dertil er kaldte under Falsmaal.
Paagjældende Anders Larsen Kleiven mødte og vedtoeg lovlig Varsel, men ingen af benævnte Vidner og
1788: 280b
de brugte Kaldsmænd Lensmand Niels Echnæs og Siur Rasmusen Echnæsvog bevidnede under Eed den 3de Maji at have forkyndt dem foranførte Varsel i deres Boepæl og eget Paahør, undtagen for Erich Kleiven og Hustrue i Paahør af deres naboe Arne Monsen Jordahl.
Sagvolderen Anders Kleiven tilkjendegav at han havde mistet en Sølv {Sølj} Ring der var ham frastaalet og siden blev ham tilbageleveret ved Piigen Magdelie Niels Dotter, tjenende hos Jacob Jordahl, som sagde at have faaet den hos Sagsøgerens Søn, hvilken nu er kaldet til Vidne i den/n/e Sag af Sagsøgeren.
Sagsøgeren forbeholdt fornøden Indsiigelse herimod og begjerede de udeblevne Vidner forelagt under Falsmaal at møde til neste Ting.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Erich Larsen Kleiven og Hustrue Randie Knuds Dotter, Jacob Knudsen Jordahl og Hustrue Anne Torchilds Dotter samt Tjeneste Piige Magdelie Niels Dotter, forelægges under Lovens Falsmaal at møde til nestk: Høste Ting for dette Skibreede for at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.
Daniel Ascheland imod Magne Ascheland ang: Skov og Mark
Contra Citanten æskede Sagen i Rette efter Forelæggelse for det udeblevne Vidne, som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse.
Hoved Sagsøgeren mødte tillige og fra Contra Citantens Siide blev fremstillet
5te Vidne Anders Larsen Nore Ascheland, der aflagde Eed og vandt eensstem/m/ig med 4de Vidne, med Tilføyende efter Tilspørgende af Contra Citanten at der ej sees til noget Mærke om Skovens Deeling imellem Parterne nedsat af Men/n/esker, men Hoved Citanten Daniel anviiste en Jord fast Steen til Mærke i den Henseende.
Contra Citanten tilkjendegav at da han har brugt dette Skov Stykke i de 18 Aar at han som Lejlænding har boet paa Søre Ascheland, forventer han sig friefunden for Hoved Citantens Tiltale i den/n/e Sag, hvorved han fra sin Siide indloed Sagen Dom.
Hoved Citanten benegtede dette Contra Citantens Foregivende som aldeeles urigtigt og indloed Sagen Dom fra sin Siide efter forrige Paastand.
Da Dagen var forløben hen ved 7 Slet Aften beroer Tinget til i Morgen
Dagen Nestefter den 27de Maji vedvarede Tinget med sam/m/e Laugret
og blev da først udi nest forestaaende Sag imellem Daniel og Magne Ascheland saaledes for Ret kjendt
Dømt og Afsagt
Med de fra Hoved Citantens Siide førte eedelige Vidners eensstem/m/ige Forklaring er det ej allene godtgjort deels at Hoved Citanten, efter gammelt Brug med Forgjængeren paa Contra Citantens Lejemaal i Søre Ascheland, tilkom/m/er Benyttelsen af Skov Bruget {af} \paa/ et fiirkantet Stykke paa den sidstes Bøe eller Eng paa sam/m/e Gaard og en Udslotte i Udmarken, som den sidste siden har anmasset sig
1788: 281
deels at saadant tillige var samtykket af deres fælles Jorddrot, ved at imodtage en Forpligtelse fra Contra Citanten at fraviige sit Lejemaal, dersom han fremdeeles vedblev slig Kiv herom, men at der end og ved Som/m/er Tinget 1787 derom er indgaaet fornyet mundtlig Foreening imellem begge Parter, hvorved Contra Citanten har indrøm/m/et Hoved Citanten sam/m/e med Tillæg at den Østre Udslotte Træet kaldet, skulde bruges af dem begge vexelviis hvert andet Aar, hvilket Contra Citanten endog selv under den/n/e Sag tildeels udtrykkelig har tilstaaet, tilføyende allene at han efter nærmere Betænkning nu ej agter at opfylde den men selv at beholde det saalænge han svarer de Kongel: Skatter og andre Afgifter af sit Brug.
Men saaliidet som det i Mangel af Syn og Granskning paa Aastæden kand sees om hans Lejemaal des formedelst er forringet under sin Jord skyld, der maatte paaligge ham selv at beviisliggjøre, og ingen Sandsynlighed har imedens at dette tilforn ej har henhørt derunder og han ikke desmindre frievillig har antaget sit Lejemaal detsuagtet, saa forbindende er derimod alle Contracter efter Loven og kand ingenlunde kuldkastes under det uduelige Paaskud af nærmere Betænkning der blot er at ansee for Vrangvillighed, og den Skovhugst, som Hoved Citanten efter Contra Vidnernes Forklaring har udøvet paa Contra Citantens Bøe eller Eng, kand efter den oplyste Beskaffenhed ingenlunde betragtes som Fornærmelse men for en lovlig Rettighed paa hans Siide i Følge gam/m/elt Brug og den nyelig førinden den/n/e Hugst skeede indgaaede Foreening.
Thi kjendes hermed og døm/m/es for Ret Forbemelte gamle Brug og Foreening, om Hoved Citantens Skov Brug paa et fiirkantet Stykke af Contra Citantens Eng og Udslotterne i Udmarken, bør fremdeeles at være til Efterrettelighed for begge Parter saalænge de beboe deres Lejemaal i Søre Ascheland og ingen anden Disposition derom skeer af Jorddrotten, som ej er kaldet til Sagen, og hvis Ret der fore i alle Deele bliver ubeskaaret. og Contra Citanten tilpligtes inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf at oprette Hoved Citanten dette Søgemaals Omkostning med Fem Rigsdaler, under viidere lovlig Adfærd.
Derefter blev publiceret
1. En Qvitering af Borgemester Hoe i Bergen for den til \ham af/ Iver Isachsen Breche laante capital 600 Rdlr imod Obligation af 23de Maji 1770 og tinglæst for Echangers Skibreede den 23de Novembr: s: A:, dateret 23de Maji 1788. med Pant i 1 Løb Smør i Gillesvig No: 15, indf: f: 92
2. Aflyst i Følge deraf bemelte Iver Isachsen Breches Obl: til Raadmand Hoe af 23de Maji 1770 og tingl: 23de Novbr: s: A: stoer 600 Rdlr med Pant i 1 Løb Smør i Gillesvig No: 15.
3. Aflyst en Ditto af Joen Iversen Gillesvig til Iver Larsen Meedaas i Hardanger stoer 150 Rdlr, med 1ste Pante Ret i 1 Pd: 3 M/ark Smør og 12 Kander Malt i Gillesvig No: 15, datr: 11te Febr: 1784 og tinglyst 2den Novembr: s: A:, der nu er indfriet efter creditors paategnede Qvitering af 12te Febr: 1788.
4. Tingl: et Skjøde fra Joen Iversen Gillesvig til Torchild Hansen Lie paa 1 Pd: 3 M/ark Smør og 12 Kander Malt i Gillesvig No: 15, for 150 Rdlr, datr: 4de Martii 1788, indf: f: 92
5. Et Skifte Brev efter Anne Knuds Dotter Hølleland, sluttet 8de Julii 1787, hvorved af ½ Løb Smør i Hølleland No: 17 blev udlagt 19 1/5 M/ark til creditor Haldor Jacobsen Søre Bysem, 8 2/5 til Enkemanden Johan/n/es Pedersen Hølleland og liige Anpart til Dotteren Rangele Johan/n/es Dotter, indf: f: 91
1788: 281b
6. Aflyst i Følge Rescriptet af 23de Junii 1786 en Obl: af Lars Larsen Toft til Iver Simonsen Aschevig, stoer 20 Rdlr, datr: 14de januarii 1767 og tingl: 21de Maji s: A:, med Pant i 1 Pund Smør og 1/6 Faar i Toft No: 24, da Pantet er solgt til Ole Iversen ved {Skjø} Auctions Skjøde af 8de Februarii 1772 og tingl: 26de Octobr: s: A:
7. Tingl: et Skjøde fra Joen Rasmusen Qvam/m/e med fleere til Ole Erichsen Lie paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Lie No: 30 indberegnet hans eget Udlæg deri, det solgte for 102 Rdlr, datr: 26de Maji 1788 og indført f: 93.
8. En Obl: af Ole Erichsen Lie til Anders Nielsen Myhr, stoer 60 Rdlr, med 1ste Pante Ret i 18 M/ark Smør og 12 Kander Malt i Lie No: 30, datr: 26de Maji 1788 og indført f: 93.
9. Et Afkald fra Rasmus Larsen Watne for hans Arve Midler 33 Rdlr 3 mrk 14 s, til Niels Iversen Fyllingen No: 43, datr: 19de Maji 1788 og indført f: 91.
10. Et Skjøde fra Siur Nielsen Romereim\s Enke/ med fleere til Joen Siursen Møching paa 12 M/ark Smør og 8 Kander Malts Leje i Yttre Eidsnæs No: 49, indberegnet hans egen Arve Lod deri, det solgte for 39 Rdlr 2 mrk 4 s, datr: 26de Maji 1788 og indf: f: 93.
11. Et Ditto fra Giertrud Ols Dotter Enke efter Iver Bergesen Indre Eidsnæs og Medarvinger til Lars Larsen Indre Eidsnæs paa 18 M/ark Smør og 12 Kander Malts Leje i Indre Eidsnæs No: 50, indberegnet hans Hustrues Arve Lod deri, det solgte for 46 rdr 5 mrk 4 s, datr: 26de Maji 1788 og indført f: 93.
12. Et Vilkors Brev under sam/m/e dato fra Kjøberen Lars Larsen Indre Eidsnæs til Enken efter Iver Bergesen Indre Eidsnæs paa aarlige Leve Kor af den tilkjøbte Anpart i sam/m/e G:rd, indf: f: 93
13. Et Ditto af Johan/n/es Larsen Essem til Faderen Lars Andersen Essem paa aarlige Leve Kor af hans Brug 1 Pd: 3 M/ark Smør \og 12 Kdr: M:/ i Essem No: 52, datr: 27de Maji 1788
14. Et Skjøde fra Joen Endresen Biørge med fleere til Niels Olsen paa 1 Pd: Smør og 8 Kander Malts Leje i G:den Biørge No: 53 indberegnet hans egen Arve Lod deri, {datr:} det solgte for 56 Rdlr 4 mrk. datr: 19de Januarii 1788 og indført f: 92.
15. En Obl: af Niels Olsen Biørge til Lensmand Niels Olsen Echnæs stoer 34 Rdlr med 1ste Pante Ret i sam/m/e Ejendom, datr: 19de Januarii 1788 og indført f: 92.
16. Et Vilkors Brev af Ditto under sam/m/e dato til Moederen Helga Ols Dotter paa aarlige Leve Kor af sam/m/e Anpart i Biørge No: 52, indf: f: 92.
17. Aflyst i Følge det Kongel: Rescript af 23de Junii 1786 Lars Nielsen Fieldes Obl: til Sorenskriver Garman af 5te April 1755 og tingl: 11te Junii s: A: stoer 30 Rdlr, med 1ste Pante Ret i 18 M/ark Smør i Fielde No: 72, da Pantet er solgt af Panthaveren til Erich Gullichsen ved Skjøde af 22de Novembr: 1763 og tingl: s: D:
18. Aflyst i Følge sam/m/e Rescript en Ditto af Lars Larsen Fielde til Iver Aschevig, stoer 20 Rdlr med 1ste Pante Ret i 1 Pd: Smør og 1/6 Faar i Fielde No: 72, der er en blot Fejltagelse i Udskriften af Pante Bøgerne til Rente Skattens Svarelse og er den sam/m/e som er udgivet af Lars Larsen Toft til sam/m/e creditor – her oventil anført
19. Et Skjøde af Knud Olsen stoere Urdahl til Niels Olsen paa 9 M/ark Smør og 6 Kander Malts Leje i stoere Urdahl No: 74 for 80 Rdlr datr: 27de Maji 1788 og indført f: 93.
1788: 282
20. Et Bygsel Brev fra Lars Nielsen Sandahl til Anders Joensen paa 18 M/ark Smør og 6 Kander Malts Leje i Romereim No: 77, forhen brugt af Joen Monsen, datr: 26de Maji 1788, med Revers
21. Et Vilkors Brev af Anders Joensen Rom/m/ereim til hans Moeder Brithe Anders Dotter paa aarlige Leve Kor af sam/m/e Brug i Romereim No: 77, datr: 26de Maji 1788 og indført f: 93.
Nye Sag,
Fogden imod Ole Andersen Biørsvig og Hustroe
Hr: Fogden: Wangensteen andmeldte, med mundtl: Varsel, til dette Ting, at have indkaldet: Ole Andersen Biørsvig og Hustroe: Ingeborg Niels Datter for fortilig Sam/m/enleie, at lide Dom til Bøders udreedelse og Processens Omkostningers Erstatning.
De indstevnte mødte ei, efter Paaraab, og de brugte Kaldsmænd Lensmand Niels Echnæs og Gudmund Knudsen indre-Eide bevidnede, under Eed, at have forkyndt dem bem:te Varsel for deres Boepæl og Tienerens: Ole Magnesens Paahør, i deres Fraværelse.
Fogden begiærede Laugdag for de udeblevne til næste Ting, og,
af Dom/m/eren blev
Eragtet:
Lovlig indstævnte: Ole Andersen Biørsvig og Hustroe: Ingeborg Niels Datter gives Laugdag, til næstk: Høste Ting, for dette Skibrede, at møde med Tilsvar
Fogden imod Anders Olsen Stald
Hr: Fogden æskede Sagen i Rette, efter udsættelse fra forrige Ting, og fremlagde Sogne-Præstens Hr: Hougses Attest om Leiermaalet, dat: 4 Oct: 1787, og dernæst den befalede Optægnelses Forretning over Indstevntes Boe; Hvornæst Hand indloed Sagen under Dom, med Paastand, at indstevnte vorder tilpligtet, at udrede de, for Hands begangne Forseelse, andordnede Bøder saavelsom denne Processes Omkostninger
Hvad Pigen: Brithe Johan/n/is Datter betræffer, frafaldt Actor ald Paastand mod Hende, saasom Hun i Mindelighed haver rettet for Sig.
Bemeldte Præste Attest indtages her, men Optægnelses-Forretningen vedhæftes Acten.
Den Paagjældende mødte ei,
og af Dom/m/eren blev saaledes for Ret kiendt,
Dømt og Afsagt:
Med egen Tilstaaelse inden Retten og den fremlagde Præste-Attest er det gotgjort, at Saggivne: Anders Olsen Stald, i ægteskab har begaaet det paasøgte Leier-Maal med Pigen: Brithe Johan/n/esd: øvre-Aass; Thi tilfindes Hand derfor, i Følge Loven og Forordn: af 6te Dec: 1743, at udrede dobbelte Leiermaals Bøder 24 Rdr, inden 15 dage fra Forkyndelsen heraf, under videre lovl: Adfærd; Men, da den fremlagde Optegnelses Forretning viser, at Hand intet er eiende, hvoraf yderste Formue kand beregnes, kand sam/m/e ej heller blive, at paakiende.
Biscop Irgens imod Niels Siursen øvre-Echanger
Hr: Biscop Irgens loed ved Lensmand: Niels Olsen Echnæs, fremlægge en skriftlig Continuations-Stevning, imod Niels Siursen øvre-Echanger, for resterende 7 Aars Lands:-Rettigheder, til sam/m/es Betaling og Hands Leiemaals Fravigelse, samt Søgemaals Omkostning at oprette, dat: 29 Apr: næstl: med paategnet Forkyndelse, som her indtages.
Paagieldende Niels Siursen øvre Echanger mødte, vedtoeg Contin: Stevningens Forkyndelse, og tilstoed, at være pligtig den paasøgte Landskylds Rettigheder, samt tilkiendegav, at Hand nu havde sam/m/enskrabet det meeste af det Paasøgtes Beløb, som Hand agter at tilbringe hands Høy ærværdighed, med Andmoedning om, at frafalde Sagen, og der for derudi begiærede Andstand til nest paafølgende Høste-Ting, som af Dom/m/eren blev bevilget.
Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte-Regnskabet
1. Fortegnelse over af og Tilgangene i Odels-Mand-Tallet, for Aaret 1787, der inden Retten blev oplæst, og der til af Almuen, og i sær de 2de Mænd: Ole Iversen Qvamme og Daniel Josephs: Ascheland saaledes blev forklaret, at de, som tilkom/m/e, deri andførte, selv bruge og beboe de for dem andførte Jorde-Parter.
2. Over af- og Tilgangen i Vey-Mand-Tallet, for forrige Aar, der ligeledes inden Retten blev oplæst og dets Rigtighed bekræftet af Almuen, med fornævnte Mænd: Ole Iversen Qvamme og Daniel Josephsen Ascheland.
3. Fortægnelse over de ubetalte henstaaende Kongel: Skatter, for 1 Termin 1788, af Beløb 390 rd 5 mrk 7 s, indberegnet den paabudne ¼ pro-Cento-Skat, der ogsaa, inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede Indsigelse.
Efter 3de ganges udraab indfandt Sig ei Fleere, der ved dette Skibredes Som/m/er-Ting havde noget at forrette; Thi blev det sluttet og ophævet
Sommer Ting for Hosanger Skibreede 1788
Aar 1788 den 28de Maji blev paa Tingstædet Bernestangen holdt Som/m/er Ting for Hosangers Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting
1788: 282b
tilnævnte 8 Laugrettesmænd, som her foran ere anførte f: 240 og alle have aflagt Eeden som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev publiceret de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger og Amtets Brev, 6 i Tallet, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran ere regisrerede f: 263
Nye Sag
Siur Bergesen Øvre Rachnæs imod Knud Ellevsen sam/m/estæd
Siur Bergesen Øvre Rachnæs mødte og fremlagde en Rettes Stævning imod Knud Ellevsen Øvre Rachnæs af 9de d: M: med paategnet Forkyndelse, som her indtages.
Den ind stævnte mødte ej efter Paaraab og Forkyndelsen af Stævningen blev eedelig afhjemlet ved Kaldsmændene efter deres Paategning.
Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ret
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Knud Ellevsen Øvre Rachnæs gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
Nye Sag
Joen Johan/n/esen Hesiedahl imod Joen Siursen Toschedahl
Joen Johan/n/esen Hesiedahl mødte og anmeldte at han som Værge for Myndtlingen Magdelie Ols Dotter fra Toschedahl haver med mundtlig Varsel til dette Ting ladet indkalde hendes Stiv Fader Joen Siursen Toschedahl at liide Dom at lade sig udløse for de 6 M/ark Smørs Leje i Gaarden Toschedahl, som ved Skiftet efter hans afdøde Hustrue og Myndtlingens Moeder Brithe Mons Dotter Toschedahl er ham udlagt og er Myndtlingens Møderne Odels Gods, for den derpaa i Skiftet ansatte Vurdering, saaog at erstatte Processens Omkostning.
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Steffen Hatland og Johan/n/es Olsen Indre Bernæs bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel i Dag 14 Dage siden i eget Paahør og Boepæl.
Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting,
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Joen Siursen Toschedahl gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare
Nye Sag
Lieutenant Heltberg imod Huusmand Ole Johan/n/esen paa Indre Bernæs
Hr: Lieutenant Heltberg mødte og anmeldte at han med mundtlig Stævning til dette Ting haver ladet indkalde forrige Huusmand under den ham tilhørende Anpart i Gaarden Indre Bernes Ole Johan/n/esen at liide Dom til at {fra} \bort/ fløtte det ham tilhørende og der beroende Huus efter en der om foregaaet lovlig Udsiigelse og at erstatte Processens Omkostning.
Paagjældende Ole *Hansen Huusmand paa Indre Bernæs mødte, vedtoeg Varselen og tilstoed forinden nestl: Juul at være lovlig udsagt fra Citanten at bort flytte fra hans ejende Anpart i Indre Bernes sit der beroende Huus, men ansaae sig ej pligtig dertil, efter som Citanten selv, da han i Fjor tilkjøbte sig Gaarde Parten, havde lovet Comparenten at beholde Huuset der staaende, hvilket han med
1788: 283
Vidner agter at beviise og begjerede i den Henseende Anstand i Sagen til neste Ting for at frem føre sine Vidner der om, forestillende der hos hvor tungt det var for ham som Krøbling og vandfør med sin halte og blinde Hustrue at fra flytte det Huus den forrige Ejer hans Broder Hans Bernes havde givet ham Tilladelse der at opføre og have staaende, ligesom Citanten ved Kjøbet fra ham, hvorover de begge maatte blive Bøygden til Byrde.
Sagsøgeren benegtede dette Sagvolderens Foregivende som aldeeles urigtigt, men kunde i Øvrigt ej have noget imod den forlangte Udsættelse.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Efter Sagvolderens Forlangende beroer Sagen til neste Ting.
\Johan/ Christopher Halven imod Knud Johan/n/esen Indre Bernæs
Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Laugdag, som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse.
Sagvolderen mødte vedtoeg Laugdagens Forkyndelse og tilstoed at være Sagsøgeren rigtig nok pligtig de paastævnte 10 Rdlr 1 mrk 12 s for paa Borg udtagne Korn Vahre i den dyre Tiid, som han gjerne vil betale saa snart hans Lejlighed bliver dertil, men hidindtil ej har kundet afstæd kom/m/e.
Sagsøgeren indloed Sagen Dom med Paastand at den Saggivne maae tilfindes at betale de paastævnte 10 Rdlr 1 mrk 12 s, saaog 4 Rdlr for Søgemaalets Omkostning.
Sagvolderen havde ej noget viidere at tilføre
og af Dom/m/eren blev saaledes for Ret kjendt
Dømt og Afsagt
Saggivne Knud Johan/n/esen Indre Bernes, som selv har tilstaaet Kravet, tilpligtes inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf at betale Sagsøgeren de paastævnte Tie Rdlr 1 mrk 12 s saaog Tre Rdlr for dette Søgemaals Omkostning, under viidere Adfærd efter Loven.
Ellev Larsen Toft imod Knud Monsen Kleveland
Sagsøgeren loed æske Sagen i Rette og producerede den ved Høste Tinget 1787 ergangne Laugdag for indstævnte, som efter dens Paategning er lovlig forkyndt den 13de d: M:, hvorefter han begjerede Sagvolderen paaraabt og hans Tilsvar til Sigtelsen indhentet.
Saggivne Knud Monsen Kleveland mødte vedtoeg Laugdagens lovlige Forkyndelse og negtede aldeeles at være Citanten noget skyldig, thi vel havde Citanten et Aar været i Comparentens Tjeneste, som han forloed for 5 Aar, men da betalte han ham baade sin Løn og alt hvad han havde tilgoede, uden at være ham noget skyldig
Citanten, som uformoedentlig fornem/m/er at ind stævnte vover paa at negte den/n/e reene Fordring, som er Tjeneste Løn og laante Penge, tilkjendegav at omendsskjønt han nu ikke er forsynet med Beviis om dette Krav som
1788: 283b
aldeeles ualmindeligt blant Bønder og som han derfore ej kunde forestille sig at vorde æsket, kunde med en frelst Samvittighed beeedige Kravets Rigtighed, om sam/m/e maatte ham tilstædes, men i al Fald begjerede Sagen udsat til neste Ting for imidlertiid at see sig om efter Beviis, om det nødvendig skulde udfordres.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Efter Sagsøgerens Begjer gives Sagen Anstand til neste Høste Ting
Da ingen havde viidere at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen
Dagen Nestefter \den 29de Maji/ vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd
Nye Sag
Hr: Fogden imod Iver Johan/n/esen Elvigsbotten og Marie Hatles Dotter Indre Bernes
Hr: Fogden Wangensteen anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet Iver Johan/n/esen Elvigsbotten og Piigen Marie Hatles Dotter Indre Bernes for tilsam/m/en begangne Lejermaal af den første i Ægteskab, at liide Dom til Undgjældelse og Processens Omkostning at erstatte.
Paagjældende Iver Johannesen Elvigsbotten mødte vedtoeg Varselen og tilstoed i Ægteskab imedens hans Hustrue endnu levede at have begaaet det paasøgte Lejermaal med det ugifte Qvinde Men/n/eske Marie Hatles Dotter fra Bernes, men den/n/e mødte ej efter Paaraab og Kaldsmændene Lensmand Steffen Hatland og Johan/n/es Olsen Indre Bernes bevidnede i Gaar 14 Dager siden at have forkyndt hende Varselen i eget Paahør og Boepæl, det de bekræftede med Eed.
Hr: Fogden begjerede Laugdag for hende til neste Ret
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Marie Hatles Dotter fra Indre Bernes gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar
Michel Siursen Fitie imod Ole Pedersen Langeland
Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Laugdag fra nestl: Høste Ting, som han fremlagde med paategnet Forkyndelse og indloed Sagen Dom
Sagvolderen Ole Pedersen Langeland mødte vedtoeg Laugdagens Forkyndelse og begjerede Anstand i Sagen til nestk: Høste Ting for at begjægne den med Contra Stævning og føre Vidner i Sagen.
Sagsøgeren havde intet viidere at tilføre
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til neste Høste Ting.
Derefter blev publiceret
1. Et Vilkors Brev af Mons Joensen Kalland til Enken Aase Haldors Dotter Kalland paa aarlige Leve Kor af ½ Løb Smør og 6 Kander Malts Leje i Gaarden Kalland No: 15, datr: 29de Maji 1788 og indført f: 95.
2. Et Bygsel Brev fra Lars Nielsen Sandahl, der er kom/m/et i Ægteskab med Joen Monsen Romereims Enke Brithe Anders Dotter til Mons Joensen paa 18 M/ark Smør og 6 Kander Malts Leje i Gaarden Kalland No: 15, datr: 28de Maji 1788 med Revers.
3. Et Skifte Brev efter Brithe Mons Dotter Toschedahl, sluttet 10de Decembr: 1787, hvorved af 6 M/ark Smør og 1 ½ Kande Malts Leje i Toschedahl No: 22 blev udlagt 3 M/ark S:r og ¾ K:de M: til Enkemanden Joen Siursen Toschedahl og 1 M/ark S:r og ¼ K:de M: til hver af de 3 Døttre Dordie og Maria Johan/n/es Døttre
1788: 284
samt Magdelie Ols Dotter, indført f: 95.
4. Et Bygsel Brev fra Stifts Provsten Doctor Mossin til Johannes Olsen paa 18 M/ark Smør og 15 Kander Malts Leje i Yttre Bernæs No: 29, forhen brugt af Siur Andersen, datr: 24de Octobr: 1787, med Revers.
5. Et Afkald fra Johan/n/es Ellevsen Indre Bernes, som indsat Værge for Gudmund Johan/n/esen fra Fodtland til \afg:/ Siur Andersen Yttre Berneses Sterboe for hans Arve Capitaler 6 Rdlr 3 s, datr: 28de Maji 1788 og indført 95
6. Et Skifte Brev efter Johan/n/es Gudmundsen Helleland af 11te Decembr: 1787, hvorved af 9 M/ark Smør og 6 Kander Malt i Indre Bernes No: 30, blev udlagt 2 ¼ M/ark S:r og 1 ½ K:de Malt til hver af de 4 Søn/n/er Mons, Johan/n/es, Lars og Rasmus Johan/n/es sønner, indført f: 95
7. Et Auctions Skjøde fra Hans Brynings Sterboe til Hillebrand Harmens i Bergen paa 1 B/ismer Pd: Smør 1 Tønde Malt og 66 Skilling Penges Leje i Gaarden Kleveland No: 26 for 277 Rdlr 2 mrk 4 s, datr: 19de Maji 1788 og indført f: 94.
8. Et Bygsel Brev fra Johannes Gudmundsen Helleland til Knud Johannesen paa 18 M/ark Smør og 12 Kander Malts Leje i Gaarden Indre Bernes No: 30, forhen brugt af Johan/n/es Olsen, datr: 2de Novbr: 1785 med Revers.
9. Et Auctions Skjøde fra afg: Johannes Olsen Birchelands Sterboe til Ole og Johan/n/es Ols sønner fra Hanne paa 1 3/5 M/ark Smør og 1 1/15 K:de Malts Leje i Hoele No: 42 for 11 Rdlr 2 mrk 4 s, datr: 4de Octobr: 1787 og indført f: 94 og 95
10. En Obl: fra Sogne Præsten Mathias Abel til Danckert Heiberg stoer 198 Rdlr med Pant i Naadens Aaret af Hosanger Kald og et Stabur paa Holme eller Hosangers Præste Gaard No: 40 og endeel Løsøre, datr: 9de Novembr: 1787 og indført f: 94.
11. En Obl: af Anders Nielsen Aaseim til Siur Olsen Molvig stoer 20 Rdlr med 1ste Pante Ret i 12 M/ark Smør og 9 Kander Malts Leje i Gaarden Aaseim No: 45, datr: 29de Maji 1788 og indført f: 96
12. Et Skjøde fra Baste Bergesen Hanestvedt til Iver Siursen Tveten paa 4 ½ M/ark Smør og 3 ½ Kande Malts Leje i Gaarden Tveten No: 46 for 22 Rdlr 3 mrk, datr: 28de Maji 1788 og indført f: 96
13. Et Bygsel Brev fra Ole Johan/n/esen Hoshovde til Lars Aschildsen paa ½ Løb Smør og 12 Kander Malts Leje i Nore Møching No: 47, forhen brugt af Halvor Olsen, datr: 28de Maji 1788 med Revers.
14. Et Skifte Brev efter Niels Olsen Nondaas af 6te Decembr: 1787, hvorved af 18 M/ark Smør og 18 Kander Malt i Nondaas No: 60 blev udlagt 6 6/7 M/ark S:r og 6 6/7 K:de M: til creditor Hans Bryning og 11 1/7 M/ark S:r og 11 1/7 K:de Malt til Sterboe Enken Rangele Jons Dotter Nondaas, indført f: 95.
15. Et Skjøde fra Anders Gudmundsen Nondaas til Anders Rasmusen paa 18 M/ark Smør og 18 Kander Malts Leje i Nondaas No: 60 for 40 Rdlr, datr: 28de Maji 1788 og indført f: 96
16. Et \Ditto/ fra sam/m/e Sælger til sam/m/e Kjøber paa Odels Retten til sam/m/e Anpart i Nondaas, for 10 Rdlr, af sam/m/e dato, indført f: 96
17. En Obl: af Anders Rasmusen Nondaas til Lensmand Steffen Magnesen Hatland stoer 40 Rdlr med 1ste Pante Ret i sam/m/e Anpart i Nondaas No: 60, datr: 28de Maji 1788 og indført f: 96
18. Et Mage Skjøde imellem Klokker Niels Monsen Møching og Ole Johan/n/esen Hoshovde, hvorved den 1ste tilbytter sig 10 ½ M/ark Smør og 6 Kander Malts Leje i Nore Bysem No: 65 av Værdie 30 Rdlr og giver igjen 19 ½ M/ark Smør i Jelvig No: 81 for liige Sum, datr: 28de Maji 1788 og indført f: 98.
19. Et Skjøde fra Anders Magnesen Nore Bysem til Klokker Niels Monsen Møching paa 9 ¾ M/ark Smørs Leje i Jelvig No: 81, for 10 Rdlr, datr: 28de Maji 1788 og indført f: 95.
20. Et Skifte Brev efter Ingebor Amunds [Dotter] Søre Røsland af 7de Xbr: 1787,
1788: 284b
hvorved af 1 Pd: Smør og 1 Mæle Malts Leje i Røsland No: 67 blev udlagt 12 M/ark S:r og 6 K:der M: til Sterboe Enkemanden Anders Andersen Søre Røsland og 3 M/ark S:r 1 ½ K:de M: til hver af de 2 Døttre Marithe Anders Dotter den yngre og ældre, indført f: 95 ? 6 M/ark S:r 3 K:der M: til Søn/n/en Arne Andersen
21. Et Bygsel Brev fra Stifts Provsten Doctor Mossin til Joen Erichsen paa 1 Pd: 15 M/ark Smør og 6 Kander Malts Leje i Nedre Rachnes No: 73, forhen brugt af Erich Olsen, datr: 4de Martii 1788 med Revers
22. Et Deele Brev efter Elie Ivers Dotter Børtvedt af 19de Decembr: 1787 hvorved af ½ Løb Smør og 2 Mæler Malt i Børtvedt No: 78 blev udlagt 18 M/ark S:r og 1 Mæle M: til Sterboe Enkemanden Johan/n/es Olsen Børtvedt og 9 M/ark Smør og 6 Kander M: til hver af de 2 Søn/n/er Ole og Iver Johan/n/es sønner indført f: 90.
23. Et Skifte Brev efter Marthe Johan/n/es Dotter Tepstad af 4de Xbr: 1787, hvorved af 9 1/3 M/ark Smør og 8 Kander Maltes Leje i Tepstad No: 83 blev udlagt 4 2/3 M/ark S:r og 4 K:der M: til Sterboe Enkemanden Gregorius Johan/n/esen og liige Anpart til Søn/n/en Johan/n/es Gregoriussen, saa blev og derved udlagt 4 M/ark Smør og 2 Kander Malts Leje i Gaarden Hustrulie No: 90 til yngste Søn Mons Gregoriusen indført f: 95
24. Et Bygsel Brev fra Johan/n/es Thomassen Schafthun til Niels Iversen paa 1 Pd: Smør og 12 K:der Malts Leje i Horsaas No: 87 forhen brugt af Niels Olsen, datr: 29de Octobr: 1787 med Revers
25. Et Ditto fra Ham/m/ers Sogne Præst afg: Hr: Geelmuyden til Magne Gudmundsen paa 1 Pd: Smør og 1 Mæle Malts Leje i Tveten No: 88, forhen brugt af Gudmund Fusesen, imod at svare den/n/e i aarlige Leve Kor 2 Voger Korn og Foster for 1 Koe og 2 Smaler, datr: 14de Maji 1787, med Revers.
26. Et Ditto fra Enken Mad: Geelmuyden i Naadens Aaret til Lars Andersen paa 1 Pd: Smør og 1 Mæle Malts Leje i Tveten No: 88, forhen brugt af Ole Larsen, datr: 4de April 1788 med Revers.
27. Aflyst i Følge det Kongel: Rescript af 23de Junii 1786 en Obl: udgivet af Ole Larsen Hustruelie til Iver Aschevig, stoer 20 Rdlr, datr: 31te Maji 1766 og tingl: 1ste Novbr: s: A:, med Pant i 14 2/5 M/ark Smør og 4 4/5 K:de Malt i Hustrulie No: 90, der er solgt til Tørres Aschildsen ved Skjøde af 23de Maji 1767 og tingl: s: D:, da creditor ej \har/ anmeldt Kravet heraf ved Jurisdictionen efter skeede Indkaldelse ved Rescriptets Publication
28. Tingl: et Auctions Skjøde fra Madame Daaes Sterboe til Hr: Johan Daae paa Ham/m/ers Kirke med ornamenter Tiende og Jordegods for 1183 Rdlr 3 mrk 15 s, datr: 11te Aug: 1787 og indført f: 94.
29. En Obl: af Hr: Jørgen Høgh til Anders Olsen Sætre stoer 99 Rdlr med 1ste Pante Ret i endeel Huuse Bygninger paa Ham/m/ers Præste Gaard No: 96, datr: 17de April 1788 og indført f: 93
30. En Ditto af sam/m/e Debitor til Marithe Ols Dotter fra Lie, stoer 150 Rdlr, med 1ste Pante Ret i Naadens Aaret af Ham/m/ers Kald og Besætningen paa Præste Gaarden, datr: 19de Maji 1788 og indført f: 93 og 94.
Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet.
1. Liste over Af og Tilgangen i Odels Mandtallet for Aaret 1787 der inden Retten blev oplæst, og dertil forklaret, af den tilstædeværende Almue, hvoriblandt Anders Rasmussen Nondaas og Ole Ellingsen Langeland at de deri, som tilkomne anførte selv boer og bruge de for *den (dem) anførte Jordeparter.
2. Ligesaa over Af og Tilgangen i Vej Mandtallet for forrige Aar, der ligeledes inden Retten blev oplæst og dets Indholds Rigtighed bekræftet af Almuen og fornævnte 2de Mænd Anders Nondaas og Ole Langeland.
1788: 285
og 3. endelig Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongl: Skatter for første Termin dette Aar, af Beløb indberegnet Rente Skatten af Beløb 439 rd 3 mrk 5, der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.
Efter 3de Udraab indfandt sig ingen, som havde videre med Tinget at bestille thi blev samme ophævet.
Sommer Tinget for Mielde Skibreede 1788
Aar 1788 den 31te Maji blev paa Tingstædet Nedre Mielde holdt Som/m/er Ting for Mielde Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 255 og alle have aflagt Eeden. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen
Først blev bekjendtgjort de sidste 4 Br: af de ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede publicerede Høy Kongel: Anordninger, som her foran ere registrerede f: 263
Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager
Nye Sag
Lensmand Johan/n/es Fougstad imod Anders Erichsen Walestrandfossen
Lensmanden for Arne Skibreede Johannes Andersen Fougstad mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet Huusmanden Anders Erichsen Wallestrandsfossen angaaende Paasagn imod Citanten at høre Vidner og Dom at liide til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning at oprette, Til Vedermæle i Sagen er tillige indkaldet Piigen Marthe Johan/n/es Dotter med Fæstemand Erich Monsen Hartvedt, og som Vidner er under Lovens Falsmaal indkaldet Lars Monsen Bircheland og Mons Monsen Wallestrand deres eedelige Vidnes byrd i Sagen at aflægge.
Paagjældende Anders Erichsen Wallestrandsfossen mødte <og> vedtoeg lovlig Varsel, saavel som begge de indkaldte Vidner og de til Vedermæle indkaldte og frem kom som
1ste Vidne Lars Monsen Bircheland, der aflagde Eed og vandt at da Vidnet nestl: 3de Paaske Dag foer paa Baad med Sagvolderen, sagde den/n/e sidste til Vidnet at det var Lensmanden Johannes Andersen Fougstad, der skulde have besvangret den paa Hougs Præstegaard tjenende Piige til Vedermæle indkaldte Marthe Johannes Dotter, som var svanger, og tillige skulde have overtalet Erich Monsen Hartvedt at ægte hende og paatage sig Skylden herfore imod at faae foræret Sagsøgerens Anpart i Gaarden Øfste Mielde.
2det Vidne Mons Monsen Wallestrand aflagde \Eed/ og vandt at 8 Dage efter nestl: Paaske talte Deponenten med ind stævnte Anders Erichsen Wallestrandsfossen uden for den/n/es eget Huus paa Wallestrand og hørte da af den/n/e selv sam/m/e Udladelse om Lensmanden Johan/n/es Fougstad at have besvangret Marthe Johan/n/es Dotter og at have overtalet Erich Monsen Hartvedt at ægte hende imod at faae Øfste Mielde, som af 1ste Vidne er forklaret, og da Deponenten spurgte Sagvolderen, af hvem han havde hørt saadant, svarede han først af mange Men/n/esker og siden af sit heele Nodtelag, og dette vedblev Sagvolderen uagtet at Vidnet advarede ham om at vogte sig for sligt Paasagn og at være vis om at have Mand for sig til Hjem/m/el der fore.
1788: 285b
Sagvolderen Anders Erichsen Wallestrandsfossen benegtede disse Vidners Udsiigende og tilstoed allene at have udladt sig med at Erich Monsen Hartvedt, skulde faae Øfste Mielde, men hverken til Eje eller for at ægte bemelte Piige det han tilbød sig med Eed at bekræfte.
Citanten betragtede dette Paaskud af Sagvolderen for blot Vringlerie og Krag Love, som han troede ej fandt Biefald, da det baade striider imod 2de troeværdige eedelige Vidners Forklaring, men det end og manglede al Sammenhæng i Mangel af det øvrige omtalte.
Sagvolderen tilstoed nu at have hørt af andre at Erich Monsen Hartvedt har faaet Penge for at ægte Piigen Marthe Johan/n/es Dotter men ej af Lensmand Johan/n/es Fougstad og for at indhente Tilstaaelse af dem, som have sagt ham saadant, begjerede han Anstand i Sagen til neste Ting.
Sagsøgeren begjerede at angjældende Piige Marthe Johan/n/es Dotter, som nu er tilstæde og er villig med Eed at bekræfte Urigtigheden af dette skam/m/elige Paasagn om ham, nu maatte admitteres til eedelig Forklaring herom, og da Sagvolderen paa Dom/m/erens Tilspørgende derom ej derimod havde ringeste Indsiigelse, hun og selv dertil erklærede sig villig. fremstoed
3. Marthe Johan/n/es Dotter fra Gierstad, nu tjenende paa Hougs Præstegaard, der med oprakte Fingre under Lovens Eed bevidnede aldrig at have haft nogen kjødelig Beblandelse med Sagsøgeren Johan/n/es Andersen Fougstad; der kunde give Adgang til dette skamløse Paasagn.
Til Vedermæle indkaldte Erich Monsen Hartvedt erklærede tillige dette Paasagn i Henseende til for en Skamløs Løgn og forbeholdt sig der fore sin lovlige Tiltale i sin rette Orden til Tiid og Stæd.
Derpaa tilkjendegav begge Parter derhen i Mindelighed at være foreenede at Sagvolderen bad Sagsøgeren at tilgive sig den nærgaaende Udladelse, som ingen lunde havde sit Udspring fra ham men ved løselig Fortælling var ham biebragt af mange andre, skjønt han har Vanskelighed ved at gjøre det beviisligt fra hvilken han tilbagekaldte der fore ej allene saadant Paasagn som aldeeles urigtigt og ugrundet i alle Deele, uden at det i nogen Maade skal kom/m/e ham til Forklejnelse paa Ære goede Navn og Rygte, ej heller nogen af de andre vedkom/m/ende, men han afbad baade den/n/e sin Forseelse der allene maae tilskrives hans Uforsigtighed i at troe og frem føre saadant lumpent Sladder, og tilbød sig der hos inden nestkom/m/ende Michaelis at erstatte Sagsøgeren denne Rettergangs Omkostning med Tre Rdlr saaog inden sam/m/e Tiid at udreede Een Rdlr i mulct til Hougs Præstegjelds Fattig Casse, hvormed Sagsøgeren erklærede sig tilfreds stillet og Sagen ophævet.
Da ingen havde viidere at føre i Rette beroer Tinget til i Overmorgen den 2den Junii.
1788: 286
Nestpaafølgende 2den Junii vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd og blev da først paaraabt de indstævnte Sager.
Nye Sag
Klokker Jacob Ibsen imod Ole Monsen og Michel Hundhamer.
Klokkeren i Hougs Præstegjeld Jacob Ibsen mødte og fremlagde en Rettes Stævning imod Lejlændingerne paa hans Mensal Gaard Hundham/m/er Ole Monsen og Michel Olsen til bemelte Gaards Ryddiggjørelse og Fraviigelse for ham som Jord drot og Boeslids mand efter foregaaende Udsiigelse, datr: 22de April nestl: med paategnet Forkyndelse som her indtages.
De Paagjældende mødte ej og Forkyndelsen blev eedelig afhjemlet af Kalds mændene efter deres Paategning.
Sagsøgeren begjerede Laugdag for de udeblevne til neste Ret
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Michel Olsen og Ole Monsen Hundham/m/er gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
Derefter blev publiceret:
1. Eet Skifte Brev efter Manden Johannes Larsen Hustruelie af Hossangers Skibrede af 3de December 1787, hvorved 4 5/24 M/ark Smør i Røscheland No: 12, blev udlagt til Dotteren Martha Johannes Dotter, og 1 1/7 M/arke/r Smør 1 1/7 Kande Malt i Rongved No: 51, til Sterboe Enken Synneve Aschields Dotter Hustruelie. indført Fol: 97.
2. Aflyst en Pandte Obligation af Ole Jonsen Daltvedt til Niels Andersen Ascheland, stoer 98 Rdlr, med første Pandte Rett i 22 ½ M/arke/r Smør og 1 Mæle Malt i Daltvedt No: 10 datr: 6te Junii 1785, tingl: 6te Junii s: A: der nu er indfriet efter paategnet Qvittering fra Creditors Arvinger af 23de Maji 1788.
3. tinglyst en Ditto af samme Debitor til Ole Thorsen Hoop stoer 120 Rdlr, med 1ste Pandte Rett i ½ Løb Smør og 1 Mæle Malt i Daltvedt No: 10, datr: 24de Maji 1788, indført Fol: 97.
4. Eet Skifte Brev efter Manden Erich Ellingsen Kleveland, af 19de Febr: 1788, hvorved af 1 B/ismerpund 6 M/arke/r Smør og 1 Mæle 8te Kander Malt i Kleveland No: 17, blev udlagt den halvedeel til Sterboe Enken Barbroe Niels Dotter og den anden halvedeel til Sønnen Elling Erichsen. indført Fol: 97.
5. Eet Bygsel Brev [fra] Myndtlingen Elling Erichsens Værge Anders Larsen Houge til hans Sted Fader Halsteen Larsen Hannisdahl, paa 15 M/arke/r Smør 10 Kdr: Malt i Kleweland No: 17. datr: 31te Maji 1788, med Revers.
6. Eet Skifte Brev efter Manden Jon Michelsen Wefletvedt af 18de Februarii 1788, hvorved af 1 b/ismerpund Smør og 1 Mæle Malt i Wefletvedt, No: 18, blev udlagt: 12 M/ark S:r og 6 Kdr: Malt til Sterboe Enken Ingebor Erichs Dotter, 4 4/5 M/ark Smør og 2 2/5 K:de Malt til Sønnen Michel Jonsen, og 2 2/5 M/arke/r Smør og 1 1/5 Kande Malt til hver af de 3 Døttre, Thurie, Magdelie og Ingebor Jons Døttre. indført Fol: 96.
7. Eet Bygsel Brev fra ovenmelte Myndtlingers Værger Jacob Ellevsen Lohne med fleere, til Sted Faderen Ole Olsen, paa deres i ovenstaaende Skifte udlagde 12 Mark S:r og ½ *1 Mæle Malt. datr: 2den Junii 1788, med Revers.
8. Eet Skifte Brev efter Manden Ole Andersen Nore Reveim af 22de Novembr: 1787, hvorved, af 12 M/ark S:r 6 Kander Malt i Nore Reveim No: 25, blev udlagt: 6 M/arke/r Smør og 3 Kdr: Malt til Sterboe Enken Martha Ivers Dtr:, 2 2/5 M/ark S:r 1 1/5 Kdr: Malt, til hver af de 2 Sønner Anders og Iver Olssønner og 1 1/5 M/ark S:r 3/5 K:de Malt til Dotteren Ingeborg Ols Dotter, indført Fol: 96.
9. Aflyst en Pandte Obligation af Niels Torfindsen Nore Solberg til Sorenskriver Garman stoer 30 Rdr, med 1ste pandte Rett i 24 M/ark Smør 2 Mæler og 6 Kdr: Malt, i Nore Solberg No: 29, datr: 13de Junii 1763, tinglyst s: D:, der nu er indfriet efter paategnet Qvittering af 2den Majii 1786.
10. tinglyst et Skjøde fra Knud Jonsen Olsnæs til Mons Erichsen Niaastad, paa 18 M/ark Smør og 9 Kander Malt i Niaastad No: 34, for 98 Rdr, datr: 31te Maji 1788, indført: Fol: 98.
1788: 286b
11. tinglyst en Pandte Obligation af Mons Erichsen Niaastad til Kjøbmand Henrich Rasmussen stoer 120 Rdr med 1ste Pandte Rett i 18 M/arke/r Smør og 9 Kander Malt i Niaastad No: 34, samt ellers hvad han ejer og ejendes vorder, datr: 31te Maji 1788, indført Fol: 98.
12. Eet Skifte Brev efter Konen Brithe Johannes Dotter Weaae, af 16de Februarii 1788, hvorved til Pandthaveren Peder Aadsen Weaae blev udlagt ½ Løb Smør og 2 Mæler Malt i Weaae No: 45, indført Fol: 97.
13. Aflyst en Pandte Obligation af Johannes Olsen Weaae, til Peder Aadsen Weaae stoer 179 rd med 1ste pandte Rett i ½ Løb Smør og 2 Mæler Malt i Weaae No: 45, datr: 4de Junii 1782 og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter paategnet Qvittering af 31te Maji 1788.
14. tinglyst et Skjøde fra Peder Aadsen Weaae, til Peder Nielsen, paa ½ Løb Smør og 2 Mæler Malt i Weaae No: 45, for 170 Rdr, datr: 31te Maji 1788, indført Fol: 98.
15. Een Pandte Obligation af Peder Nielsen Weaae til Peder Aadsen ibd: stoer 170 rd med 1ste pandte Rett i nysmelte Anpart ½ Løb Smør og 2 Mæler Malt i Weaae No: 45, datr: 31te Maji 1788, indført Fol: 99.
16. Een Vilkaar Contract fra Peder Nielsen Weaae til Sviger Faderen Johannes Olsen paa endeel Leve Kaar, af denne Anpart i Weaae No: 45, af sam/m/e dato, indf: f: 99.
17. Aflyst en Pandte Obligation af Michel Johannesen Oudestad, til Myndtlingen Ingeborg Johannes Dotter Teigland, stoer 50 Rdlr, med 1ste pandte Rett i 1 b/ismerpund Smør, 1 Mæle 3 Kander Malt, i Audestad No: 48, datr: 27de Maji 1786 tingl: s: D: der nu er indfriet efter paategnet Qvittering fra Creditrix Mand: Hans Olsen Houchaas af 28de November 1787.
18. tinglyst en Ditto af samme Debitor til Knud Nielsen Yttr: Arne stoer 50 Rdr, med 1ste pandte Rett i 1 b/ismerpund Smør, 1 Mæle 3 Kdr: Malt i Oudestad No: 48, datr: 28de Novembris 1787, indført Fol: 99.
19. tinglyst en Qvittering paa en Pandte Obligation for 20 Rdr, udstæd, af Johannes Olsen Nore Wesetter til Joen Iversen Dahle, under 3de Junii 1784, tinglyst s: D: med Pandt i ¼ Løb Smør ¼ T:de Malt i Nore Wesetter No: 56, stoer 70 Rdr, datr: 2de Junii 1788. indført Fol: 99.
20. Eet Skjøde fra Kjøbmand i Bergen Hans Krohn til Lensmand Johannes Fougstad paa 3 b/ismerpund Smør og 16 Kander Malt i Søre Wesetter No: 57. for 240 Rdr, datr: 9de Augusti 1787, indført Fol: 99.
21. Eet Skifte Brev efter Manden Ole Monsen Øfste Mielde af 14de Febr: 1788, hvorved af ½ Løb Smør, 8te Kdr: Malt og 2 Skilling Penge i Øfste Mielde No: 58, blev udlagt, 1. til Sterboe Enken Brithe Johannes Dtr: 18 Mark S:r 4 Kdr: Malt og 1 Skilling Penge, hver af de 4re Sønner, Johannes, Mons, Ole og Michel Olssønner, 3 Mark S:r 2/3 K:de M: 1/6 Skl: Penge, og hver af de 4re Døttre, Helga, Synneve, Giertrud og Karie Ols Døttre, 1 ½ -- 1/3 -- 1/12 s. indført Fol: 96.
22. tinglyst i Følge Stiftets Skrivelse til Dommeren, af 17de Maji 1788, Een Caution af Johan Garman til Hans Majestets Casse, for Fogden over Romsdahls Fogderie Casper Karhses Oppebørseler, paa 300 Rdr, datr: 18de Martji 1788. indført Fol: 97.
23. Eet Skifte Brev efter Manden Johannes Johannesen Haure af 13de Febr: 1788, hvorved af 11 ¼ Mark S:r og 6 Kander Malt i Haure No: 72, blev udlagt, det halve til Sterboe Enken Martha Anders Dotter og det andet halve til Sønnen Johannes Johannesen, indført Fol: 97.
Hr: Fogden imod Lars Olsen Øfste Mielde
Fogden ved sin Fuldmægtig Prom tilkjendegav, at have med lovlig mundtlig Varsel til dette Ting indkaldet Lars Olsen Øfste Mielde, at liide Dom til Bøders Udreedelse, og Processens Omkostningers Erstattelse, for begaaet fortiilig Sammen Leje med sin nyelig afdøde Hustrue Synneve Erichs Dotter; han begjerede ham nu paaraabt og i Mangel af møde at Stævne Vidnerne maatte afhjemle Stævningen, samt at indstævnte derefter maatte gives laugdag til næste Rett.
Kaldsmændene Lensmand Niels Reveim og Thore Johannesen Mit Mielde forklarede \efter at han var paaraabt og ikke mødte/ at have forkyndt ham forestaaende Varsel, for hans Boepæl i hans Sviger Forældres Paahør, det de med Eed bekræftede.
Derpaa blev af Dommeren
Eragtet
Lovlig indstævnte Lars Olsen Øfste-Mielde, gives Laugdag til nestkommende Høste Ting for dette Skibreede, at møde med Tilsvar i Sagen.
1788: 287
Nye Sag:
Fogden imod Niels Nielsen Hvidsteen.
Fogden loed ved hans Fuldmægtig Prom anmelde, at han med mundtlig Varsel, til dette Ting, har ladet indstævne Niels Nielsen Hvidsteen, at Lide Dom til Bøders Udreedelse, og dette Søgemaals Opretning, for med hans til Ægte havende Hustrue begaaet fortiilig Sammen Leje
Den Paagjeldende mødte ej efter Paaraab, og de brugte Kaldsmænd Ole Aschieldsen Nedr: Mielde og Thore Johannesen Mit Mielde, bekræftede med corporlig Eed, at have forkyndt ham foranførte Varsel for meere end 14ten Dage siden i hans Paahør og for hans egen Boepæl.
Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne,
og derefter blev af Dommeren
Eragtet
Lovlig indstævnte, men nu udeblevne Niels Nielsen Hvidsteen, gives Laugdag til nestkommende Høste Ting for dette Skibreede, at møde og svare til Sagen.
Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet.
1. Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odels Mandtallet for forrige Aar 1787, der inden Retten blev oplæst, og dertil forklaret, af den tilstædeværende Almue, hvoriblandt Mons Erichsen Niaastad og Knud Johannesen Vevle, at de, som tilkomne deri Anførte selv bruge og beboe de for dem anførte Jordeparter.
2. Over Af og Tilgangen i Vejmandtallet for forrige Aar, der ligeleedes inden Retten blev oplæst og dets Rigtighed, bekræftet af Almuen og ovenanførte 2 Mænd.
3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige Skatter for første Termin dette Aar af Beløb 476 Rdlr 1 mrk, der inden *Renten (Retten) blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.
Efter Trende Udraab indfandt sig ingen som havde viidere med Tinget at bestille; thi blev samme ophævet.
Sommer Tinget for Arne Skibreede 1788
Aar 1788 den 3de Junii blev paa Tingstædet Nedre Mielde holdt Som/m/er Ting for Arne Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved nestk: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmænd, der alle have aflagt Eed som Laugretsmænd og her foran ere anførte f: 260, undtagen at istæden for Hans Andersen Melcheraaen, der havde Forfald, var tilformaaet og sad Lars Andersen Toft, Ved Tinget var tilstede Hr: Foged Wangensteen.
Først blev publiceret de sam/m/e 3 Kongel: Forordninger og et Amts Brev, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Mielde Skibreede og her foran ere registrerede f: 263. saa og
5. Et Stik Brev fra Amtet af 24de Maji 1788 efter en fra Tønsbergs Arrest Huus undvigt Tyv navnlig Hans Tollevsen.
Dernest blev paaraabt de indstævnte Sager
Nye Sag
Olave Bejer imod Ole Olsens Enke Anne Ols Dotter i
stoere Sandvigen og Medarvinger.
Skyds Skafferen i stoere Sandvigen Ole Sivertsen mødte og frem bragte en skriftlig Kald Sedel fra Madame Bejer imod afg: Ole Olsens Enke Anne Ols Dotter i stoere Sandvigen og Medarvinger for Gjæld, datr: 26de April 1788 med paategnet Forkyndelse saaog en Regning for Kravet af 14de Decembr: 1785, som her indtages.
Procurator Lytkien mødte for den indstævnte Enke Anne Ols Dotter, som benægtede Kravet baade som urigtigt og et fingeret Værk, hvorom saavel hun som Manden, da han levede, ingen Kundskab havde; Stævningens Indhold benegtede hun ligeledes som urigtig og for Resten exciperede imod noget Møde af
1788: 287b
Skafferen som incompetent og uhjemlet til at agere Madame Bejers Procurator, aller helst Loven har bestemt authoriserede Mænd til at møde i Rette i Tilfælde at Parterne ikke selv vil. Imod Stævningen exciperede han ligeledes som mangelhastig derudi at den ikke er forkyndt for andre end Enken, omendskjønt samtlige hendes Børn benævnes derudi, og altsaa forventede baade Sagførerens og Stævningens Afviisning ved Rettens lovmedholdige Kjendelse, som han paastoed, uden nu at opholde Retten med vidløftigere Deduction om hvor uriimeligt ugrundet samt usandfærdigt Madame Bejers Søgemaal er, hverken den indstævnte Enke eller hendes Mand har oppebaaret det mindste hos ikke heller er skyldig det mindste til Madame Bejer.
Frembringeren Ole Sivertsen sagde at han blot er et Ærinds Bud fra Sagsøgersken til at fremlevere Stævningen og at tilkjendegive at hun vil beeedige Kravets Rigtighed.
Pr: Lytkien refererede til Protocollen, som viiser at Skafferen er Madame Bejers Sagfører, omendskjønt han ellers er frem/m/ed for hende og ikke af det Slags som Lovens 1 – 9 – 14de Art: omtaler, og følgelig at Comparenten af den foregaaende 10de Articul har fuldkom/m/en Hjem/m/el for sin Exception, som han forventede billiget ved Dom/m/erens Kjendelse.
Derpaa blev af Dom/m/eren
Eragtet
Som Comparenten Ole Sivertsen ej paa nogen Maade har legitimeret sin competance at gaae i Rette for Sagsøgersken, og hun hverken selv [eller]? nogen anden competent paa hendes Vegne møder, afviises Stævnemaalet.
Nye Sag
Ole Hansen Thune imod Ole Olsens Enke Anne Ols Dotter af
stoere Sandvigen og Medarvinger
Ole Hansen Thune mødte og fremlagde en skriftlig Kald sedel imod Ole Olsens Enke Anne Ols Dotter af stoere Sandvigen og Medarvinger for Gjæld, datr: 26de April nestl: med paategnet Forkyndelse, der er saa lydende.
Procurator Lytkien mødte for de indstævnte og sagde at de intet efter Ole Olsen ved hans Bortdød for 3 Aar siden have arvet eller erholdet, da han bortdøde i en insolvent Tilstand og intet havde endog til sin Begravelses Bekostning. Ole Thune har ikke det mindste at fordre hos dem, de har liige saa liidet som Faderen rejst nogen Gjeld hos Ole Thune eller vidste af at skulde skylde ham Penge. Ole Thune har *aldring (aldrig) yttret det mindste om saadant for de ind stævnte førend nu ved hans uriimelige Stævning, der i
1788: 288
sin Indretning er mindre end lovlig, og da det fingerede Krav 4 Rdlr 3 mrk 4 s, er blottet for al Slags Beviis fra Ole Thunes Siide og aldrig skal kunde lovlig beviises, benegtede samtlige Indstævnte Kravet som urigtigt i alle Deele og paastoed Friefindelse for Søgemaalet samt at Ole Thune for ubeføyet Trette maae vorde mulcteret og tildømt at oprette de Indstævntes paaførte Omkostninger ved Møde til dette Ting med 8 Rdlr.
Sagsøgeren Ole Hansen Thune gav til kjende at Kravets Rigtighed er Sagvoldersken ganske vel bekjendt da hans Hustrue har paakrævet det paasøgte imedens at hendes Mand endnu levede og tilstoed Kravet, og endskjønt han med frelst og goed Samvittighed fra sin Siide kunde beeedige Kravets Rigtighed, var han dog tilfreds naar hun trøster sig til at aflægge Benegtelses Eed der hen at det paasøgte ej er blevet paakrævet fra hans Siide i hendes Mands levende Live uden da af ham at være benegtet eller imodsagt, og at hun saaledes sikkert veed at Comparenten intet hos ham kom/m/er tilgoede, og dette troede han saameget meere at have Føye til at paastaae, som Gjælden henrører fra udborgede Drikke Vahre, for det meeste, hvor fore der i Almindelighed ingenlunde kand kræves Beviis i det daglige Liv, naar en faaer en Potte Øl eller deslige.
Pr: Lytkien tilkjendegav at den indstævnte benegter in totum hvad Ole Thune nu har foregivet og refererede til Loven, der vil at Gjæld, som kræves efter død Mand, skal lovligen beviises og til slige Beviiser formeente Comparenten at Ole Thunes Sludder og hvad han paa en frek og usandfærdig Maade har foregivet ikke kand henføres. Ole Thune er en gam/m/el Politicus og veed meget vel at Beviis burde fordres og kunde faaes naar Gjælden var rigtig, som den ikke er, og nogen sandfærdig Grund til Styrke for sig kand Ole Thune heller ikke anbringe. Den proponerede Eed striider tvertimod Lovens 1 – 14 – 5te Art:, naturlig Ret og Villighed, ligesom det vilde blive aabenbaret uretfærdigt naar en saadan egensindig Part, der ikke eengang kand opgive Tiiden naar Gjælden skulde være rejst og hvorudi Kravet skulde bestaae, ikke desmindre efter sine Griller skulle bringe præstionen til eedelig Afgjørelse. Comparenten paa Grund af den/n/e Lovs Articul protesterede imod Eed og formeente at Ole Thune ingen Føye havde at paastaae Eed, vedblev for Resten sin Benegtelse og forventede lovlig Behandling.
Sagsøgeren tilkjendegav at han ingen Speciel Regning her fore kand opgjøre, da han ej har ført til Bogs slige ubetydelige smaa Ting af Potter Øl og deslige, som ikkun opskrives med Krids paa Veggen og betydes Skyldneren ofte den sam/m/en lagde Sum, hvilken afdøde Ole Olsen selv tilstoed i levende Live, og som Sagvoldersken ikke desmindre af hendes salig Mand er bevidst Kravets Rigtighed, indloed han
1788: 288b
Sagen Dom fra sin Siide med Paastand i Relation til sit forrige at hun enten ved sin Benegtelses Eed fralægger sig Kravet eller i Mangel deraf tilfindes at betale de paastævnte 4 Rdlr 3 mrk 4 s, {eller} saaog 3 Rdlr 3 mrk for Processens Omkostning.
Pr: Lytkien vedblev sin forrige Procedure og sagde at Ole Thunes sidste Declaration end og beviiser, hvor aldeeles utroeværdig og usandfærdig hans Søgemaal er.
Ingen af Parterne havde meere at tilføre og Sagen optages
Joen Joensen Næs imod Elling Tørresen Uhrens Hustrue
Procurator Schnabel loed for Citanten frembringe ved Stævne Vidnet Ole Sivertsen Laugdagen med paategnet Forkyndelse, qvæstioner til Vidnerne af 29de Maji nestl:, 2de skriftlige Vidnesbyrd fra Maren Vahl og Giertrud Jons Dotter samt et Indlæg af sam/m/e dato, som her efter hinanden indtages.
Procurator Lytkien mødte for Elling Tørresen, som benegtede Sigtelsen, da hans Hustrue ingen Fornærmelse har begaaet, men tvertimod er blevet fornærmet af Drængen Rasmus Pedersen, som adskillige Gange og adskillige Anmoedninger uagtet har forjaget Elling Tørresens Creaturer af hans Mark og Eng, hvilket ikke kunde ophøre uden ved det at Ellings Koene toeg Svøben fra Drængen, med hvilken den/n/e sloeg og forjoeg Creaturerne. Imod de indkomne skriftlige Vidnesbyrd exciperede han, som [er]? forfattede af Citantens Advocat i Advocatens Huus og skreven af Advocatens Secretaire, hvilken Omgangs Maade er ganske ulovlig, saameget meere som Vidnerne intet beviisligt Forfald har, der kunde hindre deres personlige Møde, følgelig Vidnesbyrdene uden al reflection, saameget meere som den/n/e Omgang striider tvertimod Rettens seeneste Eragtning og 57 og 67 Art: i Lovens 1ste Bog 13de Capitul, hvor om Comparenten meere udførlig vilde handle til neste Ting, da Contra Stævning i Rette falder, ved hvilken Elling haaber at sætte Tingen i et klarere Lys og beviise de fornærmelige injurier, som Modpartiet har udøvet imod hans Hustrue. Imidlertiid benegtede han hvad de frem komne uefterrettelige Vidnesbyrd kunde indbefatte og begjerede en saadan Anstand i Sagen.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Efter den indstævntes Forlangende gives Sagen Anstand til nestk: Høste Ting.
Nye Sag
Procurator Schnabel imod Anders Olsen Eichaas
Procurator Lytkien mødte for Procurator Schnabel og fremlagde en Kald Seddel imod Anders Olsen Eichaas af 22de April nestl: med paategnet Forkyndelse.
Sagvolderen mødte vedtoeg Stævningens lovlige Forkyndelse og sagde ej at være Citanten
1788: 289
noget skyldig, da han ej har forlanget Citanten til at føre nogen Sag for ham.
Pr: Lytkien begjerede Sagen udsat til neste Ret for at legitimere Søgemaalet.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Sagsøgeren bevilges den forlangte Anstand til neste Høste Ting
Nye Sag
Henrich Rasmusen imod Ole Ellingsen af stoere Sandvigen
Procurator Lytkien mødte for Hr: Henrich Rasmusen Kjøbmand i Bergen og fremlagde en skriftlig Rettes Stævning imod Ole Ellingsen af stoere Sandvigen, paategnet lovlig forkyndt, samt paastoed den indstævnte tildømt at betale 29 Rdlr 3 mrk for de 2de Stykker Svil Dug, som han den 28de Septembr: 1787 har kjøbt og annam/m/et af Citanten og i Søgemaalets Omkostning desuden at betale 8 Rdlr.
Bemelte Stævning datr: 16de Apr: nestl: indtages her.
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og Stævnemaalets Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.
Pr: Lytkien begjerede Laugdag for den udeblevne
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Ole Ellingsen gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
Nye Sag
Christopher Halven imod Jacob Abrahamsen af stoere Sandvigen
Borgeren i Bergen Christopher Halven loed ved Lensmanden Johan/n/es Fougstad anmelde at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet ind kalde Jacob Abrahamsen af stoere Sandvigen for skyldige 5 Rdlr 3 mrk 11 s efter foreviiste Regning at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Johan/n/es Fougstad og Lars Hansen Hougsbøen bevidnede \under Eed/ at have forkyndt ham foranførte Varsel for hans Boepæl i hans Hustrues Paahør for meere end 14 Dage siden og da at have foreviist den medhafte Regning, som nu blev fremlagt og er saalydende.
Sagsøgeren loed begjere Laugdag for den udeblevne til neste Ting
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Jacob Abrahamsen af stoere Sandvigen gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
Fogden Wangensteen imod Jaen Ellingsen Bejer.
Procurator Lytkien mødte for Citanten og producerede Laugdagen med paategnet Forkyndelse, hvorefter han paastoed den indstævnte tildømt at betale Kravet efter forhen fremlagde Regning, mulcteret for vrangviise og trettekjære Forhold samt tilpligtet at erstatte Citanten Processens Omkostning skadesløs med 16 Rdlr.
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og
1788: 289b
Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet ved Kaldsmændene efter deres Paategning, som her indtages.
Sagen blev optaget til Dom.
Nye Sag
Christopher Halven imod Rasmus Erichsen af stoere Sandvigen.
Borgeren i Bergen Christopher Halven loed anmelde med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Rasmus Erichsen af stoere Sandvigen for skyldige 2 Rdlr 2 mrk efter foreviiste Regning at liide Dom til Betaling og den/n/e Rettergangs Omkostning at erstatte.
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Johan/n/es Fougstad og Lars Hansen Hougsbøe bevidnede under Eed at have forkyndt foranførte Varsel for hans Boepæl i hans Hustrues Paahør for meere end 14 Dage siden og da at have foreviist ham Regningen, der nu blev forelagt og er saalydende.
Sagsøgeren loed begjere Laugdag for den udeblevne til neste Ret
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Rasmus Erichsen af stoere Sandvigen gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
Nye Sag
Lensmand Johan/n/es Fougstad imod Anders Andersen Stanghelle
Lensmand Johan/n/es Andersen Fougstad mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Skoeleholderen Anders Andersen Stanghelle for udtalte Ærerørige Ord at liide Dom i Hoved Sagen og Rettergangens Omkostning at oprette samt derom at anhøre stævnte og ustævnte Vidners eedelige Forklaring
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Ole Aschildsen og Ole Joensen paa Nedre Mielde bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel i eget Paahør og Tilholds Stæd nestl: Pintse Aften
Sagsøgeren tilkjendegav tillige til Vedermæle i Sagen at have indvarslet {Anders} Erich Monsen fra Hartvedt og Piigen Marthe Johan/n/es Dotter paa Hougs.
Derpaa fremkom som
1ste Vidne Anders Rasmusen fra Tøssen, der aflagde Eed og vandt at da Deponenten tilligemed det andet indstævnte Vidne Thomas Olsen fra Stavenæs var tilstæde i en Boe paa Gaarden Fougstad nestl: 4de Paaske \Dag/ hørte han indstævnte Skoeleholder Anders Andersen Stanghelle der fortalte at Sagsøgeren Lensmand Johannes Andersen Fougstad skulde have besvangret Piigen Marthe Johan/n/es Dotter paa Hougs Præste gaard og derhos formaaet Skoeleholderen i Gierstad Erich Monsen fra Hartvedt at paatage sig Skylden der fore og ægte hende imod at overlade ham sin ejende Gaard Øfste Mielde
2det Vidne Thomas Olsen fra Stavenæs, tjenende paa Fougstad der aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nestforrige 1ste Vidne
1788: 290
3die Vidne Ingebor Marcus Dotter fra Herfindahl tjenende paa Fougstad aflagde Eed \og vandt/ at da hun sidstl: 3die Paaske Dag var paa Baad med Sagvolderen at fare til sin Tjeneste paa Fougstad hørte hun at Saggivne Skoeleholder Anders Andersen Stanghelle udloed sig om Sagsøgeren Lensmand Johan/n/es Fougstad med selv sam/m/e Ord som af 1ste og 2det Vidne er forklaret, og paa den Tiid var ingen anden tilstæde da de begge allene roede sam/m/en paa en Baad.
Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Anders Andersen Skoeleholder fra Stanghelle gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
Nye Sag
Lensmand Johan/n/es Fougstad imod
Johan/n/es Monsen Romsloes Hustrue Karie Niels Dotter
Lensmand Johan/n/es Andersen Fougstad mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Johan/n/es Monsen Romsloes Hustrue Karie Niels Dotter for udtalte Ærerørige Ord at liide Dom i Hoved Sagen og at oprette Søgemaalets Omkostning samt der om at anhøre stævnte og ustævnte Vidners eedelige Forklaring og som Vidner er under Lovens Falsmaal indkaldet Niels Einersen Songstad og Marcus Nielsen Songstad deres eedelige Vidnesbyrd herom at aflægge.
Hverken den Saggivne eller de indkaldte Vidner mødte efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd {bevid} Johannes Johan/n/esen Watle og Fabian Bessesen Thuenestvedt bevidnede under Eed nestl: 4de Pintse Dag at have forkyndt foranførte Varsel for Karie Niels Dotter Romsloe i hendes Boepæl og Paahør af Drengen Ole Nielsen Songstad hendes Broder og Vidnet Marcus Nielsen Songstad i hans Hustrues Paahør og hans Boepæl, og Niels Einersen Songstad i eget Paahør og Boepæl, begge sidste 3de Pintse Dag.
Sagsøgeren tilkjendegav tillige til Vedermæle i den/n/e Sag at have indkaldet Tjeneste Piigen paa Hougs Præste Gaard Marthe Johan/n/es Dotter og Fæstemand Skoeleholder Erich Monsen fra Hartvedt
Derpaa blev fremstillet som godvillig mødende
1ste Vidne Johannes Johan/n/esen Watle, {der aflagde Eed og vandt} der aflagde Eed og vandt at da han nestl: 3de Pintse Dag var udsendt tilligemed Fabian Bessesen Thuenestvedt fra Sagsøgeren for at indstævne Saggivne Karie Niels Dotter Romsloe i den/n/e Sag og der ankom ved Aftens Stund saa sildig at de ej kunde forkynde Stævningen, fortalte de hende dog i Samtale deres Ærende og da tilstoed bemelte Karie Niels Dotter Romsloe at hun rigtig nok havde sagt at Lensmanden Johan/n/es Fougstad havde besvangret Tjeneste Piigen paa Hougs Præste gaard Marthe Johan/n/es Dotter og det havde hun tilforn hørt af mange
2det Vidne Fabian Bessesen Thuenestvedt aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med nest forrige 1ste Vidne.
Sagsøgeren begjerede Laugdag og Forelæggelse for de udeblevne til neste Ting
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Karie Niels Dotter Romsloe gives Laugdag til nestk:
1788: 290b
Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar, og Vidnerne Niels Einersen Songstad og Marcus Nielsen Songstad forelægges under Lovens Falsmaal til sam/m/e Tiid at møde for at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.
Nye Sag
Niels Erichsen Yttre Bouge imod Johan/n/es Thomasen Herfindahl
Niels Erichsen Yttre Bouge mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Johannes Thomassen Herfindahl for tilgoedehavende 3 Rdlr 3 mrk i Tjeneste Løn at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Johannes Johan/n/esen Watle og Fabian Bessesen Thuenestvedt bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel i eget Paahør og Boepæl nestl: 4de Pintse Dag
Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Johan/n/es Thomasen Herfindahl gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.
Da Dagen var forløben Kl: 7 Aften beroer Tinget til i Morgen
Dagen Nestefter den 4de Junii vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd
og blev da udi Sagen, anlagt af Fogden Wangensteen imod Reebslageren Jaen Bejer i stoere Sandvigen saaledes for Ret kjendt
Dømt og Afsagt
Om Rigtigheden af det paasøgte Krav kand der saameget være nogen Tvivl, som det ej allene blot henrører fra Kongelige Skatter og Concumtions Afgifter, hvilke Sagsøgeren har været skaansom nok at dilatere, uden der fore at lade iverksætte de anordnede haardere Tvangs Midler ved militaire Exsecution til terminerne, der havde kostet Sagvolderen saameget meere, og hvor fore han maatte have været forsynet med Qvitering, i fald det havde været betalt, og have fremlagt sam/m/e, men derimod ikke heller er skeet ringeste Indsiigelse af Sagvolderen, uagtet erholte lovlig Varsel og Laugdag, og da Sagsøgeren saaledes blot formedelst sin udviiste Lemfældighed er paadragen unødvendig Umage og Bekostning ved den/n/e Rettergang bør samme ufejlbarlig erstattes af den modvillige Skyldner
Thi tilfindes Saggivne Jaen Bejer i stoere Sandvigen inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf at udreede til Sagsøgeren de paasøgte Tyve Rigsdaler Fiire Mark og Aatte Skilling saa og Tolv Rigsdaler for den/n/e Rettergangs Omkostning, under viidere lovlig Adfærd.
Dernest blev udi Sagen, anlagt af Ole Hansen Thune imod afg: Ole Olsens Enke Anne Ols Dotter af stoere Sandvigen, saaledes for Ret kjendt
Dømt og Afsagt
For dette paasøgte og af Sagvoldersken imodsagde Krav er der vel intet Beviis uden for sam/m/e blotte Anfordring, men da det henrører fra udborgede Drikkende Vahre til hendes afdøde Mand, der var en Strandsidder, er der saameget mindre Nødvendighed at fordre den/n/es Haandskrift for hver crediteret
1788: 291
Potte Øl, som det deels er uvist om han kunde skrive, og det ej allene vilde betage den nødvendige almindelige Beqvem/m/elighed i det daglige Liv naar der skulde udkræves Haandskrift for eenhver udborget enkelt ubetydelig Ting, men det endog desformedelst ej heller er foreskrevet ved Loven, som tvertimod i 5te B: 13de Cap: 27de og 48de Art: admitterer Krav efter Regning og Karve Stok, der synes at referere sig til den forskjellige Beskaffenhed ved Personen og Fordringen. Med Karve Stok maae riimelig kunde betragtes i Liighed den Beregnings Maade, Sagsøgeren har brugt og kand ej vel ventes anderleedes hos en Øltapper og Strandsidder for saae ubetydeligt Krav af udborgede Drikke Vahre, nemlig at han med Kriids paa Væggen har anskrevet det udborgede og ved at sam/m/enlægge Sum/m/en ofte har indhentet den afdøde Debitors Tilstaaelse derom og siden har ladet sit heele Krav paafordre hos Sagvoldersken imedens at hendes Mand endnu levede og hun kunde høre hans Tilstaaelse eller Benegtelse deraf.
Den/n/e Omgangs Maade, saa almindelig gjengs blant Folk af ringe Stand, der i en snever circul ganske nøye erindrer sig deres Gjæld i de Huuse, de jevnlig søger, og meget Simpel paa Troe og Love afhandle deres Mellemværende, maae dog riimelig virke tem/m/elig Formoedning for Kravet, og enten er Sagsøgerens Foregivende om Ankravet heraf hos Sagvoldersken sandferdigt, i hvilket Fald det var ubilligt at afskjære hans Fordring formedelst hendes blotte løselige Benegtelse, eller og er det usandfærdigt og i saa Fald kand hun beqvem/m/elig med *med frelst Samvittighed benegte det under Eed.
Thi kjendes hermed og Døm/m/es for Ret: naar Saggivne Anne Ols Dotter i stoere Sandvigen, Enke efter Ole Olsen sam/m/estæds, til nestkom/m/ende Høste Ting i Citantens Tilkaldelse aflægger sin corporlige Benegtelses Eed derhen at Sagsøgeren ej i hendes Mands levende Live har ladet paafordre hos hende dette Krav eller og at sam/m/e da af hendes Mand Ole Olsen blev benegtet som urigtigt og at hun saaledes sikkert veed at Sagsøgeren ej har tilgoede de paastævnte 4 Rdlr 3 mrk 4 s hos benævnte hendes afdøde Mand, bør hun for Sagsøgerens Tiltale i den/n/e Sag frie at være; Men i Mangel af saadan hendes eedelige Benegtelse til bestemte Tiid tilpligtes benævnte Enke Anne Ols Dotter i stoere Sandvigen at betale Sagsøgeren de paastævnte Fiire Rdlr 3 mrk 4 s saaog Tre Rdlr for dette Søgemaals Omkostning, under reservation af Sagsøgerens Tiltale der fore til de øvrige Arvinger efter den afdøde Mand, som ingen Dom her kand overgaae, efterdie de ej have mødet i den/n/e Sag og hverken Stævningens Forkyndelse for dem er afhjemlet eller i Forkyndelses \Paategningen/ benævnet ved Navn eller Laugdag for dem paastaaet.
Det idømte at udreede i sin Tiid naar den/n/e Dom 15 Dage førinden er forkyndt, under viidere lovlig Adfærd.
Nye Sag
Hendrich Rasmusen imod Mons Knudsen Sætterdahl
Kjøbmanden i Bergen Hendrich Rasmusen loed ved Lensmanden Johan/n/es Andersen Fougstad anmelde med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Mons Knudsen Sætterdahl for skyldige Capital 150 Rdlr imod Obl: af 23de Apr: 1785 med resterende
1788: 291b
Rente at liide Dom til Betaling, siden han ej efter skeede Opsiigelse har indfriet sam/m/e, saavelsom Søgemaalets Omkostning at oprette.
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Johan/n/es Johan/n/esen Watle og Fabian Bessesen Thuenestvedt bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel nestl: 4de Pintse Dag i eget Paahør og Boepæl.
Sagsøgeren loed fremlægge in originali forbemelte Obl:, der er tinglyst den 8de Junii 1785, forbeholdende sig siden at fremlægge Opsiigelsen, og begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ret.
Bemelte Obl: indtages her
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Mons Knudsen Sætterdahl gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar
Dernest blev publiceret
1. Aflyst i Følge det Kongel: Rescript af 23de Junii 1786 Elin(?) Michels Dotters Obl: til Erich Hyld af 3de Apr: 1737 og tingl: 31te Julii s: A:, stoer 9 Rdlr med Pant i et Huus i stoere Sandvigen, der ej er at finde.
2. Afl: i Følge Ditto Claus Biscops Obl: til Divert Jans Dotter og Abraham Marcussen af 8de Octobr: 1745 og tingl: 8de Decembr: 1746 stoer 50 Rdlr med Pant i hans Huus i stoere Sandvigen, der nu er i andres Eje.
3. Afl: i Følge Ditto en Obl: af Ole Ellingsen til Ludvig Rasmusen af 17de Septembr: 1746 og tingl: 5te Decembr: s: A: stoer 23 Rdlr 3 mrk 6 s med Pant i et Huus i stoere Sandvigen, der siden er bortflyttet
4. Afl: i Følge Ditto Giert Busches Obl: til Einer Rivenæs og Anders Sundland af 10de Octobr: 1766 og tingl: 28de Novembr: s: A: stoer 200 Rdlr med Pant i hans Huus i stoere Sandvigen, der er bort flyttet
5. Afl: i Følge Ditto Ole Olsens 2de Obl: til Sorenskriver Garman den eene stoer 40 Rdlr af 7de Octobr: 1758 og tingl: 1ste Decembr: s: A:, den 2den af 15de Novembr: 1759 og tingl: 4de Junii 1760 stoer 20 Rdlr begge med Pant i et Huus i stoere Sandvigen, da Debitor ej er at finde.
6. Aflyst i Følge Ditto 2de Obl: af Margretha Ludvig Rasmusens den eene til Ole Børresen, stoer 60 Rdlr, datr: 14de Julii 1762 og tingl: 30te Novembr: s: A: og den 2den til Carl Hiertaas stoer 30 Rdlr \af 8de 7br: 63 og tingl: 9de Xbr: s: A:/ begge med Pant i et Huus i stoere Sandvigen, der er i 3 Mands Eje
7. Aflyst i Følge Ditto Henrich Joensen Spils Obl: til Sorenskriver Garman, stoer 76 Rdlr, datr: 8de April 1764 og tingl: 25de Junii s: A: med Pant i et Huus i stoere Sandvigen, der er nedrevet
8. Afl: i Følge Ditto Sven Svensens Obl: til Hans Molle af 30te Octobr: 1761 og tingl: 26de Novbr: 1764 stoer 1000 Rdlr med Pant i Ladegaards(?) Banen og et Huus i stoere Sandvigen, der er i 3de Mands Eje.
9. Afl: i Følge Ditto Ole Ellingsens Obl: til Adolph Tande stoer 50 Rdlr, af 27de Novembr: 1751 og tingl: 22de Novbr: 1765 med Pant i et Huus i stoere Sandvigen der er nedrevet og bort ført.
10. Jens Frørups Obl: til *til Madame Egelsdorff, stoer 295 Rdlr af 10de Martii 1766 og tingl: 1ste Decembr: s: A: med Pant i Søe Boeder i stoere Sandvigen, der ej ere at finde afl: i Følge sam/m/e Rescript
11. Afl: i Følge sam/m/e Rescript Knud Helgesens Obl: til Friderich Foswinckel af 3de {Augusti} \April/ 1769 og tingl: 27de Novbr: s: A: stoer 28 Rdlr med Pant i hans Huus i stoere Sandvigen, der er i 3die mands Eje
12. Aflyst i Følge Ditto en Obl: af Anne Tollev Ottesens til Henrich Rasmusen, stoer 56 Rdlr af 3de Septembr: 1764 og tingl: 1ste Junii 1778 med Pant i et Huus i stoere Sandvigen, som nu er i 2dre Mands Eje
1788: 292
13. Een Contract imellem Beboerne paa Gaarden Dahle No: 13 og Helle No: 14, ang: Laxe Fiskeriet ved disse Gaarder, dateret: 10de Maji 1788, in duplo, indført Fol: 102.
14. Eet Skifte Brev efter Manden Michel Pedersen Langhelle af 9de Februarii 1788, hvorved af 13 ½ Marker Smør i Langhelle No: 24, blev udlagt: 2 4/25 M/ark til Creditor Friderich Hesselman 1 2/25 til Creditrix Anna Anders Dotter Sandvig, 1 31/50 M/ark Smør til Creditor Johannes Pedersen, 2 4/25 M/ark til Creditrix Synneve Peders Dtr: og 3 39/50 til Sterboe Enken Martha Besses Dtr:, endelig 2 7/10 M/arke/r til Sønnen Peder Michelsen, indført: Fol: 100.
15. Een Contract imellem Jomfrue Wilhelmine Forman og Hr: Justits Raad Ocken, ang: Grændse Bestemmelsen imellem Gaardene Romsloe No: 37, i Arne og Unneland No: 10 i Schiolds Skibreede. datr: 12te Octobr: 1787, indført: Fol: 81.
16. Eet Bygsel Brev af Stifts Proust, Doctor Monsin, til Anders Larsen, paa ½ Løb Smør 1 ½ Mæle Malt i Thuenæs No: 40, som {Anders} \Ole/ Larsen har brugt, dateret: 24de November 1787, med Revers. betalt af Lejlendingen, til Manufacteur Huuset 8 s.
17. Eet Vilkaar Brev af Anders Larsen Thuenæs til Enken Beatha Lars Dotter paa endeel leve Kaar, af ovenmelte hans tilbygslede Jordepart: ½ Løb Smør 1 ½ Mæle Malt i Thuenæs No: 40, datr: 28de November 1787, indført Fol: 102.
18. Eet Skifte Brev efter Konen Brithe Albrigts Dotter Aaseim af 8de Febr: 1788, hvorved ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Aaseim No: 43, blev udlagt til Pandthaveren Ole Iversen yttre Arne, Sterboe Enkemanden Niels Larsen, og endeel andre Creditorer og Arvinger, indført Fol: 100.
19. Aflyst en Pandte Obligation af Niels Larsen Aaseim til Ole Iversen yttr: Arne stoer 80 Rdlr, med Pandt i ½ Løb S:r i Aaseim No: 43, dateret 4de Junii 1783, tinglyst s: D:, der nu er indfriet, efter Creditors paategnede Qvittering af 4de Junii 1788.
20. Een Skjøde fra Pandthaveren Ole Iversen Arne, de fleere Creditorer og Arvingerne i Skiftet efter Brithe Albrigts Dotter Aaseim, til Enkemanden Niels Larsen paa, *indbegrevet hans eget Udlæg deri, paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Aaseim No: 43, det solgte for 138 Rdlr, datr: 4de Junii 1788. indført Fol: 103.
21. Een Pandte Brev fra Niels Larsen Aaseim til Ole Iversen yttre Arne, stoer 80 rd med 1ste Pandte Rett i ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt Landskyld i Gaarden Aaseim No: 43, dateret: 4de Junii 1788, indført: Fol: 103.
22. Eet Skifte Brev, efter Manden Michel Michelsen Aaseim(s) Hustrue Christi Knuds Dotter af 7de Februarii 1788, hvorved af 18 M/arke/r Smør 1 Mæle Malt i Aaseim No: 43, blev udlagt: til Pandthaveren Niels Aadsen Indr: Arne, 9 M/arke/r Smør 6 Kdr: Malt, Enkemanden: Michel Michelsen 4 1/2 M/arke/r S:r og 3 Kdr: Malt, Sønnen Mons Michelsen 2 ¼ M/arke/r Smør 1 ½ Kdr: Malt, og hver af de [2] Døttre Carie og Christi Michels Døttre 1 1/8 M/ark og ¾ Kdr: Malt, indført Fol: 100.
23. Aflyst en Pandte Obligation af Michel Johannesen Indr: Arne, til Etatz Rd: Wollert Krohn, stoer 120 Rdlr, mod Pandt [i] 1 pd: Smør 1/3 Huud i Indr: Arne No: 45, datr: 8de October 1787, tinglyst 29de Novbr: s: A:, der nu er indfriet efter Creditors Paateigning af 26de Martji 1788.
24. Eet Skjøde fra Johan Garman til Capitain Hans Ravn, paa 1 B/ismerpund Smør og 1/3 Huud i Indr: Arne No: 45, for 299 Rdlr, dateret: 23de Januarii 1788, indført Fol: 100.
25. Een Pandte Obligation af Capitain Hans Henrich Ravn til Conrad Arentsen Krüger stoer 250 Rdlr, med 1ste pandte Rett i 1 pd: Smør 1/3 Huud i Indr: Arne, No: 45, med paastaaende Huuse Bygninger, med Caution af Johan Garman, datr: 26de Martji 1788, indført Fol: 100.
26. Eet Skjøde fra Johannes Pedersen Mieldem til Michel Johannesen paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Mieldem No: 47, for 200 Rdlr, datr: 27de November 1787, indført, Fol: 101.
27. Een Pandte Obligation af Michel Johannesen Indr: Arne til Jomfrue Elen Friis, stoer 200 Rdlr, med Pandt i ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Mieldem No: 47, og Johan Garmans Caution, datr: 1ste December 1787, indført Fol: 101.
28. Aflyst en Pandte Obligation af Mons Olsen Mieldem til Aasene Capel, stoer 50 Rdlr, med 1ste pandte Rett i ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Mieldem No: 47, datr: 14de Junii 1775, tingl: Dagen efter, og nu indfriet efter Qvittering tegnet paa Obligation, fra Aasene Capels nu værende Forstander, Mons Hansen Westerlie, af 3de Junii 1788.
29. tinglyst et Skjøde fra bemelte Mons Hansen Westerlie paa Aasene Capels Vegne
1788: 292b
til Mons Olsen Mieldem, paa 17 M/arke/r Smør og 10 1/3 Kdr: Malt i Mieldem No: 47, for 50 Rdlr, datr: 3die Junii 1788, indført Fol: 102.
*29. Een Pandte Obligation af Mons Olsen Mieldem til Aasene Capel stor 50 rd med 1ste pandte Rett i 26 ½ M/ark S:r 17 1/3 Kdr: Malt i Mieldem No: 47, datr: 3de Junii 1788, indført: Fol: 102.
30. Eet Skifte Brev efter Manden Johannes Olsen yttre Arne, af 6te Februarii 1788, hvorved: 8 M/arke/r Smør og 1/9 Huud i Waxdahl No: 21, og 18 M/arke/r Smør i Qvastad No: 11, blev udlagt, til den umyndige Dotter Martha Johannes Dotter og 16 4/11 M/ark Smør, 5/22 Huud og 5/22 Faar i yttr: Arne No: 48, til Sterboe Enken Karie Anders Dotter yttre Arne, indført, Fol: 100.
31. Eet Skjøde fra Ole Nielsen Blindem, til Michel Monsen, paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Blindem No: 57, for 200 Rdlr, datr: 3die Junii 1788, indf: Fol: 102
32. Een Pandte Obligation fra Michel Monsen Blindem til Sviger Faderen Ole Nielsen Blindem stoer 180 Rdlr, med 1ste pandte Rett [i] ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Blindem No: 57. datr: 3die Junii 1788. indført Fol: 102.
33. Eet Vilkaar Brev fra Michel Monsen til Sviger Forældrene Ole Nielsen Blindem og Martha Halsteens Dotter, paa Leve Kaar af ovenmelte Anpart i Blindem No: 57. datr: 3die Junii 1788. indført Fol: 102.
34. Eet Skjøde fra Niels Olsen Ulvesetter til bemelte Michel Monsen paa Odels Retten til bemelte Anpart ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Blindem No: 57 for 36 rd datr: 3die Junii 1788, indført: Fol: 102.
35. Eet Skifte Brev efter Ung Karl Mons Johannesen Ulvesetter, beg: 11te Julii 87 og sluttet 1te Febr: 1788, hvorved ½ Løb Smør og 1 Mæle i Ulvesetter No: 70, blev udlagt til 7 Creditorer og Arvinger. {datr:} indf: Fol: 100.
36. Eet Skjøde \af 23de Junii 1788/ fra samtlige Creditorer og Arvinger i nest foregaaende Skifte til Daniel Monsen Ulvesetter paa ½ Løb Smør ¼ T:de Malt i Ulvesetter, indbegrebet hans Hustrues udlæg deri, det solgte for 312 rdr. indført Fol: 103.
37. Een Obligation af Daniel Monsen Ulvesetter, til Jørgen Olsen Almaas stoer 150 Rdlr, med 1ste pandte Rett i ½ Løb Smør ¼ Tønde Malt, i Ulvesetter No: 70, datr: 3de Junii 1788, indført Fol: 103.
38. Aflyst en Pandte Obligation af Casper Rømer Horsenius til Stephan Barchelajs Børn, Albert Christopher, Wilhelmina Christina, Lusia og Giertrud Barchlaj stoer 760 Rdr, med Pandt i Gaarden Sahlhuus, med Gjestgiver Huuse og Besætning, af Skyld ½ Løb Smør og 6 Skilling Penge. datr: 6te Maji 1785, tingl: 30te maji 1786, der nu er indfriet efter Qvittering fra Giert Hagelsteen af 29de April 1788, og Bergens Byes Oberformynderes Paateigning af 13de Maji 1788.
39. Eet Skjøde fra Casper Rømer Horsenius til Christopher Kahrs i Bergen paa Gaarden og Gjestgiverstædet Sahlhuus, af Skyld ½ Løb Smør 6 Skl: Penge med Huuse Bygninger og Besætning, Matr: No: 77, for 1150 Rdlr. datr: 3die Maji 1788, indført Fol: 101.
40. Een Contract, imellem Christopher Kahrs og Casper Horsenius, angaaende bruget af Gjestgiverstædet og Gaarden Sahlhuus, datr: 3die Maji 1788, indført Fol: 101.
41. Eet Skifte Brev efter Manden Erich Andersen Hitland, begyndt den 18de October 1787 og sluttet 2den Februarii 1788, hvorved af ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Hitland No: 78, blev udlagt: 21 3/5 M/arke/r Smør og 14 2/5 Kdr: Malt til Pandthaverne Erich Danielsen Melkeraaen og Helene Jacobs Dotter Melkeraaen, 12 3/5 M/arke/r Smør 8 2/5 Kdr: Malt til Creditrix: Johanna Ols Dotter Hitland, og 1 4/5 M/arke/r Smør og 1 1/5 Kdr: Malt til Sterboe Enken Anna Ols Dtr:, indført Fol: 100.
42. Eet Auctions Skjøde fra afg: Hans Brynings Sterboe i Bergen til Christopher Kahrs sammestæds paa Gaarden Telvig No: 82, af Skyld: 1 Løb Smør og 1 Tønde Malt, med underliggende Indr: og yttr: Klouens Laxe Fiskerie for 783 dr 5 mrk 4 s, indberegnet Omkostningerne, datr: 30te April 1788, indført: Fol: 101.
43. Een Odels Lysning [af/fra]? Aschield Knudsen mit Horvig paa hans Myndtling Martha Anders Dotters Vegne til 1 B/ismerpund Smør 1 Mæle 2 Kdr: Malt i Indr: Horvig No: 85,
1788: 293
som Hans Monsen bruger, datr: 4de Junii 1788, indført Fol: 103.
44. Eet Skifte Brev efter Berge Nielsen Teigland af 4de Februarii 1788, hvorved 3 7/9 M/ark Smør og 2 14/17 *M/ark *S:r (Kande Malt?) i Teigland No: 91, blev udlagt til Arvingerne. indført Fol: 101.
45. Eet Auctions Skjøde fra Madame Daaes Sterboe til Sønnen Hr: Johan Daae, paa Hammers Hoved Kirke, med underliggende Jordegods, hvoriblandt 1 Løb Smør og ¾ Tde: Malt i Espelie No: 92 og ½ Løb S:r 1 Mæle Malt i Almaas No: 88, datr: 11te Augusti 1787, indført Fol: 101.
Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet:
1. Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odels Mandtallet for Aaret 1787, der inden Retten blev oplæst. Den tilstædeværende Almue og i sær de 2de Mænd Hans Nielsen Bredsteen og Ole Aschieldsen Nedre Mielde forklarede her til, at de, som tilkomne deri anførte, selv beboe og bruge de for dem anførte Jordeparter.
2. Fortegnelse over Af og Tilgangen i Vej mandtallet for forrige Aar, 1787, der ligeleedes inden Retten blev oplæst, og dets Rigtighed, bekræftet af Almuen og ovenstaaende 2 Mænd.
3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende høy Kongelige Skatter for 1ste Termin dette Aar, af Beløb 532 rd 2 mrk 15 s, der inden Retten blev oplæst uden at der imod skeede nogen Indsigelse.
End viidere blev publiceret
46. En Contract imellem Ejeren af stoere Sandvigen Johan Garman og Johan Hendrichsen ang: Brugen af Hoved Gaarden og Nyehavn i stoere Sandvigen, der overlades den sidste, datr: 30te Martii 1788 og indført f: 105.
47. Eet Skjøde fra Johan Garman paa sine Ejendoms Huuse i Nyehavn under stoere Sandvigen for 299 Rdlr, til Johan Hendrichsen, dateret 29de Martii 1788 og indført f: 105.
48. Et Ditto fra Johan Garman til Rasmus Rolfsen paa et Stykke Fjære Grund i stoere Sandvigen nest Norden for stoere Møllens Elv til Bjerg Holmen 130 Alen i Lengde for 60 Rdlr, datr: 19de Maji 1784 og indført f: 106.
49. En Contract imellem Johan Garman og Rasmus Rolfsen ang: et Stykke Eng Norden for Møllen i stoere Sandvigen, som overlades den sidste til Brug, datr: 4de Octobr: 1784 og indført f: 106
50. Et Fæste Brev fra Johan Garman til Sivert Isachsen Kloeman paa Grund til Huuset No: 41 i 1ste Roede i stoere Sandvigen, datr: 4de Octobr: 1787 med Revers og indført f: 105.
51. Et Skjøde fra Isach Pedersen Kloman til Sivert Isachsen Kloman paa et Vaanhuus i stoere Sandvigen i 1ste Roede No: 41 \for 135 Rdlr/, dateret 26de Martii 1787 og indført f: 105.
52. En Obl: af Sivert Isachsen Kloman til Peder Rasmusen stoer 99 Rdlr med 1ste Pante Ret i sam/m/e Huus, datr: 26de Martii 1787 og indf: f: 105.
53. Et Skjøde fra Jacob Jansen Uldrich til Thyge Jæger paa Vaanhuuset No: 52 i 1ste Roede i stoere Sandvigen for 300 Rdlr, datr: 17de Decembr: 1787 og indført f: 105.
54. Et Gave Brev paa sam/m/e Huus fra Thyge Christopher Jæger til et fattig Skoele Huus for Sandvigens Indbyggeres Barn i Kors Kirke Sognet, datr: 10de Maji 1788 og indført f: 105.
55. Een Transport fra Ole Steen Rasch under 2den April 1757 til Ober Vrager Reimers paa en til ham udgivne Obl: af Johan Christian Seehuus stoer 400 Rdlr med 1ste Pante Ret i hans Huus og Nøst i stoere Sandvigen datr: 1ste Decembr: 1754 og tingl: 1ste Decembr: 1755, indført f: 104.
56. En Transport fra Ober Vrager Reimers under 10de Julii 1759 til Nicolai Ivendorph af sam/m/e Seehuuses Obl:, indført f: 104 og 105.
57. Aflyst bemelte Johan Christian Seehuuses Obl: til Ole Steen Rasch af 28de Decembr: 1754 og tingl: 1ste Decembr: 1755, stoer 400 Rdlr med Pant i hans Huus og Nøst i stoere Sandvigen, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering, af Transport Creditor Ivendorph, Arving Hans Christian Ailens, under 19de Maji 1788 med hosfulgte Opsiigelse, hvorefter den herved mortificeres.
1788: 293b
58. Tingl: en Obl: af Johan Seehuuses Enke Ingebor Elisabet Seehuus til Etats Raad Krohn stoer 399 Rdlr med 1ste Pante Ret i hendes Huus Lyst Huus, Kegle Bane og Floer No: 70(?) i 1ste Roede i stoere Sandvigen datr: 14de Maji 1788 og indført f: 104.
59. Aflyst en Obl: af Torger Jørgensen til Assessor Brøcher stoer 50 Rdlr med 1ste Pante Ret i hans Huus i stoere Sandvigen, datr: 10de Martii 1760 og tingl: 27de Novembr: s: A: der nu er indfriet efter paategnet Qvittering under 14de April 1788 af M. G. Ohl, som curator bonorum i den afdøde Koenes Sterboe hos Lars Brøcher, der vare Arving efter creditor, og der fore herved mortificeres.
60. Tingl: en Obl: af Lars Blix de Fine til Ole Johan Steen, stoer 60 Rdlr med 1ste Pante Ret i hans Huus No: 15 i 2den Roede i stoere Sandvigen, datr: 14de April 1788 indført f: 104.
61. Et Skjøde fra Michel Knudsens Enke Anne Anders Dotter til Mathias Knudsen paa et Vaanhuus No: 33 i 2den Roede i stoere Sandvigen, datr: 27de Decembr: 1787 og indført f: 104, for 60 Rdlr.
62. En Obl: fra Mathias Knudsen til Martin Gørbitz stoer 40 Rdlr med 1ste Pante Ret i sam/m/e Huus, datr: 27de Decembr: 1787 og indført f: 104
63. Et Skjøde fra Christiane Lovise Hagelsteen til Anne Dorothea Jonas Dotter paa et Vaanhuus No: 45 i 2den Roede i stoere Sandvigen datr: 13de Febr: 1788 og indført f: 104
64. Aflyst en Obl: af Madame Hagelsteen til Christian Krøpelin stoer 150 Rdlr med 1ste Pante Ret i sam/m/e Huus, datr: 18de Maji 1782 og tingl: 1ste Junii s: A:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Creditors Arving Johan Krøpelin, under 21de Maji 1788.
65. En Transport under 18de Januarii 1775 fra Arnoldus de Fine til Lyder Wentzel Nicolaisen paa en Obl: fra Rasmus Jansen til hans Wær Fader Oberst Lieutenant von der Velde, stoer 580 Rdlr med 1ste Pante Ret i hans Reber Bane i stoere Sandvigen af 27de Febr: 1750 og tingl: 15de Junii s: A:, indført f: 104
66. Aflyst bemelte Rasmus Jansens Obl: til Oberst Lt: von der Velde stoer 580 Rdlr med Pant i Reber Banen, af 27de Febr: 1750 og tingl: 15de Junii s: A:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Transport creditor L. W. Nicolaisen under 26de April \1788/ og derfore herved mortificeres.
67. Aflyst en Ditto af Catrine Rasmus Jansens til Agent Fasmer stoer 145 Rdlr med 2den Pante Ret i hendes Reberbane og Huus No: 43 i 2den Roede i stoere Sandvigen, datr: 15de Junii 1787 og tingl: 29de Novbr: s: A: der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 10de Maji 1788 og der fore herved mortificeres.
68. Tingl: et Auctions Skjøde fra Catrine Rasmus Jansens opgivne Boe til Lyder Wensel Nicolaisen paa en Reber Bane No: 32 i 1ste Roede i stoere Sandvigen for 828 Rdlr 1 mrk 8 s, datr: 26de April 1788 og indført f: 103 og 104
69. Et Fæste Brev fra Johan Garman til Lyder Wensel Nicolaisen og Søn Nicolai Nicolaisen paa Grunden til bemelte Reber bane datr: 2den April 1788 og indført f: 103 med Revers
70. Et Fæste Brev fra Johan Garman til Diederich Berchman paa en Søe Boed Grund i stoere Sandvigen neden for Christian Detlofs tilhørende Enge Mark Sør efter til Claus Krohns Nøster, datr: 4de April 1788 og indført f: 106
71. Et Ditto af Ditto til Johan Hendrichsen paa en Søeboed Grund i stoere Sandvigen fremme for Hans Maartmans Søe Boeder sam/m/estæds datr: 5te Decembr: 1787 og indført f: 106
Da ingen efter 3 Udraab havde viidere at udrette ved Tinget blev sam/m/e sluttet og ophævet.
1788: 294
Politie Rett for Schiolds Skibreede
Aar: 1788, den 10de Junii, blev en Politie Rett sadt i Sorenskriverens iboende Huus i Bergen, i Nærværelse af de 2de tilkaldede Laug-Rettes-Mænd: Haagen Nielsen og Maar Sørensen paa Nyegaard eller Nye-Lundgaard, følgel: Amtets Forandstaltning af 24 Maji næstleden tegnet paa Hr: Ober-Auditeur og Politie-Mæster: Brandts Anddragende, did hen, af 20de i samme Maaned, med paateignet Beram/m/else af 7de denne Maaned, og dens Forkyndelses Paateigninger, som blev fremlagt, og vedhæftes Acten.
Efter Paaraab mødte ei indkaldte General-Krigs-Commissair Gyldenkrandts, og de brugte Kaldsmænd: Lensmand Jan Tvetteraas og Johan/n/es Nyegaard, afhiemlede Forkyndelsen, under Eed, efter deres Paateigning.
Hr: Ober-Auditeur og Politie-Mæster: Brandt mødte og tilkiendegav: At de 2de Drenge: Anthoni og Ole, for faae Dage siden, have maattet qvittere General-Krigs-Com/m/issaire, von Gyldenkrants Tieneste, og at den første opholder Sig i Bremens-District, under Gloppens-Præstegield, i NordFiord, og den anden, nemlig: Ole i Gloppens-Præstegield; Som nu disses Opholds Sted skal være over 20 Mile herfra, og Hand saaledes andsaae, næsten for umuelig, at vil faae deres nye Husbonders, tillige med disses Gaarders eller Pladsers Navne at vide, og nærværende Sag, som uden disses Afhørelse, er oplyst, begiærede Brandt Sig det passerede meddeelt.
Siden der, efter Forkyndelses Paateigningen, ingen Forelæggelse kand finde Stæd for de indkaldte Vidner, imedens at det er uvist, om disse have tient paa Damsgaard, og sorterer under denne Jurisdiction, og der intet videre kand være at foretage i denne Sag, blev Forhøret ophævet, og skal blive Bergens Politie-Cam/m/er tilstillet.
Sommer Tinget for Watsværns Tinglaug 1788
Aar 1788 den 2den Junii blev paa Tingstædet Bolstadøren holdt Som/m/er Ting for Watsværns Tinglaug af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 248, hvilke alle have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev kundgjort de sam/m/e 5 Høy Kongel: Anordninger og et Amts Brev, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran f: 263 ere registrerede, samt et Stik Brev fra Amtet af 24de Maji 1788, som er publiceret ved Arne Skibreedes Som/m/er Ting og registreret f: 287.
Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager.
Lars Mæringen imod Johan/n/es Larsen Bolstad
Lars Larsen Mæringen loed \møde/ ved sin Sviger Søn Erich Madsen Lødve og tilkjendegav at da Johan/n/es Larsen Bolstad udi den imod ham til sidst afvigte Aars Høste Ting anhængig gjorte Sag har benegtet 3 Rdlr af det paasøgte Krav, har han med mundtlig Kontinuations Stævning til dette Ting ladet indkalde bemelte Johan/n/es Larsen Bolstad at aflægge sin korporlige Benegtelses Eed angaaende disse Tre Rigsdaler *aat (at) han ej er sam/m/e skyldig og i saa Fald at være frie for den Deel af Kravet da han ikkun vil paastaae sig tilkjendt de øvrige 30 Rdlr,
Paagjældende Johan/n/es Larsen Bolstad mødte vedtoeg Varselen og tilkjendegav at han ej end nu har haft Tiid at opgjøre Mellemregning med Sagsøgeren, som til adskillige Tiider har *faae (faaet?) Kreaturer hos ham og andet til Afdrag hans Gjæld, og i Mangel deraf er han ej i Stand til med Sikkerhed at aflægge den paastævnte Benegtelses Eed hvorfore han maatte begjere Anstand i Sagen til neste Ting, men dersom Sagsøgeren vil selv {opf} aflægge Sigtelses Eed for det fulde Krav vil han dermed være fornøyet.
Comparenten Erich Madsen Lødve havde intet imod den forlangte Anstand at indvende, som der fore af Dom/m/eren blev bevilget.
Knud Rochne imod Endre Rongen
Sagsøgeren mødte og æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra nestl: Høste Ting og vilde fornem/m/e hvad den indstævnte
1788: 294b
haver at forestille i Sagen.
Den indstævntes Søn Ole Endresen Rongen mødte og fremlagde en skriftlig Contra Stævning af 28de Maji d: Aar paategnet Forkyndelse, som her indtages.
Hoved Citanten exciperede imod den fremlagde Contra Stævning at dens Indhold maatte afviises til lovlig Paatale for det rette Værne Ting, hvorunder han boer og henhører, nemlig Wangens Tinglaug under Wosse Sorenskriverie, siden dets Indbefattende ingenlunde vedkom/m/er eller staaer i Forbindelse med Hoved Stævningen, som angaaer Beskyldning og Ærerørige Ord, og Contra Stævningen derimod en udlaant Kufte og derpaa skeete Slid.
Ole Endresen Rongen henholdt sig til Contra Stævningen, som viiser at det derved paastævnte Udlaan af en Kufte har givet Anledning til den ved Hoved stævningen paasøgte Udtalelse, og at den saaledes staaer i Forbindelse med Hoved Stævningen, hvor fore han paastoed sam/m/es Frem/m/e og Exceptionen forkastet.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
For saavidt det ved Contra Stævningen paastævnte Udlaan af en Kufte har været Oprindelsen til materium litis af den paasøgte verbal injurie, vilde det være betænkeligt at afviise sam/m/e, endskjønt Hoved Sagsøgeren henhører under et andet fora, og derfore admitteres sam/m/e til Oplysning i den/n/e Sag for saavidt det hermed staaer i Sam/m/enhæng.
Derpaa blev fremstillet efter Contra Stævningen som
1ste Vidne Johan/n/es Navesen Rongen Contra Citantens Fader, imod hvis Afhørelse som villigt Vidne Hoved Citanten protesterede i kraftigste Maade, siden denne Sag ej er af det Slags, hvori Loven tillader sliige Vidners Førelse, men som det er sikrere at høre slige Vidner end afviise dem, siden Loven ej forbyder at afhøre dem, blev Vidnet admitteret af Dom/m/eren, under Forbeholdenhed ved endelig Dom at paakjende nærmere hvorvidt derpaa kand blive at reflectere eller ej.
Derpaa aflagde Vidnet Eed og vandt at for 3 á 4 Aar siden fra nu af havde Hoved Citanten Natte Leje hos Contra Citanten og da Hoved Citanten neste Morgen var rejst der fra, savnede Contra Citanten en sig tilhørende sort Vampe, der tilforn laae i sam/m/e Værelse hvor Knud Rochne havde lagt, hvorimod en ældre Vampe af sam/m/e Farve, der {havde} tilhørt\e/ Knud Rochne var efterliggende i sam/m/e Værelse, hvorefter Vampen først blev tilbageleveret neste Som/m/er Ting 5 Maaneder derefter da den var meget slidt i dette Mellemrum, {og Hoved} og Contra Citantens Vampe var mærket men ikke Hoved Citantens, og Vidnet var ej tilstæde, da de ved Hoved stævningen paasøgte Skjelds ord vare udtalte
2det Vidne Johan/n/es Johan/n/esen, boende paa Brechuus og Contra Citantens Broder, der aflagde Eed og vandt eensstem/m/ig
1788: 295
med nest forrige Vidne.
3die Vidne Ranvei Endres Dotter Contra Citantens Moeder aflagde Eed og vandt eensstem/m/ig med 1ste Vidne hendes Mand, med den Forskjel at hendes Søns Endres Vampe var efter Siigende meget slidt, da den kom tilbage, hvilket Vidnet selv ikke havde seet.
Ole Endresen Rongen frafaldt de øvrige 2 instævnte Vidner og begjerede Anstand i Sagen til neste Ting i Forventning af mindelig Afgjørelse.
Hoved Citanten benegtede den/n/e aflagde Forklaring af disse 3 Contra Vidner, der ere aldeeles Villige Vidner Contra Citantens egne kjødelige Forældre og Broder, og forestillede at den sande Beskaffenhed dermed var den/n/e at Contra Citanten Endre Rongen var selv først rejst ud om Morgenen og ved Fejltagelse havde taget paa sig Comparentens Vampe og at Endres egen Hustrue selv leverede ham den Vampe han toeg paa sig, og da Comparenten kom hjem til sit Huus, fornam han selv den/n/e Mistagelse og tilskrev Endre Rongen herom, og da han intet Gjensvar derpaa bekom, *anf rejste Comparenten nogen Tiid derefter til Evangers Kirke i Tanke at treffe Endre der og ombytte den mistagne Vampe, hvilket og skeede. Dersom Endre Rongen da havde haft nogen prætention paa ham for meere Slid paa den ved Mistagelse ombyttede Vampe var Comparenten baade villig i Ven/n/e Vald at erstatte Skaden i fald den var skeet, og i andet Fald maatte Endre derom have anlagt Søgemaal imod ham, men efter 4 Aars Forløb at paaskyde saadant til Hjem/m/el for den paasøgte Beskyldning haabede han at vil befindes liigesaa utiidigt som uforskam/m/et.
Ole Endresen Rongen imodsagde dette Hoved Citantens Foregivende som aldeeles urigtigt og striidende imod Vidnernes Forklaring og vedblev at begjere Anstand i Sagen, som af Dom/m/eren blev bevilget til neste Høste Ting.
Ellev Kolven imod Jon Larsen Mæstad
Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra nestl: Høste Ting og var Dom derudi begjerende efter forhen udførte Procedure
Contra Citanten, som nu er hen flyttet til Gaarden Espeland i Alenfits Skibreede, mødte og fremlagde en skriftlig Stævning af 28de Maji nestl: med paategnet Forkyndelse, som her indtages.
Hoved Citanten mødte og vedtoeg Contra Stævningens lovlige Forkyndelse.
Derpaa fremkom efter Contra Stævningen som
1ste Vidne Ole Larsen Evanger, der aflagde Eed og vandt at i Junii Maaned 1786 kort efter St: Hans Dag var Vidnet i Bergen og blev der tilligemed Kjøbmanden i Bergen Sr: Andreas Vesenberg anmoedet af Hoved Sagsøgeren Ellev Iversen Kolven at besee endeel Talg, som Joen Mæstad havde afkjøbt ham og der havde beroende, hvilken baade Vidnet og Vesenberg befandt at være sort uden til og efter Anseende aldeeles bedervet, og det eene
1788: 295b
af disse Talg Stykker, som var i Stykker, befandtes tillige sort inden i og aldeeles bedervet, og al den/n/e Talg toeg Hoved Citanten Ellev Kolven da strax tilbage. Egentlig var Vidnet og Vesenberg opkrævet at være Vidner om Vægten deraf, men den/n/e kand Vidnet nu ej til visse erindre.
2det Vidne Lars Olsen Qvale af Wangens Tinglaug her i Wosse Præste gjæld aflagde Eed og vandt at da Contra Citanten i Novembr: Maaned 1785 havde afkjøbt Hoved Citanten endeel Vahre af Kjød, Smør, Talg, Skind, Vadmel og Qvitler og Contra Citanten ej havde Tiid at afhente disse Vahre paa Vossevangen, hvor Leverensen skulde skee og frembringe dem til Bergen, formaaede han Vidnet tilligemed Broderen Siur Larsen Mæstad at imodtage der disse Vahre og frembringe dem til Bergen Paa Vejen og under Frembringelsen af disse Vahre ved Ankomsten til Bolstadøren, befandt de at det røgede Kjød deriblant ej var vel tørret, hvor fore de paa Vejen afleverede det under Afvejning til Gjæstgiveren Isach Tronsen Bolstadøren for at tørre bedre, hvorved det indsvandt i Vægten fra 2 Voger 4 M/erker til 1 ½ Vog Een M/ark derover eller under, og af den annammede Talg var de 2 Stykker sort under Bunden, og da de vare i Begreb med at sælge det eene af disse Talg Stykker i Bergen, stak Kjøberen sam/m/estæds det i Stykker, hvorover deraf rand ud en tem/m/elig Deel ureenlig Materie og Vædske; Kjøberen vilde derpaa lade Arrestere baade dem og Talgen og lade dem tiltale derfore ved Politie Retten, men da de havde forestillet ham at de havde kjøbt sam/m/e hos en anden og altsaa vare uskyldige derudi, frafaldt den/n/e sit Forsæt og de henbragte al den øvrige Talg til Kjøbmanden Sr: Andreas Wæsenberg af Frygt for at kom/m/e i viidere Fortred derved. Ved Anam/m/elsen saaes allereede at endeel af Talgen var sort uden paa og Hoved Citanten gav der fore lidt Overvægt. Nest følgende Vaar 1786 var Vidnet tilstæde paa Evanger tilligemed Hoved og Contra Citanten og hørte at de bleve foreenede der hen at den første toeg al den usolgte Talg tilbage og den sidste lovede at betale den første Pengene efter deres da opgjorde Regning, hvis Beløb Vidnet dog ej kand erindre.
3die Vidne Isach *Tronsensen Gjæstgiver her paa Bolstadøren aflagde Eed og vandt eensstem/m/ig med nestforrige Vidne i Henseende de 2 Voger røget Kjød {ind} som ved dets Tørkning indsvandt til 1 ½ Vog, og at disse Vahre, som Siur Larsen Mæstad for Vidnet har sagt \....?..../ at have afkjøbt Hoved Citanten, hjembragte bemelte Siur fra Bergen 3 Gjede Skind, som vare aldeeles uduelige og der fore ej kunde afsættes i Bergen, hvilke end nu beroe hos Vidnet, og ere af slet ingen Værdie
Contra Citanten frem lagde in originali en Attest
1788: 296
herom fra Kjøbmanden i Bergen Andreas Wesenberg dateret 17de Octobr: 1787 skrevet paa slet Papiir og omskrevet paa stemplet Papiir, der inden Retten blev oplæst og her indtages.
Hoved Citanten gav tilkjende at han var uviidende om den/n/e Sedel var skrevet af Vesenberg og haabede der fore at sam/m/e saameget mindre kom/m/er i Betragtning, som den ej er Eed fæstet og at det i fornøden Fald maae være Contra Citantens Sag at indhente hans Vidnes byrd for sit Værne Ting.
Contra Citanten begjerede Anstand i Sagen til neste Ting og Udskrift af det passerede for at fremkom/m/e derefter med sin endelige Deduction og Paastand til Dom, hvilken Anstand Hoved Citanten tillige indstillede.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til nestk: Høste Ting
Da Dagen var forløben ved 8 Slet Aften, beroer Tinget til i Morgen.
Dagen Nestefter den 3die Julii vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd
Ole Rørbakke imod Rasdahlens Beboere
Ole Andersen Rørbake mødte æskede Sagen i Rette og tilkjendegav at han tilligemed hans Svigerfader Helje Olsen Rørbakke, som eeneste Ejere og Beboere af den hele Gaard Rørbakke, vare saaledes i Mindelighed foreenede med samtlige nuværende Ejere og Beboere af begge Gaardene Øvre og Nedre Rasdahlen at disse sidste maatte have Friehed herefter ubehindret at lade deres Qvæg have Græsgang paa det omtvistede Stæd Rørbake Støelen kaldet imod at svare aarlig Havne Leje til Citanterne Rørbakkens {Beb} Ejere Et Furre Træe a 10 Alen langt og 4 til 5 Spand tyk fra hver af de 4 Beboere paa Øvre og Nedre Rasdahlen, eller i den Stæd Aatte Skilling for hver \Beboer/(?) eller hvert Træe, hvilket de selv vil vælge, og Rørbakkens Beboere forbandt sig selv at vedligeholde paa eene og egen Bekostning Gjærderne for deres Udslotter der i Fjeldmarken, hvilken Foreening de 2de Sagvoldere Torbiørn Knudsen Nedre Rasdahl og Anders Pedersen Øvre Rasdahlen, som nu for Retten vare tilstæde, tillige vedtoege paa egne og de 2 andre Beboeres Vegne paa Rasdahl, \af/ hvilket Forliig de begjerede en bekræftet Gjenpart.
Fogden imod Anders Øye
Hr: Fogden æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra afvigte Aars Høste Ting og begjerede dens Anstand til nestk: Høste Ting, efterdie den Tiltalte ansøger allerunderdanigst om Kongens Naade til Formildelse ved Allerhøyeste Resolution uden Rettergang.
Derefter blev publiceret
1. Et Skjøde fra Enken efter Johan/n/es Hansen Stamnæs Karie Johan/n/es Dotter til Søn/n/en Johan/n/es Johan/n/esen paa 11 ¼ M/ark Smørs Leje i Stamnæs No: 1 med Overbygsel til 9 M/ark Smør derudi for 60 Rdlr, datr: 3de Julii 1788 og indført f: 108.
1788: 296b
2. En *Obligasion fra Johan/n/es Johan/n/esen Stamnæs til hans Moeder Karie Johan/n/es Dotter, {stoer} og Broder Joen Johan/n/esen, stoer 60 Rdlr med 1ste Pante Ret i sam/m/e Ejendom, uden Rentes Svarelse, datr: 3de Julii 1788 og indført f: 108.
3. Et Vilkors Brev s: D: udgivet af Johan/n/es Johan/n/esen Stamnæs til Moederen Karie Johan/n/es Dotter paa aarlige Leve Kor af sam/m/e Anpart i Stamnæs No: 1, indført f: 108
4. En Obligation under 10de April 1787 af Einer Johan/n/esen Dyevig til Lensmand Johan/n/es Fougstad, stoer 250 Rdlr med 1ste Pante Ret i ½ Løb Smør i Dyevig No: 5, indført f: 107
5. En Transport af 27de Octobr: 1784 fra Hr: Paludan til Etats Raad Flescher paa en Obl: under 24de Januarii 1780 og tingl: 26de Maji s: A: fra Haldor Rasmusen Tøssen til hans Hustrue *Frøken Fleischer, stoer 170 Rdlr, med Pant i 22 ½ M/ark Smør i Tøssen No: 10, indført f: 106.
6. Aflyst bemelte Haldor Tøssens Obl: til Frøken Fleischer af 24de januarii 1780 og tingl: 26de Maji s: A: stoer 170 Rdlr efter Etats Raad Fleischers paategnede Qvitering af 6te Junii 1788
7. Tingl: {en Obligasion} \et Skjøde/ fra Haldor Rasmusen Tøssen til Ole Knudsen paa 22 ½ M/ark Smør i Tøssen No: 10 for 190 Rdlr af 17de Novembr: 1787 og indført f: 106
8. Aflyst en Obligasion fra Ole Jacobsen Førre til Johan/n/es Rongen og Knud Bergstad, stoer 160 Rdlr med Pant i 18 M/ark Smør i Førre No: 15, af 6te Novembr: 1784 og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter paategnede Qviteringer af 2den Julii 1788
9. Tingl: et Skjøde under 5te Julii 1787 fra Ole Jacobsen Førre til Niels Christiansen paa 18 M/ark Smør og Overbygsel til 3 M/ark Smør i Førre No: 15 for 260 Rdlr, indført f: 107
10. Et Pante Brev af Niels Christiansen Førre under 28de Martii 1788 til Martin Gørbitz, stoer 150 Rdlr, med 1ste Pante Ret i sam/m/e Ejendom, indført f: 107.
11. Et Skjøde under 19de Martii 1788 fra Endre Johan/n/esen Rongen til hans Søn Ole Endresen paa 2 Spand Smørs Leje i Rongen No: 17 for 80 Rdlr, indført f: 107.
12. Aflyst en Obl: af Niels Knudsen Horvey til Etats Raad *Fleiscer, stoer 250 Rdlr med 1ste Pante Ret i 1 Pd: 6 ¾ M/ark Smørs Leje i Horvey 2det Thun No: 19, af 7de Novembr: 1781 og tingl: 28de Maji 1782, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af 2den Novembr: 1787
13. Tingl: en Ditto under 23de Novbr: 1787 af Niels Knudsen Horvey til Martin Gørbitz, stoer 300 Rdlr med Pant i sam/m/e Ejendom og Overbygsel til 9 M/ark Smør, indført f: 107.
14. Et Skjøde fra Johan/n/es Andersen Horvey til Søn/n/en Anders Johan/n/esen paa 2 Pd: 12 M/ark Smør {og} i Horvey 1ste Thun No: 18. for 399 Rdlr af 3de Julii 1788 og indført f: 109.
15. Et Vilkors Brev s: D: udgivet af Anders Johan/n/esen Horvey til Johan/n/es Andersen paa aarlige Leve Kor deraf, indf. f: 109
16. En Obl: s: D: udgivet af Anders Johan/n/esen til Johan/n/esen Andersen stoer 200 Rdlr, uden Rente med Pant i sam/m/e Ejendom indført f: 109 og til Joen Haldorsen Gielen paa 90 Rdlr med sam/m/e Panterett og Rente
1788: 297
17. Et Skjøde af 4de Julii 1787 fra Aschild Olsen Gielen til Joen Haldorsen paa ½ Løb Smør i Gielen No: 21, for 224 Rdlr, indf: f: 107
18. Et Ditto fra Joen Haldorsens Værge Joen Nielsen Mugaas til hans Søster Gurie Haldors Dotter eller Mand Jacob Johan/n/esen paa sam/m/e ½ Løb Smør i Gielen No: 21 for 336 Rdlr, af 3de Julii 1788 og indført f: 108.
19. Et Skifte Brev efter Marithe Berjes Dotter Runtzeberg, sluttet 9de Junii 1788, hvorved af 1 B/ismerpund 8 Mark Smør i G:den Biørgo eller Runtzeberg No: 22 blev udlagt 16 16/19 M/ark til Panthaverne Brynild og Knud Anders Søn/n/er Gierager og 15 3/19 til den anden Panthaver Anders Brynildsen Gierager indf: f: 106
20. Afl: Siur Jacobsen Bergstads Obl: til Cancellie Raad Fleischer, stoer 70 Rdlr med 1ste Pante Ret i 1 Pd: Smør i Bergstad No: 23, datr: 4de Novbr: 1773 og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering fra Kreditor under 4de Novbr: 1787
21. Tingl: et Skifte Brev efter Knud Nielsen Bergstad, sluttet 9de Junii 1788, hvorved af 1 Pd: Smør i Bergstad No: 23 blev udlagt 12 M/ark til Sterboe Enken Syneve Henrichs Dotter, 6 M/ark til Søn/n/en Niels Knudsen og 3 M/ark til hver af de 2 Døttre Marithe og Gunilde Knuds Døttre, indført f: 106.
22. En Obl: af 3de Novembr: 1787 fra Joen Gullichsen Brechuus til Jacob Siursen Teiglandslien stoer 90 Rdlr med 1ste Pante Ret i 18 M/ark Smør i Brechuus No: 34, indført f: 107.
23. Afl: i Følge det Kongel: Rescript af 23de Junii 1786 en Obl: fra Knud Gullichsen Teiten til Anders Gullichsen Fannæs \stoer 60 Rdlr/ af 5te Novembr: 1759 og tingl: s: D: med Pant i Teiten eller Biørndahl No: 36, der nu er i 3de Mands Eje, uden at Kreditor der om har anmeldet sig efter Indkaldelse.
24. Tingl: et Skjøde af 23de Novembr: 1787 fra Nave Johan/n/esen Bragestad, som Værge for Knud Nielsen fra Næseim, til Simon Nielsen Næsseim paa 9 M/ark Smør i Næseim No: 40 for 60 Rdlr, indført f: 108.
25. En Kjøbe Kontrakt der ang: imellem sam/m/e Kjøber og Sælger under sam/m/e dato, som paaberaabes i Skjødet, indført f: 108
26. En Obl: s: D: udgivet af Simon Nielsen Næseim til Broderen Knud Nielsen, stoer 60 Rdlr med 1ste Pante Ret i sam/m/e Ejendom, indført f: 108.
27. Et Skjøde af 3de Julii 1788 fra Ole Knudsen Bragestad til Knud Olsen paa 12 M/ark Smør i Bragestad No: 41, for 50 Rdlr, indført f: 108.
28. Et Skifte Brev efter Brithe Niels Dotter Træefald, sluttet 10de Junii 1788, hvorved af 12 M/ark Smør i Træfald No: 42 blev udlagt 6 M/ark Smør til Sterboe Enkemanden Knud Jacobsen Træefald, 1 1/3 M/ark til hver af 3 Søn/n/er Jacob Niels og Lars Knuds Søn/n/er og 2/3 M/ark til hver af de 3 Døttre Ingebor Brithe og Karie Knuds Døttre.
29. Aflyst Ole Gullichsen Styves Obl: til Amund Lie stoer 450 Rdlr med 1ste Pante Ret i 1 Pd: Smør i Styve No: 46, datr: 24de Novbr: 1781 og tingl: 27de Maji 1783, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering under 17de Novbr: 1787 af Værgen for Kreditors Arving Ole …….(?)
1788: 297b
30. Aflyst en Ditto af Lars Jacobsen Øvre Schierven til Johan/n/es Brigtsen Østensøe, stoer 40 Rdlr med Pant i 12 M/ark Smør i Øvre Schierven No: 60, datr: 3de Novembr: 1769 og tingl: neste Dag, der nu er indfriet efter Kreditors paategnede Qvitering uden dato.
31. Aflyst i Følge det Kongel: Rescript af 23de Junii 1786 Ragnilde Ols Dotter Møcheltvedts Obl: til Magne Larsen Glym af 5te Novbr: 1754 og tingl: s: D: med 1ste Pante Ret i den/n/e G:d No: 64 som er i 3de Mands Eje, uden nys Anmeldelse herom, stoer 117 Rdlr
32. Aflyst i Følge sam/m/e Rescript Lars Joensen Wasendens Obl: til Werner Hosewinckel, stoer 30 Rdlr, 18de Maji 1736 og tingl: 5te Novembr: 1740, med Pant i 21 M/ark Smør i den/n/e G:d, No: 71 som nu er i 3de Mands Eje
33. Afl: i Følge sam/m/e Rescript Ole Siursen Nedre Rasdahls Obl: til Niels Monsen Waage af 5te Novbr: 1759 og tingl: s: D: stoer 24 Rdlr, med Pant i 1 Pd: Smør i den/n/e G:d No: 73, der nu er i andres Eje.
34. Afl: i Følge sam/m/e Rskpt Ole Olsen Rørbakkens Obl: til Amund Lie af 18de Martii 1768 og tingl: 4de Julii s: A:, stoer 40 Rdlr med Pant i den/n/e Gaard, \No: 75/ som nu er i andens Eje.
35. Afl: i Følge sam/m/e Rskpt Knud Olsen Lies Obl: til Ole Monsen Breche af 5te Novbr: 1754 og tingl: s: D:, stoer 28 Rdlr med Pant i 12 M/ark Smør i Lie 1ste Thun No: 81, som nu er i andens Eje.
36. Tinglyst et Skjøde af 5te Julii 1787 fra Ole Gullichsen Styve til Anders Olsen paa 1 Løb 1 Pund Smør i Styve No: 46 og Overbygsel til 6 M/ark derudi, tilhørende Evangers Kirke, for 600 Rdlr, indført f: 110
37. Et Pante Brev af Anders Olsen Styve, under 12te Januarii 1788 til Etats Raad Fleischer, stoer 410 Rdlr med 1ste Pante Ret i sam/m/e Ejendom, indført f: 110
38. Et Skjøde af 3de Julii 1788 fra Siur Magnesen Hiørnevig til Snare Johan/n/esen paa 1 Spand Smør i Hiørnevig No: 70 for 280 Rdlr, indført f: 109
39. Et Pante Brev af Snare Johan/n/esen Hiørnevig s: D: udgivet til Iver Wichingsen Lie, stoer 200 Rdlr, med 1ste Pante Ret i sam/m/e Ejendom, indført f: 109 og 110.
40. Et Vilkors Brev af 3de Julii 1788 af Anders Pedersen Øvre Rasdahl til Ingebiør Dags Dotter paa aarlige Leve Kor af 12 M/ark Smør i Øvre Rasdahl No: 74, indført f: 109.
41. Afl: Joen Nielsen Smaabreches Obl: til Michel Siursen Ystesæt, stoer 90 Rdlr med 1ste Pante Ret i 12 M/ark Smør i Smaabreche No: 77 efter Kreditors paategnede Qvitering uden dato og Attest af Siur Rødland, Niels Gullichsen Brechuus og Knud Jonsen Jørnevig af 3de Juli 1788
42. Et Skjøde under 3de Juli 1788 fra Joen Nielsen Smaabreche [til] Mons Ellingsen paa G:den Smaabreche No: 77 af Skyld 12 M/ark Smør, indført f: 110 for 377 rd 5 mrk 8 s
43. Et Pante Brev s: D: udgivet af Mons Ellingsen Smaabreche til Etats Raad Fleischer, stoer 300 Rdlr med 1ste Pante Ret i sam/m/e Ejendom, indført f: 110.
1788: 298
Hr: Fogden frem lagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet:
1. Af og Tilgangen i Odels Mandtallet for Aaret 1787, der inden Retten, blev oplæst, og dertil forklaret af den tilstædeværende Almue, hvoriblandt Johannes Johannesen Stamnæs og Isach Tronsen Bolstadøren blev forklaret, at de, som tilkomne deri anførte, selv beboe og bruge de for dem anførte Jordeparter.
2. Fortegnelse over Af og Tilgangen i Vei mandtallet for Aaret 1787, der ligeleedes inden Retten blev oplæst, og dets Rigtighed, vedtaget af fornævnte 2 Mænd.
3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende høy Kongelige Skatter for første Termin dette Aar, af Beløb, indberegnet Rente Skatten 160 Rdr 1 mrk 14 s, der inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.
Efter 3de Udraab indfandt sig ingen, som havde videre med Tinget at udrette, thi blev samme ophævet.