10. februar - 31. desember 1670
Teiknforklaring
[…] er utfylt av avskrivaren, t.d. etter klåre manglar eller utelatingar.
Der spørsmålsteikn eller utropsteikn er nytta, er det for å
markera uvisse med kva som står i originalen, eller ei markering av at
det verkeleg står slik skrive.
<….> er margnotisar i originalprotokollen
{…} er overstrykingar i originalen
\.../ er skrive over linja i originalen.
Sidenummereringa er fortløpande, og inkludert i teksten slik at sidetalet
står i skarpe klammer. Sidetalet gjeld for teksten som kjem etter sidetalet
og fram til neste sidetal.
Oppløyste forkortingar er skrivne med kursiv. Marketeikn och skillingsteikn
er skrivne som march og skilling.
Eg har retta meg etter avskriftsnormalen i Diplomatarium Norvegicum XXII, dvs.
at berre i ord etter punktum, samt i eigennamn og einskilde andre ord som t.d.
månadsnamn, einskilde titlar og tiltaleformer (Herr, Welbiurdig o.s.b.)
er det nytta stor forbokstav. Einskilde stader er det sett inn punktum der eg
har sett det som naturleg. Ligaturen <ß> vert transkribert som <sz>.
Romertal er av ortografiske årsaker transkribert som arabiske tal.
Kommentar til denne særskilte tingboka. Nedre del av tingboka er skadd,
og det er difor ikkje lenger mogleg å gje ein fullgod transkripsjon av
tingboka. Av praktiske årsaker er difor denne tingboka transkribert line
for line, med fast lineskift der det er lineskift i originalen. Sakene er for
oversynets del, der det er råd å skilja dei frå kvarandre,
skilde frå kvarandre med eit ekstra lineskift.
Jo Rune Ugulen
Statsarkivet i Bergen, juli 2001
[SAB. Sunnhordland tingbok nr. 15, 1670]
[1a]
Anno 1670 den 10 February paa Store Ner[imb]
i Fieldbergs schibbrede med effterschreffne sex laugrettis [mend...]
effter louglig tillneffning veret forszamble[de.....]
at betienne, nemblig Niels Heyebøe, Niels K[l]un[ge-]
land, Lauridtz Giereuigen, Olle Rooen, Kield [Ar-]
land och Peder Tøriszen paa Lunde. Nerueren[de]
bonde lehnsmanden Oszmund Nerimb etcetera.
Huor daa Konglig Maystets fouget erlig och wel[for-]
nemme mand Nielsz Reszen præsenterit och lo[d for]
rette føre tuende fuldkommen sødschinde begge [...]
och aufflede aff en fader och moder wed naff[n....Ras]
mus Søffrensen och Ingeborg Søffrensda[tter...]
gaaede leyrmaall och blodschamb med hi[nanden...]
Och bekiende daa forschreffne Raszmus Søffrensze[n..(...]
søsters neruerelsze) att were fød herpaa szam[me]
gaard Nerimb, och hafft sitt tillhold der en tid[...]
i hussz szæde: Att i fior waar effter Windinge[...]
jorden ware tillszaed, och hans quinde iche war[....]
men sør hossz szitt follch i Ryfølche, daa er ha[...]
kommen i syndigfald och forszeelsze och hafft szin [...]
och legomlig beblandelsze med forschreffne sin egen [...]
Ingeborg Søffrensdatter i hans eget lide[....]
paa Nerimb, och er det scheed tuende gange, [....]
dage imellomb hueranden, och har hun [......]
baren nu forled[en ] første sø[..........................]
hossz hannems sie[...........................................]
till werden och [...............................................]
Men formende [...............................................]
hiemme døbt [...................................................]
afften, ha[..........................................................]
saaledis (d[........................................................]
Forschreffne Ingeb[org......................................]
digt [...................................................................]
har f[..................................................................]
hinde[.................................................................] [1b]
barnefader hun haffde ing[.....]en, och wedgich
hun aldt huad brodren sielff herom haffde bekientt
och wedganget.
Fougden Niels Reszen satte i rette och begierede
domb offuer dennem till att lide effter recessen,
Optaget i betenchende, och till øffrigheden och
offuerdommeren wel wise her laugmandtz gode
raadførszell effter lougen, till waartinget,
och imedellertid de at were i godforuahring.
Olle och Tolleff Pouelszøner paa Østereide lod lesze
for retten førig fouget Iffuer Knudtzens till dennem
wdgiffne pantte breff och offuerdragelsze paa en løb
smør och en tønde koren i forschreffne Østereide her samme
stedtz med bøxell, huor paa de hannem har ehrlagtt
158 Rdr, huilchen jordepartt Welbiurdig Erich Orning
till sallig Herr Anders i Fieldberg haffuer wdszatt
och nu Iffuer Knudtzen wed arff tillfalden, daterit
Sørhuglen den 12 February 1669.
Anno 1670 den 11 Martj holtis allmindelig waarting
Wnderhougen i Fieldbergs schibbrede, neruerende effterschreffne
laugrettis mend som retten betientte nemblig Niels
Heyebøe, Niels Klungeland, Lauridtz Giereuigen, Olle
Rooen, Kield Arland, Colben Dallen, Suend Sanduig, Indre
Thienland, Lau[ri]dtz Houge, Johannes Killiszuig, Christen
[..........] Tollach[........]uigen; diszligeste war och till
[....................................]en hæderlige mand Herr Petter
[...................................f]ørige Konglig Maystets fouget Iffuer
[Knudtzen.....................f]lere.
[......................................]ende lehnsmanden Osszmund
[.......................................f]ouget Niels Resens frauerelse
[........................................] de tuende fattige fanger
[..................................................] Søffrensdatter som
[....................................................]suet blodschamb, och till
[....................................................]enchende war optaget
[.........................................................]sted paa Hans [2a]
Kong[l]ig Maystets wegne i rette [s]om d[............................]
deris begangne groffue syndig forseelsze im[........................]
hellige loug, bør at lide och straffes som vedbø[...................]
derom war domb begierende.
Daa efftersom Konglig Maystets fouget for os laader i [....]
føre tuende fattige syndre och fuldkommen sødschin[.....]
som begge ere fød och aufflede aff en fader och moder
wed naffn Raszmus Søffrensen och Ingeborig Søffrens
datter, huilche sielff bekiender och vedgaar med huer
andre att haffue ligget i blodschamb och aufflit barn
som siden er fød och kommen till werden, och nu
sehniste Hellig 3 Konger afften paa Store Nerimb igien
død och affgangen. Daa effterdj sagen i sig sielff
wden ald omstendighed er klar, och deris egenn
bekiendelsze findis sandt att were, daa bør de som
med huer andre ere i første led, och paa begge sider
itt kiød for saadan deris imod Gudtz egne lou[g...]
begangne groffue syndig forszeelsze, efftr sallig [.....]
lofflig ihuekommelsze Koning Christian den fierde [.....]
recess pagnj 178 at lide, och wed suerdet at straffe[s....]
paa deris liff och miste hallszen. Och formedelst [...]
de indbyrdis ere i aller nermiste szlegt och blod,
schall kropperne naar de hallszhugne ere (andre till
itt forschrechelige exempell, och saadan wederstyg[.....]
affschye) kastes paa en ild och op brendis. O[ch]
deris hoffuettlod (om det kand befindis de no[gitt]
eyer) till Hans Konglig Maystett at were forfal[denn.]
Olle Siffrsen aff Wadtz sogen steffent Knud [.........]
formedelst huis hans sallig farfader Torbiøn[..............]
Stuemoe sig haffue efft[erladit....................................]
sin søster burde [...........................................................]
Knud i hans w-m[.........................................................]
Iffuer Gamelszen [........................................................]
Knud Stuemoe m[........................................................]
effterlod szig in[...........................................................]
døttre at de ha[.............................................................]
døde dag, som [...........................................................]
Knud tilbød at [..........................................................]
det w[..........................................................................]
[2b]
och iche pennge; huor med Olle [wa]r benøyet och tog her
om Knud for retten i haand, at betalle till Sancte Hans dag.
Siffuer Houge lod lesze for retten hans broder Nielsz
Øffreneszes till hannem wdgiffne kiøbe breff paa
it spand smør och it gedschind i Lien her i Fieldbergs
schibbrede. Soldt for 29 ½ Rd. Daterit Nerimb den 12 Septembris 1668.
Iffuer Knudtzen steffent Peder Lunde for resterende
schatter och andet. Men Peder effter paa raabelsze
møtte iche, eller nogen paa hans wegne. Thj bør
hand bøde steffnefald 1 march sølff, och giffue Iffuer
Knudtzen kost och tæring.
Niels Heyebøe lod lesze Torbiør Bougstøes kiøbe
breff till hannem paa halff siuffuende marcher smør
i Hejebøe, diszligeste och Johannes Løffuigens breff paa
1 march smør i Hejebøe, sambt och haffuer Mallene Omundz
datter solt i samme jord ½ march smør, er till sammen 8 marcher
och det till Niels Hejebøe och hans arffuinger for æuig
odell, daterit Hejebøe den 14 Novembris 1668.
Samme dag och sted holdet berammede waarting
med allmuen aff Ettne schibrede neruerende effterschreffne
laugrettismend som retten betientte, Anders Flaaten
Niels Fretten, Niels Øffrenes, Knud Wdstue, Niels
Steene, och Johannes Fiøszne, med sambt bonde lehns
manden Alduold Bierchenes etcetera.
Niels Erichsen paa Frette lod lesze Tore Hellesen paa Nere
Bere i Røldallsz sogen och Wdmund Hellisen Joszendallen i
Ode sogen i Hardanger paa deris egen och søsters
[.................................hann]em wdgiffne panttebreff
[..................................Win]nie sambt i den wnderligende
[....................................]smør alt med bøxell, huor
[....................................]optaget penge itthundrede
[....................................]Olle Madtzen Jordall och
[......................................]Hilldall bege i Hardanger
[......................................]rette 36 Rixdaller
[........................................]ntt [...]tt deris høstruers
[..............................................]aarlig schyldende [3a]
3 [...]ger koren med bøxell. Samme [...........................]
Lauridtz Huessze i Wigedalls schibbrede optaget [......]
Niels Frette pennge 15 Rd, och derfore i pan[tt...........]
½ pund smørs landschyld i dend øde jord Helle[.........]
som er liggende wnder Winnie, daterit Leer[.........]
den 23 April 1669.
Niels Frette lod lesze dend hæderlig mand Herr Samuel
Jacobsen i Ettne hans till hannem wdgiffne kiøbe
breff paa 1 wett koren i Winnie i Ettne hannem
at følge till eyendomb, daterit Enge prestegaard
den 24 Decembris 1667.
Olle Brendeland lod lesze Hellge Ollsdatter paa
Madschars till hannem wdgiffne kiøbebreff paa
13 ½ march smør i Brendeland som hindis sallige mand haffuer
solt hannem for 13 ½ Rd, daterit høsttinget pa[a]
Flaatten den 15 Novembris 1669.
Zacharias Norimb lod lesze sin broder Johanes Er[......]
beuis och quitering at paa szin anpartt jordegodtz [......]
effter hans sallige fader som hand war miszholden med, ha[ffuer]
hand anammett till fuldkommen jeffnet och w[eder]
leg, aff Zacharias 11 Rd, aff Biørn Fieldet 8 Rdr,
aff Jone Schiold 11 Rdr, huorfore de schulle nyde deris
partter frj och frelst aff hannem w-paa anchet i a[lle]
maader, daterit Norimb den 6 Januari 1667.
Iffuer Knudtzen [steff]ent sallig Ingem[..........................]
uinger Hans Flaa[............................................................]
1 løb smør i Hall[............................................................]
mand pennge[.................................................................]
war igien b[....................................................................]
godtz, der wa[................................................................]
derom. [......................................................................]
De indsteffen[te............................................................]
med at s[.......................................................................]
har pe[.........................................................................]
[3b]
at wille h[a]ffue godtzet, der[is s]allig fader søgte
hannem iche derom, eller war penge begierende
formeentte hand burde holde sitt kiøb.
Men Iffuer begierde dom om de iche bør at schaffe
hannem sine pennge igien och sielff beholde ders
godtz.
Aff sagtt att effterdj indtet for ossz i rette leges
at dømme effter, entten godtzet er fuldkommen
aff hentt, eller i pantt wdszatt, thj kunde wj
herom ej kiende førend rigtig beuis och proff
føris att Ingemund Fossze allene satte Iffuer
godtzet i pantt, huor effter hand kunde were
megtig sine penge igien att op szige, saaschall
derom kiendis huisz billigt och rett er.
Anno 1670 den 15 Martj holtis allmindelig waarting paa
Tottland med allmuen aff Føens och Fiære schibbreder. Ner-
uerende effterschreffne laugrettis mend som retten betiente
nemblig Wie Schimmeland, Omund Øchland, Nielsz
Haauigen, Michell i Føen, Hanssz Nessze, och Olle Nøchling
aff Føens schibbrede, sambtt Cornelis Aassze, Anders Feraasz,
Anbiøren Enstauold, Joen Imbeland, Torben Qualluog,
och Lauridtz Lindaasz aff Fiere schibbrede. Diszligeste bege
bonde lehns mendene Lauridtz Tottland och Niels Øch-
land, sambtt Konglig Maystets fouget Niels Resen och gott
follch flere som daa ting søgtte.
Frembkom for retten hæderlig och wellærd mand Herr
Peder Olszen paa Storen och indlaugde en schrifftelige
steffning aff dato [Be]rgen den 17 Janvarj sidst for-
[leden.........................Christen] Madtzen formedelst
[.....................................]och rett will ind welde szig
[.....................................]paa Storen som hand for sin
[......................................]et huormed Konglig Maystet
[......................................]rttis med widre dedtz ind
[hold...........................for]medelst klocheren schall
[.......................................]och derom endeell
[.........................................]indsteffent, for [4a]
retten lydelig oplest, och begiere[.....]pa[.........]
Herr Peder strax att klochren schulle fremblege och [....]
giffue i retten huis hand kunde haffue for [.......]
samme paa steffentte gaard Tuette.
Indlagde daa klochren Christen Madtzen prou[istens]
wdstede och beszeigelede aff szigtt om forschreffne Tuette daterit
den 25 Novembris 1669, huor med hand kiendis till frj
till tred att haffue till offtbemeltte klocher sede Tuette saa
lenge hand szig wdj leffnit och lerdomb w-straffeligen
forholder, med mindre Herr Peder med billighed kan
beuisze sig bedre rett at haffue end klochren som
till werdtzelige retter henstillet.
Paa huilchen dom dend gunstig øffrighed Hans Exellentz
Her Cantzelers, och woris æruerdig Her Bischop Mester Niels
Enuoldsen Randwlff haffuer tegnit och resolverit at
dersom sognepresten Herr Peder Olszen haffde noget paa
proustens for rettede werch at szige huor wed han[......]
meener om thuistede klocher gaard Tuette end nu [fr...]
dellis at beholde, daa haffuer hand det wed rette[...]
att wdføre inden først kommendis februarj maanidz
wdgang, och huis hand det iche inden forschreffne tid med
rigtigere beuisz end som allrede scheed er kand winde[??]
daa dend wden nogen fortredelighed eller widre
klammer, for klochren till førstkommende rette før[...]
rydelig att giøre etcetera, daterit Bergen dend 11 Decem[bris....]
Huor imod Herr Peder foregaff at hand pr[..................]
hue paa sin tilbørlig steder agted at retund[.................]
Welbiurdig Herr Cantzelers och bispens resolution ha[.................]
kommet aff yderste formue, och giortt m[...................]
steffning inden d[.........] vdløb [..................................]
føre beuisz at Tuet[te...................................................]
med widre hans fo[.....................................................]
Klochren Christen [Madtzen.......................................]
Herr Peder wille [.......................................................]
dend gunstige[............................................................]
wille hand [.................................................................]
hossz Herr Peder [......................................................]
Effter huil[che.............................................................]
[4b]
for indførtte den gunstig øffrighedz schrifftelig aff-
scheed som samme klocher jord Tuette at Herr Peder inden
aff wigte februarj maanedz wdgang huis hand schulle
haffue at szige, wed retten at schulle wdføre huilchet
iche scheed er. Thj wed wj ossz iche nu med denne
szag at kand befatte, men det effter øffrighedens
kiendelsze och resolution bør at forbliffue och parter-
ne paa begge sider szig dereffter at rette och forholde.
Leutnanten Hans Pedersen fremb raabte for retten
nogelle soldatter till at forklare huor meget deris
legz mend er dennem schyldig. Huor paa hand strax
prætenderit at wille haffue domb.
Men effterszom ingen aff legsmendene herimod var
steffent eller kaldet, daa beroer det der wed dene gang.
Fougden steffent Lauridtz Tierensen Breche for begaede
szlagsmaall paa Gunder Øchland. Men hand møtte
iche. Schafferen wantt hand war louglig steffentt.
Thj bør hand bøde steffnefald 1 march sølff och sagen at
stande hannem oben for till neste ting.
Maren Bell borgersche i Bergen steffent Sande, Zidtzelle,
Jung, och Ingeleff paa Leeruigen formedelst de bruger
borgerlig nering med meell, ertter, salt och andet dedz
lige hinde till affbrech och schaade som giffuer sin
schatt och schyld i byen. Formeentte det w-rett at were.
Erich Pedersen møtte paa de indsteffentes vegne och for
dennem suarede at de indtet solt haffuer. Thj beroer
det till rigtig beuisz. Och bleff de aff fougden nu
forbøden at de indtet maa selge eller bruge imod
lougen och kiøbstedens privilegier wnder tilbørlig straff.
Indre Berøen [steffe]nt Sigrj Kulliseid formedelst hun
[........]op[................]jord, formeentte dend nu der
[...............................]och hand at bør leye den bortt
[..............................]
[..................................]att hun iche anderledis har
[..................................]dend maade at hindis
[..........................Joen Asz]lachszen schulle ægte hinde
[...........................................] och iche will tillstaa
[............................................]rett aff hannem at were
[..............................................] [5a]
Forschreffne Joen Aszlachszen war nerueren[de] och [.....]
at Sigrj hafde bedraget hannem naar hun ku[............]
faa hannem i æren szaa wille hun haffue hann[em.....]
med w-ære, hun er kommen till hannem i se[.........]
och bekiende hand at haffue hafft med hinde at g[iøre]
2 eller 3 gange. Och er det well 2 aar sziden, h[........]
har lochet hannem der till, kunde iche benegte at
hand joe haffuer weret hossz Indre Berøen och spurtt huad
hand wile haffue i bøxell for jorden, och daa spurde
Indre hannem om hand wille egte enchen, huor till
hand bekiende daa at haffue szagtt ja, om hun
wille forbedre szig. Sigrj bekiende och det samme
at Joen haffde ligget hossz hinde.
Indre Berøen begierede dom om iche jorden var løssz.
Daa efftersom Sigris opsigelsze iche anderledis haffuer
veret end at hindis dreng forschreffne Joen Aszlagsen schulle
ægte hinde, och at hun sielff med hannem frembdellis
schulle bliffue och boe paa jorden, och iche agted den [att]
wille quitere eller fratrede, hun och siden den t[id]
nu i 2 aar haffuer brugtt och hafft sin jord, kand [....]
derfore iche eragte hun sit leyemaall haffuer forbr[u]t
men jorden bør at niude saalenge hun suarer ret
der aff effter lougen. Men efftersom de sielff
bekiender paa bege sider at haffue ligit med huer
andre i lettferdighed och legomlig beblandelsze daa
bør de begge saafrembtt de huer andre ey egtendis
worder, at bøde derfore effter recessen deris til[......]
bøder eller straffis med fengsell paa d[...................]
huad angaar at hand bekiender det h[.....................]
loffuett ægteschab och szagtt for Indre Be[røen...........]
at hand wille haffue hinde om hun [..........................]
szig, daa er det [....] matrimon[.............................]
iche wed kommer [........................................]
tilbørlig sted w[...............................................]
Fougden Niels R[eszen....................................]
till widre w[.....................................................]
w-fred med [......................................................]
och møtte [........................................................]
till fougden[......................................................]
derfore [............................................................] [5b]
och frembkom daa Lauridtz Peerszen Nordhuglen, och i
forschreffne Olle Andersens quindis neruerelsze proffuede,
att daa hand war inde med, hossz Sille paa Leeruig
daa hørde hand at Olle Andersen talde med Jenssz
Hollch om de wedepennge at de falt ham for tunge
nu hand haffde en stoer jord, før gaff hand ichon
14 schilling, nu schall hand giffue 2 gange 14. Ellers haffde
Olle talle om at hand haffde hørtt sige der schulle
ichon gaa 6 Rd 4 march aff it mandtz werch i schatterne,
huilchet Jenssz Hollch ønschet at wide huem sagt haffde.
Saa ginge de alle tilbaadz och Olle Anderszen roede alt
wdtill Føen saa begierede Hanssz Busch at wille roe
for hannem som och scheede, saa gich Olle bag i baaden
och lagde szitt hoffuet tilbage i Jenses fang, saa
rode de fra Føen och wdom Spidtzøen saa sprang
Hans Busch fra aren och bag i baaden, daa saæ hand
at Olle Anderszen haffde szin haand i Jens Hollches
haar, och i det samme bleff baaden, som ichon var
en liden færing, saa bagszett at søen fløj offuer
saa forlod hand och Jørgen aren och sprang begge
framb i baaden, at weye den lige paa søen, daasom
<hand> saæ sig tilbage i baaden, laa Hans Busch paa søen
och Jens Hollch wdragte sin haand och tog hannem
tilbaaden, och Jørgen Nordhuglen drog hannem
ind och fich med dett samme baaden halff fuld
med siø. Saa reiste Olle Nordhuglen sig op och kom
paa føderne, och Jens Hollch holt hans hoffuet nehr,
i det samme kom Olle vdaff baaden paa siøen och
Jens Hollch holt hannem i axlerne, hand hørde
[.............................]ist dem imellomb, Jens holt
[.............................]ff søen och bad dem roe tillandz
[................................]nd leffuerit Jens Hollch hannem
[................................]Nordhuglens hender, Olle var
[........................................]kom tillandz gich Jensz
[......................................]p paa hollmen, men Lars
[..........................................]baaden och førde hannem [6a]
offuer sundet till Klungeruigen, och gich me[............]
till tingstedet, men Jørgen roede tilbage off[uer]
sundet effter Jens Hollch och Hans Busch.
Niels Reszen till spurde Lauridtz om hand hørd[e]
de ord Olle Anderszen talde om hannem, dertill
suarede hand nej, men hand horde Jens Hollch
sagde der farer fougden. Lauridtz proffuede och
att hand iche saa Jens Hollch haffde nogen kare offuer
Olle Andersen, men daa de kom tillandz meentte
Jens Hollch hans kare haffde weret i baaden och
bad dem szee effter dend, daa war dend alt borte
och faret paa søen.
Jørgen Nordhuglen proffuede sielff-samme ord
och widste indtet widre herom at szige. Giorde bege
herom med op ragte fingre deris bogereed.
Niels Reszen satte i rette om iche Olle Andersen burde
bøde formedelst hand indleger szit suar i rette paa
w-beszeigelt papir, diszligeste begierede hand och dom
paa Jens Hollches och Konglig Maystets wegne.
Daa efftersom Olle Andersens suar och ehrklering paa
w-stemplit papir iche i retten kand an[........]hr
hannem beuilget dilation till neste sage[...............]
hand herimod nogen billig indsagen[.....................]
paa det hand sig iche schall besuerge, me[...................]
worde offuer illet, saa kand hand och[.......................]
medelst hand iche har brugtt beszeigel[....................]
gaas daa derom huis for suarligt och[........................]
Fougden steffent [............]dsen tillholdend[...................]
land formedelst [..................]la[..]det[............................]
at schall haffue [.............................................................]
datter fage[.......................................................................]
hans sandh[ed..................................................................]
forschreffne Hind[rich....................................................]
friett [..............................................................................]
haffue h[.........................................................................]
derfore [.........................................................................]
[6b]
har søgtt seng med hinde 8 dage effter pindtz tid,
och till 8 dage effter Hellgemissz, och imedellertid
offte och mange gange hafft sin willie oh legomlig
omgengelsze med hinde, huorpaa hand sagde szig
gierne att wille giøre szin æd.
Sigrj Larsdatter møtte till stede och højlig benegted
at hand saadantt med hinde aldrig bedreffuet haffuer.
Hand tientte hinde at teche hindis hussze och imedeller
tid friede hand till hinde. Ærlig kom hand och ærlig
gich hand, hand haffde aldrig bedreffuett saadant
med hinde, men lyger det schammeligen, hun war
en ærlig quinde och aldrig hafft nogen flech eller
røgte paa sig som grander och naboer schall szige.
Affuist denne gang till neste ting at Hindrich szin
tilleg och beschyldning schall beuisze eller lide derom
dom effter lougen Mandhelge Balchen 25 capitel.
Anne Wrangells sallig Mester Ingebrichtz i Bergen lod
lesze for retten Herr Jan Bechmans obligation och
gieldtz breff paa 96 Rixdaller hand aff hinde lant
och bekommet haffuer som hand beloffuer aarlig
at forrentte, och derom till forszichring szetter
hinde hans odells godtz i Hidschen och Nordtun till
wnderpantt, dog iche indførtt huor meget, daterit
Findaasz den 15 Septembris 1668.
Iffuer Knudtzen lod lesze Sambson Bratthussz,
Anders Nielsen paa Kysznes och Torben Knudtzen Boed-
hussz paa sin[.......]s wegne, deris till hannem vd
giffne ki[iøbebreff p]aa ½ løb smør ½ hud
och 1/3 hud
[i] dend [gaard Lund]emanswerch paa Storen som
[..................................]bøxellraadig, daterit Waage
[.............................No]vembris 1668.
[..................................]op lest Ingebrichtt Andalls
[................................s]om er falden effter sallig
[..............................ti]ll hans sambmøde broder
[....................................]rit, att dersom Indre [7a]
Teiglans søn her effter kand op spørgis at w[ere i]
liffue, schall Ingebrichtt hannem arffuen efft[er]
schiffte breffuet rigtig wden ophold tillstede sch[a]ffe
och derom till forsichring stiller alt hans godz och for-
mue løst och fast, daterit Teigland den 22 Junj 69.
Olle Lauridtzen paa Brendeland i Ettne lod lesze
Olle Tarildsen Hougsbøe, hans til hannem wdgiffue[!]
gieldz breff paa 31 Rdr. Huor for hand hannem har
offuer draget dend liden jord Espenes som hand
sielff i pantt haffuer ligendis i Wigebøgis sogen
och schylder aarlig it spand smør och it giedschind med
bøxell, daterit Flaatten till allmindelig høstting
den 13 Novembris 1669.
Anno 1670 den 21 Martj holtis allmindelig waarting
paa Nordengeuigen med allmuen aff Wogs schibbrede. Ner-
uerende effterschreffne laugrettismend som retten betientte
nemblig Olle Biønesen Kallszøen, Mogens Huchenes, S[....]
Rimmereid, Niels Aardland, Lars Loffteland, Olle Fouen
sambt Konglig Maystets fouget Niels Resen och lehnsmanden
Chlaus i Becheruig, med gott folch flere som ting søgte.
Huor da liudelig bleff oplest Hans Konglig Maystets [naadig]ste
wdgangen breff, om hans sallig Herr faders d[ød................]
och at derfore ald spill och leeg paa it aars [tid...................]
barszeller och werschaber schall indholdis, date[rit Kiøbenhaffn]
slott den 13 February 1670.
Dernest for kyntt høyestbemeltte Hans Konglig Maystets [.....breff]
at alle och en huer som med geistlig godtz [........................]
iche maa hugge [...........]er i forschreffne geistlige [.......................]
wden Hans Konglig [Maystets.............] allernaadig[ste.................]
tilladelsze, daterit K[iøbenhaffn slot]t den [.]5 Fe[bruary 1670]
Med sambt och wo[...................................................................]
Peder Hanszen [.......................................................................]
for allmuen [............................................................................]
proviant sch[att........................................................................]
Bergen den [.............................................................................]
Jan Lutt[...................................................................................]
fuldmegtig[..............................................................................]
[7b]
gaard Aarland her i Vogs schibbrede schylder aarlig halff-
tredie Rixdr pennge och it biszmerpund lax, daterit
Bergen den 14 Novembris 1666.
Oplest for retten Mogens Kieldsen paa Schaalles
wdgiffne kiøbebreff till Lauridtz Nielszen paa Hoffsta
paa ½ løb smør och ½ hud, daterit Schaalle den 3
May
1668.
Iligemaade forkyndt Herr Bertell Jacobszen sogne
præst till Haalandtz prestegield paa Jeren hans wd
giffne panttebreff till forschreffne Lauridtz Hoffstad
paa 18 marcher smør i Hoffstad, huor paa Lars hannem
har forstragtt pennge 14 Rd, daterit 3 pintzedag 1640.
Leutnanten Hans Pedersen paa Lauridtz Suerchszen Vest-
uigsz wegne steffent hans legsmand Guttorumb Røe-
hollm for betalling till hannem imeden hand har
veret paa Konglig Maystets ærende wed festningen i byen
saauell som och for hans anpartt aarlig løn till
forschreffne soldatt efftersom ingen aff legsmendene
vill tage hannem i thieniste.
Guttorumb møtte klagede sin fattig domb
och loffuede dog med forderligste at wille betalle
hannem for dett hand har verett i byenn.
Leutnanten begierede herom endelig domb.
Daa efftersom Hans Konglig Maystets wdschriffuelszes ordi-
nantzes 7 artichel formelder at naar soldatten er
i nogen Hans Maystets arbeide eller krigs tieniste
daa schall hans [.....] hos det gandsche leg continuere
och denne [Lauridtz S]uerchszen nu i tuende aar
huer a[............................] haffuer weret i byen
[.......................................]ff sambtlig legget
[...........................Guttorum]b Rønhollm som bruger
[...........................................]get at betalle till soldaten
[............................................]namb i hans boe.
[............................................]widre aarlige løn
[............................................]mendene at rette szig
[............................................]aff dennem tager [8a]
hannem i tieniste, som hanem der fore ha[........]
at lønne och klede, effter bogstaffuens forme[enning]
Welluisze Herr loug\mand/ Jens Toller wed sin tiener Christian [.]anszen
effter louglig steffnemaall for retten frembeschet Joen
Driffuenes, for resterende laugmandz told hand med
indeszider. Joen møtte iche, bleff berett hand haffde
betaldt, de andre som rester kand till lehnsmanden
wed rigtig forteignelsze offuer leffueris at hand ved
tuende mend ved wordering det hoesz dem wdsøger
effter som ingen herom widre møder till nogen
rigtighedtz chlarering.
Fougden steffent Olle Fonnen for noget szlagsmaal
paa Hachen Bianes. Olle møtte herom och fore
gaff att Haachen szlog hannem med sin neffue paa
kinden, hand giorde Haachen ingen schaade.
Affuist denne gang effterdj Haachen (en klosterbonde)
iche møder till stede eller giffuer nogen klage offuer Olle.
Iffuer Knudtzen steffentt Peder Rylland for resterende
førstebøxell, landschyld och tiende till sammen 19 [R]d
minder 8 schilling. Begierede dom til betalling, inden ploug
tiden, eller och jorden att quittere.
Olle Ellingsen Setterbøe møtte paa hans wegne och
sagde at Peder med første wille fare till szin hosszbond
och forligis med hannem.
Aff sagtt Peder bør betalle Iffuer Knudtzen huis hand
hannem med rette schyldig er inden 14 dage. Men huis
det iche scheer daa effter Iffuers i rette szettelsze szig
med jorden till widre brug iche at befatte, men
den att quitter[e] och haffue forbrutt, och dedtz be-
talling i hans go[dtz.....] wordering at wdsøges.
Anno 1670 den [...........] holtis allmindelig waarting
paa Hol[........med all]muen aff [Op]dalls schibbrede. [Ner-]
uerend[e effterschreffne laugrettis] mend [som] retten bet[ientte]
nemblig [.....................................] Michell [.................................]
Fereuog [........................................]Madz[...................................]
Homble[uig...................................................................................]
Bleff da[a......................................................................................]
Konglig Maystets [.......................................................................]
[8b]
Herr faders lofflig ihuekomme[l]szes dødelig affgang
at derfore ald spill och leg paa itt aars tid i alle brøllup,
barszeller och verschaber, schall ophøre och indholdis, daterit
Kiøbenhaffn szlott den 13 February 1670.
Diszligeste forkyndt høyestbemeltte Hans Konglig Maystets naadigste
breff att alle och en huer som med geistlige goedtz
er benadede, iche maa huge nogen trær i forschreffne geist-
lige godtzes schouge, wden serdellis naadigste ordre
och tilladelsze, daterit Kiøbenhaffns szlott den 15 February 1670.
Med sambtt Peder Hanzens missive paa voris gunstige
Herr lehns herris wegne till fougden om proviant
schatten forderligen att indszamble daterit Bergen
den 10 Martj 1670.
Leutnanten Hans Pedersen paa legs soldattens vegne
steffent Johannes Schiolde formedelst hand iche vill suare
och betalle soldatten, huis hand bør aff hans brugende jord.
Mogens Sollemb møtte paa Johaneses wegne och berettede
at det war klocherjorden hand paa boede, som i ald
anden wdleg war gandsche frj. Klochren haffde och
forbødet hannem, at hand schulle indtet vdgiffue.
Affuist till original legsrullen leges i rette at for-
nemme om klocher jorden der vdj er indført, saa gaes
derom huis rett ehr.
Leutnanten Hans Pederszen steffent Lauridz Fereuog for
medelst hand iche ville giøre fløttning och føre soldater
til byen som schulle aff løssze, daa hand derom aff lehns
manden war till[sag]tt. Hertuig corperal haffde matt
velgiffue p[..........] lejet 2 mand som dem indførde
formeentte [...........] hannem igien giffues.
[La]uridz Fere[uog..................b]enegted at hand iche var
[til]lszag[tt.................................]det iche hans legs soldatt
[...] derfo[re...........................ha]nnem indtet wed komb.
[.......]d ga[.................................]att, och derfor burde for
[.................................................]s.
[...............................begierede d]omb.
[.................................................]Maystets wdgangen naadigste
[9a]
schiudz ordinantze om fløttnings aff schaffe[lsze.....]
inde holder, eller till holder at bunden schall føre no[.......sol-]
datt entten til byen eller anden stedz. Hans Exellentz Herr
stattholder Gyldenløffues till tinge op leste schrifftelig
forbud, daterit Bergenhus den 28 Junj 1666, formelder
at ingen imod Hans Maystets schiudz ordinantze, wnder
huad prætext eller naffn det were maa, med mindre
Hans Maystets eget eller Hans Exellentzes passz derfor fremb
uiszes. Thj bør dett derwed att forbliffue, indtill
den høye øffrighedz anden order frembuiszes, och
interim Lauridz Fereuog for denne tilltalle frj.
Mogens Sollemb paa den fattige mand Johannes
Breches wegne frembkom for retten och klageligen be-
rettede at hans paa boende gaard forschreffne Breche i One-
rimbs sogen nu sidst forleden merchlj tider wed
dend schaadelig ildebrand aff gich, till spurde meenige
ting allmue om dennem iche det i sandhed er bevust
huor effter hand begierede it tings widne, i wnderdanig
formodning at hannem i schatten naadigst maatte
worde forlindret.
Huortill de suarede att det dennem diszuer, i
sandhed er bevust at samme gaardz husze wed ilde
brand aff gich wndtagen laæ och och[!] fæ hussz, och kom
det paa om nattertide, saa de fattige follch indtet
fich redet i nogen maade, men gich moxsen nøgen
derfra, och haffde iche schoen paa føderne.
Fougden steffent [Raszmus] Espeuigen for szlagsmaall
paa sin datter [.............]lle Hellisen.
Raszmus beki[.............] at hand gaff hamb med szin
bare hand it [..............o]ch scheede det formedelst hans
w-schichlighed, [................h]ans eget hussz paa [..........]
Aff sagtt att [........Raszm]us sielff b[..........................]
haffue giffuet [..................]d s[....................................]
daa bøhr hand [............................................................]
capitel en halff [............................................................]
Anders [......................................................................]
[9b]
hand will forbiude hannem at huge och bruge i hans schoff.
Hening møtte och sagde de haffde fellidz march i haab, nu
haffde Anders nedhuget en older støell som war till
schiull for hans fæ, och kunde were till 2 faffne ved.
Aff sagtt effterdj Nordbosta och Botten har fellidz
schoug och march till sammen, daa bør den wed som
hugen er at falde till alle opsziderne, effter som
en huer har lod och brug i jorden. Dog at Anders
niuder betalling for szitt arbeide førend weden
schifftes dem imellomb.
Opdalls kierche ombudz\mand/ Guttorumb Hollekemb steffent
Hening i Botten for en kierche koe szom hand har
laadet forkomme.
Hening Botten møtte och haffde ingen beuisz at
koen aff nogen war omkommet. Och er det nu 3
aar siden dend døde.
Aff szagtt at Hening Botten bør effter lougen Kiøbe Balchen
14 Capitel at bøde koen igien paa 3 aars tid, och effterdj
samme 3 aar nu er forløben, daa bør lejen fra
denne tid at angaa, eller och strax en døgtig koe
fra szig till kierchen att leffuere, wnder louglig
adferd i hans godz och formue schaadeszløs.
Johannes Hanszen paa Haaland lod lesze for retten
Welbiurdig Loduig Rosszenkrantz till Hatteberg och hans
Welbiurdighedz frues tillige wnder schreffne och beszeigelte
kiøbebreff till hannem paa dend gaard Haaland
som aarlig [schylder...]u løbber smør och threj huder
hannem till [euindelig?] eyendomb at føllge, daterit
Hatteberg [den.........]uary 1669.
Anno 167[0 den.....Mart]j holtis allmindelig waarting
paa Houg[e i Ous schibbrede.] Neruerende effterschreffne laugrettes
mend som [retten betie]ntte nemblig Olle Hegland, Hans
[.....]an[..........................] Joen Nordstrøne, Mortten
[.......................................]Haffschor, Størch Hougland,
[.............................]
[..........................................]lest Hans Konglig Maystets naadigste
[.........................................sal]lig Her faders dødelig
[10a]
aff gang, och der fore ald spill och leg paa itt [aars tid]
i alle brølluper, barseller och werschaber at bruge[........]
et, daterit den 13 February 1670.
Diszligeste for kyndt høyestbemeltte Hans Konglig Maystets naadigste
breff at alle och en huer som med geistlige godtz ere
benaadede, iche maa huge nogen trær i deszen schouffue
wden sehrdellis naadigste order och tilladelsze daterit
Kiøbenhaffn szlott den 15 February 1670.
Med sambtt Peder Hanszens befalling och missive
paa voris gunstig Her lehnsherris wegne om provi-
ant schatten forderligen at indsamble daterit Bergen
den 10 Martj 1670.
Hendrich Jensen Lossz lod lesze for retten Anders
Suentzen paa Norduigen till hannem vdgiffne for
panttningsbreff paa itt span smør i Lunderuig
med bøxell, imod 20 Rd optagne pennge, daterit
høsttinget paa Sambøen den 22 Octobris Anno 1669.
Hindrich Lossz paa egen och interesserende med arffuingers
wegne wed schrifftelig citation steffentt effterschreffne prouff
Lauridz Houge, Anders Eye, Olleff Hegland och Størch Houg-
land till att widne deris sandhed om det hussz Schoellen
kaldet i Ous prestegaard huemb det paa øde tofft har
op bøgtt, huor effter hand begierede domb effter loug
mandens hiembfindelsze om iche huszet dennem bør
till høre. Wed huilchen steffning war och indkaldet
dend hæderlige mand Herr Christoffer Gaar[mand] till samme
widnisburdz paahør, och at med haffue [......loug]
mandsz domb och affscheed om prestegaar[d.............]
Frembstod daa [lehnsman]den Lauridtz Ho[uge och hans]
broder Størch Ho[ugland.....] wantt deris [............................]
gammell Olle Ho[.......................] Herr Sa[m]ue[ll Lossz.........]
samme hussz sch[.......................]aa ødetofft[...........................]
gaard som iche [...........................]ill fo[..................................]
egen pung [....................................]ch f[..................................]
dertill i ly[..............................................................................]
Huchaaszen. [.....................................................................]
haffuer sagtt [......................................................................]
opragte f[ingre...................................................................]
[10b]
Olle Hegland wantt att det er hannem i sandhed vitter-
ligtt att sallig Herr Samuell Lossz lod opbøge det hus
Schoellen kaldet, i Ous prestegaard paa øde tofft aff
sin bekostning, och iche allmuens pennge i nogen
maade, giorde herpaa med op ragte fingre sin æd.
Anders Eye prouffuede at den tofft war øde i Ous
prestegaard som Herr Samuell lod bøge Schoellen paa
och lod hand det sielff bekoste aff sin egen pennge.
Tømmerit fich hand till husszet i Klosterschouffuen
paa en sted kaldes Huchaaszen, och bøgede de Tøsz-
dalls mend det, giorde herom med op ragte fingre
szin fulde æd.
Hindrich Lossz formeentte och satte i rette om forschreffne
hussz iche bør dennem at till høre.
Dend hæderlig mand Herr Christoffer Gaarmand møtte
och indlagde for om melte laugmandz fuldmegtiges
domb daterit Ous den 15 Decembris 1668, saaledis
formeldende. Daa bleff derpaa affszagtt att effterdj
Herr Jenszes arffuinger iche for soren schriffren
och beszigtelsze mendene har protesterit forschreffne hussz dem
at till høre. Dett er nu iche heller for mig med fore
gaaende beszigtelsze, schiffte register eller andet nøyagtigt
beuist, at det dem tillkommer, och om det bleff bøgt
paa øde tofft eller iche. Thj remitteris dette till soren
schriffren och mendtz kiendelsze at effter foregaaende
steffnemaall och nøjactig beuisz kand gaaes derom
huis rett er, entten samme hussz bør till høre preste
gaarden eller Herr Jenszes arffuinger.
Effter huilche[..................] lougmandz fuldmegtiges
hiembfind[elsze...............] widnisbiurd derom nu i dag
[for] rette [.......................] wj ej rettre kand wide at fore
finde [..........................hu]ssz Schoellen kaldet bør joe at
[fø]llge [...........................] Herr Jenszes arffuinger som
[.....]s[...............................] frj i alle maader.
[......................................L]underuig formedelst hand har
[........................................]sin quinde
[........................................]Illens wegne och loffuede
[.........................................] Rixort. [11a]
Iligemaade Joen Jonszen Trengereid forlige for
szeelse tilltalt. Lehnsmanden Lauridtz Hou[ge]
forligte det med fougden at schall betalle paa hanssz
wegne 9 Rixortt.
Johannes Haffschar steffentt Morttens Anne paa Haffschar
formedelst hun sider der paa gaarden med szitt queg, och
fæ, hannem till schaade och trengszell.
Men Anne møtte iche schaffren hiemblet at hun var
louglig steffent med 2 mend. Thj bør hun giffue steffne
fald 1 march sølff och giffue Johannes kost och tæring.
Joen Aadlanz efftermand Samuell Hougen steffent Johans
Wdschott for 14 slette daller 1 ort 1 ½ schilling Samanger kierche bleff
ham
schyldig paa det aaremaalls regenschab Anno 1650-51-52
som Johannes har giortt szig siden betalt aff kierchen
och nu iche \vill/ suare eller igien betalle.
Johannes Wdschott møtte och sagde hand haffde bøgtt
paa kierchen siden som hand meentte sallig Joen Aadland
burde tillige med hannem betalle.
Affuist denne gang at Samuell Hougen schall forfare
om samme arbeide er førtt kierchen till regenschab i
det aaremaall aff reigningen er scheed, eller i det
aaremaall effter, och tage derom sticht schriffrens
fuldmegtiges for klaring, saa gaes derom huis rett er.
Gundelle Nielsdatter steffent Ingebrichtt Hougland for
en koe hun hannem leyett haffuer och er forkommet.
Ingebrigtt møtte och sagde koen døde wed Larsoche
tid paa graszet aff vadtzszott, kunde dertill iche suare.
Størch Hougland paa hans quindis wegne berettede at
koen gich siug det gands[che.....]mmer, och døde 8 dage eff[ter]
Larsoche.
Christj Nielsdat[ter.....................]t daa fæett war frembt[.....]
om waaren, d[..................................] lige [saa]uell beschichet [....]
en aff de an[.....................................] aff wadzsott wed 8 [dage]
effter Larsz[oche..............................]
Ingebrigtt La[..................................]ll giffue Gundelle till op[reis-]
ning den tri[....................................] Rd, ochsaa leffuere hin[de....]
den resterend[e..............................a]tt betalle inden 14 d[age........]
namb i hanssz [....................schaadesl]øs.
Anders och [.................................................................................]
[11b]
medelst hugster och schouffschaade i deris march.
Men ingen aff forschreffne tuende som steffente møtte.
Thj bør de effter lougen TingFare Balchen 9 at bøde huer 1 march
sølff.
Lehnsmanden Larsz Houge begiertte aff fougden at
hannem fra szin lehnsmandzbestilling maatte for
løffues, effterdj han er en gammell mand, och
till spurde ting follchet huorledis hand szig hossz
dennem har schichet och for holdt.
Huor till de suarede at de tachede hannem alt ære
och gott, hand haffde forholdet szig hossz dennem i alle
maader som en god ærlig mand saa de indtet
paa hannem haffde at klage, men heller gierne
szaa, at hand frembdellis lenger wille bliffue.
Anno 1670 den 26 Martj holtis allmindelig waar
ting paa Windenes med allmuen aff Stranduig
schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettis mend som
retten betientte, Samuell Kleppe, Anders Haa-
uigen, Olle Lygre, Iszach Sunduor, Olle Miones,
Engell Giøn, Olle Tuett, sambtt Konglig Maystets foget
Niels Reszen och lehnsmanden Wiglich Eye.
Bleff for retten opleszt Hans Konglig Maystets naadigste
wdgangne breff om hans sallige Herr faders højlofflige
ihuekommelszes død, huor fore ald spill och leg paa
itt aars tid till alle brølluper, barszeller och werd-
schaber forbiudes, daterit Kiøbenhaffn szlott den 13
February [1670.]
Dernest f[orkyndt h]øyestbemeltte Hans Konglig Maystets naadigste
[br]eff och [.............] ingen som med noget geist-
lige godtz er [...............] maa hugge noget i diszen
[....]slig[........................] wnden[?] sehrdellis naadigste
order och [....................] daterit Kiøbenhaffn szlott den
15 Februa[ry 1670.]
Med samb[tt................]ns fuldmegtig Peder Hansens
schriffuel[sze...............]es forderlige indsambling etcetera. [12a]
Anders Rangestuett steffent Jørgen, Jens och H[ans]
Røe formedelst de har bortttaget endeell wed ha[nd]
har huget, i sin egen march.
De indsteffentte møtte och sagde de haffde taget det bort
paa en rett det kand vere saa meget som 4 lassz
older och bierch till sammen formeener det at vere
hugget i deris march, som Rangestuett tillforn
iche fuldt haffuer.
Aff sagtt att effterdj Norgis loug beuillger at
alt huis mand finder huget i sin schouff maa man
sages løs bortt føre. Thj kand wj iche eragte att
de mend paa Røe nogen w-rett giortt haffuer
effterdj schifftes gaard imellom bege gaardene findis
opretted, huor effter de paa bege sider bør szig att
holde. Men huis nogen derpaa schaader kand
dend aastedet med danemend laade beszigtige, saa
gaaes derom huis rett ehr.
Engell Giøn lod lesze for retten Michell Laursen paa
Berg hans till hannem vdgiffne panttebreff paa
½ pund och ½ march smør i det nordre tun i Giøn
och Kiche-
dall beliggende imod 18 Rixd in specie derpaa
lantt och optaget. Diszligeste Anne Laszes datt[er]
sallig Peer Beries opbaaren aff Engell Giøn nj [Rd?]
och der fore ipantt satt hannem 6 ¼ march smør i Giøn
i det nordre tun och Kichedall beliggende, med s[.....]
schiell om det iche inden 30 aars forløb worder
indløst, daa det at føllge Engell Giøn for æuig
odell, daterit Tuett till høsttinget den [.......] 1669.
Anno 1670 den 9 April [hol]tis allminde[lig waarting]
paa Berie i Strande[barm schibbrede] med allmuen [.................]
Neruerende effter[schreffne laugre]ttismend som [retten betientte]
nemblig Erich A[................]en Dybszland, [............................]
Roald Omme [....................] Soelberg, Jo[e]n[.........................]
Schiellnes, T[............................]uer Rø[...................................]
sambt och [Konglig Maystets fouget N]iels Re[szen och lehnsmanden]
Hans i Waag[....................................oc]h flere[........................]
Bleff for rette[n................]t Hans K[.........................................]
gangne breff [.........................]Herr[.........................................]
lszes død, huo[..........................................................................]
[12b]
alle brølluper, barseller och werdschaber forbiudis, daterit
Kiøbenhaffn szlott den 13 February 1670.
Iligemaade højestbemeltte Hans Maystets naadigste breff och forbud
at ingen som med noget geistlig godz er benaadede, maa
huge nogen trær i diszen wnderligende schouge, wnder
sehrdelles naadigste order och beuilling daterit Kiøbenhaffns
szlott den 15 Februarj 1670.
Med samb[!] woris gunstig Her lehnsherres fuldmegtige
Peder Hanszens schriffuelsze till fougden om samme
højanseenlige breffue at laade for kynde, med derhos
befalling om proviant schatten at ind forschaffe, daterit
10 Martj 1670.
Ørien Roaldszen Ytteromme lod lesze for retten Iffuer
Røruig, Jacob Ytteromme, Lauridtz Risze, Torben Øffsthus
och Roald Omme paa sine børens wegne, deris till hannem
wdgiffne kiøbebreff paa 2 pund och 11 marcher smør i forschreffne
Yttre Omme som Ørien sielff bruger och paaboer och sielff
er odellsbaaren till, daterit Waage tingstue den 14 Octobris
1665. Diszligeste och derhossz Axell Jørgensen Bere-
sems paaschrifft och kiøbebreff at haffue solt till forschreffne Ørie
21 marcher smør i samme Ytteromme, daterit Bondhus tingstue den
5 Novembris 1669.
Fougden steffent Christoffr Berieszen for leyrmaall med
Anne Hansdatter Beresemb. Formeentte de burde at
bøde effter recessen.
Berie Suinland møtte paa sin søns vegne och bekiende
hans forszeelsze tilbød echteschab med hinde at will indgaa.
Synue Bere[semb.......]hindis datters wegne negted, at hindis
datter hannem [..........s]chall egte med widre.
Er derfore a[ffsagt for] rette at Christoffer Beriszen och
[A]nne Han[sdatter............] deris fulde bøde effter recessen
[.....]d 12 R[........................]och stande bege aabenbar schrifft
[....]fftersom[......................]retten er forklarlig giort
[....f]orschreffne Chr[istoffer...........] hossz sin mattmoder forschreffne
[Synue] Beres[em...............] tillkommer for løn kost
[..........]er t[........................]temaalle er wde 10 Rd 1 march
[...........................................] hans vegne till Konglig Maystets
[13a]
fouget i Hans Maystets [si]gtt at leffuere och betalle [.....]
hand det at wdsøge aff hindis boe wed nam[b och]
wordering inden fiortten dage.
Wiglich Eye paa sin sallig broder børens wegne steffent deris
stiffader Michell Tuett formedelst hand bruger deris godz i
forschreffne Tuett och det iche hid indtill leyet eller fest haffuer, der
for formeentte hand gaarden ½ løb smør och ¾ hud
bør
quitere, och med sin quinde fare till hindis eget odell.
Michell møtte och formeentte at burde niude och bruge
gaarden endnu i 3 aar till hans stiffsøn bleff tillkommen
jorden sielff at wedtage, saa kunde hand det iche forholde.
Men Wiglich Eye begierede dom effterdj drengen Lars
Anderszen nu er i szitt 17 aar och sielff agter szit odel at
bruge och wedtage, dog sambtøchte hand at Michell maate
beholde gaarden i aar, till hand sig kunde om raade.
Daa efftersom det befindis drengen forschreffne Lars Anderszen
saauitt at were tillkommen at hand sin egen odells
jord will bruge och wedtage, och stiffadren Michell [....]tzen
den i ingenmaade lejet eller fest haffuer, kand wj der
fore iche eragte at hand till den at bruge fremdelles
rette haffuer, men hand \den/ till rette fahrdager in Anno
1671 for szin stiff søn bøhr at rødellig effterdj det er
hans
odell och hand sielff begierer det at bruge effter lougen.
Siffuer i Nessz steffent sin grande Olle Teigland angaaende
gierde schiell och schiffte effter førige till talle.
Men Olle møtte iche. Hans Anderszen hiemblet hand at were
louglig steffent. Thj schall hand bøde steffnefald 1 march sølff
och giffue Siffuer kost och t[æri]ng.
Christoffer Giere Strand[ebarm] kierche ombudtzmand
steffentt Karj Aasze[...............] kierche koe hun haffde paa lej[e]
och er død och f[......................]
Karj møtte o[ch.......................] at dend døde som de tuende
indsteffente [.......................................] beszaa.
Roald Om[me och.............................] ibidemd wantt at de saæ
[....]
och berettede [...............................] aff kalff burd, och [........]
w-mueligt [....................................]ffue och giorde de bege [.......]
Thj forbliffuer [.............................] sanne kierche koe [.........]
Kiøbe Balchen 14 Capitel [.....................................................]
[13b]
Effter den opszatte sag paa sehniste høsteting imellom Welbiurdig
Loduig Roszenkrantz till Hatteberg, och sallig Erich Graff-
dalls arffuinger om den anpartt ½ løb smør och ¼
hud i forschreffne Graffdall. Præsenterit nu for retten paa
den Welbiurdige gode mandz wegne hæderlig och wellærd Jørgen
Pederszen, paa den ene och Arne Graffdall med Erich
Aachre paa de w-myndige arffuingers wegne, dom
her wdinden att anhøre, paa den anden side.
Daa efftersom for os i rette legges Peder Hanszens wd
giffne gieldz breff till sallig Erich i Graffdall paa 50
Rixdr lontte pennge. Huor fore hand in Anno 1632
haffuer i panttszatt ½ løb smør och fierdepartten i
en hud i Graffdall som for sorenschriffren och danne
mend den 30 Junj 1649 paa arffueschiffted i Graffdall
er anuist och i registeringen indførtt. Huor effter och
godzet till denne dag den sallig mand och hans arffuinger
fuldt haffuer nu paa det 38 aar. Kand wj derfore
iche ehragte at det kiøbebreff till sallig Welbiurdig Axell Mouat
in Anno 1647 louglig at were wdgiffuet, eller at
bøhr komme sallig Erich Graffdalls arffuinger paa
deris pantt rettighed till nogen præjuditz, men
de effter lougen Kiøbe Balchen 20 Capitel at bør niude pantted
till
det dennem louglig worder fra løst, effter som Kiøbe Balchen 13
formelder: at det er forgieffues kiøb, at kiøbe det den
iche tillhører der soldit, wden det scheer med hans willie
det till hørde. Dog effterdj dend Welbiurdige gode mand
effter samm[e kiø]bebreff staar i Peder Hanszens sted till
godzet at e[...............] Hans Welbiurdighed pantted will indfrj.
Daa bør sal[lig Erich] Graffdalls arffuinger det for
den Welbiurdige \mand/ a[t.......] naar de deris fylliste pennge
igien bekomm[er..........s]om ingen heffd kand falde
paa pantt in[......................................]
Hans Aare[...................]dtz[..]uig sogen wdj fuldmagt
paa Johannes [.............]edz wegne i Sulen i Tellemarchen
steffent ga[..................] Bondhussz formedelst en baad,
noget smede[.................] andet hand schall haffue faatt
hannem [.......................]
Knud m[øtte...................] at hand fich baaden aff hannem [14a]
i betalling for en øg det andet nemblig it par støffle
1 bøssze-naffuer har hand leffuerit till hans bud. Den
schindblee gaff hand sielff de follch som ledsaget hannem
offuer fieldet, och widre haffde hand hannem iche at suare.
Wille hand dermed iche nøyes saa kunde hand føre beuis
huor effter hand haffuer hannem noget at kreffue saa
schulle hand hannem suare. Forbliffuer derwed.
Paa Welbiurdig Luduig Roszenkrantzes wegne for retten oplest
Siffuer Nettelanz affstaaede panttebreff och transport
paa ½ løb smør ½ hud i Netteland for 66 Rd derpaa
optaget
huilchet Siffuer sielff aff Mallene Gabrielsdatter haffuer
i pantt, daterit Hatteberg den 8 Novembris 1669.
Iligemaade lest tuende mendz Hans Asch och Thomasz Hior-
teland deris giffne prouffsbreff at haffue weret offrwerende
och paa hørtt Mallene Gabrielsdatters ord at haffue giffuet
sin daatter Inger Jansdatter sambt hindis mand Eyleff
Christofferszen ald dend odells rett hinde kand were
tilberettiget wdj Netteland, daterit Netteland den 26 [....]
1670.
Herr Rasmus Pederszen i Strandbarm lod lesze Joen Siffrszen
tienendis i Bergen hans panttebreff paa ½ pund smør och
1 gedschind i Røe hersammestedtz for 37 ½ Rd derpaa optaget.
Diszligeste Ingebrigtt Christoffrszen paa Broe i panttsatt
till Herr Raszmus sex marcher smør och 1 faarschind for optagne
pennge 9 Rd. Daterit Waags tingstue den 28 Novembris 1668.
Jens Hollch paa Mattis Jacobsens vegne i Øllen steffent
Niels Schage for resterende rettighed och 3 tage, 5 Rd 3 ort.
Niels møtte och berettede at haffue betalt til sorenschriffren
paa Mattiszes wegne 2 Rd 14 marcher. Item til Welbiurdig frue Karen
Mouatt till Hatteberg e[fft]er Mattiszes beuisz 2 Rd. Wd
lagde nu odells scha[tt ti]ll Jens Hollch 4 march 13 schilling. Item t??g??
pennge 10 schilling. Bl[........] igien 17 schilling som hand nu till Jens
Hollch leffuerit, och dermed klartt.
Anno 1670 [den 15 April] holtis allmindelig waart[ing]
paa Øff[re Røruig med] allmuen aff Quindher[ritz schibbrede].
Neruerend[e effterschreffne laug]rettismend som rett[en betientte]
nemblig Joh[...............................]land, Johannes Oner[.............]
Sunde, Jacob [...................................] Nielszen Hiell[m]el[and....]
Store Omuigen [.........................................................................]
[14b]
Bleff for retten i allmuens paahør forkyndt Hans
Konglig Maystets naadigste breff om hans sallig Herr faders højlofflige
ihuekommelszes død, och derfore ald spill och leg paa it
aars tid forbudet wnder tilbørlig straff, daterit Kiøben-
haffns szlott den 13 February 1670.
Diszligeste Hans Konglig Maystets breff och forbud at ingen
maa hugge wdj de geistlige godtzes schouffue wden sehr-
dellis naadigste ordre och tilladelsze, daterit Kiøbenhaffn
szlott den 15 February 1670.
Med sambt Peder Hanszens schriffuelsze i voris gunstige
Her lehnsherris sted om schatterne forderligst at indfordre
daterit Bergen den 10 Martj 1670.
Lehnsmanden Sambson Kierland lod lesze for retten
it gammel tingswidne daterit Omuigs tingstue den 12 Januarj
1624, at Møchelbostes besidere er forbudet ald w-loug-
lig brug i ellffuen till at forjage fischen, førend effter
Sancte Olaj fischen kand were opkommen.
Diszligeste lod Sambson lesze for retten en gammell
sex mendz domb daterit Quindherridz schibbredtz høsteting den
8 Novembris 1636. Huor med Møchelbostes beszidere
er till dømbt at holde den gamelle gierdes gaard
wed heffd och magtt imellomb dennem och Kierland
i feldet, och huis de det iche giøre, daa at indstaa for
huis schaade der aff kommer.
Jan Frjman wed sin tiener Anders Anderszen till talte
Johannes Hoffland \om/ 10 march gield for wdborget koren.
Sambson Kierland møtte paa Johaneszes vegne och var
gielden gestendig.
Diszligeste war i[nd]steffent Joen Scharffuetun for 8 march ÷ 2 schilling
men hand møtte iche [ell]er nogen paa hans wegne.
Anders war dom offuer Johans Hoffland begierende.
Thj er aff[sagt................bet]alle samme 10 march med paagaaende
omkostning [......................v]nder namb i hans boe.
Welbiurdig Loduig Ro[szenkrantz till] Hatteberg lod lesze och for
kynde Laur[idtz...........]sen paa Bouge och Thieran Jonsen
paa Szloche [wdj Schoneuigs s]chibbrede deris wdgiffne transport [15a]
och affstaaelszes breff till Hans Welbiurdighed wdj pantt att
niude ½ løb smør och ½ hud i Jordtznes i Quindherrit
schibbrede
imod 44 Rixd der paa annammett, daterit idtzige ting
dag den 15 April 1670 herpaa Øffre Røruig.
Dernest paa den Welbiurdige mandtz wegne for kyndt it proffs
breff wdgiffuet och beszeigelt att[!] Hans Asch och Tomas Hiorteland
at haffue weret offuer werende och paa hørtt at Mallene
Gabrielsdatter gaff sin daatter Inger Jansdatter och
hindis mand Eylluff Christoffersen, ald den odells rett
hinde kand were tilberettiget wdj dend gaard Netteland
och derpaa gaff dennem sin haand. Daterit forschreffne
Netteland den 26 January 1670.
Erich Aachre paa Warrildtzøen, lod lesze for retten it
panttebreff med paa teignede fuldkomen kiøb och aff
staaelsze aff Christoffer Sualleszen paa Giere paa ½ løb 9
marcher smør och ½ hud i Øffre Døsszeland i Øuschedallen
for
56 Rd till sammen, derpaa aff Erich Andersen Aachre [till]
fuld nøye opbaaret daterit Aachre den 8 May 1[6]57.
Erich Aachre lod lesze Lauridtz Olszen paa Gieruigen i Øllen
till hannem wdgiffne kiøbebreff paa itt span smør [med]
bøxell i forschreffne Øffredøsszland for pennge 20 Rd,
daterit
Giereuigen den 21 Novembris 1663.
Endnu lod Erich Aachre lesze Øllffuer Larsen Æbne, Peder
Olszen Stoerhog, Tøris Størchszen Lechnes och Olle Peerszen
Berhoug i Schoneuigs schibbrede deris till hannem [wdgi]ffne
kiøbebreff paa ½ løb 9 marcher smør og ½
hud [.......Døssz?]land
i Øuschedallen, for pen[nge] 59 Rd med schø[............................]
daterit till Scho[neuig schibbredes hø]steting paa [.....................]
den 16 Novemb[ris 16..]
Anno 1670 d[en.........................................................Opdals]
schibbrede effter lo[uglig...........................................................]
mend weret [..............................................................................]
Hanssz Sæ, Niels [....................................................................]
Fereuog, La[uridtz......................................................................]
Frembkom fo[r retten hæderlig och wellerd mand] [15b]
Jørgen Hindrichszen Schurman, idtzige sogne præst till
Tysznes prestegield och indlaugde en forhuerffuet
steffning offuer førige presteenche gudfrøgtig matrone
Anne Herr Abrahams, formedelst hun tillholder sig en
stoer deell aff bemeltte Tysznes prestegaard baade i husze
och i gaardtzens brug, och det iche will quitere alligeuell
hindis naadtzens aar er omme, huor wed gedagte
Herr Jørgen formeener sig stoerlig at for w-rettes
och att enchen Anne Pedersdatter gaarden nu till først
kommende fahrdage bør att endtuige och igien for føye
sig till en aff de beste presteboells jorder nest preste
gaarden effter derom wdgangne Konglig forordning
daterit Aggershussz den 29 Augustj 1648. Som Herr Jørgen
och tillige med i retten indlagde och nest effter
steffningen lydelig op lest formeldende at Hans Konglig
Maystet sallig och højlofflig ihuekommelsze naadigst har
beuillget och tillatt, at presteencherne effter deris mendz
død som ingen middell haffue till at leffue aff, maa
saalenge de w-straffeligen leffuer nyde den beste aff
presteboellens jorder quitt och frj wden schatt och anden
besuering, och schulle saadanne gaarde iche lenger hen byges
end udj prestens egen liffstid, och siden hans enche
fuldmagt haffue den at till trede och bruge, naar
hun dend paaboende boende sin bøxell igien ehrlegger.
Indlagde och sin supplication till voris gunstige Her
lehnsherre Hans Exellentz Her vice cantzeler Jan Fredrich
Marschallch med paa teignede resolution att wdj sagen
wden ophold schall giøris rede till neste fahrdager, daterit
Bergen de[n....Mar]tj 1670.
Frembu[ist..........ordin]antzen folj 37 at huer sogne prest
[..........................prest]egaard med ald sin rettighed och
[.....................................]dis folj 41 at naar det naadtzens
[aar................................]vige aff prestegaarden om
[......................................]inge.
[......................................]t Herr Jørgen dissze dannemend
[.....................................l]and, Anders Hucheferd, Christen
[....................................Hø]ffuischland som wantt for
[.........................................]et wide at sige eller aff [16a]
deris forældre hørtt eller fornammet haffuer, end at
der joe well i 80 aar aldtid har boett prester paa Tysznes
mand effter mand, och brugtt ald gaarden, men de
widste iche att sige, eller haffue fornammet at nogen
præste enche er ganget fra kaldet, men med presterne
at were bleffuen indgifft, och andet kunde de iche wide
at szige end at joe prestequinderne er bleffuen paa Tysznes.
Herr Jørgen protesterit och satte i rette om hand iche
burde at niude en frj och w-behindret præstegaard och
enchen att forføje sig till en god presteboells jord effter
Hans Maystets naadigst breff.
Huor imod att suare møtte Anne Pedersdatter sallig
Herr Abrahams tillige med hindis broder hæderlig och wel
lærd Jørgen Pederszen, och indlagde den sallig mandz
Herr Abrahams bøxell sedell daterit Bergen den 9 April
1638 aff en borger ibidem wdgiffuet naffnlig Chlas
Geertzen, formeldende at haffue sted och byxellet till
forschreffne Herr Abrahamb 2 løber smør och 2 huder wdj Tysznes
som hand schall niude och bruge saalenge hand sin rettig-
hed i tide betaller och holder gaarden wed lige och heffd.
Formeente derfore och satte i rette om hun iche bøhr n[yde]
szitt lejmaall effter lougen effterdj den partt preste
boellit indtet tillhører eller wnderligger. Att prester-
ne mand effter mand har boett derpaa, er scheed wed
mindelighed, gifftermaall och leye, och iche anderledis.
Det schall iche befindis nogen presteenche at were for
schutt fra kaldet, men at were bleffuen [.................]
Herr Jørgen foregaff att haffue budet [....................]
i prouistens neruerelsze 60 Rixd i op[..........................]
schulle enttuige gaard och hussze for han[nem..............]
hun iche wille wedta[............] haffde hun [...................]
gaarden imellom och taget szig till den[........................]
will haffue, in[....]øffr[..................................................]
derfore domb och end[...................................................]
och talle derom for re[tte...............................................]
Herr Jørgen bleff till spu[rtt..........................................]
hedz anordning for, [.....................................................]
boellet indt[...................................................................]
mand effter [mand........................................................]
formeenesz[.................................................................]
[16b]
till dendz brug och beszidelsze, daa det nu i retten at
indgiffue. Huor till hand suarede nej hand widste
iche nogen anordning derom at were wdganget.
Daa effter till talle giensuar och denne sags leilighed
och efftersom dend hæderlige mand Herr Jørgen Hindrichszen
idtzige sogne præst till Tysznes prestegield steffner
och till taller sin sallig formand Herr Abraham Jørgen-
sens enche och effterleffuersche dend gudfrøgtig matrone
Anne Peders datter, formedelst hun agter frembdellis
at wil beholde den gaard Tysznes som sogne presterne
altid mand effter mand har paa boett, alligeuell
hindis naadzens aar er omme, och dog jorden iche
will quitere eller fratrede, med formeening hun
dend nu wden lenger forhaell eller ophold till
idtzige fahrdage for hannem bøhr at indrømme, och
igien forføye sig till en aff presteboellitz jorder
effter derom wdgangen Konglig forordnings till
hold daterit Aggershussz den 29 Augustj 1648.
Enchen derimod igien frembleger fuldkommen
rigtig bøxell sedell att hindis sallige mand haffuer
lejet och fest 2 løbber smør och 2 huder i Tysznes aff
Chlaus Geertzen borger i Bergen som presteboellit eller
presten iche tillhører eller wnder ligger, och derfore
meener Anne sin leye jord at will niude och beholde
effter som iche kand wides eller beuises nogen preste
enche samme lejede partt i Tysznes at were forholdt eller
fra støtt. Men presterne mand effter mand
altid med mindelighed, gifftermaall och leye till
dend partt at niude, er indkommen, och ellers iche etcetera.
Da wed wj iche herom rettere at forefinde efftersom
[.........................] Maystets wdgangne breff allene naadigst
[............................] tillader de forarmede presteencher
[.............................]dell haffue at leffue aff, en aff preste
[..............................]till ophold at niude, och derimod
[...............................]nem huis jord de kand haffue
[.........................................]at schall quitere eller fratrede
[.......................................be]gge sider sig effter kierche [17a]
ordinantzen at rette, och Anne Peders datter wden ald
giensigelsze strax pligtig were till Herr Jørgen Hindrichszen
at leffuere saauitt i Tysznes som presteboellit eyer och
bygger, och presten med rette att niude wnderlagt er
och det med sine tillhørige hussze, och huis allmuen haffuer
bekostedt, ferdig och wed magtt.
Men huad szig angaar dend anden jord i Tysznes som iche
kand beuiszes med nogen øffrighedz anordning at
were perpetuerit till presternes beszidelsze och brug,
men Webiurdig Loduig Roszenkrantz till Hatteberg nu eyer och
bygger, och enchen forschreffne Anne Pedersd datter i leye och brug
haffuer, och derfore iche kand kaldis prestegaard, dend
bør hun effter szin bøxell sedell och Norgis loug at niude
som en leilending hindis liffstid saa lennge hun sider
enche, och siden jordrotten fritt fore, at heden bygge
dend till huemb hand will. Effterszom wj iche wed
imod recessen pagnj 29 i det 30 artichell at kand tage
dend Welbiurdige gode mandtz godz och giøre det till preste
gaard, som presteboellit eller kierchen indtet eyer eller
tillkommer i nogen maade. Och Herr Jørgenn
Hendrichszen (om hand befinder sig at were brøstholden)
at rette sig effter recessen pagnj 86 i det 35 artichell som
saaledis formelder: findis nogen sogne prester som
ere brøstholdne och haffuer ringe jord at bruge, de
schulle naar nogen kierche jorder bliffue ledige
dennem for andre bekomme for billig feste.
Anno 1670 den 23 April paa Leeruigen med dissze tuende
mend gammell och wnge Johans Hyszingsta som [...]ffente
confiscations dommere weret effter anfordring for[sam]blit
retten at betienne.
Huor daa præsenterit førige toldbetientt Jens Anderszen
och haffde laadet indfordre for ossz schipper Jan Alen
aff Quinsfere i [....]land och hannem tilltalde for
medelst hand [..........] 1664 haffuer indførtt imod
Hans Maystets stren[ge.......]ing 3 fieringer sebe som i
hans schib fanttes [...Be]rgen, och siden daa hand for
tollet [och] wdgi[.....]en fra sin told sedell [...........]
wille laade schibbet [......]irerit till att efftersee [.......]
sebe kunde f[.............] schibbet som war anszagtt [.........]
at schulle we[.........................] daa steff[.......................]
kom ombo[rd...............................................................]
[17b]
och gaatt till søes. Frembuiste nu i retten samme
hans told sedell in originalj som schippren haffde
fra løbbet.
Forschreffne schipper Jan Elen suarede herimod at de 3 fierdinger
sebe Jens Anderszen tog i hans schib kom hans follch
till och iche hannem. Hand kunde haffue søgt dennem
derfor, de ware med hannem daa hand szit schib i
wdgaaende fortoldet. Ellers bekiende hand at
hand samme dag foer till szit schib, och om morgen
tillig gich till seill daa kom tuende mend fra
Jens Anderszen hannem at steffne, men formedelst
det war ingen aff kongens officerer, agted hand
dem iche, meentte de burde haffuer weret wdsent
aff fougden, de kom strax i søen, men formedelst
contraej vind kom de samme afften ind igien, och
laa szaa till om morgenen, hand bad Jens Anderszen
at fare med szig om borde den dag hand fortoldet
szit schib, men hand wilde iche. Huortill Jens suarede
at hand wille først haffue hannem i rette at lide
dom om seben, men schippren wille iche bie, det var
ichon en eeniste natt imellom at hand sende
hannem 2 steffnings mend om bord, daa var
hand alt wnder seigell som hand och endnu sielff
bekiender. Satte i rette och formeentte iche allene
seben som fanttes forsuegen at bør vere forbrutt
men end och hand at indstaa effter forordningen
och formedelst hand er bortt løben fra sin told
sedell daa effter told rullens 12 artichell at bøhr
haffue szit schib och godz forbrutt. Begierede herom
endelig domb.
Schippren effter [till]spørgelsze bekiende at haffue
[....]aget samme [.....]till Rotterdamb, ehrbød szig at
wille giøre [............]t saa mange fieringer war
i schibbet som [......]ll at wdføre haffde angiffuet
portesterit[!] till [....]ed a[....] Jens Anderszen hannem
wille opholde [........]and suare och indstaa for
huis schaade [.........]der wd offuer kunde tilregne
effterdj han[...............]fortoldet och ferdig till [18a]
at wdgaa, schibbet gich alt wnder seigell paa fiorden
och visiteuren stod ferdig med hannem at fare om
bord.
Affscheediget at Jens Anderszen strax schall ansøge Konglig
Maystets fougett som nu er her paa stedet, om arrest paa
schipperen och schibbet, och om roeridz fratagelsze. Huor
wj imedellertid kand tage sagen i en kortt betenchende
till dombs effter told rullen.
Effter wores gunstig Herr lensherres Hans Exellentz Herr
vice canceler Johan Friderich Marschalchs schrifftelig befa-
ling til mig Jenns Pederszen daur[?] udi soerenschriffueren
Pouell Throelsøns fraeverelsze at vere befuldmechtiget
Sundhorlehns soerenschriffuerj at forrette, och imidlertid
forfall som følger.
Anno 1670 den 27 May paa Hyszingstad i Føens schibrede
effter louglig anfordring med effterschreffne laugrettes
mend weret forsamblet retten at betienne, nemblig
Olle Stafland, Joenn Alsuog, Olle Gillie, Gunder Øchland,
Peder Habostad och Haluor Sillie. Frembkom for retten
hæderlig och wellerd mand Herr Peder Oelszen sogneprest till
Stoerøens prestegield, och fremblagde en forhuerffuede
stefning, anlangende nogle prouff at lage beschreffuet
nemblig. Herr Nathaniell Madzen huis schrifftlig
widtne vnder egen haand i retten bleff fremblagt.
Liudende
Anlangende min testification om min hosbunds Herr
Peder Oelszens adferd, saauelsom w-sømmel[ig......]schab
som hannem den 17 Martj er tillagt, da er [...............] sand-
heds widnesbiurd at min hosbund kom [............................]
morgenen til mig paa sengen, och jeg [..............................]
følgende hannem ned til hans gaard Tuet[...........................]
hafde en halff kande øll, som wi beg[ge.............................]
wddrach, och efftersom hand w[.........................................]
træt och mødig, gich hand till seng[....................................]
w-schichelighed heller v-sømmelig dru[.............................]
jeg ey af hannem och dermed hil[.......................................]
Høyland den 19 [.........1670] [18b]
Iligemaade Iffuer Knudtzens widnesbiurd och wnder egen
haand formeldende Efftersom Herr Peder Oelszen
Suenning schrifftlig af mig vndertegnede er begerende min
sandhed at vilde bekiende, huorledes hand fra mig schiltes paa
Thodtland, saa er mit korte och sandferdig suahr, at Herr Peder
Oelszen laae paa sengen hos mig om morgen och da jeg af
søfnen opwochnet wahr hand fra mig bortgaaen, och siden
huerchen saae eller talde med hannem, derfor wed ieg iche
af nogen druchenschab eller w-schichelighed att sigge.
Actum Huglen den 17 April Anno 1670.
Fogden Niels Reszenns iligemaade frembsendte sit schrifft-
lig indleg vnder egen haand liudendes. Att Herr
Peder wahr paa Thodtlandsting den 15 Martj sidst forleden
och dermed sin klocher hafde process at føre angaaende
klochergaarden Thuedte etcetera. Der effter om anden dag
som wahr den 16 dito, wahr jeg med sorenschriffueren till
Moster kirche, huor ochsaa wahr tilstede de hæderlige
mend prousten Herr Elias och Herr Peder Helberg (som aff
Hans Æruerdighed bispen wahre beordret at schulle aff
Herr Hans Mens schrifftlig æed annamme, saauelsom Herr Hans
och Herr Johan imellum at forlige) Men Herr Peder Oelszen
paa lensmandens gaarden tilbagebleff, imidlertid effter
guds tiennestes forrettelse, fulde jeg och schrifueren prou-
sten och Herr Peder Heltberig ned till baaden i hafnen, da
spurde Herr Elias om Herr Peder paa Stoerøen iche hafde weret
paa tinget och om hand der endnu mon vere. Dertill jeg
suarede ja. Saa ombad prousten mig och Pouell att
wi wille ombede Herr Peder Oelszen paa hans wegne att
komme till dennem paa Findaas, och der tillige med Herr
Hans Mens sin schrifftlig æed aflegge. Huilchen den hæ-
derlig mands be??????? wi straxen Herr Peder anmeldte
och hannem tiltalede, och paa engen fandt vi hannem
ligende i sine kleder i førte och wahr ey ædru, tilsamme
woris tiltale suarede hand temmelig w-fint, som
[....]ne gang for høffligheds schyld will lade were
[.....]epeterit ?????? alligeuell bleff hand der igien
[.....]dag ??????? proustens[?] begiering iche widere erin
[........]?????????????????? will prouisten mig noget, saa lad
[.....] komme till mig [..] Omsider der effter bleff maaltid
[.....]t och sch??? [.......] ???????????????? gich tilbords. [19a]
Och siden igien bleff Herr Peder søffnig, gich saa igienn
tilsengs, da wahr Pouell Troelszen bortreist och jeg med Iffuer
Knudzen enda tilbage bleffue, thj jeg med lensmanden
hafde regning om schatterne at giøre. Och om morgenen
tilig før jeg wognede wahr Herr Peder derfra reist, om
hand da wahr druchen wed jeg iche. Der effter saae jeg iche
Herr Peder førend wi fandtes paa Leeruig, vdi Sille Mogens
Giønges huus, da hand der indkom med sin søn och haffde
vdi haanden en stoer støer eller kiep, begierte saa 1 potte
win, huilchen hand bekom och tilbød mig wndschyldte, thi
drach hand sin egen søn Peder till och giorde det win bescheden.
Gich saa fra samme huus wdmed sin søn som holt ham
wnder armenn och gich ned ad weyen, siden mig w-uitter-
ligt huor hand weyen tog, andet end huis mig siden ved
andre berettiget er (som mig inttet wedkommer),
saaledes i sandhed som nu angifuet mig at vere beuust
det jeg wed æed kand bekreffte om widre paa esches.
Bergen den 18 May 1670.
Raszmus Rasmuszen visseteurer proffuet at den tid Herr Peder
Oelszen kom fra Thodtlandsting effter midag, da bad Raszmus
Herr Peder ind paa en potte øll, huilchet Herr Peder iche wilde
mens wndschyldte sig iche kunde, effterdi hand wahr iche
well tilpasz, mens bad Rasmus med sig ind hos Sille
sallig Mogens Giønges paa 1 potte win, huortill Rasmus
suarede hand dricher iche gierne win och lehr heller gich
ind med hannem, menns den tid wahr Herr Peder iche druchen.
Odt Anderszens schrifftlig widnesbiurd indlægt wnder egen
haand liudendes. Efftersom hæderlig och [wellert] mand
Herr Peder Oelszen af mig er begerendes herpaa [..........] at
schrifue och bekiende om Herr Peders drøch den [................]
mig iche andet witterligt herom, end Herr [..................]
fra tinget, saa drach wi iche mehre en[d......................]
der wahr wi tre om, øll hafde jeg iche [........................]
iche blifue druchen af det lille, hu[or...........................]
eed wil aflegge om behoff giøres, [.............................]
huilchet hand och med sin eed bekr[effte....................]
Erich Anderszens schrifftlig widnes[biurd....................]
haand, formeldendis [..................................................] [19b]
widnesbiurd, at forschreffne tid wed afften kom Herr Peder
paa Leeruigen, och der Niels Reszen bad hannem driche wnd-
schyldte hand sig at vere fastendes, men befandt sig suag
huorfor hand kiøbte sig 1 potte slet win, huilchen vj wahr
femb om at driche och aldeles ingen druchenschab saaes
till hannem derhand till Hyszingstad offuerfare, bekreffter
jeg med haand. Huilchet hand wed æed aflagde.
Sille Naalb och hendes datter Maria Catrine frem-
sendte deres schrifftlig kundschab herom wnder deres
henders vndertegnelsze, liudende.
Efftersom jeg af den hædelig mand Herr Peder Oelszen saauelsom
min datter Maria Catrina tilforne schall vere be-
schichet och med Konglig stefning steffnt, det wi schulle vidne
om Herr Peder nogen w-schichelighed udi voris huus wed
druchenschab sig at schulle hafue ladet besee[?], huilchet
wi aldrig med vores sandhed kand vdføre, mens
den korte tid hand udj vores huus wahr, drach hand
med andere goede venner och hans egen søn Peder 1 potte
franschwin, saa widner wi for den retferdige Gud
at wi med vores fornufft huerchen wed om hand wahr
druchen eller fastendes, widere end 1 potte win,
mens schichet sig udi vores huus, som en hæderlig mand
sømmet och anstoed. Testerer wi med vores henders
bekrefftelsze ex Leeruigen den 26 May 1670.
Jenns Michelszen schreder frembsendt sit prouff
(dog paa w-forseiglet papir) wnder hans haand formel-
dendes. Efftersom jeg er citeret af hæderlig och wellerd
mand Herr Peder Oelszen till at aflegge mit widne ved æed,
angaaende hans druchenschab, hand schall vere beschylt for aff
prousten, da effterdj jeg er udj mit haanduerches
forrettelsze med Gud och ære at søge mit brød iche kand
sielff personlig for retten erschinne, er min bekien-
[de]lsze som følger, nemblig at jeg iche wed enttenn
[..........] wahr ædru eller druchen, fordj den afften hand
[..........]kom talede hand iche widre end hand bad goed[?] effter
[..........]n wermoder och[...] till ham igien, sette sig saa
[..........]en stoel och taugde stille, der effter gich jegh [20a]
strax wd till sengs, thi det wahr heell silde,
dette bekiender jeg och widere er mig inttet witterligt,
Halsznøe Closter den 14 May 1670.
Peder Hyszingstad prouffuet at den tid hand kom hiemb
af schouffuen mod afften da sad Herr Peder i Hyszingsta stoffue
for boerenden och wahr af ham 1 hest begierendes hiemb.
Da sagde Peder der wahr bud effter hans egen hest, den tid
wahr Herr Peder iche druchen som hand kunde sige, ellers
gich Herr Peder 1 gang fremb paa golffuet och sette sig saa
paa foersæden. Mens den tid Herr Peder steeg paa hesten
da tog Peder wnder Herr Peders arm och wilde hielpe han paa
hesten. Da bad Herr Peder at Peder iche schulle tage forhart
paa hans side, thi prousten haffde støt hannem der, huilchet
hand wed eed aflagde.
Gammell Johans ibidem prouffuet lige ord fra ord som Peder giorde
vndtagen at hand iche fuldte hannem till hestene.
Knud ibidem prouffuet iligemaadte som Peder, wndtagen
at hand fuldte Herr Peder hiem och holdt hannem wnder
armen alt till hand kom hiemb. Ellers prouffuet hand
at hand wahr wed søen, da saae hand at prousten gich
for och Herr Peder effter optill gaarden, men huad deres
tale wahr wed hand iche, effterdj hand wahr langt der i
fra.
Vnge Johans ibidem iligemaade prouffuet och wed æed
afflagde lige som Peder.
Niels Johansen prouffuet at den tid Herr Peder steg paa
hesten da bad Herr Peder at de iche schulde tage forhart
wnder hans arm thi prousten hafde støt hannem der,
Niels leede hesten hiemb for Herr Peder, dog bad Herr
Peder ham at hand iche schulde leede hesten for snart
thi hand tolde det iche.
Lauridtz Ellingszen prouffuet at prousten ko[m.............]
da hand stod i hans arbeide paa Hyszingsta[..................]
hannem om menderne derpaa gaard[en....................]
hiemme, huortil hand sagde nej [...............................]
det er alt il.
Ragnille Hyszingstad prouffuet [................................]
i stoffuen, da wahr det mørcht [..................................] [20b]
wd effter lius, da kom hun imoed hans søn. Da sagde
hand de har faren ilde med min fader och siger hand schall
iche prædiche mehre och græd heell sterch.
Ingier ibidem prouffuet iligemaade som Ragnilde giorde.
Widere prouff hafde Herr Peder iche, wden hand hafde endeell
af hans sogne almue did fordret som hand wilde
hafue hafft sit schudzmaall af. Da effterdj de iche wahr
steffnt eller och os schrifftlig befaling anuiste wnderstod
wi os iche det at giøre.
Paa prousten Herr Elias Anderszens vegne møtte hans
fuldmechtig Knud Mogenszen med hans schrifftlig indleg
for retten oplest, indholdende at hand formodet vid-
nesbiurderne i hans frauerelse lige som i hans
neruerelsze, wandt det som de wilde sande for Gud i
himmelen med en goed sambuittighed.
Anno 1670 den 28 May wahr med mig paa Konglig Maystets tholdboe
gammell och vnge Johans Hyszingstad, retten at betienne.
Huor da for retten præsenterit Konglig Maystets tholdbetiendte
Raszmus Raszmuszen som hafde did steffnt schiper
Willum Teller fra Aberdien formedelst hand iche haffuer
angifuet sit schibrum for indgaaennde paa Konglig Maystets toldboe,
mens gaaet udi haffuen och indtaget sin læding, for-
meener derfore hand endelig bør at bøde effter tholdrullen.
Schiperen derimoed møtte och bekiende at winden vahr
saa sterch at hand iche kunde tage med sit schib wed
tholdboen, men strax effter hand er ankommen i Hat-
uigshaffn haffuer hand styrt sin styrmand till tolderen
och sig angaff, dog iche at hafue nogen wahre till att
fortolde af, huilchet hand och wed høyeste æed bekrefftet.
Er nu med sit schib till tholdboen ankommen och sig angiffuer
med huis last hand nu inde haffuer. Huor udj kand
sees och erfares at hand iche hafde i sinde Konglig Maystets told
[at w]ille besuige. Hafuer wi derfore
[for r]ette af sagt, effterdj det er hans første reisze
[.........] forseet haffuer tillmed at hand sig nu paa-
[thold]boen goeduilligen ????????? kand sees at hand iche [21a]
hafde i sinde Konglig Maystets thold at wille forløbe,
mens for hans forszeelsze at bøde effter tholdrullens
9 artichell penge 10 Rdr.
Noch hafde Rasmus Rasmuszen steffnt schiper Dauid Gay
af Deszert for 1 tønde schotte salt som hand iche haffde
angifuet paa Konglig Maystets tholdboe, huilchen tønde salt Rasz-
mus formeente at vere forbrut och derfor wden
at bøde effter saltforordnings 2 artichell femb
gange saa meget som saltet ehr. Schiperen der
imod møtte och sig erklerede at hand iche wiste
iche helles nogen af hans folch det at den tønde saltt
wahr i hans schibrum, huilchet hand wed høyeste æed
bekrefftet, tilmed erbød sig at wilde sette sit
lif i pandt derfor om det wahr hannem witterligt.
Tilmed kommer samme schiper strax igien (om
Gud gifuer løchen) kand der da opsøges eller spørges
bedre opliuszning will hand lide derfor. Vahr
derfore affscheediget at forschreffne tønde salt bør vere tilpris[?]
och for bøderne kunde wi iche kiende hannem till
effter hans jurementt. Och er samme
tønde salt wurderet naar tholden er afftagen for 1 Rdr.
Anno 1670 den 10 Junj forsamblet paa Nattersta i
Quindherret schibrede Sambson Kierland lensmand, Søfren
Nerhuus, Joen Muszeland, Lars Stoer Ombuig, Hans Asch
och Hans Thoffte laugrettesmend, effter vores gunstige Herr
visse cancelers citation, deszen indhold at Nattersta
opsidere hafde steffnt Konglig Maystets foeget Niels Reszen
och deres eigere Hans Æruerdighed bispen mester Niels
Eenuoldszens fuldmechtig Jenns Oelszen till afftagelsze
paa bemelte gaard som af field schrede och elffuebrud
scheed er 8te dage for Michael[j...................................]
Bergen den 28 Aprilis 1670 [........................................]
paa stefningen fandtes [.................................................]
lougligen at were fork[yndt...........................................]
paa Konglig Maystets fouget [.................................................]
hans thienner [och] fuld[mechtig...........................................]
meentte at ????????? [...................................................]
paa ????? [......................................................................]
[21b]
Jens Oelszenn paa Hans Æruerdighed bispens wegne møtte
och formeentte paa Hans Æruerdigheds vegne, effterdj
det er forleenings goeds hand iche bør korte paa sin
landschyld och rettighed, mens formoder att blifue wed
sin fulde landschyld, ellers huad dannemend der udi
kunde sige och forsuarligens for rette lod hand sig med
benøye.
Bønderne paa gaarden formeentte dersom den paa
landschyld som nu er forbliffue, effter den stoere schade
som scheed er, kunde de iche blifue bestandig den for
landschyld och rettighed at beside.
Dersom beschaffenhed och schade wi os strax haffuer hedengifuet
at grandsche och erfahre, och befandt i deres wdmarch stoer
schade af elfuebrud at were scheed, tilmed er det setter-
beed som de om sommeren brugte i hobbe med de paa
Gudall den gandsche forbøden af fieldschrede for stoere
steenne och vr som i deres setterwej er løben saa det
nu er øyensiunligt at de neppe derpaa kand komme
sig tilgoede. Huad sig hiemme jorden ehr
da er der scheed stoer schade af elfuebrud och fieldschrede
baade paa agger och ench, och det nu er øyensiunligt det
neppe i sin dagge alt kand komme till forbedring,
mens mehre vdseer till større schade at schee,
med mindre de elfuen paa den rette sted kand faae
henschet[?] till at løbe igien som den føer wahr.
Hafuer wi derfore for got anseet at for den schade
som scheed er forbilligt afftagen 1 løb smør och 1 fr hud
och Konglig Maystets aduinant.
[An]no 1670 den 10 Juny wahr med mig paa Gudall
[Sam]bson Kierland lensmand, Søfren Nerhuus,
[Joen Musze]land, Lars Stoer Ombuig, Hans Asch och Hans
[Thoffte laugr]ettesmed forsamblet, jorden Gudall
[.......................] Herr visse canceler citation at besigtige
[..................................] wandløb och fieldschrede er bescha-
[diget..................] jordens afftagelsze wahr steffnt Niels [22a]
Reszenn Konglig Maystets foeget och Welbiurdig Loduig Roszen-
krands som er eiger till forschreffne gaard, med widre
dens indhold, daterit Bergen den 12 May 1670.
Paa steffningen fandtes tegnet derfor de wedkommende
lougligen at were anuist.
Paa Konglig Maystets foeget Niels Reszens wegne møtte hans
thienner och fuldmechtig Thommes Hanszen och formeentte
paa høystbemelte Hans Maystets wegne iche at burde
lide forkort paa hans affgaaende rettighed.
Welbiurdig Loduig Roszenkrandz till Hatteberig hans
thienner och fuldmechtig paa hans wegne Michel Pederszen
møtte och formeentte paa hans herres wegne, kunde
jorden bliffue wed den landschyld der aff gaaer,
effter den schade derpaa scheed ehr, wahr hand wæhl
tilfrids, doch huad dannemend, der udj wille
sige och med en goed sambuittighed kunde afftagge,
lod hand sig paa hans junchers vegne med fornøye.
Opsidderne paa gaarden wahr begierendes at wi
gaardens wilchor wilde besee, besichte och den for billig
landschyld for disz schade afftage, som forsuarligt och ret
kunde were.
Saa haffuer wi udj Konglig Maystets fogetz fuldmechtig och Welbiurdig
Loduig Roszenkrandtzes fuldmechtig disz schade besichtiget
och osz udj deres wdmarch først begifuet. Saa der udj
deres fæhagge och sætterbeed er sched stoer schade, saa
at elffuen och stoere steene af wandløbet haffuer taget
och forderffuet mehre end deres halffue och beste wdmarch
bort, saa de nu haffuer iche mehre igien till deres fæ-
gang end det som er det ringeste och forderffligste sig
beholden. Det sætterbeed som de haffde tilhobbe med de
paa Natterstad udj fieldet er dennem fraschaaren
saa de nu som øyensiunligt er ?????lig derpaa kand
komme for stoer wr och steene som i deres fægangh
och weiedrifft er kommen. Huad sig hiemme jorden
er anlangende [...] haffuer wi den tillige offuerseet
och befindes s[.....] neden for deres husze stoer schade
af elffue[brud och] fieldschred scheed er baade paa
agger och [eng...................]er eller kand komme [.....] [22b]
forbedring, mens langt mehre wdseer større schade
at wederfahres som alt formeget er till øyensiunne. Lengst
nede paa bøen befindes och stoer schade baade af elffuen
at were scheed baade med elfuebrud saa och med stoer sand-
løb, store thræer at were paaløben, item stoere steen
røszer at vere som alt formeget er till siunne.
Effter den stoere schade som scheed er haffuer wi derfore aff
jordens landschyld afftagen 1 løb smør och ½ hud, och Konglig
Maystets leding effter aduinant.
Anno 1670 den 13 Juny wahr med mig paa Berhoffde i Schaane-
uig schibrede retten at betienne Haluer Tharildzøe, Gud-
mund Ølfernes, Erich Axland, Lars Sanduig, Knud Tuedt
och Lars Løfuig æedsoerne laugrettes mend, nerueren-
de Christopher Larszen och got folch flerre. Thil huelchen
tiid och steed Pouell Handeland med slodz citation haffde
didstefnt Knud Mogenszen paa Thuedten, anlangende it
støche eng och wdmarchen, stefningen befandtes forkyndt
for Knud Mogenszen wnder egen haand.
Pouell Handeland fremblagde hans schrifftlig indleg vnder
egen haand, for retten oplest, indeholdende at hand
formeener och effter hans steffnings indhold Thuedten
och Berhoffd i tuende lige parter wilde haffue schifft
inden och wden gierdes, effterdj de ere begge lige stoere
paa landschyld, saa och formeener det engestøche sigh
at til komme som de omtuister med widere disz indhold.
Till stefningen at suahre møtte Knud Mogenszen och lod
forhøre wed æed effter schreffne prouff, nembligh
Omund Vdagger prouffuet at hand for nogen aar her
for schulle fahre wd paa sallig Peder Stoerhougs wegne
at schiffte Berhoffd imellum Olle Pederszen och Joen Berhoffd.
Da sagde Peder till Omund at Knud Mogenszen schulle
hafue och niude 2 maale eng aff Berhoffds bøe for
driffte wej de Berhoffd haffuer paa Thuedten, tilmed
sagde Peder til Knud at de Thuedte mend for lang tid
herfor hafde nødt det i wederlagh.
Olle Pederszen proffuet at hans fader Peder Stoerhoug
som eigede B[erhoffd......] Thuedten niudt 2 maale [23a]
eng aff Berhoffds bøe for driffte vej, tilmed boede
Olle paa Berhoffd udj 14 aars tid w-paatald, den
tid Olle paa jorden kom och hafde lejet, da hafde Knud
Mogenszen iche mehre end 1 maale, mens siden, effter
jorddrotens beuilling och tilladelsze bleff wdmaalt 2
maale engh.
Zirj Houge prouffuet at hendes fader och stibfader boede
paa Thuedten da nød dj af Berhoffds besidere 1 støche
eng for driffte wej nemblig 1 maale, hendes fader och
stibfader boede paa Thuedten och nød det den stund de boede
der udj 15 aar, och det wahr for 38 aar herfor.
Peder Lien prouffuet at hans fader Peder Storhaug som
ejede Berhoffd altid sagde at Thuedtens besidere niuder
2 maale eng af Berhoffds besidere for driffte weis
schyld.
Effter Knud Mogenszens begiering begaff wi os udi wdmarchen
om nogen marchesteene kunde findes till schiffte imellum
begge jorder, huilche wi iche kunde finde widere end
som Knud Mogenszen os effter hand kom kunde sige och wisze
fra 1 houg paa en anden.
Knud Mogenszen satte i rette och formeentte at det blifuer
som det af gammell tid weret haffuer och sagde at hand iche kunde
nechte hannem hans driffte wej, mens formeentte
indtill saa lenge at Pouell setter gillie gaard op
paa Knuds bøe, at niude det engestøche hand fra Berhoffd
haffuer hafft saauelsom hans formend.
Saaledes herom for rette afsagt, at effterdj ingen
af parterne førte prouff eller widnesbiurd sig stort
til bestørchelsze, ey heller anuiste os nogen schifftebreffue
eller marchesteene, tilmed haffuer det iche weret en ejer
mens effterdj det befindes at Thuedtens besidere haffuer
aff langsommelig tid faaet wederlag for driffte wej
aff Berhoffds opsidere, derfore kunde wi iche
anderledes kiende der udj at Pouell Handeland joe bør
niude sin driffte wej paa Thuedtens bøe och opsette
1 gillegaard, huor imod Thuedtens besidere, naar
gillen blifuer opsat bør niude saa meget eng igien
som det kand [were] werd, imidlertid niuder T[huedte] [23b]
manden det engestøche som hand tilforn haffuer i wederlag,
dogsaa naar Pouell om sommeren iche bruger eller
driffuer sit queg paa Thuedte bøen, mens det paa an-
dre steder haffuer, da niuder Pouell sit engestøche
sielff eller och suahre Thuedte manden effter 6 mendstøche Landsleye
Balchen 40 Capitel.
Anno 1670 den 15 Juny retten med mig at betienne paa
Nernes i Edtne, Johans Fiøszne, Niels Kaldem, Hal-
uer Lunde, Iffuer Stølle, Tholleff Kaldem och Søffren
Stølle, æed soerne mend i Edtne schibrede, huor da Thoere
Nernes med slodz citation hafde did stefnt Zacharias No-
rimb formedelst hand formeenes hannem hans græszgang
och fæbeede. Neruerende ombudzmanden til forschreffne Nernes
hæderlig och høylerdt mand Magister Arnoldus de Fjne sampt
Aluold Birchenes lensmand och got folch flere.
Stefningen bekiendte de wedkommende lougligenn
for dem at vere forkyndt.
Thoere Nernes tillige med hans eiger Magister Arnoldus
wahr begierendes at wi wille besee fieldet med dem
huilchet wi ochsaa tillige med dem giorde. Huor
Zacharias møtte os. Da tillsteffnude wi hannem
om hand wiste nogen richtig schiell eller schiffte, som hand
sig fieldet kunde tileigne med, eller och richtig breffue
eller prouff, sig til bestørchelsze at hafue, huortil hand
suarede nej. Doch besaae wi saauit fieldbeedet
och iche nogen marchesteene kunde finde imellum No-
rimbs och Nernes opsidere, widere end hand selff
effter gammell kond och segen sig haffr tilholdet, saa som att
Nernes haffuer i langsommelig tid gifuet greszleje
af fieldbeedet till Norimbs opsidere. Der effter
begaff wi os neder igien paa aastedet Nernes och sagen
till om anden dagen optaget. Huor
da parterne igien comparerit wndtagen Zacharias
som for hans suaghed iche kunde møde, mens paa hans
wegne møtte hans suoger Olle Johanszen.
Parterne da bleff tilspurdt om de nogen breffue
hafde at frembligge ????? prouff at før, huor till [24a]
Thoere Nesz suahret nej, widere end hans steffnings
formelding och wahr domb begierendes.
Olle Johanszen paa hans werfaders vegne fremblagde
it mageschifftebreff imellum Echrimb da canniche
goedz, och forschreffne Nernes, Winie och Nesz i Ryefylche
da bunde goeds till wederlag, daterit aar 1566 den
22 Junj. Widere hafde hand iche til sagenn
at suahre endsettes det till dombs.
Thorbiørn Schiold paa hans stiffbørns vegne, sagde at
hand hafde iche widere dertill at suahre, end huad
dannemend der udj forsuarligens for retter lod
hand sig med benøye.
Da effter tiltale, giensuar och denne sags lejlighed
och efftersom det befindes at Zacharias Norimb haffuer fuldt
och niudt setterleje af Nerne opsidere i langsommelig
tiid, saauelszom hans forældre och Nernes mand haffr
støere jord med bache end som Norimbs mand haffr,
och niudte iche det ringeste i fieldet widere end for be-
taling. Och det befindes at Norimb och Nernes
haffuer begge weret en eigen før Nernes bleff bortbyt
i Echrimb, saa det siunes at de schall hafue hafft field
beede tilhobbe, Echrimb som er bortbyt i Nesz hun niudt
baade fieldbeed och hiembhagger frit w-paakierløsz,
tilmed beuiste Zacharias os iche nogen marchesteene,
schiell eller schiffte, som hand sig fieldet allene fra
Nernes och Bache kunde tileigne. Haffuer vi
derfore saaledes for rette affsagt at Nernes mend
joe bør at niude hans fieldbeede effter hans jords
stoerlighed lige ??? hans andre grander och naboer
och det effter Landsleye Balchen ?? Capitell.
Anno 1670 den [31 Dece]mbris paa Onnerimb i Opdals
schibbrede med effter[......................]reid lehnsmand,
Guldbrand [......................................]ob Hammerhog,
Gabriel[............................................]euog.
Diszlige[ste......................................]forszamblede effter
øffrigh[ed.........................................]er bondelehnssz
mand[..............................................]schibbrede i Sund[........]
Huor[......................................................................................]
[24b]
Hansszen raadmand i Bergen och sorenschriffuer
i Nordhordlehn, och fremblagde woris gunstige
Her amptmandz schrifftelig befalling in forma:
at efftersom till kiende giffues corporal Hertuig
Due den tid hand war commanderende at ind
føre soldatterne till aff løsszning aff wagt
paa Bergenhussz, schall meget w-tillbørlig vere
birgnet[?] och offuerfalden aff fougden Niels
Reszen och hans tiener Jens Hollch. Huor imod
fougden szig schall beraabe paa sambtlig allmue
som daa war till stede. Huor fore befallis
welbemeltte Hans Hanszen at forfare allmuens be-
kiendelsze i wederpartternis neruerelsze herom
och det saaledis som de siden wed æd will were
gestendig och bekientt.
Paa raabte szaa Hansz Hanszen leutnanten Hanssz
Pederszen som effter Herr oberstleutnantz order var
till stede, saauell som i fougdens frauerelsze
hans tiener Jens Hollch, at paa høre allmuens
bekiendelsze och forklaring.
Huor imod leutnanten szig erchlerede at det
war nu juell, der kunde iche tages prouff
imod proff der er tillforen herom førtt
sex widnisbiurd. Formeente det burde schee
paa szin tilbørlig tid och sted.
[SLUTT]