Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
(1753: 85)
Anno 1753 den 12te April blev i Allerunderdanigst følge den 20de Articul af Told Instructionen indført udi Told Rullen dat: 29de febr: 1732, Retten udi følgende Confiscations Sag Sadt paa Leervigen beliggende ved Storens Told Stæd udi Storens Præstegield, og betient med eftterskrevne 3de af Stædets Foged Welædle og Welbyrdige Andreas Heiberg opnævnte Eedsorne Laug Rettes Mænd Tallack Langeland, Joen Tvete og Peder Stuve.
Den allegerede Opnevnelse under 17de Martj 1753 blev for Retten oplæst.
Hvor da for Retten fremstoed Procurator Sr: Claus Emanuel Bart som Fulmægtig af Welædle Hr: Stads Hauptmand Giert von der Ohe og de øfrige Respective Herer!! (Herrer) Told Forpagtere udi Bergen, og Producerede een af Comparenten udfærdiget Stefning under dato 8de Marti nestl: hvorved Een ved giestgieber Stædet Betlehem boende Lods Nafnl: Povel Arnesen er indkaldet til Doms Lidelse, siden udi hands Huus den 4de Decembr: nestl: Aar skal være funden oplagt og af Hannem modtaget 3de Toutager!! (Foustager) Sucker og et Foustage Sirup uden for hands Huus i Siul henlagt, til Vidner om ben:te Domdristige omgang er indvarslet hands Hustrue Martes Eedlige Forklaring, Samt Sucker Raffinaderiets 2de Betienteres Neml: Sr: Halvor Dahl og Sr: Knud Tommesens Forklaringer, siden De Atraperede det udpracticerede og oplagde til Indførsel forbudne gods, Ligesaa er og til Vedermæle indvarslet den i Bergen værende Kongl: Controleur Welædle Hendrich Schrøder, Samt De Herrer Directeurer for Suker Raffinaderiet i Bergen ædle Hans Hendrich Stamer et Hans Jocum Jordan alt følgel: Stefnemaalets videre formeld som for Retten blev oplæst og eftter paateigningernes udviis for alle vedkomende lovl: er ankyndiget.
Povel Arnesen og hands Hustrue Marte blev 3de gange paaraabt men ikke for Retten indfant sig ei eller!! (heller) nogen paa Deres veigne, Men Halvor Dahl og Knud Tommesen var nu tilstæde, Hr: Controleur Schrøder var og Absent.
Stefne Vidnerne Tosten Bielland og Amund Eløyen bekræfttede ved Eed at de nestl: 16de Martj lovl: forkyndte den producerede Stefning for Povel Arnesen og Hands Hustrue Martes boepæl Og som hand ei var tilstæde blef ei allene Stefningen oplæst for ern:te qvinde, Men De betydede hende og desuden at hendes Mand og hun uomgiengelig Skulle møde Neste Torsdag for Skiær Tors dag sc: i Dag her paa Lervigen for at være i Sagen examen undergiven, da berørte qvinde som var Frugtsomelig Svarede at hun ventede sig i Barsel Seng ved de tiider Sagen skulle foretages og altsaa da ei kunde møde.
Sr: Bart derpaa Siden hand uformodentlig maae fornemme at den indstefnte dristig udebliver tillige med Hands Hustrue for at undgaae examen og fornøden
1753: 85b
Forklarings Afleggelse, irettelagde den Hannem under 6te Febr: nestl: af De Herrer General Told Forpagtere givne ordre til denne Sags udfør, Ligesaa fremlagde Comparenten og 3de derudi benevnte og Ham tilstillede bielager, det 1te Sucker Raffinaderiets Directeurer i Bergen, Deres Skrivelse til De Herrer general Told Forpagtere i Bergen af 8de Decbr: 1752 hvorudi Confiscationen anmeldes, 2det de forben:te og Indstefnte 2de Betienteres Anmeldelse om Confiscationens tildragelse af dito dato og 3de den passerede Taxations Forretning over de anholdte og Confisqverede Vahrer Passeret d: 9 Decbr: 1752, alle 3de in Copiæ, det allegerede blev derpaa oplæst. Barth dernest Sagde at omendskiønt den indstefnte Lods med hands Hustrue, enten af Frygt eller af Vrange Meniskers Veiledelse vil udeblive, Saa Kand Saadan Deres udeblivelse hverken hindre Sagens Fremgang hverken til Vidners førelse eller paafølgende uopholdelig Dom naar den allernaad: udstædde Kongl: Told Rulle af 29 febr: 1732 vorder betragtet og i Sær dens 20de art: paa pag: 21 som expresse befahler at deslige Confiscations Sager som denne straxen uden ophold, Opsettelse eller udflugt skal examineres og endelig paadømes, Saa paastoed Comparenten paa hands Respective Principalers veigne at de 2de mødende Betientere maatte i Eed tages for at bekræftte den af Dem udstædde og i Retten Producerede Confiscations Forretning da Comparenten dereftter forbeholder sig at indhente Deres giensvar til fornødne og af ham fremsettende Qvæstioner, Videre Sagde Velben:te Barth at Hr: Controleur Schrøder samt De Herrer Directeurer for Sucker Raffinaderiet haaber at Retten viiser Citanterne den prompte Assistence som Told Rullen og andre om Told væsenet udgangne Forordninger foreskriver.
Eftter at Saavit med Sagen var Arangeret Comparerede Povel Arnesen Spitzøen for Retten og i denne Sag vedtog lovl: Varsel.
Barth tilspurdte denne mødende og Indstefnte Povel Arnesen af hvad Aarsage hands indstefnte Hustrue Marte Nielsdatter nu ikke møder item om hand ikke for ikke at viise gienstridighed, følgel: Told Rullens bydende, paa Pag: 27 vil udsige sin Sandhed og Forklare hvem der har været inden eller uden Byes Folck som har tilbragt Ham de anholdte Vahrer til Forvaring udi hands Huus, Men skulle hand til Sandheds Opdagelse være gienstridig, Saa maatte Comparenten under forbeholdenhed af yderligere og haardere Paastand, for det første paastaae De mødende Vidners Forklaringers modtagelse.
Povel Arnesen hertil Svarede at Hands Koene har i nogle Dage vented sig i Barsel Seng Saa hun ei for Svagheds skyld kand være i Stand til denne Sinde at møde, hvad de omspurte paastefnte Vahrer betreffende, da veed hand ei enten hvem same tilhører eller hvoe Dennem haver lagt paa de Stæder hvor de ere Atraperede.
Barth bad dernest at det allegerede af Told Rullen paa Pag: 27 Maatte den instefnte forelæses, der giver ham oplysning hvad Straff hand underkaster sig om hand viger fra Sandhed, og fordølger det som Kongen har befahlet at skal legges for Dagen, og naar Saadant er skeed agter Comparenten forinden Vidnerne føres at fremsedte nogle Spørsmaal til den indstefnte.
Eftter at det allegerede var bleven Povel Andersen!! (Arnesen) i Retten forelæst, Sagde Hand at hand ei har andet eller mere at bekiende end hand allerede har udsagt. Barth tilspurte den instefnte 1mo naar de anholdte og i hands Huus befundne Wahrer blev indlagt Rs: hand veed det ei 2det om hand dog icke Saag at ben:te Vahrer blef opbragt og inbragt i Hands Huus Rs: Nei, 3de hvor mange Skibe og hvem De vare der laae paa Havnen ved Betlehem den tiid bem:te Vahrer blev indbragt i hands Huus
1753: 86
Rs: at da dito Vahrer til Ham {blev} skulle være opbragt, laae paa Havnen ved Betlehem een Hollansk Hukert. 4de hvem inberettede ham /: Siden hand Siger at være ubekient om Vahrenes indleggelse :/ at Vahrene var oplagt og inlagt i Huuset Rs: at ingen Sagde Ham det, Men hand kom Selv over Vahrene, husker dog ei hvor lenge førend de blev Confiscerede, at hand fick same at See; 5te af hvad aarsage hand kunde finde Sukeret som under Høe og Halm laae Siult, siden deslige Vahrer ikke giver nogen lugt fra sig Rs: at een hands Søn af 11 aars alder een aftten da hand tog Halm for at legge Fremede Folck paa inde i hands Stue, kom over de Siden Atraperede Vahrer, som var lagt under Halmen i een Svale der Staar langs med hands Stue og hand Fortaalte Ham da at have fundet ern:te Vahrer, i berørte Svale som Stoed aaben for alle og udgangen vendte ud til Marken. 6te hvad Folck det var som same Natt havde Logemente i hands Huus Rs: De Sagde sig at være fra Skaanevigs Præstegield men hand Kiendte Dem ei. 7de af hvad Aarsage hand Siden den tiid og indtil Vahrene blev Atraperet, har lagt Dylsmaal paa sam/m/e som Snart maatte give Anledning at Troe at hand paa een ulovl: maade hafde tilvendt sig Dem. Rx: at Hand ei Forstoed sig paa at hand burde same angive. 8de om Skipper Holtermand og Skipper Helleman ikke laag paa Havnen da godset i Hands Huus og paa hands Land blev inbragt Rs: at Skipper Holterman laag med sin Galiat paa Havnen ved Betlehem den tiid Betienterne kom i Hans Huus og Atraperte de ben:te Vahrer, og Skipper Helleman hafde tilforn med sin Galiat været der, men hvor lenge det var førend Vahrene blev Atraperede, at Hellemand havde været der, erindrer ei Comparenten, Hellemand kom fra Amsterdam i Holland og Holtermand fra Hamborg. 9de hvis Baad det var som laae vælvet over det befundne Sirups Fustage og hvem same omvælvede og lagde det fundne Tang paa Fustagen, Rs: at hand ei Kiender Baaden, veed og ei enten hvem der Eier Baaden eller lagde Fustagen under Baaden, og Tangen paa same ja hand viiste og ikke at same Fustage var oplagt førend Betienterne hafde fundet den. 10de om hand ikke veed fra hvad Skib Siroppen med Sukeret kom og hvor mange Mand der var med at bringe det i Land. Rs: Nej hand veed det ei. 11te om hand ei har igiennemlæst hands medforlenede Lods Bog Rs: Nei thi hand kand lidet læse Prænt. 12te om Vidnet ikke da Hand hafde fundet det omtalte Suker, bekientgiorde Saadant for hands Naboerske Giestgiebersken i Betlehem Rs: Nei og for det 13de om den indstefnte Trøster sig til at beædige denne sin nu giorde Forklaring og det med Frelst Samvittighed. Rs: ja om Retten ham Eed paalegger vil og kand hand giøre den.
Dereftter Siden den indstefnte viiser haardnackenhed, bad Barth at de indstefnte og mødende Vidner maatte antages til Forklaring.
Derpaa aflagde Vidnerne Halvor Dahl og Knud Tommesen Eed og giorde een og den same Forklaring som udi Deres til de Herrer Suker Directeurer indgivne nu irettelagde Relation af 8de Decbr: 1752 udviiser. Barth dernest tilspurte Vidnerne om De ikke siden Confiscationen skedde har været i Betlehem og der talt med indstefnte Povel Arnesen betreffende ben:te Confiscation og hvad Svar og tilstaaelse hand da gav og giorde for Dem, Samt paa hvad Stæd det skedde. Rs: joe omtrent 6 Dage eftter at den paastefnte Confiscation var skeed, var de atter hos instefnte Povel Arnesen
1753: 86b
Da Hand for Denem Sagde at Hand een tiid var Reist om Bord hos nogle Stavanger Folck hvor hand drack 3 a 4 Sopkener Brendevin, og fra same Folck modtog hand det siden Confisqverede Suker og Sirup for eftter Deres begier at have det i Forvaring indtil De kom tilbage fra Bergen og kunde tage det ind igien og føre det hiem med sig til Stavanger, Som De og Svarede ham dertil Saaledes tilforn har du Sagt at der laag een Hollandsk Hukert paa Havnen veed du da om de Folck som du anamede Varene hos fulte Skibet eller ei, Saa var det at Povel Arnesen Sagde at Hand ei viste hvad enten de Folck hand an/n/am/m/ede Varene hos fulte det Hollanske Skib eller ikke, Hand nevnte og ei hvad Slags Fartøy de Folck var paa som hand modtog de paastefnte Vahrer af, som hand førte til lands, Men at hand hafde druket som melt Brendevin hos Dem og De igien med ham da Vahrene var ilandbragte det tilstoed hand for Dennem.
Sr: Barth lod tilføre at da Dagen nu er forløben og hand fornødiger Copie af det Passerede Saa maatte Hand udbede sig tiid til i Morgen For Middag for at Slutte den til Doms.
Eragted
Sagen udsettes til i Morgen Klocken 7 Slæt for Middag da Povel Arnesen haver at møde igien paa dette Stæd.
Dagen nesteftter som var d: 13de April blev Retten med forben:te 3de Eedsorne Mænd udi De gaarsdagen tilstædeværende Parters nærvæerelse atter Sadt paa dito Stæd Leervigen.
Procurator Sr: Barth mødte for Retten og tilspurte den instefnte Povel Arnesen om hand er af sam/m/e Tancker som I Gaar Dags eller om hand agter at gaae til Renere og Sandheds bekiendelse paa det Eierne til det Atraperede Gods kand kom/m/e for Dagen. Povel Arnesen Svarede at Hand ei veed – og altsaa ei eller!! (heller) kand angive – nogen Eier for det paastefnte Confisqverede gods.
Barth i Slig Anledning Siden de i gaar Dags afhørte Vidner har overtydet den indstefnte at Hand farer med usandfærdighed Saa holt Comparenten det betenckelig at udædske Hands anbudne Eed, Men ville for nerværende tiid og under alle lovl: forbeholdenheder for Hands Principaler Slutte Sagen til Doms med følgende Paastand: at den instefnte Povel Arnesen formedelst Sin øvede Svigagtige Omgang bør Straffes, Andre til afskreck, eftter den 20de i Told Rullens Anførdte Art: pag: 34, 35 et 36, Neml: at betale til Delning eftter Told Rullen og andre ergangne Kongl: Befallinger i Bøder 200 rdr: eller i desens Mangel andre til afskye Straffes med Jern Arbeide paa nermeste Fæstning Hands Lives tiid, item at betale om Hand noget er ejende denne Processes bekostning Saaledes: Comparentens Skyds fra Bergen og hid til Ting Stædet som er 7 Miile 3 rdr: 3 Mrk: Comparentens Reise, for Sagen at Procedere Samt Hans underholdning frem og tilbage 20 rdr: Stefningens Forkyndelse 2 rd: 2 Mrk: Stemplet Papier til Stefningen, Bielager og Doms Acten 1 rdr:, Dom og Forseiglings Penge 5 Mrk: 4 s: item denne Extra Rettes bekostning Saaledes som Dommeren behager sam/m/e for sig Laug Rettet og Lænsmanden at bereigne, Hvornest Comparenten indlod Sagen under Retsindig Dom,
De 2de Mødende betientere Dahl et {Henrichsen} \Knudsen!! (Tommesen)/ paastoed at Dennem maatte tillegges for Deres lange Reise og tiids Spilde nu i nogle Dage billigst hver 4 rdr:
Eragted
Sagen optages til Doms {til Doms} til i Morgen da Parterne same paa dette Stæd Klocken 9 Slæt {ville} møder og anhører.
Tredie Dagen d: 14de April blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa nockben:te Stæd Leervigen.
Giestgieberen Mons:r Gorm anmelte at Hand Siden Rettens Middel og de indstefnte Vidner har af Frygt for uvejer Reist Saa betiids hver fra sit hiem at De har været hos Ham fra nestl: Tisdags eftter Middag som var
1753: 87
Den 10de April og imidlertiid hos Ham {har} nødt nødtørsttig Pleje og Logemente Stand gemæss, ej \derfor/ kand eller vil være fornøyet med mindre betaling end 10 rdr:, hvilket Hand altsaa indstillede til vedkommendes retviise Skiøn. Rettens Betienteres Sallarium for denne Extra Rettes holdelse anføres, Saaledes: Sorenskriveren for befordring fra sit Hiem til og fra Tingstædet og Diet Penge undervjs 2 Dage, 3 rdr: for haftte møye ved Extra Retten og tiids Spilde i 5 Dage 5 rdr: Bøygde Lænsmanden Johanes Lønning for hands ved Forretningen haftte møye 3 Mrk: De 3de Med Doms Mænd hver 2 ½ Mrk: er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: Stædets Foget for Mendenes opnævnelse 1 Mrk: \saa/ tilsamen Rettens betienteres Sallaris og hvis for- Citanternes Fulmægtig- Vidnerne- og Af Mons:r Gorm for underholdning med videre- er paastaaet 55 rdr: 3 Mrk: 12 s:
Der nest blev i Sagen Saaledes af Retten Dømt og
Afsagt.
Indstefnte Povel Arnesen som for denne Rett først in toto haver benægted, Mens omsider ved Repliqve paa De til Ham fremsadte Qvæstioner, til deels tilstaaet næsten det samme som Ham ved de førdte Vidners Eensstemmige Eedlige Deposition fulkommen /: eftter Actens nermere udviis :/ er overtydet s:c: at hand paa Gastgieber Stædet Betlehems Havn haver ej allene Paa et Fartøy af nogle Ham eftter Hands Sigende ubekiente Persohner modtaget det Sucker Candis og den Sirup som følgel: den Kongl: Allernaadigste Forordning af 12te Janv: 1751 ikke her i Bergens Stiftt burde indføres og derfor af det Bergensche Sukker Raffinaderies \Directeurers/ Betiente den 4de Decembr: 1752 \Retmessig/ til Confiscation er vorden Attraperet, Mens end og sam/m/e bragte til Forvaring udi og ved sit Huus, ja end og derpaa lagt Dølsmaal Hand bør afsone same sin begangne grove \eftter den Kongl: Allern: Resolution af 28de Martj 1752/ Forseelse med saa meget i Mulct som de Allegerede indpracticerede Vahrer Nestl: 9de Decembris er Taxeret for Neml: 37 rdr: 76 s: og det til Deeling til De og paa den maade som Hans Kongl: Maj:t ved Resolution af 20de April 1751 Allernaadigst haver Fast Sadt, og i {ermangling} fald same Bøder ikke af Hands Eiende Midler kand erlanges, skal Hand Neml: Povel Arnesen for det ermanglende arbeide paa nærmeste Fæstning udi Saa lang tiid vedkomende høye øfrighed eftter 14de Art: udi Forordningen af 6te Decembr: 1743 præscriberer. udi Processens Omkostninger betaler Povel Arnesen til Citanterne 50 rdr: det paadømte udredes og eftterkomes 3de Solemærker eftter denne Doms lovlige Forkyndelse under lovl: Adfærd.
Anno 1753 den 3de Maij blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa Gastgieber Stædet Bechervig udi Storøens Præstegield for Waags Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters Godses \Almue/ udi overværelse af Stædets Foged Welædle og Welbyrdige Hr: Kammer Raad Heiberg; da Retten blev betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Ole Ellingsen Helland, Ole Christophersen Fittie, Lars Larsen Wasnæset, Halvor Kleppe, Jacob Fagerbacke, Lars nordre Aadland, Ole Søndre Drivenæs og Niels Aarebøe, af hvilket Laug Rett de 6 første ere nye men de 2de Siste gamle Eedsorne Mænd. For Retten var ellers tilstæde Skibredets Bøygde Læns Mand Knud Rødland og Menige Tingsøgende Almue.
blev saa først Allerunderdanigst og underdanig læst de Kongel: Forrodninger og andre høy øfrigheds ordres som er inløbne, nemlig
1te Kongel: Forordning ved hvilcken Hands Kongel: Maj:ts vedkom/m/ende undersaatter her i Norge bliver beckient giort visse Poster saavel af Tractaten angaaende grenserne imellem Norge og Sverge!! (Sverige) som og af dens 1te Cadicice, dat: 20de octobr: 1752.
2de Kongel: Patent om Høyeste Rætt i \Danmerck/ for aar 1753 af dito dato.
3de \een/ Freeds og Commerce samt Navigations Tractat, Imellem Hands Kongel: Maj:t til Dannemarck Kong Friderich den Fembte og den Durckleidstige Mahamet Carramelli, \dateret/ Begen (Beyen) af Kongeriget Tripolis den 22 Janvarj 1752.
4de Een dito Freeds Tractat med Alubascha, dateret Beglerbye \af Tunis/ den 8 Decembr: 1751.
5te Forordning om nogle Poster vedkom/m/ende Bergværckerne og de derpaa grendsende gaarde samt omliggende skove udi Norge dateret 27 Decembr: 1752.
6te een dito om Aasædets Rætten og hovedbølets tiltrædelse udi Norge, dateret 26 Maj 1752.
1753: 87b
7de Kongel: anordning angaaende Tiiden til de almindelig Tinge i Mosse, Onsøe, Tune og Wembe Fogderie i Aggershuus Stiftt, dat: 20de octobr: 1752.
8de President Borgemæster og Raads \af Bergen deris/ Placat angaaende, angaaende eendeel Raae oxe Huuder som urettelig, Skomager Amted i Bergen til formeentlig Præjudice skal af Bauderne!! opkiøbes og Barcket i Byen atter at Indføre, dat: 22 Decembr: 1752.
9de Een fra den Constituerede Stifttbefalingsmand til Fogden Indløbne ordre, angaaende hvormange Mennisker af Riget er udreist i denne Itzige Konges tiid, dat: 6te Aprilj 1753.
10de Copie af Rentte Kammerets Brev {angaaende} til Hr: Stifttsbefalingsmanden angaaende de enroullerede Matrossers Lejermaals Bøder for første forseelse, dat: 10de Martj 1753.
11te Hr: Stiftamtmand Bagers Brev til Fogden Hr: Kamerraad Heiberg angaaende forbud paa undermaals Tømmers Hugst og udførsel dat: 6. Martj 1753.
12te Hr: Stifttamtmand Cicignons ordre til Fogden angaaende {angaaende} opsiun med Skov Hugst dateret 5te janv: 1753.
13de Hr: Justitz Raad og Constitueret Stifttamtmand Bagers ordre til Fogden Hr: Kammerraad Heiberg, angaaende Under officererne og Tambourernes Standqvarteers penges Repartition dat: 20de febr: 1753.
14de Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons ordre betreffende een deel for nogle Spedalske Mennisker i Syndfior, Deres Indlemmelse i Hospitalet, paagaaende omckostninger, som her paa Fogderiet skal Reparteres, dat: 18de Septembr: 1752.
15de Hr: Stifttamtmand von Cicignons ordre til Repartission paa Fogderiet, over de for Grense Commissionen til Skyds medgaaende penge 120 rd: 4 s:, dateret 7de octobr: 1752.
Videre blev læst,
1te Mons:r Bent Olriches bøxel Seddel in duplo med Revers paa den eene, til Johannes Simonsen, paa 1 Spand Fisk eller 9 Marcker Smør, dat: 26de aprilj 1753.
2de Mons:r Nathaniel Matisens bøxel Brev til Axel Olsen paa 1 pund 3 Marcker 20 skilling i penge udi gaarden Steenevigen, in duplo dateret 8 Decembr: 1752.
Dernæst foretog Fogden Hr: Kammerraad Heiberg sig i anleedning af een ham fra den Constituerede Stifttbefalingsmand Hr: Justitz Raad Bager inløbne Respective skrivelse under næstl: 6te aprilj, at examinere den Meenige Almue hvor mange Mands eller qvindes Persohner her af skibreedet og Riget andenstæds hen ere udgangne og icke tilbage komne siden vores allernaadigste Konges Regerings tiltrædelse i aaret 1746. Samtlige Almuen hertil Svarede at ingen andre eller fleere Mennisker her af skibredet i den omspurte tiid ere til fremmede Stæder bortreiste, end de af Marin Lægderne som dertil af vedkommende chef har beckom/m/et Permission, for at Søge Deres Daglige Brød een tiid ved Seigladsen, og Saaledes imidlertiid blive øvet udi Søevæsenet Mens de viiste icke at nafngive de Saaledes udreiste, kunde og ikke viide hvor af Dennem der ere tilbageckomne eller icke, Men derom kand eftter Deres tancker ingen anden give den Rette oplysning end cheffen for Marinerne her i Districted, der over alle underhavende Mariner holder Rollen!! (Roullen/Rullen), hvorudi vel er annoteret De{re} bortreistes Nafne, og hvad tiid de ere blevne Permiteerte at bortreise, saa og hvad enten de er tilbageckomne eller ickcke.
Dereftter blev læst
1te Nataniel Mathiesens bøxel Seddel med Revers paa 18 Mrk: Smør udi gaarden Dybevigen til Haagen Nielsen Dybevigen, dateret 22de Decembr: 1752.
2de Hr: Henrich Giertsens bøxel Brev til Hans Siursen paa ½ Løb i gaarden Kolbentsvigen, in duplo forfatted med Revers paa den eene, dateret 16 aprilj 1753.
3de een dito udstæd af Peder Hambre til Halvor Jonsen paa ¼ Løb Smør i gaarden Torrang in duplo med Revers paa den eene dat: 3de Maj 1753.
4de een dito paa 18 Marcker Smør i Nordre Drivenæs udstæd in duplo til Jacob Christophersen \af Nathaniel Matisen/ dat: 18 Decembr: 1752.
5te een dito til Johannes Christophersen udstæd af Nathaniel Mathiesen paa 1 pd: 6 Mrk: Smør i Store Drivenæs, dat: 3de Maj 1753.
Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde Anfang blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen Nesteftter som var d: 4de Maj blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ben:te Tingstæd i Velben:te Fogeds overværelse, dog var af Laug Retted nu i Retten \i/ Ole Johanesen Drivenæses Stæd Anders Olsen Rønholm.
Dereftter blev læst
Sogne Præsten Hr: Giersøns Fæste Brev paa gaarden Drønnen af skyld 1 ½ Spands Teig til Niels Nielsen Weivaag
1753: 88
Same Fæste Brev for Leilendingens Livs tiid indretted og in duplo med Revers paa den eene forfatted, er af 16de April 1753.
Procurator Mr: Jens Isach Holck fremstillede sig for Retten og gav tilkiende at hand paa Mad:me Cron fra Bergen hendes veigne, ved Muntl: Stefnemaal haver indkaldet Johan Omsen Rypkie, at betale til Velben:te Mad:me Cron for adskillige hos hende bekomne Vahrer 17 rdr: 1 Mrk: og derforuden at betale denne Processes omkostning Skadesløs ja om alt at liide Dom.
den indstefnte mødte ei.
Stefne Vidnerne Jonas Jakobsen Drivenæs og Johanes ibdm: afhiemlede ved Eed at de i denne Sag Saaledes som før anført har lovl: for Citantinden Stefnt Johan Omsen Rybke for hands Boepæl i eget paahør 3 uger Siden.
Dernest fremlagde Holch een af Mad:me Cron d: 20de Janv: 1752 forfatted Reigning, som viiser hvorudi den paaberaabte Gield beroer, hvilken blev oplæst. Foruden foregaaende Reigning fremlagde Comparenten et Brev af den indstefnte underskrevet dat: 24 Januarj 1753, hvormed hand omstendig Beviiser at Jan Omsen er pligtig at betale og gieldbunden hos Mad:me Cron ved det at ben:te Omsen ikke benegter Fordringen men ikkun allene begierer Delation, hvilket Comparenten Holch ikke haver ordre til fra sin Principalinde, Men derimod at fuldføre og fortfare med Sagen, og eftter at hand hafde fremlagt det paaberaabte Brev som for Retten blev oplæst, Paastoed Fulmægtigen Dom i Sagen med omkostninger 6 rdr: til nerværende tiid.
Stefne Vidnerne forklarede under forhen aflagde Eed at den indstefnte tilstoed at være Citantinden skyldig det paastefnte, da De som melt Stefnede Ham.
Afsagt
Johan Omsen Røbkie bør eftter hands for de førdte Stefne Vidner giorde tilstaaelse der accorderer med hands i rette lagde Mesive under nestl: 24de Januarj betale Citantinden Mad:me Gedsche Sal: Claus Krohns de paastefnte forlængst skyldig blevne 17 rdr: 1 Mrk: og 4 rdr: udi denne processes omkostning 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: Adfærd.
Procurator Mr: Holch gav tilkiende at hand paa Ole Michelsen Tosches veigne ved Skrefttlig Stefnemaal dat: 11te April 1753 haver indvarslet endeel Almues Mænd af Fittie Sogn fordie De ikke haver i Sinde eller vil betale Tiende til Fittie Kiercke, af den Fisk som af Dem bliver fanget i De Fiskevæhre som ligger til og under Fittie Kiercke Sogn, med videre som ben:te Stefning udviiser der blev i Rettelagt og oplæst.
Af De indstefnte Veder Parter mødte ingen uden Bøygde Lænsmanden Knud Rølland som vedtog lovl: Varsel mens Sagde sig ikke at have ordre at tage til gienmæle for de øfrige Contra Parter for ellers at oplyse Retten declarerede hand at af de indstefnte Veder Parter Sorterer følgende ei under dette Tinglav Neml: Johannes og Amund Gloppen der Sorterer under Lyse Closters Jurisdiction, og Niels Rolsnæs og Torger paa Torget der hører hieme i Føyens Skibredde item Lars Wæspestad som og er af Lyse Closters Jurisdiction.
Svend Larsen Siglen og Christian Larsen Kieholmen bekræfttede ved Eed at De 3 uger Siden har forkynt den producerte Stefning for alle derudi anførdte Veder Parter og Vidners Boepæl {etc:}
Holch som før uvidende om at Lars Vespestad, Niels Rolsnæs, Torger paa Torget, Johanes og Amund Gloppen var uden dette Tinglav boende excluderede ern:te Mænd fra denne Process eftterdie de ei har nødt lovl: Varsel sc: Maaneds, dog under hands Principals fulde Rettes nydelse hos Den/n/em paa sin vedbørlige tiid og Stæd eftter foregaaende lovlig Søgemaal, Mens paa det hands Principals Rett og Ancke imod de øfrige Indstefnte kand nyde sin lovl: gienge begierede hand for det første at de mødende Vidner maatte til Eeds og examen af Retten admitteres, Saavit ben:te lovl: Stefnte og dette Tinglav vedkomende Persohner betreffer.
Af Vidnerne var alle tilstæde undtagen Jacob Hynemør og Johanes Windenæsset.
1te Vidne Mr: Natanael Mathiesen Bechervig aflagde Eed og tillige med de øfrige blev formanet til Sandheds udsaugn til hvilken Ende Eedens forklaring af Lov Bogen Dennem blev forelæst.
Dernest var Holch begierende at Domeren for Vidnerne ville fremsette følgende Qvæstioner Nemlig 1te om det ikke er Vidnerne bekient at Brandesunds Fiskevæhr ligger til og under Fittie Kiercke Sogn for det 2det om det ikke er Dennem bekient at næsten ald den Fisk der
1753: 88b
Fanges i Brandesund bliver af Fiskerne bliver!! under haanden Solt til Bønder og andre i dette Fogderie men ei ført til Bergen, uden at noget af ald den Fangne Fisk bliver betalt i Tiende til Fittie Kiercke. 3de om det og ikke er Dem bekient at udi Brandesund bliver lad endeel Skibe med Hommer uden at der af bliver betalt Ringeste Tiende hverken til Fittie Kiercke eller anden steds. 4de om ikke nogen af Vidnerne haver siddet i Laxe Waager Norden for Bergen hvor langt og til hvem de der haver maatted af Fisken de har fanget, ydet Kierckens Tiende. 5te om det ei er Dennem bekient at Saavel Itzige Sogne Præster udi Fittie Sogn som de forrige haver Aarlig nødt Deres Præste Tiende af hvad Fisk Aarlig er Fanget og Fanges i ben:te Sogns District. for det 6te om det ikke er Dennem bekient hvor meget hver af De indstefnte i Fiske Vahrer har bekomet og hvor meget af hver Sort samt hvor meget Tran af den Fiskede Tosk er Faaet i de 9 Aar Citanten har været Eier af Fittie Kiercke
Bem:te Vidne Nathanael Bechervigen under den aflagde Eed gav paa de til Vidnerne in genere fremsadte Qvæstioner som Vidnet blev forelæst, følgende Svar sc: til 1te Qvæstion at Brandesund Sorterer under Fittie Kiercke Sogn. til 2den Qvæstion at nu nogle Aar har Almuen af Fittie Sogn Solt næsten ald den Fisk de har Fisked, \dels/ til Bønder fra Fiordene her i Fogderiet og dels til Gastgiebere og Borgere ibdm:, Mens deraf er ei ydet nogen Tiende til Fittie Kierckes Eier {ej eller!!} \Mens det det!! Stæd er alle 3de parter taget/ ved Slotted {eller anden stæds} i Bergen til 3de at Fittie Kierke Sogns Almue Aarlig Fisker Homer i Fittie Kierke Sogn {Hommer} den de Selger til Hollanske Skippere som ligger i Brandesund, Men af Hommeren er ei eller!! (heller) betalt …(?) til Kiercke!! nogen Tiende. til de øfrige Qvæstioner viste Vidnet ei at give noget Svar.
2det Vidne Johanes øfre Levog aflagde Eed og Svarede til de ham forelæste 6 Qvæstioner sc: til den 1te 2den og 3de Qvæstion ligesom det 1te Prov. til den 4de at hand nu 4 aar her foran har Siddet i een Laxe Vaag kaldet Kaarsund Norden for Bergen, da hand har betalt Fiske Tiende til det Stæds Sogne Præst og Kierke {Tiende} Eier af den Lax hand imidlertiid har Fisked, og naar saa den overblevne Lax er ført til Bergen er deraf ydet Tiende ved Slotted dog ikke uden een Tiende Part, eftterdie de 2 Parter Nemlig Præstens og Kierkens til vedkomende Præst og Kiercke Eier forhen som før forklaret hieme paa Landet er vorden betalt. til 5te at ingen Fiske Tiende er ydet af Fittie Kiercke Sogns Almue til Citanten eller forige \Fittie Kierkes/ Eiere saa lenge Vidnet kand erindre. og til 6te at hand ei veed hvor meget Fisk Fanget er af nogen Mand.
3de Vidne Mons Rembereide aflagde Eed og Svarede i et og alt til oven:te 6 Qvæstioner eensstemig med 2det Vidne undtagen til den 4de Svarede Vidnet at hand har Siddet i Laxe Vaagen Store Noven kaldet, liggende 7 Miil norden Bergen, nestleden Aars Sommer, da hand hørte og Saag at Kierke Eieren og Præsten ibdm: nød Deres Tiende af den der Fiskede Fisk, Men af den ofverblevne Fisk blev i Bergen betalt Kongens Anpart Tiende og ei mere, 2de Aar siden Sad hand et Aar i een Laxe Vaag 5 Miil Norden Bergen Fæje Vaagen kaldet tilhørende Mad:me Danchertsen Som der lod anam/m/e ald Fiske Tienden, Saavel Kongens, Kierkens som Præstens Anparter, Saa ingen Siden betalte Tiende i Bergen, Mens hvorledes Siden med \Kongens/ Præstens og Kierkens Tiendes \deling/ blev forholdet kand Vidnet ei viide.
4de Vidne Erick Fonden aflagde Eed og vant i alt som 2det og 3de Vidne for Saavit 1te 2de 3de, 5te og 6te Qvæstion betreffer, Mens til 4de Qvæstion Sagde hand at hand 3de aar har Siddet i Laxe Vaager Norden Bergen, da hand Saag og veed at Præst og Kierke Eier nød hver deres 3de Part af hvad Fisk der blev fanget dog eftter den Accord derom forhen imellem Dennem og Almuen \var/ bleven Sluttet og Kongens Fiske Tiende Neml: den 3de Parten af alle 3de Parter blev Siden betalt ved Slotted i Bergen.
5te Vidne Lars Fonden aflagde Eed og vant at over alt hvor hand er kient og har Siddet i Laxe Vaager Norden for Bergen der er Fiske Tienden deelt i 3 lige Parter som aarlig er vorden af vedkomende ydet, Mens Kongens ved Slottet i Bergen, Præstens til Præsten i hver sit Sogn og den 3de Part til hver Stæds Kirke Eier til de øfrige 2de Qvæstioner gav hand same Svar som nest forige Prov.
Holch hafde ei flere Vidner at føre
1753: 89
Mens begierede Laugdag for de udeblevne.
Eragted
de lovl: Stefnte mens udeblevne Ole Helland, Knud Jensen Rødland, Lars Tvette, Johanes Wiig og Jacob Vindenæs haver næst anstundende Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag da og Vidnet Johanes Windenæs bør under Falsmaal møde til Eedlig deposition.
Dereftter blev læst Rasmus Povelsen Remereides Skiøde til Sønnen Povel Rasmusen paa 22 ½ Marker Smør 7/24 Huud i gaarden Remereid for Kiøbe Penge 33 rdr: dat: 22de febr: 1753.
Procurator Mr: Holch iretteædskede Ole Toskes Sag Contra Mathias Næsbye betreffende et Baade Nøst den siste paa Hellands grund utilladelig skal have opsadt, begierede derhos at same til neste Ting maatte udsettes eftterdie Stefne Vidnerne som skulle afhiemle at den i Sagen ergangne Laugdag er lovl: forkyndt, nu ei formedelst indfaldende Sterck Storm Vind kand møde, Saa hand disfald til ben:te Ting nødes til at begiægne Sagen med Continuations Stefning paa Citantens Siide.
Eragted
Fordie Stefne Vidnerne ere Absente og Citanten beraaber sig paa Continuations Stefning opsettes Sagen til neste Almindel: Ting.
Gastgieberen Peder Olsen Næshavn haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Opsideren i Ferøe Sundet Bendix Smed at taale Dom fordie Hand har ved adskiellige \Slags/ udselgninger til Almuen præjudiceret Citanten udi hands gastgieberlig Næring og \imod/ Previlegierne for hands paaboende Gastgieber Stæd Næshavn, derom at anhøre Prov og taale Dom til undgieldelse og processens omkostnings erstatelse.
Bendix Smed mødte ej eftter paaraab.
Stefne Vidnerne Svend Larsen Sigle og Christian Larsen Kieholmen bekræfttede ved Eed at De i denne Sag Saaledes som melt er, lovl: over 14 Dage Siden haver i denne Sag for Citanten Stefnet Bendix Smed for Hands Boepæl i eget paahør {ja og} til at paahøre Prov i Sagen, endelig Stefnte De og under Falsmaal at møde til denne tiid og Stæd Lars Eie, \og/ Baar ibdm:
Af Vidnerne mødte ej ingen
Eragted
Bendix Smed og Vidnerne Lars og Baar Eie gives Laugdag til neste Ting at møde den første med tilsvar og Provs anhør og de Siste for under Falsmaals Bøder at aflegge Deres Eedlige Vidnesbyrd i denne Sag.
Stædets Foget Hr: Kammer Raad Heiberg haver til dette Ting, tiid og Stæd med Muntl: Varsel ladet indstefne Mons Torkelsen Møgster og Hustrue Mari Knuds Datter at anhøre Dom til Bøders betaling for Deres begangne fortilig Sammenleje.
Af de instefnte møte ingen eftter paaraab.
Stefne Vidnerne Johanes Asbiørnsen Drivenæs og Jonas Jacobsen bekræfttede ved Eed at De i denne Sag lovl: har Stefnet de 2de udeblevne Persohner.
Eragted
Mons Torkelsen og Mari Knuds Datter Møgster gives Laugdag til næste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Dereftter blev læst
Gastgieber og Priviligeret Borger Mr: Holches erværbede Dom imod Ole Toske fordie hand hanem udi hands Gastgeber- og Borger-lig Næring haver præjudiceret, afsagt d: 22de Junj 1750, som med paateignet Reqvisition om dens Tinglysning af 3de Maj 1753 blev oplæst dog Doms Afsigten in Copiæ under Mr: Holches Verification paa 24 s:s Stemplet Papier, da og Retten for Almuen lod falde Formaning om at ingen af Dennem maae handle med Ole Toske, Holch i sine gastgieber Privilegier til Skade.
Stædets Foged Hr: Kamer Raad Heiberg iretteædskede Sagen imod Ole Toske ulovl: Skovhugst i Fittie Kierkes gaard Mehammers Skov betreffende.
Procurator M.r Holch mødte paa Ole Toskes veigne og fremlagde den Seniste Rettes Dag ergangne Laugdags Foreleggelse som blev oplæst af 3de octobr: 1752.
Af Vidnerne mødte Knud Woss og Arne Tvette men ei Knud Jensen Rødland.
Holch holdt unødig at føre det Vidne Knud Jensen Rødland men bad at de mødende Vidner nu maatte {betale} tilspørges følgende 1te om det ikke er Dem bekient at der er hugget een temelig deel Tømmer som endnu formedelst mangel af Arbeidere ligger ved Fittie Kierke \og/ er der hen bragt til Kierckens Reparation, for det 2det om De ikke alle tiider haver arbeidet og Repareret Fittie Kiercke eftter Ole Toskes forlangende. 3die om De kand forklare om ern:te Kiercke ei var meget Slætt den tid Hand den antog og {for det 4de} om de ikke er bekient at Sist da De Reparerede Kiercken med gulv og andet, at same tilfang var hugget udi
1753: 89b
Gaarden Mehamers Skov. For det 4de hvor meget Tømer som nu ligger ved Fittie Kierke, hvad same er værd, Samt om De ei veed at Ole Toske har kiøbt det hos Fremmede {Selv Eiere og} af fremmede Skove. for det 5te om det ikke er Dennem bekient at Ole Toske fra Bergen har ladet føre Bord og Panne Steen som er medgaaet og anvent til bem:te Kierkes Reparation og da disse 2de Vidner er Bøygnings Mænd begierede Holch end nu fremsadt for det 6te om ikke Kiercken med nogenledes Ringe Reparation kunde Settes i Stand og paa hvad maade og om det skulle giøres fornøden at taget skulle gandske aftages eller ikke.
Hovet Citanten begierede at Vidnerne ogsaa maatte Svare paa hands Qvæstioner naar den instefntes ere besvarede.
1te Vidne denne Session Nafnlig Arne Tvete aflagde Eed og \be/Svarede paa tilspørgelse De {af} fremsadte og Vidnet af Retten forelæste Qvæstioner Saaledes: til 1te \og 2de/ Qvæstion at Hand adskiellige gange har eftter Ole Toskes ordre Repareret paa Fittie Kiercke og iblant andre tiider arbeidede hand og Knud Vossen for Contra Citanten paa dito Kiercke 1744 da de Reparerede adskiellige Brøstfeldigheder Saasom giorde nye Vinskieder og nye Ops (Øps) under Pannerne paa Cor Taget, nye halv Kiøl paa Coret, indsadt endeel nye Pannesteene paa Taget, giorde nye Cor Dør, de Reparerede \og/ same {og} paa Østre Side, Materialierne dertil kiøbte Ole Toske af Fremede Folck, for den eene Reparation, ern:te eene gang bekom Vidnet og Knud Vossen 15 Mrk: udi Arbeids Penge, da De blev underholdet af Ole Toske, ½ tønde Tiære blev 1744 tillige anvent paa Kiercke brædning, Ved Fittie Kiercke er nu liggende som Ole Toske har kiøbt af Fremede Skove 1 tølt Sperrer, og 1 tølt gode Bielker. til 3de Qvæstion: at den tiid den omforklarede Reparation var skeet 1744, viste eller Saag ei Vidnet at paa Kiercken fantes nogen Brøstfeldighed, til 4de at den eene Tølt Bielker Som ere gandske goede kand eftter hands Skiøn være værd omtrent 17 ½ rdr: Men Sperrene veed hand ei hvad de nu er værd ei eller!! om de har taget Skade i den tiid de der har ligget, og derfor kand hand og ei vide hvad same er værd, Mens hand veed berørte eene tølt Sperrer er af Ole Toske hos Fremede kiøbt for 7 rdr: til 5te Qvæstion at Ole Toske har hiemført og lagt paa Fittie Kiercke Tag een Stor Mengde Panne Steen og\Saa/ Bord som er lagt paa Taget men tiid eftter anden af Sterck Storm Vinde er nedkasted og til deels Ruineret. Citanten begierede at Vidnet maatte tilspørges 1mo om ikke Justitz Raad Krogh imedens hand var Eier til Fittie Kiercke og nyelig før hand Solte den til Ole Toske lod forfærdige Fittie Kierckes Tag paa Syndre Side med forsvarl: Sue Tag og Panner, Saa og Kierke gulvet indvendig med gode Bielker og Plancker, Samt om ikke Stoele Stæderne da var i goed Stand Rs: 17 aar førend Justitz Raad Krogh Solte Ole Toske Fittie Kiercke lod hand Reparere Kiercke Tagets Syndre Siide, Siden blev og Taget forbedret Saa oftte det af Vind eller desuden blev bedærvet, gulvet blev nogle Aar før \Kirk/{d}en blev Solt til Ole Toske, Sadt i Stand, Stole Stæderne var ved Ole Toskes tiltrædelse til Kierken nogle gode og nogle Slætte, dog i bedre Stand end nu. 2do om Vidnet veed at Kierken fattedes noget da Hand tillige med Knud Wosse hafde Repareret 1744 Kierckens Brøstfeldighed Rs: Nej 3tio i hvad Stand Kiercken nu befindes Rs: Sperrer og Bielkerne under Taget er gandske Brøstfeldig og forraadnet Saa det er befrøgtelig at gaae derunder, Mens gulvet er forsvarligt Stolerne ere dels nedfaldne og brøstfeldige og dels forsvarlige 4to hvor lenge det er siden de omvundne Bielker og Sperrer var ført til Kiercken og om der Siden den tiid er skeed nogen Reparation paa Kiercken Rs: Sperrerne kom der 5 aar noget hen paa denne Somer Siden, og Bielkerne kom der omtrent 2 aar Siden Siden Bielkerne kom der er ei paa Kiercken anvent nogen Reparation uden at Pannerne paa Taget noget eftter haanden er forbedret, og Siden Sperrerne blev frembragt er Sue Taget samt Pannerne noget Repareret 5to om ikke den Stoere brøstfeldighed som nu findes paa Fittie Kiercke komer deraf at den ikke i tiide er bleven Repareret Rs: joe
2det Vidne Knud Rasmusen Voss boende paa Wæspestad aflagde Eed og besvarede Parternes til 1te Vidne fremsadte Qvæstioner, i ord og mening gandske eensstemmig med ern:te 1te Prov, undtagen at dette Vidne ei har været alle tiider med
1753: 90
udi Arbeidet paa de aarlige bagatelle Reparationer paa Fittie Kiercke er giort.
Citanten anviste i Retten een Copie af een Besigtelse Forretning som eftter forige Provst her i Syndhorlæhn Hr: Morten Ruses Reqvisition og Foranstaltning ved Provste Visitatzen d: 4de Novbr: 1748 er bleven holdt af Lænsmanden Knud Larsen Rødland med de 3de Mænd Arne Tvedt, Knud Tvete og Knud Jensen Rødland, da Kierkens Brøstfeldighed allerede paa den tiid er Taxeret for 254 rdr: 8 s:, og omenskiønt Kiercke Eieren Ole Toske Saavel strax dereftter, som mange gange Siden ved ordres baade fra Stædets Stifttamt Mand som og fra Citanten er bleven tilholdt at fuldføre den Taxerede Reparation paa Kiercken, Saa har Kierke Eieren dog ikke dertil været at formaae hvorfor Kierken endog Siden den tiid har taget saa ubodelig Skade at Almuen eftter Deres nu her inden Retten giorde Declaration ikke understaar sig lenger at gaae i Kierken af frygt for Kierkens Tag og Loftt skal falde Dem over Hovedet. Nu er det vel saa at ald den giorte Ventilation om Kierkens Brøstfeldighed og hvad til dens Reparation er anvent eller ikke, aldeles ikke vedkomer den af Citanten paastefnte Sag betreffende Kierckens gaard Mehamers Skovs ulovl: udhugst mod Forordningen af 13 aug: 1734 Men da den instefnte Kiercke Eier har villet bruge denne Metode udi Sagen at føre, for at faae Endel: Dom udi det paastefnte prolongeret, Saa har Citanten derudi maattet giøre Saadan Deduction og Repliqve som skeed er, paa det Domeren deraf kand See at dermed intet andet intenderes end udflugter udi den paastefnte Sag, Men da det derimod Saavel med Eensstemmige Vidner som ved Rettens Siun og granskning, paa Aastæden er bevislig giort at Kierke Eieren Ole Toske tvert imod allerhøystben:te Forordning af 13de Augustj 1734 har rent og ulovl: ladet forhugge Kierckens Skov under gaarden Mehammer til eget nytte og brug og ikke til Kierkens og lad være at een Ringe deel deraf kunde været kommet til Kierkens nytte, Saa er dog med de førdte Vidners eensstemige forklaring Bevislig giort at den største deel deraf er bleven forbrugt til Kiercke Eierens Egen private nøtte, hvorved allerhøystben:te Forordning i høyeste maade er bleven overtraaed, thi sadte Citanten i Rette og paastoed at Kiercke Eieren Ole Mickelsen Toske bør tilfindes for Saadan hands ulovl: Skovhugst at straffes eftter Forordningen af 5te Decbr: 1685 Samt at det hugne Tømmer og Brendeveds Verdie bør være Confisqveret {følgel:} til Stædets Fattige begierede derhos at Forordningen af 20de Aug: 1726 og 31te Martj 1741 Samt De udi Hr: Stifttbefallings Mandens ordre til Citanten om Sagens forfølgning /: som er bleven i rettelagt, [:/] Allegerede Forordninger, ved endelig Dom maae i agt tages, Endel: paastoed Citanten at Kierke Eieren Ole Toske eftter Stefnemaalet maae tilfindes at erstate den/n/e vitløfttige processes omkostninger Saavel til Aastæden som mange Rettes Dage til det ordinaire Ting i det allerminste med 25 rdr:, om hvilket alt Hand ville forvente Dom.
Holch maatte fornemme at Hr: Kamer Raad Heiberg giør Sagen Sortere end den i sig Selv er, thi lad være at Ole Mikelsen
1753: 90b
Toske haver hugget noget ringe Tømmer udi Mehammers Skov, saa vil det ikke forslaae til det Ringeste med hvad Kierken til Reparation behøver, Men Ole Toske baade haver og hereftter faar drage omsorg for af fremende Skover at kiøbe tilfang, saa meget som Kierken til Reparation kand behøve Saa at om da Ole Mikelsen Toske haver anvent det uduelige som er hugget i Mehamers Skov til noget andet Ringe brug og derimod skaffer meget større verdie i det Stæd til Kierkens Reparation, vil Holch vente ikke skulle fortryde Hr: Kamer Raad Heiberg. Det Kierken haver været Saaledes staaende nogen tiid uden strax med minste Skavanck den at nedrive, haver dels været baade for at Menagere omkostninger for Kiercken, som og Almuen, samt nu den hinder i Slutningen da Reparationen maae foretages At Ole Mikelsen Toske henkastes i Process, bliver forbuden at hugge i Kierkens Skov til Kierkens Reparation med mangt anden som Comparenten ei holt nødig nerværende tiid at Protocollere, det er noget som haver tillige med det foregaaende hindret Kierkens Reparations Fortsettelse, Det er i øfrigt bekient at Fittie Kierke fattes een temel: Reparation, ventelig det ikke i et Øyeblick kand opbygges, Mens bliver strax af Ole Toske inden faae Dage lagt Haand paa gierning at kom/m/e i Værck først at faae tilladelse hos høy Øfrighed at hugge end nu lidet i Mehamers Skov til Kierkens fornødenhed for det er det Dommeren bekient at \da/ Sagen fra Aastæden Meham/m/er her til Bechervigs Tingstæd for Waags Skibreede er henfløttet Vidnerne desformedelst, kom at deppendere af et andet Foro, Saa at tiiderne haver været for knappe, langt mindre at forhverve noget Tings Vidne af Dem paa behørige Stæder, Saa maatte endnu Holch af den høye fornøden begiegne Sagen med Contra Continuations Stefning og derfor var hand begiærende Sagen udsadt til nestanstundende Høste Ting Samt at det i Sagen allerede \Passerede/ maatte Ham til nermere Messeurers tagelse Beskreven vorde meddeelt.
Citanten lod tilføre at hand vil formode at Retten nocksom af det foregaaende kand fornem/m/e hvortil ald denne Kierke Eierens Fulmægtiges giorde Harrang hovet Sagen uvedkomende, hensigter, og at det ligeledes vorder i agt taget hvor billigt det kand være at Kierkens gaard Mehamer aldeles skal Ruineres og Ødelegges for Kierkens Reparation, da deris øfrige Indkomster Oppebærges og udi saa mange Aar er indløben i Kiercke Eierens Casse, Reffererede sig derfor til sit forige, protesterede imod Sagens udsettelse og endnu som før ædskede Dom.
Holch forestillede at hvad sig betreffer Kierkens indkom/m/e og dens indsamlede Casse, da skal hand oplyse hvor vidt den og kand have sin Streckning til nestkomende Ting om skulle fornødiges hvilken vil blive Saare liden og langt fra ei kand forslaae til de bekostninger Kierckens i standsettelse vil medtage, i det øfrige og udi det haab Ole Toske ei af Retten overiiles protesterede Hand imod at Dom denne Sinde {og} \eller/ inden Hand nyder tiid til at oplyse sin uskyldighed og besvare hvis mod ham er fremført og paastaaet.
Eragted
Det lader sig ansee ret ligesom Contra Citanten Studio nu paa nye har forlanget udsettelse {….} for at See Sagen prolongeret, thi fra den tiid hand derudi først blev Stefnet, har hand haftt langt
1753: 91
Mere tiid, end behov giordes til at faae lovl: Stefnt og ført alle De Vidner og indkomme med ald den oplysning Hand paa sin Siide agtede fornøden, ifald det ellers hafde været ham derom at giøre, ikke destoe mindre for at betage ben:te Contra Citant ald Leilighed til at klage over Rettens overiilelse, og eftterdie hand har beraabt sig paa flere Vidner og Continuations Contra Stefnings udstædelse med videre, vorder Sagen endnu udsadt og det til neste Almindel: Ting, derhos advares Ole Toske om ved Sagens Ventilation at evitere ald ufornøden Vitløfttighed, i fald Hand ikke ved dens endelig paadøm/m/e vil vente at blive af Retten anseet om {anderledes} denne paamindelse ei eftterleves.
Dereftter blev til Mortification læst
een af Nathaniel Mathiesen til Sal: Hr: Johan Koren udstædde Pantte obligation stoer 220 rdr:, hvorfor er Pantsadt 2 ½ vog Fisk i gaarden Gouxem med meere, dateret 14 Nov: 1733.
Dernest blev publiceret
1te Skatte Restancen paa de 2de Terminer for dette Skibrede stoer 198 rdr: 2 Mrk: 10 skl: som af ingen blev modsagt.
hvorda Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg i rettelagde denne af ham forfattede Specification ofver de faldne første Bøxler og bortfæstede Gaarder og Gaarde Parter af Halsnøe Closter gods udi dette Waags Skibredde afvigte Aar 1752 er bleven bortfæsted; hvortil de Eensstemig Svarede at af dito Gods udi dette Skibrede er afvigte Aar 1752 icke bleven bortfæsted flere Gaarder eller Gaarde Parter, end Gaarden Lille Næss ½ Løb Smør ½ Hud til Poul Christophersen som har ægted den afdøde Leilinding Jacob Simensens Encke.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg var herom Tings Vidne begierende, som ikke kunde nægtes, Men bevilges.
Som ei videre ved dette Ting var at Forrette blev det Ophævet.
Anno 1753 d: 5te Maj blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa Gastgieber stædet Bechervig i Storens Præstegield, for Opdahls Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters Gods, i overværelse af Stædets Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad \A:/ Heiberg og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Johanes Larsen Øfre Lunde, Klemet Grepne, Hans Teigland, Ole Haagensen Lie, Ole Olsen Koste, Joen Hansen Brecke, Tomes Johansen Kleppe, og Jacob Nielsen Andersland alle nye Eedtagne Mænd, Saa var og ellers tilstæde Menige Tingsøgende Almue.
Hvornæst blev Allerunderdanigst og underdanig publiceret de Kongl: Allern: Forordninger og den høye Øfrigheds ordres som nest foran fol: 87 i denne Protocol Spiciel ere Extraherede.
Videre blev læst
Engel Hansen Eickelands Skiøde paa 1 Løb 2 Pund 6 13/24 Mrk: Smør i gaarden nedre Dalland for 150 rdr: til Hans Engelsen Siørsand dat: 1te Decbr: 1752.
Anders Siursen Opdal haver til dette Ting tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Ole Jelle\fal/ fordie Hand i Vidners paahør skal have Sagt at Citanten {at Citanten} skal have været {E…..} halfnings Mand udi den første Barne Aufling Berge Nielsen Opdal hafde med sin nyegiftte ægte Koene Ragne Johansdatter, desligeste at Citanten skulle have bekomet af bem:te qvinde Meniske een Vog Korn som hun skulle have taget fra hendes Foster \Mad/ Moder Gyri Olsdatter Opdal, med de flere nærgaaende Ord Ole Jelle\fal/ skal have faldet, derom ej allene at anhøre Vidnerne som i denne Sag ere Stefnte, men end og den forklaring som de lovlig Stefnte sc: ben:te Ragne Johansdatter og Ørjas Amland for Retten, Sagen vedkomende aflegger, i Sær om at Ørjas Amland men ei Citanten af besagde Ragne Johansdatter har kiøbt og bekomet Citanten uafvidende, den Vaag Korn Citanten som melt er beskylt for, endelig er Ole Jelle\fal/ Stefnt at taale Dom til undgieldelse og Citantens frifindelse eftter Loven og Sagens Omstendigheder Samt at erstate processens omkostninger.
Indstefnte Ole Jellefal, \og/ Ragne Johansdatter mødte ei, Mens Ørjas Amland indfant sig for Retten.
Stefne Vidnerne Bøygde Lænsmanden Mads Godøen og Joen Dalland bekræfttede ved Eed at de i denne Sag Saaledes
1753: 91b
Som foran indført 3 uger Siden lovl: Stefnte Ole Jellefal og Ragne Johansdatter ligesaa og den siste i Sær at anhøre Vidnerne og Ørjas Amlands tilstaaelse i Sagen.
Citanten bad det Hands Vidner som blev fremstillet maatte Eedtages
1te Vidne Hans Wermedal aflagde Eed og vant at nestl: Høst een Søndag ved alle Helgens tiid som Vidnet tillige med Jens Vermedal gick fra Opdahls Kircke og til deres hiem, forefant de underveis instefnte Ole Jellefal Staaende ude ved sine Huser paa gaarden Jellefal, og da \de/ eftter aflagde hilsing begynte at tales med hinanden og Vidnet eller Jens Vermedal udi Discoursen fortaalte at instefnte Ragne Johansdatter same Dag kom Brud til ern:te Kiercke, udlod Ole Jellefald sig med disse Ord: der har staaet saa megen Synd af hende at hun ei var værd at være paa Opdal, som og De Spurte ham hvorudi saadant bestoed Svarede Ole Jellefal Saaledes: joe Hun hafde ei faaet sit Barn hafde Anders Opdal ei været til, videre Sagde Ole Jellefal at Ragne Opdal hafde maattet tilstaae hvor hendes Mad Moder Gyri Opdals gods var kommen Nemlig at Anders Opdal /: som er denne Sags Citant :/ da hand een gang laag hos Ragne Opdal, tog fra hende af hendes Pose een Slet Daler {og d..} Een anden gang hand laag hos hende tog hand fra hende et Toe Marcks Støcke, \og/ endelig at Citanten hafde bekomet af Ragne Opdal een Vaag Korn som hand bar fra Gyri Opdals Korn Lade Mikels Laden kaldet og til Syvers Laden kaldet begge staaende paa Gaarden Opdal, og det indsvøbt udi een Halm Mandel. Paa Rettens tilspørgende Svarede Vidnet at den omprovede Ragne Johansdatter lavede til Barsel ja var forløst inden hun med hendes nu havende Mand Berje Opdal blev Fæst eller Trolovet.
Ørjas Amland aflagde Eed og vant at 5 aar omtrent Siden begierte og bekom hand een Vaag Korn af den omprovede Gyri Opdal som instefnte Ragne Johansdatter leverte ham og hand indsvøbte udi een liden portion Halm hands Moder hos andre paa gaarden Opdal hafde bekomet, Samt dereftter bar Kornet hiem til sig insvøbt i ern:te Halm, 2 Mrk: skulle hand betale eftter Accord for Kornet hvoraf hand strax leverte ern:te Ragne Johansdatter 28 s: og de øfrige 4 s: betalte Hand noget dereftter til besagde Gyri Opdal.
Citanten hafde ei flere Vidner at føre.
Eragted
Ole Jellefal og Ragne Johansdatter Opdal gives Laugdag til neste Almindel: Ting at møde med deres tilsvar og den siste for at giøre den erfordrende tilstaaelse eller negtelse i denne Sag
Samson Søndre Holme haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Hans Jørgensen Nedre Støle fordie hand har haftt hos sig 2de Aar een Citanten tilhørende Souf, desligeste for {et} ord som hand Citanten angaaende har talt med Hans Øfre Støle, Saa er iligemaade ern:te Hans Støles qvinde Maren Salemons Datter til ern:te tiid Ting og Stæd indstefnt for imod Citanten faldne utilbørlige Ord, derom de begge at paahøre Prov og taale Dom eftter Loven Samt erstate processens omkostninger.
Maren Salemonsdatter Nedre Støle mødte for Retten og tilstod at hendes Mand og hun i denne Sag er lovl: Stefnt desligeste at hun og tager til gienmæle i Sagen paa hendes Mands veigne og udi hands Svagheds forfald.
Citanten fremstillede til afhørsel sine indstefnte Vidner
1te Vidne Ole Botne aflagde Eed og vant at nestleden Høst forføyede Vidnet og Anders Holme sig een Dag hen til instefnte Hans Jørgensens gaard Nedre Støle for eftter Citantens begiær at efttersee om ei iblant Hans Jørgensens Soufver fantes een Souf som hafde Citantens Merke paa sig, og eftter at de var ankomen til nedre Støle og hafde begiert Hans Støle at være med Dennem hen til hands Souer hvilket hand veigrede sig for, Samlede De tilsamen Hans Støles Souer, \og/ fant de \da/ iblant same Souer een graae Souf hvilken hafde accurat saadant Merke som Citanten haver og alle tiider har haftt paa sine Souer Nemlig begge Ørene afskaaret et lidet Støcke oven til, da dog Hans nedre Støles Soufve Merke bestaar derudi at hver Hands Soufs Høyre Øre Skiæres af og Klippes eller Splittes dereftter lige ned, {Citantens Souf} den forskiel er og imellem Parternes ordinaire Mercke at Citantens Soufvers øren \af/klippes høyere op og Hans nedre Støles Soufves Høyre øre nermere ned til hovedet, Videre Sagde Vidnet at ern:te
1753: 92
Graae Soufs Ører var nu høyere end Hans Støles Soufvers høyre Øre, og hvorfor de Sickert Saag at same Souf rigtig hafde Citantens Mercke, endel: Sagde Vidnet at indstefnte Maren Støle den omprovede tiid Sagde at ern:te Souf tilhørte hende, mens hun giorde ingen forklaring om enten hvorledes hun af same var bleven ejer ei eller!! hvoraf det kom at den ei hafde hendes Mens derimod Citantens Mercke
2det Vidne Anders Holme aflagde Eed og vant i et og alt eensstemig med 1te Prov.
3de Vidne Hans Øfre Støle aflagde Eed og vandt at nogle Dage eftter den omprovede tiid fulte Vidnet med Hans nedre Støle ned til Hands gaard Nedre Støle da Hans Nedre Støle som boer tedt ved Vidnets gaard, anviste Vidnet den omprovede Souf som Citanten Sig hafde bemegtiget og til sig hiembragt mens siden maatte af sig Self være gaaet til nedre Støle igien, og da Vidnet Saag at same Souf som var graae hafde Citantens Merke, Sagde Hand til Hans nedre Støle, dette Mercke er ei dit Souf Merke, og det vil bryde Dig, Mens det Mercke den Souf haver sagde Vidnet Pægende paa een anden hos staaende Souf, det er dit Merke, Da Hans nedre Støle til same Vidnets ord Svarede Saaledes: ja just det, og mener du sagde Hans Nedre Støle end videre til Vidnet, om jeg ikke kand forandre og Mercke Soufven om igien, hvor til Vidnet Svarede Ham: ja See du dertil.
De 2de Første Vidner forklarede under den aflagde Eed at i det same Vidnerne den omprovede tiid gick med Citanten fra nedre Støle og hafde taget den paastefnte Souf med sig, da holt Maren Nedre Støle som instefnt hendes Hænder til samen og ynkede at der Natten dereftter maatte kome Ild og Lue udi alt hvad Citanten og hun Selv ejede og hafde.
Eragted
Hans Jørgensen Støle gives Laug dag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag
Formedelst Afttenens paakome ophæves Retten til førstkomende Mandag.
Mandagen nesteftter som var d: 7de Maj blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ben:te Tingstæd
Dernest blev publiceret
1te Skiftte Brevet eftter afg: Brita Baarsdatter Seglevicken af 30te Maj 1752 som viiser at hun efterlod sig 22 Mrk: Smør i gaarden Bruntvet, hvoraf tilfalt Ole Seglevig 4 Mrk: Lars ibd: 12 Mrk:, Marite Knudsdatter Bruntvet, og Jøri Brecke samt Myntlingen Marit Engebrets Datter hver 1 1/5 Mrk: og Lars Østevold Ræsten 2 2/5 Mrk:
2det Skiftte Brevet eftter Sergeant Axel Jansen paa gaarden indre Wee d: 30te Maj 1752, foretted af Hr: Capitain Schønneman og de flere, som viiser at af Sterfboets ejende gaard Indre Wee af skyld 1 Løb 18 Mrk: Smør ansadt for 45 rdr: tilfalt Enken Anne Johanesdatter Bein ½ Løb 9 Mrk: Sønnen Torckel 2 ½ Mrk: og de 2de Døttre Anne Maria og afg: Karen Axelsdatters Datter Dorthe Niels Datter hver 11 ¼ Mrk: med bøxel.
3de Sorenskr: Hesselbergs Auctions Skiøde til {Hans} \Anders/ Hansen paa 9 Mrk: Smør i gaarden Leite for 8 rdr: 3 Mrk: 12 s: dat: 6te Martj 1753.
4de Bøygde Lænsmanden Mads Godøen og Niels Lille Godøens Skiøde til Torkel Vee paa 22 ½ Mrk: Smør i Indre Wee for Kiøbe Penge 11 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 30te Martj 1753.
5te Berge Femangers Fæste Brev in duplo med Revers paa gienparten til Hans Hansen paa gaarden Melckevigen skyldende 2 Pund 6 Mrk: dat: 6te Aprilj 1753.
6te Ole Endresen Myrdals Skiøde til Sergiant Lorentz Christian Fiøsne paa 18 Mrk: Smør og 1 gied skind i gaarden Myrdal for Kiøbe Penge 60 rdr: dat: 6te Novbr: 1752
Rasmus Snæring haver til dette Ting tiid og Stæd Muntl: ladet Instefne Ole Andersen Gerstad fordi Hand med Magt og i Vrede har udskuet igien sin Stue Dør Citantens yngste Datter Bila Snæring hvorover hun paa et hendes Øye haver taget Skade, derom at anhøre Prov der og til dette Ting og tiid ere Stefnte under Falsmaal at møde og Prove i Sagen Neml: Den instefntes Koene Anne Hansdatter og Brita Siursdatter og Brita Arnesdatter der ei har været til Alters, Samt dereftter taale Dom eftter Lov og erstate processens omkostninger.
1753: 92b
Af De instefnte mødte ingen eftter paaraab.
Stefne Vidnerne Mads Godøen og Joen Dalland bekræfttede ved Eed at de i denne Sag Saaledes som foran inført over 3 uger siden lovl: Stefnte alle forben:te Persohner for Deres Boepæl.
Eragted
Ole Andersen Gierstad Saavelsom Vidnerne Anne Gierstad, Brita Siursdatter og Brita Arnesdatter som lovl: Stefnte, gives Laug dag til neste Almindelig Ting da de hafver at møde Veder Parten Ole Gierstad med tilsvar og Provs paahør i Sagen, og Vidnerne for derudi at aflegge Eedlig Vidnesbyrd Alt under Falsmaals Bøder for Brita Siursdatter og Brita Arnesdatter i fald De udebliver.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hand til Justitiens Pleje og til et Tings Vidnes erholdelse haver til dette Ting tiid og Stæd med Muntl: Varsel ladet instefnte Sergiant Lorentz Christian Fiøsne og Corporal Bertel Sundervig angaaende Deres overlast og brudte Ting Fred paa Seniste holdte Høste Ting i Godøe Sundet d: 7de Octobr: 1752, Saavel mod Bunde Manden Rasmus øfre Lunde som i Ting Stuen hvor Retten holtes og Deres Kongl: Maj:ts Skatter blev oppebaaret, At anhøre Vidnerne Rasmus nedre Lunde, Hans Jensen Malckenæs, Ørjans Johansen Flyensfær, Samt Niels Siglevig, Kolben Reisem og Ole Monsen Bruntvet, hvilke Vidner Citanten forklarede ligeledes at være lovl: instefnt under Lovens Falsmaal til dette Ting at møde Deres Eedl: forklaring udi Sagen at aflegge, begierede derfor at de Samtl: Instefnte maatte paaraabes, Stefnemaalet afhiemles og saa mange af Vidnerne som nu Comparer!!, Eedfæstes og Afhøres.
De samtl: instefnte møte alle for Retten og vedstoed at være i denne Sag lovlig Stefnt, undtagen at af Vidnerne var Rasmus nedre Lunde og Ørjans Johansen Flyensfær Absente.
Stefne Vidnerne Mads Godøen og Joen Dalland bekræfttede ved Eed at de over 14 Dage ja mere end 3 uger siden Saaledes som oven anført Stefnede Ørjans Flyensfærd for hands tilholds Stæd paa Flyensfærd, og det i hands Fader Johanes Flyensfærs paahør som Svarede at ben:te hands Søn som da var paa sin Bye Reise skulle komme naar Tinget blev.
Klemet Lunde og Johanes Øfre Lunde bekræfttede ved Eed at De i denne Sag Saaledes som oven anført over 3 ja nu 4 uger siden lovl: Stefnte Rasmus nedre Lunde for hands Boepæl.
Citanten fremstillede sine mødende Vidner.
1te Vidne Hans Jensen Malkenæs Soldat ved Hr: Capitain Barchelais allern: anbetroede Compagnie /: eftter at Eedens forklaring for alle de mødende Vidner \var/ bleven oplæst og den Sædvanlige Formaning om Sandheds vedblivelse af Retten var giort :/ Aflagde Eed og vant at nestl: Høst Silde een aftten medens det Almindelige Skatte og Sage Ting holtes paa Godøe Sundet i Tysnæs Præstegield og Sagens Skatter paa Tingstuen blev oppebaaret den Siste Tingdag, {Saag} \hørte/ Vidnet at indstefnte Corporal Bertel Sundervig blev paa Bryggen tedt udenfor og ved Siden af Tingstuen fordret af Rasmus øfre Lunde eftter et Par Aarer som ern:te Corporal tilforn skulle enten taget eller laant fra Rasmus øfre Lunde, og da Corporalen dertil hafde Svaret at hand den tiid ei hafde Rasmus øfre Lundes Aarer mens skulle skaffe ham Dennem, Sagde Rasmus øfre Lunde til Corporal Sundervig disse Ord: ja saa Siger I eller Du, /: thi enten hand sagde I eller Du erindrer ei Vidnet men een af Delene var det :/ altiid, Og da disse ord vare udtalte af Rasmus øfre Lunde, Som den tiid var beskienket, udlod Corporal Sundervig imod Rasmus øfre Lunde \sig ej allene/ med følgende ord: jeg kand aldrig have Fred for Dig for De Aarer, er jeg Paa Kierkebacken saa kræver du mig og hvor du finder mig saa kræver du mig eftter Dem, Mens end og i det same Slog til Rasmus Lunde med Haanden Saa Hand falt ned eller omkul paa Bryggen, og eftter at Hand hafde Reist sig op igien Slog ern:te Corporal med Haanden atter til Ham saa hand anden gang falt imod Bryggen, dog erindrer Vidnet at eftter hver af de omprovede 2de Slag, Skiøv Corporalen Rasmus Lunde omkuld, Sagde og at hand sc: Deponenten den tiid Rasmus Øfre Lunde anden gang falt til Bryggen, gick ind i Ting Stuen fra Dennem og derfor ei veed om noget
1753: 93
Videre end nu forklaret er, Siden ude paa Bryggen, blev Talt eller tenteret imellem bem:te 2de Persohner, Corporalen var og same tiid lidet Druken.
2det Vidne Niels Siglevig aflagde Eed og Provede at det \af 1te Vidne/ omprovede Ting og Siste Ting Dags aftten paa Godøe Sundet, imedens Vidnet som Laug Rettes Mand tillige med de øfrige Laug Rettes Mænd Sad ved Bordet hos Citantens Fulmægtig \Niels Hunt/ der paa Citantens veigne hafde med Kongens Skatte Restanzer at bestille, Saag Vidnet at Bunden Rasmus øfre Lunde blev kasted saa hand kom kantende ind i Ting Stuen igienem een Dør fra et lidet Kamer eller Stue Veg i Veg med Ting Stuen, og blev liggende tedt ved siden af Citantens bem:te Fulmægtig og Ting Bordet eftter at hand først i faldet eller kantingen hafde med hovdet!! (hovedet) stødt an i Kanten paa Ting Bordet{s Kant} ved høysædet eller øverste ende af Bordet, Vidnet Saag da just ikke af hvem Rasmus Lunde blev udkasted, mens lidet dereftter dog same aftten hørte Hand at instefnte Sergiant Fiøsne tilstod for Citanten at hand Neml: Sergiant Fiøsne hafde udkasted bem:te Mand. Actor begierede at Vidnet maatte foresettes følgende Qvæstioner 1mo om ikke Vidnet Saag og hørdte at Fogdens Fulmægtig som Sad i sin Principals Stæd ved Ting Bordet, maatte Reise sig op og tiltale Sergiant Fiøsne for saadan hands urolighed paa Tinget, og at hand maatte give Ting Fred 2do om ikke Fogden omsider Selv kom ned i Ting Stuen og i det nermeste Kamer derved og advarede Sergianten at holde Fred, og om Hand hørte hvad Sergianten begge gange dertil Svarede Vidnet besvarede ern:te Qvæstioner Saaledes Neml: til den 1te at i det same Citantens Fulmægtig Reiste sig op fra Bordet og gick ud i ben:te Kamer, gick Vidnet og ud af Ting Stuen og altsaa ej hørte de ord som falt imellem Mr: Hunt og Sergiant Fiøsne og til den 2den, at hand vel hørte Citanten tiltalede Serg: Fiøsne, men hørte ej hvad Sergianten derpaa Svarte.
3de Vidne Kolben Reisem aflagde Eed og vant i alt Eensstemmig med 2det Prov, Svarede ellers paa de 2de til \same Pr: fremsat/ Qvæstioner fremsadte!! Qvæstioner!! som følger til den 1te at da Fogdens Fulmægtig Reiste sig op fra Ting Bordet og Bad Sergiant Fiøsne at hand ville holde Ting Fred, Svarede Sergianten dertil Saaledes jeg respecterer Kongens Forretninger, jeg har intet giort og jer har intet med at bestille og til 2den Qvæstion at da Citanten kom ned i Tingstuen og hafde Sagt til Sergiant Fiøsne at om Hand ei ville holde Ting Fred Skulle ald Verdsens ulykke kome over Ham, og saa skulle hand ved Lænsmanden \lade/ Arrestere og Sende Ham til Hans Capitain, Saa gav Sergiant Fiøsne Citanten dette giensvar: ja den samme ulykke kand kom/m/e over Eder Selv Hr: Kammer Raad, endelig erindrer Vidnet det hand same Aftten eftter at Rasmus Lunde var bleven kasted ind i Ting Stuen, hørte Ham Sige at Corporal Sundervig hafde Taget hands Aarer fra Ham, og at Rasmus hafde faaet Prygel og var overfaldet fordie hand krævede Ham sine Aarer igien.
4de Vidne Ole Bruntvedt aflagde Eed og Provede henseende til hvad den omprovede tiid af Sergiant Fiøsne blev forøvet imod Rasmus Øfre Lunde, eensstemende med 2de og 3de Prov, til Qvæstionerne Svarede Hand dette sc: til den 1te at da Hunt gick ud i Kameret og advarede Sergiant Fiøsne om at holde Ting Fred, gav Vidnet ingen agt eftter hvad derpaa blev Svaret, Mens Vidnet som da var Laug Rettes Mand Saag at Fogdens Fulmægtig blev hindret i Kongens Forretninger ved det som imod Rasmus blev øvet, bad Rasmus gaae hen og give Fogden det tilkiende, Saasom Retten {..} holtes i een Ting Stuen men ikke i et Dricke Huus, og blev Vidnet Saavel som det øfrige Laug Rett vred fordie Citantens Fulmægtig blev hindret i de Forretninger hand Sad udi.
Citanten begierede Laugdag for de 2de udeblevne Vidner.
Eragted
De udeblevne lovlig Stefnte Rasmus nedre Lunde Lunde!!
1753: 93b
Og Ørjans Flyensfær gives Laug dag til neste Almindel: Ting da De under Straff af Falsmaals Bøders udredsel haver at møde for i denne Sag at aflegge Deres Eedlige Vidnesbyrd, til samme tiid Og \Stæd samt/ til ben:te Vidners Anhør De angieldende Sergiant Fiøsne og Corporal Sundervig iligemaade forelegges sig for Retten igien at Sistere.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende i anleedning af een til Ham fra den Constituerede Stifttamtmand Bager inløbne ordre af 6te aprilj næstl:, angaaende hvor mange Mennisker af Mand og Qvinde Kiøn som her af dette Opdahls skibreede udi denne vores Itzige allernaadigste Konges tiid {af} er udreist og ej til Riget igien er indkommet; Svarede Almuen som paa næstforige Waags skibreede af Almuen der Svaret blev, saa de ickcke eller!! (heller) her viiste at angive nogen som af Riget til Fremmede Stæder fra denne vores allernaadigste Konges tiltrædelse i Regieringen, er henreist og ej igien indkommet.
Restancen blev dernæst oplæst for 1te og 2de Termin dette aar stoer 589 rd: 2 Mrk: 3 s:, hvorimod ingen noget havde at indvende
Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgende Svarede Samtlig Almuen at ingen bøxler af Halsnøe Closters gods her i Opdahls skibreede, dette afløbne aar 1752 er falden.
Fleere Sager var ej eftter Paaraab, hvorfor Sage Tinget blev ophævet.
Anno 1753 d: 9de Maj blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa Gaarden Haavigen udi Ous Præstegield for Ous Skibredes Almue og Retten betient med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Samson Rebne i hans Stæd Jaen Haavigen, Ole Johansen Rebne, Engel Andersen stoere Ballesem, Johanes Sælsvold, i hans Stæd Ole Toftte, Syver Sælsvold, Dag Rebne, Joen Joensen Haavigen og Knud Hansen Nerhofde. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foget Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg, Skibredets Bøygde Lænsmand Hans Lundervigen med Mange Tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst De Kongl: Allern: Anordninger og den Høye Øfrigheds ordres som ere læste de foran denne Maanet holdte Tinge og i Protocollen ere Speciel Extraherede.
iligemaade blev læst Sal: Stifttamt Mand Bagers ordre til Fogden af 15te Januarj \1740/ som viiser at Tambourer og Soldater naar de ere Løse eller Handler Skal eftter Kongl: Resolution af 20de Novbr: 1739 betale Consumption.
Dereftter blev læst
Skiftte Brevet eftter Hans Olsen Hatvigen den 31te Maj 1752 som viiser at Sterfboets Jorde gods her i Skibredet liggende blev udlagt Saaledes Neml: af ½ Løb Smør i Hiemdahl, Enken 18 Mrk: og hver af de 3 Døttre 6 Mrk:r Og af 18 Mrk: Smør 1 Faar Skind i Bougestrand, Enken 9 Mrk: ½ Faar Skind og hver Datter 3 Mrk: Smør og 1/6 Faar Skind.
Videre blev læst et
Fæste Brev in duplo forfatted med Reveres paa det eene til Necolai Giøen paa Præste Enke Gaarden Hatvigen af skyld 1 Løb Smør og 1 gied skind dat: 14de April 1753
Formedelst med Skatternes hævelse giordes Anfang blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 10de Maj blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Tingstæd.
Dernest blev læst
1te Ane Hognesdatter Totlands \etc deres/ Skiøde til Enken Gunild Larsdatter paa 1 Pund 2 Mrk: Smør i gaarden Totland dat: 9de octobr: 1752.
2det Enken Gunille Larsdatter Totlands Pante Brev til Villum Langeland for laante Penge 26 rd:, hvorfor er Sadt i under Pandt 1 Pund 4 ½ Marker i gaarden Totland dat: 11te octobr: 1752.
3de Lars Hansen Goupholms Fæste Brev til Sønen {Lars} Torgels Larsen paa 15 Mrk: Smør
1753: 94
I gaarden Frøland, in duplo med Revers paa gienparten dat: 10de Maj 1753.
4de Hr: Consistorial Raad og Sogne Præst Gielmuydens Fæste Brev in duplo med Revers paa det eene til Knud Tysse paa een Saug Staaende paa Houchenæses grund, dat: 28de Decbr: 1752.
5te Sal: Stifttamt Mand Tønsbergs Resolution om een Sag Tysse Saug kaldet nu staaende paa Houckaases!! (Houckenæses) grund dat: 20de Januarj 1708.
Lars Vittingen fremviste et Støcke Skind af een Voxen Ulv som hand eftter Almuens tilstaaelse har Skudt i dette Skibredes Marker Qvittings Fieldet nestleden høst, og for hvilke Skud!! (Skind) Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg betalte ham Skud Pengene 2 rdr:
6te Samuel Hansen Udskottes Fæste Brev in duplo med Revers paa det eene til Anders Frøland paa ½ Løb Smør i Frøland dat: 10de Maj 1753.
7de Hr: Biscop Pontopidans Fæste Brev in duplo med Revers paa det eene til Johanes Joensen paa ½ Pund Smør i gaarden Lien af 4de octobr: 1752.
Knud Jensen (Jonsen) Høysæt \som/ haver til afvigte Ting Stefnt Gunder Svensdal for 3 aars græshafn, ædskede same Sag igien i Rette og begierede same udsadt til neste Ting førte ellers 2de Vidner Knud Frøland og Mons Værnæs som ved Eed bekræfttede at de i den/n/e Sag mere end 14 Dage Siden lovl: har varslet Gunder Svensdal
Eragted
Sagen udsettes eftter Citantens begier til næste Almindel: Ting
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg tilspurte Almuen som nu var tilstæde om de viiste at give ham een Fuldstendig eftterretning om hvor mange Mennisker her af dette Ous skibreede til fremmede Stæder her af Landet er udreist og ej igien indkommet, fra den tiid vores Itzige allernaadigste Konge tiltrædde Regieringen, hvortil samtlig Almuen gav et og det samme Svar som de i forige skibreeder, og viiste derfor ingen underretning derom at give.
Restanten!! (Restancen) for førsten og 2de Termin 1753 blev Almuen forelæst men ej modsagt af nogen mand stoer 225 rd: 2 Mrk: 8 s:
Flere Sager var ei eftter paaraab hvorfor Sage Tinget blev ophævet.
Anno 1753 d: 11te Maj blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Haavigen udi Strandvigs Skibredde Ous Præstegield for ern:te Skibredes Almue ved Selv same Laug Rett som Retten gaars Dagen ved Ous Skibredes Ting betiente og i Protocollen Fol: 93 findes anførdte. Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med mange Tingsøgende Almue
Hvornest allerunderdanigst og underdanig bleve læste de nest forige dette aars almindel: Tinge publicerte Kongl: Allern: Forordninger og den høye Øfrigheds ordres.
Videre blev publiceret
1te Sogne Præsten Hr: Gielmuydens Fæste Brev in duplo med Revers paa det eene til Johanes Eie paa ½ Løb Smør ¼ Huud Mensal Gods i Gaarden Tveitnæs dat: 9de Maj 1753.
2det Samson Markus Fæste Brev ligesaa in duplo paa paa!! 1 Pund Smør i gaarden Solaas til Torgels Larsen Solaas dat: 27de April 1753.
3de Ole Steens Fæste Brev til Hans Joensen paa ½ Pund Smør ½ gied skind Kirkegods i Gaarden Lille Hage, dat: 24de octobr: 1752.
4de Torgels Brathuses Fæste Brev in duplo med Revers paa den eene til Sønnen Engel Torjelsen paa 3 Spand Smør i Gaarden Berge dat: 10de Maj 1753.
5te Skiftte Brevet eftter Mette Samsonsdatter Foor af 11te octobr: 1752 som viiser at af Sterfboets ejende Jordegods 1 Pund 21 Mrk: Smør 1 Huud blev lagt paa Enkemanden Samson Joensen 22 ½ Mrk: Smør 1/2 Huud, Sønnen Joen 15 Mrk: S:r 1/3 Hud og Datteren Ingjær 7 ½ Mrk: S:r 1/6 Huud.
6te Søfren Joensen Hiertagers Pante Brev paa 40 rdr: 3 Mrk: til Erick Jørgensen Sundvor dat: 11te Maj 1753.
7de Ole Svensen Hiertagers Pante Obligation Stoer 20 rdr: til Erick Sundvor dat: 11te Maj 1753
8de Ole Ellingsen Hatletvetes fæste Brev in duplo med Revers paa den eene paa et Plads eller grund kaldet Kragevigen, til Jacob Erentzen dat: 12te Maj 1753.
Sergiant Axel Sandal haver til dette Ting tiid og Stæd Muntl:
1753: 94b
ladet Instefne Engel Arnevigen for skyldig værende Penge 2 rdr: at lide Dom til betaling og erstate processens omkostninger.
Engel Arnevigen mødte ej.
Stefne Vidnerne Ole Toftt og Hans Vindenæs bekræfttede ved Eed at de i denne Sag mere end 14 Dage siden haver Stefnet Engel Arnevigen for hands Boepæl.
Eragted
Engel Arnevigen gives Laugdag til næste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Bøygde Procurator Hans Giøen i retteædskede Sr: Jaen Møller fra forige Ting udsadte Sag imod Elling Hildern Gield betreffende.
Da den instefnte mødte for Retten og vedtog at være i denne Sag lovl: Stefnt.
Fulmægtigen tilspurdte Contra Parten om hand har noget imod det paastefnte Krav at indvende. Rs: ja hand er skyldig Citanten de paastefnte 1 ½ rdr: 8 s: Fulmægtigen paastoed Dom i Sagen.
Afsagt
Elling Hildern bør følgelig egen inden denne Rett giorde tilstaaelse betale Citanten Jaen Møller de paastefnte 1 rdr: 3 Mrk: 8 s: og 2 ½ rdr: udi processens omkostninger 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Adfærd eftter Loven.
Morten Schougseidet iretteædskede Gields Sagen imod Corporal Torchel Opsal som ei mødte mens lod anmelde at være i Dag Commanderet i Kongl: Affaire.
Varsel Vidnerne Ole Toftte og Hans Vindenæs bekræfttede ved Eed at de over 14 Dage Siden lovl: haver varslet i denne Sag den før instefnte, udeblevne Torkel Opsal som Sagde at hand ei var skyldig Citanten noget af det paastefnte som skal være 4 rdr: 4 Mrk: 8 s: i Penge og 1 rdr: for 1 Tromme.
Procurator Hans Giøen som mødte paa Citanten Morten Olsen Schougseidets veigne fremlagde et Skiftte Brev forretted eftter Contra Partens 1te Hustrue afg: Anne Evensdatter d: 26de octobr: 1742, hvormed hand beviiste Fordringens Rigtighed for Saavit de 4 rdr: 4 Mrk: 8 s: betreffer,
eftter at Retten foretog sig at efttersee ern:te Skiftte Brev fantes derudi ej allene at den da afdøde Anne Evensdatter Miaanæses da eftterlevendes Mands nafn var Torkild Torkilsen, Mens end og at Citanten udi same Sterfboe hafde tilgoede 4 rdr: 4 Mrk: 8 s: og endelig at for disse 4 rdr: 4 Mrk: 8 s: formedelst Boets Slette tilstand ei skedde mere udleg end til 2 rdr: 2 Mrk: 12 s:, Skiftte Brevet er forretted af forige Sorenskr: Randulf og behørige Mænd.
Dernest gav Citantens Fulmægtig tilkiende at Citanten Morten Olsen Skougseidet af de paastefnte 4 rdr: 4 Mrk: 8 s: har bekomet paa Contra Partens veigne af Hr: Capit: von Kogh!! (Krogh?) 1 rdr: 1 Mrk: for det øfrige eller Ræsterende paastoed Comparenten Dom Saavelsom processens omkostninger at betale med 3 rdr: i anledning at hand ikke eftter Laug dags foreleggelse hverken Selv eller nogen paa hands veigne lader Svare til Sagen men bruger adskillige udflugter som Comparenten ei kand være tient med hvorfor hand endnu som før paastoed Dom.
Eragted
at Corporal Torkel Opsal ej skal besværge sig at være af Retten overiilet og fordie hand har ladet melde at Kongl: Affaire denne Sinde hindrer ham fra Persohnlig at møde, tillades opsettelse i Sagen til neste Almindel: Ting da hand uden nogen Slags indvending haver i Retten at indkomme med hvad tilsvar hand imod Søgemaalet maatte have.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg iretteædskede eftter forige tiltale Klamerie Sagen Contra Ole Brue og Lars Solaas.
Lars Boelstad og Povel Hamersland bekræfttede ved Eed at de i denne Sag mere end 14 Dage Siden lovl: varslede Ole Brue for hands Boepæl og tilholds Stæd Gaarden Boelstad her i Skibredet
Citanten paastoed at eftterdie Factum er
1753: 95
Bleven instefnte Ole Brue overbevist med eensstemende Vidner \sc:/ at hand haver begaaet Slagsmaal og Jord Skuv mod Lars Solaas een Søndag, hand da maae tilfindes ikke allene følgel: Lovens 6 Bogs 7 Capt: 8de art: at Bøde til Deres Maj:ts Sigt og Sagefalds Casse Slagsmaals Bøder 3de Sex Lod Sølv, Men og Hellig Brøde 3 Lod Sølv, hvorom Citanten begierede Dom
Afsagt
Ole Brue som ved Eedl: Vidner er overbevist at hand haver i Vrede Jord Skuffet indstefnte Lars Solaas paa een Hellig Dag nestleden Aar, tilfindes følgel: Lovens 6 Bogs 3de Capt: 1 art: og dito Bogs 7de Capt: 8 art: at Bøde udi Hellig Brøde 1 ½ rdr: som til Sognets Skoele Casse hiemfalder, og til Hans Kongl: Maj:ts Sigt og Sagefalds Casse 3de Sex Lod Sølv som er 9 rdr:, alt at udredes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: adfærd.
Anne Knudsdatter Qvernegaatte haver til dette Ting, tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Hans Pedersen Kleppe at lide Dom fordie hand med Frit Forsæt paa gaarden Braatvet i et begrafvelse haver nedkasted Citantinden paa andre Menisker Saa hendes Brøst derover er bleven beskadiget, derom at anhøre Prov Torkel Lille Baldesem, Engel Stoere Baldesem og Hans Larsen Kleppe, Samt taale Dom derfor eftter Loven og Sagens omstendigheder, Samt erstate processens omkostninger.
Hans Pedersen Kleppe mødte for Retten og tilstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt.
Procurator Giøen som mødte paa Citantindens veigne begierede at de mødende Vidner maatte fremkaldes, Eedfæstes og examineres
Af Vidnerne mødte ei flere end Engel Stoere Baldesem og Hans Larsen Kleppe.
Stefne Vidnerne Ole Toftte og Hans Vindenæs bekræfttede ved Eed at de i denne Sag og til denne tiid og Stæd under Falsmaal har mere end 14 Dage Siden Stefnt det Absente Vidne Torkel Lille Baldesem for hands Boepæl.
1te Vidne Engel Andersen stoere Baldesem aflagde Eed og vandt at nestl: Vinter udi et Graverøl som holtes eftter Kyndelmisse paa gaarden Bortveit eftter afdøde Johanes Baartveit, gick Vidnet og mange flere indbudne om afttenen ned i Haldor Baartveites Stue og lagde sig paa een Flad Seng paa gulvet, da der blev talt adskilligt lystig Snack. Vidnet Saag da same tiid at Citantinden som den tiid tiente den Mand Neml: Haldor Baartveit der ejede ern:te Stue blev taget om Livet {af} \i/ Lystighed af indstefnte Hans Pedersen Kleppe og kasted ned paa de Folck der som melt hafde lagt sig der, og eftter at hun derfra igien var opstaaet tog hand atter omkring hendes Liv med Hænderne da hun greb fat paa een Krack og i den holt sig, Men eftter at hand et lidet støcke hafde trecked Citantinden med Samt Kracken hen eftter gulvet Slippede eller Forlod hand hende som een liden Stund dereftter gick ud af Stuen uden at nævne noget om at hende nogen Skade var overkomet, Mens næste Morgen dereftter kom hendes Mad Moder Ingebor Baartveit op I Stuen til deponenten og de øfrige, og Sagde til Hans Pedersen Kleppe at hand skulle faae Skam fordie hand afttenen tilforn hafde beskadiget Citantindens Brøst, hvortil intet blev Svaret, endel: Sagde Vidnet at afttenen da Citantinden blev nedkasted som melt paa gulvet, viste hun sig ei at være derover vred ei eller!! klagede sig over at være Skade tilføyet. Citantindens Fulmægtig tilspurdte Vidnet om da den instefnte kastede hende i Flad Sengen over De Folck som der var nedlagde, om hand da icke same tiid kastede sig over hende eller trøckte paa hende med Hænderne Rs: Nei det Saag hand ei. Dereftter tilpurde Comparenten Vidnet hvad de Folckes Nafn var som hand kastede hende over Rs: hand erindrer det ei gav og ingen agt derpaa. 3de om hand ikke da videre kunde erindre nogen
1753: 95b
Slags ord da hand træckede hende og Benken langt frem paa gulvet i Stuen Rs: hand hørte det ej.
2det Vidne Hans Larsen Kleppe aflagde Eed og vant i alt som 1te Prov, ligesom og Saavel dette som forige Vidne forklarede at den omprovede Morgen eftter at Citantindens Mad Moder hafde Sagt at Hans Kleppe hafde beskadiget Citantinden, og Citantinden kom der eftter ind i same Stue saa Spurdte Hans Kleppe hende om hun hafde afttenen tilforn faaet Skade, da hun Svarede enten at hun ei hafde Sagt det eller og at hun ei saa meget hafde Sagt derom, hvilken af deelene det var hun Sagde erindrer ei Vidnet, mens et af de 2 Slags var det.
Citantindens Fulmægtig begierede af Retten at hun Selv maatte giøre sin yderligere forklaring om Sagens beskaffenhed, Saavelsom at anviise for denne gunstige Rett, hvad Skade hende er tilføyet, Saa at Comparenten dereftter ville have sig Reserveret om hand holt det nødig, flere Vidner i Sagen
Citantinden sagde at have faaet Skade af Citanten!! for sit Brøst.
Fulmægtigen bad om Laugdag.
Eragted
Torckel Lille Balsem gives Laugdag til neste Ting under Falsmaal at møde og Prove i Sagen.
Dereftter blev læst
1te Steen Hansen Lønningedals Skiøde til Anders Houge paa 7 7/8 Mrk: Smør i Gaarden Houge for 19 rdr: 4 Mrk: 2 s: dat: 6 Martj 1753
2det ben:te Steen Lønningedals skiøde til Steen Steensen Houge paa 16 Mrk: Smør i gaarden Houge hvorfor er betalt 40 rdr:
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgelse, Svarede Samtlig Almuen her i skibreedet er een eeniste gaard af Halsnøe Closters gods hvormed følger bøxel eller overbøxel, og at der af udi afvigte aar 1752 er bleven bortbøxlet til opsidderen Ole Joensen, den anpart som Hands!! (Hans) Andersen Aackres Encke tilforne brugte.
Fogden velbemelte Hr: Kammerraad Heiberg examinerede dernæst som i forige skibreeder, om hvor mange af Mands og qvindes Persohner her af skibredet fra vores allernaadigste Konges Regierings tiltrædelse, da Almuen der til Replicerede at de aldeles ickcke derom kand give nogen underretning om deslige Menniskers afreise af Riget, Men gav et og det samme Svar som Almuen i Waags skibreede har Svaret.
Restancen blev dernæst Almuen forelæst og af ingen modsagt, beløbende til (ope rum).
Flere Sager var ej eftter paaraab hvorfor Sage Tinget blev ophævet
Anno 1753 d: 15de Maj blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet for {Ware} Strandebarms Skibredes Almue paa Tingstædet øfre Waage med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Neml: Roal Lille Linge i hans Stæd Knud Tvedt, Lars Bierkenæs i hands Stæd Baar Tvedt, Lars Endresen Engedal, Lars Fosse, Lars Fosse, Johanes Johansen Berge i hands Stæd Faderen Johanes Børseim, {Joh} Hans Rasmusen Berge i hans Stæd Svale Waage, og Niels Siursen Engedal. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg med menige Tingsøgende Almue.
hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læste De Kongl: Allern: Forordninger og den høye øfrigheds ordres som nest forhen paa dette aars Somer Tinge ere læste og i Protocollen Specificerede
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hannem og Provsten udi Sundhorlæhn Hr: Edvard Christie er fra den Constituerede Stifttbefallings Mand Hr: Justitz Raad og Laugmand Claus Bager til Erklæring bleven
1753: 96
Tilstillet een af Klockeren til Strandebarms Præstegield Ole Engel Samuelsen Brygmand under 13de Martj dette aar indgivne Supliqve, hvorudi hand besværger sig over at omendskiønt hands Formænd, Mand eftter Mand som haver betient Klocker Embedet i dette Strandebarms Præstegield har været tillagt og nødt udi Klocker Told 1 Mæle havre Korn aarl: af hver Boesiddende Mand Foruden offer til de 3de Stoere Høytiider, Saavel af Boesætte Mænd og qvinder som af ungdom der bliver delagtig i Herrens Nadvere; Saa skal dog Almuen i Jondahls Annex Sogn udi merben:te Strandebarms Præstegield meget forkorte Ham udi Saadan hands til Livs ophold tillagde Belønning og Told, Fogden fant der for fornøden, og for at give een Solide Erklæring over denne Klockerens Besværing, At tilspørge Almuen udi de 2de andre under Strandebarms Præstegield Værende Strandebarms og Warelsøe Kierke Sogner 1te om ikke eenhver Boesadt Mand udi Præstegieldet har betalt aarl: til den som Klocker Embedet haver betienet 1 Skieppe Havre og det af hver Mand hvad enten der var een eller flere boende paa een gaard, for det 2det hvad De Sædvanlig haver ofret til den som Klocker Embedet har betienet, Boesiddende Mænd og qvinder for sig og ungdom/m/en for sig, og naar Almuen herpaa hafde givet Deres Sandfærdige giensvar ville Fogden begiære extractum Prottocolli under Rettens fulde Forseigling.
Almuen af Strandebarm og Waralsøen Svarede hertil eensstemig at fra umindelig tiid har bem:te Sogners Almue aarlig betalt, betaler og hereftter uvejerlig vil betale til Sognets Klocker Neml: hver Mand som haver enten lidet eller Stort Jordebrug og hvadenten hand haver Part og brug med nogen anden i nogen gaard eller ikke, Een Skieppe Havre, Saa at om det og var muelig at 8te eller flere Mend kom til een gaard der tilforn var bleven beboet af een eeniste Mand, Skulle dog {hver af} same 8te Mænd eller hvor Mange opsiddere gaarden hafde hver som Sagt eftter gammel profin(?) betale Sognets Klocker aarl: 1 Skieppe havre, Angaaende offeret til de 3 Stoere Høytider, da er ligesaa fra gamle tiider her bleven vedtaget og endnu her uvejerlig holdes at Sognets Klocker hver offer Dag Nyder af een Boesiddende Mand og Koene hver 4 s: og af nogle faae Fattige ickun 2 s:, Samt af ungdomen som har været til Confirmation hver Mands og qvindes Persohn 2 eller 1 skilling dog af de allerfleste 2 skilling Danske, da det er alleene de allerringeste og Fattigste der ofrer blot 1 skilling hver offer Dag til Klockeren.
Dereftter blev læst,
1te Sorenskriver Hesselbergs auctions Skiøde paa gaarden Haabreche til Mons:r Frimand i Bergen dat: 13de Novembr: 1752 og velbemelte Frimands Skiøde paa samme gods igien \stilet/ paa Hr: Capitain Tousen, for 506 rd:, dat: 31te Martj 1753.
2de velbemelte Hr: Capitain Tousans udgivne Pantte obligation til Johannes Johannesen Børseim, stoer 90 rd:, dat: 4de Janv: 1753.
3de Johannes Børseims Skiøde til Torbiørn Store Fosse paa 10 Marker Smør i gaarden Gierdsteigen, dat: 7de febr: 1753.
4de Anders Eichelands og Joen Haavigens Skiøde paa 1 pd: 10 Mrk: Smør i Tvedt til Baar Jonsen dat: 7de Martj 1753.
5te Copie af Sal: Magrethe Linges Supliqve til Hans Kongel: Maj:t dat: 3 Janv: 1703 med paafuldte allernaadigste Resolution af 6te octob: næsteftter, Verificeret den 17de Martj 1753 af Ole og.!!
1753: 96b
6te Peder Boses originale Messive til Lænsmanden Hans Giøen angaaende gaarden Store Linge, belagt med Halv Dahlers Papier dat: 18 Septembr: 1742.
7de Lars Schiælnæses Skiøde til Ole Kittelsen Braathun paa 17 Marcker Smør i gaarden Meehuus, dat: 6te Martj 1753.
8de Skiftte Brevet eftter {Hans Solberg} \Christie Lie/ Slutted den 16 Septembr: 1752, som udviiste at Boet ejede i gaarden Lie ½ Løb Smør, som findes udlagt paa Enckemanden Mogens Brynnildsen Lie 18 Mrk: Smør, paa Datteren Margrethe Mogensdatter 9 Mrk: Smør og Datteren Borni Monsdatter [9 Mrk: Smør], ansadt tilsammen for 42 rd:
9de Extract af Skiftte Brevet forretted eftter afdøde Encke qvinde Eli Baarsdatter Leigland i Strandvigen den 6te Junij 1752, som udviiste at Sterfboet ejede {dit} gaarden Hiertnæs her i skibreedet 1 Løb 18 Marcker Smør med bøxel ansadt for 90 rd:; desligeste at samme er udlodnet, Saasom, til Knud Hansen Neerhofde 1 pd: 1 5/7 Mrk: Smør, Hans Hansen 1 pd: 1 5/7 Mrk:, Michel Hansen 1 pd: 1 5/7 Mrk: Smør, og Sønne Datteren Eli Hansdatter Ræsten 12 6/7 Mrk: Smør. dateret 12te Maj 1753.
10de Torckel Iversen Skiælnæses declarations skriftt angaaende hvorledes med hands Fader Iver Svaasands Jorde gods eftter hands Død skal forholdes med videre, dat: 15 Maj 1753.
Dog var ej videre at Forrette hvorfor Retten til i Morgen blev ophævet.
Dagen nesteftter som var den 16de Maj blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa Tingstædet Warelsøren
Dernæst blev læst
Engel Engelsen Skiørsands odels Rætt og Pengemangels Lysning, til 1 ½ Løb Smør udi gaarden Store Linge som Johannes Pedersen Nærnæs derudi er ejende, dat: 8 Maj 1753 og det paa afgangne Rasmus Hansen Store Linges Børns veigne.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg i rætte æskede den paa Justitziens veigne næstl: Ting imod Johannes Nærnæs og Peder Linge anlagde Klammeri Sag da Johannes Nærnæs Men ickcke Peder Linge møtte for Rætten, ellers var tilstæde det forelagte vidne Torger Jacobsen Store Linge, illigemaade som i denne Sag nye Indstefnte Ørjan Torbiørnsen Vigen at aflegge vidnesbyrd, til denne tiid og Stæd i denne Sag.
Actor velbemelte Hr: Kammer raad Heiberg begiærede at de nu tilstædeværende vidner maatte afhøres.
Den ved Eragtning forelagde Torger Jacobsen Store Linge som 4de Vidne i denne Sag aflagde Eed og vandt Slet inted til oplysning i Sagen.
5te Vidne Ørjans Torbiørnsen Vigen aflagde Eed med 4de Vidne.
Citanten frafalt Sagen.
Eragted.
Sagen er ophævet.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende om hvor mange Mennisker her af skibredet uden Riget er udreist fra den tiid vores Itzige allernaadigste Konge tiltræde Regieringen, hvortil Almuen inted Reele Svar give kunde, eftter di de eftter Sigende ej veed at nogen saadanne her af skibredet er udreist og ej igien indkommen.
Restancen blev dereftter Almuen forelæst stoer 217 rd: 3 Mrk: 8 s: og af ingen modsagt.
Fleere Sager var ej eftter paaraab, hvor[fore] Sage Tinge blev ophævet.
Anno 1753 den 17de Maj blev almindelig Sommer Skatte og Sage Ting holdet for Qvindherrets skibredes Almue paa Gaarden Øfre Waage, og Rætten betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættes mænd: Giert Giærevigen, Joen Fugleberg, Ole Lønning, Joen Røysland, Gotskalck Borseim (Børseim), Joen Møcklebust, Hagtor Fugleberg og Christian Lande, Overværende Kongel: Maj:ts Foged velædle og Welbyrdige Hr: Kammerraad Heiberg med Meenige Tingsøge Almue.
Blev saa først Allerunderdanigst og Underdanig læst de paa næst forige Tinge læste Kongel: Forordninger og andre Høye øfrigheds ordres.
dernæst blev Publiceret
Skiftte Brevet eftter afdøde qvinde Siri Tørrisdatter Muuseland af 18 augustj 1752, som udviiste at ermelte afdøde qvinde eftterlod sig i gaarden Nedre Muuseland ½ Løb Smør ½ Huud med bøxel, som er udlagt, Saasom paa
1753: 97
Myntlingen Mads Johansen, Tørris Johansen \hver 9/20 Mrk: S:r 1/160 hud/ Siri Tørrisdatter, Johanne Tørrisdatter og Kari Tørrisdatter hver 9/10 Mrk: Smør 1/80 huud, Jens Tørrisen og Anders Tørrisen hver 1 4/5 Mrk: Smør 1/40 huud, Rickart Jensen Eick, Joen Jensen Fugleberg, Søfren Jensen Eick og Jens Jensen Hofland hver 7 1/5 Marcker Smør 1/10 huud, tilsamen ½ Løb Smør ½ huud ansadt for 60 rd:
2de Hr: Krigs Commissair Dahls fæste Brev in duplo forfatted til Joen Jensen Lande paa ½ Løb Smør med bøxel i gaarden Lande, med Revers paa den eene dat: 6te Decemb: 1752.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg tilspurte dernæst Almuen om dennem er beckient hvor mange første bøxler dette afløbne aar 1752 er falden af det her i skibredet værende Halsnøe Closters gods, hvortil samtlig Almuen Svarede, at ingen første bøxler uden af et lidet Plads kaldet Stabachen udi gaarden Huuses grund sc: dets udmarck, som med tiiden kand opryddes til et par Nøds besters foster med 2 a 3 Smaler, Men inted Sæde land, hvilcken Plads er bortbøxlet til Torckel Jacobsen imod aarlig Landskyld 24 s:, samt nogle Dages arbeide til Halsnøe Closter, og hvoraf i fæste er betalt 1 rd: 48 s:
Paa Velbemelte Hr: Kammerraads tilspørgende angaaende De fra Riget i denne vores Itzige allernaadigste Konges tiid udreiste Mands og qvindes Persohner, som ej igien er indkommen, Svarede denne Almue som af alle de forige Skibreders Almuer er Svaret.
Restancen stoer 240 rd: blev Almuen forelæst og af ingen modsagt.
Fleere Sager var ej eftter paaraab hvorfor Sage Tinget blev ophævet.
Anno 1753 den 28de Maj blev Retten til følgende Aastæds Sags behandling Sadt paa gaarden Arnevigen udi Fieldbergs Præstegield og Retten betient med eftterskr: af Stædets Foged Welædle og Welbyrdige Hr: Kamer Raad Heiberg opnevnte 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Niels Andersen Axdal, Knud Nielsen Siøvangen, Niels Amundsen øfre Axdal, Svend Endresen Fielland, Christen Mickelsen Landa, Hacktor Giermundsen ibdm:, Axel Andersen Fielland og Peder Johansen Landa, den allegerede opnevnelse er af 6te April 1753 som for Retten blev oplæst.
udi Retten fremkom Lænsmanden Anders Hillestad og begierede af Rettens betiente at Stande udi Rette for Rasmus Larsen Arnevig som nær beslægtede Frende og det imod den instefnte Contra Part Halvor Svendsen Arnevig i denne Aastæds Forretning, iligemaade fremlagde hand i Retten Paa sin Principals Rasmus Larsens veigne een Stefning dat: d: 9de Maj 1753 og forkyndet same dato for Contra Parten Halvor Svensen ved hvilken Stefning paa ankes \1st/ at Contra Parten ei mindel: har været at formaae til at afdeele hvad til eenhver af Parternes brug eftter deres lige skyldende Jorder{s} Med Rette bør henhøre af Skov, udmarck, gierdes og geiles gaarder 2det at Halvor Svensen Arnevig har tilføyet Citanten megen Skade ved stoere og Smaae Steene paa hands gierdesgaard ved Tømmer Løype og Kiørsel over hands Eng og Bøe, 3de paa Toe Huuser og Tungaarden og for det 4de at den instefnte ej har villet betale Citanten Lands Lod af den Fisk der er Land draget paa Parternes Fellets Fiskeries Land, med det mere som same Stefning Vitløfttigere udviiser der for Retten blev oplæst.
Paa Halvor Svensen Arnevigens veigne mødte hands ældste Søn Svend Halvorsen Borøen (Børøen) af Føyens Skibredde og tilstoed at den irettelagde Stefning er Hands Fader Halvor Svensen lovl: Forkyndt foregav derhos at hands Fader har begiegnet Sagen med Contra Stefning den hand indgaf og i Retten blev oplæst af 9de Maj 1753.
Citanten som tilstod at være
1753: 97b
Forkyndt den indkomne Contra Stefning lod ved Anders Hillestad irettelegge hands i Sagen forfattede Continuations Stefning som for Retten blev oplæst af 11te Maj 1753.
Svend Halvorsen tilstoed at Continuations Stefningen og er hands Fader lovl: Forkyndt, for ellers at evitere videre Trette frem viiste hand 100 rdr: i Retten som skal være \een Part af/ Løsnings Summen for den Part i Arnevigen Citanten paaboer og \hvortil/ Contra Citanten formener sig at være nermest berettiget til Odels, indløsnings og Besiddelses Retten, med Forspørsel enten Citanten same Sum godvillig vil modtage og gaarden for ham indrømme eller ikke Resolverer hand til at lade sig løse skal og Ræsten af Løsnings Pengene forderligst vorde betalte.
Hvormed Lænsmanden paa sin Principals veigne, Svarede hvormed at Halvor Svensen kunde beviise at hand er den rette Odels Mand i hele gaarden, om hand har giort de fulde Mangels Poster eftter Kongl: Forordninger, eftterdie hand udi Retten Siger at være den Rette Odels Mand, Rasmus Larsen Larsen!! byder udi Retten for Halvor Svensens brugende Jorde Part udi Gaarden Arnevig 500 rdr:r forestaaende Protocollation er Saaledes som Lænsmanden Anders Hillestad den Muntl: har dicteret,
Contra Citanten lod endnu tilbyde Citanten 50 rdr:r foruden hvis gaarden Bevislig har kosted ham, derimod lagde Citanten 20 rdr: til de før anbudne 500 rdr: Men ingen af Parterne ville acceptere den andens tilbud tilmed er og de Poster hovet Sagen uvedkomende.
Parterne begierede at Deres Vidner som blev fremstillet maatte admitteres, thi blev Eedens Forklaring af Lov Bogen Dennem forelæst.
Citantens Prov
1te Vidne Peder Johansen Øfsthuus Provede at da hand som Laug Rettes Mand var med paa den Rettergang Aaret 1744 i Martj Maanet \her/ holtes af Stædets daværende Sorenskr: og 8te Mænd, hørte hand eftter at denne gaard Arnevigs Ager og Enge var af disse Parter indbyrdes imellem Denem deelet og Marke Stene Sadte, at Citanten Rasmus Arnevig begierte og paastoed at Deelet eller Streckningen i udmarkerne imellem Deres gaarde Parters ejendoms Skov eftter gamle Skiøn og KiendeMerker, maatte rettes \deele/ og Streckningen giøres Snorbeen, hvortil Halvor Arnevigen Svarede at derudi ville hand ei Samtycke paa anden maade end denne Neml: at \for/ saa mange Fure Træer som af hands Marck falt i Rasmus Arnevigens Part ved det at det gamle Deele skulle giøres Snor Beent, ville hand have lige saa mange Fure Træer igien hos Rasmus Arnevigen, end videre blev ern:te Rettes Dag imellem Rettens Middel beslutted at ern:te Skov Deele neste Dag dereftter af Laug Retteds overværelse af Parterne skulle skee, til hvilken ende og Deponenten og de øfrige 7 Laug Rettes Mænd siden her paa gaarden indfant sig dog blev ei eller!! (heller) da ved Skovdeelet noget foretaget og hvoe af Parterne som forvolte at med Deelet eller Streckningens Rettelse hvor den maatte findes krogede, ikke blev giort anfang, kand Vidnet nu ei erindre.
2det Vidne Hans Lande gl: Ofver 50 aar Provede at den af første Vidne omprovede tiid Neml: da Vidnet og de øfrige Laug Rettes Mænd strax, eftter den omprovede Aastæds Forretning her blev holdet, indfant sig paa denne gaard for at uddele ved Merke Stene Parternes Streckning udi gaarden Arnevigs Skoug. Saa hørte Vidnet at Citanten Rasmus Larsen af Halvor Arnevigen begierte at same Skov deele maatte af Laug Retted efttersees og med Merke Steene afskielles, hvortil Halvor Arnevig Svarede Nej og hvorfor ej eller!! (heller) nogen Merke Steen i Skoven blev nedsadt, hafde ei videre at Prove.
3die Vidne Ole Fatland gl: {56} 47 aar Provede at hand den omprovede tiid hørte der paa Arnevig
1753: 98
Det Halvor Arnevig nægtede og ei ville tillade at nogen maatte giøre Skiftte – eller kome op – i hands Skov, Videre forklarede Vidnet at førend disse Parters Agre og Enge blev Skiftted, da af deelte Halvor Arnevig Selv den Vej som hand og Rasmus Skulle have fra Arnevigs Saug og til Deres Nøster eftter Halvor Arnevigs begier blev Vidnet tilspurdt 1te om hand den omprovede tiid hørte at hand negtede at Merke Stene maatte nedsettes i Skoven naar de bleve Sadte eftter de gamle Kiendelser eller Merker og hævdelig brug Rs: hand hørte desfald ei flere ord som hand nu kand erindre, end omprovet og før forklaret er. og for det 2de om hand veed at Comparenten har nægted Citanten at betiene sig af den omprovede Vej fra og til Deres Saug Rs: Nej hand veed det ej.
4de Vidne Helge Gundersdatter gl: Omtrent 38 aar Provede at nestl: Aar som Vidnet 1 Dag var begiert og lejet at Bage Flad Brød for Citanten i een Stue her paa gaarden som de haver til Fællets Neml: Parterne, og hun hafde komet Mæl og Vand i Bagste Trouet og skulle begynde at ælte Mælet og Vandet samen til Dei, kom Halvor Arnevigen 2de gange eftter hinanden ind i Stuen og Forbød hende at Bage der den Dag Saasom hand Selv trengte til den Dag at lade Bage, Mens hun vedblev dog at Bage same Dag for Citanten og uagted Citanten ei neste Dag dereftter lod noget Bage, Saa blev ei noget i de ern:te Dage Baget for Contra Citanten. Nogle Aar Siden da Vidnet var i Citantens Tieniste og hun een Dag for ham skulle begynde at Tørre Malt i den omprovede Fellets Stue {og} paa deres Fellets Tørcke ovn, ja havde lagt Maltet paa Tørren paa nogle Træe Spiller som \til/hørte Halvor Arnevig og hun hafde taget uden at bede om same til laans, kom Halvors Søn Engebret ind og tog Spillerne ud af Ovnen saa Maltet og Hæren falt ned paa Ofnen, derpaa kom Citanten ind og begynte at ville af Saug Bord hugge sig nye Spiler til Malted, Mens blev derfra hindret af ern:te Engebret Halvorsøn der trædde paa Saug Bordet saa Citanten ei kunde hugge derpaa men maatte tage Maltet ud af Stuen og lade det Tørre i een sin egen Stue her paa gaarden fordie hand med Haande Magt blev ud drevet af berørte Fellets Stue. eftter Contra Citantens begiær blev Vidnet tilspurt om hun ei Bagede paa den Side i Stuen som hand ejer og vedligeholder Rs: joe 2det om der ei tilforn af Citantens Folck var af Forseelse ved een Tørking antent Vaade Ild som beskadigede Stue Taget paa den siide Contra Citanten er ejer Rs: joe 3de om den Skade af Citanten var i Stand Sadt den tiid hands Søn som melt fra tog hende hands Træe Spiler Rs: ja Andet veed eller erindrer hun ej end at Skaden var igien [i] Stand Sadt, Siger og at Spilerne blev bort taget omtrent 8te Dage eftter ilden som melt havde været løs. 4de om der ei drypede der hvor Rasmus hafde Repareret det brændte Tag saa oftte Regnvejr indfalt Rs: hun erindrer det ej.
5te Vidne Anne Larsdatter som er Citantens Søster og Tieniste Pige Provede at den af 4de Vidne omforklarede tiid Neml: nestl: Aar da 4de Vidne 1 Dag skulle Bage Brød for Citanten kom Halvor Arnevig ind i ern:te Fellets Stue og Sor!! (Svor) paa at De ei Skulle Bage, tog og Brød Tacken af Ilden og lagde den paa Bordet og af den Ild under Tacken var antent tog hand 2de Brander som hand kastede ud igienem Stue Døren i Svalen, Men siden Same Dag blev dog med Brød Bagningen for Citanten Continueret, Neste Dag dereftter blev ej Baget af Citanten eller Halvor Arnevig
6te Vidne Jørgen Larsen Arnevigs ejer Provede at eftter at den omprovede Ildebrand var antent i den omtvistede Felletz Stue paa den Side af Taget som Halvor
1753: 98b
Arnevig vedligeholder, var Vidnet med andre og lagde Nyt Tag for Citanten i det afbrente Støcke, dog var same nye Tag \ej/ Saa tygt og Forsvarlig at det lenge skulle være bestandig, det Tag som var Brent var ej eller!! forsvarlig godt mens gamelt. Nestl: Høst var Vidnet med Halvor Arnevig og kastede Nott neden for Arne Vig 2de gange, da de bekom 1te gang omtrent een halv liden Færings Baad Paler eller Seig og den anden gang een Færings Skud dito som blev træcked til Lands paa Contra Citantens Engeband, Men hvor mange Paler de fiskede eller hvor meget den var værd, veed ei Vidnet. Nest afvigte Vaar kiørte Vidnet for Citanten 11 Læss Muld paa Citantens eene Ager over gaarden som blev lagt der hvor Contra Citanten hafde Ved Kiørsel over same Ager forvolt at Vandet hafde bort skyldet een deel af Ageren.
7de Vidne Ragnille Lars Datter qvinde til 6te Prov, vandt angaaende den Omprovede Fisk, eenstemig med ern:te 6 Prov.
8de Vidne Syver Norhuus og 9de Vidne Iver Dale forklarede at nestleden Foraar blev De af Citanten tilkaldet at kome hid til Arnevig for at være tilstæde imedens Hand begierte af Halvor Arnevig at Huserne imellem Dennem maatte Deles, og da de til denne gaard var ankommen, Sendte De bud hen paa Sougen ved gaarden og lod bede Halvor Arnevig kom/m/e hiem til Denem, Mens Som hand derfor undskylte sig af Raison at hand ei hafde tiid at forlade sin Bord Skur, gick De hen paa Saugen til Ham da Citanten bad Halvor kom/m/e hiem og Bytte Huserne Neml: Stuen og Ild Huuset imellem sig Halvor Svarede at hand den Dag ei dertil hafde leilighed Og der for ville Sende sin Søn Talack hiem med Dennem hvilket \tilbud/ Citanten ej ville modtage og derfor skedde og intet \Huse/ Bytte eller Deeling Same Dag efttersaag de og den omprovede Citantens eene Ager Og befant at derover var kiørt Tømer imedens Marken havde været blød Saa at eftter same Tømer var bleven een Vejt i Agern eftter hvilken Veit Flom Vandet Siden hafde Rindet og derved bort skyllet eftter deres Skiøn 10 Læss Jord, derfra fulte De Citanten op eftter hands Slaatte Eng til hands Bøegaard, da De Saag 7 Løyper i Skoven i hvilke var udrullet eller løbet Tømer og Træfang, neden for disse Løyper var Citantens Bøe gaard nogle Stæder nedslaget og paa nogle Stæder nedtaget, ja De Saag og neden for Løyperne at være løsnet 3de Stoere og mangfaldige Smaae Steene som laag adspred tillige med endeel grus over Citantens Slaatte Eng, endel: forklarede Vidnerne at De Considererte at Skaden paa ern:te Ager, Eng og Bøe gaard kunde i Stand Settes med 3de Mænd i 2de Dage.
10de Vidne Lars Iversen Næset Provede at i 3 aar hand et aar siden var boende paa Citantens grund her paa Arnevigs ejer Saag Vidnet hvert Foraar Saa lenge Smalen gick paa Bøen at Halvor Arnevigs ung Smaler {hver Dag} meget oftte gick og Beitede paa Citantens Enge Bøe, Saa deponenten hafde møye med at jave Dem deraf, Men hand veed ej om Skaden blev Taxeret, ej eller!! Talet paa ung Smaler thi undertiiden var \det/ ald Contra Citantens ung Smale og undertiiden nogle faae af Dem.
Citanten hafde saa ei flere end et Vidne som hand Reserverede sig at føre naar det i Dag ankomer.
Contra Citantens Prov. førend disse Prov blev fremkaldet producerte Contra Citanten hands Continuations Stefning i Sagen som Citanten vedstoed paa tilspørgende at være Ham forkyndt, dat: 10de Maj 1753 som blev oplæst.
1te Vidne Samson Sæbye gl: over 55 aar Provede at 28 aar siden tiente hand Contra Citanten her paa gaarden Stændig 4 aar og i de 4 aar hafde Contra Citanten over Enge Bøen over gaarden 4 Veje eftter hvilke hand kiørte Tøm/m/er og andre behøvende Ting Saa oftte om Vinteren og Foraaret som behov giordes og det hvadenten Vejret var Kalt eller Vaat, og Jorden Frosen eller blød, ja oftte var den Saa blød at Vandet Randt eftter den Vejete!! (Vejte) Tømer Stockene giorde, Mens i de tiider ejede Contra Citanten
1753: 99
Selv den Enge Bøe same 4re Vejer laag over, hvilken Enge Bøe nu siden ved Bytte er bleven Citantens ejendom og ligger Contra Citantens Skov lige ovenfor dito Enge Bøe, det Tømer som der virkes kand ei kome til Saugen uden det bliver kiørt over ern:te Bøe, vil og ellers paa aastæden nermere udviise sin Provning.
2det Vidne Mads Øfrebøe gl: 48 aar Provede at 22 aar siden tiente hand Contra Citanten 2 aar, aflagde ellers i Sagen angaaende bruget eftter de omprovede 4 Veje i same tiid eensstemig med 1te Prov.
3de Vidne Halvor Wig og Provede at hand som er 65 aar gl: tiente 45 aar Siden Citantens Fader Lars Arnvig her paa gaarden 1 aar og i det aar veed og erindrer hand at same hands husbonde der da brugte ald gaarden Arnevig og hvorhelst Kiørsel Vejene da var til og fra gaards vil Vidnet ved Aastædernes Begranskelse udviise, iblant same Veje var \og/ een fra et Stæd kaldet Klypa hiem over Bøen eftter hvilken blev kiørt Stav, Brendeved og Materialier til Gaardens fornødenhed saa og derover drevet gaardens Creature.
Dagen \{dereftter}/ som var forløbet forvolder at Retten til i Morgen ophæves.
Dagen nesteftter som var den 29de Maj blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te gaard Arnevig og det i forben:te Parters nerværelse, Saa var og ben:te Anders Hillestad tilstæde for at paa-agte sin Principal og Frende Citantens Rett i alle lovl: tilfelde.
Dernest blev af Contra Citanten fremstillet
4de Vidne Knud Larsen Broder til Citanten 23 aar gl: som vandt at nest afvigte Vaar kiørte hand for Citanten nogle Brende Ved Læss paa een Slæde ofver een Contra Citantens Ager oven og østen denne gaards Huuser, imedens Contra Citanten Vaarvindede paa same Ager, dog kiørte hand ei der hvor Pløyet var, hand hafde ellers ingen ordre af Citanten at kiøre der mens giorde det af sig Selv, hand kiørte ej alletider een Vej af aarsag at de der Pløyede hindrede ham derudi ved det De oppløyede den Vej hand først kiørte, den Vej hand kiørte Veen!! (Veden) eftter til gaards kiørte hand og tilbage uden een gang da hand kiørte paa Engen neden for ern:te Ager, same Vej hand kiørte er ellers een gamel Vede Vinter og Vaar Vej som hand kand udviise
Flere Vidner hafde Contra Citanten ej.
Citanten fremstillede det gaars Dagen Absente af ham instefnte 11te Vidne Lars Andersen Næset \som/ Provede eenstem/m/ig med 10de Vidne, som hand Selv Saag i de omprovede 3 aar da hand hafde sit tilhold hos same 10de Vidne.
Paa tilspørgende hafde Parterne ej flere Vidner at føre, Mens Citanten begierede at de omtvistede Aastæder Maatte begranskes og den paastefnte Dele gang foretages, Beskrives og fornødne Marcke Steener af Retten nedsettes.
Derpaa begav Rettens Middel sig i følge med Parterne Citanten Rasmus Larsen og Contra Citanten Halvor Svensen Arnevigen op i Deres gaard Arnevigs udmarker udi hvilken Skov eftter den af begge Parter for os giorde Anvisning følgende Dele gang blev foretaget, afMerket og fuldført Saaledes:
Den Nordre Skove Teigs Deeling: Noget oven og østen for Arnevigs Agre og Enge Bøe Begyntes Streckningen som melt eftter Parternes eget Angivende ved een Steen i Hille Kast Vejen tedt hos et Tømer Løpe Lille Kasted kaldet i hvilken Steen blev af os hugget et Korss, derfra gaar deelet eftter Lille Kast Vejen til lidet oven for første Syne hvor een Merke eller Skielle Steen forsiunet med 2de Stener til Vidner blev nedgravet med Kul og Næver neden under {forsiunet}, Og det tedt Norden for den rette gamle Lille Kast Vei og udi same Vejes Kant, derfra følges same Vei til første Syne oven for et
1753: 99b
Wand Sidsel som gaar eftter same Lille Kast Vejen, udi hvilket Syne fantes et Fladt Berg midt udi Vejen hvorudi og blev hugget et Korss, derifra gaar Deelet beent over den der tedt hos liggende Myr directe til et Stort Fure Træe Staaende i een høyde Norden i Øyke Skaarene i hvilket Fure Træe paa detz nedre Side blev hugget et Korss og der tedt ovenfor nedsadt een Merke Steen med 2de Side Steene samt Kul og Næver under, derifra lige til Siøvanger Braated som bestaar af et Berg udi hvilket blev hugget et Korss og hvorhelst denne Delegang endtes og er Saa Parternes eene ejendom eftter egen tilstaaelse Saasom Citantens paa Syndre – og Contra Citantens paa Nordre Siden.
Den Syndre Skove Teigs Deling: Denne Streckning begynder i et kantede Fladt Berg tedt ved \{og} for…/ den Største beck som falder i Arnevigs Vandet, Øykeleds Bæcken kaldet, i same Berg som ligger et godt Børse Skud oven for besagde Arnevigs Vandet, blev hugget tedt hos same Beck, Et Korss, Deelet følger saa berørte Bæck op eftter til een Stoer Myr liggende neden under Svarte Berg, derfra Snorbeent op i den Nordre ende og Kant af Svarte Berg til det Korss derudi nu blev hugget, Deelet gaar dereftter eftter ern:te Svarte Bergs Nordre Braats underste eller nederste Foed til den østre ende af ben:te Svarte Bergs Braat hvor dette Tver Deele Sluttes og hvorhelst i den underste ende af ben:te Braat blev hugget et Korss et godt Bøsse skud norden for et Vand Hunde Kiernet kaldet Og er Saa de Marker og Skov der ligger Norden for denne Streckning Citanten tilhørende og den Skov der ligger der Synden for tilhører Halvor Arnevigs gaarde Part, og Observeres Deelet Saavit Svarte Bergs Skaaret følges at derved forstaaes den underste Foed af Berget saa at Streckningen gaar tedt an i Same Braats nordre og nederste Kant;
Paa Syndre Kanten af denne Skove Teig begyndtes Deelet ved gaarden Fatlands ejendom imellem Sionar hougen imellem ben:te houg og een liden Myr hvorhelst een Merkesteen nu af Retten blev nedsadt derfra gaar Deelet omtrent i Nord til een Stoer Steen liggende ved een liden Vei {liggende} i den Nordostre Kanten af ben:te Sionar hougen i hvilken Steen iligemaade blev hugget et Korss, fra denne Steen gaar Streckningen tedt an i den laveste Foed af Sionars Hillerne ned eftter til den Norderste og nederste ende, af same Hilder hvorhelst Saavel i Berget som i et andet derhos liggende lidet Berg eller Stoer Steen blev hugget et Korss paa hvert Stæd, Videre gaar deelet derfra ned eftter den der Rindende Bæck til omtrent et Børse Skud ovenfor forben:te Arnevigs Vandet hvorhelst og i een Steen ved Vejen Og Becken blev hugget et Korss Endelig derfra og tvertz Nord eftter Øykele Løypet til det Korss der som melt er hugget ved Øykeled Bæcken alt eftter den underste Foed af det det derimellem værende Berg eller Hildrer, og blev til eftterretning hugget et Korss i Hillerne Strax Norden for ben:te Sist omskrefne Korss, og følger saa de Marker og ejendome der findes ofven og østen for disse 2de Streckninger til eene eje Halvor Arnevig og de Marker der ligger der neden og Væsten for Citanten Rasmus ibdm:
Eftter at Saavidt med Sagen var Arangeret paakom afttenen da Retten derfor blev ophævet
3die Dagen d: 30te Maj blev Retten med forben:te Laug Rett i Parternes overværelse atter Sadt paa berørte gaard Arnevigen,
da Retten i følge med Parterne og de førdte Vidner lod sig anviise af Vidnerne hvis hver af dennem har omprovet, Saa og de gamle Veje der tilforn
1753: 100
har været til og fra denne gaard, ved hvilken anvisning og vores Mellemhandling De Stridende Parter derom blev for Retten Foreenet Saaledes, \{..}/ at Contra Citanten skal have sin Tømer Rensel oven fra og ned paa den saa kaldede Toe Marcke Braatten oven gaarden, Og skal dereftter kiøre Tømeret ned over Marken over een Broe Parterne bekoster og Siden vedligeholder over den Nye Veit Citanten tvertz over den gamle axster Vej imellem Klypet og Arnevig haver giort; over hvilken Broe og axster Vejen til og fra ern:te gaard hereftter skal blive. Contra Partens andre Tømer Rensler bliver som tilforn Neml: \eftter/ Store Kasted Saa og tilfelletz med Citanten i Lille Kasted, Angaaende Brende Veden da kiøres den aarl: af Contra Parten ikke over Citantens Bøe men i det Stæd uden gierdes ned igienem den grind som staar i Bøe gaarden Norden og oven for Arnevigen, Tømmeretz udløsning skal eftter Parternes tilstaaelse og aftale for Retten Skee paa den tiid af aaret om Vinteren at Enge Banden derved ei Skades Neml: naar Frost indfalder, og om det intreffer at Steen derved løsner og udfalder paa den andens Eng skal den hvis Tømer eller Last sam/m/e har forvoldt {same} Steene\ne/ paa sin bekostning \strax/ afrødde eller betale den Skadelidende hvormeget hand derfor formedelst den andens forsømelse udgiver, Ligesaa desuden sette i lovfør Stand saa meget Bøe gaard ved Tømeret Ruineres; den rette axster Vei fra og til ern:te gaard bliver hereftter østen gaarden den omprovede Klype Vejen over den Broe Parterne som melt bekoster og Siden fremdeles vedligeholder over ben:te Veit Citanten nylig har anlagt i Myren østen gaarden, det gamle Tømer Løpe tedt oven Arnevigs Saug beholder Citanten som tilforn ubehindret \paa/ alle aaretz tiider, dog at Tømeret Saavit giørlig Skee kand ei uddrives eller løbes naar den der neden for liggende Enge Band er af Reign \bleven/ blød Men aldrig naar græset derpaa Staar i Voxster, betreffende Saugen da beholder hver omkring same lige Stoer Platz at legge {deres} Bord og Saug huner paa, dog at intet op stables lenger fra Saugen eller hver Stabel \lenger/ fra hinanden end den høye nødvendighed udkræver paa det den til Græs tienlige Eng og Jord ei derved unøttig skal vorde borttaget. De paastefnte {Veier} \axster Veien u…. .. … gamle :/ / som Parterne har imod gamel Sædvane paa urette tiider Neml: Naar Marken har været ufrossen betient sig af, Saavelsom de nye anlagde Veie over gaardens Bøe skal hereftter følgel: den af dennem nu for Retten giorde aftale Saa Forsigtig bruges at ingen af dennem sig betiener med Mindre Jorden er Frossen og græsroden altsaa ved Kiørselen ei kand beskadiges. Skulle Contra Citanten over Engebanden Øfrebøe trenge til at føre Brende Ved eller Trælast Skal dog Saadant ei Skee paa Anden tiid end naar Engen ei derved beskadiges. De øfrige Disputter om Ager Reiner, Tuner, Brendeved Plads og mere, blev nu og mellem Parterne bielagt ved det at hver deraf hereftter beholder det hand i Dag har bekomet og taget i possession, ligesom og Ager renerne blev oppælet og Huserne tillagt Contra Citanten imod hand for Citantens Andel der udi fornøyede Citanten med Penge og gav ham een af sin Jords grund til Tomt i Stæden for Citantens anpart i de omtvistede 2de Huser Gars Stuen og Ildhuset, hvilken nye Tomt iligemaade blef afpælet til et Ildhuus eller til hvad nytte Citanten behager.
1753: 100b
Iligemaade blev anvist hvad forurettelser ved Kiørsel eftter Nye optagne Vejer over Arnevigs Bøe, Samt ved Veiters optagelse og Tømmers udveltelse samt Kiørsel paastefnt er, da vii befant 1st at eenhver af dennem Neml: Parterne har giort hinanden paa deres Ager og Bøe Skade og urett, desligeste for det 2det at ern:te Skade og Forurettelse bestaar i bagateller der altsaa ei Meritterer Sags anlæg i fald ei Retten Stricte i Stæden for nødvendighed blev fult og endelig for det 3de at den urett Parterne har lid er dog Større paa Citantens eed!! (end) Contra Citantens Agre og Enge Bøe;
og eftter at Aastæderne Saaledes var begransked begav vii os igien til Arnevig hvor de førte Vidner ved Eed bekræfttede Deres Vidnesbyrd og giorde udvisning ellers erindres at tedt hos Citantens Lade bekoster Parterne og Siden ved ligeholder een Broe i gaardens Rette og gamle Bue og Kiørsel Vei.
Parterne hafde ei videre i Sagen at indvende men Bad at forben:te Forretning og deele Streckning ved Dom maatte Stadfæstes ligesom og Citanten bad at Citantens omkostning maatte erindres.
Dernest blev i Sagen af Retten Saaledes Dømt og
Afsagt
De foran indførte Dele Streckninger Saavelsom Den behandling der er af og for denne Rett Skeed betreffende Parternes omtvistede Veje, Tømer Løper, Saug grund med mere eftter denne Actes nermere udvisende bør fordie Same Accorderer baade med Selve billigheden og Parternes egen Vedtægt følgel: Lovens 5te Bogs 1te Capt: 1 art: hereftter af dennem og deres eftterkommere paa deres nu brugende Parter i gaarden Arnevig være og blive een fulkommen og eftterretlig Regul og Rette Snor Saa at hvoe af dennem sig derimod det ringeste eller mere Forvirker skal og bør Straffes eftter Loven eftter Meritter sc: som den der virkelig aabenbar urett begaar, og desuden erstate Skaden eftter Sagens og Forseelsens omstendighed; Endelig hvad processens omkostninger og den omprovede Citantens \{Ager og}/ Enge Bøe og Ager tilføyede omprovede Skade betreffer da betaler Citanten Halvor Arnevig derfor \og deraf/ til Citanten Rasmus Larsen 14 rdr: 3 Mrk: 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Adfærd eftter Loven. Angaaende den omtvistende Machrel Waag da Skal hver af Parterne deraf hafve lige deel.
Anno 1753 den 12te Junij blev Retten med følgende Edsorne Mænd Sat paa gaarden Axdal og betient med eftterskrefne 6 Eedsorne Laug Rettes mænd Neml: Gabriel Waagen, Niels Ryg, Kielle Osvog, Tollef Grafvelset, Engebret Ornæs, Baar Eickenæs og det i eftterskrefne Aasteds Sag
hvor da for Retten fremkom Biørn Pedersen Axdal der til denne tiid og Stæd Skrefttlig hafver indstefnt Naboen Steen Lambertsen fordie hand paa Citantens grund og ager har opsadt Ræer eller Tver Treer eftter Stefningens videre medhold som for Retten blev oplæst af 1te Maj 1753.
den instefnte mødte og vedtog lovlig Varsel
Contra Parten sagde at have til Vidnesførsel Stefnt Contra i Sagen, hvilket og Citanten
1753: 101
Wedstoed.
Parternes Vidner Neml: Abel Sørum, Mikel Ougestad, Hans Rivaasen, og Anne Steine, Samt Contra Partens Neml: Halvor Biørge, Aasmund Grindem, Siur og Ole Berkenæs sagde at De ved Aastædernes begranskelse vil udviise \og forklare/ hvad de har at Prove
Der eftter blev Aastæderne Begransket i overværelse af Parternes og ovenben:te Vidner, Da Vii eftter Vidnernes Forklaring og udvisning befant at de paastefnte over Parternes Ager nedlagde Ræer eller Træer ere Citantens ejendoms Ager skadelig i det giødselen derved hindres fra det Frie Løb den eftter Vidnernes forklaring fra umindelig tiider har haftt; Parterne tilstod og derhos ben:te Ræer ei har været lagt eller nogen Sinde ligget paa dito Ager førend nestleden Aar, da Contra Citanten same der lagde, Videre befantes eftter Parternes Egen tilstaaelse at Parternes Ager ligger Saasom Citantens neden - og Contra Citantens oven – for ben:te omtvistede Ræer, desligeste at den Nedre Parten har i forige tiider Rum tiid siden tilhørt Contra Citanten og den øfre Ager derimod fult Citanten indtil derom Skedde aftale og Bytte, og i den tiid var dog ingen Ræer paa ben:te Ager.
Dereftter aflagde de førdte Vidner Eed paa hvis De har omprovet og udviist.
Dernest blev med Parternes Samtykke i Anledning deraf at Dagen var forløbet og Almindel: Ting i Morgen for Schaanevigs Skibrede skal holdes af Retten Saaledes
Forabskeediget
Sagen udsettes til den 18de i denne Maaned da den igien til det Almindel: Ting for dette Skibredes Almue paa gaarden Romsøe vorder foretaget og hvorhelst Parterne da møder for ej alleene at Observere hvad videre De derudi haver at paastaae men end og at anhøre Dom.
Anno 1753 den 13de Junj blev Almindel: Skatte og Sage Ting for [Schaanevig Skibrede] Læhnets og Halsnøe Closters Almue holdet paa gaarden Gielmervig og betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Halvor Torgersen Vicke, Hugne Olsen ibdm:, Ole Ericksen ibdm:, Lars Olsen ibdm:, Lars Larsen Tungesvig, Hans Amundsen Amland, Knud Sunde i hands Stæd Syver Tungesvig, Torgiels Ege Moe i hans Stæd Ole Olsen Waagen, Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue.
hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst De nest forige dette aars Tinge læste Kongl: Forordninger og den høye Øfrigheds ordres.
Saa blev og læste
1te fire Fæste breve udstædde af Mr: Jens Undahl til husmænderne Tollef Knudsen, Askild Joensen, Johanes Johansen, og Syver Olsen paa husværelserne Søre Waagen og Beiten kaldet under gaarden Walen de datis 30te Decbr: et 13de Junj 1752 og 1753 item de vedhørende gienparter med vedkomendes paateignede Reverser.
2det een indfriet Obligation til Mortification udstæd d:
1753: 101b
17de Septbr: 1750 Stoer 70 rdr: som eftter paateignet Qvitering er betalt d: 8 Decbr: 1752 til Creditor Hr: Kamer Raad Heiberg af Sorenskr: Hesselberg paa afg: Peder Heltbergs Sterfboes Veigne.
Eragted!!
Fordie i Dag intet mere end anført til publication fremlagdes Og Fogden med Skatternes hævelse giorde Anfang, blev Retten til i Morgen ophævet
Dagen nesteftter som var d: 14de Junj blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ben:te Tingstæd.
Bøygde Lænsmanden Johanes Andersen Sæbøe fremlagde i een Skind Pung 37 rdr: 2 Mrk: 8 s: som tilhører hands Myntling Jacob Mikelsen Øfre Walen med forspørsel om nogen same for 5 eller 4 ProCento Renter vil modtage, Mens da ingen same ville modtage blev ern:te Pung forseiglet og ern:te Formynder tilbageleveret
Hans Jacobsen øfre Valen anviste i Retten 13 rd: som er hands Myntling Jacob Mikelsen øfre Wahlens Moder Arf med forspørsel om nogen same for 5 eller 4 ProCento Renter vil modtage, Mens da ingen dertil melte sig blev Pengene Forseiglet og ham tilbageleveret
Ole Mosdalen fremviste Huden af een Voxen Biørn som hand haver Skudt ved Aachre Fiæren dette Aar, hvorfor og Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg betalte ham Skud Pengene 2 rdr:
Fogden Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hand paa sin Svoger Sr: Ole Kamstrups veigne haver til dette Ting tiid og Stæd med Skrefttl: Stefnemaal ladet indstefne Sogne Præsten til Schaanevigs Præstegield Welærværdige Hr: Arent Bøchmand at lide Nams Dom til at betale de 53 rdr: 5 Mrk: 2 s: som Velben:te hands Welærværdighed var skyldig til Afg: Hr: Capit: Bensens Sterfboe og eftter Skiftte Brev, Slutted d: 18de Decbr: 1752 er bleven udlagt til ben:te Kamstrups Myntling Mr: Hans Bentsen for den hannem tilfaldne Fader Arf Og det med Rente fra Skiftte Brevets dato indtil betaling skeer, samt alle paagaaende omkostninger skadesløs at erstate, det Skrefttl: Stefnemaal dat: 19de Martj 1753 Med sin paateignede lovl: forkyndelse blev i Rettelagt og oplæst Dernest i rettelagde Citanten Ole Kamstrups Opsigelse til Hr: Pastor Bøchman dat: 19de Martj 1753 som med sin paateignede Forkyndelse blev oplæst. og ville saa Citanten forneme hvad den instefnte haver til Sagen at Svare.
Skoeleholderen Elias Læcknæs mødte for Hr: Bøchmand og vedtog lovl: Varsel i denne Sag indgav og derhos hands Skrefttl: declaration af 15de Junj 1753 som blev oplæst
Citanten lod tilføre at eftterdie Hr: Bøchmand tilstaar Fordringen og belover betaling med Skadesløs Rente og omkostninger, Saa holdt hand ufornøden noget videre Beviis udi Retten at fremlegge, Men Reffererede sig til Stefnemaalet og dereftter ædskede Dom med Erstatning for de medgangne omkostninger i det minste 3 rdr:
Afsagt
Hr: Arent Bøchman bør eftter Egen Vedtægt betale Citanten de paastefnte 53 rdr: 5 Mrk: 2 s: og Renter deraf 5 ProCento fra 18de Decbr: 1752 til betaling skeer 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: Adfærd tillige med 3 rdr: i processens omkostning.
1753: 102
Fogden Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hand med Muntl: Varsel til dette Ting tiid og Stæd haver ladet indstefne Askel Torsen Rafdal og Østen Eilervig at lide Dom til Straff for Deres nestl: Foraar paa een Prædicken Dag, da De hafde Druket sig Druken hos den Skadelige Kroeholder Ole Leigreid ved Aachre Kircke Sorterende under Rosendahls Jurisdiction, begangne Slagsmaal, og saa fremt De indstefnte ikke Selv vil tilstaae Factum Reserverede Actor sig ved een Continuations Stefning at føre Vidner til Sagens oplysning.
Af de instefnte mødte Askel Rafdal men ei Østen Eilervigen. Stefne Vidnerne Hugne Vike og Biødne ibdm: var tilstæde for at afhiemle Stefne Maalet. paa Østen Eilervigs veigne mødte Peder Rullestad og vedtog lovl: Varsel. Askel Rafdal nægtede ligesom Peder Rullestad at have begaaet den paastefnte Forseelse
Citanten begierede Anstand i Sagen.
Eragted
Sagen udsettes til neste Almindel: Ting.
Torckel Næs hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Erick Tvedt fordie Hand Ham nestl: Nyeaars Aftten som var een Søndag med hug og Slag overfalt, derom at paahøre Prov, og Dom eftter Loven Samt til processens omkostnings erstatning.
Erick Tvete mødte ej.
Stefne Vidnerne Bøygde Lænsmanden Christopher Gielmervig og Elias Lecknæs bekræfttede ved Eed at de i denne Sag Saaledes som anført ja og til Bøders udredsel haver Stefnt Erick Tvedt mere end 14 Dage Siden for hands Boepæl, item til Vidner denne tiid under Falsmaal at møde og Prove i Sagen, sc: Ole, Siri og Magdali Kielflaat, Soldat Haldor Indre Tungesvig og Hacktor Holmedal.
Erick Tvedt og Haldor Tungesvig mødte ei mens de øfrige Vidner var nerværende.
Fogden som var tilstæde for at paa agte Kongens interesse begierede afhørt Saa mange af Vidnerne som nu er tilstæde
1te Vidne Ole Kielflaat aflagde Eed og vant at nestleden Vinter Nyaars Aftten Een Søndag som Torckel Næss og Erick Tveite om Afttenen var Samlet i Vidnets Huus, og Vidnet som hafde været ude kom ind i Stuen igien Saag hand at Erick Tveit var vred paa Torckel Næss, desligeste at hand 2de gange Stødte sin eene Haand mod Torkel Næss der Sad paa den anden Side tvertz over Bordet, Men om hands Haand kom ind til eller paa Citantens Legeme Observerte ei Vidnet, Mens dette hørte Hand, at i det same Erick hafde støt med Haanden imod eller paa Torkel Næss, Saa Sagde Torkel Næss til Erick Tvedt disse Ord: Støder Du mig, Videre forklarede deponenten at Erick Tvet same tiid og Stæd i same sin Ifrighed 2de gange opløfttede Vidnets Bord og af forbitrelse oprev sine Klæder.
2det Vidne Siri Kielflaat aflagde Eed og vant eenstemig med 1te Prov undtagen dette Vidne Siger at da Erick Tvedt med Haanden hafde Stødt til eller paa Torkel Næss, Saa erindrer hun at Citantens ord i Stæden for 1te Vidne har Sagt Støder Du mig, falt Saaledes ja ville jeg Saa giøre, skulle Du betale for Skiegge Tag, og Seer jeg et Haar af mit Skiæg paa Bordet skal Du betale, endelig forklarer Vidnet at disputen kom deraf at Torkel Næss og Erick Tvete Taltes samen om Halvor Tungesvig da Torkel paastod og Erick Tvete benegtede at ben:te Mand hafde blevet boendes paa Tungesvig dersom ei Erick Tvedte hafde været til ja \af det/ Torkel sagde til Erick Tvedt disse ord har Du ei Herjet noget fra Halvor Tungesvig Saa har jeg ei giort det, endel: Siger Vidnet at {ved} det ord Herje har same bemerkelse som {at} det ord Bedrage
1753: 102b
3die Vidne Magdela Kielflaat aflagde Eed og vant Eenstemig med 2det Vidne.
4de Vidne Hacktor Holmedal aflagde Eed og vandt eenstemig med 2det og 3de Prov.
Actor bad om Laug dag for de udeblevne.
Eragted
Erick Tvedt og Haldor Indre Tungesvig gives Laugdag til næste Ting at møde den 1te med tilsvar og den Siste for under Falsmaal at Prove i denne Sag.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilckiende at hand til Justitziens Pleje med Muntlig varsel til dette Ting har ladet Indstefne Erick Haldorsen Eeckemoe at lide Dom til straf og Bøders erleggelse for forøvet slagsmaal og Skields ord mod Ole Viersen Fiære, udi næstl: Juule Høytiid paa gaarden Eegemoe, samt udi Sagen at anhøre Vidnerne Isack Glomen, Torgels Eegemoe med Hustrue Helge Egemoe og Lars Larsen Eegemoe, hvilcke Vidner iligemaade er indstefnte under Lovens Falsmaal, Deres Eedelige forcklaring i Sagen at aflegge, til vedermæhle er og indstefnt Ole Viersen Fiære.
Den indstefnte {Ole} Erick Eegemoe saavel som Ole Viersen Fiære møtte for Rætten, Mens ingen af Vidnerne Sisterede sig for Rætten.
Stefnevidnerne Halvor og Lars Vicka afhiemlede ved Eed at de meere end 14 Dage siden lovlig i denne Sag haver Stefnt de samtlig udeblevne vidner under Falsmaal at møde til dette Ting Tid og {og} Stæd, til Eedelig vidnesbyrds aflæg.
Eragted
De lovlig Stefnte men udeblevne Isack Glomen, Torgels, Helga og Lars Eegemoe, gives Laugdag til næste Ting at møde under Falsmaals Bøders udredsel, \og/ aflegge deris Eedelige vidnes byrd i denne Sag, hvilcke vidner de angieldende Erick Eegemoe og Ole Fiære samme tiid haver at møde og anhøre, samt ellers i Sagen at give deris Svar.
Syver Tungesvigen irætteæskede sin Sag imod Erick Tvedte betreffende \de/ beskyldninger at Citanten med Magdele Nielsdatter skulle haftt legemlig omgiengelse.
Fogden Hr: Kammeraad Heiberg gav tilckiende at hand til Justitziens pleje har begiegnet denne Sag med Continuations Stefning og derved med Muntlig varsel ladet Indstefne bemelte Erick Tvedte at lide Dom til straf og Bøders erleggelse for ærrørig beskyldning imod Siur Larsen Tungesvig, samt udi Sagen at anhøre Vidnerne Sogne Præsten Velærværdige Hr: Arent Bøchmand samt de 2de Mænd Ole Ericksen Vicka og Joen Slocke, hvilcke vidner iligemaade ere indstefnte under Lovens Falsmaal deres Eedelige forcklaring i Sagen at aflegge, til vedermæhle er indstefnt Pigen Magdelie Nielsdatter vidnerne at anhøre og Sagen saavidt den hende kand paagielde, at tilsvare,
For Erick Tvedte ingav Halvor Vicka et skrifttlig indlæg af 16de Martj 1753 som blev oplæst.
Den til vedermæhle og Doms Lidelse indstefnte Magdelie Nielsdatter møtte for Rætten og vedstoed at være i denne Sag Saaledes som anført lovlig Stefnt.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christopher Gielmervigen og Elias Læcknæs beckræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14 Dage siden lovlig haver stefnt Erick Tvedte saa og under Falsmaals Bøders udredsel Sogne Præsten Hr: Bøchmand \Joen Slocke/ og Ole Ericksen Vicka.
Vidnerne Ole Ericksen Vicka og Joen Slocke var Persohnlig tilstæde og fra Sogne Præsten Hr: Bøchmand indgav Skoele Holderen Elias Læcknæs Hands skrifttlige forcklaring i Sagen, af 15 Junj 1753, som blev oplæst.
Vidnerne Ole Ericksen Vicka og Joen Slocke aflagde Eed og i et og alt forcklarede det samme som i Sogne Præsten Hr: Bøchmands attest dennem angaaende findes inført, med det tillæg at den ben:te tiid Erick Tvedte paa Bispe Sahlen i Schonevigs Præstegaard, sagde
1753: 103
Eller beskylte Syver Tungesvig for at have haftt legemlig omgiengelse med Magdelie Nielsdatter, da udlod Citanten sig imod Erick Tvedt med følgende benægtelses ord: det skal du have Løyet som een Skielm intil du beviiser mig det over, end videre forcklarede vidnet Joen Slocke at sistbemelte tiid i Schonevigs Præstegaard da hand af Hr: Bøchmand blev udviist af Bispe Sahlen for at indkalde berørte Magdelie Nielsdatter til at høre paa Erick Tvedtes beskyldning eller angivelse forefant hand hende uden for Porten, grædende, i Præstegaarden, og som hand anlediget deraf spurdte hvorfor hun græd og om hun havde bedrevet nogen Synd med Syver Tungesvig, negtede hun saadant og sagde Nej men gudskee lov ieg har med ham ingen Synd begaaet, men det er Skam alligevel at vii skal f…(?) Saaledes ad, Endelig forcklarede vidnerne at da Magdelie Nielsdatter indkom paa Bispe Sahlen, frafalt hun hvad hun til vidnet Joen Slocke ude ved Porten forcklarede, Mens derimod tilstod det Erick Tvedte som melt har angivet sc: at have haftt omgiengelse med Siur Tungesvig.
Magdelie Nielsdatter fremlagde sit skrifttlige Forsæt i Sagen dat: 19 Martj 1753 som blev oplæst.
Hr: Kammerraad Heiberg saavelsom Citanten begiærede Laugdag i Sagen for Erick Tvedt,
Eragted.
Erick Tvedt gives endnu een gang Laugdag og det til næste almindelig Ting, da hand tilligemed Magdelie Nielsdatter haver at møde med hvad videre tilsvar de i Sagen maatte have.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilckiende at hand til dette Ting tiid og Stæd med muntlig varsel haver ladet indstefne Huusmanden Ole Legrej boenden paa Aackre Grund ved Aackre Kircke under Rosendahls Jurisdiction angaaende hands fordervelige, Forargelige og Almuen høyst skadelige Kroe-Hold ved Aachre Kiercke paa Synd- og Hellige- Dage at anhøre vidnerne Biørne Vicka, Halvor Vicka, Lars Hugnesen Vicka og Ole Olsen Vogen, hvilcke vidner iligemaade ere indstefnte under Lovens Falsmaal, deres Eedelige forcklaring i denne Sag at aflegge, alt til et lovskicket Tings vidnes erholdelse.
Ole Legrej møtte ikke eftter paaraab.
Stefne vidnerne Lænsmanden Christopher Gielmervigen og Elias Lecknæs beckræfttede ved Eed at de meere end 1 Maaned eller 4 uger siden Saaledes som oven anført, lovlig haver Stefnt Ole Legrej for hands boepæl, saavelsom ovenbemelte vidner under Falsmaal at møde dette Ting og Prove i Sagen.
Actor bad at vidnerne som alle ere tilstæde maatte tages under Eedelig Examen.
1te Vidne Biørne Vicka aflagde Eed og vandt at udi een tiid af meere end 15 a 16 aar har Ole Legrej uagted adskillige øfrighedens advarsler, Soldt Øel og Brendeviin udi hands Huus der staar omtrent et godt Rifle Skud fra Aachre Annex Kircke, saavel Sogne som Hellige Dage, jae med samme sit øel og Brendeviin Sahl gaaet saavidt at hand end og for og eftter Prædicken naar Kircke Tienisten i bemelte Annex har været forretted, jae end og under Prædicken har udtappet \og Soldt/ saa meget Drickende vahrer til Almuen at de deraf oftte ere blevne overstadige Druckne og hvoraf imellem dennem haver entslaaet adskillige Syndige og forargelige bedriftter saavel med Banden og Skielden som Klammerier, saa det oftte er seet at eendeel af Kircke Almuen har Siddet i deres Baade og mentes men ej kundet komme af stæd formedelst eendeel af følgeskabet har siddet hos sam/m/e Ole Legrej og der fyldet sig, joe det hendede sig og dette aar noget for Preste Høytiden, {forefa} at vidnet forefandt een Mand af Aackre Sogn nemlig Halvor Brodtskot, liggende i sin egen Baad et støcke ud paa Søen i fra dette Kroehuus, Saa overstadig Drucken at hand ej eftter vidnets skiøn havde minste Sands i hvilken tilstand hand var Sadt af de Drickende Sager hand havde kiøbt hos Ole Legrej, havde og icke vidnet antruffet sam/m/e Mand eller Storm vind havde infaldet da maatte hand ufeilbar have Creperet, som den der ickcke kunde Roe eller Redde sig selv.
1753: 103b
Paa Citantens Spørsmaal om Ole Legrej noget haver forbedret sig ved de oftte skeede formaninger af øfrigheden at entholde sig fra saadant ugudelig Huushold, Svarede \vidnet/ at hand har heller forverret eller!! (heller) forbedret sig.
2de Vidne Halvor Vicka aflagde Eed og vandt som forige vidne Eensstemig, undtagen hand ej just haver seet men dog hørdt af mange at Almuens Folck, har siddet under Prædicken og Druket hos Ole Legrej naar Guds Tieniste ved den Kircke er bleven holdet, vidnet Siger Ellers at hand ej var med og fandt den omprovede Druckne Mand Halvor Brodtskodt, har dog hørdt det samme om hann(?) som af første vidne er forcklaret.
3de Vidne Lars Hugnesen Vicka aflagde Eed og Provede og vandt i alt Eensstemmig med første vidne.
4de Vidne Ole Olsen Vogen aflagde Eed og vandt i alt som 1te og 3de vidne.
Citanten begiærede at den Samtlig Tingsøgende Almue ville giøre deres Sandferdige forcklaring om ickcke dette af Ole Legrej saa nær Kircken holdende Kroehuus forvolder oftte Synd Svergen og Banden og Slagsmaal med andre Syndige bedriftter, joe end paa Synd- og Hellige Dage, og om det ickcke er Almuen et skadelig Kroe Huus.
Samtlig Almuen Særdeles de fra Aachre Sogn hertil Svarede, at det Kroehuus Ole Legrej holder visselig er Almuen skadelig, thj der begaaes oftte alle de nu opreignede og andre laster, \og/ hvorfor de ønsker at den høye øfrighed vil see samme afskaffet.
Fogden begiærede at Hannem om hvis Passeret er et lovskicket Tings vidne maatte meddeeles som blev bevilget.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilckiende at hand til dette Ting tiid og Stæd med Muntlig varsel har ladet indstefne Erick Øfstebøe at liide Dom til straf, fordi hand udi gaarden Hillesdahls skouv Deres Kongel: Maj:t under Halsnøe Closters gods tilhørig, haver flecket og bort taget Næver i temmelig mengde, til vidner i denne Sag sagde Citanten at have Halvor Hillesdahl, Lænsmanden Christopher Gielmervig og Iver Ericksen Øfstebøe som hand Reserverede sig til næste Ting at føre, imidlertiid begiærede Citanten at den indstefnte maatte paaraabes og høres hvad hand til Sagen haver at Svare.
Erick Øfstebøe blev 3de gange paaraabt mens møtte ickcke ej eller!! (heller) nogen paa hands veigne.
Stefne Vidnerne Hugne og Biørne Vicka afhiemlede ved Eed eftter Loven, at de meere end 14 Dage siden i denne Sag lovlig haver Stefnt Erick Øfstebøe for hands Boepæl.
Eragted.
Erick Øfstebøe som lovlig Stefnt gives Laugdag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg haver til denne tiid og {og} Stæd ladet indstefne Siur Johansen Fiære og Hustrue Mari Olsdatter at lide Dom til Bøders erleggelse for deres begangne fortilig Sammenleje med hinanden.
Syver Johansen Fiære møtte og for sig og qvinde vedtog lovlig varsel i denne Sag, tilstod og at hand med sin qvinde har haftt fortilig Sammenleje, hvorom og Citanten anviiste i Rætten Sogne Præsten Hr: Arendt Bøchmands attest af 16 Novembr: 1752 som udviiste det sam/m/e som den indstefnte har tilstaaet.
1753: 104
Citanten paastod Dom eftter Lovens 6 Bogs 13 Capt: 1te articul
Afsagt.
Siur Johansen Fiære bør for det med sin Hustrue eftter egen tilstaaelse og den i Rætten anviiste Sogne Præsten Hr: Bøchmands attest haftte fortilig sammenleje og Barne aufling betale for sig og hende til actor følgelig Lovens 6 Bogs 13 Capitels 1 art: 3 rd: 2 Mrk: 4 s:, Femten Dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under Adferd eftter Loven.
Syver Tungesvig haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Erick Tvedte fordie hand ej mindelig har betalt ? rdr: som Citanten hos Hannem eftter ergangne Laug Tings Dom bør have, derfor at anhøre beviis og Dom til bemelte Pengers erleggelse og Processens omkostnings erstatning.
Den indstefnte møtte ickcke thj førdte Citanten Stefnevidner Lænsmanden Christopher Gielmervigen og Elias Læcknæs, der beckræfttede ved Eed at de meere end een Maaned siden saaledes som oveninført lovlig haver Stefnt Erick Tvedt for hands Boepæl.
Eragted,
Erick Tvedt gives Laugdag til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Bøygde Procurator Hans Giøen ved Bøygde Lænsmanden Christopher Gielmervigen i rætte æskede gields Sagen Contra Mess:r Sehuusen et Undahl, hvorudi hand indgav sit skrifttlige forsædt af 2 Janv: 1753 som blev oplæst.
Mons:r Hans Sehuusen møtte for Rætten og fremlagde sine Stiff Børns qvittering dat: 31 Decembr: 1752 underteignet af begge hands Stif Døttre Kirstine Larsdatter og Anne Bergithe Larsdatter Wahlen med videre paateigning og Verification af de 2de underskrevne Dannemænd Povel Sandvold og Johannes Handeland som blev oplæst saa meldende. Hvorved hand beviiste eftter foregaaende og i acten anførte og paaberaabte bemelte qvittering eller attestation, at hands Stif Børn ej Ringeste hos hannem haver at fordre eller Pretendere, men eftter same qvitterings udviis er at fornemme at bemelte Sehuusen icke af deres Formynder skulle formode Ringeste Pretentioner, men tacker hannem for god opdragelse og behandling i alle maader. Velbemelte Sehuusen Refererede sig i det øfrige baade til sit forhen indgivne Indlæg her udi Rætten saavelsom Hands Børn ham meddeelte qvittering, med formodning at den Respective Dom/m/ere for at foreckomme videre Dispute for denne Rætt ville gunstigst behage at forunde ham een endelig Dom.
Mons:r Undahl blev paaraabt men icke møtte ej eller!! nogen paa hands veigne.
Christopher Gielmervig bad om Dom i Sagen.
Eragted.
Wed begge Parters samtycke optages Sagen til Doms til næstanstundende Almindelige Høste Ting da de samme paa dette Stæd haver at anhøre.
dereftter blev Publiceret
1te Halvor Valdres med fleeres Skiøde til Lars Omundsen paa 1 pd: 17 Mrk: Smør i gaarden Tielle, dat: 26 Martj 1753.
2det Lars Larsen Tungesvigs Pantte obligation paa 80 rd: til afdøde Peder Heltbergs 3 Børn Margrethe, Helleene og Elisabeth Peders døttre dat: 16 Junj 1753.
3de Halvor Valdres Skiøde paa 1 pd: 16 Mrk: Smør i gaarden Tielle tilligemed odels Rætten til den heele gaard 1 Løb 9 Mrk: Smør hvorfor er betalt 53 rd: dat: 28 Decembr: 1752.
4de Anders Aartuns Pantte obligation paa 90 rd: til Mons:r Jens Undahl, hvorfor er Pandtsatt 1 Løb Smør 1 huud i gaarden Aartun dat: 15 Junj 1753.
5te Ole Vickas bøxel Seddel paa et Huuses grund paa Vicka til Jørgen Olsen dat: 16 Junj 1753 in duplo med Revers paa den eene.
6te een dito in duplo paa grunden Aartun udstæd af Anders Aartun til Jakob Johansen, dat: 16 Junj 1753.
7de Ole Viersen Fiæres bøxel Seddel paa een grund i hands eget Thun paa gaarden Fiære, til Siur Johansen dat: 16 Junj 1753.
8de Ole Vogens bøxel Seddel til Axel Larsen paa Pladsen Næsset dat: 16 Junj 1753
9de Jens Undahls skiøde til Anders Helgesen paa 1 Løb Smør 1 huud i gaarden Aartun dat: 14 Junj 1753.
1753: 104b
10de Christen Sundes bøxel Seddel paa grunden Sunde til Lars Knudsen, dat: 16 Junj 1753.
11te Knud Sundes bøxel Sedel til Svend Svendsen paa grunden Sunda!! (Sunde) dat: 16 Junj 1753
12te Lænsmanden Christopher Gielmervigens som Formynder hands med fleeres Skiøde til Ole Biørckenæs paa 2 pund 11 1/16 Mrk: Smør med bøxel i gaarden Ebne, dat: 15 Novembr: 1752.
13de Dito Lænsmands bøxel Seddel til Torckel Larsen paa Pladsen Dahlen dat: 16 Junj 1753.
14de læst til Mortification Hr: Kammer raad Heibergs af Sal: Peder Heltberg meddeelte Pantte Brev paa 90 rd: dat: 17 Septembr: 1750 med sine paateigninger, som og af Pantte Bogen bliver udsletted.
15de Ole Ericksen Vickaes Pantte Brev paa 60 rdr: til Ole Olsen Vogen dat: 7 Decembr: 1752.
16de Skiftte Brevet forretted paa gaarden Ebne eftter Ole Torchelsen den 15 Augustj 1752, som udviiste at Boet ejer i Ebne 2 pd: 19 ½ Mrk: Smør med bøxel ansadt for 45 rd: desligeste at same er udlagt; til Encken Gunilde Olsdatter 1 pund 9 ¾ Mrk: Smør for 22 rd: 3 Mrk:, til Myntlingen Herbor Larsdatter 8 7/16 Mrk: Smør, Torckel Stangeland 8 7/16 Mrk: Smør, Brite Torckelsdatter 8 7/16 Mrk: Smør, Synneve Torckelsdatter 4 7/32 Mrk: S:r og Kari Torckelsdatter 4 7/32 Mrk:
17de et dito paa gaarden Indre Næss eftter Myntlingen Svend Johansen den 18 Janv: 1753. udviisende at Boet ejede som Torckel Næss blev paalodnet 11 Mrk: Smør med bøxel for 7 rd: 2 Mrk:
18de et dito paa Indre Næss Passeret paa den 18 Janvarj 1753, eftter Myntlingen Magdeli Johansdatter, udviisende at Boet ejede i Indre Næss 5 Mrk: Smør med bøxel for 3 rd: 2 Mrk: som Torckel Næss er paalodnet.
19de et dito eftter Myntlingen Marithe Johansdatter dat: 18 Junj 1753, udviisende at Boet ejede i Indre Næss som Torckel Næss fick i Udlæg 5 Mrk: Smør for 3 rd: 2 Mrk:
20de Skiftte Brevet eftter Sal: Capitain Bentzen Slutted den 18 Decembr: 1752, som udviiste at Sterfboet ejede i gaarden Toftechalven ½ Løb Smør med bøxel for 80 rd:, som Encke Fruen blev paalodnet for sam/m/e Summa.
21de et dito eftter afdøde Knud Kiælla Slutted den 24 Martj 1753, som udviiste at Boet ejede i Tielle 1 pd: 17 Mrk: Smør med bøxel for 27 rd: 2 Mrk:, og udlagt til Encken Ingebor Jonsdatter 20 ½ Mrk: Smør, Britha Johansdatter 5 ¾ Mrk: Smør, Abraham Qvitevold 5 ¾ Mrk: Smør, Anne Abrahamsdatter, Ingerie Abrahamsdatter og Anne Abrahamsdatter hver 3 Mrk: Smør.
Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgelse Svarede Almuen at i afvigte aar 1752 er bortfæsted gaarden Hillesdal af Halsnøe Closters gods skyldende 1 Løb Smør 1 hud til Halvor Olsen, item i gaarden Nedre Tofte til Johannes Østensen 1 Løb Smør 1 huud og i gaarden Vattendahl med Lille Vattendahl til Lars Ølverdsen(?) 2 pd: 15 Mrk: Smør, ellers giorde Almuen den forklaring at ej videre har været at beckome i bøxel for denne gaard end 5 Mrk: 5!! Mrk:!! og de blotte aarlige Skatter.
Restancen blev Almuen forelæst og befunden at beløbe til 478 rd: 4 Mrk: 11 s:, og af ingen modsagt.
Dernæst blev Examineret om de udi denne vores Itzige allernaadigste Konges tiid ud af Landet Reiste men ej igien indkomne Mennisker, da denne Almue som de i de forige skibreder, giorde forcklaring uden forskiel, og de derfor ej kunde Nafngive eller viste nogen som Saaledes er udreist og ej igien hiemckommet.
Til sist blev Publiceret
Mons:r Hans Sehuusens Skiøde paa 18 Mrk: i gaarden Muncheteigen, til Ole Olsen hvorfor er betalt 40 rd: dat: 9 Martj 1753.
Fleer Sager var ej eftter paaraab hvorfor Rætten for dette skibredes Ting blev ophævet.
Anno 1753 d: 18de Junj blev Retten med Eftterben:te Laug Rett
1753: 105
Til et almindel: Skatte og Sage Tings betiening for Etne Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters Almue Sadt paa gaarden Romsøe udi Fieldbergs Præstegield, Laug Rettes Mændene vare Johanes Haraldsen Udbioe, Joen ibdm:, Knud Svalland, Jan ibdm:, Anders ibdm:, i hands Stæd Kolben Tindeland, Peder Svaland i hands Stæd Ole Skatland, Joen Aasbøe, og Gunder Tindeland. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Heiberg med Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanigst blev læst de nest forige dette Aars Somer Tinge publicerte og paa Bechervigs Ting publicerte Kongl: Allernaadigste Forordninger og den høye Øfrigheds ordre.
Rasmus Siursen Haaland haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Torbiørn \Liusnæs/ for ærrørige – Og Skields – Ord at anhøre Vidner Torbiørn Haaland, Christen og Rasmus Frette, Samt Taale Dom til undgieldelse eftter Loven samt til at erstate Citanten processens omkostninger.
Af De indstefnte mødte ingen.
Stefne Vidnerne Søfren og Johanes Kolbens Sønner bekræfttede ved Eed at de i denne Sag Saaledes som ovenbemelt mere end 14 Dage Siden lovl: Stefnte Torbiørn Liusnæs og ben:te Vidner, den første Stefnede De og tillige fordie hand haver med haanden overfaldet Citanten og hands Hustrue, alt til Doms og undgieldelse, og Vidnerne under Falsmaal til at Prove i Sagen, alt Skedde for eenhvers Boepæl.
Eragted
Torbiørn Liusnæs, item Vidnerne Torbiørn Haaland, Rasmus og Christen Frette gives Laugdag til næste Almindel: Ting at møde, den første med tilsvar – og Provs Anhør – og de Siste for under Falsmaals Bøder at aflegge Eedlig Vidnesbyrd i denne Sag,
Og Eftter Saavit var med Sagen Arangeret fremstillede Citanten af Vidnerne det 1te sc: Torbiørn Holland der aflagde Eed og vandt at nestl: Vinter 14 Dage for Juel i et Graverøl paa Gaarden Holland eftter indstefnte Torbiørn Liusnæses Moder afdøde Magdelie Holland som var Citantens qvindes Moder, hørdte Vidnet at ern:te Torbiørn Liusnæs som var Druken udi vrede tiltalede sin Svoger Citanten Saaledes: Du er een Kieltring, jeg skal Skiem/m/e Dig ud for een Kieltring, Du har giort Kieltrings gierninger med min Moder, \og/ Du har Slaget Armer og Been af paa min Moder, ern:te Ord bleve talte – og det omprovede Graverøl holdet – i Citantens eget Huus.
Hr: Controleur Gorm haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Lisbet Corporals for skyldige gield 1 rdr: 1 Mrk: 12 s: at taale Dom til betaling samt erstate processens omkostninger
Lisbet Corporals mødte ej.
Stefne Vidnerne Søfren og Johanes Kolbens Sønner bekræfttede ved Eed at De i denne Sag over 14 Dage Siden lovl: Stefnte Lisbet Corporals for hendes Boepæl.
Eragted
Lisbet Corporals gives Laugdag til neste Almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Torbiørn Haaland haver til dette Ting tiid og Stæd Muntl: ladet Indstefne Samuel Høyim fordie hand \mod/ ham har begaaet overlast eller Kniv Drag, derom at paahøre Prov Tord Næsse og Ole Haaeimsnæset samt taale Dom eftter Sagens omstendigheder og erstate processens omkostninger.
Samuel Høyim mødte for Retten og vedstod
1753: 105b
At være i denne Sag lovl: Stefnt. Vidnerne mødte ei.
Søfren og Johanes Kolbens Sønner bekræfttede ved Eed at De i denne Sag mere end 14 Dage Siden lovl: Stefnte Tord Næsset og Ole Haaeims Næset til dette Ting under Falsmaal at Møde og prove.
Eragted
Vidnerne Tord Næsse og Ole Haaeimsnæset forelegges til næste Almindel: Ting at møde for under Falsmaal at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag, da og Samuel Høyem bør møde for Vidnerne og hvad videre i Sagen passerer at anhøre.
Dereftter blev foretaget Aastæds Sagen imellem Biørn og Steen Axdal Eftter udsettelse fra den 12te i denne Maaned, da begge Parter mødte for Retten som betientes af Selv sam/m/e Laug Rett som \i/ Sagen forhen ern:te 12te Junj Retten Administrerte.
Parterne forklarede at ofver deres omtvistede Ager har fra umindelig tiid været ja hereftter af fornødenhed maae blive kiørt hvad Korn derpaa Aarlig voxer, ligesom og same Korns Kiørsel ej kand kiøres, helst fordie Ageren ligger meget Steilt, Anderledes end skraas Viis Snart til een Snart ofver til den anden Siide op eftter Agern, Videre Sagde Parterne at Den giødsel som skal legges og i Deres Minde har været lagt paa ern:te Deres Ager, den har ligesaavel som ben:te Korn Aufling aldrig været kiørt eller beqvemelig kand kiøres eftter gaardens Siøvei, mens i det Stæd er begge Deele kiørt eftter og over hvad Stæder paa Ageren som Eenhver af gaardens Opsidere har behaget og beleiligst eragter.
Retten giorde Sig dernest, ligesom forhen skeed er, umage for at Megle til Forlig imellem attern:te Parter, i Særdeleshed som Vii har befundet at Deres disputte er af liden verdie og betydenhed, Mens fordie ingen af Dennem dertil ville \enten/ giøre hinanden – eller antage – noget billigt tilbud, og de derhos bad om Dom blev i Sagen af Retten Saaledes Dømt og
Afsagt
Vel er eftter de førdte Vidners forklaring og giorde udvisning Saavelsom ved Parternes for Retten giorde tilstaaelse, oplyslig giort at de paastefnte i Parternes \{..st}/ Ager nedlagde Tver Stocker eller Saa Kaldede Ræer ere lagde accurat der hvor Deelet imellem Deres Agre har været og hereftter skal forblive, Desligeste at Parternes Agre ligger Saasom Citantens neden – og Contra Citantens ofven – for same Deele og Ræer; Mens fordie \paa/ disse 2de Ager Parter eftter Vidnernes forklaring og Parternes tilstaaelse aldrig tilforn, og Conceqventer ikke eller!! (heller) De Aaringer Contra Citanten Steen Axdal til sit Anpartes brug i gaarden Axdal brugte den nedre ern:te Ager Citanten nu følger og \til/ Citantens gaard derimod henhørte den øfre Ager som Contra Citanten nu hafver, har været lagt Ræer eller Tver jærde, Det og ved Aastædernes begranskning er af os befundet at dito Ræer baade ere og i tiiden \mere/ ville blive Opsideren paa Citantens Itzige i brug havende Part af gaarden Axdal til Skade Saa vel {paa} Citantens berørte Ager, Som og i Sær ved det at den frie Kiørsel Vinteren, Vaar og Høst, med Korn, Giødsel og Andre Ting som Ofver Contra Citantens øfre Ager i umindelig tiid uanket og uadspurt har været til og fra Citantens ofttn:te nedre Ager, virkelig og derved {at same forige frie Kiørsel} bliver Citanten enten aldeles betagen eller Merkelig Tyngere og besværligere end gamelt været haver. Saa har Steen Axdal ei haftt Rett til eller giort Rett udi at nedlegge ofttb:te Tver Træer eller Ræer, og hvorfor af disse og flere i Sagen befundne omstendigheder Kiendes for Rett at Contra Citanten Sten Axdal same Ræer, \strax/ bør borttage, Og derhos erindres at hvorvel
1753: 106
Hand hereftter ligesom tilforn vel ikke bør eller kand betages friehed at disponere eftter eget Tykke over sin gaards Agre og Eng, Maae eller bør dog Citantens ern:te gamle Kiørsel til og fra sin Ager ikke derved det ringeste betages eller forverres, {fornemelig} af Processens omkostninger betaler Steen Axdal til Citanten 8 rdr:, det paadømte eftterkomes og udredes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Adfærd eftter Loven.
Formedelst afttenens paakomme blev Rætten til i Morgen ophævet
Dagen næsteftter som var den 19 Junj blev Rætten til det Almindelige Sommer Tings Holdelse for Etne skibreede atter Sadt paa bemelte Tingstæd gaarden Romsøe, og Rætten betient med Selvsamme Laug rætt som Sage og Skatte Tinget i gaar betientes med.
blev derpaa først Publiceret
Peder Wees bøxel Seddel in duplo med Revers paa den eene, til Abraham Tørrisen paa Pladsen Havnen dat: 18 Janv: 1753.
Erick Silde og Lænsmanden Johanes Fittie iretteædskede Deres Sag imod Mad:me Kamstrup og Sogne Præsten Hr: Altan een omtvisted gierdesgaard betreffende og derhos gav tilkiende at foruden hand fra denne Sags begyndelse har været impliceret som Citant derudi med Erick Silde, Saa har hand dog i Continuation af Deres forige instefnelse til denne tiid, Ting og Stæd Stefnt Mad:me Kamstrup og Hr: Altan til endelig Doms lidelse eftter forige tiltale.
Weder Parterne mødte ej.
Søfren og Johanes Kolbens Sønner bekrefttede ved Eed at de i denne Sag for Citanten Johanes Fittie Stefnede gaars dagen 14 Dage Siden Mad:me Kamstrup og Hr: Altan for Deres Boepæl.
Citanterne paastoed Dom.
Afsagt
hvad Loven i 3 Bogs 12te Capit: 16de art: i Almindelighed befahler, er ved den producerede Sorenskrivers og med haftte meddoms Mænds usvæckede Aastæds Forretning passeret paa Citanternes gaard Silde d: 18 Julj 1710 eftter indstefnelse af nu indstefnte Mad:me Kamstrups Sal: Mand Hr: Hans Kamstrup, udi Særdeleshed Observeret og Fast Sadt henseende til den nu paastefnte Skiftte gaard imellem Citanternes gaard Silde og De indstefntes gaard Kamboe, i det af Retten da blev Kient at Naar Parterne og Eierne af dito gaarder da værende eller eftter komende, blev Sindet Skifttesgaard eftter de den tiid følgelig dito Forretnings nermere udviis, ned sadte Merke Steene og \skede deele/ Streckning, at Opsette, Da skulle berørte 2de gaarders Eiere være forpligted hver at Jærde hver eftter sin Jords Storlighed,
Thi Kiendes af saa befatted Sag for Rett at De indstefnte bør og skal Pligtig være \at/ det paastefnte gierde eller Skifttes gaard uvejerlig at lade bekoste og opsette Saa stoer Anpart som eftter udreigning imod gaarden Sildes Skyld, Deres gaard Kamboes Skyld kand paakomme, eller i ermangling af Saadan Deres Pligtes eftterlevelse at betale Citanterne hvis De for Deres Part af Skiftte gaarden for Deres Reigning og paa deres veigne udlegger og billig bekoster. Processens omkostninger Regleres eftter de i Sagen befundne omstendigheder, Saaledes, at Mad:me Kamstrup deraf betaler 1 ½ og Hr: Altan der ved Indlæg har giort den ufornøden Vitløfttig og bekostelig 3 rdr:, Det paastefnte udredes og eftterkomes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: Adfærd.
Hans Giøen lod ved Lænsmanden Povel Nordhus iretteædske Tiende gields Sagen imod Bøygde Lænsmanden Johanes Fittie og derudi indgav Citantens Skrefttlig Indlæg af 2den Junj 1753 som blev oplæst.
1753: 106b
For Citanten blev og produceret det ommelte Tiende Mandtal for 1753, Saa og een Extract af Matricullen for Saavit Etne Skibredes fulde Landskylds Species til Smør Reduceret betreffer, Verificeret af Stædets Fogeds Fulmægtig Mr: Hundt som begge blev oplæst.
Johanes Fittie begierede Anstand i Sagen til neste Ting for derudi da at give sit videre Svar over det nu indkomne.
Eragted
Johanes Fittie indvilges den begierte udsettelse og det til neste Almindel: Ting.
Sogne Præsten Hr: Altan lod ved Jens Romsøe iretteædske Sagen imod Samuel Haaim nergaaende ord og opførsel betreffende.
Samuel Haaim mødte og tilstoed at være i denne Sag lovlig Stefnt til forige
Citanten lod ellers indgive sin Continuations Stefning af 28 Martj 1753 \og een inden Tinge d: 4de Novbr: 1738 Skedde Afbigt/ som bleve oplæste
Samuel Haaim tilstoed at Continuations Stefningen er ham og lovl: Forkyndt indgaf derhos hands Skrefttlige Forsæt af 21de Maj 1753 som blev oplæst.
Citanten lod Bede om Dom i Sagen.
Afsagt
Ligesom Acten viiser det Samuel Haaim Aaret 1738 d: 4de Novbr: inden Retten paa sit Wærne Ting eftter forhen ergangne Dom giorde Citanten offentlig Afbigt fordie hand udi et Brølup paa gaarden Flaatte 1737 hafde ladet falde ubeqvems ord imod Citanten og hands Hustrue ja Slaget den Siste, Saa er ham \og/ ved de paa Citantens Sinde førte 13 Vidners Eedlige udsaugn fuldkommen overtydet at hand nu paa nye tverts imod det løftte hand, da den allegerede Afbigt Skedde, giorde om den hørighed og lydighed hand for eftter tiden skulle erviise imod sin Siæle Sørger og paa hvis opførsel hand den tiid declarerede at have intet andet end ære og godt at Sige, hafver opført sig imod Citanten som hands Siæle Sørger og Øfrighed extra ordinair Dumdristig, last – og straf – værdig i det hand nestleden Aar uden given Aarsage af forbitrelse Skieldede Citanten Hr: Altan for at være een Skurvede Fant og under græsselige Eeder {og} Bander \og Forbandelser/ ynskede at Fanden ville Rive Citantens Lever og Lunge af Ham, med meget mere deslige ubeqvem/m/e Ord og Trudsler som af de førdte Prov tydelig er forklaret, Saa det derfor af alt lader Sig ansee at i Stæden for Samuel Høyem burde ertne(?) Sin Præst tilbørlig ære og lydighed, giør hand ligesom Handværck af at agere \mod Ham/ een Skiende giæst {og} \jae et/ Skarnsagtig og Ryggesløs Meniske,
Thi af Slig befatted Sag Kiendes for Rett at Samuel Høyem for sin ern:te begangne Forseelse og paa det hands Kaade Mund og hidsige Sind \{…}/ nogenledes kand vorde Temmet for efttertiden, denne Sinde bør Tugtes \dog ikkun/ Saaledes som Loven i 6 Bogs 21 Capt: 4de art: foreskriver, ved at betale til Bergens Tugt Huus 25 rdr: ligesom og de faldne uforskamede og uSandferdige paastefnte ord og beskyldninger bør være som utalte døde og krafttesløse Og \saafald/ ei skal kome Citanten eller Hands Familie paa Reputation goede Nafn og Røgte til Ringeste præjudice. processens omkostninger betaler Samuel Høyem til Citanten med 8 rdr: det paadømte udredes og eftterkomes 15 Dage eftter den/n/e Doms lovl: forkyndelse under lovl: Adfærd.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede samtlig Almuen at der af Halsnøe Closters gods udi dette Etne skibreede ej er falden fleere første bøxler end af 2 pd: Smør udi gaarden Udstuen som Johannes Olsen haver opsagt for sin Datters Mand Biørn Olsen.
Fogden Examinerede dernæst om hvor mange Mennisker af Mand og Qvinde Kiøn som her af dette skibrede fra vores
1753: 107
Itzige allernaadigste Konges Tiltrædelse udi Regieringen, og udaf Riget er udreist men ej end nu indkommen; hvortil denne Almue Svarede som af de forige skibreds Mænd er forcklaret.
Restancen for den 1te Termin af de Kongel: Skatter beløber i alt til 435 rd: 3 Mrk: samme blev Almuen inden Rætten forelæst, Mens af ingen modsagt.
Videre var ej ved dette Almindel: Ting at forrette thi blev Retten ophævet.
Anno 1753 den 20de Junj blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Fieldbergs Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters Almue paa gaarden Romsøe udi Fieldberg Præstegield, og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Johanes Udbioe, Joen ibdem:, Knud Svalland, Joen ibdm:, Anders ibdm: i hands Stæd Kolben Tindeland, Peder Svalland i hands Stæd Ole Skatland, Joen Aasbøe, og Gunder Tindeland. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med menige Tingsøgende Almue.
Hvornest allerunderdanigst og underdanig blev læst de nest forhen til dette aars forige Tinge læste og Speciel Protocollerede Kongl: allern: anordninger og den høye Øfrigheds ordres.
Videre blev læste
Lars Ericksen Nedre Houges Fæste Brev in duplo med Revers paa gienparten til Baar Iversen paa een under Houge liggende Plads Brandøyen kaldet dat: 18de Junj 1753.
Saa og Gudmund Aarevigens Fæste Brev paa 1 ½ Løb Smør i gaarden Ræa I Fieldberg til Mathias Larsen dat: 16de Martj 1753
Ole Horre af Stavanger Amt haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne Joen og Lars Stumoe fordie Deres Creature haver giort ham Skade paa hands Ager derom at anhøre Prov og Taale Dom til Skadens opretning og processens omkostningers tilsvar.
De 2de indstefnte mødte og tilstoed at være Saaledes som oven anførdt i denne Sag lovl: Stefnt.
Citanten fremstillede sine Vidner med begiær de maatte afhøres.
1te Vidne Engebret Hougeland aflagde Eed og vandt at nestleden Aar neste Dag eftter Mariæ Bebudelses Dag blev Vidnet tillige med hands Naboe Joen Klouland af Citanten nedkaldet til hands gaard Horre for at Besigtige og Taxere den Skade De indstefntes Fæe Creatur ham paa hands ern:te gaards ager da hafde tilføyet, da De befant Ageren deels paa 11 Stæder Ned træd og paa et andet Stæd Reent Ruineret, ligesom De og taxerede Skaden eftter Deres bæste Skiøn, at være til \Rent/ Korn 1 t:de og hafre Korn 1 t:de
Lars Stumoe tilstoed at den omprovede Skade er Skeed af hands og Joen Stumoes Fæe Bester, Mens Joen Stumoe nægtede det og ædskede Beviis der for af Citanten.
Citanten førte det 2det Vidne Joen Klouland som aflagde Eed og vant i alt eensstem/m/ig med 1te Vidne
Citanten maatte formedelst Joen Stumoes ugrundede indsigelse begiære Sagen udsadt til neste Ting.
Eragted
Sagen udsettes til neste Ting eftter Citantens begiær som grunder sig ikkun paa Joen Stumoes mens ei paa den anden Instefntes indsigelse.
Joen og Lars Stumoe haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Christen Stumoe fordie hand ej har villet holde i lovfør Stand een Bøe gaard for et af ham i brug havende Engeland Myren kaldet, som forvolder at Citantens og den Indstefntes Creature tilføyer Citanten og andre paa Deres Agre og Enge \Skade og/ uRett, der om at anhøre Prov og Taale Dom eftter Loven og Sagens omstendigheder samt erstate processens omkostninger.
Christen Stumoe mødte og tilstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt tilstoed og at den Skade af Citantens Creature nestleden aar blev giort i Ole Horres Ager og er bleven Taxeret for 1 tønde Rent Korn og 1 t:de hafre Korn er forvolt af det at Creaturene gick igiennem den nu paastefnte Bøegaard, thi uden for ern:te gaard ligger Citanternes Fæhafner og Marker, desligeste tilstod hand at ern:te gaard ei da var eller nu er lovfør, dog i Saadan
1753: 107b
Stand som hands Naboes Bøegaarder, og hafde Citanterne advaret ham om hands gaards Brøstfeldighed førend Skaden Skedde Skulle hand og Sadt den i Stand.
Vidnerne Engebret Hougland og Joen Klouland aflagde Eed og vant at nestleden Aar da Citanternes Creature giorde den Skade paa Ole Horres Ager som blev af Deponenterne Taxeret til 1 t:de Rent Korn og 1 t:de Hafre, da Saag De at ern:te Creature hafde gaaet igienem den nu paastefnte Bøe gaard der var over alt dels meget brøstfeldig og dels fast Ruineret.
Citanterne begierede Anstand i Sagen til næste Ting.
Eragted
med Sagen Stilles i beroe til neste Ting.
Fogden Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Heiberg foregaf at have til dette {tiid} Ting, tiid og Stæd ved Stefnemaal af 5te Martj 1753 ladet Indstefne Enken Marte Sal: Ambiørn Nordre Ourdals fordie hun ikke eftter mange giorde Mindel: Anmodninger har villet afstaae og forandre De fornermelser hun har tilføyet Hans Maj:ts gaard Frønsdahl, bestaaende deri at hun fornermer ern:te gaard Frønsdal i dens Nordre Hage nu fremfor tilforn gamelt været haver, desligeste betager besagde gaard Frønsdals Opsidder det Skin Støe om Sommeren for hands Creature, som til Frønsdal af gamel tiid haver været ved Bøegaarden \paa Frønsdal/ i dens Søre Hage, derom at paahøre Prov, alt til et lovl: Tingsvidnes erværbelse med det mere som Stefnemaalet nermere udviser, der blev i Rettelagt og oplæst
Enken Marte Nordre Ourdal eller hendes Laugværge Ole Steensen Sørre Ourdal mødte ej eftter paaraab ej eller!! (heller) nogen paa deres veigne.
Citantens eene Stefne Vidne Wintzens Galtung var Absent, hvorfor med Sagen beroer indtil de øfrige Sager og hvad videre ved dette Ting er at Forrette bliver tilendebragt, og Skulle same Stefne Vidne end ikke da møde bliver ei eller!! videre i den Sag denne Session an eller foretaget
Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg gav tilkiende at hand til hørsomste følge høy Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Von Cicignons hannem tillagde ordre af 4de Septbr: 1752 haver til dette Ting tiid og Stæd med Muntl: Varsel ladet ind stefne Knud Svalland at liide Dom til Straff fordie Hand ved Provste Visitatzen udi Fieldberg Kiercke nestl: Aar meget formæstel: har fremtrinet paa Kierckegulvet og Modsagt den Kongl: allernaadigste Forordning angaaende Skoele Væsenet og den for Fieldberg Præstegield oprettede og Confirmerede Skoele Fundatz med Saadanne Ord; at hand og de andre Almues Mænd hverken ville viide af nogen Skoele eller betale til nogen Skoelemester, irettelagde dernest den hannem som melt fra Hr: Stifttbefallings Manden hannem tilhændekomne ordre som blev oplæst
Knud Svalland mødte vedtog lovlig Varsel, og tilstod at have begaaet den paastefnte forseelse Men beklagede derhos at hand som een Meget Fattig og Eenfoldig Mand deels af andre og deels af egen Eenfoldige Tanker dertil blev forført.
Actor lod tilføre at da hannem meget vel er bekient at instefnte Knud Svalland baade er een gandske Fattig Mand og derhos meget eenfoldig, Men dog alle tiider og i andre tilfelde har opført sig som een fredel: og Skikkel: Almues Mand, Saa det vel ikke andet kand være end at hand er bleven forledet af andre til denne Formastelige Opførsel, Saa Sadte Actor i Rette og paastoed at indstefnte Knud Svalland for Saadan hands Forseelse for denne gang til advarsel for ham Selv og andre, maatte tilfindes at betale noget taaleligt til Skoele Cassen og Stædetz Fattige med advarsel Sig een anden gang for Saadan Formastel: ord og Tale mod Hans Maj:ts og høye Øfrigheds Anordninger, under yderligere Straff at i agt tage.
Afsagt
Den Forseelse som er paastefnt og af den angieldende Knud Svalland tilstaaet, betreffende \at/ hands ord har været at hverken Hand
1753: 108
Eller hands Naboer ikke ville enten viide af nogen Skoele eller betale nogen Skoele holder, ere gandske Stridige Saavel imod den om Skoele Væsenet Allernaadigst udgivne Kongl: Forordning Som den i detz allerunderdanigst følge derom forfattede og Siden af den høye øfrighed Confirmerede Skoele Fundatz, thi Meritterede og samme Forseelse een Convenable Straff, Mens fordie Acten viiser det berørte Mands Taabelighed og andre enten lige Saa Taabelige eller ondsindede Menisker hannem dertil har forført, tilfindes hand alleene for denne begangne Formastelse at udrede udi Bøder til Sognetz Skole Cassa 3 Mrk: Danske og til Sognetz husarme Menisker 1 rdr:, dog i fald hand sig ofttere Sig herudinden eller \i/ deslige tilfelde forseer, maae hand være forsickret at blive derfor i haardere Terminis end nu skeet er anseet, det paadømte udredes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Adfærd eftter Loven.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende angaaende hvor mange første bøxler dette afvigte Aar 1752 er falden udi dette Fieldbersche skibreede, Svarede Samtlig Almuen at ikke fleere end af 1 Løb 9 Mrk: Smør 1 tønde Korn udi gaarden Hixdahl er falden, hvilcken Gaard er bortbøxlet til Lars Knudsen som ægter den afdøde Opsidders Encke.
Fogden Velbemelte Hr: Kammerraad Heiberg tilspurte dernæst Samtlig Almuen om de Hannem nogen paalidelig underretning kunde give paa hvor mange Mennisker af Mand og Qvinde som fra dette skibreede af Riget er udreist fra vores Itzige allernaadigste Konges Regierings tiltrædelse, hvortil Almuen Svarede at de langt fra noget paalideligt \derom/ kand give, saa de ickcke viiste hvormange eller faae, nogen og Sletningen af deslige Mennisker er afreist og ickcke indkommen.
Restancen for 1te og 2de Termin af de i dette skibreede faldne Kongel: Skatter og Contributioner bestaaer i 354 rd: 1 Mrk: 7 s: hvilcket alt for Almuen blev oplæst, Mens ej modsagt af nogen.
Og eftterdi ej fleere Sager eller andre Forretninger her forefalt, blev Rætten for dette Ting ophævet.
Anno 1753 d: 25de Junj blev Almindelig Skatte og Sage Ting holdet for Føyens Skibredes Læhnetz og Halsnøe Closters Almue paa det ordinaire Tingstæd Gaarden Bielland, og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Engebret Bærøen, Joen Larsen Teigland, Torckel Totland, Erick ibdm:, Helge Eikeland, Anders Pettersen ibdm:, Petter Jacobsen Saxei og Anders Mathiesen Folgerøen. Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue
hvornest Allerunderdanigst og underdanigst blev læst de forhen dette aars Somer Tinge læste og i Protocollen Special anteignede Forordninger og den høye Øfrigheds ordres.
dereftter blev Publiceret.
1te Fogden Hr: Kammeraad Heibergs som ombuds mand for Halsnøe Closters gods, Hands bøxel Seddel til Ole Andersen paa ½ Løb Smør ½ huud i gaarden øfre Spidsøen dat: 4 Janvarj 1753.
2de Mickel Knudsen Grams Skiøde til Peder Larsen paa ½ Løb 18 Mrk: Smør i gaarden øfre Grindem, hvorfor er betalt 40 rdr: 3 Mrk: dat: 26de aprilj 1753.
3de Bertel, Peder og Lars Grønaases bøxel Seddel til Jacob Jensen paa Pladsen Grønaasvogen, dat: 29de Novembr: 1752.
4de Sr: Lambert von \der/ Ohes bøxel Brev paa Han{s}øyen skylder 6 Mrk: Smør, til Bertel Tommesen dat: 10 Martj 1753, med Revers.
5te Een af Stædets Foged Velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Heiberg ved Fuldmægtig Mons:r Niels Hundt den 17de Martj 1753 paa giæstgiveriet Engesund udi een Sr: Jens Isach Holches ejendomme, forrettede Executions og indførsels Forretning, hvorved Velædle og Velbyrdige Hr: Commerce Assessor Janen von der Lippe i Bergen eftter ergangne ober Hofrættes Dom af 18 Julj 1737, og paafuldte høyeste Rættes Confirmations Dom af 28 Junj 1742 samt den udi Skiftte Rætten eftter afg: Foged
1753: 108b
Oluf Larsens afdøde Hustrue Bergitte Heiberg den 4 Octobr: 1738 faldne Decision har for sin fordring 518 rd: 5 Mrk: 15 s: \med skadesløs betaling udi Rentter med videre til betaling skeer/ hos Procurator Velbemelte Mons:r Jens Isach Holch, nødt Execution og Indførsel udi Storøens Præstegields Konge Tiende der udi alt eftter ejermandens egen angivelse til Prindsesind Styrs Svarelse af 12te Janv: 1750 Renderer sig udi aarlig indkomme 50 17/24 tønder Havre og smaae Tiende 35 ½ s: i penge, og hvilcken Konge Tiende i ermelte Forretning findes at være vurderet for 951 rd:
Fordie ej mere i dag til publication blev fremlagt og Fogden med de Kongl: Skatters hævelse giorde Anfang ophævedes Retten til i Morgen.
Anden Dagen d: 26de Junj blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa Tingstædet Bielland.
Dereftter blev læst
Hr: Hertzbergs Fæste Brev in duplo med Revers paa den eene til {Anbiørn Espevær} Lars Joensen paa 2 ½ Pund Smør i gaarden Espevær dat: 16de Janv: 1753
Procurator Mr: Holck indfant sig og gav tilkiende at hand paa ædle Jaen Frøichens veigne ved Skrefttl: Stefnemaal dat: 28de Maj indeværende Aar haver indkaldet Hr: Tolder Andreas Kragh at betale til ben:te Frøichen 20 rdr: 1 Mrk: 8 s: med videre som Stefningen indeholder der for Retten blev oplæst dat: 28de Maj 1753
Hr: Tolder Kragh mødte ej eftter paaraab.
Stefne Vidnerne Johanes Lønning og Amund Eløen blev fremstillet og ved Eed forklarede at de over 14 Dage Siden lovl: forkyndte den producerede Stefning for Tolder Kraghs Boepæl i eget paahør
Holck dernest var begierende de i Stefnemaalet Nafngivne Vidner førdte og afhørte.
Hr: Tolder Danchertsen mødte og indgaf sit Skrefttl: Vidnes Byrd i denne Sag det hand Selv for Retten oplæste dat: 25de Junj 1753.
ern:te Stefne Vidner forklarede dereftter under Eed at de end og har ben:te dato forkyndt det i rettelagde Stefnemaal for Vidnet Rasmus Krag som nu ei møder, \for/ hands Boepæl.
Fulmægtigen Mr: Holck indgav Mads Kraghs Attest af 25de April 1753 som blev oplæst, Holck dernest forestillede at endskiønt hand haver fuldkomen oplyst at Hr: Tolder Kragh er pligtig at betale til Sr: Frøchen 20 rdr: 1 Mrk: 8 s: hvilke Penge Hr: Tolder Kragh ventel: indehaver af hands Søn Mads Kraghs Møderne Arv, Saa ville dog Holck for nerværende tiid forlange det udeblevne Vidne Rasmus Kragh forelagt til neste Ting at møde, for derved des tydeligere med de førdte Vidner at overbevise Tolder Kragh Sin Pligt ved at holde hvad hand indgaar med haand og Mund i følge Lov.
Eragted
Hr: Tolder Kragh og Vidnet Mr: Rasmus Kragh gives Laugdag til neste Ting at møde den første til Provs og Doms Anhør, og den siste for under Falsmaals Bøders udredsel at aflegge Eedlig Vidnes byrd udi denne Sag.
Procurator Sr: Barth fremstod for Retten og i rettelagde et af ham under 13de April H: A: paa kiøbmanden udi Bergen Sr: Jaen Ludes veigne udfærdiget Stefnemaal ved hvilket Beboeren af gaarden Kaarevigen Sr: Rasmus Kragh er indstefnt at lide Dom til at betale skyldig værende 69 rdr: 3 Mrk: 2 s: samt processens omkostning eftter Stefningens nermere bemeld der for Retten blev oplæst
Rasmus Kragh blev paaraabt men mødte ej mens for ham indfant sig Bøygde Procurator Mr: Holck som vedtog lovl: Varsel og da Holck som nye antagen Procurator for Rasmus Kragh ikke fuldkomen er underretted om Sagens beskaffenhed, Rasmus Kragh har og lovl: forfald ved andet Arbeide at beobagte Saa paastod Holck at Sagen maatte udsettes til neste Ting, da Rasmus Krag nermere skal fremkome med hvad som til Sagens Sande oplysning
1753: 109
kand behøves.
For at oplyse Sr: Holckes øyne og viise ham at den indstefnte Kragh virkel: er Citantens Debitor for det paastefnte, Saa fremlagde hand til Actens følge ben:te Kraghs Mesive til Citanten af 19de Hujus hvor udi hand for det første tilstaar gielden og lover prompte betaling, Men for det 2det Railerer som een Vanvitting og declarerer at ville indesidde med Pengene under Paaskud at ville indesidde med Capitalen Siden hand ventel: ved Dom ikke kand vorde tilfundet at betale foruden Capital og omkostninger, Renter til betaling præsteres, hvilke hand Siger Skal blive ved hands Svoger i Bergen Favne Sætter Pengers Oppebærger Sr: Brose betalt, Men da Comparenten anseer Rasmus Kraghs omstendigheder vanskelig, ligesom her og tales om at hand agter at fortræke herfra till Schotland med sit foregivende ejende Skib, Saa kunde Comparenten ikke agnoschere udi een Saa Reen og Klar gields Sag, den forlangte Anstand, men da Søgemaalet ej alleene er oplyst Men end og uimodsagt, ja end ikke eller!! (heller) kand imodsiges, Saa fant Comparenten sig beføyet krafttigst at protestere paa uopholdelig Dom, ja Tog hands Principal Reserveret Skades indtale fra Domeren at udsøge i fald udhal skulle bevilges og alt eller intet eller noget skulle briste eller kome til kort, Sluttel: paastod Comparenten erstatning for denne Sags ibragte omkostning, for Rettens gebuhr, det Stemplede Papier, Comparentens Reise og Skyds her til Ting Stædet som er 7 Mile fra Bergen tilsamen billigst med 18 rdr: det allegerede Mr: Kraghs Brev af 19de Junj 1753 blev oplæst.
Mr: Holck forefant da hand hørte Kraghs Brev oplæse og at det ikke var Rasmus Kragh til saa megen Store last som Procurator Barth i sin giorde Protocollation forestiller, Holck ville og for nerværende tiid forbiegaae Mons:r Barthes unyttige expressioner imod Kragh men tog sig same paa Kraghs veigne til nestkomende Ting at paa-anke, \Reserverede/ i øfrigt [saa og]? formodede hand at hands Principal Kragh ikke med Retten blev overilet, Men begierede Anstand i Sagen til neste Ting, da alting skal finde sin Rigtighed paa Rasmus Kraghs Side
Barth igientog sin forige paastand om uopholdelig Dom
Afsagt
Da Rasmus Kragh ved sin til Citanten afladte Skrivelse af 19de i denne Maanet og dette aar tilstaar at være Citanten skyldig de paastefnte Penge, hand og ved Procurator Holck har taget til Vedermæle, i Sagen, Saa kand eller bør den begierte opsettelse der Accorderer med disse angaaende ern:te Retmessige Krafs betalings uretmessige Veigrelse i ern:te Mesive anførte ord: Men ellers skal du ei tenke at jeg bruger denne maade at opholde Dig med betaling, er for din skade eller min fortieniste, men just for jeg finder det saa for godt, ikke {enten} indvilges, men i det Stæd bør Rasmus Kragh betale Citanten de paastefnte 69 rdr: 3 Mrk: 2 s: og 8 rdr: i denne processes omkostninger 15 dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: Adfærd
Procurator Sr: Barth fremstillede sig for Retten og gav tilkiende at hand paa Hr: Kamer Assessor Jørgen Brøchers veigne til dette Ting ved Skrefttl: Stefning haver ladet indkalde Sr: Rasmus Kragh at møde og Dom at lide til at betale Skyldig værende 88 rdr: 5 Mrk: 8 s: tillige med Ræsterende Renter som
1753: 109b
Ræster paa een af ben:te Kragh til Citanten under 8de Maj 1749 udgiven Pandte Obligation paa Capital 300 rd: ben:te Stefning som lovl: er ankyndiget i rettelagde Comparenten og dernest gav til kiende at til afdrag til den paastefnte Summa siden Stefningen blev udfærdiget er betalt i Contant 22 rdr: Saa at nu alleneste Søges Dom for de Ræsterende 66 rdr: 5 Mrk: 8 s: med Renter fra 12te Aug: 1752 til Skadesløs betaling erholdes, det allegerede Stefnemaal blev oplæst
Mr: Kragh blev paaraabt mens ei mødte
Stefne Vidnerne Johanes Lønning og Amund Eløen bekræfttede ved Eed at de har mere end 14 Dage Siden forkyndt den producerede Stefning for Rasmus Kragh i hands Koenes paahør da hand ei var hiem/m/e.
Barth lod tilføre at da den indstefnte \ei mødte/, endskiønt Kravet er Reent, og udisputerlig, Saa maatte hand dog eftter Lovens Forskriftt begiere foreleggelse for den udeblivende til det anstundende Høste Ting, da Comparenten lovede at i Retteføre de Bevisligheder som skal legitimere Søgemaalet.
Eragted
Rasmus Kragh som Absent men lovl: Stefnt gives Laug dag til Neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag
Ole Reinertsen Degernæs haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Tosten Spitzøen fordie hand i Citantens ejende gaard {Spitzøens} Degernæses Skov har uden tilladelse begaaet hugst, derom at paahøre Prov og Taale Dom til undgieldelse og ellers eftter Loven samt erstate processens omkostninger
Tosten Spitzøen mødte ei eftter paaraab
Stefne Vidnerne Anders Skaffer og Ole Bielland bekræfttede ved Eed at De i denne Sag lovl: har Stefnt Tosten Spitzøen mere end 14 Dage Siden
Citanten fremstillede sine Vidner med begier at same maatte afhøres.
1te Vidne Jens Haadneland Mand til Citantens Søster aflagde Eed og vandt at nestl: Vinter Saag hand een Dag at den instefnte Tosten Spitzøen hafde hugget og frembaaret til Søen ei allene 20 Fure Træer saa Stoere som bruges til gaard Ræer, Men end og flere som hand ei taalte, og det af Citantens gaard Dægernæses Skov, som hand Sagde at have forlov \der/ til af Niels Dægernæs, hvilket aavirke eftter Vidnetz Skiøn var Skoven Merkelig Skadelig Men dog ei mere Værd end 3 Mrk:
2det Vidne Daniel Sæbiørnsen aflagde Eed og vandt udi alt som 1te Prov udsagt haver
Den omprovede Niels {Spitzøen} \Dægernæs/ som ejer af halve Dægernæs mødte og Sagde at hand ei har givet den indstefnte tilladelse at begaae den paastefnte hugst mens vel at hugge Eener og Skat eller uduelige Træer til Brende Ved.
Eragted
Tosten Spitzøen gives Laugdag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag
Dernæst blev Publiceret
1te Sogne Præsten Hr: Niels Hertzbergs bøxel Seddel paa 2 ½ pund Smør i gaarden Espevæhr til Lars Jensen in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 16 Janvarj 1753.
2de Sr: Heunemeurs bøxel Seddel til Thore Danielsen paa ½ Løb 3 Mrk:r Smør i gaarden Hidschen in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 7de Junj 1753.
3de Hr: Kammer raad Heibergs bøxel Seddel til Reinert Reinertsen Agdesteen paa 1 Løb Smør 1 huud Bispe Stolens gods i Christiansand, in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 16de Martj 1753.
4de Velbemelte Hr: Kammer raad Heibergs bøxel Seddel til Jacob Sæbiørnsen paa ½ Løb Smør ½ huud i gaarden Otterøyen Halsnøe Closters gods, dat: 16de Septembr: 1752.
5te Daniel Danielsen Espevæhrs med fleeres Skiøde paa een part i Bømmels annex Kircke hvor for udi alt er betalt af Kiøberne Jens Esechielsen Vicha og Niels Esechielsen ibdm: 59 rd: 3 Mrk: 13 s:, dat: 31te Novembr: 1752.
6te Encken Gunilde Siursdatter med fleeres Skiøde paa 2 pd: 16 Mrk: Smør i gaarden yttre Haavigen til Erich Helgesen, dat: 5te Martj 1753.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg i retteædskede Leiermaals Sagen imod ÆgteManden Christopher Haalund og Barbroe
1753: 110
Endresdatter som begge mødte for Retten og vedtog lovl: varsel til dette Ting da og Christopher Haalund tilstod at have i sit ægteskab auflet Barn med Barbroe Endresdatter.
Actor i rettelagde een hos Christopher Haalund nestl: Aars 14de octobr: passerede Seqvestrations Forretning som for Retten blev oplæst, og udviser at Leiermaals begiengerens gandske Boes Formue naar hands Bevislige gield er fradragen, beløber sig til 6 rdr: 3 Mrk: 2 s: Actor lod tilføre og Sadte i Rette at omendskiønt Leiermaals begiengeren ægtegiftt Mand Christopher Haalunds gandske beholdne Formue eftter den i rettelagde Registrations og Seqvestrations Forretnings udviis, ickun beløber sig til 6 rdr: 3 Mrk: 2 s:, Saa ville hand dog paastaae at ben:te Lejermaals begienger følgel: Forordningen af 6 Decembr: 1743 bør tilfindes at betale sine dobbelte Lejermaals Bøder med 24 rdr: eller i mangel af Bøder at Straffes paa Kroppen eftter allerhøyst bemelte Forordnings bydende, og hvad sig angaar qvinde Menisked Barbroe Endresdatter, da Sadte Actor over hende i Rette til Straffs Lidelse eftter Lovens 6 Bogs 13de Cap: 1 art:, hvorom hand ædskede Dom.
Afsagt
De indstefnte Som har tilstaaet med hinanden at have begaaet den paastefnte Lejermaals Forseelse bør eftter Lovens 6 Bogs 13de Capit: 1te art: og Forordningen af 6te Decbr: 1743 udi Bøder betale sc: hand til Hands Kongl: Maj:ts Sigt og Sagefalds Cassa ej allene sine dobbelte Lejermaals Bøder 24 rdr: Men end og 10de Parten af hands beholdne Formue eftter den derom i hands Boe Passerede i rettelagde og af den høye Øfrighed Approberede Registrations og Seqvestrations Forretning, bereignet til 4 Mrk:, Og Hun til Actor 6 rdr:, Og udi ermangling deraf, Straffes de paa Kroppen; det paadømte udreder ægtemanden Christopher Haalund og Barbroe Endresdatter 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Adfærd eftter Loven
Formedelst afttenens paakomme blev Rætten til i Morgen ophævet
Dagen næsteftter som var den 27de Junj blev Rætten med forbemelte Laugrætt atter Sadt paa Tingstædet gaarden Bielland.
Da følgende Publicationer blev foreviiste, nemlig
1te Mons:r Mads Krags Pantte obligation paa!! (til) Sr: Jaen Frøchen i Bergen stoer 256 rd: 2 Mrk: 12 s: hvorfor er Pandtsadt alle hands hereftter sig tilhvervende Midler dat: 22 Augustj 1752.
2de Sorenskriver Hesselbergs auctions Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Smør ¼ hud i gaarden Dægernæs og det til Ole Reinertsen for Summa 128 rd: 2 s: dateret 8 Martj 1753.
3de Hr: Controleur Gorm med fleeres Skiøde til Lænsmanden Iver Gram paa ½ Løb 18 ½ Mrk: Smør i gaarden SørHuglen dat: 20 Decembr: 1752.
4de Hr: Niels Hertzbergs bøxel Brev til Lars Aanesen paa 1 Løb Smør i gaarden Teigland, Præsteboels gods, in duplo forfatted med Revers paa den eene
5te Niels Arnesen Folgerøens Skiøde paa 18 Mrk: Smør i gaarden Folgerøen til Niels Haldorsen, for 26 rd:, dat: 9 Martj 1753.
6te Skiftte Brevet eftter Anbiørn Nielsen Espevæhr Slutted den 21 Julj 1752, som udviiste at samme Sterfboe ejede een anpart i Bømmels annex Kircke ansadt for 45 rd:, som i blant Sterfboets Arfvinger blev udlagt.
7de Skiftte Brevet Slutted den 30 Novembr: 1752 eftter Myntlingen Marithe Jensdatter Søre Sæhle, som udviiste at bemelte Sterfboe ejede i Søre Sæhle 5 Mrk: Smør som er paalodnet Encken Kari Ingebretsdatter for 5 rdr: I gaarden Mælland er Boet ejende 3 Mrk: Smør for 3 rdr: deraf lodnet paa Broderen Hans Jensen 2 Mrk: Smør og Søsteren Anne Jens datter 1 Mrk: Smør.
8de Een af Fogden Hr: Kammerrad Heiberg den 13 Martj 1753 Forrettede Executions og indførsel Forretning, for Hr: Conference Raad Berregaards Commissionair Hr: Assessor Jaen van der Lippe hvorved for 600 rd: med paaløbende Rentter 5 proCento til betaling skeer som Sogne Præsten Hr: Niels Hertzberg eftter erhvervet Nambs Dom af 26 Junj 1752, er pligtig til Høybem:te Hr: Conference Raad Berregaard, er skeed udlæg og Indførsel udi Velbemelte Hr: Hertzbergs Præstegields sc: Findaases \visse/ Indkomster af Landskyld samt Korn og Smaae Tiende med videre til sin skadesløs betaling for forbemelte Summa med paaløbende Rentter og andre omckostninger i alt 968 rd: 4 Mrk: 14 s: som videre Rentte til betaling skeer, hvorudi dog er Decourteret 8 rd: udi Contante penge i hands Boe fantes.
Formedelst afttenens paakomme blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 27de!! Junj blev Retten med bem:te
1753: 110b
Laug Rett atter Sadt paa ben:te Tingstæd.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hand som Actor paa Justitiens veigne haver ved Skrefttl: Stefnemaal ladet Indstefne til dette Ting tiid og Stæd et qvinde Meniske ved Nafn Elen Conrads Datter som udi afvigte Aar 1752 imedens hun var udi Tieniste paa giestgieberiet Bømelhafn udi Løsagtighed har ladet sig besvangre og eftter besvangrelsen er indreist til Bergen hvor hun har ligget i Barsel Seng og ved hendes Barns Daab d: 3de Decembr: 1752 har udlagt til Barne Fader hendes hosbonde ægtegiftt Mand Jonas Budde, at lide Dom til Straff for Saadan hendes i Løsagtighed begangne Leiermaal, og eftterdie den Angifne Jonas Budde aldeles benegter at være barne Fader og derimod har angivet Vidner hvormed skal kunde Beviises at ben:te qvinde Meniske Elen paa den tiid Besvangrelsen er passeret oftte har Søgt Senge Leie med een Løs Karl ved Nafn Tarald Espevær, Saa hafde Actor funden sig anlediget tillige at indstefne ben:te Ellen Konrads Datter, den rette Barne Fader at angive og udi Sagen at anhøre Vidner som ere Sogne Præsten Hr: Niels Hertzberg samt 2de Tieniste Drenge og 1 Tieniste Pige Nafnl: Jens Albretsen Wæspestad, Johanes Espevær, og Marte Hansd: Kallevaag, endel: gav Actor tilkiende at hand og ved dette Stefnemaal har ladet Indstefne Saavel den angivne ægte Mand Jonas Budde som den mistængte Dreng Tarald Espevær, Vidnerne at anhøre, til Sagen at Svare og Dom Saavit den Eenhver kand paagielde, at modtage, med videre eftter Stefnemaaletz formeld som for Retten blev oplæst dat: 25de April 1753, som er paateignet Forkyndelsen
Dernest begierede Actor at de 2de ved Stefnemaaletz forkyndelse i Bergen tilstædeværende Vidner Morten Nielsen og Mons Jørgensen, maatte end ydermere nu inden Retten afhiemle Stefnemaaletz lovl: forkyndelse.
ben:te 2de Vidner bekræfttede ved Eed at forkyndelsen er skeed i Bergen for Ellen Konrads Datter, hendes Fader og Tarald Espevær, den tiid og Saaledes som paateigningen paa det i rettelagde Stefnemaal /: som dennem nu i Retten blev forelæst :/ udviiser.
Gav!! lod tilføre at hand og har ladet et lige lydende Stefnemaal ved de 2de Vidner Lænsmanden Johanes Lønning og Halvor Larsen Føyen forkynde for Jonas Olsen Budde og de instefnte Vidner, hvilket hand i ligemaade begierede afhiemlet.
ben:te 2de Vidner bekræfttede og ved Eed at de har forkynt ben:te ligelydende gienpart af det nu i rettelagde Stefnemaal for Jonas Buddes Boepæl item for Vidnerne som ere Jens Vespestad, Johanes Espevær og Marte Hansdatter Kallevaag, Som bleve Stefnte under Falsmaal at møde og Prove i Sagen, og endel: for Hr: Hertzberg, eenhver Deres Boepæl.
Dernest irettelagde Actor 1mo Bye Fogden i Bergen Sr: Albret Christian Dasses Skrivelse og Communication om dette Lejermaal dat: 5te Decembr: 1752, 2do Provsten her i Sundhorlæhn Hr: Edvard Christies Mæsive til Actor under dato 21 Decbr: 1752 angaaende det sam/m/e, og endelig 3tio Sogne Præsten til Findaas Præstegield Hr: Niels Hertzbergs til Actor indløbne Skrivelse under dato 13de Janv: 1753, hvorudi hand oplyser denne Sags Samenheng, og hvilket har givet Actor Anledning at anlegge Sagen paa den maade skeed er. De allegerede 3de Documenter blev derpaa oplæste
Procurator Sr: Bartz fremstillede sig for Retten og gav tilkiende at hand af den Constituerede Stifttbefallings Mand Hr: Justitz Raad og Laugmand Bager ved Resolution af 19de Hujus teignet paa instefnte qvinde Meniske Ellen Konradsdatters under 26 Maj nest forhen indgivne Memorial, er beskiket til ben:te Fattige qvinde Meniskes Forsvar, hvilken Orriginale Memorial med Resolution Comparenten for Domeren anviiste og deraf fremlagde een Vidimeret gienpart, Siden hand originalet for andre Retter til denne Sags yderligere oplysning behøver at betiene sig af, den allegerede original
1753: 111
Blev forevist og fantes Rigtig med den i rettelagde Copie som blev oplæst. Dernest Sagde Barth at qvinde Menisked Elen Konradsdatter end nu som før declarerer og med Eed lover at gestendige det Jonas Budde er hendes rette og Sande Barne Fader og da Comparenten af de fra Actor Hr: Kamer Raad Heiberg i retteførdte Documenter ikke udfinder at Jonas Budde har benegted qvinde Meniskets Sandfærdige angivelse hvilket hand vel eller hverken uden eller under Eed Trøster sig til, Saa ansaag Comparenten, Sogne Præsten til Findaas Kaldet Hr: Niels Hertzberg mere at være ben:te Buddes Forfægtere end forfølgere som hand eftter Eed og Embedes Pligt burde viise sig at være; Naar hands Skrivelse af 13de Janv: nestl: til Hr: Kammer Raad Heiberg nøye betragtes, Anledningen til Saadant, maae ventel: kome deraf at Jonas Budde, vel bekient er een hel Formuende Mand og altsaa i Særdeleshed nu formedelst andre Omstendigheder maae understøttes; Men da Loven beskiermer Saavel den Fattige som Rige, Saa haabede Comparenten at Buddes forfægtere ingen fremgang skal nyde. Dernest Sagde Comparenten at qvinde Menisked undres høylig over, det Actor paa fundamente af Præstens høcklevorne Brev, ville anlegge een saa betydelig Actions Sag imod hende, ret ligesom hun skulle være een Løygner og dereftter følgel: Lovens Forskriftt afstraffes, Thi Comparenten var af den formening at det var Jonas Buddes Egen Pligt at fralegge sig beskyldningen og indtale Satisfaction om hand sig dertil trøstede, da qvinde Menisked nock skulle begiegne ham med giensvar eftter beskaffenhed, ja forelegge ham det som hand minst skulle have ventet, hvilket kunde være Hands Maj:ts Cassa til temel: fordeel om ben:te Bemidlede Mands effecter icke er eller bliver forryket, som til største deelen bestaar foruden faste ejendeeler, i Guld, Sølv og andre Kostbare ejendeele, Men for nerværende tiid og da qvinde Menisked forvisser sig om at ingen skal overtyde hende at have haftt legeml: omgiengelse med andre end Jonas Budde, eller haver anden Barne Fader, Saa haabede Comparenten at Actor Hr: Kamer Raad Heiberg for sin deel og under Nafn af Justitiens Pleje nu frafalder denne Sag, Siden hun nu ved Comparenten i Retten fremlegger de Bøder som Loven dicterer sc: 6 rdr: /: hvilke af Actor blev modtaget og hvorfor hand udgav sit Beviis :/ og i øfrigt lader Jonas Budde med hands Forfægtere anlegge Sag for Deres egen Reigning, da det vil ankomme paa om ikke den Kaade Hingst som Provsten Hr: Edvard Christie taler om udi hands fremlagde Skrivelse af 21 Decbr: nestl: Aar, Skal blive lagt Capsun paa, hvornest Comparenten Paa qvinde Menisked Ellen Konradsdatters veigne tog hendes lovl: paa-anke Reserveret i fald hende nogen forurettelse Skulle skee, og om denne Sag under Nafn af Justitiens Pleje lengere skulle fremture. Dernest Sagde Comparenten at hendes Fader tillige med Søn tager sig Reserveret at indtale Satisfaction hos Præsten Hr: Hertzberg tillige med Datteren for tillagde nærgaaende urigtige beskyldninger udi forn:te hands Skrivelse, og til Sist begierede Beskreven hvis passeret og nu produceret er.
Actor begierede at Tarald Espevær og Jonas Budde
1753: 111b
Maatte paaraabes.
Jonas Budde og Tarald Espevær mødte ej eftter paaraab, Mens fra den første fremlagde Bøygde Lænsmanden Johanes Lønning et Skrefttl: indlæg som blev oplæst af 25de Junj 1753. Hr: Hertzberg mødte og ei.
Barth tilspurte Lænsmanden som frembringede Jonas Olsen Buddes Indlæg, Siden hand Skiuler og Skiemer sig Selv for Retten at fremkomme, om hand veed hvem der har været Concepist til ben:te Indlæg siden det hverken er forfatted eller Skreven ved ham Selv, Men mere ligner og overeens komer med Præstens Brev Lænsmanden Svarede at hand ei veed hvem ern:te Indlæg har Conciperet eller Skrevet, Men Comparenten har ladet sig det her paa Ting stædet levere for same at irettelegge. Dernest Sagde Barth at hand bemerker af Buddes fremkomne Skriftt at hand giør sig Selv Mistængt ved det at Consepisten har Skrevet at hand udi mange uger baade for og eftter den tiid qvinde Menisked blev besvangret, var Syg og Sengeliggende, hvor af fastelig maae Sluttes, Siden hand for og eftter var Syg, Maae have været Saa Frisk da Besvangrelsen Skedde at hand virkel: har øvet den tillagde omgiengelse og Barne Aufling som hand vel bekient er duelig til, Altsaa benegter Comparenten paa qvinde Meniskets veigne hands og hands Forsvarers declarationer in totum.
De indstefnte Vidner mødte omsider og indgaf hands Skrefttl: Attest i denne Sag dat: 20de Junj 1753 som blev oplæst.
Barth derpaa Replicerede at hand anseer Hr: Hertzbergs Attest for Nul og Nichs siden den er lige saa Partisk som hands Forsvars Skriftt til Jonas Buddes Fordeel; hafde Saadan hands opførsel og forsvars Skriftt udsprunget af een Procurators Hierne, da kunde ventel: ikke derover fremsettes saa mange Cretiqver som ventel: vil skee.
Actor begierede De øfrige indstefnte Vidner Eedfæsted og afhørt.
Barth protesterede ej alleene imod Vidnernes førelse, Men end og mod Sagens videre fremgang og derom ville afvarte Rettens biefaldige Kiendelse.
Actor Reffererede sig til sit forige.
Eragted
De indstefnte Vidners førelse kand eftter Sagens omstendigheder tiene til dens Oplysning, hvorfor og sam/m/e Vidner til Eeds admitteres. Angaaende den protest Procurator Barth ellers har indkommet med imod Sagens videre Ventilation for denne Rett eftter Actors Stefnemaal {og} forinden Jonas Budde Selv ved Stefnemaal actionerer qvinde Menisked Ellen Villartzdatter!! (Konrads-), da Skal sam/m/e af Retten naar Sagen pro & Contra er {ageret} af Parterne \ud/ageret blive paaskiønet.
1te Vidne Jens Albretsen Væspestad aflagde Eed og vandt at hand som tiente indstefnte Jonas Budde Stændig i 3 aar indtil nu nestl: Foraar da hand Qviterede same Tieniste, var een aftten nestleden Aar 1752 \først/ i Fastens tiid for ern:te sin hosbonde Jonas Budde paa gastgieber Stædet Bømelhafn hvorhelst indstefnte Elen Konradsdatter same tiid og var i tieniste hos Budde, da Vidnet om Afttenen ved Senge tiid Saag at indstefnte Tarald Espevær eftter at Ellen Konradsdatter hafde lagt sig til Sengs og hviile i een i Stuen staaende Slag Benck, lagde sig Paa Sengen hos hende eftter at hand hafde træcket sine Skoe af Fødderne, dog ei under men oven paa Senge Klæderne ligesom hand og hafde sin Trøye Boxer og Strømper paa, og hand hørte ei at hun tiltalede Tarald Espevær fordie hand som melt ned lagde sig paa hendes Seng, Vidnet forføyede sig og Strax op paa et Loftt paa ben:te Bømelhafn hvor hand tillige med flere andre laag Natten over, og neste Morgen dereftter som Vidnet kom ned i Stuen igien Stoed Tarald Espevær paa gulvet og træckede sine Skoe paa sig igien, og ofttere Saag Vidnet ei at Tarald Espevær hafde Senge Leje hos Elen Konradsdatter. Actor begierede at Vidnet maatte foresettes følgende Qvæstioner 1st om indstefnte Jonas Budde ikke ogsaa paa den omprovede tiid var paa gastgeberiet Bømelhafn eller hvad tiid hand var paa det Stæd som Ellen Konradsdatter sig opholt. Rs: Nej hand veed og ei naar hand var der thi Vidnet var som oftteste borte og altsaa ei kand vide det. 2de om Vidnet veed hvad tiid Jonas Budde den første gang
1753: 112
Eftter Juel forgangen aar Reiste til Bergen Rs: Nei hand erindrer det ei, Mens det husker hand at den tiid Jonas Budde Reiste til Bergen nestleden Aars Vinter eftter Juel og blev liggende Veirfast paa gastgieber Stædet Engesund da hafde Folck begyndet at faae noget lidet Taask i Vaar Fisket i Brandesund. 3tio om Vidnet da ikke har Seet nogen lætfærdig eller løs omgiengelse at være begaaet enten af Jonas Budde eller Tarald Espevær med den instefnte Ellen Konradsdatter enten paa den eller andre tiider Rs: Nej. Barth nest at tage paa-anke Reserveret over Rettens Kiendelse tilspurte Vidnet 1mo om hand var tilstæde paa Espevær nestafvigte Januarj Maaned da Præsten Hr: Hertzberg aarelod Jonas Buddes Hustrue Mette Rs: Nei, Mens hand kom til Bømelhafn Strax eftter hun var bleven aareladt 2do Om Vidnet ikke veed at Buddes Koene Sendte Bud eftter Præsten da hun blev underretted om at hendes Mand for Barne Fader var udlagt Rs: Nei hand veed det ei, Mens det veed hand at Præsten Hr: Hertzberg som Sædvanlig den tiid kom til Bømelhafn at Logere og dagen dereftter at holde Præken ved Bømle Kiercken. 3de Om Vidnet ei har hørt at Mette Budde har beklaget sig over denne hendes Mands Forseelse. Rs: joe hun var bedrøvet og beklagede sig for det Røgte som kom om at hendes Mand skulle være udlagt for at være Ellen Konradsdatters Barns Fader. 4de om hand ikke veed at Budde oftte var i Bømelhafn mens Pigen Ellen var der i hands Tieniste og om ikke og Pigen undertiden kom til Espevær, Rs: joe undertiiden var hand i Bømelhafn, mens hvad tiider og hvor oftte erindrer Deponenten ei, hand Saag og een gang hende kome til Espevær, og om hun kom der ofttere eller ei veed ei eller!! (heller) Vidnet, fordie hand som før forklaret var oftte borte fra huset. 5te hvor langt det er fra Espevær til Bømelhafn Rs: een half Miil til Søes og til Lands omtrent 1 ½ Fierding naar Mand tager over et lidet Sund. 6te om hand ikke veed at Budde undertiden blev Natten over paa Bømelhafn Rs: joe og da veed ei Vidnet andet end hand laag paa sit Kamer. og for det 7de om hand ikke veed at Budde den omprovede tiid nestl: Aars Waar Reiste Frisk til Bergen ja frisk fra Bergen igien mens paa hiemvejen blev Svag af forkølelse. Rs: joe. Actor begierede endnu Vidnet foresadt Spørsmaal hvad tiid qvinde Menisked Ellen Konradsdatter qvitterede Stædet Bømelhafn og Reiste til Bergen, Saa og hvad tiid den indstefnte Tarald Espevær indreiste til Bergen at tiene og endelig om det ikke var Røgtbart at qvinde Menisked Ellen Konradsdatter var Besvangret førend de begge indreiste til Bergen: Rs: hun Reiste til Bergen nestl: Somer og hand nestleden Aars Vaar, Men Vidnet hørte ei noget om hendes Besvangrelse inden noget eftter hun var Reist til Bergen
2det Vidne Johanes Mikelsen Espevær i Tieniste hos Jonas Budde hvorhelst hand og hos ham og tilforn hos hands Koene har tient over 20 Aars tiid aflagde Eed og forklarede et og det same som 1te Vidne Svarede og som hand paa Parternes til 1te Vidne fremsadte Qvæstioner eftter at De dette Vidne vare forelæste, undtagen dette Vidne ei erindrer hvad tiid nestl: Vinter Jonas Budde Reiste til Bergen ei eller!! var hand med Jonas paa Bye Reisen og altsaa ei veed noget om Reisen eller hands Svaghed Men da hand Reiste til Bergen var hand ei Syg, og da hand kom derfra hiem igien var hand Syg.
3de Vidne Marte Hansdatter tilholdende paa gaarden Kollevaag Siger at have tient Jonas Budde 3 ½ aar og at hun kom derfra nestl: Vaar, aflagde Eed og vant i alt som de forige Vidner Svarede og paa alle Qvæstionerne ligesom 2det Vidne, dette og 2det Prov erindrer ellers ikke hvad tiid nestl: Aars Vinter Jonas Budde Reiste til Bergen.
Barth loed tilføre paa indstefnte Ellen Konradsdatters veigne at Actor Hr: Kamer Raad Heiberg til fulde er oplyst at forben:te Ellen Konradsdatters bekiendelse har medført og medfører Sandhed siden Budde og hands Patrons Anlæg og Forsvars Skriftt gandske er giort til intet, altsaa haabede Comparenten at Actor frafalder Sagen og Sigtelsen mod
1753: 112b
Hende og derimod holder sig til den skyldig befundne Jonas Budde da Comparenten lover paa qvinde Meniskets veigne i fornøden tilfelde med Oplysning at være til Tieniste, ligesom hand og forbeholder sig i Budes Boe at Søge Erstatning for denne hands eftter befalning giorde bekostel: Reise fra Bergen.
Actor lod tilføre at eftterdie Jonas Budde udi sit i Retten indleverede Indlæg Saa aldeles benægter at være den indstefnte Ellen Konrads Datters Barne Fader, Saa begierede Actor at ikke allene Jonas Budde maatte forelegges til neste Ting at indkome med alt hvis hand til sin undskyldning kunde have at fremføre Men end og at qvinde Menisked Ellen Konradsdatter Maatte forelegges at fremkome med hvad videre beviis hun kand have til sin beskyldnings Størcke og endel: at indstefnte Tarald Espevær maatte gives Laug dag til same tiid at møde og til Sagen at Svare.
Barth Replicerede at hand alleene vil have Domeren Recommenderet til giennemlæsning den 5te og 25 art: udi Lovens 6 Bogs 13de Capt: og i øfrigt igientog sit forige
Eragted
de lovl: Stefnte Jonas Budde og Tarald Espevær gives Laugdag til neste Almindel: Ting at møde ei allene med alt det tilsvar eller andet De i Sagen finder tienlig Men end og at være examen undergiven, same tiid haver og indstefnte Ellen Konradsdatter at fremkom/m/e med hvad Vidner hun paa hendes Siide i Sagen maatte have at fremføre til Oplysning
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg hafde til dette Ting tiid og Stæd med Muntl: varsel ladet indstefne Torben Endresen Grønevig at lide Dom til Straff for hands som Enkemand begangne Leiermaal med Pigen Ane Bendixdatter nedre Viig af Fiære Skibrede.
Af de indstefnte mødte ingen eftter paaraab.
Johanes Lønning og Halvor Føyen bekræfttede ved Eed at de i denne Sag lovl: har Stefnt Torbiørn Grønevig for hands Boepæl.
Citanten indgav Sogne Præsten Hr: Karses Skrefttl: Attest af 26de Novbr: 1752 som blev oplæst.
Eragted
Torbiørn Endresen Grønevig gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg i retteædskede Sagen imod Ole Økland for fortilig Samenleje med sin Hustrue.
De indstefnte mødte ej.
Johanes Lønning og Halvor Føyen bekræfttede ved Eed at de i denne Sag lovl: haver til dette Ting varslet de 2de udeblevne for Deres Boepæl da de og betydede Dennem at de i Sagen nestl: Høste Ting af Retten var bleven forelagt dette Ting at møde, hvilket alt skedde over 14 dage siden.
Citanten lod tilføre at da indstefnte Ole Vermunsen og hands Hustrue hverken eftter lovl: Stefnemaal eller given Laugdag vil møde og ei eller!! benegter Sigtelsen, Saa begierede hand Dom følgel: Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1 art:
Afsagt
Ole Wermundsen Økland der er i denne Sag tillige med hands qvinde lovl: Stefnt Saavel til nestl: Høste – som dette – Ting men ei mødt, ja ei eller!! fragaaet at være skyldig udi den paastefnte fortilig Samelejes Forseelse; Hand bør følgel: Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1 art: for sig og hustrue betale udi Bøder til Citanten 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: Adfærd.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg haver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Aadne Andersen Ertzland for fortilig Samenleje med sin qvinde Begge Jensdatter at taale Dom eftter Loven
Aadne Ertzland møtte for sig og qvinde \og/ vedstoed ei allene lovl: varsel i denne Sag men end og at være skyldig i den paastefnte forseelse hvorfor hand vil betale de paastefnte Bøder til nest anstundende Høst til Actor.
Actor begierede Dom.
Afsagt
Aadne Ertzland bør eftter egen vedtægt og Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1 art: betale Actor for den paastefnte fortilig Samenlejes Forseelse 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Adfærd eftter Loven.
1753: 113
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at have til dette Ting tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Anders Pettersen Eikeland for fortilig Samenleje med sin Koene at taale Dom eftter Loven.
Enders Eikeland mødte og vedtog lovl: Varsel men sagde at hand ei veed naar hands Leilighed bliver at betale for den paastefnte Forseelse som hand tilstaar at have begaaet.
Actor paastoed Dom.
Afsagt
Anders Pettersen Eikeland bør for sin vedstandne forseelse betale Actor følgel: Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1 art: udi Bøder 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: Adfærd.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting tiid og Stæd med Skrefttl: Stefnemaal haver ladet instefne Berje Andersen Baads Mand og qvinde Menisket Gresille Katrine Mikelsdatter Eldøen at lide Dom til Straff for Deres begangne Leiermaal tilsamen og udi Sagen at anhøre Vidner om fornøden giøres, med videre eftter Stefnemaaletz indhold dat: 5te April 1753 som blev i rettelagt og oplæst.
De 2de indstefnte Gresille Mikelsdatter og Berje Andersen mødte og tilstoed at den producerede Stefning er Dennem lovl: forkyndt, desligeste at De med hinanden har haftt legemlig omgiengelse men derhos sagde Berje Andersen at hvorvel hand nogle gange med hende har haftt legemlig omgiengelse, Saa er hand dog ei Fader til det Barn hun Sidden!! (Siden) blev forløst [med]?, som hand veed deraf at Barnet blev Fød 4 Uger førend det eftter hands Reigning og i fald det hafde været hands, kunde bleven Fød.
Actor begierede at det indstefnte qvinde Meniske maatte tilspørges om ikke dette er hendes 3de i løsagtighed begangne Leiermaal og Barne afling Rs: joe at hun har uden ægteskab haftt 3de Leiermaale og 3de Barn det første med een Matros Nafnl: Tønnes Nielsen under ægteskabs løftte og med hvilken hun af Præsten Hr: Habendorph i Bergen var Trolovet, det 2det med Matrosen Mikel Mikelsen den hun var Forlovet med og nu det 3de med indstefnte Berje Andersen der og har loftt hende ægteskab.
Berje Andersen tilstod at hand har loftt at ægte den indstefnte skulle og holdt det dersom hun ei havde blevet Forløst med hendes Barn som var een Datter 3 uger for tilig
Actor i rettelagde {Actors} \Vedkomendes/ om dette Leiermaal hanem givne Communication af dato 15de Martj 1753 som blev oplæst. Actor lod videre tilføre at da indstefnte Børe!! (Berje) Andersen ikke har kundet nægte at hand joe nogle gange har haftt legeml: omgiengelse med qvinde Menisket Greselle Mikelsdatter som hand ei vil ægte, og det af de irette komne Documenter kand erfahres at qvinde Menisked ikkun er komen 3 uger fortilig fra den tiid hand kunde Reigne sig at være Barne Fader, hvilket Daglig erfarenhed har lærdt ikke er umueligt at et qvinde Meniske kand Føde et Tidigt Foster end og 3 uger for den ordinaire tiid, Saa seer Citanten ikke at indstefnte Berje Andersen kand undslaae sig for at være den rette Barne Fader, Actor Sadte altsaa i Rette og paastoed at Merben:te Børre Andersen for hands eftter egen tilstaaelse haftte legemlige omgiengelse med qvinde Menisked Greselle Mikelsdatter maae tilfindes at Stande aabenbare Skriftt og følgel: Lovens 6 B: 13de Capt: 1 art: at udrede sine Leiermaals Bøder med 12 rdr: og hvad sig angaar qvinde Menisked Gresille Katrine Mikelsdatter som eftter egen tilstaaelse har auflet 3de Børn uden ægteskab da Sadte Actor i rette og paastoed at hun ligeledes følgel: Lovens allegerede Bogs og Capit: og art: bydende bør tilfindes at Stande aabenbare Skriftte og at udrede sine Leiermaals Bøder med 6 rdr:, og derforuden i anledning
1753: 113b
af paafølgende 9de art: eller Rettere dette Seenere udgangne Kongl: allernaadigste Rescript at Straffes med Arbeide udi Bergens Tugt Huus udi 8te Aar, hvorom hand ville forvente Dom.
Afsagt
Indstefnte Berje Andersen bør for hands med Gresille Katrine Mikelsdatter haftte vedstandne legemlige omgiengelse, følgel: Lovens 6 Bogs 13 Capt: 1 art: udi Bøder betale Citanten 12 rdr: 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Adfærd eftter Loven Mens hvad sig ben:te qvinde Meniske angaar da nyder hun opsettelse i Sagen til neste Ting da hun haver at indkomme med vedkomende Sogne Præstes attest om den af hende paaskudte Trolovelse, endelig bør og Berje Andersen foruden de idømte Bøder, for den begangne Forseelse udstaae Kierkens Disciplin
Erick Valvatne haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Lars Almaas for imod Citanten brugte ærerørige ord at anhøre Prov og Dom eftter Loven samt erstate Processens omkostninger.
Lars Almaas mødte og vedstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt.
Citantens mødende Prov.
1te Vidne Abraham Hole aflagde Eed og vant at nestl: aars høst hørte vidnet een Dag og i sit Huus paa Sagvaagen det indstefnte Lars Almaas som var noget men ei meget druken tiltalede Citanten med disse ord der har alle tiider boet Sleme Folk paa Valvatne, gamle Anders Valvatne ligger i graven for een Skielm og Ole Valvatne træder nesten i den gamle Anderses Fodspor, Videre forklarede Vidnet 1te at Citanten og ben:te Ole Valvatne nu beboer gaarden Valvatne, 2det at den omprovede Anders Valvatne var Citantens qvindes Moer Fader og for det 3de at besagde Ole Valvatne er Citantens Sviger Fader.
2det Vidne Ole Andersen Almaas aflagde Eed og vant at den omprovede tiid og Stæd hørte vidnet Lars Almaas sagde at afg: Anders Valvatne laag i graven mæst som een Skielm, thi Sagde hand derhos den der vil have fra sin Neste det ham ei tilkomer er ei bedre end een Skielm, hafde ei videre at Prove.
Citanten hafde ei flere Vidner at føre.
den indstefnte bad Citanten om forladels for de ubesindig talte ord de hand vil afsone med at betale Citanten i processens omkostning 10 Mrk: og 3 Mrk: til Sognetz husarme, hvormed Citanten og var fornøyet, men bad derhos om Dom.
Afsagt
de paastefnte af Lars Almaas i drukenskab faldne Ord bør og skal være som utalte død og Krafttesløse Saa de ei skal kome Citanten eller hands Famillie paa deres Ære gode Nafn og Røgte til Minste Nackdeel, udi processens omkostning og i Bøder betaler Lars Almaas eftter tilstaaelse til Citanten 1 rdr: 4 Mrk: og til Sognetz Fattige 3 Mrk: 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter Loven.
dereftter Publiceret
Mons:r Rasmus Kraghs obligation til hands 2de Stif Børn Christian og Edel Gram saavel som ober Formynderen Sorenskriver Hesselberg, hvorved hand har Pandtsadt alle hands Ejendeele, dat: 8de Janv: 1753.
2. Sorenskriver Hesselbergs auctions Skiøde til Mons:r Peder Harboe Hertzberg paa de 3 Kircker Muster, Bremnæs og Sveens Annex Kircker, for 499 rd: dat: 20 Martj 1753.
3. Mons:r Hertzbergs Pantte obligation til Mad:me Sal: Haars stoer 120 rd: hvor for med 2de Priorite er Pandtsadt de 3de Kircker Muster Bremnæs og Sveen, dat: 21de Martj 1753.
4. Velbemelte Mons:r Hertzbergs Pantte forskrivelse til Provstinde Legangers stoer 300 rdr: hvorfor er Pandtsadt de 3de Muster, Bremnæs og Sveens Kircker med 1te Priorite dat: 21 Martj 1753.
Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at af Halsnøe Closters gods er dette afløbne aar 1752 bort bøxlet til Jacob Sæbiørnsen i gaarden Otterøyen ½ Løb Smør ½ huud udi gaarden øfre Spitzøen til Ole Andersen ½ Løb Smør ½ huud og i gaarden Søre Mælland til Siur Samuelsen 1 pund 3/8 huud og fleere bøxler er ej falden.
1753: 114
Paa Fogdens tilspørgende om hvor mange Mennisker her af Riget i denne Konges tiid er udreist og ej igien indkommet, Svarede denne Almue som paa Waags skibredes Ting er anført.
Restancen stoer 356 rd: 4 Mrk: 5 s: og Halsnøe Closters godset 95 – 0 – 2 s: blev Almuen forelæst og af ingen modsagt.
Meere paa dette Ting at forrette er ej foreckommen hvorfor Tinget blev ophævet.
Anno 1753 den 28de Junj blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Fiære Skibredes Læhnetz og Halsnøe Closters gods holdet paa det ordinaire Tingstæd gaarden Bielland udi Storøens Præstegield og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Rejer Ulverager, Peder ibdm:, Niels Breistie, Kiærand Berge, Haldor Røe i hands Stæd Johanes Emberland, Hans Hansen Fi..en(?), Tararald!! (Tarald) Hougsgiær, og Jørgen Ørevigen. Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Kamer Raad Andreas Heiberg med menige Tingsøgende Almue.
hvornest allerunderdanigst og underdanig bleve læst de nest forige Tinge læste og i Protocollen paa Bechervigs Somer Ting Speciel Anførte Kongl: Allern: Forordninger og den høye Øfrigheds ordres
Johanes Aasbue iretteædskede Klammerie Sagen imod Abraham Løfaas som mødte for Retten og tilstoed at være til dette Ting lovlig varslet i denne Sag.
Citanten paastoed Dom.
den indstefnte Reserverede sig til et andet Ting at Stefne Citanten for de ord hand mod ham har ladet falde og for de forurettelser hand ham i det omprovede Brølup har tilføyet.
Fogden lod tilføre at Siden herunder denne Sag Verserer Deres Maj:ts Sigt og det er tydel: overbevist Abraham Løvaas at have Slaget Citanten til Blods, Saa paastod hand at indstefnte Abraham Løvaas maatte foruden den Revance Citanten kunde erholde tilfindes at udrede følgel: Lovens 6 B: 7 Capr: 8 art: til Deres Maj:ts Sigt og Sagefalds Cassa 3de Sex Lod Sølv.
Afsagt
Af de førdte Vidner i denne Sag Deres Eedlige udsaugn er det oplyslig og Klart at Abraham Løfaas i Vrede nestl: Sommer udi et Brølup paa gaarden Houckaas haver til Blods Slaget Citanten Johanes Aasbue, thi bør same Abraham Løfaas udi Mulct betale til Hans Kongl: Maj:ts Sigt og Sagefalds Cassa Trende 6 Lod Sølv som er 9 rdr: \følgel: Lov: 6 Bog 7 Capt: 8 art:/ og til Citanten udi processens omkostninger 2 ½ rdr: 15 Dage eftter denne Doms lovlig forkyndelse under lovl: adfærd.
Ole Indre Biordal i retteædskede Skieldsords Sagen imod Baar yttre Biordal som endnu ikke mødte mens Vidnet Niels Alme!! (Almaas) var tilstæde.
Stefne Vidnerne Størker Hoversholm og Skafferen Jaen (Joen) Lindaas bekræfttede ved Eed at de i denne Sag lovl: har Stefnt til dette Ting Baar yttre Biordal for hands Boepæl.
Niels Almaas som 2det vidne i denne Sag aflagde Eed og Provede eensstemig med 1te Prov med det tilleg at Baar Biordal iblant andre ord Sagde til Citanten du bedrager dine Tieniste Folck som een Skielm din Kieltring den du er.
Citanten for endnu at See om den indstefnte vil bede ham om Forladelse og afsone Sagen paa lovl: maade, var fornøyet med at den til neste Ting beroer, og i fald den instefnte da ei møder og den bielegger venter hand da Dom uden videre udsettelse hvilket og Retten indvilger.
Fogden gav tilkiende at ham var bleven indberetted at Torkel Svensbøe haver til dette Ting tiid og Stæd ladet indstefnte Syver og Baar yttre Biordal til undgieldelse for haardrag og Skieldsord samt processens omkostning at erstate og udi Sagen at anhøre Vidnerne Roal og Datter Berte Indre Biordal og Aasmund Skatland \samt Joen Uldefne/ hvilke Vidner iligemaade ere indstefnte under Falsmaal Deres Eedlige Forklaring at aflegge, Men omendskiønt Citanten ikke møder og Sagen mueligens imellem Parterne kand være forligt, Saa dog siden derunder hviiler Deres Maj:ts Bøder og Sigt, Saa ædskede Fogden følgel: Loven til Bødernes erholdelse Sagen i rette.
Af de indstefnte Veder Parter eller Vidner mødte ingen.
Størker Hoversholm og Joen Lindaas bekræfttede ved Eed at de mere end 14 Dage Siden har lovl: Stefnt alle ovenn:te undtagen Citanten og Aasmund Skatland
1753: 114b
Og Vidnerne under Falsmaal alt Saaledes som oven anført.
Eragted
Syver og Baar Biordal item Vidnerne Roal og Berte Biordal og Joen Ulefne gives Laug dag til neste Ting at møde de Tvende første med tilsvar og Provenes anhør og Vidnerne under Falsmaal at Prove i Sagen.
Dereftter blev Publiceret først
Jochum Nielsens Pantte forskrivelse stoer 160 rd: til Hr: Krigs Commissair Dahl, hvorfor er Panttsadt 2 Løber 2 huuder i gaarden Øchland dat: 14 Junj 1753.
2det Mons:r Jocum Nielsens bøxel Seddel paa 1 ½ Løb Smør i gaarden Øchland til Niels Pedersen in duplo med Revers paa den eene, dat: 16 februvarj 1753.
3de Aan Fransen Sveen med fleeres Skiøde til Helge Evensen Væstvig paa 1 pd: 6 19/20 Mrk: Smør i gaarden Westvig hvorfor er betalt 20 rd: 4 Mrk: 15 s:, dat: 8de aprilj 1753.
4de Kari Olsdatter Lier og Ole Olsen Lyngholms Skiøde til Knud Olsen Lier paa 19 ¾ Mrk: Smør i gaarden Lier, hvorfor er betalt 14 rd: 4 Mrk: 14 s:, dat: 23 februvarj 1753.
Povel Olsen Fagerland fremkom for Retten og for antagelig Renter opbød hands Myntling Joen Joensen Lies Fader og Moder Arf 17 rdr: 3 Mrk: med forspørsel om nogen same ville modtage, Men som ingen derom melte sig blev same Forseiglet og ern:te Formynder tilbageleveret.
De 2de Opsiddere paa gaarden Øchland Matriculs Nommer 90 i Fiære Skibredde Neml: Jochum Nielsen som bruger i Skatt 2 Pund og 6 Mrk: Smør, Men i Landskylden ½ Løb Smør ½ huud hands Sted Søn Jørgen Nathanaelsen Brose tilhørig og Joen Olsen som bruger i Skatt 1 ½ Løb Smør Men i Landskyld 1 Løb Smør og 1 Huud Proprietaire gods, fremstoede for Retten og beklagelig gav tilkiende at Deres paaboende gaards Huuser med Alle Deres Eiendeele nestl: Hellig Tre Kongers Aftten af een ulykkelig Waade Ild er bleven opbrendte og i Aske lagt, hvorover De ere geraadne i Største Fattigdom; Saa at De uden hielp aldrig mere kom/m/er paa Foede Og da De agter at giøre Allerunderdanigst Ansøgning om nogle Aars Skatte frihed af Deres Jordebrug imedens De arbeider paa Huusernes Opbyggelse og til nogen hielp og opreisning af denne Deres erlidte Skade, Saa vare De begierende at den menige Almue som Tinget Søger ville til et Tings Vidnes Erholdelse giøre Deres Sandfærdige Forklaring om den passerede ulykkelige Ildebrand og Deres erlidte Skade, hvorom De og fremstillede for Retten de 2de Vidner Lars Olsen Enstadvold og Baar Davidsen Økelands Næsset som derom kand giøre Eedl: forklaringer
Samtl: Almuen hertil Svarede at det dessverre er Saa i sig Selv Sandferdigt at nestl: Hellig Tre Kongers aftten af een ulykkelig Vaade Ild blev brendt og lagt i Aske paa gaarden ern:te Øchland sc: for opsidderen Jocum Nielsen {eet Kam/m/er} \een Stue/ og de fleste af hands ejende Løsøre Midler, hvilke derudi vare beroende, Og for opsidderen Joen Olsen ej allene een Boe Mens end og ligesaa de fleste af hands ejende Løsøre Midler eller Boehave \og det forige aar aflede Korn/ der og i dito Boe var til forvaring indsadte, og hvorover ern:te 2de opsiddere ere bragte i een Forarmet og Fattig tilstand.
At foran indtagne Almuens tilstaaelse i et og alt medfører Sandhed, det blev ved Saligheds Eed bekræfttet af de allegerede 2de Vidner Lars Olsen Enstadvold og Baar Larsen Økelands Næsset.
Attern:te \2de opsiddere/ var om det passerede Tings Vidne under Rettens fulde bekræfttning beskreven begierende, som blev bevilget
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Samtlig Almuen, at ej fleere første bøxler af Halsnøe Closters gods dette aar \afløbne/ 1752 paa Fiere skibreede er falden og bortbøxlet end til Ole Jansen (Jonsen) 1 Løb Smør 1 huud Selvejer gods, og i gaarden Øfre Wahlen til Hans Jacobsen 1 Løb Smør 1 huud.
Angaaende hvor mange Mennisker af Mand og Qvinde kiøn som her af skibredet
1753: 115
fra vores Itzige allernaadigste Konges Tiltrædelse i Regieringen uden Rigets er afreist og ej igien tilbage kommet, derom faldt denne Almues Svar som alle ved forbemelte skibreeder og Særdeles ved Waags skibreede er forcklaret.
Restancen stoer 235 rd: 2 Mrk: 13 s: blev Almuen forelæst Mens af ingen modsagt til forandring.
Videre var ej ved dette Ting at forrette hvorfor Tinget for dette skibreede blev ophævet.
Anno 1753 den 25de Julj blev Rætten udi følgende Odels Sag Sadt paa Gaarden Kiilen udi Hollandsdahlen samt Ous Præstegield og betient med eftternevnte der til af Stædets Foged Hr: Kammerraad Heiberg næstl: 12te Maj opnævnte Eedsorne Laugrettes mænd: Niels Nielsen Skielbrigt, Axel Pedersen ibdm:, Steen Lassesen Mitrøen, Johannes Olsen Kiøen, Lars Andersen Biøndahl, Brynnild Andersen Tomre, Ole Ellingsen Hatletvedt og Baar Teigland.
For Rætten fremstillede sig Procurator Hans Giøen, og gav tilkiende at hand møtte paa Torckel Povelsen Kiilens veigne der til denne Rættes holdelse haver ved skrifttlig Stefnemaal ladet indstefne Ragna Brynnildsdatter tilligemed hendes antagne Laugværge Ole Engelsen Henanger samt Formynderen for Enckens 2de umyndige Pige Børn Samson Gitlesen Henanger, for at imodtage Løsnings penger, for de 25 4/5 Marker Smør som bemelte Encke nu beboer her udi gaarden Kiilen, samt at overvære een Huuse besigtelses Forretning over samme Jordepartes tilhørende Huuse, saavelsom Processens omckostninger at tilsvare, bemelte Stefnemaal lagde hand i Rætte dat: Kiilen den 6te octobr: 1752, der for Rætten blev oplæst saa meldende.
De indstefnte nemlig Enken Ragna Brynnildsdatter tilligemed hendes antagne Laugværge Ole Engelsen Henanger item hendes 2de umyndige Pige Børns Formynder Samson Gitlesen Henanger, møtte alle for Rætten og tilstod at Producerede Stefnemaal og Sorenskriverens paateigning dennem ej alleene er lovlig forckynt, mens de ere og desuden dette aar i anleedning af Rættens udsættelse til i dag paa dette Stæd at møde tillige lovlig indvarslede.
Citantens Fuldmægtig Procurator Giøen fant fornøden at fremstille for Rætten de 2de Mænd som Stefnemaalet ej alleene haver forckynt, Men haver og samme tiid tilbudet vedkommende udi mindelighed at imodtage Løsnings penge for det nu paastefnte gods, hvilcke penge hand her inden Rætten endnu anviste for at erfahre om vedkommende samme godvillig vil imodtage; Paa Rættens tilspørgende tilstod de indstefnte vederparter at Citanten har ladet tilbyde Dennem udi Løsnings penge 9 Mrk: pr: Marken for det omtvistede gods desligeste sagde de og at de samme Summa ikke kunde eller ville modtage, fordi samme ikke var saa stoer som ernevnte gods paa Skiftted eftter bemelte Enckes Mand Citantens Broder afdøde Anders Povelsen Kiilen er bleven ansadt for thj holdt Fuldmægtigen Giøen ufornøden derom at føre de indstebnte og nu tilstæde værende Vidner, Dernæst fremlagde bemelte Hans Giøen paa Citantens veigne een Skiftte Contract af 13 Decembr: 1725 opretted imellem Citantens Sal: Fader Povel Wintzensen Kiilen og hands daværende Brødre og med arfvinger, hvorudi tydelig erfahres paa pag: 3, 12 og 13 at denne gaard Kiilen haver været et æld gam/m/elt Aasæde med videre omstændigheder, bemelte Contract lyder Saaledes, for saavidt Aasædet Kiilen er betreffende, hvilket blev oplæst og i acten intaget saa vidt Signeret er. Endnu Producerede Comparenten Giøen et Skiftte Brev af Dato 21de Septembr: 1726, forretted eftter Citantens Moder Christi Olsdatter hvor udi tydelig erfahres, at Citantens Sal: Fader den tiid var ejer for bemelte gaard Kiilen og hvor det det!! samme tiid og til hvem det blev udlodnet samt videre hvad det og sam/m/e tiid blev vurderet for nemlig 9 Mrk: for hver Marck Smørs Landskyld, hvilket og blev oplæst saavidt Signeret er. End videre paastod Comparenten eftter Stefnemaalets indhold at Contra partjndens Laugværge Ole Henanger eller Formynderen
1753: 115b
Samson Henanger maatte udi Rætte lægge det Sal: Anders Kiilen med dette!! (meddelte) Skiøde paa det nu paastefnte gods samt bemelte Skiftte Brev eftter Anders Kiilen. Ole Henanger Producerede 1te det Reqvirerte Skiøde af 10 Novembr: 1735 Tinglyst samme aar og Dag som for Rætten blev oplæst. Endnu indgav bemelte Ole Henanger for det 2det Skiftte Brevet Passeret den 10 Julj 1748 \eftter Anders Povelsen Kiilen/ hvoraf blev oplæst saavidt Signeret er med Siort bliant. End ydermere ville Procurator Hans Giøen fornemme om Contrapartjndens Laugværge Ole Engelsen eller Formynderen for den afdøde Anders Kiilens Børn Samson Henanger havde videre at udi Rætte føre, de der med nu ville fremkomme førend hand Sluttede Sagen paa sin Siide. Ole Henanger indgav Encken Ragnilde Brynnildsdatters skrifttlige forsæt udi Sagen af 2de Julj 1753, som blev oplæst.
Procurator Giøen lod tilføre at hand siuntes det giorde unødigt at besvare Enckens i Rættelagde forsædt som var gandske Lovstridigt, hvorimod hand Protesterede ej maatte biefaldes, Men Refererede sig til det af Comparenten i rætte lagde Stefnemaal tillige med andre fremlagde Documenter, dernæst fremlagde hand een Reigning over denne Sags medgaaende omkostninger dat: denne Dags dato som blev oplæst. End nu lod bemelte Mons:r Giøen tilføre at som hand ej ville opholde Rætten med lang eller vitløfttig Procedur for at oplyse Sagen paa sin Siide, saa haver hand forfatted sin i Rættesættelse skrifttlig som hand i Rætte lagde dat: denne dags dato og lyder Saaledes eftter at samme var oplæst. Fuldmægtigen Giøen fremlagde \2de/ Punger med Penger udi og forklarede at i samme er Løsnings pengene for det paastefnte gods i gaarden Kiilen, alt til den ende at samme de indstefnte skal tilleveres i fald de {ej} end nu godvillig det paastefnte gods vil aftræde.
De indstefnte Svarede at de ickcke vil eller kand modtage de anbudne penge, mens vil Citanten udtelle 2 rd: 2 Mrk: 8 s: for hver Marck gods af de paastefnte 1 pd: 1 Mrk: Smør i gaarden Kiilen alt eftter den Taxt derpaa blev Sadt ved Skifttets holdelse den 10 Julj 1748 eftter Citantens Broder den Indstefnte Enckes Mand afdøde Anders Povelsen Kiilen, Saa sagde de og at de nockbemelte gods for hannem vil aftræde, Men ellers ikke.
Parterne blev advaret til foreening, Mens dertil var de ickcke at beqvemme anderledes end at de indstefnte paastod 2 rd: 2 Mrk: 8 s: for hver Marck af det paastefnte gods, hvorimod Citanten alleene ville Samtycke derfor at give følgel: det i Rætte lagde Skiøde af 10 Novbr: 1735, 2 rd: 1 Mrk: 4 s: pr: Marcken, endelig var de paa begge Sider Dom i Sagen begiærende.
dernæst blev udi denne Sag af den gandske Rætt Saaledes Dømt og
Afsagt.
Som gaarden Kiilen af skyld 2 pund Smør ½ huud, som til Smør Reduceret udgiør 2 pd: 18 Marker, unægtelig har været Citanten Torckel Povelsens {samt} Fader Povel Vintzensens Rætte Odel og hvorfor samme gods eftter hands afdøde Fader afgangne Vintzens Olsen blev som odel og Hoved Bøle til fremdeles brug og Desposition \hannem/ udlagt den 13de Decembr: 1725 følgelig det derom Passerede og i denne Rætt Producerede Skiftte Instrumentes nærmere udviisende, det og uden dets er oplyslig giort at indstefnte Encke Ragnilde Brynnildsdatters Mand som Citantens ældre Broder, ved døden afgick nogle aar førend hands og Citantens Fader berørte Povel Vintzentsen; Saa Tilsiger det sig Selv at Citanten og ickcke Encken Ragnilde Brynnilsdatter som een Gifttings Koene eller hendes med sin Sal: Mand auflede 2de Døttre har Rætt følgelig Lovens 5te Bogs 2det Capit: 63 art: og Forordningerne af 31 Maj 1737 og 26 dito 1752, til berørte gaard og Hoved bølets indløsning og beboelse;
Thj Kiendes og Dømmes, af disse med de fleere i Sagen befundne omstændigheder, for Rætt, at De indstefnte vederparter bør af Citanten, ej alleene for de paastefnte 1 pund 1 4/9!! (4/5?) Marcker Smør, modtage
1753: 116
de lovlige Løsnings penge sc: 2 rd: 1 Mrk: 4 s: pr: Marcken alt eftter det Skiøde Brev som er i Rættelagt og af Citantens Fader Povel Kiilen den 10de Novembr: 1735 til bemelte Citantens Sal: Broder Anders Povelsen \er/ bleven udstæd, Mens nock bemelte Encke Ragnille Brynnilsdatter tilfindes og næst anstundende aars Faredag for Citanten og til hands frie Raadighed brug og beboelse, at indrømme afflytte og Røddig giøre forberørte paastefnte gaard og gods. Anlangende Processens Omkostninger, da eftterdi Acten viiser at Citanten i stæden for den Rette Løsnings Sum 2 rd: 1 Mrk: 4 s: pr: Marchen ikkun har erbudet sig mindelig viis at ville udtelle til Contra Parterne 1 ½ rdr: for hver March hvilcket tilbud ikke accorderede med Rætten og Conceqventer icke eller!! (heller) af dennem kunde modtages, bliver samme paa begge siider ophævet. Det paadømte eftterckommes Fembten Dage eftter denne Doms lovlige forckyndelse under Adfærd eftter Loven, hvad sig den paastefnte Besigtelse betreffer da er det een Post denne odels Sag uvedkommende, ickke desto mindre bliver Parternes Rætt dennem derudinden Reserveret, Saaledes at Citanten naar hand a prima Instancia derom kalder Rætten paa denne gaard skal nyde alle vedbørlige Erstatninger for de brøstfeldigheder den omtvistede Partes Huuser i titnevnte Encke og hendes \Mands/ brugs tiid \beviislig ere paakomne, Ligesom og meer titnevnte Encke i fald hun eller afdøde Mand imidlertiid paa gaarden haver anvent nogen beckostning des fald og derfor bør nyde af Citanten vedbørlig opretning.
Anno 1753 den 26de Julj blev Rætten udi eftternevnte Aastæds Sag Sadt paa gaarden Giøen udi Strandvigs skibreede Ous Præstegield og Sundhorlehns Fogderie samt Rætten betient af eftternevnte af Stædets Foged opnævnte 6 Eedsorne Laugrættesmænd: Niels Nielsen Skielbrigt, Axel Pedersen ibdm:, Brynnild Ormsen Tomre, Lars Andersen Biøndahl, Joen Olsen Biøndahl og Ole Ellingsen Orre.
Hvorda for Rætten fremckom Bøygde Procurator Hans Giøen der Producerede hands skrifttlige Stefnemaal af 3 Julj H: a: hvorved hand til denne tiid og Stæd {med frie villie og fuldt forsædt har foretaget sig} skrifttlig haver hands Naboe Hans Torgelsen Giøen indstefnt, fordie hand om foraaret af frie villie og fuldt forsædt haver foretaget sig at drive sine Creature Morgen og Aftten jae undertiiden mange gange om Dagen over Citantens Enge Bøe, desligeste fordie den indstefnte har ladet sine Creature nedtræde Citantens Ager eftter at den om Foraaret er bleven tilsaaet jae fordi den indstefnte lader sine Folck og Hunde derigiennem imidlertiid løbe, item eftter eget behag foretager sig derigiennem sc: over Citantens Bøe nye Kiørsel og gange veje med videre som Stefningen nermere udviiser og den vitløfttigere forcklarer, der for Rætten blev oplæst af forbemelte dato.
Hans Torgelsen Giøen møtte for Rætten og sagde at \hand/ ickcke viste enten hand var lovlig eller ulovlig Stefnt i denne Sag Men hands Søn Hans Hansen Giøen Sisterede sig for Rætten og tilstod at hand lovlig ved det Producerede Stefnemaal i denne Sag er Stefnt.
Stefne vidnerne Knud Hansen Nerhofde og Lars Guttormsen Boelstad beckræfttede ved Eed at de har forckynt den i Rætte lagde Stefning for hands!! (Hans) Torgelsens Boepæl i hands eget paahør for meere end 7 uger siden.
Citanten bad at hands vidner maatte afhøres, mens førend vidnerne bleve admiterte, Produceerte Citanten derudi Stefnemaalet paaberaabte Contract \af/ 5 Septembr: 1737, som Til Tinge findes at være Publiceret dog uden aar og dato som blev oplæst.
Citantens vidner. sc:
1te Vidne Lars Guttormsen øfre Boelstad og 2de Vidne Knud Hansen Nerhofde forcklarede at de 8te Dage for næstafvigte Paaske Hellige Dage eftter Citantens ordre advarede Hans Torgelsen og Hands!! (Hans) Hansen Giøen, at de ville holde sig eftterretlig \den Contract/ som forhen den 5 Septembr: 1737 var opretted imellem Citanten og bemelte Hans Torgelsen Giøen, da samme Hans Torgelsen
1753: 116b
Svarede at hand ickcke ville holde sig eftterretlig enten samme Contract eller det her foran i Sagen Producerede Stefnemaal, mens hands Søn Hans Hansen Svarede aldeles inted enten til bemelte advarsel eller Sagen.
3de Vidne Johannes Lassesen Hougervold blev eftter Citantens forlangende fremsadt følgende qvestioner hvilcken hand besvarede nemlig. 1te hvad tiid vidnet eftter Citantens begiæring blev kaldet at efttersee hvad skade Citantens Ager og Bøe næstl: Foraar var tilføyet eftter at Citantens Agre vare tilsaaede. Rs: næstl: vaar eftter at Citantens Agre vare tilsaaede Saag Vidnet at Citantens Agre og Engebøe paa visse Stæder af Hæstter og Fæe var overgaaet og saavel Kornet som Græsset i Jorden nedtraad. 2det hvad skade saavel Ageren som Engebøen eftter vidnes skiøn af bemelte bæster deraf kunde have. Rs: at hand vel saag Citantens Ager og Engebøe ved bæsterne vare tilføyet skaden Mens hvor stoer skaden kunde være gav vidnet ingen agt paa. 3de Om de Veiter eller Grøftter som gaar fra Tarals bæcken samt fra Træes Leet paa Parternes gaard Giøens Engebøe, blev brugt udi den tiid hand for 33 aar siden og dereftter tiente deels Citantens Moder og deels indstefnte Hans Torgelsen Giøen, til at vande den Søndre Part af gaarden Giøen som Citanten nu bruger og hands Moder da havde, med, Rs: I de omspurdte tiider da hand tiente først 33 aar siden i 4 aar hos Citantens Moder og siden an Svitte har været {det aar} hos indstefnte Hans Torgelsen Giøen, da saag hand at de 2de omspurdte vejter havde været Men vare til deels forfaldne, nemlig fra Tarals bæcken og Træes Leet paa Parternes Bøe.
4de Vidne Johannes Olsen Kiøn forklarede i et og alt det samme som af 3die Vidne er udsagt, undtagen at hand som Tiente i 10 aar næst før og strax eftter den af næst forige vidne omprovede tiid ickcke imidlertiid gav nogen agt paa hvad enten de omspurdte vejter fra Tarals bæcken og Træes Leet havde været der, da var aabne eller ikke.
5te Vidne Hans Hansen Hammersland blev tilspurdt 1te om hand ikke Saag at Hans Torgelsen Giøens Creature næstl: Foraar eftter at Citantens Agre vare tilsaaede, Reckede eller gick over eller igiennem bemelte Citantens Agre baade frem og tilbage Rs: Joe hand Saag at Hans Torgelsens Fæe Creature gick over Citantens tilsaaede Ager eftter at Citanten havde som Sædvanlig udstengt sine Creature af sin Ager og Engebøe, Mens hvad tiid det omprovede næstl: Foraar Passerede kand vidnet nu ikke erindre sig 2det om vidnet ickcke Saag at Hans Torgelsen Giøens Creature blev Jaget frem og tilbage med Folck og Hunder næst før omspurdte tiid over bemelte Citantens Ager og Enge bøe. Rs: Nej hand Saag det ej. Citanten for det 3de tilspurdte vidnet om hand ickcke Saag da Creaturene Reckede over hands Ager om bemelte Creature ickcke beitede paa Engebøen i medens de Reckede \der/ over. Rs: Creaturene førend de gick over Citantens Ager gav de sig i Roelighed og ickcke blev Jaget af nogen paa Citantens Engebøe og det paa begge sider af hands Ager. 4de om vidnet ickcke Saag eller kand erindre at da Creaturene havde Recket igiennem Citantens Ager og Beitede paa hands Engebøe om de da Reckede af bemelte Bøe af sig Selv eller de blev{ne} derfra \Jagede/ ved Folck. Rs: Eftter at Creaturene paa den anden og gaarden Giøen lengst fra liggende Engebøe, havde gaaet som omforcklaret, omtrent een halv eller heel Tiime meer eller mindre, da kom indstefnte Hans Hansens Børn {eller} og Drev dem af bemelte Citantens Bøe.
6te Vidne Joen Olsen Øfre Dahlen blev foresadt de til næst forige vidne fremsadte Qvæstioner da hand Svarede paa samme Saaledes, nemlig til {første} alle 4re qvestioner eensstemmig som næst forige Prov med det tilleg at Creaturene fra de indstefnte Vederparters Eegne Fæbeiter om Dagen Reckede og gik over indstefnte Hans Torgelsens og ickcke Citantens Bøegaard
1753: 117
Som melt ind udi Citantens Agre og Engebøe, som kom deraf at berørte Bøe gaard enda ickcke næstl: aar var i stand sadt, Endelig sagde vidnet paa Citantens tilspørgende, at hand den omprovede tiid end og har seet det Hans Torgelsens Folck har Drevet hands Creature Naar de fra Skoven over Hans Torgelsens Bøegierde er indkommet paa Citantens Bøe, over Hands Ager og {hiem til} \fra/ hands Gaard til hands Fæebeiter igien samme vej, dog explicerede vidnet sig at ickcke alle mens alleene nogle faae undertiiden af Creature ved Pasagen over Citantens Bøe Reckede ind i Ageren. Citanten tilspurdte vidnet om de drev sine Creature samme tiid og samme vej tilbage igien eller de blevne drevne til Huusene for samme at inbinde. Rs: at Creaturene undertiiden om Dagen blev tilbage drevet fra Citantens Ager og Bøe til Hans Torgelsens egne Fæebeiter igien, og ligesaa at Creaturene naar de om afttens tiider skulle føres hiem til Giøen ligesaa blev drevet deels over Citantens Engebøe og deels over hands Ager, hvilcket skeede alt eftter den tiid at Citanten havde taget Creaturene af sine Huuser og de til deels vare fremfødde, og veed vidnet at Citanten ikke havner med sine Creature om foraaret paa hans eller de indstefntes Engebøe.
7de Vidne Niels Olsen Giøen siger sig at have tient nu noget over 5 aar hos Citanten, blev af Citanten fremsadt følgende Qvestioner hvorpaa hand Svarede som følger, 1te qvestion om vidnet næstl: Vaar ej Saag at Hans Torgelsens Creature blev dreven over Citantens Bøe og Reckede over hands nyelig tilsaaede Ager. Rs: Joe hand Saag at Creaturene Reckede over saavel Enge som Ager Boun Citanten tilhørende. 2de om vidnet ickcke haver seet at bemelte Hans Torgelsens Creature er bleven Jaget igiennem Lænsmandens Ager saavel\som/ over Boun baade med Folck og Hunder frem og tilbage. Rs: hand har vel seet at den indstefntes Creature ved Folck \frem og tilbage/ er Jaget over \Citantens/ Ager og Enge bøe, Mens hand har ej seet at de nogensinde har haftt nogen Hund for derover at drive Creaturene med. 3de Om det ickce er skeed mange gange baade uger og Dage paa samme maade. Rs: i ald den tiid sc: 5 a 6 aar hand har tient paa denne gaard har hand hvert foraar tit og oftte seet at Hans Torgelsens Creature saaledes som melt er bleven drevet og har Recket over Citantens Bøe, dog kunde hand ickcke egentlig forcklare hvor mange gange samme er skeed. 4de om hand icke har seet at Hans Torgelsen med sine Folck har gaaen og dreven sine Creature uden for eller Jevn sides ved den fra Tarals bæcken og til Træes Leet opsatte giel eller beje gierde Rs: Joe hand har seet det omspurte, og vil vidnet ved aastædens begranskning nermere udviise Stædet hvor det er, og hvorledes Creaturene er drevne. 5te om vidnet ickcke tidt og oftte har seet at Hans Torgelsens Creature Wed Horser er bleven beited paa Citantens Bøe. Rs: Hand har nock seet at Contra Parten Hans Torgelsens øger eller Horser undertiiden eftter at Agerne vare tilsaaede heele Dagen har gaaet paa Citantens Bøe og til deels kunds gaae over Agrene, Mens hvorvidt Fæebæsterne har gaaen paa bemelte Bøe det er forhen ved de forige qvestioner af hannem forcklaret. 6te om hand ickcke veed at de vejter som haver været indtagen af Taralde bæcken og fra Træes Leet altiid /: i den omprovede tiid eller saa lenge som vidnet har været beckient \her paa Giøen/, er brugt til giødning eller til at vande Citantens Bøe med. Rs: de omspurdte vejter har stendig i den tiid vidnet her paa gaarden Giøen har været i tieniste, bleven brugt af Citanten upaa-ancket af hans Naboe, til at vande sine Agre med. 7de om vidnet ickcke viste eller fornam at de ommelte vejter eller om \de af/ adskillige omstændigheder haver været brugt førend hand kom til denne gaard at tiene. Rs: at hand da hand kom til gaarden Saag at de omspurdte veiter var og havde været
1753: 117b
førend hand der i tieniste anckom, paa {det} de forhen omprovede Stæder ved \og/ fra Tarals bæcken. 8de om hand ickcke veed at Citanten driver sine Creature op til Marcken om foraaret om Morgenen og igien af Marcken om afttenen og binder dem i Floren igien og ej lader dem beite enten paa sin egen eller Hans Torgelsens Bøe. Rs: Jae. 9de om ickcke Hans Torgelsen kunde have det paa samme maade og ej lade dem beite paa nogen vores Bøe. Rs: Joe i fald Hans Torgelsen vilde, kunde hand bedre end Citanten holde samme Naboe skick som Citanten holder, helst siden vidnet veed saadant kunde skee til mindre ulejlighed for Hans Torgelsen end for Citanten. 10de om ickcke Citantens Creature tidt og oftte med een stoer Fare maae af hans egne Folck drives over de her ved gaarden Giøen Rindende store Elver og om ickcke Contra Parterne med største belejlighed og uden saadan Hasard kand bringe deres Creature daglig til deres Fæebeiter som fra Citantens ere adskilte. Rs: Nej De Elver som Rinder paa Parternes ejendomme falder saaledes at Citantens Creature oftte derover maae Transporteres med Livs Fare, Mens derimod drives Contra Parternes Creature til deres Hiemme hauge eller Fæebeiter daglig uden at de har fornøden at komme over bemelte Elver.
Formedelst afttenens paackomme ophæves Rætten til i Morgen da begge Parter paa dette Stæd haver at infinde, og videre med Sagen skal blive fortfaret.
Dagen næst eftter som var den 27de Julj blev Rætten igien udi forbemelte Aastæds Sag med berørte Laugrætt Sadt paa gaarden Giøen i Citantens overværelse, ligesom og Rasmus Marckus Sisterede sig for Rætten paa de indstefnte Vederparters veigne.
Af de gaars dagen over blev!! (overblevne?) vidner fremstillede Citanten følgende med begiær at samme maatte tages under Examination.
Anders Larsen Holmene som det 8de vidne i denne Sag forcklarede at hand {som} haver været paa denne gaard udi tilhold men ingen Tieniste lidet over et aar fra denne tiid Reignet, Svarede ellers til de forige vidne fremsadte qvestioner i et og alt Saaledes som samme forige vidne Niels Olsen Giøen udsagt haver dog med den forskiel at dette vidne til 5te qvestion sagde at hand vel har seet Hans Torgelsens Fæebæster Mens ickcke hands Horser være drevne {uden for eller hiemsid} \over/ og paa Citantens Bøe hvor de og ere beitede. Dette vidnes Provning strecker sig ikke videre henseende til den skade Citantens Bøe og Ager er tilføyet end hvis næstl: Vaar Passerede, thj tilforn har hand ikke været paa denne gaard og altsaa icke veed, hvor liden eller stoer skade Citantens ejendom tilforn er tilføyet.
9de Vidne Johannes Isacksen Beenevigen blev eftter Citantens forlangende tilspurdt 1te om hand icke næstl: foraar Saag at Hans Torgelsens Creature blev Dreven over Citantens Engebøe og Ager frem og til bage, eftter at Ageren var tilsaaet. Rs: Joe. 2det om vidnet Saag at bemelte Creaturer og Hans Torgelsens Horser beitede bemelte tiid paa Citantens Bøe adskillige gange. Rs: Nej. 3de om vidnet icke veed at de veiter som er indtagne fra Tarals bæcken og Træes Leet {..ck} alletider saa lenge vidnet erindrer har været brugt til at vande Lænsmandens Bøe med. Rs: Joe i de 9 aar hand haver været paa denne gaard fra denne tiid Reignet, har De omspurdte vejter aarlig været holdne til vandning for Citantens Engebøe. Vidnet Svarede ellers paa de til næst forige vidne fremsadte qvestioner Saaledes eftter at de og til Deponenten vare fremsadte, nemlig til den 4de som næst forige
1753: 118
Vidner, til 7de 8de 9de og 10de qvestion Svarede dette vidne eenstemmig med næstforige 2de Vidner.
10de Vidne Ole Hansen Giønenæset har eftter sigende fra denne tiid været indstefnte Hans Torgelsens Huusmand og boet paa Pladset Giønenæset udi 10 aar, Provede ellers i alt som det 7de vidne udsagt og Svaret haver.
11te Vidne Inger Pedersdatter forcklarede at hun der er hen ved 60 aar gl: haver opholdt sig paa denne gaard Giøen deels hos Citanten og deels hos Hans Torgelsen meer end i 20 aar, Provede ellers i alt eenstemmig med 7de vidne.
12te Vidne Marite Iversdatter qvinde til 8de vidne Anders Larsen Holmene, Provede i alt eenstemmig med hendes Mand bemelte Anders Holmene, undtagen hun ickcke kunde giøre nogen forcklaring om de omspurdte veiter fra Tarals bæcken, hvad enten samme er til eller ej, Saasom hun icke erindrer sig nogen sinde at have seet berørte vejter; med det tilleg at hun dette aar langt ud paa Sommeren har seet at Hans Torgelsens Fæebæster har gaaet over saavel Citantens som hands egen Ager og Engebøe og er bemelte Creature indkommen over den Engebøe som Hans Torgelsen Selv bør i stand holde.
13de Vidne Anne Hacktorsdatter tiener, og stendig udi 6 aar har tient Citanten og hands Søn Engel Giøen, Svarede ellers paa de til 7de vidne fremsadte qvestioner eenstemmig som samme 7de Prov vundet haver med det tilleg at vidnet i de omprovede 6 aar Jevnlig har seet at Hans Torgelsen har ladet havne saavel natt som Dag sine Smaler udi Citantens Sæter Marck, som er adskilt fra Hans Torgelsens Sæter Marck og Fæe Havner desligeste siger og Vidnet at have seet det Smaler har været indstengt om {Natten} \Dagen/ udi Citantens Sæls Boe i bemelte Hands Sæter Marck, hvilcke Smaler hun veed har været Hans Torgelsen og hands Søn tilhørig eftterdi Situationen der er Saaledes at ingen anden Mands Smaler end Hans Torgelsens og hands indstebnte Søns kand komme i dito Marcker, hun og tillige veed at Citanten ingensinde lader drive eller havne sine Smaler i nockbemelte Sæter marck.
14de Vidne Kari Johansdatter tienende Citanten, {i} hvis tieniste {Tieniste} hun antog næstl: Foraar Provede eensstemmig med næst forige vidne for saavidt inbemelte tiid angaaer, dog med det tilleg at hun denne Sommer og har seet een giede buck fra Hans Torgelsens gaard været een gang indstengt udi Citantens bemelte foromprovede Sæls boe hvilcket siste næst forige vidne Anne Hacktorsdatter sagde at hun og Saag.
Citanten havde fleere vidner at føre hvilcke hand holdt unødig, Mens begiærede derimod at Rætten ville tage aastæderne i begranskning.
Dernæst begav Rætten sig i følge med Citanten alleene, Saasom Rasmus Marckus der i dag havde Sisteret sig for Rætten paa sin Faders veigne nu havde absenteret sig, til de omtvistede aastæder da eenhver af de samtlig førte Prov for os udviiste hvis de har omproved, ved hvilcken udviisning vii befant og erfarede, 1te at den i den Producerede Contract omnevnte Geiel hvoreftter Nore Thunes sc: de indstefntes Creature følgelig Contracten burde og skulle gaae til og fra gaarden Giøen, tage sin begyndelse ved den omprovede Tarals bæck som adskiller Parternes ejendom og strecker sig lige op til Hans Torgelsens hiemmehages gierde, samt bestaaer af et stenge gierde af hver siide af Geilen eller vejen, ligge{nde}r Norden for Parternes gaard Giøen og tedt hos samme Gaard, 2det at samme Geil eller vedtagne Regsel vej er saa beqvem at Creaturene den med Magelighed og uden Hasard kand Passere. 3de at desuagted fantes end nu græs Roden paa Citantens Engebøe uden og Væsten for dito Geils Gierde merckelig beskadiget ved de dybe og mindre dybe holler og vejer de indstefnte Vederparters Creature derudi haver giort eftter vidnernes sigende ved det at de der need og opover Særdeles i medens Marcken i Foraaret haver været blød, haver været drevet, i stæden for de som melt magelig kunde og burde have været Javet eftter den som melt vedtagne vej eller geil. 4de at Engebøen beent ud og væsten for dito Tarals bæck paa og ved samt neden for den nederste ende af dito
1753: 118b
Geil, ligesaa var af de indstefntes Creature optræd og beskadiged jae og paa adskillige Stæder eftter Vidnernes forcklaring og anvisning ligesaa beskadiget ved adskillige nye Kiørsel vejer Hans Torgelsen derover imod den Producerede Contract tiid eftter anden haver paalagt snart hist snart her over Citantens Engebøe i stæden for hand følgelig den allegerede Contract ikke skulle kiøre sit Høe eller Giødsel fra sin Engebøe og til sine Agre anden stæds end eftter den vedtagne Axter vej der gaar i fra Giøens Lade Huuse hen over Tarals bæcken og den der hos liggende Eng eller liden Høyde Hougen Kaldet. 5te at sistbemelte Axter vej har sin ordentlig breedde over Hans Torgelsens egen Bøe nemlig imellem Hands gaards Huuser og Taralds bæcken, Mens paa den væstre siide af Tarals bæcken hvor den ligger paa Citantens ejendom der fantes vejen paa mange Stæder 3 dobbelt saa breed jae somme Stæder 2 breede veje ved siden af den Rette, nemlig een paa hver siide, uagted den ernevnte Rette Axter eller Houger vejen som begge Parter eftter Contracten burde vedligeholde gierne og magelig kunde følges og kiøres. 6te fantes de 2de Citantens Agre Hougen og Boxene kaldet at ligge tedt neden for sist bemelte Axter vej og just i disse Agre og paa Citantens der omkring liggende Engebøe er det at Vederparternes Creature haver eftter vidnernes Provning og anviisning giort ham skade. 7de De omprovede Vejter ligger paa Citantens Engebøe tedt østten for bemelte Geil og tages vandet til den øverste i fra den øverste ende af Geilet Træes Leet Kaldet samt til de{n nederste} \øfrige og/ Vejter fra Tarals bæcken, og observerede vii herved at naar Parterne ville finde sig i billighed giver Tarals bæcken saa meget vand af sig at de begge nemlig Nore- og Søre- Thunes samtlige opsiddere derved kunde beckomme til deres Engebøe saa meget vand eftter deres veiter som fornødenheden udkræver. 8de at den omprovede Hauge eller Bøegaard som Hans Torgelsen bør vedligeholde og hvor over hands Creature formedelst gaardens slette tilstand tiid eftter anden følgelig vidnernes udsaugn har gaaet af Fæehaugen ind først i Hans Torgelsens egen der tedt hos liggende Ager og Engebøe og siden avangeret nermere hen imod Giøens Huuser paa den væstre siide Tarals bæcken som melt ind paa Citantens Ager og Engebøe, dene nemlig Bøe gaarden staar væsten for ernevnte gaard og Tarals bæck. 9de at det omprovede Citantens Sæls Huus ligger i Sæter Marcken een Temmelig Distance omtrent udi Nord ost oven for gaarden Giøen. 10de at Hans Torgelsens Ager ved hvis Siider Tedt an i Ageren Citantens Eng findes og hvorhelst Citanten følgelig Stefnemaalet vil at Marcke steene skal nedsættes for derved at foreckomme at Ageren ej hereftter videre skal udvides ind paa Citantens Eng end allereede skeet er den ligger tedt østen for gaarden Giøens Huuser. Endelig for det 11te forcklarede det 12te og 13de Vidne end nu nemlig det 12te at hun næstl: Foraar Saag Hans Torgelsens eene Hors 3de Dage gick een gang hver Dag over Citantens foranskrevne Ager Kaldet Boxene eftter at samme Ager var tilsaaet og Kornet var opkommet af Jorden, jae samme Horsse gick og hver sinde een par Timers tiid meere eller mindre hvilcket icke vidnet saa nøye gav agt eftter, og aad eller beitede paa Citantens Tøe Eng tedt neden under berørte Ager, da den omsider blev Jaget derfra af een af Hans Torgelsens eller hands indstefnte Søns Folck. og det 13de Vidne forcklarede at næstl: aars Vaar som hun af een Hændelse kom gaaende forbie ovenbemelte østen for Giøens Huuser liggende Ager imedens Hans Torgilsens Folck samme opspadede for den sinde at tilsaae
1753: 119
Da saag hun at een af Hans Torgelsens Sønner opspadde og til dito Ager indlagde af Citantens ejendom og Tøe Eng omtrent ¼ Alen eller et Qvarter i bredde, jae hand bad hende og at hun ickcke ville fortelle Citanten noget derom da hun Svarede ham Saaledes: Naar du icke vil men Reddes for at ieg skal Sige det, hvorfor giør du det da. Paa Tilspørgende tilstod Hans Torgelsens Søn Rasmus Marckus som nu eftter budskickckelse infant sig for Rætten igien at berørte Hands Faders Ager har nu den vidde og størrelse som den med Rette bør have.
Derpaa blev i Anledning af Vidnernes Anvisning og Citantens Paastand den ben:te Ager ved 8te Marke Steene som Vii nedsadte, Adskielt fra Citantens Enge Bøe og blev under hver Steen lagt Kul og Næver.
Eftter at Aastæderne Saaledes som anført vare begranskede og beskrevne forføyede Vii Os igien til Gaarden Giøen hvorhelst Primier Citanten indgav Hands Skrefttl: Forsæt at 27de Julj 1753 som blev oplæst.
Hans Torgelsen Giøen begierede at Sagen til een anden beleilig tiid for hands Reigning og omkostninger maatte udsettes eftterdie hand ernødiges derudi at Stefne og føre Vidner paa sin Siide.
Eragted
Sagen udsettes paa Hans Torgelsens bekostning og eftter Hands begier til Saadan tiid paa dette Stæd igien at foretages som Parterne forhen betidelig skal vorde tilkiendegivet.
Anno 1753 d: 1te Octobris blev Almindel: Høste Skatte og Sage Ting holdet for Waags Skibredes Læhnets Almue paa gastgieber Stædet Bechervig udi Storøens Præstegield med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Niels Aarbøe, Anders Olsen Rønholm, Ole Ellingsen Helland, Ole Christophersen Fittie, Jacob Fagerbakke, Lars Wassnæs, Lars Aarland, og Halvor Aronsen Kleppe, Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbyrdige Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue.
Derpaa blev læst
Enken Else Sal: Henning Irgens Ansøgning om nogenledes opretning for den hendes Huus og Boehave nestl: 6te Septbr: overgangne Waade Ild, som hun vil Søge af Amtets Almue, dat: 18de Septbr: 1753 og Approberet af Hr: Stifttsbefallings mand Von Cicignon d: 21de dito.
Dereftter blev læst først
Hr: Krigs Commissari Dahls Fæste Brev in duplo med Revers paa det eene til Amund Olsen paa 2 Pund 3 Skilling Penge udi gaarden Houchenæs dat: 6te Novbr: 1752.
2det Peder Hamres Fæste Brev til Lars Johansen paa 1 Pund 9 Mrk:r Smør i gaarden Lille Kalsøen in duplo med Revers paa gienparten dat: 1te Octobr: 1753
3de Jens Hansen Meiers Fæste Brev in duplo til Jacob Olsen paa den Part i gaarden Aarland som hands Fader forhen brugt haver, Mens Faderens Nafn og Skatte Skylden findes ei i ern:te Bøxel Sedler ei eller!! (heller) er gienParten underskrevet af Leilendingen, Mens Sam/m/e er af dato 2de Julj 1753
4de Procurator Sr: Johan Reutzes Auctions Skiøde til Albert Hendrich Mejer paa Kræmer Leiet Qvalvaagen, 1/7 Part i gaarden Hæfrøen, og ½ delen udi Østevolds og Møgsters Kierker for Kiøbe Summa 810 rdr: dat: 16de Junj 1753
5te Peder Endresen Hamres Fæste Brev til Rasmus Rasmusen paa 1 Pund 6 Mrk: Smør i gaarden Østevold dat: 1te octobr: 1753 in duplo med Revers paa gienparten dat: som melt
6te Christopher Remereide[s] Skiøde til Povel Christensen paa 1 Pund 9 3/8 Mrk: Smør med bøxel i gaarden Remereid for 33 rdr: 2 Mrk: 4 s: dat: 1 octobr: 1753
Formedelst Fogden med Skatternes hævelse
1753: 119b
giorde anfang blev Rætten til i Morgen ophævet.
Dagen næst eftter som var den 2de octobr: blev Rætten paa forben:te Tingstæd atter Sadt i velbemelte Hr: Kammerraad Heibergs overværelse med forbemelte Laugrætt.
dernæst blev Publiceret
1te Skiftte Brevet eftter afdøde Eldris Torckelsdatter, Slutted paa gaarden Attrønen den 4 Junj 1753, som udviiser at bemelte Sterfboe ejer i gaarden Attrønen 6 Mercker Smør ansadt for 6 rd: som er Enckemanden Anders Nielsen paalodnet.
2de Nathaniel Mathiesens Skiøde paa 1 pd: 6 Marcker Smør i gaarden Kalvenæset \til Ole Nielsen/ for 32 rd: dat: 2de octobr: 1753.
3de Anders Backesunds Skiøde til Knud Andersen ibdm: paa Kræmerlejet Bachesund skyldende 18 Marcker Smør for 200 rd: dat: 2de octobr: 1753.
4de Knud Andersens obligation til Anders Knudsen paa 200 rd:, hvorfor Pantsadt giæstgiveriet Bachesund 18 Mrk: Smør med paastaaende Huuse dat: 2de octobr: 1753.
Knud Olsen Sandtorf frem kom for Rætten og lyste sin odels Rætt og Pengemangel til den anpart udi gaarden Hougland som Jacob Rasmusen sig af Procurator Sr: Hans Otthesen tilforhandlet haver og hvilcken Comparenten Reserverer sig til lovlig tiid og Stæd at inløse som Rette odels Mand, gav ellers tilkiende at berørte Part hvorpaa hand nu har lyst sin odels Rætt og Pengemangel skylder eftter Matricullen 1 pd: 3 Marcker Smør 1/3 huud. Knud Olsen {Olsen} Sandtorf var forbemelte odels og Pengemangels lysning beskreven begiærende, som og blev bevilget.
Procurator Sr: Holch iretteæskede den fra næstl: Ting udsadte Sag imellem Ole Tosche som Citant Contra een deel Almues Mænd af Fittie Sogn, Kircke Fiske Tiende betreffende og da fremlagde den seeniste Rættes Dag ergangne Kiendelse dat: 3 Maj indeværende aar som blev oplæst. Foruden at samme forelæggelse af Svend Siglen og Christian Larsen Kieholmen er forkynt, saa haver Holch paa Citanten Ole Tosches veigne ved samme Kalsmænd ladet advare Lænsmanden Knud Rødland og Knud Remmereide at være tilstæde til denne Sags og Rættes behandling. Holch dernæst og begiærede det seeniste Rættes dag udeblevne vidne Johannes Vindenæs afhørt, eftter at Stefnevidnerne haver afhiemlet foreleggelsens forkyndelse.
De indstefnte men seeniste Rættes Dag udeblevne samt da ved Lavdag forelagde Contra Parter møtte nu og tilstod at være saavel til dette som forige Ting lovlig Stefnte.
Mons:r Holch ingav dernæst Mons:r Heunemeur{s} som ej Plejer Sage Tinget, hands skrifttlige Vidnesbyrd i denne Sag af næstl: 28 Septembr: som blev oplæst.
Fuldmægtigen fremstillede dernæst det forhen udeblevne og forelagte vidne Johannes Vindenæs med begiær at samme maatte tages under Examen.
bemelte Johannes Vindenæs som det 7de Vidne i denne Sag blev forelæst de til 1te Vidne fremsadte 6 qvestioner, hvorpaa hand eftter aflagde Eed Svarede eenstemmig med første vidne dog med den forskiel at Bønderne af Fittie Sogn haver Soldt deres Fisk deels til giæstgivere og Bønder her paa Landet og deels til Folck fra Bergens Bye, uden derfor at yde i hands minde nogen tiende her paa Landet til Kongen Præsten eller Kircke Ejeren, havde ellers ikke videre at Prove, ej \eller!!/ blev anden end foranførte af Parterne tilspurdt hvorfor hand fra Rætten blev Demitered.
Holch dernæst da nu det er saa fuldkom/m/en overbeviist ved de førte vidner at Fittie Kircke aldeles ingen Fiske Tiende nødt haver skiønt og at hand beviiser med Lovens 7de Bogs 22 Capt: 3 art: at Kircken bør nyde sin Fiske Tiende, allerhelst siden det er oplæst ved vidner at Brandesund er et almindeligt Fiskevæhr
1753: 120
og ligger til Fittie Kircke Sogn, foruden Saa er det og tydelig at udfinde eftter et Kongel: Rescript udgivet til Hr: Etats Raad Christian Stochflet den 4de febr: 1703, at \ben:te/ Kircke{n} bør nyde sin Fiske Tiende, det Kongel: Udgivne Skiøde dat: 21 aug: 1724 den 6te og 10 Post, udviiser og hvorvidt at Kirken bør nyde sin Indkomme, Stifttbefalingsmand a Møinichens 2de Resolutioner den 1te dat: 19 Sept: 1744 tinglyst den 5te octobr: sam/m/e aar, og den anden dat: 5te febr: 1745, forklarer og udtrøckelig at Fiske Tienden til bemelte Fittie Kircke bør betales og ydes, Det Høylovlig Kammer Collegie skrivelse af 16 febr: 1726 giver forpagterne i Bergen alleene 4 Miils Circumference at annamme alle 3de deele Fiske Tiende, Forordningen af 5te febr: eller eftter Taxten af 30te octobr: 1685 bad Procurator Holch og at maatte efttersees; General Toldforpagternes Forpagtnings Contract udviiser at Fiske Tienden ikke, saavidt som Fittie Kircke vedkom/m/er tilhører dem Men alleene saavidt som Deres Maj:ts Anpart Fiske Tiende kand være Vedkommende; hvordan Tienden bør deeles formoder Holch at beviise ved Lovens Pagina 417 art: 4de; uden dette foregaaende saa fremlagde hand til anviisning Kircke stolen, hvorved hand beviiser at fra pro Anno 1618, og 1649 er bereignet Fittie Kircke Fiske Tiende til Indtægt, og atter under Fiske Reignskabet for 1689 følgende erindring anført, nemlig efttersom Kircken aldeles ingen Fiske Tiende til Indtægt føres, da maae det ingenlunde Passere, Men Kircke værgerne alvorlig befahles at indsøge Kirckens anpart af Fiske Tiende eftter Loven hvorudi Sogne Præsten som een medInteressent dem ville assistere, Saa og at forklare hvi inted disse aar er falden hvoreftter ogsaa pro Anno 1690, 91 og 1692 ligeledes som de ovenmelte aaringer findes Fiske Tienden anført og bereignet Fittie Kircke til Indtægt, nu er det af den beskaffenhed at den tiid Eftter Kircke Stolens udviis falt lidet fiske Tiende, aarsagen var at Fiskeriet icke den tiid var i saa fuldkommen brug som nu, uagted at alt siden der jidelig har været Fisket een stoer mengde med Fisk af adskillige Sorter med Hommer og Videre aldrig Fittie Kircke som skee burde deraf haver nødt Ringeste indkomme eller vedbørlig Tiende som ydes burde. Kircken desformedelst Gudbedre dessverre haver saadan Ringe indkomme at den icke af nogen kand vedligeholdes hvem der end og maatte blive ejere af sam/m/e Fittie Kircke, uden at denne Tiende bliver ydet, nemlig den 3de deel af alle slags Fiske vahrer hvad Nafn det end have ville til bemelte Fittie Kircke, altsaa paastod Procurator Holch paa Ole Tosches veigne Dom eftter allegerede Lov og høy Kongel: Forordninger at Kircken bør nyde sin Fiske Tiende som Sagt, og da denne Sag nogle gange haver været Ventileret, de indstefnte ickcke haver villet Rette for sig, da det dog er dem bekient de bør yde til Kircken Retferdig deres Tiende, paastod hand i Processes omckostning i det allerringeste 24 rdr: og Saaledes Sluttede Sagen til Doms, Men endskiønt at Sagen for nærværende tiid af ham blev Slutted til Doms Saa kand hand dog ickcke eftter billighed finde at Sorenskriveren kand overkom/m/e at igiennemsee alle de indkomne Documenter som er {i Rettelagt} paaberaabt og nu i Rættelegges, allerhelst da nu Klocken er allereede 9 om afttenen og siste Ting Dag, ville alt for ickcke at bemøye Sorenskriveren med ugiørlige Ting være fornøyet at Sagen vorder udsadt
1753: 120b
Til næst kommende Ting, da uden nogen videre i Rættesættelse af nogen, venter Dom eftter foran allegerede Documenter hvor af hand begiærede at af Kircke Stolen maatte tilføres 1te hvad Fittie Kircke er ført til Indtægt for de 3de aar 1690, 91 og 92 for Fiske Tiende, dernæst hvad ved Kircke Reignskabet 1689 er anført og befalet Kirckeværgerne at i agt tage til Kirckens Fiske Tiendes Rigtige betaling. De forhen allegerede og i Rættelagde Documenter og høy øfrigheds ordre, blev derpaa oplæste.
Parterne havde inted videre at indvende, uden at de indstefnte declarerede at de ere tvunget til at betale sin Fiske Tiende ved Slotted, og altsaa formodede at de befries for at betale meere end paa et Stæd den paastefnte Tiende.
Eragted.
Med begge Parters Samtycke haver Parterne paa næste Ting at anhøre Dom i denne Sag.
Fogden haver til dette Ting tiid og Stæd med Muntlig Stefning ladet indstefne Mons Torckelsen Møgster og hands Hustrue Mari Knudsdatter at lide Dom til Bøders erleggelse for Deres begangne fortiilig Sammenleje og paafuldte Barnaufling.
Mons Møgster møtte og vedstod at være lovlig Stefnt i denne Sag, desligeste at hand har begaaet Barnaufling med sin Koene siden hand med hende af Præsten blev Trolovet, dog førend Copulationen.
Actor i rættelagde Sogne Præsten Velærværdige Hr: Henrich Giersens originale attest af 15de Septembr: a: c: som virckelig angiver indstefnte Mons Møgster og Hustrue for fortilig Sammenleje, Men eftterdi actor sagde at hand behøver originalen til sit aller underdanigste Reignskabs beleg, saa blev tillige i Rættelagt een Rigtig Copie af forbem:te Præste attest, og originalen blev Fogden tilbageleveret, \som blev oplæst/ Dereftter Sadte actor i Rætte og paastod følgel: Lovens 3de Bogs 18de Cap: 12 articul, at de indstefnte bør tilfindes for saadan deres begangne fortiilig Sammenleje at bøde eftter Lovens 6te Bogs 13de Capituls første articul hvorom hand ville forvente Dom.
Afsagt.
Ifølge Lovens 6te Bogs 13de Capituls 1te art: bør indstefnte Mons Torckelsen Møgster for sig og Hustrue Mari Knudsdatter til actor udi fortilig Sammenleje Bøder, betale {udi Bø} for ham Selv 2 rd: 1 Mrk: 8 s: og 1 rd: 12 s: for sin Hustrue tilsammen 3 rdr: 2 Mrk: 4 s:, Fembten Dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under adfærd eftter Loven.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg haver til dette Ting med Muntlig varsel ladet indstefne Halvor Pedersen Nedre Vaage og Hustrue Anne Pedersdatter at lide Dom til Bøders erleggelse for Deres med hinanden haftte fortilig Sammenleje, udi hvilcken Sag actor beraabte sig paa den udi næst foregaaende Sag Contra Mons Møgster i Rættelagde Præste attest, hvorudi disse nu værende ægtefolck er angivne for fortiilig Sammenleje, og naar Stefnemaalet er afhiemlet lovlig at være forkynt og hand fornemmer om de indstefnte Møder eller ickcke, vil actor have sig Reserveret at paastaae Dom eller Lav dag for de indstefnte eftter omstændighederne.
De indstefnte blev paaraabt mens møtte ickcke.
Stefnevidnerne Jonas Drivenæs og Jacob Fagerbacke afhiemlede ved Eed at de meere end 14 Dage siden lovlig haver Stevnt Halvor Pedersen med Hustrue i denne Sag.
Eragted
De indstefnte gives Laug dag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
1753: 121
Fogden Hr: Kammer raad Heiberg gav tilkiende at hand eftter forige tiltale med Muntlig varsel til dette Ting tiid og Stæd haver ladet indstefne Ole Michelsen Tosche at anhøre Dom {til} \udi/ den mod ham anlagde Sag for ulovlig Skovhugst udi Kirckens gaard Meehammer Skouv.
Procurator Holch møtte paa Ole Tosches veigne og vedtog lovlig varsel paa Ole Tosches veigne og i Rættelagde derhos, hands paa hands Principals veigne udstædde Contra og Continuations Stefning af dato 8 Sept: 1753 som blev oplæst.
Actor Fogden Hr: Kammer raad Heiberg tilstod at denne Contra Stefning er ham lovlig forkynt, og at hand eftter den skeede forkyndelse gierne tager til gienmæle paa det Sagen icke des formedelst skal opholdes, Men indstillede derhos til Rætten om samme Stefnemaal som er opfylt med adskillige urigtigheder og alleene hensigter til udflugt og opsættelse til Doms, kand være hinderlig til endelig Doms afsigelse i denne Reene og allereede oplyste og udagerede Sag, hvad ellers at Rætten ville tage i observation at de fleeste af de i Continuations Stefningen benefnte Vidner allereede forhen {2de gange} ere Eedfæstede og 2de gange afhørte baade til aastæden og til Tinge, hvor Parterne har declareret inted videre at have Vidnerne at tilspørge, og i det øfrige da actor sagde at hand havde mange andre affaires ved dette Ting at bestille og hand allereede havde udageret Sagen, paa sin Siide og alleene Refererede sig til sin forhen giorde deduction og i Rættesættelse, Saa maatte hand nu absentere sig fra Rætten og lade Contra Citantens øfrige Procedur uden noget dertil at Svare, ankomme paa Rættens behandling.
Holch paa Ole Tosches veigne eftter Velædle og Velbr: Hr: Kammer raad og Foged Heibergs forestillelse, mercker, at hand som før skeed er vil og have dette Contra Continuations Stefnemaal afslaaen, for derved at Svæcke Contra Citantens videre oplysninger i Sagen, hvilcket Holch paa sin Principals veigne dog icke formoder skeer, Men begierede at saavidt som Vidnerne er angaaende, at hiemmels mændene maatte afhiemle Stefnemaalets forkyndelse for dem, og dernæst at Vidnerne maae antages til Eed og Svare paa qvestioner.
Stefne vidnerne Svend Siglen og Salemon Knudsen Remmereid, bekræfttede ved Eed at de meere end 14 Dage siden har forkynt den Produceerte Stefning for alle derudi benevnte Persohner, for Deres boepæl.
Af Contra Citantens vidner fremstillede Procurator Holch følgende for hvilcken Eedens forklaring af Lov Bogen blev oplæst og formaning giort at de skulle blive ved Sandhed, hvilcke vidner frem kom og [eftter]? Eeds aflæg forcklarede, nemlig
1te Vidne Lars Biørnsen Eie, eftter at vid\net/ som melt havde aflagt Eed, begiærede Holch for Vidnerne fremsadt følgende qvestioner 1te om icke Vidnet er bekient at Fittie Kircke er allereede under Reparation og Bygning, og er kommen til een nær fuldkom/m/en Reparation. Rs: Kircken er vel Repareret Mens end nu mangler der paa Tag saa at der udi end nu icke i Reignvæjr kand holdes Guds Tieniste, 2det Om Vidnet
1753: 121b
veed at forklare om det udaf Meehammers Skouv Hugne Tøm/m/er som laae hen ved Fittie Søe er brugt til Kirckens Reparation Rs: Vidnet refererede sig til sit forige Vidnes byrd i denne Sag. 3de om de 6 tylter som blev Besigted paa Aastæde den tiid Sagen paa Meeham/m/er blev Tracteret, er vidnet bekient om det er brugt til Kirckens nytte eller ej. Rs: Omtrent 4 ½ tylt Saug Tømmer findes nu paa Sagen og noget deraf er ført til Kircken, og Ræsten er end nu paa Sagen beroende. 4to Om Vidnet kand forcklare om ikke Ole Meehammer haver Soldt til Ole Toske 3de tølter Tømmer og derfor af Ole Toske bekommet betaling. {Rs:} Rætten der ei fant at Ole Meehammer er Stefnt til Provs paahør i denne Sag kunde altsaa ikke admitere Vidnes Svar paa denne qvestion; 5te om Vidnet ikke kand være vidende at der er medgaaen til Kirckens Reparation som baade er tilgaaen og skal tilgaae meere end som udi Meehammers skouv langt i fra ikke er huggen. Rs: Ja, og for det 6te om Vidnet ikke er bekient at Skoven Meehammer er i een gandske god tilstand. Rs: Skoven {er} har taget skade mens er dog Endnu i temmelig god tilstand.
2det Vidne Aadne Tvedte aflagde Eed og Svarede paa de fremsadte qvestioner Saasom til 1te qvestion som første vidne, til 2de qvestion at 1 tylt Tømmer veed hand er henført til Fittie Kircke og næsten til dens Reparationer forbrugt til 3de qvestion viste vidnet ej noget at Svare [til 5te qvestion] joe langt meere vil og maae til Fittie Kirckes istandsættelse anskaffes end af Meehammers skov hugget og nu paastefnt er. til 6te og siste qvestion viste vidnet ej noget til oplysning at Svare. Holch for det 7de begiærte dette vidne tilspurt om hand kand forklare at Fittie Kirckes Tiende er leveret i den smaae opbygde Søe Bod ved Fittie Søe opbygt, og om samme Boe icke er meget nyttig til Kirckens Tiendes annammelse. Rs: Nej hand veed inted derom. og endelig for det 8de om vidnet icke veed at Ole Toske har kiøbt Tømmer til Kircken i fremmede skove, og samme til Kirckens i stand sættelse anvent, Rs: Joe 46 Sperrer og 12 Bielcker er kiøbt i fremmede Skove og forbrugt til Kirckens Reparation.
3de Vidne Anders Rønholm aflagde Eed og forklarede i alt eensstemmig med første vidne, undtagen hand til 2den qvestion ei viste noget at svare:
4de Vidne Knud Rasmusen Voss aflagde Eed og vandt at hand i denne Sommer har været med at arbeide for Ole Tosche paa Fittie Kircke, og derved fornummet og nu veed at Kircken er allerede forsiunet med Sperrer og videre Reparation, mens end nu mangler Sue Tag lægter og Panne Tag, og er i blant andet forbrugt dertil og af fremmede skove anskaffet 46 Sperrer og 12 Bielker, sagde og at det omspurdte Tøm/m/er i Meehammers skov er til Kircken henført og til deels forbrugt, tilligemed lange Træer til Muurlæger som og af frem/m/ede skove er kiøbt havde ej videre at Svare.
5te Vidne Erick Johansen Søre Fonden aflagde Eed og forcklarede paa Fuldmægtigens tilspørgende at hand udi den ved Fittie Søe opbygde Boe har et aar leveret sin Tiende og et aar oppe i Fittie gaards Stue.
6te Vidne Anders Olsen Nord-Fonden aflagde Eed og vandt eensstemmig med nest forige 5te Prov med den forskiel at hand 2de gange har ydet sin Tiende udi den omprovede Søe Bod, havde ej videre at prove.
7de Vidne Knud Larsen Rødland aflagde Eed og forcklarede
1753: 122
at Ole Tosche hos ham har kiøbt 14 Sperrer, Vidnet veed og at hand har i frem/m/ede Skove kiøbt saavel Bielcker som andre fornødne Materialier til Kirckens istandsættelse, havde altsaa inted videre at Prove.
8de Vidne Knud Jensen Rødland aflagde Eed og forklarede inted til oplysning i Sagen, uden dette at hand veed dette at Lænsmanden Knud Rødland og Vidnet Soldte indstefnte Ole Toske 14 Sperrer til Fittie Kircke, viiste og at paa andre Stæder er kiøbt til Kirckens Reparation adskillige Materialier, som næsten er forbrugt af bemelte Ole Toske havde ej videre at Prove.
Fleere af Vidnerne møtte ickcke.
Holch begiærede Laug dag for de udeblevne Vidner.
Eragted.
De lovlig Stefnte mens udeblevne Vidner Baar Eje, Johannes Sandvigen, Erick Habbestad, Svend Houkefer, Mons:r Nathanael Mathiesen, Johannes Næsse, \og/ Samson Remmereid, gives hermed Laug dag til næste almindelige Ting under Falsmaals Bøders udredsel at Møde, udi denne Sag at aflegge sit Eedelige Vidnesbyrd.
Ole Michelsen Tosche haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Lars Monsen Iversøen fordi hand næstl: aar haver Fanget eller Kasted omtrent 2000 Mackrel paa Citantens gaard Fitties Siglevog uden Citantens tilladelse og uden at betale Citanten Landslod af den Fangne Fisk eftter Loven derom at anhøre Prov og Dom samt betale ProCessens omckostning eftter Loven.
Procurator Sr: Holch paa sin Lejlending Lars Iversøens veigne, møtte Men kunde ikke vedtage at Stefningen hvercken for Lars Iversøen langt mindre for Vidnerne er lovlig forckynt thj for det første skal Holch alletiider godtgiøre at Lars Iversøen {…} \icke/ er lovlig Stefnt i henseende til da Stefnevidnerne kom paa gaarden advarte de allene Lars Iversøen eftter Lisbet Toskes ordre at møde paa Tinget, ikke nefnet dato langt mindre Stæd, ikke eller!! (heller) hvori Sigtelsen bestod, for det 2det er Vidnerne icke under deres Falsmaal indstefnt eller for Vidnerne eftter Forordningen Nefnet, at møde under Lovens Falsmaal, vil lade det nu for det første anckomme paa Stefnevidnernes Eedelige forklaring med begiær den Respective Dommer, nøye Examinerer dem om alle ting, henseende de af Comparenten ansee{r}s \{dem}/ for meget eenfoldige Folck.
Stefnevidnerne Jacob Nielsen Havnen og Askel Volden beckræfttede ved Eed at de udi denne Sag meere end 14 Dage siden eftter Citantens ordre og for hannem haver Myntlig Stefnt Lars Iversøen fordi hand paa Citantens Fiskevog Siglevogen Kaldet haver næstl: aar Fisked omtrent 2000 Mackrel, Mens derhos forklarede Vidnerne at omskiønt de i denne Sag haver som melt til denne tiid Stefnet Lars Iversøen som foran ført, Saa Stefnede de ham dog ickcke til Doms lidelse Men dog til Provs paahør, og hvad Provene angaaer da har de ikke eller!! (heller) Stefnet nogen af dennem under Fals[maals] Bøder til dette Ting at møde og Prove, uden allene Johannes Hatlevigen og Niels Dahlen Mens i det øfrige haver de uden Falsmaals Bøders nægtelse indstefnt til denne tiid og Stæd at vidne i Sagen, Svend Siglen, Hans Iversøen, Christian Kieholmen, og Ole Rasmusholmen
1753: 122b
Endelig sagde Stefnevidnerne at de ickcke den tiid de som melt Stefnede Lars Iversøen Nefnte eller Stefnede ham enten til at anhøre Prov, taale Dom eller betale Processens omkostninger i denne Sag.
Citanten ved sin Koene Lisbet Toske begiærede sine Vidner førte og afhørte.
Eragted.
Stefnemaalet i denne Sag er saa ulovlig og ueftterretlig forkyndet at {de} ingen af de Stefnte vidner kand føres, førend Citanten a prima Instancia anlegger Sagen Saaledes og saa lovlig som Lov og Rætt giver anledning til,
Procurator Holch møtte for Rætten og gav tilkiende at hand paa Sr: Ole Tosches veigne ved skrifttlig Stefnemaal haver ladet indkalde Lænsmanden Knud Larsen Rødland fordi hand haver forsømt og ikke brugt den Vindskibelighed som skee burde at tilsige Almuen at giøre deres pligt Arbeide til Kircken, eftter de høy øfrigheds ordre som ham ikke een gang men mange gange er baade Muntlig og skrifttlig til kiende givet, Stefningen som blev i Rætte lagt er dateret 8de Septembr: 1753, som blev oplæst.
Knud Rødland møtte og vedstod at være lovlig Stefnt i denne Sag mens nægtede at være skyldig i den paastefnte forseelse.
Stefnevidnerne Svend Siglen og Salemon Knudsen Remmereid afhiemlede ved Eed at de meere end 14 Dage siden lovlig haver Stefnt og forkynt den Producerede Stefning for alle derudi benevnte Persohner.
fordi det er hen paa Natten Klocken 3 og Reisen til næste Tingstæd i Morgen infalder kand inted videre denne tiid i denne Sag foretages, Mens de lovlig Stefnte Vidner Arne Svinetræe, Mickel Fittie, Kari Olsdatter, Knud Jensen Rødland, Christopher Remmereid, Samson ibdm:, Erick Hofland, Anders Rønholm, Johannes Næsse, Johannes Mehammersvigen, Johannes Sandvigen, Knud Rødland, Christian Kieholmen, Lars Eje, Knud, Lars, Peder og Steen Fladerager gives Laug dag til næste Ting at møde for at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag, hvilcke vidner Lænsmanden Knud Rødland haver at møde og anhøre.
Lænsmanden Knud Larsen Rødland haver til dette Ting tiid og Stæd ved Muntlig Stefnemaal ladet indstefne Lisbet \og Ole/ Tosche fordi {hun} \De/ adskillige gange naar hand har Søgt Fittie Kircke end og den Dag hand gick til Alters har ataqveret ham med forbandelser saavel over ham som De der haver indsadt saadan Kieltring til Lænsmand, item fordi hun har forbandet beenene paa de der ligger i gravene fordie de haver staalet fra Kircken da de vare Kircke værgere, derom at anhøre Prov og lide Dom samt betale Processens omkostning eftter Loven.
Procurator Holch paa Ole og Lisbet Tosches veigne declarerede at hand aldeles ikke kand vedtage dette Stefnemaal at være lovlig forkynt thj Holch icke alleene skal beviise om fornødiges at Ole Tosche er Borger og indvaaner i Bergen og der holder dug og disk, ikke paa Fittie har noget Slags tilhold, uden for faae hastige Erinder ved at tilsee Kirckens Reparationer og andre fornødne Ting som skal beobagtes, Venter der for
1753: 123
at Stefnemaalet vorder afvist.
Stefnevidnerne Svend Siglen og Salemon Remmereid afhiemlede ved Eed at de meere end 14 Dage siden lovlig haver Stefnet Lisbet og Ole Tosche saaledes som anført, til dette Ting at møde.
Citanten bad at hands vidner maatte afhøres.
Eragted.
Da det er langt hen paa Natten og Reisen I Morgen til næste Tingstæd infalder forfløttes Sagen til næste almindelig Ting.
Fogden Hr: Kammerraad Andreas Heiberg begiærede dernæst det ordinaire Tingsvidne Examineret, til hvilcken ende hand for Almuen fremsadte følgende qvestioner 1te Om her i skibredet dette aar 1753 er funden eller bierget noget Slags Vrag eller Strandet Gods. 2de Om Deres Maj:t dette aar her i skibreedet er tilfalden nogen forlovs penge for arfs afførsel fra Deres Kongel: Maj:ts eget beholdne, eller det benificerede Gods, til andre Ejeres Gods. 3de Om Deres Maj:t indeværende aar 1753 her i skibreedet er tilfalden nogen forbrudte Boets Lodder, Arfveløst Gods, 6te og 10de penge for uden Rigs førte Midler, eller nogen andre deslige uvisse Indkomster. 4de Om her i skibreedet findes nogen uskyldsadte Rydnings Pladser, Laxe eller Fiskevoger, skouge Teiger, Qverner eller andre deslige herligheder som ikke tilforn under Gaardenes skyld er anseet i Skatt, men endnu i Conformitet med Skatte Forordningen bør skyldsættes og Skattlegges. 5te Om her i skibredet findes nogen Jorddrot eller Selvejer, som dette aar under sin egen paaboende Gaard har brugt nogen anden hannem i nærværelsen tilhørende Gaard eller Gods. 6te hvad Sauger her findes udi dette Skibreede, hvorpaa Bord skiæres, og om nogen forandring er skeed med samme Sauger, siden de udi Aarene 1747 og 1750 blev Taxerede for aarlig fast staaende bordskur og Skatt, enten i henseende til Saugerne eller Damstockernes forfløttelse, eller i henseende til meere Tømmers erholdelse fra deres Maj:ts eget beholdne, Kirckerne eller de Benificerede Skove. 7de om her i skibreedet dette aar har været nogen Strandsiddere, Kræmere, Giæstgivere eller Kroholdere som enten ere Borgere til nogen Kiøbstæd eller icke, item om her dette aar har været nogen Huusmænd, Haandværcks folck, Leedige Karle og Daglønnere, bønder Sønner, som har brugt Kiøbmandskab med Slagter Fæe og andre vahrer, eller deslige Persohner, som eftter Skatte Forordningen bør Svare Skatt. 8de hvad og hvor stoer Jordepart dette skibreedes Bøygde Lænsmand Selv bruger og beboer, og hvad enten samme er henhørende til Landlægderne eller Søe Lægdernes District,
Til hvilcke qvestioner Lænsmanden og Almuen Svarede Eenstemmig, nemlig til 1te qvestion, at her i skibreedet er dette aar bleven funden og bierget Een deel Sønder slagne Bielcker og Skibs vrag, hvorover i Sommer blev holdt Examinations Forretning, og er samme den 2de Junj dette aar ved offentlig auction bleven Soldt, da Deres Maj:ts 2/3 Parter er udbragt til Frie penge 40 rd: 1 s: til 2den qvestion Nej. til 3de Nej. Til 4de qvestion som Sædvanlig uden forskiel. til 5te Nej. til 6te som Sædvanlig. Til 7de som tilforn. og til 8de qvestion Ligesom forige aaringer Svaret er.
Fogden Hr: Kammer raad Heiberg tilspurdte Almuen om ickcke een hver som har Skydset Fogden og Sorenskriveren dette aar til og fra de ordinaire Tinge, dette aar Rigtig har nødt deres betaling Nemlig for Miilen pr: Mand 4 s: hvor til de alle Svarede jae.
Odels Mandtallet og Restansen 82 rd: 3 Mrk: 13 s:, blev dernæst Almuen forelæst men af ingen modsagt.
dereftter blev til Rætten næstanstundende aar at betiene opnævnt følgende sc: Johannes Johansen Søre Engevig, Anders Olsen Nordfonden, Ingebret Baarsen Sørfonden, Ole Olsen Helland, Ørjans Fittie, Johannes Asbiørnsen Store Drivenæs, Niels Johansen Indre Rabben, og Haagne Nielsen Dybevig.
og ingen fleere Sager var eftter paaraab eller noget andet ved dette Ting at forrette blev Rætten og Tinget for dette Skibreede ophævet.
1753: 123b
Anno 1753 d: 4de octobr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Opdahls Skibredes Læhnets Almue paa Tingstædet Godøesundet med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd, Neml: Johanes Larsen øfre Lunde, Klemet Gripne, Hans Teigland, Ole Olsen Korste, Ole Haagensen Lie, Joen Hansen Breke, Tommes Johansen Kleppe og Jacob Nielsen Andersland. Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Heiberg med Menige Tingsøgende Almue
Mens da Fogden med Skatternes hævelse giorde anfang, blev Rætten til i Morgen ophævet.
Dagen næsteftter som var den 5te octobr: blev Rætten igien Sadt paa Tingstædet Godøysundet og betient med forbemelte Laugrett i Stædets Fogeds overværelse.
Dereftter blev læst.
1te Johannes Haagensen Roelsems bøxel Seddel in duplo med Revers paa den eene, til Ole Monsen paa 2 pd: Smør i gaarden Eritzvæhr, dat: 5te octobr: 1753.
2de Morten Hansen Hellelands med fleeres Skiøde paa 12 Marcker Smør 1/6 huud i gaarden Næsse til Siur Biørnsen, hvorfor er betalt 18 rdr: dat: 14de aprilj 1753.
3de Hr: Commerce Assessor Jaen von der Lippes Skiøde til Johannes Nedre Gierstad paa 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Smør \i yttre Vee/ for 26 rdr: dat: 22de Septembr: 1753.
4de Mads Guttormsens til Ole Gulbrandsen Øfre Lunde udstædde skiøde paa 18 Marcker Smør ¼ huud i gaarden Øfre Lunde for 39 rd: dat: 4de octobr: 1753.
5te Sergiant Fiøsnes Pantte forskrivelse stoer 64 rd: til Berge Femanger, hvorfor er forsickret gaarden Myrdahl 18 Mrk: Smør 1 giedskind, dat: 4de octobr: 1753.
6te Hr: Stifttbefalings \mand/ von Cicignons ordre til Fogden Heiberg dat: 25 Septembr: 1753, angaaende Spedalske Menniskers indkommelse i Hospitalen og at derved Tingsvidne maae tages.
7de Eet paa gaarden Søvigen i Hardanger Lyse Closters gods af Sorenskriver Fleischer Forretted Skiftte Brev eftter Rasmus Elliasen Slutted den 4de Decembr: 1751, som udviiste ei allene at dito Sterfboe er ejende i gaarden Lie 2 pd: 1 ½ Marcker Smør 11/16 huuds Landskyld Mens end og at sam/m/e er udlagt til Søsteren Eli Eliasdatter 23 ½ Mrk: Smør 11/16 huud, Niels og Rasmus Olsen hver 8 2/3 Mrk: Smør samt Marithe og Barbroe Olsdatter hver 4 1/3 Mrk: Smør, tilsam/m/en ansadt for 74 rd: 1 Mrk: 8 s:
8de et dito eftter Einer øfre Gielland Slutted den 13de Julj 1753, som udviste at Sterfboet ejede bøxel Rætten til ½ Løb Smør ½ huud i øfre Gielland som al advenant er deelt Encken Anne Jacobsdatter og de 2 Døttre Marite og Anne Einers døttre imellem, ansadt for 9 rd:
Stædets Foged Hr: Kamer Raad Heiberg i retteædskede den fra Seniste Ting udsadte Tingsvidne Sag imod Sergiant Fiøsne og Corporal Bertel Sundervig \om/ overlast og Ting Freds brydelse imod Bunden Rasmus øfre Lunde og for Retten.
de forhen udeblevne Vidner Saavelsom Sergiant Fiøsne og Corporal Bertel Sundervig mødte for Retten og vedtog lovl: Varsel i denne Sag til denne Tiid og Ting.
Actor fremstillede de nu mødende Vidner med begier at same maatte afhøres
Rasmus nedre Lunde som det 5te Vidne i denne Sag aflagde Eed og vandt at den af de forhen førdte Vidner omprovede tiid Saag og hørdte Vidnet her paa Ting stædet imedens Retten og Tinget holtes og imedens Kongens Skatter bleve oppebaarne at Rasmus øfre Lunde som mødte Corporal Bertel Sundervig i Tingstue Døren, da Corporalen ville gaae ind i Ting Stuen og Rasmus øfre Lunde ud deraf, Sagde til ern:te Corporal naar Skal jeg faae betaling for Mine Aarer,
1753: 124
Hørte og det Corporal Bertel Sundervig dertil Svarede Saaledes: Diævelen Skal Regiere Dig, kom ud saa skal jeg betale Dig, Du har krævet mig tilforn paa een frie Kierke Backe og jeg kand ei have Fred for Dig, derpaa greb ern:te Corporal med sin Venstre Haand omkring Rasmus øfre Lundes Venstre Haand, ledde Ham ud af Døren og ud paa Bryggen tedt ved Ting Stuen da hand med sin høyre Haand gav Rasmus Øfre Lunde 3 Slag i hovdet!! (hovedet) Saa haardt at Rasmus øfre Lunde af hvert Slag falt omkul ned paa Bryggen, da Corporalen eftter at hvert fald var skeed Reiste Rasmus med same sin Venstre Haand op igien, Lidet dereftter som Vidnet {Saag} \Mercked/ at Rasmus øfre Lunde var komet veck fra ern:te Brygge her paa Ting Stædet og Vidnet i den anledning gick ind i Ting Stuen item oplod Døren til et tedt derhos værende Kamer, Saag hand at Særgiant Fiøsne med sin eene Haand gav berørte Rasmus Øfre Lunde 3 Slag i hovedet og i det Same Hand deraf begyndte at Seigne, tog ern:te Sergiant Ham i Haaret og derpaa kastede Ham ind i Ting Stuen, Saa hand kom imod Fogdens Fuldmægtig der Sad i Retten og hævede De Kongl: Skatter, endel: erindrer Vidnet at i det same Corporalen som melt paa Bryggen 3de gange hafde Slaget Rasmus Øfre Lunde samt kasted ham mod Bryggen, Saa Saag Corporalen op til det Sols (Sals) Vidne hvor Citanten da var, Sigende, gaae nu op og Klag mig for Kamer Raaden paa Salen, og derpaa Skiød Corporalen Selv Vidnet og Ørjans Flyensfærd til Provs paa det passerede, Samt derpaa at hand bad Ham gaae op paa Salen og Klage sig derover for Hr: Kamer Raad Heiberg. Fiøsne tilspurdte Vidnet om hand veed hvordan Rasmus øfre Lunde begiegnede Comparenten i ern:te Kamer førend Comparenten Slog og Kastede Ham ud af Døren. Rs: Nei. 2det om Rasmus øfre Lunde ei ben:te tiid var Saa Druken at Hand hverken kunde Tale eller gaae. Rs: joe hand var Druken. 3de om Skatterne var Taget den tiid Comparenten Kastede Rasmus øfre Lunde ud af Kameret. Rs: Deponenten erindrer sig nu at Skatterne var hævet og Citantens Fulmægtig Sad og Extraherede den Kongl: Skatte Restantze Mens Retten eller Tinget var ei Slutted eller ophævet.
6te Vidne Ørjans Johansen Flyansfær aflagde Eed og vandt i alt henseende til hvis af 5te Vidne om Corporal Bertel Sundervigs overlast paa Rasmus øfre Lunde den omprovede tiid og Stæd {betreffer} Eenstemig med ern:te 5te Vidne, ligesaa hørte Vidnet at ern:te Corporal da bad Rasmus Øfre Lunde tage Vidne paa det passerede, Samt gaae op paa Salen hvor Fogden Heiberg Logerede og Klage sig for Ham at være Slaget af Corporalen, Vidnet siger ellers at hand ei egentlig hørte hvad ord der falt imellem Corporalen og Rasmus øfre Lunde førend
1753: 124b
Den første Slog den Sidste, hafde ei videre at vidne blev og ei videre af Parterne tilspurdt, thi blev hand som de forige Vidner fra Retten demitteret
Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg begierede at Hannem et lovskicked Tings Vidne om hvis i denne Sag passeret er, Maatte til Rettens Pleie fra dette Ting beskreven meddeeles, Som ei burde Ham negtes og just derfor bevilges.
Eftter at forestaaende Tingsvidne Sag var Slutted begierede Lorentz Fiøsne at Ham maatte tillades eftter foregaaende lovlig instefnelse, til neste Ting at føre Vidner angaaende Rasmus øfre Lundes opførsel og ord mod ham den omprovede tiid, hvilken Paastand Retten og billiger formedelst den Ham ei bør negtes, dog er De Vidner Sergiant Fiøsne har Reserveret sig at føre, denne Tings Vidne Sag uvedkom/m/ende, og Conceqventer Separat bliver baade Tracteret og beskreven udstæd.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg havde til dette Ting tiid og Stæd med Muntl: Varsel ladet Indstefne Margrette Malene Nederman at lide Dom til Bøders erleggelse for hendes begangne Leiermaal med ægtegiftt Mand Samuel Olsen Mæster Snedker i Bergen, da hand udi afvigte Aar 1752 var udi Arbeide paa Pladset Sundervig under gaarden Sunde udi Tysnæs Præstegield og Oppedals Skibrede, og declarerede Actor at hun eftter Sogne Præsten Welærværdige Hr: Provsten Edvard Christies til Actor indløbne Comunication af 19de Septbr: A: c: for Saadan hendes forseelse har udstaaet Kierkens Disciplin og er bleven publice Absolveret d: 13de Søndag eftter Trinitatis nestl:
for Den indstefnte Mødte eftter paaraab hendes Søsters Mand Corporal Bertel Sundervig som tilstoed ei allene at ovenn:te \Magrete/ Mallene Nederman i denne Sag er lovl: Stefnt Mens end og at Hun med berørte ægtegiftte Mand Snedker Samuel Olsen har auflet et Barn og derfor allerede udstaaet Kierkens Disciplin, Conparenten declarerede ellers at hand paa dette Sogns nestanstundende Somer Ting vil og skal betale Actor hands ern:te Sviger Søsters Leiermaals Bøder med 6 rdr:
Actor begierede at Corporal Bertel Hoff som nu inden Retten har tilstaaet at ville betale instefnte Magrete Mallene Nedermans Leiermaals Bøder 6 rdr: Maatte tilfindes same til den belovede tiid at erlegge under videre adfærd eftter Loven
Corporal Hoff declarerede at hand nu gierne uden at være Stefnt vil taale Dom til at betale De paastefnte 6 rdr: til Actor.
Afsagt
Corporal Bertel Hoff bør eftter Egen Vedtægt for instefnte Magrete Malene Nederman til Den første Dag det Almindel: Somer Skatte og Sage Ting nestanstundende Aar for dette Skibredes Almue vorder holdet, betale Actor hendes paastefnte Leiermaals Bøder \med 6 rdr:/, og det inden neste 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse
1753: 125
Under lovl: Adfærd.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav til kiende at Hand af den Seniste Rettes Dag ved Vidners førelse her \er/holdte Oplysning udi Sagen indstefnt af Anders Oppedal, Berge Nielsen Oppedals Koene Ragne Johans Datter og Ørjans Amland, indstefnte Sag Contra Ole Giellefald for ulovl: Paasagn og beskyldning imod ben:te Persohner, er komen i den faste formening at ben:te Ole Giellefal for Saadan hands ulovl: beskyldning bør være Straff feldig med Bøder til Deres Maj:ts Sigt og Sagefalds Cassa, Saa haver Hand til dette Ting tiid og Stæd Indstefnt ben:te Ole Giellefald paa Justitziens veigne til Bøders erleggelse eftter Sagens, ved dens endel: udfald befindende omstendigheder, Men for det øfrige, hvad Sagen i sig Selv angaar, og hvorledes De agter same at Tractere, ville Hand lade ankom/m/e paa Deres Eget Forsorg Saafremt Hand ikke skulle formerke at Derunder blev Minageret vedbørl: Paastand til De Kongl: Bøders erholdelse
Citanten Anders Oppedal iretteædskede bem:te Sag imod Ole Jellefal og Ragne {Ols} \Johans/ Datter som mødte og vedtog lovl: Varsel til dette Ting og dette Stæd,
Ole Jellefald anmelte derhos at hand for at Beviise det hand er uskyldig i den paastefnte Sigtelse og at hand ei har Sagt andet end hand i Vidners Paahør har hørt af Skyds skafferen Jacob Opdal om Citanten, haver til dette Ting, Tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne ben:te Jacob Opdal at anhøre Vidner at ben:te Jacob Opdal er den der har fortaalt Contra Citanten hvad paastefnt og omprovet er.
Jacob Opdal mødte og vedstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt,
Saa Sagde og Citanten at hand for at faae Sagen til endebragt denne Sinde, iligemaade vil anhøre Contra Citantens Vidner ret ligesom hand dertil kunde været lovl: Stefnt hvilket dog ei skeed er.
Jacob Opdal Sagde dernest at hand for at viise hvor uskyldig hand er Samt at hands Contra partinde Ragne Johansdatter Selv har ladet udsprede meget af de paastefnte beskyldninger imod Anders Opdal haver Stefnt ben:te Ragne Johansdatter til dette Ting at anhøre derom Prov hvilke Vidner Saavel Citanten som Contra Citanten Ole Jellefal Sagde uden Stefnemaal at ville anhøre.
Berge Opdal som den instefnte Ragne Johansdatters Mand Sagde at hand har Stefnt Citanten Anders Opdal fordie hand adskiellige tiider imedens hands Koene tiente Gyri Opdal og same Gyri Opdal var borte fra sit Huus, der sig hos hands qvinde indfant derom at høre Prov.
Citanten og de øfrige 2de Contra Citanter Sagde at de vil anhøre Berge Opdals Vidner.
Citanten fremstillede paa Sin Side det
3de Vidne Jens Wermeland der eftter Eeds afleg Provede i alt som 1te Vidne
Formedelst det var langt hen paa afttenen blev Retten til i Morgen ophævet
Tredie Dagen d: 6te octobr: blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa berørte Tingstæd,
da attern:te Sag blev i Rette ædsked af Citanten Anders Opdal.
Ole Giellefald fremstillede sine indstefnte Vidner med begiær de maatte afhøres.
1te Vidne Mons Larsen aflagde Eed og Provede inted til oplysning i Sagen.
2det Vidne Mari Jørgensdatter Skartvedt aflagde Eed og provede om ord
1753: 125b
Talt 3 uger for næstl: Juul af indstefnte Jacob Opdahl om Citanten hvilcke ord eftterdi de ere faldne {førend} lenge eftter Ole Giellefald haver talt og udspredet hvis Citanten haver ført vidner om, Rætten holt unødig at Specificere.
3de Vidne Mari Olsdatter Solem aflagde Eed og provede inted til oplysning i Sagen.
Berge Opdahl declarerede at eftterdi at Sladder og Bøygde Fias har eftter det hand nu veed og har hørdt, forledet ham til at Stefne i denne Sag, Saa frafalder hand samme siden hand veed hands Koene er uskyldig udi nogen tyvs eller anden Sag, og i det Stæd vil hand have sin Rætt Resolveret imod den der beskylder hands Koene for nogen uærlig gierning.
Ole Giellefald sagde dernæst at hand til næste Ting vil ved vidner eftter foregaaende Stefnemaal, beviise at ikke hand men andre haver opfundet og først Talt de paastefnte beskyldnings ord imod Anders Oppedahl og Ragna Johansdatter, thj begierede hand derfor endnu tiid til Contra Continuations Stefnemaal i denne Sag. Af de paaraabte vidner angav Ole Giellefald Ole Mickelsen Opdahl og Jacob Johansen Opdahl.
Eragted,
Paa det Ole Giellefald ike skal gives billig aarsage at ancke over Rættens overiilelse, invilges ham anstand i Sagen til næste almindelig Ting, da ham dog eftter foregaaende Continuations Stefning skal blive tilladt at føre de paaberaabte og andre Vidner.
Dereftter blev læst
Giøre Olsdatter Opdahl med fleeres Skiøde paa 1 pd: 23 ¼ Marcker Smør I gaarden Opdahl, til Ole Mickelsen Opdahl, dat: 6te octobr: 1752.
Nock Erick Hansens Pengemangelslysning paa 1 ½ Løb 6 Mrk: Smør i Gaarden Lien, dat: 18de Septembr: 1753.
Peder Botnen haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Hans Nedre Støle fordi hand i Vidner Ole Olsen Norbust og fleeres paahør skal have sagt at Citanten udi siste Feide Stael 500 rdr:, derom at anhøre Vidner og Taale Dom til Citantens friefindelse og den indstefntes vedbørlige undgieldelse eftter Lov og Forordninger, samt at Hans Støle desuden tilstreckelig bør erstatte Citanten denne Processes omkostning.
Hans Nedre Støle møtte og tilstod at være i denne Sag lovlig Stefnt.
Citanten fremstillede sine indstefnte Vidner med begiær sam/m/e maatte afhøres.
1te Vidne Ole Olsen Norbust aflagde Eed og Vandt at næstl: Sommer een Dag omtrent 3 uger for Pinssedagene hørdte Vidnet det Hans Nedre Støle udi sit eget Huus paa gaarden Nedre Støle uden at være obruveret af Druckenskab, sagde i Vidnes paahør om Citanten Peder Botnen til een Halvvoxen Dreng Jaen Ingebretsen Søreid, at Citanten havde i siste Krigs tiider Staalet 500 rdr:, jae hand bad og bem:te Dreng sige Citanten at hand havde Sagt at Citanten havde Staalet sam/m/e 500 rdr:, Men hvem Pengene var Staalet fra eller paa hvad Stæd, blev ickcke Nefnet.
2det Vidne Anne Søreide aflagde Eed og vandt i et og alt baade udi ord og Meening, samt tiid, som første Vidne.
3de Vidne Guroe Torbiørnsdatter aflagde Eed og vandt ligesaa Eenstemmig udi alle maader som 1te og andet Vidne.
Citanten paastod Dom i Sagen.
Contra Parten havde inted noget i Sagen paa sin siide at invende.
Afsagt.
Hans nedre Støle som vel har Skieldet men ikke Sigted Citanten Peder Botnen for at have Staalet 500 rdr:, hand har ej Legitimeret at hand dertil har haftt nogen anledning; thj bør De [i]? Saa fald faldne ord ickcke komme Citanten {hands} paa hands ærlige Nafn og Rygte \til Præjudice/ Mens skal hereftter ansees som Skarnsagtige døde og Kraftesløse, ligesom og bemelte Kaadmundede og Skarnsagtige Hans Nedre Støle, skal til een erindring
1753: 126
at hand sig ej saa ofttere maae forsee, {bør og skal} betale til det Bergenske Manufactor Huus 10 rdr:, og til Citanten udi Processens omkostning 3 rdr: hvilcket alt udreedes og eftterkommes Fembten Dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under adferd eftter Loven.
Hans Johansen Øfre Støle haver til dette Ting Tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Hans Nedre Støle, at anhøre Vidner om hvad hand ved een sin Hund næstl: Sommer øvede imod Citantens Creature, {Mens} samt Taale Dom eftter Loven og betale Processens omkostninger,
Stefne Vidnerne Niels Lille Godøyen og Ole Skaffer beckræfttede ved Eed at de 14 Dage siden i denne Sag lovlig Stefnte Hans Nedre Støle til [at] høre Prov mens ej til at anhøre Dom og betale Processens omkostning.
Hans Nedre Støle møtte for Rætten og vedstod at være Stefnt Saaledes som af Stefnevidnerne er forklaret.
Citanten fremstillede følgende vidner med begiær samme maatte afhøres.
1te Vidne Otthoe Jacobsen Høviskeland aflagde Eed og vandt at næstl: Sommer een Dag hørdte vidnet paa sin gaards Ejendom som ligger noget fra Øfre og Nedre Støle som Parterne paaboer, at een Hund i Parternes Samfeldes Fæehauge Giødede, desligeste at Citantens Tieniste pige Nafnlig Christi Olsdatter der ej endnu har været til Guds bord, Raabte og sagde, Hids icke Hunden paa Creaturene, noget dereftter dog samme Dag hørdte og vidnet indstefnte Hans Nedre-Støles Røst eller Tale paa de Stæder i berørte Fæehauge hvori Hunden som melt havde Giødet, Mens hvad enten Hans Nedre Støle da talede ondt eller godt eller hvem hand talede til eller om \hvem/ det kunde Vidnet icke høre, næste Morgen bageftter hørdte vidnet at det var Citantens Fæe Creature som af Hans Nedre Støles Hund blev jaget i gaardene Øfre og Nedre Støle som Parterne paaboer, Mens af sig Selv veed Vidnet inted noget om det siste.
2det Vidne Guroe Johansdatter aflagde Eed og forklarede at hun paa gaarden Søreide Grund der ligger et støcke fra Parternes Gaarder den omprovede tiid hørdte et og det samme som af første Vidne er omforklaret, jae vidnet veed tillige at det var Hans Nedre Støles Hund som Giødede, hørte og at {Han} Citantens liden Gieter eller Tieniste Pige Christi Olsdatter \græd/ samme tiid Hunden Giødede, Mens hun hørdte ikke at samme Pige Raabte om at ikke den indstefnte Vederpartes Hund maatte Hidses paa Citantens Creature.
Citanten begiærede Selv Sagen udsadt til næste Ting, hvorved det og har sit forblivende.
Hans Øfre Støle haver til dette Ting Muntlig ladet ind stefne Hans Nedre Støle fordi hand næstl: Aars Høst noget eftter disse tiider haver da hand sendte \bud/ eftter Citanten at komme til sig, lagt eller villet lagt Folck i Skiuvel paa Loftted over Hans Nedre Støles Stabuhr, Sluttelig for [at] høre paa hvad ord imellem Parterne da kunde falde, desligeste at \anhøre Prov [og]/ Taale Dom eftter Loven samt erstatte Citanten Processens omckostninger.
Hans Nedre Støle møtte for Rætten og vedstod at være i denne Sag lovlig Stefnt.
Citanten fremstillede sine Vidner med begiær samme maatte afhøres.
1te Vidne Ole Olsen Nordbust aflagde Eed og vandt at næstl: Sommer imod Høsten noget for disse tiider blev hand een Søndag af Hans Nedre Støle begieret at gaae tilligemed hands Nemlig Deponentens Koene Guro Torbiørnsdatter, op paa Hans Nedre Støles Stabuhrsloftt for at Luure eller høre paa hvad ord Citanten Hans øfre Støle som hand haver ved budsendelse bedet kom/m/e need i ern:te Stabuhr til sig, samme tiid kunde af ham blive anlediget imod Contra Parten at udlade sig med, Vidnet declarerede ellers at da hand hørte og forstod Hans Nedre-Støles onde hensigt, saa nægtede hand og hands Koene derudi at fuldbyrde hands villie, ej eller!! var Citanten den Dag hiemme men ved Onereims Kircke Saa hand derfor ikke kom udi bemelte Stabur til indstefnte Hans
1753: 126b
Nedre Støle den Dag, havde ej videre at Prove uden at hand og een \anden/ gang af Hans Nedre Støle blev begieret tilligemed Koene at legge sig under Hans Nedre Støles Bord for ligesaa at Passe paa hvad ord som kunde blive Talt af Citanten som til den ende eftter Hands!! (Hans) Nedre Støles ord til Vidnet skulle komme need i bemelte \den/ indstefntes Stue paa Nedre Støle, følgel: det bud hand derom ville Sende Ham, Mens Vidnet ville icke eller føye ham her udi, ej eller!! blev noget bud til Citanten den tiid om samme afsent.
2det Vidne Guroe Torbiørnsdatter aflagde Eed og Provede i alt Eensstemmig med hendes Mand som første Prov.
Citanten paastod Dom i Sagen,
Afsagt.
Den Underfundige Omgang Hans Nedre Støle haver eftter de førte Vidners udsagn, ladet ertee imod Citanten Hans Øfre Støle, Meriterer at straffes, thj bør Hans Nedre-Støle derfor udi Bøder betale til Sognets Huusarme Mennisker 1 ½ rdr: og til Citanten udi Processens omckostninger 2 rd: 5 Mrk:, Femten Dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under adferd eftter Loven.
Samson Søndre Holme irætte æskede sin Sag imod Hans Jørgensen Nedre Støle og qvinde, een omtvisted Citanten fratagen og hos Hans Nedre Støle befundne Souv betreffende.
Hans Nedre Støle møtte for sig og Koene og vedtog lovlig varsel for sig og qvinde i denne Sag, begiærede ellers Anstand i Sagen til næste almindelig Ting for at Stefne Contra og føre Vidner.
Eragted.
Paa det Hans Nedre Støle ike skal klage at være af Rætten overiilet og omskiønt hand har haftt tiid nock til at føre vidner og Stefne Contra siden denne Sags anlæg, bliver dog den til Contra Stefnings udstædelse begierte anstand ham invilget og det til næste anstundende Sommer Ting, da hand haver at indkomme uden udflugt med alt hvis hand i denne Sag paa sin Sinde agter Tienlig.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgelse Svarede Samtlig Almuen 1te at gaarden Kleppe skyldende ½ Løb Smør ½ hud har været opbuden til Tinge om nogen ville antage sig den til brug og beboelse, Men dertil har ingen været at formaae saa den end og dette aar 1753, har været pladt ødeliggende, ej eller!! (heller) bød nogen høyere afgiftt end de 64 s:, og for det 2det at den vel ligger i Landlægdernes District, Mens som den fra umindelige tiider har været ødeliggende, har Soldaten Selv krævet udreedningen.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Samtlig Almue at ingen bøxel dette aar er falden eller kand falde af den Saa lenge ødeliggende gaard Nedre-Kleppe, skyldende ½ Løb Smør ½ huud.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg lod dernæst for den Samtlige Almue fremsette de udi det ordinaire Tingsvidne fremsadte 8te qvestioner, da Almuen dertil Svarede eensstemmig med hvis Almue udi Waags skibreede dertil Svaret haver, dog med den forskiel henseende til 1te qvestion at inted Skibs eller andet vrag dette aar her i skibreedet er fundet eller bierget.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg tilspurdte dernæst den Ting søgende Almue angaaende Tingskydsens afbetaling, hvortil de Samtlig svarede Eensstemmig med hvis Waags skibreedes Almue derom forklaret haver.
Odels Mandtallet saavel som Restancen stoer (ope rum) blev dernæst inden Rætten oplæst og af ingen modsagt.
dernæst blev til Rætten anstundende aar 1754 at betiene opnævnt følgende Laugrætt: Ingebret Malckenæs, Salemon Grepne, Ole Lie, Ørjan Holeckim, Hans Vermedahl,
1753: 127
Jens ibdm:, Erick Lie, Lars Møcklestad.
Fleere Sager eller andet, var ej paa dette Ting eftter paaraab at afhandle hvor for Rætten for dette Skibreede blev ophævet.
Anno 1753 d: 8de octobr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Ous Skibredes Læhnets Almue holdet paa det ordinaire Tingstæd gaarden Lundervig udi ben:te Ous Præstegield og Fekse(?) (Fusa?) Sogn med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Lars Hafsgaard i hands stæd Hans Lundervig, Ole Søre Holmefiord, Friderick Tvedt, Joen Tvedt, Matias Rosvold, Lars Rosvold, Hans Hegland i hands Stæd Knud Svendsen Nordvig og Erick Pedersen Langeland. Overværende Kongel: Maj:ts Foged Hr: Kammerraad Heiberg med Meenige Tingsøgende Almue.
dernæst blev Publiceret.
1te den næst forige Ting Publicerede ordre til Fogden fra Stifttamtmanden om Spedalske Menniskers indlemmelse i Hospitalet.
2det Hr: Capitain Pritziers Pantte forskrivelse til Hr: Consistorial Raad Haberdorph i Bergen stoer 500 rdr:, hvor for er Sadt til forsickring og udi underpant Gaarden Klyve skyldende 1 Løb Smør 1 huud, med alle paastaaende Huuse og herligheder, samt gaardens besetning med videre dat: 30te Junj 1753.
3de Fogden Hr: Kammer raad Heibergs Fred Lysning over Ous Præstegaards skov og udmarck dat: 8de octobr: 1753.
4de Vidimeret gienpart af een Extract af Samfrende Skiftted eftter Sal: Hr: obriste Johan Jacob Pritzier, for saavidt gaardene Molde og Klyve betreffer, hvilcket Skiftte Brev er dat: 30te Decembr: 1752, og Copie Extracten 8de octobr: 1753.
5te Mad:me Legangers qvitteringer for 181 rd: 1 Mrk: 10 s: som hende af Hr: Capitaine Pritzier til afdrag paa den Capital af 560(?) rd: er betalt dat: 6te Septembr: 1753.
6te Sergiant Synnistvedts Pantte obligation stoer 60 rd: til Hr: Hans Astrop, imod Pandt i alle Debitors paa gaarden Aadland opbygde Vaane og andre Huuse, dat: 8de octobr: 1753.
7de Skiftte Brevet eftter afdøde Rasmus Elliesen Slutted af Hr: Cancellie Raad Fleischer paa gaarden Søvigen under Lyse Closters Jurisdiction, den 4de Decembr: 1751, som udviiste at dito Sterfboe ejer i gaarden Hiemdahl 1 pund ¾ Marcker Smør 11/32 huud ansadt for 49 rd: 3 Mrk:, som er udlagt, til Søsteren Eli Elliasdatter 11/32 huud, Rasmus Olsen 8 ¼ Mrk: Smør, Niels Olsen 8 ¼ Mrk: Smør, Marite og Barbroe Olsdøttre hver 4 1/8 Mrk: Smør
Formedelst Fogden med Skatterne giorde Anfang blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 9de Octobr: blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa besagde Tingstæd.
Provstinde Leganger haver til dette Ting Skrefttl: ladet indstefne Afg: Obrister Pritziers Arf:r for skyldige gield med det mere som Stefningen nermere udviiser der for Retten med sine Forkyndelses paaskriftter blev oplæst af 24de Septbr: 1753.
Hr: Capitain Pritzier mødte for Retten og vedtog i denne Sag paa egne og øfrige indstefnte Medarfvingers vegne /: ..capto(?) Hands ælste Broder Hr: Liet: Pritzier der ei har bedet ham Svare noget for ham i Sagen :/ lovlig Varsel hvorfor hand og for sig og øfrige Medarf:r undtagen Velben:te Hr: Lieutenant, nu er bered at tage til gienmæle.
Citantinden lod ved Hr: Astrup producere 1ste Sal: Obrister Pritziers til hendes Sal: Mand udgivne Pante Obligation Stoer 500 rdr: dat: 1te febr: 1743. 2det een Messive af 14de Maj 1753 hvorudi tilstaaes at den paastefnte Debet er opsagt. 3de Citantindens Reigning af Gaars Dags dato sc: 8de octobr: 1753 blev oplæst.
Hr: Capitaine Pritzier vedstod at den indkomne Obligation og Reigning er ganske Rigtig, ligesaa at Obligationen lovl: er opsagt producerede derhos een Extract af Skifttebehandlingen eftter hands Sal: Fader af 30te Decbr: 1752 Verificeret af Comparenten d: 8de octbr: 1753 item Citantindens Ham meddeelte Qvitering og Beviis af 6 Septbr: 1753
1753: 127b
Som begge bleve oplæste. Hr: Capitain Pritzier declarerede dernest at af de producerte 2de Documenter {er} beviises ej alleene at gaarden Klyve nu er hands virkelige Ejendom, Mens end og at det Pandt derpaa hæftede til Citantinden allerede er afklaret hvorfor og Citantinden haver exciperet ern:te gaard fra ald Pante Rettighed eftter besagde Obligation, hand haaber derfor at Saavel Provstinden Leganger ved sin procedure og endelige Paastand vedstaar og Observerer og vedstaar dette sit Haandskriftt Som og at Retten ved Dom frietager gaarden Klyve fra ald hæfttelse eller Prætention af Citantinden.
Hr: Lieutenant Pritzier blev paaraabt Mens mødte ej ikke eller!! nogen paa hands veigne, hvorvel Mand hafde vented paa hands Møde til nu siste Tingdags Klocken over 10 Slætt.
Eragted
Hr: Lieutenant Johan Ferdinand August Pritzier som lovl: Stefnt i denne Sag gives Laug dag til næste Ting at møde med tilsvar i Sagen.
Dereftter bleve læste følgende Fæste Breve alle in duplo med Revers paa gienParten Neml:
1te Hr: Concistorial Raad Geelmuydens til Sergiant Synestvet paa nogle Smaa Anparter Jord udi gaarden Aadlands grund dat: 30te Septbr: 1752.
2det Knud Tyse og Knud Høysæters til Peder og Ole Totland og Gunder Johansen paa Stølen Eikedalen dat: 9de octobr: 1753.
Peder og Besse Børdal fremviiste i Retten Felderne af Fem Ulvonger som De eftter Almuens tilstaaelse haver nestl: Sommer Skudt paa \Rabelsei/ Fieldet imellem Samanger!! (Samnanger) og Strandebarm ligesom og Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg nu betalte ben:te 2de Mænd Skud Pengene 3 Mrk: pr: Skindet med 2 ½ rdr:
Fogden Hr: Kammer raad [Heiberg] tilspurdte dernæst den Tingsøgende Almue om icke alle som dette aar har skydset Fogden og Sorenskriveren til og fra de ordinaire Tinge, har nød sin tilbørlige betaling nemlig 4 s: for Miilen pr: Mand, hvortil de Svarede jae,
Dernæst lod Fogden Kammerraad Heiberg for Almuen fremsette de udi det ordinaire Tingsvidne anførte 8te qvestioner, hvortil Almuen Svarede eensstemmig med Opdahls skibreedes Almue, undtagen denne Almue henseende til 7de Post forcklarede og angav følgendende!! (følgende) Handels Karle Johannes Olsen og Johannes Andersen Helleland.
Odels Mandtallet og Restancen som beløber til 32 rd: 4 Mrk: 1 s:, blev dernæst oplæst, mens af ingen modsagt.
Dereftter blev til Rættens betiening næstckommende aar 1754 opnævnt, Necolai Hatvigen, Johannes yttre Tysse, Samuel Giære, Knud Nordvig, Niels Goupholm, Mons Gouckstad, Peder Gouckstad, og Mons Nedre Bouge.
og da inted videre her var at forrette paa dette Ting, blev Sage Tinget ophævet.
Anno 1753 d: 11te Octobr: blev Almindel: Høste Skatte og Sage Ting holdet for Strandvigs Skibredes Læhnetz og Halsnøe Closters godsetz Almue holdet paa det ordinaire Tingstæd gaarden Haavigen \i Ous Præstegield/ og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes mænd Samson Engelsen Rebne, Ole Johansen Rebne, Engel Andersen Stoere Balleseim, Dag Knudsen Rebne, Johanes Olsen Selsvold, Siur Selsvold og Onge \Joen/ Joensen Haavig samt i Knud Hansen Nerhovdes Stæd gamle Joen Haavig. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest Underdanig bleve læste de nest forhen paa de forhen dette aars
1753: 128
Høste Tinge udi de øfrige Skibreder læste og udi Protocollen Extraherede den Høye Øfrigheds ordres
Formedelst ingen flere Brever i Dag til publication bleve frembragte og Fogden med de Kongl: Skatters hævelse giorde anfang, blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 12te Octobr: blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa Tingstædet ern:te Haavigen.
Hvoreftter blev læst
1te Hr: Astrupes Fæste Brev in duplo med paateignet Revers paa gienparten, udstæd til Knud Knudsen paa 3 Spands Teiger eller 1 ½ Pund Smør 1 ½ gied Skind i gaarden Skattum dat: 10de Marts 1753.
2det Anders Joensen Houge og de fleres Skiøde til Ole Engelsen paa 11 Mrk: Smør i gaarden Henanger for 28 rd: Kiøbe Penge dat: 11te octobr: 1753.
3de Mikel Olsen Tombres Pante Obligation Stoer 66 rdr: til Gitle SkougsEidet hvorfor er Sadt i underPant 1 Pund 4 Mrk: Smør i gaarden Tombre dat: 11 octbr: 1753.
Bøygde Procurator Giøen i retteædskede Morten Skougseides gields Sag imod Corporal Torkel Opsal Og da hand nu Merker at same Debitor end ikke nu møder hvorvel hands Seniste Ting giorde Paaskud om at være den tiid i Kongl: Affaire Commanderet, forvolte det ham den tiid bevilget Opsettelse, Saa uagted Comparenten har Rett til at begiere Dom Saavel nu som forige Ting, ville hand dog for at Maale Debitor Skeppen fuld, endnu een gang begiere Laug dag for ham til neste Ting.
Torkel Opsal mødte ei.
Eragted
Corporal Torkel Opsal gives endnu, dog som Siste gang i denne Sag, Laug dag til neste Almindel: Ting da hand uden noget Paaskud haver at møde eller møde lade med hvad hand mod Citantens Søgemaal haver at Sige
Dereftter blev Publiceret
Joen Haavigens Skiøde paa 1 pd: 21 2/3 Marker Smør med bøxel og overbøxel eftter anpart af Præste bolets og Kircke godset i dito gaard, for 91 rd: 2 Mrk:, til Sønnen Engel Jonsen, af dags dato.
2det Skiftte Brevet eftter afdøde Johannes Engelsen Eide Slutted paa gaarden Eide den 2den augustj 1753, som udviiste at dito Sterfboe ejede i gaarden Eide 1 pd: ½ Marck Smør og i gaarden Henanger 8 Marcker Smør for 12 rd: desligeste at godset i Eide er udlagt Saasom, til Jaen Evensen Haaland 10 Marcker Smør, Enken Christi Knudsdatter 5 ½ Mrk: Smør, Sønnerne Knud, Engel og Jaen Johannessønner hver 2 Marcker Smør 6 Marcker tilsam/m/en, samt Ellen, Christi og Magdelie Johannesdøttre hver 1 Marck Smør, udgiør de bemelte 1 pd: ½ Marck Smør for 50 rd: 2 s: ansadt, og at de 8 Marcker Smør i Henanger er paalodnet Ole Engelsen Henanger for 12 rd:
3de Skiftte Brevet Slutted paa gaarden Hatletvedt den 24de Julj 1753 eftter afdøde Eli Størchsdatter, som udviiste først at Sterfboet ejede i gaarden Hatletvedt 1 2/3 Marcher Smør med bøxel og overbøxel til meere eftter anpart i dito gaard, Og dernæst at sam/m/e gods er paalodnet Enckemanden Ole Ellingsen for 3 rd: 2 Mrk:
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg tilspurdte dernæst den Tingsøgende Almue om icke opsidderen paa gaarden Sandahl end og dette aar 1753 har nødt Skatte friehed for det udi hands gaard aftagne gods, undtagen udreednings og Standqvarteer pengene, hvortil Almuen Svarede jae, sagde tillige at gaarden ej er saa meget i forbedring at den kand igien noget til Skatt paalegges.
Paa Fogdens tilspørgende Svarede Almuen at opsidderen paa gaarden Sandahl end og dette aar 1753 er godtgiort Leedingen og de andre Skatter af den affeldte Jordskyld i gaarden Sandahl.
Fogden Hr: Kammer raad Heiberg udi opsidderen paa
1753: 128b
Gaarden Aachre No: 5, Ole Endresens nærværelse, anviiste bemelte Ole Endresens ham givne qvittering, som udviiste at ham er gotgiort Skatter 2 pd: 3 Mrk: 12 5/9 s: af hands brug i dito gaard nemlig i Skatt 2 pd: 4 Mrk: men i Landskyld 2 pd: 1/3 huud, fordi hands derpaa forhen havende Huuse næstl: aars 1te octobr: ved Vaade Ild blev lagt i Aske, og tillige æskede Lejlendingens Svar om icke sam/m/e er Rigtig, hvortil hand Svarede jae, hvorom Fogden Tingsvidne var begiærende.
Fogden begiærede dernæst det ordinaire Tingsvidne Examineret, og hvorved falt et og det samme Svar af Almuen som udi Ous skibreede, undtagen her blev angivet følgende dette aar at have Handlet med Smaler Qvæg, nemlig Hans Hammersland, Engel Giøen, Hans Aase og Lasse Hansen Oustevold.
Til Fogdens Spørsmaal angaaende Tingskydsens afbetaling, blev Svaret som Sædvanlig.
Odels Mandtallet og Restancen stoer 34 rd: 5 Mrk: 9 s: blev dernæst inden Rætten oplæst og af ingen modsagt.
Til Rættens betiening næst anstundende aar 1754 blev opnævnt følgende Laug rætt: Johannes Tvedtenæs, Hans Mortensen Skougseid, Svercke Hansen Hiærtnæs, Engel Jonsen Store Baleseim, Gamle Ole Jonsen Toftt, Fridrick Danielsen Toftt, Joen Hansen Qvale, og Tommes Jonsen Qvale.
Fleere Sager eller andet var ej for dette skibreede at forrette eller Tractere hvorfor Sage Tinget blev ophævet.
Anno 1753 d: 16de Octobr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden øfre Waage udi Strandebarms Præstegield for Strandebarms Læhnets Almue, og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Hans Rasmusen Berge, Johanes Johansen Berge, Lars Torgersen Stoere Fosse, Lars Mathiesen Stoere Fosse, Lars Endresen Engedal, Lars Sverckesen Bierckenæs, Roald Lille Linge og Niels Siursen Engedal. Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg med menige Tingsøgende Almue.
Hvornest Underdanig blev publiceret De nest forige Tinge i de øfrige Skibreder læste og i Protocollen foran Special Extraherede den høye Øfrigheds ordres og Resolution
Videre blev Allerunderdanigst læst
Hans Kongl: Maj:ts allernaadigste Resolution om at Sal: Sogne Præsten Hr: Ole Gierdrum og Hands Sal: Koenes til de Fattige i Strandebarm Legerede 200 rdr:, strax skal til same Præstegields Fattige af Hr: Cancellie Raad Fleischer uddeeles dat: 1te Junj 1753.
2det et af Hr: Sorenskr: Cancellie Raad Fleischer udi Jondahls Skibrede d: 28de Septbr: 1753 eftter afg: Samson Larsen passerede Arfve Skiftte Brev som viiser at {af} de 6 Mrk: Smør med Bøxel i gaarden Skielnæs Sterfboet ejede blev Enken Ingebor Kiettelsdatter udlagt for 9 rdr:
3de Hr: Obriste Lieut: Frantz Butlers Obligation til Berge Femanger Stoer 99 rdr: hvorfor 1 ½ Løb Smør i gaarden Kysnæs er Sadt i underPandt dat: 9de octobr: 1753.
4de Morten SkougsEides Fæste Brev til Siur Knudsen paa gaarden Solbiør af skyld 3 Spand dat: 15de octobr: 1753.
5te Heine Hattebergs Fæste Brev in duplo til Halvor Halvorsen paa 1 Løb Smør i gaarden Svilland dat: 15de octobr: 1753.
6te Enken
1753: 129
Marte Sal: Peder Andersens Transport paa Tosten Hamerens til hende udgivne obligation Stoer 15 rdr:, dat: 21de Julj 1753.
7de Peder Bratebøes Skiøde til Lars Herlefsen Skielnæs paa 6 Mrk: Smør med Bøxel i gaarden Skielnæs for Kiøbe Penge 9 rdr: dat: (ope rum)
8de Johanes Nottelands skiøde til Sønnen Peder Johansen paa 1 Løb Smør 1 Hud i gaarden Skage for 108 rdr: dat: 16de octobr: 1753.
9de Hr: Capt: Tausans Fæste Brev in duplo til Salemon Jacobsen paa 2 Pund 19 ½ Mrk: Smør i gaarden Skougesal dat: 8de Junj 1753
Hover Siovatsen Tvet fremlagde een Pung, hvorudi var hands Myntling og Stiffdatter Siri Baarsdatter Tvetes Fæderne Arf 15 rdr: 2 Mrk: 4 s: med forspørsel om nogen same for Renter vil modtage, mens da ingen der til meldte sig blev Pungen Forseglet og ham tilbageleveret.
Anders Larsen nedre Waage fremkom og lyste sin Odels Rett og Penge Mangel til 1 ½ Løb Smør udi gaarden Kierevigen som Giert Gitlesen paaboer, hvilken gaard hand som sit Odel Reserver sig at indløse naar Penge dertil erholdes.
Flere publicationer var ei i Dag og da Fogden med Skatternes hævelse giorde Anfang blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 17de Octobr: blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Tingstæd.
Dereftter blev læst følgende Skiøde Brever Neml:
1te Erick Endersen Aakres Gave \Brev/ til 5 Sine Børn Neml: Peder Døsvig og de flere paa 6te Parten af Strandebarms Konge Tiende dat: 16de Octobr: 1753.
2det Erick Larsen Sandvig og de fleres Skiøde til Anders Sandvig paa 1 Pund 6 ½ Mrk: Smør i gaarden Sandvig for 33 rdr: 1 Mrk: 12 s: dat: 17de octobr: 1753.
3de Peder Haktorsens Gave til Sønnen Hacktor Pedersen paa 2 Pund 6 Mrk: Smør ½ Huud i gaarden Aakre dat: 16de octobr: 1753
Fogden Welædle og Welbyrdige Hr: Kammer Raad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting tiid og Stæd med Muntl: Varsel har ladet Indstefne et qvinde Meniske fra Stavanger nu tilholdende paa gaarden Tosnæs her i Skibredet ved Nafn Anna Helena Joens Datter Byberg som paa ben:te gaard Tosnæs er komen i Barsel Seng med et uægte Barn, at angive hendes rette Barne Fader og hvor hand sig opholder, Samt at betale sine Leiermaals Bøder eftter Loven og anviiste Citanten i Retten Sogne Præsten Hr: Eilert Holk Marchers til ham indkomne Comunication af 9de Hujus, hvoraf Actor begierede Extraheret og i Protocollen indførdt, hvad merben:te Sogne Præst angaaende dette qvinde Meniske har meldet, det allegerede blev oplæst af denne Indhold: Nock i Jondahls Sogn har et Fremmet qvinde Meniske fra Stavanger Nafnlig Anne Helene Joensdatter Byberg udstaaed Kierkens Disciplin eftter egen begiering og sin Sogne Præstes attest, for hun eftter bekiendelse skal have ladet sig besvangre i Stavanger af een Søefarende fra Bergen Nafnl: Ole Svensen. Ivershuus Strandebarms Præstegaard d: 9de octobr: 1753. E: H: Marcher.
besagde Anne Helene Joens Datter Byberg fremkom for Retten og tilstoed at være i denne Sag til denne tiid og Stæd lovl: Stefnt til Doms lidelse for sit begangne Leiermaal, Sagde derhos at hun er Fød i Stavanger Bye hvor helst hun er opfød og Stændig forblevet indtil nestl: 4de Paaske Dag
1753: 129b
Da hun begav sig derfra i Tanke at besøge een hendes Ven og gamle bekiente {Nafnl:} Klocker Koenen i Ullensvang udi Hardanger Nafnl: Ragndie, Mens falt paa Retouren fra hende underveis i Barsel Seng paa gaarden Tosnæs hos Hans Christopher Galtung med et Pige Barn som uden Ægteskab Siger at have auflet ved een Søefarende Mand af Nafn Ole Svensen fra Bergen som nu tenkelig \og/ eftter hendes bæste vidende Segler fra Amsterdam i Holland, endel: Sagde ben:te qvinde Meniske at ern:te Barne aufling skedde under ægteskabs løftte, dog uden nogen Trolovelse eller Saadan offentl: Forlovelse som i Forordningen omtales hvor for hun og allerede her i Præstegieldet har udstaaet Kierkens Disciplin
Actor lod tilføre at eftterdie dette qvinde Meniske ved sin giorde declaration allerede har forklaret hvad der var aarsage til at hun her paa et fremet Stæd falt i Barsel Seng, Saa hafde hand ei flere Qvæstioner til hende at fremsette uden allene at baade Actor og Domeren formanede hende at Sige sin Sandhed hvem den rette Barne Fader er, Saaledes som Hun om det skulle paaæskes, med Eed ville bekræftte.
Anne Hellene Joens Datter Byberg vedblev hendes forige bekiendelse, hvilken at være Rigtig, desligeste at hun ingen anden Barne Fader end den angifne Ole Svensen haver, Hun gierne vel og med een frelst Samvittighed kand ved Eed bekræftte naar og hvor det forlanges.
Actor i rette lagde til Actens følge een Hannem fra Bye Fogden udi Stavanger Sr: Søfren Ringholm indløben Mesive af 23de Junj H: a: som hand begierede i Acten indtagen, og dereftter Slutede Sagen med Paastand at indstefnte Anne Hellene Joens Datter bør for hendes eftter egen tilstaaelse begangne Barne Aufling uden ægteskab udrede Bøder eftter Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1 art: hvorom hand begierede Dom, den allegerede Mesive blef oplæst.
Afsagt
Anna Helene Joens Datter Byberg bør for hendes uden ægteskab begangne Barne Aufling betale Actor udi Bøder følgel: Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1 art: Tolv Lod Sølv som er 6 rdr: 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: Adfærd.
Sogne Præsten Hr: Marcher haver til dette Ting tiid og Stæd Muntl: ladet Indstefne Opsidderne paa Naboe gaarden Berge Neml: Anders, Hans Rasmusen, Arne Haagensen, Morten Nielsen og Johanes Johansen Berge fordie de tiid eftter anden med Deres Creature har ladet begaae Haae Beite udi Strandebarms dalen hvor Citanten eene har Rett at lade Beite sine Creature, desligeste fordie De ikke holder \ved lige/ deres Anpart gierdes gaard Samt grind (grinder?) Som staar imellem Citantens og de instefntes Fæe Beiter i ern:te Strandebarms Dalen, derom at anhøre Beviiser, Vidner og Dom eftter Loven og Sagens omstendigheder, Samt erstatte Citanten processens omkostninger skadesløs.
Anders, Hans, Arne og Johannes Berge mødte paa egne og Morten Nielsen Berges veigne og tilstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt Saaledes som oven er anført, Mens sagde at naar Sagen til Aastæden bliver henvist det De paastaar, da vil det viise sig hvor lovl: og ulovl: Deres Jerdesgaard holdes, ligesom
1753: 130
De og den tiid skal godtgiøre at Citantens egen jerdesgaard i Strandebarms dalen er ei [i] bedre tilstand end Deres, Saa og at Citanten førend den rette tiid hiemfører sine Creature i ern:te Strandebarms Dalen Saasom dette aar da Saadant Skedde nestl: 28de Aug: da Citantens Creatur giorde Dennem paa Deres Saa vel Slagne som uslagne Høe Merkelig Skade, begierede derfor endnu Sagen til Aastæden henviist da de vil Stefne Contra i Sagen.
Eragted
Denne Sag er af den Nattur at den uden foregaaende Siun og granskning kand afgiøres, thi vorder den følgel: Lovens 1 Bogs 16de Capt: til de omtvistede Aastæder henviist, og hvorhelst same {eftter} a prima instancia bør eftter lovl: indstefnelse Ventileres og Paaskiønnes.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting, tiid og Stæd med Muntl: Varsel til Justitiens Pleie og til Deres Maj:ts Sigt og Sagefalds Bøders erholdelse haver ladet indstefne Christie Larsdatter Soelberg giftt med Syver Knudsen ibdm: at lide Dom til Straff og Bøders erleggelse for ærerørig beskyldning imod Niels Syversen Soelberg at hand skal have begaaet Leiermaal med sin Koenes Søster Marte Monsdatter giftt med Husmanden Salemon Tostensen Solberg, Samt udi Sagen at anhøre Widnerne Lars Endresen og Lars Larsen Engedal og Niels Engedal; hvilke Vidner iligemaade ere indstefnte under Lovens Falsmaal til dette Ting at møde og Prove i Sagen.
Christi Lars Datter Soelberg blev 3de gange paaraabt mens mødte ikke ei eller!! nogen paa hendes veigne.
Dernest gav Actor tilkiende at i denne Sag er og Christie Lars Datter Stefnt ved Dom at erstate Processens omkostninger.
Af Vidnerne mødte Lars Endresen og Niels Engedal mens Lars Larsen mødte ei.
Stefne Vidnerne Bøygde Lænsmanden Hans Waage og Joen Brue bekrefttede ved Eed at De i denne Sag lovl: mere end 14 Dage Siden haver Muntl: Stefnt Saaledes som oven er anført de udeblevne Christie Lars Datter Soelberg og Vidnet Lars Larsen for Deres Boepæl, hende til Provs og Doms lidelse og Hannem under Falsmaal at møde og Prove i Sagen.
Syver Knudsen Soelberg mødte dereftter og gav tilkiende at hands indstefnte qvinde Christie Larsdatter nestl: Løverdag \8te Dage Siden/ blev med forben:te Niels Syversen Soelberg udi Strandebarms Præstegaard ved Sogne Præsten Hr: Marchers mellomhandling og pærsvation Saaledes Forligte at denne Sag skal være ophævet imod at Comparentens qvinde Christie Larsdatter med Comparentens Minde for De ord hun imod Niels Syversen Solberg udi hastighed kand have Talt, skal give til Strandebarms Fattige menisker 5 rdr: som af velben:te Sogne Præst eller hands medhielpere skal modtages.
Actor begierede at de mødende Vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
1te Vidne Lars Endresen Engedal aflagde Eed og vandt at een Dag nestl: Vinter hørte Vidnet een Dag at instefnte Christi Larsdatter udi hendes egen Stue paa gaarden Solberg Sagde til Deponenten, at hun Siunes det Niels Syversen Soelberg Elsker sin Koenes Søster Marte Monsdatter mere end Ham tilkommer, og da Vidnet som tog hendes ord op i den Meening at hun Mistengte ern:te 2de Persohner for at ligge med hin anden udi et løst og ont levnet, til ern:te faldne ord Svarede Christie Lars Datter Saaledes: Du maae ei tencke Hand Meener noget ont med det at hand kand holde mere
1753: 130b
af Hende end af Fremede, Saa blev af Christie Larsdatter derom ei mere talt, Mens hun begyndte at Raisonere om andre uskyldige og denne Sag uvedkom/m/ende Ting, hafde ei videre at Prove
2det Vidne Niels Syversen Engedalen aflagde Eed og vant at een Dag nestl: Vinter Sagde Christi Larsdatter Solberg til Vidnet paa gaarden Solberg følgende ord: Jeg veed ei hvordan det kand være fatt imellem Niels Syversen og Marte Knudsdatter!! (Monsdatter) Solberg, hands Koenes Søster, thi jeg Siunes at hand holder mere af Ham!! (Hun?) end ham paakommer, hafde ei videre at Prove uden dette at da oven:te ord falt hørte ingen det uden vidnet fordie de Stoed allene hos h:manden.
det 1te Vidne Svarede dernest paa Rettens tilspørgende at den af ham omprovede tiid var ingen nærværende hos Ham og Christie Larsdatter.
Actor begierede Laug dag for de Stefnte og udeblevne, med Reservation til neste Ting at begiegne Sagen med Continuations Stefning til flere Vidners førelse og de paagieldendes indkaldelse
Eragted
Christie Larsdatter Solbiør og Lars Larsen Engedal gives Laug dag til neste Almindel: Ting at møde, den første med tilsvar og den Siste under Falsmaals Bøder at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag
Niels Tangeraas fremkom for Retten og beklagelig angav at hands Broder Datter Brita Torbiørnsdatter Stoere Fosse ugiftt, er befengt med den Spedalske Svaghed og Eier lidet eller intet til hendes Indlemmelses bekostning udi Hospitalet, hvorfor hand paa hendes veigne maae Søge høy Øfrigheds Assistence at faae hielp af Amtets Almue til det Manglende af introductions Pengene, og til den ende begierede Hand at denne Tingsøgende Almue ville til et Tings Vidnes erholdelse, giøre Deres Sandfærdige forklaring, 1te om det ikke er Dem alle bekient at ben:te hands Broder Datter Brita Torbiørnsdatter disverre alt for meget er befengt med den Spedalske Syge, og for det 2det hvad Eiendeele hun Selv haver til hendes indlemmelses bekostning i Hospitalet.
Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg lod tilføre at udi nestl: Somer haver Almuen af Strandebarms Skibrede givet Hannem tilkiende dette Spedalske Meniskes Svaghed med begier at Hand ville Assistere til same Meniskes Indlemmelse udi Hospitalet, og at Hand da derpaa Strax har beordret Bøygde Lænsmanden Hans Hansen øfre Waage med 2de til sig tagne Lov faste Vidner nøye at undersøge, Registere og Wurdere ben:te Spedalske Meniskes egne Eiendeele, hvilke dereftter til Fogden er indkomen med Deres Forretning af 1te Junj 1753, hvoreftter tit ben:te Spedalske Meniske Britta Torbiørnsdatters ganske Eiendeele beløber sig til 5 rdr: 5 Mrk: Samtl: Almue Svarede at De veed det ovenn:te Britta Torbiørnsdatter for hende des beklageligere er beheftted med den Spedalske Sygdom, desligeste at hun ikke Dennem vitterlig er eiende mere end De udi den indkomne Registrations Forretning for 5 rdr: 5 Mrk: Taxerede Midler.
herom var Niels Tangeraas et velbekræftted Tings Vidne begierende som blev Bevilget
Fogden Hr: Kammer raad Heiberg Examinerede dernæst det ordinaire Tingsvidne med begiær at de derudi anførte 8te qvestioner maatte Almuen foresættes og deres Svar derpaa æskes, da Almuen dertil som udi Strandvig og de andre skibreder, Svader!!
1753: 131
Svarede, undtagen her i anleedning af 7de Post blev angivet følgende Handels Karle eller Løsgiengere, nemlig. Rasmus Rasmusen Berge, Joen Eickenæs, og Helge Olsen Aarvig. i øfrigt som melt og næst forige aar.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen Angaaende Tingskydsens afbetaling som [i] næst forige skibreede Svaret er.
Paa Fogden Kammerraad Heibergs tilspørgelse, Svarede Almuen at opsidderne paa Aftags Gaardene Neerhuus og Gierde end og for dette aar 1753 er bleven godtgiort alle Kongel: Skatter og Contributioner, undtagen udreedning og Stand qvarteer pengene, af det affelte Gods udi gaardene Neerhuus og Gierde, desligeste at samme gaarde ej noget er forbedret at sam/m/e taaler noget paalæg.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at opsidderne paa de aftagne gaarder Neerhuus og Gierde er bleven godtgiordt Leedingen saavelsom de andre Skatter af det affelte i dito gaard.
Restancen stoer 24 rd: 4 Mrk: 3 s: og dette Fogderies odels og Skatte Mandtal blev dernæst for den Tingsøgende Almue oplæst og af ingen modsagt.
Til Rættens betiening næst anstundende aar 1754 blev her i skibredet opnævnt følgende Hagtor Pedersen Aackre, Jacob Henricksen Store Fosse, Salemon Jacobsen Skogesæhl, gl: Steen Rørvig, Jacob Hiartnæs, Ole Hiartnæs, Haaver Tvedt, og Hans Siusæter.
Fleere Sager var ej eftter paaraab hvorfor Sage Tinget blev ophævet.
Anno 1753 d: 12te Novembris blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Qvindhærets Læhnets og Halsnøe Closters Almue paa det Ordinaire Tingstæd Gaarden Møchlebust ibdm: og Retten betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Lars Larsen Fugleberg, Syver Larsen Lille Omvig, Lars Larsen Møcklebust i hans Stæd Halvor ibdm:, Lars Ellingsen Stoere Omvig, Johanes Nielsen Tvedt, Tord Stueland, Christian Lande, og Søfren Rickartsen Møchlebust, Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue.
Dernæst blev Publiceret de næst forige Tinge læste høy øfrigheds ordres, ligesom og nu til Publication blev fremlagt
1te een Kongel: Forordning angaaende Fiskeriet Nordenfields i Norge hvorledes der med skal forholdes, dat: 12te Septembr: 1753.
2det een dito af samme dato angaaende Sundhords Toldstæds ophævelse.
3de Een Kongel: Resolution for Hr: Nygaard om at hand tillades at forfløtte sin Præste gaards Huuse til gaarden Scharpeteigen dat: 9de Martj 1753.
4de Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons ordre til Fogden Hr: Kammerraad Heiberg angaaende Spedalske Lemmers indlemmelse i Hospitalet, hvoraf kommer paa dette Fogderie 120 rd: 4 s: dat: 27de octobr: 1753.
5te Hands Kongel: Maj:ts allernaadigste Skiøde til Hr: Kammer raad Heiberg med fleere paa Smaae Tienden udi Sundhord Lehn dat: 3de Julj 1753.
6te Mons:r Jens Undahls Pengemangels Lysning paa gaarden Tvedt med fleere, dat: 6te Novembr: 1753.
7de Hr: Justitz Raad og Laugmand Bagers bøxel brev til Knud Christiansen, paa 1 Løb 1 huud udi gaarden Schaale, in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 9 augustj 1752.
8de Hr: Laugmand Bagers bøxel Brev in duplo med Revers paa den eene, til Niels Olsen paa 1 Løb 1 huud i gaarden Schaala, dat: 13 Decembr: 1752.
9de Jens Undahls bøxel Seddel til Siur Larsen paa 1 ½ Løb Smør i gaarden Lille-Omvigen, in duplo forfatted med Lejlendingens Revers paa den eene dat: 6te Novembr: 1753.
10de Jacob Olsen Onereims Penge Mangels og Odels Rettes Lysning paa 1 Pund 27 Mrk: Smørs Landskyld
1753: 131b
Udi gaarden Møchlebust dat: 6te Novbr: 1753
Ole Rasmusen Skarvetun fremlagde i een Strie Pung 29 rdr: 4 Mrk: 9 s: hands Myntl: Ole Olsen Fuglebergs Fader, Moder og Morbroders Arf med forspørsel om same af nogen mod Renter kand vorde modtaget, Mens da ingen sig der til Melte blev ern:te Pung af Sorenskriveren i Retten Forseiglet og ern:te Formynder tilbageleveret.
11te blev læst Lænsmanden Søfren Møcklebust og hands Søn Rickart Søfrensens med hinanden Sluttede Contract om een halv Løbs tiltrædelse af den siste i gaarden Møcklebust dat: 12te Novbr: 1753
12te Enken Eli Hermandsdatters Skiøde til Torger Isacksen Dyseland paa 2 Pund 6 Mrk: Smør i gaarden Nedre Dyseland for 31 rdr: dat: 12te Novbr: 1753
Fogden Hr: Kammer raad Heiberg tilspurdte dernæst den Ting søgende Almue om icke opsidderen paa gaarden Store Møchlebust dette aar 1753 er bleven godtgiort Leedingen af det affeldte Jord skyld i dito gaard.
End videre Svarede Almuen paa tilspørgende at opsidderen paa gaarden Møchlebust end og dette aar 1753 Rigtig er bleven godtgiort Skatterne af det affeldte i dito gaard Møchlebust desligeste at sam/m/e gaard ej til dato saa meget er forbedret at den kand paalegges.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg tilspurdte Almuen om ikke eenhver som dette aar har Skydset Fogden og Sorenskriveren til og fra de Sædvanlige Tinge, har Rigtig faaet sin betaling nemlig 4 s: for Miilen pr: Mand hvortil de Svarede jae.
Fogden begiærede dereftter det ordinaire Tings Vidne Examineret, da Almuen derpaa gav samme Svar som forige aar og Sædvanlig skeet er.
Odels Mandtallet og Restancen blev dernæst oplæst og af ingen modsagt, saa blev og Restancen stoer (ope rum) oplæst uden nogens modsigelse.
Dernest blev blev!! {Fredlyst} \læst/ Hr: Capitain Segelches Fredlysning paa gaarden Sandvigen dat: 13de Novembr: 1753
Til Rættens betiening næstanstundende aar 1754 blev opnævnt følgende Laug rættes mænd. Svale Møcklebust, Clemmet Roelstvedt, Joen Røsseland, Ole ibdm:, Ole Olsen ibdm:, Jens Store Fusk, Lars ibdm:, og Thoer Lille Fusk.
Fleere Sager var ej eftter paaraab hvorfor Tinget blev ophævet
Anno 1753 den 17de Novembr:, da Mand først formedelst Storm vinde kunde komme til Tinget, blev almindelig Høste Skatte og Sage Ting holdet paa Gaarden Gielmervig for Schonevigs skibredes Lehnets Almue, og Rætten udi overværelse af Mons:r Niels Hundt som Fuldmægtig paa Hr: Kammerraad og Foged Andreas Heibergs veigne og udi hands lovlig Forfald, betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættesmænd: Lars Tungesvig, Hans Ambland i hands Stæd Lars Lambrigtsen Kielle, Torgels Eegemoe, Halvor Vicke, Hugne ibdm:, Ole ibdm: \og/ Lars \Olsen/ ibdm: samt Christen Sunde for Knud Sunde. overværende Stædets Bøygde Lænsmand Velfornemme Christopher Pedersen Gielmervig med Meenige Tingsøgende Almue.
Hvornæst allerunderdanigst og Underdanig blev læst de næst forige Ting Publicerede Forordninger og øfrige høy øfrigheds ordres
End videre blev læst
1te Ole Bierckenæses Skiøde paa 2 pund 19 ½ Marcker Smør i gaarden Ebne for 80 rd: til Arne Aslacksen dat: gaars dags dato.
2det Richart Røyselands Pantte forskrivelse til Sorenskriver Hesselberg stoer 28 rd: dat: 4de Septembr: 1753.
3de Mons:r Elias Heltbergs Pengemangel paa gaardene Flesie, yttre Næss, Fiere og {Roa} Øfsthuus, dat: 20 Julj 1753.
1753: 132
Torkel Næss i retteædskede Klamerie Sagen imellem Ham og Erick Tvete hvilken siste og mødte for Retten og vedtog at være i denne Sag til denne tiid og Stæd lovl: varslet Men Vidnet Haldor Indre Tungesvig er eftter Citantens Sigende paa sin Bergens Bye Reise og lenge tilforn kunde derfra været hiem komet naar ej Storm Vinde og Contraire Veir derfra hafde hindret Ham saa det derfor ei er hands skyld at hand nu udebliver.
Erick Tvedt Sagde dernest at hand den omprovede tiid ej Støtte Torkel Næss i Munden ei eller Rev ham i Skiegget, Men i det Stæd og da Torkel Næss same tiid og Stæd stoed op og bockede sig med hovdet!! (hovedet) i vrede over Bordet tedt hen mod Comparentens Hoved, Sigende hvorfor Rører Du Halvor Tungesvigen, Saa var det at Hand Neml: Erick Tungesvig med sin Flade Haand Skiøv eller førdte Citanten fra sig og hvorpaa Citanten Sadte sig ned paa Benken ved Bordet igien, det Stæd hand tog Torkel paa med sin Haand det var Torkels Hage, erindrer og at hand med force maatte Skuve Torkel fra sig Saasom hand Sadte sig derimod,
Citanten paastoed Dom i Sagen.
Erick Tveite vedblev endnu sin forige declaration sc: at hand ei har haargrebet eller anderledes Forseet sig paa ern:te tiid og Stæd end ved det at hand var druken og Ivrig, og just derfor vil hand godvillig afsone Forseelsen med 1 r:s gave til Sognets Fattige og desuden erstatte Citanten Stefnings bekostningerne i alt 1 rdr: 1 Mrk: 4 s: Mens i fald ei det tilbud modtages skal same i Sagen paa hands siide være ophævet.
Torkel Næss sagde at hand med det giorde tilbud er fornøyet.
Mr: Hundt bad at Sagen maatte udsettes til neste Ting paa det hands Principal imidlertiid kand nyde det passerede Beskreven og siden paa same Ting videre fuldføre Sagen i fald hand ei finder at Erick Tvete af Vidnerne er overtydet at have Forvircked sig til Slagsmaals Bøders udredsel.
Eragted
Sagen udsettes til neste Ting.
Tormoe Johansen Tveite fremkom for Retten og lyste sin Odels Rett og Penge Mangel til gaarden Melkevigen af skyld ½ Løb som Hacktor Mikelsen paaboer den hand som Odling Reserverer sig at indløse naar Løsnings Pengerne kand bekomes.
Dereftter blev læst
1te Lars Larsen Tungesvigens Pante Forskrivelse Stoer 230 rdr: paa gaarden Indre Tungesvig af skyld 2 Løber Smør til Ole Ersland dat: 16de Novbr: 1753
2det Encken Herbor Vigs Pantte forskrivelse til Niels Olfernæs og Tørris Storhoug, stoer 27 rd: dat: 17de Novembr: 1753.
Mons:r Hundt paa sin Principal Fogden Hr: Kammerraad Heibergs veigne i Rætte æskede den fra seeniste Ting udsadte Klammerie Sag imod Askel Rafdahl og Østen Ellerviig hvorudi hand foregav til dette Ting tiid og Stæd at have Muntlig ladet Sagvolderne indkalde, eftternevnte Vidner at anhøre, hvilcke og ere Stefnte til dette Ting under Falsmaal at møde og Prove i Sagen, nemlig Isack Glaamen, Hans Pedersen og Peder Pedersen Færevig, og endelig berørte Sagvoldere at Taale Dom eftter Sagens omstændigheder Lovgemæss.
Askel Rafdahl og Østen Ellerviig møtte for Rætten og vedtog lovlig varsel i denne Sag Mens vedblev endnu deris forige Ting giorde benægtelse;
Af vidnerne møtte ej fleere end Isack Glomen.
Stefnevidnerne Hugne og Lars Vicka bekræfttede ved Eed at de i denne Sag Sag!! meere end 14 Dage siden haver Stefnet de udeblevne 2de Vidner Hans og Peder Færevig, under Falsmaal at møde paa dette Ting for at aflegge Eedlig Vidnesbyrd i denne Sag.
Det mødende Vidne Isack Glaamen aflagde Eed og vandt at een Søndag næstl: Foraar da Præcken sam/m/e Dag var holdet ved Aachre Annex Kircke Saag Vidnet
1753: 132b
samme Dag i Mørckningen at Østen Ellervigs eene Haand var saa optrudnet at hand ej med den kunde Roe eller hielpe sig, hørte og af Østen Ellervig at Askel Rafdahl havde same Søndag tilføyet ham den skade, Men af sig Selv veed vidnet inted derom at forklare.
Østen Ellervigen Svarede nu paa tilspørgelse at den omprovede tiid eftter at Guds Tienisten var forretted ved Aachre Kircke, som Comparenten i Kroehuuset hos Ole Leigrej for Askel Rafdahl becklagede sig ligesom forhen var skeed at Comparenten for ham til een Borger i Byen eftter Caution havde maatted betalt 1 rd:, saa Svarede Askel Rafdahl hannem der paa Saaledes: det er et undelig Snack {et skidt S} kand det ej eengang blive ende paa det Snack, du Snaker som een Skidt og een Fandt, end videre tog Askel Rafdahl {ham} med sin eene Haand over Hands 2de foreste Fingere paa Venstre Haand hvilcke Hand breckede bagover, og hvorved de bleve ophovne og saa bedervede at hand end nu Kiender sig Meen der i.
Askel Rafdahl nægtede paa tilspørgelse alt hvis foran af Østen Ellervig er angivet.
Eragted.
De lovlig Stefnte men udeblevne vidner Hans og Peder Færevig gives Laug dag til næste Almindelig Ting under Falsmaals nemlig 10 rd:s Bøder for hver af Dennem at møde og aflegge deris Vidnesbyrd i denne Sag, da og Askel Rafdahl og Østen Ellervig haver for Rætten at infinde sig for bemelte Vidner og Dom at anhøre.
Mons:r Niels Hundt paa sin Principal Hr: Kammerraad og Foged Heibergs veigne i rætteæskede den for Klammerie og skieldsord imod Erick Eegemoe anlagde og fra forige Ting udsadte Sag.
Erick Eegemoe og Ole Viersen Fiære møtte for Rætten og vedtog lovlig varsel, dernæst sagde den siste at hand imod den første ej haver eller kand have nogen ancke for at være med Skields ord overiilet, Saasom ham ingen anden urætt er i denne Sag begiegnet end denne at Erick Eegemoe næstl: aars Juul paa gaarden Eegemoe udi Druckenskab haver Slaget ham som hands Ven af een saadan ivrighed som hands overstadige Druckenskab da førte med sig, og hvorfor Comparenten Ole Viersen declarerede at hand forsaavidt sig angaaer ej har minste imod Erick Eegemoe at invende, Mens for saavidt Kongens Slagsmaals Bøder angaar da er det een Post som hannem er uvedkom/m/ende.
Erick Eegemoe gav til kiende at eftterdi hands Venner troværdig har sagt ham at hand der ej erindrer at have tenteret den paastefnte tiid noget ondt imod Ole Fiære, dog alligevel hannem nemlig Ole Fiære samme tiid og Stæd udi sin overstadige Druckenskab, med hug og Slag skal have overfaldet, Saa vil hand til næste Ting afsone godvillig til actor, samme ham ubekiente forseelse med Kongens Slagsmaals Bøder 9 rdr: mindelig viis og uden Dom eller anden Vitløfttighed, Saasom hand ej kand vente andet end forseelsen blev ham overtydet naar vidnerne møtte og bleve hørte.
Mons:r Hundt declarerede at hand paa actors veigne er fornøyet med at Sagen ej denne sinde paadømmes mens til næste Ting vorder udsadt for da at erfahre {deels} om Erick Eegemoe opfylder sit løftte da og actors videre paastand kand indkomme i fald hand saadant tienlig Eragter.
Eragted.
Sagen udsættes til næste Ting.
Stædets Foged Hr: Kammerraad Heiberg ved Fuldmægtig Mons:r Niels Hundt gav tilkiende at hand til dette Ting Tiid og Stæd Muntlig har ladet indstefne Arne Aslacksen Ebne
1753: 133
fordi hand næstl: Sommer i medens Almindelig Ting holdtes for Schonevigs Almue, paa dette Stæd med Hug og Slag haver overfaldet Lars Læcknæs, derom at anhøre Prov og Taale Dom eftter Loven og Sagens omstændigheder, endelig er og ern:te Lars Læcknæs Stefnt i Sagen til Vedermæle.
Arne Aslacksen og Lars Læcknæs møtte for Rætten og vedstod at være i denne Sag lovlig Stefnt, ligesom og Arne Aslacksen som tilstod i Druckenskab at have begaaet den paastefnte forseelse, nu i Rætten til Mons:r Hundt leverte 8 rd: af Kongens Sigt og Sage falds Bøder, den øfrige 1 rdr: forbant hand sig til næste Ting actor at betale.
Mons:r Hundth begiærede Anstand i Sagen.
Eragted.
Sagen udsættes til næste Ting.
Stædets Foged Hr: Kammerraad Heiberg lod ved sin Fuldmægtig Mons:r Niels Hundth i Rætteæske den imod Erick Øfstebøe anlagde Sag, Skov Tyverie udi Kongens gaard Hillesdahls Ejendom betreffende; som fra seeniste Ting til denne tiid er udsadt.
Erick Øfstebøe møtte for Rætten og vedtog i denne Sag at være lovlig Stefnt i denne Sag og til denne tiid,
Saa var og tilstæde Vidnet Bøygde Lænsmanden Christopher Gielmervig, Mens de øfrige 2de vidner Halvor Hillesdahl og Iver Øfstebøe kand nu ej møde fordie de eftter Laugrættets og een deel andre Almues mænds Sigende nærværende tiid er paa Bye Reisen og formedelst Contrair Veir ej derfra hiem kommen.
Bemelte Lænsmand Christopher Gielmervigen aflagde Eed og vandt at næstl: Sommer tilstod Erick Øfstebøe for Vidnet at hand et aar tilforn udi Halsnøe Closters gaard Hillesdahls skov havde af taabelighed Flecket noget lidet Næver uden derom at bede nogen om forlov.
Mons:r Hundth begiærede end nu Laug dag for de udeblevne Vidner eftter at Laug dags Vidnerne ere førte.
Hugne og Lars Vicka bekræfttede ved Eed at de haver forkynt meere end 3 uger siden den i denne Sag ergangne Laug dag for de udeblevne Vidner Halvor Hillesdahl og Iver Øfstebøe,
Eragted.
Vidnerne Halvor Hillesdahl og Iver Øfstebøe gives end nu een gang Laugdag til næste Ting da de under Falsmaals Bøders udredsel sc: 10 rd: for hver af dennem haver at møde og aflegge Eedelig Vidnesbyrd i denne Sag.
Lars Mathiesen Ebne haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne sin Naboe Johannes Ebne for imod ham forøvet Haartag og Jordskuv, at anhøre eftterskrevne Vidner nemlig Johannes Ebnes Hustrue Kari Ebne, samt Guroe Gundersdatter, og Endre Siursen Ebne, desligeste at Taale Dom eftter Sagens omstændigheder og Erstatte Citanten Processens omkostninger.
Johannes Ebne møtte for Rætten og tilstod at være i denne Sag lovlig Stefnt, af Vidnerne møtte Guroe og Endre Ebne, Mens ikke den Instefnte Johannes Ebnes Hustrue Kari Ebne.
Mons:r Hundth begiærede at de mødende vidner maatte vorde tagne under Eedlig forhør, thj blev Eedens forklaring Dennem af Lovbogen forelæst, og de alvorlig formanet under Timelig og Evig straff sig for meenEed at vogte
1te Vidne Guri Gundersdatter tienende hos Citanten gam/m/el noget over 20 aar aflagde Eed og vandt at dette aars Høst een Dag paa Parternes gaard Ebne Saag Vidnet at Citanten kom gaaende fra sin Støel til Ebne med een Kiep eller Stour i Haanden da hand ved anckomsten til Huuserne eller Tunet paa Ebne forefant indstefnte sin Naboe Johannes Ebne, forklarede ellers at bemelte
1753: 133b
2de Mænd samme tiid først kom i Mundkieglen med hinanden og der næst nermede sig til hver andre, da Johannes Ebne med sin eene eller begge Hænder /: thj enten det var med een eller begge Hænderne det skeede erindrer ej Vidnet :/ Skiøv til Citanten Lars Ebne saa hand var nær ved at falde til Jorden, Mens falt dog icke aldeles eftterdi hand i faldet tog for sig med sine Hænder og derved bergede sig saa at hand ej med den øfrige deel af Legemet kom paa Jorden, havde ej videre at Prove.
2det Vidne Endre Siursen Ebne tienende Citanten, har ej været til Confirmation eller guds Bord hand vandt og forklarede dog uden Eeds aflæg, et og det samme uden forskiel som af første Prov udsagt er
Ligesom og disse 2de Vidner declarerede at Lars Ebnes Hue falt af ham i det hand som melt blev skuvet af Johannes Ebne.
Mons:r Hundth begiærede Laug dag for dend indstefntes Hustrue Kari Ebne.
Johannes Ebne sagde at denne Sag henseende til de Bøder som til Kongens Sigt og Sagefalds Cassa skal udreedes, i fald hand dertil har forvircket sig, hvilcket dog icke er skeed, vedkommer hands Koene i samme grad som ham fordi Bøderne skulle tages af Deres fellets Boe og just derfor Protesterede hand imod hendes Vidnesbyrd og det paa hendes veigne.
Mons:r Hundth vedblev sit forige bad derhos om anstand i Sagen til næste Ting.
Eragted.
Fordi Kari Ebne Sidder som ægtegiftt Koene i fellets Boe med hendes Mand indstefnte Johannes Ebne og hvad Bøder ham maatte vorde paadømt i denne Sag der ej angaaer ære eller Lempe, uomgiengelig vorder udreedet af sam/m/e Deres fellets Midler, Saa kand hun ickcke imponeres udi denne hende Virckelig angieldende egen Sag at aflegge imod sig og ægtemand noget Vidnesbyrd Mens hvad sig den ellers begierte anstand, betreffer da invilges samme og det til næste Ting.
Lars Mathiesen Ebne haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne sin Naboe Johannes Ebne med Hustrue for imod Citantens Hustrue Johanne Ebne faldne ærrørige Skieldsord at anhøre følgende Prov der og til dette Ting ere Stefnte under Falsmaal at aflegge Eedlig Vidnesbyrd i Sagen nemlig Guri Gundersdatter og Endre Siursen Ebne, Niels Nielsen Sandvig, Syver Olsen Skoga, Mathias Larsen Roa, Magdele Rabben og Lusse Mortvedt, item dereftter at anhøre Dom til Citantens og hands Hustrues friefindelse og de indstefnte vederparters vedbørlige anseelse eftter Lov og Forordninger samt Processens erstattelse.
Johannes Ebne møtte paa egne og sin qvindes veigne og vedstod at være i denne Sag lovlig Stefnt til dette Ting tiid og Stæd Saaledes som oven er anført.
Citanten bad at hands mødende Vidner maatte afhøres og for hvilcke Eedens forklaring af Lov bogen blev oplæst.
1te Vidne Guri Gundersdatter i tieniste hos Citanten lidet over 20 aar gl: aflagde Eed og forklarede at omtrent 3 uger førend næstl: Ste: Mickelsdag hørdte Vidnet een Dag da Citanten og hands Koene Johanne Knudsdatter med indstefnte Johannes Ebne og qvinde Kari Olsdatter Ebne vare samlede ved Huuserne paa gaarden Ebne at først Kari Olsdatter og siden hendes Mand Johannes Ebne udi Vreede udlod sig til og imod Citantens Hustrue Johanne Knudsdatter med saadanne beskyldnings og skields ord at hun nemlig Johanne Ebne var een Tyv og havde Staalet i fra dennem nemlig Johannes Ebne og Hustroe af Deres Huus eller Bue som hun
1753: 134
Johanne Ebne eftter Deres ord havde Randsaget, som og Citanten Lars Ebne og Hustrue nægtede at saadant Tyverie af Johanne Ebne var øvet, saa sagde Johannes Ebne at det var Sandt at Johanne havde begaaet ernevnte Tyverie, med det tillæg at hand havde skrifttlig beviis derpaa, hvorfor hand og nemlig Johannes Ebne tillige sagde at ville koste 20 rdr: ud for at faae Johanne Ebne til at staae fastt for Tyveriet.
2det Vidne Endre Siursen tienende Citanten, ej været til Guds bord forklarede dog uden Eed et og det sam/m/e som af første vidne baade henseende til tiiden og ordene vundet og udsagt er havde saa ej videre at Prove.
3de Vidne Niels Nielsen Sandvig aflagde Eed og vandt at næstleden Juul een aftten paa gaarden Sandvig hørdte vidnet af Johannes Ebnes egen Mund det hand sagde til Deponenten {at} ej alleene at der var staalet næste Sommer tilforn fra hands Koene Kari Olsdatter Ebne af hendes Kiste staaende i een Boe paa Ebne 7 rdr: penge, Mens end og at sam/m/e Tyverie var begaaet af Citantens Koene Johanne Knudsdatter Ebne, da disse ord bleve Taldte var ingen som hørdte det uden Vidnet, Johannes Ebne var og den tiid noget Drucken dog ej saa forfalden at hand joe uden andres assistence Selv baade kunde staae og gaae, havde ej videre at Prove.
4de Vidne Syver Olsen Skoga aflagde Eed og forklarede at næstl: Sommer ved Ste: Hans Dags tiid hørte Vidnet een Dag paa gaarden Ebne først det Parternes Hustruer Kari og Johanne Ebne kom med hinanden udi Mundkieckling om deres Creaturers fæebeiter, og dernæst at Kari Olsdatter Johannes Ebnes Hustrue under samme Dispute udlod sig i Vreede imod Citantens Hustrue Johanne Knudsdatter med disse ord: Du er een Bredsie og een Penge-Tyv, havde ej videre at Prove.
5te Vidne Mathias Larsen Roa Citantens Søn og hands Hustrues Stif Søn, aflagde Eed og vandt at næstl: Juul kom hand een Dag hen til Johannes Ebnes gaard Ebne og krævede Johannes Ebne 2 rd: 3 Mrk: Resterende tienisteløn, da Johannes Ebne Svarede Saaledes, jae det kunde icke være af vejen at du fick dit, Mens gud bedre det farer verre for os, Johannes Ebnes Hustrue Kari Olsdatter sagde og berørte tiid og stæd til vidnet at hand kunde gaae neder og tage sam/m/e sin løn hos sin Stif Moder, som hand og til samme hendes ord gav det svar at hand derom icke havde med sin Stif Moder at bestille, Saa var det at hun nemlig Kari Olsdatter Ebne sagde at vidnes Stif Moder som er Citantens Koene havde taget saa meget fra hende som hands Løn og saa meget til kunde bedrage sig til, som og Vidnet i anleedning deraf svarede at saadant var ham uvedkommende samt at de derom maatte tiltale hands Stif Moder, da var det at Johannes Ebne sagde at hand ville holde Juule Freed men eftter Juulen ville hand giøre Snack om det, saa det skulle kom/m/e til een endskab.
6te Vidne Mallene Rabben aflagde Eed og vandt at næstl: Sommer imod Høsten sagde indstefnte Kari Olsdatter Ebne een Dag paa gaarden Ebne i hendes egen Stue til Vidnet at Citantens Qvinde Johanne Knudsdatter havde taget fra hende af hendes Kiste eendeel Penge, mens hvor mange det var blev ej omtalt, havde ej videre at Prove.
7de Vidne Lussi Mortvedt aflagde Eed der paa at hun i denne Sag har inted at vidne.
8de Vidne Anders Huusevigen aflagde
1753: 134b
Eed og vandt at een aftten næstl: Juul som Vidnet fuldte Indstefnte Johannes Ebne fra Deponentens Huusmands Plads til gaarden Nedre Sandvigen, fortaalte Johannes Ebne ham underveis at fra hands Koene var taget af hendes Kiste eendeel Penge, og da Vidnet Spurdte ham hvoe det havde giort Svarede Johannes Ebne dertil Saaledes: Jae Saa vorne Grand folck har ieg, havde ej videre at Prove, undtagen dette at Johannes Ebne ernevnte tiid var noget Drucken.
Citanten havde ej fleere Vidner at føre, Mens begiærede tillige med Johannes Ebne Sagen forfløt til næste Ting paa det Fogden Hr: Kammer raad Heiberg til sine Messeures tagelse om det Passerede imidlertiid kand nyde vedbørlig eftterretning
Eragted.
Sagen udsættes til næste Ting.
Johannes Ebne haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne sin Naboerske Johanne Knudsdatter Ebne for imod ham og hands Hustrue Kari Olsdatter talte ærerørige ord at anhøre Prov nemlig hendes Mand Lars Mathiesen Ebne, Guri Gundersdatter Ebne og Endre Siursen Ebne som og under Falsmaal ere Stefnte at aflegge Vidnes byrd i Sagen og hun dereftter lide Dom for berørte ord til Citanten og Hustrues friefindelse, hendes undgieldelse og Processens omckostningers tilsvar.
Johanne Knudsdatter Ebne møtte for Rætten og vedtog at være i denne \Sag/ Saaledes som ovenanført lovlig Stefnt.
Citanten begiærede sine Vidner afhørte.
1te Vidne Guri Gundersdatter tienende den indstefntes Mand Lars Ebne aflagde Eed og vandt at omtrent 3 uger for næstl: Mickels dag, hørdte vidnet een Dag paa gaarden Ebne det Johanne Knudsdatter som da blev af Citanten og hands Hustrue beskylt for Tyverie og hvorom vidnet udi den derom anlagde Sag i Dag har aflagt Eedlig og omstendelig Vidnesbyrd, til samme Johannes og Kari Ebnes beskyldnings ord Svarede Saaledes: Vel har di giort vores Børn til Tyver og staalet fra os, men aldrig har ieg staalet fra Eder, paa hvilcke ord Citanten skiød vidnet Samt Johanne Ebnes Mand Lars Ebne og Deres Tieniste Dreng Endre Ebne til Vidnesbyrd, havde ej videre at Prove.
2det Vidne Endre Siursen Ebne har ej været til Guds bord vandt og uden Eeds aflæg forklarede i et og alt udi ord og Meening baade udi henseende til tiid som ord, som næstforige Prov forklaret og udsagt haver.
3de Vidne Lars Mathiesen Ebne indstefnte Johanne Knudsdatters Mand, aflagde Eed og vandt inted det Ringeste til oplysning i Sagen, Saasom hand sagde icke at kand erindre sig hvad ord hands Hustrue talte til og om Citanten og hands Hustrue, den af de 2de førte Vidner omforklarede tiid, thj da var hand Selv ivrig fordi hands Koene blev beskylt og altsaa gav ingen agt paa sin egen qvindes ord.
Citanten havde ej fleere Vidner at føre, Mens begierede Sagen til næste Ting forfløt, for imidlertiid at see om ikke andet Vidne kand komme til Guds Bord og dereftter vorde indkaldet for Eedlig at afhiemble hvad hand nu inden Rætten haver uden Eed udi Sagen vundet.
Eragted.
Sagen vorder eftter Citantens forlangende udsadt til næste Almindelig Ting.
Johannes Ebne haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Johanne Knudsdatter Ebne fordi hun med Hug og Slag haver overfaldet og ilde Tracteret, Citantens Hustrue Kari Olsdatter derom at anhøre Prov og taale Dom eftter Sagens omstændigheder samt
1753: 135
Erstatte Citanten Processens omkostninger.
Johanne Ebne møtte og tilstod at være i denne Sag lovlig Stefnt.
1te Vidne Guri Gundersdatter tienende den indstefnte aflagde Eed og vandt at omtrent 3 uger for næstl: Mickels Dag som Citantens qvinde Kari Olsdatter een Dag paa gaarden Ebne i Vreede skieldede indstefnte Johanne Knudsdatter Ebne for at være een Tyv /: hvorom vidnet her for Rætten i Dag har aflagt Eedlig og omstændelig Vidnes byrd udi den derom aparte af Johanne Knudsdatters Mand Lars Ebne imod Citanten Johannes og hands qvinde Kari Ebne anlagde Sag :/ Saa var det at ben:te beskyldte ….(?) indstefnte Johanne Ebne blev vreed og med sin \eene/ haand gav Kari Olsdatter Ebne et Slag paa hendes Kind, mens Kari Ebne forsvarede sig icke eller Slog Johanne igien, havde ej videre at Prove
2det Vidne Endre Siursen har ej været til guds Bord, hand tiener indstefnte Johanne Ebne gl: over 16 aar, forklarede uden Eed, inted til oplysning i Sagen,
Mens Johanne Ebne tilstod nu for Rætten det samme at være Passeret, som af første Vidne forklaret.
Eftter at saavidt med Sagen var avangeret og Citanten havde declareret ej fleere vidner at have, uden den indstefnte Johanne Knudsdatters Mand Lars Ebne som Rætten icke admiterede imod hands Koenes Protest til at aflegge Vidnes byrd udi denne hands Boets Fellets Midler vedkom/m/ende Sag, begiærede Parterne anstand i Sagen til næste Ting hvorved det og har sit forblivende.
Dernæst blev igientaget den fra forige Ting til denne tiid til Doms optagne Sag imellem Hans Giøen og Mess:rs Sehuusen et Undahl omtvisted Landskyld med videre betreffende, Mens da een mengde Justitz Sager og Contrair Veir paa Rættens betienters Reise til dette Tingstæd forvolder at ingen tiid nu siste og anden Ting aftten gives til dens paaskiøn, optages den end nu til Doms til dette skibredes 2det Tingstæd paa gaarden Sioe og det til førstkommende 5te Decembr: da samme der skal blive afsagt.
Syver Tungesvig i rætteæskede den fra seeneste Ting udsadte Sag imod Erick Tvedte, nærgaaende beskyldninger betreffende, udi hvilcken Sag Stædets Foged Hr: Kammerraad Heiberg ved sin Fuldmægtig Mons:r Niels Hundth Producerede Rættens Laugdag af næstl: 13de Junj som blev oplæst.
Erick Tvedte møtte for Rætten og tilstod at den nu i Rættelagde Laugdag hannem lovlig er forkyndt, Mens Magdelie Nielsdatter infandt sig icke eftter paaraab dog vedtog Erick Tvedte paa hendes veigne at hun er varslet til i Dag 8te Dage Til, men ej til denne tiid at møde i denne Sag.
Syver Tungesvig gav tilkiende at Laugdagen er lovlig forelæst Magdelie Nielsdatter, Mens Vidnerne der sam/m/e forkyndte ere nu absente og paa Deres Bye Reise ved Contrair Veir hindres fra at møde paa dette Ting.
Erick Tvedte indgav hands skrifttlige forsædt udi Sagen af 18 octobr: 1753 under hands antagne Fuldmægtig Procurator Sr: Reutzes haand som blev oplæst.
Syver Tungesvig sagde at hand gierne er fornøyet med at Erick Tvedt og Magdele Nielsdatter nyder anstand i Sagen til næste Ting paa det deres Fuldmægtig kand faae det Passerede in Copie beskreven, og Stefne Contra samt føre Vidner om de har nogen, alt paa det
1753: 135b
De kand betages ald lejlighed til at klage paa at være af Rætten overiilet.
Eragted.
Den i Sagen forlangte og af Citanten samtyckte anstand vorder af Rætten til næste Ting indvilget, da Erick Tvedte og Magdelie Nielsdatter uden videre indvending haver at lade i Rætte komme alt hvis de derudi paa Deres Siide finder for Dennem at være tienlig og Sagen kand vedkomme.
Dereftter blev Publiceret
et paa gaarden Sandvig den 10 Julj 1752 eftter Gundmund Larsen Passerede arfveskiftte Brev som udviiste at dito Sterfboe Ejer gaarden Sandvig 1 Løb 1 pd: 12 Marcker Smør, desligeste at samme er udlodnet Saasom paa Encken Ingebor Gundersdatter 2 pd: 19 ½ Mrk: Smør Sønnen Lars Gundmundsen og Magdelie Gundersdatter hver 13 ½ Mrk: samt Døttrene Anne og Brita Gundmundsdøttre hver 6 ¾ Mrk:
Syver Tungesvig irætteæskede hands fra forige Ting udsadte Sag imod Erick Tvedte 4 rdr: Gield eftter Laug Tings Dom betreffende.
Erick Tvedte møtte og vedstod at være lovlig varslet i denne Sag.
Citanten begiærede anstand i Sagen til næste almindelig Ting hvorved det og har sit forblivende.
Paa Fogdens Fuldmægtiges tilspørgende Svarede Almuen at ingen første bøxel dette aar er falden af Deres Kongel: Maj:ts Strøe gods Pladset Blaateigen skyldende 12 Mrk: Smør.
Paa tilspørgende Svarede Almuen at beboerne paa gaardene Millie, Fiere og Roullestad end og dette aar 1753 er bleven godtgiort Skatterne af det affelte gods i samme gaarder, undtagen Udreednings og Stand qvarteerpengene. forcklarede ellers paa tilspørgende at Leedingen dennem ligeledes er godtgiort.
Paa tilspørgende Svarede Almuen end ydermeere at Pladsen Blaateigen ligger Pladt øde imod at deraf aarlig Svares 40 s:, og at opsidderen paa yttre Bouge har dette aar 1753 nødt den accorderede Friehed for Jordebogens indkomster ligesom forige aaringer.
Angaaende Tingskydsen svarede Almuen som næst forige aar uden forskiel.
Det ordinaire Tingsvidne blev Examineret og hvortil blev svaret som næst forige aar undtagen at gaarden Nedre Sandvigs Saug dette aars Vaar af Vandflom er udtaget og ej igien opbygt.
Odels Mandtallet og Restancen stoer 111 rd: 5 Mrk: 4 s: blev dernæst Almuen forelæst og af ingen modsagt.
Til Rættens betiening næstkommende aar blev opnævnt: Lars Amundsen Tielle, Niels Taralsøen, Arne Mit-Ebne, Lars Øfstebøe, Erick ibdm:, Ole ibdm:, Ole Vogen og Johannes Kalvigen.
Flere Sager var ei ikke eller videre ved dette Ting at udrette hvorfor same blev ophævet
Anno 1753 d: 20de Novbr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Fittie udi Etne Præstegield for Læhnets og Halsnøe Closters Almue og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Neml: Gabriel Waagen, Johanes Josnæs, Engebret Ougsnæs, Engemon Engelsiær, Lars Knudsen Gravelsæter, Sakarias Rasmussen Hofland, Niels Syversen Stene og Tord Halvorsen Eickreim. Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med Menige
1753: 136
Tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og Underdanig bleve læste de paa nest forige Tinge denne Høst publicerte Kongl: Allern: Forordninger og den høye Øfrigheds ordres og Forantaltninger.
Hans Giøen loed ved Peder Sandahl iretteædske Tiende gields Sagen imod Bøygde Lænsmanden Johannes Fittie som mødte og Sagde at naar Sagen og vitløfttig process maatte ophæves og forekommes skal og vil hand staae til Ansvar for at paastefnte Tiende Ræst skal vorde Citanten betalt desligeste at Tienden hereftter for den omtvistende gaard skal blive betalt med saa meget aarl: som det irettelagde Tiende Mandtal udviiser og af Citanten i anledning deraf paastaaet haver ligesom og Comparenten vil udi processens omkostninger betale Citanten 2 rd: Mens ei mere.
Peder Sandal for at Refferere Citanten hvis af Johanes Fittie nu propponeret er, bad at Sagen til Doms til neste Ting Maatte optages i fald Citanten ei finder sig fornøyet med hvis af Johanes Fittie tilbudet og udlovet er.
Eragted
Med Sagen Stilles i beroe og det til neste Almindel: Ting da derudi skal vorde afsagt Dom i fald det \ej/ imidlertiid eller da ved Forlig bliver bielagt
Mads Nordre Biøndaln anviste Huden af een Voxen Biørn som hand eftter Almuens tilstaaelse haver dette aar Skudt i dette Præste gields Eiendom og Marker og hvorfor Stædetz Foged betalte ham i Retten Skud Pengene 2 rdr:
Syver Borkedal anviiste i Retten Huden af 1 Voxen Biørn Skudt dette aar eftter Almuens tilstaaelse af Johanes Wossen her i Præstegieldets Marker thi blev ham Skud Pengene 2 rdr: af Stædetz Foget i retten betalt.
Ole Hansen Fosse fremlagde een Pung 12 rdr: 5 Mrk: hands Myntl: Niels Hadlesen Ramsvigen tilhørig og Knud Flotoe 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: Myntlingen Guroe Siggesdatter Graves Sæter tilhørende, Samt Joene Torbiørnsen Støle 12 rdr: 14 s: Myntl: Kari Andersdatter Oustreim tilfalden, Med forspørsel om nogen same for lovl: Renter ville Modtage, Mens da ingen dertil sig anmelte blev Pengene af Sorenskriveren i Retten Forseiglet og ern:te Formyndere tilbageleveret.
Torbiørn Haaland i retteædskede Sagen om Overlast Reist imod Samuel Høyim, da Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg angav at Hand paa Justitiens veigne har begiegnet Sagen med Continuations Stefning Muntl: til Kongens Bøders Erholdelse af Samuel Haaim.
Paa Samuel Haaim som ei mødte, Hands veigne mødte Erick Silde som for Ham vedtog lovl: at være Stefnt af Citanten og Fogden Saaledes som oven anført, og det til dette Ting at taale Dom.
Søfren Kolbensen og Erick Rasmusen bekræfttede ved Eed at De mere end 14 Dage siden Saavel for Citanten som for Hr: Kamer Raad Fogden Heiberg Stefnede Samuel Haaim for Hands Boepæl i eget paahør til dette Ting at møde og anhøre Vidner samt Dom i denne Sag, til Vidner Stefnede De og under Falsmaals Bøder Ole Haannsnæs, Tord Næsse og Borgille Næsse.
Erick Silde begierede Anstand i Sagen til neste Ting Saasom Samuel Høyim derudi til den tiid vil Stefne Contra og føre Vidner paa sin Siide
Citantens Prov som blev fremstillet blev formanet til Sandheds udsaugn
1te Vidne Ole Haannsnæset aflagde Eed og vandt saa uden Samenheng ja Svarede paa Spørsmaal saa Taabelig og uoplyslig at ingen Mening af hands ord kunde uddrages til minste eftterretning i Sagen.
2det Vidne Tord Næsse aflagde Eed og vant at nestl: Aar ved disse tiider een Natt udi een Begravelse paa gaarden Næsse eftter Vidnets Barn saag og hørte deponenten at Samuel Haaim og Citanten blev uvenner om den sistes Moder, desligeste at Samuel i same hidsighed 2de gange eftter hinanden Trøkede Citanten ned i een Benck i Stuen Samt og at den anden gang da holt Samuel Citanten med sin høyre Haand imod Benken og med den Venstre Haand udtrækede Samuel
1753: 136b
Haaim sin Tollekniv den hand løfttede op da Vidnet i samme øyneblick tog Kniven fra ham, strax dereftter greb Samuel Haaim Citanten i Haaret og Trekede Ham til sig, Mens Citanten giorde ingen modstand uden hand Skiød Samuel fra sig den tiid hand som melt tog ham i Haaret.
3die Vidne Borille Næse aflagde Eed og vant i alt som 2det Vidne undtagen hun ei Saag at Samuel Haaim tog Citanten i Haaret hørte og ei hvoraf uvenskabet Reiste sig imellem Citanten og Samuel,
disse 2de Vidner Siger ellers at Samuel Haaim ern:te tiid var beskienket.
Citanten hafde ei flere Vidner at føre.
Eragted.
Samuel Haaim indvilges den til Contra Stefnings udstædelse og Vidners førsel begierte udsettelse og det til neste Almindel: Ting da hand med same haver at i rettekom/m/e,
Rasmus Haaland iretteædskede den fra seniste Ting udsadte Sag imod Torbiørn Liusnæs, overfald og {Slagsmaal} \Skieldsord/ betreffende og derudi irettelagde Rettens Laugdag som blev oplæst.
Torbiørn Liusnæs mødte for Retten og tilstoed at den producerede Laugdag er ham lovl: Forkyndt foregav derhos at hand i denne Sag har Stefnet Citanten og qvinde fordie hands afdøde Moder er Slett tilseed og Tracteret i Deres Huus i den tiid hun var udi Deres Brød, derom at anhøre Prov og Dom til undgieldelse samt Erstate \Contra/ Citanten processens omkostninger.
Citanten Rasmus Holland mødte og tilstod at hand og qvinde i denne Sag er Saaledes Stefnt som foran er forklaret fremstillede derhos Sine nu mødende Vidner med begier same maatte afhøres.
Christen Frette som det 2det Vidne i denne Sag aflagde Eed at nestl: Vinter noget eftter Juel dette aar udi een Begravelse paa gaarden Holland eftter qvinden Christi Holland da hørte Vidnet om Natten i Citantens Stuve at Torbiørn Liusnæs Sagde til sin Søster Citantens qvinde disse ord: Du har faaet meget Brød til vores Moders Begravelse Men giesterne Maatte Sidde og Snope eftter hvad de skulle have og du fattes nu ei Brød i 3 aar, Siden Sagde Torbiørn Liusnæs i Vrede til Citanten disse ord: Du er een Kieltring og om sin Søster Citantens qvinde Sagde hand at Saa Snart hun blev voxen var hun i Hore Huus eller begick Horerie Mens hvilcke af deelene det var Torbiørn Sagde erindrer ei Vidnet, til Slutning Sagde Torbiørn Liusnes til sam sin Søster Christi Haldorsdatter i det hun ville gaae ud af Stuen og hand Stoed og holt hende: jeg kand ei holde dig gack Fanden i vold, hafde ei mere at Prove, da dette passerede var Torbiørn Liusnæs overstadig Druken, og Christi Haldorsdatter falt i same tiid ned paa gulvet mens Vidnet Saag ei at Torbiørn Liusnæs Støtte eller Slog hende til gulvs.
3de Vidne Rasmus Frette aflagde Eed og vandt i alt udi Ord og Mening som 2det Vidne.
Torbiørn lod tilføre at hand af Vidnerne har nu Merket sin Forseelse imod Citanten og sin Søster, hvorfor hand beder om Forladelse haaber og at nyde den same eftterdie Forseelsen er begaaet den tiid hand af drukenskab var Sandseløs og ei viste eller Forstoed hvad hand giorde og Sagde, hand har ellers intet andet end alt ære og godt at Sige om Citanten og hustrue, vil og formedelst de faldne Ord betale Citanten Processens omkostninger og desuden give til Sognets Fattige 1 rd: i fald Sagen derved maae vorde
1753: 137
Ophævet, og hvis det tilbud ei modtages nødes hand at føre sine Vidner.
Citanten Antog det giorde tilbud og ophævede Sagen.
Halvor Grindem haver til dette Ting Muntl: ladet Instefne Ove Grindem fordie hand udi Citantens Skov har hugget een andeel Brendeved derom at anhøre Prov og Dom eftter Loven samt erstate processens omkostning.
Ofve Grindem mødte ei ei eller!! (heller) nogen paa hands veigne.
Søfren Kolbensen og Erick Rasmusen bekræfttede ved Eed at De i denne Sag Saaledes som oven er anført lovl: mere end 14 Dage Siden Stefnede Ove Grindem for hands Boepæl da hand var Absent og det i hands qvindes paahør.
Citantens Prov.
1te Vidne Erick Ramsvig aflagde Eed og vant at nestl: Aar noget for Juel var hand og Niels Lambrigtsen Grindem eftter Citantens begier hos indstefnte Ove Grindem og tilspurdte ham af hvad Aarsage hand hafde bortført den Brendeved hand hafde hugget i Citantens gaards Skov, eftterdie Parterne tilforn skulle være saa aftalte at Citanten ern:te Brendeved skulle beholde og Ove Grindem desuden hafde loftt at giøre ham opretning for den øvrige Brendeved hand apparto paa Citantens gaards Eiendom tilforn var hugget og Ove Grindem førend Forliget skeede allerede hafde bortført, da Ove Grindem dertil Svarede at hand derom ville Foreenes med Citanten, Mens som de bad ham da at følges med hen til Citanten for at Slutte Foreening med ham undskyldte hand sig med det at hand ei var goed derfor men ville bie dermed til hands Søn kom hiem fra et lidet Erinde udi Naboelauget.
2det Vidne Niels Lambretsen Grindem aflagde Eed og vandt Eensstemig med 1te Prov.
Citanten bad om Laugdag.
Eragted
Ofve Grindem gives Laug dag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Dernest blev læst
1te et Skiftte Brev foretted eftter qvinden afg: Johane Jacobs Datter paa gaarden Tæsdahl d: 14de Julj 1752 som viste først at Sterfboet ejede udi gaarden Tæsdal 2 ½ Løber Smør ansadt for 53 rdr: og udlagt til Sterfboets Creditorer.
2det et Skiøde Brev udgifvet af Haldor Nernæs med flere til Erick Haldorsen paa ½ Spand ½ Wog Korn i gaarden Bake hvorfor er betalt 28 rdr: dat: 20de Novbr: 1753.
3de Peder Rames Skiøde til Erick Tollefsen paa 2 Løber Smør i gaarden Ram/m/e for 140 rdr: dat: 20de Novbr: 1753
4de Rasmus Haalands Skiøde til Christen Frette paa 1 Pund 9 Mrk: Smør i gaarden Indre Haaland for (ope rum) dat: 20de Novbr: 1753
5te Erick Skieldals Skiøde til Mogens Olsen Støle paa halve Parten udi Gierde Annex Kiercke for 52 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 20de Novbr: 1753.
Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgende Svarede den Tingsøgende Almue at ingen førstebøxler dette aar er falden af hands Kongel: Maj:ts Strøe gods [end]? de 1 ½ Løb Smør i gaarden Øfre Grindem.
Paa tilspørgelse Svarede Almuen at alle Jorde bogens indkomster af det affelte gods her i skibredet, er for dette aar 1753 Rigtig bleven alle Vedkommende godtgiort, og endelig at Landskylden og aarlig tagen af de affelte 1 Løb Smør 9 spand Korn hands Maj:ts Strøe gods i øfre Grindem er alt siden affeldningen saa og dette aar bleven Vedkommende opsidder godtgiort, saavelsom Leedingen af dito Jorder.
Angaaende Tingskydsen Svarede Almuen som næst forige aaringer uden forskiel.
Almuen paa tilspørsel Svarede end videre at alle vedkommende opsiddere Rigtig er bleven godtgiort Skatten og de andre Contributioner af det affelte udi dito Deres gaarder undtagen Udrednings og Stand qvarter pengene.
Det ordinaire Tingsvidnes Examen fick samme udfald som næst forige aar anført er uden forskiel.
1753: 137b
Restancen stoer 101 rd: 4 Mrk: 11 s: saavelsom odels Mandtallet blev dernæst Almuen forelæst Mens af ingen modsagt.
Til Rættens betiening næstanstundende aar 1754 blev opnævnt følgende Laugrætt: Baar {Gravelsæter} \Eikenæs/, Joen Ousvog {land}, Niels Vettestøe, Tierand Liusvog, Peder Vee, Torkel Vee, Johannes Udstue og Ole Vettestøe.
Fleere Sager var ej eftter paaraab hvorfor Sage Tinget her for dette skibreede blev ophævet.
Anno 1753 d: 23de Novbr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Romsøe udi Fieldbergs Præstegield for Fieldbergs Præstegields Læhnets og Halsnøe Closters Almue og Retten betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Johanes Haraldsen Udbioe, Joen ibdm:, Knud Svalland, Peder ibdm: i hands Stæd Kolben Tindeland, Ole Skatland, Joen Aasbøe, Gunder Tindeland og Povel Høyebøe. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig bleve læste De nest forhen dette aars Høste Tinge læste og Extraherede Kongl: allernaadigste Forordninger
item Hans Kongl: Maj:ts Skiøde paa Sundhorlæhns Smaae Tiende af 2de Julj 1753,
item den høye Øfrigheds Naadige ordre og Foranstaltninger
Videre blev læst
1te Hr: Stifttbefallings Mand Von Cicignons Bestaling til Peder Kiellesvig paa at være Bøygde Lænsmand udi Fieldbergs Præstegield Læhnets gods dat: 12te octobr: 1753.
2de Studiosus Mr: Heltbergs Pengemangels og Odels Rettes Lysning til de gaarder Tindeland, Øfsthuus og Roa etc dat: 20de Julj 1753
3de Mr: Peder Heiberg Heltbergs Penge og Odelsmangels Lysning paa gaarden Romsøe skyldende 2 Løber 1 Huud dat: 13de Julj 1753.
Dereftter blev foretaget den af Fogden Velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Heiberg paa Justitziens veigne imod Enken Marte Nordre Ourdahl af Ryfylche Fogderie næstl: Ting anlagde Justitz Sag om at hun har fornermet Bunden Knud Frønsdahl paa Hands i leje havende Halsnøe Closters gaard Frønsdahls Buhage, desligeste fordi hun haver betaget ham hands Creaturers gamle Skindstøe med det videre, udi hvilcken Sag Velbem:te actor indgav endnu hands derudi forfattede Stefning af 22de Junj 1753 som blev oplæst:
Ole Steensen Søre Urdahl af Stavanger Ambt og Ryfylche Fogderie møtte som Laugværge for indstefnte Marte Nordre Ourdahl ibdm: hendes veigne, og tilstod at den Producerede Stefning er ben:te Encke med lovlig varsel for hendes boepæl forkynt saa at hun til dette Ting tiid og Stæd udi denne Sag eftter samme Stefnemaals nermere indhold har nødt lovlig varsel, ligesom og Comparenten tilstod at samme Stefning er ham som Laugværge lovlig forkynt.
Actor begiærede at de af ham i denne Sag Stefnte og nu tilstædeværende Vidner maatte tages under Eedlig afhør
1te og 2det Vidne Niels Vogen og Helje Bersvog aflagde \ej/ Eed Mens blev tilligemed de andre Vidner udi Rætten advaret at vidne alt hvad dennem er vitterlig og de naar paakræves, ved Eed udi Sandhed kand tilstaae, hvoreftter ern:te 2de første Vidner declarerede at næstl: aars Vaar
1753: 138
var de eftter opsidderen paa gaarden Frønsdahl Knud Christensen som befuldmægtiget af actor hands begiær, Samlede hos Huusmanden Ole Olsen under gaarden Lendong som da var og end nu er symløs og Svagelig, for at afhøre hands skrifttlige vidnesbyrd udi denne Sag, da hand for Dennem under Sund fornuftt Provede og forklarede at hand der nu er omtrent 80 aar gl: tiente i sin opvext paa gaarden Nordre-Ousdahl (-Ourdahl) som saavel indstefnte Marthe Urdahl som hendes 2de medejere nu beboer, udi 14 aar og i bem:te 14 aar sagde hand at Nordre-Ourdahls Creature ikke uden om Natte tiide fra 3de Maj og til 14de Septembr: hvert aar hafde deres havngange eller fæebeite udi den i Stefnemaalet benefnte saa Kaldede Ourdahls Nordre Houge og Frønsdahls saa Kaldet Søndre Houge, Men i det Stæd havde Nordre-Ourdahls opsiddere Deres Creature hver Dag deres havning eller Fæebeite udi een til gaardene Nordre og Søndre Ourdahl henhørende {aparte} ejendom Kaldet \Ourdahls/ Dahlen udi hvilcken Marck Nordre-Ourdahls Creature Naar de formedelst Solens stercke skiin og indsegters stickning trengte til at være i skiuvl, havde deres hviile skienstøe Kaldet udi et stæd i berørte Dahlen som Kaldes Eichaasen, Mens hand viste icke eller havde hørt at Nordre Ourdahls opsiddere nogensinde har haftt for Deres Creature om Dagen i bemelte tiid nemlig fra 3de Maj til 14de Sept: hvert aar noget skienstøe i berørte Ourdahls Nordre- og Frønsdahls Søndre- Houge, enten af Fæe eller Souver og gieder, endelig forklarede Provene at nockben:te Ole Olsen Lendong for Dennem atternevnte tiid declarerede det Nordre-Ourdahls opsidderes Creature under tiiden i berørte aarets tiid undertiiden dog ickcke ofttere end naar skyet og Dunkelt veir infalt, kunde om Morgenen opholde sig udi tit nevnte Ourdahls Nordre- og Frønsdahls Søndre Houge intil Sædvanlig Melcke tiid, thj udi Klart veir var de der ickcke lenger end intil omtrent ved Solens opkomst,
3de Vidne Lars Baarsen Nordre Vogen imod 70 aar gl: Provede at i hands opvext og Børne aar vogtede hand som een tiener qvæg for opsidderen paa gaarden Frønsdahl hvilcke nu beboes af bem:te Knud Christensen, udi 2de aar, og siden da hand var bleven omtrent 30 aar gl: var hand deels i Sommer- og deels i Vinter-Arbeide udi 2de aar hos opsidderen paa gaarden ern:te Frønsdahl og just i de aar havde nockben:te gaard Ourdahls opsiddere, ingen tiid med Deres Creature om Sommeren nogen hafning fra 3de Maj til 14de Septembr: udi Ourdahls Nordre- og Frønsdahls Søndre- Hauge, Mens om Vinteren treffede det sig under tiiden ind at Urdahls opsidderes Creature kom hen imod Frønsdahls Søndre Hauge til de saa Kaldede Kringle kiøns Myrene, Vidnet sagde ellers at ved (med) de Creature hand har omprovet forstaaes Hæster Fæe Sauver og Gieder, endelig sagde vidnet at nock ben:te tiid havde Ourdahls opsidderes Creature Deres skienstøe og beiter om Sommeren udi den omprovede Ourdahls-Dahlen og hver Sommer i samme tiid havde Frønsdahls opsiddere Deres Fæehafn Sør igiennem Frønsdahls Søndre Houge til et Stæd udi Ourdahls Nordre Houge Biercke skar Kaldet, dog var det icke alletiider at Frønsdahls Creature kom Sør til Biercke skaret Men aldrig havde Ourdahls opsiddere sine Creature enten udi Frønsdahls Søndre eller Ourdahls Nordre Houge \om Sommeren/ noget af de omprovede 4
1753: 138b
Aar, thj i det Stæd blev deres Creature havnet udi berørte Ourdahls dahlen hvor Ourdahls Rette Fæehauge er, ydermeere sagde Vidnet at Frønsdahls opsiddere nockben:te tiid havde deres Creatures skienstøe ald Sommeren udi berørte saa Kaldede Frønsdahls Søndre Houge, udi hvilcken icke eller udi Ourdahls Nordre Houge Ourdahls opsidderes Creature imidlertiid om Sommeren havde noget skienstøe, Frønsdahls opsidderes Creatures skienstøe siger Vidnet var de omprovede tiider ved Frønsdahls Bøegaard udi een steenuhr og skygge af den der staaende Buskaser, havde ej Videre at Prove.
4de Vidne Knud Helgesen Nordre Villand siger sig at være noget over 60 aar gl: forklarede at hand som er fød og opfød i Naboe lavet tedt ved gaarden Frønsdahl hvorhelst hand end nu boer paa gaarden Villand, icke andet kand forklare end at joe den omprovede gaard Frønsdahls opsidderes Creature udi ald hands opvext og intil hand omtrent aaret 1714 {havde om Sommeren Deres} blev i Krigs Tienisten ud Commanderet havde om Sommeren for Solens heede deres hviile om Dagen skienstøe Kaldet, paa det af næst forige Prov omforklarede Stæd ved Frønsdahls Bøegaard, Mens aldrig hørte eller viste hand at Opsidderne paa gaarden Nordre Ourdahl havde imidlertiid nogen skienstøe udi {Nordre} Ourdahls \Nordre/ eller Frønsdahls Søndre Hauge, Mens vel udi Ourdahls Rette Fæehouge Dahlen Kaldet, udi Frønsdahls Søndre Houge havde derimod Frønsdahls opsiddere om Sommeren Deres Fæebeite, Mens Vidnet Saag icke i den omvundne tiid at i Frønsdahls Søndre Houge blev havnet noget Slags Creatur Nordre Ourdahls opsiddere tilhørig, Men om Vinteren beitede ern:te 2de gaarders opsiddere med Deres Creature imod hin anden udi Frønsdahls Søndre og Ourdahls Nordre Houge.
5te Vidne Ole Hansen boende paa gaarden Søndre Berge her i Sognet gl: noget over 30 aar forklarede at for 4 aar siden tiente og deels arbeidede hand hos bem:te Knud Frønsdahl paa gaarden Frønsdahl eftter hinanden udi 8 aar \og i den tiid/ veed hand at berørte Ourdahls opsidderes Creature havde om Sommeren Men icke Knud Frønsdahls Creature Deres skienstøe ved Frønsdahls Bøegaard paa {den} det af næst forige 2de Vidner omprovede Stæd, Ligesom og Vidnet der er fød og opfød i Hardanger Mens nu i 20 aar fra denne tiid Reignet været stendig ved gaarden Frønsdahl, alle tider i ern:te 20 aar af andre saavel gamle som unge folck i almindelighed \har hørt/ at just paa det skienstøe hvor Ourdahls Creature i de omprovede 8 aar som melt om Sommeren har haftt deres skiufl, det har været et gl: skienstøe for gaarden Frønsdahls Creature, gaarden Ourdahls Creature uvedkommende, Vidnet veed og at i berørte 8 aar lod indstefnte Marte Ourdahl havne hendes {ga} Creature om Sommeren saavel i Ourdahls Nordre som Frønsdahls Søndre Houge lige ind til Frønsdahls Bøegaard, til Slutning sagde Vidnet at hand i bem:te tiid haver af folck i Almindelighed hørt at Nordre-Ourdahls Creatures Sommers skiufl eller skienstøe ingen Sinde fra gamle
1753: 139
tiider har været udi Frønsdahls Søndre eller Ourdahls Nordre Hauge, Mens i det stæd udi Ourdahls Rette og bæste Fæehouge ben:te Dahlen Kaldet.
6te Vidne Johannes Heljesen tilholdende paa gaarden Bersvog ved gaarden Frønsdahl sagde sig der at være fød og til denne tiid stendig forblevet da hand nu er 40 aar gl:, og i ald den tiid hand kand huske veed eller har hand icke hørt andet end dette at det skienstøe ved Frønsdahls Bøegaard som omproved er liggende udi Frønsdahls Søndre Houge, det har alle tiider fra gl: tiid været om Som/m/eren benyttet af Frønsdahls opsiddere, Mens der {paa} \imod/ har Nordre Ourdahls opsidder icke vidnet vitterlig førend nu omtrent 8, 9 a 10 aar siden haft noget skienstøe for Deres Creature Men derimod har Ourdahls skienstøe været udi Ourdahls Rette Fæehouge Dahlen, Sluttelig Sagde Vidnet at hand af andre saa lenge hand kand huske tilbage udi tiidene, har hørt jae Selv icke andet veed end at Frønsdahls og Ourdahls opsiddere har fra gl: tiider haftt for Deres Creature af alle slags deres Sommerhafn, Saasom Frønsdahls opsiddere udi Frøndahls Søndre Houge og Ourdahls opsiddere udi Ourdahls bæste Fæehouge, Dahlen;
7de Vidne Kiel Heljesen tienende Knud Christensen Frønsdahl gam/m/el 37 aar fød og opfød i gaarden Frønsdahls Naeboe lav forklarede at hand veed at for omtrent 18 aar siden og der foran saa lenge Vidnet erindrer sig har Frønsdahls opsiddere uDisputeret brugt og tilhørt for deres Creature det omprovede skienstøe ved Frønsdahls Bøegaard hver Sommer i den omprovde tiid nemlig fra Korsmis om Vaaren og til Korsmisse om Høsten, Mens i omtrent 18 aar her foran har Ourdahls opsiddere bemægtiget sig og vent deres Creature til at have Deres Sommer skiufl eller skienstøe paa dito gaarden Frønsdahls gl: skiendstøe, saa at gaarden Frønsdahls opsidderes Creature imidlertiid ere {blevne} af den aarsage blevne aarsagede at vendes fra deres gamle skienstøe ved Frønsdahls Bøegaard, til et vand Eichelands vandet Kaldet paa de stæder i sam/m/e vand som ligger imellem Frønsdahls Søndre og Ourdahls Nordre Houge, forklarede ellers i alt som næst forige Vidner.
Citanten sagde Hand ej fleere Vidner havde at føre, Men begiærede hvis Passeret er ham i et velbeckræftted Tingsvidne beskreven meddeelt, som indvilges.
Formedelst det var langt hen paa afttenen blev Rætten til i Morgen ophævet.
Dagen næsteftter som var den 24de Novembr: blev Rætten paa forben:te Tingstæd gaarden Romsøe og Rætten betient med forben:te Laugrætt.
Dereftter blev læst
1te Hr: Niels Halbyes bøxel Brev til Torbiørn Jonsen paa 1 Løb 1 huud og 1 vog Korn i gaarden Aasbøe, in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 30te octobr: 1753.
2de Anne Jensdatter og Jens Nielsen Opsahls Skiøde paa gaarden Romsøe skyldende 2 Løber Smør 1 huud til Ingebret Jensen Houeland, dat: 23 Novembr: 1753.
3de Ingebret Houelands udstædde Pantte Brev til Fogden Hr: Kameraad Heiberg stoer 300 rd: hvorfor er Pandtsadt 2 Løber Smør 1 huud i gaarden Romsøe, dat: 24de Novembr: 1753.
4de Gunder Øfre Lundes obligation
1753: 139b
til Tord Olsen Giærevig paa 34 rd: 2 Mrk: hvorfor er Pantsadt ½ Løb S:r i gaarden Øfre Lunde dat: 23 Nov: 1753
Johannes Fielle af Ryfylche Fogderie haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Niels Røen fordi hand har tilladt sine Tieniste Drenge at Rive Næver udi Citantens gaards skov, derom at anhøre Vidner Erick Tvedt og Niels Dørem, endelig er og Contra Parten indstefnt fordi hand ligeledes har givet Siur og Niels Eide forlov i dito skov at flecke Næver, til hvilcken ende besagde 2de siste til vedermæle er indstefnte og Niels Røen desuden at betale Processens omkostninger.
Niels Røen møtte ej Mens i hands Stæd infant sig Torger Lunde som tilstod at Niels Røen til denne tiid i denne Sag lovlig er indstefnt Saaledes som oven er inført.
Citanten fremstillede sine Vidner, Mens som ingen actor var uden Vintzens Galtung, Imod hvilcken Contra Parten ved hands Slegt: Torger Nedre Lunde Protesterede fordi bemelte Vintzens Galtung som een uautoriseret Persohn, icke har friehed at gaae i Rætte for nogen Part, Saa kunde Rætten i denne Sag icke videre an eller foretage, Mens for denne sinde ophævede Søgemaalet.
Ole Horre af Ryfylche Fogderie irætteæskede sin Sag fra seeniste Ting udsadt imod Joen og Lars Stumoe betreffende skade og indpass paa Citantens Ager med videre.
Joen og Lars Stumoe møtte for Rætten og tilstod at være i denne Sag lovlig Stefnt.
Christen Stumoe infant sig tillige som ustefnt og vedstod at ville betale Citantens erlitte skade og omkostninger som paastefnt er med 4 rd: 1 Mrk: 8 s: \og det/ til næst anstundende Kyndelsmisse Dag, da hand Submiterer sig til Citantens Rættes nydelse Rættens Dom hvorvel hand som melt icke er lovlig Stefnt.
{Afsagt}
Citanten var fornøyet med Christen Stumoes tilbud og bad at sam/m/e ved Dom maatte Confirmeres.
Afsagt.
Christen Stumoe bør eftter egen tilstaaelse betale Citanten Ole Horre 4 rd: 1 Mrk: 8 s:, næstanstundende Kyndelsmisse Dag eller i des ermangling skal samme af hands Boe udreedes Femten Dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under Adferd eftter Loven.
Dereftter blev til Mortification læst
Afdøde Niels Romsøes Pantte forskrivelse til Hr: Kamerraad Heiberg paa 300 rd: dat: 20de Novembr: 1750.
Gastgieberen Mons:r Schrøder haver til dette Ting Tiid og Stæd skrifttlig ladet indstefne Velædle og Velbyrdige Hr: Fendrich Berg og hands 3de Brødre, fordi de paa Citantens gastgiverstæd Øhlens ham tilhørende Søe Brygge haver ham uafvidende og imod hands Villie fæsted eller hæftted Deres store Baad, desligeste for de da hand ville løse ernevnte Baad fra Bryggen haver udladt sig imod hannem med adskillige Trudsels ord om at kaste ham paa Søen med videre som Stefnemaalet nermere udviiser, dat: 22de octobr: 1753 som for Rætten blev oplæst.
Hr: Fendrich Berg og Mess:rs Jens og Iver Berg møtte for Rætten og tilstod at den Producerede Stefning er Dennem lovlig forkynt, Mens Sergiant Jacob Berg var absent, dog tilstod ern:te 3de Mødende Contra Parter at det Producerede Stefnemaal den udeblevne Jacob Berg og lovlig er forkynt.
Citanten fremstillede sine Vidner med begiær samme maatte afhøres.
1te Vidne Goute Nereim aflagde Eed og forklarede
1753: 140
af!! (at) dette aars Høst noget eftter Mickelsdag een Dag som de indstefnte Contra Parter havde hæftted eller lagt een deres store Venge Baad ved Citantens Brygge for over samme Brygge siden at Transportere den Tackelasie og andet som som!! ernevnte Baad skulle forsiunes med paa den forestaaende Bergenske Reise, Og Citanten forbød Dennem at have deres Baad ved ernevnte Brygge liggende, ligesom hand og lossede det fæste eller Touv Baaden til Bryggen var heftted ved, og eftter at hand 2de Gange havde opløst Knuden paa ernevnte Touv eller fæstte og Velbemelte Hr: Fendrich Berg havde ved nye Knuder fæsted Baaden til Bryggen igien, saa da Citanten 3de Gang ville losse eller opløse de af Hr: Fendrichen paa Touvet eller fæsted Sadte Knuder, var det at Jens Berg med sin Høyere Flade Haand skøf eller drev Citanten derfra sigende: vil du ej holde Freed skal du faae baade for nydt og gammelt, end videre forklarede Proved at Citanten og Hr: Fendrichen Mundkiecklede med hinanden da de sagde under samme neml: Citanten at hand viste hvorvidt een Fendrich streckede sig nemlig icke videre end over hands Soldater naar de var samlet, og Hr: Fendrich Berg sagde derimod at Citanten ikke kunde strecke lenger end fra hands Huus neder paa Bryggen, omsider sagde Hr: Fendrichen til Citanten: du er een optrecker.
2det Vidne Reinert under Hougen aflagde Eed og Provede at den omforklarede tiid saag hand at de indstefnte vederparter lagde Deres Baad til Citantens Brygge, desligeste at Citanten een a Toe gange ville løse og løste fæsted til Baaden da hand omsider derfra blev hindret ved indstefnte Jens Berg som med sin Haand tog ham ved brøsted, {Sigende,} eftter at Jacob Berg tilforn havde sagt til Citanten disse ord: holdt Freed, dette duer icke, og eftter at Jens Berg som melt havde taget Citanten i brøsted sagde Citanten til Vidnet disse ord: dette seer du paa Reinert de vil giøre vold paa mig de ere 4re og ieg er alleene, og veed icke vidnet at Baaden giorde ernevnte brygge nogen skade,
Sluttelig tilstod Jens Berg at hand paa Citantens Brygge ernevnte tiid Hug og …gede(?) paa sin Baads Toftte eller eene Baade Fiel, ligesom og Fendrichen tilstod at have sagt det Citanten var een optrecker.
Citanten begiærede dereftter Sagen udsadt til næste Ting, hvorved det og har sit forblivende.
Hr: Capitain Berg haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Mad:me Schrøder fordi hun dette aar een Dag Citanten uafvidende skal have brugt og benøtted sig af een Citanten tilhørende Baad, derom at anhøre Prov og Taale Dom eftter Loven samt erstatte Processens omkostninger.
Mons:r Schrøder møtte paa sin Koene Mad:me Schrøders veigne, og tilstod at hun udi denne Sag til dette Ting er lovlig Stefnt.
Citantens Vidner blev fremkaldet.
1te Vidne Siur Eide aflagde Eed og vant at næstl: Høst kort [tiid]? siden da indstefnte Mad:me Schrøders Mand kom fra Bergen og blev hindret af Meeniis at komme til Øhlens Land saa befahlede Velbem:te Mad:me Schrøder 5 Mand som eftter hendes ordre tog een Baad der stod ved Lars Eides Nøstt med hvilken de Reiste ud paa Øhlens Viigen, breckede Jisen og transporterte den indstefntes Mand Mons:r Schrøder til Land, Vidnet blev og dereftter dog samme Dag befahlet af Citanten at tilspørge Mad:me Schrøder om hun icke havde ladet ham uafvidende som melt bruge hands baad, da hun det tilstod og derhos sagde ej alleene at hun ikke viste andet end at den tilhørte Bunden Lars Eide
1753: 140b
Ved hvis Nøst den stod, Mens end og at hun uden Dispute ville betale ald skade til Ejeren i fald paa Baaden nogen var kommen om den end var forgyldet, om Baaden samme tiid fick nogen skade eller ej veed vidnet ikke Saasom hand alleene Saag at i Kiæren paa Baaden var udvendig een streg eller Riber paa begge sider, havde ej videre at Prove.
2det Vidne møtte ej.
Citanten lod ved sin \Søn/ Hr: Fendrich Berg forlange Sagen udsadt til næste Ting da hand vil forskaffe udi Rætten til Eedelig afhør det nu absente Vidne Hans Eide.
Eragted.
Sagen udsættes til næste Ting.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Samtlig Almue at opsidderne paa alle aftags gaardene her i skibredet end og for dette aar 1753 Rigtig er bleven godt giort alle Skatter og Contributioner af det affelte udi Deres Jorder, dennem dog ej godt giort Udreednings og Stand qvarteerpengene, Ligesom og der blev forklaret at alle forbemelte opsiddere har været uckrævet for leedingen af dette affelte gods i deres gaarder.
Paa tilspørgende Svarede Almuen dernæst at opsidderne paa de aftagne gaarder af Halsnøe Closters gods her i skibreedet har dette aar været uckrævet for Landskylden med aarlig Tagen og arbeids pengene af den affeldte Jordskyld i dito gaarder.
Paa tilspørgende om Tingskydsens afbetaling, falt det Sædvanlige Svar.
Paa tilspørgende Svarede Almuen saavelsom opsidderne paa gaarden Indbioe at bem:te 4 opsiddere Rigtig er godt giort halv Landskyld af deres bruger i dito gaard i alt 6 Løber Smør 5 ¼ huud, med 9 rd: 36 s:
Paa tilspørgende Svarede Almuen at Peder Pedersen Indbioe som bruger det forhen ødeliggende gods 2 Løber 2 pd: 6 Mrk: Smør udi skatt i gaarden Indbioe har dette aar været frie for Jordebogens indkomster med Leeding og Fredtold, desligeste at denne gaardepart sorterer under Søe Legderne,
2det at det saa Kaldede Berjes brug udi gaarden Øfre Axdahl har dette aar været Plat øde, og \at/ der for ingen høyere græsleje end den Sædvanlig 1 rd: har været at bekom/m/e, desligeste at dito gaardepart henhører under Landlegderne.
Det ordinaire Tingsvidnes Examination fick dette aar samme udfald som tilforn uden forskiel.
Odels Mandtallet med Restansen stoer 137 rd: 14 s: blev der næst for Almuen oplæst og af ingen modsagt.
Til Rættens betiening næstanstundende aar 1754 blev opnævnt eftterskrevne: nemlig Omund Skartland, Tollack Qvam/m/en, Hands Qvammen, Gunder Alne, Peder Alne, Jens Alne, Tosten Veastad og Helje Veastad.
Da inted videre paa dette Ting var at forrette blev Rætten ophævet.
Anno 1753 d: 27de Novbr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Føyens Skibredes Læhnets gods paa det ordinaire Tingstæd gaarden Bielland udi Storøens Præstegield og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Ingebret Halvorsen Berøen, Jan Larsen Teigland, Torkel Totland, Erick ibdm:, Helje Eickeland, Anders ibdm:, Petter Saxeide og Anders Folgerøe i hands Stæd Bertel Grønaas. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue
1753: 141
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig bleve læste De paa nest forige dette Aars Høste Tinge publicerte og foran Specificerte Kongl: Forordninger og den høye Øfrigheds ordres
item een Kongl. allern: Forordning om alle Slags Saakaldede Hasard Spil dat: 6te octobr: 1753,
desligeste Høy Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Von Cicignons Placat om at hvilke der noget er skyldig til Hr: Kamer Raad og Stifttamtskriver Heiberg eller Fulmægtig Svend Olsen, advares Saadant at angive inden 3 Maaneder etc dat: 8de Novbr: 1753.
Dereftter blev og læst:
1te Hr: Commerce Assessor Jaen von der Lippes paa Hr: Conference Raad Bierregaards veigne, hands udstædde Fuldmagt til Hr: Controleur Niels Gorm, om at oppebærge Findaas Præstegields Præste Tiende, Landskyld af det under Præstegaarden henhørende Benificerede gods med fleere Rettigheder, dat: 23de Novembris 1753.
2det Hr: Tolder Andreas Kraghs Pantte obligation stoer 100 rdr:, til Hr: Kammer raad og Foged Heiberg, hvorfor er Pandtsatt hands iboende Huuse ved Toldstædet med alle andre hands Midler i fald sam/m/e skulle være utilstreckelig dat: 6te Septembr: 1753.
3de Sr: Jacob Hasse Heunemeurs obligation til Sr: Johan Hinrich Rulfs, stoer 1474 rd: 1 Mrk: 8 s:, hvorfor er Pantt [sadt] hands iboende Huuse paa Brandesund med fleere hands gaarde og Jordegods samt hands løse ejendeele, dat: 18de Junj 1753.
Formedelst Dagen var forløbet og Fogden med Skatternes hævelse giorde anfang, blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 28de Novbr: blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa Tingstædet Bielland.
Dernest blev læst
Hr: Tolder Kraghs Obligation Stoer 95 rdr: til Hr: Consul Hendrich Jansen Fasmer dat: 23de octobr: 1750. Da ern:te Debitor mødte og Sagde at ville indfrie ern:te Obligation nest anstundende Winter.
Saa blev og læst
Hr: Controleur Gorms Qvitering paa 100 rdr: som Hr: Tolder Kragh paa hands veigne til Hr: Kamer Raad Heiberg har betalt etc dat: 6te Septbr: 1753.
Hr: Kammer Assessor Jørgen Brøcher lod ved Bøygde Procurator Mr: Holch paa Procurator Sr: Barthes veigne iretteædske Sagen imod Mr: Rasmus Kragh 88 rdr: 5 Mrk: 8 s: gield betreffende, og der udi indgaf Rettens Laugdag af 26de Junj 1753 item Fulmægtigen i Sagen \Velben:te/ Mr: Barthes Indlæg af 22de Novbr: 1753 som begge bleve oplæste.
Rasmus Krag mødte ej eftter paaraab.
Varsel Vidnerne Anders Bandedalen og Lænsmanden Johanes Lønning bekræfttede ved Eed at De i denne Sag mere end 14 Dage Siden forkyndte den producerede Laugdag for Rasmus Kraghs Boepæl i eget paahør.
Mr: Holch indgaf den paaberaabte Obligation dat: 8de Maj 1749 som blev for Retten oplæst.
Mr: Holch Reffererede sig til det producerede Indlæg og den derudi anførdte Reigning over processens omkostninger Stoer 13 rdr: 3 Mrk: 8 s: hvortil hand endnu føyede 5 rdr: /: in allis 18 rdr: 3 Mrk: 8 s: :/ for sin Reises bekostning og haftte møye ved Sagen paa dette Ting at agere, bad saa om Dom.
Afsagt
Rasmus Kragh som ei har modsagt og derhos er overbevist at være Citanten Hr: Kamer Assessor Jørgen Brøcher de paastefnte Ræsterende 66!! rdr: 5 Mrk: 8 s: og Renter 5 ProCento deraf fra 12te Aug: 1752 Retmessig skyldig, bør samme Summa tillige med saa meget som melt i Renter deraf fra berørte 12te Aug: 1752 til betaling skeer betale \Velben:te/ Citant, ligesom og processens omkostninger henseende til Fulmægtigen i Sagen hands haftte lange og bekostelige Reiser, billiges i stæden for de paastaaede 18 rdr: 3 Mrk: 8 s: \Allene/ med 12 rd:, det paastefnte udredes {og eftter} hos Debitor 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter Loven.
Niels Hansen Følkesnæs fremkom for Retten og lyste Sin Odels Rett og Penge Mangel til 1 ½ Løb Smør i gaarden Habbestad som Salemon Habbestad paaboer, dend hand Reserverer sig at indløse Saa Snart Løsnings Pengene kand bekomes
Saa blev og til Mortification læst
Anders Dægernæses
1753: 141b
Pandte Forskrivelse til Afg: Provst Leganger dat: 27de Maj 1750 som er indfriet d: 16de Octobr: 1753
Procurator Mr: Holch iretteædskede den fra Seniste Ting udsadte Sag imellem Sr: Jaen Frøchen Contra Hr: Tolder Andreas Kragh gield betreffende og derudi indgav Rettens Laugdag af nestl: 25de Junj som blev oplæst
Hr: Tolder Kragh lod ved Bøygde Lænsmanden Johanes Lønning Indgive hands Skrifttl: Forsæt i denne Sag som blev oplæst af 27de Novbr: 1753.
Vidnet Rasmus Kragh lod indgive sit Skrefttl: Vidnes byrd Skrevet og underskrevet af ham Selv dat: 27 Novbr: 1753 som blev oplæst.
Procurator Holch paa Sr: Frøchens veigne Merkede Hr: Tolder Kraghs Kroglove, Thi naar det Observeres er Tolder Danchertsens indgivne {Indlæg} \Vidnesbyrd/ af den beskaffenhed at Obligationen er forfatted in Augustj 1752, hovet Summen Neml: Sr: Frøchens Fordring vedkomende, ikke at Skulle betales inden nestkomende Juel, altsaa kunde ingen prætention skee eller Vidner føres førend betalings tiiden var expireret og Mand Saag at da noget udi betalingen Manglede, og Saa Snart det Manglede betaling og Hr: Tolder Kragh fragick sit Løftte Saa har Citanten til neste Ting dereftter forfult Sagen og førdt sine Vidner, og da at Vidnerne ere af fulkomen betydning og Klare og Rene, Paastoed Procurator Holch ved Dom maatte blive tilfunden at Hr: Tolder Kragh bør betale Citanten de paastefnte 20 rdr: 1 Mrk: 8 s: og denne Processes omkostninger i det minste i alt Procurator Sallarium inberegnet 12 rdr:, hvorom hand bad om Dom.
Afsagt
Citanten Jaen Frøchen som ved Stefnemaal af \nestl:/ 28de Maj 1753 haver indkaldet Tolder Kragh Til afvigte Somer Ting for ved Dom at betale 20 rdr: 1 Mrk: 8 s: af Velben:te Tolders Søn Mads Kraghs gield til Velben:te Citant, hand haver paa sin siide ej allene oplyst ved hovet Debitor Mads Kraghs Skrefttl: tilstaaelse eller Attest af 25de Aprilj H: a:, at Velerm:te Tolder afvigte aar 1752 d: 22de Aug: da Mads Kragh til Citanten udgav sin Obligation Stoer 256 rdr: 2 Mrk: 12 s:, godvillig /: Sluttelig \enten/ af Faderlig Kierlighed eller andre Aarsager :/ Paatog sig at betale Citanten neste Juel dereftter de 20 rdr: 1 Mrk: 8 s: Mads Kragh Aparto var Citanten Skyldig, som \altsaa {og}/ formedelst same løftte ikke Til dito Obligations Sum, de 256 rdr: 2 Mrk: 12 s: blev Reignet, Mens Citanten har tillige ved Sine 2de førdte Vidners Eedl: udsaugn fulkommen afbeviist at Merben:te Mads Krags tilstaaelse {i alt} medfører Sandhed, thi omskiønt Tolder Kraghs Søn Vidnet Rasmus Krags Eedlige Vidnesbyrd er ei Udi alt \ej/ saa aldeles tydelig og oplyslig som det 1te Vidnes der i alle maader Accorderer med Citantens Paastand og hoved Debitors besagde attest, Saa ere dog ikke destoe Mindre begge Vidnernerne!! Eenige derudi at Tolder Kragh har forbundet sig som melt \og ern:te tiid/ at Assistere titn:te Sin Søn med et Snes Rixdaler til afgang udi den gield titn:te Søn hos Citanten Stoed udi; Af Saa befatted Sag kand den Instefntes indsigelse udi det Indkomne Indlæg \og hands ubevislige beskyldninger imod 1te vidne/ lige saa lidet befrie ham fra at opfylde sin Rene Forpligt følgel: Lovens 5 B: 1 Capt: 1 art:, som de af ham allegerede Lovs Articler /: hvoraf end ikke den eene er at finde i Norske Lov :/ ere udi denne Sag in applicable, og hvorfor Tolder Kragh bør Citanten af de paastefnte 20 rdr: 1 Mrk: 8 s: betale 20 rdr: og 6 rdr: udi Processens omkostninger 15 Dage eftter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd eftter Loven.
Dereftter blev Publiceret
1te Sæbiørn Houeland med fleeres Skiøde til Baar Nielsen Houeland paa 2 pund Smør med bøxel i gaarden ernevnte Houeland, for hvilcke 2 pd: Smør i gaarden Houeland er betalt 48 rd:, dat: 6te Martj 1752.
2de et dito Skiøde paa 1 pd: 1 ½ Mrk: Smør i gaarden Almaas udstæd af Lars Almaas og hands Moder til Sæbiørn Nielsen Houeland, dat: 28 Novembr: 1753.
3de Johannes Larsen Øfre Lillebøes \med fleres/ skiøde paa 1 pd: 6 Marcker Smør til Johannes Johansen Øfrebøe dat: 27de Novembr: 1753.
4de Ole Mikelsen Toskes Fæste Brev in duplo til Johannes Johansen paa Pladsen under Fittie Mehamer Kaldet,
1753: 142
In duplo forfatted og imod aarl: Rettighed 4 Mrk: dat: 6te Junj 1753.
Isack Baarsen haver til dette Ting Muntl: ladet Instefne Mr: Rasmus Kragh til at betale ham hands Arf eftter skriftte Breve hvorfor Rasmus Kraghs Formand udi ægteskabet Hr: Controleur Gran har været Formynder, iligemaade er Halvor Føyen instefnt som den der Arven har haftt under Værge at anhøre Citantens Beviiser og De begge Dom for Saavit Sagen Eenhver af Dem angielder item erstate processens omckostninger.
Mr: Rasmus Kragh og Halvor Føyen mødte for Retten og tilstoed at være i denne Sag Saaledes som anført lovl: Stefnet.
Citanten producerede Skiftte Brevene eftter hands afg: Forældre Roal Hansen og Linna Arnesdatter passeret paa gaarden Føyen d: 17de octobr: Aaret 1737 og 7de Maj 1743 som viste at Citanten er tilfalden i Arf eftter Faderen 8 rdr: 3 Mrk: 14 s: og eftter Moderen i hiemegiftt 7 rdr: 4 Mrk: 8 s: samt i Arf 2 rdr: 8 s:
Endel: Sagde Indstefnte Halvor Føyen der har Citantens Søster til ægte at hand 14 aar Nest komende Vaar siden kom til ben:te Citantens Faders gaard, da hand anam/m/ede alt det udlæg for ben:te lodder Citanten er paalodnet undtagen hand ei har bekomet af Myntl: eller Citantens Faders Arf 1 skiæring for 2 Mrk: 8 s: 1 gul Brock 1 Mrk: 4 s: 1 under Skiorte 1 Mrk: 8 s: 1 Siorte 2 Mrk: 8 s: 1 hovet Dyne 1 Mrk: 8 s: 1 grimje 3 Mrk: in allis 2 rdr: 3 Mrk: 4 s:, Citanten har derimod hos ham bekommet Rede Penge nestl: Somer for de ham paalodnede Creature 5 rdr: item forhen leveret ham 1 Hue, 1 Baad og 1 øx for 5 Mrk:, Saa at Citanten nu Ræster af Løsøret saavit Comparenten har bekomet alt det Skiftte Brevet udviiser desligeste Renterne af Citantens Creature bereignet til 3 rdr: 3 Mrk: 4 s:, hvorudi afgaar de allerede eftter Citantens tilstaaelse \ham/ betalte Renter \1 rdr:/ 3 Mrk: item decourteres udi Citantens Creature de betalte Fem Rixdaler, endelig forbant Kragh skiønt uskyldig at betale Citanten de for Vahrer som melt Manglende 2 rdr: 3 Mrk: 4 s: Sluttelig obligerede Halvor Føyen sig at betale Citanten denne Processes omkostning med 1 rdr hvorved Sagen blev ophævet.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg begiærede dernæst det ordinaire Tingsvidne bestaaende af 8te Poster Examineret, da eftter at sam/m/e for Almuen var anmeldet, Svarede De dertil som næst forige aar, undtagen for saavidt 1te Post angaar hvorom der blev angivet at her ude ved Havsiden er bierget og død funden een Raaden Hval Fisk, hvorover allereede er skeed een Lovlig Forretning.
Paa tilspørgende om der dette aar 1753 er falden nogen første bøxel af Hands Kongel: Maj:ts strøe gods som er 1 Løb Smør udi Gaarden Sælle paa Bremnæs, Svarede Almuen Nej.
Paa tilspørsel om Tingskydsens avbetaling til og fra de almindelige Tinge, Svares her som Sædvanlig.
Odels Mandtallet og Restancen stoer (ope rum) blev for samtlig Almue oplæst Mens af ingen modsagt.
Til Rættens betiening næst anstundende aar 1754 blev opnævnt disse eftterskrevne nemlig Hans Giettung, Jens Eritsland, Peder Kulleseid, Johannes Vaage, Ole Kolbensen Alsvog, Thore Hidsken, Niels Aandenæs, og Gunder Søre Sæhle,
Formedelst Aftenens paakomme blev Rætten til i Morgen ophævet
Dagen næsteftter som var den 29de Novembr: blev Rætten med forbemelte Laugrætt atter Sadt paa bemelte Tingstæd Bielland.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting Tiid og Stæd eftter forige tiltale har ladet indstefne ægtegiftt Mand Jonas Olsen Espevæhr at lide Dom til straf for begangne Lejermaal med Pigen Elen Conradsdatter, som og tilligemed Drengen Tarald Espevæhr er varslet til Vedermæhle i Sagen, dernæst fremlagde actor Rættens seeniste den 27 Junj 1753 ergangne Eragtning med
1753: 142b
Vedkommendes paateignede tilstaaelse at sam/m/e er Dennem lovl: forkyndt.
De indstefnte blev paaraabt, mens ingen af dennem møtte ej eller nogen paa deres veigne.
ydermeere blev af actor i Rættelagt den over ægtegiftt Mand Jonas Olsen Espevæhrs \Boets formue/ den 16de augustj 1753 forfattede Registrations Forretning med paateignet Høyvelbaarne Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons approbation af 24de Septembr: 1753, hvoreftter forbryderens gandske hovedlod bedrager sig til 102 rd: 4 Mrk: 13 s:, og eftterdi meerbemelt forbryder Jonas Olsen ved sin paateigning paa Rættens Eragtning under 17de augustj næstl: har tilstaaet at have haftt legemlig omgiengelse med det indstefnte Qvinde Menniske Ellen Konradsdatter, uagted at hands ægte Hustrue endnu er Levende, saa Sadte actor i Rætte og paastod at hand for saadan forseelse maae Dømmes at lide eftter Forordningen af 6te Decembr: 1743, hvad sig angaar det indstefnte qvinde Menniske Ellen Konradsdatter da siden hun inden Rætten har betalt sine Lejermaals Bøder Saa Sadte actor alleene over hende udi Rætten, at hun end og maae tilfindes at udstaae Kirckens Disciplin, Men hvad sig angaar den indstefnte Tarald Espevæhr, da eftterdi hannem icke nogen forseelse kand overbeviises, saa frafalt actor sit Søgemaal imod hannem, og i det øfrige var hand udi Sagen Dom begiærende.
Afsagt.
Jonas Espevæhr benægter vel at være indstefnte Ellen Conradsdatters barns Fader Mens da hand ikke kand sige sig frie for, Med hende at have haftt legemlig omgiengelse førend hun blev Frugtsommelig, Saa bør de begge følgelig Lovens 6te Bogs 13de Cap: 1te articul for ernevnte forseelse, {ligesom og} udstaae Kirckens Desciplin, ligesom og besagde ægtegiftt Mand desuden følgelig Forordningen af 6 Decembr: 1743 af hands beholdne hovedlod bør betahle til hands Maj:ts Sigt og Sagefalds Cassa, Dobbelte Lejermaals Bøder 24 rdr:, og aparto til samme Cassa Tiende Parten af hands overskydende Formue som eftter den udi hands Boe Passerede i Rættelagde og af den Høye øfrighed aproberede Inqvisitions Forretning, bereignes og opløber til 7 rdr: 85 s: Det paadømte udreedes Fembten Dage eftter denne Doms Lovlige forkyndelse under Lovlig adfærd.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting Tiid og Stæd med Muntlig varsel eftter forige tiltale har ladet indstefne Grissille Catharine Michelsdatter til strafs Lidelse for hendes 3de gang i løsagtighed begangne Lejermaal, til sist med een Svensk Matros ved Nafn Berge Andersen. Dernæst i Rættelagde actor Rættens den 27de Junj 1753 i Sagen givne Eragtning, og fremstillede de 2de Vidner Lænsmanden Johannes Lønning og Anders Bandedahlen som skal afhiemble dens Lovlige forkyndelse. Bemeldte Vidner beckræfttede ved Eed at de omtrent een Maaned siden forkyndte den i Rættelagde foreleggelse for qvinde Mennisket bemelte Grissille Catharine Michelsdatter udi hendes eget paahør, paa Pladset Eldøen \her i Sognet/ hvor hun da havde sit tilhold, alt til dette Ting og denne tiid, hvilken de hende tillige tilkiendegav.
Grisselle Katarine Mikelsdatter blev paaraabt og møtte icke mens eftter Almuens sigende nyelig skal være for omtrent 3 uger siden Reist til Bergen.
Actor lod tilføre at eftterdi indstefnte Gresselle Khatarine Mickelsdatter ikke end nu eftter saa lang tiids forløb har kundet tilveje bringe den paaberaabte attest fra Præsten Hr: Habendorph at hun har været Virckelig Trolovet med den Persohn som hende anden gang besvangrede, saa kunde actor icke ansee hendes paaskud i saa maader for andet end usandferdige udflugter, Sadte der for i Rette og paastod at hun for sine Selv vedstaaede Løsagtige 3de Lejermaaler bør tilfindes følgelig det erngangne!! Kongel: allern: Rescript at liide og straffes med 8te aars arbeide udi Bergens Tugthuus, hvorom hand ville forvente Dom.
Afsagt.
Da Gresselle Catharine Michelsdatter Eldøen har fra denne Sags anlæg og i Særdeleshed siden næstl: Sommer Ting, haftt langt meere end tiid nock til at see sig forsiunet med den paaberaabte Præste attest og hun end nu ikke med samme ind kommer, kand paa hendes løse og ubeviislige angivelse om forhen at være Trolovet, med een Persohn hende anden gang besvangrede, icke til følge kastes minste Reflection, Thi tilfindes ernevnte Qvinde Menniske følgelig Lovens 6te Bogs 13de Capt: 1te art: for det paastefnte og af hende vedstandne
1753: 143
3die Lejermaal at udstaae Kirckens Disciplin og desuden i allerunderdanigst følge det om deslige Kaade Qvinde Mennisker udgangne Kongel: allernaadigste Rescript af \3de Novbr: 1747/ bør hun desuden hensendes til det Bergenske Tugt og Manufactor Huus for derudi i 8te aar at arbeide, det paadømbte udreedes og eftterkommes 15ten Dage eftter denne Doms Lovlige forkyndelse under Adferd eftter Loven.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg i Rætte æskede Lejermaals Sagen Contra Enckemanden Torben Grønnevig, men actor declarerede derhos at hand formedelst visse affaires icke har faaet den Reus!! (Proc. Reus?) givne Lavdag lovlig forkynt, maatte derfor begiære Sagen udsadt til næste Ting, hvorved det og har sit forblivende.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav til kiende at hand til dette Ting tiid og Stæd med Muntlig varsel har ladet indstefne Ole Valdvatne, Erick Valdvadtne, Steffen Kannelønning og Johannes Lillebøe at lide Dom til straf fordi de formastelig og trodselig tvert i mod de Publicerede høye forbuder angaaende den unge tilvoxende skovs udhugning, har udi Deres paaboende gaarders skove hugget for at bortselge adskillige forbuden Trælast og Bielcker, til vedermæhle i Sagen er indstefnt, Abraham Alham boende i Savogen som den der saadan forbuden Trælast skal have bestilt, til Sagen at svare og saavidt den hannem kand paagielde Dom at mod tage. Ligeledes er til vedermæhle indstefnt Skipper Rasmus Kragh saavidt Sagen hannem kand paagielde.
Af de indstefnte møtte ingen eftter paaraab ej eller nogen paa Deres veigne:
Stefne Vidnerne Lænsmanden Johannes Lønning og Anders Bandedahlen fremstod og ved Eed afhiemlede eftter Loven, at De til dette Ting og denne Tiid meere end 14 Dage siden lovlig haver indvarslet saaledes som oven er anført alle forbemelte Persohner for eenhvers boepæl.
Dernæst gav actor tilkiende at hand ved Bøygde Lænsmanden Johannes Lønning og de 2de Dannemænd Lars Larsen Lillebøe og Anders Bandedahlen haver ladet besigte og Taxere de paastefnte Hugne utilladelige Trælast Sorter, hvorom de er indkommen med Deres skrifttlige forklaring som blev i Rætte lagt, og hvoreftter indstefnte Steffen Kannelønning haver hugget i Skoven 4 støcker Bielcker eller Sperrer af 22 fods lengde 5 a 6 Tommer Tyck i Toppen, og een Tylt Bielcker af 18 fods lengde 4 Tommer Tyck i Toppen, samt een Tylt af 14 fods lengde 3 a 4 Tommer Tyck i Toppen, Johannes Lillebøe haver hugget 3 støcker Bielcker 18 fods lengde 4 Tomer Tyck i Toppen, 2 støcker Bielcker 14 fods lengde 3 tomer i Toppen, Ole Valvatne haver hugget 1 tylt Bielcker af 14 fods lengde 3 a 4 Tomer Tyck i Toppen, een tylt Rinne Spirer nogle af 18 og nogle af 19 og 20 fods lengde 3 a 4 Tomer Tyck i Toppen, Erick Valdvatne haver hugget 6 stk: Bielcker 11 al: lange 5 a 6 Tomer Tyck i Toppen, 3 tylter Bielcker af 18 fods lengde 3 a 4 Tomer Tyck i Toppen, hvilcken Trælast af Mændene ere Taxerede nemlig de Træer af 22 fod for 1 rd: tylten, de Træer af 18 fod for 4 Mrk: tylten, og de Bielcker af 14 fod for 2 Mrk: tylten,
ernevnte Forretning blev dernæst oplæst hvoreftter actor begiærede at de 2de besigtelse og Taxations Mænd Johannes Lønning og Anders Bandedahlen som nu ere tilstæde maatte i Rætte kaldes og Examineres hvad tiid denne Deres Forretning er Passeret, og beEedige at sam/m/e sig Saaledes i Sandhed forholder, samt dereftter forklare hvor de Specificerede Trælast Sorter nu er beroende.
Bemelte 2de Vidner Johannes Mathiesen Lønning og Anders Bandedahlen aflagde Eed og forklarede at næstl: Høst in augustj {var} \infant {d}/ de \sig/ eftter actor Hr: Kammer raad Heibergs ordre hos forbemelte 4 Mænd Erick og Ole Valdvatne, Steffen Kannelønning og Johannes Lillebøe paa deres brugende gaarder, og gav dem til kiende at de af Velbemelte actor havde ordre at oversee og Taxere den forbuden Trælast de udi Deres gaarders skove havde aavircket og eftter at bemelte gaarders opsiddere som ere af deres gaarde Selvejere havde anviist Deponenterne
1753: 143b
Den paastefnte Trælast befant de samme at bestaae just i saa meget samt af den Sort og Tyckelse jae \af/ Verdi eftter Deres skiøn, som deres derom da forfattede og nu i Rættelagde Forretning nermere udviiser, bemelte aavircke er eftter ben:te Indstefnte 4 Mænds da for Vidnerne giorde tilstaaelse, alt Hugget nyelig jae nogle Dage forend ben:te Forretning skiede udi Deres gaarder Valdvatne, Kannelønning og Lillebøes skove, Ligesom og ernevnte Last den tiid laag ved stubben i skoven undtagen det af Steffen Kannelønning Hugne, hvilcket var Transporteret neder til Søen i den Saa kaldede Almaas Pollen, Paa actors tilspørgende Svarede Vidnerne at {ab} forbemelte 4 Mænd foromprovede tiid foregav at indstefnte Abraham Alham var den der havde bedet dem Hugge for indstefnte Skipper Rasmus Kragh Sperrer af den lengde som Vidnerne hos Dennem som melt forefant, endelig forkynte Deponenterne titn:te Vederparter Arrest eftter actors ordre paa berørte ulovlige Trælast og det i Kongens høye Nafn Saaledes at sam/m/e paa de Stæder det da arresten skeede befantes, skulle intil denne Sags uddrag blive beliggende.
Actor begiærede Laugdag for de udeblevne.
Eragted.
Ole og Erick Valvatne, Steffen Kannelønning, Johannes Lillebøe, Abraham Alhan og Mons:r Rasmus Kragh som lovlig Stefnte men nu absente, gives alle Lavdag til næste Ting at møde med tilsvar udi denne Sag.
Fleere Sager var ej eftter paaraab hvorfor Sage Tinget blev ophævet.
Anno 1753 Den 30te Novembr: blev Almindelig Høste Skatte og Sage Ting holden paa Tingstædet gaarden Bielland udi Storøens Sogn for Fiere skibreedes Lehnets og Halsnøe Closters Almue, og Rætten betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættesmænd: Reier Ulverager, Peder ibdm:, Niels Breisted, Tieran Berge, Haldor Røe, Hans Fioen i hands stæd Johannes Hansen Sundfør, Tarald Houskiær og Jørgen Ørevigen. Overværende Kongel: Maj:ts Foged Velædle og Velbyrdige Hr: Kammer raad Heiberg med Meenige Tingsøgende Almue.
Hvornæst allerunderdanigst og underdanig blev læst de paa næstforige Ting Publicerede Forordninger og anden høy øfrigheds ordre.
end videre blev læst:
1te Hr: Kammer raad og Foged Heibergs bøxel Seddel in duplo forfatted med Revers paa den eene til Thor Gundmundsen paa 18 Mrk: Smør 4 ½ Spand Korn i gaarden Feraas, dat: 30 Nov: 1753.
2de Peder Søre Mølstres bøxel brev paa 18 Mrk: Smør i gaarden Næsse, til Jens Tormosen dat: 12te Novembr: 1753.
Fordie i Dag ei flere publicationer var blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 1te Decembr: blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ben:te Tingstæd.
Dernest blev læst
1ste Fogden Hr: Kamer Raad Heibergs Fæste Brev til Halvor Reiersen paa gaarden Røgenæsset skyldende 1 Løb 1 Hud dat: 6te Novbr: 1753.
2det Hr: Controleur Gorms Skiøde til Jocum Nielsen paa 1 Løb 1 Hud udi gaarden Oucland for 90 rdr: dat: 29de Novbr: 1753.
3de Mr: Jocum Nielsens Pante Brev til Controleur Gorm Stoer 90 rdr: dat: 29de Novbr: 1753.
4de Ole Joensen Rødværs Skiøde til Halvor Størkersen paa gaarden Elgeraas af skyld 2 Pund 15 Mrk: Smør for 70 rdr: dat: 30te Novbr: 1753.
5te Lars Tørrissen Qvalvaagens Skiøde paa 1 Løb Smør i gaarden Qvalvaagen til Niels Johansen for 60 rdr: dat: 30te Novbr: 1753.
6te Bent Madsen Sunstabøes Fæste Brev in duplo med Revers paa det eene til Ole Bentsen paa ½ Løb Smør i gaarden Sønstebøe dat: 30te Novbr: 1753.
7de Baar Siursen Biordals og de fleres Skiøde til Ingemon Siursen paa 2 Pund 12 ¾ Mrk: Smør i gaarden Emberland for 60 rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 30te Novbr: 1753
8de Provsten Hr: Ruses Fæste Brev til Povel Ericksen paa 1 Løb Smør 1 Bukeskind i gaarden Stueland dat: 24de Novbr: 1749.
9de til Mortification Jocum Nielsens Obligation til Hr: Krigs Commissaire Dahl Stoer 100 rdr: dat: 12te Julj 1753 som er indfriet ved een Senere til Creditor udstædde Forskrivelse
10de Ole Biordahls skiøde
1753: 144
til Baar Siursen ibdm: paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i gaarden Indre Biordahl dat: 30te Nov: 1753.
11te et dito til Peder Johansen Qvalvog udstæd af Haldis Pedersdatter Qvalvog med fleere paa 1 Løb 2 pd: 3 3/7 Mrk: Smør i gaarden Qvalvog dat: 30 Nov: 1753.
12te Svend Svendsen Nodelands bøxel Seddel til Helje Heljesen paa 3 vetter Korn i Nore Mølstre dat: 11te Maj 1753.
Syver Eidsvaag anviste i Retten een Strie Pung hvorudi skal være 20 rdr: 1 Mrk: 8 s: tilhørende Myntlingerne Maritte og Brynilde Olsdøttre Tvedt af Was Sogn med forspørsel om nogen same for lovl: Rente vil imodtage, Mens da ingen dertil meldte sig blev Pungen Forseiglet og ham tilbageleveret.
13de blev læst Haldis Pedersdatter og de fleeres Skiøde paa deres ejende Anparter i gaarden Qvalvaag til Peder Johansen for 82 rdr: 1 Mrk: 11 s: dat: 30te Novbr: 1753.
14de Svend Svendsens Fæste Brev til Helje Heljesen paa 3 Vætter Korn i gaarden Nordre Mølstre dat: 11te Maj 1753 in duplo med Revers paa den eene.
Abraham Løvaas haver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Johanes Aasbue fordie hand haver Skielt Citanten for een Laane Fitte og een Veder Tyv, derom at paahøre Prov og taale Dom til undgieldelse og Citantens friefindelse, Samt erstate processens omkostninger.
Johanes Aasbue møtte for Retten og tilstod at være i denne Sag lovl: Stefnt.
1te Vidne Niels Bielland aflagde Eed og Vandt [og] Provede at hand ei har hørt noget ord af den indstefnte Veder Part paa 1 ½ aar fra denne tiid, det same sagde og de øfrige Vidner thi blev intet af Deres Vidne videre indført eftterdie den instefnte derimod Protesterede.
førend nest oveninførdte blev indtaget Udlod Citanten sig mod indstefnte Johanes Aasbøe udi stoer forbitrelse med disse ord Du har løyet som een Skielm paa mig, Du er een Løgner, Jeg har Røynt Diævels gierninger af Dig og Du har Staaet eftter Min ære, end videre Sagde hand at her er i Landet ingen Rett og at hand ei maae være tilladt at Sige Sandhed. Citanten Sagde dernest at hand har intet Vidne at føre paa de ord i denne ære Sag, som ere talte uden eftter 1 ½, til 2 a 3 aar her foran, omskiønt hand omtrent 1 ½ aar {Si} lenger Siden fick eftterretning om at ordene vare talte, og at hand ei Strax og til første Ting Stefnede i Sagen kom deraf at Lænsmanden Tollef Hougland ei ville Stefne for ham.
Stædets Foged Hr: Kammer Raad Heiberg har til dette Ting tiid og Stæd Muntl: ladet Indstefne Anders Raben og Hustroe Magrete Johansdatter for med hinanden haftte fortilig Samenleie at taale Dom eftter Loven til Bøders udredsel.
Af Stefne Vidnerne mødte ingen uden Størker Hoversholm som ved Eed bekræfttede at hand i denne Sag mere end 14 Dage Siden lovl: Stefnte forben:te 2de Persohner som nu ei mødte eftter paaraab.
Actor begierede Anstand i Sagen til neste Almindel: Ting hvorved det og har sit forblivende.
Videre blev læst
1te et Skiøde fra Ole Andersen Wesvig til Peder Handeland paa ½ Løb Smør 1 Væt Korn i gaarden Kind for 64 rdr: dat: 1te Decembr: 1753.
2det et dito fra Abraham Olsen Løfaas til Sted Sønnen Lars Johansen paa 18 Mrk: Smør i gaarden Løfaas for 19 rdr: dat: 1te Decembr: 1753
3de Lænsmanden Størker Hoversholms Fæste Brev in duplo til Anders Jensen paa Pladset Houge af skyld 9 Mrk: Smør dat: 1te Decembr: 1753.
Fordie ei videre ved dette Ting var at forrette blev Retten ophævet
Anno 1753 d: 3de Decembr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa Huglen udi Storens Præstegield for Halsnøe Closters Føyens og Waags Skibredes Halsnøe Closters Almue, og Retten betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laug Rettes
1753: 144b
Mænd Povel Christophersen Lille Næss, Johanes Larsen Hageberg, Johanes Larsen Hageberg, Hermand Monsen Hage, Ole Mathiesen Næss, Tarald Nielsen Lande, Johanes Størcksen Skornsnæs!! (Skomsnes?), Ingemon Mortensen Skornsnæs, og Johanes Pedersen Tvedt. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst de nest foran holte Tinge læste og Extraherede Kongl: Allern: Anordninger samt den høye Øfrigheds ordres
Saa blev og læst
Hr: Kamer Raad og Foget Heibergs Fæste Brev til Syver Tronsen paa 1 Pund 3 Mrk: Smør 3/8 Huud udi gaarden Hofland dat: 3de Decembr: 1753
Peder Andersen Huglen frem lagde udi een Skind Pung 29 rdr: 4 Mrk: 15 s: og udi Renter deraf 6 rdr: 1 Mrk: 8 s: Myntlingen Maritte Johanesdatter Løghamer tilhørig, Med forspørsel om same af nogen for Rente maatte forlanges mens da ingen derom melte Sig blev Pengene Forseiglet ham tilbage leveret
Ellers tiennes!! til eftterretning; at forinden Tinget blev ophæved for Fiære Skibreede; begierede Fogden at eftterfølgende Tingsvidner maatte inden Retten blive Examineret; og blev da først
det ordinaire Tingsvidne, som bestaar af 8te Poster examineret; Og {er} eftter at sam/m/e for Almuen var anmeldet, Svarede de dertil, som nest forige Aar, undtagen for saavidt 7de Post angaar, hvorved blev angivet at giestgiverie Huuserne paa Mølstre waagen; tilligemed beboernes gandske Eiendeele \og/ tilligemed 2de Hendes børn er bleven opbrendt; Hvorudover hun er geraaden i yderste Armoed, og nu betler sit brød.
2det blev Almuen tilspurdt om icke de 2de Tønder Korns Landskyld udj gaarden Flatnes end og dette aar har været Ødeliggende, og at dend til hver Ting er bleven opbuden item om Høiere gresleje eller anden afgiftt af denne Ødepart enten har været at bekome eller bleven betalt, end dend Eene Rixdaler gresleje, som Opsideren Joen Flatnes tilsvarer, saa og om icke bemelte Øde Jordskyld er beliggende i Marin Lægdernes Destrict. Hvortil de Eenstemmig Svarede som forige Aar;
3de Paa Tilspørgende om icke Eenhver, som haver Skydset Fogden og Sorenskriveren til og fra dette Ting, har nødt deris betalling pro Persona 4 s: miilen; Svarede samtlig Almuen, at Eenhver skydsende Almues Mand har Rigtig nødt deris betalling for hver Miil 4 s:
4de blev Examineret om der er falden nogen Første bøxel af de 2de Tønder Korns Landskyld udj gaarden Flatnes; hvortil blev svared, at aldeeles ingen bøxel deraf dette aar er bleven falden eftterdie sam/m/e er aldeelis Ødeliggende.
5te blev Almuen tilspurdt om nogen vil antage de i dette Skibreede{r} Ødeliggende og med visse Conditioner bortfæstede Halsnøe Closters Godses gaarder, paa bedre vilckaar, end som de nu er bortfæsted \med/, dertil de Svarede; at det er umuelig, at nogen kand antage dem paa andre vilkaar end som nu er Skeed; saafremt de {ej} aldeeles ej for efttertiiden Skal blive Ødeliggende.
Og til sidst blev Restancen inden Retten Examineret saa vel for Føyens som Fiere Skibreder; der beløber sig til, sc: for Føyens Skibrede 152 rdr: 1 Mrk: 11 s: og Fiære Skibrede 92 rdr: 7 s:
Dereftter blev af Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg forlanged at det ordinaire Tingsvidne af 8de Poster bestaaende motte Examineres, her inden Retten for disse 2de Skibreder, og eftter at sam/m/e for Almuen var anmeldet, Svarede de dertil, som nestforige Aar.
Paa tilspørgende; Svarede Lænsmanden og Almuen, at Eenhver af dend Skydsende Almue Rigtig har nødt Ting Skydsen med 4 s: for hver Miil.
Paa tilspørgende, om det her i disse 2de Skibreder Ødeliggende Halsnøe Klosters Gods har været paa \nogen/ fordeelagtig Maade at faae bortfæsted, eller Høiere gresleje at beckome deraf, end som nu svares, blev af Almuen Eenstemmig forcklaret, at det har været umuelig at faae det i brug; og at ingen høiere gresleie deraf dette aar har været at beckom/m/e, end som forige aar.
1753: 145
Restancen Stoer 61 rdr: 5 Mrk: 13 s: blev dernest for Almuen oplæst, og af ingen modsagt.
Til Rettens betiening, blev opnefnt eftterskrefne, Jacob Sæbiørnsen Otterøen flere Nye fandtes icke, Johannes Levaag, Anders Hovland, Erick Hovland, Tarald Wessvig, Tommes Wessvig, Lars Hageberg og Hans Rønholm;
Da inted viidere paa dette Ting var at forrette, blev Retten ophæved.
Anno 1753 dend 5te Decembr: blev almindelig Skatte og Sagefalds Høste ting holdet paa gaarden Sioe udj Fieldbergs Prestegield for Schonevigs og Opdals Skibreders Halsnøe Closters Almue, og Retten betient med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes mend, Torgier Sioe, Wiking ibdm:, Lars Olsen Sævereid, Anders Tofte, Amphind Opsanger, Halvor Waage, Povel Echeland og Niels Iversen Tvedt Overværende Kongel: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med meenige Tingsøgende Almue;
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst de nest foran holdte Tinge læste og Extraherede Kongel: Allernaadigste Andorninger samt dend Høie Øvrigheds ordres.
Saa blev og læst
Høi Velbaarne Hr: Stiftbefallingsmand von Cicignons bestallingsbrev Til Torgier Olsen Sioe, at være bøigde Lensmand for Halsnøe Closters Gods udj Schonevigs Skibrede
Viidere blev læst
Fogden Hr: Kammer Raad Heibergs fæste eller bøxel brev til forbemelte Torgier Olsen paa 1 ½ Løb Smør 1 ½ Huuds Jordskyld udj gaarden Sioe dateret 16de Martj 1753.
Fordie ej mere end anførdt i dag var at Publicere, og Hr: Kammer Raad Heiberg med Skatternes tagelse giorde anfang, blev Retten til i morgen ophæved.
Dagen eftter, som var dend 6te Decembr: blev Retten med forbemelte Laug Rett, og i overværelse af Velbemelte Hr: Foged atter sadt paa besagde Tingstæd Sioe,
Da udj Sagen imellem bøigde Procurator Hans Giøen som andordned Formynder for Myndtlingen Christine Lars Datter Wahlen /: hendes Arve Midler betreffende :/ og de Messieurs Hans Seehuusen et Undahl blev Saaleedes Dømt og
Afsagt
Eftter de i denne Sag befundne omstendigheder og indkomne beviser, kand icke Retten til pligte Myndtlingen Christine Larsdatters Stif fader Hans Seehusen at betalle enten Renter eller Landskyld af hendes paastefnte Arveparter, af Resong, at hand paa hendes underholdning, Education indbereignet Klæder med viidere haver aarlig siden hand indlod sig i ægteskab med hendes Moder kosted langt meere {f} heldst siden hun icke er opdraged som Eet bunde-barn, mens hendes afkom gemess; end dend paastefnte Landskyld og Rendte kand Rendere til; Thi bliver hand for Citantens sigtelse friefunden, hvad sig indstefnte Jens Undall betreffer, da eftterdie gaarden Wahlen er hans Koenes virckelige Aasæde og Odel, Citanten icke eller!! (heller) har Ligitimeret det hand nogensinde har fordret af ham de penger ernefnte Myndtling udj besagde gaard er tilfalden; Men i det Stæd visser!! Acten at sam/m/e Undall har erbudet sig, at erlegge til Citanten aarlig Landskyld for Myndtlingens part i Wahlen i dend tiid hand same har beboet, desligeste at Citanten det tilbud ej har villet imodtage, saa i følge Lovens 5te bogs 2det Capituls 3 Art: Kiendes for Rett at Jens Undall i stæden for Renter, hvortil hand icke kand pligtes, bør betalle dend anbudne Landskyld, af nockbemelte Myndtling Christine Lars Datters gandske Eiendomb udj gaarden Wahlen, og det fra dend tiid hand gaarden antog og til betalling Skeer. Af Processens omckostninger, betaller icke enten Seehuusen eller Undall noget, fordie dend første er bleven friekiendt for Søgemaalet, og dend sidste icke har veigret sig for, Midnelig viis at betalle alt hvis hand nu ved Dom er tilkiendt. Det paadømte udreedes 15ten dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under viidere lovlig adferd eftter Loven.
Enken Siri Ericksdatter \Tungesvig/ haver til dette Ting, tiid og Stæd Mundtlig ladet indstefne {id} Halvor Olsen Hillesdahl, fordie hand ej har betalt hende mere end halv fierde vogen Korn eller fostret for hende meere end Een halv Koe og 2de Smaler; siden hendes Mands Død nu 2de Vintrer siiden, omskiøndt hand eftter en opretted Contract af 19 Novbr: 1748 er forbunden at levere hende aarlig udj vilckaar af gaarden I. Tungesvig til dend hendes døde Dag 7 voger Korn item føde for hende halv anden Koe og 3 Smaler, derom at anhøre Citantjndens beviis, desligeste lide Dom, saaledes at dend indstefnte bør betalle det manglende Vilckaar eftter bøigde priis, samt tilpligtes for efttertiiden at opfylde Contractens indhold, desligeste at erstatte Processens omckostninger.
Citantinden i mangel af de fornødne Stefnevidner, begierede Sagen udsadt til næste Ting, hvorved det haver sit forblivende.
1753: 145b
Ølver Gudmundsen Holmedahl fremstoed for Retten og becklagelig androg, at hans paaboende gaard Holmedahls tilhørende huser Natten til dend 23 Novembris sidstleden af Een uløckelig vaade ild er tilligemed alle hans andre Eiendeelle bleven lagt i aske, hvor over hand, som tilforn var udj maadelig Velstand, \nu/ er bragt i yderste Armoed og fattigdom, og da hand agter at giøre allerunderdanigst ansøgning om nogle aars Skatte friehed af ben:te hans brugende gaardepart Holmedahl Matriculs No: 23 udj Skonnevigs Skibrede, Skyldende aarlig udj Skatt 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm: Men i Landskyld 2 Løber 9 Mrk: Smør, hvoraf hans Kongl: Mai:t under Halsnøe Klosters Gods er ejende 2 Løber Smør med bøxel, samt overbøxel til 9 Mrk: Smør Presteboelets Gods; Saa fremstillede hand for Retten de 2de Danemend af hans Naboer Nafnlige Omund Erritzland og Torbiørn Skarveland med begier at de under Eed, og ellers dend Øvrige Almue, motte til Eet Tings vidnes Erholdelse giøre Deris Sandferdige forcklaring om denne uløckes tildragelse og fornemmelig om hvad Huuser hand ved denne uløckelige Ildebrand /: gaarden tilhørig :/ har mist
Bemelte 2de vidner aflagde Eed eftter Loven og forklarede at Natten til dend 23de Novbr: nestleden, da alle Folck var til Sengs optentes udj Leilendingen paa gaarden Holmedahl Ølver Gudmundsens Ildhuus, en uløckelig vaade ild, hvortil ingen veed at give nogen Aarsage, hvilcken Vaade ild udj Een Hast saaledes greb om sig, at dend fortærede og lagde i aske, icke allene fornefnte Ild Huus, men end og gaardens borgeStue, samt en Senge boe med Een Kielder, samt 2de Stoere Svaler, som vare fulde med Høe og 2de andre Svaler med adskilligt boeskab udj, udj hvilcke afbrendte Huser, ogsaa var forvaret Leilendingens gandske boehave af Mad, Klæder, og Huusgeraad, saavelsom og de penge hand hafde indsamlet af dette aars avling, {hvor} til de Kongl: Skatter og Landskylds Rettigheders betalling, hvoraf inted {for} blev bierged, mens Leilendingen self formedelst Ildens Hastighed blev af sam/m/e merckelig Lideret, da hand med 2de nøgne børn gick ud af Stuen igiennem Ilden, Saa at hand som før Hiulpen er bragt i yderste Armod.
dend tilstæde værende Almue paa tilspørgende giorde udj ord og meening Een og dend sam/m/e tilstaaelse som af de 2de førte vidner er forcklaret.
ovennevnte Leilending Ølver Gudmundsen begierede herom Eet velbeckrefted Tingsvidne; hvilcket blev indvilget.
Dernæst begiærede Fogden Hr: Kammer raad Heiberg det ordinaire Tingsvidne Examineret og falt derpaa Almuens Svar ligesom Sædvanlig og paa forleden aars Ting Svaret er.
Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgende om icke opsidderne paa de aftagne gaarder udi Schonevigs \og Opdahls/ skibreder Halsnøe Closter gods, Rigtig dette aar 1753 er bleven godtgiort Landskylden, aarlig tagen og arbeids pengene af det affelte gods udi deres gaarder, hvortil de Svarede jae, sagde og at Leedingen dennem ogsaa er gotgiort, saavelsom Skatterne undtagen udreedning og Stand qvarteer pengene
Paa Fogdens tilspørgende om det ødeliggende gods her i disse skibreder Halsnøe Closter tilhørig, Svarede Almuen som nest forige aar, undtagen at gaarden Eide og Tofte dette aar beboes for Skatt og Landskyld forsaavidt forhen har ligget øde.
Skydsen til og fra de Sædvanlige Tinge indeværende aar 1753, er eftter Almuens tilstaaelse Dennem Rigtig godtgiort eller betalt nemlig for hver Miil 4 s: pr: Mand.
Dernæst blev Restancen stoer (ope rum) og odels Mandtallet {blev} Almuen forelæst og af ingen modsagt.
Til Rættens betiening næst kommende aar 1754 blev opnævnt Niels Mæland, Amund Nielsen, Helje Sætre, Hans Sæbøe, Johannes Sæbøe, Ole Sandvold, Haagen Eegenæs og Torben Skarveland;
Derpaa blev Tinget ophævet.
Og herved er året 1753 ferdig avskrive.