Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
(1738:
274b)
(Ao:)
1738 d: 7 og 8 Martij blev holden Almindelig Vaar Skatte og Sageting paa Gaarden Haavig for
Strandvig og Ous Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts
Foeget Sr: Andreas Heyberg med
eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig,
Steen Vanvig, (Ha?)ns Aackre, Jacob Dalland, Johannes (Ba)llesEim, Ole
Skaathuun, Mons (Vi?)ndnes, Anders Tuftt og Joen Haae(vig?) med fleere Almue af begge Skibbreder som
Tinget samme tid Søgte.
(Publ)iceret
Fogden Heybergs fred Lysning over Ousve(..l.) Støell med sine tilliggende Sæter
boeliger og (Ma)rcker saa vell som
Mosliens høeslette og fæbeite (…..)ig Nedre Boelstads øfrige Sæeter Marcker
(……..), som Knud Knudsen Nedre Boelstad er (tilhørig/eiende) dat: 8 Martij 1738.
(De
K)ongl: Forordninger og høye øfrighedz (ordres) og befahlinger, saa som
Skattefor(ord)ningen for Indeverende aar
dat: 27 Novembr: 1737.
(Publ)iceret
Patentet om Høyeste Redt dat: 11 Octobr:
1737.
(Publi)ceret
Forordningen om en General Inspection
(dat): 1 Octobr: 1737.
(Pu)bliceret
deris Mai:ts allernaadigste Forord(nin)g om en bestandig Agio paa Croner dat: 23 No(ve)mbr: 1737.
1738:
275
Publiceret
Stadtholder R(antzous ……. under) Hr: Admiral Kaases haand vidimeret, at
brendevins brenderier paa Landet skall ophæfves, saa vell som alle Kroehold paa
Landet, uden hos de ordinerede Giestgiebere med videre dat: 30 Novembr: 1737.
Publiceret
Høy Welbaarne Hr: Admiral Kaases Relation om hans Mai:ts allernaadigste
Anordning at ej Extra, Men alleene 2de Laugtinge om Aaret i Nordlandene det første Botolphie dag d: 17 Junij og det andet d: 17 Octobr: nest eftter dat: 11 Decembr: 1737.
Publiceret
høybaarne Hr: Admiralens ordre at Contra Stefninger till Overhof Retten, u-Agtet
de icke før ober hof Rettens begyndelse ere udtagne og forckyndte, dog skall
agtes for lovlige, naar de ellers ickun i Rett tid eftter loven dat: 11 Decembr: 1737.
Publiceret
høybaarne Hr: Admiralens ordre at Deris Mai:t allernaadigst haver Reso(lve)ret
og befahlet, at Almuen i Harda(nger) og omliggende Fogderier skall ve(re
til)ladt u-behindret de der falde(nde ….) varer til Kongsbergs Sølfv(erck at
over?)bringe dat: 10 Decembr: 1737.
Publiceret
Lænsmanden Hans {Torgilsen} \Engelsøn/ Giøens og (….) Torgilsøn Giøens
oprettede forEening angaaen(de de)ris Kiørsell og fædrifttevey dat: 5 Septembr: (1737?)
Publiceret
Hr: Niels Legangers udstedde (bøxel)seddell paa ½ Løb Sm: ½ huud udj Gaarden (Lij?) till Ole
Jonsen dat: 18 Decembr: 1737.
Publiceret
Gidtle Engelsen øfre Boelstadz uds(tedde) Pandte Obligation Stoer 56 Rdr: 4
Mrk: 8 s: s(om hand) af Hans
Windsiandsen Hiartnes (laant) hafver, og der for setter till u(nderpandt) sin
paaboende Gaard 2 pd: 6 Mrk: Sm: (i øfre
Boel)stad till Capitalen, (med Rendter)
1738:
275b
(er
bleven) betalt dat: (.) Novembr: 1737.
Publiceret
Povell Kilens udstedde bøxelseddel paa 18 Mrk:r Sm: udi gaarden Holdhuus til
Johan Hansen dat: 9 Novembr: 1737
Publiceret
Christen Monsen og Lars Joensens udstedde skiøde paa 23 ¾ Mrk: Sm: udj Søre
Strønen udj Ous Skibrede beliggende till
Joen Larsen som der for haver betalt 40
Rdr: dat: 7 Martij 1738.
Publiceret
Skifttebrevet eftter Lænsmanden Sl: Hans
Engelsøn Lundervig dat: 23 Septembr:
1737, hvor Encken (er) tilfalden 2 pd: 6 Mrk: Sm: med bøxell udj Gaarden
Lundervig, udj Gaarden Helland {18 Mrk:r
Sm:} 1 pd: 3 Mrk: Sm: (udj) Gaarden
Hafschaaer 1 ½ Løb Sm: med bøxel, (og
u)dj Gaarden Aaland 2 pd: 1 Mrk: Sm:
(Søn)nen Haldor Hansen tilfalden 1 pd: Sm: udj (Gaa)rden Lundervig, Vnge Hans Hansens Bro(derlod) udj Gaarden
Aaland 1 pd: Smør med bøxel (….)
Oustestads Sødsterlod udj Gaarden (Aarne)tvet 14 Mrk:r Smør med bøxell, paa
Waas (beliggende?) Christj Hansdatters Sødsterlod udj (Gaarden)
Aarnetvet 14 Mrk: Sm: med bøxell (….)
Hansdatters Sødsterlod udj Gaarden (Arn)etvet 13 Mrk: Sm: med bøxell, Hans Stens(ens) Arfvelod udj Gaarden Aarland
3 Mrk: Sm: (udj Gaarden) Aaland 5 Mrk:
Sm:, og i Aarnetvet (…..) 16 Mrk: Sm:,
Anders Hansens Bro(der)lod udj Gaarden Helland 1 pd: Sm: Engell
(Han)sens Broderlod udj Gaarden Eegeland (.. Ma)rcker Sm: med bøxell, og udj
Gaarden Aaland (.. Mrk:) Sm: Samuell Hansens
Broderlod (udj Gaa)rden Qværnes 22 Mrk: Smør med bøxel (udj Gaarden) Aaland (?) Mrk: Sm: Lars Han(sens …)olms broderlod udj gaarden
Aaland (.. Mrk: Sm: udj) Gaarden
Helland 14 Mrk: Sm: Tor(… Hansens)
Broderlod udj Gaarden Aar(land .. Mrk: Sm:
udj Gaarden ..…as?) 1 pd: Sm: med bøxell
1738:
276
Fogden
Heyberg hafver eftter (forrige) tiltale
indstefnt
Gidtle Boelstad till Doms Lidelse
for
øfvede Slagsmaall imod sin Broder Engell
Boelstad,
saa og till vidne er indstefnt
{Gidtle o} Tienistepigen Marj Christians-
datter.
Gitle
Boelstad og Engell Boelstad møtte for
Retten
og vedstod at hafve faaet lovlig
Kald
og Varsell.
det
indstefnte vidne Marj Christiansdatter
vedstod
at vere lovlig Stefnt, (hvor fore Fogden)
paastod eftterdj hun møder, det (vidnet maatte Eed-)
fæstes
og afhøres.
og
eftter at Edens forcklaring af (Lovbogen for)
vidnet
war oplæst, af(lagde Marj Christiansdatter sin)
Eed
med opragte fingre (eftter Loven og
vandt og) for-
cklarede,
at forleden fo(raar ….. …….. ……. da)
hun
kom fra Floeren, kom hi(ndes Huusbund Engell)
Boelstad
blodig i ansigtet (h… ……… Ved-)
skygcken og Gidtle fulte (eftter, men om han)
har
slaget ham saag hun icke (men hørte de skieldede)
hart
till hver andre, om en f(…. …….. ... haf-)
de
kiørt paa, der Gidtle va(. ….. …….. ………)
sagde
\Engell/ till vidnet at skulle vere (…. ……)
hand
war blodig i ansigtet.
Engell
Boelstad møtte for Retten og (paa
Fogdens)
Spørsmaall
svarede, at det ha(… …….. ……)
var
af et slag Gidtle haver gifv(et ham)
eller
skufvet ham, saa hand fa(lt og slog)
sig
i en slæde, widere Sp(urgte Fogden)
vidnet,
om der icke sam/m/(e tid blev sendt)
bud
till andre folck (som kunde være)
vidne
till dette (Klammeri og see)
hvor
blodig Enge(ll …… ……. ……….)
hvor
til vidnet (svarede Jae …… ……….)
1738:
276b
(at
der) blev Se(ndt Bu)d till Knud Boelstad og
Johannes
Boelstad, men de kom icke, saa
gich
Engell Boelstad Ned till Knud og Jo-
hannes
Boelstad og wisede dennem
sin
Skade; forcklarede ellers at da vid-
net
kom fra floeren, og hindes huusbund
Engell
og Gidtle Boelstad kom fra Vedskygcken
kom
Engell sin Koene, som var meget vered!! (vred)
(paa)
Gidtle for hindes Mand var blodig
(…..
…… ..m) hart till, da saag vidnet
(at
Gidtle) skufvede hinde fra sig, dog
(….
….. …..) faldt till Jorden, sagde d-
(ette
vidne) at have hørt at Gidtle haf-
(de
tilstaae?)t at hand haver slaget
(Engell
Boelstad h)indes Huusbund.
(Fogden
tilspurte G)idtle Boelstad om hand
(kunde
fragaae og benæ)gte dette vidnis
(aflagde
vidnis byrd) at hand icke støtte sin
(Broder
i mod sle)den saa hand blødde.
(Hvor
till Gidtle) Boelstad svarede, at
(….
… …… ..)ldt ham, skall det godt-
(…
…. …. Fogden) paastod at Sagen maa-
(tte
udsettes till n)este ting for at føere flee-
(re
vidner t)il Sagens oplysning. Er-
(agtet. Sagen udsettes til neste Ting
(til
hvilcken) tid Fogden indstefner de
(…..
……) til Sagens oplysning nødig
(………)
(Odels?)
Mandtallet for Ous og Strandvigs
(Skibbreder
blev lydeli)g for Retten oplæst, som blev
(taget
under Rettens fo)rsegling dat:
(Fogden
tilspurte Alm)uen af Strandvigs Skibrede
(……
…… ….. ……) eller afvigte aar 1737
(…..
….. for Halsnø)e Closters godz, hvor til
(Almuen
svarede …)
1738:
277
Restandsen
for 1737 for begge Skib(reder [blev oplæst] men) og indeverende aars Restandse paa dend
1te Termin hvilcken icke af dend
tilstedeverende Almue blev modsagt, og dernest taget under Rettens forseygling.
Ao:
1738 d: 10 og 11 Martij blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa Gaarden Hummelvig for
Waags og Opdals Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foget Sr:
Andreas Heyberg med eftterskrefne
Laugrettes Mend Nemblig Peder Møcklestad, Niels ibid: Joen Møcklestad, Mons Møcklestad, Taarbiørn
Fladerager, Sten Fladerager, Jens Taarnes og Jacob Taarnes, samt begge
Lænsmændene af begge Skibreder med
fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og høy øfrighedz ordres som paa forrige Tinge
Fogden
Heyberg inden Retten udj deris Mai:ts {Nafn} høye Nafn fredlyste dend Marmor
som af Sl: obriste Lieutenent Liljenschiold \har veret taget/ som og dend Marmor her eftter af Hofjunker Liljenschiold
brydes, maa ingen af Almuen eller andre
hvem det vere maa tage meget
eller lidet sig self till nøtte at
anvende, under paafølgende straf.
Publiceret
Frue Ingebor Maria Knagenhielm Justitz
Raad og Præsident Christian Krogs huustrue, hindes udstedde obligation Stor 700
Rdr: som hun af Sr: Mads Fo(ermand) till
Laans beckommet hafver, og der for Pandtsetter Fiddie gaard samt Kircken og underliggende gods med Tiende
og alt dat: 29 Novembr: 1737.
1738:
277b
Publiceret
Justitz Raad Krogs eller hans
fuldmægtiges udstedde bøxelseddell paa 2
Løber 12 Mrk:r Sm: udj Gaarden Fiddie till Ole Olsen dat: 4 Febrj 1735.
Publiceret
Niels Berjes udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør ¼ huud udj Gaarden Berje till Michell
Tørresen som der af bøxelen eftter Loven
haver betalt dat: 5 Novembr: 1737.
Pastor Hr: Lars Heyberg giorde forEening med (….)
Størchsen \Nedre/ Gielland, og Johannes Siursen Nedre Gielland for Retten
saaledes, at (… …. .. ger) sit Auctions bud paa Gaarden Hoepe, udj dend samme
Stand som dend (…) ham paa dend holdte Auction d: 5 Febrj (afvigt?) tilslaget
for dend Summa de (….. …… er) Accorderet om,
(hvor) paa de denne forEening imellem (hver?)andre sluttede med haand
Reckning paa begge sider, og hafver (…. ….) paa Gielland forpligted sig at
betale Pengerne om 3de Uger eftter (da)to
Publiceret
Ester Abels udstedde Skiøde paa 27 Mrk:r (Sm:) udj Flyensfær {de} till
Ingebrigt Nielsen dat: 30 (Dec)embr: Ao:
1737.
Publiceret
{paa et} Søfren Abels udstedde Skiøde (paa) 27 Mrk:r Sm: udj gaarden Flyensfær,
till (… G)iermusen som der for haver
betalt 21 Rdr: (..) s: dat: 30 Decembr:
1737.
(Fogden)
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Taarbiørn Fladerager og Sæbiørn
Leite (for) Skieldzord imod hin anden, hvor om de ere indstefnte at anhøre
vidner Anders Næsse, (Hans) Holme, Niels og Lisbeth Aarevig.
1738:
278
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og Ole
Holleckim hiemlede ved Eed eftter Loven at have forbem:te Persohner indstefnt
med meere end 14 dagers Kald og warsell.
Fogden paastod at de indstefnte vidner som nu icke møder, maatte forelegges Lavdag
till neste Ting.
Eragtet.
Widnerne
Anders Næsse, Hans Holme, Niels og Lisbeth Aarevig forelegges till neste Ting
at aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting \{paa}/ ladet indstefne Marj Tørresdatter till
Doms Lidelse for begangne Leyermaall med Rasmus Mathiesen saa og er Tørres Stusvig indstefnt at betale
paa bøderne de Penge hinde eftter hindes Sl: (Mo)der er arfvelig tilfalden.
Stefnevidnerne Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og Ole
Holleckim hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Tørres Stus(vig) og
hans datter till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.
Fogden Heyberg Sagde at have indstefnt Marj
Tørresdatter Stusvig till Doms Lidelse paa forvalteren over Lieuse Closters
gods Sr: Foermands vegne, for over hinde
till Bødernis betaling, hvor om hand paa dito Forvalters vegne var Dom
paastaaende, siden det nu er annen ga(ng) at hun er indstefnt.
det paastefnte Skifttebref dat: 4 Novbr:
1709, (der) Marj Tørresdatters arfvelod er 1 Rdr: 2 Mrk: (8 s:)
hvor eftter udj Sagen saaleedes blef Kiendt Dømt og afsagt.
Marj
Tøresdatter Stusvig for {sit} beg(ang)ne
Leyermaall med Rasmus Mathie(sen)
tilfindes at betale sine Leyermaals
1738:
278b
bøder
eftter Lovens Pag: 965 art: 1. med 6 Rdr: till Forvalteren Sr: Formand, Saa og tilfindes Tørres Stusvig at betale for
denne sin datter, de hinde tilfaldne arfvemidler eftter hindes Sl: Moder med 1
rdr: 2 Mrk: 8 s: till afckortning paa hindes idømte Bøder. hvilcket enhver af dennem tilfindes at udrede
under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.
Publiceret
Thommes Flyensfærs udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Flyensfær
till Anders Jacobsen som der for haver
betalt 45 Rdr: dat: 26 Aug: 1737.
Publiceret
Christopher Olsen Gudøens udstedde (Skiø)de paa ¼ Løb Smør ¼ huud udj Gaarden Gud(øen) med bøxel og
herlighed till sin Søn (Ma?)dz
Christophersen som der for haver (be)talt
52 Rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 11 Martij 1738.
Johannes
Nielsen fremckom for Retten og lyesede sin Odels og Pengemangels Lyesnings
(Red)t till 1 pd: 9 2/3 Mrk: Sm: i Gaarden Haaland udj Opdals Skibrede
beliggende, som faderen Niels Johansen paaboer, hvilcken hans (Ode)ls og
Pengemangels Lysnings Redt (han)d {bad} Paastod i Protocollen maatte (bli)ve
indført, og ellers agtede denne (Jor)depart til sig at indløese saa (sna)rt
hand saa mange Penge kand beckom/m/e.
Publiceret
Lars Hansøn Sandbechs odels (og) Pengemangels Lyesnings Redt, till (gaarden
(He)wersøen med underliggende (her)ligheder, samt Gastgiæbersundet!! (-stedet)
(Godøe?)sund, Item Gaarden Wiig med
1738:
279
alt
tilhørrende og underliggende herligheder
dat: 8 Martij 1738.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Clemmedt Lande, og Niels Giøvog
for øfvet Slagsmaall mod Taarben Dahlen og fleere, hvor om de ere indstefnte at
anhøre eftterskrefne vidner, saa som Knud Brundtvedt, Jacob Store Braatetvedt,
Ingebrigt Skaar, Ole Kaldefoss og Erich Wernøen;
Stefnings Mendene Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og Ole
Holleckim, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt, Clemmet Lande, og
Niels Giøevog at anhøre de indstefnte vidners udsagn Knud Bruntvet, Ingebrigt Skaaer og Eerich
Wernøen till dette ting med mere end 14
dagers Kald og warsell.
Clemmedt Lande og Niels Giøevog blev
paaraabt, men møtte icke, ej heller nogen paa deres vegne till Sagen at svare
Fogden Heyberg paastod at de vidnerne som nu
møder og er tilstede, maatte Eed fæstes og afhøres
Widnet Knud Bruntvet fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver
aflagt wandt og forcklarede at hand og
Taarbiørn Dahlen tillige med Ole
Kaldefos, Ingebrigt Skaaer, Er(ick) i Vernøen, Halfvor Sund og J(acob)
Braattetvet var paa en baad, (og) Reiste fra Byen 8 dager eftter Vorfrue Mis
1737 om Morgenen t(ii)lig, og med det
samme Reis(ste)
1738:
279b
Clemmedt
Lande fra Byen med sin baad og war med
ham i følge Niels Giøevog og Eelias Elholm, hvilcke drach underveis brendevin,
og da de kom till Flæslandet {gich de op
p} lagde Clemmet (om) bord med dend baad som widnet war paa, da Clemmet Lande
af wred hue tog Taarben Dahlen i Haaret og Skiegget, og Ref ham, og som hand
slap ham Sprang Torben Dahlen paa Land
og lyesede fred over sig, Men som Clemmet Lande og Niels Giøevog ville tage
(fadt) paa og slae ham, saa spendte hand (Niels) Giøevog fra sig 3de gange, og
i (de)t samme tod Clemmet Lande fadt paa ham og af wred hue Ref ham i Skiegget
og i haaret, og Torben Dahlen wergede sig paa lige maade det bæste hand kunde,
og derpaa Springer Taarben Dahlen Ned i baaden igien, og Clemmedt forfuldte ham
ned i baaden og ref ham i Haar og Skieg af vred hue, widnet kunde icke forcklare at Taarben Dahlen
gaf nogen Aar(sag) till dette Clammerie i no(ge)n maade, widere hafde vidnet (icke) at forcklare.
Fogden Heyberg sagde at som icke (fl)ere
vidner denne sinde møder (saa) var hand
paastaaende, at
1738:
280
de
indstefnte vidner (maa)tte forelegges Lafdag till neste Ting at møde og svare
till Sagen.
Eragtet,
Contraparterne
Clemmedt Lande og Niels Giøevog, samt vidnerne Ingebrigt Skaaer og Erich
Wernøen forelegges Lafdag till neste Ting at møde, og vidnerne sit widnesbyrd
at aflegge, de øfrige, vidner (Jacob Stor)e Braatetvet og Ole
Kald(efoss) indstefner Fogden till neste
ti(ng)
Lars
Christophersen Thoe (have)r till de(tte) Ting indstefnt Christo(phe)r Gudøen
til Doms Lidelse at betale dend aaeb(oed) som ved Skifttes holdelse p(aa) gaarden
T(hoe) blef udlagt, som og at betale Sagens forvoldende omckostninger
Christopher Gudøen møtte for Retten og
vedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell.
Lars Thoe paastod Dom udj Sagen.
Christopher Gudøen Sagde, at hafve betalt
denne omtvistende huuse Aaboed till JordEieren, hvor h(en) Christopher Gudøen
formente Ci(tan)ten bør søge sin Regresse for (Aae)boden.
Eragtet.
Eftt(er
det) Contraparten siger a(t Jo)rddraa(tten) skall hafve annammet denne
1738:
280b
af
Citanten paastefnte huuse Aaeboed, Saa
paalegges Citanten Lars Thoe till neste Ting at indstefne sin JordEiere, at
tilckiendegifve om Citanten er berettiget at indtale dend Aaebod, som paa hans
Præsteboels Gaard skall vere paalagt, eller og om (Jorddraa)tten Self agter (at)
Reparere G(aardens) brøstfeldighed.
(Publiceret
han)s Mai:ts allernaadigste udg(ifn)e Skiøde paa ½ Løb (Smør) og ½ hu(ud) udj
Gaarden Store Braatetvet till Anders Samsonsen Teigland, som der for hafver
betalt (..) Rdr: dat: 30 Octobr: 1737.
Publiceret
Hr: Lars Heybergs udstedde obligation Stor 150 Rdr: som hand ved Hr: Assessor (von) der Lippe
hafver faaet till Laans af Hr: Ludvig Poust, hvor (for)e Hr: Heyberg
Pandtsetter till un(de)rpandt udj Tysnæs Præstegaard (. L)øber Smør 2 huuder
og 18 Mrk:r Smør udj Saaten alt
med bøxell og herlighed (som e)t underpandt indtill at Capi(tal o)g Rendter
vorder betalt (og) er da(t: .. A)ugustij
1737
Publiceret
Hr: Lars Heybergs udstedde (ob)ligation Stoer 95 Rdr: som hand haf(ver) beckommet till Laans \af/
Fogden
1738:
281
Sr:
Andreas Heyberg, og der fore setter till underpandt, Een Sølfckande med Hr:
Jørgen Jestrups og Kierestes Nafn Vigtig
77 Lod 3 Q:tin 1 forgyldt Sølf Pocal
med Vaaben paa Vigtig Vngefehr 80
Lod saa og 30 Specie Rixdahler dat: 26 Martij 1737.
Udj
dend Sag som af Mons:r Michel Møller eftter forrige tiltaele er indstefnt
Contra Sr: J(ens) Hansen Meyer og ober Formynderne udj Bergen, møtte for Retten
paa Citantens wegne Procurator Sr: Johan Reutz og fremlagde dend af Retten d:
16 Novembr: 1737 Ergangne Lavdags foreleggelse, for de indstefnte till dette
Ting vedb(ør?)lig beskrefven, som er saa Lydende. der nest fremstillede Comparenten de 2
Warsels Mend Berent Jacobsen og Jacob Knudsen, som hand begierede m(aatte)
vorde antaget till forcklaring om samme foreleggelses lovlige forckyndelse.
Warsels Mendene Berendt Jacobsen og Jacob
Knudsen hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve denne Rettens foreleggelse for
J(ens) Hansen Meyer udj hans huus forckyndt i (nu?) 14 dager siden, saa og
hafver de forckyndet foreleggelsen for Oberformynderne i Bergen for nogle faae
dager s(iden) Der Nest Producerede
bemelte Reus ha(ns) skrifttlige paastand og i Rettesettelse (af) dato 10 hujus, med hos hefttede
Speci(ficerede)
1738:
281b
Regning,
med de till Sagen anvendte og fremdeelis forvendtende Doms Procecution anvendte
omckostninger beløbende sig till 27 Rdr:
5 Mrk: 8 s: item Een Attest fra
Klockeren, {udj} till Nye Kircken udj Bergen
Machus!! (Marchus?) Lyders. dat:
10 Julij 1735 angaaende Citantens
alder (Y)dermeere fremlagde hand en af
Citanten till Mons:r Jens Hansen Meyer udferdigede beskickelse under 8 Julij
1737, med welbemelte Sr: Meyers der (paa) Tegnede svar, af 9 dito, hvor af
(Re)tten kand fornemme, at Citanten (i in)gen maade, hafver ofveriilet dend
indstefnte ved denne Sag, Men der med voren høyst beføyet der till (i)fald hand ellers wille vendte sig dend (Re)gres
af wedkommende som hand ellers eftter
Lov till disse sine Arfvemidlers indsøgelse tilckommer og alt saa will Comparenten paa Citantens
vegne paastaae og afvar(te) Een Endelig og Lof forsvarlig Dom.
(Sr:) Jens Hansen Meyer blev paaraabt
(eftter) Loven, men møtte icke, ej heller nogen (paa ha)ns vegne till Sagen at
Svare.
(El)lers forestillede Reus paa Citantens
vegne, at paa det ingen irring udj Ret(tergan)gen skall foraarsages, ved det at
(Compa)renten, udj hans skrifttlige
1738:
282
indgifvende
har paastaaet Dom over Oberformynderne till at gifve Citanten Regres for det
hos Sr: Meyer imod forhaabning tilkort kommende eftter lovlig omgang for deris
Verneting, Saa declarerede Comparenten, at hand frafalder sin i saa maader
giordte paastand till Dom over dem, eftterdj det er Comparenten og hans
Principal noch at de om denne Sag er gifvet underretning eller Stefnemaalet for dennem anvist, i øfrigt vedblef hand sit forrige om Endelig
Dom udj Sagen.
Thj blev Eragtet.
K(alds)
Mendene hafver afhiemblet at dend (af) Retten Producerede Lavdags foreleggelse
ickun for 14 dager siden er forckyndet for (Sr:) Jens Hansen Meyer, da dog
Citanten eller fuldmægtig burde have observeret Forordningen dat: 19 Augustij
1735 dendz 8 art: som og Lovens 1 Bogs 4 Capt: 8 art: at Contraparten Sr: Jens Hansen Meyer der
eftter burde haftt till dette Ting 4re Ugers Varsell, siden hand uden dette
Tinglaug er boende, Og som fuldmægtigen
slig lovlig omgang denne sinde haver {f…} forbjgaaet, saa kand icke Retten paa
denne tid eftter Citantens paastand (of)veriile Contraparten till Doms Lidelse,
forinden at Citanten lo(vlig) indvarsler Contraparten til neste Ting, og udj
dend henseende fore-
1738:
282b
legges
Sr: Jens Hansen Meyer Lavdag till forbemelte tid eller neste Ting at møde og
Svare till Sagen, {h} da udj Sagen skall kiendes lovfølgelig.
Odelskats
Mandtallet for begge Skibbreder blev lydelig for Retten oplæst og taget under
Rettens forseigling.
Publiceret
og oplæst Mandtallet over de (bø)xler som er falden paa Halsnøe Closters (go)ds
udj Opdals og Waags Skibreder, hvilcket (ble)v taget under Rettens forsegling.
Restandsen
paa 1te Termin 1738 blev inden Tinge oplæst, og taget under Rettens forseigling. Lige saa Restandsen paa dend sidste (Ter)min
1737 for begge skibreder
(Ao:)
1738 d: 13 og 14 Martij blev holden Almindelig Vaar (Skatte og) Sage ting paa gaarden øfre Waage
for (Qvindher)rets og Strandebarms Skibbreders (Almue) oververende udj Retten Kongl: (Mai:ts) Foeget
Sr: Andreas Heyberg med (eftter)skrefne Laugrettes Mend Nemblig
(Her)lof Skielnes, Heine Tvedt, Hans (Sol?)biøer, Lars Nedre Vaage,
Torsten (….)Dahlen, Roald Lille Linge, Taarbiørn Bondhuus og Peder Aarsand (me)d begge Lænsmændene og fleere (Almu)e af
begge Skibreder som Tinget Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger (og) høye øfrighedz ordres, som paa (for)rige Tinge
1738:
283
Publiceret
Hans Torg(ier)sen (….)s udstedde bøxelseddel paa ½ Løb (Smør udj) gaarden
Bierchenes udj Strandebarms Skibbrede beliggende till Lars (…..)esen som der af bøxelen eftter Loven haver
betalt dat: 14 Decembr: 1737.
Publiceret
Hans Rasmusen Brues udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Smør udj gaarden Nedre Brue
till Johannes Rasmusen som der af
bøxelen eftter Loven haver betalt dat:
26 Novembr: 1737.
Publiceret
Hans Brues udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm: udj gaarden Store Faasse till (Peder)
Andersen Lille Faasse som der for haver
betalt 36 Rdr: dat: 26 Febrij 1738.
Publiceret
Peder Andersen Lille Faasses udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Smør udj gaarden
Store Faasse till Ole (…..sen) dat: 6
Martij 1738.
Mons:r
Hans Seehuus haver ved skrifttlig Stefning paa Lars Biønnebøls vegne indstefnt
(….) Jensen og Knud Johansen Lille Møcklebust for (øf)vede Slagsmaall imod hans
Søn, og der om indstefnt dennem at anhøre de indstefnte vidner Joen Knudsen og
Britha Knudsdatters Eedelige forcklaring.
dat: 11 Febrj 1738 saa Lydende.
Mons:r Seehuus declarerede at Stefningen (er)
forckyndt for Vedkommende, Men Stef(nings) Mendene Ole Fousk og Anders
Røsseland (mø)der icke
de indstefnte blev paaraabt, eftter
Loven (men) ingen møtte.
Eragtet.
(Da)
Stefnings Mendene icke denne si(nde møder)
ej heller nogen af de indstefnte, Saa forelegges Citanten og fuldmegtig
(lov-)
1738:
283b
ligen
at indstefne Vedkommende till førstholdende Sommerting
Mons:r Seehuus Reserverede sig sin tiltale
till Stefnings Mendene, som icke mødte at afhiemle Stefnemaalet, og des aarsage
Spildt dette Stefnemaal for hannem
Publiceret
Skifttebrefvet eftter Sl: Arne (Lar)sen Sandvigen, hvor eftter Broderen
(An)ders Larsen er udlagt 1 Mrk: Sm: i Sandvigen for 1 Rdr: og Broderen!! 3 3/5 Mrk: Sm: i Sandvigen for
3 rdr: 3 Mrk: 9 3/5 s: dat: 29 Janv:
1738.
Publiceret
Høy Welbaarne Hr: Admiral og (Stiftts Be)fahlings Mand Hr: Ulrich Kaases
(udste)dde Bestalning for Hans Seehuus (til at) skrifve Suppliqver for Almuen
udj (Schaane)vig, Qvindherret, Etne, Fieldberg, (Fiere) og Føyens
Skibbreder samt dend Part af Waags
Skibbrede som ligger (paa) Søndre Side af Sælbiørns Forden!! (Fiorden) og er dat: 6 Junij 1736.
Fogden
Sr: Heyberg hafde i underdanigst følge
Cammer Collegii Anteignelser udj hans allerunderdanigste Regenskab (for) 1736,
dissen 2den Post till dette Ting (la)det
indstefne SagEierne till de 2de (paa) Rosenthals Gods og Grund Staaende
(Sauge)r Femsteenevig, og Westervig
(Sau)ger kaldet, at giøre forcklaring om (hva)d bevilgning der er till samme Sau(ger)s
opbyggelse, hvor mange bord (der) enhver i Sæer aarlig skiæres (og a)f hvis Skouge Tømmeret
1738:
284
Tages,
till hvilcken forcklaring Forvalteren for Rosenthals Godz, Mathias Dahl var
indkaldet till Wedermæhle.
Forvalteren Mons:r Dahl møtte icke;
Thj blev!! Stefnevidnerne Herlof Skielnes og
Heine Tvedt hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve {Forvalteren Mons:r Dahl}
veret med Lænsmanden Hans Waage, for at gifve Dahl Varsell, for mere end 4 uger
siden, da Læns(man)den gich ind till ham alleene, og kom igien till
Stefnevidnerne med det svar, at hand var fornøyet med den varsell hand har
faaet af Lænsmanden alleene, hvilcket og Lænsmanden som var Nerverende (i Retten) sin Corporlig Eed beckræfttede so(m) Sandhed
at vere.
Saug Eierne for Westervigs Saug (…)s Hansen Øfre Waage og Hagtor øfre Waage,
Paa Eegne og med Interessentere, Giert Kierevigen og Baard (Tvedts?) vegne, som
alle ere boende paa Leene(s) Godset og deris Eegne odels gaarder udj Sundhords
Fogderie og Strandebarm Skibbrede beliggende, fremstod f(or) Retten og anviste
afgangne Baron Rosencrantzes bøxelbref, paa d(end) Saug grund hvor paa
Westerv(igs) Saug er opbygt, eftter s(amme?) bøxellseddel, dennem (er bevil-)
1738:
284b
get
at opsette en liden flomsaug sammestedz at skiere bord paa til huus
fornødenhed og er dat: 4 Decembr:
1721. Der hos forcklarede SagEierne at
Tit benefnte {Fembsteene} Westervigs Saug aaret der eftter, er bleven opbygt.
(Og) som det er en Flom Saug, hvor til indtet \vand/ falder, uden naar det
Stert!! (Sterkt) Regner, saa er der paa i høyeste maader aarlig skaaren til
deris huus fornødenhed 300 bord, det (T)ømmer som der till er forbrugt (er) Taget af deris Eegne odels
Skou(ger) og aldeles indtet endten af
(Deri)s Mai:ts Eegne eller Benefi(ce)rede Skouger, ej heller Rører Saug eller
Damstock, Deris Mai:ts eller Beneficerede Grunder.
(Ei)eren for Femsteenevigs Saug, Od (…)ichsen
Hafneraas boende paa hans (Ee)gen
odelsjord her i Strandebarms Skibbrede, møtte paa Eegne og med (Ei)er, Engell
Knudsen Gierde, som (er) boende paa Rosenthals Gods hans (vegne), og forcklarede at bemelte
Fem(stee)nevigs Saug, er for over 50 aar (siden) med da verende Sl: Baron
Lud(vig) Rosencrantzes bevilgning bleven (opbygt paa) Rosenthals Grund, og (som
nærve)rende Eiere, nu haver
1738:
285
Forvalteren
Mons:r Dahls bevilgning paa Grunden, som de dog icke hafde med sig at anviise, Forcklarede der hos, at det i allemaader
haver samme beskaffenhed med denne Saug, som forhen ved Westerwigs Saug er
ommeldet, baade angaaende Tømmeret, og (bor)denis taell, og (………en), undtagen
at de faaer Tømmer af andre odels Skouger, og o(m) de oftte hindres at skiære
paa Saugen, naar det er Floe Siøe, endskiøndt det Stert Regn(er) fordj Saugen Staar Tæt ved Søebreden.
Fogden tilspurde dend tilstede verende Almue,
om de ved andet, end at SagEiernis nu giorde forcklaring sig saaledes forholder
som forcklaret er, hvor till de svarede, at de \indtet/ andet ved, end det
saaledes forholder sig i Sandhed.
Ydermere tilspurde Fogden begge Saugers
Eiere, om disse 2de Sauger nogen tid tilforne hafver ver(et for …)den angifvet,
og om (Forvalte)ren Mons:r Dahl, nog(en sinde har) fordret Saugskatten (d.. … og om) hand har oppebaaret (nogen)
1738:
285b
Grundeleyer
af begge Saugerne, hvor till de svarede, at det aldrig Fogden tilforne haver
veret tilckiende gifvet, og at de aldrig er blefven fordret nogen Saugskat af
Forvalteren paa Rosenthals Godz, alskiønt (….) de aarlig og i Rette tider
hafver {aa} Erlagt till ham, dend accorderede Grundeleye eftter deris
bøxelbref, widste og icke at mere (sku)lle betales, ellers begierede de at siden de ere bønder
som boer paa Leehnets Godz og Søger Lenetz Ting, de da maatte Erlegge dend
Rettighed og Rigtighed, som aarlig for disse 2de Sauger bør Præ(st)eris, i
henseende till hans Mai:ts indkomster der af, till Fogden Sr: Heyberg.
Fogden begierede om hvis Passeret er, hannem
et Lovskicket Tingsvidne maatte meddelis, som blev bevilget.
(Ode)ls
og SelfEier Mandtalerne for Strande(ba)rm og Qvindherretz Skibreder blef
(lydelige)n for Retten oplæst, og af dend (tilstede ver)ende Almue ej modsagt.
(Restandsen)
paa sindste!! (sidste) Termin for 1737 og (for begge Ski)bbreder blev lydeligen
(for Retten oplæst sa)mt Restandsen paa
1738 aars (første term)in for begge Skibreder
1738:
286
som
befandtes Rigtig at (vere hvor eftter)
alle forbemeldte taget under Rettens forseigling.
Taarbiørn
Indresen fremckom for Retten og lyesede paa sin huustrues vegne Odels og
Pengemangels Lyesnings Redt till 2 pd: 6 Mrk: Smør udj gaarden Riise, i
Strandebarms Skibrede beliggende, som Ole Siursen beboer og bruger, hvilcken
hand {hin} Sagde, v(ar) hans Koenes Rette og Sande od(ell) som hand agter till sig at indløese Saa snart
hand saa mange P(en)ge kand beckomme.
Ao:
1738 d: 11 og 12 April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa Gaarden Giel(mer)vig
for Schaanevigs Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foget
Sr: Andreas Heyberg, med eftterskrefne Laugrettes Mend Nembl:
Aamund Amland, Ole Læcknes, Ole Svinland, Tollef Wigcke, Ole Ersland,
Hugne Fuurdahl, Knud Teindahlen og Colbendt Leyte med begge Lænsmændene og flere Almue som
Tinget samme tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger (og be)fahlinger, samt høye øfrighed(s ordres) og
foranstaltninger som pa(a de forrige) Tinge.
1738:
286b
Publiceret
Deris Mai:ts allernaadigste Reschript till Hr: Geheime Raad og Stadtholder
Rantzou, angaaende Kiøbmændene i Kiøbstæderne, der handler med Bønder skall holde bøger med forseyglet Papir
udj dat: 31 Janv: 1738.
Publiceret
høybaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Kaases udstedde Giestgieber
bref till Otte Capel at vere Giestgieber udj Schaanevigs Skibrede dat: 7 Febrj: 1739.
Publiceret
Ole Østensens udstedde Skiøde (paa) 1 Løb 6 Mrk:r Sm: udj Gaarden Mortvet, til
(Taa)rbiørn Halfvorsen som der for haver
(bet)alt 42 Rdr: dat: 29 Novembr: 1737.
(Fogde)n
Heyberg hafver \eftter/ forrige tiltale af (Rasm)us Sæbøe, till dette Ting
ladet indstefne Guttorm Videvold for øfvede Slagsmaall mod Rasmus Sæbøe, der om
at anhøre eftterskrefne vidner, Anders Toftte \og/ Peder Toftte og der nest til Doms Lidelse
Guttorm Widevold blef paaraabt eftter Loven,
men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Johannes Sioe, og Indre Sioe
hiemlede ved Eed eftter Loven at have Guttorm Videvold till dette Ting
indstefnt (med) meere end 4 Ugers Kald og Varsell.
(Fogden) Heyberg paastod at de indstefnte
(vidne)r maatte Eedfæstes og afhøres
(Vidne)t Anders Toftte fremstod og eftter (han sin) Eed eftter Loven haver
af(lagt vand)t og forcklarede at for
Michaelj (tider va)r vidnet med fleere og
1738:
287
kastede
med Noeden for Sæbøe Landet, og som de hafde trecket Noeden i Land, kom Guttorm
Videvold gaaendes til dennem og Siger
till Rasmus Sæbøe, er det dig som setter folch i haab, der til svarede Rasmus er det saae at Jeg har sagt det, saa kand det
og vere Sandt, da Saag vidnet at Guttorm
Videvold slog till Rasmus {Videvold} \Sæbøe/, at hand bløde, og sagde der
eftter, tyckes dig at dette er lidet nu
da skall du faae meere en anden gang.
Videre hafde vidnet icke at forcklare.
det Andet vidne Peder Toftte eftter aflagde
Eed vandt og forcklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt
haver.
Fogden Heyberg begierede Lavdags
forreleggelse for Guttorm Videvold till Neste Ting.
Eragtet.
Guttorm
Videvold forelegges Lavdag till neste Ting at møde og svare till Sagen.
Opsidderne
paa Gaarden Handeland under Matriculens No: 4.
Ole Larsen, Joen Nielsen ibid:
Johannes Jacobsen ibid: og Ole
Haldoersen Handeland fremckom for Retten
{frem} og becklagede at deris gaard Handeland
skyldende i Skatteskyld 4 Løber Smør
og i Landskyld 3 Løber Smør og 3 huuder
Proprietarie Godz deris der paa
Staaende huuse ved Een u-Løckelig Ildebrand blev antendt om afttenen eftter at
de \alle/ vare Nedlagt till (hv?)ile (Natten) till Palme Søndag nest (afvigt da) {de} Een huusKoene ved Nafn (…. …..datter)
Handeland som hun laag i s(engen blev) Ildens Lue seende igie(nnem ….-)
1738:
287b
ren,
og da de kom ud, stoed dend gandske Gaards huuser {stod} i brand, saa at de
ickun fich Reddet sig med qvinder og Børn udj deris baere Skiorter uden at de fich Redde det allermindste af
deris faae og fattige Eiendeeler, og eftter deris skiønsomhed kunde de icke
andet fornem/m/e end at Ilden var andtendt i Een Sengeboe øfverst i Taget, og
foruden at de midstede sine Eegne fattige Eiendeeler, blev og for opsidderen
Johannes Jacobsen, som hafde Soldat Ole Jacobsen Meehuuses Mundering i
forvaring, der af forbrendt og i Aske fortæret Munderings hadten og et par
Skoe, og for opsidderen Ole Larsen
Handeland som hafde Soldatt Johannes
Johansen Sundes Mundering i forvaring der
af blev opbrendt et par Munderings Skoe,
samt alle gaardens paastaaende huuser
som er 6 Røgstuer (.)de
Sengebuer, 1 Stafbuur, 2 fæehuuser (.)de
Ildhuuser 3de hestestalder 2de Ved (sky)cker og 3de Smaele huuser som (alle) tillige med samtlige deris faae
(og fattige) Eiendeeler bleve af dend (Grumme) Ildz Lue i Aske fortæret (…. ….) blev till overs eller (…. …)den
alleene en Høe og (…. …….) og 1 liden
Røgstue
1738:
288
hvor
udj de Self med qvinder og børn ja med
deris Creatuurer maa hafve sit tilhold.
War der fore begierende, dend samtlige Almue her om wille vidne deris
Sandhed, till et Tingsvidnis Erholdelse;
Dend Meenige og Gandske Almue svarede, at det
er dennem disverre alt formeget beckiendt, og at det udj all Sandhed forholder
sig saaledes som opsidderne forcklaret haver, og at forbenefnte huuser tillige
med deris faae og fattige Eiendeeler, tillige med det af Munderingen
Specificerede, er alt af dend Grumme Ildz Vaade fortæret og lagt i aske, ønskede ellers at (De)ris Mai:t allernaadigst
ville forunde disse fattige Leylændinger nogle aars Skatte frihed, hvor eftter opsidderne om hvis passeret er,
var af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende som blev bevilget
Fogden
Heyberg hafver udj forrige indstefnte Sag till dette Ting ladet indstefne Siur
Skromme, for hand haver holdet brøllup paa en hellig dag till sin datter, og
der om indstefnt at anhøre vidner Hougne Fuurdahl og Aamu(nd) Annbland!!
(Ambland).
Siur Skromme møtte for Retten og v(edstod at)
hafve faaet lovlig Kald og Varse(ll eftter Loven til) dette Ting.
Vidnet Hougne Fuurdahl eftter (aflagde Eed
eftter Loven,) vandt og forcklarede, at Si(ur Skromme) holdte sin datters
brøllup (… ………. ….) afvigte aar 1737 da
der var(e …. …… …….)
1738:
288b
(…)t
Eendell brøllups folck forsamlet som
Reiste fra Kircken till brøllups gaarden Skromme, da det var saa langt ude paa
Natten, at de maatte brende Lyes imidlertid de Spiisede, og da de hafde giort
Maaltid, var der dag paa him/m/elen, og blev af giesterne indtet druckcket uden till deris Mad, saa at vidnet icke saag
nogen af giesterne at vere drucken.
Fogden tilspurte vidnet hvad tid det var paa aaret at dette brøllup blef
holdet, der til \vidnet/ Svarede, at det
blev holdet imellem Nye og (ga)mle Sancte Hans dag, og kom (fo)lckene af
Kircken Klocken vngefehr 4 eller 5 slet, og hafde fra Kircken ½ Miill eller imod 3 fieringer till Søes og en god (f)iering veis till Lands at gaae
forinden de kom till brøllups gaarden.
det Andet vidne Aamund Ambland eftter
(af)lagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, i allemaader lige som forrige
vidne vundet og udsagt haver.
Fogden Proponerede at det af adskillige om
(Sa)batens hellig holdelse Deris Mai:ts ud(ga)ngne allernaadigste Forordninger
(n)och som er at Erfare, hvor alvorlig (Der)is Mai:ts allernaadigste Vilje (…
….) samme skall overholdes, og (Eenhver) som sig der imod forseer, icke (… ….
….) nu end tilforn, men hel(… ….. …..)e till Straf skall vorde (anseet ..) som hellige dagerne (…. …. udg)angne
Kongl: allernaa-
1738:
289
digst
Forordning, og so(m …. …… ….. …-)
holdes
fra alle Giesteb(.. …… ……. …….)
Saa
falder det vell af (……. …….. ……..)
samme
ofvertreder, be(….. …….. ………..)
thj
indstillede Fogden (… …….. …………)
indstefnte
Siur Skro(mme … ………. ……)
til
Mindre straff, (………. ………. ……….)
3die
Capit: 3de og (… art: ... …… ………)
Saa
som dend gem(… …….. ……. ………)
liden
undseelse (……. ………. ………..)
bøder
som dend d(er …. ……. … allernaa-)
digste
Forordning (….. …… ……….. …)
hvor
om Fogden forr(… …….. …… …..)
Thj
blev Saaledes for Retten Kien(dt Dømt og
af-)
sagt. Eftter widnernis fo(rcklaring er Siur)
Skromme
ofvertydet at (…. ………. ……)
med
sig taget Eendell brøl(lups folck
.....-)
cke endskiøndt icke er ov(….. …. ………)
samme
tid begaaet noge(n ….. …. ……..)
eller
fylderie \ej eller!! (heller) brugt
Spi(ll og Leg)/ er dog (….. …..)
og
forsamling af brøll(ups folck …. ……)
Sabats
og hellige dage, eftter (…. … …….)
allernaadigste
Forordning (af ... ..…..)
1736
aldeles forbuden (….. …… ………..)
og
som Siur Skromme im(…. ……. ………)
bydende
hafver unders(….. … …… … o-)
vertrede
{For} høystbe(meldte … …… …..)
allernaadigste
bydende (…… …… ……….)
giesters
forsamli(ng paa Een)
hellige
Sabats d(ag Saa er)
Siur
Skromme i f(ølge Forordningen)
dat:
12 Martij 1735, at (….. ……. ……….)
1738:
289b
(….
……… ……..) tilhold at hvercken
(……
……. ……. ….) eller Almuen i
(…….
……… …) eftterdags understaar
(……
…. ….. no)gens slags giestebudz
(………
…. …….) paa hellige dage,
(……..
…… …….) ville vendte sig
(………
..… …….) at blive straf-
(fet
…… ……….)
(Peder
Klock)er till Schaanevigs
(Præstegield
frem)ckom for Retten og til-
(spurte
dend Samtlige Almue, om det
(icke
er denn)em alle beckiendt, at
(hans
huu)strue og 4re Børn sider
(i
den største …)elig og fattig tilstand
(……
……. …. de)nd tid hand blev Klocker
(….
….. Meni)ghed af medynck fri-
(villig
……. …) Consumptions sva-
(relse
….. ….. e)ller till denne tid
(…..
…… …. C)onsumptions for-
(forordningen
forla)nget nogen Consum-
(ption
….. ……) og Familie i betragt-
(ning
av hans) store Fattigdom, {og}
(……
…… ….)s der af at hans fattige
(…..
…. ……) de kand icke impor-
(tere
….. …. …)dt at hand der med
(…..
……. …..) brød og føde til sin
(……
huustru)e og smaa Børn, og der
(…..
…….. …….) begge sine føder
(……….
……. ….) for svaghed med
1738:
290
Arbeide
kand forhverfve (.… nød-
tørfttig
føde, ej heller (…. …….)
aar
uden hungers (……. ….. ….-)
tige
huus at ka(. ….. ….. …. …..)
er
at Almuen i (…… ……. ……)
aarringer
af m(edlidenhed komme)
ham
till hielp, (noget …… …….)
og
noget paa Cre(dit …. ……..)
og
sit fattige hu(us ……. …. der)
om
hand begierede (Almuen maatte gi-)
ve
sit Sandferdige v(idnisbyrd)
til
Eet Tingsvidnis Er(hvervelse.)
Almuen
af Schaanevigs (Skibrede? og)
Præstegield,
alle enste(mmig bevidne-)
de,
at det med Ped(er Klockers)
fattigdom
og Armod, r(igtig)
forholder
sig saaledes (at være)
som
hand for Retten udsagt haver,
hvor
eftter Peder Klaacker om hvad
Passeret
er, et Tingsvidne var
begierende som blev bevilget.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel
paa
8 Løber Smør og 8 huuder udj Halsnøe Closters
Hofved
Gaard till Peder Bundhuus uden nogen
bøxels
Erleggelse dat: 2 Janvarij 1738.
Fogden
Heyberg hafver till dette T(ing lade)t indst(efne)
Joen
Milje eller Tungesvig for øf(vede Skie)ld(z ord)
imod
Joen Tungesvig og der o(m indstefnt
{Peder})
{Klaack}
widner at paahøre, saa (som Klocke-)
ren
Peder Olsøn og Endre Olsen (Trundhiem)
og
der eftter at lide Dom. Joe(n Milje
eller Tunges-)
vig
blev paaraabt men møtte ick(e, ej heller no-)
gen
paa hans vegne till Sage(n at svare)
1738:
290b
(Stefnevidner)ne
Joen Slaacke og Siur Skrom-
(me
hiemlede ved Eed) eftter Loven at hafve
(Joen
Milje eller Tungesvig) till dette Ting ind-
(stefnt
med meere end) 14 dagers Kald og Var-
(sell)
(Rasmus
Løevigen møtte paa Jo)en \Frette eller/ Tungesvigs vegne
(og
paastod at de indstef)nte vidner maatte
(afhøres
og deris Eedelige forcklaring at udsige)
(Vidnerne
Peder) Klocker og Endre Olsen
(Trundhiem
blev fremck)aldet for Retten da
(Eeden
for de)nnem af Lovbogen
(blev
oplæst og fo)rmanet at sige sin Sand-
(hed.
Dereftter blef de)t Eene vidne udviset
(fra
Retten, medens det) Andet vidne giorde og af-
(lagde
sin Eedelige fo)rcklaring, hvor paa vid-
(net
Peder Kl)aacker eftter aflagde Eed
(eftter
Loven vandt og forck)larede. at 8te
dager
(eftter
…… m)isse kom Joen Milje Tungesvig
(m)ed
Endre Olsen Trundhiem till vidnet og be-
gierede
at vidnet ville følge med ham og læse
et
brev som hand har faaet fra Fogden
Heyberg,
(f?)or
Joene Frette {eller} boende paa
Tungesvig.
(d?)a
{fulte} vidnet fulte med saa og vidnet
Endre
Olsen Trundhiem, hvor da brefvet
(bl)ev
oplæst i Joen Frettes paahør i hans
egen
stue, hvor eftter de vexlede adskil-
lige
ord imellem sig, saa siger vidnet til
(ha)m
at de skulle forliges, men sagde de
(k)and
icke forliges førend de komer for
(Rett?)en,
(men) vidnet hørte at Joen Milje
(Tung)es(vig
sa)gde till Joen Frette Tungesvig
(at
han haver ) hugget i hans Skoug som Een
(…………) Widere hafde vidnet icke at forcklare.
(det
Andet vi)dne Endre Olsen Trundhiem
(eftter
aflag)de Eed eftter Loven vandt og
(forcklarede
i lige) maader {ligesom}
1738:
291
ligesom
forrige vidne vu(ndet og udsagt) haver.
Rasmus Løeningen paa Joen Frettes vegne
paastod at Joen Milje Tungesvig maatte forelegges Lavdag till neste Ting.
Eragtet.
Joen
Nielsen Milje Tungesvig forelegges Lavdag till neste Ting at møde og svare till
Sagen.
Joen
Slaacke paa sin Sviger Moder Anna Olsdatter Fleskies vegne, hafver indstefnt
Taarckell Fleiskie till Doms Lidelse at betale de V(il)ckaaer af Gaarden som
hand har lofvet (aar)lig at betale till hinde
Taarckell Fleiskie møtte for Retten og
vedstod af hafve faaet lovlig Kald og warsell till dette Ting. Taarckell Fleiskie tilstod at Reste afvigte
a(ars) foesterleye, som hand tilsagde at wille b(etale) med 1 Rdr: 2 Mrk: og Ellers blev Parterne forEenede at Joen
Slaacke paa Enckens vegne var fornøyet med at Taarckell Fleiskie skall betale
aarlig i Vilckaar till hinde 1 Rdr: 2 Mrk:
som Taarckell Fleiskie tilst(od) aarlig at ville betale saa lenge
E(ncken) lever, hvor imod hand icke er i an(dre) maader forbunden at føede
noget, men frj for{r} foering naar Ermelte Penge Aarlig bliver Erlagt.
Mons:r
Hans Seehuus haver ved skrifttlig Stefnemaall paa Consumptions forp(agter Sr:)
Jens Refdals vegne indstefnt (Pastor i) Schaanevigs Præstegield Hr: Joha(nnes
Weyle) fordj hand skall hafve udeladt E(endeell Per)sohner af Consumptions
M(andtallet)
1738:
291b
hvor
o(m Pastor) Hr: Weyle er indstefnt at anhøre Eendell widners forcklaring till
et Tingsvidnis Erholdelse med videre som
det udtagne Stefnemaall dat: 22 Martij 1738 formelder og lyder saaledes.
Hr: Pastor Weyle møtte Persohnlig for Retten,
Stefnevidnerne Christopher Pedersen Slee og
Eellias Pedersen Gielmervig hiemlede (ve)d Eed eftter Loven at hafve alle de
udj (Ste)fningen Mentionerede Persohner ind(stef)nt till dette Ting med 14 dagers
Kald (og) Varsell, og Stefningen forckyndt (f)or Niels Schanckes Boepæell i
hans Tieniste Piges paahøer, men var {Se} icke Self hiemme, men nogle uger
forud var (hand) Reist till Bergen.
Mons:r Seehuus Producerede sin Fuldmagt fra
Mons:r Refdahl som er dat: 22 Janv:
1738 saa Lydende Mons:r Seehuus paa Mons:r Refdals wegne
(pa)astod at de indstefnte vidner maatte (Ee)d fæstes og afhøres, paa det hand
kand (qv)æstionere vidnerne eftter Stefnemaalet.
Hr: Pastor Weyle indstillede till Retten (om)
Tingsvidne kand tages over Een Mand (som) icke er lovlig stefnt ej heller er (ti)lstede at svare for sig. (D)er nest indlefverede Hr: Pastor Weyle
(sit) skrifttlige forsædt dat: 12 April 1738
saa (Ly)dende
Eragtet.
(Stefnevidner)ne
haver afhiemlet at hafve ind(….. ….. St)efning forckyndt for Niels Schanckes
(boepæell og i h)ans tieniste Piges paahøer \for 14 dager siden/ Men (hand var) dend tid fra sit huus og
veren(de i Berge)n, saa hand icke haver faaet (saa lovlig Varsell) som Lovens 1
Bogs 4 Capt: 8 art:
1738:
292
foreskrifver udj hvilcken henseende de indstefnte vidner
ej kand admiteris t(ill) nogen forcklaring om Ermelte Niels Schanckes Næring
eller Familie denne sinde, forinden hand af Citanten blifver lovligen
indvarslet Men som Peder Olsen Klocker
befindes at vere lovlig stefnt, tillige med Hr: Pastor Weyle, vidnernis udsagn,
lovligen indstefnt at anhøre, saa blifver widnerne for saa vidt Klockeren betrefner!!
(betreffer), paalagt sit Sandhedz vidne at aflegge
Thj fremstod for Retten vidnet:
imidlertid blev Klaackeren Peder Olsøn
paaraabt, som Self Persohnlig møtte for Retten og vedstod at vere lovlig Stefnt
till dette Ting. og ellers forcklarede
at hand er Klocker her i Schaanevigs Præstegield, og sider med (huu)strue og 4
Børn udj stoer armod og fattigdom og der
paa Producerede et Tingsvidne af Retten erhvervet om sin fattige tilstand som hand begierede udj denne Tingsvidne Act
maatte inddrages hvilcket er dat: 11
April 1738 saa Lydende
{Hv} Mons:r Seehuus Sagde at hvad deris Velærværdighed
Hr: Johannes Weyle Pastor till
Schaanevigs Præstegield tillige med hans
Klaacker Peder Olsen Ferrevig nu for
Retten har Produceret og Protesteret Mundtlig og Skrifttlig, skulle hand paa
Mons:r Refdals vegne alle tider kand(…. ...e sig .) nogen Proces i sin tid
imellem dennem og hans Principal ku(nde) yppes, men paastod og (………)
1738:
292b
at
vidnerne maatte afhøris.
Der eftter blev widnet Christopher Pedersen
Slee, paaraabt som eftter aflagde Eed
eftter Lofven wandt og forcklarede paa Mons:r Seehuuses Spørsmaall,
om vidnet icke ved at der paa Ferrevig har i
aarene 1735, 1736 og 1737 boet en Mand ved Nafn Peder Olsen, som har veret
Klaacker till Schaanevigs Præstegield, hvor welærværdige Hr: Johannes Weyle er,
og har i samme tid veret Sogne Præst,
Rs:!! (Responderede = svaret)
jae.
(2de) qvæstion! om bemelte Klaacker icke har ( og i d)end tid
har haftt Koene Børn og Tienistefolck, samt hvor mange og
hvad Nafn og alder Børnene ere; vidnet
(de)r til svarede at Klockeren hafde i de aaringer sin huustrue som end nu lever og 4 Børn, men vidste icke deris Nafn eller
alder; Men Klockeren forcklarede self,
at hans ældste Søns Nafn er (O)le Pedersen
18 aar gammell, dend anden Søn Hans Pedersen 14 â 15 aar, dend (3)die Søn Peder Pedersen 9 â 10 aar, og (d)atteren Babroe
Pedersdatter 12 aar (g)ammell.
3. Om
icke bemelte Klaacker har forrettet Samme i bem:te Præstegieldz Kircker i
fornefnte (aarrin)ger, hvor Hr: Pastor Weyle har for(re)ttet Guds Tieniste, Rs:
jae
4de om
vidnet siunes det kand vere muelig at, S(ogne) Præsten welærværdig Hr: (We)yle, ej (har) kundet vere
vidende om bem:te (Klocker) Peder Olsen Ferrevig og hans (Familie i) meerbem:te
tid; vid(net der till (svarede som
forhen at er vidende (at Klockere)n med
sin Specificerede Fa-
1738:
293
milie,
har boet og veret her i Præstegieldet i fornefnte aarringer.
5te om
Præsten icke har sin Kiereste 1
Tienistedreng og 1 Tieniste Pige, hvor
till vidnet svarede Nej, icke er vidende hvad Tieniste folck Præsten har haftt
i fornefnte aarringer.
Vidnet Peder Heltberg, fremstod for Retten og
eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede paa første qvæstion Svaret jae.
til 2den qvæstion, Svarede vidnet at hand (ha)ver Huustrue og 4re Børn i
fornefnte aaringer som end nu lever, men
ved icke børnenis alder. Till dend 3die
qvæstion Svarede jae. Till dend 5te
qvæstion Svarede vidnet at welærværdig Hr: Pastor Weyle haver haftt i fornefnte
aarringer 1 Tienistedreng og 1 Tieniste Pige
saa og Præstens huustrue som
levede udj de aarringer og end nu lever.
Widnet Svend Aaseim eftter aflagde Eed vandt
og forcklarede, svarede til dend 1te
qvæstion jae. til 2den qvæstion Svarede
icke er vidende {at} andet end at hand
har haftt huustrue og børn, men hvor mange
ved hand icke, (uden) hvad Klaackeren self har forcklaret. till 3die qvæstion svarede vidnet jae. Till 5te qvæstion svarede at P(ræsten har)
haftt sin huustrue, 1 Tien(istedreng og) 1 Tieniste Pige i fornef(nte
aar)ringer.
forbenefnte 3de Vid(ner blev) tilspurt om de
ere (vidende)
1738:
293b
at
Klaackeren i fornefnte aarringer har holdet nogen Tienistedrenger og Tieniste
Piger hvor till de svarede Nej
de øfrige widner holdte Citanten u-nødig at
føre, men begierede nu Tingsvidnet sluttet og beskrefven at blifve meddeelet,
Som blev bevilget
(Pu)bliceret
Ole Erichsen Wiches udstede Skiøde (paa) 8 Mrk: Sm: udj Gaarden Rullestad till
(….)n Ellingsen som der for haver betalt
8 rd: dat: 11 April 1738.
bøxel
Mandtalet for 1737 blev oplæst inden Retten, hvilcket befandtes Rigtig at vere.
Odelskats
Mandtallet blev for Retten oplæst og
fandtes ej nogen forandring uden hvad
der udj blev Mentioneret om Løvigen, og ellers befandtes Rigtig at vere
Restandsen
paa dend 1te Termin af indeverende aars Skatter
som beløber 330 Rdr: 3 Mrk: 12 s:
saa og Restandsen for 1737
beløber 177 Rdr: som blev inden
Retten oplæst og befandtes Rigtig at
vere.
Ao:
1738 d: 14 og 15 April blev holden Almindelig Waar Skatte og Sageting paa Gaarden Lunde for
Fieldbergs (og E)tnes Skibbreders Almue, ofververende udj (Retten) Kongl:
Mai:ts Foeget Sr: Andreas (Heyberg med)
eftterskrefne Laugrettes Mend
Nemblig (…..)s Stangeland, Niels
Dreggernes, (… …….,) Haldoer Stangeland, Lars Lar(sen …..)e, Eelias Wache,
Samson Sæbøe (og …. ……)rem med begge
Lænsmendene (med Alm)ue af begge Skibreder som (Tinget samm)e Tid Søgte.
1738:
294
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og befahlinger samt høye øfrihedz ordres og
foranstaltninger som paa forrige Tinge.
Hr:
Pastor Althand hafver till dette Ting ladet indstefne Samuell Haaimb eftter
forrige tiltaele for ofverlast mod ham og Præsteckoenen, og at anhøre widnerne
Ingebor Flaaden og Guroe Flaadens ædelige forcklaring i Sagen.
Samuell Haaimb møtte for Retten og vedstod at
hafve faaet lovlig Kald og warsell.
de indstefnte vidner blev paaraabt eftter
Loven men møtte icke.
Thj blev Eragtet.
De
indstefnte vidner forelegges till neste Ting at aflegge sit widnesbyrd udj
Sagen, till hvilcken tid Samuel Haaim forelegges Lavdag at møde og til Sagen at
svare.
Publiceret
Sorenskrifver Randulf som Auctions
Forvalter, hans udstedde Skiøde paa Gaarden Stoere eller øfre Nerem
skyldende 2 Løb: Mrk:!! 18 Mrk: Sm: med bøxell og herlighed /: undtagen det Støcke Grund som giestgiæber
huuserne paastaaer, hvilcket forud af Sl: Jørgen Olsen Soldt er :/ till Sr: Jørg Neumand, for 86 Rdr: 4 Mrk: 8
s: som er ham udj Skifttebref eftter Sl:
Jørgen Olsen Nerem er ham udlagt for hans fordring og saaledes blefven
betalt dat: 3 Martij Ao: 1738.
Publiceret
Anders Gierevigens udstedde bøxels(eddell) paa ½ Løb Sm: og 9 Mrk: Sm: udj Gaarden
Tvet, til Tor(…) Knudsen som der af
bøxelen haver betalt. og er dat: 7 Martij
1737.
Publiceret
Peder Halfvorsen Ra(m/m/?)es udste(dde) Skiøde paa 2 Løber Smør udj (…..)l i
Etne Skibrede, till Biørne Siursen som
der for haver betalt 140 Rdr: og e(r
dat: d: 2 Decembr: Ao: 173(7?)
1738:
294b
Publiceret
Madame Sl: Hr: Camstrups udstedde bøxelseddell [paa] 1 ½ Løb Sm: udj
gaarden Wae i Etne Skibrede beliggende, till Peder Thorsøn Sorem, og er Gaarden
ham uden bøxell ofverdraget og er
dateret d: 3 Janvarij 1738.
Anders
Marckuesen Næsse hafver till dette Ting ladet indstefne Tørres Ulfvenes udj
forige indstefnte Sag, saa og at anhøre vidnet Jacob Kaatten, som till dette
Ting i ligemaade er indstefnt.
Stefnings Mendene Ole Johansen og Torgier
Ambrigtsen hiemlede ved Eed eftter Loven at have Tørres Ulfvenes till dette
Ting (ind)stefnt med 14 dagers Kald og Varsell
Tørres Ulfvenes blev paaraabt eftter Loven,
men møtte icke ej heller nogen paa hans
vegne till Sagen at svare.
Sønnen Alvall war paa Tinget, men Sagde icke hafde nogen ordre fra sin fader at svare
till Sagen.
Vidnet Jacob Kaaette eftter aflagde Eed
eftter Loven wandt og forcklarede at i høeslaatten 1737 kom Anders Marckusens
Koene till Tørres Ulfvenes med (Een) tønde Mackckrell, og da hørte vidnet (at)
Tørres Ulfvenes skielte Anders Marckusens Koene for en Landtæfve, (Vi)dere hafde widnet icke at forcklare,
Eragtet.
Tørres
Ulfvenes forelegges (Lavd)ag till neste Ting at møde og (Svare) till Sagen.
1738:
295
Samuell
Haaim hafver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Alvall Haaeland
for øfvede Skieldz ord, og der om indstefnt vidner Zackarias Næsse som er Citantens Morbroder og Anna Wee.
Stefnevidnerne Christen Christensen og Søfren
Colbendtsen hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve indstefnt Alvall Haaland og
de ovennefnte vidner till dette Ting med 3de Ugers Kald og Varsell
Alvald Haaeland blef paaraabt eftter Loven
men møtte icke;
Eragtet.
Alvall
Haaeland forelegges Lavdag till neste Ting at møde og svare till Sagen, til samme tid og sted forelegges widnerne at
aflegge sit widnisbyrd udj Sagen.
Tollach
Qvamen hafver atter udj forrige indstefnte Sag atter ladet Stefne Torsten Wæestad
for øfvet Slagsmaall \i brøllupet paa Alna/ imod Citanten, samt nærgaaende
ord Item fordj Torsten Wæestad har sagt
at hand maatte eftter Fogdens tilladelse ved skrifvelse, forvalte Sagen som
hand vilde med mere. hvor om hand er
indstefnt vidner at anhøre saa som Lars Pedersen øfre Lunde og Ole
Pladse, samt Aamund og Gunder Wæestad.
Stefne vidner Tørres Roaldsen Skarsland og
Christen Faadsell hiemlede ved Eed at have indstefnt Torsten Wæestad for
slagsmaall saa og fordj at Torsten
Weestad skall have sagt a(t Citanten?) skall have ligget hos sin Tieniste
Pige till dette Ting med 14 dagers K(ald
og Var)sell;
Torsten Weastad
1738:
295b
blev
paaraabt eftter Loven men møtte icke ej
heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare
Eragtet.
det
Tollach Qvammen haver indstefnt Torsten Weestad for hand skall have sagt at
hand maatte eftter Fogdens tilladelse ved skrifvelse, forvalte Sagen som hand
wilde er noget som i denne Sag icke kand
(in)dlemmes men Excluderis fra denne
Sag, og bør dend af Citanten âparte føres
(sa)a fremt hand dend nødig Eragter, og i saa maade bliver ej tilladt
andre vidner at (fø)res end de alleene som udj denne Sag skall bære vidne om
hvad som Passerede imellem Citanten og Contraparten angaaende Slagsmaalet og de
paa anchede (nær)gaaende ord, i brøllupet paa Gaarden Alna.
Tollach Qvamme paastod at de indstefnte
vidner Lars Pedersen øfre Lunde og Ole Pladse maatte Eedfæstes og afhøres.
(Saa) blev vidnet Lars øfre Lunde {og Ole
Pladse} paaraabt som fremstod for
Retten (og) eftter at hand sin Eed
eftter Loven haver aflagt wandt og
forcklarede i førstningen af slaatten
forleden aar 1737 var (vidn)et paa en Gaard kaldes Alna udj et Brøllup, hvor
Torsten stod og Spillede (paa) en Fioel og fich en anden Fiolen, gich saa (de)r fra
hen til bordet som stod i Løen, hvor (Toll)ach tilforne stod, og som de har
sidet (i) stuen (da kom) dennem nogle
ord imellem (som) vidnet icke Erindrer
vad!! (hvad) det var, kom (Torsten?)
frem paa Løegulfvet, da (…. ……) stod Tog
Tollach Qvamme (i Skiegget? og) slog ham Ned
og Sagde
1738:
296
nu
Seer dj hvor de skulle g(…. og s)agde
der hos till de som skilte dennem fra hver andre, Gud forlade daacker som
skilte os ad, Jeg skulle slaaet hilsen af ham,
der nest toeg Torsten Weestad fat paa ham igien greb Tollach Qvamme i haaret og kaste ham
ned, saa som hand var gandske drucken,
gich saa en og tog Tollack Qvamme fra ham og førte {ham} \Torsten/ ud, saa sagde Torsten anden Gang, Gud forlade
daa(cker) som skilte os ad, Jeg skulle slaaet hils(en) af ham, widnet forcklarede ellers at før de sloges, og imedens de sad ved
bordet, h(ørte) vidnet at Torsten Weestad sagde, (at) Taallach Qvamme har
ligget hos (sin Tieniste tøes østen for gaeren under en wier, og Koenen stod
hos og græd, saa og hørte at Tollach Qvamme Sagde at Torsten {ha} Weestad har
ligget hos LænsmandzKoenen i Pladse Løen
saa og at Torsten Weestad Sagde at Tollach Qvamme var en horehest, sagde vidnet ellers at da de kom fra bordet, tog Torsten Weestad
fadt paa Fio(len) og stod og Spillede, imidlertid kom Tollach og wille forlige
sig med ham da Torsten Weestad Raabte og bad om fred, Men \Tollach/ trengte ham
eftter Armen, og som de kom frem paa Gulfvet Passerede slags(maallet imel)lem
den/n/em som forhen forck(laret er.)
1738:
296b
det an(det vidn)e Ole Pladse blev paaraabt
men møtte icke.
Eragtet.
Widnet
Ole Pladse forelegges til neste Ting at aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen, till
hvilcken tid Torsten Weestad forelegges Lavdag at møde og svare till Sagen.
Taallach
Qvamme hafver till dette Ting ladet indstefne Torsten Weestad (fo)rdj hand har
Sagt at hand maatte Es(cke) Fogdens tilladelse ved skrifvel(se at) forvalte
Sagen som hand wille (me)d meere, hvor
om hand er ind(stefn)t at anhøre vidner Aasmund og Gunder Weestad, og der eftter
at lide Dom tillige med at betale Sagens
forvoldende omckostninger
Stefnevidnerne Tørres Skaedtland og Christen
Faasse hiemlede ved Eed eftter Loven at have ofven anførte indstefnt till dette
Ting med 14 dagers Kald og Varsell.
Torsten Weestad blev paaraabt eftter Loven
men møtte icke.
Vidnerne Osmund og Gunder Weestad blev
paaraabt men møtte (ick)e.
Thj blev Eragtet.
Torsten
(Weestad) forelegges Lavdag till (neste Ting) at møde og svare till (Sagen ti)ll hvilcken tid og sted
1738:
297
vidnerne
forelegges at aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Smør ½ huud udj gaarden Tvet deris Mai:ts Halsnøe Closters Gods till Erich Svendsen som bøxelen haver betalt med 12 rdr: 1 Mrk: 8
s: dat: 14 April 1738
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa 2 Løber Sm: 1 huud udj gaarden Hegg(e) deris Mai:ts Halsnøe Closters godz, till
Torckell Hugnesen som der af den halfve
bøxell eftter Loven haver bet: dat: 15
April 1738.
Publiceret
Niels Johansens udstedde Gafve bref paa 2 pd: 6 Mrk:r Sm: i Berhoug i
Schaanevigs Skibrede beliggende til
Johannes (Kiel)lesvig dat: 11 Decembr:
1737.
Odelskats
Mandtalet for Etnes og Fieldbergs Skibbreder blef for Retten lydelig oplæst og
taget under Rettens forsegling,
Restandsen
for 1737 for begge Skibbreder blev lydelig oplæst og beløber Restandsen for Etnes Skibbrede 136
Rdr: 5 Mrk: 8 s: og for Fieldbergs
Skibrede 131 rdr: 2 Mrk: 12 s: som blev
taget under Rettens forsegling
bøxell
Mantallet for afvigte aar 1737 blev oplæst
og (icke) fleere bøxler end i gaarden Liusnes 1 ½ Løb Sm: 1 buckeskind
1 gsk: i Fieldbergs Skib: i gaarden Axdal 1 Løb 1 huud
udj gaarden Stensland ½ Løb Sm: ½
buckeskind og udj gaarden (..d…) 2
Løber Sm: 1 ¾ huud som er bortbøxlet, hvilcket blev (ta)get under Rettens
forsegling
Restandsen
paa dend 1te Termin 1738 (blev inden) Retten oplæst og taget under Re(ttens
for)segling. og beløber af Etne
S(kibrede) 313 rdr: 1 Mrk: 15 s: og af
Fieldbergs Skibrede (beløber Restand)sen 302 rdr: 4 Mrk: 7 (s:)
1738:
297b
Ao:
1738 d: 17, 18 og 19 April blev holden almindelig Vaar Skatte og Sageting paa Gaarden Bielland med
Føyens og Fiere Skibreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget
Sr: Andreas Heyberg med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig
Torckell Stafveland, Gunder Sortland, Peder Sæfverud, Johannes Sortland,
Salomon Habbestad, Lars Sortland og udj
Maans Alsvogs Sted Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad og Knud (Øc)kland med fleere Almue som Tinget samme Tid Søgte.
Publiceret
alle Kongl: Forordninger og befahlinger samt høye øfrighedz ordres som paa
forrige Tinge
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel (paa) 1 Løb Smør ½ huud udj deris Mai:ts Halsnøe Closters
gaard Hofland i Waags Skibbrede beliggende
till Anders Ellingsen som ickun
haver betalt bøxell af den 2/3 part i gaarden
dat: 19 Decembr: 1736.
Publiceret
Hr: Johan Christopher Haars udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør i gaarden
Schimmeland till Aadne Aanundsen som der
af bøxelen eftter Loven haver betalt
dat: 12 April 1738.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Lars (Noedt)eland og Ingebor
Michelsdatter for med hin anden (began)gne Leyermaall, till Doms Lidelse eftter
Loven.
Lars Noedteland møtte paa Eegne og indstefnte
Ingebor Michelsdatters vegne, og vedstod at de ere lovlig Stef(nte till) dette
Ting, sagde der hos at hand wille (egte Ingeb)or Michelsdatter, hvilcket Pastor Hr: (……) Testerede at det
saaledes (er) Sandhed, og der hos belovede (.. ….. .…)em æctebøder 2 rdr: 1
Mrk: 8 s:
1738:
298
hvor med Fogden declarerede der med at vere
fornøyet, saa fremt at æcteskabet blifver fuldbyrdet.
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Marj Arnesdatter Noteland for
begangne Leyermaall med Soldatt Joen Pedersen Grønaas, till Doms Lidelse eftter
Loven.
Marj Arnesdatter blev paaraabt eftter Loven
men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at svare.
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Hysingstad og Siur Nielsen
Noedteland hiemlede ved Eed Eftter Loven at hafve indstefnt Marj Arnesdatter
til dette Ting med meere end 4 Ug(ers Kald og) Varsell.
Fogden paastod lo(vlig fore)leggelse for dend
indstefnte.
Eftterdj Marj Arnesdatter befindes (at vere
lov)lig stefnt, saa forelegges hinde (Lavdag) till neste Ting at møde og svare
ti(ll Sagen.)
Publiceret
Indre Haavigens udstedde bøxelseddell (paa) 1 pd: 21 Mrk: Sm: i gaarden Indre
Haavigen till sin Søn Lars Indresen som
der af bøxelen haver betalt, og er dat: 21 Novembr: 1737.
d:
18 April om Morgenen blev Retten atter Sadt igien med forbenefnte
Laugrettes Mend paa det ordinaire (Ting)sted Bielland, hvor da Almuen af Fiere
Ski(brede) nogle faae Mandskab møtte.
Publiceret
høy welbaarne Hr: Admiral og S(tiftts Be)fahlings Mand Hr: Ulrich Kaases
udstede (Giestgiæ)berbrev paa et giestgiæbersæde kal(det (Tier?)nagel, till
Mons:r Henning Irg(ens) dat: 26 Martij
Ao: 1738
1738:
298b
Publiceret
høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaases udstedde
Giestgiæberbref paa Mønstervogen i Føyens Skibbrede beliggende, til Mons:r
Henning Irgens dat: 26 Martij 1738
Publiceret
Sorenskrifver Randulfs som Auctions
Forvalter udstedde Skiøde paa 1 Løb
Sm: 1 huud udj Gaarden Bielland till
Fogden Sr: Andreas Heyberg, som der for haver betalt 230 Rdr: og er dat: 8 Martij 1738.
Publiceret
Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell (paa) 2 Løber og 2 huuder udj Gaarden
Nordre Bielland (hvor) af deris Mai:t er
Eiende 1 Løb Sm: (og 1 huud) uden bøxell
af Fogden bortbøx(let till) Samson Olsen
dat: 26 Martij 1738.
(Publiceret)
Niels Folgerøens udstedde Skiøde (paa huusene?) i Folgerøen till sin Søn Ole
Niel(sen som der) for haver betalt 48
Rdr: og er (dat: 8 April 1738.
Publiceret
Martha Sl: Knud Iversens udstedde bøxelseddell paa ¼ Løb Sm: ¼ huud og 6 Mrk: fisk udj Øchland till
Engelbrigt Knudsen som bøxelen haver
betalt dat: 29 Martij 1738
Fogden
Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Sara Sl: Taarbiørn Larsens med {skriftt(lig} M)undtlig Kald og Varsell
eftter for(rige t)iltaele at anhøre Dom
till be(talin)g, som og ved skrifttlig Stefning (indkald)et Fogden Ohnsorg till
Veder(mæle u)dj Sagen, hvilcken Stefning
(er dat: ..) Febrj: 1738. saa
formeldende.
(…….. …..) møtte i Retten paa dend
ind(stefnte Sar)a Sl: Taarbiørn
Larsens vegne (og sagde a)t hun haver faaet lovlig
1738:
299
Kald
og Varsell.
Fogden Ohnsorg blev paaraabt eftter Loven,
men møtte icke, ej heller nogen paa hans wegne till Sagen at Svare.
Fogden Heyberg eftter hvis forhen er i Rettelagt og
paastaaet, forventede nu en Endelig Dom Endten
till frickiendelse eller betaling ofver
Sara Sl: Taarbiørn Larsens.
Thj blev Saaledes for Retten Kiendt Dømt og Afsagt.
Fogden
Sr: Adam Lewin Ohnsorg hafver d: 8 Janvarij 1729 antaget Sl: Taarbiørn {som}
Larsen som sin T(iener) till at oppeberge Landskyld Rettighederne af Deris
Mai:ts Halsnøe Closters gods udj Ryfylche
Gidderen og Dahlerens Fogderie udj Stavanger Ambt bel(an)gende de aarringer 1728, 1729 og
1730 hvor af befindes eftter dend
afsagde Dom dat: 15 Aug: 1737 at Reste paa dito Jordebogs indkomster 58 Rdr: 1
Mrk: 13 s: som beroer af udestaaende
Restandser hos op(sidderne) paa dito Gods, og naar nu eftter Fogden A(dam
Ohnso)rgs Tilstaaelse udj fornefnte Doms Acta, fragaaer Skatterne for dend
afbrendte gaard Faas Eegeland 10 Rdr: 2 Mrk: 4 s: samt Skatterne for gaarden (…d) (Mrkn: i
forrige sak nemd Riove) hvor
Leylændingerne vare saa forarmede (at de) Skatterne ey kunde betale
beløbende 10 Rdr: (. …. .. ..)
Saa blifver igien dend Summa 37 Rdr: 3 Mrk: 14 s: (som En)cken Sara
Melboe Sl: Taarbiørn Larsens (bør betale)
Men som Fogden Ohnsorg qvitterede sin Tie(ner) nu Sl: Taarbiørn Larsen fra sig Ultimo
(.... da) Fogden Ohnsorg ej alleene
besørgede Self (… ….) oppebørseler i sit {Betienin} Fogde (Embedes) Betienings
tid aaret 1731, men end ogs(aa al)delis haver eftterlaft at formere sin (Restandse?)
i lovlig tid till sin Tiener Sl:
Taarb(iørn Lar)sen, som burde have sked, da dend Sl: (Mand) Sl: Taarbiørn Larsen aflagde si(n …… Re)genskab till Fogden Ohnsorg
(…. … …) i det mindste 6 uger der eftter, (……. …….) paafult, icke heller udj de(n
tid) dend Sl: Mand lefvede indtil (….. …… ….)
1738:
299b
Vngefehr
in Julij eller Augusto at hand ved døden
afgich, førend nu som er 3 â 4 aars
forløb eftter at dend Sl: Mand sit sidste Regenskab aflagde, udj hvilcken henseende Encken Sara Sl: Taarbiørn Larsens eftter Lovens 3die Bogs 1 Capt: 7 art: for
denne Fogden Ohnsorgs Søgende Prætention her med frifindes
Knud
Krog hafver till dette Ting ladet ved Mundtlig Kald og Varsell indstefnt Hans
(La)rsen boende paa Eldøens grund, fordj
hand hafver falholdet øell Brendevin, og
videre, og der om indstefnt at anhøre widner Ole Walvatne, Tollach Langeland,
Jørgen (Haarn)eland, Joen Høyland, Johannes Kaar(evig, Ør?)jan, tienistedreng
paa Langeland, Ane (og?) Helje boende
paa Eldøe Grunden og Sidsele (H)øyland,
alleene till Eet Tingsvidnes Er(hol)delse.
(Stefne) vidnerne Lænsmanden Næll Torstensen (Hyesing)stad og
Skydzskafferen Anders Bandedahlen (hiemle)de ved Eed eftter Loven at \have/
forbenefnte (Persohne)r till dette Ting indstefnt med 14 da(gers K)ald og
warsell,
(den in)dstefnte Hans Larsøn møtte for Retten
(og vedsto)d at have faaet lovlig Kald og Var(sell ti)ll dette Ting.
(Dereftte)r blev Eedens forcklaring for
widnerne (oplæ)st og formaenet at wogte sig for (MeenE)ed;
der eftter fremstod vidnet Tol(lach
Lan)geland som eftter aflagde Eed vandt
(og forcklare)de, at i dette indeverende aar har (vidnet ve)ret 2de gange udj Hans
Larsens huus (og hafver ble)ven skiencket en halfckan(de øell, men) paa samme
tider kiøbt ½ kan(de øell hve)r gang, men har icke seet
1738:
300
paa
disse tider nogen anden har sidet inde og drucket, undtagen at hans dreng var
med ham {disse 2de g} dend første gang hand var der i aar, vidnet forcklarede og i forrige aarringer at hafve indgaaet i Hans
Larsens huus, og sommetider bleven skiencket ½ kande øell og somme tider kiøbt ½ kande øell og Vngefehr 1 eller 1 ½ aar siden kiøbt et
glas brendevin, kand Ellers icke Erindre
hvor mange gange hand har veret i forrige aarringer i Hans Larsens huus og
kiøbt ½ kande 4 skillings øell, har og seet imidlertid at Een eller anden har
sidet inde og drucket ½ kande øell, men hvor mange der var eller hvem det var, kand vidnet nu icke Erindre widere hafde Knud Krog icke vidnet at
tilspørge
det Andet vidne Helle Siursdatter ef(tter
af)lagde Eed eftter Loven vandt og forcklarede at i dette indeverende aar,
imedens hindes Mand var siug og Sengeliggende, kiøbte vidnet hos Hans Larsen en
gang 2 kander øell og der imellem 1
potte øell, men hvor mange gange det er
vidste vidnet icke, ellers
forcklarede vidnet at da de 2de kander øell blev kiøbt sagde Hans Larsens huustrue icke hafde øell
at selge, hvor paa vidnet bad huus(truen at) skulle lade det bort, fordj hun
(……..) behøfve mere till hindes Ma(nd og
vid)net forcklarede at forige aarringer (vidnet ha)ver kiøbt øell, men vell
seet a(t andre ha)ver sidet der inde, og om d(e haver) drucket øell eller icke,
ved (vidnet) ej at forcklare. Videre
(hafde) Knud Krog icke dette v(idne at tilspørge)
1738:
300b
det 3die vidne Johannes Kaarrevigen eftter
aflagde Eed wandt og forcklarede, at i dette indeverende aar har vidnet kiøbt 6
krueser øell, men icke beckommet brendevin till kiøbs paa aar og dag, har
ellers i forrige aarringer med sine {K} Cammerater kiøbt øell og brendevin hos
Hans Larsen, sagde og i forrige aarringer
naar (ha)nd kom ind haver seet en
Mand under(ti)den \sidet/ og drucket en krues øell, men (om) dend samme Mand
haver dend kiøbt (elle)r dend har veret
ham skiencket, vidste (vi)dnet icke at forcklare, har heller icke (fa)aet
brendevin til kiøbs, siden Hans (Larse)n var der om forbudet. Videre hafde Knud Krog icke dette vidne at
tilspørge;
det 4de widne Zidsele Olsdatter eftter
af(lag)de Eed eftter Loven vandt og forcklarede, at hafve kiøbt 2de kander
øell (1) Kande hver gang hos Hans Larsen, indeverende aar, widere vidste vidnet icke at forcklare, ej
heller hafde Knud (Krog de)tte vidne mere at tilspørge.
(Knud Kr)og Sagde at ingen fleere af de
ind(stefnte vidner m)øder, end de som alleerede vun(det haver) hvor fore hand paastod at de (udeblevne)
vidner maatte forelegges Lav(dag til) neste Ting at aflegge sit wid(nisbyrd)
udj Sagen.
thj blev Eragtet.
(Eftterdj
vid)nerne Ole Valvatne, Jørgen Haar(neland, ….. Høyland, Hans Hagtorsen (……) og
Ane Eldøen befindes at (vere lovlig) Stefnt, saa forelegges
1738:
301
dennem
Lavdag till neste Ting at aflegge sit widnisbyrd udj Sagen.
Knud
Krog hafver till dette Ting ladet indstefne Jørgen Aanensen Jensenæsset, boende
i Saevogen som haver fallholdet øell og
brendevin og videre hvor om hand er
indstefnt at anhøre vidner Ole Walvatne, Anders Walvatne, Corporal Abraham
Knudsen, Lars Dahle, Jørgen Haarn(e)land, Jacob og Anders Dæggernes, Johannes
Kaaerevigen, Ole Waas, og Niels Walvatne, till Eet Tingsvidnis Erholdelse.
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad og
Anders Skydsskaffer hiemlede ved Eed eftter Loven at have forbenef(nte)
Persohner indstefnt till dette Ting m(ed) meere end 14 dagers Kald og warsell
Jørgen Aanensen Jensenæsset blev paaraabt
eftter Loven men møtte icke, ey heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare
Mons:r Knud Krog paastod at de indstefnte
vidner, maatte paaraabes, og saa mange af dem som nu møder maatte Eedfæstes og
afhøres.
Widnet Corporal Abraham Knudsen eftter
(aflag)de Eed eftter Loven wandt og forckla(rede at) i forleden Sommer 1737 og
afvigte Høs(t hafver) vidnet kiøbt øell og brendevin, (saa og seet) Andre folck
har sidet der hos Jørgen Aa(nensen) og drucket, og Ellers forcklarede
(vidnet) at saa oftte vidnet har kommet
der, (har hand seet) folch saa mange som
er kommen (der ind) imedens vidnet der har vere(t, og hafver) de eftter begier
beckommet øe(ll og bren)devin for Penge.
(Videre hafde) Mons:r Krog icke vidnet (at tilspørge)
1738:
301b
det Andet widne Johannes Kaarrevigen eftter
aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at have veret med sin huusbunde
et par gange forleden Høst, som {har kiøbt} gaf vidnet Penge till at kiøbe øell
og brendevin for, hvor fore vidnet hver gang haver kiøbt 1 kande øell (ha)r og paa de tider seet andre folch har
(ver)et og kommet der at kiøbe øell \og brendevin/ hos Jørgen Aanensen
Jensenæsset, Videre hafde Mons:r Krog icke
at tilspørge dette widne.
fleere vidner af (de indstefnte møtte icke,
ej heller agtede (Ci)tanten nødig dennem at føere, Men paastod dette Tingsvidne
sluttet, og beskrefven meddelt, Som blev Bevilget.
Mons:r
Knud Krog haver till dette Ting (la)det indstefne \Per/Nelle Piill, boende i
Savogen, fordj hun som u-Priviligeret, Selger (øe)ll, brød, Brendevin og
Toback, Strye (og) humble med videre, baade udj Marcke(taell o)g Pottetaell, og
der om indstefnt (at paah)øre widner, Corporal Abraham (Knudse)n med huustrue
Rangnele Johans(datter, Lars Litlebøe, Johannes Litlebøe, Anders Walvatne,
Jørgen Valvatne, (Lars) Dahle, Mogens Almaas, Mathias (Nyesæe)ter og Niels
Walvatne, till et ({Pernill)e Piel} Tingsvidnes Erholdelse
(Pernille) Piill blev paaraabt eftter Loven
(men møtte) icke, ej heller nogen paa (hindes vegne) till Sagen at svare.
1738:
302
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad og
Anders Skydsskaffer hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve forbenefnte
Persohner indstefnt med mere end 14 dagers Kald og Varsell
Mons:r Knud Krog paastod at de indstefnte
vidner som nu møder, maatte Eedfæstes og afhøris.
Widnet Abraham Knudsen blev paaraabt som fremstod for Retten og eftter at hand sin
Eed eftter Loven hafde aflagt, vandt og forcklarede, at forleden aar haver
widnet kiøbt øell og brendevin Eengang hos PerNille Piill, saa og seet at Lars
Lillebøe med fleere andre haver sidet der inde og kiøbt øell og brendevin, saa
og seet at hun haver Solt Tobach saa
vell i Alne Taell, som Marcketaell, som og seet at folch er kommen der fra som
har kiøbt brendevin i Paattetall hos hinde,
iligemaade hafver vidnet kiøbt en Mrk: humble af hinde, har og hørt
andre hafver kiøbt af samme Sort, men det icke Self (seet) og fra dend tid vidnet kom der at Boe
fo(rrige) aar Pindsetider 1737 haver
Pernille Piil (haft) øell og Brendevins sall.
Videre h(afde Mons:r) Krog icke vidnet at tilspørge,
og (paa)stod at de øfrige indstefnte vi(dner)
som nu icke møder maatte {Erlegge} (fore)legges till neste Ting at a(flegge)
sit vidnisbyrd udj Sagen.
(Erag)tet.
Eftterdj
de indste(fnte vidner)
1738:
302b
findes
at vere lovlig Stefnet till dette Ting, saa forelegges de samtlig Lavdag till
neste Ting at aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen.
Mons:r
Knud Krog hafver till dette Ting ladet indstefne Anne boende i Savogen (fo)rmedelst at hun Selger øell og brendevin,
og der om indstefnt at anhøre vidner, Mathias Nyesæeter, Lars (D)ahle, Ole
Walvatne, Anders ibid: Jørgen Walvatne
og Mogens Almaas alleene till et
Tingsvidnis Erholdelse.
Dend indstefnte Ane i Savogen blev paaraabt
(eftte)r Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at
svare,
Stæffnevidnerne Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad og
Anders Skydzskaffer, hiemlede ved Eed eftter Loven at (ha)fve Ane Saevogen
tillige med de øfrige vidner indstefnt till dette (Ting) med mere end 14 dagers
Kald og (Var)sell.
(De indstef)nte vidner blev paaraabt, men
(ingen af de)nnem møtte, hvor fore Citan(ten paa)stod, at de Samtlige maatte
(foreleg)ges till neste Ting at aflegge (sine vid)nisbyrd udj Sagen.
Eragtet.
De
indstefnte vidner Mathias Nyesæeter, (Lars
Dah)le, Ole Valvatne, Anders ibid:
Jør(gen Valvat)ne og Maans Almaas, (forelegges ti)l neste Ting at
aflegge (sine vidnisbyr)d udj Sagen.
1738:
303
Mons:r
Knud Krog hafver ved Mundtlig Kald og warsell ladet indstefne Berthe
Maansdatter boende i Saevogen formedelst at hun holder øell Brendevin og toback med videre, saa og
indstefnt vidner Mons Almaas, Fallentin Almaas, Ole og Anders Valvatne, Lars
Dahle, Jørgen Valvatne, Mathias Nyesæter og Abr(aham) Knudsen, alleeene!! till
et Tingsvidnes Erholdelse.
Berthe Maansdatter blev paaraabt eftter
Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at Svare.
Stefnevidnerne Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad og
Anders Skydzskaffer hiemlede ved Eed eftter Loven at have forbenefnte Persohner
indstefnt med meere end 14 dagers Kald og Varsell.
{Vi} Mons:r Krog paastod at (de udeblevne)
vidner maatte Eedfæstes og (afhøres) saa
mange som nu møder
Widnet Corporal Abraham (Knudsen) møtte for
Retten og eftter a(t hand) sin Eed
eftter Loven h(afver aflagt) vandt og
forcklarede at (indeverende) aar, har vidnet et par (gange)
1738:
303b
veret
hos Berthe Maansdatter og kiøbt øell og brendevin, som og samme tid seet at
andre folck har veret der og kiøbt øell og brendevin, saa og har vidnet kiøbt
toback hos hinde Videre hafde Mons:r
Krog icke dette vidne at tillspørge.
Citanten paastod at eftterdj de øfrige
indstefnte vidner nu icke møder, de da maatte forelegges till neste Ting, at
aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen.
Eragtet.
Widnerne
som befindes i denne Sag at vere lovlig
stefnt, forelegges till neste Ting Lavdag at møde og aflegge sit vidnisbyrd udj
Sagen.
Ole
Sigfudsen af Fiere Skibbrede paa gaarden Eiswog hafver till dette Ting ladet
indstefne Indre Nielsen Eisvog for øfvede Slagsmaall imod Citanten, saa og er
indstefnt der om at anhøre vidner (Joen) H(ous)kier, og Indre Nielsen (...... …) huustrue Anna
Thorsdatter, (der eftt)er at anhøre Dom till bøder (og straf) eftter Loven.
Stefnevidnerne Lænsmanden Tollef (……)nd og Gunder Tvedt
hiemle(de ved Eed) eftter Loven at have ind(stefnt fo)rbenefnte Persohner (med
mer)e end 14 dagers Kald (og Va)rsell
1738:
304
Indre Nielsen møtte for Retten og vedstod at
have faaet lovlig Kald og warsell.
Widnet Joen Houskier møtte for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver
aflagt, wandt og forcklarede at forleden
Sommer i høeslaatten 1737 var vidnet i begrafvelse paa gaarden Eisvog hos Siur
Nielsen, og som vidnet ville gaae till Kircken fulte Citanten Ole Sigfuusen med,
og som de kom p(aa) Engebøen Sad Indre Nielsen og biede paa dennem, og som de
kom der hen sadte vid(net) sig ned som
var meget drucken, og hørte muckrig imellem {disse} dennem, men ved icke at
Erindre hvad det var, der nest blev hand
seende at de laag begge paa Marchen og holte henderne i haaret paa hver andre,
Men hvem som først begyndte dette slagsmaall af dennem vidste vidnet icke at forcklare. Videre hafde icke vidnet at forcklare.
det Andet vidne blev paaraabt, men møtte
icke, hvor fore Citanten Ole paastod at
det udeblefne vidne maa(tte) forelegges Lavdag til neste Ting at (afleg)ge sit
vidnisbyrd udj Sagen.
Eragtet.
Widnet
Anna Thoersd(atter fore)legges Lavdag till neste Ting (at aflegge) sit
widnisbyrd udj Sagen.
Eefven
Tvedt fremviste for Retten et Ul(fveskind) som forleden aar 1737 eftter
Plougtiden (er skudt) hvor fore fogden
betalte Mande(n udj) Retten 3 Mrk: danske.
1738:
304b
d:
19 April om Morgenen blev Retten atter Sadt igien med forbemelte
Laugrettes Mend.
Restandsen
for 1737 af Føyens og Fiere Skibreder blef oplæst og beløber 141 Rdr: 1 Mrk: 13 s: som blev taget under Rettens forsegling
bøxel
Mandtalet ofver Halsnøe Closters godz \for 1737/ blev oplæst og af Almuen svaret at ingen bøxeler paa
Halsnøe Closters gods udj Fiere Skibbrede er falden (h)er i Føyens Skibbrede er paa Halsnøe
Closters gods bortbøxlet udj Næss ½ Løb Sm:
og udj Særsteen (..) Mrk: Sm: ¼
huud, hvilcket blev taget under Rettens forsegling
odelskats
Mandtalet for 1737 blev for Retten oplæst
og af dend tilstedeverende Almue u-imodsagt, hvilcket blev taget under
Rettens forsegling.
Restandsen
paa første Termin 1738 for begge Skibbreder blev for Retten oplæst og beløber 691 Rdr: 4 Mrk: 13 s: hvilcken blev taget under Rettens forsegling.
(Ao:)
1738 d: 21 April blev Retten betient paa Gaarden (…..)m {med
eftterskrefne Laugr} udj ofverve(relse) af Fogdens Fuldmægtig Mons:r Frands
(……..) Brandrup med eftterskrefne
Laug(rettes Me)nd Ole Andersen
Engevigen, Hans (….)sen Søere Engevigen, Lars Knud(sen …..)enes, Johannes
Ørjensen Wig, Tor(sten? Jo)hansen Sandvigen, Lars Niel(sen ...)etteland, Niels
Ingebrigtsen (…., ….)s Størcksen Tuftteland.
(Fog)dens Fuldmegtig Mons:r (Brandrup)
Producerede det ud!!
1738:
305
Fogdens
Fuldmegtig Producerede Høy Welbaarne Hr: Admiral Kaasses ordre till et Extra
Tings holdelse. {till} angaaende den opsidderen Arne Olsen Rønholms huustrue
som skall vere kastet i hiell eller død med Een Steen af Soldatt Nielsen,
hvilcken forbemelte Høye ordre læst blev
og er dat: 15 Febrj: 1738 saa
Lydende. der nest blev af Fogdens
Fuldmægtig Produceret det udtagne Stefnemaall
som er dat: 10 Martij 1738 saa
Lydende
Stefnevidnerne Johannes Olsen Huuevigen!!
(Huusevigen) og Ole Johansen Huusevigen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have
denne Stefning for HøyEdle og Velbaarne Hr: Obrister Schlanbusch anvist, og der
nest Stefnemaalet forckyndt for Arrestanten Niels Nielsen udj hans Arrest med 5
Ugers Varsell till dette Ting
Arrestanten Niels Nielsen under Wagt, bl(ev)
fremstillet og Comparerede for Retten, (u-)staacket og u-blaacket, og paa
Spørs(maal) tilstod at have faaet lovlig Kald og (Var)sell.
Paa Arrestantens vegne møtte udj (Retten
Pro)curator Cramer, paa foregaaende N(iels Niel)sen Rønholms Ergangne Memori(al
fra) Høy Welbaarne Hr: Admiral Ka(as
dat:) d: 14 hujus, tillagde Velbem:te høye ordre af d: 15 ejusdem, der
(Com)parenten, ligitimerede sig (som for)svar for Arrestanten, (men da hand)
sagde at vere u-ckyndig (i den Sag)
1738:
305b
som
blef foretagen paa gaarden Westvig da Tingsvidnet blev udvircket, Saa begierede
Cramer samme tings Vidne till efttersiun, og en føye tid till at begynde hans
Proceduer.
Der paa blev eftterspurt om nogen af
arrestantens ober officerer, af Hr: obrister Schlanbusch, er ordineret at vere
tilstede udj Sagen, og om nogen for Retten møder Hvor till Cor(por)al Niels Joerdahl svarede,
hand icke (ve)d at nogen ober officeer er befahlet at vere wed denne Rettes
forhandling Nerverende, ej heller haver hand som Corporal anden ordre, end at
fremføre Arrestanten for Retten.
h(vor) paa widnet Een ung dreng
Ole (Chri)stensen 13 aar gammell,
hafver (ti)ent hos Arrestanten i 5 aar, og er (end) nu i hans Tieniste,
hvilcken blev (….)n i forhøer og aflegge sin forcklaring uden Eds afleggelse,
og for(cklarede) at afvigte Høst da de
skaer Korn (paa A)geren, gich lammene paa Bøen
(da Arne) Olsens huund Spang eftter Lamme(ne og) jaegede dem, som vidnet
blev (seen)de, og der paa gich hiem
sagde till (sin Ma)dtmoder at hunden jagede (lamme)ne, da hun fulte med og (Manden?) Niels kom strax eftter (…. …)
Arne Olsen huustrue stod (og skaer Ko)rn paa sin Eegen Ager ne-
1738:
306
den
under en Steenhaab som var samenlagt i ageren, {og hunden stod} lige i Nord, og
h(un)den stod i lige linje dog høyere paa Een Ager Reen, men Koenen lafvere, og
Arrestanten stod et lidet støcke i West fra hunden dog stod paa samme høyde som hunden, tog saa
Niels Nielsen en Steen i haanden og kastet eftter hunden {men} \som/ treffede icke, men treffede
Koenen under øret {paa} eller just paa
øret, da Koenen {stod Nedb} af det hun stod og skaer, l(øft)de hofvedet op, og
hafde Koenen bleven staaende nedbøyet og skaaret Korn paa samme tid som steenen
kom, har denne gaaet ofver hindes hovet og icke treffet hinde, hørte heller icke om Koenen skreeg da hun
blev kastet med Steenen, ej heller blev seende hvad størrelse eller skickelse
Steenen hafde, saa som vidnet gich strax bagen om en backe, og saag at Koenen
Satte sig strax Ned for Steen Røisen, og som hun har sidet en stund kom
Madtmoederen og sadt sig hos hinde, og som de Reiste sig op at vill gaae hiem,
kom huusbonden gaaende till dem, og fulte huusbonden Niels Nielsen og
Madmoderen med Koenen, Een paa hver side af hinde, men hun gich Self hiem og nogle dager der eftter kom vidnet (in)d i
Stu(en) till Koenen som var kastet med Steen (... ……) laag till Sengs, og saag
at de gaf (hinde noget) som hun drach af, saa og spisede; (Paa Spørs)maall svarede at nogen tid forud
at Koe(nen var) kastet med Steenen, hørte vidnet at A(rne Olsen) Sagde, at
Niels Nielsen Delinqvent(ens) huusbund,
har slaget Arne Ol(sen, men) af hvad aarsage vidste vidn(et icke) Vidnet forcklarede og a(t ….. …….) stod
strax ved Arne Olsens eller ha(ns …… .....)
1738:
306b
(A)ger,
hvor hun stod og skaer Korn, Engebøen
tilhørde arrestanten, men ageren tilhørede Arne Olsen. Steenen
hvor med Koenen blev kastet, har vidnet icke Seet. Mons:r Brandrup lod tilføre, at om
nogensinde, skulle vorde Regarderet paa Deponentens udsagn, var det eftter hans
tancker Ventelig at dend forcklaring der er giort, om det Passerede Steenckast,
ville medføre saadan Dubi, at der ved ey lettelig kunde bringes i formodning om
Arne (Ol)sens afdøde huustrue skulle vere død af samme Stenckast, endten det
kunde ansees for vaades gierning eller forsædtlig gierning, og som hand da
finder at det forhen Erhverfvede Tingsvidne er igien hiemskicket till nermere
oplysnings Erholdelse saa skulle hand
holde fornøden at Deponenten yderligere forcklarede hvor af hand saa absolute
kunde sige at hans huusbund, kastet eftter hunden, og om samme hans udsagn icke
er meere grundet paa Niels Nielsen Rønholms Eegne (ord hv)or paa hand forventede (… no)get saadant
svar, som kunde (…..) all Duboa. Widnet
(svare)de, at saag med sine øyne at (huusb)unden Niels Nielsen kastede (Steenen)
og Treffede Koenen som (forhen
fo)rcklaret er, og hørte (…… …)e at huusbunden eller
1738:
307
Dellinqventen
Niels Nielsen Sagde hand kastede Steenen eftter hunden og icke eftter Koenen;
hvor om vidnet ey kand giøre nogen forcklaring, hvad endten huusbundens
tacker!! (tancker) var at kaste Steenen eftter Koenen som hand treffede, eller eftter hunden;
Procurator Cramer tilspurte Arne Olsen om
hand Sigter arrestanten for at vere hans afdøde Koenes Baene eller drabs Mand og der for har begiert ham arrester(et.
2det:
hvad midler der er brugt eftter at hans Koene var bleven Siug, item hvor
mange dage der var imellem fra dend tid hun blev kastet med Steenen og indtill
hun døde.
Arne Olsen der till Svarede, hand haver ved
Een underdanig Memorial Angifvet sagen hvorledes dend er Passeret, for Høy
Welbaarne Hr: Admiral Kaas og HøyEdle Hr: Obrister Schlanbusch og i saa maade sædter Sagen udj høy øfrighedz
hender, og hand som Een Eenfoldig og fattig Mand hafver ingen formue at udføre
nogen {Sag} eller denne Sag med Soldatten Niels Nielsen Rønholm, war heller
icke hos eller i Nerverelsen da denne u-Løcke skeede, saa hand ved icke (men?) Gud, og Niels Rønholm ve(d hvor)dann er
tilgaaet till Anden qvæstion svarede
(at hand) som en fattig Mand, indtet at (…..) eller hielpe hinde med, og var
(det) 10 ½ dag fra hun blev kastet med Stee-
1738:
307b
nen
indtill hun døde.
Videre blev Arne Olsen af Cramer tilspurt om
hand med god Samvittighed kand sige at imellem hans afdøde huustrue og
Arrestanten har veret Clammerie med Mundckieckell eller fortred. Arne Olsen der till svarede, at hans Sl:
huustrue Sagde for ham, at Taarsdagen (de)r
denne u-Løcke skeede, kastede Dellinqventen Niels Nielsen Rønholm hinde med Een
Steen paa Kinden under (de)t wenstre øye, som Manden Arne Olsen Saag, at hun
var blaae paa Kinden eller paa dend vendstre side \i/ ansigtet.
Widnet Hans Olsen Rønholm eftter aflagde Eed
eftter Loven wandt og forcklarede, dend Self samme Morgen som Koenen Arne Olsens huustrue døde, var vidnet inde i stuen tillige med
Dellinqventen Niels Nielsen, og fleere Mennisker, hørde vidnet at Niels Nielsen
Sagde, Gud hafve din Siell men Gud ved
hvor {hans} \min/ siell er, og end da hun skulle falde for min haand, sligt
Kast kunde have veret kastet før og icke (ta)get sig saa ilde op, og sagde hand
(vi)llet kastet hunden, men treffede Koenen
der nest blef fremsadt følgende
(qvestio)ner till widnet.
1.
om det var (hindi)s ager hun stod og skaer udj dend (gang hu)n
blev kastet med Steenen.
(2. hvor)
lang Distance der var imellem (det) sted hvor Dellinqventen Niels Niel(sen)
stod og kastede, og till ageren (hvo)r Koenen stod og skaer.
1738:
308
3die
om det icke var et frit felt saa
at Niels Nielsen kunde see dend afdøde eller i hielslagne qvinde.
4de
hvor langt Smaelerne eller Lammene var fra det sted hvor Koenen stod og
skaer udj ageren, og hunden tilckom.
5te om
dend i hiellslagne qvinde s(tod) udj ageren nedbøyet, eller med opstra(gt)
Legeme
6te om
hun eftter at have faaet Steenslaget,
var Self gaaen fra ageren og til hindes boelig, eller hun paa ageren blev
liggendes, eller og hvem der da førte hinde i huuset.
7de
hvor dend Steen er, hvor med slaget er skeed, og hvem dend haver udj
hænde, og om dend findes at blifve inden Retten, till videre overbevisning og
efttersiun udj Krigs Retten, naar dend vorder foretagen
Till første qvæstion svare vidnet jae, at
have hørt, dend afdøde Koene stod i sin Eegen Ager, da hun blev kastet med
Steenen till anden qvæstion Svarede
vidnet Nej, ved icke der om. till
Tredie qvæstion svarede og Nej till
4de qvæstion svarede Nej, ved det icke.
Till 5te qvæstion svarede at have hørt eftter Børn skal have sagt at
Koenen stod og skaer i ageren, og Reiste ho(vedet) op med det samme Steenen
kom (ved) ellers icke der om, saa som
vid(net den) tid var fraverende, till
6te qvæstion svarede vidnet N(ej) ved
icke der om.
1738:
308b
(til)l
7de qvæstion svarede, ved icke af Steenen
men har hørt at Arne Olsen skall hafve dend i forvaring forcklarede ellers at af det Stenckast som
hun har faaet af Dillinqventen Niels Nielsen Taarsdagen for u-Løcken skeede,
saag vidnet var blaae paa {det v} dend vendstre side af ansigtet under
øyet, og af det sidste (sl)ag, har
vidnet hørt at hun var svullen og ophofnen paa dend høyre Kind (Pa)a Crammers Spørsmaall svarede vidnet
{..t] icke hafver seet at Koenen blev kastet med Steen hvercken første eller anden
gang, men haver hørt det sige af andre folck
forcklarede ellers icke hafver hørt at Koenen haver haftt noget andet
svagheds tilfelde, hvor af hun døde, uden allene foromvundne Steenckast, og ved
icke andet end hun var frisk og ferdig till sin gierning indtill dend tid hun
blev kastet med Steenen. haver ellers
icke hørt Mundtlig af dennem nogen Strid eller u-Eenighed, men vell hørt i
taaget og (u-)Weir, Raab og taele, men kand icke vide, imellem hvem af
Naboerne, saadant er Passeret. Vidnet
blev tilspurt, om kand vide, om Koenen skulle blive optaget af grafven og
besigtiget, om der da eftter saa lang tidz forløb, skulle kunde finde paa hinde
nogen (vii)sning om dette Steenckast,
hvor (till vi)dnet svarede, icke kand vide, om nogen (viisning) der af
kunde faaes, siden det er saa (lang) tid hun blev begrafven. (Par)terne hafde icke videre dette vidne at
tilspørge.
1738:
309
Vidnet
Niels Nielsens huustrue Ane Pedersdatter eftter aflagde Eed eftter Loven
wandt og forcklarede, at forleden aar 1737
i dend tid de skaer i ageren, kom vidnets giedtle dreng Ole Christensen
og Sagde at Arne Olsens hund jagede eftter Lammene som gich paa Engebøen, sagde
og at Arne Olsens huustrue som stod og
skaer i ageren maa hafve hisset hunden
paa Lammene, gich saa vidnet med gietledrengen og skulle see eftter
Lammene som vare 4 støcker og tilhørte
hinde og dend gl: Niels Rønholm, og da vidnet kom hen paa Engebøen, ware de
gaaet oven for gie(res) gaarden op i udmarcken, blev saa seende {hindes Mand
kom gaaende} Koenen stod i ageren og skaer Korn \under en steen Røis/ hørte og hunden giødde men saag dend icke, der eftter kom hindes Mand Niels Nielsen og
wille hielpe till at Lamme\ne/ skulle gaae hiem, da hørte vidnet at det Eene af
Koenens Barn græd, og sagde Manden Gud
bedre mig Jeg hører Børnene græder, Jeg
kastede eftter hunden, og Jeg ved icke om Jeg Ramte hunden eller hinde, hvor
paa vidnet gich till Koenen som sad paa
kruge, og spurde hvor staar her til, og blev svaret her staaer ilde till, lidet der eftter sagde Koenen at Vnge Niels Nielsen
hafde kastet hinde med Steenen. paa
forbemelte qvæstioner, svarede vidnet paa den 1te: at det var Koenens Ee(gen ager) hun stod og
skaer Korn udj paa 2den qvæstion
svarede vidn(et at hand icke der) om ved at gifve nogen forckla(ring) till 3die qvæstion svarede vi(dnet Nej at hand icke) ved at giøre forcklaring om
(……..) till 4de qvæstion svare(de
vidnet og)saa Nej
1738:
309b
till
5te qvæstion svarede vidnet Nej (ve)d
det icke, var heller icke hos, da u-Løckcken skeede. till 6te qvæstion svarede, at Koenen gich
self hiem af ageren, men vidnet gich og holdte hinde under dend Eene haand og vidnets Mand gich med paa dend anden
haand, og om hand holdt hinde under haanden
vidste vidnet icke. till 7de
qvæstion svarede, at have hørt at Arne Olsen skall have dend Steen i forvaring
som Koenen blev kastet med, dend hun icke haver seet, førend nu dend blev hinde
viiset i Retten, men ved icke om det er dend self samme steen eller icke vidnet forcklarede ellers at dend første
dag eftter at hun lagdes til Sengs
spisede hun icke, men siden aad og drach hun hver dag, dog ickuns
lidet 1 â (2 ) Skefuld, som og saag at
Koenen (Røge)de Tobach, 3 â 4 dager eftter hin (anden?) Men vedholdte dog Sengen, (indtill h)un
døde; vidnet Sagde el(lers at have) hørt
at hindes Mand og Koe(nen skall) have Taarsdagen for u-Løcken (med
Mu)ndckieckell med hin anden (……)t at
hindes Mand da skulle (hafve kast)et hinde med Een Steen, (… ….)n har hørt at
Koenen (…. ….)ck skall have sagt, hun (Self ha)r Stødet sig i Ansigtet.
1738:
310
Sagde
ellers imidlertid hun Koenen laag
syg bar vidnet Mad til hinde, og saag at
Koenen var blaae om øynene, og hafde faaet slag paa det høyre øre. og sagde ved icke andet end hun Koenen
var frisk og ferdig indtill at hun blev kastet med steenen, og eftter at
hun laag til sengs af denne Svaghed, hørte vidnet klagede sig at hun hafde undt
i sine Axeler, og blev dunckell og Mørck paa sine øyner af denne verch og
trudenhed, som sadt omckring hindes øynebryner. Vidnet blev tilspurt, om icke haver forud
hørt af hindes Mand, at hand har truet (og) lofvet at ville giøre denne Arne
Olse(ns huustrue ondt, for dend fiendskab som dennem haver veret i mellem, der till vidnet Svarede Nej Videre {h} sagde at naar hun haver hørt der
er blifven yppet noget undt, har hun gaaet der fra, icke ville høre der paa,
kand der for icke vide at giøre forcklaring paa hvad ord der er falden dennem
imellem. Videre hafde Parterne icke
dette vidne at tilspørge
Vidnet
dend Gamle Niels Nielsen eftter aflagde Eed vandt og forcklarede, icke
var hos da u-Løcken skeede med st(eenen sto)d i ildhuuset, og hørte børnene Skreg gich vidnet ud og skulle s(ee hvad det) var,
og meente at hans Søns børn har Stødt eller slaget sig, og som hand saag
Børnene stod hos sin Søn eller faderen,
gich vidn(et til-)
1738:
310b
bage
og ind i ildhuuset igien, og (en) stund der eftter gich vid!! (vidnet) ud, og
blev seende at Koenen kom gaaende fra ageren, imellem Sønnen og Sønneckoenen,
og kand iche Erindre om de leyede hinde imellem sig eller icke; forbemelte 7 qvæstioner blev vidnet
tilspurt og til dend 1te qvæstion
svarede at det var Koenens ager som hun stod og skaer Korn udj Men saag icke at hun blev kastet med
Steenen. till 2den qvæstion svarede,
var icke hos da Steenen blev kastet, ved heller icke hvor langt det er
imellem. till 3die qvæstion svarede,
som till nest forrige. till 4de
qvæstion svarede, som till nest forige qvæstion
ved icke der om. till 5te
qvæstion svarede lige som till nestforige qvæstion till 6te qvæstion svarede, som i
førstningen af vidnets forcklaring findes tilført. till 7de qvæstion svarede haver icke Selv seet Steenen hvor med Koenen
skall vere kastet, førend nu dend blev ham anviiset i Retten, og ved icke om
dend er dend self samme eller icke.
1738:
311
paa
Spørsmaall Sagde og svarede, icke hafver hørt af sin Søn at hand skulle ville
gi(øre) Arne Olsen eller hans huustrue noget o(ndt) men vell hørt at de mellemstunder haver
tal(et) om Creatuurer, som kand hafve kommet ind paa hin andens Engebøe og
dislige men icke paafult, at dend Eene
skulle hafve noget undt forsædt imod dend Anden. Vidnet blev tilspurt, om icke Sønnen har
beckie(ndt) for ham, at have haftt forsædt med steenen a(t) ville skade Arne
Olsens huustrue, hvor til vidnet
svarede, at saa snart u-Løcken var skeed, Spurde hand Sønnen, om hand icke har
kastet Koenen med forsædt med Steenen, Men sønnen svaret ham, at hand kastede
eftter hunden og icke eftter Koenen
Videre hafde Parterne icke dette vidne at tilspørge.
Vidnet Marithe Johansdatter som er Moder till Dellinqventen Niels
Nielsen eftter aflagde Eed eftter Loven,
vandt og forcklarede paa 1te qvæstion {svar} a(t det) var Koenens Eegen ager
som hun stod (og) skaer Korn udj, da hun blev kastet med Steenen, men saag icke
da hun blev kastet med Steenen. paa
2den qvæstion svarede, Nej ved icke, saa
som vidnet var icke ho(s) paa 3die
qvæstion svarede v(idnet Nej ved)
icke paa 4de qvæstion svarede (vidnet
Nej ved) det icke.
1738:
311b
(paa)
5te qvæstion svarede lige som till (fo)rige qvæstion, ved det icke, var heller
icke hos da u-Løcken skeede. paa 6te
qvæstion svarede at Koenen gich imellem {hendes} vidnets Søn og Sønneckoene,
Self hiem fra ageren, da vidnet hørte icke Koenen talede uden om sine gieder og
og smaeler, men talede (…)e om dend skade hun har faaet af Steenen, og der nest
hørde at Sønnen sagde, det er underlig voren, Jeg kastet eftter hunden og Jeg skulle Ramme hinde paa øret med
Steenen, hvilcket hand sagde eftter at Koenen var Nedlagt paa Sengen. Sagde og var hos Koenen imedens hun laag,
fornam icke andet end hun aad og drack, dog icke som i dend tid hun var
frisk. og saag icke hun Røgte (Toba)ck
uden Eengang, som var 4 a 5 (da)ger eftter at hun var blefven (skadet), og fra
dend dag hun fick Skaden (og) till hun døde, levede hun i (10) dager (paa) 7de qvæstion svarede, icke ved om
(den Steen) hvor med Koenen skulle vere (kastet
u)den at have hørt at Arne (Olsen have)r sagt, hand haver dend (i sin
forva)ring, hvilcken blev hin(de udj) Retten foreviset, som vid(net) icke haver
seet førend (nu, h)eller icke om det er (dend Stee)n Koenen blev kastet med.
1738:
312
paa
spørsmaall forcklarede vidnet vell haver hørt at der har veret taele imellem
hindes Søn Niels Nielsen, og Arne Olsen og hans afdøde huustrue, om deris
Creatuurer og Smaeler, men ellers icke hørt noget ondt mellem dennem vere
Passeret førend u-Løcken skeede og sagde
ellers at Taarsdagen forud at u-Løcken skeede, haver hun hørt eftter dend Sl:
qvindes Mund at hun skall have sagt at have stø(det) sig i Ansigtet, men icke
hørt at Sønnen skulle have kastet hinde med en steen paa dend tid vidste heller icke fr(a) dend dag Koenen fich dette
Steenckast at hun var oppe sig till nøtte, men Continuerede ved Sengen i
samme Svaghed indtill hun døde
forcklarede ellers at Arne Olsen Sagde, at hans Koene Vngefehr 3 â 4 dager eftter at hun var
Nedlagt paa Sengen, var ude om Nadten og waskede sit hoved. Sagde og kunde icke andet fornemme imedens
Koenen laag, hun joe tallede fornufttig til, hvad vidnet spurde om Videre hafde vidnet icke at forcklare ej heller Parterne mere at (tilspørge)
Widnet Ole Olsen Rønholm (…. …… ……..) forhen,
som hand Refererer sig (til .. ……..) allerrede forcklaret haver, s(om for
ham?/Retten?) blev oplæst, udj hvis anledning (…….) tilspurde vidnet om hand
self have(r ….. ……) Seet, at fiendskab har veret (imellem) Arne Olsen og Vnge
Niel(s Nielsen og hans fader, eller om hand (…. ….. ….) sidst bem:te 2de nog(et
har veret) end det som skickeligt (bør …….)
1738:
312b
(Vid)net
svarede for sin Persohn ej ved noget (pa)a dennem at klage, Men hvad kif og
trette har veret imellem Aarne Olsen
hans huustrue, gl: Niels og Sønnen
Vnge Niels, ved vidnet icke andet, end hvad af vidnet i forige tingsvidne
forcklaret er eftter Arne Olsens Sigende.
Vidnet blev ellers taget udj Eed at giøre (fo)rcklaring paa
{eftterfølgen] forestaaende Spørsmaaeler som till de forige vidner er fremsadt,
og paa første qvæstion Svarede, at have hørt at dett skulle vere Koenens Eegen
ager som hun stod og skaer udj da hun blev kastet med Steenen, Men var icke
(ho)s eller i Nerverelsen. till 2den
qvæstion svarede Nej ved det icke, till 3die qvæstion svarede Nej ved (det ic)ke, var heller icke tilstede da
u-(Løcken) skeede. till (4d)e qvæstion
Svarede lige som (till fo)rrige qvæstion
Nej ved det icke (till 5te qvæs)tion svarede Nej. (till 6te qvæ)stion svarede Nej ved det (icke) (till 7de qvæ)stion svarede at have hørt (
af Arne Olse)n at hand hafde Steenen (i sin forvarin)g, som Koenen skulle vere
(kastet med) {som} hvilcken Arne Olsen (viisede
vi)dnet dend tid Kisten blev (….. … de)nd Sl: Koene, hvilcken
1738:
313
Vidnet
sagde er dend self samme Steen som nu i Retten er fremlagt, men hørte og at
Arne Olsen icke just ved om det er dend samme steen som hun blev kastet med,
men Arne Olsen Sagde hand fandt Steenen liggende imellem dend Næfve Korn som
hun skar paa, og bænnelen, som skulle bindes om kornbandet. Hvad ellers i andre maader {hva} at dette
vidne er vitterlig om denne Sag, er indtet and(et) vidende end udj forrige
tingsvidne forcklaret er, hvor til vidnet sig Refererer.
Vidnet Britha Hansdatter eftter aflagde Eed
vandt og forcklarede, paa 1te qvæstion
ved aldelis icke der om, saa som vidnet icke var Nerverende da u-Løcken
skeede. till 2den qvæstion svarede
Nej lige som till første qvæstion till 3die qvæstion svarede lige som forhen
Nej till 4de qvæstion {hva} svarede
Nej ved det icke, var heller icke
hos. till 5te qvæstion svarede
Nej ved det icke till 6te qvæstion svarede Nej ved det icke til 7de qvæstion svarede, at have hørt at
Arne Olsen skall have Steenen i forvaring som den afdøde Koene var kastet med,
har icke seet dend førend nu i Retten, v(ed) heller icke om det er dend steen,
(som) blev kastet med, og i andre (maader) ved vidnet indtet, uden h(vad som)
vidnet i første Tingsv(idne for)cklaret er, hvor til (vidnet sig) Refererer
1738:
313b
Vidnet
paa Spørsmaal svarede, ved icke for sin Persohn, andet om Gamle Niels og Vnge
Niels Rønholm, uden det som godt er.
Widnet Ingebrigt Rønholm eftter aflagde Eed
eftter Loven, wandt og forcklarede paa 1te qvæstion svarede Nej
ved det icke om det var hindes ager eller icke, var heller icke hos da
u-Løcken skeede. till 2den qvæstion
svarede Nej till 3die qvæstion svarede
vidnet Nej ved det icke till 4de qvæstion svarede Nej ved det icke till 5te qvæstion Svarede Nej ved det icke till 6te qvæstion svarede Nej ved det icke till 7de qvæstion svarede, hafver icke seet
anden Steen end {s} dend som nu er i Retten Produceret, hvilcken steen Arne
Olsen 2de dager eftter Koenens død viisede vidnet og sagde det var dend steen som hans huustrue
blev kastet med af (Vnge Nie)ls Nielsen, men vidnet (ve)d icke vide!! (videre)
om det er dend (samme) Steen. (Paa
Mons:r) Cramers Spørsmaall forckl(arede vidne)t at da Koenen var frem(…. .. ….)
hørte vidnet at Vnge (Niels Niel)sen Sagde, Gud bedre
1738:
314
mig,
at det skulle falde saa ilde ud, Jeg kastet eftter hunden og \Jeg skulle/ Ramme{dt} Koenen vidnet sagde elles icke haver noget at klage
for sin Persohn paa dend Gamle Niels og Vnge Niels Rønholm, uden det som godt er,
og hvad videre widnet om denne Sag er beckiendt, haver widnet udj første Tingsvidne
aflagt forcklaring om, hvor till vidnet sig Refererer.
Mons:r Cramer tillspurde samtlige vidner om
det icke er et gandske kleinlig og lidet instrument, som kornet afskieres med,
saa at dend der skierer kornet maae bucke sig dybt till Jorden imedens hand
skierer kornet. Widnerne Eenstemmig
svarede at det er en liden Sigd som kornet skieres med og kand icke paa anden maade skieres med
dennem, uden at Mennisket maa bucke sig {b} staaende liige ned till Jorden.
Mons:r Jørgensen Fogdens fuldmægtig tilspurde samtlige vidner, at om dend afdøde
Koene nu skulle optages af Grafven, om de da meener, at no(gen) vis eller Redt
Erfahrenhed kunde beckommes, om dend Skade, somd dend afdøde Koene af Steenen
haver faaet. Widnerne Meente og svarede
alle, at de tviler paa at nogen vished nu eftter denne tid, eftter siun og
besigtelse (kunde) vere paa Liiget \at/ see eller Erfa(hre,) men vendtelig
mesten d(eelen bort) Raadnet.
1738:
314b
Arne Olsen forcklarede at hans Koene{n} blev
kastet med Steenen Tiisdags Afttenen og
Onsdags Morgenen gich hand Ned paa Ageren og skulle see, om Koenen har Stu.p.et(?)
paa Ageren, og saag at Koenen hafde skaaret en haandfuld korn, og fandt Steenen
liggende imellem benefnte (ha)andfuld korn og bænnelen, som (ko)rnbandet skulle
bindes med, hvilcken steen hand optog uden nogen anden Mandz hos verelse, og
Meente det er dend steen som Koenen blev kastet med; men ved det dog icke till
vished; forcklarede der hos, hand icke
ved at nogle andre eller fleere folck kand indkaldes till forcklaring om denne
u-Løcke som Passeret er, end de som nu der om haver giort forcklaring,
hvor paa Retten begaf sig ud at siune og
besigtige ageren som dend afdøde Koene stod og skaer korn paa, saa vell som
dend sted som Vnge Niels Nielsen og hunden stod paa, da Vj befandt eftter
anvisning af Arrestanten og dend lille giedtledreng Ole Christensen{s
Anvisning} samt dend Gamle Niels
Nielsens \giorde/ anvisning, at et lidet eller (…… steenck)ast fra Gaarden stod
Vnge (Niels Niel)sen paa \Een/ ager, et lidet støcke (fra ……) Eftter maalning stod hun-
1738:
315
den
i lige linje 6 fafner der fra yderst (paa) Ager Reenen, hvor under gaaer en
bo(……) hvor paa ligger Een Ager, hvor en
Jordfast Sten stod, hvor hos Koenen stod og skaer i ageren og eftter anvisning vendte Ryggen till Vnge
Niels Nielsen Rønholm, som eftter anvisningen icke kunde see Koenen da hand
kastede med Steenen eftter hunden, og fra det sted hunden stod var ickun 7 ½ fafn
till det sted hvor Koenen stod og skaer (paa) ageren; og da denne anvisning af dend lille giedtle
dreng blev viiset, stod Vnge Niels Nielsen lidet eller nogle faae skridt der
fra, og da hand blev fordret at vise Steden hvor hand stod, blev dend viiset paa
Self samme sted som drengen giorde anvisning paa tillige med faderen dend Gamle Niels Nielsen, og i medens anvisningen skeede af Barnet,
tilspurde \Mons:r Cramer Vagten!!/ Wagten om hand icke Raabte till dem at holde Vnge
Niels Nielsen der fra, hvor til Wagten svarede jae, men alle Laugrettes Mendene
sagde Nej hørdte det icke, undtagen dend
Eene Laugrettes Mand Lars Uglenæs tilstod at hørte Mons:r Cram/m/er Sagde til
Vagten, de skulle holde Vnge Niels Nielsen der fra, imedens Barnet giorde
anvisningen; Cramer {blev} tilspurde
Laugrettet om icke, en hver for sig af disse Persohner Gl: Niels og Vnge Niels, samt giedtle drengen
Ole Christensen, en{hver} eftter anden (…..) ovenstaaende anvisning, hv(or til)
Laugrettet svarede jae.
1738:
315b
(Eftt)er at forbemelte Persohner hafde giort
foranførte anviisning, fremstillede Arne Olsen Rønholm sin datter Britha
Arnesdatter som er 12 aar gammell hvilcken stod i ageren hos Moderen da hun
blev kastet med Steenen, og giorde saadan anvisning at Vnge Niels Nielsen stod
i Søer paa samme (Ag)erreen som Moderen stod og skar korn, var 7 fafner og 1
alen og fra Moderen stod hunden Norden
for i lige linje 4 fafner og 2 alen, eftter hvilcken anviisning Vnge Niels
Nielsen stod i lige linje med Koenen og hunden, og kunde i alle maade[r] see
Koennen saa vell som hunden, da hand kastede med Steenen.
dend lille giedtle dreng Ole Christensen
forcklarede ellers, at hand stod oven paa hougen ovenfor gieris gaarden,
Vngefehr 2 børseskud fra sin huusbund, og saag hvor og paa hvad sted som
huusbunden og Koenen stod, hvor o(m) hand forhen haver giort an(vis)ning og
forcklaring, da huus(bun)den kastede med Steenen.
(Mons:r) Crammer Reserverede (……)ten alle
Juris beneficia
1738:
316
saa
vel som og hans Sags videre (fremme) at udføre for Competente Foro.
Ao:
1738 d: 23 April blev Retten Betient paa Gaarden Møchlebust,
udj QvindHerretz Skibbrede beliggende, med eftterskrefne Laugrettes Mend Nemblig
Ole Larsen Fousk, Knud Nielsen Feedt, Christian Pofvelsen Lande, Knud Samsonsen
Døsseland, Brynnild Nielsen Skaarpen, Niels Halvorsen Berje, Biørne Olsen
Døsseland og Tørris Joensen Sandvig
Till hvilcken tid Vnge Lars Thoersen
Møcklebust hafver udinden en odel og aaesæde Prætention till dend part udj
Gaarden Lille Møchlebust, som Broderen
dend ældre Lars Thoersen Boesnæs
og Sl: Ole Knudsen Onerims Arfvinger er Eiende paastefnt till Aaestæden, i dend formeening
at Citanten Vnge Lars Thoersen
Møchlebust wille beviise at Ermelte
Jordeparter i Lille Møchlebust, som opsidderne Mathias Jensen og Knud Johansen
paaboer og bruger, [skulle ham tilhøre]? hvor om det udtagne skrifttlige
Stefnemaall dato 16 Decembr: 1737 i Retten læst blef og lyder saaledes.
Stefnevidnerne {Niels Fousk,} Johannes
Johansen Feedt, og Knud Nielsen Feedt, hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve
forckyndt denne Stefning 3de dager for Sancte Thomæ dag 1737 for Lars Thoersen
Boesnes, og {Sl:} for 2de af Sl: Ole Knudsen Oenerims Arfvinger Nemlig
Jacob Olsen Oenerim og Knud Olsen, samt for Sl: Ole Knudsens u-Myndiges
ordinerede formynder A(be)ll Ifversen Helvigen.
Stefnevidnerne Niels Inge(brigtsen Fo)usk og
Johannes Olsen Lille Røs(….. hiemlede) ved Eed eftter Loven at hafve (denne)
1738:
316b
(Stefn)ing
forckyndt 2de dager for Sancte Thomæ dag 1737 for Mathias Jensen Møcklebust og
Knud Johansen Møchlebust.
Citanten
Vnge Lars Thoersen Møchlebust med sin beskickede Procurator Hans Seehuus
Comparerede for Retten.
Contraparterne dend ældre Lars Thoersen Boesnes, Jacob Olsen
Onerim, Knud Olsen ibid: samt {Ab}
Formynderen for Sl: Ole Knudsen Onerims u-Myndige Børn Abel Ifversen Helvigen, tillige med
opsidderne Mathias Jensen og Knud Johansen Lille Møcklebust, møtte alle for
Retten og tilstod at vere lovlig stefnt for Juell 1737, saa og tilstod at
Stefnemaalet er dennem alle lovlig forckyndt till denne Rettes dag, hvor fore
de og møder, og samtlig tager til Gienmæele, udj Sagen for saa vidt, Sagen
enhver i Sær paagielder.
Citantens Procurator Mons:r Seehuus
Producerede ham dend tillagde ordre at paatahle denne Sag, {dat:} for
Citanten dat: 19 Martij 1737 saa Lydende.
Der eftter Producerede Procurator Seehuus
(Der)is Mai:ts allernaadigste Dispensation at Lars Thoersen Møcklebust maa
{Præse} (till)ades at udføere sin Sag paa u-Stemplet Papir, hvilcken er dat: 7
Maij 1735 som lyder saaledes.
Citantens Procurator Mons:r Seehuus
Producerede et Skriftt, hvor under er staaende 4 Zigne(ter) og (un)derte(gne)t
3de bogstafver hvilcket er paa (…… …..
…)ar, og indeholder at {Lars} \Citanten/ (Lars Møc)klebust skall hafve betalt
(30 rdr: for odelsretten? f)or 2 ½ Spand Smør udj Gaar-
1738:
317
den
Lille Møchlebust, hvor imod de tilstaar (at de) ofverdrager Citanten sin odell
og aaesæde (Rett til ofven)nefnte 2 ½ Spand Smør, hvilcket skriftt icke er
inden Tinge Publiceret, og er dat: 15 Aug: 1707
saa meldende.
Citanten Lars Thoersen Møchlebust, blev
tilspurt af sin ældre Broder Lars Thoersen Boesnes, [fra]? hvem hand hafver
beckommet fornefnte {Se} Løese Sæddell eller Skriftt paa u-Stemplet Papir
u-Tinglyst, med 4re Signeter under hand
nu for Retten ville Nafngifve hvem eller hvilcke Mend hand hafver faaet odels
Retten af till bem:te 2 ½ Spand Smør, og hvem det er hand Pengerne der for 30 Rdr:
skall have betalt till
Citanten Lars Thoersen Møchlebust her til
svarede at hand haver kiøbt dette gods hos sin Sl: faders Sødskende, saa som
Christen Joesnes, der hafde hans Sl: faders Sødster Synnefve Olsdatter till
æcte, Samson \Lars:/ Stufveland, Aslach Møcklebust som hafde til æcte hans Sl: faders Sødster Marithe
Olsdatter, Johannes Olsen Onderim som hafde til æcte {K} hans Sl: faders
Sødster Karj Olsdatter, og af sin ældste Broder
\Sl:/ Ole Toersen Møchlebust
hvilcke Mend Lars Thoersen Møcklebust Sagde at hafve med deris Zignet
forseyglet ofvenbenefnte Skriftt, og det er deris Zigneter som paa dito Skriftt
er undertrøgt
Der eftter Producerede Procurator Seehuus sit
skrifttlig forsædt dat: 23 April 1738
saa Lydende.
der eftter Producerede {Hr:} Provsten Hr:
Wil(lum) Frimands Missive dat: 5 April 173(8?)
Formynderen Abel Ifversen ilige(maade
Produ)cerede Een Ergangne Dom \dat:/ (..
…. …. ….. Ar)vingerne till Lille Møch(lebust ….. ……)
1738:
317b
(Lars
Th)oersen Bogsnes, som er ældere Broder til Citanten Lars Thoersen Møchlebust,
og Ole Knudsen {M} Underim, haver Erhverfvet
{hvor} udj hvis Doms Acta Comparenten Sagde er indført Citanten Lars
Thoersen Møchlebust og {Knud} hans faderbroder Knud (Ol)sens udstedde Skiøde
paa dend gandske Gaard Lille Møchlebustes brug 1 Løb og 1 Spand Smør med odels
Redt og alt till Høy Velbaarne nu Sl:
Baron Rosencrantz som der for hafver
betalt 98 Rdr: 5 Mrk: 7 s: som
Comparenten begierede udj denne Doms act maatte inddrages og er dat: 7 Maij Ao: 1698 saa Lydende. Endnu {paast} anviste Comparenten udj
Ermelte Doms act at vere inddraget Citanten Lars Thoersen Møchlebustes
indgangne forliig og forEenings Verch med Sl: Baron Rosencrantz angaaende denne
omtvistende Gaard Lille Møchlebust, hvor udj Sl: Baron Rosencrantz af medynck
till ofverflød har foræret ham â parte 24 Rdr:
hvilcket forEenings Skriftt (han)d paastod udj denne act maatte
(ind)drages hvilcket er dat: 18 Augustij
(…. saa) meldende.
(Contra Citan)ten Lars Thoersen Bogsnæs (… ….
….) det sig og Ole Knudsen (Onerim Erhve)rfvede Skiøde af Fri-
1738:
318
herinden Sl: Baron Rosencrantzes Erhverfvede Skiøde dat: 13 Oc(tobr:) Ao:
1725 og er saa formeldende.
Ellers som Afttenen var for haanden begierede parterne at Sagen maatte opsettes
till i Morgen,
Eragtet;
Eftterdj
dagen er nu forgangen og det lider silde paa Afttenen, saa eftter parternis
paastand bliver Sagen opsadt til i Morgen, da parterne paalegges at Producere
vis videre de til Sagens oplysning nødig Eragter
d:
24 April om Morgenen blev Retten atter Sadt igien med forbemelte
Laugrettes Mend;
Citanten Lars Thoersen Biødnebølle eller
Møchlebust, med sin Procurator Hans Seehuus møtte for Retten.
Contraparterne Comparerede for Retten
iligemaade, og blev begge Parter tilspurt om de hafver noget meere till Sagens
oplysning at indgifve udj Retten, de da der med wille indkome
dend ordinerede formynder Abel Ifversen
Helvigen Producerede Een \u-Svecket/ Ergangne Dom dato 19 Julij 1706 som hand Sagde er afsagt imellem Citanten og
opsidderne paa gaarden Møchlebust, hvilcken
som er angaaende Citantens u-Lovlig adferd denne omtvistende gaard
Møchlebust og dissen opsiddere [betreffende]?, (saa) paastod Comparenten at
denne Doms afsigt (i) denne act maa andrages, hvilcken er saa (for)meldende.
Lige saa Producerede Comparenten en Dom dat:
24 Novembr: 1727 som ilige (maade er)
afsagt \d: 30 Aug: 1728/ imellem Citanten og op(sidderne) paa Gaarden
Møchlebust, a(ngaaende)
1738:
318b
(Citantens
u)-Loflige forhold med {foraarsa} op(sid)derne, hvilcken Doms afsigt
Comparenten paastod tillige udj denne act maatte inddrages, hvilcken er saa
formeldende.
Comparenten Sagde ellers at denne Redt saa vell som høyere over Retter, kan nu og i
tiden Erfahre og see hvilcken u-Lovlig adferd Citanten haver brugt (saa) og fornemme hvor u-Roelig Citanten Lars
Thoersen Biødnebølle eller Møchlebust er, som agerer saa skiødesløs at hand
lyder hverchen \Lov eller/ øfrigheds bydende og befahlinger, og hafver Citanten
aldrig Rettet for sig till 2 Skillings betalling paa indbenefnte 2de Dommes
tilhold, {og} som Comparenten Sagde kand findes bevislig med dend heele bøigds
eller Præstegieldz Almue, ja kand
befindes af dissen aarringers Fogders Regenskaber at icke det mindste till
Ermelte Dommes fyldestgiørelse er faaet eller beckomet hos hannem, Saa at alle
Redtsin(dig) øfrighed kand her af see hvad (….) eller frøgt at Citanten bærer
for Mollestere sine Ligemend og fattige Neste, med u-Retmæssige paaførte
(Processer), som indtet andet foraarsager (end Peng)espilde og fattige
bundefolches (Ruin? na)ar som heldst
hand med saa-
1738:
319
dan
dumdristighed fremtuurer og (.. ……) Retter for sig eftter Ergangne Dom/m/e {af} som af de 2de i dag Producerede (….) at
Erfahre, og ærcklærede Comp(aren)ten for
sig og interesserede ej vide(re denne) sinde hafver at indgifve, men Refererede
sig till hvad som i Rettelagt er, og paastod Dom eftter Loven, tillige med
Processens foraarsagede omckostninger
Citanten med sin Procurator Mons:r Hans
Seehuus eftter hvis i Retten Produceret
er var endelig Dom udj Sagen paastaaende
hvor eftter denne Sags medgaaende
omckostninger eftter det Kongl: Reglemand bliver anført, saa som for
Sorenskrifverens Reise fra sit hiem till aaesteden 2 ½ Miill med 3de Mand â 8 s: Miilen er 3 Mrk: 12 s: Sorenskrifverens fortæring fra sit hiem 1
dag till aaesteden 4 Mrk: {For} Sorenskrifverens Sallarium for dend
første dags forretning 2 Rdr: dend anden dags forretning 1 Rdr: for Sorenskrifverens Reise fra aaesteden
till sit hiem, lige som ofvenanført 1
Rdr: 1 Mrk: 12 s: de 8te Laugrettes
Mend for deris forretning i 2de dage â 1 Mrk: daglig er 2 Rdr: 4 Mrk: for denne Doms beskrifvelse med det
Stemplede Papir 1 Rdr: 3 Mrk: 12 s:
Hvor eftter Saaledes ud(j)
1738:
319b
(Retten) blev Kiendt
Dømt og afsagt
(Cita)nten
Lars Thorsen Biødnebøle eller (Lille) Møcklebust haver till Aaestæden (ladet)
indkalde sin Eldre Broder Lars Thorsen (Boesnes) samt Sl: Ole Knudsen Onerims Arf(vinger) med
deris foresatte Formynder Saa og opsidderne
Mathias Jensen og Knud Johansen Lille Møclebust
at Indrøm/m/e ham Citanten som formeentlig Nermeste Odel og Aaesæde
berettiget \till/ Gaarden Lille Møcklebust
skyldende 1 Løb 1 Spand Smør at
beboe og bruge, og det fornem/m/elig eftter een I rettelagde Seddell paa slet
Papier med 4re undertrøgte Zigneter
hvilcken er Dateret 15 Aug: 1707, som indeholder at i hvor vell Citanten
Lars Thorsen Biødnebølle eller Møclebust aldrig af dennem till de 2 ½ Spand
Smør udj Møclebust haver veret tiltalt for deris dertil havende odels Rett,
saasom hand strax eftter sin Sl: faders Thore Olsens død, en hver I Sær
fornøyet haver, eftter hvilcken Løese Seddels indhold Citanten tilholder sig
som odels og Aaesæde berettiget, til Gaarden Lille Møcklebust, og till dend
Ende eftter høy Kongl: Allernaadigst Dispensation indstefnt denne Sag till
Aaestæden, med paastand hand Gaarden Møclebust, ved Dom skall vorde
tillfunden; Der imod haver
Contraparterne Sl: Ole Knudsen Onerims
Arfvingers Foresatte Formynder Abel Ifversen Helwigen i Rettelagt Een under
Rettes u-Sveckede Dom dat: 13: April Ao: 1725
udj hvilcken Act findes Indført Citanten Lars Thorsen Biødnebøle eller
Møclebustes og hans Fader broder Knud (Ol)sen Møcklebustes udgifne Skiøde paa
Gaarden Lille Møcklebust dends gandske
heele brug 1 Løb 1 Spand Smør som de
haver Skiødet og ofverdraget till Afgangne HøyEdle og Velbaarne Hr: Baron Axel
Rosencrantz og der for Annammet og
oppebaaret 98 Rdr: 5 Mrk: 7 s: hvilcket
Skiøde er dat: 7 Maij 1698: og lovlig
till Tinge Publi(ceret .. Nov)embr: Nest eftter, Siden dend (tid har) Citanten Lars Thorsen Biødne(bøle
eller) Møcklebust atter haver paastaaet
1738:
320
Odell
og Aaesæde Rett till denne omtvistende Gaard Lille Møclebust, og der paa atter
indgaaet Een Nye ForEening, og Forbund med dend Sl: Baron Rosencrantz som da af Medynck haver af godhed gifvet ham
24 rdr: Hvor imod Citanten Lars Thorsen
Biødnebølle atter forskrifver sig fra ald Odell, og Aaesæde Redt till denne
omtvistende Gaard Lille Møcklebust og
dends Odells og Aaesæde Redt ofver drager till velbemelte Sl: Hr: Baron
Rosencrantz, hvilcket ForEenings werck iligemaade udj fornefnte underrettes Act
er Inddragen og dat: d: 18 Aug:
1710. Lovlig till Tinge Publiceret d: 21
Novembr: 171(0?/1?) Saa at dend af
Citanten irettelagde Løese Seddel u-Tinglyst
skrefvet paa Slett Papir dat: 15
Aug: 1707 viiser ej Andet at vere end et
beviis som Citanten af vedkommende haver forsiunet sig med for de Penge hand
till dennem betalt haver for deris Odels Prætention paa de 2 ½ Spand Smør udj
Lille Møcklebust de tillige med ham haftt haver
hvilcket Citanten paa Eegne weigne haver till dend Sl: Herre Baron
Rosencrantz Transporteret og ofverdraget forud eftter først benefnte Skiøde
dat: 7 Maij Anno 1698:, som udj denne Act tillige med Foreenings vercket er
Inddraget, og findes at Erfahre, og
eftter at Citanten paa saa lovlig og frivillig Maade haver Transporteret og
ofverdraget Gaarden Lille Møcklebust med Odels og Aaesæde Rett till dend Sal:
Herre Baron Rosencrantz{es} \første og anden gang, er gaarden Lille Møcklebust
bleven udj til bemelte/ Roelige og Lovlige Eiendoms Hæfvd udj 27 Aar, Eftter
hvilcken Tiid den/n/e omtvistende Gaard Lille Møcklebust skyldende 1 Løb 1 Spand Smør af Friherinde Baronesse Sl: Rosencrantzes er Skiødet (og) Ofver draget till Citanten
Lars Thorsen (Biød)nebølle eller Møclebust, hans Eldre Broder Lars Thorsen
Boxnes og Citantens broders(….) Sl: Ole Knudsen Onerim imod Penge som af dennem betalt er 90 rdr: Courant Myndt eftter derpaa Meddeelte
Skiøde af dend 13 Octobr: Ao: 1725 som
till Ting(et e)r lovlig Publiceret d: 15 Novembr: 1726 eftter h(……..) loflige omstendigheder denne
Rett (icke? fin)der at Citanten haver nogen loflig (adgang?)
1738:
320b
Till
dette Søgemaal, hvorfore Contra parterne for Citanten Lars Thorsen Biødnenølle
eller Møcklebustes tiltale her udinden frifindes, og Gaarden Lille
Møcklebust skyldende 1 Løb 1 Spand Smør at tillhøre Contra parterne eller Eierne dend ældre Broder Lars Thorsen Boxnes og Sal:
Ole Knudsens Arfvinger u-hindret af Citanten eftter denne dag, og tilfindes Citanten Lars Thorsen
Biødnebølle som een Timere Litiganter at betale till Justitz Casen 1 rdr: 3 Mrk: 12
s: og udj Processens foraarsagede
omkostninger 9 rdr: 5 Mrk: 4 s: at
udrede under Namb og Excution udj hans Boe 15 Dager eftter denne Doms loflige
forkyndelse.
q dend Sl: Herre Baron Rosencrantzes
Det
som eksisterer av året 1738, som siste år i tingbok nr. 34, er no ferdig
avskrive. Her og er det mange ()’ar, som markerer meir eller mindre uleselege
felt i originalen.