1758
(1758: 184b)
Aastæds Sag!
1758 d/en 13de April indfandt jeg mig paa Gaarden Tostensvig efter foregaaende beram/m/else Udi Sagen fra d/en 28 Julij sistleeden udsatt til denne Tegtedag indstevnt af Lars Monsen Tostensvig Contra Mons Olsen Tostensvig, hvor da efter Mons Olsen Tostensvigs Reqvisition af 16 Martij sistleeden er af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bilsøe under paafølgende 17de ejusdem opnevnt til Rættens betiening følgende Laug Rættes Mænd 1. {Gudmund} Gunder Jonasen Tosche, 2. Halvor Olsen Tosche, Ole Halversen Frechau og Johannes Halversen Frechau, af de øvrige opnevnte Laug Mænd sagde Lehns Manden Baste Tvedten at ingen kunde til siiges da Mons Dahle var beslegtet da Anders Olsen ey har Været Laug Rættes Mand Hans Gundersen er sænge liggende, og Jacob Olsen Alveim er Lodtz og ey været Laug Rættes Mand thi haver hand i deres Stæd tilsagt 5. Anders Hansen Hopland 6. Niels Iversen ibidem 7. Anders Johannesen Rong og 8. Elling Erichsen Tosche som alle mødte og Var nerværende, hvorefter Rætten blev satt og oplæst ovenmelte Reqvisition og Fogdens
1758: 185
Paateigning saa lydende
Hvorda for Rætten fremstoed Procurator Reutz paa Contra Citanten Mons Olsens Veigne og i Rette lagde hands udstyrede Continuations Contra Stevning paa Odels Løsning til de omtvistede 10 Mark fisk her i Gaarden følgelig Rættens seeniste Kiendelse af dato 17 Decbr: sistleeden med Comparentens Videre Paateigning under 16 Martij sistavigt med til kiende givelse at der skeede muntlig Reqvisition ved en bilette til H/err Fogden Bilsøe om Laug Rættes Opnevnelse teignet paa sam/m/e Stevning i stæden for skriftlig Reqvisition som altsaa haabes være lige meeget da det nu med de til stæde værende Laug Rættes Mænd har sin Rigtighed i henseende til det Complette Tall, hvorefter Comparenten Vilde fornem/m/e om den indstevnte møder eller om Afhiemling skal skee.
Den ind stevnte Lars Monsen Tostensvig mødte Vedtagende lovlig Varsel og Stevnings forkyndelse til denne Tægte dag saavel for sig som sin Hustrue Inger Nielsdatter og fremlagde et under 12 april sistleeden skriftlig af hands Procurator Johan Simon Cramer paa hands Veigne forfattet Indlæg saa lydende.
Procurator Reutz for Contra Citanten gav et skriftlig Indlæg hvorefter hand paatrængede Dom udi denne Sag og ellers holdt sig til Rættens ergangne Kiendelse med kraftigste protest imod Hoved Citantens Paastand om at faae 2de Sager i stæden for een, som Comparenten ansaae ligesaa absurd som Lov stridig da Sagen efter begge Parters Stevne Maale hænger i hin anden som i en Kiede og efter Comparentens uforbegribelige Meening ligesaalidet kand og bør skilles ad /: som /: lignes Viis Mand og Kone :/ og for det øvrige agtede Comparenten unødig at opholde Rætten og sig med Vidløftig besvarelse til de mange haande Contra Citanten nergaaende beskyldninger som Indlægget er kryddet med, indstillede til Rætten at Sagen denne sinde uden Videre Udsættelse maatte blive paadømt, thi foruden at denne Odels Sag formeentlig ikke med Lov bør udsættes til ordinair Ting saa har og Hoved Citanten havt Tiid nock til at stevne Contra imod Contra Citantens Løsning fra den Tiid stevningen før Juul blev ham forkyndt i fald hand der til havde havt nogen lovmæssig Adgang som aldeelis ikke sees og altsaa endnu som før paatrengede Comparenten Dom næst endnu tilsist at anviise Løsnings Pængene in Contant følgelig Loven, samt benægtede alt hvad Hoved Citanten udi det indkomne <uden> beviis kand have foregivet og saaleedis kraftigst protesterede imod all Ud sættelse.
1758: 185b
Lars Monsen Refererede sig til sit fremlagde Indlæg og havde ey videre at forestille denne sinde.
Eragtet.
Da Hoved Citanten under frem lagt Indlæg har forlanget, at den Sag hand mod sin Stiv Sønn Mons Olsen har anlagt for den Omgang hand har brugt ved at under ligge sin Moders tilhørende Jorde part af 10 Mark fiskes Leye under sit brug af lige skyld, maatte blive Separered fra den af Contra Citanten anlagde Odels Sag, da finder Rætten saavel i betragtning af disse 2de paastevnte Sager, som seeniste Gang blev givet Anstand udi, ey kand nu blive paadømt i henseende Hoved Citanten forlanger dom i hoved Sagen, men udsættelse i den nu mod ham incamminerede Odels Sag til Contra Stevnings Udtagelse til næst holdende Som/m/erting for ordinair ting, som og at bem/el/te 2de Sager, som i Visse Maader har med hinanden Connexion og under et Ved Sagernes Sluttning paa begge Sider kand vorde paakiendte, hvorvidt enhvers Søgemaal til hinanden er stridigt eller \med/ Lov overeens stem/m/ende, at bevilge Hoved Citanten den forlangte Udsættelse til næst holdende Som/m/er ting, hvor Sagen efter hands Forlangende for ordinair ting henfløttes til doms besluttning paa hands Siide.
Reqvirenten af denne forrettning betaler Rættens Gebyhr som er for Dom/m/erens Møde her paa Stæden 3 rdr diett Pænge 8 mrk: Laug Rættes Mændene for Reyse og forrettning paa egen Kost á 2 mrk er 2 rdr 4 mrk, LehnsManden for Laug Rettet at tilsiige 2 mrk er til sam/m/en 7 rdr 2 mrk. foruden min Skydtz her til Aastæden som er 4 1/2 Miil og tilbage igien 3 rdr:
Besigtelses Forrettning
1758 d/en 18de April indfandt jeg mig paa Phanøe Præstegaard for sam/m/estæds i følge Deres Wel ærværdighed Hr: Lyder Fastings skriftlige Reqvisition og Deres Excellence Hr: Stiftsbefalings Mand Von Cicignons paafulte Resolution at holde en lovlig taxation og besigtelses Forrettning over de saavel Almuen som Sogne Præstens Vedhørende Huuser med Videre, til sam/m/e Forrettnings holdelse haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe opnevnt følgende Laug Rættes Mænd, nemlig 1. Johannes Ascheland, Ole Olsen Waatle Helje Monsen ibidem og Brynild Mit-
1758: 186
mielde alle af Mielde Skibb: Ole Andersen Sognstad og Jens Olsen Garnes som alle efter tilvarsling møder og efter at Rætten saaleedis Var satt mødte Hr: Lyder Fasting og indleverede den ovenmelte Hans Excellences Resolution paa hands forestaaende Reqvisition med videre sam/m/e documentes Paateigning saa lydende. Videre indleverede hands Madame Elsebe Margrethe S/a/l/ig/ Brandahls tillige med hændes Laværge H/err Contraleur Hendrich Schrøder til denne Forrettning givne Kald og Varsel af dato 3de Martij sistleeden hvilcket findes paateignet lovlig at være forkyndet, ligesom og Hr: Contraleur Schreuder som Laværge for sin Søster mødte. Skibbreedes Lehns Mand Niels Dyngeland fremlagde den af Fogden Oluf Lund Bilsøe tillagde Odre af 15 Martij sistleeden hvorefter hand har tilVarslet saavel af Phanøe som Birchelands Sogn endeel Mænd for at bivaane denne forrettning for at i agt tage sin Rætt ved de Huuser dem og den øvrige Almue tilkom/m/er at vedligeholde, og er sam/m/e ordre og opnevnelse saa lydende.
Og blev da med Almuens Huuser først begynt at tage sam/m/e under besigtelse, til hvilcken saa vel som de øvrige Huusers besigtelse H/err Lyder Fasting anviiste til Efterrettlighed den seeniste af S/a/l/ig/ H/err Brandahl begierte og af dato 2 8ber 1750 holdte besigtelses Forrettning, hvorefter Rætten først i den til stæde værende Almues Nerværelse som tilsagde \vare og alle mødte/ untagen Svend Gim/m/eland i hvis Svagheds forfald Niels Arnesen Nedre Totland mødte, da de øvrige ere de Fogdens Opnevnelse *Mentioner. toeg under besigtelse og taxation
1. Herre Kam/m/eret bestaaende paa Syndre Side i længde 14 alen og i bredde 13 alen, hvorudi neden til er en Stue med et Kam/m/er og i Anden Etage 1 Sahl med 2de Kam/m/ere til oven melte Alen Maal er reignet Gangen og Svalen samt trappe og Opgang, Og da der efter den producerede Forrettnings Udviis hvad denne bygning angaaer intet af S/a/l/ig/ Hr: Brandahl fandtes at Være paa Almuens Veigne Repareret, erbød Enckens Laværge sig at Vilde svare den da andsatte Aabod med 40 rdr 5 mrk 8
Thi blev dens brøstfeldighed nu taxeret, da dertil vil medgaae følgende
Gulvet i den nederste Stue
10 tylter á 3 mrk tylten 5 rdr
9 støcker Gulvaaser á 1 mrk 1 3
700 Spiger á 28 s: 2 4
4 fack Vinduer Karmer og Ram/m/er á 1 rdr 3 mrk 6
Vindue beslag á 1 rdr 4
Glas Mager Arbeyde á 2 rdr 8
Dør med Dørgerickter 3
Dobbelt laas med hengsler 3
1 VindOvn af 1 alen høyde og bredde uden Giern Rør 8
Skorstenen med Materialier og Arbeyds Lønn 30
Sahlen oven paa
til Gulv samt Loftes forbedring 12 tylter 6
4re halve fack Vinduer paa Sahlen i alt á 3 mrk 12
1758: 186b
1 dør med Laas 2 rdr
6 tylter bord til 2de Kam/m/ere á 3 mrk 3
1200 Spiger til Gulv og lister 3 3
2 halve fack Vinduer i begge Kam/m/ere tilsam/m/en 3
Arbeyds Lønn til Gulv arbeydet indvendig for 26 tylter á 2 mrk 4 s 9 4 8
i det underste Kam/m/er ved Storstuen
2 tylter bord á 3 mrk 1
Arbeyds Lønn 4 8
Trappen til de øverste Værelser i alt 2
1 Gade dør med hængsler og Laas 2 3
til taget 32 Voger á 1 mrk 8 s 8
1 par Render á 15 alen 2
2 torvald á 14 alen 3
8 Veelæs á 12 s 1
8 Kroger 8
16 tylter til bordtag og luger á 3 mrk 8
Arbeyds Lønn til Klædningen at forbedre 6
10 par Luge hengsler á 2 mrk 3 2
Arbeyds Lønn til taget og Renderne at oplægge 3
1000 spiger til udvendig Arbeyde á 28 s 2 5 8
------------------------
150 5 4 s:
2do Borgestuen som er 14 alen lang og 13 alen breed befandtes at være af den S/a/l/ig/ Mand H/err Brandahl for endeel Reparered saa Vidt Udvendig hvad Tag og bordtag angaar, men da sam/m/e ey er bragt i den Stand forrige Forrettning udviiser det sam/m/e burde for Tøm/m/eretz skyld at indsætte nedrives, forlanged Almuen, at uagtet tøm/m/eret som tilforn er paa Visse Stæder forraadnet forlanget de dog i henseende til den Reparation paa Taget er skeed Vilde spildes, det bem/el/te borgestue dog maatte blive staaende og taxeres det derpaa manglende som ey er anskaffet
2 tylter rundt tøm/m/er á 14 alen á 6 rdr 12 rdr
4 tylter bord til bencker á 2 mrk 8 s 1 4
1 forsætte 1
1 bord med fod 1 3
6 bencke støer á 20 s 1 1 8
1 tylt bord til dør 2 8
Hængsler og Klinck til dørrene 5
------------------------
18 4 mrk
Som Contraleur Schreuder sagde at Vilde levere tilbage til Almuen som noget deraf den taxerede Aabod ey var udlagt paa denne borrestue
I det øvrige declarerede Almuen at Ville bruge bem/el/te borgestue i saadan stand som de for gott siunes til en borrestue og deres egen Comodite.
3tio Hvad Koe floeren angaar som paa Vestre Siide er staaende af længde 25 alen og i bredde 10 alen da befandtes sam/m/e Reparered og i Lovfør Stand
Alle Materialiers frem bringelse saavidt den første bygning angaar er 12 rdr
------------------------
Summa Reparations bekostning 162 5 mrk 4 s
Den tilstædeværende Almue havde mod den/n/e taxation ey Videre at erindre men dermed i alt fornøyet ligesom de Vilde og tilstaae Malning uden paa det taxerede Herre Kam/m/er som de tillagde til ovenstaaende Aabod at bereignes med 12 rdr
Almuen forlanget at deres Sognepræst Vilde modtage denne taxerede Summa og sam/m/e til Huusernes Nøtte anvænde til {sin} Com/m/odite for sig og sine Efterkom/m/ere
1758: 187
Hvilcket og Hr: Lyder Fasting Vedtoeg og desuden med Almuen blev eenig om at Vedblive den imellem Prost og Almue forhen skeede Accord for 2 sk Aarlig af hver Mand i begge Sogner at vedligeholde saavel disse som de øvrige Almuens huuser dog at borgestuen af dem selv i standsættes og tilsees da de selv an/n/am/m/er de hos Encken Resterende 18 rdr 4 mrk, hvilcket de begierede til Hr: Fasting maatte leveres som sam/m/e modtager og derfor bliver Almuen ansvarlig.
Derefter blev de Huuser anviiste som egentlig tilhører Præsten at vedlige holde da under et Tag paa Søndre Siide befandtes 1mo Drengestuen, 2do Ildhuuset 3. En liden Klæve og 4to en Melckestue, som alt hvad udvændig angaar med gott Tag og bordtag Var forsiunet, dog behøvet indvendig følgende Aabod
1mo Drengestuen
4 tylter bord til Gulvet 2 rdr
5 Gulvaaser á 12 s 3 mk 12 s
Arbeyds Lønn til alt 4
------------------------
3 1 mk 12
2do Klæven og 3tio Ildhuuset fandtes tøm/m/eret at være gam/m/elt men med Oplenger vel forsiunet \saa/ at videre Aabod ey derpaa blev lagt
4to Melcke boen behøver til Loft og Gulv
7 tylter bord á 3 mrk 3 3
5 Gulvaaser á 7 alen á 10 s 3 2
200 Spiger á 28 s 3 8
Arbeyds Lønn med listing og Gulv og Loftes nedleggelse 2 3 12
------------------------
7 1 mk 6 s:
5to Røestuen befandtes at være med Loft Gulv, Vinduer forsvarlig Reparered, som og hvad udvendig med tag og bordtag Vel forsiunet dog befindes i sam/m/e Værelse ingen Ovn eller Malning paa tømret indvendig som og 2de gamle dørre.
6to Høe Laden behøvet til begge gavlerne
14 tylter bord á 3 mrk 7
Arbeyds Lønn til alt 5
------------------------
12
7mo Den mindste floer eller Fæe Huus var forsvarlig i standsatt behøvet
1 tylt bord til Dørren 3
1 par hengsler med dom/m/er 1
6 tylter huun til bordtag paa NordOst side á 20 s: 1 1 8
Arbeyds Lønn 4
------------------------
2 3 8
8. Staburet
6 tylter til Loft og Gulv á 3 mrk 3
3 bielker á 9 alen 3
1/2 tylt bord til dør 1 8
5 pillare á 1 mrk 8 s 1 1 8
3 gulv Aaser á 12 s 2 4
5 tylter bord til Klædning á 3 mrk 2 3
Arbeyds Lønn til alt 5
------------------------
12 rdr 5 4 s:
End videre blev efter giorde Anviisning taxered de paa Pladtzerne Wolden og Smisvigen staaende Huuse nemlig paa Wolden
1mo En høe lade 17 alen lang og 12 alen breed
10 tylter bord til den Vestre Gavel og dør á 3 mrk 5
1 sole 12 alen 2
2 Opstandere 10 alen á 1 mrk 2
4 Voger Næver á 1 mrk 8 1
Arbeyds Lønn 2 4
------------------------
9 rdr 2
2do Floeren 9 alen lang og 8te Alen breed er Reparered untagen nogle bord som af de fra høe Laden gamle kand forbedres.
Hvad Høeladen og Floeren paa Pladtzen Smedsvigen angaar da befandtes sam/m/e i forsvarlig Stand Reparered saa at ingen Aabod der paa blev taxered
Summa Præstegaardens Huusers Aabod 47 1 14
Hr: Contraleur Schreuder paa hands Søsters M/a/nd Brandahls Veigne loed tilføre at ingen fleere Huuser befindes enten Almuen eller Præstegaarden
1758: 187b
tilhørende, men de øvrige Værende Huuse, saasom et stort Vaanings huus 1 høe lade paa Phanøe ham/m/eren 1 nøst sam/m/estæds 2de Søeboder ved Søen 1 Qverne huus som staar ved Præstegaarden, 1 hæste stald 1 Veed skygge saavel som paa Smesvigen 1 stue 1 Ildhuus og 1 Melkeboe og paa Phanøe Volden 1 stue 1 ældre stue og 1 boe var Encken Mad/a/me Brandahl tilhørende hvorom og den seenist passerede Aabods forrettning derom nermere giver Oplysning
H/err Lyder Fasting havde saavel af ham anviiste documenter som andre Adkomster fornum/m/et at ovenmelte Huuse ikke til Præste gaarden er henhørende og derfore ey kand have noget imod at det som Mad: Brandahls Ejendom hende tilhører hvorfor hand ey heller nogen Paastand om besigtelse og Aabod kunde giøre
Videre kunde denne Dag ey foretages thi blev forrettningen udsatt til i Morgen.
D/en 19de ejusdem indfandt Rætten sig paa Præste Encke Gaarden Raae i Schiolds Skibbreede for sam/m/estæds i følge Reqvisitionen og det udstædde Stevne Maal at tage under besigtelse og taxation de derpaa staaende Huuse, hvor da Enckens Laværge H/err Contraleur Schrøder tillige med de indvarslede Opsiddere Jacob Fridrichsen og Lars Nielsen indfant sig der alle Vedtoeg lovlig Varsel efter paateigningens Udviis hvorefter de sam/m/e opnevnte Laug Rættes Mænd i Nerværelse af bem/el/te Opsiddere toeg under taxation de efter sist passerede besigtelses Forrettning anførte og Encke Gaarden Raae tilhørende Huuse for der efter at taxere hvis Aabod derpaa et hvert Huus kunde findes
1mo Den saakaldede byestue 10 alen lang behøver
3 tylter rundt Tøm/m/er á 4 rdr 12 rdr
3 bielker á 10 alen á 2 mrk 1
1 tylt Sper 8 al: 1
2 Sperre Lag á 12 al: 4
12 tylter bord á 3 mrk 6
8 Voger Næver á 1 mrk 8 s 2
2 Vindue Karmer med Enckle Vinduer á 1 rdr 4 mrk ialt 3 2
Arbeyds Lønn i alt 16
------------------------
42
2do Melcke boden 8 alen behøver
1 tylt tøm/m/er at forbedre med 3
5 bielcker á 8 al: á 1 mrk 5
12 tylter bord á 3 mrk 6
Skorsteenen at forbedre 1 2
6 Voger Næver á 1 mrk 8 1 3
Arbeyds Lønn 10
------------------------
22 4 mk
3tio Et Stave Ildhuus 8 alen i qvadrat
3 tylter bord til dør og bortag á 2 mrk 1
1 torvald 8 alen 12
3 Øfse Kroger 3
1 Sole 8 alen 12
1 par hengsler 1
4 Voger Næver 1
Arbeyds Lønn 4
------------------------
2 1 11
4to Under sam/m/e tag 1 Veed skygge 10 Alen lang 8 al: bred
6 Staver á 1 mrk 1
2 stavleyer 10 al: á 1 mrk 8 s 3
1/2 tylt Sper 2 8
2 beeter 8 alen 2 8
8 tylter bord á 2 mrk 2 4
6 Voger Næver 1 3
Arbeyds Lønn 4
------------------------
10 3 mk
1758: 188
5. Borgestuen 12 alen lang med Svalen uden for.
4 tylter bord til Gulv og bencker á 3 mrk 2
3 Gulvaaser 8 al: á 12 s 2 4
1 førsætte 3
1 bord med stoel 1
1 torvald 1
3 Kroger 3
12 Voger Næver 3
Arbeyds Lønn 3
------------------------
10 7
6. Fæe huuset eller Floren 26 alen og 10 alen breed
12 tylter bord á 2 mrk 4
12 Voger Næver at forbedre med á 1 mrk 8 s: 3
------------------------
I det øvrige Var Repareret saavidt forsvarlig 7
Arbeyds Lønn 2
------------------------
9
7. Høe Laden 49 alen lang 12 alen breed.
10 Soeler á 10 alen á 1 mrk 8 2 3
2 ditto á 12 alen á 2 mrk 4
6 torvald á 10 alen á 12 s 4 8
4 tylter Sper á 8 mrk 5 2
til Svalen ved Løen
1 Soele á 8 alen 12
1 torvald 10
1 støcke Stav Leye á 12 al: 3
30 Kroger 1 14
30 tylter bord til troe og bord Kledning á 2 mrk 8 s 12 3
100 Voger Næver á 1 mrk 8 s 25
Arbeyds Lønn 16
------------------------
63 4 12
8. Smale floren 11 alen lang 9 alen breed behøver følgende Reparation
1 tylt tøm/m/er á 11 alen 3
1 tylt Sperr 7 alen 5
4 bielcker á 8 alen á 1 mrk 4 mk
16 Voger á 1 mrk 8 s 4
4 tylter bord til troe og bordtag á 2 mrk 8 s: 1 4
400 Eege Nagler 3
Spiger til alt arbeyde i alt 600 á 1 mrk 8 s 1 3
Arbeyds Lønn 5
Kiørsel og førsel til alle Materialiers Anskaffelse da endeel er
hiem kom/m/et og endeel bragt paa Veye efter Opsiddernes siigelse 30
------------------------
47 1
Summa Summarum Reparations bekostningerne paa de
ovenanførte Huuser beløber 207 rdr 2 14 s:
Opsidderne Vedtoeg at følge til Præstegaarden for at Conferere med Sogne Præsten H/err Fasting som Successor i Embeedet, hvorleedis denne Aaboed paa bæste Maader kand gives dem Anstand til at præstere, hvor og Forrettningen skal Vorde sluttet.
Opsidderne paa Gaarden Raae mødte paa Phanøe Præste gaard i Nerværelse af Hr: Lyder Fasting og Hr: Contraleur Schrøder og tilkiendegav det de paa en 3 aars tiid ey kunde istandsætte de taxerede Huuse.
Hr: Lyder Fasting hvor gierne hand end vilde kunde ey modtage det tilbud som Opsidderne paa Raae haver giort da hand som en nye kom/m/en og Encke Gaarden hidindtil uvedkom/m/ende Mand befinder Aaboden at være saa stor at hand ikke finder Sickerhed for sig selv eller kand forsvare for sin Efter Mand om længere tiid end hid indtil skulle medgaae, forinden den fornødne Reparation skeer, i den Anledning og da Sagen er af tem/m/elig Vidløftighed som ikke saavel ved denne taxations Forrettning kand afgiøres er hand sindet Sagen lovligere at paatale og alle udi Sagen og hvad deraf dependerer Vedkom/m/ende indstevne til allerførste Ting som lovlig Kald og Varsel kand gives, hvorefter hand ærbødigst forlangede denne Forrettning sluttet og Omkostningen anført og decideret dem til Udgift hvor Aabod er falden.
1758: 188b
Til Sluttning blev disse 2de dagers Forrettnings bekostning bereigned, som er for 2de forrettninger paa diverse Stæder 6 rdr diet Pænge 1 rdr 2 mrk Skydtz til Lands og Vands frem og tilbage 2 rdr Fogden for Mæns Opnevnelse 2 mrk. de 6 Laug Rættes Mænd for Reyse og forrettning á 1 rdr er 6 rdr: Stemplet Papier til Forrettningen og dessens beskrivelse efter Actens Vidløftighed som ved dens Udstædelse skal bereignes, og bliver altsaa de 15 rdr: 5 mrk 8 s: af vedkom/m/ende at udreedes som efter Repartition bliver at ligne imellem Sterboeds Encke, Almuen og Raas Opsiddere eller forrige Ombuds Mands Encke, hvis tilhørende Huuse alle er befundne at være brøstfeldige, hvilcke bereignede Omkostninger Hr: Lyder Fasting imod Regres til Vedkom/m/ende betalte paa Stæden.
Som/m/ertingene for Aar 1758
[Schiolds Skibbreede]
D/en 1ste Maij 1758 blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Ting stædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 16 findes andførte, og alle mødte,
Og blev efter Rætten saaleedis Var satt følgende Publiceret.
1mo Deres Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste bestalning for Oluf Lund Bildsøe at Være Foged over Nordhor og Wosse Fogderie dat: 10 Jan: 1758
2do Forordning angaaende extra Paabud udi Norge dat: 31 8ber 1757.
Dernæst publiceret
et Skiftebrev dat: 8 8ber 1757 og forrettet paa Gaarden Smøraas efter afg: Lars Olsen og hustrue Mari Monsdatter vid: fol:
2do Auctions Skiøde udgivet af mig Sorenskriver Garmann til Kiøberen Niels Monsen paa Gaarden Grimen som skylder 1 Løb 9 Mark Smør i Skatteskyld og i Landskyld 1 Løb Smør 1 Mæle Malt dat: 22 april 1758 vid: fol:
3tio ditto Skiøde til Ole Larsen paa 2 p/un/d 6 Mark Sm: i Skatteskyld og i L/an/dskyld 1/2 Løb Smør 1/2 Tønde Malt i Gaarden Nesse dat: 22 april 1758 vid: fol:
4to ditto Skiøde til Johannes Johannesen paa lige brug i ditto Gaard sam/m/e dato. vid: fol:
5to ditto Skiøde til Johannes Erichsen paa 18 Mark Smør 1/2 huud i Gaarden Tongeland dat: 3de April 1758 vid: fol:
6to Johannes Erichsens udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Johan Garmann paa Capital 50 rdr dat: 2 April 1758.
7mo Auctions Skiøde til Frantz Frantzen paa lige brug i Gaarden Tongeland dat: 3de April 1758
8do Frantz Frantzens udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Garmann paa Capital 40 rdr dat: 2 April 1758 vid: fol:
9. Assessor Jørgen Brøchers udgivne bøxelsæddel til Jan Andersen paa 1 Løb Smør i Gaarden Tvedteraas dat: 2 Jan: 1758.
10. Assessor Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Jens Hagelsteen paa Kobber Møllens Grund og Vedhørende Engestøcke dat: 17 april 1758.
1758: 189
11. Samuel Geverts paa sin hustrues Stine Wismands Veigne hands Arv og Gields Fragaaelse efter deres Moder Giedsche Wismans dat: 30 Martij 1758 vid: fol:
12. Ole Larsen Nesses udgivne Pante Obligation til Aad Iversen Indre Arne paa Capital 80 rdr: dat: 1 Maij 1758 vid: fol: 38.
13. Aflyst Peder Axelsens udgivne Pante Obligation til Mad: Wessel d/en 3 8ber 1752 udgivet da sam/m/e d/en 4 april 1758 er af Thomas Steen betalt efter paateigned qvittence og altsaa af Pante bogen udslettes
14. Arne Nielsen Kaland og Svend Olsen Øfre Sandvens udgivne Skiøde til Niels Nielsen paa 1 p/un/d 4 3/4 Mark Smør i Gaarden Smøraas dat: 1 Maij 1758 vid: fol:
15. Daniel Friels udgivne fæste seddel til Iver Iversen paa et Rødnings Pladtz under Gaarden Nedre Natland Toschoven kaldet dat: 19 april 1758 med Rev: ej dat.
D/en 2 Maij blev Rætten igien med samme Laug Rætt satt og publiceret
Assessor von der Lippes udgivne Skiøde til Peder Nielsen paa 18 Mark Smørs Landskyld i Gaarden Leervigen dat: 15 april 1758 vid: fol:
ditto hands udgivne Skiøde til Niels Asbiørnsen paa 18 Mark Smør i ditto Gaard Leervigen dat: 15 april 1758.
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Procurator Reutz fremlagde paa H/err Willum Frimans Veigne skriftlig forfattet Stevning Contra Johan Christopher Grybel under dato 6 Martij sistleeden for skyldig værende Pænge 17 rdr 3 mrk 10 s: hvilcken Stevning saaleedis er lydende,
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne
Stevne Vidnerne LehnsMand Niels Dyngeland og Michel Michelsen Grimen fremstode og eedelige afhiemlede det de for 3 Ugers tiid siden har forkyndt denne Stevning i den indstevntes eget og hustrues paahør da den indstevnte selv udskrev Copie af bem/el/te Stevning.
Procurator Reutz for Citanten produceret bekræftet Copie af den indstevntes beviis for de paasøgte 17 rdr 3 mrk 10 s: af dato Mangers Præstegaard d/en 25 Junij 1745 og anviiste Originalen til Conference med begier at sam/m/e af Rætten maatte paateignes som anviist, hvornæst hand begierede Lavdags forelæggelse for den indstevnte til først holdende Høste ting at svare til Sagen
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Johan Christopher Grybel forelægges Lavdag til nestholdende Høsteting
Procurator Reutz fremlagde paa Citantinden Mad/a/me Wessels Veigne en under 15 Martij sistleeden skriftlig forfattet Stevning Contra Erich Bartromsen for Sagen Stevne Maalet indeholder.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne.
1758: 189b
Stevne Vidnerne Niels Dyngeland og Michel Michelsen Grimen fremstode og eedelig afhiemlede det de for 3 Uger siden lovlig i den indstevntes eget Huus og paahør har forkyndt den fremlagde og nu inden Rætten oplæste Stevning.
Procurator Reutz for Citantinden i Rettelagde Verificered Copie af den omstevnte Frelseseddel under den indstevntes haand paa Stemplet Papier af No: 18 paa 6 sk og videre under No: 22514 hvilcken Copie af Comparenten Var attesteret lige som og Erich Bartromsens Original til Conference blev anviist med begier at sam/m/e af Rætten maatte Vorde paateignet her i dag under Rætten at Være anviist, hvortil som og til Stevne Maalet Comparenten sig Refererede med paastand om Dom til betalning saa Vel for det resterende Aars Grunde Leye 15 mrk til sist afvigte Micheli som og til Videre Grunde Leyes betalning indtil den tiid den indstevnte sit Huus fra Grunden bortfører samt at Erich Bartromsen efter frelse seddelens Udviis vorder tildømt at frafløtte og røddig giøre Grunden siden hand ikke i rette tiid har presteret sin Forpligt og endelig at hand Vorder tilfunden at erstatte Citantinden denne Sags bekostninger skadesløs indbereignet Comparentens Møye og Sallarium billigst 5 rdr, men da den indkaldte ikke mødte, maatte hand begiere ham forelagt Lavdag til næste Rætt, forinden Dom gaar at svare til Sagen.
Eragtet!
Den lovlig indstevnte og ey mødende Erich Bartromsen forelægges Lavdag til nest holdende Høsteting.
Publiceret
Madame Margrethe Abraham Wessels Declaration at have opsagt H/err Vice borgemæster Danchert P: Fasmer hands Laug værgeskab dat: 20 Martij 1758 og underskrevet af Justitz Raad Carbiner som for Bergens byeting d/en 3 April sistleeden publiceret og i Nordhorlehns publications Protocoll fol: 41 indført
Publiceret
Friderich Lindgaards Odels og Pænge Mangels Lysning til Gaarden Phantoft skyldende efter Matricul 1 Løb Smør og Gaarden Store Tvedt 1 Løb Smør 1 tønde Malt og 1/2 Huud dat: 2 Maij 1758 vid: fol: 41
Afg: Hr: Kam/m/eRaad og forrige Foged Smithes Sterboes beskickede FuldMægtig Hans Adolf Toftgaard i Anledning af 1756 Aars udsatte Anteignelses Poster forlanget af Rætten at Laugrettet og den nerværende Almue maatte blive tilspurt, om derudi dette
1758: 190
Skibbreede kunde være Krem/m/er Sæder eller ikke, Laug Rettet og Almuen svarede at dette Skibbreede er for den største deel til Lands og ved Søe kanten befindes aldeelis ingen Krem/m/er Sæder hvor Fiskeries brug drives, men vel hvor Øhl og drickende Vahre selges som er Damsgaard, Haucheland, Møllendahl Calfari og Nygaard som til Skatt er ansatt, som og Kongshavn som er priviligeret.
Hvorpaa Laug Rettes og Almuens Svar blev forlanget beskreven.
Sager efter paaraab skiønt Klocken var halv 7 paa Efter Middag fremkom ey for Rætten.
D/en 3de Maij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt den i Loven fastsatte Tiid.
Og da efter Paaraab ingen infandt sig som videre Sager for Rætten \havde/ at anføre, fremlagde Fogden til Attestation den over 1ste og 2den termins Skatter forfattede Restance der beløber 854 rdr 2 mrk
Sartor Skibbreede
1758 d/en 8de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/er tings holdelse satt med Sartor Skibbreede paa Tingstædet Tosøen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 167 findes tilførte
Og blev den Kongl/ig Ordre og Fogdens befalning for dette Skibb: lige som for Schiolds Skibb: publiceret.
Dernæst publiceret
et Skiftebrev forrettet d/en 28 Sep: 1757 paa Gaarden Algerøen efter afg: Kari Olsdatter vid: fol:
2. Thomas Ellingsen Worlands udgivne Pante Obligation til handels forvalteren paa Glesnesholmen Friderich Lingaard stoer 37 rdr 5 s: dat: 8 Maij 1758. vid: fol: 42 og 43.
3. Michel Iversen Kaartvedts udgivne Skiøde til Erich Larsen paa 4 17/48 Mark fisk i Gaarden Landeraae dat: 8 Maij 1758
4. Ole Andersen Bildøens Skiøde til sin broder Hans Andersen paa 1 p/un/d fisk i Bildøen dat: 8 Maij 1758 vid: fol: 43
5. Hans Simensen Schage og Anders Andersen Worlands Skiøde til Peder Andersen paa 7 1/5 Mark fisk i Gaarden Bache dat: 8 Maij 1758
6. Christian Daniel Orning med antagne Curator Christen Milbachs udgivne Afkald til sin Værge Niels Olsen Eide for Arve Capital 49 rdr dat: 8 Maij 1758 vid: fol:
7. Mons/ieu/r Kierulf paa Pro Cancellarii Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Folnes dat: 1 Maij 1758 med Rev: ej dat.
8. Engel Olsen Gietangers udgivne bøxelsæddel til Mons Engelsen paa 13 1/2 Mark fisk i Gaarden Gietanger dat: 8 Maij 1758.
D/en 9de Maij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev publiceret
Mons Andersen Madhopen og Joen Andersen Slettens udgivne Skiøde til Søren Michelsen Golten paa 18 Mark fisk i Gaarden Midtvedt dat: 8 Maij 1758 vid: fol: 43.
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Abraham Erichsen opholdende sig i Bergen fremstoed for Rætten og tilkiendegav at have med skriftlig Stevne maal under 11 April sistleeden indstevnt Niels Torgiersen Selstøen at møde sig herfor Rætten for Sagen bemelte Stevne Maal indbefatter som blev producered
1758: 190b
og er saaleedis lydende,
Den indstevnte Niels Torgiersen Selstøen blev 3de gange paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne,
Stevne Vidnerne Knud Tosøen og Peder Hagenes fremstode og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse efter deres Paateignings Udviis, hvorefter Stevnemaalet blev oplæst og de i Stevningen anførte Vidner Ole Svendsen og Anders Olsen Humelsund paaraabte.
Citanten fremlagde bem/el/te Vidners skriftlige forfattede Vidnesbyrd under dato 12 april sistleeden attestered af Johan David Brushaver, Juel og Procurator Cramer som saaleedis er lydende. Ligeleedis fremlagde sit skriftlige forsætt under 5te hujus som saaleedis er lydende.
Citanten forlanget for den lovlig indstevnte Lavdag til næst holdende Høsteting
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Niels Torgiersen Selstøen forelægges Lavdag til nestholdende Høsteting at svare udi Sagen.
Fleere Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten
Publiceret
Niels Lassesen Kleppes paa sin Moders Syneve Nielsdatters Veigne udgivne Skiøde til Niels Lassesen paa 1 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Berge dat: 9 Maij 1758 vid: fol:
Afg: Hr: Kam/m/eRaad og Foged Smithes Sterboes FuldMægtig Hans Adolf Toftgaard i Anledning af 1756 aars udsatte Anteignelses 3die Post forlanget inden Rætten examineret om der i dette Skibbreede findes Øhltappere, Almuen og Laug Rettet svarede at her findes aldeelis ey andre Krem/m/er Sæder og Øhltapperier end paa Glesnes holmen, Lochøen, Sollesvigen som stædse har af deres brug skattet, som og Buchen der er priviligeret og Bratholmen som beboes af en enroullered Matros navnlig Peder Michelsen, thi hvad Hochelsund angaar da Sorterer sam/m/e under Lyse Closter Godtzetz jurisdiction .....t(?) det i dette Skibbreede er beliggende, og altsaa ey vides rettere end jo at Afgiften for Hochelsund maae aflægges Rigtighed for af Vedkom/m/ende Lyse Closters Foged,
Dette Almuens Svar blev efter forlangende beskrevet udstæd.
Fogden fremlagde til Attestation den over Skatterne for 1ste og 2den termin forfattede Restance som beløber 180 rdr 3 mrk 11 s:
Ahlenfit Skibbreede
1758 d/en 19de Maij blev Rætten til almindelig Sommertings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 177 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: den sam/m/e Kongl/ig forordning og Fogdens be-
1758: 191
stalning oplæst som ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst publiceret
Cam/m/er Collegii Placat angaaende endeel Kongl/ige Indkomsters bortforpagtning Nordenfields udi Norge for de 3de Aar 1759, 1760, og 1761 dat: 6 Martij 1758.
Publiceret følgende fremlagde documenter
1mo Lars Jacobsen og Niels Watnes paa de umyndiges Veigne udgivne Skiøde til Jacob Sieursen Nore Elsaas paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Nore Elsaas dat: 1 Martij 1758
2do Ole Larsen Indre Fosses udgivne Skiøde til Lars Jacobsen paa 1 p/un/d 16 Mark Smør 2 Mæler 2 2/3 Kande Malt i Gaarden Indre Fosse dat: 1 Martij 1758 vid: fol:
3tio Hr: Lyder Fastings udgivne bøxelsæddel til Ole Larsen paa 1/3 deel i Gaarden Hilland som i alt skylder 1 1/2 Løb Smør 1 Tønde Malt og 1/4 tønde Korn dat: 24 febr: 1758 med Rev:
4to Mons/ieu/r Kierulf paa Pro-Canceller Doct: Erich Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Knud Magnesen paa 1/2 Løb Smør 16 Kander Malt i Gaarden Midgaard dat: 26 Jan: 1758. med Rev:
*6. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Christian Johannesen Hopland paa 1 p/un/d Smør 2/3 faar i Gaarden Waatne dat: 13 Martij 1758
Fogden Bildsøe i Continuation af Høy Øfrigheds ordre til hands S/a/l/ig/ Formand i Embeedet Hr: Kam/m/eRaad Smith og denne Rættes ved seeniste Aars Høsteting meddeelte Forelæggelse udi Sagen Contra Ole Johannesen Kaarsnesset og hands JordEjere Capitaine Borse den hand nu producerede med Paateigning at sam/m/e for H/err Capitaine Borse lovlig er bleven ankyndiget, Vilde dernæst afvarte om hand møder selv eller nogen paa hands Veigne at tage til Forsvar.
Den forelagde Hr: Capitaine Borse tillige med Ole Johannesen Kaarsnes blev 3de gange paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa deres Veigne
Varsels Mændene Lars og Mons Qvam/m/e fremstode og eedelig afhiemlede Forelæggelsens forkyndelse lige efter deres paateignings Udviis
Fogden som bemerkede at ingen møder enten paa H/err Capitaine Borse eller hands Huus Mand Ole Johannesen Tepstads Veigne Var desaarsage begierende at Sagen nu til Doms Vorder optagen og desfølgelig paastoed at indstevnte Ole Johannesen som selv for Rætten har tilstaaet at have holdt til falds Øhl brendeviin brød og Toback hvilcket Forordningen af 9 Aug: 1754 aldeelis forbyder bliver tilfunden at betale til Sognetz fattige 5 rdr til Citantinden eller hændes Mand Rasmus Lampe at [er-]
1758: 191b
statte de Solte Vahrers Verdie med Processens Omkostning i det ringeste med 8 rdr: og hvad heraf skulde mangle hos bem/el/te Ole Johannesen at (af) H/err Capitaine Borse som hands Ejere i følge allegerede Forordning sam/m/e {Citanten} at betale.
Eragtet
Sagen optages til doms til i Morgen Formiddag
Corporal Johannes Olsen Møchisvold fremstoed for Rætten og til kiende gav at have med muntlig Stevne Maal indkaldet Jens Stephensen Møchisvold for Skyld og Pænge nemlig 20 rdr i Opsiigelse for arbeyde at saae hands Jord samt for 1 rdr i laandte pænge, derfor at lide Dom tillige med denne processes bekostning at erstatte.
Den indstevnte Jens Stephensen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne Lehns Mand Lars Ellevsen og Lars Monsen Storoxe fremstode og eedelig afhiemlede det de for 3 Uger siden har i hands nemlig Jens Stephensens Paahør forkyndt Stevning paa Citantens Veigne for pligtig afstaaelses Pænge for Arbeydspænge at dørke hands Gaard samt for 1 rdrs laandte pænge tillige med Processens Omkostning.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Jens Stephensen forelægges Lav dag til næste ting.
Publiceret
Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Stephens Nielsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 huud i Gaarden Seim dat: 19 Maij 1758
Skiftebrev forrettet d/en 8 febr: 1758 efter afg: Arne Andersen Møcheltun vid: fol:
D/en 20de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Udi Sagen indstevnt paa Justitiens Veigne Contra Ole Johannesen Tepstad og H/err Capitaine Borse blev følgende
Dømt og afsagt!
Ved Stevnemaal af 30 Sept: sistleeden Aar haver forrige Foged Hr: Kam/m/eRaad Smith paa Justitiens Veigne til afvigte Aars Høsteting indstevnt Ole Johannesen Tepstad som den der paa Korsnesset Sorterende under Gaarden Fladøen har i Aaret 1755 brugt Handel med Øhl brende Viin brød og Toback hvorfor hand efter afsagd dom d/en 23de 8ber sam/m/e Aar blev henfunden til Sognetz fattige at betale 5 rdr og til Giest giversken i Alvestrøm/m/en som præjudiceret udi sit Aller naadigst meddeelte Privilegio de solte Vahres verdie tillige med Processens Omkostning i alt med 8 rdr:
1758: 192
sam/m/e Sigtelse har den indstevnte saavel ved forrige som denne Sags Anlæg ey benægtet men i alt tilstaaet og igientaget sin forrige Forklaring saavel om bem/el/te Vahres Falholdelse og Sall som og sin declaration der til at have havt Tilladelse af sin Grunde Ejer H/err Capitaine Borse, som uagtet hand ved første dom blev excipered at svare til sin Huus Mands Mishandling, har dog under Forestillelse ikke at have faaet Lav dag ved Appellations Stevning trædet i Sagen og af Ober Retten nødt biefald til Sagens Foretagelse á prima in stantie, hvorved Sagen er prolongered og den indstevnte bleven efter Apparence taged i forsvar, Men da nu bem/el/te H/err Capitaine Borse hverken efter den af Fogden giorde nye Indstevning eller Rættens givne Forelæggelse som begge ham lovlig forkyndte har fundet behag noget til sin eller Huus Mands befrielse eller Undskyldning at svare i Sagen bliver efter den itzige H/err Foged Bilsøes Paastand og i Rette sættelse for Rætt kiendt og dømt, at den indstevnte Ole Johannesen i fald hand det formaaer bør i følge Forordning af 9 aug: 1754 saavel til Sognetz fattige for sit utilladelige og ulovlige øvede Øhl og andre Vahrers Sahl paa et upriviligered Stæd betale den dicterede Mulct med 5 rdr: som og til Angiveren Mad: Lampe eller hændes Mand som udi sin Giestgiver Næring mod det Kongl/ig privilegii bydende er fornermet, de solte Vahres verdie med 8 rdr: indbereignet hændes derpaa anvente ProCesses Omkostninger, hvad der af det idømte skulle mangle hos Ole Johannesen at Vorde udbetalt, bør hands Grunde Ejer og Hosbonde H/err Capitaine Borse som med sin Huus Mands Forseelse har Connivered, i følge allegerede Forordning blive ansvarlig for, og begge tillige 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse udreede og betale under Adfærd efter Loven.
Dernæst publiceret
Hans Haaversen Nore Titland og Ole Olsen med Curator Mons Gulichsen Fielsendes Skiøde til Michel Michelsen Tuenes paa 1/2 Løb Smør 6 Kander Malt i Gaarden Nore Titland dat: 19 Maij 1758 vid: fol:
2. Jacob Tofting Anders Magnesen Mundahl Hans Olsen Nesse paa deres Myndtlinger Arne Anders og Willum Arnesens Veigne Deres udgivne bøxelsæddel til Anders Bastesen paa 1/2 Løb Smør 1/2 Tønde Malt i Gaarden Møcheltun dat: 19 Maij 1758 med Rev:
Fogden Bildsøe mødte og i Anledning af den paa Justitiens Veigne forhen indstevnte Sag Contra Johannes Olsen Huus Mand under Gaarden Dyvig i Wigs Sogn, Michel Andersen Huus Mand under
1758: 192b
Gaarden Lae i Havsloe Præstegield og Dyranger Annex, og Peder Olsen Aanes fra Havsloe Præstegield og Aadnes Anex for forøvet Voldsom Overlast paa Hans Soltvedt, gav til kiende at den af Rætten givne Lav dag paa sistleeden Aars Høsteting for de udeblevne og oven benevnte Mænd samt forelæggelse for det indstevnte Vidne Sieur Stephensen Fosse er betiimelig med Hans Excellence H/err Stifts befalings Mandens Ordre til Fogden Harberg om Forkyndelsen blev\en/ afsændt men ey endnu tilbage erholdet, desaarsage Var Comparenten begierende Sagens Anstand til anstundende Høsteting da hand belover sam/m/e med Rættens Forelæggelse paa nye at besørge ankyndiget.
Eragtet
Efter Fogden Bilsøes forlangende som til denne tiid ey har faaet den i betiimelig tiid hensændte Lavdags Forelæggelse tilbage for de 3de af Sogns Fogderie navn givne Mænd Sc: Johannes Olsen huus Mand under Gaarden Dyvig i Wigs Sogn Michel Andersen huusmand under Gaarden Lae og Peder Olsen Aanes begge fra Havsloe Præste gield gives Anstand til næste ting for Ved denne nye Lav dags Forelæggelse atter bem/el/te 3de Mænd til sam/m/e tiid at see {dem} paa nye tilvarslede at svare i Sagen, lige som det {da} forelagde Vidne Sieur Stephensen Fosse som den seeniste Rættens forelæggelse ey er bleven ankyndiget til næste ting haver at møde.
Corporal Hans Larsen Yttre Giervig fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med muntlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har ladet indstevne Rasmus Monsen Giervig for tillagde beskyldning at have gnaget sin Ager udi den indstevntes bøe, derom at anhøre Vidner Lars Børgesen Giervig Hans Aslachsen tienende hos Citanten, Berge Olsen og Lars Olsen Giervig, som under falsmaal er ind kaldte og alle møder, og derefter at lide Dom efter Sagens beskaffenhed.
Den indstevnte Rasmus Monsen Giervig blev 3de gange paaraabt men ey mødte.
Stevne Vidnerne Knud Storoxe og Børge Qvamme fremstode og efter aflagd Eed af-
1758: 193
hiemlede Stevne maaletz lovlige forkyndelse at være skeed for Rasmus Monsen Giervig i hands eget paahør og paa hands paaboende Gaard for Sagen den tilførte Stevning indbefatter.
Citanten forlanget de mødende Vidner afhørte, thi blev dem alle behørig formaning givet at vogte sig for meen Eed og vedblive Sandhed.
Det 1ste Vidne Lars Børgesen Giervig som er Citantens Fader efter aflagd Eed sagde at Rasmus Monsen Giervig i dette Aars Vaarvinde da de spaede deres Ager kom til Vidnet og Citanten sin Sønn siigende I haver gnaget Eders Ager ud i min bøe, hvor efter hand gick bort og viiste sin haand i Veyret, Videre havde Vidnet ey at forklare,
Det 2det Vidne Hans Aslachsen tienende hos Citanten efter aflagd Eed forklarede i alt enstem/m/ig som forrige Vidne uden ringeste Forandring.
4de Vidne Berge Olsen Giervig aflagde sin Eed og forklarede det Hans Larsen Giervig forlangte af Vidnet skulle gaae til Rasmus Monsen Giervig for at forhøre om hand vilde tilstaae de Ord Hand havde talt sam/m/e dag til Citanten nemlig at have gnaget sin Ager ud I Rasmus Monsens bøe, hvortil Rasmus svarede ham ja jeg tilstaar at have beskyldt ham for at have gnaget sin Ager ud i min bøe og den Vey som ligger frem med Ageren er bleven trenget i de 3 Aar hand nemlig Rasmus Var kom/m/et til Gaarden og efter Vidnetz videre tilspørsel at Viise sig hvor Skaden var giort peget hand dertil med sin Finger uden videre dertil at tale, dernæst sagde og den indstevnte at hand ey Veed om hands nemlig Citantens Fader har været saa god mod sin Formand at have givet ham noget som nu Citanten vil tage igien tilbage, Videre havde dette Vidne ey at forklare.
4de Vidne Lars Olsen Giervig efter aflagd Eed forklarede at have været med Berge Olsen da de efter Citantens forlangende skulle tale med Rasmus Giervig da dem i et og alt blev svaret ligesom nestforrige Vidne forklaret haver, dog med dette tillæg at Rasmus sagde det hand vilde giøre sin Eed paa at Ageren var i de 3 aar hand Var kom/m/et paa Giervig gnaget ud i hands bøe, og Veyen desaarsage bleven trengt af Citanten hvilcket Berge Olsen som nest forrige Vidne i alt efter tilspørsel ligeleedis at være talt forklarede.
Videre havde Citanten Vidnerne ey at tilspørge men forlanget Lavdag for den indstevnte
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Rasmus Monsen Giervig forelægges lavdag til næste ting
1758: 193b
Fogden nu afg: Kam/m/eRaad Smithes Sterboes FuldMægtig Toftgaard i Anledning af de udi Nordhors Fogderie udsatte Anteignelser udi allerunderdanigst aflagde Reegenskab Pro Anno 1756 dens 1ste Post loed tilspørge dette Skibbreedes Almue om der i sam/m/e Aar 1756 noget i Hoplands Silde Vog kand være blevet fisket eller ikke, Almuen og Laug Retten tillige svarede eenstem/m/ig at udi det omspurte Aar 1756 er udi Hoplands silde Vog aldeelis intet fisket hvorfor sam/m/e ey heller til Skatts Svarelse er bleven taxeret.
Ligeleedis efter tilspørsel til Almuen svarede de at herudi ingen Krem/m/er sæder befindes untagen de 2de Giestgiver Stæder Alvestrøm/m/en og Brude Knappen som har der til friehed at fahlholde drickende Vahre.
Fleere Sager fremkom efter paaraab ikke for Rætten thi blev den fremlagde og forfattede Restance der beløber for 1ste og 2den termins Skatter 324 – 5 mrk 7 s: attesteret.
Herløe Skibb:
[1758] d/en 22 ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/er tings holdelse satt med Herløe Skibb: i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 173 findes tilførte som og mødte untagen i afdøde Elling Nesses Stæd som efter berettning er død efter at hand havde aflagt sin Laug Rettes Mands Eed i Stæden er antaget Mons Magnesen Bragstad.
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Forordninger og Ordre oplæste som ved nest forrige Skibbreede.
Aflyst og af Pante bogen udslettet Omund Johansen udgivne Pante Obligation til Etatz Raad de Fine paa Capital 600 rdr dat: 4 Jan: 1757 efter Creditors paateignede qvittence af 2 Jan: 1758.
2. Aamund Johannesens udgivne Skiøde til Fogden Oluf Lund Bildsøe paa Gaarden Strømsnes dat: 17 april 1758.
3. Krigs Raad Korns udgivne bøxelsæddel til Ole Monsen Sture paa 9 Mark Smør i Gaarden Sture dat: 3 April 1758 med Rev:
4. Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Ulrich Mortensen paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt i Gaarden Berland dat: 30 Martij 1758
5. ditto hændes bøxelsæddel til Ole Andersen paa 1 p/un/d 13 1/2 Mark Smør 1/3 Huud i Gaarden Fosse dat: 23 Decb: 1757 med Rev: ej dat.
6. ditto hendes bøxelsæddel til Ole Michelsen paa 12 Mark Smør 1/6 huud i Gaarden Kraagaas dat: 3de Maij 1758 med Rev: ej dat:
1758: 194
7. ditto hændes Grunde og bøxelsæddel til Ole Josephsen paa en Grund til Huus og Smidie i Hops havnen hvoraf Grunde Leye med 2 mrk aarlig svares. dat: 20 april 1757
8. ditto fæsteseddel til Peder Danielsen paa et Huusmands pladtz under Gaarden Tvedt dat: 3 Maij 1758 med Rev:
9. ditto fæstesæddel til Johannes Danielsen paa et Huus Mands pladtz under Gaarden Kaalevogen dat: 3 Maij 1758 med Rev:
10. ditto hændes festeseddel til Johannes Larsen Broch paa et Huus Mands pladtz under Gaarden Kraagaas dat: 3 Maij 1758 med Rev:
11. ditto fæsteseddel til Rasmus Monsen paa et huus mands pladtz under Gaarden Lille Fuschanger henhørende under Opsidderen Rasmus Aamundsens brug dat: 3 Maij 1758
12. ditto fæsteseddel til Johannes Halvorsen paa Huus mands pladtzen under Nore Hauland dat: 28 april 1758
13. ditto for Huus manden Samuel Andersen under Gaarden Kierregaarden dat: 18 april 1758
14. ditto for huus Manden Johannes Halversen under Gaarden Nore Hauland dat: 28 april 1758.
15. Jørgen C: Morsings Odels og Pænge Mangels Lysning til Gaarderne Kleppestøe skyldende 2 p/un/d Smør Øfre Kleppe 2 Løber Smør i Skatt og i Ldsk: 1 Løb 1 p/un/d 12 Mark 1 tønde Malt udi Nedre Kleppe 1 Løb 20 1/4 Mark Sm: 3 Mæle og 5 Kander Malt. dat: 8 Maij 1758 og fol: 46 indført
16. Søren Andersen Follesøes udgivne Pante Obligation til Diedrich Olsen Øfre-Kleppe paa sin Myndtling Lisbeth Nielsdatters Veigne paa Capital 50 rdr dat: 22 Maij 1758 vid: fol:
17. Anders Olsens Skiøde til Ole Josephsen paa 1 huuse Vaaning staaende i Hops havnen dat: 22 april 1757 vid: fol:
D/en 23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret følgende.
18. Friderich Øfre Dahle med fleere Værgers udgivne bøxelsæddel til Simon Andersen paa 1 p/un/d Smør 1 1/2 Kande Malt i Gaarden Øfre Dahle dat: 22 Maij 1758 med Rev:
19. Jacob Pedersen Lansvig og Knud Johannesen Nore Selles udgivne bøxelsæddel til Magne Pedersen paa 18 Mark Smør i Schurtvedt dat: 22 Maij 1758 med Rev:
20. Anders Olsen Hopland og Lars Monsen Holmes Grundeseddel til Niels Colbeensen paa en Grund Ved Søen paa Holme hvoraf Grundeleye 3 mrk aarlig skal svares dat: 22 Maij 1758
21. Frue Kroghs bøxelsæddel til Ole Arvesen paa et Huusmands pladtz under Gaarden Hop Setteren kaldet dat: 3 Martij 1758 med Rev:
22. ditto hendes Fæsteseddel til Iver Olsen paa et Huus Mands pladtz under Gaarden Hauland dat: 3 Maij 1758 med Rev:
23. ditto hendes fæsteseddel til Daniel Olsen paa en huuse Grund under Gaarden Hauland dat: 3 Maij 1758.
24. ditto hendes fæsteseddel til Margrethe Jørgensdatter paa en huuse grund under Hauland dat: 3 Maij 1758.
1758: 194b
25. ditto hendes bøxelseddel til Sivert Andfindsen paa en huuse grund under Hauland dat: 3 Maij 1758
26. Fogden Oluf Lund Bildsøes udgivne Pante Obligation til H/err Conducteur Lieutnant Krogh paa Capital 600 rdr dat: 17 april 1758 vid: fol: 47.
27. ditto hands udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Johan Garmann paa Capital 300 rdr dat: 3 Maij 1758 vid: fol: 47.
28. Johannes Simensen Tolleshaug Niels Storeim og Anders Hauchelands udgivne Skiøde til Ole Nielsen Tiore paa 7 5/7 Mark Smør i Gaarden Lansvig dat: 22 Maij 1758 vid: fol:
29. Frue Ingebor S/a/l/ig/ Justitz Raad Kroghs udgivne Pante Obligation til sin Sønn Conducteur Peter Christian Krogh paa Capital 936 rdr: 2 mrk 4 s: dat: 30 April 1758 hvorved tillige blev anviist den i bem/el/te Obligation paaberaabte declaration af dato 13 febr: 1756 som i Skiftebrev begynt udi Trundheim d/en 13 Sep: 1754 og sluttet d/en 17 Maij 1756 efter afg: Justitz Raad og President Krogh fandtes indragen, hvorefter og sam/m/e i Skiøde protocollen ordlydende er indført tillige med den/n/e Obligation fol:
Sagen indstevnt af Lars Monsen Tosvigen Contra Mons Olsen ibidem som til dette ordinaire ting blev efter Hoved Citantens forlangende henfløttet, blev paaraabt, da under Convolut fra Hoved Citantens Procurator til dette ting blev fremsændt 2de skriftlige Indlægger begge af Gaard dags dato daterede. Men da Contra Citanten Mons Olsen hverken selv eller ved fuldMægtig møder til det indkomne at besvare ey heller de til denne Sag opnevnte Med doms Mænd indfinder sig, gives Sagen anstand til næst holdende Høste ting, da Hoved Citanten med sin paaberaabte Contra Stevning haver at frem kom/m/e men i dessen Mangel at slutte Sagen til doms lige som og til sam/m/e tiid besørge de til Odels Sagen forhen opnevnte Laug Rættes og Med doms Mænd tilvarslede.
Jan Gudmundsen Hielmen fremstoed og til kiende gav det hand med muntlig Stevne Maal har ladet indkalde Kirsten Hendrichs datter boende paa Gaarden Hielmen til huusebesigtelse eller Huuse forfald, og om hun derfor kand skaffe Caution, derfor at møde i Rette.
Kirsten Hendrichsdatter mødte siigende at være ugift og at hændes Formynder ey var kaldet til Forsvar for hænde, og veed ey selv hvorleedis hun til dette Stevnemaal kand svare Citanten som merkede at hands anførte Stevnemaal ved Stevne vidnernes forklaring til ham ey er som det bør Være forkyndt
1758: 195
ophæved sam/m/e til nyt Stevne Maal til rette Tiid og Stæd
Publiceret
Knud Johannesen Storoxes udgivne Skiøde til Ole Andersen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 1/3 faar i Gaarden Hesdahl dat: 23 Maij 1758 vid: fol:
Krigs Raad Korns udgivne bøxelsæddel til Halver Clausen Nore Selle paa 1/4 Løb 9 Kander Malt i Gaarden Huusebøe dat: 26 April 1758 med Rev: ej dat
Den sam/m/e qvestion som til Almuen for Sartor Skibbreede blev og for Herløe Skibbreedes Almue fremsatt af FuldMægtigen Toftgaard om hvad Øhltapperier her i Skibbreedet findes, Almuen svarede at der ikke findes fleere Giestgiverier og Krem/m/er sæder end de sædvanlige som stedse af deres Næring har skattet nemlig Heggøeholmen, Hendøen, Blomvog Strudshavn og Fløen, thi hvad det Øhltapperie i Herløesundet betreffer som Ejeren af Gaarden Herløe H/err Lieutnant Svanenhielm i Fiskerietz tiid lader bruge da er sam/m/e af ringe betydning at sam/m/e til Skatts svarelse ey har været satt og ey heller kand blive taxeret, fleere Stæder findes ikke hvor Øhltapperie bruges, hvilcket Almuens Svar beskreven paa forlangende herved udstædes.
I følge af 1756 aars udsatte Anteignelses 4de Post blev Almuen tilspurdt om dem er bekiendt at der i sam/m/e Aar er udi Herløe Skibb: {bierget} fundet eller bierget anden eller meere Viine end den Jan Hielmen indbragte til Bergen og overleverede til Fogden H/err Kam/m/e Raad Smith, der til blev svaret at de Veed at Jan Hielmen og Iver Longøen fandt og indbragte 1 Oxhoved Viin men ey har hørt eller veed at noget Videre sam/m/e Aar er funden enten af Viine eller andet Vrag godtz hvilcket Almuens Svar blev beskreven udstæd.
Og som fleere Sager efter paaraab ey fremkom blev den forfattede Restance beløbende 343 rdr 1 mrk 2 s attestered
Radøe Skibb:
[1758] d/en 25de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/er tings holdelse satt med Radøe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 175 findes tilførte untagen i afdøde Berge Nore Wetaas stæd er Ole Danielsen Søre Wetaas igien opnevnt som af den Constituerede Laug Mand er i Eed tagen.
For dette Skibb: blev de[n] sam/m/e Forordning samt Placat og Fogdens bestalning oplæst som ved nestforrige Skibbreeder.
Aflyst og udslettet Agnethe S/a/l/ig/ Peter Hofmands udgivne Pante Obligation til Johan Christi paa Capital 150 rdr dat: 27 8ber 1740 efter Karnelske S/a/l/ig/ Bremers der paa teignede qvittence af 3 Maij 1758 vid: fol: 194
1758: 195b
2. Borgemæster Danchert Petersen Fasmers udgivne Pante Obligation til Sing/neu/r Johan Freuchen paa Capital 500 rdr dat: 22 Sept: 1757 vid: fol: 50.
Aflyst og udslettet Gert Hendrich Schrivers udgivne Pante Obligation til H/err Wilhelm Friman paa Capital 34 rdr dat: 6 Martij 1751 men af Creditor qvitteret d/en 5 april 1758
3. Auctions Skiøde udgivet til H/err Willum Frimann paa 1 Løb Smør 1 faar i Gaarden Taule som tilforn tilhørte Frue Richelieus Sterboe, dat: 25 Martij 1758 vid: fol:
4. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Endre Rognaldsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Skatte skyld og i Landskyld 1/2 Løb Smør 1/2 t/ønde Malt i Gaarden Næsbøe dat: 22 april 1758 vid: fol:
5. ditto Auctions Skiøde til Peder Lassesen Nesbøe paa lige brug i ditto Gaard og sam/m/e dato
6. ditto Auctions Skiøde til Michel Zachariasen paa lige brug i Gaarden Pletten sam/m/e dato
7. ditto Skiøde til Ole Johannesen paa lige brug i Gaarden Pletten sam/m/e dato
8. ditto Skiøde til Niels Olsen Instebøe paa lige brug i Gaarden Instebøe ej dat.
9. ditto til Ole Bertelsen paa lige brug i ditto gaard
10. ditto til Iver Erichsen paa lige brug i ditto Gaard
11. ditto til Lasse Pedersen paa lige brug i ditto gaard
12. ditto til Johannes Baltzersen paa lige brug i Gaarden Mellingen ej dat.
13. ditto til Elling Knudsen Mellingen paa lige brug i ditto gaard ej dat.
14. ditto Skiøde til Mons Endresen Mellingen paa lige brug i Gaarden Mellingen samt aparte adskilligt Inventarium samt den saa kaldede Ødejord alt efter Skiødetz Indhold dat: 22 april 1758. vid: fol:
15. H/err W: Frimands bøxelsæddel til Jon Rasmusen Soleim paa 1/2 Løb Smør 1/2 t/ønde Malt i Gaarden Qvam/m/e dat: 6 April 1758 med Rev:
16. Krigs Raad Korns bøxelsæddel til Elias Albrichtsen Sture paa 9 Mark Sm: 7 1/2 K: Malt i Helleland dat: 5 Jan: 1758. med Rev:
17. Ole Bleeges bøxelsæddel til Anders Jacobsen paa 12 Mark Smør 10 K: M: i Gaarden Børcheland Meelands Kierke tilhørende dat: 20 Jan: 1758
18. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel paa forrige og dette brug tilsam/m/en 1 p/un/d Sm: 20 K: M: udi Gaarden Øfre Qvaleim dat: 17 april 1758
19. ditto hands bøxelseddel til Erich Jonsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Bøe dat: 30 Martij 1758.
20. Jan Gudmunsen Hielmens udgivne bøxelsæddel til Knud Christiansen paa 12 Mark Sm: 8 K: Malt i Nedre Waagenes dat: 19 Martij 1758. med Rev:
1758: 196
21. Mons Endresen Mellingens udgivne Pante Obligation til H/err Consul Alexander Wallace paa Capital 160 rdr: dat: 11 Maij 1758 vide fol:
22. Elling Knudsen Mellingens udgivne Pante Obligation til Værgerne Rasmus Nielsen Yttre Sæbøe og Halvor Qvidsteen den første paa Capital 31 rdr tilhørende Myntlingen Rasmus Erichsen den anden paa Capital 27 rdr tilhørende Aamund Erichsen tilsam/m/en 58 rdr dat: 25 Maij 1758 vid: fol:
23. Niels Olsen Instebøes Pante Obligation til Ole Nielsen Indre Sæbøe Værge for Halver Erichsen paa Capital 23 rdr og til Lars Olsen Olsvold Værge for Lars Larsen paa Capital 23 rdr tilsam/m/en 46 rdr dat: 25 Maij 1758
24. Mons Gulichsen Fielsendes bøxelsæddel til Hans Haaversen paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Fielsende dat: 23 Maij 1758.
Udi den udsatte Sag indstevnt af forrige Inspecteur Geelmeyden, {og} \mødte/ Mons Endresen og Elling Knudsen Mellingen siigende at de har hørt Encken Mad: Geelmeyden vilde foreene sig med dem, men da sam/m/e ey er skeed forlanget de Sagen udsatt til næste Ting for at erfare det disvissere hvad Udfald og Sluttning det skal faae, siden deres Gaardeparter nu er omvexlede og ved Auction soldte til dem selv.
25. Niels Monsen Øfre Mangers bøxelsæddel til Ole Jensen paa 5 Mark Smør 3 1/3 Kande Malt i Øfre Manger dat: 25 Maij 1758 med Rev:
26. Lars Olsen Helles bøxelseddel til Ole Rasmusen paa 8 Mark Smør 4 Kander Malt i Indre Helle dat: 10 april 1758 med Rev: ej dat
27. Michel Hielmens bøxelseddel til Christen Thomesen paa 18 Mark Sm: 12 Kander Malt i Indre Helle dat: 25 Maij 1758 med Rev: ej dat
28. Ole Simensens Odels og pænge Mangels Lysning til 12 Mark Smør 4 Kander 1/2 potte Malt 2 1/2 s i pænge i Gaarden Yttre Sæbøe som nu beboes af Rasmus Nielsen Yttre Sæbøe dat: 25 Maij 1758 vid: fol:
D/en 26de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og som ingen Sager efter paaraab frem kom for Rætten blev den sam/m/e qvestion angaaende Øhltapperierne i dette Skibbreede frem satt og besvaret af Almuen og Laug Rettet enstemmig, at udi dette Skibb: findes ey fleere Giestgiverier eller Kræm/m/er Sæder end Rosnes og Bøevogen som stædse af deres Næring og brug har svaret og betalt den deraf gaaende sædvanlige Skatt, forbem/el/te Almuens Svar blev efter forlangende under Rættens forseigling udstæd.
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 287 – 3 – 12
Lindaas Skibbreede
1758 d/en 29 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Tingstædet Brudeknappen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Nav-
1758: 196b
fol: 172 findes tilført,
Og blev den sam/m/e Forordning og Placat samt Fogdens bestalning publiceret som ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst Publiceret
Deres Excellence H/err Stiftsbefalings Mand Cicignons Ordre under 17 Maij h: a: til Fogden Bilsøe at bekiendtgiøre for Fogderietz Almue, at S/anc/te Jørgens Hospitals Godtz skal til d/en 19 Julij førstkommende Ved Auction udi Herberget Altona for 10 aar fra Aar 1758 til 1768 til nye Forpagtning opbydes
1. Skiftebrev forrettet d/en 12 8ber 1757 efter afg: Knud Michelsen Haue vid: fol:
2. ditto forrettet d/en 1 Nov: 1757 efter afg: Hans Johannesen Kalland
3. ditto paa Øfre Tvedt d/en 3 Nov: 1757 efter Lars Baarsen.
4. Frue Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Magnus Michelsen paa 1 p/un/d Smør 2 Mæl: Korn i Gaarden Monsløb dat: 16 Decbr: 1757 med Rev: ej dat.
5. Jochum Danchersen paa sin Moders Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Hans Christiansen paa 1/2 Vog fisk [i] Stuven paa Fedio. dat: 14 Martij 1758
6. Mons/ieu/r Kierulf paa ProCancellarii Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen p/aa 2 Mæl: Malt i Gaarden Hope dat: 8 Decb: 1757 med Rev:
7. H/err Ludvig Daaes bøxelsæddel til Lars Gregoriusen paa 1/4 Vog fisk og 1/2 Mæle Korn udi Gaarden Korsøen dat: 17 Martij 1758
8. ditto hands bøxelsæddel til Peder Nielsen paa 18 Mark Smør 1 1/2 Mæle Malt i Gaarden Saltnes dat: 4 Jan: 1758
9. Mad/a/me Danchersens udgivne bøxelsæddel til Hans Olsen paa 15 Mark Smør udi Gaarden Qvalvog dat: 28 Dec: 1757
10. H/err Gert Geelmeydens bøxelseddel til Jon Syslach paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt Et qvarteer Korn i Gaarden Maraas dat: 23de Decbr: 1757 med Rev:
D/en 30te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
[11.] Erich Halsteensen Hodne Ole Jacobsen Weraas og Iver Hodnes Skiøde til Niels Jacobsen paa 19 7/12 Mark Sm: i Gaarden Hodne dat: 29 Maij 1758 vid: fol:
12. Hans Michelsen Konglevolds Skiøde til Iver Henrichsen Sæure (Saure) paa 2 p/un/d Smør 1/2 Tønde Malt i Konglevold dat: 29 Maij 1758 vid: fol:
13. Johannes Hansen Indre Kilens som Værge for Syneve Hansdatter hands udgivne Skiøde til Ole Rasmusen paa 9 Mark Smør 6 Kand: Malt 1/8 faar i Gaarden Kalland dat: 29 Maij 1758.
14. Peder og Thomas Oenes Advarsel til Qvalvogens beboere at entholde sig fra at stam/m/e (stem/m/e?) Vand over Oenes Marck til deres Qvern og Savepladtz dat: 29 Maij 1758 vid: fol:
15. H/err Ludvig Daaes givne bøxelsæddel til Lars Sieursen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt udi Gaarden Tvedten dat: 4 April 1758 med Rev: ej dat
1758: 197
16. Anne Helene S/a/l/ig/ fogden Lems udgivne bøxelsæddel til Hans Jacobsen paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Indre Kiilen dat: 8 Maij 1758 med Rev: ej dat.
17. Anne S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimands givne bøxelseddel til Aamund Iversen Maraas er efter Fogdens paateigning 2 Mæ: 8 Kander Malt 16 s: i pænge dat: 31 Martij 1758 med Rev:
Procurator Hans Otthesen efter forrige tiltale Contra H/err Ludvig Daae blev paaraabt
Lehns Manden Lars Halversen Fielsende fremlagde efter H/err Ludvig Daaes forlangende hands skriftlig forfattede Indlæg af Gaard dags dato tillige med den derudi ommelte Ole Elvigens Attest af 28de ejusdem, som begge er saa lydende
Hans Otthesen blev paaraabt men ey mødte,
Og som begge Parter ved indgivne Indlæg har sluttet Sagen til Doms bliver sam/m/e til i Efter Middag optaget til Doms Afsiigelse.
Colbeen Fiellanger efter forrige tiltale Contra Hr: Torgus Grøgaard!
Citanten Colbeen Fiellanger fremlagde Rættens paa avigte Aars Høsteting givne Lav dags Forelæggelse for ind stevnte H/err Torgus Grøgaard med paateigning om dessens forkyndelse,
Den forelagde H/err Grøgaard blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Varsels Mændene Knud og Berge Fonnebust fremstode og eedelig afhiemlede Forelæggelsens forkyndelse at være skeed efter paateigningens Udviis d/en 8 Maij sistleeden og det i H/err Grøgaards og hands Hustrues paahør.
Citanten Referered sig til sit Stevne Maal og paastoed at den indstevnte maatte ved dom tilfindes at betale ham paa sine børns Veigne nemlig for Datteren Borni for Resterende Lønn 3 rdr i pænge og i stæden for 1/4 deel huud lehr 2 mrk 8 s: der næst for Sønnen Tron for 21 Ugers tieniste som Restede paastaaes ikkun 1 rdr 3 mrk, tilsam/m/en i alt 4 rdr 5 mrk 8 s: tillige med Processens Omkostning i alt med 2 rdr, som alt hand indstillede til Dom,
Sagen optages til Doms til i Efter Middag
Lehns Manden Lars Fielsende paa afg: Fogden H/err Kam/m/e Raad Smithes Sterboes FuldMægtig Toftgaards Veigne eskede i Rette den fra Forrige Høste ting udsatte Sag hvorudi sam/m/e tiid blev den indstevnte Ole Lagesen givet Lav dag som ved 2de Mænd Halver Wiigene og Halver Synevog er bleven d/en 27de April sistleeden den forelagde Ole Lagesen forkyndt i hands eget Paahør og boepæl.
Den indstevnte og forelagde Ole Lagesen loed indlevere sit skriftlig forfattede Indlæg
1758: 197b
af Gaard dags dato saa lydende, hvorefter hand til næste ting forlanget Anstand.
Lehns Manden paa Toftgaards Veigne havde mod den forlangte Anstand ey noget at erindre siden hand erfarer at fra Ole Lagesens Siide er indkom/m/et Indlæg, som Toftgaard til næste ting selv faar besvare.
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting bevilges
Udi Sagen indstevnt af Proc: Hans Otthesen Contra H/err Ludvig Daae blev følgende
Dom afsagt!
Ved Stevne Maal af 18 Sept: afvigte Aar 1756 haver Citanten Procurator Hans Otthesen som Selger af Lindaas Præstegields Kierker indkaldet for bøygde Tinget Deres Welærværdighed H/err Ludvig Daae som af bem/el/te *Kiercke (Kiercker) ved den i Aaret 1754 d/en 9 Sept: holdte Auction er bleven Kiøber for hos ham at nyde Erstattning og betalning for 7 Kiør á støcket 4 rdr. som Citanten foregiver at Være over det Antal som Auctions Conditionerne om formelder med Kierkerne at følge eller til Kiøbet at henhøre, hvilket Citanten formeener at have beviist, deels med den fra endeel Kierke Værgers under dato 2 Junij 1755 givne Attest, for saavidt de 4 Kierker Sc: Lindaas Møching Østreim og Fediø Capel betreffer, som vel mentionerer hvor mange Kierke Kiør og faaer, der da ved en hver af disse 4re ovenmelte Kiercker efter Anmeldelse befandtes, men ey oplyser, hvormange Kiør, der til de 2de øvrige Kierker, nemlig Sandnes og Lyren henhørede, deels og Ved den producerede Extract af oven Allegerede Auctions Forrettning, som Speciel melder hvor mange Kiør og Faaer, der til enhver Kierke i sær ere bleven solte. Mod sam/m/e Søge Maal haver H/err Daae ved Contra Stevning og ind givne Indlæg giort indsiigelse med Forestillelse tillige, det hand aldeelis ikke har an/n/am/m/et eller vil til holde sig fleere Kiør, end de der til enhver Kiercke er ham solte, saa at om nogen overskyder ved een eller fleere Kierker, bliver det Citantens, men ikke hands Fordeel Men da hand ved Lyre Kierke Kiørs Leverance, mangler paa det kiøbte tall 2de støcker Kiør samt 8te faar, og desuden for udlagde Kierke skatt og brød og Viins Anskaffelse i Aaret 1754 som efter hands bereigning i alt beløber 25 rdr er det hand ved Dom paastaar sam/m/e sig tillige med Processens Omkostning gotgiort. Naar altsaa denne Sag efter Parternes indkomne besvarelse og indlæg overveyes, da ligesom Forskiellen udfindes efter Kierke Værgernes Anmel-
1758: 198
delse at 4 støcker Kiør skulle findes fleere end Auctions Extracten indbefatter, nemlig 2de ved Østreims 1 ved Møching og 1 ved Fediø Capel, beviises det og ved den af Contra Citanten fremlagde Attest fra H/err Capitaine Grove, at der paa Leverancen til Lyre Kierke mangler 2de Kiør, hvoraf den eene førend Auctionens holdelse er bortkom/m/en, og den 2den af Citanten solt og taget pænge for, ligesom af auctions Extracten erfares at der ved Lindaas og Østreims Kiercker mangler 8te faar, som Contra Citanten, hvercken har modtaget eller faaet decourt for i Kiøbe Summen,
Thi bliver her med for Rætt kiendt og dømt, at Citanten Otthesen bør sam/m/e 2de Kiør, der mangler ved Lyhre Kierke enten ved Anviisning paa 2de andre forsvarlige Kiør hvor og Ved hvilcken Kierke de over tallet ham tilhørende befindes, udlevere, eller deres Verd med efter staaende Leye til Contra Citanten H/err Daae at erstatte med 10 rdr, samt for de 8te manglende Faar til benevnte Kiercker á støcket 2 mrk 8 s. som beløber 3 rdr 2 mrk, at blive ansvarlig, dog mod Regres hos Vedkommende efter lovlig tiltale at udsøge de over blevne Kiør og faar som de der bliver Contra Citantens Kiøb uvedkom/m/ende. Hvad Contra Citantens øvrige Pretentions 3die Post angaar for de for Kierkernes Contributioner udlagde og Resterende 3 rdr 1 mrk, da er det ved Stifts praustens qvittence af 22 Jan: 1755 beviist at Contra Citanten sam/m/e har udlagt og betalt, og at Kierke Værgeren Ole Elvig efter hands indgivne Attest i stæden for at betale sam/m/e til H/err Daae har selv i Reigning med Otthesen sam/m/e liqvideret, hvorfor Citanten sam/m/e bør ligeleedis til Contra Citanten gotgiøre, som og den 4de Pretentions Post for Viin og brød Anskaffelse i Aaret 1754 som Citanten efter Conditionernes Formeld til sam/m/e Aars Udgang bør være ansvarlig for i og ......(?) er helst Citanten hvercken ved qvittence eller andet lovligt beviis har oplyst {at} \naar eller hvorleedis/ den til Kierkerne behøvende Viin og brød er til Sogne Præsten H/err Daae tilfulde bleven hiemsændt, \thi/ bør hand ligeleedis sam/m/e efter hands ingivne Søgning derover betale med 8 rdr 3 mrk, tillige med foraarsagede Processes Omkostninger, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven
Udi Sagen indstevnt af Colbeen Fiellanger Contra H/err Grøgaard
er følgende Dom bleven
afsagt!
Til sistleeden Aars Som/m/erting haver Colbeen Tronsen Fiellanger ved Muntlig Stevne Maal ladet indkalde H/err Torgus Grøgaard for at betale ham paa 2de sine børns Veigne den hos ham Resterende og af dem fortiente Lønn, som var for hands Datter \Borni/ 3 rdr i pænge og 1/4 huud og for hands Sønn Tron Colbeensen 9 mrk, men da hand hvercken
1758: 198b
efter Stevnings eller Laug dags forelæggelse Ankyndigelse har med lov gyldig tilsvar eller benegtelse imod Søge Maalet fremkom/m/et for at svare til Sagen mindre afbeviist at Citantens børn for sin aflagde tieniste har erholdet den fordrende Lønn, bliver her med for Rett kiendt og dømt at indstevnte Hr: Grøgaard bør til Citanten Colbeen Fieldanger paa sine børns Tron og Borni Colbeensdatters Veigne betale i alt indbereignet for 1/4 huudleer den Summa 4 rdr 5 mrk 8 s: tillige med denne Processes Omkostning som han/n/em er foraarsaget \med/ 2 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.
Publiceret
Anders Refsdahls med fleeres udgivne Skiøde til Anders Jonsen Maraas paa 1/4 Løb Smør 1/4 t/ønde Malt i Gaarden Hauge dat: 30 Maij 1758 vid: fol:
Den i følge Kam/m/eRets udi afg: Fogden Smithes aflagde Reegenskab for Aar 1756 givne Anteignelses 4de Postes fremsatte qvestion om der i sam/m/e Aar er fundet anden eller meere Viin end det Ox hoved Niels Oxnes biergede og indbragte til Fogden Smith i Bergen blev af Almuen og Laug Rettet besvaret enstem/m/ig at de ey veed eller har hørt at videre eller andet sam/m/e Aar er bierget i dette Skibbreede end forbenevnte Oxhoved Viin som bem/el/te Niels Oxnes har til Fogden afleveret og giort rigtighed for.
Publiceret
Joachim Schrøders udgivne Skiøde til Consul Alexander Wallace paa 1 Løb Smør og 3de Mæler Malt i Gaarden Nedre Syslach dat: 31 Martij 1758 vid: fol:
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 537 rdr 2 mrk
Guulens Skibbreede
1758 d/en 1 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Guulens Skibb: Almue paa Ting stædet Schielje havn i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 170 findes tilførte,
Og blev for dette Skibb: den sam/m/e Forordning og Placat samt Videre oplæst lige som for forrige Lindaas Skibbreede.
Publiceret
et Skiftebrev efter Joen Hansen Arechlet dat: 2 Junij 1757. vid: fol:
2. [ditto] forrettet paa Dahle d/en 4 Junij 1757 efter Søgni Hansdatter.
3. ditto paa Aandeqvam d/en 15 8ber 1757 efter Johannes Olsen
4. ditto paa Ravnebierg efter Daniel Andersen dat: 15 8ber 1757
5. Jan Meyers udgivne Skiøde til H/err Thomas Som/m/er paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Nore Guulen dat: 20 Martij 1758 vid: fol:
6. Danchert Krohns udgivne bøxelseddel som forstander for Sem: Fridericiani til Lorens Monsen Kløtvet paa 2 1/2 p/un/d Smør i Gaarden Østguulen dat: 6 ap: 1758
1758: 199
7. Michel Jonsen Havelands Skiøde til Joen Michelsen paa 18 Mark Smør 3 Kander Malt i Haveland dat: 1 Junij 1758 vid: fol:
I Følge Kam/m/er Collegii givne Anteignelses Post udi afg: Fogden Smithes Reegenskab for Aar 1756 blev dette Skibbreedes Almue tilspurdt om der i sam/m/e Aar er fundet eller bierget noget videre end 1 Oxhoved Viin som Erich Monsen og Sieur Jørgensen {bierget} Unneland biergede og indbragte til Fogden, hvortil blev svaret at der aldeelis intet Almuen bekiendt videre er fundet eller bierget
D/en 2 Junij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret
Sorenskriver Garmans Attest at Aamund Olsen Haveland har Arvet og nu er eyende 1 p/un/d 12 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Haveland som hands Værfader Michel Jørgensen forhen har eyet dat: 1 Junij 1758 vid: fol: 60
Og som ey fleere documenter eller Sager efter paaraab fremkom blev den forfattede Restance attestered som beløber 383 rdr 4 mrk 5 s:
Hossanger Skibbreede
[1758] d/en 6 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 180 findes tilførte untagen i Ole Hoshovdes Stæd som havde forfald haver hand formaaet Anders Knudsen Bernes at møde paa sine Veigne,
For dette Skibb: blev den sam/m/e Kongl/ig Forordning og det videre publiceret som ved nestforrige Ting stæd.
Dernæst publiceret
et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Taaschedahl d/en 24 Jan: 1758 efter afg: Marthe Olsdatter vid: fol: 60
2. Ole Jacobsen Miøs paa egne og børns Veigne udgivne Skiøde til Aamund Andersen Røsland paa 12 Mark Smør 8 K: Malt i Gaarden Miøs dat: 6 Junij 1758
3. Torchild Monsen Øfstues udgivne Skiøde til Christen Nielsen paa 1 p/un/d 1 1/2 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Aaseim dat: 6 Junij 1758 vid: fol:
4. Torchild Monsen Øfstues med fleeres bøxelseddel til Rasmus Olsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Øfstues dat: 6 Junij 1758 med Rev: ej dat
5. Knud Fieldschaals bøxelsæddel til Johannes Johannesen Wiig paa 1 p/un/d 8 Mark Smør 10 2/3 Kande Malt i Gaarden Søre Møching dat: 6 Junij 1758 med Rev: ej dat:
6. H/err biskop Tidemans bøxelsæddel til Tørres Andersen paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Yttre Bernes dat: 12 april 1758 med Rev: ej dat.
Ole Jacobsen Miøs fremstoed for Rætten og tilkiende gav at have til dette ting indstevnt Gudmund og Magne Gatland fordi de haver paa hands Eyende Gaard og tilhørende Jordeparts rette Merker feldet og nedhugget 14 støcker furre træer med smaae og store og sam/m/e bortført til sin Gaard Gatland, derfor at lide Dom til Skadens Oprettning samt denne foraarsagede Processes Omkostning, tillige har Citanten og indstevnt bem/el/te indstevnte til at anhøre de 3de Vidner Haldor, Ole, og Jørgen Øfstues som møder,
De indstevnte Gudmund og Magne Gatland blev 3de gange paaraabt men ey
1758: 199b
mødte,
Stevne Vidnerne Anders og Aschild Bernes frem stode og eedelig afhiemlede at de over 1 Maaneds tiid siden har indstevnt Gudmund og Magne Gatland fordi de har paa Ole Miøses eyende Godtz paa Øftues hugget træer Citanten tilhørende derom at anhøre Vidner nemlig Haldor Ole og Jørgen Øftue, for derefter at erhverve Tings Vidne.
De mødende Vidner forklarede enstem/m/ig at det stæd hvor disse paastevnte træer er huggede er Citantens Jordepart tilhørende, og at de paa sam/m/e stæder kand naar paafordres giøre Anviisning, dernæst sagde og Vidnerne at de indstevnte for dem havde tilstaaet at de havde hugget sam/m/e træer som i tallet var 14 støcker, men tillige sagde at Gatlands Mændene sagde at de formeente at sam/m/e træer var dem tilhørende
Citanten som erfarede de indstevnte ey denne gang møder og forventer de sam/m/e opretter hands Skade og foraarsagede Omkostninger forlangede Anstand i Sagen.
Eragtet!
Da denne Sag Concernerer en Marcke gangs Forrettning hvor Vidner efter giørende Anviisning skal afhøres og eed feste deres Forklaring da i fald Parterne ey efter Citantens formeening bliver foreenede om det paasøgte, bliver Sagen til Aastæden henviist, hvor vedkom/m/ende bør gives lovlig Varsel, efter den beram/m/else Citanten faar hos Dom/m/eren, at møde, tillige med Vidnerne \som/ til sam/m/e tiid \bør/ indvarsles for om alt at aflægge vedbørlig forklaring og Vidnes byrd.
Anders Nielsen Hole mødte for Rætten og tilkiende gav at have indstevnt Opsidderne paa Gaarden Møes til at fra ligge sig det støcke Udmarck paa Vestre Siden af Elven fra det øverste Stæd Settre Giellen og ned ad i trols hovden og ned til det Inderste Vand Kosdahl kaldet, saaleedis at de for eftertiiden ey sam/m/e skal bruge til Fee beite siden hand paastaar at det er og bør være Gaarden Hole tilhørende.
De indstevnte Anders Aamundsen, Ole Jørgensen, Anders Larsen, Ole Jacobsen alle mødte untagen Anders Aamundsen som er svag paa hvis Veigne Aschild Heldahl mødte, siigende at det paasøgte støcke Udmarck har stædse lagt til Gaarden Miøs og over 100 aar været brugt af Gaarden Miøses beboere til deres Fæbeite, uden at nogen har der paa manglet Vil altsaa ikke afstaae Gaardens tilliggende Herlighed som det de ey kand und være og ey med nogen Urætt selv har tiltaget sig
1758: 200
da Gaardens Miøses Creatuure gaar stedse for sig selv paa dette støcke UdMarck som nu omtvistes og ved field og Uhre er adskilt fra Holes UdMarck, som og ved det Udgierde som Hole Mænd i forrige tiider har opsatt
Citanten havde ey videre efter tilspørsel at tilføre men Reservered sig til Aastæden at indstevne Møses Opsiddere, hvor Sagen og henviises.
D/en 7de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.
Publiceret
Anders Ingebrictsen Aaseims med børns udstædde bøxelsæddel til Johannes Andersen paa 1 p/un/d Smør 18 Kander Malt i Gaarden Aaseim dat: 7 Junij 1758 med Rev: ej dat
2. Rector Boalts udgivne bøxelsæddel til Johannes Andersen Svennem paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Grønaas dat: 19 Jan: 1758.
Forrige Fogeds FuldMægtig Toftgaard lod fremsætte den sam/m/e qvestion betræffende Kræm/m/ersæder som ved forrige Schiold og Ahlenfit Skibb: omspurdt er, hvortil Almuen svarede at herudi dette Skibbreede ingen Kræm/m/er Sæder har været eller for nerværende tiid befindes, da Skibbreedet for den største part ligger til fields og det øvrige udi smaae og trange Fiorder hvor fiskerie ikke lettelig kand bruges, Forestaaende Almuens Svar blev efter begier, under Rættens Forseigling udstæd.
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 286 rdr 4 – 4 s:
Echanger Skibb:
[1758] d/en 8de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Echanger Skibbreede i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 179 findes tilførte
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ig Forordninger og videre publiceret som for forrige tingstæder.
Dernæst publiceret følgende documenter.
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Biørge d/en 4 Nov: 1757 efter afg: Mari Bastesdatter vid: fol:
2. Jacob Monsen Niaastads udgivne bøxelsæddel til Anders Fuusesen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Echangerlie dat: 6 Junij 1758 med Rev: ej dat
3. Joen Johannesen Eisnes sin udgivne Pante Obligation til Ole Johannesen Børtvedt paa Capital 50 rdr dat: 24 Nov: 1757 vd: fol:
4. H/err Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Iver Monsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Eiknes dat: 10 Martij 1758 med Revers ej dat.
D/en 9de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.
Publiceret
Ingeborg Larsdatter med fleeres udgivne Skiøde til Jon Aschildsen paa 1 p/un/d Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Hielmaas dat: 8 Junij 1758 vid: fol: 62.
2. Jon Aschildsens udgivne Vilkaars brev til Ingebor Larsdatter at nyde hos ham 3 Voger Korn føde for 1 Koe og 3 faar dat: 8 Junij 1758 vid: fol: 62.
Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten.
Johannes Olsen Hoshovde paa Myntlingen Anders Magnesens Veigne og Mons Joensen Rom/m/ereims udgivne bøxelsæddel til Niels Bergesen Biørsvig, Sieur Christensen, Tollef Larsen, Johannes Andersen Eije, Iver Simensen Aschevig og Knud og Johannes Schaar paa en Grund og Vandfald Sorterende under Gaarderne Schaar og Biørsvig dat: 9 Junij 1758. vid: fol: 63
Tørres Andersen Langedahls udgivne Skiøde til Ole Sølfestesen paa 1/2 p/un/d Smør i Landskyld og 15 Mark Smør i Skatte skyld i Gaarden Langedahl dat: 9 Junij 1758 vid: fol: 62.
1758: 200b
Niels Bergesen Biørsvig, Sieur Christensen Eije, Tollef Larsen mødte paa egne og Med Interressentere Johannes Andersen Eije, Iver Simensen Aschevig Knud Larsen og Johannes Olsen Schaars Veigne, og inden Rætten til kiende gav det de med underdanigst Ansøgning til deres Excellence Høy Welbaarne H/err Stiftsbefalings Mand Von Cicignon er for nogen tiid ingaaet om bevilning at opsætte og indrette til egne og omkringboende Almues Nøtte en Sav at skiere bord paa, men af Høy bem/el/te Hr: Stiftsbefalings Manden faaet det Svar at de forinden saadan Ansøgning kunde dem Accorderes, maatte med et Lov skicket Tings Vidne see sig forsiunet, saavel om Stæden hvor paa de agtet at opsette Sagen var beneficered Grund eller ikke, som og om det kunde være bøygden til Nøtte, og at sam/m/e ey blev til Skovenes forødelse for at drive med de derpaa skaarne bord nogenslags Negoce (Negotie = handel), thi vilde Comparenterne inden Rætten tilspørge den til stæde værende Almue og Laug Rættet for der paa at erholde deres besvarelse følgende Qvestioner.
1mo Om ikke denne Grund hvorpaa de agter at opsætte Sagen er Sorterende under Gaarden Schaar i Echanger Skibbreede og om det Vandfald som der til behøves ikke er saavel bem/el/te Gaard Schaar som Biørsvig allene tilhørende hvilcke Gaarder er bønder tilhørende, og ey beneficerede Grunde eller Gaarder,
2do At det Vandfald som der til bem/el/te Sav kand hen leedes {ey} er visse tiider paa Aaret ved indfaldende Tørke saa stor Mangel paa at de des aarsage ey kand vente at deres Sav kand kom/m/e at gaae men som en Flom Sag bliver at ansee.
3tio Om ikke det af Almuen og meenige Mand ansees høyst nødvendig at i henseende til Skovenes aftagelse, den øvrige ringe over blevne Andeel Skov paa de faae omliggende Gaarder i dette og nergrendsende Skibbreeder bedre kand nøttes at blive skaarne til bord end som hidindtil at blive hugne og kløvede ikkun til 2de bord, hvor god og stor Stocken end Var, og at de ingenlunde kunde eller Vilde skiere bord paa bem/el/te Sav til nogen slags negoce eller Udførsel, men allene til egen og bøygdens høyst nødvendige brug
1758: 201
Til 1ste qvestion svarede Almuen LensMand og Laug Rettet enstem/m/ig at den Grund som Comparenterne agter at opsætte Sagen paa er bonde gotz og Gaarderne Biørsvig og Schaar under liggende.
Til 2den qvestion lige leedis svaret enstem/m/ig at der vil ved indfaldende Tørcke fattes Vand til saadan Sav paa det Stæd saa en liden Qvern end ikke kunde Visse tiider have nok Vand paa det Stæd at drives med, altsaa kand ey ansee at den kand blive eller ansees for andet end en Flom Sav, der ey uden ved over maade Vand kand drives.
3tio Almuen og det til stæde værende sagde at bøygden høylig trænger til saadan Savs Indrettning for derpaa at faae deres tøm/m/er dis bedre nøttet til bord, hvorved Skovene meere Conserveres end hidintil skeed er da sam/m/e blev i Skovene kløvde og i spon ophuggede, som de af bæste Stock ey fick meer end 2de bord i behold, og som bord fra Kiøb stæden falder bøygden for bekostelig at forsiune sig med til deres Huusers Vedligeholdelse ønsker de samtlige at denne Tilladelse om Savens Indrettning maatte forundes til bøygdens høyst nødvendige brug, da det ingenlunde kand formodes at nogen slags bord enten til Negoce eller Udførsel bliver skaaren i henseende til den store fattelse paa Skov der i dette Fogderie findes
Fogden Bildsøe som nerværende for at paasee under dette Tings Vidnes Erhvervelse Hans Maj/este/ts høye Intresses befordring havde intet at erindre imod den angivne Flom Savs Opbyggelse og Istand sættelse serlig da den til Skovenes Conservation er uforbigiengelig fornøden som og til Almuens Nøtte høyst tienlig, da hand i det øvrige om Ansøgerne skulle nyde Allernaadigst tilladelse skal i beleylig tiid allerunderdanigst see efterlevet de om Sav Væsenet udgangne Forordninger
Comparenterne forlanget det passerede beskreven meddelt, for sam/m/e til videre Forestillelse at insinuere paa behørige Stæder som blev af Rætten bevilget og under vedbørlig forseigling udstædet.
Den sam/m/e Qvestion angaaende Kræm/m/er sæder i dette Skibbreede blev fremsatt for Almuen til besvarelse, hvortil enstemmig det sam/m/e som ved næstforrige Hossanger Skibbreede blev svaret.
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 318 rdr 4 mrk 11 s:
Mielde Skibbreede!
1758 d/en 12 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Mielde Skibbreedes Almue paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 183 findes tilførte
Og blev
1758: 201b
for dette Skibbreede de sam/m/e Forordninger og videre ordre oplæste som ved nestforrige Skibbreeder.
Dernæst publiceret følgende
1. Mons/ieu/r Kierrulfs paa Procancler Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Ole Rasmusen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 9 Kander Malt 1/8 huud i Gaarden Reistad dat: 26 Jan: 1758 med Rev: ej dat
2. H/err Gert Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Ole Jensen Anthun paa 18 Mark Sm: 12 Kander Malt i Gaarden Anthun dat: 16 Martij 1758 med Rev: ej dat.
3. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelseddel til Haugs Kierkes Ejer Jan Frøchen paa den Grund under Aaseims Gaard som til den perpetuerede Deigne bolig er henlagt med paateigned revers dat: 15 Decbr: 1757. vid: fol:
D/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret
4. Solvei Erichsdatters udgivne bøxelsæddel til Knud Nielsen Meehle paa 1 p/un/d 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Grove dat: 12 Junij 1758 med Rev: ej dat.
5. Halver Johannesen Hemvigens bøxelsæddel til Michel Magnesen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Søre Kleppe dat: 7 Junij 1758 med Rev: ej dat.
6. Michel Magnesen Hofdens Skiøde til Mons Monsen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør i Gaarden Hofden dat: 12 Junij 1758 vid: fol: 64.
7. Mons Johannesen Soelberg og Gudmund Wefletvedt som Værgers udgivne Skiøde til Johannes Gulachsen paa 6 Mark Sm: og 6 Kander Malt i Gaarden Gerstad dat: 12 Junij 1758 vid: fol: 64
8. Knud Nielsen Meehles udgivne Skiøde til Gietle Andersen paa 1 p/un/d 18 Mark Smør 3 Mæler 6 Kander Malt i Gaarden Meehle dat: 12 Junij 1758 vid: fol: 64
9. Gietle Andersens udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Garman paa Capital 40 rdr dat: 12 Junij 1758 vid: fol: 64 og 65.
10. Niels Torfindsen Nore Solbiørs udgivne Caution for Gietle Andersens {for} Debit til Sorenskriver Garmann som er 40 rdr dat: 12 Junij 1758 vid: fol: 65
Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten
Til den fremsatte Qvestion om Kræm/m/er sæder eller Giest giver Stæder blev svaret at ingen untagen Hausvigen findes her i Skibbreedet som for sin ringe Næring ey kand skatte
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 254 rdr 4 mrk 15 s:
Arne Skibb:
1758 d/en 15 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Arne Skibb: i Overværelse af de-
1758: 202
res Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 183 findes tilførte untagen i Mons Langhelles Stæd som ved døden er afgangen er Lars Monsen Hole igien antagen som har ved den Constituerede Laug Mands Attest beviist at have aflagt sin Laug Rettes Mands Eed,
For dette Skibb: blev de sam/m/e Forordninger og ordre oplæste som ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Mad/a/me Else afg: Jochum Schrams udgivne Pante Obligation til Kors Kirkens fattig Skole Christi Krybbe kaldet dat: 13 feb: 1758 vid: fol:
2. Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne Skiøde til mig Sorenskriver Johan Garman paa Gaarden Store Sandvigen med underliggende Grunder og Herligheder dat: 22 febr: 1758 vid: fol: 67 og 68
3. Lars Johannesen Rasmus Johannesen med fleeres udgivne Skiøde til Michel Jensen Seim paa 1/4 Løb Smør 1/4 huud og 1/8 tønde Malt i Gaarden Seim dat: 1 Maij 1758 v: 66.
4. Michel Jensen Seims udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Garmann paa Capital 30 rdr dat: 1 Maij 1758 vid: fol: 66.
5. Kierke Værgeren til Nye Kierken Erich Didichens udgivne bøxelseddel til Anders Arnesen paa 1 Spand Smør i Gaarden Sandvigen dat: 6 april 1758
6. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Peder Andersen paa en Enge Pladtz i Store Sandvigen som Ole Johannesen tilforn har brugt dat: 8 Maij 1758
7. H/err Sylovs udgivne bøxelsæddel til Jacob Thomesen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Indre Brudvig dat: 13 Junij 1758
8. Johan Ham/m/echens Skiøde til Hans Jensen paa et Huus staaende paa Sandvigens under liggende Grund dat: 29 Maij 1758 vid: fol: 68
9. Sorenskriver Garmans bøxelsæddel til Hans Jensen paa ovenstaaende Huusegrund dat: 15 Junij 1758
Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten
Til den af Toftgaard fremsatte qvestion angaaende Kræm/m/er sæder blev svaret, at udi dette Skibb: hvoraf endeel til lands er liggende og endeel udi Fiorderne, hvor fiskerie sielden bruges, er ingen Kræm/m/er sæder eller Giestgiverier uden Salhuus, hvor Øhl og drickende Vahre sælges, som til Skatts svarelse udi de sædvanlige Tings Vidner er anført.
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 430 rdr 7 s:
(1758: 202)
Aastæds Sag!
1758 d/en 28 Junij indfandt jeg mig paa Gaarden Møllendahl i Schiolds Skibbreede for sam/m/estæds i følge foregaaende Stevning og beram/m/else at afhandle den af Iver Andersen Møllendahl indstevnte Sag Contra sin Naboe Jacob Giise alt efter Stevnemaaletz
1758: 202b
videre Formeld, til bem/el/te Aastæds behandling haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe opnevnt de nu ved Rætten mødende Laug Rættes Mænd Iver Paulsen Bynes, Jacob Jacobsen ibidem, Ole Rasmusen Nedre Bratland, Ole Arnesen Øfre Totland, Halver Nielsen Øfstun, og Ole Olsen Schiold, og blev der efter Rætten satt hvor da Procurator Sønderborg i Rette lagde Iver Andersen Møllendahl ved Comparenten udfærdigede Stevnemaal af 8de Maij sistleeden hvorved var indstevnt Jacob Giise tillige med Vidner angaaende en Fornermelse paa Iver Andersens af H/err Assessor von der Lippe tilbøxlede brug i sam/m/e Gaard Møllendahl, hvilcket Stevnemaal for Vedkom/m/ende lovlig Var forkyndt efter Paateigningerne paa Stevne maalet, hvor nest Comparenten Vilde fornem/m/e om de indkalte nemlig Giise som paagieldende og H/err Assessor von der Lippe som Jorddrott og til Vedermehle Stevnemaalet ankyndiget møder og tager til Gienmehle, da Comparenten derefter skulle i agt tage det fornødne for Citanten.
Procurator Cramer Senior paa indstevnte Sing/neu/r Jacob Giises Veigne tilstoed lovlig Varsel, men af Citantens Stevning extraherede eftermeldende nergaaende beskyldninger, 1mo At Giise ey var at beqvem/m/e til at lade Citanten ubeskaaret beholde det brug som hand af Jordrott H/err Assessor Jaen von der Lippe sig til bøxlede i Gaarden Møllendahl, men 2do udviidet sit brug til Citantens Skade og Fortrengsel ved Mark og Høe slett og 3tio lagt endeel af Citantens brug under sit og saaleedis formindsket Citantens brug, thi var Comparenten desaarsage beføyet at forbeholde forbenevnte Sing/neu/r Giise lovmessig Opretnings og Satisfactions Indtale, samt ellers forløbig erindrede at Citanten ey andet eller videre kand paakiere end den Omstændighed om Citanten imedens hand som bøxelMand brugte den part udi Gaarden Møllendahl som hand af Jord Ejeren Velbem/el/te H/err Ass: v: d Lippe var forlehnet med, dislige Forurettelser er blevet tilføyet ved Giise som Stevnemaalet declamerer, thi derom men ikke om beskaffenheden for hands tiid kand allene yppes Ventilation og altsaa bliver forgieves hvad som af forrige brug maatte attraaes at punctere, udi hvilcken Relation og da
1758: 203
atter Velbem/el/te Jord Ejer Assessor von der Lippe haver umaget sig ved denne Rettergang at være nerværendes, da haabede Comparenten af hannem at fornem/m/e om ey Citanten fick sit brug udviist og ey om var saaleedis som fra Citantens Lade i Øster nu forefindes aflagt med Grund Steen, hvornæst Comparenten ligerviis ventede Citantens egen Erklæring angaaende de satte Pæler eller Steens Optagelse i Grendse Skiellet imellem sig og indstevnte Giise efter at Stevning var udgaaet og mehr bem/el/te Giise ankyndiget
Hr: Assessor von der Lippe mødte og Refererede sig til sine udgivne bøxelsedlers Indhold, og kand nu efter saa mange Aars forløb ey rettere erindre end at der blev Steene nedsatt til Merke skiel i Nord og Øst for at skille Giises efter sin S/a/l/ig/ Moder tilbøxlede halve løbs brug, fra den Part Citanten siden bøxlede, og om Citanten siden kand være paa sit brug fornermet faar ved Vidner beviises
Proc: Sønderborg for Citantens Veigne Refererede sig til Stevnemaalet og formeente at den Oplysning som derefter kand indhentes er besvarelse nok paa Proc: Cramers giorde forespørsel, Comparenten begierede derfor de indstevnte Vidner Annoterede til eedelig forklaring paa de qvestioner som Comparenten til dennem udi Protocollen skal dictere, naar Eeden af Lov bogen først for dennem er vorden oplæst og den/n/em er betydet sam/m/es Rigtighed
Af de indstevnte Vidner mødte Anders Nielsen Øfre Natland, Niels Nielsen Nedre Bircheland, Axel Engvoldsen Zacharias Kobbeltvedt, Jens Jensen Kronstad Ole Rasmusen Tarlebøe, Erich Jensen, men de øvrige efter Stevnemaaletz indhold ikke nemlig Christi Nielsdatter, Johannes Nielsen, Niels Pedersen og Erich Nielsen Haucheland, thi blev Stevne Vidnerne Ole Brinchmand og Hans Witrop frem kalte som under Eed afhiemlede at have efter sin paateignings Udviis indkaldet de udeblevne Vidner ligesom og Jan Lytchens paateigning tillige fandtes.
Proc: Sønderborg begierede et hvert Vidne i sær maatte forklare 1mo om Vidnet har tient hos Giises Moder paa Møllendahl eller hos Giise selv og udi hvad Aaringer. 2do til Anders Nielsen Øfre Natland, Niels Nielsen Nedre Bircheland og Ole Bergesen om udi den tiid de tiente paa Møllendahl den saa kaldede hæste Ager under Giises brug blev pløyet inden eller uden sine rette Grendser, hvor ner sam/m/e Ager gick Aarestads Mølle Vey om der var nogen fellis Mark, imellem Harman Moritz Lod som Citanten nu paaboer og Giises Moders brug
1758: 203b
og hvorvidt, Giises Moders Lod stragte sig imod Herman Moritzes Lod om de veed at giøre Anviisning paa Marckernes og Engesletternes Skiel og Merke saaleedis som de vare til Efterrettlighed i den tiid tiente enten Giises Moder eller Giise. 3tio Til Zacharias Kaabeltvedt om hand haver pløyet den omspurte hæsteAger for Giise i aarene 1755, 1756 og 1757 og Veed at i Aaret 1756 veed at den blev udpløyet uden for det den tilforn havde været pløyet, samt at Giise igien i det sist bem/el/te Aar nemlig 1757 ikke pløyede saavidt som forrige Aar og lod ned sette pæler i Jorden til Merke for Agernes Streckning, og om Citanten der til var kaldet og gav Samtøcke eller ey, 4. til Axel Ingvoldsen om hand har pløyet den bem/el/te hestAger i 9 Aar fra 1744 til 1758 og veed at Ageren ikke gick saavidt ud tilforn som den nu strecker sig, samt at der tilforn ingen Merkepæle var nedsatt 5to til dette Vidne og Jens Jensen Kronstad om Vidnet i Aaret 1756 var nerværende ved hæste Ageren med H/err Ass: v: d Lippe og da befandt at sam/m/e Ager var udpløyet over det den tilforn havde gaaet af Grestorver som var indpløyet af Citantens Marck 6. til Ole Rasmusen Tarlebøe og Erich Jensen om de har i dette Aar pløyet Giises Ager hæst Ageren kaldet og veed eller har seet at for sam/m/e i plov tiiden blev ned satt nye merker enten af Giise selv eller efter hands ordre 7mo Om Vidnerne samtlig kand giøre Anviisning paa hvorvidt Giises Lod udi Gresmarken og Enge slætterne tilforn har gaaet og hvorvidt sam/m/e nu er bleven forøget ved Indtagelse paa Citantens Marck.
Stevne Vidnet Johan Lytchen ankom og eedelig afhiemlede sin paa Stevne Maalet givne paateigning.
Proc: Cramer erindrede sin giorde exception mod Vidners antagelse angaaende Jordebruget for Citantens tiid, thi som hannem sit brug blev udviist fra Jordrotten og hand dermed som billig var tilfreds saa var ey andet øvrigt end at forhøre og omsiider at paakiende om hannem derudinden nogen forfang var tilføyet ved indstevnte Giise, thi hvad som passerede for Citantens tiid imellem Giise eller hands S/a/l/ig/ Moder og Giises Sviger Fader S/a/l/ig/ Moritz
1758: 204
som var Citantens Formand udi Jordebruget derom bør Citanten være ubekymret, hvorfor og Comparenten bem/el/te Exception til Dom/m/erens Overveyende og Kiendelse indlod
Sønderborg Replicerede at Proc: Cramers Indsiigelse imod Vidnernes Anhørelse paa det gandske hands qvestioner inde holder ikke kand kom/m/e udi nogen Consideration deels siden Giise forventelig ikke af H/err Ass: v: d Lippe videre er tilbøxlet end hvad hands Moder har havt i brug, hvorom Comparenten Vilde forvente H/err Assessorens egen Declaration og deels efterdi Giises fornermelse ved brugetz Udviidelse maae oplyses af det brug Moderen forhen har havt uden for hvilket Giise som ham eene tilbøxlet ikke kunde excedere uden at fornerme Citanten, thi paastoed Comparenten Vidnerne frem/m/ed, nest at ervarte H/err Ass: v: Lippes som Jord Ejeres Erklæring
Ass: v: Lippe Refererede sig til sin foregaaende Erklæring og den udstædde bøxelseddels Indhold
Cramer til Citantens Andførsel svarede at hand ey kand klage paa Fornermelse altsaa (alt saa) længe som hand har det sam/m/e under sit brug som han/n/em ved Jorde partens tiltrædelse blev udviist og indrøm/m/et, derfor formeente Comparenten uforbigribelig at ey fleere eller andre Vidner kand Vorde stædet uden saadanne som angaaende selve brug er videndes samt derpaa kand giøre Anviisning og derefter prove at Citanten ved Giise derudinden er vorden fornermet.
Sønderborg vedblev sit forrige og sagde at hands qvestioner er indrettet lige efter Stevne Maalet til Afbeviisning om den indstevntes fornermelse udi Citantens brug og der for forventede sam/m/e til besvarelse antagen, ellers fremlagde Comparenten Citantens bøxelseddel som viiser at hand er tilbøxlet det halve udi Gaarden Møllendahl af 1/2 Løbs brug og at Giises Moder ligesom Giise selv ikke heller kand være til bøxlet videre end 1/2 Løb da Gaarden Møllendahl er skyldsatt for 1 Løb Smør.
Det fremlagde bøxelbrev var dat: 4 April 1749 og 6 Maij nestefter publiceret og er saa lydende
Cramer atter svarede at det paaberaabte bøxelbrev hiemler Citanten den Jord og det brug som han/n/em den tiid blev udviist og udmerket, hvorudover Citanten dismindre har noget at kiere eller udfritte angaaendes forrige tiid, men ligerviis som Comparenten tilforn indstillede har at berøre sit opdragne brugs paaskylte fornermelse, thi agtede Comparenten sig desformedelst beføyet at Vedblive den tilførte exception
1758: 204b
Sønderborg bemerkede at den frem lagde bøxelseddel ingen Udviisning inde holder at være skeed til Citanten af den halve Løbs brug og at det ikke er uden en fynte hvorpaa Proc: Cramers Indsiigelse er grundet, hvorved hand vil have forebygget Sagens og Sandheds Oplysning, thi Giises Moder har nok paapasset sit brug og videre kand ikke Giise tileigne sig som hand ikke er tilbøxlet meere, de Ord som ellers udi bøxel brevet er tilført nemlig saavidt nu er udviist og udmerket hannem at være overdragen kunde efter Comparentens formeening ikke hendrages til det Proc: Cramer deraf Vil have puncteret og end mindre Lov med holdig forekom/m/e Vidnernes Forklaring om hvormeget tilforn under Giises eller hands afgangne Moders brug har lagt til Oplysning om hvorvidt hand sam/m/e for nerværende tiid har forøget, hvorfor Comparenten vedbliver at paatrenge Vidnernes førelse.
Cramer af bøxelbrevet giorde Anviisning paa selvstendige Ord som hand deraf tilførte Protocollen, nemlig saavidt nu er udviist og udmerket hannem /: Sc: Citanten :/ at være overdragen, thi anmerkede Comparenten den grove beskyldning som hannem ved Sønderborgs tilførte blev paatrenget, og desformedelst paastoed sig ved forventende Dom vedbørlig Satisfaction tillagt, eller dog explicite forbeholden saadan Satisfaction for Bergen byeting som det egentlige Verneting Lov messig at indtale.
Eragtet!
Mod den til Vidnerne fremsatte 2 qvestion betreffende de Mercker og Grændseskiel hvorleedis sam/m/e i Parternes Formænds tiid har Været har vel den ind stevntes Fuldmægtig excipered under forestillelse at sam/m/e ey kand eller bør blive efterretlige, i henseende Citanten ved sin tiltrædelse har antaget sit nu brugende Jorde brug efter den Udviisning og Udmerkning hannem er bøxlet og overdraget, ikke dismindre for at Citanten ey skal betages Leylighed at oplyse hvis hand til sin formeente Rett agter fornøden om sin vedhørende Jordeparts rette skiel og Merker, bliver samtlige Vidner til Forklaring
1758: 205
og Anviisning paa fornødne Stæder admitterede, da det ved endelig Dom faar ankom/m/e hvorvidt sam/m/e kand tiene til Sagens Oplysning, eller ikke.
Hvor efter Vidnerne Separat blev indkalte og af sam/m/e mødte
1. Anders Nielsen Øfre Natland svarede til 1ste qvestion at have tient hos Giises Moder paa Møllendahl, og det for 28 aar siden fra denne tiid efter hands bæste Erindring, til 2den qvestion svaret hand ey veed andet end den omspurte Ager hæsteAgeren henhørende til Giises brug jo blev pløyet inden sine rette Grendser, erindrer at der gick en liden Ager Reene imellem Ageren og Aarestads Mølle Vey men hvor bred sam/m/e var kand Vidnet ingen Reede giøre for men om den omspurte felles Marck svarede Vidnet ey at være vidende da Herman Moritz af sam/m/e benøttet sig, kand ey heller erindre sig det videre i qvestionen omspurte angaaende Merkernes eller Engesletternes Skiel hvorleedis sam/m/e da vare eller nu befindes Cramer forbeholdt Kiendelsens Paaancke i fornøden tilfelde og dernæst tilspurte Vidnet, om hand var bekiendt Citantens brug medens hand har boed her Vidnet svarede Ney hand derom ey er bekiendt
2det Vidne Niels Nielsen Nedre Bircheland, svarede til 1ste qvestion at have tient Giises Moder for en 27 aars tiid, til 2den qvestion svarede dette Vidne i alt som nest forrige Vidne, undtagen med denne forandring at Vidnet siunes en liden forandring siden hand tiente befindes paa Engen synden for Jacob Giises Løe, saa at Engen siunes bredere paa det stæd end tilforn, men veed dog ikke rett hvorleedis hand sloeg den tiid hand tiente hos Giises Moder da der ey var Merkesteene den tiid imellem brugene untagen en liden steen i Reenen eller backen af heste Ageren, til Cramers qvestion svarede dette Vidne Ney hand ey derom er bekiendt.
3de Vidne Ole Bergesen boende i Sandvigen er parterne ubeslegtede, sagde at have tient saavel Giise som hands Moder da de var sam/m/en og det for en 16 aars tiid siden, til 2den qvestion Var dette Vidnes Udsagn i alt enstem/m/ig med det første, med dette tillæg at hand ey kand erindre hvorleedis Merkerne da var efter saa lang tiid, allerhelst nu Gresset er staaende, og forklarede Vidnet end videre det Gresset i hands tiid ved Merke skiellene altiid var først afslaaet paa Herman Moritz sin Lod saa at Vidnet derefter rettet sig naar hand skulle slaae høet paa Giises part; til Cramers qvestion svarede Vidnet Ney hand ey derom har været bekiendt, da hand ey har været hos Citanten eller paa hands brug siden hand kom fra sin tieniste paa Møllendahl.
4de Vidne Zacharias Kaabeltvedt fremstoed og forklarede at have pløyet for Jacob Giise den
1758: 205b
saakaldede hæste Ager og det i Aarene 1755, 56 og 57, og veed at der af Jacob Giises dreng blev spadet med Reenen paa den andre Siide af hæstageren imod den Siide til Aarestads Mølle Vey, men veed ey hvor bredt det var dog efter hands formeening 1 eller halvanden spade bred som var af Reenen eller Græs Marken, som skeede i Aaret 1756, men kand ey erindre hvad enten der blev spaet afvigte Aar 1757 forinden Vidnet pløyede Ageren eller ikke erindrer ey heller rettere end jo Jacob Giise lod ned sætte 2 Pæler i Ager Reenen den 1ste ved Aarestad Mølle Vey i Ost paa Ageren og den 2den i Vest oppe i mod Mølle Veyen, og var Citanten ey den tiid til stæde da bem/el/te pæler blev ned satt. Cramer tilspurte Vidnet 1mo om Giise var hos eller befalede sine folck at afsticke saaleedis med Spade af Veyen eller Engen som Vidnet har om provet 2det hvor langt det var og om det brugtes til Ager eller efterlagdes usaaet, 3. hvem den Marck tilhørte enten Citanten eller Giise som saaleedis med Spade blev afstucken. 4to om Steenene den tiid stoed til Merkeskiel imellem begges brug fra Ivers Lade Ostvers ligerviis som endnu staar til siune. Til 1ste qvestion svarede at Jacob Giise den omspurte tiid var paa Ageren, og hørte at hand sagde til sin dreng Niels det hand saaleedis skulle spae uden for Plauen som da var af Marcken eller Ager Reenen, til 2det svarede det hand ey veed hvor langt det var, men veed dog det blev saaet sam/m/e aar, til 3de qv: svarede det hand ey veed andet end Citanten tilhørte Marcken, til 4de Qvestion svarede Vidnet hand ey veed noget at forklare siden hand allene har pløyet for Giise og ey veed om Merkerne
Sønderborg til kiende gav at Vidnet Niels Pedersen er kom/m/et til stæde og som hands Vidnes byrd ventelig vil blive Harmonerendes med det sist førte Vidne saa begierede Comparenten at hand maatte antages til forklaring paa den første Generale qvestion om hand har tient Giise og i hvad Aaringer, om ikke i Aarerne 1755, 56 og 57 og der næst om hæste ageren i Aaret 1756 blev udviidet ved det Giise lod indtage af Gres Marken som tilhører Citanten og hvormeget saaleedis blev indtaget, samt endelig om Giise loed nedsætte pæler eller merker for Ageren og dens Udviidelse,
Niels Pedersen boende nu ved Lund gaarden fremstoed og efter behørig formaning at
1758: 206
vogte sig for Meen Eed, forklarede at have tient Jacob Giise i 3 aar og kom/m/ed af hands tieniste afvigte Aar 1757 ved Paasketiider, veed at i Aaret 1756 blev af ham nemlig Vidnet selv spadet paa hæste ageren langs Reinen paa visse stæder en spade bred men paa andre stæder en tver haands bredde af den tilgroede Ager Reene som tilhører Citanten, men det sam/m/e Aar blev ey nogle Pæler af Giise ned satt. Fremdeelis begierede Comparenten Vidnet tilspurt til hvad Ende den om forklarede Indtagelse af Ager Reenen paa som/m/e Stæder 1 spade breed og paa andre stæder en haand bred skeede om det var for at beene Ageren eller for at forøge den og om pæler blev ned satt til Merke for Ageren i Aaret 1757. Vidnet svarede at det var for at rette eller beene Ageren, men ey at for at forøge Ageren saa at der udi til Nøtte skulde saaes, Veed ey heller at der i Aaret 1757 blev ned satt pæler eller Merker for Ageren siden hand sam/m/e Aar før Spadetiiden reyste af sin tieniste. Cramer tilspurte Vidnet 1mo hvem der har sagt ham eller hvoraf hand veed at den smule Ager Reene som var gievnet med Spaden til hørte Ivers brug 2do Om Iver sloeg først i Merkerne og Giises folck bag efter, 3. Om Giises folck sloeg op i Markesteenene som staar fra Ivers Løe Ostvers og Iver oven eller Synden for sam/m/e Marke steen. til 1ste Qvestion svarede hand har seed at Iver har slaaet Gres paa Ager Reenen og det omprovede Stæd og altsaa meener sam/m/e tilhører Citanten til 2den Qvestion svarede at Iver sloeg først i Merkerne og Giises folck siden, den 3die qvestion blev svaret ja til at det saaleedis forholdt sig i alt som qvestionen indeholder Videre efter Cramers qvestion hvor langt det var at Vidnet saaleedis spaede ved Ager Reenen som tilforn er provet, Vidnet svarede at det kunde ey vist siiges hvor langt det var men kand giøre Anviisning hvorefter sam/m/e kand opmaales
5. Vidne Axel Ingvoldsen boende i Fløen har ey tient her paa Gaarden men pløyet hæste Ageren i 9 aars tiid, veed og at Ageren i de Aaringer hand pløyede gick saa vidt ud som nu, men at der den tiid stoed Paaler med Recker paa slagne efter Ager Reenen og under Ageren men i Ager Reenen selv stoed den tiid ingen Merke pæler, til 5te qvestion svarede Vidnet ja at det saaleedis forholdt sig Cramer tilspurte Vidnet først hvoraf hand veed eller hvem der har sagt ham at det var Ivers Mark som var opspaet i Aaret 1756 og om sam/m/e var henlagt til Giises Ager og besaaet, eller
1758: 206b
om torven var efter liggendes til Eng, 2do Om Vidnet er bekiendt at Steenene som staar fra Ivers Løe Ost efter er Merke imellem hands og Giises bøe saaleedis at Iver sloeg det Synderste og øverste men Giises folck det nederste eller Norderste 3tio Om Iver afsloeg sin Deel til Merkerne forinden Giises folck op kom med Slotten sam/m/estæds. Til 1ste Qvestion svarede det hand veed at det var Ivers Mark som var opspaet i Aaret 1756, ligesom og det (den) sam/m/e opspaede Mark blev saaet og henlagt til Ager, dog saae hand torven at ligge ved Ager Reenen hvor fra den var opspaet til 2den Qvestion Viste Vidnet ey noget at forklare siden hand allene har været leyet til at pløye til 3de Qvestion Viste Vidnet ey heller noget at forklare. Sønderborg for at faae nermere Underrettning af dette Vidne om de om forklarede Paaler med Recker udi begierede Vidnet tilspurt om disse Paaler stoed neden for Ageren under Ager Reenen eller Gres Marken uden for Ageren som kaldes Ager Reenen, ved Veyen som gaar til Aarstads Mølle til at bevare Marken formedelst Kiørselen der forbie eller om de stoed oppe i Ager Reenen eller Gres støcket uden for Ageren som er det sam/m/e, 2do Om Ageren var indtaget gandske til disse pæle eller nær dem Vidnet svarede at Paalerne stoed uden for Ageren i Ager Reenen den tiid hand pløyede til 2den qvestion svaret at Ageren Var indtaget ganske til nogle pæler som stoed i Ager Reenen men ey til alle da der er græsmarck imellem Ageren og pælerne endnu paa Visse stæder.
6. Vidne Jens Kronstad forklarede det hand i Aaret 1756 blev forlanget af Citanten at besee den saa kaldede hæste Ager, hvor hand da saae nogle torve liggende paa Ageren men hvor fra sam/m/e Var komne Veed Vidnet ey at forklare, veed altsaa ikke enten Ageren var større eller udviidet da hand ey veed hvor leedis den tilforn har Været.
7. Ole Rasmusen Tarlebøe forklarede at have i dette Aars Vaar pløyet hæstageren, og sam/m/e tiid seet at der stoed 2de gamle Stiker eller eene paaler en oppe og den anden nere men begge paa Søndre Siiden af Ageren og Reinen, hvor da Jacob Giise med en Snor fra begge de gamle Paaler nedsatte nogle nye sticker, med de Ord til Vidnet og de øvrige som pløyede det hand ey vilde tage noget fra eller lægge noget til Ageren
8. Erich Jensen forklarede dette Aar at være
1758: 207
kom/m/et i tieniste hos Jacob Giise og i alt enstem/m/ig forklarede som sistafhørte Vidne Ole Rasmusen forklaret haver uden mindste Forandring.
Proc: Sønderborg for Citanten begierede at Aastædet maatte vorde taget i begrandskning hvad saa vel hæste Agerens Udviidelse angaaer som den videre fornermelse paa Gres Marken Citanten til præjudice efter Vidnernes Anviisning af hvad før til hæstageren haver ligget og udi Marck er bleven brugt til Giises bøxlede Jordepart hvornæst det øvrige bliver Citantens og det som fra ham er kom/m/et og nu maae befindes under Giises part det som nemlig Giise med Urett har tileignet sig.
Cramer indstillede s...(?) Anviisning og begrandskning kand skee paa denne tiid da Marcken er overgrod med høyt Græs og intet Situations Chart er producered hvorefter Anviisning og Anmerkning kand giøres til Gavns hvorfor Comparenten formeente at den/n/e Forrettning som allereede til Klocken 6 slett har udvaret maatte udsettes til en anden beleylig tiid naar Marken er bar eller gresset afslaaet og Situations Chart er produceret.
Sønderborg maatte tilstaae at tiiden tem/m/elig var forløben men som der kunde være pericul veed Vidnernes Dødsfald som de vare Men/n/iske og altsaa ey frie for døden saa siuntes Comparenten det var Hasarderligt at udsætte Sagen imidlertiid indstillede Comparenten det til Retten og formodede lige som hand og paastoed at Vidnerne for nerværende tiid maatte Vorde antagne til Eed til bekræftelse paa deres aflagde forklaring i fald Sagen skulle gives Anstand til en beleyligere tiid og at de til sam/m/e tiid maatte vorde admonered paa Aastæden at møde og de ude blevne Vidner til sam/m/e tiid under Lovens falsMaal forelagde at møde Untagen Ole Rasmusen Tarlebøe og Erich Jensen samt Jens Jensen Kronstad som ikke behøves til Anviisning, ligesom og ey heller 1ste Vidne Anders Nielsen Natland hvilke Comparenten ikke forlangede til videre Anviisning paa Aastæden.
1ste Vidne Anders Nielsen eedfestede sin aflagde forklaring, ligesom og Ole Rasmusen Tarlebøe sin aflagde forklaring eedfestede, ligesom og Erich Jensen og Jens Kronstad eedfestede deres aflagde forklaring, de øvrige Vidner forlanget Citanten paa Aastæden til den udsatte tiid at giøre sin Anviisning forinden de til Eeds admitteres.
Eragtet
Da Sagen deels for de udeblevne Vidners skyld, deels at *Vidnernerne for nerværende tiid ey kand giøre Nøyagtig Anviisning paa de omprovede Stæder formedelst det høye
1758: 207b
Gres der er staaende paa Marcken og siuler Mercke eller Skiel steenene gives Sagen Anstand til d/en 27 Sept: førstkommende som ansees bæst beqvem til Engens og Agerens indhøstning at være ved den tiid effectueret, til hvilken tiid saavel de Vidner som ey har eedfestet deres forklaring i Mangel af foregaaende Anviisning haver her paa Stæden at møde, lige som og til bem/el/te tiid de lovlig indstevnte men ey mødende Vidner nemlig Christi Nielsdatter Johannes Nielsen Haucheland og Erich Nielsen Haucheland alle under Lovens falsmaal forelægges Lavdag.
Citanten betalte denne Dags forrettnings bekostning som saaleedis bereignes Skydtz frem og tilbage med diet pænge 2 rdr 4 mrk for en dags forrettning 3 rdr Incam/m/inations pænge 5 mrk 4 s: excipered for Vidners førelse de 6 Laug Rættes Mænd á 1 mrk 8 s: er 1 rdr 3 mrk, er tilsam/m/en 8 rdr 4 s:
Aastæds Sag
1758 d/en 31 aug: indfandt jeg mig paa Præste Gaarden Phanøe i Schiolds Skibbreede beliggende for sam/m/e stæds i Følge Deres Welærværdighed Hr: Lyder Fasting som Stædetz Sognepræst, hands under dato 24 Julij giorde Reqvisition og den derpaa d/en 25de ejusdem paafølgende Deres Excellence H/err Stifts befalings Mand von Cicignons Resolution til en Extra Aastæds Rætts holdelse, sam/m/e at Administrere, efter foregaaende beram/m/else, til hvilcken Rættes holdelse Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe har under 16 aug: sidstleeden opnevnt følgende Laug Rættes Mænd Sc: 1. Johannes Rasmusen og 2. Knud Simensen Tosøen som mødte i Stæden for Halver Nielsen som haver forfald, 3. Niels Pedersen Nore Biorøen, 4. Ørjens Gregoriusen og 5. Endre Nielsen Leerøen og 6. Casten Ingebrichsen Bielcherøen, som alle mødte, og efter at Rætten saaleedis Var satt og Parterne paaraabt blev ovenstaaende Reqvisition og paafulte Resolution samt Fogdens Opnevnelse oplæst.
Hvorda for Rætten fremstoed paa Welædle Velærværdige Hr: Fastings Veigne som Citant i den/n/e Sag Procurator Johan Reutz og i Rette lagde den udstædde Stevning af 28de passato med Dom/m/erens paateigning om Tægte dagen til i dag hvorved til eedelig forklarings Aflæg foruden andre godvillig mødende Vidner Var indstevnt efter følgende in Specie Sc: Hans Olsen Nore Gillestad, Hans Magnesen Søre Jellestad, Magne Hansen ibidem, Mons Salbuen, Johannes paa Pha-
1758: 208
nøe Hamren og Jon Hamre, samt til Vedermæhle og til nermere forklarings Aflæg i fornødne tilfelde de forhen paa Steene Gaard d/en 20 og 21 passato førte og afhørte Vidner som Stevningen indeholder; samt H/err Cancellie Raad Danchersen til Vedermæhle. bem/el/te Stevning er saa lydende
Stevne Vidnerne Lars Eliasen Hornes og Niels Nielsen Dyngeland fremstode og eedelig afhiemlede det de lovlig har indstevnt alle de udi stevningen angivne Persohner undtagen Jon Hamre i Bergen som de ey har stevnt, lige som og til Vedermæhle indkaldet Hr: Cancellie Raad Danchersen som var fraværende men i hands Hustrues paahør sam/m/e forkyndte.
Procurator Cramer Senior for H/err Cancellie Raad Wollert Danchers indfandt sig og tilstoed at Velbem/el/te H/err Cancellie Raad Danchers Lovmæssig var indstevnt til denne Rættes behandling, men næst af forrige behandlings Act som var begyndt d/en 20 passato at forlange det insignerede denne Act tilført fra Pag: 15 til 51 til den Ende at denne Act kand blive omstændelig til den Øfrigheds Oplysning hvor sam/m/e maatte erskine, indstillede til Rætten følgende Erindring til nermere Paakiendelse, nemlig at samtlige forhen afhørte Vidner udi den henseende at nu opkrævede Vidner skal belaste deres Deponerede Udsagn kunde fordres til Vedermaals ting efter Lovens 1ste bog 19 Cap: 13 art:, men ingen lunde for denne Rætt til Videre forklarings Aflæg aller helst sam/m/e Mænd fra Hoved og Contrapart side er vorden udqvestioneret samt fra Rætten dimiteret, som alt forefindes tydelig benevnt ved allegerede forrige Act, thi vilde Comparenten der om først og forløbig indlade sig til Rættens Eragtning for dernæst at erindre hvad som i øvrigt paa Principalens Siide maatte ernødiges efter den Anledning{en} hannem er givet eller maatte gives.
Proc: Reutz for Citanten til Proc: Cramers Paastand henseende til den forrige Actes Indlem/m/else eller den største deel deraf udi denne Act Var af den Formeening hvilcket hand og paastoed at Rætten billiger at det sam/m/e Var ufornøden og kun til Actens Opfyldelse men derimod begierede Comparenten at sam/m/e Act maatte hæftes til denne, hvilcken Comparenten til den Ende in originali producerede. Hvad der næst den anden Sing/neu/r Cramers paastand angaaer om de indstevnte forrige Vidner
1758: 208b
til Vedermæhle, da formeente Comparenten at intet ulovligt ved Stevningens Indrettning i den deel Var underløben, men ikke dismindre declarerede Comparenten nu efter Overlæg med Principalen at hand intet havde de forrige Vidner at tilspørge, dernæst fremlagde hand for det første Vidnet Hans Magnesen Søndre Jellestad hands Forklaring aflagt hiem/m/e i hands Huus, da hand formedelst Alderdom og Svaghed ikke for Rætten persohnlig kunde møde, hvilcken forklaring hand har aflagt i de 2de Mænds Lars Eliasen Hordnes og Ole Olsen Hordnesses paahør, og hvilcke 2de Mænd som nu for Rætten er tilstæde Comparenten paastoed maatte i Eedtages følgelig Lovens Forskrift om sam/m/e Vidners aflagde Forklarings Rigtighed.
Cramer derved erindrede at Lovens 1 bogs 4 Cap: 1 art: ved Skriftes Indrettelse eller Forklarings Modtagelse Var forbigaaet og at altsaa sam/m/e Forrettning ey kand vorde admitteret, thi vel tillades at den Syges Vidne modtages ved 2de Mænd og føres til tinge men Maaden hvorleedis Forrettning skal skee nemlig udi den paagieldendes bieværelse eller lovlig tilkaldelse derom har Lov giveren dømt ved forbem/el/te bud af 1ste bogs 4 Cap: 1 art: thi vedblev Comparenten sin forrige paastand.
Hr: Lyder Fasting som var nerværende paastoed det frem lagde document at være lovlig indrettet og naar det af de 2de oven melte Mænd med Eed stadfæstes, maae ansees, som Vidnetz sande Udsagn og som om hand det nerværende havde giort, hvortil H/err Cancellie Raad Danchersen er til Vedermæhle indkalt lige som det og staar ham frit for Ved Contra qvestioner paa sam/m/e Maade at søge meere Oplysning af Vidnet, overalt da her ikkun er et forhør men ingen Dom saa vil det i sin tiid tilkom/m/e Vedkom/m/ende Dom/m/ere at kiende og døm/m/e hvorvidt dette Vidnetz Udsagn i Sagen skal gielde thi paastoed H/err Fasting dette Vidnetz Forklaring af de 2de mænd med Eed stadfæstet og derefter i Acten indraget.
Cramer Vedblev sin paastand allerhelst den Respective Dom/m/er uden Comparentens Erindring Visselig paaseer at hands Forrettning skeer lovgemes, hvorfor hand den punct
1758: 209
samt angaaendes Actens beskrivelse hvad enten sam/m/e skal skee efter Comparentens giorde Paastand eller med saadan Limitation og forandring som H/err Fasting indstillede, vilde have oplæst til Rættens *Loffaste Eragtning i begge deele, saasom den 3die dispute Post angaaende opkrævende udførligere Forklaringer af forhen avhørte Vidner, formedelst velbemelte H/err Fasting er bleven Reclameret eller frafalden.
Eragtet!
Ligesom det ey kand nægtes den til Vedermæhle ind stevntes FuldMægtig at faae udi denne Act indraget hvis hand efter den fremlagde Originale tings Vidne Act forlanger der af beskreven, kand det ey heller b.........(?) Citanten som en ligelydende Original og Gienpart deraf har bekostet at faae sam/m/e ved denne Act annecteret naar hand sam/m/e sig \forlanger/ beskreven meddeelt. Hvad sig den fremlagde Hans Magnesen Søndre Jellestads Forklaring angaar som ved de 2de mødende Mænd Lars Eliasen Hordnes og Ole Olsen Hornes er tagen hiem/m/e i Vidnetz Huus som er svag og sængeliggende, da som Lovens 1ste bogs 13 Cap: 4 art: tillader et Vidnes forklaring at maae indhæntes ved 2de Lov faste Mænds paahør, feyler ved det frem lagde document dog dette at den svage Hans Magnesen ikke for bem/el/te Mænd har aflagt sin Eed, som bem/el/te Allegerede Lovens Articul befaler thi gives dette Vidne anstand til i Morgen for bem/el/te nu mødende Vidner at aflægge sin Eed, siden hand formeedelst Svaghed ey {forinden} kand giøre Anviisning paa de omvundne Stæder, hvilcken de med Eed bekræftede Vidnetz Forklaring de nu mødende Vidner Lars Eliasen og Ole Olsen Hornes her igien for denne Rætt med deres Eed skulle fremføre, saafremt det Lovgyldigt kand ansees.
Procurator Reutz i anledning af Rættens Kiendelse declarerede at hands Principals Citanten straxen skal udsænde baad og Folck med de 2de mødende Mænd for at antage Vidnetz Eedfæstelse til paafølgende Indleverelse her i Rætten igien til den af Dom/m/eren bestemte tiid, da det staar til H/err Cancellie Raad Danchersens fuldMægtig om hand paa Principalens Veigne Vil være følgagtig ud paa bem/el/te Gaard Søre Jellestad. Dernæst i Rette lagde Comparenten skriftlige qvestioner til de øvrige Vidner som hand imidlertiid begierede afhørt.
1758: 209b
Proc: Cramer vedblev sin forrige Paastand siden den har Grund i Naturens og Landetz allegerede Lov, men ey forandret ved Kiendelsen indbefattede Lovens dicto, hvorover Comparenten lovlig paaancke Reserverede i forventning at det foretagende med Vidnet som foregives at være syg skal vorde uefterrettlig og som ugiort anseet i sin tiid betreffende den Indbydelse Comparenten var giort ved forehavende Vidnetz forhør dertil var Comparenten villig efter lovlig Omgang udi lovlig tiid men ikke anderleedis.
Derefter blev de indstevnte Vidner fremkalte hvor af mødte
1mo Hans Olsen Nore Jellestad efter behørig formaning var ham givet at udsige saadan sandferdig forklaring som hand med Eed skal siden efter giorde Anviisning paa Aastæden bekræfte, blev efter de frem lagde skriftlige qvestioner dags dato {fremlagde} tilspurt Vidnet da hand til 1ste Qvestion svarede, at være 48 aar gl: til 2. qv: svarede at have været om det omspurte Silde kast bekiendt i en 28 [aar]? fra den tiid hand kom i tieniste hos Assessor Willum Hansen som hand tiente i 7 aar 3tio svarede at naar der er kastet efter Sild har de satt det eene tauv paa Phanøe Holmen og det andet paa Steene Gaards faste Land, men naar fisken har staaet beleylig dertil har de satt begge Tauerne, nemlig paa Fanøe holmen og det andet paa Fanøe faste Land, og saaleedis har de kastet, naar de har kastet Sør efter, men naar de har kastet Nord efter er det skeed med maadelige Notter, og ikke er kom/m/et paa Phanøe Landet 4to Resp: efter sit viidende har hand ey seet at der er kastet fra Phanøe holmen til noget Skier, men de har satt Tauv ud fra Phanøe faste Land har de kastet til det saa kaldede Flade Skier, som tilhører Steene gaard, og saaleedis kand de ey andet end drage til Lands paa Steene Landet Norden for den omspurte Elv, men naar Landtouerne blev satt det \1ste/ paa Phanøe Landet og det andet paa Steene faste Land da draget de Sør efter til Phanøe faste Land, til 5te svaret i alt ja til 6te svaret det Vidnet seer det ligesaa beleyligt at kaste Sør som Nord. til 7de Vidnet har hørt at naar der er kastet Sør efter og Tauerne har været paa begge
1758: 210
nemlig Phanøe og Steene Land, har Lands Lodden været deelt imellem Steen og Phanøe, og veed hand at saamange som saa har kastet, har og saaleedis betalt, ligesom Vidnet sagde paa lige Maade selv og at have betalt Lands Lodden 8de svarede Silden kom/m/er ind Norden for Phanøe holmen og tæt ved bem/el/te holm og falder snart til Phanøe snart til Steene faste Land. 9de svarede det der i nogle Aar er allene satt tauerne ud fra Steene Landet og gaaet Phanøe Land forbie og holder Vidnet for det ongefer er 5 eller 6 aar siden at der er paa saadan Maade kastet. 10de svarede Vidnet det hand ey veed noget at forklare derom. 11te Vidnet svarede det hand har seet at der har været skimlet Silden, og forklaret Vidnet skimle betyder det sam/m/e som at jage eller skrem/m/e Silden, som skeer paa den Maade, at de sætter en Iile eller Steen under et hvidt eller nyt bord som treckes op og ned i Søen, hvorved Silden under Øretauerne skrem/m/es ind i Noden saa den ey skal gaae ud eller under, og veed Vidnet at det paa saadan Maade er skimlet Sønden fra og Nord efter til Steens Landet, og naar tauet er saa langt fra Steene Landet paa Nordre side skimler de og paa sam/m/e Maade, og er det skeed paa en 6 á 7 aar at saaleedis er skimlet naar de kaster Aalen over, og skeer det saa vel af Cancellie Raad Danchersens folck, som og andre som saaleedis har kastet. Reutz tilspurte dette Vidnet Om hand veed at giøre Anviisning efter Situations Chartet som til den Ende blev anviist paa Streckningen imellem Hornes som er Præstegaarden beneficeret og Phanøe Landet, samt og om de omvundne Stæder, Vidnet svarede jo paa Stæderne at kunde giøre Anviisning Cramer tilspurte Vidnet. 1mo Om hand har tient afg: Ass: Hansen paa Steen og hvorlænge det er siden, 2do hvem der er hands Jordrott og om hand er af dette Phanøe Gield og bruger Nott 3tio Om hand kand giøre Anviisning paa Steen Aalen og er Videndes at ingen har turt kastet Nott sam/m/e stæds uden Forspørsel hos Ejeren paa Steene Gaard efter deres indhentede Tilladelse. til 1ste Qvest: svaret at have tient Ass: Hansen i 7 aar og det for 24 aar siden hand foer derfra 2do svaret at Assessor von der Lippe er hands Jord Ejer og er af Phanøe Gield og bruger Nott 3tio svarede at hand kand giøre Anviisning paa Steen aalen og at hand veed at de har
1758: 210b
alle tiider beedet om tilladelse hos Steene Ejere at kaste, men ikke paa Phanøe {Landet} fordie der var ingen som havde Nott da Sognepræsten boede i byen og den personelle Capellan paa Phanøe, det før omvundne Kast Sør efter til *Panøe Landet Ham/m/ersvigen kaldet har Vidnet ey hørt Assessor Hansen har forbudet nogen at kaste udi, ey heller andet end jo bem/el/te Assessor Hansen og derudi har kastet
Det 2det Vidne Magne Hansen Søre Jellestad blev frem kaldet og tillige formanet at udsiige saaleedis sin Sandhed som hand med Eed kunde bekræfte, og blev efter bem/el/te fremlagde Qvestioner dette Vidne tilspurt ligesom forrige Vidne og svaret 1mo Resp: 39 aar gam/m/el og er Medhielper i Sognet 2do Resp: hand er bekiendt om det omspurte silde Kast og det i en tiid af 24 aar da hand og har været med at bruge det sam/m/e 3tio Resp: i alt lige som forrige Vidne uden mindste forandring 4to Resp: Vidnet svarede det hand har seed at Landtouerne er satt fra Phanøe holmen, men ey i det Norden for liggende saa kaldede flade Skier, men Vel fra Phanøe fasteland, og saaleedis naar de har satt fra Phanøe holm og Land har de trecket sør efter til Phanøe Land eller Ham/m/er 5te Svaret i alt som forrige Vidne ja til hvad Qvestionen indeholder. 6to Resp: svaret jo det er lættere og nok saa gott sør efter til *Panøe som Nord efter til Steene Landet at kaste, hvilcket Vidnet selv har erfaret 7mo Svaret at Lands Lodden er rigtig {er} deelt i 2de deele den eene part til Cancellie Raad Danchersen og den anden halvepart til Phanøe Sogne præst, hvilcket for en 9 aar omtrent siden skeede, da Vidnet tillige med 2de andre som havde kastet Sild paa dett omspurte Kast bar pængerne til Cancellie Raad Danchersen for Lands Lodden, som deelte selv sam/m/e i lige parter hvoraf hand beholdt den halve part og leverte Vidnet den 2den part som blev leveret til H/err Brandahl paa H/err LondeMans Veigne, og at Lands Lodden er saaleedis deelt imellem begge Gaarders Ejere efter hands Minde i en 24 aars tiid, og skeede saadan Lands \Lods/ deeling allene naar Land touerne stod det eene, nemlig paa Phanøe og det 2det paa Steene Landet, men naar Land tauerne stod det eene paa Phanøe holmen og det andet paa Phanøe landet beholdt Phanøe Præst
1758: 211
all Landslod, ligesom og Steene gaards Ejere beholdt all lands Lod naar hand fra sit Land udsatte begge sine Landtauer og sam/m/e til sit Land bragte. Til 8de qvestion svaret at det lige som omspurdt rigtig forholder sig og at dybden er ved Phanøe holmen og ey hindres enten ved Flue eller Skier til 9de svarede at hand veed der har været \for/ 4 aar efter hands formeening en dispute i mellem H/err Brandahl og Cancellie Raad\en/ om dette silde Kast som hand ey veed uden hvad hand har hørt at de bleve foreenede, dog veed hand at i Cancellie Raadens tiid for 6 á 8 aar dette Kast er forandret, saa det ey som tilforn bliver brugt ved Nodens Udsettelse nemlig at noget tauv settes enten i Phanøe holmen eller detz faste Land. 10. svarede at Cancellie Raad Danchersens tienere har sagt og kom/m/et til Vidnet med de øvrige i Lav havende Node Mænd og sagt dem de skulle fare Phanøe Landet forbie, og laandt dem selv touer til deres egne Note tauer at forlænge med, paa det de efter den Maade som Cancellie Raadens Drenge Vilde have de skulle kaste skulle trecke Nord efter og drage til paa Steene Landet. 11. svarede det hand har seet og selv har været med at de har skimlet fra Phanøe Landet og Nord efter hvilcket saavel Vidnet som Cancellie Raadens tienere og andre har giort efter at Noden var udsatt, men forinden Noden har været udsatt da har Vidnet ey med sine folck skimlet, men allene seet Cancellie Raadens tienere giøre det, naar de har Vildet kaste, og er saadan Maade at skimle paa begynt for en 10 aars tiid siden da Kastet blev som melt forandret, og forklaret dette Vidne ligesom forrige Vidne hvad det Ord skimle betyder og hvorleedis det skeer. Reutz frafalt sin Ad protocollen tilførte qvestion indtil Videre anviisning skeer. til Cramers fremsatte 1. qvestion svaret Ney ikke at have tient andre end hos sin Fader, til 2den qvestion svaret at H/err Fasting er hands Jordrott og at hand boer paa Phanøe Præste boel, som og at have været i 14 Aar Medhielper i Phanøe Gield, og all sin tiid brugt Nodt. til 3de qvestion svarede det hand veed og kand forsaavidt giøre Anviisning paa Steene Aalen, og veed det hand har spurt Cancellie Raad Danchersen naar de har kastet i Steene Aalen, men og tilspurdt H/err Brandahl i sin tiid naar de har kastet ved Fanøe holmen, og Landet Ham/m/ersvigen kaldet.
3de Vidne Mons Salbuen nu opholdende sig paa Klungervolden henhørende under Steene gaard, blev fremkaldet og behørig formaning givet at vogte sig for meen Eed.
1758: 211b
1. Resp: til den skriftlige Qvestion det hand er 72 aar gam/m/el helge misse tiid, og til 2. qvestion at være vel bekiendt om det omspurte Silde kast da hand paa Gaarden Salbuen er fød og stedse her har været. 3. Resp: lige som de forrige Vidner enstem/m/ig har forklaret 4to svaret det Vidnet har seet at i forrige tiider har de satt Landtouet fra Phanøe holmen og satt det andet tauv i flade skierret og draget saa mestendeel i Land Nord efter dog har det og hendt sig at de og har draget Sør efter Norden for den smaae Elv dog paa Steene Landet, og har Vidnet ofte saaleedis været med naar de paa den Maade har kastet som kand være for en 30 Aar siden 5to svaret i alt som forrige Vidner at de har kastet efter Leylighed baade Sør og Nord efter ved Fanøe holmen. 6to svaret naar fisken saa leedis staar falder det ligesaa got og bedre at kaste Sør efter som Nord 7de det hand veed at Lands Lodden er deelt naar touerne som qvestionen inde holder har været satt paa fellis Land, hvad enten de har trecket til Lands paa Phanøe og Steene Landet, og har hand hørt det af de {Mænd} som eyede Noden at de saaleedis deelede Lands Lodden, men som det var Mad/a/me Henrichsen eller Mad/a/me Gierds som eyede Milde og nu er død kunde Vidnet ey videre derom forklare. 8. Svarede at det forholder sig efter qvestionen i alt saaleedis rigtig til 9de svarede det hand ey veed det første om den omspurte dispute imellem H/err Brandahl eller andre om det omtalte Silde kast, men veed vel at der vel er 4 Aars tiid siden at dette Kast ved at udsette tauerne er bleven forandret 10. svaret det hand ey har hørt at nogen har forbudet det i qvestionen omspurdte og alt saa ey viste noget der til at svare 11. Vidnet har seet at Node Mænd paa det omspurte Stæd har skimlet Silden Sønder fra Phanøe Landet og Nord efter til Steene Landet, naar det giordes nødig, baade før og efter Nodens Udsættning, og efter hands bæste Minde skal der med saadan Skimling Være henved eller over 5 aar, og Veed ey Vidnet efter hvis ordre det er skeed ey heller har hørt noget derom Reutzes 12. qv: blev frafaldet at tilspørge Vidnet {Til} Cramers 1ste og 2den qvestion blev forbigaaet til 3de qvestion svarede det hand veed at giøre Anviisning paa Steene Aalen, og veed at de har beedet Steene Manden eller Ejeren om forlov naar de har kastet
1758: 212
sam/m/e stæds.
Det 4de Vidne Johannes Andersen paa Fanøe Ham/m/eren er 79 aar gl: fremstoed, af hvem Proc: Reutz forlangede at Rætten vilde modtage hands forklaring fortellelses Viis frem om Sagen og i sær om den 3de 9de 10 og 11 qvestion svarede det hand veed om det omspurte silde kast fra den tiid Assessor Hansen kiøbte og kom til Steen, og strax efter at Assessor Hansen var bleven Ejer af Steen kastet {bem/el/te Hansen med} Milde og Jellestads Ejere og beboere et Silde Kast og satt tauet i Phanøe holmen paa den ene side og det andet Norden for Elven paa Steene Landet {der} da 5 baade feed Sild blev optagen paa Steene Landet, og derefter Lands Lodden deelt halvdeelen til Phanøe og halv deelen til Steens Ejere, og brugte de saa at kaste botne Kastene, men naar Silden gaar høyere oppe i Søen Aften og Morgen som kaldes oppe gang satt de under tiiden paa sam/m/e Maade og under tiiden Norden for Elven, den 9de qvestion blev af Citanten frafaldet for Vidnetz Alderdoms skyld, til 10de Qvestion svarede Vidnet at naar Cancellie Raad Danchersen havde udsatt sin store Not, har hand givet andre Lov at kaste hvor de kunde kom/m/e til, i øvrigt fra faldt H/err Fasting videre at tilspørge dette Vidne for sin Alderdoms skyld. til Cramers 1ste qvestion svarede ey at have tient Assessor Hansen til 2den qv: at hand boer paa Fanøe Ham/m/eren som er Phanøe Præstegaard tilhørende hvor hand 17 aar har boet, til 3de svaret ja hand kand anviise Steene Aalen, veed altsaa ikke selv men har hørt at Krogeide og Jellestad Mændene som har kastet med deres Nøder har beedet om forlov hos Steene Ejere
Citanten fremstillede af de godvillig mødende Vidner Erich Zandersen Krogeide, som et af de i Stevningen god villig mødende Vidner, med begier hand af Rætten maatte tages til forklaring paa alle de fremsatte skriftlige qvestioner, og svaret til 1ste qvestion det hand er 49 aar gam/m/el til 2det svarede det hand er bekiendt om bem/el/te omspurte Kast og det i en 20 á 22 aars tiid \og/ har været med naar andre har kastet, som og selv under tiiden kastet der sam/m/estæds, til 3de svaret at de har kastet fra Fanøe holmen, og satt der det eene tauv og det 2det paa Steene Landet Norden for Elven til 4de svaret naar de har satt tauerne i Fanøe holmen har de tregt Sør efter til Fanøe Landet eller Fanøe ham/m/eren, men ey været \med/ naar de har satt tauv fra Fanøe holmen til flade Skierret som hører Steen til, men vel naar de har satt tauv fra Phanøe fasteland til flade skierret, der til fick de Lov hos Cancellie Raad Danchersen og treckede til Lands paa Steene Landet, og betalte Lands Lodden til
1758: 212b
Cancellie Raad Danchersen, men Veed ey om Cancellie Raaden betalte til Phanøe Ejere, herunder erindrede Vidnet at det første Kast paa det omvundne Stæd var lidet saa at der ikkun omtrent 1 tønde sild blev fanget saa deraf nogen Sild til drengerne maaskee blev givet, men af det siste Kast som Vidnet for 4 aar har giort, da hand udsatt det eene tauv Norden for Elven paa Steene Landet og det 2det i flade skierret som hører Steen til fick de nogen Sild og deraf betalte Lands Lodden til Cancellie Raad Danchersen og har vidnet begge gange hand har kastet beedet Cancellie Raaden om Forlov at kaste og ingen anden, paa Hr: Fastings tilspørsel til Vidnet {svarede}, nemlig om Præsten paa Fanøe den tiid havde Nott, Vidnet svarede at den tiid havde Præsten H/err Brandahl ingen Nott til at kaste Sild med til 5te qvestion svarede ligesom forrige Vidne til 6te svaret at kastet Sør og Nord efter kand være ligesom det høver sig lige gott. til 7de svaret det Vidnet har betalt saavel til Steene Ejeren som og til Hr: Brandahl naar hand har kastet fra Fanøe holmen og til Steene Landet Derunder blev Vidnet af Cramer tilspurdt hvad tiid og hvormange gange saadant er skeed, hvor meget det var og hvilcke Mænd Vidnet havde i Selskab med sig Vidnet svarede det hand ey ret kand huske hvad tiid eller hvormange gange eller hvor meget hand har givet i Lands Lodden, men havde i Selskab med sig Magne Jellestad, Hans Olsen ibiden Anders Krogeide og Anders den yngre samt Peder Steenedahlen til 8de qvestion svaret i alt ja at det saa forholder sig Herunder tilspurte Cramer om ikke dette indløb kaldes Steene Aalen, der til kunde Vidne ey noget svare da \ h/an/d / sam/m/e ikke viste den 9de frafalt Citanten dette Vidne at tilspørge til 10de svarede at Vidnet blev forbudet at drage Noten Sør efter naar de vilde kaste ud for Fanøe holmen, men befalet at drage Nord efter og paa Steene Landet at drage i Land og skeede dette af Cancellie Raadens tienere nemlig Paul Tistad, Ole Johannesen Aaletreet og en af hands huus Mænd Johannes Arnesen og er det efter Vidnetz bæste Erindring 4 á 5 aar siden, og sagde bem/el/te tienere at naar de feylede tauer skulle de faae hos dem til laands som de og sam/m/e tiid fick, og skiødte udi sine Note tauer og brugte
1758: 213
til 11te SpørsMaal svarede at den saakaldede Skimling bruges at holde Silden ved Nodten, som saavel Vidnet og Cancellie Raaden med sin Not har brugt paa en kort tiid ongefehr 4 á 5 aar, og har Vidnet ey skimlet {allene} selv \men/ seed andre skimlet ude{n} med Fanøe holmen førend de har kastet paa det Silden ey skal løbe ud paa fiorden men kom/m/e heller Nord efter til Kastet, H/err Fasting tilspurte Vidnet om ikke saadan Skimling er skeed allene, naar de har vildet kastet Nord efter og gaaet Phanøe Land og holmen forbie med tauerne. Vidnet svarede at det er skeed den tiid Vidnet kastede Nord efter, at hand skimlede for at holde Silden ved Noten, og at Skimling er skeed naar der ey er satt Tauv paa Fanøe holmen men allene paa Steene Landet. Cramer allene frem satte for dette Vidne denne Qvestion om hand veed den fiske Rendsel kaldes Steen aal som løber imellem Phanøe holmen og Steene holmens blinde Skier, og om nogen nogen tiid har turt kaste med Nod uden forlov af Steene gaards Ejere. Vidnet veed at der løber en Aal imellem Phanøe holmen og de fluer, som ligger fra Steene holmen, og har hørt at det kaldes Aalen, som og at det kaldes Steenaalen, og at Vidnet uden Steene Ejeres forlov ey har kastet Nord paa Steene Aalen, men naar de har kastet Sør efter til Phanøe Landet har Vidnet ey spurt Cancellie Raaden om Forlov, som ey heller har hindret dem derudi, Hr: Fasting begierede dette Vidnes forklaring om hand kand siige eller anviise noget vist stæd hvor den om qvestionerede eller omvundne saakaldede Steeneaal begyndes eller endes, Vidnet svarede det hand vel veed baade Sør og Nord Øst og Vest hvor den omspurte Aal ligger, men ey hvor den begynder eller ender
Og som det er silde paa Aftenen blev Sagen til i Morgen formiddag Klocken 8 slett udfløttet, da vedkom/m/ende Parter og Vidner igien indfinder sig.
Den paafølgende Dag d/en 1 Sept: blev Rætten igien satt med sam/m/e Laugrett i Parternes og Vidnernes Nerværelse, Derefter blev af Citanten fremstillet til Forklaring det 2det godvillig mødende Vidne Anders Johannesen Krogeide paa de frem lagde Skriftlige qvestioner.
1758: 213b
Vidnet Anders Johannesen Krogeide efter behørig formaning Var ham givet at udsiige Sandhed som hand med Eed agter at bekræfte svarede til 1ste qvestion at være 48 aar gam/m/el 2do sagde at være derom bekient for en 20 aars tiid og selv har fra den tiid været med andre og brugt selv Not i 12 aar 3de svarede at naar de har kastet sør efter har de satt det eene Tauv i Fanøe holmen og det andet paa Steene Landet norden paa Elven og i Aale Nesset som skiller Phanøe og Steene Gaarder 4de svarede naar tauerne er satt i Fanøe holmen er det som tilforn er svaret under 3de qvestion men ey har været med naar mand har satt fra Fanøe holmen og til flade skierret og ey heller været med naar de har {i} draget i Land Norden for Elven strax derved, men naar mand har kastet Nord efter har mand tauet i Phanøe faste Land sønden for Elven, og derfra i Steene flade Skier, og saa drager i Land paa Steene Land længere Norden for Elven med begge tauerne naar de vil have Noden i Land 5te svarede Vidnet jo det saa forholdt sig 6te svarede at Kastet Sør efter falder vel saa godt da Grunden er slet, som Nord efter hvor Kastet er dybere. 7de Lands Lodden er deelt naar mand har havt tauerne paa fellis Land og det i den tiid Vidnet har været med og kand mindes. til Cramers for forrige Vidne fremsatte qvestion under 7de qvestion svarede dette Vidne, at det kand være mange gange at Lands Lodden saaleedis er bleven deelt, men Vidnet har selv været med et par gange og selv leveret Lands Lodden til Hr: Brandahl naar som forbemelt Tauerne fra begge eller fellis Land var udsatt, og var der i Lands Lod givet en gang 24 s: til hver part og den anden gang noget \meere/ men ey erindrer hvor meget det var, og var i selskab med ham i Note Lavet Magne Jellestad og hands Kam/m/erater samt 5 Mand af Krogeide for uden Vidnet selv. Herunder blev Vidnet af Reutz tilspurt om Vidnet har været med paa det Søre Kast naar Noden er draget i Land ved Phanøe Ham/m/eren eller Sønden for Elven og om da Lands Lodden ikke er bleven betalt til Phanøe Præst allene. Dertil svarede at naar kastet saa leedis er bleven giort at tauet er satt paa Phanøe holmen og draget i Land Sønden for Elven og paa Hammersvigen har hand været med de som har betalt Lands Lodden allene til Phanøe Præsten H/err Brandahl samt hørt hands Kam/m/eRater
1758: 214
har betalt bem/el/te Lands Lod efter deres berettning her under blev Vidnet tilspurt af Cramer \hvem/ som beskickede eller befalede at Lands Lod halv eller heel skulle betales til Præsten paa Fanøe, Vidnet svarede ingen beskickede eller befalede dem saaleedis som omspurt er at betale Lands Lodden, men Vidnet og andre har saaleedis betalt det fordi de formeener den saa som omvundet er burde betales. 8de svarede dette Vidne lige som de forrige i alt uden forandring. til Cramers Subqvestion svarede at det omspurte Indløb har Vidnet ey hørt kaldes Steenaalen, men Steenaalen kaldes hvor den er dybest fra Aale Næsset Norden for Elven og Vest under den blinde flue eller Grund under Steene Holmen liggende hvor og flade skierret ligger Vidnets Svar blev af Reutz forlanget om hand ikke ved Aale Næsset, meener og forstaar det huus Mands pladtz som ligger strax norden for Elven der skiller Phanøe og Steene Ejendom. Vidnet forstaar ved Aale næsset den huck paa noreste Siden af Elven, hvor huus Manden Ole i Aale træet boer ved, som henhører under Steene gaards Ejendom 9. Vidnet svarede det hand med sine Kam/m/erater da de vilde giøre et botne Kast og sætte tauet paa Fanøe Landet og Kaste imod flade skierret og trecke i land paa Steene Landet blev de af Cancellie Raad Danchersens tienere og huus Mænd forbuden at sætte tauv i Phanøe Landet, dog fuld førte de kastet da de toeg tauet fra Phanøe Landet og førte det Norden om Elven paa Steene Landet, og giorde saaleedis deres Sildekast og deraf betalte til Cancellie Raad Danchersen allene den fulde Lands Lod Reutz begierede Vidnetz Svar til denne qvestion Om det ikke er først for nogen Aar siden begynt med at forandre Kastet og gaae Phanøe Land og holm forbie og forbuden at drage Sør efter til Phanøe Landet, men i det stæd drage Nord efter og belovet tauv i fald de ikke havde lange tauer nok, Vidnet svarede at det for 12 á 14 aar siden er begynt med Kastes forandring saa leedis at gaae Phanøe Land og holm forbie, men at det er ey meer end 4 aar siden at de blev forbuden at drage Sør efter til Phanøe Landet af de forhen omvundne Cancellie Raadens tienere, som selv kom med tauer til dem som de skulle forlænge deres egne Nodte tauer med, Reutz frafalt altsaa den 10de qvestion som herved har sin besvarelse.
1758: 214b
til 11te qvestion svarede at da der blev fundet paa at kaste bottne Kast som er naar Noden udsettes høyt eller langt ude i Aalen, da blev Skimling tillige begyndt, da Vidnet med Skimling forstaar det sam/m/e som forrige Vidner, og har Vidnet med andre været med og skimlet Sønden fra for at faae Silden Nord efter i Noden Reutz tilspurte Vidnet om ikke den omvundne Skimling er skeed for at hindre Sildens Løb og i den Stæd at jage den i Noden Nord efter, samt hvem der sam/m/e har paafundet og dertil givet ordre. Vidnet svarede at skimling skeer for at hindre Sildens Udløb af Nodten, og for at holde den i Nodten ligesom Kastet er enten der kastes Sør eller Nord dog har vidnet ey skimlet Sør efter, og har fiskere opfunden saadan Maade ved Skimling som ansees nøttig for fiskerie Til Cramers fremsatte siste qvestion for siste Vidne svarede dette Vidne det hand ey veed at den omspurte fiske Rendsel kaldes Steene Aalen, men vel naar fisken kom/m/er ind om Fluerne under Steene holmen og Nord efter, og har de stædse spurt Steene gaards Ejere om forlov føren de har kastet Noren paa Phanøe holmen og draget i Land paa Steene Grund, Cramer spurte Videre om hand og Selskab nogensinde har kastet Noten i Vandet imellem Phanøe holmen og Steene holmen forinden de bad sig og fik Lov paa Steene gaard og det uden at tilspørge nogen anden derom, Vidnet svarede at naar de har kastet Nord efter imellem de omspurte Holmer da har de spurt om Lov hos Steene Ejer, men naar de har kastet Sør efter saa har de ey spurdt nogen derom, end videre svarede Vidnet det hand ikke {altiid} førend hand har Noten udsatt spurt Cancellie Raaden om Lov naar hand har seet beleyligt at kaste Sør efter, og da er Noten bleven udsatt fra Phanøe holmen ud paa Aalen og draget i Land paa Phanøe faste Land.
Procurator Reutz fremstillede de 2de af Rætten udsændte Mænd til at afhøre det sængeliggende Vidne Hans Magnesen navnlig Hans Eliasen Hornes og Ole Olsen ibidem med begier at de til eedelig forklaring om sam/m/e Vidnetz anhørelse maatte antages og derefter svare, 1mo om ikke sam/m/e Vidne declarerede for dem at være 70 aar gl: sistleeden Pintzetiider 2do at hand var bekient om silde Kastet Norden for Phanøe holmen og deromkring, 3tio at hand declarerede at naar der blev kastet Sør efter saa kastede de fra Phanøe holmen og til Steene Landet og
1758: 215
af Steene Landet til Phanøe holmen ligesom det kunde høve sig og saa treckede de Sør efter det første kast og at Lands Lodden blev deelet til fellis hver sin halvepart enten de treckede Sør eller Nord efter hvor det kunde høve sig, og lige leedis naar de kastede Aalen over saa kastede de fra Phanøe holmen og til Steene Landet og i flade skierret hvor de kunde, og hvor de drog til byttet de Lands Lodden. 4to At naar de kastet saa satte de Land tauet i Phanøe holmen i det første kastede de alltiid i Phanøe holmen og naar de havde trecket Noden til holmen saa langt som de vilde, saa førde de tauerne i Phanøe faste Land og saa læsede eller stængde de paa Phanøe faste Land ligesom det treffede til, og at der ofte er draget til lands baade Norden og Sønden for Elven som skiller Phanøe og Steene Land ad, og hvor de drog byttet de Lands Lodden, 5to at de har kastet baade Sør og Nord efter ligesom de har seet Leylighed til, 6to at Kastet falt ligesaa godt Sør efter af Folck som forstaar det, 7. at Lands Lodden har været byttet i 2de deele hvor de har draget til Lands, naar de har kom/m/et {til} med tauerne til begge Landene, 8. at Indløbet er tet ved Phanøe holmen paa Nordre siide af holmen i Aalen 9. At der var Uvenskab imellem S/a/l/ig/ H/err Brandahl og Cancellie Raaden om Silde Kastet Norden for Fanøe holmen eller Aalen og 10. At for 3 eller 4 Aar siden var der nogle af de som var i Lav med Vidnet ind til Cancellie Raaden og begierede at de maatte kaste paa Aalen og fick til beskeed at dersom de kunde sette begge tauerne paa Steene Landet saa maatte de kaste og saa sætte de op Norden for Elven det første tov og det 2det i flade skier. Halvandet hundrede favner maatte de give ud med tov paa det første Node Øre førend de kom saa langt bort i Aalen eftersom de bleve hindrede at kaste de sædvanlige kast, og for det kast maatte de betale til Cancellie Raaden all Lands Lodden.
Procurator Cramer nest at vedblive sin forhen tilførte exception anmerkede forløbig 2de ting nemlig det hand aldrig seer nogen Rets opnevnelse til de fremstillede Persohner at aftage Eeden og den at i rette bringe, item at selve Gierning var skeed paa Cancellie Raadens bag, disligeste at Procurator Reutz af et Skrift her for Rætten oplæste hvad hand vil begge de histerende Persohner skal efter siige hvilcket skrider Directe imod forordning af 3 Martij 1741: Var under saadan forbeholdenhed af den formeening at begge Mænd som Vidnes byrd skal føre, efter at Eedens forklaring
1758: 215b
var oplæst og fra hin anden Separerede og de ellers har giort reede for sig følgelig Loven aldrig vorder tilladt at bejae det af Procurator Reutz tilførte men selv at vidne hvad den syg værende Hans Magnesen for dem haver berettet eller udsagt og tillige under aflæggende Eed at erklære sig til efter følgende Spørs maal 1mo Om atter bem/el/te Hans Magnesen var ved sin fulde forstand og saa svagelig at hand ey selv kunde gaae 2do hvem der fremsatte Spørs maalerne for ham og hvad enten sam/m/e var muntlig eller skriftlig 3tio Om Eedens forklaring oplæstes for ham af Lov bogen og ham formaaet at udsige sin Sandhed og hvilcken Persohn det giorde
Reutz kortelig svarede at Vidnetz forklaring er indhentet lige efter Lovens forskrift udi Lovens 1 bogs 13 Cap: 4 art: og lige efter Rættens i Gaard aflagde Kiendelse, hvorimod Contra Parten hverken kand eller bør stride og distomindre Vilde Comparenten forhaabe at Rætten afslaaer hands Paastand med de fremstillede Mænds antagelse under Eed at Vidnet Virkelig i deres paahør aflagde saadan forklaring som tilført er, samt at hand derpaa med opragte fingre aflagde Eed, hvad Proc: Cramers qvestioner angaar da lod Comparenten det paa Rætten ankom/m/e naar de fremstillede Mænd først efter aflagd Eed har svaret paa Comparentens fremsatte, hvilket er Conform Loven, nemlig at der først skal svares paa Citantens Siide
Cramer erindrede at det fremsatte var ikke Spørsmaal men Vidnesbyrd, hvilcket er stridigt imod den allegerede forordning, thi vedblev hand i alt sit forrige og sam/m/e til dommerens Eragtning indloed
Reutz svarede at den allegerede Forordning har ikke stæd i denne begivenhed hvor de frem stillede Mænd efter den Citerede Lovens Articul allene skal frem føre det tilstevnte Vidnes Ord og forklaring om den ikke udi et og alt har været saaleedis som af Comparenten tilført er, hvorfor hand igien toeg sin forrige Paastand.
Optages til Kiendelse til i Efter middag Klocken 2 da Procurator Reutz for at forekom/m/e all videre Vidløftighed og at ikke tiiden skal hengaae med det syge Vidnes forklaring frafalt sam/m/e Vidnes førelse for nerværende tiid under Forbeholdenhed af sammes førelse en anden tiid i fornøden tilfelde. Og i den Stæd begierede det i Gaar paaberaabte Situations chart som nu af Comparenten blev i Rette lagt maatte under begrandskningen tages i Over veyelse, hvorefter Rætten i følge med Vidnerne begav sig paa Reysen til Søes
1758: 216
for at tage det fornødne i betragtning og anviisning af de førte Vidner, og efter alt saaledes var annoteret til fornøden i agttagelse blev sam/m/e udi Vidners og Laug Rættes nerværelse samlet hvis der paa de anviiste Stæder passerede, da Rætten 1mo begav sig til den i Chartet med Lit: D: beteignede og af Vidnerne omforklarede Elv som skiller Phanøe og Steene faste Land, hvor samtlige Vidner forklarede begge Gaarders faste Land paa den Siide af Søen adskilles, hvorfra Rætten med Laug Rettet {med Laug Rætten} blev af samtlige Vidner Viist Stæderne, hvorfra og hvor paa Land, de har udsatt sine Landtauer og Nødter, og draget sam/m/e til Lands, og befandtes altsaa efter Confrontation med det fremlagde Situations Chart, at naar der er kastet det af Vidnerne omprovede Søre Kast viiste Vidnerne ved at udroe paa Søen at have satt det eene Tauv paa Østre Kanten af Phanøe holmen, som i Chartet med Lit: E: er beteignet, og derfra langs bemelte holm stragt Tauerne Nord Vest, dog ey længere end naar Noten var satt som den burde være, ey streckede Vest uden for Phanøe holmens yderste pynt paa Vestre side, det Andet Tov forklaret Vidnerne fremdeelis at have draget Noten til Lands med paa Fanøe faste Land strax ved Elven paa Søre Siden, og der optaget den Sild som er bleven stengt eller fangen, hvilcket Kast Vidnerne forklarede allene at blive brugt ved Phanøes tilliggende og vedhørende Land og Grund, men naar mand behøvede at sætte Noden høyere eller vidløftigere til et større Kast, skeer det paa lige maade, at sætte det første Tauv i Phanøe holmen, og sætter i Land med det andet paa Steene Landet, hvorfra Land drages til Phanøe Land, hvor de ved Phanøe Søeboder beteignet i Chartet med Lit: O, trecker Noden i Land, hvilcket Kast naar det paa siste Maade skeer kaldtes at være det fellis Kast, hvoraf Lands Lodden er deelt, forbem/el/te 2de Kast, som skeer saaleedis Sør efter til Phanøe Landet blev anseede beleylige og beqvemme, og efter Vidnernes forklaring naar Gud giver sin Velsignelse ere gode. Dernæst anviiste samtlige Vidner det omprovede nye og usædvanlige Kast, naar de trecker Nord efter til Steene Landet og ey betiener sig enten af Fanøe holmen eller Phanøe Landet for der at udsætte Landtauerne, hvor da Vidnerne anviiste Stædet nemlig strax eller nær ved forbemelte lille Elvs Nordre side, som skiller begge Gaarder Sc: Phanøe og Steene Land, hvor da det første Tauv udsættes og føres eller streckes forbie Phanøe
1758: 216b
*Phanøe holmen nær 10 á 12 favner samt over dens tilhørende Grund og tilliggende Kast lige paa en Sydvest under hen til de blinde Grunder, som ligger under Steene holmen, som med Lit: C: er bemerket i Chartet og dens Grunde eller Skier fra A: til B: derfra til det saa kaldede Flate Skier beteignet med Lit: V. hvorfra igien drages i Land paa Steene faste Land udi bugten Norden for og under huusmands Pladtzen i Chartet bemerket med Lit: L: Efter Citantens Forlangende blev dernæst Distancen fra Fanøe holmen Lit: E til F opmaalet, som Vidnerne forklarede at være efter deres bæste vidende og erfaring det stæd hvor den fra Fanøe holmens udgaaende Grund Nord Nord Vest endes, og Aalen begyndes, som da efter Opmaalning ved at strecke et Snøre fra bem/el/te Phanøe holms Land og til det stæd Vidnerne paa Søen efter deres Meed og enstem/m/ige forklaring sagde, befandtes at være 208 alen, Og efter forbemelte Vidners forklaring 17 til 18 favner dyb. End Videre blev anviist og af Rætten observeret Situationen paa de i Chartet beteignede 3de Indløb under Literis S: S: T T: U: U: {....} som og den øvrige Circum ference saavidt bemelte Chart kunde give Anledning til, og da efter at sam/m/e Var Confereret og saa vel paa Søen som paa en høy backe paa Fanøe Landet taget prospecter af, kunde Retten og Laug Rettet ey andet skiønne en Chartet i sær hvad Streckningen af Phanøe Lands tilliggende samt nermest angrendsende Stæder angaar forholder sig rigtig og Vil blive efterrettlig, da Citanten frafalt at lade efter maale andre Stæder Distancerne, som hand holdt og fornøden at opholde Rætten med
D/en 2den Sept: blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt udi Parternes og Vidnernes Nerværelse
Cramer som bemerkede at det var udeladt af begrandsknings forrettningen hvad som Vidnerne udsagde eenstem/m/ig og Comparenten bad Dom/m/eren at maatte tilføres nemlig ved dybetz begrandskning i Aalen at Vidnerne da erklærede sig at did var dybest i Aalen hvor de havde kastet Lod men at de øvrigens ikke viste hvor Aalen begynder eller ender, agtede i den henseende samt for andre Omstendigheder skyld det ey Umagen Værd sig derom enten med Vidner eller Laug Rætten at bekymre allene at hand Reserverede Principalen vedbørlig Indsiigelse og benægtelse med alt hvis den/n/e
1758: 217
forrettning befatter som er stridig saa vel imod Sandhed som og ved forrige begrandsknings Forrettning afhørte Vidners Udsagn og giorde Anviisning saa vel som og hvad det foreviiste Situations Chart maatte indbefatte som er stridende mod det rette og ægte af en Authorisered kyndig Mand forfattet hvilcket ved den forrige Forrettning var siunet og begrandsket af den der til beskickede Dom/m/er Borgemæster og Politie Mæster Lund med til forordnet Laug Rætt, hvilcken Forrettning som var begyndt d/en 26 (20?) Julij sistleeden hvor til Chartet var anhæftet Comparenten fore viiste til Rættens behagelige Eftersiun og omsiider vedbørlig paateignet forlangede sig til bage leveret men i Relation til Rættens foregaaende Kiendelse forlanget hand der af intet denne Forrettning tilført, ellers for denne sinde anmerkede saadan Forskiel imellem begge Charterne at udi det Chart af en uberettiget Persohn ved Navn Wedel forfattet forefindes den feyl imod det af H/err Capitain de Leeben forfattede Chart at Steene holmen i det første benevnte ligger Vest til Ost i den Stæd det 2det Chart placerer sam/m/e holm nesten Nord og Sør, item at Uddybet fra Steene holmen og Ud efter ligger i Wedels Chart som fra Nord til Sør men i Capitainens Chart nesten Ost og Vest, item at det Indløb imellem bemelte Udgrund og en anden ditto Sydost derfra udi Vedels Chart er ubemerket, saa at Steene Aalen i Wedels Chart skal have indløb Sør til Nor i {den} Stæd\en/ Cap: du Leebens Chart og den sumlige Erfaring Vidner at indløbet er nest Vest fra og indtil Ost, thi var det Comparenten formeente at den anmerkede Vildelse har havt sit Oplæg og Øye merke som skulle propageres ved oftbemelte uberettigede Persohn Wedel og følgelig i sin tiid lige saa meeget kom/m/er til at gielde som hvad Vidnerne haver udsagt eller anviist nemlig slet intet imod den Forrettning samt Udsagn og Anviisning altsam/m/en lovlig eedfæstet som passerede ved forhen Velbemelte H/err Borgemæster Lund samt under hands Haand og forseigling tillige med Laug Rettes forseiglinger udstæd nu her inden Rætten var fore viist.
Procurator Reutz svarede at hvad Reflectioner som Proc: Cramer Protocollen har tilført om foregivne difference imellem Charterne, der med vilde Comparenten ikke opholde sig saasom hid ikke skal skiønnes derom, da et hvert
1758: 217b
Chart i sin tiid for vedkom/m/ende Dom/m/ere der Hoved Sagen skal paakiende vil udstaae sin egen Prøve, lige som og Borger Manden i Bergen Vallentin Wedel og Capitain du Leeben er og vil blive lige authoriserede i saa maade til Charters forfattning, og altsaa loed Comparenten det bevænde dermed uden Videre besvarelse at Dom/m/eren og Laug Rettet haver begrandsket Chartet med Aastædet, sam/m/e Conferered og Chartet dermed rigtig befunden Hvad Cramers tilførsel om Prat eller Snack som af Vidnerne skal være falden i Gaard ned paa Søen derom henskiød Comparenten sig uden Videre Vidløftighed saavel til Dom/m/eren som Laug Retten som til Vidnerne og deres aflagde forklaringer hvilcket alt vil finde sin Rigtighed naar Vidnernes forklaringer blivcr oplæst for dem til paafølgende Eedfæstelse, hvilcket Var det Comparenten fornem/m/elig paastoed til Tings Vidnetz Sluttning under benegtelse imod alt ubeviislig tilførte.
Hvorefter Vidnerne alle untagen den gamle og tung hørede Mand Johannes Andersen Fane ham/m/eren blev fremkalte og efter at Eeden af Lov bogen for dem alle var oplæst og formaning givet at betencke hvad Eeden betyder, fremstoed
det 1ste Vidne Hans Olsen Nore Jellestad for hvem blev oplæst saavel den 1ste dags af ham giorde forklaring som det gaard dags dato ved begrandskningen giørende anviisning og givne Vidnesbyrd hvilket hand med Eed stadfæstede saaleedis i Sandhed at forholde sig efter hands bæste vidende Cramer under sin forrige Reservation tilspurte dette Vidne hvad det fiske Løb kaldes ude fra Korsfiorden og igiennem Fanøe fiorden imellem Steene holmen og fluerne som sticker Sud ost derfra paa den eene Siide og Fanøe holmen paa den anden Siide, item om nogen imedens Vidnet tiente Assessor Hansen turde udkaste Not sam/m/estæds forinden de der til havde udbeedet sig Lov paa Steene gaard, Vidnet under aflagde Eed, sagde at det omspurte stæd har hand hørt kaldes Aalen Vesten paa Fanøe holmen, og har Vidnet sam/m/estæds ey seed nogen at udkaste Nodt førend Silden er ind kom/m/et paa Kastet hvor om Vidnet tilforn har aflagt sin Forklaring, Og til sam/m/e sig henskyder, siigende at vedblive sin forklaring at naar der er kastet paa det Nordre Kast til Steene Landet har de i hands tiid spurt Assessor Hansen om forlov at kaste, men ey
1758: 218
har hørt bem/el/te Hansen at have forbudet nogen at kaste paa Søre Kastet til Fane Landet og ey at have hørt det af Hansens egen Mund men vel af hands tienere kunde det hendet sig da som nu at have forbuden det. Reutz begierede Vidnetz Svar om ikke den af ham nu til sist om forklarede Indløb fra Fiorden af eller Aal er uden for den forhen omprovede Steene Aal hvor fiske Kastene er skeed, Vidnet svarede jo den er uden for thi fisken faar en stæds have sit Indsig førend den kom/m/er paa Kastene. Cramer tilspurte atter Vidnet om hand er bekiendt og videndes hvor Steen aalen begynder og ender, Vidnet svarede at begyndelsen fra Havet veed Vidnet ikke men fra Fane holmen har hand aflagt sin Forklaring hvor den begyndes, ey heller veed hvor den Ender. Og som dette Vidne ey videre blev tilspurdt blev hand fra Rætten dimitteret
2det Vidne {Hans} Magne{sen} Hansen Søre Jellestad blev fremkaldet og den aflagde forklaring for ham oplæst hvilcken hand tillige med den ved begrandskningen givne Vidnes byrd eedfestede saaleedis efter Vidnets bæste vidende at forholde sig i Sandhed. Til Cramers for forrige Vidne fremsatte qvestion Resp: at det omspurte stæd kaldes fiske Rensel og Aal, og paa det stæd har der ey været kastet Not, til Reutzes qvestion svarede jo lige som forrige Vidne til Cramers 2den qvestion, svarede at Aalen eller Steen aalen begynder hvor Fanøe Grund slipper
3de Vidne Mons Salbuen eller Klungervold blev derefter indkaldet og efter at hands Forklaring var oplæst som hand de forrige 2de dage har aflagt sagde at alt forholdt sig rigtig med det tillæg og forandring at i stæden hand første Rættes Dag havde svaret ey at have været med i det nye og saa kaldede usædvanlige Kast, tilstaar hand nu at have været med og Veed det om, hvorpaa hand sam/m/e med sin eed stadfæstede at det rigtig forholder sig efter hands aflagde forklaring. Til Cramers qvestion svarede det hand ey veed hvor fiske Løbet men Steen aalen begyndes Vesten fra Fane holmen, og veed at de har spurdt sig Lov hos Steene Manden saa vel Ass: Hansen som Danchersen naar de har kastet i Steene aalen, og naar fremmede folck kastede der kom der Klam/m/er af siden der ey har været Not paa Phanøe, dette Vidne svarede til den 2den qvestion det hand veed Steene aalen begyndes længere Vest fra Phanøe holmen end i Gaard blev anviist, og som dette Vidne ey blev videre tilspurt blev hand fra Retten dimitteret
1758: 218b
4de Vidne Erich Zandersen Krogeide eedfestede sin aflagde forklaring og Anviisning, da Cramers qvestion tilforn er bleven besvaret, lige som og det
5te Vidne Anders Johannesen Krogeide eedfæstede sin forklarings Anviisnings Rigtighed.
Omsiider indfant sig det 6te Vidne Johannes Andersen Fanøe Ham/m/eren for hvem hands aflagde forklaring blev oplæst den hand med Eed stadfæstede forholt sig efter hands erindring rigtig, da hand ey var i Gaard ved begrandskningen og altsaa ingen Anviisning af Citanten blev æsket af ham.
Erich Zandersen Krogeide explicerede sig til d/en 10de qvestions aflagde og for Rætten forelæste forklaring forinden hand sam/m/e eedfæstede at have feyl taget da hand angav Huus Manden Johannes Arnesen, som ikke var med at forbyde eller befale det som de andre Cancellie Raadens 2de navngivne tienere giorde angaaende det omvundne Kast, og altsaa vilde have ham derfra undtaget.
Citantens Procurator forlanget dette Tings vidne sluttet og beskreven,
Aastæds Sag!
1758 d/en 27de Sept: blev Rætten i følge den i Sagen d/en 28 Junij sistleeden givne Eragtning og Anstand igien satt paa Aastæden Møllendahl, hvorda det opnevnte Laug Rætt som forrige gang mødte igien indfandt sig, lige som og Parterne og de forelagde Vidner alle blev paaraabt.
Procurator Sønderborg producerede Forelæggelsen for de øvrige og de ude blivende Vidner som skal giøre Anviisning og nermere forbeholdt Qvestioner at fremsætte.
Procurator Cramer Var til stæde paa indstevnte Jacob Giises Veigne for at see til hands Tarv og besørge hands Forsvar.
De 3de forelagde Vidner Kristi Nielsdatter Johannes Nielsen Haucheland og Erich Nielsen Haucheland mødte alle, ligesom og de forrige afhørte Vidner som skal giøre Anviisning om det de forhen har aflagt sin Forklaring hvorpaa det forelagde
Vidne Kristi Nielsdatter fremstoed og efter behørig formaning Var dette og de øvrige Vidner givet at udsiige Sandheden saa leedis som hun og de den vilde med Eed befæste og Eeden for dem alle var oplæst, blev hænde tilspurdt efter de forhen til de øvrige Vidner frem satte qvestioner, hvor til hun svarede 1mo at have tient Jacob Giise i 7 aar og for 11 aar siden gaaet af hands tieniste
1758: 219
2do tilsvaret Vidne det hun ey veed rettere end jo hæste Ageren blev pløyet inden sine rette merker og at alting var vel imellem Giise og Iver, veed ey om Merkerne noget wist at siige da hun tiente Giise som Kiøckenpige og gick i byen med Melcken men ey uden naar hun havde en stund til overs gick efter sin hosbonds ordre for at hielpe de andre som arbeydet paa JordArbeydet og altsaa ey har været med naar de har slaaet til Merke, veed altsaa ey heller paa merker at kand giøre anviisning Proc: Sønderborg for Iver Andersen i Continuation af hands forhen Protocollen tilførte qvestioner fremsatte følgende qvestioner nemlig 1mo Om Vidnet under den tiid det har tient enten Giises Moder eller Giise selv udi tienistens første begyndelse eller under den sam/m/e har seet eller hørt at nogen Merke pæle Var ned satt udi Giises Ager hæstAgeren kaldet udi Østre og Westre hiørne, 2do Om Vidnet veed og har seet at der paa Westre Siide af sam/m/e Ager hvor den saakaldede Aarestads Mølle Vey gaar var 2de Pæle nedsatt i Jorden med tvertræ paa hvor af den eene stoed hen til Ageren og om derimellem sam/m/e pæl og Ageren var nogen Streckning af Græs jord eller ikke, 3tio Om Vidnet er bekiendt at fra en Steen under hæste Ageren til Giises høe Lade øverste hiørne blev af Giise eller hands Moder slaaet Høe som den rette Streckning i Græs Marcken, 4to Om der den tiid stoed nogen Steene nedsatte til Skilrum imellem Giises Græs Marck og Ivers saaleedis som der nu staar fra Giises hæste Ager til Ivers Løe Vegs øverste hiørne eller naar disse Skielsteene bleve ned satte og af hvem, paa disse qvestioner begierede Comparenten at dette Vidne tillige med hændes Mand Ole Bergesen og Niels Nielsen Nedre Bircheland maae aflægge forklaring Til 1ste qvestion svarede hun har allene tient Giise men ey hands Moder, veed ey heller at have seet eller hørt at nogen Pæler i den omspurte Ager var nedsatt, til den 2den qvestion explicerede Sønderborg at der skulle spørges i stæden for de tilførte 2de Pæle og hand vilde have meent at der skulle *spørger om der var træe Pæle. til 2den Qvestion svarede det hun ey kand erindre sig noget om det omspurte, til 3de svarede at merkerne erindrer Vidnet ikke, men Giises folck sloeg til Ivers Løe tet ved Hiørnet hvor der laae en liden Veite i hændes tiid Sønderborg herunder begierede Vidnet tilspurt om Slotten gick uden for Giises høelades hiørne og det smaae Steen berg som ligger imellem sam/m/e Løe og Ivers Løe og om Giise gick med
1758: 219b
høe slotten Norden eller Sønden for sam/m/e smaae berg Vidnet svarede at Høe slotten gick til det øverste hiørne af Ivers Lade og til det smaae berg som ligger ved sam/m/e hiørne som er paa Søndre siiden som Vidnet nermere kand giøre Anviisning paa, Til 4de qvestion svarede hun ey erindrer sig hvad Merker der var enten det var steen eller træe stocker, ey heller hvor de stoed har ey heller været her oppe paa bøen fra den tiid hun kom af tienisten Sønderborg fremdeelis her under begierede Vidnet tilspurt hvad det forstaar ved det omforklarede Ivers høeLades øverste hiørne om der ved forstaaes det hiørne som gaar til Møllendahls Vey eller det hiørne som vender hid efter til den alfare Vey som gaar op efter til Landet, Vidnet der paa anviiste i Rettens Nerværelse at det var det Østre hiørne af Ivers Lade som Vidnet meener og har omprovet Cramer paa Giises Siide for dette og de 2de andre til i dag forelagde Vidner fremsatte følgende Spørs Maal, 1mo Om fra Ivers Lades Østre hiørne op efter eller Østvers var ned satt Steene nemlig de sam/m/e som endnu er til siune, 2do hvem sam/m/e havde opsatt, 3tio Om Iver sloeg først til det Merke og Giises folck efter ham, 4to Om da Iver blev Sønden for Steenene uden at kom/m/e forbie eller Nord efter, 5to Om Giises Folck Norden fra sloeg ind i det Merke eller Steenene men ikke Synden for, og om Vidnet paa for bemelte Steene kand giøre Anviisning Til 1ste svarede det Vidnet ey videre end merket gick i det Østre hiørne af Ivers Lade men hvor leedis det streckte sig Øst op efter Veed Vidnet ikke at forklare ey heller om der var ned satt Steene eller ikke, 2do Veed ey heller hvem der har nedsatt Steenene, til 3de erindred ey heller noget at forklare, svaret det sam/m/e til 4de og 5te qvestion intet der om at give nogen Oplysning eller forklaring.
Det 2det Vidne Johannes Nielsen Haucheland fremstoed og begierede Proc: Sønderborg da at dette Vidne maatte aflægge forklaring paa den 2den fremsatte qvestion hvornæst Comparenten til dette Vidne og Niels Pedersen Vidnet Zacharias Kobbeltvedt og Erich Nielsen Haucheland fremsatte følgende qvestioner 1mo Om Vidnet veed eller er bekiendt at der udi Vidnetz tieniste hos Jacob Giise blev ned satt pæle i hands Ager Hæstageren kaldet hvad tiid disse pæle blev nedsatte og om noget
1758: 220
af Ageren til Græsmarck eller Ager Reenen blev ud lagt som før fra sam/m/e var indtaget til Ageren og hvor meget det ongefær kunde være, 3tio Om der stoed Pæle med tvertræe paa ved Aarestads Mølle Vey og om den eene af disse pæle blev optaget i plaugtiiden ved Agerens Udviidelse. 4. Om Vidnet har været nerværende med Jordrotten H/err Assessor von der Lippe Citanten Mons/ieu/r Giise udi Anledning af Citantens Klage over fornermelse af Sing/neu/r Giise paa hæste Ageren og da hørt at Giise har sagt at hand intet af Ageren Vilde lægge ud igien til Græs Marken eller Ager Reenen uden ved Dom, paa hvilcke qvestioner Comparenten begierede forbenevnte Vidners Svar Vidnet svarede til 2den qvestion svarede hand i den tiid hand tiente Giise ey veed rettere end den omspurte Ager jo blev inden sine rette Merker pløyet og ey aftaget eller *eller tillagt noget dertil, har i 3 Aars tiid tient Giise og for 4 Aar siden sistleeden Paaske gaaet af tieniste veed altsaa ey videre noget om det qvestionen inde holder, til 1ste svaret at det 1ste Aar hand kom i Giises tieniste som var Aar 1751 var der ingen pæler nedsatt i Hæst ageren, men enten Aar 1752 eller 1753 som Vidnet ey vist erindrer dog i den tiid hand tiente blev Pæle nedsatt i bem/el/te Ager, og blev den tiid ey for en finger bred noget forandret enten ved at intage noget af Reenen til Ager, eller Ageren at udviide, men blev lige som tilforn brugt og pløyet, her under blev Vidnet ved Cramer tilspurt om ved sam/m/e pælers Ned settelse Sing/neu/r Giise sagde til sit Folck at de maatte med Pløyning bliven inden eller Norden for sam/m/e pæle, men ikke gaae med Plouen uden eller Sønden for i Gres Marken, og at til den Ende pælerne skulle være til Efterrettlighed for hands eget folck. Vidnet svarede at i hands tiid blev Pælerne ned satt ey for Agerens skyld, men for Veyens skyld frem med hæst ageren, saa at i stæden for 2de Veye ikkun en Vey skulle gaaes, og altsaa ey veed om de Pæler som paa Søre Siiden af hæste Ageren nu staar, .....r(?) sam/m/e ere ned satte. til 3de svaret i sin tiid veed hand ey nogen pæler blev optaget men stoed lige som de blev ned satt i hands tiid, til 4de svaret at hand var for 2de Aar siden til stæde da Assessor von der Lippe, Jacob Giise, Citanten Axel {Kobbeltvedt} Ingvoldsen Fløen og Zacharias Kobbeltvedt var nerværende paa hæste Ageren, og da Iver tiltalte Jacob Giise at hand skulle udlægge paa Vestre siide af Ageren det af Marcken indtagne støcke
1758: 220b
Jord, som var af ulige bredde, dog mest paa Søndre siide men smalere Nord efter, paa det breedeste henved En halv Alen og paa det smaleste et halvt qvarter, men længden veed \h/an/d / ey førend Anviisning skeed er, hvortil Jacob Giise svarede det skal ey lægges ud igien førend Dom/m/en siiger ham derfra Til Cramers fremsatte 1. qvestion svaret at de omspurdte Steene som nu staaer stoed og i den tiid hand tiente lige som de nu befindes, til 2det Resp: Steenene var satt for hands tiid, men af hvem veed vidnet ey at forklare som sam/m/e har nedsatt, ey heller hørt det af nogen, til 3de svarede at i hands tiid har baade Jacob Giises folck slaaet først til Merkerne som og Ivers folck ligesom det har høvet sig, til 4de og 5. svarede jo det forholdt sig rigtig at Giises folck blev paa Nordre og Ivers folk paa Søndre Siide af Steenene med deres Slotte og kand paa bem/el/te Steene giøre Anviisning.
3de Vidne Erich Nielsen Haucheland sagde at have tient Jacob Giise 1 aar og kom af tienisten sist leeden Paaske inde værende Aar, svarede til 2den qvestion at afvigte Aar veed Vidnet at Jacob Giise lod legge igien upløyet paa Vestre Siden af hæste Ageren et støcke Jord af bredde 1/2 alen paa det bredeste og paa det smaleste Et halvt qvarteer som stregte sig som en Ladske fra Sør til Nord ved Reinen paa hæste Ageren, og var Giise sam/m/e tiid da de pløyede og sagde det jeg lægger dette igien eller tilbage er fordi Iver intet skal have at klage. til Citantens 1ste qvestion svaret Vidnet at sistleeden Aar 1757 blev en pel i Østre og den anden pel i Vestre hiørne nedsatt paa hæste Ageren, og blev ved disse peelers nedsettelse hvercken intaget noget af Gres Marcken eller Ageren noget tillagt saavidt Vidnet veed eller kand siige derom til 3de svaret i hands tiid blev ingen Pæl optaget veed altsaa ey videre om det qvestionen indbefatter. til 4de svaret hand ey var nerværende og altsaa ey hørte hvad den tiid passerede. til Cramers qvestioner Resp: 1. de sam/m/e Steene som nu staar paa det omspurte Stæd befindes og nu, til 2. qv: svaret ey veed hvem sam/m/e har opsatt til 3de svaret at Iver sloeg først nederst ved Merkerne, men Giise igien først oven ved Merkerne, og til 4de og 5. i alt enstem/m/ig som nestforrige Vidne forklaret haver
1758: 221
Niels Pedersen blev fremkaldet og fremstoed for Rætten til hvilcket Vidne Comparenten begierede hands i dag frem satte qvestioner maatte paalægges at give Giensvar saa vidt Pælerne med Recker paa paa den Vestre side af hæste Ageren betræffer hvad tiid sam/m/e bleve nedsatte og om en af disse pæle ikke afgick ved Agerens Ud fløttelse, Vidnet svarede at en af de pæle som var satt for Veyens skyld som stoed paa Vestre Side paa Reenen af hæste Ageren blev løs da de pløyede i det andet Aar hand tiente Giise som er paa 3de Aar siden men dog ey blev nedtaget eller bortreven men stoed i sit sam/m/e stæd hvor den tilforn havde staaet men nogen tiid der efter blev bemelte Pæle borte men af hvem eller hvorleedis det skeede veed Vidnet ey at forklare
Zacharias Kaabeltvedt blev af Sønderborg tilspurdt af de i dag tilførte qvestioner nemlig den 3de og 4de til 3de svarede at da hand i Aaret 1756 pløyede hæste Ageren blev den eene pæl paa Vestre Siide af Ageren løs reven, og liggende efter ham paa Marcken da hand havde pløyet, veed altsaa ikke hvor den siden blev af eller af hvem borttaget, til 4de qvestion svaret at hand Var til stæde paa hæste Ageren da hand hørte at det omspurte forholdt sig rigtig og i alt Var enstem/m/ig med 1ste i dag førte Vidne Johannes Nielsen Hauchelan til den 4de qvestions besvarelse
Dernæst blev efter Citantens forlangende de 2de Vidner Ole Bergesen og Niels Nielsen Nedre Bircheland til nermere forklaring paa de af Sønderborg fremsatte qvestioner frem kalte, da Ole Bergesen fremstoed og forklarede til 1ste Qvestion det hand i den tiid hand tiente Giises *Moer (Moder) og Giise selv ey har seet om noget af det omspurte, til 2den svarede at i hands tiid var ey nogen Pæler satt paa de omspurte Stæder og altsaa ey veed videre der til at svare til 3de svarede det Vidnet i sin tiid veed at fra en Nob eller under hæste Ageren blev slaaet til Merckes indtil Veggen af Nore Gavlen og Ostre hiørnet af Ivers Lade, og var den tiid ey steene satt som nu imellem øverste og nederste Merke, til 4de svarede hand ey veed af hvem disse Steene ere satte siden det er skeed siden hand reyste af sin tieniste herunder begierede Vidnet Sønderborg tilspurdt om der blev slaget høe af Giise eller hands Moders folk udi lige streckning fra den omforklarede Nob eller Steen i eller under hæstageren Vest efter og hvorleedis høe slotten stragte sig fra Citantens Ager blev vold Ageren kaldet inden for Møllendahls Elv, om med høeslotten blev gaaet udi lige strekning fra sam/m/e Agers Nordre Ende i West til en Rogne busk eller om den gick Sør efter, og om Vidnet finder nogen Forandring udi det som før har Været under Giises Part til sam/m/es Udviidelse ind paa Citantens Marck frem for tilforn
1758: 221b
Vidnet svarede det hand ey til fuldkom/m/enhed erindrer hvor leedis den Høe slotte fra Noben eller Steenen under hæstageren gick til Løe hiørnet og om sam/m/e gick snoor beent eller ikke, og erindrer Vidnet sig at fra bem/el/te Agers hiørne som ligger paa nedre Side til Elven at de sloeg fra Agerens Nordre hiørne og bent ned over til Elven, men om der var en Rognebusk den tiid hvor Merket skulle gaae veed Vidnet ey at erindre, og Veed altsaa ikke at nogen forandring nu frem for tilforn er skeed med høeslotten
Niels Nielsen Nedre Bircheland frem stoed og lige leedis forklarede til de fremsatte qvestioner 1mo svaret lige som nest forrige Vidne ey at have seet eller hørt nogen pæle i eller paa hæste Ageren var nedsatt i sin tiid, til 2den Qvestion intet derom at viide, til 3de svarede af fra en steen under hæste Ageren blev slaaet i det Nordre Ostre hiørne af Ivers Løe, dog just ikke i lige streckning da der ingen Steene imellem øverste og nederste Mercke var opsatt da som nu befindes, veed ey heller naar og Af hvem disse Steene er nedsatte, da hand efter en 27 aars forløb hand her har tient paa Møllendahl ey har seet førend dette Aar at Steenene har Været opsatt. til Sønderborgs Subqvestion svarede Vidnet at fra bem/el/te Nob eller Steen under hæste Ageren blev slaget høe Vest ned over Myhren til Ivers Østre Løe hiørne dernæst fra Nordre Siide eller Ende af den Ager som ligger Vesten for Møllendahls Veyen og Vest ned i Elven hvor der stoed en Steen i backen i hands tiid, men Veed ey om den omspurte Rogne busk og veed ey af nogen forandring paa bøen untagen at hand siunes at de steene som nu staar er længere Sør satt end tilforn i hands tiid da der ingen Steene Var men de rettet sig efter 2 á 3 smaae træe sticker eller kiepper som var satt paa Myhren Øst og Vest over. Cramer for Giise nest at erindre hvorleedis Merkesteenene ved Iver selv var oprettet for en 7 Aars tiid, tilspurte Vidnet hvad Merker hand har paa bøen saa hand forvist ved Eed kand sande at Steenene som staar til Skil Merke staar nu længere Sør end som Giises S/a/l/ig/ Moder loed slaae Græs, saa hændes Græsse Slett skulle være endet længere Nord end som Steenene nu staar, Vidnet svarede det hand af Løe hiørnet paa Ostre Kanten af Ivers Lade kand viide at Steenene nere med bem/el/te Lade staar nu længere Sør end Vidnet i sin tiid sloeg høe, men oven for og over Myhrer Veed Vidnet ey hvad enten Steenene staar rigtig efter den Slotte som da var eller ikke.
1758: 222
Proc: Sønderborg hvad Steenenes Nedsættelse fra hæstageren og ned efter angaar, hvilcken Nedsættelse er imputered Citanten forbeholdt Comparenten at giøre vedbørlig Indsiigelse i sin tiid imod sam/m/e, men for denne sinde begierede Comparenten at Rætten vilde tage Aastæden i begrandskning paa de omtvistede Stæder og at Vidnerne paa sam/m/e maatte giøre Anviisning hvor vidt tilforn har været brugt under Giises Lod, ligesom Comparenten anviiste Ingenieur Kroghes over Aastædet og de omtvistede Stæder forfattede Situations Chart til Rættens Eftersiun og Overveyelse med Aastæden med begier at sam/m/e derefter med paateigning maae Vorde Comparenten til bageleveret.
Hvorefter Rætten Ved Geleyde af Parterne og de tilstæde værende Vidner forføyede sig ud paa Marcken og toeg Anviisning først fra det omprovede Østre hiørne af Ivers Lade i Chartet beteignet med E derfra langs bem/el/te Steene under den i Reinen ved hestageren befindende jordfæstede Nob og Merke steen Lit: F: som befandtes i lige streckning at være med smaae steene udskiftet imellem det øverste og nederste Merke, derfra begav Vii os paa den saa kaldede heste Ager og begav os først efter Vidnernes Anviisning paa det Vestre Hiørne af bemelte Ager hvor Rætten befandt at en bredde nesten af 3 qvarteer som tilforn har Været brudt til Ager Var igien lagt til bøe, som strecket sig efter første maal i længde 22 1/4 Alen og var paa det smaleste Et halvt Qvarteer breed, men hvad enten sam/m/e igien lagde støcke eller strim/m/el Jord som for lang tiid har havt anseelse at være brugt til Ager, men nu til Eng igien udlagt bør Være til Ager fremdeelis, der om gav Laug Retten sit Skiøn, at det for anseelse at den indstevnte der til kunde have havt Anledning /: da Reinen uden for er breed nock saa at den Alfare Vey til Aarestad Mølle endnu ligger der uden for :/ og sam/m/e til Ager {at} indtaget efter det som Ageren i forrige tiider har Viiset sig til at have Været, men da forbem/el/te strim/m/el Jord nu er igien udlagt til bøe kunde Rætten ey skiønne at det Gres som der paa avles kunde taxeres høyere end til en halv Vogs Vegt og af Verdie 8 á 10 s:, der efter blev atter Længden fra det igienlagde støcke Marck ved Reenen taget efter Vidnet Niels Pedersens Anviisning længere Nord ved Reinen hvor da til Ager var brugt dette Aar en distance af 17 alens længde men i bredde ulige paa det bredeste en fod bredde og paa det smaleste 2 tver finger som Vidnet forklarede fra Reenen at have udstucket kand Spade den tiid hand afvigte Aar Var med, da de skulle pløye, derefter blev anviist paa Høste Agerens
1758: 222b
Søre Siide hvor Rætten forefandt nogle træe Kieppe at være satt i lige Linie fra begge hiørnepaalerne, dog anseer Retten at de mellemste Paaler var nedsatt i Spade tiiden efter at Ageren var tilsaaet, da der uden for de bem/el/te mellemste Pæler imod Reenen var en fod bred Jord som dette Aar har været pløyet og saaet, og paa visse stæder igien smalere, saa det var til Anseelse gott at reinen som nu er med peeler beenet og rettet fremdeelis saa leedis kunde blive, hvilcken streckning og pæler i Chartet med Lit: L: L: K K er bemerkede, derfra begav Retten sig ned til den saa kaldede blege Volds Ager paa Nedre Siiden af Møllendahls Veyen hvor da den i Chartet med S beteignede Pæle paa Nordre hiørnet af Ageren stoed, hvorfra Merket til en steen Lit: G af de Vidner som alle har tient Jacob Giise nemlig Johannes Nielsen Haucheland Niels Pedersen Lundgaard og Erich Nielsen Haucheland sagdes at have gaaet, og de med Slotten at have rettet sig, derimod sagde Niels Børcheland ey at have seet denne Merkesteen i den tiid hand tiente Giises Moder, men vel at der havde staaet en anden Merkes steen Norden for i Elve brotten, den hand dog ey efter tilspørsel kunde anviise, eller opfinde, lige som dette Vidne og sagde at den Rogne rund, som stoed derved var siden hands tiid opvoxet, hvilcket og Vidnet Ole Bergesen forklarede det hand om samme Steen ey var bekiendt som nu stoed, og ey heller kunde finde nogen anden som skulle i hands Stæd have staaet lidt længere Nord.
Sønderborg begierede Vidnernes Eedfæstelse af deres aflagde Forklaringer hvorefter Comparenten Videre skulle besørge det fornødne
Hvorpaa Vidnerne Niels Nielsen Nedre Bircheland eedfæstede sin aflagde forklaring samt Anviisnings Rigtighed efter sit bæste Viidende at forholde sig saaleedis i Sandhed, lige som og Vidnet Ole Bergesen Sandvigen Eedfæstede sin aflagde forklarings Rigtighed og Anviisning, det 4de Vidne Zacharias Kobbeltvedt som og Axel Ingvoldsen Fløen og Niels Pedersen, Kristi Niels datter, Johannes Nielsen Haucheland, og Erich Nielsen Haucheland {som} alle eedfæstede deres aflagde forklaring og Anviisnings Rigtighed efter deres bæste Vidende.
Sønderborg for Citanten forestillede at det anviiste Situations Chart udviiser Sagens Oprindelse formedelst ind stevnte Giises indtagelse af Citantens Græsmark til hands nemlig
1758: 223
den indstevntes Ager kaldet hæstageren at hand nemlig den indstevnte har ved Steeners nedsættelse fra Steenen under hæstageren til Citantens Løes Østre Hiørne i Nord indtaget af Citantens Græs Marck og lagt sam/m/e til sit og at den indstevnte lige saa har i Marcken ved den saa kaldede blegvolds Ager indtaget ved en tver Linie af Citantens Mark disligeste forestillede Citanten at det med Vidnerne er bleven oplyst hvad Situations Chartet udi forbem/el/te 3de puncter udviiser at den indstevnte har fornermet Citanten og det for faae Aar siden og deraf taget frugten lige som ogsaa at den indstevnte har nedsatt Steene og Pæle saavel udi Marck som Ager men ingen lunde til saadan præjudicerlig Udsteening og Ud Merckning Været berettiget da nu Rætten vel har skiønnet om det forliis som Citanten er blevet tilføyet ved den ind stevntes hæstagers Udviidelse af Citantens Græsmark men ikke henseende de andre 2de Stæder fastsatt hvormeget forliis Citanten kand være til føyet ved det ind stevnte Giise har slaaet uden for sine rette Grendser og Giise ved saadan Citanten tilføyed fornermelse har givet han/n/em Aarsag til denne bekostelige Retter gang hvilcket i sær Erich Nielsen Haucheland og Zacharias Kaabeltvedt har udi sit Prove maal givet Oplysning om udi det at indstevnte Giise i Jordrottens Nerværelse har paaberaabt at ville have dom, saa indloed Comparenten denne sinde uden Videre Vidløftighed Sagen til Doms med paastand at Giise bør og maae ind lægge sin ager saa Vel paa Vestre som Søndre Siide hvor hand har udviidet den efter Situations Chartets Udviisning at den rette Streckning imellem Giises Græsmarck paa Nordre og Citantens paa Søndre Siide maae fastsettes at gaae fra Steenen under hæstageren til Giises høe Lade hiørne teignet i Chartet F F eller i det minste ikke udviides over den i Chartet anteignede Steen imellem Citantens og Giises Løer at Streckningen ligesaa udi GræsMarcken af Møllendahls Vey maae fastsættes at gaae som den i Giises Moders tiid har gaaet lige bent ned fra Citantens Ager bleg volds Ageren kaldet dens Norderste hiørne til en Rogne busk i Chartet anteignet S. R. At Giise som haver uden føye og uden Rættens Middels Overværelse Citanten til skade
1758: 223b
nedsatt Steene og Pæler til Merke maae derfor med bøder vorde anseet, dis ligeste at den ind stevnte Giise ellers for den Citanten tilføyede Skade og Afgang udi hands høe slott igien/n/em nogle Aaringer Maae tilfindes at give han/n/em 50 rdr Reparation og endelig at Giise maae Vorde tilpligtet at oprette Citantens aftrengede Processes Omkostninger med 48 rdr:
Cramer paa Giises Siide da det nu var bleven Mørckt loed allene kortelig tilføre at daarlig Var Sagen begynt paa Ivers Siide og langt daarligere besluttet siden ikke en smule hiem/m/el er viist for den megen Snack og grove beskyldninger thi var Giise disformedelst trenget at indtale vedbørlig Satisfaction hvor til Comparenten forlangede Udskrift af denne dags protocollation for dernæst at hilse paa Iver med Contra Stevning som hand lovede forderligst at insinuere til Dom/m/eren for at faae tiid og Stæd beram/m/et, hvis ikke med Sagen gives Udstand til Ordinair ting som Comparenten indstillede at være det jevneste uden saa er andre Vidners førelse og Aastæds begrandskning skulle behøves.
Sønderborg indstillede at Citanten er en fattig Mand som trænger til at Soulageres, da derimod den ind stevnte er feed og riig og disformedelst Ved langvarig Retter gang snart kunde under kue Citanten uden at vinde andet dermed Comparenten kunde derudover ikke tage deel i Sagens Udsættelse hand formeente og at Sagen ikke kunde udfløttes til Møllendahls ting siden sam/m/e betienes af et andet Laug Rætt som ikke Sagen med Dom kand absolvere, hvad ellers den Moverede daarlighed som den indstevnte har betitlet Citantens begynte og udførte Sag med da loed Comparentens Principal sam/m/e Retournere paa beskylderen ellers vel vidende at en Daare døm/m/er gemeenlig andre og deres Gierninger for daarlige fordi Daarskaben Regerer hos dem selv.
Eragtet!
Den af den indstevntes fuldMægtig forlangte og paastaaede Anstand til det i Dag passerede at faae beskreven for derefter at begiegne hoved Sagen med Contra Stevning
1758: 224
bliver herved bevilget, men da denne Sag til det anstundende høste ting som den 6 8ber begyndes ey kand vorde Contra stevnt for tiidens korthed skyld, det her nu mødende Laug Rett ey heller uden paa Aastæden bør skiøn/n/e, bliver Sagen til en beleylig Aaretz tiid tilkom/m/ende Aar 1759 udsatt, da tiiden naar Contra Stevningen mig anviises skal vorde determinered, som da ligeleedis for dette Laug Rett bliver at bekiendt giøre som da paa Aastæden igien indfinder sig hvor Sagen til Doms bliver at befordre
Citanten blev bereignet denne Dags Forrettnings bekostning beløbende 7 rdr 4 s: som hand paa Stæden betalte
Sartor Skibbreede!
1758 d/en 2 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Sartor Skibbreede paa Ting stædet Tosøen i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 167 findes tilførte,
Og blev der efter de fremlagde Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres oplæste og publicerede.
1mo Forordning om Told og Consumptions Sviigs Afskaffelse med brendeviin udi Norge dat: 3 Julij 1758
2do Anordning anlangende Forandring og bedre Indrettning ved Postvæsenet i Norge dat: 4de Aug: 1758
3tio Deres Excellence Hr: Stifts befalings Mand von Cicignons ordre at alle de svage hospitaletz Lem/m/er skal forinden de indkom/m/er anmelde sig paa Som/m/ertinget paa det Repartitionen til høste tinget kand giøres til deres Indlemmelses bekostning dat: 11 Julij 1758
4to ditto Hr: Stifts befalings Mandens ordre til Repartition paa Nordhor og Wosse fogderie for de i hospitalet indtagne svage Lem/m/er nemlig for 31 støcker til 2den termin for 1ste termin for 15 støcker samt for 13 støcker i Ambttet som endnu ey ere indkomne hvis bekostning da er bereignet i alt at blive paa Fogderiet 247 rdr 1 mrk 6 s: som paa Løbetallet skal af Fogden Reparteres dat: 28 aug: 1758
5to en Copie af den ergangne Ordre om Grendtze Skyds bekostning hvoraf paa dette fogderie er bereignet 103 rdr 32 s: aarlig at betale saa længe sam/m/e forrettning vedvarer
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Skifte brev forrettet d/en 13 April 1758 efter Guri Mathisdatter Kaabbeltvedt
2do ditto dat: 14de ejusdem efter afg: Christi Olsd: Kaartvedt
3tio dat: 15de ej: efter Anders Monsen Hidsøen
4to ditto dato efter Ole Iversen Hitzøen.
5to dat: 18de ej: efter Malene Hansdatter Dahle.
6to ej: dat: efter Mons Peersen Søre Lie
7mo dat: 12 aug: efter Brithe Olsdatter Knapschaug.
8do Justitz Raad Carbiner paa Mad: Wessels Veigne udgivne bøxelsæddel til Joseph Johansen paa Jordeparten Hæste Nesset kaldet i Gaarden Glesnes dat: 17 aug: 1758
9. ditto hands bøxelsæddel til Ole Torchildsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Hom/m/elsund dat: 16 april med Rev: ej: dat:
1758: 224b
10. Anders Jacobsen Kaabeltvedts udgivne {bøxelsæddel} Skiøde til Anders Andersen paa 18 Mark fisk i Gaarden Kaabeltvedt dat: 2 8ber 1758 vid: fol: 69.
11. Jens Michelsen Worlands udgivne Skiøde til Peder Andersen paa 21 3/5 Mark fisk i Gaarden Bache dat: 2 8ber 1758 vid: 69
12. Danchert Krohns som forstander for Seminario hands udgivne bøxelseddel til Thomas Knudsen paa 15 Mark Smør i Gaarden Knapschaug dat: 20 Sept: 1758 med Rev: ej dat
13. Hans Michelsen Baches bøxelsæddel til Lars Erichsen paa 10 Mark Smør i Humelsund dat: 2 8ber 1758 med Rev:
14. Hans Waages Ole Nord Eides og Erich Agotneses bøxelsæddel til Stephen Michelsen paa 18 Mark fisk i Gaarden Nordeide dat: 2 8ber 1758
D/en 3de 8ber blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rett untagen i Ole Sechingstad som var upasselig blev igien antaget Halver Nielsen Tosøen.
Hvorefter den af Abraham Erichsen indstevnte Sag Contra Niels Torgiersen efter forrige tiltale blev paaraabt.
Procurator Cramer paa Abraham Erichsens Veigne loed indlevere Rættens sistleeden Som/m/erting afsagde Laugdags forelæggelse for Niels Torgiersen Selstøen med Varsels Mændenes Paateigning om dessens lovlige Forkyndelse tillige med et derved forfattet skriftlig Indlæg dat: 1 8ber sist leeden.
Den indstevnte og forelagde Niels Torgiersen Selstøen mødte vedtagende Varseletz lovlige forkyndelse, men derhos forlangede, at i henseende hand mod Søge Maalet behøver ved Vidner at oplyse sin Uskyldighed og til den Ende Ved Contra Stevning at indkalde sin Contra Part sam/m/e at anhøre {forlanget hand}, Sagen \da/ udsettes til næste ting for imidlertiid at faae beskreven af hvis der i Sagen er indkom/m/et fra Citanten Abraham Erichsen til nermere besvarelse.
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting bliver den indstevnte bevilget for til sam/m/e tiid at faae det i Sagen passerede beskreven samt til sam/m/e tiid at incamminere sin belovede Contra Stevning i Sagen.
Lehns Manden fremlagde paa Sing/neu/r Peter Greves Veigne og efter hands Forlangende en af ham skriftlig forfattet Stevning under 13 aug: sist leeden Contra H/err Hendrich Gertzen for Skyld efter Reignings Kraf den Summa 42 rdr: 1 mrk 8 s: med videre efter bem/el/te Stevne Maals Indhold som saaleedis med sin paateigning er lydende
1758: 225
Den indstevnte Hr: Hindrich Gertzen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne.
Stevne Vidnerne Knud Tosøen og Mons Nielsen Tosøen fremstode og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige forkyndelse efter deres paateignings Udviis.
Lehns Manden paa Citantens Veigne erindrede om Laug dags forelæggelse for den indstevnte H/err Hendrich Gertzen til næste ting
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Hr: Hendrich Gertzen forelægges Lavdag til næst holdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1759, hvilcken Forelæggelse Citanten i lovlig tiid besørger til Forkyndelse
Arne Rasmusen Selle frem stoed for Rætten og til kiende gav at have med muntlig Varsel ladet indkalde sin Naboerske Encken Botele Rasmus datter Selle til dette ting at svare ham den Skade hændes Creatuure dette Aars Som/m/er har tilføyet ham ved at opæde Kornet af 16 smaae Ager støcker Citanten tilhørende, samt at anhøre de 2de Mænds Forklaring som Agerne har beseet og Skaden taxered, for derefter at lide Dom til Skadens Opretning samt denne forvolte Processes Omkostning.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte
Stevne Vidnerne Knud Tosøen og Mons Nielsen ibidem fremstode og eedelig afhiemlede det de for 3 Ugers tiid lovlig for hændes boepæl og i hendes eget paahør har forkyndt den ovenførte Stevning,
Citanten forlanget at de 2de Mænd Ole Johannesen Tønnevig og Lars Iversen Trellevig som har beseet den skade paa hands Ager som dette Aar er skeet maatte aflægge deres Forklaring desangaaende
De mødende 2de Mænd sagde det de for en 4 Ugers tiid da Kornet var monet bleve af Citanten forlanget at besee hands Agre støcker eller flecker som hand foregav af hands Naboe den indstevntes Creatuure at være opædet eller bedervet, og da erfarede bem/el/te Mænd at \af/ 9 Agrestøcker Var Kornet gandske opædt, men at de øvrige 7 agre støcker havde faaet nogen Skade, saa at de efter deres bæste skiøn taxerede all den Skade Citanten var til føyet paa 3 fieringer Korn, som bem/el/te Mænd paa Stæden og sagde til den indstevnte og tilbød paa Citantens Veigne hænde at give ham igien lige saameget Korn for i stæden, hvilcket Botele Rasmusdatter benægtede, siigende det ey var hændes beester allene som Skaden havde foraarsaget, videre forklarede bem/el/te Mænd at de ey blev forlanget at \be/see Gaardens Gierder hvad enten sam/m/e var lovføre eller ikke, uden for saa vidt Citanten{s} anviiste sit Gierde hand vedligeholder som Mændene ey andet skiønnede end jo at være i Lov før Stand.
1758: 225b
Citanten forlangede Lavdags forelæggelse til Næste ting
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Botele Rasmusdatter Selle forelægges Lavdag til næst holdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar da sam/m/e for Enckens Laværge tillige ankyndiges.
Fogden Bildsøe til kiende gav at have efter Lehns Mandens Anmeldelse paa Justitienz Veigne til dette ting indkaldet gift Manden Rasmus Thomesen Kypper tienende hos Hans Ravel paa Lochøen tillige med Zacharias Ellingsens hustrue Siri Pedersdatter at lide dom til vedbørlig Afstraffelse formedelst med hin anden begangne Leyer maal.
De indstevnte Leyer Maals begiengere blev paaraabt hvoraf Qvinde Mennisket Siri Pedersdatter allene mødte
Stevne Vidnerne Michel Pedersen Tøsøen og Ole Pedersen Hagenes fremstode og eedelig afhiemlede det de i hands eget paahør og tilhold Stæd paa Lochøen har forkynt ham ovenstaaende Stevning.
Siri Pedersdatter tilstoed for Rætten det hun i sit Egteskab som en gift Kone med Zacharias Ellingsen som siden i fior Høst har været fraværende og bort reyst er bleven besvangret af Rasmus Thomesen Kypper med det barn hun endnu er frugtsom/m/elig med og vænter om 2 á 3 Uger at føde til Verden
Fogden erindrede om Lauv dag for den udeblevne Rasmus Thomesen Kypper til nestkom/m/ende Aars Som/m/erting da hand og til den tiid skal besørge paa enhvers Ejendeele og Formue om de nogen haver lovlig Seqvestrations Forrettninger at producere hvoraf mand de forventende i dømte bøder kand blive betalt.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Rasmus Thomesen forelægges Lav dag til nestholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1759
Publiceret
Erich Thomesen Tvedtens udgivne Skiøde til Christopher Jacobsen Landeraae paa 1 7/10 Mark fisk i Gaarden Landeraae dat: 3 8ber 1758 vid: fol: 69 og 70.
2. Peder Michelsen Bratholmens udgivne Pante Obligation til Michel Michelsen Agotnes paa Summa 34 rdr dat: 3 8ber 1758 vid: fol: 70
D/en 4de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt hvorda Fogden fremlagde til attestation de sædvanlige tingsvidner til sit Reegenskabs bielæg
1mo det i følge Skatte forordningen indrettede 1? qvestioner som alle ligesom forrige Aar blev besvaret untagen til 3de qvestion at der er fundet en afbrudt Mast som i Gaard ved Auction er soldt.
2do angaaende Silde og Laxe Voger blev svaret at her i Skibbreedet aldeelis intet er fisket untagen lidt Makrel i Bildøens Vog, som blev taxeret for 4 mrk.
1758: 226
3tio angaaende Kræm/m/er Sæder at her ey findes fleer end Glesnesholmen Lochøen Solsvigen og Bratholmen som bruges af den enroulerede Matros Peder Michelsen
4to om de Priviligerede Giestgiver Stæder at der af ey findes meer en Buch von Raae.
5to Om Lehns Mændenes brug hvormeeget sam/m/e skylder
6to Om Veyenes længde til tingstæderne.
7mo Odels Mantallet hvad difference der siden siste Aar er dermed forefalden.
8do Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 58 – 1 – 6
Laug Rættes Mænd for til kom/m/ende Aar 1759 opnevnes 1. Niels Erichsen Nore Toft 2. Ole Kaaresen Glesnes 3. Klemet Hansen Schage 4. Johannes Store Sangolt 5. Erich Jensen Eije 6. Wintzens Eije 7. Anders Søre Echerhovde og 8. Anders Jacobsen Kaabeltvedt
Schiolds Skibbreede
1758 d/en 5te 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Ting stædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 169 findes tilførte og alle møder
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordre oplæste som ved nestforrige Sartor Skibbreede.
Dernæst publicered
Skifte brev passeret efter Mons Olsen Lohne d/en 20de april 1758. vid: fol:
2. Jacob Friderichsen og Lars Nielsen Raaes udgivne Pante Obligation til Mad: S/a/l/ig/ Brandahls Encke paa Capital 172 rdr: og der for givet Speciel Pant af sine Creatuure dat: 29 aug: 1758. vid: fol:
3. Madtz Andersen Nedre Aandelands udgivne Pante Obligation til Knud Zachariasen paa Capital 124 rdr: og der for givet forsickring i sit boehave og Creatuure dat: 3 Maij 1758 vid:
4. Ole Iversen Nedre Aandelands udgivne Pante Obligation til Knud Zachariasen paa Capital 274 rdr: dat: 3 Maij 1758 vid: fol: 72
5. Iver Stephensen Øfre-Aandelands udgivne Pante Obligation til Knud Zachariasen paa Capital 104 rdr: dat: 3 Maij 1758 vid:
6. Knud Zachariasens giorde FreedLysning over sine Gaarder Øfre og Nedre Aandelands UdMarcker dat: 2 8ber 1758 vid: fol:
7. H/err Lyder Sinnings udgivne bøxelsæddel til Lars Marcusen Store Borge paa 13 1/2 Mark Smør 1/8 tønde Malt i Gaarden Store Borge dat: 6 Junij 1758
8. ditto hands bøxelsæddel til Michel Marcusen Store Borge paa 13 1/2 Mark Smør 1/8 t/ønde Malt i Gaarden Store-Borge dat: 6 Junij 1758
9. Thoer Joensens udgivne Skiøde til Ole Einersen Borge paa et Huus staaende paa Lundgaards Grund dat: 2 8ber 1758 vid: fol:
10. Kirstine afg: Jonas Wismans udgivne Skiøde paa en femte Part i den ved Aarestad Grund staaende Stempe Mølle dat: 26 Julij 1758 vid: fol:
11. Knud Peter Kroghs udgivne Pante Obligation til Provstinde Magdalene Margrethe Christie paa Capital 50 rdr dat: 4de 8ber 1758 vid: fol:
12. Jaen van der Lippes udgivne bøxelsæddel til Knud Peter Krogh paa 1/5 Part i Skindbereeder Møllen paa Aarestads Grund bestaaende med dens tilhørende Vandløb dat: 30 Sep: 1758 med hosfølgende Revers ej dat:
1758: 226b
Procurator Reutz paa Citanten Søren Rasmusens Veigne fremlagde en Skriftlig Stevning under 20 Sept: sistleeden af Comparenten selv forfattet Contra Hans Wordeman for Resterende Grundeleye og Sagen Stevne Maalet indeholder, bem/el/te Stevne Maal er saaleedis lydende
Den indstevnte Hans Wordemand blev 3de gange paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne.
Stevne Vidnerne Hans Witrop og Einer Andersen begge i Bergen boende fremstoede og eedelig afhiemlede Stevne maaletz forkyndelse lige efter deres paa Stevne maalet giorde paateigning
Procurator Reutz derpaa for Citanten anviiste in Originali et auctions Skiøde til Citanten paa det i Stevne Maalet benevnte Huus under den indstevntes Haand og Zeigl dat: 24 Jan: 1753 hvor af ellers blev fremlagt Extract saavidt Sagen og Søgemaalet vedkom/m/er ligeleedis anviiste hand forrige Manufactuur huusetz forstander i Bergen afg: Hans Bots originale qvittering af 6 Maij 1755 for de af Citanten betalte og her igien paasøgte Grundeleyer hvoraf lige leedis blev fremlagt lige lydende Copie med begier at Rætten behageligst vilde paateigne Originalerne som anviist efter foregaaende Conference med Extracten og Copien, hvorefter Comparenten erindrede om Lav dag for den indstevnte til først kom/m/ende 1759 aars Som/m/er ting. Og til Sluttning loed tilføre at Huuset efter Skiødetz Udviis er soldt paa Auction til Citanten d/en 8 Julij 1752.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Hans Wordeman forelægges Lavdag til nestkom/m/ende 1759 Aars Som/m/erting.
Procurator Reutz paa Citanten Peter Greves Veigne fremlagde en skriftlig Stevning Contra Friderich Otto Floer dat: 11 Sep: sistleeden for Gield den Summa 108 rdr 2 mrk 15 s: med videre efter Stevnemaaletz Indhold.
Den indstevnte Floer blev 3de gange paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne
Stevne Vidnerne Hans Witrop og Christopher Dram boesatte borger Mænd i Bergen fremstode og eed fæstede at de efter deres paateignings Udviis har forkyndt Stevnemaalet, og at derpaa Stevnemaalet foruden at der Var Tall indført nemlig 108 rdr 2 mrk 15 s: og ved stevnemaaletz forkyndelse fandtes med bogstaver bemelte Summa at være paateignet neden under dette Stevnemaal lige som det nu befindes.
1758: 227
Procurator Reutz paa Citantens Veigne gav tilkiende at indstevnte Floer har betalt paa Søge maalet efter at hand blev stevnt 18 rdr 3 mrk 15 s: saa at der ikkun Rester 89 rdr 5 mrk som nu paasøges dom paa efter adskillige af Citanten til den indstevnte overleverede Specielle Reigningers nermere Udviis, og som hand fornam den indstevnte ey mødte efter paaraab maatte hand begiere Lav dag for ham til nestkom/m/ende 1759 aars Som/m/erting.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Friderich Otthe Floer forelægges Lavdag til nestkom/m/ende 1759 Aars Som/m/er ting
H/err Willum Friman efter forrige tiltale Contra Johan Christopher Grybel efter Lav dags forelæggelse fra sistleeden Høsteting, som *Pocurator Reutz for Citanten producerede lovlig forkyndt.
Den indstevnte og forelagde Grybel mødte og fremlagde et under dags dato af ham forfattet skriftlig indlæg med hos følgende og Annecterede Reigning af sam/m/e dato
Procurator Reutz for Citanten fandt ikke noget udi Indlægget som enten høvede Giensvar ey heller kunde kom/m/e i mindste Consideration uden rigtighed eller beviis imod Citanten H/err Frimands benægtelse hvorudover Comparenten ey heller vilde bemøye sig dermed men i Relation til Stevne Maalet og det producerede beviis urgerede paa dom til betalning for det paastevnte med 5 rdr billigst for Processens bekostning lige som Comparenten og henholdt sig til Lovens 5 bogs 13 Cap: 4 art: og ellers over loed det til den indstevnte der efter paa lovlig Maade ved particulair Sag at tiltale Citanten for foregivne Reignings Kraf i fald hand der til skulle agte sig beføyet og sam/m/e skulle kunde legitimere imod Citantens benægtelse.
Den indstevnte forlanget Sagen udsatt for ved Contra Stevning at beviise sit angivende og fordrings Rigtighed
Procurator Reutz henholdt sig til den førte Procedur og kraftigst protesterede imod den forlangte Anstand udi denne af puur beviis dependerende Sag og det paa Grund saavel af Lovens 1ste bogs 4 Cap: 24 art: som og den forhen allegerede Lovens Art: der viiser at det fore givne Reignings Krav som af Citanten modsiiges ikke bør Meleres under denne Sag lige som Comparenten og anmerkede af Indlægget at hvad den indstevnte har opgivet om Krav for Aaringerne 1742, 43 og 44 er afgiort ved det her paastevnte beviis af Aaret 1745 saa at intet paa den indstevntes foregivende kand Reflecteres i nogen Maade men at den begierte Opsættelse tvert imod allene maae ansees til forsettlig Upligt og Ophold i Sagen.
Den indstevnte Vedblev sin begier om Sagens Anstand til næste ting for at beviise ved Vidner sin Sag og Rætt paa sin Siide
Eragtet
Den forlangte Anstand bliver til nestkom/m/ende Aar 1759 aars Som/m/erting bevilget, da hand til sam/m/e tiid med sin Contra Stevning og videre paaberaabte beviiser haver at frem komme.
1758: 227b
Publiceret
Ole Steen Rasches udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen Fossem paa 1 1/2 Løb Smør udi Gaarden Nordaas dat: 28 Sept: 1758.
2. ditto hands udgivne bøxel sæddel til Anthonius Zachariasen Huus paa 1 1/2 Løb Smør i ditto Gaard Nordaas dat: 28 Sept: 1758.
Mad/a/me Wessel Contra Erich Bartromsen efter forrige tiltale og forelæggelse.
Procurator Reutz paa Citantindens Veigne frem lagde Rættens seeniste afsagde Lav dags Forelæggelse for Erich Bartromsen som for Rætten møder og sagde det hands Leylighed ey var at betale Mad/a/me Wessel den tiid hand blev stevnt men efter Stevningens forkyndelse var hand hos Citantinden selv med Forspørsel om hand skulle afrøm/m/e Pladtzen efter Procurator Reutzes Stevne Maal, hvor da hun svarede det hændes paastand ey var dertil, men fordrede allene den Resterende Afgift nemlig for 1 aar som den indstevnte nu vilde betale til Citantindens Fuldmægtig som er 15 mrk danske.
Procurator Reutz moedtoeg de af den indstevnte anbudne og paasøgte 15 mrk men da sam/m/e ikke har været anbuden førend efter at Sagen var i Rette ført i Som/m/er med bekostninger da den indstevnte ey vilde betale hvad i saa maade billig fordret blev saa havde Comparenten ey videre end at paastaae Dom til bekostningernes skadesløs Erstattning med billige 4 rdr 2 mrk efter Specielle Reigning som Comparenten producerede lige som hand og paatrængede Dom efter forrige paastand til Pladtzens Fraviigelse i Conformite af den producerede frelse Seddel aller helst da den indstevnte end ikke har betalt afgiften for dette Aar forfalden
Comparenten Erich Bartromsen sagde at have været i Procurator Reutzes huus førend forelæggelsen var forkyndt, og tilbød ham Afgiften 15 mrk samt indførsels pænge 5 mrk 4 s: tillige med Stevne pænge og for at gaae i Rætte 2 mrk, som bem/el/te Reutz ey modtoeg men paastoed meere nemlig 17 mrk eller 3 rdr, hvorfor Comparenten ydmygelig om beeder Rætten at Sagen bliver udsatt til næstkom/m/ende ting for at gaae i Accord med sin Ejer angaaende Omkostningerne eller \om/ det med billighed nu kand afgiøres for Rætten.
Procurator Reutz Replicerede at den indstevnte aldeelis ikke blev affordret videre end hvad bekostninger som den tiid var medgaaet til Varsel Rættens Gebyhr Stevning og papier med forelæggelse og papier hvilcket Reigningen udviiser thi paatrængede hand Dom efter sit
1758: 228
forrige med protest imod Udsættelse, hvortil ingen minste lovlig føye sees da ingen Udveye sees uden at Retten faaer kiende paa Reigningen om den er ubillig eller ey, thi det er den indstevntes egen skyld at hand ey i tiide indfandt sig førend Sagen var falden i Rette.
Erich Bartromsen forlanget Sagen udsatt til næstkom/m/ende Ting for at høre hvad Ejerens Paastand er.
Reutz vedblev sin protest paa dom i Sagen under forbeholdenhed af paaancke og Citantindens Rætt i alle maader.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen Eftermiddag
For Rætten fremkom Peter Hendrich Fasmer og indleverede en skrift hvorefter hand begierede paa sin Moder Mad: Fasmers Veigne tilført det hun begierede at Sagen efter at Stevne maalet er *er incam/m/inered, maatte beroe og Vidnerne under Fals Maal fore lægges til næste Rætt efterdi det har været hende umueligt formedelst Procurator Blechingbergs som hændes Mands Fuldmægtige hæftige Svaghed ved ham, hvilcken Sagen og dens Sam/m/en hæng allene er bekiendt, til i dag at fremkom/m/e med de i Sagen fornødne qvestioner, bemelte Stevnemaal indstevnt af Hr: borge Mæster Fasmer Contra Mad/a/me Wessel med Sviger Sønn Justice Raad Carbiner som hændes antagne Laværge blev producered som findes dateret d/en 24 aug: sistleeden alt til et tings Vidnes erholdelse hvorunder de i Stevningen benevnte Vidner er indkalte
Procurator Reutz mødte for Mad/a/me Wessel H/err Justitz Raad Carbiner og for sig selv og indgav en skriftlig exception af dags dato hvorefter hand paastoed Sagen og Stevne Maalet som lovstridigt og inqvisitorisch fra Rætten afviist og derhos tillige giorde Anviisning paa Lovens 1ste bogs 4 Cap: 5 art som vil at der i Stevne maalet skal meldes fornem/m/elig hvorfore mand stevnes, hvilcket mangler med alle andre formaliteter til lovlig Sag og Stevne maals Anlæg.
Peter Hendrichen Fasmer havde ey efter tilspørsel noget at svare *sam det hand sagde ey at forstaae til de af Procurator Reutz frem lagde exceptioner
Eragtet
Da Citanten ey har forsiunet sig med en Persohn som i sin fuldMægtiges Svaghed kand besvare udi hands Stæd de fra Procurator Reutz indkomne skriftlige exceptioner bliver Sagen givet Anstand til nestkom/m/ende Aars Som/m/er ting, da nermere naar Sagen æskes i Rette skal Vorde ved Kiendelse eragtet hvor vidt dette Stevne maal til Vidners førelse og antagelse kand ansees lovgyldigt eller ikke.
Aflyst Anders Monsen Fleslands udgivne Pante Obligasjon til Ole Gregoriusen Flesland paa Capital 18 rdr 4 mrk 8 s dat: 3 Maij 1756 efter Creditors qvittence af dags dato udslettet af Pante bogen fol: 528
1758: 228b
2. Ole Gregoriusen Fleslands bøxelsæddel til Gregus Olsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Flesland dat: 5 8ber 1758 med Rev: ej:
3. Mad: S/a/l/ig/ Brandahls udgivne bøxelsæddel til Hans Hendrich Eliasen paa 1 Løb Smør udi Gaarden Tittelstad dat: 7 febr: 1758.
D/en 6te ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Friderich Lingaards freedlysning for Gaarderne Fantoft og Tvedtens under liggende Skove at ingen uden Gaardernes beboere derudi maae hugge dat: 5 8ber 1758 vid: fol:
2. Mad/a/me S/a/l/ig/ Brandahls udgivne bøxel sæddel til Paul Hansen Søre Giellestad paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud i Gaarden Hornes dat: 11 Jan: 1758
3. Søren Thode som Interims beskickede Forstander for Seminario hands udgivne bøxelsæddel til Johannes Torgiersen paa 1 Løb Smør 1 faar og 1/2 huud i Gaarden Ladefiord dat: 28 Nov: 1757 med Rev:
Ole Larsen Samdahl frem stoed for Rætten og til kiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette Ting i Continuation af forrig giorde Stevne maal i Aaret 1757 haver indstevnt Ole Øfvre Natland for pligtige Pænge 6 rdr 3 mrk for en Koe som Citanten for 3 aar sistleeden og inde værende Aars Paaske solte ham, tillige og for de forvolte Processes Omkostningers Erstattning, sam/m/e ved Dom at betale da mindelig betalning efter hands Løfte til denne tiid [ey] er skeed.
Den indstevnte Ole Andersen Øfvre Natland mødte vedtagende lovlig Varsel sagde det hand maae tilstaae at have kiøbt for 3 aar siden en Koe hos Citanten, som den indstevnte sagde at skulle give ham 6 rdr 8 s: \for/ hvorpaa hand gav i haand pænge 8 s:, sam/m/e Pænge tilstoed den indstevnte ey at have betalt til denne tiid af Aarsag bemelte Koe er efter hands Siigelse løs og ey saa god som den bør være, og altsaa ey kand eller Vil betale meer end 3 rdr: eller og vil levere Koen tilbage tillige med aarlig Leye af Koen saalænge hand sam/m/e har havt i sit Værge og brug.
Citanten Vilde aldeelis ey sam/m/e accordere men paastoed de Pænge som Koen Var solt for tillige med de forvolte Processes Omkostninger saavel for 1ste som denne forvolte Processes Omkostninger, siden den ind stevnte ey har Vildet indfinde sig til mindelig betalning efter det giorde forliig paa sistleeden Aars høste ting.
1758: 229
Ole Andersen Øfvre Natland forlangte Sagen udsatt til Contra Stevnings Udtagelse og Vidners førelse til næste ting for at beviise at Koen ey er som den bør være og altsaa ey meere Værd end det hand nu for Rætten erbyder sig at Ville betale.
Citanten forlanget Dom i Sagen, siden det er nu saalænge siden at kiøbet er sluttet og ingen betalning er paafult.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Efter middag.
Udi Sagen indstevnt af Mad: Wessel Contra Erich Bartromsen blev følgende Dom afsagt.
Da den indstevnte Erich Bartromsen haver efter Stevne maaletz Ankyndigelse tilbudet Citantindens Fuldmægtig den paasøgte Afgift og Grundeleye som og efter tilbud for Rætten af bem/el/te FuldMægtig er i Gaard modtaget bliver allene til paakiendelse at skiønne hvorvidt Omkostningerne efter indgivne Reigning bør kom/m/e den indstevnte til Last, da som det Tilbud den indstevnte forinden Lavdags forelæggelsens forkyndelse skeede, om Omkostningernes Erstattning til sam/m/e tiid ey blev til en samlet Summa bereignet, men foraarsaget at Forlig ey desangaaende blev sam/m/e tiid sluttet, bliver det herved kiendt og dømt for Rætt at den indstevnte i Conformite af Forordning af 19 aug: 1735 dens 15de art: nyder Moderation i de opførte Omkostninger, og altsaa, ubereignet Dom/m/ens Løsning og bekostning, betaler til Citantinden Mad: Wessel i Processens Omkostning {\med/} 2 rdr 1 mrk: hvorved hand for denne gang befries fra sin paaboende Grunds fraviigelse, siden hand i Mindelighed har vildet søgt at rette for sig, og altsaa Citantindens FuldMægtiges paastand desangaaende henfalder, de i dømte bekostninger, i fald de ey i mindelighed betales, bør 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse tillige med det stemplede Papiers bekostning til dom/m/en og dens Forkyndelse udreedes under Adfærd efter Loven.
Udi Sagen indstevnt af Ole Larsen Samdahl Contra Ole Øfre Natland blev følgende Dom afsagt!
Da den indstevnte Ole Andersen Øfre Natland haver selv for Rætten tilstaaet for 3 aars tiid siden at have med Citanten sluttet Kiøb om en Koe for hvilken hand skulle give ham 6 rdr 8 s og paa Kiøbet levere 8 s i haandpænge, samt i de aar taget til sig Koen den hand endnu haver, og \nu/ tilbyder enten at levere tilbage eller ikkun at svare 3 rdr for samt betale Aarlig Leye af, saalænge hand sam/m/e har havt i sit Værge og brug, hvorudover Citanten saa vel forhen i Aaret 1757 ved Stevnemaal som og til dette ting har funden sig beføyet at paasøge <....>(?) den betalning \som/ ey er prestered, og fordre sin betalning efter Dom tillige med de forvolte Processes Omkostninger,
Efter saadan Sagens Omstæn-
1758: 229b
dighed, bliver hermed for Rætt kiendt og dømt at den indstevnte som har for saa lang tiid siden taget i sit Værge og brug den Koe hand af Citanten har kiøbt, bør og for sam/m/e betale den accorderede Summa efter hands egen tilstaaelse med 6 rdr da hands Forestillelse om Koens Ringhed og slettere Priis ey kand efter saadan tiids forløb ansees uden til formeente Udflugter og tids Udhaling, lige som og til Citanten betale de foraarsagede Processes Omkostninger med 2 rdr som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.
Encken Kirstine S/a/l/ig/ Jonas Wismands loed ved sin Sønn Jonas Wismand i Rætten indlevere hændes under dato 5 Junij 1758 udstædde Stevne maal Contra Mad/a/me Wessel til et tings vidnes Erhvervelse, men da hverken Varsels Manden Hans Witrop, og den anden nemlig Lytchen er død, ey heller den indstevnte og de i bem/el/te Stevning benevnte Vidner mødte, blev Sagen til næste Aars Som/m/erting udsatt, til hvilcken tiid Citantinden ved nye Indkaldelse for vedkom/m/ende og Varsels Mændenes til stæde værelse om dessens forkyndelse kand vænte Stevne maaletz fremgang i Sagen til hvilcken ende dette Stevne maal skal blive med Rættens paateigning extraderet, naar Citantinden det forlanger.
Publiceret
Assessor von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Lars Nielsen Schage paa 2 b/ismerpund 6 Mark Smør i Gaarden Lieland dat: 10 April 1758 med Rev: ej dat
2. Lars Larsen Røes udgivne Skiøde til Encken Berthe Johans datter afg: Ole Erichsen Bredvigs forrige Hustrue paa 1 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Bredvig dat: 22 april 1758 vide fol: 75.
3. Berthe Johannesdatters udgivne Pante Obligation til Frue Anne Simers S/a/l/ig/ H/err Kam/m/eraad Heibergs paa Capital 150 rdr dat: 22 april 1758 vid: fol: 75 og 76.
4. Niels Asbiørnsen og Peder Nielsen Leervigens udgivne Pante Obligation til bem/el/te Frue Anne Simers S/a/l/ig/ H/err Kam/m/eRaad Heibergs paa Capital 150 rdr dat: 4 april 1758 vid: fol: 76.
5. Jacob Reinersen Harrebaches udgivne Pante Obligation til Mad: Karen S/a/l/ig/ Raad Mand Montagnes paa Capital 90 rdr dat: 18 Maij 1758 vid: fol: 76.
6. Aflyst og udslettet af Pantebogen Jon Nygaards til Jacob Boch paa Capital 325 rdr dat: 3 Maij 1757 efter Creditors paateignede qvittence vid: fol: 13.
7. lige leedis aflyst hands nemlig Jon Nyegaards til Jens Møller udgivne Pante Obligation paa Capital 325 [rdr] dat: 3 Maij 1757 efter Creditors paateignede qvittence vid: fol: 12 og 13.
1758: 230
8. Jon Nyegaards udgivne Skiøde til Rasmus Christophersen paa 1/3 part i Gaarden Søreide som er 1/2 Løb Smør 16 Kander Malt dat: 3 Maij 1758 vid: fol:
9. ditto hands udgivne Skiøde til Erich Nielsen paa 1/3 part i ditto Gaard Søreide dat: 3 Maij 1758 vid: fol:
10. ditto hands Skiøde til Ole Nielsen paa 1/3 part i ditto Gaard Søreide dat: 3 Maij 1758 vid: fol:
D/en 7de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt og da ingen Sager efter paaraab fremkom blev de sam/m/e bielager som for Sartor Skibbreede fra 1 til 8 attesterede og besvarede i alt som der sam/m/estæds forklaret er dog med den forandring at intet slags Vrag Godtz er her i Skibbreedet bierget, som og at der intet i nogen Silde Vog er fisket til Skadtz svarelse, og at Hope Qverner ey har været i stand at noget derpaa er mahlet.
Restancen for inde værende Aars Skatter 416 rdr 4 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1759 opnevnes 1. Mons Johannesen Haue 2. Ole Olsen Bontvedt 3. Knud Eliasen Lille Milde 4. Baar Søre Giellestad 5. Jacob Raae 6. Halver Søvigen 7. Lars Michelsen Madhopen og 8. Haagen Nielsen Nyegaard
Guulens Skibbreede!
[1758] D/en 10de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Guulens Skibbreede paa Tingstædet Schieljehavn i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 170 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved nestforrige Tingstæd.
Dernæst publiceret
1. H/err Justitz Raad Bagers bøxelsæddel til Lars Salemonsen paa 11 1/4 Mark Smør i Bremnes dat: 4 8ber 1758 med Rev: ej dat
2. ditto hands bøxelsæddel til Ole Olsen paa 6 3/4 Mark Smør udi ditto Gaard dat: 4 8ber 1758 med Rev:
3. Jørgen Lind paa Hans Lems Veigne udgivne bøxel sæddel til Endre Michelsen paa 18 Mark Smør udi Gaarden Sande dat: 4 Julij 1758
4. Skiftebrev forrettet d/en 2 Junij 1758 efter afg: Peder Henrichsen Tvedten vid: fol:
5. ditto forrettet d/en 3 Junij 1758 efter afg: Kari Jonsdatter Rørtvedt. vid: fol:
D/en 11te ejusdem blev Rætten til almindelig Tings holdelse igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd.
Publiceret
Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmanns udgivne bøxelsæddel til Østen Jacobsen paa 8 Mark Smør i Gaarden Tvedt dat: 10 8ber 1758 med Rev: ej dat.
2. Michel Jørgensen Indre Haugsdahls udgivne Skiøde til Ole Michelsen paa 1 p/un/d Smør 7 2/3 Kande Malt i Gaarden Indre Haugsdahl dat: 10 8ber 1758 vid: fol: 78
3. Niels Monsen Qvamme og Michel Jørgensen Indre Haugsdahls udgivne Skiøde til Niels Monsen paa 15 Mark Smør i Gaarden Indre-Haugsdahl dat: 10 8ber 1758 vid: fol: 78.
1758: 230b
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Ole Andersen Westervig fremstoed for Rætten og til kiendegav med mundtlig Varsel at have ladet ind kalde til dette Ting og stæd Hans Olsen Glenien til at anhøre de indstevnte Vidner Lasse Iversen Svardahlen og Colbeen Hansen Glenien som Citanten agter at føre over den beskyldning hand haver giort imod ham nemlig at have taget Ostre fra hands Land, og derefter for sin ulovlige beskyldning at lide Dom tillige med at erstatte Processens Omkostning.
Den indstevnte Hans Olsen Glenjen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne.
Stevne Vidnerne Svend Hansen Lund og Iver Torchildsen Kiellingvold fremstode, og eedelig afhiemlede det de 14 dage for dette Ting har indstevnt Hans Olsen Glenijen i hands egen Paahør og for hands boepæl at møde her for Rætten at anhøre Vidner om den beskyldning og paasagn hand har giort imod Citanten at have fra den indstevntes Land borttaget Ostre, ligesom og indstevnt Vidnerne
De indstevnte Vidner mødte vedtagende under Lovens falsMaal lovlig at være stevnt, og efter at behørig formaning var dem givne at Vogte sig for Meen Eed og udsiige Sandhed fremstoed
1. Vidne Lasse Iversen Svardahlen og efter Corporlig aflagde Eed forklarede, det hand 8 dage for Pintze dagene indeværende Aar kom fra Kiercken og paa baaden da de reyste fra Kierken sam/m/en hørde hand i det andet Vidnes Colbeen Hansen Gleniens Nerværelse at Hans Olsen Glenien raabte af sin baad til Ole Andersen Westervig som i sin egen baad roede jevnsides med dem, at hand nemlig Ole Andersen havde taget Ostre paa sit nemlig den indstevntes Land, hvilcken beskyldning hand sam/m/e tiid 2de gange giorde, hvortil Ole Andersen Westervig skiød Comparenten til Vidne, videre havde dette Vidne ey at forklare.
2det Vidne Colbeen Hansen Glenjen fremstoed og efter aflagd Eed forklarede i alt eenstem/m/ig og uden mindste forandring alt hvad forrige Vidne Lasse Iversen forklaret haver saa vel om Tiiden og stæden som og hvad Ord Hans Olsen Glenjen brugte og beskylte Citanten for.
Citanten forlangte den lovlig indstevnte men ey mødende Hans Olsen Glenjen forelagt til næste ting
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Hans Olsen Glenjen forelægges Lav dag til nestholdende Som/m/erting tilkommende Aar 1759.
1758: 231
Ole Jetmundsen Halsvig fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med mundtlig Varsel har indstevnt sin Naboe Ole Sieursen Halsvig fordie hand for 6 Uger for sistleeden Michels dag har revet taget af den boe paa Halsvig som Citanten af Almuens forrige Ting huuser har tilkiøbt sig og lagt Pængerne for paa sist leeden Sommer ting, lige som og fordi hand opsloeg boe dørren og udkastet hands tøy af huuset og bemæstret sig sam/m/e \boe/ og derefter igien opsatt tag derpaa \hvilken hand/ har {d..} for nerværende tiid til sit brug, for saadan sit Forhold og ulovlige Medfart at lide Dom saa vel til boens til bage givelse som erstattning for foraarsagede Processes Omkostninger.
Den indstevnte Ole Sieursen Halsvig blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Stevne Vidnerne LehnsMand Hans Henrichsbøe og Johannes Olsen Steene fremstode og eedelig afhiemlede Stevne maalets lovlige forkyndelse og at de i hands eget paahør og for hands boepæl har ankyndiget ovenførte Stevning, ligesom og at bem/el/te Stevne Vidner saae at den indstevnte opsatte taget paa bem/el/te boe som var staaende paa sam/m/e Tomte, hvor den stædse har staaet
Citanten forlangte Lav dag for den ude blevne
Eragtet
Den lovlig ind stevnte og ey mødende Ole Sieursen Halsvig forelægges Lavdag til nest holdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1759.
Publiceret
Anders Johannesen Holsøens udgivne Skiøde til Joen Andersen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Holsøen dat: 11 8ber 1758.
2. Anders Johannesen Holsøen, Johannes Andersen Bogen og Magne Schuggedahls udgivne Skiøde til Guttorm Monsen paa 1/2 Løb Smør 1/4 tønde Malt 1 faar indbereignet Kiøberens egen Anpart i Gaarden Holsøen dateret 11 8ber 1758 vid: fol:
3. Mons Monsen Hopes udgivne bøxelsæddel paa sin Myntling Guri Monsdatters Veigne til Hans Einersen paa 1/2 pund Smør i Gaarden Arreklet dat: 11 8ber 1758 med Rev: ej dat.
D/en 12te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til attestation fremlagt de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab som blev i alt besvaret som sistleeden Aars høsteting da intet Vrag er funden og ingen Silde eller Laxe Vog blev taxeret.
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 52 rdr 15 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1759 opnevnes 1. Rasmus Andersen Børchnes 2. Iver Lassesen Sande 3. Jens Pedersen Store Watzøen 4. Botel Ørchnes 5. Johannes Olsen Steene 6. Ole Erichsen Tongedahl 7. Rasmus Olsen Lille Slire og 8. Thore Aamundsen Bersvig.
1758: 231b
Lindaas Skibbreede!
[1758] D/en 13de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Ting stædet Brudeknappen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 172 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og videre ordres oplæste som ved nestforrige Skibbreede
Aflyst Hasman (Harman) Diedrich Steenfelts udgivne Pante Obligation til Rasmus Huuse dat: 9de Decbr: 1754 efter Creditors FuldMægtig Procurator Cramers paateignede Qvittence af 31 8ber 1757. og af Pante bogen udslettet vid: fol: 538
2. Sorenskriver Garmanns udgivne Auctions Skiøde til Claus Morsing paa Gaarden Aaraasvogen med pertinentier skyldende 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt og 1/2 Vog fisk dat: 26 Sept: 1757. vid: fol: 79 og 80.
3. Claus Morsings udgivne transports Skiøde til sin ældre broder Jørgen Christensen Morsing paa oven melte Gaard Aaraasvogen. dat: 28 Sept: 1757 vid: fol: 80 og 81.
4. Aflyst Jørgen Michelsen Nedre Syslachs udgivne Pante Obligation til Jørgen Peter Møller dat: 5 8ber 1746 og efter qvittence saaleedis af Pante bogen udslettet fol: 329.
5. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Konglevold d/en 20 Martij 1758 efter afg: Susanne Jonsdatter vid:
6. ditto paa Gaarden Fiellanger d/en 2 Junij 1758 efter afg: Kari *Knusdatter vid: fol:
7. ditto paa Gaarden Boerilde d/en 5 Junij 1758 efter afgangne Else Jacobsdatter vid: fol:
8. Frue Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Magne Olsen paa 1/2 pd: Smør og 1/6 huud i Gaarden Søre Niøten dat: 7 Julij 1758 med Rev: ej dat:
9. ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Jetmund Jetmundsen paa 1/2 p/un/d Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Hopland dat: 26 aug: 1758 med Rev: ej dat
10. H/err Ludvig Daaes Grunde og fæste Seddel til Ole Olsen Rebnor paa Pladtzen Langøen dat: 3 Maij 1758 med Rev:
11. H/err Contraleur Schrøder paa sin Værmoder Mad: Lems Veigne udgivne bøxelsæddel til Michel Aamundsen Indre-Kiilen paa 18 Mark Smør i Indre-Kiilen dat: 21 Sep: 1758 med Rev:
12. Gertrud S/a/l/ig/ Danchersens udgivne bøxelsæddel til Aamund Johannesen paa et pladtz Nordre Tangen kaldet dat: 21 Decbr: 1757.
Hr: Capitaine Grove indfandt sig for Rætten og tilkiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette Ting Tiid og Stæd har ladet indkalde Ole Endresen UdLyhren for ulovlig Østre fangst ved Citantens paaboende Gaard Qvalvogsnesset
1758: 232
derom at andhøre de indstevnte under Lovens falsMaal indkalte Vidner Sc: Madtz Spiotøen Mons Nielsen Ystebøe Alv ibidem og Ole Giere, for efter Sagens beskaffenhed at lide Dom tillige med at erstatte denne Processes Omkostning
Den indstevnte Ole Endresen UdLyren mødte tillige med vidnerne Vedtagende alle lovlig Varsel.
Ole Endresen UdLyhren benægtede aldeelis intet at have taget Østre ved Capitainens Land, men formeente for Sigtelsen aldeelis at være frie.
Capitaine Grove som Citant forlanget de indstevnte Vidner afhørte, som efter behørig *formanig var given *den alle
1. Vidne Mats Spiotøen fremstoed og efter aflagd Eed forklarede, det hand kort for Som/m/ertinget inde værende Aar kom roendes paa sin baad og mødte den indstevnte roendes paa sin egen baad, hvor hand da mødte den ind stevnte paa Søen imellem Qvalvognessets og Spiotøens Land, hvor da Vidnet fornam at der Var en halv fierding Ostre i baaden, tillige med en Tang at op tage Ostre med, som og havde en børse i baaden med sig, og da Vidnet tilspurte den indstevnte hvor hand havde taget de optagne Ostre, svarede at hand havde taget dem paa Lyre Kalven, og da Vidnet end videre fornam at der laae Ostre baade for og bag i baaden sagde Vidnet disse Ostre har du vel taget fra Capitainens Land, {taugde} \men/ den indstevnte taugde dertil og roede bort, Vidnet havde efter tilspørsel, om hand saae {Vidnet} den indstevnte imedens hand optoeg Ostrene, og hvad Stæd det var paa, ey noget videre der til at svare, siigende ey at have seet ham uden roende i baaden, og som før er forklaret dernæst sagde Vidnet at de øvrige 3de Vidner som alle Vare paa en anden baad {og} kom mens Vidnet talede med den indstevnte og saaleedis hørte og saae hvad passerede sam/m/e tiid
Det 2det Vidne Mons Nielsen Ystebøe fremstoed og forklarede det hand tillige med de 2de andre Vidner Alv og Ole Giere kom 4re Ugers tiid efter Paaske roende i et Erinde og paa Veyen imellem Capitainens og Madtz Spiotøens Land saae hand Madtz i sin baad og Ole Endresen i sin baad liggende paa Søen ved en holme, hvor da Madtz Spiotøen raabte til Vidnet og de øvrige Vidner i faaer roe her hid, og da de kom til hin anden sagde Madtz Spiotøen nu skal i see at Ole Endresen har Ostre i sin baad, hvilcket og Vidnerne og erfarede og ansaae at Være hen ved en halv fierding Ostre, lige som og saae at bem/el/te Ole havde en Ostre tang i baaden, og at Ostrene laae baade for og bag i baaden, lige som de og hørte at bem/el/te Ole sagde det hand havde taget Ostrene paa Lyhre Kalven som underligger UdLyhren, og som Vidnet ey saae eller hørte Videre derom
1758: 232b
skiltes de ad, og efterloed Madts og Ole i deres baade efter sig, veed altsaa ey videre herom at forklare uden at Ole Endresen sam/m/e tiid sagde det hand Var reyst bort om fiorden paa skiøtterie og havde hørt lyd af en Aarfuel
3. Vidne Alv Østebøe aflagde sin Eed og i alt eenstem/m/ig forklarede lige som forrige Vidne Mons Nielsen Ystebøe uden ringeste forandring
4. Vidne Ole Giere efter aflagd Eed forklarede enstemmig det sam/m/e som de øvrige 2de sist afhørte Vidner
Den indstevnte vedblev endnu sin forrige benægtelse siigende at have foreenet sig med Lyhre Mændene om de optagne Ostre paa Lyhre Kalven og altsaa ey at have taget noget fra Citantens Land
Citanten forlanget Opsættelse i Sagen til næste ting for nermere Oplysning at erholde.
Eragtet
Den forlangte Udsættelse til næste ting bevilges
H/err Lieutnant Johan Christopher Steen fremstoed og for Rætten til kiende gav det hand med mundtlig Stevne maal til dette Ting tiid og Stæd har ladet indkalde Anders Knudsen Qvalvogen for nergaaende Ord hand til andre har ladet falde til andre om Citanten selv og hands gandske Huus, samt derom at anhøre de under fals Maal indkalte Vidner Erich og Michel Qvalvog for der efter at lide Dom samt erstatte denne Processes Omkostning
Den indstevnte Anders Knudsen Qvalvogen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne Lars Halversen Fielsende og Michel Olsen Schoge fremstoede og eedelig afhiemlede det de for 3 Uger og 3de dage siden har paa Citantens forlangende indstevnt Anders Knudsen Qvalvog at anhøre Vidner om de Ærrørige Ord hand skal have udtalt om Citanten for derefter at lide Dom til Undgieldelse og Erstattning for Processens Omkostning, ligesom de og for hands boepel og i hands eget paahør har forkyndt bem/el/te Stevning samt under falsmaal indkaldt Vidnerne som begge møder.
Det første Vidne Erich Gudmundsen Qvalvog blev fremkaldet og efter behørig formaning Var Vidnet givet aflagde sin Eed og forklarede følgende det hand var paa baad med Anders Knudsen Qvalvog i forrige Aar 1757 aars Vaarfiske og da Vidnet tillige med Michel Thomesen Var med anden Mand paa baad med den indstevnte hørte hand Anders Knudsen Qvalvogen sagde der er tyve Pack i Brudeknappen allesam/m/en, hvortil
1758: 233
Vidnet sagde tag dig agt hvad du taler og agte din Mund, om jeg ey vil forføre dig kand andre giøre det da det er Nattens og alfare Vey saa andre og kunde høre det, hvor til hand siden taugde stille, Citanten tilspurte Vidnet i hvad Anledning saadan tale begyntes, hvortil Vidnet svarede at det kom af et par Skoe som den indstevnte sagde sin Søster skulle have mist i den tiid hun tiente i Brudeknappen. Videre havde dette Vidne ey at forklare.
Det 2det Vidne Michel Thomesen Qvalvogen efter behørig formaning var ham givet at vogte sig for Meen Eed, aflagde sin Eed, og sagde det hand forleeden Aars Vaarfiske Var paa baad med Anders Knudsen Qvalvog tillige med det 2det Vidne Erich Qvalvog, og da imedens de roede, sagde bem/el/te Anders Knudsen Qvalvog de ere tyve pack alt i hop i Brudeknappen de har slaaet min Søster saalænge at hun er myg og kiender ikke nu at nogen slaaer hende, Videre kunde Vidnet ey erindre uden at hand hørte Erich Qvalvogen sagde hand skulle tage sig i agt hvad hand talte hvorpaa ey videre blev talt noget af ham.
Citanten havde Vidnerne ey videre at tilspørge men forlanget Lavdag for den udeblevne Anders Knudsen Qvalvogen til næste ting
Eragtet
Den lovlig ind stevnte og ey mødende Anders Knudsen Qvalvog forelægges Lavdag til nestkom/m/ende 1759 Aars Som/m/erting.
Publiceret
Sieur Larsen Brunslands udgivne Skiøde til Anders Jonsen paa 1/4 Løb Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Hauge dat: 13de 8ber 1758 og udi Tingbogen fol: 81 indført.
Skifte brev forrettet efter afdøde Pige barn Anne Nielsdatter Fielsende dat: 29 Maij 1758.
D/en 14de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Hvorda den udsatte Sag indstevnt af forrige Foged Kam/m/e Raad Smidt Contra Ole Lagesen blev paaraabt.
Hans Adolf Toftgaard som antagen FuldMægtig i afgangne H/err Kam/m/e Raad og Foged Smithes Sterboe loed indlevere sit under 7de hujus forfattede skriftlige Indlæg som saaleedis er lydende, med begier at Sagen i rette maatte æskes
Ole Lagesen blev paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne.
Eragtet
Sagen da den indstevnte ey møder optages til Doms til i Efter middag.
Joen Gudmundsen Yttre Lyhren frem stoed for Rætten til kiende givende det hand efter *Skivelse fra Amsterdahm tilskrevet fra en Mand sam/m/e stæds til sin Moder her i Skibbreedet sig opholdende hos Comparenten paa Gaarden Yttre Lyhren har erfaret det hands broder som var en enroulleret Matros fød paa Yttre Lyhren i Lindaas Skibbreede Nordhorlehns Fogderie Bergens Stift i Norge, navnlig
1758: 233b
Mons Gudmundsen skal for 1 Aars tiid eller længere tilforn ved døden Være afgangen paa en Reyse fra Ostindien da hand med hollandsk Skib seylede fra Amsterdahm, og som hand til Legitimation om hands igien levende Arvinger behøver et Lovskicket Tings Vidne, er det hand tilspurte den til stæde værende Almue om det ikke er dem alle bekiendt at bem/el/te Mons Gudmundsen har som en seylendes Persohn været herfra Districtet bortreyst i en 7 aars tiid Dernæst om det ikke er alle og enhver bekiendt at bem/el/te Mons Gudmundsen {ey har}, som efter berettning skal være død, ikke haver fleere eller andre Arvinger i live efter sig end hands Moder Anne Olsdatter, som er Encke, og Comparenten selv som er hands eeniste og rette fuldbroder.
Almuen og Laug Retten svarede at det til fulde er dem samtlige bekiendt at den omspurte Mons Gudmunsen som enroullered Matros er for en 7 aars tiid siden herfra districtet bortreyst, og at hand ey haver uden sin Moder Anne Olsdatter og broder Joen Gudmunsen Yttre Lyhren \efter sig her paa Stæden/ som ere hands rette og eeniste Arvinger.
Om hvilcket Almuens Svar Comparenten forlangede Udskrift af Protocollen sig beskreven meddeelt, og af Rætten under dens Forseigling Attesteret, som bevilget blev.
Publiceret
Frue Justitz Raad Frimans udgivne bøxel sæddel til Michel Thomesen paa 1 Spand Smør 1 Mæle Malt og 1/2 Mæle Korn i Gaarden Qvalvogen d: 31 Martij 1758
Udi forrige Foged Smithes indstevnte Sag Contra Ole Lagesen er følgende
Dom afsagt.
Ved Stevne maal af 17de 7ber sistleeden Aar 1757 haver forrige nu afg: Foged og Kam/m/e Raad Rasmus Smith indstevnt Ole Lagesen til at betale de efter hands indgivne Reigning under sam/m/e dato Resterende Kongl/ige Skatter, saavel af Jorden og Pladtzen Budahlen, som og for Nærings Skatten af hands paa boende Stæd ved Kiilstrøm/m/en, i alt beløbende til Summa 24 rdr 11 s:, hvorimod den indstevnte og forelagde Ole Lagesen ey har fremført nogen benægtelse, men allene begieret Sagen udsatt til dette Ting, under Paaskud og Forestillelse at faae Copie til besvarelse af det fra Citanten indkomne, men da den indstevnte fra sistleeden Som/m/er ting hvercken har vigilered for den paaberaabte Udskrift at see sig besørget, ey heller møder for at frem lægge eller at afbeviise noget mod Søge Maaletz
1758: 234
Rigtighed, kand Rætten ey andet end efter det fra Citantens Sterboes antagne FuldMægtiges Paastand under fremlagt skriftlig Indlæg dat: 7 hujus slutte Sagen til Doms og i følge Lovens 1 bogs 4 Cap: 32 art: efter fremlagde beviisligheder, som af den indstevnte er uimodsagt, for Rætt kiende og døm/m/e, at den indstevnte Ole Lagesen ey allene bør til Citantens H/err Foged Smithes Sterboes FuldMægtig betale den paa søgte Restance af ubetalte Skatter for benevnte 2de Stæder Budahlen og Kiilstrøm/m/en efter den forfattede bereigning med Summa 24 rdr 11 s: men end og i Processens foraarsagede Omkostninger betale efter derover indgivne Reigning 3 rdr 4 mrk 14 s: som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.
De sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab blev attesterede ligesom for forrige Skibbreede som og det om de øde Gaarder Fielsbøe og Bachebøe, Videre af Silde Voger er ey kastet udi end i Aaraas og Sættenes som blev taxeret for 1 mrk 8 s:
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 241 rdr: 4 mrk 6 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1759 opnevnes 1mo Michel Michelsen Bragøen 2. Ole Knudsen Ind Lyhren 3. Besse Jacobsen Oxnes 4. Sieur Olsen Rongevehr 5. Ole Monsen Bruvold 6. Johannes Andersen Øfretvedt 7. Michel Olsen Tychhelle og 8. Mons Hansen Fonnebust.
Herløe Skibbreede!
[1758] D/en 16de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Herløe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 173 findes tilførte da og Mons Magnesen Bragstad i afdøde Elling Nesses Stæd blev antagen,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres oplæste som ved nestforrige Tingstæd.
Aflyst Effie S/a/l/ig/ Johan Barthes til Mad: Adelusia S/a/l/ig/ Mag: Peder Bredahls udgivne Pante Obligation stoer 100 rdr: dat: 24 Sept: 1751 efter Creditorindens qvittence udslettes af Pantebogen vid: fol:
ligeleedis aflyst Rasmus Heltes udgivne Pante Obligation til Jan Lampe dat: 4 April 1747 stoer 25 rdr efter Creditors qvittence af Pante bogen udslettet
3. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Consul Alexander Wallace paa et Nøst staaende paa Selsvogen samt Gaarden Longøen med videre dat: 27 Maij 1757 vid: fol:
4. Michel Halversen Hielmens udgivne Skiøde til Consul Alexander Wallace paa de Huuser Staaende paa Rødnings Pladtzen Selsvogen dat: 29 Aug: 1758 vid: fol:
5. Mons Olsen Tosvigens udgivne Skiøde til Niels Jacobsen Gripsgaard paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Gripsgaard dat: 16 8ber 1758 vid: fol:
1758: 234b
6. Frue Anne S/a/l/ig/ Kam/m/eraad Heibergs udgivne Leye og fæste seddel til Niels Jensen paa et støcke Marck Engevigen kaldet med dessens paastaaende Huuse, hvoraf i Leye aarlig svares 6 rdr: dat: 28 Julij 1758.
7. Frue Kroghs udgivne fæste og bøxelsæddel til Ole Johannesen paa et huusmands pladtz under Hope Gaard liggende Lien kaldet som under Asch Sorterer dat: 23 Dec: 1757 med Rev:
8. Krigs Raad Korens udgivne bøxelsæddel til Erich Monsen Bratzhaug paa 18 Mark Smør i Bratzhaug dat: 3 8ber 1758 med Rev: ej dat:
9. Frue Justitz Raad Kroghs udgivne bøxelsæddel til Rasmus Thomesen paa 24 Mark fisk i Gaarden Brevig dat: 23 Sept: 1758. med Rev:
10. Skifte brev forrettet d/en 10 April 1758 efter afg: Rasmus Jacobsen Hesdahl.
11. ditto dat: 10 April 1758 efter afg: Ole Sandersen Øfredahle
12. Liqvidations forrettning imellem Niels Knudsen og Inger Aamundsdatter Tosvigen dat: 21 Jan: 1758.
13. Skifte brev begyndt d/en 11 April og sluttet d/en 22 Maij 1758 efter afg: Ole Johannesen Taasche.
14. ditto efter afdøde dreng Ole Thomesen Hatten dat: 22 Maij 1758.
15. ditto paa Gaarden Hesdahl efter afg: Syneve Anders Datter.
16. David Frichs udgivne bøxelsæddel til Jon Michelsen paa 16 Marcker eller 2 2/3 Skillings Jordepart udi Gaarden Nedre Kleppe dat: 9 8ber 1758.
De indstevnte Sager blev paaraabte.
Procurator Sønderborg paa Welædle Hr: Foged Oluf Lund Bildsøes Veigne fremstoed og producerede hands udferdigede Stevnemaal af dato 29 Aug: sist leeden imod hands forhen havte Skriver Karl Jens Weirum hvorved tillige Var ind kaldet Vidner til Oplysning om bem/el/te Weirums slette Opførsel under hands tieniste hos H/err Fogden Bildsøe, hvilcket Stevnemaal for Vedkom/m/ende som baade har paateignet forkyndelsen og ikke lovligen er vorden ankyndiget. hvornæst Comparenten Vilde fornem/m/e hvem af de indstevnte møder.
Jens Weirum producerede dernæst en af den/n/e Rætt d/en 21 aug: sist udstædde Stevning hvorved Fogden Bildsøe og Execeutor Jacob Lange er indstevnet efter paateignet lovlig forkyndelses Formeldning, og derefter Vilde afVarte Fogdens Procedur efter sit Stevne Maal.
1758: 235
Af de indstevnte Vidner mødte Michael Adzlev og Jacob Jørgen Kastrup men ey de øvrige i Stevningen 3de benevnte Vidner Sc: Michael Fielsted Bildsøe Jomfrue Friderica Hylle og Sieur Erichsen Strømsnes, thi blev Stevne Vidnerne Lehns Manden Baste Tvedt og Ole Hansen Tvedt frem kaldte som eedelig afhiemlede det de d/en 3die Sept: sistleeden har for de ude blevne Vidner Ankyndiget den for Rætten oplæste Stevning og det i Vidnernes eget paahør.
Proc: Sønderborg for Hr: Fogden Bildsøe fremdeelis producerede skriftlige Qvestioner hvorefter hand begierede at de mødende Vidner maatte Vorde antagne til eedelig Forklaringer, da Comparenten siden skulle fremsætte sine Indsiigelser imod det fra Vederparten incam/m/inerede Stevnemaal
Derefter blev Vidnerne fremkaldte, og efter behørig formaning var Vidnet Michael Aslev givet at udsiige sin Sandhed
Forinden erindrede Weirum at dette og de samtlige øvrige Vidner er alle Fogdens tieniste Folck untagen Sieur Erichsen hvilcken er hands Forpagter ja den eene af dem navnlig Mons/ieu/r Bildsøe er end og Fogdens broder Sønn og der for indstillede om de til Vidnesbyrd kunde antages.
Sønderborg Vedblev sit forrige om Vidnernes Antagelse siden deels Lovens 1ste bogs 13 Cap: 17 art: admitterer Vidnernes Forklaring og deels Weirums Indsiigelse er uden hiem/m/el og til ufornøden Udhal og Vidløftighed i Sagen, samt at det siden bliver Rættens Sag under Dom at observere hvorvidt Vidnernes Udsiigende kand blive at Reflectere paa eller ey.
Weirum overloed allene til Rætten om villige Vidner kunde antages eller ey.
Eragtet
Vidnerne Admitteres til Forklarings Aflæggelse i denne Sag.
Vidnet Michael Aslev fremstoed og efter sin aflagde Corporlig Eed at vidne sin Sandhed fremlagde sin skriftlige Forklaring af 14de 8ber sistleeden som selv for Rætten oplæste sam/m/e, Sønderborg begierede at dette Vidne ellers maatte give Svar til disse 2de Qvestioner nemlig 1mo Om Vidnet ikke har formerket at Weirum udi sin tieniste hos Fogden og af ham og hands er bleven vel og høflig accomoderet, og at Weirum udi den tiid har nødt god og forsvarlig Forflegning, og 2do Om bem/el/te Weirum
1758: 235b
Natten til d/en 21 Julij ved sin Oplevelse Nattetiide giorde megen Støien og Allarm i huuset til 1ste Qvestion det forholder sig alt rigtig som qvestionen indeholder. til 2den qvestion svarede at hands skriftlige Vidnesbyrd udviiser {omt} at Weirum omtrent Klocken 12 om Natten gick ud af Kam/m/eret brugende til sam/m/e dørs Op og Iluckelse ikke anden end ordinair daglig force og siden Vidnet efter sin omprovede Udgang ikke kom hiem førend om Morgenen kunde hand ikke viide hvad som imidlertiid kunde være passeret End videre begierede Sønderborg Vidnet tilspurt 3tio Om Fogden om Morgenen d/en 21 Julij sistleeden talte om at hand ikke havde faaet Søvn den Natt for Weirums Uroelighed og at hand havde ligget med allehaande Frøgt for hvad Weirum maatte vilde foretage sig, item 4to Om Vidnet er bekient i hvad Situation Weirum Var da Fogden aller først i Bergen toeg ham til sig.
Weirum erindrede at Spøsmaalerne gaar lige uden for Stevne Maalet, hvorfor hand protesterede mod Svar paa sam/m/e.
Sønderborg Replicerede at Stevne maalet indbefatter Fogdens Opførsel mod Weirum og Weirums igien mod Fogden som haver Været saadan at Fogden ikke har kundet længere Vedblive Weirums Tieniste at modtage, hvorfore qvestionerne ikke løber uden og forbie Stevne maalet men Harmonerer netto med sam/m/e til Sagens og Sandheds Oplysning, thi paastoed Comparenten Vidnetz Svar til de fremsatte qvestioner og Weirum admonered i følge Forordning af 3 Martij 1741 at entholde sig fra sine ufornødne Indsiigelser.
Weirum svarede hands Indsiigelser Var meer end fornødne, thi ikke allene de siste men og de fremlagde qvestioner er gandske udenfor Sagen og Stevne maalet og allene sigter til at inqvirere over Weirum og ved den Leylighed paa det høyeste beklicke ham, hvor til Fogden havde saa meget dismeere force i henseende til at indstevnte Vidner ere Villige, havde altsaa ikke forseet sig mod den allegerede Forordning men indstendig bad at hands Indsiigelse af Rætten maatte finde biefald.
Sønderborg kunde ikke andet merke end at Weirum Var bange for at hands Conduite skulle
1758: 236
blive lagt for Dagen ved Vidnernes Forklaring og der for Var tient med sine Indsiigelser, men som Sagen og Sandheden var tient med det som er tvertimod saa ved blev Comparenten sin forrige Paastand.
Weirum forsickrede ikke at have mindste Redsel eller Aarsage dertil, men allene forlangede at begiegnes paa lovlig Maade.
Eragtet
Da Citantens fremsatte 3die qvestion hensigter til den fornødne Sandheds Oplysning om Weirums Opførsel at faae illustrered haver Vidnet i Conformite af Stevningen der paa at svare,
Vidnet svarede til 3die qvestion i alt jo at Fogden om Morgenen da Vidnet indkom til ham havde fortalt ham det. Til 4de qvestion svarede derom vidste hand intet videre end hvis hand havde hørt i Bergen af en og anden nu ustevnt at hand nemlig Weirum Var udkastet af sin Condition og at en Viss Mand den første Nat efter sam/m/e Udkastelse af Med ynck havde forbarmet sig over ham og hands udkastede pagage sam/m/e at herbergere. Weirum tilspurte Vidnet 1mo Om hand i nogen minste Maade havde givet Anledning til hvad dispute der havde været imellem Weirum og de øvrige Med tienere paa Gaarden efter Vidnetz forhen skriftlige giorde Forklaring. Vidnet svarede at af de disputer som hand afviste at have været imellem Mons/ieu/r Weirum og de øvrige Fogdens tienere, dertil havde Weirum selv ved sit underlige og egensindige Væsen været oprindelse 2do hvorudi det har bestaaet, Vidnet svarede at det var ubeskriveligt, men for saavidt mueligt at give en kort ide derom saa kunde Vidnet for sin deel og saa leedis hørte hand det gick andre ikke tale et Ord i Weirums Nerværelse med nogen med mindre Weirum strax toeg sig det til lige som mand skulle have talt om hannem, da Vidnet dog for sin deel ved dislige Leyligheder ikke engang tænckte paa ham. 3tio Om der ikke ofte og mange gange blev talt om Weirum med Scoptiske irriterende og stickende expressioner. Vidnet svarede derom Vidste hand intet med mindre det skulle bestaae derudi at naar Weirum som jevnlig skeede med puddret Paruqve Kiortel og Vest i klæd og et par gamle hæleløse tøffler paa Fødderne gick ud paa Marken og med en stor Stock i haanden sloeg omkring sig i gress og busker at hand da derved kand have opvegt en Forundring eller Latter hos een eller anden.
1758: 236b
4. Om der ikke ofte baade ved spiise og thee bord i Ord og Geberder er foretaget sligt som kunde opivre og fortryde det aller taalmodigste Menniske Vidnet svarede at hand aldrig Veed at noget blev foretagen talt eller giort som enten directe eller indirecte sigtede til at irritere Mons/ieu/r Weirum men hand toeg sig selv til et og andet som i saa fald passerede 5. Om Weirum har truet at slaae enten een eller anden, Vidnet Refererede sig til sin skriftlige Forklaring 6. hvorudi den Eckelhed har bestaaet som Vidnet har forklaret Weirum at have Udviist baade i Fagter og Geberder imod Guds Gaver. Vidnet svarede at lige som hand i sin skriftlige forklaring haver Vundet om Weirums fagter ved det smørre brød som var Oprindelsen til den imellem Fogden og ham reyste dispute saaleedis var og Weirums Forhold moxen i alle ting ved at inqvirere Kniver, skeer, Kopper og Kiørler med blæssing Tørring og dislige, hvilcket Vidnet haver syntes at kunde opvecke Eckelhed hos enhver Honet der blev tracteret Ved en brav Mands bord. 7. Om denne blesning, tørring, eller dislige Vidnet om vidner har bestaaet udi andet end at afskylle et par Thee Kopper aftørre enten Kniver eller Skeede paa Duget, og det anstændig og paa saadan Maade som kunde skee Ved enhver Mands bord. Vidnet nest at Referere sig til sit forrige Svar sagde at det var alleniste Maaden paa hvilken den omvunden blæsen og tørcken skeede, der kunde opvecke Eckelhed saa som Vidnet ansaae det ufornøden i henseende til at ingen anden end Weirum fandt mindste Aarsag til at øve saadant. 8. Om Maaden hvorpaa det skeede ikke var ordentlig og anstaaelig saaleedis som i næste qvestion er omspurt. Vidnet fandt ikke Ord hvor med hand nøyere kunde explicere sig end allereede skeed er, hvorfor hand forhaabede at blive holdet undskylt. Sønderborg herunder tilspurte Vidnet om Kniv og Gafler, skeer og Talerkner paa Mad boret og Thee Kopper paa Thee bordet i Fogdens Huus kom reene og pyntelige frem lige saavel for Weirum som Fogden selv og de andre Folck, og om Weirum sloeg nogen Krøller paa Næsen eller brugte andre haanlige Geberder naar hand saaleedis som omvudnet er afviste de endten Skeer Knive eller Thee Kopper Vidnet svarede at hand hvercken saae eller Viiste andet end at jo alle ting blev ligesaa
1758: 237
reenferdig fremsatt og frem lagt for Weirum som alle de øvrige ved bordet, men at den omvundne Renselse skeede lige som en slags Haanhed.
Weirum i henseende til Vidnetz Svar paa 7de qvestion sagde at Vidnet ikke har manglet paa Ord som ret kunde denigrere Comparenten hand begierede og derfor og hand vilde erindre sig Ord til explication paa sin Forklaring som Weirum har omspurdt og tillige erindre sig sin dyre aflagde Eed, hvorfor Weirum endnu begierede udførlig Svar paa sit siste Spørsmaal
Sønderborg erindrede at Weirum ikke har forklaret under sin 8de qvestion hvad hand har meent ved den Maade hvorpaa det skal være skeet, hvorfore det heller ikke kunde falde til Mistøcke at Vidnet ikke kunde forklare noget om mørke og uforstaaelige ting, hvornæst Comparenten meente at den omforklarede Maade paa Comparentens qvestion som Weirum har brugt ved sin extra ordinaire Reen ferdighed af Vidnet nemlig at Weirum Viiste haanlighed naar hand saaleedis som omforklaret er tørrede Skeer Kniver og Thee Kopper er meere end Svar nock paa Weirums 8de qvestion thi bad Comparenten at Vidnet maatte forklare om Weirum udi anden Conversation ikke har viist foragt for Fogdens Persohn og iblandt andet ikke har vildet løftet paa hatten naar hand har gaaet ham gandske ner forbie, men seet enten stivt ned i Marcken eller afsiides
Weirum havde ved 7de og 8de qvestion givet gandske forstaaelige Spørs maale som mangler fuldkom/m/en forklaring og derfor endnu som før begierede yderligere Svar derpaa.
Vidnet bad Mons/ieu/r Weirum endnu nøyere at oplyse sig hvad hand ved den omspurte Maade maatte have forstanden, thi ellers Viste Vidnet ikke det mindste i hvor gierne hand end vilde derom at forklare videre end allereede skeed er, med mindre hand omtrent kunde efterabe de sam/m/e Geberder med hvilcke Maaden er skeet
Weirum ønckede (onckede) Vidnetz Eenfoldighed i fald sam/m/e efter fore givende var egte, og begierede at Vidnet af Retten forceret til at give saadan forklaring som omspurt er.
Vidnet svarer til 7de og 8. qvestion omstendelig det hand kand erindre sig, {Vidn} at Weirum løftede skee Kniver og deslige snart op snart ned snart paa langs snart paa tvers, tørrede dem i Dugen holdt dem op i mod Lyset for at beskue dem nøyere, tørrede dem atter igien og saa videre, anden Maade viste hand ikke at forklare sig paa, og har altsaa ikke seet den Maade brugt ved nogen brav Mands bord hvor hand har freqventeret.
1758: 237b
Sønderborg in Hererede sin sist fremsatte Qvestions besvarelse af Vidnet om Weirums anden udviiste Foragt for Fogdens Persohn.
Vidnet svarede jo det forholdt sig saa men om det var skeed af Foragt kunde Vidnet ey siige 9de tilspurt om Weirum ikke har spist af hvad Mad som har været paa bordet uden nogen Foragt. Vidnet svarede at hand baade har seet Mons/ieu/r Weirum spiise med god Appetit og under tiiden lidet og saa gott som intet hvortil hand bæst maae viide Aarsagen. 10. Om Weirum har begieret anden Mad eller alle tiider været fornøyet med hvad Kost hand fick uden at klage det aller mindste derpaa Vidnet svarede Ney hand Veed ikke at have hørt nogen Klage af Weirum over Maden. 11. Om Weirum anderleedis den 20 Julij om Aftenen lavede sig Smør og brød til end som paa en ret ordentlig og skickelig Maade, og om hand ikke lige saa adbar sig, da hand toeg et haar af Smørret. Vidnet Refererede sig til sin skriftlige forklaring at Weirum som hand siiger ved at tage et haar af Smørret giorde Meere og længere deraf end Vidnet syntes dertil at kunde behøves, saa Vidnet endnu som før sagde at det ikke var Gierningen i sig selv, men Maaden nemlig den lange pilkning der kunde give Anledning til Væm/m/else saa at om Vidnet hvilcket hand dog ikke erindrer ligeleedis kand have fundet et haar i Smørret haver hand dog vel paa en skiult Maade for andre sam/m/e aftaget, hvortil heller ikke meegen og lang Umage behøvedes. 12. Om Veyrum pilckede længe efter haaret end som fornøden giordes og til hand fick det Vidnet svarede at hand ikke Viste om der virkelig fandtes Haar i smørret, eller Mons[ieur] Weirum allene lidte derefter 13. Om Fogden Bildsøe ikke derpaa da Weirum udtoeg haaret Viiste sig over Maade hidsig forbød og befalede at drage haaret af og derefter med en heel hob Ord begiegnede Weirum uden nogen mindste føye reysende sig op af Stolen nogle gange ret ligesom hand vilde have slaget Weirum, og derved gav Aarsage at Weirum paa en høflig Maade forsvarede sig, bad om Freed og ikke at blive over iilet paa nogen uanstændig Maade Vidnet svarede at da Fogden brugte de Ord som hand udi sit skriftlige Vidnesbyrd har
1758: 238
forklaret, fornam hand nok at de blev talt med fortrydelse over Weirums omvundne Maade, men at Fogden reyste sig af Stolen ligesom hand vilde have slaget Weirum der sad langt fra ham paa den anden Siide af bordet det sagde Vidnet i Kraft af sin aflagde Eed ikke at kunde erindre, thi just i det sam/m/e blev Maaltiidet ophævet og enhver gik sin Vey. 13de Om de Ord som Vidnet i sit skriftlige Vidnesbyrd har andført Weirum at have talt den omvundne tiid nemlig hvad fattes jer Karl, jeg troer hand vil velte sig paa mig den Karl og Virkelig af Weirum blev udtalt hvorom hand bad Vidnet nøye Vilde efter tæncke sig. Vidnet som ikke uden betænckning haver skrevet hvad som skreven er og langt mindre uden betænckning bekræftet det her inden Rætten med sin aller høyeste Saligheds Eed vedblev altsaa som virkelig passeret hvad som i hands skriftlige Vidnesbyrd findes forklaret. 14. Om saa er at de omvundne Ord blev talt af Weirum om Fogden da ikke ved de haarde expressioner og Tale Maader som hand udøste mod Weirum gav Anledning til sam/m/e.
Sønderborg ind stillede at baade denne og de foregaaende Weirums qvestioner medfører intet uden Sagens Ophold og det som sigter til at Carpere Vidnet og om mueligt til at forvilde det, thi hvad her nu omspørges det er af Vidnet forhen forklaret og lige saadanne forholder det sig med Weirums foregaaende qvestioner, hvorfore Comparenten da det er Rættens Sag i følge Lovens 1 bogs 5 Cap: 7 Art: at standse Weirum derudi, Comparenten protesterede mod Weirums utiidigheder og hands Spørsmaalers besvarelse om det som allereede af Vidnet er forklaret.
Weirum svarede hands Spørsmaal er ingenlunde extravagent men paa den eene siide er det til at faae omstendelig forklaring paa Sagen i sig selv og paa den anden Siide er det i Conformite af Stevne maalet og Sing/neu/r Sønderborgs Qvestioner og derfor begierede Svar paa siste Spørsmaal
Sønderborg giorde Rætten anviisning paa Weirums 13de qvestion og Vidnetz Svar der til som indbefatter den Anledning Weirum nu ved den 14 Qvestion omspørger og i saadan henseende vedblev sin giorde protest.
Eragtet
Da den af Weirum fremsatte 14de Qvestion har under næstforrige 13de nødt sin besvarelse Admoneres Weirum herefter at entholde sig fra unødvendige Spørsmaale at opholde Rætten med
1758: 238b
Weirum som ved Rættens Kiendelse Var afskaaret Svar paa sit Spørs Maal tilspurte Vidnet 15de Om hand giorde nogen Skade eller viiste nogen Geberder at vilde giøre Skade med sin herts fenger (hirtsfenger = lang jaktkniv) den omspurte Aften d/en 20 Julij eller om hand ikke toeg sam/m/e til sig for dermed at begive sig til næste gaard for enten ved Melck eller anden Middel at see sig præcavered i fald hand som hand vist tæncker havde faaet nogen forgift
Sønderborg indstillede det til Rætten at Vidnetz skriftlige forklaring fuldkom/m/en underretter om at Weirum toeg hertz fengeren og begav sig ud med den paa Marken og at Vidnet ikke saae *Vidnet (Weirum?) der eller førend Vidnet kom hiem og Weirum Var nedlagt, hvorfor det første af Weirums 15de qvestion er besvaret, da Willien er indvortes og ikke kand viides af Vidnet, hvad det siste om Giften betreffer bad Comparenten at Weirum maatte explicere sig af hvem hand havde faaet forgift for med Vidnetz Svar tillades derpaa, thi ellers er qvestionen i den deel inqvisitorisch og sigtet til lige saa vel stevnt som ustevnt Mand.
Weirum Vilde ikke opholde Rætten med at besvare Sing/neu/r Sønderborgs unøttige tilførte men allene begierede at Vidnet maatte svare paa Spørsmaalet og ham ikke nægtes Rætten
Sønderborg i saadan Anledning da det første af den 15de qvestion er besvaret og det siste inqvisitorisch protesterede mod Svar paa sam/m/e Qvestion og paastoed Weirum kiendt til bøder i Kraft af Forordningen af 3de Martij 1741 for sine Unøttigheder tvert imod Rettens seeniste ergangne Kiendelse.
Weirum haabede at blive frie for bøder da hand ikke har omspurdt andet end det fornødne for at oplyse Sagen.
Eragtet
Optages til kiendelse til i Efter middag
Vidnet som under skriftlig forklaring har besvaret Weirums i 15de qvestion omspurte, nemlig ikke at have seet Weirum fra den tiid hand om Natten den 20 Julij udgick med sin hertz fenger og indtil Vidnet om Morgenen hiemkom og fandt Weirum liggende i Sængen vedbliver sin forklaring i det som det øvrige, hvorfor det ansees ufornøden at Weirum derom atter igientager desangaaende sin qvestion om Vidnet saae at Weirum med bem/el/te hertz fænger giorde nogen Skade
1758: 239
ikke dismindre haver Vidnet at svare til bem/el/te qvestion om hvad hand kand have hørt forinden Weirum med bemelte sin hertz fenger udgick om hand da med Ord exprimerede sig til hvad Stæd eller Gaard hand vilde gaae hen og for hvad Aarsags skyld hand vilde medtage sin hertz fenger og om hand veed hand dermed har giort nogen Skade. Vidnet svarede at Weirum gick stiltiendes ud af Kammeret uden at Vidnet enten kunde viide hvor hand vilde hen eller hvad hand sig Vilde foretage, og saaleedis hverken før eller siden haver hørt eller seet hannem at tentere noget utilladeligt med Hertz fengeren. 16. Om Vidnet kand siige at da Weirum d/en 21 Julij efter Vidnetz forklaring skal have udladt sig med nogle Skiels Ord da fogden skulle være i et andet Kam/m/er nest ved enten at Weirum viste at fogden var der eller og at Ordene skulle blevet talt til ham nemlig Fogden. Vidnet Refererede sig til sit skriftlige Vidnes byrd, og kunde ikke viide hvem Ordene som hand har skrevet skulle være meent naar det ikke skulle være Fogden, thi førend hand gick ind i sit Kam/m/er var der den forrige tiid af dagen ikke ventilered et eeniste Ord imellem Weirum og *Vidnet enten gott eller ondt, men saa snart hørtes ikke Fogdens Kam/m/er dør som formedelst sin Tranghed giorde et tem/m/elig brag naar den blev oplugt førend det omvundne passerede nemlig at Stolen blev kast og Ordene blev talt, men som Vidnet end og i begyndelsen var uviss om enten det var Fogden eller en anden som gick ind i Kam/m/eret, saa kunde hand af alt ikke andet end vedblive sin forrige Sluttning at Ordene maatte sigte paa Fogden siden ingen anden end hand og undertiiden dog mest i hands fraværelse hands Kieriste havde sin gang der udi, Vidnet har ellers merket at Mons/ieu/r Weirum ofte har havt en extraordinair god hørelse men hand har og ofte hørt ham klage sig paa sam/m/e Sandse, om hand altsaa har havt opluckte Ørne (Øren) eller tilstoppede den tiid kunde Vidnet ikke viide, besynderlig da det just nu falder Vidnet i Erindring at hand engang haver seet Weirum at udtage noget ligesom bumulds dotter af sine Ørne (Øren).
Weirum havde ikke spurdt Vidnet hvad enten hand havde obne eller tilstoppede Ørne thi det er end noksom bekiendt at Comparenten er tunghøret, hvorfore sligt gierne kunde være spart og i den Stæd directe svart paa Spørsmaalet hvad enten Vidnet kand siige at Weirum Viste det Fogden den omvundne tiid skulle været i Kam/m/eret eller nogen anden af Huusetz folk
1758: 239b
Vidnet svarede det hand skinbarlig hørte at fogden talte i sit Kam/m/er inden for, men om Weirum hørte det kunde Vidnet ey viide. 17. Om Vidnet med Sanhed kand siige at Weirum enten i Ord eller Gierninger imod Fogden eller Kieriste har forseet sig som kunde give Aarsag til den paafulte Forrettning, og om hand ikke har viist all den høy agtelse som dem tilkom samt Kierhed og troeskab imod dem. Vidnet svarede at hand formeente at denne qvestion udi det foregaaende noksom finder sin besvarelse
Weirum som til fulde havde erfaret at Vidnet havde havt meer end nock af Ord og forklaring i det som var Comparenten til Gravamen (noe som trykker, besvær), men manqverede lige saa snart (saart?) som Sandheden og Omgangen efter Weirums formeening skulle tydelig op lyses, hvorom hand nermere skulle giøre sin Erindring i beleylig tiid, lige som og Reserverer sig ved et aparte tings Vidne at oplyse det spurdte, og derfor nu ikke Videre Vilde qvestionere dette Vidne.
Hvorefter dette Vidne blev dimitteret og
det 2det Vidne Sieur Erichsen Strømsnes som siden Sagens foretagelse har indfundet sig blev fremkaldet, Sam/m/e Vidne begierede Sønderborg paa Fogdens Veigne at maatte Vorde admittered til eedelige forklaring paa følgende Qvestioner. 1mo Om Vidnet har kiendt Weirum imedens hand Var i Fogdens tieniste, 2do Om Vidnet har hørt seet eller formerket at Weirum udi den tiid har opført sig uroelig og forunderlig saa hand ikke kunde kom/m/e til Rette med de andre Folck paa Gaarden og om hand iklæd paa bye Maneer med tøffler paa beenene og en stor Stock i haanden er gaaet ud i Marken og har slaaet om sig med den nemlig Stocken. 3tio Om Weirum en Natt i Som/m/er Dagen førend hand kom fra Fogden kom til Vidnet og klagede over Vidnetz hustrue hvor udi denne Klage bestoed om hand forlangte Sød Melk af Vidnet og til hvad Ende, om det skulle Være fordi hand havde faaet gift ind og om Weirum nevnte udi hvis huus og af hvem hand havde faaet Giften, og 4to Om Weirum Var vreed og for bittret den tiid hand kom til Vidnet og om hand havde nogen hertz fenger hos sig og hvorleedis hand bar den.
1758: 240
Vidnet Sieur Erichsen Strømsnes fremstoed og efter behørig formaning var ham givet at udsiige sin sandhed aflagde sin Corporlige Eed at vidne sin Sandhed. til 1ste qvestion svarede jo, Til 2den qvestion svarede det hand af Gaardens folck har hørt at alle var bang for Weirum at giøre ham i mod, men ey har hørt det af Weirum selv som den hand ey havde Compagnie med, som og har hørt folckene siige at de ey kunde være i roelighed for ham, ligesom og selv kunde siige ey at blive til Freds med ham og har Vidnet seet ham nemlig Weirum i klæd som omspurt er. til 3die svaret jo at Weirum kom den omspurte tiid til Vidnet, klagende over Vidnetz hustrue, det hun havde nægtet Weirum Melck til kiøbs for 1 s: som hand Vilde dricke, fordi hand i Maden havde faaet forgift sam/m/e Aften, dernæst forklarede Vidnet at det var paa Midnats tiid at bem/el/te Weirum nedkom paa bryggen ved Søen og raabte til Vidnet som laae i sin baad paa Søen mens dim/m/ed eller mørket var, og tiltalede ham saaleedis, ligger du her, og derefter begierede af Vidnet det hand skulle føre ham til nermeste Gaard, paa det hand kunde faae sig for 1 s: fersk Melck, hvortil Vidnet svarede kunde i ikke faae den hos min Kone, hvortil Weirum svarede Ney jeg faar den ikke, Vidnet tilbød sig derpaa at vilde gaae hiem med ham som og skeede, da hand og overloed ham 1 s: i Melck, Vidnet sagde tillige at ved Søen hørte hand Weirum tale de Ord da hand som om vudnet er nedkom og tiltalte ham da Vidnet spurte hvad hand Vilde med Melcken, svarede Weirum Vidnet faaer jeg ikke Melck er mit Liv faren fordie de har givet mig Forgift i Maden, Rotte Krud eller hvad Slag dievel skab det har været. Til 4de qvestion svarede Vidnet det hand ey saae at Weirum havde nogen hertz fenger hos sig da det var paa det mørkeste paa Natten, dog saae Vidnet at bem/el/te Weirum havde en Stock i haanden. 5to begierede Sønderborg Vidnet tilspurdt om Fogden ikke er en meget sagtmodig og stille Mand imod alle og har den berøm/m/else over alt. Vidnet svarede jo og Velsignede saavel Fogden som hands Hustrue som imod Vidnet stedse har giort ham godt. Weirum tilspurdte Vidnet 1mo Om Comparenten beskylte nogen for det om
1758: 240b
vundne forgift at have givet sig, hvortil Vidnet svarede det Weirum ey sagde hvem der havde givet ham forgiften Sønderborg herunder begierede Vidnet tilspurt om hand andet af Weirums tale kunde merke end at hand ved Fogdens bord og i hands huus havde faaet den paaklagede forgift, eller om der var nogen anden stæd som Weirum kunde have faaet Mad end i Fogdens Huus den omprovede Aften Vidnet svarede hos andre end i Fogdens Huus kunde Weirum ey have spist da der uden hos Vidnet selv ey var andre hvor hand kunde spise som ey skeede da hand ey havde uden Sild og Suppe som Weirum ey vilde spiise Videre om Weirum Var Vreed da hand forlangte den søde Melck og bandte Vidnetz hustrue som ikke Vilde lade ham faae den, Vidnet svarede jo hand Var Vreed men ey bandede hans Kone, siigende til Vidnet du er en skickelig Mand men du har en Dievel til Kone, og det sagde Weirum fordie hands Kone nægtet at give ham Melk. Weirum tilspurte Vidnet for det 2det hvorfore Vidnet ikke kunde være til freds med Weirum og om Weirum enten i Ord eller Gierninger havde giort enten Vidnet eller sine noget i mod samt hvori det bestoed. Vidnet svarede at da Vidnet engang med Weirum reyste fra Struds Havns Kierke og seiglede og roede tillige bad Weyrum Vidnet kaste Seiglet ned og roe, svarede Vidnet ham jeg meener i har ey noget paa os at klage, hvortil Werum sagde jeg skal faae Fogden at skaffe mig andre folck naar jeg farer til Kiercke, 3tio tilspurdt om det ikke den om vundne tiid var til deels stille og til deels Modvind saa mand ikke kunde have nogen Nøtte af at føre Seigl og om der ikke da Weirum tiltalede Vidnet for at roe blev holdt op med at roe saa de laae og kom ingen stæds, Vidnet svarede at da Vinden blev stille og de havde ingen Nøtte af seylet begynte de at roe og nedtage seylet hvilcket var det Weirum forlangte og Vidnet og føyet ham udi. 4to Om {Vidnet} [\Weirum/] har spist nogen sinde hos Vidnet Sild og Suppe siden Vidnet har forklaret at Weirum ikke Vilde have det.
1758: 241
Resp: Ney Weirum har aldrig spist hos ham da hand ey var saa mægtig at beede saadan Mand til bords ey heller har seed ham spiise hos andre, veed altsaa ikke hvad enten hand spiser Sild eller Suppe. Parterne havde dette Vidne ey videre at tilspørge thi blev hand dimittered fra Rætten.
det 3die Vidne Jacob Jørgen Kastrup blev frem kaldet og efter given formaning af Rætten at forklare sin Sandhed aflagde sin Eed og forklarede til de af Citanten fremlagde skriftlige qvestioner 1. svarede at Weirum er bleven gandske Honet begiegnet af Fogden saavel som hands Kieriste saavidt Vidnet veed, og Forflegningen i Fogdens Huus veed jeg ikke hand med nogen føye kunde paaklage til 2det svarede Vidnet at naar mand undertiiden kunde tale noget ved bordet dog Mons/ieu/r Weirum uvedkom/m/ende toeg hand sig det dog til undertiiden, og af de andre Vidnets Medtienere har hørt at hand spurte dem under tiiden med bitter hed hvad de talte over bordet, men til Vidnet har hand ey talt noget saa som Vidnet alletiider toeg sig agt at tale noget Ved bordet untagen det var saa høyt at enhver kunde høre det. til 3die svaret at Mons/ieu/r Weirum kom alle tiider hastig ind af dørren toeg sin Stoel og sætte sig hurtig ned paa den dog ey førend Fogden eller hands Kieriste havde satt sig, og saae Vidnet undertiiden at hand vel vente og saae paa thee Kopperne og tørkede dem og ligeleedis ved spiise bordet tørrede og bleste af Talerkner saavel som af Skeer, men hvad enten sam/m/e Var hands Geberder eller Malice Viste Vidnet ikke til 4de svaret det hand ey hørte at Fogden eller hans Kieriste talte til ham nemlig Weirum i nogen Maade om hands Opførsel førend d/en 20 Julij, da Fogden tiltalte Weirum ved Spise bordet da hand vilde smørre sig et smørre brød efter Maden, hvor hand i Smørret vilde pilcke et haar af, da fogden spurte Weirum er der noget Skarn i Smørret siden hand sad saa og pilckede det, hvortil Weirum svarede det hand maatte dog pille et haar af Smørret, hvor paa igien blev af Fogden svaret i sidder altsaa og piller og jeg veed ikke at i faar meer Skaren i Maden end de andre. Sønderborg herunder tilspurte Vidnet om det ikke var Weirums Maade alle tiider at blæse og tørre Tallerkner og skeer som kom frem paa bordet ligesom sam/m/e kunde været skidne og ureene om dislige ting ikke Vare reene og pyntelige saavel for Weirum som de andre, om Weirum den 20 Julij om Aftenen saa over maade pillede
1758: 241b
og ragede i Smørret og bekigede det som det havde Været fult af Skaren men om det ikke var reent og forsvarligt og endelig om Weirum Ved Fogdens tiltale som omprovet svarede I Karl vil i velte jer paa mig eller hvorleedis Ordene falt og om Maaltiidet der ved blev endt. Vidnet svarede at det forholdt sig som omspurt er angaaende Weirums Maade at tørre talerkner skeed og gafler alligevel de var reene og den omspurte Aften pillede og igien/n/em saae Weirum det Smør hand toeg paa Kniven, men om der fantes noget urent, det hand toeg paa Kniven kunde Vidnet ey forklare, dog veed Vidnet ey andet end jo smørret som var paa bordet var reent og gott, men kunde Vel og Være der udi et haar, Vidnet kunde ey erindre at Weirum sagde til Fogden i Karl, men vel at hand sagde 2de gange med bitter hed vil I ret indvelte Eder paa mig og i det sam/m/e sad hand og heldede sig til bage paa Stolen hvorpaa Fogden sagde bliver Eders Opførsel ikke anderleedis behøver jeg ikke Eders tieniste længere, hvorpaa Weirum sagde det skulle blive til Paaske, Fogden svarede det vil vii snackes om og derpaa blev Maaltiidet endt og hver gick sin Vey til 5te svaret Vidnet det hand ey veed noget hvorleedis det passerede om Natten, da Vidnet var paa et andet Kam/m/er Sønderborg frafalt de øvrige skriftlige qvestioner til dette Vidne og derimod begierede Vidnet til spurdt om Fogden og hands Kieriste ikke har begiegnet Weirum høvlig og artig men om Weirum derimod ikke har udviist Uhøflighed og foragt mod og for Fogdens Persohn og har ikke *har Vildet hilset til ham naar hand har gaaet ham forbie men seet af siiden om Weirum ikke har giort haandske Miiner naar hand har været ved Spiise eller thee bordet og om Fogden ikke klagede sig over den 21 Julij at hand ikke fick Roelighed om Natten til sam/m/e for Weirums Uroelighed og Støyen item om Vidnet ikke har hørt at Weirum skal have klaget sig over Gift som hand skulle have faaet i Maden og om der har været nogen Aarsag til den Klage. til det omspurte om Fogdens og hands Kieristes høvlige begiegnelse mod Weirum svaret Vid-
1758: 242
net ligesom forhen jo, Vidnet svarede hand ey har observeret naar Weirum mødte Fogden hvad enten hand har hilset ham eller ikke, Vidnet kand ey heller siige at Weirum har giort nogen haandske Miner ligesom hand ey har lagt noget merke der til, men hørte at \om/ Morgenen efter d/en 20 Julij eller d/en 21de ejusdem som var den dag efter at Fogden havde tiltalt Weirum Aftenen tilforn, klagede Fogden ey at have faaet roe den heele Natt saasom Weirum gick ud og ind af sin Kam/m/erdør ligesom Vidnet sagde at have hørt det af de andre 2de afhørte Vidner at Weirum skulle have faaet forgift ind, men ey af hands egen Mund hørt ham klaget sig derfor
Weirum bad Vidnet fare med Gud.
Sønderborg for de udeblevne Vidner begierede Forelæggelse til næste ting, ligesom og see Lavdag for Excecutor Jacob Lange og ellers bemerkede at Weirums Stevne Maal hvercken indeholdt noget rigtigt eller Var indrettet efter Lovens forskrift saaleedis som 1 bogs 4 Cap: 2den Art: befaler, thi Stevne maalet fandtes ikke af hannem udferdiget men af Dom/m/eren hvorfor Comparenten paatrengede Stevne Maaletz Afviisning
Weirum svarede hands Stevne Maal er lige indrettet efter Lovens og Procedurs Maade under Rættens haand og Seigl og forkyndelsen dermed omgaaet saaleedis som Lovens 1 bogs 4 Cap: byder haabede der for Sing/neu/r Sønderborgs giorde Indsiigelse vorder til siide satt og ey paa agtet, hvornæst Weirum uagtet de øvrige paaberaabte Vidner producerede sit Indlæg dat: Bergen d/en 13de hujus tillige med den ind stevnte Udkastelses Forrettning passeret paa Strømsnes den 22 Julij hvilcken ved Indlægget er begiert Comparentens forventende Doms Act ved hæftet, begierende for det øvrige Sing/neu/r Jacob Lange forelagt til næste Rætt.
Sønderborg igientoeg sin forrige Paastand af Mons/ieu/r Weirums stevne maals Afviisning siden Stevne maalet under Rættens haand og Zeigl efter den af ham allegerede Lovens 1 bogs 4 Cap: 4 *Cap: allene Vedkom/m/er Ober Rættes Stevninger men den af Comparenten allegerede 2den Art: hvorudi det heeder at Sag Søgeren skal stevne den som for Sagen er etc: allene Vedkom/m/er Underettes Stevne Maale i Norge og deres Indrettning af den vedkom/m/ende Part og ikke Rætten, hvor imod Mons/ieu/r Weirums Stevne Maal directe
1758: 242b
anløber.
Weirum Replicerede at lige saavel som den Citerede 2den Art: byder at Sag søgeren skal stevne den som for Sagen er med 2de Mænd og den paa følgende 3die Art: befaler hvorleedis med skriftlig og mundtlig kaldsedler og forkyndelse skal omgaaes saa befaler og den forhen af Weirum allegerede 4de Art: hvorleedis Forkyndelsen paa udstædde Rettens Stevninger kand paateignes hvilcket er at forstaae lige saa vel om Under som Over Rættes Stevninger, Comparenten havde altsaa betient sig af saadan Stevning som hand paa menagerligste Maade kunde faae der var ey heller i sam/m/e nogen defect i henseende til tiid Stæd eller nogen formalite Stevne Maalet betreffende, Comparenten kunde derfor ey andet end paastaae Stevne Maalet for gyldig antaget uagtet alle ugyldige og ulovgrundede Indsiigelser som der imod kunde tenteres.
Eragtet!
Optages til kiendelse til i Morgen da det er silde ud paa Aftenen
Den 17de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt sat og følgende
Kiendelse afsagt!
Den Exception og Paastand Citantens FuldMægtig har giort mod Weirums fremlagde Stevning som efter hands Reqvisition og til sændte Concept af 15 aug: er under paafølgende 29de ejusdem af Rætten udstædet saasnart Tingerne i Nordhorlehn var beram/m/et kand ey ansees biefældig med Lovens Allegerede Articler som uden distinction tillader Rætten sam/m/e at udstæde, Men som praxie af bem/el/te Weirum ikke er fuldt selv som Sagsøger at udstæde sit Stevne Maal, bliver det Citanten til dis større Vished af Retten foreviist, saavel den ordlydende Concept som den derpaa teignede Reqvisition som under bem/el/te Weirums egenhændige Underskrift er Rætten tilsændt at Originalen efter sam/m/e er udstædet, i saadan henseende bliver Stevne maalet gyldig anseet, og antages naar bem/el/te Weirum enten Ved Afhiemlings tings Vidne eller Ved de paa Stevningen under teignede Varsel Mænds mødende lader sam/m/e Stevning som lovlig for Vedkom/m/ende ankyndiget afhiemle.
Weirum som havde ventet at det havde Været nok at Stevnemaalets Forkyndelse efter Lovens 1ste bogs 4 Cap: 4 art: Var indrettet lovet at efterkom/m/e Rættens ergangne Kiendelse med Afhiemlings tings Vidne at forskaffe og ellers forbeholdt sig Ancke over Kiendelsen.
Sønderborg indstillede til Rætten om Weirums Stevnemaal ikke bør afviises aldeelis siden
1758: 243
sam/m/e for vedkom/m/ende Excecutor Sing/neu/r Jacob Lange er vorden lovmedholdig forkyndt og Forkyndelsen til Tinge bekræftet i følge Lovens 1 bogs 4 Cap: 3 art: som handler om Omgangen med Under Rættens Stevnemaal, da der imod den 4de art: nestfølgende allene handler om Formaliteten ved Ober Rættens Stevne Maale og i følge den 3die Allegerede art: burde nemlig Stevne Maalet være til denne tiid afhiemlet, ellers forbeholdt Comparenten Ancke over Rættens Kiendelse og for H/err Fogden Bildsøe ikke vilde tage til Gienmæhle efter eller Agnoscere med Weirums Stevne Maal Sønderborg fremdeelis indstillede til Mons/ieu/r Weirums betenckning at hands Opførsel saavel udi Fogdens tieniste som under Udkastelses Forrettningen har været saa leedis at Mons/ieu/r Weirum ikke kand undgaae Lovens strengeste affindelse, hvorfor det blev Mons/ieu/r Weirum ligesaa gott betiimelig at Submittere sig Fogden bekiende hand har forseet sig og beede om Forladelse samt ellers at lade det ankom/m/e paa Fogdens egen genereusite hvorvidt hand vilde tilstaae Weirum Lønn, thi Fogden ønskede helst som en Medlidende og Christelig Mand at see Weirum tage til Forbeedring end at see ham bragt i bedrøvede Omstædigheder for sit Forhold og naar dette naaes da kunde Sagen dermed blive declarered ophævet men hvis Weirum ikke skulle finde sig i Fogdens Honette tilbud, da bad Comparenten hands forrige Gaards Dag om forelæggelse og Lavdag maatte vorde taget til Følge.
Weirum forestillede det stevnemaaletz forkyndelses paateigning viiser at Sing/neu/r Lange lovlig er stevnt, det øvrige af Exceptionen angaaende Stevne maaletz Afviisning har Comparenten i Gaard ved sin tilførsel demonstrered at være ulovgrundet, hvorfor hand ikke Videre nu vilde anføre derom, men dertil Refererede sig Comparenten Submitterede sig for alle Var og Villig at beede om forladelse hvem hand havde pexered sig imod, men Fogden havde hand ey mindste Aarsag til at beede om forladelse siden hand hverken i Ord eller Gierninger i ringeste har fortørnet ham forinden hand paa saa haard Maade ataqverede Comparenten da hand høylig Var Forceret til at defendere sig, den Attraae Fogden efter Sing/neu/r Sønderborgs tilførte skal have til Weirums befordring og bæste kand ey være andet end en skalled Undskyldning, thi hvis det var ægte og Virkelig havde hand ingenlunde til Comparentens yderste defame, tort, Velfertz og Pænge Spilde saaleedis angrebet Comparenten uden nogen Med ynck, Forliig Vil
1758: 243b
Weirum gierne have som er det hand inderlig Attraaer I det øvrige begierede Comparenten at saafremt Rætten ikke udstæder Lavdag for Sing/neu/r Lange hands producerede Indlæg og Udkastelses Forrettning maatte ham tilbage leveres
Sønderborg formerkede at Weirum er forherdet og derfor ey allene Vedbliver sit slette forhold men end meere hands Rætt ærekrenkende beskyldninger mod Fogdens Persohn at forfægte og fordoble, kunde ikke andet end igien tage sin giorde Forestillelse om Weirums Stevnemaals illegalite og hands nemlig Comparentens begier om forelæggelse og Lav dag til Sagens Videre fremme og Weirums omsiider sig paadragende tilbørlige Afstraffelse uden nogen Medlidenhed af Fogden.
Weirum declarerede at hand hverken var forherdet, ført eller havde ført nogen slet Forhold saa denne Sing/neu/r Sønderborgs tilførte som ey medfører Sandhed kunde have Været spart, bad ham ikke formeeget at brøste sig af Afstraffelsen over Weirum siden det vist vil Retournere paa Fogden, henholdt sig dernæst til sin forrige begier
Eragtet
Da Sing/neu/r Weirum ey haver enten afhiemlings \Tings/ Vidne eller sine Stevne Vidner tilstæde at afhiemle det af ham fremlagde Stevne maal gives ham Anstand til næste ting, til stevne maaletz nye Forkyndelse for Vedkom/m/ende \og/ Excecutor Jacob Lange og dessens Afhiemling saavel for den indstevnte Hr: Fogden Bildsøe behørig efter Lov indrettet besørge som og for ermelte Excecutor, thi bliver efter Comparenten Weirums forlangende det fremlagde Indlæg, som og medfølgende Udkastelses Forrettning Citanten Weirum tilbage leveret af Rætten
Lige leedis bliver i Fogden Bilsøes anlagde Sag mod Mons/ieu/r Jens Weirum
Eragtet
De lovlig ind stevnte og ey mødende 2de Vidner Michael Fielsted Bildsøe og Jomfrue Fridericha Hylle forelægges under Lovens Fals Maal Lav dag til næste ting, lige som og Excecutor Jacob Lange til sam/m/e tiid gives Lav dag
1758: 244
Weirum forlangte Stevningen tillige med de øvrige documenter til bage som blev ham leveret.
Procurator Sønderborg paa Citanterne Iver Olsen og Siri *Jacobs Haulands Veigne producerede en skriftlig Stevne maal mod Ellen Rafnang og hendes Husbonde Jacob Stephensen til Vedermæhle for processens Skyld at høre Vidner som tillige Var indkaldet betreffende Skields Ord af bem/el/te Elen Rafnang mod Siri Jacobs datter og derefter at lide Dom efter Stevne Maaletz formeld dat: 6 Julij sistleeden, hvilcket Stevne maal lovlig er forkyndt og derom frem stillede Varsels Mændene til Afhiemling.
De indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte.
Varsels Mændene Baste Tvedt og Helje Espetvedt fremstode og eedelig afhiemlede det de lovlig og Løverdagen efter Michels Dag sistleeden som var d/en 30 Sept: haver forkyndt denne for Rætten oplæste Stevning saavel for Elen Ravnang som og for hændes hosbonde Jacob Stephensen, og de nu mødende Vidner.
Sønderborg begierede Vidnerne fremkalte til eedelig forklaring efter Stevnemaalet.
1. Vidne Aschild *Niesen Haugland fremstoed og efter given formaning af Rætten at udsiige Sandhed aflagde sin Eed og forklarede, det Vidnet tiiligt i Aars Som/m/er førend Som/m/er tinget ner der efter holdtes begierede Siri Jacobsdatter det hand tillige med det 2det Vidne Niels Magnesen beskickelse Viis skulle gaae til Elen Ravnang for at tilspørge hende om hun havde befahlet eller givet sine børn forlov at kalde sig nemlig Siri en hore, hvor til Elen Ravnang svarede Ney jeg har ey befalet mine børn, men sagde dog i Vidnernes Nerværelse da og Siri Jacobs datter sam/m/e tiid var til stæde, maatte de ey vel kalde dig det har du ey hørt fleere kaldet dig, hvortil Siri svarede ney jeg har ey hørt det for Ørene, men hvad de kand have talt paa min bag veed jeg ikke, Elen sagde der paa føy dig du maae skam/m/e dig at være i blandt folck, hvortil atter blev svaret af Siri Gud bevare mig derfra, Elen sagde atter du er en Egteskabs Dievel, der er 3 Mænd paa Tveten som for din Skyld har slaget sine Koner. Sønderborg begierede Vidnet tilspurt om de viste noget ondt at siige paa Siri Jacobs datter og om her paa Landet ved Egteskabs Dievel forstaaes et meget ondt Men/n/iske og naar det er et Qvind folck saadan en som ligger i ondt Levnet med gifte Mænd. Vidnet svarede hand intet ondt Veed med Siri Jacobs datter, og at
1758: 244b
det siste af Qvestionen indbefatter saadan bemerkelse af Ord som omspurdt er.
Det 2det Vidne Niels Magnesens Hauflands forklaring som hand med Eed stadfæstede Var i alt eenstem/m/ig med forrige Vidnes forhen aflagde forklaring
Sønderborg begierede Lav dag for de indstevnte til næste ting.
Eragtet
Den lovlig indstevnte Elen Rafnang med sin hosbonde Jacob Stephensen Rafnang forelægges Lav dag til næste ting tilkom/m/ende Aar 1759.
Publiceret
Halsteen Tørresen Dahles udgivne Skiøde til Rasmus Magnesen Dahle paa 18 mark Smør 15 Kander Korn i Gaarden Nedre Dahle dat: 16 8ber 1758 vid: fol:
2. Mons Olsen Tosvigens udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen paa 14 2/5 Mark Smør 7 1/5 Kande Malt og 2/16(?) faar i Gaarden Indre Bragstad dat: 16 8ber 1758
3. Frue Justitz Raad Kroghs udgivne bøxelsæddel til Hendrich Schutle paa 1 1/2 Løb Smør i Gaarden Asch: dat: 13 8ber 1758 med Rev: ej dat
4. ditto hændes bøxelsæddel til Jacob Abrahamsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i ditto Gaard dat: 13 8ber 1758
5. ditto hendes bøxelseddel til Rasmus Anbiørnsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i ditto Gaar dat: 13 8ber 1758
6. ditto hændes bøxelsæddel til Aschild Andersen paa 24 Mark Smør 2/3 huud 8 Kander Malt i Ravnanger dat: 3 Maij 1758 med Rev: ej dat:
Klockeren til Mangers Præstegield Gert Hendrich Schriver indleverede paa sin Sogne Præst Hr: Wilhelm Frimands Veigne og efter hands ham givne fuldMagt en under dato 27 Sept: sist leeden skriftlig forfattet Stevning Contra Ole Hansen Aasebøe for Sagen stevne Maalet indeholder alt til den hos den indstevnte effectuerede Seqvestrations og Udkastelses Forrettning ved Dom at faae stadfæstet, til hvilcken Ende hand og frem lagde den i stevningen paaberaabte Seqvestrations Forrettning under Fogden Bilsøes Haand udstædet som og den i stevningen anførte bereigning opløbende til Sum/m/a 13 rdr 2 mrk 8 s: hvorefter Comparenten Vilde afvarte om den indstevnte møder eller nogen paa hands Veigne.
Den indstevnte Ole Hansen Aasebøes Hustrue Inger Nielsdatter mødte siigende hændes Mand Var sængeliggende, men Vedtoeg paa hands Veigne lovlig af Hr: Frimand at Være stevnt, beklagende sig og Mand at være
1758: 245
udkastet fra sin tilbøxlede Gaard, som hændes Mand antoeg efter at den i 9 Aar havde lagt øde, og hvorpaa hændes Mand i den tiid hand i 4 aars tiid derpaa boede har opsatt en nye lade paa sin egen bekostning tilstaaer og at Reste sin Landskyld den hun har tilbudet sin Ejer H/err Wilhelm Friman forleeden Aar Vaarens tiider som hand dog ey vilde modtage, og forklarer Comparentinden at af det Godtz som er nu opteignet og Seqvestrered er endeel beester andre folck tilhørende som hændes Mand har havt paa Leye, som og at der er inde staaende børne Godtz for hvilcket hændes Mand Var Formynder, thi vilde Inger Nielsdatter forlange Sagens Anstand til næste ting for at beviise sit andragendes Rigtighed.
De indstevnte Vidner Ole og Stephen Wigebøe blev efter Citantens forlangende fremkalte til eedelig forklaring om Opsiigelsens Rigtighed.
Ole Olsen Wigebøe efter aflagd Eed forklarede det hand tillige med Stephen Wigebøe Var efter H/err Wilhelm Frimands begier udsændt til Ole Hansen Aasebøe 4 Uger for sist leeden Aars Juul for [at] udsiige ham fra sin brugende Jordepart i Gaarden Aasebøe, hvortil bem/el/te Ole Hansen ey svarede Videre end beklage sig for sin Svaghed og at lide Uret, atter Var bem/el/te Vidne 4 dags paaske inde værende Aar hos bem/el/te Ole Hansen for at tilspørge om hand vilde træde fra Gaarden da hand ligeleedis beklagede sit Kors var lige svart og at det ey blev ham til Nøtte længere der at blive, Videre Viste dette Vidne ey at forklare.
Det 2det Vidne Stephen Christiansen Wigebøe efter aflagd Eed forklarede det hand i lige Erinde og paa bem/el/te og omvundne tiider var med Ole Olsen Wigebøe for at udsiige Ole Hansen og at dette Vidne hørte de sam/m/e Ord som nest forrige Vidne har forklaret den indstevnte Ole Hansen svarede,
Comparenten havde imod den forlangte Anstand Inger Nielsdatter har begiert til næste ting ey noget at erindre, da hand paa Hr: Frimans Veigne vilde Accordere hvis hun eller hændes Mand lovlig kunde beviise andre med Rette til kom/m/er af det Seqvestrerede Godtz
Eragtet
Sagen gives Anstand til næste ting, til hvilcken tiid den indstevnte forelægges Lavdag for da at ind kom/m/e med hvis hand til sin Sags størcke og beviis agter fornøden.
1758: 245b
Publiceret
Sorenskriver Garmanns paa sin Moder Karen Frimans Veigne udgivne bøxelsæddel til Haaver Olsen paa 18 Mark Smør 1/4 tønde Malt udi Gaarden Gaustad dat: 17 8ber 1758.
Mons Pedersen Fielstad Værge for Peder Olsen og Peder Sieursen Huusebøe Værge for Marie Olsdatter afdøde Ole Pedersen Kaursbøes efterladte børn anmelte det de af bem/el/te deres Myndtlingers dem d/en 27 Maij 1752 efter deres afdøde Faders \Arv/ har soldt og udvent en deel Løsøre og Creatuure som excipered alt dem udlagde og paalodnede Sølv, tinn og en ringe deel andet er udbragt i Pænge nemlig for Peder Olsen den Summa 18 rdr 2 mrk 1 s: og for Pigen Marie Ols datter 10 rdr 4 mrk 14 s: som de opbød til tinge for enhver som sam/m/e mod Pandt og Intresse behøvede men da ingen dertil anmelte sig blev sam/m/e pænge af Vergerne under Rættens forseigling og til deres forvaring tilbage leveret.
Rætten blev der næst satt og beklædet af de udi Sagen Indstevnt af Lars Monsen Tostensvig Contra hands Stiv sønn Mons Olsen, tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 184 findes tilførte og efter Indvarsling møder, hvorefter Parterne blev paaraabt,
Mons Olsen Tostensvig mødte persohnlig for Rætten
Lars Monsen Tosvigens fuldMægtig Procurator Cramer loed frem lægge 2de af ham under 16 8ber sist leeden forfattede Indlægger som saaleedis er lydende, hvor efter Citanten Lars Tostensvig har indladt Sagen under Dom, lige som og Mons Olsen Tostensvig efter Rættens tilspørsel til ham ey havde Videre i Sagen at erindre, men forlanget Sagen ligeleedis under Dom paa sin Siide
Eragtet!
Sagen bliver til Papirernes eftersiun udsatt til i Morgen da videre skal skiønnes naar sam/m/e til doms kand optages
D/en 18de ejusdem blev Rætten med bemelte Laug Rætt satt da følgende Dom af Dom/m/eren og Laug Retten
blev afsagt og dømt
Ved Stevne Maal af 18 Maij sistleeden Aar 1757 haver Lars Monsen Tostensvig som til ægte haver Inger Nielsdatter indstevnt sin Stivsønn Mons Olsen Tostensvig til Aastæden og Gaarden Tostensvig, hvor Rætten d/en 28 Julij 1757 holdtes, for der at modtage Dom til Undgieldelse, saavel for den selv tiltagne Friehed hand har brugt i at tiltræde og benøtte sig af de 10 Mark fiskes leye som Citantens Hustrue er i ditto brug og Gaard eyende, som og at Restituere sig sam/m/e alt efter foregaaende eller paafølgende lovlig Uddeeling. Mod sam/m/e Søge maal har den ind stevnte ved sin sam/m/e Rættes dag fremlagde Contra Stevning af 9 Julij sam/m/e Aar ved indstevnte Vidner Vildet beviise det hands Moder har frafløttet sit brug og indgivet sig paa brug af 4 Mark fiskes leye til Citanten som nu er hands
1758: 246
Stiffader, hvorudover hand formeener sig som Ejer af 10 Mark fisk som hand efter sin Fader har arvet, og Odels baaren til de andre 10 Mark fisk som hands Moder tilhører intet ulovlig at have foretaget, men i den stæd i følge sit udtagne Stevnemaal paastaar at hands Moders eyende halvepart maae ham som Odels Mand tildøm/m/es for den af ham anbudne Løsnings Summa 12 rdr 3 mrk men da Hoved Sagen formedelst Citantens giorde exception mod Contra Citantens Stevne Maal ey kunde sam/m/e Rættes dag blive paadømt, blev efter Rættens Kiendelse Anstand givet til d/en 13de April indeværende Aar 1758, hvor da Contra Citantens paaberaabte Continuations Stevning blev incammineret, og ligesom udi forrige Stevning af Contra Citanten urgered det hands Moders eyende 10 Mark fiskes Leye maatte ham til Odel og Ejendom tilkiendes hvilcket hand under Indlæg indloed til Doms, hvorimod hoved Citanten ved 2de skriftlige Indlæg af 12te april har paastaaet Sagernes Separation og efter det første æsket Dom i hoved Sagen men efter det 2det Indlæg Anstand til Contra Stevnings Udtagelse imod den af Mons Olsen indstevnte Odels Sag, som hand til nestholdende Som/m/erting som den 23 Maij holdtes for Ordinair Ting belovede at indkom/m/e med, men i stæden at incam/m/inere den paaberaabte Contra Stevning, blev i Rætten atter indleveret 2de Indlægger med Paastand som nestforrige, hvorudover Rætten da Contra Citanten Mons Olsen eller hands FuldMægtig ey mødte til det indkomne at besvare ey heller det opnevnte Laug Rætt var tilstæde, fandt Dom/m/eren fornøden at give Opsættelse i Sagerne til dette høsteting, hvor saa vel hoved Citanten med sine Retten tilsændte 2de Indlægge som Contra Citanten som selv mødte indloed deres Sag under Dom.
Thi blev efter de fra begge Parter indkomne Indlægge som udførte Procedur Sagens Omstændigheder overveyede, hvor da det unægtelig erfares, at den indstevnte Mons Olsen Tostensvig haver af egen tiltagen Friehed og uden beviislig tilladelse bemæstret sig og brugt under sit brug de 10 Mark fiskes Leye, som hands Moder Inger Nielsdatter paa sin hoved lod eyede imedens hændes Mand i Egteskab levede med hænde men efter hands død blev udlagt i Skiftet passeret d/en 16 Maij 1752; bemelte Jorde part som Contra Citanten hvercken ved Afstaaelse bøxel eller Skiøde har havt nogen Rætt til, har hand som sin Ejendom skattet af brugt og benøttet sig af, uagtet hands Moder og Citanten hands Stiffader har i Mindelighed selv og ved andre forlanget hand sam/m/e skulle afviige, men i stæden paa saadan/n/e Erindringer at give Agt, har hands indbildte dristighed og uanstændige Ulydighed bragt ham til den yderlighed at paastaae bemelte Jordeparts Indløsning til fremdeelis besiddelse Odels og Ejendom mod anbudne Løsnings Summa 12 rdr 3 mrk, hvorudover Citanten paa sin hustrues Veigne har fundet sig
1758: 246b
foraarsaget ved lovlig Rættergangs Søgning at bringe ham til pligt og efter tancke om sønlig Lydighed, og i den {Stæd} henseende paastaaet det bemelte omtvistede 10 Mark fiskes Leye maatte efter lovlig Uddeeling Restitueres hands hustrue og sig til brug besiddelse og Ejedom saa længe bemelte hands hustrue levede.
Thi kiendes og Døm/m/es hermed for billigt og Rætt, at den indstevnte Mons Olsen, som stædse har nægtet at fraviige de omtvistede 10 Mark fiskes Leye, som hands Stivfader med hands Moder er eyende, og frem for ham er berettiget selv at besidde og benøtte sig af, da Loven ingenstæds melder at en Moder bør Viige fra sin Ejendoms Gaard og brug for sin kiødelige Sønn men heller at Lovens 5 bogs 2 Cap: 19 art: dicterer at det staaer hænde som en efter levende Kone, efter sin afdøde Mand frit for at udløse sit barn der fra naar hand udi Gaarden har noget arvet, bør hand ey allene bemelte 10 Mark fiskes brug, som hand ey, men Moderen tilhører, afviige, og sam/m/e for Citanten og hands Moder til deres tieniste brug og Nøtte indrøm/m/e, naar lovlig Uddeeling af dem forlanges efter deres Villie og ved beleylig tiid forinden Spadetiiden tilkom/m/ende Aar 1759, men end og for den tiid hand af selvraadighed har brugt og benøttet sig af bem/el/te sin Moders Ejendom, som over 4 aar har vedvaret, at erstatte og betale Citanten og hands Moder, som derved har tabt og funden formindskelse i sit Leve brød den Summa 20 rdr, des uden tilfindes bemelte Mons Olsen for sin vedholdende Opsetzighed mod sine Forældre, ligesindede ulydige børn til afskye, at bøde til Sognetz fattige Casse 4 rdr som og til Justitz Cassen for temerair trette 2 rdr: som og til Citanten at betale denne foraarsagede Processes bekostning indbereignet Rættens Gebyhr for saavidt reester hos Citanten ubetalt, i alt den Summa 24 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør efterkom/m/es og udreedes under Adfærd efter Loven.
I øvrigt Reserveres Contra Citanten Mons Olsens Odels Rætt i alle Maader at blive uforkræncket til bemelte 10 Mark fiskes leye i Gaarden Tostensvig, som hand efter sin Moders død, i fald hand hænde over lever, er og bliver nermest berettiget til at indløse, hvor efter og sam/m/e Jordepart enten Ved Arv eller Løsnings Pænge efter Lov igien bør kom/m/e under det brug hvor fra det nu efter ergangne Dom bliver uddeelt og Separered, og saaleedis naar rette Løsnings tiid exsisterer, nemlig efter Moderens død, kom/m/e igien under det Aasæde og Hovedbøle som det udi hands Faders tiid været haver.
1758: 247
Derefter blev med det ordinair Laug Rætt Rætten satt og publiceret
1. Et Skiftebrev passeret d/en 17de 8ber 1758 efter afg: dreng Niels Jansen hvor efter hands broder Hans Jensen Rong som eeniste Arving og halv broder har arvet for uden andet Løsøre, Andeel i Gaarderne Walle og Røsetter hvor om i Skiøde Protocollen fol: 85 er extraheret
2. Skiøde udgivet af Niels Andersen Søre Aadland paa 7 1/3 Mark Smør i Gaarden Hesdahl dat: 17 8ber 1758 vid: fol:
Og som ey fleere Sager for dette Ting efter paaraab frem kom for Rætten frem lagde Fogden de sædvanlige bielager til sit Reegenskab for at blive attesterede hvorudi det angaaende Silde og Laxe Voger ey fleere fandtes som bleve taxerede end Toftes Vog for 5 mrk Rong 3 mrk og Nesses ditto 3 mrk tilsam/m/en 1 rdr 5 mrk. Ligesom der udi Skibbreedet er af Vrag Godtz bierget 1 Skibsbaad ved Heggøens Land som i dag Ved Auction er bleven soldt.
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 291 rdr 3 mrk 12 s:
Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1759 opnevnes. 1. Peder Olsen Berland 2. Elias Fuschanger 3. Jens Johannesen Hauland 4. Mons Halversen Blom 5. Diedrich Michelsen Nesse 6. Jacob Rasmusen Oen 7. Jens Oen og 8. Ole Tostensen Oen.
Radøe Skibb:
[1758] D/en 19de ejusdem blev Rætten igien satt til almindelig Høstetings holdelse for Radøe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 175 og 195 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres oplæste som ved nestforrige Skibbreede!
Dernæst publiceret
H/err Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Rasmus Danielsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Wetaas dat: 11 8ber 1758 med Rev: ej dat.
2. Ole Knudsen Yttre Sæbøes udgivne Skiøde til Joen Olsen paa 16 Mark Smør 5 Kander 3/4 Potte Malt og 3 Skilling Pænge dat: 19 8ber 1758 vid: fol: 85
3. Mons Tørrisen Kaalstads udgivne Skiøde til sin Sønn Tørris Monsen paa 9 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Kaalstad dat: 19 8ber 1758 vid: fol: 85
4. H/err Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Wetaas dat: 12 Julij 1758 med Rev: ej dat
Ole Larsen Møching fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med muntlig Varsel har ladet indkalde sin Naboe Mons Andersen Møching fordie hand ey holder sine bøegierder, i stand hvorud over og den indstevntes Chreatuure har kom/m/et ind og opedt et støcke bøe eller Græsmarck som Citanten har ladet ved 2de Mænd taxere og besee til Skadens Skiøn og Opretning, hvilke Mænd nemlig Anders Johannesen Børcheland og Knud Michelsen Tosche under falsMaal er indkalte derom at Vidne, ligesom og til Vidne indkaldet Thomas Monsen Bircheland at forklare hvad hand Veed om den foreening der er giort angaaende den indstevnte skulle Ved lige holde sit Gierde, hvilcke Vidner den
1758: 247b
indstevnte er indkaldet til at anhøre tillige med fleere Vidner i fornødne tilfelde, for der efter at lide Dom til Skadens og Processens Erstattning og bekostning.
Mons Andersen Møching med de indstevnte Vidner mødte alle Vedtagende lovlig Varsel.
Mons Andersen Møching tilstoed det hands bøe gierde ey er saa Lov før som den bør Være, saa at hands Chreatuure dette Aar har Været inde paa bøen og opedt noget af Citantens bøe,
De indstevnte Vidner sagde at de havde beseet Græsmarcken, som Var opedt, hvor de erfarede at der Var af Chreatuure opædt til et Chreatuurs foer hvis Skade de ansaae af Verdie til 5 mrk som og at de havde erfaret at Gierderne ey var forsvarlige paa nogen af Parternes Siide
Vidnet Anders Biørcheland efter aflagd eed forklarede det hand sistleeden Aar 1757 havde seet begge parters Gierder og da funden at Gierderne ey var forsvarlige paa nogen af siiderne dog Var Mons Andersens Gierde slettere end Citantens saa at Chreatuure kunde gaae over uden hinder og lovet da Parterne at de paa begge Siider skulle i stand sette Gierderne i fald ikke den som det efterloed ey vilde derfor tiltales for Rætten og oprette Skaden, som Chreatuurerne kunde ved deres overgang foraarsage,
Thomas Monsen Bircheland efter aflagd Eed forklarede i alt som forrige det hand siden sistleeden Aar ey har beseet Gierderne og da befandt at Mons Andersens Gierde Var slettere, ligesom og at skaden som dette Aar er skeed Var som forklaret er til at taxere paa et Chreatuurs foer eller skade for 5 mrk.
Den indstevnte sagde at Ville oprette den taxerede Skade ligesom og for Eftertiiden at Ville gierde forsvarlig det hand og paastoed sin Naboe burde og paa sin Siide giøre.
Citanten forlanget Dom i Sagen.
Da denne Sag efter Vidnernes forklaring ey forinden, Grandskning og Siun paa Aastæden er foregaaet, hvorleedis saavel den indstevntes som Citantens Gierder dette Aar har været, kand paakiendes, og Citanten ey Vil mod tage det tilbud som nu for Rætten af den indstevnte tilbydes, bliver Sagen udsatt til næste ting, at derefter lovlig Siun af Citanten kand fremlegges, hvorleedis saavel hands som den indstevntes Gierder er i stand og Ved lige holdte.
1758: 248
Johannes Bendixen Wetaas fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand har indstevnt Rasmus Danielsen Nore Wetaas til at anhøre Vidner Hans Olsen Nore Vetaas og Ole Olsen Nore Wetaas over de Ord hand dette Aar i Kornskieringen har talt og skieldet ham for nemlig en Løber, der om at erklære sig, hvad hand dermed har meent,
Rasmus Danielsen Nore-Wetaas sagde det hand sagde til Johannes Wettaas den tiid hand kom for at see en Ager som var Ole Olsen tilhørende og Var af Creatuure opedt, hvad er det du løber efter, og har aldeelis intet havt nogen ond tancke der med, lige som hand ey heller Veed noget ondt med ham hvorfor hand havde Aarsag til at skielde ham ud, og altsaa fra alt ondt røgte vil have ham frit erklæret, da hand ey veed uden alt hvad som søm/m/er og anstaaer en ærlig Mand:
Citanten Var med denne inden Rætten ham givne Erklæring i alt fornøyet, og lovede som Naboer herefter begge at leve i freed og Eenighed.
Peder Christensen Indhelle og Erich Knudsen og Niels Johannesen Udhelle haver til dette ting indstevnt de 2de Mænd Rasmus Rasmusen Nore Grindem og Johannes Paulsen ibidem, fordie de haver dette Aar kiørt med allt deres fornødne op og ned igien/n/em deres bøe, uagtet der uden for deres bøegierder er gamle Veye, hvor de kand naar sam/m/e bringes i stand fremkom/m/e, hvorved Citanterne beklagede sig tiid efter anden at lide Skade paa deres bøe som er blød og opkiøres saa vel om Vaaren Som/m/er som Høsten, og altsaa ved Dom paastaaer at de indstevnte bør aflægge denne optagne Kiørsel Vey og betiene sig af den gamle Vey til deres Kiørsel og brug.
De indstevnte mødte sagde det de har kiørt paa den omstevnte Vey saa vel dette Aar som de forrige Aar, og kand altsaa ey andenstæds kom/m/e med deres Kiørsel, da den Vey uden for bøegierdet er øde og vanskelig at frem kom/m/e paa formedelst den er med diger og torve skier ubrugelig. Vil altsaa ey fraviige den Vey de nu bruger nemlig igien/n/em Citanternes bøe.
Citanterne paastoed at den Vey udenfor bøe gierdet baade har været en gam/m/el Vey og er muelig at blive god, naar de som bruger den Vil koste noget lidt arbeyde paa at bringe den i stand, desuden sagde og Citanterne at der er endnu en anden Vey som de kunde og kom/m/e skiøndt meere besværlig, nemlig fra Waagenes
1758: 248b
og til Nore Grindem, dog holder Citanterne at den første Vey som er uden for bøe gierdet kand gandske i stand bringes, og de altsaa ey tage Skade paa deres Indbøe og Mark ved saadan skadelig Kiørsel
De indstevnte vedblev at det var for meget vanskeligt at faae den foreslagne Vey i Stand.
Eragtet
Da de indstevnte ey vil fraviige den Vey Citanterne paastaaer at lide skade paa udi deres Indbøe og Marck, og ey i stand sætte den gamle Vey uden for bøe gierdet, da forinden Siun og Grandskning er skeed paa begge Veye hvor leedis det der med sig kand have af beskaffenhed, henviises Sagen til Aastæden, hvor Parterne kand giøre Anviisning paa stæderne og Rætten skiønne hvorvidt en hver er grundet i sin Forestillelse, som og hvad enten den nu brugende Vey inde paa Citanternes bøe skal fremdeelis bruges eller og den uden for Gierdet som en gam/m/el Vey kand og bør bringes i stand
For Rætten fremstoed de 2de Mænd nemlig Johannes Olsen og Anders Olsen begge boende paa Gaarden Indre Taugle beliggende under Matriculens Nummer 19 i Radøe Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie beklagende sig at deres paaboende Jordeparts Huuser d/en 24 8ber sistleeden Aar 1757 ved uløckelig Ildsvaade, imedens de Var fraværende og herpaa Tingstædet for at betale deres Skatter bleve lagde udi Aske, tillige med deres andet Løsøre som ey blev reddet tillige blev opbrent
Da for Anders Olsen som bruger i Skatteskyld 2 p/un/d 9 Mark, opbrendte 2de boer halvt Ildhuus og halv Stue, dog blev det øvrige af hands Indboe bierget men for Johannes Olsen som bruger 1 p/un/d 18 Mark opbrendte den halve Stue En boe med over værende Loft og Kam/m/er samt halve Ildhuus tillige med alt det hand havde i bem/el/te huuser og ey kunde faae reddet da Ilden i hands Huus først begyndtes,
Thi Var de begierende Almuens og de tilstædeværende Omboende Gaarders beboeres Giensvar om det ikke i alt saa leedis som andraget Var forholdt sig.
Almuen med de øvrige deres Naboer forklarede det enstem/m/ig at Comparenternes Andragende i alt forholdt sig rigtig og at det Var dem alle bekiendt den paaklagede Ildskades tildragelighed den anmelte tiid, hvilcket \Svar/ de 2de skade lidende 2de Mænd forlangte sig beskreven meddeelt for derefter at ansøge deres Maj/este/ts om aller naadigst forventende Eftergivelse i deres Skatters Ydelse for dette og efter følgende Aar Thi blev sam/m/e dem bevilget og under Rættens Seigl beskreven udstæd
1758: 249
Publiceret
Arnold Meyers bøxelsæddel til Michel Hansen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Marøen dat: 10 Julij 1758 med Rev:
Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Johannes Johannesen Marøen paa 12 Mark Smør 10 Kander Malt udi Øfre Qvaleim dat: 12 Aug: 1758.
Michel Hielmens bøxelsæddel til Ingebrict Jonsen paa 9 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Indre Helle dat: 19 8ber 1758 med Rev: ej dat
D/en 20de ejusdem blev Rætten igien med samme Laug Rætt satt
Publiceret
Knud Rasmusen Øfre Mangers udgivne Skiøde til Truls Knudsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Øfre Manger dat: 19 8ber 1758 vid: fol:
Hr: Raadstue Skriver Hans Geelmeyden som Laværge for sin Sviger Søster Mad/a/me S/a/l/ig/ Inspecteur Gelmeydens haver efter skriftlig begier at Protocollen maatte Vorde til ført at hand som Laværge paa bem/el/te sin Kiere Sviger Søsters Veigne, ved dette nu holdende Høsteting for Radøe Skibbreede forlanger at Sagen imellem hænde og de 2de Opsiddere paa Sletten angaaende Øde Jorden med videre, som nogen tiid har været under Proces uden videre Ophold og Udsettelse til Doms maatte Vorde optaget. Og naar Dom er gaaet Vilde hand af sam/m/e mod betalnings Erlæggelse Vænte sig Udskrift tilstillet. hvilcket brev var dateret d/en 7 8ber sistleeden
Elling Knudsen og Mons Endresen Sletten mødte siigende at Encken tillige med Laværge havde belovet at Sagen imellem dem og afg: Inspecteuren skulle Været ophævet imod at Landskylden skulle betales og Omkostningerne paa begge Siider være ophævede men da de nu erfarer at Laværgen H/err Raad stue Skriver Geelmeyden æsker Sagen til doms forlanger hand at det Skiøde hand har d/en 22 april 1758 erhvervet maatte tiene Rætten til Oplysning det hand under sit tilkiøbte brug har faaet den heele omtvistede Ødejord, og at bem/el/te brug er den Part som forrige Inspecteur Ved Forpagter har brugt, bem/el/te Skiøde fremlagde Mons Endresen for af Rætten at blive som anviist paateignet Elling Knudsen sagde og at have kiøbt sin nu paaboende Jordepart sam/m/e tiid, dog ikke at have nu til stæde sit Skiøde, hvorudi meldes hand ingen Part i den omtvistede Øde jord skulle have, saa at Sagen ved saadan Sahl og Kiøb har under Processen faaet en langt større Forandring end de havde væntet, forlanger de begge Anstand til næste ting for da med deres endelige Sluttning ved skriftlig Indlæg at indkom/m/e, da de som eenfoldige bønder ey kand finde sig udi hvorleedis deres Rætt kand Vorde i agt taget og altsaa nødes derom at Consulere deres Procurator som forhen i Sagen har skrevet for dem
1758: 249b
Eragtet
Den af Elling Knudsen og Mons Endresen forlangte Anstand til næste ting bliver af Rætten bevilget, dog med tilhold at de til sam/m/e tiid med hvis de agter til sin Sags størke fornøden fremkom/m/er, hvor efter Sagen til Doms paa deres Siide kand indlades, og saaleedis ved Dom blive sluttet
Publiceret
Jan Gudmundsen Hielmens udgivne bøxel sæddel til Michel Monsen Haaland paa 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Haaland dat: 20 8ber 1758 med Rev: ej d:
D/en 21 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev fremlagt de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskaber for at attesteres, da udi sam/m/e ingen forandring fantes untagen at af Hvidsteens Laxe Vog er noget lidt bekom/m/et og fisket taxeret for 2 mrk og af Birchelans Silde Vog lige leedis taxeret for 3 mrk.
Restancen for indeværende Aars skatter beløber 85 rdr 3 mrk 5 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1759 opnevnes 1. Tollev Ascheland 2. Johannes Michelsen Maraas 3. Ole Østensen Nøtvedt 4. Rasmus Knudsen Nore Solen 5. Ole Knudsen Søre Waagenes 6. Joen Nore Bøe 7. Joen Jacobsen Miøs og 8. Mons Knudsen Soltvedt.
Ahlenfit Skibb:
[1758] D/en 23de ejusdem blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 177 findes tilførte
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kong/lige Forordninger og ordre oplæste som ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst publiceret følgende documenter!
1. Michel Rasmusen IndLyhrens og Grim Brynildsen Sellevolds udgivne Skiøde til Rasmus Monsen paa 1 p/un/d 6 3/4 Mark Smør 15 3/4 Kande Malt i Gaarden Fosse dat: 25 Maij 1758 vid: fol:
2. Anders Olsen Hilland med fleeres udgivne Skiøde til Anders Arnesen Soltvedt paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Soltvedt dat: 23 Maij 1758 vid: fol: 86
3. H/err Wilhelm Frimands udgivne bøxelsæddel til Gulach Knudsen paa 2 p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Gaarden Hauchaas dat: 23 Martij 1757 med Rev:
4. Skiftebrev forrettet d/en 8 April 1758 efter afg: Ingebor Olsdatter Isdahl vid: fol: 86.
5. ditto forrettet d/en 16 aug: 1758 efter afg: Ole Aschildsen Hopland vid: fol: 86
Knud Johannesen Storoxe Værge for Kari Olsdatter op bød af hændes Arve Capital den Summa 9 rdr da hand af hændes øvrige til Pænge udbragte Løsøre desuden har til Myndtlingen indløst et Sølv belte for 9 rdr og endnu har lidt usolt, thi Vilde hand nu allene opbyde de 9 rdr som i Contant af ham foreviises om nogen sam/m/e mod Sufficent Pant og Intresses Svarelse
1758: 250
vil modtage, men da ingen der til anmelte sig blev bem/el/te Pænge forseiglet og af Rætten \til/ forvaring Værgen leveret tilbage.
Publiceret
Iver Erichsen Levestads og Ole Iversen Seim paa egne og Med Arvingers Veigne deres Skiøde til Samson Helgesen paa 2 p/un/d Smør 2 Mæler 8 Kander Malt i Gaarden Nore Levestad dat: 27 8ber 1757 vid: fol:
Samson Helgesens udgivne Vilkaars brev til Iver Erichsen Levestad dat: 27 8ber 1757 vid: fol:
3. Anders Arnesen Soltvedts udgivne Skiøde til Mons Joensen Elsaas paa 10 2/25 Mark Smør 5 1/25 Kande Malt i Gaarden Søre Elsaas dat: 23 8ber 1758
4. Ole Nielsen Giere og Michel Michelsen Titlands udgivne Skiøde til Rasmus Christiansen Nore-Titland paa 20 1/4 Mark Smør i Gaarden Nore Titland dat: 23 8ber 1758 vid: fol: 88.
5. Lars Andersen Klevedahls Skiøde til Magne Magnesen paa 18 Mark Smør 1/2 faar i Gaarden Klevedahl dat: 23 8ber 1758
6. Erich Ryland og Ole Nore Lies udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen Gausereide paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gausereide dat: 23 8ber 1758 med Rev: ej dat
Sager efter paaraab frem kom ey for Rætten
Fogden Bildsøe æskede den Sag udi Rætte Contra de 3de Mænd af Sogns Fogderie Johannes Olsen Michel Andersen og Peder Olsen Aanes hvilcke paa dette Aars Som/m/erting er givet Lavdag som Comparenten til lovlig Forkyndelse har overleveret Fogden Harberg i egen Haand ongefehr in medio Septembris som belovede til Sagen her for Tinget i Rette falt betiimelig at vilde fremsænde. Under sam/m/e Forelæggelse er tillige med Lavdag indkaldet det indstevnte Vidne Sieur Olsen Fosse af Nordhors Fogderie og Ahlenfit Skibbreede som begieredes af Rætten at maatte tages i Eed til Vidnes byrds Aflæg om hvad hand om den forøvede Vold af benevnte 3de Sogninger paa Hans Rasmusen Søre Soltvedts Persohn kand være vidende. Da Vidnet nu selv møder.
Sieur Olsen Fosse efter behørig formaning Var ham givet at udsiige sin Sandhed, hvorpaa Vidnet efter aflagd Eed forklarede det hand en Søndags Morgen afvigte Aar d/en 31 Julij kom roende i en baad forbie Nesset ved Alvestrøm/m/en hvor da Anders Hilland raabte paa Vidnet at kom/m/e op i fieren og paa Land til huusmands pladtzen, for at see at Sogningerne havde spendt Foden i tu paa Hans Rasmusen Soltvedt, hvilcket og Vidnet saae saaleedis at forholde sig, nemlig at bemelte Hans Rasmusens Fod var under Knæe skallet afbrødt, som loed sig kiendelig tilsiune da Vidnet med de øvrige treckede den Lægge Strømpe eller hase af, hvorpaa det forhen aflagde Vidne Anders Soltvedt gik til et rogne træe for at løsse barcken deraf som de brugte til at forbinde Foden med,
1758: 250b
og derefter lagde den benbrudte Hans Søre Soltvedt paa en stie og bragte ham til sit huus da Vidnet med de 3de Mænd Magne Haaland, Rasmus Fosse, og Brithe Lars Datter bar ham, og hørte Vidnet da at den Svage klagede sig at de 3de indstevnte Sogninger vare de som havde tilføyet ham Skaden paa sin fod, sam/m/e Søndag mod Aftenen da Lehns Manden kom til Alvestrøm/m/en hørte Vidnet at Sogningen Johannes Olsen tilstoed at hand havde kom/m/et til at giøre den Skade at spende beenet i tu paa Hans Rasmusen Soltvedt og Sogningen Michel Var den første Mand som sprang af Jegten paa Land for at tage fatt paa bem/el/te Hans Soltvedt og at Michel havde tilstaaet jeg skal tage ham fatt om hand smøg som en Katt, og at Sogningen Peder kom tillige og toeg fatt paa bem/el/te Hans saa de begge nemlig \Michel/ og Peder fick Hans i fieren hvor da Johannes Olsen imens de holdt spente Foden i tu paa ham, Videre forklarede Vidnet at have hørt af Sogningen Peder siige det hand Vilde afhindre Johannes som havde Hans Soltvedt i haaret, men kunde ikke, da Johannes spente med sin fod 2de gange paa Hans sin fod og siste Spend blev foden paa Hans i tu brecket, Vidnet efter tilspørsel sagde det hand ey hørte af Sogningerne selv forklare andet end Hans Soltvedt ingen Aarsag havde givet til saadan Medfart. Vidnet sagde ligeleedis det hand med Lehns Manden og Elling Fosse indbragte Giernings Manden Johannes til byen, hvor de 2de andre Sogninger Michel og Peder med Jegten i for Veyen var ankomne, hvor de da alle hos Fogden mødte og tilstode Gierningen men fick tilladelse at reyse til Alvestrøm/m/en igien for at accordere med Hans Soltvedt om den erlidte Skade, hvor da Vidnet hørte at bem/el/te Sogninger da de vare komne paa Soltvedt tilspurdte den svage Hans Rasmusen hvad hand paastoed for sin erlidte Skade, hvor de da blev eenige om hver at give ham 10 rdr som til sam/m/en Var 30 rdr hvorom da af Lehns Manden blev skrevet en Contract som alle 3de Sogninger under teignede deres boemerker under, hvortil Vidnet tillige med Elling Hilland skrev under til Vitterlighed, og beholdt Hans Soltvedt den paa stæden skrevne Contract i sit hiem/m/e, men Lehns Manden udskrev deraf en Copie og leverte Sogningen Peder Aadenes for at med bringe den til Fogden til beviis hvorleedis de var blevne med den svage Hans Soltvedt forligte.
Hans Rasmusen Soltvedt fremlagde den omprovede Contract som d/en 2 aug: sistleeden Aar Var imellem Parterne forfattet af Lehns Manden Lars Stor Oxe som sam/m/e til Vitterlighed har under skrevet og for Retten Vedstoed at være det sam/m/e
1758: 251
Skrift som da blev af ham forfattet og af Vedkom/m/ende Sogninger med paaholden Penn underteignet, og saaleedis er lydende.
Fogden havde intet videre Vidnet at tilspørge men dernæst fandt sig anleediget endnu engang for alle at begiere de 3de Sogninger atter forelagde at møde til nest anstundende Som/m/erting med hvad de til deres Forsvar kand have at i rette føre, efterdi Comparenten ey endnu til denne tiid fra Fogden Harberg er til hænde kom/m/et den ham overleverede Lavdags forelæggelse er altsaa uviss om hvad der med kand have været Aarsag til Ophold
Eragtet
Den af Fogden Bildsøe forlangte Lavdags forelæggelse for Johannes Olsen huusMand under Gaarden Dyvig, Michel Andersen huusMand under Gaarden Lae og Peder Olsen Aanes alle af Sogns Fogderie til næstkom/m/ende 1759 aars Som/m/erting bliver af Rætten bevilget i henseende \til/ Fogdens forestillelse at sam/m/e forhen givne forelæggelser ey er blevne ham til rette tiid tilsænte, hvorfor Vedkom/m/ende nu igien forelægges til næste ting for da at svare i Sagen hvis de fornøden agtet til deres Forsvar.
Publiceret
Christian Olsen Møchisvolds udgivne bøxel sæddel til Lars Aslachsen paa 1 p/un/d Smør 1/2 tønde Korn i Gaarden Indre-Fosse dat: 23 8ber 1758 med Rev: ej dat:
D/en 24de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da efter Paaraab ey videre for Rætten blev frem ført af Sager eller dislige blev til Attestation frem lagt de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab som blev attesterede ligesom forrige Aar undtagen at Hoplands Silde Vog blev taxeret for 4 mrk og Nesses ditto for 2 rdr
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 143 rdr: 2 mrk 10 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1759 opnevnes 1. Lars Olsen Indre Gervig 2. Lars Erstad 3. Hans Olsen Nedre Qvam/m/e 4. Lars Olsen Berraas 5. Lars Aschildsen Hopland 6. Rasmus Olsen Totland 7. Ole Nielsen Spurcheland og 8. Mons Jonsen Elsaas
Echanger Skibb:
1758 d/en 23 Nov: blev Rætten til almindelig høstetings holdelse satt paa tingstædet Bernes tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 179 findes tilførte,
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og videre Ordres oplæste som ved nestforrige Ahlenfit Skibbreede.
Dernæst publicered følgende documenter
1. Skifte brev forrettet paa Muulen d/en 3 April 1758 efter afg: Anders Aamundsen vid: fol:
2. ditto efter Elling Johansen Echangerlie dat: 4de april 1758
3. ditto efter Anders Olsen Lie dat: 4 april 1758
4. ditto efter Kari Erichsdatter Fyllingen d/en 6 April 1758
1758: 251b
5. ditto efter Syneve Andersdatter Røe d/en 28 aug: 1758
6. Frue Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Magne Sieursen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Hølleland dat: 24 junij 1758 med Rev:
7. Kors Kierkens Værge Hendrich Hespes udgivne bøxel sæddel til Michel Andersen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Kiechal dat: 10 Julij 1758
D/en 24de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
1. Niels Myhrs med fleeres udgivne Skiøde til Ole Monsen paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Houge dat: 23 Nov: 1758 vid: fol: 90, 91
2. Ole Halversen Schotsund med fleeres udgivne Skiøde til Hans Halversen Lie paa 12 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Hauge dat: 23 Nov: 1758 vid: 91
3. Aschild Hansen Blegelie og Lars Fyllingens Skiøde til Mons Knudsen Echangerlie paa 7 1/5 Mark Smør 4 4/5 Kande Malt i Echangerlie dat: 23 Nov: 1758 vid: 90.
4. Rasmus Nielsens udgivne Odelskiøde til Lars Stephensen Elvig paa hands paaboende og eyende Jorde part i Elvig dat: 23 Nov: 1758
5. Aflyst en af Aamund Olsen Aschevig til Jon Jonsen Fielschaal udgivne Pante Obligation dat: 5 april 1740 som er d/en 25 Nov: 1750 transporteret til Helje Aamundsdatter som der for har nødt Gotgiørelse og d/en 24 Nov: 1758 qvitteret. og altsaa af Pante bogen udslettet fol: 179 og 180:
6. Aamund Olsen Aschevigs udgivne Skiøde til Helje Aamundsdatter paa 1 p/un/d 12 Mark Smør i Skatteskyld dat: 24 Nov: 1758 vid: fol:
7. H/err Ludvig Daaes givne bøxelsæddel til Erich Knudsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 13 1/2 K: M: i Miøanger dat: 24 Febr: 1758 med Rev: ej dat
8. Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Jon Erichsen paa 12 Mark Smør 10 Kander Malt i Jordahl dat: 22 Dec: 1753 med Rev:
9. Anders Olsen Heggernes og Ole Tollachsen Smørdahls givne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 9 Mark Sm: 6 K: Malt i Gaarden Lie dat: 25 aug: 1758 med Rev:
10. Johannes Monsen Store Ourdahls bøxelsæddel til Niels Sieursen Hindenes paa 12 Mark Sm: i Egemoe dat: 23 Nov: 1758 med Rev:
D/en 25 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da Sager efter paa raab ey fremkom for Rætten blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab Attesterede lige som for forrige Aar.
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 102 – 1 mrk 1 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1759 opnevnes 1. Anders Larsen Stall 2. Daniel Ascheland, 3. Ole Larsen Rom/m/ereim 4. Knud Aschildsen Farrestvedt 5. Magne Magnesen Weeland 6. Jacob Johannesen Biørge 7. Rasmus Andersen Echnes og 8. Ole Knudsen Øfre-Herland.
Hossanger Skibb:
1758 d/en 27de Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Hossanger Skibb: Almue paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig
1758: 252
Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 180 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst publiceret følgende documenter
1mo Skifte brev forrettet d/en 1 April 1758 efter afg: Brithe Andersdatter Fotland vide fol:
2do efter Pigen Marthe Bastesdatter Settre dat: 6 Junij 1758
3tio efter afg: Kari Andersdatter Littland d/en 7 Junij 1758
4to efter afg: Anne Halversdatter Aaseim d/en 6 Junij 1758.
5. Jan Frøchens udgivne bøxelsæddel til Lars Monsen Strøm/m/e paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Lavigh: dat: 26 april 1758 med Rev:
Lars Torbiørnsen Oxendahl fremviiste Felden af en biørn som hand dette Aars høst i Oxendahls Marchen har skudt og altsaa efter forordningen forvænter for Skuddet betalning for af de omgrendsende Gaarders beboere
Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe frem stillede for Rætten en Misgiernings Mand ved Navn Mons Ellingsen Haugstvedt som af egen drift frivillig i Mænds Overværelse for Comparenten haver bekiendt at have havt unatuurlig Omgiengelse med adskillige Slags umælende Chreatuure til hvilcken Ende hand paa Justitiens Veigne her til dette Ting med lovlig Varsel er indkaldet at lide Dom i følge Loven alt efter Stevnemaaletz nermere Udviis af dato 19 Sept: sistleeden som blev produceret;
Den indstevnte Mons Ellingsen Haugstvedt fremstoed uden baand og fengsel frie for Rætten tillige med den ham af Fogden beskickede Defensor Knud Sieursen Haugstvedt som frem lagde den sig meddeelte Constitution af 19 Sept: sistleeden, som begge Vedtoege lovlig Varsel,
Den indstevnte Mons Ellingsen som efter anseelse og hands paarørendes siigelse er henved 30 aar gam/m/el, sagde det hand ey kand erindre sig at have Været hos Fogden og for ham angivet {den} den Gierning at have begaaet som hand sigtes for, har og efter hands forklaring aldrig saadan Gierning, at bole med Chreatuure {at have} forøvet, det hand tackede Gud aldrig at have havt Tancke til mindre begaaet, er og haver Været jevnlig svag, men i sær dette Aar da hand i en 9 Ugers tiid var seerdelis plaget i sit hoved og Øye, som ved den Leylighed og i sam/m/e Svaghed svalt ud og altsaa blev paa sam/m/e sit Venstre Øye blind, Veed altsaa ikke hvad som af ham kand Være talt i den tiid hand af Svaghed og Sinds Uroelighed kand have {øvet .......} \giort/ som hand ey kand erindre sig
1758: 252b
Defensor Knud Sieursen Haugstvedt som er den indstevntes Naboe og Grande sagde det hand med fleere kand vidne at den indstevnte længe har Været Vankelmodig og svag men i sær dette Aar da det toeg over haand med ham, da hands Øye og \af/ Verck og pine svalt ud, saa hand en 8te dages tiid forinden hand giorde den bekiendelse om sig selv Var i Snack og tale at ansee som et rasende Menniske, som til et beviis derpaa skar {hand} blader af bøger og gav sin dreng sam/m/e at hund og Katt skulle efter hands befalning sam/m/e opæde, sagde og til sin Stev broder Ole Langeland som for Rætten Var tilstæde det hand nu ey længere kunde agte eller beskiøtte sig selv for den overmaade Verck og piine hand havde i sit hoved og Øye, som Varede indtil 5 Uger for sistleeden Michels Dag, da hand i sam/m/e Uroelighed Verk og piine forlangte sin Stiv fader Mons Monsen Indre Eide at følge sig til Lehns Manden Magne Hatland for hvem hand sagde at have begaaet den Gierning hand sigtes for. bem/el/te Mons Monsen Indre Eide var Ved Rætten tilstæde og bekræftede det sam/m/e lige som og Niels Grimstad og Rasmus Grimstad forklarede at det dem alle tilfulde Var bekiendt det den indstevnte Mons Ellingsen Haugstvedt har dette Aar været jevnlig svag og klaget sig i sit hoved og Øye.
Actor uventelig bemercker at Delinqventen Mons Ellingsen nu lige saa hart benegter og modsiiger den bekiendelse hand forhen i Lehns Mandens Niels Jensen Grimstads og Lars Olsen Hatlands Vogs Overværelse som hand har tilstaaet under dato 17 aug: sistleeden hvilken hands bekiendelse som den tiid skriftlig blev forfattet i Pennen Comparenten i rette lagde med begier at sam/m/e for ham maatte oplæses, for der efter hands Svar at erholde
Mons Ellingsen Haugstvedt efter at sam/m/e for ham var af Rætten oplæst sagde det hand aldeelis ey Veed eller kand erindre sig at have aflagt saadan bekiendelse over sig selv som det forelæste Skrift indeholder beklaget sig at hands Svaghed har været saa stor at hand i forvirrelse dislige Ord skal have talt, men efter Rættens tilspørsel aldeelis benegtede ikke at have nogensinde havt unatuurlig Omgiengelse med noget slags umælende Chreatuur
1758: 253
enten for kort eller lang tiid siden,
Defensor frem lagde Sognepræsten H/err Benjamin Olrichs skriftlige Attest af Dags dato om den indstevntes forhold i Liv og Levnet som og om hands Sinds Gemytte og tilstand som saaleedis er lydende
Ligesom hand og fremstillede Niels Jonsen Grimstad og Lars Olsen Hatlands Vogen Rasmus Grimstad, Peer Olsen Svennem, Sieur Larsen Langeland Ole Grønaas Niels Svennem, Mons Svennem som alle er bekiendte om den indstevntes Liv og Levnet fra sin Ungdom da hand iblandt dem har været i deres Naboe Lav opfødt og opalet, og tilspurdte samtlige om de har hørt eller seet noget uanstændigt af ham i Liv eller Levnet eller har hørt at nogen saadan Gierning som hand sigtes for af ham skal være forøvet, de mødende Mænd svarede eenstem/m/ig det de alle har kiendt ham fra sin Ungdom op for et stille og skickeligt Menniske, og aldrig har hørt eller fornum/m/et at saadan Gierning af ham skal være forøvet, men formeener at som hand fra sin Ungdom op deels har Været beskadiget i sin høyre fod hvoraf hand endnu har feyl og Verck som og siden Været jevnlig svag i sit hoved og Øye dette Aar, hand da af en slags Utaalmodighed over sin Svaghed og fattige Omstændigheder, samt desaarsage foraarsagede Uroelighed i Sindet kand være kom/m/et til en slags Urigtig bekiendelses giørelse over sig selv
Den indstevntes Hustrue Kisti Gulichsdatter sagde med beklagelse det hændes Mand stædse har været svag, saavel paa Legems som Sinds kræfter og at hun med taalmodighed har Været ham i sin Skrøbelighed behielpelig, Velsigner ham for den tiid de har Været sam/m/en og ønsker Gud vil igien give ham sin helbreed, har aldrig seet eller erfaret af ham noget usøm/m/eligt enten i Liv eller Levnet,
Actor loed til føre at som den indstevnte Mons Ellingsen nu her for Rætten in totum har benægtet den bekiendelse hand forhen over sig selv har giort, sam/m/e hands benægtelses Sandhed end meere er bestørket med hands Siele sørgeres Attest om hands gode forhold som og de øvrige bem/el/te hands Grander bevidner med formeening at sam/m/e af ham er udsagt formedelst tungsindighed og forvirrelse i hovedet, saa fandt Actor sig beføyet at frafalde den Paastand hand efter udstyrede Stevnemaal ellers maatte have giort
1758: 253b
til Doms Lidelse, men som hand ved sin daarlige bekiendelse dog haver givet stor Forargelse saa til exempel for andre paastoed Actor at hand ved Dom vorder tilfunden at stande aabenbare Skrifte og ellers efter sine fattige Omstændigheder at give en liden Kiendelse til Sognetz fattige.
Defensor indlod Sagen til doms
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag
D/en 28de blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.
Og følgende Dom af Rætten og Laugrettet
afsagt.
Da Mons Ellingsen Haugstvedt for Rætten saavel har fragaaet den bekiendelse hand for Fogden i Mænds Nerværelse skal have aflagt over sig selv sistleeden d/en 17de aug: foregivende sin Svaghed og forvirrelse hand den tiid havde i hovedet kunde have bragt ham til saadan urigtig Paasagn om sig selv, det hand dog aldeelis ey kunde erindre sig, som aldeelis modsagt og benægtet den Gierning hand sigtes for med umælende Creatuure at have havt unatuurlig Omgiengelse, da i henseende den indstevnte ikke med noget slags lovligt beviis er overtydet saadan Misgierning at have øvet, men hands Defensor i den Stæd til den indstevntes Forsvar saavel Ved Sognepræstens som andre hands Naboers Attest og Skuds Maal har oplyst det bem/el/te Mons Ellingsen fra hands Ungdom til denne tiid har ført et stille og skickeligt Levnet saa ingen om ham noget usømmeligt har hørt eller seet af ham, men derhos været svag og skrøbelig saavel af Leegems som Sinds Kræfter kand Rætten som tillige har bemercket at den ind stevnte af Verck og piine har mist sit Siun paa det eene Øye ey andet skiønne end sam/m/e piinagtige Svaghed hvor til andre hands skrøbelige og fattige Omstændigheder kand Være komne haver forvildet hands Sandser samt bragt ham til saa daarlig og fortvivlende Udsagn og bekiendelse om sig selv, hvorfor da dislige Ord og talemaader af den indstevnte som et rasende og kleinmodigt Menniske den fornevnte Tiid er talte, ey kand eller bør kom/m/e ham til Nack deel, bliver hand og desformedelst for all slags Strafs Lidelse som uskyldig frietagen, hvorved da den af Fogden sluttelig giorde I Rette settelse over ham frafaldes, saavel om hands aabenbare Skriftestaaelse som Kiendelses Erlæggelse til Sognetz fattige, da det første kunde give ham som et skrøbeligt og Vankelmodigt Menniske nye Scrupel til større Sinds Uroelighed, og det siste foraarsage ham med fattige familie yderligere Armod,
1758: 254
Publiceret
Niels Sieursen Galteland med fleeres udgivne bøxelsæddel til Mons Bessesen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt udi Gaarden Galteland dat: 27 Nov: 1758 med Rev: ej dat
2. Ingvald Sefresen Fielschaalneses bøxelsæddel til Niels Olsen paa 19 1/4 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Heldahl dat: 27 Nov: 1758
3. Anders Ingebrictsen Aaseim med fleeres udgivne Skiøde til Johannes Andersen Aaseim paa 20 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Aaseim dat: 27de Nov: 1758 vid: fol: 92
4. Aflyst Marcus Heljesen Kleppes udgivne Pante Obligation til Johannes Olsen Hemvigen paa Capital 40 rdr dat: 28 8ber 1743 efter Johannes Andersen Eides paateignede qvittence af 27 Nov: 1758 af Pante bogen udslettet.
Peder Olsen Svennem fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har indstevnt sin Naboe Anders Olsen Svennem fordie hand dette Aar haver slaget høe paa et Slotte støcke som Citanten tileigner sig at tilhøre, derom til Vidner at anhøre indstevnt Niels og Mons Svennem, som og Mons Sefresen Svennem at forklare, saavel at det støcke er Citanten tilhørende, som og at hand har forbudet ham bem/el/te støcke at slaae, for der efter at erholde Dom over den Sag skyldige efter Sagens beskaffenhed.
Anders Olsen Svennem mødte Vedtagende lovlig Varsel sagde det hand som paa sædvanligt Stæd har slaget Høe paa det Stæd Citanten Vil tileigne sig, hvilcket Citanten har borttaget dette Aar, og har hand ey slaget paa Citantens Slotte eller bøemarck men paa sit eget brugs under liggende Marck som er i Ud Marcken og et indtagen Udslotte, som hand til Jevnet imod sine Naboer paastaaer at tilhøre da intet siunlig Mercke findes, og altsaa forlanger i fald Citanten ey vil ombytte Udslotten med ham forlanger hand Siun og Grandskning paa Aastæden maae skee, i henseende der er saa stor Ulighed imellem hands Citantens og de øvrige Naboers Udslotter, saa at den part er den ringeste uagtet de alle har lige brug i Skatt og Landskyld af Jorden
Citanten tillige med Vidnerne vilde ey fralægge sig deres hidtil brugte og indtagne Udmarcke støcke men sam/m/e Vilde for eftertiiden bruge, og altsaa ey vilde sam/m/e uden Lov og Dom omvexle, eller af sam/m/e noget henlægge til den indstevntes brug som paaklages at være ringere.
Den indstevnte forlanget Sagen til Siun og Grandskning henviist, beklagende sig at Være saa vel inden som uden Gierds indskrencket og fornermet af sine Naboer saavel paa Ager som Eng
Eragtet!
Da Parterne beklager sig forurettet at være
1758: 254b
paa deres Græsning og fellits hos liggende høeslette hvor paa ey kand kiendes førend lovlig Syn og besigtelse er skeed, ey heller Vidner admitteres forend Anviisning paa Stæderne er skeed, bliver Sagen i følge Lovens 1 bogs 16 Cap: og 13 Cap: 9 art: i Vedkommendes lovlige tilkaldelse henviist til Aastæden, da Parterne haver at udtage lovlig Stevning til hvilken tiid Dom/m/eren beram/m/er Tiiden til Sagens foretagelse {til} nest kom/m/ende Aar 1759.
Publiceret
Ole Arnesen Søre Røslands udgivne bøxel sæddel til Lars Olsen paa 1/2 p/un/d Smør 1/2 Mæle Malt i Gaarden Søre Røsland dat: 28 Nov: 1758 med Rev: ej dat
2. Johannes Hansen Indre Bernesses udgivne bøxelsæddel til Hans Johannesen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Indre-Bernes dat: 28 Nov: 1758 med Rev: ej dat.
Og som ey fleere Sager efter Paaraab frem kom blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab Attesterede som ligesom forrige Aar blev besvaret
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 34 – 5 – 8
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1759 opnevnes 1. Johannes Monsen Faugsdahl 2. Peder Olsen ibidem *2 (3.) Johannes Erichsen ibidem 4. Lars Ellevsen Fetie 5. Lars Monsen Lone 6. Mons Sefresen Svennem 7. Josep Olsen Tvedten og 8. Aschild Olsen Tvedten.
Arne Skibbreede!
1758 d/en 30 Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Arne Skibb: paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af Fogden og de Rætten tilnevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 183 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger og Ordres oplæste som ved nestforrige Tingstæd.
Dernæst publiceret
1. Skiftebrev forrettet efter Johannes Larsen Seim d/en 3 April 1758 vid: 93.
2. ditto efter Ingebor og Gunilde Larsdatter Søre Mølcheraaen dat: 5 april 1758 fol: 93
3. Niels Thorsen Lohnes udgivne Skiøde til Johannes Sieursen Scholdahl paa 18 Mark Smør i Gaarden Brudvig dat: 29 Nov: 1758 vid: fol: 93
4. Johannes Sieursen Scholdahls bøxelsæddel til Seebiørn Knudsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Brudvig dat: 30 Nov: 1758 med Rev:
5. Sorenskriver Garmans bøxelseddel til Johannes Olsen paa 12 Mark Smør i Weaa dat: 30 Nov: 1758
6. Anders Nielsen Helles bøxelsæddel til Ole Johannesen paa 1 p/un/d 13 290/651 Mark Smør i Gaarden Dahle dat: 30 Nov: 1758 med Rev:
7. Aflyst Elling Rasmusen i Sandvigens udgivne Pante Obligation til Niels Olsen dat: 3 8ber 1755 da sam/m/e er betalt og saaleedis udslettes
8. Aflyst Anders Monsen Hauchaas sin udgivne Obligation til Niels Svennem paa Capital 44 rdr dat: 16 Maij 1747.
1758: 255
9. Ole Olsens udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Garmann paa Capital 40 rdr dat: 7 8ber 1758 vid: fol: 92, 93.
10. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Rasmus Nielsen paa en pladtz i Sandvigen som Rasmus Nielsen har forhen brugt. dat: 10 Junij 1758.
11. H/err Sylovs udgivne bøxelsæddel til Knud Jonsen Dahle paa 12 Mark Smør 1 Vog Næver i Gaarden Olsnes dat: 29 Nov: 1758 med Rev: ej dat:
D/en 1 Decbr: blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.
Publiceret
Herbor Pedersdatters udgivne Skiøde til Ole Olsen paa et huus staaende i Store Sandvigen dat: 13 Junij 1758 vid: fol:
2. Kari Larsdatter Blindem med fleeres Skiøde til Niels Carlsen Teigland paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Bruraas dat: 30 Nov: 1758 vid: fol:
3. Anbiørn Nielsen Hiortelands Skiøde til Ole Jensen paa 18 Mark Sm: 12 Kander Malt i Sætterstøel dat: 30 Nov: 1758 vid: fol:
4. Erich Monsen Herfindahls Skiøde til Mons Erichsen paa 12 Mark Smør i Herfindahl dat: 30 Nov: 1758.
5. Birgitthe S/a/l/ig/ Hans Bangs bøxelsæddel til Knud Erichsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 Tønde Malt og 1 1/2 Skillings Leye dat: 5 aug: 1758
6. Anders Sieursen Kaaldahls bøxelsæddel til Thomas Sieursen Everdahl (Herfindal) paa 13 1/2 Mark Smør i Langhelle dat: 9 8ber 1758 med Rev: ej dat
7. Sorenskriver Garmands Grundeseddel til Ole Olsen paa en huuse Grund i Store Sandvigen dat: 30 Junij 1758
Procurator Johan Friderich Cramer fremstoed og i Rette leverede en af Niels Kiostadius mod Johan eller Hans Grybel under 5 8ber sist leeden udstædde samt lovlig ankyndigede Stevne Maal, og derefter indgav et skriftlig Indlæg med vedhæftet Reigning
Lehnsmanden indleverede et af Procurator Blechingberg paa den indstevntes Veigne skriftlig forfattet Indlæg af 28 Nov: sistleeden, hvorefter Sagen til næste Ting forlanges udfløttet.
Procurator Cramer indstillede det til Rætten om Sagens Anstand
Eragtet.
Den forlangte Anstand til næste ting bevilges
For Rætten fremstoed Abraham Marcusen med fuldMægtig Procurator Cramer junior udi en Sag indstevnt af bem/el/te Marcusen imod Simon Aamunsen der declarerede nemlig bem/el/te Marcusen at hand gierne ønskede at udvinde sig fra trette og Rætter gang og til den Ende anbød Verderpart Honet foreening, saaleedis det er bekiendt Rødnings Rettighed tilhører Citanten, det er
1758: 255b
og allereede afbeviist hvad Contract der imellem Citantens forfædre og Veder partiet til Affløttelse er indgaaet, lige leedis er unægtelig at de forrige Huuse ere afrevne og nye igien opbygte, Vil nu Veder partiet imodtage 100 rdr: og affløtte samt indrøm/m/e Citanten den nye Vaaning da skeer det uden forbeholdenhed, i øvrigt haabede hand at H/err Sorendommer altskiøndt som Grunde Herre indseer Sagen i følge Lovens forskrift, og at denne Sag har taget forsøm/m/else henkastede hand paa Skibbreedes Skaffer Tosten Einersen.
Den sigtede Simon Aamundsen blev paaraabt men mødte ikke.
Cramer derpaa udbad Rættens forelæggelse for bemelte Simon Aamundsen at erklære sig til nestholdende ting om hand fremsatte Proposition Vil antage eller ikke, da hand og i fornødne tilfelde haver sig Continuations Stevning forbeholden, Rødnings boels Rætten paa sin Siide at afbeviise og endelig Dom at forvente
Eragtet
Den indstevnte Simon Aamundsen forelægges Lavdag til næste ting for at indkom/m/e med hvis hand i sin Sag agter fornøden at svare til Sagen.
Karen Hans datter som er Jan Nielsen Com/m/edors Kone frem lagde en af Procurator Sønderborg forfattet skriftlig Stevning Contra Baar Nielsen i Sandvigen under dato 10 Nov: sistleeden som med paateigningen om dessens forkyndelse er saa lydende.
Den indstevnte Baar Nielsen blev 3de gange paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne af Vidnerne mødte Marthe Andersd: og Karen Halsteensdatter
Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Johannes Jacobsen fremstode og eedelige afhiemlede det de lovlig har forkyndt Stevne Maalet i Baar Nielsens Huus d/en 11 hujus i den indstevntes paahør.
Comparentinden forlanget Lavdag for den indstevnte til næste ting da hun sam/m/e tiid vilde lade fremlægge hvis fornøden i Sagen paa hændes siide kand blive
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Baar Nielsen i Sandvigen forelægges Lav dag til nest holdende Som/m/er ting tilkom/m/ende Aar 1759
I Rætten blev af Tosten Einersen frem lagt en skriftlig Stevning forfattet af Procurator Cramer Senior paa Encken Syneve Anders datters afgangne Anders Pedersens Veigne Contra Ole Johann Olsen under dato 29 aug: 1758 hvorunder tillige til Vidner er indkaldet Sophie Johannes datter, Marthe
1758: 256
Andersdatter og Karen Halsteensdatter, alt efter Stevnemaaletz Indhold som med paateigning saaleedis er lydende.
Den indstevnte Ole Johann Olsen som Vidnet Sophie Johannesdatter mødte ikke efter 3de gangs paaraabning.
Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Johannes Jacobsen fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse efter paateigningens Udviis
Paa Vidnet Marthe Anders datters Veigne fremlagde Tosten Einersen hændes skriftlige Eed dat: 27 Nov: 1758 attestered af Proc: Cramer og Juul.
Det 2det Vidne Karen Halsteens datter mødte persohnlig sagde endnu ey at have været til Confirmation, og altsaa uden Eed sagde at have seet, da hun kom gaaendes forbie Syneve Andersdatters pladtz, saae hun drengen Ole Johann Olsen nogle Uger nemlig den 6 Uge for sist leeden Micheli sloeg Citantinden en Ørefigen og skuede hende til Jorden da de begge var ude paa marcken, Videre Vidste Vidnet ey at \have/ hørt eller seet om det omspurdte, hvilcket naar paafordres hun med Eed forklarede at kunde Eedfæste.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Johann Olsen forelægges Lavdag til næste ting, ligesom Vidnet Sophie Johannesdatter forelægges under Lovens faldsMaal forelæggelse til sam/m/e tiid at møde.
Creditorerne efter afg: Marthe Jans datter Rolland deres udgivne Skiøde til Johannes Johannesen Rølland paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Rølland for Summa 81 rdr dat: 1 Dec: 1758.vid: fol: 94 og 95.
2. David Middelthuns Skiøde til Erich Sættre paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 2 Mæler Malt i Gaarden Falchanger. dat: 3 aug: 1758 vid: fol: 95.
3. Knud Midhorvig med fleere Værger deres bøxelseddel til Iver Larsen paa 18 Mark Smør i Indre Horvig dat: 1 Dec: 1758 med Rev: ej dat.
D/en 2 Decbr: blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt sat
De sædvanlige tings Vidner blev attesterede som paa sistleeden høste ting
Restancen for 1758 aars skatter beløber 67 rdr 14 s:
Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1759 opnevnes 1. Johannes Kaasta 2. Johannes Monsen Stanghelle 3. Mons Nielsen Helle 4. Niels Nielsen Helle 5. Helje Johannesen Mieldem 6. Lars Nielsen Yttre Arne 7. Aarent Jansen Espeli og 8. Erich Flagtvedt.
Mielde Skibb:
[1758] D/en 4de Decbr: blev Rætten til høstetings holdelse satt med Mielde Skibb: i Overværelse af Fogden og de tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 183 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre ordres oplæste som Ved nestforrige Ting stæd.
1758: 256b
Dernæst publiceret følgende documenter.
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Grove d/en 30 Martij 1758 efter Michel Larsen Grove vid: fol: 96.
2. ditto paa Qvidsteen efter Lars Einersen dat: 22 Martij 1758
3. Anders Olsen Fogstad og Einer Riveneses som Værgens udgivne Skiøde til Ole Olsen Nore Ascheland paa 18 3/8 Mark Smør i Gaarden Øvstemielde dat: 30 Nov: 1758 vid: 96
4. Marcus Helgesen Kleppe og Johannes Helgesen Wahres udgivne Skiøde til Mons Helgesen Hesjedahl paa 18 Mark Smør i Hesjedahl dat: 27 Nov: 1758 vid: fol: 96.
5. Ole Michelsen Langhelle paa sin Myndtling Sieur Olsens Veigne giorde Odels og Pænge Mangels Lysning til 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Borge dat: 2 Dec: 1758 vid: 97
D/en 5te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Mons Johannesen Søre Solbergs og Mons Olsen Olsneses Skiøde til Elling Ellingsen som med den Part Kiøberen har arvet er 1/2 Løb Sm: 2 Mæl: 6 Kander Malt i Søre Solberg dat: 4 Decbr: 1758 vid: fol: 97
2. Elling Ellingsen med Curators givne Revers og forpligt for Mons Johannesen Søre Soelberg dat: 4 Decbr: 1758 vid: fol: 97
3. Johannes Eliasen Meehles bøxelsæddel til Anders Andersen paa 1 p/un/d 1 3/4 Mark Smør i Meehle dat: 4 Dec: 1758 med Rev: ej dat
Og som ey fleere Sager for Rætten fremkom blev de sædvanlige bielager ligesom forrige Aar Attesterede.
Restancen for inde værende Aar beløber 34 rdr 2 mrk 11 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar *beløber (opnevnes) 1. Baste Nore Wallestrand 2. Ole Olsen Eversdahl 3. Knud Rongve 4. Knud Rølland 5. Erich Johannesen Yttre-Brudvig 6. Anders Simensen Stoche 7. Halsten Hechland og 8. Niels Blom.