1745: 102)

Anno 1745 d/en 10de Martij blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Mielde Skibbreede satt paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de paa afvigte Aars Høsteting tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 97 findes tilførte.

Og blev da følgende Kongl/ig Allernaadigste forordninger og rescripter publicerede.

1. Patent om høyeste Rætt i Dane/mark for Aar 1745 dat: Fridrichsborg d/en 16 8ber 1744.

2. Anordning angaaende at ingen af hans Maj/este/ts Undersaattere som ere eller opholder sig i Herren hut Marienborg, eller andre saadan/n/e for sære Meeninger i adskillige Religions Poster, mistænkte Stæder, eller der have Været opdragen og studeret skal nyde eller antages til noget Christligt Embede udi hans Maj/este/ts Riger og Lande dat: Fridrichsborg d/en 20 Nov: 1744.

3. Forordning hvorefter alt med slagen sølv og Gold forarbeydet og udgiived frem/m/ed Tøy, samt baand, Palatiner, fruentimmer Torklæder og dislige forbydes at bruge og bæres dat: Christiansborg d/en 31 Dec: 1744.

4. Skatteforordningen for Aar 1745 dat: 31 Dec: 1744.

5. De forrig Aar forhen publicerede Placater om Reegenskabs betienteres Restancer i Dane/mark med de derudi andførtes Navne som endnu staaer til Rest dat: 11 Jan: 1745.

6. Ditto om Reegenskabs betienterne i Norge ej dat.

7. Kongl/ig Constitution til Alexander Wallace at Være Engels Consul i Bergen dat: 8 Jan: 1745.

8. Auctions Placat til de 2de Gaardeparter Noreide i Schiolds Skibbreede og Nedre Syslach i Lindaas Skibbreede som efter Rente Cam/m/erets ordre Ved Auction paa Tingstæderne hvorunder sam/m/e sorterer d/en 26 Martij og 2den April førstkom/m/ende skal bortsælges dat: 16 Febr: 1745.

1745: 102b

9. Deres Excellences StiftamptMand Mønichens og biskop Bornemans Resolution angaaende Skydtzen imellem Haugs og Stamnes Sogn hvorleedis sam/m/e skal forholdes dat: 26 febr: 1745.

10. Aflyst Lieutnant Rafns udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Tønder dat: 26 Julij 1741 og d/en 4de Martij 1743 SorenskriVer Garman transporteret - og af Pante Boegen Fol: 210 udslættet.

11. Lieutnant Rafns udgivne Skiøde til Haldor Andersen Sognstad paa hands Huuse bestaaende paa Mitmieldes Grund dat: 6 Martij 1745 - fol: 290

12. Aflyst H/er/r Søren Bergendahls udgivne Obligation til Lars Andersen Haucheland stoer 50 rdr og d/en 2 april 1731 dateret og af Pantebogen fol: 97 udslettet.

13. Niels Olsen Haucheland, Michel Andersen Garnæs, Anders Olsen Hole Ole Marchusen Seims udgivne Skiøde til H/er/r Japhet Heggelund paa Huuser i Haugsviigen staaende dat: 4 Martij 1745. vid: fol: 290.

14. Kongl/ig Skiøde til Magne Michelsen paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt udi Gaarden Nedre Kleppe dat: 19 Dec: 1744 vide Prot: fol: 290.

15. Magne Michelsens Tilstaaelse at Peder Aamundsen er Ejere for 18 Mark Smør ¼ Tønde Malt i Gaarden Nedre Kleppe dat: 10 Martij 1745 vid: Prot: fol: 290.

16. Karen Frimands udgivne bøxelsæddel til Anders Johannesen paa ½ Løb Smør ¼ Tønde Malt i Gaarden Espevold dat: 4 Martij 1745 med Rev: ej dat.

17. Skiftebrev forretted d/en 12 Nov: 1744 efter Anders Knudsen Søre Borge og Kari Sieursdatter vide Prot: fol: 290.

D/en 11te ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og frem kom til Publication

1. Niels Pedersen Aaseim med fleere deres udgivne Skiøde til Niels Andersen paa 26 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Havre dat: 10 Martij 1745 vide Prot: fol: 291.

2. Knud Johannesen Austa med de øvrige børns formyndere deres udgivne bøxel sæddel til Niels Michelsen paa ½ Løb Smør i Skatteskyld udi Gaarden Søre Borge dat: 10 Martij 1745 med Revers ej dat

Udi Sagen indstevnt af Procurator Reutz paa fogden Hans Tiis Nagels Veigne Contra Madame Edvartsens blev efter Rættens paa avigte Aars Høste ting Lavdags forelæggelse paaraabt, og mødte da paa Citantens Veigne Elling Lampe som frem lagde saavel den tagne Laugdags forelæggelse, som udviiser Ved Lieutnant Hiermans Paateigning af 8de Martij 1745 for sildig til forkyndelse

1745: 103

at Være Madame Edvartsen insinuered som og hands nemlig Citantens skriftlige forfattede Indlæg under 10 Martij som paastaar nye forelæggelse for Madame Edvarsen til nestholdende Som/m/erting.

Den forelagde Gulich Johannesen mødte godvillig for Rætten og aflagde sin forklaring for Rætten det hand efter sin anviiste bøxelsæddel dat: 11 Maij 1726 tilstaaer hos Madame Apollonia S/a/l/ig/ H/er/r Otthe Edvartsen at have bøxled sin forhen som Leylending brugende men nu efter Skiøde tilhørende Gaardepart i Gaarden Gierstad som skylder 1 p/un/d Smør ½ Tønde Malt, og derfor efter Lov betalt til bem/el/te Mad/a/me Edvartsen bøxel efter Lov, ligesom hand og med sin Landskylde bog beviiser til Aar 1739 Aars Udgang at have betalt sin Landskyld og Aarlig 3die tage og sam/m/e til Mad/a/me Edvartsens betalt Videre havde hand ey at forklare.

Og som Madame Edvartsens ey efter paaraab mødte ey heller nogen paa hændes Veigne blev følgende i andleedning af det Citantens producerede Indlæg

Da den forelagde og ey mødende Madame Edvarsen formedelst forelæggelsens sildige forkyndelse ey har nødt fuld Varsel efter Lov til dette Vaarting at svare udi sin Sag, forelægges hænde bem/el/te Madame Edvartsen atter nye Lavdags forelæggelse til nestanstundende Som/m/erting, hvilcken Rættens Kiendelse Citanten tager beskreven og i Lovlig tiid seer til forkyndelse besørget.

For Rætten histerede sig KlockerEncken Anne Mentz boende i Haugs Viigen og med Væmodighed tilkiendegav, at Fogden Rasmus Smith i følge af det Høybydende Rente Kam/m/eres Anteignelse udi 1743 Aars Reegenskab d/en 32 Post haver hos hænde giort Paafordring om de for Aar 1742, 43 og 44 ansatte og paakomne Nærings og Giest giver skatt nemlig 2 rdr Aarlig tilsam/m/en 6 rdr, af hændes ringe og efter afg/aaen S/a/l/ig/ Stiftbefalings Mand Undahl under dato 23 Maij 1722 priviligerede Giestgieverstæd, og som hun formeedelst Uformuendhed ikke har kundet til sin Nøtte forskaffe enten saa mange eller gode Vahre som de reysende eller andre trængende kunde behøve eller fornødige, hvorved hændes Næring stædse har aftaget, og desaarsage som en fattig Encke ey har kundet til subsistence (underhold, opphold, utkomme) ved bem/el/te privilegio seed sig forsiunet eller ernæred, Vil hun nu Ved Tilspørsel til Almuen inden Rætten {saavel} faae bevislig saavel sin ringe Næring som fattige Tilstand hun for nerværende Tiid er udi til at udreede denne paakom/m/ende Skatt, og om det ikke er Almuen

1745: 103b

Vitterlig at hændes Næring hid indtil ey har Været saa importable (vigtig) at sam/m/e til Skats svarelse deraf kunde ansees, ligesom hun og tilspurte Almuen om det ey fornødiges for de reysende i sær om Vinteren til og fra Voss at hændes Huus kunde til at logere udi Være høy nødvændig, det hun enhver endnu Vilde bevilge saa fremt den ansatte Skatt maatte ophøre, men i Vidrige fall Var høylig Aarsaged ganske og aldeelis at frasiige og nedlægge all Næring Ved Øhl og brende Viins fahlholdelse.

Almuen og den tilstædeværende {Almue} \Laug Ræt/ svarede*? at hun er en fattig forarmed Encke, og den Næring hun har af det hænde bevilgede Gastgieverie har i mange Aar Væred saa slet fordi faae og nesten ingen af Almuen hos hende har søgning at hun deraf ey har havt sit Ophold dersom Almuen ikke under tiiden med en Velvillig Gave havde ræcket hænde Haanden saa de med Sandhed kand siige at hændes ganske fortieniste neppe bliver saa stor som Skatten beløber, de forklarede Videre at Stæden er høyt fornøden for de reysende imellem Vos og Bergen i sær om Vinteren, naar den anden passage igien/n/em Nore fiorden til Voss formeedelst Iis er de reysende betagne, saa de nødvændig maae reyse hændes Huus forbie, der ligger 3 Miil fra Bergen paa den eene og 4 Miil til Voss paa den anden siide og paa hvilcken Vey i sær til Vaas ingen havn eller Herberge er at faae.

Hvorom Comparentinden forlangede dette Almuens Svar sig under et Lov skicket Tingsvidne beskreven meddeelt, som af Rætten hænde blev bevilget.

Og som ingen Sager efter Paaraab fremkom i Rætte blev

Restancen for 1744 aars Skatter oplæste som beløb 66 rdr 4 mrk 14 sk

Restancen for 1745 aar[s] 1ste termin beløber 248 rdr 5 mrk 15 sk.
 
 

1745 d/en 12 Martij blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Arne Skibbreede satt paa Tingstædet Nedre Mielde i Over Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 98 findes tilførte

Og blev for dette Skibbreede alle de Kongl/ige forordninger som Ved forrige Ting publicerede

1. StiftamptMand Mønichens og biskop Bornemans udgivne Resolution om Skydtzen imellem Haus og Stamnes Sogn dat: 26 febr: 1745.

2. Aflyst Hendrich Anthon Cramers udgivne Pante Obligation stoer 140 rdr dat: 22 Jan: 1740 efter Creditors \Berent Gundersens/ quittance af 22 Jan: 1745.

3. Claus Bischops udgivne Obligation til Berent Gundersen stoer 100 rdr dat: 22 Jan: 1745 vide Prot: fol: 290.

4. Anders Nielsen Helle og Johan/n/es Monsen Stanghelles udgivne Skiøde til Sorenskriver Johan Garman paa ½ Løb Smør i Gaarden Hane dat: 16 Nov: 1744 vide Prot: fol: 291.

1745: 104

5. Sorenskriver Johan Garmans udgivne Skiøde til Johannes Monsen Stanghelle paa 1 p/un/d Smør ¼ Tønde Malt udi Gaarden Stanghelle dat: 16 Nov: 1744 vide Prot: fol: 291.

6. Berge Halsteensen paa egne og Sødskendes Veigne udgivne bøxelsæddel til Jens Halsteensen paa 14 2/5 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Qvame dat: 12 Martij 1745 med Rev: ej dat

7. Jan Von der Veldes udgivne bøxelsæddel til Knud Stephensen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Jordahl dat: 6 Martij 1745.

8. Mons Telvigen Knud Stephensen og Niels Rødland og Berge Halsteensens udgivne Skiøde til Johannes Halsteensen paa 1 p/un/d Smør ¼ Tønde Malt udi Gaarden Eichaas dat: 12 Martij 1745 vide Prot: fol: 291.

9. Hans Nielsen Mundahl, Ole Nielsen Taangeland Lars Nielsen Echelie (Espelie?) Johannes Echaas og Marcus Myrdahls udgivne Skiøde til Berge Bruraas paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt udi Gaarden Bruraas dat: 12 Martij 1745 vide Prot: 291.

10. Jørgen Larsen Brøgers udgivne bøxelsæddel til Lars Johannesen paa 1 p/un/d Smør og 1/3 huud i Gaarden Yttre Horvig dat: 4 Martij 1745.

D/en 13de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev da de fra sistholte Høsteting opsatte Sager paaraabte.

Sagen indstevnt af Procurator Johan Simon Kramer paa Madame Taanings Veigne Contra Ahasverus Jeeger er efter Citantens Rætten tilstillede Efterrettning under Skrivelse af 11te hujus aldeelis imellem Parterne ophævet.

Dito Procurator Kramer paa Madame Gierdings opbudne boes Veigne Contra Ahasverus Jeeger.

Citanten haver formeedelst Lovlig forfald under Skrivelse insinueret sit skriftlige forsætt under 11te Martij 1745 udi Sagen Contra Ahasverus Jeeger som saaleedis lyder.

Den indstevnte Ahasverus Jeeger blev paaraabt men mødte ikke hvorfor følgende blev

Da den indstevnte Ahasverus Jeeger ey for Rætten persohnlig møder til at avlægge den efter hands eeget skriftlige Indlæg under 26 aug: 1744 tilbudne benægtelses Eed mod Søgemaalet, Citanten og med bem/el/te hans Tilbud om at modtage og anhøre Eeden har Ved sit i dag i rette lagde forsætt acquieseered, bliver den indstevnte Ahasverus Jeeger her Ved paalagt til nestkom/m/ende Som/m/erting persohnlig at møde for Rætten, saafremt hand trøster sig \dertil/ at deponere sin Eed at hand for det paastevnte intet er skyldig bleven, men sam/m/e med Virkelig Valuta i Pænge eller Vahrer haver afdraget og rigtig betalt, til hvilcken Eeds Anhørelse Citanten lovlig bliver tilvarslet.

1745: 104b
 
 

Erich Nielsen Yttre Arne fremstod for Rætten og forklarede det hand med mundtlig Stevnemaal haver til dette Ting indstevnt Niels Yttre Arne og \hans Hustrue/ Magdeli Nielsdatter, at møde sig i Rætten for at anhøre de Vidners Udsiigende sc: 1. Marie Johannesdatter Yttre Arne 2. Sygni Erichsdatter Qvame 3. Kari Bastesdatter Yttre Arnes deres eedelige forklaring om at have beskyldet Citanten at have taget af deres Søns Lars Nielsen Yttre Arnes Ransel 4 mrk i Pænge, den tiid Citanten tillige med deres Sønn Lars Nielsen Var udcom/m/anderede og i Nykiøbing udi Dan/mark beliggende, til Vedermæle haver hand og indstevnt Lars Nielsen hvilcke beskyldnings Ord af den indstevnte Magdeli Nielsdatter afvigte Som/m/er skal være talte, og af Niels Yttre Arne 14 dage for nestleeden Juul, og som hand i alt formoder at være uskyldig i denne paasagn forhaaber hand ialt en befrielses Dom.

De indstevnte mødte ikke hvorfor Stevne Vidnerne Niels Johannesen Arnetvedt og Michel Jensen Seim frem stode og under Eed afhiemlede, det de for 14 dage haver paa Gaarden Yttre Arne indstevnet Niels Yttre Arne fordi hand 14 dage for Juul haver sagt om Citanten Erich Nielsen det hand fra hans Sønn Lars Nielsen skal have af hans Ransel taget Pænge den tiid de begge som Soldatere Var ude i Kongens tieniste og i *Nykiøben beliggende, ligesom de sam/m/e tiid indstevnede Magdeli Nielsdatter fordi hun afvigte Som/m/er skulle have talt sam/m/e Ord om Citanten nemlig at have taget Pænge af sin Sønn Lars Nielsens Skreppe og desuden kaldet ham Nyekiøbings Skreppe, ligesom de og til sam/m/e tiid og stæd haver til Vedermæhle indkaldet Soldaten Lars Nielsen, og de i Stævningen omrørte 3de Vidner som alle under Lovens falsmaal er indstevnte til at Vidne hvad de om den/n/e Sag er vidende.

Citanten forlangede de mødende Vidner maatte afhøres hvorfor det første Vidne

Marie Johannes datter fremstod og efter at formaning til Vidnet Var skeed at Vogte sig Meeneed, forklarede Vidnet under Eed følgende at hun ey haver hørt Niels Yttre Arne eller Magdeli Nielsdatter at have beskyldt eller sagt noget om Citanten.

Det andet Vidne Sygni Erichsdatter frem stod og ligeleedis under Eed forklarede det hun ey haver hørdt at Niels Yttre Arne eller hans Hustrue Magdeli Nielsdatter noget haver talt;

Det 3die Vidne Kari Bastesdatter fremstod og ligeleedis under Eed forklarede det hun 14 dage for Juul hørte af Niels Yttre Arne det hand sagde at de var 2 om det som havde taget Pænge af hans Søns Ransel, men ikke navngave hvem sam/m/e havde Været og nægted hand Gud \paa/ at Viide hvem sam/m/e havde været, og at hand hos en

1745: 105

Karl paa Aasene havde faaed sam/m/e pænge tilbage, Videre vidste hun ey at forklare.

Anne Christiansdatter som er Citantens Moder fremstillede sig og forlangede hændes Vidnesbyrd maatte tilføres eftersom hun tillige Var indstevnt efter Stevnevidnernes tilstaaelse og Vidnet hun under Eed lige i alt med det 3die Vidne Kari Bastesdatter, saa deres udsigende var overeensstem/m/ende.

De indstevnte og ey mødende forelægges Lavdag til næste Som/m/erting.

Fleere Sager fremkom ey i rette efter Paaraab hvorfor

Afvigte Aars Skatter beløber 35 rdr 1 mrk 13 sk som rester ubetalt.

For indeværende Aars 1ste termin beløber 269 rdr 9 sk.

Ole Olsen Breestenlie haver Ved mundlig Stevnemaal ind stevnt Jon Hauland Rostienere paa Comerce Raad Gartners Gaard Hauland fordi hand haver \sagt ham at have/ taget Pænge fra Lars Yttre Arne den tiid de var i Nykiøbing og at hand \sc: Lars Yttre Arne/ haver givet 3 mrk til en Kierling for at faae dem tilbage. hvilcke Ord den indstevnte afvigte Som/m/er udi Vidners Paahør skal have talt til og om ham, til Vidner udi den Sag er indstevnt Niels Hauland Ingebor Olsdatter Breedsten og Mons Danielsen Flactvedt.

Den indstevnte Jon Hauland mødte ikke ey heller nogen af Vidnerne.

Stevne Vidnerne Niels Johannesen Arnetvedt og Michel Seim fremstode og eedelig afhiemlede det de med lovlig Varsel har indkaldet saa vel indstevnte Jon Hauland som de 3de i stevningen ommelte Vidne alle under falsMaal at møde for at udsiige hvad de haver hørt om de beskylninger Citanten er paaført af Jon Hauland.

Citanten forlangede de indstevnte og ey mødende forelagt til næste Som/m/erting.

Den indstevnte og ey mødende Jon Hauland forelægges tillige med de lovlig indstevnte Vidner Laugdag til næste Som/m/erting, og det i følge af forordningens bydende under den Straf om Vidners udeblivelse. hvilcken forelæggelse Citanten tager beskreven og i lovlig tiid saavel for indstevnte Jon Hauland som Vidnerne Niels Hauland Ingebor Ols datter Breedsten og Mons Danielsen Flachtved seer sam/m/e til forkyndelse besørget.
 
 

1745 d/en 16 Martij blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Hossangers Skibbreede satt paa Tingstædet Bernes Tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 95 findes tilført

Og blev da de sam/m/e Kongl/ig Ordre som ved nestforrige Tingstæd publicered.

1745: 105b

1. Forordning anlangende hvorleedis med deres Midler og formue som for at begive sig *hem (hen) til de Mæhriske brødres Meenigheder reyse ud af Landet skal forholdes dat: 29 Jan: 1745.

2. Placat angaaende hvorleedis de paa delinquent og Tyvs Sagers Udførsel anvente bekostninger herefter i Norge skal lignes hvorved den om slige Sagers Udførsel d/en 19 Maij 1741 ergangne forordnings 6te Articul forandres dat: 12 febr: 1745.

3. Stiftamptmand Mønichens Constitution til Ole Hatland at Være Lænsmand udi Hossangers Skibbreede dat: 12 febr: 1745.

4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Grimstad d/en 11 Nov: 1744 efter Marithe Rasmusdatter vide Prot: fol: 291.

5. Ditto forretted paa Rachnes dat: 23 Nov: 1744 efter Lars Johannesen vide Prot: fol: 291.

6. Ditto forretted paa Bircheland d/en 24 Nov: 1744 efter Anne Olsdatter vide fol: 291.

7. Sieur Olsen Mielstads udgivne Skiøde til sin Sønn Johannes Sieursen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt udi Gaarden Søre Mielstad dat: 16 Martij 1745 vide Prot: fol: 291:

D/en 17de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev da publicered

1. Anders Johannesen Hannistvedts udgivne bøxelsæddel til Erich Johannesen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Haashovde dat: 16 Martij 1745 med Rev: ej dat

2. Erich Johannesens udgivne bøxelsæddel til Knud Nielsen paa ½ Løb Smør ¼ Tønde Malt udi Gaarden Røsland dat: 16 Martij 1745 med Rev: ej dat.

Sager til dette Ting fremkom efter Paaraabning ey udi Rette hvorfor de sædvanlige Tingsvidner om Restancerne blev til Attestation fremlagde og beløb afvigte Aars Restance 29 rdr 2 mrk 3 sk for inde Værende Aar 1ste termin 241 rdr 14 sk.

Ligesom og 2de Tingsvidner det 1ste for 1743 og det 2det \for/ 1744 om Vejens længde blev attesterede og beløb det 1ste 26 ¾ Miil og det andet 27 ½ Miil.
 
 

D/en 18de ejusdem blev Rætten satt til almindelig Vaartings holdelse med Echangers Skibbreede paa Tingstædet Bernes Tangen i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som paa fol: 96 findes tilførte

Og blev da de sam/m/e Kongl/ig ordres og forordninger som Ved nestforrige Tingstæd publicerede.

1. Skiftebrev forretted paa Gaarden Fyllingen d/en 25 8ber 1744 efter afgangne Marithe Bastesdatter vid: Prot: fol: 291.

2. Karen Frimans udgivne Skiøde underteigned af SorenskriVer Johan Garman paa hændes Veigne til Mons Olsen paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt udi Gaarden Dyrdahl dat: 18 Martij 1745 vide Prot: fol: 291.

3. Anders Nielsen Tofts udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen Søre Qvinge paa 1 p/un/d 1/6 faaer i Gaarden Toft med Condition at hand aarlig giver 1 tønde Korn og foer til 1 Koe og 3 smaler dat: 18 Martij 1745 med Rev ej dat.

1745: 106
 
 

D/en 19de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og frem kom efter Paaraab ingen Sager udi Rætte.

Fogden fremlagde Restancerne til attestation og beløb afvigte Aars skatte Restancer sig 44 rdr 2 mrk 7 sk, for indeværende Aars 1ste termins skatter 216 rdr 3 mrk 13 sk.
 
 

D/en 23de ejusdem blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Sartor Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Bochen i Overværelse af Deris Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 99 findes tilført.

Og blev for dette Skibbreede alle de Kongl/ige Forordninger og Rescripter publicerede som Ved de forrige Ting stæder.

Dernæst publicered

1. Biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Ole Erichsen paa ¼ Tønde Torsk udi Strømme Bispestoelen beneficered dat: 18 Martij 1745 med Rev: ej dat

2. Ditto hans udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen paa En halv fierding Torsk udi Gaarden Strøm/m/e dat: 28 Jan: 1745 med Rev: ej dat.

3. Hans Simensen Schage og Lars Torsen Schage paa Myndtlingen Kari Andersdatters Veigne deres udgivne bøxelsæddel til Peder Andersen paa 7 1/5 Mark fisk i Gaarden Bache dat: 23 Martij 1745 med Rev: ej dat

4. Lars Iversen Tøssøens udgivne bøxelsæddel til Johannes Andersen paa ½ Vog fisk udi Gaarden Tvedten dat: 23 Martij 1745 med Rev: ej dat.

D/en 24de blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Og blev da publicered

Michel Larsen Kortvedts, Henrich Nielsen og Ole Nielsen Foldneses udgivne bøxelsæddel til Gregorius Ingebrictsen paa 36 Mark fisk i Gaarden Kaabeltvedt dat: 23de Martij 1745 med Rev: ej dat

Fogden Rasmus Smith tilspurte LensManden og Laug Rættet 1. af hvem de 2de Krem/m/erleyer Haagelsundet og Solesviigen udi Aaret 1744 har Været beboet og styrdt, og 2do om Giestgiverne Tollev Gabrielsen udi Buchen von Raae og Lars i Kongshavn bruger anden Kræm/m/er og Strandsidder Næring end blott deres Gastgieverie.

Til det 1ste SpørsMaal svarede LensManden og Laug Rættet at uagted beboeren Jonas Ravel ey er af dette District men sorterer under Lyse Kloster Godtz {sorterende}, er det dem dog alle bekiendt at hand afvigte Aar 1744 har beboed og styrdt Gastgiever Pladtzen Haagelsundet, ligeleedis forklarede de at Mathis Rasmusens Encke beboer Pladtzen Sollesvig, men Kræm/m/erleyed Ved fiskebruget styres af en borger Mand i Bergen navnlig Hendrich Meyerhof. Til det 2det Spørsmaal svarede de at Gastgieverne i Buchen og Kongshavn ey befatter sig i ringeste Maade med nogen slags handel, uden til de reysendes Nøtte at holde deres Giestgiverie Ved lige og i stand.

Fogden forlangede dette Svar sig meddeelt under Rættens attestation.

Ligeleedis blev og taget Tingsvidne om den øde Gaard Brattenborg at derfor til Skatts svarelse ey noget for afvigte Aar 1744 er indkom/m/en.

1745: 106b
 
 

Restancerne for afvigte Aar beløber 9 rdr 1 mrk 4 sk. for indeværende Aars Skatter beløber sam/m/e 175 rdr 3 mrk 4 sk.

Den af fogden over Tingskydtzen forfattede specification blev ligeleedis af dette Laug Rætt attestered.
 
 

D/en 26de ejusdem blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse for Schiold Skibbreede satt paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 102 findes tilførte

Og blev da paa dette Tingstæd alle de Kongl/ige ordres og forordninger som Ved nestforrige Tingstæder publicerede.

Lars Johannesen *Stettebache (Slettebache) histerede sig for Rætten og gav tilkiende at Sagen indstævnt til afvigte Aars Høsteting Contra Anders Landaas Var imellem dem forligt, og saaleedis bliver ophævet.

Dernæst publicered

1. Johannes Watlofs udgivne Revers til Maren Jan von der Lippes om at holde sig i alt sin meddeelte bøxelsæddel under 5 Dec: 1744 efterretlig vide Prot: fol: 100 og Pante bogen fol: 289.

2. Niels Halversen Øvre Dyngeland paa egne og MedEjeres Veigne hans udgivne bøxelsæddel til Lars Johannesen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør 1/16 deel huud udi Gaarden Soeviigen dat: 26 Martij 1745 med Rev: ej dat.

I følge af det høylovlige Kam/m/er Collegii under 23 Jan: sist til hans Excellence H/er/r Stift og Befahlings Mand Høyædle og Velbaarne H/er/r Christian á Mønichen afladte Skrivelse og derpaa til Fogden Rasmus Smith ergangne ordre af 11 Febr:, bliver i dag d/en 26de Martij 1745 Ved offentlig Auction paa Tingstædet Møllendahl Ved offentlig Auction opraabt og til den høystbydende paa nermere Kongl/ig allernaadigst approbation tilslagen Gaardeparten i Nordeide \i Nordhorlehn og Schiold Skibbreede/ beliggende som skylder 1 p/un/d 3 Mark Smør og Landskyld 18 Mark Smør 1 Mæle Malt og det paa følgende Conditioner forfatted af bem/el/te Deres Maj/este/ts foged Rasmus Smith saaleedis lydende.

1. At i fald bud skeer den høystbydende forbliver Ved sit bud inntil Kongl/ig Allernaadigst approbation indhændtes.

2do at den kiøbende for sit bud stiller nøyagtig Caution.

3tio at Kiøberen selv bekoster alle til det Kongl/ig Skiødets paagaaende Omkostninger uden Afgang i Kiøbesummen.

Og som Tiiden og Stæden til denne Auctions holdelse Ved publicerede Placater saavel paa de nermeste Tingstæder paa Landet som ved byetinget i Bergen, som og paa Kierkebackerne udi Phanøe Gield alle og enhver er bekiendtgiort blev {ved} Auctionen over bem/el/te Jordepart begyndt og saaleedis blev sam/m/e første Gang indsatt for 10 rdr derefter Ved bud og over bud opløben til den summa 20 rdr 3 mrk, som af Lars Mellishaug skeede, derefter indfandt sig efter at nogen Tiid med auctionen blev opholdt Jacob Jacobsen Bynes som da paa Auctions Stædet blev den høyst bydende for den summa 22 rdr 1 mrk, for Kiøbesummens rigtige betalning fremstillede sig inden Rætten LensManden Ole Haugsdahl og Lars Mellishaug som Cautionister.

1745: 107
 
 

D/en 27de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt

Og frem kom til Publication

1. Hendrich Søre Biørøen, Jacob Jacobsen Bynes og Lars Monsen Lilletvedt alle paa deres Hustruers Veigne udgivne Skiøde til Mons Larsen paa 12 6/7 Mark Smør 5/56 deel huud udi Gaarden Soeviigen dat: 26 Martij 1745 vide Prot: 292.

2. Lars Halvorsens udgivne Skiøde til Niels Larsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Flesland dat: 26 Martij 1745 vide Prot: fol: 292.

3. Hendrich Halversen Søre Biørøens som Curator for Mons Larsen hands udgivne bøxel sæddel til Michel Paulsen paa 18 Mark Smør 1/8 deel huud i Gaarden Soevigen dat: 26 Martij 1745 med Rev: ej dat

4. Mons Vinciensen Anders Thomesen og Mons Henrichsen Søreides udgivne Skiøde til Lars Johannesen paa 13 ½ Mark Smør 9 Kander Malt udi Gaarden Nordeide dat: 27 Martij 1745 vide Prot: fol: 292.

5. Aflyst Henrich Vessels udgivne Pante Obligation dat: 16 aug: 1738 til Sieg/neu/r Jørgen Lund stoer 104 rdr som siden bem/el/te Obligation til Casten Kierulf har transportered der Ved sin paateignede declaration Af 4 Martij 1745 Renuncerer all sin Pante Rettighed saavidt den Ved Auction bortsolte og forhen til ham pandtsatte Kaabber Mølle angaaer, vide Udslættelsen i Pante bogen 157

Fogden som Ved den 10de Anteignelse Post udi hans 1743 Aars Reegenskab dens 3 Art: er paalagt at skaffe Registering og Vurderings forrettning over en gift Kone i Sandviigen navnlig Anne Nielsdatter hændes yderste formue formeedelst hun udi Aaret 1742 udi hændes Mand Niels Johannesens fra værelse i Holland haver begaaet Leyer Maal med Lorentz Christophersen men som hand fornem/m/er at bem/el/te Qvinde Anne Nielsdatter her fra skal Være afreyst efter sigende til Holland saa haver hand til dette ting indkaldet 2de Mænd af Sandviigens beboere som hænde haver kiendt og om hændes bortreyse er Vidende for herom at giøre inden Rætten deres Eedelige forklaring til et Tings Vidnes Erhvervlese.

Bem/el/te 2de Mænd Jørgen Jacobsen og Ole Johannesen begge i Sandviigen boende fremstillede sig og efter aflagde Eed forklarede at de saavel kiendte Anne Nielsdatter som med Niels Johannesen har Været gift og for 5 Aars tiid til Holland bortreyst som og at bem/el/te Qvinde Menniske i Leyermaal sig haver i hændes Mands fraværelse forseet, ligesom at det tilfulde er dennem Vitterligt at oftm/el/te Anne Nielsdatter nestforløben Sommer i Aaret 1744 med Skib til Holland er afreyst, i største Armod fra sine forældres Huus hvor hun opholte sig da Leyer Maalet af hænde blev begaaet.

Fogden forlangede ovenm/el/te 2de Vidners forklaring sig beskreven meddeelt.

1745: 107b
 
 

Procurator Claudius Emanuel Bart mødte for Guttorm Michelsen Tveteraas og gav tilkiende at hand til dette Ting Tiid og Stæd med mundtlig Stevning Ved Stevne vidnerne Lars Myrdahl og Niels Schiold Lovlig haver ladet indstævne Niels Hansen Store Tvedt at møde og Dom at lide til at indfrie sin til Citanten under dato 5 Aug: 1743 udgivne Obligation paa Capital 39 rdr tillige med forfaldne Renter, samt at erstatte den/n/e Processes bekostning siden hand Ved mange giorde Advarsler til Mindelighed ey haver Været at formaae Hvornest Citanten vilde fornem/m/e om den indstevnte mødte da hand der efter Sagen til doms Vilde prosequere.

Den indstevnte Niels Hansen Store Tvedt blev 3de gange paaraabt men {ingen} møtte ikke ey heller nogen paa hans Veigne hvorfor Stevne Vidnerne Lars Myrdahl og Niels Schiold frem stode og under Eed forklarede at de med Lovlig Varsel har indkaldet den indstevnte Niels Hansen at møde Citanten til dette Ting udi Rætte for den Gield hand efter Obligation er Citanten skyldig, sam/m/e at betale tillige med de paaløbende Omkostninger nøyagtig at erstatte.

Procurator Barth loed tilføre at som den indstevnte nu ikke møder, saa var hand foraarsaged at udbeede sig Rættens forelæggelse til nestanstundende Som/m/erting, til hvilken tiid Comparenten og Vilde i Rette lægge Original Obligationen som forlængst og i Rette Tiid er Vorden den indstevnte opsagt til betalning.

Den indstevnte Niels Hansen Store Tvedt forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting, hvilcken Lavdags forelæggelse Lovlig bliver at forkynde.

Fogden i følge den 2den Post af Anteignelserne udi hans Allerunderdanigste aflagde 1743 Aars Reegenskab tilspurte Laug Rættet og den til stæde Værende Almue, om dennem er bekiendt hvormange Aar det er siden at Mad/a/me Wessel haver begyndt med at rydde paa de 3de Lundgaarden underliggende Pladtzer Synnes kaldet, Hvortil Almuen tillige med Laug Rættet svarede, at Mad/a/me Wessel med rødningen paa bem/el/te Pladtzer Vel for 10 á 12 aar har giort begyndelsen, men aarlig med stor bekostning har til denne tiid seed sam/m/e forbedred, hvilcked Svar fogden forlangede sig beskreven meddeelt.

Procurator Bart paa Citanten Clamer Moritzens Veigne producerede den Ved sistholdte Høsteting afsagde Lavdags forrelæggelse Contra Jan Bocholt.

Den forelagde Jan Bocholt blev paaraabt og mødte for Rætten, og tilstoed i alt Søgemaalets Rigtighed, rettelig at Være Citanten de paastevnte 10 rdr skyldig, som hand Ved Tiid og Leylighed agter at betale.

1745: 108

Barth paa Citantens Veigne paastoed Dom efter Stævnemaalet og hvis i rette lagt er, aller helst siden den indstevnte tilstaaer Søge Maalets Rigtighed samt Erstattning for den ibragte Processes bekostning med 4 rdr: - hvorefter

Da den indstevnte Jan Bucholt for Rætten selv har tilstaaet til Citanten Clamer Moritzen ret pligtig Gield skyldig at Være den summa 10 rdr som Citanten udi Skifte efter Anne Donnichen d/en 22de Aug: 1743 er henviist hos bem/el/te Jan Bucholt for sin Hiem/m/egifte at tage i Udlæg af den Sterboeden sam/m/e tiid til gode Kom/m/ende og efter Obligation dat: \6 april/ 1738 tilhørende Capital 50 rdr: som af bem/el/te Johan Bucholt Ved skiftets holdelse {har} \er/ Agnoscered rigtig at Være,

Altsaa kiendes og døm/m/es for Rætt at den indstevnte Jan Bucholt 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse ey allene betaler {de} til Citanten Clamer Moritzen den paastevnte Capital med 10 rdr Courant, men end og i Processens Omkostninger, indbereigned dom/m/ens beskrivelse, 3 rdr, hvilcket alt bør udreedes under Adfærd efter Loven.

Fogden fremlagde en forfatted Specification paa de udi Schiolds Skibbreede befindende Giæstgivere som efter den Kongl/ig Allernaadigste Skatte forordning og Antægnelserne udi 1743 Aars Regenskab aarlig bør svare i skatt 2 rdr nemlig Damsgaard Hans Pedersen, Haucheland Robbert, Calfaris Claus Moritzen, endnu bliver at anføre Møllendahl Jacob Giise som og holder Øhltapperie og med de andre af lige beskaffenhed kand ansees og taxeres for Aarlig 2 rdr til sam/m/en 8 rdr:

Fogden tilspurdte Laug Rettet og den tilstædeværende Almue om de Veed ikke fleere af deslige Giestgivere her i Skibbreedet som til aarlig Skatts svarelse kand anføres hvortil de enstem/m/ig svarede det ingen dennem bekiendt fleere findes her i Skibbreedet som til denne Skats svarelse kand ansees.

Dernest blev Restancerne for afvigte Aars Skatter oplæste som beløber 93 rdr 1 mrk 4 sk - indeværende Aars 1ste termins Skatt beløber 443 1 mrk 1 sk.

Specificationen om Ting skydtzen blev ligeleedis af dette Skibbreedes Laug Rætt attestered.
 
 

D/en 30te Martij blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Guulens Skibbreedes Almue satt paa Ting stædet Schieljehavn i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 87 findes tilførte

Og blev da for dette Skibbreede alle de Kongl/ige Ordres og befalinger oplæste som Ved nestforrige Tingstæd blev publicered

Dernæst publicered

1. Consistorial Rættens Dom afsagt d/en 14 Sep: 1744 imellem Dordi Olsdatter af Lindaas Præstegield og hændis ÆgteMand Knud Aamundsen Trodahl hvorved de bliver i Ægteskab skilt fra hinanden vide Prot: fol:

2. Skiftebrev forretted paa Gaarden Bersvig d/en 18 Nov: 1744 efter Ole Olsen vide Prot: fol: 292.

3. Magdalene á Mønichen S/a/l/ig/ Arnoldus de Fines udgivne bøxelsæddel til Lasse Iversen paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Svardahlen dat: 13 Nov: 1744 - Rev: fattes

1745: 108b
 
 

D/en 31te ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og fremkom efter Paaraab ingen Sager udi Rætte

Hvorfor Fogden forlangede til sine Reegenskabers belæg følgende documenter attesterede

Fogden i følge den 30 Anteignelses Post udi hans allerunderdanigste aflagte 1743 Aars Reegenskab, tilspurte Laug Rettet og den tilstæde Værende Almue om Gaarden Kiellevold og Liehaugen ikke er en gaard som udi Matriculen under det Navn Kiellevold af skatt og Landskyld 3 Løber Smør staar anført. Hvor til de svarede, at Kiellevold og Liehaugen har altiid Været en Gaard som udi Matriculen for 3 Løber Smør under det Navn af Kiellevold alleene findes tilført.

Fleere Strandsidder Sæder end Wichingvog hvor af svares 2 rdr Viste Almuen ey at angive til skatts svarelse.

Skydtz Listen blev ligeleedis Attestered.

Restancen for afvigte Aars Skatt beløber 24 rdr 2 mrk 5 sk - indeværende Aars 1ste termins Skatt beløber 289 rdr 4 mrk 8 sk.
 
 

1745 d/en 2den April blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Lindaas Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Kiilstrøm/m/en i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 88 findes andførte,

Og blev da for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige forordninger og Rescripter publicerede som Ved nestforrige Tingstæd.

Dernest publicered

Skiftebrev forrettet paa Gaarden Fyllingen i Echanger Skibbreede efter Marithe Bastesdatter d/en 25 8ber 1744 hvis Sterboe har Været eyende i Gaarden Grimstad ½ Løb Smør 1 ½ Mæle Malt som til Anders og Rasmus er tillige deeling udlagt vid: P: 292.

1. H/er/r Torgus Grøgaards udgivne bøxelsæddel til Isach Olsen Langøen paa Laxe Varpet Horsøen kaldet med om liggende Holme at bruge som i hans formands Tiid navnlig Hans Langøen dat: 29 Junij 1740 med Gienpart bøxelsæddel ej dat

2. H/er/r Jens Schreuders udgivne bøxelsæddel til Thomas Carsten og Lars Krosøen [paa] et lidet Laxe fiskerie under bem/el/te Krosøens Land beliggende dat: 31 Martij 1745.

I følge af det høylovlige Cam/m/er Collegii under 23 Jan: sistleeden til hans Excellence H/er/r StiftsbefalingsMand Høyædle og Velbaarne H/er/r Christian á Møinichen afladte Skrivelse og derpaa til Fogden Rasmus Smith ergangne ordre af 11 Febr:, bliver i dag d/en 2den April 1745 Ved offentlig auction paa Tingstædet Kiilstrømmen opraabt og til den høystbydende paa nermere Kongl/ig Allernaadigste Approbation tilslagen Gaardeparten udi Gaarden Nedre Syslach beliggende i Nordhorlehns fogderie og Lindaas Skibbreede {af} Skyldende i Skatteskyld 2 p/un/d 15 Mark Smør og i Landskyld 1 p/un/d 12 Mark Smør og 3 Mæler Malt, og det paa de sam/m/e Conditioner som Fogden under Auctionen over Gaardeparten Nordeide \vid:/ pag: 106 har forfatted.

Og som denne beram/m/ede Auction er Ved Placaters publication saa Vel i Bergen paa Tingerne og Kierkebackerne til alles Efterrettning bleved kundgiort, bliver denne Part i Syslach paa

1745: 109

ovenstaaende Conditioner soldt, og saaleedis indsættes for 9 rdr: derefter opløben Ved bud og overbud til den summa 13 rdr 2 mrk hvilked bud Jørgen Michelsen Nedre Syslach giorde, for hvilcken summa Erich Thore lovede at Være Cautionist.

Publicered Giertrud S/a/l/ig/ Danchertsens udgivne bøxelsæddel til Ole Guthormsen Haugen [paa] en Pladtz opHaugen kaldet skyldende ½ Vog fisk dat: 12 Jan: 1745.

Mons Iversen Schauge blev i stæden for Bertel Gudmunsen Østrem som er indstævnet at Vidne i følgende Sag, indsatt som Laug Rættes Mand.

LensManden Michel Hundven mødte for Rætten og gav tilkiende at hand til dette Ting tiid og Stæd med mundtlig Stevnemaal Ved StevneVidnerne Halver Hundven og Erich Qvalvog haver indstevnt Ole Lagesen fordi hand med Hug Slag og haardrag har begiægned ham udi Gastgiever Stuen efter at hand Var nedlagt og for nødvændigheds skyld Natten til d/en 14 Nov: afvigte Aar maatte tage Logemente udi bem/el/te Ole Lagesens Huus hvor\efter/ hand til endeel Gaarder hvorpaa Skifter skulle holdes agted om Morgenen at forføye sig, men om Natten formeedelst Ole Lagesens strænge Overfald og Medfart maatte til en anden Gaard Wigene kaldet i grusomt Veir begive sig, ligesom hand og til Vidner i sam/m/e Sag har under Lovens falsMaal Lovlig indkaldet Bertel Østrem og Magne Lechvold Deres eedelige Vidnisbyrd udi Sagen at aflægge for derefter at erholde over Ole Lagesen Dom efter Lov, samt skadesløs Processes Omkostninger.

Den indstevnte Ole Lagesen mødte ikke ey heller nogen paa hans Veigne, hvorfor Stævne Vidnerne Halver Hundven og Erich Qvalvog fremstoede og under Eed afhiemlede det de med Lovlig Varsel har indkaldet Ole Lagesen at møde Citanten Michel Hundven udi Rætte fordie hand med Hug Slag og haardgreb har begiægned Citanten bem/el/te Michel Hundven Natten til d/en 14 Nov: afvigte Aar da hand som en Reysende søgte Logemente i hans Huus udi Kielstrøm/m/en ligesom og anhøre de 2de Vidners Bertel Østrem og Magne Lechvolds Udsiigende i denne Sag for derefter at anhøre Dom.

De indstevnte Vidner mødte for Rætten.

Citanten forlangede de mødende Vidner maatte afhøres. Og fremstoed det første Vidne

Bertel Østrem som efter Eeds aflæggelse Vidnede, det hand En fem Ugers Tiid for Juulen fløtede LensManden tillige med Skriverens Karl fra Fedie og kom til Kiilstrøm/m/en et par Tiimer for Aftenen hvor de for Storm og Uveir agtede at tage Natte Herberge, hvor da Ole Kiilstrøm/m/en silde paa Natten kom til dem ind i Stuen hvor LensManden Var og saae hand at Ole Kiilstrøm/m/en som Var Vred fordi Citanten Vilde tage Skriverens Karl i forsvar, tog LensManden i

1745: 109b

Skiegget saa haardt at nogle haar fulte med hans haand, og der efter Vilde drage ham ud paa dørren, som Ole Lagesen dog ey formaade Ved det LensManden spendte imod dørren. Derpaa lidt derefter da LensManden laae sig paa Gulvet for at søge Roelighed tog Ole Lagesen atter LensManden i Nacken og drog ham i haaret og holdt med den eene og slog med den anden Haand, uagted LensManden stædse bad om freed, men {maatte} da hand ey kunde blive i Roe maatte hand silde paa Natten reyse over til en Gaard Vigene, Vidnet blev tilspurdt om Citanten giorde nogen Modstand hvortil det svarede at hand nemlig Citanten hverken havde givet Anleedning til slagsMaalet ey heller med sine hænder slaget imod. Videre havde Vidnet ey at forklare.

Det 2det Vidne Magne Lechvold frem stoed derefter og under Eeds aflæggelse Vidnede at hand sam/m/e Aften da LensManden kom fra Fedie, tillige med Ole Kiilstrøm/m/en kom udi Stuen hvor Lensmanden Var, og saae hand at Ole Lagesen saavel rev Citanten i Skiægget saa det hang i Haaret som Ole Lagesen siden kasted paa Gulvet, og derefter tog ham i Nacken og med bægge Hænder slog ham i hovedet da hand havde lagt sig paa Gulvet, ligesom hand og havde seet at Ole Lagesen vilde træcke ham paa dørren efter foden, men LensManden satte sig derimod og slog med sin Støvel saa hand maatte slippe, dette Vidne blev og tilspurt om Citanten havde givet Anleedning til slagsMaalet eller giort nogen Modstand, hvortil Vidnet svarede det hand ey hørte eller saae Citanten havde givet Anleedning dertil ey heller slaget Ole Lagesen igien, Videre havde Vidnet ey at forklare.

Citanten forlangede Laugdag for den indstevnte og ey mødende Ole Lagesen.

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Ole Lagesen forelægges Lavdag til nest holdende Som/m/erting hvilcken forelæggelse Citanten tager beskreven og i Lovlig tiid besørger forkyndt.

Mons Monsen Nedre Syslachs udgivne Skiøde til Jørgen Michelsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Nedre Syslach dat: 2 April 1745 vid: Prot: fol: 292.

Birgithe Margrethe Heiberg afgangne foged Johan Smeds udgivne Skiøde til Lars Olsen paa 1 p/un/d 23 ½ Mark Smør i Gaarden Haadne dat: 6 8ber 1744 vide Prot: fol: 292.

1745: 110
 
 

A/nn/o 1745 dend 3de April, da Eet Almindeligt Vaar skatte og Sage falds Ting blev holdet med Lindaas skibbr/eedes Almue paa Giestgiber stædet Kielstrømen, blev Rætten af mig Procurator Claudius Emanuel Barth beklæd, som sætte Dom/m/er, følgelig dend mig fra Hans Excellence H/er/r Stiftbefalingsmand Christian á Møinichen tilstillede Constitution dat: 25 Febr: Nestl/eeden udj Een Sag Ræist af Stædetz Sorenskriver Ædle Johan Garman, Contra Giestgiberen i bem/el/te Kielstrømen Ole *Lagen (Lagesen), og er bem/el/te Constitution, teigned paa H/er/r Sorenskriver Garmans Memorial af dato 17de Febr: nest forhen, som for Rætten blev op læst af følgende indhold. sam/m/e tiid blev Rætten beklæd med efterskrevne opnæfnte Eedsorne Laug Rættes Mænd Naf/n/l/ig/ Daniel Larsen Rongeve, Ole Pedersen Rebnor, Peder Jonsen Aaraas, Niels Hansen Dyrnes, Gudmund Andersen Hopland, Ole Larsen ibdm:, Gietmund Michelsen ibdm: og Jon Larsen Rebnor.

Hvor da for Rætten fremstode paa H/er/r Sorenskriver Garmans Veigne hans fuldmægtig Mons/ieu/r Erich Thore, som j Rætten producerede Velbem/el/te H/er/r Sorenskriverens til den/n/e Sags afhandling udstædde stevnemaal Contra Ole Lagesen, som til dette Ting er indvarsled Dom efter Sagens beskaffenhed at lide og efterskrevne Vidner at anhøre som tillige er indvarsled, Naf/n/l/ig/ Malene Anthonidatter, Lisbet Olsdatter, Michel Mathiesen Østrem, Bertel Østrem, Magne Lechvold og Erich *Schafer (Skaffer), med Videre Stevnemaaletz formeld, som for Rætten blev oplæst og lyder som følger.

Der nest blev Ole Lagesen 3de gange paaraabt, om hand Vilde møde, men hverken sielv eller ved fuldmægtig lod for sig møde.

Citantens fuldmægtig paastoed Vidnerne, saa mange som nu møder Eedelig afhørdt.

Stevne Vidnerne Halver Hundven og Erich QvalsVaag frem stoed for Rætten og efter aflagde Eed forklarede, at forrestaaende Stevning, lovlig er forkyndt og det for mere end 14 dage siden, for Ole *Lagen (Lagesen) udj hans huus og Egen paahør, liggesom og Stevningen sam/m/e tiid j bem/el/te Ole *Laegens (Lagesens) Egen paahør, saa vidt hans hustrue Malene Anthonidatter og Lisbet Olsdatter, der til Vidnisbyrd er indstevnt, blev forkyndt, efterdj de da ike var hiem/m/e men til Byen indreist.

Af Vidnerne møtte de 4re sidste Vidner, men de 2de første Naf/n/l/ig/ Malene Anthonidatter og Lisbet Olsdatter, møtte ike efter paaraabelse.

Derpaa blev fremkaldet Vidnerne som møder, der blev formanet at Vagte sig for meen Eed, Hvorda først fremstoed.

Michel Mathiesen boende paa Østrem sagde sig at være g/amme/l 30 Aar, efter aflagde Eed forklarede, at Hand ungefæhr end 5 ugger for Jul nestl/eeden, kom Ræisende med Sorenskriver Garmans Tiener Jens Biering Altenburg fra {Hans} \Vidnets/ fader, hvor hand havde holdet skifte, og kom de da efter afdage til Kielstrømen, hvor Altenburg med Vidnet gik op for at tagge natte Herberge, siden Vejret Var undt, og da Var Ole Lagesen ike hiem/m/e, men da Altenborg nogen stund havde Været udj Ole Lagesens huses dagligstue, og havde sadt sig ned Ved Bordet at spise, kom Ole Lagesen hiem og da hand kom indad stue døren, blev hand først hilsed af Altenborg, hvortil hand indted svarede, men strax derefter brød ud med og sagde, fanden eller Diævelen /: end af disse 2de Var det :/ far j fudten, skriveren, *Læsmanden (Lænsmanden) og skafferen med; Da Altenburg, som dertil indted svarede; havde spised, gik hand fra Bordet og Vidnet sadt Ved Kakelovnen, og da bem/el/te Altenburg kom frem paa Golvet, tog Ole Lagesen ham j skulderne og skuede ham an jmod Kakelovnen, og derpaa tog Een touge tamp, som hand havde under armen og slog bem/el/te Altenburg nogle slag over hovedet og over skulderne \med/, derefter skuede Ole Lagesen ham udigien/n/em døren, og noget der efter kom Altenburg indigien/n/em dend anden dør, da Ole Lagesen straxsen tog fadt paa ham igien og skuede ham ud af stue dørren og ind j store stuen, og under ald den/n/e tom/m/ult, saa Vidnet ike at Altenburg gav mindste anleedning til saadan med handling, og videre havde vidnet ej at forklare.

1745: 110b

Det andet Vidne Bertel Gudmundsen boende paa Gaarden Østrem sagde sig at være g/amme/l 36 Aar, efter aflagde Eed forklarede, at for ungefæhr 5 ugger for Jul nestl/eeden kom Vidnet med det forrige \Vidne/ og Altenburg Reisende fra Eet skifte og kom til Kielstrømen om aftenen efter afdage, for at tagge herberge, og der j Ole Lagesens daglig stue opgik, derefter Vidnet foer bort paa næste Gaard hvor Ole *Lagen (Lagesen) da Var, og noget efter at Ole Lagesen var hiem faren, foer Vidnet bag efter til Kielstrømen, og da hand j stuen op kom, saa hand at Ole Lagesen tog fadt j Altenburg og skuede ham hen jmod Kakelovnen, og derefter sprang hen og tog Een toug tamp som hang paa Veggen og der med gik til Kakelovnen hvor Altenburg stoed, men Vidnet saa ike /: formedelst een mengde af folk stoed om kring :/ at Ole Lagesen slog Altenburg dermed, derefter tog Ole Lagesen Altenburg og skuede ham ud ad Kiøken dørren, og under ald den/n/e handel, saa Vidnet ike at Altenburg tilføyede Ole *Lagen (Lagesen) mindste forfang, Videre sagde Vidnet ej at kunde forklare.

3de Vidne Magne Rasmusen boende paa Gaarden Lechvold, sagde sig at Være g/amme/l 54 Aar, efter aflagde Eed forklarede, at for ungefær 5 ugger for Jul nestl/eeden, Kom Vidnet, om aftenen *sendt (sent) hiem til Kielstrømen med Ole Lagesen, og da hand j daglig stuen indkom, saa Hand, at Ole Lagesen havde fadt j Haaret paa Jens Biering Altenburg og skuede ham hen j mod Kakelovnen, og derfra sprang Ole Lagesen hen til Væggen og tog op paa Væggen, men saa ike hvad hand der tog, derefter gik Vidnet ud af stuen, og noget derefter, da Vidnet hørdte at Altenburg og Ole *Lagen (Lagesen) Var tilsam/m/en igien j store stuen, gik Vidnet der ind og da saa hand at Ole Lagesen med bægge sine hænder havde fadt j Altenburgs haar og trekede, da Ole Lagesens hustrue og piige Gik jmellem og søgte at skille dem ad, og under ald den/n/e handel, saa eller hørdte Vidnet ike, at Altenburg begiegnede Ole Lagesen, med nogen slags uskikelighed, men alleene begiærede fred, og Videre sagde Vidnet ej at kunde forklare.

4de Vidne Erich Gudmundsen boende paa Qvalvaagen sagde sig at Være g/amme/l 30 Aar og tiener som skaffer her j skibbredet, efter aflagde Eed forklarede, at for ungefæhr 5 ugger for Jul nestl/eeden kom Vidnet med de 2de første Vidner og Altenburg Ræisende fra Eet skifte og om aftenen efter afdagge kom til Kielstrømen, hvor de *matte (maatte) tage Herberge formedelst uVejer og der j Ole Lagesens daglig stue opgik, derefter Vidnet foer bordt til næste gaard hvor Ole Lagesen da Var, og noget efter at Ole Lagesen var hiem faren, foer Vidnet bag efter til Kielstrøm/m/en, og da hand j stuen op kom saa hand at Ole Lagesen havde fadt j Altenburgs haar og skuede ham mod Kakelovnen, og derefter sprang bem/el/te Lagesen hen til Væggen og tog een tauge tamp og gik hen til Kakelovnen og slog Altenburg med sam/m/e over hovedet, j ansigted og over skulderne, derpaa skuede Ole Lagesen, Altenburg ud igien/n/em Kiøke dørren ud j Kiøkenet og noget efter kom Altenburg atter ind j stuen jgien/n/em dend anden dør, og saa snart hand var ind kom/m/en, skuede Ole Lagesen ham atter ud ad stue dørren og ud j gangen, da Altenburg gik ind j stoerstuen, noget derefter kom Ole Lagesen af dagligstuen og ud j gangen og da spendte hand med sin foed, paa stoerstue dørren, saa dend sprang op og derpaa j stoerstuen gik ind, men hvad der passerede saa

1745: 111

Vidnet ike; Noget derefter kom Altenburg ud af stoer stuen og gik ud paa Marken, og under ald den/n/e handel saa Vidnet ike, at Altenburg tilføyede Ole Lagesen mindste indpas hverken j ord eller gierning; Videre sagde Vidnet ej at kunde forklare.

Citantens fuldmægtig begiærede Lavdags forelæggelse for indstevnte Ole Lagesen til neste ting, liggesaa, at de 2de udeblevne Vidner Malene Antonidatter og Lisbet Olsdatter, under deris faldsmaals Bøder maae blive paalagt, Persohnlig til næste Ting at møde for at Deponere deris forklaring j den/n/e Sag.

Indstevnte Ole Lagesen, som til den/n/e Sag har nødt Lovlig Varsel, og nu ej har vildet møde, gives Lavdag til nest neststundende Som/m/erting, for da at frem føre sit forsvar. Liggeledes paalægges og de 2de Lovlig indstevnte Vidner \Malene Antonidatter og Lisbet Olsdatter/ der bægge under dette Ting og Jurisdiction Sorterer, til næste Rætt eller anstundende Som/m/er Ting, Personlig at møde, for at aflægge deris forklaring efter Stevnemaalet og hvis dem kand være Vilderligt, under Deris faldsmaals Bøder efter Loven og Kongl/ig forordning af 3 Martij 1741 hvilken Kiendelse Citanten for de indstevnte haver lovlig at lade forkynde.

Jonas Pedersen Aaraas mødte for Rætten og gav tilkiende det hand med mundtlig Varsel ved Stævne Vidnerne Jacob i Wigene og Ole Ulføen haver ladet indstevnet til dette Ting og Stæd Ole Kaaresen Sirseth og Elling Andersen Sirseth til at giøre deres forklaring paa hvad Maade benevnte Mænd haver faaed hands høvler og 2de Sildegarn som forleeden Aar Kyndelsmise Aften paa Søen bortkom, eftersom Citantens Naboer haver 4 á 5 Uger for sistleeden Juul funden Høvlerne og Garnene i de indstævntes Verge, ligesom Citanten under Lovens falsmaal har indstevnt Rasmus Sættre og Mons Sættre til Eedelig Vidnisbyrds Aflæggelse om de ikke har seet hands Høvler og Garn at Være udi Ole Kaaresen og Elling Andersen Sirsets Værge og hiem/m/e, som og Fuuse Sirset til at Vidne hvad Merke der stoed paa hans høvler, da hand af de 2de Vidner Rasmus og Mons Sættre blev tilkaldet at Være i Overværelse.

Procurator Barth mødte først for Ole Sirseth som høylig forundrer sig over at Citanten understaar sig at tillægge ham Sag og beskyldning i denne ham aldeelis uvedkom/m/ende Sag, hvorudi hand Veed sig gandske at Være uskyldig, i des anleedning forbeholt bem/el/te Ole Sirset sin Rætt og Lovlige tiltale til Citanten for ubeviislig og ubeføyed Søge Maal,

Comparenten mødte og paa Elling Sirsets Veigne, som Vel tilstaaer paa Lovlig Maade nestleeden Aars Vaarfiske paa Søen og i et indfaldende haardt Veyr at have fundet paa bunden liggende et silde garns sættning, hvilcket hand opsocknede og til Lands førte; og strax efter at hand med samme til Lands Var ankom/m/ed bekiendtgiorde hand for de nerværende der sam/m/e tiid laae paa fiske nemlig Ole Kaalaas og Johannes ibidem, hvilcke og Var nerværende da Garnet blev fundet, at hand saadant et Garn i Søen liggende

1745: 111b

havde fundet og optaget paa det EjerManden sam/m/e igien kunde erholde. Derefter haver bem/el/te Elling Sirseth da hand til sit Huus hiemkom bekiendt for hans Grander Mons og Knud Staaberg samt Iver Finnesbøe at hand saadant et Garn havde fundet og at de det over alt Vilde bekiendt giøre paa det Ejermanden derefter kunde fra ham afhænte sit Garn, efterat nu Citanten af disse for benevnte var bleven underrettet at hans Garn hos indstevnte Elling Var beroende har endnu ikke til dato endskiøndt hand derom har Væred anmodet Vildet kom/m/e at afhændte sam/m/e, der stædse har lagt og endnu ligger til den rette EjerMands tieniste, lige som ind stevnte Elling ey heller i ringeste Maader har brugt eller benøtted sig deraf; skulle nu Citanten ikke Vilde uden Videre Vidløftighed ophæve Sagen og an/n/am/m/e sit Garn tilbage, om det er hands og med Merke saadant kand beviise, da forbeholdt Comparenten sin Principal all fornøden og Lovlig forsvar til satisfactions Indtalelse for ubeføyed paaført Proces.

Citanten Jonas Pedersen declarerede at hand gandske Var fornøyed med at modtage sine Garn og høvler hos Elling Sirseth som selv har tilstaaet paa Søen at have fundet og bierget dem og til denne tiid i sin forvaring har havt, og som hand ey tvivler længere paa at jo bem/el/te Elling Sirseth betiimelig har oplyst og tilkiendegivet det saavel straxen da hand paa Søen fandt Garnene som siden da hand kom til sine Naboer, bør hand ey heller andet end i alt fra falde sin Sigtelse som den der i ringeste Maade ey skal kom/m/e de indstevnte til nogen Nackdeel eller Mistancke, ligesom hand og tilstoed at Ville betale alle de paa Stævningen og Sagens incam/m/ination medgaaende Omkostninger,

De indstevnte som persohnlig var tilstæde tilkiendegav hermed at Være fornøyede og blev saaleedis begge parter inden Rætten foreenede, hvorved Sagen ophæves.

Fleere Sager frem kom efter Paaraab ey udi Rætte.

Dernæst fremkom fogden og tilspurdte Laug Rættet og den tilstæde værende Almue om det ikke er dem Vitterligt at de 2de her udi Skibbreedet beliggende Gaarder nemlig Bachebøe af skyld ½ Løb og Søre Fielsbøe 1 Løb Smør, som i lang tiid har ligget og endnu ligger øde, hverken efter Opbud til tinge eller i andre Maader har Været at faae beboed eller nogen tilbudet sig den for de Kongl/ige Skatters aarlige betaling til brug Ville antage, hvortil Almuen og Laug Rættet svarede at bem/el/te Gaarder over 40 á 50 Aar har lagt øde, og neppe kand Væntes at nogen enten

1745: 112

til beboelse eller til brug mod skatters svarelse sam/m/e antager.

Ligeleedis blev og under Tingsvidne attesteret at ey fleere Giestgieverier end \de 2de/ Kiilstrøm/m/en og Fedie her udi Skibbreedet findes.

Restancerne for afvigte Aars Skatter beløber 89 rdr 4 mrk 4 sk inde Værende Aars 1ste termins Skatter beløber 315 rdr 1 mrk 3 sk.

Ligeleedis blev og Specificationen over Skydtzen attestered.
 
 

(1745: 112)

1745 d/en 5te April blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Herløe Skibbreede satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 91 findes tilført men i Peder Michelsens Bloms Stæd som er død blev Ole Monsen Tosviigen antagen

Og blev da for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Ordres og forordninger som Ved næstforrige Ting stæder publicerede.

Dernæst publicered

1. Margrethe S/a/l/ig/ Mathias Rasmusens udgivne bøxelsæddel til Peder Danielsen Kallevoogen paa 18 Mark fiskerleye udi Gaarden Turøen datert 4de April 1745 med Rev: ej dat.

2. Jens Larsen Kochs udgivne bøxelsæddel til Anders Iversen Leervigen paa ½ Løb Smør og ¼ deel tønde Malt udi den ham allernaadigst tillagde Klockergaard beliggende udi Mælands Sogn dat: 18 Febr: 1745 med Rev: ej dat.

3. Pether Christian Krogs udgivne bøxelsæddel til Simen Andersen paa 18 Mark Smør ½ Tønde Malt udi Gaarden Stien dat: 14 Nov: 1744 med Rev: ej dat

4. Aflyst Ole Clementsen Rongs udgivne Pante Obligation af dato 19de 7ber 1735 til Morten Olsen paa Capital 95 rdr efter Creditors paateignede Quittance af 27 8ber 1742 vide Prot: fol: 47.

5. Ligeleedis aflyst Maren Mathisdatter[s] udgivne Caution for bem/el/te Ole Clementsens udgivne Obligation til Morten Olsen paa sam/m/e Capital og under sam/m/e dato.

6. Pether Christian Krogs giorde forbud til Leylændingerne paa Aschøen det sam/m/e ey maae oppebærge Lands Lod af frem/m/ede, men lade ham som i Ejerens Stæd er befuldmægtiged Afgiften deraf oppebærge vide Prot: fol: 295.

Procurator Emanuel Barth mødte for Siegn/eu/r Giert Hendrich Schriver som Ejere til Gaarden Nesse med underliggende Gastgiever og Kræm/m/er Leye Blomvogen kaldet og gav tilkiende at bem/el/te Siegn/eu/r Schriver har fundet sig høyst foraarsaged til dette Ting tiid og stæd Ved mundtlig Stævnemaal at lade indkalde til Doms liidelse Ole Klementsen Anders Johannesen Ole Olsen og Johannes Rasmusen samtlige Opsiddere paa Gaarden Rong fordi de udi dette Aars indfaldende Vaar fiske tiid, som og forhen Citanten til største Skade og fornermelse som den der er berettiged Blomvogens Kræm/m/erleye og Gastgiever Stæd at forsiune ulovligen har giort ham Indpas Ved Øhl og brendeviins Sahl samt Toback og brøds fahlholdelse, om hvilcken saadan deres ubeføyede Indgreb Citanten har fundet sig beføyed for at over

1745: 112b

tyde dem sam/m/e efterskrevne Vidner at indkalde /: hvilcket de forbemelte Opsiddere paa Rong er Varslede at anhøre :/ nemlig Niels Michelsen Wolle, Baste Tvedten, Thomas Toppe og Johannes Fosse, hvilke Vidner til forbem/el/te tiid og Stæd under deres falsMaals bøder er ind varslede at deponere deres eedelige forklaring betreffende den paastevnte, samt til fornødne Questioner at svare, hvorefter Citanten vil forvænte Dom over de sag givne følgelig Sagens beskaffenhed samt Lov og Kongl/ige forordningers bydende, ligerviis er og bemel/te Sagvoldere Varsled at modtage Dom til at erstatte denne ibragte Processes Omkostning skadisløs, dernæst Comparenten Vilde fornem/m/e om de indstævnte mødte.

Ved Sagens incam/m/ination erfartes at 2de af de indstævnte sc: Ole Olsen og Ole Clementsen Rong selv satt Rætten som Laug Rættes Mænd, hvorfor sam/m/e opstode og 2de andre nemlig Anders Hansen Hopland og Hans Gundersen Alvem som gamle Laug Rættes Mænd i deres stæd blev antagne, udi den sag at besidde Rætten.

Ole Olsen og Ole Clementsen Rong mødte paa egne og deres Granders Anders Johannisen og Jan Rasmusens Veigne og Vedtog Lovlig at Være stevnt for Sagen stævnemaalet indeholder og tilstoede sam/m/e Mænd paa egne og deres Veigne som indstevnte Vare, det de ingenlunde kand nægte jo at have fahlholdet Øhl og brendeviin i 3 Aars tiid og undertiiden noget brød og nogle Marker Toback som deres tienere til de trængende har soldt og begyndt med i Aar, ligesom de og har oppe baaret Pænge af de kiøbende som har kom/m/ed i deres Huus, og at de ingen sinde har Væred forbudet denne handel, men for Nødvændigheds Skyld til de folck som udi Vaarfiskets Tiid søger til deres Huus har de havt saadanne Vahre til fals,

Barth tilspurte de indstevnte og mødende hvor langt deres Gaard Rong ligger fra Blomvogens Gastgiever Stæd og Kræmmerleye. Rs de svarede en god halvfierdings Vey, og efter som der ey findes hos Gastgieveren de Vahre som de søgende behøver, har de væred aarsaged til at hielpe de reysende med nogle Vahre, og forlanger de mødende at Sagen maae udsættes til næste ting i henseende de 2de andre indstevnte Mænd nu ey møder.

Barth for Citanten Replicerede at for at Viise føyelighed imod de indstevnte som nu selv tilstaaer factum saa at hand des Aarsage ey finder fornøden at føre de indstevnte Vidner Vilde Accordere den forlangte Udsættelse, dog paa saadan Condition den hand forsickrer Rætten approberer ham, at de indstevnte til sam/m/e tiid Vorder paalagt at slutte Sagen paa sin Siide, og at de tillige belover imidlertiid at entholde sig fra alt forprang som kand Være Citanten til skade, og naar Sagen saaleedis til nestanstundende Som/m/erting igien falder i Rætte vil Comparenten have sin Principal Reserveret sin yderligere

1745: 113

Paastand til forvæntende Doms erholdelse.

Den af begge Parter forlangte og tilstaaede Udsættelse til nestholdende Som/m/erting bliver af Rætten bevilged.

Niels Michelsen Møsches udgivne bøxelsæddel til Rasmus Viig paa 12 Mark fisk udi Gaarden Wiig dat: 5 April 1745 med Rev: ej dat

Assessor Lavvsens udgivne bøxelsæddel til Hans Iversen Nordrevig paa 1 p/un/d fisk udi Gaarden Nordrevig dat: 5 Jan: 1745 med Rev: ej dat

Assessor Johan Lavvsen Comparerede for Rætten og gav tilkiende at hand Var aarsaged til et tingsVidnes erholdelse i underdanig følge af det høy og Naadig Kam/m/er Collegii Anteignelses 32 post, over fogden over Nordhordlehn og Wosse fogderie S/igneu/r Rasmus Smithes Reegenskab pro Anno 1743 /: efter den Velbekiendte og nu meer end et Aar af fogden Jan Smithes Encke Arresterede Søvren Saxe hans Angivelse og nedsændte Remonstranes (innvendig, motforestilling) :/ har Com/m/uniceret ham nemlig fogden, at Comparenten Var angived af det Navn Kræmer Leye skatt for Herløe Sundet P/e/r (Pro) Anno 1742 og 1743 at betale med 4 rdr, med forbeholdenhed af høylovlig Decision om Ansvaret skal gaae længere til bage.

Comparenten Assessor Lavvsen begierede derfor nerværende Ting søgende Almue at maatte tilspørges

1. Om dette Huus i Herløe Sundet ey er opsatt efter at hand udi Aaret 1731 Var kom/m/en i Ægteskab med hans Hustrue Anne Margrethe Lillienschiold

2. Om sam/m/e der opsatte Huus ikke allene er til Herløe Kierkes Almue ey allene høy nødvændig, naar Vinter dagene ere korte og Stormende Veyr indfalder, da der baade kand faae Huuselyd og føde af Øhl og brød til Levnets Ophold, og om dette huus ikke er saa uforbigiængelig høy fornøden Høst og Vaar, fornem/m/elig til de folk fra og til byen som søger deres Næring Ved Haved, at hand eene desaarsage der har opsatt Huuset for ey i sin eegen Gaard af slige Almuens og udroende fisker folck at have incom/m/odation

3tio Om hand paa dette Stæd i Herløe Sundet enten sælger Korn Vahre kiøber eller salter fisk til den ringeste fordeel for ham men at der eene sælges lidet føde til Ophold i trængende Nødsfald om Aaret.

4to Om ikke beboeren i Herløe Sundet med Qvinde som er indrøm/m/et ½ Løbs Leye af Herløe Gaard, er fri for alle slags Udgifter har fri Tørre skæur (skuur?), og naar fiskeriet tilgaar frie brende Lys og at all Reparation paa Huuse og brygge kom/m/er ham Assessor Lavsen selv til byrde saa og Consumption af Mand og Kone

Hvor paa efter at Manden Niels Johannesen haver Aflagt sin forklaring hand tillige med Almuens og Laug Rættes besvarelse under et Lov skicked tingsVidne Var begierende.

Til den 1ste Quæstion svarede samtlig Almuen at bem/el/te huus i Herløe Sundet Var af Comparenten Assessor Lavsen paa egen bekostning opsatt efter at hand i Ægteskab med sin frue var intraad.

Til den 2det frem satte Spørsmaal svarede samtlige Almue, at bem/el/te

1745: 113b

opsatte Huus er høyst nødvændig saavel for Herløe Kirkes Almue naar sam/m/e Høst og Vaar søger til og fra Kierken da de formeedelst Uveyr ey kand kom/m/e til deres Gaarder, som og stædse nødvændig i sær for fiskeriets Skyld da ingen anden Gaard er i nerværelsen hvor Almuen som fisker kand søge til eftersom Herløe er en omflød Øe, og skulle Almuen ey faae i sam/m/e Huus Herberge Vilde det {ey allene} blive Almuen til Livsfortabelse naar Uveyr og Storm indfaldt, ligesom og ifald Leylighed i bem/el/te Huus ey var for Almuen saavel naar sam/m/e søgte Kierken som fiskeriet maatte de paa Comparentens Gaard søge tilflugt hvis Huuse ey kunde bierge eller modtage den Mængde, og kand Almuen, for billig Priis erholde hvad dem af Øhl brendevin brød og Toback behøver.

Den 3die fremsatte Qvestion besvarede de enstem/m/ig at Comparenten i ringeste Maader ey befatter sig med nogenslags Kiøbmandskab uden allene med Øhl lidt brendeviin og føde til Livsophold efter forhen giorde tilstaaelse i nestforige Qvestion, hvortil Almuen høystnødvændig er trængende naar sam/m/e søger til huuset.

Til det 4de Spørsmaal Replicerede Almuen at det er dem alle Vitterligt at Assessor Lavsen friholder beboeren Niels Johannesen {frie} for alle de andførte Udgifter og medgaaende Reparationer og desuden selv betaler af ham og Qvinde Consumption, hvilcket og Manden bem/el/te Niels Johannesen som persohnlig mødte for Rætten forklarede efter Rættens Tilspørsel i alt rigtig at forholde sig, saa hand uden ringeste Afgifts svarelse allene Var forundt Huuseværelse i sam/m/e Huus.

Comparenten Assessor Lavsen indleverede ellers 2de hans Requisitioner til forrige \og nu/ afdøde Sogne Præst H/er/r Hans Meyer og itzige Sogne Præst H/er/r Wilhelm Friman hvorpaa hand har erholdet deres Attester {for} hvilket saavidt sam/m/e Attester \allene/ angaar, hand Var begierende udi dette Tings Vidne maatte incorporeres - hvorefter hand forlangde Tings Vidne af Rætten Attestered sig meddeelt.

D/en 6te ejusdem blev Rætten med samme Laug Rætt satt og blev da til Publication fremlagt

1. Sieg/neu/r Gert Henrich Schrivers udgivne Pante-Obligation stoer 100 rdr til S/igneu/r Herman Stoll dat: 20 Martij 1744 hvorudi Gaarden Nesse med Kræm/m/erleyed Blomvogen gives til forsickring vide Prot: fol: 293

2. Birgitte Elisabeth Rafn afgaaen Herman Stols udgivne Pante Obligation til borgemeester Danchert Fasmer paa Capital 400 rdr dat: 12 Martij 1745 vide Prot: fol: 293

1745: 114

3. Gert Henrich Schrivers udgivne Pante Obligation til S/igneu/r Ludolf Kramer paa Capital 280 rdr Courant, hvor for ham pandtsættes som Anden Prioritered efter Herman Staals Enke, Gaarden Nesse med Blomvogen med Videre bem/el/te Obligation er af d/ato 3die April 1745 vide Prot: fol: 293

4. Sorenskriver Johan Garmans udstædde Auctions Skiøde til Efie S/a/l/ig/ Johan Barthes paa Gaarderne Nord-Sæhle og Notnes med tilhørende Pertinentier med forrige Ejere Rasmus Heltes Underskrift dat: 7de Dec: 1744 vide Skiøde Prot: fol: 295

5. Efie S/a/l/ig/ Johan Barths udgivne Pante Obligation til Michel Halversen Hielmen paa Capital 300 rdr hvorudi gives til forsickring Gaarden Nore Selle med underliggende plas Selvog med videre bem/el/te Obligation er af dato 26 Nov: 1744 vide Prot: fol: 295

6. Sorenskriver Garmans udstædde Auctions Skiøde til Jørgen Muncheberg paa Gaardene Øfre Kleppe - Nedre Kleppe og Kleppestøe med underliggende herligheder og Vedhørende pertinentier, hvilke Ejendom/m/e afdøde Cicilia S/a/l/ig/ Gunder Fessers Encke forhen har eyet og er sam/m/e af hændes Sterboes anordnede TilsiunsMand Christen Jørgensen Morsing tillige under skrevet sam/m/e findes dateret af 7de Dec: 1744 men den paaskrivt som efter bem/el/te Jørgensens forlangende er skeed er af 1 Martij 1745 vide Prot: fol: 293

7. Jørgen Muncheberg og Anders Artanders udgivne Pante Obligation til S/igneu/r Berent Gundersen paa Capital 700 rdr dat: 15 Dec: 1744 hvorudi Øfre Kleppe - Nedre Kleppe og Kleppestøe med Videre pantsættes vide Prot: fol: 294

8. Christen Jørgensen Morsings udgivne Skiøde til Deres Høyærværdighed Oluf Cosmusen Borneman paa Gaarden Strushavn med underliggende Herligheder dat: 8de 8ber 1744 vide Prot: fol: 294

9. Arnold Meyers udgivne Pante Obligation for Myndtlingen Johan Jørgen Mestmachers Arve Capital stoer 1036 rdr 1 mrk 6 ¼ sk til Oberformynderne i Bergen Hans Schultz og Elling Møller hvorudi Henøen gives til forsickring dat: 4de Dec: 1744 vide Prot: fol: 293

Med skriftlig Stævne Maal som Procurator Reutz paa Citantindens Veigne producerede med paateigning at Være for den indstævnte d/en 2den Martij sistleeden lovlig forkyndt og for at beviise at Citantinden til den i stævne Maalet benevnte og af behørig Rættens Middel effectuerede Udviisnings eller Udfløttelses forrettning har Været beføyed og berettiged frem lagde Comparenten først et Auctions Skiøde under Stædetz Sorenskrivers og indstevnte Rasmus Heltes hænder og forseiglinger som blandt andet vii ser at de tilkiøbte Ejendom/m/e burde af Selgeren Rasmus Helt Vorde røddig giordt, men uanseed at Citantindens Requisition til den paastevnte forrettning hvilken Comparenten i lige Maade producerede Viiser at Helt er

1745: 114b

forelagt Tiid til mindelig og godvillig Udfløttelse saa Viiser dog forberørte forrettning at bem/el/te Helt under adskillige forevændinger, nu at hand efter sin formeening af Citantinden først burde Være varsled nu at hand af Citantinden som en bevilning burde tillades imod Vederlag at forblive paa Stæden nogen Stund og endelig at hand til sist har giordt all Modstand imod Rættens Middel at udfløtte af bem/el/te Værelser, hvorom forrettningen Pag: 8, 9, 11, 12 og 14 yderligere giør forklaring; Thi Vilde Comparenten uden Vidløftig[hed] at deducere eller af Lov og billighed argumentere hvor beføyed hun aller hælst i det da anstundende Vaar fiskeriets tiid, hvor Citantinden ikke kunde taale at see sig fornermed af den indstævnte med Salterie eller dislige haver været til sam/m/e sin udvirkede Udviisnings forrettning have Sagen indladt under Rættens lovmæssige Paakiendelse til forrettningens Confirmation og at indstevnte Helt vorder tilfunden at erstatte ikke allene dens bekostning efter bereigning Pag: 17 og 18 med 12 rdr 1 mrk 14 sk, men end og denne Processes Omkostninger udi alt med 6 rdr at erstatte, hvorom hand udbad sig en lovmæssig Dom.

Procurator Barth mødte paa indstevnte Rasmus Heltes Veigne og gav tilkiende at bem/el/te Helt for at oplyse den/n/e Sags Sam/m/enhæng, og for at Viise det hand virkelig imod Lov og all retskaffen billighed er skeed forurettelse Ved det at Citantinden hans Søster har ladet ham Ved Rættens assistence og Magt af hands til hænde bortsoldte Huuse udkaste, har fundet sig høyst beføyed at begiegne hands Søster udi denne Sag Ved udstæd Contra Stævning hvorved bem/el/te Helt indkalder hænde med Laværge Sieg/neu/r Reutz til dette Ting efter Stævne Maalets Videre formæld at modtage Dom, samt at anhøre de 2de Vidners forklaringer nemlig Knud Johannesen Nord Sæhle og Rasmus Olsen ibidem, hvilcke Vidner tillige er indvarslede. Stævne Maalet som Var dateret 4de Martij sistleeden fremlagde Comparenten og derefter paastoed Vidnerne som var indstevnte eedelig afhørte.

Procurator Reutz nest at forbeholde sig sin korte Replique til den producerede Contra Stævning erindre ikkun for det første \at Vidnerne/ ikke bliver admitterede til nogen slags forklaring som kand stride imod den fremlagde forrettning hvis paalidelighed udi alt i ingen Maade kand beskyldes, og Var der næst begierende at forrettningen af Dom/m/eren maatte Ord fra Ord for Vidnerne oplæses og deres simple Svar *at (ad?) protocollum tilføres om ikke sam/m/e saaleedis rigtig er passeret.

1745: 115

Bart Replicerede at hand aldeelis ikke af de indstevnte Vidner attraaer nogen forklaring der skal stride imod den passerede forrettning, hvilket og det producerede Stævne Maal tydelig udviiser, og altsaa Vil forvænte at Vidnerne til Eeds aflæggelse Vorder admitterede.

De indstevnte Vidner Knud Johannesen Nordsæhle og Rasmus Olsen tillige med Fogden Rasmus Smith mødte alle og Vedtoeg Lovlig at Være stevnt, og blev derpaa Vidnerne til Vidnesbyrds aflæggelse admitterede, den fremlagde Contra Stævning blev dernæst oplæst for Rætten.

Barth derpaa fremsatte følgende Questioner til Vidnerne naar de først haver aflagt deres Eed, nemlig om det ikke da den nu paaskadigede forrettning paa Contra Citantens Gaard og boepæl som unødvændig efter Comparentens formeening Ved Varede fra d/en 9de Jan: nestleeden og indtil d/en 12te ditto samt efterfølgende dage indfaldt et saadant haart og ustadigt Veyerligt af Regn og Storm at det Var ugiørlig for Citanten med Hustrue som da lavede til barselsæng samt et lidet barn og all hans boehave til Søes dermed at fremkom/m/e til Bergen. 2do om der ikke og fra Nyt aars dag nestleeden og indtil forbem/el/te 9de Jan: stædse indfaldt et meeget haardt og stormende Veyerlig saa at det for Contra Citanten med saadan føring som hand havde Var fast ugiørlig at kom/m/e til Bergen med.

Det første Vidne Rasmus Olsen Nordsehle fremstoed og efter Eeds avlæggelse forklarede paa den fremsatte første question at det forholdt sig rigtig nok at Veyerliget i de sam/m/e dage var meeget haardt saa at ingen Mand var god for at kom/m/e derfra landet til byen, men om Citantens Hustrue lavede til barsel Viste hand ikke, Til det 2det Spørsmaal svarede hand at det Var ey udi hands Minde hvorleedis Veyerliget i de dage faldt,

Det Andet Vidne Knud Johannesens eedelige forklaring til de 2de questioner var i alt med det første Vidnes Udsiigende overeensstem/m/ende.

Procurator Reutz Vilde ikkun erindre til Questionerne dette, at det ikke kunde Være meere ugiørlig for Contra Citanten at fare paa Søen fra d/en 1ste til d/en 9de Jan:, end det var for Rættens Middel der reyste fra Bergen og ud til Selsvogen i de bem/el/te dage og ellers tilspurdte Vidnerne 1. hvorlang Vey der er fra deres boepæl og til deres Kierke 2do om ikke Comparenterne eller andre af deres Naboer foer over Søen til Kierken saavel Nytaarsdag som den 5 Jan: indfaldende hellig 3 Kongers dag som og den paafølgende Søndag som var d/en 11 ditto og om de ikke Veed at adskillige baade og folck i indbem/el/te dage fra Nytaar af foer paa Søen kort eller lang Vey.

Bart Replicerede at det er et at fare over Søen paa en let og

1745: 115b

tom baad naar mand haver 3 á 4re Roers Karle til hielp, og det er et andet at kom/m/e frem med en Jægt hvorudi mand skal have Kone børn Tienere og sit boehave med, og i øvrigt indstillede til Rætten om Vidnerne kunde svare til de fremsatte Questioner eller ey thi om een der lidet kand skiøtte om sit Liv i Uveyr kand begive sig paa Søen kand vel ikke bepligte en anden der med sund fornuft anseer hvad fare hand sætter sig udi at sætte sit Liv i Vaage.

Det tillades Vidnerne at besvare de 2de fremsatte questioner til det første SpørsMaal svarede de at det er lidt over en Miil til deres Kiercke, til det andet spørsMaal svarede begge at de ingen af de 3 hellig dage var til Kierke men hiem/m/e i deres Huuse, og at de nok Veed at adskillige baade sam/m/e dage foer paa Søen men hvor langt eller hvem sam/m/e Var Viste Vidnerne ikke at giøre forklaring om

For det 3die tilspurte Reutz Vidnet om de ikke Veed at der Var en Kypper ArbeidsMand ude paa Selsvog i indbem/el/te dage for hoved Citantinden.

Barth protesterede kraftigst imod den/n/e Questions besvarelse saavelsom fleere andre i fald de skulle vorde fremsatt siden Vidnerne efter Stævnemaalets formæld ikke er Varslede at avlægge anden forklaring end den de allereede har udsagt hvilcket og Sieg/neu/r Reutz i sin forrige Protocollation har Urgeret paa.

Reutz Replicerede at naar Rætten overveyer under *Hettes (Heltes) Contra Stævning blandt andre indvændinger og saa denne at der ingen folck skulle være tilstæde paa Gaarden til at modtage Leverance som puur allene bestoed af nogle faae Nøgler til Værelserne, og ikke af minste slag inventario, saa forhaaber hand at Rætten til Sagens desto grundigere Oplysning og Parternes Rættes frem/m/e ikke betager ham Vidnernes Svar til den fremsatte Question som ikke i nogen Maade efter Comparentens forrige Protocollation strider imod forrettningen i sig selv og at Sieg/neu/r Barthes Protocollation hvorved hand blotter sig ikkun selv naar hand siiger at der ingen folck paa Gaarden Var tilstæde af sig selv som ugrundet henfalder Refererede sig i øvrigt til Lovens 1ste bogs 7 Cap:

Barth Vedblev sin forrige Protestation og forsickrede sig at Vidnerne ey Vorder paalagt anden forklaring at avlægge end den de er stevnt at deponere, allerhælst da Sieg/neu/r Reutz selv Ved Protestation Urgerer paa at Vidnerne ey maae tillades at forklare andet end hvad som forrettningen udviiser eller noget som derimod kunde ansees at præjudicere sam/m/e.

Da den af hoved Citanten fremsatte 3die question ey er Vedkom/m/ende den forklaring Vidnerne er indstevnt at avlægge eller der

1745: 116

med har nogen Connexion, bliver imod \Contra/ Citant{ind}ens protestation Vidnerne ey admitered til anden forklaring at deponere end hvortil de efter Stævning er indkaldet, da Citanten til sin Sags yderligere Oplysning udi {sin} Contra Citantens Lovlige tilkaldelse fortfarer til Vidnesbyrds Erholdelse udi denne og andre dislige fornødne Qvestioner.

Reutz under forbeholdenhed gav sin paa anke i beleylig tiid imod Rættens Kiændelse Vilde ikkun skride til Hoved Sagen og til dens paadøm/m/ende ydmygst have sig Referered til sin forrige Procedur med den/n/e erindring til Contra Stævnemaalet. 1mo Var det ligesaa lidet nødvændig for hoved Citantinden til at beskicke Rasmus Helt eller advare ham om huusernes røddiggiørelse som det Var Heltes Pligt eller nogen kunde forbinde ham til at opholde sig paa Gaarden Seele efter Nøglernes imodtagelse af hoved Citantinden og altsaa er den indvænding af ingen betydenhed Pro 2do den sam/m/e indvænding om Veyerligets haardhed og Ubeqvemhed blir Vel heller ikke af nogen betydenhed naar Vidnernes forklaring nøye betragtes, og over alt Viiser forrettningen klarlig at Helt har Viist sig udi mange Maader uvillig, uagted alle de advarsler og den tem/m/elig tiid han/n/em af Rættens Middel er gived, og altsaa Vilde Comparenten ikke udlade sig med nogen Vidløftig besvarelse til Contra Stævningen saaleedis som den kunde Meritere da Comparenten kand slutte det ikke er Sieg/neu/r Barth saa meeget om at giøre at overveye en Sag før hand taer den {anden} an, som det er at giøre at skrive om en Mand for Pænge. Comparenten urgerede altsaa paa Dom efter sit forrige.

Barth for Contra Citanten Replicerede at hand finder Sagen af den beskaffenhed og betydenhed at hand ikke understaar sig saa løselig og simpel som af hoved Citantens fuldmægtig skeed er at indlade den til Doms men agter Ved sin Demonstration over Sagen at oplyse, det Contra Citanten er skeed fornermelse og altsaa bør have tilstreckelig satisfaction, og som til dette Ting som i dag skal sluttes Comparenten bekiendt er indstevnt mange Sager af Vidløftighed og betydenhed saa understaar Comparenten sig ikke at opholde Rætten med lang og Vidløftig Protocollation men disaarsage begierede Sagens Udsættelse til nestanstundende Som/m/erting da hand forsickrer med sit skriftlige Svar at fremkom/m/e, og tillige give Sieg/neu/r Reutz svar paa hands unøttige forestillelse.

Reutz protesterede paa endelig Dom i Sagen efter at hand fornem/m/er at Sieg/neu/r Barth agter at føre den i nødvændig Vidløftighed, som hand formeener Dom/m/eren følgelig lov betager ham.

Barth forsickrede sig ey med Rætten at Vorde overiiled

1745: 116b

og dernæst begierede Copie af hvis passered er til besvarelse.

Den forlangte Opsættelse til nestholdende Som/m/erting bevilges.

For Rætten fremstillede sig Lars Monsen Tostensviig og Ole Monsen ibidem og gav tilkiende at de nu i Lovrættes NerVærelse blev venlig forligt med hinanden om den Sag som i mellem dem i nogle Aaringer for Under og Ober Rætterne haver svævet angaaende 4 Mark fisk udi Gaarden Tosviigen som Lars Monsen Tosviigens Hustrue Ingebor Mons Datter er bleven udlagt udi Arv paa skiftet efter hændes fader Mons Paulsen og hvilcke Ole Monsen har vildet egne sig Løsning til og at forliget er giort paa den Maade, at Lars Monsen skal beholde sam/m/e 4 Mark fisk til brug og Ejendom uden Videre paatale af Ole og at sam/m/e skal blive uddeelt saasnart skee kand saa vel i Jord som huuse af Sorenskriver og Mænd paa fellis bekostning nemlig hver sin halvpart, hvormed Lars Monsens fader Mons Tosviigen og hands nemlig Larses Procurator Johan Reutz som nerværende i alt Var fornøyed, hvor imod den Sag angaaende Skieldsord som til dette Ting Var indstevnt efter et for Bergens byetings Rætt erhverved TingsVidne med alle blev frafaldet og *og (op) hæved med all anden deres Dispute med hvad Navn nævnes kand, saa de lovede paa begge sider efterdags at leve kiærlig og Vel med hinanden og at den første som opripper noget nyt igien af hvad som nu er afgiort og aftalt, han/n/em skal Sagen staae lige fuldt aaben, og den skyldige desuden at bøde 10 rdr til Herløe Sogns hospitals fattige, og er her under aftalt at det støcke af Udmarken som Lars allereede med hans fader har oprøddet skal blive dem allene tilhørende uden Anpart derudi for Ole, men at Ole derimod bliver udlagt Ved forrettningen som skal skee at ligesaa stort støcke af Udmarken for et for ham beleylig Stæd til at rødde paa, som Lars Monsen nu haver af sam/m/e bonite uden hensigt til Parternes Jordstørrelse saavidt Indengiers angaaer, og endelig at den Huuse Tomt som Lars nyelig har bygged paa skal blive udlagt paa hans Part.

Barth mødte for Hans Pedersen boende i Store Sandvigen og gav til kiende at hand til dette Ting Ved skriftlig Stevnesæddel dat: 2 Martij nestleeden lovlig haver indvarsled Ole Ørjansen Jordholmen og Hustrue Anne Johannisdatter til Doms lidelse fordi de udi dette Aars Vaarfiske

1745: 117

med Hug og Slag samt Skields Ord haver overfaldet Citanten med Videre Stævne Maaletz formeld samt at anhøre efterskrevne Vidners eedelige forklaringer som tillige er indvarslede nemlig Ole Knudsen Sæbøe Johannes Boge, Gregorius Yttre Sæbøe Elling Dahle og Lars Halversen, hvilcket Stævne Maal Citanten producerede og dernest vilde fornem/m/e om de indstevnte mødte

Procurator Reutz mødte for indstevnte Ole Ørjansen og Hustrue som begge tillige for Rætten Var tilstæde, og maatte beklage sig at endskiøndt de saavel i Gaard som i dag uden for Rætten adskillige gange haver søgt at kom/m/e til et skickeligt forliig med Citanten ikke fordi de finder sig skyldig udi Sigtelsen, men for at kiøbe sig fra Proces og Pænge spilde, har søgt at formaae Citanten til forliig og til den Ende ikke allene har anbudet ham 4 rdr til Erstattning for hans bekostning, men end og at give ham skriftlig Declaration at de intet ærrørigt paa hands Persohn har at siige eller har sagt, saa dog ikke dis mindre og siden de fornem/m/er at Citanten desuagted fortfarer med Sagen, saa vilde de for det første have fremlagt deres skriftlige Svar til Stævnemaalet som Comparenten producerede af den/n/e dags dato, og Vilde under all Vedbørlig Reservation {af} med Contra Stævning at udstæde i beleylig tiid afhøre og afvarte Vidnernes forklaring.

Barth paa Citantens Veigne Replicerede at hand for det første in totum benægter hvad som i det indleverede Indlæg er forestilled og 2do gav tilkiende at hand aldrig har Været imod det Citanten med den indstevnte kunde træde i mindelig forliig hvilcket Comparenten og har anvændt all fliid til og for at Viise føyelighed har overtalt sin Principal saavidt ham Ved kom/m/er at frafalde Sagen og Søgemaalet naar han/n/em ikkun blev betalt de anvænte og allereede medgaaende Omkostninger med Comparentens beløn/n/ing Reyse og Umage, Stævnepænge og Videre som dog baade har kosted og vil kaaste Citanten over 10 á 12 rdr hvorfor hand ikkun prætenderede 8 rdr, og som den indstævnte saadant føyelig bud har Refusered saa kunde Comparenten ey andet end prosequere og i den Anleedning paastoed Vidnerne som alle møder maatte Vorde afhørt

Procurator Reutz fandt sig beføyed at protestere imod Vidnernes forklaringer efterdie der ikke nævnes i Stævne Maalet nogen Viss dag at det paastevnte skal Være passeret, hvilket Comparenten formeener {dersom} bør skee dersom Rættergangen skal Være lovlig

Bart Replicerede at omendskiøndt den indstævntes fuldmægtig saavel Ved mundtlig procedur som skriftlige Indlæg har acqviescered med StævneMaalet, saa kand dog den frem satte ugrundede exception ikke i ringeste Maade kuld

1745: 117b

kaste Comparentens Principals Stævne Maal, thi det vil ankom/m/e paa Vidnernes Udsiigende naar den paastevnte Overlast er skeed hvilcked Citanten har undseed sig for at indføre paa det at det ikke skulle heedes at hand vilde ligge Vidnerne Ord udi Munden som Ved Kongl/ig forordning er forbudet. Vedblev altsaa at paastaae Vidnerne ført siden de nu for Rætten Comparerer allerhælst siden det skal befindes at der under Sagen Vedhænger bøder som hans Maj/este/ts Casse tilkom/m/er

Reutz formeente endnu at Stævne Maalet som in totum ulovgrundet bør afviises, først fordi det er skreved og forfatted af en Uauthorisered Persohn nemlig Diedrich Andersen Knappen som selv tillige er Stævne Vidne det Comparenten beviiste med Copie af Stævningen under bem/el/te Diedrich Andersens haand som Comparenten producerede tvert imod den Kongl/ige forordning af 19 aug: 1735 2do og fornem/m/elig at der ikke nævnes hverken dag tiid eller Stæd hvor det paastevnte skal Være passeret om det er skeed for Et halvt eller heelt Aar siden, thi vel haver Comparenten ved hans skriftlige Indlæg forestilled en tildragelighed som er passeret paa den indstevntes Gaard sistleeden Vaar fiske, men som sam/m/e ikke stæm/m/er over eens med den Sag og sigtelse som den indstevnte af Citanten uden at nævne dag eller tiid er gived saa ved blev Comparenten at protestere paa Stævne Maalets Afviisning indtil de indstevnte gives Lovlig og Real sigtelse da de paa lovlig Maade skal frem/m/e deres forsvar, ellers begierede Comparenten at Diedrich Andersen som for Rætten til stæde maatte til spørges om hand nægter at stevnemaalet og Copien med hans eegen haand er skrevet.

Diedrich Andersen tilstoed saavel at have forfatted som skrevet Stævningen tillige med Copien deraf

Barth som med forundring har fornum/m/ed at Diedrich Andersen huusMand under Gaarden Holme tvert imod Kongl/ige forordninger understaar sig at tilføye de af Hans Maj/este/ts og Øvrigheden beskickede Procurator indpas i deres Næring og fortieniste, for hvilcked Comparenten med de øvrige byens Procuratores forbeholdt sig deres tiltale for saadant øved Indgreb til afstraffelse efter fortieniste, men hvad sig Hoved Sagen egentlig angaaer da Vedblev Comparenten at paastaae Sagens fremgang, thi i fald noget formeedelst formaliteterne af Stævnemaalet skulle blive Comparentens Principal til Nachdeel tilføyed tog Comparenten sin Principal Reserveret hos Stevne Maalets Concipist Vichelskri-

1745: 118

Veren Diedrich Knappen at indtale skadesløse Erstatning

Reutz bemerkede endnu af Stævne Maalet følgende Ulovlighed 1mo er hverken Part eller Vidner indstevnt til noget vist ting eller Tingsted og 2do er hverken dag eller tiid naar Part eller Vidnerne skulle møde benevnt, og efterdi tidt berørte Stevning saaleedis er ulovlig /: undtagen hvad de siste Poster hvilcke Comparenten nu i dette Moment da hand kastede Øyne foran paa stevningen allerførst fornam :/ Refererede hand sig til sit forrige som Confus og ulovlig skrevne afviist

Sagen afviises til nyt og Lovligere Stevnemaal, i henseende den i rette lagde Stevning saavel findes Confus og ulovlig som af en uvedkom/m/ende og uforstandig Concipist forfatted

Udi Sagen indstevnt af Gert Henrich Schriver Contra Opsidderne paa Gaarden Nesse efter forrige tiltale mødte Citanten Schriver og Ved Procurator Johan Reutz kortelig lod protocollere at Citanten Schriver Refererer sig til hvis Procurator Kramer tilforn har fremført med dette Tillæg at de indstevnte Leylændinger følgelig Stævnemaalets Indhold maatte blive tilfunden deres herefter fangede Laxe Avl imod billig betalning til han/n/em som Ejere lige som det alle tiider tilforn til de forrige Ejere og deres fuldmægtiger er skeed at levere, og hvilcked deres bøxelsædler den/n/em skal tilholde, det de indstevnte ikke kand fragaae og at de indstevnte maatte blive tilholdt at fremkom/m/e med deres Originale bøxelsædler

Bart mødte for de indstevnte Opsiddere paa Gaarden Nesse og sagde at hand Viselig forsickrer sig om at Procurator Reutz har læst loven og forstaaer den, thi der udi staar udtrøckelig at den der sigter bør beviise, Citanten paastaaer at Være berettiged til de indstevntes Laxe Avl men det benægter de in totum, thi de haver ikke paa anden Maade tilbøxled sig deres Jorder end loven formelder, hvilked og de af den/n/em udstædde Reverser skal beviise i fald de dem meddeelte bøxelsædler paa en eller anden Maade skulle være dem bortkom/m/en, i øvrigt producerede Comparenten sit skriftlige Indlæg af Gaarddags dato tillige med det derudi paaberaabte bielag, hvorefter hand følgelig de udi Indlægget andførte Omstændigheder ydmygst udbeeder sig Sagen tidsatt til nestanstundende Som/m/erting

Citanten begierede Copie af det indkomne og forlanger ligeleedis Sagen til næste Ting udsatt

Den forlangte Udsættelse bliver efter Parternes forlangende {udsatt} \bevilged/ til nestholdende Som/m/erting

Dernæst publicered Gert Hendrich Schrivers Protest imod sin eegen udgivne og i dag publicerede Obligation til Mad/a/me

1745: 118b

Elisabeth S/a/l/ig/ Herman Staals paa Capital 400 rdr: dat: 6 april 1745, hvorved den paaberaabte Reigning blev fremviist og med paateigning tilbage leveret, Protesten blev udi Skiøde Protocollen fol: 296 ordlydende indført.

Jacob Stephensen histerede sig for Rætten med Væmodighed tilkiende gav at hand som Opsidderen paa Gaarden Rafnanger i Herløe Skibbreede under Matriculens No 16 er beliggende og bruger i sam/m/e Gaard 1 p/un/d 16 ½ Mark i Skatteskyld og 18 Mark Smør 6 Kander Malt og ½ huud i Landskyld haver maatt fristed den uløckelig hændelse, det hans i boende og Gaardeparten til hørende fæe huuse ved Vaade Ild d/en 10de febr: indeværende Aar ere lagde udi Aske,

Til Vidnes byrd om denne uløckelige hændelse, haver Comparenten medtaged 2de sine nermeste Naboer nemlig Anders Olsen Øfre Kleppe og Simen Stephensen Lyngbye for inden Rætten at deponere deres Eedelige Vidnis byrd om denne uløckelige hændelse og Vidnede bem/el/te Mænd under Eed, at det i alt forholdt sig rigtig efter Comparentens Udsiigelse nemlig at hans iboende Stue huus floer og Ildhuus hvorudi den anden Opsiddere paa bem/el/te Gaard var lodtagen, d/en 10de febr: indeværende Aar blev tillige med andre hands og børns Klæder med Videre føde til hans Creatuure som paa floren Var forvared altsam/m/en opbrendt og lagt udi Aske, som hand desaarsage i yderligste Armod er geraaden;

Om den/n/e hændelse kunde og den samtlige Almue Attestere, hvorfor Comparenten forlangede dette aflagde Vidnisbyrd maatte under et Tingsvidne Vorde sig beskreven meddeelt i aller underdanigst forhaabning efter Ansøgning at erholde Kongl/ig Allernaadigst benaadning efter Skatte forordningen for 2de Aars skatter,

Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith i anleedning af d/en 29 Post udi hans Anteignelser for 1743 aars aflagde Reegenskap tilkiende gav at have efterspurdt om 17 støcker i Anteignelse Posten Specificerte Matroser som Admiral Rosenpalm udi Aaret 1725 formeeget i Kostpænger haver udbetalt og der ved {følg} det følgende Omstændigheder hvorom hand forlanger Almuen og Laug Rættes tilstaaelse, nemlig No 1. Anders Larsen From/m/ereide anført for 1 rdr 78 sk hvortil Laug Rættet svarede sam/m/e gandske at Være forarmed og intet deraf kand betale No 2. Anders Knudsen Viig er for mange Aar fløttet til Hamre i Sartors Skibbreede og sam/m/e stæds boende 3. Ole Monsen Viig kand betale men mødte ikke efter indvarsling til tinge 4. Ole Clementsen ...nes(?) møder og tilstaaer ey at have betalt 5. Johannes Halversen Fosse er fløtted til Sagstad paa Lyse Klosters Godz 6. Ole Olsen Hopland boer i Sandvigen og herfra fløtted 7. Mons Olsen Alvøen er og boende i Sandvigen, 8. Arne Nielsen Hielmtved er fløtted til Ahlenfit Skibbreede og nu der boende 9. Daniel Iversen Strushavn

1745: 119

er forlengst død i Armod 10. Lars Rasmusen Toschøen er ligesaa forlængst død i Armod 11. Simen Stephensen Ravnanger sagde til fogden Lem at have betalt men Quitteringen med andre Papirer er ham ved tyve haand fra staalet 12. Christen Pedersen Hatten er død hvis Encke nu haver faaed til ægte Magne Hatten, og sagde nogle Mænd at sam/m/e nu fordrende Pænge skal Være excequerede i den S/a/l/ig/ Mands levende live men i hvilcken fogeds tiid viste de ikke at giøre forklaring om. 13. Anders Jacobsen Rafnanger boer her i Skibbreedet men mødte ikke. 14. Michel Hansen Hagtoft fremviiste Lens Manden Anders Tvedtens Quittering af 17 Dec: 1728 at Pængerne er betalte 15. Mons Nielsen denne kiender ingen fordi ingen Gaards Navn hos ham er teigned 16. Paul Nielsen Dahle er død for 12 aar siden som Ung Karl og 17. Erich Michelsen Landeraae boende i Sartors Skibbreede og der er boende.

Om hvilken Almuens forklaring fogden forlangede sig Tings Vidne meddeelt.

Dernæst fogden tilspurdte LænsManden Laug Rættet og den tilstæde Værende Almue Af hvem de 2de Kræm/m/er Leye Floen og Sellevogen er beboet og styrt for Aar 1744. Hvortil Almuen svarede at Floen styres af en borgermand i Bergen navnlig Otthe Nevermand og Selvogen at være beboet og styrt af Rasmus Helt til 1744 aars Udgang

Ligeleedis tilspurdte fogden bem/el/te Almue om fleere Giestgiver Stæder eller Kræmer Leyer end de 5 andførte Stæder nemlig Henøen Blomvogen Hegøe Holmen Strudshavn og Herløesundet her udi Skibbreedet findes, hvortil de enstem/m/ig svarede at ingen fleere som den/n/em er bekiendt findes her i Skibbreedet som til Skatts svarelse kand anføres

Publiceret Anders Tvedtens udgivne bøxelsæddel til Aschild Iversen paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Gripsgaard dat: 6 april 1745 med Rev: ej dat

Restancen for afvigte Aars skatter beløber 55 rdr 4 mrk 12 sk for inde værende Aar beløber 1ste termins Skatter 203 rdr 4 mrk 13 sk.
 
 

1745 d/en 7de April blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Radøe Skibbreedes Almue satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en udi Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 94 findes tilført.

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Ordres og forordninger oplæste som Ved nestforrige Tingstæder.

Dernæst publicered

1. Hans Rødbergs udgivne Skiøde til Anders Johannesen Biørcheland paa ½ Løb 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Grindem dat: 27 Martij \1745/ vide Prot: fol: 296

2. Ditto hans udgivne Skiøde til Thomas Jacobsen Biørcheland paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Grindem dat: 27 Martij vid: Prot: fol: ej

3. Niels Sæbøes udgivne bøxelsæddel til Stephen Østensen paa ½ Løb Smør ½ Tønde Malt udi Gaarden Hole dat: 6 Nov: 1744 belover Rev: til Som/m/ertinget

1745: 119b
 
 

Sogne Præsten til Mangers Gield H/er/r Wilhelm Friman mødte for Rætten for i følge Cam/m/er Collegii Skrivelse af 8de Febr: 1744 angaaende et paa Præstegaardens Grund opbygde Huus Mands Huus at forlange Almuens fulde forklaring {og Omstændighed} saavel om Huus Mandens Tilstand som Videre derved Anecterede Omstændigheder,

Og fremsatt bem/el/te H/er/r Wilhelm Friman den 1ste Question om ikke bem/el/te Huus Mand Mathias Olsen af Com/m/isseration er tilladt af mine S/a/l/ige/ formænd i Mangers Præste Gield at opsætte sig et lidet Huus til Skiul og huus Leye paa Præste Gaardens Grund 2do Om hand enten har Ager eller Eng eller noget andet hvorved hand kand søge fordeel ved, allerhelst i sin svage og høye Alderdom der som en g/amme/l Dimitteret Soldat har staaet 12 Aar i hans Maj/este/ts Tieniste 3. Om hand bem/el/te huus Mand Mathias Olsen enten ved Arbeyd eller Afgift har erlagt noget af sam/m/e stæd enten til mig mine Formænd eller til Præstegaarden, som Mathias Olsen der persohnlig møder selv ombeedes Rætten Vil tilspørge ham 4to Om hand ikke i saa slæt og fattig tilstand befindes at hand med Hustrue neppe kand ernæres, og altsaa ikke formaae noget i skatt at udgive

Til det 1ste Spørs Maal svarede de at Mangers Sogne Præst Magist/e/r H/er/r Hans With af barmhiertighed tilstædet ham af Medlidenhed at opsætte sig et lidet Huus Mands boelig paa Mangers Præstegaards Grund, Til det 2det Spørsmaal svarede Almuen at bem/el/te Huus Mand ey haver meer Grund til Ager og Eng end den hvorpaa hans Huus er staaende, og ey i ringeste Maade befatter sig med nogen handel af Kiøbmandskab eller dislige Ting hvorved hand i sin svage og skrøbelige Alderdom kunde see sig ernæred Til det 3die Spørsmaal svarede Mathias Olsen som selv mødte for Rætten det hand ingen sinde har enten til itzige Sognepræst eller hands formænd i Kaldet svared ringeste Afgift, men nødt den tiid hand formaade at arbeyde dags Lønn hos Præsterne for sit Arbeyde, Til det 4de Spørs Maal svarede samtlig Almuen at den mødende Huus Mand Mathias Olsen er i saa yderlig fattigdom det hand ingenlunde kand til skats svarelse Vorde anseet.

Herom Var Comparenten forlangende Almuens Svar under et Lov skicked Tings vidne sig beskreven meddelt i forhaabning sam/m/e til befrielse for den fattige Huus Mand skulle efter Ansøgning tiene til beviis.

Arne Johannesens bøxelsæddel til Niels Johannesen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Grindem dat: 7 April 1745 med Rev: ej dat

D/en 8de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Og blev da Sagerne paaraabt om nogen havde noget i Rætte at incamminere

1745: 120
 
 

Jens Nielsen Yttre Helle haver Ved mundtlig stevnemaal til dette Ting Tiid og stæd Ved Stævne Vidnerne Lens Manden Niels Sæbøe og Skafferen Hans Wetthaas ladet indstevne Johannes Monsen Udhelle fordi hand afvigte Søndag 3 Uger tilforn og paa en Søndag udi hands Svoger Arne Johannesens Huus hvor Citanten har sit til hold haver med Næve hug over faldet og slaget ham haardelig udi hans Ansigt, Ligesom hand og haver indstevnt ham til at andhøre de 2de Vidner Arne Johannesen Udhelle og hands bem/el/te Arnes Hustrue Kari Monsdatters eedelige forklaring om den/n/e Sag, som tillige under falsMaals bøder er indstevnet at møde, og endelig efter Vidnisbyrds Aflæggelse indstevnt bem/el/te Johannes Monsen Udhelle til at anhøre Dom for sit forøvede Slagsmaal til bøders Udreedelse, samt erstatning for paaførte Processes Omkostninger.

Den indstevnte Johannes Monsen Udhelle blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne.

Hvorpaa Stevne Vidnerne Niels Sæbøe og Hans Wetaas fremstode og eedelige afhiemlede det de i Gaard 14 dage siden Var udi Johannes Monsens eget Huus paa Gaarden Udhelle og forkyndte ham i eget Paahør \Stævning/ fra Citanten Jens Nielsen Yttre Helle til dette Ting tiid og Stæd at møde for det forøvede SlagsMaal hand paa en Søndag havde begaaet med Citanten der for at lide Dom til bøders Udreedelse, samt at erstatte Processens Omkostning skadesløs, som og at anhøre de 2de bem/el/te Vidner

Citanten forlangede de 2de indstevnte og mødende Vidner nemlig Arne Johannesen Udhelle og Hustrue Kari Monsdatter maatte inden Rætten aflægge deres Eedelige forklaring i denne Sag.

Hvorpaa det 1ste Vidne Arne Johannesen Udhelle fremkom og efter at Vedbørlig formaning til Vidnet Var giort om at Vogte sig for Meen eed, under Eed Vidnede følgende at {han} da Vidnet Arne Johannesen Udhelle tillige med Citanten og 2de børn satt i deres Stue og hørte paa bem/el/te børn skulle læse indkom Johannes Monsen Udhelle paa en Søndag Ved Middags tiider som nu kand Være 3 Uger sist Søndag Var, hvor paa Citanten gick ud af stuen, og raabte Johannes Monsen at hand skulle bie, thi hand Vilde tale med ham, hvortil Citanten svarede hand havde ey noget med ham at beskaffe, hvorpaa Johannes løb til dørren efter ham og Vilde slaget ham og Ved det hand Var saa hastig faldt Johannes paa Knæe, men Jens som slap ud af dørren holdt paa Klincken at Johannes ey skulle kom/m/e ud, men omsider luckede Jens atter dørren op og gik ind til ham i Stuen, hvor Citanten strax blev overfaldet af Johannes, efter at hand først havde kasted trøyen og sine haandNævlinger af, hvorpaa Vidnet tillige med de 2de børn løb ud

1745: 120b

for at kalde sine Naboer til hielp, men da Vidnet i saadan hast ey kunde faae nogen samled kom hand tillige med hans Hustrue Kari Monsdatter som hørte Citantens Raab i stuen atter ind, hvor de da begge saa at hand med Knøtt Næven sloeg Citanten udi Ansigted 6 Slag og at bem/el/te Johannes toeg ofte efter sin Lom/m/e, og omsider fatted af Gruen en stor Steen som Vidnet toeg fra ham hvorimod Citanten greb til et Gryde Laag for at forsvare sig, og omsiider toeg Johannes i brysted, efter at hand længe havde beedet ham Være udi freed, og kasted ham i Gulvet, men da Johannes bad Citanten om at slippe ham op igien loed Citanten ham strax staae op igien uden at slaae ham i ringeste Maade, hvorefter hand bem/el/te Johannes toeg fatt paa ham og sloeg ham igien udi Ansigtet, hvorefter Johannes sin Sønn blev tilkaldet som Vilde med Ord see \sin fader/ Johannes hiem hæntet men h/an/d Vilde ikke, dog efter Vreeden Var stilt skiltes de omsiider fra hinanden, dernæst blev Vidnet tilspurdt om Citanten havde givet Aarsag til denne Ueenighed, hvortil Vidnet svarede det hand i ringeste Maade ey derom er Vidende, Videre havde Vidnet ey at forklare

Det 2det Vidne Kari Monsdatter frem stoed dernæst og efter aflagt Eed Vidnede følgende At hun ey Vidste af denne Allarm førend hun af sin la..(?) hørte at Citanten raabte om Hielp, hvorpaa hun tillige med sin Mand gick ind i stuen, og da saae hun alt det forrige Vidne har forklaret som hun i alt Vidnede rigtig saaleedis at Være tildraget og passeret saa hændes forklaring og udsiigende med det første i alt er overeens stem/m/ende. Videre havde dette Vidne ey at fremføre.

Citanten forlangede for den indstevnte Lavdag til næste Ræt

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Johannes Monsen Udhelle forelægges Lavdag til næste Som/m/erting hvilcken forelæggelse Lovlig for hannem bliver at forkynde

Fleere Sager frem kom ey udi Rætte, hvorfor Restancerne over afvigte Aars skatter blev oplæste og beløber sam/m/e 23 rdr 4 mrk 7 sk, for indeværende Aar beløber Skatterne 207 rdr: 1 mrk 9 sk.

Dernæst tilspurte fogden om her i Skibbreedet fleere Kræmmerleyer end Rosnes og Bøevogen befandtes hvortil blev svaret ney
 
 

D/en 9de ejusdem blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Ahlenfit Skibbreede satt paa Tingstædet Alverstrømmen i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten

1745: 121

tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 94 findes andført untagen Elling Titland som døde forinden hand aflagde sin Laug Rættes Mands Eed, i hvis stæd Niels Waatne som en gam/m/el Laug Rættes Mand blev antagen,

Og blev da for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige ordres som Ved næstforrige tingstæder publicerede.

Dernæst publiceret

1. Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Arne Alvsen paa ½ Løb 9 Mark Smør og 5/8 deel huud i Gaarden Seim dat: 4 Martij 1745 med Rev: ej dat.

2. Rasmus Hansen Hopland Siri Smørdahl og Anders Aamundsen Erstads udgivne Skiøde til Niels Hopland [paa] 18 ¾ Mark Smør 15 5/8 Kande Malt i Gaarden Hopland dat: 9 April 1745 vide Prot: fol: 296

3. Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Mons Andersen paa ½ Løb Smør udi Gaarden Totland dat: 15 Dec: 1744

4. Biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Anders Aamundsen paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt udi Gaarden Erstad dat: 13 8ber 1744 med Rev ej dat

Sager fremkom ey efter Paaraab {ey} udi Rætte

Dernæst tilspurte fogden om Marchus Lax boende i Alvestrøm/m/en og Fridrich Cramer Giestgiever udi Brudknappen bruger nogen slags handel eller nærer sig af noget andet end deres Giæstgiverie hvortil Almuen svarede bem/el/te Giæstgivere ey befatter sig med nogen slags Handel.

Dernæst blev Restancen for afvigte Aars skatter oplæst og beløb sam/m/e 16 rdr 3 Mark 15 sk, for indeværende Aars skatter beløber 266 rdr 5 mrk

Skiftebrev forrettet paa Gaarden Fyllingen d/en 23 8ber 1744 i Echanger Skibbreede hvor Sterboden i Gaarden Echeland i Ahlenfit Skibbreede har Væred eyende ½ Løb Smør 30 Kander Malt hvor Enckemanden har bekom/m/ed 18 Mark Smør 15 K: M: og Sønnerne Anders og Rasmus hver 9 Mark Smør 7 ½ K: Malt

Anno 1745 d/en 10de Junij indfandt jeg mig i følge det inden Rætten paa Vaartinget d/en 6te April indeværende Aar sluttede forliig imellem Lars Monsen og Ole Monsen Tostensvig, paa Gaarden Tostensvig, beliggende i Herløe Skibbreede og Nordhorlehns fogderie, for sam/m/estæds efter bem/el/te Tostensvigs Opsidderes forlangende at udsteene og uddeele til Lars Monsen de 4re Marker Fiskes Leye som {han/n/em med hands} \bem/el/te Lars Monsens/ Hustrue Ingebor Monsdatter er tilhørende og i Arv er bleven udlagt paa Skiftet efter hændes S/a/l/ig/ Fader Mons Paulsen,

Til denne Deelings Forrettning haver Deres \ Kongl/ig / Maj/este/ts Foged Ved skriftlig opnevnelse under 5te hujus beskicked Paul Andersen Jan Rasmusen Ole Olsen Niels Jacobsen Rong Anders Paulsen og Friderich Nielsen Toft at være nerværende og forrettningen tillige med mig at fuldføre, hvilcke Mænd til den/n/e beram/m/ede Tiid mødte og er tilstæde,

1745: 121b

Ved forrettningen mødte Lars Monsen og declarerede at hand i alt Var fornøyed med det af hands Fader Mons Olsen og hands Procurator Johan Reutz paa hans Veigne sluttede forliig som og nu forlangede at denne Deelings forrettning maatte fuldføres, og Var paa bem/el/te Lars Monsens Veigne ligeleedis tilstæde hands antagne Procurator Reutz som og paa Ole Monsens Veigne Procurator Barth, som tillige med hovedMændene forføyede sig ud paa Marken for at tage Ager og Eng udi Øyensiun til paafølgende deeling, som og at udsee et saadant beleylig Stæd til ind hægning udi Udmarken for Ole Monsen, som forliget ommælder.

Hvorefter Rætten tillige med Parterne og deres fuldmægtiger forføyede sig Vesten til Udmarcken Ved bøegierdet og blev da Ole Monsen udviist et støcke af Udmarken til Vederlag mod det støcke Mark Lars Monsen allereede har indhægnet, som {strecker sig} tager sin begyndelse fra Mons Olsens Veestre Gierde og i Videre Væst efter til Heggelvigen, derfra gaar Merket til Skieren kaldet hvor berget gierder, fra Skieren gaar merket Videre Øst efter til smalhuus hauen, synden for Mons Olsens opsatte Smalhuuset, hvilket merke ligeleedis gierdes af berglaget, derfra {gaar} nemlig Smalhuus hauen strecker Merket sig Nord efter til Nothellen langs Ved Gierdet, hvilcket støcke Udmark Rætten holdt ufornøden enten Ved Udsteening eller Udhugning i berget at indhægne efter som Stædetz situation giør kiendelige Merkeskiel som nu er navngivne

Lars Monsen indstillede til nermere Overveyelse om han/n/em ikke af dette nu beskrevne Støcke Udmark med billighed kunde forundes Een strim/m/el til at fløtte sit smalhuus paa fra det ubeleilige Stæd det nu staar paa som Rætten er bleven anviist

Barth for Ole Monsen Replicerede at h/an/d høyligen undres over det Lars Monsen Vil fremtuure med sin begierlighed, thi som hand paa Oles Siide har seed all føyelighed til freed og Eenigheds stiftelse saa forsickrede Comparenten sig og at Rætten Øyensiunlig seer at det støcke Udmark som Ole er tillagt ikke er saa godt som det deraf Lars allereede er udgierdet, thi Vilde hand forsickre sig at Rætten intet fratager ham af det som allerreede er udviist og i øvrigt Vilde forvænte hiem/m/e markens Uddeeling maatte Vorde foretaget.

Rætten kunde ey bevilge Lars Monsens forlangende i at aftage

1745: 122

det forlangte støcke Udmark i henseende det {Var et} \er et/ tem/m/elig godt støcke Mark imod den øvrige slætte og ringe Udmark som med Myhre og field der ey modtager rydning og forbeedring er til liden nøtte, henseende til Lars Monsens indhægnede Pladtz i alt er godt og med tiiden til beqvemere Jord kand opryddes og forbeedres, hvorudover den allereede giorde Uddeeling i sin fulde Værd efter Rættens skiøn bliver Ved Magt staaende,

Hvorefter Rætten forføyede sig ud paa Marken og besaae først den Ganske Mark som Ole Monsen har havt i brug, og da i 2de lige Parter afdeelede bem/el/te Jord lige efter den Uddeeling som forhen haver Været imellem {afdøde} \affløttede/ Vinciens Michelsen og bem/el/te Ole Monsen for derefter igien at udlodne af den eene halvepart som {afdøde} Vinciens Michelsen \forhen/ brugte 1/3die part som er den part af 4 Mark fisk Lars Monsen nu bliver udsteenet, og blev da paa det beleyligste Stæd under og omkring bem/el/te Lars Monsens nye opsatte Stue huus den første Teig udsteenet saaleedis nemlig at Merket fra en stor Steen der ligger Væsten fra Oles Stue strecker sig sydvæst langs Søe Veyen lige til Søen, og fra sam/m/e Steen nord Væst lige til Pynten af Gierdet og langs Søen nedefter, hvor hos observeres at de fornødne Nøste og Søe boe grunder følger enhver *Loseyere (Lods-) til Eyendom uden nogen Prætention eller Afgifts svarelse. Dernæst forføyede Vii os Væst efter op over en haug {og} som kaldes Tonhaugen og udsteenede fra en hiørne Steen som i Nordvæst blev hvorfra Merket strecked sig udi Veesten lige ud paa fieldet, og fra sam/m/e hiørnesteen paa berg klipperne lige sør ud til bøegierdet, til sist forføyed Vi os Østen for Huuserne og ligeleedis udsteenede den 3die og sidste Teig som gik lige fra Østen til Væsten i lige linie op imod Gierdet hvor da Mons Olsens bøe mark paa den søndre Side giør Skilsmisse, og udsteeningen mod Ole Monsens bøe paa den nordre Side.

Efterat Engen saaleedis efter nøyeste og bæste Skiøn var udsteenet, begav Vii os til at eftersee alle de Agre som Ole Monsen stædse efter Vinciens Michelsens død har havt i brug, og da skiønned Vii samtlig for billigt at tillægge Lars Monsen 15 Agre med store og smaae, nemlig 7 agre \beliggende/ paa bem/el/te Lars Monsens Fader Mons Olsens tilhørende Eng, og 8te Agre beliggende paa de 2de nye udsteenede Teiger som herefter bem/el/te Lars Monsen skal blive tilhørende, hvoraf igien nemlig de sistermelte 8te Ager støcker, de 6 smaae Agre paa Tan haugen er beliggende og de 2de øvrige Nordvæst under bem/el/te Lars Monsens huus lige leedis paa hands eegen udsteenede bøe.

Hvad Gaardens Korn Avl paa disse nu udbyttede 15 agre angaaer da blev Lars Monsen tilspurdt om hand mod at betale Ole Mon-

1745: 122b

sen for sit Arbeyde med spadning Arbeyde og Udsæd som efter Laug Rættes skiøn i alt blev taxeret for 10 mrk, Vilde selv til Ind høstning modtage bem/el/te Agre, eller og først til foraaret sam/m/e antage, og saaleedis overlade Ole Monsen bem/el/te Agre for dette Aar til Indhøstning for af deres Avl at kom/m/e til sin betalning, Lars Monsen declarerede at Være fornøyed med det hans Svoger Ole Monsen indhøster bem/el/te sine nu paalodnede 15 Agere til betalning og Vederlag for sit anvænte Arbeyde og Udsæd, da hand aldeelis ey der med agter at befatter sig førend høst tiiden er overstanden

Dernæst toeg Vii udi Øyesiun alle de af Ole Monsen brugte og beboede Huuser og forefandt saa mange Huuser til deeling at enhver i stæden for at tage en ringe Anpart i et hvert Huus hvorved Trætte og Ueenighed kunde imellem beboerne foraarsages, sk..nde(?) (kunde?) endeel huuser heelt tillægges disse udsteenede 4 Mark fisk, og altsaa efter den Mellemhandling og parternes foreening blev følgende Huuser i alt af Ole Monsen afstaaet og lederet til Lars Monsen, uagted ey saamange burde den/n/e hands part tilhøre, nemlig Stuen og hosstaaende boe som allereede Lars Monsen har indrømmed sig til beboelse, dernæst En skiaae eller høelade som staaer paa Oles Eng strax Ved Huuserne, dog paa den Condition at sam/m/e inden Micheli indeværende Aar bliver af bem/el/te Oles Grund bortfløtted, eller i Vidrige fall svarer til Ole Monsen 2 mrk Aarlig saalænge sam/m/e paa det eller andet ham tilhørende Grund Vorder bestaaende, og til sidst halvparten i en Nodebue ved Søen som hands bem/el/te Lars Monsens Fader er lodtagen udi, de øvrige paa bruget staaende og tilhørende Huuser bliver Ole Monsen, uden minste paa-anke eller Eftertale af Lars Monsen eller Arvinger til stædsverende Ejendom tilhørende

Videre havde ey nogen af Parterne at erindre hvorfor Omkostningerne allene bliver at bereigne, Sorenskriverens Diet Pænge frem og tilbage 1 rdr 2 mrk, for forrettningen 3 rdr 5 mrk 4 sk beskrivelsen in duplo med Stempled Papier 1 rdr 1 mrk 8 sk Skydtz Pænge frem og tilbage i alt 10 Miil 3 rdr 2 mrk, Fogden for Laug Rættes opnævnelse 1 mrk, de 6 Laug Rættes Mænd for deres Umage og fortæring 2 rdr: i alt 11 rdr 5 mrk 12 sk som efter det sluttede og nu Ved denne forrettning atter Vedtagne forliig af begge Parter hver for sin halvedeel bør udreedes med 5 rdr 5 mrk 14 sk
 
 

1745 d/en 12te Julij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Hossanger Skibbreedes Almue satt paa Tingstæ-

1745: 123

det Bærnestangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 95 findes tilførte udi de 2de fraværende Laug Rættes Mænd Ellev og Joen Høvigens stæd er antagne Seffin Fotland og Anders Hanistvedt,

Og blev da de Kongl/ige Ordres og befahlinger een efter anden publicerede

1. Et Kongl/ig Reschript tilskrevet Deres Excellence Stiftamptmand á Mønichen og biskop Borneman som indeholder 6 Poster om adskillige Mis bruger afskaffelse udi Religions Sagerne, som hidindtil af Separatisterne skal Være forøvede dat: 5 Martij 1745

2. Placat hvorved forbuddet paa frem/m/ede Jerngryders indførsel udi Dan/mark og Norge igien ophæves dat: 29 Martij 1745

3. Placat angaaende det octroyerede Grøndlandske Compagnie hvorefter alle som udi bem/el/te Lotterie har paa deres indskudder nødt nogen Gevinst advares 6 Maaneder efter Publications dato at addressere sig til Stiftamptmand Mønichen saafremt de ikke formedelst længere Udeblivelse sam/m/e deres Rettighed Ville have tabt og forspildt dat: 10 April 1745

4. Rescript hvorefter Land Værns folck naar sam/m/e Vil gifte sig ansees ligesom andre bønder folck, og ey behøver Sessions Tilladelse, lige som og at sam/m/e skal Være befriede for Leyermaals bøder naar de første gang i Leyermaal forseer sig dat: 10de April 1745

5. Rescript hvorved de Norske Undersotter forbydes strængelig at de under Vilkorlig Straf sig fra all ulovlig Skov hugst og handel med de svenske Undersotter entholde, dat: 23 april 1745

6. Rescript hvor efter Landværn folkene skal nyde de sam/m/e friheder som de andre Nationale Soldatere dat: 23de april 1745

7. StiftamptMand Mønichens udgivne Placat og forbud om feede Vahrers Udførsel til frem/m/ede Stæder fra Bergens Stift dat: 31 Martij 1745

8. StiftamptMand Mønichens Skrivelse til fogden Smith om at bekiendtgiøre at en Politie Meester i Christiania er beskicket hvorfor de paa Aggerhuus Stift handlende advares med rigtig Maal og Vægt at forsyne sig dat: 6 Maij 1745

9. Nærmere forbud og Extension af forordningen af 29 Martij 1745 paa Kiød huder etc: Indførsel til Dan/mark og Norge, fra de i henseende til Qvæg syge mistænkte Stæder dat: 21 Maij 1745

10. Kongl/ig forordning, hvorefter ingen frem/m/ed Caper er tilladt at opbringe noget skib eller fahrtøy En Miil nær Deres Maj/este/ts Kyster og de der uden for liggende Grunder og skier, som og ey at tillades at udløbe af de havne hvor hands fiendes Comfardie Skib er beliggende førend 24de Tiimer efter at bem/el/te Comfardie skib er udgaaet - dat: 18 Maij 1745

11. Stiftamptmand Mønichens Skrivelse til fogden om at eftersøge om en Dreng fra Gibbers Herred og Laangserud Sogn Ved Navn Lars Amundsen der skrives at Være fuld af Væxt Mørk og Koparet af Ansigt med sorte Øyenbryn og sort krøllet haar der fra Sverrig til Norge skal Være overrømt formedelst begangne Tyverie af en Kierke block dat: 29 Junij 1745

1745: 123b
 
 

Dernæst fremlagt til Publication

1. Niels Nielsen Haalands udgivne Skiøde til Mons Johannesen Schaar paa 18 Mark Smør og 18 Kander Malt udi Gaarden Haaland dat: 12 Julij 1745 vid: 296

2. Biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Aarent Knudsen paa 18 Mark Smør 7 ½ Kande Malt udi Gaarden Echeland bispestolen beneficeret dat: 19 Junij 1745 med Rev: ej dat:

D/en 13de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev publicered

1. Anders Johannesen Hannistvedts udgivne bøxelsæddel til Siver Larsen Eiterdahl paa 18 Mark Smør 16 Kander Malt udi Gaarden Løtvedt dat: 21 Junij 1745 med Revers af 13de Julij ej an (ejusdem anni = samme år)

Sager til dette Ting fremkom efter paaraab ey udi Rette.

Odelskatte Mandtallet for afvigte Aar 1744 blev oplæst og Confereret som Conform med det paa sistholte høste Ting examinerede rigtig befandtes

Restancerne paa 1ste og 2den termins Skatter beløber 292 - 5 - 2 sk

Dernæst tilspurte Fogden Rasmus Smith om det ikke er Laugrættet og den tilstæde Værende Almue om det ikke er dem bekiendt at de udi Aaret 1743 fra Sundhorlehn hidbragte Landstryger[e] ikke ankom her til Skibbreedet saasom

1. Lars Svenske med hustrue fra d/en 1 Julij de ankom og blev arrestered og hensad til d/en 6 aug: da de herfra med Pass blev fortsændt til den stæd hvor de hiem/m/e hørte

2. Anders Larsen med Hustrue fra 1 til 14 Julij da hand paa Bergens fæstning hvorfra hand Var bortløben, blev leveret

3. Niels Olsen fra den 1 Julij til 12 Sep: da hand efter Stiftamptmandens ordre herfra til Nordfiords fogderie blev bortskicked

4. Kari Olsdatter fra d/en 1 Julij til d/en 28 Nov: og hændes datter i lige tiid da de begge tillige med Erich Larsen herfra til Nordfiords fogderie blev bort sændt

5. Ole Pedersen med hustrue og 3de børn fra d/en 6 Julij til 24 ditto da h/an/d tillige med dem blev stillet paa frifod

6. Ole Ingebrichtsen fra 8te Julij til 23 Nov:

7. Jacob Olsen fra 8de Julij til d/en 15 aug: da h/an/d fra LensManden Niels Han/n/istvedt er bortrømt

Hvortil de samtlig eenstem/m/ig svarede at det sig saaleedis med deres Ankomst og hensiddelse hos LensManden i alle Maader forholder som fogden har omspurdt samt at Ole Ingebrichtsen som under No 6 er anført hans rette Navn var Ole Tørresen hvilken som en ledig giengere blev bortført til Bergen for derfra til Nordlandene hvor h/an/d hiem/m/e hørte at henreyste, herom var fogden Tings vidne beskreven meddeelt som bevilged blev.
 
 

D/en 13de ejusdem blev Rætten satt til almindelig Som/m/ertings holdelse med Echanger Skibbreede i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 96 findes tilførte,

Og blev da sam/m/e Kongl/ige

1745: 124

ordres og befalinger oplæste som ved nestførrige Tingstæd.

D/en 14de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes mænd satt og blev da fremlagt til publication

1. Christen Johannesen Langedahlen, Lars Larsen og Sieur Larsen Løtvedt paa egne og Søster Brithe Larsdatters Væigne deres udgivne Skiøde til Lars Johannesen Eiterdahl paa 12 Mark Smør i Skatteskyld og 48 sk i Pænge i Landskyld dat: 14de Julij 1745 vide Prot: fol: 296.

2. Magne Biørge Niels Esem Knud Yttre Eide og Hans Fyllingsnes samtliges udgivne Skiøde til Knud Larsen Schaar paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Schaar dat: 14 Julij 1745 vide Prot: fol: 296.

3. Magne Andersen Biørge og Niels Heldahls udgivne bøxelsæddel til Johannes Michelsen paa ½ p/un/d Smør 1 Mæle Malt udi Gaarden Hielmaas dat: 14 Julij 1745 med Rev: ej dat.

Albert Susemil udi Bergen haver Ved mundtlig Stevnemaal ladet indstevne Aamund Søre Qvinge for Resterende Pænge efter Reigning den summa 2 rdr 4 mrk 14 sk.

Paa Citantens Veigne mødte LensManden Magne Esem og forlangte i henseende den indstevnte Aamund Søre Qvinge ey møder Stevne Vidnerne maatte afhiemle Stevnemaalets Lovlige forkyndelse, hvorpaa Anders Nesbøe og Knud Nesbøe frem stode og under Eed afhiemlede det de meer end med 14 dages Varsel haver indstevnt Aamund Qvinge til dette Ting tiid og Stæd at møde Citanten Albert Susemille for pligtige halvsextende Mark for udborgede Kiøbmands Vahre, ligesom de og forklarede den indstevnte at have sagt i mindelighed at Ville betale sin gield til Citanten uden at svare til nogen Stævning.

LensManden producerede Citantens Reigning under 9 Dec: afvigte Aar 1744 hvorefter Citanten anfører pr balance at tilkom/m/e hos den indstevnte 2 rdr 4 mrk 14 sk som saaleedis lyder,

Og som den indstevnte hverken selv eller Ved andre møder forlangte Comparenten Lavdag for den udeblivende

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Aamund Qvinge forelægges Lavdag til nestanstundende Høsteting hvilken forelæggelse i Lovlig tiid bliver af Citanten at forkynde.

Fogden histerede følgende Creditorer udi Leyermaal begiengeren Lars Enestrands forbrudte boe for inden Rætten at beædige deres udgivne prætentioner og fremstillede sig Lars Qvamme og beædigede at have rigtig at fordre for Koe Leye og Laandte Pænge i alt 4 mrk 2 sk Ligeleedis fremstode Ole Toft, Mons Gelsviig, Lars Ascheland, Ole Jacobsen Hauge, Sieur Hauland som alle beedigede deres prætentioner rigtig at Være og at ingen derfor har nødt ringeste Vederlag eller betaling derfor - De øvrige Creditorer mødte ikke men Siri Enestrand gav sit forfald af Skrøbelighed

1745: 124b

og sængeliggelse til kiende Ved Ole Toft som paa hændes Veigne mødte og forsickrede kravetz rigtighed, hvad den anden angivne Gield angaar som til Landskyld og tiende da udviiser den producerede Skatte og Landskylde bog sam/m/es Rigtighed.

Fogden Rasmus Smith gav tilkiende at som den ¼ deel Part af Gaarden Nedre-Aase No 20 her udi Echanger Skibbreede af Skatteskyld 22 ½ Mark Smør i mange Aar har lagt øde og deraf udi Græsleye ikkun svared 1 rdr aarlig, hand da opbød den for Almuen om nogen er til sinds sam/m/e gaardepart at antage imod de aarlige Kongl/ige Skatters svarelse eller og give meer deraf i Gresleye aarlig end hidtil skeed er de sig da nu enten strax eller inden 8te dage sig hos fogden indfinder med deres tilbud.

Af Almuen anmeldede sig ingen til sam/m/e Jordepart at Vilde modtage, men svarede at ingen kunde yde større Afgift deraf i henseende den er saa meeget ringe, at den neppe kand svare den Eene Rixdaler mindre fald skatt deraf aarlig at svare.

Fogden Var herom Almuens Svar beskreven begierende.

Anders Nomedahl frem viiste en fæll af en skudt biørn som hand d/en 19de April indeværende Aar udi Steenslands Marken paa Modahlen har fældet, hvorom hands Naboer Ole Farrestvedt og Knud Farrestvedt bar Vidnisbyrd om.

Fogden betalte saavel for den/n/e som forrige paa Vaartinget d/en 5te April 1743 anviiste fell af Ole Farrestvedt 4 rdr.

Restancerne over de Kongl/ige Skatter beløber 318 rdr 5 mrk 10 sk som er for 1ste og 2den termin.
 
 

1745 d/en 16de Julij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Mielde Skibbreedes Almue i Nerværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 97 findes tilførte

Og blev da de sam/m/e Kongl/ige Ordres og befalinger oplæste som Ved nest forrige Tingstæder.

Dernæst publicerede

1. Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans Enckes udgivne Skiøde til Sorenskriver Johan Garman paa *Espevod (Espevold) der skylder 1 Løb Smør ½ tønde Malt, Blom 2 Løber S/mør 2 Tønder Malt *udi havre* (Havre) ½ Løb Sm/ør 2 ½ Mæle Malt, Vim/m/elvig ½ Løb Smør og Rødland 2 Løber Smør 1 Tønde Malt dat: 27 Martij 1745 vide Prot: fol: 296.

2. Skiftebrev forretted paa Gaarden Prestue efter afdøde Anders Johannesen vide Prot: fol: 297 d/en 19 Maij 1745

3. Ditto forretted d/en 19 Maij h: a: (hujus anni = dette år) efter Johannes Knudsen Solberg vide Prot: fol: 297

1745: 125

4. Ditto forretted paa Gaarden Bache efter Anne Nielsdatter d/en 11 Maij 1745 vide Prot: fol: 297

5. Johannes Johan/n/esen Aschelands udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen Øfstemielde paa ½ Løb Smør 8te Kander Malt og toe skilling i Pænge i Gaarden Øfstemielde dat: 16 Julij 1745 med Rev: ej dat.

D/en 17de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev fremlagt

1. Anders Arnesen Mæhles udgivne Skiøde til Ole Svendsen paa 1 p/un/d 14 ½ Mark Skatteskyld og i Landskyld 23 1/10 Mark Smør 1 Mæle 11 1/10 Kande Malt udi Gaarden Mæhle dat: 16 Julij 1745 vide Prot: fol: 297

2. Jens Flataas og Anders Olsen Soelbergs udgivne Skiøde til Arne Andersen paa 1 p/un/d Smør 2 ½ Mæle Malt udi Gaarden Soelberg dat: 16 Julij 1745 vide Prot: fol: 297

Procurator Reutz haver under Dags dato Ved skriftlig Indlæg af 15de Julij insinueret tillige den paa Vaartinget afsagde Laugdags forelæggelse som i rette Tiide efter Stevnevidnerne Johannes Johannesen og Johan/n/es Michelsen Søre Aschelands paateigning for hændes bem/el/te Mad/a/me Edvartsens Boepæl i Nerværelse af hændes Sønn og Husholderske at bleven forkyndt og deraf meddeelet Copie, da bem/el/te Mad/a/me Edvartsen sam/m/e Tiid Var fraværende i byen, hvilcken paateigning Stevnevidnerne eedelige forklarede,

Citanten haver og udi sit Indlæg paastaaed Dom udi Hoved sagen med processens Omkostning under protestation mod Sagens ophold

Procurator Johan Simon Kramer haver under skriftlig indlæg paa Mad/a/me Edvartsens Veigne dat: 16de hujus saaleedis lydende forlanged udsættelse til næste Ting for til sam/m/e tiid at udtage Contra Stevning paa sin Principalindes Veigne

Den forlangte Udsættelse til Næst holdende Høsteting bliver efter begier bevilget.

Fleere Sager fremkom ey efter paaraab udi Rætte hvorfor Odels Mantallet tillige med Restancen bleve attesterede - Restancen for 1ste og 2den termin beløber 367 rdr 3 mrk 8 sk
 
 

D/en 19de ejusdem blev Rætten til Som/m/ertings holdelse med Arne Skibbreede satt paa Ting stædet Nedre Mielde i Over værelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 98 findes tilførte undtagen at Johannes Mieldem er i *i stæden for Johannes Monsen Yttre Arne,

Og blev da for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige ordres oplæste som Ved nestforrige Ting.

1745: 125b
 
 

Dernæst fremlagt til Publication

1. Aflyst afg/angne Magnus Schiøttes udgivne Pante Obligation dat: 13 Julij 1726 stoer 200 rdr efter Creditors H/er/r Niels Legangers paateignede Quittance under 30 april 1745 vide Prot: 38.

2. Ligeleedis aflyst Magnus Schiøttes Pante Obligation dat: 6 Julij 1733 stoer 250 rdr efter Creditor H/er/r Gert Gielmeydens ved sin Svoger H/er/r Raadmand Montagnes paateignede quittance under 29 Jan: 1745 vide Prot: 39.

3. Publicered et skiftebrev forretted paa Gaarden Melcheraaen d/en 12 Maij 1745 efter afg/angne Ingebor Hansdatter vid: Prot: 297

4. Halsten Stephensens udgivne Skiøde til Mons Stephensen paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Øfre Selvig dat: 19 Julij 1745 vide Prot: 297

5. Jon Falchangers udgivne Skiøde til Mons Olsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Falchanger dat: 19 Julij 1745 vif: P: 298

6. Mons Rasmusen Sætterstøels paa egne og Døttres Veigne deres udgivne Skiøde til Anbiørn Nielsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt udi Gaarden Sætterstøel dat: 19 Julij 1745 vid: P: f: 298

7. Anders Olsen paa egne og Myndtling Anders Larsens Veigne Clemet Haugaas Værge for Johannes Olsen, Ole Larsen Værge for Niels Olsen, og Clemet Magnesen Haugland Værge for Ole Olsen deres udgivne Skiøde til Mons Danielsen paa 12 Mark Smør 7 ½ Kande Malt i Gaarden Bredsteen dat: 19 Julij 1745 vide Prot: 297.

8. Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Jacob Johannesen Sættre paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Tellevigen dat: 19 Julij 1745 med Rev: ej dat.

9. Skiftebrev forretted paa Gaarden Hauchaas efter Niels Hansen d/en 12 Maij 1745 vide Prot: fol: 297.

D/en 20de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og paaraabt om nogen Sager Var at incam/m/inere

Erich Nielsen Yttre Arne fremlagde den paa sistholte Vaarting afsagde Laugdags forelæggelse for de sam/m/e tiid af ham indstevnte og ey mødende Niels Yttre Arne og Hustrue Magdeli Niels Datter hvilcke Lovlig er bleven forkyndt,

De forelagde Niels Yttre Arne og Hustrue Magdeli Niels Datter mødte for Rætten og gandske fragick aldrig at have beskylt Citanten for de Ting de ere af ham indstevnede for, ligesom de ey heller haver talt de Ord nogen sinde {de Ord} til hands beskiem/m/else, hvorpaa de eedelig Vilde

1745: 126

purgere sig fra;

Citanten forlangte Sagen udsatt til nestholdende Høsteting for ved Continuations Stævning at indstævne 2de Vidner udi den/n/e Sag af hvis forklaring hand forvænted Sagen paa sin Siide nermere at Vorde oplyst

Denne Sag bliver til nest holdende Høste ting udsatt

Fleere Sager blev ey incam/m/inerede hvorfor Fogden forlangte Restancen attestered som beløber 457 rdr 5 mrk 4 sk.
 
 

1745 d/en 23 julij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Schiolds Skibbreede satt paa Ting stædet Møllendahl i Nerværelse af Deres Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 102 findes tilførte

Og blev da for det Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Ordres og befalinger oplæste som Ved nest forrige Ting stæder

Dernæst publiceret

1. Kongl/ig Skiøde udgived til Morten Michelsen paa 18 Mark Smør ½ Huud i Gaarden Taangeland dat: 19 Dec: 1744 vid: Prot: 298

2. Kongl/ig Skiøde udgived til Ole Erichsen paa 18 Mark Smør ½ Huud i Gaarden Taangeland dat: 19 Dec: 1744 vid Prot: 298

3. Skiftebrev forretted paa Gaarden Søre Tistad efter Michel Povelsen d/en 26 april 1745 vide Prot: 298

4. Ditto forretted paa Gaarden Mathopen d/en 28de April 1745 efter Anders Olsen vide Prot: fol: 298

5. Ditto forretted paa Ham/m/ersland efter Anne Hansdatter d/en 27de ej 298

Procurator Claudius Barth fremlagde den paa sistholdte Vaarting afsagde Laugdags forelæggelse for Niels Hansen Store Tvedt som Lovlig er bleven forkyndt af Lars Myrdahl og Erich Lille Tvedt.

Den indstevnte og forelagde Niels Hansen Store Tvedt mødte og Vedtoeg Stevning og Lavdags forelæggelse Lovlig at Være sig forkyndt.

Procurator Barth Replicerede at som den indstevnte nu for Rætten persohnlig møder og Vedstaaer Lovlig Varsel, saa for at befordre Sagen til endelig Dom i Rette lagde Comparenten indstevnte Niels Hansen Store Tvedtes udstædde Pante Obligation og forskrivelse dat: 5 aug: 1743 og tinglyst d/en 6te ditto paa Capital 39 rdr {til} hvoraf Rester Rente fra Obligations dato hvilcken Obligations Capital forlængst og nestleeden Aar for Debitor Lovlig er Vorden opsagt thi fandt Comparenten sig anleediget at tilspørge den indstevnte, om det ikke med Opsiigelsen sig saaleedis rigtig forholder og om hand ikke Vedstaaer Obligationen at have udstæd.

Niels Hansen Store Tvedt Vedstoed saavel at Obligationen var sig opsagt som og at have udgived sam/m/e Obligation.

1745: 126b

Barth loed tilføre at som den indstevnte ey allene tilstaar fordringens Rigtighed men end og Obligationens Opsiigelse da paastod Comparenten endelig Dom til den paastevnte Capital og Renters betalning saavel som Erstattning for denne kostbare ibragte Proces i det minste med 5 rdr

Niels Hansen St/o/re Tvedt blev tilspurdt om hand noget i Sagen havde at erindre, hvor til hand svarede at maatte indlade Sagen til Dom/m/erens Skiøn.

Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag.

Procurator Claudius Emanuel Bart inleverede en af Citanten Cancellie Raad Danchertsen skriftlig forfatted Stevne Maal under 3die Julij 1745 hvorved Forpagteren Ole Joensen til dette Ting er indkaldet at betale Citanten skyldig Værende 74 rdr 3 mrk som og at erholde een hos den indstevnte effectuerede Sequestrations forrettning Confirmeret og stadfæsted med Videre som Stevnemaalet indbefatter Lige som og Kongl/ig Maj/este/ts foged Ædle Rasmus Smith til den/n/e tiid og Stæd med muntlig Varsel er indkaldet at Være til Vedermæle nerværende saavidt den af ham beskreven givne forrettning betræffer.

Den indstevnte Ole Joensen mødte og blev Stevnemaalet oplæst, og haver Lars Myrdahl og Erich Lille Tvedt sam/m/e forkyndt for bem/el/te Ole Joensens boepæl, som ligeleedis Vedtager Stevnemaalets Lovlige forkyndelse ligesom bem/el/te Ole Joensen i alt tilstaaer Søgemaalets Rigtighed, og finder sig i alt skyldig til den paastevnte forpagtnings summa,

Fogden Var tilstæde og Vedstoed ligeleedis at være til Vedermæle i denne Sag indvarsled, saavidt hands holdte Sequestrations forrettning angaaer.

Bart paa Citantens Veigne loed tilføre at som den indstevnte ey allene Ved Sequestrations forrettningen har tilstaaet den paastevnte fordring Retmæsig at Være pligtig men end og nu sam/m/e for Rætten bekræfter, saa i rettelagde Comparenten den under Fogdens haand udstædde og d/en 21de April nestleeden passerede Sequestrations forrettning og derefter saavel i følge af Stevne maalet som forbem/el/te forrettning paastoed at den indstevnte ey allene maatte Vorde tilkiendt at udreede de paastevnte 74 rdr 3 mrk men end og de til forbem/el/te Sequestrations forrettning medgaaende Omkostninger som er 4 rdr 3 mrk 8 sk saavel som og den/n/e Processes Omkostning i det minste med 4 rdr: og endelig at den passerede og i Rette lagde forrettning Ved Dom maatte

1745: 127

Vorde Confirmeret og stadfæsted, hvorefter Comparenten indlod Sagen til Doms.

Den indstevnte Ole Joensen blev tilspurdt om hand havde noget Videre at erindre i Sagen, hvortil hand svarede Ney, og indlod Sagen til Doms

Hvorefter Dom skal afsiiges i Morgen formiddag.

24 blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Da den indstevnte Niels Hansen Store Tvedt for Rætten ey allene har Vedstaaet sin til Citanten Guttorm Michelsen Tveteraas udgivne Pante Obligations Rigtighed, hvorefter hand befinder sig retmæsig Gield at Være skyldig den summa 39 rdr:, men end og tilstaaet at sam/m/e Obligations summa udi lovlig tiid er hannem Vorden opsagt

Altsaa kiendes og døm/m/es for Rætt, at den indstævnte Niels Hansen Store Tvedt ey allene bør indfrie og betale til Citanten bem/el/te Guttorm Michelsen Tveteraas sin under dato 5 aug: 1743 udgivne og d/en 6te ditto tinglyste Pante forskrivning lydende foruden andre debitors effecter paa 2den prioritered Underpant udi bem/el/te Niels Hansens paaboende Jordebrug i Gaarden Store-Tvedt, med Capital 39 rdr: tillige med Resterende Renter fra Obligationens dato til fuldkom/m/en betalning præsteres, men end og udi Processens Omkostning at betale 3 rdr som alt 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse \bør udreedes/ under Nam og Excecution udi ovenm/el/te pandtsatte Jordepart og de øvrige hands tilhørende effecter Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Siden den indstevnte Ole Jonsen i ringeste Maader hverken Ved den af Citanten Cancellie Raad Danchertsen forlangte og af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged passerede Sequestrations forrettning ey heller nu for Rætten i ringeste Maader har nægted Søgemaaletz Rigtighed, men sam/m/e i alt tilstaaed,

Kiendes herved for Rætt at bem/el/te Ole Joensen ey allene til Citanten Cancellie Raad Danchertsen bør betale den paastevnte forpagtnings Afgift med 74 rdr: 3 mrk Courant, men end og erstatte saavel de medgaaende Omkostninger til Sequestrations Forrettningen med 4 rdr 3 mrk 8 sk som og denne Processes Omkostning iibereigned Dom/m/ens Løsning med 1 rdr 3 mrk, som alt 15 dage efter Dom/m/ens Lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven, til den Ende bliver alt saa den passerede Sequestrations forrettning i alt stadfæsted og Confirmered til Creditors betalning og Afslag paa Gielden saavidt sam/m/e tilstræcke kand.

Dernæst publicered Capitaine Philip Nicols udgivne Pante Obligation til Stadtzhauptmand Jan von de Velde for Capital 4300 rdr, for

1745: 127b

hvilcken Capital er pandsatt Gaarden Gravdahl med underliggende Pladtzer og Inventario alt efter Obligationens Indhold som udi Pante-bogen fol: 298 ordlydende er indført.

Lieutnant Johan Ferdinand August Pritzir mødte for Rætten og tilkiendegav at hands Fader Welædle H/er/r Major Pritzir haver ved Lænsmand og Mænd mundtlig ladet indstevne Erich Pedersen Mitthun som Lægs Mand for No 95 at møde til dette Ting Tiid og Stæd at stande til Ansvar for den Skade som hand har giort eller ladet giøre paa den Soldater Munderingen som i hans Huus Var beroende Ligesom at erstatte de medgaaende Omkostninger saavel til Munderingens istandsættelse som Videre efter sin giørende paastand under indlæg af 22de Julij inde Værende Aar.

Den indstevnte Erich Pedersen Mitthun som Vedtoeg Lovlig Varsel mødte for Rætten, og tilkiendegav det hand i 9 aars tiid først har Været Soldat derefter som Lægs Mand i 14 aars tiid, fra hvilcket Lægs Mand tieniste forrige foged Andreas Jessen for en 6 aars tiid haver dimittered ham, og i hans tiid igien indsatt som Lægs Mand Halver Øfstus, hvorudover hand finder sig uvidende herom hvad enten hand paa nyt er igien indsatt til Lægs Mand eller ey, men ere bleven af Schierchent Hans Hof tilbragt Munderingen efter at Halver Øfstus til Soldat blev udskreved, hvor den og til denne Tiid har Væred beroende, dette alt uagted for at undgaae Videre trætte erbyder bem/el/te Erich Pedersen ey allene at forfærdige den beskadigede Munderings Kiole hvormed hand allereede har giort sin fliid at see den udflecked, men til Overflod end og Vil sætte nyt forstøcke derudi, som og at anskaffe en nye Skiorte af lige bonite som den der siiges at Være til skade kom/m/en, men hvad Omkostningerne angaar kunde hand ey finde sig pligtig til at betale.

Lieutnant Pritzir paa Citantens Veigne Var fornøyed med Comparentens Tilbud om at istandsætte den beskadigede Munderings Kiole, samt igien at forskaffe en nye Skiorte i stæden for den andre, men i øvrigt forlangede Erstatning for sin Umage i alt 2 rdr og for 2de Under Officererne som Lieutnanten har medtaget til Tings for at Vidne om i hvad stand Munderingen Var Erich Pedersen Mitthun tillevered for deris

1745: 128

Umage bereigned Lieutnanten paa Citantens Veigne 4 mrk samt for Stevne Vidnernes Umage ved at stævne 1 mrk 4 sk og i øvrigt Refererer sig til det indlæg under 22de hujus som til den Ende af Comparenten produceres

Erich Pedersen Mitthun tilspurte fogden som Ved Rætten Var tilstæde om hands udsiigende ey rigtig forholdt sig nemlig ey at Være anordned til Lægs Mand, Fogden svarede at hand ikke nægter det H/er/r Major Pritzir jo Ved dette Aars General Munstring har ladet ham foreviise den Munderings Kiole og Skiorte som foregives at Være beskadiged og forlanged at Erich Mitthun som i hands tancke anordned Lægs Mand sam/m/e skulle betale, H/er/r Majoren erindrede Vel og at fogden sam/m/e tiid talte med ham derom og først forestillede at hand ikke udi den Ved fogderiet for sig befundne Lægs Roulle har kundet finde at Erich Mitthun til Lægs Mand har Væred anordned, og ey heller af Erich Mitthun nogen Lægs seddel foreviist, men hand finder Vel udi omrørte Lægs Roulle at for Lægdet No 95 findes anteigned Halver Øfstus at Være Lægs Mand, og alt saa fogden ey siden hand til fogderiet var ankom/m/en har Vist andet eller ham anderleedis beretted at nogen forandring med Lægs Mand der var skeed 2do besaae hand med Majoren Munderings Kiolens Skade som bestoed udi nogle smaae lige som falmede pletter og meente at der for Kiolen ligevel kunde passere siden at Erich Mitthun ey til Lægs Mand har Væred anordned og mand saa meeget mindre til dens eller Skiortens Erstattning kunde obligere ham, men saadant mindelig begier blev ey imodtaget, Videre havde fogden ey at tilføre uden at fogden producerte sin ved fogderiet forefundne Lægs Roulle, hvorudi Halver Øfstun allene som Lægs Mand staar andført.

Comparenten havde ey Videre at tilføre uden til det forhen andførte.

Den indstevnte blev tilspurdt om hand Videre havde til sin befrielse at anføre og derfor underkaster Sagen til paadøm/m/e.

Da den indstevnte Erich Pedersen Mitthun godvillig for Rætten har tilbudet sig saavel at i standsætte den udi hands Huus til forvaring af Under Officeren Hans Hof til bragte Mundering som Skiorte der uden hands Villie og Vidende kand Være lidt bedervet og beskadiged Ved pletter,

1745: 128b

uagted hand ey af sin foresatte Øfrighed er anbefahled sam/m/e Lægs Mands tieniste paa nyt igien at antage, allerhælst hand derfra for en 6 aars tiid har Været af forrige Foged, som den der i en 14 aars tiid som Lægs Mand Ved sam/m/e {L Nom/m/e} Lægs Nom/m/er havde udtiendt, demittered og forafskeediget, hvorom fogdens inden Rætten giorde declaration og tilstaaelse Vidner, der i alt er Conform med den \af fogden/ producerte Lægs Roulle,

Altsaa kiendes og døm/m/es for Rætt at bem/el/te Erich Pedersen Mittun 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse bør forderligst effectuere sit inden Rætten giorde tilbud, saavel ved at lade den udplættede Munderings Kiole i standsætte i forsvarlig Stand, som og at lade forfærdige en nye Munderings Skiorte i stæden for den bedervede For de paastaaede Omkostninger bliver indstevnte Erich Pedersen herved aldeelis frifunden, som den der ey af sin foresatte Øfrighed er beskicked til Lægs Mand hvorimod Citanten forbeholder sin lovlige Regres til hvem hand bæst Veed og kand.

Fleere Sager frem kom ey udi Rette efter paaraabing

Fogden frem lagde 1. en forfatted Specification hvorpaa Var andført udi Schiolds Skibbreede Lars Kongshavn der efter Almuens svar ey befatter sig med nogen anden Næring uden at paaagte sit Giestgiverie at Vedligeholde til de Reysendes fornødenhed 2. Lige leedis en forfatted Liste over de i Skibbreedet befindende Giestgiver stæder nemlig Damsgaard Haucheland Mollendahl og Calfari der er ansatt aarlig at svare 2 rdr og det for 3 aar hvortil de lige leedis svarede at fleere end andført er ey befindes herudi Skibbreede.

Restancen for 1ste og 2den termin beløber 762 rdr: 5 mrk 6 sk.
 
 

1745 d/en 27de Julij blev Rætten til almindelig Som/m/er tings holdelse med Sartor Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Buchen i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 99 findes tilførte undtagen udi Afdøde Ole Hansen Schoges Stæd er antaged Ole Olsen Lerøen som forhen har aflagt sin Laug Rættes Mands Eed.

Og blev da de sam/m/e Kongl/ige ordres som ved nestforrige Tingstæder oplæste som ved nestforrige

Dernæst publicered

1. Stiftampt Mand Møinichens udgivne Privilegium paa Giestgiveriet Lochøen til S/igneu/r Hans Ravel dat: 21 Junij 1745 vide Prot: fol: 299

1745: 129

2. En opretted Contract imellem Lars Larsen Tønnevigen og Arent Johannesen hvorefter Lars Larsen Tønnevigen overgiver sig med sin Odel og Ejendom til Arent Johannesen for af ham at nyde sit Livs ophold dat: 18 Junij 1745, da bem/el/te Lars Larsen hederer sit brug til bem/el/te Arent Johannesen efter Contractens Videre indhold vide Prot: 299

Ole Johannesen Tøn/n/evigen som Leylændings Viis {er til} bøxler en fierde part i sam/m/e Gaard Tønnevigen hvortil Lars Larsen Tønnevigen er eyere, frem kom for Rætten, og declarerede at i henseende bem/el/te Lars Larsen Tønnevigen ey haver tilbudet ham at overgive sig og hands tilhørende Ejendeele paa sam/m/e Maade som nu Ved Contract skeed er til Arent Johannesen som er hands yngre broder, hvorved hand fornem/m/er at Odels Rætten tillige skal Være Arent Johannesen hederet alt saa Vilde Comparenten herved oplyse ey allene at Vilde paa sam/m/e Maade antage sin Morbroder Lars Larsen, som Arent *Larsen har forbundet sig til, men end og til kiendegive at hand efter bem/el/te sin Morbroder Lars Larsens Død er nermeste Odelsberettiged til forbem/el/te hands nu tilhørende Jordepart i Gaarden Tønnevigen hvoraf hand bem/el/te Ole Johannesen bruger den halvepart og i alt er 52 Mark fisk.

Mad/a/me Vessels udgivne bøxelsæddel til Mons Jonsen paa 1 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Kaarevigen dat: 17 Julij med Rev: ej dat

1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Kaabbeltvedt d/en 29de April 1745 efter Anders Nielsen vide Prot: fol: 300

2. Ditto paa sam/m/e Gaard {efter Brithe Andersdatter} d/en 29de April 1745 vide Prot: holdet efter Mons Nielsen vide 300

3. Ditto sam/m/e Gaard efter Lars Nielsen d/en 29de ejusdem vide Prot: 300

4. Ditto forretted paa Gaarden Store Sangolt d/en 29de efter Giertrud Johannesdatter - 300

5. Ditto forretted efter Syneve Olsdatter paa Gaarden Landeraae dat 4 Maij 1745 vid: Prot: 300

6. Ditto forretted efter Lars Larsen paa Gaarden Langøen dat: 4 Maij 1745 vid: Prot: 300

7. Ditto forretted efter Anna Pedersdatter paa Gaarden Lerøen af 22de Junij 1745 - 300

8. Ditto forretted efter Ole Hansen paa Gaarden Schoge d/en 21de junij 1745 - vid: P: 300

9. Ditto forretted paa Madhopen i Schiolds Skibbreede d/en 28 april efter Anders Olsen P: 300

10. Ditto forretted paa Gaarden Søre Lie efter Lars Andersen d/en 29de April 1745 P: 300

11. Ditto forretted paa Madhopen i Schiolds Skib: d/en 28 april 1745

12. Anders Hansen Telnes paa sine Myntlingers Veigne udgivne Skiøde til Mons Pedersen paa 3 Mark fisk i Gaarden Søre Lien dat: 27 Julij 1745 vide Prot: 300

1745: 129b

13. Johannes Michelsens Tønnevigens udgivne bøxelsæddel til Lars Johan/n/esen paa 27 Mark fisk i Gaarden Tønnevigen dat: 27 Julij 1745

14. Michel Knudsen Baches bøxelsæddel til Hans Michelsen paa ½ Vaag <NB> fisk i Gaarden Bache ej dat

15. Erich Michelsen Landeraas udgivne bøxelsæddel til Anders Johannesen paa ½ Vog fisk i Gaarden Angeltvedt ej dat

16. Ole Pedersen Lochøens udgivne bøxelsæddel til Mons Hansen Hitzøen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Hitzøen dog uden andeel i Laxe Vogen dat ej dat

17. Ole Iversen Hitzøens bøxelsæddel til Ole Pedersen paa 2 ½ Mark fisk nok 6 ½ Mark fisk som Myndtlingen tilhører i Gaarden Løchøen ej dat

18. Ole Clemensen Dyrøens og Erich Jensen Noreides paa Myndtlingers Veigne udgivne bøxelsæddel til Vinciens Villumsen paa 11 Mark fisk i Gaarden Noreide dat: ej dat

Niels Olsen Humelsund haver ved mundtlig Varsel til dette Ting indstevnet Thommes Andersen og Jon Andersen Glesnes fordi de skal have beskyldt Citanten Niels Hum/m/elsund for hand haver udbrød et støcke udi Stem/m/e Gaarden som Glæsnes Mændene eyede, og skulle have nedstødt Muren under qvernehuuset hvorved Qverne huset tillige med qvernen skulle Være nedfalden hvilcke beskyldning og paasagn de indstevnte dagen efter S/anc/te Hans Dag skulle have giort om Citanten, til Vidner om det paatalte haver Citanten ladet indstevnet Mons Gregoriusen og Ole Kaaresen Glesnes alt under Lovens falsmaal til at deponere deres Vidnisbyrd.

Af de indstevnte mødte Thomes Andersen allene hvorfor Stevne Vidnerne Peder Olsen Hagenes og Mons Olsen Tøsøen fremstode og edelig afhiemlede det de længere end med 14 dages Varsel haver indstevnt de udeblivende saavel Jon Andersen Glesnes som de selv talte med, som og Vidnerne som de ey fandt selv men forkyndte Stevningen for Ole Kaaresens Hustrue og udi Monses Huus som siden Ved en Kone der udi huuset blev .....(?) bekiendtgiort

Dernæst fremstode den mødende Thom/m/es Andersen og efter tilspørsel om hand Vedstoed at have udi Vidners paahør beskyldet eller tiltalt Citanten for det Stevningen omformælder, hvortil hand svarede ey at kunde mindes hvad Ord hand havde tiltalt Citanten med, dernæst blev ham tilspurdt om hand Veed nogen Reede til at Citanten har forøvet denne Gierning paa stem/m/egaarden og nedbrudt Qverne huuset, hvor til hand svarede ey at Viide skiel eller reede

1745: 130

dertil, undtagen at hand har hørt sam/m/e paasagn af dem der skal eye Qvernen og Stem/m/egaarden, som hand trøsted sig at overbeviise naar sam/m/e af ham til tinge blev indstevnet, og saaleedis kunde hand ey fragaae paa dette Snack at have tiltalt Citanten,

Citanten som af den indstevnte Thomes Andersen har hørt hands tilstaaelse for Rætten nemlig ey at Viide ringeste Reede eller Skiæl til de Ord hand i ubetæncksomhed skal have talt om ham, declarerede for Medlidenheds skyld ey at Vilde fuldføre denne Sag Videre enten mod ham eller hands broder Jon Andersen ligesom ey heller forlange Vidnernes førelse, eftersom Thomes Andersen for sin forseelse haver giort Citanten en offentlig Avbigt og fortrødt de Ord hand haver uden all eftertancke talt ham paa, hvortil Thomes Andersen udviiste sin tacknem/m/elighed Ved at beede Citanten om forladelse med Løfte her efter at erkiende hands Godhed, hvorved Sagen i alt bliver ophævet.

D/en 28de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Og da ingen Sager efter Paaraab fremkom i Rætten fremlagde fogden følgende Tings Vidner til attestation 1. Om Tollev Gabrielsen \i Buchen/ befatter sig med nogen slags handel eller anden Næring end hans blotte Gastgieverie, hvor til de alle enstem/m/ig svarede ney. 2. tilspurte fogden om ikke kræm/m/er pladtzerne Haagelsundet og Solsviigen ligesom forrige Aaringer saa og for 1744 af Jonas Ravel og Mathias Rasmusens Encke har Været beboet og brugt Rsp: (Responderede = svarte) ja at \de/ baade beboer og bruger Stæderne og Næringen. 3. En Specification fremlagt over *Giestgiverne (-giveriene?) sc: (altså, d.v.s.) Bratholmen, Lóchøen, Glesnesholmen, med Lóchøen forklarede Almuen at Christian Ornings Encke afvigte Aar 1744 med sine smaae børn i største Armod gik derfra, og altsaa ey det ringeste har eyet til den aarlige skats svarelse.

Restancerne for indeværende Aars 1ste og 2den termin beløber 173 rdr 2 mrk 12 sk.
 
 

1745 d/en 2den Aug: blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Guulens Skibbreede satt paa Tingstædet Schieljehavn i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 87 findes tilførte untagen at udi Sieur Hansen Haustelands stæd som er svag, er igien antaget Lars Olsen Lillevatzøen,

Og blev da for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige ordres og Rescripter oplæste som ved nestforrige Tingstæder.

Nok publicered en Kongl/ig forordning hvorved Loven og de ergangne Kongl/ige Rescripter og forordninger til at forekom/m/e at hans Kongl/ig Maj/este/ts Undersaattere af den Evangeliske Lutersche Religion ikke til den papistiske Lærdom *Lærdom bliver forførte Vorder fornyet og igien taget dat: 18 junij 1745.

1745: 130b

1. Birgithe Margrethe S/a/l/ig/ Smeds udgivne Skiøde til Mons Halversen paa ½ Løb Smør ½ faar udi Gaarden Store Matre dat: 21 8ber 1744 vide Prot: fol: 300.

2. Ingebor S/a/l/ig/ Lars Pedersens udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen paa ½ Løb Smør i Gaarden Vatzvigen dat: 2 aug: 1745 med Rev: ej dat

3. Cathrine S/a/l/ig/ Mag/iste/r Stabels udgivne bøxelsæddel til Jon Olsen paa ½ Løb Smør 1 fierding Malt i Gaarden Flolie dat: 7 Dec: 1744 med Rev: ej dat

4. Hans Lems udgivne bøxelsæddel til Iver Lassesen paa 12 Mark Smørs Leye udi Gaarden Sande dat: 16 julij 1745 med Rev: ej dat

5. H/er/r Edvard Londemans udgivne bøxelsæddel til Otthe Jensen paa 18 Mark Smør udi Gaarden Nedre Østguulen dat: 6 Nov: 1744 med Rev: ej dat

6. Skiftebrev forretted paa Gaarden Aandeland efter Peder Knudsen dat: 24 Maij 1745 vide Prot: 300

7. Ditto paa Gaarden Nore Tvedt efter Ole Hansen dat: 25 Maij 1745 vide Prot: 300

8. Ditto paa Gaarden Nore Gulen efter Povel Pedersen dat: 25 Maij 1745 vide Prot: fol: 300

D/en 3die Aug: blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev fremlagt til Publication

1. Ole Olsen Lille Slire Lars Olsen Bersvig og Jon Johannesen Biørcheland paa egne og Mons Johannesen St/o/re Slires [veigne] udgivne Skiøde til Christen Aamundsen paa 27 Mark Smør og 18 Kander Malt udi gaarden Bersvig, nok er hand eye[n]de efter sam/m/e Skiøde 9 Mark Smør og 6 Kander Malt udi bem/el/te Gaard dat: 2 aug: 1745 vide Prot: fol: 300.

Dernæst blev Sagerne paaraabte

Mageli Svardahlen haver til dette Ting tiid og Stæd indstevnt Lasse Svardahlen fordi hand Vil tage Aabod af de huuse som hun forhen har beboed og bem/el/te Lasse Svardahlen som Leylænding her efter skal bruge, derfor at lide Dom,

Den indstevnte Lasse Svardahlen mødte og forklarede at Være af Hans Vestervig stevnt paa Encken Magdeli Svardahlens Veigne at møde herudi Rætten fordi hand Vilde fordre Aabod paa Enckens Huuser som hand har tillige med Jorden tilbøxled sig og forklarede hand at have faaed 2de Mænd til at besee de brøstfeldige Huuser der ansaae Aaboden først til

1745: 131

9 rdr og derefter afslaaet sam/m/e til 6 rdr:, men har hand aldeelis ey faaed mindste skilling derfor, og ey heller taget sig noget til enten af Vahre eller Pængers Værd for de {udlag} af Vurderings Mændene paaskiøn/n/ede 6 rdr:

Encken blev derefter tilspurdt om hands udsiigende ey rigtig forholdt sig, hvortil Citantinden svarede at den indstævnte Lasse Svardahlen i ringeste Maader hvercken har tiltaget sig noget af hændes Godtz mindre har paastaaed noget af hænde derfor skulle udlægges

Dernæst blev Citantinden tilspurdt hvad Aarsag hun har havt til at yttre den/n/e Proces eftersom hun dog ikke enten er frataget eller berøvet noget for den Aabod hand nemlig indstevnte Lasse Svardahlen har Ved 2de Mænd ladet taxere, Citantinden svarede at have med Lasse Svardahlen Væred i alt foreened udi 2de Mænds nerværelse forinden denne Stævning fra Hans Vestervig blev udstæd, og har da som Venner siden den tiid Væred eenige, og om alt kom/m/ed Vel over eens, ligesom Citantinden og forklarede ey at have ombeedet Hans Vestervig til at udstæde denne Stævning mod Lasse Svardahlen, og altsaa forlangte at blive frietagen for at den/n/e unødvændige Sag er opkom/m/ed

Hans Vestervig som Var tilstæde erklærede at Være uvidende om det sluttede forliig, ligesom ey heller af Encken at Være ombedet at skulle stevne Lasse Svardahlen.

Parterne blev tilspurdt om de Videre i den/n/e Sag havde at erindre hvor til de svarede ney og optages altsaa Sagen til Doms til i Eftermiddag.

Hans Vestervig haver Ved mundtlig Varsel til dette Ting tiid og stæd indstevnt Lasse Svardahlen fordi hand \har/ brudt Kierke freed med ham sistleeden S/anc/te Hansdag da de paa Præstegaarden ved Nøsted Vare samlede hvortil hand haver indstevnt Gunder Sætenes og Michel Brandanger {dog ikke} at møde under Lovens falsmaal til at deponere deres Vidne, 2do for de Ord hand skal have talt til Rognald Vestervig og Lasse Glenjen da de arbeydede paa Glenjen om Citanten, nemlig at ønske at det kunde høve sig saaleedis at den indstevnte og Citanten kunde kom/m/e under 4re Øyne da de Vilde tale ved hin anden til Vidner om sam/m/e Sag er sam/m/e Mænd nemlig Rognald Vestervig og Lasse Glenjen, 3tio for de Ord Lasse Svardahlen har tiltalt Citanten med, da de begge i Elling Svardahlens Veeskygge Var nerværende til Vidner udi sam/m/e Sag er indstevnt Hans Glenjen og Elling Svardahlen.

Den indstevnte Lasse Svardahlen mødte og Vedtoeg Lovlig Stevnemaal, Ligesom og Vidnerne Gunder Sættenes, Rognald Vestervig Lasse Glenjen og Elling Svardahlen og Hans Glenjen, untagen

1745: 131b

*undtagen Michel Brandanger som ey mødte.

Hvorfor Stevnevidnerne Svend Lund og Arne Molle frem stode og eedelig afhiemlede det de Lovlig har indstevnt Vidnet Michel Brandanger til at møde her ved Tinget for at *at deponere sit Vidne om de Ord Lasse Svardahlen skal have talt til Citanten afvigte S/anc/te Hansdag, og det under Lovens fals Maal.

Lasse Svardahlen fremstod og forklarede at efterat Citanten kom til ham paa Gaarden Svardahlen og tiltalte ham saaleedis maaskee at Magdeli Svardahlen har født dig ligesaameeget som du har født hænde, hvortil hand svarede du taler som et Skern indtil du beviiser det ligesom hand og tilstoed at have spurdt Citanten om det er sandt hvad Citanten skal have sagt om ham nemlig at have fra Encken Mageli Svardahlen udtaget for Aaboden baade Gryte og Skierring, er det saa at Citanten sam/m/e skulle have sagt, sagde Lasse Svardahlen at hand skulle have løyet det til hand sam/m/e beviiste, til den siste Post i Stevningen forklarede Lasse Svardahlen at hand erindrede ikke om hand havde talt de Ord, og om saa skeed var declarered hand ey at have nogen Tancke dermed,

Citanten forlangede de indstevnte Vidner afhørte hvorpaa

Gunder Sætnes som det første Vidne fremstod og efter behørig formaning var givet ham at Vogte sig for Meeneed Vidnede under Eed følgende At da hand Var Ved Kierken S/anc/te hans dag neden Ved Nøsted kom Lasse Svardahlen og kalte Citanten til sig, og sagde hand nemlig Citanten skal om bøygden have sagt at Lasse skal have taget Aabod fra Encken Magdeli hvilket skal Være Løgn indtil du beviiser det, hvorpaa Hans Vestervig sagde til ham du bør betale Encken foer Leye for hændes Øg du har brugt hvortil Lasse svarede naar jeg skal betale fuld foster burde Enken ey laane den omkring til andre Gaarder for at bruges hvortil Hans Svarede jeg Vil ey tale meer derom den/n/e gang men begierer Kierkefreed og derpaa skiltes de fra hinanden uden at videre Ord faldt dem imellem.

Rognald Vestervig og Lasse Glenjen fremstode derefter og under Eed forklarede, nemlig den første Rognald Vestervig at da hand stoed paa Arbeide tillige med Lasse Glenjen og den indstevnte Lasse Svardahlen hørte hand bem/el/te Lasse Svardahlen sige at have hørt Citanten skulle til adskillige have sagt at hand nemlig Lasse Svardahlen skulle have ladet udvurdere Gryde og skierring hos Encken Magdeli Svardahlen for Aabodens skyld, og at ønske at maatte

1745: 132

*høve hinanden under 4re Øyne, Videre havde Vidnet efter tilspørsel ey at forklare,

Det andet Vidne Lasse Glenjen forklarede under eed lige det sam/m/e som nestforrige Vidne Rognald Vestervig da hand ey meere havde at Vidne om

Dernæst fremstod Elling Svardahlen og eedelig forklarede at Hans Vestervig kom dagen efter S/anc/te hans dag paa Gaarden Svardahlen og tiltalte Lasse Svardahlen som sad udi Vidnets Veeskygge for at arbeyde, og begierte at faae betalning for den Umage hand havde at gaae paa Mageli Svardahlens Veigne som var for en halv dags beløn/n/ing, hvortil Lasse svarede havde du Reipe Nacken at drages med saa fick du andet at Viide fordi du traaer mig, hvorpaa skienderiet Videre yttred sig Ved det hand talte de Ord som hand forhen har tilstaaed og Vidnet om, nemlig at Magdeli Svardahlen meere har føed den indstevnte Lasse Svardahlen end Lasse har føed hænde, hvortil {Hans Svarede} Lasse svarede du taler som et skern til du beviiser det, hvorpaa Citanten sagde til ham du har brudt Kierkefreed og derpaa kom den Tale som Vidnerne forhen har forklared nemlig at Lasse skulle have ladet Udvurdere Gryte og skierring fra Encken etc: hvortil Lasse svarede du skal have Løyet det som en Skielm til du beviiser der. Videre havde dette Vidne ey at forklare

Det siste Vidne Hans Glenjen fremstoed ligeleedis og under Eed forklarede. at de første Ord som bleve talte, Var at Citanten kom til Lasse Svardahlen der sad i Ellings Veehuus og tilbød forliig, hvortil Lasse svarede jeg Veed ey af noget forlig havde du rette Reipe Nacken Vilde her maaskee Vanke bytte, jeg Veed ey hvad du traaer og tracker efter hvorpaa skenderiet yttred sig om det sam/m/e som forrige Vidne har forklaret, hvorpaa Lasse svarede du skal Være et skern til du beviiser det, og at hand skal sidde og gaae for en Skielm til hand beviiser ham at have ladet Udvurdere Gryde eller skierring fra Encken, hvorpaa Hans begierte at Lasse skulle betale foster for Enckens Øg Videre havde Vidnet ey at forklare

Citanten forlangte det ude blivende Vidne forelagt

Den indstevnte Michel Brandanger som fuld Varsel efter Lov har bekom/m/et og under falsmaal er indstevnt forelægges Lavdag til næste Høsteting alt under Straf efter udgangne Kongl/ig forordning om Vidners udeblivelse hvilken

1745: 132b

forelæggelse Citanten tager beskreven og i lovlig tiid seer forkyndt.

Da Encken Mageli Svardahlen under Sagens procedur ey allene har tilstaaet at Være bleved foreened med Lasse Svardahlen for den Aabod hand Ved Mænd har ladet taxere paa de af hænde beboede, men nu han/n/em af Ejeren tilbøxlede bønder Huuse, saa at bem/el/te Lasse Svardahlen i ringeste Maader enten ikke har paastaaet mindre udtaget noget Vederlag derfor, som og for Rætten declarered ey at have ombeedet Hans Vestervig paa sine Veigne enten at stevne eller opvippe denne Sag mod indstevnte Lasse Svardahlen som forlængst imellem hænde og den indstevnte Var bleven bielagt,

Kiendes og døm/m/es for Rætt at Mageli Svardahlen der ey som Citantinde kand ansees bør for all Omkostning og tiltale Være befried, og følgelig den indstevnte Lasse Svardahlen sagisløs befunden, men derimod bør Hans Vestervig som efter egen tilstaaelse uden bem/el/te Mageli Svardahlens begier og samtøcke har indvikled sig udi denne saa unødige som ubeføyede Trette og Rettergang betale som temere Litigans (en som fører unødig trætte) til justiz Cassen 1 rdr 12 sk, som alt 15 dage efter den/n/e doms lovlige forkyndelse bør udreedes under adfærd efter Loven.

Iver Clasen Nordahl haver Ved mundtlig Stevning indkaldet til dette Ting Tiid og Stæd Iver Kiellevold fordi hand afvigte Aars Som/m/er haver ved at ride paa hans hæst sprengt ham ud, som og at bem/el/te Iver Kiellevold har tiltalt ham med onde og skiendelige Ord hvorom Vidner Erich Nordahl og Aslach Nordahl under falsmaal Straf er indkaldede til at avlægge deres Vidnis byrd, hvorefter hand forvæntede Dom i Sagen til skadens Erstatning med Videre efter giørende Paastand.

Den indstevnte Iver Kiellevold tillige med indstevnte Vidner mødte alle.

Indstevnte Iver Kiellevold fremstod \og forklarede/ at hand vel kunde tilstaae at have reedet Citantens hæst forleeden Aars Som/m/er af sin Mark til et andet stæd udi hans saa kaldede udslette Mark som kunde være lidt over en halv fierdings Vey hvor hand slap ham paa Marken uden i ringeste Maader at Viide at hæsten noget Var kom/m/ed til skade ligesom hand ey heller Vidste om hæsten af hans folck efter den tiid Var reedet paa og desaarsage kom/m/ed noged til skade.

1745: 133

Citanten blev tilspurdt hvad tiid hand toeg hæsten til brugs efter at indstevnte Iver Kiellevold sam/m/e havde reedet, hvortil hand svarede 8te dages tiid derefter, da hand fornam at hæsten ey var saa god som tilforn, men ey at have ladet den besee at Være bederved Efter en 8te á 9 Ugers forløb blev atter hæsten reedet fra deres Eng og af Iver Kiellevolds dreng, og hensatt paa et andet stæd udi Udmarken, hvor 2de Soldater toeg ham i en Uhr, og efter at hand fra sam/m/e stæd førte ham med sig {paa} til Opsidderen Herman Kiellevolds huus hvor hand stoed Natten over, hvorfra Citanten førte hæsten hiem til sit eget huus i tancke den skulle blive til beedring hvor den over 14 dage blev staaende, men da sam/m/e hands hæst ey Vilde *tære (fortære) foer, bragte hand hæsten til Iver Kiellevold, og bad hands Moder Vilde sige hands Sønn Iver Kiellevold, som ey var hiem/m/e at skulle foreenes med ham om Skaden, men da Iver Kiellevold nægtede hæsten huus og Citanten ey Vilde medtage sam/m/e bragte Iver Kiellevold hæsten op igien til Citantens Huus udi Vidners paasiun, hvor hand imellem huuserne gik og slang til de omsiider nemlig Opsidderne paa Nordahl udbragte hæsten til et stæd hvor Aslach Nordahl skiød sam/m/e ihiel

Citanten Iver Clasen Nordahl forlangte sine Vidner afhørte hvorpaa

1ste Vidne Erich Nordahl fremstod og under Eed forklarede ey at have seed hæsten af ham eller hands tiener at Være sprengt, og at have hørt Iver Kiellevold sige Citanten sit snapper fra mitt og jeg ey fra dit.

2det Vidnes udsigende Var ligesom det andet som under Eed forklarede at hand ey havde seed hæsten at være reedet af Iver Kiellevold eller hans dreng, men at bem/el/te Iver Kiellevold havde kaldet Citanten for Snap tre gange, Videre havde Vidnet ey at forklare.

Citanten fremstillede 2de Mænd sc: Herman Kellingvold og Ole Andersen Myhre der skal have seed Iver Kiellevolds dreng at have reedet Citantens hæst, for at erholde deres forklaring i den/n/e Sag, og som Citanten sam/m/e Mænd til Vidner har indkaldet bliver deres Vidnisbyrd tillige modtaget. som Var at de begge havde seed Iver Kiellevolds dreng der er et barn paa 9 à 10 aar at ride paa hæsten gandske sagte uden at hæsten deraf kunde have nogen skade.

Den indstevnte Iver Kiellevold havde ey Videre at erindre uden at hand tillige med 2de sine Grander tilbage førte hæsten til Citantens huus med god førlighed efter at sam/m/e havde i hands Gaard fortæret et par børrer høe, som hand agtede Ved Contra Stævning naar hands Vidner derom blev indkaldet til næste ting at beviise, og desaarsage forlanged hand Sagen til Høsteting udsatt som blev bevilged

1745: 133b
 
 

Fogden Rasmus Smith haver Ved skriftlig Stevnemaal til dette Ting Tiid og Stæd paa Justitiens Veigne indstevnt Hans og Lars Glenjen at anhøre Vidnerne Ole Eide og Gievle Eides dreng navlig Ole Olsen som havde ført et fra Bergen afvigte Aar d/en 1ste Nov: til Trundhiems Tugt huus afsændt Qvindemen/n/iske Ved Navn Marithe Larsdatter udi de indstevntes Huus tillige med fulte breve og documenter, tillige haver hand og indstevnt Tosten Lund med Hustrue Helje Jørgensdatter Svend Lund med sin tieniste Pige Ragnilde Andersdatter samt Peder Undahl med Hustrue Marithe Monsdatter deels at anhøre Vidner og deels at giøre forklaring om bem/el/te Qvinde Men/n/iskes fremførsel til Undahl hvorfra hun er gaaed bordt og undviged alt efter beskaffenhed at lide dom, til Vedermæle er Læns Manden i Lindaas Skibbreede Michel Hundven indstevnt, som den der første Gang Qvinde Men/n/isket gaard fra Gaar haver afsændt bem/el/te Stevne Maal er af følgende indhold

De indstevnte mødte alle undtagen Tosten Lunds Kone der er svag og Ved sin Mand loed give sit forfald, dernæst og Peder Undahls Kone som Manden foregav at Være gam/m/el og svag og desaarsage ey kunde møde

Ole Eide og Gievle Eides dreng Ole Olsen fremstode for Rætten og declarerede at have frem bragt Qvinde Men/n/isket Marthe Larsdatter tillige med de hosfulte breve til Gaarden Glenjen hvor de udi Lasse Glenjens Huus overleverede saavel Qvinde Mennisket som en fange som og brevene der med de ord at sam/m/e skulle henføres til LensManden Peder Henrichsbøe, og talte hand tillige med Ole Olsen med Lasse Glenjen selv udi *hans (Hans) Glenjens Kones paahør som sam/m/e tiid Var i stuen, og ankom de med bem/el/te fange til Lasse Glenjen Ved Middags tiider

Dernæst blev Comparenterne tilspurdt hvad ordre de havde til den Gaard de hen bragte fangen om hændes Videre befordring, hvortil de svarede at have givet de sam/m/e ordre som de havde bekom/m/ed nemlig at sam/m/e til nermeste Gaard fra Glenjen skulle bort føres

Lasse Glenjen tillige med Hans Glenjens Hustrue Anne Olsdatter blev fremkaldede, der begge tilstode at det forholdt sig rigtig at Ole Eide tillige med drengen Ole Olsen rigtig afleverede Fangen tillige med hos følgende brev, med tilhold at føre hende tillige med brevet til nermeste gaard, hvorpaa de tiilig \paa/ Morgenen da Hans Glenjen hiemkom tillige med Lasse Glenjen førte fangen til nermeste Gaard Vestervig men dog ikke at medbringe brevet

Fogden tilspurdte Lasse og Hans Glinjen tillige med hans Kone

1745: 134

at som de have tilstaaet at de med Qvinde Men/n/isket fulte breve er lagt paa deres bord, hvor da sam/m/e breve ere afbleven; hvortil Lasse Glenjen svarede aldeelis ey at Viide hvor sam/m/e er afbleven, dog kand hand ey Viide om sam/m/e brev kand Være bortkom/m/ed imens hand Var ude og saae til sin baad Ved søen; Hans Glenjens Kone forklarede at hun som Var eene og havde 3 smaae børn at tage Vare, havde ey forstand at tage Vare paa brevet, men da sam/m/e skulle om Morgenen afføres efter at hændes Mand var hiemkom/m/et spurdte de alle \fangen/ hvor brevene vare afblevne hvortil hun svarede ey at Vide deraf og trued hænde derom at levere sam/m/e tilbage, ligesom de og klædde hende ud af alle hændes klæder og ey fandt noget hos hænde, og havde hun ligeleedis Erinde i sit Huus under tiiden at udrette ved at gaae ud af Stuen, hvor det nok kunde vel maaskee ladet sig giøre at fangen kunde sneget sig ud i Ildhuuset hvor der brente paa fyrstædet, Hans Glenjen forklarede ey at Være hiem/m/e da fangen ankom; men kom først om Natten hiem og saa derefter tiilig om Morgenen fløttede hænde, dog forklarede de begge som førte hænde til nermeste Gaard Vestervig at qvinde Men/n/isket Var en fange der havde brev med sig der paa deres Gaard Var bortkom/m/ed, og tilstoed Hans Vestervig til hvem fangen af Glenjens Opsiddere blev til leveret at Comparenternes Udsiigende befandtes rigtig, nemlig at advare ham om at brevet var hos dem bortkom/m/ed, siden er hun Gaard fra Gaard ført deels med pier deels med andre Koner da Mændene paa adskillige Stæder har Været fraværende, og fra og til de Gaarder som ey ligger Ved Søen udi nermeste passage indtil hun omsiider med Svend Lunds tieniste pige Ragnilde Andersdatter blev leedet til Gaarden Undahl hvor Tieniste Pigen bem/el/te Ragnilde ey fore fandt andre \end/ Peder Undahls gamle og skrøbelige Kone, til hvem hun ey Vidste at give forklaring hvad enten det medbragte Qvinde Men/n/iske Var en fange eller et andet fattigt Men/n/iske, Peder Undahl som ey Var hiem/m/e da Qvinde Men/n/isket blev af Svend Lunds Pige til bragt hands Kone forefandt ey heller sam/m/e fange, men blev beretted af sin svage og aldrige Kone at et Qvinde Men/n/iske var tilbragt hænde som hun sagde at have anseed for et qvinde Men/n/iske der kunde reyse om at sælge noget, hvilcken da hun bad sam/m/e gaae ind i Stuen sneg hun sig derfra.

Fogden som af alle Omstændigheder maatte fornem/m/e at mand for Mand har tractered hændes transport med skiødesløshed siden Qvinde Men/n/isket ingen breve har havt med sig saa at Opsidderne Lasse Glenjen og hans Naboes Kone Anne Olsdatter

1745: 134b

som ikke har taget brevene under forvaring for det mæste derudi er Aarsage, thi indstiller hand til Rætten hvorleedis de for saadan deres skiødesløse Omgang kand blive at ansee til Straf andre for Eftertiiden til exempel, hvorom hand Var dom begierende, samt extract af det inden Retten passerede forhør for sam/m/e at producere i Sagen mod LensManden Michel Hundven.

De indstevnte Lasse Glenjen tillige med Hans Glenjens Hustrue Anne Olsdatter haver tilstaaet begge at have seed at den med Qvinde Men/n/isket Marithe Larsdatter med fulte forseiglede paque med Deres Exellence stiftampt Mand Møinichens skydspas er levert dem af Ole Eide og drengen Ole Olsen med forklaring og betydning hvad sam/m/e brevskaber havde at betyde, og Lasse Glenjen dog desuagted har foretaged sig anden forrettning Ved at forlade fangen for at ned gaae til sin baad Ved Søen, og saaleedis formodentlig givet fangen selv leylighed til at forkom/m/e eller opbrende Documenterne, bør hand for sin skiødesløse Omgang hvorved adskillig ulempe siden er foraarsaged bøde til Sognets Skole Casse 2 rdr, ligesom Qvinde Mennisket \Anne Olsdatter/ der meere kand undskyldes for sin uforstandige behandling og Oppasning ved documenternes Eftersiun i det hun udi sin Naboes Lasse Glenjens fraværelse som eene paa Gaarden maatte oppase sine smaae børn, tilfindes herved ligeleedis til Sognetz Skole Casse at betale 4 mrk som alt 15 dage under Lovens tvang bør udreedes;

Hvad \de/ øvrige indstevntes Sag \er/ angaaende som efter egen forklaring ey har kundet forekom/m/e det undvigte Qvinde Menniskes bortløbelse i sær Peder Undahls svage og skrøbelige Kone der ey engang har faaed at Viide hvem dette qvinde Menniske har Været, bliver herved sagisløs befunden.

Dernæst tilspurte fogden om Ingebor i Shieljehavn befatter sig med anden Næring end hændes blotte Giestgiverie, hvortil samtlig svared Ney.

Dernæst om fleere en Brynild Vichinvog findes her i Skibbreede som af sit Gestgiverie kand skatte hvortil de ligeleedis svarede ney.

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 417 rdr 2 mrk 14
 
 

1745 d/en 5te Aug: blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Kiilstrøm/m/en i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 88 findes tilførte.

Og blev da for dette Skibbreede alle de Kongl/ige Ordres Rescripter og befalinger publicerede som ved nestforrige tingstæd

1745: 135
 
 

Dernæst publicered

1. Gertrud von der Lippe afg/angne Danchert Danchersens udgivne Skiøde til Jochum Danchertsen [paa] Gaarden Qvalvog skyldende 1 Løb og ½ Tønde Malt dat: 11 7ber 1744 vide Prot: fol: 301

2. Joachim Danchertsens freedlysning paa sine Øer og holmer som er under Fedie beliggende, samt ey at dræbe fugler paa sam/m/e Øer vide Prot: fol: 301 sam/m/e er dat: 10 Julij 1745.

3. Ane Margrethe S/a/l/ig/ H/er/r Christen Krogs paa sin Moders Veigne udgivne bøxelsæddel til Anders Gudmundsen paa 21 Mark Smør 1 Mæle og 9 Kander Malt i Gaarden Hopland dat: 3 Julij 1745 med Rev: ej dat.

D/en 6te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev til publication fremlagt

[1.] Skiftebrev forretted paa Gaarden Nedre Syslach efter Lars Aamundsen dat: 16 Martij 1745 vide Prot: fol: 301.

[2.] Ditto forretted paa Gaarden Wigene efter Lars Erichsen og Brithe Evarsdatter dat: 25 Maij 1745 vide Prot: fol: 301

3. Erich Olsen Møchingsvold Jacob Erichsen Vichene og Anders Michelsen Lille Lindaas deres paa egne og myndtlingers Veigne udgivne Skiøde til Mons Gudmundsen Røsnes paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Vigene dat: 6te Aug: 1745 vide Prot: fol: 301

Dernæst blev paaraabt de paastevnte Sager!

Mons Gudmundsen tienende hos Rasmus Olsen der er boende paa Gaarden Indre Lyren fremstoed for Rætten og gav tilkiende at hand til dette Ting tiid og stæd med muntlig Kald og Varsel Ved Stevne Vidner Lens Manden Michel Hundven og Halver ibidem lovlig har ladet indkalde Thomes Thomesen Indlyhren at møde og Dom at lide fordi hand udi nestleeden Vinter noget for Paaske haver med hug og slag overfaldet Citanten, til bøders Udreedelse efter Sagens befindende beskaffenhed samt Omkostningers Erstattning for dette søgemaal skadesløs til Vidner om dette slagsMaal og tildragelighed i sig selv er til dette Ting ind varsled under Lovens falsMaal indkaldet Anders Pedersen Indre Lyren og Kari Sæbiørnsdatter, samt Ingebor Gudmunsdatter Indre Lyren for at avlægge deres eedelige Vidnisbyrd og forklaring desangaaende samt til fornødne questioner at svare, hvilcke Vidner at an og paahøre forbem/el/te Thomes Thomesen Indre Lyren er Varslet, hvor efter Citanten Vilde fornem/m/e om de indstevnte mødte

Den indstevnte Thomes Indre Lyren mødte og Vedtoeg lovlig Stevnemaal, af de indstevnte Vidner mødte ingen untagen Anders Pedersen Indre Lyren som og Vedtoeg lovlig Varsel

Hvorfor Stevne Vidnerne Michel og Halver Hundven fremstode og eedelig afhiemlede det de med meer end 14 dages Varsel haver under Lovens falsmaal indstevnt de udeblivende Vidner Kari Sæbiørnsdatter og Ingebor Gudmunsdatter at møde her til Tinge for at avlægge deres eedelige forkla-

1745: 135b

ring om det slagsmaal imellem Thomes Thomesen Indre Lyren og Citanten Mons Gudmundsen.

Citanten paastoed at det mødende Vidne Anders Pedersen Indre Lyren maatte tages til eedelig forklaring om den/n/e Sag.

Vidnet Anders Pedersen fremstoed derpaa og efter at formaning Var givet ham at Vogte sig for meeneed Vidnede under Eed følgende, at hand ey haver seed at Thomes Thomesen Indre Lyhren haver slaget Citanten ligesom hand ey Var hiem/m/e den Tiid der siges Citanten skal Være slaget,

Citanten forlangede forelæggelse for de udeblivende Vidner til næste Rætt

De Lovlig indstevnte og ey mødende Vidner Kari Sæbiørnsdatter og Ingebor Gudmunsdatter forelægges til næstholdende Høsteting alt under den Straff og falsMaals bøder som forordningen af 3die Martij 1741 dicterer \for sam/m/e deres Vidnisbyrd at avlægge/ hvilcken forelæggelse Citanten tager beskreven, og i Lovlig Tiid besørger for Vedkom/m/ende forkyndt.

H/er/r Otthe Sundbye fremkom for Rætten og tilkiende gav det hand med skriftlig Stevning under 20 Julij sidstleeden haver til dette \Ting/ Tiid og stæd indstevnt H/er/r Torgus Grøgaard for pligtige Pænge 30 rdr 5 mrk som han/n/em for Aarene 1743 og 1744 tilgode kom/m/er, for Ved den Civile Rætt at imodtage beviisligheder og efter Sagens beskaffenhed Dom at lide, Stevnemaalet lyder saaleedis som Ved stevne Vidnernes paateigning befandtes Lovlig at Være forkyndt.

Den indstevnte H/er/r Grøgaard blev 3de gange paaraabt men ingen mødte paa hans Veigne

Hvorfor Stevne Vidnerne Michel Olsen Hundven og Erich Gudmunsen Qvalvogen fremstode, og eedelig afhiemlede det de for halvtreedie Uges tiid haver forkyndt denne Stævning for H/er/r Grøgaards Hustrue og deraf levert hænde en rigtig Copie til at overlevere den indstevnte

Citanten H/er/r Sundbye producerede sin forfattede Reigning under 15 Dec: afvigte Aar 1744 hvorefter hand tilkom hos H/er/r Grøgaard de paastevnte 30 rdr 5 mrk, hvilcken Ved paateignede Erklæring under 25 Jan: indeværende Aar af H/er/r Grøgaard er approbered, men som sam/m/e ved mindelig Advarsel ey heller Ved Stiftsprou-

1745: 136

sten Thanches paateignede Resolution under 5te febr: dette Aar ey er til denne Tiid præstered, men Væred foraarsaged at indstevne ham til denne Civile Rætt derfor, hvilcken Reigning med ovenmelte Paateigninger saaleedis er lydende, Vilde Citanten allene erindre om Lavdags forelæggelse for den udeblivende H/er/r Torgus Grøgaard.

Den Lovlig indstevnte og ey mødende H/er/r Torgus Grøgaard forelægges Lavdag til næstholdende Høsteting hvilcken forelæggelse Citanten tager beskreven og i Lovlig tiid seer forkyndt.

Procurator Bart mødte paa Hans Otthesens Veigne og producerede hans skriftlige Stevning af 29de Junij nestleeden hvorved hand som Kirke Ejere til Lyhrens Kierke til dette Ting Lovlig har indstevnt Opsidderne paa Gaarden Indre Lyhren navnlig Anders Pedersen, Thomes Thomesen, Lars Monsen, Anders Christiansen, Ole Rasmusen, Ole Monsen og Rasmus Nielsen at møde og Dom at liide til at betale ham Resterende Kirke tiende for de 3de Aaringer 1742 1743 og 1744 samt at erstatte Processens bekostning, ligeleedis er og til Vedermæhle indkaldet dette Stæds Klocker Sing/neu/r Niels Bagger.

Alle de indstevnte mødte og Vedtoeg Lovlig stevnemaal som og Klockeren Niels Bagger til Vedermæle i Sagen.

Barth derpaa for Otthesen i rette lagde hands skriftlige Indlæg af 4de hujus og tillige anviiste den derudi paa beraabte og af dette Stæds Klocker Sing/neu/r Niels Bagger under hans attestation beskreven givne tiende bog saaleedis som forrige Kierke Ejer H/er/r Niels Schiot den af Almuen oppebaaren haver, hvilcken Viiser hvad Indre Lyhrens opsiddere til Kierken i Tiende aarlig har udlagt.

De samtlige Opsiddere paa Indre Lyhren tilstode her for Rætten at de med Mænds Vidne de 2de Aaringer nemlig 1742 og 1743 haver tilbødet Kierkens forpagtere Peder Ones og Rognald Einersen Sletten 2de Tønder Korn som skal Være den rette Andeel Kierken udi Tiende tilkom/m/er hvilcket Kierkeforpagteren efter Maal ey Vilde modtage men paastoed at sam/m/e Tiende efter Vægt skulle ydes ligesom Stævningen af en hver fordres, for det siste Aar 1744 haver de til Rognald Sletten henført 6 Tønder Korn som Var tiende for alle de Resterende \3de/ Aaringer som ey heller bleve af forpagteren modtagne, men maatte med Mænds Vidne føre sam/m/e tilbage igien til

1745: 136b

deres paaboende Gaard Indre Lyhren, hvor sam/m/e endnu er beroende og skal saasnart paafordres Vedkom/m/ende blive leveret,

Til det indleverte og producerte Indlæg som blev oplæst svarede samtlige, at de Vel haver til afgangne H/er/r Niels Schiot som forrige Kierke Ejere givet den paastaaende Tiende udi Korn og efter Vægt og det meer end deres Pligt tilkom, i henseende de til ham som deres siæle sørger havde en særdeelis Godhed og desaarsage forundt ham efter enhvers Leylighed meere end efter den Rætt de tilkom at tiende efter, hvilcket Tillæg og deres godvillige Gave de ey kunde formode skulle bleved anskreved eller anført som en byrde eller paalæg for eftertiiden hvorudover de nu aldeelis ey kand eller Vil under gaae at yde til Kierken større Rettighed end hvis der udi Matriculen og Kierkestolerne er paabudet og befahled, ligesom de og forsickrer sig om til næste Ting at faae indkaldet saadanne Vidner der kand bekræfte at Kierketienden forinden H/er/r Schiøtte blev deraf Ejere, ey har Været høyere ydet end 2 Tønder Korn af den heele gaard, som efter Maal af forrige Kierke forpagtere blev modtaget, og desaarsage forlangede Sagen udsatt til næste Ting.

Bart paa Otthesens Veigne Replicerede at hand Vilde formeene at det anviiste Tiende Register er beviis og oplysning nok i den/n/e Sag, thi Vedblev Comparenten at paastaae Dom, og de indstævnte følgelig Stevnemaalets formeld til tiendens betalning samt Processens bekostnings Erstattning.

Niels Bagger mødte og tilstoed at hands Udtog af forrige Præstes afg/angne Niels Schiøttes holdte tiende bog saaleedis Conform Var under hans haand meddeelt itzige Kirke Ejere Hans Otthesen.

De indstevnte forlanged Sagen opsatt til næste Rætt for til sam/m/e tiid at fremlægge deres beviiser og frem føre deres Vidner, hvorleedis Tienden forhen har Væred ydet.

Den forlangte Opsættelse bliver efter de indstevntes Paastand bevilged til nest holdende Høste ting

1745: 137
 
 

Dend 6te Aug: da Eet Almindeligt Som/m/er skatte og Sageting blev holdet med Lindaas skibbr/edes Almue, blev Rætten af mig Pro: Claudius Emanuel Barth efter meddelt Constitution igien betiendt, udj Sagen Ræist af H/er/r Sorenskriver Garman Contra Ole Lagesen efter forrige tiltalle, og blev Rætten sam/m/e tiid beklæd med det ved Sagens incamination anførdte Laug Rætt.

Hvor da for Rætten fremstoed H/er/r Sorenskriver Garmans fuldmægtig Mons/ieu/r Erich Thore som producerede Rættens forrelægelse for indstevnte Ole Lagesen og Vidnerne Mallene Antonidatter og Lisbet Olsdatter, hvorpaa findes teigned, Kalds Mændene j Bergen Ove Strangesens og Johan Lykens Attest, at bem/el/te forrelæggelse d/en 15de Maij sidstl/eden for Vidnerne j Bergen Lovlig er bleven forkyndt, ellers begierede Comparenten at Lensmanden Michel Hundven tillige med Erich \Qvalvaagen/ og Michel {ibd} \Olsen Hundven/ *matte (maatte) blive fremkaldede, for at giøre forklaring om berørte forrelæggelses forkyndelse, saavel for Ole Lagesen sielv, som forsaavidt Vidnerne angaar her paa stædet lovlig er bleven forkyndt.

Stevne Vidnerne Michel Michelsen Hundven, og Michel Olsen ib/i/d/e/m item Erich Qvalvaagen fremstoed for Rætten og efter aflagde Eed forklarede, at de haver med meere end 14 dages Varsel, forkyndt dend j Rætten lagde forrelægelse for indstevnte Ole Lagesen j Eegen paahør, saavelsom og saavidt Vidnerne betreffer, forkyndt dend j Ole Lagesens husses stue, for hans hustrue, men det andet Vidne Lisbet Olsdatter Var icke tilstæde.

Indstevnte Ole Lagesen møtte for Rætten og tilstoed lovlig at være Stevnt, sagde dernest at hand indted andet til Sagen haver at svare end at hand begiærer med sin Contra partt at vorde forligt, siden hand fortryder hvad som er skied.

Det Eene indstevnte Vidne Mallene Antonidatter møtte, men det andet Vidne Lisbet Olsdatter efter paaraabelse indfandt sig icke, ellers sagde det mødende Vidne Mallene Antonidatter, at det andet udeblivende Vidne, formedelst Svaghed ej kunde møde, siden hun j Bergen har lagt og endnu ligger af svaghed til sengs.

Citantens fuldmægtig sagde at som Sagen ved de forhen førdte Vidners Eedelige forklaringer, saaledes er oplyst, at Indstevnte Ole Lagesen den paastevnte tiid, uden aller mindste føye eller anledning og saaledes Voldelig her j huset som Eet Priviligered Giestgiberstæd, har overfaldet Citantens tiener Jens Altenburg, haardtrecked, skued og prygled ham med Een toue tamp, saa eragter Comparenten ufornøden, at urgere paa de forrelagte Vidners forklaringer, men paastaaer, at Indstevnte Ole Lagesen j anledning af Lovens 6 Bogs 7 Cap: 8 Art: og 14 Cap: 1 Art: bør blive tildømt at udrede, 1mo simple slagsmaals bøder for haardtreckning og slag med Videre, for det andet Voldsbøder 3de førge tyves Lod Sølv til deeling jmellem Deris Maj/este/t, dend beskadigede Jens Altenburg og hans hosbonde Citanten H/er/r Sorenskriver Garman, for det 3de at erstatte den/n/e Processes forvoldte Processes bekostning, med 3 Rdr ubereignet hvad Dom/m/eren for hans møye og Ræises bekostninger kand til kom/m/e og hvilcket Comparenten paastaaer Ole Lagesen tillige ved Dom bør til findes at erstatte.

Ole Lagesen blev tilspurdt om hand noget Videre til Sagen havde at svare, dertil hand Replicerede, at hand indted Videre haver at forrestille, end at hand begiærer forlig.

Dernest blev følgende bereigning for Dom/m/erens umage Ræisse og fløtning giordt, efter Reglemanget af 24 Febr: 1708.

Fløtning fra Bergen og til tingstædet Kilstrøm/m/en som er

4 Mil, for 4re Mand á Millen 2 mrk er 1 Rdr 2 mrk

Diet penge paa Een Ræisse dag til tingstædet 4 -

Een dags forretning 3 -

Fløtning og diet penge til bage igien 2 -

---------------------

tilsammen 7 Rdr

Liggeledes nu paa som/m/er tinget, fløtning fortæring samt

Een dags forretning 7 -

---------------------

Sum/m/a 14 Rdr

1745: 137b

Derpaa blev da j den/n/e Sag, siden parterne indted videre havde at forrestille,

At Citanten H/er/r Sorenskriver Johan Garman har haft største føye at Ræisse og til Doms forfølge den/n/e Sag mod indstevnte Ole Lagesen paa sin tiener Jens Biæring Altenburgs Veigne, Ved udstæd Stevnemaal, som for den/n/e Rætt, Nest afvigte Vaar Ting blev anhengig giordt, erfahres fuldstendig, naar de samtlige j den/n/e Sag førdte og afhørdte Vidners udsigende vorder betragted, Hvoraf udfindes, at da bem/el/te Altenburg paa sin Principals H/er/r Sorenskriver Garmans Veigne Var udreist her j skibbredet, for at til endebringe, een deel skifter, og da hand fra Eet skifte stæd, formedelst paakom/m/ende Nadt og uVejer, motte tage herberge, om Aftenen silde j Kilstrøm/m/en hos dend indstevnte Ole Lagesen, der paa bem/el/te stæd er Priviligered Giestgiber, ankom, som var 5 ugger for nest afvigte Jul; Og efter at bem/el/te Altenburg j stuen gandske fredelig var opkom/m/en og der nedsadt sig at spisse, blev hand efter maaltiidet, og da hand fra bordet var opstegen /: efter at Indstevnte Ole Lagesen først havde brugt adskillige uanstændige og Lompne ord, der icke er paastevnt, under den/n/e Sag :/ meget jlde og utilbørlig begiegnet, uden ringeste dertil given Anledning af oft bem/el/te og indstevnte Ole Lagesen, som da hiem kom, og efter \de/ samtl/ige \førdte/ Vidners udsigende, med hug og slag, skuen og haard trecken (hårdrag), meget Voldsom over faldet; Thj Vidnerne forklarer fuldstendig, at Ole Lagesen som da \var/ hiem kom/m/en, ej alleene tog fadt j Altenburgs haard og rev ham og derefter skuede ham mod Kackelovnen, men end og med Een touge tamp, slog bem/el/te Altenburg over hovedet og skulderne og derefter skuede ham ud ad Kiøcken Dørren, og da Altenburg igien, igien/n/em dend andre dør indkom, blev hand atter af den Indstevnte udskued af stue dørren ud j forstuen; ja det som meere er, forklarer det Eene Vidne Magne Rasmusen ydermeere, efter at Altenburg j store stuen Var udgaaen, er Ole Lagesen atter der indkom/m/en og havde ham fadt j haaret, med Videre Vidnernes forklaringer og ud siggende, som Acten yderligere udvisser. Naar nu dend Indstevnte Ole Lagesens ulovlige forhold mod Altenburg vorder betragted, erfahres deraf fuldstendig, at bem/el/te Altenburg, som een fredelig indkom/m/en Giest, paa Eet Giestgiberstæd og herberggier huus, Voldsom er Vorden over faldet, og det af dend, der burde styre tilrette og af yderste formue stræbe at afvende ald skade og ulempe, som af undskabs Mænisker, j hans huus kunde øves og j Verck stilles, og icke sielv, som her skied er, uden ringeste dertil given anledning, overfalde Ræissende folck, der j sit lovlige Ærinde blev nødsaget, at tagge Logemente og Natte herberge mod betalling.

I slig anledning og følgelig Sagens beskaffenhed Døm/m/es for Rætt, at Indstevnte Ole Lagesen, for sin brugte uLovlige {og} omgang og Voldsom/m/e over fald med hug og slag, samt haar greb, øved paa Jens Biering Altenburg, bør, følgelig Lovens 6 Bogs 14 Cap: 1 Art:, at bøde sine Volds bøder, Nembl: 3de førge tyve lod Sølv eller 60 Rdl, der efter Lovens 1 Bog 22 Cap: 4 Art: bør kom/m/e til deeling, og endelig for haard greb efter Lovens 6 Bog 7 Cap: 8 Art: at bøde til Hans Maj/este/t 3de Sex lod Sølv eller Nie Rixd:, item fordj hand har slaget Altenburg med Een toue tamp, der icke anderledes kand ansees, end stock hug, at bøde liggeledes efter forbem/el/te Lovens 6 Bog 7 Cap: 8 Art: 3de Sex lod Sølv eller 9 Rdl; Og endelig bør Indstevnte Ole Lagesen erstatte og betalle til Citanten H/er/r Sorenskriver Garman som den/n/e Sag paa hans tieners Veigne har udførdt og fra Rædt til anden forfuld, j hense[e]nde til dend bekostning som derved er med gaaen formedelst Een sætde Dom/m/er, med Videre, udj Processens bekostning - 17 Rdr, hvorjmod Citanten fornøyer Dom/m/eren efter dend bereigning som forhen j Acten findes til førdt med 14 Rdr.

Saaledes som Dømb[t] er, bør indstevnte Ole Lagesen at efterkom/m/e og udrede inden 15 dage efter den/n/e Doms lovlige forkyndelse under Videre adfærd efter Loven.

1745: 138
 
 

Ole Thomesen Opsidder paa Gaarden Solen beliggende under Matriculens No 6 udi Lindaas Skibbreede og Nordhorlehns fogderie, der udi sam/m/e Gaard bruger af Skatteskyld 21 ½ Mark Smør og af Landskyld 12 Mark S: 4 K: M: 1/6 Huud 1 sk i Pænge fremkom for Rætten med Væmodig Klage Maal det hans i boende bønder Huuse nemlig 1 stue; 1 boe med Loft; 1 Ildhuus; En skygge og 1 Kam/m/er ved uløckelig Vaadeild dagen for Marie besøgelses Aften som Var Onsdagen d/en 30te Junij indeværende Aar, alle bleve lagde udi Aske, foruden alle andre hands tilhørende Ejendeele der udi sam/m/e Huuse Var forvarede, hvoraf inted kunde eller blive bierged, ligesom hand og forklarede at afgangne Justitz Raad Frimans Arvinger Var Ejere til hands brugende Jordepart, og som hand fra all sin Velfærd er blotted, Vilde hand dog endnu stræbe af all Magt at see Gaardepartens Huuser igien opbygde, og i den Anleedning hos Deres Maj/este/ts Aller underdanigst anholde om Skattebefrielse for de 2de Aar Skatteforordningen allernaadigst tilsiiger, hvorefter hand tilspurdte Almuen og Laug Rættet om hands Udsigende ey i alt rigtig forholdt sig, hvortil samtlige eenstem/m/ig forklarede det Comparentens Udsiigende disværre i alt forholdt sig efter hands forklaring, og at det alle tilfulde noksom Var bekiendt, herom Var Comparenten et Lovskicked Tings Vidne beskreven begierende som bevilged blev.

Fogden Rasmus Smith anmelte at hand paa *Justiens (Justitiens) Veigne til dette Ting med skriftlig Stevnemaal af dato 9de Junij som d/en 18de {for ham} er forkyndt haver indstevnt LensManden for Lindaas Skibbreede Michel Hundven fordi hand afvigte Aar d/en 1ste Nov: ey har efterlevet Stiftbefalingsmandens befahling udi Skydtzpas fra sig til nermeste Lens Mand at skydtze et til Trundhiems Tugthuus hendømt qvinde Menniske, med Videre efter Stevnemaaletz Indhold som lyder saaleedis.

De udi Stevnemaalet anførte nemlig Michel Hundven og Lars Storoxe haver begge den siste Ved paateigning af 12 Junij og den 1ste Ved paateigning af 18 ditto tilstaaed Stevnemaalets Lovlige forkyndelse.

LensManden Michel Hundven mødte for Rætten og efter fogdens tilspørsel om Stiftamptmandens Skydtzpas der tillige med Qvinde Mennisket Marithe Larsdatter ey var læst af ham og om ey sam/m/e lydde saaleedis at bem/el/te Qvinde Menniske skulle føres fra Lænsmand til LensMand og fra Giestgiver til Giestgiver med behørig Vagt der hænde skulle befordre, forklarede det hand ey allene haver læst deres

1745: 138b

Excellence Stiftamptmand Mønichens Qvinde Mennisket med givne Pass, der tilholdt at sam/m/e Qvinde Menniske LensMand til LensMand skulle transporteres, som og at have meddeelt LensManden udi Ahlenfit Skibbreede Lars Storoxe sin Quittering {saas} for Qvinde Mennisketz rigtige Over Leverelse ligesom hand og maatte med fortrydelse tilstaae, at i stæden for at lade hænde lige til LensManden i Gulens Skibbreede transportere haver hand af Uforstandighed for at Menagere Almuen ladet hænde nemlig Qvindemen/n/isket tillige med hændes Doms documenter og medgivne Skydtz pass Gaard fra Gaard befordre, og haver hand til sin Undskyldning ey at anføre noget uden at beede om Moderation i den Straf hand efter fortieniste kand Meritere, ombeedende Rætten Vilde hensee noget paa hands slætte og ringe Tilstand.

Fogden tilspurdte LænsManden Michel Hundven om hand ikke for Rætten paa Gulens Skibbreedes ting har hørt og Veed at Ved den Leylighed Qvinde Mennisket Marithe Larsdatter fra ham Gaard imellem under Vegs paa Gaarden Glenjen er forkom/m/ed og borte bleved det med hænde følgende StiftsbefalingsMandens brev til Directionen i Trundhiem tillige med Skydtzpaset, samt at hun til sist fra Gaarden Undahl er undviiget,

Den indstevnte tilstoed at hand som til Vedermæhle ved det tagne forhør om denne Sag tilfulde herom var bekiendt

Procurator Barth paa LensManden Lars Storoxes Veigne producerte den Quittance han/n/em under dato 1 Nov: afvigte Aar Var af Michel Hundven for Qvinde Mennisketz Leverance meddeelt saaleedis lydende.

Fogden forestillede at som det af hans egen tilstaaelse er bekiendt at Qvinde Mennisket, efter at hun til han/n/em fra Lens Manden Lars Storoxe Var leveret imod hands her udi Rætten producerte quittering, hvoraf saavel som af Skydtz paset hand havde Anledning hænde til ne[r]meste LensMand at transportere, fra han/n/em blev befordred Gaard imellem i den tancke at hun skulle bringes til LensManden i Gulens Skibbreede Peder Henrichsbøe og Ved hvilken Leylighed og formedelst hans efterladenhed udi at efterleve den for sig havende Ordre baade documenterne og endelig hun selv til sist er borte bleved og hun undvigt, hvorved {adskillige de} bønder hos hvem brevene blev forkomne kom i Uleylighed og blev straffed, bem/el/te

1745: 139

Qvinde Men/n/iske som Var medgiven 4 rdr til Underholdnings Pænge paa Reisen blev siden d/en 8de April paa Woss paagreben og Underholdning paa hænde bekosted til d/en 4de Junij da hun paa vey fra Bergen til Trundhiem blev transportered paastoed fogden ey allene at Lensmanden alle disse paa hænde andVænte bekostninger efter sin derover indgivne Reigning af 5te hujus bedragende sig 8 rdr 3 mrk 3 sk bør erstatte men end og indstillede til Rætten at hand for denne sin efterladenhed udi at efter leve høy Øfrigheds befahling, skiøndt hands slette Tilstand er bekiendt med en taalelig Mulct maatte Vorde anseed, og i det øvrige indstillede Sagen under Dom.

Imod den producerte Reigning havde den indstævnte ey noget at erindre, uden at *soumittere (submittere = underkaste) Sagen til en mild og formedelst hands slætte Vilkaar taalelig Dom.

Og som intet af Parterne udi denne Sag Videre blev erindret

Den indstevnte LensMand Michel Hundven haver for Rætten ey allene tilstaaed at have af LensManden i Ahlenfit Skib/breede Lars Storoxe mod egen Quittence modtaget Qvinde Mennisket Marthe Larsdatter der til Directionen udi Trundhiem efter hændes medfølgende Doms documenter og fra Deres Excellence Stiftamptmand Møinichens med givne Skydtz pass Lænsmand fra LænsMand skulle befordres og transporteres, men {til} end og til sin befrielse ey andet andført end sin Enfoldighed ey at efterleve de Ordres hannem som Lens Mand Var givet, paa fundament af en utiidig Ømhed at see Almuen soulagered fra det paabud den med andre Var pligtig i slige tilfælde at udrette.

Alt saa efter Sagens befundne Omstændighed og den der af flydende Uleylighed, hvortil den indstævnte har Været første Aarsag, som af egen tiltagen friehed ey har efter Høy Øvrigheds bydende forsiunet Qvinde men/n/isket bem/el/te Marthe Larsdatter med behørig Skytz til nermeste Lensmand men ladet hænde skiødesløs gaard fra gaard fremreyse, hvorved saavel documenterne paa Gaarden Glenjen er bort komne, som omsiider Qvinde Men/n/isket paa Gaarden Undahl bortViiget, dog atter paa Voss igien funden,

Kiendes og Døm/m/es for Rætt, at den indstævnte Michel Hundven der ved sin mislige foranstaltning saaleedis har foraarsaged nye Udgifter paa Qvinde Men/n/isketz Anholdelse Underholdning og Varetægt, ey allene bør erstatte til Citanten Fogden Smith hands derover forfattede Reignings summa med 8 rdr 3 mrk 3 sk, men end og til Sognetz fattige Skoler at betale 2 rdr *som {formedelst den indstævntes slette Tilstand ansees} som alt 15 dage efter den/n/e Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.

1745: 139b
 
 

Og som fleere Sager efter paaraab ey frem kom fremlagde fogden til attestation 1. om fleere Giestgivere end Ole Lagesen i Kiilstrøm/m/en og Madame Danchertsen i Fediø findes her i Skibbreedet hvor til Almuen svarede Ney.

Restancen paa indeværende Aars 1ste og 2den termin Skatters beløber 490 rdr.

Fogden tilspurte 1. Om det ikke er dem Vitterlig at en part udi Gaarden Smørdahl No 74 her i Skibb/reedet af Skatteskyld 1 p/un/d 12 Mark Smør frue Svanhielm tilhørende og i fordum tiid af Arne har været brugt og beboed, i lang tiid har ligget og endnu ligger øde, ubeboed, 2. Om ikke sam/m/e gaardepart udi fogdens formands tiid indtil nu har Været accorderet at slaaes imod at derfor aarlig udi Engeslætte skatt er bleven betalt 1 rdr 1 mrk og om det Almuen er Vitterlig at meere deraf er svaret 3. Om nogen er tilsinds bem/el/te Gaardepart at Ville antage til brug enten imod aarlig Skatz Svarelse eller og at svare meer derfor aarlig, end hidtil betalt er de sig da nu derom Vilde anmælde, saa og om ikke bem/el/te Gaardepart af fogden i Aaringerne 1743 og 1744 ligesom for indeværende Aar har opbuden dem

Til 1 Spørsmaal svarede Almuen at det er dem bekiendt at den omspurte Gaardepart længe har lagt øde Paa 2det spørsmaal at Gaardeparten i mange Aar har Været accorderet til brug for 1 rdr 1 mrk og ey meer deraf givet. Og paa 3die spørsMaal svarede at den i de andførte Aaringer ligesom i Aar har Været opbuden men den er saa ringe og slætt, at adskillige som har brugt den 1 Aar har forladt den Et andet, og fogderne saaleedis neppe har kundet erholde den forrige accorderede Priis 1 rdr 1 mrk om Aaret. Mindre at nogen den for fuld skats svarelse Vil eller kand antage.

Fogden forlangte dette Svar beskreven meddeelt.
 
 

D/en 9de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Herløe Skibbreede satt paa Tingstædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 91 findes tilførte undtagen at Ole Monsen Tosviigen i stæden for afdøde Peder Michelsen er til Laug Rættes mand antagen

For dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.

1. Dernæst blev til Udslættelse af Pantebogen frem lagt Cicilia S/a/l/ig/ Gunder Fessers d/en 18 7ber 1743 udgivne Pante Obligation stoer 1258 rdr 1 mrk 3 1/3 sk. hvorpaa fantes Berent Gundersens Quittance af 10 Junij 1745 paa Creditors Veigne. vide Prot: 262.

1745: 140

2. Ligeleedis aflyst President Krogs udgivne Pante Obligation til Adelus Montagne afg/angne Mag: Peder Bredahls paa Capital 300 rdr og udgivet d/en 10de Julij 1726, som af Værk page Peter Christian Krog er indfriet og betalt til Capitaine Ferry paa Creditorindens Veigne efter Quittance af 29de April 1745.

3. Justitz Raad og President udi Trundhiem Christian Krogs udgivne Pante Obliagtion til sin Sønn Verk page Peter Christian Krogh paa Capital 300 rdr: dat: Bachegaard d/en 2 Jan: 1745 vide Prot: 302

4. Mons Magnesen Huusebøes udgivne Skiøde til Ole Olsen Rong paa 11 1/5 Mark fisk i Gaarden Rong vide Prot: fol: 301

5. Peter Christian Krogs udgivne bøxelsæddel til Niels Knudsen paa et pladtz under Asch hoved gaard beliggende hvor af 12 dages Arbeyde til Aschs Ejere aarlig skal svares dat: 7 aug: 1745. med Rev ej dat

6. Assessor Lavsen paa sin Værsøster Birgitthe Lillienschiolds Veigne udgivne bøxelsæddel til Christen Michelsen paa 18 Mark fisk i Gaarden Tielstad dat: 21 april 1745 med Rev:

7. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Rasmus Michelsen paa 18 Mark fisk i sam/m/e Gaard Tielstad dat: 21 april 1745 med Rev:

8. Skiftebrev forretted paa Gaarden Moldeklev d/en 17de Maij 1745 efter afg/angne Michel Nielsen vide Prot: 302

9. Ditto forretted paa bem/el/te Gaard d/en 13 Junij ej an: efter afg/angne Siri Michelsdatter vide Prot: 302

10. Hans Jansen Willumsens udgivne Skiøde til Gellius Witter paa 1/6 deel Løb Smør 1/6 deel tønde Malt i Gaarden Sunde dat: 28de junij 1745 vide Prot: fol: 301.

11. Valentin Vedels Revers til Toldbetienten Hans Zacharias Flor om ikke at pandsætte eller bortsælge Gaarden Lille Bern, de hos S/a/l/ig/ fogden Smed deponerte Obligationer tillige med Schrivers udstædde Obligation samt Alvers Kierke uden bem/el/te Flors Minde indtil hand for sit Curatell (Kuratel = formynderskap, vergemål) for Christen Boller bliver fornøyed, dat: 5te April 1745 vide Prot: fol: 302,

12. Told Inspecteur Normans udgivne bøxelsæddel til Anders Andersen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Nore Aaland dat: 3 Maij 1744.

13. Lars Andersen Bragstads udgivne skiøde til Johannes Larsen Sættre paa 27 Mark Smør 3 skiepper Malt i Gaarden Bragstad dat: 9 aug: vide Prot: fol: 302

1745: 140b

14. Lars Andersens Bragstads oprettede Contract med Johannes Larsen Sættre om Livs føde og Ophold for ham og hustrue dat: 9 aug: 1745 vide Prot: fol: 302

D/en 10de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd

Henrich Jansen Ravnanger som Opsidder paa Gaarden Rafnanger i Herløe Skibbreede og Nordhorlehns fogderie som under Matriculens No 16 er beliggende hvoraf hand bruger 1 p/un/d 16 ½ Mark i skatteskyld og 18 Mark Smør 6 Kander Malt og ½ Huud i Landskyld hvortil H/er/r Justitz Raad og President Krogh er eyere histerede sig for Rætten og tilkiendegav at hans iboende Huuse nemlig Et Ildhuus, Kam/m/er og en Stue d/en 10de febr: indeværende Aar Ved uløckelig Vaade Ild er bleven lagde udi Aske, tillige med andre hands tilhørende Ejendeele som ey kunde bierges, hvorudover hand i yderste Armod er geraaden,

Om denne uløckelige hændelses tildragelighed tilspurdte Comparenten den samtlige Almue og Laug Rætt om det i alt ey saaleedis forholdt sig, hvortil de enstem/m/ig svarede at hands Udsiigende i alt medførte Sanhed, og at det alle Var dem bekiendt at den/n/e uløckelige Hændelse Var overgaaed den/n/e fattige Mand

{Om} Dette Almuens Svar Var Comparenten forlangende maatte sig under et beskreven Tings Vidne Vorde meddeelt for derefter at giøre Allerunderdanigst Ansøgning om Skatte friehed for de 2de Aar Skatte forordningen allernaadigst tillader, som herved under Rættens forseigling bliver efter forlangende Attestered.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Procurator Barth fremstoed for Rætten og gav tilkiende at hand efter ordre af Hans Pedersen og paa hans Veigne til dette Ting Tiid og Stæd Ved skriftlig Stævning af dato 9 Julij nestleeden lovlig haver ladet indkalde Ole Ørjansen Jordholmen tillige med hands Hustrue Anne fordi de udi nestafvigte Vaar d/en 20de febr: skal have over faldet Citanten med haartræcken Hug og slag samt ubeqvem/m/e og uanstændige Skiends Ord, til Vidner om bem/el/te passages tildragelighed er indkaldet Ole Knudsen Sæbøe Johannes Boge Gregorius Yttre Sæbøe, Elling Dahle og Lars Halversen alt til Doms lidelse saa vel i hoved sagen som betræffende Processens bekostning efter stævnemaaletz yderligere formeld, som Comparenten i Rætte lagde og lyder saaleedis.

Den indstævnte Ole Ørjansen tillige med Vidnerne mødte alle og Vedtoege Lovlig at Være indstevnede ligesom Ole Ørjansen tilstoed paa sin Hustrues Veigne at

1745: 141

Stevne Maalet for hændes og hands boepæl rigtig Var forkyndt

Bart paastoed Vidnerne eedelig afhørt.

Hvorpaa det 1ste Vidne Ole Knudsen Sæbøe blev frem kaldet og efter at behørig formaning Var givet Vidnet om at Vogte sig for Meeneed Vidnede efter følgende efter aflagde Eed - at da Vidnet bem/el/te Ole Knudsen Sæbøe der er 45 aar gam/m/el Var ude paa Vaar fisked ude Ved Jordholmen d/en 20 febr: indeværende kom Citanten Hans Pedersen og forlangte nogen Vaarsild tilkiøbs af Vidnet som og skeede i det hand solte til ham sild for 4 sk som hand bar ned udi sin baad, hvorefter Ole Ørjansens Kone kom ned paa bryggen og kaldte Citanten for en Smosk og en Kieltring en Rackerknægt som farer baade Vinter og Som/m/er og kiøber her, hvortil {Vidnet} Citanten Hans Pedersen sagde det er store Ord, og skiød derpaa Vidnet med fleere til Vidne derom, ligeleedis hørte Vidnet og hænde at skielde Citanten for en brødtyv og en Canalie, der efter kom Ole Ørjansen hiem fra sine Liner, og efter at bem/el/te Ole Ørjansen havde talt med sin Kone og kom/m/et op paa bryggen, raabte Ole Ørjansen til Citanten at hand skulle kom/m/e til ham om hand Var en ærlig Mand, hvorefter Hans gik op til sit Logement og der afdrog sig sin Skind trøye og Skind hatt, og derefter tillige med sin Cam/m/erat gik til Ole Ørjansen udi sin undertrøye, og kunde hand ey see om noged imellem dem blev da foretaged siden de Var bagen for et Huus, og saae Vidnet at Ole Ørjansens Kone kom ned af sin Stue og fatted Citantens Kam/m/eRad i haaret ved Navn Simen, og der efter Vænte hun sig paa bryggen og trev efter en Tynde bund, og sloeg med tynde bunden, men hvem hun sloeg Vidste Vidnet ey at forklare, dog saae hand at tynde bunden gik i støcker, hvorefter hand saae at Citanten Hans Pedersen Vilde røm/m/e bort, men Ole Ørjansens Kone forfuldte Citanten og sloeg ham paa Skuldrene med et støcke træe 2 á 3 slag, hvorpaa en anden byeMand kom og toeg Ole Ørjansens Kone fra Hans Pedersen, og saae hand ikke at Citanten enten toeg til Modværge ey heller skiendte igien, uden at hand sagde ingen skal forbyde mig at kiøbe en Ang sild; {Vi} Vidnet paa tilspørsel svarede at Ole Ørjansen holdt sam/m/e tiid Giestgiverie. og sagde ey Videre herom at Være Vidende.

Dernæst blev det 2det Vidne Johannes Boge frem kaldet der under Eed Vidnede det hand den sam/m/e tiid forrige Vidnet har forklared hørte Ole Ørjansen skielte Citanten saavel

1745: 141b

for en smaus, Kieltring Racker knægt, Canalie og at hand stæler eller taer brødet af hændes Mund, ligesom og at hand saae bem/el/te Ole Ørjansens kone sloeg med et støcke træe som var en Alen lang og til anseelse som af en tynde bund, Citanten Hans Pedersen paa Skuldrene, som og at hun havde taged Simen i haaret, og i øvrigt lige efter forrige Vidnets forklaring, uden at Ole Ørjansen sagde de Ord jeg skal lære dig at kom/m/e paa min brygge, og blev der raabt at Citantens fæster paa baadene skulle løskastes men saae Vidnet ey at sam/m/e blev løst af nogen ligesom hand ey heller saae at Citanten enten toeg til Modværge eller skieldte igien uden at siige da Ole Ørjansen bad ham kom/m/e til sig, at svare jeg skal kom/m/e til dig som en ærlig Gudt. Og Viste dette Vidne ey heller af nogen anden Giestgiver paa den tiid end bem/el/te Ole Ørjansen.

Otthesen for Ole Ørjansens Procurator Johan Reutz mødte og til Vidnet satte følgende Questioner 1mo Om ikke Citanten Var i Skielderiet mod Ole Ørjansens Huustrue, da Ørjansen kom i Land, 2do om ikke Ole Ørjansen da hand kom til bryggen med sin baad siger med all stilhed og sagtModighed til Citanten Hans kom hid lad mig tale med dig 3tio Om ikke Hans derpaa kom løbende hen til Ørjansen kastede sin trøye af og toeg ham i brøsted og Ole ham igien dog uden at nogen af dem falt paa Jorden.

Til den 1ste qvestion svarede Vidnet den hand ey hørte Citanten bruge nogen Skieldsord, til det 2det Spørsmaal svarede deponenten at hand ey kunde slutte Ørjansens Tiltale til Citanten var med sagtmodighed, hvorom hand ey kand give sin Meening, til det 3die svarede deponenten ligesom forrige Vidne, det Citanten gik til sit Logemente og der afdrog sine Overtrøye og skindhatt \eller hue/ og derefter gik til Ole, men saae Vidnet ey at de havde hin anden i brøsted

Det 3die Vidne Gregorius Yttre Sæbøe fremstod derefter og eedelig forklarede at hand sam/m/e dag da Trætten var imellem Citanten og Ole Ørjansens Kone, saae hand Ole Ørjansen sloeg Citanten Hans Pedersen med sin haand under Øre uden hand Vidste at Citanten havde givet Ole Ørjansen der til nogen Andleedning, ligesom Vidnet og forklarede at have seed Hans Pedersen kom/m/e til Ole Ørjansen sigende hvad Vilt du mig. der saa ofte har havt bud efter mig hvorpaa som ovenmelt hand bem/el/te Ole Ørjansen sloeg Citanten under Øre, Videre havde dette Vidne hverken seed eller hørt, saasom Vidnet gik strax derfra

Det 4de Vidne Elling Dahle fremstoed dernæst og

1745: 142

Eedelig forklarede følgende, at hand sam/m/e tiid saae at Citanten bar en Kipe med sild, og raabte Ole Ørjansens Kone til ham 2 gange og sagde til ham hvad er det du smauser saa giør du altid du Canalie, ligesom hand og hørte hænde kalde ham du er en kieltring Rackerknægt brødetyv med fleere ubeqvems Ord, ligesom hun og trued ham, og ønsked at Være et Mandfolck saa vilde hun nok betale ham, imedens gik Konen i sit huus, og da Ole Ørjansen kom hiem og paa bryggen raabte Ole til Citanten kom hid er du en brav Karl paa bryggen, hvorpaa Citanten gik til huusMands huset og kasted sine Overklæder af, og kom paa bryggen til Ole, og tiltalte ham hvad godt vil i Ole Mand nu er jeg kom/m/en, hvorpaa Ole tog ham med den eene haand i Axelen, eller haaret, og sloeg med den anden haand, men hvad enten Ole træffed Citanten paa Skulderne eller Øret Vidste hand ikke, hvorefter Vidnet gik fra dem forinden de blev skildt fra hinanden, ligesom Vidnet efter tilspørsel sagde hverken at have hørt *Vidnet (Citanten) skielde igien eller tage til Modværge mod Ole Ørjansen, Videre havde deponenten ey at forklare.

Dernæst blev det 5te Vidne Lars Halversen tienende paa Gaarden Boge gam/m/el 20 aar frem kaldet, og efter at Eeden for han/n/em var oplæst og formaning givet at Vogte sig for Meen eed Vidnede med opragte fingre Edelig følgende. At hand En Løverdags Aften sam/m/e tiid udi Vaar fiskes tiid de forrige Vidner har forklaret, saae at da Ole Ørjansen kom til bryggen og havde talt med hands Kone, raabte hand til Hans Pedersen at skulle kom/m/e til ham [paa?] bryggen da hand Vilde tale med ham, hvorefter Hans gik til huusMandens huus og der afførte sine Overklæder ligesom forrige Vidne forklaret haver, og der efter kom hand med de Ord jeg skal kom/m/e som en brav gutt, hvorpaa da de kom sam/m/en, saae hand Ole Ørjansen tog Citanten med den Venstre haand i haaret og slog ham med den høyre haand men Viste ikke hvor hand ram/m/ede ham enten under Øret eller paa Axelen, og da de Var saaleedis sam/m/en kom Konen ned, og tog Citantens Kam/m/erad og laae ham over Tønden, hvor efter hun gik fra ham, og tog en halv tønde botten, og gik til Hans og sloeg til Citanten med sam/m/e halv tønde botten og sloeg sam/m/e i støcker paa Hanses Pande, saa at det smaleste Støcke falt paa søen, og det \bredeste/ blev i hændes haand hvorpaa Citanten sagde til sin Cam/m/erat lad os gaae her fra, og efter at de begge gik bort fulte bem/el/te Ørjansens Kone efter Hans og slog ham 2 á 3 slag imellem skuldrene og fulte ham saaleedis sør efter Planckerne og kom Ole Ørjansen efter sin Kone, og kom da en *bye (byemand)

1745: 142b

efter Ole og toeg ham ifra dem, og ligeleedis fik Konen tilbage ligesom Vidnet og forklarede ey at have seed *Vidnet (Citanten) giort ringeste Modstand.

Til de fremsatte Qvestioner Refererer hand sig til sin forrige forklaring.

Procurator Otthesen for Ole Ørjansens Procurator Reutz Reserverte sin Indsiigelse imod de nu afhørte Vidners Udsiigelse og forklaringer i anleedning af hands forhen giorde benægtelse og ellers begierede Sagen udsatt til nestholdende Høste ting til Contra Stævnings Udstædelse

Barth paa Citantens Veigne protesterede imod den forlangte Udsættelse og derhos paastod at Rætten Ved kiendelse Vilde paalægge de indstævntes fuldmægtig denne Sag der er reen og klar, og hvorudi ingen Contra Stævning fornødiges nu straxen at slutte Sagen til doms

Otthesen Vilde formode at Rætten i Consideration at den ind stevntes fuldmægtig nu ikke er til stæde bevilger den begierte tiid og protestered imod overiilelse,

Den af ind stevnte Ole Ørjansens fuldmægtig Hans Otthesen forlangte Opsættelse til næst holdende Høsteting bliver herved bevilged,

Dernæst blev til publication fremlagt

1. Stiftbefalings Mand á Mønichens udgivne Privilegium til Gert Henrich Schriver paa Kræm/m/er og borger Leyet Blomvog dat: 3de Julij 1745 vide Prot: fol: 303

2. Otthe Nevermands udgivne Skiøde til Ole Ørjansen paa ½ Løb Smør og 1 Vog fisk i Gaarden Fløen med paastaaende Huuse med Videre dat: 29 Julij 1745 vide Prot: fol: 302

3. Ole Ørgesen udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Vessel for Capitall 300 rdr, hvorudi Pantsættes Gaarden Fløen med inventario etc dateret 30 Julij 1745 vide Prot: fol: 303

4. Valentin Vædels protestation imod den Obligation paa Capital 400 rdr som paa Vaartinget af borgemester Fasmer blev publiceret, der af Birgitthe Elisabeth Ravn skal være udgivet, sam/m/e protest findes dat: 23 Julij 1745 og indført udi Skiødeprotocollen fol: 303

Citanten Gerdt Hendrich Schriver æskede udi Rætte den fra sist holdte Vaarting opsatte Sag Contra Nesses Opsiddere

Barth mødte siden hand Ved Rætten Var nerværende og gav tilkiende at de samtlige Opsiddere paa Nesse siden Vaartinget sistleeden ikke haver givet Comparenten nogen

1745: 143

Videre ordre til denne Sags yderligere forfølning men tvert derimod som Comparenten ikke bedre er bekiendt overdraget deres anliggende til Procurator Reutz thi kunde Comparenten inted Videre til den/n/e Sag lade tilføre, men indstillede den til Rættens lovforsvarlige behandling

De ind stevnte Nesse Opsiddere blev 3de gange paaraabte men hverken selv eller Ved fuldmægtig mødte.

Citanten producerte sit skriftlig forfatted Indlæg under 9de Aug: 1745 med de derudi paaberaabte bielagger nemlig Attest under 19 Jan: 1745 om at S/a/l/ig/ Stolls efterleverske i alt approberer det Citanten af hændes S/a/l/ig/ Mand Herman Staal udgivne skiøde som og Copie af sam/m/e Skiøde d/en 20de Martij 1744 udgivet og d/en 13de April sam/m/e Aar publiceret, med paastand til sist at Dom maae falde i Sagen som et efter andet saaleedis er lydende.

Citanten declarerede ey videre i denne Sag at erindre uden efter sit indlæg at paastaae Dom, og som hand fornam at Tiiden formedelst andre indstevnte Sager der endnu skulle foretages til incam/m/ination ey kunde tillade at Sagen den/n/e Gang kunde paadøm/m/es, Vilde hand i alt uden at udsættelse Ting skulle beram/m/es forlange Sagen til nest holdende Høsteting maatte til Doms afsigelse Vorde optaget.

Sagen optages til Doms til nest holdende Høste ting.

Procurator Hans Otthesen mødte Paa Efie Barthes fuldmægtiges Procurator Reutzes Veigne, og agted unødig at besvare hvad Sing/neu/r Helt Vilde fremføre men paastoed Dom

Barth mødte paa Contra Citanten Heltes Veigne og producerte hands skriftlige og af Rasmus Helt underteignede Indlæg af 9de hujus tillige med den derudi paaberaabte og af Contra Citanten paa anckede Udkastelses forrettning hvorefter hand indlod Sagen til Doms

Begge Parters fuldmægtig declarerede at som Tiiden ey tillod at Dom den/n/e sinde {ey} kunde afsiiges eftersom andre Sager tillige er indstevnede, Vare de begge fornøyede at Sagen til nest anstundende Høsteting maatte optages \til doms/ uden at forlange Udsættelses Ting.

Sagen optages til Doms afsiigelse til nestholdende Høste ting.

Dernæst publicered

Ole Olsen Rongs paa egne og med Ejeres Veigne giorde freedlysning om at ingen maae skyde Ærfugl Maaser eller andre fugle eller oprøcke eller bortføre Løng fra deres Øer og holmer beliggende under deres tilhørende Gaard Rong sam/m/e freedlysning er dat: 10 aug: 1745 og udi Prot: fol: 303 indført.

1745: 143b
 
 

Stiftbefahlings Mand á Mønichens og biskop Bornemans udgivne Resolution til H/er/r Wilhelm Friman at Herløe Sogns Almue skal udgive og betale til Mangers Sognepræst Nattehold efter Loven dat: 27de febr: 1745. blev publicered og blev sam/m/e udi Skiøde protocollen fol: 303 indført.

Procurator Hans Otthesen mødte paa Citanten Inspecteur Normands Veigne og tilkiende gav det hand til dette Ting tiid og Stæd med skriftlig Stævnemaal under 8de julij inde Værende Aar haver indstevnt Arne Sieursen Langeland for Sagen stevnemaalet indeholder ligesom og under sam/m/e stevnemaal ind stevnt Mons og Ole Langeland til deres Eedelig forklaring udi denne Sag at deponere

Stevnemaalet blev derpaa oplæst og mødte alle de indstevnte som Vedtoege Lovlig Stevnemaal

Otthesen mødte paa Told Inspecteur Normans Veigne og fremlagde een af de indstevnte Vidners underteignede skriftlige Udsagn, hvilcken Comparenten begierede for den/n/em oplæst, og derefter tagen til eedelig forklaring sam/m/e document blev derefter oplæst, og frem stoed derefter

Ole Ellingsen Nepstad tienende paa Gaarden Langeland og efter at behørig formaning Var givet ham om at Vogte sig for Meened aflagde sin Eed at det af ham alt efter det skriftlige forfattede og for Rætten af ham nemlig Vidnet oplæste Vidnisbyrd saaleedis i alt forholdt sig, at den indstevnte Arne Sieursen Langeland saaleedis mod Citanten Told Inspecteur Norman har opførdt sig, alt efter bem/el/te skriftlige Udsagn, som Vidnet forklarede ey allene selv at have underteigned men end og for Rætten selv oplæste og er saaleedis lydende og af ham blev beædiged, meer havde Vidnet ey at Vidne efter Rættens tilspørsel i denne Sag, den indstevnte Arne Sieursen tilspurte Vidnet om ikke hand var udviist af Citanten at skyde hans høns ihiel, hvortil Vidnet svarede jo, at hand havde de ordre sam/m/e at skyde i fald de Var i haven, til de andre Qvestioner Refererde Vidnet sig til sin forrige forklaring

Derpaa fremstoed det 2det [Vidne] Mons Olsen ligeleedis tienende paa Gaarden Langeland med opragte fingre eedelig forklarede at det oplæste skriftlige Vidnisbyrd som hand med paaholden Penn har underteigned i alt rigtig forholdt sig, da sam/m/e for ham er bleven oplæst og i alt rigtig forholder sig, ligesom hands mundtlige Vidnesbyrd i alt Var Conform med det fremlagde skriftlige Vidnesbyrd i denne Sag som hand under eed forklarede rigtig at Være indretted, og Videre end som sam/m/e indbefatter

1745: 144

havde Vidnet efter tilspørsel ey at udsiige.

Otthesen derpaa giorde sin Irette settelse over den indstevnte Arne Langeland at som det er med eenstem/m/ige Vidner han/n/em overtydet hvorleedis hand paa en hellig Sabat ikke har undseed sig for med syndig banden og skielsord at angribe hands Landrott og Jord Ejer H/er/r Told Inspecteur Nordman, saa paastoed Comparenten at Arne Langeland for saadan last og strafværdig Opførsel vorder dømt pligtig at giøre Told Inspecteuren inden Rætten en offentlig Afbeedelse samt for hans formastelige banden og skielsord at bøde noget til de fattige og Justitz Cassen, saavel som hellig dags brøde og ellers at erstatte Processens Omkostninger i det mindste med 5 rdr:

Arne Sieursen Langeland erklærede at Være Villig til den paastaaede Afbigt inden Rætten mod sin Ejere, og i øvrigt vil indlade Sagen til en mild Dom, da hand nødig Vil have Videre Trætte eller Rætter gang imod sin Jordrott af hvilken hand baade har nødt og endnu Vænter Godhed.

Otthesen Var Villig paa sin Principals Veigne at modtage den tilbudne Avbigt af den indstevnte Arne Sieursen hvorpaa bem/el/te Arne Sieursen bad sin Jordeyere om forladelse for de Ord hand haver tiltalt sin eyere med, som hand tilstoed i hastighed og ubesindighed at Være talte med hvilcken deprecation Otthesen paa Inspecteurens Veigne Var tilfreds, men for det øvrige paastoed Dom og blev da følgende

Da Vidnernes forklaring i alt derudi kom/m/er over et, at ind stevnte Arne Sieursen med hidsig Overiilelse 2den Søndag efter Paaske haver begiegned Citanten og sin Jordrott H/er/r Inspecteur Normand, saavel Ved at bande som og med ubeqvem/m/e Ord at tiltale ham, for hvilcken utilbørlige Omgang Citanten Ved den paastaaede og af den indstevnte Leylænding Arne Sieursen Langeland allereede inden Rætten præsterede Afbigt har faaed satisfaction til fornøyelse, bliver den indstævnte Ved den/n/e Dom allene tilfunden for sin forargelige og usøm/m/elige Opførsel paa en hellig Dag, at bøde sine helligdags brøde med 3 Lod Sølv eller 9 mrk i Pænge, samt i Processens bekostning at betale til Citanten 2 rdr 3 mrk som alt 15 dage efter den/n/e doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

Daniel Morup haver Ved Continuations Stævning efter forrige tiltale til dette Ting indkaldet afgangne Herman Staals Efter Mand i Egteskabet Valentin Weedel, saavel som til VederMæhle Cautionisterne Didrich Baleur og Gerdt Hendrich Schriver samt fogden afgangne Johan Smiths Efter Mand i Egteska[bet]

1745: 144b

Sing/neu/r David Brøger tillige med Voldgifts Mændene Jørgen Lind og Christopher Petersen sam/m/e var datered 7de Julij 1745 og saaleedis \lydende/

Bart mødte for Baleur som declarerede forlængst at have opsagt og Ved Stevne Maal til bage kaldet den paa Staals Veigne udstædde Caution, hvorfor hand ey holder fornøden noget Videre til den/n/e Sag at svare, men lader det ankom/m/e paa hoved Mændene S/a/l/ig/ Staals Efter Leverske og Singn/eu/r Gert Henrich Schriver hvorleedis de Vil see den/n/e Sag til Endskab befordred

Bem/el/te Barth mødte og for Sing/neu/r David Brøger der er kom/m/ed i Egteskab med afgangne foged Smithes efterladte Encke, der i alt Refererede sig til sin formand i Egteskabet S/a/l/ig/ fogden Smithes udstædde forrettning og i øvrigt holder sig til de for forrettningen udstædde Cautioner.

Gert Schriver mødte ligeleedis og Vedtoeg sin Caution stoer 400 rdr i fald noged skulle briste enten af de hos afg/angne foged Smithes Encke deponerte 507 rdr eller Didrich Baleurs Caution

De andre og øvrige indstevnte der Ved deres paateigning paa stevnemaalet har teigned Stævnemaalets Lovlige forkyndelse nemlig Valentin Weedel at stevnemaalet d/en 8de Julij inde værende Aar er han/n/em bleven forkyndt og ligeleedis Christopher Jessen Petersen og Jørgen Lind mødte ikke.

Procurator Otthesen for Morup sagde at hvad Sing/neu/r Barth paa Baleurs Veigne har proponeret er noged som aldrig kand kom/m/e i Consideration og derfor ikke behøver besvarelse, og i henseende til at hoved Manden Valentin Wedel nu ikke møder og den/n/e sag har Vedvaret paa 3die Aar og imidlertiid Væred under Voldgift hvorom Comparenten anviiser en extract af Voldgifts forretningen med den paa Morups Siide antagne Voldgifts Mand Sing/neu/r Jørgen Lind givne Kiendelse og Opmanden H/er/r Assessor Steensens paa Requisition givne skriftlige Svar, saa maatte hand paastaae Valentin Wedel som nu haver Herman Staals efterladte Encke til Egte engang for alle paalagt at indkom/m/e med alt hvad hand kand have til sit forsvar, da og Comparenten paa Contra Citanten Morups Siide skal igien indlevere de forhen her i Rætte producerte documenter med hvis Videre som hand til Sagens Oplysning og Endskabs befordring kand agte fornøden ligesaa begierede hand at Voldgifts Mændene maatte forelægges til nestholdende høsteting at møde.

Den forlangte Laugdags [forelæggelse] for de ude blivende Valentin Vedel, Jørgen Lind og Christopher Jessen Petersen som lovlig er indstevne-

1745: 145

de bliver herved bevilged, og forelægges sam/m/e Lavdag til nestholdende høsteting, hvilcken forelæggelse tages beskreven og i lovlig tiid bliver at forkynde.

H/er/r Wilhelm Frimand Sognepræst til Mangers Sogn {og} frem kom for Rætten og tilkiendegav at af den ham allernaadigst benificerede og Mangers Præste boel tillagde Gaard Biørndahl kaldet beliggende under Matriculens No 100 i Herløe Skibbreede og Nordhorlehns fogderie beliggende der skylder af Skatt 1 p/un/d 22 ½ Mark Smør og Landskyld 1 p/un/d Smør 2 Mæler 6 Kander Malt, er Ved uløckelig Vaade Ild d/en 9de Maij indeværende Aar 2de Sængeboder 1 stue 1 Ildhuus 1 floer og 2de Smalehuuser samt et Veedhuus afbrendt og lagde udi Aske, saa at laden allene blev udi behold, hvorudover Comparenten holdt det fornøden, i henseende den forhen paaboende Leylænding Magne Nielsen strax fravigede Jorden og efter lod sam/m/e i Øde stand, herved at tilspørge Almuen og det tilstæde Værende Laug Rætt om ikke denne uløckelige Tildragelse forholdt sig saaleedis i Sandhed, for derefter at giøre Allerunderdanigst Ansøgning om Skatte befrielse efter forordningen, hvorpaa Almuen med Laug Rætted enstem/m/ig forklarede det disværre i alt rigtig for holdt sig, om dette Almuens Svar Var Comparenten sig Tingsvidne beskreven begierende som bevilged blev

Derpaa frem lagde fogden til Attestation 1. om der findes fleere Giestgiver *stædet (stæder) end Henøen, Blomvaagen, Hegøeholmen Strudzhavn og Herløe Sundet der bruger Næring og bør skatte af hvortil de svarede Ney 2. blev Almuen tilspurdt om ikke kræm/m/er Pladserne Fløen af Otthe Nevermand og Sælvogen af Rasmus Helt som borgere til Bergen har væred styrdt og beboed for Aar 1744 hvortil de alle svarede jo

Restancen for inde værende Aars 1ste og 2den termins skatter beløber 347 rdr 3 mrk 14 sk
 
 

1745 d/en 11te Aug: blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Radøe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Over Værelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 94 findes tilførte.

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Ordres og befahlinger oplæste som ved nest forrige Tingstæd.

Dernæst fremlagt til Publication

1. Giertrud S/a/l/ig/ Danchertsens udgivne Skiøde til Arnold Meijer (Meyer) paa Kræm/m/er og fiskeleyet paa Hennøen med Videre inventario dat: 24 Nov: 1744 vide Prot: fol: 303

2. Hans Rødbergs udgivne Skiøde til Rasmus Aamundsen paa ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Grindem dat: 27 Mar/ti/j (Maij?) 1745 vid: fol: 304

1745: 145b

3. Ditto hands udgivne Skiøde til Gunder Johannisen Tosche paa 12 Mark Smør og 8 Kander Malt i bem/el/te Gaard Grindem dat: 27 Mar/ti/j (Maij?) 1745 vide Prot: 304

4. Johannes Monsen Møchings udgivne Skiøde til Knud Michelsen Tosche paa 18 Mark Smør og 1 Mæle Malt i Gaarden Møching dat: 10de Aug: 1745 vide Prot: 304

5. Knud Michelsen Tosches udgivne bøxelsæddel til Johannes Monsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Møching dat: 10de Aug: 1745 med Rev: ej dat.

6. Aflyst Friderich Kramers udgivne Pante Obligation stoer 400 rdr til Warner Hossevinchel dat: 18 7ber 1739 efter Creditors Paateignede quittence af 3de Julij 1745 og af Pante bogen udsletted vide P: 165

7. Lige leedis aflyst Friderich Kramers Pante forskrivning til Conrad Rosentreeder stoer 200 rdr dat: 1 8bris 1743 saa Vidt hæftelsen paa Jordegotzet angaaer; men ey Videre efter Creditors paateignede Reservation i debitors øvrige pandtsatte Ejendeele. vide Prot: fol: 275

8. Friderich Kramers udgivne Skiøde til Christopher Ravn Seconde Lieutnant Ved det første Vesterlensche National Infanterie Regimente, paa de paa Brudeknappen bestaaende Vaanings huuser tillige med Gaarden Bratougle skyldende 1 p/un/d 21 Mark Smør og 2 ½ Mæle Malt med Videre inventario dat: 5te junij 1745 vide Prot: 304

9. Lieutnant Christopher Rafns udgivne Pante Obligation til Warner Hosevinchel paa Capitall 400 rdr dat: 13de Julij 1745 vide Prot: fol: 304

10. Margrethe S/a/l/ig/ Major Storms udgivne bøxelsæddel til Johannes Monsen paa 1 p/un/d Smør 20 Kander Malt i Gaarden Helland dat: 21 Junij 1745 med Rev ej dat

11. Østen Willumsen Grindeims skriftlige deprecation for de Ord hand har tiltalt Arnold Meijer (Meyer) med dat: 11 aug: 1745 vide Prot: fol: 303

12. Anviist til Udslættelse Margrethe S/a/l/ig/ Storms udgivne Pante Obligation dat: 29 febr: 1736 til Anne Margrethe S/a/l/ig/ H/er/r Krogs paa Capital 100 rdr da sam/m/e er indfriet og betalt.

13. Margrethe Storms udgivne bøxelsæddel til Magne Monsen paa 12 Mark Smør og 12 Kander Malt udi Gaarden Nordang dat: 22 april 1745 med Rev: ej dat

14. Ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Ole Torgiersen paa 13 ½ Mark Smør og 11 ¼ Kande Malt udi Gaarden Miøs dat: 22 april 1745 med Rev: ej dat

1745: 146

15. Hendrich Schrøders udgivne bøxelsæddel til Niels Knudsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Søre Waagenes dat: 30 April 1745.

D/en 12te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt

Citanten Jens Nielsen Yttrehelle producerte den paa sidst holdte Rættens Kiendelse og Lavdags forelæggelse for Johannes Monsen Udhelle som d/en 24 Julij indeværende Aar Ved paateigning af Niels Sæbøe og stevne Vidnerne fantes at Være forkyndt

Den forelagde Johannes Monsen Udhelle blev 3de gange paaraabt, men hvercken selv eller ved andre lod møde

Hvorpaa Stevne Vidnerne Anders Sæbøe og Niels Sæbøe frem stode og eedelig forklarede Lovlig at have forkyndt forelæggelsen for indstevnte Johannes Monsen lige efter deres paateigning.

Citanten fremstoed og forlangede Erstattning for sine ibragte Processes Omkostninger i det mindste med 6 rdr og frasagde sig i øvrigt sin Andeel udi de bøder han/n/em Ved Dom ellers kunde tilfalde at udreede, {og i øvrigt} \ligesom h/an/d til Slutning/ henstillede Sagen til paadøm/m/e.

Med de i denne Sag afhørte tvende Vidner Arne Johannesen Udhelle og Kari Monsdatter eedelig giorde enstem/m/ige forklaringer, er den indstevnte Johannes Monsen Udhelle tilstreckelig overtydet, det hand {den tiid} paa en Sabatz dag uden at Citanten Jens Nielsen Yttrehelle dertil bevislig har gived nogen anleedning, med Næve hug og slag har over faldet Citanten i hands eget Huus og saaleedis begaaed Vold Nu har Vel Citanten allene giort paastand over bem/el/te indstevnte Johannes Monsen til Processens omkostningers Erstatning med 6 rdr, og i øvrigt fra faldet den Rett hand efter Lov bør have til de bøder som indstevnte Johannes Monsen i anledning af Sagens beskaffenhed maatte blive tildømt at udreede, eller sam/m/e anpart bøder efter givet, derved den indstevnte Johannes Monsen i Anledning af Lovens 1 bogs 22 Cap: 8de art: dog ikke for Videre bøder eller Straf befries.

Men døm/m/es for Rætt at indstevnte Johannes Monsen for hands Voldelig Overfald paa Citanten til Deres Kongl/ig Maj/este/ts Sagefalds Casse bør udreede 1mo toe tredie Parter af de udi Lovens 6 bogs 14 Cap: 1 art: dicterede Volds bøder som er 40 rdr: 2do for Næve hug efter Lovens 6 bogs 7 Cap: 9 art:, 3de 6 Lod sølv eller 9 rdr, 3tio og fordi foromm/el/te Overfald er skeed paa en søndag efter Lovens 6 bogs 9 Cap: 22 art: at bøde hellig brøde 3 Lod sølv eller 9 mrk 4to samt at

1745: 146b

erstatte Processens Omkostning til Citanten med 3 rdr: alt inden 15 dage under exsecution efter Loven. Men skulle den indstevnte Johannes Monsens Omstændigheder ved den passerede exsecutions forrettning befindes saaleedis som den Kongl/ig allernaadigste forordning af 6te Dec: 1743 om melder, observerer Vel Vedkom/m/ende exsecutor at Dom/m/en og Sagen til høy øvrigheds foranstaltning om afstraffelse paa Kroppen Vorder insinueret.

Fogden melte at hand til dette Ting havde ladet indstevne Ole Asbiørnsen Nordang for fortiilig Sam/m/enleye derfor at lide Dom til bøders betalning som hand ey i mindelighed har Vildet erlægge,

Stevne Vidner som er Niels Sæbøe og Hans Wetaas fremstode og eedelige afhiemlede at de med mundtlig Varsel efter fogdens Ordre har indstevnt Ole Asbiørnsen Nordang at møde her i rette for fortiilig Sam/m/enleye med sin Hustrue samt at erstatte den/n/e processes Omkostning, alt med lovlig Varsel i hands Hustrues paahør.

Den indstevnte mødte ikke efter 3de ganger paaraab

Fogden forlangede at efter som indstevnte Ole Asbiørnsen nu ey møder hand maatte da forelægges Lavdag til næste ting.

Den indstevnte og ey mødende Ole Asbiørnsen Nordang forelægges Lavdag til nestholdende Høsteting

Fogden gav til kiende at hand Ved Lens Manden Niels Sæbøe og Niels Olsen Boge til dette Ting for fortiilig sam/m/en Leye at have ladet indstevne Mons Monsen Willanger at lide Dom til bøders betalning med Processens bekostning, siden hand ey har vildet i mindelighed betale

Stevne Vidnerne afhiemlede at have med 14 dages Varsel indstevnt Mons Monsen Willanger for fortiilig Sam/m/enleye \med sin Kone/ at møde til dette Ting, for at udreede bøder samt Processens Omkostning

Den indstevnte mødte ikke

Fogden erindred om Lavdag til neste Ting

Den indstevnte og ey mødende Mons Monsen Willanger forelægges Lavdag til neste Ting

Fogden tilspurdte Laug Retted om der er fleere Giestgiver stæder end Rosnes og Bøevaagen der til Skatt kand ansees hvortil de svarede Ney.

Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 322 - 4 - 6 sk

1745: 147
 
 

1745 d/en 13de Aug: blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Ahlenfit Skibbreede satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 121 findes tilførte samt fol: 94

Og blev de *de sam/m/e Kongl/ige ordres og befalinger oplæste som ved nestforrige tingstæd.

Dernæst publiceret

De sam/m/e 4 Documenter nemlig aflyst 2de af Friderich Kramers udgivne Pante Obligation[er] den 1ste til Warner Hossevinchel og den 2den til Conrad Rosentræder, som og Friderich Kramers Skiøde paa Brudeknappen til Lieutnant Ravn og bem/el/te Rafns Pante Obligation til Warner Hossevinchel vide Justitz Protocollen fol: 145 No 6, 7, 8, 9.

1. Skiftebrev forretted paa Gaarden Nore Titland efter Elling Monsen d/en 26 Maij 1745 vide Prot: fol: 304

2. Ditto paa sam/m/e Gaard efter Ole Olsen dat: 26 Maij 1745 vid: 305

3. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Halver Larsen paa 1 p/un/d 3 Mark Skatte skyld og 18 Mark Smør 12 Kander Malt Land skyld i Gaarden Nore Kaapperdahl dat: 2 Maij 1745.

4. Erich Larsen Hopland, Anders Larsen Hopland Aamund Ryland og Ole Monsen Sporchelands paa egne og Myndtlingers Veigne udgivne Skiøde til Lars Larsen Melcheraaen paa ½ Løb og ½ Tønde Malt i alt dat: 9 April 1745 vide Prot: fol: 305

5. Marithe Larsdatters paa egne Ole Rasmusen Fyllingen paa Joen og Rasmus Larsens Veigne udgivne Skiøde til Lars Larsen Gausereide paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Gausereide vide fol: 305 - dat: 13de aug: 1745

6. Lars Larsen Gausereides Revers til Marithe Larsdatter paa 30 rdr dat: 13 aug: 1745 vide fol: 305

7. Lars Larsen Lechnesses udgivne Afkald til Værgen Lars Larsen Gausereide for Arve Capital 35 rdr 2 mrk 13 sk dat: 13 aug: 1745 vide Prot: fol: 305.

D/en 14de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.

H/er/r Jonas Mechelborgs udgivne bøxelsæddel til Anders Nielsen Odderaas paa ½ Løb Smør i Gaarden Wolle dat: 26 Nov: *1745 (1744)

Og som ingen Sager efter paaraab fremkom i Rætten tilspurte fogden Almuen og Laug Retted om det er bekiendt at Marcus Lax og Friderich Kramer bruger nogen slags handel eller Næring uden deres blotte Gastgieverie? Hvortil de svarede enstem/m/ig Ney.

Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 356 rdr 1 mrk

1745: 147b
 
 

1745 d/en 1ste 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Sartor Skibbreede satt paa Ting stædet Buchen i overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 128 findes tilførte

Og blev da følgende Kongl/ige ordres oplæste.

1. Kongl/ig forordning anlangende hvorleedis de Informatores; som besvangrer og i Uære beligger de dem til Underviisning anfortroede Piige børn skal straffes Christiansborg Slott d/en 9 Julij 1745.

2. Ditto angaaende at alle og enhver skal sætte i en af de oprettede Encke-Casser, og at i fremtiiden ingen skal nyde noget af General Post Cassen, med mindre det tilstreckelig beviises at deres Vilkaar har Væred saa slætte, at de det ey have kundet formaae dat: 16 julij 1745.

3. Kongl/ig Rescript til Stiftamptmand Møinichen hvorefter befahles at det undvigte og *deserte (deserterte) Mandskab fra Søe og Land Lægderne skal have 6 Ugers Varsel til hiemtinget og lige saa lang tiid naar Lavdag skal den/n/em fore lægges, ligesom og Stevningen skal dem forkyndes, hvor den undvigte sit siste Tilhold i Lægged eller districtet havt haver dat: 13 aug: 1745.

4. Stiftampt Mand Møinichens udstædde Placat af 28de 7ber 1745 hvorved forbyder alle og enhver at giøre nogen forprang men at bønderne selv skal indføre deres Vahre til byen.

1. Winciens Willumsens udgivne Revers paa sin bekomne bøxel sæddel under 27 Julij dat: 1 8ber 1745.

2. Jens Monsen Mitfieldes udgivne Skiøde til Brithe Andersdatter og Anne Monsdatter paa 9 Mark fisk i Gaarden Kaabeltvedt dat: 1 8ber 1745 vide Prot: fol: 306

3. Mons Thomesen Søreides Skiøde til Mons Thomesen paa 3 3/8 Mark Smør udi Gaarden Sangolt dat: 1 8ber 1745 vide fol: 306

4. Giertrud Monsdatter afg/angne Ingebrict Erichsens Encke og Michel Knudsen Baches udgivne Skiøde til Casten Ingebrigtsen paa 1 p/un/d 18 Mark i Gaarden Bielcherøen dat: 1 8ber 1745 vide Prot: fol: 305.

5. Albert Iversen Tvetens udgivne Skiøde til Mathis Michelsen paa 12 Mark fisk udi Gaarden Tveten dat: 1 8ber 1745 vide Prot: fol: 305.

6. Ole Olsen Noreides Skiøde til Niels Olsen paa 18 Mark fisk udi Gaarden Noreide dat: 1ste 8ber 1745 vide Prot: fol: 306

1745: 148

7. Johan/n/es Olsen Kleppes udgivne bøxelsæddel til Niels Monsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Steensland dat: 1 8ber 1745 med Rev: ej dat

8. Willum Jensen Telles udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 2 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Søre Fielde dat: 1 8ber 1745 med Rev: ej dat

9. Thomas Nielsen Gaulen paa egne og Myntling Anne Monsdatters Veigne og Elling Knudsen Kaabeltvedt paa sin Myndtling Anne Andersdatters Veigne deres udgivne bøxelsæddel til Jacob Jacobsen paa 28 ½ Mark fisk i Gaarden Kaabeltvedt dat: 1 8ber 1745 med Rev: ej dat

10. Lars Jacobsen i Kongshavns udgivne bøxelsæddel til Mons Anbiørnsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Snechevigen dat: 28 7ber 1745 med Rev: ej dat

D/en 2den 8ber blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev til publication fremlagt

1. Ole Larsen Angeltvedts udgivne Skiøde til Iver Willumsen Vindenes paa 22 2/3 Mark fisk i Gaarden Windenes dat: 2den 8ber 1745 vide Prot: fol: 306

2. Iver Villumsens udgivne bøxelsæddel til Madtz Monsen paa 1 p/un/d fisk udi Gaarden Windenes dat: 2 8ber 1745 med Rev: ej dat

3. Jens Olsen og Rasmus Olsens Windenesses udgivne bøxelsæddel til Niels Pedersen paa 6 Mark fisk i Gaarden Polden dat: 2 8ber 1745

4. Anders Johannesens udgivne Revers paa sin af Erich Michelsen Landeraae meddeelte bøxelsæddel under 27 Julij 1745

5. Skiftebrev forretted efter Peder Monsen Løchøen dat: 2 8ber 1745 vide Prot: fol: 306

*7. Aflyst en Pante Obligation udgivet af Lars Andersen Lie til datteren Leene Larsdatter paa Capital 12 rdr dat: 30te April 1742 og sam/m/e efter formynderen Niels Lerøens paateignede Quittance af 2den 8ber h: a: af Pante bogen udslætted vid: Prot: 228

8. Anne Assersdatter og Knud Tøssøens udgivne Skiøde til Hans Larsen paa 1 p/un/d 9 Mark Smør skatte skyld indbereigned det Hans Larsen selv tilforn eyer i Gaarden Nore Lie dat: 2den 8ber 1745 vide Prot: fol: 306

Sager frem kom ey udi Rætte efter paaraab

1. Derefter fremlagde fogden en Specification over de taxerede Laxevoger som beløb 14 rdr 1 mrk udi fleere Voger er ey noget fisket hvoraf skattes kand

2. Dernæst blev det aarlige Tings Vidne med de 10 questioner for Almuen oplæst som rigtig blev besvaret.

3. Skydtz bereigningen

4. Over Giestgiver Stædet Buchen

5. Over de øvrige Kræm/m/erleyer Lochøen, Bratholmen, og Glesnesholmen

1745: 148b
 
 

Restancen for indeværende Aars skatter beløber 41 rdr 2 mrk 10 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev opnevnt af de nye 1. Rasmus Mitvedt, 2. Endre Lerøen, 3. Anders Fielde 4. Henrich Søre Eicherhovde 5. Jacob Snechevig af de gamle 6. Anders Nore Toft 7. Niels Iversen Løchøen og 8de Anders Bildøen.
 
 

1745 d/en 4de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Schiolds Skibbreede satt paa Tingstædet Møllendahl i overværelse af Deres Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 102 findes tilførte

Og blev da de sam/m/e Kongl/ige Ordres og Stiftamptmandens placat som Ved nest forrige Ting publicerede

Dernæst publicered

1. et Kongl/ig Skiøde udgivet til Johan Karhs d/en 29de April 1745 paa Gaarden Sæhle med tilhørende Herligheder vide Prot: fol: 307

2. Johan Karhses udstædde transport Skiøde paa Gaarden Sæhle dat: 12 Julij 1745 til Severin Weiner dat: 12 Julij 1745 vide Prot: fol: 307

3. Severin Weiners Fredlysning over Gaarden Sæhles under liggende Fiske Vande og Fæegange med Videre efter fred Lysningens Indhold dat: 4de 8ber 1745 som udi Skiøde Protocollen fol: 308 findes ordlydende indført

4. Consistorial Raad Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen Borge [paa] ½ Løb Smør 2 Mæler Malt i Gaarden Espeland dat: 26 aug: 1745 med Rev: ej dat

5. Brithe Larsdatter afg/angne Anders Olsen Sølens Enckes udgivne Skiøde til sin Sønn Elias Andersen paa 12 Mark Smør 2 Kander Malt i Gaarden Sølen dat: 4de 8ber 1745 vide Prot: fol: 307

6. Wollert Danchertsens udgivne Caution til Deres Maj/este/ts for Cam/m/eraad og Stiftamptskriver Heibergs Oppebørsler for summa 1000 rdr: dat: 28 7ber 1745 vide Prot: fol: 307

Paa Hans Excellence StiftbefalingsMand Christian á Meunichens Veigne mødte hans fuldmægtig Lorentz Rotvidt som til oplæsning inden Rætten anviiste den ham af høy bem/el/te hands Excellence givne fuldmagt med paateigning til inde Værende Høste tinges bie Værelse udi Nordhorlehns fogderie saavidt mueligt er, bem/el/te fuldMagt blev inden Rætten oplæst tillige med den af dags dato paateignede fuldMagt

Dernæst blev Deres Excellence Stiftamptmand Meunichens udgivne Resolution paa Consumtions forpagterens forfattede Memorial

1745: 149

publicered angaaende at ingen bonde Karl maae befatte sig med nogen Handling at drive uden Consumptions erlæggelse 1, 2, a 3 rdr, sam/m/e Resolution er dateret d/en 7 Julij \1745/ og bliver fol: 308 udi Pantebogen indført, ligesom Requirenten Jacob Lange som er Consumptions forpagter paa Landet hands Memorial fantes dat: af 5 Junij 1744 og paa sam/m/e stæd i Protocollen er tilført.

Publicered Claudius Emanuel Barthes paa Consumptions forpagteren David Brøgers Veigne forfattede declaration at enhver bør tage sig Vare for at forøve nogen Overlast paa hands anordnede betientere enten i Ord eller Gierning, ey heller at indsnige eller forsvige de Vare hvor af Consumption bør ydes sam/m/e var dat: d/en 30 Sept: 1745 - som Videre udi Publications protocollen sees fol: 308

D/en 5te ejusdem blev Rætten igien satt med samme Laug Rættes Mænd og blev til publication fremlagt

1. Forordning anlangende hvorledes Ungdom/m/en, som, førend deres Confirmation og imidlertiid de der til præpareres, begaar Leyermaal skal ansees og straffes, Drage d/en 2 Septembr: 1745.

2. Niels Halversen Øfre-Døngelands udgivne Skiøde til Ole Nielsen paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Gaarden Øfre Døngeland dat: 5te 8ber 1745 vide Prot: fol: 308

3. Ole Haugsdahl som formynder for Lars, Ole og Brite hands udgivne bøxelsæddel til Halver Nielsen Smøraas paa ½ Løb 7 1/8 deel Mark Smør 1/9 huud udi Gaarden Smøraas dat: 5te 8ber 1745 med Rev: ej dat.

4. Willadtz Danchers Odelslysning til Gaarden Landaas dat: 1745 d/en 28 Julij som fantes ved paateigning til Laugtinget d/en 14de Septembr: 1745 at Være tinglyst vide Prot: fol: 309

Derefter blev Sagerne paaraabte.

Procurator Claus Blechingberg fremkom for Rætten og frem lagde et skriftlig udtagen og forfatted Stevnemaal for Citantinden Dircke S/a/l/ig/ Peter Kiegebeen Jessens Encke Contra Karen Jonsdatter S/a/l/ig/ Rasmus Møller dat: 20 7ber 1745 for Sagen stevnemaalet indbefatter, som blev oplæst og saaleedis er lydende

Stevnemaalet Var og af Stevne Vidnerne Ove Strangesen og Johan Lytchen paateignet d/en 20 Septembr: Lovlig at Være forkyndt

Procurator Jacob Preus histerede sig for den indstevnte Karen Jonsdatter S/a/l/ig/ Rasmus Møllers som hændes antagne Laværge og haver derved Væred siden hændes Mands frafald Vedtagende Lovlig Varsel udinden dette søgeMaal, men udæskende hvad Citantinden eller fuldmægtig sam/m/e agtede at vilde deducere med, og hvorefter Comparenten Preus Vilde tage sine Messures til sin Principalindes forsvar.

Procurator Blechingberg for Citantinden producerede den indstevntes beviis hvorved hun forpligter sig for Consumption folcke og familie Skatt for de i

1745: 149b

Stevnemaalet mentionerede 3de Aaringer til Citantinden at betale de paastevnte 6 rdr, skulle den indstevnte enten in totum eller in partem sam/m/e beviis og derved nu gangne Accord med Forpagtersken enten negere eller disputere, Reserverer Citantinden sig efter Præstens Mandtal at paasøge hvad den ind stevnte Videre kand blive pligtig efter Consumptions forordningen og hændes familie at yde, og saaleedis Vil afvarte hvad den indstevnte sig Videre til Søgemaalet Vil erklære.

Preus paa de indstævntes Siide Replicerede at hand ey saa lige kunde Viide om det Var hands Principalindes skriftlige underskrevne Vedtægt, som nu af Sing/neu/r Bleginberg er bleven producered men de det forhaabentlig efter Comparentens formeening Vil befindes Contrarium saa ud bad Preus Sagens Anstand til næste Rætt da hand ey allene skriftlig Vil deducere Sagen, men end og mueligens Ved Contra Stævning den begiægne, hvorfor og Preus efter Omstændighederne ey allene afvartede Com/m/unication af hvis nu fremlagt Var, men end og billig Anstand til hands Enckes forsvar.

Procurator Bleginberg Vilde formeene, at saa længe den indstevntes fuldMægtig /: der og siden hændes Mands frafald har Været Laværge og saa leedis maae have accurat Connesence om all hændes anliggende :/ bør og strax kunde Viide at explicere sig enten til benægtelse eller tilstaaelse om hændes i Rætte lagde beviis, thi saalænge hand ikke trøster sig til beviis at i Rætte [lægge]? at benægte eller dis urigtighed Ved paaberaabte Contra Stævning at afbeviise, saa kand den begierte Anstand ikke ansees at skulle tiene til andet end Sagens unøttige forhal, hvor paa Comparenten urgerede paa Sagens endelige expedition Ved Dom, samt tilstreckelig Erstattning tillagt for Sagens bekostning med 2 rdr:

Preus Replicerede at saalidet som det Var ham nemlig Comparentens Meening, at Sing/neu/r Bleginberg uden Limitation nu skulle Ville slutte den/n/e Sag som endnu ikke paa begge Parters siide er Vorden slutted til Doms saa lidet formoder og Comparenten Preus, at Bleginbergs urgerende Paastand i minste Maade ey Reflecteres paa forinden den indstevntes forsvar er bleven hørt og derpaa at kom/m/e under paakiendelse, til hvilken Ende og Comparenten Preus haabede at Rætten ey over iiler hands Principalinde med Dom, forinden hun

1745: 150

Lov billig kand frem bringe hændes forsvar, og altsaa nest at Recom/m/andere Rætten den/n/e Sags Lovlige behandling toeg Preus paa sin Principalindes Veigne alle Lovens benaadninger forbeholden.

Den af Procurator Preus paa den indstevnte Karen Jonsdatters S/a/l/ig/ Rasmus Møllers Veigne forlangte Opsættelse til næste Ting bliver af Rætten bevilged.

Procurator Claudius Emanuel Bart indleverede en af ham paa Citanten Iver Olsen Aarestads Veigne skriftlig forfatted Stevnemaal under 17 Septembr: inde værende Aar Contra Niels Rasmusen Harrebache for fordrende og Resterende 11 aars Huuse Leye med Videre efter Stevnemaalets formeld som lyder saaleedis.

Procurator Preus mødte paa den indstevnte Niels Rasmusen Harrebaches Veigne og urgerede paa hvad Legitimation Citanten haver til den nu anhængig giorde Søgemaal, som hands Principal kunde blive til belastelse og saa snart sam/m/e her i Rætten bliver fremlagt og Comparenten der af nyder Com/m/unication, saa vilde besagde Preus Viide at ram/m/e hands Principals forsvar.

Bart paa Citantens Veigne tilspurte den indstevntes fuldmægtig Procurator Preus, om hand ikke for det første maae tilstaae at hands Principal er sviger Sønn og paa hands Hustrues Siide eeniste Arving til afg/angne Anders Christophersen og Hustrue; dertil Preus svarede at saa snart Citanten beviiser Søgemaalet saa skal den/n/e question og om hand end havde fleere finde sin tilbørlige besvarelse. Barth for det 2det tilspurte Procurator Preus om hand paa sin Principals Veigne trøster sig til at benægte det forbenevnte Anders Christophersen og Hustrue har beboet Citantens Huus ey allene de omtvistede 11 aar, hvorfor ingen Huuseleye er betalt, som og mange Aar forhen, og for ydermeere at oplyse Rætten, at afdøde Anders Christophersen har beboet Citantens Huus fra Aaret 1719 til 1732 og i sam/m/e tiid betalt Huuseleye derfor, saa anviiste Comparenten den imellem dem holdende huuseleye bog, hvoraf sees at huuseleyen til Aar 1732 er betalt, og som Kra-

1745: 150b

Vet ikke kand modsiiges eller disputeres saa paastod Comparenten Dom efter sit Stevnemaal, saavel i hoved Sagen som og for Processens Omkostning med 3 rdr:

Preus Replicerede at saa lidet som hand seer til den/n/e tiid at Citanten haver Legitimered sit Søgemaal, end og med anviisen chartech documenter (Charteke/charteque = I. Omslag til saksdokumenter, II. Ubetydelig skriftstykke), som endnu ikke til den/n/e Sags Act er bleven henlagt, saa lidet fandt Preus sig beføyed til Sing/neu/r Barthes sist giorde Qvestioner at føye nogen slags Replique, men tog sam/m/e med meere af den/n/e Sag dependerende under Vedbørlig Reservation til besvarelse, erindrede pro tempore at Sing/neu/r Barth først maatte paalægges Reellement at deducere sit søgeMaal 2do naar skeed er Comparenten Preus maatte nyde tilforladelig Udtog af Protocollen og 3tio i hvor om allting er eller ikke at Comparenten Preus nyder Lovlig Anstand til at ram/m/e sin Proncipals Gavn til neste rett og det under alle beneficia juris, thi Preus sagde at Være i det haab, at i hvordan Sing/neu/r Barth vil snoe den/n/e Sag, saa Vil forvæntelig Comparenten Preutzes Principal ikke blive med Rætten overiiled; og saaleedis for den/n/e sinde maatte Preus submittere hands Part rettens retviise Sentence.

Barth Vedblev endnu som før at paastaae Dom, siden den indstevnte ikke formaaer at modsiige eller Contradicere Søgemaalets Rigtighed.

Preus sagde at saavidt hands Principal om indberørte Søgemaal Comparenten haver indberetted, da imodstaar Comparentens Principal at søgemaalet aldeelis ikke hæfter paa ham eller og at hand beviislig til Ansvar der for er pligtig uden Citanten sligt nermere skulle maatte oplyse med Lov til den indstevnte Preuses Principals belastelse, og naar det sees, da Vil Preuses Principal Vel Viide at finde sig til betalning i hvis Rætt og Dom derudinden han/n/em mon/n/e tilforpligte, men imidlertiid for unødig Rettergang Vilde Comparenten Preus yderligere have Reserveret at frem/m/e Sagen paa hands Principals Siide til Satisfactions Erholdelse med Contra Stævning og altsaa indlod hand Sagen for denne Tiid til Rættens kiendelse

Barth bad ærbødigst at Rætten vilde paa lægge den

1745: 151

indstævntes fuldmægtig Reel at svare til de fremsatte Questioner da Sagen derved nyder fuldkom/m/en oplysning, at den indstevnte, som paa sin Hustrues Veigne som eeniste Arving efter afg/angne Anders Christophersen bliver pligtig at betale den paastevnte Huuseleye

Preus til sist {om i} erindrede Rætten om ikke de af Sing/neu/r Procurator Barth anviiste documenter bør henlægges og følge Acten paa det og Comparenten der af kunde nyde den Efterrettning som til hands Principals Tarv maatte udkræves, aller hælst udi det at Comparenten Preus ikke mindre Væntede end at den/n/e Sag efter Omstændighederne Vorder udfløtted for at anhøre og til Doms at undergive hands Principals formeenende forsvar

Barth for at føye Procurator Preus fremlagde den anviiste {huu} quittence bog for Huuseleye og i det øvrige Refererede sig til sit forrige.

Den af Procurator Preus forlangte Opsættelse til næste Rætt bliver af Rætten bevilged.

D/en 6te ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd!

Procurator Claudius Blechingberg fremkom for Rætten og fremlagde et af Johan Simon Kramer skriftlig forfatted Stevnemaal under 21 Septembr: 1745 paa Christian Halsteensens Veigne Contra Guri Roskone paa Øfre Ondeland for de ham tillagde beskyldninger, lige som og andhøre de 2de Vidner Rasmus Monsen og Chrispinus Jensens eedelige forklaring om denne Sag der under Lovens falsmaal tillige er indstevnede. Ligesom Lutzie Knudsdatter til Vedermehle i den/n/e Sag Var indstevned.

Den indstevnte Guri Roskone paa Øfre Ondeland blev 3de gange tillige med Lutzie Knudsdatter paaraabte. men ingen af dem mødte ey heller nogen paa deres Veigne begge de indstevnte Vidner mødte.

Stevne Vidnerne Johannes Lone og Niels Monsen Haucheland fremstode for Rætten og under Eed forklarede at de i dag 14 dage havde Ved muntlig Stevnemaal indkaldet den indstevnte Guri Roskone paa Øfre Ondeland at møde Citanten Christian Halsteensen til dette Ting tiid og stæd for den beskyldning hun havde tillagt ham at have med Lutzie Knudsdatter havt ublue Omgiengelse samt at anhøre de 2de Vidner Rasmus Monsen og Chrispinus Jensens Eede-

1745: 151b

lige forklaring udi denne Sag, ligesom de og forklarede Lovlig at have indstevnt Lutzie Knu[d]sdatter til Vedermæle i denne Sag.

Vidnerne mødte og Vedtoge Lovlig Varsel.

Procurator Bleginberg for Citanten mødte og i Rette lagde den til Vedermæle indstevnte Lutzie Knudsdatters beviis af 18 7bris sist leeden, og derefter begierede de histerede Vidner Rasmus Monsen og Chrispinus Jensen under Eed inden Rætten afhørt, paa efterfølgende Qvestioner 1mo Om de ikke haver hørt indstevnte Guri som er Ros kone paa Øfre Ondeland, at have beskylt Citanten Christian Halsteensen det hand skulle have belagt den til Vedermæle indstevnte Lutzie Knudsdatter som befindes at Være besvangred. 2do Om de ikke siden efter Citanten Christian Halsteensens begier Vidnisfast haver tilspurdt forbem/el/te Guri om hun saadan beskyldning endnu tilstoed og de tillige fore læste hænde, det nu her i Rætten frem lagde Lutzie Knudsdatters beviis om Christian Halsteensens Uskyldighed. 3tio Om ikke hun bem/el/te Guri endskiøndt det foromm/el/te beviis hænde Var bleven forelæst endnu Vedblev og for dennem bem/el/te udsændte Vidner sam/m/e beskyldning igientog og stadfæstede.

Derpaa blev det 1ste Vidne Rasmus Monsen boende paa Gaarden Ondeland [indkaldet]? og efter at Vedbørlig formaning Var Vidnet givet om at Vogte sig for meeneed under Eed forklarede til den første fremsatte Qvestion, at hand for 3 á 4 Ugers tiid hørte at Citanten Christian Halsteensen tilspurdte Guri Roskone paa Ondeland om hun vilde tilstaae den beskyldning hun havde tillagt ham, hvortil hun svarede kand du siige dig frie for at have havt nogen Samqvem eller omgiengelse med Lutzie Knudsdatter, hvortil Citanten svarede med hænde ey meere end med en anden, da hand med Spøgeri og Galskab kunde taget udi hænde, hvortil hun svarede jo kom i hue i bryllupet hvor hun laae under og du oven paa. Til den 2den Qvestion svarede Vidnet at hand Var over Værende da Citanten forlangede at hand Vilde høre paa om hun Vilde Vedstaae sin sam/m/e paasagn og beskyldning over ham, da bem/el/te og indstevnte Guri sam/m/e vedblev og

1745: 152

sagde aldeelis ey at Ville gaae fra sin[e] Ord om Citanten Christian Halsteensen, men ey læste det i Rette lagde og af Lutzie Knudsdatters beviis om Christian Halsteensens Uskyldighed, men dog hørte hand et document blev oplæst af saadan Indhold. hvorved den 3die Qvestion tillige er besvared.

Det andet Vidne Chrispinus Jensen boende paa Gaarden Aandeland fremstoed dernæst, og ligeleedis efter aflagde Eed forklarede ligesom nestforrige Vidne Rasmus Monsen alt ligesom tilført er, og Var hands Vidnisbyrd i alt ligelydende og eenstem/m/ig.

Procurator Bleginberg for Citanten begierede forelæggelse for indstevnte Guri Roskone, saavel som Lutzie Knu[d]sdatter til neste Ting at svare til stevnemaalet til Sagens Videre expedition.

De Lovlig indstevnte og ey mødende Guri RosKone paa Ondeland og Lutzie Knu[d]sdatter forelægges Lavdag til neste Ting, hvilcken forelæggelse tages beskreven og i Lovlig Tiid bliver at forkynde.

Publicered Sorenskriver Johan Garmans udgivne Skiøde paa sin broder Christopher Garmans Veigne til Diedrich Fasmer paa den halvepart i Gaarden Alvøen med under liggende Krud Værk og detz inventario dat: 25 Junij 1744 vide Prot: fol: 309 hvor sam/m/e ordlydende er indført.

Aflyst Niels Hansen Store Tvedts udgivne Pante Obligation til Guttorm Michelsen paa Capital 23 rdr dat: 5 aug: 1743 efter Creditors paateigning af 6te 8ber 1745 vide Prot: fol: 257.

Hans Nielsen St/o/re Tvedts udgivne Pante Obligation til Guttorm Michelsen paa Capital 31 rdr dat: 5 8ber 1745 vide Prot: fol: 309.

Fogden fremlagde følgende til Attestation

1. Om der findes fleere Giestgivere eller Kræm/m/erleyer end de i Specificationen andførte nemlig Damsgaard, Haucheland, Møllendahl og Calfari, hvoraf Skattes kand hvortil Almuen svarede Ney

2. Om Lars Kongshavn bruger anden handel end sit Giestgiverie hvortil de og svarede Ney

3. Om der noget udi de i Specificationen andførte silde Voge nemlig Søreidet, Dalvigen, Biørnedahl, Hetlevigen og Madhopens Silde Vog noget er fisket, hvortil og svartes ney, og at Hops 2de Qverner er gandske forfaldne at inted der paa dette Aar 1745 er malet

4. Blev tilspurdt om nogen forandring med Matriculen og Jordebogen udi dette Aar enten Ved Aftag eller paalæg er skeed i Skib/reedet, 2do om det benificerede Godtz ey er det sam/m/e som det Aar 1717 befandtes til det første svartes ingen forandring Var skeed, og til det Andet at deres Maj/este/ts Godtz var det sam/m/e, lige som at ey noget Vrag

1745: 152b

Var funden, ingen Sager findes, ey heller Peber svenne, Leedige Karle ey heller Store bøder til 60 Lod sølvs bøder tildømte deres Maj/este/ts, ey heller forlovs Pænge, eller bøxler forfaldne, og at skydtzen var dem af Sorenskriveren betalt til de 3de Tinge.

5. Om Aftaget paa Gaarden Unneland kand formedelst forbedring igien ophøre hvortil svartes Ney.

6. Skydtz bereigningen fra stæd til andet lige efter specificationen

7. Odels Mandtallet blev oplæst og uimodsagt

8. Restancen for indeværende Aars skatter beløber 570 rdr 2 mrk 3 sk

Til Slutning blev for tilkom/m/ende Aar følgende op nævnt 1. Lars Rødland 2. Niels Monsen Schiold, 3. Lars Nielsen Søreaas 4. Lars Marcusen Borge 5. Niels Arnesen Nedre Totland 6. Halver Nielsen Smøraas 7. Rasmus Hansen Store Tvedt og 8. Ole Gregoriusen Flesland som alle til siiges betiimelig at indfinde sig for at av lægge deres Laug Rættes Mænds Eed.
 
 

1745 d/en 11te 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Guulens Skibbreede satt paa Tingstædet Schieljehavn i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 87 findes tilførte

For dette Skibbreedes Almue blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som Ved nestforrige Sartor og Schiolds Skibbreede, lige som og Stiftamptmandens Placat af 28 7ber 1745

Dernæst blev til Publication fremlagt

1. Birgithe Margaretha Heiberg afg/angne foged Johan Smeds udgivne Skiøde til Niels Olsen Fam/m/estad paa Gaarden Trodahl skyldende 1 b/ismerp/un/d Smør 1 faar dat: 28 7ber 1744 vide Prot: fol: 310

D/en 12te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev da til publication frem lagt

1. Sorenskriver Johan Garmans udgivne Auctions skiøde til Ole Bransdahlen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Svardahlen dat: 11 8ber 1745 vide Prot: fol: 310.

2. Ditto udgivne Auctions Skiøde til Evind Johannesen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Brandahlen ej dat vide Prot: ej fol:

3. Ditto Auc: Skiøde til Johannes Endresen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Bransdahlen ej dat et ej fol:

4. Ditto Auct: Skiøde til Tørres Gregoriusen paa 9 Mark Smør i Gaarden Tønsberg ej dat et ej fol: Protocolli

5. Ole Jacobsen Bransdahlens udgivne Pante Obligation til H/er/r Thomas Som/m/er paa Capital 30 rdr dat: 11 8ber 1745 vide Prot: fol: 310.

6. Ole Ellingsen Slengesoels ud givne Skiøde til Otthe Joensen

1745: 153

paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Slengesoel dat: 11 8ber 1745 vide Prot: fol: 310.

7. Johannes Olsen Lille Mattres udgivne Skiøde til Jørgen Larsen paa 1 p/un/d Smør der efter Matriculen bør være 18 Mark Smør ¼ faar i Gaarden Lille Mattre dat: 11 8ber 1745 vide Prot: fol: 310

8. Iver Larsen Hop, Niels Larsen og Hans Jetmundsen Lie paa egne og Encken Mageli Iversdatter Tvedtens [Veigne deres] udgivne Skiøde til Erich Olsen tilsam/m/en paa 12 Mark Smør i Gaarden Tvedten dat: 11 8ber 1745 vide Prot: fol: 311

9. Hans Hansen Mømens udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa 13 Mark Smør i Gaarden Aanneland dat: 27 Nov: 1744 med Rev: ej dat

10. H/er/r Thomas Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Gregorius Joensen Grimstad paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Grimstad Evenvigs Præsteboel benaadet dat: 11 8ber 1745 med Rev: ej dat

11. Hans Henrich Didrichsens udgivne bøxelsæddel til Ole Josephsen paa 16 ½ Mark Smør udi Gaarden Kielbye dat: 12 Dec: 1744

12. Anne Hansen S/a/l/ig/ Frimans udgivne bøxelsæddel til Hans Olsen Tongedahlen paa 2 ½ pund Smør i Gaarden Torsvigen dat: 5 8ber 1745 med Rev: ej dat

13. H/er/r Jens Schrøders udgivne bøxelsæddel til Niels Monsen Andvigen paa 18 Mark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Qvam/m/e Lindaas Præsteboel tilhørende dat: 26 junij 1745

14. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Claus Furrebotnen paa 18 Mark Smør udi Gaarden Furrebotnen ligeleedis Lindaas Mensal tilhørende dat: 31 julij 1745

D/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev til publication fremlagt

Ludvig de Fines Odelslysning til 4 Gaarder nemlig Dahle, Slengesoel, Nerdahl og *Lille som hands Moder i Aaret 1740 Ved Auction har bort soldt dat: 13 8ber 1745 vide Prot: fol: 311

Derefter blev Sagerne paaraabte.

Iver Clasen Nordahl og Iver Torchelsen Kiellevold mødte for Rætten og tilstode at Være med hinanden forligte om Sagen indstevnt paa nestforløbne Som/m/erting hvorefter Sam/m/e der ved ophæves.

Ligeleedis fremstod Hans Vestervig for Rætten at have ophæved og frafalded Sagen Contra Lasse Svardalen.

1745: 153b
 
 

Fleere Sager Var ey indstevnede til dette Ting.

Fogden frem lagde følgende documenter til attestation

1. Om fleere Giestgivere end Brynild Wichenvog findes der skatte kand, hvor til svartes Ney

2. Om Ingeborg Schieljehavn bruger anden Næring end hændes Giestgiverie, hvortil lige leedis svartes Ney.

3. Om Eides 2de underliggende Qverner er i brug og der udi Frøsetters Laxe Vog noget er fisked, hvortil Almuen svarede at Eides qværner er gandske øde liggende, og at der udi Frøsetters Laxekast intet er fisked, at der af nogen Skatt kand svares.

4. Til de sædvanlige 10 Qvestioner som Ved de forrige Tingstæder ligeleedis er oplæst for Almuen vide fol: 152 Var deres Svar ligesom de andre Skibbreeders untagen til d/en 8de Post svarede de at paa Gaarden Evenvig Præsteboelet beneficeret er hans Kongl/ig Maj/este/ts tilfaldne Afførsels Penge

5. Skydtz bereigningen blev ligeleedis attestered

Restancen for indeværende Aars skatter beløber 63 rdr 4 mrk 7 sk

Restancen for Kongens Tiende 5 rdr 1 mrk 13

Smaatiende 5 mrk 12 sk

Odels Mandtallet blev oplæst og blev sam/m/e uimodsagt

Dernæst blev Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar op nevnt. 1. Mons Jetmundsen Rørtvedt 2. Anders Mathisen Hosteland 3. Anders Olsen Riisnes 4. Ole Sieursen Halsvig 5. Knud Johannesen Sembøe 6. Truls Henrichsen Nerdahl 7. Peder Paulsen Strøm/m/e og 8. Peder Dyrgrov som alle tilholdes deres Laug Rættes *Mænd (Eed) betiimelig at avlægge.
 
 

1745 d/en 14de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Tingstædet Kiilstrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 88 findes tilførte

Og blev for dette Skibbreede alle de Kongl/ige Ordres og forordninger tillige med Stiftbefalings Mand á Meunichens udgivne Placat ligesom ved nest forrige Tingstæd publicered.

Dernæst blev fremlagt til Publication

1. Procurator Hans Otthesen Nideroses Pante Obligation til Mad/a/me Sophie S/a/l/ig/ Peder Jørgensens paa Capital 200 rdr dat: 22 Martij 1742 vide Prot: fol: 311

D/en 15de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt.

H/er/r Jens Schreuders udgivne bøxelsæddel til Johannes Fuuse-

1745: 154

-sen paa 1 Spand Smør 1 ½ Mæle Malt udi Gaarden Siirsætter, Lindaas Præsteboel beneficeret dat: 23 april 1745

H/er/r Otthe Sundbye fremlagde den paa sistholdende {afsagde} Som/m/erting afsagde Lavdags forelæggelse \for/ H/er/r Torgus Grøgaard som Ved de 2de Mænd Iver Maraas og Iver Treeland efter deres aflagde Eed Lovlig for H/er/r Grøgaard udi hands Huus er forkyndt.

Lars Erichsen \sigende sig/ tienende for H/er/r Grøgaard mødte paa den indstevntes Veigne og forlangte Udsættelse i denne Sag.

H/er/r Syndbye forlangede Dom udi denne Sag, og ikkun Refererede sig til de{t} Ved næstforrige Ting indgivne beviisligheder om sit Søgemaals Rigtighed, da \hand/ ey paa tvivlede Søgemaalet i alt fandtes klar og rigtig til staaet, som og ham \at/ tilkiendes \Processens/ Omkostninger udi den/n/e Sag.

Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag K: 9.

Simen Monsen Østrem Kierke Værger for Østrems Kierke fremstoed for Rætten at tilkiende *gav (give) at hand med mundtlig Stevnemaal Lovlig har indstevnt til dette Ting tiid og Stæd H/er/r Torgus Grøgaard for at tilsvare og betale sig foerleye for 4 aars Tiid bem/el/te H/er/r Grøgaard bør betale ham for 2de Kierkens Kiør hand til Leye har for 5 aars tiid siden {har} hensatt hos bem/el/te H/er/r GrøGaard der i alt beløber 10 mrk, samt og at tilbage levere ham bem/el/te Kierkens 2de Kiør, siden hand nægter ey at have dem i sit Værge, under paaskud at have dem til andre overlevered, ligesom og at have ind stevnet H/er/r Grøgaard til at anhøre Niels og Detlev Bersvig og Rasmus Bersvigens eedelige forklaring at sam/m/e har ført de 2de paastevnte Kiør til ham da sam/m/e blev af Citanten hensatt paa Leye, benevnte 3de Vidner er og under Lovens falsMaal indstevnte og mødte alle.

H/er/r Grøgaard blev 3de ganger paaraabt men ingen mødte. hvorfor Stevne Vidnerne bleve paaraabte som ey Var til stæde hvorfor Sagen udsættes til videre drift til i Eftermiddag.

Derpaa fremkom omsiider Ole Kaalaas og Lars Kaalaas som Stevnevidner udi denne Sag og efter aflagd Eed forklarede at de med Lovlig Stevne maal haver til dette Ting ind

1745: 154b

stevnt H/er/r Torgus Grøgaard at møde Citanten Simen Monsen Østrem udi Rætte for de 2de Leye Kiør at tilbage levere ham samt 4 Aars Leye deraf som er 10 mrk - samt at anhøre de Vidner Citanten agted at indstevne udi denne Sag, og talte Stevne Vidnerne med H/er/r Grøgaard selv i hands eget Huus.

H/er/r Grøgaard blev atter paaraabt men hverken selv eller Ved andre Loed møde.

Citanten forlangte de indstevnte Vidner Ditlev Aamundsen Rasmus Christiansen og Niels Olsen alle Opsiddere paa Gaarden eedelig afhørte, 1. om ikke sam/m/e Var med at henføre de paastevnte 2de Leye kiør til Præsten H/er/r Torgus Grøgaard, 2do om ikke Præsten H/er/r Grøgaard sam/m/e 2de Kiør modtoeg fra dem udi sin forvaring og hvor længe det er siden den Tiid;

Hvorpaa det første Vidne Ditlev Aamundsen fremstoed og efter at behørig formaning Var ham givet at Vogte sig for Meeneed forklarede følgende under Eed, at hand for 4 á 5 aars tiid siden Var med at henføre fra Simen Monsen Østrem 2de Leye Kiør til Sognepræsten H/er/r Torgus Grøgaard som Præsten bem/el/te H/er/r Grøgaards Hustrue modtog fra ham og de 2de andre Vidner som nu tillige ere indstevnede, da Vidnet tillige med de andre 2de Vidner sagde at disse 2de Leye Kiør var befahled dem af Simen Monsen Østrem at henføre og levere til Præsten H/er/r Grøgaard, hvortil Præstens Kone svarede det er Vel, Videre havde hand ey at forklare.

Det andet Vidne Rasmus Christiansen forklarede under Eed lige i alt som det forrige Vidne nemlig at have ført de 2de Leye Kiør til H/er/r Grøgaard, og at hand tillige med det andet Vidne Niels Olsen blev af Præste Konen ombeedet at bringe dem op i floren, i øvrigt var hands Udsiigende i alt med forrige Vidnes forklaring overeensstem/m/ende.

Det 3die Vidnes eedelige forklaring Var i alt lige lydende med de tvende Vidner Ditlev Aamundsen og Rasmus Christiansens giorde forklaring saavel om at have tilbragt H/er/r Grøgaard de 2de Leye Kiør, som og at sam/m/e Var af ham mod tagne.

Citanten forlangte den indstevnte og ey mødende H/er/r Grøgaard fore lagt Lavdag til næste Ting.

Den indstevnte og ey mødende H/er/r Torgus Grøgaard

1745: 155

forelægges Lavdag til næste Ting som af Øvrigheden bliver beram/m/et, hvilken forelæggelse tages beskreven og i Lovlig tiid bliver at forkynde.

Publiceret Mad/a/me Giertrud S/a/l/ig/ Danchersens udgivne bøxelsæddel til Jens Jensen Stuuberg paa ½ Vog fisk som er Pladzet paa Fediø Stuuberg kaldet dat: 4 Maij 1745.

2. Ole Bleges udgivne bøxelsæddel til Endre Kielsen paa 18 Mark Smør 21 Kander Malt i Gaarden Nordre Tvedt dat: 12 8ber 1745 med Rev: ej dat

D/en 16de ejusdem da Rætten med sam/m/e Laug Rætt Var satt blev udi Sagen indstevnt af H/er/r Sundbye Contra H/er/r Grøgaard følgende

Citanten H/er/r Otthe Sundbye haver Ved Stevnemaal Lovlig ind kaldet H/er/r Torgus Grøgaard for pligtig Gield efter formerte og til H/er/r Grøgaard under 15 Dec: afvigte Aar 1744 indgivne Reigning, med summa 30 rdr 5 mrk, hvilcken paastevnte fordring Ved bem/el/te H/er/r Grøgaards paateignede Erklæring af 25 Jan: indeværende Aar ey bliver imodsagt, da bem/el/te H/er/r Grøgaard belover saa snart mueligt er sam/m/e fordring at see præstered, men formeedelst mislig og indeholdte betalning har H/er/r Syndbye efter erhvervet Resolution Væred nødsaged erm/el/te sin fordring for denne Rætt at indtale, hvorfor efter Sagens befindende beskaffenhed, da kravet i alt er bleven uimodsagt, bliver H/er/r Grøgaard i følge Lovens 5 bogs 13 Cap: 5 art: tildømt at betale til H/er/r Syndbye den paastevnte Gield med 30 rdr 5 mrk, tillige med denne forvolte processes bekostning indbereigned Dom/m/ens Løsning, med 3 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

Fogden Rasmus Smith gav tilkiende at hand til dette Ting haver ladet indkaldet 7 Mand af Fediø Landet, navnlig Rasmus Huuse, Peder Eide, Mathis Udhaugen, Jon Madhouen, Christian Monsen Grenjen Jens Jensen Stuberg og Knud Hansen Wiigen som for nogen tiid siden der Ved Landet havde fundet endeel strandet Vragtalg for derom at giøre deres behørig og eedelig forklaring,

Og fremstoed da den første Mand navnlig Rasmus Huuse efter at de 6 andre Mænd bleve udviist, og efter aflagde Eed forklarede følgende - At hand tillige med de

1745: 155b

andre 6 mødende Mænd alle paa Fediø Landet boende, begav sig til søestranden uden paa Fediø Landet uden for en Viig og paa Søen efter at det Var dem af 3de Qvinder nemlig Marithe Hansdatter gift med Michel i Tangen, {Johanne} Marithe Larsdatter gift med Jens Jensen Stuberg og Brithe Mathauen gift med Joen Mathauen tilkiende givet og adVaret at de havde seet og fundet noget Talg eller smør som de ey Viste hvad sam/m/e skulle Være, og sam/m/e tillige med de øvrige intog udi deres baade da sam/m/e Talg Var udi løse støcker drivende paa Søen hist og her, som derefter blev bierged og op baaren udi Ole Olsens Søeboe hvor de fik hos ham overladt 3de nye tønder, og nedlagde sam/m/e løse talg udi og ey gik derfra forinden Tønderne blev tilslagne, og blev ey sam/m/e fuldpacket formedelst støckerne af Talg var ugievne, men i fald Talgen havde Væred i støcker hugged kunde sam/m/e have gaaed i 2de tønder, Dernæst tilspurte Rætten hvad Tiid den/n/e biergning skeede, hvortil Comparenten svarede nogle dage efter S/anc/te Hans dag inde værende Aar? paa Rættens SpørsMaal, blev og svared at {de nog} hand tillige med de øvrige biergere reyste til byen og angav det for Kongens foged Rasmus Smith at sam/m/e Talg var funden og blev den fundne Talg af biergerne anseed at Være til lidt over 8te Voger, som siden af Lænsmand og Mænd efter fogdens ordre blev atter opveyed, ligeleedis svarede Comparenten at hand tillige med de andre biergere ey havde eller Viste af meere, end hvad enhver til en liden prøve der af havde taget som kunde være 1 á 2 Mark Talg i alt, som hand med de andre Vilde foreviise Fogden i byen af meere bierged Talg Viste Comparenten ey at siige enten selv eller bekiendt om at andre haver bierged.

Derefter blev Peder Eide indkaldet som efter aflagde Eed forklarede at hand ey havde Væred med da de øvrige Mænd udreyste efter Talgen at indtage udi baaden men at hands Sønn blev udsændt til at hielpe de andre, men at hand tillige med de andre havde deraf faaed en prøve, ligesom hand ey Viste at noget meer Var bierged end hvad der blev nedlagt i de 3 Tønder, og blev angived for Øvrigheden - Videre havde hand ey at forklare.

Ligeleedis blev den 3die Mand Mathis Udhaugen

1745: 156

fremkaldet som efter aflagde Eed forklarede tillige med de andre 7 Mænd, hvor af de 5 er tilstæde og de 2de hiem/m/e formedelst forfald tillige \med/ Peder Eides Sønn, at have paa Søen bierged den Løse talg, og sam/m/e henført til Ole Olsens Søe boed, hvor sam/m/e i 3de Tønder blev nedlagt udi hands over Værelse, og Var Comparentens forklaring udi denne Sag i alt overensstem/m/ende med den første afhørte Rasmus Huuses Udsiigende. saavel at biergningen sam/m/e tiid var skeed, som og at sam/m/e til Øvrigheden nogle dage derefter Var angived og at ey meere var bleven bierged enten af ham eller andre paa den eller anden tiid der efter.

De øvrige 4re Mænd Jon Madhauen Christian Monsen Grenjen, Jens Jensen Stuberg og Knud Hansen Wiigens eedelige forklaringer Var i alt over eensstem/m/ende med Rasmus Huuses og Mathis Udhaugens deponerede Vidnisbyrde, og at ey noget af dem eller andre dem Vidende Var bierged end hvis forklaret og tilstaaet er.

Fogden tilspurte de tilstæde værende biergere hvem af dem sam/m/e Talg blev indbragt til Bergen, hvortil Rasmus Huuse Christian Grinden Knud Tangen svarede at sam/m/e af dem blev efter fogdens ordre indbragt 14 dage for Michelsdag, og oplagt udi en Søe boe i Bergen Mad/a/me Danchersen til hørende, hvor de da tillige Var tilstæde da Byens Punder eller Veyer sam/m/e opveyede, og at tønderne Var lige som da de nedpackede dem Ved biergningen. Videre havde fogden ey at erindre Ved dette holte forhør, men forlangte sam/m/e under et beskreven Tingsvidne sig meddeelt.

Publiceret afgangne Sorenskriver Tønders udgivne Auctions Skiøde til Procurator Hans Ottesen paa Lindaas, Møching, Lyhre, Sandnes, Østrem og Fediø Kierker med underliggende og tilhørende Rettigheder dat: 27 Julij 1741 tillige med Provsten H/er/r Pether Mathias Thanches paateigning som alt udi Pante og skiøde protocollen fol: 311 findes ordlydende indført.

1745: 156b
 
 

Procurator Hans Otthesen mødte som Refererede sig til hans forrige og ellers sagde at lige saa urimeligt det er at en Mand der kunde havet givet en Koe til Kierken i en Kierke Ejers tiid Vilde fratage Kierken den sam/m/e naar en anden blev Kierke Ejer saa ubilligt er det i sig selv at de indstevnte nu(?) Vil betage Kierkernes itzige Ejere hvad Korntiende som af den/n/em Kierken er bleven tillagt og udbetalt i forrige Kierke Ejer H/er/r Niels Schiøttes Tiid, thi vilde Comparenten forvænte Dom om ikke nu saa dog til nestholdende Vaarting i hoved Sagen og angaaende Processens samt hands foraarsagede besværlige Reyses Omkostninger i det mindste erstatted med 16 rdr

De indstevnte Lyhres Opsiddere fremstode for Rætten og tilstode gierne at Vilde betale den Anpart til Kierken paa sam/m/e Maade som til Kongen ydes, og in natura Vil til Kierken betale efter Maal saameeget som Kierkestolen og Matriculen tilholder dem, til den Ende forlanged de samtlige at fogden af Tiende Mandtallet vilde meddeele dem fuldstændig Efterrettning hvormeeget deres paaboende Gaard \indre/ Lyhren er taxered for, hvortil fogden svarede 6 Tønder; De indstevnte Lyhres Opsiddere declarerede gierne at Ville betale og erlægge Citanten som Kierke Ejere Kierckens Anpart med 2 Tønder, som de efter forrige Tilstaaelse aarlig har tilbydet Kierke Ejerens forpagtere eller de som paa Kierke Ejerens Veigne har forpagted Korntienden, men ey er af dem bleven modtaged, og er endnu som før Villig at erlægge Tienden paa den Maade som før er melt.

Otthesen tilspurte Vederparten om de kunde nægte, jo at have betalt til Kierkens forrige Ejere Korn tienden efter Vægt og saaleedis som den nestleeden Som/m/erting irette komne Specification ommelder, hvor til de svarede at have til Præsten efter foreening betalt ham efter Vægt og ey anseed om de har foræred ham meere end det Kierken med Rætte tilkom/m/er, dog svared Anders Pedersen Indre Lyren at hand siden hand kom til Gaarden hverken efter Maal eller Vægt har noget betalt da det er 4de Aar siden hand aarlig har udbødet Ti-

1745: 157

-enden men ey bleved af med den paa den Maade og efter Matriculens taxt,

Otthesen benægtede at Tienden saaleedes som den til hans formand har væred ydet nogensinde er bleven tilbudet den/n/em som Tienden paa hands Veigne oppebærger eller han/n/em selv, men endnu som tilforen paastoed tiendens ydelse efter den af H/er/r Niels Schiøttes Sterboes tilsiuns Mand Sing/neu/r Niels Bagger ham meddeelte tiende Liste som bem/el/te Bager selv her inden Rætten har Vedgaaed at Være rigtig.

Opsidderne svarte at de ey veed hvad H/er/r Niels Schiøtt har opskrevet, da dennem ey derfor quittence er meddeelt, og sagde de som før at have foræred deres præst noget til overs {noget} Korn for hvilked de oppe bar høflighed igien; til sluttning erindred de at have stædse mødt udi Rætten og Væred hæfted fra andet Arbeide, hvorfor de gierne ønsked endskab paa denne Sag, dog for at faae deres Vidner til næste Ting instevnede hvorleedis Tienden af forrige Ejere er oppebærget nemlig i Maal, forlanged de Sagen til næste Ting udfløtted

Otthesen protesterede mod Udsættelse og paastoed Dom efter sit forrige.

Den forlangte Udsættelse til næste Ting bliver bevilged de indstevnte til sine Vidners førelse.

Fleere Sager frem kom ey udi Rætte

Fogden frem lagde følgende documenter til attestation

Først det sædvanlige tings Vidne med de 10 questioner som af Almuen blev ligeleedis som de forrige Tingstæders Almue besvared, undtagen til d/en 3die Post at endeel Talg ved Fediø Landet ungefær af 9 Voger Vægt, dette Aar er funden, hvorom og nermere Tings Vidne er tagen. og paa den 7de Post at Giest giveren i Kiilstrøm/m/en Ole Lagesen paa siste Som/m/erting udi en Slags Maals Sag er dømt at bøde sine Volds og 2de simple SlagsMaals bøder, samt at Niels Pedersen Koppen udi sit Egteskab har begaaet Leyermaal med Qvinde Men/n/isket Marthe Christophersdatter.

2. Om skydtzbereigningen fra stæd til andet efter Specificationens indhold som rigtig blev tilstaaed, som og at skydtz pengene er betalt

3. Om det ikke er dem bekiendt at anpart udi Gaarden Smørdahl herudi Lindaas Skibbreede af Skatteskyld 1 p/un/d 12 Mark Smør frue Svanhielm tilhørende i lang tiid har lagt og endnu ligger øde og ubeboed

2. Om ikke sam/m/e gaardepart baade udi fogdens formænds tiid og endnu

1745: 157b

har Væred accorderet at slaaes imod at derfor aarlig udi Engeslætte skatt er bleven betalt 1 rdr 1 mrk og om det Almuen er Vitterligt at mere deraf er svaret

3. Om ikke bem/el/te Gaardepart saavel dette som forrige Aaringer har Været opbuden om nogen den til brugs imod enten bøxel, aarlig skats svarelse eller mere afgift deraf at svare end hidtil betalt er, samt om nogen maatte blive tilsinds sam/m/e for følgende Aar at Ville antage, de sig da der om enten nu eller forinden Vaaren hos fogden Ville anmelde.

Til 1 spørsmaal svarede Almuen at det er dem bekiendt at den omspurte Gaardepart længe har lagt øde

Paa 2det Spørsmaal at gaardeparten i mange Aar har været accorderet til brugs for 1 rdr 1 mrk og ey mere deraf givet.

Og paa 3die Spørsmaal svarede at den i de anførte Aaringer ligesom i Aar har Været opbuden, men den er saa ringe og slætt at adskillige som har brugt den et Aar har forladt den et andet og fogden saaleedes neppe har kundet erholde den forrige accorderede priis 1 rdr 1 mrk om Aaret, mindre at nogen den for fulde Skats svarelse vil eller kand antage.

4. Blev Tings Vidnet over Laxe og sildeVogerne examineret og blev Rongvehrs Laxevog ansatt for 4 mrk og Kaursøens for 2 mrk, udi Aaraas og Settenes samt Lerøens silde Voger er ey noged fisked udi.

5. Om fleere Giest givere \d: Kræm/m/erleyer/ end Kiilstrøm/m/en og Fediø her befindes hvortil svartes Ney.

Restancen for inde Værende Aars skatter beløber 291 rdr 2 mrk 1 sk

Restancen for Kongs tienden beløber 24 rdr 3 mrk

Og smaaetienden 3 - 3 - 4

Odels Mantallet blev oplæst og uimodsagt.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev opnevnt 1. Guttom Oxnes 2. Rasmus Sættre, 3. Jacob Vigene 4. Johannes UdKiilen 5. Johannes Waage 6. Erich Hodneland 7. Ole Andersen Øfre Qvam/m/e og Joen Hodne som alle tilsiiges deres Laug Rættes Mænds Eed betimelig at avlægge.
 
 

1745 d/en 18de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Sartor Skibbreedes Almue i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 91 findes tilførte

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige forordninger publicerede som

1745: 158

Ved de næstforrige Tingstæder.

Desuden blev og oplæst et brev tilskrevet Fogden fra StiftbefalingsManden under 12te 8ber inde værende Aar, hvorudi befales at eftersøge en Kiele flicker der fra sin Arrest i Laurvigen er desertered, og beskriver sam/m/e at Være en maadelig høy persohn, Maver og Lang agtig af Ansigt, kort og flad Næse etc.

Dernæst publicered

1. Assessor Lausens bøxelsæddel til Halver Clausen Nordre Selle paa 9 Mark Smør og 4 ½ Kande Malt udi Gaarden Huusebøe dat: 28 aug: 1745 med Rev: ej dat

2. Sing/neu/r Hans Sems udgivne bøxelsæddel til Marcus Marcusen paa 1 Løb Smør udi Gaarden Øfre Hiertaas dat: 9 Julij 1745 med Rev: ej dat

3. Ide Maria S/a/l/ig/ Hermand Wulfs udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen [paa] 1 p/un/d fisk i Gaarden Søre Toft og 1/3die Part udi Laxevogene dat: 3 8ber 1745 med Revers hvorefter Leylændingen forbindes at overlade til sin Ejere all sin fiske avl ej dat

4. Verck page Peter Krogs udgivne bøxelsæddel til Anfind Bottelsen Qvamme paa 1 p/un/d Smør 8 k: M: i Gaarden Bærland dat: 15 8ber 1745

5. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Rasmus Thomesen paa 12 Mark fisk udi Gaarden Brevig paa Oen Landet dat: 16 8ber 1745

6. Kongl/ig Allernaadigst forundte Privilegiun til Christian Dreyer paa Kræm/m/erleyet Jordholmen eller Heggøe holmen dat: 1 Julij 1745 vide Prot: fol: 312

\I Sagen af/ Efge S/a/l/ig/ Johan Barthes Contra Rasmus Helt og Helt med Contra Stevning er følgende

Efter at hoved Citantinden Efge afgangne Johan Barthes Var bleven Ejer af indstevnte Rasmus Heltes 2de Gaarde Nord Sæhle og Notenes tillige med dessens paastaaende Huusebygninger udi Nordhorlehns fogderie og Herløe Skibbreede beliggende, som bem/el/te Rasmus Helt d/en 3die 7ber nestleeden Aar 1744 Ved offentlig Auction udi Bergen og herberget Altona lod opbyde, og hoved Citantinden som derpaa blev høystbydende tilslaa, og hun nemlig hoved Citantinden ikke den udi Auctions Conditionerne til Ejendommens tiltrædelse Stipulerede tiid nemlig Nye Aars

1745: 158b

Dag 1745 kunde kom/m/e i Possession deraf i henseende at Rasmus Helt ey havde røddiggiort huuserne men Continuerede sam/m/e at beboe, søger hun under skriftlig Requisition af 7de jan: nestl/eeden Rettens Middels Assistence til at sætte hænde i Possession af Ejendom/m/ene, og Rasmus Heltes Ejendeele af Værelserne udtagen, saafremt hand ikke inden 24 tiimers forløb efter foregaaende mindelig Advarsel giorde huuserne røddig med Videre, og ellers at Sequestrere saa meget af Heltes Ejendeele som forrettningen og dens forfølgning kunde kom/m/e at koste.

Da nu Rasmus Helt den nestpaafølgende 9de jan: af Rættens Middel som sam/m/e tiid indfandt sig paa Gaarden Nordsæhle for at fyldesgiøre hoved Citantindens forlangende blev tilspurdt om hand enten strax eller inden de ham i Requisitionen accorderede 24 tiimers frist, i mindelighed Ville røddig giøre huuserne, og hand dertil, under et og andet paaskud, Viiste sig uvillig, har Rettens Middel strax giort begyndelse med at lade Rasmus Heltes Godtz udføre og dermed Continuered d/en 11 og 12 Jan: da Værelserne ere blevne aldeelis røddige og Nøglerne hoved Citantindens fuldmægtig over leverede, og i øvrigt er til Omkostningerne Sequestreret 13 Tønder fransk salt i nye tønder indpacket samt 3 Eegetønder som alt er taxeret for 14 rdr.

Herpaa har hoved Citantinden Efge afgangne Jan Bartes, Ved Stevnemaal af 2den Martij sistleeden indstevnt Rasmus Helt for den/n/e Rætt for at modtage Dom til forbem/el/te forrettnings stadfæstelse, og til Undgieldelse efter Loven for Modvillighed og trettekierhed, samt til forrettningen og Processens Omkostningers Erstattning, og Ved Sagens incamination d/en 5 April nestl/eeden giør paastand til Dom over forrettningens Confirmation og erstattning saa vel for de paa forrettningen som paa dens forfølgning anvente bekostninger i alt med 18 rdr 1 mrk 14 sk

Indstevnte Rasmus Helt herimod begiegner hoved Citantinden og Sagen ved Contra-Stevning af 4 Martij nestleeden, som tillige med hovedstevningen d/en forbem/el/te 5 april falt i Rette, hvorudi hand forestiller 1. At hoved Citantinden hverken selv eller Ved andre, da Nye Aars Dag Var forbie, har indfunden sig til at ædske Leverance. 2. At Contra Citanten ey heller

1745: 159

Ved de tiider formedelst indfaldende stormende Veyr kunde kom/m/e fra Stædet, og endelig for det 3die at hand ikke trøsted sig til at forlade huuseværelserne, og lade dem staae øde og tom/m/e, forinden hoved *Citanten (Citantinden) eller nogen paa hændes Veigne udkom for at tage mod Leverance, og derfor søger at faae hoved Citantinden Ved Dom tilfunden at give ham nemlig Contra Citanten erstattning for den ham af hende formeentlige tilføyede forurættelse, hvorom Contra Citanten ellers udi indkomne Indlæg af 9 aug: sistleeden giør udførlig paastand, og til hans sags formodentlige størke derudi anfører, foruden det som i Contrastevningen forhen er forestillet, det hoved Citantinden paa et falsk og urigtig foregivende har udvirked fra fogden den passerede forretning, i det hun i Requisitionen til fogden melder, at Contra Citanten ikke havde giordt hende Leverance, da dog sam/m/e af hænde aldrig er esked, ligesaa at den Requirerede forretning tog begyndelse en Løverdags eftermiddag, og at det saaleedis Var ugiørlig ja utilladelig for Contra-Citanten inden de forelagde 24 timer at udrøm/m/e huuset og frafløtte Stædet.

Nu er det Vel saa at hoved Citantinden udi hændes Requisition til fogden blandt andet skriver at Rasmus Helt endnu ikke havde giordt hende Leverance af deslig til kiøbte Ejendom/m/e eller over levered hende Nøglerne, lige saa at hoved *Citanten (Citantinden) ikke bevislig af Contra-Citanten har æsked Leverantze forinden saadant Ved Rættens Middel skeede, lige som det og Ved de af Contra Citanten indkaldede Vidner i Sagen aflagde Eedelig forklaringer er oplyst at Veyret i den tiid udkastelses forrettningen passerede og nogle dage derefter Var saa haardt og stormende at ingen Mand kunde kom/m/e derfra Landet. Men herimod maae Concidereres at Contra Citanten Rasmus Helt som selv d/en 3die 7ber 1744 har ladet form/el/te Ejendom/m/e Ved offentlig auction bortsælge selv har forfatted og under skreved de Conditioner hvorefter eller hvormed Ejendom/m/ene skulle afhændes, og saaleedis selv, i sam/m/e Conditioner, hvilke i det producerede Auctions Skiøde ere indragne, har fastsatt og stipulered En Viss tiid, paa hvilken Ejendom/m/ene kunde tages i possession af Kiøberen nemlig Nye Aars Dag 1745, og følgelig har Contra Citanten tillige indgaaet ligesom det og Var hands pligt, til den tiid at have Huuserne røddige, og udfindes det ikke af Auctions Conditionerne at Contra Citanten derom har betinget sig nogen For- eller Advarsel, hvorfor hoved Citantinden og ikke dertil de jure har Væred forbunden

1745: 159b

At nu huuserne til den fastsatte tiid ey har Væred røddige, men tvert imod af Contra Citanten indtil d/en 9 Jan: derefter Væred beboed det sees og erfares af den foromrørte Udviisnings forrettning ligesom deraf tillige fornem/m/es at Contra Citanten fra begyndelsen af sam/m/e forrettning har Vist sig uvillig at fløtte af huuserne under paaskud af det haarde Veyr item at hand formeente hoved Citantinden skulle lade ham for en føye tiid beboe huusene eller endeel deraf, efterdi saadant Var \hoved Citantinden/ af Contra Citanten for tiiden Accorderet, saa Vel som og at hand nemlig Contra Citanten ikke kunde fløtte fra huuserne forinden hoved Citantinden indfandt sig for at modtage Leverance, for og at lade sam/m/e staae øde og tom/m/e, af hvilket dog intet kand {kom/m/e} tiene Contra Citanten til Undskyldning, thi at forretningen i en tiid da Uveyr indfaldt er bleven effectueret har Contra Citanten selv foraarsaged i det hand ey til rette tiid eller derefter indtil forrettningen begyntes /: da intet saa sterckt uVeyr bevislig har indfaldet at jo folk har kundet fare paa Søen :/ har fløttet fra Stædet. Hoved *Citanten (Citantinden) har ey heller Væred bepligted at overlade Contra Citanten huuse værelser til brug eller beboelse efter den tiid, da hun selv skulle tage sam/m/e i Possession, lige som Contra Citanten og ikke efter Auctions Conditionerne har forbunden sig til Videre end at have huuserne røddig giort for hoved Citantinden som Kiøber deraf til den bestemte tiid, og Var det siden hendes egen Sag at tage dem i opsiun; Contra Citantens hoved Aarsag til at blive Ved huuserne har ey heller Været den/n/e, thi Udviisnings forrettningen formelder tydelig at hand reent ud har declarered ey at Ville udfløtte efterdi hoved Citantinden han/n/em ey derom mindelig havde advaret.

Efter saadan/n/e Omstændigheder er det da klart at hoved Citantinden har Væred nødsaget og beføyed til Ved Rættens Middel som skeed er at faae Contra Citanten Rasmus Helt obligeret til at udfløtte af hændes som forbem/el/t sig til handlede Ejendom/m/e for deraf at kom/m/e i possession. Og derfor bliver den af hoved Citantinden d/en 7 Jan: Requirerede og Ved Rettens Middel den paafølgende 9de Jan: inde værende Aar effectuerede

1745: 160

Udkastelses eller Udviisnings forrettning herved som lovlig Confirmeret og stadfæsted, ligesom og Contra Citanten Rasmus Helt herved tildøm/m/es at erstatte hoved Citantinden Efge S/a/l/ig/ Johan Barthes de paa sam/m/e forrettning og dens forfølgning anvente bekostninger /: ubereigned Dom/m/ens Løsning og forkyndelse, med 18 rdr 1 mrk 14 sk som bør udreedis inden 15 dage efter den/n/e Doms Lovlige forkyndelse under exsecution udi de Sequestrerede og andre Contra Citantens Ejendeele efter Loven.

Giert Henrich Schriver Contra Ole Johannesen, Christen Olsen, Guttorm Simensen, Diedrich Michelsen og Johannes Nielsen Næsse

Citanten Gerdt Henrich Schriver har med det hannem af afgangne Herman Staal d/en 20 Martij 1744 meddeelte og d/en 13 April sam/m/e Aar til et almindeligt Vaarting med Herløe Skibbreedes Almue publicerede Skiøde, beviist at hand med bem/el/te Herman Staals minde og samtøcke udi Aaret 1741 haver tiltræd Gaarden Nesse med all dens Vedhørende Herligheder, og der udi ovenm/el/te d/en 20 Martij 1744 er sadt i fuldkom/m/en Possession, og følgelig har hand tillige Væred berettiged at fordre og oppe bærge de jordrottelige Rettigheder af sam/m/e Gaard for de paastevnte Aaringer 1742 og 1743, og de indstevnte 5 Leylændinger nemlig Ole Johannesen Christen Olsen, Guttorm Simensen, Didrich Michelsen og Johannes Nielsen Næsse ey havt nogen føye til som skeed er at disputere eller indeholde den deel som en hver af dem Leylendings Viis er pligtig af deres bøxlede Jordeparter efter Lov og sædvane til deres Jordrott som Virkelig er Citanten Gerdt Henrich Schriver at yde, thi de indstevntes paaskud, indvendinger og undskyldninger, nemlig at Gaarden Nesse den/n/em som Leylændinger først burde til bydes, forinden sam/m/e kunde sælges til en frem/m/ed hvilcked ey \skal/ være skeed, og at sælgeren Herman Staals Encke offentlig og til tinge har forbudet den/n/em til Citanten at yde nogen Rættighed af Gaarden, med Videre, er aldeelis af ingen betydenhed, og kand ey heller kom/m/e i nogen Consideration imod det Citanten meddeelte skiøde, som bevislig ikke paa nogen Maade Lovlig er bleven svæcket eller kuldkast enten af de indstevnte Leylændinger selv eller

1745: 160b

andre.

Og derfor døm/m/es for Rætt, at de indstevnte Leylændinger paa Gaarden Nesse, Ole Johannesen Christen Olsen, Guttorm Simensen Didrich Michelsen og Johannes Nielsen enhver for sig til Citanten Gerdt Henrich Schriver som deres Ejer og Jordrot bør, naar først derudi er decourtered det som enhver af dem for Leverte Lax og Makrel hos Citanten tilkom/m/er :/ betale den paastevnte og Resterende Landskyld og jordrotelig Rettighed for de 2de Aar 1742 og 1743 efter Lov og som de af alders Tiid og til forrige Ejer har betalt, ligesom de og enhver for sig tilforpligtes til Citanten at betale udi Processens omkostning 1 rdr tilsam/m/en 5 rdr alt at udreedis inden 15 dage efter den/n/e Doms Lovlige forkyndelse under exsecution efter Loven.

Hvad angaaer at Citanten Gert Hendrich Schriver Ved Dom Vil have forbem/el/te indstevnte Leylændinger tilforpligtet, til han/n/em for billig betalning herefter at levere deres Laxe Avl, og ellers at undgielde for Mangel af saadan Leverance i endeel af den foregaaende tiid, da som Citanten ikke har producered nogen slags forbindtlighed for de indstevnte Leylændinger enten til han/n/em eller forrige Ejere \saadan Laxeavl/ at præstere, Loven og ikke som Citanten til størke allegerer, nogenstæds tilpligter en Leylænding deres fiske Avl til deres Ejere at afhænde, saa kand Rætten ey heller ansee Citanten i den/n/e Casu for andet end en frem/m/ed, eller tvinge de indstevnte Leylændinger til imod deres Villie at overdrage ham noged af den Velsignelse som Gud dem af haved Vil forunde, men det kom/m/er an paa dem selv, hvorleedis og til hvem de sam/m/e Vil afsætte.

D/en 19de ejusdem da Rætten Var satt blev til publication fremlagt

1. Deres Excellence Stiftbefalings Mand á Meunichens udgivne Privilegium til Ole Ørgesen paa Kræm/m/er handelen paa Gaarden Fløen dat: 4 aug: 1745 vide Prot: fol:

2. Johannes Johannesen Øfredahles udgivne bøxelsæddel til Erich Olsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Øfre Dahle dat: 19de Aug: 1745 med Rev: ej dat

1745: 161
 
 

Procurator Claudius Emanuel Bart frem stoed for Rætten og fremlagde et af ham paa Citanten Rasmus Heltes Veigne under 28de 7ber inde værende Aar forfatted skriftlig stevnemaal Contra Hans Longøen og Iver Matthisen begge opsiddere paa Gaarden Longøen for Sagen stevnemaalet indeholder ligesom under sam/m/e Stevnemaal under Lovens falsmaal er til Vidne indkaldet Jan Gielmen til eedelig forklaring at avlægge om hvor mange Laxe og tart der udi det af Leylændingerne nye optagne Laxe Vaag udi næstavigte og inde Værende Aars som/m/er er fangne.

Stevnemaalet fantes med de 2de Stevnevidner Elling Lampe og Ole Olsens paateigning d/en 2 8ber Lovlig at Være forkyndt og lyder sam/m/e Stevnemaal saaleedis.

De indstevnte mødte alle og Vedtoeg Lovlig stevnemaal

Barth for Citanten bad derpaa at det indstevnte Vidne maatte Vorde i Eed taged for at avlægge sin af ham æskede forklaring følgelig Stevne Maalets formeld.

Jan Hielmen blev derpaa fremkaldet og efter aflagde Eed med opragte fingre forklarede følgende. At hand inde Værende Aar 8te dage efter S/anc/te Hans dag da hand med sin Noed paa Longøens Land satt efter Lax udi den nye af de indstevnte oprøddede Laxevog og efter Ejeren Rasmus Heltes begier agted at forsøge hvad derudi kunde fanges har hand tillige med de 2de indstevnte Hans Longøen og Iver Mathisen til sam/m/en ikkun for det heele Aars Avl bekom/m/ed 6 store Lax og 24 tarter, ligesom at have befalet bem/el/te de indstevnte at indreyse til Ejeren Rasmus Helt og tilbyde ham sam/m/e tilkiøbs, Videre havde hand ey at erindre uden at hand hørte af de indstevnte at sam/m/e Lax og tart til andre Var bortsoldt og at derfor var bekom/m/et 2 mrk 4 sk for hver Lax og 6 sk for tarten,

Barth tilspurte de indstevnte om de ikke tilstaaer at Vidnes forklaring med fører Sanfærdighed hvortil de begge svarede jo.

Barth derpaa lod tilføre at som det allereede er oplyst det søgemaalet med fører Rigtighed saa paastoed hand paa Citantens Veigne at de indstevnte først Ved Dom maatte følgelig Lovens 3 bogs 14 Cap: 28 art: vorde tilholdt for eftertiiden ey med dette nu oprøm/m/ede fiskerie sig at befatte med mindre de med deres Ejere Citanten derom accorderer og for det 2det

1745: 161b

at de pænge som for den fangne Laxeavl er udkom/m/en bør hiem falde Ejeren imod at hand avlægger til dem billig Arbeidslønn efter fortieniste, endelig og for det 3die at de indstevnte maatte Vorde tilfunden at betale den/n/e Processes bekostning i alt med 4 rdr og alt saa indlod Sagen til doms

De indstevnte sagde \Citanten/ ey at have {til dem} \nemlig Citanten/ selv forlanged deres Laxe Avl, til med har de faaed Lov til at oprøm/m/e dette nye fiskerie, som ey efter Vidnes forklaring har indbragt dem meere end forhen forklaret er; der neppe kand Være belønning for deres Umage og tiids spilde i en 14 dages Tiid, ligesom de ingenlunde er af Ejeren befahled derom at accordere sig med ham om nogen Afgifts svarelse deraf, det de dog agted at giøre i fald noget derudi havde Væred fisked, og for eftertiiden agter at giøre; i fald Gud derved Vil give Velsignelse fremdeelis, hvorudover de Vil formode at den/n/e Sag ey kand kom/m/e dem til Nackdeel eller skade, da de kun har giort det til et forsøg for dette Aar i Tancke baade til Ejerens og deres egen Nøtte.

Barth paa Citantens Veigne Replicerede at hand for at Viise føyelighed frafalder den Post betræffende Laxeavlens Confiscation naar de indstevnte derimod forpligter sig ey med fiskeriet at befatte sig, {med} for eftertiiden, uden de med Citanten deris Ejere om sam/m/e Contraherer og fornøyer nu de anvænte Processes bekostninger efter den paastand som for hen er giort, men i fald de indstevnte ey her til skulle lade sig beqvem/m/e Ved blev Comparenten sin forhen giorde paastand til Doms erholdelse.

De indstevnte fandt sig ey i stand at fornøye de paastaaende Omkostninger og derfor tilbød at betale til Vaaren 2 rdr nemlig 1 rdr Pr/o persona

Barth derpaa frafalt Sagen.

Bart mødte for Hans Pedersen og æskede udi Rætte som paa næste forrige Som/m/erting blev incam/m/inered mod Ole Ørjansen og Hustrue Anne Jonsdatter betreffende Skielderie og slagsMaal, som til dette Ting med forelæggelse at slutte Sagen er Vorden udsatt paa de indstevntes begier, for imidlertiid at udvirke Contra Stevning, og Vilde Comparenten altsaa fornem/m/e siden de indstevnte ingen Contra Stevning har forkyndet hvad de til Sagens Sluttning kand have at tilføre.

1745: 162

Procurator Johan Reutz mødte for indstevnte Ole Ørjansen og hustrue, og forestillede at hand for ganske kort tiid siden har faaed Underrettning om de Vidner som de indstevnte deels til sit formeentlige forsvar udi den/n/e Sag, og deels til at overbeviise Citanten den præjudice og fornermelse hvor af den/n/e Sag egentlig har reyst sig som hand i mange Aaringer tilforn haver til føyed de indstevnte udi deres Lovlige brug og Næring, og da det disformedelst saavelsom og for andre forrettningers skyld har Væred Comparenten ugiørlig til dette Ting at kunde føre i Rætte sin paaberaabte Contrastevning, saa Var hand under all Lovlig forbeholdenhed af sine Principalers forsvar ærbødigst begierende at Rætten endnu Vilde forunde ham tiid til førstkom/m/ende Vaar ting, da hand ufeilbar skal fremføre under den paa beraabte Contra Stevning deres Vedbørlige forsvar og paa det Rætten desto meere skal befinde, at det er bem/el/te hands Principalers fulde forsætt, Sagen med Contra Stevning at begiegne, da navngav hand disse Vidner, Jacob Alveim, Hans Nielsen, Paul, Michel g/amme/l Niels, Michel Iversen ibidem samt Ole og Anders Heggøen, og Vilde saaleedis formode at han/n/em den begierte tiid Vorder forundet, allerhælst at Sagen ikke er af større Vigtighed end at den i det aller høyeste kand føre endeel bøder af sig, som de ind stevnte alletiider om det skulle kom/m/e, dertil er Sufficent at udreede.

Bart for Citanten Replicerede at det er Ved 10 Uger Siden da sagen seeniste Gang Var i Rette, og de ind stevnte paa det Fundament at udvirke sig Contra Stevning til dette Ting paa saadant deres Fundament nød Udsættelse, dette er da paa de indstevntes siide ikke efter kom/m/ed end skiøndt upaaklagelig tiid og Rum der til har Væred, denne Sag og egentlig Consernerer hans Kongl/ig Maj/este/ts høye Intrader Ved for Ventende høye bøders Udreedelse efter Sagens beskaffenhed, hvorfra de ind stevnte gierne

1745: 162b

saa sig exciperede i fald det kunde lade sig giøre fra Rætt til anden og Aar til andet at bringe den/n/e sag i saadan Udhal og forqvackling at hands Maj/este/ts Casse der Ved skulle kom/m/e at lide skaer, men som Loven i første bogs 5 Cap: 7 og 8de Art: allernaadigst forbyder uforsvarlig Ophold sær hvor ting ikkun 2 á 3 gange holdes sær siden de indstevntes fuldmægtiges forestillelse om Contra Stevnings Udtagelse for at overtyde Citanten at have øved forprang mod dem ikke Concernerer denne SlagsMaals og skiends sag, hvor Kongen kom/m/er at oppe bærge bøder med Videre, altsaa forsickrede Comparenten sig under alle lovlige forbeholdenheder at Rætten ikke giver tilladelse det Comparenten formeener at stride mod Lov til den forlangte Udsættelse, men endelig og uden Videre prolongation i Sagen afsiiger endelig Dom, til hvilken Ende fremsatte følgende Irettesættelse, naar hand først haver Viist hvorudi Sagen egentlig bestaar, og befindes den efter Comparentens formeening og Protocollens Udviis i følgende 1mo at det med de fremførte Vidner beviislig er afgiort at Citanten af den ind stevntes Hustrue offentlig og meget ublue er skieldet for en Smaus, Kieltring Raker knegt Canallie og brøtyv 2do at hun efter saadan udskielden har slaget den ind stevnte og hands i følge Værende Kam/m/eRad med et tynde botten i hovedet og over Skuldrene saa at det disaarsage kløVedes 3tio at Citanten og hans Cam/m/eRad er Vorden reven i haaret og 4to at den indstevnte Ole Ørjansen selv har slaget Citanten i Ansigtet samt trecked ham i haaret, hvilcket alt er skeed uden allerringeste der til given Anleedning af Citanten der er en fredelig Mand, thi fandt Comparenten sig beføyet at paastaae, at den indstevntes Hustrue for det første for saadan sin forøvede ublue Ære skienden følgelig Lovens 6 bogs 21 Cap: 2 og 6te art: Ved Dom bør straffes andre slige onde Qvinder til Afskrek, for det 2det at

1745: 163

den indstevnte tillige med hands Hustrue hver for sig, for deres øvede Klam/m/erie og slagsMaal samt haar træcken bør efter Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 art: tilfindes at udreede bøder, og for det 3die at de disforuden for øved Voldsom Overlast maatte tilfindes at udreede deres Volds bøder siden Citanten laae paa sin Lovlige Reyse og de indstevnte ingen Overlast til føyede, og dernæst at de indstevnte maatte Vorde pligtig funden at betale denne processes bekostning med 12 rdr 5 mrk 2 sk efter fremlagde Reigning.

Procurator Reutz tog sine Principaler deres tiltale imod Procurator Barth under Sagens drift for hands utilbørlige Procedur og Irætte sættelse Reserveret, og Vilde for den/n/e gang ikke op holde Rætten med Vidløftig Protocollation men nest at Referere sig til sit forrige begierede Copie af hvis nu i dag er passered, og forvæntede saameeget disto meere den begierte Tiid at blive bevilged siden Citanten nu først i dag og ikke tilforn har slutted Sagen.

Barth Replicerede at den paaberaabte Contra Stevning aldeelis ikke meere kand pase sig i den/n/e Sag, end at mand Vilde paastaae det reignings Krav imod en reen og puur Obligation kunde Liquideres hvilcket er utilladelig; At Procurator Reutz paaberaaber sig ey for nerværende Tiid ey at kunde besvare Comparentens mundtlige Irætte *selse (sættelse) og fore stillelse har aldeelis ingen overeensstem/m/else med en Convenabel Procurators Conduite, thi bad Comparenten ydmygst at Rætten Vilde paalægge bem/el/te Procurator Reutz siden dette Ting og i Morgen Vedvares da at fremkom/m/e med sin endelige fore stillelse i Sagen saa fremt da ey Dom efter Sagens beskaffenhed skulle Vorde afsagt

Reutz Refererede sig til sit forrige

Den forlangte og aarsag givne Opsættelse bliver Procurator Reutz bevilged til næst holdende

1745: 163b

Vaarting, paa det sam/m/e paa sine Principalers Siide ey skal vorde overiiled med Rætten at jo deres Sag som efter den giorde *Irætteselse (-sættelse) findes af betydning til fulde kand lovlig vorde tractered derimod paa lægges det de Ind stevntes fuldmægtig til endelig Dom til sam/m/e Tiid at befordre Sagen uden Videre forvæntende Opsættelse

Publiceret Verk page Kroghs udgivne bøxelsæddel til Jan Johansen paa 18 Mark fisk i Gaarden Hetlevig dat: 15 8ber 1745 med Rev: ej dat

Ole Olsen Gaustad paa Encken Ingebor Olsdatters Veigne og Lars Holme som formynder deres udgivne bøxelsæddel til Anders Andersen [paa] 1 p/un/d Smør 15 Kander Malt i Gaarden Bragstad dat: 19 8ber 1745 med Rev: ej dat

Fogden Rasmus Smith gav tilkiende at hand paa Justitiens Veigne med skriftlig Stevnemaal haver indkaldet en dreng af Herløe Skibbreede Ved Navn Halver Johannesen Treet for begangne tyverie, lige som hand til Vidner haver indstevnt Ole Olsen Rong Paul Rong Jens Johannesen Rong Niels Michelsen Volle og Lens Manden Anders Tvedten hvis Vidnisbyrd fra faldes siden hand til Delinqventens forsvar er accordered, de øvrige at giøre deres forklaring om den bekiendelse Delinqventen i deres nerværelse har aflagt. Lige leedis er til Vedermæhle indkaldet Ole Larsen Fløgsand, Jan Rasmusen Rong, Kari Simensdatter og Johannes Treet som de der ere frastolne efter Videre Stevnemaalets indhold som blev produceret, og findes d/en 22 Sept: nestafvigt at Være udstæd, og Ved paateigning saavel af Underfogden og Arrest forvareren Blom som de 2de Bergens byes anordnede Kals Mænd for Delinqventen lovlig forkyndt - hvorefter Delinqventen Halver Johannesen Treet Løs for Retten blev frem ført og blev stevningen for ham oplæst

Alle de udi Stevningen ommelte Persohner mødte og Vedtoge alle at have faaed lovlig Varsel.

Udi Ole Olsen Rongs Stæd som er Laug Rættes Mand blev Michel Michelsen Blom beskicked at Være

1745: 164

i stæden siden bem/el/te Ole Olsen Rong til Vidne udi Sagen er indkaldet.

Delinquenten med sit anordnede forsvar Anders Tvedten fremstoed for Rætten, og belovede Fogden sam/m/e Cons[t]itution \in copie/ til Actens følge at insinuere Rætten - Hvilket og nu skeede

Rætten tilspurdte den mødende Halver Johannesen Træet hvad Alder hand havde hvortil hand svarede 25 aar, og at Være Synden for byen paa en Gaard Tiønen i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns fogderie fød af faderen Johannes Halversen og Moderen Eli Sieursdatter men nu paa Gaarden Treet i Herløe Skibbreede boende, hvor hand hos sine forældre til sit 13de Aar har opholdet sig, og derefter taged tieniste hos Rasmus Fromrei i 6 aar, derefter hos Michel og Andfin Turøen i 2de aar derfra hos sin fader igien opholdt sig et halvt aar, og der efter taged tieniste hos Jan Rasmusen Rong i 2 aar, hvor fra hand inde værende Som/m/er reyste til byen og arbeydede en 14 dages tiid paa bryggen i Bergen, og 8te dage hos Morten Olsen sam/m/esteds i byen, siden den tiid har hand ey havt nogen tieniste, men saaleedis op holdt sig i byen, ligeleedis forklared Delinquenten at da hand Var i Tieniste hos sin hosbonde Jan Rasmusen Rong brød hand bem/el/te sin hosbondes Kiiste og deraf bortog af en pung som derudi laae endeel pænge, men hvor mange det var Viste hand ey at erindre, dog sagde hand at der Var fleere pænge som blev efter i Pungen, {men} efter at hand tilforn havde staalet og opbrødt halv andet Aar tilforn drengen Ole Larsen Fløgsands Kiste og der af bort taget 2 rdr i pænge; ligesom Delinquenten til det forhen tilstaaede Tyverie hos Jan Rasmusen tilstoed at have taget en haand fuld pænge som i stor og mindre Myndt fantes i pungen, ligeleedis tilstoed hand det 3die begangne Tyverie af ham at Være skeed lige leedis fra Jan Rasmusen Rong inde værende Vaar, da hand ligeleedis op brød hands bem/el/te Jan Rasmusens Kiste og ligeleedis tog af en pung; nogle Pænge, som hand ey Vilde tilstaae hvor mange sam/m/e havde Væred, ligeleedis tilstod hand 4de gang at have med tyverie forseet sig ved det hand indeværende Som/m/er opbrød Kari Simensdatters Kiste der udi Jan Rasmusens Huus var

1745: 164b

bestaaende, siden hun var der udi Tieniste, og der af paa sam/m/e Maade med en Kniv at brecke laaset bort toeg pænger deraf som den berøvede Kari Simensdatter der ved Rætten møder declarerede at Være 17 rdr 3 mrk, tillige tilstoed hand fra hænde at have taged en sølv Ring af Værdie 3 mrk - og endelig haver hand til sist og begaaet det 5te Tyverie ved at tage fra sin fader Johannes Træet 5 á 6 rdr som laae udi et skrin paa loftet som ligeleedis udi Som/m/er af ham er berøvet. Rætten til spurdte ham hvortil alle disse bortstolne Pænge er af blevne, hvortil hand svarede at noget til Mad og dricke samt Klæder er bortødet, saa der aldeelis ey er noget i behold enten hos ham eller andre hvor hand sam/m/e kunde til forvaring have betroet, og at hand ey haver det ringeste uden en liden Kiste som staar hos en Mand i byen navnlig Geles Witter tillige med et par gamle Støvler, og forklared Delinquenten at derudi ey skal findes det ringeste, og ey at eye det allerringeste meer, ligesom Delinquenten ingen lunde Vilde eller kunde tilstaae fleere Tyverier at have enten paa Landet eller i byen begaaet

Jan Rasmusen Rong frem stoed for Rætten og tilkiende gav at Delinquenten først gang havde taget henved 20 rdr i Pænge fra ham og \den/ 2den gang henved 9 rdr i Pænge af hvilke 2de Sum/m/er hand ey har faaed uden det som var i behold udi Delinquentens Kiste som hand ey Veed hvormeeget sam/m/e har Væred

Johannes i Træet sagde ligeleedis at hands sønns forklaring disværre var for sandt nemlig at bem/el/te Halver Johannesen haver bort staalet fra ham 6 rdr:

De {øvrige} indstevnte Vidners forklaring holdt fogden ufornøden at lade tilføre, siden forseelsen af Delinquenten utvungen og frivillig Var tilstaaet

LensManden Anders Tvedten som beskicked forsvar for Delinquenten var tilstæde da følgende i rette settelse af fogden skeede at som det er af Delinquentens egen her for Rætten frivillige bekiendelse tilstaaet at hand 5 gange haver staalen paa diverse Tiider og stæder saa paa stod hand det Delinquenten efter Lovens 6 bogs 17 Cap: 37 art: samt efter følgende 40 art: bør lide og straffes hvilcket hand saaleedis indstillede under Dom

1745: 165

Defensor Anders Tvedten tillige med Delinquenten indstillede Sagen til Rættens Lempfældigste Dom og Kongens Naade, da Defensor erklærede ey Videre paa Delinquentens Veigne herved at have at erindre.

Hvorfor Sagen til Doms optages til i Morgen formiddag.

Procurator Bart fremlagde paa Hans Otthesens Veigne som fuldmægtig for Daniel Morop udi Sagen af han/n/em paa afvigte Som/m/erting indstevnt Contra Valentin Vedel og i den anleedning producerte Rættens forelæggelse og Lavdag for de ude blivende og forelagde nemlig Valentin Vedel, Jørgen Lind og Christopher Petersen som ved paateigning tillige fandtes Lovlig at Være forkyndt.

Hvorda mødte for indstevnte Valentin Veedel Procurator Reutz og anviiste Deres Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste originale Com/m/issorium dateret Drage d/en 15 7ber sist leeden, hvorved afg/angne Herman Staals Sterboes Sager, hvoraf den/n/e er een er under given Com/m/issariers behandling til endelig rigtighed og afgiørelse af hvilcket Com/m/issario Comparenten fremlagde een under hands haand Verificered extract til den sags oplysning som hand til den/n/e Act begierede henlagt, og i anledning deraf protesterede paa at den/n/e Sag til Com/m/issionen fra den/n/e Rætt Vorder henviist, ligesom og Comparenten Vedtoeg det snareste mueligt skee kand at udtage Com/m/issions Stævning, og sam/m/e saavel for Citanten som alle andre Vedkom/m/ende Vedbørlig at lade forkynde.

Bart paa Citantens Veigne Otthesen kunde ikke finde indstevnte Mad/a/me Staals og nu havende Mands brugte inventioner for saa gyldige at de kunde *stadse (standse?) den/n/e Sags frem gang til paadøm/m/ende, thi det Vil neppe af Com/m/issorio udfindes at denne Sag der ey allene for Værnetinget udi nogle Aar har Væred Ventilered, men end og forinden dette

1745: 165b

Com/m/issorium har Væred foreviist til Doms paa Citantens siide har Væred udagered foruden at den/n/e Sag under Voldgift i lang tiid har henhviiled, saa Refererede Comparenten sig til hvis forhen paa Citantens siide er forestilled og derefter under kraftigst protest paastoed endelig Dom udi Sagen

Procurator Reutz Ved blev sit forrige

Da det fore viiste Kongl/ig Allernaadigste Com/m/issorium tillader at Ved den efter allerunderdanigst Ansøgning bevilgede Com/m/ission alle den S/a/l/ig/ Mand Herman Staals Creditorers fordringer og Sager under hvad jurisdiction de end maatte sortere, skal Ved Dom afgiøres, afviises denne Sag, hvorudi Documenter ey er producered, fra denne Rætt til Com/m/issionens behandling, {men i fald sam/m/e Ved Stev} hvor sam/m/e til endelig Dom bliver befordred

Procurator Bart paa Giert Hendrich Schrivers Veigne fremstod for Rætten og gav tilkiende at bem/el/te Schriver til dette Ting Ved skriftlig Stevne maal dat: 13 Sep: nestleeden underskrevet af hans Svoger Sing/neu/r Ludolf Kramer, har indkaldet Erich Olsen boende i Bergen som i den/n/e Som/m/er udi det Citanten forunte Kræm/m/er Leyes District har indfundet sig og giort forprang derom at anhøre efterskrevne Vidners forklaringer, nemlig Niels Aamundsen, Niels Andersen og Mons Nielsen boende paa Dahle samt Jon Michelsen Ole Nielsen og Michel Michelsen boende paa Blom hvilcke Vidner efter Stevnemaalets formeld som Comparenten i Rette lagde tillige med den indstevnte Lovlig er indvarsled

Alle de ind stevnte Vidner tillige med Erich Olsen mødte alle untagen Niels Andersen Dahle som gav sit forfald af Svaghed tilkiende, de øvrige 5 Vidner tillige med den indstevnte Erich Olsen vedtoge alle Lovlig Varsel.

1745: 166

Barth tilspurte den indstevnte Erich Olsen, hvor hand i Bergen er boende og om hand er borger og sig deraf ernærer hvortil Erich Olsen svarede at boe i byen og under Compagnie Vagten sorterende, Barth fandt sig dernæst beføyed at til spørge den indstevnte for at forkorte Tings vidnet om hand ikke tilstaar at med den/n/e fiske handel saa leedis er omgaaet som stevne maalet indeholder Erich Olsen tilstoed sam/m/e tiid d/en 18de aug: at have ved Gaarden Bloms underliggende Land en halv Miil fra Kræm/m/er Leyet Blomvogen tilforhandlet sig en 4re Tønder stor Sild eller feed Som/m/er sild som kunde passere for godt Kiøbmands Godtz, og derfor gived Selgerne 11 rdr i Pænge, hvilcke kiøbte Sild hand udi sin baad indtog og indførte til Bergen, ligesom hand og tilstoed at Citanten Schriver sagde til ham med 3 Mænds Vidne at Ville lade henbringe den kiøbte Sild til Citantens brygge, hvortil hand svarede jeg har ey staalet den, thi Tyver og skielmer flaader mand, ligesom hand og hørte at Schriver bød Selgerne indtil 10 rdr: og en Potte brendeviin, men efter at bønderne ey Vilde giøre Kiøb med Schriver om de 10 rdr, gav hand dem 1 rdr til overs,

Barth fandt ufornøden at indhændte Videre forklaring af de indstevnte og nu mødende Vidner, thi det ude blivende frafaldt hand, uden dette 1mo om de ikke begierede af ham den forbem/el/te tiid da dette silde kast skeede at hand paa Stædet Vilde indfinde sig for at byde paa sam/m/e og tilforhandle sig den 2do om ikke Schriver da hand kom til stæden forbød indstevnte Erich Olsen at hand ey maatte gaae ham i forkiøb da silden af ham fra 5 til 10 rdr blev opjaged

Derefter bleve Vidnerne frem kaldede og efter at behørig formaning Var dem givet at Vogte sig for Meened aflagde samtlige deres Eed - og besvarede samtlige at de hverken har beedet Erich Olsen eller Citanten at ind finde sig den tiid silde kasted skeede for at byde paa sam/m/e eller tilforhandle sig den, ellers svarede de tilforn at have givet bud derom, Til det Andet spørsmaal svarede alle enstem/m/ige at de ey har hørt Citanten forbyde Erich Olsen at gaae sig i forkiøb, men Vel

1745: 166b

at Schriver forlangte 3 Mænd af dem paa Rættens Veigne Vilde hielpe sig at føre Erich Olsens baad til Citantens brygge, men at de 3 Mænd som blev forlanged ey føyede Citanten udi sit forlangende.

Barth begierede Tings Vidnet {beskreven} vedbørlig beskreven, paa det Schriver Vedbørlig kand intale sin Rætt mod den indstevnte, som bevilged blev.

Dend 20de 8b blev Retten igien sadt og Administreret paa Sorenskriver Johan Garmans vegne og i hands Lovlig forfald af hands fuldmægtig Erik Tohre efter deres Excellence H/er/r Stiftbefallingsmand Christian a Møinichens skriftl/ige Constitution af 18 hujus tegnet paa H/er/r Sorenskriverens Reqvisition af den foregaaende 17de dito. som for Retten blev oplæst.

Og blev da for Retten ført Delinqventen Halvor Johannesen Træet, som efter foregaaende af Retten til hannem giorde erindring om at bekiende hands sandhed om de af hannem begangne tyverier, foruden hvad hand forhen har forklaret, tilstod at hand fra *hands Kari Simonsdatter tilligemed dend foromrørte Sølvring har staalet rede Penge 17 rdr 3 mrk. Ligeledes tilstod hand at dend første gang hand stal fra Jan Rasmusen Rong, tog hand Eendel rede penge, men hvor mange det egentl/ig var ved hand ike, dog er hand gandske wis paa at det var 10 rdl over og ike under \og anden gang fra samme mand rede penge 9 rdr/ fra hands fader Johannes Træet tog hand dend for ommelte tid 6 rdr de hand tælte og saaledes er wis paa hands udsigende i dend post, og meere Erklærede Delinqventen ike endten fra de forbenevnte Personer eller andre at have staalet, udbad sig elles til sluttning Een Naadig Dom.

Actor Fogden Smith Reffererede sig til hands forhen giorde paastand, og derefter indlod Sagen til Dom.

Delinqventens forsvar Lænsmanden Anders Tvedt Reffererede sig iligemaade til hvis hand paa Delinqventens vegne igaar har ladet tilføre.

Og blev da af Sorenskriveren og Laugrettet saaledes for Rett

Delinqventen Halvor Johannesen Træet har selv for Retten frievillig tilstaaed at hand paa diverse tider og stæder og fra adskillige Personer har begaaet tyverie og bortstaalet i aldt Reede Penge og vare til dend Summa 45 Rdr. hvorfore hand neml/ig bemeldte Delinqvent Halvor Johannesen Træet herved tildømmes følgel/ig Lovens 6 bogs 17 Cap: 37 art: for saadanne af hannem begangne tyverie, sig selv til velfortient Straf og andre til afskye og Exempel at Stryges til Kagen og have tyvs merke paa sin Pande, samt efter oven høyst allegerede Lovens 6 bogs 17 Cap: 40 art: og forordningen af 19 Mai 1741. at betale igield til Een hver af de frastaalne Personer neml/ig til Ole Larsen Fløysand 2 rdr. til Kari Simons Datter 18 rdr. til Jan Rasmusen Rong 19 rdr og til Johannes Træet 6 rdr tilsammen 45 rdr: og tvigield 90 rdr. og hands hoved Lod til deres Kongl/ig Maj/este/ts at have forbrudt, hvad Tvigielden angaar da bør samme følgel/ig allerhøystbemelte forordn/ing anvendes til de paa denne Sag og dends forfølgning \anvendte og/ medgaaende omkostninger.

1745: 167
 
 

Fogden herpaa fremlagde følgende Documenter om hvis indhold hand forlangede almuen maatte examineres og Tingsvidne om deres svar ham derpaa meddeeles

1. De udi det paa de foregaaende tingstæder \fremlagde tingsvidner/ fremsadte 10 qvæstioner og paa fol: 152 til førte qvæstioner hvortil Laugrettet og almuen svarede i aldt ligesom Laugrettet og almuen paa \Sartor/ Schibrede svaret haver

2. Dend over tingskydsen forfattede Specification hvis rigtighed saavelsom skydsfolkenes rigtige betalling, almuen tilstod

3. Blev Laugrettet og almuen tilspurt om det her i Schibredet findes fleere Laxe eller Sildevoger hvoraf bør skattes, end de som udi den nu af fogden fremlagde Specification findes anførte? hvortil Laugrettet og almuen svarede nei

4. Om der findes flere gastgiæverier her i Schibredet som til nærings skatts svarelse kand ansees, end de fremlagde Specification indbefatter R/esponderede (svarede) Nei

5. Een Specification af fogden over Eendel Matroser som i aaret 1725 af S/a/l/ig/ Admiral Rosenpalm formeget i kostpenger har oppebaaret. hvorved almuen erindrede at den under No 11 anførte Simon Steffensen Rafnanger er gandske forarmet og ei formuende

Restancen blev for almuen oplæst og ellers beløber 208 rdr 4 mrk 9 sk neml/ig Kongl/ige skatter pro A/nn/o 1745. Restancen paa Deres May/este/ts anpart Korn- ost og fisketiende her i Skibredet blev ligeledes oplæst og bedrager 10 rdr 1 mrk 8 sk og blev begge Restancer derefter tilligemed det meere forbemeldte af Retten attesteret

6. Odelsskatte mandtallet blev herpaa fremlagdt oplæst examineret og rigtig befunden

Til Laug Rettes mænd for anstundende Aar 1746 bleve opnevnt Hans Eide, Jan Gudmundsen Hielmen Halvor Mikelsen Henøen Mons Hellesundet Michel Gudmundsen Toschen {Niels} \Johannes/ Christiansen Toschøen, Baste Knudsen Tvedten og Mons Magnesen Bragstad
 
 

Anno 1745 d/en 21 8b blev Retten sadt i Alvestrømmen til Eet almindel/ig høsteting med Radøe Skibredes almue, og Retten Administreret paa Kongel/ig May/este/ts Sorenskriver Johan Garmanns vegne og i hands Lovlig forfald af hands Fuldmægtig Erik Tohre, samt betient af efterfølgende Eedsorne Laugretts mænd neml/ig de samme som paa fol: 94 er anførte Ved Retten var Deres Kongel/ig May/este/ts Foged Rasmus Smit nærværende.

Og blev da først publiceret de paa de forrige tingstæder publicerede og paa fol: 147 og 149 extraherede Kongel/ige anordninger og Rescripter

Dernest

1. Frue Storms bøxelsedel til Niels Monsen paa 9 Mark Smør 4 ½ kande Malt i gaarden Nodtvedt dattert d/en 12 8b 1745. tilligemed gienpart deraf med dend bøxlendes forpligt af samme dato.

2. Skifte brev forrettet paa Gaarden Qvidsteen efter Johannes Børgesen d/en 22 Maij 1745

Dend 22 8b blev Retten igien sadt og følgende Documenter til publication fremlagdt

1. Erik yttre Sæbøes skiøde til Ole Torgersen Vaxtaule paa 11 3/7 Mark Smør 3 ¾ k/ande Malt 2 1/7 sk penge i gaarden yttre Sæbøe datteret 22 8b 1745. vide fol: 313

1745: 167b

2. Mons Steffensen Qvamme med fleere Deres skiøde til Anna Knudsdatter paa 8 marker Smør 10 2/3 k/ande malt i gaarden Kaalstad datteret 21 8b 1745

3. Michel Monsen Haalands bøxelsedel til Ole Larsen paa 18 Mark Smør 1 mæle malt i gaarden Møching datteret 21de 8b 1745 med Revers af samme dato

4. Commerce Raad Gartners bøxelsedel til Magne Monsen paa 1/8 Løb Smør 5/8 M/æle Malt i gaarden Miøs datteret 15 Juli anno 1745

5. Gienpart af Henrik Schreuders bøxelseddel til Niels Knudsen paa 18 Mark Smør i gaarden Søre Vaage med dend bøxlendes paategnede Revers af 30 april 1745.

Endre Mællinge Comparerede for Retten og gav til kiende at hand med mundtlig Varsel har ladet Stevne \Erik Mællinge/ ved Stevnevidnerne Lænsmanden Niels Sæbøe og Ole Torgersen Vaxtaule for forøvet slag paa Comparentens Søn Mons, at møde [til] dette ting tid og stæd for om samme forøvende at anhøre de trende Vidner Ole Ystebø Elias Mælling og Christi Næsbøes Eedl/ige forklaringer og derefter at lide Dom. ligesom hand og til samme tid og stæd har ladet indstevne vidnerne under falsmaal efter Loven.

Dend indstevnte Erik Mællinge blev trende gange paaraabt men hand mødte ike ei heller nogen paa hands vegne.

Stevnevidnerne de forbemeldte Mænd afhiemlede under Eed at de har Stevnt ham neml/ig Erik Mællinge med meere end 14 dages varsel ligesaa at Vidnerne under deres faldsmaals bøder Lovlig er indstevnte.

Af vidnerne {mødte} Ole Pedersen Ystebøe og Christi Næsbøe mødte for Retten, og paastod Citanten at de til forklaring maa vorde Admitterede.

Herpaa fremstod Ole Pedersen Ystebøe og efter aflagdt Eed forklarede at Een dag nogen tid efter St hans dag, saae hand at Erik Mællinge stod og slog paa Een myhr og havde draget Een snoer imellem nogle Steene sammetid kom Citantens Søn Mons og tog i snoren for at drage dend til Een anden steen, hvorpaa Erik Mællinge gik til ham neml/ig Mons og sagde til ham hin og den skal fare i dig lader du ike snoren staa, og derpaa Erik efter at Mons havde sluppet snoren slog ham Eet slag \over ryggen/ med Eet Langorv skaft, og derefter Løb Mons og Erik efter, men vidnet saa ei at noget af Erik derved mod Mons blev forøved, og meere sagde vidnet ei at kunde forklare.

Det andet Vidne Christi Næsbøe som er huuskone og boer paa gaarden Næsbø fremstod dernest og under Corporl/ig Eed Vidnede i alt ligesom forrige vidne, med dette tillæg. at da Mons kom paa Myhren til Erik sagde hand til ham at hand ike slog ret eller paa de rette merker, Erik sagde io. Mons blev ved sit forrige og sagde hand skulle lære ham at slaa rett, og derpaa tog i snoren, Da Erik strax bandte ham sigende nu skal og dievelen besette dig og derpaa slog Mons Eet slag over ryggen med Eet Lang orv skaft.

Det tredie vidne mødte ike.

Citanten Renuncerer paa hands Vidnes byrd, da hand fornemmer at Sagen desuden tilstrekel/ig er oplyst, men hand forlanger at dend udeblivende Erik Mælling maa blive forelagt Laug dag til næste ting.

Dend indstevnte Erik Mællinge forelægges Laug Dag til næst anstundende waarting.

Citanten frem lagde Lavdags forelæggelsen, men som samme ei for den indstevnte er bleven forkyndt, saa forlangede Citanten hannem Lavdag paa nye forelagdt.

Mons Monsen Villanger forelegges paa nye Lavdag til nestanstundende waarting.

1745: 168
 
 

Efter paaraab mødte ike fleere som ville gaae i Rette

Fogden herpaa fremlagde det for bemeldte \tingsvidne/ med de 10 indbefattede qvæstioner. som postvis for almuen blev oplæst og hvortil Laugrettet gav lige svar som almuen i Sartor og Herløe Skibreede, undtagen at Johannes Michelsen Udhelle paa nestl/eden Sommerting er tildømt at bøde 40 rdr: som er deres May/este/ts anpart Voldsbøder, saa og for Nævehug 9 rdr. samt 1 ½ rdr. helligbrøde. om hvilket ellers Sorenskriverens attest skal giøre nærmere forklaring.

2. Dernest fogdens forfattede optegnelse over miletallet paa de aarl/ige tingsReiser hvis rigtighed blev tilstaaet og attesteret.

3. Til qvæstionen om Laxe og Sildevogerne og om flere end fremlagde og oplæste fortegnelse ommelder findes her i Skibrede, svarede almuen ney

4. Til qvæstionen om giæstgiverier og kræmmerleyerne svarede almuen at her i Schibredet ei findes andre \end/ de forteignelsen inde holder

5. Odelskats mandtallet blev fremlagdt examineret og rigtig befunden

Restanzen over de Kongel/ige skatter for indeværende aars sidste Termin bedrager 104 rdr: 9 sk. som for almuen blev oplæst.

Ligeledes blev Restantzen over Deres May/este/ts anpart Korn ost og fisketiende for indeværende aar oplæst og bedrager samme 10 rdr 4 mrk 4 sk.

Til Laug Rettes mænd for anstundende aar 1746 opnevnes Ole Knudsen yttre Sæbøe, Niels Olsen Boge, *Johannesen (Johannes) Eriksen Boge, Ole Johannesen Boge, Niels Bastesen Boge, Lars Nielsen Vaageness, Magne Gundersen øvre Qvaleim og Hans Monsen Lille Tvedt
 
 

Anno 1745 d/en 23 8b blev Retten sadt udi Alvestrømmen til Eet Almindel/ig høsteting med Ahlenfit Skibredes almue og Retten administreret paa H/er/r Sorenskriver Johan Garmanns Vegne af hands Constituerede fuldmægtig Erik Tohre og betient af de samme Laug Retts mænd som paa fol: findes anførte. Ved Retten var deres Kongl/ig May/este/ts Foged Rasmus Smit nærværende:

Og blev da først publiceret de paa de forrige tingstæder publ/icerte Kongel/ige ordres og andre Publicered Concernerende Documenter samt dend mig af H/er/r Stiftbefallingsmanden meddelte og forhen publicerede Constitution

Dernest

1. Knud Monsen Hofsdals og Ole Monsen Aarstvedt deres bøxelsedel til Rasmus Christiansen paa 20 ¼ Mark Smør udi gaarden Titland datteret 16 Mai 1745 med dend bøxlendes Revers paa gienpart af bøxelseddelen under ej: d:

2. H/er/r Biskop Bornemanns bøxelseddel til Anders Jonsen paa Een halv Løb Smør og Een halv tønde maldt i gaarden Smørdahl datteret 17 Marti 1745, med dend bøxlendes forpligt paa gienpart af bøxelsedd/elen af samme dato

3. A. Margaretha Sal/ig H/er/r Kroghs paa Justitz Raad Frimanns Enke Frues Vegne udstæde bøxelseddel til Ole Nielsen Seim paa 2 pund 14 markers Leye i gaarden Sporchland datteret 19de Februarij 1745. med dend bøxlendes forbindtlighed paa Gienpart bøxelsedelen under samme dato.

4. Jacob Tveidtens bøxelseddel til Lars Adschildsen paa 1 pund 9 Mark Smør i gaarden Herland datteret 26 Januarij 1745: - Rev: ./.

Dend 25de 8b blev Retten igien sadt og til Publication fremlagdt

1. Eet Skiftebrev forrettet paa Gaarden Hopland i Ahlenfit Skibrede efter afgangne Kisti Bergesdatter dend 25 Mai. som udi Pandtebogen paa fol: 313 er extrah/eret.

1745: 168b

2. Mons Gullichsen Fieldsendes bøxelsedel til Hans Haaversen paa 18 Mark Smør 3 kander malt i gaarden Nore Titland tilligemed dend bøxlendes Revers paa gienpart af samme bøxel sedel aldt datteret 25 Mai 1745.

3. Erich Olsen Ryelands bøxelseddel til Lars Aamundsen paa 1 pund Smør 1 fiæring malt og 1/3 part af Eet faar i gaarden Hopland, tilligemed dend bøxlendes Revers paa gienpart af bøxelsedelen aldt af denne dags dato.

Efter paaraab mødte ingen flere som vilde gaa i Rette.

Monsieur Jørgen Vang paa Fogdens Vegne fremlagde til attestation et ved Radøe tingstæd anførte Documenter, undtagen Specificationen over miletallets beløb fra tingstæd til andet. og blev de i samme Documenter af Fogden fremsadte qvæstioner af Laugrettet og Almuen efter at Eet hvert i sær lydelig var oplæst, besvarede, ligesom af Laugrettet og Almuen paa bemeldte Radøe tingstæd svaret er.

Monsieur Vang tilspurte ellers almuen om Marcus Lax og Lieutenant Rafn, uden for dend Næring de har af deres priviligerede Giæstgiæverier, driver nogen aparte handel. R/esponderede (svarede) Neu.

Restancen over De Kongel/ige skatter for indeværende aars sidste Termin blev lydelig for almuen oplæst og eller renderer dend Summa 123 rdr 2 mrk 11 sk

Til Laug Rettes mænd for anstundende aar 1746 Denomineres Knud Jonsen Schotsund, Mons Nielsen ibm: Christian Olsen Møchesvold, Erik Olsen ibm: Iver Olsen ibm: Johannes Olsen øvre Møchesvold, Johannes Nielsen Storoxe og Jens Monstad.
 
 

1745 d/en 27de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Hossangers Skibbreede satt paa Tingstædet Bernestangen i over Værelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 123 findes tilførte;

Og blev de sam/m/e Kongl/ige allernaadigste forordninger som og andre ordre oplæste som Ved de forrige Ting stæder.

Dernæst frem lagt til publication

1. H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Ole Johannesen paa 1 p/un/d Smør og 1 qvarter Malt udi Gaarden Bircheland dat: 26 8ber 1745 med revers ej dat

2. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Magne Stephensen paa 2 p/un/d Smør udi Gaarden Lune KorsKierkens Præsteboel beneficered dat: 18 Sept: 1745 med Revers ej dat

3. Consistorial Raad Gerdt Gelmeydens udgivne Skiøde til Anders Haldorsen Kaland paa ½ Løb Smør 1 Mæhle Malt udi Gaarden Kaland dat: 27 8bris 1745 vide Prot: fol: 313.

D/en 28de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev til publication fremlagt

1. Anders Hannistvedts udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen Løtvedt paa 12 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Løtvedt dat: 27de 8ber 1745 med Rev: ej dat

2. Iver Nielsen Nonaas udgivne Skiøde til Anders Gudmunsen paa 4 ½ Mark Smør 4 ½ Kande Malt i Gaarden Nonaas dat: 27 8ber 1745 vide Prot: fol: 313 og 114.

1745: 169

3. Ole Knudsen paa egne og broder Arne Knudsens Veigne, Berge Toschedahl og Lars Larsen Elvigbottens udgivne Skiøde til Sieur Nielsen Rom/m/ereim paa 7 2/3 Mark Smør udi Gaarden Elvigbotten dat: 28de 8ber 1745 vide Prot: fol: 314.

Ole Aamundsen Grønaas haver til dette Ting tiid og stæd ladet ved Stevne vidnerne Baste Bernes og Anders Lastad ladet indstevne sin Naboe Lars Olsen Grønaas for at *jevne med sig* (utjevne eller dele seg imellem?) den jorde part hand formeener at have ringere i Jorden end som den indstevnte Lars Olsen Grønaas bruger hvortil hand Ved sin Ejere H/er/r Assessor Steensens skriftlige tilladelse under 28de 8bris *1740 (1745?) finder sig beføyed ved lovlig indstævning at indkalde sin Grande, som og at tiltale bem/el/te sin Naboe fordi hand skal have i Aar slaget over Merke steenene endeel høe, som og at have slaget meer høe paa den teig som den indstevntes formand har afstaaet til Citanten, end hand formeener den indstevnte Lars Olsen Grønaas burde have.

Den indstevnte mødte og Vedtoeg Lovlig Stevnemaal og sagde ey at have brugt meer end hands formand og Vilde formeene det hand bør benøtte sig af sit til bøxlede brug, saaleedis som hands formand har giort da hand hverken har tiltaget sig noget, ey heller kand uden Rættens skiøn afstaae noget af sit tilbøxlede Jordebrug.

Citanten forlangte at denne Sag maatte hen viises til Aastæden for at blive paadømt, da hand Vist Vilde formode, at der paa hands siide skal findes Rætt

Da denne Sag ey kand Ved denne Rætt afgiøres eller til Doms blive udagered forinden lovlig besigtelse Ved Dom/m/er og Mænd er tagen henviises sam/m/e til Aastæden, hvor sam/m/e, efter at stævning er udtagen skal paakiendes, {og} \foruden haver/ parterne {gives tilkiende} \hos Dom/m/eren at informere sig,/ hvad tiid sam/m/e Aastæds Sag efter Aaretz og tiidens beram/m/else til nest kom/m/ende Aar kand Vorde beram/m/ed at foretages

Fogden fremlagde da sam/m/e documenter til attestation som Ved nestforrige Tingstæd og blev da i sam/m/e documenter af fogden fremsatte questioner af Laug Rætted og Almuen besvared

1745: 169b

som Ved de forrige Tingstæder Herløe og Ahlenfit.

Ligeleedis svarede Almuen efter tilspørsel at udi Hannistveds under liggende Qværn er ey mahlet meere end til eget fornødenhed og derfor ey noget deraf kand skatte.

Odels Mantallet blev oplæst og uimodsagt

Restancen for indeværende Aars skatter beløber 92 rdr 6 sk

Ligeleedis tilspurte fogden om det Var Almuen Vitterlig at Gaarden Lastad siden dens Aftag i nogen Maade er bleven forbeedret, saaleedis at den igien noget kunde paalægges hvortil alle svarede at Gaarden siden dens Aftag aldeelis intet er bleven forbedret men disværre siden den tiid alt formeget og i sær afvigte Aar Ved Vandløb er Vorden forriget

Og som ey nogen Videre havde i Rætten at frem føre blev Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar op nevnet 1. Ole Langeland 2. Berge Haugstvedt 3. Niels Grimstad 4. Ole Grønaas 5. Johannes Geiterim 6. Aadne Geitrim 7. Johannes Søre Byseim og 8. Elling Litland.
 
 

1745 d/en 29de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Echanger Skibbreede paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 96 findes til førte.

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige ordres oplæste som Ved nestforrige *Tingstæsts Almue

Dernæst frem lagt til publication

1. Niels Bergesen Lilleoxes udgivne Skiøde til Elling Jonsen Byseim paa 1 p/un/d Smør 1 ½ Mæle Malt i Gaarden Kalsaas dat: 28 8ber 1745 vid: Prot: fol: 314

2. Hans Iversen Fyllingsnesses udgivne Skiøde til Ellev Aschildsen paa ½ Løb Smør ¼ Tønde Malt udi Gaarden Fyllingsnes dat: 29 8ber 1745 vid: prot: 314

3. H/er/r Haberdorphs udgivne bøxelsæddel til Knud Bertelsen paa ½ Løb udi Gaarden Qvinge som Domkierken er beneficeret, som paa den Maade er ham tilbøxled at Ejeren foregiver at forrige Leylænding Knud Johan/n/isen skal Være med Spedalsk syge besmittet, og tillader ham ikkun huusværelse paa sam/m/e Gaard inntil Vaaren, sam/m/e findes dat: 1 Sept: 1745 med Rev: ej dat

Leylændingen Knud Johan/n/isen mødte for Rætten og beklagede sig at hands brug ham uafvidende var bortbøxled som hand vilde formeene Ejeren ey tilkom at giøre.

1745: 170
 
 

D/en 30te 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mand satt Og blev da til Publication fremlagt

1. Magne Olsen Nøetvedts udgivne Skiøde til Johannes Magnesen paa 18 mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Noetvedt dat: 30 8ber 1745 vide Prot: fol: 314.

2. Stads Major Jan von de Veldes udgivne bøxelsæddel til Knud Olsen paa ½ p/un/d Smør i Gaarden Nyegaard dat: 9 Sept: 1745.

Fogden Rasmus Smith haver paa Justitiens Veigne til dette Ting i Continuation af forrige Stevnemaal anlagdt paa Vaartinget afvigte Aar 1744 mod Leyermaals begiengeren Lars Enestrand atter indstevnt bem/el/te Lars Enestrand til Doms Lidelse for begangne forseelse udi sit Egteskab med Qvinde Mennisked Botele Monsdatter, ligesom fogden forlangede at siden bem/el/te Lars Enestrand nu møder for Rætten han/n/em da maatte tilspørges om hands nemlig den instevntes Lars Enestrands Tilstaaelse, {nemlig} ey Var den sam/m/e som afsagt er bleven, da Sagen paa nestleeden Aars Vaarting d/en 17 Martij udi Qvinde Men/n/isket Botele Monsdatters lovlige Tilkaldelse blev incaminered mod ham, og om bem/el/te Lars Enestrand ey Vedblev i alt sin Tilstaaelse nemlig at have med Hænde ved Leyermaal forseed sig,

Lars Enestrand mødte for Rætten og efter Rættens tilspørsel, om hand Vedblev sin forrige Tilstaaelse at have begaaed Leyermaal med qvinde Mennisket Botele Monsdatter, svarede? {ja} at hand som en gift Mand med hands hustrue Dordi Olsdatter, alt formeeget disværre \har/ forseet sig og begaaed Leyermaal med sin Tieniste Pige Botele Monsdatter, og som hand til denne Sag ey havde Videre at svare Vilde hand allene udbeede sig en mild Dom, da hands forseelse af hiertet fortryder ham.

Fogden i følge af den Kongl/ig Allernaadigste forordning af 6 Dec: 1743 producerede en over hands boe og Midler Registerings og Vurderings forrettning dat: 2 Martij 1744 som af StiftbefalingsManden d/en 7 8ber indeværende Aar er approberet, som viiser at fællis boes Midler andrager den summa 50 rdr 3 mrk 5 sk, og derimod den angivne af ham og Hustrue tilstaaede

1745: 170b

og af de fleeste Creditorer beedigede fordringer at beløbe 28 rdr 2 mrk 4 sk - saa der allene bliver til deeling 22 rdr 1 mrk 1 sk

Og da hand for Rætten atter har tilstaaet sin forseelse giorde Fogden *Iretteselse (-settelse) over den skyldige Lars Enestrand efter allerhøyst bem/el/te allegerede Forordnings 22 art: og derefter forlangte Dom.

Da Leyermaals begiengeren Lars Enestrand saavel Ved Sagens incammination som nu herfor Rætten har tilstaaet sin forseelse nemlig at hand som en ægte gift Mand har begaaet aabenbar hoer med sin tieniste Pige Botele Monsdatter, bliver bem/el/te Lars Enestrand hvis formue, efter den producerede og efter Deres Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordning af 6te Dec: 1743 indrettede Forrettning findes saa ringe, herved tilfunden i følge Allerhøyst bem/el/te Kongl/ig forordning dens 22 art: \15 dage efter/ at betale dobbelte Leyermaals bøder med 24 rdr: og i dessen Mangel saavidt hands formue, {som} efter Registrations og vurderings forrettningen der ey beløber høyere naar Gielden og hands Hustrues boes Lod fradrages end 11 rdr 8 ½ sk, ey kand tilstrecke, da at straffes paa Kroppen {efter} saa lang tiid og paa det stæd Deres Excellence StiftbefalingsManden behager at foranstalte hvilcket alt 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse bør udreedes og fuldbyrdes under Medfart efter Loven.

Den opsatte Sag indstevnt af Albert Susemille Contra Aamund Søre Qvinge, declarered Citantens fuldmægtig Magne Esem at have frafaldet mod det Ole Toft derfor har sagt sig god for den indstevnte.

Fleere Sager fremkom ey for Rætten efter paaraab

Fogden frem lagde de sam/m/e documenter til attestation af dette Skibbreede, som Ved det nestforrige Tingstæd blev questionered om, og Vare Almuens Svar i alt som Hossanger og Ahlenfit Skibbreede untagen til d/en 7de Post at Lars Enestrand haver udi sit Egteskab begaaed Leyermaal med qvinde Men/n/isket Botele

1745: 171

Monsdatter. hvorfor hand i dag er dømt, tillige og at forlovspænge for Arvs Afførsel paa Gaarden Nore Quinge.

Ligeleedis blev og et ligelydende Tingsvidne om Gaardeparten Nedre Aase taget som fol: 124 findes ordlydende indført for nestforrige Aar.

Restancen for indeværende Aars skatter beløber 139 - 1 mrk 7 sk.

OdelsMantallet blev oplæst og blev uimodsagt.

Restancen for Kongetienden 6 rdr 1 mrk 6 sk

Smaaetienden 5 mrk 14 sk.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev opnevnt 1. Aamund Olsen Aschevig 2. Johannes Hansen Aschevig 3. Anders Johannesen Eichnes 4. Ellev Erichsen Hegernes, 5. Hans Halversen Lied 6. Johannes Olsen Jordahl 7. Johannes Johan/n/esen Ascheland og 8. Iver Olsen Ascheland. som alle tilsiiges betimelig at avlægge deres Laug Rættes Mænds Eed.
 
 

1745 d/en 2den Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse med Arne Skibbreede satt paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 98 findes til førte

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige ordres oplæste som Ved nestforrige Ting stæd.

Dernæst aflyst

Johanne Adelus S/a/l/ig/ Envold Kønings udgivne Pante Obligation til Stadtz haupt Mand Gelmeyden paa Capital 450 rdr: efter Creditors paateignede Quittence af 4de Martij 1745 vid: Prot: fol: 315

2. Johan Størch Kønig paa sin Søster Anne Kristine Kønings Veigne Deres udgivne Skiøde til S/igneu/r Henrich Crometij paa Gaarden Salhuus med paastaaende bygninger og Videre inventario dat: 30 Martij 1745 vide Prot: fol: 315

3. Henrich Crometis udgivne Pante Obligation til Consistorial Raad Gert Gelmeyden paa 400 rdrs Capital dat: 4de Aug: 1745 vide Prot: fol: 315

4. Ditto Crometis udgivne Pante Obligation til Procurator Johan Simon Cramer paa 200 rdr dat: 20 Martij 1745 vide Prot: fol: 315

5. Erich Monsen Stavenes sit udgivne Skiøde til Lars Erichsen paa 18 Mark Smør ¼ Tønde Malt i Gaarden Stavenes dat: 2 Nov: 1745 vid: fol: 315

1745: 171b

6. Consistorial Raad Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Ole Erichsen paa 21 Mark Smør og 9 Kander Malt i Gaarden Bresten Lien dat: 26 aug: 1745 med Rev: ej dat

D/en 3die ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev da til Publication fremlagt

1. Sorenskriver Garmans auctions Skiøde til Jomfrue Birgitthe Margrethe og Barbra Schiøtt paa Gaarderne Aarstvedt, Moervigen, og Rølland dat: 3 Maij 1745 vid: Prot: fol: 316

2. Birgithe Margrethe og Barbra Schiøttes udgivne Skiøde til Niels Stephensen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør udi Gaarden Rølland dat: 20 8ber 1745 vide Prot: fol: 316

3. Niels Stephensen Rødlands udgivne Pante Obligation til Birgithe Margrethe Schiøt og Barbra Schiøtt paa Capital 80 rdr dat: 20 8ber 1745 vide Prot: fol: 316 et 317

4. Johannes Johannesen Rødlands udgivne Pante Obligation til bem/el/te Birgithe Margrethe og Barbra Schiøtt paa Capital 80 rdr dat: 20 8ber 1745 vide Prot: fol: 316

5. Mons Andersen Miøtvedts Johan/n/es Sættre, Jacob Telvigen og Anders Johan/n/esens paa egne og fleeres Veigne deres udgivne Skiøde til Gudmund Iversen Midhorvigen paa 12 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Midhorvigen dat: 2 Nov: 1745 vide Prot: fol: 316

6. Marithe Hansdatter, Lars Andersen Melkraaen, Johan/n/es Anbiørnsen, Ole Olsen Toppe og Knud Andersen Søre Toppes udgivne Skiøde til Hans Iversen Angeltvedt paa ½ Løb Smør i Gaarden Melcheraaen dat: 2 Nov: 1745 vid: Prot: fol: 316

7. Niels Aaseim, Kari Larsdatter og Michel Larsens udgivne bøxelsæddel til Johannes Michelsen paa 18 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Seim dat: 2 Nov: 1745 med Rev: ej dat

8. Besse Thomesen Biørdahls udgivne bøxelsæddel til Thomes Nielsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Sædahlen dat: 2 Nov: 1745 med Rev: ej dat

9. Anna Helena S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Jon Aadesen paa ½ Løb Smør ½ faar og ½ Mæle Malt i Gaarden Sættre dat: 17 Martij 1745 med Rev ej dat

Jochum Von der Lippe haver Ved skriftlig Stevnemaal til dette Ting tiid og Stæd indstevnet Arne Rasmusens Hustrue navnlig Danele for hem/m/elig Undvigelse af sin Am/m/e tieniste d/en 8 Sept: indeværende Aar, til sam/m/e tiid

1745: 172

Var og indkaldet til VederMæle hændes Mand Arne Rasmusen, for Sagen stevnemaalet Videre indeholder sam/m/e fantes at Være dat: d/en 9 8ber 1745 af følgende formeld

De indstevnte blev 3de gange paaraabt men ingen mødte

Stevne Vidnerne LensManden Peder Arnetvedt og Niels Stephensen Rødland fremstode og eedelig afhiemlede, det de med 14 dages Varsel har Lovlig forkyndt og oplæst den frem lagde Stevning udi deres eeget paahør og udi deres eeget tilholds Stæd.

Citanten haver og insinuered Rætten sit skriftlige Indlæg under 30te 8ber 1745.

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Danele Arne Rasmusens Hustrue forelægges Lavdag til næste Ting, til hvilken Tiid bem/el/te Arne Rasmusen møder, hvilcken forelæggelse Citanten tager beskreven og i Lovlig tiid besørger forkyndt.

D/en 4de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev til Publication fremlagt

Mit Sorenskriver Johan Garmans udstædde proclama til afg/angne Ahasveri Jeegers Creditorer og Debitorer at møde i Sterbodens huus først kom/m/ende 7 Decembr: 1745 dat: Bergen d/en 2 Nov: 1745 da sam/m/e af Procurator Barth paa mine Veigne er forfatted vide Prot: fol: 317

Procurator Claudius Emanuel Barth mødte paa Sing/neu/r Conrad Baleurs Veigne og gav tilkiende at hand til dette Ting Ved Stevnevidnerne Jørgen Jacobsen og Thore Nielsen med skriftlig Stevnemaal dat: 12 8ber nestleeden lovlig har ladet indkalde Sing/neu/r Hendrich Anthon Cramer boende i Store Sandvigen at møde og Dom at lide til at betale skyldig Værende 19 rdr 2 mrk, samt at erstatte Processens Omkostning skadesløs, hvilcket Stevne maal Conparenten i Rette lagde, og dernæst Vilde fornem/m/e om den indstevnte mødte.

Den ind stevnte blev 3de gange paaraabt men møder ikke ey heller nogen paa hands Veigne

Stevne Vidnerne Jørgen Jacobsen og Thore Nielsen begge i Store Sandvigen boende fremstode og under Eed afhiemlede det de Lovlig har forkyndt denne Stevning udi Citantens eeget Huus, da hands Kone selv læste Stevningen.

Citanten i Rette lagde den indstevntes beviis for det paastevnte, og som hand ey møder begierede Comparen[ten]

1745: 172b

Laugdags forelæggelse for den indstevnte til nestanstundende Vaarting.

Den Lovlig ind stevnte og ey mødende Friderich Anthon Cramer forelægges Lavdag til nestanstundende Vaarting, hvilcken forelæggelse Citanten tager beskreven og i Lovlig tiid besørger forkyndt

Fleere Sager fremkom ey efter paaraab udi Rette

Dernæst blev af fogden frem lagt de sam/m/e documenter til Attestation og blev sam/m/e i alt besvaret som Almuen Ved Schiolds Skibbreede svared haver nemlig paa Tings Vidnet indbefattende de 10 questioner.

Skydtzbereigningen blev ligeleedis attestered

Lige leedis tilspurte fogden om Almuen er Vitterlig at Gaarden Dahle siden dens Aftage i nogen Maade er forbedret saaleedis at den igien kand paalægges hvortil svartes at Gaarden siden dens aftage aldeelis intet er bleven forbedret men disværre af den saa sterk forbie rindende Elv endnu idelig aftager

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 84 rdr 3 mrk 15 sk

Odels Mantallet blev oplæst og blev uimodsagt

Laug Rættes Mænd for til kom/m/ende Aar blev opnevnt 1. Lars Larsen Yttre Brudvig 2. Mons Monsen Vaxdahl 3. Mons Johannesen Jebne 4. Simen Stavenes 5. Lars Erichsen Flactvedt 6. Hans Iversen Melcheraaen 7. Daniel Rasmusen Almaas og 8te Baste Olsen Yttre Arne som alle tilsiiges betimelig deres Laug Rættes Mands Eed at avlægge
 
 

D/en 4de Nov: 1745 blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Mielde Skibbreede satt paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 97 findes til førte,

Og blev for dette Skibbreede alle de Kongl/ige Ordres og forordninger oplæste som Ved nestforrige tingstæder

Dernæst publicered

Apolone S/a/l/ig/ Otthe Edvarsens udgivne bøxelsæddel til Baste Andersen Everdahlen paa 27 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Nore Wallestrand dat: 30 Maij 1745 med Rev: ej dat

D/en 5te ejusdem blev Retten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd.

1745: 173

Og blev da til Publication frem lagt.

1. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Mons Fabiansen paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Havre dat: 20 7ber 1745 med Rev: ej dat

2. Marithe Johannes datter Rongve paa egne og børns Veigne udgivne bøxelsæddel til Knud Rasmusen Schistad paa 19 Mark Smør 14 Kander Malt i Gaarden Rongve dat: 4 Nov: 1745 med Rev: ej dat \ sam/m/e brug skal være 33 Mark S: 22 K: malt /

3. Consistorial Raad Gelmeijdens udgivne bøxelsæddel til Sieur Præstue paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Præstue dat: 29 8ber 1745 med Rev: ej dat

Procurator Barth paa Mad/a/me Apolone S/a/l/ig/ Edvartzens fuldmægtig Procurator Cramer Seniors Veigne [mødte] og producerede en af ham i denne Sag udfærdiged Contra Stevning dat: 23 Sept: 1745, hvorved Citantens fuldmægtig Sing/neu/r Procurator Reutz Lovlig til dette Ting er Vorden indvarsled som bem/el/te Reutzes paa Stevningen teignede tilstaaelse nermere udviiser Dernæst i Rette Lagde Comparenten og et af Procurator Cramer skriftlig forfatted indlæg af den/n/e dags dato, tillige med 4re derudi paa beraabte bielager Lit: A: B: C: og D: hvorefter hand Vilde fornem/m/e hvad den indstevnte agter at svare til Sagen.

Procurator Reutz mødte ey selv persohnlig men til Rætten \lod/ insinuere sit skriftlige Indlæg under 3 Nov: 1745

Barth paa Contra Citantindens fuldmægtiges Veigne Replicerede at hand af det fra hoved Citantens fuldmægtig indkomne Indlæg erfarer at derudi anføres adskillige Poster og Omstændigheder som ikke tilforn under processen har Væred ventilerede, saa fandt Comparenten sig beføyed, paa Procurator Cramers Veigne at begiere den/n/e Sag udsatt til de forestaaende Vaarting, paa det hand imidlertiid kand besørge sig Copie af det frem lagde Indlæg

1745: 173b

for derefter med hands Principalinde at Conferere betreffende hvis derudi findes andført, hvor efter Procurator Cramer forsickrer Sagen til Vaartings til Doms at prosequere.

Den forlangte Opsættelse bliver \Contra/ Citantindens fuldmægtig Procurator Cramer bevilged, med tilhold af Rætten at Sagen til næste Rætt og Vaarting bliver til Doms prosequered paa hands siide.

Fleere Sager fremkom ey udi Rætte.

Det sædvanlige Tings Vidne indbefattende de sam/m/e 10 qvestioner som til forrige Skibbreeders Almuer af fogden fremsatte bleve i alt ligesom \Ved/ nestforrige Skibbreede besvarede untagen til d/en 8de Post at for indeværende Aar er et skifte paa den beneficerede Gaard Prestun holdet, hvorfra endeel Arv er bleven afført, og hvoraf forlovs Pænge kand blive at svare, hvilcket Sorenskriverens attest nermere Vil udviise.

Odelskats Mantallet blev oplæst og uimodsagt.

Restancen for indeværende Aars skatter beløber 81 rdr 5 mrk

Restancen for Tienden beløber 1 rdr 4 mrk 14 sk

Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Anders Johannesen Rønhovde 2. Iver Loftaas 3. Mons Halleland 4. Halver Grove 5. Johannes Erichsen Blom 6. Carl Vichne 7. Baste Rongve og 8. Einer Rivenes