Transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Ættehistorisk Institutt/SAB 2006

 

NORDHORDLAND TINGBOK

nr. 48

1800

 

 

 

 

[Maaneds Ting 1800]

Aar 1800 Mandagen den 3die Februarii blev holden Maaneds Ting i Sorenskriverens Huus i Bergen, i Overværelse af efterskrevne 4 eedsorne Laugrettesmænd: Anfind Olsen, Johan Grybel, Niels Gullachsen Brechhuus og Ole Rasmussen, alle af Store Sandvigen.

 

Hvorda først allerunderdanigst blev publiceret:

            1. Forordning som befaler at det unge Mandskab i Norge, skal allevegne herefter udskrives til Krigs Tienesten, i Forhold af Districternes Folkemængde, uden Hensigt til Lægdernes Inddeeling m: v: dat: 1te Novbr: 1799.

            2. Forordning angaaende den Godtgiørelse, som Jordejere skulle nyde for Grunde der afgives til Lotsmærkers Anlæg og Udvidelser, dat: 22 Novbr: 1799.

            3. Placat som befaler at den 26 § i Forordningen, om Politie Væsenet paa Landet i Danmark af 25de Martii 1791, skal udvides til begge Riger og til Kiøbstæderne, dat: 25de Octobr: 1799.

            4. Placat angaaende en Deposito Casses Oprettelse, dat: 13 Novbr: 1799.

            5. Placat angaaende Forbud paa at Metalstøbere og Giørtlere maae nedsætte sig paa Bergstaden Kongsberg, eller nogen saadan Haandtering der drives. dat: 6te Decbr: 1799.

 

Derefter blev tinglyst følgende Documenter, nemlig:

            1. Bygselbrev fra Stadshauptmand Kahrs til Michel Larsen Tungen paa ½ Vog Fisk Landskyld i Gaarden Eide No: 113 i Lindaas Skibr: dat: 31te Desbr: 1799.

            2. Bygselbrev fra Stads Hauptmand Kahrs til Ole Jensen Koppen paa 1 Pund 3 Mærker Fisk udi Gaarden Koppen No: 110 i Lindaas Skibrede, dat: 21de Decbr: 1799.

            3. Bygselbrev fra Major Ameln til Knud Andersen paa 9 M/ark Smør i Gaarden Fieldstad i Herløe Skibrede, dat: 26de Novbr: 1799.

            4. Bygselbrev fra Hans Thomassen og Thomas Olsen Agerøen til Johannes Christiansen paa 15 ¾ M/ark Fisk i Gaarden Wig No: 30 i Herløe Skibrede, dat: 3de Januarii 1800.

            5. Obligation fra Commerce Raad Johan Lausøn Koren til Wilhelm Smidt i Bergen for *for 498 rd, mod 1te Pante Ret i Gaarden Sture af Skyld 2 Løber Smør dat: 1te Novbr: 1799.

            6. Aflyst Magne Clemetsen Flachtvedts Obligation paa sin Myndtling Daniel Nielsen Røllands Vegne, til Ole Iversen øvre Selvig for 50 rd, mod Pant i Gaarden Rølland

 

1800: 245b

 

No: 66 i Arne Skibrede, dat: 19de Novbr: 1789 og Qviteret 25de Januarii 1800.

            7. Skiøde fra Hilbrandt Harmens til Christopher Wiedeman paa et Partie Pakboder i store Sandvigen under No: 18, dat: 30te Septbr: 1796.

            8. Fæste Seddel fra Johan Garman til Christopher Nagel paa en Huuse Grund i store Sandvigen, dat: 21de Octobr: 1799.

            9. Revers fra Johan M: Bock til Joachim Heiberg for 180 rd, dat: 23 Janv: 1800.

            10. Dito fra Niels Andersen Pagter paa Katen til Jørgen Lund for 30 rd, dat: 25de Novbr: 1799.

            11. Skiøde fra Hans Molle til David Paasche paa 1/8 Part udi Skibet Christine Adelheit, dat: 18 Novbr: 1799.

            12. Afkald fra Niels Jonsen Ronhovde for hans Hustrue Kari Jacobsdatters Arv 35 rd 3 s: til hendes Værge Lars Johannessen Rongved, dat: 24de Decbr: 1799

            13. Ditto fra Knud Pedersen Kielstad for hans afdøde Broder Johannes Pedersens Arvemidler 13 rd 1 mrk 7 s. til Værgen Jacob Monsen Skiold, dat: 17de Decbr: 1799.

            14. Odels Skiøde fra Assessor og Raadmand Gyldenkrantz til Hof Agent Herman Diderich Hanson paa hans og Søns Odels Ret til Gaarden nedre Damsgaard eller Fredenslund, dat: 14de Novbr: 1799.

            15. Aflyst Lars Larsen øvre Møchisvolds Obligation til Jomfrue Agnethe Maria Bergendahl for 199 rd mod Pant i Gd: øvre Møchisvold No: 26 i Alenfit Skibrede, dat: 13de April 1791, og Qviteret 10de Junii 1799.

            16. Obligation fra Lars Larsen Møchisvold{s Obligation} til Jomfr: Maren Boes for 300 rd, mod Pant i Gaarden øvre Møchisvold No: 26 i Alenfits Skibrede, dat: 10de Jinii 1799.

            17. Obligation fra Mons Gullachsen til Jacob Rejersen for 98 rd mod første Pante Ret i hans Vaanhuus i 2den Rode No: 18 i store Sandvigen, dat: 7de Decbr: 1799.

            18. Aflyst Rangele Johannesdatters Obl: til Mad:me Gørbitz for 99 rd, hvorfor har været pantsadt et Vaanhuus i store Sandvigen, dat: 14de Novbr: 1797 og qviteret 2den Febr: 1800.

            19. Skiøde fra Jørgen Christian Thomassen til Jon Botolphsen paa et Vaanhuus i 1te Rode No: 64 i store Sandvigen, dat: 10 Decbr: 1799.

            20. Fæstebrev fra Johan Garman til Jon Botolphsen paa fornævnte Huuses Grund i Store Sandvigen, dat: 8de Octobr: 1799.

            21. Obligation fra Jon Botolphsen til Madame Gørbitz for 99 rd mod Pant i hans Vaanhuus i 1te Rode No: 64 i store Sandvigen dat: 10 Janvr: 1800.

 

1800: 246

 

            22. Revers fra Johan Henr: Petersen, Jochum Petersen og Frid: Petersen hvorved de som Tillæg til deres til Mad: Arentz udstædde Obl:, dat: 7de Oct: 1797, hvorved Gaarden Rølland er pantsat, end videre pantsætter Gaardens Besætning, dat: 12te Decbr: 1799.

            23. Skiøde fra Niels Einersen Dyrnæs til Hr: Stadshauptmand Kahrs paa 12 M/ark Smør Landskyld i Gd: Dyrnæs No: 15 i Lindaas Skibrede, dat: 13de Decbr: 1799.

            24. Skiøde fra Ole Josephsen Dyrnæs til Stadshauptmand Kahrs paa 12 M/ark Smør i Gaarden Dyrnæs No: 15 i Lindaas Skibrede, dat: 13de Decbr: 1799.

 

Marthe Jonsdatter contra Peder Nielsen og And: Olsen Fielde.            Fol: 242.

Proc: Balchen mødte for Hoved Citantinden og fremlagde en til i Dag udtaget Continuations Stevning i Lovlig forkyndt Stand, hvorefter han begiærede de indstevnte Vidner fremkaldte og edlig afhørte efter de ved Hoved Stevningen fremlagte skriftl: Spørsmaale.

 Proc: Kahrs mødte for Peder Nielsen Søre Fielde, der næst at benægte Rigtigheden af det producerede Continuations Søgemaal fra Hoved Citantindens Side, fremlagde nu hans til i Dag udtagne Contra Stevning i Lovlig forkyndt Stand. Ligesaa producerede han sine skriftl: Qvæstioner for de indkaldte Vidner af Dags Dato, samt Attest fra Forligelses Commissionen at nærværende Sag der har været proberet mindelig forligt, men uagtet lovlig Varsel har dog indstevnte Marthe Jonsdatter derfra udeblevet, uden at bevisliggiøre Lovlig Forfald; hvorefter han begiærede Søgsmaalet frem/m/et efter sin udtagne Contra Stevning.

 Proc: Balchen benægtede den fremlagde Contra Stevning, som aldeles urigtig, samt bad at Dom/m/eren behagelig ville under Contra Vidne Førelsen Separere Vidnerne under deres Forklarings Aflæggelse, og ellers begiærede Hoved Citantindens til i Dag indstevnte Vidner efter Continuations Stevningen først førte, hvornest Comparenten forbeholdt det videre fornødne naar saavidt var avanceret.

 Efter Paaraab Mødte endnu ingen af Vidnerne efter den fremlagde Continuations Stevning.

 Derimod fremstod efter Contra Stevningen Peder Pedersen Søre Fielde og Niels Larsen nore Fielde, som under deres forhen i Sagen aflagde Eed blev paa nye erindret sammes Vigtighed tilligemed hvad de da har forklaret, og hvorefter de Separat blev afhørt, hvoraf den første

(Peder Pedersen Søre Fielde) svarede til 1te Contra Qvæstion: Jo Vidnet var som omspurgt i Nærværelsen af Parterne den omspurgte Dag, da Ordstriden passerede imellem dem, hvilken, neml:

 

1800: 246b

 

Ordstriden skede paa Landet, men sad Vidnet i en Baad som laae paa Vandet tæt derhos.  Til 2den Cont: Qvæst: Da Ordstriden imellem Parterne var paa det høyeste og Citantindens Fader ville forsvare hende, sagde Hun til Faderen disse Ord: Tie stille Faer, en æreløs Mand kan sige hvad han vil; denne Mand var Peder Nielsen Fielde som Pigen dermed meente, og om hvem hun tillige sagde: Han var selv en Tyv baade i Byen og paa Landet.

 Proc: Balchen begiærede Vidnet tilspurgt, i Anledning af sam/m/es aflagte Forklaring paa Contra Partens 2det Spørsmaal: Om Contra Citanten Peder Nielsen Fielde ikke først den omforklarede Tiid havde udskieldet Hoved Citantinden for en Tyv, siden hendes Udladelser efter Vidnets Forklaring skulle have været, at Peder Nielsen selv skulle være en Tyv? Vidnet svarede: Jo han hørte, at Peder Nielsen Fielde først sagde til Pigens Fader: at han maaskee skulle overbeviise Datteren Ty\v/stykker baade i Byen og paa Landet. Videre forklarede Vidnet, at \seenere/ efter at {s} det nu forklarede var foregaaet, sprang Citantinden fra Landet ind paa Nodte Baaden, hvor hun var meget opbragt, og vistes da megen Forargelse imellem Parterne.

 Videre fremstod

Niels Larsen nore Fielde som under sin aflagde Eed svarede til 1te Contra Qvæstion: at Vidnet var tilstæde den omspurgte Tiid, da Ordstriden imellem Parterne begyndte, hvor saavel disse som Vidnet vare i forskiellige Baade paa Vandet.  Til 2de Qvest: conform med sidst afhørte Vidne, aleene at Pigen nævnede uden Undtagelse at Peder Nielsen var en Tyv baade i Byen og paa Landet.  {Til}

 Proc: Balchen benægtede disse Contra Citantens Vidners Forklaring for saavidt sam/m/e maatte have Hensyn til at præjudicere Citantinden.

Som 3die Contra Vidne fremstod Ole Thomassen Søre Fielde, som aflagde Lovens Eed og svarede til 1te Contra Qvæstion: conform med det afhørte første Vidne.  Til 2den Qvæstion: conform med 2det Vidne.  Til Proc: Balchens Contra Spørsmaal svarede Vidnet, conform med første Vidne.

 Efter Continuations Stevningen mødte nu 5 af de indkaldte Vidner, der blev betydet Eedens Forklaring, den de paa Lovlig Maade aflagde, og hvoraf Separatim fremstod som

            1te Vidne Michel Iversen Fielde 46 Aar gl: der svarede til 1te Hoved Qvæstion: Jo Han kiender Parterne.  Til 2den Qv: Jo Vidnet har som nærværende ved et Nodte Lag i Afvigte Som/m/er, hørt at Peder Nielsen Fielde baade

 

1800: 247

 

udskieldte Marthe Jonsdatter, om han saa maatte sige, for hver Mands Hore, og at han udskieldte hende først for en Tyv, og siden sagde at han kunde bevise hende saadant over baade i Byen og paa Landet, hvortil Marthe Jonsdatter svarede: at Peder Nielsen selv var en Tyv baade i Byen og paa Landet, og da Citantindens Fader ville forsvare hende, passerede saaledes som første Contra Vidne har *forklarede.  Til 3die Qvæstion: Vidnet har ikke hørt det omspurgte af Peder Nielsen men {h} vel af Anders Olsen Fielde, men passerede dette en Maaned før det paa Anden Qvæstion forklarede passerede.  4de og 5te Qvæstion blev frafaldet.

            Som 2det Vidne fremstod Pigen Christie Michelsdatter Fielde 19 Aar gl: som under sin aflagde Eed svarede til 1te Hoved Qvæstion: Jo hun kiender begge Parterne.  Til 2den Qvæstion: Jo efter at der havde været Kieglerie imellem Parterne, hørte Vidnet, at Peder Nielsen Fielde udskielte Pigen Marte Jonsdatter for at være hver Mands Hore, og at han kunde overbevise hende Tyvestræger.  Til 3die Qvæst: har Vidnet ikke hørt noget.  4de og 5te blev frafaldet.  Til Proc: Kahrses Contra Qvæstion svarede Vidnet: at da Peder Nielsen Fielde havde sagt at kunde overbevise Pigen Marthe Tyverier, svarede hun ham dertil, at han selv var en Tyv baade i Byen og paa Landet,og at en æreløs Mand, den hun dog ikke Navngav, kan sige hvad han vil.

            Som 3de Vidne fremstod Brithe Nielsdatter Næss 25 Aar gl:, som under sin aflagde Eed svarede til 1te Hoved Qvæstion: jo Hun kiender Parterne.  Til 2den Qvæstion: Conform med sidste Vidne, saavel til Hoved som Contra Qvæstionen.  Til 3die Qvæstion vidste Vidnet ikke noget at forklare.  4de og 5te Qvæstion blev frafaldet.

 Procurator Balchen frafaldt de øvrige indstevnte Vidner, og i Anledning Vidne førelsen fra begge Sider, der udkræver Sagens nøyagtigere Demonstration, saa maatte Comparenten begiære Sagen udsadt til førstkom/m/ende Maaneds Ting den 7de April.

 Proc: Kahrs forbeholdt Peder Nielsen Fielde lovlige Ret og videre Deduction i Sagen, naar han først faaer see sin Vederparts Paastand i Møde.

 Sagen udsættes til næste Maaneds Ting den 7de April førstkommende.

 

Ved dette Maaneds Ting for Skiolds Skibrede, blev end videre foretaget Sagen af Told Procureur Schnabel som af Stiftet constitueret Sætte Dom/m/er, imellem

 

1800: 247b

 

Hr: Ober auditeur og Sorenskriver Brandt paa den eene, og Hr: Lorentz Hysing paa den anden Side, efter Udsættelse fra Maaneds Tinget i sidstl: Decbr: Maaned.

 Proc: Kahrs mødte for indstevnte Lorentz Michael Hysing, og producerede hans til i Dag udtagne Contra Stevning i Lovlig forkyndt Stand, ligesom han og fremlagde sin skriftl: Deduction af Dags Dato, hvortil han refererede sig og submitterede Sagen en Lovmedholdig Dom.

 Sorenskriver Ober auditeur Brandt var tilstæde, og fortrød at have giennemlæst det nu indkomne Indlæg. Mindst har han kunnet forestillet sig, at Hr: Proc: Kahrs har kundet fornedre sit Kald og underskrive sam/m/e, da han just har været en af dem som Citanten fra først til sidst har henvendt sig som Ven af Hr: Hysing om at afgiøre Sagen i Mindelighed; hvor inderlig Citanten har ønsket dette troer han Proc: Kahrs egen Følelse vil sige ham, endog med mindre Penge end de anbudne 25 rd, men da saadant ikke har naaet sin Hensigt, og Hr: Hysing aleene havde tilbuden 8 rd, som han siden tilbagetog, saa troede Citanten, at Forordningen af 20de Januarii 1797, 26 § bør følges, og derfore igientog sin forrige Paastand, benægtede det indkomne og indlod Sagen Dom.

 Proc: Kahrs replicerede: at han ikke kan troe Hr: Ober auditeuren har kundet været fortrydelig over at læse hans i Dag indgivne Indlæg, men vel over denne hans Sags Anlæg ved nærmere Eftertanke. Comparentens Indlæg indeholder blotte Sandheder og derved har han ikke fornedret sit Kald, men om det ikke meere passelig kunde anvendes paa Vederpartiets Fremgangsmaade, overlader han til bedøm/m/else af denne og de øvrige Domstole. Rigtig nok har Comparenten som Ven til Hr: Lorentz Hysing, søgt denne Sag i Mindelighed forligt, men at dette har været ham forgieves, derom Vidner Hr: Ober Aud: seeneste indgivne Indlæg, naar man seer hen til den overdrevne Paastand, og at han ikke nu modtager det giorde Tilbud, som han synes saa Facilt at nedsætte til 16000 rd. Urigtigheden af det i Dag fra Hr: Ober auditeurens Siide provocerede han ham at bevise, saafremt som Comparenten ikke maatte ansee dette lig de øvrige af ham argumentered Beviser

 

1800: 248

 

i sit forbemeldte Indlæg, og saaledes nest at referere sig sin fremlagde Deduction \Submitterede/ Sagen Dom.

 Sorenskriver Brandt anmærkede aleene blant de flere Urigtigheder i det i Dag indkomne Indlæg, er: at han ikke siden Aaret 1788 han modtog sin fæderne og Møderne Arv har været i Kiøbenhavn, men aleene i Bergen, følgelig ikke siden den Tiid paa noget frem/m/ed Stæd har anvendt noget paa Studeringer, og at han fra Aaret 1795, da han blev udbetalt 17600 rd, deraf kunne have formindsket sam/m/e, troer Citanten med de Fleste ikke kan med føre nogen sandsynlig Rigtighed, følgelig troer Brandt som før ikke fortiener de Caracteerer som Contra Partiet tillader sig i denne Henseende, da han meget meere skienker Hr: Hysing en Deel af hvad han tilkom/m/er.

 Proc: Kahrs der ansaae Mod Partiets Anmærkning, lig hans øvrige i sit indgivne Indlæg, der aleene sigter til egen Fordeel, ville ikke indlade sig i nogen Besvarelse herpaa, og da Lovene fordrer Juridiske Beviiser for enhver Sigtelse, og disse brister her, refererede han sig til sin nedlagde Paastand, og atter indlod Sagen Dom.

Eragtet:

 Sagen optages til Doms, hvorom Vederparten skal blive betimelig varslet, inden de determinerede 6 Uger udrinder.

 

Lars Nielsen Schamser contra Anfin Olsen                  Fol: 240

Proc: Spitsmacker mødte for Citanten og fremlagde skriftlig Indlæg af Dags Dato, hvortil han refererede [sig]? og indlod Sagen Dom.

 Proc: Balchen mødte for Contra Citanten Anfind Olsen, og fremlagde en under 15de Jan: sidstl: udtagen contra Stevning til i Dag i lovlig forkyndt Stand, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen som viser at Sagen der den 8de Jan: har været foretaget, men ingen Foreening opnaaet; samt skriftl: Qvæstioner til Vidnerne af Dags Dato, som han begiærede paaraabt og eedelig afhørt.

 Proc: Spismacher benægtede den fremlagde Contra Stevning som indeholder lutter Usandheder, for saavidt denne sigter til at ville gravere Citanten, da Comparenten derimod gierne lod Contra Citanten moere sig ved de indkaldte Contra Vidners Afhørelse; dog bad Comparenten af gode Grunde, at Dommeren ville udvise

 

1800: 248b

 

Vidnerne medens de et efter andet bliver afhørte.

 Proc: Balchen fandt ikke noget af det tilførte svarværdig, da det igiennem Vidnernes Forklaring vil vise sig hvad Mand Hoved Citanten er, hvorfore han vedblev sin Begiæring om Vidners Afhørelse.

 De efter den fremlagde Stevning indkaldte 4 Vidner tilligemed det godvillig mødende Vidne Anne Malene Olsdatter, møtte, for hvem Eedens Forklaring blev betydet, den de paa Lovlig Maade aflagde, og hvorefter Separatim fremstod som

            1te Contra Vidne Johannes Larsen Smed i Tieneste hos Contra Citanten, 40 Aar gl:, hvilken svarede til 1te Contra Qvæstion: Jo Vidnet kiender begge Parterne.  Til 2den Qv: Jo saavidt Vidnet erindrer sig troer han det circa kan beløbe sig til den omspurgte Tiid, ligesom han og for en Tiid bekom Spise hos Anfind Olsen, men hvad han skulle betale derfor, dette er Vidnet ubekiendt, da han ikke har hørt paa deres Contract.  Til 3die Qvæstion: Jo Vidnet veed at Lars Nielsen laante af Anfind Olsen en Slagbenk at ligge i, som var gam/m/el da han bekom sam/m/e, men endnu meere brøstfældig da han leverte den.  Til 4de Qv: Ney det omspurgte er Vidnet i alle Henseender ubekiendt.  Til 5te Jo det omspurgte er passeret saavidt Vidnet erindrer sig 3de Gange.  Til 6te Qvæstion: Jo Vidnet har formærket at Lars Skramser i den Tiid han *Legerede (Logerede) hos Anfind Olsen, har *for (før) han gik ud om Aftenen Lættet Andværperne af Vinduerne, hvorigiennem han som omforklaret ubehindret indkom, men naar disse igien var paasadt bankede han paa Døren hvorigiennem han blev indlukket.  Til 7de Qvæst: Jo det omspurgte er skeed er Par Gange med Vidnets Klæder den omspurgte Vinter.  Til 8de Qv: Ney det omspurgte har Vidnet ikke hørt.  Til 9de Qv: Jo Lars Skramser var forsynet med en Oxe Tamp beslagen med Blye i den eene Ende, hvorfore ogsaa Anfind Olsen og Kone tiltalede ham fordie han med førte sig denne om Nætterne, hvortil han svarede at det var for at værge sig i Tilfælde af Overfald.  Til 10de Qvæstion: Jo Lars Skramser var og forsynet med en liden Sabel, som han ogsaa gik ude med om Nætterne.

 Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev han demitteret.

            Som 2det og godvillig mødende Vidne fremstod Anne Malene Olsdatter Lie, der under sin aflagde Eed svarede til

 

1800: 249

 

1te Qvæstion: at hun kiender begge Parterne.  Til 2den Qvæst: Joe Vidnet er bekiendt: at Lars Skamser har 2de forskiellige gange Logeret hos Anfind Olsen, som hun med Vished veed den Sidste Gang var et Aar og 12 Uger, men om Lars Skamser i saadan Tiid bekom Logie med Spise, eller hvad han for samme skulle betale derom er Vidnet ubekiendt.  Til 3die {Til} Qvæstion kunde Vidnet ikke giøre nogen positiv Forklaring.  Til 4de Qvæst: Veed Vidnet intet at forklare.  Til 5te Qv: Jo Vidnet Veed at Lars Skramser har om Natte Tiider kom/m/et ind i Anfind Olsens Huus med Frem/m/ede, som hun ikke veed hvem har været, men enten han er kom/m/en ind giennem Vinduet eller ved egen hielp igiennem Vinduet lukket Krogen af Døren dette veed Vidnet ikke.  Til 6te Qv: Ney Vidnet har ikke seet at Lars Skramser for han gik ud om Aftenen har lættet Antværperne af Vinduerne, men at de har været af, dette har Vidnet om Morgenen kunnet observere.  Til 7de Qv: er Vidnet ubekiendt.  Til 8de Qv: derom har Vidnet intet hørt.  Til 9de Qvæstion: Vidnet har seet den omspurgte Oxe Tamp hos Lars Skramser tilligemed en liden Hertsfinger, men veed *ike om han har haft dem med sig naar han om Nætterne har været ude, ikke heller har hun hørt eller er bekiendt at Anfind Olsen eller Kone derfor har tiltalt ham, eller været i nogen Frygt, og hvormed 10de Qvæstion tillige er besvaret.

 Proc: Balchen begiærede Vidnet spurgt for det 11te  Om Vidnet ikke veed og har seet til forskiellige Tiider saadanne fremmede Personer, som Natte Tider er kom/m/en med Hoved Citanten i Anfind Olsens Huus, om Morgenen at være gaaen derfra?  og 12: Om Vidnet veed, hvoraf Lars Nielsen Skamser ernærer sig?  Vidnet svarede til 11te Qvæstion: at hun en 2 á 3 Gange har seet 1 á 2 frem/m/ede Personer om Morgenen Klokken 8 slæt gaaet ud af Lars Skramsers Værelse da han Logerede hos Andfind Olsen.  Til 12 Qvæst: Vidnet er bekiendt at Lars Skramser ernærer sig af Skrædderhandværket uden at være Mæster.

            Som 3die Contra Vidne fremstod Ole Andersen 25 Aar gl: Smede Dreng hos Contra Citanten Anfind Olsen der under sin aflagde Eed svarede til 1te Contra Qvæst: at han kiender Parterne. Til 2den Qvæstion: conform

 

1800: 249b

 

med 1te Contra Vidne.  Til 3die Qvæstion: Vidnet veed at Lars Skramser laante af Anfind Olsen en Slagbenk men om han har fordervet den, derom veed Vidnet intet.  Til 4de Qv: derom har Vidnet intet hørt.  Til 5te Qvæst: Vidnet veed ikke videre end at Lars Nielsen nogle Gange om Nætterne var ude af Logiet hos Anfind Olsen, ligesom han og har seet at Antværperne har været af Vinduerne, om han disse Gange er gaaet igiennem Vinduerne veed Vidnet ikke, men dette veed han, at naar Antværperne var paa Vinduet ba\n/kede Lars Skramser paa Gadedøren for at kom/m/e ind.  Til 6te Qv: Det omspurgte har Vidnet ikke seet.  Til 7de Qv: Ney dette omspurgte har Vidnet ikke heller seet.  Til 8de Qv: Ney det omspurgte har Vidnet ikke heller hørt.  Til 9de Veed Vidnet intet, men derimod at Lars Skramser havde i sit Logie hængende en liden Hertsfinger som han ej heller veed hvad Brug han har giort af sam/m/e og hvormed 10de Qvæstion er besvaret.  Til 11te Qvæst: og 12te, Conform med sidste Vidne.

            Som 4de Contra Vidne fremstod Enken Gurine Friderichsdatter, som under sin aflagde Eed svarede til 1te Qvæstion: at hun kiender begge Parterne.  Til 2den Qv: Vidnet er bekiendt at Lars Skramser forskiellige Tider har Logeret hos Anfind Olsen, som circa efter Vidnets Slutning i alt kan beløbe til 2 Aar, men er hun ikke bekiendt hvad han skulle betale Anfind Olsen enten for Huus Lejen eller Spise.  Til 3de Qvæst: har Vidnet intet hørt.  Til 5te Qv: *Dersom (Derom) sig\er/ Vidnet sig ligeledes aldeles at være ubekiendt.  Til 6te 7de 8de og 10de Qvæstion vidste Vidnet intet at forklare.  Til 11te og 12te Qvæst: var heller ikke Vidnet videre bekiendt end at hun veed Lars Skramser ernærer sig af Skræder Arbeide.

 Proc: Balchen begiærede Udskrift af den nu aflagte Vidne Forklaring, og Sagen udsadt til førstkom/m/ende Maaneds Ting den 7de April førstkom/m/ende for at deducere sam/m/e til Doms fra sin Side.

 Proc: Spismacher benægtede de nu førte Vidners Uoverens-

 

1800: 250

 

stemmende Udsigende, for saavidt sam/m/e synes at kunne præjudicere Citanten Skanser, og da alt det Sagen uvedkom/m/ende Snak, hvorom disse Vidner have provet, i sig selv intet afbeviser til Contra Citantens Friefindelse for hans Lastværdige Forhold imod Citanten, saa vedblev Comparenten sin udførte Procedur, og paastod Dom efter allerede nedlagt Paastand.

 Proc: Balchen benægtede Rigtigheden af Vederpartens i Dag fremlagte Indlæg, og ville i øvrigt ikke spilde Tiden paa at svare Hr: Spismacher [i]? Henseende hans sidst nu tilførte, men forbeholdt sam/m/e ved den endelige Deduction, da Comparenten, til den Tiid skal giøre sig Umage for at svare Hoved Citanten efter Fortieneste.

 Sagen udsættes til næste Maaneds Ting den 7de April førstkom/m/ende.

 

Fogden contra Ingebret Ellingsen                     Fol: 243.

Proc: Balchen mødte for indstevnte Ingebret Ellingsen og fremlagde en ham tilhændekom/m/en Skrivelse fra Stiftet, af Gaars Dato, hvoraf Retten behagelig vil erfare, at der endnu ingen Resolution er falden paa indstevntes allerunderdanigste Ansøgning til Hr: May:t Kongen igiennem det Kongl: Rentekam/m/er, desformedelst Comparenten, maatte begiære sig denne Sag udsadt til førstkom/m/ende Maaneds Ting den 7de April, og ellers forbeholdt Sagens Contra Begiegnelse om Omstændighederne saadant maatte udkræve.

 Fogden Unmack havde ikke noget imod den begiærte Udsættelse, hvorfore samme blev bevilget til næste Maaneds Ting den 7de April.

 

Fra Præsident Johan Lawson Bull blev til Retten indleveret hans udtagne Stevning af 6te Januarii sidstl: i forkyndt Stand, imod Cancellie Raad Werner Hosevinkel Christie til 2de Høyeste Rets Dom/m/es Fornyelse; Med sam/m/e Stevning fulgte Citantens Indlæg, Af 6te Jan: sidstl:, Attest fra Forligelses Com/m/issionen af 6 Martii sidstl:, et Brev fra Cancellie Raad Christie af 6 Maij

 

1800: 250b

 

1798, og 2de Høyeste Rets Dom/m/e af 8de Junii 1797, hvilke Documenter skal i sin Tid blive Acten indlemmet og ved hæftet.

 Proc: Spismacher møtte for Hr: Cancellie Raad Christie, og sagde: at det er aldeeles urigtig og imod Sandhed hvad Hr: Præsident Bull udi den fra ham nu fremlagde Stevning har funden for godt at anføre, naar han der iblant andet uanstændig debiterer, at Hr: Cancellie Raaden ved Udflugter længe skal have drillet ham til ej at kunne have erholdet hvad han nu ved denne Sags Anlæg formeentlig urigtig paasøger; det er langt fra 134 rd som Hr: Cancellie Raaden er forbunden at betale Citanten, hvilke de af ham selv fremlagde Oberhof Rettes og Høyeste Rettes Dom/m/e ufeilbar vil opklare. Men hvad Hr: Cancellie Raaden derimod virkelig eller med rette bør svare Præsidenten efter disse Dom/m/es Medhold, det har han forlængst villet Liqvidere i en langt større Summa som han retmessig tilgodekom/m/er hos Citanten for den af ham oppebaarne Laugmands og Nyegiftnings Told paa Sundmøer, og hvorfor Hr: Præsidenten efter hans Pligt ikke har giort Rede og Rigtighed til Hr: Cancellie Raaden forinden han aldeles forlod Sorenskriver Embedet paa bemeldte Sted. Dette med mere forbeholdt Comparenten sig at nærmere demonstrere og til den Ende begiærede Copie af det fra Citanten i Dag indkomne, samt Sagens Anstand til førstholdende Maaneds Ting.

Afsagt:

 Sagen udsættes til førstkom/m/ende Maaneds Ting den 7de April.

 

Da Dagen nu var forløben beroer Tinget til i Morgen.

 

Næste Dag den 4de Februarii continuerede Maaneds Tinget i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af sam/m/e Laugrette som i Gaar. Hvorda blev publiceret under

            No: 25. Aflyst Ole Olsen Watles Obligation til hans Stif Døttre, Thuri, Magdelie og Ingebor Jonsdøttre for 84 rd, dat: 3 Junii 1795 og Qviteret 30 Junii 1799.

            26. Aflyst Ole Olsen Watles Obl: til Mons Michelsen Watle for 99 rd dat: 3 Junii 1795, og Qviteret 9de Jan: 1800.

            27. Skiøde fra Ole Olsen Watle til hans Søn Jon Olsen, paa 2 bpd og 6 M/ark Smør og ½ Faars Landskyld i Gaarden Watle No: 65 i

 

1800: 251

 

Mielde Skibrede, dat: 15 Junii 1799.

            28. Obligation fra Jon Olsen Watle, udstæd af hans Fader og Værge Ole Olsen Watle til Ole Johannessen Herland for 199 rd, Mod Pant i 2 bpd 6 M/ark Smør og ½ Faars Landskyld i Gaarden Watle No: 65 i Mielde Skibrede, dat: 15de Junii 1799.

            29. Vilkaarsbrev udstæd af Johannes Johannessen Sundland til Ole Olsen Sundland paa aarlige Vilkaar af Gaarden Sundland, dat: 3 Junii 1795.

            30. Aflyst Ole Olsen Samdals Obl: til Mad:me Ingeborg Catharine Arentz for 300 rd, mod Pant i Gaarden Samdal No: 36 i Schiolds Skibrede, dat: 15de Junii 1796 og qviteret

            31. Obligation fra Ole Olsen Samdal til Frue Etatz Raadinde Wollert Krohns for 350 rd mod 1te Pante Ret i 1 Løb Smør Landskyld i Gaarden Samdal i Skiold Skibr: No: 36, dat: 3de Febr: 1800.

 

 

 

[Extra Ret 1800 for Mielde Skibrede]

Efter indkom/m/en Anmeldelse og Klage fra Sogne Præsten Hr: Meyer til Hougs, paa Rasmus Jonsen, Johannes Olsen og Johannes Monsen Gierstads Vegne, af 9de Jan: sidstl: over Johannes Andersen Gierstad, for Drik, Slagsmaal og truende Ulykke, blev Extra Ret nedsadt i Overværelse af underskrevne 4 eedsorne Laugrettesmænd. Saavel bemeldte Hr: Mejers Andragende som Amtets Ordre til Forhørs holdelse, blev her fremlagt under No: 1 og 2.

 Lensmanden Jon Rongved mødte og tilkiendegav at have efter Sorenskriverens Ordre indkaldet alle de i Klagen opgivne, med flere godvillig mødende, som om Sagen kan give Oplysning.

 Den paagieldende Johannes Andersen Gierstad mødte ikke, da Lensmanden forklarede han ved Indkaldelsen havde svaret han ikke kunde Møde med mindre Anklagerne vil erstatte ham Reisen.

 De bemeldte 3de Klagere mødte og igientog Klagen, at Paagieldende Johannes Andersen Gierstad er gift Mand, imellem 40 og 50 Aar, og er Inderste hos Sønnen Jens Johannessen, som er Gaardmand paa Gierstad, ikke aleene vedbliver han at fremture med Drik og Slagsmaal, men end og truer med at giøre Ulykke over Gaarden, hvorved de saa meget meere er beføyet til at være uroelige og bange som der i Sommer afbrændte for 2de Mænd deres Huuse.

 Af de indkaldte Vidner fremstod

            1: Ole Andersen Weaae 21 Aar gl: i Tieneste hos Johannes Monsen Gierstad, som forklarede: At han mangfoldige Gange har seet Johannes Andersen Gierstad beskienket, hvor han da fornemelig ypper Klam/m/erie og Slagsmaal med enhver, og om han end ikke er beskienket, men kan blive Sindt er han lige farlig; Med Vidnet har han adskillige Gange yppet Klam/m/erie og villet slaaes, ligesom han har undsagt ham med saadanne Ord: at han ville rive Tarmene ud af ham, og at han ikke skulle see Solen mer, hvorover Vidnet 3 Gange

 

1800: 251b

 

paa en Aften har maattet skiule sig; Videre har Vidnet ogsaa hørt Johannes Andersen sige, da han engang var inde i Vidnets Huusbondes Stue, at han da truede, med at opbrænde hvad der var inde i Stuen, og at øver Gaarden Gierstad skulle ligge i Aske, paa samme Maade som nys før var passeret, ligesom han ogsaa har yttret, at hvad som ved den skeede Ildebrand blev bierget, skulle være indkastet igien for tilligemed Huusene at brænde. Endelig har ogsaa Vidnet hørt, at han har beskyldt hans Huusbonde for den der har været Aarsage i den bemelte Ildebrand, og at den var kom/m/en fra ham, samt at der under samme stak Bedrag. Paa de sidste 14 Dage har Vidnet ikke formærket at denne Johannes Andersen paa nogen Maade har været uroelig, men nogen Tiid før, hørte han og flere, at Sønnen Jens Johannessen kom \een Aften/ løbende ud af sit Huus, og beklagede sig over at Faderen ville strupe og dræbe ham. Vidnet tilbød sig naar forlanges at bekræfte sit Udsigende med Eed.

            Som 2det Vidne fremstod Kari Monsdatter Præstun 27 Aar gl: i Tieneste hos sin Fader Mons Siursen Præstun, hvilken forklarede, i Henseende til Johannes Andersens Drik, Slagsmaal og Trudsler overensstem/m/ende med sidste Vidne, skiønt han ikke har yppet noget Klam/m/erie med Vidnet, saa har hun dog været nærværende den Aften som 1te Vidne har forklaret at han 3de Gange maatte skiule sig, der ogsaa skeede i 3de forskiellige Stuer, da Johannes Andersen løb efter ham, og truede ham paa Livet, og var Johannes Andersen samme Gang ikke meere beskienket end han vel vidste hvad han giorde. Den Aften som 1te Vidne har forklaret at Sønnen Jens Johannessen beklagede sig over sin Faders Overfald, kom Sønnen ind i Vidnets Faders Huus, og af Frygt for sin Fader forblev der om Natten. I Henseende til de udsagde Trudsler med Ulykke over Gaarden, med ønske at hvad som var bierget maatte have opbrændt, og Beskyldningerne imod Johannes Monsen Gierstad, som Aarsage til Ulykken, var Vidnet overensstem/m/ende med sidste Vidne.

 Derefter fremstod som

            3die Vidne Johannes Monsen Præsthun Broder til sidst afhørte Vidne, 19 Aar Gam/m/el, der i alle Henseender er overensstem/m/ende med sidste Vidne, undtagen at han ikke har hørt Johannes Andersen sige, at hvad som ved den foregaaende Ildebrand blev bierget igien skulle være indkastet i Huusene medens de brændte for ogsaa at fortæres.

            Som 4de Vidne fremstod Marthe Monsdatter Præsthun, 24 Aar gl:, Søster til de 2de sidste afhørte Vidner, i Tieneste hos Rasmus Jonsen Gierstad, der forklarede sig overensstem/m/ende med 3die Vidne, med Tillæg: at Johannes Andersen kom om Natten

 

1800: 252

 

imellem 2 og 3 slæt, med sidst afvigte Pintsedags Tider, ind i en Boe hvor Vidnet tilligemed en anden Pige ved Navn Kari Andersdatter Weaae laae og sov, med et tændt Lys i Haanden og truede med samme at sætte Ild paa Huuset, hvis han ikke af Vidnets Huusbonde fik Drikke, og som der i sam/m/e Boe laae en sleben Liaae, tog han denne i den anden Haand og gik ud af Boen for derfra at gaae ind i Stuen til Vidnets Huusbonde, hvor han i Forvejen igientog bemelte Trudsel, med Tillæg med Liaaen at ville vispe ham op. I Følge med bemelte Johannes Andersen var en Dreng ved Navn Siur Siursen Præsthun, af hvem Vidnet har hørt sige, at han ikke aleene afværgede at Johannes Andersen kom ind i Vidnets Huusbondes Stue, men end og at han baade slukkede Lyset og tog Liaaen ifra ham.

            Som 5te Vidne fremstod Kari Andersdatter Weaae 19 Aar gl: Søster til første Vidne, og i Tieneste hos samme Huusbonde, hvis Forklaring var gandske overensstem/m/ende med 1te og 4de Vidnes.

            Som 6te og 7de Vidne fremstod Siur Larsen Gierstad og Ole Michelsen Hovden, der ikke vidste videre at forklare end at de samlet Søndagen før Juul sidstl: var inde i Sønnen Jens Johannessens Huus og da opkom imellem Faderen og Sønnen nogen Ordstrid angaaende en Skaal, hvorover Vidnerne saae, at Faderen Johannes Andersen tog Sønnen i Haaret og slog ham 2de Slag med Haanden i Hovedet, Sønnen slog ikke igien, men sagde dog at disse skulle være Vidne til det passerede, og videre er ikke dem bekiendt.

            Som 8de Vidne fremstod Marthe Knudsdatter Gierstad 42 Aar gl:, der forklarede sig ganske overensstem/m/ende med 1te Vidne, med Tillæg: at Sønnen Jens Johannessen med Kone som var frugtsom/m/elig, kom *sid (sidst) afvigte første Jule Nat Klokken 12 slæt ind i Vidnets Huus med stor Forskrækkelse, og beklagede sig over, at Faderen Johannes Andersen hiem/m/e i Huuset havde {overfaldet ham} \truet/ dem, og som Faderen Søndagen for Juul havde overfaldet Sønnen med at ville strupe ham, det Sønnen selv sagde, var der ved den Lejlighed saadan Forskrækkelse i ham og Kone, at de des formedelst som meldt søgte denne Juule Nat ind i Vidnets Huus, hvor han forblev til Dagen kom.

            Som 9de Vidne fremstod Siur Siursen Præsthun 22 Aar gl:, der forklarede: at han ikke om de Johannes Andersen nu anklagede Forbrydelser veed videre end hvad han af forskiellige troeværdige Mennesker har hørt tale om, men i Anledning af at Vidnet med flere var udi Ugen efter sidstafvigte Pintsedag i Arbeide med Johannes Andersen, hvorved han mod Aftenen begynte at blive meget uroelig, bad Naboerne Vidnet at have Tilsyn og et va\a/get Øye med ham, hvilket Vidnet ogsaa

 

1800: 252b

 

giorde; og da denne Johannes Andersen saaledes heele Natten gik fra den eene Naboe til den anden, tog han hiemme hos sig selv en Stump Lys og tændte, men som igien af Uagtsomhed enten ved Vind eller paa andre Maader blev slukket, hvorpaa han gik ind til Rasmus Jonsen Gierstad og paa nye tændte samme Lys, hvorfra han tændt med sam/m/e gik ind i en Boe hvor 4de og 5te Vidne laae og Sov, men som Vidnet ikke fulgte ham derind, veed han ikke hvad der inde passerede, men som han mødte ham i Døren da han kom ud af Boen, og fornam at han end da havde Lyset tændt i den eene Haand og en Liaae i den anden, slukkede Vidnet Lyset og tog Liaaen fra ham, den Vidnet forvarede, og som Johannes Andersen hverken sagde til Vidnet sin Hensigt eller svarede noget til da Vidnet skilte ham ved disse 2de Ting, saa forlod Vidnet ham og samme Gang, og veed for det øvrige ikke hvad han efter den Tiid foretog sig, eller videre i denne Sag at forklare.

 Alle forbenævnte Vidner fremstod derpaa, for hvem deres Udsigende nu af Retten blev oplæst og betydet, og da de i alle Henseender hver for sig igientog sam/m/e, bekræftede enhver for sig paa Lovlig Maade og med Lovens Eed, samme, og blev derpaa af Retten Demitteret.

 Foruden disse nu afhørte og eedfæstede Vidner, møtte end videre i lige Qvalitet Peder Hougstvedt 28 Aar gl:, Mons Magnesen Schiestad 19 Aar, og Iver Erichsen Gierstad 19 Aar gl:, som da deres Forklaring, er overensstem/m/ende med Mengden i Henseende den Paagieldende Johannes Andersens Drikfældighed, Slagsmaal Beskyldninger og Trudsler, saa holdt Retten ufornøden enten videre at afhøre dem, eller eedfæste denne deres Forklaring.

 Klagerne sagde derpaa at hverken de eller nogen af Naboerne kan være sikker for Ulykke saa længe denne Johannes Andersen skal være iblandt dem, ligesom de er forvisset han ikke med liden Straf til Forbedring vil afstaae sin onde Levemaade, hvorpaa de har Beviser fra den Tiid han som Soldat har udstaaet adskillige Straffe, end og paa nogle Maaneder i Slaveriet, da han er bleven verre og ikke bedre, hvorfore de haabede til sin Sikkerhed for bestandig at blive skilt ved ham.

 Lensmand Jon Rongved angav at have haft mange Reiser ved disse i Dag afhørtes Indkaldelser, tilligemed Reisen i Dag der frem og tilbage udgiør 6 Miile, hvorfore han haabede sig godtgiort med 2 rd.

 Flere Mødte ikke.

Afsagt:

 Det passerede skal in forma blive beskreven og Amtet tilsendt.

 

1800: 253

 

 

Da ingen efter Udraab indfandt sig som havde meere at irette føre, blev dette Maaneds Ting sluttet.

                                                                       Saaledes passeret bekræfter:               Brandt

Johan Georg Grybel  Anfind Olssen  Nils Gulachsen  Ole Rasmus/sen

 

 

 

[Extra Ret 1800]

Aar 1800 den 24de Februarii blev Extra Ret nedsadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af efterskrevne 2de eedsorne Laugrettesmænd Ole Sivertsen og Niels Gullachsen Brechuus Alt paa Grund af Amtets Forlangende under 27de Januarii sidstleden, geleidet med Angivelse fra endeel Bønder ved Skrivelse fra Fogden Unmack til Amtet af 25de passato, over Under Officier Amund Nielsen Lund, in puncto forti. Amtets Ordre tilligemed Fogdens Klage indtages her.

 Skibredets Lensmand Borge var nærværende, og fremlagde sin egen med Stevne Vidners eedelige Indkaldelse i denne Sag af saadan Indhold.

 Videre var over bemelte Amund Nielsen Lund indløben Klage fra Ejeren Forman af Lyse Closter, angaaende ulovlig Skov Hugst m: v: af 20de hujus, geleidet med Amtets Ordre af 21de nestefter, ligeledes til Undersøgelse i Dag, og lyder begge Deele saaledes:

 Paa Regimentets Vegne, der var underrettet om dette Forhør, var overværende Hr: Lieutenant von Reichborn.

 Under Officier Amund Nielsen Lund, møtte og forklarede at være 25 Aar gl:, ugift og opholder sig hos sin Fader Niels Svendsen Lund, der er Jordbruger, benægtede saavel at have stiaalet den over ham anklagede Buk, som noget Træe af Lyse *Kosters (Klosters) Mark, men at han i Almindingen, kan have hugget et ubetydeligt Træe og ført hiem til sig selv og forbrugt ved Gaarden, dette tilstaaer han, da Naboerne har udøvet det samme, men at noget er bleven bragt hen til Byen og solgt, dette vedbliver han at benægte.

 Alle de i Angivelsen opgivne 12 stk Klagere vare personlig nærværende, som enstemig igientog Klagen, og refererede sig til den Forklaring som de af dem opgivne Vidner i denne Henseende vil forklare.

 Af de indkaldte Vidner fremstod: Peder Jonsen Øfstebøe, {Anders Andersen Lund,} Rasmus Lie, Jon Michelsen Ramsdalen, Erich Hansen Dale og Ole Christensen Garvig, som blev betydet Eedens Forklaring, med Formaning at vogte sig for Meen Eed, det de lovede, og hvorpaa de samtlig med 3de opragte Fingre aflagde Lovens Eed Hvorefter som

            1te Vidne fremstod Peder Jonsen Øfstebøe 22 Aar gl:, der forklarede: at Amund Nielsen Lund kom f: A: den 26de Aug: ind til hans Fader med 5 Giedebukker, hvoraf han sagde at have kiøbt de 3de af Niels Pedersen Samdal, den 4de, som sluttelig var fulgt med fra Fieldet, leverede Amund Nilsen tilbage til Anders Olsen Lie efter at Amund længe havde dulgt samme, men endelig sagde at ville først slagte denne Buk, for i saa fald at faae den for lettere Kiøb af Anders Olsen Lie; men Angaaende den 5te Buk blev ikke givet nogen Forklaring om hvor den var faaet, men har seenere hørt at denne ogsaa skulle tilhøre Anders Olsen Lie, af hvem Skindet seenere skal være funden paa Gaarden Lund hvor Paagieldende Amund Nielsen opholder sig.

 Vidnet

 

1800: 253b

 

som ikke vidste videre at forklare, blev derpaa dimitteret.

            Som 2det Vidne fremstod Rasmus Andersen Lie 40 Aar gl: i Tieneste hos Anders Olsen Lie, som forklarede: at da hans Huusbonde i forrige Aar ved Micheli Tider havde savnet en Buk i Fieldet og hørt at Skindet af sam/m/e skulle findes hos Amund Nielsen Lund, havde hans Huusbonde i samme Henseende begivet sig til Lund, hvor Amund Nielsen selv, efter hans Huusbonds Sigende havde viist ham Skindet af sin egen Buk, hvorpaa hans Huusbonde begav sig hiem og derpaa i Følge med Vidnet og Jon Michelsen Ramsdalen atter begav sig til Lund, som dem der kiendte hans Huusbonds Merke, for at see Skindet, men da de kom til Lund, sagde Amund Nielsens Fader, at Skindet ikke var der, men var af ham bragt til Samdal, fordi han ikke ville have sam/m/e i sit Huus siden der var Beskyldninger om at Skindet var stiaalet, hvorpaa saavel Vidnets Huusbonde Anders Lie, Jon Michelsen Ramsdal som Vidnet, begav sig til Samdal, hvor de i Gaarden paa nogle Stokker fandt det omforklarede Bukkeskind, som Vidnet tilligemed Jon Michelsen Ramsdal besaae, og kiendte at dette Skind var af en Anders Olsen Lie tilhørende Buk, da hans Mærke fandtes paa sam/m/e, der bestod udi et Skiære Mærke i Høyre Øre og Bogstaver AL paa det venstre Horn, som Vidnet med egen Haand selv havde mærket. Vidnet talede med adskillige der paa Gaarden, som han ikke kiender, men blev Skindet efter ham liggende paa sam/m/e Stæd, da Vidnet med de flere begav sig fra Samdal, hvor de dog forinden fornam at Paagieldende Amund Nielsen Lund var tilstæde, med hvem de ikke talede. Videre er Vidnet ikke bekiendt, men aleene erindrer sig at Amund Nielsen Lund har sagt Vidnet at han visede Anders Olsen Lie dette omforklarede Skind, da han første Gang i saa Henseende indfandt sig paa Gaarden Lund.

            Som 3die Vidne fremstod Jon Michelsen Ramsdalen 51 Aar gl:, der i alle Henseender var conform med sidste Vidne, undtagen at han ikke har mærket den omforklarede Buk.

 Videre fremstod som

            4de Vidne Erich Hansen Dale 54 Aar gam/m/el, der forklarede: at have den omforklarede 26de Aug: f: A: seet at Amund Nielsen Lund med sin Broder \Jan Nielsen/ er kom/m/en drivende med Bukke, som han ikke kiendte, ej heller erindrer sig nu hvor mange, men hvis Antal han dog skal have nævnt sam/m/e Dag for Beboerne paa Hougsdal, og andet er han ikke bekiendt i den/n/e Sag.

            Som 5te Vidne fremstod Ole Christensen Garvig 60 Aar gl:, som da han bemelte 26de Aug: var i Følge med sidste Vidne veed han ikke andet at forklare end denne, neml: at have seet Amund Nielsen med sin Broder \Jan Nielsen/ kom/m/e drivende med Bukke som han ikke kiender Ejerne af, og ikke heller erindrer Antallet paa.

 Som godvillig mødende Vidne\r/ fremstod som

            6te {Vidne} og 7de Vidne Lars Rasmussen Hougsdal og Anne Mathisdatter tiener paa Gaarden Hougsdal, som begge aflagde Eed og sagde ikke at vide andet end bemelte 26 aug:

 

1800: 254

 

af de 2de sidstafhørte Vidner at have hørt disse sige, at de bemelte Dag saae, at paagieldende Amund Nielsen Lund og Broder kom drivende med 5 Bukke, som hverken disse eller Vidnerne kiendte Ejerne af.

 Endelig fremstod som

            8de Vidne Michel Nielsen Samdal, som forklarede under sin nu aflagde Eed: at have i forrige Aars Høst været overværende ved en Dispute imellem Niels Pedersen Samdal og Amund Nielsen Lund, hvor han hørte den første at være fortrydelig over at \da/ Amund Nielsen {skulle have sagt at have kiøbt} kom af Fieldet med 5 Bukke, og kun af Niels Pedersen havde kiøbt 3de, svarede Amund Nielsen dertil at hvis han den ommeldte Gang havde flere end 4 stk: ville han være Tyv for den 5te eller passere for at have stiaalet samme hvilke Ord Amund Nielsen Lund nu tilstod for Retten at have sagt til Niels Pedersen Samdal.

 Niels Pedersen Samdal som var nærværende forklarede: at Amund Nielsen Lund som af Deponenten i forrige Høst havde kiøbt 10 Bukkeskind, havde seenere leveret sam/m/e tilbage, men hvoriblant befandtes det omtvistede Skind med Anders Olsen Lies Mærke, som Deponenten Dagen efter ved Ole Olsen og Niels Jacobsen Samdal lod bringe tilbage til Amund Nielsen Lund, som skiønt han selv var nærværende modtog han ikke sam/m/e, men forblev dette Skind alligevel i hans Værge; Da nu Anders Olsen Lie havde faaet nys om, at hans Bukkeskind var hos Amund Nielsen Lund var det at denne indfandt sig for at see samme, og hvorpaa dette Skind anden Gang ved Amund Nielsens Fader blev bragt til Samdal, og hvorfra Deponenten tilligemed Ole Larsen Samdal anden Gang bragte det til Lund, og der varskuede Amund Nielsens Svoger Anders Andersen om at dette Skind atter blev tilbageleveret, og skal dette Skind endnu være i Behold paa Gaarden Lund.

 Derpaa fremstod

            \9 Vidne/ Ole Larsen Samdal som aflagde Eed og forklarede, At da Amund Nielsen Lund kom for at ville tilbagelevere de af Niels Pedersen Samdal kiøbte 10 stk Skind, fornam Vidnet at deriblant befandtes 1 Skind med Anders Olsen Lies Mærke, som Vidnet ikke ville modtage, men som Amund Nielsen Lund ej heller tog sam/m/e tilbage var det at Niels Pedersen Samdal, som forklaret ved Ole Olsen og Niels Jacobsen Samdal Dagen efter lod sam/m/e bringe tilbage til Gaarden Lund.

 Endelig fremstod end videre

            1te Vidne Peder Jonsen Øfstebøe, som under sin aflagde Eed tilligemed 10de og 11te Vidne Mons Mathiesen Lund og Niels Jonsen Øfstebøe, som nu aflagde Lovens Eed, og forklarede: at have hørt, {ikke aleene} at Amund *Olsen (Nielsen) Lund haver undsagt en af Klagerne neml: Wintsians Andersen Samdal, saaledes at han med Kniv ville give ham et Ridse {med Kniv} naar han traf ham paa Vejen, siden han havde noget udestaaende med ham, hvilke Ord passerede i Klageren Jon Nielsen Øfstebøes Huus sidstl: 2den Dag Juul. Og om første Vidne nemlig

 

1800: 254b

 

Peder Jonsen Øfstebøe forklarede {de 2de} sidste Vidne{r} som er No: {10 og} 11, at {de} \han/ i dette Aar har hørt Amund Nielsen Lund sige: at hvis Peder Jonsen Øfstebøe understod sig at Vidne paa ham i denne Bukke Sag, ville han berede sig paa at give ham saa meget at han ikke skulle faae en Helse Dag meere om det end skeede om 10 Aar herefter.

 Amund Nielsen Lund indleverede nu selv det omforklarede Giede Bukkeskind, hvis Mærker baade paa høyre Øre og venstre Horn befandtes rigtig, som af Vidnerne er omprovet, og blev Bukken efter Skindets Størrelse af Laugrettesmændene vurderet for 1 rd 3 mrk; Og bekræftede Ejeren Anders Olsen Lie at saaavel Bukken som Skindet med hans Mærker er ham frakom/m/en imod hans Vidende og Villie, og hvorpaa Bukkeskindet blev ham tilbageleveret.

 Angaaende de af Amund Nielsen Lund udi Lyse Klosters Skov hugne Træer, og som tillige under dette Forhør er befalet Undersøgelse, fremstod som

            1te Vidne Søren Pedersen Samdal, der aflagde Lovens Eed og forklarede at være 40 Aar gl:, og har ved den Lejlighed, at han i forrige Aar ved disse Tider var udi Lyse Klosters Skov, for der af Ejeren at kiøbe Træe, visede Ejeren Henrich Formans Dreng, Niels Nilsen Vidnet Stubben af et stort hugget Furre Træe, hvis virkelige Træe han ikke rettere skiønner end har været det samme han seenere saae hos Amund Nielsen Lund, som selv paa Gaarden Samdal sønderskar samme til Bord, der af Længde var 4 Al: og derover. Vidnet er ikke bekiendt paa hvad Maade Amund Nielsen Lund er kom/m/en til sam/m/e Træe, da de ikke talede derom, men af den Lighed som meldt der befandtes imellem Stubben og dette Træe formoder Vidnet det maae være kom/m/en af Lyse Klosters {Gods} Skov, paa hvis Grund det var hugget og ikke i nogen Alminding.

            Som 2det Vidne fremstod det under No: 9 tilforn afhørte Vidne Ole Larsen Samdal, der under aflagte Eed forklarede: at han i forrige Aar ongefær ved disse Tiider saae at Amund Nielsen Lund, paa Gaarden Samdal sønderskar et stort Furre Træe af circa 4 Al: Længde og en Favn i Tykkelse, og saavidt Vidnet skiønner, lignede dette Træe Stubben som han seenere har seet i Lyse Klosters Skov, men om det \der/ er hugget, saadant er Vidnet ubekiendt

            Som 3die Vidne der tilforn i Dag som 8de Vidne er afhørt nemlig Michel Nielsen Samdal forklarede under sin forhen aflagde Eed: at han i forrige Aar ved disse Tiider saae at Amund Nielsen Lund, paa Gaarden Samdal sønderskar et tykt Træe af 4 Al: Længde og en Favn i Omkreds, deels til Bord og deels til Trouger, men hvor han har faaet sam/m/e er Vidnet ubekiendt, da han aleene efter Rygte har hørt han skulle have hugget det i Lyse Klosters Skov.

            Som 4de Vidne fremstod Winsians Andersen Samdal, der aflagde Lovens Eed og forklarede: at Amund Nielsen

 

1800: 255

 

Lund har i forrige Aar 1799 efter Juul laant af Vidnet en Hest for af Lyse Klosters Skov tilligemed nok 2de andre Heste at kiøre hiem et stort Furre Træe der var hugget i 3de Deele, og mødte Vidnet selv disse 3de Heste tilligemed Amund Nielsen Lund paa Lyse Klosters Ejendom, hvor Vidnet selv kiørte sin egen Hest med Læsset til Samdal som var silde ud paa Aftenen, og tilstod da Amund Nielsen Lund for Vidnet og de flere at han selv havde hugget dette Træe, som da ikke var nogen Tvil om, at det var af Lyse Klosters Skov og ikke af nogen Alminding. Dette Træe blev af Amund Nielsen Lund sønderskaaret til Bord og Trouger, hvoraf de sidste er solgt til Adskillige i Bøygden. Dette Træe var af Værdie naar det var transporteret her til Bergen 10 rd, men paa Stædet 2 rd, formedelst Besværligheden at faae frembragt.

            Som 5te Vidne fremstod Anders Andersen Lund, som aflagde Eed og forklarede: at han i Forrige Aar i Fasten havde for Betaling laant Amund Nielsen Lund sin Hest, for af Klostergodsets Ejendom tilligemed 2de andre at kiøre et stort hugget Furre Træe til Samdal, hvor hen de kom om Aftenen Klokken 9, men hvor dette Træe siden er afblevet er Vidnet ubekiendt.

 Amund Nielsen Lund tilstod nu at have hugget dette store omforklarede Furre Træe, som i 3de Læss er bleven hiemkiørt, som hvis han har hugget det i Lyse Klosters Skov har han ikke vidst andet end det har været i Almindingen.

            6te Vidne Friderich Jacobsen Haaland fremstod, der aflagde Eed og forklarede: at Vidnet tilligemed flere for circa en 14 Dage siden var i Lyse Klosters Skov, og da saae han Amund Nielsen Lund i Skoven og hørte ham hugge, samt saae at 3de Eegetræer var nedhuggen, hvoraf den længste er 11 Al: lang og 7 tom/m/er i Toppen er kiørt til Byen og solgt til Erich Hiulmager i Bergen, den 2den Eeg 5 Al: lang ligger paa Vejen ved Ulvatsstrøm/m/en kaldet, og den 3die er 6 Al: lang og 12 ½ Tom/m/e tyk i {Roden} Toppen, ligger endnu ved Roden. Den første Eeg kan være af Værdie 2 rd, den Anden 8 s:, og den Tredie naar den kom/m/er til Byen af 10 rds Værdie. Alt dette har Vidnet seet fra Vejen eller Sporet fra Ulvatsstrøm/m/en og til Stubbene hvor de sidste eller Rødderne vil befindes at være i Lyse Klosters Frie Skov Rødlien kaldet.

 Fleere Mødte ikke for denne Gang, hvorfore saaledes blev

Afsagt:

 Dette Forhør udsættes til førstkom/m/ende Løverdag den 1te Martii, til hvilken Tiid, Lensmand Borge haver at indkalde Ole Østensen Samdal, Skafferen Michel Olsen Bierkeland, Michel Olsen Bierkeland eller Walle, saavelsom Hiulmageren Erich Borch her af Bergen tilligemed \Drengen/ Erich Andersen paa Bryggen, alle at møde uden videre Varsel, tilligemed den Paagieldende Amund Nielsen Lund.

 

 

 

Extra Rets Forhør [1800] over Niels Svendsen Lund for Tyverie.

Af Klagerne mødte Anders Andersen Lund som igientog Klagen at Niels Svendsen Lund Pintse Aften f: A: har frastiaalen ham 3 Skiepper Rente-Korn, og hans Datter Brithe Nielsdatter i Fasten

 

1800: 255b

 

f: A: ligeledes frataget ham en Sølv Kiede.

 Indkaldte Niels Svendsen Lund 70 Aar gl: mødte og benægtede Sigtelsen.

 Saa mødte og hans Datter Brithe Nielsdatter 24 Aar gl: i Tieneste hos hendes Fader, hvilken forklarede og tilstod at have af sin Svoger Anders Andersen Lunds Kones Kiste {for} som hun siger var uden Laas, forrige Aars Faste uden nogens Overværelse, taget det omspurgte Sølv Kiede, som hun siger var hende selv tilhørende, da hun skal have faaet sam/m/e i Pant for tilgodehavende Løn af Broderen Svend Nielsen Lund, som ikke paa 5 Aar har været i Landet, og som Beviis herom fremlagde hun Broderen Svend Nielsen Lunds skriftlige Beviis af 24de Octobr: 1796, som følger Acten.

 Klageren Anders Andersen Lund svarede hertil, at han ikke er Ejer af nogen Kiste som jo er forsynet med Laas og Nøgel, og hvad det fremlagde Beviis Angaaer, da benægtede han at dette Beviis enten var skrevet eller underskrevet af Svend Nielsen Lund, som for circa 4 ½ Aar for Tyverie er deserteret ud af Landet, Adkomsten at dette Sølv Kiede alene tilhører Deponenten hænger saaledes sam/m/en, at da Svogeren Svend Nielsen Lund havde bedraget ham for 100 rd med hvem han bortdeserterede, gav Faderen Niels Svendsen hans Kone og Børnene, hvoriblant var Datteren Brithe Nielsdatter Deponenten dette Sølv Kiede, et Sølv Belte og noget Tind til Vederlag for dette Bedrag, da disse Effecter tilhørte Svend Nielsen Lund. Deponenten som ikke den Gang boede paa Gaarden Lund, men var en Miil derfra paa en Anden Gaard, med bragte end og derhen disse Effecter, som han \siden/ har haft i sin Værge.

 Af de mødende Vidner fremstod

            1: Mons Mathiesen Lund, 22 Aar gl: hvilken blev formanet til Sandheds Udsigende, hvorpaa han aflagde Lovens Eed og forklarede: at Vidnets Fader som nu er død, sagde til Vidnet: at der paa det Korn som fra Anders Andersen Lund blev til ham henbragt for at males manglede meget i Maalet, og som Faderen Niels Svendsen tilligemed Svogeren Anders Andersen Lund er boende i et Huus og har deres Korn og Mad Vahre om hinanden, har Vidnet hørt Formodninger om, at Faderen skulle have blandet \sin Havre med/ det Byg som Anders Andersen Lund havde kiøbt i Bergen, og hvorover denne skulle være kom/m/en til kort, videre Vidste Vidnet ikke at forklare.

 Thi fremstod som

            2det Vidne Elie Martinusdatter Lund 26 Aar gl:, hvilken forklarede: at som hun var i Tieneste hos sidste Vidnes nu afdøde Fader, har hun af ham hørt det sam/m/e, som sidste Vidne har forklaret og saaledes er i alle Henseender overensstem/m/ende med denne.

 End videre fremstod som

            3de Vidne Agothe Samuelsdatter Unnelandnæsset 26 Aar gl: tienende her i Byen

 

1800: 256

 

hvilken aflagde Lovens Eed og forklarede: at som hun i forrige Aar ved disse Tider \var/ i Klageren Anders Andersen Lunds Tieneste, der boer paa en Gaard og i en Stue med Faderen Niels Svendsen, sagde Datteren Brithe Nielsdatter til Vidnet, at hun ville finde Lejlighed at fratage Klageren hendes Svoger det omspurgte Sølv Kiede, siden sam/m/e var hende tilhørende, da hun havde faaet det af hendes borteværende Broder Svend Nielsen; Maaden hvorpaa hun tilvendte sig dette Kiede er Vidnet ubekiendt, men efter at hun havde faaet det i sin Værge har Brithe Nielsdatter vist hende Kieden, som hun har hørt efter den Tiid at være pantsadt.

            4de Vidne Berthe Johannesdatter 23 Aar gl: i Tieneste hos Enken paa Lund, hvilken aflagde Lovens Eed og forklarede: at Pigen Brithe Nielsdatter selv har sagt til Vidnet: at hun af Klagerens Kiste ved Hielp af den rette Nøgel til Kisten havde taget det omspurgte Sølv Kiede, som hun sagde tilhørte hende, og hvilket Kiede, hun ikke paa anden Maade sagde at kunde erholde, af Frygt for igien at miste samme har Vidnet nogen Tiid haft dette Kiede i sin Værge, men som hun siden igien har leveret Brithe Nielsdatter der atter seenere skal ved Hielp af Broderen Jan Nielsen pantsadt det til Ole Andersen Unneland. Vidnet har seet at Klagerens Kone har gaaet med dette Sølv Kiede, ligesom hun og har seet Brithe Nielsdatter giort det samme, men aleene som Laan af Klagerens Kone, men efter at det var taget har hun ikke seet nogen af dem gaae med sam/m/e.

 Paa Tilspørgende benægtede Niels Svendsen tilligemed Brithe Nielsdatter at den {nu} bortrømte Svend Nielsen ikke har givet Svogeren Anders Andersen det ommeldte Sølv Kiede, men kan derimod ikke nægte for, at han nemlig Niels Svendsen bragte paa sin Begiæring fra Svogeren Anders Andersen Lund, {som v} til Svend Nielsen Lund, som da var i Bergen, en 100 rds Sedel som skulle vexles, men fra den Tiid kom ikke Svend Nielsen meere tilbage paa Landet.

 Ole Andersen Unneland var nærværende og sagde, at ved sidstl: Pintsedags Tiider kom Jan Nielsen Lund og forlangte paa en 14 Dages Tiid laant 10 rd paa det her omforklarede Sølv Kiede, hvilket Deponenten ogsaa giorde, men er sam/m/e Sølv Kiede endnu uindløst og i hans Værge beroende.

 Klageren sagde: at han kunde fremstille \mange Vidner/ der nøye kiender den bort deserterede Svend Nielsens Haand, og af dem møtte nu som godvillig mødende Niels Jonsen Øfstebøe og Friderich Jacobsen Haaland, der begge besaae og giennemlæste det i Retten

 

1800: 256b

 

under Svend Nielsen Lunds Haand fremlagde Skrift, dat: 24de Octobr: 1796, og som de nøye kiender denne Svend Nielsens rette Haand og Skrift, saa bekræftede de paa lovlig Maade med Lovens Eed, at dette Skrift, hverken af ham var skrevet eller underskrevet.

 Da ingen flere mødte i denne Sag, blev saaledes

Afsagt:

 At Sagen Udsættes til førstkom/m/ende Løverdags Formiddag den 1te Martii, til hvilken Tiid under Falsmaals Straf paa nye indkaldes som Vidne Ole Olsen Baus, samt Ole Andersen Unneland, der haver at med bringe, det i Pant tagne Sølv Kiede, tilligemed de paagieldende Parter.

                                                                       Saal: i Dag passeret vedgaar

Brandt                         Ole Sivertsen               Nils Gulachsen

 

 

 

Extra Rets Forhør [1800] over \Soldat/ Jan Nielsen og Broder Knud Nielsen Lund

Aar 1800 den 25de Februarii blev en Extra Ret nedsadt i Sorenskriverens Huus i Bergen, i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Ole Sivertsen og Niels Gullachsen Brechuus.

 Paa Regimentets Vegne var tilstæde Hr: Lieutenant v: Reichborn.

 Klageren Michel Nielsen Hougsdal mødte og beklagede sig over at have sidstl: Michels Dags Tider mistet af Fieldet en stor Gield Buk, som Deponenten selv af Ole Larsen og Niels Pedersen Samdal sidstl: St: Hans Dags Tider havde givet 5 rd 1 mrk 8 s: for, og paa hvem efter de Vidner Deponenten agter at føre har mistanke imod National Soldat Jan Nielsen Lund og Broder Knud Nielsen Lund.

 Den Anklagede Soldat Jan Nielsen Lund mødte for Retten og sagde at være 20 Aar gl:, men benægtede Sigtelsen og viste sig i Høyeste Grad Gienstridig og med de høyeste Eeder forbandede dem som agtede at tillægge ham denne Sigtelse.

 Dernest fremstod den Anden Broder Knud Nielsen 16 Aar gl:, har ikke været til Confirmation, og benægtede ligeledes Sigtelsen.

 Af de indkaldte Vidner mødte Niels Jonsen og Peder Jonsen Øfstebøe, som blev formanet til Sandheds Udsigende, den de lovede, og hvorpaa de, efter at være betydet Lovens Eed, aflagde sam/m/e paa lovlig Maade, og hvorpaa Separatim blev afhørt, som

            1te Vidne Niels Jonsen Øfstebøe 31 Aar gl:, hvilken forklarede: At Soldat Jan Nielsen tilligemed Broderen \Knud Nilsen/ kom forrige Aar ved Mikels Dags Tider en Eftermiddag fra Fieldet igiennem Gaarden Øfstebøe, med nogle Bukke, hvoriblant var den Angivne Buk Michel Nielsen Hougsdal tilhørende, hvilken Jan Nielsen ledede med Toug om Halsen, og Broderen Knud jagede paa samme. Jan Nielsen sagde selv at Bukken tilhørte Michel Nielsen Hougsdal, da han havde budet paa sam/m/e, og at kun noget stod dem imellem. Fra Øfstebøe begav Jan og Knud Nielsen sig sam/m/e Eftermiddag hiem til deres Boepæl Lund som er nærmeste Gaard tilligemed Bukkene, men hvor det {er} siden er bleven af denne omforklarede og de flere Bukke, er Vidnet ubekiendt. Nogen Tid derefter er Vidnet med mange flere bekiendt, at Klageren har beklaget sig over

 

1800: 257

 

dette Tab, og søgt overalt i Fieldet efter denne Buk, som ikke har været at finde.

 Da Vidnet sagde ikke videre at være bekiendt i den/n/e Sag, blev han dimitteret,

 og igien fremstod som

            2det Vidne Peder Jonsen Øfstebøe 22 Aar gl:, der under sin Aflagde Eed var Ord til Andet overensstem/m/ende med sidste Vidne

 og da han ikke vidste videre til Oplysning, blev han dimitteret.

 Som godvillig mødende Vidne var nærværende

            Jon Nielsen Øfstebøe 70 Aar gl: som aflagde Lovens Eed og forklarede sig som nærværende da Jan og Knud Nielsen forrige Aar ved Mikels Dags Tider kom drivende {forr} igiennem hans Gaard med Bukke, i et og alt overensstem/m/ende med de 2de forrige Vidner.

 Retten lod den paagieldende Soldat Jan Nielsen gaae uden for, for at bevæge Broderen Knud Nielsen til, som et ungt og uoplyst Barn at sige Sandheden i denne Sag, men han var ligesaa forhærdet i sin Tale som Broderen, ja endog med meget uanstændige Ord utrykkede sig imod Retten og en heel Deel ja over 30 Mennesker tingsøgende Almue, som alle beklager sig over de Lidelser de maae døye og udstaae af Niels Svendsen Lund og alle hans Børn.

 Da ingen for denne Sinde havde videre at tilføre, blev saaledes

Afsagt:

 Af det i Dag passerede, skal Stiftet in forma vorde beskreven meddeelt.

                                                                                  Saaledes passeret bekræfter

                                                           Brandt             Ole Sivertsen               Nils Gulachsen

 

 

 

Extra Rets Forhør [1800] over Under Officer Amund Lund     vide Fol: 253.

Aar 1800 den 1te Martii blev Extra Retten igien sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd: {Niels} \Ole/ Sivertsen og {Niels} \Ole/ Rasmussen.

 Paagieldende \Corporal/ Amund Nielsen Lund var tilstæde, tilligemed Hr: Lieutenant von Reichborn paa Regimentets Vegne.

 Af de efter seeneste Kiendelse indkaldte, mødte og fremstod som

            7de Vidne Hiulmager Erich Borch her fra Bergen, fød i Sverrig og 30 Aar gammel, hvilken aflagde Lovens Eed og forklarede: At have i afvigte Sommer af Corporal Amund Nielsen Lund bestilt Eege Træe som Vidnet der manglede Materialier ville bruge til Bommer i en Cariol, hvilket Eegetræe Vidnet ogsaa for en 3 á 4 Uger siden blev tilkiørt {af Ole O} en Aftenstund uden at Vidnet veed af hvem, men om Morgenen fik Corporal Amund Nielsen Betaling for sam/m/e der bestod udi 1 rd, den han eene i Vidnets Stue modtog, men erindrer Vidnet sig at sam/m/e Gang have seet Ole Olsen Samdal tilstæde, men ude i Gaarden. Da Vidnet ikke spurgte Corporalen hvor denne Eeg var hugget, saa blev ej meere derom omtalt; ligesom Vidnet ikke heller af denne Corporal har kiøbt meere end denne eene stykke Eeg.

 Som godvillig mødende fremstod

            8de Vidne Friderich Friderichsen Haaland 23 Aar gl:, i Tieneste hos sin fader, hvilken aflagde Lovens Eed, og forklarede, i et og alt gandske overensstemmende med sin Fader der er ført som 6te Vidne.

 

1800: 257b

 

            Som 9de Vidne mødte Michel Olsen Bierkeland den ældre som aflagde Lovens Eed og forklarede: At han ikke er videre bekiendt end at Corporal Amund Nielsen tilligemed Ole Olsen Samdal kom Fredag Eftermiddag den 7de Febr: sidstl: kiørende Vidnets Gaard forbie med et Eegetræe, \men/ hvorfra dette Træe blev kiørt eller hvor det var hugget er Vidnet ubekiendt, ikke heller hvor det blev kiørt hen, skiønt det var paa Vejen til Byen.

            10de Vidne Michel Olsen Bierkeland den yngre, aglagde Lovens Eed og forklarede: sig overensstem/m/ende med sidste Vidne, aleene med Tillæg, at Corporal Amund Nielsen agtede sig til Byen med dette Eegetræe.

 Den indkaldte Ole *Øfstestad Samdal mødte ved sin Søn Jan Olsen som sagde: at hans Fader deels formedelst Alderdom og deels siden han i Morgen agtede sig til Guds bord ikke efter Indkaldelse kunde møde i Dag.

 Efter Paaraab mødte ikke den indkaldte Dreng Erich Andersen, tienende paa det Tyske Contoir her i Bergen hos Ludvig Wiese, og som Retten havde ventet efter ham, og endelig ved Budsendelse fik at vide han i Erinde var sendt ud af Byen, saa siden hans Forum ikke desuden henhører under Landet kunde dette Forhør ikke efter ham taale længere Ophold, hvorfore saaledes blev

Afsagt:

 At det passerede skal in forma vorde beskreven og Amtet tilsendt.

 

 

 

Continuation af Forhøret [1800] over Niels Svendsen Lund og Datter.            Fol. 255.

Fra Lensmand Borge blev fremlagt Rettens seeneste Kiendelse som vidner om de derved Indkaldtes Lovlige Indvarsling.

 Klageren Anders Andersen Lund tilligemed hans Sviger Fader Niels Svendsen var tilstæde.

 Og fremstod det indkaldte Vidne

            Ole Olsen Baus 57 Aar gam/m/el, der aflagde Lovens Eed og forklarede: at Vidnet som i forrige Aar var i Arbeide hos Klageren Anders Andersen Lund, er bekiendt at denne havde fra Bergen kiøbt sig 1 Tønde Byg, og som dette Byg tilligemed circa en tønde Havre Niels Svendsen tilhørende blev tørret paa et Stæd skiønt ikke paa engang, og begge Sorter Korn blev bragt til Mølle hvoraf Vidnet var den som bragte Bygget til Møllen, fornam hand tilligemed Mølleren Mathias Monsen Lund, som nu er død, at der manglede circa 1 Skp: Byg, og da Vidnet tillige saae den omforklarede Havre, og {derudi} fornam den var blandet med sam/m/e omforklarede Sort Byg, formoder Vidnet at den paagieldende Niels Svendsen paa saadan Maade er udøvet dette Bedragerie.

 Vidnet som ikke vidste Videre til Oplysning blev derpaa dimitteret.

 Den Paagieldende Niels Svendsen Lund mødte paa egne og sin Datter Brithe Nielsdatters Vegne, som han sagde havde været Syg siden seeneste Forhør, og tilkiendegav: at have med Klageren som er deres Svoger, været foreenet saaledes, at denne ikke

 

1800: 258

 

agtede videre at paatale denne Sag, da de ville give ham fyldest baade for Sølv Kieden som Bygget, skiønt Comparenten vedblev at benægte det sidste, og syntes at det var uanstændigt imellem saa nær beslægtede at føre videre Klagemaal. I Tilfælde at dette Forlig kunde finde Stæd tilbød Comparenten sig at {den} betale denne Sags Indkaldelse og videre Omkostninger.

 Klageren Anders Andersen Lund tilkiendegav ligeledes at være foreenet med sin Sviger Fader og Søster om dette af ham anklagede, saaledes at de har forsikret ham om godtgiørelse for Sølv Kiedet, eller rettere Sølv Kiedet in natura tilbage, hvorimod han ligeledes ønskede Sagen hævet, da han formodede dette ville være en Erindring hos denne sin Slegt at de ikke oftere fornærmede enten Comparenten eller andre.

 Den indkaldte Ole Andersen Unneland mødte og foreviste det omforklarede Sølv Kiede, som Laugrettesmændene taxerede for 10 rd. Og som hverken Niels Svendsen eller hans Datter for Tiiden kunde løse samme, blev dette Sølv Kiede indtil videre tilbageleveret Ole Andersen Unneland.

 Da nu ingen flere mødte eller havde videre at tilføre, blev saaledes

Afsagt:

 Det passerede skal blive Amtet in forma beskreven tilsendt.

                                                                       Saaledes i Dag passeret bekræfter

                                                           Brandt             Ole Sivertsen               Ole Rasmussen

 

 

 

[Extra Rett 1800]

Aar 1800 den 4de Martii blev Extra Retten sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Ole Sivertsen og Ole Rasmussen.

 

Fogden Unmack producerede en skriftlig Stevning af 18 f: M: med Forkyndelses Paategning mod Johannes Andersen Gierstad for hans forøvede voldsom/m/e og for en Deel mordiske Handlinger m: v: hvorved han har vist at være en farlig Person i Staten.

 Dernest fremlagde Fogden det afholdte præliminaire Forhør i Sagen under 4de f: M: med Amtets derpaa tegnede Actions Ordre, hvorpaa den fremlagte Stevning og Sagens videre procedur grunder sig. Han bad dernest at de ved præliminair Forhøret afhørte Vidner maatte blive fremkaldet og deres eedelig aflagte Forklaring for Tiltalte oplæst.

 Defensor Procurator Sønderborg var tilstæde og fremlagde en ham fra den Tiltalte tilkom/m/en Pro Memoria. Dernest tilkiendegav han at det paaklagede grundede sig aleene paa Ondskab, som af Klagerne var oplagt imellem dem indbyrdes; At det første Vidne i det fremlagde præliminair Forhør, som en Anhænger til Klagerne, havde selv yttret sit personlige Had under sin Forklaring, og endelig at det heele Forhør efter Actors Veiledning var saa almindeligt og ubestemt af Tiid og Omstændigheder, at det derfor ikke kunde være til mindste Beviisning, foruden at det svækker sig selv, da der er ingen *Stervning dertil passeret; den Tiltalte har været ukyndig om Klagen og intet Forsvar haft, ligesom selv desformedelst ikke har mødt. I øvrigt haver ikke Klagerne

 

1800: 258b

 

selv mødt og erklæret sig om det som Klagen indbefatter men da de nu møder tilligemed den tiltaltes Søn som i Forhøret anføres at have været ligesom i Livsfare for sin Fader, saa maatte Defensor begiære at Klagerne maatte Separeres og hver for sig afhøres om følgende neml:  1: hvor længe de har boet i Nærværelse af den Tiltalte.  2: Om den Tiltaltes Adfærd, saaledes som paaklaget har taget sin Begyndelse for flere Aar forhen, eller alene det afvigte Aar.  3: Om Tildragelsen passerede i Juulen og ved St: Hans Tider afvigte Aar?  og 4. Hvad Aarsage og Anledning dertil fra deres Side er givet, om ikke en Øll Bolle, som var frakom/m/et den Tiltalte og tilkom/m/et Johannes Monsen Gierstad, gav Anledning til Misforstaaelsen?  Videre bad han den Tiltaltes Søn selv maatte forklare hvad der havde passeret imellem ham og Faderen, som gav Anledning til at han flygtede eller bortgik fra hans Fader og Huuset hvori han var?  og om han har fundet sin Fader mer drikfældig end en anden Bonde og Klagerne selv, og farlig at omgaaes? Denne Erklæring fra samtlig Vedkom/m/ende at indhentes førend videre Forklaring admitteres.

 Fogden maatte beundre at Hr: Proc: Sønderborg endnu var uvidende om at Sag ikke kan siges Anhængiggiort ved nogen Ret ved at afholde et Forhør, hvorved alene Omstændighederne først undersøges, og hvortil Amtet i Følge Loven er berettiget at beordre Vedkom/m/ende Sorenskriver, og derefter at udstæde Actions Ordre, hvorpaa først Stevning udtages og Sagen derefter ved lovlig Rettergang plaideres og udføres til Doms. At den Tiltalte har været indkaldt viser det afholdte Forhør, saavelsom hans stedse udvisede Modsætsighed mod Lovene og Øvrigheden, aleene har været Aarsag ikke at ville møde, erfares ligeledes af Forhøret. Ved Klagens Modtagelse af Amtet er det fuldkom/m/en nok til i Følge dets Ordre at afholde Forhøret uden at selve Klagerne har mødt for at bespare dem den lange Reise fra deres Huusarbeide. Herefter formodede han at det afholdte Forhør ikke var uden Nytte men Lovmessig, saa meget meere som Klagen ved de førte Vidners Forklaring fuldkom/m/en er bevist. I Henseende til Defensors Anmærkning at forandre Part til Vidner, da var det en Procedure hvorfore maatte tilveyebringes en nye Lov, da det efter vores vise Lovgivning gandske modsiger sig selv, og det saa meget meere som Klagen efter forhen Formeld er bevist, og end videre efter Sagens nærmere Fremme, hvorfore han modsadte sig de af Hr: Defensor forlangte

 

1800: 259

 

Oplysninger af Klagerne modtaget, men Sagen fremmet og Vidnerne paaraabt.

 Defensor svarede paa det sidste fra Hr: Fogden, at det falder af sig selv og er overensstemmende med Loven, at enhver der Klager, som saaledes angives og benævnes, i sær den som ikke selv har skrevet sin Klage, maae erklære sig til og fra om det som skal være paaklaget, bestemt og tydelig, sær hvor saadant skal være Grund for en Justitial Paatale, og naar Udtrykkene i en anden skreven Klage er bleven alt for meget autrerede og almindelige, paa det der kan være Sikkerhed for hvad som skal tiene til Sagens pro & contra Førelse fra rette Vedkom/m/ende. For øvrigt forbeholt han nærmere at vise at det præliminaire Forhør intet Beviis indeholder, ligesom ogsaa den ham paalagde Defension at iagttage hvad nu om Klagernes Svars Modtagelse paa de fremsadte Poster, og naar det saa siden kom/m/er til Vidne Forklaring, at Qvæstioner fra Actors Side bliver til Vidnerne i rettelagt.

 Actor svarede kortelig: Forklaringen hvorpaa det afholdte Forhør og den derefter udtagne Stevning, viiser tydelig og bestemt hvorpaa Sagen grunder sig, og hvorfor den Tiltalte actioneres, ligesom og Aarsagen hvorfor Klagernes Sogne Præst har skrevet Klagen, og at alt det paaklagede som forhen ommelt ved Forhøret er bevist og end videre fremdeles skal blive bevist, hvorfor han refererede sig til sit forrige og udbad Sagens Frem/m/e.

 Omendskiønt Retten ikke kunde Ansee Klagernes Examination for andet end overflødig, særdeles da Præsten Hr: Meyers skriftl: Andragende er igientaget i præliminair Forhøret pag: 4 af Klagerne selv, saa for ej at nægte den Paagieldende noget som han troede kunde være til hans Fordeel, fremstod første Klager Rasmus Jonsen Gierstad Separatim, der svarede til Proc: Sønderborgs 1te Qvæstion: at Deponenten først har boet 1 Aar paa sam/m/e Gaard som Johannes Andersen, men hvorfra bemelte Johannes Andersen har været fraværende 9 Aar, og nu seeneste Gang 2 Aar sammen paa sam/m/e Gaard.  Til 2den Qvæst: Omendskiønt Johannes Andersen ikke har skadet Vidnet meere end paa det sidste Aar \ved Juul/ saa har han dog hørt og veed at Johannes Andersen før den Tid har været bekiendt for Drikfældighed.  Til 3 Qv: Deponenten for sin Person veed intet videre end hvad som er passeret sidste Juul.  Til 4de Qv: {D}Klageren har ikke givet Johannes Andersen nogen Anledning, thi det han klager over er

 

1800: 259b

 

da Johannes Andersen kom ind til ham med tænt Lys og ellers at Johannes Andersen ved sidste Juule Tider kom ind til ham som meldt med tænt Lys, det han holt høyt i Veiret og truede efter Drikke og hvis han ikke fik dette ville han sætte Ild baade paa Øltønden og paa Huuset.

 Derpaa fremstod ligeledes Separat den anden Klager Johannes Olsen Gierstad, der svarede til 1te Qvæstion: at Deponenten har til førstkom/m/ende Foraar boet 2de Aar paa sam/m/e Gaard som Johannes Andersen.  Til 2de Qv: I denne bemelte Tiid har Johannes Andersen Gierstad jevnligen været forfalden til Drik, og i saadan Forfatning slaget med enhver som har villet slaaes med ham, eller ikke har kundet undflye ham, har været gruelig med at sværge og bande, har truet og undsagt Folk, ligesom han og skal have truet med Ulykke over Gaarden, men hvilket sidste Klager{ne} \ikke/ har hørt af ham selv, men har Klageren dog derover været saa bange at han sidst i afvigte Juul derover holdt Vagt uden for sit Huus, men med alt dette har denne Johannes Andersen ikke fortrædiget ham noget.  Til 3. Det passerede er skeed i sidstafvigte Juul eller nogle Dage derefter.  Til 4de, Klageren har ikke givet Johannes Andersen nogen Anledning, og angaaende den omspurgte Øll Bolle er han gandske ubekiendt.

 Endelig fremstod 3die Klager Johannes Monsen Gierstad svarede til 1te Qvæst: At Klageren tilligemed anklagede har boet sam/m/en paa Gaarden Gierstad i 23 Aar, 9 Aar fradraget som Anklagte har været fraværende.  Til 2. Qvæst: Saalængesom Johannes Andersen har været Klagerens Naboe har han bestandig været forfalden til Drik, Slagsmaal, Sværgen og Banden, og har udi Klagerens Huus skiønt han ikke var nærværende truet med at giøre en Ulykke over Gaarden. Til 3de Qvæst: Den omforklarede Trudsel over Gaarden Gierstad passerede ved sidstafvigte Juule Tiider.  Til 4de Qvæstion: Klageren veed ikke at have givet Paagieldende nogen Anledning til hvad Johannes Andersen har udøvet, men er han bekiendt, at der fra denne Johannes Andersen kom Bud til Deponenten om han ikke havde en ham tilhørende Øl Bolle, hvilket er Brug at den eene laaner af den anden naar de sælger til Almuen, og som Deponenten veed at hans Øllboller opbrændte ved sidste Ildebrand, var han uvidende om nogle af de laante var Johannes Andersen tilhørende, hvorpaa han sendte 2de til bemelte Johannes Andersen, som deraf beholdte den eene men siden som meldt i Deponentens Fraværelse har <Joh: And:> (føydd til av ein annan skrivar) været i hans Huus, og der udøvet de af ham omforklarede

 

1800: 260

 

Undsigelser.

 Derpaa fremstod den *Anklades (Anklagedes) Søn Jens Johannessen 23 [Aar] gl:, er gift og har et Barn, hvilken forklarede: at have som Odelsmand indløst Gaarden Gierstad, og at hans Fader er hos ham til Huuse uden oprettet Vilkaars Contract, der svarede til Procurator Sønderborgs fremsadte Qvæstion: at han erindrer sig {ud} først udi sidstafvigte Juul, at have en Dag tilligemed Faderen været beskiænket, og hvorved de begge havde nogen Ordstrid imellem hinanden angaaende en Skaal, og hvad Faderen den Gang udøvede imod Deponenten har han for længe siden tilgivet ham, og samme Aften var det som Deponentens Kone først formedelst Skrig og Skraal af hans Fader gik ind til Naboen Rasmus Jonsen, som da Deponenten saae dette, gik han efter hende, og forblev de begge der til saasnart Morgenstunden kom, da de gik tilbage i sit Huus, og var Faderen sam/m/e Gang saa overvettes beskienket at han ikke vidste af de var ude af Huuset, og anden Ueenighed er ikke passeret imellem Deponenten og hans Fader paa nogen Anden Tiid. Og er hans Fader ikke meere hengiven til Fylderie og Drukkenskab end enten Klagerne eller andre Naboer. Paa Actors Tilspørgende forklarede Deponenten: at da Gaarden Gierstad sidstavvigte Aars Bededags Aften afbrændte, var hans Fader i sin Seng, da denne Ildebrand havde sin Oprindelse af en Tørkehelle Johannes Monsen tilhørende.

 Derpaa fremstod Kari Rasmusdatter 47 Aar gl:, Kone til den paahieldende Johannes Andersen, som forklarede: at hendes Mand er ikke meere drikfældig end en anden, undtagen at han er meere uroelig i Hovedet end nogen anden, og i øvrigt var hendes Forklaring overensstem/m/ende med Sønnens.

 Tiltaltes Søn Jens Johannessen Gierstads Kone Marthe Olsdatter, der i Følge Stevningen var indkaldet, frafaldt Actor til nogen Forklaring i denne Sag.

 Dernest bad Actor ethvert Vidne særskilt paaraabt og deres Forklaring i Forhøret forelæst, paa det den Paagieldende kunde erfare sam/m/e, og forhen eedelig haver bekræftet.

 Retten anmærkede: At den Paagieldende Johannes Andersen Gierstad havde fra denne Sags Begyndelse i Dag været nærværende løs og ledig for Retten, og ville afvarte hvorvidt han tilstod eller benægtede de over ham paaklagede Forbrydelser.

 Defensor har for Tiltalte oplæst det passerede i Forhøret, men hvilket han alt har modsagt og benægtet, foregivende tillige \at/ han ingen sædvanlig Drukkenskab er forfalden til, men vel som en og anden iblant kunne have faaet et Rus, indstillende *eller (ellers?) om det ved saadan Anledning skulle være fornøden Vidne Forklaringerne at oplæse; som paagieldende tilstod inden Retten, at forholde sig som af hans Defensor nu er anført. I øvrigt forklarede han paa Rettens

 

1800: 260b

 

Tilspørgende, at hede som anført, fød paa Gaarden Halland i Mielde Skibrede 47 Aar gl: er gift og har 5 Børn, har tient som Constabel ved det nationale Artillerie i 10 Aar, hvorfra han har afskeed, og ikke er bleven straffet, men har derimod formedelst Klam/m/erie været 16 Uger paa Bergenhuus Fæstning.

 Hvorefter Retten fandt fornøden at tilspørge Paagieldende Johannes Andersen  1: Om han ikke fornemelig blant flere har yppet Klam/m/erie med Ole Andersen Weaae, og undsagt ham med disse Ord: At han ej skulle see Solen meere? naar dette skeede? og om \ikke/ denne Ole Andersen Weaae 3 Gange paa en Aften maatte skiule sig?  Svar: Den Paagieldende benægtede det omspurgte, og refererede sig til sit Indgivne af 20de Febr:  2: Om Deponenten da kan nægte for at have i Johannes Monsen Gierstads Stue, truet med at opbrænde hvad der var i Stuen, og at Øvre Gaarden Gierstad skulle ligge i Aske paa sam/m/e Maade, som de forrige Gierstad Gaarde?  Svar: Deponenten benægtede det tilspurgte, og refererede sig til sit Indgivne.  3. Om han ikke da Gierstad Gaardene brændte sagde: at hvad som da blev bierget, skulle været indkastet i Huusene igien for med dem at brænde?  Svar: Ney det omspurgte har Deponenten ikke sagt.  4 Om han kan nægte for at have en Nat ved afvigte Pintsedags Tider gaaet omkring i Gierstad Gaardene med tændt Lys og truet med at sætte Ild paa Huuset, hvis han ikke af Naboen Rasmus Jonsen fik at drikke? og om ikke Drængen Siur Siursen Præstun, slukkede Lyset m: v:?  Deponenten benægter aldeles det omspurgte, aleene at han inde {hos} i Rasmus Jonsens Boe saae tændt Lys at staae paa en Kiste, og som de 2de Piger Marthe og Kari laae i Boen gik Deponenten og Drengen Siur Præstun derind og haselerede med Pigerne, uden at røre Lyset, men om han erindrer sig rigtig tog han en Liaae i Haanden, som Drengen Siur Siursen hang op paa Veggen, og skeede dette om Aftenen Klokken 8te.

 Videre fandt Retten ikke fornøden at tilspørge den Paagieldende, hvorpaa blev Separatim fremstillet det i præliminair Forhøret afhørte 1te Vidne Ole Andersen Weaae, som blev erindret sin aflagde Eed og derpaa forelæst Ord til {h}andet hans afgivne Forklaring som han ligeledes nu for Retten uforandret igientog.

 Actor udbad sig end videre at dette med de øvrig Vidner maatte blive forelagt disse 3de Spørsmaale, nemlig:  1: Hvad Tiid Ildebranden foregik paa Gierstad?  2. Om Vidnet er bekiendt at den Tiltalte var Hiemme i sit Huus og nedlagt, med de andre i rette Tiid?  3. Om

 

1800: 261

 

Vidnet saae hvor Ilden begyndte?  Vidnet svarede under sin aflagde Eed til 1te Qvæstion: At den paa Gierstad skeede Ilds Vaade begyndte ved Midnats Tider {Aftenen} \Natten/ før sidstafvigte Bededags Aften. Til 2. Qvæst: Var Vidnet ubekiendt da han ikke veed enten Johannes Andersen var nedlagt eller ikke da Ildebranden begyndte, men ved Ildebranden saae Vidnet Johannes Andersen tilligemed flere af Gaarden Gierstads Beboere.  Til 3die Qvæstion: Da Vidnet kom ud og fornam Ilden brændte det i Taget i hans Huusbonds Johannes Monsens Huus.

 Defensor exiperede imod disse og flere saadanne Qvæstioner som angaar Ildebranden paa Gierstad nu næsten for et Aar siden passeret, at blive antaget til Besvarelse af enten dette eller flere mødende Personer, som baade Johannes Andersen og Sagen uvedkommende, og som er uden for al Anledning, og ventede Rettens Kiendelse til slige Qvæstioners Afvisning.

 Actor bad Spørsmaalet frem/m/et, da Vidnernes Forklaring tiener til Sagens sande Oplysning.

Eragtet:

 Da de udi præliminair Forhøret beviste Undsigelser af Johannes Andersen, gaaer ud paa befrygtende Fare af Ildebrand, saa kunde Retten ikke nægte de fremsatte Qvæstioner af de øvrige Vidner besvaret.

 

 Defensor forbeholdt Tiltaltes Ret og Anke over denne Kiendelse og det meere som formeenes ulovformeligt.

 Vidnet, blev da Parterne ej havde det videre at tilspørge di\mi/tteret.

 2det Vidne Kari Monsdatter Præsthun fremstod derpaa, og blev erindret om sin aflagde Eed, og derpaa hendes afgivne Forklaring oplæst, som hun i alle Deele igientog, og derpaa svarede til Actors nu fremsatte 1te Qvæstion: conform med sidste Vidne, skiønt hun da var paa nærmeste Gaard.  Til 2. Qvæstion er Vidnet ubekiendt, og erindrer sig ikke der at have seet Johannes Andersen Gierstad.  Til 3de Qv: Det første hun saae Ilden var udi Johannes Monsens Veedskyke.

 Vidnet som ingen havde videre at tilspørge blev derpaa dimitteret.

 Som 3de Vidne fremstod det forhen afhørte og i Eed tagne Vidne Johannes Monsen Præsthun, der ligeledes under sam/m/e Eed igientog sin forhen afgivne Forklaring og svarede til Actors 1te Qvæstion: conform med sidste Vidne.  Til 2den Qv: conform med 1te Vidne.  Til 3de Qv: Siden Vidnet tienede paa 3die Gaarden fra Gierstad nemlig paa Lithun, kom han ikke til Gierstad før næsten Ildebranden var forbie.

 hvorpaa Vidnet da ingen havde han videre at tilspørge blev dimitteret.

 Og fremstod 4de og 5te Vidne

 

1800: 261b

 

nemlig Marthe Monsdatter Præstun og Kari Andersdatter Weaae, for hvem deres afgivne Forklaring blev oplæst, som de under deres {igien} aflagde Eed igientog, og derpaa svarede til Actors 1te Qvæstion: conform med sidste Vidne.  Til 2den Qvæstion conform med 1te Vidne.  Til 3de Qv: conform med 2det Vidne.

 Da ingen havde Vidnerne meere at tilspørge, blev de dimitterede.

 Videre fremstod 6te og 7de Vidne Siur Larsen Gierstad og Ole Michelsen Hovden, som blev forelæst deres afgivne Forklaring, den de under *sig (sin) aflagde Eed igientog, og da de ikke vidste noget at forklare til Actors 3de Qvæstioner, blev de fra Retten dimitteret

 Og igien fremstod 8de Vidne Marthe Knudsdatter Gierstad, for hvem ligeledes hendes afgivne Forklaring blev oplæst som hun under sin aflagde Eed Ord til andet igientog, og dernest svarede til Actors 1te Qvæstion, conform med første Vidne.  Til 2de Qv: conform med 1te Vidne.  Til 3de Qv: conform med 2det Vidne.

 Da ingen havde Vidnet mere at tilspørge blev hun dimitteret.

 9de Vidne Siur Siursen Præsthun, som ligeledes blev forelæst hans tilforn aflagde og beedigede Forklaring, igientog samme under sin aflagde Eed, og svarede til Actors 1te Qvæstion: conform med 1te Vidne.  Til 2de Qv: Ildebranden var næsten forbie paa Gierstad da Vidnet kom tilstæde.  {Til} 3de Qv: besvaret ved 2den Qvæstion.

 Vidnet blev derpaa Demitteret.

 Actor begiærede sig det passerede {sig det} beskreven meddeelt, og Anstand i Sagen paa 14 Dage, formedelst dens Vidløftighed saavelsom og Fogdens Regnskabs Berigtigelse i denne Tiid.

 Sagen udsættes efter Actors Forlangende til Mandagen den 17de Martii førstkom/m/ende.

 

Procurator Balchen som Actor mod tiltalte Isach Meydel.

Actor fremlagde en til i Dag udtagen Stevning i lovlig forkyndt Stand til Vidners Førelse, tilligemed skriftlige Qvæstioner til de indstevnte Vidner af Dags Dato, samt foreviste sin under 20de Jan: sidstl: tillagde Ordre, samt begiærede Vidnerne derefter paaraabt og eedelig afhørt.

 Proc: Friele som anordnet Defensor for tiltalte Isach Meydel, mødte og forbeholt dennes Ret under nærværende Tings Vidne Sag.

 Den bestiaalne Tømmermand og Søefarende Svend Engelund var nærværende tilligemed den Tiltalte Isach Meydel.

 Af de indkaldte Vidner mødte efter lovlig Indkaldelse

 

1800: 262

 

Klokkeren Bager tilligemed sin Tieneste Pige Anne Marie Nielsdatter, og Bonden Arne Michelsen Smedsvigen, hvilke blev betydet Eedens Forklaring med Formaning at vogte sig for Meen Eed, hvor paa de aflagde Lovens Eed, og fremstod som

            1te Vidne Claus Bager Klokker paa Fanøe, 31 Aar gl: der svarede til 1te af de nu fremlagde skriftlige Qvæstioner: at han af anseende kiender Isach Meydel.  Til 2den Qvæstion: Jo Vidnet erindrer sig at den omspurgte Meydel kom om Eftermiddagen Klokken 4 til Fanøe den omspurgte 14 Janvr: sidstl:, hvor han havde i Følge med sig en Svensk Matros hvis Navn ikke blev nævnt; Klokken 7 om Aftenen tog de fra og var de bemeldte Tiid fra Klokken 4 til 7 ikke hos Andre end Vidnet.  Til 3de Qvæstion: For Caffe Viin og Spise, som hos Vidnet blev fortæret for 3 rd 4 s:, betalte Meydel.  Til 4de Qvæstion: Ney det omspurgte saae ikke Vidnet, men foruden at de Mænd som kiørte Meydel og den Svendske Matros til Fanøe, blev skienket som Meydel betalte, hørte Vidnet at de sam/m/e Mænd blev betalt for Kiørselen 2 rd, men som han ikke saae.  Til 5te Qvæstion: Det Indkaldte Vidne Arne Michelsen Smedsvigen.  Til 6te Qv: Jo det omspurgte hørte Vidnet Isach Meydel sagde til den omspurgte Matros.  Til 7de Qvæst: Ney Vidnet saae intet Pass hos den bemelte Matros der blev omtalt imellem Meydel og Matrosen, at den Sidste skulle have Pass, ligesom Meydel af Vidnet forlangte Pen, *Bek (Blek) og Papir, som han fik, og hvorpaa han skrev noget og leverede Matrosen, hvad dette var veed ikke Vidnet.  Til 8de Qvæst: Jo saavidt Vidnet formærkede hastede Matrosen at kom/m/e bort samme Aften.  Til 9de Qvæst: Ikke videre end forklaret, og at den Svenske Matros forlangde at ville vexle hos Vidnet en stor Banco Seddel, men som Vidnet ikke kunne dette, forlangte han ikke at see Sedlen, eller veed hvor stor den var.

 Da \h/Verken den Tilstædeværende Isach Meydel eller Defensor Proc: Friele havde Vidnet, noget at tilspørge blev han dimitteret.

            Som 2det Vidne fremstod Anne Maria Nielsdatter i Tieneste hos første Vidne, 17 Aar gl:, svarede under sin aflagde Eed Til 1te Qvæstion: at hun kiender den nærværende Isach Meydel her fra Byen hvor Vidnet før har opholdt sig.  Til 2den Qvæstion: conform med 1te Vidne.  Til 3die Qv: Ligesaa conform med 1te Vidne.  Til 4de Qv: Det omspurgte saae og formærkede Vidnet ikke,

 

1800: 262b

 

men hørte hun der blev talt om de Penge som skulle betales for deres Reise fra Bergen til Fanøe.  Til 5te Ligesom 1te Vidne.  Til 6te Qv: Jo det omspurgte hørte Vidnet blev talt imellem Meydel og den Svenske Matros.  Til 7de Qv: Ney Vidnet saae intet Pass hos den Svenske Matros, men lovede han at skrive Meydel til naar han kom videre frem, ligesom Meydel paa Stædet skrev noget og leverede det [til den]? Svenske Person.  Til 8de conform med sidste Vidne.  Til 9de Qv: conform med 1te Vidne.

 Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev hun dimitteret.

 Derpaa fremstod som

            3de Vidne Arne Michelsen Smedsvigen 54 Aar gl: hvilken under sin aflagde Eed svarede til 1te Qvæstion: At han nu kiender Isach Meydel igien fra at have seet ham for nogen Tiid siden paa Fanøe.  Til 2den Qvæstion: for Nogen Tiid siden var rigtig nok den omspurgte Meydel i Følge med en svensk Matros paa Fanøe, hvor de opholdt sig hos Klokkeren sammestæds, men veed ikke hvor længe.  Til 3de Qv: derom vidste Vidnet intet.  Til 4de: Forinden Vidnet havde skydset denne Svenske Matros fra Fanøe, saae han der hos ham en sort Teg\n/ebog, hvoraf Vidnet for sin *Skylds (Skyds) forud blev betalt 2 rd, og efter Anseende, var der saavidt Vidnet Skiønnede mange Banco Sedler i Tegnebogen, men da Vidnet havde skydset denne Svenske Matros mod den halve Vej, var de inde paa Postgaarden Søfteland hvor Matrosen af den omforklarede Tegnebog optog en enkelt Dalers Seddel og vexlede for deraf at betale nogen Fortæring, og som han lod til at være vred paa Vidnet, spurgte Matrosen Vidnet med en slags Foragt, om han kunde vexle slige Sedler, hvorpaa han viste Vidnet 2de Sedler hver mod ½ Arks Størrelse, men af hvad Værdie disse var, skiønnede ikke Vidnet, hvorefter Matrosen lagde disse Sedler tilbage i Tegnebogen; videre saae Vidnet paa sam/m/e Sted at denne Matros havde en Guld Ring som han tog op af et Stykke Papir, og lod som han ville give eller spøgede med Pigen. Derfra begav de sig til Hatlevigen uden for Nordhordlehn, hvor Vidnet atter saae den omforklarede Tegnebog, og hvoraf ligeledes blev

 

1800: 263

 

vexlet en Enkel Banco Sedel, for at betale Fortæring og Fløt Penge, hvorfra Vidnet forlod denne Svenske Matros og bekom ikke meere end 2 rd for denne Skyds af circa 2 ½ Miil.  5te er besvaret ved 4de Qvæstion.  Til 6te vidste Vidnet intet.  Til 7de Vidnet saae intet Pass hos den Svenske Matros, men hørte at han lovede at ville skrive Meydel til naar han kom videre frem.  Til 8de Jo Matrosen hastede at komme videre, siden Vidnet lovede ham Skydsen for 3 mrk ringere hvis han ville bie til om Morgenen.  Til 9de Qv: Ney Vidnet har ikke hørt videre end forklaret.

 Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev han dimitteret.

 1te Vidne Klokker Bager tilkiendegav ikke \at/ have flere Tienere end det andet afhørte Vidne, meldte ellers lovligt Forfald for sin Kone, og fremlagde hendes skriftlige Vidnesbyrd af Gaars Dato af saadant Indhold.

 Actor begiærede Forhøret sluttet, da ingen flere Oplysninger her under Nordhordlehns Jurisdiction kan ventes, og sig beskreven meddeelt, saasnart mueligt, til videre{s} Afbetiening under den ved Bergens Byetings staaende Hoved Sag.

 Da ingen havde videre at tilføre blev Ting vidnet sluttet og skal blive Proc: Balchen in forma beskreven meddeelt.

                                                                       Saaledes i Dag passeret bekræfter.

                                                           Brandt             Ole Sivertsen               Ole Rasmusen

 

 

 

[Maaneds Ting 1800 i Bernæstangen]

Aar 1800 den 10de Martii blev holdet Maaneds Ting i Bernæstangen i Overværelse af efterskrevne 4 eedsorne Laugrettesmænd: Johannes Ellefsen Bernæs, Jon Olsen ibid: Ellev Larsen ibidem og Knud Johannessen ibidem.

 

Hvorda! Olay Myhlenfort Kiøbmand i Bergen, lod ved Lensmand Niels Olsen Echnæs fremlægge en skriftlig Stevne Seddel, hvorved han til i Dag, ved Stevnevidnerne Lensmand Stephen Hatland og Magne Olsen Grønaas, har indstevnt Anders Johannessen Grønaas, for til Citanten skyldige 11 rd at lide Dom, med Sagens Omkostninger at erstatte; Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, og Citantens Regning for det paastevnte.

 Lensmand Echnæs derefter paastod Dom for de paastevnte 11 rd, og udi Sagens Omkostninger 4 rd, i henseende til at Indstevnte 2de Gange har været indkaldt til Forligelses Commissionen, hvor han ikke har mødt.

 Indstevnte Anders Johannessen

 

1800: 263b

 

Grønaas blev paaraabt men mødte ikke; thi blev Sagen til Doms optagen.

 

Derefter blev publiceret følgende:

            1: Bygselbrev fra Sogne Præsten Hr: Blichfeldt til Amund Olsen paa Gaarden Lille Ham/m/er af Skyld 1 Løb Smør, dat: 10de Martii 1800.

            2. Bygselbrev fra Madame Svartzkopf til Aamund Olsen Øyjorden eller Lille Ham/m/er, paa et Laxe Værpe kaldet Rønhovde Knappen, dat: 8de Jan: 1800.

            3. Obligation fra Aamund Olsen Lille Hammer til Jon Erichsen Fotland for 49 rd, mod 1te Pante Ret i endeel Løsøre, dat: 10de Martii 1800.

            4. Bygselbrev fra Ellef Halvorsen Hosdal til Lars Gudmundsen Mundal, paa 21 3/5 Mærker Smør og 16 32/75 Kander Malts Landskyld i Gaarden Heldal No: 69 i Hosanger Skibrede dat: 10de Martii 1800.

            5. Afkald fra Johannes Gregoriussen Tepstad for hans Arv 25 rd 26 s: til Værgen Wemund Johannessen Haaland. dat: 10de Martii 1800.

            6. Dito fra Hans Nielsen Jordal for hans Hustrue Anne Tronsdatters Arvemidler 84 rd 36 s: til hendes Værge Anders Amundsen Giellesvig, dat: 10 Martii 1800.

            7. Dito fra Niels Knudsen Todtland til hans Formynder Lars Siursen yttre Eide for hans Arv 34 rd 54 s:, dat: 10de Martii 1800.

            8. Dito fra Jørgen Olsen Fielskaalnæsset for hans Hustrue Kari Pedersdatters Arv 30 rd 63 s: til hendes Formynder Berge Rasmussen Fieldskaal, dat: 10de Martii 1800.

            9. Dito fra Erich Siursen Nore Qvinge for hans Arv 52 rd 10 s: til Værgen Anders Erichsen Skaar, dat: 10de Martii 1800.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab indfandt sig med meere at iretteføre, blev dette Ting sluttet og ophævet.

                                                                       Saaledes passeret bekræfter:               Brandt

                                                                                  Johanes Ellefsen Indre Bernes

                                                                                  John Ollesen Bernes       Knudt Bernes

                                                                                  Ellef Larssen yttre Bernes

 

 

 

[Extra Ret 1800]

Aar 1800 Mandagen den 17de Marti blev Extra Ret nedsadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i overværelse af de 2de Eedsorne Laugrettes mænd Ole Siversen og Anfind Olsen.

 

Hvorda! blev udi Sagen Kiøbmand Olay Myhlenphort contra Anders Johannesen Grønaas afsagt saadan

Dom

 Foruden at det er almindeligt at den Bergenske Kiøbmand udborger til Bønder og

 

1800: 264

 

Land Beboere Vahrer som Hand ikke formedelst ubetydenheden hver gang annerledes kan forsikkre sig, end at indføre Ham ved Dag og Datum i sin Bog, saa da Indstevnte ej en gang ved 2 ganges Indkaldelse har mødt ved den anordnede Forligelses Commission og ey heller efter Lovlig Stevning \for Retten/ har mødt eller ladet møde, er den fremlagde Regning at henføre til de Beviisligheder efter hvilken Dom/m/eren i Følge Lovens 1 B: 4 C: 32 Art: bør døm/m/e den udeblivende Sagvolder, Og derfor Kiender saaledes for Ret: Bonden Anders Johanesen Grønaas bør til Citanten Kiøbmand Olay Myhlenphort, betale den paastevnte Regnings Beløb med 11 rd og udi denne Processens Omkostninger 3 rd samt til Justitz Kassen for unødig Trette saa meget som Dom/m/en og Seglet koster, der alt efterkommes 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under lovlig adfærd.

 

Udi Sagen Ober Auditeur Brandt Contra Lorentz Michael Hysing, blev af Sætte Dommeren Told-Procureur Rasmus Schnabel afsagt saadan

Dom!

 I Forhold til Contra Citanten Lorentz M: Hysings bekiendte Formue, var 8 rd, han skal have tilbudet Sorenskriveren, Overauditeur Brandt, som Skifteforvalter i Recognition, formedelst bemeldte Hr: Hysings erholdte Allernaadigste Bevillig af 19de Augusti 1797 at sidde i uskiftet Boe efter hans afdøde Hustrue, aldeeles upasselige; Hvorfore Overauditeuren har fundet sig beføyet at Citere Lorentz Hysing her til Retten, da intet Forliig i Mindelighed ved den anordnede Forligelses-Commission har været at opnaae. Hoved-Citanten Overauditeur Brandt har ved sit Indlæg af 2den December sidstleden her i Retten fremlagt: under No: 3, Raadstueskriveren Hr: Assessor Formans Attest af 14de Novembr: 1799, som viiser, at Contra Citanten i Aaret 1788 efter hans Fader Kammerraad Hysing var i Arv

tilfalden            8325 rd 2 mrk 11 

og under No: 4 Attest af 18 s: M: fra Kierumgaards Collection,

at oftbemelte Hr: Hysing i Aaret 1795 vandt i Kiøbenhavns

Classe Lotterie og blev udbetalt den Summa                                       17600

                                                                                                                      ------------------------

                                                                                              Giør                 25925 rd 2 mrk 11 s

 Denne heele Capital kan man vel ej Statuere at Contra-Citanten endnu kunne have i Behold, i Følge de af Ham i sit Indlæg af 3de Forrige Maaned anførte Grunde og hans bekiendte Godgiørenhed, da den ommeldte betydelige Gevinst i Lotteriet Han tilfaldt. Men deri i mod finder Dommeren antageligt, efter de Argumenter Hoved-Citanten i sin Deduction af 2de December f: A: anbringer, at biefalde Hans Paastand derhen, at Ham tillægges i Følge Sportel-Reglementet af 11te Junii 1788, Recognition for Skifte- og Skriver-Sallarium af 16000 Rdr.  Det 1te ½ proCto med                                                                    80 rd

og 1/3 af bemeldte 80 rd i Skriver Salarium                                                       26 - 2 mrk

 Og saaledes Kiendes for Ret: At Indstævnte Hr: Lorentz Hysing bør til Hoved-Citanten Sorenskriver og Over-Auditeur Brandt betale udi Recognition for Skifte- og Skriver-Salarium i det paasøgte Tilfælde, til sammen 106 rd 2 mrk, samt desuden oprette Overauditeuren i denne Processes Omkostninger efter Hans fremlagde detailerede Regning 5 rd 2 mrk 6 s Det idømte udreedes 15 Dage, efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under Adfærd efter Loven.

                                                                                                                      Schnabel

 

1800: 264b

 

 

Fogden Unmack mødte og fremlagde en skriftlig Stevning af 12te d: M: med paategnet Forkyndelse mod Konen Anne Karine Nielsdatter af Bergen, for hendes den 7de s: M: forøvede Tyverie hos Mad: Gørbitz i Store Sandvigen under Arne Skibrede, af 45 alen fint Hør Lærret. Til denne Sags anlæg fremlagde han Amtets Actions Ordre af 10de s: M: saavelsom den Tiltaltes Forklaring af 8de nestforhen, da hun af Mad: Gørbitz blev frembragt for at blive anholdt og tiltalt paa Justitiens Vegne.

 Defensor Lensmand Johannes Michelsen Borge mødte og fremlagde sin Defensions Ordre fra Fogden Unmack af 11te d: m: og reserverede sig det Fornødne.

 Fogden begiærede at den Tiltaltes Forklaring ved hendes Anholdelse maatte for hende først blive oplæst, og derefter de indstevnte Vidner paaraabt, samt deres eedelige Forklaring af den respective Dom/m/er modtaget efter de fremlagte skriftl: Qvæstioner.

 For Retten fremstod løs og ledig det Arresterede Qvinde Menneske Anne Karine Nielsdatter, for hvem hendes tilforn aflagde Forklaring blev oplæst, og ellers forklarede at være 44 Aar gl: er gift med Maler Provis Michel Berentsen Øegaard, som tillige var nærværende, og har ingen Børn, tilstod ellers, at efter at hun sidstafvigte Fredag 8te Dage havde eene om Morgenen været hos Mad: Gørbitz og kiøbt 2de Alen Bay som hun betalte, fulgte hun samme Dags Eftermiddag, med Paruqvemager Aagaard til bemelte Mad: Gørbitz, som ville handle noget med hende, og da denne Handel kun bestod i en hvid Hue der blev betalt, fandt Deponentinden Lejlighed at tage 3de stk Lærreder, der laae under benken, dem hun søgde at skiule under sin Kaabe, men da hun var kom/m/en uden for Døren var hun til Sinds at ville tilbagelevere sam/m/e, men blev strax bemærket af Krambod Drengen Friderich Lytke der bad hende gaae ned i Kiøkkenet, hvorfra han aftog hende disse Lærreder, efterat hun siger at denne Dreng i Forveyen havde slaget Hende. Efterat dette var passeret fik hun Tilladelse at gaae til Byen, men Dagen efter blev hun sendt Bud fra Mad: Gørbitz om at kom/m/e der ud, deels for at bede hende om Forladelse for det begaaede, men fornem/m/elig fordi der herforuden var bleven borte et stk hvidt Hør Lærret, hvilket Deponentinden benægter at have taget; men da Mad: Gørbitz sam/m/e Dag som var Løverdagen sendte Bud til Skafferen Ole Siversen i Sandvigen for at bringe hende til Fogden som ogsaa skeede, har hun der ligesom nu for Retten tilstaaet dette Tyverie af 3 stk Lærret, og hvorefter hun blev arresteret, benægtede paa Tilspørgende at have begaaet noget Tyverie tilforn, som ikke heller denne Gang havde skeed, hvis hun ikke havde været beskienket.

 Fra Artilleriet var tilstæde Under Officer Hans Wiig.

 

1800: 265

 

 Af de indkaldte Vidner fremstod Separatim, som

            1te Vidne Paruqvemager Abraham Aagaard 29 Aar gl:, der aflagde Lovens Eed og svarede til 1te Qvæstion: Jo han har kiendt den Tiltalte i lang Tiid.  Til 2den Qv: Ney Vidnet saae ikke at Tiltalte Anne Karine udi Vidnets Nærværelse stial det omspurgte Lærret.  Til 3die Qvæst: I den Anledning at Vidnet ikke vidste hvor Mad: Gørbitz boede.  Til 4de Qv: Ney til omspurgte er Vidnet aldeles ubekiendt, og veed derom ikke at afgive nogen Oplysning.  Til 5te Qvæst: Ney Vidnet har aldrig hørt noget ondt om Tiltalte.  Til 6te Vidnet har vel formærket at Tiltalte skiønt skielden har været beskienket, men aldrig i saadan Grad som den omforklarede Fredag 8te Dage siden.  Til 7de Qv: Manden ernærer sig af Maler Arbeide, og Konen af at være Sælge Kone.  Til 8de Qv: Det omspurgte veed Vidnet ikke.

 Da ingen havde dette Vidne mere at tilspørge blev han dimitteret; og igien fremstod som

            2det Vidne Enken Carnische Aagaard, som aflagde Lovens Eed og svarede til sam/m/e Qvæstioner som sidste Vidne, nemlig til 1te Qvæstion: At hun har kiendt den Tiltalte i 10 á 12 Aar.  Til 2den Qvæstion er aldeles uvidende om det af Tiltalte begaaede Tyverie.  Til 3die Qvæst: Sv: I anledning af at Vidnets Datter 15 Aar gl: havde Løverdagen den 8de Martii været ude hos Mad: Gørbitz for at kiøbe noget, havde Mad: Gørbitz ved hende anmodet Vidnet om at bede Tiltalte Anne Karine komme derud, hvilket Vidnet ogsaa giorde, men var Tiltalte først uvillig at følge med, siden hun var ør i Hovedet, men som Tiltalte var Dagen forud kom/m/en blodig hiem ville Vidnet hun endelig skulle gaae derud, og til den Ende fulgte hun selv med, hvor Mad: Gørbitz meget spurgte om 20 Alen Lærret hun havde mistet, men som Vidnet ikke derom vidste noget Beskeed veed hun ikke videre end at Mad: Gørbitz tillige sagde, at Tiltalte havde *stiaaet (stiaalet) 3de stk Lærreder, som tillige ved Skafferen med Tiltalte blev sendt til Fogden, og som Vidnet tillige fulgte med til Fogden, hørte hun Tiltaltes Tilstaaelse af det tilstædeværende Lærret, hvorefter hun blev arresteret; og videre er ikke Vidnet bekiendt.  Til 4de Qv: Ney det omspurgte er Vidnet aldeles uvidende om.  Til 5te Qv: conform med sidste Vidne.  Til 6te Qv: Ligeledes conform med første Vidne.  Til 7de Ligeledes conform med første Vidne, med Tillæg at Tiltalte ogsaa ernærer sig af at skure for Folk, og at giøre Kakkelovner reene.  Til 8de Qv: er Vidnet ubekiendt.

 Vidnet blev demitteret.

 Derpaa fremstod paa nye det afhørte

            1te Vidne, som bad {a} under sin aflagde Eed tilført: at han hørte, da han som forklaret var med Tiltalte hos Mad: Gørbitz, at hun sagde til hendes Paarørende Friderich Lybke, at han skulle holdt paa den Tiltalte, hvortil Lypke svarede hun nemlig Mad: Gørbitz kunde lade hende Gaae, siden hun havde faaet nok, men saae ikke Vidnet at Lybke eller nogen anden slog hende, men da de kom paa Vejen fornam Vidnet at

 

1800: 265b

 

Tiltalte blødede igiennem Munden paa Halse Tørklædet, som hun sagde at have faaet i Mad: Gørbitz Huus af hendes Paarørende Frid: Lybke.

 Derpaa fremstod som

            3die Vidne Friderich Georg Lybke, Søster Søn til Enken Gørbitz Afdøde Mand, hvilken aflagde Eed og svarede paa de til ham fremsadte Qvæstioner, saasom til 1te Qv: ikke videre end af Anseelse.  Til 2den Qvæstion Sv: Vidnet som fornam at Tiltalte *meden (medens?) Paruqvemager Aagaard accorderede om en Hue havde tilpracticeret sig noget Lærret som han saae hang neden for hendes Kaabe, tog først et Stykke fra hende, hvorover tiltalte blev meget *fortydelig (fortrydelig) og brugte sig Grov imod Vidnet, hvorover han fattede meere Mistanke imod hende, og bad Tiltalte gaae ind i Kiøkkenet men som hun dertil vidste sig meget uvillig maatte han med Magt bringe hende derind, og hvor han atter under hendes Kaabe forefandt nok 2de andre Stykker Lærret, som da hun fremdeles vedblev at nægte Tyveriet og Vidnet kiendte Lærederne hvorpaa Mad: Gørbitz Haand fandtes, nægter han ikke for at have givet hende nogle Ørefiger og derpaa lod hende gaae.  3die Qv: besvaret ved 2den.  Til 4de Qv: Jo de omspurgte circa 20 al: Lærret, blev savnet den omforklarede Fredag, men om de just den Dag skulle være stiaalen veed Vidnet ikke.  Til 5te Qv: Ikke Sønnen men Mad: Gørbitzes Datter og Tieneste Pige saae, at Vidnet fratog Tiltalte det stiaalne Lærret.

 Vidnet blev demitteret.

            Som 4de Vidne fremstod Tieneste Pigen Karen Torkildsdatter 37 Aar gl: i Tieneste hos Mad: Gørbitz, hvilken aflagde Lovens Eed og svarede til de til hende fremsatte Qvæstioner, saasom:  Til 1te Qvæstion: Ikke videre end af Anseende.  Til 2den Qv: Jo Vidnet var nærværende og saae at det Sidstafhørte Vidne fratog Tiltalte 3de stk: Lærreder, hvorover hun vidste sig meget grov, og deels sagde at have kiøbt i Byen, og deels som hun udtrykte sig, i Røven, med flere utilbørlige Talemaader, hvorover hun af Svenden eller sidste Vidne blev givet et par Ørefigen, da Tiltalte desuden befandtes beskienket.  Til 3die Qv: Vidnet veed at Tiltalte var om Fredag Formiddag eene hos Mad: Gørbitz, men hvad hun enten kiøbte eller om de omspurgte 20 al: Lærret da er bleven borte er Vidnet ubekiendt.

 Endelig fremstod som

            5te Vidne Jomfrue Anne Rebeche Charlotte Gørbitz, 15 Aar gl: confirmeret, som aflagde Eed og svarede til samme Qvæstioner som forige Vidne, nemlig til 1te Qvæst: Ikke videre end at have seet Tiltalte nogle faae Gange i sin Moders Huus.  Til 2den Qv: Da 3die Vidne Frid: Lybke fratog Tiltalte det sidste Stykke Lærret, kom Vidnet tilstæde, og da Tiltalte, omendskiønt hun ikke nægtede Tyveriet, dog brugte sig Grov og uanstændig, saae Vidnet tillige at 3die Vidne gav hende

 

1800: 266

 

et P/a/r Ørefigen, ligesom Vidnet efter al Sandsynlighed ikke kunde skiønne rettere end hun var meget beskiænket.

 Actor frafaldt den Indstevnte Mad: Gørbitzes Søn, paa Grund af at han den Dag ikke var nærværende og altsaa ikke Vidste noget om Handlingen.

 Endelig var tilstæde den Tiltaltes Mand Michel Berentsen Øegaard, der svarede: Til Actors 1te Qv: at han har været gift med denne sin Kone over 15 Aar men aldrig før nu mærket til nogen Last af hende at være begaaet.  Til 2den Qvæstion er om det omspurgte ikke det ringeste bekiendt.  Til 3die Qvæst: Ney ikke af nogen Vane.  Til 4de Qv: Hos nu afdøde Bager Kone Mad: Gabrielsen.

 Laugrettes mændene Ole Sivertsen og Anfin Olsen vurderede disse 3de stk: Lærreder tilsam/m/en for den Sum/m/a 8 rd.

 Den bestiaalne Mad: Lucia Margarethe Sal: Gørbitz, mødte personlig, som paa lovlig Maade og med Lovens Eed bekræftede: at de bortstiaalne 3de stk Læreder er hende tilhørende og hende frastiaalet imod hendes Vidende og Villie.

 Artillerie Under Officeer Hans Wiig som var nærværende, gav saavel Provis Michel Berntsen som hans Kone det bedste Vidnesbyrd, at Corpset ikke var noget uanstændigt om dem bekiendt.

 Fogden begiærede Anstand i Sagen til i Dag 14 Dage, paa Grund af at tilvejebringe de fornødne Attester, saavelsom og den korte Tiid der gives til Regnskabernes berigtigelse, ved idelige indløbne Judicielle og andre Forretninger.

 Sagen udsættes efter Actors Begiær til i Dag 14 Dage, som er den 31te d: M:

 

Fogden contra Johannes Andersen Gierstad.               vide Fol: 258.

Fogden æskede Sagen i Rette imod Johannes Andersen Gierstad og fremlagde sin skriftl: Deduction i Sagen af Dags Dato med derved følgende 3de Bielagere, hvormed han indlod Sagen Dom, under Reservation om noget fra Defensors Side skulle indkom/m/e og agtede at besvare.

 Den Tiltalte Johannes Andersen Gierstad var nærværende løs og ledig for Retten, som sagde at han ikke havde noget i Dag at tilføre.

 Proc: Sønderborg som Defensor begiærede Sagens Anstand paa 14 Dage, og Gienpart af det passerede for Sagen til sam/m/e Tiid at slutte.

Afsagt:

 Sagen udsættes efter Defensors Forlangende til Mandagen den 31te Martii førstkom/m/ende.

 

Saaledes i Dag passeret bekræfter

Brandt             Ole Sivertsen               Anfin Olsen.

 

 

 

[Extra Ret 1800]

Aar 1800 den 31te Martii blev Extra Retten igien sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Ole Sivertsen og Anfin Olsen af Store Sandvigen

 

1800: 266b

 

 

Fogden Unmack æskede Sagen i rette mod Konen Anne Karine, og derved fremlagde sit skriftlige Indlæg af 29de d: M: med vedfølgende 2de Præste Attester hvorved han indlod Sagen Dom.

 Tiltalte Kone Anne Karine var tilstæde løs og ledig for Retten, og tilligemed hende paa Artilleries Vegne Under Officeer Hans Wiig, som paa Ordre af Capitain Poppe fremførte: at han troede Paagieldende ikke kunde ansees anderledes end en anden Soldat Kone og følgelig dette Tilfælde henhørte under den militaire Jurisdiction.

 Fogden fremlagde det ham fra Defensor Lensmand Borge tilsendte Forsvar for Tiltalte med 2de derved følgende Bielagere, hvorved han indlod Sagen Dom fra sin Side.

Afsagt:

 Sagen optages til Doms eller Kiendelse.

 

Fogden contra Johannes {Mon}\Ander/sen Gierstad   Fol:

Defensor Proc: Sønderborg fremlagde sin skriftlige Deduction og Paastand, hvormed han indlod Sagen Dom.

 Tiltalte Johannes Andersen Gierstad var løs og ledig ved Retten tilstæde.

 Fogden Unmack refererede sig til sit indgivne Indlæg.

 Actor anmeldte: at Aarsagen hvorfor Sønnens Kone Marthe Olsdatter, var frafalden, var denne at hun nyelig var kom/m/en i Barselseng, og at hun end nu befinder sig i sygelig Forfatning.

 Dommeren fremlagde bekræftet Gienpart af den Dom som over Johannes Andersen Gierstad under Nordhordlehns Jurisdiction den 28de Novbr: 1785 er fældet, og lyder saaledes:

 Dernest tilspurgte Dommeren den Paagieldende Johannes Andersen:  1: Om han vedstaaer at have lidt de Straffe som Capitain Grübeling i sin Attest af 3de Martii sidstl: har angivet, og om sam/m/e har været for de derved angivne Forseelser?  Svar: Han benægter at have faaet noget Stokkeslag ved Compagniet, men vel for nogen Ueenighed imellem ham og en Anden, med nogle Stokkeslag af nu afg: Lieutnant Heltberg i Bernestangen, og angaaende den udstaaede Straf af Krumliggen, da var han vel ved Krigs Rets Dom, dømt til 24 Timer, men blev af Oberste Schach benaadet med 18 Timer.  2: Om han nu ikke videre Beviser haver at anføre til sin Fordeel enten ved Vidners Afhør eller paa andre Maader?  Svar: Ney Deponenten har ikke videre at anføre

 hvorfor da hverken Actor eller Defensor havde videre at fremføre, blev Sagen til Doms optaget.

 

Saaledes i Dag passeret vedgaar:

Brandt             Ole Sivertsen              Anfin Olsen

 

 

 

[Maaneds Ting 1800]

Aar 1800 den 7de April blev holdet Maaneds Ting i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af efterskrev-

 

1800: 267

 

ne 4 eedsorne Laugrettes mænd: Ole Sivertsen, Anfind Olsen, Niels Gullachsen og Ole Rasmussen.

 

Hvorda først følgende Documenter bleve publicerede:

            1. Obligation fra Anders Andersen Bredsteen til Ole Johannessen nedre Selvig for 41 rd mod 2den Pante Ret i 18 M/ark Smør og 15 Kander Malts Landskyld i Gaarden Bredsteen No: 51 i Arne Skibrede, dat: 5te April 1800.

            2. Obl: fra Ole Ramsøen til Kiøbmand Ahlert Harje i Bergen for 200 rd mod første Pante Ret i Øerne Ramsøen, Warøen, Houlandsøen \i Herløe Sk:/ samt Løsøre Effecter, dat: 12te Octobr: 1799.

            3. Obl: fra Jan Nielsen Fieldanger til Myndtlingen Anbiør Pedersdatter for 50 rd, mod 1te Pante Ret i Gaarden Fieldanger af Skyld 20 M/ark Smør og 5/18 Hud i Gaarden Fieldanger No: 58 i Lindaas Skibrede, dat: 2den Jan: 1800.

            4. Obl: fra Johanne Eliasdatter Enke efter afg: Iver Andersen Sund, til Carsten Holterman for 30 rd, mod 1te Pante Ret i hendes Vaanhuus paa Grønevigskieret i Sartor Skibrede, dat: 27de Febr: 1800.

            5. Obl: fra Ole Siursen Echnesvog til Ole Askildsen Nepstad og Johannes Gudmundsen indre Eidsnes for 199 rd, mod 1te Pante Ret i Giestgiverstædet Echnesvogens Huuse og hans Løsøre, dat: 14de Martii 1800.

            6. Obl: fra Ole Nielsen Wichne til Johannes Pedersen Aarland for 210 rd mod 1te Pante Ret i Gaarden Wichne No: 68 i Mielde Skibrede, dat: 25de Martii 1800.

            7. Skiøde fra Erich Larsen Romsloe til Ole Nielsen Wichne paa 22 ½ M/ark Smør 15 Kd: Malt i Gd: Wichne No: 68 i Mielde Skibrede, dat: 25 Martii 1800.

            8. Obl: fra Anders Andersen Lund i Schiolds Skibrede til Asbiørn Pedersen Berge af Ous Præstegield for 115 rd, mod Pant i endeel Mentioneret Løsøre, dat: 5te April 1800.

            9. Odels Skiøde fra Peder Nielsen til Berge Johannessen Tarlebøe paa Odels retten til 1 bpd Smør i Gd: Tarlebøe No: 130 i Schiolds Skibrede, dat: 4 April 1800.

            10. Deelebrev efter afg: Inger Olsdatter Øfste Mielde af 28de Martii 1800 hvorved er udlagt i Gaarden Øfste Mielde No: 58 i Mielde Skibrede,

1. Til Sønnen Ole Monsen                   9 M/ark S:r 2 Kd: M/alt ½ s: Penge for 75 rd

2.  - Sønnen Anders Monsen   9 M/ark S:r 2 Kd: M:   ½ s: Penge for 75 rd

            11. Declaration fra Michel Andersen Halleland, hvorved han forbinder sig at afstaae til sin Broder Søn Anders Monsen, som Odelsberettiget, 1 Pd: S:r, 4 Kd: M: i Gaarden Halleland, mod Lovlig Løsnings Sum/m/a, dat: 28de Febr: 1800.

            12. Auctions Skiøde til Johan Salomon Hind paa Gaarden Aaraas af Skyld ½ Løb Smør ½ Td: Malt og ½ Vog Fisk, i Lindaas Skibrede, dat: 3de Martii 1800.

            13. Fledførings Contract imellem Ole Eide i Bergen og Anne Margrethe Storm dat: 13de Febr: 1800.

            14. Obl: fra Johan Kilstrøm til Henrich Mortman for 798 rd mod 1te Pante Ret i en Kobbermølle paa Florvaags Grund i Herløe Skibrede, dat: 3die April 1800.

            15. Bygselbrev fra Major Ameln til Rasmus Monsen paa en Part i Gd: Hielmen skyldende 2 ½ s: i Herløe Skibrede, dat: 18de Decbr: 1799.

            16. Bygselbrev fra Iver Halvorsen Nore Selle til Jon Nielsen paa 1 Pund Fisk Landskyld i Gd: Nore Selle No: 52 i Herløe Skibr:, dat: 13de Decbr: 1799.

 

1800: 267b

 

 

Fogden Unmack fremlagde skriftl: Stevning af 26de f: M: med Forkyndelses Paategning, mod Qvinde Mennesket Elie Olsdatter Bogtvedt og gift Mand Niels Bessesen Bredsteen af Arne Skibrede for med hinanden begaaet Lejermaal, til at modtage Dom til Bøders Udredelse med videre. For Sigtelsen fremlagde Fogden til at vedhæfte Acten, Sogne Presten til Ham/m/er Hr: Bergendals Attest af 11te f: M: Han bad derefter de Paagieldende paaraabt, om de vedstod Sigtelsen.

 Den indstevnte og paagieldende Gifte Mand Niels Bessesen Bredsteen mødte og tilstod at have haft Legemlig Omgiengelse med Pigen Elie Olsdatter Bogtvedt, og vedkiender sig {at} ikke rettere Deponenten veed, at være Barnefader til det af hende fødde men seenere bortdøde Pigebarn, og angiver han til sin Undskyldning: at hans Kone i 3de Aar har været syg og sengeliggende og de sidste 1 ½ Aar Krøbling, saaledes at begge hendes Been ere {op} ved krampeagtige Tilfælde optrukket under hende.

 Fogden fremlagde dernest den over den tiltalte Mands Boe ved Skibredets Lensmand Johannes Fougstad og Mænd paa Sorenskriverens og Fogdens Vegne under 2den d: M: afholdte Seqvestrations Forretning, hvilken Acten bliver at vedhæfte, hvilken viser at intet af den Tiltaltes Boe kan blive at beregne.

 Fogden indlod Sagen Dom med følgende Paastand: At indstevnte Niels Bessesen Bredsteen ved Dom vorder tilfunden at udrede dobbelte Lejermaals Bøder med 24 rd, hvorimod Paastand om yderste Formue efter den fremlagde Seqvestrations Forretning frafaldes, saavelsom Omkostninger efter Boets Tilstand.

 I Henseende til Qvindemennesket Elie Olsdatter, der ved Lars Rasmussen Aaseim havde meldt Lovlig Forfald af Sygdoms Tilfælde, og derhos efter Pigens ringe Vilkaar betalt 1 rd af Bøderne, hvilke sidste efter Anordningerne bør afsones, saa frafaldt Fogden videre Paastand mod hende, imod at Laugretten ville tilkiendegive hvorvidt de var hendes Forfatning bekiendt?

 Lensmanden og Laugrettet som var bekiendt Pigen Elie Olsdatters Fattigdom, attesterede at hun ikke kunde taale at betale meere end hvad hun nu godvillig har tilbuden sig.

 Sagen optages til Doms.

 

Fogden contra Ingebret Ellingsen.                    vide Fol: 250.

Proc: Balchen mødte for Ingebret Ellingsen af store Sandvigen og foreviste Contra Stevning af 5te d: M:, der falder i Rette paa førstkom/m/ende Sommer Ting, der skal fremholdes den 26de Maij førstkom/m/ende for Arne Skibr: paa Gaarden Mielde, til hvilken Tiid Comparenten begiærede Sagen udsadt.

 Fogden fremlagde Amtets Skrivelse af 14de f: M: hvorved det Kongl: Rente Kam/m/ers Skrivelse af 1te s: M: com/m/uniceres, som Resolution paa Tiltalte Ingeb: Ellingsens Ansøgning om Bevilling til Øll og Brendevins

 

1800: 268

 

Salg i store Sandvigen, og hvorefter denne hans Ansøgning 2den Gang afslaaes, saavelsom og tilsiger, at den imod ham for ulovlig Kroehold anlagte Sag, ikke kan bortfalde men bør forfølges. Saavel heraf som hvad videre under Sagen er fremlagt til Grund for dens Paatale, viser tydelig hvor dumdristig, frek og ublue Tiltalte søger at træde Lovene under Fødder ja vel selve Retten, om han dertil maatte bruge sin physiske Magt, ja, gaaer end videre tvertimod Forordningen af 3 Junii 1796 nu først at fremkom/m/e med Contra Stevning, uden at opgive de Aarsager han dertil haver og hvad Beviser han agter at fremføre, hvorfore Actor paastod Stevningen afvist og Sagen fremmet til Doms.

 Proc: Balchen der fuldkom/m/en kiendte Hr: Fogdens gode Hierte, var vis om, at han ikke ønskede sin Medborger nedgravet under Fattigdom og Trængsler, og endnu mindre ville lægge Anstøds Steene i Vejen for Rettens Pleje. Førend Com/m/unicationen indløb Ingebrigt Ellingsen paa hans sidste Ansøgning, var han i Uvished om, hvad enten Sagens Contrabegiegnelse fra hans Side var nødvendig eller ikke, og da Contra Stevningen er udtaget og underskrevet af Dommeren, saa var Comparenten forvisset om at Retten ikke ville afskiære Ingebrigt Ellingsen sin Ret, da det under Sagens Paakiendelse af Retten, vil bringes til Kundskab, hvorvidt Contra Citantens Documenter og Bevisligheder have Medhold i Lovene. Paa Grund deraf vedblev Comparenten sin Begiæring om Anstand.

 Fogden forbeholdt sig det fornødne, naar denne Sag igien i rette falder, for nu til Overflødighed at vise den Tiltalte det forlangte, at han ikke skal have mindste Grund til at Klage over Rettens Overilelse.

 Sagen udsættes til næste Som/m/er Ting for Arne Skibrede{.}, siden Indstevnte har bevist hvad Brug han agter med den forlangte Udsættelse og særdeles siden Actor endnu ikke har nedlagt sin Paastand eller giort Saggivelse.

 

Marthe Jonsdatter Fielde, contra Peder Nielsen og And: Olsen ibidem Fol: 246.

Proc: Balchen mødte for Citantinden og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvortil han refererer sig og indlod Sagen Dom.

 Proc: Kahrs mødte for Peder Nielsen Fielde der ligeledes indgav Indlæg af Dags Dato, hvortil han refererede sig og indlod Sagen Dom.

 Proc: Balchen benægtede det fra Peder Nielsen i Dag indkomne, som aldeles urigtig og ubevist, hvorefter han atter indlod Sagen Dom.

 Sagen optages til Doms Afsigelse paa førstkom/m/ende Som/m/er Ting for Sartor Skibrede.

 

Lars Nielsen Skanser contra Anfin Olsen.                    Folio 248.

Proc: Balchen mødte for Contra Citanten Anfin Olsen og frem-

 

1800: 268b

 

lagde Indlæg af Dags Dato, hvortil han refererede sig og indlod Sagen Dom.

 Citanten Lars Nielsen Skamser møtte selv og som hans Sagfører Proc: Spiesmacher er syg og sengeliggende, maatte han begiære sig Udskrift af det i Dag indkomne og passerede tilligemed Sagens Udsættelse til næste Ting.

 Proc: Balchen i Forventning af at Vederparten endelig slutter Sagen fra sin Side til Som/m/er Tinget for Arne Skibrede den 26de Maij førstkom/m/ende ville ikke have noget imod den begiærte Anstand.

 Sagen udsættes til Som/m/er Tinget for Arne Skibrede.

 

Præsident Bull contra Cancellie Raad Christie. vide Fol: 250.

Proc: Spiesmacher lod for Cancellie Raad Christie anvise en imod Præsident Bull forkyndt Contra Stevning af 10de Martii sidstl: der falder i rette den 4de Aug: førstkom/m/ende, til hvilken Tiid han begiærede Sagen udsadt, og udbad den anviste Stevning med Dom/m/erens Paategning tilbage.

 Præsident Bull mødte ved sin Broder Regiments Feldskier og Apoteqver Bull, og fremlagde den førstes underskrevne Indlæg, dat: Christiansand den 24de Martii sidstl:, hvortil han i alle Henseender refererede sig, og paastod uopholdelig Dom.

Afsagt:

 Retten optog Sagen til Kiendelse eller Dom.

 

Derefter blev følgende Documenter publicerede:

            17. Aflyst Cornelius Petersens Obligation til Hof Agent Danchert Krohns Stiftelse i Bergen for 1200 rd, hvorfor har været Pantsadt Giestgiverstædet Buchen i Sartor Skibrede, dat: 27de April 1795, og indfriet efter paategnet Qvitering af 11te Jan: 1800.

            18. Auctions Skiøde til Mad:me Bergitte Petersen, paa Giestgiverstædet Buchen i Sartor Skibrede, dat: 27de Aug: 1798.

            19. Skiøde fra Mad:me Bergithe Sal: Petersens til Sr: Jacob Krogh, paa Giestgiverstædet Buchen med tilliggende Holmer i Sartor Skibrede, dat: 11 Jan: 1800.

            20. Obligation fra Jacob Krogh til *afg: Danchert Krohns Stiftelse i Bergen for 1200 rd, mod 1te Pante Ret i Giestgiverstædet Buchen, dat: 11te Jan: 1800.

            21. Bygselbrev fra Herman Laading, som Værge for Nye Kirken i Bergen til Thomas Michelsen Boge, paa Gaarden Sandvig af Skyld 1 Spand Smør, dat: 4de Jan: 1800.

 

Fogden Unmack fremlagde en skriftl: Stevning mod gift mand  Huusmand Gutorm Lassesen Løvig og Qvindemennesket Brithe Johannesdatter Rechnæs begge af Lindaas Skibr: og Præstegield for med hinanden begaaet Lejermaal at modtage Dom til Bøders Udredelse m: v:

 Begge de Paagieldende mødte for Retten, og declarerede at de intet var ejende til Bødernes Betaling, men tilstod det begaaede Factum af Børne Avling; og for Qvinde Mennesket betalte Lars Nielsen Molland af hendes Bøder 3 mrk.

 Fogden fremlagde for Sigtelsen Sogne Presten til Lindaas Hr: Mejers Attest af 15 Novbr: f: A:

 

1800: 269

 

Saa og frem lagde han, den ved Skibredets Lensmand Lars Larsen Fieldsende og medhavende Mænd afholdte Seqvestrations Forretning, at vedhæftes Acten, paa Sorenskriveren Ober auditeur Brandts og Fogdens Vegne, over Mandens Boe, der viser at intet til yderste Formue kan blive at beregne. I Følge Heraf indlod Fogden Sagen Dom, med Paastand, at tiltalte Huusmand Gutorm Larsen Løvig maae blive tilfunden at udrede dobbelte Lejermaals Bøder med 24 rd, hvorimod han frafaldt efter den fremlagte Seqvestrations Forretning al Paastand om yderste Formue og Omkostninger;

 I henseende til Qvindemenneskets anmelte ringe Vilkaar, hvorefter hendes Bøder var afsonet og betalt inden Retten med 3 mrk, frafaldt han og al videre Paastand undtagen den paabudne Straf i Mangel af aabenbar Skriftemaal, naar hendes Legems Constitution kunde taale sam/m/e; dog udbad han sig den tilstædeværende Almues og Laugrettens Skiøn hvorvidt hendes anmeldte Fattigdom medfører rigtighed.

 Den tilstædeværende Almue kiendte nøye Qvindemennesket Brithe Johannesdatters ringe Vilkaar, og som hun har sit Ophold hos Faderen der kun er at ansee som Inderste, formaaede hun ikke at udrede mere end de betalte 3 mrk.

 Hvorefter Sagen blev til Doms optagen.

 

Fogden fremlagde en skriftlig Stevning mod Qvindemennesket Kari Olsdatter Ravneberg og Drengen Ole Bastesen Hougsdal begge af Lindaas Skibrede, for med hinanden begaaet Lejermaal, derfor at modtage Dom til Bøders Udredelse m: v: For Sigtelsen fremlagde han Sogne Præsten Hr: Meyers Attest af 17de Jan: d: A:

 For Pigen efter hendes bevislige ringe Vilkaar betalt 1 rd, hvorfore videre Paatale mod hende frafaldes, hvorimod i Henseende til Barne Faderen, der ikke mødte paastaaes at han ved Dom maae vorde tilfunden at betale Bøderne efter 6 – 13 – 1, med 12 Rdr.

 Laugrettet og tilstædeværende Almue kiendte ikke nøye til Drengen Ole Bastesen Hougsdal, men vidste at hans Omstændigheder var saaledes at han ikke formaaede at betale høyere Bøder end 1 rd, hvorfore Sagen optages til Doms.

 

Fogden fremlagde en skriftl: Stevning mod Anne Iversdatter Echnes af Echanger Skibr:, for begaaet Lejermaal med Nils Størchsen Mørchved af Woss, for med hinanden begaaet Lejermaal, hun at modtage Dom til Bøders Udredelse, og han at tiltales for samme under sit Verne Ting paa Woss. For Sigtelsen fremlagde Fogden den personelle Capellan til Lindaas Hr: Angels Attest af 19de Febr: d: A: paa Sogne Præsten Hr: Meyers Vegne i hans Sygdom.

 Paa Tilspørgende hvad hun kunde udrede efter hendes Vilkaar tilstod hun ej at kunde betale meere end 1 rd af Bøderne foruden

 

1800: 269b

 

Omkostningerne, hvorom Fogden udbad sig nærværende Almues Skiøn, og dermed frafaldt videre Søgsmaal.

 Almuen som kiendte nærværende Anne Iversdatter Echnæs sagde at hendes Omstændigheder er saa ringe, at hun ikke formaaer at udrede meere end den eene nu erlagte Rigsdr, da hun har en Fader som er Krøbling hvorfore da Sagen ved aftingning er afgiort kan ikke over hende nogen Dom overgaae

 

Fogden fremlagde en skriftl: Stevning mod Drengen Siur Olsen Slire af Lindaas Skibr:, for begaaet Lejermaal med Qvindemennekset Lisbet Tostensdatter Galten af Evenvigs Præstegield, til at modtage Dom saavidt ham betreffer, da hun tiltales under Sogns Fogderie.

 Fogden bad den Paagieldende Paaraabt og hans Tilstaaelse af Lejermaalet modtaget, saavelsom om han ikke var uconfirmeret da Lejermaalet blev begaaet. For Sigtelsen fremlagde han Fogden Heggelunds Anmeldelse af 15de f: M:

 Den Paagieldende Dreng Siur Olsen Slire mødte og tilstod Sigtelsen, 18 Aar gl: og er endnu til denne Tiid uconfirmeret.

 Fogden der nu først var bleven bekiendt at Tiltalte var uconfirmeret, forlangte Sagen udsadt til Sommer Tinget for Lindaas Skibrede for at tilvejebringe de fornødne Attester og for ham en Defensor beskikket.

 Sagens Anstand til Som/m/ertinget blev bevilget.

 

Fogden fremlagde en skriftlig Stevning mod Qvindemennesket Anne Jonsdatter af store Sandvigen og Matros Ole Erichsen for med hinanden begaaet Lejermaal, til at udrede Bøder m: v: For Sigtelsen fremlagde han Præsten ved Korskirken i Bergen Hr: Cam/m/ermeyers Attest af 9de Octobr: f: A:

 Paa Tilspørgende om hun havde noget til Bødernes Betaling, svarede at hun intet var noget ejende, hvilket og de tilstædeværende Laugrettesmænd af Sandvigen bevidnede, og som en af Laugretten navnlig Ole Siversen paa hendes Vegne betalte 24 s:, frafaldt Fogden Sagen, saavelsom og mod ham der var til Søes og altsaa ufindelig.

 

Fogden anmeldte: At for Lejermaal {med} \af/ Else Maria Hansdatter af Sandvigen med Hollandsk Matros Jan Anthonis hvilken sidste ikke var at finde, var \af/ Qvindemennesket Bøder betalt efter hendes bekiendte ringe Vilkaar 1 Rdr,

 Præste Attest blev fremlagt at vedhæftes Udskriften.

 

Fogden fremlagde en skriftl: Stevning mod Qvindemennesket Kari Hallesdatter af Woss, opholdende sig paa Gaarden Hop i Schiolds Skibr: og Fanøe Præstegield, som en fattig omgaaende betler Enke, og en omløbende Betler navnlig Martinus Olsen, hvilken sidste ikke er at opspørge,

 

1800: 270

 

for med hinanden begaaet Lejermaal at modtage Dom til Bøders Udredelse.

 Qvindemennesket som mødte, blev tilspurt hvad hun til Bøders Udredelse efter *hende (hendes) Vilkaar kunde erlægge? Hvortil hun svarede: at saavel Lensmanden som tilstædeværende Laugrette var hendes yderlige Fattigdom nøye bekiendt, hvorfore hun ikke formaaede at udrede mere end 24 s:, som hun nu erlagte, og hvorom Lensmand Borge tillige med Laugrettet bevidnede Rigtigheden af hendes sandfærdige Foregivende; hvorfore Fogden frafaldt videre Tiltale mod hende, og derhos fremlagde til at vedhæfte Udskriften af det nu passerede, Attest fra Sogne Præsten Hr: Fritzner af 11te Octobr: d: A:

 

Fogden fremlagde skriftl: Stevning mod Qvindemennesket Berte Larsdatter Nordvigen og Ole Paulsen Schiold, for med hinanden begaaet Lejermaal, at udrede Bøder, og han desuden som uconfirmeret ved Dom at modtage Straf i Følge Lovene, samt at erlægge Bøder efter nærmere Paastand.

 For Sigtelsen fremlagde han Sogne Præsten Hr: Provst Fritzners Attest af 1te Oct: f: A:

 I henseende til Qvindemennesket tilkiendegav Fogden, at hun af sine Bøder havde betalt 2 rd, da hendes Vilkaar som bekiendt ikke kunde betale meere.

 Den tiltalte Dreng bad han paaraabt, og tilspurgt om han vedstod Factum og var uconfirmeret da han begik sam/m/e?

 Drengen Ole Paulsen Schiold mødte, som forklarede at være 20 Aar gl:, er for et Aar siden confirmeret og tilstaaer at have begaaet Lejermaal med Qvindemennesket Berte Larsdatter, hvis Nedkomst i Barsel Seng var ½ Aar efter at Deponenten var confirmeret, altsaa uconfirmeret paa den Tiid han besvangrede hende.

 Fogden begiærede Sagen udsadt mod den Tiltalte Dreng, til Som/m/er Tinget for Schiolds Skibrede, som blev bevilget.

 

Fogden anmelte Lejermaals Sag mod Qvindemennesket Berthe Samuelsdatter og Ungkarl Soldat Martinus Larsen begge af Førde Prestegield, men hun opholdende sig paa Gaarden Wallem i Schiolds Skibr:, hvorved han tilkiendegav at af Pigen efter hendes Vilkaar var betalt paa Bøderne 2 rd, og derfor frafaldt videre Søgemaal mod hende, saavelsom mod Soldaten der skal opholde sig paa Kongsvinger;

 For Sigtelsen fremlagde han Sogne Præsten Hr: Koths Attest til at vedhæfte Udskriften.

 

Da Dagen nu var forløben beroer dette Maaneds Ting til i Morgen, for her igien at continuere, som blev Laugrettet tilkiendegivet her igien at møde.

 

1800: 270b

 

 

Næste Dag den 8de April continuerede {Som/m/er/} \Maaneds/ Tinget i Sorenskriverens Huus i Bergen og Retten betient i Overværelse af samme Laugrette som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret under Num/m/er

            22. Bygselbrev fra Knud Larsen Rødberg til Niels Nielsen Kielland paa ½ Løb Smør, 6 Kander Malt og ½ Faars Landskyld i Gd: Hoele No: 36 i Arne Skibrede, dat: 10 Febr: 1800.

            23. Aflyst Magne Clem/m/etsen Flachtvedts Obl: {til} paa hans Myndtling Daniel Nielsen Røllands Vegne til Myndtlingerne Niels Michelsen Angeltvedt og Magnilde Michelsdatter ibid: for 50 rd mod Pant i Gaarden Rølland No: 66 i Arne Skibr:, dat: 2den Junii 1794, og indfriet efter paategnet Qvitering af 19de Febr: 1800.

            24. Aflyst Siur Størchsens Obl: til Ole Johan Steen for 296 rd, mod Pant i et Vaanhuus i Store Sandvigen under 2den Rode No: 45, dat: 23de Julii 1791, og indfriet efter paategnet Qvittering af 10de Febr: 1800.

            25. Aflyst Erich Larsen Wichnses Obligation til Anders Olsen Langhelle for 160 rd, mod Pant i Gd: Wichne No: 68 i Mielde Skibrede, dat: 31te Maij 1799, og indfriet efter paategnet Qvitering uden Dato.

            26. Aflyst Lensmand Johannes Fougstads Obl: til Frue Etatz Rd:inde Wollert Krohns for 1000 rd, mod Pant i Giestgiverstædet Alverstrøm/m/en og Gaarden Søre Soltvedt i Alenfits Skibrede, dat: 12te Febr: 1798, og indfriet efter paategnet Qvitering af 12te Febr: 1800.

            27. Afl: Niels Iversen Askelands Obl: til Myndtlingen Johannes Iversen Askeland for 60 rd, mod Pant i 18 M/ark Smør i Gaarden Biørsvig No: 63 i Echanger Skibr:, dat: 25 Maij 1799, og indfriet efter paategnet Qvitering af 1te Martii 1800.

            28. En Qvitering {pa} af 7de Martii 1800 paategnet Lars Andersen Melkeraaens som Forstander for Aasene Capell udstædde Obl: til Morten Rasmussen Morvig for 98 rd, dat: 27de Novbr: 1795, for derpaa til Afdrag betalte 28 rd.

            29. Bygselbrev fra Ole Johannessen Nepstad til Anders Larsen Øfstegaard paa 18 M/ark Smør og ¼ Td: Malt i Gaarden Nepstad No: 74 i Alenfit Skibr:, dat: 7de April 1800.

            30. Obl: fra Niels Andersen Aadneland i Bergen til Herman Brunkorst ibid for 160 rd, mod Pant i Specificeret Løsøre, dat: 23de Novbr: 1799 og tinglyst ved Bergens Byeting den 26de Novbr: s: A:

            31. Afkald fra Samuel Jonsen Hougedal til Formynderen And: Olsen Eichaas for hans Arv 54 rd 8 s: dat: 5te April 1800.

            32. Dito fra Iver Olsen Bragøen for hans Hustrue Søgnie Johannesdatters Arv 21 rd 5 mrk 7 s. til hendes Værge Johannes Monsen Miaatvedt dat: 28de Decbr: 1799.

            33. Do: fra Lars Larsen Samdal til hans Værge Lars Nielsen Samdal for 21 rd 34 s: dat: 17de Martii 1800.

            34. Do: fra Michel Johannessen Tønnevig til Værgen Johannes Larsen ibid: for 21 rd 69 s:, dat: 21de Feb: 1800.

 

1800: 271

 

            35. Afkald fra Ole Knudsen Aastvedt til Værgen Eric Knudsen Espelie for 25 rd 18 s:, dat: 17 Martii 1800.

            36. Do: fra Knud Torgersen til hans Fader Torger Olsen Houkeland for 29 rd 3 mrk 7 s: dat: 18 Martii 1800.

            37. Do: fra Lars Erichsen Telvig for hans Hustrue Brithe Andersdatters Arv 20 rd 70 s:, til Værgen Askild Arnesen Gietrem, af 24 Martii 1800

            38. Do: fra Johannes Larsen Rom/m/ereim for hans Kone Elisabeth Nielsdatters Arv 31 rd 45 s: til Værgen Ole Iversen Qvam/m/e, dat: 5 Jan: 1800.

            39. Do: fra Berge Johannessen Tarlebøe for hans Hustrue Brithe Nilsdatters Arv 41 rd 15 s: til Værgen Ole Iversen yttre Arne af 8 Mart: 1800

            40. Do: fra Iver Hansen Algerøen til Hans Michelsen Kaartvedt for 57 rd 79 s: dat: 24de Febr: 1800.

            41. Do: fra Johannes Halsteensen Angeltvedt for 41 rd 62 s: til Hans Olsen Lie af 22 Martii 1800.

            42. Do: fra Jens Halsteensen Angeltvedt til Askild Askildsen ibid for 41 rd 62 s:, af 22 Martii 1800

            43. Do: fra Jacob Nielsen Algerøen til Thor Haagensen ibid for 39 rd 88 s: af 19 Febr: 1800.

            44. Do: fra Lars Johannessen Tønnevig til Johannes Larsen ibid for 21 rd 69 s: dat: 21de Feb: 1800.

            45. Do: fra Iver Larsen Askeland med fl: for Niels Iversens Askelands Arvemidler 65 rd 45 s: til Værgen Berge Larsen Aasgaard af 1te Martii 1800.

            46. Do: fra Ole Michelsen Hovden for hans Hustrue Magdelie Johannesdatters Arv 29 rd 42 s:, af 4 Martii 1800.

            47. Do: fra And: Larsen Morvig for hans Kone Brithe Rasmusdatters Arv 28 rd 69 s: til Værgen Morten Rasmussen Morvig af 7de Decbr: 1799.

            48. Do: fra Lars Johannessen Bierkeland til Johannes Danielsen Jordal for 24 rd 2 mrk 13 s: af 22 Martii 1800.

            49. Do: fra Giertrud Monsdatter for 8 rd 2 mrk 2 s. til Værgen Mons Andersen Houchaas, af 17 Martii 1800.

            50. Do: fra Magdelie Michelsdatter for 13 rd 1 mrk 2 s: til Iver Olsen Rølland, af 17de Martii 1800.

            51. Do: fra Torkild Monsen Jordal til Jacob Knudsen ibid, for 15 rd 2 mrk 8 s. af 6te Martii 1800.

            52. Do: fra Ole Andersen Eichaas for hans Kone Anne Olsdatters Arv 10 rd 24 s: til Ole Olsen Houchaas af 8 Martii 1800.

            53. Do: fra Lars Johannessen til Mons Jonsen Mulen for 7 rd 3 mrk, dat: 6te Febr: 1800.

            54. Do: fra Marthe Monsdatter Houchaas til Ole Olsen ibid: for 8 rd 2 mrk 2 s: af 1te Martii 1800.

 

Derefter blev udi Sagen Actor Fogden Unmach contra Johannes Andersen Gierstad afsagt saadan

Kiendelse

 Paa Grund af Johannes Andersen Gierstads Benægtelse og Defensors Exceptioner mod Vidnerne, som hverken af Actor eller Defensor under Vidne Førelsen ved

 

1800: 271b

 

mundtlige og endnu mindre ved skriftlige Qvestioner har forekom/m/et ved at prøve dem til Berigtigelsen af deres Forklaring, der fornem/m/elig burde have hensyn paa hvad som kunde \give/ Anledning til Paagieldendes saavel in som exculpation, fandt Dom/m/eren sig forbunden, at paalægge Sagførerne at tilvejebringe disse forinden Sagen paadømmes.

 I den/n/e henseende bliver herom saavel af Actor som Defensor efter lovlig Indkaldelse at fremlægge skriftlige Questioner til 1 – 2 – 3 – 4 – 5 og 9 Vidne, ligesom Sønne Konen Marthe Ols Datter Gierstad, bliver at afhøre, den ergangne Krigs Rettes Dom som over Paagieldende skal være afsagt at fremlægges og fra Defensionens Side hans meddeelte Afskeed fra Regimentet. De mange igientagelser af Vidnerne inden Retten har sluttelig overbeviist Sagførerne om at Paagieldendes forbrydelser er fuldkom/m/en saaledes som forklaret og dette vil undskylde dem til ikke paa egen Bekostning at tilvejebringe sam/m/e, men som disse Oplysninger sluttelig af over-Dom/m/erne vil ansees som mangler, saa bliver herved disse efter Forordningen af 3de Juni 1796 paalagt Actor og Defensor, saa snart skee kand at afhielpe.

 

Udi Sagen Madam Gørbitz contra Provis Konen Anne Carine blev afsagt saadan

Kiendelse

 Da den af Artillerie Capitain Poppe nedlagde Exception mod Sagens paadøm/m/e ved den Civile Ret, findes bestyrket udi Rescriptet af 16de Juli 1772 hvorudi Provisores settes i Classe med andre Artillerister, der ansees og behandles som hvervede Soldater, serdeles i Forbrydelses Tilfælde, og deres Hustruer at følge Mændenes forum, saa henvises Sagen til det Militaire forum, til hvilken Ende det passerede in forma skal blive beskreven og amtet indsendt.

 

Da ingen efter Paaraab havde meere at iretteføre blev dette Maaneds Ting sluttet.

 

Saaledes passeret.                   Brandt

Ole Sivertsen               Nils Gulachsen Anfind Olsen                Ole Rasmusen

 

 

 

[Extra Ret 1800]

Aar 1800 den 25de April blev Extra Retten sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Ole Syversen og Anfind Olsen.

 Paagieldende Johannes Andersen Gierstad var tilstæde ved Retten løs og ledig.

 Fogden Unmack mødte og æskede Sagen i rette, samt fremlagde skriftl: Continuations Stevning af 18 d: M: i Følge den under 8de s: M: afsagde Kiendelse, til nøyere Forklaring af de derved indstevnte og villigmødende Vidner; om hvis Lovlige Indvarsling de paa Stevningen afgivne Paategninger hiemler, saavelsom den Tiltalte \og/ hans Defensors Indkaldelse. I Overensstem/m/else med den ommeldte Kiendelse fremlagde Actor skriftlige Qvæstioner, hvorefter han udbad sig af den respective Dom/m/er Vidnernes Svar indhentet, efter at de, saavelsom ved Forhøret, var betydet om Eedens Vigtighed, som de forhen mødte Vidner havde aflagt, og for de i Dag mødende Vidner

 

1800: 272

 

der ikke forhen i denne Sag har mødt Lovens Eed for dem maae oplæses forinden deres Vidnesbyrds Antagelse. at sagen ikke fra Actors Side førend i Dag {dert} er falden i Rette, dertil er Aarsagen denne, deels hans Møder ved Søe Sessionerne paa Bergens Raadstue, og deels de ov\er/legne Forretninger til Tingene der begynder førstkom/m/ende Mandag.

 Defensor Proc: Sønderborg mødte og sagde: at han ikke kiendte Grunden til at i Steden for Doms hvortil Sagen var optaget en Kiendelse er bleven afsagt, og at han ingen Deel haver i de Mangler som Kiendelsen ommelder. Videre erindrede Han, at den incaminerede Continuations Stevning ikke befatter noget som angaar Sagen til Doms eller Paakiendelse af nogen anden Paastand end den som ved den udførte Sag fra Actors Side er nedlagt, følgelig blev Continuations Stevningen aleene til Tings vidne at behandle, og som samme skal være Dependence af Rettens Kiendelse kunde Fogden ikke være berettiget til om andre Ting og videre end i Hoved Sagen er forekom/m/et at føre andre eller flere Vidner end de Kiendelsen Admitterer. Dette indlod han til Rettens Paaskiøn/n/ende med Exeption imod alt stridigt mod Sagens første Anlæg og Beslutning, og forventede at i Henseende til de ved Kiendelsen tilladte Vidners Afhørelse *Loven (Lovens) 1 – 13 – 8 Art: blev fulgt. Mod de i Rettekomne Qvæstioner med nye Vidner og \om/ flere Ting end hvorom Sagen fra først af var reist og hvortil Fogden ingen Competence har at anstille Inqvisition og Undersøgning, exiperede han ligeledes; I Henseende til saadant var han heller ikke ved Stiftets Ordre tegnet paa det præliminaire Forhør, paalagt nogen Defension.

 Fogden besvarede den Tiltaltes Defensor Hr: Proc: Sønderborgs ugrundede Tilførsel med hans fremlagte Qvæstioner til Vidnerne, der viser i et og alt, at sam/m/e Grunder sig paa Hoved Stevningen og Sagens Natur, om den Tiltaltes Forhold i flere end en Henseende, og derfore forventede Vidnerne derefter afhørte, da han derefter vil reservere sig det Fornødne.

 Defensor vedblev hans forrige.

Eragtet:

 Siden nærværende Sag er publiqve og ikke privat og handler om udøvede Forbrydelser, kunde Retten ikke negte alle de Oplysninger som fra Actors Siide intenderes, hvorfor den ikke heller dristet sig til enten at afvise eller nægte saa mange Vidner som maatte møde afhørte.

 

 Defensor forbeholdt den Tiltaltes Ret og Anke.

 Derpaa fremstod Separatim det

            1te Afhørte Vidne Ole Andersen Weaae, der saavel nu som før, blev betydet Eedens Forklaring

 

1800: 272b

 

tilligemed sit forrige Vidnesbyrd, det han igientog, og derpaa svarede til Actors 1te skriftlige Qvestion: at han har kiendt Paagieldende Johannes Andersen siden han var 10 Aar gl:  Til 2den Qv: Jo{e} han har jevnligen i den Tiid været forfalden til Drukkenskab, og som forklaret yppet Klammerie med enhver.  Til 3de Qv: Naar nogen har snakket til Paagieldende Johannes Andersen end og naar han har været ædrue har han været slem nok.  Til 4de Qv: Derudi at han som forklaret ypper Klammerie med enhver som tiltaler ham med et Ord som han ikke liger.  Til 5te Qv: Svar: referede sig til sin forrige Forklaring.  Til 6te Qv: Sv: Anledningen var de Undsigelser Paagieldende, som han har forklaret, sagde i Vidnets Huus, som skeede Søndagen før sidste Nye Aar.  Til 7de Qv: Svar: Jo, Vidnet har den samme omforklarede Aften, af Frygt 3de Gange paa forskiellige Stæder maattet skiule sig.  Til 8de Qv: Ney, ikke meere end den ene Gang.  Til 9de Qvest: referede Vidnet sig til sin forrige Forklaring.  Til 10de Qv: Den skeede den omforklarede Søndag for sidste Nye Aar.  Til 11te Qv: Paagieldende var den omspurgte Gang kun lidet beskienket, dog ikke mere end han vidste hvad han giorde.  {Til} 12. Qv: er besvaret ved 6te.  Til 13de Qv: Jo det omspurgte har Vidnet hørt Johannes Andersen sige neml: afvigte Sommer efter Pinse Dags Tider.  Til 14de Qv: Vidnet igientog sin forrige Forklaring.  Til 15de Qv: Til det omspurgte er Vidnet aldeles ubekiendt.  Til 16de Qv: Ney saavidt Vidnet er bekiendt har Klagerne paa ingen Maade noget Had til Paagieldende Johannes Andersen.  Til 17de Qv: Jo det omspurgte er Vidnet bekiendt og veed at Johannes Monsen Gierstads Tørkehelle var forsvarlig muret siden der neppe var ½ Aar siden den var opmuret.  Til 18de Qv: er besvaret ved 17de.  Til 19de Qv: Ney det omspurgte veed ikke Vidnet.  Til 20de Qv: Tørkehellen stod i Ildhuuset som stod tet ved de andre Huuse.  Til 21de Qv: Sv: Ilden kunde ikke fra Tørkehellen antændes i Taget forinden den neden fra var antændt, og veed Vidnet at hans Huusbonde slukkede Ilden under denne Tørkehelle tidlig om Eftermiddagen som Huuset brændte om Natten derpaa, men da Vidnet ikke var tilstæde, saa veed han heller ikke Maaden paa hvilken den Ild blev slukket.  Dommeren tilspurgte dette Vidne:  1. Om han troer Johannes Andersen virkelig har meent noget med sine udsagde Trudsler? eller om Vidnet ikke meget mere har sporet han efter Undsigelserne har fortrødt sine Undladelser?  Svar: Vidnet veed ikke hvorvidt Johannes Andersen har meent noget dermed eller ikke, ligesom han ej heller har

 

1800: 273

 

hørt ham siden efter udladt sig med nogen Fortrydelse.  2. Om der hos Johannes Andersen aldrig er formærket at han hemmelig har givet Anledning til virkelig Udøvelse af hans Trudsler?  Sv: Ney dertil har Vidnet intet formærket, uden hvad Vidnet selv angaar, som hvis han ikke var ham undgaaet, troer han ikke at have undgaaet Skade.

 Defensor modsagde paa den Tiltaltes Vegne hvad denne Person har udsagt, og ligeledes benægtede den Tiltalte selv dennes Udsigende at medføre Sandhed.

            Som 2det Vidne fremstod Kari Monsdatter Præsthun, der ligeledes blev erindret om sin forrige aflagde Eed, tilligemed hendes aflagde Forklaring, den hun igientog og svarede under sam/m/e Eed til Actors 1te Qvæstion: At hun har kiendt Johannes Andersen saa længe hun kan erindre.  Til 2den Qvæstion: Jo, i den Tiid har Johannes Andersen jevnlig, hvoraf hun fornemlig udtrykker sig, ved Kirken, at have seet ham beskienket og tillige at yppe Klammerie, end ogsaa uden at være beskienket, naar han havde Vrede til nogen, yppet han ogsaa Klam/m/erie.  3die er besvaret ved 2de Qvæstion.  Til 4de Qv: Jo naar hans Modstandere ikke har kundet undgaaet ham, har han søgt at slaaes med dem.  Til 5te Qv: Jo det omspurgte har Vidnet hørt Johannes Andersen sige, og om hun erindrer sig rigtig passerede det Søndagen imellem Juul og Nytaar f: A:, hvortil hun ikke fornam at Drengen Ole Andersen Weaae gav Anledning.  6te besvaret ved 5te Qvæstion.  Til 7de Qv: Jo Vidnet fulgte med \Ole/ Andersen Weaae i alle 3de Stuer hvor han skiulte Sig.  Til 8de Qvest: Ney ikke meere end den eene Gang.  {Til} 9de Qv: er besvaret ved 7de Qvæstion.  Til 10de Qv: Den omspurgte Gang var Johannes Andersen ikke beskienket.  Til 11te Qv: Ney Aarsagen veed ikke Vidnet.  Til 10de Qvæstion til 1te Vidne, Svar: Den omspurgte skeede selv sam/m/e (selvsamme) Aften som forklaret Søndag imellem Juul og Nye Aar.  Til 11te Qvæst: til 1te Vidne, Svar: Johannes Andersen var sam/m/e Gang vred og beskienket.  Til 12te Qvæstion: Vidnet veed ikke at kan opgive, efter sit Skiønnende, hvad Anledningen kunde være.  Til 13de Qvæstion: Jo det omspurgte har Johannes Andersen sagt saavel ved Pintse Tider som sidstafvigte Jule Tider f: A:  Til 14de Qv: Jo Vidnet har hørt at Tiltaltes Søn om Natte Tider har beklaget sig for sin Fader saaledes som Qvæstionen indeholder.  Til 15de Qv: Ney det omspurgte kan Vidnet ikke Giøre nogen Forklaring om.  Til 16de Qv: conform med 1te Vidne.  Til 17de Qv: Ney derom veed Vidnet intet.  Til 18de Qv: Ney heller ikke.  Til 19de Qv: Ney veed intet herom.  Til 20de Qv: conform med *med 1te Vidne.  Til 21de veed hun heller intet at forklare.  Til Dom/m/erens 1te og 2den Qv: var dette Vidne conform med 1te Vidne.

 

1800: 273b

 

 Videre fremstod det forhen afhørte

            3die Vidne Johannes Monsen Præsthun, som under sin aflagde Eed, gientog sin forrige Forklaring der nu blev ham betydet, og svarede til Actors 1te Qvæstion: i 10 á 12 Aar.  Til 2de Qvæstion: Jo i den Tid har Vidnet adskillige Gange om Aaret seet Johannes Andersen beskienket.  Til 3die Qv: conform med 2det Vidne.  Til 4de Qv: Jo saavidt Vidnet kan forklare sig skiønner han ikke rettere end at denne Johannes Andersen viser sig Ondskabsfuld imod dem han har noget imod.  Til 5te Qv: conform med 2det Vidne.  Til 6te Anledningen dertil var Drukkenskab.  Til 7de Qv: conform med sidste Vidne.  Til 8de Qv: Ney Vidnet har ikke hørt det omspurgte mere end den eene Gang.  Til 9de Qv: Jo, saaledes som omspurgt har Vidnet hørt Johannes Andersen sige, og som skeede sidstl: Søndag imellem Juul og Nye Aar og hvorved 10de Qvæstion er besvaret.  Til 11te Qv: Jo Johannes Andersen var samme Gang beskienket, men Anledningen dertil veed Vidnet ikke at opgive.  Til 12te Qv: besvaret ved 11te.  Til 13de Qvæstion: Ney det omspurgte har Vidnet ikke hørt.  Til 14de Qv: conform med 2det Vidne.  Til 15de Qv: veed Vidnet intet at forklare, ey heller til 16de Qvæstion.  Til 17de Qv: samt 18de og 19de Qv: vidste Vidnet intet at forklare.  Til 20de Qv: conform med 2det Vidne.  Til 21de vidste intet at forklare.  Til Dom/m/erens 1te og 2den Qvæstion comform med de 2de forrige Vidner.  *Til 3 Qvæstion: Om Vidnet er bekiendt at Johannes Andersen uden for stærk Drik, mangler noget paa Fornuftens Brug?  svarede Vidnet: at han ikke har mærket denne Johannes Andersen mangler noget paa Fornuftens Brug, enten han er beskiænket eller ikke.

            4de Vidne Marthe Monsdatter Præsthun fremstod derpaa, og blev betydet Eedens Forklaring, hvilken hun forhen har aflagt, tilligemed hendes Vidnesbyrd, som hun nu igientog og svarede til Actors 1te Qvæstion: At Hun har kiendt Johannes Andersen fra hun var 10 Aar gl:  Til 2den Qv: conform med 2det Vidne.  Til 3de Qv: besvaret ved 2den Qv:  Til 4de Qv: Jo naar han har drukket sig fuld og være Sindt har han vist sig at være Ondskabsfuld.  Til 5te Qv: conform med 2det Vidne.  Til 6te Qv: Kan ikke erindre hvad der først Gav Anledning til denne Undsigelse.  Til 7de Qv: overensstem/m/ende med 2det Vidne alleene at hun medfulgte de 2de Stæder hvor Ole Andersen skiulte sig.  Til 8de Qv: Undsigelser har hun ikke hørt meere end den eene Gang, men adskillige Skields Ord seenere.  Til 9de Qv: til sidste Vidne, Sv: conform med 3die Vidne, og hvormed 10de Qv: er besvaret.  Til 11 Qv: Jo han var sam/m/e Gang noget beskienket, men Anledningen dertil veed Vidnet ikke at opgive

 

1800: 274

 

og hvorved 12te Qv: er besvaret.  Til 13de Qv: Ney det omspurgte har Vidnet ikke hørt.  Til 14de Qv: conform med 2det Vidne.  Til 15 og 16de Qvæst: vidste Vidnet ikke at give nogen Forklaring, eller veed at Klagerne paa nogen Maade har fornærmet Johannes Andersen eller har noget Had til ham.  Til 17de Qv: Jo det omspurgte vidste Vidnet.  Til 18de Qv: Ney derom er hun intet bekiendt.  Til 19de Qv: Vidste ej heller intet.  Til 20de Qv: conform med 2det Vidne.  Til 21de Vidste intet at forklare.  Til 22de Qv: Vidnet blev vaagen ved den Lejlighed at Johannes Andersen den omspurgte Nat kom ind i Sengeboen, hvor hun tillige med Pigen Kari Andersdatter var nedlagt.  Til 23de Qv: Hun slutter sig til det var om Morgenen imellem 3 og 4 Slæt, og var Johannes Andersen samme Gang beskienket, hvormed 24de Qv: er besvaret.  Til 25de Qv: Jo som omspurgt.  Til 26de Qv: Saavidt Vidnet kan besinde sig saae hun Johannes Andersen ikke mere end engang inde i Boen med tændt Lys.  Til 27de Qv: Jo som omspurgt, men ikke at Trudslerne blev talt til hendes Huusbonde eller hvad der passerede i hans Stue.  Til 28 Qv: *Den (Det?) var aleene i den omspurgte Sengeboe hun hørte de omspurgte Trudsler.  Til 29de Qv: Jo, i alle Deele som omspurgt.  Til Sorenskriverens fremsadte 3de Qv: svarede dette Vidne overensstem/m/ende med 3de Vidne.

 Derefter fremstod

            5te Vidne Kari Andersdatter Weaae som under sin aflagde Eed igientog sin forrige Forklaring, og svarede til 1te Qv: at hun har kiendt Johannes Andersen 8 á 9 Aar.  Fra 2den til 29de Qvæstion i et og alt overensstem/m/ende med 4de Vidne, ligeledes til Sorenskriverens 3de Qvæstioner.

            6te Vidne Marthe Knudsdatter, som er 8de Vidne i Præliminair Forhøret, blev ligeledes erindret om sin aflagde Eed, og under samme igientog hun sin forrige Forklaring.  Actor frafaldt de første 21 Qvæstioner, men derimod svarede Vidnet til 22de 23de og 24de Qvæstion, ligesom omspurgt og saaledes som hendes Forklaring i Forhøret udviser.  Til 25de Qvæstion: Ney Anledningen veed ikke Vidnet, ej heller hos hvem Aarsagen kan have været, men hørte hun vraal og Raab inde i Sønnen Jens Johannessens Stue baade imellem ham Kone og Børn.

 Saa fremstod ogsaa

            <7 V:> Siur Siursen Præsthun, der er 9de Vidne i Præliminair Forhøret, for hvem blev igientaget Eedens Forklaring tilligemed hans Udsigende, som han igientog. Og efter at Actor havde frafaldet de første 21 Qv:, svarede han til 22 Qv: Jo Vidnet saae at Tiltalte den omspurgte Pintse Nat var uroelig og gik fra den eene Naboe til den anden, Aarsagen dertil var, at han om Dagen havde været i Arbeide med at kiøre og bære Tøm/m/er til de afbrændte Tomter, hvorfor Ejerne havde givet ham Øll at drikke, hvoraf han

 

1800: 274b

 

blev beruset.  Til 23de Qv: Jo Vidnet saae det omspurgte, og kunde det være noget over Mid Nat da saadant skeede.  Til 24de Qv: Vidnet referede sig herom til sin aflagde Forklaring i Præliminair Forhøret.  Til 25de Qv: Vidnet, saavidt han skiønner, troer han at de 2de Piger Marthe Monsdatter og Kari Andersdatter, laae og sov da han kom ind til dem i Sengeboen, da Vidnet derefter baade saae og talede med dem begge, uden at han nu erindrer sig hvorudi samme bestod.  26de Qv: er besvaret ved 25de.  Til 27de Qv: Jo, saaledes som hans forrige Forklaring udviser.

 Derpaa fremstod som

            8de Vidne Marthe Olsdatter 26 Aar Gammel, gift med Jens Johannessen Gierstad, hvilken blev betydet Eedens Forklaring, den hun paa Lovlig Maade aflagde, og derpaa svarede til Actors 1te Qv: Hun har kiendt den Tiltalte over 10 Aar.  Til 2den Qv: Jo i den bemelte Tiid har han adskillige Gange været beskiænket og Drukken.  Til 2 Qv: Jo, Tiltalte ypper ofte Klam/m/erie naar han er beskiænket og naar nogen Giør ham Fortræd, giør han og det sam/m/e naar han er ædrue.  Til 4de Qv: Naar han er beskiænket er han meere Ondskabsfuld end ellers.  Til 5te Qv: Vidnet som den omspurgte Tiid var høy frugtsommelig blev meget bange baade for Paagieldende var beskienket, som for han giorde Allarm og skraalte, hvorover hun tilligemed sin Mand gik ind til Marthe Knudsdatter Gierstad, hvor de begge forblev til om Morgenen.  Til 6te Qv: Jo som omspurgt, hvilket hun har hørt af hendes Mand, skiønt hun ikke var hiem/m/e.  Til 7de Qv: Paa den Maade at hendes Mand undløb tiltalte Johannes Andersen.  Til 8de Qv: Ney Aarsagen er hende ubekinedt.  Til 9de Qv: Tiltalte lagde sig den omspurgte Nat til Sengs sam/m/e Tid som Hun og hendes Mand.  Til 10de Qv: Ney Vidnet saae ikke hvor Ilden begyndte.  Til 17de Qv: til 1te Vidne, Svar: Jo det omspurgte er hun bekiendt.  Til 18de og 19de, vidste Hun intet at forklare.

            Som 9de Vidne fremstod Peder Siursen Hougstvedt 28 Aar gl:, hvilken blev betydet Eedens Forklaring, som han paa Lovlig Maade aflagte, og svarede til 1te Qvæstion: At han har kiendt Johannes Andersen i 4 á 5 Aar.  Til 2de Q: Jo meere end almindelig har Vidnet seet Tiltalte i denne Tiid at have været beskienket.  Til 3de Qv: Jo Vidnet har mange Gange seet at {naar} Joh: Andersen har været beskienket og yppet Klam/m/erie, hvortil Vidnet har seet han selv har givet Anledning, dog uden egentlig at vide hvorom Ueenigheden har handlet.  Til 4de Qv: Jo den Tiltaltes Ondskab har Vidnet kundet sluttet deraf, at han har vist sig meget heftig, og villet gierne stryge op dem han kom i

 

1800: 275

 

Ueenighed med. Til 5te Qv: Ney det omspurgte har Vidnet ikke hørt.  6te 7de og 8de Qv: frafaldt Actor.  Til 9de Qv: Ney det omspurgte har Vidnet ikke hørt.  10de 11, 12 og 13 Qv: blev frafaldet; ligesaa Alle de øvrige Qvæstioner.

            10de Vidne Mons Magnesen Schiestad 19 Aar gl:, som blev betydet Eedens Forklaring den han aflagde, og svarede til 1te Qv: At han har kiendt Johannes{se} Andersen i 10 Aar.  Til 2det Qv: Vidnet har seet Tiltalte hvert Aar saa længe han har kiendt ham ofte beskiænket.  Til 3de Qv: Vidnet har ikke seet Tiltalte at yppe noget Slagsmaal, men har han for en 4 á 5 Aar siden seet, at en Mand, som nu er afdød kom en Søndag under Prædiken Trøye Løs ud af den paagieldendes Huus, om hvilken der blev sagt, han var slagen og hvorom Vidnet siger selv at have hørt men ikke seet Slagene.  Til 4 Qv: Derom siger Vidnet at have sistleden Juul seet at Joh: Andersen, som dog kun var lidet beskiænket, kom ved Mid nat ind til Naboen Rasmus Jonsen Gierstad, med en stor Stav med en Pikham/m/er paa Enden, og truede denne Rasmus som laae til Sengs, at hvis han ikke Gav ham at drikke ville han hugge Hammeren i Panden paa ham, hvorpaa han og saa fik at drikke, og medens han da sad i Stuen, sagde Joh: Andersen: at Gaarden var gaaet op engang før, og skal gaae op engang endnu, og netop som den har giort; og da han havde faaet nok Drikke gik han sin Vey.  5te, 6te 7de og 8de Qv: frafaldes.  Til 9de Qvæst: Ney af Joh: Andersen selv har han ikke hørt disse Ord, men aleene som forklaret til 4de Qvæstion.  10de 11te og 12te Qvæstion forbiegaaes.  Til 13de Qv: Ney, ikke af Joh: Andersen selv men vel af de i Sagen afhørte Vidner.  Til 14de Qv: Dette har Vidnet ligeledes hørt af Vidnerne, men ikke af Sønnen selv.  Til 15de og 16de Qv: har Vidnet ikke formærket noget.  Til 17de 18, 19, 20 og 21 Qv: Vidste Vidnet ikke noget at forklare.

 Endelig fremstod som

            11te Vidne Iver Erichsen Gierstad 20 Aar gl:, hvilken blev betydet Eedens Forklaring, {hvilke} som han med opragte Fingre aflagde, og svarede til 1te Qv: at han har kiendt Joh: Andersen i en Tiid af 10 Aar.  Til 2den Qv: conform med 10de Vidne.  Til 3de Qv: Naar Joh: Andersen har været ædrue har Vidnet ikke formærket han har yppet Klam/m/erie med nogen, men derimod naar han har været drukken har han jevnlig seet {det} det Modsatte.  Til 4de Qv: ikke paa anden Maade end naar den Tiltalte som meldt har været beskienket, at han da har yppet Klam/m/erie.  Til 5te Jo Vidnet har hørt Joh: Andersen sige til Ole Andersen Weaae i Drukkenskab, at han skulle døve ham, saa han ikke skulle see Solen mere,

 

1800: 275b

 

men hvortil han ikke veed at angive nogen Anledning, hvorved 6te Qv: er besvaret.  Til 7de Qv: conform med 2det Vidne.  Til 8de Qv: Ney ikke meere end den eene Gang, men har han hørt Joh: Andersen at udskielde Ole Andersen Weaae for adskilligt som [han]? ikke kan erindre sig uden det eene Ord, for en Giededræber.  Til 9de Qv: Jo det omspurgte har Vidnet hørt Joh: Andersen sige i Vidnets Faders Huus, og skeede dette Søndags Aften imellem Juul og Nye Aar, og var Joh: Andersen sam/m/e Gang noget beskienket.  10de og 11te besvaret til 9de Qv:  Til 12te Qvæstion: Anledningen dertil veed Vidnet ikke at opgive.  Til 13de Qv: Har Vidnet ikke hørt noget.  Til 14de Qv: Jo Vidnet har Søndagen for sidst Juul hørt {at} Sønnen Jens Johannessen skrige og udraabe disse Ord: Gud bedre mig Faer vil dræbe mig.  Fra 15de til 21 Qvæst: vidste Vidnet intet at forklare.

 Som Godvillig mødende Vidne fremstillede Actor,

            12te Vidne Erich Magnesen Hougstvedt 63 Aar gl:, hvilken aflagde Eed og svarede til 1te Qv: At han har kiendt Johannes Andersen Gierstad 15 á 16 Aar.  Til 2den Qv: Vidnet har seet Johannes Andersen ofte beskienket og derfor meere end almindelig henfalden til denne Last.  Til 3de Qv: Vidnet har ikke seet Joh: Andersen har yppet Klam/m/erie med Andre, end Vidnet selv, som han en Nat kom ind til, efter han havde spændt op Døren, hvor han forlangte Drikke og da han fik saa meget han ville gik han sin Vey.  Til 4de Qv: Vidnet erkiender Joh: Andersen af det omforklarede, at være ondskabsfuld, da Vidnet aldrig har fornærmet ham paa mindste Maade, og passerede det til 3die Qvæstion omforklarede for 7 Aar siden.

 Videre havde ikke Actor Vidnet at tilspørge.

 Videre som Godvillig mødende fremstod

            13de Vidne Mons Bastesen Grimstad, \50 Aar gl:/ som aflagde Lovens Eed og forklarede:  Til 1te Qv: At have kiendt Joh: Andersen fra han var et lide{t}n {Barn} Dreng.  Til 2de Qv: Jo han har Adskillige Gange seet ham beskienket, men fornem/m/elig en Gang for 6 Aar siden da han kom ind til Vidnet og truede at ville hugge hans Kone med en Pikham/m/er Stav, men hvorpaa Vidnet *jente ham paa Døren.  Til 3de Qv: Naar Joh: Andersen er ædrue har han ikke noget paa ham at sige.  Til 4de Ikke andet end hvad passerede i hans Huus.

 Videre havde Actor ikke at tilspørge Vidnet, thi blev han dimitteret.

 Fogden producerede Capitaine v: Grubelings Skrivelse af Dags Dato, med vedfølgende Attest fra Auditeuren Hr: Schive ved det Bergenhusiske Regiment, der viser den i Acten omtalte Krigs Rets Dom af 26de Octobr: 1776, som er afsagt over

 

1800: 276

 

den Tiltalte, og ved den under 8de d: M: afsagte Kiendelse var befalet at fremlægges.

 Da ved de i Dag afhørte Vidners mere og ikke mindre de paastevnte Facta er bevist, saa referede Fogden sig til sin forhen nedlagte Paastand; under Reservation om noget fra den Tiltaltes Defensor Hr: Procurator Sønderburg skulle indkom/m/e /: hvilket han dog ikke formodede :/ det Actor maatte finde fornøden at besvare.

 Defensor sagde: at den Tiltalte ikke havde sit Dimissions Pass ved Haanden, hvorfor sam/m/e nu ikke kunde fremlægges, og at baade derfore, saa og at Comparenten behøvede \Gien/ Part af det i Dag passerede til nærmere Confrontation og Overvejelse med det foregaaende, var han begierende sig det nu passerede i Gienpart forundt og Sagens Anstand paa 8te Dage til videre at indkom/m/e med det endelige Tilsvar.

 Dommeren som i Overmorgen begynder sine Som/m/er Ting Reiser, og ikke kom/m/er tilbage, skiønt paa en kort Tiid, førend den 31te Maij førstkom/m/ende kunde altsaa ikke i Morgen, som den eeneste Dag ham er Levnet give Defensor alt det beskrevne som i Dag er forhandlet, kunde heller ikke forsvare at udsætte denne Sag i 5 Uger, hvorfore han maatte, overlade Defensor om det ikke var ham mueligt end nu i Dag at slutte Sagen, siden han som overværende nøye kiender de i Dag førte Bevisligheder; Skulle Defensor det uagtet ikke see sig i Stand til nu at slutte Sagen, skulle Opsættelsen alligevel ikke blive nægtet, men fandt Dommeren nødvendig i Forhaanden at giøre denne Erindring.

 Defensor i saadan Anledning og for at Sagen ikke skal blive opholdet, ville kortelig have refereret til hans forhen indgivne, og dernest nu indstillet:  1: At paa Ole Andersen Weaaes Forklaring intet kan reflecteres, som en der har været i Stridighed med den Tiltalte og fattet Uvenskab til hannem, hvilket ligger forklaret af nogle de øvrige i Dag afhørte Vidner, og som det han har udsagt tillige paarører ham selv.  2, At det som er bleven forklaret over den Tiltalte bestaaer i enkelte Udsagn og for Retten ikkun viser \at/ den Tiltalte undertiden af Sterk Øll og Drik er bleven forvildet i Hovedet, og da paa den Tiid uden nogen ond Hensigt og Anlæg til Ondt, har talt og handlet uforsvarlig men ikke saaledes at han efter Loven og Fogdens Paastand kan have paadraget sig at blive en i sin øvrige Tiid fengslet Mand; hvorfore og Comparenten igientog sin forrige Paastand, og indstillede at den Tiltalte med den udholdte Arrest maae have afsonet sine Feiltrin

 

1800: 276b

 

og for øvrigt frifindes.

 Fogden benægtede aldeles det af Defensor Hr: Proc: Sønderborg tilførte, som ugrundet og ubevislig, og derfor refererede sig til sit forrige.

 Paagieldende Joh: Andersen Gierstad benægtede paa Tilspørgende at have lid nogen Spitsrod Straf, men som maae være formildet ved Krumliggen, og da nu hverken han, Actor eller Defensor havde videre at erindre, blev af Dommeren afsagt saadan

Dom:

 af Gierstad Sogns Almue har fornem/m/elig de 3de Mænd Rasmus Jonsen, Johannes Olsen og Johannes Monsen Gierstad ved Deres Sogne-Præst Hr: Mejer anklaget Bonden Johannes Andersen Gierstad som er Inderste hos sin Søn Jens Johannesen for Drik – Slagsmaal – Sværgen og Banden samt Trudseler at paaføre Naboerne Ulykke.  Efter det ved Extra Ret optagne Forhør har 9 Vidner aflagt Forklaring om Sandheden af det paaklagede saavel om den Paagieldendes hengivenhed til Drukkenskab – Slagsmaal, men end og om Undsigelser paa 1 Vidne Ole Andersen Weaae og trudseler af at øver Gaarden Gierstad skulle ligge i Aske paa sam/m/e maade som nys før passeret.  Paa Grund af disse Beviisligheder er Action anlagt imod Johannes Andersen Gierstad, som da de samme Vidner inden Retten i overværelse af Ham med Forsvar har igientaget deres Forklaring, har Actor efter disse Beviser tilligemed Sogne Præstens Attest – Capitain {og} Vagtmæster Bøykens Attest om den i Aarene 1786 og 1787 udstaaede Straf af Fæstnings arbeyde samt Capitain Grublings dito om adskillige Arbitraire Straffer ved Compagniet som National Constabel, nedlagt Paastand om at stille Borgen, at Enhver i Staten for Ham kan vere sikker, eller i anden Fald af øvrigheden settes i sikker Bevogtning sin Lives Tiid med mere.  I almindelighed har Paagieldende Johanes Andersen med Defensor uagtet Saggivelsen og allene anfører til sin {undskyldning} Frifindelse at det fremlagde Extra Tings vidne ikke vil bevise noget  1. Fordi ingen ordentlig Stevning er udtaget til dette Tingsvidne.  2. For Paagieldende ikke var tilstæde  og 3. for vidnerne har beediget deres Forklaring efter og ikke forud.  Til det første saa kan Klagen efter hvilken der er skeed Indvarsling ansees ligesaa Fuldkom/m/en som en Stevning.  Til 2de at Paagieldende, uagtet betimelig Indvarsling, ej har villet møde, maa blive hans egen Skade, at Hand har viist sig modvillig, da den Fordring at Klagerne skulle erstatte Ham Reisen, finder ikke Sted, saa meget mere som Reysen ikke hafde kostet Ham noget, naar hand hafde taget Følge med mange Fleere der fra sam/m/e Gaard som Hand maatte Reyse i lige begivenhed  og 3. saa omendskiønt Loven vel befaler Vidnerne forud I Eedtagne, forbyder den heller ikke det modsadte.  Der gives adskillige Tilfælde hvor Vidner aflægger Eed, efter at deres Vidnesbyrd er afgiven, hvoraf det eene er ved undersøgelses Forhører, hvor man i disse ikke saa nøye som udfordres kan kiende den Skyldiges Brøde, før Forklaringen

 

1800: 277

 

er aflagt og just dette er Tilfældet i nerværende Sag, og kan ikke forandre Sagen enten Vidnerne aflægger deres beedigede Løfte, eller de ved Eed bekrefter, at Forklaringen er rigtig.  Overalt er alle disse 3de Poster hævet ved Sagens senere Behandling den 4de og 17de Marti men fornemelig i dag den 25de April hvor Actors skriftlige Continuations Stevning er fremlagt, den Paagieldende med Defensor 3de Rettes dage har veret nerværende og hvor de sam/m/e Vidner i deres nerværelse har ord til andet igientaget deres eedelige Forklaring, imod hvilket de ikke nu ved Contra questioner har prøvet det mindste der kunde svække sam/m/e.  Paa disse Grunde maa altsaa de {afhørte} forrige tilligemed de i Dag afhørte nye Vidner blive at ansee, og altsaa ingen Tvivl at Johannes Andersen Gierstad er henfalden til de Laster og {h}virkelig har begaaet de Forbrydelser, hvorfor Hand sigtes.  Hans foregaaende vandel viser at Han har veret dømt og straffet for Slagsmaal og drukkenskab, følgelig følt Straffens haardhed, at Hand vedbliver disse Laster viser ej allene de førte Beviisligheder, men end og hans Sogne Præstes Attest, hertil kom/m/er endnu de undsigelser Han udlader sig med som enten de ere sagde under Affecternes Beruusning, eller intet er meent dermed, men meget mer siden kunde vere fortrødt, eller om man ville Antage at saadanne Trudseler, naar de vare nok saa frygtelige, vist ikke bleve Offentlig udsagde, saa udfordrer Sagens Natur at Medborgerne har Ret til at fordre Sikkerhed, omendskiønt ingen af de udsagde Trudseler nogen Tiid, ville blive iverksadt af paagieldende Johannes Andersen Gierstad, saa bør ingen Borger noget øyeblik foruroliges, men Lovene sikkre Ham denne og tilintetgiøre den virkelige u-lykke, da Paagieldende har selv at tilregne sig sine Lidelser, fordi Hand har udladt sig med Trudseler som for Enhver maa vere frygtelige.

 Paa disse Grunde Kiendes udi denne Sag saal: for Ret:  Johannes Andersen Gierstad bør borge for sig selv, eller settes i Forvaring indtil Hand stiller Borgen saaledes: at Klagerne Rasmus Jonsen – Johannes Olsen og Johannes Monsen med de flere Naboer paa Gaarden Gierstad tillige med Ole Andersen Weaae kan vere forsikkret.

 Saa betaler Hand og alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger.

 I denne Sags behandling findes intet u-forsvarligt Ophold.

 

 Johannes Andersen Gierstad som nerværende og hafde anhørt den/n/e Dom declarerede sig fornøyet med sam/m/e, hvis Hand kan tilveyebringe denne Hans tildømte Borgen, hvis ikke, forlanger Hand Appel, hvor Hand haaber ej sin Leve Tiid at blive i Forvaring.

                                                                                  Saal: passeret bevidner Brandt

 

 

 

Sommer Ting [1800] for Sartor Skibrede

Aar 1800 Mandagen den 28de April blev det almindelige Sommer Sage og Skatte Ting for Sartor Skibrede holden paa Lensmands gaarden Tøsøen sammesteds og Retten betient af følgende 4 Laugrettes mænd Johanes Ericsen Syltøen – Niels Johanesen Skage – Peder Brynildsen Løcøen og en gl: Laugrett: mand Lars Ericsen Tellenes

 

Hvorda! var nerværende Fogden Unmach – Skibredets Lensmand Tøsøen og den Tingsøgende Almue, i hvis overværelse

 

1800: 277b

 

allerførst blev publiceret de Kongel: Forordninger og Placater saasom

            1. Placat som befaler at den 26de § i Forord: om Politie væsenet paa Landet i Dannemark, af 25de Marti 1791, skal udvides til begge Riger og til Kiøbstæderne dateret 25de oct: 1799.

            2. Forordning som befaler at det unge Mandskab, i Norge, skal allevegne herefter udskrives til Krigs Tienesten, i Forhold af Districternes Folks mængde, uden Hensigt til Lægdernes Inddeling m: v: dat: 1te Nov: 1799

            3. Placat ang: en Deposito-Kasses Oprettelse dat: 13de Nov: 1799

            4. Forordning ang: den godtgiørelse, som Jord Eiere skulle nyde for grunde der afgives til Lotsmerkers Anlæg eller udvidelse dat: 22 Nov: 1799

            5. Placat som tillader at Disconto Præmie maa bestem/m/es og betales saavel over som under den nu ellers her i Landet bestemte Rentefod m: v: dat: 6te Dec: 1799

            6. Placat ang: Forbud paa, at Metalstøbere og Giørtlere maa nedsette sig paa Bergstaden Kongsberg, eller nogen anden saadan Haandtering der drives dat: 6te Dec: 1799

            7. Forordning hvorved den for yppighed ved Bryllupper givne Straf Lov i Placaten af 9de Aug: 1781 og Forord: af 12te Marti 1783 ophæves, hvorimod Land Almuen formaaes til Anstædig Tarvelighed uden Tvang dat: 27 Dec: 1799

            8. Placat som fastsetter Reglerne for den frie Befordring eller Skyds som tilkom/m/er de Søe Folk, der udskrives til Orlogs Tienesten dat: 17de Janv: 1800

            9. Placat som bestem/m/er Diet eller underholdnings Penge for Rettens Betiente af 21de Marti 1800

            10. Forordning som befaler, naar de vedkom/m/ende ej kunde treffe mindelige Foreeninger om Leye for strandet Godses bevaring skal sam/m/e bestem/m/es af Amtmanden

 

Derefterblev udi Sagen Pigen Marte Jons Dr: contra Peder Nielsen og Anders Olsen Fielde afsagt saadan

Dom

 De Fornermelser som Pigen Marte Jons Dr: af Sartor Skibr: paataler i denne Sag imod Peder Nielsen og Anders Olsen Fielde er med Vidner beviist at bestaae derudi: at Peder Nielsen i nerværelsen af mange Mennisker sagde til Citantjnden ved den Anledning at Hun visede dem en 2 skilling at det var en Arme Jan hvilken ironie Anders Olsen udlagde: at det var saadanne Penge som Engelsk og Fransk manden gav ud, naar de bedrev Utugt eller fik sin villie med Fruentim/m/er og har Du taget Penge for denne Gierning, saa skal Fanden sue dem af dig, endelig er disse Fornermelser gaaet saa vidt at Peder Nielsen sagde til Citantjndens Fader: at det var ondt eller slet for Ham at have en Datter der hafde orde for at vere hver mands Hore.

 At Citantjnden ikke paa nogen maade er overbeviist at fortiene disse hende tillagde Beskyldninger er ikke under Sagen godtgiort men meget mere: at Hun har haft et godt Rygte og veret bekiendt for et u-lasteligt Levnet.

 Herimod har Peder Nielsen Fielde ved Contra Stevning villet bevise at Pigen Marte Jons Dr: sam/m/e gang skulle have beskyldt Ham for en Æreløs Mand og at Hand var en Tyv baade i Byen og paa Landet, men hvilken Omstændighed Vidnerne forklarer saaledes: at Peder Nielsen Fielde først udskieldede Marte Jons Dr: for en Tyv og siden sagde at kunde overbevise Hende saadant baade i Byen og paa Landet hvortil Marte Jons Dr: svarede: at Peder Nielsen selv var en Tyv baade i Byen og paa Landet.

 Efter slige Beviisligheder har Pigen Marthe Jons Datter veret beføyet til Mortification og Straf at anlægge Sag

 

1800: 278

 

imod Peder Nielsen og Anders Olsen Fielde, uagtet eftersom ordene [som]? ere udsagde kun bliver at henregne blant Classe med de mindre Ærefornærmende ord hvoraf den onde Hensigt er u-miskiendelig, da de tilkiendegiver Foragt ved at tillægge Citantjnden uanstændige Handlinger og Opførsel hvorfore ordene bliver at Mortificere med Bøder og Sagens Omkostninger

 Hvad dermed det efter Contra Stevningen af Marthe Jons Datter paa Peder Nielsen giorte Beskyldninger af Tyv baade i Byen og paa Landet angaar saa da Contra Citanten selv har veret den første som har brugt de sam/m/e ord mod Citantjnden saa finder Retorsion i denne henseende Sted hvor dette Contra Søgsmaal paa begge Sider ophører og bortfalder ligesom anden gang at møde for Forligelses Com/m/issionen i sam/m/e Sag, der \for en Tingl…./ med førte en Bekostning af 4re miles Reyse ikke kan siges at have foragtet sam/m/e.

 Thi Kiendes for Ret: De af Peder Nielsen og Anders Olsen Fielde imod Pigen Marthe Jons Datter brugte u-anstændige Talemaader og beskyldninger bør ikke kom/m/e hende til Fornermelse paa gode Nafn og Rygte i nogen maade, men Peder Nielsen at Bøde 4 rd og Anders Olsen Fielde 2 rd til Sunds Sogns Fattig Kasse samt udi denne Processes Omkostninger Peder Nielsen 8 rd og Anders Olsen Fielde 4 rd som alt efterkom/m/es 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under lovlig adfærd.

 

Derefter blev under

            No: 11 publiceret Placat som fastsetter Reglerne for den frie Befordring eller Skyds som tilkom/m/er de Søefolk, der udskrives til orlog Tienesten dat: 17 Jan: 1800

 

Nye Sag

Lensmand Peder Knudsen Tøsøen mødte og fremlagde en skriftlig Stevning af 3de Juni sistl: i lovlig forkyndt stand hvorudi Bonden John Larsen Wigsøen er jndstevnt for at have i Søen taget et udsadt Lyre Garn Citanten tilhørende, men som siden efter nogen Tiids forløb er kom/m/en tilbage i en forringet Tilstand Videre fremlagde Citanten Attest fra Forligelses Com/m/issionen af 22de Feb: sistl: som viser at intet Forliig i mindelighed har veret at opnaae

 Efter paaraab mødte ikke Indstevnte Jon Larsen Wigsøen eller nogen paa hans vegne

 af de jndkaldte Vidner mødte og fremstod Niels Johannesen Skage – Niels Halvorsen Homlesund – Niels Hansen Tøsøen Otto Persen Domedahl – Niels Hougesen Domedahl og Christen Bendixen lille Sangaalt som efter at de var betydet Eedens Forklaring af Lov Bogen aflagde enhver for sig sam/m/e paa lovlig maade og hvorpaa Separatim fremstod

            1. Niels Johannesen Skage 30 aar gam/m/el som vidste ikke det ringeste i denne Sag at forklare, men er det en 4 á 5 aar siden Indstevnte Jon Larsen Wigsøen efter egen Tilstaaelse har af Søen frataget et Vidnet tilhørende Lyre Garn som Hand af ondskab hafde synket ned paa et andet Sted, men var selv med at optage sam/m/e efter 3de dages Forløb hvorfore Vidnet fik alt tilbage ubeskadiget.

            2. Fremstod separatim Niels Halvorsen Homlesund 26 aar gam/m/el som under sin aflagde Eed forkl: at Hand ej veed videre end at Hand 3de uger før siste Juul saa at Indstevnte ganske allene <sadte> ud et Garn paa Citantens Grund hvor paa Hand ikke saa nogen doubbel eller Nabbe (Nubbe) som er det stykke Træe der flyter paa Vandet for at vise hvor garnet staar, men hvad sort garn det enten var eller hvem det tilhørte veed Vidnet ikke, men skiøndt Vidnet saa Indstevnte fordi Hand sadte garnet paa andens grund, hvorover Vidnet saa meget mere var ærgerlig som det omforkl: støkke Træe manglede paa sam/m/e, siden alt derved blev skiult at der paa grunden stod garn, men hvortil Indstevnte ikke svarede noget

 

1800: 278b

 

            Som 3de Vidne fremstod Niels Hansen Tøsøen 25 aar gam/m/el i Tieneste hos Citanten der under sin aflagde Eed forklarede: at som Vidnet i følge med *Citanten (Citantens) liden Søn ohngefær 6 uger efter siste Juul var ude at Fiske traf Hand det tillige i dag jndstevnte Vidne Otto Pedersen Domedahl \med Kone/ som er Sviger Fader til Indstevnte, hvilken talede til Vidnet \just som/ Hand optrok et Lyre Garn, og sagde: at her var hans Huusbondes eller Lensmandens savnede Lyre Garn, hvilket Vidnet modtog og lagde i hans Huus Bondes Nøst der sam/m/e gang var i Bergen, men ved sin Hiemkomst sagde til Vidnet uden {at} engang at ville see garnet, at Hand skulle levere sam/m/e til Otto Pedersen Domedahl, hvilket Vidnet ogsaa giorde da Hand roede til Otto Pedersen Domedahls Land, hvor hand antraf Ham og leverede garnet, men som Otto Domedahl ikke modtog men saa at Garnet blev oplagt paa hans Land og hvorfra Vidnet begav sig Hiem og veed saal: ikke videre at forklare i denne Sag

            Som 4de Vidne fremstod Otto Pedersen Domedahl 55 aar gam/m/el Sviger Fader til Indstevnte John Larsen Wigsøen, hvilken under sin aflagde Eed forklarede: at saa ofte Hand har spurgt sin Sviger Søn Jon Larsen Wigsøen om disse af Lensmanden mistede Garn har Hand nægtet for sam/m/e, end ogsaa en gang neml: 6 uger før siste Juul som Indstevnte Jon Larsen kom lige fra Lensmanden til Vidnets Huus, spurgte Vidnet Ham hvordan det nu var gaaet med Ham og Lensmanden om Garnene, hvortil Hand svarede: at Lensmanden med Hand var accorderet om 8 rd hvorover Vidnet blev fortrydelig over at Hand neml: Jon Larsen hafde giort sig til Tyv, men hvortil Jon Larsen svarede: at disse 8 rd var ikke for Garnene men for en Stue Hand skulle faae Tilladelse at bygge paa Lensmandens Grund senere neml: 6 uger efter siste Juul var det at Vidnet i Søen saae en stor doubbel eller Nubbe som en liden Pige Hand hafde i Baaden, foruden sin Kone sagde det var en Kobbe eller Sæhlhund som da \de/ optog sam/m/e der i høy grad var Slimet – tung og Vaad, erfarede Hand det maatte være Lensmandens mistede Garn, og som Hand i det sam/m/e saa at Lensmandens Dreng Niels Hansen og Søn kom Roende kaldte Hand paa dem, som imodtog Garnet der var gandske raadnet, dagen efter kom bemeldte Dreng Niels Hansen og ville levere Vidnet Garnet, men som Hand ikke modtog, men kastede det paa Land, og hvorfra Vidnet ej siden har seet det eller veed hvor det senere er afbleven.

            Som 5te Vidne fremstod Niels Hougesen Domedahl 45 aar gam/m/el hvilken under sin aflagde Eed forklarede: at Hand ikke veed videre end at Hand en gang noget efter siste Juul som Vidnet var hos siste Vidne Otto Pedersen, hørte Hand Otto Pedersen sagde til Christen Bendixen lille Sangolt: at det var ilde at hans Sviger Søn Jon Larsen hafde draget til Tøsøen og tilstaaet at have taget Lensmandens garn, men var Indstevnte Jon Larsen Wigsøen ikke tilstæde og hørte dette, hvad mere som Otto og Christen talede sam/m/en hørte ikke Vidnet, og er saal: ikke mere bekiendt i denne Sag

 Endelig fremstod

            6te Vidne Christen Bendixen Sangoldt som under sin aflagde Eed forklarede: at 4 uger før Juul kom Otto Pedersen Domedahl ind i Vidnets Huus, hvorover Vidnet spurgte Ham om det var sandt at Lensmanden hafde faaet sine Lyre Garn tilbage, {hvortil} hvilket en ustevnt Kone hafde fortalt Vidnet, men hvortil Otto Pedersen svarede: at Hand vidste dette *bedere (bedre) neml: at Indstevnte Jon Larsen Wigsøen hafde brugt Garnene 2de Nætter, men den 3. Nat hafde Søen taget det bort. Senere

 

1800: 279

 

neml: noget efter Juul, har ogsaa Otto Pedersen Domedahl sagt til Vidnet at det var ilde Jon Larsen hafde for Lensmanden tilstaaet at have taget garnene men mere tale hørte Hand ikke eller var dem imellem.

 Flere Vidner mødte ikke.

 Lensmanden fremlagde en Attest fra Provsten Hiorthoj af 26de April sidstl: som Hand begierede oplæst hvilket skede og er saa lydende:

 Lensmanden Peder Knudsen Tøsøen begiærede derpaa Sagen udsadt til første Maaneds Ting for at føre flere Vidner hvilket blev bevilget

 

Da ingen for i Dag hafde videre at iretteføre blev Tinget udsadt til i morgen

                                                                       og for denne gang underskreven           Brandt

Niels Johannesen Skage – Johan/n/es Ericsen Syltøen – Lars Ericsen Telnes – Peder Brynildsen Løcøen

 

Dagen derefter den 29 April 1800 Continuerede end videre Som/m/er Tinget for Sartor Skibrede i overværelse af sam/m/e Laugrettes mænd som i gaar,

 

hvorda! mødte for Retten Lensmand Peder Knudsen Tøsøen og fremlagde en skriftlig Stevne-Seddel hvorefter Hans Pedersen Gietlanger var jndstevnt for Beskyldninger mod opsidderne paa gaarden Waage, der bestod udi, at Indstevnte hafde sagt: at i Fald hand ikke fik 10de Parten af 3 á 4 Silde-Kast paa hans Grund, saa stiælede de fra Ham som Tyve, og da denne Sag ikke nu {ikke} ved Forl: Comissionen var Forligt men derimod nu senere saal: at Hans Pedersen Gietlanger her for Retten skulle igientage sam/m/e, saa var det Hand nu igientog sam/m/e ord, og \lovede at/ erlægge til gaarden Waages opsiddere 5 Rdr, og hvormed denne Sag som foreenet blev sluttet.

 

Derefter blev følgende Documenter publicerede:

            1. Skiøde fra Niels Hansen Landeraae til Sønnen Hans Nielsen paa 18 21/40 M/ark Fisk Landskyld i Gaarden Landeraae No: 59, dat: 26de April 1800.

            2. Skiftebrev efter afg: Lars Lassesen Glæsnæs, sluttet 7de April 1800, hvorved er udlagt til Lars Nielsen Berge 10 ¾ M/ark Fisk Landskyld i Gaarden Trengereide No: 38, for 10 rd.

            3. Dito efter afg: Anne Knudsdatter Kausland sluttet 7de Martii 1800, hvorved er udlagt i Gaarden Kaursland:  1: Til Sønnen Adzer Salomonsen 6 M/ark Smør 6 M/ark Fisk for 50 rd.  2. Datteren Marte Salomonsdatter gift med Michel Knudsen Søre Tvedt, 3 M/ark S:r, 3 M/ark Fisk for 25 rd  og 3. Til Datteren Brithe Salomonsdatter gift med Michel Christensen Eide 3 M/ark Smør 3 M/ark Fisk.  Tilsam/m/en 12 M/ark Smør, 12 M/ark Fisk.

            4. Afkald fra Ole Ellingsen Solsvig for hans Søn Ole Olsens Arvemidler 38 rd 41 s, dat: 28de April 1800.

            5. Bygselbrev fra Biskop Irgens til Stephen Andersen paa 20 ¼ M/ark Fisk i gaarden Waage, dat: 23de April 1800.

            6. Afkald fra Hans Johannessen Løchøen for hans Arvemidler 18 rd 5 mrk til Værgen Peder Olsen Lochøen, dat: 28 April 1800.

            7. Skiøde fra Niels Engelsen Bildøen til Lars Erichsen Nordeide paa 7 M/ark Fisk i Gd: Nordeide, dat: 28 April 1800.

            8. Deelebrev efter afg: Elling Thomassen Sangolt, hvorved 6 4/9 M/ark Smør i Gaarden Steensland, er udlagt Sønnen Thomas Ellingsen, dat: 28de April 1800.

            9. Skiøde til Arent Thomassen Echerhofde paa 6 M/ark Smør og 3 M/ark Fisk Landskyld i Gaarden Søre Echerhofde, dat: 18 April 1800.

            10. Skiøde fra Enken Marte Larsdatter Hagenes til Niels Pedersen Telnes og Christopher Pedersen Fielde paa 9 M/ark Fisk i Gd: Hagenæs, dat: 28 April 1800.

 

1800: 279b

 

            11. Bygselbrev fra Iver Nielsen Mitzøen med flere, til Lars Pedersen paa 12 M/ark Fisk i Gd: Angeltvedt, dat: 28 April 1800.

            12. Dito fra Ole og Anders Jensen Windenes til Anders Larsen paa 18 M/ark Fisk i Gaarden Angeltvedt. dat: 28de April 1800.

            13. Afkald fra Sisselle Hansdatter Sangolt for hendes afdøde Søn Michel Albretsens Arvemidler 11 rd 4 mrk 7 s, til hans Værge Lars Larsen Schage, af 28de April 1800.

            14. Bygselbrev fra Enken Sisselle Hansdatter Sangolt til Sønnen Hans Albertsen paa 3 M/ark Smør, 16 Skilling Penge og 15 M/ark Fisk i Gd: Store Sangolt, dat: 28de April 1800.

            15. Afkald fra Ole Michelsen Tøsøen for hans Arv 213 rd 6 s: til Faderen Michel Olsen Tøsøen, dat: 29 April 1800.

            16. Skiøde fra Enken Malene Endresdatter Leerøen med flere til Christopher Christophersen paa 8 M/ark Smør og 1/9 Hud i Gaarden Leerøen, dat: 29de April 1800.

            17. Bygselbrev fra Enken Herborg Knudsdatter Hamre til 2) Niels\en/ 1) Olse{n} (= Ole Nielsen) paa 1 bpd 3 M/ark Fisk i Gd: Ham/m/ersland, dat: 29de April 1800.

 

Fogden Unmach mødte og indleverede til oplæsning Restance Listen for 1te qvartal indeværende aar af beløb 431 rd hvilket skede og hvorimod ingen hafde noget at indvende.

 

Efter paarob mødte nu ingen flere sig med Forretninger ved Tinget hvorfore samme blev hævet og underskrevet

                                                                                                          Brandt

Niels Johannesen Skage – Johanes Ericsen Syltøen

Lars Ericsen Telnes – Peder Brynildsen Løcøen

 

 

 

[Som/m/er Sage og Skatte Ting 1800 for Schiolds Skibrede]

Aar 1800 Onsdagen den 30te April, blev det almindelige Som/m/er – Sage og Skatte Ting holden for Schiolds Skibrede paa Tingstædet Møllendahl og Retten betient med følgende 4 Eedsorne Laugrettes mænd Niels Olsen Nedre Dyngeland Haagen Thomasen Ulsmoug Mathias Sivertsen Jellestad og Ole Olsen Myhrdahl

 

Hvorda! allerførst blev oplæst de sam/m/e Kongl: Forordninger og Placater som paa siste *Sator (Sartor) Ting og hvilke ere Extraherede fol: 277 fra No: 1 til 10

 

President Bul contra Cancellie Raad Christi                 fol: 268.

udi denne Sag blev afsagt saadan

Kiendelse

 Siden contra Citanten ikke har giort Saggivelse, den Hand heller ikke stricte kan tilpligtes før den Rettes Dag Stevningen falder i Rette, saa kan man for Tiiden ej heller vide hvorvidt Contra Søgsmaalet kan blive liqvid med Hoved Søgsmaalet, hvorfore Sagen imod Protest bliver udsadt til første maaneds Ting den 4 Aug: førstkom/m/ende i Haab at den da bliver befordret

 

Da ingen i Dag indfandt sig med meere at i Retteføre, beroer Tinget til i Morgen.

 

Næste Dag Torsdagen den 1te Maij continuerede Som/m/er – Sage og Skatte Tinget for Schiolds Skibrede paa Tingstædet Møllendal, og Retten betient med samme Laugrette som i Gaar.

 

Hvor da blev læst og publiceret følgende Documenter:

            1. Obligation fra Mons Johannessen Uren til Frue Hof Agentinde Danch: D: Krohns for 60 rd, mod 1te Pante Ret i Debitors Huus i Uren under Schiolds Skibrede, dat: 11te Septb: 1797.

            2. Obl: fra Mons Johannessen Uren til Frue Hof Agentinde Krohns for 30 rd

 

1800: 280

 

mod 2den Pante Ret i hans Huus i Uren, dat: 22 April 1800.

            3. Afkald fra Kiøbenhavns Ober Formynderie til Ober Auditeur og Sorenskriver Brandt for Myndtlingen Joachim Christian Gyldenkrantzes Arvemidler 400 rd, som efter Kongl: Rescript af 10 Jan: sidstl: er forflyttet til Kiøbenhavns Oberformynderie, dat: 12te April 1800.

            4. Afkald fra Jacob Tonning som beskikket Formynder for Jomfrue Ingebor Benedicta Heiberg, til hendes forrige Formynder Proc: Niels Hiort Stuvitz, for hendes Arvemidler 2003 rd 2 mrk 11 s:, dat: 5te Septb: 1799.

            5. Fredlysning fra Hr: Fogden Unmack for Ejerne af Gaardene Houcheland Landaas, Aarestad og Møllendal, mod Frem/m/de Creatures Fæebeite i disse Gaarders Udmark, dat: 26de April 1800.

            6. Obl: fra Mons Johannessen Lohne til Mons Olsen Schioldal for 98 rd, mod 1te Pante Ret i Gaarden Lohne No: 6, dat: 30te April 1800.

            7. Afkald fra Karen Larsine Larsdatter for Arv 9 rd 14 s:, til hendes Værge Maar Sørensen Nyegaard, dat: 23de April 1800.

            8. Ditto fra Michael Larsen til hans Formynder Ole Pedersen Nobbens-Krog, for 18 rd 1 mrk 12 s:, dat: 23de April 1800.

            9. Bygselbrev fra Gerhard Schnelle som Forstander for Bergens Seminarium, til Niels Svendsen Sandvig, paa 1 ½ bpd Smør ½ Qvarter Malt i Gaarden Sandal, dat: 20de Febr: 1800.

 

Procurator Frile mødte for Assessor og Raadstue Skriver Hans Berentsen Forman og fremlagde en Hans udtagne Tingsvidne Stevning af 12te f: m: paategnet forkyndt for alle Vedkom/m/ende tilligemed skriftlige Qvestioner til de indstevnte Vidner af d: dato hvorefter hand begierede Vidnerne tilligemed de øvrige Indstevnte paarobt.

 Stevningen og questionerne er saal:

 af de jndkaldte Vidner mødte og fremstod  1. Forpagteren Ole Olsen Sæhlen  2. Niels Danielsen  3. Peder Danielsen  4. Claus Hansen Lie  5. Mons Poulsen Bouhren  og 6. Anders Lyngbøe som alle blev forelæst Eedens Forklaring og efter at denne var dem betydet aflagde de sam/m/e paa lovlig maade og hvorefter Separatim fremstod

            1. Vidne Forpagter Ole Olsen Sæhlen som under sin aflagde Eed svarede til 1te Question Jo Vidnet har som omspurgt erfaret at der udi Citantens Skov for nyelig er skeed Skovhugst, ligesom Vidnet veed at denne Hugst er skeedt imod Assessorens Vidende.  2 qtn: Sv: Jo Vidnet har for 4 uger siden tilligemed flere af de jndstevnte Vidner faaet ordre fra Assessor Forman om at undersøge Skoven, og da forefandt hand allerførst fra deele mærket inde paa Sæhlens Ejendom 30 á 40 Favner at være {skeedt} udøvet u-tilladelig Skovhugst  3 qtn: Sv: Jo det var ude ved Storhovden kalden som Vidnet forefandt denne Skovhugst der bestod af 26 stk: færske Fyrre Træer, der med Skat og alt var bortkiørt, og hvis Tykkelse kunde vere 6 á 7 Tom/m/er i Roden  4 qtn: Sv: Jo som omspurgt og var de 2 stykker oversavede Træer i Tvermaal 8 á 9 Tom/m/er tykke der ligeledes var bortkiørt, men af den tilbagestaaende Rod kunde Hand see og skiønne tykkelsen  5 qtn: Sv: Jo i alle deele som omspurgt og hvilke Træer ligeledes var fra Stedet bortkiørt  6 qtn: Sv: Jo Vidnet kunde tydelig skiønne af Spor i Sneen, at disse Træer ved Hæste var bortkiørt saasom der paa 2 (3?) Steder i Sæhlens Skov var hvilet og givet Hæsterne Foder og var Veyen med disse Træer taget Nord efter til Gravdahl  7 qtn: Sv: Ney Vidnet forefandt ingen Træer paa Gaarden Tennebechen \der tilhører Klokker Heiberg/ men tilstod Forpagteren paa sam/m/e gaard Johannes Monsen at Hand i Sæhlens Skov hafde {hugget} bortført 2de stykker gamle Træer, som af sig selv ved Vind var ned blæst eller paa anden maade nedfalden  8de qtn: Sv: Da Vidnet kom til gaarden Lien forefandt Hand en gam/m/el

 

1800: 280b

 

Mand ved Nafn Claus Hansen Lien som allene sagde: at Hand hafde seet der af Sæhlens Skov dette aar bortkiørt Træer, men hvem der hafde kiørt dem bort nefnede Hand ikke  9 qtn: Sv: Jo Vidnet med de flere begav sig derpaa til gaarden Banurren, for at søge Efterretning om denne Skog hugst, men der paa Stedet erholdt hand ingen  10 qtn: Sv: Da Vidnet med de flere kom til gaarden Gravdahl forefandt de en heel dunge, ferske Træer tildækket eller skiult med Brakke eller Eener og et Træe inde i Løen, som Forpagteren Wilhelm Nielsen paa Gravdahl, siden Vidnet kiendte det siste Træe tilstod at have taget uden for merkerne i Sæhlens Skov, men de andre forvarede Træer tilstod Hand ikke  11 qtn: besvaret ved 10 qtn:  12 qtn: Sv: Vidnet hørte af Mølleren Jan Bochs Kone sige at hendes 2de smaae Børn skulle have hugget og hiemkiørt nogle Træer men hvor de var hugget vidste {hugget} Hand ikke  13 qtn: Sv: Jo Vidnet var ogsaa *fra (paa?) gaarden Lie for at erholde underretning om denne Skog hugst, hvor Hand allene traf en gam/m/el Kone som ikke vidste at give den allermindste Efterretning  14 qtn: Sv: Jo Mølleren Jan Bochs Kone i Gravdahl sagde til Vidnet at Mons Magnesen Lie var den som anviiste og fulgte de øvrige som har hugget de omspurgte Træer  15 qtn: Sv: Ney allene i Gravdahl er Vidnet *blev underrettet om at Mons Lie var den som var veiviser, hvor Forpagteren Wilhelm Nielsen tillige med Møller Bochs Kone sagde det sam/m/e.

            Som 2. Vidne fremstod Niels Danielsen Sæhlen 44 Aar gam/m/el hvilken under sin aflagde Eed svarede fra 1te til 15de qtn: i alle deele overeenstemende med 1te Vidne siden Hand tilligemed Ham var fra Citanten udsendt at undersøge denne Skov hugst og der forefandt ligesom 1te Vidne har forklaret

            Som 3de Vidne fremstod Peder Danielsen Sæhlen 52 hvilken under sin aflagde Eed var i alle henseende Conform med 1te Vidne paa alle de forelagde 15 qtr: da Hand tilligemed de 2de første Vidner var paa [samme Dag og]? Tiid og i Følge med dem for at undersøge denne Skov hugst

 Som godvillig mødende Vidne fremstillede dernæst \for det 4/

            Drængen Peder Pedersen Sæhlen for hvem Hand begiærede forelagt til Besvarelse de Questioner hvorefter de 3de Forpagtere ere blevne afhørt Dette Vidne aflagde der paa Lovens Eed efter at sam/m/e var Ham betydet og som Hand paa sam/m/e Dag og Tiid var i følge med de 3 afhørte Vidner for at undersøge Skov hugsten i Ejeren Assessor Formans Skov, hos hvem Vidnet er i Tieneste, saa forklarede Hand ord til andet paa alle 15 Questr: saal: som første Vidne har udsagt

 Endelig fremstod som

            5te Vidne Forpagter Mons Nielsen hos Klokker Heiberg 60 Aar gl: hvilken under sin aflagde Eed svarede til 16 qtn: Ikke videre end Hand denne Vinter har seet at Mølleren Bochs Børn 8 á 9 aar gam/m/el og Willem Nielsen Gravdal har kiørt over Gravdahls vandet med et læss Brende imellem, {som} denne Vinter men hvor dette Brende eller Træe var hugget er Vidnet ubekiendt  17 qtn: Sv: Ney det omspurgte veed Vidnet intet om  Til 18. og 19. qtn: Veed Vidnet intet at forklare

            Som 6te Vidne fremstod Ole Larsen Nygaard 29 Aar gl: som under sin aflagde Eed svarede til 16 qtn: Conform med siste Vidne  17 qtn: Sv: Hand har seet at Mons Magnesen Lie *end (en) 3 á 4 gange har veret i Sælskab med Møller Bochs Børn og Willem Nielsen Gravdal naar de har kiørt Brende men enten Hand har giort det af sig selv eller veret begiert dertil er Vidnet ubekiendt  Til 18. og 19de svarede Vidnet at Hand derom er Ubekiendt og ved ikke videre til oplysning i denne Sag

            Som 7. Vidne fremstod Anders Størchsen Lyngbøe 46 aar gl: hvilken under sin aflagde Eed svarede til 16. qtn: Conform med 5te Vidne  Til 17. – 18. og 19. qt: Vidste Vidnet intet at forklare

 Endelig fremstod som

            8. Vidne Claus Hansen Lie hvilken under sin aflagde Eed svarede til 16. qtn: 17. – 18. og 19. at Hand ikke vidste noget til oplysning

 Procurator Frile som merkede at Indstevnte Møller Bochs Hustrue og Søn Nicolai ikke i Dag møder forbeholdt at fremstille disse til en anden Tiid om saadant skulle udfordres, men begiærede i øvrigt det nu passerede i form af Tings Vidne beskreven meddeelt

 

1800: 281

 

 Forpagteren paa Gravdahl Wilhelm Nielsen som hafde anført denne Vidne Forklaring sagde: at Hand er aldeeles ubevist om at have [hugget]? {noget} nogle Træer uden for de mærker Gravdahls Skov skilles fra Sæhlens og skulle dette vere passeret med det Træe som af Vidnerne er funden i hans Løe, saa er det ham ubekiendt men maa troe sam/m/e siden Vidnerne har sagt at de kiender dette Træe at være af Sæhlens Skov

 Saa var og tilstæde Forpagter Johannes Monsen som ikke tilstod at have hugget mere end 2 Træer, som Hand har veret u-vidende om før nu at vere …et(?) uden for merkerne

 Indkaldte Mons ved Leet var og nerværende, tilligemed Mølleren Jan Boch som sagde: at hvis hans Børn er gaaet uden for merkerne af Gravdahls Skov, saa har hans Børn følgt med de andre Bønder som bedere har kiendt merkerne end de

 Da ingen flere mødte blev saal:

Afsagt:

 at det passerede skal blive in forma beskreven og Citanten meddeelt

 

Derefter blev publiceret under

            No: 10. Bygselbrev fra Gerhard Schnelle som Forstander for Bergens Seminarium til Niels Monsen paa ¼ Løb Smør og 4 Kander Malt i Gaarden Rødland, dat: 1te Maij 1800.

            11. Samfrender Skiftebrev efter Kiøbmand Ole Clausen i Bergen hvorved Gaarden Møllenpris er ansadt for 5500 rd, hvori hver af Børnene Diderich, Claus, Johan Arnoldus, Daniel og Emmicha er udlagt 1000 rd i Arv, og Sønnen Claus for Krav 500 rd, oprettet 3de Jan: 1800.

            12. Obligation fra Erich Erichsen Giellestad til Olaus Myhlenphorth for 84 rd mod 1te Pante Ret i Gaarden Giellestad No: 84, dat: 4de Martii 1800.

            13. Skiøde fra Enken Marthe Andersdatter Natland og fl: til Sønnen Andreas Botolphsen paa 1 Pund 21 M/ark Smør og ½ Hud i Gaarden Natland No: 76, dat: 1 Maij 1800.

            14. Vilkaarsbrev udstæd af Andreas Botolfsen Natlands Formynder til hans Moder Marthe Andersdatter og Broder Anders Botolfsen paa Aarlige Leve Vilkaar af Gaarden Natland, dat: 1te Maij 1800.

            15. Obligation udstæd af Andreas Botolphsen Natlands Formynder Wiching Havsen Thunæs paa hans Myndtlings Vegne til hans Moder Marthe Andersdatter Natland for 180 rd, til Broderen Anders Botolphsen for 51 rd 2 mrk 8 s:, til Søsteren Elie Botolphsdatter for 25 rd 4 mrk 5 s: og til Søsteren Anbiør Botolphsdatter for 25 rd 4 mrk 5 s: hvoraf allene svares Rente af de 2de sidste Summer, hvorfor er pantsadt Gaarden øvre Natland, dat: 1 Maij 1800.

            16. Skiøde fra Lieutenant Lars Johan With til Ole Brinch, paa Gaarden Tveteraas af Skyld 1 Løb Smør, dat: 29 April 1800.

            17. Obligation fra Kiøbmand Ole Brinch til Lieutenant Lars Johan With for 2398 rd mod 1te Pante Ret i Gaarden Tveteraas, dat: 30te April 1800.

            18. Aflyst Niels Andersen Heljepladsens Obl: til Ole Ingebrigtsen Dahl for 350 rd, dat: 4de Decbr: 1797, og indfriet efter paategnet Qvitering af 30te April 1800.

            19. Obligation fra Niels Andersen Heljepladsen til Com/m/erce Rd: Braage for 400 rd, mod Pant i Gaarden Heljepladsen No: 97, dat: 1te Maij 1800.

 

1800: 281b

 

 

 

Extra Ret [1800] - Fogden contra {Jon} \Knud/ Nielsen Lund.

for begaaet Tyverie.

Fogden Unmack producerede en skriftlig Stevning af 8de f: M: med Paategning om Forkyndelse, mod Drengen Knud Nielsen Lund for begaaet Tyverie af en Buk, der var hensadt i aaben Field, til at lide Dom med videre efter Sagens nærmere Procedure. Til denne Sags Anlæg fremlagde han Amtets Actions Ordre af 5te Martii sidstl:, saa og det under 25de Febr: d: A: ved Sorenskriveren Ober Aud: Brandt afholdte præliminair Forhør saavidt det angaaer den indstevnte Dreng, da Broderen Soldat Jan Nielsen der og haver været Deeltaget i det paastevnte Factum, er henvist under det Militaire Forum og der tiltales. Til de i Sagen indstevnte Vidner fremlagde han skriftlige Qvæstioner, hvorefter han bad af Retten Vidnerne afhørte.

 Skibredets Lensmand Johannes Borge som beskikket Defensor, møtte og fremlagde sin Defensions Ordre af 26de f: M:, og forbeholdt sig det fornødne.

 Derpaa fremstod løs og ledig \for Retten/ paagieldende Knud Nielsen Lund, som igientog sin forrige Forklaring i Forhøret af 25de Febr: sidstl:, med Benægtelse at han ikke var bekiendt eller vidste noget angaaende Sigtelsen.

 Af de indkaldte Vidner mødte og fremstod som

            1te Vidne Niels Jonsen Øfstebøe, som under sin forhen i denne Sag aflagde Eed igientog uforandret sin afgivne Forklaring, og svarede til Actors 1te Qvæstion: at han kiender den Tiltalte Dreng Knud Nielsen Lund.  Til 2de Qvæst: Jo, saaledes som han tilforn har forklaret, og skeede dette ved Michels Dags Tider f: A: uden at han til visse erindrer sig Sagen, og hvorved tillige 3de Qv: er besvaret.  Til 4de Qv: Jo Vidnet er det omspurgte bekiendt deraf, at *Brøderen Jan til den Paagieldende, sagde at den eene Buk tilhørte Michel Nielsen Hougsdal, hvorved 5te Qv: er besvaret.  Til 6te Qv: Jo den omspurgte Buk blev ledet alene for sig selv med et Toug om halsen af Broderen Jan, som udmærkede og sagde at denne ledede Buk tilhørte som forklaret Michel Nielsen Hougsdal, og jagede Broderen Knud paa sam/m/e Buk.  Til 7de Qv: Jo Vidnet er det omspurgte bekiendt deraf at Ejeren efter den Tiid Vidnet saae sam/m/e har ledt og efterspurgt sam/m/e.  Til 8de Qv: Ney til det omspurgte vidste Vidnet ikke at forklare.  Til 9de Qv: Jo Vidnet saae at Knud Nielsen tilligemed sin Broder gik fra Øfstebøe til deres Hiem Gaarden Lund, som ligger tæt ved Gaarden Øfstebøe.  Til 10de Qv: refererede sig til sit Svar paa 7de Qv: og forklarede end videre at han ikke er bekiendt enten at Michel Nielsen Hougsdals Buk er kom/m/en tilbage, eller at han for samme har faaet noget vederlag.

 Derpaa fremstod

            2det Vidne Peder Jonsen Øfstebøe, som under sin tilforn

 

1800: 282

 

aflagde Eed igientog sin afgivne Forklaring som blev ham forelæst, og i øvrigt forklarede sig paa Actors skriftlige Qvæstioner fra 1 til 10, gandske overensstem/m/ende med 1te Vidne, da han paa samme Dag og Tiid var tilstæde med første Vidne paa Gaarden Øfstebøe, og saae da Brøderne kom drivende med Bukken, samt hørte den Tale der sam/m/e Tiid passerede, og hvilken var saaledes som 1te Vidne har forklaret.

 Endelig fremstod som

            3de Vidne Jon Nielsen Øfstebøe, som under sin aflagde Eed igientog sin forrige Forklaring, som blev ham forelæst, og dernæst svarede paa Actors 1 til 10de Qvæst: i et og alt overensstemmende med 1te Vidne.

 Den paagieldende Dreng Knud Nielsen Lund vedblev at benegte ikke at have været med eller stiaalet den omspurgte Buk, men siden sam/m/e kom i Følge med andre Deponentens Brødre tilhørende Bukke, og denne viste sig uroelig bandt Broderen Jan, Toug om Halsen paa denne Buk, som med de andre blev ledet hiem til Gaarden Lund, der indladt i Huus til om Morgenen, da de igien blev udladt, men hvor denne Buk fra den Tiid er afblevet, siger han at være ubekiendt, tilligemed at hverken han eller Brødre har ført sig denne Buk til Nytte.

 Fogden indlod Sagen Dom efter følgende Grunde: Skulle en Tyvs eller Medviders Benægtelse kunde befrie dem fra Lovens retfærdige Straf kunde ingen være sikker paa sit Gods, eller vente den Beskyttelse Loven i saa Tilfælde giver enhver i Staten. Med de førte Vidner er det afbevist: at den tiltalte Dreng Knud Nielsen har haft Michel Nielsen Hougsdahls Buk der gik løs i aabent Field, sidst i sin og Broders Værge, uden at kunde bevise hvorledes de igien havde skilt sig ved samme. Overvejes herhos hvorledes Tiltaltes Forhold har vist for Retten efter Forhørets Forklaring, saavelsom Sogne Præsten Hr: Fritzners Attest af 18de f: M: den Actor nu fremlagde, viser samme tydelig den onde Art der er nedplantet hos Tiltalte, og som Grund for at hans egen Givne Forklaring saa meget mindre kan ansees troeværdig. Den ommelte Præste Attest viser at den Tiltalte Dreng er nesten 17 Aar. Actor indlod derfor Sagen Dom med Paastand: at Knud Nielsen maae ved Dom blive tilfunden i Følge Forord: af    Febr: 1789, \Conf: med 1 – 22 – 9 og 6 – 17 – 43/ maae vorde tilfunden for dette forøvede Tyverie, der i en vis Henseende kan betragtes som qvalificeret, at Arbeide et Aar i Bergens Tugthuus, samt at erstatte de paa hans Varetægt medgaaende omkostninger indtil endelig Dom er falden.

 Klageren og Ejeren af denne bortstiaalne Buk Michel Nielsen Hougsdal var nærværende, og vurderede samme for den Summa 5 rd 1 mrk 8 s:, som han selv havde givet, skiønt han ikke ville have mistet den for meere end 6 rd, og i øvrigt bekræftede

 

1800: 282b

 

han under sin Eed, at denne Buk er ham frakom/m/en imod hans Villie og Vidende.

 Defensor formodede at den af Actor Hr: Foged Unmack saa strenge nedlagte Paastand, saa meget mindre da den tiltalte som uconfirmeret følgelig ej kunde forestille sig de af saadan Handling flydende Følger, som ogsaa da hans Broder Soldat Jan Nielsen haver i hændehaft den ommelte Buk, saa formeente Defensor at den Tiltalte maatte af den Respective Dom/m/er aldeeles frikiendes, hvormed han indlod Sagen Dom.

Afsagt:

 Sagen optages og skal saasnart Dom/m/eren bliver levnet Tiid fra de alerede begyndte Som/m/er Tinge, Dom blive afsagt.

 

 

Fogden Contra Ole Poulsen Schiold                fol: 270.

Fogden Unmach æskede Sagen i Retten over uconfirmerede Dreng for begangne Lejermaal med Qvinde Menisket Brithe Larsdatter, og fremlagde der til Amtets Actions Ordre af 18de f: M:, til at lide Dom i Følge Anordningerne. Han udbad at Tiltalte og Indstevnte Dræng maatte blive paaraabt og hans tilstaaelse af Factum.

 Den i Sagen beskikkede Defensor møtte og fremlagde Fogdens Defensions Ordre og reservere sig det fornødne.

 Den indkaldte Dreng Ole Poulsen Schiold fremstod og forklarede: at være 20 aar gl: og Confirmeret for 1 aar siden, og tilstod Factum at være Barne Fader til det af Qvinde Menisket Brithe Larsdatter Fødde Barn.

 Fogden indlod sagen Dom paastand; der af Factum den fremlagde Præste Attest saavelsom den tiltaltes egen tilstaaelse er bevist, at han med Dom er tilfunden i Følge Forordningen af 2 Septb: 1745, at Arbeyde 1 Aar i Bergens Tugthuus samt at Erstatte de paa Sagen medgaaede Omkostninger om han dertil haver Midler.

 Defensor formoder at den Tiltalte som nu confermeret ej af den respective Dom/m/er maatte tilkiendes den af Actor saa Stræng *nædlagde Procedur og Paastand, men tvert imod friefindes, saavel for Strafs Lidelse som videre Sags Omkostninger, og dermed indlod Sagen Dom.

Afsagt

 Sagen optages.

 

Nye Sag.

Fogden fremlagde Skriftl: Stevning med Forkyndelse paategning af 12te f: M:, imod Qvinde Mennisket Marthe Olsdatter Øfstebye for begaaet Lejermaal med *Granadeer (Grenader) ved Bergens Garnision Siur Guldbrandsen Huuse der til vedermelle alle var indkaldet. For Sigtelsen fremlagte han Provstens Attest af 29de Martii d: A:, der bliver at ved hæfte Udskriften.

 Da Pigen ved Skibreedes Lensmand Johannes Michelsen Borge og 2de andre troe værdig mænd er anmelt at være yderlig Fattig, hvor om han bad inhænte Laugrettes tilsagn, for Hun ved en af sine paarørende fremsendt 1 rd hvor efter Fogden i Følge de ergangne Resolutioner frafaldt alt videre Paastand imod dette Qvinde meniske Ligesom og mod Barne Faderen haver vedgaaet Factum.

 Laugrettet som kiender denne indkaldte Pige Marthe Olsdatter Øfstebye bevidnede

 

1800: 283

 

At hendes Omstændigheder er saa ringe at hun ikke kan formaae at udreede meere end hun har erlagt.

 Fogden begiærede det passerede beskreven til Bielag at vedlegge sit Regnskab.

 

Fogden Unmack fremlagde Restance Listen for dette Skibreedets første Qvartal indeværende Aar, der blev oplæst og hvilke vise at Restancen er 995 rd 64 skl: imod hvilket ingen af Almuen eller Laugrettet havde noget at errindre.

 

Efter Trende udraab meldte ingen sig nu meere ved Tinget at forrette, hvorforre sam/m/e for denne Gang blev hævet.

 

Saaledes passeret bekrefter

Brandt             Haagen Thomasen Ulsmoug                 Niels Olsen nedre Dyngeland

Ole Olsen Myhrdahl                            Mathias Iversen Jellestad

 

 

 

Som/m/er Sage og Skatte Ting [1800] for Lindaas Skibrede

Aar 1800 Tirsdagen den 6te Maij blev det almindelige Som/m/er – Sage og Skatte Ting holden for Lindaas Skibrede paa Tingstædet Toftegaard og Retten betient med følgende 4re Eedsorne Laugrettes mænd Peder Ellevsen Berge – Knud Monsen Udkilen – {Peder Ellevsen}\Niels Halvorsen/ Sandnes og Rasmus Hans\sen Amundsbotten/

 

Ved Tinget var nerværende Fogden Unmach – Skibredets Lænsmand Lars Fieldsende og den Tingsøgende Almue for hvem allerførst blev oplæst de Kongelige Forordninger som ere extraderede fol: 277 fra No: 1 til 10 inclusive og end videre ved dette Ting som senere er tilkom/m/en under

            No: 11. Placat, der foreskriver bestemte Forholds Regler, til Efterretning for Domstolene, i Anledning af nogle Dom/m/eres yttrede Tvivl om de Tilfælde, i hvilke det er fornødent, at stiaalne Kosters Eyere i Tyvs Sager, eedeligen bekrefte, at Kosterne er dem frakomne imod deres vidende og villie, samt paa lige maade stadfæste den Taxt, som af dem settes paa deslige Koster, naar disse ikke er komne Tilstæde – dateret 28de Marti 1800

            No: 12. Placat ang: at ethvert Bøxelbrev, som udstædes af de Geistlige Beneficiariis i Norge skal, indtil videre, indeholde denne Clausul: at Leilændingen, i fald den Ham tilbøxlede gaard maatte blive udnævnt til Embedsmands Boelig, skal være pligtig til, da at fravige samme, imod at erholde hans udgivne Bøxel penge tilbage.

 

Da ingen for i Dag melte sig ved Tinget at have at forrette blev sam/m/e udsadt til i morgen

 

Dagen derefter den 7de Maij 1800. Continuerede Som/m/er Tinget for Lindaas Skibrede, med samme Laugrettes mænd som i gaar  hvorda! blev af Almuens Documenter publiceret

            1. Skiftebrev efter afg: Niels Ericsen sluttet 5te Marti 1800 hvor gaarden Mongstad beliggende i Lindaas Skibrede Matr: No: 33 er saal: udlagt

1. Stervboe Enken Kari Anders Dr: 5 ¼ M/ark Smør 2 5/8 Kd: malt 7/48 Faar for  35 rd

2. Sønnen Niels Andersen         2 1/10 -    -   1 1/20 -   -   14/240 -  -   14 -

3. Datteren Siri Niels Dr:          1 1/20 -    -    21/40 -   -   7/240  -  -    7 -

4.    -    *Einge (Inga) Niels D:  1 1/20 -    -    21/40 -   -   7/240  -  -    7 -

5.    -    Nille Niels D:         1 1/20 -    -    21/40 -   -   7/240  -  -    7 -

                                                   ----------------------------------------------------------------------

                                   Tilsam/m/en 10 ½          5 ¼           7/45         70 rd

            2. Aflyst Andreas Danchertsen Heibergs obligation til Mad: Emerentze Sal: Jørgen Morsing stor 1276 rd mod Pant i Gaarden Aaraas dateret 6. Septb: 1797 efter Qvittering {af} uden dato

            3. Byxel Brev fra Fendrik Gerhard Daae til Niels Hansen paa 18 M/ark Smør i gaarden Frosetter med Revers dateret 5te Maij 1800

            4. Skiøde fra Magne Monsen Schugedahl til Ole Magnesen paa heele gaarden *Schagedahl af Skyld ½ Løb Smør M: No: 170 for 100 rd dat: 11te Maij 1797

            5. Byxel Brev fra Stadthauptmand Christopher Kahrs til ung Karl *Fiise (Fuse) Hansen Botten paa 22 ½ Mark Smør men Landskyld 13 11/13 Mark Smør 11 2/3 Kd: Malt i gaarden Synnevog M: No: 27 dat: 2 Dec: 1799

 

1800: 283b

 

            6. Skiøde fra Johannes Nielsen Raadmandsøen til Capitain Christian Frost v: Nicol paa gaarden Raadmandsøen M: No: 132 af 6 M/ark Smør Landskylds Leye for 305 rd dat: 21de Ap: 1800

            7. Byxel Brev fra Capit: Nicol til Johannes Nielsen paa 6 M/ark Smørs Landskyld i gaarden Raadmandsøen med aarlig *Lage 10 s odels og Rostieneste frataget dat: 21de April 1800 med Revers

            8. \Aflyst/ obligation fra Johanes Nielsen Raadmandsøen til Willum Christensen ibid: stor 198 rd mod 1te prioritet i gaarden Raadmandsøen No: 132 af Skyld 6 M/ark Smør dat: 1te Maij 1799 efter qvittering uden dato

            9. Aflyst Siur Jørgensen Finnesbøes Obligation til Anders Arnesen Qvalvog paa Capital 47 rd mod 1te prioritet i 18 M/ark Smør og 6 Kd: malt Landskyld i gaarden Finnebøe under M: No: 41 efter Qvittering af 3de Feb: 1800

            10. {Obligation} \Skiøde/ fra Bendix Iversen og Siur Jørgensen Finnesbøe til Iver Bendixen paa ½ Løb og 1 Mæle malts Landskyld i gaarden Finnesbøe M: No: 41 for 148 rd dat: 6te Maij 1800

            11. Obligation fra Iver Bendixen Finnesbøe til Anders Arnesen Qvalvog paa 98 rd mod 1te prioritet i gaarden Finnesbøe M: No: 41 dat: 6te Maij 1800

            12. Skiøde fra Mathias Jensen Hostelands Myndtling Anders Nielsen paa 2 1/10 M/ark Smør 1 1/20 Kd: malt og 14/240 Faar i gaarden Monstad No: 33 for 14 rd  2. Eric Olsen Hostelands Myndtling Siri Niels Dr: 1 1/20 M/ark Smør 21/40 Kd: malt og 7/240 Faar for 7 rd  3. Mons Olsen Løveydes Myndtling *Einge (Inga i 1801) Niels D: sam/m/e Skyld for 7 rd  og 4. Hans Andersen store Slires Myndtling Nille Niels D: sam/m/e Skyld for 7 rd  Tilsam/m/en 5 ¼ M/ark Smør, 2 5/8 Kande malt og 7/48 Faars Landskyld for 35 rd  til Niels Lassesen Monstad {dat:} hvortil kom/m/er 5 ¼ M/ark Smør 2 5/8 Kande malt og 7/48 Faar som Kiøberen med sin Hustrue Kari Anders Datter er udlagt bliver Hand i alt Ejende 10 ½ M/ark Smør 5 ¼ Kande malt og 7/24 Faars Landskyld i bemelte gaard Mongstad dat: 6te Maj 1800

            13. Vilkaarsbrev fra Iver Christophersen Slire til sin Forældre Christopher Larsen og Margarethe Bastes Dr: dat: 6te Maj 1800

            14. Skifte Brev efter afg: Joseph Andersen Refsdahl sluttet den 28de Dec: 1799, hvorved Gaarden Refsdahl M: No: 95 saal: er udlagt

1. Til Stervboe Enken Brite Bastesdatter  1 Pund og 12 M/ark 12 Kd: malt for   90 rd

2. Til Sønnen Anders Josephsen         1  -   -           4  -   -    -    60 -

3.  - Datteren Marthe Josephs Dr:                12  -     2  -   -    -    30 -

                                                           -----------------------------------------------------------------

                                   Tilsam/m/en                                       180 rd

            15. Byxel Brev fra Stadthauptmand Kahrs til Ole Josephsen Dyrnes paa 1 Bpd Fisks Leye i gaarden \Dyrnes i/ Lindaas \Skibr:/ No: 15 dateret 4de Januari 1800

            16. Byxel Brev fra Stadthauptmand Kahrs til Eric Einersen Dyrnes paa 1 Bpd Fisks Leye i gaarden Dyrnes i Lindaas Skibrede M: No: 15 dat: 31te Dec: 1799 med Revers

            17. Lensmand Lars Fieldsendes Byxel Seddel til sin Søn Iver Larsen paa 18 M/ark Smør som tillægges den ½ Løb Smør Hand tilforn bruger, saa Hand nu i alt bruger 2 Pund og 6 M/ark Smør dateret 6te Maij 1800

            18. Skiøde fra Ole Jonsen Rise – Jacob Thomasen UdLyhren – Arne Knudsen Storeim og Jacob Olsen indre Lyhren til Iver Amundsen Lyhren paa 1 Pund 6 M/ark Smør Landskyld i Gaarden indre Lyhren M: No: 1 tilligemed hvad Hand selv Ejer tilsam/m/en 1 Pund 6 M/ark Smør Landskyld for Kiøbe Summa 294 Rdr dat: 7 Maij 1800

            19. Obligation fra Iver Amundsen indre Lyhren til Amund Iversen ibid: paa 200 rd og til Jacob Amundsen 50 rd tilsam/m/en 250 rd mod 1te prioritet i gaarden Indre Lyren af Skyld 1 Pund 6 M/ark Smør under M: No: 1 dat: 7de Maij 1800

            20. Vilkaarsbrev fra Ole Olsen Tveteraas til Anders Monsen og Hustrue Elsebeth Ols Dr: af 7de Maij 1800

 

1800: 284

 

            21. Afkald fra Marthe Amunds Dr: Hope til hendes Formynder Jacob Thomasen Udlyhren paa 2 rd 5 mrk dateret 7de Maij 1800

            22. Byxelbrev fra Krigs Comissair Dahl til Niels Andersen indLyhren paa 18 M/ark Smør 1 ½ Mæhle malts Leye udi gaarden Øvre Syslach i Lindaas Skibrede dat: 26 Oct: 1799

 

Fogden contra uConfirmeret Dreng Siur Olsen Schlire Fol: 269

Fogden Unmach mødte og æskede Sagen i rette mod uConfirmeret Dreng Siur Olsen lille Schlire af Lindaas Skibrede for at modtage Dom til Strafs Lidelse efter Forordningen Til Sagens anlæg fremlagde Hand Amtets Actions ordre Af 18de f: M: hvorved Skibredets Lensmand Lars Larsen Fieldsende er beskikket til Defensor for den Tiltalte.

 Den beskikkede Defensor Lensmand Fieldsende mødte og fremlagde Fogdens Ordre af 26de April sistl: til Defensionen.

 Fogden bad den Tiltalte paarobt og hans Svar indtaget om Hand endnu ikke vedstod Factum og at Hand var Uconfirmeret?  samt hans Forklaring om Hand var i Tieneste?  om Hand gik til Læsning?  saa og Laugrettets Forklaring om de kiender den Tiltaltes Forhold i Præstegieldet da Actor ikke med disse oplysninger kunde blive forsynet fra vedkom/m/ende Sogne Præst efter skriftlig anmodning men ved Skibredets Lensmand givet det Svar at Hand ikke fandtes i Menisterial Bogen, hvilket Hand og formoder, da sam/m/e med Præste gaarden skal vere opbrændt?

 *Tiltale (Tiltalte) Dreng Siur Olsen Schlire mødte og igientog at have besvangret Pigen Sygni Ottesdr: {lille Schlire} Galten samt at Hand endnu er u-Confirmeret og at dette skede ved den Leylighed at de tiente sam/m/en paa gaarden Galten, hvor Hand ikke enda, ligesaa lidet som endnu har begyndt at læse eller gaae til Præsten, skiønt Hand siger at vere over 18 aar gam/m/el. Hand er i Tieneste for nerverende Tiid siden Paaske hos gaard mand Hans Ericsen Høsteland.

 Ingen af Laugrettet sagde at kiende denne Paagieldende Dreng, men derimod kiender de hans Forældre, hvoraf Moderen er Død for 6 á 7 aar og Faderen som er gaaet fra Gaarden gaar nu og betler, og saavidt de skiønner er denne Dreng som Hand selv forklarer efter sit *udsigende (udseende?) mod 19 aar gam/m/el.

 Actor indlod Sagen Dom med Paastand: at som det paastevnte Factum saavel ved den fremlagde Attest som Tiltaltes egen Tilstaaelse og det ellers efter hans ringe Forfatning er s….t(?) med nogen skadesløshed ville tiene til hans Forbedring naar Han kom under virkelig Tvang saa paastod h/an/d at h/an/d ved Dom blev tilfunden efter Forord: af    1745 at indsettes i Bergens Tugt og Forbedrings Huus.

 Defensor maatte give den Respective Dom/m/er i overveyelse at som den Tiltalte der ikke kan læse i Bog af yderste vankundighed om Guds Lov af 6te Bud og saa meget mindre af Landets Lov har begaaet dette Leyermaal indstille Han at Han for Actors Tiltale maatte vorde Frifunden ved at afsone denne sin ungdoms Brøde med 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød og saal: indlod Hand Sagen under Dom.

Afsagt

 Sagen optages til Doms

 

Nye Sag

Fogden Unmach mødte og fremlagde en skriftlig Stevning af 26de Marti sistl: mod Pigen Sygnie Lars Dr: lille Lindaas og Drengen Lars Monsen Ulvøen for med hinanden begaaet Lejermaal for at modtage Dom til Bøders udredelse m: v:  For Sigtelsen fremlagde Hand Cappellanen hr: Angels Attest af 26de Feb: d: A: paa Sogne Præsten hr: Mejers Vegne i hans Sygdoms Tilfælde for at vedhefte det passerede, og hvorefter hand begiærede de Paagieldende paarobt.

 Den indkaldte Pige Sygnie Lars D: lille Lindaas mødte ikke men til kiendegav hendes Sødskende Barn Amund Gudmundsen Toftegaard at denne Pige ikke mere opholder sig i Sognet men tiener i Bergen.

 Drengen Lars Monsen Ulvøen mødte heller ikke da Hand for 1 aar siden er reyst bort med Skib til Middelhavet.

 Da Fogden erfarede: af Lensmanden og Laugrettet at Lejermaalet er begaaet her paa Toftegaard skiønt Personerne er af Kloster godset, paastod h/an/d at Hun ved Dom maae vorde tilfunden at udrede Bøder 6 rd og i omkostninger 1 rd 3 mrk samt Sagen i henseende ham udsadt indtil videre H/an/d fra sin Reyse maatte hiemkom/m/e

 

1800: 284b

 

 Laugrettet sagde: at kiende den paagieldende Pige Sygnie Lars D: lille Lindaas og skiønner at Hun maaske kunde have Leylighed at udreede af Bøderne 2 Rdr,

Afsagt

 Sagen optages

 

Fogden Unmach indleverede Restance Listen for 1te quartal 1800 for dette Skibrede, der viser at af Skatterne som er 1000 rd kun er betalt 49 rd 1 mrk hvorimod hverken Laugrettet eller Almuen efter at sam/m/e var oplæst hafde noget at indvende

 

Efter paarob hafde ingen mere ved Tinget at udrette hvorfore sam/m/e blev hævet og underskreven

                                                                                                                      Brandt

Knud Monsen med bumerke   P: Ellevsen med bumerke   Niels Halvorsen Sannes

Rasmus Hansen Aamundsbotten med bumerke

 

 

 

[Sommer Sage og Skatte Ting 1800 for Herløe Skibrede]

Aar 1800 Løverdagen den 10de Maji blev det almindelige Sommer Sage og Skatte Ting holden for Herløe Skibrede paa Tingstædet Alverstrømen, og Retten betient med efterskrevne 4 eedsorne Laugrettesmænd: Knud Olsen Aadland, Jens Bergesen Hanevig, Anders Østensen Hiertaas og Anders Knudsen Hanevig. Ved Retten var nærværende Hr: Fogden Unmack, Skibredets Lensmand Willum Monsen Schielanger og endeel Tingsøgende Almue.

 

Hvorda først Allerunderdanigst blev publiceret og oplæst de Kongl: Anordninger, som ere extraherede Fol: 277 og 283.

 

Da ingen i Dag indfandt sig med noget at i Rette føre, beroer Tinget til næste Mandag.

 

Mandagen den 12te Maji, Continuerede Som/m/er- Sage og Skatte Tinget for Herløe Skibrede paa Tingstædet Alverstrøm/m/en, og Retten betient ved samme Laugrette som forrige Tingdag er anført.

 

Hvorda følgende Documenter bleve publicerede:

            1: Skiftebrev efter afg: Kone Marthe Rasmusdatter Walle, sluttet 1te April 1800, hvorved ½ Løb Smør og 1 Mæle Malt i Gaarden Walle No: 75, er vurderet for 96 rd, og udlagt saaledes: 1. Til Stervboe Enkemanden Anders Pedersen Walle 19 M/ark Smør og 6 Kander Malt for 48 rd.  2: Til Sønnen Rasmus Michelsen 9 M/ark Smør og 3 Kd: Malt for 24 rd, og 3: til Sønne Datteren Kari Hansdatter 9 M/ark Smør og 3 Kd: Malt for 24 rd.

            2. Bygselbrev fra Lensmand Peder Knudsen Tøsøen og Henrich Nielsen Landeraae til Mons Jespersen paa 12 Marker Fisk i Gaarden Thurøen No: 28, dat: 28de April 1800.

            3. Skiøde fra Rasmus Michelsen og Myndtlingen Kari Hansdatters Formynder, til Anders Pedersen Walle, paa 18 M/ark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Walle No: 75, dat: 15de April 1800.

            4. Afkald fra Ole Nielsen Hougland for Arv 37 rd 2 mrk 12 s. til hans Værge Ole Hansen Hougland, dat: 15de Septbr: 1798.

            5. Afkald fra Anne Monsdatter Fløysand til hendes Værge Brynild Larsen Berland for 15 rd 4 mrk 3 s., dat: 10de Maij 1800.

            6. Obligation fra Christian Christiansen Myrtvedt til Johannes Monsen Elsaas for 40 rd, mod første Pante Ret i 12 M/ark Smør og 8 Kd: Malt i Gaarden Myrtvedt No: 98, dat: 10de Maij 1800.

            7. Obligation fra Elling Olsen Aasbøe til Johannes Monsen Miaatvedt for 40 rd og til Niels Larsen Tveten for 30 rd tilsam/m/en 70 rd, mod 2den

 

1800: 285

 

Pante Ret i ½ Løb Smør i Gaarden Aasbøe No: 12, dat: 10 Maij 1800.

            8. Bygselbrev fra Sogne Præsten til Dom Kirken i Bergen Hr: Fleischer til Mons Halvorsen paa 12 M/ark Smør og ½ Mæle Malt i Gaarden Hopland, dat: 20de Decbr: 1799.

            9. Bygselbrev fra Ole Halsteensen Aasebøe til hans Stif Søn Anders Monsen den yngre paa 9 M/ark Smør og 6 Kd: Malt i Gaarden Aasebøe No: 63, dat: 10de Maij 1800.

            10. Bygselbrev fra Claus Krohn til Gunder Andersen paa 1 Pund 8 M/ark Fisk i Gaarden Hennøen, dat: 22de Febr: 1800.

            11. Skiøde fra Hans Larsen Landsvig med flere til Mons Knudsen Landsvig, paa 14 2/5 Mærker Smør i Gaarden Landsvig No: 62, dat: 10de Maij 1800.

            12. Bygselbrev fra Søren Halvorsen Nore Selle til Sønnen Halvor Sørensen paa 9 M/ark Smør i Gd: Nore Selle No: 52, dat: 10 Maij 1800.

            13. Dito fra Søren og Iver Halvorsønner Nore Selle til Knud Olsen paa 1 Pund 9 2/5 M/ark Fisk i Gd: Nødenæs No: 51, dat: 10 Maij 1800.

            14. Dito fra Iver Halvorsen Nore Selle til Christian Nielsen paa 13 ½ M/ark Fisk i Gd: Nødenæs, dat: 10 Maij 1800.

            15. Vilkaarsbrev fra Mons Knudsen Landsvig til Hans Larsen ibid: paa Aarlige Levekaar af Gaarden Landsvig, dat: 10 Maij 1800.

            16. Aflyst Jacob Olsen indre Lyhrens Obl: til Ole Olsen Goustad og Søn Gullach Olsen for 100 rd, mod Pant i Gaarden Lyhren i Lindaas Skibrede, dat: 15de Octobr: 1792, og indfriet efter paategnet Qvitering af Dags Dato.

            17. Odels Lysning fra Mons Olsen Rong paa sin Søn Ole Monsens Vegne til 1 Pund Fisk Landskyld i Gd: Rong, som Rasmus Olsen ejer og beboer, dat: 10de Maij 1800.

            18. Skiøde fra Sorenskriver Koren til Kiøbmand Lorentz Holterman, paa Gaarden store Fouskanger af Skyld 1 Løb Smør og 24 M/ark Fisk, dateret 7de Septbr: 1799.

 

Fogden Unmach indleverede dernest Restance Listen for 1te Termin indeværende aar som viser at af 650 rd kun er betalt 41 rd hvilket alt blev oplæst og hvorimod hverken Laugrettet eller Almuen hafde noget at erindre.

 

Efter 3de udraab meldte sig nu ingen flere med noget at forrette ved Tinget hvorfore sam/m/e blev hævet og underskreven af                        Brandt

Anders Knudsen Hanevigen med bumerk    Knud Olsen nore Aaland med bumerke

Siur Bergesen Hanevig med bumerke   Anders Østensen Gietaas med bumerke

 

 

 

[Som/m/er Sage og Skatte Ting 1800 for Radøe Skibrede]

Aar 1800 Tirsdagen den 13de Maij blev det almindelige Som/m/er Sage og Skatte Ting holden for Radøe Skibrede paa Tingstædet Alverstrøm/m/en og Retten betient med følgende 4re Eedsorne Laugrettes mænd Niels Ellingsen Askeland – Hans Hansen lille Tvedt – Willum Ellingsen Helle og Niels Larsen Sæbøe

 

Ved Retten var tilstæde Skibredets Lensmand Ole Olsen Qvalem den Tingsøgende Almue og Fogden Unmach for hvem de sam/m/e Kongl: Forordninger og Placater blev oplæst som Tilforn paa nærværende Som/m/er Tinge og som er extraheret i Justits-Protocollen Fol: 277 og *243 (283?).

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

 

1800: 285b

 

            1: Skiøde fra Lars Andersen Aarhuus til Hr: Friderich Arentz paa 12 M/ark Smør og 4 Kander Malts Landskyld i Gaarden Sævdal for Kiøbe Sum/m/a 160 rd, dat: 17de Febr: 1800.

            2. Bygselbrev fra Hr: Friderich Arentz til Ole Davidsen Lie paa 12 M/ark Smør og 4 Kander Malt i Gaarden Sævdal, dat: 20de Febr: 1800.

            3. Bygselbrev fra Søren og Iver Halvorsønner Nore Selle til Knud Johannessen Helle paa en Huusmands Plads under Gaarden indre Helle, dat: 16de April 1800.

            4. Obligation fra Philip Christian Nicoll til Frue Etatz Raadinde Krohns for 499 rd, mod 1te Pante Ret i Gaarden Wabøenæs i Lindaas Præstegield og Lyhrens Kirke, dat: 30te April 1800.

            5. Bygselbrev fra Gerhard Schnelle Forstander for Bergens Seminarium til Ole Olsen Soleim paa 9 M/ark Smør og 1/3 Tønde Malt i Gaarden Søre Soleim, dat: 31te Decbr: 1799.

            6. Afkald fra Brithe Knudsdatter for hendes Arv 5 rd 9 s: til hendes Formynder Lars Larsen Nore Wetaas, af 13 Maij 1800.

            7. Odels Lysning fra Johannes Larsen Bouge til 18 Marker Smør og 6 Kander Malts Landskyld i Gaarden Bouge No: 36 i Radøe Skibr:, dat: 13 Maij 1800.

            8. Skiftebrev efter afg: Marthe Thomasdatter Myching, sluttet 22de Decbr: 1799, hvorved 18 Marker Smør og 1 Mæle Malts Landskyld i Gaarden Myching No: 51, saaledes er udlagt:

1. til Stervboe Enkemanden Erich Godvensen 9 M/ark Smør, 6 Kd: M: for     40 rd

2. Til Sønnen Godven Erichsen 3 M/ark Smør og 2 Kd: Malt for                                13 rd 3 mrk

3. Sønnen Siur Erichsen 3 M/ark Smør og 2 Kd: Malt for                                           13 rd 2 mrk

4. Datteren Brithe Erichsdatter 1 ½ M/ark S:r og 1 Kd: Malt for                                 6   4

5. Datteren Sissille Erichsdatter 1 ½ M/ark Smør og 1 Kd: Malt for                6   4

            9. Afkald fra Iver Lassesen Mellingen for hans Stif Datter Oline Olsdatters Arvemidler 7 rd 4 s: til hendes Formynder Alver Olsen Walle, af 13 Maij 1800.

            10. Afkald fra Knud Simonsen Marøen for hans Stif Søn Mons Johannessens Arv 8 rd 3 mrk 15 s., til hans forrige Formynder Knud Johannessen Giere, dat: 13 Maij 1800.

 

Fogden Unmach indleverede dernæst Restance Listen for 1te quartal indeværende Aar der viser at af Summen 700 rd kun er betalt 77 rd hvilket blev oplæst og af Laugrettet og Almuen u-imodsagt.

 

Efter udraab melte sig ingen flere der hafde ved Tinget at forrette hvorfore sam/m/e blev hævet

                                                                                              Brandt

        N: E: A:             N: L: S:            W: E: H:              H: H: T:

Niels Ellevsen Askeland – Niels Larsen Sæbøe – Willum Ellingsen Helle – Hans Hansen lille Tvedt

alle med paaholden Pen, da ingen hverken kunde skrive deres Boemærke eller Nafn

 

 

 

[Som/m/er Sage og Skatte Ting 1800 for Ahlenfits Skibrede]

Aar 1800 Onsdagen den 14de Maij blev det almindelige Som/m/er Sage og Skatte Ting holden for Ahlenfits Skibrede paa Tingstædet Alverstrøm/m/en og Retten betient med følgende 4 Eedsorne Laugrettes mænd Endre Pedersen Tetland – Johannes Johannesen Beraas – Aschild Knudsen Todtland og Mons Rasmusen nedre Tvedt

 

hvorda! var nerværende Fogden Unmach – Skibredets Lænsmand Storoxe og Tingsøgende Almue for hvem blev oplæst de sam/m/e Kongl: Forordninger og Placater som i gaar og hvilke ere Extraherede i denne Justits Protocol fol: 277 og 283.

 

1800: 286

 

 

Derpaa blev udi Sagen Fogden contra qvinde mennisket Eli Ols D: Bogtvedt og gift mand Niels Bessesen Bredsten afsagt saadan

Dom                                       Fol: 286

 Ligesom Corpus Delicti er godtgiort ved den fremlagde Præste Attest af 11te Marti sistl: har og Saggivne Niels Bessesen Bredsten selv tilstaaet Sigtelsen, imedens hans Hustrue endnu Lever, at have begaaet det paasøgte Leyermaal med ugifte Elie Ols D: Bogtvedt, som heller ikke har nægtet Factum, Og da hans Boe ved den under 2de April sistl: afholte optegnelses Forretning er befunden i slig Tilstand at yderste Formue ej deraf kan beregnes  Tilfindes bemelte Niels Bessesen Bredsten i Følge Lovens 6 B: 13 C: 25 Art: og Forordningen af 6te Deb: 1743 for dette i ægteskab begangne Leyermaal at udrede dobbelte Bøder med 24 rd saa og at oprette Søgs maalets omkostninger med 2 rd 48 s og desuden 2 rd for optegnings Forretningen der alt efterkommes 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under lovlig adfærd

 

Fogden contra Qvindemennisket Brita Johannes D: Rechnes og gift mand Guttorm Lassesen Løevig                                                                                                             Fol: 286

Dom

 Med den fremlagde Præste attest af 15de Nov: 1799 og egen Tilstaaelse er Factum oplyst at Paagieldende Guttorm Lassesen Løevig i ægteskab har begaaet det paasøgte Leyermaal med Brita Johannes Dr: Rechnes der er ugift og som efter aftingning har erlagt Bøder 48 skilling  Og da Paastand om yderste Formue efter Boets befundne Tilstand af Actor er frafalden  Tilfindes *Tiltale (Tiltalte) Guttorm Lassesen Løevig i Følge L: 6 B: 13 C: 25 Art: og Forordningen af 6te Deb: 1743 at udrede dobbelte Leyermaals Bøder med 24 rd samt oprette dette Søgsmaals Omkostninger indberegnet optegnings Forretningen med 3 rd som alt efterkom/m/es 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under lovlig adfærd

 

Fogden contra Kari Ols D: Ravneberg og Drengen Ole Bastesen Hougsdal     Fol: 286

Dom

 Efter fremlagte Præste Attest af 17de Januari 1800 som ikke er modsagt er det beviist at Pigen Kari Ols D: Ravnberg og Drengen Ole Bastensen Hougsdahl har begaaet Leyermaal med hinanden og som Bøderne er aftinget til 1 rd for hver som af Pigen er erlagt  Saa tilpligtes allene Drengen Ole Bastensen Hougsdahl at betale udi Bøder efter aftingning 1 rd som efterkom/m/es 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under lovlig adfærd.

 

Fogden Contra uConfirmeret Dreng Siur Olsen Slire                           Fol:

Dom

 Efter angivelse og egen Tilstaaelse er Drengen Siur Olsen Slire ikke allene overbeviist at have besvangret Pigen Lisbet Tostens Dr: Galten men end og som uConfirmeret begaaet denne Forbrydelse skiønt Hand efter anseende er over 18 Aar gammel og da Hand ej endnu kan læse i Bog, men røber uvidenhed i høy grad om alt hvad der enten er godt eller ondt, saa for at komme til Kundskab herom, vil det ikke mangle paa Bergens over Comissions omhue at give Ham anledning dertil i den Tiid Hand efter Forordningen af 2de Septb: 1745 ved Arbeyde blivet temmet i Bergens Tugt og Manefacteur Huus, som Drengen Siur Olsen Slire herved bliver dømt at indleveres udi paa Et Aar, der efterkommes i den orden de høy Kongelige Forordninger foreskriver.

 

1800: 286b

 

 

Fogden Contra uConfirmeret Dreng Ole Poulsen Schiold                                Fol: 282

Dom

 Efter Sogne Præstens Provsten Fritzners Attest og egen igientagen Tilstaaelse er Drengen Ole Poulsen Schiold overbeviist at have forinden Hand blev Confirmeret begaaet Leyermaal med Pigen Berte Lars Dr: Nordvigen og som der til denne Forbrydelses Formildelse allene kunde kom/m/e i Betragtning at Hand senere er bleven Confirmeret og altsaa kunde formode Fortrydelse og bedring hos Ham, saa vil den i Forordningen af 2de Septb: 1745 for saadan Forbrydelse fastsatte mindste Straf blive at Anvende.  Og derfor Kiendes saal: for Ret: at Ole Poulsen Schiold bør ved Arbeyde tæmmes ½ aar i Bergens Tugt og Manefacteur Huus samt betale Simple Leyermaals Bøder 12 rd. Det første at efterkom/m/es i den orden de Kongelige Anordninger foreskriver og det siste at fulbyrdes 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under lovlig adfærd.

 

Fogden contra Pigen Sygnie Lars Dr: lille Lindaas                                Fol: 284

Dom

 Da Sigtelsen er beviist med Præste Attest af 26de Feb: sistl: og Pigen Sygnie Lars Dr: uagtet lovlig Stevning ikke har mødt med nogen Indsigelse, saa da Laugrettet som kiender Pigens ringe Leylighed har erklæret Hun ey formaar at udrede høyere Bøder end 2 rd, saa bliver denne Aftingning at følge  og hvorfor Hun herved tilkiendes at betale Bøder 2 rd som efterkommes 14 Dage efter denne Doms forkyndelse under lovlig adfærd.

 

Derefter blev følgende Documenter publicerede:

            1: Aflyst Siur Olsen Halsteendals Obligation til Rasmus og Mons Rasmussønner Lechnæs for 40 rd dat: 8 Maij 1782, og indfriet efter paategnet Qvitering uden Dato.

            2. Aflyst Samson Helgesen Nore Leivestads Obl: til Hosanger Fattig Casse for 100 rd, dat: 30 Martii 1785, og Qviteret 30te Martii 1800.

            3. Tinglyst Obligation fra Helge Samsonsen Nore Leivestad til Hosanger Fattig Casse for 100 rd, mod 1te Pante Ret i 2 bpd Smør, 2 Mæler 8 Kd: Malt i Gaarden Nore Levestad No: 59, dat: 31te Octobr: 1799.

            4. Skiøde fra Lars Monsen Storoxe til Peder Pedersen Næsse paa ½ Løb Smør 2 ½ Mæle Malt i Gaarden Storoxe No: 31, dat: 12te April 1800.

            5. Obl: fra Peder Pedersen Storoxe til Lars Monsen ibid for 98 rd, mod 1te Pante Ret i ½ Løb Smør og 2 ½ Mæle Malt i Gaarden Storoxe No: 31, dat: 12 April 1800.

            6. Vilkaars brev fra Peder Pedersen til Lars Monsen paa aarl: Levekaar af gd: Storoxe, dat: 12 April 1800.

            7. Skiøde fra Enken Anne Mortensdatter Fosse til Morten Rasmussen Morvig paa 18 9/20 M/ark Smør og 9/20 Kande Malt i Gd: yttre Fosse No: 13, dat: 11te Novbr: 1790.

            8. En Pategning af 14 Maij 1800 paa Anders Andersen Seims under 19 Maij 1797 til Willum Pedersen Sletten og Berge Jacobsen Ryland udstædde Obl: for 110 rd, hvorefter er betalt til den sidstmelte 50 rd.

            9. Aflyst Jacob Nielsen Watnes Obl: til Peder Knudsen Helleland for 130 rd og til hans Myndtling Knud Monsen for 20 rd, dat: 5te Febr: 1796 og

 

1800: 287

 

indfriet efter paategnet Qvittering af 5 Febr: 1800.

            10. Aflyst Hans Tostensen Klevedals Obl: til Johannes Olsen Sætre for 50 rd dat: 15 Maij 1793, og qviteret 23 April 1800.

            11. Skiøde til Berge Jacobsen Ryeland fra Jon Johannesen Ryeland med flere paa 15 11/20 M/ark Smør og 12 23/24 Kander Malt i Gd: Hopland No: 42, dat: 19de Desbr: 1799.

            12. Obl: fra Enken Anne Pedersdatter Nepstad til Johannes Askildsen Grøetvedt for 99 rd mod 1te Pante Ret i 18 Mærker Smør ¼ td: Malt i Gd: Nepstad No: 74, dat: 15de Octobr: 1799.

            13. Skiøde til Ole Rasmussen Lechnæs fra hans Sødskende paa 7 ½ M/ark Smør i Gd: Lechnæs No: 71, dat: 14 Maij 1800.

            14. Obl: fra Ole Rasmussen Lechnæs til Lars Jonsen og Ole Larsen Echanger for 99 rd mod 1te Pante Ret i 1 Pund 3 M/ark Smør i Gd: Lechnæs, dat: 14 Maij 1800.

            15. Bygselbrev fra Gudmund Knudsen indre Eide med flere til Ellev Halvorsen Hosdal, paa ½ Løb Smør Landskyld i Gd: Mundal No: 73, dat: 10 Martii 1800.

            16. Afkald fra Brithe Olsdatter Beraas for Arv 10 rd 3 mrk 6 s: til Niels Andersen yttre Fosse, af 14 Maij 1800.

            17. Afkald fra Knud Knudsen Todtland for Arv 30 rd 58 s: til Værgen And: Siursen Schaar, dat: 14 Maij 1800.

            18. Skiftebrev efter Anne Olsdatter Skare, sluttet 15 Octobr: 1799, hvorved i Gd: Skare No: 32 er udlagt: 1. til Stervboe Enkemanden Simon Nielsen 1 bpd Smør 2 Kd: Malt for 50 rd  og til hver af Sønnerne Ole, Lars, Johannes og Simon Simonsøn/n/er 6 M/ark Smør ½ Kd: M: for 12 rd 3 mrk

            19. Skiftebrev efter afg: Michel Knudsen Fosse af 12 Martii 1800, hvorved er udlagt: 1. Til Myndtl: Ole Amundsen Spurkeland i Gd: {yttre} \indre/ Fosse No: 12, 7 M/ark Smør og 4 2/3 Kd: Malt for 40 rd.  2. Til Enken Marthe Friderichsdatter i s: Gd: 3 ½ M/ark Smør og 2 1/3 Kd: M: for 20 rd.  3. Til Sønnen Knud Michelsen i bemelte Gd: 3 ½ M/ark Smør 2 1/3 Kd: Malt for 20 rd og udi Gd: yttre Fosse No: 13, 1 ½ M/ark S:r ¾ Kd: M: for 10 rd.

            20. Bygselbrev fra Amund Johannessen Spurkeland med fl: til Peder Larsen Tvedt paa 17 ½ M/ark Smør og 11 2/3 Kd: Malt i Gaarden indre Fosse No: 12, af 14 Maij 1800.

            21. Skiftebrev efter afg: Ole Torkildsen Lie sluttet 15 Martii 1800, hvorved 1 Løb Smør i Gd: Søre Lie er udlagt til Frue Hofagentinde Krohn for 300 rd

            22. Skiøde fra Herman Larsen Watne til hans Søn Ole Hermansen paa 1 bpd 12 M/ark Smør i gd: Watne No: 50, dat: 14 Maij 1800.

            23. Obl: fra Ole Hermansen Watne til Salomon Olsen Nore Eicheland for 96 rd mod første Pante Ret i gd: Watne No: 50, af 14 Maij 1800

            24. Skiftebrev efter afg: Amund Johannessen Mundal sluttet 12 Septbr: 1799, hvorved ½ Løb Smør i Gd: Mundal No: 73, er saaledes udlagt: Til Enken Ingebor Halvorsdatter 18 M/ark Smør for 75 rd  og til Datteren Brithe Amundsdatter 18 M/ark Smør for 75 rd

            25. Skiftebrev efter afg: Enke Ingebor Halvorsdatter Mundal sluttet 17 Febr: 1800, hvorved er udlagt til Sønnen Ellev Halvorsen 18 M/ark Smør i Gd: Mundal No: 73 for 75 rd.

 

1800: 287b

 

 

Fogden Unmach indleverede dernest Restance Listen her for Ahlenfits Skibredes 1te Quartal som viser at af 750 rd er nu betalt 198 rd hvilken blev oplæst og af Laugrettet og Almuen uimodsagt

 

Da saaledes efter udrob ingen hafde mere med Tinget at forrette blev sam/m/e for denne gang sluttet og underskreven.

Brandt

        J: J: B:                     A: K: T:

Johanes Johanesen Bersaas     Aslach Knudsen Todtland

        E: P: T:                    M: R: T:

Endre Pedersen Tidtland       Mons Rasmusen nedre Tvedt

alle med paaholden Pen, da ingen hverken kunde skrive sit Nafn eller Boemærke

 

 

 

[Sommer Sage og Skatte Ting 1800 for Echanger Skibrede]

Aar 1800 den 16de Maij blev det almindelige Sommer Sage og Skatte Ting holden for Echanger Skibrede paa Tingstædet Bernestangen og Retten betient med behørigt Laugrette neml: Ole Amundsen Washelle Gudmund Knudsen indre Eide, Lars Arnesen Toft for Ole Arnesen Eide, og Siur Rasmussen Echnesvog sad for Ole Nielsen Echnes. Ved Tinget var nærværende Hr: Fogden Unmack og Skibredets Lensmand Niels Olsen Echnes, samt endeel Tingsøgende Almue.

 

Hvorda først Allerunderdanigst blev publiceret og oplæst de sam/m/e Kongl: Forordninger og Placater som ved andre Afholdte Tinge, der ere extraherede fol: 277 og 283.

 

Da ingen efter udraab indfandt sig med noget at i rette føre beroer Tinget til i Morgen.

 

Næste Dag den 17de Maij continuerede Som/m/er Tinget for Echanger Skibrede og Retten betient ved samme Laugrette som i Gaar. Hvorda følgende Documenter bleve publicerede:

            1: Aflyst Niels Hansens Obligation til Ellef Knudsen Storoxe for 98 rd, mod Pant i Gd: store Urdal No: 74, dat: 31 Martii 1790, og indfriet efter paategnet Qvitering af 21 Martii 1800.

            2. Skiøde fra Niels Hansen Næsse til Ellev Knudsen Storoxe paa 5 1/7 Mark Smør og 3 3/7 Kander Malt Landskyld i Gd: Store Urdal No: 74, dat: 21 Martii 1800.

            3. Bygselbrev fra Knud Andersen Næsbøe til Johannes Knudsen paa 18 M/ark Smør og 1 Mæle Malt i Gd: Næsbøe No: 14, dat: 8 April 1800.

            4. Bygselbrev fra Hr: Tuchsen til Arne Andersen paa 18 M/ark Smør og ½ Faar i Gd: Askeland, dat: 6te Martii 1800.

            5. Afkald fra Kari Johannesdatter Otterstad til hendes Værge Johannes Brynildsen Ladvigshougen for 29 rd 66 s:, dat: 16 Maij 1800.

            6. Afkald fra Inger Olsdatter Hodneqvam til hendes Værge Ole Botolphsen Høyland for Arv 25 rd 4 mrk 4 s:, dat: 16 Maij 1800.

            7. Skiøde fra Anders Monsen Hindenæs til Sønnen Christen Andersen paa 1 Pund 3 M/ark Smør og 1 Mæle Malt i Gd: Hindenæs No: 27, dat: 6 Martii 1800.

            8. Skiftebrev efter afg: Rasmus Olsen Hindenæs, sluttet 30 Octobr: 1798, hvorved i Gd: yttre Hindenæs No: 27, er udlagt: 1. Til Myndtlingerne Niels, Iver, Anne og Brithe Andersbørn 13 ½ M/ark Smør og 6 Kd: Malt

 

1800: 288

 

for Krav 50 rd.  2. Til Stervboe Enken Marthe Olsdatter 8 1/10 M/ark Smør og 3 3/5 Kander Malt for 30 rd.  3. Til Sønnen Ole Rasmussen 5 4/10 M/ark Smør og 2 2/5 Kd: Malt for 20 rd.

            9. Skiftebrev efter afg: Ungkarl Niels Iversen Askeland, sluttet 1te Martii 1800, hvorved er udlagt i Gd: Biørsvig No: 63,  1: Til Broderen Johannes Iversen for Krav 60 rd 12 M/ark,  2. til Ole Eide for Krav 5 rd, 1 M/ark Smør,  3. Til Lars Eide for 10 rd, 2 Mark Smør.  4. Til Moderen Kari Nielsdatter for Arv 20 rd, 4 M/ark Smør.  5. Fuldbroderen Johannes Iversen for 20 rd, 4 M/ark Smør.  6. Halvbroderen Ole Iversen Qvam/m/e for 10 rd, 2 M/ark Smør  og 7. Fuld Søsteren Brite Iversdatter for 10 rd, 2 M/ark Smør, tilsam/m/en 1 Pund 3 M/ark Smør for 135 rd

            10. Bygselbrev fra Erich Olsen Søre Qvinge til Johannes Olsen 5 4/10 M/ark Smør og 2 2/5 Kander Malt i Gd: yttre Hindenæs No: 27, dat: 16de Maij 1800.

            11. Bygselbrev fra Ole Bottolphsen Høyland og Mons Johannessen Herland til Jon Olsen paa 18 M/ark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Echangerlie, dat: 16de Maij 1800.

            12. Vilkaarsbrev fra Arne Andersen Askeland til hans Moder Ingebor Olsdatter paa Aarlig Levekaar af Gaarden Askeland dat: 16 Maij 1800.

            13. Obligation fra Ole Siursen Fielde til Anders Monsen Rom/m/ereim for 40 rd, mod 2 Procento Rente og 1te Pante Ret i 9 M/ark Smør i Gd: Fielde No: 72, dat: 16 {Martii} \Maij/ 1800.

            14. Bygselbrev fra Enken Brithe Larsdatter Fam/m/estad til Hans Ericsen paa 1 ½ Pund Smør og 2 Mæler Malt i Gd: Hagesetter No: 41, dat: 16 Maij 1800.

 

Hr: Fogden Unmack indleverede Restance Listen for {Alenf} Echanger Skibrede, hvorpaa af de Kongl: Skatter for 1te Termin er betalt 14 rd, igien til Restance 536 rd, hvilken blev oplæst og af den Tingsøgende Almue uimodsagt.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab indfandt sig med meere at irette føre, blev dette Ting sluttet og ophævet.

                                                                                                                      Brandt

Lars Tofte   Gudmund Eide,   Ole Washelde   Siur Echnesvaagen.

 

 

 

[Sommer Sage og Skatte Ting 1800 for Hosanger Skibrede]

Aar 1800 den 19de Maij blev det almindelige Sommer Sage og Skatte Ting holdet for Hosanger Skibrede paa Tingstædet Bernestangen, og Retten betient med efterskrevne 4 eedsorne Laugrettesmænd: Gudmund Johannessen Langeland, Gudmund Magnesen Galteland, for Jacob Iversen nedre Kleppe sad Ole Nielsen Hannestvedt og for Ole Magnesen øvre Kleppe sad Magne Andersen nedre Kleppe.  Ved Retten var tilstæde Hr: Fogden Unmack og Skibredets Lensmand Stephen Hatland samt endeel Almuesmænd.

 

Hvorda først allerunderdanigst blev publiceret og læst de Kongl:

 

1800: 288b

 

allernaadigste Forordninger og Placater som ved de andre afholte Sommer Tinge her i Fogderiet ere publicerede, og extraherede paa Folio 277 og 283.

 

Derefter blev følgende af Almuens Documenter tinglæste, nemlig:

            1. Skiftebrev efter afg: Christen Nielsen Aaseim sluttet 20de Decbr: 1799, hvorved Boets Jordegods i Gd: Aaseim, saaledes er udlagt: a) Til Stervboe Enken Kari Olsdatter Aaseim 4 ½ M/ark Smør 3 3/8 Kander Malt Landskyld for 15 rd.  2. Til Datter Sønnen Niels Olsen 7 ½ M/ark Smør og 5 5/8 Kd: Malt for 25 rd.

            2. Bygselbrev fra Sogne Præsten Hr: Blichfeldt til Iver Alversen Wolde paa 1 bpd Smør og ½ td: Malt Landskyld i Gaarden Wolde i Alenfit Skibrede, dat: 19de April 1800.

            3. Bygselbrev fra Hr: Blichfeldt til Ellef Knudsen Heivig paa 10 M/ark Smør 1 Vog og 2 Pund Nævers Landskyld i Gaarden Farrestvedt i Echanger Skibrede og Hosanger Præstegield, dat: 17 Maij 1800

            4. Skiøde fra Johannes Askildsen lille Høevig til Iver Knudsen paa 6 M/ark Smør i Gd: Høevig No: 7 i Hosanger Skibrede, dat: 4 Jan: 1800.

            5. Vilkaarsbrev fra Iver Knudsen Høvig til hans Sviger Fader Johannes Askildsen paa aarlige Levekaar af Gaarden Høevig, dat: 4 Jan: 1800.

 

Da ingen efter Paaraab havde meere i Dag at i retteføre beroer Tinget til i Morgen.

 

Næste Dag den 20de Maij continuerede \ Som/m/er / Tinget for Hosanger Skibrede, og Retten betient med sam/m/e Laugrette som i Gaar. Hvorda følgende Documenter blev publiceret:

            6. Afkald fra Anders Siursen Nordaas for Arv 37 rd 70 s: til hans Værge Gregorius Larsen Reveim af 19 Maij 1800.

            7. Afkald fra Ole Larsen Burcheland for Arv 11 rd 5 mrk til Formynderen Niels Magnesen Grønaas, dat: 19 Maij 1800.

            *7. Skiøde fra Anders Monsen Qvam/m/e til Ole Bergesen paa 1 Pund Smør og ½ Faars Landskyld i gd: Qvam/m/e No: 94 for 300 rd, dat: 19de Maij 1800.

            8. Skiøde fra Mons Askildsen Hesjedal til hans Søn Anders Monsen, paa 9 M/ark Smør i Gd: Hesjedal No: 14, dat: 19 Maij 1800.

            9. Bygselbrev fra Ole Nielsen Hannestvedt til Niels Andersen paa 12 M/ark Smør og 6 Kander Malt i Gd: Hannestvedt No: 32, dat: 19 Maij 1800.

            10. Vilkaarsbrev fra Niels Andersen Hannestvedt til hans Sviger Fader Ole Nielsen ibid, paa endeel aarlige LeveVilkaar, af Gd: Hannestvedt, af 19 Maij 1800.

 

Hr: Fogden Unmack indleverede Restance Listen for Hosanger Skibrede {af} som for Retten blev oplæst, hvilken viser at af 1te Termins Skatter for dette Skibrede er betalt 29 rd og igien til Restance 541 rd hvorimod ingen af Almuen havde noget at erindre.

 

Da ingen efter Udraab havde meere at i Rette føre blev dette Ting sluttet.

 

Saaledes forbemelte 2de Dage at være passeret bekræfter:                 Brandt

Magne And: Kleppe. med bumerke         Ole Hannestvedt. med bumerke

Gudmund Galteland. med bumerke         Gudmund Langeland. med bumerke

 

1800: 289

 

 

 

[Som/m/er Sage og Skatte Ting 1800 for Mielde Skibrede]

Aar 1800 den 23de Maij blev det almindelige Som/m/er Sage og Skatte Ting holdet for Mielde Skibrede paa Tingstædet Mieldegaard og Retten betient med efterskrevne 4 eedsorne Laugrettesmænd: Niels Johannessen Mæle, Niels Knudsen Reveim, Mons Nielsen Houge og Jacob Marcussen Haure. Ved Tinget var nærværende Hr: Foged Unmack, Skibredets Lensmand Jon Rongved og endeel Tingsøgende Almue.

 

Hvorda først allerunderdanigst blev læst og publiceret de Kongl: allernaadigste Forordninger og Placater som forhen paa de afholdte Sommer Tinge ere publicerede, der findes extraherede Fol: 277 og 283.

 

Da ingen i Dag indfandt sig med noget at i Rette føre beroer Tinget til i Morgen.

 

Næste Dag den 24de Maij continuerede Som/m/er Tinget for Mielde Skibrede og Retten betient ved samme Laugrettesmænd som i Gaar. Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1. Afkald fra Michel Olsen Fougsdal for hans Hustrue Mari Olsdatters Arv 65 rd 18 s: til Formynderen Rasmus Olsen Hartvedt, dat: 23 Maij 1800.

            2. Afkald fra Johannes Olsen Kleppe til hans Værge Ole Michelsen Hovden for Arv 12 rd 4 mrk 4 s: dat: 23 Maij 1800.

            3. Aflyst Jon Iversen Solbergs Obligation til Agent Wollert Krohn for 30 rd, mod Pant i Gd: Nore Solberg No: 29, dat: 4 Junii 1795 og indfriet efter paategnet Qvitering af 4 Jan: 1800.

            4. Aflyst Johannes Einersen Rongveds Obl: til Knud Olsen Mæhle for 60 rd mod Pant i Gd: Rongved No: 51, dat: 30 Maij 1794, og indfriet efter paategnet Qvittering den 1 Martii 1800.

            5. tinglyst Obligation fra Knud Larsen Watle til Frue Etatz Raadinde Wollert Krohns for 299 rd, mod 1te Pante Ret i Gaarden Watle No: 65, af Skyld 2 Pund 6 Marker Smør ½ Faar, dat: 13de Maij 1800.

            6. Aflyst Niels Harbitzes Obl: til Hougs Præstegields Fattig Casse for 80 rd mod Pant i hans Huuse i Hougsvigen, dat: 25 Maij 1789 og indfriet efter paategnet Qvittering af 29 April 1800.

            7. Aflyst Tosten Iversen øvre Mieldes Obl: til Frue Etatz Raadinde Krohns for 599 rd mod Pant i Gd: øvre Mielde No: 58, dat: 12 Febr: 1798, og indfriet efter paategnet Qvitering af 20 Maij 1800

            8. Skiøde fra Tosten Iversen øvre Mielde til Anders Monsen ibidem paa ½ Løb Smør, 8 Kander Malt og 2 Skil: Penges Landskyld i Gaarden øvre Mielde, dat: 23 Maij 1800.

            9. Skiøde fra Ole Monsen Øfste Mielde til Johannes Monsen paa 3 M/ark Smør 2/3 Kander Malt og 1/6 s: Penge i Gd: Øfste Mielde, af 23 Maij {Maij} 1800.

            10. Skiøde fra Anders Monsen til Broderen Ole Monsen paa 18 M/ark Smør 4 Kander Malt og 1 s: Penge i Gd: Øfste Mielde, dat: 23 Maij 1800.

            11. Skiøde fra Lars Johannessen Askeland paa sin Myndling Synneve Monsdatters Vegne, til Ole Monsen paa 1 ½ M/ark Smør 1/3 Kd: M: og 1/12 s: Penge i

 

1800: 289b

 

Gaarden Øfste Mielde, dat: 24 Maij 1800.

            12. Skiøde [fra] Tosten Iversen til Michel Olsen paa 18 M/ark Smør 4 Kd: Malt og 1 s: Penge i Gaarden Øfste Mielde, af 24 Maij 1800.

            13. Obl: fra Michel Olsen til Hougs Præstegields Fattig Casse for 199 rd, mod 1te Pante Ret i Gaarden Øfste Mielde No: 58, dat: 24 Maij 1800.

            14. Obl: fra Michel Olsen til Johannes Olsen Øfste Mielde for 100 rd, mod 2den Pante Ret i Gd: Øfste Mielde af Skyld 18 M/ark Smør 4 Kander Malt 1 s: Penge, dat: 24 Maij 1800.

 

Hr: Fogden Unmack fremlagde Restance Listen over 1te Termins Skatter, {som} hvorpaa er betalt 46 rd og igien til Restance, (ope rum)  hvilken blev for Retten oplæst og uimodsagt.

 

Da ingen efter 3de Udraab havde mere at i rette føre blev dette Ting sluttet og ophævet.

                                                                                                                      Brandt

Niels Johansen Mæles Boemærke.                  Jacob Marcuss: Haure. med bumerke

Mons Nielsen Houge. med bumerke                Niels Knuds: Revem med bumerke

 

 

 

[Som/m/er Sage og Skatte Ting 1800 for Arne Skibrede]

Aar 1800 Mandagen den 26de Maij blev det almindelige Som/m/er Sage og Skatte Ting holden for Arne Skibrede paa Tingstædet Mieldegaard og Retten betient med følgende Eedsorne Laugrettes mænd Mons Johansen Blindem forhen aflagt Eed - Niels Olsen Hana – Mons Monsen Horvig og Mons Johannesen Stavenes

 

hvorda! var nerværende Stedets Foged tilligemed den tingsøgende Almue for hvem de samme Kongelige Forordninger og Placater blev oplæst som ved de foregaaende Tinge og som er extraheret her i Justitz-Protocollen folio 277 og 283

 

Dernæst blev udi Sagen Fogden Unmach contra Drengen Knud Nielsen Lund fol: 282

afsagt saadan

Dom

 Blant flere Tyverier som Drengen Knud Nielsen Lunds 2de ældre Brødre er beskyldt for, er denne conjunctim med disse sigtet for at have stiaalet paa marken en Giede Buck. Da Brødrene staar som Soldater under Land Milicen er Sagen for saavidt dem angaar, derhen henviist og hvad nerværende Dreng betreffer saa er det beviist baade med Vidner og til slutning med egen Tilstaaelse at Hand tilligemed sine Brødre med Toug om Halsen har ledet denne Buk Klageren Michel Nielsen Hougsdahl tilhørende i Følge med deres egne Bukker fra marken af Hiem til deres Boepæl, hvorfra der ikke er godtgiort hvor den er afbleven, men at Ejeren ikke fra den Tiid har faaet den tilbage beviser hans aflagde tilhiemlings Eed  Da denne Gierning er skeed offentlig kan den ikke henregnes til Tyverie saa meget mere som der i saa Fald udfordres at Byttet tillige var kom/m/en Ham til nytte, men ved at sam/m/en lægge de Formodninger som gives imod Ham hans Halstarrighed i at bekiende Sagens rette sammen hæng, det slette Vidnesbyrd Sogne Præsten Provsten Fritzner har givet ham og hans uanstændighed for Retten  saa Kiendes for Ret: at Drengen Knud Nielsen Lund bør i 4 Dage hensettes paa Vand og Brød samt betale alle de paa denne Action med gaaende omkostninger som efterkommes i den orden de Kongl: Anordninger befaler efter

 

1800: 290

 

at denne Dom er Ham lovlig Forkyndt.

 I Følge Forordningen af 3de Juni 1796 anmerkes at ingen Forsøm/m/else her ved Retten har funden Sted, da de indfaldende Som/m/er Tinge som endnu vedvarer har veret aarsagen til Sagen først i Dag er paadømt.

 

Fogden Unmach ædskede Sagen i Rette mod Ingebrect Ellingsen for at erfare hvad Hand endnu ved sine idelige forlangte udsettelser maatte have at andrage til sit Forsvar og forbeholdt derefter det fornødne.

 Procurator Balchen mødte for Ingebrect Ellingsen og fremlagde en til i Dag udtagen Contra Stevning i lovlig forkyndt Stand tilligemed skriftlig Indlæg af dags dato samt bekreftet gienparter paa behørig stempled Papiir hvortil hand foreviste originalerne til Confrontation som Hand derefter begiærede sig med Rettens Paategning tilbageleveret og i øvrigt modsagde alt urigtigt og ubeviist fra Actors Side hvorefter h/an/d indlod Sagen Dom

 Fogden indlod Sagen Dom med Paastand: da det paastevnte Factum fra mere end en Side er fuldkommen beviist, foruden hvorledes de fremlagde Documenter viser at Sagens nødvendighed i Følge Lovene kræver at paatales; hvilket og mere end fra en Side er betydet den Paagieldende saa viser ikke mindre den fremgangsmaade den Tiltalte har brugt hvad agt Hand viser for Lovene, herefter Paastod altsaa at Hand ved Dom maae vorde tilfunden i Følge Forord: af 8de Marti 1757 at udrede i Bøder 20 rd for sit ulovlige Kroehold og udi Omkostninger 16 rd og saal: indlod Sagen Dom.

 Proc: Balchen svarede: at foruden Actor ikke har beviist det Factum hvorfor Indstevnte tiltales som først udkrævedes før end Straf Love kunde anvendes paa ham saa maatte Comparenten tilstaae at H/an/d ikke kiender Contra Søgemaalet uden fra Retfærdighedens Side og paa Grund deraf vente Hand og at høre Retfærdighed fra Dom Stolen udøvet der for Eftertiiden skal befæste Contra Citantens Borgerlige Næring og at Mennisket som contra Citanten med Tal rig Familie maa vere berettiget paa lovlig maade at ernære sig selv uden at bebyrde Staten er Comparenten vis om aldrig vil fortryde *med (men?) tvertimod glæde Actor I øvrigt modsagde Prov: Balchen alt u-rigtigt og ubeviist fra Actors Side og atter indlod Sagen Dom med forventning at Lovene vil beskytte Contra Citanten.

Afsagt:

 Da ingen hafde meere at erindre blev Sagen til Doms optagen og de foreviste 6 stk originale Documenter med Paategning tilbageleveret

 

Lars Nielsen Schandser contra Smeden Anfind Olsen  Fol: 268

 Til Retten blev fra Proc: Spitsmacher indleveret et Brev til Dom/m/eren af gaars dato hvorudi Hand fremsender sit under 24de hujus for Hoved Citanten underskrevne Indlæg som her blev fremlagt og er saa lydende:

 Procurator Balchen mødte for Contra Citanten Anfind Olsen og i anledning af det fra Contra Citanten indkomne Hoved Indlæg maatte begiære Sagen udsadt til førstkommende maaneds Ting for at fremkom/m/e med sit yderligere Tilsvar over sam/m/e og Sagen i sit heele omfang.

Afsagt

 Sagen udsettes til førstkom/m/nde maaneds Ting den 4de Augusti som holdes i Dom/m/erens Huus i Bergen

 

1800: 290b

 

 

Da ingen i Dag indfandt sig med mere at i retteføre, beroer Tinget til i Morgen.

 

Næste Dag den 27de Maij continuerede det almindelige Sommer Sage og Skatte Ting for Arne Skibrede paa Tingstædet Mieldegaard og Retten betient ved sam/m/e Laugrette som i Gaar.

 

Hvorda følgende Documenter blev publicerede:

            1. Skiøde fra Ole Monsen Øfste Mielde med flere til Tørris Johannessen Waxdal paa 1 Pund 3 M/ark Smør 3/8 Hud i Gd: Waxdal, dat: 23 Maij 1800.

            2. Obligation fra Tørris Johannessen til Ole Siursen Moe for 249 rd mod 1te Pante Ret i 13 ½ M/ark Smør 3/16 i Gd: Waxdal No: 21, dat: 23de Maij 1800.

            3. Obligation fra Tørris Johannessen til Michel Danielsen Bouge for 249 rd mod 1te Pante Ret i 13 ½ M/ark Smør og 3/16 Hud i Gd: Waxdal, tilligemed 6 Kiør og 8 Faar, dat: 23 Maij 1800.

            4. Aflyst Anders Johannessens Obl: til Johannes Monsen Stølen for 20 rd hvorfor var Pantsadt et Vaanhuus i 2den Rode No: 48 i Store Sandvigen, dat: 26 Martii 1793, og indfriet efter paategnet Qvitering af 21de April 1800.

            5. Obl: fra Enken Guri Hansdatter til Mad:me Wenche Sal: Garmans for 35 rd, {dat:} mod 1te Pante Ret i hendes Vaanhuus i 2den Rode No: 48 i store Sandvigen, dat: 22de April 1800.

            6. Afkald fra Jens Jensen Bogetvedt for hans Hustrue Kari Monsdatters Arv 18 rd 1 mrk 15 s: til hendes Formynder Johannes Danielsen Jordal, dat: 26de April 1800.

            7. Aflyst Gunder Olsens Obl: til Mad/me Garman for 35 rd hvorfor var pantsadt et Huus i Store Sandvigen, dat: 4de April 1774, og indfriet efter paategnet Qvitering af 21de April 1800.

            8. Obl: fra Peder Andersen Echaas til Johan Garman for 143 rd 3 mrk, mod 1te Pante Ret i Huuserne paa Pladsen Nyegaard under store Sandvigen, dat: 28 Martii 1800.

            9. Skiøde fra Anne Jansdatter Enke efter Erich Monsen Westerlie, til Ole Bergesen Toskedal, paa hendes Vaanhuus i 1te Rode No: 22 i store Sandvigen, dat: 13de April 1798.

            10. Vilkaarsbrev fra Ole Bergesen Toskedal til Enken Anne Jansdatter, dat: 13de April 1798.

            11. Obl: fra Ole Bergesen Toskedal til Enken Anne Jansdatter for 60 rd, mod 1te Pante Ret i hans Vaanhuus i 1te Rode No: 22 i Store Sandvigen, dat: 24 Maij 1800.

            12. Bygselbrev fra Sogne Præsten til Dom Kirken i Bergen Hr: Fleischer til Ole Jonsen paa 1 Pund Smør og 1 Mæle Malt i Gd: Thunæs, dat: 17de Feb: 1800.

            13. Afkald fra Magdelie Olsdatter Dale for Arv 15 rd 2 mrk 12 s: til hendes Formynder Knud Olsen Stanghelle, dat: 26de Maij 1800.

            14. Afkald fra Kari Nielsdatter Jebne til Værgen Mons Hansen Dale for Arv 9 rd 11 s:, dat: 26de Maij 1800.

            15. Afkald fra Niels Olsen Hitland for hans Hustrue Marthe Stephensdatters arv 84 rd 21 s:, dat: 26de Maij 1800.

            16. Afkald fra {Brithe} Kari Olsdatter Dale for arv 15 rd 2 mrk 12 s: til Værgen Jon Iversen Dale, dat: 26 Maij 1800.

            17. Bygselbrev fra Jonas Heldt til Ole Nielsen Hiorteland paa 2 Pund og 18 M/ark Smør i Gd: Jordal, dat: 14 Maij 1800.

            18. En Paategning af 24de Febr: 1800 paa Mons Nielsen Nedre Qvames Obligation

 

1800: 291

 

til Ole Nielsen Hiorteland for 20 rd og til Myndtlingen Clem/m/et Nilsen Qvame for 30 rd, dat: 24 Novbr: 1796, hvorefter de 20 rd til Ole Nielsen Hiorteland er betalt.

            19. Aflyst Lars Johannessen indre Bouges Obl: til Anders Olsen Langhelle for 220 rd, dat: 30te Maij 1797 og indfriet efter paategnet Qvitering af 26de Maij 1800.

            20. Aflyst Hans Olsen Houchaas Obl: til Stephen Knudsen Blindem samt Myndtlingerne Marthe Steffensdatter Houchedal, Kari Erichsdatter Blindem med flere for 139 rd, dat: 20de Novbr: 1789, og indfriet efter paategnet Qvitering af 26 Maij 1800.

            21. Afkald fra Ole Iversen Dale for hans afdøde Søn Niels Olsens Arvemidler 30 rd 88 s: til Værgen Johannes Johannessen Dale, dat: 26 Maij 1800.

            22. Skiøde fra Johan Garman til Peder Andersen Echaas paa Huuserne paa Pladsen Nyegaard under Store Sandvigen, dat: 28 Martii 1800.

            23. Bygselbrev fra Johan Garman til Peder Andersen Echaas paa Pladsen Nyegaard under store Sandvigen, af 28 Martii 1800.

            24. Skiftebrev efter afg: Jan Olsen Flachtvedt, sluttet 6te Martii 1800, hvorved Gaarden Flachtvedt No: 67, saaledes er udlagt:

Til Berge Monsen Almaas 7 1/5 M/ark Smør 2 2/5 Kd: Malt for                                20 rd

Til Mons Knudsen Flachtvedt lige Part for                                                                  20 -

Til Knud Jansen ibid: lige Anpart Landskyld for Krav                                      20 -

Til Enken Synneve Monsdatter 10 4/5 M/ark S:r og 3 2/5 Kd: M: for             30 -

og til Sønnen Knud Jansen for Arv 3 3/5 M/ark S:r og 1 1/5 Kd: M: for                      10 -

            25. Skiøde fra Berge Monsen Almaas med flere til Tollef Olsen paa ½ Løb Smør og 1 Mæle Malt i Gd: Flachtvedt, dat: 26 Maij 1800.

            26. Obl: fra Tollev Olsen Flachtvedt til Ole Iversen øvre Selvig for 95 rd, dat: 26de Maij 1800, mod 1te Pante Ret i ½ Løb Smør og 1 Mæle Malt i gd: Flachtvedt No: 67.

            27. Skiøde fra Johannes Johannessen Dale til Ole Johannessen paa 5 37/45 M/ark Smør og 5 37/45 Kd: Malt i Gd: Dale No: 13, dat: 26 Maij 1800.

            28. Vilkaars brev fra Ole Johannessen Dale til hans Sviger Forældre Johannes Johannessen og Hustrue paa aarl: Levekaar af gd: Dale, dat: 26 Maij 1800.

            29. Vilkaarsbrev fra Ole Nielsen Jordal til Johannes Danielsen paa Aarl: Levekaar af gd: Jordal, dat: 26de Maij 1800.

            30. Obligation fra Hans Olsen Houchaas til Stephen Knudsen Blindem for 50 rd og Magne Clemetsen Flachtvedt for 49 rd, tilsammen 99 rd, mod 1te Pante Ret i 2 Pund 6 M/ark Smør 12 Kander Malt i gd: Houchaas No: 90, dat: 26 Maij 1800.

            31. Obl: fra Lars Johannessen Bouge til Anders Olsen Langhelle for 320 rd, mod 1te Pante Ret i 1 Pund Smør 4 Kd: M: i Gd: indre Bouge No: 22, dat: 26 Maij 1800.

            32. Odels Skiøde fra Mons Erichsen Myrdal til Knud Siursen Sætterdal paa hans Odels Ret til 18 M/ark Smør i gd: Sætterdal No: 19 dat: 27de Maij 1800.

 

Fogden Unmach mødte og indleverede Restance Liste for dette Skibredes 1te quartal som viser at af Skatterne 720 rd kun er betalt 35 rd hvilket inden Retten blev oplæst og af Laugrettet og Almuen uimodsagt.

 

1800: 291b

 

 

Ole Siursen Kirke Brudvig mødte og anmeldte at Pigen Kari Torbiørns D: *Skeien (Skreien) af Brudvig som er henimod sine 60 Aar er udi høy grad elændig af Spedalsk Sygdom og da Hendes Forældre nu er døde skiønt de over 20 aar har veret Lægdslemmer i Sognet saa er Hun ganske forladt og af Stand enten at kunde ernære sig eller faae Tieneste hos nogen og endskiønt Deponenten ikke er i Slægt med hende har Hand dog af Barmhiertighed taget hende til Huuse, men da Hendes Fattigdom ikke er mindre end hendes Elendighed og hand daglig maae befrygte smitte i sit Huus bad Hand Laugrettet som kiender hende derom ville give sit Vidnesbyrd i Protocollen, og imidlertiid fremlagde Hand Sogne Præsten hr: Mejers Attest som tillige beviser sam/m/e og hvilke følger Acten vedheften.

 Samtlige underskrevne 4 Laugrettes mænd bevidnede Rigtigheden af Ole Siursen Kirke Brudvigs angivelse da de som meldt kiender Pigen Kari Torbiørns Datter Skeien for at være yderlig Fattig og ikke mindre elændig af den saa kaldede Spedalske Syge.

 {Rekv} Deponenten Ole Siursen Kirke Brudvig begiærede sig Udskrift af det passerede som blev bevilget.

 

Da ingen hafde mere ved Retten at afhandle blev Retten hæved og Tinget sluttet

                                                                                                                                 Brandt

Mons Johanesen Blindem med bumerke                      Niels Olsen Hanne med bumerke

Mons Monsen yttre Horvig med bumerke                    Mons Johannesen Stavnæs med bumerke

 

 

 

Udsettelses Ting [1800] for Arne Skibrede

Aar 1800 Onsdagen den 4de Juni blev i Sorenskriverens Huus i Bergen holden Udsettelses Ting for Arne Skibrede i overværelse af Laugrettes mændene Ole Sivertsen og Anfind Olsen til Doms afsigelse udi Sagen Fogden Unmach som Actor contra Engebrect Ellingsen af Store Sandvigen, hvorda blev udi denne Sag afsagt saadan

Dom

 Foruden egen Tilstaaelse er Saggivne Engebrect Ellingsen af Store Sandvigen med Vidner overbeviist at have baade i sit Huus for Penge skienket Øl og Brendeviin som overladt samme Vahrer saa ofte de fra andre Huuse er bleven afhentet  De grunde hvorpaa Engebrect Ellingsen til denne nærings Vey tror sig berettiget, er  1. som Vandfør mand, hvorfor Hand har faaet sin Afskeed fra Krigs Tienesten,  2. Fordi Hand saavel for sin Formand af den bøxlede Eyendom har betalt nærings og Rente-Skat for 2 Aar med 5 rd 1 mrk 12 s som for sig selv Lige Skat for Aaret 1797 med 2 Rdr 65 s  og 3, for 9 stk opgivne Indvonere i Store Sandvigen skal ikke mer berettiget end Hand bruge sam/m/e Næringsvey  Omendskiønt Engebrect Ellingsen kunde staae i den Formening at saa længe Hand en gang hafde betalt Nærings-Skat maatte denne give Ham Rettighed til fremdeles at bruge den næring hvorfore Hand tiltales, saa maatte dog de 2 rd Ham communicerede Rente-Kam/m/er-Skrivelser af 23de Feb: 1799 og 1te Marti sistl: der nægter Ham Bevilling til Øl og Brendeviinssalg i Store Sandvigen overbevise Ham om urigtigheden af denne Formening, da disse maatte vere Ham advarseler at rette og

 

1800: 292

 

forbedre sit Forhold til ikke at fremtuure i saadan Forbrydelse som Forordningen af 8de Marti 1757 har fastsadt saa høye Bøder.  Det er sluttelig ikke at paatvivle at Engebrect Ellingsen i sine 2de allerunderdanigste Ansøgninger om Priveligium til giæstgiverie har anført de sam/m/e bevægende grunde som under nerværende Sag, og da disse ikke er kommen i overveyelse kan de saa meget mindre ved Dom blive at tage i Betragtning som nerværende Action, ikke heller efter Rente Kam/m/erets seeneste Resolution, paa Ansøgning, maa hæves.  Det Kiendes altsaa for Ret: Ingebrect Ellingsen bør Bøde 20 rd halve Deelen til Kongens Fiscum og halve Deelen til Actor som Angiver i Relation til Forordningen for Danmark af 2de Aug: 1786 7 § samt udi Processens omkostninger 4 rd som alt efterkommes 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under Lovlig Adfærd.

                                                                                                          Brandt

                                                                                  Ole Sivertsen               Andfind Olsen

 

 

 

[Som/m/er Sage og Skatte Tinget 1800 for Watzvers Tinglaug]

Aar 1800 Onsdagen den 2 Juli blev Som/m/er Sage og Skatte Tinget holden for Watzvers Tinglaug paa Tingstædet Bolstadøren i overværelse af følgende Eedsorne Laugrettes mænd Anders Olsen Dyvig – Knud Iversen Soleraas – Askild Jacobsen Axelberg og en gl: Laug:md: Haldor Knudsen \Rundseberg/

 

Hvorda! var nerværende Stedets Foged Unmach – Tinglaugets Lænsmand og den Tingsøgende Almue for hvem de sam/m/e Kongl: Forordninger blev publiceret som paa de allerede afholdte Som/m/er Tinge og som er extraheret udi Justits Protocollen fol: 277 og 283

 

Nye Sag

Lars Larsen Lie mødte og fremlagde en skriftlig Stevning af 13de Juni sistl: hvorefter Anders Nielsen nedre Lie er indstevnt at anhøre Vidner og lide Dom for brugte Ærerørige ord og trudseler, hvilken Stevning med lovlig Forkyndelses Paategning er forsynet af Lensmanden med sit Vedtagne Stevne Vidne og er saa lydende.

 Dernest fremlagde Citanten Attest fra Forligelses Comissionen af 3de Juni sistl: som viser at da Indstevnte ikke *ikke har mødt er heller intet Forliig opnaaet  Endelig fremlagde Citanten sine skriftlige Qvestioner af 29de Juni til de jndkaldte Vidner

 Efter paaraab mødte ikke Indstevnte Anders Nielsen nedre Lie eller nogen paa hans Vegne.

 af de jndkaldte Vidner mødte Lars Siursen Skiøldahlen – Lensmand Jacob Soursen (Siursen) Nache – Guri Endres Datter øvre Lie som blev betydet Eedens Forklaring, den de aflagde og hvor paa Separatim fremstod som

            1te Vidne Lars Siursen Skioldahlen 71 aar gl: og ikke i slægt med nogle af Parterne hvilken svarede til 1te qtn: Ney, det omspurgte har Vidnet ikke hørt  2 qtn: Sv: Jo det omspurgte hørte Vidnet forrige aar Som/m/er da Vidnet tilligemed Indstevnte Anders *Lielsen (Nielsen) Lie og Kone tilligemed deres Børn var ude paa marken at slaae Høe, og faldt ordene saal: at Anders Nielsen sagde til sin Kone, at Hun kunde gaae i neste gaard til Citanten og lade sig ride, hvorefter Anders Nielsen svor paa at Citanten Lars Larsen reed hende, dette har Vidnet end og flere gange efter den Tiid hørt Anders Olsen sige og hvortil Hans Kone ikke har svaret noget, men

 

1800: 292b

 

har Hun beklaget sig for Vidnet at Hun af Frygt ikke har tordet svare Hendes mand noget, men paaberobt sig sin u-skyldighed, at Hun derfor var saa Frie som Born i Moders Liv  3 qtn: Sv: Ney det omspurgte har Vidnet ikke hørt  4 qtn: Ney ikke heller er Vidnet noget om det tilspurgte bekiendt.

 Dernest fremstod som

            2de Vidne Lensmand Anders Soursen (Siursen) Nache som under sin aflagde Eed forklarede: at være Sødskende Barn til Citanten og ellers svarede til 1te qtn: at Vidnet har ikke hørt videre, end da Hand forkyndte Stevningen og ikke fandt Indstevnte Anders Nielsen hiem/m/e, Men allene hans Kone, beklagede Hun sig over at Citanten Lars Larsen skulle have flaaet nogen næver paa Træer ham tilhørende og hvorover Hun neml: Kone beskyldte Citanten for Tyv, men af Anders Nielsen selv har Han ikke hørt saadant  2 qtn: Sv: Ikke videre end da Vidnet hafde stevnet Anders Nielsen i denne Sag, {mødte} som ikke var hiem/m/e, mødte Hand Ham ¼ vey fra Gaarden, da Hand gik der fra, og som Hand sagde ham sit Ærinde svarede Anders Nielsen at det ikke var frit at Citanten hafde flaaet noget næver ham tilhørende og at Hand var fortrydelig over at Hans neml: Anders Kone hafde i serdeleshed ved en Lejlighed, da Lars Larsen var inde hos Ham seet at Hun loe og syntes meget om hans naboe Lars Larsen  3 qtn: Sv: Ney til det omspurgte har Vidnet ikke hørt noget.  4 qtn: Sv: Saa ofte Anders Nielsen kunde vere i u-eenighed med en eller anden af sin Slægt er det efter hans Kones sigende til Vidnet alletider gaaet ud over Hende, og hvor Slutningen er bleven at det er endt med beskyldninger af utroeskab med Lars Larsen Lie

            Som 3de Vidne fremstod Pigen Guri Endres Dr: Øvre Lie 33 aar gam/m/el i Tieneste hos Citanten hvilken under sin aflagde Eed svarede til 1te qtn: Jo Vidnet hørte ved Juule Tiider sistl: da Parterne mødte hinanden uden for gaarden at Anders Nielsen udskieldte Lars {Andersen} Larsen for Tyv, som Hun tillige hørte kom deraf at deres Tale var om noget flaaet næver som Lars Larsen skulle have berøvet Citanten sam/m/e gang hørte ogsaa Vidnet at hendes Huus Bonde sagde disse ord at Hand ikke har taget nogen Kone fra Ham, hvoraf Hun formoder deres Tale har veret om den omspurgte omgang med Indstevntes Kone, men videre er ikke derom bekiendt, og altsaa er 2de Question besvaret  3 qtn: Sv: Jo Vidnet har hørt da Parterne kom af Skogen en gang i {Vidn} Vinter med Brende, Citanten med et og Indstevnte med 2 Læs at Indstevnte beskyldte Citanten for at have hugget for meget Brende, at Indstevnte Anders Nielsen da sagde: at hvis Hand kom sent igien i morgen skulle Hand ligge ved Stubben.  4 qtn: Ney til det omspurgte er Vidnet intet bekiendt. Videre er Vidnet ikke bekiendt uden at Hun i forrige Høst har merket at hendes Huus Bonde \med/ Hans Kone og Huus Folk har veret saa bange for Anders Nielsen nedre Lie at Hand over 10 gange baade med Dag og Nat har lukket sin Dør for Ham.

 Citanten Lars Larsen Lie som merkede at de øvrige Vidner ikke mødte begiærede Hand Sagen udsadt til neste Ting for at faae dem afhørte og deels om mueligt at opnaae Forlig i Sagen.

Afsagt:

 Sagen udsettes til neste Ting her for Tinglauget.

 

Da ingen for i Dag hafde mere ved Tinget at forrette blev sam/m/e udsadt til i Morgen.

 

1800: 293

 

 

Næste Dag den 3de Juli 1800 Continuerede end videre Sommer Tinget for Watzwerns Tinglaug paa Tingstædet Bolstadøren med sam/m/e Laugrettes mænd som i gaard hvorda! blev af Almuens Documenter publiceret

            1. Aflyst \Resten af/ Lars Andersen Bolstads obligation til Enken Mad: Bergendahl med 150 rd dateret 4de November 1793 efter qvittering af 17de Juni 1899

            2. Obligation fra Lars Andersen Bolstad til Johanes Ericsen Røte paa Woss stor 250 rd mod 3 proC: og 1te prioritets Ret i gaarden Bolstad af Landskyld 1 Pund 18 M/ark Smør og anpart af Fiskeriet i Bolstad Elven dateret 2de Juli 1800.

            3. Aflyst Ole Olsen Strømmes Obligation til Niels Aschildsen Sætre af 3de Nov: 1783 stor 40 rd efter Qvittering af 2de Juli 1800

            4. Aflyst 100 rd til afdrag paa Anders Biørnesen Møcheltvedts Obligation til Brigt Johannesen Ysteset i Hardanger stor 599 rd dateret 24de Januari 1795 efter qvittering af 3de Juli 1800

            5. Obligation fra Haldor Olsen Hernes til Torkild og Berge Brynildsønner Ladvigshougen stor 150 rd, dateret 2de Juli 1800.

            6. Tilbagelyst Mons Pedersen Øyes Obligation til Michel Danielsen Indre Bouge stor 98 rd dat: 1 Juli 1793 efter Qvittering af 3de Juni 1800

            7. Obligation fra Mons Pedersen Øye til Ole Iversen Dale og Johanes Johanesen ibid: stor 200 rd dat: 2de Juli 1800

            8. Skiøde fra Mons Ellingsen Smaabrekke til Knud Siursen Rølland paa 6 M/ark Smør Landskyld udi gaarden Smaabrekke i Watsvern M: No: 77 for Sum/m/e 250 rd dat: 2de Juli 1800

            9. Obligation fra Knud Siursen {Østensøe} Smaabrekke til Michel Siursen Østensøe for 100 rd  til Siur Larsen ibid: for 50 rd  og Brigt Larsen ibid: fra Hardanger for 50 rd med 3 pC: Rente og 1 Pante Ret i 6 M/ark Smør i gaarden Smaabrekke Mat: No: 77 dat: 3de Juli 1800.

            10. Skifte Brev efter afdøde Kone Marie Davids D: Strømme sluttet den 25 Feb: 1800 hvorudi gaarden Strøm/m/e No: 4 saal: er udlagt  1. Til Panthaveren Niels Aschildsen Sætre for gield 40 rd 14 2/5 M/ark Smør  og 2. Til Stervboe Enkemanden Ole Olsen Strøm/m/e for 60 rd 21 ¾ M/ark do:

            11. Obl: fra Niels Einersen Bolstad til hans Moder Enken Marte Knuds Dr: Døvig for 40 rd mod 2 Prioritet i gaarden Bolstad af Skyld 1 Pund 17 M/ark Smør og 2 ProC: Rente neste efter Anders Andersen for 180 rd dat: 3de Juli 1800

            12. Byxel Brev fra Sogne Præsten Hr: Jersin til Kiel Brynildsen paa 12 M/ark Smør udi gaarden *Mastad (Mæstad?) dateret 21de Nov: 1798.

            13. Afkald fra Johanes Jacobsen Exe til sin Formynder og Broder Jon Jacobsen Exe for Arv og Hiemegift 74 rd 3 mrk 8 s dat: 2de Juli 1800

            14. Obligation fra Knud Nielsen Horvey til Mad: Gørbitz paa 50 rd mod 1te prioritet i 15 3/8 M/ark Smør i gaarden Horvey 2 Thun No: 19 dat: 2de Juni 1800

            15. Byxel Brev fra N: H: Stuvitz til Haldor Monsen Øyen paa 1 Bpd Smør Skatteskyld og 18 M/ark Smør Landskyld i Gaarden Øyen St: Jørgens Hospital i Bergen tilhørende dat: 8de Nov: 1799

 

1800: 293b

 

 

Nye Sag

Ole Nielsen Uqvitne mødte og indleverede en skriftlig Stevning af 14 Juni sistl: mod Tron Isachsen Bolstadøren til Doms Lidelse for det Tab Citanten har lidt for en af Indstevnte af Nøstet her paa Bolstadøren udkastet Kiste

 Lænsmand Nache og Stevne Vidnet Jacob Jonesen (Jonsen/Joursen/Soursen/Siursen?) forklarede lovlig at have Stevnet Tron Isachsen Bolstadøren {till} men ingen Vidner i Sagen.

 Videre fremlagde Citanten Attest fra Forligelses Comissionen af 29de Juni sistl: som viser at intet Forlig imellem Parterne har veret at opnaae.

 Citanten fremstillede som lovlig ved Stevne Vidnerne paa Woss indkaldte Vidner Wiching Wichingsen Nedre Quitne og Knud Ericsen Dogstad som Hand begierede afhørt

 Den indstevnte Tron Isachsen mødte og sagde at Hand ikke troede de jndkaldte skal kunde godtgiøre Hand har veret aarsage i Den af Citanten paastevnte Skade

 De 2de bemelte Vidner fremstod derpaa og efter at de var betydet Eedens Forklaring aflagde de sam/m/e paa lovlig maade og derefter blev Separatim afhørt som

            1te Vidne Wiching Wichingsen nedre Quitne 40 Aar gam/m/el, ubeslægtet til nogle af Parterne og hvilken forklarede: at da Vidnet sistl: Høst kom i Følge med Citanten fra Bergen, indsadte Citanten sit Gods som bestod udi en Kiste ind udi Indstevntes Faders Nøst, uden at Hand enten dertil hafde Tilladelse, eller betalt noget derfor, men som der tillige sam/m/e gang stod en mængde Gods i sam/m/e Nøst andre tilhørende, hørte Vidnet at Indstevnte Tron Isachsen sagde mængden i almindelighed at hvis de ikke tog deres Gods ud, blev alt udkastet, og hvorpaa Tron Isachsen ogsaa begyndte at udkaste endeel af godset, hvorpaa Hand blant andet traf paa Citantens Kiste som endskiønt den ikke blev kastet haardere end de andres Tøy sprang dog laaset op, og af Kisten udkom hvad i sam/m/e befandtes der bestod i madvahrer Tegne Bogen med Banco Seddeler udi og en Baatelie med Brendeviin som gik i Støkker, hvilken \Skade/ Vidnet {ansaa at vere af} ikke kan bestem/m/e da Hand ej veed enten Baatellien var fuld eller ikke, ej heller om i sam/m/e var Fransk eller Hamborger Brendeviin, ikke heller om der kom noget bort af Kisten siden der ved den leylighed var en mengde Mennisker tilstæde.  Videre vidste Vidnet ikke at forklare, uden paa nermere tilspørgende af Retten sagde: at Citanten tillige med de øvrige som hafde gods i Nøstet blev ikke givet nogen Tiid at udtage sam/m/e efter at Indstevnte hafde sagt: de skulle udtage deres Gods.

 Vidnet blev Demitteret

 Og igien fremstod som

            2de Vidne Knud Ericsen Dogstad 29 Aar gam/m/el og ikke beslægtet til nogle af Parterne hvilken forklarede under sin aflagde Eed: i et og alt ganske overeenstem/m/ende med første Vidne, efter at sam/m/e var Ham forelæst, siden Hand ikke allene paa sam/m/e Tiid kom af Byen med Citanten men end og var nerværende, og saa det passerede;

 Paa Indstevntes Tilspørgende forkl: begge Vidnerne: at aldrig nogen af Almuen har veret nægtet at sette deres Tøy ind i Indstevntes Faders Nøst naar de har veret Anmodet derom.

 Citanten fremlagde derpaa sit Indlæg af 30 Juni sistl: som Hand begiærede for Retten oplæst /: hvilket skeede :/ og hvorefter Hand indlod Sagen Dom.

 Indstevnte Tron Isachsen Boldstadøren begierde sig det passerede tillige med Indlægget beskrevet meddeelt for at udtage Contra Stevning og til den Ende Sagen udsadt til neste Ting

Afsagt

 Sagen udsettes til neste Ting.

 

Fogden Unmach mødte og jndleverede Restance Listen for Watsvers Tinglaug

 

1800: 294

 

1 quartal som viser at af 170 rd kun er betalt 7 rd hvilket for Laugrettet og Almuen blev oplæst og af sam/m/e uimodsagt.

 

Efter udrob hafde ingen mere ved Tinget at forrette hvorfore sam/m/e for denne gang blev hævet

 

Saal: passeret bekrefter                       Brandt

Knud Iversen Solleraas med bumerke  Haldor Knudsen Rontzeberg med bumerke

Anders Olsen Dyvik med bumerke                  Aschild Jacobs: Axelberg med bumerke

 

 

 

[Maaneds Ting 1800]

Aar 1800 den 4de Augusti blev holden Maaneds Ting udi Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af de 4 eedsorne Laugrettesmænd: Ole Sivertsen, Anfin Olsen, Niels Gullachsen og Ole Rasmussen alle af Store Sandvigen.

 

Hvorda først allerunderdanigst blev læst

            Forordning som bestemmer, at visse Slags af de Bevillinger, der hidindtil have været udfærdigede fra Cancelliet, skulle afskaffes, og ansees unødvendige; samt at endeel af deslige Dispensationer skulle herefter søges hos Øvrighederne, som bemyndiges til at meddeele de vedkom/m/ende samme. dat: 23 Maij 1800.

 

Derefter blev følgende Documenter publicerede:

            1: Skiøde fra Danchert D: Krohn til Jon Halvorsen Hagen paa 2de Gaarde, neml: Gyldenpris af Skyld 5 M/ark Smør, Matr: No: 153, og Notabene af Skyld 2 M/ark Smør. dat: 29de April 1800.

            2. Aflyst Danchert D: Krohns Obl: til Mad: Christiana Holtermans for 798 rd, mod Pant i Gd: Gyldenpris, dat: 31 Maij 1797, og indfriet efter paategnet Qvittering af 5 Maij 1800.

            3. Skiøde fra Enken Marthe Andersdatter Thune til Sønnen Hans Olsen Thune, paa hendes Vaanhuus i Store Sandvigen 2den Rode No: 50,. dat: 20 Martii 1800.

            4. Obl: fra Hans Olsen Thune til hans Moder Marthe Andersdatter Thune, for 260 rd mod 2den Pante Ret i hans Vaanhuus i store Sandvigen 2den Rode No: 50, dat: 21 Maij 1800.

            5. Obl: fra Siur Larsen Seim af Mielde Skibr: til Commerce Rd Koren for 80 rd, mod 1te Pante Ret i endeel Løsøre, dat: 6te Febr: 1800.

            6. Obl: fra Anbiørn Nielsen Hiorteland til Magne Clemetsen Flachtvedt for 49 rd, mod 2den Pante Ret i Gd: Hiorteland No: 58 i Arne Skibrede, dat: 21de Junii 1800.

            7. Obl: fra Christian Lembricht til Hilbrandt Harmens for 50 rd, mod 2den Pante Ret i en Valke Mølle paa Gaarden Aarstads Grund, dat: 12 Maij 1800.

            8. Bevilling for Agent Hans Krohn paa Giestgiverie ved Stædet Haagelsund i Søndre Bergenhuus Amt, dat: 12 Oct: 1799.

            9. Afkald fra L: M: Hyssing for hans Hustrue Anne Severine Hammers Arvemidler 296 rd 3 mrk 6 s:, dat: 14 Junii 1800.

            10. Qvittering fra Hospitals Forstanderen Christopher Brockman til Niels Monsen Dale for hans Datter Kari Nielsdatters Arvemidler 34 rd 49 s, dat: 10 Julii 1800.

            11. Afkald fra Anne Margrethe Storm til Ober Formynderiet for hendes Arvemidler 133 rd 25 s:, dat: 18de Julii 1800.

 

1800: 294b

 

            12. Afkald fra Christie Nielsdatter Glesnes, for hendes Datter Kari Halvorsdatters Arv 12 rd 3 mrk 12 s:, dat: 24 Junii 1800.

            13. Afkald fra Brithe Olsdatter Svindal til hendes Værge Anders Fussesen Echangerlie for Arv 10 rd 1 mrk. dat: 23 Julii 1800.

            14. Skiøde fra Carl Larsen til Lars Steffensen Schielanger paa et Huus i Store Sandvigen udi 2den Rode No: 20, dat: 10 Martii 1800.

            15. Obl: fra Lars Steffensen Schielanger til Carl Larsen for 250 rd mod 1te Pante Ret i hans Huus i Store Sandvigen 2den Rode No: 20. dat: 10 Martii 1800.

            16. Obl: fra Johan Garman til Iver Bang i Bergen for 399 rd, mod 2den Prioritets Ret i Gaarden Mielde i Mielde Skibrede, dat: 5te Octobr: 1792.

            17. Obl: fra Niels Svendsen til Commerce Raad Johan Lauson Koren for 48 rd mod 1te Pante Ret i hans Vaanhuus i Store Sandvigen 2den Rode No: 6, dat: 14de Julii 1800.

            18. Aflyst Ole Johan Johannessens Obl: til Abraham Marcussen for 99 rd mod Pant i et Vaanhuus i Store Sandvigen 1te Rode No: 25, dat: 1te Febr: 1799, og indfriet efter Qvitering af 7de Maij 1800.

            19. Bygselbrev fra Johan Garman til Knud Nielsen Bachetun, paa en Huusegrund i Store Sandvigen, under 1te Rode No: 25, dat: 24de April 1800.

            20. Skiøde fra Ole Johan Johannessen til Knud Nielsen paa et Huus i Store Sandvigen 1te Rode No: 25, dat: 26de April 1800.

            21. Skiøde fra Anders Olsen Rebnor til Stadshauptmand Christopher Kahrs paa 18 M/ark Smør Landskyld i Gd: Rebnor No: 14 i Lindaas Skibrede, dat: 7de April 1800.

            22. Skiøde til Stadshauptmand Kahrs fra Ole Wermundsen yste Tvedt med fl: paa 17 8/105 M/ark Fisk i Gd: Midtvedt No: 25 i Sartor Skibrede, dat: 14de Junii 1800.

            23. Skiøde fra Niels Jacobsen Wichne til Stadshauptmand Kahrs paa 1 Pund Smør i Gd: Wichne i Lindaas Skibrede, dat: 18de Junii 1800.

 

Proc: Friele mødte for Commerce Raad Jens Braage og fremlagde dennes udtagne Stevning af 8de f: M: paategnet forkyndt, hvorefter Enken Brithe Thollefsdatter citeres at betale Commerce Raaden resterende Afgift af Pladsen Mehlen kaldet med 41 rd 24 s: m: v: Dernest Comp: producerede Attest fra Forligelses Commissionen, der viser at Sagen der har været ventileret, tilligemed speciel Reg: fra Citanten over den paastevnte Afgift, beregnet til førstkom/m/ende Michaelii, men som Citanten ved Stevningen ikkun har fastsadt til nærværende Tiid med de i Stevningen ommelte 41 rd 24 s: End videre fremlagde Comparenten en bekræftet Gienpart af den Contract som Indstevnte Brithe Tollefsdatters afdøde Mand Anders Pedersen i sin Tiid har indgaaet med den forrige Ejer af Gaarden Kykkelvig, med Anvisning af Originalen, som han udbad sig med Rettens Paategning tilbageleveret. Og da Kravet saaledes tilstrækkelig er afbeviist, saa paastod

 

1800: 295

 

Proc: Friele indstevnte Brithe Tollefsdatter ved Dom tilpligtet at betale Citanten Commerce Rd: Jens Braage de paasøgte 41 rd 24 s:, med Lovlige Renter deraf fra Stevningens Dato til Betaling skeer, og i Processens Omkostninger 8 rd, og hvormed han indlod Sagen Dom fra sin Side.

 Enken Brithe Tollefsdatter mødte og indleverede til Retten sit skriftlige Tilsvar af Dags Dato, hvortil hun refererede sig, og nægtede ikke for, at være Citanten skyldig udi Forpagtnings Afgift af Pladsen Mehlen for 2 ½ Aar til Anstundende Michaelii, á 16 rd 3 mrk, hvortil Aarsagen har været hendes Afdøde Mands Sygdom i 10 Aar, som han maatte holde Sengen, og desformedelst hendes vedblivende Fattigdom med 2de Børn, hvoraf den yngste 20 Aar Gl: er Hieme hos hende; Efter hendes Evne var hun villig Tiid efter anden at betale Citanten denne nu paastevnte Forpagtning, som hun var vis paa Citanten ikke heller var uvillig saaledes at modtage.

 Proc: Friele benægtede hvad Indstevnte udi sit indgivne skriftlige Tilsvar har moveret til Commerce Raadens Fornærmelse, og ellers i Henhold til Stevningen atter indlod Sagen Dom.

 Enken Brithe *Torkildsdatter (Tollefs-) refererede sig til sit forrige.

 Sagen blev til Doms optagen.

 

Derefter blev igien følgende Documenter publicerede:

            24. Obl: til Mons Hansen Westerlien fra Knud Nielsen, {paa et} for 70 rd mod 1ste Pante Ret i et Huus i Store Sandvigen udi første Rode No: 25, dat: 30 Julii 1800.

            25. Afkald fra Mons Haagensen Sætre til hans Værge Lars Monsen Snekkevig for hans Arv 34 rd 46 s:, dat: 15de April 1800.

            26. Aflyst Absalon Iversen Bielkerøens Obl: til Friderich Marstrander for 150 rd, mod Pant i Gaarden Bielkerøen i Sartor Skibrede, dat: 14de Julii 1798, og qviteret 14de Julii 1800.

            27. Skiøde fra Absalon Iversen til hans Broder Mons Iversen paa 1 Pund Smørs Skyld i Gd: Bielkerøen No: 1 i Sartor Skibr:, dat: 12 Julii 1800.

            28. Obl: fra Mons Iversen til Frid: Marstrander for 150 rd mod Pant i Gd: Bielkerøen i Sartor Skibr: dat: 12te Julii 1800.

            29. Specification over endeel Boesætning og Løsøre som Lars Olsen Nyegaard har solgt til sin Søn Ole Larsen, dat: 1te Junii 1799.

 

Præsident Bull contra Cancellie Raad Christie.

Proc: Spiesmacher mødte for Hr: Cancellie Raad Christie og fremlagde hans til i Dag udtagne contra Stevning, som for Hr: Præsident Bull i Christiansand, efter hans egenhændige Paategning i lovlig Tiid er bleven forkyndt. Dernest fremlagde Proc: Spiesmacher hans skriftl: Indlæg af Dags Dato, med derudi paaberaabte 2de Documenter, hvortil han sig refererede og indlod Sagen Dom.

 Proc: Friele mødte for Hr: Præsident Bull og paastod den nu i rettelagde Stevning, som denne Sag uvedkom/m/ende afvist. Iøvrigt Comparenten benægtede det fremlagde

 

1800: 295b

 

Indlæg, og hvad derudi fremføres til Fornærmelse for Hr: Præsidenten, og saaledes i Henhold til Citantens forhen nedlagde Paastand indlod Sagen Dom.

Afsagt:

 Da ingen havde videre at erindre, blev Sagen til \Kiendelse eller/ Doms optagen.

 

Lars Nielsen Skramser contra Anfind Olsen                 fol: 268

Anfind Olsen mødte selv og indleverede til Retten et af hans Sagfører Proc: Balchen den 24de Julii sidstl: underskreven Indlæg, hvortil han refererede sig og indlod Sagen Dom.

 Proc: Spiesmacher mødte for Citanten Schamser og efter \at han/ løselig {Tale} havde giennemlæst, det fra Hr: Proc: Balchen indkomne Indlæg, finder han derudi intet som er værd Besvarelse, da det i sig selv ikkun er et Opkog af det urigtige som han i sit forrige Indlæg har behaget at anføre. Comparenten anmærkede ellers: at han hverken kiender Anfind Olsen, mindre er bekiendt at han efter Hr: Balchens Foregivende skulle holde Værtshuus, saa at Comparenten benægter hans Udsigende i denne Henseende paa det Hr: Balchen ikke derved som det synes, skulle finde en Skingrund til at giøre hans Partes Lovstridige Behandling imod Citanten mindre Lastværdig og Brødefuld, end som han fortiener, og derfore indlod Comparenten Sagen Dom, med at henholde sig til sin forhen nedlagde Lovgrundede Paastand.

 Sagen optages til Doms, da ingen havde videre at tilføre.

 

Fogden Hr: Amtmand Unmack producerede en skriftl: Stevning af 7de Junii sidstl: med paategnet Forkyndelse, mod Qvindemennesket Fallina Andersdatter af Schiolds Skibr:, for begaaet Lejermaal med Svend Rasmussen, til at udrede Bøder, eller efter sine Vilkaar derpaa at erholde Afsoning. For Sigtelsen fremlagde Han Provst Fritzners Attest af 27de Maij d: A:, der tillige viiser at Barne Faderen f: A: ved Juule Tider ved ulykkelig Hændelse er omkom/m/et paa Bergens Vaag; Og som Qvinde Mennesket er bekiendt for yderlig fattig og haver Barnet at opdrage uden videre Hielp end hvad hun hos bekiendte Folk i Bergen kan fortiene, saa blev de af Hende Anbudne 24 s: modtagne, og skal vorde beregnet den Kongl: Casse til Indtægt.

 Hvilket Fogden begiærede sig som Udskrift beskreven meddeelt og derved hæftet den fremlagde Stevning og Attest; som blev bevilget.

 

Da Dagen nu var forløben beroer Tinget til i Morgen.

 

Næste Dag den 5te Augusti continuerede Maaneds Tinget i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda først blev publiceret følgende Documenter, saasom:

            30. Skiøde fra Johan Lauson Koren, Commerce Raad, til Niels Nielsen Nore Hauland, paa 15 M/ark Smør Skyld i Gd: Nore Hauland i Herløe

 

1800: 296

 

Skibrede, dat: 29 Julii 1800.

            31. Obligation fra Niels Nielsen Nore Hauland til Myndtlingen Anne Magrethe Evie for 99 rd, mod 1te Pante Ret i Gaarden Nore Hauland 15 M/ark Smør, dat: 31te Julii 1800.

            32. Skiøde fra Commerce Raad Johan Lauson Koren til Niels Andersen paa 7 ½ M/ark Smør i Gd: Nore Hauland i Herløe Skibr:, dat: 29de Julii 1800.

            33. Obl: fra Niels Andersen nore Hauland til Commerce Raad Koren i Bergen for 67 rd, mod 1te Pante Ret i 7 ½ M/ark Smør i Gd: Nore Hauland, dat: 4 Aug: 1800.

            34. Skiøde fra Commerce Raad Johan Lauson Koren til Hans Haldorsen nore Hauland paa 7 ½ M/ark Smør i Gd: Nore Hauland, dat: 29de Julii 1800.

            35. Obl: fra Hans Haldorsen Nore Hauland til Johan Lauson Koren for 97 rd, mod 1te Pante Ret i Gaarden Nore Hauland, 7 ½ M/ark Smør, dat: 4de Aug: 1800.

            36. Obl: fra Jacob Krogh til Mad:me Emerentze Sal: Morsings for 499 rd, mod 2den Pante ret i Giestgiverstædet Bucken van Raae i Sartor Skibrede, dat: 1te Aug: 1800.

            37. Aflyst et Revers udstæd af Niels Andersen Katen til Jørgen Lund for 30 rd, den 25de Novbr: 1799, indfriet efter Qvitering af 2den Aug: 1800.

            38. Aflyst Jonas Gudmundsen Tosches Obl: til Joachim Rubach for 20 rd, mod Pant i et Huus i Store Sandvig 1te Rode No: 60, dat: 28de Jan: 1786, {og} transporteret til N: Hiorth d: 2de Feb: 1788, og af ham Qvitteret den 2de Aug: 1800.

            39. Aflyst Salomon Olsen Hellelands Obl: til Knud Johannessen øvre Børnæs for 132 rd, mod Pant i et Vaanhuus paa Gaarden nedre Børnæs Grund i Sartor Skibrede, dat: 14 Jan: 1794, og indfriet efter paategnet Qvittering af 4 Aug: 1800.

            40. Obl: fra Salomon Olsen Helland til Regiments Feldskier Wilhelm Johan Swindt for 75 rd, mod 1te Pante Ret i et Huus paa Gd: nedre Børnæs No: 3, i Sartor Skibrede, dat: 27de Junii 1800.

            41. Obl: fra Salomon Olsen Helland til Knud Johannessen øvre Børnæs for 75 rd, mod 2den Pante Ret i hans Huus paa Gaarden nedre Børnæs Grund, dat: 27de Junii 1800.

            42. Aflyst Anders Jansen Store Mithuns Obl: til Lieutnant With for 200 rd, mod Pant i Gd: Store Mithun No: 71 i *Sartor (Schiolds) Skibr:, <fol: 49> dat: 4de Octobr: 1787, og indfriet efter paategnet Qvittering af 4de Aug: 1800.

            43. Obl: fra Anders Jansen Store Mithun til Proc: Christen Kahrs for 298 rd mod 1te Pante Ret i Gd: Store Mithun No: 71 i Schiolds Skibrede, dat: 4de Aug: 1800.

            44. Aflyst Thomas Paulsens Obl: til Berge Bergesen Egeland og Niels Johannessen Tvedt for 250 rd hvorfor har været pantsadt et Huus i Store Sandvigen udi 1te Rode No: 13, dat: 2den Octbr: 1794, og indfriet efter Qvitering af 12te April 1800.

            45. Skiftebrev efter afg: Gunild Madsdatter Echaas, sluttet 12te April 1800, hvorved Boets Jordegods i Gd: Eychaas No: 97 i Arne Skibrede saaledes er udlagt:  Til Stervboe Enkemanden Anders Olsen Eychaas 12 M/ark Smør og 6 Kd: Malt for 112 rd 3 mrk,  og til hver af Sønnerne Ole, Peder,

 

1800: 296b

 

Elling og Rasmus Anderssønner 3 M/ark Smør og 1 ½ Kd: Malt for 28 rd 12 s: tilsammen 1 Pund Smør og 1 Mæle Malt for 225 rd.

            46. Skiftebrev efter afg: Kone Marthe Andersdatter Morvig, sluttet 12 April 1800, hvorved Boets Jordegods i Gd: Morvig No: 73 i Arne Skibrede saaledes er udlagt:  Til Stervboe Enkemanden Niels Nilsen Morvig 12 M/ark Smør og 8 Kd: Malt for 50 rd  og til Sønnen Eric Nielsen 12 M/ark Smør og 8 Kd: Malt for 50 rd.

            47. Skiftebrev efter afg: Hans Andersen Melkeraaen oprettet 21de Junii 1800, hvorved Boets Jordegods saaledes er udlagt:  Til Stervboe Enken Ingebor Olsdatter, i Gaarden Hopland No: 52 i Alenfit Skibr: 2 M/ark Smør og 1 1/3 Kd: Malt for 5 rd, og i Gaarden Melkeraaen No: 76 i Arne Skibrede 8 M/ark Smør og 1 1/3 Kander Malt for 30 rd.  Til hver af Sønnerne: And: Ole, Erich og Hans Hanssønner, i Gaarden Melkeraaen 1 1/3 M/ark S:r og 4/15 Kd: Malt for 6 rd.  Hver af Døttrene Marite og Mette Hansdøttre 4/5 M/ark Smør og 2/15 Kander Malt for 3 rd. Tilsam/m/en i gaarden Melkeraaen 16 M/ark Smør og 2 2/3 Kd: Malt for 60 rd.

            48. Skiftebrev efter afg: Berge Jonsen Øvre Tvedt, sluttet 14 Martii 1800, hvorved Boets Jordegods i Gd: {nedre} øvre Tvedt No: 6 i Alenfit Skibrede, saaledes er udlagt:  Til Stervboe Enken Brithe Arnesdatter 1 Pund 3 M/ark Smør og 9 Kd: Malt for 150 rd.  og til Sønnen Jon Bergesen 9 M/ark Smør og 3 Kd: Malt for 50 rd.

            49. Skiftebrev efter afg: Marte Olsdatter Foldenæs, sluttet 21de April 1800, hvorved er udlagt:  Til Stervboe Enkemanden Mons Olsen Foldenæs 12 M/ark Smør og 6 M/ark Fisk Landskyld i Gaarden Søre Echerhofde i Sartor Skibr:, for 50 rd.

            50. Skiftebrev efter afg: Anne Michelsdatter Algerøen, oprettet 27de Martii 1800, hvorved Boets Jordegods saaledes er udlagt:  Til Stervboe Enkemanden Thore Haagensen Algerøen 9 M/ark Fisk i Gaarden Skage i Sartor Skibr:, for 24 rd 1 mrk 8 s., og i Gd: Algerøen No: 53 i do: Skibr: 13 5/7 M/ark Fisk for 35 rd.  Til Sønnen Jacob Nielsen, i Gd: Algerøen 6 6/7 M/ark Fisk for 17 rd 3 mrk.  og til hver af Døttrene Kari og Susana Nielsdøttre i Gd: Algerøen 3 3/7 M/ark Fisk for 8 rd 4 mrk 8 s

            51. Skiftebrev efter afg: Anders Larsen Miaatvedt, sluttet 3 April 1800, hvorved Boets ejende 14/33 Parter i Alversunds Kirke med tilhørende Jordegods er taget Boet til Indtægt for 200 rd, og deraf udlagt:

1. Til Lars Andersen Miaatvedts Enke for Gield                                              30 rd 3 mrk 4.

2. Til Jomfrue Marie Geelmuyden for do:                                                        91   3    12

3. Sogne Præsten Hr: Bergendal                                                                     20

4. Michel Jonsen Hiertaas                                                                               26

5. Brynild Monsen Berland                                                                             12

6. Kiøbmand Hans Mathiesen                                                             19   5

                                                                                                                      ---------------------

                                                                                              Tilsam/m/en      200 rd

            52. Skiftebrev efter afg: Ole Olsen Hennøen, sluttet 23 April 1800 hvorved Boets Jordegods i Gaarden Grindem No: 52 i Radøe Skibrede er vurd: for 100 rd og saaledes udlagt:

Til Broderen Mons Olsen 8 9/10 M/ark Smør og 2 11/15 Kander Malt for 40 rd

Broder Datteren Marte Gudmundsdatter lige Part for                          40

og Søsteren Kari Olsdatter gift med Jan Jansen Sanden 4 9/20 M/ark

S:r og 1 11/30 Kander Malt for                                                                      20

                                                                                                                      -----------

Tilsammen 22 ¼ M/ark Smør og 6 5/6 Kd: Malt for                           100 rd

 

Derefter blev udi Sagen Præsident Johan Lauson Bul contra Cancellie Raad Christie afsagt saadan

Dom

 

1800: 297

 

 Til Fornyelse af 2de Høyeste Rettes Domme begge dateret 9de Juni 1797 har Citanten Præsident Johan Lausen Bul, efter at Forliig forgiæves har veret prøvet ved den anordnede Forligelses Comission, saggivet Cancellie Raad Christi, til ved Doms Kraft at betale sig sam/m/es paalydende Sum/m/a der bestaar i Kost og Tæring i hver Sag 67 rd tilsam/m/en 134 rd og Processens Omkostninger med 10 rd.  Under Sagen har Indstevnte Cancellie Raad Christi begegnet Sagen med Contra Stevning hvori tilligemed Indlæg af gaards Dato fremsettes følgende Indsigelser:  1. Fordi en ustevnt Mand tilligemed Kancellie Raad Christi efter Over Hof Rettens Dom var en for begge tilfunden at betale Citanten i hver Sag 67 rd og den ustevnte mand ved Høyeste Rettes Dom var frifunden, skulle vere en naturlig Følge at halve Deelen maatte afgaae og ej kom/m/e Cancellie Raaden til Last.  2. Formener Contra Citanten sig til gode hos Præsident Bul adskillige aars Laugmands og nye giftnings Told som Hand under denne Sag Reconventionaliter vil liquidere i den halve paastevnte Sum/m/a.  Disse Indsigelser modsiger Citanten i Indlæg af 24de Marti med Paastand: at Contra Stevningen ikke maa kom/m/e i minste Betragtning men fornyelses Dom/m/en uopholdelig fældet.  Hvad disse Indsigelser mod den incaminerede Contra Stevning angaar, saa staar det ikke til denne Ret at giøre nogen Forklaring over Høyeste Rettes Dom, men er intet mere almindeligt end en Part i en og samme Sag har ret i en og u-ret i en anden Post, hvorfore Conclusionen maa lyde i enhver Dom, at den samme Part bliver dømt i den eene og frifunden i den anden Post saaledes og i Høyeste Rettes Dom hvor det heder Hiemtings Dommen bør ikke komme den u-stevnte mand til Forkleynelse etc i nogen maade men i henseende til Laugmand Cancellie Raad Christi bør Over Hof Rettens Dom ved magt at stande og da Over Hof Rets Dommen tilkiender den u-stevnte mand tilligemed Laugmanden Cancellie Raad Christi en for begge og begge for een at betale til forrige Sorenskriver nu Præsident Bul Indstevningens Bekostning i hver Sag med 67 rd saa kunde ingen Deeling af denne Summa finde Sted men Høyeste Rettes Dom som klar og reen at sette i Excutions Stand, hvorimod heller ingen contra Prætentioner af den Natur Contra Stevningen indeholder finder Sted og kan ikke under denne Sag blive at paakiende siden Forum reconventionis kun finder Sted hvor det omtvistede er paa begge Sider af eens Beskaffenhed, Lige oprindelse og Sammænhængen saaledes: at den enes Fordringer ikke uden den andens kan paakiendes eller naar Liquidation skulle finde Sted maatte begge Fordringerne til Betaling vere forfalden, hvilket ikke kan siges om en forældet Dom eller Gields Beviis, naar den sættes imod en benægtet og ubeviist Fordring, begge Deele er vel i Concours at henregne til u-priviligerede Fordringer, men da Loven deeler denne Classe i 2de Deele og henregner de siste Slags til 2den Classe kan de ikke ansees som liquide da den første har Forret.  Dette viser Lovens 5 B: 13 C: 4 art: hvor omtvistet Gield ej er at ansee imod rigtige Haandskrifter.  Da nu Forordningen af 18de Marti 1796 har foreskrevet den Regel som er at følge til Forældede Dom/m/es Fornyelse og overladt til Sagsøgeren i nerværende Tilfælde at vælge enten Høyeste Ret eller paagieldendes Værne-Ting, hvilket siste efter lovlig maade er forfulgt.

 Saa Kiendes for Ret: Høyeste Rets Dom/m/ene af 9de Juni 1797 bliver herved fornyede og sadt i Executions Kraft, saal: at Contra Citanten Cancellie Raad Werner Hosevinkel Christi bør til Citanten Præsident Johan Lausen Bul betale sam/m/es paalydende Sum/m/a med 134 Rdr hvorimod Contra Citantens Ret i alle henseender Reserveres til Hoved Citanten for hvad Hand hos Ham maatte formene sig til gode.  Den/n/e Processes Omkostninger betaler Cancellie Raad Christi til Citanten med 8 rd som alt efterkom/m/es 15 Dage efter den/n/e Doms Forkyn-

 

1800: 297b

 

delse under Lovlig adfærd

                                                                                  Saal: passeret bekrefter            Brandt

 

 

 

Udsettelses Ting [1800] for Arne Skibrede

Aar 1800 den 25. Aug: blev udsettelses Ting for Arne Skibrede foretaget i overværelse af de 2de eedsorne Laugrettes mænd Ole Sivertsen og Ole Rasmusen

 hvorda! blev udi Sagen Lars Nielsen Schramser contra Smeden Anfind Olsen afsagt saadan

Dom

 Ved Stevning af 14de Nov: f: a: klager Citanten Lars Nielsen Schramser over 4 Fornermelser som Indstevnte Anfind Olsen skal have udøvet imod Ham  1. for injurier  2. for at have taget Ham i Brystet og kastet Ham i gulvet,  3. beskylt Ham for at have trukket Tyve og Skielmere ind til sig igiennem Vinduerne medens Citanten logerede hos Indstevnte  og 4. For at have beholdt hos sig nogle Effecter efter indleveret Specification af verdie 7 rd 6 s.  Af Indstevnte er Sagen ved Stevning af 16de Janv: d: a: begegnet contra hvori Hand ved Vidner vil bevise  1. at Hoved Citanten har logeret saa længe hos Ham at Han formener sig tilgode den Sum/m/a 12 rd 1 mrk 12 s hvori er indberegnet 1 rd 3 mrk for spise og 4 mrk for en bedervet Slagbænk  2, at Hoved Citanten adskillige gange har trækket frem/m/ede Personer ind igiennem Vinduerne om Natte Tiider og for at vere u-kiendelig benyttet sig af Klæder contra Citantens Tienere tilhørende  og 3. Hoved Citanten hafde hos sig en Oxe Tamp med 3 á 4 stk Blye i Enden, der giorde Contra Citanten med Familie frygtsom.  Af Vidne Forklaring efter Hoved Stevningen er det med 4 og 5 Vidnes Svar paa 3 qtn: beviist: at Contra Citanten Anfind Olsen uden Aarsage tog Citanten Lars Nielsen i Brystet og slængte Ham i gulvet og med 5 og 6 Vidnes Svar paa 4 qtn: at Anfind Olsen udskieldede sam/m/e Tiid Lars Nielsen for en Svine Hund med Beskyldninger af at have trukket Tyve og Skielmere igiennem hans Vinduer om Natte Tiider medens Hand logerede hos Ham og endelig efter 1 og 2 Vidnes Forklaring har ikke Contra Citanten Anfind Olsen nægtet at have i sin værge det Tøy som Hoved Citanten efter den fremlagde optegnelse har fordret tilbage, men som er bleven nægtet udleveret paa grund af en u-stevnt mand ikke var tilstæde.  Af Vidne Forklaringen efter Contra Stevningen er det derimod beviist med 1 – 2 – 3 og 4 Contra Vidners Forkl: paa 2 qtn: at Lars Nielsen Schramser over Aar og Dag har logeret hos Smeden Anfind Olsen, og for en Tiid deraf tillige bekommet Spise. Med 1 og 3 Contra Vidne er det paa 3 qtn: beviist at Schramser har faaet til Laans en Slagbænk af Anfind Olsen, men ikke tilfulde godtgiort at den ved afleverelsen var mere brøstfældig end da Han fik den. derimod er det med 1 og 3 Contra Vidners Forkl: paa 5 qtn: Confereret med 2 Vidnes Svar paa sam/m/e qvestion gotgiort at Hoved Citanten Schramser har om Natte Tiider for at kom/m/e ind i sit Logie hos Anfind Olsen gaaet igiennem Vinduerne, ligesom 2 og 3 Vidne Forklarer paa 11 qtn: at have 2 á 3 gange seet en á to frem/m/ede Personer om Morgenen kl: 8 gaaet ud af Schramsers værelse, derimod er der kun et enkelt Vidne som Forklarer angaaende Schamsers omklædning, men at Hand har veret forsynet med en beslagen Oxe Tamp og en Hertsfinger, dette er godtgiort med 1 – 2 og 3 Contra Vidnes Forklaring paa 9 og 10 Qvestioner.

 Ved saaledes at veye begge Parters formeentlige Rettigheder og Fornermelser mod hinanden bliver at omrøre Lovens 1 B: 13 C: 22 art: og 1 B: 14 C: 1 art: som befaler: at {Enhver} Den som anden vil sigte og Saggive for nogen Gierning eller ord Han skal giøre det paa fersk Fod, hvilket ikke kan siges i nerverende Sag, siden de paaklagede Fornermelser er passeret allehelgens Dag forrige Aar og efter St: Hans Dag dette Aar i nerværelse af Citanten, men da Contra Citanten ikke har exiperet med Vidnernes Antagelse, er de ikke allene bleven ført, men bliver at ansee, da Enhver kan frafalde den Ret, Lovene giver Ham, men Isteden for denne Exception, har Contra Citanten fremført, at som usamdrægtigheden er skeed paa Vertshuus kan intet

 

1800: 298

 

derpaa Reflecteres.  Forsamlingen i et Vertshuus bliver alletider at ansee for ligesaa ædrue, som nogen anden Forsamling, naar der ikke foregaar Handlinger hvorved der formodes at Folk ikke aldeles er ædrue, og anden Grund end den/n/e Formodning giver ikke Lovens 6 B: 21 C: 1 art: naar Dom/m/eren skal finde Ham Sagesløs Hiem igien og da 6te Hoved Vidne til 3 qtn: forklarer at Hand merkede ueenigheden imellem Parterne kom af Kost – Spise, saa giver dette Formodning stor nok til Contra Citanten i Affect ej saa nøye har veyet sine ord og følgelig er Fornermelsen ikke af den betydenhed som om den var foregaaet paa et andet Sted end Vertshuus og under andre Omstændigheder ligesom da det er beviist at Hoved Citanten medens Hand logerede hos Indstevnte har om Natte Tider kom/m/en Hiem i sit Logie ved at gaae ind igiennem Vinduerne, saa er dette Handlinger der lettelig kan forlede til de yttrede beskyldninger, hvorfore allene ordene med de udsagde Beskyldninger bliver at mortificere.  Annerledes og mere qualificeret bliver derimod Contra Citantens adfærd mod Hoved Citanten at ansee, da Hand efter Beviserne uden Aarsage har taget Schramser i Brystet og slængt Ham i gulvet, denne gierning giver tilkiende en større ondskab, som kunde have haft onde Følger og hvorimod Schramser ikke har begaaet noget der kan Hindre den Straf som L: 6 B: 7 C: 8 art: derfor fastsetter.  Endelig da Parterne har beviist sit tilgodehavende hos hinanden, bliver samme Enhver i ser at godtgiøre, da Logie i den beviste lange Tiid med 1 rd 3 mrk for Kost og videre der ikke af Hoved Citanten er afbeviist ansees at vere billig.

 Hvorfor hermed Kiendes saaledes for Ret: at det af Contra Citanten Anfind Olsen imod Hoved Citanten Lars Nielsen Schramser udsagde ubeqvems ord med flere Beskyldninger bliver herved Mortificeret, hvorimod Anfind Olsen bør for Jordskuf at Bøde Trende Sex Lod Sølv eller 9 rd.  Endelig bør Anfind Olsen under 1 rd mulct for hver Dag Hand sidder denne Dom overhørig udlevere L: N: Schramser sit Tøy efter den fremlagde Specification af 4 Septb: 1799 eller og at betale sammes paalydende Sum/m/a med 7 rd 6 s hvorimod L: N: Schramser bør betale Anfind Olsen sine for Kost og Logie m: v: tilgodehavende 12 rd 1 mrk 12 s.  Processens Omkostninger ophæves.  Det idømte opfyldes 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under Lovlig adfærd.

 

 

 

[Udsettelses Ting 1800 for Schiolds Skibrede]

Sam/m/e dato Udsettelses Ting for Schiolds Skibrede hvorda blev afsagt imellem Commerce Raad Braag imod Enken Brite Tollefs Dr: Mehlen saadan

Dom

 Da den under Sagen fremlagde Attest fra Forligelses Comissionen viser at Indkaldelsen der er skeet for flere Ting end som senere er paastevnt og paastaaet, saa kan det ikke blive Indstevnte til Last at Hun ej der har forligt sig, men som Hun ikke har nægtet at vere skyldig for 2 ½ aar Forpagtnings afgift af Pladsen Mæhlen under gaarden Kiøkelvig neml: fra Michaeli 1797 til Paaske 1800 á 16 rd 48 s aarlig der beløber 41 rd 24 s, hvorom allene er nedlagt Paastand

 Saa Kiendes for Ret: Enken Brite Tollefs Dr: bør til Comerce Raad Braag betale den paastevnte og til sistafvigte Paaske forfaldne afgift af Pladsen Mehlen med 41 rd 24 s som efterkom/m/es 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under Lovlig adfærd.

                                                                                  Saal: passeret bevidner Brandt

                                                                       Ole Sivertsen               Ole Rasmusen

 

 

 

Høste Ting [1800) for Sartor Skibrede

Aar 1800 Onsdagen den 1te October blev det almindelige Høste Sage og Skatte Ting holden for Sartor Skibrede paa Tingstædet Tøsøen og Retten betient i overværelse af Sorenskriveren og Fogden med følgende 4 eedsorne Laugrettes mænd Johanes Ericsen Syltøen – Mons Steffensen Sangoldt – Niels Johanesen Skage og Peder Brynildsen Locøen

 

Hvorda! allerførst blev oplæst den

            Kongelige Forordning som bestem/m/er at visse af de Bevillinger, der hidindtil have været udfærdiget fra Cancelliet, skulle afskaffes, og ansees

 

1800: 298b

 

unødvendige, samt at en deel af deslige Dispensationer skulle herefter søges hos Øvrighederne, som bemyndiges til at meddeele de vedkom/m/ende sam/m/e dateret 23de Maij 1800.

 

1. Amtmanden Fogden Unmach mødte som var nerværende [og] fremlagde til Besvarelse af Laugrettet og Almuen følgende Bilager til sit Regnskab  1. Det almindelige Tingsvidne bestaaende af 15 qtr:, hvortil Laugrettet og Almuen og af dem i serdeleshed Ole Nielsen Kallestad og Anders Monsen Lieskieret [svarede] til de 4 første Qvestioner Ney,  til 5 qtn: Sv: ingen anden end den saa kaldede Skomager Salomon paa Børnes men som med Familie er saa yderlig Fattig at Hand gaar om og betler sit Brød, og derfore kun imellem søger paa den/n/e maade at slaae sig igiennem  6 og 7 qtn: Ney,  8 qtn: Sv: Jo, der er en Ledig Karl ved Nafn Amund Hansen Knarrevigen der omreyser i Skibredet og opkiøber Sild og Fisk som Hand fører til Byen  9 qtn: Sv: Ney,  Til 10 qtn: Sv: Jo  Til 11 qtn: Jo Skibredets Lensmand Peder Knudsen Tøsøen bruger 22 ½ M/ark Smør i gaarden Tøsøen No: 83  Til 12 – 13 – 14 og 15 qtr: Ney ikke det Almuen og Laugrettet er bekiendt

 

2. Amtmanden Fogden Unmach fremlagde Odels og Selveyer mandtallet for 5 aar til 1799 aars udgang forfattet som i overværelse af Almuen og Laugrettet blev igiennem gaaet men hvorimod ikke vidste noget at erindre

 

3. Tingsvidnet over Flom Qvernene i dette Skibrede, hvortil Laugrettet og Almuen og af disse i ser Lars Ericsen Telnes og Ole Nielsen Knaskov svarede: at paa Sollesviig No: 60 er en Qvern forgaaet af ælde som ikke igien er opbygt  og paa Bildøen No: 69, er begge Qvernene borttagne

 

4. Tingsvidnet over Laxe og Sildevaagerne blev oplæst, hvortil Laugrettet og Almuen og af disse i ser Ole Olsen *Naskow (Knaskov/Knapskog) og Ingebrect Andersen Tøsøen svarede: at det forholdt sig saaledes som her for dem blev oplæst

 

*5.

 

Nye Sag

Opsidderne paa gaarden Waage Niels Eliasen – Anders Andersen og Hans Olsen mødte og indleverede deres skriftlige Stevning af 15de Septemb: sistl: ang: beskyldninger som Indstevnte Hans Pedersen Gietanger har udøvet imod Citanterne, ligeledes indleverede de Attest fra Forligelses Comissionen af 10de Januari sistl: saa lydende:

 Indstevnte {mødte} Hans Pedersen Gietanger mødte og Refererede sig til den Foreening Hand tilforn har indgaaet med *Citantenterne som bestaar derudi at Hand har igientaget hvad Hand kan have udsagt til Fornermelse for dem og desuden skulle betale dem 5 rd; disse 5 rd har Hand ikke i Penge kunde betalt, men tilbuden dem en Oxe eller en Koe i Pant men paa Condition Hand ikke ville fra levere sig Pantet, og da dette ikke blev modtaget leverede Hand den eene af Sagsøgerne neml: Ole Andersens {Pige} Tiener Inger Lars Datter Waage et Sølv Støb i Pant som hand selv hafde givet 4 rd for i Bergen, men hvilket dagen \efter/ blev tilbageleveret, da Sagsøgerne ville have Penge og ikke Pant og hvorpaa Hand strax efter blev stevnet til Retten.

 Citanterne svarede: at det af Indstevnte omtalte Forlig er rigtig, men som opfyldelsen skulle skee til siste St: Hans Dag og dette endnu ikke er opfyldt, og det tilbudne Pant ikke blev leveret i deres Værge og Sølv-Støbet ej var mere end 4 rd verd kunde de ikke modtage saadant til fyldest hvorfore de begierede Sagen fremmet.

 af de indkaldte Vidner fremstod

Ole Olsen *Naschou som forkl: at Hand i forrige Vinter hørte Indstevnte Hans Pedersen Gietanger sige: til Ole Andersen Waage, at Hand hafde givet 1/10 *Pant (Part) i Landlod og faaet 1/10 *Pant (Part)

 

1800: 299

 

men ville ikke Citanterne give Ham saa meget naar de kastede paa Indstevntes grund og saa længe som Citanterne ikke som meldt ville give Indstevnte 1/10 Part stial de fra Ham som aabenbare Tyve, men hvortil Ole Andersen Waage svarede: at Hand hverken gav Ham 1/10 Part eller 1/12 Part *med (men?) 1/14 Parten af hver skilling skulle Hand faae, og hvis Hand ej var dermed fornøyet fik Hand intet før Retten skilte Dem ad

 Derpaa fremstod

            Konen Inger Lars Dr: Waage som var Conform med siste Vidne i henseende Beskyldningerne, og ellers paa Indstevntes forlangende tilstod at vere leveret et Sølv-Støb {fra} af Ham for at give Sagsøgeren Ole Andersen Waage til Pant for det med Ham og de flere indgaaede Forliig, men efter at dette Sølv Støb hafde staaet udi Ole Andersens Stue i 8 Dage og Lensmanden hafde Stevnet i Sagen blev dette Sølv Støb ved Vidnet bragt tilbage til Indstevnte, siden Lensmanden hafde sagt det ikke var mere værd end 1 rd

 Indstevnte som tilstod Vidnernes Forklaring forlangte ikke at de beedigede deres Vidnesbyrd som Sandfærdige, men begiærede Sagen udsadt til neste maaneds Ting for at bevise Hand er skeet u-ret ved den Ham tilkom/m/ende Lands Lod

 Citanterne paastod Dom med Paastand at Indstevnte bliver tilfunden at betale i alt 10 rd siden Hand ikke har opfyldt det første Forliig.

Afsagt!

 I Haab om at Parterne kunde forliges blev Sagen udsat til første Maaneds Ting i Bergen.

 

Da ingen for i Dag hafde mere at iretteføre blev Tinget udsadt til i morgen

                                                                                  og saal: underskreven               Brandt

 

Dagen derefter den 2de Oct: 1800 continuerede end videre Høste Tinget for Sartor Skibrede paa sam/m/e Sted og i overværelse af de i gaar brugende og her underskrevne 4re eedsorne Laugrettes mænd.

 

Hvorda! blev foretaget Sagen

Lensmand Peder Knudsen Tøsøen contra Jon Larsen Wiigsøen                      Fol: 278

 Citanten mødte og ædskede Sagen i Rette med tilkiendegivende at som Indstevnte siden seeneste Ting hafde veret til Søes og endnu ikke tilbagekom/m/en har Hand ikke kundet frem/m/et Sagen, hvorfore Hand saa sig nødsaget at begiere Sagen atter udsadt til første maaneds Ting

 Efter paaraab mødte ikke Indstevnte eller nogen paa hans Vegne.

Afsagt.

 Sagen udsettes til første Maaneds Ting den 1te Deb: med paalæg at Sagen til den Tiid fra Citantens Side bliver fremmet.

 

Ildebrand Tingsvidne

Ulve Hansen Fielde mødte og beklagede sig over at der siste Martii maaned om Aftenen opkom hos Ham i hans Lade en pludselig Ildebrand som fortærede alle de paa hans Gaard staaende Huuse bestaaende af: Laden – Floren – Stue-bygningen med Boen til samme, og 2 Vede Huuse som ere alle Huusene paa Gaarden, og skiønt Naboerne kom til Hielp tog dog Ilden saa sterkt til at intet andet blev reddet end Kreaturerne der blev udskaarne og en stor Gryde.

 Laugrettet og Almuen bevidnede i alle henseender rigtigheden af dette andragende og af dem i serdeleshed Hans Simonsen Skouge og Peder Brynildsen Løcøen og derfore ansatte Skaden til total, da intet af Huusene enten blev reddet eller nogle af de gamle Materialier brugelige

 Ulve Hansen Fielde begierede det passerede sig beskreven meddeelt som blev bevilget

 

Derefter blev følgende Documenter publicerede:

            1. Skiftebrev efter afg: Tyri Winsiansdatter Trengereide, sluttet 5 Sept: 1800, hvorved Boets Jordegods i Gd: Trengereide saaledes udlagt:  Til Stervboe Enkemanden Ole Monsen 1 Pund 3 M/ark Fisk for 40 rd,  til Sønnen Mons Olsen 9 M/ark Fisk for 13 rd 2 mrk,  og til Datteren Tyri Olsdr: 4 ½ M/ark Fisk for 6 rd 4 mrk

 

1800: 299b

 

            2. Obligation fra Hans Michelsen Kaursland til Mad:me Bruus for 43 rd, mod 1te Pante Ret i 12 M/ark Smør og 12 M/ark Fisk Landskyld i Gd: Kaursland No: 19, dat: 15de Julii 1800.

            3. Bygselbrev fra Gerhard Schnelle Forstander for Seminarium Fredericianum til Hans Olsen, paa 7 ½ M/ark Smør i gd: Knapschoug, dat: 29de Septbr: 1800.

            4. Dito fra Hans Krohn til Anders Jensen Steensland, paa 11 5/8 M/ark Smør i Gaarden Glæsnæs, dat: 2den April 1800.

            5. Vilkaarsbrev fra Mons Iversen Bielkerøen til Absalon Iversen paa endeel Levekaar af Gaarden Bielkerøen, dat: 1te Octobr: 1800.

            6. Bygselbrev fra Ole Monsen Trengereide til Johannes Olsen paa 1 Pund 16 ½ M/ark Fisk i gd: Trengereide No: 38, dat: 1te Octobr: 1800.

            7. Ditto fra Wintzians Knudsen Hamre til Salomon Christensen, paa 23 M/ark Fisk i Gd: Skouge No: 37, dat: 1te Octobr: 1800.

            8. Dito fra Ole Michelsen Børnes til Wintzians Michelsen paa 20 ¼ M/ark Fisk i Gd: Selle No: 5, dat: 1te Octobr: 1800.

            9. Dito fra Biskop Irgens til Niels Hansen paa 18 M/ark Fisk i Gd: Fjereide, dat: 16 April 1800.

            10. Skiøde til Lars Grimsen Nipen fra Enken Synneve Monsdatter Telle med fl:, paa 13 ½ M/ark Fisk i Gd: Kallestad No: 39, dat: 1te Octobr: 1800.

            11. Skiøde fra Ingebrigt Andersen Leerøen til Sønnen Anders Ingebrigtsen paa 5 ¾ M/ark Smør 23/288 Hud i gd: Leerøen No: 2, dat: 1te Octobr: 1800.

            12. Skiøde fra Michel Knudsen Søre Tvedt og Michel Christensen Eide, til Adser Salomonsen paa 12 M/ark Smør og 12 M/ark Fisk i gd: Kaursland No: 19, dat: 1te Octobr: 1800.

            13. Fred Lysning af Fogden Unmack for Opsidderne paa Gaarden Trengereide mod uberettigedes Fæebeite i Rosnæsses Havn kaldet, dat: 5te Octobr: 1790 og forhen tingl: 6te Octobr: 1790.

            14. Deelebrev efter afg: Brithe Olsdatter Næsse, hvorved er udlagt til Sønnen Hans Olsen Trengereide og Ole Nielsen Næsse, hver 6 ¾ M/ark Fisk i Gd: Næsse, oprettet 23 Aug: 1800.

            15. Afkald fra Brithe Michelsdatter Worland til Formynderen Asser Salomonsen Kaursland for Arv 11 rd 3 mrk 4 s., dat: 1te Oct: 1800.

            16. Odels og Pengemangels Lysning fra Hans Jansen Lille Sangolt til 14 7/20 M/ark Fisk i Gd: nedre Golten No: 22, dat: 1te Octobr: 1800.

            17. Skiftebrev efter afg: Jens Olsen Landeraae, sluttet 28 Martii 1800, hvorved er udlagt til Stervboe Enken Giertrud Nielsdatter 9 1/3 M/ark Fisk i Gaarden Landeraae for 40 rd.

            18. Contract imellem Capt: Bias Birch udi Harvich i England paa den eene Siide, og endeel Bønder i Sartor og Herløe Skibreder angaaende Hummerfiskeriet, dat: 1te Octobr: 1800.

 

Da ingen for i Dag hafde mere ved Tinget at forrette blev sam/m/e til i Morgen udsadt

                                                                       og for denne gang underskrevn Brandt

 

1800: 300

 

 

Dagen derefter den 3de October 1800 continuerede end videre Høste Tinget for Sartor Skibrede med sam/m/e Laugrettes mænd som i gaar og paa sam/m/e Sted

 

Hvorda! Fogden fremlagde en skriftl: Stevning af 16de Aug: sidstl: med Forkyndelses Paategning, mod Lejermaals Begiengerne Marthe Hansdatter Søre Lie og Drengen Niels Andersen ibid: til at betale Bøder eller Aftingning efter deres Vilkaar. Ligesaa fremlagde han og Sogne Præsten Hr: Provsten Hiorthøys Attest om Anmeldelsens Rigtighed.

 Foruden at deres Vilkaar ved Tinget var undersøgt, at samme var ringe og ikke formaaede de fulde Bøders Betaling, men erlagde hver 1 rd, tilkiendegav og desuden Laugrettet, at de var begge Personernes ringe Vilkaar bekiendt, hvorfore det passerede udbedes meddeelt som Udskrift, og Stevningen med Anmeldelsen derved hæftet.

 

Amtmanden Fogden Unmack, foreviste Liste over de udestaaende Restancer af de ordinaire og ¼ proCt: skatten, som viser at sam/m/e for indeværende Aar beløber af de første 267 rd 6 s. og af de sidste 20 rd 86 s:

 

Ligeledes foreviste han Tingsvidnet over Af og Tilgangen i Odels og Selvejer Mandtallet udi indeværende Aar her for Skibredet, som for den tilstædeværende Almue og Laugrettet blev oplæst, og hvorimod ingen havde noget at erindre.

 

Lige det samme passerede ogsaa angaaende Tingsvidnet over Af og Tilgangen i Veymester Mandtallet for indeværende Aar.

 

Til Laugrettesmænd for Anstundende Aar 1801, blev udnævnt: Salomon Christensen Skouge, Iver Nielsen ibid: Peder Andersen Anglevig, og Peder Nielsen Spielde.

 

Da ingen efter Paaraab havde meere at i rette føre, blev Tinget hævet. Saaledes passeret bekræfter:                Brandt

Johannes Erichsen Syltøen. med bumerke                    Peder Brynildsen Løchøen. med bumerke

Nils Johansen Skage. med bumerke                            Mons Stephensen Sangolt med bumerke

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Ting 1800 for Schiolds Skibrede]

Aar 1800 Mandagen den 6. October blev det almindelige Høste Sage og Skatte Ting holden for Schiolds Skibrede paa Tingstædet Møllendahl og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettes mænd Rasmus Andersen Lie Lars Olsen Øvstun Lars Johannesen Borge og Arne Monsen Dolvigen, hvorda! var nerværende Amtmanden hr: Foged Unmach Skibredets Lænsmand og den Tingsøgende Almue

 

hvorda! først blev [oplæst] den sam/m/e Kongl: Forordning som ved siste Sartor Ting og som er Extraheret i Justits-Protocollen fol: 298

 

Amtmanden Fogden Unmach

 

1800: 300b

 

fremlagde til besvarelse af Laugrettet og Almuen det almindelige Tingsvidne bestaaende af 15 Questioner hvortil sam/m/e og af dem i ser Ole Andersen Øvstue og Anders Andersen Ulsmoug som svarede til 1 – 2 – 3 – 4 og 5 qtr: at de ikke vidste andet end at det som tilforn ikke existerer noget af det omspurgte her i Skibredet  Til 6 qtn: Ney  Til 7 qt: ingen flere end de sædvanlige som er Antonius paa Soleim og Anders Pedersen Skaalevignesset  Til 8 qtn: Sv: ingen flere end Niels Pedersen Samdahl og Amund Nielsen Lund  Til 9 qtn: Ney  Til 10 qtn: Jo  Til 11 qtn: Jo Skibredets Lænsmand Johannes Borge bruger denne Gaard af Skyld 2 bpd 10 ½ M/ark Smør  Til 12 – 13 – 14 og \15/ Questioner Ney ikke det som dem er bekiendt

2

Dernæst foreviiste Fogden Unmach Odels og Selv Ejer mandtallet nu for de seneste 5 aar forfattet som i overværelse af Laugrettet og Almuen blev igiennemlæst og hvorimod ingen hafde noget at indvende

3

Tingsvidnet over Flom qvernene for indeværende aar blev oplæst for Laugrettet og Almuen og af dem i ser Niels Iversen Fløen og Johanes Houcheland blev bevidnet Rigtigheden af sam/m/e undtagen No: 78 paa Treet som er forraadnet og ikke mer bliver opbygt

4

Tingsvidnet over Laxe og Sildevaagene blev oplæst for Laugrettet og Almuen hvoraf i ser Ole Poulsen Tvedt og Ole Monsen Flesland svarede: at de ikke vidste flere eller andre *møllere der enten betaler denne Skat eller Skat af Engesletter

 

5

Designationen over Flom Saugerne her i Schiolds Skibrede blev oplæst for Laugrettet og Almuen som Refererede sig hvad Sæhlens Sag angaar til hvad der udi de senere aar er forklaret; men forkl: i serdeleshed Anders Henricsen Ulsmoug og Carl Nielsen Nodtvedt at Cancellie Raad Christie udi dette aars foraar har opsadt en Saug: hvorpaa Hand skiærer Bord til eget brug

 

Da ingen for i Dag hafde mere at iretteføre blev Tinget til i morgen udsadt

                                                                       og for denne gang underskreven           Brandt

 

Dagen derefter den 7. Octob: 1800 Continuerede end videre Høste Tinget for Schiolds Skibrede med sam/m/e Laugrettes mænd som i Gaar

 

Nye Sag

Amtmanden Foged Unmach mødte og fremlagde en skriftlig Stevning mod løs qvinde menniske Johanne Steffens Datter Grimseyde og gift mand Jens Poulsen Hornes for med hinanden begaaet Leyermaal som beslægtet {med} i 2de lige Leed til at Lide Dom i følge Lovens Bud efter nermere nedlæggende Paastand. For Sigtelsen fremlagde Hand Sogne Præsten hr: Provst Fritsners Anmeldelse af 12te d: m: ligesaa fremlagde Hand og Amtets Actions Ordre til denne Sags udførelse mod de Paagieldende og hvorefter hand udbad sig de indstevnte Personer paarobt og deres Forklaring Indhentet saavel om Factum som deres Slægtskab.

 Den af Stiftet beskikkede Defensor Lensmand Johannes Michelsen Borge, mødte og vedtog Varsel, samt fremlagde sin Defensions Ordre, hvorefter han forbeholdt sig det Fornødne.

 Den paagieldende Gifte Mand Jens Paulsen Hornes møtte og forklarede at være imod 40 Aar gl:, og at have med sin Kone 3de egne Børn og et Stifbarn, hvoraf hans yngste barn er paa 5te Aar gl:, og ellers tilstod han at have haft saadan Omgiengelse med denne sin Beslægtede Johanne Steffensdatter, som er ham i 2det Leed beslegtet, da hun og Deponenten er fød af hver sin Søster; han veed ingen anden Undskyldning at give, end denne: at hun tiente hos ham paa

 

1800: 301

 

den Tiid Forseelsen foregik, som til den/n/e Tiid i alt havde været 6 Aar, men er taget fra ham før hun giorde Barsel og opholder sig for nærværende Tiid hos sin Fader, {der har} Steffen Monsen Grimseide, der har opgivet Gaarden til sin Søn Mons Steffensen.

 Saa mødte ogsaa Qvinde Mennesket Johanne Steffensdatter, som forklarede at være 24 Aar gl:, og bekiendte at være Sødskendebarn til Gift Mand Jens Paulsen Hornes, som med hende har avlet et Drengebarn ved Navn Hans, hvortil hun ikke veed at opgive anden Anledning end denne, at hun har tient ham i 6 Aar, men taget fra ham forinden hun Giorde Barsel, og fra den Tiid, Ligesom for nærværende Tiid opholder sig med Barnet hos sin Fader Steffen Monsen, og ellers forklarede ikke at have haft Omgiengelse med andre end bemelte hendes Beslægtede, som er Gift Mand Jens Paulsen Hornes, som selv med sin Kone har 3de egne Børn, hvoraf den yngste er imod 5 Aar gl:, og da hendes Mad Moder merkede Besvangrelsen, negtede hverken Hun eller Manden for denne Forseelse, som Hun, neml: Konen tilgav dem begge.

 Actor fremlagde den ved Skibredets Lensmand Johannes Borge og med havende Mænd, under 24de f: M: paa Sorenskriverens og Fogdens Vegne afholdte Seqvestrations Forretning over Mandens Boe, der viser at intet til Yderste Formue bliver at beregne. Ligesaa fremlagde han Provst Fritzners Attest af 25 f: M:, der viser de Tiltaltes Alder.

 Actor indlod Sagen derefter Dom, da det paastevnte Factum saavel med den fremlagte Præste Attest, som \ved/ begge de Tiltaltes udførlige og frievillige Bekiendelse, baade om Lejermaalet og deres Slegtskab; hvortil kommer, at deres Alder fuldkommen maatte overbevise dem om deres forøvede Strafværdige og ublue Omgang, og i sær i Henseende til Jens Paulsen, der ikke aleene har Børn i sit Egteskab, men end og endnu efter Konens Alder kunne ventes at forøge Familien, saa paastaaes at de begge ved Dom maae vorde tilfunden og anseet efter Lovens 6 – 13 – 13, at Arbeide i 4 Aar paa Fiske Lejerne i Findmarken, hvorimod Paastand om yderste Formue frafaldes, efter den fremlagte Seqvestrations Forretning, saavelsom Omkostninger, undtagen Varetægts Penge, i Fald de indtil endelig Dom er falden, skulle blive hæftede paa Person, hvilket Actor nu i Forhaanden ansaae

 

1800: 301b

 

ufornøden, da Jens Paulsen er boende paa Bygselgaard, og Qvindemennesket ikke kan tages fra det spæde Barn, da samme skal være meget sygelig.

 Defensor forbeholdt sig det fornødne, med Paastand, at den af Actor Hr: Amtmand Unmack saa strænge nedlagte Paastand ej af den Respective Dommer kunde i lige Tilfælde finde Stæd, paa Grund af Hans Kongl: May:ts Forordning af 23de Maij d: A:, med Henvisning til Forordningen af 14de Decbr: 1775, § 2de, At Da Hans Maj:t tillader at Beslægtede i 2det lige Leed, som tilforn efter Bevilling tillades at kom/m/e i Egteskab, ligesom ubeslegtede, paa Grund heraf saavelson i Henseende til Hans 4 smaae umyndige Børn, der maatte deeltage i Byrden, om han som Huusfader blev i Følge de forrige Love tilkiendt saadan Haard Straf, hvormed Defensor indlod Sagen Dom fra sin Siide, med Paastand: at saavel gift Mand Jens Paulsen Hornes som Qvindemennesket Johanne Steffensdatter maatte for Straf i Henseende til Foranførte Forordning, blive friefunden.

 Paa Tilspørgende forklarede end videre den Paagieldende Jens Paulsen Hornæs at hans Kone Anne Larsdatter, er af lige Alder med ham nemlig henimod 40 Aar, og at hun fra først af hun blev underrettet om denne Foreseelse har tilgivet dem begge, og at dette ikke har giort noget Skaar i deres Egteskabs Foreening.

Eragtet:

 Da ingen havde videre at erindre, blev denne Sag optagen til Doms Afsigelse i Morgen.

 

Næste Dag den 8de Octobr: continuerede Høste Sage Tinget for Schiolds Skibrede paa Tingstædet Møllendal, og Retten betient med samme Laugrette som i Gaar.

 

Hvorda følgende Documenter blev publicerede:

            1: Skiftebrev efter afg: Jens Nielsen Grim/m/en, sluttet 25de Aug: 1800, hvorved Boets Jordegods i Gaarden Grim/m/en No: 17, saaledes er udlagt:  1. Til Panthaveren Niels Monsen yttre Brudvig 9 3/5 M/ark Smør og 1 3/5 Kd: Malt for 40 rd.  2. Til Enken Brithe Jensdatter Grim/m/en 7 1/5 M/ark Smør 1 1/5 Kd: Malt for 30 rd.  3. Til Stervboe Enken Kari Tørisdatter Grim/m/en 9 3/5 M/ark Smør og 1 3/5 Kd: Malt for 40 rd  og 4. Til Datteren Kari Jensdatter 9 3/5 M/ark Smør 1 3/5 Kd: malt for 40 rd.

            2. Skiøde fra Lars Olsen Øfstun den ældre {æld} til hans Broder Lars Olsen den yngre, paa 1 Pund 19 5/7 M/ark Smør og 1 Mæle 6 6/7 Kd: Malt i Gd: Øfstun No: 72, dat: 6te Octobr: 1800.

            3. Obligation fra Lars Olsen Øfsthun den yngre til Steffen Knudsen Blindem for 399 rd, mod 1te Pante Ret i 1 bpd 19 5/7 M/ark Smør 1 Mæle 6 6/7 Kander Malt i Gd: Øfsthun, dat: 6te Octobr: 1800.

 

1800: 302

 

            4. Obl: fra Lars Olsen Øfsthun den yngre til Stephen Bergesen Rølland for 199 rd, mod 2den Pante Ret i 1 bpd 19 5/7 M/ark Smør 1 Mæle 6 6/7 Kd: Malt i gd: Øfsthun No: 72, dat: 6te Octobr: 1800.

            5. Aflyst Lars Olsen Øfsthun den ældres Obl: til Mad:me Maren Blydt for 195 rd, dat: 5te Maij 1791, og indfriet efter paategnet Qvitering.

            6. Aflyst Niels Nielsen Sætterdals Obl: til Lector Arentz for 200 rd dat: 6te Maij 1799 og indfriet efter paategnet Qvitering af 13de Septbr: 1800.

            7. Skiøde fra Niels Nielsen Sætterdal til Conradus Jacobsen de Lange, paa 2 Pund Smør ½ Hud i Gd: Sætterdal No: 18, dat: 30 Junii 1800.

            8. Vilkaarsbrev fra Conradus de Lange til Niels Nielsen og Hustrue paa endeel aarlige Levekaar af Gd: Sætterdal, dat: 30 Junii 1800.

            9. Odels Skiøde fra Niels Nielsen Sætterdal den yngre med flere til Conradus de Lange, paa Odels Retten til Gd: Sætterdal, dat: 7de Octobr: 1800.

            10. Fred Lysning fra Fogden Hr: Amtmand Unmack mod uberettigedes Fæebeite m: v: i Gaarden Sætterdals Udmark, dat: 8de Octobr: 1800.

 

Fogden Unmach contra gift Mand Jens Paulsen Hornes med fl:                        fol: 301.

 Laugrettet som nøye kiendte Pigen Johanne Steffensdatter Grimseide declarerede paa Dom/m/erens Tilspørgende, at hun befinder sig udi yderlig fattige Omstændigheder, og har ingen anden Tilflugt end hos sin Fader som er Inderste.

 Udi denne Sag blev derpaa afsagt saadan

Dom:

 Med de fremlagde Døbe og Slegtskabs Attester og de Anklagedes egen Bekiendelse inden Retten, er det gotgiort: at Jens Paulsen Hornes, der er Gift Mand, og hvis Hustrue endnu lever, har begaaet Lejermaal med hans fuldSødskendebarn Johanne Steffensdatter Grimseide. Omendskiønt dette Slægtskab, naar begge de Paagieldende havde været ugifte ved Bevilling allernaadigst kunde blive tilladt at ægte hinanden, og Forordningen af 14 Decbr: 1775, ikke kan siges at hæve de i Lovens 6te Bogs 13 Capt: 13 Art: fastsatte Straffe, siden de ikke der udtrykkelig ere tilbage kaldte, saa dog ved at sam/m/en ligne disse Lovstæder som passende i nærværende Tilfælde

 Kiendes saaledes for Ret: at saavel Jens Paulsen Hornes som Johanne Steffensdatter Grimseide, bør til forskiellige Fiske Leyer bortsendes for der at arbeide i 2 Aar; og da den fremlagde Optegnelses Forretning og Laugrettets Forklaring viser, at ingen af dem ejer noget som til yderste {Formue} Formue kan beregnes, bortfalder sam/m/e.

 Udi Sagens Omkostninger tilligemed Optegnings Forretning betaler Jens Paul-

 

1800: 302b

 

sen Hornes med 3 Rdr. Siden denne Sag i Gaar er begyndt og nu ved Dom sluttet findes intet Ophold i samme at anmærke, men at den paa lovlig Maade er udført. Det idømte opfyldes overensstem/m/ende med de Kongl: Anordninger, og Omkostningerne 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse, under lovlig Adfærd.

 

6

Dernæst mødte Amtmanden Hr: Foged Unmach og foreviste Tingsvidnet over af og tilgangen i Odels og Selveyer mandtallet for indeværende Aar der blev oplæst for Laugrettet og Almuen som imod sam/m/e ikke hafde noget at indvende

7

Ligeledes foreviste Amtmanden hr: Foged Unmach Tingsvidnet over af og Tilgangen udi Veymester mandtallet for dette aar som inden for Laugrettet og Almuen blev oplæst og som paa tilspørgende ikke hafde noget imod sam/m/e at erindre

 

Endelig fremlagde Fogden Hr: Amtmand Unmack Restance Listen over udestaaende Kongl: Skatter i dette Skibrede for indeværende Aar, hvorefter Restancen er 1088 rd 3 s: og Renteskat 59 rd 18 s., som for Retten blev oplæst og uimodsagt.

 

Til at betiene Retten Anstundende Aar 1801, som Laugrettesmænd, blev udnævnt: Mons Erichsen Flesland, Ole Monsen ibid:, Anders Monsen ibid: og Mons Olsen Lieland.

 

Da ingen efter Udraab havde meere at iretteføre blev Tinget sluttet og Retten hævet. Saaledes forbemelte 3de Dage at være passeret bekræfter                   Brandt

Arne Monsen Dolvigen med bumerke              Lars Olsen Øvstun med bumerke

Rasmus Andersen Lie                                                 Lars Johanesen Borge

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Ting 1800 for Lindaas Skibrede]

Aar 1800 Fredagen den 17. October blev det almindelige Høste Sage og Skatte Ting holden for Lindaas Skibrede paa Tingstædet Toftegaard, skiønt det efter Amtets beram/m/else er anden Ting Dag, da baade Amtmanden Fogden Unmach og Sorenskriveren for meget uroelig Veyr og contrair kunde Reyse Dagen sistl: Tirsdag paa 9 Timer naaede de 2de Miile til Alverstrøm/m/en, og der maatte overligge heele gaards Dagen til Vi i Nat benyttede Os af nogenledes stille Veyr hvor Vi her til Stedet ankom, Retten blev betient af følgende 4 eedsorne Laugrettes mænd Peder Ellevsen Berge – Niels Halvorsen Sandnes – Rasmus Hans: Aamundsbotten og Knud Monsen \UdKilen/

 

Hvorda! allerførst blev publiceret den Kongl: Forordning som paa seneste høste Tinge er oplæst og Extraheret fol: 298.

 

Nye Sag

Proc: Hiort Stuvitz mødte for Retten og tilkiendegav med mundtlig varsel til dette Ting, at have ladet indkalde Lars Olsen Toftegaard at lide Dom til at betale Ham 2 rd 4 mrk som hand efter afregning er bleven Sagsøgeren skyldig, med Rente 4 pC: fra Stev-

 

1800: 303

 

ningens Forkyndelses dato den 3 Oct: d: M: til betaling skeer saa og Søgsmaalets omkostninger efter nermere Paastand  Til om at denne Sag har veret til megling for Forligelses Comissionen prod: Sagsøgeren Attest af 16de Septb: 1800 som Hand bad taget til Acten og derefter begiærede den Indstevnte paarobt

 Efter paarob mødte ikke Lars Olsen Toftegaard eller nogen paa hans Vegne

 Sagsøgeren fremlagde Kalsmændenes Attest om lovlig Indkaldelse dateret 3de Octob: sistl: og da den jndstevnte udebliver med tilsvar efter lovlig paarob paastod Sagsøgeren Dom efter Stevningens formeld med yderligere Paastand henseende Sagens Omkostninger saasom Indkaldelsen til Forligelses Commissionen – Varselen til denne Ret, denne Rettes gebyhr og Comparentens Reyse Omkostninger her til Stedet i det mindste 2 rd 3 mrk

 Da Indstevnte endnu ikke mødte blev udi Sagen afsagt saadan

Dom

 Da Indstevnte efter lovlig varsel og paarob ikke møder, ej heller ved den anordnede Forligelses Comission har veret at bringe til Forliig Saa bliver hans udeblivelse at ansee som Tilstaaelse om Fordringens Rigtighed, hvorfor hermed Kiendes for Ret: at Lars Olsen Toftegaard bør til Procurator Niels Hiort Stuvitz at betale de paastevnte 2 rd 4 mrk med Rente fra Søgsmaalets dato den 3de Octob: sistl: til betaling skeer og udi Sagens Omkostninger 2 rd som alt efterkommes 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under lovlig adfærd.

 

1

Amtmanden Fogden Unmach mødte og indleverede til besvarelse af Laugrettet og Almuen det almindelige Tingsvidne bestaaende af 15 Questioner, hvortil disse men i sær af Almuen Ole Olsen Østrem og Knud Ericsen Grimstad svarede til 1 – 2 og 3 qt: Ney,  til 4 qtn: ikke andet end nogle Tylter gamle Saug-Stokker som efter sigende var udgaaet fra en Lentse i Christiansand Stift  Til 5te qtn: ingen anden end den seneste omforklarede Jon Hansen Borholmen i Kiilstrømmen  Til 6 – 7 – 8 og 9 qt: Ney  til 10 qtn: Ja mer og ikke mindre  Til 11 qt: Jo som s.dv…s(?) bruger endnu Skibredets Lensmand Lars Fieldsende sin gaard af 1 Løb [Smør] Skyld  Til 12te qtn: Ney  Til 13 qtn: ligesom siste gang forklaret, da gaardene lille og store Matre snarere forverres end forbeeddres, da det siste er umuelig  Til 14 og 15 qtn: Ney, ikke det Laugrettet eller Almuen er bekiendt har hørt eller veed noget om at forklare

2

Odels og selveyer mandtallet for de seeneste 5 aar forfattet blev for Lindaas Skibrede giennemgaaet med Laugrettet og Almuen som imod sam/m/e ikke hafde noget at erindre

3

Tingsvidnet over Flom Qvernene blev oplæst for Laugrettet og Almuen hvoraf i ser Jacob Andersen Østrem og Gregorius Larsen Korsøen svarede: at sam/m/e forholder sig Rigtig allene at der paa gaardene No: 33 Mongstad  No: 47 Nedre Syslach og No: 60 Fieldsende er tilkom/m/en en liden Qvern paa hver gaard; derimod er af ælde borttaget den eene Qvern No: 85 paa Grimstad

4

Tingsvidnet over Laxe og Silde vaagene for Lindaas Skibrede blev oplæst for Laugrettet og Almuen som vidste ikke andet end at sam/m/e medførte Rigtighed.

5

Designationen over Flom Saugene for Lindaas Skibrede blev oplæst for Laugrettet og Almuen hvoraf Jacob Iversen Lyren og Johannes Magnesen Boge forklarede: at sam/m/e forholdt sig rigtig, med yderligere Forkl: over No: 15 Waages Saug som i mange aar har veret nedlagt men nu begyndt at opbygges af Skibredets Lænsmand Lars Fieldsende som haaber at benytte sig af Eyernes forhen forundte Bevilling

 

1800: 303b

 

 

Da ingen flere i Dag indfandt sig med mer at i rette føre beroer Tinget til i Morgen.

 

Næste Dag den 18de October continuerede Høste Sage Tinget for Lindaas Skibrede, og Retten betient ved samme Laugrette som i Gaar.

 

Hvorda følgende Documenter blev publiceret:

            1. Skiftebrev efter afg: Syngnie Larsdatter Nørland, sluttet 9 Aug: 1800 hvorved Boets Jordegods i Gd: Nørland No: 174, saaledes er udlagt:  Til Enkemanden Erich Johanessen 12 M/ark Smør 8 Kd: Malt for 30 rd,  til Sønnen Johannes Erichsen 6 M/ark Smør 4 Kd: Malt for 15 rd,  Til hver af Døttrene Magdelie og Anne Erichsdøttre 3 M/ark Smør 2 Kd: M: for 7 rd 3 mrk

            2. Skiftebrev efter afg: Giertrud Kaaresdatter Fanebust, sluttet {1}8 Aug: 1800, hvorved i Gd: Fanebust No: 55 er udlagt:  Til Panthaveren Hans Bergesen Fanebust 5 1/7 M/ark Smør 3 3/7 Kd: Malt for 40 rd.  Til Enkemanden Niels Hansen 6 3/7 M/ark Smør 4 2/7 Kd: M: for 50 rd.  Til hver af Sønnerne: Michel, Mons, Kaare og Peder Monssønner 1 2/7 M/ark S:r 6/7 Kd: Malt for 10 rd,  Til hver af Døttrene Anne og Ingebor Monsdøttre 9/14 M/ark Smør 3/7 Kd: Malt for 5 rd.

            3. Bevilling for Niels Halvorsen Schoug paa et Giestgiverie paa Sandnes, dat: 3 Maij 1800.

            4. Bevilling for Johannes Henrichsen med flere, paa en Bøygde Saug ved Gaarden Soleim, dat: 26de Febr: 1794.

            5. Bygselbrev fra Hans Erichsen Tvedt til Niels Jonsen paa 23 ¾ M/ark Smør, 1 Mæle 9 3/8 Kd: Malt i gd: nedre Tvedt No: 78, dat: 16 Maij 1800.

            6. Skiøde til Niels Halvorsen fra hans Stifbørns Værger paa den halvedeel af endeel Vaanhuuse paa Gaarden Sandnes, dat: 17de Octobr: 1800.

            7. Vilkaarsbrev fra Niels Jonsen nedre Tvedt til hans Fader Jon Nielsen paa endeel Levekaar af Gd: nedre Tvedt. dat: 16de Maij 1800.

            8. Bygselbrev fra Stadshauptmand Kahrs til Niels Jacobsen paa 1 bpd Smør Landskyld i Gd: Wichene No: 24, dat: 18 Junii 1800.

            9. Ditto fra Sogne Præsten Hr: Meyer til Ole Larsen paa 9 M/ark Smør og 9 Kd: Malt i Gd: Bersvig, dat: 25 Martii 1800.

            10. Skiøde fra Michel Olsen Knarvig til Mons Siursen paa 15 M/ark Smør i Gd: Knarvig No: 34, dat: 17de Octobr: 1800.

            11. Bygselbrev fra Sogne Præsten Hr: Arnold Meyer til Michel Johannessen paa 6 M/ark Smør og 18 M/ark Fisk i Gd: Børilde, dat: 21 Martii 1800.

            12. Bygselbrev fra Jacob Pedersen Agotnæs til Knud Larsen paa 18 M/ark Smør og 2 Mæler Malt i Gd: Bache No: 29, dat: 31 Maij 1800.

            13. Bygselbrev fra Stadshauptmand Kahrs til Niels Hansen, paa 18 M/ark Smør og 8 Kd: Malt i gd: Rossnes No: 51, dat: 7de Octobr: 1800.

            14. Bygselbrev fra Paul Michelsen Spurcheland og Lars Olsen Lille Hovde til Thomas Thomassen paa 1 bpd 12 M/ark Smør og 6 Kd: Malt i Gd: Refsdal No: 95, dat: 17de Octobr: 1800.

 

Aschield Olsen øvre Echanger mødte personlig og producerede en udtagen skriftlig Kaldseddel, hvorefter Knud Erichsen Grimstad til Vidners Paahør og Doms Lidelse er indstevnt, for at faae ophævet et imellem Parterne indgaaet Bytte af en Hest

 

1800: 304

 

som ikke ved Contractens Indgaaelse skal have været uden Lyde. Ligeledes indleverede Citanten Attest fra Forligelses Commissionen, som viser at Sagen ikke i Mindelighed er bleven afgiort; endelig producerede han skriftl: Qvæstioner til de indstevnte Vidner, som han i Mangel af Møde begiærede paaraabt.

 Indstevnte Knud Erichsen Grimstad mødte og indleverede sin skriftlige Exeption forfattet af Procurator Balchen, dat: 13de Octobr: sidstl: hvortil han refererede sig.

 Aschield Olsen lod tilføre: at som han maatte formærke at Knud Erichsen Grimstad i mangel af gyldige Grunde bruger urimelige Udflugter, for at trainere Sag{en}Søgerens Ret i den allerretfærdigste Sag, saa maatte han giøre Dom/m/eren opmerksom paa Exeptionens Ord i Forhold eller Sam/m/enligning med Stevningens Indhold, og deraf haabede han at kunde paastaae denne Exeption for intet betydende, thi vel er Forkyndelsens Paategning af 3die Octobr: sidstleden, men da i Stevninger anmeldt til Møde saavel 16de 17de som 18de Octobr:, og det i Dag er den 18de da Sagen bliver i rette æsket, saa viser det sig selv at Sagvolderen har haft lovlig Varsels Tiid, og paa Grund deraf paastod Comparenten Sagen fremmet.

Eragtet:

 Da Citanten først i Dag efter KaldSedlens Indhold har incamineret sin Sag, som er lovlig Varsel fra 3die til 18de Oct: saa bør Sagen at nyde sin Fremgang.

 

 Af de indkaldte Vidner fremstod

            1. Anders Magnesen Hodnesdal, som blev betydet Eedens Forklaring, den han paa lovlig Maade aflagde, og forlarede til 1te Qvæstion: At være 45 Aar gl:, og at han som omspurgt var i Arbeide hos Askild Echanger 3 Dage efter sidste St: Hans Dag dette Aar, og da saae at Knud Grimstad kom til Citanten med en Hest om Aftenen Klokken omtrent 10 Slæt.  Til 2den Qvæst: Jo Vidnet saae den af {Citanten til} Indstevnte til Citanten den omspurgte Aften tilbragte Hest, der \var/ Blak med sort Mahn og Rumpe, men i hvad Stand den var, eller om den feilede noget regarderede ikke Vidnet om Aftenen, men hørte han den sam/m/e Aften at Indstevnte tilbød Citanten at bytte Hest med sig, som dog ikke blev fuldbyrdet om Aftenen, siden de begge forlangte at ville have Penge imellem.

 

1800: 304b

 

Til 3die Qvæstion, Svar: Ney Sagsøgeren var ikke villig til strax at ville bytte, hvorfore Knud Grimstad {ogsaa} blev tilbuden rent ud at kiøbe hans Hest.  Til 4de Qv: Knud Erichsen tilkiendegav ikke paa nogen Maade at hans Hest havde nogen Feil, ikke heller hørte Vidnet at han roste den, men sagde Knud at hans Hest var kun 4 Aar uagtet Vidnet efter det Skiøn han har paa Heste veed vist at den er 6 Aar gl:  Til 5te Qvæstion: Jo som omspurgt, aleene at Vidnet ikke med Vished kan sige om begge Parterne fulgtes sammen i Marken.  Til 6te Qvæstion: Da Askild Echanger var kom/m/en hiem med den tilbyttede Hest bad han Vidnet at besee den, hvortil Vidnet svarede: at han nu troede saadant var for seent, ikke destomindre observerede dog Vidnet at denne af Indstevnte tilbyttede Hest var 6 Aar i Stæden for 4 Aar, og at den manglede 3 Stolper som er 3 Tom/m/er paa 2 Alen som Knud Grimstad havde sagt den skulle holde.  Til 9de Qvæstion: til 1te Membrum af Qvæstionen var Vidnet ikke bekiendt, men til det 2det Membrum skiønnede Vidnet af Størrelsen imellem de 2de byttede heste, at Askilds Hest som Knud Erichsen bekom til Bytte kunde være af Værdie til 12 Rdr, da derimod den Anden kun 8 rd.

 Derpaa fremstod som

            2det Vidne Niels Jonsen nedre Tvedt 31 Aar gl:, der ligeledes aflagde Lovens Eed og svarede til 7de Qvæstion: Jo Vidnet er bekiendt at Parterne har byttet Heste med hinanden, deraf at han har seet at Askild Echanger har faret Vidnets Gaard forbie med Knud Grimstads blakke Hest som Vidnet kiender.  Til 8de Qvæstion: Jo Vidnet er bekiendt: at denne omforklarede blakke Hest, som Askild Echanger har byttet sig til af Knud Erichsen allerede for Lang Tiid siden har haft Skade i alle Fødderne, dog fornemmelig paa frem Fødderne.

 Citanten havde intet videre at tilspørge Vidnerne, men forventede aleene først at høre hvad Sagvolderen til sit Beste havde at tilføre.

 Indstevnte Knud Grimstad referede sig til sit indgivne med Begiær om Sagens Udsættelse til næste Maaneds Ting.

 Sagsøgeren havde intet imod Udsættelsen men forbeholdt sig at føre flere Vidner til Sagens Oplysning.

 Sagen udsættes til første Maaneds Ting den 1te Decbr: førstkom/m/ende.

 

1800: 305

 

 

Videre blev publiceret under

            No: 15. Bygselbrev fra Stadshauptmand Kahrs til Anders Olsen paa 18 M/ark Smør i Gaarden Rebnor No: 14, dat: 8de April 1800

            16. Dito fra Stadshauptmand Kahrs til Anders Lassesen paa 1 bpd 3 M/ark Fisk i gd: Huuse No: 111, dat: 30 Martii 1800.

            17. Dito fra Stadshauptmand Kahrs til Jørgen Rasmussen paa 2 bpd {12 M/ark} Fisk i Gaarden Ophougen No: 119, og 12 M/ark Fisk i Gd: Udhougen No: 112, dat: 30 Martii 1800.

            18. Skiøde fra Niels Iversen Rød med flere til Berge Larsen Aasgaard paa 10 6/21 M/ark Smør og 1/7 Hud i Gd: Fieldanger No: 58, dat: 18de Octobr: 1800.

            19. Skiøde fra Thor Iversen Instefiord med flere til Jon Erichsen paa 12 M/ark Smør og 1/3 Faar i gd: Andvig No: 176, dat: 28 Decbr: 1799.

            20. Skiøde fra Mons Olsen til Stadshauptmand Kahrs paa 10 ½ M/ark Smør og 10 ½ Kande Malt i Gd: Hopland No: 11, dat: 18 Octobr: 1800.

            21. Afkald fra {Ole Hansen Thorsvig} Iver Monsen Hougsdal for hans Hustrue Ragnild Olsdatters Arv 45 rd 5 mrk 4 s: til Værgen Anders Hansen Store Slire, dat: 17de Octobr: 1800.

            22. Aflyst Niels Johannessen Udlyhrens Obl: til Halvor Knudsen Fæste for 83 rd af hans Myndtling Anne Nielsdatter Berges Arvemidler, dat: 1te Maij 1799, og indfriet efter paategnet Qvitering af 7de April 1800.

            23. Aflyst Niels Jacobsen Wichenes Obl: til Anders Arnesen Søre Qvalvog for 86 rd, dat: 22 Martii 1798, og indfriet efter paategnet Qvitering af 2den Septbr: 1800.

            24. Aflyst Anders Olsen Rebnors Obl: til Iver Endresen Rebnor, dat: 18de Octobr: 1796, og indfriet efter paategnet Qvittering af 17 Junii 1800.

 

Leyermaals Sag

Amtmand Unmach qua Foged mødte og tilkiendegav at have ved Stedets Lænsmand ved mundtlig Stevning indkaldet til dette Ting Leyermaals Begiengerne Drengen Lasse Hansen *Gudalen og Qvindemennisket Anne Ols Dr: Toftegaard til ved Dom at tilpligtes at udrede Bøder efter Loven om Hun dertil haver midler eller og aftingning efter hvad Laugrettet og den nerværende Almue kunde skiønne de formaaede af Bøder at udrede hver for sig for sam/m/e at beregne den Kongl: Kasse til Indtægt  for Sigtelsen fremlagde Hand Stedets Præstes Attest af 15de Hujus og udbad sig de Paagieldende paarobt

 Pigen Anne Ols Datter mødte og forklarede at vere 30 aar gl: hendes Fader er død og moderen gaar om og betler opholder sig for nerverende Tiid hos en Huusmand her paa Toftegaard og tilstod at have Født et uægte Barn som blev død fød med den nerværende Dreng Lasse Hansen *Buedahlen.

 Drengen Lasse Hansen Buedahlen mødte og forkl: at vere 24 aar gam/m/el og benægtede at have haft Legemlig omgiengelse med Pigen Anne Ols Datter, og ikke paa andre maader

 

1800: 305b

 

end en gang i en Løe at have lagt hos Hende, dog uden paa saadan maade at have berørt hende og derom tilbød Hand sig at aflægge Eed. {paa}

 Pigen Anne Ols Dr: vedblev at ingen anden end den af Hende angivne Dreng er Fader til det af hende avlede Barn som er passeret i en løe paa gaarden Torsvig ohngefær ved siste Kyndelsmis Tiider.

 Laugrettet og Almuen som kiendte Pigen Anne Ols Drs: fattigdom declarerede at Hun ikke kunde formaae at udreede høyere Bøder end ½ Rd eller 48 s.

 Drengen Lasse Hansen Budalen vedblev sin benægtelse og fremsatte som godvillig mødende Jordemoderen Ingebor Engebrets Dr: som forklarede: at da Pigen Anne Ols Dr: Piintes af Smerter under Fødselen spurgte Hun hvem den rette Barne Fader var, hvortil Hun angav et Barn, en gift mand og endnu med dette Tillæg at Drengen Lasse Hansen Budahlen ikke heller og er Frie.

 Actor benægtede den tiltalte Drengs ubeviislige og u-sandsynlige foregivende som en Person der ikke indsaa eller kiendte hvad der foregaar ved Besvangrelse og hvad Cituation *er (en) Barne moder er ud i hvorfor Hand paastod Hand ej til Eeds aflæggelse maatte admitteres saa meget mindre da Hand *tro alle Sider fuldkom/m/en udseer eller k/an/d bedøm/m/e hvad he..(?) Kraft medfører.

 Laugrettet og Almuen som nøye kiender denne Dreng Lasse Hansen Budalen veed at Hand er saa yderlig fattig at Hand ikke formaar at udreede høyere Bøder end ½ Rdr da Hand er Hiem/m/e hos hans moder der er Huuskone.

 Drengen Lasse Hansen sagde nu at omendskiønt Hand ikke rettere troer end Hand er u-skyldig vil Hand hellere erlægge efter sin Fattigdom 48 s end sette sig i en *Fristilse at frasverge sig Sigtelsen, hvilken Actor modtog, og begierede det *passere beskreven for at vedlægges Regnskabet

 

Da intet videre for i Dag var at forrette blev Tinget opsadt til i morgen, da Fogden ikke i aften kunde blive ferdig med Restance Listen og flere til hans Regnskab førende Tingsvidner

 

Dagen derefter som var Søndagen den 19. Oct: 1800 Continuerede atter Høste Tinget for Lindaas Skibrede i overværelse af sam/m/e Laugrette som i gaar

 

Hvorda! Indleverede Amtmanden Fogden Unmach Restance Listen for dette Skibrede der viser at af indeværende aars Skatter er til…..(?) af de ordinaire Skatter 1005 rd 56 s og Rente Skatten 28 rd 50 s hvilken blev oplæst for Laugrettet og Almuen der ikke paa nogen maade modsagde sam/m/e

6

Tings vidnet over Af og Tilgangen i Odels og Selvejer mandtallet blev ligeledes oplæst for Laugrettet og Almuen som ikke vidste andet end at sam/m/e medførte Sandhed.

7

Tingsvidnet over af og Tilgangen udi Veymæster Mandtallet for 1800 blev ligeledes oplæst for Laugrettet og Almuen, der ikke vidste andet end sam/m/e i alle maader medfører Sandhed.

 

Da nu ingen hafde mere ved Tinget at forrette blev sam/m/e for denne gang hævet  og for alle 3 Dagene underskreven af Sorenskrivern og Laugrettet

                                                                                                          Brandt

Niels Halversen Sanes med bumerke   Rasmus Hansen Aamundsbotten med bumerke

Peder Ellevsen Berge med bumerke                 Knud Monsen UdKilen med bumerke

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Ting 1800 for Herle (Herløe) Skibrede]

Aar 1800 Mandagen den 20de Octob: blev det almindelige Høste Sage og Skatte Ting holden for Herle Skibrede paa Giest-

 

1800: 306

 

giver Stedet Alverstrømmen og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettes mænd Knud Olsen Aadeland – Jens Bergesen Hanevigen Anders Knudsen Hanevigen og Anders Ystensen Hiertaas

 

Hvorda! var nerværende Amtmanden Foged Unmach  - Skibredets Lænsmand og den Tingsøgende Almue i hvis overværelse allerførst blev oplæst den Kongl: Forordning af 23de Maij sistl: som er Extraheret i Just: Prot: fol: 298

 

Af Rets Sager var til Retten indstevnt.

 

Amtmanden Fogden Unmach mødte og indleverede til besvarelse det almindelige Tings Vidne bestaaende af 15 qtr: hvortil Laugrettet og Almuen og af dem i ser Johannes Nielsen Herlever og Anders Rasmusen Brevig svarede til 1 – 2 – 3 og 4 qtr: Ligesom der for Lindaas Skibredes Almue er forklaret  5 qtn: ingen anden end giestgiveren Erns Mejer i Strudshafn og Major Ameln i Fløen  6 qtn: Ligesom der ved seneste aar er forklaret  Til 7 qtn: ingen andre end de gamle som seneste aar er benefnt og aflagt Forkl: om  Til 8 og 9 qtr: Ney  Til 10 qtn: Jo alletider mere end de fastsatte 4 s  Til 11 qtn: ligesom siste aar er forkl: ved den sam/m/e Lænsmand og gaard  Til 12 – 13 – 14 og 15 qtr: Ney ikke det Laugrettet eller Almuen er bekiendt

2

Amtmanden Hr: Foged Unmach mødte og indleverede Odels og Selveyer mandtallet for Herle Skibrede som for de seneste 5 aar er forfattet, hvilket blev giennemgaaet med Laugrettet og Almuen som imod sam/m/e ikke vidste noget at erindre

3

Tingsvidnet over Flom Qvernene blev oplæst for Laugrettet og Almuen hvoraf i ser Ole Johanesen Wiig og Jacob Gundersen Træet svarede: at det oplæste forholder sig rigtig paa No: 17 Tvedt hvor den eene Qvern af ælde er nedfaldt og bliver ikke mere opbygget og No: 32 Tostensviigs Qvern som mere end 10 aar har veret nedfalden, derimod er paa No: 97 Gripsgaard tilkom/m/en en Qvern

4

Tingsvidnet over Laxe og Silde vaagene blev oplæst for Herle Skibrede hvortil Laugrettet og Almuen svarede: at de ikke vidste flere end den eene oplæste Rylands Qvern

5

Designationen over Flom Sauger i Herle Skibrede blev oplæst og besvaret af Laugrettet og Almuen, at de ikke var bekient mere end den eene Aske Saug

 

Da ingen i Dag havde meere at i rette føre beroer Tinget til Morgen.

 

Næste Dag den 21de October continuerede det almindelige Høste Sage Ting for Herløe Skibrede og Retten betient med samme Laugrette som i Gaar.

 

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

            1: Skiøde fra Niels Olsen Herløevær til Sønnen Johannes Nielsen paa 12 M/ark Fisk Landskyld i Gd: Herløevær No: 41, dat: 14de Octobr: 1800.

            2. Bygselbrev fra Major Ameln til Otto Andersen Kieldstad paa 11 ½ M/ark Smør i Gd: Kieldstad, dat: 13 Martii 1800.

            3. Skiøde fra Commerce Raad Koren til Anders Olsen paa 15 M/ark Smør i Gaarden Nore Hougland, dat: 29de Julii 1800.

            4. Skiøde fra Commerce Raad Koren til Niels Tørrissen paa 15 M/ark Smør i

 

1800: 306b

 

Gaarden Nore Hougland, dat: 29de Julii 1800.

            5. Skiøde fra Ole Ellingsen Davanger til Niels Olsen Famestad, paa 1/8 Løb Smør og ¼ Vog Fisk i Gaarden Davanger, dat: 11te Aug: 1800.

            6. Obl: fra Anders Olsen Nore Hougland til Brynild Johannessen Iden, mod 1te Pante Ret i 15 M/ark Smør i Gd: Nore Hougland No: 25, dat: 20de Octobr: 1800.  stor 99 rd

            7. Vilkaarsbrev fra Niels Tørrissen Nore Hougland til Michel Marcussen og Hustrue paa endeel Aarlige Vilkaar, dat: 20de Octobr: 1800.

            8. Vilkaarsbrev fra Niels Olsen Davanger til Ole Ellingsen Davanger, paa endeel Vilkaar Aarlig, dat: 20de Octobr: 1800.

 

Da ingen havde mere i Dag at i rette føre beroer Tinget til i Morgen.

 

Dagen derpaa den 22de October continuerede atter det almindelige Høste Ting for Herløe Skibrede, og Retten betient med samme Laugrette som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            9. Skiøde fra Lorentz Holterman til Knud Larsen Hofmandstvedt paa 1/3 Løb Smør og 8 M/ark Fisk i Gd: \store/ Fuskanger, dat: 30 April 1800.

            10. Obl: fra Knud Larsen til Lorents Holterman for 150 rd mod 1te Prioritets Ret i 1/3 Løb Smør og 8 M/ark Fisk i Gd: store Fuskanger, dat: 30 April 1800.

            11. Bygselbrev fra Frue Krigs Raadinde Koren til Johannes Knudsen paa 12 M/ark Fisk i Gaarden Hatten, dat: 10de Septbr: 1796.

            12. Ditto fra Major Ameln til Hans Olsen paa 2 Skillings Jord i Gaarden Alveim, dat: 13de Octobr: 1800.

            13. Dito fra Major Ameln til Knud Johannessen paa 6 M/ark Smør i Gd: Herløevæhr, dat: 3 Jan: 1798.

            14. Dito fra Lars Andersen Goustad til Sønnen Ole Larsen paa 12 M/ark Smør 2 Mæler Malt i Gaarden Goustad No: 101, dat: 4de Septbr: 1800.

            15. Vilkaarsbrev fra Ole Larsen Goustad til hans Fader Lars Andersen paa endeel Aarlige Levekaar, dat: 4de Septbr: 1800.

            16. Qvitering fra Isach Nielsen Hopland, som indsadt Formynder for hans Stif Datter Anne Paulsdatter, til hendes forrige Værge Ole Bastesen øvre Tvedt, for hendes Arvemidler 40 rd 1 mrk 6 s., dat: 21 Octobr: 1800.

            17. Skiøde fra Anders Rasmussen nedre Tvedt og Enken Giertrud Rasmusdatter til Michel Olsen Leervig paa 12 Marker Smør og 6 Kander Malt i Gd: nedre Tvedt No: 79, dat: 21de Octobr: 1800.

            18. Obl: fra Commerce Raad Koren til Mad:me Kanuthe Beata Holms for 399 rd mod 1te Pante Ret i Gaarden Ryland af Skyld 2 Løber Smør, dat: 21de Octobr: 1800.

            19. Aflyst Jens Bergesen Hanevigs Obl: til Ole Andersen Fløysand for 96 rd, dat: 8de Octobr: 1799, og indfriet efter paategnet Qvitering af 21de Octobr: 1800.

            20. Bygselbrev fra Assessor Krüger til Ole Pedersen Næsse paa 9 M/ark Smør 4 ½ Kande Malt i Gd: Huusebøe, dat: 4de Julii 1800.

            21. Skiftebrev efter afg: Anders Monsen Miaatvedt af 2den April 1800,

 

1800: 307

 

hvorved Boets tilhørende 10/33 Parter i Alversunds Kirke med tilliggende Jordegods i Gaardene Miaatvedt og Nore Leivestad er vurderet for 225 rd, og udlagt til Stervboe Enken Sophie Thomasdatter og Børn.

            22. Aflyst Anders Larsen Miaatvedts Obl: til Lars Andersen Miaatvedt, dat: 19de Octobr: 1791, stor 60 rd, og indfriet efter paategnede Qviteringer af 26 Junii 1792, 10de Maij 1793, og 21de Octobr: 1800.

            23. Aflyst Anders Larsen Miaatvedts Obl: til Jomfrue Maria Charlotte Geelmuyden for 90 rd, dat: 21de Octobr: 1797, og indfriet efter paategnet Qvitering af 21 Octobr: 1800.

            24. Skiøde fra afg: Lars Andersen Miaatvedts Enke med flere til Ole Pedersen Miaatvedt paa 14/33 Parter i Alversunds Kirke, med tilhørende Jordegods i Gaarderne Miaatvedt og Nore Leivestad, dat: 21 Octbr: 1800.

            25. Obl: fra Ole Pedersen Miaatvedt til Niels Andersen ibid: for 120 rd mod 1te Pante Ret i 14/33 Parter i Alversunds Kirke med tilhørende Jordegods, dat: 21de Octobr: 1800.

            26. Contract imellem Capt: Bias Birch i Harvich i England og Almuen i Herløe Skibrede angaaende Hummerfiskeriet, dat: 1te Octbr: 1800.

 

Amtmanden Fogden Unmach jndleverede dernest Restance Listen over Resterende Kongl: Skatter for indeværende aar som viser at sam/m/e af de ordinaire beløber til 814 rd 35 s og Rente Skatten 49 rd 12 s som blev oplæst for Laugrettet og Almuen, som imod sam/m/e ikke havde noget at indvende

 

Af og tilgangen i Odels og Selv Eyer mandtallet blev ligeledes oplæst for Laugrettet og Almuen som imod ikke vidste noget at erindre.

 

Af og tilgangen udi Veymæster mandtallet blev ogsaa oplæst for Laugrettet og Almuen som imod sam/m/e ikke hafde noget at erindre.

 

Til Laugrettes mænd for tilstundende Aar 1801 blev udnevnt Bryngel Larsen Bærland – Knud Larsen Store Fuskanger – Anders Andersen Walle og Anders Rasmusen nedre Tvedt der blev tilholdt at møde paa Som/m/er Tinget tilstundende Aar for at betiene Retten.

 

Da ingen hafde videre ved Tinget dette Aar at iretteføre, blev samme for denne gang hævet og underskrevet Protocollen af

                                                                                                          Brandt

Jens Bergesen Hanevigen med bumerke           Anders Knudsen Hanevigen med bumerke

Knud Olsen Aadeland med bumerke   Anders Ystensen Hiertaas med bumerke

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Tinget 1800 for Radø Skibrede]

Aar 1800 Torsdagen den 23de October blev det almindelige Høste Sage og Skatte Ting holden for Radø Skibrede paa giestgiver Stedet Alverstrømen og Retten betient af følgende 4 eedsorne Laugrettes mænd Niels Ellingsen Askeland – Willum Ellingsen Helle – Hans Hans: lille Tvedt og Niels Lars: Sæbye

 

Hvorda! var nerverende Amtmanden Foged Unmach, Skibredets Lensmand Ole Magnesen Qvalem og den tingsøgende Almue for hvem allerførst blev oplæst den sam/m/e Kongl: Forordning som paa de afholdte Høste Tinge er bekiendtgiort og hvilken er Extraheret i Just: Prot: fol: 298.

 

Lensmanden tilkiendegav ikke til dette Ting at have indstevnet nogle Sager

 

1800: 307b

 

 

Amtmanden Fogden Unmach mødte og indleverede til Besvarelse det almindelige Aarlige Tings Vidne bestaaende af 15 qtr: hvortil Laugrettet og Almuen og af dem i ser Rasmus Andersen indre Sæbye og Johannes Johannesen yttre Sæbye svarede til 1 – 2 – 3 og 4 qtr: Ney  Til 5 qtn: ingen anden end den siste Høste Ting opgivne Jochum Sørensen Bøvogen  Til 6 – 7 – 8 og 9 qtr: Ney  Til 10 qtn: Jo alletider mere og ikke mindre  Til 11 qtn: Skibredets Lensmand Ole Magnesen Qualem bruger nu Bøxel gaarden Bøe af Skyld 1 bpd 18 M/ark Smør  Til 12 – 13 – 14 og 15 qtr: Ney derom vidste Almuen og Laugrettet ikke at give nogen Oplysning om

 

Odels og Selv Eyer mandtallet for de siste 5 aar forfattet blev i overværelse af Laugrettet og Almuen giennemgaaet som ikke hafde noget mod sam/m/e at erindre

 

Tingsvidnet paa Flom Qvernene blev oplæst hvortil Laugrettet og Almuen og af dem i ser Ole Olsen Lunde og Willum Rasmusen Askeland svarede: at sam/m/e forholder sig rigtig undtagen paa No: 35 Ulvatne er en Qvern af ælde borttaget derimod er paa No: 59 Øvre Qualem tilkom/m/en en Qvern

4

Tingsvidnet over Laxe og Sildevaagene blev oplæst og vidste Laugrettet og Almuen ikke andet end *end allene Huusmanden paa Wildanger betaler Skat af sit Huusmands Sæde

 

Da ingen i Dag havde noget at i rette føre beroer Tinget til i Morgen.

 

Næste Dag den 24de October continuerede igien Høste Tinget for Radøe Skibrede paa Tingstædet Alverstrøm/m/en og Retten betient ved samme Laugrette som i Gaar.

 

Hvorda følgende Documenter blev publiceret.

            1. Bygselbrev fra Ole Thomassen Rogn med flere til Mons Johannessen paa 4 M/ark Smør og 2/3 Kd: Malts Landskyld i Gd: Grindem, dat: 8de Novbr: 1799.

            2. Bygselbrev fra Provsten Michelet til Gregorius Olsen [paa] 1 Pund Smør og 6 Kander Malt i Gd: Qvam/m/e, dat: 15de Octobr: 1800.

            3. Dito fra Stifts Provst Johan Nordal Brun til Christen Olsen paa 9 M/ark Smør og halvedelen af 3/16 Td: Malt i Gaarden Sættre, dat: 19de Junii 1800.

            4. Skiøde fra Commerce Raad Koren til Knud Larsen Watle paa 1 Pund Smør og 8 Kander Malt i Gd: Sæbdal, dat: 3 Junii 1800.

            5. Skiøde fra Anders Johannessen Kaalstad til Johannes Andersen paa 9 M/ark Smør 12 Kd: Malt i Gd: Kaalstad No: 37, dat: 23de Octobr: 1800.

            6. Skiøde fra Gullach Nielsen til Sønnen Mons Gullachsen paa ¼ Løb Smør og ¼ Tønde Malt i Gd: Sletten No: 76, dat: 23 Octobr: 1800.

            7. Bygselbrev fra Wollert D: Krohn til Peder Magnesen paa 9 M/ark Smør i gd: Tvedt, dat: 21de April 1800.

            8. Bygselbrev fra Hans Christian Schrøder til Steffen Rasmussen paa 9 M/ark Smør og 9 Kander Malt i Gd: Indsylte, dat: 18de Julii 1800.

            9. Dito fra Provsten Michelet til Niels Olsen, paa 16 M/ark Smør 21 1/3 Kd: Malt i Gd: Udsylte, dat: 15de Julii 1800.

 

1800: 308

 

            10. Skiøde fra Commerce Rd: Koren til Lars Siursen paa 18 M/ark Smør og 18 Kander Malt i Gd: Nordanger, dat: 26 Septbr: 1800.

            11. Obligation fra Lars Siursen Nordanger til Myndtlingen Anders Josephsen Refsdal for 90 rd, og til Paul Michelsen *Spucheland (Spurcheland) for 99 rd tilsam/m/en 189 rd mod 1te Pante Ret i 18 M/ark Smør og 18 Kd: Malt i Gd: Nordanger No: 72. dat: 24de Octobr: 1800.

            12. Bygselbrev fra Krigs Com/m/issair Dahl til Mads Tørrissen paa 9 M/ark Smør i Gd: Risnæs, dat: 30te April 1800.

            13. Bygselbrev fra Tørris Olsen Kaartvedt til Sønnen Hans Tørrissen paa 1 Pund 3 M/ark Smør 18 Kd: Malt i Gd: Kaartvedt, dat: 23de Octobr: 1800.

            14. Odels Lysning [fra]? Ole Johannessen indre Morchen for hans Myndtling Johannes Ellingsen Dalland til 11 ¼ M/ark Smør i gaarden Dalland som bruges af Mons Rasmussen, dat: 23 Octbr: 1800.

 

Restance Listen for indeværende Aars Skatter for Radøe Skibrede blev derpaa oplæst for Laugrettet og Almuen der viser at sam/m/e af de ordinaire Skatter beløber til 506 rd 13 s og af pC: Skatten 6 rd 68 s, der i alle deele blev uimodsagt.

 

Af og tilgangs Listen i Odels og Selv eyer mandtallet blev oplæst for Radøe Skibrede og uimodsagt af Laug-rettet og Almuen.

 

Af og tilgangs Listen udi Veymæster mandtallet blev ligeledes inden Retten oplæst og uimodsagt af Laugrettet og Almuen.

 

Til Laugrettes mænd for *tilstunde Aars 1801 blev udnevnt Ole Arnesen Nedre Tiore – Gudmund Andersen Ulvatten – Einer Olsen Øvre Waagenes og Michel Magnesen Nordanger, som bliver tilholdt at møde paa nestkom/m/ende Som/m/er [Ting] 1801 for at betiene Retten.

 

Da nu ingen hafde mere ved Tinget at forrette blev sam/m/e hævet og at saal: er passeret bekrefter

                                                                                                          Brandt

Niels Ellingsen Askeland med bumerke                        Willum Ellingsen Helle med bumerke

Hans Hansen lille Tvedt med bumerke             Niels Larsen Sæbye med bumerke

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Tinget 1800 for Allenfits Skibrede]

Aar 1800 Løverdagen den 25de October blev det almindelige Høste Sage og Skatte Ting holden for Allenfits Skibrede paa giestgiver Stedet Alverstrømmen og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettes mænd Endre Pedersen Tidtland – Aschild Knudsen Toddahl – Mons Rasmusen Tvedt og i steden for Johanes Johs: Beraas Niels Andersen Fosse

 

Hvorda! blev allerførst i overværelse af Fogden – Skibredets Lænsmand Lars Knudsen Storoxe og Almuen oplæst den sam/m/e Kongl: Forordning som paa siste Tinge og hvilken er Extraheret i Just: Prot: fol: 298.

 

Amtmanden Foged Unmach indleverede til besvarelse det aarlige Tingsvidne bestaaende af 15 qtr: der blev oplæst for Laugrettet og Almuen, og hvoraf i ser Bønderne

 

1800: 308b

 

Lars Jacobsen Tveten og Jacob Jacobsen Erstad svarede til 1 – 2 – 3 og 4 qtr: Ney  Til 5 qtn: Ligesom forrige aar Allene her i Alverstrømen og Brudeknappen  Til 6 – 7 – 8 og 9 qtr: Ney  Til 10 qtn: Jo mere end 4 s miilen  11 qtn: Jo Skibredets Lensmand Lars Knudsen bruger gaarden Storoxe af Skyld 2 pund og 10 ½ M/ark Smør i Skatte skyld  Til 12 – 13 – 14 og 15 qtr: Ney derom vidste Laugrettet og Almuen intet at forklare

 

Odels og Selv eyer mandtallet for 5 aar forfattet blev med Almuen og Laugrettet giennemgaaet og hvorimod ingen hafde noget at indvende

 

Designationen over Flom Qvernene blev oplæst for Laugrettet og Almuen hvortil i ser Bønderne Ole Olsen Sellevold og Ole Olsen Skare svarede at den oplæste Fortegnelse var rigtig paa No: 65 {Sætre} \Siurset/ [nær]?, hvor der kun er 3 isteden for de anførte 4 Qverner

 

Tingsvidnet over Qverne og Engeslette Skatten blev oplæst for dette Skibrede og uimodsagt af Laugrettet og Almuen.

 

Stevne Vidne

af Sager declarede Skibredets Lænsmand ej at have til dette Ting indstevnet nogen men fremstillede Lænsmanden Lars Knudsen Storoxe som Stevne Vidne Iver Nielsen Storoxe, da den eene af de forhen bevilgede, var fløttet saa langt bort at Hand ej kunde vere Ham til nogen nytte, hvilken blev betydet Forordningen af 3de Juni 1796 – 6 Cap: saavel som Lovens 1 B: 4 C: 6 art:, hvorpaa Hand aflagde den i bemelte Forordning befalede Eed som beskikket Kaldsmand for Allenfits Skibrede, hvorpaa Hand blev meddeelt Attest.

 

Da ingen i Dag havde meere at i rette føre beroer Tinget til næste Mandag.

 

Mandagen 27de October continuerede Høste Tinget for Alenfit Skibrede paa Tingstædet Alverstrøm/m/en og Retten betient ved samme Laugrette som {i gaar} første Ting Dag.

 

Hvorda følgende Documenter blev publiceret:

            1. Skiøde fra Ole Larsen Alver til Sønnen Lars Olsen paa 18 M/ark Smør og 18 Kander Malt i Gd: Alver No: 5, dat: 25de Octobr: 1800.

            2. Obligation fra Lars Olsen Alver til hans Fader Ole Larsen ibid: for 149 rd mod 1te Pante Ret i Gd: Alver Af Skyld 18 M/ark Smør 18 Kd: Malt, dat: 25de Octobr: 1800.

            3. Vilkaarbrev fra Lars Olsen Alver til hans Fader Ole Larsen og Hustrue, af 25de Octobr: 1800.

            4. Aflyst Jon Larsen Espelands Obl: til Jomfrue Anne Dorthea Geelmuyden, dat: 12te Maij 1787, for derpaa resterende 150 rd som er indfriet efter paategnet Qvittering af 23de Octobr: 1800.

            5. Aflyst Michel Knudsen indre Fosses Obl: til Myndtlingen Ole Amundsen Spurcheland, stor 49 rd, dat: 26de Octobr: 1796, og indfriet efter \paategnet/ Qvitering uden Dato.

            6. Bygselbrev fra Biskop Irgens til Niels Nielsen Hage paa 18 M/ark Smør og 1 Mæle Malt i Gd: Torskheim, dat: 10de Octobr: 1800.

            7. Bygselbrev fra Ole Olsen Aase paa sin Myndtling Jon Bergesens

 

1800: 309

 

Vegne til Johannes Siursen Tøfting, paa 9 M/ark Smør og 3 Kd: Malt i Gd: øvre Tvedt No: 6, dat: 27de Octobr: 1800.

            8. Bygselbrev fra Knud Larsen indre Giervig til Magne Nielsen Isdal, paa ½ Løb Smør og ½ Td: Malt i Gd: indre Giervig No: 77, dat: 27de Octobr: 1800.

            9. Skiøde fra Willum Pedersen Alver til Ole Pedersen øvre Tvedt paa 2 2/3 Mærker Smør og 2 2/3 Kd: Malt i Gd: Alver No: 5, af 27de Octobr: 1800.

            10. Vilkaarsbrev fra Magne Nielsen Isdal til Knud Larsen Giervig og Hustrue, paa endeel aarlige Levekaar af Gaarden indre Giervig, af 27de Octobr: 1800.

            11. Obl: fra Jon Larsen Espeland til Peder Knudsen Herland for 150 rd mod 1te Pante Ret i en Løb Smør i gd: Espeland No: 43, dat: 27de Octobr: 1800.

 

Derefter fremlagde Fogden  1: Af og Tilgangs Listen i Odels og Selv ejer Mandtallet.  2. Af og Tilgangen i Veymester Mandtallet,  og 3. Restance Liste over udestaaende Kongl: Skatter for Alenfit Skibrede, til beløb 142 rd 7 s. og udestaaende Renteskat 9 rd 66 s: hvilke 3de Lister inden Retten blev oplæst og af Almuen *i mod sagt (uimodsagt).

 

Til Laugrettes mænd for dette Skibrede til Rettens Medbetiening til Anstundende Aar blev udnævnt: Peder Pedersen Storoxe, Iver Alversen Walle, Peder Willumsen Herland og Ole Olsen Nore Aase, som Lensmanden blev paalagt at tilsige denne Udmeldelse til fornøden Efterretning.

 

Da ingen efter udraab indfandt sig med meere at i rette føre, blev *blev dette Ting sluttet og Retten hævet. Saaledes forbemelte 2de Dage passeret bekræfter:

Niels Andersen Fosse. med bumerke               Mons Rasmussen Tvedt. med bumerke

Askild Knudsen Todtland med bumerke                      Endre Pedersen Tidtland. med bumerke

 

 

 

[Høste Sage Ting 1800 for Echanger Skibrede]

Aar 1800 den 29de October, blev det almindelige Høste Sage Ting holden for Echanger Skibrede paa Tingstædet Bernestangen og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettesmænd. Johannes Larsen Husdal, Ole Andersen yttre Eide, Ole Nielsen Echnæs, Ole Amundsen Washelle.

 

Hvorda først allerunderdanigst blev læst *de (den) Kongl: Forordning som paa de forrige Høste Tinge er oplæst, og findes extraheret Fol: 298.

 

Fogden Hr: Amtmand Unmach fremlagde til Besvarelse det Al-

 

1800: 309b

 

mindelige Tings Vidne bestaaende [af] 15 Qvæstioner, som inden Retten blev oplæst, hvortil Almuen og deraf i sær Magne Magnesen Echebotten og Iver Erichsen Miøanger svarede:  Til 1te, 2det 3de og 4de Qvæstioner: Ney.  Til 5te Ole Siursen bruger aleene giestgiverie her i Skibredet paa giestgiverstædet Echnesvogen, men ej anden Handel.  Til 6te 7de 8de og 9de. var Almuen ubekiendt  Til 10de Svar. Jo de vidste at baade Sorenskriveren og Fogden har betalt hver Skyds Karl 4 s: pr: Miil paa deres Ting Reiser.  Til 11te. Jo Skibredets Lensmand Niels Olsen Echnes bruger {og} 1 Pund 21 M/ark Smør Landskyld i gaarden Echnes.  Til 12te. af saadanne findes ikke fleere end de Oplæste Specificationer indeholder.  Til 13de, 14de og 15de vidste de intet at forklare.

 

Designationen over Flom Saugene, Laxe og Silde Vogene og de skyldsatte Flom Qværner, blev for Retten oplæst, hvortil Laugrettet og Almuen, og deraf i sær Berge Larsen Aasgaard og Niels Jonsen Eide svarede at samme forholdt sig Rigtig, og at de derudi ikke vidste nogen Forandring.

 

Derefter blev Odels og Selvejer Mandtallet for Retten oplæst og hvortil Almuen ikke havde noget at erindre.

 

Magne Olsen nedre Helland lod ved Retten anvise Huden af en voxen Biørn som han anmeldte at have skudt ved St: Hans Tiid d: a: i gaarden Otterstads Udmark, hvorom han fremstillede som Vidner Knud Johannessen Strøm/m/e og Mons Knudsen Steensland, som forklarede at de vidste at Magne Olsen nedre Helland bemelte Tiid og Sted havde skudt den Biørn hvoraf han nu fremviste Huden, hvilket de bekræftede med Lovens Eed. Derpaa blev den Høyre forFod ved Retten afskaaren den Anviste Biørnehud.

 

Da ingen i Dag havde meere at i Retteføre beroer Tinget til i Morgen.

 

Næste Dag den 30te October continuerede igien det almindelige Høste Ting for Echanger Skibrede og Retten betient ved samme Laugrette som i Gaar.

 

Hvorpaa følgende Documenter blev publiceret:

            1. Skiøde fra Ingebrigt Nielsen Bindingebøe til Anders Simonsen Næsheim paa 6 M/ark Smør Landskyld i gd: Nyegaard Matr: No: 94, dat: 28de Junii 1800.

            2. Bygselbrev fra David Midelton Forstander for Kors Kirken i Bergen til Ole Andersen paa ¼ Løb Smør og 1/8 Td: Malt i Gaarden Søre Qvinge No: 6, dat: 16de Julii 1800.

            3. Deelebrev efter afg: Enke Ingebor Larsdatter indre Eide oprettet 16de Maij 1800, hvorved hendes Boes tilhørende Jordegods, nemlig 17 17/24 M/ark Smør og 5 25/32 Kander Malt i Gaarden indre Eide, og 7 M/ark Smør og 4 Kander Malt i Garden indre Eide er udlagt til Sønnerne Ole Siursen Ryeland, Lars Siursen yttre Eide, Christen Siursen Biørsvig, Anders Siursen Echnes og

 

1800: 310

 

Datteren Ingebor Siursdatter gift med Niels Olsen indre Eide

            4. Vilkaarsbrev fra Jon Olsen Echangerlie til Anders Fussesen ibid og Hustrue, paa eendeel aarlige Vilkaar af gd: Echangerlie, dat: 16de Maij 1800.

            5. Aflyst Rasmus Olsen yttre Hindenes Obl: til Myndtlingerne Niels Iver, Anne og Brithe Andersbørn, stor 50 rd, dat: 21de Maij 1798 og indfriet efter paategnet Qvitering af 29de Octobr: 1800.

            6. Skiøde fra Anders Nielsen Myhr til Johannes Olsen paa 13 ½ M/ark S:r 6 Kander Malt i gd: yttre Hindenæs No: 27, dat: 29de Octobr: 1800.

            7. Skiøde fra Siur Olsen Strømme til Sønnen Ole Siursen paa 12 M/ark Smør i gd: Strømme No: 92, dat: 29de Octobr: 1800.

            8. Vilkaar brev fra Ole Siursen Strøm/m/e til hans Fader Siur Olsen, paa endeel aarlige Levekaar, dat: 29de Octobr: 1800.

            9. Skiøde fra Rasmus Rasmussen øvre Helland og Knud Johannessen Strøm/m/e paa deres Myndtlingers Vegne, til Johannes Knudsen den ældre, paa 12 M/ark Smør i gd: Strøm/m/e No: 92, dat: 29de Octobr: 1800.

            10. Skiøde fra Halvor Olsen øvre Helland til Sønnen Knud Halvorsen paa 9 M/ark Smør 3 Kd: Malt i gd: øvre Helland, dat: 29de Octobr: 1800.

            11. Vilkaarsbrev fra Knud Halvorsen øvre Helland til hans Fader Halvor Olsen, paa endeel aarlige Levekaar, dat: 29de Octobr: 1800.

            12. Skiøde fra Ellef Simonsen Num/m/edal til Sønnen Rasmus Ellefsen paa 18 M/ark Smør og 6 Kd: Malt i gd: Num/m/edal No: 91, dat: 29de Octobr: 1800.

            13. Vilkaarsbrev fra Rasmus Ellefsen Num/m/edal til hans Fader Ellef Simonsen paa endeel aarlige Levekaar, dat: 29de Octobr: 1800.

 

Iver Torkildsen Nyegaard mødte og tilkiendegav: at han i Følge Bygsel Seddel af 30te October 1790, som Leylænding bruger den Part af Gaarden Nyegaard som Ingebrigt Nielsen Bindingbøe ved det nu ting Lyste Skiøde har solgt til Anders Simonsen Næsheim, og da denne Gaardepart er solgt uden først at tilbydes Comparenten som Lejlænding, saa forbeholdt han sig sin Løsnings Ret dertil efter Loven, og i kraftigste Maade protesterede imod dette Skiødes Kraft og Virkning.

 

Næste Dag den 31te October continuerede Høste Sage Tinget for Echanger Skibrede i Overværelse af samme Laugrette som i Gaar.

 

Hvorda! Berge Larsen Aasgaard fremstillede sig for Retten, og fremlagde en skriftlig Varsel Seddel, forkyndt under 13de Octobr: sidstl:, hvorved til dette Ting er indkaldet Lars Olsen Aasgaard til at modtage Fornyelses Dom paa et imellem Parterne inden Forligelses Comissionen for Lindaas Præstegield sluttet Forlig under 3die April 1798, hvilket Forliig han ved Udskrift af Forligelses Protocollen for

 

1800: 310b

 

bemelte Præstegield in originale fremlagde, med paategnet Attest fra Forligelses Comissionen af 4de Septbr: d: A: at Indstevnte dertil paa nye har været indkaldet men ikke mødte. Hvorefter Comparenten nedlagde følgende Paastand: at Sagvolderen maatte tilfindes at fuldbyrde det efter Forliget uopfyldte, som var at bortflytte en saa kaldet Boe, 2 Alen Længere fra Citantens Vinduer, og maatte tilfindes en efter Dom/m/erens Skiønnende passelig Mulct til Sognets Fattige, som den der mod villig uden Tvang ikke vil op fylde sit indgangne Forliig, og saaledes søger at udhale den retfærdigste Sag, hvilket Hr: Mayestet allernaadigst og Landsfaderligst har ved Forordningerne af 3de Junii 1796 og 20 Jan: 1797, aldeeles villet forbudet; Endelig og at han maatte Tilfindes at erstatte Sagsøgeren alle paa denne Sag med gaaende Omkostninger. Men forinden han videre der om ville ned lægge Paastand udbad han sig at Dom/m/eren ville frem kalde den Paagieldende for at forsøge om han end nu ikke skulle findes villig til i Mindelighed at opfylde det forhen indgangne Forlig uden Doms Afsigelse.

 Indstevnte Lars Olsen Asgaard mødte og lovede at bortflytte sin Boe, saasnart han dertil kan faae Tiid og Lejlighed, men kunde ikke forbinde sig til nogen vis Tiid at opfylde sit ind{komne}\gangne/ Forliig.

 Citanten paastod Dom, med Paastand at maatte i Betragtning af hans Lange Reiser til Forligelses Com/m/issionen og her til Tingstædet tilkiendes i Processens Omkostninger 8 rd.

 Indstevnte begiærede denne Sag udsadt til førstkom/m/ende Maanedsting for dette Skibrede, da han imidlertiid ventede at faae denne Sag forligt.

 Sagen udsættes til første Maaneds Ting for Echanger Skibrede den 10de Decbr: førstkom/m/ende.

 

Fogden Hr: Amtmand Unmach fremlagde Tingsvidnerne over af og Tilgangen i Odels og Selv ejer Mandtalet, ligesaa af og Tilgangen i Vej mester Mandtallet for dette Aar, som inden Retten blev oplæst, hvorimod ingen havde noget at indvende  Ligesaa indleverede Fogden Restance Listen over udestaaende Skatter for dette Skibrede, til Beløb 93 rd 54 s. og Rente skat 2 rd 45 s., hvorimod ingen havde noget at erindre.

 

Til Laugrettesmænd for tilkom/m/ende Aar blev ud nævnt Simon Knudsen nedre Aase, Knud Gudmundsen ibidem Mons Monsen yttre Eide, Johannes Knudsen Næsbøe, som Lensmanden Niels Echnæs haver at tilsige at ind finde sig næste Som/m/er Ting til Rettens Medbetiening.

 

1800: 311

 

 

Da ingen efter paaraab havde meere at i rette føre blev dette Ting sluttet og Retten hævet. Saaledes forbemelte 3de Dage passeret bekræfter:

                                                                                                                      Brandt

Ole Nielsen Echnes. med bumerk                    Ole Arnesen Eide. med bumerke

Ole Amundsen Washelle med bumerke            Gudmund Knudsen Eide. med bumerke

 

 

 

Høste Ting [1800] for Hossanger Skibrede.

Aar 1800 den 31te October blev det almindelige Høste Sage Ting holden for Hosanger Skibrede paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af følgende 4 eedsorne Laugrettesmænd: Gudmund Johannessen Langeland, Gudmund Magnesen Galteland, Ole Magnesen Kleppe og Jacob Iversen Kleppe. Ved Retten var nærværende Fogden Hr: Amtmand Unmack og Skibredets Lensmand Steffen Hatland.

 

Hvorda først allerunderdanigst blev læst den sam/m/e Kongl: Forordning som ved de andre Tinge er publiceret og extraheret Fol: 298.

 

Fogden Hr: Amtmand Unmack fremlagde til Besvarelse det almindelige Tingsvidne, bestaaende af 15 Qvæstioner, som inden Retten blev oplæst, og hvortil Almuen og deraf i sær de 2de Mænd: John Erichsen nedre Rachnæs og Haldor Bergesen øvre Rachnæs, svarede: Til 1te 2, 3 og 4de, Ney saadant var dem ikke bekiendt.  Til 5te: Svar: At Ingvald Ingvoldsen Hoshovdenæsset Niels Monsen Hatlandsvogen og Haldor Larsen Hammerspladsen bruger Øltapperie, men ej anden Handel, og at enhver af dem svarer aarlig 2 rd i Nærings skat.  Til 6te 7, 8 og 9de Ney, saadanne findes ikke flere end de til 5te Qvestion opgivne.  Til 10de Jo, Almuen var bekiendt at Fogden og Sorenskriveren har betalt hver Skydskarl meere end 4 s: pr: Miil paa Ting Reiserne.  Til 11te: Skibredets Lensmand Steffen Magnesen Hatland ejer og bruger 1 Pund 8 ¼ M/ark Smør Landskyld i Gd: Hatland.  Til 12te, 13de 14de og 15de vidste de intet at forklare, eller var noget derom bekiendt.

 

Dernest fremlagde Fogden Specificationen over Flom qværnerne i dette Skibrede, hvortil Laugrettet og Almuen svarede at sam/m/e var rigtig, og at derudi ingen Forandring var foregaaet dette Aar.

 Ligesaa Designationen over Flom Saugene, hvortil Almuen svarede at her i Skibredet ikke er flere end den anførte.

 Endelig og Designationen over Laxe og Sildevogene rn(?): som Almuen tilstod var rigtig og at de ej vidste flere end Todtlands Qværn.

 Derefter blev Odels og Selvejer Mandtallet for dette Skibrede oplæst

 

1800: 311b

 

inden Retten og med Laugrettet og Almuen giennemgaaet, hvorimod ingen havde noget at indvende.

 

Da ingen for i Dag hafde mere at iretteføre blev Tinget udsadt til i morgen

 

Dagen derefter den 1te Novemb: 1800 Continuerede Høste Tinget for Hosanger Skibrede med sam/m/e Laug rettes mænd som i gaar  hvorda! blev af Almuens Documenter publiceret

            1. Skiøde fra Mons Bastensen Hatland til Enken Ingebor Mons Dr: Reveim paa ½ Løb og ¼ Pund Smør, ½ Td og ½ Qvarteer malt udi gaarden Hatland under M: No: 53 dat: 16. Aug: 1800

            2. Obl: fra Enken Ingebor Mons D: Reveim til Ole Aschildsen Nepstad paa 325 rd mod 3 p:C: og Pant i gaarden Hatland under M: No: 53 dat: 16. Aug: 1800

            3. Afl: Mons Bastensen *Hallands (Hatlands) obl: til Ole Aschildsen Nepstad stor 198 rd efter Qvittering af 31. Oct: 1800  obl: dat: 30te Oct: tinglyst 31te Oct: 1795

            4. Skiftebrev efter afg: Enkemand Ole Olsen Byseim sluttet 19 Maij 1800, hvorudi gaarden Søre Byseim saal: er udlagt:  til hver af Sønnerne Ole Olsen Byseim, Ole Olsen Hustrulie og Niels Olsen Byeseim 3 ½ M/ark Smør og 2 Kd: Malt,  og til hver af Døttrene Ingebor og Marte Olsdøttre 1 ¾ M/ark Smør og 1 Kd: Malt, tilsam/m/en 14 M/ark Smør 8 Kd: Malt.

            5. Skiøde til Ole Olsen Søre Byeseim fra hans Sødskende paa 14 M/ark S:r 8 Kd: Malt i gd: Søre Byeseim No: 64. dat: 9de Julii 1800.

            6. Obl: fra Ole Olsen Søre Byseim til Mons Halvorsen Noraas for 60 rd mod 1te Pante Ret i 1 Pund 4 M/ark S:r 16 Kd: Malt i gd: Søre Byeseim No: 64, dat: 9de Julii 1800.

            7. Vilkaarsbrev fra Johannes Simonsen til hans Fader Simon Andersen paa endeel aarl: Levekaar af gd: Fladaas dat: 22de Julii 1800.

            8. Afkald fra Lars Bergesen Røsskeland til hans Værge Lars Andersen Tvedt for hans Arv 60 rd 50 s: dat: 11 Aug: 1800.

            9. Afkald fra Marte Olsdatter Byeseim til Værgen Ole Olsen Hustruelie for 11 rd 1 mrk 14 s., af 31 Octobr: 1800.

            10. Afkald fra Marte Tørrisdatter for hendes Arv 14 rd 1 mrk 4 s. til hendes Værge Mons Johannessen Gietrem af 31te Oct: 1800.

            11. Dito fra Gudmund Johannessen Langeland for hans \Søster Martes/ Arv 33 rd 20 s. til hans Formynder Anders Olsen øvre Kleppe af 31 Oct: 1800.

            12. Do: fra Ole Askildsen Jelvig til Formynderen Jon Askildsen Blegelie af 31te Octobr: 1800.

            13. Bygselbrev fra Niels Rasmussen Litland til Sønnen Arne Nielsen paa 1 Pd: Smør 1/6 td: Malt og 1/3 Faar i gd: Litland No: 66. dat: 31te Octobr: 1800.

            14. Bygselbrev fra Enken Kari Olsdatter Aaseim til Ole Rasmussen paa 4 ½ M/ark Smør og 3 3/8 Kd: Malt i Gd: Aaseim No: 45, af 31 Oct: 1800.

            15. Fæstebrev fra Halver og Ellef Rachnes til Berge Guttormsen og Jon Erichsen nedre Rachnes paa Grunden til et Qværnehuus paa øvre Rachnes. dat: 31te Oct: 1800.

            16. Skiøde fra Jørgen Nielsen Echnes til Niels Nielsen Øfsthuus paa 4 M/ark Smør og 2 Kd: Malt i Gd: Øfsthuus No: 44, dat: 31te Octbr: 1800.

 

1800: 312

 

            17. Deelebrev efter afg: Torkild Rasmussen hvorved 7 ½ M/ark Smør og 5 Kander Malt i Gd: Nore Øfsthuus No: 44, er udlagt hans Fader Rasmus Olsen Øfsthuus, dat: 31te Octobr: 1800.

            18. Afkald fra Berge Olsen Byseim og Søster Brithe Olsdatter til deres Værge Mons Johannessen Gietrem, for deres Arvemidler, dat: 1te Novbr: 1800.

            19. Bygselbrev fra Ole Ellingsen Langeland til Anders Ellingsen Solberg paa 13 19/20 M/ark S:r 11 7/13 Kd: Malt i Gd: Langeland No: 55, dat: 1te Novbr: 1800.

            20. Contract imellem Johannes Olsen Fougsdal og Anders Ellingsen Solberg, ang: den sidstes bygslede Part i Gd: Langeland, dat: 1 Novbr: 1800

            21. Afkald fra Johannes Johannessen Otterstad til hans Formynder Mons Andersen Eegefit for hans Fæderne og møderne Arv 39 rd 27 s: dat: 31te Octobr: 1800.

            22. Afkald fra Dito til sam/m/e Værge for 12 rd 3 mrk 14 s: ham tilfalden ved Skifte efter Johannes Joh: Fam/m/estad. dat: 31 Oct: 1800.

            23. Deelebrev efter Enken Brithe Bastesdatter Heggebøe oprettet 23de Maij 1800, hvorved hendes Boes tilhørende Jordegods i Gd: Bierkeland No: 82 saaledes er udlagt:  1: Til Sønnen Siur Olsen Heggebøe 7 4/5 M/ark Sm: 1 3/10 Kd: Malt.  2. Sønnen Johannes Olsen Gierstad 7 4/5 M/ark Smør og 1 3/10 Kd: M:  og 3. Datteren Maria Olsdatter gift med Michel Olsen Fougsdal 3 9/10 M/ark S:r 13/20 Kd: M:

            24. Skiøde fra Siur Olsen Heggebøe og Michel Olsen Fougsdal til Johannes Olsen Gierstad paa 1 Pund 12 M/ark Smør 6 Kander Malt i Gd: Bierkeland No: 82. dat: 1te Novbr: 1800.

            25. Obl: fra Haldor Johannessen Næsse til Lars Monsen Ladvig for 90 rd, uden Renter, mod 1te Pante Ret i 1 Pund Smørs Landskyld i Gd: Næsse No: 5, dat: 1te Novbr: 1800.

 

Derefter blev for Retten oplæst af og Tilgangen udi Odels Mandtallet og af og Tilgangen i Vejmester Mandtallet for dette Aar, hvorimod ingen havde noget at erindre.

 Ligesaa blev oplæst Restance Listen over udestaaende Kongl: Skatter for d: A: hvis Restance er Ordinaire Skatter 179 rd 38 s: og Renteskat 5 rd 29 s:, hvorimod ingen havde noget at indvende.

 

Til at betiene Retten som Laugrette næste Aar blev udnævnt: Arne Bergesen Sandal, Lars Jonsen ibid, Amund Ellevsen Echeland og Baste Johannessen Bernes.

 

Da ingen havde meere at i rette føre blev Tinget sluttet og Retten hævet. Saaledes fornevnte 2de Sage passeret bekræfter.

                                                                                                                      Brandt

Ole Monsen Kleppe. med bumerke                 Jacob Iversen Kleppe. med bumerke

Gudmund Magnesen Galteland. med bumerke Gudmund Johannessen Langeland. med bumerke

 

1800: 312b

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Tinget 1800 for Watzwerns Tinglaug]

Aar 1800 Mandagen den 3de Nobr: om aftenen Kl: 5 slet blev Høste Sage og Skatte Tinget holden og sadt for Watzwerns Tinglaug paa Tingstædet Bolstadøren i overværelse af følgende 4 Eedsorne Laug rettes mænd Lars Nielsen Bolstad – Aschild Jacobsen Axelbierg – Knud Iversen Soleraas og Anders Olsen Dyvig

 

Formedelst Veyrliget maatte saavel Fogden som Sorenskriveren i gaar som reyse Dag her til Stedet overlegge (overligge) og derfore først nu ariverede hertil som aarsagen til Retten først nu kunde settes

 

Ved Retten var tilstæde Fogden Amtmand Unmach og Lensmand Nache med den Tingsøgende Almue for hvem allerførst blev oplæst den sam/m/e Forordning som tilforn er publiceret paa dette Aars Høstetinge og som er Extraheret udi Just: Prot: fol: 298

 

Til det almindelige Tingsvidne bestaaende af 15 qtr: som for Laugrettet og Almuen blev oplæst svarede disse og fornemelig Bønderne Lars Gullichsen Biørge og Ole Engelsen Ronge  til 1 – 2 – 3 og 4 qtr: Ney  Til 5 qtn: ingen flere end de selv sam/m/e 3de som siste aar er benevnt  Til 6 – 7 – 8 og 9 qtr: Ney  Til 10 qtn: jo mer og ikke mindre  Til 11 qtn: Ney Tinglaugets Lænsmand kan ikke faae gaard at bruge  Til 12 qtn: Ney  Til 13 qtn: svarede ligesom siste aar  14 og 15 qtr: Ney ikke det Almuen eller Laug rettet var bekient.

 

Til Tingsvidnet over Flom qvernene svarede Laug rettet og Almuen og af dem Niels Larsen Bolstad og Anders Biørnesen Mocheltvedt at sam/m/e forholdt sig ….(?) paa No: 15 Førre hvor den eene Qvern nu af ælde er nedfalden

 

Til Tingsvidnet over Flom Saugerne som blev oplæst svarede Almuen og Laugrettet at her i Tinglauget ikke findes flere end de 2de oplæste

 

Da ingen for i Dag hafde mere at jretteføre blev Tinget udsadt til i morgen

 

Dagen derefter den 4de November 1800 Continuerede atter Høste Tinget for Watzverns Tinglaug i overværelse af de samme Laug rettes mænd som i gaar

 

Nye Sag

Ole Larsen Evanger mødte og fremlagde en skriftlig Stevne Seddel hvorved Tron Isachsen Bolstadøren er jndstevnt at lide Dom for ærerørige Beskyldninger mod Citantens Kone, ligeledes er og Vidner indstevnt under Falsmaals Straf  Citanten fremlagde dernest Attest fra Forligelses Comissionen som viser at Indstevnte ikke har mødt.

 Indstevnte Tron Isachsen Bolstadøren mødte og benægtede at være kaldet til Forligelses Comissionen, da Hand paa den Dag Indvarslingen skeede var i Bergen og kom ikke tilbage her til Øren før om Eftermiddagen Kl: 4 sam/m/e Dag som Forligelses Comissionen holdtes og som det er 3 ½ Miil imellem Øren og Vangen der baade er til lands og vands var det umuelig Hand den Dag kunde møde ved Forligelses Comissionen.

 Stevne Vidnet Lars Heljesen Jørnevig forklarede: at have isteden for Lensmanden Jacob Soursen (Siursen) Nache med sig som Stevne Vidne Lars Helgesen den yngre der er hans Broder, hvilke rigtig nok have som deres Paategning udviser forkyndt Varsel Seddelen til Forligelses Commissionen den 29de Septembr: for Tron *Jacobsens (Isachsens) Forældre som svarede at deres Søn var i Byen og ikke vidste naar Hand kom tilbage, men veed Deponenten at Tron *Jacobsen (Isachsen) kom her til Bolstadøren sam/m/e Dag Forligelses Commissionen holdtes

Eragtet

 Da den {…} nedlagde Exception er beviist og det har været umuelig for Indstevnte at møde for Forligelses Comissionen saa dristede Retten sig ikke at antage denne Sag ved Retten som stridende mod Forord: af 10 Juli 1795 forinden sam/m/e er efterkom/m/et hvorfore Stevningen og Sagen afvises

 

Ingebrect Larsen Evanger mødte og fremlagde en skriftl: Stevne Seddel hvorved Tron Isachsen Bolstadøren og Knud Gullichsen Fannes er indstevnt at lide Dom for ærerørige Beskyldninger imod Ham, ligesom ogsaa Vidner under Falsmaals

 

1800: 313

 

Straf er Indstevnt

 Indstevnte Tron Isachsen Bolstadøren mødte og igientog sam/m/e Exception som i siste Sag

 Stevne Vidnerne ligeledes

 Saa mødte og Knud Gullichsen Fannes og forklarede at have veret i Bergen den Dag Stevningen til Forligelses Comissionen er ham forkyndt og kom ikke tilbage før om sam/m/e Dag Comiss: holdtes der da var umuelig for Ham der at møde.

 Stevne Vidnerne forkl: det sam/m/e i henseende til Knud Gullichsen som til Tron Isachsen, da den førstes Fader sagde: at Hans Søn Knud var paa Byeveyen da Hand blev Stevnet til Comissionen.

 Indstevnte Knud Gullichsens Fader Gullich Andersen Fannes mødte og bevidnede rigtigheden af sin Søns forkl: at Hand var paa Bye vejen eller i Bergen da Hans Søn blev stevnet til Forl: Comis: og kom saa silde hiem den dag Comis: holdtes at Hand ikke kunde møde paa Wosse Wangen hvor Comis: holdtes

Eragtet

 Da det for begge de Indstevnte har veret umuelig at møde til den jndvarslede Dag for Forligelses Comissionen siden de har veret paa Reyser og ikke forinden var Indvarslingen bekiend saa dristede Dom/m/eren sig ikke at antage den/n/e Sag til Behandling her for Domstolen, forinden den hertil fra vedkom/m/ende Forligelses Comission er henviist, men afviste sam/m/e til lovligere Behandling efter Forord: af 10 Juli 1795

 

Ole Nielsen Upquittne cont: Tron Isachsen Bolstadøren                       Fol: 293

 Indstevnte Tron Isachsen Bolstadøren mødte og troede at Citanten var uberettiget uden Tilladelse at indsette sine vahre i hans Faders Nøst og som Skaden ikke har veret noget viser kun Citanten trettekierhed med den anlagte Sag, hvorfore Hand paastod friefindelse og indlod Sagen Dom

 Ole Nielsen Upquitne mødte ikke ej heller nogen paa hans vegne.

Afsagt

 Sagen optages til Dom

 

Lars Larsen Lie contra Anders Nielsen nedre Lie                    fol: 292

 Parterne mødte og declarerede nu \ved megling af Retten/ at vere forligt saal: at Indstevnte Anders Nielsen nedre Lie igientog her for Retten alt hvad Hand til Fornermelse for Lars Larsen Lie eller Kone har udsagt Lovede for Eftertiiden at leve som en fredelig Naboe {med} og aldrig at give nogen leylighed til misfornøyelse med Citanten, ligesom begge Parter forbant sig at erlægge til Sognets Fattige under udpantning 2 rd som først brød dette Forlig, endelig lovede ogsaa Indstevnte Anders Lie at holde Citanten skadesløs for denne Sags omkostninger ved stevning til Forligelses Comis: denne Ret med de mange til i Dag jndkaldte Vidner som blev bestemt til 5 rd der ligeledes maatte Exequeres i mangel af Betaling om 1 maaned fra Dato  hvilket Forlig blev underskrevet af Parterne

Anders Nielsen nedre Lie med bumerke                      Lars Larsen Lie med bumerke

 

Amtmanden Foged Unmach mødte og for dette Tinglaug fremlagde Odels og Selveyer mandtallet for de siste 5 aar til 1799 aars udgang forfattet som i overværelse af Almuen og Laugrettet blev giennemgaaet, men hvorimod ingen vidste noget at erindre

 

Af og Tilgangen udi Odels og Selv Eyer mandtallet samt Veymæster mandtallet for indeværende aar 1800 blev oplæst for Almuen og Laugrettet som imod sam/m/e ikke hafde noget at indvende.

 

Restance Listen for dette aars Skatter beløbende af de ordinaire til 19 rd 15 s og ¼ pC: til 1 rd 60 s blev oplæst for Almuen og Laugrettet som imod sam/m/e ikke havde noget at erindre

 

Da intet mere for i Dag kunde udrettes blev Tinget opsadt til i morgen uagtet sam/m/e som Reyse Dag er bestemt

 

Dagen derefter den 5te Novemb: 1800, blev atter Retten sadt for Watzverns Tinglaug i overværelse af de sam/m/e Laugrettes mænd som i Gaar  hvorda! blev af Almuens Documenter publiceret:

            1. afkald fra Haldor Heljesen Hiørnevig til sin Formynder Lars

 

1800: 313b

 

Helgesen ibid, paa sin Arv efter Faderen stor 43 – 2 – 12 s dateret: 3de Nob: 1800

            2. Aflyst Siur Pedersen Førres obligation til Niels Hactorsen Steinestøe i Hardanger tilsam/m/en stor 250 rd dat: 2 Nob: 1795 tinglyst 3de Nob: 1795 efter Qvitteringer af {1te Juli 1797} 3de Juli 1800 og 27de Oct: 1800

            3. Aflyst Jon Gullachsen Brechhuus obl: til Niels Ericsen Schoue stor 150 rd dat: 3de tinglyst 5te Nob: 1798 efter Qvittering af 20 Octob: 1800

            4. Aflyst Torbiørn Knudsen nedre Rasdahls obl: til Johannes Brichtsen Østensøe i Hardanger stor 190 rd dat: 4de tinglyst 6te Nob: 1780, efter Qvittering af 13de Oct: 1800.

            5. Skiøde fra Arve Siursen Rødland til Berge Olsen Schylie paa Woss paa et Stykke udmark af gaarden Rødland i Watzverns Tinglaug M: No: 76 for 65 rd dat: 4de Nob: 1800

            6. Skiøde fra Siur Gullichsen Berge eller Rølland til Halvor Magnesen Berge paa 12 M/ark Smørs Landskyld i gaarden Berge No: 80 i Watzvern for 80 rd dat: 4de Nob: 1800

            7. Vilkaars Contract fra Halvor Magnesen Berge til sin moder Ingelev Magnes Datter dat: 4de Nob: 1800

            8. Skiøde fra Niels Hachtorsen Stenestøe til Anders Soursen Førre paa 18 M/ark Smørs Landskyld i gd: Førre i Watzvern M: No: 15 for Sum/m/a 299 rd dat: 4de Nob: 1800

            9. Obl: fra Anders Soursen Førre til Ole Larsen Evanger paa 299 rd mod Pant i gaarden Førre dat: 4de Nob: 1800

            10. Obl: fra Jon Jonsen Trettenesset til sin moder Marte Ols Dr: Strøm/m/e paa 15 rd mod 2 pC: og Pant i Pladsen Trettenesset dat: 4de Nob: 1800

            11. Skiøde fra Torbiørn Knudsen Rasdal til sin Søn Knud Torbiørnssen paa 12 M/ark Smør i gaarden nedre Rasdahl i Watzverns Tinglaug M: No: 73 for 220 rd dat: 4de Nob: 1800

            12. Obl: fra Knud Torbiørnsen Rasdal til Brigt Johannesen Østensøe i Hardanger paa 220 rd mod 3 pC: og Pant i gd: Rasdahl af Skyld 12 M/ark Smør dat: 4de Nob: 1800

            13. Vilkaars Contract imellem Knud Torbiørensen og hans Forældre Torbiørn Knudsen og Thorun Lars Datter, hvorefter de siste nyder paa Livs Tiid Leve vilkaar af gaarden Rasdahl

            14. Obl: fra Siur Larsen Langeland til Herlef Andersen Øxendal paa 150 rd mod 1 p: i gd: Langeland af Skyld 22 ½ M/ark Smør i *Watvern M: No: 32 dat: 4de Nob: 1800

            15. Obl: fra Lars Simonsen Næsheim til Knud Johanesen Strøm/m/e paa 99 rd mod Rente 3 pC: og 1 p. i gaarden Næsheim af Skyld 4 ½ M/ark Smør i Watzvern M: No: 40 dat: 4de Nob: 1800

            16. Obl: fra Jon Gullichsen Brekhuus til Ole Rasmusen Øvre Helland paa 100 rd og til Marie Rasmus D: Helland 50 rd mod 2 pC: og 1te p: i gd: Brechuus af Skyld 18 M/ark Smør i Watzvern M: No: 34 dat: 4 Nob: 1800

 

Til Laugrettes mænd for tilstundende aar 1801 blev udnevnt Halvor Monsen Øye – Jon Pedersen Horvey – Lars Bergesen Hylderaas og Gullich Bergesen Styve som blev tilholdt at vere tilstæde paa første Som/m/er Ting tilstundende aar for at betiene Retten

 

Da ingen hafde mere ved Retten at jretteføre blev Tinget *før (for) dette aar sluttet  og underskreven af                      Brandt

Lars Nielsen Bolstad med bumerke                 Anders Olsen Dyvik med bumerke

Knud Iversen Soleraas med bumerke   Aschild Jacobsen Axelbierg med bumerke

 

1800: 314

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Tinget 1800 for Mielde Skibrede]

Aar 1800 Mandagen den 24de November blev det almindelige Høste Sage og Skatte Ting holden for Mielde Skibrede paa Tingstædet Mieldegaard i overværelse af Sorenskriveren – Amtmanden Foged Unmach – Skibredets Lænsmand Rognved og følgende eedsorne Laugrettes mænd Niels Johanesen Mæhle – Niels Knudsen Reveim – Mons Nielsen Houge og Jacob Markus: Havre

 

Hvorda! blev allerførst oplæst den sam/m/e Forordning som paa de forrige Høste Tinge af  (ope rum)  og som \der/ er publiceret og Extraheret i Justits Protocollen fol: 298

 

1

Derefter blev Almuens og Laugrettets Svar indhentet paa det almindelige Tingsvidne bestaaende af 15 qtr: hvor af Laugrettet og Almuen og af dem i sær Siur Johannesen Revem og Michel Asskildsen Daltvedt svarede til 1 – 2 – 3 og 4 qtr: Ney  Til 5 qtn: ingen anden end den sædvanlige Niels *Habicht (Harbitz) i Housvigen  Til 6 – 7 – 8 og 9 qtr: Ney  Til 10 qtn: Sv: mere og ikke mindre  Til 11 qtn: Sv: Skibredets Lensmand Rognved bruger sin gaard som skylder 15 M/ark [Smør] og 15 Kd: malt  Til 12 – 13 – 14 og 15 qtr: Ney

 

2

Odels og Selv Ejermandtallet for de seeneste 5 aar forfattet blev igiennemgaaet med Almuen og Laugrettet som imod sam/m/e ikke hafde noget at indvende

3

Tingsvidnet over Flom Qvernene blev oplæst for Laugrettet og Almuen hvoraf i ser Ole Steffensen *Rest (Restad?) og Lars Andersen Houge svarede at sam/m/e forholder sig rigtig [undtagen]? paa No: 2 Eide hvor deres Qvern er af ælde forgaaet  ligesom og den eene paa No: 54 Rødland som og er nedfalden og vil ingen i deres Sted blive opført.

 

Da ingen for i Dag havde mere at iretteføre blev Tinget udsadt til i morgen

 

Dagen derefter den 25de Novemb: 1800 Continuerede end videre Høste Tinget for Mielde Skibrede paa Tingstædet Mieldegaard i overværelse af samme Laugrettes mænd som i gaar

 

Hvorda! Lænsmanden Jon Larsen Rognved mødte og forklarede med Stevne Vidne Mons Siursen Præstu at have til i Dag paa Kiøbmand Knud Johannesen[s] Vegne i Bergen lovlig indkaldet Bonden Jens Johannesen Gierstad for skyldigverende Gield 3 rd 1 mrk 13 s for bekomne Korn Vahre og fremlagde bemelte Lænsmand Rognved attest fra Forligelses Comissionen af Dags dato som viser at mindelig afgiørelse har veret forgiæves.

 Indstevnte mødte og tilstod Fordringens Rigtighed men benægtede at have selv faaet det paastevnte Korn, skiønt Hand fra Kiøbmanden selv hentede det, men at det har veret for hans Faders Regning, der ej allene har faaet Kornet men end og selv har fortæret det  For dette møde var Indstevnte Jens Johanesen Gierstad uvillig at betale Tilsvars Penge

 Lænsmand Rognved begiærede Sagen udsadt til førstkommende maaneds Ting for af Citantens Kiøbmands Bog at bevise, at Indstevnte er skrevet i hans Bog og ikke Faderen som nu i 1 aar har sadt Arresteret i Byen som et forligt menniske for naboerne

Afsagt

 Sagen udsettes til førstkom/m/ende mandag som er maaneds Ting her for Skibredet i Sorenskriverens Huus i Bergen

 

Da ingen i Dag havde meere at i rette føre beroer Tinget til i Morgen

 

Næste Dag den 26de November continuerede *det Høste Sage Tinget for Mielde Skibrede, og betient ved samme Laugrette som i Gaar.  Hvorda følgende Documenter blev publicerede:

            1. Skiftebrev efter afg: Marthe Olsdatter Hvidsteen, sluttet 30te Maij 1800, hvorved 12 M/ark Smør 8 Kd: Malt i Gd: Hvidsteen No: 69 er vurderet for 54 rd og saaledes udlagt: 1. Til Sterboe Enkemanden Anders Nielsen Hvidsteen 6 M/ark Smør og 4 Kd: M: for 27 rd,  og til hver af Sønnerne: Niels, Ole og Magne Andersønner 2 M/ark Smør 1 1/3 Kd: M: for 9 rd.

            2. Skiftebrev efter afg: Ole Johannessen Hartvedt, sluttet 15 Sept: 1800, hvorved 18 M/ark Smør 4 Kd: M: og 1 Skil: Penges Landskyld i Gaarden øvre

 

1800: 314b

 

Mielde No: 58 er vurd: for 100 rd og saaledes udlagt:  1. Til Stervboe Enken Marthe Johannesdatter Hartvedt 9 M/ark S:r 2 Kd: M: og ½ Skil: Penge.  2. Til hver af Sønnerne Michel, Johannes og Ole Olssønner 2 ¼ M/ark S:r ½ Kd: M: 1/8 Skil: Penge  og til hver af Døttrene Magdelie og Synneve Olsdøttre 1 1/8 M/ark S:r ¼ Kd: M: 1/16 Skil: Penge.

            3. Skiftebrev efter Lars Johannessen Rongved, sluttet 21de Martii 1800, hvorved 15 M/ark Smør og 15 Kd: Malt i Gd: Rongved No: 51, saaledes er udlagt:  Til Stervboe Enken Anne Andersdatter Rongved 7 ½ M/ark Smør 7 ½ Kande Malt.  Til hver af Sønne Døttrene Anne og Ingebor Johannesdøttre 15/16 M/ark Smør 15/16 Kd: M:  Til hver af Sønnerne Jon og Anders Larsønner 1 7/8 M/ark S:r 1 7/8 Kd: Malt. {for}  Til hver af Døttrene Anne og Marthe Larsdøttre 15/16 M/ark Smør 15/16 Kd: Malt.

            4. Skiftebrev efter afg: Michel Jonsen Wevletvedt sluttet 30 Maij 1800, hvorved 1 Pund Smør 12 Kd: Malt i Gd: Wevletvedt No: 18, saaledes er udlagt:  Til Panthaveren Gregorius Larsen Reveim 4 M/ark S:r 2 Kd: M:  Til Siur Olsen Heggebøe for Krav 1 3/5 M/ark S:r 4/5 Kd: Malt.  Til Stervboe Enken Aase Olsdatter 9 3/5 M/ark Smør 4 4/5 Kd: Malt.  Til den Afdødes Moder Ingebor Erichsdatter 1 3/5 M/ark Smør 4/5 Kd: M:  Til hver af Fuld Søstrene Thuri, Magdelie og Ingebor Jonsdøttre 1 3/5 M/ark S:r 4/5 Kd: Malt,  til Halvbroderen Jon Olsen 1 3/5 M/ark Smør 4/5 Kd: Malt,  og til Halv Søsteren Guri Olsdatter 4/5 M/ark S:r 2/5 Kd: Malt.

            5. Aflyst Michel Jonsen Wevletvedts Obligation til Gregorius Larsen Reveim for 50 rd, dat: 31 Maij 1799, og indfriet efter paategnet Qvitering af 24 Novbr: 1800.

            6. Skiøde fra afg: Michel Jonsen Wevletvedts Enke og Arvinger med flere, til Iver Olsen Loftaas, paa 1 Pund Smør og 12 Kd: Malt Landskyld i Gd: Wevletvedt No: 18, dat: 24de Novbr: 1800.

            7. Obligation fra Iver Olsen Loftaas til Jomfr: Dorothea Geelmuyden for 200 rd, mod 1te Prioritet i 1 Pund Smør 12 Kd: Malt i gd: Wevletvedt No: 18, dat: 24 Novbr: 1800.

            8. Aflyst Siur Siursen Bloms Obl: til Mad:me Garman stor 199 rd, dateret 24de Novbr: 1791, og indfriet efter paategnet Qvitering uden Dato.

            9. Fæstebrev fra Mad:me Schwartzkoff til Ole Iversen Loftaas med flere paa Grunden til et Baade Nøst paa Gd: Wallestrand, dat: 24 Aug: 1800.

            10. Afkald fra Michel Rasmussen Rødland til Michel Askildsen Daltvedt for hans Hustrue Magdelie Jonsdatters Arvemidler 74 rd 7 s: dat: 24de Novbr: 1800.

            11. Skiøde fra Ole Michelsen Thunæs til Sønnen Anders Olsen paa 18 M/ark Smør 12 Kd: Malt i gd: Sundland No: 62, dat: 24de Novbr: 1800.

            12. Obl: fra Anders Olsen Sundland til hans Fader Ole Michelsen Thunes for 96 rd, uden renter, mod 1te Pante Ret i 18 M/ark Smør 12 Kd: Malt i Gd: Sundland No: 62, dat: 24de Novbr: 1800.

            13. Obl: fra Jon Olsen Daltvedt til Pigen Giertrud Monsdatter Egefit for 100 rd, og til Ole Olsen Kallestad for 98 rd, tilsam/m/en 198 rd mod 1te Pante Ret i ½ Løb Smør 1 Mæle Malt i Gd: Daltvedt No: 10. dat: 24 Novbr: 1800.

            14. Obl: fra Michel Johannessen Oudestad til Fabian Nielsen Teigland for 90 rd, mod 1te Pante Ret i Gd: Oudestad No: 48, af Skyld ½ Løb Smør, dat: 24de Novbr: 1800.

            15. Obl: fra Mons Larsen Wichne til Lars Thomassen Aaseim for 40 rd, mod 2den Pante Ret i 22 ½ M/ark Smør 16 Kd: Malt i Gd: Wichne No: 68, dat: 25de Novbr: 1800.

 

1800: 315

 

            16. Obligation fra Anders Monsen øvre Mielde til Hougs Præstegields Fattig Casse for 99 rd, mod 1te Prioritet i ½ Løb Smør og 8 Kd: Malt i Gd: øvre Mielde No: 58, dat: 25de Novbr: 1800.

            17. Aflyst Michel Johannessen Oudestads Obl: til Ole Iversen yttre Arne for 70 rd, dat. 14de Maij 1792, og indfriet efter paategnet Qvitering uden Dato.

            18. Aflyst Iver Goutesen Burchelands Obl: til Mad:me Bruus for 40 rd, mod Pant i Gd: Burkeland No: 13, dat: 24de Novbr: 1791, og indfriet efter paategnet Qvitering 13de Julii 1799.

            19. Skiftebrev efter afg: Marthe Jensdatter Tveteraas sluttet 28 Maij 1800, hvorved 18 M/ark Smør og 1 Mæle Malt i Gd: Tveteraas No: 46, er vurd: for 100 rd og saaledes udlagt:  1. til Panthaveren Magne Grønaas 10 4/5 M/ark Smør 7 1/5 Kd: Malt for 60 rd.  2. Til Einer Monsen Borge 3 3/5 M/ark Smør 2 2/5 Kd: Malt for 20 rd.  3. Til Kari Larsdatter Weaae 1 4/5 M/ark Smør 1 1/5 Kd: Malt for 10 rd  og 4. Til Stervboe Enkemanden Niels Einersen Tveteraas 1 4/5 M/ark Smør 1 1/5 Kd: Malt for 10 rd.

            20. Skiftebrev efter afg: Brithe Simonsdatter Aaseim sluttet 29de Maij 1800, hvorved 1 Pund Smør og 16 Kd: Malt i gd: Aaseim No: 67 i Mielde Skibrede er vurderet for 300 rd og saaledes udlagt:

1. Til Panthaveren And: Danielsen Waxdal                                                      200 rd

2. Til Panthaveren Niels Nielsen Hundham/m/er                                              99 -

3. Til Sterboe Enkemanden Niels Monsen Aaseim                                            1 -

                                                                                                                      --------

                                                                                  Tilsam/m/en                 300 rd

 

Amtmanden Fogden Unmach indleverede til publ: Restance Listen for indeverende aars Skatter, som blev oplæst og hvilken viser at de ordinaire Skatter beløber til 133 rd 14 s og Rente Skatten 3 rd 22 s hvilken blev uimodsagt af Laugrettet og Almuen

 

Af og tilgangen i Odels og Selv Ejer mandtallet for indeværende aar blev oplæst for Laugrettet og Almuen som imod sam/m/e ikke hafde noget at indvende

 

Ligeledes og udi Veymæster mandtallet hvor ingen var afgaaet eller tilkommen

 

Da ingen for dette aar hafde mere at jrette føre blev til neste aar udnevnt Peder Pedersen Rondhoude – Steffen Larsen ibid – Elling Ericsen Kleveland og Erich Hansen *Skierpen (Skierping) som Laug rettes mænd at betiene Retten  og saal: at være inden Retten tilgaaet og passeret bekrefter

                                                                                                          Brandt

Niels Knudsen Reveim med bumerke   Mons Nielsen Houge med bumerke

Niels Johannesen Mæhle med bumerke           Jacob Marcusen Havre med bumerke

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Tinget 1800 for Arne Skibrede]

Aar 1800 Torsdagen den 27de Novemb: blev det almindelige Høste Sage og Skatte Ting holden for Arne Skibrede paa Tingstædet Mieldegaard og Retten betient med følgende 4 Eedsorne Laug rettes mænd Mons Johanesen Stavnes – Mons Joh: Blindem for Hans Salhuus – Niels Olsen Hane og Daniel Joh: Sætre for Mons Horvig \som er syg/

 

Hvorda! blev i overværelse af Amtmanden Foged Unmach – Skibredets Lænsmand Johannes Fougstad og Tingsøgende Almue oplæst den sam/m/e Forordning om Bevillinger som er Ext: i Protocollen fol: 298

 

Derpaa blev det almindelige Tingsvidne bestaaende af 15 qtr: forelagt Almuen og Laug rettet til Besvarelse, hvoraf i sær de 2de mænd Siur Pedersen Olsnes og Johanes Olsen ibid svarede til 1 – 2 – 3 og 4 qtr: Ney  Til 5 qtn: ingen anden end de 2de sædvanlige neml: Mosenius i Salhuus og Johanes Tordsen i Steenestøen  Til 6te qtn: Ney ingen som Almuen er be-

 

1800: 315b

 

kiendt  7 – 8 og 9 qvestion Ney  10 qtn: Sv: Ja mere og ikke mindre  Til 11 qtn: Jo Skibredets Lænsmand Fougstad bruger som sædvanlig gaarden Indre Brudvig af Skatte Skyld 2 pund 6 Mark Smør  12 qtn: Ney  13 qtn: de gaarde som nyder aftag er ikke forbedret  14 qtn: og 15 qtn: ikke det Almuen var bekiendt

 

Odels og Selv ejer mandtallet for 5 aar forfattet blev med Laugrettet og Almuen giennemgaaet som ikke imod sam/m/e viste noget at erindre

 

Optegnelsen paa Flom Qvernene blev fremlagt og forelæst Laugrettet og Almuen hvor af i ser de 2 mænd Ole Jacobsen Stavnes og Jon Olsen Fosmark svarede: at de ikke vidste anden Forandring end at den eene Qvern paa No: 16 Fosmark er af ælde forkom/m/en og ikke mere bliver opført

 

Til Tingsvidnet paa Laxe og Sildevaagene – Mølle – Huus mænds og Engeslette Skat vidste Almuen og Laugrettet ikke andet end sam/m/e efter deres kundskab forholdt sig rigtig.

 

Nye Sag

Giestgiver Ole Biskopshavn eller Tveten mødte og fremlagde en skriftlig Vidne Stevning af 11te Hujus hvorved Bønderne Ole Soursen Echnesvog – Aschild Larsen Echnes og Johannes Olsen Biørndahl til i Dag er indstevnet at høre Vidner ang: deres overfald i Citantens Huus ved Natte Tiider i Juni maaned  Ligeledes fremlagde Citanten en skreven Kald Seddel imod Bonden Ole Olsen Skare for sam/m/e overfald paa sam/m/e Tiid begge i forkyndt Stand /: og er saa lydende :/  Ligeledes fremlagde Citanten Attest fra Forligelses Comissionen af 6te Oct: sistl: som viser at Sagen ikke der er kom/m/en til Foreening, ligesom Hand derhos Forklarede, at det var den første Forligelses Comiss: Hand har kundet faaet varsel til  Endelig fremlagde Citanten sine skriftlige Qvestioner til de indkaldte Vidner af 20 Hujus

 Efter paarob mødte jngen af de jndstevnte Parter eller nogen paa deres Vegne.

 Alle de jndkaldte Vidner neml: Pigen Giertrud Erichs Datter Kleiven og Fiskerne Mons Guttormsen og Anders Olsen mødte for hvem Eedens Forklaring blev betydet med Formaning at sige Sandhed den de lovede og hvorpaa de paa lovlig maade aflagde Lovens Eed og hvor paa Separatim som

            1te Vidne fremstod Pigen Giertrud Erics Dr: Kleiven 25 aar gl: i Tieneste hos Citanten Ole Biskopshavn eller Tvedt som svarede til 1 qtn: at da Hun i 4 aar har tient Citanten var Hun ogsaa hos Ham den omspurgte Tiid eller Nat imellem 11 og 12 Juni sistl:  2 qtn: Sv: Den omspurgte Nat hvor Vidnet tror Kl: kunde vere imellem 11 og 12 efter at Hun tilligemed {sin} Huusets Folk var nedlagt kom de 4 Indstevnte Bønder som Vidnet kiender baade af Nafne og Person, med en overmaade skrekkelig allarm og banken paa gade døren, at Vidnet som blev befalet at lukke op, torde ikke dette, hvorpaa hendes Huus Bonde selv maatte op af Sængen for at indlukke dem  Til 3 qtn: Svar: Vidnet saa ikke hvorledes hendes Huus Bonde blev modtaget saasom Hun var i en anden Stue, men hørte Hun at disse 4 Bønder bandede og forlangte Øl som endskiønt saadant blev dem laget til skikkelighed vedblev de alligevel sam/m/e Tom/m/el (Tummel)  4 qtn: S: Siden Vidnet endnu var i en anden Stue hørte Hun allene at saaledes tilgik som omspurgt men saa det giorde Hun ikke før da Hun merkede at det blev alt for galt klædede Hun sig paa og gik ind i Stuen, hvorpaa sam/m/e Tiid nedkom fra Loftet af Citantens Broder som der er logerende, og da saa Hun at hendes Huus bonde stod i Stuen hvor Skiorten var revet ned over Skulderne af Ham og hvirkelig sønderrevet, men i det sam/m/e *skydte (skyndte) alle de 4 Indstevnte sig at gaae ud af Stuen, hvor Hun da erfarede at hendes Huus

 

1800: 316

 

Bonde var ærgerlig af sig og allene sagde til Vidnet om Hun kiendte den som hafde en blaae Trøye paa hvortil Hun svarede Ja, at det var Ole Skare  5 qtn: Jo Vidnet saa som forklaret at hendes Huusbondes Skiorte var sønderrevet og at Skiorten tilligemed hans s:c: Citantens Hænder var blodig, ligeledes hørte Hun og at hand krævede hende og øvrige Indstevnte Vidner til beviis om hvad som var passeret

 Videre vidste Vidnet ikke til oplysning i denne Sag hvor paa Hun blev demitteret

 Og fremstod dernest som

            2. Vidne Mons *Guttorm (Guttormsen) over 50 aar gam/m/el Fisker boende i Bergen hvilken under gientagelse af sin aflagde Eed svarede til 1 qtn: Jo Vidnet var den omspurgte Nat da det just var den mørkeste Tiid, taget op i Biskops Havn for at hviile sig, da Hand kom [fra]? Byen og ville til Havs, og hafde hand ikke nedlagt sig men sadt paa en Krak i Skienke Stuen.  2 qtn: Sv: Jo efter at de omspurgte 4 Bønder, som Vidnet ikke synderlig kiender, først med megen allarm og banden var fra Bergen af kom/m/et ind i Skienke Stuen hvor Vidnet var, vedblev de sam/m/e allarm og Banken paa den Dør hvor Citanten var inden fore og hafde lagt sig ned, og endskiønt de *strak (straks) af Citanten blev svaret at Hand ville lukke op, vedblev de alligevel sam/m/e uroeligheder  3 qtn: Sv: Da Ole Biskops havn hafde lukket op, og tiltalt dem at deres udøvede allarm var for overdreven, svarede de 4 Bønder allene dertil, at naar de hafde veret paa et andet Sted ville de før veret bleven opvartet, og hvorpaa de strax forlangede en Pot Øl  4 qtn: Sv: Efter at de omspurgte 4 Bønder kun hafde faaet en Pot eller \Skaal/ Øll, forlangte en af dem Brende viin, hvortil Citanten svarede: at Hand skienker ikke Brendeviin for fulde Folk, hvortil denne svarede: at Hand hafde veret paa Vertshuus før, og der paa tog hand Citanten i hals-Kraven af Skiorten, siden Citanten var i bare Skiorten, allene Buxer paa, og ville haft Ham i gulvet, og som Citanten værgede sig og ville haft Ham ud af Døren, kom alle de 3 øvrige til hielp og hafde Citanten imellem sig, hvor de paa gulvet skuede hinanden frem og tilbage, endelig da de ikke fik Brendeviin, sagde de at ville gaae, som og skeede, da de selv hafde en heel anker Brendeviin i Baaden. Vidnet saa at Citantens Skiorte var sønderreven og at der var Blod \baade/ paa Skiorten og Hænderne af Citanten ligesom Hand krævede Deponenten med de flere til stædeværende til Vidner om det passerede  5 qtn: besvaret ved 4 qtn: med Tillæg at Hand hørte en af dem sige at hvis de hafde veret Wosser, hafde de spendt døren op, fordi de ikke fik saasnart drikke som de forlangte, hvilket blev igientaget som rigtig af de øvrige I øvrigt forklarede Vidnet: at Citanten Ole Biskopshavn ikke paa mindste fornermelige maade begegne nogle af de Indstevnte

 Da Vidnet ikke vidste videre at forklare blev Hand Demitteret

 Og fremstod som

            3de Vidne Anders Olsen over 50 aar gam/m/el Fisker boende i Bergen, hvilken under sin aflagde Eed forklarede sig ganske overeenstemmende med 2. Vidnet da de begge kom fra Bergen paa Baad sammen, var lige længe i Biskops Havn den omspurgte Nat for at hvile sig og altsaa fra først til sist saa hvad som passerede imellem Parterne.

 Citanten Ole Biskopshavn eller Tvedt begiærede sig det passerede in forma beskreven meddeelt.

Eragtet.

 Dette Tingsvidne bliver herved sluttet og skal Citanten in forma blive meddeelt beskreven.

 

Da intet videre for i Dag var at jretteføre blev Tinget udsadt til i morgen

 

Dagen derefter den 28de Novemb: 1800 Continuerede end videre Høste Tinget for Arne Skibrede med sam/m/e Laugrettes mænd som i gaar  hvorda! blev publiceret af Almuens Documenter følgende:

 

1800: 316b

 

            1. Contract imellem Stadthauptmand Kahrs og Bønderne Sævre Ingvoldsen Heldahl – Steffen Olsen Galteland – Jørgen Olsen *Feilskaalnesset (Fielskaalnesset) og Ingvold Olsen ibid: paa 2 Laxe Verper under gaarden Tellevigen imod 30 rd aarlig etc dat: 31te Marti 1800

            2. Aflyst Hans Jensen Borks Obl: til Store Sandvigens Fattig Skole stor 200 rd dat: 7de Juni 1797 tinglyst 29de Nob: s: a: efter qvittering af Stifts-Provst Brun af 15 Oct: 1800

            *4. Aflyst Hans Jensen Borks Obl: til Carl Rasmusen Klugland paa 99 rd dat: 29de Maij 1797 Tinglyst 29de Nob: s: a: efter qvittering af 15de Oct: 1800

            *3. Skifte-Brevet paa Aaseim som er tinglyst under No: 20 for Mielde Skibrede

            5. Skiøde fra Hans Jensen Bork til Bager mæster Johan Baltzar Ditlof paa et vaan huus i Store Sandvigen 2 Rode No: 77 for 400 rd dat: 3de Juni 1800

            6. Bøxel Seddel fra Johan Garman til Jan Baltzersen Ditlef (Johan Baltzar Ditlof) paa en Huuse Grund i store Sandvigen 2 Rode No: 77. dat: 25de Juni 1800

            7. Obl: fra Bager mæster Johan Baltazar Ditlof til Store Sandvigens Fattig Kasse stor 200 rd mod 1 Prioritet i hans Huus i 2 Rode No: 77 dat: 15de Octob: 1800

            8. Skiftebrev efter afdøde mand Lars Pedersen Sætre sluttet 26de Juni 1800 hvorved Boets Ejende gaard Sætre M: No: 80 af Skyld 1 Pund 12 M/ark Smør 6 Kd: malt og ½ Faar er udlagt til Panthaveren Stadshauptmand Kahrs for Gield

            9. Skiftebrev efter afdøde Simon Olsen Taquam sluttet 17de Juni 1800, hvorved Boets ejende gaard indre Taquam No: 37 af Skyld 12 M/ark Smør 1/6 Faar er udlagt

til Stervboe Enken Christi Johanes Dr:                         6 M/ark Smør 1/12 Faar

 - Datter Søn/n/en Mons Nielsen                                             2 2/5 -    -        1/30  -

 - Datter Datteren Magdelie Niels Dr:                          1 1/5 -    -        1/60  -

 -      Do:      Christi Niels Dr:                                      1 1/5 -    -        1/60  -

            10. Skiftebrev efter afg: Ole Rasmusen Garnes sluttet og begyndt den 18de Juni 1800 hvorved Boets ejende gaard Garnes No: 42 af Skyld ½ Løb Smør, 6 Kander malt og ½ Huud er udlagt

Til Panthaveren Johannes Nielsen Houkeland

23 2/5 M/ark Smør 3 9/10 Kd: malt 13/40 Huud

Stervboe Enken Brite Ols Datter                     6 3/10  -    -   1 1/20  -   -    7/80   -

Sønnen Rasmus Olsen                         2 1/10  -    -     7/20  -   -    7/240  -

   -   Ole Olsen                                    2 1/10  -    -     7/20  -   -    7/240  -

   -   Mons Olsen                                             2 1/10  -    -     7/20  -   -    7/240  -

            11. Skiftebrev efter afg: Kone Syneve Anders Dr: Langhelle begyndt og sluttet den 16de Juni 1800 hvorudi Boets ejende 13 ½ M/ark Smør i sam/m/e gaard saal: er udlagt

Til Panthaveren Knud Johannesen Bouge                                11 13/16 M/ark Smør

 - Anders Ellefsen Sandvig                                                      1 11/16   -     -

            12. Skiftebrev efter afg: Kone Helene Jacobs Dr: {slutte} Melkeraaen sluttet den 21 Juni 1800, hvorved Boets ejende gaard yttre Horvig No: 83 af Skyld 16 M/ark Smør 2/9 Huud er udlagt

til Enkemanden Ole Halstensen Melkeraaen                            8 M/ark Smør 1/9 Huud

til Sønnen Eric Larsen                                                 8   -     -   1/9  -

            13. Skiftebrev efter afg: Mand Ole Siursen *Brudraars (Bruraas) begynt og sluttet 19de Juni 1800 hvorudi Boets ejende gaard No: 55 af Skyld 18 M/ark Smør og 1 Mæle malt er udlagt

til Panthaverne Eric Danielsen Melkeraaen – Ingebor Lars Dr: ibid: og Mons Nielsen Ulvesetter                                                                                9 3/5 M/ark Smør 6 2/5 Kd: M:

til Brite Ols Dr: Bruraas for Krav                                             3 3/5 M/ark Smør 2 2/5 Kd: M:

 - Anders Olsen Wallestrand for Krav                         2 2/5   -     -   1 3/5  -  -

 - Stervboe Enken Marte Ols Datter Bruraas               1 1/5   -     -    4/5  -  -

 - Sønnen Lars Olsen for Arv                                      1 1/5   -     -    4/5  -  -

 

1800: 317

 

            14. Aflyst Lars Pedersen Æens Obligation til Stadthauptmand Kars dat: 5te Octob: 1795 Tinglyst 28de Nob: s: a: stor 399 rd efter qvittering af 20 Nob: 1800

            15. Skiøde fra Ole Jonsen Sætre til Stadthauptmand Christ: Kahrs paa 1 Pund 12 M/ark Smør og 6 Kd: malt ½ Faar i gaarden Sætre M: No: 80 dat: 20. Nob: 1800

            16. Bøxelbrev fra Stadthauptmand Kahrs til Ole Jonsen Sætre paa 1 pd 12 Mark S: 6 Kd: M: og ½ Faar i sam/m/e gaard No: 80 dat: 21de Novemb: 1800 med Revers

            17. Obligation fra Ole Jonsen Sætre til Stadthauptmand Ch: Kahrs paa 49 rd mod 4 pC: og Pant i hans Besetning paa sam/m/e gaard dat: 20 Nob: 1800

            18. Obligation fra Ole Samuelsen Houglandshougen til Ole Andersen Uneland paa 50 rd og 4 pC: mod 1 Prioritet i Løsøre dat: 7 Oct: 1800

            19. Obligation fra Jon Stephensen til Niels Larsen i Store Sandvigen paa 140 rd mod 4 pC: og 1 Prioritet i hans nye opbyggede Huus i 2 Rode No:    dat: 30 Septbr: 1800

            20. Aflyst Jacob Vosses Obl: til Diderich Hagelsteen stor 1294 rd 53 2/3 s dat: 11te Deb: 1791 tinglyst 18de Maij 1792 imod Qvittering af 11te Oct: 1800

            21. Obligation fra Valentin Voss til Frue Agentinde Johanne Margarethe Sal: Dankert D: Krohns paa 1299 Rdr mod 4 pC: Renter og 1 Prioritet i Boderne i Sandvigen No: 30 dateret 23 October 1800

            22. Obl: fra Arne Johannesen til Mad: Lucia Sal: Gørbitz stor 30 rd mod 4 pC: og 2 Prioritet i Vaanhuuset i Store Sandvigen No: 20 dat: 14de Octob: 1800

            23. Obl: fra Johan Garman til Frue Wenche Sal: Wollert Krohns paa 2999 rd mod 4 pC: og 1 prioritet i Store Sandvigen dateret 4de Octob: 1800.

 

Da ikke mere for i Dag var at jretteføre blev Tinget udsadt til [i] morgen.

 

Dagen derefter den 29de November 1800 Continuerede end videre Høste Tinget for Arne Skibrede paa Tingstædet Mieldegaard med sam/m/e Laugrettes mænd som de forrige Ting Dage  hvorda! blev af Almuens Documenter publiceret under

            24. Skiøde fra Ole Thomasen Stavenes til sin Søn Thomas Olsen paa 18 M/ark Smør og 1 mæle malt i samme gaard No: 26 for 120 rd dat: 27de Nob: 1800

            25. Vilkaarsbrev fra Thomas Olsen Stavenes til sine Forældre paa Livs Tiid dat: 27de Nob: 1800

            26. Afkald fra Daniel Olsen Hitland til sin Formynder Rasmus Hachtorsen Eichaas for sin Faders Arv 30 rd 4 mrk 2 s dat: 23de Aug: 1800.

            27. Skiøde fra udlægs Haverne udi Skiftet efter afg: Ole Monsen Hitland til Niels Olsen paa ½ Løb [Smør] og ½ Tønde malt i gaarden Hitland paa 350 rd dat: 23de Aug: 1800

            28. Obl: fra Niels Olsen Hitland til Eric Danielsen Melkeraaen paa 100 rd og til hans Moder Giertrud Daniels Dr: Hitland 100 rd mod 3 og 2 ProC: og 1 prioritet i gaarden Hitland No: 78 dat: 23de Aug: 1800

            29. Vilkaars Contract fra Niels Olsen Hitland til sin moder Giertrud Daniels Dr: paa Livs Tiid af samme gaard dat: 23de Aug: 1800

            30. Skiøde fra Mons Knudsen Sæterdal til Anders Olsen paa 9 M/ark Smør i sam/m/e gaard M: No: 19 for 60 rd dat: 26de Maij 1800

            31. Vilkaarsbrev fra Anders Olsen Sætterdal til sine Sviger Forældre paa Livs Tiid dat: 26 Maij 1800

            32. Obl: fra Anders Olsen Sætterdal til Knud Siursen ibid: paa 70 rd mod 3 pC: og 1 P: i gaarden Sæterdahl dat: 26de Maij 1800

            33. Skiøde fra Johannes Gregoriussen Mieldem til sin Søn Gregorius Johanesen paa ½ Løb Smør og 2 Mæler malt paa sam/m/e gaard No: 47 dat: 27de Nob: 1800

            34. Obl: fra Gregorius Johan/n/esen Mieldem til sin Fader Johannes Gregoriusen paa 90 rd mod 4 pC: og 1 Prioritet i sam/m/e gaard No: 47 dat: 27de Nob: 1800

            35. Vilkaarsbrev fra Gregorius Johanesen Mieldem til sine Forældre paa Livs Tiid dat: 27de Nob: 1800

            36. Obl: fra Michel Johannesen Mieldem til Johan/n/es Johannesen yttre Arne stor 40 rd mod 4 p: C: og 1 Pante Ret i sam/m/e gaard No: 47 dat: 27de Nob: 1800

            37. aflyst Michel Johanesen indre Arnes Obl: til Carsten Holterman i Bergen dat: 1te Deb: 1787 tinglyst 4de Juni 1788 stor 200 rd efter Qvittering af 11te Nob: 1800

 

1800: 317b

 

            38. aflyst Mons Knudsen Sætterdals Obl: til Niels Nielsen ibid: paa 30 rd dat: 25de Nob: 1793 tinglyst 26 Nob: nest efter, imod Qvittering af arvingerne dat: 20 Maij 1800

            39. aflyst Johannes Knudsen Hellelands Obl: til Knud Larsen Rødberg paa 75 Rdr dat: 24de tinglyst 26 Nob: 1796 efter Qvittering af 26de Maij 1800

            40. Skiøde fra Ole – Peder – Elling og Rasmus Anders Søn/n/er Eichaas til deres Fader Anders Olsen Eichaas paa 12 M/ark Smør og 6 Kander malt i sam/m/e gaard No: 97, for Sum/m/a 112 rd 3 mrk dat: 28. Nobr: 1800

            41. Obligation fra Anders Olsen Eichaas til Myndtlingen Jens Andersen Hauchland for 36 rd og Enken Barbro Jens Dr: Haugland 90 rd mod Renter 4 pC: og første \og 2./ Pante Ret i gaarden Eichaas M: No: 97 dat: 28de Nob: 1800

            42. Obl: fra Tosten Larsen Horvig til Eric Danielsen Melkeraaen stor 60 rd mod 4 pC: og 1 Pante Rettighed i gaarden Horvig M: No: 85 dat: 28de Nob: 1800

            43. \Odels/ Skiøde fra Siur Arnesen Herfindal til Johannes Knudsen paa Odels Retten til 12 M/ark Smør i sam/m/e gaard for Odels Penge 20 rd dat: 28 Nob: 1800

            44. Skiøde fra Anders Johannesen yttre Arne til sin Søn Ole Andersen paa 9 9/10 M/ark Smør 3/22 Huud og 3/22 Faars Landskyld i sam/m/e gaard No: 48 for Sum/m/a 60 rd dat: 28de Nob: 1800

            45. Byxsel Seddel fra Carl Johanesen Thunes til Eric Johanesen ibid: paa grunden til hans iboende vaanhuuse og Nøst mod grund Leye 3 mrk 8 s dat: 28 Nob: 1800

            46. Byxel Seddel fra Johan Garman til Johanes Michelsen *Bierkebrudvig (Kierkebrudvig) paa en Kirke Teig kaldet Hestebok (Hestebak) til Spone Pladsen kaldet dat: 27 Nob: 1800

            47. Byxel Seddel fra Johan Garman til Tosten Johannesen Wotle paa en Huuse grund i Store Sandvigen dateret 2de Januari 1800 med Revers

            48. Afkald fra Ole Johannesen Borge paa sin Kone Kari Johannes Dr: Mieldems Vegne til Formynderen Eric Nielsen Arnetvedt paa hendes Arv 196 – 1 mrk 4 s dateret 27de Nob: 1800

            49. Afkald fra Ole Andersen yttre Arne paa sin møderne Arv 23 rd 5 mrk 2 s til Formynderen Jon Michelsen Espelie dat: 27de Nob: 1800

            50. Skifte Brev efter afg: Marte Ivers D: Eichaas hvorudi Stervboets eyende 1 Pund Smør og 1 Mæle malt i sam/m/e gaard No: 97 er udlagt til Panthaverne Mons Jensen Bierkeland og Daniel Nielsen øvre Eide for gield 225 rd sluttet den 5. April 1800

            51. Skifte Brev efter afg: Kone Marte Berges Dr: Almaas sluttet 20de Juni 1800 hvorudi Boets ejende gaard Almaas er udlagt til

Stervboe Enke manden Berge Monsen Almaas            1 pund Smør   8 Kd: malt

Datteren Giertrud Jørgens Datter                                 11 M/ark Smør 2 2/3 - -

   -    Kari Jørgens Dr:                                     1   -     -   1/3  -  -

            52. Byxel Brev fra Johan Gaarman til Lieutenant Ernst Gabriel Besman paa en Have – Bane og Nøste Grund med underliggende smaae Engestykker beliggende i Store Sandvigen, 1 Rode No: 30 dat: 8. Oct: 1800

            53. aflyst matros Niels Svendsens Obl: til afdøde Sorenskr: Gaarman stor 48 rd Dateret 9de Janv: 1766 Tinglyst 29de Maij nest efter samt 28de Nob: 1786 efter Qvittering af Johan Garman dat: 10de Aug: 1800

 

1800: 318

 

            54. aflyst Jonas Gudmundsen Toskes Obl: til afg: Mad: Garman stor 22 rd dateret 28de Nob: 1786 tinglyst s: dato og Qvitteret af Sønnen Johan Garman den 22de Aug: 1800

            55. Obl: fra Jonas Gudmundsen Toske til Comerce Raad Korn stor 48 rd mod 4 pC: og første prioritet i Huuset i 1 Rode No: 60 i Store Sandvigen dat: 30. Juli 1800

 

Restance Listen for dette Skibrede paa indeværende aars Restancer (Skatter?) blev der paa oplæst som viser at de ordinaire beløber til 379 rd 76 s og pro Cento Skatten til 23 rd 9 s hvilken blev uimodsagt af Laugrettet og Almuen.

 

Amtmand Unmach qua Foged producerede en skriftlig Stevning af 12te Septb: sistl: mod Qvindemennisket Syneve Johanes Dr: udi Store Sandvigen Arne Skibrede og Nicolai Clausen Feldberede Svend i Bergen for med hinanden begaaet Lejermaal den først til at betale Bøder i Følge Loven eller derfor at erholde aftingning efter hendes Vilkaar og den anden allene til Vedermehle da Hand sorterer under Bergens Jurisdiction.

 Ligesaa prod: Hand og en skriftl: Stevning af 20 s: M: mod Qvindemennisket Marte Johanes D: af Store Sandvigen og Berge Johanesen tienende Jan Hagelsen i lille Sandvigs Mølle for ligeledis med hinanden forøvet Leyermaal, den første at udrede Bøder eller aftingning efter hendes Vilkaar og Barne Faderen som under Byen sorterende allene indkaldt til Vedermehle,

 Ved eedsorne Kaldsmænds afhiemling paa Stevningen erfares at det første Qvindemenniske Syneve Johanes D:s vilkaar ikke kunde strekke sig videre at betale af Bøder end 2 rd og den anden Barne Moder Marte Johanes D: 1 rd hvilken Attestation med vished kunde antages af visse mænd der kiender de paagieldende foruden at Actor selv var vidende at deres Forældre er ringe Fløtmands Folk hvorfor Hand frafaldt al videre Paastand af Bøder og udbad sig dette som Udskrift meddeelt hvorved saavel Stevningerne som Præste Attesterne, samt Bye Foged Bentsons(?) Attest at de angivne Barne Fædre skal vorde Tiltalt under Byens Jurisdiction.

Afsagt:

 Det passerede skal Actor i udskrift af Justits-Protocollen blive meddeelt.

 

Af og tilgangen udi Odels og Selv Ejer mandtallet for indeværende aar blev oplæst for Laugrettet og Almuen som imod sam/m/e ikke hafde noget at erindre

 

Almuen og Laugrettet vidste ingen af og tilgang i Vej mæster Mandtallet

 

Til Laugrettes mænd for tilstundende Aar 1801 blev udnevnt Samuel Jonsen Hauchedal – Ole Johannesen øvre Selvig – Johannes Halvorsen indre Taqvam og Fabiens Bessesen Tunestveten, med tilhold at indfinde sig paa Som/m/er Tinget 1801 for at betiene Retten.

 

Da nu ingen hafde mere ved Tinget for dette aar at udrette blev Tinget hævet  og underskrevet af mig og Laugrettes mænd

                                                                       Brandt

Mons Johanesen Blindem med bumerke                      Daniel Johannesen Sætre med bumerke

Niels Olsen Hane med bumerke                                  Mons Johannesen *Aavenes (Stavenes)

 

 

 

[Maaneds Ting 1800]

Aar 1800 den 1te December blev holden Maaneds Ting i Sorenskriverens Huus i Bergen og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettesmænd: Ole Syvertsen, Anfind Olsen, Niels Gullachsen og Ole Rasmussen alle af Store Sandvigen.

 

1800: 318b

 

 

Hvorda følgende Documenter blev publiceret:

            1: Obligation fra Christopher Stoltz til Thyge Christopher Jæger for 180 rd mod 1te Prioritet i et Vaanhuus i 1te Rode No: 13 i Store Sandvigen. dat: 3de Novbr: 1800.

            2. Skiøde fra Endre Johannessen Rongen til Abraham Møller paa et Vaanhuus i 1te Rode No: 13 i store Sandvigen, dat: 1te Novbr: 1800.

            3. Skiøde fra Abraham Møller til Christopher Stoltz paa bemelte Vaanhuus, dat: 1te Novbr: 1800.

            4. Skiøde til Lars Knudsen Miaatvedt fra hans Stifbørn og deres Værger, paa 10/33 Parter i Alversunds Kirke, med tilhørende Jordegods i Gaarden Miaatvedt i Herløe Skibrede og Nore Leivestad i Alenfit Skibrede, dat: 20de Novbr: 1800.

            5. Obl: fra Lars Knudsen Miaatvedt til hans Stifbørn Thomas og Johannes Anderssønner og Guri Andersdatter for 42 rd, mod 1te Pante Ret i 5/33 Parter i Alversunds Kirke med tilhørende Jordegods, dat: 20de Novbr: 1800.

            6. Obl: fra Lars Knudsen Miaatvedt til Ole Andersen Fløysand for 60 rd, mod første Pante Ret i 5/33 Parter i Alversunds Kirke. dat: 20de Novbr: 1800.

            7. Skiøde til Siur Nielsen Holmeknappen fra hans Børns Værger paa 4 M/ark Smør og 1 1/3 Kd: Malt i Gd: Holmeknappen i Herløe Skibrede, dat: 19de Novbr: 1800.

 

Proc: Friele mødte for Kiømand Ludvig Wiese og fremlagde hans udtagne Stevning af 10de Novbr:, hvorved Lieutenant Bætzman er citeret at betale Citanten skyldigværende 24 rd 5 mrk 12 s., med paagaaende Omkostninger, i hvilken Anledning Comparenten tillige fremlagde Attest fra Forligelses Commissionen, som viser at Sagen der til Megling har været foretaget. Ligesaa fremlagde Comparenten den paastevnte Regning in originale, samt Copie deraf paa stempl. Papir, hvis Beløb han paastod Indstevnte tilpligtet at betale med 24 rd 5 mrk 12 s., samt i Processens Omkostninger 8 rd, ligesom og at Lieutenant Bessman for sin Udeblivelse fra Forligelses Commissionen maae vorde anseet, og saaledes indlod Sagen Dom.

 Efter paaraab møtte ikke indstevnte Lieutenant Betzman, thi blev Sagen til Doms optagen.

 

Opsidderne paa Gaarden Waage contra Hans Pedersen Gietanger                  fol: 298.

 Citanterne paa Waage Niels Eliassen, Anders Andersen og Hans Olsen mødte og refererede sig til sit forrige og indlod Sagen under Dom, med Paastand om Tillæg udi Sagens Omkostninger for denne Reise, da de mærker at Indstevnte Hans Pedersen Gietanger ikke møder.

 Efter Paaraab mødte ikke Indstevnte eller nogen paa hans Vegne, hvorfor der udi denne Sag blev afsagt saadan

Dom:

 Da indstevnte Hans Pedersen Gietanger ikke efter egen forlangte Udsættelse i Dag møder, og denne Sag tilforn har været forligt, men uopfyldt, som har foraarsaget Sagens nye Anlæg, saa bliver Forliget inden Retten den 29 April d: a: indgaaet, herved i alle Deele stadfæstet, saaledes at de af Indstevnte giorte Fornærmelige Udladelser imod Citan-

 

1800: 319

 

terne bør ikke være dem til Forkleinelse i nogen Maade, og bør Hans Pedersen Gietanger til Citanterne iberegnet de forhen forbundne 5 rd i alt at betale 8 rd, som efterkom/m/es 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

 

Derefter blev atter følgende Documenter publicerede:

            8. Aflyst Ole Nielsen Røesetters Obl: til Pigen Guroe Anvesdatter Neqvitne stor 42 rd, mod Pant i gd: Røesetter No: 80, dat: 13de Octobr: 1789, og indfriet efter paategnet Qvitering, saalydende: Denne Obligations Capital 42 rd er mig med paaløbende Renter betalt uden foregaaende Opsigelse, hvorfor jeg paa min Hustrue Guro Anvesdatters Neqvitnes Vegne Qviterer. Store Sandvigen den 21de Novbr: 1800.  Erich Dale med paaholden Pen.

            9. Skiøde fra Ole Nielsen Røesætter til Sønnen Niels Olsen, paa 12 Marker Smør og 8 Kander Malt i Gaarden Røesetter No: 80 i Herløe Skibrede, dat: 21de Novbr: 1800.

            10. Obligation fra Niels Olsen Røesetter til Hans Erichsen Dale for 42 rd mod 1te Pante Ret i 12 M/ark Smør 8 Kd: M: i Gd: Røesetter No: 80 i Herløe Skibrede, dat: 21de Novbr: 1800.

            11. Aflyst Godskalch Pedersen Wigebøes Obligation til Elie Anvesdatter Neqvitne stor 140 rd, dat: 9de Octobr: 1789, for derpaa til Afdrag betalte 70 rd, efter paategnet Qvitering af 9de Octobr: 1800.

            12. Aflyst Friderich Larsen Bechs Obl: til Diderich Lambert von der Ohe for 130 rd, dat: 11te Novbr: 1793, og indfriet efter paategnet Qvitering af 12te Novbr: 1800.

            13. Qvittering paa StadsHauptmand {paa} Kahrs under 1te Maij 1799 til Frue Hofagentinde Krohns udstædde Obl: stor 6999 rd, for derpaa den 20de Novbr: 1800 til Afdrag betalte 1000 rd.

            14. Skiøde fra Wilchen Michael Maybom til Toldbetient Hans Dahle, paa den Halvedeel udi Aalefiord Holmerne, dat: 1te Decbr: 1800.

            15. Skiftebrev efter afg: Simon Gudmundsen, af 23de Aug: 1800, hvorved 4 5/28 M/ark Smør i Gaarden Lechnes i Alenfit Skibrede er taget Boet til Indtægt for 26 rd og saaledes udlagt:  1. Til Sønnen Gudmund Simonsen 1 19/28 M/ark Smør for 10 rd 2 mrk 6 s:.  2. Til Sønnen Rasmus Simonsen 1 19/28 M/ark Smør for 10 rd 2 mrk 6 s:  3. Datteren Karen Simonsdatter 23/28 M/ark Smør for 5 rd 1 mrk 4 s:

            16. Skiftebrev efter afg: Lars Henrichsen Søre Biørøen, oprettet 12te Septbr: 1800, hvorved Boets Jordegods er saaledes udlagt:  1. I gaarden Søre Biørøen No: 82 i Sartor Skibrede er 1 Pund Fisk Landskyld vurd: for 50 rd og udlagt:  til hver af Sønnerne Henrich, Nils og Halvor 6 M/ark Fisk for 12 rd 3 mrk  og til hver af Døttrene Christie og Brithe 3 M/ark Fisk for 6 rd 1 mrk 8 s.  2. Udi gd: Nore Biørøen No: 81 er 3 1/10 M/ark Fisk ansadt for 62 rd og udlagt til Stervboe Enken Marthe Jacobsdatter.  3. Udi Gaarden Nordeide No: 85 i Schiolds Skibrede, er udlagt til bemelte Enke Marthe Jacobsdatter 1 7/11 M/ark Smør og 1 1/11 Kd: Malt for 5 rd 3 mrk.

            17. Skiøde fra Ole Simonsen Hitzøen og Ole Nielsen Børnes til Henrich Larsen, paa 12 M/ark Fisk Landskyld i gd: Søre Biørøen for 25 rd dat: 19de Novbr: 1800.

            18. Obl: fra Commerce Raad Johan Lauson Koren til Commerce Raad

 

1800: 319b

 

Jens Braage for 399 rd, mod 1te Prioritets Ret i Gaarderne øvre og nedre Ravnanger og Søre Hougland i Herløe Skibrede, dateret 1te Decbr: 1800.

            19. Aflyst Lars Knudsen[s] Obl: til Jon Olsen Mossevold stor 26 rd, dateret 23 Aug: 1798, mod 1te Pante Ret i en Part af gd: Jelvig No: 81 i Hosanger Skibrede, indfriet efter paategnet Qvittering af 21de {Aug} \Nov:/ 1800.

            20. Aflyst Jens Jensen Kronstads Obl: til Hr: Christian Ameln for 250 rd dat: 29de Julii 1786, mod Pant i hans Vaanhuus og Mølle paa Gaarden Aarestads Grund i Schiolds Skibrede, indfriet efter paategnet Qvitering af 11te Octobr: 1800.

            21. Obl: fra Jens Jensen Kronstad til Major Christian Ameln for 750 rd mod 1te Pante Ret i hans Vaanhuus og Mølle paa Møllendal under Gd: Aarestad i Schiolds Skibrede, dat: 11te Octobr: 1800.

            22. Afkald fra Lars Rasmussen Hougsdal, for hans Hustrue Brithe Larsdatters Arvemidler 65 rd 12 s:, til hendes Formynder Mons Olsen Frotvedt, dat: 1te Decbr: 1800.

            23. Afkald fra Johannes Jonsen Houkeland for hans Hustrue Christi Pedersdatters Arvemidler 28 rd 16 s: dat: 1te Decbr: 1800.

            24. Afkald fra Jacob Nielsen Store Mithun for hans Arv 48 rd 10 s: til hans Værge Hans Andersen Myrdal, dat: 1te Decbr: 1800.

 

Da Dagen nu var forløben beroer Tinget til i Morgen.

 

Næste Dag den 2den December continuerede igien Maaneds Tinget i Sorenskriverens Huus i Bergen, og Retten betient med samme Laugrette som i Gaar.

 

Hvorda! Hr: Amtmand Unmack qva Foged producerede en skriftl: Stevning af 8de f: M: hvorved Qvindemennesket Ingebor Monsdatter yttre Arne og Ungkarl Halvor Monsen Store Mithun, for med hinanden begaaet Lejermaal, er indstevnt til at modtage Dom til Bøders Udredelse eller derpaa at erholde Aftingning efter deres bevislige Vilkaar. For det paastevnte Factum fremlagde han Provst Fritzners Attest hvoraf tillige erfares Qvindemenneskets yderlige Fattigdom, hvorfore Bøderne for hende blev nedsadt til 24 s: hvilket Actor selv formeente at maatte udrede, for ikke at betage hende denne nødvendige Skierv; Hvorimod han i henseende til Barne Faderen der ikke efter lovlig forkyndt Stevning mødte, paastod at han ved Dom vorder tilkiendt at udrede sine Bøder efter Loven med 12 rd samt Søgemaalets Omkostninger med 2 rd 3 mrk, og saaledes indlod Sagen Dom mod ham, men frafaldt alt videre Søgemaal mod Qvindemennesket.

 Sagen blev til Doms optagen.

 

Hr: Amtmand Unmack qva Foged producerede en skriftlig Stevning af 27de f: M: mod Qvindemennesket Marie Olsdatter af Store Sandvigen under Arne Skibr:, og Matros Lars Johannessen der skal være reist til Midelhaved, med en Capt: hvis Navn ikke vides, for med hende begaaet Lejermaal, den første til at lide Dom til Bøders Betaling eller Afsoning i Forhold til hendes Vilkaar.

 Da Laugrettesmændene som alle ere i Sandvigen boende, og Qvindemennesket formedelst Svaghed af Barselsengen ikke personlig kunde møde, erklærede saavidt dem var bekiendt, at hendes Vilkaar vare ringe, blev Bøderne efter deres For-

 

1800: 320

 

meening nedsadt til 3 mrk, hvorimod Actor ikke havde videre at erindre.

 For Sigtelsen fremlagde han Hr: Cam/m/ermeyers Attest af 16de f: M: som residerende Cappellan til Kors Kirken i Bergen.

 Da Barnefaderen som Præste Attesten indeholder er reist til Søes og Stevne Vidnerne ej heller haver kunnet opspørge ham, hvorefter det bliver uvist naar og hvor Personen kan antræffes, saa kan ingen videre Paastand over ham nu nedlægges, men begiærede det passerede som Udskrift meddeelt, og Stevningen med Præste Attesten derved hæftet.  Som blev bevilget

 

Hr: Amtmand Unmack qva Foged fremlagde en skriftl: Stevning af 24de f: M: hvorved med Aften Varsel er indkaldet Qvinde Mennesket Elen Pedersdatter og Ungkarl Lars Johannessen tienende hos Brændevins brænder Conradus de Lange i Bergen til Vedermæle, for med hinanden begaaet Lejermaal, den første neml: Qvindemennesket at lide Dom til Bøders Betaling, eller og efter hendes Vilkaar derpaa at erholde Afsoning. For Sigtelsen fremlagde han Sogne Præsten Hr: Tuchsens Attest af 25de Octbr: sidstl:

 Da Lensmanden Johannes Mich: Borge for Schiolds Skibrede forklarede: at da han for nogle Aar siden holdt Skifte \efter/ Tiltalte Qvindemenneskes Fader, var sam/m/e aldeeles fallit, hvoraf med saa megen meere Vished kan sluttes at Qvindemennesket Elen Pedersdatter ved den ringe Løn der gives paa Landet, ej kan være ejende uden de høystfornødne Klæder, hvorfore Bøderne blev nedsadt til 24 Skilling.

 Actor frafaldt saaledes videre Paastand mod tiltalte Elen Pedersdatter, ligesom videre Paatale mod Barnefaderen efter Anmeldelse vil skee fra Byens Jurisdiction hvorunder han opholder sig.

 Actor udbad sig derefter dette som Udskrift beskreven meddeelt og Stevningen med Præste Attesten derved hæftet.  Som blev bevilget.

 

            25. publ: Afkald fra Niels Nielsen Soleim til Formynderen Eric Olsen Bouge paa Fader Arven 68 rd og Søster Arven 10 rd 85 s tilsam/m/en 78 rd 85 s dat: 1te Decemb: 1800

 

Aschild Olsen øvre Echanger contra Knud Ericsen Grimstad               Fol: 304

 Procurator Balchen mødte for Indstevnte Knud Ericsen Grimstad og foreviiste en udtagen contra Vidne Stevning som først falder i rette paa neste maaneds Ting den 2de Feb: nestkom/m/ende Aar til hvilken Tiid Hand begiærede Sagen udsadt.

 Da Citanten ikke mødte eller nogen paa *nogen *paa hans Vegne udsettes Sagen til første maaneds Ting den 2de Feb: 1801

 

Kiøbmand Knud Johannesen i Bergen cont: Bonden Jens Johanesen Gierstad  Fol: 314.

 Citanten mødte og fremlagde Specificeret Regning paa det solgte Korn til Citanten til Rest 3 rd 1 mrk 12 s tilligemed sit Indlæg af gaars dato hvortil Hand Refererede sig og indlod Sagen til Dom

 Fra Indstevnte Jens Johannesen Gierstad blev fremlagt hans Fader Johannes Andersens Brev til Retten uden dato hvori Hand tilstaar at have bekom/m/et det paastevnte Korn til Rest 15 mrk der er saa lydende:

 Udi denne Sag blev afsagt saadan

Dom

 Omendskiønt Faderen Johanes Andersen Gierstads Tilstaaelse for at have bekom/m/et det paastevnte Korn, isteden for den Indstevnte Søn Jens Johanesen, er ligesaa lidt Beviis for Sigtelsen som Søn/n/ens Benægtelse, saa da Fordringen ikke er nægtet og dette

 

1800: 320b

 

kunde mueligt vere overlagt imellem Fader og Søn til Fornermelse for Citanten Saa bliver Sagen med Eed at afgiøre

 Og hvorfor hermed Kiendes for Ret: at naar Indstevnte Jens Johannesen i overværelse af Citanten for Retten med Eed bekrefter, at Hand ikke i sit eget Navn af Citanten har forlangt det paastevnte Korn, eller ført sig samme paa nogen maade til nytte, men at saadant er skeet paa Faderens Vegne bør Hand for Citantens Tiltale i denne Sag Frie at vere, men trøster Hand sig ikke denne Eed at aflægge bør Jens Johannesen til Citanten at betale de paastevnte 3 rd 1 mrk 12 s og denne Sags omkostninger med 2 rd I begge Tilfælde haver Citanten at betale Rettens gebyhr og en udsettelse med 5 mrk 6 s, og Indstevnte sine Tilsvars Penge med 2 rd 8 s, som alt efterkommes 15 Dage efter denne Doms forkyndelse under lovlig adfærd

 

Lænsmand Peder Knudsen Tøsøen Cont: Jon Larsen Wiigsøen                       Fol: 299

 Da ingen af Parterne mødte blev Sagen fra Retten hævet.

 

Kiøbmand Ludvig Wiise Contra Lieutenant v: Betsman                        Fol: 318   235

Dom

 Da Indstevnte Lieutenant Besman efter lovlig varsel hverken har mødt ved den anordnede Forligelses Comission eller her for Retten, saa bliver hans udeblivelse at ansee som Tilstaaelse om Søgsmaalets Rigtighed,

 Og hvorfor hermed Kiendes for Ret: Lieutenant v: Besman bør til Citanten betale den paastevnte Regning stor 24 rd 5 mrk 12 s og udi Sagens Omkostninger 4 rd samt til Justits-Kassen for unødig Trette, siden Han ikke har mødt ved Forligelses Commissionen, saa meget som Dom/m/en og Seglet koster, der alt efterkom/m/es 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under lovlig adfærd

 

Ole Nielsen Opquitne contra Tron Isachsen Bolstadøren                     Fol: 293

Dom

 Uden Tilladelse har vel ikke Citanten kundet vere berettiget at indsette sine Vahre udi Indstevntes Faders Nøst, men ligesaa u-rigtigt er det uden foregaaende Erindring at tage sig selv til Rette, ved af Nøstet igien at udkaste de indsatte Vahre, og som saadan handlemaade er stridende mod L: 1 B: 1 C: 3 Art: bliver jndstevnte Tron Isachsen derfor at ansee,

 Hvorfor i denne Sag Kiendes saal: for Ret: Indstevnte Tron Isachsen bør bøde til Evanger Sogns Fattige 1 rd og erstatte Citanten udi Skadesnydelse og Sagens Omkostninger 5 rd som alt efterkom/m/es 15 Dage efter denne Doms forkyndelse under lovlig afdærd.

 

Amtmand og Foged Unmach som Actor contra Halvor Monsen Store Midthun           fol: 319

Dom

 Omendskiønt Præste Attesten af 23de Octobr: sistl: viser at Indstevnte Halvor Monsen Store Midthun er ligesaa fattig som den ved Ham besvangrede Pige Ingebor Mons Datter, saa da Hand efter lovlig forkyndt Stevning ikke møder, ingen vished ved Maaneds Tinget derom kan erholdes og siden Actor ikke har Modereret eller frafaldt Sigtelsen

 saa Kiendes for Ret: at Indstevnte men udeblevne Halvor Monsen Store Midthun bør udrede Leyermaals Bøder 24 Lod Sølv eller 12 rd som efterkommes 15 Dage efter denne Doms forkyndelse under lovlig adfærd.

 

            26. publ: Afkald fra Mons Hansen Heldal til sin Formynder Ole Nielsen Erdal paa sin Fader Arv stor 56 rd 20 s. dat: 1te Decemb: 1800

 

1800: 321

 

 

Da ingen havde meere at i rette føre blev Tinget sluttet.   Saaledes forbemeldte 2de Dage passeret bekræfter:             Brandt

Ole Sivertsen               Anfin Olsen                  Ole Rasmusen              Nils Gulachsen

 

 

 

[Maaneds Ting 1800 paa Bernestangen]

Aar 1800 den 10de Decbr: blev holdet Maaneds Ting paa Tingstædet Bernestangen, og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettesmænd: Mons Monsen Eide, Lars Johannessen Echnes, Ole Nielsen Echnes og Knud Bastesen Biørndal

 

Hvorda først blev for Retten publiceret:

            1. Skiftebrev efter afg: Brynild Johannessen Ladvigshougen sluttet 17de Novbr: 1800, hvorved Boets tilhørende 4 ½ M/ark S:r ¾ Kander Malt Landskyld i Gaarden Nøetvedt No: 82 i Echanger Skibrede, er ansadt for 17 rd 3 mrk, og udlagt til Stervboe Enken Kari Johannesdatter Ladvigshougen.

            2. Skiftebrev efter afg: Agothe Jacobsdatter Fladeqval, sluttet 18de Novbr: 1800, hvorved 1 Pund Smør Landskyld udi Gaarden Fladeqval No: 4 i Hosanger Skibrede, er vurderet for 80 rd og saaledes udlagt:  Til Stervboe Enkemanden Anders Iversen 12 M/ark Smør for 40 rd,  Til hver af Sønnerne Jacob, Iver og Simon Anderssønner 2 2/3 M/ark Smør for 8 rd 5 mrk 5 s:,  og til hver af Døttrene Anne, Agothe, og Marthe Andersdøttre 1 1/3 M/ark Smør for 4 rd 2 mrk 11 s:

 

Berge Larsen Aasgaard contra Lars Olsen ibidem.                  vide Fol: 310.

 Citanten Berge Larsen Aasgaard mødte og i rette æskede Sagen og forventede Dom.

 Indstevnte Lars Olsen Aasgaard mødte og indleverede sit ved Procurator Stuvitz forfattede skriftl: Indlæg af 8de d: M:, hvortil han refererede sig, og forventede Sagens Andstand indvilget.

 Citanten protesterede imod den forlangte Udsættelse og paastod Dom.

 Indstevnte tilkiendegav: at da Vinteren nu er forhaanden, som er ubeqvem til Huusers Opsættelse, saa vedblev han sin Begiæring om Sagens Udsættelse til næste Maaneds Ting, da han haabede inden den Tiid at blive eenig med Citanten.

 Da Citanten Berge Larsen Aasgaard nu samtykkede den af Indstevnte forlangte Anstand, blev Sagen udsadt til næste Maaneds Ting for Echanger Skibrede.

 

Da ingen efter Udraab havde meere at i rette føre blev {Sagen udsadt t} dette Maaneds Ting sluttet og Retten hævet.   Saaledes for Retten passeret bekræfter:                       Brandt

Mons Monssen indre Eide. Ole Nielssen Echnes og Knud Bastesen Biørdahl og Lars Johanessen Echnes.

 

1800: 321b

 

 

Extra Ret [1800] over Gudmund Nielsen Bielkerøen

Aar 1800 Fredagen den 12te Decemb: blev Extra Ret holden i Sorenskriverens Huus i Bergen efter at Hand den 1te Hujus var hiemkom/m/en fra de almindelige Høste Tinge i overværelse af de 2de Vidner Hans Lohrman og Gunder Olsen alt paa Grund af Amtets Skrivelse herom til Sorenskriveren af 20. passato Geleidet med Quarantaine Commissionens, Lots oldermandens og Enrollerings Cheffens Skrivelse af sam/m/e dato, hvorefter den Paagieldende Gudmund Nielsen Bielkerøen fra Sartors Skibrede, tilligemed Skibs Capitain Christian Riega var indkaldet  /: De bemelte Skrivelser er Acten vedheftet

 Den indkaldte Gudmund Nielsen Bielkerøen mødte og forklarede: at være Jordbruger og Fisker, boende tet ved Giestgiverstædet Buchen, og at ingen nærmere faste Lodser findes derfra end udi Bachesundet kaldet en Miil sønden for Buchen, hvor tillige Lods Oldermand Anders Knudsen Bachesund er boende. Deponenten erindrer sig at Skibs Capitain Christian Riga fra Bergen kom for 3 Ugers Tiid siden fra Bourdeaux i Frankrige og for contrair Vind maatte stoppe i Buche Havnen, og efter at han der havde lagt paa 4de Dag og Deponenten laae ude at fiske kom Lodsen Knud Wigre \af Skudesnes/ fra bemelte Skib, i Følge med nok 2de andre Lodser, som Deponenten ikke kiender, der kom fra Bergen, og anmodede Deponenten om, naar Vinden faldt til, at ville lodse Skibet til Bergen, siden Lodsen Knud Wigre i saa Fald med disse 2de Lodser fik Lejlighed, da Vinden for dem var god, at komme Hiem. Efter denne Anmodning indfandt Deponenten sig paa Skibet, hvor Capt: Christian Riega var tilstæde, skiønt han allerede selv havde været i Bergen, men kom/m/en tilbage igien, og da Lodsen Knud Wigre sagde til Capt: at han ville reise Hiem, siden han havde en Mand i sit Stæd, som tilstod paa Capitainens Tilspørgende, at han ikke var Lods, men at han og flere i saa Tilfælde assisterede baade fra og til Buchen, saa tillod Capitainen at den virkelige Lods Knud Wigre maatte reise. Deponenten forsikrede at hverken Lodsen Knud Wigre, Captainen eller Mandskabet \ud/lod sig det mindste for ham angaaende de Forsigtigheds Regler som skal være bestemte med Skibe som komme fra Frankrige, ligesom han heller ikke selv derom er noget bekiendt, da intet paa Giestgiverstædet Buchen derom er opslaget. Efter at Deponenten havde været en Dags Tiid om bord fik de føyelig Vind, og ankom her til Bergen om Natten Kl: 12, hvor dog ingen før Klokken 10 Slet om Formiddagen kom om bord, hvilke vare Qvarantaine Com/m/issarierne, der spurgte efter Lodsen og Skipperen, hvilken sidste

 

1800: 322

 

om Natten var gaaet i Land, og for hvem nemlig Commissarierne Deponenten giorde samme Forklaring som nu. Endelig forklarede han: at som han løsnede fra Buchen, kom Oldermanden Anders Knudsen fra Bachesund i Følge med sin Datter eene roende, lagde til Skibet, og efter at Oldermanden nede i Cajutten havde talt med Skipperen, reiste han strax samme Vey tilbage, og endskiønt Deponenten hilsede paa Oldermanden, nævnte denne heller ikke om nogle Regler som Deponenten havde at i agttage med dette Skib. Videre beklagede Deponenten sig over, at da hans Fortieneste kun heraf skulle være 1 rd, som Lodsen Knud Wigre skulle betale ham, maatte han dog forinden betale Lodsen af egne Pegne den accorderede Summa fra Skudesnes til Bergen med 13 rd 4 mrk 8 s:, dem han igien skulle hæve hos Lods Oldermanden Lampe i Bergen, men endnu ikke faaet, uagtet han har giort 2de Reiser til Bergen i den Anledning og hvilket Tab han som en fattig og uskyldig Mand formoder ikke at lide.

 Skibs Capitainen Christian Riega mødte ikke, da han i Gaar Aftes lod svare, at nærværende Ret er ikke hans Forum, og i Dag at han havde andet at bestille end at møde i denne Sag.

 Da saaledes ikke videre var at undersøge, skal det i Dag passerede blive beskrevet og Amtet tilsendt.    Saaledes passeret bekræfter         Brandt

H Lohrman.     Gunder Olsen