Transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Ættehistorisk Institutt/SAB 2006

 

NORDHORDLAND TINGBOK

nr. 48

1798

 

 

 

Maaneds Ting i Bergen den 8de Januarii 1798.

Aar 1798 den 8de [Januarii] blev i Sorenskriverens Huus i Bergen holdet Maaneds Ting af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de her foran fol: 91 anførte Laugrettes mænd

 

hvorda blev Først [publiceret]?

Een Placat som tillader alle Fiskende i Norge at udsætte deres Garn, baade Søndags Aften og de aftener, der foregaar Søn- og Helligdagene, datr: 13de Octobr: 1797.

 

Derefter blev udi Sagen anlagt af Johannes Olsen imod Lejlændingen Anders Michelsen Sletten betreffende Fravigelsen af hans i Leje havende Gaardepart, saaledes for Ret kiendt

Dømt og Afsagt

 Efterat have tilkiøbt sig ved Skiøde af 4de April 1796 den Anpart i Gaarden Sletten skyldende 18 Mark Smør og ¼ Huud,

 

1798: 95

 

der beboes af Anders Michelsen som Lejlænding, har Citanten Johan/n/es Olsen ved Opsigelse af 19de Novembr: sam/m/e Aar udsagt bemeldte Lejlænding til at fraviige og ryddiggiøre samme for sig, som Odels og Boeslidsmand til nestkom/m/ende Fardag 1797 imod at erholde den udgivne Bygsel tilbage betalt, og paa det at den Indskrænkning som Forordningen af 18de Octobr: 1780 fastsætter i Henseende Lejlændingens Fravigelse af Jordeparten ikke skal udelukke ham derfra, har Citanten ved mundtlig Stævning, der er incamineret ved Høstetinget den 7de Octobr: 1797, ey allene Saggivet Lejlændingen til slig Fraviigelse, men end og at anhøre Beviis om hans Rettighed dertil som Odelsmand, efter at Parterne ey ved Forligelses Comissionen om denne Sags Afhandling kunde blive Eenige.

 Af de fremlagde Adkomster er det klart at Citantens Moder Anna Anders Dotter i Følge Skiftebrev efter hendes første Mand Salomon Nielsen Yttre Hope begyndt 7de Januarii 1760 og sluttet 30te April sam/m/e Aar, samt tinglæst 30te Septbr: nestefter har været ejende denne Jordepart indtil hendes anden Mand Ole Johannesen Yttre Hope døde, da den igien i Skiftet efter ham af 22de Junii 1778 og tinglæst 5te Octbr: sam/m/e Aar blev udlagt til hende, Sagsøgeren som ældste Søn og Sønnen Anders Olsen, hvilken sidstes Anpart i Skiftet efter ham af 20de Julii 1779 og tinglæst 8de Octobr: sam/m/e Aar atter igien blev udlagt til hans Moder Anna Anders Dotter, Sagsøgeren og hans Halvbroder Salomon Salomonsen, og saaledes er Sagsøgeren Odelsmand til denne Jordepart, der alt fra 1760 af har været ejet af Sagsøgerens Moder, Sagsøgeren selv og hans Sødskende, men det vil dog paaligge Citanten i Følge Lovens 3 – 13 – 1 ved at sande det han selv vil beboe og bruge den til Fravigelse paasøgte Jordepart og er Boeslidsmand, saa og at tilbagebetale Sagvolderen hans udgivne Første Bygsel.

 Sagvolderen Anders Michelsen Sletten har nægtet Sagsøgeren denne Rettighed at fratage ham sit Lejemaal i denne Gaard Sletten, hvilket erfares af det fremlagde Indlæg af 6te Octobr: 1797 og hvori han anfører at skal have anvendt eendeel Forbedringer paa Gaardens Huuser og videre, uden at han dog har anskaffet ringeste Beviis derom under denne Sag, heller ikke fremkom/m/et med noget Forsvar siden bemeldte 6te Octobr: 1797.

 Thi kiendes Hermed og Dømmes for Ret  Naar Citanten Johannes Olsen til neste Ret, i Sagvolderens lovlige Tilkaldelse, aflægger sin Eed at han selv vil bruge og beboe den ham som Odelsmand tilhørende og til Fravigelse paastævnte Anpart i Gaarden Sletten og tillige tilbage betale Sagvolderen

 

1798: 95b

 

Anders Michelsen Sletten den af ham udgivne første Fæste eller Bygsel, som denne enten godtgiør at have udgivet, eller i Mangel af fuldt Beviis, selv med Eed bekræfter at have udbetalt, tilpligtes Sagvolderen Anders Michelsen Sletten til neste Lovens Fardag der efter for Citanten Johan/n/es Olsen, som Odels Eiermand at fraviige og ryddiggiøre den til Leje hafte og paasøgte Anpart i Gaarden Sletten af Skyld Atten Marker Smør og Een Fierdedeel Huud.

 Sagens Omkostninger ophæves paa begge Siider og Dom/m/en fuldbyrdes til sin Tiid under bestemte Vilkaar naar den i rette Tiid lovlig er bleven forkyndt 15 Dage i Forveien.

 

Dernest blev paaraabt de indstævnte Sager.

 

Nye Sag

Fogden Unmack imod Jacob Olsen Tvedt og Kari Clemets Datter.

Hr: Foged Unmack lod ved hans Fuldmægtig Rolfsen møde og tilkiendegav at have i Overeensstem/m/else med Forordningen af 3de Junii 1796 med Aftens Varsel og uden at vente videre Laugdag, til det i Dag beram/m/ede og befalede Maaneds Ting der afholdes i Constituerede Sorenskriver Hr: Jersin Boepæl i Bergen, ladet indkalde i Følge Amtets Actions Ordre af 31te Octobr: s: A: gift Mand Jacob Olsen Tvedt fra Sundfiord(?) og Enken Kari Clemets Dotter for 4de gange med hinanden sam/m/enavlede uægte Børn, at modtage Dom til velfortient Straf efter Lovene, samt at erstatte de paaløbende Omkostninger skadesløs alt efter den herom nærmere nedlæggende Paastand. Dernest fremlagde han Amtets Actions ordre med tilføyende at den derefter for de Tiltalte beskikkede Defensor Hr: Pr: Schnabel og lovligen var indkaldet til i Dag at møde, hvorefter han begjerede de indstævnte Personer paaraabt, og deres Tilstaaelse om factumet indhentet.

 Pr: Schnabel mødte efter Hr: Foged Unmacks Beskikkelse af 6te D: M: i Følge Stiftets Foranstaltning som Defensor og forbeholdt de Tiltaltes Tarv.

 Derpaa fremkom

            Enken Kari Clemets Dotter nu i Logie hos Siur Størchsen i Store Sandvigen og forklarede at hun ved St: Hans Dags Tiider 1796 laae i Barsel paa Endre Gaarden under Byen med et uægte Drænge barn og hvortil nu Tiltalte Jacob Olsen Tvedt var Barnefader og ved Michaeli Tiider 1797 laae hun atter i Barsel paa Endre Gaarden under Byen med et Drengebarn, som hun havde avlet med bemeldte Jacob Olsen Tvedt

 

1798: 96

 

og har ikke for disse Lejermaale været under anden Action end hun betalt sine Lejermaalsbøder her i Byen.

 Dernest fremkom

            Jacob Olsen Tvedt og forklarede at være i Logie med Enken Kari Clemets Dotter i Store Sandvigen hos Siur Størchsen og tilstod at være Barnefader til de 2de af hende opgivne avlede uægte Drenge Børn og har været under Tiltale for det i Aaret 1796 begangne Lejermaal, her i Byen, dog ikke annerledes end at \han har/ hensat paa Vand og Brød i Følge en Kongl: *Reslution af 23de Decbr: 1796, hvorved han blev befriet for nogen videre Tiltale for det i Aaret 1797 {første} \anden/ Gang avlede Uægtebarn med Enken Kari Clemets Dotter, \for/ hvilket Lejermaal han da laae under Action under Nordhordlehns Jurisdiction.

 Rolfsen begjerede paa Hr: Fogdens Vegne Anstand i Sagen paa 10 á 12 Dage, deels formedelst andre Embeds Forretninger og deels at de fornødne *Attest om de foregaaende 2de Lejermaale, tilligemed Udskrift af Nordhordlehns Justits Protocoll om det tilforn i Sagen passerede, hvilket sidste han af Dom/m/eren begjerede sig meddeelt, da det alt hindrede at kunde førinden slutte Sagen til Doms.

 Da ingen havde videre at tilføre blev af Dom/m/eren

Eragtet

 Den af Actor forlangte Anstand bevilges til Onsdagen den 17de d: M:, da den atter bliver at foretage her i Sorenskriverens Huus i Bergen.

 

Nye Sag

Procurator Frile som Actor imod Siur Andersen Lie til Tingsvidne.

Pr: Frile mødte og producerede hans udtagne Tingsvidne Stævning af 29de Decbr: sidstl: paategnet forkyndt for alle vedkommende, tilligemed skriftlige qvæstioner til de indstævnte Vidner af Dags dato, hvorefter han begjerede de nu mødende Vidner fremstillet og deres Forklaring derpaa indtaget.

 Alle de indstævnte Vidner nemlig Lars Ricoldsen Tongeland, Ole Monsen Borge og Michel Andersen ibidem, Anders Monsen Houge og Ole Jonsen Houge mødte og vedtog lovlig Varsel.

 Derpaa frem [kom] som

            1ste Vidne Lars Ricoldsen boende paa Gaarden Tongeland i Schiold Skibreede, aflagde Eed og vandt til de fremlagde skriftlige qv:  Til 1ste Jo \i Novembr: Maaned/ Dagen efter at Siur Lie kom til Lensmand Johannes Michelsen Borge og forblev da hos Lensmanden i 24 Timer for at holde Vagt over Siur Andersen Lie.  Til 2det Jo i den Tiid viiste Tiltalte Siur Lie {viiste} sig meget uroelig og forekom Vidnet at være afsindig, eller som et Galt Men/n/eske, og tillige viiste sig Malischen{sk} imod Lensmanden, og Tiltalte Siur Lie viiste sig saa urolig at de havde tillavet Baand for at Binde ham med, men blev dog ey iværksat  Til 3de Ney veed intet herom, da Vidnet reiste fra Lensmandens Huus efter 24 Timers Forløb, og Siur Lie var tilbage

 

1798: 96b

 

hos Lensmanden efter hans bortreise derfra

 Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev det demitteret.

            2det Vidne Ole Monsen boende paa Gaarden Borge aflagde Eed og vandt til de fremlagde qvæstioner,  Til 1ste Ney Vidnet var ikke hos sin Naboe Lensmand Johannes Borge for at holde Vagt paa Siur Lie, men Siur Andersen Lie kom op til Vidnet i hans Huus om Aftenen og forblev der en stund imellem, og da Vidnet ved saadan Lejlighed talte med ham forekom han Vidnet afsindig, hvilket han erfarede da han, tilligemed Michel Andersen Borge, fulgte Siur Lie til Gaarden Houge den 4de Dag efter at han kom til Lensmanden, for at faae Arbeide hos Anders Monsen Houge, og paa denne Maade kom han i fra Lensmanden, efter Forlangende af Siur Lie selv, for at faae sig Arbeide hos andre, og Vidnet saae Tiltalte Siur Lie ikke siden den Tiid førend han var kom/m/en her til Byen. Vidnet forklarede ellers at være boende paa sam/m/e Gaard som Lensmand Borge.

 Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev det demitteret.

            3de Vidne Michel Andersen tienende hos Lensmand Johannes Michelsen Borge, aflagde Eed og vandt til de fremlagde qvæstioner:  Til 1ste Jo Vidnet som tiener Lensmand Borge var der den heele Tiid imedens Siur Lie opholdt sig hos ham, og holdt Tilsyn med Siur Lie af og til  Til 2det Siur Lie viiste sig meget Onskabsfuld imod Lensmand Johannes Borge og udbad sig med trudsler imod ham saaledes at han skulle slaae helsen af ham eller giøre anden ulykke fordi Lensmanden ey ville slippe ham løs, eller paa fri fod, og holdt daglig Støy og Allarm i den Tiid han var hos Lensmanden, og Siur Lie forekom ellers Vidnet gandske afsindig, og som et Men/n/eske der var uden Samling og fra Forstanden, dog endeel Øyeblikke i meere og mindre Grad, og en Gang viiste Siur Lie sig saa afsindig at Lensmanden havde tillavet et Baand for at binde ham med, men det blev dog ey iværksat, og saadan Galenskab udviiste han baade Nat og Dag saa at der maatte holdes Vagt over ham.  Til 3de Jo. Efter forlangende af Siur Lie lod Lensmanden ham gaae i Arbeide hos de 2de indstævnte Mænd paa Houge, og Vidnet fulgte Siur Lie der hen den 4de Dag efter at han var kom/m/en til Lensmanden, i Følgeskab med Ole Monsen Borge, og tog han da først ind hos Anders Monsen Houge, hvorfra Vidnet da vente tilbage Hiem igien og lod Siur Andersen Lie forblive tilbage

 

1798: 97

 

og videre vidste Vidnet ey at forklare.

            4de Vidne Anders Monsen boende paa Gaarden Houge i Schiold Skibreede, aflagde Eed og vandt til de fremlagde Sp:  Til *4de Siur Lie kom til Vidnet Tiisdagen i Novembr: Maaned, eller 4de Dag efter at han kom til Lensmand Borge, og forblev hos Vidnet 1 ½ Dag  Til 2det Jo Siur Lie forekom Vidnet som afsindig og som et galt Menneske der manglede paa Forstanden, og udrettede intet Arbeide, og efter 1 ½ Dags Forløb gik Siur Lie ud af Vidnets Huus og da han savnede ham gik han ud for at opsøge ham, og fandt ham da gaaende ude paa Marken ved en Elv, og da Vidnet gik hen til ham for at faae ham hiem med sig, tog Siur Lie en stor Saug, som han havde med sig, for at ville prygle Vidnet med, men fik han dog overtalt at følge tilbage med sig hiem, og sam/m/e Dags Eftermiddag, undveeg han atter fra Vidnet, uden hans Vidende, og blev da borte indtil \første/ Søndagen efter i Novembr: Maaned, da han atter kom tilbage til Vidnet og tog da en Skind Skræppe kaldet, og undveeg atter sam/m/e Dags Søndags Eftermiddag, og siden saae Vidnet ham ikke førend han kom paa \Veien/ til Byen, hvor han da traf Siur Lie ved Houcheland strax oven for Byen, og da var Siur Lie saa reent afsindig {at Vidnet} saa at Vidnet ikke torde tage fat paa ham eller tale til ham. Vidnet forklarede ellers at Siur Lie var ikke hos det andet indstævnte Vidne Ole Jonsen Houge, viidere end han bragte der ind eendeel af sit Tøy.

            5te Vidne Ole Jonsen boende paa Gaarden Houge aflagde Eed og vandt til de fremlagde Sp:  Til *4de Ney Siur Lie var ikke hos Vidnet videre end han der indsatte endeel af sit Tøy af Arbeids Reedskab, men var hos hans Naboe Anders Monsen Houge, uden at han udrettede noget Arbeide, som Vidnet saae, og ellers forekom Siur Lie Vidnet som afsindig og rasende, og Vidnet vidste intet videre at forklare til oplysning i denne Sag, da han strax efter Siur Lies Ankomst paa Gaarden Houge reiste til Byen, hvor han forblev et Par Dage.

 Procurator Frile fremstillede dernest som godvillig mødende Vidner Vagtmæster Fasmer under Vagtmæster (undervaktmester) Iver Axnæs og Vægter Anders Pettersen for hvilke han begjerede fremsat følgende Spørsmaale  7de Var det Vidnet, som efter Siur Andersens Lies Ankomst her til Byen fra Lensmand Borge afhentede ham fra et Stæd her ved Byen Fløen kaldet, efter hvis Ordre skeede dette og veed Vidnet Anledningen her til?  8de Hvorledes og i hvilken Tilstand forefandt Vidnet Siur Lie paa dette Stæd og hvor blev han derfra henbragt?  9. Er det Vidnet bekiendt at Siur Lie derefter blev hensat i Daare Kisten, og hvad som her til var Aarsagen?  10. Om Vidnet er bekiendt at Siur Lie imedens Han hensad i Politie Arresten førend han kom til Lensmand Borge var saa uroelig i sit Adfærd at han maatte bindes, og var Vidnet med at forrette

 

1798: 97b

 

dette?

 Derpaa fremkom i Orden som

            6te Vidne Vagtmæster Bendix Fasmer i Bergen aflagde Eed og vandt til de Protocollen tilførte Sp:  Til 7de \Jo/ Den 23de November \1797/ var Vidnet efter Politimester og Raadmand Olsens Ordre op efter Landet for [at]? tage Siur Lie i Arrest og fandt ham da oppe ved Fløen kaldet, og dette skeede i Anledning af at Siur Lie havde forfulgt Politiemæster Olsen fra Kalfaret af og lige ned til Byen, som et rasende eller afsindigt Menneske, dog uden at skulle have rørt ved Politiemæsteren, men vel brugt uforskamme Udtrykker \imod ham/, hvilket Vidnet hørte da \han/ kom med Siur Lie ind i Politimæsterens Huus om Aftenen bemeldte 23de Novbr:  Til *2det Da Vidnet tog Siur Lie oppe ved Fløen fandt \han/ ham uvillig til at følge med sig til Byen, \men/ da Vidnet tillige med endeel Vægtere hvoriblandt Anders Pettersen, tvang ham til \at/ gaae med, fulgte han siden med dem gandske rolig, indtil han kom ind i Politie Mæsterens Huus hvor han da imod Politi Mæsteren viiste sig uforskam/m/et i Skieldsord, og var gandske afsindig, eller rasende, og blev fra Politiemæsteren henbragt til Politi Arresten den 23de Novbr: 1797 om Aftenen.  Til 9de Jo Vidnet var selv med og bragte ham ind paa Daare Kisten den 28de Novembr: nestefter og det formedelst hans urolighed, da han {brække} i Arresten brække i Stykker i sit Galenskab en nye Sænge Karm, et Laag til et Natskrin, samt brækket i tu Laaset for den yderste Dør til Arresten.  Til 10de Jo Vidnet var med den omspurgte Tiid og sat ham først i Jern, hvilke han brækkede sønder, og siden maatte de binde ham med Taug, formedelst hans Urolighed.

            7de Vidne Undervagtmæster Iver *Watnæs i Bergen (nevnt Axnæs ovanfor) godvillig mødende Vidne aflagde Eed og vandt  Til 9de Jo Vidnet var med nestforrige 6te Vidne og bragte Siur Lie i Daare Kisten den 28de Novembr: 1797, og det af Aarsag som af 6te Vidne er forklaret, med hvilket han i et og alt var eensstem/m/ig i Henseende Forklaringen til dette Sp:  Til 10de i et og alt eensstem/m/ig med nestforrige 6te Vidne.

 Pr: Frile frafaldt de foregaaende Spørsmaale nemlig 7de 8de Sp:, da dette Vidne ikke vidste noget til Olysning herom.

 Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev det Demiteret.

            8de Vidne Anders Pettersen Vægter og boende i Bergen, godvillig mødende, aflagde Eed og vandt til de Protocollen tilførte Sp:  til 7de 8de 9de og 10de Sp: i et og alt eensstem/m/ig med 6te Vidne, med hvilken han var tilstæde de

 

1798: 98

 

omvundne Stæder og Tiider

 Procurator Frile, som intet videre havde at tilføre Tingsvidnet begjerede det passerede saaledes sluttet og sig beskreven meddeelt.

 Pr: Spismacher, som Defensor for Tiltalte Siur Andersen Lie, som ved dette Tingsvidnes Begyndelse førend Vidne førelsen begyndte blev *Paaraab, men mødte ikke tilstæde.

 og da nu ingen havde videre at tilføre blev *blev dette Tingsvidne sluttet og skal blive Procurator Frile beskreven meddeelt.

 

Stævne Vidner

I Følge Amtets Resolution paa en af Lensmand Johannes Borge indsendt Ansøgning af (ope rum) 1797 blev end videre udnævnt som Stævne Vidner i Schiold Skibreede nemlig Anders Andersen Lille Soleim, Niels Iversen Fløen og Lars Larsen Søraas, og disse bekræftede nu med Eed at ville forrette deres Pligter med Troskab og Reedelighed som Kaldsmænd efter Forordningen [af] 3de Junii 1796 den 18 §.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter

            1. Et Deelebrev efter Hans Hansen Syltøen og Hustrue Kari Niels Dr:, af 8de Januarii 1798, hvorved til Sønnen Niels Hansen Syltøen blev udlagt 15 Mark Fisk i Hitzøen No: 41 i Sartors Skibr: for 37 rd 3 mrk, og 9 Mark Fisk i Telle No: 26, for 17 rd 5 mrk, og 11 2/5 Mark Fisk i Søre Fielde \No: 89/ for 20 rd, indf: fol: 308, hvorhos fulgte Attest

            2. Et Ditto efter Niels, Anna og Kari Michels Børn, af 8de Januarii 1798, hvorved til Broderen Niels Hansen Syltøen blev udlagt 6 Mark Fisk i Telle No: 26 i Sartors Skibreede for 18 rd indf: fol: 309 hvorhos fulgte Attest.

            3. Afl: en Obl: udgivet af Major Christian Ameln til Jacob Saaning i Bergen, stor 1200 rd med Pant i Gaarden Nedre Næsset No: 145 i Schiold Skibr:, datr: 29de Decbr: 1787 og tingl: 5te Octobr: s: A: efter Qvittering af 12te Decbr: 1797.

            4. Tingl: et Afkald til Peder Nielsen Sættenæs No: 49 i Lindaas Skibr: fra Mons Bessesen i Bergen for hans Arv 1 rd 3 mrk 8 s: i A: B: fol:     datr: 4de Januarii 1798 og indf: fol: 308.

            5. Een Obl: fra Major Christian Ameln til Myndtlingen Christian Olsen fra Tosche stor 81 rd med 1ste Panteret i 13 ½ Mark Smør, 9 Mark Fisk, 6 Kdr Malt og ¼ Faaer i Tosche No: 56 i Herløe Skibr:, datr: 9de Decbr: 1797 og indf: fol: 310.

            6. Et Skiftebrev efter Ole Erichsen Oxnæs, begyndt 27de Octobr: og sluttet 13de Decbr: 1797, hvorved 1 pd 5 1/5 Mark Smør og 16 4/5 Mark Fisk i Oxnæs No: 16 i Lindaas Skibr:, blev udlagt til Sterboe Enken Siri Knuds Dotter Oxnæs og hendes 5 Børn, indf: fol: 312.

            7. Et Skiøde fra Com/m/erce Raad Koren og Hr: Secratair Koren til Assessor Kruger paa Gaarden Huusebøe \No: 59/ af Skyld 2 Løber Smør og 1 ½ Tønde Malt, Bratzhoug No: 60 af Skyld ½ Tønde Malt og ½ Vog Fisk, samt en Anpart i Koursbøe No: 61 af Skyld ½ Løb S:r og ¼ Tønde Malt, alt i Herløe Skibr:, datr: 11te Novembr: 1797 og indf: fol: 306, hvorhos fulgte Attest.

            8. Een Opbydelse af Hr: Assessor Kruger til Odelsmændene af forbemeldte Gaarder Huusebøe, Bratzhoug og Koursbøe at indløse sam/m/e uden den i Loven befalede Tiid, datr: 22de Decbr: 1797, og indf: fol: 307.

 

1798: 98b

 

            9. Et Skiøde fra Niels Monsen Kielstad til Major Amelen paa 8 8/9 Mark Smør 4 20/27 Kande Malt i Erstad No: 81 i Herløe Skibr:, datr: 8de Decbr: 1797 og indf: fol: 311, hvorhos fulgte Attest.

            10. Et Skiøde fra Comerce Raad Koren paa egne og Broder Hr: Secratair Korens Vegne til Lars Andersen Aarhuus paa 12 Mark S:r og 4 Kander Malt i Sæbdahl No: 30 i Radøe Skibr:, datr: 6te Januarii 1798 og indf: fol: 309, hvorhos fulgte Attest.

            11. Een Obl: fra Lars Andersen Sæbdahl til Madame Ingebor C: Sal: Sorenskriver Arentz, stor 160 rd med 1ste Panteret i 12 Mark S:r og 4 Kdr Malt i Sæbdahl No: 30 datr: 6te Januarii 1798 og indf: fol: 310.

            12. Et Deelebrev efter Ingebor Lars Dr: Bouge, af 8de Januarii 1798, hvorved til Moderen Ingebor Knuds Dr: Bouge blev udlagt 1 2/7 Mark Smør og 6/7 K:de Malt i Bouge No: 36 for 7 rd, i Radøe Skibr:, indf: fol: 308, hvorhos fulgte Attest.

            13. Afl: en Obl: fra Anders Andersen Schare til Madame Garman stor 99 rd med Pant i Schare No: 32 i Alenfits Skibr:, datr: 11te Junii 1791 og tingl: 26de Octobr: s: A: efter qvittering af 1ste Decbr: 1797

            14. \Tingl:/ Et Skiftebrev efter Martha Ivers Dotter Lechnæs af 20de Decbr: 1797 hvorved 19 1255/1694 Mark S:r for 90 rd i Ole Rasmussens Brug i Lechnæs No: 71 i Alenfits Skibreede blev udlagt til Sterboe Enkemanden Ole Rasmussen Lechnæs og hands 3 Børn  og 4 5/28 Mark Smør i Rasmus Rasmussens Brug i Lechnæs for 26 rd blev udlagt til Sønnen Simon Gudmundsen, indf: fol: 308.

            15. Et Ditto efter Ole Monsen Hitland sluttet 28de Decbr: 1797, hvorved ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Hitland No: 78 blev udlagt til *til Sterboe Enken Gurie Daniels Dotter Hitland hendes 4 Børn og en Obl: Creditor, indf: fol: 312.

            16. Afl: Peder Røslers Obl: til Peder Evie stor 450 rd, med pant i Huusebygningerne paa Grønestølen kaldet i Store Sandvigen No: 64, datr: 15de Junii 1795 og tingl: 28de Novbr: s: A: efter qvittering af 12te Decbr: 1797.

            17. Tingl: en Obl: af Peder Røsler til Hr: Agent Wollert D: Krohn stor 499 rd med 1ste Panteret i Pladsen Grønestølen med Huusebygninger, i Store Sandvigen No: 64, datr: 12te Decbr: 1797 og indført fol: 312.

            18. Et Auctions Skiøde fra Madame Seehuuses Sterboe til Hr: Agent Tornøe paa eendeel Huusebygninger i Store Sandvigen under 1ste Rode No: 30, datr: 8de Septbr: 1797 og indf: fol: 314 hvorhos fulgte Attest.

            19. Een Obl: fra Agent Tornøe til Syge Huus Stiftelsens Cassa stor 1000 rd med 1ste Panteret i Huusebygningerne under 1ste Rode No: 30, datr: 8de Januarii 1798 og indf: fol: 313

            20. Afl: Niels Iversens Obl: til Ole Johan Steen stor 99 rd med pant i et Huus under 1ste Rode No: 48 i Sandvigen, datr: 3de Octbr: 1789 og tingl: 21de Novembr: s: A:, efter qvittering af 3de Octobr: 1797.

 

1798: 99

 

            21. Et Skiøde fra Lars Evie med fleere til Enken Gurine Kirstine Friderichs Dr: paa et Huus i Store Sandvigen under 1ste Rode No: 48, datr: 11te Decbr: 1797 og indf: fol: 312, hvorhos fulgte Attest.

            22. Een Obl: af Enken Gurine K: Friderichs Dr: i Sandvigen til Mad:me Marthe Sophie Steen, stor 99 rd med 1ste Panteret i et Huus i Sandvigen under 1ste Rode No: 48, datr: 13de Decbr: 1797 og indf: fol: 311.

            23. Et Skiftebrev efter Elen Kirstine Niels Dr: begyndt 24de Febr: og sluttet 16de Novembr: 1797, hvorved Vaanhuuset \og et Nøst/ i Store Sandvigen under 2den Rode No: 4 blev udlagt til Sterboe Enkemanden Jon Georg Grybel og Sønnen, indf: fol: 307 og 308

            24. Een Obl: fra Jens Nielsen Grimen til Niels Monsen Yttre Brudvig, stor 40 rd med 1ste Pante Ret i ½ Løb S:r og 6 Kander Malt i Grimen No: 17 i Schiold, datr: 8de Januarii 1798 og indf: fol: 313.

            25. Afl: en Obl: udgiven af Madame Seehuusen til Etats [Raad]? Krohn, stor 399 rd med Pant i et Huus i store Sandvigen, datr: 14de Maji 1788 og tingl: 4de Junii s: A: efter qvittering af 14de Aug: 1797

 

Da ingen havde videre med Tinget at udrette efter 3de Udraab blev det ophævet.

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibreede 1798.

Aar 1798 den 17de Januarii blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Huus i Bergen, i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, som her foran fol: 91 ere anførte, for at behandle en Lejermaal Sag, anlagt af *Foden (Fogden) imod Jacob Olsen Tvedt og Enken Kari Clemets Dotter efter Udsættelse fra den 8de d: M:

 Fogden Unmack æskede Sagen i Rette imod de Tiltalte gift Mand Jacob Olsen Tvedt fra Jylster og Enken Kari Clemets Dotter og bad at de maatte blive fremkaldet og aflægge Forklaring om det af hende ved St: Hans Tiider 1796 Avlede Barn, først dets Daab blev comfirmeret i Kirken den 17de Febr: 1797, og hvad Aarsagen dertil var, og for det andet om \de/ ikke have Avlet tilsam/m/en 4 Uægte Børn, og 3de hvad deres Alder er.

 Defensor Pr: Schnabel var tilstæde og begjerede for de nu tilstædeværende indkaldte fremsat følgende Contra qvæstioner:  1. Om ey de mellem hinanden førinden de Ansøgte den Kongl: Dispensation havde avlet 2de Børn, som begge til Daaben vare antagne?  2de Om ey det 3de Barn ligeleedes var fød førend deres indgivne allerunderdanigste Ansøgning om at bevirkes Ægteskab paa de i Ansøgningen anførte Grunde til forrige Ægteskabs Ophævelse.

 Derpaa fremkom

            1. Enken Kari Clemets Dotter og forklarede

 

1798: 99b

 

at have avlet med Tiltalte Jacob Olsen Tvedt 4 uægte Børn nemlig et Piige Børn i Aaret 1792, 2de Piigebørn i Aaret 1793, hvilke Lejermaale var begaaet imedens hun boede paa Pladsen Tvedt eller Tvedtræet, og et Drængebarn i Aaret 1796, og noget efter St: Hans Dag blev dette barn fød og Hiem/m/edøbt og Aarsagen hvorfore sam/m/e ikke blev comfirmeret i Daaben førend i Febr: Maaned \1797/, som Præste Attesten indeholder, var at de Søgte om den erholdte Kongl: Dispensation af 23de Decbr: 1796, og det 4de Barn avlede hun i aaret 1797, og betalte til Byefogden i Bergen for det i Aaret 1796 {avlede} \begangne/ {uægtede Barn} Lejermaal med 6 rd. Af disse af hende avlede uægte Børn er ikkun i Live 2de deraf. Endelig forklarede hun at være i sit 37 Aars Alder siden Michaeli 1797, og hvilket Laugrettet skiønnede af hendes udseende at være rigtig.

 Derefter forklarede hun til de fra Defensors Siide fremsatte qvæstioner  Til 1ste Jo hun havde avlet 2de Børn som havde været antaget til Daaben førend der blev søgt om den Kongl: Dispensation, men det eene af de i aaret 1793 avlede Piige Børn og Tvillinger var død fød, og det 4de Barn i 3die Barselseng var fød førend Ansøgningen til den erholdte Kongl: Dispensation blev afsendt.

 Derefter fremkom

            Jacob Olsen Tvedt og forklarede at være Barnefader til de af Kari Clemets Dotter opgivne og avlede 4 uægte Børn og Aarsagen hvorfore det i Aaret 1796 avlede uægtebarn med Kari Clemets Dotter ey blev Comfirmeret i Daaben førend i Febr: 1797 var at de søgte om en Kongl: Dispensation, som de siden har erholdt af 23de Decbr: 1796 i Forventning ved sam/m/e at blive fritagen for videre Straf, som han ved dette Lejermaal end videre kunde have tilvendt sig, \og ellers sagde Jacob Tvedt at have begaaet disse 4 Lejermaale imedens hans Kone endnu lever/ Endelig angav Tiltalte Jacob Olsen Tvedt at være i sit 45 Aars Alder, og hvilket \ Dom/m/eren og/ Laugrettet skiønnede efter hans udseende at være rigtig. Til Slutning anmeldte Jacob Tvedt at være fød paa Gaarden Giesdahlen i Jylsters Præstegjæld i Synfiord og comfirmeret i bemeldte Jylsters Præstegjeld af da værende Sognepræst Hr: Heiberg, da han var omtrent 17 Aar gam/m/el.

 Derefter forklarede han til de fra Hr: Schnabels frem-

 

1798: 100

 

satte 2de qv:  Til 1ste Jo.  Til 2de Ney det 3de Barn, som han avlede i Aaret 1796 med Kari Clemets Dotter var ey fød før end efter at Ansøgningen til den erholdte Kongl: Despensation var afsendt.

 Fogden bad dernest [om] Anstand i Sagen til i Dag 8te Dage da han ikke paa mindre Tiid formedelst det forhen i denne Sag passerede, der som nødvendig maae gjennemgaaet til ydermeere Oplysning om det paastævnte factum, ligesom og en nøyere Forklaring fra Byefogden om de i Byen i Aaret 1796 forøvede Lejermaale, saavelsom og en Attest fra Sognepræsten til Dom Kirken endnu maatte indhentes, hvilket alt foraarsager at den forlangte Tiid vil medgaae.

 Defensor forbeholdt det fornødne.

 Derpaa blev af Dommeren

Eragtet

 Den af Actor forlangte Anstand bevilges til i Dag 8te Dage den 24de d: M:, da den atter bliver at foretages her i Sorenskriverens Huus i Bergen om Eftermiddagen Kl: 2 Slet.

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibreede 1798

Aar 1798 den 24de Januarii blev Extra Retten sat i Sorenskriverens Huus af den Const: Sorenskriver i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som her foran fol: 91 ere anførte, undtagen i stæden for Jens Iversen Mollendahl der havde forfald var af ham tilformaaet og sad en gam/m/el Laugrettesmand Peder Rasmussen Nobben efter Udsættelse fra den 17de d: M:

 Fogden æskede Sagen i Retten og derhos tilkiendegav at da han af det forhen i Sagen passerede siden Aaret 1793 fandt fornøden at indhente Sogne præsten til Jylster Hr: Doths Attest om Tiltalte Jacob Olsen Tvedts Kone endnu var i Live, og til den Ende med Dags Nordre Post har Reqvireret sam/m/e, saa udbad han sig Sagen udsat til sam/m/e indløber, hvilket da strax skal blive anmeldt til Sagens videre Frem/m/e.

 Defensor Pr: Schnabel forbeholdt de Tiltaltes Tarv.

 Derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

 Den af Hr: Actor forlangte Udsættelse bevilges, og saa snart Anmeldelse fra sam/m/e bliver Sorenskriveren {bliver} indberettet at den ommeldte Attest er indløben skal de Tiltalte og deres Defensor blive tilvarslet naar Sagen igien {skal} bliver foretaget.

                                                                                                                                 Jersin

 

1798: 100b

 

 

 

Maaneds Ting i Bergen den 5te Febr: 1798

Aar 1798 den 5te Febr: blev i Sorenskriverens Huus i Bergen foretaget Maaneds Ting af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som ved Maaneds Tinget den 4de Decbr: var tilstæde og her foran fol: 91 ere anførte

 

Derefter blev publiceret følgende Kongl: Forordninger

            1. Forordningen om Tamperrettens Afskaffelse i Danmark og Norge, samt at de Norske Consistori Retters & Landemoders (Landemot) Behandlinger og Dom/m/e i *Gjestlige (Geistlige) Sager skulle her efter indstævnes umiddelbar for Høyeste Ret m: v: datr: 1ste Decbr: 1797.

            2. Forordningen for byder (forbyder) at giøre Arrest eller Indførsel i *i Haandværks Reedskaber eller andre saadanne Ting, der ere nødvendige til Skyldneres Nærings Drift, saalænge der findes andre Ting i Debitors Boe, som ere tilstrækkelig til Sikkerhed eller Fyldestgivelse for Creditors Lovlige Fordring, datr: 15de Decbr: 1797.

 

Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager

 

Nye Sag

Proc: Karhs imod Martha Anders Dr: Thune

Pr: Kahrs mødte og producerede sin udtagne skriftlige Rettes Stævning af 20de f: M: i Lovforkyndt Stand, tilligemed Attest fra Forliigelses Com/m/issionen at Sagen der forgjæves har været søgt mindelig foreenet, og til Hiem/m/el for Søgemaalet fremlagde Citanten den indstævntes originale Beviis af 8de Julii f: A:, hvortil han Refererede sig, og i Følge Stævningen paastod Dom for det paasøgte Krav og i Omkostninger 10 rd, hvormed han submitterede Sagen Dom.

 Bemeldte Stævning Attest fra Forligelses Com/m/issionen og Reversen indtages her efter hinanden.

 Paagjældende Martha Anders Dr: Thune mødte ey efter Paaraab og Sagen optages.

 

Johannes Olsen Hope Contra Anders Michelsen Sletten.

Pr: Balchen mødte for Citanten Johannes Hope og fremlagde en under 19de Januarii sidstl: udtagen Stævning, hvorved indstævnte Anders Michelsen Sletten paa Lovlig Maade er kaldet at anhøre den Citanten under 8de Januarii d: A: paalagde Eed, aflagt, og deels at høre ham erklære sig villig at udbetale til Anders Michelsen Sletten Bygselen for den Citanten \tilhørende/ og af indstævnte boende Jordepart med 17 rd. Til Afbetienning under

 

1798: 101

 

Eedens Aflæggelse foreviiste Comparenten Doms Acten i forbemeldte Sag, hvilken han begjerede sig tilbageleveret med Rettens Paategning.

 Johannes Olsen Hope var nu Personlig tilstæde ved Retten og erklærede sig villig at aflægge den ham paalagde Eed, og tillige at udbetale Anders Michelsen Sletten de forbemeldte 17 rd i Bygsel, i hvilke begge Tilfælde Comparenten begjerede den indstævnte paaraabt.

 Pr: Spismacher mødte for Anders Michelsen Sletten og protesterede imod Eds Antagelse af Johannes Olsen, da den første finder sig høylig fornærmet ved den ergangne Underrets Dom af 8de Januarii sidstl: hvorefter den sidste saa il…dig(?) vil aflægge den ham paalagde Eed, Thi da Anders Michelsen agter at paaanke bemeldte Dom og til den Ende har begjeret Acten beskreven, saa begjerede Comparenten denne Sags Anstand til neste Maaneds Ting for at anviise den udtagne Stifts *Oberf Rets Stævning til Sagens appelation.

 Pr: Balchen paastod Citanten tilladt at aflægge Eeden i Overeensstem/m/else med Dom/m/en og den til i Dag udtagne Stævning, saa meget meere som de indstævnte ikke med Attest har godtgiort at have begjert Acten in forma beskreven, og desuden burde allerede i Dag have foreviist en udtagen og forkyndt Stævning til Stifts Over Retten naar han ville vente at man skulle troe at han ville indanke nærværende Sag, der desuden medfører den Vanskelighed at han maae have opreisning til alt hvad han ved første Instans behøvede og formente at anvende til sin Fordeel, Comparenten i Tilfælde derfor om den forlangte Udsættelse bevilges, forbeholdt Citantens Lovlige Ret til indstævnte Anders Michelsen for alt det Tab og Skade han maatte paaføres ved denne Sags uforsvarlige Ophold og Hindring i dens Tilendebringelse. Comparenten vedblev derfore sin Paastand om Eedens Aflæggelse af Citanten.

 Pr: Spismacher igientog sin Protest i Conformité med Forordningen af 5te Novbr: 1723 og paastod Sagens Udsættelse.

 Citanten betalte i Rettens Gebyhr 1 rd 52 s: og Sagvolderen betalte i Tilsvars Penge og for Udsættelsen 52 s:

 og Citanten blev tilbageleveret den anviiste Dom af 8de d: M: med Rettens Anviisnings Paategning.

 Derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

 Da Sagvolderen har opgivet at ville indanke den afsagde *Giemtings (Hiemtings) Dom af 8de Januarii 1798, der har foranlediget denne Paastævning til i Dag, og det er Dom/m/eren noksom bekiendt at Doms Acten af Sagvolderen er forlanget in forma beskreven og leveret

 

1798: 101b

 

Penge til det stemplede Papiir, kan Dom/m/eren ikke nægte den forlangte Udsættelse, men sam/m/e bevilges til den neste Maaneds Ting den 5te Martii førstkom/m/ende.

 

Beedigelse af Taxations Forretning

Erich Nielsen Ervig og Peder Erichsen Aastvedt mødte og fremleverede en af dem under Dags dato afholden Taxations Forretning over 1 pd 12 Mark Smør og 9 Kdr Malt i Biercheland No: 96 i Arne Skibreede, der er vurderet for 310 rd og beedigede sam/m/es Rigtighed i alle Deele, samt denne Taxt *ved (er?) skeed efter slige Jordeparters nærværende Gangbare Priis i Kiøb og Salg, uden Hensyn enten af Venskab eller Fiendskab til Eieren deraf Ole Gregoriussen Biørcheland.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter

            1. Et Bygselbrev fra Amund Larsen Indre Sæbøe til Niels Larsen Indre Sæbøe paa 4 ¾ Mark Smør og 5/72 Faaer i Indre Sæbøe No: 10 i Radøe Skibreede, forhen brugt af Bygselmanden som Eier, datr: 5te Febr: 1798 med Revers.

            2. Tingl: en Paategning af Com/m/erce Raad Koren paa egne og Broderen Hr: *Com/m/erce *Raad (Secratair?) Korens Vegne, Af 21de Decbr: 1797, tegnet paa en Contract imellem Assessor Krøger og Opsidderne paa Bratzhoug, Huusebøe og Koursbøe No: 59, 60 og 61. i Herløe Skibreede, angaaende Forkiøbs Retten af disse Gaarder, datr: 28de April 1797 og tingl: 16de Maji s: A:, indf: fol: 316.

            3. Tingl: et Skiøde fra Tosten Johannesen Watle til Jon Michelsen Furrenæs paa 1 pd 3 M/ark Smør og 6 Kdr Malt i Watle No: 65 i Mielde Skibreede, datr: 27de januarii 1798 og indf: fol: 317 hvorhos fulgte Attest.

            4. Afl: Tosten Johannesen Watles Obl: til Lensmand Johannes Fougstad stor 80 rd datr: 7de Januarii 1795 og tingl: 4de Junii s: A:, med pant i Watle No: 65 i Mielde Skibreede, efter Qvittering af 28de Januarii 1798.

            5. Tingl: en Pante Obl: fra Anders Larsen Miaatvedt til Jomfrue Marie C: L: Geelmuyden stor 90 rd med 1ste Panteret i 7/33 Parter i Alversunds Kirke, samt 6 Mark Smør og 6 Kdr Malt i Nore Leivestad No: 59 i Alenfits Skibreede og 15 3/11 Mark Smør og 7 7/11 Kdr Malt i Miaatvedt No: 87 i Herløe Skibreede, datr: 21de Octobr: 1797 og indf: fol: 316

            6. Een Kiøbe Contract imellem Com/m/erce Raad Koren og Haldor Knudsen angaaende Kiøbet af en Anpart af Skyld 24 Mark S:r i Nøetvedt No: 40 i Radøe Skibreede, datr: 20de Junii 1797 og indf: fol: 317

            7. Et Skiøde fra Com/m/erce Raad Koren paa egne og Broderen Secratair Korens Vegne, til Haldor Knudsen paa 24 Mark Smør i Nøetvedt No: 40 i Radøe Skibreede, datr: 5te Febr:

 

1798: 102

 

1798 og indf: fol: 316

            8. Een Obl: af Haldor Knudsen Nøetvedt til Madame Ingeborg C: Sal: Sorensk: Arentz stor 160 rd med 1ste Panteret i 24 Mark Smør i Nøetvedt No: 40 i Radøe Skibreede, datr: 5te Febr: 1798 og indf: fol: 317.

            9. Een Obl: fra Enken Martha Anders Dr: Thune til Jon Hagen i Bergen stor 226 rd med 1ste Panteret i hendes Vaanhuus i store Sandvigen under 2den Rode No: 50, datr: 3de Febr: 1798 og indf: fol: 316.

            10. Afl: en Obl: fra Kari Ivers Dotter i Sandvigen til Jomfrue Berte Marie Storm, stor 16 rd med pant i et Vaanhuus i store Sandvigen under 2den Rode No: 32, datr: 23de Septbr: 1779 efter qvittering af 17de Decbr: 1797.

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibreede 1798.

Aar 1798 den 14de Febr: blev Extra Retten sat i Sorenskriverens Huus i Bergen af den Const: Sorenskriver i Nærværelse af de *2 sam/m/e Laugrettesmænd som her foran fol: 91 ere anførte, i Følge Udsættelse fra den 24de f: M:

 Fogden æskede Sagen i Rette mod Tiltalte Jacob Olsen Tvedt og Enken Kari Clemets Dotter efter at den under sidste Rettes Dag under 24de f: M: fra Doth Sognepræst til Jylsters Præstegjæld Reqvirerede Attest om den Tiltaltes Kone endnu var i Live, indløb den 9de dennes, og fremlagde sin Deduction i Sagen af Gaars dato med vedfølgende 3 Stykker Bielager, der bliver at vedhæfte Acten, og hvormed han ærbødigst indlod Sagen Dom.

 Defensor Pr: Schnabel mødte og begjerede Sagen udsat til i Dag 14 Dage eller hvilken Tiid det for Dom/m/eren maatte falde beleilig, for at indhente nødvendige Oplysninger og Beviis til Giendrivelse i adskillige Begivenheder, paa hvad Actor Hr: Foged Unmack har i sit Indlæg af Gaars dato anbragt; imidlertiid begjerede Comparenten Udskrift af det her for Retten Protocollerede samt Hr: Foged Unmacks Deduction med Bielage udlaant.

 Ved Forretningen var tilstæde begge de Tiltalte uden Baand og Fængsel.

 Fogden forbeholdt det fornødne.

 Derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

 Den \af/ Defen\sor/ forlangte Udsættelse bevilges for at kunde faae Tiid til at besvare det fra Actor fremkomne og fremlægge de fleere eragtende fornødne Modbeviiser, men da *da Dom/m/eren formedelst andre indtreffende Forretninger ey kan foretage denne Sag i Dag 14 Dage udsættes den til førstholdende Maaneds Ting den 5te Martii d: *M: da den atter bliver at foretage her i Sorenskriverens Huus om Formiddag Kl: 9.

                                                                                                                      H: L: Jersin

 

1798: 102b

 

 

 

Giæste Rets Sag for Herløe Skibreede 1798

Aar 1798 den 15de Febr: blev Gjeste Retten sat i Sorenskriverens Huus i Bergen af den Const: Sorenskriver i Nærværelse af de 2de Vidner og Laugrettesmænd Jens Iversen Mollendahl og Torsten Nielsen Lunggaarden, efter Forlangende af Hr: Jens Gran i Bergen, for at indhente de paa det ved Rougn (Rongn) i Herløe Skibreede forulykkede Slup Skib 2de *Sotre k: (kaldet) værende Skibs Forklaring

 Ved Forretningen mødte tilstæde Hr: Jens Gran og fremlagde af Skipper *Johannes Erichsen \der/ førte Slup Skibet 2de *Sotre kaldet, og som ved Rongn i Herløe Skibreede, tilsadt eller forliste den 30te Januarii 1798, hans der over holdte journal, og fremstillede nu bemeldte Skipper *Lars Erichsen saavelsom 2de andre Mænd af Mandskabet for at beedige sam/m/es Rigtighed {og for under Eed at besvare de af Comparenten forfattede skriftlige qvæstioner, som han nu fremlagde og som var et kort udrag af den forbemeldte journal}

 Derpaa frem kom

            1. Skipper Johannes Erichsen boende i Bergen fremstod og efter at have hørt forelæst den af ham holdte Journal over Slup Skibet 2de Søstre kaldet, der er hiemhørende i Bergen og var Distineret til Lofoden i Nordland, bekrædtede han sam/m/es Rigtighed i et og alt med corporlig Eed og opragte Fingre efter Loven.

 Derefter fremkom

            2. Arne Torbiørnsen boende i Bergen og {Matros} \Styrmand/ paa Slup Skibet de 2de Søstre kaldet, aflagde Eed og vandt efter at den fremlagde {qvæstioner af Dags dato;  Til 1ste, 2det 3de 4de 5te og 6te} \journal var ham forelæst/ jo i et [og] alt {som omspurgt} som journalen indeholder der i alle deele er rigtig

            3de Mads Jonsen boende i Bergen, og \var/ Matros paa Slup Skibet 2de Søstre kaldet, aflagde Eed og vandt {til {\de/} fra Hr: Grans Siide frem <frem>lagde skriftlige qvæstioner} i et og alt eensstem/m/ig med nestforrige 2det Vidne.

 Hr: Jens Gran som nu havde erholdet Skibs Folket paa Slup Skibet de 2de Søstre kaldet deres Forklaring eedelig indhentet begjerede Forretningen sluttet og sig beskreven meddeelt.

 Derpaa blev over denne Forretnings Bekostning giort følgende Beregning

1. Sorenskriveren for denne Forretning                                                           3 rd      3 mrk

2. De 2de Laugrettesmænd tillægges hver 1 mrk 8 s.                                       3 mrk

                                                                                                                      -----------------

                                                                                                                      4 rd

 Hvilke Fiire Rigsdaler Hr: Riqvirenten haver at betale

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Maaneds Ting i Bernæstangen den 1ste Martii 1798.

Aar 1798 den 1ste Martii blev paa Tingstædet Bernæstangen holdet Maaneds Ting af den Const: Sorenskriver Jersin i Nærværelse af de til dette Ting opnævnte 4 Laugrettes mænd, som her foran fol: 82 ere anførte.

 

1798: 103

 

 

Derpaa blev først publiceret de sam/m/e 3 Forordninger og Placat, som ved Maaneds Tingene i Bergen den 8de januarii og 5te Febr: d: A: er læste og her foran fol: 94 og 100 ere registrerede og end videre blev publiceret, som …(?)

            4. Et Reskript af 10de Febr: 1798 betreffende at alle Faste Eiendeele der ere udlagt umyndige i Skifter, skal ved Extract paa ustemplet Papiir tinglæses uden nogen Betaling.

 

Dernest blev publiceret følgende Documenter

            1. Een Obl: udgivet af Johannes Olsen Biørndahl til Iver Bang i Bergen, stor 200 rd med 1ste Pante Ret i 18 Mark Smør og 12 K: M: i Biørndahl No: 55, i Echanger Skibreede, datr: 17de Novbr: 1797, og indf: fol: 320.

            2. Afl: sam/m/e Debitors Obl: til Lensmand Niels Olsen Echnæs, stor 70 rd med Pant i Biørndahl No: 55, datr: 31te Martii 1796 og tingl: 19de Maji s: A: efter qvittering af 17de Novbr: 1797.

            3. \Tingl:/ Et Skiøde fra Niels Nielsen Reveim den yngre til Hillebrandt Harmens paa 8 K: M: og 24 Skil: Penge i Klefland No: 26 i Hosanger Skibreede, datr: 14de Aug: 1797 og indf: fol: 320, hvorhos fulgte Attest af 8de Januarii 1798.

            4. Et Skiftebrev efter Ole Jonsen Axelbierg begyndt 20de Octobr: 1797 og sluttet 12te Decbr: s: A:, hvorved 6 Mark Smør i Axelbierg No: 45 i Watzwærns Tinglaug for 200 rd blev udlagt til Panthaveren Claus Andersen Qvale, indf: fol: 320.

            5. Et Afkald fra Jon Jensen Nedre Aas No: 20 i Echanger Skibr: som nye anordnet Værge for Myndtlingen Femja(?) Knuds Dr: Arvelod der tilsam/m/en [er] 54 rd 82 s: Regnsk: No: 344, til den forrige Værge Niels Magnesen Wælland, datr: 1ste Martii 1798 og indf: fol: 321.

            6. Een Obl: fra Niels Magnesen Wælland til Siur Nielsen Dyrcholbotten stor 80 rd med 1ste Panteret i 21 Mark Smør og 8 K: M: i Wælland No: 18 [i Echanger Skibreede], datr: 28de Octobr: 1797 og indf: fol: 320 og 321.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at udrette blev sam/m/e sluttet og ophævet.

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Maaneds Ting i Bergen den 5te Martii 1798.

Aar 1798 den 5te Martii blev i Sorenskriverens Huus i \Bergen/ af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som ved Maaneds Tinget den 4de Decbr: 1797 var tilstæde og her foran fol: 91 ere anførte, holdet Maaneds Ting.

 

Og blev først Publiceret det sam/m/e Reskript af 10de Febr: 1798, som ved Maanedstinget i Bernæstangen blev publiceret og her oven for ere anført under No: 4.

 

Og blev da paaraabt de indstævnte Sager

 

Pr: Spismacher mødte for Anders Michelsen Sletten og anviiste hans udtagne Ober Rettes appelations Stævning imod Johannes Olsen Hope af 3de hujus, hvilken han begjerede sig med Rettens Paategning tilbage.

 Pr: Balchen mødte [for] {Ole} Johannes Olsen Hope og Reserverede det fornødne.

 Derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

 I Følge den anviiste Ober Rettes Appelations Stævning af 3de Martii d: A:

 

1798: 103b

 

bliver denne Sags videre Behandling stillet i beroe indtil Stifts Ober Rettes Dom er falden i Hoved Sagen, neste Maaneds Ting, som atter holdes her i Sorenskriverens Huus den 11te April førstkom/m/ende.

 

Beedigelse af Taxation

Mons Hansen Westerlie og Lars Olsen Eichaas mødte og fremlagde en af dem under Dags dato afholden Taxations Forretning over 18 Mark Smør og 1 Mæle Malt i Gaarden Bruraas No: 55 i Arne [Skibreede], hvorpaa til Myndtlingen Mons Nielsen Regnsk: No: 456 er Pantsat, hvilken Gaardepart er taxeret for 130 rd, og \at/ de \har/ ansat denne Taxt, efter Jordegodsers nærværende Priis uden til enten Fiendskab eller Venskab til Eier deraf Ole Siursen bekræftede de nu med Eed og oprakte Fingre efter Loven.

 

Pr: Kahrs Contra Martha Anders Dr: Thune

Pr: Kahrs mødte og anmeldte at Sagvoldersken Martha Anders Dotter Thune i store Sandvigen siden denne Sag blev optaget til Doms har rettet for sig i Mindelighed for de paastævnte 20 rd til afg: Ole J: Steens Sterboe, hvorfor han har begjeret Stævningen udleveret for at til bage levere Sagsøgerske sam/m/e med qvittering saavel for de foran benævnte 20 rd, som de faste Omkostninger og til saadan Ende erklærede han Sagen ophævet, uden at Dom i denne Henseende maatte afsiges.

 

Fogden imod Jacob Olsen Tvedt og Kari Clemetsdr:

Pr: Schnabel som Defensor fremlagde en Attest fra Klokkeren til Dom Kirken Hr: Kiærumgaard af Dags dato, som viiser at de Tiltalte ey efter Mundtlig opgivende, som Comparenten, for at vinde Tiid, hos dem havde efterspurgt, har til sidst Com/m/uniceret i Dom Kirken den og de sam/m/e berørte Tiid, han maatte derfore udbede de Tiltaltes nærmere Examination i denne Henseende, for at frembringe det Lovbefalede i denne Begivenhed, ligesaa meldte Defensor at han endnu ikke havde kundet erholde de Attester, som i Henseende Tiltaltes Moralske Forhold uden hvad den fra Hr: Fogden Unmacks Siide fremlagde Udskrift af Nordhordlehns Justits Protocol, for saavidt en Sag forhen mod disse bemeldte Personer, begyndt 6te Maji 1794 og sluttet 8de Octobr: 1796, indeholder p..(?) 6, hvortil Comparenten henviiste, endskiøndt bemeldte Sag ved Kongl: allernaadigst Resolution af 23de Decbr: 1796, frem-

 

1798: 104

 

lagt fra Hr: Fogden Unmack qva Actor, sub No: 4, er hævet for de af Tiltalte Jacob Olsen Tvedt med Kari Clemets Dotter begangne Lejermaale, og hvoraf trende erfares til den Tiid at være passerede, hvorfore Defensor eerbødigst maatte indstille at erholde Sagens Anstand omtrent i 14 Dage efter Dom/m/erens forefindende Lejlighed, som Comparenten saa meget meere tør vente, da han til adskillige publiqve Forretninger, saavelsom Dom/m/er, som Sagfører i Byen og paa Landet er Constitueret, hvilke Forretninger ey have givet Comparenten Tiid til at handle meere Speciel udi denne Sag, og fra Landet at faae indhentet de i saadan Begivenhed behøvende Oplysninger. I øvrigt forbeholdt Comparenten de Tiltaltes Tarv og forbeholdt nærmere Besvarelse paa Hr: Fogden Unmacks Indgivne Deduction.

 Fogden Unmack, der med forundring havde anhørt Defensors Grunde for den forlangte Udsættelse, kunde ikke nægte at han mindst havde ventet at det viise Konge Bud for Justits Sagers Frem/m/e var aldeeles til siide Sat fra hans Siide. Hvad angaaer hans Forretninger som Advocat her paa Stædet, da var han og enhver bekiendt at de Justits Sager, som dem paalægges at udføres skeer forholdsmæssig til samtlige advocater \her/ paa Stædet, hvad enten det angaaer Actor, Defensor eller Dom/m/ers Pligters Udførelse, og derfore saa meget mindre kunde have forhindret ham at fuldføre denne Sag med de paaberaabte, skiøndt ubenævnte Beviisligheder, da han dertil har haft en Tiid af 3 Uger mindre end 2 Dage, uden alleene at frembringe videre end den i Dag producerede Attest, og hvortil endnu maae kom/m/e i Betragtning at han fra sidste Rettes Dag den 14. f: M: har haft til Brug, saavel Actors Deduction til Doms i Sagen, som de derved fulgte og paaberaabte Bielage. Endnu maatte Actor tilføye, i Henseende ..(?) Tiltaltes Moralske Carateer, hvorom Defensor, ved Løs Proclamation troer at kunde sætte det i saadant Lys at deres skam/m/elige og Beviislige Forhold, skulle derved kunde aldeeles tilside sættes. Actor paastod derfore Sagen frem/m/et til Doms

 Defensor Pr: Schnabel Replicerede til Hr: Foged Unmacks Tilførte at han formeentlig har glemt at Comparenten er en af Byens beskikkede Stifts Oberrettes Advocater, som umuelig ikke her efter kand nedlade sig eller indtræde udi enhver foretagende Lands Sag, som dog aldrig, Comparenten har undslaget sig for uden Lovligt Forfald at udføre, og derfore troede han ey at kunde regnes til Last den af ham nu forlangte Udsættelse eller at han ey forhen har kundet frem/m/e videre udi denne Sag, Paa disse Grunde forventede Comparenten der fuldkom/m/en meener at kunde igien drive Hr: Actors tilførte at blive bevilget den begjerte Udsættelse, saa meget meere som Tiltalte der have største Formodning til Kongl: allernaadigst Benaadelse, ere paa frie Fod, og med største Stræbsomhed, sørger for deres sam/m/en avlede Børns opfor-

 

1798: 104b

 

string og ey er det almindelige {tilbørligt} til Byrde.

 Fogden vedblev sin Protest imod Udsættelsen og paastod Sagens frem/m/e og optaget til Doms

 Ved Retten mødte ey Tiltalte Jacob Olsen Tvedt, efter Paaraab men Tiltalte Kari Clemets {Dotter} mødte og fremstod nu og forklarede efter Defensors Forlangende {aflagde} at hun gik til Herrens Bord omtrent 4 á 6 Uger før Juule Tiider 1796 \sidste Gang/, uden at have comuniceret *sid (siden?) efter den Tiid.

 Derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

 Efterdi de Tiltalte ere paa frie fod og ey arresterede, saa bevilges Defensor, under Ansvar om Ophold herved er foraarsaget, den forlangte Udsættelse til i Dag 14 Dage den 19de Martii førstk: \ da Dom/m/eren ikke før formedelst andre beram/m/ede Forretninger før kan foretage sam/m/e / og til hvilken Tiid han herved paalægges at fremkom/m/e med sin endelige Deduction i Sagen, da ingen fleere Udsættelser kan accorderes, undtagen dertil skulle gives desto større Grunde efter Forordningen af 3de Junii 1796, saa meget meere da han tilforn har nydt en Udsættelse fra 14de f: M: til i Dag; Til hvilken Tiid Laugrettet tillige haver at møde uden nogen videre Varsel, da Sagen atter bliver at foretage her i Sorenskriverens Huus bemeldte Tiid om Formiddagen Kl: 9.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter

            1. Et Skiøde fra Niels Olsen Holmedahl til Niels Asbiørnsen Kleppestøe paa et Vaanhuus paa Kleppestøes Grund No: 5 i Herløe Skibreede, datr: 9de Januarii 1798 og indf: fol: 324

            2. Een Obl: fra Niels Asbiørnsen Kleppestøe til Madame Bruus, stor 48 rd med 1ste Panteret i et Vaanhuus paa Kleppestøe No: [5] i Herløe Skibreede, datr: 23de Febr: 1798 og indf: fol: 323.

            3. Et Skiøde fra Enken Synne Markus Dr: med fl: til Hans Iversen paa et Vaanhuus i 2den Rode No: 19, i Sandvigen, datr: 5te Martii 1798 og indf: fol: 324.

            4. Afl: en Obl: fra Martha Anders Dr: Thune til Jon Hage stor 226 rd, datr: 3de Febr: 1798 og tingl: 5te sam/m/e, med Pant i Huusebygningerne i Sandvigen under 2den Rode No: 50, efter qvittering af 5te Martii 1798.

            5. Tingl: en Ditto af sam/m/e Debitrix til Madame Ingebor C: Arentz stor 600 rd med 1ste Pante Ret i Huusebygningerne i Sandvigen under 2den Rode No: 50, datr: 5te Martii 1798 og indf: fol: 323.

            6. Een \Fornyelses/ Paategning paa en Obl: udgivet af Simon Olsen Yttre Taqvam til Lodvis og Kari Niels Dr: tilsam/m/en 30 rd datr: 3de Junii 1774 og tingl: s: D:, med 1ste Panteret i 1 pd S:r og 1/3 Faar i Yttre Taqvam No: 37(?) i Arne Skibreede, datr: 27de Januarii 1798 og indf: fol: 322.

            7. Et Afkald fra Niels Olsen Ulvesetter No: 70 i Arne Skibr: som nye Anordnet Værge for Myndtl: Mons Nielsen {Westerlie} Ulvesetter, hans Arv 57 rd 4 mrk, Regnsk: No: 456 datr: 5te Martii 1798 og indf: fol: 322 til Værgen Mons Hansen Westerlie.

 

1798: 105

 

            8. Et Afkald til Abraham Olsen Øvre Sælvig \No: 59/ [i Arne Skibreede] fra Martha Knuds Dr: for hendes Arv 12 rd 3 mrk 10 s: i A: B: fol: 575 datr: 3de Martii 1798 og indf: fol: 321.

            9. Een Paategning af 5te Martii 1798 fra Ole Siursen Bruraas paa hans Obl: til Erich Danielsen Melcheraaen, Mons Nielsen fra Ulvesetter og Ingebor Lars Dr: Melcheraae tilsam/m/en 80 rd med 1ste Prioritet [i] 18 Mark S:r og 1 Mæle Malt i Bruraas No: 55 i Arne Skibreede, datr: 5te Junii 1795 og tingl: n: D:, hvorved han giver Creditorerne Rettighed at bortsælge Pantet i Mangel af Rentens Betaling til Rette Tiid, indf: fol: 323.

            10. Et Auctions Skiøde fra Madame Lampes Sterboe, til Lensmand Johannes Andersen Fougstad paa Gjestgiverstædet Alverstrøm/m/en og en Part i Søre Soltvedt No: 2 i Alenfits Skibreede, af Skyld 18 Mark Smør og 1 Mæle Malt, datr: 9de Januarii 1798 og indf: fol: 321.

            11. En Obl: fra Johannes Andersen Fougstad til Frue Etats Raadinde Krohn, stor 1000 rd med 1ste Panteret i Gjestgiverstædet Alverstrømmen og 18 Mark S:r og 1 Mæl: Malt i Søre Soltvedt, No: 2 i Alenfits Skibreede, datr: 12te Febr: 1798 og indf: fol: 321.

            12. Et Skiøde fra Ole Arnesen Yttre Eide til Lisbeth Ols Dotter datr: 9de Januarii 1798, paa indberegnet hendes forrige ejende Anpart heri 6 60/77 Mark Smør i Øvre Mundahl No: 73 i Alenfits Skibreede, indf: fol: 322.

            13. Et Do: fra sam/m/e Sælger til Rangele Ols Dr: af s: d: og paa en lige Anpart i sam/m/e Gaard (Øvre Mundahl i Alenfits Skibreede), indf: fol: 322.

            14. Aflyst Iver Iversens Obl: til Ole Johann Steen stor 199 rd med Pant i hans Huus i Store Sandvigen under 2den Rode No: 34, datr: 4de Maji 1793 og tingl: 26de November s: A: efter Qvittering af 1ste Martii 1798.

            15. Tingl: Iver Iversens Obl: til Diderich von der Ohe stor 199 rd med 1ste Panteret i hans Vaanhuus i store Sandvigen under 2den Rode No: 34, datr: 2den Martii 1798 indført fol: 323.

            16. Et Skiftebrev efter Michel Wintziansen Tøsøen af 22de Januarii 1798, hvorved 9 M/ark Smør og 3 Kander Malt i Tøsøen No: 83, blev udlagt til Sønnerne Maarten og Ole Michelssønner hver det halve med 4 ½ M/ark S:r og 1 ½ Kde: Malt, indf: Folio 318.

            17. Et Ditto efter Elen Mons Dotter Schouge af 23de Januarii 1798, hvorved 7 1/5 M/ark Smør og 2/15 Huud i Leerøen No: 2, blev udlagt til Enkemanden Casten Hansen Schouge for 13 rd 2 mrk, en ubestemt Anpart i Laxevaagen Schartholmen for 10 rd, og 1 pd 3 M/ark Fisk i Schouge No: 37, for 81 rd, udi Gaarden Hammersland No: 32, 13 31/35 M/ark Fisk, for 14 rd er udlagt til Fuldsøster Dotteren Anna Knuds Dotter gift med Mons Hansen Øvre Golten og Fuldsøster Dotteren Karie Knuds Dr: hver det halve med 6 33/35 M/ark Fisk  Udi Gaarden Hummelsund No: 6, 9 3/5 M/ark Fisk for 60 rd der igien er udlagt til Fuldbroderen Knud Monsen Leerøen for Arv, indført fol: 318.

            18. Et Ditto efter Anna Jons Dotter Store Sangolt, sl: 23de Januarii 1798, hvorved et Vaanhuus bestaaende af en Stue med et Kammer og en Sval, staaende paa Gaarden Store Sangolts Grund, for 35 rd blev udlagt Sterboe Enkemanden Johannes Salamonsen Store Sangolt og Søn Salamon Johannesen den første 25 rd 3 mrk og den sidste 9 rd 3 mrk, indført Folio 318.

            19. Et Ditto efter Karie Jacobs Dotter Warøen, af 25de Januarii 1798, hvorved 2 ¾ M/ark Fisk i Warøen No: 8, for 18 rd blev udlagt til Enkemanden Hans Andersen Warøen, indført Folio 318.

            20. Et Ditto efter Ole Olsen Nordeide af 30te Januarii 1798, hvorved 2 pd 6 M/ark Fisk i Nordeide No: 55, blev udlagt til Enken Britha Thomas Dotter Nordeide og hendes 5 Børn, og en Anpart udi Gaarden Tøsøen No: 83 af Skyld 2 2/3 M/ark Smør og 8/9 Kande Malt for 12 rd blev udlagt Sterboe Enken Britha Thomas Dotter, indført Folio 319.

            21. Et Ditto efter Johannes Rasmussen Nipen af 26de Januarii 1798, hvorved 6 M/ark Fisk i Telle No: 26, blev udlagt Enken Brithe Ulves Datter Nipen, udi Gaarden Øvre Børnes No: 4 af Skyld 13 75/384 M/ark Smør for 40 rd blev udlagt til Datteren Agothe Johannes Datter gift med Knud Johannesen

 

1798: 105b

 

Børnæs, Udi Gaarden Nipen No: 27 af Skyld 23 ½ M/ark Fisk, blev udlagt til Sønnerne Ulve og Rasmus Johannessønner Nipen, hver det halve med 11 ¾ M/ark Fisk. Udi Gaarden Midttvedt No: 25 af Skyld 1 pd 3/5 M/ark Fisk, blev udlagt til Sterboe Enken Britha Ulves Datter Nipen med fleere. 1/10 Part i Laxevogen Ertzerholmen for 24 rd der igien er udlagt til Sterboe Enken Britha Ulves Datter Nipen, indført Folio 319.

            22. Et Skiftebrev efter Lars Iversen Hodne, sluttet 13de Septbr: 1797 hvorved 18 M/ark Smør og 6 Kander Malt i Hodne No: 67, blev udlagt til Sterboe Enken Brithe Mons Datter Hodne og 3 Arvinger samt 5 Creditorer, indført fol: 319 i Lindaas Skibreede.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre at tilføre, og med det samme frem kom et

            Afkald fra Grim Willumsen til Johannes Knudsen Børnæs for hans tilfaldne Arvelod 9 rd 4 mrk 14 s i A: B: fol: efter Broderen Willum Willumsen Børnes, indført fol:    datr:   Januarii 1798.

 samt en

            Indførsels Forretning af 3de April 1797, hvorved der blev giort Indførsel og Udlæg i Debitor Anders Heibergs tilhørende Gaard Toftegaard No: 21 af Skyld 1 Løb S:r og 1 Tde: Malt med Besætning, for resterende Kongl: Skatter for 1796 af Beløb 140 rd 82 s samt Omk: 14 rd 36 s

                                                                                                                                 H: L: Jersin

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibreede [1798]

Aar 1798 den 19de Martii blev Extra Retten sat i Sorenskriverens Huus i Bergen, af den *constiuerede Sorenskriver, i Nærværelse af de samme Laugrettesmænd som ved Maanedstinget var tilstæde, efter Udsettelse fra den 5te Martii sidstleeden.

 Pr: Schnabel som Defensor fremlagde en Skriftlig Stevning til Vidnernes Afhør i denne Sag, i Henseende til de Tiltaltes Moralsche Forhold i den seenere Tiid, ligesaa fremlagde han skriftlige Qvæstioner til Vidnerne af Dags dato, og forbeholdt fleere efter Omstændighederne.

 Bemeldte Stævning og Qvæstioner indtages her saalydende.

 Derefter fremkom som

            1. Vidne Anders Olsen boende i Sandvigen, aflagde Eed og vandt til de skriftlige Qvæstioner fra Defensors Siide,  Til 1ste Jo Vidne har kjendt Jacob Olsen Tvedt fra Børne Aarene af og siden fremdeeles, men Enken Karie Clemmets Datter der ey er hans Hustrue, har Vidnet ey kjendt for viidere end som andre fremmede,  Til 2det Jo for saavidt Vidnet kjender Jacob Olsen har han opført sig skikkelig og Stræbsom eller Arbeidssom.

 Pr: Schnabel begjerede tillige dette Vidne tilspurgt, Om Inqvisiten veed nogen foregaaende Tiltale har været Tiltalt for nogen Ulovlig Handling uden for denne, hvilken Forklaring nemlig Comparenten edskede af Vidnet og ey af Inqvisiten som ingen lunde kan Vidne om sig selv, og hvori en Feil Nævnelse i Spørsmaalet er anført. Derefter for-

 

1798: 106

 

klarede Vidnet til den fremsatte sub Qvæstion, Ney veed ikke at Tiltalte Jacob Olsen Tvedt har været tiltalt for saadanne Handlinger som Spørsmaalet Indeholder, da han i den seenere Tiid Mesten Deels har haft slet ingen Omgang med ham;  Til 3de Jo, Tiltalte Jacob Olsen Tvedt er i Arbeide tilligemed Vidnet i Sandvigen for en Ustævnt Persohn, hvorfore han erholder sin Dags Løn for sit Arbeide.

 Derefter forklarede Vidnet til de fra Actors Siide fremsatte Spørsmaale,  Til 1ste og 3de Sp: frafaldt Actor,  Til 2det strax efter Michaelie 1797 indfandt Tiltalte Jacob Olsen Tvedt sig med Enke Karie Clemmets Dr: i store Sandvigen hvor de endnu er boende,  Til 4. Ney Vidnet veed ey om Jacob Olsens Hustrue endnu er i Live, men ved at han med sin Kone har 2de Ægtebøren som endnu lever,  Til 5te Ney veed intet derom,  Til 6te For saavidt Vidnet veed {har} \er/ Jacob Olsen Tvedt ikke {er} meere Drukkenbolt end mange Andre.

 Da ingen havde Vidnet viidere at Tilspørge blev det Demitteret.

            2. Vidne Lars Jonsen boende i store Sandvigen aflagde Eed og vandt til de fra Defensors Siide fremlagde Qvæstioner,  Til 1ste Jo Vidnet har kjendt Jacob Olsen Tvedt for alt hvad godt er, men kjender ey til hans Hustrue;  Til 2det Jo ligesom 1ste Vidne, men for saavidt Konen Angaaer Henholdt Vidnet sig til det i 1ste Spørsmaal anførte,  Til 3de Jo Tiltalte Jacob Olsen Tvedt er i Arbeide hos en Ustævnt Persohn i Sandvigen hvorved han fortiener sin Dagsløn.

 Defensor frafaldt den fremsatte Sub Qvæstion for dette og de øvrige Vidner, for ey at fremføre Urimeligheder.

 Derefter forklarede Vidnet til de fra Actors Siide fremsatte Spørsmaale,  Til 1ste Vidnet har kjendt Jacob Olsen Tvedt i en Tiid af 8 á 9 Aar,  Til 2det kom først at boe i \Sandvigen i/ Fellesskab med Enken Karie Clemmets Dr: efter Michaelie 1797;  Til 3de Veed at være i Arbeide med ham,  Til 4de Ney veed intet herom at forklare, Til 5te Ney veed intet herom,  Til 6te ligesom første Vidne.

 Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet blev det Demitteret.

            3. Vidne David Johannesen boende i Sandvigen aflagde Eed og vandt til de fremlagde skriftlige Qvæstioner fra Defensors Siide,  Til 1ste Har ey kjendt Tiltalte Jacob Olsen Tvedt førend en Tiid af 6 Uger fra nu af og kjender slet ikke til Konen,  Til 2det Jo i den korte Tiid Vidnet har været i Arbeide med den Tiltalte har han ikke erfaret Andet end reedelighed og Flid,  Til 3de Jo Vidnet har været i Arbeide med den Tiltalte den Omspurgte Tiid hvorved han har Fortient sin Dagsløn.

 Derefter forklarede Vidnet til de fra Actors Siide fremlagde Sp:  1ste 2det og 3de Spørsmaal blev frafaldt,  Til 4de Ney veed intet herom,  Til 5te Ney veed intet herom,  Til 6te ligesom 1ste Vidne.

 Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge {Vidnet} blev det Demitteret

            4. Vidne Ole Monsen boende i store Sandvigen aflagde Eed og vandt til de fra Defensors Siide fremsatte Spørsmaale {forklarede Vidnet} eensstemmig med 2det Vidne;

 Actor frafaldt de fremsatte 3de Spørsmaale og Vidnet forklarede til 4de 5te og 6te ligesom 3de Vidne.

 Da ingen havde Vidnet

 

1798: 106b

 

videre at tilspørge blev samme demitteret.

 Actor fremstillede derefter som godvillig mødende Vidne

Sivert Størchsen hos hvem de Tiltalte er i Logie {og} \der/ aflagde Eed og vandt til de fra Actors Siide fremsatte skriftlige Spørsmaale af Dags dato, Til 1ste Har ey kjendt Jacob Olsen Tvedt og Karie Clemmets Dr: førend 3 Uger efter Michaelie 1797, da disse kom der hen for at erholde Logie hvor de endnu er boende,  2det og 3de Spørsmaal frafaldt Actor for dette Vidne,  Til 4de 5te og 6te ligesom første Vidne.

 Actor bad Vidnet tilspurgt som 7de Qv: Om de Tiltalte ikke har levet sammen som Ægtefolk i Sæng og Leje, i den Tiid de har erholdt sig i Vidnets Huus?  8de Om ikke Jacob Olsen Tvedt og Enken Karie Clemmets Dr: angav sig at være Ægteviede eller Ægtefolk med hinanden, da de bestilte eller indgik Logie hos Vidnet?  Til 7de Ney veed intet til viished herom at forklare, da de Tiltalte har et Værelse eller Stue for sig selv, hvor Vidnet ikkun skielden har været udi, og hvori ikkun er en Sæng.

 Derefter forklarede Vidnet efter Defensors forlangende, at til den Omspurgte Stue, hvor de Tiltalte Opholder sig gives et Sænge Kammer, hvor der kunde gives Anledning at opføre Sæng, hvilket Vidnet ikke har seet at være Opført eller at der har været Anbragt det mindste til Sængeleje derudinden, og Vidnet forklarede ikkun at have været faae gange i dette Værelse, i den Tiid de Tiltalte har Logieret hos ham.

 Defensor begjerede Vidnet tilspurgt: Om han er viidende eller haver kundskab om Tiltalte Karie Clemmets Drs: Forhold og Levemaade i hvor lang Tiid han \har/ kjendt disse. Vidnet svarede til denne Sub Qvæstion, Vidnet har ey som forhen er forklaret kjendt de Tiltalte før end efter Michaelie Tiider 1797, da de hos \ham/ kom til Logie, og \Jakob/ angav sig da at have sin Hustrue med sig tilligemed *Børene (Børnene), for der at faae Logie som Ægtefolk, hvilket Opgivende Vidnet \troede/ at forholde sig Rigtig, da han ingen bekjendtskab førinden den Tiid havde til dem, og dermed er 8de Sp: fra Actors Siide besvaret.

 Defensor udbad dette Vidne tilspurgt: Med hvilket udtryk Jacob Tvedt meldte sig da han betingede det omhandlede Logie? Dertil forklarede Vidnet at Tiltalte Jacob Tvedt foregav da han bestilte Logie hos Vidnet, at han tilligemed Kone og Børn, ville der være i Logie, og Vidnet har ey vidst andet end disse har været Ægtefolk forinden i den *seere (seenere) Tiid.

 Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet blev samme demitteret.

 

1798: 107

 

 Defensor Pr: Schnabel fremlagde derefter skriftlig Indlæg af Dags dato med deri paaberaabte Bielage No: 1 og 2, hvortil han sig Henholdt og indlod Sagen Dom. Bemeldte Indlæg indtages her.

 Fogden Unmack Refererede sig til sin forlængst nedlagde Deduction i Sagen, og derhos benægtede Aldeeles alt det ubeviislige som Defensor ved Løse Skind Grunde lig med hans første Vidner til Forsvar for de Tiltalte, ligesom han derover var Overbeviist at den Respective Dommer i Overeenstemmelse med det Høy viise Kongebud ved Forordningen af 3de Junii 1796 vil lige Merke til hvad Ophold Defensor har giort i denne Sag, deels ved unødvendige Opsettelser og deels ved nu først at fremme en Vidne Stævning som han pligtede og kunde have udført første Retterdag i denne Sag, da han baade kjendte Persohnerne og hans i Dag fremførte Vidner, kunde Varsles og fremkomme her paa Stædet paa en 2 á 3 Timers Tiid.

 Defensor Henviiste til hans Indlæg af Dags Dato, hvori de Grunde Anføres, hvorfore det ey har kundet være Anleedning at søge dette Tingsvidne før end just i Dag til hvilken Tiid Sagen var udsat, og saaledes kan ey nogen Efterladenhed tillægges Defensor i Sagens førelse her for Retten, hvor de Tiltalte ere og Forhaabentlig endnu intil viidere efter Hr: Actors Indlæg blive paa frie Food, da ingen Mistanke om deres Tilstædeblivelse kan være at Anbringe, hvor hos endog Defensor forbeholdt sig naar Hiemtings Dommen er falden, at ansøge Stiftet om de Tiltaltes viidere Frietagelse fra Arrest indtil Kongl: Allernaadigst Resolution i henseende det Paatalte kan være at erholde.

 Begge de Tiltalte har fra Sagens begyndelse af i Dag {har} været tilstæde uden Baand og Fængsel, og Sagen Optages til Doms.

                                                                                                                                 H: L: Jersin

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibreede [1798]

Aar 1798 den 31te Martii blev Extra Retten sat i Sorenskriverens Huus i Bergen af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af sam/m/e Laugrettes mænd som den 19de d: M: var tilstæde og her foran fol: 91 ere anførte,

 og da udi nestforestaaende Sag, anlagt af Fogden imod Jacob Olsen Tvedt og Enken Kari Clemets Dotter af Dom/m/eren og Meddomsmændene saaledes for Ret kiendt

Dømt og Afsagt

 Ligesom Corpus Delicti er godtgiort ved den fremlagde Præste Attest fra Sognepræsten til Dom Kirken i Bergen Hr: Fleischer af 19de Januarii 1798 har og Tiltalte Jacob Olsen Tvedt tilstaaet Sigtelsen imedens hans Hustrue endnu lever at have begaaet dette paasøgte Lejermaal med Enken Kari Clemets Dotter, der tillige inden Retten har vedblevet denne Angivelse.

 Foruden dette paasøgte Lejermaal er det godtgiort saavel ved Sognepræsten Hr: Fleischers Attest af 5te

 

1798: 107b

 

Januarii dette Aar og forbemeldte Præste Attest fra Hr: Fleischer af 19de sam/m/e Maaned som begge de Tiltaltes egen Tilstaaelse at Jacob Olsen Tvedt og Enken Kari Clemets Dotter har 3de Gange tilforn avlet Børn sam/m/en, nemlig første Gang i Aaret 1792. anden Gang 1793 og tredie Gang 1796 og endelig 4de Gang i Aaret 1797, der har foranlediget denne Action imod dem.

 At det af de Tiltalte i Aaret 1796 avlede uægte Barn, som ved St: Hans Dags Tiid var fød til Verden, og Hiem/m/edøbt, {og som} først efter den fremlagde Præste Attest af 19de Januarii 1798 skal være bleven Confirmeret i Daaben den 17de Febr: 1797, var efter de Tiltaltes Forklaring foranlediget af den Aarsag at de ventede en Kongelig allernaadigst Resolution paa en af Tiltalte Jacob Olsen Tvedt indgivne Ansøgning om Formildelse i Straffen for de begangne Lejermaale.

 Af den fremlagde Udskrift af Nordhordlehns Sorenskriveries Justits Protocol erfares at de Tiltalte ey har været Actioneret for det første begangne Lejermaal i Aaret 1792 førend de allerede anden Gang i Aaret 1793 havde haft Børneavling sam/m/en, hvilket skal være anlediget deraf at de Tiltalte havde lovet at rette for sig i Mindelighed, der ey af dem er skeed.

 For disse 2de Lejermaale, saavelsom det seenere under Byens Jurisdiction begangne Lejermaal i Aaret 1796 er Tiltalte Jacob Olsen Tvedt bleven befriet for videre Tiltale og Straf, i Følge den Kongelige allernaadigste Resolution af 23de Decbr: 1796, imod at hensettes paa Vand og Brød i 14 Dage, hvilken Straf han har udstaaet efter Attest fra Hr: Byefogden Bentzon, som er fremlagt ad acto under No: 5.

 Foruden at den fremlagde Gjenpart af Stiftets Com/m/unication til Hr: Fogden af 3de Desbr: 1796, saavelsom Defensors Anførsel i sin Deduction, viiser det Tiltalte Jacob Olsen Tvedt ey har indløst den ham forundte Kongelige allernaadigste Bevilling af 19de Novembr: nestforhen, at være skildt med sin Kone Brithe Tollevs Dotter Strand fra Bord og Sæng, ophæver dog denne ikke Ægteskab Baandet imellem han og bemeldte hans Hustrue, som endnu lever, efter Sognepræsten Hr: Doths Attest af 27de Januarii 1798.

 Tiltalte Jacob Olsen Tvedt har inden Retten den 17de Januarii 1798 opgivet at være 45 Aar gam/m/el og Enken Kari Clemets Dotter at være 37 Aar gam/m/el, hvilket af Dom/m/eren og Laugrettet i Følge Forordningen af 3de Junii 1796 og *Fordningen af 5te Maji 1797 er bleven Skiønnet efter deres Udseende at forholde sig rigtig, og om den af Jacob Olsen Tvedt opgivne Alder saaledes forholder sig kan saa meget mindre drages i Tvivl, da den frem lagde Attest fra Hr: Doth i Julster af 27de Januarii 1798 viiser at han allerede førend Aaret 1784 har været gift og har 3de i Ægteskab avlede Børn, som endnu er i Live.

 Efter den fra Defensor fremlagde Præste Attest af 18de Martii 1798 har Enken Kari Clemets

 

1798: 108

 

Dotter sidste Gang Comuniceret den 25de Novbr: 1796, men Tiltalte Jacob Olsen Tvedt har ey efter bemeldte Attest comuniceret den af ham opgivne Tiid før Juul 1796.

 Det 5te af det den 19de denne Maaned fremstillede og førte Vidne har forklaret at Tiltalte Jacob Olsen Tvedt, angav, da han hos Vidnet bestilte Logie ved Michaelie 1797 at have med sig sin Hustrue og Børn, og ellers har de øvrige Vidner forklaret at begge de Tiltalte ere Arbeidsom/m/e og stræbsom/m/e Folk

 Thi tilfindes Tiltalte Jacob Olsen Tvedt for dette 4de Gang i Ægteskab begangne Lejermaal i Følge Lovens 6 Bogs 13de Capit: 25de Art: at miste sit Hoved og have sin Jord til Kongen forbrudt om han er nogen ejende og Enken Kari Clemets Dotter tilfindes i Følge Forordningen af 26de April 1755, comferert med Forordningen af 19de Marti 1751 for 4de Gang i Løsagtighed begangne Lejermaal at arbeide i Bergens Tugthuus i Aatte Aar, samt begge at oprette de paa deres \Arrest og/ Varetægt medgaaende Omkostninger før den følgende Tiid, naar saadant bliver i værksat.

 At efterkom/m/es i den Orden de Kongelige Anordninger foreskriver efter [at] denne Dom 15 Dage i Forveien har været forkyndt. Acten viiser ellers at intet saadant Ophold i Sagførelsen er skeed, hvorved der i Følge Forordningen af 3de Junii 1796 kan tilkiendes nogen Mulct, uagtet Defensor har været noget seendrægtig.

 Ved Dom/m/ens Aflæsning var begge de Tiltalte tilstæde uden Baand og Fængsel.

                                                                                                                                 H: L: Jersin

 

 

 

Maaneds Ting i Bergen 1798.

Aar 1798 den 11te April blev holdet Maaneds Ting i Bergen, i stæden for den 2de April nest forhen, der indtraf i Dim/m/el Ugen, i Følge Bekiendtgiørelse herom, af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de sam/m/e 4 Laugrettes mænd som her foran fol: 91 ere anførte.

 

Og blev da *paaraab de indstævnte Sager

 

Johannes Olsen Hope Contra Anders Michelsen Sletten.

Pr: Balchen mødte for Sagsøgeren Johannes Olsen Hope og tilkiendegav at der endnu ingen Dom er falden for Stifts Over Retten i Hoved Sagen, hvorfore han atter maatte begjere denne Sag udsat til det almindelige Som/m/erting for Schiold Skibreede.

 For Anders Michelsen Sletten mødte ingen efter Paaraab

 Og derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

 Den af Sagsøgeren forlangte Udsættelse bevilges til nestkom/m/ende Som/m/er ting for Schiold Skibreede som holdes paa Ting stædet Møllendahl den 2den og 3de Maji førstkom/m/ende.

 

Fogden Unmack fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet for Aaret 1797 som forglemt at optages ved de{t} Almindelige Høstetinge sidstl: en Fortegnelse over Flom Saugerne for Schiold, Lindaas, Herløe, Hossanger og Echangers Skibreeder der nu inden Retten blev oplæst og dens Rigtighed af den nærværende Almue hvoriblandt i sær af Johannes Andersen Haugstvedt og Niels Andersen Aadland blev bevidnet, at den fremlagde Desingnation i et og alt er Rigtig.

 

Derefter blev publiceret

            1. Et Bygselbrev fra Iver Nielsen Mitzøen til Sønnen Wintzians

 

1798: 108b

 

Iversen paa 12 Mark Fisk i Mitzøen No: 29 i Herløe Skibreede, forhen brugt af Udstæderen selv, datr: 21de Martii 1798 med Revers.

            2. Tingl: Johannes Arnesen Torsvigs Obligation til Hr: Jacob Tonning i Bergen stor 99 rd med 1ste Panteret i Gaarden Torsvig No:    i Herløe Skibreede af Skyld 1 ½ Skilling Fisk, datr: 12te Martii 1798, indført Folio 328.

3. Et Skiftebrev efter Konen Rangele Jons Datter Røesæt sluttet 16de December 1797 hvorved i Gaarden Røeset No: 80 i Herløe Skibreede af Skyld 1 pd Smør og 16 Kander Malt for 74 rd blev udlagt til Sterboe Enkemanden Ingebrigt Brynildsen Røesetter og Pantgaver, indført fol: 332.

            4. Et Afkald fra Rasmus Hammer med Curator L: M: Hysing til Værgen Hr: Herman Friele i Bergen for hans Arv 593 rd 12 s i A: B: fol:   Regnskabs No:     datr: 10de April 1798, indført fol: 328.

            5. Et Ditto fra Magdelie Niels Datter til Værgen Johannes Monsen Houge No: 7 i Schiolds Skibreede for hendes Arve Lodder tilsam/m/en 14 rd 13 s i A: B: fol:   datr: 11te April 1798 indført fol: 328.

            6. Et Mageskiøde fra Hr: Gerhard Snelle som Forstander for Seminarie Godset til den Bataviske General Konsul i Bergen Henrich Jansen Fasmer, *foraf (hvoraf) den første erholder endeel Gaarder i Jedderens og Ryefylkes Fogderie og den sidste derimod bekommer endeel Gaarder i Schiolds Skibreede, datr: 30te November 1797, indført fol:

            7. Et Skiftebrev efter Konen Brithe Niels Dotter Qvamme sluttet 28de December 1797 hvorved i Gaarden Qvamme No: 94 i Hossangers Skibreede 1 pd Smør og ½ Faar for 120 rd blev udlagt Sterboe Enkemanden Ole Olsen Qvamme med 5 Børn og Panthaver, indført fol: 332.

            8. Et Ditto efter Konen Ingebor Johannes Dotter Søre Røsland sluttet 27de December 1797, hvorved i Gaarden Søre Røsland No: 67 i Hossangers Skibreede, af Skyld 1 pd Smør og 12 Kander Malt for 78 rd blev udlagt Sterboe Enkemanden Tørres Aschildsen Søre Røsland og hans 4re Børn, indført fol: 332.

            9. Et Ditto efter Manden Iver Magnesen Essem sluttet 17de November 1797, hvorved i Gaarden Essem under Matr: No: 52 i Echangers Skibreede af Skyld 1 pd 3 M/ark Smør og 12 Kander Malt for 120 rd blev udlagt til Sterboe Enken Britha Lars Dotter Esseim og hendes 9 Børn. Ligesaa var bemeldte Sterboe ejende en Anpart i Gaarden Svennem No: 58 i Hossangers Skibreede af Skyld 4 ½ M/ark Smør og 2 Kander Malt for 16 rd der igien er udlagt til Lensmand Niels Olsen Echnæs for Krav, indf: fol: 332.

            10. Et Ditto efter Konen Lisbeth Ivers Dotter Svindahl sluttet 6te November 1797, hvorved i Gaarden Svindahl No: 35 i Echangers Skibreede af Skyld 18 M/ark Smør og 12 Kander Malt blev udlagt Sterboe Enkemanden Magne Olsen Svindahl og 6 Børn. Ligesaa er Sterboet ejende *i (en) Anpart i Gaarden Fieldanger No: 58 i Lindaas Skibreede 9/14 M/ark Smør og 1/112 Huud for 1 rd 3 mrk 6 s: der blev udlagt Enkemanden Magne Olsen Svindahl, indført fol: 333.

            11. Et Afkald fra Enken Brithe Rasmus Dotter i store Sandvigen for sine Børn Sisselle og Oline Ols Døttre til Værgerne Iver Erichsen Indre Lyhren og Christen Larsen Qvalvog No: 1 og 89 i A: B: fol:   datr: 23de Martii 1798 indført fol:

            12. Et Ditto fra Gurie Johannes Dotter til Værgen Ole Monsen Røscheland i Mielde Skibreede No: 12, for hendes Arv 13 rd 5 mrk 5 s, i A: B: fol:    datr: 11te April 1798, indført fol:

            13. Et Ditto fra Erich Knudsen Espelie \No: 92/ som nye indsat Værge for Myndtl: Ole Knudsen fra Aastvedt for hans Arv 25 rd 1 mrk 2 s i A: B: fol:    Regnskabs No:    til den forrige Værge Mons Hansen Westerlie No: 94 i Arne Skibreede, datr: 27de Martii 1798, indført fol:

            14. Et Bygselbrev fra Mons Hansen Westerlie til Mons Olsen paa 2 pd Smør og ½ Tønde Malt i Gaarden Westerlie No: 94 i Arne Skibreede, imod at den sidste giver den første nemlig Mons Hansen Westerlie og Kone Synneve Ols Dotter Aarlig Levekaar 4 Tønder Korn og føde for 2 Kiør og 6 Smaler med videre, datr: 11te November 1797 med Revers.

 

1798: 109

 

            15. Et Skiftebrev efter Konen Brynille Anders Dotter i store Sandvigen sluttet 8de Februarii 1798, hvorved et Vaanhuus i 2den Rode No: 25 blev udlagt til Sterboe Enkemanden Niels Tollevsen i store Sandvigen, Panthaveren og for Skifte Omkostningerne, indført fol: 333.

            16. Aflyst Niels Tollevsen i store Sandvigens Obl: til Myndtl: Anna Kirstine Knuds Dotter stor 20 rd med Pant i Vaanhuuset i 2den Rode No: 25, datr: 19de Sept:ber 1785 og tinglyst 29de November 1785, Qvitteret 31te Martii 1798.

            17. Et Skjøde fra Niels *Erich og Niels Tollevsen begge boende i store Sandvigen til Michel Rasmussen paa et Vaanhuus i 2den Rode No: 25, datr: 31te Martii 1798, indført fol: 329 med Attest.

            18. Een Obl: fra Michel Rasmussen i store Sandvigen til Ole Olsen Bredvig stor 80 rd med 1ste Panteret i Vaanhuuset i 2den Rode No: 25, datr: 31te Martii 1798 indført fol: 329.

            19. Et Vilkaarsbrev fra Michel Rasmussen i store Sandvigen til Niels Tollevsen, hvoraf den sidste erholder Frit Huus Lys og Varme, Rygt og Tilsyn, datr: 11te April 1798 indført fol: 330.

            20. Een Obl: fra Jens Johannesen Gierstad til Arent Grewe paa Aastvedt stor 99 rd med 2den Panteret i 1 pd Smør og 2 Mæler Malt i Gaarden Gierstad No: 40 i Mielde Skibreede, datr: 11te April 1798, indført fol: 329.

            21. Et Skjøde fra Jacob Voss, Jens Hagelsteen, Jørgen Breder og Ditlef Martens som Værger for Myndtlingerne Diderich Hagelsteen, Henrich Hagelsteen, Johanne Hagelsteen, Else Magrethe Hagelsteen og Else Catharine Hagelsteen til deres Broder Johan Hagelsteen paa Gaarden Eidsvog med tilhørende Huusmands Pladser Eidsvolden og Træet med Besætning Møllebruget med meere for den Summa 4500 rd, af Skyld 1 Løb Smør, datr: 1ste Martii 1798, indført fol: 326 med Attest.

            22. Een Obligation fra Johan Hagelsteen til Myndtlingerne

Diderich Hagelsteen med Formynder Jacob Voss                                                       300 rd

Henrich Hagelsteen med Formynder Jens Hagelsteen                                      1900 -

Else Catharine Hagelsteen med Formynder Jens Hagelsteen                            1000 -

Johanne Hagelsteen med Formynder Jørgen Breder                                                    170 -

Else Magrethe Hagelsteen med Formynder Ditleff Martens                              1130 -

                                                                                                                                 ----------

                                                                                                                                 4500 rd

og hvorfore han pantsetter med 1ste Prioritets Ret Gaarden Eidsvog af Skyld 1 Løb Smør med paastaaende Vaan og Udhuuse, Møllebruget Besætningen, samt Pladserne Eidsvolden og Træet, datr: 1ste Martii 1798, indført Folio 327.

            23. Een Odels Lysning af Anders Hansen Hæsdahl til 1 pd Smør og 1 Mæle Malt i Haaland No: 12 i Alenfits Skibreede, som ejes og bruges af Jacob Nielsen, datr: 11te April 1798 og indført fol: 331.

            24. Et Skiftebrev efter Konen Brithe Ols Dotter Houge sluttet 15de December 1797, hvorved 1 pd 12 M/ark Smør og 2 Mæler Malt i Gaarden Houge No: 102 i Lindaas Skibreede blev udlagt til Pandthaverne Jon Michelsen Ryland og Niels Pedersen Oenæs for 200 rd indført Folio 333.

            25. Een Indførsels Forretning afholdt af Fogdens Fuldmægtig Rolfsen under Militair Execution af Capit: v: Brygger med Under Oficeer og 2de Soldater den 12te Martii 1798 for resterende Høy Kongl: Skatter for Aaret 1797 af Beløb 152 rd 90 s: og Omkostninger 16 rd 4 s: hvorved er giort Indførsel og Udlæg i Heibergs ejende Gaard Toftegaard No: 21 af Skyld 1 Løb Smør og 1 Tønde Malt med Besætning.

            26. Een Ditto af 4de April 1798, hvorved er giort Indførsel og Udlæg i Anders D: Heibergs tilhørende Gaard Toftegaard No: 21 med Besætning saavelsom alle hans øvrige faste Eiedeele, og Løsøre Gods, nestefter Obl: Creditorerne for til Fogden Heiberg, skyldig værende Regnings Krav {181 rd 49 s: og Excutions Omk:} 173 rd 75 s og Executions Omk: 7 rd 70 s: Følgelig efter ingaaet Forliig ved Forligelses Comission af Debitor Heiberg og Fogden Heggelund, af 9de Febr: 1798.

            27. Et Skiftebrev efter Axel Olsen Yttre Taqvam af Arne Skibr:, sluttet 30te Januarii 1798, hvorved ½ Løb S.r og ½ Faar i Yttre Taqvam No:    blev udlagt til Sønnen Knud Olsen Nyegaard og øvrige Medarvinger, indf: fol: 333.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at udrette blev sam/m/e sluttet og ophævet

                                                                                                                                 Jersin

 

1798: 109b

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibreede 1798.

Aar 1798 den 23de April blev Extra Retten sat i Sorenskriverens Huus i Bergen i Nærværelse af de 2de Vitterligheds Vidner Ole Sivertsen og Anfind Olsen for der efter mundtlig Anmeldelse af Niels Gullachsen Brechuus i store Sandvigen at foretage et Forhør over Ole Thomassen i store Sandvigen for <et> af ham mod den første udøvet Tyverie af reede Penge.

 Klageren Niels Gullachsen Brechuus mødte og forklarede at i Gaar Aftes Kl: 9 Slet blev i {hans} Skienke Stuen i hans Huus, tæt ved Dørren nedbækket en \rødmalet/ Penge Lade, og borttaget, og hvorudi skal være omtrent 3 rdr i det eene Rum og i de 2de andre Rum i sam/m/e Kasse skulle være lidt Penge uden at Comparenten vidste at kunde opgive hvor meget, og hvilken \Kasse med/ Penge han {til}troede at være borttaget af Ole Thomassen og til den Ende fremstillede han \ham/ nu inden Retten med begjer at han maatte aflægge sin Forklaring herom, \som/ da var tilstæde paa den Tiid, og havde ellers nu tilstæde de 3de Vidner Giert Storm og Michel Olsen samt Johannes Larsen som Comparenten ligeleedes begjerede afhørt {efter}

 Derpaa fremkom Ole Thomassen Fløtmand, og Logerende hos Friderich Larsen Bech i store Sandvigen og forklarede: at være fød paa Gaarden Sindrol i Wangs Præstegjeld \i/ Wallers {Østen Fields} og opholdt sig der hos sin Fader Thomas Thomassen Sindrol indtil han var 17 Aar gl: og blev comfirmeret i Wangs Præstegjæld i Wallers da han var 16 Aar gl: og Reiste siden derfra til Bergen da han var 17 Aar gl: eller omtrent for 13 Aar siden, og blev da først her i Byen 1 ½ Aar \som/ Smedie Arbeids Dræng og tiente siden som Dreng paa det Tydske Comtoiret omtrent i 7 á 8 Aar og siden \den/ Tiid været Fløtmand og boet den meste Tiid i Bergen undtagen det sidste Aar eller siden forleeden Aars Paaske da han kom at boe i store Sandvigen. Ellers forklarede han nu at være 30 Aar gam/m/el og gift. Endelig forklarede han at have været hos Niels Gullachsen Brechuus i Gaar Aftes silde, og saae vel den af Klageren om/m/eldte Penge Lade, men benægtede aldeeles at have røret ved sam/m/e, og paa den Tiid at Comparenten var i Niels Gullachsens Huus var tilstæde tillige Gierdt Storm og Michel Olsen, men ved ey at have seet Johannes Larsen. {og} ellers benægtede aldeeles at have begaaet \det/ anklagede Tyverie. Til \sidst/ Declarerede Ole Thomassen ingen sinde tilforn at have været anklaget for nogen Forbrydelse eller været actioneret derfor.

 Derpaa fremkom følgende Vidner

            1. Giert Storm Snedker og boende i store Sandvigen og forklarede at han i Gaar Aftes imellem Kl: 8 á 9 Slet {og}

 

1798: 110

 

{fulgte med} \var hos/ Niels Gullachsen og gik ind af Skienke Stuen i \et/ andet tæt ved værende Kam/m/er, for at tale med bemeldte Niels Gullachsen og paa den Tiid da Vidnet gik af Skienke Stuen var Penge Laden i Behold paa sit sædvanlige Stæd, og ingen fleere var da inde tilbage end anklagede Ole Thomassen, Johannes Larsen og Michel Olsen, og da Vidnet kom tilbage af Kam/m/eret ind i Stuen \omtrent efter ti Minuters Forløb/ var Penge kassen borttaget og Ole Thomassen bortgaaet, og da Vidnet, tillige med de øvrige 2de indkaldte Vidner satte efter ham fandt de alle Dørre aabne, men fandt ham ey paa nogen af Veiene, og hørte ey noget brek imedens han var i Kam/m/eret med Klageren.

            2det Vidne Johannes Larsen, tienende som Svend hos Smeden Anfind Olsen fremkom, og efter at være formanet til Sandheds Udsigende, forklarede at have været nede hos Niels Gullachsen i Gaar Aftes da Kl: var omtrent 9 Slet og sad i Selskab med Michel Olsen ved Bordet i Skienke Stuen paa den Tiid at nest forrige Vidne tillige med Klageren {og nest forrige Vidne} var inde i Eet(?) der ved nest værende Kam/m/er, og saae da anklagede Ole Thomassen inde i Skienke Stuen paa en Bænk frem for Bordet og i det han \havde/ drukket en par Drøk Øl reiste anklagede Ole Thomassen sig af Bænken og i et løb hen til det stæd hvor den bortstiaalne Pengelade var fast naglet, og giorde et Skub eller Stød med sin Skuldre der under og rev sam/m/e løs af Væggen og løb ud af Stuedørren der stod aaben, og raabte da Vidnet til Niels Gullachsens Kone og varslede hende derom, som da var inde i {sit} et andet Værelse, hvor paa hun strax varslede sin Mand Klageren Niels Gullachsen \derom/ hvorpaa Vidnet tilligemed Klageren nestforrige Vidne og Michel Olsen løb ud for at søge anklagede Ole Thomassen op, men fandt ham ikke nogenstæds.

            3de Vidne Michel Olsen Bordarbeids mand og boende i store Sandvigen fremstod og efter at være formanet til Sandheds Udsigende, forklarede: at være tilstæde hos Niels Gullachsen paa den Tiid da Anklagede Ole Thomassen var der, og saae ham siddende paa en Bænk fremfor Bordet i Skienke Stuen, og at Ole Thomassen gik bort af Bænken efter at han havde drukket et par drøk Øl, men da Vidnet fik næse Blod i det sam/m/e, saa{e} at han ludede sig \need/ ved Kanten af Bordet, saae Vidnet ikke at anklagede Ole Thomassen brækkede Penge Kassen løs, ey heller hørte det, da Vidnet er noget tunghørt, førend at nestforrige Vidne Johan/n/es Larsen, {der sad,} der sad ved siden af Vidnet, varskuede ham herom, sigende at der reiste …..aa.(?) Ole ud af Dørren med Penge Laden, hvorpaa Johannes strax raabte paa Niels Gullachsens Kone og varslede hende tilligemed de øvrige der var inde i det nest ved beroende lidet Kam/m/er \derom/, og i øvrigt eensstem/m/ig med nestforrige 2det Vidne, med hvem Vidnet sad i Selskab.

 

1798: 110b

 

 Ellers forklarede alle Vidnerne paa nøyere Tilspørgende at for Pengeladen var et godt Laas og at Laden var vel beslagen og tilnaglet Stue Væggen, og at der af Penge Laden eller Kassen gives et Stykke tilbage i Stue Væggen.

 Derefter fremkom atter anklagede Ole Thomassen og blev ved at benægte factumet og de førte Vidners Forklaring.

 Da ingen havde videre at tilføre blev Forretningen sluttet.

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Som/m/ertinget for Sartors Skibreede 1798

Aar 1798 den 30te April blev paa Tingstædet Tosøen holdet Som/m/erting for Sartors Skibreede af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de ved sidstl: Høsteting opnævnte Laugrettesmænd som her foran fol: 66 ere anførte og som have aflagt Laugrettes Eeden undtagen No:    Peder Michelsen Trellevig der ej mødte og i hvis Stæd blev taget \og sad/ en gl: Laugrettesmand Lars Erichsen Tellenæs. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack

 

Derefter blev publiceret følgende Høy Kongl: Forordninger

            1. Forordningen{s} om Tamperrettens Afskaffelse i Dannemark og Norge, datr: 1ste Decbr: 1797

            2. Forordningen som forbyder at giøre Arrest eller Arrest i Haandværks Reedskaber eller andre saadanne Ting der er nødvendig til Skyldnerens Nærings Drift, saa længe der findes andre Ting i Debitors Boe, datr: 15de Decbr: 1797.

            3. Forordning som nærmere bestem/m/er *forvidt (hvorvidt) løse qvitteringer skulle ansees gyldige for Afbetalinger paa Gjælds breve, naar sam/m/e ey paa Brevene selv findes at være afskrevne, datr: 9de Febr: 1798.

            4. Forordningen som befaler at enhver Skifteforvalter skal indeholde de Forlovs Penge af Arv som tilfalder den Kongl: Casse, datr: 2den Martii 1798.

            5. Octroy for et almindelig Brand Asseurance Compagnie paa Varer og Effecter, i Kongerigerne Dannemark og Norge samt Hertugdøm/m/erne, datr: 4de April 1798.

            6. Een Placat som tillader alle Fiskende i Norge at udsætte deres Garn baade Søndags Afterne og de Afterne, der foregaar Søn og Hellig Dagene, datr: 13de Octobr: 1797.

 

Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager

 

Nye Sag

Anders Albrigtsen Polden imod Christoffer Pedersen Fielde.

Anders Albrigtsen Polden mødte og anmeldte at have med mundtlig Varsel til dette Ting ladet indkalde Christoffer Pedersen Midt Fielde for ulovlig omgangs Maade imod Sagsøgeren sidstl: Høsteting 1797 derfore at liide Dom til Bøders Udredelse og Erstatning for tilføyet Skade, samt Processens Omkostninger at oprette. Som Vidner er Contra Parten ligeleedes stævnet at anhøre Lars Andersen Kaare-

 

1798: 111

 

vigen, 2. Jens Nielsen Worland, 3. Jacob Pedersen Agotnæs, og Niels Andersen Strøm/m/e. Sagsøgeren fremlagde nu ligeleedes Attest fra Forligelses Com/m/issionen for Sunds Sogn af 11te d: M: at denne Sag har været forsøgt Mindelig Foreening i uden at Contra Parten har mødt ved sam/m/e. Bemeldte Attest indtages her.

 Sagvolderen saavelsom alle Vidnerne mødte og vedtog lovlig Varsel.

 Sagsøgeren begjerede derefter Vidnerne afhørte Historisk {Forring} om hvorleedes Sagvolderen har behandlet Sagsøgeren sidstleeden Ting i Octobr: Maaned 1797.

 Derefter frem kom.

            1ste Vidne Lars Andersen boende paa Gaarden Kaarevig her i Skibreedet og efter at være formanet til Sandheds Udsiigende forklarede at da Vidnet var her tilstæde 1ste Tingdags Aften sidstl: Høsteting 1797 saae Vidnet at Christoffer Pedersen Midt Fielde sad i Øl Kleiven sam/m/en og at Christoffer Pedersen Fielde havde et tænt Lys i Haanden og at han stødte sam/m/e imedens det var i lue, hen i Sagsøgerens Ansigt eller hans Skieg saa at det sluknede, men saae ey om der ved blev giort nogen Skade, uden at Vidnet hørte noget Kieklerie eller Ondskab imellem Parterne.

 Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet blev det Demitteret.

            2det Vidne Jens Nielsen boende paa Gaarden Worland og efter at være formanet til Sandheds Udsigende aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nestforrige 1ste Vidne og saae i øvrigt ikke Christoffer Pedersen Fielde rørte videre med Sagsøgeren.

            3de Vidne Jacob Pedersen boende paa Gaarden Agotnæs aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nestforrige Vidner med hvilken Vidnet var tilstæde paa en Tiid. Ellers Forklarede Vidnet efter Forlangende af Sagsøgeren at Sagvolderen ikke slog til Sagsøgeren saavidt Vidnet saae, men saae at Sagsøgerens Hat og Hue dansede eller faldt af *Søgerens (Sagsøgerens) Hoved.

            4de Vidne Niels Andersen boende paa Gaarden Strøm/m/e aflagde Eed og vandt at Vidnet saae Christoffer Pedersen Fielde sidde i Selskab med Sagsøgeren med et tænt Lys i Haanden, uden at Vidnet saae \at/ Christoffer Fielde udrette noget dermed og saae \ikke heller/ at han slog til Sagsøgeren.

 Sagsøgeren sluttede Sagen nu til Doms med saadan Paastand om at Sagvolderen Christoffer Pedersen Midtfielde maatte tilfindes for saadan efter Vidne Forklaringerne udviiste ulovlig Adfærd imod Sagsøgeren at udreede til Sunds Præstegjelds Fattig Casse 2 rd samt til Comparenten 10 rd og for Processens Omkostninger 10 rd, hvormed han submitterede Sagen Dom.

 Sagvolderen Christoffer Pedersen Midt Fielde benægtede det af Sagsøgeren tilførte og de afhørte Vidners Forklaring og begjerede ellers Sagen udsat til neste Ting for at udtage Contra Stævning i denne Sag.

 Derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

 Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til neste Maaneds

 

1798: 111b

 

Ting for dette Skibreede {nemlig til 1ste Mandag}

 

Da ingen havde videre at tilføre beroer Tinget til i Morgen.

 

Dagen nestefter den 1ste Maji 1798 vedvarede Som/m/ertinget for Sartors Skibreede i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i Gaar var tilstæde, og blev da paaraabt de indstævnte Sager

 

Nye Sag

Fogden mod Marthe Christens Datter og Michel Halvorsen fra Lochøen for Lejermaal.

Fogden anmeldte at have med Mundtlig Varsel til dette Ting ladet Indkalde Drengen Michel Halvorsen fra Lochøen og Pigen Martha Christens Datter med den i Forordningen af 3de Junii 1796 bestemte Clausul uden at kunne vente Laugdag eller Forelæggelse for med hinanden begaaet Lejermaal at lide Dom til Bøders Udreedelse og videre Straf efter nermere Demostration og Paastand, og begiærede derefter begge de Indstevnte paarobt.

 Begge de Indkaldte Mødte og vedtog Lovlig *Varser (Varsel)

 derpaa blev fremkaldet Pigen Indstevnte Marthe Christens Datter der paa Tilspørgende vedblev at angive Indstevnte Dreng Michel Halvorsen som Barnefader til det af hende i Aaret 1797 Aflede uægte Pige Barn der i Daaben er kaldet Karii.

 Dernest fremkom Indstevnte Michel Halvorsen der benægtede at være Barnefader til det af qvindemennesket Marthe Christens Datter \føde Barn/ eller at have haft legemlig Omgang med hende paa den Tiid at saadan Børnafling kan være foregaaet.

 Paa tilspørgende efter Fogdens forlangende {til} Declarerede Tiltalte Qvindemenneske Marthe Christens Datter ej at kunne erlægge nogen Bøder for det begaaede Lejermaal da hun dertil er aldeeles *er uformuende hvilket af Laugretten og tillige blev bevidnet, men tilbød sig nu at erlægge 24 s Skriver Fire og Tyve Skilling for dette Lejermaal i fald samme blev antagelig i stæden for de Større Bøder, og hvilke hun nu fremleverede efter at have bekommet samme til Laans af Lensmand Peder Tossøen hvorefter hun forventede Hr: Fogdens Tilførsel om saadant Tilbud kunne blive Accorderet.

 Fogden som af Laugrettens Vidnesbyrd erfahrede Martha Christens Datters yderlige Fattigdom modtog de anbudne 24 s til Amtets nermere Approbation, hvorimod han forbeholdt Straffen paa Vand og Brød imod bemeldte Qvindemenneske ifald ikke skulde eftergive samme.

 Mod Drengen Paastod han Dom til fulde Bøders Udreedelse da hans forhen forøvede barnavl med ommeldte Qvinde, saavel som hans frække og Ublue benægtelse her for Retten, fuldkommen viste at for hans benægtelse ikke var mindste Skin af Troeværdighed.

 For de imellem disse Personer udøvede Barnavling fremlagde han Provsten Hiorthøys Attest af 31te Decembr: forrige Aar hvorefter han indlod Sagen Dom mod bemeldte Dreng Michel Halvorsen men frafaldt *vide (videre) paatale mod Marthe Christens Datter.

 Da ingen havde videre at Tilføre blev Sagen optaget.

 

Nye Sag

Samson Heljesen Haaviig imod Aschield Haldorsen Bysem

af Echanger Skibreede til Tings vidne.

Samson Heljesen Haaviig lod anmelde at have med Mundtlig Varsel til dette Ting ladet Indkalde Vidnerne Jacob Nielsen, Jon Nielsen Stephen Olsen og {Gudmund} \Poul/ Olsen alle boende paa Gaarden Schnecheviig her i Skibreedet under Lovens Falsmaal og uden at kunne vente nogen forelæggelse følgelig Forordning af 3de Junii 1796 at aflægge Eedelig Forklaring om og hvorledes Aschield Haldorsen Bysem af Echanger

 

1798: 112

 

Skibreede den 18de Junii 1797 kunde bevæges til at Seigle med sin Baad paa en Jægt der tilhører bemeldte Samson Heljesen Haaviigen af Sundhordlehn og som bemeldte 18de Junii sidstleden kom Seilende ved Strømhellen i Watle Strømmen her paa Lehden, om han dertil af Vejr og Vind var nødsaget.

 Ellers lod bemeldte Samson Heljesen Haaviigen fremlægge Kalds mændenes Attest om Stevnemaalets Lovlige forkyndelse for Vidnerne, som her bliver at indtage.

 Samson Heljesen Haaviigen begiærede dernest Vidnerne paaropte om de Møder og deres Historiske Forklaring indhæntet om den forhen benævnte og Paastevnte tildragelses Beskaffenhed, og forbeholdt ellers *af (at) fremstille endeel godvillig Mødende Vidner.

 I Anledning af den fremlagde Attestes indhold fandt Dommeren fornøden at Indhente af de nu nærværende Stevnevidner deres Forklaring {indhentet} om den Angivne Paagieldende til dette Tingsvidne Aschield Haldorsen Bysem \er kaldet/ til dette Ting at anhøre forbemeldte Indstevnte Vidners Forklaring til dette Tingsvidnes Optagelse der skal være foranlediget af Forligelses Commissionens Udsættelse til sammes erholdelse efter opgivende af Sagsøgeren som nu lod anmelde saadant. Derpaa Forklarede de nu nærværende eedtagne Kalds mænd og Stevnevidner paa *Dommeres tilspørgende at de ey Indkaldet eller Stevnet opgivne Paagieldende Aschild Haldorsen Bysem til dette Tingsvidne at anhøre Vidnesbyrd

 hvorfore af Dommeren saaledes blev {Er}

Eragtet.

 Da de eedtagne Kaldsmænds fremlagde Attest om Stevnemaalets {Lovlige} Forkyndelse viiser at ingen Paagieldende Person er Stevnet til at anhøre Vidners Forklaring paa dette Ting til dette Tingsvidne hvilket de og har vedblevet her inden Retten og Lovens 1ste Bogs 4 Capt: 1 Art: udtrykkelig melder at ingen Rettergang maae Stædes imod nogen eller Vidnesbyrd føres eller Tingsvidne Udstædes med videre uden at den hvis Gods Ære eller Liv det Angielder dertil Lovligen er kaldet kan Dommeren ikke antage de Indstevnte Vidner til Forklarings Aflæg, men Stevningen afviises som Uefterrettelig og Ulovskikket.

 

Nye Sag

Jacob Nielsen Schnecheviig paa sin Hustrue Gurie Christophers Datters

Vegne imod Magne Nielsen Schnecheviig.

Jacob Nielsen Schnecheviig mødte og Anmeldte at have med Mundtlig Varsel til dette Ting ladet Indkalde Magne Nielsen Schnecheviig og det med den Clausul som Forordningen af 3de Junii 1796 paabyder ey at kunde vente *vente Laugdag, for Ærenær gaaende Beskyldninger imod Sagsøgerens Hustrue Guri Christophers Datter derfore at lide Dom til Bøders Udredelse og dette Søgemaals Omkostninger at erstatte ligesaa er han og Indstevnt at anhøre følgende Vidner om det Paastevnte nemlig Hans Amundsen Søre Biørøen, Siur Jonsen Schnecheviig Malene Johannes Datter Schnecheviig Ingeborg Lars Datter Brattholmen hvilke 4re Vidner {hertil} ere Indstevnte under Lovens Faldsmaal uden at kunde vente Forelæggelse til at aflægge Eedelig Vidnesbyrd herom, endelig fremlagde Sagsøgeren een Attest af 11te Octbr: 1797 som her bliver at indtage hvilken han troede udviiser at Contrapartiet har vært indkaldet til Forligelses Commissionen til denne Sags Afgiørelse men udsadt til et Tingsvidnes Optagelse og begiærede nu den Indstevnte Paaraabt tilligemed Vidnerne for at erfare om de Møder.

 Efter Paaraab mødte saavel Paagieldende Magne Nielsen Schnecheviig som alle de Indstevnte Vidner og vedtog Lovlig Varsel.

 Sagsøgeren begiærede derefter Vidnerne fremkaldet for at aflægge deres Historiske Forklaring i det Paastevnte og fremstillede som

            1. Vidne Hans Amundsen Boende som Huusmand paa Gaarden Søre

 

1798: 112b

 

Biørøen og efter at han tilligemed de øvrige Vidner havde anhørt Eedens Forklaring Oplæst, Aflagde Eed og vandt at da Vidnet var i Magne Nielsen Schnecheviigs Huus Helgemis Tider eller omtrent Otte Uger for Juul 1797 hørte Vidnet at Magne Nielsen Schnecheviigs Kone sagde at Sagsøgerens Kone Guri skulle have Stiaalet af Sagvolderens Gange Klæder, og hørte tillige at Sagvolderens Kone paa Samme Tiid sagde at kunde opgive sin Sagsmand i dette Tilfælde

 og da ingen af Parterne havde videre at tilspørge Vidnet blev det Demiteret

            2. Vidne Siur Jonsen tienende hos Jon Nielsen Schnecheviig aflagde Eed og vandt at omtrent ved Helgemisse Tiider 1797 hørte Vidnet at Magne Nielsens Kone Britha Lars Datter ude for Stue Dørren af Jacob Nielsens Huus paa Schnecheviig sagde at Naboe Folkene havde begaaet Tyverie mod hende uden at nævne hvorudi samme bestod eller af hvem samme var skeet, og saadan fortælling som tilført er, hørte Vidne den eene Løverdagen da han Rejste fra Byen af Indstevnte Magne Nielsens Kone, uden at Navngive nogen.

 Derpaa blev Vidnet Demiteret da ingen havde videre samme at Tilspørge.

            3. Vidne Malene Johannes Datter der er gift med Engel Christophersen Boende som Huusmand paa Schnecheviig Aflagde Eed og Vandt at da Vidnet Rejste fra Byen af Hiemefter paa Baad hørte Hun fortælle af Magne Nielsens Kone at {Jacob Nielsens Kone} den nermeste Naboe Kone paa Schnecheviig skulle have bortstiaalet endeel af hendes Mand Magne Nielsens Gangklæder og saadant blev fortalgt omtrent Mechaeli Tiider 1797, og saadant blev fortælt af hende saaledes at det ville koste hende 10 mrk for at faae een Tilstæde der hiem Rejsende til at skaffe hende de fortabte Klæder tilbage;

 da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev samme Demiteret.

            4. Ingeborg Lars Dattr: Gift med Niels Pedersen boende som Forpagter paa Gaarden Brattholmen aflagde Eed og vandt, at da Indstevnte Magne Nielsens Kone Britha Lars Datter kom fra Giæstgiverhuuset Bratholmen hen til Vidnet som boer tæt derved hørte Vidnet af hende fortælle Jokrylen(?) Jacob, paa Gaarden Schnecheviigs Kone Guri har taget eller Stiaalet nogen af hands Gang Klæder, og saadant skulle have været hende forebragt af Andre.

 Sagsøgeren begiærede sig Tingsvidnet Sluttet og Beskreven meddeelt.

 Sagvolderen Magne Nielsen Schnecheviig benægtede disse Vidners Forklaring og begiærede sig Sagens Anstand til en føye Tiid eller næste Maaneds Ting for dette Skibreede for at begiegne samme med Contra Stevning for derved at faae oplyst det modsatte af foranforklarede, og beskyldning som er Existeret af Sagvolderen mod Comparenten,

 Sagsøgeren betalte i Rettens Gebyhr og for Vidnerne at afhøre i alt 2 rd 4 s, og Sagvolderen for Tilsvarspenge og Udsættelsen tilsammen 3 mrk 4 s

 og derpaa blev af Dommeren

Eragtet.

 Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til næstholdende Maaneds Ting for dette Skibreede.

 

Nye Sag

Wintsians Monsen Worland imod Thor Andersen Worland

Winsians Monsen Worland Mødte og Anmeldte *af (at) have med Mundtlig Varsel til dette Ting ladet indkalde Thor Andersen Worland med den i Forordningen af 3de Junii 1796 bestemte Clausul, ey at kunne vente Laugdag for Æres nær gaaende Beskyldninger derfore at lide Dom til Bøders Udreedelse og Søgemaalets Omkostninger at erstatte, lige som han og er Indstevnt at Anhøre følgende Vidner

 

1798: 113

 

nemlig Gunilde Peders Datter Worland og Anna Ørians Datter Worland hvilke ere Indstevnte under Lovens Falsmaal at afgive Historisk Forklaring om det Paastevnte uden at kun/n/e vente forelæggelse og endelig fremlagde Comparenten Attest fra Forligelses Commissionen af 1ste Novbr: 1797 der viiser at denne Sag der har været behandlet til Mindelig Foreening uden at samme kunne blive i værk sadt i Mangel af Contra Partiets Møde. Bemeldte Attest indtages her, derefter begiært Sagsøgeren saavel den Paagieldende Indstevnte som Vidnerne paaraabt for at fornæm/m/e om disse Møder.

 Efter Paaraab mødte tilstæde {paa} Indstevnte Thore Andersen Worlands Kone Christie Ols Datter, men ey hendes til Vedermæle Indstævnte Mand og Vedtog lovlig Varsel, tilligemed de Indstevnte Vidner

 og derpaa fremkom som

            1. Vidne Gunilde Peders Datter der er Gift med Jens Nielsen Worland og efterat være formanet til Sandheds Udsigelse Aflagde Eed og Vandt: at omtrent 7 Uger for Mechelie 1797 hørte Vidnet i sin Mands tilhørende Ildhuus paa Gaarden Worland saa{da}dan fortælling eller Wentlation, først begynte Tvisten imellem Winsians Monsen Worlands Kone Helene Ols Datter og Thore Andersen Worlands Kone Christie Ols Datter deraf at den første beskyldte den sidstes Børn for at have oprykket og borttaget endeel Potatis af deres Ager hvilket blev benægtet af den sidste at være skeet hvorpaa Christie Ols Datters Mand Thore Andersen Worland{s Børn} beskyldte Helene Ols Datter for at have Ruet eller afrevet Vinter Ulden af den førstes Smale Kreaturer og ved saadan Lejlighed opstod en Tvist hvorved at Christie Ols Datter brugte saadant Udsagn til Helene Ols Datter De forbande Tyvs Bikkie Huus Bikkie og Hunds Tæve de Føder hverken dem selv eller deres Børn med \andet end/ Løgn og Sladder og hvad de Stiæler

 da ingen havde videre at tilspørge Vidnet blev sam/m/e Demitert.

            2. Vidne Anne Ørians Datter tienende hos Stedfaderen Jens Nielsen Worland Aflagde Eed og Vandt i eet og alt eensstemmig med første Vidne.

 Derefter nedlagde Sagsøgeren Wintsians Monsen Worland følgende Paastand at da der ved de 2de Vidners eensstemmige Forklaring er beviist at Sagvolderen Thore Andersen Worlands Hustrue Christie Ols Datter har brugt Ære nær gaaende beskyldninger imod hans Hustrue og Familie Paastod han bemeldte Thore Andersen Worlands Hustrue Christie Ols Datter tilfunden at udreede udi Mulct til Sunds Præstegields Fattigcasse 4 rd og til Vejcassen ligesaameget *sam (samt) at oprette dette Søgemaals Omkostninger med 10 rd, saa og at de af Christie Ols Datter Worland brugte Ærenærgaaende Beskyldninger maatte ved Dommen blive Mortificerede og anseede som Døde og Magtesløse og som Utalt og Uskrevet og hvormed han *Sumiterede Sagen Dom.

 Sagvoldersken Christie Ols Datter begiærede Sagen Udsadt til næstholdende Maanedsting for dette Skibreede for at begegne denne Sag med Contra Stevning til nye Vidners Førelse fra sin Side for at tilintetgiøre disse Vidnesbyrds Forklaring og for at beviise at Sagsøgeren har brugt utilbørlig Udsagn imod Comparentinde

 Derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

 Sagvoldersken bevilges den forlangende Anstand til førstholdende Maanedsting for dette Skibreede.

 

Derefter blev publiceret

            1. Et Skiøde fra Casten Michelsen Berge og Peder Hansen Bache

 

1798: 113b

 

paa Myndtl: Agatte og Synneve Ols Datters Vegne til Amund Hansen Bache paa Odels Retten til ½ Vog Fisk i Bache No: 16, datr: 30te April 1798 og indf: fol: 334.

            2. Et Skiøde fra Brithe Ulves Dotter Nipen til Willum Michelsen Telle paa 6 Mark Fisk i Telle No: 26, datr: 1ste Maji 1798 og indf: fol: 334, hvorhos fulgte Attest.

            3. Et Bygselbrev fra Ole Grimsen Telle med fleere til Thomas Willumsen paa 1 pd Fisk i Telle No: 26, forhen brugt af Mons Willumsen Telle, datr: 30te April 1798 med Revers.

            4. Et Ditto fra Agent Hans Krohn til Hans Gunnersen paa ½ Vog Fisk i Kallestad No: 39, forhen brugt af Michel Castensen, datr: 26de April 1798 med Revers.

            5. Et Ditto fra Gerhard Snelle som Forstander for Seminarii Godset til Jacob Andersen paa 13 ½ Mark Smør i Sechingstad, No: 52 forhen brugt af Hans Andersen, datr: 14de Januarii 1798 med Revers.

            6. Et Afkald fra Steffen Olsen Snechevig til Hans Thomassen Algerøen No: 53, for hans Hustrue Bottele Hans Datters Arvelod 77 rd 2 mrk 12 s: Regnsk: No: 15, datr: 30te April 1798 og indf: i fol: 333.

            7. Et Skiøde fra Ole Steffensen Sechingstad med fleere til Jens Steffensen paa 17 ½ Mark Fisk i Nordeide No: 55, datr: 30te April 1798 og indf: fol: 335, hvorhos fulgte Attest.

            8. Et Afkald fra Thomas Winciansen Spield til Ole Rasmussen Windenæs for hans afdøde Stifsøn Friderich *Hans Arvelod 19 rd 2 mrk 12 s: i A: B: fol: 50, datr: 30te April 1798, og indf: fol: 333.

            9. Et Skiøde fra Ole Andersen Bildøen til Sønnen Anders Olsen paa 1 pd Fisk i Bildøen No: 69, datr: 30te April 1798 og indf: fol: 334, hvorhos fulgte Attest.

            10. Een Odels Lysning fra Niels Hansen Nore Lie paa Odels Retten til 2 pd 18 Mark Fisk i Nore Lie No: 84, som ejes og bruges af Lars Hansen Nore Lie og Ole Knudsen Nore Lie, datr: 30te April 1798 og indf: fol: 334.

            11. Een Ditto fra Anders Danielsen Hagenæs paa Odels Retten til 4 ½ Mark Smør og 9 Mark Fisk i Hagenæs [No:] 85, som ejes og bruges af Ole Danielsen, datr: 30te April 1798 og indf: fol: 334.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet en Sumarisk Extract over Skatternes Beløb for 1ste Termin for Aaret 1798 med hosføyet Forklaring over den derpaa dette Ting skeede Afbetalinger, og naar sam/m/e fradrages Indtægts Beløbet bliver Restancen 415 rd 2 mrk, der inden Retten blev oplæst og uimodsagt af den nærværende Almue.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at udrette blev sam/m/e sluttet og ophævet.

                                                                                                                                 Jersin

 

1798: 114

 

 

 

Som/m/ertinget for Schiold Skibreede for 1798

Aar 1798 den 2den Maji blev paa Tingstædet Mollendahl holdet Som/m/erting for Schiold Skibreede af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de ved sidstl: Høsteting opnævnte 4 Laugrettesmænd som her foran fol: 70 ere anførte. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack

 

Derefter blev først publiceret de sam/m/e Høy Kongelige Anordninger, som for Sartors Skibreede og her foran fol: 110 ere anførte og desuden et

            Reskript af 10de Febr: 1798, angaaende *Skiftetbrevenes *anplysning (oplysning) paa de umyndiges Udlæg i Skiftebrevene for uden Betaling og paa slet Papiir

 

Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager

 

Nye Sag

Fogden imod Anna Caroline Mathias D: og Matros Tørris Tørrissen for Lejermaal.

Fogden anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ladet indkalde Piigen Anne Caroline Mathias D: for begaaet Lejermaal med Matros Tørris Tørrissen der er bortreist, og saa ledes mod \ham/ forbeholdt videre Tiltale \om han kan opspørges/, men bemeldte Piige at lide Dom til Bøders Udreedelse med videre.

 For det paastævnte Lejermaal fremlagde Fogden Hr: *Tuhsens (Tuchsens) Attest af 2de April sidstl: Bemeldte Attest indtages her.

 Fogden begjærede dernest indstævnte Anne Caroline fremkaldet til Forklarings Aflæg, om hun vedblev at angive Tørris Tørrissen som Børnefader til det af hende i Aaret 1798 avlede uægte Piige barn.

 Derpaa fremkom indstævnte Piige Anne Caroline Mathias Datter opholdende sig hos Niels i Bochen her i Skibreedet og vedblev at angive Matros Tørris Tørrissen fra Bergen som Barnefader til det af hende avlede uægte Piige Barn, og angav ellers at være yderlig Fattig og uformuende til at kunde udreede de paastævnte Bøder, men tilbød sig nu inden Retten at betale 1 rd siger Een Rigsdaler, om Fogden ville antage sam/m/e, da hendes uformuenhed ey tillader at erlægge meere, hvilket af Laugrettet blev bevidnet, og begjerede derfore Fogdens Tilførsel om saadant Tilbud kunde blive accorderet.

 Fogden som saavel af Laugretten som af den tilstædeværende Almue erfarede at intet om den Tiltaltes Forfatning kunde afgives, men det er at formode at hun som Fattig Tiener der selv maae besørge Barnets Opdragelse ikke kan have stor Formue, saa fandt ham billigt at antage den anbudne 1 rd paa Amtets nærmere approbation, saavelsom og hvorvidt Straffen paa Vand og Brød, i Stæden for aabenbar Skrift maae hende efter Cancelliets nærmere Resolution blive

 

1798: 114b

 

eftergivet eller ikke, og derfore bad hendes Tilstaaelse modtaget at anmelde naar hun forandrer sit opholds Stæd.

 Indstævnte Anne Caroline Mathias Dotter lovede at anmelde hvor hun henflytter eller forandrer Tieneste Stædet naar hun skulle borttage fra den nu værende Tieneste hos Niels i Bochen her i Skibreedet.

 Paa Grund af det forhen tilførte frafaldt Fogden Dom for nærværende Tiid mod Indstævnte Anna Caroline Mathias Dotter.

 

Da ingen havde videre at tilføre beroer Tinget til i Morgen.

 

Dagen nestefter den 3de Maji 1798 vedvarede Sommertinget for Schiolds Skibreede i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i Gaar var tilstæde.

 

Derefter blev publiceret:

            1. Et Afkald til Ellev Olsen Espeland No: 3 fra Mons Johannesen Espeland som nye Anordnet Verge for Myndtlingen Johannes Andersens Arvelod 23 rd 5 mrk 1 s i A: B: fol: 587, datr: 2den Maji 1798 og indført fol: 336.

            2. Et Bygselbrev fra Johan Garman til Mons Johannesen Lohne paa ½ Løb S:r og ½ Tønde Malt i Gaarden Espeland No: 3 forhen brugt af Ellev Olsen datr: 23de Febr: 1798 med Revers.

            3. Aflyst en Obl: udgivet af Niels Andersen Unneland til Justits Raad Ochen stor 395 rd med 1ste Panteret i en deel Løsøre og Creature paa Unneland No: 10, datr: 23de Decbr: 1795 efter Qvittering af 26de April 1798.

            4. Een Do: fra samme Debitor til sam/m/e Creditor stor 170 rd med Pant i Løsøre, datr: 3de Octbr: 1785 (1783) \efter/ Qvittering af 26de April 1798.

            5. Tingl: en Pante Obl: udgivet af Iver Larsen Unneland til Justits Raad Ochen stor 350 rd med 1ste Panteret i en deel Løsøre og Creature paa Unneland No: 10, datr: 26de April 1798 indført Folio 335.

            6. Een Do: fra Niels Hansen Unneland til sam/m/e Creditor stor 300 rd med 1ste Panteret i endeel Løsøre og Creature, datr: 26de April 1798 indført fol: 335.

            7. Et Afkald fra Niels Hansen Øvre Tidtlestad som nye Anordnet Værge for Myndtl: Karie Hans Dotter fra Hornæs for hendes Arv 5 rd 3 mrk 15 s i A: B: fol: 126 Til Værgen Poul Nielsen Nedre Tidtlestad \No: 43/, datr: 2den Maji 1798 indført Folio 336.

            8. Tingl: et Bygselbrev fra Johan Fritzner til Johannes Johannesen paa ½ Løb S:r og ½ Huud i Nedre Tidtlestad No: 43 forhen brugt af Poul Nielsen, datr: 3de Januarii 1798 med Revers.

            9. Et Vilkaarsbrev fra {Johannes} \Mons/ Johannessen Espeland til Ellev Olsen Espeland med Hustrue Karie Niels Dr: paa endeel Levekaar af ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Espeland No: 3, datr: 2den Maji 1798 og indført Folio 338.

            10. Et Afkald fra Iver Andersen Øvre Bircheland som nye indsat Værge for Myndtlingen Martha Niels Dotter Espeland for hendes Arvelodder tilsam/m/en 20 rd 3 mrk 13 s i A: B: fol: 116, 117 og 121, datr: 3de Maji 1798 indført Folio 337.

 

1798: 115

 

            11. Een Obl: fra Ole Michelsen Schage til John Hagen i Bergen stor 99 rd med 1ste Panteret i ½ Løb Smør og ¼ Huud i Schage No: 61, datr: 2den Maji 1798 og indført Folio 337.

            12. Et Bygselbrev fra Biskop Irgens til Anders Olsen paa 2 pd 8 M/ark Smør i Nedre Bircheland No: 59 forhen brugt af Ole Larsen datr: 13de November 1797 med Revers, paa endeel Levekaar fra Fratræderen og hans Hustrue.

            13. Et Afkald til Hans Olsen Schage No: 61 fra Anders Knudsen for hans Arv 5 rd 5 mrk 8 s: i A: B: fol: 126 datr: 2den Maji 1798 indf: fol: 336.

            14. Aflyst Rasmus Poulsen Biørndahls Obl: til Mons Larsen stor 350 rd med Pant i Biørndahl No: 99, datr: 5te Maji 1788 efter Qvittering af 14de April 1798.

            15. Tinglyst en Do: af samme Debitor til Lars Gregoriussen Kobbeltvedt stor 190 rd med 1ste Panteret i ½ Løb S:r i Biørndahl No: 99, datr: 2den Maji 1798 og indført fol: 336.

            16. Een Do: af Ellev Halvorsen til Jon Michelsen Ramsdahlen stor 110 rd med 1ste Panteret i endeel Løsøre og Creature beroende paa Biørndahl No: 99, datr: 2den Maji 1798 indført fol: 337

            17. Et Skiftebrev efter Martha Knuds D: Yttre Biercheland, sluttet 10de Febr: 1798, hvorved ½ Løb S:r 1 Mæle M: og 1/8 H:d i Biercheland No: 60 blev udlagt Sterboe Enkemanden med fl:

 

Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet en Sumarisk Extract over Skatternes Beløb for 1ste Termin 1798 med hosføyet Forklaring over det paa dette Ting skeede Afbetaling og naar samme fradrages Beløbet bliver Restancen 983 rd 5 mrk, der inden Retten blev Oplæst og uimodsagt af den nærværende Almue.

 

Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager.

 

Nye Sag.

Conradus de Lange imod Niels Andersen Unneland.

Conradus de Lange mødte og Anmeldte at have med mundtlig Varsel til dette Ting ladet indkalde Niels Andersen Unneland med den i Forordningen af 3de Junii 1796 bestemte Clausul, ey at kunde vente Laugdag, at lide Dom til at betale de til Sagsøgeren skyldig værende 177 rd 1 mrk 15 s samt dette Søgemaals Omkostning at oprette, og fremlagde Attest fra de eedtagne Kaldsmænd om Stevnemaalets lovlige Forkyndelse, saavelsom Attest, om at denne Sag for Forligelses Commissionen har været foretaget uden at mindelig Forlig med Sagvolderen kunde bevirkes, og nedlagde dernest saadan Paastand at Sagvolderen maae ved Dom vorde tilpligtet at betale til Sagsøgeren de paastævnte 177 rd 31 s saa og for dette Søgemaals Omkostninger 5 rdr hvormed han submiterede Sagen Dom.

 Efter Paaraab mødte ey indstævnte Niels Andersen Unneland, og Sagen Optages.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at udrette, blev sam/m/e sluttet og Ophævet.

                                                                                                                                 Jersin

 

1798: 115b

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibreede 1798.

Aar 1798 den 5te Maji blev Extra Retten sadt i Fogden Unmacks Huus i Store Sandviigen, af den Constituerede Sorenskriver i nærværelse af de samme 4re Laugrettesmænd som ved Maanedstinget den 11te April sidstleden var tilstæde og herforan fol: 91 er anført,

 Fogden Producerede Skriftlig Stevning af 2den dennes mod Ole Thomasen af Store Sandviigen angaaende et af ham hos Giæstgiver Niels Gullichsen Bræchhuus den 22de f: M: om Aftenen Kl: 9 slet forøvet Tyverie af en Pengecasse med derudi værende Penge m: v: i Følge et over bemeldte Ole Thomasen under 23de forrige Maaned afholdte Forhøer og hvorpaa efter Amtets derpaa afgivne Actions ordre af 24de d: m: dette Søgemaal er Grundet og anlagt; hvilket Forhøer han fremlagde og derefter forlangde Vidnerne fremkaldte for at beedige deres afgivne Forklaring.

 Forhøret bliver Acten at vedhæfte i sin .in(?) men Stevningen indtages her.

 Procurator Balchen Mødte som den Tiltalte Ole Thomasens Defensor i Følge Stiftets ordre af 24de April sidstleden, hvilken han nu fremlagde, hvornest han forbeholdt det videre fornødne saavel til Contra Spørgsmaalers fremsettelse for Deponenterne som hvad videre pleje Sagen maatte udfordre fra hans Side; Ligesom han og begiærede af Retten Deponenterne separerede under deres Eeds Aflæggelse og yderligere Forklaring, i Overeensstemmelse med Lovens 1ste Bogs 13de Cap: 8 Art: samt forbeholdt den tiltaltes Ret og Lovlige Tiltale til Niels Gullachsen Brechhuus i Tilfælde denne skulde briste beviis med den ham nedlagde Sigtelse.

 Ved Forretningen Mødte tilstæde Tiltalte Ole Thomasen af Store Sandviigen uden Baand og Fængsel og for hvem blev oplæst hans i Forhøret den 23de April 1798 aflagde Forklaring og vedblev ligeledes nu inden Retten at benægte det paastevnte Factum, og forklarede ellers at have været gift med hans endnu i live værende Kone Christine Knuds Datter med hvem han i Ægteskab har avlet 4re Børn hvoraf 2de endnu er i Live, og sagde ellers at være i Fattige Omstændigheder da han blodt Ernærer sig som Fløtmand og Skiauer eller Arbeidsmand hos hvem han kan bekomme Arbeide tilsidst angav Tiltalte Ole Thomasen at være omtrent 30 Aar Gammel, hvilket af Dommeren og Laugrettet blev Skiønnet at forholde sig rigtig efter hans Udseende; Endelig forklarede Tiltalte Ole Thomasen paa Tilspørgende at have sidste Gang Communiseret i Kors Kirken i Bergen noget for Juul eller ved Mechaeli Tiider sidstleden.

 Derefter fremkom følgende Vidner: {1.}

            1. Vidne Gierdt Storm Snidker og boende i Store Sandviigen Aflagde Eed og vedblev den af ham i Forhøret den 23de April 1798 aflagde Forklaring efter at samme for ham var bleven oplæst, og tilføyede at da han sam/m/e Aften den 22de April som han var hos Niels Gullachsen gik ned i Tiltalte Ole Thomasens Logie for at eftersøge om bemeldte Ole Thomasen var hiemkommen uden at finde ham der men lidt derefter hørte Vidnet at Tiltalte Ole Thomasen skulle være seet nede i Fiæren uden at de kunde faae ham derfra.

 Defensor Procurator Balchen begiærede Vidnet Tilspurgt, første Contra Qvæstion om det ikke er Vidnet bekiendt at Tiltalte Ole Thomasen har opført sig vel og Reedelig i den Tiid han har Logeret her i Sandviigen hos Friderich Larsen Bæch og saa Ustraffelig at

 

1798: 116

 

ingen har haft Grundet Anledning til at Klage derover, uagtet den Tiltalte med en Talrig Familie har levet i en ringe Næringsvei. Derpaa Forklared Vidnet \til/ den fremsadte Contra Qvæstion Nej Vidnet har ikke hørt nogen uredelig\hed/ at være begaaet af Tiltalte Ole Thomasen i den Tiid han har Logeret hos Friderich Larsen Bech i Sandviigen førend den nu paaklagede, hvorfore han her Tiltales.

 Defensor begiærede Vidnet tilspurgt endvidere  2det hvem fleere foruden Vidnet var tilstæde i Niels Gullachsen Skienkestue den omforklarede Tiid og i særdeleshed da Vidnet gik i det Omforklarede Kammer og hvor sad disse fleere paa den Tiid Vidnet kom ind i Skienke stuen igien og hvor mange nærværende. Derefter Forklarede Vidnet til den fremsadte 2den Contra Qvæstion, da Vidnet kom ind i Niels Gullachsens Skiænkestue den 22de April sidstleden og gik ind i et derved værende Kammer var ingen fleere Tilstæde end Tiltalte Ole Thomasen som gik frem og tilbage paa Gulvet fremmen for Borde{t}ne i Skienkestuen og Johannes Larsen og Michel Olsen hvilke sidste sad oven for Bordet i *Skiækestuen, men da Vidnet kom *tilbaget af Kammeret i Stuen sad de sidstnævnte 2de Mænd paa sidt samme Stæd \ved siden af hinanden/ oven for Bordet men Tiltalte Ole Thomasen var i dette Mellemrum bortgaaet og Pengecassen borttaget uden at Vidnet saa af hvem den blev bort taget. Vidnet sagde ellers intet videre at kunne Forklare til denne sags Oplysning.

 Procurator Balchen begiærede at den 3de Deponent Michel *Olse maatte fremkaldes for at aflægge sit Eedelige Vidnesbyrd, paa det man derefter kunne Taxere den anden Deponent Johannes Larsens Afgivne Forklaring ved Priliminair Forhøret, om og hvorvidt den sidstnevnte kunde tillades at beedige en Forklaring, der ikke synes saa aldeeles at være udenfor ham Selv, hvorved man tillige kunde forekomme at Johannes Larsen ikke blev sadt i Stand til at paasværge den Tiltaltes Sag eller ikke.

 Derpaa frem kom som andet Vidne

            Michel Olsen Boende \i Sandvigen/ som Bordarbeidsmand og afhørt i Priliminair Forhøret som 3de Vidne Aflagde Eed og vedblev den af ham i Forhøret af 23de April sidstleden aflagde Forklaring med den forandring at Vidnet saae tiltalte Ole Thomasen gaae frem og tilbage paa Gulvet i Stæden for Forhøret melder at denne var siddende paa en Bænk og dernest forklarede Vidnet \til de fremsadte Contra Qvæstioner/  til første, Ney Vidnet har ikke hørt nogen har klaget over tiltalte Ole Thomasen for nogen uskikkelig eller uredelig Handling i den Tiid han har Logeret hos Friderich Larsen Bech her i Sandvigen førend denne som han her Actioneres for, og Vidnet sagde ellers at have næsten eller intet bekiendtskab til Ham uden for saavidt han har seet ham nogle Gange.  Til 2det Paa den Tiid Næstforrige Vidne Giert Storm gik ind i det ved Skiænkestuen værende Kammer var ingen fleere i Skiænkestuen tilbage end Vidnet \og/ Jo{ha}hannes Larsen, der sad ved siden af hinanden oven for Bordet samt Ole Thomasen \der/ Gik paa Gulvet, men da bemeldte Giert Storm kom tilbage af *Kammere var Ole Thomasen gaaet bort af Skienkestuen og Pengecassen borttaget uden at Vidnet saae af hvem, og henholdt sig ellers til den Aflagde *forkaring i Priliminair Forhøret.

 Da Vidnet intet videre vidste at forklare til denne Sags Oplysning blev det Demiteret.

            3de Vidne Johan/n/es Larsen der er afhørt som 2det Vidne i Priliminair Forhøret {aflagde Eed} og efter at være forelæst den af ham i Priliminair Forhøret af 23de April 1798 aflagde Forklaring bekræftede samme med Corporlig Eed, og forklarede end videre at den om{budne}\vundne/ Pengelade var beroende paa Væggen tæt ved Dørren eller \ved/ indgangen af Stuen, og da Vidnet saae at Ole Thomasen tog Pengeladen bort, sad Vidnet i Selskab med næstforrige 2det Vidne Michel Olsen oven for Bordet og Tverts over

 

1798: 116b

 

for Dørren.

 Procurator Balchen modsagde dette Vidnes udsigende som eenligt og uovereensstemmende med de andre og nest at forbeholde sin Remerker over samme ved Sagens Deduction fra sin Side, begiærede sine Contra Qv: fremsadt.  Til 1ste og 2den Contra Qv: eenstemmig med Nestforrige 2det Vidne.

 Actor fremstillede følgende Godvillig Mødende Vidner,

            Friderich Larsen Bæch boende i Store Sandviigen, for hvem Actor begiærede fremsadt følgende Qvæstioner,  1. om den Tiltalte Ole Thomasen hos nogen havde forøvet Tyverie,  2det hvori sam/m/e bestaaer.  3. hvad Tiid det skeede,  og 4de om han ikke har været \taget/ med Tyvekosterne, hvorom Vidnes Eedelig Forklaring forlanges af Dommeren besvarede af Vidnet.

 Defensor maatte giøre Retten Opmerksom paa de af Actor nu fremsadte Inqvisitoriske Spørgsmaale, da Sa{gen}\mme/ gaaer uden for nærværende Sag og Actors Compitence, ja endog indeholder Facta som gaaer uden for den ordre der fra Actors Side er fremlagt i Sagen i Dag paa hvilke Grunde Comparenten protesterede mod de fremsadte Spørgsmaales antagelse til besvarelse men paastod samme aldeeles af viiste ved Rettens Kiendelse, som han herved var begiærende, og i modsadt Fald paadrog Dommeren alt An og tilsvar som af saadan Rettens behandling maatte Flyde.

 Actor gav paa Defensors fremsadte indsigelse mod det fremstillede \god/Villig \mødende/ Vidnes antagelse, følgende \Svar/: da Tyverie i Almindelighed er en Handling, der udøves Skiuldt og med List, bliver det Altid overeensstemmende med Lovene; og især hvor en Person som den Tiltalte, med Ublue Frækhed for Retten tør benægte det af ham forøvede Tyverie, der med Vidner er beviist, at fremsætte saadanne Spørgsmaale der kan give fuldkommen Lys og beviis saavel for denne Paatalte handling, som hvad videre den Tiltalte i Lige Tilfælde haver forøvet, uden det er Anmeldt af Vedkommende, og derfore, Paastod det fremsadte Villige Vidne Antaget.

 Balchen svarede at Actors Ordre er Grænselinien inden hvilken Actor Skal holde sig i nærværende Sag, og da han kun ved sin ordre ikkun er bemyndiget til at undersøge den og hvorvidt den tiltalte Ole Thomasen maatte have giort sig Skyldig i den Forbrydelse hvorfore han her tiltales, saa Troede Defensor at det mest stemmede overeens med Straffe Lovene at holde sig til den Ting hvorom her er Spørgsmaal, og intet videre; hvorfor Defensor heller intet havde imod at det fremstillende Vidne blev Admiteret for at giøre Forklaring om den in Qvæstione værende Penge casse, men videre troede han ikke Dom/m/eren saae sig berettiget med Examination under nærværende Sag. I øvrigt han vedblev sit forrige, med Tillæg at intet Vidne Stevnt eller ustevnt af de efterfølgende bleve modtagne til Eedelig Vidnes byrds Aflæggelse, om andet end den forbemeldte omhandlede Penge casse.

 Actor der nu blev aftvungen Svar paa det af Defensor fremførte, endskiøndt imod bedre vidende, maatte anmerke, at ligesom enhver Person der Tiltales fra Justitiens Side, maae oplyses \og overbeviises/ ikke alleene det forhaanden paastevnte factum, men endog

 

1798: 117

 

alle andre Data der i nogen Maade beviiser den Tiltalte Persons Caracteer og Forhold, han i Staten har forøved, saa ventede han at Dommeren ikke alleene antog det villige Indstevnte Vidne men endog de 2de Andre der Møder paa Stædet.

 Derpaa blev af Dommeren

Eragtet

 De af Actor havende og nu mødende Godvillige Vidner bliver antaget at besvare de fremsadte Qvæstioner for at søge oplyst den Tiltaltes Caracteer og Handlemaade, og skal ved den Endelige Dom blive anført hvorvidt samme kan komme i Betragtning.

 

 Defensor reserverede det fornødne mod den nu afsagde Kiendelse til Tiid og Stæd.

            4de Vidne Friderich Larsen Bæch boende i Store Sandviigen og godvillig Mødende Vidne, aflagde Eed og Vandt til 1ste Nej Vidnet veed ikke med vished om Tiltalte Ole Thomasen har udøvet noget Tyverie mod nogen, dog kan Vidnet ikke nægte at have hørt saadant fortælle af andre at være foregaaet {imedens} af Tiltalte Ole Thomasen \imedens han/ Logeret hos Vidnet førend det nu paasøgte Tyverie mod Niels Gullachsen Bræchhuus blev udøvet. og Varerne bestod i en Hamborger Tønde, og skal have tilbage bragt sine Tyvs koster, og saadant skeede {omtrent} noget for Juul 1797, hvorved de af Actor fremsatte øvrige Spørgsmaale tillige er besvaret.

 Procurator Balchen benægtede dette Vidnes udsigende i et og Alt som aldeeles urigtig, og ventede ved at erholde Svar \paa/ de til dette Vidne Aktende Spørgsmaale at lægge for Dagen det Vidnet Vidner i sin egen Sag, og følgelig hans Forklaring hverken skal Rejse eller fælde den Tiltalte, hvornest han begiærede Vidnet Tilspurgt  1. hos hvem, den Tiltalte Ole Thomasen har begaaet det af Vidnet omvundne Tyverie,  2det har Vidnet seet Ole Thomasen udøve samme, og paa hvad Stæd Skeede det, og hvem foruden Vidnet Var da nærværende  3de Til hvem har Ole Thomasen tilbage leveret de omvundne Tyvekoster, som Vidnet har forklaret, hvori har Tyvekosterne bestaaet og har Vidnet med fleere seet sammes overleverelse og hvem var samme og naar skeede det. Dertil forklarede Vidnet til 1ste efter Fortælling af Andre skal det være begaaet hos Vidnet selv af den Tiltalte;  Til 2det Nej Vidnet saae ikke Tiltalte Ole Thomasen at borttage den omvundne Hamborges Brændeviins Tønde, men samme blev seet af Jomfrue Schiønneman som paa den Tiid Logerede hos Vidnet da det omforklarede Tyverie blev begaaet, omtrent 14 Dage for Juul 1797 men som nu Logerer hos Madame Blydt i Muur Gaarden og saadant blev varskued Vidnets Hustrue af forbemeldte Jomfr: Schiønneman da han gik *bor (bort) dermed, hvorved hun tillige saae samme,  Til 3de Nej, Vidnet saae ikke den omvundne Tønde Tilbageleveret men efter fortælling af Vidnets Hustrue skal denne være leveret til hende, og en Kone ved Navn Johanne der boer i Naboe Lauget med Vidnet. Denne omvundne Tønde blev tilbage leveret samme Dag, den blev savnet omtrent 2de Tiimer derefter, efter Fortælling.

 Da ingen havde videre at Tilspørge Vidnet blev samme Demiteret.

            5te Vidne Michel Michelsen Tienende som Gesel hos Hr: Gerhard Cape et Snelle i Bergen, og Godvillig Mødende Vidne

 

1798: 117b

 

aflagde Eed og Vandt,  til 1ste Jo Vidnet har hørt af andre fortælle at Tiltalte Ole Thomasen har bort taget en Hamborger Tønde af Svalen paa Tydske bryggen og denne *borstiaalne Tønde saae Vidnet Tiltalte Ole Thomasen selv at komme tilbage bærende med den for at overleveres til Ejermanden, og dette omvundne Tyverie skeede omtrent for 2de Aar siden, og saadant {skeede} blev tillige seet af Hans Ellingsen og \gesellen/ Daniel Ham, hvilke 2de sidste Personer vare de der hentede Personen tilbage med Tønden, og efter den brugelige Skik paa det Tydske Contoir i Bergen blev sadt under Pompen og givet Pidsk eller Stryg derfor uden at han blev videre Tiltalt og Tiltalte Ole Thomasen Tilstod at de ej traf ham med Tønden før end ind paa *Tovet (Torvet), men kan ej erindre om samme skeede eller blev truffet med i Gaarden eller op paa Torvet og hvilken Tilstaaelse af Ole Thomasen blev tilført efter Actors Forlangende.

 Defensor begiærede at Dommeren vilde Tilspørge Tiltalte Ole Thomasen om han havde stiaalet den af Vidnet omforklarede Tønde eller samme var ham leveret af een eller anden for at bringe til Byen.

 Da Actor og *Difensor havde intet Videre at tilspørge Vidnet blev samme Demiteret.

 Og Tiltalte Ole Thomasen Fremkaldet, som paa Tilspørgende Declarerede at: den \af Vidnet Michel Michelsen/ omforklarede Hamborger Tønde som de havde troffet Inqvisitten med paa Torvet, blev ham leveret af en Gesell paa Bryggen ved Navn Aage uden at Inqvisitten kan opgive hos hvem denne Aage var i Tiæneste paa den Tiid den omforklarede Tønde blev Deponenten overleveret, men skal for nærværende Tiid være i Tiæneste hos Dam ved Nye Kirken;

 Da man ingen Videre Forklaring af Deponenten var at erholde blev efter Actors forlangende Endvidere frem kaldet et godvillig Mødende Vidne som anføres i Orden som 6te Vidne

            6te Vidne Hans Ellingsen Tienende som Dreng hos Hr: Gerhard Cappe et Snelle i Bergen aflagde Eed og Vandt til de af Actor fremsatte Spørgsmaale,  til første; 2det 3de og 4de i et og alt eenstemmig med nestforrige 5te Vidne dog med den forskiæl at Vidnet saae Tiltalte Ole Thomasen fare med den omvundne Hamborger Tønde, og Traf ved at løbe efter {ham} Tiltalte Ole Thomasen paa Torvet i Bergen, med Tønden paa Ryggen tog ham da i det samme med Kosterne og bragte ham tilbage paa Tydske bryggen, hvor han maatte udstaae den forhen omvundne Straf, ellers forklarede Vidnet at Gesellen hos Jacob Kryppelien ved Navn Daniel Ham, var i sælskab med Vidnet den omvundne Tiid før Juul *1796 for at indhente

 

1798: 118

 

Tiltalte Ole Thomassen med den bortstiaalne Hamborger Tønde. og ansaae Tønden af Værdie 4 á 5 mrk.

 Fogden begjerede Sagen udsat til en gang i neste Uge for at faae fremkaldet eller ført fleere Vidner i den/n/e Sag nemlig Daniel Ham og den af Tiltalte Ole Thomassen opgivne Aage hos Jacob Dam i Bergen.

 Defensor forbeholdt det fornødne og ville for Tiiden afvarte hvad videre Actor havde at erindre.

 Derpaa blev af Dommeren

Eragtet

 Den af Actor forlangte Udsættelse bevilges til førstkom/m/ende Mandag den 7de denne Maaned, da Sagen atter bliver at foretages i Sorenskriverens Huus i Bergen Eftermiddag Kl: 2, til hvilken Tiid Laugrettet tillige haver at møde uden videre Varsel.

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibreede 1798.

Aar 1798 den 7de Maji blev Extra Retten sat i Sorenskriverens Huus i Bergen i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som her foran fol: 115 ere anførte, efter Udsættelse fra i Forgaars.

 Fogden fremlagde Continuations Vidne Stævning til fleere Vidners Førelse i denne Sag om Oplysning af den Tiltalte forøvede Tyverier, saavel hos Kiøbmand Gerhard Cappe & Snelle som hos Friderich Larsen Bech i store Sandvigen, og bad derefter de deri benævnte Vidner paaraabte og fremkaldet til Forklarings Aflæg.

 Pr: Balchen som anordnet Defensor for den Tiltalte Ole Thomassen mødte og forbeholdt det fornødne.

 Ved Forretningen mødte tillige Tiltalte Ole Thomassen uden Baand og Fængsel.

 Derpaa fremkom i Orden efter Hoved Stævningen som

            7de Vidne Daniel Ham tienende hos Jacob Kropelien i Bergen som Gesel aflagde Eed og vandt til de af Actor ad Protocollen fol: 116 anførte Sp:  Til 1ste Jo Vidnet veed og saae at Tiltalte Ole Thomassen for omtrent 2 Aars Tiid siden tog en Hamborger Brændeviins Tønde der tilhørte Hr: Gerhard Cappe & Snelle i Bergen og traf ham, med sam/m/e Tønde paa Torvet, og efter at Vidnet tilligemed Hans Ellingsen, der er ført som 6te Vidne, havde bragt Ole Thomassen tilbage med Tønden hen paa det Tydske Comtoir, tilstod bemeldte Ole Thomassen [at] have taget sam/m/e fra Cappe & Snelle og fik da noget Prygl for denne Forbrydelse og dermed lod ham gaae uden at Cappe

 

1798: 118b

 

& Snelle lod anlægge noget Søgemaal, og Vidnet ansaae Tønden af Værdie 4 á 5 mrk.

 Defensor begjerede dette Vidne tilspurgt  1ste Om Vidnet under sin Saligheds Eed *men (med) Sandhed kan forklare at den omvundne Tønde virkelig tilhørte Kiøbmand Cappe?  2. Om Tiltalte Ole Thomassen ikke først giorde den omforklarede Tilstaaelse efter at havde mistet sin Friehed paa den Tiid de anholdt ham, og  3de Om Vidnet ikke sandfærdig maae Tilstaae at han har kiendt den Tiltalte som en skikkelig og reedelig Mand? Derefter forklarede Vidnet til 1ste Jo Vidnet veed med Vished at den omforklarede Tønde tilhørte Cappe & Snelle, og kiendte den af de derpaa satte Mærker.  Til 2det Tiltalte Ole Thomassen tilstod først efter at de havde taget ham og bragt ham Hiem paa Tydske Comtoiret paa Cappes der havende Pakstue, at denne Tønde tilhørte bemeldte Hr: Cappe.  Til 3de Vidnet har ikke saa \gandske/ nøye Bekiendtskab til Ole Thomassen, men veed at han har haft et slet Rygte i den Tiid han boede i Byen.

 Defensor begjerede Vidnet videre tilspurgt som 4de Sp: blev ikke Tiltalte Ole Thomassen den Gang han blev anholdt med den omforklarede Tønde indelæst paa en Pakstue paa det Tydske Comtoir hos Cappe og der anholdt som Arrestant indtil Hr: Snelle \ankom/, hvorefter den Tiltalte efter Ordre blev afstraffet med Vand og Tamp under Pompen?  5te Om der over den Tiltalte Ole Thomassen førinden han maatte udstaae denne Straf [blev]? holdt Naboe Ret {over ham}? Derpaa forklarede Vidnet til 4de Sp: Jo Ole Thomassen blev da de havde faaet ham fat med denne omforklarede Tønde \ind/sadt {de ham ind} paa en Pakstue, hvor han blev siddende omtrent 1 Times Tiid, indtil de havde faaet Bud til Eiermanden af Tønden for at faae viide om denne ville have ham Tiltalt eller ikke, men der blev ey holdt nogen Naboe Ret over \ham/, men Ole Thomassen blev allene hensat under Pompen og der efter den paa Tydske Contoiret Brugelige \Maade/ fik Vand og Stryg, og dermed er 5te Spørsmaal tillige besvaret

            8de Vidne Johanne Ols Datter, gift med Rasmus Jonsen boende i Sandvigen, aflagde Eed og vandt At hun ikke har seet at Tiltalte Ole Thomassen {ikke} har taget noget fra nogen, men hørte fortælle af Friderich Larsen Bechs Hustrue at han havde taget en Hamborger Brændeviins Tønde noget før Juul 1797, og ho.e(?) hende at kom/m/e Bærende der med for at {ligge} \tage/ den i Forvaring, men saae ikke Ole Thomassen at have haft sam/m/e i Hænde, og kiender for det øvrige ikke noget til den Tiltalte.

 

1798: 119

 

 Da [Vidnet] ikke vidste noget videre at forklare blev det Demitteret.

            9de Vidne Berthe Carine Widdings Datter, der er gift med Friderich Larsen Bech, fremstod og forklarede at hun ikke veed noget at forklare om det af Tiltalte Ole Thomassen begangne Tyverie hos Niels Gullachsen {at forklare}, men omtrent 14 Dage for Juul saae Vidnet at han tog en Tønde fra hendes Huus og gik bort dermed, og da \hun/ løb efter Tiltalte Ole Thomassen \for at faae ham/ tilbage dermed var han allerede reist ind paa Baad til Byen med \Tønden/, hvor paa Vidnet beklagede sig da for Tiltalte Ole Thomassens Hustrue at hendes Mand havde frataget hende denne omforklarede Tønde, hvorpaa hans Kone reiste ind til Byen og traf ham dermed, og \bragte/ sam/m/e strax der efter tilbage til Deponentinden

 Defensor modsagde aldeeles Rigtigheden af denne Deponentindes Forklaring, og der under maatte begjere Deponentinden tilspurgt om hun og Mand har anseet den omforklarede Handling saa fornærmelig for sig at derpaa burde følges Straf, og om hun og hendes Mand derover har Klaget til Øvrigheden til Strafs Lidelse over Tiltalte Ole Thomassen eller om de ikke begge har anseet det for en Nødvendighed for den Tiltalte i det handlende Øyeblik at bruge Tønden som et Laan, deraf at den blev i uskad Stand tilbageleveret.

 Deponentinden forklarede derpaa at Tiltalte Ole Thomassen ikke havde forlanget den omforklarede Tønde til Laans, men taget sam/m/e bort fra Huuset uden hendes og Mands Vidende, og da de bekom Tønden tilbage har de ikke giort Klagemaal over denne Handling til Øvrigheden.

 Derefter fremlagde Actor et skriftlig Vidnesbyrd fra indstævnte Vidne Anne Malene Schiønneman af Dags dato, der inden Retten blev oplæst og er saalydende

 Derefter begjerede Actor Tiltalte Ole Thomassens Hustrue Chistine Knuds Dotter til eedelig Vidnesbyrd i denne Sag.

 Defensor maatte giøre Dom/m/eren opmærksom paa det nu fremstillede Vidne at hun er den Tiltaltes Ægtefælle og lever i Fuldkom/m/en fælledsskab med Tiltalte Ole Thomassen, Comparenten troede derfor paa Grund af den Fortroelighed der er og bør være imellem Ægtefæller at Retten ikke paalagde hende nogen Eed, saa meget meere som man af Lovens Annalogie i 1 – 13 – 17 fuldkom/m/en seer at Selv Lovgiveren ikke vil at de Personer der staar i sær nøye Forbindelse med hinanden som Ægtefæller den ene mod den anden, Forældre og Børn, og Børn og Forældre ikke bør leedes frem paa Een

 

1798: 119b

 

Vei hvor de kunde fristes og hvor Pligterne kom i Collation med hinanden, saa længe her ikke er Spørsmaal om saadanne Handlinger hvor Lovens Espresse(?) verbis paabyder enhver under sin Eed at aflægge Vidnesbyrd, og da nærværende Sag ikke angaaer Drab eller Vold, som er Lovens udtrykkelige determination, saa troer Comparenten at man bør bruge Lovens bogstavelige Forstand og ikke tillægge den nogen Udviidelse. Endog den sildigere Lovgivning af Reskript af 16de Septbr: 1778 bestem/m/er hvorvidt man her maae gaae med den Tiltalte Ole Thomassens Kone, da det muelig kunde blive et ansvar af Erstatning for Ole Thomassen saa skal ikke hans Hustrue, som den uskyldig lidende ikke aflægge Eedelig Vidnesbyrd i nærværende Sag, da hun derved kunde blive den lidende i henseende til fælleds Boe(?), og dette har Lovgiveren udtrykkelig bestemt ikke at maae skee. Paa disse Grunde protesterede Comparenten imod Antagelsen af den Tiltaltes Hustrue, som Vidne i nærværende Sag, hvorfor han var Rettens Kiendelse forventende.

 Actor besvarede Defensors Indvending om det fremstillede Vidnes Antagelse derved, at da Forordningen som af Defensor er citeret viiser at det kun er i de Handlinger, som ere privat og boelige og hvor begge Ægtefæller ere implicerede at denne Ægtefælle ikke maae tages til Eed imod den anden, og da saadant ikke her er Tilfældet, men den Tiltaltes Kone ved sit Vidnesbyrd maaskee meere kunde befrie sin Mand end fælle ham, for den Tiltalte Handlinger, saa forventede \Actor/ Vidnet antaget.

 Defensor svarede kortelig at han haabede Actor undskyldte ham naar han ikke tilstod ham at være eenig i hans Lov fortolkning, da det aldrig efter Comparentens Begreb har været Lovgiverens Hensigt at den eene Ægtefælle kunde kom/m/e til at Vidne imod den anden naar de befandtes at være implicerede i publiqve Misgjerninger, thi da skal den Sigtende beviise, men Lovens Forstand maae her tages særskildt og dens Anvendelse først finde Stæd, naar kun den eene Ægtefælle Tiltales som er Casus i nærværende Sag, hvornest Comparenten i henhold til forrige forventede Rettens Kiendelse.

 Derpaa blev [af] Dom/m/eren

Eragtet

 I Følge Lovens 1 – 13 – 17 og Forordningen af 16de Septbr: 1778 kan dette

 

1798: 120

 

af Actor *fremstille Vidne Chistine Knuds Dotter som Hustrue til Tiltalte Ole Thomassen ey antages til eedelig Vidnes byrds aflæg i denne Sag. {men}

 Actor begjerede derefter den Tiltaltes Hustrue Kistine Knuds Dotter fremkalt til Forklarings Aflæg uden Eeds Bekræftelse deraf og derpaa fremkom bemeldte

            Kistine Knuds Dotter og forklarede: Ney veed ikke at Deponentindens Mand har begaaet nogen Forbrydelse i Henseende noget Tyverie, men veed at Tiltalte hendes Mand Ole Thomassen forleden Aars Høst noget før Juul havde taget en Tønde fra Friderich Larsen Bech i Sandvigen, som hun fandt \hos/ sin Mand med, inde i Byen paa Nye Almindingen, og foregav han da at ville Sælge sam/m/e for sin Vert bemeldte Friderich Bæch, som ofte \havde/ bedet ham herom, hvilket Deponentinden ofte havde hørt paa.

 Defensor begjerede Deponentinden tilspurgt om Niels Gullachsen Brechuus var i Deponentindens Huus den Aften den foregivne Pengelade var bleven borte, hvad foretog han sig der og hvem fleere var i Følge med ham samt hvad Tiid paa Aftenen skeede sam/m/e. Dertil forklarede {Vid} Deponentinden at Niels Gullachsen Brechuus var i hendes Huus den Aften da den af Niels Gullachsen foregivne bortkomne Penge Casse og spurgde Deponentinden om hendes Mand var Hiemkom/m/en, og saae han da efter omkring i Deponentindens Huus om der skulle findes nogen saadan Casse {skulle findes}, og dette skeede om Aftenen Kl: 9 ½ Slet og med ham var tilstæde paa sam/m/e Tiid Giert Storm af store Sandvigen.

 Actor frafaldt det indstævnte Vidne under Navn Aage Arbeidsmand hos Jacob Dam, da Stævne Vidnerne har forklaret at han var bortreist i Erinde for sin Huusbonde.

 Actor begjerede Sagen udsat til den 19de d: M: for at faae det passerede *igienlæst (igiennemlæst?), og deraf at erholde Udskrift her af Protocollen, for derefter at Deducere Sagen til Dom, og forbeholdt tillige da at fremstille Niels Gullachsen til \Eeds/ *Aflægs (Aflæggelse) om det bortstiaalne Beløb.

 Defensor forbeholdt det videre fornødne til Tiid og Stæd, og ville afvarte Actors Deduction i Sagen.

 Derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

 Den af Actor forlangte Anstand bevilges til den 19de denne Maaned Formiddag Kl: 8 da denne Sag atter bliver

 

1798: 120b

 

at foretages paa Tingstædet Alverstrøm/m/en, hvor det almindelige Som/m/erting afholdes.

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Som/m/ertinget for Lindaas Skibreede 1798

Aar 1798 den 10de Maji blev paa Tingstædet Toftegaard holdet Som/m/erting for Lindaas Skibreede af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de ved sidstl: Høsteting opnævnte Laugrettesmænd, som her foran fol: 73 ere anførte og som have aflagt Laugrettes Eeden. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack

 

og blev da først publiceret de sam/m/e \sex/ Høy Kongelige [Forordninger] som ved Sartors Skibreede og her foran fol: 110 ere registrerede

 

Da ingen havde noget at tilføre beroer Tinget til i Morgen.

                                                                                                                                 Jersin

 

Dagen nestefter den 11te Maji \1798/ vedvarede *Høstetinget (Sommertinget) for Lindaas Skibreede i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i Gaar var tilstæde og blev da paaraabt de indstævnte Sager, men da ingen indfandt sig som havde noget at tilføre beroer Tinget til i Morgen.

                                                                                                                                 Jersin

 

Dagen nestefter den 12te Maji vedvarede Som/m/ertinget for Lindaas Skibreede, i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i Gaar var tilstæde og blev da publiceret

            1. Et Deelebrev efter Kari Ols Datter Udlyhren af 11te Maji 1798 hvorved 3 Mæler Malt og 24 Skilling i Ud Lyhren No: 2 blev udlagt til Sterboe Enkemanden Ellev Andersen Udlyhren og den afdødes 4 Børn, indf: fol: 343, med Attest.

            2. Et Fæstebrev fra Anders D: Heiberg \til/ Simon Andersen paa 9 ¾ Mark Smør og 9 ¾ Kande Malt i Hopland No: 11, forhen brugt Af Clemet Clemetsen, datr: 19de April 1798 med Revers.

            3. Et Bygselbrev fra Præsten Hr: Meyer til Siur Olsen Fieldsbøe, paa 18 Mark Fisk og ½ Vog Fisk eller efter Fogdens Paategning 9 Mark Smør og 18 Mark Fisk i Leerøen No: 13, forhen brugt af Michel Magnesen, datr: 8de Maji 1798, med Revers

            4. Et Deelebrev efter Anna Jans Datter Wiig af 13de April 1798, hvorved 1 pd 3 Mark Smør og 4 ½ Kde: Malt i Wiig No: 18 blev udlagt til Sterboe Enkemanden Ole Olsen Wiig og den afdødes 4 Børn, indf: fol: 339.

            5. Et Afkald til Thomas Larsen Borrilde (Børrilde) No: 20 fra Kari Mons Dotter Borøen (Børøen? Rosøen?) for hendes af Søn Jetmund Olsens Arv 2 rd 12 s: i A: B: fol: 374, datr: 10de Maji 1798 og indf: fol: 338.

            6. Et Bygselbrev fra Hr: Arnold Meyer til Michel Erichsen paa 6 Mark Smør og 9 Mark Fisk i Borrilden No: 20, forhen brugt af Thomas Larsen, datr: 27de April 1798 med Revers

            7. Een Contract imellem Anders D: Heiberg og Lars Olsen Reene angaaende Brugen af Hoved Bruget i Qvalvog No: 21, datr: 11te Maji 1798 og indf: fol: 344.

 

1798: 121

 

            8. Et Bygselbrev fra Præsten Hr: Meyer til Ole Rasmussen Hellestvedt paa ¼ Løb S:r og ½ Mæle Malt i Hellestvedt No: 35, forhen brugt af Gunder Nielsen, datr: 7de Maji 1798, med Revers

            9. Et Skiøde fra Iver Andersen Kalland til Gunder Nielsen paa 13 ½ Mark Smør 2 ¼ Kande Malt og 3/16 Faaer i Kalland No: 37, datr: 10de Maji 1798 og indf: fol: 341 med Attest.

            10. Et Bygselbrev fra Provst Fritzner til Jan Jansen paa 15 Mark Smør i Riise, No: 42, forhen brugt af Hans Jacobsen, datr: 13de April 1798 med Revers.

            11. Een Obl: fra Frue Majorinde Brugger til Jon Hagen i Bergen stor 99 rd med 1ste Panteret i Sundsbøe No: 53, af Skyld 15 3/11 [Mark] Smør og 15 3/11 Kande Malt, datr: 9de Maji 1798 og indf: fol: 338.

            12. Et Afkald til Nordhordlehns Oberformynderie fra Mons Monsen Holmaas No: 56, for hans afdøde Søn Mons Monsen den yngre for hans Arv 16 rd 4 mrk 14 s: i A: B: fol: 353, datr: 10de Maji 1798 og indf: fol: 338.

            13. Deelebrev efter Mons Monsen Holmaas den yngre, af 11te Maji 1798 hvorved 10 4/5 Mark Smør og 5 2/5 Kande Malt i Holmaas No: 56 for 11 rd 2 mrk blev udlagt til Faderen Mons Monsen Holmaas, indf: fol: 343 med Attest

            14. Et Skiøde fra Mons Monsen Holmaas den ældre til Hougne Nielsen Holmaas paa indberegnet Kiøberens egen Arvede Arvepart deri 8 1/10 Mark Smør og 4 1/20 Kande Malt i Holmaas No: 56, datr: 11te Maji 1798 og indf: fol: 343 med Attest.

            15. Et Skiøde fra Knud Ingebrigtsen Houchaas til Sr: Rolf Rolfsen paa 1 pd Smør 1 Mæle og 4 Kander Malt i Houchaas No: 57, datr: 10de Maji 1798 og indf: fol: 342 indf: 342.

            16. Et Bygselbrev fra Rolf Rolfsen til Knud Ingebrigtsen Houchaas paa 1 pd Smør og 1 Mæle 4 Kander Malt i Houchaas No: 57, forhen brugt af Bygsle manden som Eier, datr: 10de Maji 1798 med Revers

            17. Afl: Knud Ingebrigtsen Houchaases Obl: til Jon Michelsen Ryeland stor 30 rd med Pant i Houchaas No: 57, datr: 16de Maji 1785, efter qvittering af 10de Maji 1798.

            18. Afl: sam/m/e Debitors Obl: til sam/m/e Creditor stor 49 rd med Pant i sam/m/e Gaard, datr: 2den Maji 1796 efter qvittering af 10de Maji 1798.

            19. Tingl: et Skiøde fra Ole Monsen Songstad \med fl:/ til Ole Johannesen Houchaas, paa 1 pd S:r og 16 Kander Malt i Houchaas No: 57, indberegnet Kiøberens forrige ejende Andeel deri, datr: 11te Maji 1798 og indf: fol: 341, med Attest.

            20. Een Obl: fra Ole Johannesen Houchaas til Poul Michelsen Spurcheland stor 70 rd med 1ste Panteret i 1 pd S:r og 16 Kander Malt i Houchaas No: 57, datr: 11te Maji 1798 og indf: fol: 341.

            21. Et Afkald til Ole Olsen Sæveraas No: 63, fra Anders Olsen for hans Arv 18 rd 4 mrk 11 s: i A: B: fol: 365, datr: 10de Maji 1798 og indf: fol: 338.

            22. Een Odelslysning af Lars Iversen Søre Qvinge til 1 pd Smør i Hodne No: 67, som Ejes af Mons Knudsen og bruges Af Ole Iversen, datr: 11te Maji 1798 og indf: fol: 340.

            23. Et Fæstebrev fra Ole Iversen Hodneland paa egne og øvrige Medejeres Vegne til Ole Halvorsen Smørdahl paa en Huusmands Plads k: Krogen under Gaarden Sletten No: 71, datr: 10de Maji 1798 med Revers

            24. Et Skiøde fra Ole Halvorsen Smørdahl med fleere til Claus Jansen Smørdahl paa 1 pd S:r og 12 K: M: i Smørdahl No: 74 paa indberegnet hans forrige Anpart deri, datr: 11te Maji 1798 og indf: fol: 339 med Attest.

 

1798: 121b

 

            25. Een Obl: af Claus Jansen Smørdahl til Johannes Amundsen Groven stor 50 rd med 1ste Panteret i 1 pd Smør og 12 Kander Malt i Smørdahl No: 74, datr: 11te Maji 1798 og indf: fol: 340.

            26. Et Skiøde fra Halvor Knudsen Berge til Ellev Pedersen Seim paa 1 pd 3 Mark Smør og ¼ Tønde Malt i Berge No: 82, datr: 26de Martii 1798 og indf: fol: 342, med Attest.

            27. Et Ditto fra sam/m/e Sælger til Peder Ellevsen paa 1 pd 3 Mark Smør og ¼ Tønde Malt i Berge No: 82, datr: 26de Martii 1798 og indf: fol:    datr: *342 med Attest.

            28. Afl: Siur Olsen Søre Fieldsbøes Obl: til Mad:me Tornebye stor 46 rd med [Pant] i Fieldsbøe No: 96, datr: 4de Maji 1795, efter qvittering af 7de Maji 1798.

            29. *Een Skiøde fra Siur Olsen Søre Fieldsbøe til Jon Olsen paa Gaarden Fieldsbøe af Skyld 9 Mark Smør, datr: 10de Maji 1798 og indf: fol: 343 med Attest

            30. Et Afkald til Iver Larsen Gaulen No: 100 fra Kari Michels Dr: Kietteland for hendes 2 Arvelodder tilsam/m/en 16 rd 1 mrk 9 s i A: B: fol: 349 og 351, datr: 16de Octobr: 1797 og indf: fol: 338.

            31. Et Afkald fra Krigs Comisaire Dahl til Michel Erichsen paa 2 pd S:r og ½ Tønde Malt i Goulen No: 100, forhen brugt af Iver Larsen, datr: 30te Octobr: 1797 med Revers

            32. Et Afkald til Jacob Pedersen Maraas fra Jon Andersen for hans Arv 7 rd 3 mrk 11 s i A: B: fol: 373, datr: 10de Maji 1798 og indf: fol: 338.

            33. Een Odelslysning fra Hans Olsen til 18 Mark Smør i Store Sliire No: 130, som ejes og bruges af Hendrich Halvorsen, datr: 11te Maji 1798 og indf: fol: 340.

            34. Een Freedlysning af Fogden Unmack for Erich Olsen Egemoe No: 154 og Iver Ottesen Fosdahlen, paa deres Skov strækninger i deres Gaarders Udmark, datr: 10de Maji 1798 og indf: fol: 344.

            35. Et Skiøde fra Jon Olsen Egemoe til Erich Olsen paa 1 pd Smør i Egemoe No: 154 datr: 11te Maji 1798 og indf: fol: 340, med Attest.

            36. Et *Vilkaarsb fra Erich Olsen Egemoe til Jon Olsen Egemoe, paa endeel Aarlig Levekaar af nysmeldte Anpart i Egemoe datr: 11te Maji 1798 og indf: fol: 341.

            37. Een Odelslysning fra Anfind Steffensen Furrebotten til 18 Mark Smør i Furrebotten No: 155, som ejes og bruges af Søren Larsen, datr: 11te Maji 1798 og indf: fol: 338.

            38. Et Skiøde fra Mad:me Mossing til Niels Jacobsen paa 1 pd S:r i Wichene No: 24, datr: 22de Martii 1798 og indf: fol:

            39. Een Obl: [fra] Niels Jacobsen Wichene til Anders Arnesen Qvalvog stor 86 rd med 1ste Panteret i 1 pd S:r i Wichene No: 24 og 3 Kiør, datr: 22de Martii 1798 og indf: fol:

            40. Et Deelebrev efter Ambiør Anders Datter Seim af 11te Maji 1798 hvorved 1 pd 3 Mark Smør og ¼ Tønde Malt i Berge No: 82 blev udlagt til Enkemanden Ellev Pedersen Seim, indf: fol. 345.

            41. Een Contract imellem Ellev Pedersen Seim og Peder Ellevsen

 

1798: 122

 

Seim angaaende Kiøbet af 1 pd 3 Mark S:r og ¼ Tønde Malt i Berge No: 82, datr: 11te Maji 1798 og indf: fol:

            42. Et Skiøde fra Halvor Knudsen Berge paa Myndtl: Anna Niels Drs: Vegne til Ellev Pedersen og Peder Ellevsen Berge paa Odels Retten til 2 pd 6 Mark S:r og ½ Tønde Malt i Berge No: 82, datr: 11te Maji 1798 og indf: fol:

            43. Et Skiøde fra Michel Jetmundsen og Johannes Colbeensen Waage paa en Flom Saug med underliggende Grunde paa Waage No:    datr: 12te Maji 1798 og indf: fol: 345.

            44. Et Skiftebrev efter Kari Bendix Datter Oenæs, sluttet 18de Januarii 1798, hvorved ½ Løb S:r og ½ Tønde Malt i Oenæs No:    for 200 rd blev udlagt til Sterboe Enkemanden Niels Pedersen Oenæs og hans 4 Børn indf: fol: 345.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet en Sumarisk Extract over Skatternes Beløb for 1ste Termin 1798 med hosfulgte Forklaring over det paa dette Ting skeede Afbetaling og naar samme fradrages Beløbet bliver Restancen 878 rd 1 mrk 8 s, der inden Retten blev oplæst og *imodsagt af den nærværende Almue.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at Udrette blev samme for denne Gang sluttet og Ophævet.

                                                                                                                                 J: L: Jersin

 

 

 

Som/m/ertinget for Herløe Skibreede 1798.

Aar 1798 den 14de Maji holdtes Som/m/ertinget for Herløe Skibreede paa Tingstædet Alverstrøm/m/en af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de ved sidstl: Høsteting tilnævnte 4 Laugrettesmænd som her foran fol: 76 ere anførte der alle have aflagt Laugrettes Eeden. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack

 

og blev da først publiceret de sam/m/e 6 Kongl: Forordninger som for Sartors Skibreede og som her foran [Fol:] 110 ere registrerede.

 

Dernest blev paaraabt de indstævnte Sager, men da ingen havde noget at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen.

 

Dagen nestefter den 15de Maji 1798 vedvarede Som/m/ertinget for Herløe Skibreede i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i Gaar var tilstæde. Og blev da paaraabt de indstævnte Sager.

 

Nye Sag

Fogden imod Jens Knudsen \Schielanger/ med fleere i Henseende Vrag Gods

Fogden Unmack anmeldte at have med mundtlig Varsel til dette Ting ladet indkalde Jens Knudsen Schielanger at anhøre Vidner angaaende et af ham den 30te Decembr: f: A: uden for Landet ved Herløe paa et Stæd kaldet Flach funden Varp Anker med et deri værende Stykke Ting, saa og at liide Dom til Bestem/m/elsen af hans Findeløn derfore, fradragen de derpaa anvendte Omkostninger.

 Indkaldte Jens Knudsen Schielanger mødte og vedtog lovlig Varsel.

 Derpaa fremkom som

            1ste Vidne Ole Michelsen boende paa Gaarden Schielanger, aflagde Eed og vandt at den 30te Decbr: f: A: var Vidnet paa Baad med indstævnte Jens Knudsen Schielanger udfaret til Fiskerie {og saae}

 

1798: 122b

 

stille Veir udfaret til Fiskerie, saae Vidnet paa *Buden (Bunden) uden for alle Land paa et Stæd eller Grunde kaldet Flach imellem Herløe og Schielanger eller paa høyden deraf, uden for alle Land et Anker med Taug liggende \uden Bøye/, som indstævnte Jens Knudsen Schielanger optog ved *Hiel (Hielp) med fleere ved Sokne Tauger dette Varp Anker med Taug, og bragte det først Hiem i sit Nøst paa Schielanger og anmeldte det strax til Lensmand Willum Monsen Schielanger som der paa strax anmeldte sam/m/e til Fogden og \blev det/ der hen bragt nogen Tiid der efter, hvor det siden har været under Forvaring indtil det ved Auction blev bortsolgt; og det i dette Anker{toug} værende Toug befandtes at være aldeeles bedervet og efter al Udseende at have lagt i lang Tiid i Søen, hvoraf det var bedervet, og havde sat sig derpaa Skiel og Grund vexter

            2det Vidne Johannes Larsen Schielanger aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nestforrige Vidne.

 Fogden fremlagde til Actens Vedhæftelse den under 12te Martii dette Aar afholdte Auctions Forretning over dette fundne Anker og Stykke Anker Toug, saa og til Indlem/m/else i denne Act følgende 3de Regninger  1. Een Regning fra Lensmand Willum Monsen Schielanger af Dags dato, for Transport med meere 2 rd 3 mrk  2. En Ditto fra Hans Larsen for Nøste Leje, af 12te Martii dette Aar 1 rd 2 mrk.  3. Een Ditto fra Ole Michelsen og Johan/n/es Larsen Schielanger af 3de Januarii 1798 for Skyds til at Transportere dette Anker til Fogden 3 rd 32 s:  {4. Sorenskriverens Auctions Omkostninger 2 rd 4 mrk 1 s: efter Regning af 14de Martii dette Aar.} Hvorefter han paastod Dom at den indstævnte maatte tilkiendes sin Andeel af Auctions Beløbet for det bortsolgte Anker og Stykke Toug fradragen bemeldte Omkostninger og 1 rd 84 s for Rettens Gebyhr i denne Sag med den halvedeel Følgelig sidste Afdeeling i Lovens 4 – 4 – 5te art:

 Bemeldte 3de Regninger indtages her efter hinanden og er saalydende

 Den indstævnte Jens Knudsen Schielanger havde intet at erindre imod det fra Hr: Fogdens Siide paastaaede, og derpaa blev afsagt saadan

Dom

 Efter Vidne Forklaringen er det bergede Varp Anker med i værende Stykke Toug funden af den indstævnte i aaben Søe uden for alle Land paa et Stæd eller Grunde kaldet Flach uden Bøye, saa at han i Følge Lovens 4 – 4 – 5te Art: tilkom/m/er 1/3 Deel af Auctions Beløbet derfore 30 rd 22 s:, hvorfra bliver at afdrage de{tte} Omkostninger der er medgaaet til dette Ankers Transport til

 

1798: 123

 

Fogden, Nøste Leje, {Auctions} og Rettens Gebyhr, der udgiør 9 rd {5 s}, saa at deraf bliver i Behold 21 rd 22 s:;

 Thi tilfindes indkaldte Jens Knudsen Schielanger herfore at nyde i Finde og Biergnings Løn den Tredie Deel heraf med 7 rd 7 1/3 s:, som udbetales ham af Auctions Beløbet.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter

            1. Et Bygselbrev fra Com/m/erce [Raad]? Koren paa egne og Broderen Hr: Krigs Secratair Korens Vegne til Hans Haldorsen paa 7 ½ Mark Smør i Nore Hougland No: 25, forhen brugt af Niels Andersen, datr: 19de Martii 1798 med Revers.

            2. Et Ditto fra Major Ameln til Torchild Olsen paa 18 Mark Fisk i Fieldstad No: 44, forhen brugt af Peder Monsen, datr: 4de Januarii 1798 med Revers.

            3. *Een Ditto fra Major Ameln til Niels Jacobsen Huusebøe paa 19 Mark Smør og 1/9 Faar i Alveim No: 45, forhen brugt af Hans Michelsen, datr: 2den Januarii 1798 med Revers.

            4. Et Ditto fra Com/m/erce [Raad]? Koren til Jacob Nielsen paa 1 pd 12 Mark Fisk i Hovden No: 49 forhen brugt af Lars og Ole Hovden, datr: 22de April 1798 med Revers.

            5. Et Afkald til Jens Monsen Iden No: 66, fra Brithe Mons Datter for hendes Arv 15 rd 4 mrk 3 s: i A: B: fol: 191, datr: 14de Maji 1798 og indf: fol: 347.

            6. *Et Obl: fra Lars Nielsen Indre Bragstad til Ole Andersen Fløysand stor 20 rd med 1ste Panteret i endeel Løsøre og Creaturer, datr: Indre Bragstad No: 74, datr: 14de Maji 1798 og indf: fol: 347.

            7. Et Skiøde fra Enken Martha Mons Datter Tostensvig til Anders Nielsen paa 10 Mark Smør 5 1/3 Kande Malt og 1/9 Faar i Erstad No: 81, datr: 14de Maji 1798 og indf: fol: 348 med Attest.

            8. Een Obl: fra Anders Nielsen Erstad til Berge Jonsen Øvre Tvedt stor 48 rd med 1ste Panteret i 10 Mark S:r 5 1/3 Kande Malt og 1/9 Faaer i Erstad No: 81, datr: 14de Maji *1781 (1798), og indf: fol: 349.

            9. Afl: Ole Johannesen Nedre Dahles Obl: til Søgnie Johannes Dotter og Iver Michelsen Nedre Tvedt, tilsam/m/en 60 rd med Pant i Nedre Dahle No: 85, datr: 19de Octobr: 1792, efter qvittering af 14de Maji 1798.

            10. \Afl:/ Een Do: af Peder Andersen Nedre Dahle til Siur Nielsen Holtzøe Knappen stor 45 rd med Pant i Nedre Dahle No: 85, datr: 9de Octobr: 1783 efter qvittering af 15de Maji 1798.

            11. Tingl: en Obl: fra Ole Johannesen Nedre Dahle til Johannes Aschildsen Grøtvedt stor 80 rd med 1ste Panteret i ½ Løb Smør og 2 Mæler 6 Kander Malt i Nedre Dahle No: 85, datr: 14de Maji 1798 og indf: fol: 347.

            12. Een Ditto af Peder Andersen Nedre Dahle til Myndtlingen Ole Andersen fra Myhr, stor 20 rd med 1ste Panteret i 18 Mark Smør og 15 Kander Malt i Nedre Dahle No: 85, datr: 15de Maji 1797 og indf: fol: 349

            13. Et Skiøde fra Ole Hansen Søre Hougland til Ole Pedersen paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt og ¼ Faaer i Haatoft No: 96, datr: 14de Maji 1798 og indf: fol: 348 med Attest.

 

1798: 123b

 

            14. Et Vilkaars [brev] fra Ole Pedersen Haatoft til Kari Brynilds Dotter paa endeel Aarlig Levekaar af 18 Mark Smør 9 Kander Malt og ¼ Faaer i Haatoft No: *98, datr: 14de Maji 1798 indf: fol: 348.

            15. Afl: Ole Pedersen Myhrtvedts Obl: til Anders Olsen Gripsgaard stor 60 rd med Pant i Myhrtvedt No: 98, datr: 10de Maji 1798, efter qvittering af 14de Maji 1798.

            16. Et Skiøde fra Ole Pedersen Myhrtvedt til Ole Christensen, paa 1 pd 12 Mark Smør og 2 Mæler Malt i Myhrtvedt No: 98 datr: 14de Maji 1798 og indf: fol: 348, med Attest.

            17. Een Obl: fra Ole Christensen Myhrtvedt til Hans Nielsen Salhuus og Daniel Nielsen Øvre Eide, hver for 125 rd, tilsam/m/en 250 rd med 1ste Panteret i ½ Løb Smør og 2 Mæler Malt i Myhrtvedt No: 98, datr: 14de Maji 1798 og indf: fol: 348.

            18. Et Skiftebrev af 7de Maji 1798 efter Mons Olsen Tostensvig hvorved 20 Mark Fisk i Tostensvig No: 108 for 66 rd 4 mrk blev udlagt Dattersønnen Ole Jonsen Tostensvig og til Dattersønnen Ole Jonsen den yngre hver 10 Mark Fisk for 33 rd 2 mrk, samt 10 Mark Smør, 5 1/3 Kande Malt og 1/9 Faaer i Erstad No: 81, for 64 rd blev udlagt til Sterboe Enken Martha Mons Dr: Tostensvig, som og en Part i Lille Tostensvig No: 109 og endelig en Part i Hiertaas No:  , indf: fol: 350.

            19. Et Ditto efter Niels Knudsen Landsvig af 27de Martii 1798 hvorved 1 pd 4 4/5 Mark Smør i Landsvig No: 62 blev udlagt til Sterboe Enken Mari Steffens Dotter Landsvig og hendes 3 Børn, samt en Part af Skyld 3 M/ark Smør i bemeldte Landsvig i Lars Larsens Brug, saa og en Part af Skyld 2 6/13 Mark Smør i Bredvig No: 40. indf: fol: 350.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet en Sumarisk Extract over Skatternes Beløb for 1ste Termin 1798 med hosfulgte Forklaring over det paa dette Ting Skeede Afbetalinger, og naar samme fradrages Beløbet bliver Restancen 630 rd der inden Retten blev Oplæst og uimodsagt af den nærværende Almue.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at udrette blev samme for denne Gang sluttet og Ophævet.

                                                                                                                                 H: L: Jersin

 

 

 

Som/m/ertinget for Radøe Skibreede 1798.

Aar 1798 den 16de Maji holdtes Som/m/ertinget for Radøe Skibreede paa Tingstædet Alverstrøm/m/en af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de ved sidstl: Høsteting tilnævnte 4 Laugrettes mænd som her foran fol: 79 ere anførte.

 

og blev da først publiceret de sam/m/e 6 Høy Kongl: For-

 

1798: 124

 

ordninger som for Sartors Skibreede og her foran fol: 110 ere Registrerede.

 

Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack

 

Derpaa blev paaraabt de indstævnte Sager, men da ingen indfandt sig som havde noget at føre i Rette, efter Paaraab beroer Tinget til i Over morgen.

                                                                                                                                 H: L: Jersin

 

Den nestpaafølgende 18de Maji 1798, vedvarede Sommertinget for Radøe Skibreede, i Nærværelse af de samme Laugrettesmænd som i forgaars var tilstæde.

 

Derpaa blev publiceret følgende Documenter.

            1. Et Afkald til Tørjer Olsen Søre Houcheland No: 4 fra Tollev Tørjersen for hans Arv 29 rd 3 mrk 7 s i A: B: fol:   Regnskabs No:     datr: 16de Maji 1798 indført Folio 350.

            2. Et Skjøde fra Tørjer Olsen Søre Houcheland som Værge for Knud *Jacob og Ragnilde Tørjers Dotter med fleere til Ole Tørjersen paa indberegnet Kiøberens Arvelod tilsammen 1 Bpd Smør og ½ Tønde Malt i Søre Houcheland No: 4, datr: 16de Maji 1798 indført Folio 351, med Attest.

            3. Een Obl: udgivet af Ole Tørjersen Søre Houcheland til Hr: Commers Raad Johan Lausen Koren stor 160 rd med 1ste Panteret i 1 Bpd S:r og ½ Tønde Malt i Søre Houcheland No: 4, datr: 16de Maji 1798 og indført Folio 351.

            4. Et Vilkaarsbrev fra Ole Tørjersen Søre Houcheland til Tørjer Olsen Søre Houcheland paa endeel Aarlig Levekaar af 1 Bpd Smør og ½ Tønde Malt i Søre Houcheland No: 4, datr: 16de Maji 1798 og indført Folio 351.

            5. Et Skiftebrev efter Thomas Johannesen Øvre Manger af 28de Martii 1798, hvorved 16 M/ark Smør og 10 2/3 Kande Malt udi Gaarden Øvre Manger No: 43, blev udlagt til Sterboe Enken Brithe Rasmus Datter Øvre Manger og 5 Børn, indført Folio 352.

            6. Et Skjøde fra Poul Johannesen Grindem til Ole Olsen Sætre paa 22 ¼ M/ark Smør og 6 5/6 Kande Malt i Grindem No: 52, datr: 16de Maji 1798 og indført Folio 350.

            7. Et Bygselbrev fra Ole Olsen Sætre til Poul Johannesen paa 22 ¼ M/ark Smør og 6 5/6 Kande Malt i Grindem No: 52, forhen Ejet af Bygselmanden, datr: 16de Maji 1798 med Revers.

            8. Een Odelslysning fra Lensmand Willum Monsen Schielanger til 9 M/arke/r Smør og 4 ½ Kande Malt i Udhelle No: 54, som har været ejet af Erich Magnesen Udhelle, datr: 9de October 1789 indført Folio 193.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet en Sumarisk Extract over Skatternes Beløb for 1ste Termin 1798, med hosfulgte Forklaring over det paa dette Ting skeede Afbetalinger, og naar samme fradrages Beløbet bliver Restancen 689 rd der inden Retten blev Oplæst og uimodsagt af den nærværende Almue.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at udrette blev samme for denne Gang sluttet og Ophævet.

                                                                                                                      H: L: Jersin

                                                                                                            Constit: Sorenskriver

 

 

 

Som/m/ertinget for Alenfits Skibreede 1798.

Aar 1798 den 19de Maji blev holdet Som/m/erting for Alenfits Skibreede paa Tingstædet Alverstrøm/m/en af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de ved sidstl: Høsteting tilnævnte 4 Laugrettesmænd, som

 

1798: 124b

 

her foran fol: 81 ere anførte, og som har Aflagt Laugrettes Eeden. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack

 

og blev da først publiceret de sam/m/e 6 Kongelige Forordninger som for Sartors Skibreede og som her foran fol: 110 ere registrerede.

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibreede 1798

Aar 1798 den 19. Maji blev Extra Retten sat paa Tingstædet Alverstrøm/m/en af den Const: Sorenskriver i Nærværelse af de for Alenfits Skibreede til stædeværende 4 Laugrettesmænd, efter Udsættelse fra 7de d: M:

 Fogden fremlagde Amtets Actions Ordre af 8de Maji for derved at lade paakiende de fleere af Tiltalte Ole Thomassen begaaede creminelle Delicter, saa og i Følge deraf en under 14de dennes udtagne Continuations Continuation Stævning med paategnet Forkyndelse, hvorefter han bad Niels Gullachsen Brechuus \fremkaldet/ for at \aflægge/ sin Eed om Modvillig fravendelse af den ham bortstiaalne Penge Kasse.

 Bemeldte Actions Ordre og Stævning indtages her

 Pr: Balchen, som den Tiltaltes Defensor var her Personlig tilstæde og fremlagde sin under 8de denne Maaned tillagde Continuations Ordre. I Henseende til den udtagne Continuations Continuation Stævning betreffende Niels Gullachsens fravendelses Eed maatte Comparenten erindre at kun maae tillades ham at besvære Kassens Fravendelse imod sin Viidende og Villie og hvor mange Penge han drister sig at besvære deri var; men at besvære at Penge Kassen blev ham fravendt af den Tiltalte Ole Thomassen, derimod Protesterede Comparenten i Kraftigste Maade, da han maae være uberettiget til at paasværge den Tiltalte factum.

 Ved Retten var tilstæde den Tiltalte Ole Thomassen uden Baand og Fængsel.

 Derpaa fremkom

            1. Niels Gullachsen Brechuus og beedigede Modvillig Fravendelse \derhen ../ at den frastiaalne Penge Casse \er ham frataget imod hans Villie og Vidende/, og at derudi var i reede Penge vist 5 rd og meere.

 Derefter forklarede Niels Gullachsen paa Tilspørgende efter Actors Forlangende at den bortstiaalne Penge Kasse, var af Værdie, foruden de deriværende Penge, med Laas og Beslag 1 rd

 Fogden fremlagde dernest Kiøbmanden Gerhard Cappe & Snelle deres skriftlige Eed med paategnet Attest af de Eedsorne Kaldsmænd i store Sandvigen for Arne

 

1798: 125

 

Skibreede om Modvillig Fravendelse af den dem omtrent for 2 Aar siden af Tiltalte Ole Thomassen frastiaalne Hamborger Brændeviins Tønde; Ligesom han og fremlagde sin skriftlige Deduction i Sagen af Gaars dato, med vedfølgende Præste Attest af 7de d: M:, hvorved han indlod Sagen Dom.

 Bemeldte Indlæg og Præste Attest indtages her

 Pr: Balchen anmærkede i Anledning det fra Cappe & Snelle indkomne at sam/m/e i ingen Henseende graverer den Tiltalte, da deres Eed indeholder god Troe og ingen Vished om den foregivne Handlings Existance, der end og fremskinner deraf at de ikke har fordristet sig til at beedige den foregivne Tøndes Værdie, og Følgelig bliver sam/m/e at ansee som en .ollité(?) (Mollité?), da man ikke kan straffes for et Intet, hvorefter Comparenten fremlagde sin under Dags dato skriftlige Defensions Deduction for den Tiltalte Ole Thomassen og nest saaledes at igientage sin Paastand om hans Friefindelse, med det meere, samt sine under Sagens Drift fremsatte Exceptioner og Benægtelser, med Vidne Forklaringerne, der eere eenlige og uovereensstem/m/ende og i det heele intet Juridisk Beviis udgiør, Indlod han ligeleedes Sagen Dom med Modsigelse af alt urigtigt og ubeviist fra Actors Siide.

 Bemeldte Deduction indtages her

 Actor maatte til Slutning anmærke at den af Hr: Procurator Balchen fremsatte Erindring mod Cappes & Snelles aflagde skriftlige Vidnesbyrd, bortfalder af sig selv i Følge Forordningen af 20de Febr: 1789, hvorefter Værdien af de bortstiaalne Tyve Koster ikkun finder Stæd, naar Eierne ikke erholder sam/m/e tilbage, hvilket her er det modsatte Tilfælde; Han Refererede sig derfore til sin nedlagde Paastand.

 Balchen Refererede ligeleedes til sit forrige og submitterede Sagen, under den forventende Friefindelses Dom.

 Da ingen havde videre at tilføre optages Sagen til Dom eller Kiendelse

 

 

 

(Sommertinget for Alenfits Skibreede 1798 - framhald)

Derefter Continuerede Som/m/ertinget for Alenfits Skibreede og blev

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter.

            1. Et Skjøde fra Peder Pedersen Hæsdahl til Peder Larsen Alver paa 2 2/3 M/ark Smør og 2 2/3 Kdr: Malt i Alver No: 5, datr: 19de Maji 1798 indført Folio 353; med Attest.

            2. Et Bygselbrev fra Biskop Irgens til Jacob Jacobsen paa 18 M/ark S:r 1 Mæle 3 Kander Malt i Erstad No: 8, forhen brugt af Jacob Jacobsen, datr: 25de Januarii 1798, med Revers.

            3. Et Skjøde fra Ole Haaversen yttre Fosse til Maarten Rasmusen Morvig paa 3 3/40 M/ark Smør og 1 23/40 Kande Malt i yttre Fosse No: 13 og selv er Kiøberen ejende en Anpart, saa at han nu i alt er ejende 9 9/40 M/arke/r Smør og 4 29/40 Kande Malt, datr: 24de Martii 1798 med Attest, indført Folio 352.

            4. Aflyst Michel Nielsen Øvre Møchisvolds Obl: til Johannes Andersen Giære stor 98 rd med Pant i Øvre Møchisvold No: 26, datr: 23de October 1784 og tinglyst 25de s: efter Qvittering af 19de Maji 1798.

 

1798: 125b

 

            5. Aflyst Michel Nielsen Øvre Møchisvolds Obl: til Jon Michelsen Ryland stor 148 rd med 1. Pant i Øvre Møchisvold No: 26, datr: 26de October 1796 og tinglyst s: D: efter Qvittering uden Dato.

            6. Tingl: et Skjøde fra Michel Nielsen Øvre Møchisvold til Gullach Jacobsen paa 1 Bpd 12 M/ark Smør og 1 Tønde Malt i Øvre Møchisvold No: 26, datr: 19de Maji 1798 med Attest, indført Folio

            7. Een Obl: fra Gullach Jacobsen Øvre Møchisvold til Myndtl: Martha Ols Datter fra Lie stor 150 rd med 1ste Pante Ret i ½ Løb Smør og 1 Tønde Malt i Øvre Møchisvold No: 26, datr: 19de Maji 1798 indf: Folio

            8. Een Do: fra samme Debitor til Jon Michelsen Ryland stor 248 rd med 2den Panteret i ½ Løb Smør og 1 Tønde Malt i Øvre Møchisvold No: 26, tilligemed 6 Kiør, datr: 19de Maji 1798, indført Folio.

            9. Et Odels Skjøde fra Peder Ellevsen Berge til Lars Larsen Øvre Møchisvold paa Odels Retten til ½ Løb Smør og 1 Tønde Malt i Øvre Møchisvold No: 26, datr: 19de Maji 1798, indført Folio

            10. Een Obl: fra Lars Larsen Øvre Møchisvold til Peder Ellevsen Berge stor 18 rd med 3de Panteret i ½ Løb Smør og 1 Tønde Malt i Øvre Møchisvold No: 26, datr: 19de Maji 1798, indført Folio

            11. Aflyst Niels Pedersen Todtlands Obl: til Hr: Cancellie Raad og Postmester Valeurs stor 70 rd med Pant i Todtland No: 54, datr: 16de Martii 1781 og tingl: 7de Maji samme Aar, efter Qvittering af 26de Martii 1798.

            12. Tingl: *et Obl: fra Niels Pedersen Todtland til Hossangers Præstegjelds Fattig Casse, stor 40 rd med 1ste Panteret [i] 1 Bpd Smør og 1/3 Tønde Malt i Todtland No: 54, datr: 19de Maji 1798, indført Folio 353.

            13. Aflyst Helje Larsen Søre Leivestads Obl: til Myndtlingen Martha Ols Datter Lie stor 40 rd med Pant i Søre Leivestad No: 60, datr: 13de Maji 1791 og tinglyst næste Dag, efter Qvittering uden Dato.

            14. Een Do: fra Thore Pedersen Sættre til Erich Larsen Morvig stor 30 rd med Pant i Sættre No: 66, datr: 14de Februarii 1779 og tingl: 23de October s: A: efter Qvittering af 10de Januarii 1798.

            15. Tingl: et Skjøde fra Thore Pedersen Sættre til Elling Olsen paa 18 M/ark Smør og 9 Kander Malt i Sættre No: 66, datr: 19de Maji 1798 indf: Folio 352 med Attest.

            16. Een Obl: fra Elling Olsen Sættre til Hr: Salve Lime Sogne Præst til Hossanger stor 150 rd med 1ste Panteret i 18 M/ark S:r og 9 Kander Malt i Sættre No: 66, datr: 19de Maji 1798, indført Folio 352, med Cautionist Salomon Olsen Echeland.

            17. Aflyst Lars Andersen Søre Aases Obl: til Johannes Aschildsen Grøtvedt stor 129 rd 1 mrk 8 s med Pant i Søre Aase No: 79, datr: 19de Maji 1788 og tinglyst 9de Maji 1789, efter Qvittering af 17de Martii 1798.

            18. Et Skjøde fra Lars Andersen Søre Aase til Johannes Aschildsen Grøtvedt paa ½ Løb Smør og 2 Mæler Malt i Søre Aase No: 79, datr: 17de Martii 1798 og indført Folio 352 med Attest.

            19. Et Bygselbrev fra Johannes Aschildsen Grøtvedt til Lars Andersen Søre Aase paa ½ Løb Smør og 2 Mæler Malt i Søre Aase No: 79, datr: 17de Martii 1798 med Revers.

            20. Et Skiftebrev efter Konen Gurie Johannes Datter Fischesetter sluttet 31de Martii 1798 hvorved 18 M/arke/r Smør og 12 Kander Malt i Fischesetter No:    blev udlagt til Sterboe Enkemanden Knud Olsen Fischesetter og 6 Børn.

            21. Een Contract imellem Ellev Pedersen Seim og Peder Ellevsen Berge angaaende Kiøbet af ½ Løb Smør og ½ Huud i Seim No: 51, datr: 19de Maji 1798 og indført Folio

 

1798: 126

 

            22. Et Deelebrev efter Brithe Knuds Datter Store Oxe af 19de Maji 1798, hvorved ½ Løb Smør og 2 ½ Mæle Malt i Store Oxe No: 31, blev udlagt Sterboe Enkemanden Niels Monsen Store Oxe og Knud Andersen Elsaas, hver det halve med ¼ Løb Smør og 1 ¼ Mæle Malt, indf: Folio 355.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet en Sumarisk Extract over Skatternes Beløb for 1ste Termin 1798 med hosfulgte Forklaring over det paa dette Ting skeede Afbetaling og naar samme fradrages Beløbet, bliver Restancen 587 rd der inden Retten blev oplæst og uimodsagt af den nærværende Almue.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at Udrette blev samme for denne Gang sluttet og Ophævet.

                                                                                                                                 H: L: Jersin

 

 

 

Som/m/ertinget for Echanger Schibreede 1798

Aar 1798 den 21de Maji blev Som/m/ertinget holdet for Echanger Skibreede paa Ting stædet Bernestangen af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de ved sidstl: Høsteting opnævnte 4 Laugrettes mænd, som her foran fol: 82 ere anførte, der alle have Aflagt Laugrettes Eeden. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack.

 

og blev da først publiceret *den sam/m/e Høy Kongl: Forordninger som for Sartors Skibreede, og som her foran fol: 110 ere registrerede.

 

Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager og da ingen havde noget at tilføre beroer Tinget til i Morgen.

 

Dagen nestefter den 22de Maji 1798 Continuerede Som/m/ertinget for Echanger Skibreede i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettes mænd som i Gaar var tilstæde.

 

Skud Penge

Johannes Olsen Mostrøm mødte og anmeldte at han Bededags Aften dette Aar \har skudt/ en voxen Biørn i hans Gaards Udmark paa Mostrøm og fremviiste nu Huuden af den skudte Biørn, som blev mærket ved at afskiære den høyre Labbe eller Kloe, og begjerede sig derefter Attest meddeelt for at erholde de ham tilkom/m/ende Skud Penge.

 

Penge Opbydelse

Sogne Præsten til Hosangers Kald Hr: *Salme (Salve) Lime lod opbyde til Udlaan 600 rd imod 1ste Prioritet og Reskriptmæssig Underpant, der tilhører hans Datter Jomfrue Christine Oline Lime, og da ingen indfandt [sig] som ville have sam/m/e til laans blev [de] Præsten Hr: Lihme tilbageleveret.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter.

 

1798: 126b

 

            1. Tinglyst et Bygselbrev fra Gudmund Knudsen Indre Eide med fleere til Knud Gudmundsen paa 1 pd Smør og 12 Kander Malt i Nedre Aase No: 20, forhen brugt af Jens Monsen, datr: 21de Maji 1798 med Revers.

            2. Et Vilkaarsbrev fra Knud Gudmundsen Nedre Aase til Enken Brithe Erichs Datter paa endeel Aarlig Levekaar af 1 pd S:r og 12 Kander Malt i Nedre Aase No: 20, datr: 21de Maji 1798 og indført Folio 356.

            3. Een Obl: fra Rasmus Olsen yttre Hindenæs til Myndtl: Niels, Iver, Anne og Brithe Anders Børn hver 12 rd 3 mrk tilsam/m/en 50 rd med 1ste Panteret i 1 pd 3 M/arke/r S:r og 12 Kdr: Malt i yttre Hindenæs No: 27, datr: 21de Maji 1798 indført Folio 356.

            4. Et Afkald til Lars Andersen Heggernæs No: 38 fra {Lars An} Rangele Knuds Dotter for hendes Arv 17 rd 1 mrk 11 s i A: B: fol: 483, datr: 21de Maji 1798, indført Folio 355.

            5. Et Skjøde fra Christen Sjursen Biørsvig til Niels Iversen Nore Ascheland paa 18 M/arke/r Smør i Biørsvig No: 63, datr: 21de Maji 1798 indført Folio 357 med Attest.

            6. Et Bygselbrev fra Niels Iversen Nore Ascheland med Curator Berje Larsen Asgaard til Christen Sjursen Biørsvig No: 63, paa 18 M/arke/r Smør i Biørsvig No: 63, datr: 21de Maji 1798 med Revers, forhen brugt af Bygselmanden som Ejer.

            7. Et Skjøde fra Sjur Knudsen Fielde til Ole Sjursen paa 9 M/arke/r S:r i Fielde No: 72, datr: 21de Maji 1798 indf: Fol: 356 med Attest.

            8. Et Vilkaarsbrev fra Ole Sjursen Fielde til Sjur Knudsen Fielde og Hustrue Tørbiør Ols Datter paa endeel Aarlig Levekaar af 9 M/arke/r Smør i Fielde No: 72, datr: 21de Maji 1798 indf: Fol: 356.

            9. Et Bygselbrev fra Knud Geelmuyden Fleicher til Lars {Johanne}Nielsen paa 3 Skill: Smør og 8 Kander Malt i Rommereim No: 77 datr: 13de April 1798 med Revers forhen brugt af Lars Johannesen.

            10. Et Afkald til Knud Knudsen Moe No: 85 fra Anne Johannes Datter for hendes Arver 19 rd 3 mrk 13 s: i A: B: fol: 478 og 479, datr: 21de Maji 1798 indført fol: 356.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet en Sumarisk Extract over Skatternes Beløb for 1ste Termin 1798 med hosfulgte Forklaring over \de paa/ dette Ting skeede Afbetalinger, og naar samme fradrages Beløbet bliver Restancen 506 rd der inden Retten blev oplæst og uimodsagt af den nærværende Almue.

 

Beedigelse af Taxation

Iver Larsen Nore Ascheland og Berje Larsen Asgaard mødte og fremlagde en af dem under 19de dennes afholdne Taxations Forretning over 1 pd 3 M/ark Smør og 12 Kander Malt i Gaarden yttre Hindenæs No: 27 i Echanger Skibreede, hvorpaa til Myndtlingerne Niels, Iver, Anne og Brithe Anders Børn under Regnskabs No: 623 er Laant 50 rd af Ejeren Rasmus Olsen yttre

 

1798: 127

 

Hindenæs, hvilken Taxations Forretning, de brugte Taxationsmænd, bekræftede med Eed, dens heele Indhold.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at udrette, blev samme for denne Gang sluttet og ophævet.

                                                                                                                                 H: L: Jersin

 

 

 

Som/m/ertinget for Hosanger Skibreede 1798

Aar 1798 den 23de Maji holdtes Som/m/ertinget for Hosanger Skibreede paa Tingstædet Bernæstangen af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af {efterskrevne} de ved sidstl: Høsteting tilnævnte 4 Laugrettes mænd, og som her foran fol: 84 ere anførte. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack

 

og blev da først publiceret de sam/m/e Høy Kongl: Forordninger som for Sartors Skibreede. og som her foran fol: 110 ere registrerede.

 

Nye Sag

Fogden imod Sergeant Berge Nielsen Mossevold til Tings Vidne.

Fogden producerede skriftlig Stævning imod Sergeant Berge Nielsen Mossevold for udøvet ulovlig Krohold til Tingsvidne, af 26de f: M: i Lov forkyndt Stand, hvorefter han begjerede den indstævnte paaraabt saavelsom Vidnerne.

 Bemeldte Stævning indtages her.

 Efter Paaraab mødte indstævnte Sergeant *Bergen (Berge) Nielsen Mossevold ey og derpaa fremkom som

            1ste Vidne Ole Knudsen fra Qvidsteen, tienende hos Sognepræsten til Ham/m/er Kald Hr: Bergendahl aflagde Eed og vandt at Vidnet har seet indstævnte Berge Nielsen Mossevold, der er boende paa en Plads kaldet Klobben under Gaarden Huustrulie, tæt ved Gjestgiverstædet Hammers Næsset, indeværende Aars Vinter adskillige Gange at sælge Brændeviin og Øl for Betaling til Reisende og har ellers hørt fortælle at han har \ud/øvet saadant Salg af Øl og Brændeviin, omtrent i en Tiid af 3 Aar saavidt Vidnet er bekiendt.

            2det Vidne Niels Aschildsen boende som Huusmand paa Pladsen Schierven eller Træet under Ham/m/ers Præstegaard aflagde Eed *og *vandt *i *et og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nestforrige Vidne, undtagen at Vidnet ey Veed at forklarede hvorlænge saadant Brændeviins Salg har været udøvet af den indstævnte.

 Fogden frafaldt de øvrige indstævnte Vidner saavelsom her at indhente videre Dom til Bøders Udreedelse, men begjerede sig dette Tingsvidne beskreven meddeelt for at indsinuere Regimentet.

 

1798: 127b

 

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter.

            1. Aflyst Ejner Ejnersen Ladstads Obl: til Steffen Magnesen Hatland stor 50 rd med 1ste Panteret i Gaarden Ladstad No: 52, datr: 22de Maji 1787 og tingl: næste Dag, efter Qvittering af 23de Maji 1798.

            2. Tingl: et Bygselbrev fra Tørris Aschildsen Lechnæs med fleere til Endre Johannesen paa 1 Pund Smør og 1 Mæle Malt i Røsland No: 67 datr: 13de Martii 1798 med Revers, forhen brugt af Tørris Aschildsen.

            3. Et Afkald til Niels Aschildsen Hoshovdenæsset No: 70, fra Ingvald Rasmussen for hans Arv 7 rd 3 mrk 2 s i A: B: fol: 481, datr: 23de Maji 1798 indført Folio 357.

            4. Et Bygselbrev fra Thomas Olsen Dahle til Elling Gautesen paa 1 pd Smør og 12 Kander Malt i Horsaas No: 87, forhen brugt af Niels Iversen, datr: 23de Maji 1798 med Revers.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet en Sumarisk Extract over Skatternes Beløb for 1ste Termin 1798 med hosfulgte Forklaring over de paa dette Ting skeede Afbetalinger og naar samme fradrages Beløbet bliver Restancen 557 rd der inden Retten blev oplæst og uimodsagt af den nærværende Almue.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at udrette blev samme for denne Gang sluttet og Ophævet, men i det samme fremkom et

            Skiftebrev efter Anders Nielsen Hoele sluttet 7de Februarii 1798, hvorved udi Gaarden Hoele No: 42, 19 M/arke/r S:r og 12 Kander Malt i Hoele No: 42, blev udlagt Enken Gunnilde Fuuses Dr: Hole, Udi Gaarden Biørsvig No:    4 ½ M/arke/r Smør. Udi Gaarden Gammersvig No: 20, 12 M/arke/r S:r. Udi Gaarden Løetvedt No: 35, 23 1/5 M/arke/r Smør og 6 2/5 K: M:  Udi Gaarden Wahre No: 37, 1 pd 5 211/324 M/ark Smør, 993/4680 Faar og 4 8/11 K: M: indført Folio 357.

                                                                                                                                 H: L: Jersin

 

 

 

[Extra Ret for Arne Skibreede 1798]

Aar 1798 den 26de Maji blev i Sorenskriverens Huus i Bergen holdet Extra Ret for Arne Skibreede i Nærværelse af de 2de Vitterligheds Vidner Sr: Andreas Kreft og Bærent Grimstad

 og blev da udi Sagen anlagt af Fogden Unmack som Actor imod Ole Thomassen for Tyverie af Dom/m/eren afsagt saadan

Kiendelse

 Da Tiltalte Ole Thomassen har under denne Sags Behandling foregivet at være bleven leveret den fra Cappe & Snelle i Aaret 1796 fratagne Hamborger Brændeviins Tønde af Geselen Aage der for nærværende Tiid skal være i Tieneste hos Hr: Dam ved Nyekirken i Bergen, hvilken efter engang skeede Indkaldelse ikke har mødt, men bleven frafaldet, saa vil det paaligge Actor Hr: Foged Unmack at indkalde bemeldte Gesel Aage hos Dam til eedelig Vidnesbyrds Aflæg i dette Tilfælde enten til sit Værneting eller for denne Ret, da Sagen førinden {saadant}

 

1798: 128

 

hans Vidnesbyrd er indhentet, ey kan paakiendes.

                                                                                                                                 H: L: Jersin

 

 

 

Som/m/ertinget for Mielde Skibreede 1798.

Aar 1798 den 1ste Junii blev [paa] Tingstædet Mielde Gaard holdet Sommerting for Mielde Skibreede {paa Tingstædet} af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de ved sidstl: Høsteting tilnævnte 4 Laugrettes mænd, som her foran fol: 87 ere anførte, og som alle have aflagt Laugrettes Eeden. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack

 

og blev da først publiceret de sam/m/e Høye Kongl: Forordninger som for Sartors Skibreede og som her foran fol: 110 ere registrerede.

 

Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager og Da ingen havde noget at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen.

                                                                                                                                 Jersin

 

Dagen nestefter den 2den Junii 1798 vedvarede Som/m/ertinget for Mielde Skibreede i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i Gaar var tilstæde.

 

Derpaa blev paaraabt de indstævnte Sager

 

Nye Sag

Thomas Olsen Dahle imod Johannes Johannesen Sundland.

Thomas Olsen Dahle mødte og anmeldte at have med mundtlig Varsel til dette Ting ladet indkalde{t} Johannes Johannesen Sundland for udøvet Slagsmaal imod Comparenten forleden Aars Høst 1797 paa Gjestgiverstædet Steenestøen, samt for ærenærgaaende Beskyldninger, derfore at anhøre saavel stævnte som ustævnte og godvillig mødende Vidner, og derefter at liide Dom til Bøders Udreedelse og Processens Omkostninger at erstatte efter nærmeere Paastand. Om dette Stævnemaals Lovlige Forkyndelse fremlagde Comparenten nu Kaldsmændenes Attest, saavelsom Attest fra Hougs Præstegjelds Forligelses Comission af 30te Maji d: A: om at denne Sag har været anhængiggiort ved Bemeldte Comission, uden der blev bevirket mindelig Forliig.

 Bemeldte 2de Attester indtages her.

 Efter Paaraab mødte tilstæde Sagvolderen Johannes Johannesen Sundland og vedtog Stævnemaalets Lovlige Forkyndelse.

 Dernest fremstillede Sagsøgeren følgende godvillig mødende *Vidnerner nemlig

            1ste Vidne Siur Knudsen tienende paa Gaarden Stanghelle hos Anders Johannesen Stanghelle godvillig mødende, aflagde Eed og vandt at da Thomas Olsen Dahle kom til Steenestøen den 1ste Novembr: 1797 eller alle Helgens Dag var Sagvolderen Johannes Sundland der tilforn, og da bemeldte Thomas Dahle kom op i Gjestgiverstuen i Steenestøen bød først Johannes Johannesen Sundland Sagsøgeren at Drikke en Potte Øl med sig, og imedens at disse Drak, eller Deelede sam/m/e imellem sig Paamindede eller fordrede Thomas

 

1798: 128b

 

Dahle af Sagvolderen Johannes {Dahle} \Sundland/ for en hos tilgodekom/m/ende Fløtning eller Skyds, som den sidste havde modtaget til den første i den Tiid han var Skydsskaffer omtrent for 9 Aar, og da Sagvolderen gav til Svar at han har haft god Tiid at fordre sam/m/e siden den var forfalden, og saadant burde desuden fordres paa et andet Stæd og anden Tiid en da, blev derved lidt Ordkieklerie, og hørte da Vidnet at Johannes Sundland kaldede Thomas Dahle for Skielm og Svinehund, og derpaa slog til Sagsøgeren Thomas Dahle to á 3 Øre dasker, eller Ørefiger og derefter gik Thomas Dahle strax fra Gjestgiverstædet i Steenestøen ned i sin Baad, der nede ved Søen eller Bryggen og Sagvolderen Johannes Sundland kom ned paa Baaden efter at Sagsøgeren havde lagt sig til hviile, men Vidnet saae ey at der da blev *uøvet (udøvet) noget Klamerie af ham, men hørte at Sagvolderen sagde til Sagsøgeren saaledes; Dievelen skal rive Dig i synder, og Der paa gik Vidnet \som [var] oppe paa Land/ atter ned i Baaden, og fik Sagvolderen Johannes Sundland med sig op i Gjestgiverhuuset paa Steenestøen. End Videre forklarede Vidnet at Sagvolderen Johannes Sundland var noget beskienket eller Drukken, men Sagsøgeren Thomas Dahle var gandske ædrue, og saae heller ikke at Sagsøgeren *uøvede (udøvede) mindste Magt imod Sagvolderen ved at slaae igien da han blev slagen.

 Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet blev det Demitteret.

            2det Vidne Kari Jons Dotter tienende hos Hr: Johan Garmann paa Mielde Gaard godvillig mødende Vidne aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nestforrige Vidne, dog med den forskiel, at Vidnet fulgte ey til Søs med Thomas Dahle da han gik ned i sin Baad, som første Vidne har forklaret, og hørte altsaa intet af det der passerede.

 Sagsøgeren indlod derefter Sagen Dom med Paastand at Sagvolderen, der efter de førte Vidners Forklaring har udøvet Slagsmaal, og udladt sig med ærenærGaaende Beskyldninger imod Sagsøgeren, maatte tilpligtes at betale \saavel/ Slagsmaals Bøder i Følge Lovens (ope rum)  , som og tilstrækkelige Bøder for de af ham imod Sagsøgeren udladte ærenærgaaende Beskyldninger eller Paasagn, og at sam/m/e maatte ved Dom mortificeres uden at kom/m/e Comparenten til Forkleinelse paa Gode Navn og Rygte, og endelig at erstatte denne aftvungne

 

1798: 129

 

Processes Omkostninger med 10 rd

 Sagvolderen Johannes Johannesen Sundland begjerede Anstand i Sagen til neste Maaneds Ting for dette Skibreede for at begjegne Sagen med Contra Stævning til Vidners Førelse fra sin Siide, og for at besvare det af Sagsøgeren i Dag tilførte.

 Sagsøgeren betalte i Rettens Gebyhr indberegnet 2de Vidner at afhøre 1 rd 84 s siger Een *Een Rigsdaler 84 s:, og Sagvolderen betalte i Tilsvars Penge 2 mrk 8 s: og for Udsettelsen 12 s:

 Derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

 Den [af] Sagvolderen forlangte Udsettelse *bevildes (bevilges) til nest holdende Maaneds Ting for dette Skibreede.

 

 Sagsøgeren Thomas Olsen Dahle mødte derefter sam/m/e Dags Eftermiddag og tilkiendegav at han med Sagvolderen Johannes Johannesen Sundland saaledes var foreenet: at Sagvolderen Johannes Sundland skulle betale Comparenten 6 rd, hvilke Sagvolderen nu har betalt, og frafaldt saaledes paa begge Siider videre Søgsmaal saavel i Henseende det i forestaaende Sag paastævnte Klamerie og Ordskielderie, som det seenere som her paa Tinget kan være passeret dem imellem til dato, hvilke begge Parter nu bekræftede med deres Underskrift her i Protocollen og frafaldt saaledes denne Sags videre frem/m/e.

                        Thomas Olsen Dahle                                       Johannes Johan/n/esen Sundland

                        med paaholden Pen                                         med paaholden Pen

 

Derefter blev publiceret.

            1. Et Afkald til Michel Jonsen Rønhovde No: 1 fra Niels Iversen Loftaas som ny indsadt Værge for Rasmus Nielsen fra Elviig for hans Arv 8 rd 2 mrk 4 s, i Arvebogen: Fol: 525, dat: 1ste Junij 1798, indført Fol: 358.

            2. Et Bygselbrev fra Mad:me Svartzkoph til Niels Jonsen paa 1 pd: 13 Mark S:r i Rønhovde No: 1, forhen brugt af Michel Jonsen, datr: 1ste Junij 1798 med Revers.

            3. Et Vilkaarsbrev fra Nils Jonsen Rønhovde til Michel Jonsen paa een Deel Aarlig Levekaar af 1 pd: 13 Mark S:r i Rønhovde No: 1, datr: 1ste Junij 1798 indført Fol: 358.

            4. Aflyst Ole Jonsen Dahltvedts Obl: til Mad:me Bruus, stoer 210 rd med Pant i Gaarden Dahltvedt, No: 10, datr: 12te Novbr: 1796, og tinglyst 23de Novbr: s: A: efter Qvittr: af 25de Maij 1798.

            5. Et Skiøde fra Ole Jonsen Dahltvedt til Niels Nilsen paa ½ Løb S:r 1 Mæl: Malt i Dahltvedt, No: 10, datr: 1ste Junij 1798, indført Fol: 360, med Attest.

            6. Een Obl: fra Niels Nielsen Dahltvedt til Henrich Bruus i Bergen stoer 298 rd med 1ste Panteret i ½ Løb S:r, 1 M: Malt i Dahltvedt No: 10, datr: 1ste Junij 1798, indført Fol: 360.

            7. Et Deelebrev efter Martha Rasmus Datter Loftaas hvorved 18 Mark S:r 6 Kdr: Malt i Loftaas No: 11, blev udlagt Enkemanden og Medarvinger, datr: 2de Junij, og indført Fol: 361.

            8. Et Skiøde fra Ole Erichsen Loftaas m: fl: til Niels Iversen ibid: paa 18 Mark S:r, 6 Kdr: Mlt: i Loftaas No: 11, indberegnet Kiøberens

 

1798: 129b

 

Arvelod derudi, datr: 2de Junij 1798, og indført Fol: 361, med Attest.

            9. Aflyst Anders Hatlesen Burchelands Obl: til Mad:me Bruus stoer 90 rd med Pant i Burcheland No: 13, dat: 22de Novbr: 1790 og tingl: neste Dag efter Qvittr: 10de Novbr: 1797.

            10. Et Odels Skiøde fra Ole Olsen Hougsdahl m: f: til Anders Hatlesen paa 1 pd: 3 Mark S:r og 18 Kander Malt i Burcheland No: 13, datr: 17de Martij 1798 indført Fol: 358.

            11. Een Obl: fra Anders Hatlesen Burcheland til Mad:me Bruus stoer 290 rd med 1ste Panteret i 1 pd: 3 Mark S:r og 18 Kdr: Malt i Burcheland No: 13, datr: 17de Martij 1798 indført Fol: 358.

            12. Aflyst Johannes Olsen Søre Wevles Obl: til Johannes Andersen Fougstad stoer 96 rd med Pant i Søre Wevle No: 20, datr: 23de Novbr: 1795 og tingl: 25de samme, efter Qvittr: 22de Janr: 1798.

            13. Tingl: Johannes Olsen Søre Wevles Obl: til Anders Nielsen Waxdahl stoer 96 rd med 1ste Panteret i ½ Løb S:r og 3 Kander Malt i Søre Wevle No: 20, dat: 1ste Junij 1798 og indført Fol: 359.

            14. Et Bygselbrev fra Sognepræsten Hr: Arentz til Ole Ellingsen Hagenæs paa 9 Mark S:r og ½ Vog Næver i Hagenæs No: 35, forhen brugt af Elling Olsen, datr: 1ste Junij 1798 med Revers.

            15. Et Ditto fra Johann Garmann til Ole Ellingsen paa 9 Mark S:r og ½ Vog Næver i Hagenæs No: 35, *foran (forhen) brugt af Elling Olsen, datr: 2den Junij 1798 med Revers.

            16. Et Vilkaars Brev fra Ole Ellingsen Hagenæs til Elling Olsen ibid: paa eendeel Aarlig Levekaar af 18 Mark S:r og 1 Vog Næver i Hagenæs No: 35, datr: 2de Junij 1798, indført Fol: 361.

            17. Aflyst Johannes Monsen Gierstads Obl: til Frue Koren stoer 98 rd, med Pant i Gierstad No: 40, datr: 22de Novbr: 1796 og tingl: neste Dag efter Qvittering af 28de Maij 1798.

            18. Et Fæstebrev fra Johan Garmann til Præsten Hr: Albert Angell paa een Plads Tuften kaldet, datr: 23de Febr: 1798 med Revers.

            19. Et Skiøde fra Lars Johannesen Søre Ascheland til Niels Larsen paa 18 Mark S:r og 1 M: Malt i Søre Ascheland No: 63, datr: 1ste Junij 1798 indført Folio 359, med Attest.

            20. Een Obl: fra Niels Larsen Søre Ascheland til Lars Johannesen Søre Do: stoer 150 rd med 1ste Panteret i 18 Mark S:r og 1 M: Malt i Søre Ascheland No: 63, uden Renters svarelse, datr: 1ste Junij 1798, indført Fol: 359.

            21. Et Vilkaarsbrev fra Nils Larsen Søre Ascheland til Lars Johannesen ibid: og Hustrue paa eenDeel Aarlig Levekaar af 18 Mark S:r og 1 M: Mlt: i Søre Ascheland No: 63, datr: 1ste Junij 1798, indført Fol: 360.

            22. Een Obligation fra Jens Larsen Watle til Johannes Nielsen Lohne stoer 98 rd med 2de Panteret i 2 pd: 6 Mark S:r og 1 M: Mlt: i Watle No: 65, datr: 1ste Junij 1798, indført Fol: 359.

            23. Aflyst Johan Garmans Obl: til Conrad A: Kryger, stoer 999 rd med Pant i Mielde, Gierstad og Brudvigs Annexer samt Hougs Hoved Kirke, datr: 2de Martij 1787, og tingl: 5te Junij s: A: efter Qvittering af 12te Aprill 1798.

            24. Aflyst sam/m/e Debitors Obl: til Myndtlingerne Anne Maria og Anne Magrethe Evie, tilsammen 599 rd med 2de Panteret i

 

1798: 130

 

Nysnævnte Kirker, datr: 10de Octobr: 1795 og tinglyst 25de Novbr: s: A:, efter Qvittr: af 12te Aprill 1798.

            25. Tingl: Johan Garmanns Obl: til Frue Hofagentinde Johanne Magrethe Sal: Danchert Krohns, stoer 1699 rd med 1ste Panteret i Hougs Hoved Kirke, Gierstad, Mielde og Brudvigs Annexer, tilligemed Besetning m: m:, datr: 12te Aprill 1798 indført Fol: 358.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet een Summarisk Extract over Skatterne for 1ste Termin 1798 med hosføyet Forklaring over de paa dette Som/m/erting skeede Betalinger, og naar samme fradrages Beløbet, bliver igien til Restance 565 rd der inden Retten blev oplæst og uimodsagt af den nærværende Almue.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at udrette, blev samme for denne Gang sluttet og Ophævet, men i det sam/m/e blev fremleveret et

            Bygselbrev fra Præsten Hr: Bergendahl til Iver Magnesen Rønhovde paa den Anpart i Øde Gaarden Oxenbierget som forhen har været tilbygslet afgangne Ole Aschildsen Reigstad, datr: 1ste Junii 1798 med Revers og en

            Obl: af Tosten J: Øvre Mielde til Frue Etats Raadinde Krohn, stor 599 rd med 1ste Pante Ret i 18 Mark S:r og 4 Kdr: Malt og 1 Skil: Penge i Øvre Mielde No: 58, datr: 12te Febr: 1798 og indf: fol: 368.

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Som/m/ertinget for Arne Skibreede 1798

Aar 1798 den 4de Junii blev holdet Som/m/erting for Arne Skibreede paa Tingstædet Nedre Mielde af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de ved sidstl: Høst ting tilnævnte 4 Laugrettes mænd som her foran fol: 90 ere anførte og som have aflagt Laugrettes Eeden. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack

 

og blev da først publiceret de sam/m/e Høy Kongl: Forordninger som for Sartors Skibreede og her [foran] fol: 110 ere registrerede.

 

Derefter blev paaraabt de indsævnte Sager

 

Nye Sag

Leonhard Hess imod Andreas Seehuus

Leonhard Hæss lod fremlægge en imod Andreas Seehuus udtagen Kalds seddel af 15de f: M: i lovforkyndt Stand for Skyldværende Rest 78 rd 4 mrk 7 s: for hans nu havende Hustrue{s} Logies Omkostning; ligesaa fremlagde han en Attest fra Amts Forligelses Comissionen af 3de Martii 1798 om at denne Sag der har været foretaget til mindelig Foreening, uden at sam/m/e blev bevirket imellem Parterne, og endelig blev produceret hans Deduction af 31te f: M: med de deri paaberaabte 2de Regninger, og hvor efter han indlod Sagen Dom, nest at begjere Sagvolderen Paaraabt.

 Bemeldte Stævning, Attest fra Amts Forligelses Comissionen og Deductionen med 2de Bielage bliver her at indtage efter hinanden

 Sagvolderen Andreas Seehuus mødte og frem-

 

1798: 130b

 

lagde et Indlæg af 31te f: M:, hvortil han sig Refererede og ligeleedes indlod Sagen Dom fra sin Siide.

 Sagen optages.

 

Da ingen indfandt sig som havde videre at føre i Rette efter Paaraab beroer Tinget til i Morgen.

                                                                                                                                 Jersin

 

Dagen nestefter den 5te Junii 1798 vedvarede Som/m/ertinget for Arne Skibreede i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettes mænd som i Gaar var tilstæde.

 

Penge Opbydelse

Niels Olsen Nedre Bratland, Ole Michelsen Thuenæs og Ole Monsen Hundham/m/er lod opbyde til Udlaan 100 rd, der tilhører deres Myndtlinger Anna, Elen og Abel Ols Døttre{s} fra Taqvam, og hvoraf den første er ejer af 48 rd den anden 32 rd samt den 3die 20 rd, imod Reskript messig Underpant og 1ste Prioritets Ret, men da ingen indfandt sig som ville modtage sam/m/e til Laans modtog Dom/m/eren [samme]? for at indsætte dem i den Kongl: Casse imod Kongl: \Obl:/ i sin Tiid.

 

Derefter blev publiceret:

            1. Et Vilkaars Brev fra Mons Monsen Olsnæs til Knud Jonsen Olsnæs og Hustrue Ingeborg Johannes Datter, paa een Deel *Aalig (Aarlig) Levekaar af 12 Mark S:r og 1 Vog Næver i Olsnæs No: 6, datr: 27de Novbr: 1797, indf: Fol: 362.

            2. Aflyst Knud Ingebrigtsen Dahles Obl: til Nils Knudsen Reqve, stoer 49 rd med Pant i Dahle No: 13, datr: 27de Novbr: 1786 og tinglyst 28de sam/m/e, efter Qvittering af 12te Aprill 1798.

            3. Et Skiøde fra Knud Ingebrigtsen Dahle, til Niels Knudsen paa 16 143/1302 Mark Smør i Dahle No: 13, datr: 4de Junii 1798, indført Fol: 365, med Attest.

            4. Et Afkald fra Nils Nilsen Blom til Værgen Lars Gabrielsen Trengereide No: 30, for den afdøde Myndtling Barbro Niels Datters Arv 32 rd 2 mrk 12 s, i Arvb: Fol: 526, Regnskabs No: 572, datr: 2de Junii 1798 og indført Fol: 361.

            5. Aflyst Mons Jensen Søre Sognstads Obl: til Mad:me Bruus, stoer 100 rd med Pant i Gaarden Søre Sognstad No: 34, datr: 23de Maij 1791 tingl: s: d:, efter Qvitt: af 24de Maij 1798.

            6. Tingl: Mons Jensen Søre Sognstads Obl: til Lars Thom/m/assen Aasseim, stoer 190 rd med 1ste Panteret i ½ Løb S:r, 1 M: Mt: i Søre Sognstad No: 34, datr: 4de Junii 1798, indført Fol: 364.

            7. Aflyst Axel Olsen Yttre Taqvams Obl: til Michel Danielsen Indre Bouge, stoer 140 rd med Pant i Yttre Taqvam No: 38, datr: 23de Novbr: 1793, tingl: 26de sam/m/e, efter Qvittering af 4de Junii 1798.

            8. tingl: et Skiøde udgivet af Michel Johannessen Indre Bouge m: f: til Hartviig Carl Philup Nyegaard paa ½ Løb Smør og ½ {Huud} Faaer i Yttre Taqvam No: 38, datr: 4de Junij 1798, indført Fol: 363, med Attest.

            9. Een Qvittering fra Anders Olsen Byrsem (Byssem?) til Knud Nygaard, paa een Anpart i Yttre Taqvam No: 38, datr: 8de Maij 1798, og indført Fol: 362.

 

1798: 131

 

            10. Een Qvittering fra Knud Knudsen Toft til Knud Nygaard paa een Anpart i Yttre Taqvam No: 38, datr: 3de Maij 1798, indført Fol: 362.

            11. Een Obl: fra Hartvig C: Philip Nygaard til Michel Danielsen Indre Bouge stoer 298 rd med 1ste Panteret i ½ Løb S:r og ½ Faaer i Yttre Taqvam No: 38, datr: 4de Junij 1798, indført Fol: 362.

            12. Et Odels Skiøde fra Jens Jensen med Curator Jens Olsen Espelie til Samuel Jonsen paa ½ Løb S:r 2 M: Malt i Hauchedahl No: 72, datr: 15de Julij 1797, indført Fol: 362.

            13. Et Skiøde fra Morten Rasmussen Morviig og Nils Nilsen ibd: paa 14 Mark Smør 9 1/3 Kande Malt i Gaarden Morviig No: 73, datr: 5te Junij 1798 og indført Fol: 365 med Attest.

            14. Een Obl: fra Anders Larsen Morviig til Morten Rasmussen Yttre Fosse stoer 80 rd, med 1ste Panteret i 14 Mark S:r 9 1/3 Kande Mlt: i Morviig No: 73, datr: 5te Junij 1798, indført Fol: 365.

            15. Et Bygselbrev fra Lars Andersen Melcheraaen til Anders Larsen paa 10 M/ark S:r 6 1/3 Kd: Mt: i Morviig No: 73, datr: 5te Junij 1798 med Revers.

            16. Aflyst Carl Nielsen Teiglands Obl: til Britha Niels Datter Teigland stoer 76 rd 3 mrk med Pant i Teigland No: 91, datr: 3de Maij 1790 og tingl: sam/m/e Dag, efter Qvittr: af 4de Junij 1798.

            17. Een Do: fra sam/m/e Debitor til Johannes Andersen Fougstad stoer 99 rd med Pant i Teigland No: 91, datr: 25de Novbr: 1790 og tingl: 27de samme efter Qvittr: af 4de Martij 1798.

            18. Afl: Iver Jensen Birchelands Obl: til Lars Andersen Melcheraaen stoer 48 rd med Pant i Bircheland No: 96, datr: 28de Novbr: 1785 og tingl: neste Dag, efter Qvittr: af 4de Junij 1798.

            19. Afl: Daniel Poulsens Obl: til Ole J: Steen stoer 60 rd med Pant i Vaanhuuset i 1ste Rode No: 63 i Store Sandvigen, datr: 5te Decbr: 1785 og tingl: 30te Maij 1786, efter Qvittr: af 3de Maij 1798 hvorhos fulgte Opsigelse af 27de Julij 1797.

            20. Aflyst Nils Pedersens Obl: til Lars Evie stoer 229 rd med Pant i Vaanhuuset i Store Sandvigen udi 1ste Rode No: 43, datr: 8de Octobr: 1794 tingl: 26de Novbr: s: A: efter Qvittr: 31te Maij 1798.

            21. Et Skiøde fra Niels Pedersen til Niels Olsen Schadberg paa et Vaanhuus i 1ste Rode No: 43, datr: 14de Martij 1798 og indført Fol:

            22. Een Obl: fra Niels Olsen Schadberg til Lars Evie stoer 199 rd med 1ste Panteret i et Vaanhuus i Store Sandvigen i 1ste Rode No: 43, datr: 14de Martij 1798 Indført Fol:

            23. Afl: Ole Iversens Obl: til Sorenskriver Garmann, stoer 50 rd med Pant i *Vanhuuset under 2de Rode No: 13 i Store Sandvigen, datr: 2den Maij 1783. og tingl: 15de Junij s: A: efter Qvittr: af 16de Aprill 1798.

            24. Et Skiøde fra Anne Marcus Dattr: med Laugværge Abraham Marcussen til Michel Hansen, paa et Vaanhuus i Store Sandvigen under 2de Rode No: 13, datr: 17de Martij 1798, Indført Fol:   med Attest.

            25. Een Obl: fra Michel Hansen til Mad: Gorbitz, stoer 100 rd med 1ste Panteret i Vaanhuuset i Store Sandvigen under 2den Rode No: 13, datr: 17 Martij 1798 og indført i Pantebogen Folio

 

1798: 131b

 

            26. Et Vilkaarsbrev fra Michel Hansen i Store Sandvigen til Enken Anne Marcus Datter, datr: 17de Martij 1798, indført Fol:

            27. Et Fæstebrev fra Johan Garmann til Michel Hansen paa een Huuse Grund i Store Sandvigen under 2de Rode No: 13, mod Aarlig Afgift 3 mrk 4 s, datr: 15de Aprill 1798 med Revers

            28. Et Do: fra Do: til Michel Rasmussen paa een Huusegrund i Store Sandvigen under 2de Rode No: 25, mod Aarlig Afgift 3 mrk 4 s, datr: 15de April 1798, med Revers.

            29. Een Obl: fra Christie Christens Datter Gift med Daniel Poulsen til Didrich von der Ohe, stoer 80 rd, med 1ste Panteret i Vaanhuuset under 2de Rode No: 63, datr: 31te Martij 1798 indført Fol: 364.

            30. {Een Do:} Eet \Skjøde/ fra Ulrich Friderich Busch til Ole Eide {stoer 360 rd med Pant i,} paa een Deel Søe boder i Store Sandvigen, datr: 10de Martij 1797, indført Fol:

            31. Een Obl: fra Ole Eide til Anna Huntels, stoer 300 rd med Pant i een Deel Søeboder i Store Sandvigen, datr: 29de Maij 1798, indført Fol:

            32. Et Bygselbrev fra *Niels *Olsen (Johannes Johannessen?) Yttre Arne til Niels Olsen paa ½ Løb S:r og ½ Huud \samt ½ Faaer/ i Yttre Arne No: 48, *foran (forhen) brugt af udstæderen, datr: 29de Maij 1798, med Revers.

            33. Et Vilkaarsbrev fra Nils Olsen Yttre Arne til Johannes Johannessen Yttre Arne og Hustrue Martha Lars Dattr: paa een Deel Aarlig Levekaar af ½ Løb S:r og ½ Huud samt ½ Faaer i Yttre Arne No: 48, datr: 29de Maij 1798, indført Fol: 362.

            34. Et Afkald til Martin Gorbitz i Store Sandvigen til Niels Gullachsen ibid: som indsadt Værge for Myndtlingen Jørgen Ellingsen for hans Arv 73 rd 1 mrk 11 s, i Arvebogen Fol:   Regenskabs No:     datr: 26de Maij 1798, indført Fol: 365.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet en Sumarisk Extract over Skatternes Beløb for 1ste Termin 1798, og naar de betalte Skatter fradrages Beløbet bliver igien til Restancen 696 rd 3 mrk der inden Retten blev oplæst og uimodsagt af den nærværende Almue.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at udrette blev samme for denne Gang sluttet og Ophævet, men i det sam/m/e blev end videre fremleveret til publication

            35. Et Skiftebrev efter Niels Andersen Fyllingslie sluttet 12te Martii 1798, hvorved 18 Mark S:r i Fyllingslie No:    blev udlagt til Sterboe Enken Anna Ols Dotter Fyllingslie og Datteren Anna Niels Dotter hver det halve for 30 rd, indf: fol:

            36. Et Do: efter Einer Monsen Songstad, af 30te Januarii 1798, hvorved 1 pd Smør og 8 Kander Malt i Gaarden Songstad No: 33 blev udlagt Sterboe Enken Anna Johannes Dotter Songstad, hendes 2 Børn og 1 Creditor, indf: fol:

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Maaneds Ting i Bernæstangen 1798. (for Echanger Skibreede)

Aar 1798 den 7de Junii blev paa Tingstædet Bernæstangen holdet Maaneds Ting af den Constit: Sorenskriver

 

1798: 132

 

i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som ved Maaneds tinget den 1ste Martii var tilstæde, undtagen at i stæden for No: 1 Ole Siursen Echnæsvog der havde Forfald sad Johannes Johannesen Indre Eide og i stæden for No: 4 Rasmus Siursen Todtland sad Niels Olsen Indre Eide.

 

og blev da publiceret

            1. Een Obl: udgivet af Jon Olsen Søre Fieldsbøe til Claus Larsen Røe, stor 80 rd med 1ste Panteret i Gaarden Søre Fieldsbøe No: 96 af Skyld 9 Mark Smør, datr: 10de Maji 1798 indf: fol:

            2. Een Do: udgivet af Lensmand Niels O. Echnæs til Iver Rong, stor 200 rd med 1ste Panteret i 18 Mark S:r 1 M: M: i Biørndahl, datr: 30te Martii 1798 og indf: fol:

 

Da ingen havde videre at tilføre eller med Tinget at udrette efter Paaraab, blev sam/m/e sluttet og ophævet

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibreede 1798.

Aar 1798 den 9de Junii blev Extra Retten sat i Sorenskriverens Huus i Bergen i Nærværelse af de 2de Vitterligheds Vidner *Ole S *Laugrettesmænd Ole Sivertsen og Anfind Olsen begge af store Sandvigen, efter Udsettelse fra 26de f: M: i den da afsagde Kiendelse.

 Fogden producerede en Continuations Stævning i denne Sag, hvorved Aage hos Dam i Følge den afsagde Kiendelse er indkaldet til eedelig Forklaring om hvad Tiltalte havde sagt at denne Aage skulle have leveret ham denne Tønde, som er ham overbeviist at have fra staalen Kiøbmand Cappe & Snelle.

 Bemeldte Stævning indtages her med Forkyndelses Paategningen.

 Pr: Balchen som den Tiltaltes Defensor var mødt ligesaa mødte og Tiltalte Ole Thomassen uden Baand og Fængsel.

 Derpaa fremkom i Orden som

            10de Vidne Aage Casper Nennkierken aflagde Eed og vandt at Vidnet ved ey at have seet Tiltalte Ole Thomassen af en Tiid omtrent af 2 ½ Aar, og har ikke nogen Tiid givet Tiltalte Ole Thomassen tilladelse at afhente nogen Hamborger Brændeviins Tønde, hverken der har tilhørt Cappe & Snelle eller andre, og har ey været i Tieneste hos Cappe & Snelle i de sidste 8 à 9 Aar siden, og ved ey noget i Henseende det paastævnte og begangne Tyverie af Tiltalte Ole Thomassen at forklare, men har for nogle Aar siden tilbage kiendt ham, dog har han alletiider haft et slet Ord {og bekiendt for Rapperie}.

 Derpaa fremkom Tiltalte Ole Thomassen og tilstod at have frataget Cappe & Snelle den omforklarede Hamborger Brændeviins Tønde for omtrent 2 Aars Tiid siden, men benægtede at have

 

1798: 132b

 

frataget Niels Gullachsen den paastævnte Penge Casse.

 Da dette Vidnes Forklaring saavelsom den Tiltaltes seenere Tilstaaelse viiser at ingen Tvivl bliver tilbage om at han haver bortstiaalet den omhandlede *Hambor Brændeviins Tønde, og ellers hans afgivne Forklaringer tillige viiser at intet Sandheds Ord hos ham finder Stæd, saa Refererede Actor sig til sin forhen nedlagde Paastand, med Tilføyende at Sagen ikke førinden har været at foretage formedelst de forestaaende Tinge, hvorfra Actor først Hiemkom sidstl: Torsdags Aften.

 Defensor Refererede sig til sin forhen fremlagde Defension for den Tiltalte, og i øvrigt Refererede sig til Ole Thomassens i Dag atter giorde Benægtelse, betræffende den omhandlede Penge Casse, hvorefter Comparenten atter indlod Sagen Dom.

 Da ingen havde videre at tilføre blev Sagen optaget.

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Maaneds Ting [1798]

Aar 1798 den 11te Junii blev i Sorenskriverens Huus i Bergen holdet Maaneds Ting af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som ved sidste Ting den 11te April d: A: var tilstæde undtagen i stæden for afgangne Torjer Nielsen Lunggaarden, var tilnævnt og sad Niels Iversen Fløen.

 

Derpaa blev paaraabt de indstævnte Sager.

 

Winsians Monsen Worland imod Thor Andersen Worland og Hustrue.

Sagsøgeren mødte og æske Sagen i Rette, hvorefter han begjerede Sagen optaget til Doms i Følge den ved Som/m/ertinget dette Aar nedlagde Paastand.

 Efter Paaraab mødte ey den indstævnte og Sagen optages.

 

Da ingen havde videre med Tinget at udrette efter Paaraab blev sam/m/e sluttet og ophævet.

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Udsettelses Ting for Sartors Skibreede [1798]

Aar 1798 den 11te Junii blev i Sorenskriverens Huus i Bergen holdet Udsettelses Ting for Sartors Skibreede af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de 2de Vitterligheds Vidner Berent Grimstad og Mons Olsen

 

1798: 133

 

Lunggaarden

 og blev da udi Sagen, anlagt af Fogden imod Michel Halvorsen og Pigen Martha Halvors Dotter afsagt saadan

Dom

 Den fremlagde Præste Attest af 31te Decbr: forrige Aar \viiser/ at Indstævnte Dræng Michael Halvorsen fra Lochøen er ved Daaben angivet som Barnefader til det af Piigen Martha Christens Dotter anden Gang avlede uægte Barn, og hvilken Angivelse hun har vedblivet inden Retten ved Som/m/ertinget for Sartors Skibreede den 30te April dette Aar, ligesom han tillige har vedkiendt sig at være Fader til det af hende første Gang avlede uægte Barn; Den Indstævnte Dreng Michael Halvorsen har sam/m/e Tiid benægtet at være Fader til det af Indstævnte Piige Martha Christens Dotter avlede sidste barn, eller med hende at have haft Legemlig Omgang, hvoraf sidste Barne Avling kan oprinde. Da der nu ikke under Sagen er oplyst at bemeldte Qvindemen/n/eske er berygtet, der kan svække hendes Angivelse i dette Tilfælde, virker det saa vis Formodning at Benægtelses Eed herfore udkræves.

 Thi kiendes hermed og døm/m/es for Ret at naar Indstævnte Michael Halvorsen til neste Ret, i Tilkaldelse af Piigen Martha Christens Dotter og Actor Hr: Foged Unmack aflægger sin Benægtelses Eed derhen at han ikke \har/ haft Legemlig Omgang med Piigen Martha Christens Dotter paa saadan Tiid at han kan være Fader til det af hende sidste Gang avlede uægte Barn, der i Daaben den 4de Junii dette Aar blev kaldet Kari saa bør han for Actors videre Tiltale i denne Sag frie at være; Men i Mangel deraf da at udreede Lejermaals Bøder 12 rd efter at denne Dom 15 Dage i Forveien har været ham lovlig forkyndt, under videre Adfærd efter Loven.

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Udsettelses Ting for Schiold Skibreede 1798

Aar 1798 den 14de Junii blev i Sorenskriverens Huus i Bergen holdet Udsettelses Ting for Schiold Skibreede, af den Constit: Sorenskriver i Nærværelse af de 2de Vitterligheds Vidner Sr: Berent Grimstad og Mons Olsen Lunggaarden

 og blev da

 

1798: 133b

 

udi Sagen anlagt af *Conradudus (Conradus) de Lange imod Niels Andersen Unneland for Gjeld, afsagt saadan

Dom

 Omendskiøndt indstævnte Niels Andersen Unneland har nydt lovlig Varsel med den i Forordningen af 3de Junii 1796 bestemte Clausul ey at kunde vente Laugdag, har han dog ey mødt med ringeste Indvending imod at være skyldig til Sagsøgeren Conradus de Lange det paastævnte Krav 177 rd 31 s hvorfore sam/m/e af ham maae ansees at være stiltiende vedtaget og Samtykket;

 Thi tilfindes Saggivne Niels Andersen Unneland inden 15 Dage fra denne Doms Forkyndelse at betale til Sagsøgeren Conradus de Lange det paastævnte Krav 177 rd 31 s, saa og at oprette dette Søgemaals Omkostning med 4 rd under videre Lovlig Adfærd.

                                                                                                                                 Jersin

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibrede [1798]

Aar 1798 Tiisdagen den 19de Juni blev Extra Ret sadt i Bergen hos den til Nordhordlehns beskikkede Sorenskriver Over Auditeur Brandt og Retten ved ham administreret i overværelse af de 2de Vitterligheds Vidner Jens Iversen Mollendahl og Niels Iversen Fløen

 Hvorda blev udi Sagen Fogden contra den *titalte Fløtmand Ole Thomasen af Sandvigen afsagt saadan                                                                                                                   Fol: 124

Dom

 Efter Anmeldelse af Vertshuusholder Niels Gullachsen Brechhuus som tillige Klager er Fløtmand Ole Thomasen bleven Actioneret for presumeret Tyverie af en Penge Lade som stod fasthæftet i hans Sienke Stue i Sandvigen. Paa sam/m/e Tiid neml: den 22de April sistl: som den/n/e Penge Lade blev borte er det beviist at foruden den Arresterede Ole Thomasen ogsaa var tilstæde Smede Svenden Johanes Larsen og Bordarbejds mand Michel Olsen, men af hvilke kun den første eedelig har forklaret at have seet Arrestanten revet denne Penge Lade Løs af Væggen og løbet bort med sam/m/e, altsaa kun et enkelt Vidne om dette Tyveries fuldbyrdelse

 I hvorvel der saaledes findes sterke Formodninger overeenstemmende med alle dessen connecterende Omstændigheder at den Arresterede Ole Thomasen, og ingen anden Lettelig kan vere Giernings manden, kan hand dog ikke med gientagne og vedblivende benægtelser, paa dette eenlige Vidnes udsigende blive at straffe som Tyv. Men som der til at bestyrke denne Mistanke og tilveyebragte Formodninger med to Anklagede er ham overbeviist et for 2 Aar siden begaaet Tyverie af en Brendeviins Tønde til Verdie 4 à 5 mrk, som hand fra Cappe & Snelle har stiaalet saa virker denne senere iteratio delicti det hand ikke kan undgaae Straf i Forhold til det beviste ringe Tyverie hvor Forordningen af 20 feb: 1789 dens 1 § bliver at anvende.

 Thi Kiendes for Ret: Fløtmand Ole Thomasen bør arbejde i Bergens Tugthuus 2 Maaneder samt betale de paa hans Arrest og Forflegning medgaaende Omkostninger som opfyldes efter den Orden de Kongl: Anordninger fastsetter efter at sam/m/e lovlig er forkyndt.

 Da denne Sag i en Tiid af 6 uger ved ligesaa mange Tægte Dage er behandlet saa findes ikke at nogen Forsøm/m/else

 

1798: 134

 

eller ophold er skeet i denne Sags Behandling og førelse.

 Den paagieldende Ole Thomasen som Løs og Ledig var for Retten tilstæde declarerede ikke at være fornøyet med den/n/e Dom, men begjærede sam/m/e paa anket.

 Actor Fogden Unmack som var underrettet om Doms afsigelse i Dag mødte ikke.

 Thi blev denne Session sluttet og underskreven og Arrestanten tilbagebragt Byens arrest.

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

Extra Ret [1798]:

Aar 1798. onsdagen den 20de Juni om Forrmidagen Kl: 8 Slet blev Extra Ret nedsadt i Sorenskriverens huus i Bergen i overværelse af de 2de Vitterligheds og Laugrettes mænd Jens Iversen Mollendahl og Niels Iversen Fløen for efter Stiftamtmandens Skrivelse af gaards dato at afholde et preluminair Forhør over de misgierninger som i gaar udi afsindigheder udøvet af Mølleren *Halte (Hatle) Torbiørnsen

 Laug\rettes/manden Jens Iversen Mollendahl af Skiolds Skibrede mødte og tilkiendegav at have paa Sorenskriverens ordre tilsagt at møde saa mange som muelig angaaende de udøvede misgierninger kan afgive Forklaring

 Thi fremstod først

Berte Ols{en} Datter Træet Kone til Bendix Knudsen i Træet som forklarede: at hendes mand formedelst alder af 88 aar og ellers Svaghed ikke kan møde men i gaar Kl: 1 slet blev hendes Tieneste Dreng Ole Iversen 17 aar gam/m/el fra hende afsent med hæst og Slæde for paa Lundgaarden at hente en Tønde Kalk, men strax efter kom denne Dreng farende tilbage Hiem, holdt paa sit Hoved og sagde at Mølleren Halt Torbiørnsen hafde neer i Reenebakken med en Øxe hugget Hesten ihiel. Depontjnden som saae at denne hendes Dreng var høyst beskadiget saaledes at Blodet løb \af Hovedet/ paa alle Kanter tog sit Tørklæde og bant om Drengens Hoved, men ville Hand ikke give sig tilfreds før Hand hafde viist hende hvor Hæsten laae, men saa langt formaaede hand ikke at gaae tilbage, men blev liggende paa \gd: Haukeland, hvorfra Hand senere er bragt Hiem til Deponentinden. Drengen Ole Iversen sagde: at der var ingen som saae at Halte Torbiørnsen beskadigede hverken Ham eller Hæsten, men det skede med en Øxe. Kort efter kom Haukelands Drengen Gunder og ledede Hæsten som aller først ved forpagter Rasmus Arnesen var spændt fra Lasset, men i det sam/m/e faldt Hæsten død ned og blev liggende midt paa Vejen oven for Haukeland, Denne Hæst var med 2de hug beskadiget i Siden og et hug i Manken. Bemelte Dreng Ole Iversen befinder sig for nerværende Tiid meget Svag, og var allerede i gaar Eftermiddag Kl: 4 en Doctor hos Ham som forbant Ham, i gaar aftes 2de Doctors hos Ham og allerede tiilig i Dag …(?) en af Doctorerne hvoraf Han ikke Kiender *ngle. Deponentjnden har i den senere Tiid ikke hørt det allermindste til Gierningsmanden Halte enten har været gal, Tungsindig eller forstørret, men for en 2 á 3 Aar siden veed Hun nok *Haand var i saadan Forfatning, da baade Hun med flere af Naboerne maatte vaage \eller sidde vagt/ over Ham. Aldrig har Hun hørt der har været nogen U-eenighed i mellem Halte og hans Kone og veed ikke videre om alt af Ham paa hende udøvede Drab end hvad som er bleven sagt og selv saae hende, med mange flere, at ligge Død af et dybt Hug paa {høyre} \venstre Side/ af Halsen. Veed ikke paa tilspørgende at afgive videre Forklaring end at Hun alletider baade ..(?) Halte og Hans nu afdøde Kone har levet i god forstaaelse som kierlige Naboer og at ingen af dem har nægtet hinanden alle de Tienester de har forlangt og kunde trænge til.

 Dernest mødte og fremstod

 

1798: 134b

 

Pigen Karen Mortens datter 51 Aar gammel, i Tieneste hos Hatle Torbiørnsen, der forklarede: at hun, siden sidst afvigte Løverdag, med flere af Naboerne, har formerket, at bemelte Hatle ikke har været rigtig i Hovedet, men befunden sig uroelig, men aldrig merket til nogen Uenighed imellem hans Kone og ham. I gaar mod Middags Tiid merkede hun, at denne hans Uroelighed tiltog, hvorfore hun sagde til Konen, at hun syntes det var høy Tiid hun fik ham i Sikkerhed, men hvortil Konen sagde: at det var best han gik sin egen Tour; dette hørte ikke Hatle, saasom han den Gang var paa Loftet, men hvorefter Deponentinden gik ud og sammensamlede nogle Fliser, som hun vidste Hatle lettelig efter Sedvane kunde støde sig over naar de laae i Vejen; imidlertiid, da hun var færdig med dette Arbeide, og var i Begreb med at ville gaae ind i Stuen, kom Hatles Stif Datter Anne Halvors datter, 12 Aar gl:, skrigende og sagde til Deponentinden at hun havde seet Drengen Ole Iversen komme gaaende meget beskadiget der var udøvet af hendes Stif Fader; og som Deponentinden derefter gik ind i Stuen, var hun den første som forefant Hatles Kone liggende død midt paa Kiøkken Gulvet og svømmede i sit eget Blod af et dybt Hug paa venstre Siide af Halsen. Deponentinden af Forskrækkelse sam/m/enkaldte da endeel af Naboerne tilligemed ældste Søn Nils Halvorsen 20 Aar gam/m/el, der paa den Tiid var i Møllen; og var allerede Hatle Torbiørnsen da gaaet sin Vej, efter Sigende til Byen, og efter den Tiid, paa Vejen derhen, udøvet de øvrige Misgierninger, saa Deponentinden ikke, siden i Gaar, hun som Forklaret hørte ham paa Loftet, har seet ham. Paa Tilspørgende Vidste Deponentinden ikke videre at forklare, men var vidende at Hatle ikke har beskadiget nogen af sine egne Børn; hvorpaa hun blev Dimitteret.

 Derpaa fremstod

            Stif Sønnen Niels Halvorsen 20 Aar gl:, som i de seenere 12 Aar, siden hans Moder blev gift med Hatle Torbiørnsen, har været hiem/m/e, og som Svend bestyret Møllebruget. Han forklarede: at have siden Fredag i forrige Uge merket at hans Stif Fader har været meget uroelig i Hovedet, og fornemelig har til ham urgeret over at Bønderne som reparerer paa Møllen skulle bortjages; siden den Tiid har hans Fader i saadan sin Vildskab adskillige Gange talt til ham, taget ham i Haanden og spurgt om han ville være ham troe, samt om han kunde tale fransk, m: m: I gaar Formiddag Kl: 10, kom hans Stif Fader Hatle ned i Møllen til Deponenten og igientog det sam/m/e, samt bad ham at følge sig hen i Stuen, men som han da saae meget forvirret ud, og endelig alleene ville have haft Deponenten ind i en Stue, som han vegrede sig ved, gik han selv aleene derind, og Deponenten gik fra ham tilbage i Møllen, hvor han forblev til han hørte der blev Allarm oppe i Vejen ved Huuserne, hvorpaa han gik Hiem til Huuset, og som han lukker Døren op til Kiøkkenet, finder han sin Moder der liggende død paa Gulvet af et dybt Hug i Halsen, og som

 

1798: 135

 

adskillige Mennesker søgte hen til Vejen, for at see den beskadigede Hest, der blev ledet af Forpagteren Rasmus Arentzen, giorde han og det samme, og der traf saavel Pigen Karen Mortens datter, som flere der talede om at have som han seet sin dræbte Moder. Sidste Gang Deponenten talede med sin Moder, var i gaar Formiddag Kl: circa 9 ½ Slet hvor han spurgte om hun vidste hvor hans Fader var, men hvortil hun svarede at have seet ham gaaet langs med Elven op efter Marken, hvorfore Deponenten bad hende, at faae en der kunde holde Øye med ham, hvilket ogsaa skeede, nemlig ved Drengen Lars Houg, der uformerket gik efter ham, og hvilken siden fortalte, at have seet Hatle gaaet op til Dammen eller Vandet ved Steen, hvor han opholdt sig et Qvarteers Tiid ved at staae gandske stille og see ned i Vandet, men efter saadan Tiid, gik han tilbage Hiem, og derefter som forklaret var det han kom ned til Deponenten i Møllen. Paa Tilspørgende forklarede Deponenten: at han aldrig meere end engang har merket til nogen Misforstaaelse imellem sine Forældre, og denne er passeret for et Aars Tiid siden, der bestod i noget Jern, som Hatle var vred for skulle være bortkom/m/et, men alletiider har hans Forældre levet kiærlig og vel til sammen, ligesom hans Stif fader aldrig har været forfalden til Drik saa hans Uroelighed ikke deraf har haft nogen Anledning. Men bekiendt er det, at hans Stiffader for en 3 Aars Tiid siden var saa forvirret at han med Jern og under sterk Bevogtning, sad i en Tiid af 6 Uger forvaret i sit eget Huus. Videre vidste Deponenten ikke at forklare. Ved at reqvirere den paa Slottet i militair Vagt arresterede Hatle Torbiørnsen tilstæde her under Forhøret, gav Commendanten det Svar: at neppe 5 Mand Vagt kunde styre ham hvis hans Galskab og Afsindighed imidlertiid paakom ham, og at Commendanten i saa Tilfælde ikke meere tog ham tilbage, men at det maatte sørges for \at/ han enten kom i Byens civile Arrest eller Daarekisten. Paa Grund heraf holt Dom/m/eren det ufornøden og til ingen Nytte, for Tiiden at have denne arresterede Hatle nærværende, enten til at paahøre de afgivne Oplysninger eller selv at aflægge nogen Forklaring.

 Eendelig fremstod

            Sønnen Erich Halvorsen 18 Aar gl: og confirmeret, der forklarede at have siden sidstleden Løverdag fornummet til sin \Stif/ Faders Uroelighed, og sidste Gang saae ham i Gaar Formiddag imellem 9 og 10 Slæt baade at gaae udvendig og indvendig i Huuserne, at brumme og regiere ligesom med sig selv. Ved samme Tiid saae han og sidste Gang sin Moder, der ligeledes i Huuset og i Overværelse af hans Fader var tilstæde. Ikke blev der talt noget til Deponenten, da han søgde saa meget mueligt at skiule sig for sin Fader, og som han i Gaar Formiddag ved Kl: 11 Slet, tog ind til Byen, og ikke kom tilbage *for (før) Kl: 3, i Gaar Eftermiddag, er han angaaende sin Faders Misgiærning i den Tiid intet bekiendt; men da han kom tilbage saae han sin Moder liggende død paa Kiøkken Gulvet i Huuset af et dybt Hug i Halsen; ikke fornam han paa den Tiid nogle Flere i Huuset, siden Naboerne med flere

 

1798: 135b

 

var gaaet op i Vejen for at see den ankomne beskadigede Hest. I øvrigt har han aldrig formerket nogen Ueenighed imellem sine Forældre, men at hans Stif Fader for en 3 Aars Tiid siden for lige Afsindighed har været bevogtet, derom er han overeensstem/m/ende med sin Broders afgivne Forklaring, og forholder det sig med Sandhed at hans Stif Fader ikke har beskadiget ham eller nogen af hans Sødskende.

 Endelig mødte og fremstod

            Fløtmanden ved Lunggaarden Mons Olsen, 71 Aar gammel, som forklarede: at i Gaar Eftermiddag Klokken 3 Slæt, da han skulle gaae hiem fra Møllendal, hvor han i Erinde for Sorenskriveren havde tilsagt 2de Laugrettemænds Møde, udi en i gaar afholdt Extra Ret, kom Hatle Torbiørnsen paa Vejen uden for Nubben, eene gaaende bag efter ham, med en Øxe paa Nakken, med hvilken han 3de Gange hug efter ham, 1ste Hug efter Halsen der blev mislinget, saaledes at han kun fik et stærkt Slag af Øxeskaftet, som han endnu føler paa Skulderen, og 2det Hug paa Skulderen, der er til syne paa den af Deponenten foreviiste Trøye, det 3die Hug der var sigtet efter Hovedet fik han {v}med Hænderne, ved at tage fat i Øxeskaftet, afværget, hvorover han Gav sig til at skrige alt hvad han kunde men ingen kom ham til Hielp, ej heller saae han der paa Stædet andre end nogle Fruentim/m/er i Nubben, som ikke torde komme ham til Hielp; endelig da Hatle Torbiørnsen fornam disse Fruentim/m/er, sled han sig løs fra Deponenten og med Øxen paa Nakken gik lige til Byen; under dette Overfald sagde eller talede Hatle ikke et Ord, men saae forskrækkelig vild og bister ud af Øyne, og neppe kiendte Deponenten ham, da Hatle som Lægdsmand havde taget den i Forvaring havende Soldater Mundering paa sig. Videre vidste Deponenten ikke at forklare.

 Flere mødte ikke, undtagen den Paagieldendes Stif Datter Anne Halvors datter 12 aar gl: og hans egen Datter Berte Maria 8 Aar gl:; men som disse ere Børn og paa Tilspørgende ikke kunde afgive anden Oplysning end allerede er forklaret, saa blev videre Forklaring af dem anseet unødvendig; men som Drengen Ole Iversen efter de indhentede Oplysninger befinder sig i Høy Grad saa svag, at hans Død muelig med første kunde være at befrygte, saa bliver dette Forhør undnu i Dag continueret paa Gaarden nedre Træet uden for Byen hvor han befinder sig, for da at modtage hans Forklaring, saavidt Omstændighederne kan tillade, angaaende det paa ham udøvede voldelige Overfald.

 

Om Eftermiddagen samme Dag den 20de Junii blev Extra Retten sadt og continueret paa Gaarden nedre Træet i Skiolds Skibrede, i Overværelse af de tilkaldte 2de Vitterligheds Vidner: Michel Johannessen Reenen og Rasmus Arnesen Kobbermøllen, for i Continuation af det forhen i Dag begyndte

 

1798: 136

 

Forhør, over de af Hatle Torbiørnsen i Gaar forøvede Misgierninger, at indhente den af ham mishandlede Dreng Ole Iversens og hans Huusbonde Bendix Knudsens Forklaringer.

            Drengen Ole Iversen, som sagde sig noget over 16 Aar gammel, befandtes Sengeliggende og meget svag samt blodig i Ansigtet, forklarede: at i Gaar Eftermiddag, da han kom kiørende med sin Huusbonde Bendix Knudsens Hest, mødte han Hatle Torbiørnsen i Reenebakken, som med en Øxe først hug 2de Hug paa Hesten, og siden tilføyede Deponenten et Hug i Hovedet; dette giorde bemeldte Hatle uden at tale et Ord. Videre sagde Deponenten at alt dette skeede uden at nogen saae det. Meere kunde han formedelst Svaghed ej svare paa Administrators Tilspørgende.

 Derpaa fremstod bemeldte

            Bendix Knudsen Træet, sagde sig 79 Aar gam/m/el, og forklarede: at i Gaar Eftermiddag, da hans Dreng Ole Iversen skulle kiøre en Tønde Kalk fra Fløen til Houkeland, kom bemeldte Dreng gaaende Hiem omtrent Kl: 1 ½ Slæt, holdende paa sit Hoved, og sagde, at Hatle Torbiørnsen havde hugget ham i Hovedet og dræbt Deponentens Hest; og saae han at Drengen havde faaet et stort Hug i Hovedet som bløde meget. Hvorpaa Deponenten gik ud for at see sin Hest, og da han kom til Gaarden Houkeland, kom Tieneste Drengen paa samme Gaard ved navn Gunder Erichsen ledende med Hesten, som havde faaet et Hug ved Manken og et Hug i Siden, hvoraf Blodet udløb i Mængde; og da Hesten kom til en Grind ved Vejen oven for Deponentens Gaard, faldt den og døde. Videre vidste Deponenten ikke paa Tilspørgende at forklare.

 Derefter lod Administrator tilkalde bemeldte

Gunder Erichsen, som strax kom tilstæde, sagde sig at være 57 Aar gammel, tienende paa Gaarden Houkeland, og forklarede: At i Gaar Eftermiddag ved Kl: 2 Slæt, kom Deponenten gaaende fra Gaarden Houkeland, og da mødte han Bendix Knudsens Hest, som havde faaet 2de Hug, hvoraf Blodet stærk udflød, hvorpaa han fulgte Hesten til Porten paa Gaarden Houkeland, hvor dens Ejer Bendix Knudsen modtog den. Meere vidste han ikke til Oplysning at forklare;

 thi bliver dette Forhør \her/med sluttet.

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

Extra Ret [1798]

Aar 1798 den 22de Junii, blev Extra Ret sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen, i Overværelse af de 2de Vitterligheds Vidner Lars Pedersen Angeltvedt og Gunder Olsen, for i Følge Fogden Unmacks Andragende til Stiftet af 18de hujus, der igien den 19de var com/m/uniceret Sorenskriveren til et Forhørs Afholdelse, paa Grund af Bonden Engel Hansen Skaalevigs af Sartors Skibrede, hans Klage over sin Søn Hans Engelsens begaaede voldelige Overfald, m: v:

 Fogdens Andragende med Stiftets Ordre følger Forhøret vedheftet.

 Lensmanden Peder Knudsen Tøsøen møtte og tilkiendegav: at have efter skriftl: Ordre fra Sorenskriveren

 

1798: 136b

 

til i Dag indkaldet saavel de Paagieldende, som de udi bemelte Fogden Unmacks Andragende opgivne Vidner, af hvilke sidste dog ikke mødte formedelst Svagheds Forfald Tieneste Pigen Berte Johanne Willemsdatter og Enken Marte Olsdatter Skaalevig, men derimod mødte og fremstod Klageren Engel Hansen Skaalevig, som sagde sig at være 70 Aar gam/m/el, og ellers forklarede: at hans Søn Hans Engelsen, som siden han for 5 Aar siden blev Enkemand opholder sig hos Deponenten og de sidste 2de Aar har været til Huuse hos ham imod hans Villie, og i den Tiid været som Løsgienger, da alt hvad han enten fisker eller arbeider, ikke for det mindste kommer Deponenten til Nytte. Sidstleden Søndag, gik Klageren i Følge med denne sin Søn Hans Engelsen samlet til Fields Kirke, hvor de fra deres Hiem havde ½ Miil, da Kirke Tienesten var forbie, og Klageren havde haft noget at tale med Presten, hendte det sig at han med en anden Bonde drak for 4 s: Brændevin, hvorover han fornam, at Sønnen Hans Engelsen blev fortrydelig men hvoraf Klageren ikke kunde formaae at give ham noget, siden hans deel deraf var saare ringe; men da de derefter begav sig paa Vejen Hiem fornam Klageren at der imellem hans Kone, som er Stif Moder til Hans Engelsen, og ham \et pr Dage/ i Forvejen havde været Ueenighed angaaende noget Halm, hvorom Sønnen da paa Vejen begyndte at urgere tilligemed for han ikke havde bekom/m/et noget af det omforklarede Brændeviin, og sagde til sin Fader, at han nu skulle {han} faae Betaling for begge Deele, hvorpaa, endskiønt han selv ogsaa havde Stok i Haanden, tog han Klagerens Stok, og med denne slog ham ynkelig og alle Vegne, hvoraf der endnu i Ansigtet findes Mærker, saavel et langt Saar over Panden, som han under begge Øyne findes Saar og blodig, og siger at hans Skuldre er af samme Beskaffenhed, og hvorover Klageren siger at hans Stok gandske blev sønderslagen. Da dette var passeret, gik Sønnen Hans Engelsen Hiem og lod Klageren ligge tilbage, som neppe i saadan Forfatning kunde naae nærmeste Herberge \Ulveset/ ¼ Fierding fra dette Stæd, {Ulveset,} hvor han forblev om Natten, og saae der nogle Qvindfolk ved Navn Berte Knudsdatter og Kari Olsdatter og Kari Nilsdatter, hvilke saae den ynkelige Forfatning hvori han ankom. Om Morgenen derefter fik han 2de Mand fra dette Stæd Ulveset at følge sig med Baad Hiem, hvorfra han atter samme Dag til Baads tog her til Byen for at giøre mundtlig Anklagelse til Fogden. Videre igientog Klageren, at hans Søn adskillige Gange tilforn baade har slaget ham og sin Stif Moder Guri Arnesdatter, hvorom han fornem/m/er Vidnerne kan afgive Forklaring; men forlanger ingen videre Straf over ham, end aleene at kunde blive skilt ved ham, saaledes at denne hans ugudelige Søn maatte blive

 

1798: 137

 

sadt Skranker for ikke længere at opholde sig hos ham, da han er saa gammel, føer og stærk at han gandske vel kan ernære sig, uden Hielp af ham.

 Derpaa fremstod den anklagede Søn Hans Engelsen 39 Aar gam/m/el, har været 5 Aar Enkemand, og de sidste 4 Aar i Faderens Huus efter Foreening om at forrette hvad som til Jordebrugets Drift kunde være nødvendig, og ellers selv at beholde hvad han uden om kunde Fortiene til Klæder og videre, og siger at hans Fader ikke i den seenere Tiid har forlangt han skulle tage fra ham. Han tilstaar, at have efter Dom for 8 á 9 Aar siden været straffet for Slagsmaal med Bøder 24 rd, men ligesaa meget blev og de tilkiendt der havde anklaget ham. Deponenten nægter ikke at have i Følge med sin Fader sidstl: Søndag gaaet til Fields Kirke, men da Tienesten var forbie opholdt hans Fader sig, {der} noget længere end de fleste Kirke Folk og anvendte Tiiden med at drikke Brændeviin, hvoraf han fik saa meget, at han var gandske beskienket, og lenge uformuende til at kunde gaae Hiem, endelig da han kom saavidt fulgte han sin Fader paa Hiem Vejen, men under Vejs blev han saa betagen, at han {ikke} faldt om først over et Steengierde hvoraf han ikke fornam han fik nogen Skade, men seenere ned over en brat Klev hvor han først stødte an med Skulderen og siden med Ansigtet, hvoraf Deponenten siger han har faaet den tilsyne værende Skade. Deponenten tørrede derpaa med Mose Blodet af ham, og var hans Fader dette uagtet fortrydelig paa ham, fordi han ikke bedre paapassede ham, til han saaledes skulle falde. Derpaa passerede de atter et godt Stykke Vej, hvorpaa hans Fader satte sig ned paa Marken, for at faae op et Brok som han er plaget af, men som dette varede meget længe, og hans Fader var paa Veje at falde i Søvn, var det han vækkede ham for at nytte Tiiden til desto snarere at komme Hiem, men hvorover hans Fader blev saa vred at han bandede ham, tog op sin Kniv og skar ham i den Høyre Haand et Saar som han foreviiste, af længde en Tomme, der var forbundet med et Tørklæde, og nok ved sam/m/e Lejlighed en Ridse {med} \paa/ den anden Haand; Da hans Fader merkede dette, og siden dette Saar blødede meget stærkt, gik han sin Vej eene til Ulveset hvor han forblev om Natten; Deponenten blev derimod lenge tilbage for at forbinde sit Saar, saa han kom ikke Hiem før længe efter Solen var nede, og Faderen først Morgenen efter, hvor han strax derpaa tog Søe Vejen {med Stokken} til Bergen, og benægter haardeligen at have paa denne Vey, som anklaget slaget sin Fader. Paa nøyere Tilspørgende angaaende hans Opførsel imod sine Forældre, saa benægter han ligeledes Klagen, aldrig eller nogen Tiid at have i Ord mindre i Gierning begiægnet dem ilde. Derimod forklarer han at hans Fader {derimod} for {circa} et Aar siden Kyndelsmisse Aften, har skaaret med Kniv saavel ham, som hans Moder i Klæderne.

 Derpaa fremstod af de indkaldte Vidner:

            1: Bonden Ole Rasmussen Skaalevig 46 Aar gl:,

 

1798: 137b

 

Naboe til Klagerne, hvilken forklarede: at skiønt han sidstl: Søndag ogsaa var ved Fields Kirke, saae han {der hverken} \vel/ Faderen Engel Hansen {eller} \og/ Sønnen i Kirken men ikke at nogen af dem efter Tienesten var beskiænket, og som Vidnet strax gik Hiem er han ikke det allermindste bekiendt om hvad der paa Vejen imellem dem passerede. Som Naboe til Klageren har han nok merket adskillige Gange Ueenighed imellem Faderen og Sønnen ja har ogsaa engang for 5 Aar siden, 3die Dag Juul om Aftenen ved den Lejlighed at han hørte Allarm og at Faderen skreg {paa} Vold, seet at Faderen og Sønnen, som Vidnet udtrykker sig kramsede sammen, og at Sønnen slog Faderen i Gulvet, hvorefter intet videre passerede, ej heller blev da imellem dem talt, noget hvoraf Vidnet kan uddrage hvoraf denne Ueenighed har reist sig. Engang seenere for et Aar siden, er Vidnet ogsaa kom/m/en tilstæde i Klagerens Huus og fornum/m/et Ueenighed imellem dem, og da seet at Sønnen var skaaret i den eene Haand saa det blødede, og ligeledes paa Klæderne der var skaaret igiennem Trøyen paa den eene Skulder; men af hvem dette er begaaet har Vidnet ikke seet, men synede Sønnen Vidnet en blodig Kniv som laae paa Bordet, med sigende at denne \Kniv/ {Tiid} tilhørte hans Fader; Samme Gang mærkede han og at Faderen havde en {á} \eller/ 2 blaae Kuler i Hovedet som blev sagt at være faaet ved sam/m/e Lejlighed; Ligesom han og saae eller fornam at Faderen den Tiid var beskiænket og Syg, saa han holdt Sengen et pr: Dage derefter, men om dette var af de foregivne Slag, som Vidnet ikke saae, derom kan han ikke afgive nogen Forklaring. Videre sagde Vidnet ikke at vide i denne Sag, men udlod sig med at have været bange for at tage til Byen i denne Sag at afgive sin sandfærdige Forklaring.

 Endelig fremstod som

            2det Vidne Amund Thoresen Skaalevig ligeledes Naboe til Klageren, hvilken forklarede: at som han ikke sidstleden Søndag var til Fields Kirke, er han da aldeeles ubekiendt om hvad der paa Hiem Vejen fra Kirken imellem Parterne er passeret; men angaaende det øvrige som 1ste Vidne har forklaret, saa er han med dette gandske Overensstem/m/ende, aleene han ikke var tilstæde og saae Gierningen foregik 3die Dag Juul for 5 Aar siden, men strax efter det passerede, var det han kom ind, men formedelst den lange Tiid siden kan nu ikke erindre sig enten hvorom der blev talt eller selv uddrage hvoraf Klagernes Ueenighed har reist sig.

 Klageren Engel Hansen benægtede i et og alt sin Søns afgivne Forklaring.

 Sønnen Hans Engelsen tilkiendegav derpaa at hans Fader er, særdeles naar han har noget i Hovedet, saa svag, at han ikke

 

1798: 138

 

kan styre sig selv, siden han end og begegner sin Kone paa sam/m/e Maade som Deponenten; men for at føye ham udi sit Forlangende om at skilles fra ham, og at intet i Tiiden fra hans Side skal formodes at være Aarsage, naar videre Ueenigheder kunde opstaae, var han villig fra i Dag af, ej meere at komme i Faderens Huus, og for at undgaae al Tvist, vil han formaae Lensmanden \eller et Par andre Mænd/ at være sig Følgagtig den Dag han afhænter sit Tøy og Klæder.

 Faderen Engel Hansen igientog med grædende Taare, ikke at forlange nogen Straf over denne sin Søn, men var gandske fornøyet \med/, og som det eeneste udbad sig, strax og for Eftertiiden at blive skilt ved ham, saaledes at han bliver paalagt ej mer at indfinde sig i hans Huus.

 Da ingen \flere mødte, eller/ havde meere at erindre, blev Forhøret sluttet.

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

Extra Ret [1798]

Aar 1798 den 27de Junii blev Extra Ret nedsadt i Sorenskriverens Huus i Bergen, og Retten af ham administreret, i Overværelse af følgende tiltagne 4 eedsorne Laugrettesmænd: Jens Iversen Møllendal Niels Iversen Fløen, Ole Sivertsen Heje og Anfind Olsen af Store Sandvigen.

 Hvorda! Fogden producerede en skriftlig Stævning af Gaars Dato med Forkyndelses Paategning, grundet paa Amtets Actions Ordre af 21de s: M:, mod den Afsindige Hatle Torbiørnsen for hans i Raserie forøvede Mord m: v: Dernæst fremlagde han Amtets Actions Ordre, med det derved følgende Præliminaire Forhør for at vedhæftes Acten; hvorefter han bad de Indstevnte Personer paaraabte for at beedige deres ved Forhøret afgivne Forklaringer, med hvad videre til Sagens Oplysning maatte findes fornøden. At den Paagieldende endnu i Dag er i saadan Forfatning at han ikke kan frembringes for Retten derom fremlagde han Chirurgus Galschiøts Attest.

 Den fremlagde Stevning, Amtets Ordre og Attesten indtages her.

 Procurator Sønderborg møtte og fremlagde Stiftets Skrivelse \om/ at iagttage med Defensors Pligt, hvilket han forbeholdt sig, naar Sagen bliver proceqveret fra Actors Siide.

 Bemelte fremlagde Skrivelse indtages her

 Af de udi præliminair Forhøret afhørte fremstod som

            1ste Vidne Berthe Olsdatter Træet \43 Aar gl:/ for hvem hendes forhen aflagde Forklaring blev oplæst, den hun i alle Deele igientog at være sandfærdig, hvoraf hun paa lovlig Maade og med Lovens Eed bekræftede samme;

 Og som hverken Actor eller Defensor havde videre at tilspørge Vidnet, blev hun demitteret.

 Dernest fremstod som

            2det Vidne Bendix Knudsen Træet, Mand, til førstafhørte Vidne, hvilken efter at have igientaget sin udi Forhøret afgivne og for ham oplæste Forklaring, beedigede han sam/m/e paa lovlig Maade; og ellers paa Actors Tilspørgende forklarede: at han hverken var noget bekiendt angaaende Hatles Galskab, ej heller at han er vidende om nogle af Naboerne vidste sam/m/e.

 

1798: 138b

 

 Defensor begiærede dette og de flere Vidner tilspurgt:  1: Hvor længe Hatle har boet der hvor han nu ved den paatalte Giernings Begaaelse boede, og om Vidnet har haft Kiendskab til ham i den Tiid, eller hvor længe?  2: Om Hatle alle Aar i den Tiid \en eller flere Gange {have}/ har været Afsindig og fra sig selv, og hvorledes han har yttret denne sin Afsindighed?  3: Naar Hatles Afsindighed først lod sig mærke, og hvad da blev foretaget med ham i den forbiegangne Tiid saavelsom nu Seeneste?  4: Hvor længe saadan Afsindighed hver Gang har holdt ved til den ophørte?  5: Om han har været meere Gal eller Afsindig om Som/m/eren ved Varme eller om Vinteren?

 Vidnet svarede derpaa til 1ste Qvæst: at saavidt han kan erindre, har Hatle Torbiørnsen boet paa det Stæd hvor Gierningen er begaaet en 10 á 12 Aar, og ligesaa længe har Vidnet ogsaa kiendt ham.  Til 2den Qvæst: Ikke mere end en Gang i den omforklarede Tiid har {været} denne Hatle været Afsindig, og dette kan circa være en 3 Aars Tiid siden, der var af den Beskaffenhed at han blev paalagt Jern i sit eget Huus og tillige af Naboerne blev holdt Vagt over, hvoraf naar Touren var til Vidnet, han ikke for Alderdom indfandt sig selv men sendte sine Drænge.  3de \Qvæst:/ er besvaret ved 2den.  Til 4de Tiiden kan Vidnet ikke erindre sig, ej heller hvad Tiid paa Aaret han som omforklaret blev afsindig, og hvorved tillige 5te Qvæstion er besvaret.

 Som Klager mødte Fløtmanden Mons Olsen, der igientog sin udi det fremlagde Forhør afgivne Forklaring, og var intet bekiendt hverken om Hatle Torbiørnsens tilforn udviste Afsindighed, ej heller hørt andet om ham, end at han var en meget from og skikkelig Mand.

 Derefter fremstod som

            3die Vidne Stif Sønnen Niels Halvorsen, der i et og alt igientog sin udi Præliminair Forhøret afgivne Forklaring, som han med Lovens Eed bekræftede.

 Paa Actors Tilspørgende forklarede Vidnet, at Dagen før hans Fader begik denne Gierning hørte han en af Naboerne nemlig Mølleren Rasmus Arnesen, og Pigen Karen Mortens datter sige til hans Moder: at de syntes det var paa Tide at faae Hatle Torbiørnsen sadt i Sikkerhed formedelst sin yttrende Uroelighed, men hvortil hans Moder svarede: at hun syntes det var best han gik sin egen Tour. Saa forklarede han og at den af ham ommelte Lars Houg ikke havde fast Tieneste hos hans Forældre, men var kun paa nogle Dage lejet udi deres Tieneste.

 Til Defensors 1ste Qvæstion svarede Vidnet: at hans Fader har boet i Pladsen Broen i 12 Aar, hvor Vidnet ligesaa længe har været hos ham.  Til 2den 3de og

 

1798: 139

 

4de *referede Vidnet sig til sin afgivne Forklaring.  Til 5te Qvæst: Nestforrige gang som hans Fader viste sig uroelig og afsindig og som forklaret blev holdt Vagt over ham for circa 3 Aars Tiid siden var i Maij Maaned eller ved Pintsedags Tiider.

 Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev det Demitteret.

            4de Vidne Erich Halvorsen fremstod dernest og beedigede sin tilforn i Forhøret afgivne Forklaring, efter at samme var ham forelæst, og var Overeensstem/m/ende med sin Broder derudi at have hørt Mølleren Rasmus Arnesen Dagen for Gierningen skeede, sige til hans Moder, at han ville berette Lensmanden {hans} \Vidnets/ Faders Afsindighed, for at faae ham sadt i Sikkerhed, men hvortil hans Moder ikke svarede stort, da hun troede det ville gaae over, men fleere har ikke Vidnet hørt tale derom.

 Til Defensors fremsatte Qvæstioner svarede Vidnet overeensstem/m/ende med sin Broder nestforrige Vidne, alleene at han kun i de sidste 3de Aar har været hiem/m/e hos sin Stif Fader Hatle Torbiørnsen.

 Vidnet blev derpaa Demiteret da ingen havde ham videre at tilspørge.

 Derpaa fremstillede Actor som

            5te Vidne Rasmus Arnesen, Forpagter i Kobbermøllen, hvilken aflagde Lovens Eed og forklarede at være 46 Aar gl:, men kan ikke afgive nogen Forklaring i Henseende den af Hatle Torbiørnsen begaaede Misgierning, men som han et Par Dage havde mærket til denne Hatles Uroelighed, var det maaskee en Time for Gierningen blev begaaet han talede med den afdøde Kone Pernille Erichs datter, at der skulle føjes Anstalt til hendes Mands Sikkerhed, men hvortil hun svarede at hun haabede det gik over – og som der i sam/m/e Øyeblik gaves Lejlighed at faae Bud til Lensmanden, som boer over 2 Miile herfra, gav han ham neml: Lensmanden, derom Underretning, hvilken han ogsaa sagde til den afdøde Kone, men hvortil hun intet svarede. Vidnet var ellers Hiem/m/e i sit Huus da Gierningen skeede, men som der strax efter blev Allarm, var han een af dem der tillige med Naboerne, søgte efter Delinqventen; men som Vidnet tilligemed flere var kom/m/en til Byen, var han allerede taget og arresteret. Videre vidste Vidnet ikke at forklare, thi blev han demiteret.

 Endelig fremstillede Actor af naboerne

            Ole Monsen i Grynmøllen 61 Aar gammel, som forklarede: at være boende et godt Stykke fra den arresterede Hatle Torbiørnsen, og desformedelst er han intet bekiendt angaaende hans udviiste Afsindighed, ikke heller at Deponenten har talt med ham seenere end Søndag Aften den 17de d: M:, hvor Hatle Torbiørnsen tracterede ham og hans Naboe Michel Johansen med et Krus Øll, som efter at dette var fortæret, de begge gik sin Vey, uden da at kunde mærke at han fattedes noget, foruden flere var sam/m/e Gang tilstæde baade den Paagieldendes Kone og Arbeidsfolkene i Møllen. Videre Forklaring vidste Deponenten ikke at afgive.

 Saa fremstod ogsaa

            Møller

 

1798: 139b

 

Michel Johannessen i Renden, der ligeledes forklarede: at være boende et Stykke fra Hatle Torbiørnsen, saaledes at han ej kunde see hans Huus, og forklarede han sig overensstemmende med sidste Deponent, med Tillæg: at han endog Mandagen efter, om Eftermiddagen fornam, at der ligesom var Tvil om Hatles Uroelighed, da Konen og en af Arbeids Folkene saae efter ham, da han gik af sit Huus, og havde en Æske med Papirer i Haanden, hvorpaa Deponenten forfulgte ham til han kom paa Kalfaret, hvor Hatle sad uden fore, og var tilligemed Deponenten samme Gang 2de andre Personer, dem Hatle tilligemed Deponenten bad gaae ind for at drikke sig et Kruus Øl, som ogsaa skeede, uden at det blev betalt, men derfra fulgte Deponenten Hatle til Præsten Hr: Tachsen, til hvem han afleverede de medbragte Papirer, som Deponenten dog ikke saae siden han blev uden for i Gangen, og kunde Deponenten ikke den heele Tiid formærke, efter sit Skiønne, at Hatle fattedes noget, uagtet Deponenten fulgte ham tilbage igien lige til sit Huus, hvor Hatle forlod ham.

 Endelig fremstod

            Mølleren Jens Kronstad 55 Aar gam/m/el der forklarede ikke i denne Sag at kan afgive nogen Oplysning da han ikke har talt med eller seet Hatle Torbiørnsen paa de 6 sidste Uger, ej heller hørt noget om hans Afsindighed, før efter den af ham udøvede Misgierning er begaaet, men at han for en 3 Aars Tiid siden har sadt i Forvaring formedelst en af ham udviist Afsindighed, dette er ham bekiendt, da {Vidnet} han den Gang med fleere holt Vagt over ham.

 Saa fremstod og

            Møller Jacob Giise 29 Aar gl: som forklarede: at han ikke denne Gang har hørt nogen tale om hans Naboe Hatle Torbiørnsens Afsindighed, og sidste Gang han saae og talte med ham, var Søndag Aften den 17de hujus, hvorom de talte, da Deponenten sad paa Græsvolden og røgte Tobak, kan han ikke erindre sig, ikke heller forekom Hatle ham den Gang noget forstyrret, skiønt han saae ham spænde over Ende en Krak der stod uden for hans egen Dør; Men som de Øvriges Forklaring erindrer Deponenten, den Gang da Hatle for 3 Aar siden blev bevogtet formedelst hans da udviiste Afsindighed, hvortil Deponenten afsændte sine egne Drenge til at bevogte ham.

 Endelig fremstod ogsaa

            Arne Arnesen i Oliemøllen, 40 Aar gl:, der forklarede: at have talt med Hatle Thorbiørnsen circa 2 Timer for han begik den udøvede Gierning, ved den Lejlighed at Deponenten gik Hatle forbie, som stod uden for sin egen Dør, og da talede nogen Galskab saasom: han begierte af Deponenten sin Tom/m/estok imod at give ham en Nøgel

 

1798: 140

 

igien, men da han fik Tom/m/estokken, beholdt han baade den og Nøgelen, og hvorpaa Deponenten forlod ham uden at giøre sig nogen videre Eftertanke; Angaaende denne Hatles tilforn udviste Afsindighed, da er han derom intet bekiendt, siden han den Gang ikke var kom/m/en der paa Stædet.

 Saa fremstod ogsaa Forpagteren paa Møllendals Hougen,

            Simon Monsen, som forklarede: ej paa mange Uger at have talt med Hatle Torbiørnsen, men Tirsdagen den 19de d: om Morgenen Kl: 8, saae han Hatle staae uden for sit Huus at see paa sine Arbeidsfolk, samme Gang saae han og Hatles Kone, men ingen af dem talte til Deponenten, ej heller han til dem; men da han var passeret dem forbie, fornam han at Hatle tog en stor løden Hund i Nakken og kastede den mod en Væg, men som Deponenten ej herom giorde sig nogen videre Tanke, blev han ved at gaae sin Vej. Angaaende Hatles for 3 Aar siden udviste Rasenhed var han overensstem/m/ende med de Andre Naboer der biedrog til hans Bevogtelse.

 Endelig fremstod

            Jonas Jacobsen Forpagter paa Haukeland, der forklarede at være boende et Stykke fra Hatle Torbiørnsen, men som han ikke paa lang Tiid har seet eller talt med ham saa vidste han ikke at afgive nogen Forklaring, saa meget meere som han var bortreist Løverdagen den 16de d:, og kom ikke tilbage *for (før) Torsdagen derpaa den 21de do.

 Fogden bad at de indstevnte Vidner Gunder Eriksen tienende paa Haukeland, der af hans Huusbonde Jonas Jacobsen blev anmeldt at være syg, ligesaa og af Bendix Knudsen i Træet anmelt at Hatles Tieneste Pige Karen Mortens datter var syg, og desformedelst ikke kunne møde, at disse Vidner maatte blive igien forelagte paa en beqvem Tiid efter de forestaaende og afholdte Wosse Tinge.

 I Henseende til det indstevnte Vidne Lars Houg, der ej har nogen fast Tieneste hos den tiltalte Hatle, og af Stevnevidnerne ikke var at finde, ligesom det fremlagte Forhør viser at han intet kan være noget vidende om det passerede, saa blev hans Vidnesbyrd frafaldet.

 Fogden begiærede dernest, at da de forestaaende Wosse Tinge, hvortil han maae afreise førstkom/m/ende Søndag, og derfra ikke kommer til sit Hiem førend den 18de eller 19de Julii førstkom/m/ende, saa udbad han sig Sagen til den Tiid udsadt, saavelsom de ommelte 2de Vidner til sam/m/e Tiid at blive forelagt – hvortil endnu kom/m/er de Omstændigheder af Uvisse om Drengen Ole Iversens sygelige Forfatning, som da vil vise sig bliver til Liv eller Død.

Afsagt:

 Saavel paa Grund af Hatle Torbiørnsens vedblivende Sinds Uroelighed, som at Wosse

 

1798: 140b

 

Tingene ej er forbie før om circa end 3 Uger, bliver denne Sag udsadt til Fredagen den 20de Julii førstkom/m/ende om Eftermiddagen Klokken 1 Slæt, for atter at foretages i Sorenskriverens Huus, til hvilken Tiid og Stæd de udeblevne Vidner Gunder Erichsen paa Haukeland og Pigen Karen Mortensdatter, indkaldes at møde under Falsmaals Straf.

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

Sommer Ting for Watzverns Tinglaug 1798

Aar 1798 Mandagen den 2de Juli blev et almindelig Som/m/er Ting for Watzverns Ting laug paa Tingstedet Bolstadøren og Retten administreret af den til Nordhordlehns Fogderie beskikkede Sorenskriver Ober Auditeur Brandt, i overværelse af følgende 4re udnefnte eedsorne Laugrettes mænd Lars Helgesen Jørnevig Jacob Hansen Aldahl Anders Biørensen Mokeltveet og Lars Philipsen Øyo. Ved Tinget var tilstæde Foged Unmack Lænsmanden Jacob Siursen Nakke foruden den Tingsøgende Almue.

 

Dernæst blev publiceret følgende Kongel: Forordninger neml: fra No: 1 til 6, hvis Extract findes indført i Ting Bogens folio 110

 

Derefter blev paarobt om nogen hafde Sager at føre i Rette, men da ingen Parter mødte og Lænsmanden tilkiendegav ej heller til dette Ting at have indstevnt enten Parter eller Vidner blev Tinget udsadt til i Morgen.

                                                                                                                                 Brandt

 

Den paafølgende Tirsdag den 3de Juli 1798 continuerede end videre Som/m/er Tinget for Watzwerns Tinglaug paa Tingstædet Bolstadøren og Retten betient med sam/m/e Laugrettes mænd som i gaar, hvorda! blev følgende af Almuens Documenter offentlig publiceret

            No: 1 Skiøde fra Johannes Johannesen Brekhuus til Helje Gullachsen Brekhuus paa 18 M/ark Smør Landskylds Leje i gaarden under Mat: No: 34 for Summa 255 rd dat: 3de Nob: 1797.

            2. Obligation fra Helje Gullichsen Brechuus til Anfind Hatlesen Gierstad stor 99 rd med 1ste prioritets Ret i gaarden Brekhuus af Skyld 9 M/ark Smør Matr: No: 34 dat: 3de Nob: 1797

            3. Skiøde fra Lars Gullichsen Biørge eller Runtzeberg til sin ældste Søn Lars Larsen paa 1 Bpd 12 M/ark Smør med Bygsel i gaarden Biørge No: 22 for Sum/m/a 123 rd dat: 2de Juli 1798

            4. Vilkaars Brev fra Lars Larsen Biørge eller Runtzeberg til sin fader Lars Gullichsen af 2de Juli 1798

            5. Dito fra Niels Ejnersen Bolstad til sin Sviger Fader Knud Askildsen af 2de Juli 1798

            6. Dito fra Ole Iversen Skierven til sin Fader Iver Olsen af 2de Juli 1798

            7. Afkald fra Kari Niels Datter til Formynderen Niels Nielsen Nakke for hendes Arv 3 rd 3 mrk med Renter efter Skifte Brev af 14de Sep: 1747 dat: 2de Juli 1798

            8. Dito eller Qvittering fra Niels Nielsen Nache til Lars Gullichsen for den sistes 3 Børn tilfaldne Arv stor 34 rd 6 s efter Skifte sluttet 7de Juni 1797 dat: 2de Juli 1798

            9. Dito fra Lars Nielsen Bolstad til Værgen Brynild Knudsen Hordvig for sin hustrues efter sluttet Skifte af 21de Septb: 1779 tilfaldne Arv 15 – 5 – 5 s dat: 2de Juli 1798

            10. Obligation fra Ole Andersen Rørbakke til Claus Andersen Qvale paa Woss for Summa 250 rd hvorfor med 1ste prioritet er pantsat gaarden Rørbakke Matr: No: 75 tilligemed 4 Kiør og 1 Kobber Kiedel samt gaardens Huuse og øvrige Tilliggelser som skylder 12 M/ark Smør med Bygsel dateret 3de Juli 1798

            11. Aflyst Torger Henrichsen Luurens Obligation til Anfind *Hallesen (Hatlesen) Gierstad stor 30 rd dat: 5te Juli 1785 Tinglyst 5te Nob: 1785 hvorfor med 1ste prioritet var Pantsadt 6 M/ark Smør med Bygsel udi gaarden Luuren M: No: 28 efter qvittering af 20de Maij 1798

            12. Aflyst Dito Obligation til dito stor 40 rd dat: 4de Juli 1787 Tinglyst 5te Juli 1787, med 2de prioritet i gaarden Luuren under M: No: 28 af Skyld 6 M/ark Smør med Bygsel efter qvittering af 20de Marti 1798

 

1798: 141

 

            13. Skiftebrev efter Siur Pedersen Førre sluttet 31te Januari 1798 hvorved 18 Mark Smørs Leje i gaarden Førre No: 15 er udlagt til Niels Hachtorsen Storstøe (Storstøl) i Haranger for Pante Obligations Gield 260 rd

            14. Dito efter afdøde mand Knud Olsen Horvey sluttet 30te Janv: 1798 hvorved 1 Pund 3 M/ark Smørs Leje i gd: Horvey 2det Tun \No: 19./ er taxeret for 240 rd og saaledes udlagt: Til Knud Jacobsen Træfald for Gield 9 M/ark Smør for 80 rd, til Sterboe Enken Mari Berges datter 9 M/ark for 80 rd  og til hver af den Afdødes Døttre Britha, Rangele, Guri, Syneve, Marthe den ældre og Marthe den yngre 1 ½ M/ark for 13 rd 2 mrk.

            15. Kongl: Bevilling for Isach Tronsen paa et Giestgiverie ved Skydsskiftestædet Bolstadøren i Woss Fogderie, dat: 17de Febr: 1798.

            16. Obligation fra Anders Olsen Styve til Sjur og Engel Olsønner Berve for 200 rd hvorfor pantsat med 2den Prioritet 1 Løb 1 bpd Smør {og} med Bygsel og 6 M/ark do: uden Bygsel, i gaarden Styve No: 46, dat: 3 Julii 1798.

            17. Aflyst Gullach Olsen Svanges Obligation til Johannes Olsen Soldal og Siur Olsen Børve, Dateret 3de og tingl: 5 Novbr: 1792, for saavidt de til Afdrag paa Capitalen 330 rd betalte 179 rd 3 mrk, efter paategnet Qvitering af 3 Julii 1798.

 

Fogden Unmack foreviiste Restantse Listen for Watzvæhrns Tinglaugs 1ste Termin ordinaire Skatter til Restance 167 rd der blev oplæst for Laugrettet og Tingsøgende Almue, men hvorimod ingen hafde noget at indvende.

 

Da saal: ingen hafde videre ved Tinget at forrette og der blev udrobt 3de gange om nogen hafde mer at i rette føre hvor ingen meldte sig blev Tinget for denne gang hævet og Retten brudt                                                                          Saal: passeret bekrefter

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

Maaneds Ting i Bergen den 9de Juli 1798.

Aar 1798 Mandagen den 9de Juli blev i Sorenskriverens Huus i Bergen holdet maaneds Ting og Retten betient med følgende 4 Eedsorne Laugrettes mænd Anfind Olsen og Ole Sivertsen i Sansvigen – Niels Iversen Fløen samt Jens Iversen Mollendahl

 

Hvorda! blev udi Sagen Uhrmager Leonhard Hess contra Andreas Sehuus afsagt saadan

                                                                                                                                 Fol:

Dom

 Ikke er det modsagt at Indstevntes Hustrue som ugift har opholdt sig udi Citantens Huus i 2 Aar og 4 Maaneder, ej heller at der skulle gives Betaling til Citanten for dette Ophold og at Indstevnte har gaaet God for sam/m/e beviser hans Regning stor 78 rd 4 mrk 9 s som han uden videre Krav vil ansee som tilstrekkelig vederlag for bemelte Tiid at Indstevnte nu modsiger Fordringens størrelse paa Grund hans Kone ikke har faaet Fyldest, saa da Hand hverken har beviist de foregivne ubeqvemeligheder af Logie og slette Kost som hans Kone i Huuse hos Citanten skal have nydt, ey heller i Tilfælde af at ville haft det *bedere (bedre) nogen Tiid har paa Anket dette, mindre forsynet sig med skriftlig eller beviist Accord kan han nu ikke selv bestem/m/e hvormeget Hand vil give, saa længe som den af Citanten ugentlige beregnede Taxt af 1 rd 2 mrk for et Voxent Menniske ej kan siges at vere overdreven. Men hvad derimod de for et Spædt Barn i ½ Aar ugentlig beregnede 3 mrk 8 s angaar, da er disse ubillige saa længe et Barn af den Alder ikke behøver videre end Moderens Melk og Pleye for hvilket Citanten ikke kand tilkom/m/e nogen Godtgiørelse, hvorfor de derfor beregnede 15 rd 1 mrk bør bortfalde;

 udi den/n/e Sag Kiendes altsaa for Rett  at naar Andreas Seehuus til Citanten Leonhard Hess betaler 63 – 3 – 7 s bør hand for Citantens Tiltale i den/n/e Sag Frie at være

 Processens Omkostninger ophæves, det idømte efterkom/m/es 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under Lovlig adfærd.

 

1798: 141b

 

 

Udi Sagen Winzans Monsen Worland contra Thore Andersen Worland     fol: 113

bliver saaledes

Dømt og Afsagt

 Foruden flere af Indstevnte og Kone brugte utilbørlige og Fornermelige ord imod Citanten er det beviist at Indstevntes Kone har udskieldet Citantens Kone for en Biker og Hund Tæve og at de ikke Føder sig selv eller deres Børn med andet end Løgn og Sladder og hvad de Stiæler. uagtet Indstevnte har nydt udsettelse for efter Foregivende at tilintetgiøre de førte Vidner og bevise Fornermelsens Retorsion, saa er dog intet skeet, men udebleven da Sagen seneste gang af Citanten blev Æsket i rette Da der nu ikke gives Anledning til Citanten enten har givet Anledning til den beviste Ueenighed eller fortient de paasagde Beskyldninger saa bliver sam/m/e at Mortificeres foruden en efter Sagens Omstændigheder passende Mulct

 Hvorfor Hermed Kiendes for Ret: De af Indstevnte mod Citanten brugte utilbørlige Talemaader bliver herved Mortificered og bør ej kom/m/e Ham til Fornermelse i nogen maade men bør Indstevnte Thore Andersen Worland at Bøde til Sunds Sogns Fattige 2 rd og i denne Sags Omkostninger 4 rd som alt efterkommes 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under Lovlig adfærd.

 

Derefter blev af Almuens Breve indleveret følgende til Tinglysning

            1. Skiøde fra Cancellie Raad Frich til Doctor medicine Johan Ludvig Fischer i Bergen paa et Nøst beliggende paa Gaarden nedre Damsgaard eller Fredenlunds Grund for Kiøbe Summa 80 rd, dat: 2den Januarii 1798.

            2. Skiøde fra Doctor Medicine Johan Ludvig Fischer til Kiøbmand Friderich Ludvig Konow i Bergen paa et Baad Nøst beliggende paa gd: Fredenslunds forhen kaldet Damsgaards Grund, for 80 rd, dat: 4 Jan: 1798.

            3. Skiøde fra Doctor Johan Ludvig Fischer til Kiøbmand Friderich Ludvig Konow i Bergen {til} paa en Grund ved den vestre Siide af Gaarden Fredenslund for derpaa at opbygge et Nøst eller Pakbod, dat: 4de Jan: 1798.

            4. Obligation fra Ole Olsen Harrebakken til Madame Gørbitz i store Sandvigen for 699 rd mod Pant med 1ste Prioritet udi 2 pd: 12 M/ark Smør Leje i Gaarden Harebache No: 132 i Schiolds Skibrede, dat: 27 Marti 1798.

            5. Obligation fra Simon Olsen i store Sandvigen til Nils Erichsen som Formynder for Pigen Anne Kirstine Knudsdatter, for hendes ArveMidler 20 rd, hvorfor pantsadt med 1ste Pante Ret Debitor under Bygning havende Huus i store Sandvigen, i den indre Rode, dat: 25 Junii 1798.

            6. Skiøde fra Peder Christiansen Hæsdal til Peder Pedersen Alver paa 1 Pund og 12 M/ark Smør og 1/7 Faar udi Gaarden Hæsdal No: 95 i Herløe Skibrede, for 299 rd dat: 28 Junii 1798.

            7. Obligation fra Peder Pedersen Hæsdal til Steffen Bergesen Røeland for 199 rd, med 1ste Pante Ret i 1 bpd 12 M/ark Smør og 1/7 Faar i gaarden Hæsdal No: 95 i Herløe Skibrede, dat: 28 Junii 1798.

            8. Aflyst Peder Christiansen Hæsdals Obligation til Steffen Bergesen Rølland for 150 rd, efter Creditors paategnede Qvittering af 28 Junii 1798, Obl: er dat: 15 Martii 1797 og tingl: 16de Maij s: A:

            9. Afkald fra Knud Pedersen Kielstad for hans Kone Christi Knuds datter Huusebøes Arvemidler 52 rd 3 mrk samt Renter, til hendes Værge Michel Willumsen Udhelle, dat: 7de Jinii 1798.

            10. Afkald fra Giertrud C: Warner med Curator, for hendes ved Skiftet efter afg: Mad:me Seehuus tilfaldne Arv 20 rd 5 mrk, til bemelte Afdødes Boes Incassator Hans L: Jersin, dat: 25 Junii 1798.

 

1798: 142

 

            11. Aflyst Agent Hans Tornøes Obligation til Sygehuus Stiftelsens Cassa for 1000 rd, hvorfor har været pantsadt hans ejede Huuse i Store Sandvigen under 1ste \Rode/ No: 30, indfriet efter bem:te Stiftelses Forstander Giert Jantzens paategnede Qvitering af 7de Junii 1798.

            12. Skiøde [fra] Agent Hans Tornøe til Capitain Peder Sørensen paa den førstes Huuse i store Sandvigen under 1ste Rode No: 30, for Kiøbe Summa 1750 rd, dateret 8de Martii 1798.

            13. Bygsel Seddel fra Johann Garman til Peder Sørensen paa en Huusegrund med underliggende 2 smaae Enge Lykker i Store Sandvigen under 1ste Rode No: 30 imod aarlig Afgift 20 Rdr dat: 12 April 1797.

            14. Obligation fra Peter Sørensen til det almindelige Sygehuuses Cassa i Bergen for 1000 rd mod 1ste Pante Ret i hans ejende Huuse i store Sandvigen 1ste Rode No: 30, dateret 17de April 1798.

            15. Obligation fra Peder Sørensen til Diderich von der Ohe for 400 rd, hvorfor er pantsat med 2de Prioritet den førstes ejende Huuse i store Sandvigen 1ste Rode No: 30, dat: 10de April 1798.

            16. Auctions Skiøde til Crispinus Jonsen paa et Vaanhuus i 2de Rode No: 28 i store Sandvigen \dat:/ 30te Septbr: 1796, med paategnet Qvitering for Kiøbe Summen 174 rd med Omkostninger, af 28 Febr: 1797.

            17. Bygsel Seddel fra Johan Garman til Crispinus Jonsen paa sidstmelte Huuses Grund, imod 1 rd 3 mrk Aarlig i Grund Leje, dat: 6te Octobr: 1797.

            18. Aflyst Anfin Olsens Obligation til Thyge Christopher Jæger for 40 rd mod Pant i Debitors ejende Huuse i Sandvigen 1ste Rode No: 47, dat: 3 Novbr: 1791 og tinglyst 24 Novbr: 1792, samt indfriet efter paategnet Qvitering af 30 Junii 1798.

            19. Skiøde fra endeel Creditorer, som ved Skiftet efter afg: Wemund Monsen Bernæs af store Sandvigen havde faaet Udlagt hans Stervboes tilhørende Vaanhuus i Sandvigen under 1ste Rode No: 49, som de \ved/ dette Skiøde har solgt Nils Andersen for 65 rd, dat: 28de Decbr: 1797.

            20. Bygsel Seddel fra Johan Garman til Niels Andersen Ronhofde (Rønhofde) paa Sidstmelte Vaanhuuses Grund, imod aarlig Grund Leje 4 mrk 4 s:, dateret 3 Martii 1796.

            21. Obligation fra Nils Andersen til Mons Stephensen Hundhammer for 30 rd mod 1ste Pante Ret i hans Vaanhuus i Sandvigen 1ste Rode No: 49, dateret 28de Decbr: 1797.

            22. Skiøde fra Mons Olsen Aarestad til Arne Arnesen paa et Vaan og Møllehuus ved Steenen ved Aarestads Elven, for 570 rd, dat: 8de Junii 1798.

            23. Bygselbrev fra Hans Molle til Arne Arnesen og Hustrue paa deres Vaan og Møllehuuses Grund og Vandfald i Aarestads Elven imod aarlig Grund Leje 8 rd, dat: 6te Julii 1798.

            24. Obligation fra Anfind Olsen i store Sandvigen til Diderich L: von der Ohe for 199 rd, mod 1ste Pante Ret i Debitor Huus i Sandvigen 1ste Rode No: 64, dat: 22 Septbr: 1797.

            25. Aflyst Mons Olsen Røllands Obligation til Martin Gørbitz for 250 rd hvorfor har været pantsadt hans Vaan og Møllehuus ved Aarestads Elven dat: 2 Maij 1781, og tingl: 5 Maij s: A: samt indfriet efter Qvitering af 2 Maij 1798.

 

Derefter blev paarobt og foretaget

 

Sagen Anders Albrectsen Polden contra Christopher Pedersen Fielle   fol: 111

Citanten mødte og Refererede sig til sit forrige, ædskede Sagen i Rette og paastod Dom.

 Indstevnte Christopher Pedersen Fielle mødte ikke efter paarob ej heller nogen paa hans Vegne.

 Thi blev Sagen til Doms optagen.

 

1798: 142b

 

 

Jacob Nielsen Schnekkevig contra Magne Nielsen Schnekkevig          fol: 112

Citanten mødte og iretteædskede Sagen Refererede sig til de førte Vidner og paastod Indstevnte tilpligtet at betale Bøder for de Ham tillagde Beskyldninger tilligemed Sagens Omkostninger og saaledes indlod Hand Sagen under Dom.

 Til Retten blev indleveret et P: M: dat: Bergen d: 9 Juli 1798, underskrevet Magne Nielsen der af en Kone blev leveret et lidet Barn for igien at aflevere;

 Citanten protesterede imod det indgivne P: M: og den derudi forlangte udsettelse, da Indstevnte tilforn har *betiert (begiert) \og faaet/ sam/m/e uden derved at have befordret Sagen.

Eragtet

 Da Indstevnte ikke udi 2de Rettes Dage har ført sig den forlangte udsettelse til nytte, saa kunde Retten ikke mod Protest oftere bevilge sam/m/e, men optog Sagen til Doms.

 

Der paa blev Tinglyst *No:

            26. Skiøde fra Hans Smidding(?) paa Jon Mørkmaans vegne til Anders Nielsen Aadland paa 3/40 Løb Smør og 1/20 Huud for 12 rd i gaarden Aadland  fra Iver Andersen Bierkeland paa egne og Henrich Johanesen Aadland til dito paa 3/20 Løb Smør og 1/10 Huud for 24 rd  fra Niels Andersen Aadland til dito 3/20 Løb Smør og 1/10 Huud for 44 rd tilsam/m/en 3/8 Løb Smør og ¼ Huud i gaarden Aadland No: 58 i Schiolds Skibrede for Sum/m/a 80 rd dat: 3de Maij 1798

 

Da saal: ingen hafde videre ved Tinget at udrette, efter paarob, blev sam/m/e sluttet og ophævet

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

[Udsettelses Ting 1798]

Aar 1798 Fredagen den 20de Juli blev udsettelses Ting holdt i Sorenskriverens Huus i Bergen i overværelse af Ham Selv og de 2de Vitterligheds mænd Jens Iversen Mollendahl og Niels Iversen Fløen

 

Hvorda! blev udi Sagen Anders Albrectsen Polden contra Christopher Pedersen Fielle             Fol: 142  afsagt saadan

Dom

 Med de udi denne Sag afhørte Vidner er intet videre oplyst end at indstevnte med et tent Lys stødte sam/m/e i Citantens Ansigt eller Skieg saa det derved slukkede. Da ingen U-eenighed hverken før eller siden dette passerede er oplyst kan af denne Gierning ikke uddrages hvad Indstevntes Sindelaug har veret og forinden denne /: som dog alletider bør henregnes til ey at vere god, er beviist, kan Indstevnte ej paa anden maade end med mulct blive at straffe saa meget mer som ingen videre Skade er paafulgt hvorfor hermed

 Kiendes for Ret: at Christopher Pedersen Fielle bør til Sunde Sogns Fattige at Bøde 2 rd samt betale i denne Sags Omkostninger 4 rd som alt efterkom/m/es 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under lovlig Adfærd.

 

Udi Sagen Jacob Nielsen *Schnechhevig cont: Magne Nielsen Schnechevig    Fol: 142  blev afsagt saadan

Dom

 Efter at denne Sag adskillige gange forrige aar har veret foretaget udi den anordnede Forligelses Commission, hvor intet formodentlig har veret at udrette er Sagen ved Stevning til Doms Lidelse af Citanten bleven anhængiggiort ved Retten og adskillige Vidner førte. blant disse oplyser 1 og 4 Vidne: at Indstevntes Kone har sagt: at Citantens Kone Guri skulle have stiaalet af Indstevntes gang Klæder hvilket Hun var forebragt af andre. af denne Vidne Forklaring kan ikke uddrages Indstevnte har villet fornerme Citanten siden Hand ikke har igientaget sam/m/e som en Beskyldende af sig selv, men meget mere nægtet factum, hvorfor Lovens 6 B: 21 C: 1 art: siste membrum bliver at Følge og derfor

 Kiendes for Ret: Parterne bør [for]? hinandens Tiltale i denne Sag Fri at være. Processens Omkostninger ophæves

 

 

 

[Extra Ret 1798]

Aar 1798 den 20de Julii continuerede efter seeneste Udsættelse Extra Ret udi Sorenskriverens Huus, og Retten betient

 

1798: 143

 

med de selv samme 4 eedsorne Laugrettes mænd som sidste Gang den 27de Junii.

 Hvorda var tilstæde saavel Actor Fogden Unmack som Defensor Procurator Sønderborg. Saa møtte og de 2de forelagte Vidner Gunder Erichsen paa Houkeland og Pigen Karen Mortens datter, tilligemed Raadmand og Politiemester Olsen.

 Da den Paagieldende Hatle Torbiørnsen nu nogenledes var kom/m/en til sin Fornuft, blev han fra Byens Sygehuus afhentet, løs og ledig uden Baand for Retten fremstillet, der aflagde følgende Forklaring: at hede som anført, fød af Forældre Torbiørn Knudsen og Moder Ingebor Hatles datter, der endnu er i Live, og ere Huusmands Folk boende i Woss Præstegield hvor Deponenten og er fød, selv er han circa 41 Aar, har været Gift en Tiid af 11 Aar med den af ham omkomne Kone Pernille Erichs datter, med hvem han har 4 Stifbørn og en egen Datter Berthe Maria 8 Aar gl: Han beklagede med Veemodighed sin Nærværende Forfatning, ligesom han adskillige Gange tilforn allerede nogle Aar har følt sig forvirret i Hovedet, hvorfore han saavel i Aaret 1783, erholdt sin Afskeed fra militair Tienesten, som et par Gange, engang paa Woss, og seeneste Gang for 3 Aars Tiid siden var udi hans seeneste Boepæl bevogtet af Naboerne. Af Aarsager at Deponenten havde adskillige Arbeids Folk, med hvem han selv arbeidede seent og tidlig, foregiver Deponenten at dette har biedraget til hans Uroelighed, dog følede han intet synderlig før Søndagen den 17de Junii, hvor han stræbede at erholde Hvile for derved muelig at kom/m/e i Roelighed men hvilken han ikke paa nogen Maade fik, han erindrer sig at have talt med Adskillige bemelte Søndag, som og med en og anden sam/m/e Dag drukket Øll, men ikke Brændeviin. Hvad han foretog sig heele Mandagen derefter kan han neppe erindre sig, men veed han at have været i Begreb med at ville lade sig aarelade, der og skeede af Regiments Smeden i Bergen. Natten til Tirsdag erindrer han sig ikke at have faaet nogen Roelighed, ligesom det kun forekom/m/er ham som en Drøm, at han om Tirsdagen af en Kiste tog en rød Kiole paa sig, af Kam/m/eret neden under tog han en der staaende Øxe, og til sit Uheld sam/m/e Gang møtte han i Kiøkkenet sin Kone, hvor han kun agtede at ville give hende en Ridse, men som han mærkede blev for voldsom, hvorpaa han gik ud af Huuset og ligeledes erindrer sig at have mødt en Dreng med en Hest, som han den Gang ikke kiendte, dem han begge baade Hesten og Drengen huggede med Øxen, dog var hans Tanker langt fra ikke saa dødelige som han nu seenere maae erfare Virkningen af. Endelig erindrer han sig og, at have paa denne Vej haft med Fløtmanden ved Lunggaarden Mons Olsen noget at bestille, men hvad ondt han da tilføyede ham *erinderer han sig ikke. Ved end videre at fortsætte Veyen til Bergen erindrer han sig at have gaaet lige ind i Stiftamtmandens Huus, hvor han tænkte at ville talt noget med ham angaaende Møllebruget, hvorpaa der hæfter Gield, siden han har Stifbørn, men saae han ingen andre der end Politiemesteren Raadmand Olsen, som \kom/ ind i samme Stue hvor han var, og mod hvem han ogsaa giorde sit til med den endnu ihændehavende Øxe, at beskadige, men hvorvidt dette er gaaet eller ikke, kan han ikke sandse sig. At Deponenten derefter er bleven arresteret og allerførst blev henbragt paa Slottet saadant synes han nok at kan erindre sig, men hvor han siden derfra er bleven afleveret paa Bergens Sygehuus, saadant kan han

 

1798: 143b

 

ikke mindes før han nu for faae Dage siden er kommen i Erfaring om hans høyst uheldige Forfatning. Paa Tilspørgende forklarede Deponenten, ej at vide eller have nogen skiult eller aabenbar Aarsag til at have begaaet de mange af ham udøvede Gierninger, da hverken hans Kone, Børn eller nogen med hans Vidende, har fortørnet ham i nogen Henseende, men tilskriver aleene sin Mangel paa Fornuft i disse uheldige Øyeblik, som Aarsage til sam/m/e.

 Da hverken Actor eller Defensor havde noget at tilspørge Arrestanten, saa anmærkede alleene Dommeren: at han selv samme Dag, som den ulykkelige Gierning er passeret, har qua (= i egenskap av, som) Skifte Forvalter taget den Paagieldendes ringe Boe under Behandling, og til sam/m/e afæsket hos Sogne Præsten Hr: Tochsen de Papirer som denne Hatle Torbiørnsen i sin Forvirring til ham har afleveret, men hvilke ej bestod i andet end nogle gamle Skiøder, en Bygsel Seddel og nogle aflyste Obligationer; blant Skiftets øvrige Papirer forefandtes et af Sessions Deputerede denne Hatle Torbiørnsen under 27de Junii 1783 meddeelt Afskeed, der her blev fremlagt, da samme viiser Aarsagen at han da for befunden at være fra Forstanden, er bleven meddeelt sam/m/e.

 Derefter fremstod som

            \6te/ Vidne Politiemester og Raadmand Olsen som aflagde Eed og derefter giorde følgende Forklaring: at Tirsdagen den 19de Junii, om Eftermiddagen Klokken omtrent ved 3 Slet, kom Vidnet gaaende fra en Forretning i MarkeGaden, og ville gaae til sit Hiem, men som Vidnet passerede forbie Dom Kirken, hørte han en Mand spørge en ubekiendt Pige, om hun havde seet nogen Giøtle Stud komme til Byen. Denne Tale anledigede Vidnet, som just da var kom/m/en paa Siden af Hatle Torbiørnsen at kaste Øynene paa ham; og da Comparenten saae et Menneske iklæd en Soldater Kiol med en Seddel hæftet paa Ryggen, og en stor Øx paa Nakken, hvilken Person Comparenten ikke kiendte, men dog syntes at have seet ham før, troede han det sin Pligt som Politiemester, at erkyndige sig om ham, sær da han saae meget bleg ud af Ansigt, gik noget nedbøyet, saa Comparenten troede at han enten maatte være syg eller være udmattet af en lang Vej. Comparenten spurgte ham derpaa: om han spurgte efter nogen? men han svarede med en lav og sagtmodig Stemme: Ney! Comparenten spurgte derpaa: om han ville selge den Øx han havde paa sin Skulder? hvortil han ligeledes svarede med lav og sagte Stemme: Ney! Comparenten, som ikke vidste hvad der var passeret nyelig forhen uden for Byen med Hatle Torbiørnsen, ville derefter fortsætte sin Vey, men efter at Comparenten var gaaen nogle Skridt fra ham, betænkte han sig, at det nemlig dog var hans Pligt, at see hvor denne ham ubekiendte Mand ville tage Vejen, og fulgte derefter sagte bag efter ham; men i det Hatle Torbiørnsen kom til Hr: Kammerherre Hauchs Huus, gik han derind, lagde sig paa Knæe i Forstuen, foldede Hænderne

 

1798: 144

 

sammen, bøyede sig for over og bad, men hans Bøn eller Tale {som} kunde Comparenten, som stod uden for paa Gaden, ej høre. Da Comparenten Olsen saae dette, bar han ej længer Tvivl om, at Manden jo maatte være urigtig i Hovedet, og i den Tanke, at denne afsindige Mand kunne skrække Fruentim/m/erne i Huuset, inden Comparenten kunde faae hentet Vagt, resolverede han at gaae ind efter ham, men aldrig saasnart traadde Comparenten til Døren førend Hatle Torbiørnsen reiste sig hurtig op, tog sin Øx og gik i Stuen. Comparenten gik derimod igiennem Gangen i Kiøkkenet for at varsle Tienerne, men som han der ikke forefant andre end Huusholdersken, gik han ind i Stuen, hvor da Hatle Torbiørnsen stod gandske aleene med Øxen paa Skulderen og den Skarpe Ende vendte frem ad; men som Hatle Torbiørnsen stod meget stille paa Gulvet, uden at tale et eeneste Ord, gik Comparenten hen til ham, talende omtrent disse Ord: Min gode Mand, vil I tale med Kammerherren, han er maaeskee oven paa, jeg skal kalde Ham. Efter dette Spørgsmaal, vendte Hatle Torbiørnsen sig mod Comparenten sigende disse Ord: Er Du et Creatur eller et Menneske? truede derpaa 2de Gange med Øxen mod Comparentens Pande, og saae tillige meget forvirret ud. Comparenten torde ej retirere af Frygt for at faae Hugget i Nakken naar han vendte sig, og derpaa blev maneuvreret med Øxen, men hvorledes kan Vidnet ej saa nøye erindre, da han blev i det samme consterneret (= gjøre forvirret, forferde); dog synes Vidnet at kan erindre, at han bødte et Hug af med sin i Haanden havende Regnhatt, som og strax vistes paa Regn Hatten, der var hugget ind i Follerne. Derefter, da Comparenten ej saae Muelighed, at faae Øxen fra Hatle, og ingen kom til Hielp, søgte Comparenten at retirere, men som han havde faaet Døren til Kiøkkenet aaben, skeede der et sterkt Hug efter Comparentens Mave, men hvilket Hug formedelst at Comparenten retirerede, traf i hans høyre Under-Arm, gik igiennem Klæderne, men beskadigede ej Kiødet, der aleene blev blaat og Armen i nogle Dage efter øm paa samme Stæd, formedelst at Øxen ej var skarp nok. Efter dette sidste Hug sprang Hatle Torbiørnsen paa Gaden, hvor Comparenten løb efter ham, tog imidlertiid 3 Mand til sig fra Stads Vagten, og paagreb ham da i Brygger Rasmus Dahls Enkes Huus, som førte ham derfra i Forvaring; men han Giorde ingen Modstand ved Paagribelsen, og talte heller ikke et Ord. For Resten forekom det Vidnet samme Tiid: at Hatle Torbiørnsen ikke havde i Sinde at dræbe Comparenten, men blot at holde ham fra sig med Øxen, eller skrække ham eller give ham saa meget at han ej skulle tage ham fat. For Resten har Comparenten og Hatle Torbiørnsen aldrig haft noget ondt imod hinanden tilforn, den Comparenten heller ikke har kiendt af Person førend efter denne Gierning, men

 

1798: 144b

 

vel hørt hans Navn adskillige Gange, under Benævnelse af Hatle ved Broen. Comparenten anviste derefter den omforklarede Øx item Regn Hatten.

 Hatle Torbiørnsen, for hvem den anviste Øxe nu blev foreviist, vedkiendte sig samme at være ham tilhørende, og med hvilken han maae beklage at have begaaet de udøvede Misgierninger, og erindrer sig som en Drøm at være passeret saaledes som sidste Vidne Raadmand Olsen har forklaret.

 Derpaa fremstod som

            7de Vidne Tieneste Pigen Karen Mortens datter, som efter at den for hende i Præliminair Forhøret af 20de Passato, afgivne Forklaring, var forelæst, igientog hun sam/m/e, og vidste ikke videre at afgive til Oplysning i denne Sag, hvorpaa hun paa Lovlig Maade beedigede denne hendes Forklaring, og blev derpaa demitteret, da hverken Actor eller Defensor havde hende videre at tilspørge.

 Endelig fremstod som

            8de Vidne Gunder Erichsen tienende paa Houkeland som beedigede sin udi Præliminair Forhøret afgivne Forklaring, med Tillæg: at Hatle Torbiørnsen havde en 5 á 6 Timer før, samme Dag som Giærningen skeede, været paa Houkeland, og som Vidnet just samme Gang, kiørte fra Houkeland til Fløen med Vogn, sprang Hatle paa Vognen, og ligesom dansede paa samme, hvoraf Vidnet nok kunde mærke han ey var rigtig, men som Hatle forlod ham paa Vejen og gik Hiem til sit eget Huus, giorde Vidnet sig ingen videre Forklaring derom. Angaaende den omforklarede Hest, erindrer Vidnet sig, at have seet den samme Dag død liggende midt paa Vejen saaledes at ingen med Cariol kunde passere forbie den.

 Da Vidnet ej vidste meere at forklare blev han demitteret.

 Derpaa fremstod som

            9de Vidne Lars Andersen Houg, fød paa Woss, 34 Aar gam/m/el, har opholdt sig circa 2 ½ Maaned her i Nærværelsen af Byen som Daglønner; hvilken forklarede: At han et Par Dage før Hatle Torbiørnsen havde begaaet dette Drab, var af ham antaget i Arbeide, og som Hatles Kone havde anmodet Vidnet at have et Øye med hendes Mand, har han ogsaa giort sam/m/e, men fornemmelig de første Dage, hvor han blant flere Stæder havde fulgt Hatle til Regiments Smeden der Aarelod ham; seeneste Gang som Vidnet fulgte Hatle til Byen og hiem til sit Huus igien var Tirsdagen den 19de Junii om Formiddagen Klokken 10 Slæt, men som Vidnet siger at han de foregaaende Nætter havde vaaget for efter Løfte at holde Øye med denne Hatle Torbiørnsens Foretagende, var han just da gaaet til Hvile, hvor han sov til Klokken 2 ½ Slæt Efter Middag, og som han da fik at høre de af Hatle begaaede Misgierninger, begav han sig med flere til Byen for at faae ham arresteret.

 Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge, blev han dimitteret.

 Fogden begiærede sig det passerede beskreven meddeelt, for derefter at slutte Sagen, og til den Ende begiærede Sagen

 

1798: 145

 

udsat til i Dag 8te Dage.

Eragtet:

 Sagen udsættes efter Actors Forlangende til i Dag 8te Dage den 27de Julii om Eftermiddagen Klokken 1 Slet, og blev Arrestanten igien til Bergens Sygehuus med Vagt afleveret.

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

[Extra Ret 1798]

Aar 1798 den 27de Julii blev Extra Retten igien sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen, i overværelse af de samme 4re Laugrettesmænd som ved *ved sidste Session betiente Retten, for videre at behandle Justitz Sagen mod Hatle Torbiørnsen.

 Fogden Unmack mødte og fremlagde sin skriftlige Paastand i Sagen, med derved følgende 7 Bielagere til at vedhæftes Acten; hvorved han indlod Sagen Dom:

 Defensor begiærede det nu og forhen Indkomne med det videre passerede udlaant, og Sagen udsadt til paa Onsdag førstkom/m/ende for til den Tiid at see Sagen befordret fra hans Siide.

 Fra Chirurgus Galschiøt blev fremlagt hans skriftlige Tilstaaelse af Dags Dato, som viser at den paagieldende Hatle Torbiørnsen er for nærværende Tiid sa uroelig, at han ikke holder det for raadeligt han bliver udtaget af Byens Sygehuus; hvorfore han heller ikke for Retten kan fremstilles.

Afsagt:

 Paa Forlangende udsættes Sagen til paa Onsdag den 1ste Augusti førstkommende om Eftermiddagen Klokken 1 Slæt paa samme Stæd som i Dag.

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

 

[Extra Rett 1798]

Aar 1798 den 1ste Augusti blev Extra Retten igien sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i overværelse af sam/m/e Laugrette som ved sidste Session betiente Retten, for i Følge Udsættelse fra 27de Julii sidstleden, videre at behandle Justitz Sagen mod Hatle Torbiørnsen.

 Defensor mødte og i Retten tilbage indleverede det i Sagen passerede og indkomne, hvoraf han har giort sig denne Sags beskaffenhed nøye bekiendt, og i Anledning deraf som Defensor fandt intet at erindre, men refererede til Actors Paastand og indstillede Sagen under Dom.

 Fogden Unmack fremlagde en fra Sogne Præsten Tochsen under Dags Dato i Medhold af den forhen af Klokkeren Grøgaard under Sagen fremlagde Attest angaaende Hatle Torbiørnsens og Afdøde Kone førte Levnet i Meenigheden; saa fremlagde han en af Hr: Over Aud: og Sorenskriver Brandt verificeret Gienpart af den afholte Taxations Forretning under 23 Junii sidstl:, over Bendix Knudsens tilhørende Hest, som af den Tiltalte efter Actens Udvisning er dræbt, hvorefter Værdien er ansadt til 28 rd. Fogden fandt endnu fornøden at erindre, i Henseende den blesserede Dreng Ole Iversen, at endskiønt Stiftet havde bevilget ham henlagt paa Sygehuuset under Cuur og Forflegning, men som hans svage Tilstand de første Dage ikke tillod, og Chirurgus Wisbech til den Ende er bleven beordret at have Tilsyn med Patienten, hvilket og efter hans fremlagte Regning er iagttaget fra 19 Junii til 15de f: M:; saa dog skal hans Forældre imod Wisbechs Vidende [have]? hiemtaget ham for omtrent 8 Dage til deres ubekiente Boepæl, omtrent 4 Miile sønden for Byen. I Følge heraf fant Actor sig ikke beføyet at nedlægge videre Paastand under

 

1798: 145b

 

denne Sag til godtgiørelse af de anvendte Medicamenter m: v: af Hatles Boe, end hvad ved det forhen producerede Indlæg er paastaaet, ligesom han ej heller des formedelst fandt billig at lade Sagen længer henhvile, og derfore refererede sig til sin af 26 f: M: nedlagde Paastand.

 Fra Chirurgus Galschiøt blev til Retten anmeldt at Hatle Torbiørnsen endnu befinder sig i saadan uroelig Sinds Forfatning, at han ikke dristede sig at løslade ham af Bergens Daarekiste, følgelig ansaae det for umuelig at kunde lade ham møde her for Retten i Dag, thi omendskiønt det hænder at han en Times Tiid imellem synes at være roelig, er han dog som oftest saaledes at man intet klogt kan skiønne hos ham.

 Fogden tilkiendegav: at ham i dette Øyeblik tilhændekom fra Chirurgus Wisbech en Attest af Dags Dato, der viiser i hvad Tilstand Drengen Ole Iversen var da Forældrene tog ham Hiem, og fremlagde han nu denne Attest af saadan Indhold:

Eragtet:

 Da ingen havde videre at erindre, blev Sagen til Doms optaget.

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

[Extra Ret 1798]

Aar 1798 den 1ste Augusti blev en Extra Ret sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af de 4 Laugrettesmænd Jens Iversen Møllendahl, Nils Iversen Fløen, Andfind Olsen og Ole Sivertsen af Store Sandvigen.

 Fogden Unmack producerede en skriftl: Stevning af 30te f: M: med Forkyndelses Paategning, mod Skoemager Arbeids mand Rasmus Olsen for adskillige af ham forøvede Tyverier om Natten til den 16de f: M:, i Følge et ved Bergens Politie Kammer Ret under 17de s: M: derover afholdt Forhør; hvorpaa Amtets Actions og Defensions Ordre til denne Sags Anlæg, afgivet under 21de nestefter, men mig først indløb den 30te s: M:, Han begiærede derefter de Indstevnte Vidner paaraabte og deres Forklaring indtaget, ligesom han fremstillede den Tiltalte uden Baand og Fængsel for Retten.

 Told Procureur Schnabel mødte som befalet Defensor for tiltalte Rasmus Olsen, og forbeholdt hans Tarv.

 Den Paagieldende og tiltalte Rasmus Olsen fremstod derpaa løs og ledig for Retten som igientog sin ved Politie Forhøret afgivne Tilstaaelse med Tillæg: at være fød af Forældre, her i Byen hvor hans Fader var Dixelmand, men begge død for omtrent 40 Aar siden, og at have tient som Soldat i en Tiid af 15 Aar, hvor han for ligesaa længe siden har sin Afskeed, som skal være i Forvaring hos Capitain Segelche i Qvindherred, og har aldrig været gift; tilstod ellers: at som han Søndag Nat til Mandag \den 15. Julii/ havde her i Byen drukket sig beskienket, gik han i saadan Forfatning op efter Landet, og allerførst var inde hos Smeden Lasse Jonsen i Fløen, hvor han i dennes Sval forefandt 2de tom/m/e Sækker og 2de gamle Nat Trøyer hvilke han borttog, og derfra begav sig til Vaskermand Nils Nilsen Noppen, hvor han af dennes Blegevold borttog et Stykke Linlærret 18 Alen, det han forvarede i Sækken, og derfra atter begav sig til Kalfaret for at tage Vejen til Byen, men uden for dette Stæd stod en ledig Cariol af hvilken han borttog

 

1798: 146

 

et Gult Plydses Hynde, hvilke Koster han i sin Fuldskab gik ind i Byen med, uden at giøre sig nogen Tanke paa hvad Maade han enten agtede at afhænde disse Koster eller ikke; men som han var kom/m/en i Byen uden for Dom Kirken blev han af Bønderne Niels Kobbeltvedt og Lars Goutesen anholt og først bragt tilbage saavel til Lyder Nicolaysen paa Kalfaret som vedkiendte sig sin Cariol Pude, som Vaskermanden Niels Nielsen Nobben, der og vedkiendte sig sit Lærret, og derfra tilbage til Byen, hvor han i Politie Arresten tilligemed Kosterne blev afleveret. Videre Tilstaaelse var ikke Deponenten villig til at afgive.

 Af de indkaldte Vidner fremstod

            Niels Kobbeltvedt og Lars Gautesen som aflagde Eed og forklarede: At som de den bemeldte Nat til Mandag gik ind til Byen for at tilbagetage sine udlejede Heste, forefandt de Arrestanten Rasmus Olsen uden for Dom Kirken med en stoppet Sæk og et Gult Plydses Hynde, hvilket Sidste Rasmus Olsen tilbød dem for 3 mrk, de accorderede med ham til 24 s:, da han sagde at var kom/m/en fra Os Sogn, men som de kiendte Hyndet at være Lyder Wenzel Nicolaysen paa Kalfaret tilhørende, tog de saavel Rasmus Olsen som Hyndet og de øvrige Koster og bragte først til Kalfaret siden til Nobben, og da Wentzel Nicolaysen tilligemed Niels Nilsen Nobben tilkiendte sig Kosterne, førte de Rasmus Olsen med bemelte Koster igien til Byen, og afleverede dem i Politie Arresten.

 Videre fremstod

            Anders Olsen Moestad og Ole Mathiesen der aflagde Lovens Eed og forklarede sig conform med de 2de første afhørte Vidner, alleene at de ikke fulgte de 2de afhørte Vidner og Arrestanten Rasmus Olsen længere end til Kalfaret hvor de forlod dem siden de med deres udlejede Heste, der kom efter dem, fortsatte sin Tour til deres Hiem paa Landet.

 Vidnerne blev derpaa dimitteret, da ingen havde dem videre at tilspørge.

 Derpaa fremstod den bestiaalne

Smed Lasse Jonsen Fløen som forklarede: at have været nærværende i Politie Forhøret den 17de Julii sidstleden, og der faaet tilbage sine 2de Sækker og 2de Trøjer som sammestæds blev vurderet tilsam/m/en for 3 mrk 8 s:, hvorpaa han paa Lovlig Maade beedigede, at disse Koster var ham frastiaalne imod hans Vidende og Villie.

 Endelig møtte og

            Vaskermanden Niels Nielsen Nobben som foreviste det bortstiaalne Stykke Lin Lærret af Længde 18 Alen, der i Politie Retten er taxeret for 3 Rdr, hvilket Lærret han ligeledes med Lovens Eed bekræftede at være af hans Blegevold frastiaalet imod hans Vidende og Villie.

 Paa Rettens Forlangende skiønnede Laugrettet: at den Paagieldende Rasmus Olsen gandske vist efter Udseende er over 40 Aar, hvoraf den ene Laugrettesmand neml: Jens Iversen Møllendal sagde at have kiendt ham personlig i 30 Aar.

 Fogden frafaldt den i Stevningen benævnte Jacob Lindeman, paa Grund af at han aleene formodentlig maae være nævnt i Politie Forhøret, fordie han Natten for den 16de skal have mistet en Bord Dug af Blegen ved hans Boepæl under Kalfaret, hvilket under Sagen ikke kan komme i Betragtning, saa meget meere som Tiltalte har nægtet at have taget sam/m/e.

 Da Indstevnte Kiøbmand Lyder Wentzel Nicolaysen ikke efter Lovlig Indvarsling og givne Løfte til Stevne Vidnerne at møde for at beedige modvillig Fravendelse

 

1798: 146b

 

af det ham fratagne Cariol Hynde, og saadan viiser en yderlig Foragt for Retten, der maae være enhver ærekiær Mand i Staten hellig, saa var Actor desformedelst nødsaget at udbede Sagens Anstand til førstkom/m/ende Mandag den 6te Aug:, for igiennem et nyt Stevnemaal at lade Nicolaysen indkalde, for at efterkomme hvad Loven befaler ham og enhver anden i Staten i lige Tilfælde.

 Defensor forbeholdt det fornødne naar Actor har sluttet [Sagen]?.

Eragtet:

 Da ingen flere mødte udsættes Sagen til førstkom/m/ende Mandag den 6te Aug:, om Formiddagen Klokken 10 Slæt, som blev bekiendtgiort for Laugrettet og øvrige Vedkom/m/ende.

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

Maaneds Ting [1798]

Aar 1798 den 6te Augusti blev i Sorenskriverens Huus i Bergen holden Maaneds Ting, og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettesmænd: Jens Iversen Møllendal, Nils Jensen Fløen Andfind Olsen og Ole Syvertsen af Store Sandvigen.

 

Hvorfa! blev publiceret følgende Documenter:

            1. Et Deelebrev over afdøde Krigs \Rd:/ Korens og Frues efterladte Jordegods, hvorefter Sønnen Commerce Raad Johan Lawson Koren er tilfalden Gaarderne Asch, Hanevigen, Aasbøe, Stien, Heggernæsset, Søre og Nore Hougland, Ravnanger øvre og nedre, Kaallevog (Kaallevig?), Søre Sælle, Hatten, Hovden, Sture, Nordanger, Sævdal og Ryeland.  Secretair og Sorenskriver Johan Koren er tilfalden følgende Gaarder: Dauvanger, Tvedten, Kierregaard, Fromreide, Berland, Fusanger store og Lille, øvre Solem, nedre Thiore, Tolleshoug, Miøs, Helland, nedre Tvedt, Nødtvedt, Ulvatne, Waagenæs, Hougstad, Blom, Schiold, Wichen Davøen og Røsland. Dateret 5te og 15de Maij 1798.

            2. Skiøde fra Peter Staman Senior til Paul Mejer Smit paa et Partie Søeboder i Smaae Sandvigen for Kiøbe Summa 2200 rd, dat: 16 Julii 1798.

            3. Obligation fra Absolon Iversen til Bager Friderich Marstrander i Bergen for 150 rd mod 1ste Pante Ret i 1 bpd Smør Landskylds Leje i Gaarden Bielkerøen No: 1 i Sartors Skibrede, dat: 14de Julii 1798.

            4. Afkald fra Ole Antonsen Byenæs for hans Hustrue Berthe Jacobs datters Arv 60 rd 67 s: til hendes Værge Ole Olsen øvre Fyllingen, dat: 21de Julii 1798.

 

Procurator Balchen mødte for Bonden Samson Helgesen af Qvindherred, og fremlagde en til i Dag udtagen Tingsvidne Stevning i Lovlig forkyndt Stand, til Vidners Førelse i en Sag mod Askild Haldorsen Byeseim; Saa fremlagde han og Attest fra Amts Forligelses Commissionen af 5te Julii f: A:, der afviser Sagen til Citantens Forum i Qvindherred, hvorfra Comparenten fremlagde en Skrivelse af 26de Febr: d: A: fra Hr: Provsten Hesberg som Forligelses Commissionair, der viser at Sagen der er anhengiggiort ved Forligelses Commissionen, og ej kan sluttes forinden dette Tingsvidne der fremlægges. Endelig fremlagde Comparenten og skriftl: Qvæstioner til Vidnerne af Dags Dato, hvorefter han begiærede dem fremkaldte til eedelig Vidnes byrds Aflæggelse.

 Efter Paaraab mødte ikke Indstevnte eller nogen paa hans Vegne. Af de Indkaldte Vidner mødte og fremstod

            1: Jon Nilsen Snekkevigen 40 Aar gam/m/el, som efter at han havde aflagt Lovens Eed, \var/ betydet sam/m/e

 

1798: 147

 

og formanet til Sandheds Udsigende, svarede: Til 1ste Qvæstion: At han ikke kiender nogen af Parterne, om de end og vare tilstæde.  Til 2den Qvæstion: Den omspurgte 18de Junii, der var en Søndag, var Vidnet i Kirke, saae ikke det omspurgte, men har hørt Citanten laae paa omspurgte Stæd med sin Jægt, hvor Indstevnte med sin Baad ogsaa skulle have været nærværende.  Til 3. Qvæstion: Vinden var den omspurgte Dag saa magelig, at den hverken i sin Fart kunde hindre Baad eller Jægt.

 Proc: Balchen, i Anledning af Vidnets Forklaring paa 1ste, frafaldt 4de 5te og 6te Qvæstion, men i den Stæd begiærede ham tilspurgt: for det 7de: Om Vidnet har seet den foregivne Askild Haldorsen Byeseims Baad, og vidste det var hans, efter den omforklarede Dag, samt paa hvad Sted, og hvad Skade der var tilføyet Baaden? Vidnet saae en Færings Baad som \en a 2/ Dage efter den omforklarede Søndag blev opsadt paa Snekkevigs Landet, hvem denne Baad tilhørte veed Vidnet ikke, men var samme Baad i slet Forfatning og ubrugelig, da den var knuset fra Stevnen af til Midtbaandet og allermest paa Baadens venstre Siide.

 Vidnet blev derpaa dimitteret.

            Som 2det Vidne fremstod Jacob Nilsen Snekkevig, der aflagde Lovens Eed og svarede til 1ste Qvæstion: At han ikke kiender nogen af Parterne.  Til 2den Qvæst: conform med 1ste Vidne.  Til 3die ligeledes conform med 1ste Vidne, saaledes at Vinden var ikke Stærkere end at ethvert Fartøy kunde lyde Roret, da Vinden var sønden.  4de 5te og 6te Qvæst: blev frafaldt; men til 7de Qvæstion svarede Vidnet ligeledes overensstem/m/ende med 1ste Vidne, end videre forklarede Vidnet paa Tilspørgende: At han har hørt at Baaden ville til Byen og derfor har med sønden Vind seglet For de Vind, men Jegten som kom fra Byen har han hørt gik og krydsede paa samme Høyde som Baaden.

            Som 3die Vidne fremstod Steffen Olsen Snekkevig 25 Aar gl: der aflagde Lovens Eed og svarede til 1ste 2de og 3die Qvæstion conform med sidste Vidne.  4de 5te og 6te Qvæstion blev frafaldt Men til 7de Qvæstion var Vidnet ligeledes i et og alt overeensstemmende med nestforrige Vidne.

 Derpaa fremstod som

            4de Vidne Paul Olsen Snekkevig 27 Aar gammel, som efter at han paa Lovlig maade havde aflagt Lovens Eed forklarede han sig paa 1ste 2den 3die og 7de Qvæstion i et og alt gandske overensstem/m/ende med sidstafhørte 3die Vidne

 og derpaa blev Vidnet dimitteret.

 Procurator Balchen begiærede Forhøret udsadt til den 3de Septbr: førstkom/m/ende, deels for at føre de til i Dag indstevnte men ej mødende 2de Vidner Iver Rasmussen og Anders Monsen begge af Bielkerøen {tillige} \deels/ agtede Comparenten til bemelte Tiid at føre som ustevnte Vidner Lars og Magne Snekkevigen, hvorfore han haabede Retten bevilgede ham Udsættelsen.

Eragtet:

 Da ingen flere Mødte blev Sagen udsadt til førstholdende 3die Septembr:

 

            5: Tinglyst Obligation fra Peter Larsen Holm til Johan Nicolay Møllerup for 99 rd, mod 2den Prioritets Ret i hans Huuse under 1ste Rode No: 46 i Store Sandvigen, dat: 10de Jan: 1798.

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

[Extra Ret 1798]

Aar 1798 den 6te Augusti blev Extra Ret sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen og Retten betient af de sam/m/e Lavrettesmend

 

1798: 147b

 

som forhen i Dag har betient Retten, for efter seeneste Udsættelse videre at behandle Justitz Sagen mod Rasmus Olsen.

 For Hr: Fogden Unmack som anordnet Actor i denne Sag møtte Proc: Balchen, og fremlagde en fra Bye foged Bentzen til Hr: Fogden passeret Skrivelse af 1ste d: M:, hvorved tilstilles ham en Udskrift af Bergens Byes Dom Protocol af en den Tiltalte under 6te Martii 1797 overgangen Dom, hvilken Dom Comparenten begiærede Retten behagelig ville forevise den Tiltalte, med Tilspørgende: om han flere Gange er bleven tiltalt, dømt eller straffet for nogen Forbrydelse; Saa fremlagde han og Attest fra Ober Inspecteur Falch af 31te Julii sidstl:, som viiser at den Tiltalte har udstaaet den idømte Straf.

 Arrestanten Rasmus Olsen fremstod løs og ledig for Retten som efter at den fremlagde Byetings Dom var ham betydet, sagde, ikke at have været dømt eller udstaaet anden Straf end den bemelte Dom indeholder, og efter igientagen Examination vedblev at benægte ikke at have begaaet flere Tyverier end allerede tilstaaet, altsaa heller ikke den foregivne Borddug som Jacob Lindeman af Blegen skal have mistet.

 Proc: Balchen fremlagde, en Attest af 1ste Aug: af Kors Kirkens Communion Protocol, og da den Tiltalte ikke der findes at have communiceret, saa maatte han begiære den Tiltaltes Forklaring herom, hvor og naar han sidst communicerede?

 Fremdeeles begiærede Proc: Balchen den til i Dag under Lovens Falsmaal med mundtlig Kald og Varsel indstevnte Kiøbmand Lyder Wentzel Nicolaysen paaraabt, for her inden Retten personlig at aflægge sin Tilhiemlings Eed, for den ham fravendte Plydses Cariol Pude, at samme er skeed imod hans Vidende og Villie; og i Tilfælde Kiøbmand Nicolaysen end ikke i Dag fremstiller sig for Retten, begiærede Comparenten, at Dommeren behagelig ville modtage Stevnevidnernes Forklaring, saavel om Kiøbmand Lyder Nicolaysens Lovlige Indstevning, under Lovens Falsmaals Straf, som om hvad Svar de af ham ved Modtagelsen have modtaget; hvorefter Comparenten forbeholdt sig efter Omstændighederne at nedlægge Paastand naar saavidt var avanceret.

 Endelig maatte Comparenten anmode Dommeren om, at modtage den Tiltaltes Forklaring, om han her i Byen er fød, døbt og confirmeret, for derefter at kunde indhente den fornødne Attest.

 Arrestanten Rasmus Olsen svarede: at det er 3 Aar siden han sidst com/m/unicerede i Korskirken, nemlig 2den Dag Juul 1795, er døbt i Dom Kirken og confirmeret i Kors Kirken.

 I det samme indfandt sig paa Kiøbmand Lyder Wentzel Nicolaysens Vegne hans Contoir Betient Hieronimus Hellman, som vedtog at være Lovlig varslet til i Dag, men at Sygdoms Tilfælde, da hans Principal, deels er Sengeliggende deels ikke, er aarsage til at han nu ikke i Dag personlig kan indfinde sig.

 Proc: Balchen, uagtet intet juridisk Beviis for Kiøbmand Lyder Nicolaysens Svaghed var i Retten fremkom/m/et, ville dog nu en-

 

1798: 148

 

gang for alle, begiære paa Hr: Fogdens Vegne, denne Sag udsadt til i Dag 8te Dage den 13de d: Maaned Formiddag Klokken 9 Slæt, dersom Dommerens øvrige Embeds Forretninger saadant maatte tillade, for at erfare om Hr: Lyder Nicolaysen da vil opfylde den Pligt han skylder Lovene, ved sin personlige Nærværelse her i Retten for at aflægge sin Tilhiemlings Eed; men i modsadt Tilfælde maae han vente at der over ham bliver nedlagt Paastand til hans Falsmaals Bøders Udredelse, som den der ved sin modvillige Udeblivelse haaner Lov og Ret, hvilket Comparenten udbad sig af Dom/m/eren betydet hans Sendebud som nu er her ved Retten tilstæde.

 Defensor Procurator Schnabel var tilstæde og forbeholdt det Fornødne.

Afsagt:

 Sagen udsættes efter Forlangende til førstkommende Mandag den 13de hujus om Formiddagen Klokken 9 Slæt, til hvilken Tiid Kiøbmand Nicolaysens Contoir Betient Helman blev betydet at tilkiendegive sin Principal han da personlig haver at indfinde sig {under Lovens Falsmaal} for at tilhiemle sig det endnu i Retten værende gule Plydses Cariol Hynde; foruden dette haver de beskikkede Stevne Vidner at forkynde denne Kiendelse for bemeldte Nicolaysen.

 

Derefter blev Maanedstinget *igen continueret.

 

Paa Hr: Fogden Unmacks Vegne tilkiendegav Procurator Balchen at til i Dag var her til Retten indkaldet Anne Johannes \dat./ Oudestad af Mielde Skibrede, for beganget Lejermaal med Ungkarl Michel Monsen Songstad af Arne Skibrede, og i Betragtning af hendes ringe Omstændigheder, efter den af Hr: Fogden indhentede Kundskab, paastod Comparenten, hvilket han og indstillede til Rettens omdøm/m/e, at hendes Lejermaals Bøder maatte bestemmes til 1 rd, og i Tilfælde hun ikke nu efter Paaraab møder og betaler Samme, paastod Comparenten Dom.

 Til Hiemmel for dette Søgsmaal fremlagde Comparenten den til i Dag passerede Indkaldelse og Sogne Præstens Hr: *Arntzens Attest af 5te Junii sidstleden.

 Efter Paaraab møtte ikke Pigen Anne Johannes datter thi blev udi denne Sag afsagt saadan

Dom:

 Med Sogne Præsten Hr: Arentz Anmeldelse til Fogden af 5te Junii sidstl: er Pigen Anne Johannes datter Oudestad angivet at have begaaet Lejermaal, og som hun nu ikke møder med nogen Indsigelse imod den af Fogden nedlagde Paastand, Saa kiendes for Ret: At Pigen Anne Johannes datter Oudestad bør betale Aftingnings Bøderne med 1 rd som opfyldes 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under Lovlig Adfærd.

 

Fogden contra *Halle (Hatle) Torbiørnsen                                          Fol:

 udi denne Sag blev af Dommeren og Meddoms Mænd afsagt saadan

Dom

 At Mølleren Hatle Torbiørnsen med en Øxe har {beskadiget} begaaet Drab paa sin Kone Pernille Erichs Datter - at Hand med sam/m/e Instrument i høy Grad har saaret Drengen Ole Iversen - dræbt en Hæst og søgt at beskadige fleere Mennisker der paa samme Tiid forekom Ham neml: Fløtmanden Mons Olsen

 

1798: 148b

 

og Raadmand Olsen, derfor ligger saa fuldkomne Beviser i Sagen geleidet med Paagieldendes egen Tilstaaelse at derom er ingen Tvivl. Til Bevis om Drabet og Drengen Ole Iversens Beskadigelse ligger den udi Sagen Dagen efter den 20de Juni ved Stads Physicus Doctor Buchner og Chirurgus Wisbech afholdte Forretning hvor corpus delicti Konens Legeme er synet og allene Hugget paa hende anseet som absolut lithae og Hugget paa Drengen af den beskaffenhed at Hand har staaet [i]? Fare for at miste Livet. Klageren Mons Olsen og 6 Vidne Raadmand Olsen som har været i Fare at blive beskadiget forklarer: at Hatle Torbiørensen paa sam/m/e Tiid som disse Gierninger ere udøvede hafde Øxen i Haanden og de øvrige Vidner kom/m/er alle overeens udi Hatle Torbiørensen da allerede for nogle Dage hafde givet Tegn og Anledning til at mangle paa Fornuftens Brug. Lovens 1 B: 17 C: 7 Art: giver Enhver Tilladelse at binde den som er rasende eller gal Ratio for at forekom/m/e hans egen og Andres Ulykke. Ved første eftertanke da denne Handling var begaaet, var det nødvendigt at undersøge om denne Pligt af naboer eller andre var efterladt; derfore kommer denne Omstændighed tillige under Betragtning, men i hvor vel en og Anden saasom 3. og 4. Vidne Stif Sønnerne Niels og Eric Halvorsen 5. Vidne Rasmus Arnesen og 7. Vidne Pigen Karen Mortens Datter forklarer: Det var paa Tiide at faae Ham i Sikkerhed, da Hand tilforn var bekiendt for slige Anfald, giver Beviserne dog derom tilkiende at Graden til Galenskab ej var stegen til saadan høyde, at saa grusom/m/e Gierninger kunde vere at befrygte, saa meget mer som Hand stod i Forligelse med alle sine Naboer og ingen Ueenighed var bekiendt imellem Ham Kone eller nogle hans Børn. Men at Hatle Torbiørnsen alligevel er undgaaet Heftelse har hans Kone selv afværget, naar Hun til Svar derpaa saal: har udtrykket sig: at Hun syntes det var best Hand gik sin egen Tour, og troede det ville gaae over. Konen Pernille Erich Datter er altsaa selv for sin udviste Ømhed bleven et offer og som hendes mands Galenskab da nyelig var begyndt, hvor ingen Antagelig Grund til saa Mordiske Handlinger var at befrygte af et ellers bekiendt skikkeligt Menniske, findes ingen tilstrækkelig Anledning til enten Børnens eller nogle af Naboerne derfor kan blive at straffe. Imidlertiid er det efter den af Vidnerne givne Forklaring vanskeligt at bestem/m/e Graden af Hatle Torbiørensens Galenskab just i de Øyeblik Hand begik Gierningen, men ved at sammenligne deels hvad Vidnerne derom har udsagt, deels Doctor Buchners Indberetning i Skrivelse af 20 Juni pag: 44 og deels den Forfatning Hand til denne Tiid har veret udi vide preluminair Forhøret pag: 7 og Acten pag: 8 52 og 59 saa har hans afsindighed bestaaet i større og mindre grad og dette giver Anledning til grundig Formodning at den sterkeste parax ..mus(?) just var over Ham i de Øyeblikke Gierningen er foregaaet. Saaledes giver de oplyste Data Menniskeligheden og de Lovkyndiges princip om i tvivlsom/m/e Tilfælde at slutte paa den fordeelagtigste maade anledning til. Det bliver altsaa at antage det Hatle Torbiørensen paa den Tiid Hand

 

1798: 149

 

begik disse grusomme gierninger var aldeles berøvet Forstandens brug, følgelig af Stand at bruge sin Tænke Kraft Hans Handlinger ufrivillige, der ikke kan blive ham at tilregne og hvorfore Loven ej heller paalægger saadanne Mennisker Straf da Samvittigheds Nag /: Morjus conscientice :/ vil i Tiiden om Hand kommer til sine Sandser vere Ham som efter Præste Attestens Bevidnelse har veret et sagtmodigt og Fromt Menniske til et føleligere onde end den Straf Loven i Andet Fald befaler. Naar Loven altsaa i 6 B: 6 Cap: 17 Art: straffer slige Mennisker af sin Formue saa er det klart, at al den Skade som kan afsones med Penge og de udgifter der uomgiengelig maatte Anvendes som Følger af slige begaaede Gierninger, bør erstattes og som Hatle Torbiørensens Galenskab tilforn i lang Tiid har veret udøvet – nu fremdeles vedbliver og ikke er at formode vil aldeles ophøre saal: at Fuldkommen Sikkerhed kan vere at vente, og de passerede Gierninger ere saa qualificerede at Erindringen vil opvekke Skræk hos Enhver om Hatle Torbiørensen nogen Tiid mer kom i Frihed saa bliver Lovens 1 B: 17 C: 7 Art: med bemelte 6 B: 6 C: 17 Art: at Simulere(?)

 Og derfor Kiendes for Ret: Hatle Torbiørensen bør tilbydes hans Frender at forvare Ham saafremt de haver Middel dertil hvis ikke, da bør Øvrigheden fremdeles holde Ham i Forvaring og bør Hand betale til den dræbtes Arvinger Fuld Mandsbod trende atten Lod Sølv eller 27 rd og end videre til Bendix Knudsen Træet for den dræbte Hæst efter afholden Taxation 28 rd, Til Stads Physicus Doctor Buchner og Chirurgus Wisbech for Obductions Forretning 7 rd og til den siste for sin Anvente Cuur 14 rd samt Apotequer Regninger med 3 rd 4 mrk 6 s og endelig de paa hans Forflegning og Varetægt medgaaende Omkostninger som opfyldes efter den orden de Kongelige Anordninger befaler.

 Acten viser at intet ophold i denne Sags fremme er skeet uden det Arrestanten ved sin uroelige Forfatning selv har foraarsaget inden Han kunde forhøres, følgelig kan ikke andet end Attesteres at ingen Forsømmelse i Sagførelsen er begaaet.

 Fra Chirurgus Galschiøt paa Byens Syge Huus blev anmeldt at den Arresterede Hatle Torbiørensen endnu i Dag var saa uroelig at Hand ikke vovede at lade Ham comparere ved Retten.

 Paa Actor Fogden Unmacks vegne var nerværende Procurator Balchen.                    Saal: i Dag passeret bekrefter                                                                                     Brandt

 

 

 

[Extra Ret 1798]

Aar 1798 den 13de Augusti blev Extra Retten igien sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som sidst betiente Retten, for i Følge Udsættelse videre at behandle Sagen imod Rasmus Olsen.

 Ved Retten var tilstæde løs og ledig den Paagieldende Rasmus Olsen, som paa Rettens Tilspørgende kunde ikke nægte for at han paa sin her i Byen lærte Skoemagers Profession aldrig har manglet arbeide, da adskillige Mestere Gierne har villet haft ham.

 Fogden Unmack fremlagde den ved sidste Rettes Dag afsagde Kiendelse og Forelæggelse under Lovens Falsmaal for Kiøbmand Hr: Lyder Wentzel Nicolaysen i Bergen, efter at han dertil forhen ved 2de Sessioner havde været lovlig indstevnet, ligesom Kiendelsen med fornøden Forkyndelses Paategning af de antagne eedsorne Kaldsmænd er forsynet, hvorefter han udbad den Indstevnte paaraabt.

 Fra Kiøbmand Lyder Wentzel Nicolaysen blev til Retten indleveret hans efter den fremlagde Kiendelse paalagde Eed af Dags Dato, der befandtes af ham selv under-

 

1798: 149b

 

skreven og er saalydende:

 Fogden Unmack fandt sig pligtig ved det fra Kiøbmand Lyder Wentzel Nicolaysen i Dag til Retten fremkomne saakaldet eedelig Vidnesbyrd, at giøre den respective Dommer opmerksom paa følgende Mangler, naar samme i Retten skulle antages for gyldig, 1. {Aleene et} \at intet/ lovlig Forfald fra *Niclaysen er anmelt eller beviist, og uden hvilket skriftlig Eed ikke hiemles til Antagelse efter Forordningen af 3 Martii 1741, men ansees i saa Fald som Ringeagtelse for Retten. 2. Haver denne saakaldede skriftlige Eed ikke den Authoritet sam/m/e bør have, deels da den mangler Forfatterens Segl, og deels 2de eedsorne Kaldsmænds Paategning at Nicolaysen egenhændig haver underskrevet sam/m/e, da denne saakaldede skriftl: Eed herefter ikke aleene bliver at ansee som et Charteqve, men endog da Nicolaysen først i Dag som 3die Rettes Dag uagtet han til hver lovlig haver været indstevnt, og saaledes viser liden eller ingen Agt for Retten; saa protesteres aldeeles imod sammes Antagelse, og paastaaes at Hr: Nicolaysen tilfindes at vorde tilpligtet at erlægge sine Falsmaals Bøder 20 Lod Sølv til Deeling efter ovenmelte Forordning, samt igien paalagt under lige Mulct den Rettes Dag den respective Dom/m/er dertil behager at bestem/m/e.

 Defensor Told Procureur Schnabel begiærede {Gienpart af A} tilført: at han ej videre kunde anbringe til Undskyldning for Tiltalte, da Factum er bevist, end at han i forvirret Forfatning har øvet Handlingen, og ikkun tilforn engang har været dømt for ringe Tyverie; ligesom dette Sidste og er af Ubetydenhed, og Kosterne deres Ejere tilbage komne, {…} \hvorfore/ indstillede \2/ Defensor \1/, at \3/ Tiltalte paa mildeste Maade, i Følge Forordningen af 20 Febr: 1789 maae vorde anseet og saaledes, for ey at paadrage sig Ansvar for Sagens Ophold fra hans Siide, indlod Sagen Dom.

Eragtet:

 Dommeren fandt ingen Grund til enten ikke at ansee den af Kiøbmand Nicolaysen fremlagde eedelige Attest, eller afviise samme, da hverken Loven eller Forordningen af 21de Maij 1751 hiemler Dom/m/eren til \efter Actors Paastand/ at paalægge ham noget Tvangsmiddel, hvorfore Sagen fremdeeles nyder sin Fremme, og maatte paalægge Actor at slutte Sagen.

 Fogden pro{testerede}\ducerede/ det afholdte Politie Forhør i Bergen den 16de Febr: f: A:, saa og sit skriftlige Indlæg af Dags Dato med derved følgende 3de Præste Attester, hvorved han indlod Sagen Dom, og ikke formodede at den afsagde Kiendelse ville blive ham til Last, naar Sagen faar sin videre Frem/m/e for Ober Stifts Retten.

 Defensor fandt ej noget udi Actors fremlagde deduction som kunde forandre hans nedlagde Paastand, hvorfore han sig til samme henholdt og atter indlod Sagen Dom.

 Da ingen havde videre at tilføre blev af Dommeren saaledes

Dømt og Afsagt:

 Efter egen frivillig og igientagen Tilstaaelse samt 4 under Sagen afhørte Vidner, der anholdte Rasmus Olsen tilligemed Kosterne er han overbeviist at have Natten til den 15de Julii sidstl:, uden for Byen, paa en Tiid, men paa forskiellige Stæder begaaet Tyverie, saasom hos Smeden Lasse Jonsen Fløen af hans Forstue borttaget 2 gamle Nat Trøyer og 2 Sækker. Af Vaskermanden Nils Nilsen Nobbens Blegervold, et Stykke Linlærret paa 18 Alen, samt af en ledig Kariol som stod uden for Kalfaret, et Guult Plydses Hynde. Disse Koster ere alle komne tilstæde, inden Retten vurderet for 6 rd 8 s:, og sine Ejere efter Lovlig

 

1798: 150

 

Tilhiemling udleveret. Da Paagieldende Rasmus Olsen tilforn med Tvende Maaneder for første Gang begaaet Tyverie har været straffet hans iværende Forfatning, qva Skoemager Arbeidsmand af den Beskaffenhed, at han som ugift ikke bør lide Mangel, saa bliver han nu for anden Gang begaaet Tyverie at ansee, da hans foregivne Drukkenskab paa den Tiid Tyveriet er udøvet, ikke kan betragtes som nogen formildende Omstændighed, men mere qvalificerer Gierningen, der baade er skeet Natte Tiider og paa Ting som for dets Ejere maae være vigtig at nyde Sikkerhed, da de ej annerledes end paa Aaben Mark kan forvares.

 Efter saadanne Omstændigheder kiendes for Ret: Rasmus Olsen bør arbeide i Bergenhuus Fæstning Tre Aar, samt betale de paa hans Arrest og Forflegning medgaaende Omkostninger, som opfyldes efter den Orden de Kongl: Anordninger fastsætter efter at samme er forkyndt.

 Da denne Sag er til Ende bragt ved 3de Sessioner, saa kan ikke andet end attesteres: at ingen Forsøm/m/else i Sagførelsen er viist.

 Rasmus Olsen som hafde anhørt den oplæste Dom begiærede sam/m/e maatte blive paa anket.

 Actor og Defensor var nerværende hvorefter Arrestanten blev hensat i Arrest.

                                                                       Saal: at vere passeret bekrefter            Brandt

 

 

 

[Politie Ret for Arne Skibrede 1798]

Aar 1798 den 18de Augusti blev udi Sorenskriverens Huus i Bergen nedsadt Politie Ret i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Ole Sivertsen og Anfind Olsen, grundet paa Stiftets Ordre, der var geleidet med den Residerende Cappellan Hr: Larsens Klage til Fogden Unmack, over Giestgiveren Lars Brudvig for hans jevnlig tilladende Uordener ved Svir og Drik paa Hellige Dage, m: v:

 Lensmanden Johannes Fougstad møtte og indleverede Sorenskriverens Indkaldelse til i Dag, med sin Paategning om lovlig Forkyndelse for alle Vedkom/m/ende.

 Giestgiveren Lars Johannessen Brudvig møtte, og efter at Capellanen Hr: Larsens Klage var ham forelæst, erindrer sig ikke om der 2den Pintsedag i hans Huus under Guds Tienesten blev solgt Brændevin eller ikke, men efter at Tienesten var forbie kan nok dette være passeret, og hvoraf han ikke kan \n/ægte for at jo nogle af Almuen var beskienket, dem han dog ikke veed at navngive, men hvilke han siger var beskienket *for (før) de kom til ham. angaaende Confirmations Søndagen eller 6te Søndag efter Paaske, saa kom adskillige af den Kirkesøgende Almue ind til Deponenten, endog medens Confirmationen vedvarede og fik sig noget af drikkende Vahre at styrke sig paa, da en stor Mængde formedelst Rum ikke kunde komme ind i Kirken, men at disse drak noget til Overflødighed, saadant benægter Deponenten, saavelsom at han ikke selv nogen af disse Gange har drukket meere end han fuldkom/m/en har vidst hvad han har foretaget sig.

 Af de indkaldte Vidner fremstod

            1. Medhielperen Ole Siursen Brudvig, som aflagde Lovens Eed og forklarede: at da han boer tet ved Kirken, og altsaa ligeledes tæt ved Giestgiver stædet Brudvig, saa kan han ikke nægte for, at der jevnlig om Søndagene bliver af Giestgiveren til den Kirkesøgende Almue solgt drikkende Vahre, hvoraf disse ogsaa ofte kan befinde sig beskiænket, men at saadant foregaaer, enten for Gudstienesten eller under sam/m/e, saadant indtræffer

 

1798: 150b

 

sielden, men aleene finder Stæd efter at Gudstienesten er forbie, men at dette skeer af nogen Ondskab eller hvoraf nogle Uordener har sin Oprindelse, saadant har Vidnet aldrig merket noget til. Siden Vidnet sidstleden 2den og 3die Pintsedag var ½ Miil fraværende fra sit Huus, veed han ikke hvad da var passeret. Angaaende Confirmations Søndagen kan Vidnet ikke afgive anden Forklaring hvad den Dag passerede end hvad Paagieldende Giestgiver Lars Brudvig selv har forklaret. Videre tilstod Vidnet, at han i Følge med Præsten Hr: Larsen var paa dennes Reise til Stamnæs Kirke inde paa Brudvig, hvor Giestgiveren ej var Hiemme, men hans Kone, som tilstod at der 2den Pintsedag havde været beskienkede Mennesker der havde yppet Klam/m/erie, og at hendes Mand samme Tiid ogsaa var beskiænket.

 Derpaa fremstod som

            2det Vidne Medhielperen Thomas Johannessen Schaftun, som aflagde Lovens Eed og forklarede: at han vel en og anden Gang om Søndagene har seet beskienkede Mennesker, paa Giestgiverstedet Brudvig, men ikke før eller medens Kirke Tienesten har varet; angaaende hvad som skal være passeret paa Brudvig den angivne 2den Pinse Dag, da veed han intet derom at forklare, saasom han strax efter Kirke Tienesten reiste til sit Hiem, dog var han forinden inde i Giestgiverstædet, men fornam da ingen der giorde nogen noget Forfang eller udøvede nogen Uorden. Hvad som passerede Confirmations Søndagen, derom kan Vidnet ikke afgive nogen Forklaring, saasom han var inde i Kirken den heele Tiid, men som der var en Mængde Kirkesøgende Folk hvoraf vist den 3die Part ikke kunde rummes i Kirken, kan det være rimelig at disse eller endeel af dem har {ind} passeret Tiiden paa Giestgiverstædet, men om de der paa den Tiid har faaet noget at drikke og blev beskienket derom er Vidnet aldeles ubekiendt, ej heller saae Vidnet samme Dag *for (før) han begav sig Hiem, nogen beskienkede Mennesker der udøvede nogen Uorden.

 Videre fremstod

            3die Vidne Niels Andersen 18 Aar gl: i Tieneste hos Giestgiver Lars Brudvig, hos hvem han har været i 2 Aar, der aflagde Lovens Eed og forklarede: at endskiønt den Kirkesøgende Almue jevnlig formedelst lange Veje om Søndagene bekom/m/er drikkende Vahre hos hans Huusbonde, saa veed han dog ikke at deraf har opstaaet nogen Uordener, skiønt han ikke kan nægte for at have seet en og anden Gang beskienkede Mennesker, men sidstleden 2den Pintsedags Nat veed han nok at der imellem 2de Personer passeerte Slagsmaal, hvoraf den eene var beskienket, og kom i saadan Tilstand fra et andet Stæd. Formedelst en Mængde af Almuen ikke kunde komme ind i Kirken sidstl: Confirmations Søndag, blev nogle tilbage i Giestgiveriet, som vel paa samme Tiid fik noget at drikke men hverken passerede da eller seenere paa Dagen nogen Uorden, da de Fleste efter Confirmationen, tog hver til

 

1798: 151

 

sit Hiem.

            Som 4de Vidne fremstod Ole Andersen Brudvig 18 Aar gl:, har staaet til Confirmation, og er Hiem/m/e hos sin Fader paa Gaarden Kirke Brudvig, som aflagde Lovens Eed og forklarede: sig overeensstem/m/ende med sidst afhørte Vidne, undtagen at han ikke kan giøre den mindste Forklaring om hvad som er passeret den angivne Confirmations Søndag, saasom han den heele Tiid var inde i Kirken.

 Endelig mødte ogsaa Paagieldende Lars Brudvigs Kone Anne Josephs datter 77 Aar gammel, men som Retten fandt at hendes Vidnes byrd fuldkom/m/en ville blive at ansee som et villigt Vidne, og hun som meldt er Gift med Giestgiveren, blev hendes Vidnes byrd anseet ufornøden at indtage og derfore blev fra Retten dimitteret.

 Giestgiver Lars Brudvig som var nærværende foreviiste Stedets meddeelte Bevilgning af 16de Maij 1789, hvorudi der er paalagt at holde sig Forordningen af 8 Martii 1757 efterretlig, og ham forbuden at holde Kroe for Sognets Bønder eller andre af Almuen som ikke ere Vej farende, eller paa deres Reiser passerer Stædet, under denne Bevillings Fortabelse og videre Straf som for ulovlig kroehold, men haabede sig dog alligevel frifunden da han troede intet andet er ham overbeviist end hvad som uomgiengelig foregaaer paa ethvert Giestgiverstæd.

 Lensmanden Johannes Fougstad som var nærværende haabede sine 2de Reiser fra sit Hiem Alverstrøm/m/en som er 4 Miil frem og tilbage, godtgiort foruden Indvarslingen hvor han fra sit Hiem har haft en Reise frem og tilbage af 6 Miile. Ligeledes paastod samtlige Vidner som i 2de Dage har forsømt deres Arbeide i Aandens Tiid med en Reise af 8 Mile frem og tilbage i det mindste enhver af dem godtgiort daglig 1 mrk 8 s: Endelig fordrede ogsaa Laugrettesmændene denne Dags Forsøm/m/else godtgiort.

 Da ingen havde videre at erindre blev Sagen til Doms optagen.

 

Mandagen derefter den 20de Augusti blev i overværelse af sam/m/e Laugrettes mænd udi denne Sag afsagt saadan

Dom

 For saavidt der under denne Sag til Paakiendelse kan komme i Betragtning er det overeensstemmende med Giestgiver Lars Johanesen Bruvigs Tilstaaelse og de afhørte Vidner godtgiort at Hand ej allene en og anden gang har skienket drikkende Vahre under Prædiken, men og til overflodighed efter at Kirke Tienesten har veret til Ende, og som Forordningen af 8de Marti 1757 i Privilegierne for Giestgiver Stedet Bruvig tydelig til Efterlevelse er benefnt, kan Giestgiveren ikke undgaae denne gang at blive Anseet med Arbitraire Bøder og Omkostninger

 hvorfor hermed Kiendes for Ret: Giestgiver Lars Johanesen Bruvig bør Bøde til Haus Sogns Fattige 2 rd samt Rettens Gebyhr og beskrivelse med 2 rd 3 mrk Til Lensmand Johannes Faugstad for Indvarslingen og Reisen af 10 Miile 2 – 1 mrk 8 s samt til hver af de 4 Vidner for Reisen og 2 Dages spilde i høstens Tiid efter sit Forlangende 48 s og til Laugrettes mændene hver 1 mrk 8 s som alt efterkom/m/es 3 Solemærker efter denne Doms forkyndelse under lovlig adfærd.

                                                                       Saal: passeret bevidner            Brandt

 

1798: 151b

 

 

 

[Maaneds Ting 1798]

Aar 1798 den 3die September, blev udi Sorenskriverens Huus i Bergen holdet Maaneds Ting i Overværelse af de 4 Laugrettesmænd Jens Iversen Møllendahl, Niels Iversen Fløen, Anfin Olsen og Ole Siversen i Sandvigen.

 

Hvorda først blev publiceret

Placat som befaler: at Sorenskriverne i Norge skulle naar der skeer Forsøm/m/elser med Posternes Befordring skulle optage Undersøgelses Forhør des angaaende, samt at der skal giøres Indretning med Time Sedler imellem hvert Postaabner Stæd. dat: 12te Julii 1798.

 

Procurator Spitsmacher møtte for Hans Falch Greger og fremlagde hans udtagne skriftl: Stevnemaal imod Niels Andersen Unneland, Niels Hansen og Elling Halvorsen Unneland, som efter Paategningen af Destrictets eedsorne Kaldsmænd, lovlig er forkyndt. Ligesaa fremlagde Comparenten Attest fra Forligelses Commissionen i Hougs Præstegield, som beviiser at denne Sag der har været til Megling. Videre fremlagde Proc: Spitsmacher skriftl: Qvæstioner af Dags Dato til de indkaldte Vidner, som han begiærede fremstillet og afhørt.

 Efter Paaraab mødte ikke Hoved Debitor Niels Andersen Unneland, men de indstevnte Selvskyldnere Niels Hansen Biørndalen og Elling Halvorsen Unneland var nærværende. Nu mødte ogsaa i det sam/m/e Niels Andersen Unneland.

 Af de indkaldte Vidner mødte og fremstod: Anders Olsen Søre Nubben og Elling Johannessen paa Kalfaret, som efter at de vare betydet Eedens Forklaring med Formaning til Sandheds Udsigende, aflagde Lovens Eed, og hvoraf den

            1ste neml: Anders Olsen, separatim svarede til 1ste Qvæstion: Jo Vidnet erindrer sig det omspurgte.  Til 2den Qvæstion: Vidnet havde ingen særdeles Ordre fra Citanten til Niels Hansen og Elling Halvorsen om at følge med til Kalfaret for at være tilstæde ved den omspurgte Afregning, men som Vidnet alligevel fulgte dem Underveys bad han dem følge med, der og skeede, hvorover bemelte Niels og Elling vare overværende paa Kalfaret da Afregningen skeede imellem Indstevnte og Citanten, og hvorved 3die Qvæstion er besvaret.  Til 4de Qvæstion: Jo Vidnet saae det omspurgte.  Til 5te Qvæstion: Jo Vidnet hørte at Niels Andersen tilstod i de omspurgte Mænds Nærværelse at Gregers opgiorte Regning var rigtig, og at han derefter blev til Greger skyldig den Summa 187 rd.  Til 6te Qvæst: Jo Vidnet hørte, ligesom omspurgt, at Niels Hansen og Elling Halvorsen forpligtede sig som Cautionister og Selvskyldnere at betale for Niels Andersen de han efter Afregning til Greger skyldig blevne 187 rd  Til 7de Qvæst: Jo Vidnet hørte ligeledes det omspurgte, hvormed Citanten Greger var vel fornøyet, og hvorved 8de Qvæstion er besvaret.

 Vidnet blev derpaa demitteret og igien fremstod

            2det Vidne Elling Johannessen, som under sin aflagde Eed svarede  1ste foranmeldte fremlagde 8 skriftlige Qvæstioner i alle Deele gandske overensstem/m/ende med første Vidne, hvorpaa han blev demitteret.

 Proc: Spitsmacher fremlagde Citantens Beskikkelse af 8de Maij d: A: til de Indstevnte, saavelsom hans skriftlige Indlæg af Dags Dato, hvortil han sig

 

1798: 152

 

refererede og paastod Dom i Sagen.

 Da ingen af de mødende Parter paa Tilspørgende havde {at} videre at erindre blev Sagen til Doms optagen.

 

Samson Heljesen contra Askield Haldorsen Byeseim.  vide Fol: 146

Proc: Balchen mødte for Citanten og begiærede de nu for Retten tilstædeværende 2de Vidner Iver Rasmussen og Anders Monsen begge fra Bielkerøen, eedelig afhørte efter de til de forrige Vidner fremsadte Spørgsmaale.

 Procurator Kahrs mødte for Indstevnte Askield Haldorsen Byeseim, der næst at benægte den fremlagde Tings Vidne Stevnings indbefattende, var fuldkom/m/en overbeviist om, at Citanten ikke kunne tilvejebringe Beviiser for en saa urimelig og urigtig forestilling som han har anført i sin Stevning. Comparenten var derfor gandske roelig ved intenderte Vidners Førelse, da de er Personer som ikke har været nærværende ved de paastevnte Uheld.

 Proc: Balchen forbeholdt sig at svare paa dette af Proc: Kahrs nu tilførte, i Tilfælde af Indstevnte skulle finde nogen Speculation i at søge Citanten, da man til Tiid og Stæd i saa Fald forbeholdt sig at svare; i øvrigt vedblev Comparenten sin Begiæring om Vidnernes Førelse.

 De mødende Vidner Iver Rasmussen og Anders Monsen Bielkerøen blev derpaa betydet Eedens Forklaring, og efter at de var formanet til Sandheds Udsigende, aflagde de sam/m/e paa lovlig Maade, og hvorefter som

            5te Vidne Iver Rasmussen svarede til 1ste Qvæstion: Ney ikke videre end at han engang kan have seet Parterne.  Til 2de Qvæstion: Ney det omspurgte veed Vidnet intet om.  Til 3die \og 4de/ Qvæstion veed Vidnet ikke at afgive nogen Forklaring, saasom han ikke var nærværende, men paa sin Gaard da det omspurgte passerede.  Til 5te Qvæstion veed Vidnet ikke at give nogen Forklaring, ej heller hørt Indstevnte tilstaaet, at Citanten har tilføyet hans Baad nogen Skade, og hvorved tillige den 6te Qvæstion er besvaret.  Til 7de Qvæstion: Paa Anmodning af en ustevnt Mand, har Vidnet begivet sig til det Stæd hvor den omspurgte Baad stod, og da befandt den gandske sønderslagen og ubrugbar, og Dagen som Vidnet besaae denne Skade, var sidstafvigte 3de Paaske Dag dette Aar.

 Vidnet blev derpaa demitteret. Og igien fremstod for

            6te Vidne Anders Monsen Bielcherøen, der under sin aflagde Eed svarede i alle Deele gandske overensstem/m/ende med sidste Vidnes aflagde Forklaring til 7de Qvæstion, da de øvrige 6 blev af Citantens Fuldmægtig frafaldet.

 hvorpaa Vidnet blev demiteret.

 Proc: Balchen begiærede det passerede som Tingsvidne sluttet, og sig paa Citantens Vegne meddeelt beskreven, som blev bevilget.

 

Derefter blev publiceret:

            1: En Fredlysning fra Fogden Unmack hvorved fredlyses Friderich Larsens Anpart af Gaarden Haalands Hiem/m/ebøe og Giærder m: v: dat: 28 Aug: 1798.

 

1798: 152b

 

            2. Obligation fra Isak Jacobsen til Madame Wenche Sal: Garmans for 100 rd, hvorfor er pantsadt med 1ste Prioritet Debitors Vaanhuus i Store Sandvigen, dat: 17de Julii 1798.

            3. Obligation fra Arne Arnesen til Hildebrandt Harmans for 398 rd, mod 1ste Pante Ret hans tilhørende Mølle paa Gaarden Aarestads Grund. dat: 7 Julii 1798.

            4. Afkald fra Kari Ivers datter med Curator til hendes Værge Jon Michelsen Ramsbachen for hendes Arv 4 rd 4 mrk 12 s:, dateret 29de Aug: 1798.

            5. En Paategning Paa et Skiøde udstæd til Brithe Jacobs dater Byenæs den 6te Febr: 1797 og tingl: 4 Maij s: A:, paa 18 M/ark Smør og ¼ Huds Skyld i Gaarden Byenæs, hvilken Paategning viser at bemelte Berthe Jacobs datter er bleven gift med Ole Anthoniussen Sælen, dat: 3 Sept: 1798.

 

Da ingen efter Udraab indfandt sig med mer at i rette føre blev dette Maaneds Ting ophævet.

                                                                                                                                  Brandt

 

 

 

[Maaneds Ting 1798 for Alenfit, Echanger og Hosanger Skibreeder]

Aar 1798 den 6te September blev holdet Maaneds Ting i Bernestangen og Retten betient af Sorenskriveren med følgende 4 eedsorne Laugrettesmænd Niels Olsen Echnæs, Ole Olsen Molvig, Christen Knudsen Molvig og Rasmus Siursen Todtland.

 

Hvorda først blev publiceret den sam/m/e Placat som ved sidste Maaneds Ting i Bergen – vide Fol: 151.

 

Derefter blev følgende Documenter publiceret:

            1: Skiøde fra Johannes Askieldsen Grøtvedt til Lars Andersen paa ½ Løb Smør og 2 Mæler Malt i Gaarden Søre Aase No: 79 i Alenfits Skibrede for 399 rd, dat: 28 Aug: 1798.

            2. Obligation fra Lars Andersen til Johannes Askieldsen Grøtvedt for 170 rd mod 1ste Pante Ret i ½ Løb Smør og 2 Mæler Malt i bemelte Gaard Søre Aase, dat: 28 Aug: 1798.

            3. Obligation fra Anders Jonsen Rom/m/ereim til Lars Nielsen Sandal for 90 rd mod 2 Procent Rentes Svarelse og 1ste Pante Ret i 18 M/ark Smør og 6 Kander Malt i Gd: Rom/m/ereim No: 77 i Echanger Skibrede dat: 30 Julii 1798.

            4. Skiøde fra Lars Nielsen Sandal til Anders Jonsen Rom/m/ereim paa 18 Marker Smør og 6 Kander Malt i Gd: Rom/m/ereim i Echanger Skibrede No: 77, dat: 30 Julii 1798.

            5. Auctions Skiøde til Lensmand Niels Olsen Echnæs paa 18 M/ark Smør og 1 Mæle Malt i Gaarden Biørndal No: 55 i Echanger Skibrede. dat: 27 Martii 1798.

            6. Skiøde fra Niels Askieldsen til Ingvold Ingvoldsen paa Huusebygningerne paa Pladsen Hoshovdenæsset i Hosanger Skibrede for den Summa 128 rd, dat: 23 Maij 1798.

            7. Vilkaars Contract fra Ingvold Ingvoldsen til Nils Askieldsen angaaende den Sidstes Vilkaar og Huuse værelse paa Pladsen Hoshovdenæsset. dat: 6te Septbr: 1798.

            8. Obligation fra Ingvold Ingvoldsen til Mad/me Nelle Tornebye for 150 rd mod 1ste Pante Ret i Huusebygningerne paa Pladsen

 

1798: 153

 

Hoshovdenæsset i Hosanger Skibrede. dat: 6te Septbr: 1798.

            9. Skiftebrev efter afg: Elling Arnesen Kleven, sluttet 30 Martii 1798, hvorved Boets ejende 10 M/ark Smør og 5 ¾ Kande Malt i Gaarden Grøsvig i Hosanger Skibrede er taget til Indtægt for 20 rd og udlagt til Stervboe Enken Anne Magnes datter Echangerklev.

            10. Skiftebrev efter afg: Anne Rasmus datter, hvorved Boets ejende 1 bpd Smør i Gaarden Strøm/m/e No: 92 i Echanger Skibrede er saaledes udlagt: Til Enkemanden Knud Johannessen 12 M/ark Smør  Til Sønnen Johannes Knudsen den ældre 3 M/ark Smør for 10 rd,  til Sønnen Johannes Knudsen den yngre 6 M/ark [Smør} for 20 rd  og Datteren Helga Knuds datter 3 M/ark do: for 10 rd Sluttet 19 Julii 1798.

            11. Skiftebrev efter afg: Kari Nils datter yttre Eide af 11te Junii 1798, hvorved Boets ejende 14 3/22 Marker Smør og 7 10/1320 Kander Malt i Gaarden yttre Eide No: 60, samt 1/3 Part eller 8 Marker Smør og 4 Kander Malt i Gaarden nedre Aas No: 20 i Echangers Skibrede, som saaledes er udlagt: til Stervboe Enkemanden Ole Arnesen 10 53/88 M/ark Smør og 5 1429/2640 Kande Malt i yttre Eide,  Til Sønnen Johannes Olsen 3 47/88 M/ark Smør og 1720/2640 K: Malt i do: Gaard.  Til Sønnen Niels Olsen 5 2/6 M/ark Smør og 2 2/3 Kander Malt i Gaarden nedre Aas  og til Datteren Brithe Ols datter 2 4/6 Marker Smør og 1 1/3 Kande Malt i Gaarden nedre Aas.

 

Da Lensmanden Niels Olsen Echnæs som nærværende tilkiendegav ikke at have indstevnt nogen til dette Ting, og ingen efter Paaraab indfandt sig med meere at i retteføre, blev dette Ting sluttet og ophævet.

                                                                                                                      Brandt

 

 

 

[Extra Ret 1798 for Lindaas Skibreede]

Aar 1798 den 7de Septbr: blev i Anledning af indkommen Klage fra Kirke Ejeren Capitain Holck over Bonden Ole Hansen Myching for begaaet Indbrud i Myching Kirke afvigte Høst og den med samme fra Amtet under 29de Aug: sidstl: til Sorenskriveren indløbne Ordre om herom at optage Præliminair Forhør, Extra Ret foretaget paa Tingstædet Bernestangen for ved Reisen at komme den Paagieldende med Vidnerne til Hielp, siden disse skal boe 6 á 7 Miile fra Bergens Bye, Alt i Overværelse af Laugrettesmændene: Johannes Olsen og Siur Larsen Bernæs.

 Fra Lensmanden for Lindaas Skibrede Lars Larsen Fieldsende blev fremlagt Sorenskriverens Indkaldelses Ordre med Lovlig paategnet Forkyndelse af de beskikkede Varselsmænd.

 Klagen, Amtets Ordre og Sorenskriverens Indkaldelse bliver Forhøret vedhæftet.

 Efter at Retten havde ventet 2 Timer indfandt sig nu af de indkaldte den Paagieldende Ole Hansen Myching tilligemed Vidnerne Ole Monsen Skouge og Ole Iversen Myching.

 Hvorpaa først fremstod Ole Hansen Myching som sagde at være 28 Aar gammel, været 6 Aar gift og har 2de Børn, boer paa Bygselgaarden Myching, Lindaas Præsteboel beneficeret som skylder 1 Pund 3 M/ark Smør, hvorpaa han kan føde 8 á 9 store Kreature. Han blev derpaa for det 1ste tilspurgt. om Deponenten kan nægte for, at have sidstafvigte Høst hemmelig og gandske eene indfunden sig i Mychings Kirke?

 

1798: 153b

 

Svar: Deponenten nægter ikke for at have for et Aars Tiid siden nemlig en Dag i Augusti Maaned f: A: gandske eene søgt at kom/m/e ind i Mychings Annex Kirke.  2. Qvæstion: Hvad Tiid Paa Dagen han søgte at komme ind i Kirken? Svar: Det var om Morgenen ved 7 Slæt.  3: Hvor langt det er fra hans Hiem til denne Mychings Kirke? Svar: kun 2de Bøsseskud, da hans Gaard ligger tæt ved Kirken.  4. Paa hvad Maade han kom ind i Kirken? Svar: Paa den Maade at han af Ole Iversen Mychings Kone Marthe, havde Dagen tilforn faaet Nøgelen til Svalen uden for Kirkedøren, som da han var kom/m/en derind fik han ligesom en ond Indskydelse at han havde giort noget urigtigt, hvorpaa han dog end videre kløv op paa Bord Taget i Kirke Svalen, hvorved han kom op paa Lemmen der saae han ned i Kirken og som der var Aabning og en Stige i Kirken der naaede denne Aabning, kom han paa denne Maade ned i Kirken, men ikke før var han kom/m/en paa Kirke Gulvet før han hørte og fornam at Ole Monsen Skouge og Iver Olsen Hodneland lukkede op Kirkedørene og kom ind i Kirken, derover blev Deponenten bange og tænkte at ville skiule sig i en af Kirkestoelene men derudi blev han forekom/m/et siden de saae ham forinden, nemlig paa Kirkegulvet.  5. Om Deponenten vidste at benævnte Ole Monsen og Iver Olsen ville paa den Tiid komme ind i Kirken, og om han tillige vidste deres Ærinde? Svar: Ney Deponenten vidste ikke dette, men som han just var kom/m/en ind i Kirken saae og kiendte han Ole Monsens Hat at ligge i Kirken hvorved han strax giorde sig denne rigtige Slutning at det var den \han/ søgte efter.  6: I Hvad Hensigt Han havde forlangt den omforklarede Kirke Nøgle, og saaledes som omforklaret var kom/m/et ind i Kirken? Svar: Dagen tilforn havde Deponentens Broder Knud Hansen begravet et Barn ved Kirken, hvorved en Bonde Kone ved Navn Kari Famestad havde i Svalen ved Kirken glemt sin Hat, den hun havde anmodet Deponenten om at skaffe sig, i denne Anledning havde han forlangt Nøgelen til Kirke Svalen, men hans øvrige foretagende angiver han aleene at være en Ond Indskydelse uden \n/ogen Hensigt at ville udøve det allerringeste.  7. Om ikke Kirkens Ornamenter, Bøsse Penge eller andet staar saaledes i Kirken, eller der er at finde, uden at anvende megen Møye til at kunde borttage sam/m/e? Svar: Deponenten veed at det omspurgte staar forvaret i \en/ Kiste i Kirken med Laas for, den Kirkeværgen har Nøglen til, men benægter at hans Hensigt har været at ville deraf tilvendt sig noget.  8: Om han havde nogen Slags Instrumenter ved hvis Hielp han ville have brudt ind i Kirken, hvis den omforklarede Aabning \ikke/ havde været? Sv: Ney Deponenten, havde hverken i Forvejen tænkt paa at komme ind i selve Kirken, mindre ved Magt at ville trængt sig derind, hvorfor han heller ikke havde nogen slags Instrumenter paa sig der kunde formode saadant.  9: Om veed at den Aabning som Deponenten kom ned i Kirken fra Svalen af nu er tilslaaet med

 

1798: 154

 

Bræder? Svar: derom veed Deponenten intet, men benægter at have med Magt indbrudt sig i Kirken, da der var Aabning for ham, foruden at flere Bræder der i Nærværelsen var løse.  10. Hvad foretog Ole Monsen og Iver Olsen sig i Henseende Deponenten da de saa uformodentlig traf ham i Kirken. Svar: De omspurgte Mænd foretog sig, eller sagde ikke videre end, om Deponenten var der, og hvorpaa Ole Monsen tog sin forglemte Hat og derpaa gik de alle ud af Kirken.  11. Om da ikke Deponenten bekiendte for disse sin Hensigt, og om han ikke bad dem ej at angive dette hans foretagende? Svar: Jo Deponenten sagde til Ole og Iver ligesom han her har forklaret at det var en ond Indskydelse der var kom/m/en over ham at gaae ned i Kirken, efter at hans Ønske var opnaaet, nemlig at erholde den af Konen Kari Famestad i Kirke Svalen glemte Hat, som disse bemelte Bønder saae Deponenten havde.  12. Om Deponenten ikke oftere har prøvet paa at komme ind i denne Kirke? Svar: Ney saadant benægter Deponenten.  13: Hvordan Deponentens Omstændigheder er, om han er fattig, riig, eller velhavende? Svar: han er saa at sige ingen velholdende Mand, men heller ikke til denne Tiid lid Mangel paa noget til sin og Families Underholdning.

 Derefter fremstod

            Ole Monsen Skouge 27 Aar gammel, hvilken blev forelagt til Besvarelse:  1ste Qv: Om Vidnet kan erindre sig en Gang i afvigte Høst paa en Ørken dag, at have i Følge med Iver Olsen Hodneland indfunden sig i Myching Kirke? Svar: Jo Vidnet erindrer sig, at have en Ørken dag udi forrige Aar i Augusti Maaned i Følge med Iver Olsen en Morgen tiidlig imellem 6 og 7 slet indfundet sig i Mychings Annex Kirke.  2: Hvad deres Ærende sam/m/e Dag var i Kirken og om de i Forvejen havde erholdt Nøglerne af Kirkeværgeren? Svar: Vidnets Ærinde var aleene at faae tilbage sin i Kirken Dagen forhen i Følge med Kirke Værgeren forglemte Hat, siden han den bemelte Dag tilforn havde i Følge med Kirke Værgeren været inde [i] Kirken at reparere sam/m/e, og havde han sam/m/e Gang af Kirke Værgeren Ole Ellingsen Mychinghellen bekommet *bekom/m/et begge Kirkens Nøgler baade til Svalen og selve Kirke Døren.  3. Om Vidnet ikke samme Gang i Kirken forefandt Ole Hansen Myching, paa hvad Stæd og hvad han da foretog sig? Svar: Jo som Vidnet havde aabnet Kirke Døren saae han Ole Hansen Myching at staae mit paa Gulvet i Kirken, hvor han ikke foretog sig noget; Vidnet blev ligesom noget bange derover, men erindrer han sig ikke der passerede nogen Samtale imellem dem, da Vidnet strax tog sin forglemte Hat i Kirken og begav sig tilligemed Iver Olsen og Ole Hansen ud af Kirken.  4. Paa hvad Maade denne Ole Hansen var kommen ind i Kirken, og om han var forsynet med nogen Nøgle? Svar: Jo Ole Hansen var forsynet med Nøgle til Kirke Svalen, som Vidnet saae, laae inden i Svalen saasnart han havde lukket den yderste Dør op, og var Ole Hansen ellers kom/m/en ned i Kirken paa den Maade at han hafte gaaet op ad Bord Klædningen paa Loftet og der igiennem en Aabning hvor Stigen i Kirken naaede op til.  5. Hvad denne Ole Hansen foregav ved Vidnets Ankomst? Svar: Han foregav intet

 

1798: 154b

 

men forklarede aleene paa Tilspørgende Maaden hvorpaa han var kommen ind i Kirken.  6: Om Vidnet kunde mærke at noget af hvad Kirken tilhørte var den berøvet, eller om Ole Hansen var i Begreb med at tilvende sig noget? Sv: Ney til det omspurgte fornam ikke Vidnet det allerringeste.  7: Om intet af Kirkens Ornamenter eller Fattigbøsse stod saaledes at enten af disse Deele lettelig kunde borttages? Svar: Ney, Fattigbøssen veed Vidnet staar fastslagen paa en stor Stolpe i Kirken, og det øvrige af Værdie er nedlagt i en stor Kiste med Laas for.  8. Saae Vidnet at Ole Hansen tog med sig af Kirken en sort Fruentim/m/er Hat? Svar: Joe af Kirke Svalen tog Ole Hansen med sig en sort Fruentim/m/er Hat som han ikke veed hvem tilhørte, men for hvis Aarsag han sagde at have faaet Nøglen til Kirke Svalen.  9: Om Ole Hansen anmodede Vidnet om, ej til Kirke Værgeren eller andre Vedkommende at angive det han {havde} paa saa usædvanlig Dag og tiid var funden i Kirken? Sv: Ney paa ingen Maade.  10: Om Ole Hansen var forsynet med nogen Slags Instrumenter eller Kniv, hvorved han havde indbrudt sig i Kirken, eller videre kunde giøre Skade? Sv: Ney Vidnet saae ikke noget saadant Slags hos Ole Hansen.  11. Om Vidnet strax anmelte denne Tildragelse til nogen eller til Kirke Værgeren? Sv: Ney Vidnet har ikke angivet dette, men 8te Dage efter spurgte Kirke Værgeren Vidnet om denne Tildragelse, som Vidnet da tilstod, men veed han at Ole Hansen i Forvejen havde selv fortalt dette til Kirke Værgeren.  12: Om Ole Hansen alletiider er ved sine fulde Sandser og Fornuft? Svar: Vidnet har aldrig hørt at Ole Hansen har manglet noget paa sin Fornuft.  13: Om Ole Hansen er en fattig velholdende eller Rig mand? Svar: Ole Hansen er ingen trængende Mand, da han stræber at ernære sig og Familie paa en lovlig Maade.  14: Om Ole Hansen er bekiendt for en god eller ond Mand, og om han tilforn i sin Livs Tiid har udøvet noget strafværdigt, eller nogen Gang været tiltalt for noget? Sv: Vidnet har ikke hørt andet end alt godt om Ole Hansen, følgelig ikke heller veed at han har været tiltalt for noget.

 Derefter fremstod som

            2det Vidne Ole Iversen Myching 62 Aar gam/m/el, er boende tæt ved Mychings Kirke, hvilken forklarede: at \den eene af/ Nøgelerne til Kirke Svalen er udi Vidnets Forvaring af den Aarsag at naar der kom/m/er Liig til Myching Kirke fra nordre Kandten, bliver sam/m/e udlaant for da at kom/m/e ind i Kirke Svalen hvor der kan ringes med Klokkerne uden at gaae ind i Kirken. Ikke af Vidnet selv men af hans Kone Marte Haldors datter som er 75 Aar gl:, havde Ole Hansen forlangt den benævnte Kirke Sval Nøgle for derfra at *at udtage en forglemt Fruentim/m/er Hat; men om dette er skeed eller ikke er Vidnet

 

1798: 155

 

ubekiendt; men Nøglen fik han tilbage sam/m/e Dag som Ole Hansen havde været i Kirken, som ligeledes blev imodtagen af hans Kone og videre vidste Vidnet ikke at forklare, da han ellers til 12te 13de og 14de Qvæstion var gandske Overensstem/m/ende med første Vidne.

 Efter Paaraab mødte ikke flere af de indstevnte, men tilkiendegav den Paagieldende Ole Hansen Myching: at som han ikke har haft nogen ond Hensigt med hvad han er anklaget for, ligesom det nu er over Aar siden, og Kirke Ejeren Capitain Holk for længst i Vidners Overværelse har tilgivet ham denne Forseelse, saa fatter han ikke hvorfore han nu med flere er bleven forhørt, der falder dem alle samtlige tungt baade for de lange Reiser og siden det er midt i Aandens eller Høstens Tiid.

 De mødende 2de Vidner fordrede Betaling for 2de Dages Forsøm/m/else og Reiser i denne for dem Kostbare Tiid, lige det samme fordrede de 2de i Retten værende Vidner og Laugrettesmænd.

 Endelig bad den Paagieldende Ole Hansen at denne hans Sags videre Frem/m/e maatte blive udsadt i nogle Uger, baade for det er Høstens Tiid, hvor han med de flere ved Forsøm/m/else ville lide formeget i deres Huuslige Forfatning, som fordie hans Kone venter sig hver Dag at komme i Barsel Seng.

Afsagt:

 Denne Extra Ret udsættes til Mandagen den 24de Septbr: om Formiddagen Klokken 8 Slæt at continuere udi Sorenskriverens Huus i Bergen, til hvilken Tiid Lensmanden Lars Larsen Fieldsende haver at indkalde det ind varslede men udeblevne Vidne Iver Olsen Hodneland og Konen Kari Famestad, samt Paagieldende Ole Hansen Myching

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

[Extra Ret 1798]

Aar 1798 den 10de Septbr: blev Extra Ret nedsadt i Sorenskriverens Huus i Overværelse af de 4de {Vitterligheds} eedsorne Laugrettesmænd Jens Iversen Møllendal, Niels Iversen Fløen, Anfind Olsen og Ole Syvertsen af Store Sandvigen.

 Fogden Unmack mødte og producerede skriftl: Stevning af 7de dennes med paategnet Forkyndelse udi Sagen paa Justitiens Vegne mod Hatle Torbiørnsen, i Anledning af Stifts Over Rettens afsagde Kiendelse under 3die s: M:, ved den dertil indstevnte Hiemtings Dom af 6te f: M:, hvorefter denne Dom er hiemvist paa Dom/m/eren Hr: Ober Auditeur og Sorenskriver *Brandt (Brandts) Bekostning, for herefter ved {de der} de deri benævnte Vidner at erholde nøyere Oplysning i Sagen, samt efter Beskaffenhed i Følge deraf at nedlægge end yderligere Paastand, eller og at forblive ved den første. Fogden producerede dernæst Stifts Ober Rettens Kiendelse med Amtets derpaa tegnede Actions og Defensions Ordre af 4de d: M: Til de indstevnte Vidner fremlagde han skriftlige Qvæstioner af Dags Dato.

 Procurator Sønderborg var nærværende, for som Defensor at opagte hvad han kan tilkom/m/e, og for Resten ikke kunde indlade sig i noget som der uden for kunne versere.

 Forinden videre passerer reserverede Sorenskriveren

 

1798: 155b

 

sin Anke over den fremlagde Stifts Rets Kiendelse, for saavidt den uforskyldt udmærker ham, da han troede at have efterkommet alt hvad ham som Dom/m/er tilkom/m/er, som er at svare til en redelig Behandling af hvad Sagens Parter forlanger, og sin derpaa grundede Dom; at gaae videre troede Sorenskriveren, efter denne Sags Dato til denne Tiid, at være uden for hans Officium.

 Af 2det Grenadeer Companie, møtte Lieutenant v: Besmann, som fremstillede de 3de Grenaderer, som den 19de Junii sidstl: paa Forlangende af Politiemæsteren Raadmand Olsen arresterede den Paagieldende Hatle Torbiørnsen.

 Arrestanten Hatle Torbiørnsen var løs og ledig for Retten tilstæde.

 Af de mødende Grenaderer fremstod først

Hans Monsen Ramsøe der aflagde Lovens Eed og svarede til Actors 1ste fremlagde skriftlige Qvæstion: at han ikke kiender ham videre, end at han kan skille ham fra en anden.  Til 2den Qvæst: Vidnet ansaae Hatle Torbiørnsen den omspurgte Dag, da han førte ham fra Bogtrykker Dahls Enke i den Militaire Arrest som en Mand der manglede paa Fornuftens Brug, da han under Bortførelsen brugte adskillige Fagter bestaaende af Træk paa Skulderne, rystede med Hænder og Hoved, samt klippede med Øynene, samt standsede imellem med Fødderne og saae Vidnet tilligemed de øvrige af Vagten i Øynene. Til 3die Qvæstion: Svar: ikke videre end da de tog Ham spurgte han efter sin Øx, som Vidnet saae at staae uden for Mad:me Dahls Dør; og hvilken, for at tilfredsstille ham, sagde at \Hand/ skulle faae \den/, og hvorpaa Hatle Torbiørnsen ogsaa gav sig til Roelighed, men hvilket dog ikke skeede.  Til 4de Qvæstion: Sv: Nej ikke videre end han har hørt saadant sige.  Til 5te Qv: Sv: Ney om det omspurgte er Vidnet ubekiendt; ej heller er han bekiendt at han har levet i nogen Ueenighed med sin Kone eller andre Mennesker, hvorved 6te Qvæstion er besvaret.  Til 7de Qv: Sv: Ney Vidnet har ikke hørt ham klage sig for ham eller andre over noget, da alt hvad denne Hatle efter at han den omspurgte Dag var arresteret talede om, var for det meste sagte ved sig selv og for Vidnet uforstaaelig.

 Vidnet blev derpaa dimiteret da hverken Actor eller Defensor havde ham videre at tilspørge.

 Derpaa fremstod

            Grenadeer Esaias Jonsen Dale som efter at han havde aflagt Lovens Eed svarede til 1ste Qvæstion: At han aldrig har seet den paagieldende Hatle Torbiørnsen *for (før) den 19de Junii sidstl: han blev anmodet at bringe ham fra Mad:me Dahls Huus i Arrest.  Til 2, 3, 4 5, 6 og 7de Qvæstion var *Vidnet (Vidnets) Ord til andet overensstemmende med sidste Vidne efter at hver Qvæstion i sær var ham betydet; hvorpaa han blev dimiteret.

 Endelig fremstod den

            3die Grenadeer Niels Andersen Schiørsand,

 

1798: 156

 

som ligeledes aflagde Lovens Eed og svarede fra 1ste til 7de Qvæstion gandske overensstem/m/ende med sidste Vidne, efter at sam/m/e var ham Separat betydet; hvorpaa han blev dimiteret.

 Derpaa fremstod

            Regiments Smeden Erich Larsen Svaarstøe som efter at han sagde sig at være \Forklaringen og Formaningen over/ Lovens Eed bekiendt, aflagde han samme paa Lovlig Maade, og dernest svarede til Actors Fremlagde 1ste skriftl: Qvæstion; Jo han har i nogle Aar kiendt Hatle Torbiørnsen, da han som Møller end ogsaa har malet for ham.  Til 2den Qvæstion: Hatle Torbiørnsen har 2de Gange været hos Vidnet for at lade sig Aarelade, den første Gang var Mandagen den 18de Junii om Morgenen Klokken 4, da han kom til ham i Følge med Wossen Lars Andersen Houg; Vidnet som paa den Tiid enda ikke var opstaaet, lod dem ved sin Kone indlukke, og forefandt Vidnet samme Gang denne Hatle baade af sine Talemaader, dem Vidnet lidet forstod af, da han for det meste talede under sig selv, som af Geberder, for at være Afsindig. Saavel Hatle selv som hans Medfølger forlangte og hilsede fra Hatles Kone om at \*Halle maatte/ blive aareladt, hvilket Vidnet ogsaa tienede ham udi; Efter at dette var skeed forblev de begge hos Vidnet, imod 2 Tiimer, hvor han befandt sig gandske roelig, men derefter forlangte han en Sopken dansk Brændeviin som han tilligemed Lars Houg fik, hver sin, som da Vidnet hverken for denne eller Aareladningen ville have Betaling paanød han Vidnet en stor Sølv Penge af circa 10 mrk Værdie som Vidnet modtog, men siden har tilbageleveret Hatles ældste Søn. Fra Vidnets Huus fornam han at Hatle derefter begav sig lige over Gaden til Politimæsterens Huus, hvor han hørte ham at banke paa, men om han kom ind veed Vidnet ikke. Siden fornam ikke Vidnet noget til Hatle Torbiørnsen før Dagen derefter den 19de Junii, da han atter i Følge med Lars Houg om Morgenen Klokken 6 kom ind til Vidnet og paa nye forlangte at blive Aareladt. Vidnet forefandt ham den Gang lige som Dagen tilforn, hverken bedre eller verre, og kan han ikke erindre at have den Dag forstaaet andet som han talede ved sig selv, uden at han udlod sig med at ville Gaae ind til Stiftamtmanden Kammerherre Hauch for at faae sine Ejendeele sadt til Auction. Han nemlig Hatle blev derpaa aareladt, nemlig paa Foden siden Aareladningen Dagen tilforn var skeed paa Armen. Circa 1 Times Tiid forblev Hatle Torbiørnsen den Dag hos Vidnet neml: til Lars Houg som hafde veret ude i Byen et Ærinde kom tilbage, Sam/m/e gang nød Hatle Torb: intet andet end en skaal sød melk og et støkke smøred Brød hos Vidnet {hvor} som Vidnet syntes var vel siden Hand merkede Hand ej hafde før nødt noget. hverken før Aareladningen eller andet blev givet eller forlangt noget, og saavidt Vidnet merkede gik Hatle tilligemed Lars Houg da tilbage til deres huus paa landet og dette var siste gang Vidnet saa Ham.  3die Qvæstion besvaret ved 2den Qvæstion.  4de Qvæst: Svar: Ney hverken 1ste eller anden Gang var Hatle eller Lars Houg, da de kom ind til Vidnet beskiænkede

 

1798: 156b

 

Det øvrige af Qvæstionen er bevaret ved 2den Qvæstion.  Til 5te Sv: Jo det omspurgte er Vidnet bekiendt skal være passeret for en 3 Aars Tiid siden, da Hatle i sit eget Huus var fængslet med Jern.  Til 6. Qv: Sv: Ney det omspurgte er Vidnet aldeeles uvidende om.  Til 7de Ney hverken i hans sunde eller seenere syge Dage har Mølleren Hatle beklaget sig for Vidnet over noget.  Til 8de Qv: Ney Vidnet har aldrig hørt eller er bekiendt at Hatle Torbiørnsen skulle være hengiven til Drukkenskab.

 Vidnet blev derpaa dimiteret.

 Endelig fremstod ogsaa

            Drengen Hans Olsen 24 Aar gl: i Tieneste hos Bonden Elias Kalvedalen, hvilken blev formanet til Sandheds Udsigende, Eedens Forklaring ham betydet, {og} \Forelæst/ den han aflagde, og derpaa forklaredes til Actors fremlagde 1ste Qvæstion: Joe Vidnet har kiendt Hatle Torbiørnsen i mange Aar.  Til 2den Qvæstion: I Anledning af at Vidnet den omspurgte Dag, var i Arbeide hos Hatle Torbiørnsen og han gik ind i Stuen ved Møllen for at hente nogle Spiger, sagde Hatles Kone til Vidnet at han maatte søge at forfølge hendes Mand, som nyelig var gaaet ud nemlig nord efter til Kalfaret, uden at han kunde mærke Hun var i nogen Angest for ham: dette giorde Vidnet hvor han paa Vejen antraf Mølleren Michel Johannessen som tillige fulgte med Vidnet, uden han kan erindre enten Michel Johannessen sagde noget til ham eller ikke; men efter at de havde fulgtes noget fornam de Hatle i Forvejen, som havde en Æske med et rødt Tørklæde under Trøyen; de begav sig derpaa til ham, men antraf ham ikke før tæt ved Kalfaret hvor han sad paa en Benk. Mølleren Michel Johannessen talede først til ham, for i Tanke at faae Hatle Hiem til sit Huus, og bad ham gaae ind paa Kalfaret for at faae sig et Kruus Øll, der og skeede, og blev uddrukket af dem alle 3de, uden at blive betalt. Hatle Torbiørnsen talede intet som Vidnet kan erindre sig, men han var ikke villig at følge tilbage, men i den Stæd begav han sig til Byen, hvor han Undervejs hørte af Mølleren Michel at Hatles Agt var at gaae ind til Hr: Tuchsen, hvilket ogsaa skeede, og fulgte Vidnet med, men blev tilligemed Mølleren Michel Johannessen og Lars Houg, som var hos Hatle før Vidnet kom til ham paa Kalfaret, i Præstens Forstue medens Hatle var inde i Stuen og talede med Præsten Hr: Tuchsen. Efter at Hatle imod en Times Tiid havde været inde hos Præsten Hr: Tuchsen, fulgte Præsten ham ud, og sagde til Vidnet og de øvrige, at de Dagen efter skulle lade ham viide hvorledes Hatle befandt sig. Derpaa begav de sig paa Vejen Hiem, hvor Hatle aleene engang undervejs nævnede det Navn Skolemester, som Vidnet ikke forstod hvad skulle betyde; ligesom Hatle, var inde i Svalen i Stiftamtskriverens

 

1798: 157

 

Huus og ville have været derinde, som blev afværget, men derimod var de inde paa Kalfaret hvor der blev drukket 2de Kruus Øll, men hvoraf Hatle drak det mindste, derefter fulgte Mølleren Michel og Lars Houg kun med til Fløen, hvor de forlod Hatle og Vidnet, men Vidnet blev derimod med Hatle til sit Huus. Paa Vejen dertil spurgte Hatle Vidnet engang, hvordan han troede det blev med ham, og da Vidnet trøstede ham med at det vel ville gaae over, lod han som han tvilede derom, men sagde Vidnet, at han skulle søge at faae sig noget at spise tilligemed en Drik Vand samt at hvile sig, ville dette formodentlig hielpe. Efter at de var kom/m/en ind i Stuen fik Hatle og Vidnet noget at spise, hvor Hatle tillige drak noget Vand, og derefter gik op paa Loftet hvor han lagde sig til Hvile. Da dette var passeret kunde Klokken om Mandags Eftermiddag være imellem 5 og 6 Slæt, og gik Vidnet derefter til sit Arbeide i Møllen; men en Tiimes Tiid derefter kom Hatle eene ned i Møllen hvor Vidnet arbeidede men talede intet, hvorpaa Vidnet sagde han havde giort sit Arbeide saa godt han kunne; hvorpaa Hatle sagde at nu var der Tiid at gaae fra Arbeide den Dag, hvorpaa han fulgte Hatle Hiem i sit Huus, og da tilligemed ham fik sin Aftens Mad, som Konen fremsatte. Meget stille og uden at tale noget var Hatle samme Gang og efter at han havde spist kyssede han sin Kone paa det kierligste, derefter begav Vidnet sig Hiem til Kalvedalen, og som han ikke Dagen efter skulle være i Arbeide hos Hatle, har han ikke seet ham før i Dag.  Til 3die Qvæstion: Svar: Ney der blev ikke paa den omforklarede Vey, nogenstæds drukket Brændeviin.  Til 4de Qvæstion: Sv: Vidnet ansaae ham som en Mand der ikke var rigtig klog.  Til 5te Qv: Sv: Jo det omspurgte har Vidnet hørt.  Til 6te Qv: Ney det omspurgte har Vidnet ikke hørt eller er noget bekiendt.  Til 7de Qv: Ney Vidnet har aldrig hørt nogen slags Anke af ham, men været imod Vidnet meget omgiengelig og Snild. Endelig forklarede Vidnet paa Tilspørgende: at den Æske med et rødt Tørklæde om hvorudi han ikke veed hvori bestod, eller der om talede noget, som Hatle bragte med til Hr: Tuchsen, blev formodentlig der tilbage, da han ikke, bragte den med fra Hr: Tuchsens Huus.

 Derpaa fremstod

            Lars Andersen Houg, som blev formanet til Sandheds Udsigende, og derpaa svarede til Actors 1ste Qvæst: Ikke meere end 3de Dage før Hatle Torbiørnsen begik den af ham udøvede Misgierning, som var Fredag, Løverdag Søndag og Mandag.  Til 2den Qvæst: Svar: Ney Vidnet har ikke mærket

 

1798: 157b

 

nogen Ueenighed imellem Hatle og hans Kone ej heller hørt ham føre nogen Anke over andet, end om det skulle være om Søndagen da han hørte Hatle ligesom grublede paa at være i Gield og derfore talede om til Vidnet at ville have sine Ejendeele taxeret for derpaa at faae Penge i sam/m/e for at faae Klareret sine Stifbørn fra sig.  Til 3die Qvæstion: Den ommeldte Søndag var den første Gang han fornam at Hatle yttrede nogen slags Grublen, hvilken Vidnet Dagen efter sagde til Hatles Kone med Sigende, at hun derover skulle i Tiide søge at faae ham i Sikkerhed, men hvortil hun svarede: at hun haabede at denne begyndte Sinds Svaghed vel gik over.  Til 4de Qvæstion: Sv: Dette skeede Søndag Aften, ved den Lejlighed at Vidnet troer Hatle tog feil af Vinduet i Stuen i Stæden for Døren, hvorved en Rude gik i Stykker, men hørte ikke Hatle at Konen bad Vidnet derom, og var den Gang ikke flere tilstæde i Stuen end Vidnet Hatle og Konen.  Til 5te Qv: Sv: Begge Gange som Vidnet fra Hatles Hiem gik med ham til Regiments Smeden, blev han derom anmodet af Hatles Kone, og passerede begge Gange saaledes som af Regiments Smeden i Dag er forklaret men saavidt Vidnet begge Gange kunde formærke var det synlig at han var uroelig i sit Sind. Den første Gang da Hatle bankede paa Politiemesterens Port kom han ikke ind formedelst det var for tiidlig om Morgenen, og den 2den Dag da Vidnet var borte et Ærinde medens Hatle end da blev tilbage hos Regiments Smeden, var dette ærende hos Præsten Hr: Tuchsen, hvor han ikke traf Præsten selv, men hans Kone, som han talede ved og bad at hendes Mand ville sørge for der blev sørget for Hatles Sikkerhed, siden han syntes hans Svaghed tog til, hvilket Præstens Kone vel lovede, men var dog selv af den Formeening at hun ikke troede det havde noget paa sig. Derfra gik Vidnet da Klokken ongefær kunde være 7 Slæt om Morgenen fra Præsten Tuchsen tilbage til Regiments Smeden og derfra i Følge med Hatle Hiem i hans Huus, og ikke forlod ham før Klokken kunde være mod 10 Slæt om Formiddagen, da Vidnet gik til hvile og sov til om Eftermiddagen Klokken Halv 3 hvor den af Hatle begaaede Misgiærning da var udøvet.  Til 6te Qvæst: Ney Vidnet veed ikke at have seet Hatle \druken/ i disse Dage han har arbeidet hos ham, skiønt det forekom ham som han fattedes noget i saa Henseende den omforklarede Søndag Aften, men om saa var, maae det have været af Øll, da han ikke saae ham den Dag at Drikke Brændeviin.  Til 7de Qvæst: Svar: Joe efter Vidnets Skiønende syntes Vidnet at Hatle fra den

 

1798: 158

 

omforklarede Søndag Aften, af og til manglede paa sine Sandser.  Til 8de Qvæst: Sv: Vidnet fik ved Stif Sønnen Erich Anmodning fra Hatles Kone Mandag Eftermiddag som Vidnet stod paa Arbeide i Møllen, om at have et Øye med hendes Mand, og som Hatle samme Gang var paa Vejen til Kalfaret, kom Vidnet efter ham forinden ved Fløen men strax efter kom Drengen Hans Olsen og Mølleren Michel til Vidnet og Hatle, og da passerede Ord til Andet ligesom Vidnet Hans Olsen har forklaret. Ligesom Vidnet fulgte med tilbage fra Byen, men forlod han tilligemed Mølleren Michel, Hatle ved Fløen, dog kom han seenere til ham om Aftenen og blev da hos Hatle til han var kommen i Seng og Roelighed.  Til 9de Qv: Ney hverken paa Kalfaret i Byen eller Hiemme i Hatles Huus blev der af Hatle, Vidnet, Drengen Hans Olsen eller Mølleren Michel, drukket Brændeviin.  Til 10de Qv: Vidnet ansaae Hatle den Gang som tilforn at have Mangel paa sine Sandser.  Til 11te Qvæst: Vidnet som i den omspurgte Tirsdag Nat ikke var i sin Seng, og havde ikke Søvn paa sine Øyen, syntes at han da var gandske roelig, saasom han ikke var oppe den heele Nat, men efter at Vidnet om Morgenen søgte Roelighed kom Hatle til ham, og bad ham, at slaae et Stykke Græs paa Marken, som Vidnet ogsaa giorde, men kort efter var det at Hatle som omforklaret begav sig til Byen for Anden Gang at blive Aareladt af Regiments Smeden, og hvor da saaledes \passerede/ som Vidnet tilforn har givet Forklaring om.  Til 12te Qv: Svar: Siden Vidnet tilligemed {Vidne} Hatle begge er fød paa Woss, har han kiendt ham for en 16 Aar siden og veed at han da udi en Sygdom var berøvet Fornuftens Brug, men om han den Gang derfor blev taget i Forvaring, derom er Vidnet ubekiendt.

 Efter at dette Vidne nu i Dag havde aflagt denne Forklaring blev saavel samme som den forrige af ham under 20de Julii sidstl: aflagte Vidnesbyrd oplæst og betydet, og da Vidnet igientog samme som Sandfærdig beedigede han begge Deele paa lovlig Maade, og blev dimiteret.

 Fogden fremlagde Bogtrykker og Brygger Dahls Enkes skriftlige Vidnesbyrd i denne Sag, da hun formedelst Svaghed ikke selv kan møde for Retten hvortil hun var indstevnet. Ligeledes og en skriftlig Eed og Forklaring fra Hr: Tuchsen Sogne Præst til Hospitalet og Aarestads Meenighed, der og i Dag var indkaldet, men formedelst andre Embeds Forretninger ikke kunde møde. De ligeledes i Dag indkaldte Naboer der alle mødte undtagen Jacob Giese og Arne Arnesen, for at kunde beedige deres forhen under Sagen aflagde Forklaring, om samme havde været anseet nødvendig, frafaldt Actor, da han troede Sagen tilstrækkelig nu

 

1798: 158b

 

var oplyst imod den Tiltalte. End videre fremlagde Actor en Skrivelse fra Hr: General Major og Commendant von Moht af 8de d: M:, hvori fremsendes Attest fra den Officeer som den 19de Junii sidstl: havde Vagt paa Bergenhuus Slot, samt den Officeer og *og Under Officeer samme Dag havde Vagt ved Stads Vagten, der viiser udi hvad Tilstand de Ansaae Hatle Torbiørnsen den ommeldte Dag; og Endelig fremlagde han end videre Hr: Justitz Raad og Stads Physicus Buchners Attest af 7de d: M: der forklarer i hvad Tilstand et Afsindig Menneske kan forefindes paa en kort Tiid m: v:

 Af de ellers til i Dag indkaldte nemlig Ole Monsen Grynmøllen, Michel Johannesen Renden, Mølleren Jens Kronstad, Simon Monsen og Pagteren Jonas Jacobsen, møtte og igientog deres tilforn i denne Sag aflagde Forklaring med Declaration at de ikke viide videre *en (end) allerede opgivet er til Oplysning i denne Sag.

 Den Paagieldende Hatle Torbiørnsen som fremdeeles havde været overværende og befunden sig i en meget stille og roelig Forfatning, havde paa Rettens Tilspørgende ikke andet at forklare end tilforn; han beklagede sin tunge Skiæbne, og fortrød Høyligen hans udøvede misgiærning, hvortil intet andet end hans uroelige Sinds Forfatning har været Aarsag udi. Under denne Forklaring erindrede han meget sin Kone, som han meget sørgede over, da aleene Kierlighed til hende og Børnene har foraarsaget ham for strængt Arbeide til fælles Underholdning, der har haft for megen Indflydelse paa hans Sinds Forfatning og svage Kræfter.

 Fogden der ved de i Dag førte Vidner og øvrige fremlagde Attester \ej/ befandt noget hvorved den i Sagen forhen nedlagde Paastand kunde forandres, vedblev han sam/m/e og tillige fremlagde den forhen udstæde Hiemtings Act til videre Følge og Afsændelse til Amtet med det nu passerede; og saaledes indlod Sagen under Dom eller Kiendelse.

 Defensor som behøvede Communication til nærmere overVejende af Vidnernes Forklaring tilligemed det nu indkomne, og for at føre det fornødne som Sagens Situation nu kan udkræve fra hans Siide, i Anledning at han har flere befalede Affaires, begiærede Sagens Anstand 10 a 12 Dage.

Afsagt:

 Sagen udsættes efter Forlangende til i Dag 8 Dage den 17de Septbr: om Formiddagen Kl: 10 Slæt i Sorenskriverens Huus

 og blev nu *Halle Torbiørensen ved Vagt tilbagebragt paa Bergens Sygehuus

                                                                                  Saal: passeret bekrefter            Brandt

 

1798: 159

 

 

 

[Extra Ret 1798]

Aar 1798 den 17de September blev Extra Retten igien sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af Laugrettes mændene Jens Iversen Møllendal, Niels Iversen Fløen, Ole Siversen og Anfind Olsen af Store Sandvigen.

 Arrestanten Hatle Torbiørnsen var løs og ledig ved Retten tilstæde.

 Actor Fogden Unmack, der ved denne Sags Foretagelse havde overvejet, at der efter de førte Vidner skulle afsiges Dom, og som ved Hoved Stevningen ikke saa aldeeles udtrykkelig var benævnt, havde derfor ved Continuations Stevning ladet indkalde den Paagieldende Hatle Torbiørnsen til Dom at modtage, og fremlagde han denne Stevning med Forkyndelses Paategning af 14de dennes, saavelsom et skriftl: Indlæg af Dags Dato, hvorved han fra sin Side indlod Sagen Dom, under Reservation om noget fra Defensors Side skulle indkomme, som til Sagens Oplysning maatte besvares.

 Defensor indstillede at der var intet i Sagen ved alle de mange førte Vidner udkommet, som kan caractericere Hatle Torbiørnsens begangne for at være skeed paa anden Maade end i Daarskab og Sinds Forvirrelse, og da Loven i dette Tilfælde har bestemt Straffen, ligesom Menneskeligheds og Naturens Love dermed overenskommer, saa indstillede han den Tiltalte at frikiendes for anden Straf og Livs Forbrydelse, og derimod at blive under sikker Bevaring for videre Følger af den Tiltaltes Daarskab.

 Dommeren forelæste derpaa Hatle Torbiørnsen de 2de sidste Rettes Dag indleverede skriftlige Vidnesbyrd fra Bogtrykker og Brygger Dahls Enke og Præsten Hr: Tuchsen med Tilspørgende: Om han kunde erindre saaledes at være passeret som af dem er forklaret, men hvortil han svarede at han ikke kan erindre sig noget af alt det omforklarede undtagen at han nok syntes at have været inde hos Præsten Hr: Tuchsen, men at da er passeret og talt hvad han nu af Vidnesbyrdet er forelæst, siger han umuelig at kan erindre sig.

 Derefter tilspurgte Dom/m/eren ham for det 1ste Om han ikke nu ved nøyere Eftertanke kan erindre sig sin Forfatning en eller flere Dage førend hand begik Mord paa sin Kone og beskadigede flere Personer? Svar: Ney ikke videre end han veed han fik ingen Roelighed nogenstæds, hvorfor han gik i saadan Uroelighed og slang fra et Stæd til et andet.  2. Qv: Om han kan erindre sig at være 2de Gange Aareladt af Regiments Smeden om han derved syntes at finde nogen Lindring? Svar: Det er alt hvad han kan erindre sig nu ved megen Eftertanke at han af Regiments Smeden er bleven 2de Gange Aareladt først paa Armen og siden paa Foden, og hvorved han og syntes at have nogen Lettelse.  3. Om han kan erindre sig den første Gang han blev aareladt at have fra Regiments Smeden gaaet hen til Politimæster Olsens Huus og banket

 

1798: 159b

 

paa, samt hvad hans Hensigt dermed var? Svar: Jo han synes nok at kan erindre saadant, da han ville have talt med ham angaaende Møllebruget, men talede han ikke med nogen?  4: Om han kiender Drengen Ole Iversen som han har beskadiget tilligemed Fløtmanden Mons Olsen, og om disse havde giort ham noget \imod/  Svar: Af Anseelse kiender han nu Fløtmanden Mons Olsen, men den Gang han skal have overfaldet ham kiendte han ham ikke, men Drengen Ole Iversen veed han ikke hvem er, og har ingen af dem giort ham det allerringeste imod.  5: Hvorfor han i denne sin Galenskab indfandt sig i Stiftamtmandens Huus? Svar: For med ham at ville talt angaaende sit Møllebrug, skiønt han hverken forhen har søgt saadan Lejlighed, eller nogen Tiid før været inde i hans Huus, og derover undres nu selv derover at han fandt derind.

 Hverken Actor eller Defensor havde videre at erindre, men indlod Sagen under Dom.

 Udi denne Sag skal end nu i Dag af Dommeren og Meddomsmænd blive ventileret om Doms Afsigelse, men forinden fandt Dom/m/eren sig beføyet i Følge sin forhen tagne Reservation og paa Grund af Forordningen af 3de Junii 1796, 35 § at anmærke, det han troede denne Sag, uden de seenere paalagde Undersøgelser var moden til Paakiendelse. Dommeren har ikke nægtet enten Actor eller Defensor noget af hvad de har forlangt til Sagens Oplysning men selv biedraget efter sin Evne at opfylde saavidt nødvendiggiøres til Sagens Undersøgelse, det er ham derfore tungt at taale Hiemvisning paa sin Bekostning. Han kan hverken i dette eller andre Tilfælde indsee Stifts Over Rettens Formeeninger, ej heller kan han betage dem disse, men at han af Mangel paa denne Indsigt skal straffes med Hiemvisning og nye paadømme hvor et afhørt men ubeediget Vidne ej kunde kræve videre end Udsættelse, saa haard troede han ikke Forordningen af 3 Junii 1796 bør fortolkes, saa meget meere som 2de Overensstem/m/ende Vidner er antaget for fuldkommen juridisk Sandhed og nøyagtig Beviis og Forordningen af 1 Maij 1782 i 4 § ikke heller ynder overflødig Vidneførelse. At anføre videre var at fornærme den oplyste Mand, som formodentlig i Tiiden vil tale min Sag, men haaber allernaadigst Friefindelse.

 Derefter blev Sagen med sine Beviiser af Dom/m/eren og Meddomsmænd paa nye overvejet, og overens-

 

1798: 160

 

stemmende afsagt saadan

Dom:

 Af hvad der udi denne Sag saavel forhen er oplyst som nu seenere igientaget, vil det \befindes at/ være beviist det Mølleren Hatle Torbiørnsen allerede for mange Aar tilforn af og til har viist sig uroelig i Hovedet, og hvorfor han i særdeeleshed en gang har været fængslet i sit eget Huus. Denne Galenskab var udi afvigte Junii Maaned igien begyndt, men enda ikke stegen til saadan Grad at noget Onde kunde være at befrygte, ikke destomindre er det ham pludselig paakom/m/en hvor Drab og Beskadigelse af ham er udøvet. Ved at betragte Hatle Torbiørnsens uroelige Sinds Forfatning før disse Gierninger skeede, og den Afsindighed han seenere er befunden udi, kan ikke annerledes sluttes end han i høy Grad har været berøvet Fornuftens Brug i de Øyeblik han begik Handlingen, og er det mueligt at herom kan formodes Tvil, hvor ingen Vidner i de Øyeblik har været tilstæde, bliver det en Regel at in criminalibus in Dubio, semper observator interprætatio Favorabilis. Vel forklarer endeel *at (af) de til Doms Lidelse indstevnte Naboer, at Hatle Torbiørnsen efter deres Skiønnende ikke forekom dem at fattes noget, men paa hvis Udsigende de som Parter ikke kan være at reflectere, saa meget meere som ikke *mindske (mindte?) Skin af Mistanke gives til nogen Forestillelse i Sagen, hvorved han som grov Forbryder skulle i saa Fald undgaae Lovens Retfærdighed og den fortiente Straf, da alle giver ham det beste Vidnesbyrd som den der ikke har haft Had til noget Menneske eller nogen til ham.

 Efter saadanne Omstændigheder kunde Dommeren og Meddomsmænd ikke kiende og dømme annerledes end tilforn under 6te Augusti sidstleden, hvis Straf, Bøder og Omkostninger herved igientages med Tillæg af 16 rd til den beskadigede Dreng Ole Iversen, som en billig Erstatning for de lidte Smerter, Tab og af Drengens Fader hafte Omkostninger, som tilligemed de øvrige udredes af hans Boe, og som Efterkom/m/es efter den Orden og Tiid som de Kongl: Anordninger foreskriver.

 Til Slutning attesteres: at ingen Forsøm/m/else i nærværende Sags seenere Sagførelse og Behandling er skeed, men at samme ansees at være lovlig og forsvarlig.

 

1798: 160b

 

 Efter at denne Dom var oplæst declarerede Paagieldende Hatle Torbiørnsen, at han med samme var fornøyet, da han ikke kunde vente den bedre, men haabede dog med Tiiden at komme i sin Frihed, saafremt han ikke af Tvang skal forkorte sine Dage, som den der har været vandt til Virksomhed og Arbeide. I øvrigt tilkiendegav han at føle en Hiertens Fortrydelse over hvad han har begaaet i megen høy Grad efter at han nu har faaet sin Fornuft, og at hans Børn Vel nu som før ligger ham paa Hierte.

 Arrestanten blev derpaa tilbagebragt i sin Arrest.

                                                                                                                                 Brandt

 

 

 

[Udsættelses Ting 1798 for Schiolds Skibrede]

Aar 1798 den 17de Septbr: blev i Sorenskriverens Huus i Bergen holdet Udsættelses Ting for Schiolds Skibrede i Nærværelse af samme Laugrette som forhen i Dag har betient Retten,

 og blev da udi Sagen anlagt af Hans Falch Greger contra Niels Andersen Unneland med flere afsagt saadan

Dom:

 Ej alleene er Gielden fuldkommen beviist med 2de overensstemmende Vidner som har hørt Hoved Debitor Nils Andersen Unneland tilstaae at den af Citanten opgiorte Regning hvorefter han fik til gode 187 Rdr var rigtig, men end og at Niels Hansen og Elling Halvorsen Unneland har forpligtet sig som Cautionist og Selvskyldner at betale samme. Paa den af Citanten til de Indstevnte udstyrede Beskikkelse har vel Niels Hansen Unneland benægtet Forpligtelsen /: skiønt han skal have været den som just efter Forpligtelsen til Afdrag har betalt 80 rd :/ men som denne Benegtelse ikke under Sagen har været Geleidet med mindste Beviis, og mindelig Afgiørelse ved Forligelses Commissionen har været forgieves, saa kan ikke paa denne Benægtelse blive mindste at reflectere, da den ikke seenere er igientaget, men samtlige Indstevnte bliver at tilpligte Opfyldelsen af deres indgaaede Løfte;

 hvorfor hermed Kiendes for Ret: At saavel Hoved Debitor Nils Andersen Unneland, som de for ham indgaaede Cautionistere og Selvskyldnere Niels Hansen og Elling Halvorsen Unneland bør en for alle og alle for en betale Citanten Hans Falch Greger de paastevnte og til Rest værende 107 rd, med Renter fra Stevningens Dato den 16de Augusti sidstl: til Betaling skeer, og udi denne Processes Omkostninger 6 rd, som alt opfyldes 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under Lovlig Adfærd.

                                               Saaledes i Dag at vere passeret Vedgaar                     Brandt

 

1798: 161

 

 

 

Aar 1798 Fredagen den 21de Septbr: indløb mig fra Hr: Stadt hauptmand og Capitain Christopher Kahrs en Vexel udstæd af Aaron Peterson dat: Dublin 25. Aug: 1798 stor L: (Pund) 100 – 0 – 0 B Sterl: - at betales af Hr: Hans Falk Greger med begier hos sistmelte at protestere sam/m/e for non acceptation og Betaling.

 Sam/m/e dato indfandt jeg mig qua (= i egenskap av, som) Notarius Publicus paa Landet hvor bemelte Greger er boende i Følge med mit Notarial Vidne Hans Lohrman og foreviste Ham original Vexelen der er saa lydende:

Dublin 25de Aug: 1798

            Ex L: 100 – 0 – 0 B Sterl:

Twenty one Days …(?) pay this my first of Exchange, Second net Paid, to the order of Cap: Mich: Westergose One Hundred Pound Best Sterl: Value in Acd w:el charge to vithout further adress.

                                                                                                          Aaron Peterson

 

Hr: Hans Falk Greger Exge

Bergen in No (Norge)                                     For mig at betale til Hr: Jeppe Pretorius

                                                                       efter ordre

                                                                                  Michael Westergaard

                                                                                              Prætorius

 

 Derpaa forlangte jeg sam/m/es Acceptation til udbetaling ved Forfalds Tiiden eller i mangel deraf at protestere mod al den skade og ulovlighed som udstæderen og I hændehaveren foraarsages.

 Bemelte Hr: Greger afgav mig derpaa saadant Svar: at den Ham i Dag ved Notarius præsenterede Vexel stor L: 100 Sterling kan Hand ikke acceptere til Betaling paa Grund af at med denne Vexel ej fulgte noget Advis Brev fra udstæderen Hr: Aarent Pettersen i Dublin hvorefter den skulle betales, men som Hand ikke har bekommet hverken fra præsentanten eller med sist ankomne Post fra Trassenten, bliver Hand nødsaget, at lade den Retournere, da den end og ikke viser sam/m/e Haand som andre Brevskaber Han har fra nok bemelte Hr: Aarent Pettersen, hvoraf Hr: Greger foreviste et Brev paa dansk hvor udstæderens Nafn var skrevet Aarent Pettersen isteden for paa denne Vexel staar Aaron Peterson

 hvorpaa da ingen acceptation eller Betaling paafulgte protesterede jeg in optinia (optima?) forma mod alle de ulovligheder Skade og Tab som Trassenten og Præsentanten derved maatte iføres og Reserverede alles Ret i alle Tilfælde.

                                                                                                                      Brandt

 

 

 

[Extra Ret 1798]

Aar 1798 den 24de September blev Extra Retten sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af de 2de Vitterligheds Vidner Ingvold Arnesen og Gunder Olsen, i Continuation af det under 7de Septbr: sidstl: begyndte Præliminaire Forhør, i Anledning af Ole Hansen Mychings Forefindelse i Mychings Kirke.

 Hvorda blev fra Lensmanden Lars Larsen Fieldsende fremlagt Rettens seeneste Kiendelse med Lovlig Forkyndelses Paategning for det atter indvarslede Vidne Iver Olsen Hodneland som endnu ikke i Dag mødte.

 For den Paagieldende Ole Hansen Myching mødte hans Fader Hans Olsen Høye 60 Aar gam/m/el, som forklarede: at hans Søn siden seeneste Forhør, ikke har været rigtig ved sig selv, da han har taget sig denne Anklagelse meget nær, og faldt i Besvimelse da

 

1798: 161b

 

han kom Hiem fra sidste Forhør, hvor han da blev overslagen med koldt Vand, og siden den Tiid og end nu nødes Naboerne at holde et vaaget Øye med ham for han ikke skulle udøve noget ondt paa sig selv. Sagde ellers at være bekiendt at Konen Kari Famestad ej alleene havde anmodet hans Søn om at skaffe hende tilbage en i Vaabenhuuset Dagen forhen forglemt Hat, men end og en liden Sølv Ring som hun inde i Kirken havde tabt af sin Finger; dette anledigede hans Søn at erholde Nøglen til Kirke Svalen, og som der fra Svalen var Aabning i Loftet ned til Kirken, er han gaaet derigiennem ved Hielp af en Stige som stod inde i Kirken, for at finde Ringen, men som Deponenten siger var funden sam/m/e Dag medens Folkene endnu var i Kirken af et lidet Pigebarn som ikke før efter den Dag havde aabenbaret dette. Videre er Deponenten bekiendt: at hans Søn for længe siden har tilstaaet dette for Kirke Ejeren Capitain Holck, bedet ham om Forladelse for han havde indfundet sig i Kirken, ligesom Capitainen i Vidners Overværelse havde tilgivet ham sam/m/e. Saavidt Deponenten erindrer, er dette Hul i Kirke Taget nu tilslaget med Bræder, men staaer Stigen end nu af og til paa sam/m/e Stæd.

 Den indkaldte Kone Kari Famestad som er over 70 Aar gammel, mødte ved sin Mand Johannes Baardsen Famestad 70 Aar gam/m/el, som Forklarede: at det forholder sig rigtig at hans Kone har anmodet Ole Hansen Myching om at skaffe hende tilbage en i Kirken tabt Sølv Ring, som først 4 Uger efter den Tiid blev bekiendt var funden af et Pigebarn og da først fik den tilbage, men at hans Kone har talt om at miste nogen Hat dette veed han intet om, saasom hun troer hun ikke havde forglemt nogen Hat. Om Hullet i Kirke Loftet endnu er aabent eller ikke veed Deponenten ej, men at Stigen staar inde i Kirken paa sam/m/e Stæd som før, saadant har Vidnet seet sidste Gang han var i Kirken.

 Endelig mødte ogsaa Bønderne Henrich Olsen og Hans Monsen Myching, som Naboer til den Paagieldende Ole Hansen, hvilke forklarede at have forrige Aars Høst hørt af Capitain Holck; da han indfandt sig ved Mychings Kirke for at tage Tiende, sige at han ikke agtede at klage over Ole Hansen for han var funden i Kirken, siden {den denne} \hand/ derfor bad ham om Forladelse, end og med disse Ord: At Ole Hansen

 

1798: 162

 

skulle Hilse sin Kone at de var forligt og at alting skulle være Vel. Videre er disse Vidner som Naboer bekiendt, at Ole Hansen med hans Kone har siden seeneste Forhør været meget bange og bedrøvet, og begge besvimet imellem Hænderne paa dem, hvorved saavel begge Vidnerne som deres Koner holt Vagt over dem en heel Nat til de fik Bud efter Faderen Hans Olsen en halv Miil fra Myching, som forblev hos ham i 3 Dage. Endnu vedvarer denne Sinds Uroelighed, hvorved Naboerne søger saa meget muelig at tilfredsstille ham, skiønt der igien gives andre der foreholder ham denne Gierning som meget betydelig, og derfor skræm/m/er ham med høy Straf.

 Fleere mødte ikke, men ønskede Hans Olsen Høye paa sin Søns Vegne, at denne Sag med det passerede kunde have sit Forblivende, da han efter sin Evne ville biedrage til de derpaa havende Omkostninger, hvoraf dog alle de som i Dag mødte ikke fordrede noget for deres Tids spilde, skiønt de i dette *ondte (onde) Vejr har 8 Miile Reise frem og tilbage.

 Administrator bad ellers de Tilstædeværende, at underrette den Paagieldende Ole Hansen, at han intet ondt havde at befrygte af denne Sag, men at de alle i den Henseende havde at give ham den beste Trøst.

 Da ingen flere mødte bliver dette præluminair Forhør hermed sluttet og derefter at beskrive for til Amtet at indsende.

                                                                       Saal: passeret bekreftet                        Brandt

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Ting 1798 for Sartors Skibrede]

Aar 1798 Mandagen den 1. October blev det almindelige Høste Sage og Skatte Ting foretaget for Sartors Skibrede paa Lænsmands gaarden Tøsøen og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettes Mænd Elling Rasmusen Biørøen, Niels Ericsen nordre Skoge, Niels Engebrecsen Lerøen og Peder Michelsen Trellevigen. hvorda! var nerverende Fogden Unmack, Skibredets Lænsmand Peder Knudsen Tøsøen, tilligemed den til Tinget søgende Almue.

 

Sorenskriveren publicerede den paa sin under 19. Januari 1798 allernaadigst meddeelte Bestalning paa at være Sorenskriver over Nordhordlehns Fogderie udi Bergens Stift.

 og dernest Cancellie Placaten af 12. Juli 1798 som befaler at Sorenskriverne i Norge skulle, naar der skeer Forsøm/m/else med Posternes Befordring, strax optage undersøgelses Forhør desangaaende, samt at der skal giøres Indretning med Time Sedler imellem hver Post-Aabner-Sted.

 

Fogden Unmack som var tilstæde foreviste som Bilag ved Skatte Regnskabet 13 st: af Ham givne Spørsmaale, med Begier at disse af Laugrettet og Almuen maatte blive besvaret og hvortil sam/m/e bleve saal: Besvaret som følger, hvoraf i sær Elling Rasmusen Biørøen og Niels Engebr: Lerøen bliver at *benefnte (benefne?) som dem der førte ordet  til 1ste Ney det var ingen bekiendt at nogen nye gaard eller Plads, hverken var fordervet eller forbedret saal: at noget enten kunde aftages eller Paalægges.  til 2 3 og 4 qv: ney ikke det Almuen har hørt eller er bekiendt.  5. qv: Sv: Cornelius Petersens Enke i Bokken og Hans Dahle som Eyer af Bratholmen Giestgiver Sted, lader det bortleye uden at nogen af dem bruger anden Handel.  6 qv: Sv: Agent Hans Kron paa Glasvehr Løchøen og Solsvigen.  7 qv: som Strand Sidder og Huusmand bruger Salomon Olsen Helleland der er i stor Armod et lidet øltapperie.  8 og 9 qv: Ney, her i Skibredet gives ingen saadanne

 

1798: 162b

 

til 10 qv: Jo de omspurgte 4 s er dem betalt men Klager over det er for lidet da de vil have 12 s for milen.  11 qv: Lænsmanden Peder Knudsen Tøsøen bruger i bemelte gaard Tøsøen 22 ½ M/ark (Smør) Skyld Skatte skyld.  12 qv: Ney ikke flere end hvad som af den oplæste Specification er oplæst  og 13 qv: Ney ikke her i Skibredet gives noget affældet Gods der desformedelst nyder nogen godtgiørelse.

 Saa fremlagde ogsaa Fogden Unmack som Bilag til Skatte Regnskabet Specification over de skyldsatte smaae Flom Qverner som inden Retten blev oplæst og hvortil den nerverende Almue hvoraf fornemel: Anders Olsen Tøsøen og Morten Mortensen Søretoft Forklarede at de ikke vide flere Qverner end de oplæste og saal: existerer ingen Tilgang for dette Aar

            …(?): 65 og 66

 Saa fremlagde og Fogden til besvarelse om flere skyldlagte Huusmænds og Engeslette Pladser gaves i Sartor Skibrede end af Ham optegnet som blev oplæst og hvortil Almuen svarede hvoriblant var Niels Larsen *Stensla (Stensland?) og Endre Michelsen *Hausland (Kausland?) at der ikke gaves flere end de 3 oplæste Pladser

 

Nye Sag

Hans Olsen Trengereide og Ole Nilsen Kalestad mødte paa egne og øvrige Citanteres vegne og fremlagde deres skriftlige Stevning af 8. Septbr: sistl: hvorved de med lovlig Varsel har indkaldet Ole Michelsen Øvre Børnes, Jens Nielsen {øvre} \nedre/ Børnes samt Niels Olsen nedre Børnes fordi de paa en ulovlig maade har brugt og benyttet sig af deres s: c: Citanternes Hæster, med videre Stevningens Indhold saa lydende:

 Videre fremlagde Citanterne Attest fra Forligelses Comissionen af 5. Septbr: som viser at mindelig afgiørelse har veret forgiæves.

 Af de Indstevnte mødte Michel Willemsen paa Ole Michelsen øvre Børneses Vegne. Jens Nielsen nedre Børnes mødte {paa} \ved/ sin Søn Johanes Jensen men Niels Olsen nedre Børnes mødte selv;

 Den første benægtede at have brugt Citanternes Hæste, men vel at have taget dem bort af sin Eyendom; efter at Citanterne derom var varslet, men derimod tilstod de 2 siste at have brugt Citanternes Hæste til at kiøre ½ Miil 2 Læs Sper til et Nøste, hvoraf Hæsterne ej paa nogen maade fik nogen Skade.

 Alle de indkaldte 3 Vidner mødte for hvem Lovens Forklaring af Lov-Bogen blev oplæst, og der paa aflagde de alle Eeden paa lovlig maade og hvor paa Separatim fremstod som

            1ste Vidne Johannes Johanesen Kausland som forklarede: at Hand som Leyemand for Indstevnte hafde paa deres anmodning taget 4 af *Citantens Hæste som Hand fra Indstevntes mark hafde Jaget ¼ Vey til de var komne paa Sunds Præstegaards mark og blev standset ved at komet i et Vand paa disse 4 Hæste blev lagt Bidsel og med hver af dem kiørt 2 Læs Spær ¼ Vey til et Nøst som tilhørte Indstevnte veed Vidnet var foruden 6 Mand som dels var af Indstevntes Tieneres og dels deres Børn der ligeledes jagede og tog disse Hæste paa foranmeldte maade, men at Hæsterne enten ved Jagningen eller af Kiørselen fik nogen Skade, saa\dant/ benægter Vidnet efter hans skiøn de ikke for …dt(?). Aarsagen til de Indstevnte Børnes opsiddere anmodede Vidnet om at tage og bruge disse Hæste var fordi de sagde at de hafde veret paa deres Hiem/m/e Bøe, {hver} 3 gange hvilket Vidnet ikke har seet men er Ham bekient at baade Citanterne og Indstevntes

 

1798: 163

 

Kreature gaar om hinanden da ingen har nogen felles Hage, men deres Kreature gaar om hinanden.

Som 2det Vidne fremstod Hans Nielsen Børnes i Tieneste hos en af de indstevnte opsiddere paa Børnes som under sin aflagde Eed forklarede: at Hand giem/m/e (hiemme) fra gaarden saa at første Vidne tilligemed en 6 á 7 støkker {fra} af Indstevntes Tieneste Folk og Børn jagede Citanternes Hæste og med Torv kastede efter dem, til de mod ¼ Vey naaede Svennes Vaagen paa Sunds Præstegaards Grund, hvor disse Hæste svømmede saa dybt at allene Hovederne kunde sees af dem og hvorefter de blev tagen og lagt Bidsel paa, og som Vidnet var gaaet efter disse Mennisker i Taake for at kom/m/e Kreaturerne til Hielp om de skulle have skeet nogen overlast, hørte Hand der blev talt om af dem der tog dem at de skulle bruges om Natten, men om dette skeede eller ikke, er Ham ubekiendt. Vidnet saa ikke at Hæstene blev kastet med Steen, ej heller hafde saavit Vidnet skiønnede til den Tiid faaet nogen Skade, og videre siger Vidnet sig ubekiendt i denne Sag.

 Derpaa fremstod som

            3. Vidne Elias Nielsen Grønnevig Huusmand under Sunds Præstegaard, der under sin aflagde Eed svarede paa tilspørgende og forklarede: at Hand ved sistl: St: Hans Dags Tiden saa en Aften da Solen var nede ved den Leylighed at Hand stod nede ved Vaagen og Fiskede, at første Vidne med flere af Indstevntes Tienere kom jagende med 4 af Citantens Hæster som søgede at bierge sig i Svennes Vaagen, hvor de der svøm/m/ede saa dybt at Hæste fødderne ikke naaede Bunden, og saa langt som et fuldkom/m/ent Bøsseskud, men hvorpaa Hæsterne dog kom i saadan Karbe, at de blev tagne og lagt bidsel paa, og som disse robte paa Vidnet gik Hand til dem og holdt paa forlangende den eene Hæst efter at Bidselet var Ham paalagt, hvilken da skielvede meget som hand tror var af Banghed og ikke af Skade. Vidnet saa der blev kastet efter disse Kreature, men enten det var Torv eller Steen kan Hand ikke sige. Vidnet hørte der blev talt om af disse der jagede og tog Hæstene, at de agtede at ville køre og bruge dem saasom de om dagen tilforn skulle have veret paa Indstevntes Bøe. Indstevntes Bøe er ved gaarden Indhegnet, men uden føre gaaer Citanternes og Indstevntes Kreature og Hæster om hinanden.

 Vidnet blev der paa Demitteret.

 Citanten Hans Olsen Trengerejde med de flere troede nu at have oplyst sin Sigtelse hvorfore de paastod Indstevnte efter Loven anseet og udi Sagens Omkostninger med Reiser til Forligelses Comissionen og her til Tinget i det mindste 10 rd og saal: paastod Dom.

 Samtl: Indstevnte sagde: at vil bevise det Citantens Kreature har giort deres Ager og Eng megen Skade som de med Vidner vil bevise og til at have disse førte begierede de Sagen udsat til neste Maaneds Ting.

Afsagt

 Sagen udsettes til førstholdende Maaneds Ting i Sorenskriverens Huus for dette Skibrede.

                                                           Saal: i Dag passeret vedgaar                Brandt

 

Dagen derefter den 2de october 1798 continuerede end videre Høste Tinget for Sartors Skibrede paa sam/m/e Sted som i gaar og i overværelse af de selv sam/m/e 4 eedsorne Laugrettes mænd

 

hvorda! blev publiceret følgende af almuens Documenter saasom under No: 1

 

1798: 163b

 

            1. Obligation fra Enken Bergithe Sal: Petersens til Madame Sal: Abraham Formans for 199 rd hvorfor pantsat med 2den Prioritet Giestgiverstædet Buchen van Raae, dat: 25 aug: 1798.

            2. Qvitering fra \Michel/ Johannessen Nore Toft for 5 rd 1 mrk som hans Hustrue Marite Johannesdatter var udlagt i Gaarden No: 13, ved Skiftet efter Johannes Monsen Søre Toft af 13 Julii 1780, til Peder Pedersen nore Toft, dat: 1ste Octobr: 1798.

            3. Bygsel Seddel fra Hans Krohn til Johannes Jensen nedre Børnæs paa en Anpart i Gaarden nedre Børnes skyldende 2 Mark i Penge, som Faderen Jens Nilsen forhen har brugt, dat: 21 Sept: 1798 hvorved fulgte Gienpart med paategnet Reversal.

            4. Afkald fra Hellene Olsdatter for hendes afdøde Datter Rangele Michelsdatters Arv 10 rd 1 mrk 1 s: til Værgen Erich Pedersen Nipen, dat: 1ste Octobr: 1798.

            5. Odelslysning fra Willum Nilsen Trengereide til 1 bpd 5 M/ark Fisk Landskyld i Gaarden Trengereide No: 38, som hans yngre Broder Jens Nilsen er ejende, dat: 1ste Octbr: 1798.

            6. Afkald fra Nils Andersen Møgster for hans Hustrue Anne Larsdatter Trellevigs Arvemidler 78 rd 5 mrk 8 s. med Renter, til hendes Formynder Peder Olsen Leerøen, dat: 1ste Octobr: 1798.

            7. Skiøde [fra] Mons Willumsen Telle til Michel Willumsen Børnæs paa 13 75/384 M/ark Smør Landskyld i øvre Børnæs No: 4, for 50 rd dat: 29de Septbr: 1798.

            8. Bygselbrev fra Tosten Olsen Algerøen til Halsteen Nilsen paa 18 M/ark Fisk Landskyld i Gaarden Algerøen No: 53, dat: 1ste Octobr: 1798.

            9. Bygselbrev fra Ole Jansen til Ole Nilsen paa 11 ¼ M/ark Fisk Landskyld i Nore Biørøen No: 81, dat: 1ste Octobr: 1798.

            10. Bygselbrev fra David Middelthun Værge for Kors Kirken i Bergen til Mons Johannessen paa 1 ½ Pund Fisk Leje i Gaarden Syltøen som Hans Jonsen forhen har brugt, dat: 19de Septbr: 1798, hvorimod fulgte Gienpart.

            11. Ditto fra Dito til Salomon Echrehof paa 12 M/ark Fisk Leje i Gaarden Syltøen som Lars Knudsen forhen har brugt: dat: 19de Sept: 1798.

            *13. Skiøde fra Lars Iversen Bache paa 3 187/192 M/ark Smør i Gaarden øvre Børnæs No: 4, til Knud Johannessen og Michel Willumsen Børnæs for 27 rd, dat: 1ste Octobr: 1798.

            14. Skiøde fra Hans Andersen Warøen til Michel Rasmussen Santor paa 2 ¾ M/ark Fisk Leje i Gaarden Warøen No: 8, dat: 1ste Octobr: 1798.

            15. Afkald fra Henrich Larsen Søre Biørøen for hans Arv 32 rd 2 mrk 10 s. med Renter til Værgen Halvor Henrichsen Strøm/m/e, dat: 1ste Octobr: 1798.

            16. Skiøde fra Knud Monsen Leerøen til hans Søn Hans Knudsen paa 4 13/36 M/ark Smør og 11/96 Hud i Gaarden Leerøen No: 2, for 20 rd

 

1798: 164

 

dat: 1ste Octobr: 1798.

            17. Skiøde fra Michel Johannessen Nore Toft til Sønnen Anders Michelsen paa 12 M/ark Fisk Leje i Gaarden Nore Toft for 36 rd dat: 1ste Octobr: 1798.

            18. Skiøde fra Michel Johannessen til Sønnen Johannes Michelsen paa 1 Pund og 12 M/ark Fisk i Gaarden Nore Toft No: 13, for 108 rd, dat: 2de Octobr: 1798.

            19. Skiøde fra Michel Johannessen Nore Toft til Sønnen Peder Michelsen paa 1 Pund 3 113/144 M/ark Fisk i Gaarden Søre Toft No: 12, for 90 rd, dat: 2den Octobr: 1798.

            20. Odelslysning fra Peder Olsen Leerøen paa hans Hustrue Anne Knudsdatters Vegne til 2 Pund 6 M/ark Fisk i Gaarden Skouge No: 37, dat: 2den Octobr: 1798.

            21. Afkald fra Ole og Michel Nilsønner Sechingstad for deres Arv for hver 12 rd 2 mrk 8 s, til deres Værge Anders Michelsen Ebbesvig, dat: 2den Octobr: 1798.

            22. Skiøde fra Enken Brithe Thomasdatter Nordeide med flere til Hans Olsen paa 1 bis:pd 16 ½ M/ark Fisk i Gaarden Norejde No: 55, for 195 rd, dat: 2den Octobr: 1798.

            23. Skiøde fra Ole Olsen Holm til Welchen Michael Maybohm paa den førstes Halvedeel i Arefiordholmerne, beliggende norden for Bratholmshavnen, for 40 rd, dat: 6te Aug: 1798.

 I Tilfælde om et Skiøde af saadan Indhold som det nerværende under No: 23 til Retten skulle blive indleveret til Tinglysning hafde Eyeren af Giestgiver Stedet Bratholmen Hans Dahle bedet følgende Protocollen tilført: at Hand for at kom/m/e sin fattige Svoger Michael Maybom til understøttelse hafde Hand allerede for nogle aar siden leyet Ham Giestgiver Stedet Bratholmen, med sine betydelige Huuse-Bygninger og videre tilliggende Herligheder for en saare ubetydelig Leye, derfore har Hand ikke kundet forestille sig hverken at Maybom kunde behøve større Strækninger, eller at Hand ville tilhandle sig Eyendom/m/e hvor paa der ligger Baand ej i alle henseender at kan bruge sam/m/e saal: som Hand formoder hans Svoger Maybohm Ham til Skade agter at udføre, da Hans Dahle har de gamle Skiøder i Hænde som viser blant andet, at disse nu af Giestgiveren i Kongshavn Ole Olsen Holm bortskiødede og solgte Holmer ikke maa bebygges, derfore Reserverede Hans Dahle sin Ret til alle Vedkom/m/ende, protesterede mod dette Skiødes Kraft og Virkning samt begierede dette paa original Skiødet Paategnet.

            24. En Odelslysning fra Johannes Olsen Trengereide paa den Part i Gaarden Store Sangolt No: 35, som Thomas Ellingsen paaboer, samt til den Part {No: 5} i Gaarden Sælle No: 5 som Mathis Hansen paaboer, dat: 2de Octobr: 1798.

            25. Afkald fra Niels Olsen Gavelen for hans Afdøde Stifdatter Anne Larsdatters Arv 10 rd 9 s: til hendes Værge Arent Thomassen Søre Echerhofde, dat: 2de Octobr: 1798.

            26. Freedlysning fra Fogden Unmack hvorved han fredlyser Gaarden Kaurslands tilliggende Hiemhauge eller Udmark for fremmedes Fæebeitning og videre Fornærmelser, dat: 2den Octobr: 1798.

 

Næste Dag den 3die October continuerede Høste Tinget for Sartors Skibrede i Overværelse af det sam/m/e Laugrette som i Gaar.

 Hvorda blev Tinglyst:

            27. Bygselbrev fra Gerhard Schnelle til Anders Ingebrigtsen paa 13 ½ M/ark Smør Landskyld i Gaarden Sikkenstad som forhen har været brugt af hans afg: Fader Ingebrigt Ingebrigtsen, dat: 1ste Octobr: 1798, hvormed fulgte Gienpart.

            28. Afkald fra Mons Olsen Nore Biørøen for hans Hustrue

 

1798: 164b

 

Lisbet Arnesdatters Arvemidler 51 rd 4 mrk 7 s: med Renter, dat: 2den Octobr: 1798.

            29. Bygselbrev fra \Lensmand/ Peder Knudsen Tøsøen paa egne og Sødskendes Vegne til Torkild Monsen paa 1 Pund Fisk Landskylds Leje i Gaarden Hum/m/elsund No: 6, forhen brugt af Salomon Torkildsen, dat: 2den Octobr: 1798.

            30. Obligation fra Hans Pedersen Næsse til Niels Olsen Gavelen for 30 rd mod 1ste Pante Ret i 1 Pund 3 M/ark Fisk i Gaarden Næsse No: 44, dat: 3de Octobr: 1798.

            31. Skiftebrev efter afg: Barbro Nilsdatter nore Schouge af 14 Julii 1798, hvorved 3 371/1200 M/ark Fisk i Gaarden Landeraae No: 59 er taxeret for 3 rd og udlagt til Stervboe Enkemanden Niels Erichsen Nore Skouge.

 

Fogden Unmack tilkiendegav med muntlig Varsel at have ladet indkalde Drengen Michel Halvorsen Lochøen for inden Retten at aflægge sin Benegtelses Eed i Følge Hiemtings Dom af 11te Junii d: A:, at han ikke er Barne Fader til det af Pigen Marte Christensdatter føde uægte Barn, hvilken han derefter udbad sig Dom/m/en paategnet saafremt han sig trøster Eeden at aflægge.

 Qvindemennesket var og indkaldet til at afhøre Eeden og fremstillede sig begge for Retten.

 Pigen Marthe Christensdatter mødte og igientog sin forrige i denne Sag aflagde Forklaring.

 Saa mødte og Drengen Mickel Halvorsen, der blev betydet Eedens Forklaring, og da han sagde at have læst sam/m/e, blev han end videre af Retten formanet at vogte sig for Meen Eed, og da han uforandret igientog at kunde med en frelst Samvittighed aflægge den ham ved Dom paalagde Eed, blev sam/m/e Dom ham forelæst, den han med Lovens Eed Ord til andet med sin Benægtelses Eed opfyldte.

 

Fogden anmeldte med mundtlig Varsel at have ladet indkalde Enkemand Christen Monsen Eide og Pigen Brithe Amundsdatter ibidem for med hinanden begaaet Lejermaal til ved Dom at blive tilpligtet Bøder at udrede efter Loven, eller og efter deres Vilkaar sam/m/e inden Tinget at lade Aftinge.

 Barne Faderens {Stif} Søn Michel Christensen der ved Tinget for Fogden havde andraget, at hans Fader som gam/m/el og svagelig deels ikke kunne Møde og deels var uformuende til Bødernes Udredelse, saavelsom det besvangrede Qvindemenneske der tiente, og desformedelst tilbød at erlægge 1 rd af enhvers Mulct, foruden at betale Lensmanden for Stevnemaalet, saa udbad han Laugrettets og tilstædeværende Almues Svar indhentet om Indstevnte ere uformuende til de fulde Bøders Udredelse. Laugrettet tilkiendegav at være de Indstevnte Lejermaals Forbryderes Omstændigheder bekiendt, og deraf med fuldkom/m/en Vished veed at disse umuelig kan taale at give høyere Bøder end hvad de selv godvillig har forbundet sig.

 Fogden fremlagde Præste Attesten for Lejermaalet til at vedhæfte Udskriften.

 

1798: 165

 

 

Fogden anmelte med mundtlig Varsel at have ladet indkalde Qvindemennesket Anne Andersdatter Strøm/m/e for begaaet Lejermaal med afdøde uconfirmeret Dreng Jens Halvorsen Strøm/m/e til ved Dom at betale Bøder, men da hendes Husbonde imidlertiid har fremsendt 2 rd foruden Lensmands og Vidnes Stevnepenge, da hun ikke havde evne til at betale mer, saa forlangte Fogden Laugrettet tilspurgt om Indstevnte ikke kunde betale mer end 2 rd. Almuen tilkiendegav: at kiende Pigen Anne Andersdatter, og som hun intet er ejende men aleene som Tiener streber for sit Brød, saa kan hun umuelig taale at betale høyere end som Fogden har modtaget saa meget meere som Barnet Lever og Barne Faderen bortdød.

 Fogden begiærede det passerede beskreven, og fremlagde Præste Attest til sam/m/es Vedhæftelse.

 

Fogden fremlagde til Rettens Attestation Mandtal over det i Fogderiet beneficerede Gods. Mantalet blev forsaavidt Sartor Skibrede angaar, oplæst, hvortil Laugrettet og Almuen hvoraf i serdeleshed Peder Nilsen Næsset og Nils Olsen Gavelen forklarede ej at vide meere beneficeret Gods end som blev oplæst.

 Ligeledes fremlagde Fogden til Rettens Attestation Restance Liste over den Deel som endnu udestaar af den i Aaret 1772 og 73 til Almuen Crediterede Kongl: Magazin Havre, hos fattige Huusmænd, Inderster og Lægds Lem/m/er, der deels lever i yderlig Armod, deels ere bortdøde, af Beløb for dette Skibrede 92 rd 4 mrk, hvad deraf endnu kan ventes betalt 14 rd 12 s: og altsaa til Rest 78 rd 3 mrk 4 s: Laugrettet og Almuen hvoraf i sær Erich Bryngelsen Tveten og Steffen Sørensen Næsset, attesterede Rigtigheden af denne af Fogden fremlagde Restance Liste, efter at sam/m/e var oplæst, og skeede saaledes ikke nogen Indsigelse imod de for hver i sær vedsatte Forklaringer.

 Fogden Unmack fremlagde Af og Tilgangen i Odels og Selvejer Mandtalet for Aaret 1798 som inden Retten blev oplæst og hvortil Laugrettet og Almuen, hvoraf i Serdeleshed Stephen Sørensen Næsse og Ole Danielsen Agotnæs forklarede ej at vide videre Af eller Tilgang end som i det sam/m/e findes anført.

 Fogden Unmack fremlagde Af og Tilgangen i Vejmester Mantallet for Sartors Skibrede indeværende Aar, hvilken blev oplæst og hvortil Lavrettet og Almuen, hvoraf i sær Ole Nilsen Næsse og Niels Erichsen Tveten sagde ej at vide nogen Afgang, men at Tilkomsten er som anført.

 Fogden Unmack foreviiste Restance Listen over indeværende Aars udestaaende Kongl: Skatter der blev oplæst, og hvis Sum/m/a her for Skibredet beløber til 219 rd 12 s:, og hvorimod Laugrettet og Almuen ikke vidste noget at indvende

 

1798: 165b

 

 

Til Laugrettesmænd for tilkom/m/ende Aar blev for dette Skibrede udnævnt: Niels Olsen Gavelen, Elling Nilsen nore Ekerhovde, Hans Simonsen Skouge og Christen Bendixsen lille Sangolt.

 

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde mer at føre i Rette, *til (thi) blev dette Ting sluttet og ophævet.

                                                                       Saaledes passeret bekræfter.               Brandt

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Ting 1798 for Skiold Skibrede]

Aar 1798 Torsdagen den 4de October blev det almindelige Høste Sage og Skatte Ting holdet for Skiolds Skibrede paa Tingstædet Møllendal, og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettesmænd: Lars Monsen nedre Titlestad for Tollef Monsen Titlestad Niels Nielsen Østhun Søren Pedersen Sandal og Johanes Monsen nedre Thodtland.

 

Hvorda! Ligesom ved Sartors Skibrede blev publiceret Sorenskriverens Bestalning og Cancellie Placaten af 12te Juli 1798.

 

Fogden Unmack som nerværende ved Tinget fremlagde som Bielag ved sit Skatte Regnskab

 1. Almuens Svar indhentet paa de 13 Spørsmaale som her foran for Sartors Skibrede er indhentet hvorefter at sam/m/e var oplæst blev af Laugrettet og Almuen hvoraf i sær bliver at Nafngive Lars Olsen Nygaard og Michel Nielsen *Hammerslad (Hammersland) afgivet følgende Svar neml:  Til 1. 2. 3. 4. og 5. qtn: vidste de intet at forklare og har ikke hørt noget til det omspurgte  Til 6te qtn: De er ingen bekiendt  Til 7. qtn: S: ikke flere end Antonius paa Solheim og Anders Pedersen Skaalevignesset som holder Sængen formedelst Sygdom  8 qtn: Sv: De vidste ikke flere end hvad som de forrige Aaringer er indført neml: Niels Pedersen Samdahl og Amund Nielsen Lund, hvoraf den første driver nogenledis Handel med Hæster og Slagter Fæe  Til 9. og 10. qvestion, Sv: De veed ikke at nogen her i Skibredet paa en gang har brugt 2de forskiellige gaarde; ligesom Sorenskriveren og Legden hver har betalt sine Skyds-Folk neml: hver Skyds-Karl 4 s for hver miil  11 qtn: Sv: ..(?) Skibredets Lensmand Johannes Michelsen Borge bruger gaarden Borge 2 pd 10 ½ Mark Smør Skatte Skyld  12. qtn: Sv: Ney ikke flere end hvad som af den oplæste Specification indeholder  13 qtn: Sv: Ney: de vidste intet affældt eller forbedret Gods, der enten kan taale aftag eller paalæg.

 2. over de Skyldlagte smaae Flom Qverner, der inden Retten blev oplæst, hvortil den nerverende Almue men deriblant Elias Johanesen Haucheland og Mons Espeland svarede at de ikke vidste flere end Steene Saug, tilhørende agent Krohn som ikke var ansadt paa den oplæste Specification og hvilken de ansatte til udgift af 2 s.

 3. Blev oplæst de skyldlagte Laxe, Sildevogs, Qværner, Huusmænds og Engeslætte Pladser for Skiolds Skibreede, hvortil Almuen og af dem i Særdeleshed Michel Olsen Birkeland og Johannes Nielsen Lohne svarede at der ikke gaves flere end de oplæste 12 Møller og 2de Engeslætter.

 4. blev oplæst af den ved Fogden Unmack fremlagde Designation for saavidt dette Skibrede anbetræffer, over den sammestæds befindende Flom Saug, hvortil Almuen og Laugrettet svarede at der gaves ingen flere end Sælens ubetydelige Saug, hvorpaa neppe aarlig bliver skaaret til Huusbehov 40 stk: Bord, og troer ikke at der paa nogle Aar har været skaaret noget, og er den Assessor og Raadstueskriver Forman, der boer i Bergen tilhørende. Raadstueskriveren er endnu i virkelig Embede, men er Saugen beliggende paa Landet, altsaa uden for hans Embede.

 

Lensmanden Johannes Borge mødte og tilkiendegav at have paa Anmodning af Sorenskriveren, grundet paa Postmesteren Secretair Thomsens Andragende af 15de Septbr: sidstl:, indkaldet her til Retten saavel Postbønderne fra øvre Bratland, som de Tienere der fører Posten fra Bergen til Thuenæs, og ligeledes fra Bratland til Bergen.

 

1798: 166

 

 Postbønderne paa Bratland Ole Eliasen og Søren Anthonisen forklarede: at de adskillige Gange har erfaret saaledes som Klagen indeholder, at de paa Undervejs Væskerne værende Læder Rem/m/er har naar Posten fra Thunæs er ankom/m/en været afskaarne, og er de forvisset at deres Tienere aldrig har haft nogen Deel derudi, mindre selv udøvet saadant, men naar Væskerne derimod har været modtagne i Bergen har de igien været isadt og i brugbar Stand hvad derimod Overtrækket paa Væskerne angaar, da har samme ikke alletiider fulgt med, og derfore kan de ikke giøre nogen Forklaring om dette Overtræk nogen Tiid har været bortstiaalen eller ikke, men Rem/m/erne derimod har undertiiden været som afskaarne med Kniv, men andre Gange ligesom afslidte eller afrevne.

 Derpaa fremstod forbemeldte Postbønders 2de Tienere som dem der bestandig til Lands fører Postsækkene, hvis Navn er Mons Larsen 29 Aar gam/m/el, og Jens Gregoriussen 25 Aar gam/m/el, der forklarede begge overensstem/m/ende med deres Huusbonder, med Tillæg: at de alle Gange har Varskuet Post Riderne fra Thuenæs at de skulle give velagt i hvad Stand de modtog Post Væskerne, hvilket disse ogsaa siger at have giort, men at Rem/m/erne har været borte før disse fra Thuenæs end og modtog Post Sækkerne.

 Og Videre Oplysning vidste de ikke at afgive men, men tilbød sig alle med Eed at bekræfte dette deres Udsigende om forlanges.

 

Nye Sag

Bonden Ole Olsen Samdal mødte personlig for Retten og fremlagde en ved Lensmand Borge og Stevnevidne underskreven Kald Seddel, hvorefter Anders Pedersen Gim/m/eland, Anders Andersen Lund og Niels Andersen Unneland er indstevnt at høre Vidner og lide Dom, for udsagde Beskyldninger imod Citanten m: v:, og declarerede Lensmanden at baade Parter og Vidner, ere indstevnte med den Clausul: ej at kan vente nogen videre Indkaldelse af Laugdag eller Forelæggelse.

 Videre fremlagde Cittanten Attest fra Forligelses Commissionen, som viiser at denne Sag 2de Gange der forgieves til Afgiørelse har været foretaget for saavidt Citanten og Niels Andersen Unneland anbetræffer; og Nok en ditto Forligelses Commission Attest som viiser at samme Sag den 4de Junii sidstl: ved Forligelses Commissionen ligeledes har været foretaget imellem Citanten og Anders Andersen Lund.

 Procurator Frile mødte for Niels Andersen Unneland som boesadt i Bergen, og formeente at saa længe det er inconfesso at enhver Sagfører, i Følge Lov er forbunden til at følge Sagvolderens Værne Ting, saa upasselig maae og Citantens Fremgangsmaade blive under nærværende Saggivelse, naar han tvert imod Lovens 1 – 2 – 3 søger at fremdrage indstevnte Niels Unneland for denne Ret der i Relation til ham ikke kan blive Forum competens, men bør at sagsøges for Byetinget, om Citanten ellers kan have nogen Føye til nærværende Søgsmaal. Til nærmere Beviis for Exeptionen begiærede Comparenten, det Retten behagentlig ville indhente Lensmandens nærmere afhiemling angaaende Nils Unnelands Boepæl og Opholdsstæd,

 

1798: 166b

 

siden den saa kaldte Kald seddel ikke speciel viser dette, hvorefter Comparenten saaledes exiperede mod Sagens Antagelse for saavidt Niels Unneland angaar, saa meget meere som Kald sedlen er confus og i alle Deele stridende mod Loven. I øvrige Comparenten forbeholdt sin Commitents Ret, og paa det exiperede forventede Rettens Kiendelse.

 Lensmand Johannes Borge declarerede paa Tilspørgende: at Indstevnte Niels Andersen Unneland er boende paa Nordnæs i Bergens Bye, men at han som Kaldseddelen udviser har faaet over 4 Ugers Varsel, til at møde for dette Ting.

 Efter Paaraab møtte ingen af de øvrige indstevnte Parter, nemlig Anders Pedersen Gim/m/eland og Anders Andersen Lund.

 Derefter blev saaledes

Eragtet:

 Paa Grund af Lovens 1 – 2 – 22, og 1 – 4 – 8de, nyder denne Sag for saavidt Vidnes byrdene angaar, sin Fremme.

 

 Af de indkaldte Vidner mødte Ole Baus og Kone Anne Larsdatter, Mons Gim/m/eland og Betienten Torkild Jonsen, som alle sagde sig at være Lovens Eed og Forklarings Vigtighed bekiendt, den de desuden med Formaning at vogte sig for Meen Eed, og hvorpaa de samtlig aflagde sam/m/e. Hvorpaa separatim fremstod som

            1ste Vidne Ole Olsen Baus 55 Aar gl:, hvilken forklarede: at han ikke veed eller \selv/ har hørt, at Niels Andersen Unneland har beskyldt Citanten for noget, men af andre har han vel for et Aar siden hørt saadant skulle være passeret, men samme Gang veed Vidnet at Citanten ikke havde andre Kreature, end dem han selv havde betalt, hvilket Vidnet veed deraf at han sam/m/e Gang var i Tieneste hos Citanten og var ham behielpelig og i Følge med at kiøbe ham Creature som den Gang bestod udi et Antal af 23 Stykker, og var den Gang Indstevnte Niels Andersen Unneland Naboe til Citanten, saasom han da boede paa Landet. Angaaende de øvrige 2de indstevnte Parter, da har han heller ikke hørt disse har beskyldt Citanten for noget, og veed ikke andet at forklare end at Citanten paa en Lovlig Maade er kom/m/en til de Creature hvormed han driver Handel.

 Derpaa fremstod som

            2det Vidne Konen Anne Larsdatter 39 Aar gl: hvilken forklarede at hun ikke har hørt nogen af de Indstevnte har beskyldt Citanten for noget, men da hun for et Aars Tiid siden som saadant skulle være passeret selv har faret med Citanten, og da opkiøbt en 13 stk: Kreature som han betalte, veed hun ikke andet end Citanten paa en rettelig Maade er kom/m/en til de Kreature, hvormed han fører Handel; for det øvrige veed hun at Niels Andersen Unneland for et

 

1798: 167

 

Aars Tiid siden boede paa Landet og saagodt som var Citantens Naboe.

 Derpaa fremstod som

            3die Vidne Mons Pedersen Gim/m/eland 39 Aar, som forklarede: At han engang først i indeværende Aar var inde i Byen paa et Værthuus hvor begger Parterne var tilstæde, og da igientog Niels Andersen Unneland 4 a 5 Gange disse Ord: At Citanten plent havde stiaalet fra ham 4 Bester; hvortil Citanten svarede at saadant skulle han aldrig kunde bevise, da han aldrig havde begaaet saadan Handling. Sam/m/e Gang var adskillige tilstæde dem Vidnet ikke saa nøye kan erindre, men kan ikke nægte for at samtlige saavel som Parterne sam/m/e Gang havde noget i Hovedet. Angaaende de øvrige indstevnte Parter vidste han intet at forklare.

            Som 4de Vidne fremstod Toldbetient Torkild Jonsen, som forklarede: At han engang først i indeværende Aar kom ind udi et Værtshuus i Bergen, hvor han forefandt Parterne, der sad og kieglede sammen, og hvoraf fornem/m/elig Indstevnte Niels Andersen havde noget i Hovedet, og hørte Vidnet da, at Niels Andersen beskyldte Citanten for at være Tyv for 4 Nød, hvilket han gientog mangfoldige Gange med at slaae i Bordet og udtrykkede sig med disse Ord: at han plent skulle være Tyv derfor. Vidnet regarderede ikke at Citanten svarede andet dertil end han benægtede Beskyldningen, til saadant bliver overbeviist, men det som neest (mest?) tildrog sig Opmærksomhed var at Citantens liden Søn som han havde med sig græd bitterlig over denne hans Fader tillagte Beskyldning. Angaaende de øvrige indstevnte Parter vidste han intet at forklare.

 Citanten Ole Olsen Samdal begiærede Sagen udsadt til i Morgen, siden han maae fornem/m/e, at ingen af de øvrige 2de Parter ej heller at flere Vidner møder, saa og for at fremlægge Attest som skal viise at Sagen med de udeblevne Parter ogsaa har været søgt forligt.

 Sagen beroer til i Morgen.

 

Da ingen flere mødte blev Tinget udsadt til i Morgen og saal: for den/n/e gang underskreven

                                                                                                                      Brandt

 

Næste Dag den 5te October continuerede Høste Tinget for Skiolds Skibrede paa Tingstædet Møllendahl, og Retten betient med samme Laugrette som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret:

            1. Skiøde fra Ole Andersen Øfsthun til Sønnen Lars Olsen den yngre, paa 1 Pund 19 5/7 M/ark Smør og 1 Mæle 6 6/7 Kande Malt i Gaarden Øfsthun No: 72, dat: 29de Septbr: 1798.

            2. Obligation fra Ole Olsen Harrebakke til Endre Nielsen i Bergen for 399 rd, mod 1te Pante Ret i 12 M/ark Smør Landskyld i Gaarden øvre Harrebakke No: 132, tilligemed 5 Melke Kiør, 1 Hest og 4 Faar, dat: 29de Septbr: 1798.

 

1798: 167b

 

            3. Vilkaars Contract udstæd af Lars Olsen Øfsthun den yngre til hans Fader Ole Andersen og Hustrue angaaende deres aarlige Leve Vilkaar paa Gaarden Øfsthun. dat: 29de Septbr: 1798.

            4. Aflyst Ole Jonsen Grimens Obligation til Myndtlingerne Brithe, Kari, Anne, Maritha og Guri Nilsdøttre Grimen for 78 rd 12 s:, hvorfor har været pantsat ½ Løb Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Grimen No: 17, dat: 7de Octobr: 1790, og indfriet efter bemelte Myndtlingers Værgers paategnede Qvitering af 29de Septbr: 1798.

            5. publ: Obligation fra Ole Jonsen Grimen til Mons Jonsen Brudvig for 48 rd mod 1te Pante Ret i ½ Løb Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Grimen No: 17, dat: 4de Octob: 1798.

            6. Skiøde fra Michel Michelsen Ham/m/ersland til Sønnen Niels Michelsen paa 12 M/ark Smør og 1/8 Hud Landskyld i Gaarden Hammersland No: 88, dat: 2de Octobr: 1794.

            7. Bygsel Seddel fra Philip Nicoll til Johannes Brynildsen paa Huusmands Pladsen Simevigen, dat: \Gravdal/ 27de Octobr: 1765.

            8. Skiøde fra Knud Børresen Harrebakke til Ole Olsen Balcken paa 12 M/ark Smør i Gaarden Harrebakke No: 132, for 390 rd dat: 29de Septbr: 1798.

            9. Aflyst Knud Børresen Harrebakkes Obligation til Jacob Taaning for 199 rd mod 1te Pante Ret i 12 M/ark Smør i Gaarden Harrebakke, dat: 15de April 1790, transporteret til Endre Nielsen den 27de April 1798, og indfriet efter sidstmeldtes Qvitering af 29de Septbr: 1798.

            10. Aflyst Knud Børresens Obl: til Anders Olsen Harrebakke for 50 rd, dat: 6te Octobr: 1795, med 2den Pante Ret i 12 M/ark Smør i Gaarden Harrebakke No: 132, indfriet efter paategnet Qvitering af 29de Septbr: 1798.

            11. publ: Obligation fra Nils Michelsen Hammersland til Axel Erichsen Goupholm for 49 rd med 1te Pante Ret i 12 M/ark Smør og 1/8 Hud i Gaarden Ham/m/ersland No: 88, dat: 4de Octobr: 1798.

            12. Aflyst 50 rd som er betalt til Afdrag paa Paul Nielsen Møllenpris paa Myndtlingen Brithe Rasmusdatters Vegne udstædde Obligation, dat: 5te Maij 1781 for 300 rd mod Pant i Gaarden øvre Fyllingen No: 98, efter paategnet Qvitering af 5te Octobr: 1798.

 

Lensmanden Johannes Borge mødte og fremlagde Sorenskriverens Indkaldelses Ordre paa Lieutnant Møllerups Reqvisition af 3 Aug: sidstl:, om et Tingsvidnes Optagelse angaaende de for Lægsmanden Lars Rasmussen Hougedal formedelst Ildsvaade opbrændte Munderings Sager, til hvis Opfyldelse Lensmanden efter sin og Stevne Vidnes Paategning har indkaldet Vedkom/m/ende tilligemed Vidner.

 Af de indkaldte mødte Lægdsmanden Lars Rasmussen Hougsdal som forklarede: at sidstl: 8 Dage for Pintse Tiider dette Aar

 

1798: 168

 

opkom om Natten fra hans Ildhuus en sterk Ild, der allerede inden nogen kom op havde taget saa stærk Overhaand, at intet hverken af hans eget Gods, eller de for ham oplæste Munderings Sager var nogen Muelighed udi at redde, da det var alt at Folkene paa Gaarden kunde redde sit Liv, og veed han med Vished, at hvert Stykke af de oplæste Munderings Sager var i Lægd hos ham, virkelig var tilstæde, tilligemed en Sabel Balg og 2de Bajonet Skeder, der foruden disse tilhørte Soldaterne Michel og Niels Hougsdal, som disse havde Tilladelse fra sine Officerer at have i sin Værge.

 Af de indkaldte Vidner mødte og fremstod Søren Pedersen Wincians Andersen og Siur Olsen Samdal, som efter at de havde aflagt Lovens Eed forklarede: At en Løverdags Nat til Søndag 8 Dage før sidstafvigte Pintse Dag, kom der om Natten Klokken ved et Slet Bud efter dem som næste Naboer til Gaarden Hougsdal, at kom/m/e sam/m/e Gaards Beboere til Hielp, der da befandtes at brænde, men tog denne Ild saa sterk Overhaand, at de veed at intet var mueligt af de oplæste Munderings Sager at bierge, ligesom de og fornam, at sam/m/e umueligen havde Stæd for Lægsmandens egne ejende Ting, og veed de at alle disse for dem oplæste Munderings Sager virkelig var der i Lægd, og blev opbrændt, da de som meldt saae at intet blev bierget Saa er de og bekiendt og veed at Soldaterne paa sam/m/e Gaard Michel og Niels Hougsdal havde en Sabel Balg og 2 Bajonet Skeder, siden de Dagen efter skulle til Exersering, hvilke ogsaa i Ilden blev fortæret.

 Hvorefter Vidnerne blev Dimiteret og Tings Vidnet sluttet.

 

Ole Olsen Samdal contra Anders Pedersen Gim/m/eland med flere  \Fol:/ 167.

Citanten mødte og tilkiendegav: at have i Dag af Amts Forligelses Com/m/issionen begiert Attest at denne Sag imellem ham Anders Pedersen Gim/m/eland samt Anders Lund har været foretaget til mindelig afgiørelse, men som han ikke har kundet erholde samme og han maae fornem/m/e at ingen af disse Parter møder, begiærede han Sagen udsadt til førstholdende Maaneds Ting her for Skibredet.

 Procurator Frile for Niels Unneland vedblev sit Forrige, og benægtede i øvrigt hvad saavel Sagsøgeren som de fra hans Siide sammensankede Vidner kan have fremført til hans Præjudice, forbeholdende Niels Unnelands Ret i ethvert Tilfælde.

 Sagen udsættes til førstholdende Maaneds Ting.

                                                           Saal: i Dag passeret bekrefter              Brandt

 

Dagen derefter den 6te October continuerede Høste Tinget for Schiolds Skibrede paa Tingstædet Møllendal, og Retten betient med samme Laugrette som i Gaar.

 

Blev publiceret:

            13. Obligation fra Halvor Larsen Steensvigen til Nils Andersen

 

1798: 168b

 

Abelthun for 50 Rdr, hvorfor er pantsat med 2den Prioritet ½ Løb 6 M/ark Smør og ½ Tønde Malts Landskyld i Gaarden Steensvigen No: 82, dat: 5te Octobr: 1798.

            14. Aflyst Ole Olsen Harrebakkes Obligation til Jomfruerne Giertrud Alida, Elisabeth Cornelia og Grethe Omsen for 399 rd mod 1te Pante Ret [i] 2 Pund 12 M/ark Smør i Gaarden Harrebakke No: 132, dat: 19de Septbr: 1794, og indfriet efter paategnet Qvitering {af} uden Dato.

            15. Aflyst Ole Olsen Harrebakkes Obligation til Mathias Olsen Tarlebøe og hans Myndtlinger for 99 rd mod 2den Pante Ret i Gaarden Harrebakke No: 132, dat: 29de April 1795, og indfriet efter Qvitering af 5te Octobr: 1798.

 

Ildebrands Tingsvidne

Beboerne af Gaarden Hougsdal i Skiolds Skibrede, neml: Lars Rasmussen og Michel Nielsen mødte, anmeldte og beklagede sig over, at Natten til Søndag 8 Dage for sidstafvigte Pintsedag dette Aar opkom hos dem en pludselig Ildebrand, hvorved følgende Bygninger blev lagt i Aske, neml: for Lars Rasmussen: 1. Stue Bygning, 2. Tvende Boder med Loft over, hvoraf hans Naboe Michel Nielsen tilligemed Deponenten var Ejer af det eene Loft. 3. Trende Smale eller Faarehuus, og 4. Et Ildhuus, saa ikke meere af Deponenten blev reddet end Laden og Floren med Kreaturene, men derimod blev alt hans Boeskab, Klæder og Fødevare aldeles af Ilden fortæret. Af den anden Beboer Michel Nielsens tilhørende Huuse, blev følgende opbrændt nemlig: 1. Røg Stue Bygningen, 2. tvende Boder med Loft over, foruden det Loft han hafde tilfælles med sin Naboe. 3. Et Ildhuus, 4. Floren eller Fæehuuset, og 5. Et Faarehuus, saa ikke meere for ham blev reddet *en (end) Laden og Kreaturene, men derimod ligeledes for ham opbrændt baade Boeskab Klæder og Fødevare; og som denne deres Forklaring er den meenige Almue bekiendt, saa begiærede Deponenterne at Almuens Forklaring derom maatte blive indhentet.

 Den nærværende Almue hvoriblant Lars Larsen Søraas og Michel Jacobsen Heldal forklarede at det i alle henseende rigtigt forholder sig som forklaret er, og at disse specificerede Huuse bygninger tilligemed Beboernes Boehave og videre, er ved denne Ildebrand bleven lagt i Aske fornævnte Tiid; og skiønnede Laugrettet efter Overvejende, at paa Lars Rasmussens Brug maatte denne Skade *ansætte (ansættes) for 4/5 Deeler og Michel Nilsens Brug for 5/6 Parter.

 Comparenterne begiærede sig det passerede beskreven, som blev bevilget.

 

Fogden Unmack tilkiendegav at have ladet indkalde følgende Lejermaals Begiengere: 1. Marte Monsdatter Pladset

 

1798: 169

 

der til Barne Fader har angivet Hans Johannessen Skouge af Lindaas der ved Døden er afgaaet.  2. Brithe Olsdatter Samdal der til Barnefader har anmeldt en Søefarende ved Navn Søren, der skal være reist og ikke er at finde.  3. Qvinde Mennesket Stine Larsdatter paa Pladsen Tvedtaasen, der har anmelt Barne Faderen at være Jan Friderichsen Blom, der skal fare som Styrmand med Capt: Berentsen fra Flensborg som ikke er at finde. For disse 3de Qvindes Personer er betalt 1 rd af hver, hvilket Fogden ved Lensmanden har ladet undersøge at være det høyeste de efter deres Forfatning kunde taale at betale, og forlangte ellers Laugrettets Skiøn om deres Forfatning skulle være annerledes.

 Saavidt Laugrettet havde Kundskab om de angivne 3de Fruentimre og Lejermaals Begiængere, kunde de ikke skiønne at deres Forfatning taaler at betale meere end de godvillig har erlagt.

 Fogden fremlagde de 3de {Udskrifter} Præste Attester til at vedhæftes Udskriften heraf som han begiærede sig meddeelt.

 

Fogden fremlagde til Rettens Attestation, Mandtal over det i Skibredet værende beneficerede Gods til Bielag ved Regnskabet, og blev for Retten oplæst, hvortil Almuen og blant dem Jens Iversen Møllendal og Lars Larsen Søraas forklarede ej at viide andet eller meere beneficeret Gods her i Skibredet end som herforan specificeret er.

 Ligeledes fremlagde Fogden Restance Liste over hvad udestaar af den i Aaret 1772 og 73 crediterede Kongl: Magazin Havre med Forklaring fra den Tilstædeværende Almue hvad Vedkommende deraf kan betale eller ikke, og hvorom han udbad sig Rettens Attestation paategnet. Laugrettet og Almuen af hvilke sidste de 2de Mænd Jens Iversen Møllendal og Lars Larsen Søraas forklarede at de inden Retten givne Oplysninger der for hver Mand i sær paa ovenmelte Restanse Liste, forholder sig efter deres Skiønnende sandfærdig.

 Videre fremlagde Fogden Af og Tilgangen i Vejmester Mandtallet, der viiser at {for forrig} ingen Forandring \er/ foregaaet; Saa og Af og Tilgangen i Odels Mandtallet begge til Rettens Attestation.

 Og endelig Restance Listen paa de udestaaende Kongl: Skatter, saavel i som uden for Bondestanden, af Beløb 1235 rd 1 mrk 4 s: Hvorom han og udbad sig Rettens Attestation.

 Almuen og fornemelig blant dem Jens Iversen Møllendal og Lars Larsen Søraas attesterede tilligemed Laugrettet saavel Af og Tilgangen i Vejmester som Odels Mandtallet, og uimodsagde den oplæste Restance Listes speciele og Generale Summa.

 

            16. publ: Obligation udstæd af Arne Olsen øvre Todtland til Peder Olsen Riple for 71 rd mod 1te Pante Ret i 9 Melke Køer, dat: 6te Octobr: 1798.

 

1798: 169b

 

 

{Efter} Til Laugrettesmænd for næste Aar blev udnævnt: Albret Olsen yttre Mithun, Ole Paulsen Scheje, Lars Johannesen Borge og Mons Andersen Lohne, som Lensmanden haver at tilsige at møde her paa Som/m/er Tinget næste Aar 1799 til Rettens Betiening.

 

Efter 3de Ganges Udraab indfandt sig ingen som have mere at føre i Rette, thi blev dette Ting sluttet og ophævet.

                                                           Saaledes passeret bekræfter                Brandt

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Ting 1798 for Lindaas Skibrede]

Aar 1798 Tirsdagen den 16. October blev for Lindaas Skibrede paa gaarden Toftegaard holdet almindelig Høste Sage og Skatte Ting og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettes mænd Mathias Rasmusen Korsøen Hans Halvorsen Bakke Lars Olsen lille Haude og Halvor Larsen *lodvid (lodved? = Løtvet? Ein Halvor Larsen Løtvet nemnd i 1801)  Hvorda! var tilstæde Fogden Unmack og Skibredets Lænsmand Lars Larsen Fieldsende

 

hvorpaa blev publiceret Sorenskriverens Bestalning og den sam/m/e Forordning som ved Sartor og Schiold Skibrede, samt herforuden:  3. Anordning hvorved de tilforn ergangne Rescripter, ang: visse Feld Reqvisiter, som ethvert Dragon-qvarteer og Infantreie Lægd i vort Rige Norge, under Nafn af Chambret og Lægds-Equipage, er forbunden til at anskaffe og vedligeholde deels fornyes, deels nøyere bestem/m/es  *3. Forordning som foreskriver Tvangsmidler imod mænd, som ere separerede fra deres Hustruer, og nægte, eller forsøm/m/e, at betale disse de Underholdnings Penge, til dem og deres Børn, som de enten selv have forpligtet sig til, eller ved Separations Bevillingen ere blevne bestemte dat: 10 Aug: 1798

 

Fogden Unmack som var nerverende begierede som Bilag ved hans Skatte Regnskab fremsat til Almuen de selv sam/m/e 13 qtn: som ved de forrige Skibreder paa dette Høste Ting ere besvarede, og hvortil Almuen og iblant dem fornemlig Baste Jørgensen Kalhofde og Amund Rasmusen Hope hvorda til 1 qtn: Ney  til 2 qtn: Ney saadant ved de ikke  3 qtn: Ney, slet intet  4 qtn: Ney derom vidste Almuen intet skiønt en mængde af sam/m/e er boende ved Havet  5 qtn: Ney, ingen anden end Anders Heyberg i Kiilstrøm/m/en som tilforn ved sine Tienere  6 qtn: Ney, for nerverende Tid fører ingen nogen Krem/m/er Handel her i Skibredet.  7 qtn: Ney  8 og 9 qtn: Ney  10 qtn: Jo men har de saa  11 qtn: Jo Lensmanden Lars Larsen bruger gaarden Fieldsende af Skyld 1 Løb  Til 12 qtn: Ney ingen flere end den oplæste Specification indeholder  13 qtn: Ney, ikke annerledes end tilforn, da gaardene Store og lille Matre ej er forbedret men snarere ved de store Elve bliver Ruineret, men ikke af den betydenhed som tilforn.

 2. Listen over de smaae Flomqverne blev inden Retten oplæst og dertil forklarede den nerverende Almue og hvoriblant Lars Olsen Oxnes og Jacob Andersen *Østre (Østrem? Ein Jacob Andersen Østrem nemnd i 1801), at her i Skibredet ej gives flere end de oplæste, men var bekiendt at Qvernene No: 3 Lechvold og No: 11 Hopland ej mer existerede men var ødelagt

 3. Designation over de udi Skibredet verende smaae Flom Sauger, der blev inden Retten oplæst og hvortil Almuen svarede: og blant dem Niels Michelsen Lechvold og Michel Andersen Borylde at de ej haver flere eller andre, samt at disse ligger paa den Grund som i Specificationen er benefnt.

 4. Til Tingsvidnet over Laxe og Silde voger svarede Almuen og deraf fornemelig Knud Johanesen Leerøen og Michel Jacobsen Fondenes, at der ej var flere her i Skibredet end de 3 oplæste Huusmands Sæder og den eene Hundvends Mølle eller Qvern.

 

Da intet mere for i Dag var at behandle ved Retten blev Tinget udsadt til i morgen

                                                                                                                      Brandt

 

1798: 170

 

 

Aar 1798 den 17. October Continuerede Høste Sage og Skatte Tinget for Lindaas Skibreede i overværelse af sam/m/e Laugrettes mænd som i gaar hvorda! blev af Almuens Documenter publiceret under

            No: 1 Obligation fra Knud Erichsen Grimstad til Comerse Rd: Johan Lovsen Koren stor 200 rd med første Pante Ret udi gaarden Grimstad No: 85 i Lindaas Skibrede af Skyld 2 Pund 1 ½ Mark Smør og 1 Mæle 8 5/8 Kander Malt, dat: 29de Sept: 1798.

            2. Tilbagelyst Willom Christensen Raadmandsøens obligation til Kiøbmand David Christensen Thue i Bergen stor 100 rd med 1ste Pante Ret udi gaarden Raadmandsøen No: 132 af skyld 6 M/ark Smør Landskylds Leye med tilhørende Huuse samt underliggende Skier dat: 18de Nob: 1791 og indfriet efter qvittering af 13de Oct: 1798

            3. Obligation af Willum Christensen Raadmandsøen til Bonden Halvor Knudsen Fæste for 110 rd med 1ste Pante Ret udi gaarden Raadmandsøen No: 132 i Lindaas Skibrede af skyld 6 M/ark Smør Landsk: Leje dat: 13de October 1798.

            4. Skifte Brev efter Konen Marte Rasmus Datter Houchaas af 3de Aug: 1798 hvorved Boets Eyende 1 Bpd Smør og 16 Kander Malt i gaarden Houchaas No: 57 i Lindaas Skibrede saal: er udlagt til Stervboe Enke manden Joseph Erichsen 12 M/ark Smør 8 K: Malt  Sønnen Amund Josephsen 3 M/ark Smør 2 Kand: Malt  Søn/n/en Eric Joseph: 3 M: S: 2 K: M:  Datteren Inger Josephs Dr: 1 ½ M: Smør 1 K: Malt  Datteren Pernille 1 ½ M/ark S: 1 K: Malt  Datteren Syneve 1 ½ M: Smør 1 K: Malt  og Datteren Magrete 1 ½ M/ark S: 1 K: Malt

            5. Skiftebrev efter afdøde mand Michel Rasmusen indre Lyhren sluttet 30te Juli 1798 hvorved Boets tilhørende Jorde Gods 18 ¾ M/ark Smør i gaarden Indre Lyhren No: 1 i Lindaas Skibrede saal: er udlagt til Stervboe Enken Anne Johannes Datter 9 3/8 M/ark Smør  Til Datteren Marte Michels Datter 3 1/8 M/ark Smør  Datteren Olia 3 1/8 M/ark Smør  og Datteren Siri 3 1/8 M/ark Smør

            6. Tilbagelyst Knud Ericsen Grimstads obligation til Ellef Pedersen Seim i Alenfits Skibrede paa 120 rd med 1ste prioritets Ret udi gaarden Grimstad No: 85 i Lindaas Skibrede af aarlig Landskyld 2 bpd 1 ½ M/ark Smør og 1 Mæle 8 5/8 Kander Malt dateret 22de May 1788 og indfriet efter Qvittering af 6te Octob: 1798

            7. Tilbagelyst Knud Ericsen Grimstads obligation til Peder Ellevsen Seim paa 48 rd med 2 prioritets Ret efter 120 rd udi gaarden Grimstad No: 85 i Lindaas Skibrede af skyld 2 bpd: 1 ½ M/ark Smør og 1 Mæle 8 5/8 Kander Malt dateret 20 Octob: 1790 og indfriet efter Qvittering af 6te Octob: 1798

            No: 8 Bygsel Brev fra Laugmanden Cancellie Rd: Christi til Eric Magnesen paa en Jorde Part udi gaarden Østrem i Lindaas Skibrede af skyld 12 M/ark Smør 12 M/ark Fisk samt 4 Kander Malt Landskylds Leye dateret 13de Nob: 1797, hvomed tillige fulgte Reversal

            9. Sogne Præsten til Lindaas Hr: Mejers Bygsel Seddel til Peder Monsen Grimstad paa ½ Jorde Part i gaarden Saltenes Præstebolet beneficeret skyldende 1 Spand Malt og 1 ½ Mæle under Matr: No: 49 som den forrige Opsidder Ole Brynildsen har frasagt sig dat: 28de Septbr: 1798 hvormed tillige fulgte Reversal

            No: 10 Bygsel Seddel fra Værgen Kiøbmand Hans Hansen paa sin Myndtling Jomfrue Dorothea Magareth Heibergs Vegne til Thomas Hansen paa 12 M/ark Smør og 1 Mæhle Malt i gaarden Monsløb som Hans Monsen og Kone har frasagt sig, dat: 10de May 1798

            11. Tilbagelyst Anders *Asschildsen Haugsmyhrs obligation til Knud Jacobsen Sælgelie som Formynder for Jacob Johanesen yttre Horvig paa 60 rd med Pant i gaarde Parten Haugsmyhr No: 103 af skyld 1 Pund 12 M/ark Smør og 2 Mæler Malt dat: 19de May 1783 og indfriet efter qvittering af 16de Octob: 1798

            No: 12 Skiøde fra *Ellen (Ellev) Pedersen Seim til Michel Nielsen paa 1 Bpd 3 M/ark Smør og ¼ Tønde Malt i gaarden Berge No: 82 for Kiøbe Summa 266 rd dateret 19de May 1798

            No: 13 Byxel Seddel fra Enken Martha Maria Sal: Jonas Haugs til Thomas Jacobsen Riisøen paa ½ deelen af Gaarden Scharnes, paa hendes Lives Tiid siden gaarden er Enke Sæde, der godvillig af Michel Thomesen Scharnes er opladt, dateret 10de Octob: 1798

            No: 14 Skiøde fra Johannes Johannesen Horvig til Jacob Johannesen paa 1 Bpd Smør og 1 Mæle Malt Landskyld i gaarden Selgelie No: 83  og 18 M/ark Smør 1 Mæle Malt i Øde gaarden Bachebøe No: 84 i Lindaas Skibrede tilsam/m/en for Kiøbe Sum/m/a 80 rd dateret 16de October 1798

            No: 15 Skiøde fra Eric Olsen nedre Tvedt til Mons Ericsen paa hans ejende Part i Gaarden nedre Tvet under Mr: No: 78 af Skyld 18 Marker Smør og 21 Kander Malt for Kiøbe Sum/m/a 70 rd dat: 16de Octobr: 1798

            No: 16 Skiøde fra Siri Lars Dr:  Niels Iversen Wallernes Jacob Tonning Lars Iversen Herscheland

 

1798: 170b

 

Mons Monsen Myching Niels Hansen Lie og Ole Arvesen Hodne til Bertel Ericsen Hodne paa deres Anparter i Gaarden Hodne under Mr: No: 67 neml: 1. Siri Lars Dr: for Krav og Arv udlage 5 32/35 M/ark Smør og 1 34/35 Kande Malts Leje for 23 rd,  2. Jacob Toning i Bergen hans udlagde 1 19/35 Mark Smør og 18/35 Kande Malt for 6 rd  3. Mons Monsen Myching sine udlagde 27/35 Mark Smør og 9/35 Kande Malt for 3 rd  4. Niels Hansen Lie de Ham udlagde 27/35 M/ark Smør og 9/35 Kande Malt for 3 rd  5. Ole Arvesen Hodne sælger Myndtlingen Syneve Erics Dr:s udlagde 27/35 Mark Smør og 9/35 K: Malt for 3 rd  6. Niels Iversen Wallesnes sine udlagde 3 30/35 Mark Smør og 1 10/35 Kande Malt for 15 rd  7. Lars Iversen Wercheland sine udlagde 18/35 Mark Smør og 6/35 Kande Malt for 2 rd og  8. er Kiøberens Hustrue selv udlagt 3 30/35 Mark Smør og 1 10/35 Kande Malt  i alt 18 M/ark Smør 6 K: Malt i bemelte gaard Hodne for 55 Rdr dateret 11te Maij 1798

            No: 17 Obligation af Anders Askildsen Hougsmyhr til Lars Olsen lille Hovde paa 70 rd med 1ste Pante Ret i gaarden Hougsmyhr No: 103 af Skyld 1 ½ bpd Smør og 2 Mæler Malt og 2 Mælke Kiør dateret 16de October 1798

            No: 18 Byxel Brev fra Biskop Irgens til Iver Monsen paa 1 Bpd Smør og ¼ Vog Fisks Leye i gaarden Hougsdal som Hans Fader Mons Iversen har opladt dat: 13de Aug: 1798 med vedfølgende Reversal

            No: 19 Byxel Seddel fra Præsten Hr: Tuchsen til Iver Olsen paa ½ deelen af gaarden Bragøen skyldende 18 Mark Smør og 1 Mæle Malt hvilken Part Einer Olsen tilforn har haft dat: 26de Septb: 1798 med Revers

            No: 20 Byxel Seddel af Eric Olsen Egemoe til Ole Ericsen paa en under hans gaard No: 154 opryddet Huusmands Plads kaldet Sætre dateret 16de Octobr: 1798

            No: 21 Afkald fra Brithe Botols Datter til hendes Formynder Halvor Monsen Wiig paa hendes Fæderne og moderne Arv 13 rd 5 mrk 1 s dat: 16de Octob: 1798 No: 11 fol: 334

            No: 22 Byxel Seddel fra Kiøbmand Hans Hansen i Bergen paa sin Myntling Dorothea Margaretha Heibergs Vegne til Endre Iversen paa 1 bpd og 12 M/ark Smør i gaarden Indre Kielen dat: 10de Octob: 1798 med vedfølgende Revers

 

Bonden Johannes Gregoriussen mødte paa sin Søn Lars Johannesen Stegelvig (sine Vegne) mødte og anmelte at bemelte hans Søn først i denne maaned har skudt en Voxen Biørn i sin egen mark efter at denne hafde dræbt 2de Smaler, og hvilken Huud Hand for Retten anviiste der blev *mærken (mærked) med at afskiære sam/m/e den Venstre Labbe og Kloe, og derefter begierede sig Attest meddelt for derefter at erholde de i saa Fald Ham tilstaaende Skud Penge

 

Da ingen hafde videre at erindre for i Dag blev Tinget udsadt til i Morgen

                                                                                                                      Brandt

 

Atter Dagen derefter den 18de October 1798 continuerede end videre Høste Tinget for Lindaas Skibrede paa sam/m/e Sted og i overværelse af sam/m/e Laugrette som i Gaar hvorda! atter blev af Almuens Documenter publiceret under

            No: 23 Byxel Seddel af Hans Rasmusen Hopland til sin Søn Rasmus Hansen \paa/ gaarden Hopland No: 11 af Skyld 19 ½ M/ark Smør og 19 ½ Kande Malt dateret 16de Octobr: 1798

            No: 24 Byxel Seddel fra Lieutenant Christian Brugger til Mons Larsen Høsteland paa gaarden Høsteland No: 146 af Skyld 13 ½ Mark Smør og 1 ¼(?) Mæle Malt som er overladt af Faderen Lars Olsen dat: 17de Octobr: 1798

            No: 25 Obligation af Lieut: Christ: Brygger paa 150 rd til Jørgen Clausen Hogsvæhr hvorfor med 1ste Pante Ret er forsikkret gaarden Torsvig No: 144 af Skyld 1 Løb Smør dat: 14de Octobr: 1798

            26. Deelebrev efter afdøde Jon Haldorsen Hodnes, hvoefter hans Sviger Søn Mons Knudsen som eeneste Arving paa sin Kone Brithe Ols Datter er udlagt 6 M/ark Smør i gaarden Ringsaasen No: 64 i Lindaas Skibrede  16 M/ark Smør og 6 Kander Malt i gaarden Jordal No: 28 i Echanger Skibrede  og 13 ½ Mark Smør og 6 Kander Malt i gaarden Gieldsvigen i Echanger Skibrede dateret 16de Octob: 1798

            27. Obligation fra Mons Ericsen øvre Syslach til Jacob Michelsen ibid: paa 82 rd med 1ste prioritets Ret i sam/m/e gaard No: 48 af skyld 18 M/ark Smør og 18 Kander Malt Landskylds Leje dateret 17de Octob: 1798

 

1798: 171

 

            No: 28 Byxel Seddel fra Mons Knudsen Hodne til Ole Arvesen paa 23 ¼ M/ark Smør Landskyld i gaarden No: 67 dateret 16de October 1798

            29. dito fra Hans Halvorsen Bakke til Knud Larsen dito paa sam/m/e gaard No: 29 af skyld ¼ Løb Smør og ½ Tønde Malt paa 8 Aar dateret 16de Oct: 1798

            30. Afkald fra Mathias Jonsen Hosteland paa sin Kone Søgnie Mathias Dr:s vegne til Formynderen Haagne Ericsen Risnæs for sin efter hendes Søster faldne Arv 20 rd 20 s dat: 17de Oct: 1798  R: No: 261

            31. Skiøde fra Lars Monsen Qualvog Ole Monsen Tykhelle Knud Amundsen Riise og Michel Gudmundsen Hundveng til Ellev Andersen Udlyren paa 3 Mæler Malt og 24 s Penge i gaarden Udlyren No: 2 for Sum/m/a 75 rd dat: 17de Oct: 1798

            32. Bygsel Seddel fra Agent Wollert D: Krohn til Lars Ejnersen Myching paa en andel udi gaarden Rebnoe af Skyld 12 M/ark Smør 1/3 Faar og ½ Vaag Fisk som har veret brugt af Michel Ericsen Hopland dat: 22de feb: 1798 med foreviist Reversal

            33. Vilkaarsbrev fra Mons Larsen Hosteland til sin Fader Lars Olsen dat: 17de Oct: 1798

            34. Tilstaaelse af Brita Botolphs Dr: Hundvend med Curator Halvor Larsen Loetvedt har solgt sin Odels Ret til gaarden Wiig No: 81 for 14 rd til Halvor Monsen dat: 17de Oct: 1798

            35. Skiøde fra Siri Niels Dr: og Værge  Bendix Tomesen Thomas Tomasen og Ole Michelsen øvre Schodven til deres Stif Fader Niels Pedersen Oenes paa hvad *hd (hand) selv er ejende i Gaarden Oenæs No: 91 tilsammen 1 Bpd 13 10/11 M/ark Smør og 25 7/11 Kander Malt Landskyld for 100 rd dateret 17de Octob: 1798

            36. Skiøde fra Pigen Anne Ols Dr: Oxnes med værge Lænsmand Lars Larsen Fieldsende og Jacob Olsen med værge Amund Rasmusen Hope til Lars Olsen Oxnes (Øxnes) paa deres Arve Lodder i gaarden Oxnes No: 16 for Sum/m/a 28 – 2 – 12 s dateret 17de Octob: 1798

            37. Skiøde fra Ejner Ejnersen til Ole Olsen Wiig paa hans Odels Ret i sam/m/e gaard No: 81 for 16 rd dat: 17de Oct: 98

            38. dito fra Ole Larsen Tungedal til Lars *Gregorius Grinde paa 18 M/ark Smør i sam/m/e gaard No: 138 for 42 rd 3 mrk dat: 17de Oct: 98

            39. dito fra Ole Rasmusen Strøme Michel Rasmusen og Amund Rasmusen Hope paa deres Myndtlingers Vegne paa deres udlæg i gaarden Oxnes No: 16 til deres moder Enken Siri Knuds Dr: Oxnes som med hvad Hun selv er ejende udgiør 18 M/ark Smør og 12 M/ark Fisk: dateret 17de Oct: 1798

            40. Byxel Seddel fra Andreas Dankertsen Heiberg til Iver Arnesen paa 18 M/ark Fisk og 6 Kander Malt udi gaarden Udkilde No: 7 dat: 17de Octob: 1798 med foreviist Reversal

            41. Deelebrev efter Tore Amundsen Bersvig, hvorefter Enken og de myndige Arvinger er tildeelt efter sin Lod 1 ½ bpd Smør og 2 Mæler Malt for 60 rd dat: 17de Octob: 1798

            42. Tilbagelyst Ole Knudsen Weraas obligation til Peder Pedersen Qualvog stor 60 rd hvorfor med 1ste prioritets Ret var pantsat 12 Mark Smør og ¼ Tønde Malt i gaarden Weraas No: 45 dateret 18de Octob: 1796 og indfriet efter qvittering af 18de Octob: 1798

            43. Skiøde fra Ole Knudsen Weraas til Peder Pedersen Qualvog paa hans ejende Part af gaarden Weraas No: 45 af skyld 1 Bpd Smør og 2 Mæler Malt for 124 rd dat: 18de Oct: 1798

            44. Byxel Seddel fra Peder Pedersen Qvalvognæs til Ole Knudsen Weraas [paa] den af Ham kiøbte anpart i gaarden Weraas No: 45 af skyld 1 bpd Smør 2 Mæler Malt dat: 18de Oct: 1798

            45. dito fra Andreas Danch: Heiberg til Ole Thorsen Synstebøe paa et støkke Mark indhegnet under gaarden Toftegaard kaldet Severines Pynt med en liden Holme kaldet Dankersholm dat: 18de Oct: 98

            46. Freedlysning af Fogden Unmack paa Rasmus Knudsen Ole Knudsen Christen Andersen og Claus Ericsen som Ejere og Beboere af gaarden Hougsdahl deres Vegne, at ingen maa enten med Nøter eller Sætte garn fornerme den/n/em i Fiskeriet under deres Landstrækninger med flere Poster dat: 18de Oct: 1798

 

Fogden Unmack foreviste til Attestation over Af og Tilgangen udi Vejmæster mandtallet for 1798 som for dette Skibrede blev oplæst og hvis rigtighed Almuen attesterede baade i henseende af og tilgangen.

 Fogden Unmack foreviste til Attestation af Laugrettet og Almuen Tingsvidnet over af og Tilgangen i odels og Selvejer mandtalet for indeværende aar 1798, der for Almuen blev oplæst, men hvorimod ingen af Almuen eller Laugrettet vidste noget at erindre men Attesterede Rigtigheden af sam/m/e hvoraf fornemelig de 2de mænd Peder Jacobsen Sætre og Baar Michelsen Synevoe (Synnevåg) saal: besvarede som meldt det oplæste

 Fogden foreviste uddraget af de Kongl: ordinaire Skatter med samt ¼ pros: Skatten, som blev oplæst for Almuen, og hvis Beløb i alt af første er 937 – 3 – 11 s og af de siste 29 – 5 – 9 s, der alle af Almuen blev u-imodsagt.

 

1798: 171b

 

 

Til Laugrettes Mænd for tilkommende Aar blev udnefnt 1. Lars Olsen Oxnes 2. Jacob Rasmusen Riise 3. Anders\2/ Olsen\1/ (Ole Andersen)? Quam/m/e og 4. Ole Michelsen øvre Skodven som Lændsmanden haver at tilsige til møde førstholdende Som/m/er Ting 1799 til Rettens betiening.

 

Fogden foreviste Mandtallet over det beneficerede Gods her i Skibredet som for Almuen blev oplæst, og hvoraf fornemelig Gregorius Arnesen Ranghe (Ein Gregorius Arnesen Rangvæhr er nemnd i 1801. = Rongevær) og Herløf Olsen Anvig svarede ej at vide mer eller andet end oplæst er.

 Foreviste Restansen Listen paa de i aarene 1772 og 1773 ud Crediterede Kongl: Magaziin Havre med den af ham holdt Examination, hvilken blev Laugrettet og Almuen forelæst hvoraf Anders Monsen Skoue og Baar Michelsen Synnevaae forkl: overensstem/m/ende med de øvrige at denne om disse Resterende givne Forklaring forholder sig med Sandhed.

 

Efter 3de ganges udraab om nogen hafde mer ved Retten at forhandle, indfant sig ingen thi blev Retten brudt og Høste Tinget for denne gang sluttet

                                                                       Saal: passeret bekrefter            Brandt

 

 

 

Høste Tinget [1798] for *Herle (Herløe) Skibrede

Aar 1798 Løverdagen den 20de October blev paa Tingstædet Alverstrømen holden Høste Ting for Herle Skibrede og Retten sadt af Sorenskr: Ober Audeteur Brandt i overværelse af følgende 4 Laugrettes mænd Ole Knudsen Egeland Niels Bendixen Risland Ole Willemsen Landsvig og Niels Mortens: Schiellanger Ved Tinget var nerværende Fogden Unmack Skibredets Lænsmand og tilsøgende Almue

 

hvorda! først blev publiceret nerværende Sorenskrivers Bestalning af 19de Janv: dette aar samt herforuden de selv sam/m/e 2de Kongl: Forord: og 1 Cancellie-Placat som ved dette Høste Ting for Lindaas Skibrede er Bekiendtgiort og som paa fol: 109 er extraheret

 

Fogden Unmack fremlagde til Besvarelse det Almindelige Tingsvidne paa 13 qtr: hvortil Almuen og i ser Knud Andersen Hanevig og Lars Monsen Hægernes svarede til 1 2 3 og 4 qtn: Ney  Til 5te qtn: Ney, ingen andre end Ernst Mejer i Strudshavn og Johanes Rasmusen i Floen  Til 6 qtn: ingen flere end Agent Claus Krohn paa Hennø og Major Ameln paa Hegøe Holmen og Blomvigen  Til 7 qtn: vidste ingen andre end Pigen Catrine i Herlesundet Jens(?) Nielsen paa Holmeknappen og Jacob i Hopshavn  Til 8 qtn: og 9 qtn: Ney.  Til 10 qtn: Ney, de har ikke hørt andet, men ved de mangen gang har givet dobbelt eftersom det onde Veyr med storm meer eller mindre er indtruffen  Til 11 qtn: Jo Skibredets Lænsmand Wilhelm Monsen Skiellanger bruger gaarden Skiellanger af Skyld 18 Mark Smør  Til 12 og 13 qtn: Ney

 Fogden foreviiste dernest Listen over de skyldlagde smaae Flom qverner som inden Retten blev oplæst og dertil forklarede den nerværende Almue hvoriblant Johanes Nielsen Tveit og Anders Larsen Wiig at ingen flere existerer end dem som blev oplæst og at de ikke vidste nogen afgang

 Foreviste Fogden Designation over Flom-Saugene her i Skibredet der blev oplæst og hvortil Almuen og af dem Jens Larsen Ravnanger og Ole Olsen Treet (Tveet?) svarede: at her gives ikke flere end den eene oplæste Asche Saug som ikke har veret skaaret noget paa i de 2de siste Aar

 

Lensmanden tilkiendegav ej at have til dette Ting her for Skibredet indstevnt nogen Sag, og som ingen efter paarob hafde videre at føre i Retten her i Dag blev Tinget udsatt til i overmorgen den 22de Octob:

                                                                                                                      Brandt

 

Dagen den 22de Oct: 1798 continuerede end videre Tinget for Herle Skibrede paa sam/m/e Sted som i forgaars og med sam/m/e Laugrettes mænd, hvorda! blev af Almuens Documenter publiceret under

            No: 1. Byxel-Seddel fra Frue Krigs Raadinde Koren til Jens Larsen [paa] det ½ Brug i gaarden Ravna\n/ger af Skyld 13 ½ Mark Smør som Arne Aschildsen har opsagt dat: 8de Nob: 1797, med Reversal

            2. dito fra Comerse Raad Koren til Ole Olsen Tveten paa det ½ Brug i gaarden Tveten af skyld 9 Mark Smør, 1/8 Tde: Malt som afdøde Ole Jensens Enke har haft, dat: 1ste Juni 1798 med Reversal

            3. dito fra Kiøbmand Wilhelm Lexau i Bergen til Niels Olsen Hollen paa 4 s Jorde-Part i gaarden øvre Kleppe som forhen har veret brugt af Anders Poulsen dat: 19de Janv: 1798 med Revers

            4. Dito fra Provsten Michelet paa Manger til Ole Jensen [paa] 12 M/ark Smør Skatte skyld og 6 M/ark Smør og 6 Kander Malt Landskyld udi gaarden Schielanger som hans Fader Jens Knudsen har brugt dat: 17de October 1798 med Reversal

 

1798: 172

 

            5. Byxel-Seddel fra Comerse Raad og Secretair Koren til Johanes Nielsen Dauvanger paa 9 M/ark Smør 1/8 Tde: Malt skyld i gaarden Tveten som Broderen Niels Tveten har opsagt dat: 22de Maij 1798 med Reversal

            6. Obligation af Mons Nielsen Bragstad til Ole Andersen Fløysand paa 40 rd med 1ste prioritets Ret i gaarden yttre Bragstad M: No: 73 af skyld 1 bpd 3 [Mark]? Smør og 18 K: Malt dat: 22de Oct: 1798

            7. dito fra Ole Thomasen Landsvig til Ellev Joh: Bouge paa 41 rd med 1ste Pante Ret i gaarden Landsvig No: 62 af skyld 12 M/ark Smør dat: 22de Octob: 1798

            8. Byxel-Seddel fra Jens Monsen Iden til hans Stif Søn Siur Siursen paa 10 2/7 Mark Smør og 2 2/7 K: Malt i gaarden Iden No: 66 dat: 22de Octob: 1798

 

Fogden Unmack som ved Tinget var nerverende foreviiste Mandtallet over det beneficerede gods her i Skibredet som blev oplæst, og hvortil Almuen og af dem Anders Christiansen Kleppe og Lars Jonsen Hopmandstvet svarede: at de ej var bekient mer eller andet end som oplæst var.

 

Da ingen for i Dag hafde mer efter paarob ved Tinget at forrette blev sam/m/e udsadt til i morgen

                                                                                                                      Brandt

 

Dagen derefter den 23de Octob: 1798 continuerede end videre Tinget for Herle Skibrede paa sam/m/e sted som i gaar med sam/m/e Laugrette Hvorda! blev publiceret under

            No: 9 Afkald fra Michel Monsen Myhrtvedt til sin Formynder Ole Bastesen øvre Tvedt paa sin Fader og Far Faders tilfaldte Arv tilsam/m/en 90 rd 31 s med Renter dat: 22de Octob: 1798 Regsk: No: 135

            No: 10 Byxel Seddel fra Major Ameln til Ole Christiansen paa 13 ½ Mark Smør 9 Mark Fisk 6 Kander Malt og ¼ Faars Landskyld i gaarden Tosche dat: 18de Juni 1798 med Revers

 

Fogden Unmack mødte og foreviste Restance Listen paa de i Aarene 1772 og 1773 udcrediterede Magazin Havre med den ved sam/m/e holdte Examination, som mand for mand blev Almuen oplæst hvoraf Mons Tørresen og Niels Tørresen Hougland attesterede Rigtigheden af det oplæste i henseende disses i værende Armod og de øvrige at være dem ubekiendt.

 Tingsvidnet over Af og tilgangen, Vey mæster mandtallet blir ligeledes oplæst og hvis Rigtighed Almuen attesterede og af dem Hover Nielsen Wetaas (Wetaas ligg i Radøy sk.r. Han er og nemnd der) og Jon Nielsen Oun (Oen) som bevidnede Rigtigheden af det oplæste ej at vide flere tilkom/m/en eller afgaaet end anført

 Tingsvidnet over Af og Tilgangen udi odels og Selveyer mandtallet blev ligeledes fremlagt der for dette Skibrede blev oplæst og hvortil Almuen og af dem Anders Nielsen Erstad og Ole Tørresen Goested (Goustad?) svarede: at de som oplæst var og tilgangen bekient.

 Endelig blev Restance Listen for dette aars udestaaende Restancer for dette Skibrede oplæst, der saavel af Almuen som Laug Retten blev uimodsagt det vere enten for hver mand i ser eller i henseende den heele tilsammenlagde Summa 769 Rdr 5 mrk 6 s ordinaire Skatter og 36 rd 5 s pros: Skat.

 

Til Laugrettes mænd for anstundende Aar 1799 blev udnefnt her for Skibredet 1. Povel Povelsen Fromrejde 2. Rasmus Hansen og 3. Ole Hansen Fromrejde samt 4. Rasmus Jacobsen Husebøe

 

Efter 3 ganges udraab hafde ingen videre ved Retten at indføre, hvorfore Retten blev brudt og Høste Tinget for denne gang sluttet.

                                                                       Saal: passeret bekrefter            Brandt

 

 

 

Høste Tinget [1798] for Radøe Skibrede

Aar 1798 onsdagen den 24de October blev paa Tingstedet Alverstrømen holden Høste og Skatte Ting for Radøe Skibrede i overværelse af Sorenskriveren Ober Audeteur Brandt og følgende 4 eedsorne Laugrettes mænd Jon Nielsen Hole *Hove (Hover) Nielsen Wetaas Johannes Nielsen Auland (Haugland?) og Knud Simonsen Marøen. Ved Tinget var nerværende Fogden Unmack foruden den Tingsøgende Almue

 

Hvorda! blev publiceret Sorenskriverens Bestalning og de sam/m/e Kongl: Forordninger og Cancellie Placat som paa Lindaas Høste Ting fol: 169 er extraheret.

 

Fogden Unmack mødte og fremlagde til Besvarelse det almindelige og aarlige Tingsvidne paa 13 qtr: for dette Skibrede hvortil Almuen og i ser Ole Larsen Olsvold og Knud Hansen Wetaas svarede til de 4 første questioner, ligesom for siste Herle Skibrede er besvaret  Til 5te qtn: ingen anden end som sædvanlig hvilken er Lars Magnusen i Bøevaagen der har sam/m/e i Forpagtning af

 

1798: 172b

 

Hof agent Jansen  Til 6 og 7 qtn: Ney slettes ingen  Til 8 og 9 qtn: Ney,  Til 10 qtn: som oftest har Sorenskriveren og Fogden betalt dem 8 s for hver miil  11 qtn: Skibredets Lensmand Christen Pedersen Bøe er i gaar paa sin Reyse til Tinget Død, men har Hand til denne Tiid brugt gaarden Bøe som skylder 2 pd Smør  Til 12 og 13 qtn: Ney

 

Tingsvidnet angaaende dette Skibredets Flom qverner blev fremlagt til besvarelse af Almuen som efter at var oplæst forklarede Berge Rasmusen Kolstad og Niels Larsen Kolaas at de i af eller tilgangen ej vidste flere end de oplæste.

 Tingsvidnet over Laxe og Silde vogen blev af Almuen attesteret at ej flere [end]? den eene oplæste Huusmand paa Wildanger her i Skibredet betaler Huusmands Skat

 Mandtallet over det Beneficerede gods blev foreviist og oplæst hvortil Almuen og af dem Mons Nielsen Yttrmarken (yttre Morken?) og Ole Monsen Tolleshaug forklarede: at det oplæste mandtal forholder sig efter deres Kundskab rigtig og veed ej videre eller mer end som oplæst er

 Som overværende ved Fogdens Examination paa udestaaende Magaziin Havre igientog paa tilspørgende den heele Almue og af dem Jacob Ericsen Olsvold og Steffen Olsen Olsvold at de opgivnes uformuenhed er nøyagtig som anført paa de faae ner der maaske k/an/d finde udveye at betale noget eller alt.

 

Paa den i gaar paa sin Reyse her til Tinget ved døden afgangne Lænsmand Christen Pedersen Bøe, blev ad interim antagen Bonden Jacob Tomesen Bøe, hvilken forklarede: at der til dette Ting her for Skibredet ikke er indstevnt nogle Sager

 

Af Almuens Documenter blev derpaa publiceret under

            No: 1 Skifte-Brev efter afdøde mand Knud Hansen Nore Sælle sluttet 18de Juni 1798 hvorudi Stervboets Jordegods i gaarden yttre Helle No: 54 i Radøe Skibrede 18 M/ark Smør og 10 Kander Malt for Summa 64 rd saal: er udlagt: Til Søn/n/en Elling Knudsen 6 M/ark Smør 3 ½ K: Malt for 21 – 2 - .  Søn/n/en Hans Knudsen 6 Mark S: 3 1/3 K: Malt for 21 – 2 -  Datteren Rangele Knuds Dr: 3 Mark Smør 1 2/3 K: Malt for 10 – 4 mrk  og Datteren Kari Knuds Dr: 3 Mark Smør 1 2/3 Kande Malt for 10 – 4 mrk

 

Da ingen efter paarob hafde mere i Dag [at] fremføre for Retten blev Tinget udsadt til i morgen

                                                                                                                      Brandt

 

Den paafølgende 25de October 1798 Continuerede end videre Høste Tinget for Radøe Skibrede paa sam/m/e Sted og med sam/m/e Laugrette som i gaar, hvorda! blev af Almuens Documenter publiceret under

            No: 2 Obligation udstæd af nu afdøde Frue Krigs Raadjnde Koren til Præsten Tuchsen i Bergen paa Capital 199 rd med 1ste Pante Rettighed i gaarden Ulvatne af skyld 1 Løb Smør og 1 Tde: Malt dat: 25de Aug: 1797

            3. Skiøde fra Jacob Ottensen Waagenes til sin Søn Niels Jacobsen paa 12 M/ark Smør i gaarden indre Waagenes No: 56 for 40 rd dat: 24de Octob: 1798

            4. Obligation fra Claus Olsen Wetaas til Niels Magnesen Soleim stor 40 rd med 1ste Pante Ret [i] 12 2/3 M/ark Smør i gaarden Wetaas No: 2 dateret 24de Oct: 1798

            5. Skiøde fra Enken Mari Ols Dr: Kaalstad og Søn/n/erne Mons Niels og Ole Tørris Søn/n/er til deres ældste Broder Ole Tørrisen den ældre paa 9 M/ark Smør og 12 Kander Malt i sam/m/e gaard No: 37 for 90 rd d: 24de Oct: 1798.

            6. Skiøde fra Ole Tørrisen Kolstad og Mons Tørrissen Hegernæs til Niels Johanesen undre Tougle paa 4 ¾ Mark Smør og 2 3/10 Kande Malt i sam/m/e gaard No: 19 for 24 rd dat: 10 Octob: 1798

            7. Afkald fra Berte Rasmus Dr: til Formynderen Jacob Rasmusen yttre Sæby paa sin Søn Rasmus Olsen efter Faderen tilfaldne Arv 13 rd – 2 mrk – 15 s dat: 28de Sep: 1798

            8. Afkald fra Mons Jensen Hægøholmen til Formynderen Klokker Halvor Morchen paa sin Fæderne Arv 57 rd 49 s dat: 25de Sept: 1798 R: No: 154

            9. Byxel Seddel fra Provsten Michelet til Lars Knudsen paa 16 Mark Smør udi gaarden Mangers næsset dat: 19 Oct: 98 med Res: (Revers)

            10. Krigs Comissair Dahls Byxel-Seddel til Michel Monsen paa 5 ¾ Mark Smør 4 ½ Kande Malt i gaarden nedre Qvallem som hans Fader har opsagt dat: 6te Juli 1798 med Revers

            11. Dito Byxel-Seddel til Ole Magnusen paa 6 M/ark Smør 5 Kander Malt i gaarden øvre Qualem som hans Fader har opsagt dat: 6te Juli 1798 med Revers.

            12. ditos

 

1798: 173

 

Byxel-Seddel til Magne Rasmusen Noranger paa 6 M/ark Smør 5 Kander Malt i gaarden øvre Qualem som Mons Michelsen har opsagt dat: 6te Juli 1798 med Revers

            13. Skiøde fra Mons Rasmusen Kaartvedt og Niels Rasmusen indre Morchen til Gudmund Ericsen Kaartvedt paa 4 ½ M/ark Smør og 3 Kander Malt.  samt 1 ½ M/ark Smør og 1 Kande Malt i gaarden Kaartvedt tilsam/m/en 28 rd dat: 24de Octobr: 1798.

            14. dito fra Eric Knudsen ud-Helle og Hustrues arvinger Jens Nielsen Bierkeland og Knud Johannesen Helle til Dankert Magnesen Helle paa 9 M/ark Smør og 4 ½ Kande Malt i gaarden yttre Helle No: 54 dat: 24de October 1798

            15. Byxel-Seddel fra Halvor Rasmusen Kaartvedt Niels Rasmusen indre Morchen Berge Rasmusen Kaalstad og Berge Johannesen øvre Manger til deres Stif Fader Mons Rasmusen øvre Manger paa 8 M/ark Smør og 5 1/3 K: Malt No: 43 dat: 24de Oct: 1798

            16. Odels Rets Lysning af Jacob Jacobsen Floen paa 21 M/ark Smør og 14 K: Malt i gaarden indre Tougle No: 19 som bruges af Gudmund Rasmusen dat: 22de Ap: 1790

 

Derefter blev Restance Listen paa de udestaaende Kongelige Skatter udi dette Skibrede for indeværende Aar ved Fogden Unmack indleveret og befunden at være den Summa 469 – 3 – 2 s som blev for Almuen oplæst og uimodsagt.

 

Til Laugrettes mænd for tilstundende aar 1799 blev udmældt 1. Halvor Rasmusen Kartvedt Arne Jacobsen nordre Solen 3. Peder Magnesen lille Tvedt og 4. Lars Risnes som den constituerede lænsmand haver at tilsige at møde førstholdende Som/m/er Ting 1799 til rettens betiening.

 

Efter udraab var ingen som mer hafde ved Tinget at forrette hvorfore sam/m/e blev sluttet

                                                                                                                      Brandt

 

 

 

Høste Ting [1798] for Alenfits Skibrede

Aar 1798 den 26de October blev Høste Sage og Skatte Tinget for Alenfits Skibrede holden paa Tingstædet Alverstrømen og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettes mænd Lars Gudmundsen Mundahl Rasmus Bastesen Iisdal Anders Andersen *Seib (Seim) og Aschild Amundsen Egeland

 

hvorda! blev allerunderdanigst publiceret de selvsam/m/e Kongl: Forordninger som tilforn er bekiendtgiort og extraheret fol: 169

 

Fogden Unmack som ved Tinget [var] nerverende fremlagde til Almuens besvarelse de sam/m/e 13 qtr: som tilforn paa dette Høste Ting og forrige Skibreder er fremsadt, og hvortil den nerværende Almue og hvoriblant Jon Nielsen Sellevold og Simon Nielsen Skare svarede: ligesom for siste Skibrede er anført, med forandring til 5 qtn: at ingen andre driver Giestgiverie end Lensmand Faugstad her i Alverstrømen og Johannes Olsen i Bruknappen  og til 11 qtn: at Skibredets Lensmand Lars Knudsen bruger gaarden Storoxe af skyld 2 pd og 10 ½ Mark Smør i Skatte skyld.

 Specificationen over de i Aaret 1716 skyldlagte Flom qverner blev oplæst og af Almuen Jon Nielsen Mokkevold og Simon Nielsen Skare forklaret: at den oplæste Specification forholder sig med Sandhed undtagen at No: 34 Mongstad Qvern ikke mere bruges og No: 51 Seimb Qvern hvorfor skylder 2 s ganske er ødelagt.

 Af skyldlagde Mølle og Qverne Skat blev foranstaaende oplæst og af Almuen bevaret ey at vere flere end de 2de benefnte her i Skibredet.

 Mandtallet for det i Skibredet verende Beneficerede gods blev ligeledes oplæst og af Ole Knudsen Kaperdahl og Ole Ericsen Hopland tilligemed Almuen attesteret ej at være mere end oplæst.

 Fogden fremlagde Restance Listen med hosføyet Examination over udestaaende Restance her for Skibredet af den i Aarene 1772 og 1773 udcrediterede Magazin Havre saal: som den nu inden Retten ved Fogden er examineret med tilføyede Anmerkninger, som atter blev oplæst og hvis Rigtighed af Almuen bekreftet og af dem Holger Ericsen Smesdahl og Halvor Knudsen Sørefeste og skede saal: herimod ingen Indsigelse

 

Derpaa blev af Almuens Documenter publiceret under

            No: 1 Aflyst Giestgiver Jores Lampes Obligation til Frue Et: Rd:inde Krohn paa Capital 1499 rd med 1ste prioritet i Giestgiverstedet Alverstrømen og udi gaarden Søre Soltvedt af skyld 18 M/ark Smør og 1 Mæle Malt, samt hans løsøre Effecter. dat: 7de Octob: 1793 Tinglyst 26de Octob: 1793 og indfriet efter qvittering af 12te febr: 1798

            2. aflyst Ole Andersen Biørkelands Obligation til Sogne-Præsten Hr: Bergendahl paa Sum/m/a 25 rd Hamers Præstegields Kasse tilhørende med 1ste Pante Ret i gaarden Indre Fosse af skyld 1 pd: Smør og ½ Tde: Malt dateret 16de Maij 1772 Tinglyst 16de Maij 1772 og indfriet efter Qvittering af 13de Oct: 1798

            3. Bevilling for Johannes Olsen

 

1798: 173b

 

Sætre paa et Giestgiverie ved Stedet Brudeknappen i Allenfits Skibrede dateret 8de Septb: 1798

            4. Aflæst Ole Ericsen Hoplands obligation til Eric Larsen Morvig paa Summa 40 rd med 1ste prioritets Ret i 18 M/ark Smør og 15 Kander Malt i gaarden nedre Hopland No: 42 dat: 20de Maij 1797 Tinglyst 20de Maij 1797 og indfriet efter Qvittering af 14de Aug: 1798

            5. Aflyst Siur Olsen Espelands obligation til hans 3de Sted Børn paa 59 rd dat: 15de Octob: 1789 Tinglyst sam/m/e dato og indfriet efter Qvittering af 19de Maij 1798

            6. Byxel Seddel af Peder Knudsen Helleland paa sin Myndtling Knud Monsens Vegne til Siur Olsen Espeland paa 1 pd 3 M/ark Smør og 1 Mæle Malt Landskylds Leye i gaarden Espeland No: 43 dat: 19de Maij 1798 med Revers

            7. Skiøde fra Siur Olsen Espeland til Myndtlingen Knud Monsen ibid: paa 1 pd 3 Mark Smør og 1 Mæle Maldt Landskyld i sam/m/e gaard No: 43 dateret 19de Maij 1798

            8. Byxel Seddel fra Biskop Irgens til Soldat Knud Ellevsen Eicheland paa 1 bpd Smør 12 M/ark dito 1 Mæle 4 Kander Malt i gaarden Mitgaarden som Ellev Larsens Enke har overladt mod Føderaad af Gaard: d: 18 sept: 1798

            9. Afkald fra Sesselle Ols Dr: Odderaas til Værgen Lars Jacobsen øvre Tvedt paa hendes Arv med Renter stor 48 rd som Hun efter Myndigheds Bevilling er tilladt at modtage dat: 26de Oct: 1798 Regsk: No: 196

            10. Skiøde fra Ole Olsen Huuse til Steffen Steffensen Lille Oxe paa de hans Hustrue efter Skifte af 22de deb: (decb:) 1777 udlagde 4 ½ M/ark [Smør]? 3 K: Malt og 1/16 Huud i sam/m/e gaard No: 28 dat: 19de Maij 1798

 

Lænsmanden Lars Knudsen stor Oxe som var nerverende tilkiendegav ej at have til dette Ting for dette Skibrede indstevnet nogen Sag, og som ingen hafde videre i Dag at iretteføre blev Tinget udsadt til i morgen og for denne gang underskreven

                                                                                                                      Brandt

 

Dagen derefter continuerede end videre Høste Tinget for Alenfits Skibrede paa sam/m/e Sted som i gaar og Retten betient med sam/m/e Laugrette hvorda! blev publiceret under

            No: 11 Tilbagelyst af Jacob Nielsen Watnes Obligation til Peder Knudsen Helleland 50 rd altsaa end nu til Rest 50 rd dat: 5te Feb: 1796 Tinglyst 11te Maij nest efter, efter quittering af 25de Oct: 1798

            12. Tilbagelyst Jon Nielsen Bøgevolds obligation til Mad: Karen Sal: Bergendals paa Sum/m/a 80 rd med Pant i hans gaard Bøgevold af skyld 18 M/ark Smør og 12 K: Malt dat: 10 Tinglyst 11 Maij 1792 efter qt: 27 Sep: 1798

            13. Forliig ved Forligelses Comissionen imellem Svend Johanesen Bøgevold og John Nielsen Bøgevold ang: odels og indløsnings Ret til sam/m/e gaard med videre dateret 19de Marti 1798

            14. Tilbagelyst Jon Nielsen Bøgevolds obligation til Myntlingen Anne Salomons Dr: som hendes Fader og Værge Salomon Olsen Eicheland har laant med 1ste Pante Ret [i] 9 Mark Smør og 6 Kander Malt i sam/m/e gaard No: 33 dat: 10. Maij 1792 Tinglyst 11te Maij 92 og indfriet efter qvittering af 27de Octob: 1798

            15. Skiøde fra Jon Nielsen Bøgevold til Svend Johanesen paa 18 Mark Smør og 1 Mæle Malt i gaarden Bøgevold No: 33 paa vilkaar som Forliget ved Comiss: er indgaaet dat: 26de Oct: 1798

            16. Obligation fra Svend Joh: Bøgevold til Eric Ericsen Hielmtvedt paa u-myndiges midler 84 rd med 1ste prioritet i gaarden ibid: af skyld 18 M/ark Smør og 1 Mæle Malt No: 33 dat: 26de oct: 1798

            17. Skiøde fra Iver Gudmundsen Echeland Jon Gudmundsen Tepstad og Ole Johanesen Schaar paa deres udlagde Arv i gaarden Lechnæs No: 71 for Sum/m/a 45 rd dat: 26de Oct: 1798

            18. Obligation fra Ole Olsen Lechnes til Ole Rasmusen for 50 rd og Rasmus Rasmusen paa 25 rd med Pant i sam/m/e gaard No: 71 af skyld 1 Bpd 3 M/ark Smør dat: 26de Octob: 1798

            19. Føderaads Contract imellem Ole Olsen Lechnes og Ole Rasmusen dat: 26de Oct: 1798

            20. Bygsel Seddel fra Ole Rasmusen Lechnæs med flere sine Sødskende til Ole Olsen Lechnes paa 19 1255/1694 M/ark Smør og 6 6/14 do: i sam/m/e gaard dateret 26de Octob: 1798 med Revers

            21. Skiøde fra Anders Olsen Nesse og Anders Andersen Skare til Ole Jacobsen Nesse paa 3 5/6 M/ark Smør og 2 ½ K: Malt samt 2/3 M/ark Smør og ½ Kande Malt i gaarden Nesse No: 97 paa 33 rd 4 mrk 8 s dat: 27de Octob: 1798

            22. Skiøde fra Lars Pedersen indre Fosse til Faderen Peder Larsen Alver paa hans ejende anpart i gaarden Alver No: 5 af skyld 2 2/3 Mark Smør og 2 2/3 K: Malt dat: 27de Oct: 1798

            23. Skiøde fra Peder Knudsen Helleland Magne Jacobsen Qvame Lars Jacobsen Tveten og Ole Jacobsen Mochelthun til Peder Willumsen Sletten paa deres ejende anparter i gaarden Helleland No: 41 paa 196 rd dat: 26de Oct: 1798

            24. Vilkaars Contract af Peder Willumsen Helleland til Peder Knudsen dito og Kone dat: 26 oct: 98

            25. Obligation af Peder Willumsen Helleland til Peder Knudsen dito paa 150 rd hvorfor med 1ste Pante Ret er Pantsadt sam/m/e gaard af skyld 1 Bpd 12 ¾ M/ark Smør og 30 ½ Kande Malt dat: 26de Oct: 98

            26. Fraskrivelse af Rasmus Lampe og Jacob K: Frochen (Frøchen) til Lensmand Johanes Fogstad paa deres odels Ret til gaarden Søre Soltvedt af skyld 18 M/ark Smør og 1 Mæle Malt for Summa 50 rd dateret 20de Juni 1798

 

1798: 174

 

            27. Deelebrev imellem Arvingerne efter Konen Rangle Lars Dr: Kappendal neml: til Enkemanden Ole Knudsen i gaarden Lille Oxe No: 28 6 ½ Mark Smør 4 1/12 K: Malt og 1/11 Huud for                                                                                                16 – 0 – 0

i gaarden Echangerlie No: 47 3 7/8 M/ark Smør og 2 ½ Kande Malt for         9 – 3 – 1

                                                                                                                      -------------

                                                                                                                      25 – 3 – 0

Datteren Marte Mons Dr: og Mand Johannes Monsen i gaarden

Echangerlie 10 5/7 M/ark Smør og 7 Kander Malt for                        25 – 3 – 0

 

Af og Tilgangs mandtallet for Veyene blev fremlagt og oplæst samt attesteret af Almuen at ikke flere end den eene anførte er afgangen og ingen tilkomst

 Af og tilgangen udi Odels og Selv Ejer mandtallerne her for Skibredet blev oplæst der i alle dele af Almuen blev attesteret at vere saal: som oplæst er

 Restance Listen paa de Kongelige ordinaire Skatter for indeværende Aar blev her for Skibredet oplæst hvis Summa beløber til 134 – 4 – 5 s ord: og 5 – 5 – 6 proc: [Skat]? der af Laugrettet og Almuen blev uimodsagt.

 

Til Laugrettes mænd for tilkom/m/ende Aar 1799 blev udmeldt 1. Hans Knudsen øvre Tvet 2. Endre Pedersen nordre Titland 3. Halvor Rasmusen øvre Skiulset (Sjauset) og 4. Peder Johanesen Øvstegaard som Skibredets Lænsmand haver at tilsige at møde paa tilstundende Sommer Ting for at betiene Retten.

 

Da ingen efter paarob ey havde mere eller videre at føre i Rette blev Retten brudt og Tinget sluttet.

                                                           Saal: at være passeret bekrefter           Brandt

 

 

 

Høste Tinget [1798] for Echanger Skibrede

Aar 1798 mandagen den 29de October blev Høste Sage og Skatte Tinget for Echanger Skibrede holden paa Tingstædet Bernestangen og Retten betient med følgende 4re eedsorne Laugrettes Mænd Johanes Iversen Wige Niels Aschildsen Sætre Anders Andersen Sandvig og Christen Siursen Biørsvig

 

Hvorda! allerførst blev publiceret de selv sam/m/e Kongl: Forordninger og Cancellie Placat med Sorenskriverens Bestalning som tilforn fol: 169 er extraheret.

 

Derefter fremlagde Fogden Unmack som Bilager ved sit Regnskab følgende

 1. det almindelige Tingsvidne hvortil Almuen og af dem fornemelig Johanes Larsen Elvig og Iver Ericsen Miøanger svarede til 1 og 2 qtn: Ney,  til 3 qtn: intet andet end gaarden Kleiven der bruges af Michel Knudsen og Jacob Michelsen  4 qtn: Ney  Til 5 qtn: ingen anden end Ole Siursen Ecnesvog som der paa har Bevilling  Til 6 7 8 og 9 qtn: Ney  10 qtn: Jo mere og ikke mindre  11 qtn: Jo Skibredets Lensmand Niels Olsen bruger gaarden Echnes af 1 pd 21 M/ark Smør hvoraf hand betaler Skat  12 qtn: ingen flere sorter af det omspurgte end som i de Specificationes er anført  13 qtn: aftags gaardene Otterstad Furestved (Farestveit) og Stensland som har nydt aftag er mindre end forbedret siden den Tiid

 2. Listen over de skyldlagde Flom qverne som inden Retten blev oplæst, hvortil den nerverende Almue forklarede og af dem Tollef Larsen Øvreaas og Iver Olsen store Sætre at ingen flere end de oplæste gives i Skibredet

 3. Designation paa Flom Saugerne her i Skibredet som inden Retten blev oplæst og af Almuen deriblant Anders Jacobsen Øvre Aas og Lars Carlsen Andaas forklaret ej at være flere end de 2de oplæste, der for Bevilling og ligger paa de ansatte Grunde

 4. Tingsvidnet om skyldlagde møller og querner blev fremlagt og oplæst hvortil Almuen og af dem Anders Olsen Søre Qvinge og Johannes Larsen Huusdal forklarede ej at være mer end den eene oplæste Biørsvigs qvern som giver 20 s i Skat

 5. Mandtallet over det beneficerede Gods blev oplæst og besvaret af Almuen fornemelig Jon Jensen Nederaas og Eric Olsen Søre Qvinge at her i Skibredet ej er mer beneficeret gods end oplæst er

 

Af Sager til dette Ting tilkiendegav Lænsmanden at have indstevnt en gields Sag men som de indstevnte [ej]? endnu var kom/m/en og Citanten haabede Forlig, begierede Hand Sagen længere her i Tinget udsadt.

 

1798: 174b

 

 

Nye Sag

Niels Magnusen Solheim mødte og tilkiendegav at have med Lovlig varsel til dette Ting lovlig med Lensmanden og Stevne Vidne indkaldet Johannes Brynildsen Horvey at betale Ham en Gield stor 24 rd som Hand er Ham skyldig og hvilken Sag i mindelighed har veret ved den anordnede Forligelses Comission hvorom Hand fremlagde Attest af 1ste Hujus

 Lensmanden og Stevne Vidner Ole Nielsen Echnes og Ole Siursen Echnesvog attesterede forkyndelsens Rigtighed med betydende for indstevnte ej at kunde vente Forelæggelse eller Laugdag.

 Indstevnte Johanes Brynildsen Horvey mødte og tilstod Fordringen som Hand ..(?) s..dbe(?) ved ………(?) at aftiene(?).

 Citanten kunde ikke antage noget Tilbud, da det er over 4 aar siden Hand laante Indstevnte {ham} sam/m/e(?), og siden den Tiid ej seet Ham og omendskiønt Hand til denne Tid har udgifter i Sagen for 2 rd 5 mrk 8 s, ville Hand endnu efter….(?) Ham 1/3 deel af Hovedstolen, men hvilket ikke blev imodtaget, hvorfore Sagen blev til Doms optagen

 og derudi nu afsagt saadan

Dom

 Da Gielden de paastevnte 24 rd er tilstaaet og ingen mindelighed har veret at opnaae, i hvor gierne Citanten ved sit Tilbud har ønsket sam/m/e, Saa Kiendes for Ret: Indstevnte Johannes Brynildsen Horvey bør til Niels Magnusen Solheim at betale 24 rd og udi denne Sags Omkostninger det Stemplede Papiir og Beskrivelsen i beregnet med 2 rd 5 mrk 8 s som alt efterkom/m/es 15 dage efter denne Doms forkyndelse under lovlig adfærd

 

Da ingen hafde videre at iretteføre ved Tinget her i Dag blev Tinget udsat til i morgen

                                                                                                                      Brandt

 

Næste Dag den 30te October continuerede Høste Tinget for Echanger Skibrede i Overværelse af samme Laugrette som i Gaar. Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1: Et Deelebrev efter afg: Rangele Larsdatter Kapperdal, hvorved 14 ½ M/ark Smør og 9 ½ Kande Malt i Gaarden Echangerlie No: 47 er saaledes udlagt, nemlig til Enkemanden Ole Knudsen Kapperdal 3 7/8 M/ark Smør og 2 ½ Kande Malt,  og til Datteren Marte Monsdatter og Mand Johannes Monsen 10 5/8 M/ark Smør og 7 Kander Malt. dat: 27de Octobr: 1798.

            2. Skiøde fra Ole Knudsen Kapperdal til Johannes Monsen Echangerlie paa 3 7/8 M/ark Smør og 2 ½ Kande Malt i Gaarden Echangerlie, dat: 27de Octobr: 1798

            3. Skiftebrev efter afg: Ingebor Olsdatter indre Eide af 24 Aug: 1798, hvorved 1 Pund og 3 2/3 M/ark Smør og 9 ¼ Kande Malt i Gaarden indre Eide No: 61 er taxeret for 120 rd og saaledes udlagt: Til Enkemanden Mons Monsen 13 5/6 M/ark Smør og 4 5/8 Kande Malt for 60 rd,  til hver af Sønnerne Mons, Arne, Ole, Elling og Niels Monssønner 2 17/33 M/ark Smør og 37/44 Kander Malt for 10 rd 5 mrk 8 s,  og til Datteren Guri Monsdatter 1 17/66 M/ark Smør og 37/88 Kande Malt for 5 rd 2 mrk 11 s:

            4. Aflyst Johannes Olsen Biørndahls Obligation til Iver Bang for 200 rd dat: 17de Novbr: 1797, tingl: 1 Maij 1798, og indfriet efter paategnet Qvitering af 7de April 1798.

            5. Aflyst Niels Olsen Echnæs Obligation til Iver Bang for 200 rd mod Pant i Gaarden Biørndal \No: 55/, dat: 30te Martii 1798, tingl: 7 Junii nestefter, og indfriet efter paategnet Qvitering af 23 Sept: 1798.

            6. Deelebrev efter afg: Jon Haldorsen Hodne, hvorved er udlagt til Datteren Bothilde Jonsdatter og Mand Mons Knudsen Hodne, udi Gaarden Jordal No: 28, i Echanger Skibrede 16 Marker Smør og 6 Kander Malt, og i Gaarden Gielsvigen \No: 15/ 13 ½ M/ark Smør og 6 Kander Malt. dat: 16de Octobr: 1798.

            7. Skiøde fra afg: Lisbet Iversdatter Svindals Arvinger, paa deres ved Skiftet efter hende udlagde Anparter 9 M/ark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Svindal No: 35, til Stif Faderen Magne Olsen Svindal dat: 29de Octobr: 1798.

 

1798: 175

 

            8. Skiøde fra Niels Olsen Echnæs til Besse Johannessen paa 18 Mærker Smør og 1 Mæle Malt i Gaarden Biørndal No: 55 for 390 rd, dat: 29de Octobr: 1798.

            9. Obligation fra Besse Johannessen Biørndal til Lensmand Niels Olsen Echnæs Børn Mons, Lars og Anne for 150 rd mod 1ste Pante Ret i 18 Mærker Smør og 1 Mæle Malt i Gaarden Biørndal No: 55, dat: 29de Octobr: 1798. mod 2 Procent Rentes Svarelse.

            10. Skiøde fra Knud Gullachsen Nyegaard til Sønnen Johannes Knudsen paa 12 M/ark Smør i Gaarden Nyegaard No: 94, dat: 29de Octobr: 1798

            11. Vilkaars brev udstæd af Johannes Knudsen Nyegaard til Faderen Knud Gullachsen, dat: 29de Octobr: 1798.

            12. Afkald fra Johannes Knudsen Nyegaard for hans Arv 46 rd 2 mrk 15 s: til Værgen Knud Johannessen Strømme, dat: 29de Octobr: 1798.

            13. Aflyst Niels Jacobsen Lille Urdals Obligation til Myndtlingen Anne Olsdatter Store Urdal for 50 rd mod Pant i gd: Urdal No: 76, dat: 30te Octbr: 1793, tingl: 26 Maij 1794, og indfriet efter paategnet Qvitering af 29de Octbr: 1798.

            14. Obligation fra Niels Jacobsen Lille Urdal til Haldor Jacobsen nore Byseim for 50 rd mod 1ste Pante Ret i 18 M/ark Smør og 12 Kander Malt i Gaarden Lille Urdal No: 76, dat: 29de Oct: 1798.

            15. Deelebrev efter afg: Niels Monsen Hope hvorved 12 3/8 M/ark Smør i Gaarden Hope No: 2, er saaledes udlagt: Til Datteren Magdelie Nielsdatter og Mand Iver Erichsen Miøanger 4 1/8 M/ark Smør,  Datteren Brithe Nielsdatter gift med Stephen Erichsen Hope 4 1/8 M/ark Smør,  og til Datteren Brithe Nielsdatter den yngre og Mand Anders Amundsen Gielsvig 4 1/8 M/ark Smør, dat: 29de Oct: 1798.

            16. Afkald fra Knud Olsen Farestvedt til Værgen Iver Knudsen Høvig, for hans Arv 7 rd 5 s:, dat: 30te Octobr: 1798.

            17. Skiøde fra Iver Torkildsen Nyegaard til Sønnen Ole Iversen paa 6 M/ark Smør i Gaarden Nyegaard No: 94, dat: 30te Octobr: 1798.

 

Fogden Unmack var nerværende og foreviste Restance Listen med hosføjede Examination over udestaaende Restancer her for Skibredet af den i Aarene 1772 og 1773 ud crediterede Magazin Havre saal: som den nu inden Retten ved Fogden er examineret, med hosføyede Anmerkninger som atter blev oplæst og hvis Rigtighed af Almuen bekreftet og af dem Niels Rasmusen Fille (Fielde?) og Iver Nielsen Blegeviid(?) (= Blegelie?) og skede saal: herimod ingen indsigelse

 Mandtallet over af og Tilgangen udi Veymæster Mandtallet blev oplæst og uimodsagt af Almuen ej at vide mere end en \mands/ afgang

 Af og tilgangen i Odels og Selv Eyer mandtallet for indeværende aar blev oplæst og uimodsagt af Almuen og af dem Iver Torkildsen Nygaard og Ole Olsen Molvigen, som attesterede mandtallets Rigtighed for dette Skibrede.

 

Til Laugrettes mænd for tilkom/m/ende aar for dette Skibrede blev udnefnt 1. Ole Nielsen Echnes 2. Lars Johanesen Echnes 3. Lars Nielsen Rom/m/erem og 4. Anders Knudsen Ottersdahl.

 

Endelig blev og Restance Listen her for Skibredet oplæst tilsam/m/en af Beløb ordinaire Skatter 75 rd 2 mrk 3 og 2 rd 1 mrk 9 s i Rente Skat der af Laugrettet og Almuen blev uimodsagt

 

Efter 3de udraab hafde ingen mere at føre i Rette thi blev Retten brudt og Tinget sluttet

                                                                                                                      Brandt

 

 

 

Høste Tinget [1798] for Hosanger Skibrede:

Aar 1798. onsdagen den 31te October blev Høste og Skatte Tinget for Horsanger Skibrede holden paa Tingstædet *Bernstanget og Retten betient med følgende 4re eedsorne Laugrettes mænd, Gudmund Andersen Hanstvedt Anders

 

1798: 175b

 

Andersen Kalleklev Arne Monsen søre Møching og Ole Andersen nedre Kleppe

 

Hvorda! blev allerførst publiceret de selv sam/m/e Kongl: Forordninger cancellie Placat og Sorenskriverens Bestalling som fol: 169 er extraheret.

 

Fogden Unmack som nerværende paa Tinget fremlagde det Aarlige Tingsvidne bestaaende af 13ten qtr: som Hand begierede Laugrettets og Almuens Svar indhentet til Bilag ved hans Regnskab. Sam/m/e questioner blev derpaa oplæst og af Almuen besvaret hvoraf Lars Nielsen Flatequal og Steffen Olsen Galteland svarede til 1 2 3 og 4 qtn: Ney.  til 5 og 6 qtn: Ney,  til 7 qtn: Ney, ingen anden end Niels Monsen Hatlandsvogen Ingvald Ingvaldsen Hoshovdenesset og Haldor Larsen Hamers Pladsen  Til 8 og 9 qtn: Ney ingen her i Skibredet  10 qtn: Jo mere og ikke mindre  11 qtn: Jo, Lensmanden Steffen Magnesen Hatland, bruger gaarden Hatland 1 pd 8 ¼ Mark Smør Skatteskyld  12 qtn: Ney, ingen andre end de af Specificationens oplæste  13 qtn: Ney, ikke flere end dem som har faaet aftag, og som hverken er eller k/an/d blive forbedret.

 2. Specificationen over Flom Qvernene blev fremlagt og oplæst hvoraf Knud Siursen Møs og Ole Nielsen Hanestvedt svarede tilligemed Almuen at her i Skibredet ej findes flere Flom qverner end oplæst er

 3. Designationen over de smaae Flom Sauger blev derpaa oplæst for saavit dette Skibrede betreffer og hvortil Almuen og af dem Johannes Ellevsen Bernes og Steffen Olsen Galteland  svarede: at her i Skibredet ej gives flere end den eene oplæste Nore Møchings Saug der har Bevilling og ligger paa den anførte Grund

 4. Til Tingsvidnes tagelse over skyldlagde Mølle og Qverne Skat, blev oplæst den eene anførte Fotlands Qvern som er den eeneste der er skyldlagt hvilket Almuen og af dem Niels Jonsen Øvre Kleppe og Anders Olsen Øvre Kleppe attesterede ej at vide flere

 5. Mandtallet over det beneficerede Gods blev derpaa ved Fogden \fremlagt/ [og] oplæst for Almuen og blant dem Gudmund Magnesen Galteland og Ole Johanesen Byrtvedt besvaret at her ikke gives mere end oplæst er

 

Skibredets Lænsmand Steffen Magnesen Hatland tilkiendegav at her til dette Høste Ting for dette Skibrede ej er indstevnt nogen Sag.

 

Som overværende ved Examinationen paa den af Fogden nu fremlagde Restance Liste paa ud crediteret Magaziin Havre i Aarene 1772 og 1773 Attesterede Almuen og Laugrettet og af den første de 2de Mænd Ole Nielsen Tøssen og Johanis Aschildsen Tveit at denne hosføyede Forklaring og Anmerkninger befinder sig i alle henseende Sandfærdig

 

Da ingen havde meere at iretteføre blev Tinget udsadt til i Morgen.

                                                                                                                     Brandt

 

Næste Dag den 1te November continuerede Høste Tinget for Hosanger Skibrede og Retten betient ved det samme Laugrette som i Gaar. Hvorda. følgende Documenter blev tinglyste:

            1. En Contract imellem Gaarderne Lille Jord og Næsses Opsiddere angaaende Deelemærker imellem bemelte Gaarders Udmark, dat: 7de Junii 1798.

            2. Bygsel Seddel fra Sogne Præsten Hr: Blichfeldt til Mons Johannesen paa 1 Pund 5 1/31 M/ark Smør og 14 16/31 Kander Malt Landskyld i Gaarden Kalleklev, som Faderen Johannes Monsen forhen har brugt, dat: 29de Octobr: 1798.

            3. Bygselbrev fra Rasmus Larsen Heldal til hans Svoger Erich Pedersen paa 13 ½ M/ark Smør og 10 ½ Kande Malt Landskyld i gd: Heldal No: 69, dat: 31te Oct: 1798.

            4. Aflyst Ole Pedersen Langelands Obligation til Anders Nielsen Hole for 50 rd, hvorfor har været pantsat 11 1/13 M/ark Smør og 9 3/13 Kande Malt i gd: Langeland No: 55, dat: 23de Oct: 1788, og indfriet efter 2de Qvitteringer af 4 Decbr: 1795 og 31te Jan: 1798.

 

1798: 176

 

            5. tingl: Afkald fra Ole Johannessen Børtvedt for hans Hustrue Anne Jonsdatters Arv 27 rd 3 mrk 14 s: med Renter, til hendes Fader Johannes Olsen Børtvedt dat: 31te Octobr: 1798.

            6. Qvitering fra Rector Arentz til Johannes Knudsen Kleveland for 37 rd som er betalt til Afdrag paa hans til Rector Arentz udstædde Obligation af 24 Maij 1797 dat: 17de April 1798.

            7. Bygselbrev fra Guttorm Nielsen nedre Rachnæs til hans Søn Berge Guttormsen paa 9 354/551 M/ark Smør og 4 5/37 Kande Malt i Gaarden Rachnæs No: 73, dat: 31 Octobr: 1798.

            8. Afkald fra Knud Guttormsen til hans Værge Elef Siursen øvre Rachnes for hans Arv 98 rd 3 mrk 13 s, dat: 31te Octobr: 1798.

            9. Afkald fra Herlaug Andersen for hans Arv 46 rd 66 s: til hans Fader og Værge Anders Herlaugsen Øxendal, dat: 31te Octobr: 1798.

            10. Bygselbrev fra Sogne Præsten Hr: Jersin til Herlaug Andersen paa 18 M/ark Smør i Gaarden Øxendal forhen brugt af hans Fader Anders Herlaugsen, dat: 17de Junii 1797.

 

Fogden Unmack fremlagde Af og Tilgangen udi Odels og Selvejer Mandtallet for Aaret 1798, som for Retten blev oplæst, hvortil Laugrettet og Almuen forklarede ej at vide flere end i Mandtallet er anført.

 Ligeledes fremlagde Fogden Af og Tilgangen i Vejmester Mandtallet for indeværende Aar, hvortil Laugrettet og Almuen paa Tilspørgende forklarede ej at være bekiendt flere er tilkom/m/en end derudi anført er.

 

Til Laugrettesmænd for anstundende Aar *1798 (1799) blev udnævnt Ole Olsen Børtvedt, Ole Olsen ibidem, Ole Johannessen ibidem og Ole Olsen Echeland, som Lensmanden Stephen Hatland haver at tilsige, at de indfinder sig til Rettens Medbetiening paa næstholdende Ting for dette Skibrede.

 

Fogden Unmack fremlagde Restance Listen over udestaaende Kongl: Skatter i Hosanger Skibrede for 2den Termin indeværende Aar, til Beløb 216 rd 5 mrk 4 s som for Retten blev oplæst og af Laugrettet og den tilstædeværende Almue blev uimodsagt.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig med mere at i Retteføre blev dette Ting sluttet og Retten ophævet.

                                                           Saaledes passeret bekræfter:               Brandt

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Ting 1798 for Watsværns Tinglaug]

Aar 1798 den 3de November, blev det almindelige Høste Sage og Skatte Ting holden for Watsværns Tinglaug \paa Tingstædet Bolstadøren/ og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettesmænd nemlig Lars Philipsen Øye, Andreas Jørgensen Møcheltvedt, Lars Heljesen Jørnevig, i stæden for Jacob Aldalen, sad Iver Knudsen Førre  Ved Tinget var nærværende Hr: Foged Unmack og Lensmanden Jacob Siursen Nache.

 

Hvorda først allerunderdanigst blev læst de samme Kongelige allernaadigste Forordninger og Cancellie Placat som ved de forhen afholte Høste Tinge d: A: /: samt Sorenskriverens Bestalning :/ er publicerede, og forhen ere extraherede Fol: 169.

 

Narve Johannessen Rachestad mødte for Retten og foreviste Huden af en voxen Biørn, som han forklarede at han ved Michels dags

 

1798: 176b

 

Tiid sidstl: at have skudt paa Gaarden Exe i Exingdalen, og hvor om han fremstillede 2de af sine Naboer Anders Gullichsen Brekhuus og Siur Olsen Biørndal, som besandede at Foreviseren af Biørnehuden har skudt den Biørn samme tilhørte den Tiid som anført er. Derpaa blev for Retten afskaaret Klørne paa den høyre Fremfod paa Biørne Huden.

 

Fogden Unmack fremlagde det aarlige Tingsvidne bestaaende af 13 Qvæstioner hvorpaa han begiærede Laugrettets og Almuens Svar indhentet. {Hvortil} Laugrettet og Almuen og deraf \i/ sær Knud Larsen Merstad og Haldor Knudsen Runtzeberg, svarede: til de 9 første Qvæstioner: Ney.  Til 10de Joe.  Til 11te Nej Lensmanden bruger ikke Gaard.  Til 12te Ney, ingen andre \Qværner/ end de af Specificationerne {oplæste} indeholder.  Til 13de Ney derom var de intet bekiendt.

 2. blev Oplæst Specificationen over Flom qværnene i Tinglauget,hvortil Laugrettet og Almuen svarede: At her i Tinglauget ikke findes flere Flom Qværner *en (end) Specificationen indeholder, men at paa No: 18 Horviig 1te Thun, ikkun findes 1 Qværn, den anden er ved Flom udgaaet, og ej igien opbygt.

 3. Tingsvidne om Flom Saugene, hvortil Laugrettet og Almuen svarede at her i Tinglavet ej findes flere Flom Sauger end de 2de oplæste som har Bevilling og ligger paa saadan Grund som i Tingsvidnet er anført.

 4. Mandtalet over det beneficerede Gods her i Tinglavet blev fremlagt og for Retten oplæst, hvortil Laugrettet og Almuen svarde: at her i Tinglavet ej findes meere beneficeret Gods end oplæst er.

 

Lensmanden Jacob Siursen Nacke mødte og anmelte: at have efter Sorenskriverens Ordre, grundet paa Postmesteren Hr: Secretair Thomsens Anmeldelse af 15de Septbr: sidstl:, til dette Ting indvarslet Postbønderne {og Postkarlene} i dette Tinglav, som fører Posten som gaar imellem Bergen og Christiania, som han fremstillede for Retten, nemlig: Aschield Siursen Tøssen, Brynild Olsen Horvey, og Siur Knudsen Evanger, hvilke forklarede: at ligesom Klagen indeholder, har de erfaret at Rem/m/erne paa Post Væskerne have været afskaarne adskillige gange, naar Posten har kom/m/en fra Christiania, hvorom de har taget sit Huus Folk til Vidne, som derom kan afgive Forklaring, men hvem sam/m/e har udøvet var Comparenterne uvidende om. Hvad Overtrækket angaar da forklarede Deponenterne: at undertiiden er Postsækken til dem ankom/m/en med og {Adsk} andre Gange uden Overtræk, og sidste Gang dermed fulgte Seildugs Overtræk var sam/m/e saa sønderslidt at det ikke kunne skiule Postsækken, og dette var i Aug: Maaned sidstleden. Ellers forklarede Deponenterne: at naar Postsækken til dem er ankommen uden Remmer har de taget hvem som har været nærværende til Vidner, og i samme Tilstand leveret den til næste Postfører, hvilket de tilbød sig med Eed at bekræfte.

 

Da ingen indfandt sig med meere at i rette føre, blev Tinget udsadt til i Overmorgen Mandag den 5te Novbr:

 

1798: 177

 

 

Næstpaafølgende Mandag den 5te November continuerede Høste Tinget for Wasverns Tinglaug paa Tingstædet Bolstadøren, og Retten betient med sam/m/e Laugrette som første Tingdag var nærværende.

 

Som overværende ved \Examinationen over/ den af Fogden nu fremlagde Restance Liste paa udcrediteret Magazin Havre i Aarene 1772 og 1773 attesterede Laugrettet og Almuen, og deraf i sær de 2de Mænd Berge Helgesen Styve og Gullach Olsen Svange, at de derpaa anførte Forklaringer og Anmærkninger i alle Deele er Sandfærdig.

 

Derpaa blev følgende af Almuens Documenter publiceret:

            1: Aflyst Jon Gullichsen Brechuus Obl: til Jacob Siursen Teiglandslien for 90 rd hvorfor har været pantsat 18 M/ark Smør i gd: Brechuus No: 34 dat: 3 Novbr: 1787, og indfriet efter Qvitering af 3 Novbr: 1798.

            2: publ: Obligation fra Jon Gullachsen til Niels Eriksen Souve paa Woss for 150 rd mod 1te Pante Ret i 18 M/ark Smør i gd: Brechuus No: 34, dat: 3 Novbr: 1798.

            3. Skiøde fra Anders Knudsen til hans Søn Jacob Andersen paa 1 Pund 3 M/ark Smør i gd: Sævelstad No: 31 for 88 rd, dat: 3 Novbr: 1798.

            4. Bygselbrev fra Willum Nilsen Hougen til Mons Larssen Gam/m/ersvig paa en Huusmands Plads under gd: Stamnes kaldet Stamneshagen, dat: 31te Oct: 1798.

            5. Afkald fra Niels Heljesen til hans Broder og Formynder Baste Heljesen Jørnevig for hans Arv 23 rd 2 mrk 12 s: dat: 3 Novbr: 1798.

            6. Skiøde fra Berge Heljesen Styve til Sønnen Gullach Bergesen paa 2 bpd 4 M/ark Smør med Bygsel, og 6 M/ark Smør Kirkegods i gaarden Styve No: 46, for 100 rd, dat: 3 Novbr: 1798

            7. Aflyst Niels Brynildsen Mugaas Obl: til Jon Nielsen Mugaas og Tormoe Heljesen Kolde {for} til hver 150 rd, tilsam/m/en 300 rd, mod Pant i gaarden Mugaas No: 51, dat: 3 Novbr: 1783, og de derpaa resterende 150 rd betalt efter paategnet Qvitering af 1te Novbr: 1798.

            8. Obl: fra Niels Brynieldsen Mugaas til Ole Larsen Evanger for 150 rd mod 3 pCto: Renter, og 1te Pante Ret i 2 ½ pund Smør i gd: Mugaas No: 51, dat: 3de Novembr: 1798.

            9. Obl: fra Henrich Jørgensen Breche til Endre Jørgensen Elje for 130 rd mod 3 pCto: Renter, hvorfor er pantsat med 1te prioritet 18 M/ark Smør i gaarden Breche 83, dat: 3de Novbr: 1798.

            10. Skiøde fra Gullach Olsen Svange til hans Søn Ole Gullachsen paa 6 M/ark Smør i Gd: Svange No: 58 for 170 rd dat: 3de Novbr: 1798

            11. Skiøde fra Gullach Gullachsen Gitle til Jon Larsen paa 12 M/ark S: og Lars Larsen 1 1/11 M/ark Smør i Gd: Lie 1te Thun No: 81 for 110 rd dateret 5te November 1798.

            12. Aflyst Lars Larsen Lie Obl: til Gullich Gullichsen Gitle for 110 rd hvorfor har været Pantsat 1 Pund Smør i gd: Lie 1te Thun No: 81 dat: 4de Novbr: 1785 og indfriet efter paategnet Qvitering af 5te Novbr: 1798.

            13. publ: Obl: fra Jon Larsen Lie til Gullach Gullachsen Gitle for 110 rd hvorfor er Pantsat med 1te prioritet 12 M/ark Smør i Gd: Lie 1te Thun No: 81 dat: 5te Novbr: 1798.

 

Fogden indleverede Restance Listen over udestaaende Kongl: Skatter d: Aar som for Retten blev oplæst og uimodsagt.

 

Til Laugrettes mænd for Anstundende Aar 1799 blev udnevnt Halvor Magnesen Berge, Lars Larsen Biørge,

 

1798: 177b

 

{Kield Brynild}, Jacob Andersen Sævelstad og Helge Gullichsen Brechhuus, som Lensmanden Jacob Nacke ble paalagt at tilsige, at de næstholdende Ting for dette Tinglaug, indfinder sig til Rettens Medbetiening.

 

Af og Tilgangen i Odels Mandtallet blev derpaa oplæst og af Laugrettet attesteret at være rigtig.

 

Da ingen efter Udraab indfandt sig med meere at i Retteføre, blev Tinget sluttet og Retten hævet.

                                                           Saaledes passeret bekræfter                Brandt

 

 

 

[Extra Ret 1798]

Aar 1798 den 9de November, blev en Extra Ret sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af de 2de Lavrettesmænd Niels Gullachsen og Ole Sivertsen.

 

Proc: Frile møtte som Actor i Sagen mod Jon Aase og producerede sin udtagne Stevning i forkyndt Stand, tilligemed Stiftets Ordre som i den Anledning indløb Comparenten under 2dre hujus, og endelig skriftlige Qvæstioner til Vidnerne af Dags Dato, hvorefter han begiærede disse paaraabt.

 Proc: Balchen mødte som den tiltalte Jon Aases Defensor, og forbeholdt sig sine Indsigelser og Contra Qvæstioner efter Omstændighederne naar Vidnerne fremstilles.

 Stevne Vidnet Ole Sivertsen var nærværende, og forklarede Rigtigheden af sin Forkyndelses Paategning paa Stevningen; men som de 2de indkaldte Vidner ikke den Gang var nærværende, men ude paa Fiskerie, hvorfra de end nu ikke formedelst det i denne Tiid indtrufne stormende Veir, er tilbagekommen, saa kunde han ikke andet end i saa Fald paa deres Vegne lyse deres lovlige Forfald til ej i Dag at kunde Møde.

 Actor maatte i Anledning Vidnernes nødvendige udeblivelse i Dag, begiære disse forelagt under Falsmaal at møde paa dette Stæd {til} førstkom/m/ende Mandag den 12te hujus Klokken 10 Slet Formiddag, da det nu \i Dag/ indfaldende Veirligt lader formode at Vidnerne til saadan Tiid vil komme tilbage.

Afsagt:

 Vidnerne Ole Halvorsen og Michel Olsen forelægges under Falsmaals Straf at Møde her for Retten førstkom/m/ende Mandag den 12te Novbr: om Formiddagen Kl: 10, for at aflægge Vidnesbyrd i denne Sag.

 

 

 

[Extra Ret 1798]

Aar 1798 den 12te November blev Extra Retten igien sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Ole Sivertsen og Anfind Olsen.

 Procurator Friele møtte og fremlagde Rettens Forelæggelse for Vidnerne paategnet lovlig forkyndt, hvorefter han begiærede de indkaldte Vidner som nu møder fremstillet til Forklaring for de for disse fremlagde Spørsmaale.

 Proc: Balchen som den Tiltaltes Defensor mødte og forbeholt det fornødne.

 Den Paagieldende Jon Hansen Aase var tilstæde ved Retten løs og ledig.

 De indkaldte og mødende Vidner Ole Halvorsen og Michel {Olsen} \Hansen/ fremstod derpaa, og efter at de af Retten var betydet Eedens Forklaring, med

 

1798: 178

 

Formaning at sige Sandhed, aflagde de Lovens Eed, og separatim fremstod

            Ole Halvorsen, som forklarede at være 35 Aar gammel, er gift, boende i Sandvigen og ernærer sig af Fiskerie. Han svarede derpaa til Actors 1te Qvæstion: Jo Vidnet erindrer sig, en Fredags Morgen i omspurgte Augusti Maaned, som han kom {sønden} \norden/ fra og ville til Byen, at have paa denne Tour, i Nærværelsen af Biskopshavn fornummet at en Baad laae paa Ræk uden noget Menneske i samme; denne Baad biergede Vidnet tilligemed Michel Hansen, og søgde at sætte samme paa Land i Vigen ved Biskopshavn; som Vidnet var i Færde med dette kom den for Retten nu nærværende Jon Aase roende aleene med en Baad fra Byen til samme Stæd hvor Vidnet var, hvorfore han bad ham være sig behielpelig med at faae denne biergede Baad paa Land, hvilket han og giorde, og imidlertiid flød John Aases Baad, uden fore, skiønt den med Fangelinen var fastgiort; da dette var forbie, begav Vidnet sig tilligemed sin Kam/m/erat op til Vertshuuset Biskopshavn, hvor Jon Aase ej medfulgte, men blev tilbage i Vigen ved sin egen Baad, hvorefter Vidnet fortsatte sin Reise til Byen, og fornam ikke videre til hvor Jon Aase derefter blev af.  Til 2den Qvæstion: besvaret ved 1te Qvæstion.  Til 3die Qvæstion: Jo; udi Jon Aases Baad saae Vidnet en Bomme, som de ikke erindrer sig enten den var malet eller ikke, men erindrer sig ikke rettere end der baade var Beslag og Laas for samme; men som Vidnet ikke havde nogen Samtale med Jon Aase, blev der ikke talt om, hvor han enten havde faaet denne Bom/m/e, eller hvor han agtede sig hen.  4de og 5te Qvæstion er besvaret.  Til 6te Qvæstion: Siden den omforklarede Tiid har Vidnet i Biskopshavn <hørt> et Tyverie som det omspurgte skulle være begaaet, men ikke at Jon Aase skulle have udøvet samme.

 Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev han dimitteret,

 og igien fremstod

            2det Vidne Michel Hansen 28 Aar gam/m/el, gift og ernærer sig af Fiskerie, hvilken under sin aflagde Eed svarede i et og alt gandske overensstem/m/ende med første Vidne, og vidste ikke at afgive videre Forklaring i denne Sag.

 Actor begiærede derefter det passerede sluttet og sig beskreven meddeelt. som blev bevilget, og hvorefter Paagieldende Jon Hansen Aase blev tilbagebragt i Byens Arrest.

                                                           Saal: passeret bekrefter                       Brandt

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Ting 1798 for Mielde Skibrede]

Aar 1798 onsdagen den 21 November blev Høste Sage og Skatte Tinget for Mielde Skibrede holden paa Ting stædet Mieldegaard og Retten betient med følgende 4re eedsorne Laugrettes mænd Anders Nielsen Askeland Jens Nielsen Quisti (Kvisti) Knud Johanesen Hvedset (Veset) og Joh: Monsen Hartved.

 

Hvorda! var ved Tinget nerværende Fogden Unmack og Skibredets Lænsmand foruden den Tingsøgende Almue.

 

allerunderdanigst blev publiceret de selv sam/m/e Kongl: Forord: som ved forrige Høste Ting er bekientgiort tilligemed Sorenskriverens Bestalning og end nu herforuden under

No: 5 Placat som befaler at den ..(?) i Ford: af 22de Ap: 1772 for Hertugdømerne og Placaten af 9de Marti 1796 for Kiøbs:, skal udvides til samtlige hans Mayestæts Riger og Lander dat: 14de Septb: 1798.

            No: 6 Placat hvorved bekientgiøres at der fra den Danske og Norske Species Bank settes i Omløb Sedler paa 4re Species

 

Fogden Unmack som nerværende fremlagde som Bilag ved sit Regnskab det almindelige Tingsvidne bestaaende af 13 questioner, hvortil Almuen og i sær af dem Lars Rasmusen Borkeland og Ole Olsen Wetaae (Wedaae?) svarede: til 1 2 3 og 4 qtn: Ney,  Til 5te qtn: ingen anden end

 

1798: 178b

 

Niels Habetz (Harbitz) i Kongevigen (Hougsvigen)  Til 6 7 8 og 9 qtn: Ney  Til 10 qtn: De har ikke derover hørt nogen Klage  11 qtn: Sv: Skibredets Lænsmand Niels Nielsen bruger gaarden Reveim der skylder ½ Løb Smør  Til 12 qtn: Ney  Til 13 qtn: Ney

 Til Tingsvidnet over Flom qvernerne svarede Almuen og af dem Ole Olsen Weum (Wedaae?) og Johannes Hansen Smaaland efter at sam/m/e var oplæst at der ikke fantes flere end de oplæste.

 Til Designationen over Skibredets Flom Sauger som inden Retten for Almuen blev oplæst svarede Almuen og af dem Niels Iversen Loftaas og Iver Goutesen Borkeland, at der ikke gives flere Sauger som ejes af Bønder Folk og ligger paa den anmeldte Grund

 Mandtallet over det i Skibredet værende Beneficerede Gods blev oplæst inden Retten og til hvilket Almuen og af dem i særdeleshed Mons Johannesen Smaaland og Ole Olsen Weum (Wedaae?) forklarede: at de ej var vidende her i Skibredet var mere eller andet Benificeret gods end anført er

 Restance Listen for de i Aarene 1772 og 1773 ud Crediterede Kongl: Magaziin Havre her i Skibredet blev i overværelse af Laugrettet og Almuen af Fogden Unmack inden Retten examineret, hvorefter Hand atter overleverede den til Sorenskriveren som paa nye oplæste sam/m/e, og hvortil Almuen og af dem Sivert Olsen Heggerboe (Heggebøe) og Magne{s} Halvorsen Wøvne (Vevle) igientog de vedtegnede oplysningers Rigtighed saal: som oplæst og anført er.

 

Nye Sag.

Bonden Magne Olsen Grønaas af Hosanger Skibrede mødte og tilkiendegav at have ved Lovlig Varsel indkaldet Huusmand Johannes Andersen Haugstvedt for skyldigværende 24 rd og Koeleje 2 rd tilsam/m/en 26 rd hvis Hoved Capital hand for 2 Aar siden har veret Ham skyldig.

 Stevne Vidnerne Lensmand Niels Reveim og Mons Siursen Ræstue (Præstue) forklarede som meldt lovlig at have indkaldet Indstevnte Johannes Andersen her af Mielde Skibrede med Betydning efter Anordningen ej at kunde vente nogen Forelæggelse eller Laugdag.

 Citanten fremlagde derpaa saavel Attest fra den anordnede Forligelses Comission som beviser at mindelig afgiørelse har været *brøvet, men at indstevnte ikke har mødt som Indstevntes Beviis for Gielden af aar 1796. hvorefter Hand ville fornem/m/e om Indstevnte nu møder og har noget mod Søgsmaalet

 Efter 3de ganges udraab mødte ikke Johannes Andersen Hougstveid eller Gierstad men hverken mødte Hand eller nogen paa hans Vegne.

 Citanten paastod derpaa at Indstevnte Johannes Andersen Gierstad bliver ved Dom tilfunden at betale de paastevnte *25 rd og i Sagens Omkostninger 5 rd da Hand *tro et andet Skibrede har haft omkostninger med at møde for denne Forligelses Com/m/ission, hvortil Hand har haft lang Reise tilligemed denne nu i Dag til Tinget hvor Hand ikke har haft andet at forrette.

 Udi denne Sag blev derpaa afsagt saadan

Dom

 Da indstevnte Johannes Andersen Hougstveit eller Gierstad hverken efter først mindelig Foreening ved den anordnede Forligelses Comission, eller med efter lovlig Indvarsel har mødt og Sigtelsen med Indstevntes Beviis for Gielden er godtgiort saa er det billigt Citanten efter sin Paastand nyder skadesløsholdelse hvorfor hermed Kiendes for Ret: at Johannes Andersen Gierstad bør til Citanten Magne Olsen Grønaas betale de paastevnte 26 Rdr og udi denne Sags Omkostninger 5 rd som alt efterkom/m/es 15ten Dage efter denne Doms forkyndelse under lovlig adfærd.

 

1798: 179

 

 

Bonden Knud Pedersen Schaar mødte og tilkiendegav at have ved Lænsmanden Stevne Vidner Niels Daltveit og Niels Hougge (Houge) lovlig indstevnet til dette Ting Lars Larsen Schaar for skyldigværende 3 Rdr 2 mrk og for at have bemægtiget sig nogle Alme Træer af hans Eyendom, samt at Hand ved forkyndelsen er betydet ej at kunde vente nogen Forelæggelse eller Laugdag. Ellers var i nægtelses Tilfælde Vidner indstevnte under Lovens Falsmaal Straf. Til Beviis om Sagen i mindelighed var prøvet Forligt fremlagde Hand Forligelses Comissionens Attest

 Efter Paarob mødte ikke den Indstevnte Lars Larsen Schaar men tilkiendegav Lensmanden at Hand ikke k/an/d møde saasom Hand for Sygdom er indbragt for 8 Dage siden paa Bergens Syge Huus

 Af de indkaldte Vidner fremstod

            1. Ole Siursen Schaar 35 Aar gam/m/el som aflagde Lovens Eed og forklarede: at angaaende Gielden 3 rd 2 mrk kan Hand ikke giøre nogen bestemt Forklaring, skiønt Hand har hørt at der imellem Parterne har veret talt om 3 Rd 2 mrk men som ikke bestemt har veret tilstaaet af Indstevnte Ang: de paastevnte Alme Træer saa forkl: Vidnet at Hand er bekiendt at Indstevnte Lars Larsen Schaar har for Circa 3 aar siden hugget grenene af et Alme Træe som Han med vished veed stod paa Citanten Knud Pedersens Grund og hvilke grene Hand neml: Lars ej allene bar Hiem til sit Huus men end og benyttede sig deraf og har Vidnet aldrig hørt at Indstevnte Lars Larsen var forbuden at giøre dette. Saa er og Vidnet bekiendt at Citanten Knud Pedersen har ved Paaske Tider dette aar hugget Grenene af et Alme Træe som Vidnet ligeledes \ved/ {at} stod paa Lars Larsens Grund, men at Knud paa sam/m/e grund var ejende af nogle Aske Træer som dette siste Alme Træe blev {af}hugget derom er Hand og bekiendt men veed Hand at Lars Dagen efter det var hugget hiem bar sam/m/e til sig selv, skiønt Citanten Knud Pedersen formeente og efter sigende hafde forbøden Ham sam/m/e.

 Vidnet som ikke videre [hafde] at forkl: blev derpaa Demitteret.

 Derpaa fremstod

2det Vidne Steffen Erichsen Greve som under sin aflagde Eed forklarede: at Hand intet er bekient ang: de paastevnte 3 rd 2 mrk men betreffende de omspurgte Alme Træer saa veed Hand at de Alme grene som for 3 aar siden blev hugget stod paa Citanten Knud Pedersens Grund, men {hvem} \som/ efter Lars Larsens sigende blev af ham hugget og benyttet; Det Alme Træe eller Grenene af et Alme Træe som er hugget i dette aar ved Paaske Tiider veed Vidnet med vished stod paa Lars Larsens Grund saasom Vidnet selv for 14 aar siden har beboet hans gaard, denne Alm er af Citanten Knud Pedersen *blev hugget efter hans egen sigende men derimod skal efter sigende vere hiembaaren af Lars Larsen og af ham benyttet, men om Hand saadant har veret forbuden derom er Hand intet *betient (bekient).

 Videre vidste Vidnet ikke at forklare hvorfore Hand blev Demitteret.

 Citanten troede sig berettiget til det eene nedhuggede Alme Træe som har staaet paa hans Grund da Hand formener at Lars Larsen ikke bør benytte sig af begge deele, og derfore paastod Hand sig godtgiort for denne Alm med Omkostninger 6 rd men for nøyere at faae Sagen oplyst begierede Hand Sagen udsadt til næste maaneds Ting.

Afsagt

 Den forlangte udsettelse blev bevilget.

 

Da ingen for i aften hafde videre at iretteføre blev Tinget udsadt til i morgen og for denne gang underskreven

                                                                                                                      Brandt

 

Næste Dag den 22de November continuerede Høste Tinget for Mielde Skibrede paa Tingstædet Mieldegaard og Retten betient ved samme Laugrette som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter.

            1. Paategning paa et Odels Skiøde udstæd af Michel Andersen i Bergen til hans Broder Peder Andersen Kleveland, ved hvilken Paategning Mons Andersen fraskriver sig Odels Retten til 1 bpd 21 M/ark Smør i Gaarden Kleveland No: 71, dat: 8 Novbr: 1798.

 

1798: 179b

 

            2. Et Odels Skiøde fra Peder Andersen Kleveland til hans Broder Johannes Andersen paa Odels Retten [til]? den Part i Gaarden Kleveland som deres Fader Anders Pedersen er ejende, dat: 9de Novbr: 1798.

            3. Afkald fra Ole Halvorsen for hans Hustrue Inger Nilsdatters Arvemidler 44 rd 44 s: til hendes Værge Michel Olsen *Østre Mielde, dat: 14de Novbr: 1798.  R: No: 393

            4. Aflyst Ole Olsen Weaaes Obligation til Jomfr: Christine Maria Nesgaard for 88 rd, mod Pant i 18 M/ark Smør og 1 Mæle Malt i Gd: Weaae No: 45, dat: 4de Junii 1782, og indfriet efter paategnet Qvitering af 2den Octobr: 1798.

            5. Deelebrev efter afg: Enke Brithe Andersdatter Heldal, hvorved er udlagt til hendes Døttre Anne Nielsdatter gift med Rasmus Larsen Heldal, og Ingebor Nielsdatter gift med Niels Olsen Miøs, til hver 9 M/ark Smør i Gaarden Reveim No: 25, og 6 M/ark Smør og 5 Kander Malt i Gaarden Todtland No: 38, dat: 30te Octobr: 1798.

            6. Aflyst Besse Johannessen Weaaes Obl: til Anders Johannessen Hechland for 65 rd tilhørende Myndtlingen Anders Olsen Hanne mod Pant i Gaarden Weaae No: 45, dat: 5te Junii 1787, og indfriet efter paategnet Qvitering af 4de Novbr: 1798.

            7. Skiøde fra Lensmand Johannes Andersen Fougstad til Tosten Iversen øvre Mielde paa ½ Løb Smør, 8 Kander Malt og 2 s: i Penge i Gaarden øvre Mielde No: 58 for 599 rd, dat: 18de Janvr: 1798.

            8. Bygselbrev fra Biskop Irgens til Iver Magnesen paa 1 Pund 12 M/ark Smør, 1 Mæle Malt og 1/6 Huuds Leje i Gaarden Søre Reistad i Mielde Skibreede, som afg: Ole Askieldsen forhen har brugt, dat: 26 Martii 1798, med Reversal.

            9. Aflyst Ole Olsen Wevletvedts Obligation til Myndtlingen Marte Olsdatter og hendes Værge, for 98 rd, mod Pant i Gaarden Wevletvedt No: 18, dat: 24de April 1786, og indfriet efter paategnet Qvitering af 14de Febr: 1798.

            10. Aflyst Knud Larsen Watles Obligation til Lector Arentz for 96 Rdr, mod Pant i Gaarden Watle, dat: 18de Octobr: 1791, og indfriet efter paategnet Qvitering af 1te Julii 1797.

            11. publ: Obligation udstæd af Niels Iversen Loftaas til Ole Askieldsen Nevstad for 60 rd, mod 3 Procento Rente og 1te Pante Ret i 18 M/ark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Loftaas No: 11, dat: 21de Novbr: 1798.

            12. Skiøde fra Enken Brithe Bastesdatter Heggebøe med flere paa 1 Pund 8 M/ark Smør og 21 1/3 Kande Malt i Gaarden Heggebøe No: 31, til Siur Olsen, dat: 21de Novbr: 1798.

            13. Vilkaars Contract fra Siur Olsen Heggebøe til hans Moder

 

1798: 180

 

Brithe Bastesdatter, dat: 21de Novbr: 1798.

            14. Aflyst Mons Knudsen nore Wevles Obligation til Arne Haagensen Tiosaas for 70 rd mod Pant i Gd: Nore Wevle No: 19, dateret 22 Novbr: 1790, og indfriet efter paategnet Qvitering af 28de <Maij> {Novbr:} 1798.

            15. publ: Obligation fra Mons Knudsen Nore Wevle til Lensmand Stephen Magnesen Hatland for 80 rd, mod 1te Pante Ret i 22 ½ M/ark Smør og 10 ½ Kande Malt i Gaarden Wevle No: 19, dat: 29 Maij 1798.

            16. Vilkaars Contract fra Lars Jacobsen Øjorden til hans Fader Jacob Larsen paa Aarlige Vilkaar af Pladsen Øjorden, dat: 22de Novbr: 1798.

            17. Afkald fra Iver Larsen Unneland for hans Hustrue Marte Bessedatters Arvemidler 29 rd 84 s: til hendes Værge Lars Thomassen Wichne, dat: 22 Novbr: 1798.

            18. Obligation fra Erich Monsen Weaae til Jomfrue Christine Maria Nesgaard for 200 rd mod 1te Pante Ret i 12 M/ark Smør og 8 Kander Malt i Gaarden Weaae No: 45, dat: 22 Novbr: 1798

            19. Skiøde fra Besse Johannesen til Erich Monsen paa 12 M/ark Smør og 8 Kander Malt i Gaarden Weaae No: 45 for 370 rd, dat: 22de Novbr: 1798.

            20. Vilkaars Contract imellem Peder Andersen Kleveland og Fader Anders Pedersen om den sidstes Aarlige Leve Vilkaar paa Gaarden Kleveland, dat: 22 Novbr: 1798.

            21. Obligation fra Peder Andersen Kleveland til Mad:me Anne Catharine Bruus for 70 Rdr, mod 1te Pante Ret i 15 M/ark Smør og 10 Kander Malt i Gaarden Kleveland No: 17, dat: 22de Novbr: 1798.

            22. Bygselbrev fra Sogne Præsten Hr: Bergendal til Iver Magnesen Ronhovde paa 6 M/ark Smør i Ødegaarden Øxneberget under Gaarden Reistad, med Reversal, dat: 21de Novbr: 1798.

 

Da ingen hafde videre ved Tinget at iretteføre blev det udsadt til i morgen og for denne gang underskreven

                                                                                                                      Brandt

 

Dagen derefter den 23de Nov: 1798 continuerede end videre Høste Tinget for Mielde Skibrede med sam/m/e Laugrette som i gaar

 

Hvorda! blev

 Tilgangen i Veymæster mandtallet her for Skibredet oplæst, der af Laugrettet og Almuen blev bekreftet, da dem for indeværende aar ikke var bekiendt nogen Afgang.

 Saa blev og af og tilgangen udi Odels og Selv ejer mandtallet for indeværende aar oplæst hvortil Almuen og af dem Peder Andersen Kleveland og Besse Johannesen Hveedaae (Weaae) ikke viste videre eller forandring end oplæst blev.

 Endelig blev og Restance Listen her for Skibredet oplæst af Beløb ordinaire Skatter 210 rd 3 mrk 7 s. pro: Skat 3 rd 4 – 13 s som af Almuen blev uimodsagt.

 

Til Laugrettes mænd for tilkom/m/ende Aar 1799 blev udnefnt 1. Ole Siursen Skaar 2. Ole Ellingsen Hagenes 3. Jens Johanesen Rivenes og 4. Niels Nielsen Blom, som Lænsmanden blev tilholdt at tilsige at de alle til neste Vaar Ting indfinder sig at betiene Retten.

 

Efter udraab meldte nu ingen sig mere ved Tinget [at iretteføre], hvorfor Retten blev brudt og Tinget hævet.

                        Saal: at være passeret bekreftes med min underskrift    Brandt

 

1798: 180b

 

 

 

[Høste Sage og Skatte Ting 1798 for Arne Skibrede]

Aar 1798 Løverdagen den 24de November, blev Høste Sage og Skatte Tinget for Arne Skibrede holden paa Tingstædet Mieldegaard og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettes mænd Mons Jonsen Bruvig Gabriel Samuelsen Songstad Ole Amundsen Bogetvedt og Daniel Johanes: Sætre

 

Hvorda! blev allerunderdanigst publiceret de selv sam/m/e Kongelige Forordninger og Cancelli Placater samt Sorenskriverens Bestalning som ved siste Mielde Skibrede er Bekiendtgiort og extraheret fol: 178

 

Skibredets Lænsmand Johannes Fougstad mødte og tilkiendegav at have paa Sorenskriverens ordre indkaldet saavel Post-Bønderne som dem der fører Posten fra Thuenes – Olsnæs – Stanghelle og Dahle alle her i Arne Skibredet i anledning af Postmesterens angivelse ang: Læder Remmerne[s] afskiærelse af Post Vædskerne, med de anskaffede Seyldugs overtrækes forkom/m/else

 Derpaa fremstod Post-Bønderne paa Thuenæs Johanes Michelsen 69 Aar og Lars Olsen 30 Aar som forklarede: at de paa et Aars Tiid har merket som omspurgt at Remerne af Post-Sekkerne har veret end 3 forskellige gange afskaarne, men at saadant alletider har veret udøvet *for (før) Posten er kom/m/en til dem neml: Nordenfra til Bergen, men aldrig naar Posten er kom/m/en sønden fra Bergen og skulle nord efter, naar De har merket saadant har de alletider spurgt den de modtog Posten af naar saadant kan vere skeet, men som har svaret at det var udøvet inden denne modtog Posten  betreffende det omspurgte Seyldugs overtræk da veed de derom intet at forklare, saasom dette undertiden har veret med men mange gange ikke.

 Derefter fremstod de bemeldte Post Bønders Tienere som fører Posten neml: Marcus Olsen 26 Aar og Anders Olsen 23 Aar som forklarede sl: (således?) overenstem/m/ende med deres Huus Bonder og kan godtgiøre at de i alle henseende er u-skyldig, da de efter muelighed har undersøgt om det kunde vere pakom/m/et paa Post Steder i nerværelsen af dem, men tror de

sikkerlig at saadant ikke er skeet i Bergens Stift.

 Der paa fremstod Post Bønderne fra Olsnes Johannes Olsen 55 Aar og Mons Monsen 35 Aar som forkl: at det 3 gange i dette Aar har hendet at naar de har modtaget Posten fra Stanghelle som er kom/m/en fra Christiania har Læder Rem/m/erne 2 gange været afskaarne \som/ med Kniv og en gang afsprettet men som saadant som meldt har veret giort før den er kom/m/en til dem saa k/an/d de ikke giøre nogen oplysning hos hvem skylden k/an/d vere, da de sikkerlig tror det ikke er hendt her i Sorenskriveriet og nogle ej en gang i Stiftet  ang: det omspurgte Seyldugs overtræk var de overenstem/m/ende med forrige Deponenter.

 Disse Post Bønders Tienere som fører Posten fra Stanghelle neml: Anders Ericsen og Lars Olsen forkl: sl: (således?) ligeledes overensstem/m/ende med deres Huus Bonders afgivne forklaring, at de allene har merket Remmerne i Post-Sækken frataget naar de er kom/m/en Norden fra men aldrig naar den er kom/m/en fra Bergen, naar de først har veret fradtaget, skiønt det og har hendet har Post Mæsteren ikke har ville sette nye saa strax i, hvorfore de og nogle gange har faret med Post Vædskerne uden nogle Rem/m/er udi, naar Deponenterne har spurgt dem fra Stanghelle hvor Rem/m/erne har veret afblevne har disse svaret, at der var ingen udi naar de modtog Posten norden fra neml: fra Dahle og saal: k/an/d Deponenterne hverken give nogen forkl: hvem Gierningsmanden k/an/d vere eller selv paa nogen maade er skyldig.

 Derpaa fremstod Post Bønderne fra Stanghelle Anders Johansen 34 Aar gl: og Niels Johannesen 43 Aar gl: hvilke forkl: sig overenstem/m/ende med forrige Deponenter at Remmerne 3 gange paa et Aar har veret afskoren Post Sækken naar de har modtaget den fra Dahle eller naar den er kom/m/en norden fra Christiania, men aldrig naar den er kom/m/en fra Bergen uden naar Postmæsteren ikke strax har villet sadt nye Rem/m/er i Sækken.

 Lige det sam/m/e forklarede Post Karlen Siur Knudsen da den anden ikke kunde [møde]? paa dette Ting, siden Hand maae være hiem/m/e for i aften at modtage Posten

 Endelig fremstod Post Bønderne fra Dahle Ole Iversen 55 Aar og Jon Iversen

 

1798: 181

 

48 Aar gl: som ligesom de øvrige forklarede at naar Posten er kom/m/en fra Watzwern til dem som er norden fra er det i en Tiid af 1 Aar hendet at Remmerne af Post Sekken er afskaarne 3 gange som er bleven sagt af dem fra Watzvern at det var udøvet før den fra Woss er kom/m/en til dem, og lige det sam/m/e kan deres Post Karle ogsaa forklare der nu ikke k/an/d møde formedelst de er ude med Posten, men tør(?) de indestaae for deres Karle eller Tienere at de saal: som Deponenterne ikke har nogen deel i det passerede og angivne.

 Da Saal: ingen videre Oplysninger herom kunde vere at erholde, blev disse undersøgelser sluttet.

 

Det almindelige Tingsvidne bestaaende af 13 qtr: blev forelagt Laugrettet og Almuen til besvarelse, hvoraf i særdeleshed Knud Siursen Sætre og Johanes Knudsen Boge svarede til 1 2 3 og 4 qtn: Ney  Til 5 qtn: ingen andre end Caspar Hosenius i Salhuus og Johannes Torsen Stenestøen  Til 6 qtn: Ney  Til 7 qtn: Sv: Sørensen i afdøde Mad: Sehuses Huuse og ellers som anført fol: 88  Til 8 og 9 qtn: Ney ikke som Almuen er bekiendt  10 qtn: Sv: Jo  11 qtn: Sv: Jo Skibredets Lænsmand Johannes Andersen Fougstad bruger gaarden Indre Bruvig af Skatte skyld 2 pd og 6 Mark [Smør]? skyld  12 qtn: Ney ikke flere end som i den oplæste Specification er oplæst  Til 13 qtn: De gaarde som har nydt aftag er ikke forbedret, men nyder desformedelst godtgiørelse

 Optegnelsen paa Flom qvernene blev derpaa oplæst inden Retten som af Laugrettet og Almuen blev besvaret at sam/m/e forholder sig som anført allene at den eene {Saug} Qvern No: 94 Langhelle er af Flom/m/en borttaget og ikke ventes igien opbygget.

 Mandtallet over det beneficerede godset blev derpaa inden Retten oplæst som af Almuen og af dem Anders Ericsen indre Arne og Ole Olsen indre Bruvig blev besvart ikke at vere mere eller andet Beneficeret Gods her i Skibredet end oplæst er

 Ved den af Fogden afholdte Examination over Restancerne af den i Aarene 1772 og 1773 ud crediterede Magaziin Havre, hvor Retten hafde veret overværende declarerede nu atter Almuen ved sam/m/es igientagelse at sam/m/es ved satte Forklaringer medfører Sandhed.

 

Da ingen for i Dag hafde mere at iretteføre blev Tinget udsadt til i overmorgen, da det i morgen er Søndag

                                                           Saal: passeret bekrefter                       Brandt

 

Mandagen den 26de Novbr: continuerede Høste Tinget for Arne Skibrede paa Tingstædet Mieldegaard, og Retten betient ved de sam/m/e 4 Laugrettesmænd som første Tingdag.

 

Fogden Unmack fremlagde Af og Tilgangen i Odels og Selvejer Mandtalet \for d: Aar/, som for Retten blev oplæst og af Laugrettet og Almuen bekræftet.

 Ligesaa fremlagde Fogden Af og Tilgangen i Veymester Mandtallet for indeværende Aar, som inden Retten blev oplæst og af Laugrettet og Almuen bekræftet at være rigtig.

 

Da ingen for i Dag havde meere at i rette føre, blev Tinget udsat til i Morgen.

                                                           Saal: passeret bekræfter                      Brandt

 

Næste Dag den 27de November continuerede Høste Tinget for Arne Skibrede, og Retten betient med de sam/m/e Laugrettesmænd som i Gaar var nærværende. Hvorda følgende Documenter blev publicerede:

            1: Deelebrev efter afg: Enke Anne Danielsdatter Rødland, hvorved 18 Marker Smør og 12 Kander Malt i Gaarden Rødland No: 66 saaledes er udlagt til Søn/n/en Daniel Nielsen 6 M/ark Smør og 4 Kander Malt,  til hver af Døtterne Berthe, Synive, Karie og Britha Niels døttre 3 M/ark Smør og 2 Kander Malt dat: 29 Septembr: 1798.

 

1798: 181b

 

            2. Obligation fra Ambiørn Nielsen Hiorteland, til Ole Iversen Øvre Selvig for 40 rd, og til Myndtl: Marthe Nielsdatter Hiorteland 12 rd hvorfor er Pantsat med første prioritet 14 M/ark Smør og 9 1/3 Kande Malt i Gaarden Hiorteland No: 58, dat: 29de Septbr: 1798.

            3. Obligation fra Knud Johannesen Heigernæsset til Madame Garbits for 40 rd Hvorfor er pantsat med 2de prioritet Debitors ejende Vaanhuuse paa Heigernæssen under Gaarden Store Sandvigen dat: 29de Septbr: 1798.

            4. Obligation fra Simen Olsen til Myndtl: Jørgen Hansen for 40 rd mod 1te Pante Ret i hans Vaanhuuse i Store Sandvigen 1te Rode No: 69, dat: 10de Novbr: 1798.

            5. Afl: Simen Olsens Obl: til Myndtl: Anne Kierstine Knudsdatter hvorfor har været Pantsat Debitors Vaanhuuse i Store Sandvigen dateret 25 Junii 1798, indfriet efter *paatenet Qvitering af 12te Novbr: 1798.

            6. Tinglyst Johannes Christiansen Obl: til Myndtl: Anne Kierstine Knudsdatter for 20 rd hvorfor Pantsadt med 2 prioritet hans Vaanhuus i Store Sandvigen 1te Rode No: 23, dateret 14 Novbr: 1798.

            7. Obl: fra Johannes Bastieansen for hans Myndtl: Ole Petersen Brichmans Arvemidler 31 rd 16 s. mod 1te Pante Ret i hans Vaanhuus i Store Sandvigen i 2de Rode No: 9, dateret 12te Septembr: 1798.

            8. Skiøde fra David Frich i Bergen til Johannes Bastiansen paa et Vaanhuus i Store Sandvigen i 2den Rode No: 9 for 60 rd dat: 29de Martii 1788.

            9. Afl: Simon Olsen Indre Taqvems Obl: til Haldor Jensen Taqvem og Ole Jensen Tuenæs for 20 rd tilhørende Myndtl: Locris og Karie Niels døttre hvorfor har været Pantsat 1 Pund Smør og 1/3 Faar i Gaarden Indre Taqvem dateret 3de Junii 1774. og indfriet efter Paategnet Qvitering af 14de Julii 1798.

            10. Afl: Anders Olsen Sætterdahls Obl: til Anders Danielsen {Wangs} Wagsdahl for 80 rd mod Pant i Gaarden Sætterdal No: 19 dateret 25 Maij 1796 og indfriet efter Paategnet Qvitering uden Dato.

            11. Afl: Daniel Johansen Sættre Obl: til Anders Hoversen Sættre \for 150 rd/ mod Pant i Gd: Sættre No: 80, datteret 5te Junii 1795, og indfriet efter Paategnet Qvittering af 24de Novbr: 1798.

            12. Afl: Peder Michelsen Langhelles Obl: til Myndtl: Karie Michelsdatter for 30 rd mod Pant i Gaarden Langhelle No: 24, dateret 27 Novbr: 1795, og indfriet efter paategnet Qvitering 24de Novbr: 1798.

            13. Afl: Haldor Larsen Langhelles Obl: til Anders Olsen Langhelle for 40 rd mod Pant i Gaarden Langhelle No: 24 dateret 3de Maij 1790, og indfriet efter Qvitering af 24de Novembr: 1798.

            14. Afl: Iver Larsen Tuenæs Obl: til Mons Stephensen Hundham/m/er for 35 rd mod Pant i 7 Kiør dateret 22de Novbr: 1792 og indfriet efter qvitering af 24de Novbr: 1798.

 

1798: 182

 

            15. Afl: Ole Jensen Qvames Obl: til Myndtl: Erik Michelsen fra Angeltvedt for 20 rd dateret 6te Januarii 1795, mod Pant i gaarden Søre Qvame No: {90} 50, indfriet efter paategnet Qvitering af 24de Novbr: 1798.

            16. Afkald fra Johannes Michelsen for hans Hustrue Søgnie Gregoriusdatters Arv 14 Rdr 9 s: dat: 24 Novbr: 1798.

            17. Obligation fra Peder Michelsen Langhelle til Knud Nielsen Bouge for 40 rd mod 1te Pante Ret i 13 ½ M/ark Smør i gaarden Langhelle No: 24, dateret 24de Novbr: 1798.

            18. Obligation fra Anders Olsen Sætterdahl til Knud Siursen Sætterdal for 110 rd mod 1te Pante Ret i 9 M/ark Smør i gaarden Sætterdal No: 19 dateret 24de Novbr: 1798.

            19. Afkald fra Johannes Gullachsen Indre Arne til hans Værge Lars Iversen Indre Arne for 72 rd 5 mrk, dat: 24de Novbr: 1798.

            20. Obligation fra Erik Olsen Indre Arne til Goute Goutesen Seim for 50 rd mod 1te Pante Ret i 8 M/ark Smør og 1/9 Hud i Gaarden Indre Arne No: 45, dat: 24 Novbr: 1798.

            21. {Obli} Skiøde fra Michel Danielsen Indre Bouge til Knud Michelsen paa 2 Pund Smør og 8 Kander Malt i Gaarden Indre Bouge No: 22 for 200 rd dat: 24 Novbr: 1798.

            22. Vilkaars Contract fra Knud Michelsen Indre Bouge til hans Fader Michel Danielsen for endeel Aarlige Vilkaar af Gaarden Indre Bouge, dateret 24de Novbr: 1798.

            23. Skiøde fra Enken Marthe Johannesdatter Indre Arne med fleere til *hendens (hendes) Søn Johannes Gullachsen paa 2 Pund Smør og 1/3 Hud i gaarden Indre Arne No: 45, dateret 24 Novembr: 1798.

            24. Obligation fra Johannes Gullachsen til hans Moder Marthe Johannesdatter for 90 rd mod 1te Pante Ret i 2 Pund Smør og 1/3 Huud i gaarden Indre Arne No: 45, dateret 24de Novbr: 1798.

            25. Vilkaarsbrev fra Johannes Gullachsen Indre Arne til sin Moder Marthe Johannesdatter [paa] Aarlige Vilkaar af gaarden Indre Arne, dateret 24de Novbr: 1798.

            26. Skiøde fra Haldor Larsen Langhelle til hans Søn Ole Haldorsen paa 13 ½ M/ark Smør i gaarden Langhelle No: 24, dateret 24de Novbr: 1798.

            27. Obligation fra Ole Haldorsen til Knud Johannesen Nordbye for 70 rd mod 1te Pante Ret i 13 ½ M/ark Smør i gaarden Langhelle No: 24, dateret 24de Novbr: 1798.

            28. Vilkaars Contract fra Ole Haldorsen til hans Fader Haldor Larsen paa Aarlige Vilkaar af gaarden Langhelle dateret 24de Novbr: 1798.

            29. Afkald fra Jon Goutesen Seim for hans Hustrue Brithe Nielsdatter Arv 59 rd 3 s: til hendes Formynder Erik Nielsen Arnetvedt dat: 24de Novbr: 1798.

            30. Et Forliig indgaaet ved Forligelses Com/m/issionen for Hougs Præstegield, mellem Mons Olsen Songstad med flere angaaende Gaarden Indre Songstad den 11te April 1798.

            31. Skiøde fra Mons Olsen Songstad med fleere til Mons Einersen paa 1 Pund Smør og 8 Kander Malt

 

1798: 182b

 

i gaarden Indre Songstad No: 33, dat: 26 Novbr: 1798.

            32. Bygselbrev fra Mons Johannesen yttre Songstad paa hans Myndtl: Mons Einersens Vegne til Mons Olsen paa 1 Pund Smør og 8 Kander Malt i gaarden Indre Sognstad No: 33, dateret 26de Novbr: 1798.

            33. Obl: fra Mons Johannesen Songstad paa sin Myndtling Mons Einersens Vegne til Johannes Monsen Øvre Romsloe for 55 rd og Anne Johannesdatter Indre Songstad 25 rd tilsam/m/en 80 rd med 1te Pante Ret i 1 Pund Smør og 8 Kander Malt i gaarden Indre Songstad No: 33, dateret 26de Novbr: 1798.

            34. Skiøde fra Ole Amundsen til hans Søn Daniel Olsen paa 1 ½ Pund Smør 12 Kander Malt i gaarden Almaas No: 88, dateret 26de Novbr: 1798.

            35. Afkald fra Daniel Olsen Almaas for hans Hustrue Ingeborg Andersdatters Arvemidler 31 rd 2 mrk 1 s: til hendes Værger Ole Ludvigsen Melcheraaen, dat: 26 Novbr: 1798.

            36. En Paategning paa Michel Monsen Blindems Obl: af 3de Junii 1788 til Ole Nielsen Blindem for 180 rd hvorefter er betalt til afdrag 22 rd 5 mrk 3 s: dat: 26 Novbr: 1798.

            37. Deelebrev efter Marthe Larsdatter Yttre Arne hvorved 2 Pund *8 M/ark Smør (=56 Mrk. smør) i gaarden Yttre Arne No: 48, er saaledes Udlagt: til Enkemanden Johannes Johannesen 1 Pund og 9 M/ark Smør  til Søn/n/en Anders Albretsen 22 M/ark Smør  og til Datteren Ingerie Albretsdatter Gift med Erik Nielsen Arnetvedt 11 M/ark Smør (= 66 Mrk. smør) dateret 24de Novbr: 1798.

            38. Obl: fra Carl Nielsen Teigland til Stephen Knudsen Blindem for 99 rd til Jon Johannesen Blindem 70 rd og til Mons Johannesen Blindem 30 rd tilsammen *199 (100) Rdr mod 1te Pante Ret i ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i gaarden Teigland No: 91, dat: 26 Novbr: 1798.

 

Fogden indleverede derpaa Tingsvidnet over Laxe og Sildevaagene samt Engesletterne her i Arne Skibrede som blev oplæst, men hvorimod ingen af Laugrettet eller Almuen vidste noget at erindre.

 Videre indleverede Fogden Restance Listen paa udestaaende Kongl: Skatter for indeværende Aar af Beløb for ordinaire Skatter 365 – 1 – 15 s og ¼ proC: Skatten 19 – 4 – 2 s som inden Retten blev oplæst og hvorimod ingen vidste noget at erindre

 

Til Laugrettes mænd for tilstundende aar 1799 blev udnefnt 1. Thomas Olsen Dahle 2. Johannes Torbiørensen Dahle 3. Steffen Olsen Søraas og 4. Aschild Aschildsen Angiltvedt som ved Lensmanden bliver at tilsige at møde paa førstholdende Almindelige Ting for at betiene Retten.

 

Da ingen efter 3 udraab hafde mere ved Retten at iretteføre blev Retten brudt og Tinget sluttet

                                               Saaledes at vere passeret bekrefter                  Brandt

 

1798: 183

 

 

 

[Maaneds Ting 1798]

Aar 1798 den 3de December, blev Maaneds Ting holden i Sorenskriverens Huus i Bergen og Retten betient med følgende 4 eedsorne Laugrettesmænd: Jens Iversen Møllendal Niels Iversen Fløen, Ole Sivertsen og Anfind Olsen.

 

Hans Olsen Trengereide med flere contra Ole Michelsen øvre Børnæs med flere.           vide Fol: 162.

 Contra Citanterne Ole Michelsen øvre Børnæs, Jens Nielsen nedre Børnæs og Niels Olsen ibid: møtte og fremlagde deres skriftlige Contra Stevning Af 14de Novbr: sidstl:, lovlig forkyndt.

 Saa mødte og Hoved Citanterne Hans Olsen Trengereide, Jacob Andersen Ham/m/ers{dal}\land/ og Otto Pedersen Domedal, som reserverede det fornødne og tilkiendegav: at den fierde Hoved Citant er forligt med Contra Citanterne.

 Af de indstevnte Vidner mødte og fremstod: Michel Knudsen Søre Tvedt Tønnes Jensen ibid:, Knud Pedersen øvre Børnes, Marte Knudsdatter og Brithe Andersdatter øvre Børnæs, Tørres Knudsen øvre Børnæs, som blev betydet Eedens Forklaring med Formaning til Sandheds Udsigende, og derpaa aflagde Lovens Eed. Hvoraf den første nemlig

            Michel Knudsen Søre Tvedt 40 Aar gl: forklarede: at han som er boende ½ Miil fra Contra Citanterne, veed at Hoved Citanternes Heste har giort Skade paa Vidnets Ager og Eng, men om disse sam/m/e Heste har giort det sam/m/e paa Contra Citanternes, derom er han intet bekiendt, ej heller har han seet eller veed at Hoved Citanternes Heste ere blevne jagede eller brugte af Contra Citanterne, men at disse omforklarede Heste ere Vanefulde saaledes at de om Natten ere befundne paa hans Eng og Bøe, men om Dagen begivet sig til Fields, dette medfører Sandhed, og videre er han ikke bekiendt i denne Sag.

 Derpaa fremstod som

            2det Vidne Tønnes Jensen Søre Tvedt omtrent 50 Aar gl:, hvilken i et og alt var overensstemmende med sidste Vidne, men som han er saa langt boende fra Contra Citanterne veed han ikke noget om at disse Kreature enten har fornærmet dem eller ikke.

 thi blev han dimiteret.

 Derpaa fremstod

            3die Vidne Knud Pedersen øvre Børnæs, som under sin aflagde Eed forklarede at være 59 Aar gl:, og som han er Naboe til Contra Citanterne har han engang ved sidstl: St: Hans Dags Tider, seet, at 4 Stykker af Hoved Citanternes Heste har været paa Contra Citanternes Bøe hvor de aad Græs, men ellers adskillige Gange seet dem uden for Bøen, men hvor der er fælles Mark eller Udmark, hvor Parterne er tildeelt hver sin Ejendeel, men som ikke er indhegnet, følgelig gaar Parternes Kreature om hinanden. Om Hoved Citanternes Heste er bleven jaget eller brugt af Contra Citanterne, er Vidnet ubekient.

 

1798: 183b

 

            4de Vidne Marthe Knudsdatter, 21 (20?) Aar gl:, i Tieneste hos Contra Citanten Ole Michelsen, hvilke under sin aflagde Eed forklarede:  at have 2de Gange i sidstafvigte Som/m/er jaget 4 af Hoved Citanternes Heste ud af Contra Citanternes Bøe, hvor de havde ædt græs; men var ikke med at jage dem bort den Gang som første Gang paastevnt er, ej heller har hun seet hendes Huusbonde eller andre af Contra Citanterne lagt Sæle paa eller til sin Nytte brugt disse omforklarede Heste.

            5te Vidne Tørris Knudsen øvre Børnæs fremstod og forklarede under sin Aflagde Eed, at være 38 Aar gl:, men ikke at have nogen Tiid seet Hoved Citanternes Heste inde paa Contra Citanternes Bøe, saasom han for sig selv baade Nat og Dag har lagt paa Vagt og vaaget over at Hoved Citanternes Heste ikke skulle komme paa Vidnets Bøe, og hvorved hans Naboers tillige blev fredet, men at disse Heste enten er bleven brugt af Contra Citanterne eller bleven jaget til nogen Skade, derom er han intet bekiendt.

 Derpaa fremstod som

            6te Vidne Brithe Andersdatter 39 Aar gl: Huusmands Kone til Ole Michelsen øvre Børnæs, hvilken forklarede: at hun i sidstafvigte Som/m/er har 4 gange paa en Nat udjaget Hoved Citanternes 4 Heste af Contra Citanternes Bøe, og nok seenere 2de forskiellige Gange, hvor disse Heste paa det Lille Stæd hvor Vidnet har sin Boepæl havde gandske afædt Græsset, og meget meere Skade var skeed, hvis Vidnet ikke i Tiide havde overkom/m/et dem, og meere er Vidnet ikke bekiendt i denne Sag; thi blev hun dimiteret.

 Derefter fremstillede Contra Citanterne som godvillig mødende Vidne

            Niels Hognesen Domedal, som aflagde Lovens Eed og forklarede: sig i et og alt conform med første Vidne, alleene med Forandring at han kun fra Contra Citanterne boer en Fierding Vey.

 Videre blev af Contra Citanterne fremstillet som godvillig mødende Vidne

            Knud Johannessen Børnæs 38 Aar gam/m/el, som aflagde Lovens Eed og forklarede sig i et og alt gandske overeensstem/m/ende med 5te Vidne.

 Contra Citanterne frafaldt det indstevnte og mødende Vidne Johannes Johannessen Kaursland, men for hvem Retten forelæste sin i Sagen aflagde eedelige Forklaring, den han i et og alt igientog som sandfærdig, og reserverede sin Ret saavel for ubeviste Beskyldninger som for 2de forgiæves giorte Reiser til Byen, da Contra Citanterne ved en forgieves Stevning foruden den i Dag har indstevnet ham hertil Byen.

 Contra Citanterne fremlagde dernæst en Attest fra Sogne Præsten til Sund Hr: Hiorthøy, dat: 27de Novbr: sidstl:

 Contra Citanterne refererede sig efter disse i Sagen førte Beviisligheder, til den i Stevningen

 

1798: 184

 

nedlagde Paastand, og indlod Sagen Dom.

 Hoved Citanterne paastod foruden den forhen i Sagen nedlagde Paastand, at deres Omkostninger, som nu ved 5 forskiellige Reiser og den derved medgaaede Tiidspilde, maae blive forøget til 16 rd, contra Citanterne mulcterede, og at de desuden maae blive tilkiendt efter uvillige Mænds Skiøn, at betale dem deres Heste som nu aldeeles ved Jagning og Brug ere blevne uduelige

 Da ingen af Parterne havde meere at erindre, blev Sagen til Doms optagen.

 

Derefter blev følgende Documenter publiceret:

            1: Obligation fra Anders Gotskalksen Opheim til Johannes Giere som Formynder for sine 2de Døttre{s} Christine Serine og Andrea Pauline, for deres Arv 196 rd, mod 1te Pante Ret i Debitors Vaanhuus i 2den Rode No: 57(?) i Store Sandvigen. dat: 28de Septbr: 1798.

            2. En Paategning paa Friderich Larsen Bechs Obl: til Didrich von der Ohe for 130 rd, udstæd 11te og tinglyst 26 Novbr: 1793, mod Pant i hans Vaanhuus under 2de Rode No: 34 i Store Sandvigen Ved hvilken Paategning under 11te Novbr: sidstl:, er betalt til Afdrag paa Capitalen 30 rd.

            3. Skiøde fra Marthe Larsdatter i Store Sandvigen til Erich Hansen paa et Vaanhuus i 1te Rode No: 39, for 240 rd dat: 10 Martii 1798.

            4. Bygselbrev fra Johan Garman til Jon Evie paa hans Huses grund i Store Sandvigen under 1te Rode No: 34, med Reversal, dat. 12te Octobr: 1798.

            5. Bygselbrev fra Johan Garman til Niels Pedersen paa hans Huuses grund i Store Sandvigen udi 2den Rode No: 56, dat: 20de April 1798.

            6. Obligation fra Niels Pedersen til Jon Larsen Evje for 199 rd, mod 1te Pante Ret i Debitors Vaanhuus i Store Sandvigen i 2den Rode No: 56, dat: 8de Novbr: 1798.

 

Ole Olsen Samdal contra Niels Andersen Unneland med fl:                 Fol: 166.

 Citanten mødte og fremlagde en Continuations Stevne Seddel hvorefter Bonden Anders Andersen Lund, for Beskyldninger er indstevnt at anhøre Vidner og lide Dom, saalydende:

 Efter Paaraab mødte ikke Anders Andersen Lund; men derimod fremstod de indkaldte Vidner

Friderich Jacobsen Haaland 54 Aar gl:, og Datter Synneve Friderichsdatter 20 Aar gl:, som efter at være betydet Eedens Forklaring aflagde samme, og forklarede: at en Dag i sidstafvigte Faste sidst i Martii Maaned, kom indstevnte Anders Andersen Lund og Niels Andersen Unneland, ind til Vidnerne, hvor deres Tale var angaaende nogle Kreature som Citanten drev ind til Byen med for at selge, og da sagde Anders Andersen Lund, at have om Høsten nestforhen før Slagte Tiiden mødt Citanten med endeel Kreature, hvoraf 2de vare sortflækkede og 1 graae flækkede, med et Kind graat og et andet hvidt, om hvilke Kreature indstevnte Anders Lund sagde, at han ikke vidste enten Citanten havde kiøbt disse Kreature eller selv opfødt dem; og saaledes vidste ikke Vidnet hvor eller paa hvad Maade {V} Citanten havde faaet dem, og meere blev ikke talt i denne Henseende, hvorpaa saavel Vidnet

 

1798: 184b

 

som Niels Andersen Unneland efter en kort Tiid begav sig fra Vidnernes Huus. Videre erindrer Vidnerne sig at Indstevnte Anders Andersen Lund samme Gang talede om at *dise benævnte Kreature var skaaret Mærke i det høyre Øre, saaledes at en Spids stod tilbage, der blev nævnt for Schierdahls Mærke, deraf at Niels Andersen Unneland samme Høst havde af Manden paa Gaarden Schierdal kiøbt 47 stk: Kreature, der alle havde dette Mærke, hvis Rigtighed af dette Sidste Vidnerne \ogsaa/ {ikke} er bekiendt, men at Indstevnte beskyldte Citanten for at have paa en urigtig Maade tilvendt sig disse Kreature, saadant har Vidnet ikke hørt, saa meget meere som Anders Lund lagde til, ej at viide paa hvad Maade Citanten havde faaet disse omforklarede Kreature. Videre vidste Vidnerne ikke at forklare thi blev de demiteret.

 Indstevnte Anders Andersen Lund som havde anhørt den af Vidnerne givne Forklaring tilstod deres Udsigendes Rigtighed, og benægtede at have paa nogen Maade udtalt noget til Citantens Fornærmelse.

 Citanten som end nu ikke havde erholdt Attest fra Forligelses Comissionen med Anders Pedersen Gim/m/eland, hvortil han paa næstkom/m/ende Onsdag er indstevnt, maatte des aarsage begiære Sagen udsadt til nestholdende Maaneds Ting, og imidlertiid reserverede sig paa lovlig Maade at overbevise ham Sigtelsen.

 Fleere Mødte ikke

Afsagt:

 Sagen udsættes til førstkom/m/ende Maaneds Ting.

                                                                                                                      Brandt

 

 

 

[Udsettelses Ting 1798 for Sartor Skibrede]

Aar 1798 den 14 Decemb: blev udi Sorenskriverens Huus i Bergen holden Udsettelses Ting for Sartor Skibrede i overværelse af Laugrettes mændene Michel Olsen Houland og Johanes Nielsen Hauland

 Hvorda! blev udi Sagen Hans Olsen Trengereide Ole Nielsen Kalestad Jacob Andersen Hammersland og Otte Pedersen Dommedahl contra Ole Michelsen øvre Børnes Jens Nielsen nedre Børnes samt Niels Olsen sam/m/esteds Afsagt saadan

Dom

 Med de udi denne Sag afhørte Vidner er det beviist at Hoved Citanternes 4re Hæster er paa befalning af Contra Citanterne ved deres Tienere og Børn blevne jagede over deres Krefter eller længere end nødvendig var samt under Jagningen kastet med Tørv eller Steen fordi de til Skade og Fornermelse befandtes paa Contra Citanternes Hiem/m/e Bøe Endelig er det og Beviist at Contra Citanterne efter Jagningen ej allene har lagt Bidsel paa disse Hæste, men end og brugt dem imod Citanternes Villie Til undskyldning for denne Handling har Contra Citanterne anført og beviist at just disse 4 Hæster ere vanefulde og ofte har veret antrufne paa deres Bøe hvor de af Huusmanden og andre Naboer er bleven udjagede men denne undskyldning kan i den Stilling nerværende Sag staar ikke paa nogen maade til Contra Citanternes Fordeel kom/m/e i Betragtning,  1. fordi dette Contra Søgsmaal er af mindre Vigtighed end Hoved Søgsmaalet og  2. er det ubeviist om Contra Citanternes Gierder for Bøen var saaledes indhegnet som Lovens 3 B: 12 Cap: 16 art: foreskriver, at intet Kreatur uden møye kunde komme over, og endelig bliver Contra Citanterne i begge Tilfælde enda ligefuldt uberettiget at

 

1798: 185

 

tage sig selv til Rette siden der af saadan Handlemaade kun spores hevn og bliver at henregne som Ran paa Brug hvor arbetrair Straf er at anvende Da Hoved Citanterne ikke har beviist at deres Hæste ved den ommelte Jagning og Brug er bleven tilføyet nogen Skade saa bortfalder den i saa henseende paastaaede Erstatning, ligesom Parterne Ole Nielsen Kalestad og Niels Olsen Børnes bliver uden for Sagen, da Forliig imellem dem efter Sagens anhængiggiørelse er indgaaet, Men Kiendes udi denne Sag saaledes for Ret at Ole Michelsen øvre Børnes og Jens Nielsen nedre Børnes bør hver at Bøde til Sunds Sogns Fattige 1 rd og udi denne Processes Omkostninger en for begge og begge for En til Citanterne Hans Olsen Trengerejde Jacob Andersen Ham/m/ersland og Ole Pedersen Dommedahl i denne Processes Omkostninger 10 rd som alt efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under lovlig adfærd

                                                                                                                      Brandt

 

 

 

Extra Ret [1798] for Alenfit Skibrede.

Aar 1798 den 21de December, blev en Extra Ret sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen, og betient med de 4 eedsorne Laugrettesmænd: Ole Sivertsen Anfin Olsen, Niels Gullachsen Brechuus og Ole Rasmussen, alle af Store Sandvigen.

 Hvorda: Fogden Unmack mødte og fremlagde skriftlig Stevning mod Gift Mand Jon Nielsen Bøgevold af Alenfits Skibrede og hans Stif Datter Inger Johannesdatter, for med hinanden begaaet Børne avling og Blodskam, til derfor at lide Dom m: v: efter Stevningens Formeld.

 Dernest producerede Fogden, Amtets Actions Ordre til denne Sags Anlæg, af 10de d: M: {Ligesom} De Tiltalte Personer blev fremstillet for Retten uden Baand og Fængsel.

 Fogden udbad sig af den Respective Dom/m/er, de Paagieldendes Forklaring indhentet.

 Den arresterede og Tiltalte Jon Nielsen Bøgevold fremstod derpaa løs og ledig for Retten, der forklarede: at hede som anført, fød paa Woss, 36 Aar gammel, har \været/ gift med Enken Kari Knudsdatter Bøgevold af Hosanger Præstegield, over 6 Aar, med hvilken han fik 3 Stifbørn, 1 Søn og 2de Døttre, hvoraf Døtterne ere Tvillinger, som den Gang, nemlig Sønnen var 13 Aar og Døtterne 10 Aar gamle, {som} alle \Børne/ har været heele Tiiden hiem/m/e hos Forældrene, undtagen den eene Datter Giertrud Johannesdatter som har været fra Forældrene over 1 ½ Aar ude at tiene, og Sønnen næsten et Aar. Det 3die Barn nemlig Datteren Inger Johannesdatter har derimod fremdeles været hiemme, og med hvilken han ikke nægter faae Gange i Laden at have haft legemlig Omgiængelse, saaledes at han kiender sig skyldig at være Barnefader til det af hende i sidstafvigte November Maaned fødde Pigebarn, som derefter er bleven døbt, og givet Navn af Ingeborg; han benægter at have brugt enten Trudsler eller Overtalelser, og tilstaar at han som ældre burde have brugt mere sin Forstand; ligesom at hans Stif Datter ej heller synderlig har sadt sig til Modverge, da de begge troede at deres ubetydelige Omgang ikke skulle have frugtet noget. Skiønt Arrestanten bruger en ubetydelig Gaardepart, har han ikke holt nogen Tienestefolk, men aleene benyttet sig af sin Kone og Stif Søn, som dog kun tiente ham paa halvt, der er at forstaae, en Uge hos ham og en Uge hos en Anden, og er Deponenten overbevist, at hverken hans Kone eller denne hans Søn har mærket det mindste til den af ham og Datteren hafte Omgiængelse. Deponenten fortrød sin begaaede Forbrydelse som han

 

1798: 185b

 

haabede efter al Naade maae blive anseet, da han al sin Levetiid ikke har begaaet noget straf værdigt før denne Gang.

 Told Procureur Schnabel, som beskikket Defensor for de Tiltalte mødte og fremlagde Stiftets ham herom tillagde Ordre af 10 d: M:, og derefter forbeholdt det fornødne.

 Derpaa fremstod ligeledes den Tiltalte og arresterede Pige Inger Johannesdatter, som forklarede at være i 16de Aar, fød af Forældrene Johannes Pedersen Bøgevold, som er død for 8 Aar siden, og Moderen Kari Knudsdatter, nu gift nemlig for 6 Aar siden med hendes Stiffader Jon Nielsen; \det er/ 1 ½ Aar siden hun stod til Confirmation, og i den Tiid 3de Gange været til Herrens bord. I De 6 Aar hendes Stif Fader har været gift med hendes rette Moder, har de ikke haft nogen Tieneste Folk, men benyttet sig af deres Børn hvoraf hendes Søster som er en Tvilling med hende, ikke har været hiemme paa 1 ½ Aar men ude at tiene, og Broderen ligeledes ude at tiene det sidste Aar. Tilstaaer at hendes Stif Fader ved den Lejlighed at hun var ude med ham i en Udlade ved Kyndelsmisse Tiider for at kiøre Høe Hiem, som hun \der/ laae og hvilede anmodede hende om at ligge hos ham, men siger hun at \det/ ikke blev noget af, siden hun den Gang aldeeles nægtede ham dette, og foresatte sig ikke oftere at følge \eene/ med ham til denne \Ud/Lade {eene} ikke destomindre skeede dette dog nogen Tiid derefter, hvor hendes Stif Fader atter i samme Udlade anmodede hende om Legemlig Omgang, og da ved Overtalelse, nemlig at det vist ikke havde nogen Fare siden hun kun var et Barn, samt ved at love hende 2 Skilling, fik sin Villie. Siden den Gang, hvor hun sikkerlig troede at have undfanget, har bemelte hendes Stif Fader nogle faae Gange haft omgiengelse med hende, hvoraf han engang i Særdeleshed, nemlig i Hiemladen ved Huuset brugte Magt med hende, saa og en Søndag Morgen i Huuset selv hvor hun undgik ham, da hun truede at ville i anden Fald kalde paa sin Moder. 2de Gange har hendes Stif Fader forbuden hende ikke til hendes Moder at aabenbare noget af det passerede, men da Svangerskabet ikke længere kunde dølges sagde hun til Moderen efter Anmodning af hendes Stif Fader, at en Mands Person i Bergen var Barne Fader, i hvis Formeening hendes Moder ogsaa var til Fødsels Tiimen kom, da hun for hende og nok en Kone ved Navn Anne Olsdatter Skare aabenbarede Sandheden at hendes Stif Fader og ingen anden var Barne Fader; ligesom hun benægter aldrig at have haft Legemlig Omgang med nogen anden end hendes Stif Fader, og udtrykker hun sig, at fra den Tiid hendes Fader mærkede Svangerskabet paa hende, havde hun Fred nok for ham, saaledes at han da ikke paa nogen Maade søgte Omgang med hende.

 Derpaa fremstod Konen Kari Knudsdatter Hustrue til Jon Nielsen og kiødelig Moder til Inger Johannesdatter, hviken forklarede at være 48 Aar gl:, og der af 6 Aar gift med bemt: Jon Nielsen, med hvem hun ikke har noget Barn; og i Henseende til den af hendes Mand og Datter begaaede Forbrydelse, da har hun ikke formærket, eller haft nogen Mistanke førend hun saae sin Datter Svanger, som da forklarede, at en Mands Person i Sandvigen ved Bergen skulle være Barnefader i hvilken For-

 

1798: 186

 

meening hun og var til den Tiid barnet blev fød, da hun giorde Bekiendelse nemlig at hendes Stif Fader var Barne Fader, og siden at deres Omgang har været saaledes som nu af Datteren er forklaret. I øvrigt forklarede Deponentinden, at hendes Egteskab med denne sin Mand bestandig har været kierlig og godt, og at de som Egtefolk lever saa vel sammen som de ønsker, at hun for længe siden har tilgivet sin Mand denne Forseelse, og udbeder sig Kongens Naade.

 Endelig fremstod som

            1te Vidne Anne Olsdatter Skare næste Naboe til den arresterede Jon Nielsen, hvilken aflagde Eed og forklarede: at være 31 Aar gl:, har aldrig mærket til nogen Hem/m/elig eller fordægtig Omgang, med Jon Nilsen og hans Stif Datter Inger Johannesdatter, men veed, at Faderen med sin Kone Kari Knudsdatter alle Tiider har levet som kiærlige Egtefolk tilsam/m/en. Aldrig har Vidnet eller andre af Naboerne haft nogen Mistanke om denne Forbrydelse, men var af den Formeening, at en for dem ubekiendt i Bergen var Barne Fader, Til den Tiid Barnet blev fød, hvor just Vidnet tilligemed {hendes Mo} Pigens Moder var tilstæde, da hun nemlig Pigen Inger Johannesdatter under Fødsels Smerterne bekiendte at hendes Stif Fader og ingen anden var Barne Fader. Seenere neml: den 13 Novbr: har Vidnet ved Daaben været nærværende da Barnet som er et Pigebarn, og endnu lever, blev døbt, hvor da atter blev igientaget at Barne Faderen var som meldt Pigens Stif Fader Jon Nilsen.

            Som 2det Vidne fremstod Iver Nilsen Storoxe 44 Aar gl: og nærmeste Naboe til de Paagieldende, hvilken aflagde Lovens Eed og forklarede: At al den Tiid som Vidnet har kiendt Jon Nilsen Bøgevold og Kone har de alletiider, som Bøydens Folk levet et kiærlig og uforargeligt Levnet og Egteskab, aldrig veed han at Jon Nielsen har begaaet noget Strafværdigt, og allermindst har mærket eller kunnet formodet til den af ham begaaede Forbrydelse. Indtil den Tiid det af Datteren Inger Johannesdatter fødde Barn vidste Vidnet og Naboerne ikke andet end at en i Sandvigen ved Bergen skulle være Barne Fader; men efter at Barnet var fød gik Rygtet annerledes nemlig at *Pigen (Pigens) Stif Fader skulle være den rette Barne Fader. Vidnet var som Fadder nærværende da det fødde Pige barn blev døbt hvilket fik Navn af Ingebor, og da blev ved Daaben igientaget at Jon Nielsen Bøgevold som meldt var Barne Fader. Angaaende Pigen Inger Johannesdatter, *saa (som?) da Vidnet har seet hende fra et lidet Barn af opvoxe, har han heller ikke paa nogen Maade mærket til nogle uskikkeligheder, Udyder eller nogen slags Laster.

 Endelig fremstod som

            3die Vidne Ole Olsen Skare \34 Aar gl:/ Naboe til Jon Nielsen, aflagde Eed og forklarede sig i et og alt conform med sidste Vidne, og som ingen havde ham videre at tilspørge blev han dimitteret.

            Som 4de Vidne fremstod Johannes Andersen Maagenstad 56 Aar gl:, som aflagde Lovens Eed og som han ligeledes er Naboe til de Paagieldende, saa vidste han i denne Sag ikke videre at forklare, end som af de 2de sidste Vidner er udsagt med hvilke han i alle Deele er conform, hvorpaa han blev demiteret, da ingen havde ham videre at tilspørge.

 Endelig fremstod som

            5te Vidne Konen Berte Johannesdatter Skare 52 Aar gl:, Naboe til de Paagieldende, hvilken aflagde

 

1798: 186b

 

Lovens Eed, og var i et og alt conform med sidste Vidne, hvorpaa hun blev demitteret.

 Paa Forlangende skiønnede Laugrettet at den Paagieldende Jon Nilsen Bøgevold af sin Udseende fuldkommen maae være de 36 Aar gl: som han her inden Retten har angivet sig for.

 Actor udbad sig Sagen udsadt formedelst den forestaaende Høytiid og andre Forretninger til den 7de Januarii førstkom/m/ende, for da at deducere Sagen til Doms.

 Defensor som før meldt reserverede det Fornødne.

Eragtet:

 Sagen udsættes til den forlangte 7de Januarii førstkom/m/ende, om Formiddagen Klokken 10 Slæt, og blev imidlertiid Arrestanten Jon Nielsen tilbagebragt i Byens Arrest, og Pigen Inger Johannesdatter at tilbagefølge med Skibredets Lensmand, hos hvem hun ad interim er i Forvaring.

                                                                                                                      Brandt