Del I av NHL Tb. nr. 47 1785-1790 (Høsttingene 1789)

(1789: 355b)

Extra-Rett for Sartors Skibreede 1789.

Anno 1789, den 24 aug: blev i hr: Foged Unmacks Huus i store Sandvigen holdt Extra-Rett for Sartors Skibreede af Sorenskriveren, i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laug-Rettes-Mænd, som her foran findes anførte Fol: 302

Hr: Fogden Unmack anmældte, med mundtlig Varsel, til den/n/e Extra-Ret at have indkaldet Hans – Ole – Niels og Giertrud Bildøen til eedel: Vidnesbyrds aflæg, følgel: Amtets Foranstaltning af 4de d: M: med hosfulgte Pro Memoria fra Proc: Schnabel af 29de Jul: næstforhen, som blev fremlagt, og her indtages, under No: 1 og 2, Dernæst tilkiendegav Hand og, at have varslet hertil der for de angieldende Delinqventer, Ole Engelsen Bildøen og Anna Olsdotter Bildøen ved Laug Tinget beskikkede Actor og Defensor, Proc: Schnabel og Proc: Kahrs, hvoraf den første nu mødte tilstæde, og den sidste har vedtaget Varselen udi Svar-Skrivelse, af 14 d: M: som blev fremlagt under No: 3, og her indtages saal:

Defensor, Proc: Schnabel mældte, at Proc: Kahrs ei formedelst Forfald ved (med?) andragne befalede Sager for Bye-Tinget, kunde i Dag møde; Ellers udbaed Defensor, at de indkaldte Vidner {ved}s Forklaring maatte indhentes, saaledes, som De i denne

1789: 356

Sag ere bekiendte, og med Sandhed overeensstem/m/e.

Saa mødte og Angiældende Ole Engelsen Bildøen og Anna Ols-Datter Bildøen.

Derpaa fremkom som

1ste Vidne: Hans Olsen Bildøen, der aflagde Eed og vandt, og vidste intet til Oplysning i Sagen at forklare.

2det Vidne: Ole Andersen Bildøen aflagde Eed og vidste ei heller noget til Oplysning i Sagen at forklare.

3. Vidne: Niels Engelsen Bildøen, der aflagde Eed og vidste ei heller at forklare noget til Oplysning om det af Delinqventerne for Laug tinget giorde seenere Opgivende i henseende at Ole Engelsen Bildøen og *i (ei?) Hands Søn skulde have været Fader til det første af Anna Ols-Datter avlede Barn.

4. Vidne: Giertrud Larsd: Bildøen, næst-forrige Vidnes Hustroe, aflagde Eed og forklarede at paa den Tiid paagieldende Anna Ols-Datter var i Barns-Nød og *skde (skulde) fremføde det første af Hende avlede Barn, og Vidnet tilspurgte Hende, hvem der var Fader til sam/m/e Barn, svarede Hun, navnlig Anna Ols-Datter, Gid Hand var saavist her, som Hand var Fader til Barnet, men uden at nævne, hvilken denne Hand var, og paa den Tid var Ole Engelsen Bildøen ei inde i Stuen, og saaledes troede Vidnet at det var Ole Engelsens Søn, Barne-Moderen meente, men det kand gierne være, at Annæ Olsdatters meening har været paa Faderen: Ole Engelsen, siden den/n/e ei var inde i Stuen, og Hun udtrykkede Sig saa ubestemt herom. I øvrigt sagde dette Vidne, ei at have fraraadet Ole Engelsen at ægte den/n/e Anne Ols-Datter, hvorom Hun hverken var spurgt til Raads, eller havde hørt noget tilforn. Derimod ventede Vidnet, at Hun skulde have ægtet Hands afdøde Søn.

Defensor frafaldt fleere Qvæstioner til dette Vidne, som røber den Interesse, Hun saavel som Hendes Mand, der have været implicerede udi den første Raadgivelse, som var at forhindre Ægteskaber mellem de Tiltalte.

Derpaa blev fremstillet, som goedvillig mødende

5te Vidne: Hans Andersen, boende paa Gaarden: Angelvig, der sagde, at være en Søster-Søn af Ole Engelsen Bildøen, aflagde Eed, og vandt, at da Ole Engelsens Søn: Engel Olsen blev begravet, var Vidnet tilstæde i Sørge-Huset, og hørte der, tiltalte: Anne Ols-Datter udlade Sig med, ei at have havt ringeste Legemlig Omgang, med bem:te afdøde: Engel Olsen, og at Hun aldrig havde havt meere med Ham at bestille, end et nys fød Barn der nyelig var kom/m/en af Moders Liv. og den/n/e Begravelse gik for sig i Oct: Maaned 1786.

6. Vidne: Anders Andersen Waage, næst-forrige Vidnes Broder aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med femte Vidne.

7. Vidne: Ole Andersen Waage, der ligeledes er en Broder af 5te og 6te Vidner, aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med dem.

8. Vidne: Niels Knudsen, boende paa Gaarden: Fiereide, der er gift med tiltalte Annæ Ols-Datter\s Søster/ aflagde Eed og vandt, at Hand ei alleene har hørt et Rygte om, at Ole Engelsen Bildøen har levet i en saare venlig og kiærlig Omgang med Anna Olsd: Bildøen, imedens at Hands Søn, afdøede *Ole *Engelsen (Engel Olsen) endnu levede, men end og Tilstaaelse af Hende Selv, at Hun {og i den Tid} havde søgt Sæng og Leie med bemeldte Ole Engelsen Bildøen, ligesom Hand og tillige har hørt, som Rygte og Fortælling af mange Andre, allerede for et heelt Aar siden fra nu af, at bem:te Ole Engelsen Bildøen skal have været Fader til begge de af Hende aulede Børn. Endelig forklarede *Hd (Hand) og, at Anna Olsd: Bildøen har udladt sig for Vidnet med, at Ole Engelsen Bildøens Broder: Niels Engelsen og Hands Hustroe: Giertrud havde fraraadet Ole Engelsen Bildøen fra at ægte Hende, og biedraget til, at Hands afdøede Søn: Engel Olsen skulde andsees som Fader til det første af Hende aulede Barn, paa det at saadant *skde (skulde) hindre Ægteskabet med Hands Fader Ole Engelsen.

Da intet videre var til Oplysning at erlange, begiærede hr: Fogden Tings-Vidnet sluttet og Sig in Forma beskreven meddeelt.

Defensor loed tilføre, efter Delinqventindens Declaration her inden Retten, at Hun havde opgivet de i Extracten af Laug tings Protocollen, anførte Personer, som var tilstæde ved Hendes Barsel, i Forventning at de havde hørt Hendes Forklaring, men muelig kand Hun under Fødsels Smerterne ei have talet saa tydelig, i henseende til hvem der var Hendes Barne-Fader. I øvrigt kunde Defensor ei den/n/e gang erholde nærmere Oplysning, men forbeholdt Sig ved sin Deduction til Laug tinget det videre fornødne, til de Actioneredes Forsvar

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Tings-Vidnet er hermed sluttet, og skal blive Actor beskreven meddeelt.

Høstetinget for Sartors Skibreede 1789.

Aar 1789 den 28de Septembris blev paa Tingstædet Tøsøen holdet Høsteting for Sartors Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 302. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack.

Først blev kundgjort følgende Høykongl: Anordninger

1. Forordningen af 1ste Maji 1789, hvorved Søe Enrolleringen i Norge igjen inddeles i 6 Districter med viidere.

2. Forordningen af 1ste Maji 1789 om et Laan paa Annuiteter til 3 Procent.

3. En Placat fra Rentekam/m/eret af 7de Maji 1789 at Angivelser og Protocoller over den ved Forordningen af 11te Martii d: A: paabudne Formueskat, som til Rentekam/m/eret indsendes, skal opbrændes.

1789: 356b

4. Placaten af 12te Junii 1789, som indskjærper Iagttagelsen af de for Norge, ved Placaten af 13de Martii 1782 fastsatte Omslags, eller Rentebetalings, Terminer

5. En Placat fra Finants Collegium af 16de Julii 1789 ang: yderligere Bestemmelse om Anmeldelser til Deeltagelse i det ved Forordningen af 1ste Maji d: A: anbueds(?) Laan paa Annuiteter til 3 Procent.

6. Forordningen af 17de Julii 1789 om de Friheder, der forundes Kjøbstæderne i Finmarchen.

7. En Skrivelse fra Stiftet til Fogden Wangensteen af 8de Novembr: 1788, der tilmelder det Kongelige Rescript af 17de Octobr: s: A: om Straf for dem, der fremkom/m/e beskjænkede for Retten eller andre offentlige Forretninger, og især Procuratorer.

For Almuen blev oplæst Stiftets Skrivelse ang: Bøygde Magasiners Indretning af 3de Septbr: d: A: med hosfulgte Gjenpart af det Kongelige Rentekam/m/ers Skrivelse til Stiftet desangaaende af 15de Augusti nest forhen og Udkastet til en Plan for slige Magasiner, og den nærværende Almue erklærede dertil at i dette District, som bestaaer af meget smaa Jordebrug med endnu ringere og ubetydeligere Kornavling, og tillige ligger saa nær ved Kjøbstaden og har Transporten der fra til Vands, vilde slig Indretning ej være til nogen Nytte, som i Fjeldbygdene til Lands og langt fra Kjøbstaden, da Omkostningen, ved at opbygge og vedligeholde Magasinets Bygning samt Overmaalet ved Laanets Tilbageleverelse, vilde overgaae hvad sam/m/e kan kjøbes for i Byen.

Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager.

Fogden imod Hans Schaalevig og Ole Ulvesetter for Slagsmaal.

Hr: Foged Unmack loed ved Fuldmegtig Kramer fremlægge skriftlig Stevnemaal af 29de Augusti d: A:, imod Hans Engelsen Schaalevig og Ole Olsen Ulvesetter, for Slagsmaal, med Tilkjendegivende, at, foruden de i Stævningen benævnte Vidner, er ind kaldet Michel Iversen Fielde til eedelig Forklarings Aflæg.

Paagjældende Ole Olsen Ulvesetter saavelsom de fleeste Vidner mødte og vedtoeg Varsel, men ikke Paagjældende Hans Engelsen Schaalevig ej heller Vidnet Engel Hansen Schaalevig og Anders Larsen Aase og Stævningens Forkyndelse for disse blev eedelig afhjemlet af de brugte Kaldsmænd, efter deres Paategning.

Actor loed fremlægge et præliminair Forhør, holdet den 22de Junii d: A:, hvorefter han begjerede Vidnerne afhørte, som her indtages.

Derpaa fremkom som

1ste Vidne Anders Olsen Ulvesetter, der aflagde Eed og {vandt} nest et vedblive sin Forklaring i bemelte Forhør, der blev ham forelæst, forklarede at, førinden Hans Schaalevig udtalte de omforklarede Ord, havde Vidnet seet ham og Ole Olsen Ulvesetter at drages sammen og holde hinanden øverst i Kuften, hvorpaa de begge faldt omkuld paa Gulvet, uden at Vidnet blev vaer hvilken af dem kom ovenpaa. Efterat {Sag:} de omvundne Ord ude paa Marken vare udtalte, gik Vidnet forudt ned efter Søvejen og i det han saae sig tilbage, blev Vidnet vaar at Ole Ulvesetter var blodig og saaret og at Hans Schaalevig laae der ved Siden med en Kniv ved sin Siide og dette \sidste/ tildroeg sig den 18de Junii d: A: paa Ulvesetter.

Paagjældende Hans Schaalevig, som nu var kom/m/et tilstæde, begjerede Vidnet tilspurgt om ikke Ole Ulvesetter først angreb Comparenten inde i Stuen og toeg ham fat 3 Gange. 2. Om der ikke var 2 Mand der angreb Comparenten ude paa Gaarden paa Fielde strax uden for Huusene og 3. Om ikke alle de øvrige tilstædeværende vare om Comparenten og antastede ham siden paa Vejen paa Gaarden Ulvesetters Grund.

Vidnet svarede til alle 3 Kontra spørsmaale nej, det saae Vidnet ikke.

1789: 357

2det Vidne Nils Erichsen Schouge, der aflagde Eed og, nest at vedblive sin Forklaring i det oplæste Forhør forklarede at den 18de Junii nestl: begyndte Slagsmaalet imellem begge de indstævnte først paa Gaarden Fielde inde i Christoffer Fieldes Stue, hvor de begge droges 3de Gange i Vidnets Paasyn, første Gang tog Hans Schaalevig først fat [paa]? Ole Ulvesetter kastede den sidste til Gulvet og blev liggende oven paa, men den anden \Gang/ antastede Ole Ulvesetter Hans Schaalevig slog ham til Jorden og blev liggende oven paa. Siden tog Hans Schaalevig 3de Gang fat paa Ole Ulvesetter, og da den/n/e sidste holdt sig fast ved Hellen i Skorsteenen, rev Hans ham der fra med saadan Magt at Hellen tilligemed Ole blev revet løs der fra. Uden for Stuen paa Fielde blev udtalt i Vidnets Paahør af Hans Schaalevig den i Forhøret omvundne Trussel at oprispe de nærværende med en Kniv, men Vidnet saae ej at Knivstinget passerede, der {skal være} skeede paa Ulvesetter, dog saae Vidnet Hans Schaalevig der ligge med Kniven ved Siden i Nærheden af Ole Ulvesetter, som da var blodig og saaret.

Efter Hans Schaalevigs Forlangende blev Vidnet tilspurgt om han ikke saae at Ole Ulvesetter tog fat paa Comparenten uden for Stuedøren paa Fielde? Vidnet svarede dertil nej, det saae han ikke.

3die Vidne Johan/n/es Rasmusen Møevig, der aflagde Eed, vedblev sin Forklaring i det oplæste Forhør og vandt ej at have været tilstæde i Christoffer Fieldes Stue, hvor det første Klam/m/eri tildroeg sig imellem de indstævte, men ude paa Marken paa Ulvesetter saae Vidnet at Hans Schaalevig med blot Kniv i Haanden løb efter og til Ole Ulvesetter, saavelsom at den/n/e sidste derefter var saaret og blodig.

4de Vidne Jacob Rasmusen Møevig aflagde Eed, vedblev sin Forklaring i det oplæste Forhør og vandt eensstem/m/ig med 2det Vidne i Henseende til Slagsmaalet inde i Christoffer Fieldes Stue og eensstem/m/ig med 3die Vidne i Henseende Knivstinget ude paa Marken paa Ulvesetter.

Efter Hans Schaalevigs Forlangende blev Vidnet tilspurgt om det ej saae at Ole Ulvesetter angreb og toeg fat paa Comparenten uden for Dørren paa Fielde 2. om han ikke hørte at en anden raabte de andre tilstædeværende paa Ulvesetter til at tage fat paa Comparenten? Vidnet svarede til begge nej det hørte han ikke eller saae.

5te Vidne Ole Rasmusen Schaalevig aflagde Eed og under Vedblivelse af sin Forklaring i Forhøret, der er oplæst, forklarede eensstemmig med 3die Vidne om Knivstinget

6te Vidne Christoffer Pedersen Fielde aflagde Eed og vedblev sin Forklaring i det oplæste Forhør.

Paa Forlangende af Hans Schaalevig blev Vidnet tilspurgt 1. Om han ikke fornam at Ole Ulvesetter først begyndte Klam/m/eriet inde i Vidnets Stue 2. Om ikke Vidnet saae at Ole Ulvesetter tilligemed en anden, uden for Vidnets Huus, toeg fat paa Comparenten? Vidnet svarede til begge Spørsmaale nej, det saae eller fornam han ej.

8de Vidne Michel Iversen Søre Fielde, der aflagde Eed {aflagde Eed} og vandt at han ej var tilstæde ind i Christoffer Fieldes Stue den omhandlede Tiid, men kom gaaende forbi og hørte Tum/m/el af Klam/m/eri derinde, Vidnet blev staaende uden for Huuset og saae at, efterat de, som havde været derinde, gik ud derfra, toeg Hans Schaalevig fat paa Ole Ulvesetter i Armen eller det Øverste af Kuften og drejede ham om, og efterat Hans havde tillige haft Klam/m/er med en anden, sagde Hans Schaalevig, havde jeg en Kniv skulde jeg rispe dem op.

Actor frafaldt Engel Hansen Schaalevig, som den indstævntes Fader, men derimod begjerede Vidnet Anders Larsen Aase forelagt under Falsmaal at møde til neste Som/m/erting.

1789: 357b

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Lovlig indstævnte Anders Larsen Aase forelægges under Lovens Falsmaal til neste Som/m/erting for dette Skibreede at møde for at aflægge eedeligt Vidnes byrd i Sagen.

Da ingen havde viidere at føre i Rette, beroer Tinget til i Morgen

Dagen Nestefter den 29de Septembris vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd, og blev da paaraabt de indstævnte Sager.

Ny Sag

Ole Andersen Tøsøen imod Ole Michelsen Nedre Børnæs

Ole Andersen Tøsøen mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet Ole Michelsen Nedre Børnæs for udsagde Skjældsord imod ham at liide Dom til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning samt derom at anhøre Vidnerne Amund Olsen Tønnevig og Endre Andersen Koursland, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.

Paagjældende Ole Michelsen Nedre Børnæs mødte og vedtoeg lovlig Varsel, saavelsom begge Vidnerne.

og fremkom som

1ste Vidne Amund Olsen Tøn/n/evig, der aflagde Eed og vandt at da Vidnet tilligemed det andet indstævnte Vidne Endre Andersen Koursland og nogle fleere rejste sam/m/en paa en Baad fra Udskrivningen i Bergen {først} i Martii Maaned \d: A:/ og Saggivne Ole Michelsen Nedre Børnæs tilligemed var {paa} \paa/ sam/m/e Baad, foer Sagsøgeren nær ved dem paa en anden Baad, og i Anledning at Ole Tøsøens Søn var blevet fri for Udskrivning fordi han var skurvet, sagde Ole Michelsen Børnæs til Sagsøgeren Ole Andersen Tøsøen, Du gjorde som en Hund at Du gjorde Din Søn skurvet, derhos sagde og Ole Børnæs til Ole Tøsøen, Du skulde passe paa din Kone, naar hun gik bag Alteret

2det Vidne Endre Andersen Koursland aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nestforrige 1ste Vidne

Sagsøgeren indloed Sagen Dom fra sin Siide med Paastand at Sagvolderen, foruden passelige Bøder til Sognets Fattige maae tilfindes at oprette ham Søgemaalets Omkostning med 3 Rdlr, samt at de til Forklejnelse for ham og Hustru udtalte Ord maae vorde mortificerede.

Sagvolderen begjerede Anstand i Sagen til neste Ting for at begjegne den med Contra stævning.

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til neste Ting.

Fogden Wangensteen imod Anders Andersen Agotnæs.

Procurator Schnabel for Fogden Wangensteen æskede Sagen i Rette efter Laugdag, som han fremlagde med paategnet Forkyndelse.

Det Paagjældende Qvinde men/n/eske Malene Hans Dotter Ryland mødte efter Indkaldelse til Vedermæle og tilkjendegav at have rettet for sig i Mindelighed, der fra Pr: Schnabel blev tilstaaet paa Sagsøgerens Vegne.

Paagjældende Anders Andersen Agotnæs mødte ej efter Paaraab og Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.

Procurator Schnabel frem lagde {bekræftet Gjenpart af} Sognepræsten til Sunds kald Hr: Fleischers Indberetning og Attest om dette Lejermaal af 14de {Septembr:} \Augusti/ 1789, {og anviiste Originalen, som han udbad sig tilbageleveret med Rettens Paategning}, og derefter paastod indstævnte Anders Andersen Agotnæs i Følge Lovens 6 – 13 – 1ste tilpligtet at betale Lejermaals Bøder med 34 Lod Sølv, saavelsom 4 Rdlr for dette Søgemaals Omkostning, Rettens Gebyr {og det stemplede Papiier}

1789: 358

indberegnet, indladende saaledes Sagen Dom.

Laugdagen med dens Forkyndelses Paategning og Præste Attesten indtages her

og Sagen optages til Dom.

Fogden Wangensteen imod Peder Pedersen Dom/m/edahl og Hustrue

Procurator Schnabel mødte for Hr: Foged Wangensteen og æskede Sagen i Rette imod Peder Pedersen Dom/m/edahl og Hustru efter Laugdag, som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse.

Paagjældende Peder Pedersen Dom/m/edahl mødte paa egne og Hustrues Vegne og vedtoeg Laugdagens Forkyndelse.

Pr: Schnabel producerede derefter Sognepræstens Hr: Fleischers Attest af 14de f: M: til Beviis om det paastævnte fortiilige Sam/m/enleje, hvorefter Comparenten paastoed de indstævnte tildømt at betale Bøder i Følge Lovens 6 – 13 – 1ste tilsam/m/en med 3 Rdlr 2 mrk 4 s saavelsom dette Søgemaals Omkostning i Anledning deres Modvillighed, med 3 Rdlr, indberegnet Rettens Gebyr {og det stemplede Papiir}.

Bemelte Attest indtages her

og Sagen optages til Dom.

Fogden Wangensteen imod Ingebrigt Pedersen Mittvedt

Procurator Schnabel mødte for Hr: Foged Wangensteen og fremlagde Laugdagen imod Ingebrigt Pedersen Mittvedt og Hustru med paategnet Forkyndelse og Attest fra Sogne præsten Hr: Fleischer af 14de f: M:, der oplyser Sigtelsen, hvorefter han paastoed de indstævnte tilfunden at betale Bøder for fortilig Sam/m/enleje i Følge Lovens 6 – 13 – 1ste Art: med 3 rd 2 mrk 4 s samt at erstatte dette Søgemaals Omkostning med 3 Rdlr, i Anledning deres Modvillighed, uden Lovmaal at betale.

Paagjældende Ingebrigt Pedersen Mittvedt mødte paa egne og Hustrues Vegne og vedtoeg Laudagens Forkyndelse,

og Præste Attesten indtages her,

og Sagen optages til Dom.

Fogden Wangensteen imod Jens Andersen Arefiord og Hustru.

Procurator Schnabel mødte for Sagsøgeren og æskede Sagen i Rette imod Jens Andersen Arefiord og Hustru, og fremlagde Sognepræsten Hr: Fleischers Attest af 14de Aug: sidstl: til Beviis om Sigtelsen, hvorefter han paastoed de indstævnte tilfunden i Følge Lovens 6 – 13 – 1ste at udreede Bøder for fortilig Sam/m/enleje med 3 rd 2 mrk 4 s samt for Søgemaalets Omkostning 3 Rdlr, hvormed han indloed Sagen Dom.

Præste Attesten indtages her.

Den indstævnte mødte og havde intet viidere til Sagen at svare, end at han ej vilde betale det paasøgte,

og Sagen optages til Dom.

Fogden Wangensteen imod Anders Olsen Tøsøen og Hustru

Procurator Schnabel mødte for Sagsøgeren æskede Sagen i Rette imod Anders Olsen Tøsøen og Hustru efter Udsættelse fra nestl: Som/m/erting og fremlagde Sognepræsten Hr: Fleischers Attest af 14de Augusti nestl: til Beviis for Sigtelsen og derefter paastoed de indstævnte tilfunden at betale for *tiilig (fortiilig) Sam/m/enleje Bøder 3 rd 2 mrk 4 s følgelig Lovens 6 – 13 – 1ste samt 3 Rdlr for Søgemaalets Omkostning, hvornest han indloed Sagen Dom.

Paagjældende Anders Olsen Tøsøen mødte efter Paaraab og havde intet viidere til Sagen at svare, end at han ej vilde betale.

Præsteattesten indtages her

og Sagen optages til Dom.

Fogden Wangensteen imod Michel Hansen Hagenes og Hustru

Procurator Schnabel mødte for Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra nestl: Som/m/erting, fremlagde Præste Attest af 14de nestl: Maaned til Beviis for Sigtelsen, hvornest han paastoed de indstævnte i Følge Lovens 6 – 13 – 1ste tilfunden at betale for *tiilig (fortiilig) Sam/m/enleje Bøder 3 rd 2 mrk 4 s, samt 3 Rdlr for Processens

1789: 358b

Omkostning.

Præsteattesten indtages her.

De Paagjældende mødte ej efter Paaraab

og Sagen optages til Dom.

Fogden Wangensteen imod Willum Grimsen Tælle og Hustru.

Procurator Schnabel mødte for Sagsøgeren, eskede Sagen i Rette efter {Udsættelse} \Laugdag/ fra nestl: Som/m/erting og fremlagde Sogne præsten Hr: Fleischers Attest af 14de Aug: sidstl: til Beviis for Sigtelsen, hvornest han paastoed de indstævnte tilfunden, i Følge Lovens 6 – 13 – 1ste at betale for fortiilig Sam/m/enleje Bøder 3 rd 2 mrk 4 s, samt 3 Rdlr for Søgemaalets Omkostning.

De indstævnte mødte ej efter Paaraab og Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet {efter} af Kaldsmændene efter deres Paategning, som her indtages tilligemed Præste Attesten,

og Sagen optages til Dom.

Dernest blev til Bilag ved Fogdens Skatte Regnskab

1. fremsat de her foran f: 22 og 23 {fremsa} anførte 19 Spørsmaale, og hertil forklarede den nærværende Almue, hvoriblant Michel Olsen Tøsøen og Michel Wincensen Tøsøen, ligesom for Aaret 1788, uden Anden Forandring end til 1ste at Pladsen Ægerne under Gaarden Nordvig, er for 8 Dage siden skyldsat for 18 M/ark Smør, der bliver et Tillæg i Skattematriculen for nestk: Aar. til 10de Kjøbmand Hans Krohn er nu blevet Ejer af Solsvigs Kræmerleje. Til 4de Her er blevet {solgt} funden 2 Marketønder ved Solsvigs Land, som siden er bortsolgte ved Ausion.

2. Fortegnelse over de skyldsatte Flomqværner, som blev oplæst inden Retten, og den nærværende Almue, hvoriblant Gudmund Nilsen Bielcherøen og Lars Andersen Angeltvedt, forklarede hertil at her ej gives fleere af dette Slags.

Ny Sag

Foged Unmack imod David Larsen Telnæs og Hustru

Hr: Foged Unmack lod ved Fuldmægtig Kramer anmelde med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet David Larsen Telnæs og Hustru Marthe Anders Dotter for fortiilig Sam/m/enleje at liide Dom til Bøders Udreedelse og Processens Omkostnings Erlæggelse.

Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Hans Hansen Tøsøen og Lars Erichsen Tellenæs bevidnede for meere end 14 Dage siden at have forkyndt ham foranførte Varsel i hans eget Paahør og Tilholdsstæd paa Hagenæs, saavelsom og for hans Hustru, det de bekræftede ved Eed.

Kramer producerede Præsteattest af 7de Septembr: 1789, som beviiser Sigtelsens Rigtighed, hvorefter han begjerede den indstævnte Laugdaget.

Attesten indtages her

og af Dom/m/eren blev

Eragtet

Lovlig indstævnte David Larsen Telnæs og Hustrue Marthe Anders Dotter gives Laugdag til neste Som/m/erting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.

Ny Sag

Fogden Unmack imod Hans Erichsen Agotnæs og Hustru

Hr: Foged Unmack lod ved Fuldmægtig Kramer anmelde med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Hans Erichsen Agotnæs og Hustru Syneve Pouls Datter Foldenæs, for fortiilig Sam/m/enleje at liide Dom til at udreede Bøder og oprette Processens Omkostning.

De indstævnte mødte ej efter Paaraab og Kaldsmændene Lensmand Peder Tøsøen og Wincents Pedersen Tøsøen bevidnede for meere end 14 Dage siden at have forkyndt dem Varselen.

Imidlertiid kom Paagjældende Hans Erichsen Agotnæs {mødter} tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel paa egne og Hustrues Vegne.

Kramer fremlagde Præste attest af 7de d: M:, hvormed Sigtelsen beviises, hvor efter han paastod de indstævnte tilpligtet at betale, efter Lovens 6 – 13de – 1ste, for fortiilig Sam/m/enleje 3 rd 2 mrk 4 s og at oprette dette Søgemaals Omkostning med 2 Rdlr 3 mrk.

Præste Attesten indtages her

og da Sagvolderen intet andet Tilsvar fremførte, optages Sagen til Dom.

1789: 359

Ny Sag

Fogden Unmack imod Lars Pedersen Angeltvedt og Hustru

Hr: Foged Unmack lod ved Fuldmægtig Kramer anmelde at han, med mundlig Varsel, til dette Ting har ladet indkalde Lars Pedersen Angeltvedt og Hustru Anne Lars Dotter for fortiilig Sam/m/enleje at liide Dom til at udreede Bøder og oprette Processens Omkostning.

Saggivne Lars Pedersen Angeltvedt mødte paa egne og Hustrues Vegne og vedtog lovlig Varsel.

Kramer irettelagde Præste attest af 7de d: M:, som afbeviiser Sigtelsen, hvorefter han paastod de indstævnte tilfunden at udreede Bøder for fortiilig Sam/m/enleje med 3 Rdlr 2 mrk 4 s, efter Lovens 6 – 13de 1ste, og at erstatte Processens Omkostning med 2 Rdlr 3 mrk.

Bemelte Præsteattest indtages her

og da Sagvolderen intet viidere Tilsvar havde at frem føre, optages Sagen til Dom.

Ny Sag

Fogden Unmack imod Anders Olsen Foldenæs og Hustrue

Hr: Foged Unmack lod ved Fuldmægtig Kramer anmelde at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Anders Olsen Foldenæs og Hustru Ane Erichs Dotter for fortiilig Sam/m/enleje at liide Dom til Bøder og Processens Omkostning at udreede.

Saggivne Anders Olsen Foldenæs mødte paa egne og sin Hustrues Vegne og vedtog lovlig Varsel.

Kramer fremlagde Præsteattest af 7de d: M:, der beviiser Sigtelsen, hvorefter han indloed Sagen Dom med Paastand at de indstævnte tilpligtes, efter Lovens 6 – 13de 1ste at udreede for fortiilig Sam/m/enleje Bøder med 3 Rdlr 2 mrk 4 s og at erstatte Processens Omkostning med 2 Rdlr 3 mrk.

Da Sagvolderen ej havde noget til Sagen at svare; optages Sagen til Dom og Præsteattesten indtages her.

Ny Sag

Fogden Unmack imod Lars Erichsen Eide og Hustru

Hr: Foged Unmack loed ved Fuldmægtig Kramer \anmelde/ *an (at) han, med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Lars Erichsen Eide og Hustru Giertrud Lars Dotter, for fortiilig Sam/m/enleje, at liide Dom til at udreede Bøder og oprette Søgemaalets Omkostning.

Saggivne Lars Erichsen Eide mødte ej efter Paaraab men kom strax derpaa tilstæde og vedtog lovlig Varsel paa egne og sin Hustrues Vegne.

Kramer irettelagde Præste attest af 7de d: M:, som beviiser Sigtelsen, hvorefter han indloed Sagen Dom, med Paastand, at de indstævnte tilpligtes at betale Bøder efter Lovens 6 – 13de 1ste for fortiilig Sam/m/enleje med 3 d 2 mrk 4 s og Processens Omkostning med 2 Rdlr 3 mrk.

Præsteattesten bliver her at indtage.

Da Sagvolderen ej havde andet Tilsvar at fremføre end at han ej vilde betale, optages Sagen til Dom.

Ny Sag

Fogden Unmack imod Nils Knudsen Fiereide og Hustru.

Hr: Foged Unmack lod, ved Fuldmægtig Kramer anmelde at han, med mundtlig Varsel, til dette Ting har ladet indkalde Nils Knudsen Fiereide \og Hustru/ for fortiilig Sam/m/enleje, at liide Dom at betale Bøder og Processens Omkostning.

Saggivne Nils Knudsen Fiereide mødte \og/ vedtog lovlig Varsel paa egne og sin Hustrues Vegne.

Kramer irettelagde Præsteattest af 7de d: M:, hvor efter han indlod Sagen Dom med Paastand at de indstævnte maae tilpligtes at betale for fortiilig Sam/m/enleje Bøder, følgelig Lovens 6 – 13de 1ste og Processens Omkostning 2 – 3 mrk.

Bemelte Præsteattest indtages

og da Sagvolderen intet Tilsvar havde at fremføre, optages Sagen til Dom.

Ny Sag

Fogden Unmack imod Mons Larsen Trellevig og Hustru

Hr: Foged Unmack loed ved Fuldmægtig Kramer anmelde at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Mons Larsen Trellevig og Hustru Malene Anders Dotter, for fortiilig Sam/m/enleje, at liide Dom til Bøder at betale og dette

1789: 359b

Søgemaals Omkostning.

Paagjældende Mons Larsen Trellevig mødte paa egne og sin Hustrues Vegne og vedtoeg lovlig Varsel.

Kramer fremlagde Præsteattest af 7de d: M:, hvorefter han indlod Sagen Dom med Paastand at de indstævnte tilpligtes at betale Bøder, efter Lovens 6 – 13de 1ste, for fortiilig Sam/m/enleje med 3 Rdlr 2 mrk 4 s og i Processens Omkostning 2 Rdlr 3 mrk.

Bemelte Præste attest intages her

og da Sagvolderen intet Tilsvar havde at fremføre, optages Sagen til Dom.

Ny Sag

Fogden Unmack imod Arne Svensen Hamre og Hustru.

Hr: Foged Unmack lod, ved Fuldmægtig Kramer, anmelde at han, med mundtlig Varsel, til dette Ting har ladet indkalde Arne Svensen Hamre og Hustru An/n/e Johannes Dotter, for fortiilig Sam/m/enleje at liide Dom til Bøder og Søgemaalets Omkostning at betale.

Saggivne Arne Svensen Hamre mødte paa egne og Hustrues Vegne og vedtog lovlig Varsel.

Kramer fremlagde Præsteattest af 7de d: M:, som beviiser Sigtelsen, hvorefter han indlod Sagen Dom, med Paastand at de indstævnte maae tilpligtes at udreede Bøder for fortiilig Sam/m/enleje, efter Lovens 6 – 13 – 1ste med 3 Rdlr 2 mrk 4 s og Processens Omkostning med 2 Rdlr 3 mrk.

Bemelte Præste attest indtages her, og da Sagvolderen ej havde noget Tilsvar at fremføre, optages Sagen til Dom.

Ny Sag

Fogden Unmack imod Thomas Olsen Glæsnæs og Hustru

Hr: Foged Unmack lod, ved Fuldmægtig Kramer, anmelde at han, med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Thomas Olsen Glæsnæs og Hustru Christie Nils Dotter, for fortiilig Sam/m/enleje at liide Dom til Bøder og Søgemaalets Omkostning at betale.

De indstævnte mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Hans Hansen Tøsøen og Lars Erichsen Telnæs bevidnede at have forkyndt de indstævnte foranførte Varsel for meere end 14 Dage siden i deres Boepæl og hans eget Paahør, det de bekræftede med Eed.

Kramer forlangede de indstævnte laugdaget og ellers fremlagde Præste attest af 7de d: M:, som beviiser Sigtelsens Rigtighed, hvilken her bliver at indtage.

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Lovlig indstævnte Thomas Olsen Glæsnæs og Hustru Christie Nils Dotter gives Laugdag til nestk: Som/m/erting for dette Skibreede at møde med Tilsvar

Da Dagen var forløben Kl: 8 Aften, beroer Tinget til i Morgen

Dagen Nestefter den 30te Septembris 1789 vedvarede Tinget med sam/m/e Laugret og blev da først udi de optagne Sager afsagt følgende Dom/m/e

Udi Sagen, anlagt af Fogden Wangensteen imod Anders Andersen paa Agotnæs for Lejermaal, blev saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Med den frem lagde Præste Attest af Ministerial bogen er det godtgjort at Sagvolderen er udlagt for Fader til et uægte Barn, hvorimod ikke er fremkom/m/et ringeste Indsigelse fra hans Siide, uagtet erholdte lovlig Varsel og Forelæggelse;

Thi tilfindes Saggivne Anders Andersen paa Agotnæs, inden 15 Dage fra Forkyndelsen, at udreede til Sagsøgeren Lejermaals Bøder Tolv Rdlr saaog Tre Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning, under Lovens Tvang

Udi Sagen, anlagt af Fogden Wangensteen imod Peder Pedersen Dom/m/edahl og Hustru for fortiilig Sam/m/enleje, blev afsagt saadan

Dom

Saa tydelig, som Lovens Forskrift er i 6 – 13de 1ste Art: at for fortiilig Sam/m/enleje bør udreedes Bøder for begge Ægtefeller tilsam/m/en 6 ¾ Lod Sølv, saa nøyagtig er og Beviiset i den fremlagde Attest af Ministerialbogen at de Saggivne ere fæsteviede den 4de Novembr: 1787, copuleret 1ste Januarii 1788 og havde deres Barn til Daaben den 11te Maji 1788, og hvorimod ej er skeet ringeste Indsigelse fra de indstævntes Siide,

Thi tilfindes Saggivne Peder Pedersen Dom/m/edahl paa egne og Hustrues Vegne, inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf, at udreede til Sagsøgeren Tre Rdlr 2 Mark Fiire Skl: saaog To Rdlr for dette Søgemaals Omkostning, under viidere lovlig Adfærd

1789: 360

Udi Sagen, anlagt af Fogden Wangensteen imod Ingebrigt Pedersen Mittvedt \og Hustru/, blev saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Med den frem lagde Præste attest af 14de Augusti 1789 er Sigtelsen afbeviist at de indstævntes Barn er døbt 2 ½ Maaned efter Brudevielsen og 4 Maaneder efter Fæstevielsen, hvorimod de ej have fremført ringeste Indsiigelse til Undskyldning;

Thi tilfindes Saggivne Ingebrigt Pedersen Mittvedt paa egne og Hustrues Vegne, følgelig Lovens 6 – 13 – 1ste, at betale til Sagsøgeren Bøder for fortiilig Sam/m/enleje 6 ¾ Lod Sølv eller 3 Rdlr 2 mrk 4 s saaog 2 Rdlr for Søgemaalets Omkostning, at udreedes inden 15 Dage efter Dom/m/ens Forkyndelse, under viidere lovlig Adfærd.

Udi Sagen, anlagt af Fogden Wangensteen imod Jens Andersen Arefiord og Hustru blev afsagt saadan

Dom

Lovlig indstævnte Jens Andersen Arefiord, som, efter den fremlagde Præste Attest har haft sit Barn til Daaben 1 2/3 Maaned efter Brudevielsen og 2 ¾ Maaned efter Fæstevielsen, og selv har tilstaaet, uden at have frembragt det ringeste til sin Undskyldning, tilpligtes, inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf, at betale, paa egne og Hustrues Vegne, til Sagsøgeren Fortiilig Sam/m/enlejes Bøder 3 Rdlr 2 mrk 4 s saaog 2 Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning, under viidere Adfærd efter Loven.

Udi Sagen, anlagt af Fogden imod Anders Olsen Tøsøen og Hustru for fortiilig Sam/m/enleje, blev saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Sigtelsen er baade godtgjort med Attest af Ministerialbogen under 14de Augusti 1789 og tilstaaet af Sagvolderen, uden at den/n/e har fremlagt det ringeste til Undskyldning;

thi tilpligtes Saggivne Anders Olsen Tøsøen, paa egne og Hustrues Vegne at bøde, for fortiilig Sam/m/enleje, til Sagsøgeren, 3 Rdlr 2 mrk 4 s, følgelig Lovens 6 – 13 – 1ste, saaog at erstatte den/n/e Rettergangs Omkostning med 2 Rdlr, inden 15 Dage fra Forkyndelsen af den/n/e Dom, under Lovens Tvang.

Udi Sagen, anlagt af Fogden Wangensteen imod Michel Hansen Hagenæs og Hustru, blev afsagt saadan

Dom

Lovlig indstævnte Michel Hansen Hagenæs, som, efter den fremlagde Præste Attest og egen Tilstaaelse, har haft for tiilig Sam/m/enleje med sin Hustru og intet har haft at disculpere sig med, tilpligtes paa egne og Hustrues Vegne, inden 15 Dage fra den/n/e Doms Forkyndelse, følgelig Lovens 6 – 13de 1ste, at udreede til Sagsøgeren 3 Rdlr 2 mrk 4 s og 2 Rdlr for Søgemaalets Omkostning, under Lovens Tvang.

Udi Sagen, anlagt af Fogden Wangensteen imod Willum Grimsen Telle \og Hustru/, blev saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Sigtelsen er afbeviist ved den fremlagde Attest af Ministerialbogen af 14de Augusti 1789 og de indstævnte have, uagtet lovlig Varsel og Laugdag, ej haft ringeste Undskyldning eller Indvending derimod;

Thi tilpligtes Saggivne Willum Grimsen Telle, følgelig Lovens 6 – 13 – 1ste, paa egne og Hustrues Vegne, for slig fortiilig Sam/m/enleje at udreede Bøder til Sagsøgeren 3 Rdlr 2 mrk 4 s saaog 2 Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning, inden 15 Dage fra den/n/e Doms Forkyndelse under viidere Adfærd efter Loven.

Udi Sagen, anlagt af Fogden Unmack imod Hans Erichsen Agotnæs og Hustru blev afsagt saadan

Dom

Om Sigtelsen er ingen Tvivl, da den er oplyst med den fremlagde Præsteattest af 7de Septembr: d: A: og Sagvolderen ej derimod har frem ført det ringeste til Indvending eller Undskyldning;

thi tilpligtes Saggivne Hans Erichsen Agotnæs, paa egne og Hustrues Vegne, for det paasøgte for tiilige Sammenleje, følgelig Lovens 6 – 13de 1ste at udreede Bøder til Sagsøgeren 3 Rdlr 2 mrk 4 s samt oprette ham Søgemaalets Omkostning med 2 Rdlr. At fuldbyrdes inden 15 dage fra den/n/e Doms Forkyndelse, under viidere lovlig Adfærd.

1789: 360b

Udi Sagen, anlagt af Fogden Unmack imod Lars Pedersen Angeltvedt og Hustru, blev saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Lovlig indstævnte Lars Pedersen Angeltvedt, som ved den fremlagde Attest af Ministerialbogen er overbeviist med sin Hustru at have haft det paasøgte fortiilige Sam/m/enleje og intet fra sin Siide har fremført til Indsiigelse eller Undskyldning, tilpligtes, følgelig Lovens 6 – 13 – 1, paa egne og Hustrues Vegne at udreede Bøder til Sagsøgeren 3 Rdlr 2 mrk 4 s, saaog at oprette Søgemaalets Omkostning med 2 Rdlr, inden 15 Dage fra Forkyndelse heraf, under Lovens Tvang.

Udi Sagen, anlagt af Fogden Unmack imod Anders Olsen Foldenæs og Hustru, blev afsagt saadan

Dom

At de indstævnte have haft det paasøgte fortiilige Sam/m/enleje, er godtgjort med den fremlagde Præste attest, og fra deres Siide er ej frembragt ringeste Indsiigelse, eller Undskyldning;

thi tilfindes Saggivne Anders Olsen Foldenæs, følgelig Lovens 6 – 13 – 1ste, paa egne og Hustrues Vegne at udreede Bøder til Sagsøgeren 3 Rdlr 2 mrk 4 s samt 2 Rdlr for Søgemaalets Omkostning under Lovens Tvang

Udi Sagen, anlagt af Fogden Unmack imod Lars Erichsen Eide og Hustru blev saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Sigtelsen er godtgjort med den fremlagde Attest af Ministerialbogen, og de indstævnte have intet fremført til Indvending eller Undskyldning;

thi tilfindes Saggivne Lars Erichsen Eide, paa egne og Hustrues Vegne, at udreede til Sagsøgeren de for fortiilig Sam/m/enleje i Loven foreskrevne Bøder 3 Rdlr 2 mrk 4 s saaog 2 Rdlr for Søgemaalets Omkostning, inden 15 dage fra Dom/m/ens Forkyndelse, under viidere lovlig Adfærd.

Udi Sagen, anlagt af Fogden Unmack imod Nils Knudsen Fiereide \og Hustru/ blev afsagt saadan

Dom

Det paasøgte fortiilige Sam/m/enleje af de indstævnte er tilfulde godtgjort med den fremlagde Præsteattest af 7de Septembr: d: A: og de have intet fremført til Indvending eller Undskyldning i Sagen.

Thi tilfindes Nils Knudsen Fiereide, i Følge Lovens 6 – 13 – 1, paa egne og Hustrues Vegne, her fore at udreede Bøder til Sagsøgeren 3 Rdlr 2 mrk 4 s og 2 Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning, inden 15 Dage fra Dom/m/ens Forkyndelse, under Adfærd efter Loven

Udi Sagen, anlagt af Fogden Unmack imod Arne Svensen Hamre \og Hustru/ blev saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Lovlig indstevnte Arne Svendsen Hamre, som med den fremlagde Præste Attest er overbeviist at have haft det paasøgte fortiilige Sam/m/enleje med sin Hustru, og intet har frembragt til Undskyldning i Sagen, tilpligtes, i Følge Lovens 6 – 13 – 1, paa egne og Hustrues Vegne, at udreede Bøder til Sagsøgeren 3 Rdlr 2 mrk 4 s, saaog 2 Rdlr for Søgemaalets Omkostning, inden 15 dage fra Forkyndelsen af den/n/e Dom, under viidere lovlig Adfærd.

Sagen imod Mons Larsen Trellevig og Hustru frafaldt Hr: Fogden og derfore blev ingen Dom derudi afsagt.

Derefter blev kundgiort:

1. Eet Skiftebrev efter Konen Giertrud Niels Dotter Bielkerøen, af 12te Junii 1789, hvorved af 1 b/ismerpun/d 2 7/8 Mark Smør i Bielkerøen No: 1, blev udlagt: 13 7/16 M/arke/r Smør til Enkemanden Ingebrigt Carstensen Bielkerøen og 6 23/32 M/ark Smør, til hver af de 2 Sønner, Carsten og Niels Ingebrigts Sønner, og endelig til Enkemanden bemelte Ingebrigt Leerøen 1 211/300 M/ark S:r og 1/52 Huud i Leerøen No: 2. indført Fol: 181

2. Eet Afkald fra Kaare Størchsen Selle til Salamon Torchildsen Hummelsund for hans Hustrue Anna Niels dr:s: Arv 3 Rdr 1 mrk 1 s, datr: 28de Septbr: 1789. indført Fol: 183.

3. Eet Skiftebrev efter Enkemand Erich Nielsen Selstøen den 9de Junii 1789, hvorved af 18 M/ark Fisk i Søre Tvedt No: 31, blev udlagt 9 M/ark til hver af Sønnerne Niels Erichsen Selstøen og Johannes Erichsen Kallestad og til Dotteren Martha Erichs Dotter gift med Lars Iversen Bache 3 187/192 M/arke/r Smør Skatte Skyld i Øvre Børnes No: 4, indført Fol: 181.

1789: 361

4. Eet Gields Beviis fra Mons Olsen Søre Toft, til Kiøbmand Petter Bruus i Bergen, stoer 66 Rdlr 5 mrk 7 s, datr: 29de Septbr: 1789, indført Fol: 184.

5. Eet Skiftebrev efter {Kone} Manden Ole Olsen Worland, den 10de Junii 1789, hvorved {af} 18ten Marker Smør og 6 Kander Malt i Worland No: 18, og en ubestemt Anpart i Laxevogen Schratholmen, for 3 Rdr, blev udlagt til Sterboeenken Karie Anders Dotter Worland, indført Fol: 181,

6. Eet Afkald fra Mons Michelsen Glæsnæs, for hans Moeder Arv, 2 Rdr 5 mrk 1 s, ved Skifte af 21de December 1773(?), til Faderen Michel Monsen Glæsnæs No: 20, som Værge, datr: 29de September 1789, indført Fol: 184.

7. Eet Ditto, fra Lars Nielsen Berge til Værgen Lars Lassesen Glæsnæs, for hans Arvemidler 28 Rdr 1 mrk 9 s, datr: 29de Septbr: 1789, indført Fol: 185.

8. Eet Ditto fra Hans Pedersen til Værgen Clemet Pedersen Telle No: 26, for hans Arver 42 Rdr 3 mrk 6 s, datr: 3die October 1786, indført, Fol: 182

9. Eet Ditto, fra Peder Pedersen Telle til samme Værge, for liige Arver 42 Rdr 3 mrk 6 s, datr: 28de Septr: 1789, indført Fol: 183.

10. Eet Skiftebrev efter Enken Agaatha Ingebrigts Dotter Nipen, den 9de Junii 1789, hvorved 7 1/5 Mark Fisk i Nipen No: 27, blev udlagt til Dotteren Synneve Jensdr: gift med Tollev Jensen Nipen, indført Fol: 181.

11. Een Pandte Obligasion af Morten Pedersen Nipen, til Wintzians Knudsen Hamre, stoer 97 Rdr, med Rente 1 Procento, og første Panterett i 25 67/75 M/arke/r Fisk, No: 27, datr: 29de Septbr: 1789, indført, Fol: 185.

12. Eet Afkald af Jon Christophersen Kaarevig, for hans Hustrue Anna Jons Dotters Arve midler 4 r 3 s, til hendes Wærge Henrich Olsen Hammersland, No: 32, datr: 28de Septbr: 1789, indført, Fol: 184.

13. Eet Ditto af Tor Arnesen Schouge til Værgen Niels Monsen Kallestad No: 39, for hans Hustrue Abigael Lars Dotters Arver: 61 Rdr 1 mrk 7 s, datr: 28de Septbr: 1789, indført Fol: 183.

14. Eet Ditto fra Diderich Olsen Hitzøen til Mons Nielsen Hitzøen No: 41, for hans Hustru Karie Mons Dotters Arvemidler 21 Rdr 7 s, datr: 28de Septbr: 1789, indført Fol: 183.

15. Eet Ditto fra Niels Andersen Nordvig med Curator til Værgen Mons Nielsen Hitzøen No: 41, for hans Fader Arv 9 Rdr 5 mrk 9 s, dateret, 29de Septbr: 1789, indført Fol: 184.

16. Eet Bygselbrev fra Alis Hans Dotter Enke efter Ole Pedersen Lochøen med Lauværge, til Sønnen Anders Olsen, paa 18 M/arke/r Fisk i Lochøen No: 42, som hun selv har brugt, datr: 28de Septbr: 1789, indført, Fol: med Revers.

17. Eet Skiøde fra Niels Wintziansen Næsse, til Sønnen Ole Nielsen Næsse, paa 1 b/ismerpun/d 3 Marker Fisk i Næsse No: 44, datr: 28de Septbr: 1789, indført, Fol: 185, Kiøbe Sum/m/en 18 Rdr: med Attest

18. Eet Bygselbrev fra Tomas Hansen Landeraae til Tomas Olsen Algerøen paa 18 Marker Fisk i Algerøen No: 53, som Niels Hansen har brugt, datr: 29de September 1789, med Revers.

19. Eet Afkald fra Anders Olsen Lochøen til Værgen Ole Olsen Nordeide \No: 55/, for hans Arv 17 Rdr 10 s, tilfalden ham ved Skifte af 24de Junii 1776, datr: 30te Septbr: 1789, indført Fol: 184.

20. Eet Ditto fra Niels Hansen Landeraae for hans Hustrue Ingebor Michels Dotters Arv 1 Rdr 1 mrk 7 s, til Værgen Mons Michelsen Kaartvedt No: 56, datr: 28de Septbr: 1789, indført Fol: 183.

21. Eet Ditto fra Michel Larsen med Curator til Værgen Lars Andersen Angeltvedt for hans Arver 9 Rdr 5 mrk 13 s, datr: 29de Septbr: 1789, indført Fol: 184.

22. Eet Skiøde fra Lars Olsen Landeraae til Iver Andersen Angeltvedt, paa 4 4/5 M/arke/r Fisk i Angeltvedt No: 58, for 14 Rdr 2 mrk 4 s, datr: 28de September 1789, indført Fol: 184, med Attest

23. Eet Afkald fra Lars Larsen Nore Echerhovde til Værge Lars Andersen Angeltvedt, for hans Arver 9 Rdr 5 mrk 13 s, datr: 29de September 1789, indført Fol: 184.

24. Eet Skiftebrev efter Manden Iver Erichsen Landeraae, af 6te Julii 1789, hvorved af 18 11/48 Mark Fisk i Landeraae No: 59, blev udlagt, 9 11/96 M/arke/r til Sterboe enken Brithe Erichs Dotter, 4 107/192 M/arke/r til Sønnen Erich Iversen og 2 107/384 M/arke/r til hver af de 2 Døttre Bottele og Anna Ivers Døttre: indført Fol: 182.

25. Eet Afkald fra Lars Olsen Landeraae til Michel Erichsen Landeraae for hans Hustrue Helga Michels Dotters Arvemidler efter Skiftebrev af 28de Augusti 1786, 56 dr 3 mrk 12 s, datr: 28de Septbr: 1789, indført Fol: 183,

26. Eet Bygsel-brev fra Niels Nielsen Landeraae til Dottermanden Tomas Hansen Landeraae paa 11 4/27 Marker Fisk, i Landeraae No: 59, som Niels forhen har brugt, datr: 29de Septbr: 1789, med Revers.

27. Eet Ditto fra Simon Simonsen Sollesvig til Stedsønnen Mons *Millumsen (Willumsen) paa 8 M/arke/r Fisk i Sollesvig No: 60, som han selv har brugt, datr: 29de Septbr: 1789, med Revers.

1789: 361b

28. Eet Afkald fra Karie Lars Dotter med Tilsynsmand, til Værgen Anders Jensen Windenæs, for hendes Arver 8 Rdr 4 mrk 14 s, datr: 30te Septbr: 1789, indført Fol: 186.

29. Eet Ditto fra Hans Pedersen Agotnæs til Værgen Steffen Erichsen Agotnæs No: 62, for hans Fader Arv 33 Rdr 3 mrk 6 s, datr: 29de Septbr: 1789. indført Fol: 186.

30. Eet Ditto af Anders Andersen Waage, for hans Hustrue Gurie Erichs Dotters Arver 26 r 3 mrk 1 s, til Værgen Steffen Erichsen Agotnæs, datr: 29de Septbr: 1789, indført Fol: 186.

31. Eet Skiøde fra Tron Johannesen Lie Sadelmager i Bergen til Kiøbmanden Petter Lexau i Bergen, paa Gaarden Morland No: 67, af Skyld: 2 Bismerpund Fisk, for 600 Rdlr, 8de Julii 1789, indført tilligemed Attesten, Fol: 182.

32. Aflyst en Pandte Obligasion af Tron Johannesen Lie til Rasmus Lindgaard Forman i Bergen \stoer 350 dr/, dateret: 13de Junii 1788 og tinglyst 1ste October s: A: der nu er indfriet efter Kreditors paategnede Qvittering af 21de Septbr: 1789.

33. Eet Skiftebrev efter Konen Giertrud Sørens Dotter Bildøen, af 5te Junii 1789 hvorved af 1 b/ismerpun/d Fisk i Bildøen No: 69, blev udlagt: 12 M/arke/r til Enkemanden Hans Olsen Bildøen, og 4re Marker til hver af de tre Døttre, Anna, Malena og Botele Niels Dtr: og til Enkemanden bemeldte Hans Olsen Bildøen 14 2/5 M/arke/r Fisk i {Bildøen} \Steensland/ No: 14, og en ubestemt Anpart for 3 Rdr i Leerøen No: 2. indført Fol: 181.

34. Eet Afkald fra Iver Tomassen Knapschoug for hans Hustrue Maritha Pouls Dotters Arver 38 Rdr 1 mrk 1 s, til Værgen Niels Poulsen Foldenæs, datr: 29de Septbr: 1789, inført, Fol: 186.

35. Eet Bygselbrev fra Biskop Irgens til Ole Olsen Echerhovde paa 18 Marker Fisk i Nore Echerhovde No: 79, som Michel Pedersen har brugt, datr: 17de *Septemberber 1789, med Revers.

36. Eet Skiøde fra Arent Tomassen Søre Echerhovde til Niels Olsen, paa 6 M/arke/r Smør 3 M/arke/r Fisk i Søre Echerhovde No: 80, for 30 Rdr, datr: 29de Septbr: 1789, indført Fol: 185.

37. Eet Afkald fra Gunnilde Niels Dotter med {Niels Olsen} Tilsynsmand Michel Pedersen Dahle, til Værgen Jaen Olsen Nore Biørøen for hendes og Søster afdøde Ingelev Niels Dotters Arver 1 Rdr 5 mrk 12 s, for hver. datr: 29de Septbr: 1789, indført Fol: 186.

38. Eet Skiøde fra Brithe Niels Dotter Nore Biørøen med Laugværge, til Sønnen Niels Olsen, paa 7 15/16 M/arke/r Fisk i Nore Biørøen No: 81, for 40 Rdr, datr: 29de September 1789, indført Fol: 186.

39. Een Odelslysning af Mons Nielsen Hitzøen paa Myndtlingen Mette Johannes Dotters Vegne til 18 M/arke/r Smør og 6 Kdr: Malt i Tøsøen No: 83, datr: 29de Septbr: 1789, indført Fol: 185.

40. Eet Skiftebrev efter Konen Karie Knuds dotter Tøsøen den 13de Junii 1789, hvorved 9 Marker Smør og 3 Kander Malt i Tøsøen No: 83 og endeel Anparter i 7 forskiellige Gaarder og Laxevoger her i Sartors Skibreede blev udlagt til Sterboeenkemanden Michel Olsen og Sønnen Ole Michelsen, indført Fol: 182.

41. Eet Afkald fra Christi Niels Dotter Søreide til Faderen Niels Iversen Tøsøen for Arv 1 Rdr 5 mrk 11 s, datr: 28de Septbr: 1789, indført Fol: 184.

32. Eet Ditto fra Agaatha Niels Dotter til samme Værge, for liige Arv 1 r 5 mrk 11 s. datr: 28de Septbr: 1789, indført Fol: 184.

43. Eet Skiftebrev efter Konen Synneve Niels Dotter Lie den 4de Julii (Junii?) 1789, hvorved af 2 B/ismerpun/d 6 Marker {Fisk} Smør og Landskyld: 1 ½ Vog Fisk i Lie No: 84, blev udlagt 1 Bismerpund 18 Marker Fisk, til hver af Sønnerne Niels og Lars Hanssønner og 1 B/ismerpun/d Fisk til Datteren Maritha Hans Dotter. indført, Fol: 183.

44. Eet Afkald fra Hans Andersen Setningstad, for hans Hustrue Brithe Lars Dotters Arv 9 Rdr 4 mrk 11 s, til Værgen Niels Hansen Lie, datr: 28de Septbr: 1789, indført Fol: 184.

45. Eet Ditto fra Karie Niels Datter, til Værgen Iver Olsen Dalejde, No: 87, for hendes Arv 1 r 5 mrk 12 s, datr: 29de Septbr: 1789, indført Fol: 186.

46. Eet Afkald fra Mons Larsen Trællevig, for hans Hustrue Gurie Lars drs: Arv 15 – 2 s, datr: 28de Septbr: 1789 indført Fol: 183. til samme Værge

47. Een Contract imellem *eedeel (eendeel) Almuesmænd i Sartors og Herløe Skibreeder og hr: H: J: Enesen udi Harvich i England, angaaende Hummer Fiskeriet og sammes Salg her i Skibreederne, datr: 29de Septbr: 1789.

Til Laugrettesmænd, for næstkommende Aar 1790, blev udnævnt, følgende 8te nye mænd: 1. Jens Nielsen Nedre Børnes, 2. Knud Johannesen Øvre Børnæs, 3. Endre Andersen Koursland, 4. Ole Tomassen Worland, 5. Niels Monsen Kalle-

1789: 362

stad, 6. Peder Olsen Nordvig, 7. Lars Jonsen Follenæs og 8. Michel Iversen Søre Fielde.

End videre blev fremlagt til Bielag ved Skatte Regnskabet.

3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy kongelige ordinaire Skatter og Consumption, samt Renteskatt, for dette Aar af Beløb 92 Rdr 13 s der inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

4. Ditto over den ved Forordningen af 11te Martji 1789, for første Termin her i Skibreedet resterende Formueskatt af Beløb 17 r 8 s, der ogsaa inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede Indsigelse.

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre ved Tinget at udrette, thi blev samme ophævet.

Høstetinget for Schiolds Skibreede 1789

Aar 1789 den 1ste Octobris blev paa Tingstædet Natland holdet Høsteting for Schiolds Skibreede af Sorenskriveren, i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 305. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack.

Først blev publiceret de sam/m/e Høy kongelige Anordninger og Reskriptet, som ved dette Aars Høsteting for Sartors Skibreede, hvilke her foran ere registrerede f: 356, i Tallet 7

I Anledning Stiftets Skrivelse til Fogden af 3de Septembr: 1789 og vedfulgte Kammer brev af 15de Augusti nest forhen med hoslagde Plan til Bøigde Magasiners Anlæg, som nu inden Retten blev oplæst, erklærede den samtlige nærværende Almue, at slig Indretning i dette Skibreede, formedelst dets Nærliggenhed ved Byen, vilde være aldeeles unyttig og allene bekostelig

Efter Paaraab havde ingen viidere at føre i Rette og derfor beroer Tinget til i Morgen.

Dagen Nestefter den 2den Octobris vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretmænd og blev da paaraabt de Indstævnte Sager.

Ny Sag

Madame Friele imod Iver Olsen Tøshougen

Procurator Lytkien mødte for Citantinden Madame Friele og producerede Stævningen imod Iver Olsen Tøshougen i forkyndt Stand og da han fornam at den indstævnte nu møder, ventede Comparenten at han efter Provocation i Stævningen frem kom med Bygsel Contracten og tilstaaer at han er bleven forlængst udviist af Jord drotten den Deel af Hjem/m/ebøe og Udmark. som ham er overladt til Brug og Benyttelse, samt at Hjem/m/ebøen har været ind gjærdet, allerhelst denne uimodsiigelige Sandhed i andet Fald ved Vidner vil blive ham overbeviist.

Indstævnte Iver Olsen Tøshougen mødte vedtoeg Stævningens Forkyndelse og sagde at han ej for Tiiden kunde finde sin Bygsel\sedel/ og der fore ej fremlægge den og endeel af Hjem/m/ebøen var indhægnet da han kom til Pladsen for henved 36 Aar siden, men siden har han udviidet den nemlig Indhægningen.

Bemelte Stævning indtages her saa lydende.

Af de indstævnte Vidner fremkom

1ste Vidne Siri Ols Dotter, tjenende hos indstævnte Iver *Tøsøen (Tøshougen), der aflagde Eed og vandt at omtrent for 3 Aar siden har bemelte hændes Husbonde brændt Kul i den Gaarden Natland og Citantinden tilhørende Furre skov, saaog hugget en deel Hjulstokker derudi, som han har ført til Byen, hvilket sidste skeede forrige Aar 1788.

2det Vidne Ole Johannesen Forpagter paa Natland, der aflagde Eed og vandt at for 3 Aar siden saae han Røgen af Kulbrænden i Natlands Fureskov, men hvem der havde brændt dem vidste han ikke eller noget viidere til Oplysning

3die Vidne Brithe Knuds Dotter, nest forrige Vidnes Hustru aflagde Eed og vidste intet til Oplysning at forklare

4de Vidne Marthe Anders Dotter, tjenende paa Natland, aflagde Eed og vandt at ved St: Hans Dags Tiid d: A: kom Vidnet gaaende fra Citantindens Gaard Natland til Samdahl og paa den/n/e Vej fornam hun {Lyden} \Skimt/ af Hugst, som skeede paa Citantindens Hjem/m/ebø, og da hun blev staaende en Stund, for at fornem/m/e hvem der havde øvet den/n/e Hugst, saae hun indstævnte Iver Tøshougen at kom/m/e gaaende

1789: 362b

nede fra det Stæd, hvor Træet var falden, bærende nogle Træer paa Armen og i et saadant Strøg, som fører til hans Hjem

5te Vidne Ole Iversen opholdende sig og tjenende hos hans Fader indstævnte Iver Olsen Tøshougen, aflagde Eed og vandt at for 3 Aar siden har hans Fader brændt Kul i Furreskoven under Gaarden Natland saaog for henved 16 Aar fra nu af hugget noglet Træer til Hjulstokker og Slædemejer, der blev bragt til Byen, men efter den Tiid veed Vidnet ej at saadant er skeet

6te Vidne Mons Hansen opholdende sig paa Natland hos sin Fader Huusmanden Hans Hansen, der aflagde Eed og vandt at noget førinden St: Hans Dags Tiid d: A: saae Vidnet indstævnte Iver Olsen Tøshougen at hugge og tage med sig en Burre i Natlands Skov uden for Bøen i Udmarken

7de Vidne Sissele Ols Dotter, opholdende sig paa Natland hos sin Fader Forpagteren Ole Johan/n/esen, der aflagde Eed og vandt at for 3 Aar siden fra nu af saae hun Røgen af Kulbrænden i Natlands og Citantindens tilhørende Furreskov, men ej hvem der brændte sam/m/e, og har allene hørt af andre at det skulde være Iver Tøshougen

Pr: Lytkien begjerede Sagen udsat til neste Ting, for viidere at befordre den, og den indstævnte havde intet at fremføre.

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Sagsøgersken bevilger den forlangte Anstand til neste Ting

Ny Sag

Hof Agent Krohn imod Steffen Andersen paa Lunggaarden

Procurator Lytkien mødte for Hr: Hof Agent Krohn og fremlagde skriftlig Stævning imod Steffen Andersen paa Lunggaarden tilligemed skriftlige Spørsmaale til endeel godvillig mødende Vidner, hvilke begge her indtages efter hinanden.

Den indstævnte Steffen Andersen mødte og vedtog lovlig Varsel.

og derefter fremkom som

1ste Vidne Malene Mons Dotter i Tjeneste paa Lunggaarden hos hendes Fader Mons Olsen, der aflagde Eed og vandt til de fremlagde Spørsmaale af 30te Septbr: nestl: 1ste jo, som omspurgt i alt i sit eget Huus men Naboerne har han ej antastet. Til 2det jo, og endskjønt Vidnet ej saae at han sloeg sin Hustru, kom hun tilstæde efter den/n/es Skrig og saae at hans Kone var blodig over Hænderne, Til 3die 4de og 5te jo i alt som omspurgt

2det Vidne Christi Anders Dotter, boende paa Lunggaarden, aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nest forrige Vidne

Pr: Lytkien producerede den fra Hof Agent Krohn, under 23de Junii 1789 passerede Udsiigelse med Forkyndelses Paategning og Contracten, som heri paaberaabes, oprettet og underskrevet af Steffen Andersen den 16de Februarii 1787, imod hvilken sidste Steffen Andersen har forbrudt sig, og da Søgemaalet fuldkom/m/en er afbeviist ved Vidnerne, holdt Comparenten nogen viidere Deduction ufornøden, men refererede til Stævningen og paastod Steffen Andersen tildømt for hans liiderlige og strafværdige Forhold at bøde 20 Rdlr til Hospitalets Fatige i Bergen samt at bortflytte sit Huus fra Lunggaardens Grund og ryddiggjøre Grunden for Ejeren, under 2 Rdlrs Straf for hver Dag han herudi, efter at Dom er afsagt gjør Ophold, i Overeensstem/m/else med Lovens 1 – 5 – 15de; Endelig paastod han ogsaa Hof Agent Krohn ved Dom kjendt berettiget til at lade indstævntes Huus bort føre fra Lunggaardens Grund paa Steffen Andersens egen Bekostning og at Steffen desuden tilpligtes at oprette den/n/e Sags Omkostninger og Comparentens Salarium med 20 Rdlr, hvor-

1789: 363

med han indloed Sagen Dom.

Bemelte Opsigelse og Contract indtages her.

Den indstævnte tilstod at være lovlig forkyndt {den} den fremlagde Udsiigelse og havde intet viidere Tilsvar at fremføre,

hvorfore Sagen optages til Dom.

Rachel Colbeens Dotter imod Haagen Nyegaard for Ærerørige Ord.

Procurator Kahrs mødte for Hoved Citantinden og vedblev endnu, som forhen at paatrænge Dom, da det nu tydelig er beviist at den \inden/ sidstafvigte Sommerting producerede Contra Stævning, blot er en chemere, hvis heele *heele Hensigt fra Haagens Siide allene har været at udhale Sagen og ved at spilde eendeel Penge, har søgt om mueligt at forspilde denne Citantindes Lovlige Rett, som beviises derved, at den af Retten seeneste Gang givne Laugdag hverken er taget beskreven, som maae være Dommeren bekiendt, mindre forkyndt, for de da Laugdagede Vidner; Comparenten maatte derfore vedblive at paatrænge Dom med Protest i kraftigste Maade mod Udsættelse.

Proc: Lytkien mødte for Haagen Nielsen og anmeldte at der sidste Session Laugdagede Vidners Fraværelse, haer giort at Forelæggelsen ikke til dette Ting har kundet blive dem lovlig forkyndt og at Haagen høylig trænger til, samt ikke kan undvære disse Forklaringer til sin Uskyldigheds Afbeviisning, ligesom Comparenten og forsikrede at ingen uden Haagen, liider ved dette uformodentlige Ophold, hvorfore Comparenten maatte Ærbødigst beede om Forelæggelsens Fornyelse for Vidnerne til næste Ting under Løfte og Forsikring, at han ingen fleere Udsættelser i Sagen skal begiere.

Procurator Kahrs replicerede, at den fra Modpartiet fremførte Undskyldning er en aabenbar Usandhed og at den nu forlangte Udsættelse sigter til samme Maal som alle de øvrige Udsættelser, vil den Ærede Rett behagentlig erfare, saavel af Contra Stævningens Indhold, som Haagen Nyegaards nu anførte Procedure, da Retten ikke kan forelægge nogen af de i Contra Stævningen anførte Vidner, siden ingen Sorterer under denne Jurisdiction, han vedblev derfore sin forrige nedlagde Paastand og paatrængdede Dom, med Protest mod den forlangte Udsættelse,

Proc: Lytkien protesterede imod Overiilelse og vedblev sit forrige Løfte.

Af Dommeren blev

Eragtet

Retten igientager hermed den ved sidstleeden Sommerting dette Aar afsagde Kiendelse, hvorved det eene udeblevne Vidne forelægges at møde til næstkom/m/ende Sommerting for dette Skibreede, om samme da godvillig vil fremstille sig, ligesom de til Vedermæle indkaldte tillige til den Tiid gives Laugdag at møde, saavidt Sagen dem kan vedkom/m/e, og paaligger det Contra Citanten efter Løfte at slutte Sagen fra sin Siide til den Tiid, da ingen videre Udsættelse derefter kan bevilges.

Rachel Colbeens dotter mod Haagen Nyegaard for Gjeld.

Procurator Kahrs for Rachel Colbeens Dotter, som uagtet han indsaae denne Piiges Fatale Skiæbne ved at søge Process mod en Mand der besidder Eiendeele og ikke estimerer eendeel Udgifter til Contra Stævningers Udtagelse, som han selv indseer intet vil frugte ham til andet end blot for at søge Sagen udhalet, for at udmatte denne fattige Citantinde, maatte dog nu som forhen vedblive at paatrænge Dom i denne saa reene og klare Gields Sag, der nu ikke har vedvaret mindre end paa 3de: Aar. Omstændighederne med den af Retten seeneste Ting afgivne Laugdag i denne Sag, er ligesom i nestforrige, Laugdagen ikke taget beskrevet, mindre forkyndt for nogen af de i Contra Stævningen ommeldte Parter, altsaa vil enhver Retsindig lettelig indsee at dette af Haagen Nyegaard giorde Anlæg, blot er et Stratagema, hvorved allene Søges at trenere Sagen i det uendelige og derved Søge at udmatte Hoved Citantinden, saaledes at hun nødes at give slip, paa en saa reen og retfærdig Sag som denne. Næst at referere sig til sin udførte Procedure med Paastand om 10 Rdlr Tillæg i Processes Omkostninger indlod han Sagen til Dom, med Protest i kraftigste Maade imod videre og længere Udsættelse, da Haagen Nyegaard, fra denne Sags Anlæg har haft meere end Tiid nok at fremkomme med alt det som kunde være reelt til denne Sags Oplysning om han havde saadant, han bad i særdeleshed Rettens remarqve over denne Haagens Omgangsmaade fra først da Sagen blev anlagt og indtil nu, saavel ved Contra Stævningens som Laugdagens Omgangsmaade, da han derved fuldkommen troer at Haagen Nyegaards Trette kiærhed fuldkommen vil lægges for Dagen, hvorfore han ogsaa paastoed og Contra Citanten herfor vedbørlig maatte blive mulcteret.

Procurator Lytkien for Haagen Nyegaard benægtede alt det tilførte og lovede at samme ikke skal mangle Besvarelse ved Haagens Deduction, men efterdie Rettens sidste Forelæggelse ikke for Vidnerne

1789: 363b

til dette Ting er bleven forkyndt, bad Comparenten om sammes Fornyelse til næste Ting og lovede, ingen videre Udsættelse i Sagen at begiere, men at samme da ufeilbar skal sluttes til Doms, haabede ellers at Udfaldet vil viise, hvor aldeeles Ubesindig og …..(?) Hoved Citantinden farer Afstæd, baade i denne og den Anden Sag mod Haagen Nielsen.

Proc: Kahrs replicerede, at da Modpartiet ikke giver nogen Aarsag hvorfore Forelæggelsen ikke er forkyndt vil enhver indsee, at det blot er et Stratagema, og naar Modpartiet skulle nyde Udsættelse paa saadanne Grunde kunde hun være i Stand til at spilde sin heele Velfærd, Comparenten *referede sig til sin udførte Procedure med Benægtelse mod alt det urigtige, som fra Haagen Nyegaards Siide i Dag er Protocollen tilført vedblev endnu, som forhen og for meere end 2 Aar siden at paatrænge Dom med Protest i kraftigste Maade mod Udsættelse.

Af Dommeren blev

Eragtet

Retten igientager herved og fornyer den ved næstleeden Sommerting givne Forelæggelse for Vidnet Knud Mathiasen paa Møllenpriis, derhen, at han til næstkommende Sommer Ting for dette Skibreede Forelægges under Lovens Falsmaal at møde med eedeligt Vidnesbyrd i Sagen, til hvilken Tiid det paaligger Contra Citanten efter Løfte at slutte Sagen til Dom fra sin Siide, da ingen videre Udsættelse kan accorderes.

Jochum Capobus imod Ole Holms Arvinger i Kongshavn.

Proc: Lytkien mødte i Procurator Geelmuydens Stæd for Jochum Cabobus og producerede Geelmuydens Indlæg af 1ste hujus med det deri paaberaabte Tings Vidne og indlod Sagen Dom

\Bemeldte Indlæg indtages medens Vidnet er Acten vedhæftet./

Procurator Kahrs for Ole Holms Arvinger benægtede det af Hoved Citanten i dets fremlagde Tings Vidne indsmurte(?) Declaration af en under Navn af Tønder, under navn af Vidnesbyrd, hvis Underskrift og paaberaabte Segl ere Contra Parterne aldeeles ubekiendt, ligesom han og efter sin fra Ældste Søn Ole Holm givne Fuldmagt declarerer, at han aldrig har været nærværende i Kongshavn paa den Tiid Vidnet Tønder urigtig angiver, ligesaa lidet har tilstaaet at have vedkiendt {det} at det har været hans Faders Underskrift paa det om ventilerede Beviis. Holms Arvinger vedbliver derfor sin forhen nedlagde Benægtelse og tilbyder at aflægge deres Benægtelses Eed, at de aldrig haer været vidende om denne Fingerede Gield, ligesaa lidet kiender den Underskrift som er under Beviiset jae aldrig have tilstaaet Kravets Rigtighed, hvorfore de under denne Benægtelse paastoed sig \friekjendt/ at betale en saa uretmæssig og ubeviist Fordring som denne, og indlod Sagen til Dom.

Procurator Lytkien refererede sig til Proc: Geelmuydens Indlæg.

Proc: Kahrs som næst at referere sig til *sig (sin) Procedure, bad Retten remarqveret den paa Beviiset giorde Antegnelse, som vil godtgiøre at Cabobus er uvis hvem hans Debitor er i *i denne Sag.

Sagen optages.

Nye Sag.

Fogden Unmack, imod Jon Guttormsen for Tyverie!

Foged Unmack loed ved Fuldmægtig Kramer tilkiendegive, at efter Amtets Ordre af 17de f: M: er ved mundtlig Kald og Varsel paa Justitiens Vegne til dette Høsteting og Tingstæd, indkaldet, Tyvs Delinqventen Jon Guttormsen under Lunggaarden, som Natte Tiider og paa Aaben Mark, har staalet eendeel Stykker Lerreder, derom at anhøre Vidner og Beviisligheder, som i Retten frem kommer, aflæge sin Forklaring, og derefter modtage Dom til Strafs Lidelse og Processens Omkostningers Erstatning; Til samme Tiid og Stæd er indkaldet under Lovens Faldsmaal, deres eedelige Vidnesbyrd at aflægge, om hvad de er vidende i Henseende til dette udøvede Tyverie nemlig: Niels Johannesen Strømme og Konen Torbiør Ivers Dotter, ligeleedes er indkaldet Niels Nielsen, Elling Ellingsen og Guttorm Monsen alle fra Kalfaret, for at aflægge deres Forklaring, om hvad fra enhver i sær er bortstaalet og derefter beedige at samme imod deres Villie, vitende og Samtykke er skeet, endelig er og indkaldet den efter Amtets Ordre beskikkede Defensor Lensmanden Jan Andersen Tvetteraas, for at møde med Tilsvar for Delinqventen. Actor fremlagde Amtets Ordre til denne Sags Anlæg af 17de f: M:, et holdet præliminair Forhør den 16de ejusdem, og Præste Attest af 2den Octobr: d: A: alt til Actens Følge og som her indtages.

Alle de indstævnte mødte og derpaa blev fremstillet uden Baand og Fængsel, arrestanten Jon Guttormsen, der anhørte sin Forklaring i det under 16de September nestleeden ved hr: Fogden afholdte Preliminair Forhør, den han i alt vedblev med Tilføyende paa Dommerens Tilspørgende, at han ej havde ladet Niels Johannesen Strømmen, hos hvilken de stiaalne Lerreder var henlagt, at tilbage levere samme til deres Eiermænd men at Niels Strømmen i Forvejen havde sent Bud efter ham at være tilstæde ved disse Lerreders

1789: 364

Tilbageleverelse til deres Eiermænd der nu havde indfundet sig for at afhente sam/m/e,

Derefter fremkom

1ste Vidne Niels Johannesen Strømmen, der aflagde Eed, og efter Formaning til Sandheds Udsigende vandt: ligesom bemeldte Preliminair Forhør indeholder, med Tilføyende, at Tyven Jon Guttormsen ved at oplægge de stiaalne Lerreder uden for Vidnets Huus, lovede, saasnart han kunde samme Dag at ville hente dem tilbage, men da Deponenten, samme Dags Middag nemlig den 17de Aug: næstleeden, traf Guttorm Monsen paa Gaden i Byen og denne beklagede sig at være frastaalet et Stykke Lærret, gik de begge til Jon Guttormsen at indhente Oplysning herom, og da den sidste havde tilstaaet at have staalet samme, maatte Jon Guttormsen følge med dem begge ud til Strømmen hvor Lærrettet laae og blev Eieren Guttorm Monsen tilbageleveret, og da Jon Guttormsen tillige i hans huus havde tilstaaet at have frastaalet Niels Nielsen og Elling Ellingsen paa Kalfaret de øvrige 4re Stykker Lerret, fulgte sidstbenævnte 2de Eiere tillige paa samme ….(?) samme Tiid og bekom hver deres 2 Stykker Lærret tilbageleveret i Jon Guttormsens Overværelse.

2det Vidne Torbiør Ivers Dotter der er gift med Knud Nielsen og boende under Syndnæs i Bergen, aflagde Eed og vandt, at hun den 17de Aug: næstleeden var i Niels Johannesen Strømmens Huus, da Jon Guttormsen kom der tilstæde og medbragte 2 Pakker Lerreder, som han sagde at have i Pant, men Niels Johannesen Strømmen yttrede strax Mistanke om at samme var staalet og sagde baade selv at ville giøre det bekiendt for alle og enhver som han kunde opspørge at savne saadant og bad Vidnet tillige at giøre det, og samme Dags Middag traf Vidnet Guttorm Monsen fra Kalfaret, paa Gaden i Byen, fortalte ham det da af Jon Guttormsen passerede i Niels Strøm/m/ens Huus og hørte af Guttorm, at denne samme Natt var frastaalet et Stykke Lerret paa Blegen, og imedens at hun paa Gaden var i Samtale herom med Guttorm Monsen kom Niels Johannesen Strøm/m/en til dem og lovede at vilde følges med Guttorm indtil Jon Guttormsen for at faae det oplyst

3. Niels Nielsen boende paa Calfaret, anhørte sin Forklaring ved preliminair Forhøret, vedblev samme med Tilføyende, at hans Piige fulgte med Niels Johannesen Strøm/m/en ud efter Budsendelse fra denne, for at afhente Lerredet hvorved Tyven Jon Guttormsen var selv tilstæde og strax derefter blev begge Lærrets Stykkerne tilbage hentet af deres Eiermænd, fra hvilke Comparenten havde dem til at blege, saa at de nu ej kand bringes tilstæde for at taxeres; Endelig beedigede Comparenten Modvillig Fravendelse af begge disse Lærrets Stykker bemeldte Tiid, imedens at samme hos ham var beroende for at bleges.

4. Elling Ellingsen under Kalfaret vedblev sin Forklaring i det ved Fogeden afholdne Preliminair Forhør med Tilføyende at hans Søn efter foregaaende Tilkiendegivende herom indfandt sig hos Niels Johannesen Strøm/m/en og der annammede tilbage i Jon Guttormsens Nærværelse de Deponenten frastaalne 2 Stykker Lærret, og endelig beedigede han Modvillig Fravendelse af disse 2 Stykker Lerreder i den Tiid at de hos ham var beroende for at bleges, hvorefter de strax bleve tilbageleverede deres sande Eiere der havde opdraget Deponenten samme for at bleges, saa at de nu ej kan bringes tilstæde for at vurderes.

5. Guttorm Monsen under Calfaret eller Nobbes Krog, vedblev den af ham i Preliminair Forhøret aflagde Forklaring med liige Tilføyende om Tyveriets Opgivelse, og det staalnes Afhendelse, som første og Andet Vidne her oven til har berettet, i Øvrigt beedigede han Modvillig Fravendelse af det ene Stykke Lærret der var beroende paa bleg hos Deponenten, der kort derefter er tilbageleveret dets Eier i Bergen, saa at det nu ej kand bringes tilstæde for at vurderes.

Forbemeldte 3 frastaalne giorde paa Tilspørgende følgende nærmere Forklaring om Beskaffenheden af de dem frastaalne Lærrets Stykker:

1. Det Madame Ameln tilhørende Stykke var Lysklerret og blev af Laugrettesmændene taxeret for 22 s al: der beløber for 36 Alen 8 r 1 mrk 8 s

2. Det Kandestøberen tilhørende var \fiint/ hiemmespindet

Linlerret 1 9/16 al: bredt og 15 ½ Alen i Længde, blev

taxeret til 2 mrk Alen 5 1

3. Det Thies Paaske tilhørende Stykke var fiint

hiemmespindet Liinlerret af Middels Bredde, blev

taxeret til 24 s Alen, er for 34 3/7 Alen 8 4 2

------------------------

Latr: 22 dr 10 s

1789: 364b

22 10s

4. Det Johannes Halsteensen Jordahl tilhørende Stykke Strylerret

blev taxeret for 1 mrk Alen, blev for 40 Alen 6 4

5. Det Kaaberslager Schram tilhørende Stykke var hiemmespindet

Liinlerret, 1 ½ Alen bredt, blev taxeret til 28 Alen, som

udgiør for 30 Alen 8 4 8

------------------------

tilsam/m/en 37 rdr 3 mrk 2 s

Arrestanten blev atter fremkaldet og benægtede Niels Johannesen Strøm/m/ens Forklaring i det, at denne ved Annammelsen af Lærrederne Mistroede Arrestanten for at have staalet samme, men derimod tilstoed han, at være afhentet af Niels Johannesen Strøm/m/en og Guttorm Monsen, for at aflevere de staalne Lærrets Stykker, som skeede i Inqvistitens egen Nærværelse, og i Øvrigt havde han ingen Invending imod den paa det bortstaalne sadte Taxt.

Actor indloed Sagen til Doms med denne Paastand: at da Delinqventen Jon Guttormsen selv har tilstaaet inden Retten det af ham udøvede Tyverie sam/m/e og er oplyst med 2de eensstemmige Vidner og de 3de frastaalnes Forklaringer, han da for dette udøvede grove Tyverie om Natte Tiider paa Aaben mark at straffes efter Forordningen af 20de Februarii dette Aar, dens 4 §, ved at stryges til Kagen og Fæstnings Arbeide paa Livs Tiid, samt i Fald han skulle være noget ejende, da at erstatte, Arrestens og Sagens Omkostninger efter Beregning, som i sin Tiid fra vedkommende indløber.

Lensmand Jaen Tvetteraas maatte, som Anordnet Defensor for den Tiltalte indstille dennes meeget ringe Vilkaar med Hustrue og 4re smaae Børn, som en formildende Omstændighed og at den af Actor fremførte Paastand disuden forekom ham alt for Haard, da dette ikke er saadant qvalificered Tyverie, som Forordningens 4 § ommelder, men ikkun første Gang begaaet simpelt Tyverie, hvorom Forordningens 1ste § handler og derfor paastoed Ærbødigst Straffens Formildelse til nogle Maaneders Tugthuus Arbeide i Overeensstemmende med bemeldte 1 §, i Betragtning af de formildende Omstændigheder af Tyvens yderlige Armod, og Letheden at kunde begaae det her omhandlede Tyverie.

Actor vedblev sin Paastand og troer at Forordningens 4 §, er passende i dette Tilfælde, da just handles om Tyverier, som begaaes paa Marken, og saadanne Varer, som ej om Natte Tiider \ikke/ kand, under deslige Omstændigheder som at bleges, giemmes i Huus.

Derpaa blev af Dommer og Meddoms mænd *saales (saaledes) eenstem/m/ig for Ret kiendt

Dømt og Afsagt.

Efter de afhørte Vidners eedelige Forklaring, den Tiltaltes egen frivillige bekiendelse og de bestaalnes beedigelse om Modvillig Fravendelse, har Jon Guttormsen, i en Alder af 60 Aar og med ringe Vilkaar, frastaalet 3 forskiellige Personer 5 Stykker Lerret der laae paa Blegen om Natten, der ere taxerede tilsam/m/en for Syv og Tredeve Rigsdaler Tre Mark og Toe Skilling, og i Betragtning af, at saadant skeede ved Natte Tiid ude paa Marken og er frataget andre af ganske {ringe} \sin ringe/ Formue, tilfindes bemeldte Jon Guttormsen Huusmand under Lunggaarden i Følge 1 § {af} i Forordningen af 20de Febr: 1789 for dette første Gang begangne {ringe} \simple/ Tyverie, at Arbeide i Bergens Tugt huus Eet Aar; At efterkommes i den Orden de Kongelige Anordninger foreskriver, naar denne Dom 15ten Dage forinden har været den Tiltalte lovlig forkyndt

Efter at denne Dom var forelæst Arrestanten, tilkiendegav han at han vil betænke sig indtil Dommens Forkyndelse, for at erklære sig om han forlanger den indstævnt til Laugtinget {om} til Formildelse eller ej.

Dagen nestefter den 3de October vedvarede Tinget i Nærværelse af samme Laugretsmænd, og blev da.

Udi Sagen anlagt af Hof Agent Krohn, imod Strandsidderen Steffen Andersen paa Lunggaarden, saaledes for Rett kiendt

Dømt og Afsagt.

At Saggivelsen er saare vel beføyet oplyses til fulde ved den fremlagde Kontrakt under 16de Februarii 1787, Udsigelsen af 23de Junii d: A: og de hørte Vidners eedelige Forklaring.

Bemeldte Kontrakt melder udtrykkelig i Indledningen, at Sagvolderen af Sagsøgeren som Grund Eier er overladt en Huusegrund med Blegevold og Frihed til Fiskerie og Fløtning i Lunggaardsvandet med Vilkaar, under Fortabelse af Grundens Brug og disse Friheder, at fuldbyrde de efterskrevne Poster, hvoriblandt 8de Post fastsetter, at Leieren skal opføre sig roelig og skikkelig uden ringeste Allarm

1789: 365

eller Striid og saadant er tillige bekræftet ved Sagvolderens egen Underskrift i Vitterligheds Vidners Nærværelse, med Forpligtelse fra hans Siide at efterleve alt forskrevne under Forbrydelse af den erholdte Concession.

Vidnerne berette eensstemmig at Steffen ej allene ofte har været overstadig drukken og med slig Beskaffenhed øvet jevnlig Tumult og Allarm til megen Uroe og Forargelse, men at han end og den 22de Junii dette Aar, foruden Tummel og Voldsom Adfærd imod sin Hustrue, i slig Tilstand har brugt yderlig skiødesløs Omgang med Ild og Varme ved at anlægge paa Ildstædet Ild {og} \af/ Sponer, hvoraf en Hoben laae tæt ved Ildstædet og Øyensynlig maatte have opvakt Ildebrand, i hans eget og omliggende Huuse, dersom ej Naboerne havde afværget det.

Anlediget af slig qvalificeret Uorden, Uskikkelighed og Uroe for Naboe Lauget, der ved Kontrakten er betinget forebygget, har Sagsøgeren strax mindet om dens Forbrydelse, med Tilsagn at bortflytte Huuset med 3 Maaneders foregaaende Varsel, ved forbenævnte Udsigelse af 23de Junii d: A: hvis Forkyndelse er tilstaaet af Sagvolderen, som i Øvrigt ej har haft ringeste Undskyldning eller Indvending imod Søgemaalet at frembringe.

Saaledes er her en reen Contract, som efter Lovens 5te Bogs: 1ste Capituls 1ste og 2 Art: er fuldkommen forbindende og Overtrædelsen og Forbrydelsen deraf paa Sagvolderens Siide er tillige til fulde afbeviist;

Derimod kan den af Sagsøgeren paastaaede Pengestraf, for den øvrige Tummel og Voldsomhed, der efter Vidnernes Forklaring ikkun har angiældet Sagvolderens Hustrue, ej finde Stæd, med mindre hun tillige kaldes til Sagen, ligesom den var alt for utilstrækkelig for hans farlige Forhold i Henseende Ildebrand, for hvilket Lovene bestemmer langt alvorligere Straf, hvorom Justitiens Tiltale forbeholdes efter Anmeldelse paa vedkommende Stæd.

Thi tilfindes Saggivne Steffen Andersen inden 15 Dage fra denne Doms lovlige Forkyndelse, at have sit paa Lunggaardens Grund staaende Huus bortført og Grunden ryddiggiort, saavelsom og at have forbrudt de øvrige ved Kontrakten betingede Friheder, og endelig at oprette Sagsøgeren denne Rettergangs Omkostning med Aatte Rigsdaler, under Lovens Tvang og Ryddiggiørelsens Iværksættelse ved Rettens Middel.

Udi Sagen anlagt af Joachim Cabobus imod Ole Holms Arvinger i Kongshavn, blev afsagt saadant

Dom!

Det paasøgte Krav reiser sig fra et Beviis, under 27de Februarii 1769, som skal være udgivet af de Saggivnes Fader, hvilket disse benægter, baade, som dem ubevidst og urigtigt \i/ sig selv ej underskrevet af deres Fader, der førte et andet Tilnavn i seenere Tiid nemlig Holm, i stæden for Holmen, som Underskriften i Beviiset lyder, og de tilbyde, imod Kravet at aflægge Benægtelses Eed. Men saa vist som Skyldneren selv, i Tilfælde af slig Modsigelse, maatte have aflagt benægtelses Eed i Følge Lovens 5 – 1 – 6 i Fald han havde levet, saa lidet kan samme tilstædes hans Arvinger der ej kan have nogen nøyagtig Vished derom, og Forskiællen i Tilnavnet imod det, som den afdøde førte i den seenere Tiid, er ej heller tilstrækkeligt til at oplyse Urigtigheden heraf, eftersom Folk af ringe Stand paa Landet, i Mangel af Tilnavn fra Barndommen, vælge et efter deres Bolig, som de ofte forandre og tilsidst udkaare et af dem med nogen Forandring. Hertil kommer det for Byetinget førte Vidnesbyrd af Daniel Tønder, der in Decbr: 1784 til Ole Holms Enke har frembragt Kravet og anviist Beviiset, som da blev vedkiendt af den ene af de indstævnte. Imidlertiid er det heel usædvanligt, uden Anmodning om Dilation, at lade et saa Liqvid Krav henstaae frugtesløs saa lang Tiid, og det virker dog temmelig Formodning imod Kravet, at herfore ikke er skeet alvorlig Paafordring imedens at Skyldneren selv levede og kunde vedkiende sin Haandskrift eller fragaae den, og da Sagsøgeren selv har tilbudet Opfyldelses Eed kan saadant ikke nægtes ham i Følge Lovens 5 – 2 – 88.

Thi kiendes hermed for Rett. Naar Sagsøgeren Joachim Cabobus i Sagvoldernes lovlige Tilkaldelse, inden Værnetinget aflægger sin Opfyldelses Eed derhen, at det frem lagde Beviis under 27de Februarii 1769, virkelig er udgivet og underskrevet af Ole Olsen Holm, der siden boede i Kongshavn og kaldede sig ved det Navn, uagtet Forskiællen i Beviisets Underskrift og at dets Indhold ej tilforn er ham betalt, bør Saggivne Ole Olsen Holm, Urbanus Olsen Holm og Albert Bringman Monsen her for alle, betale Sagsøgeren de paastævnte Femti Rigsdaler. At efterkommes til sin Tiid i bestemte Orden, naar Dommen 15ten Dage tilforn er forkyndt og Eeden aflagt, under videre lovlig Adfærd.

Til Laugrettesmænd for nestkommende Aar 1790, er udnævnt følgende 8te Nye mænd: 1 Ole Monsen Borge, 2, Niels Larsen Borge, 3. Johannes Peersen Tongeland, 4. Siur Jacobsen

1789: 365b

Tongeland, 5. Anders Monsen Houge, 6. Ole Jonsen Houge, 7. Johannes Nielsen Lohne og 8te Mons Johannesen Lohne

Derefter blev publiceret:

1. Eet Afkald fra Karie Johannes Dotter, Enke efter Cornelius Lieland til Jon Olsen Houge No: 7, for hendes Dotter Brithe Daniels Dotters Fader Arv 13 Rdr 1 mrk 11 s, med Interesser, datr: 1ste October 1789, indført Fol: 187.

2. Eet Skiøde fra Jon Olsen Houge med fleere, til Ole Jonsen, datr: 4de Junii 1789, paa indberegnet hans egen Arvelod deri 2 b/ismerpun/d 4 ½ Mark Smør, 17 ½ Kdr: Malt og 35/96 Huud i Houge No: 7, dateret: det solgte for 262 r 3 mrk, indført Fol: 188.

3. Eet Afkald fra Jacob Larsen Biørge til Jacob Larsen Nedre Todtland No: 26, for hans Hustrue Brite Michels Dotters Arver 17 r 3 mrk 13 s, datr: 2dre October 1789, indført Fol: 189.

4. Eet Ditto fra Erich Erichsen Nore Giellestad, for hans Hustrue Malena Mons Dotters Arvelodder 26 Rdr 1 mrk 15 s, med Interesser til Værgen Mons Olsen Flæsland, No: 55, datr: 2den October 1789, indført Fol: 190.

5. Eet Ditto fra Anders Michelsen Sletten til afdøde Niels Larsen Flæsland No: 55, for hans Hustrue Karie Michels Dotters Arv 5 Rdr 2 s, datr: 19de Septbr: 1789, indført Fol: 187.

6. Eet Ditto fra Steffen Monsen Grimseide til Ole Larsen Schage No: 61, for hans afdøde Søster Martha Mons Dotters Arver: 11 r 1 mrk 1 s, med Interesser, datr: 1ste October 1789, indført Fol: 188.

7. Eet Ditto fra Anna Halvers Dotter, tienende paa yttre Hoepe, til hendes Værge Jens Christophersen yttre Mitthun No: 63, for hendes Arver 17 r 2 mrk 14 s, med Interesser, datr: 2de October 1789, indført Fol: 189.

8. Eet Ditto fra Lars Nielsen Nedre Bierkeland til Jacob Friderichsen Raae No: 65, for hans Hustrue Karie Elias Dotters 2 r 2 mrk 3 s. datr: 2den Octbr: 1789, indført Fol: 190.

9. Eet Skiftebrev efter Manden Niels Jacobsen Stoere Mitthun den 17de Julii 1789, hvorved 1 Løb 27/50 M/arke/r Smør, 1 Tønde 9/25 K:de Malt, 31/200 Huud 2 79/100 Skillings Penge, i Stoere Mitthun No: 71, blev udlagt til Pandthaveren Niels Monsen Almeland, eendeel fleere Creditorer, Sterboeenken Anna Niels Dotter og Børnene. indført Fol: 188.

10. Eet Bygselbrev fra Salamon Salamonsen Grimstad til Salamon Larsen Stensvig, paa 1 B/ismerpun/d 18 Marker Smør og ½ Tønde Malt i Steensvig No: 82, som den sidste forhen har brugt paa Aaremaal, men nu paa Leve Tiid, datr: 2den Octbr: 1789, med Revers.

11. Eet Afkald fra Ole Olsen tienende i Alvøen til Værgen Petter Jensen Noreide for hans Fader Arv 15 r 1 mrk 4 s, med Interesser, datr: 1ste October 1789, indført Fol: 187.

12. Eet Ditto fra Niels Nielsen Gavlen til samme Værge for hans Arv 15 r 4 mrk 4 s, datr: 1ste October 1789 indført Fol: 187.

13. Eet Ditto fra Dorthe Daniels dotter med Tilsynsmand til Værgen Niels Tollefsen Søreide No: 86, for hendes Fader Arv 13 rdr 1 mrk 11 s. datr: 26de Septbr: 1789, indført Fol: 187.

14. Eet Ditto fra Rasmus Larsen Knappen til Michel Nielsen Hammersland for hans Hustrue Brithe Ols Dotters Arv 7 Rdr 5 mrk 6 s, datr: 2den October 1789, indført Fol: 189.

15. Eet Ditto fra Ditto af samme Dato, til hans Værge Michel Larsen Madhopen, for hans Fæderne og Møderne Arv: ved Skifte af 22de Martji 1787, 84 r 2 mrk 10 s, datr: indført fol: 189.

16. Eet Ditto fra Michel Monsen i Bergen til Faderen Mons Nielsen Kaabeltvedt for hans Arver 28 Rdr 13 s, datr: 26de Septbr: 1789, indført Fol: 187.

17. Aflyst en Pandte Obligasion af Jon Guttormsen til Albert Henrich Mejer stoer 40 r, med Pandt i hans Vaanhuus paa Lunggaarden, datr: 3de Januarii 1785 og tingl: 4de Maji s: A:, der nu er indfriet efter Transport Creditors paategnede Qvitering af 1ste Octbr: 1789.

18. Eet Ausions Skiøde af Sorenskriveren til Michel Larsen, paa Jon Guttormsens forhen tilhørende Vaanhuus paa Lunggaardens Grund No: 136, for 52 Rdr 4 mrk 12 s, indberegnet Omkostningerne, datr: 24de Septbr: 1789, indført Fol: 188.

19. Eet Pante Obligasion af Michel Larsen til Hof Agent Danckert Krohn stoer 20 r med 1ste Panterett, i bemeldte Vaanhuus paa Lunggaarden No: 136, datr: 29de Septbr: 1789 indført Fol: 189.

20. Eet Afkald af Giertrud Lars Dotter med Tilsynsværge Svend Rasmussen til Værgen Poul Larsen Nyegaard, for hendes Arv 9 Rdr 14 s, datr: 11te Aug: 1789, indført Fol: 187.

21. Aflyst en Pante Obligasion af Ole Nielsen til Steen Wirtman Brygmann, stoer 20 dr mod Pandt i et Vaanhuus paa Lunggaarden, datr: 6te April 1761, tingl: 1ste Maji s: A: og indfriet ved Creditors paategnede Qvittering af 12te Novbr: 1774.

22. Eet Skiøde fra Ole Nielsens Enke Maren Hans Dotter Bugge til Elling Ellingsen paa et lidet Vaanhuus paa Kalfaret, under Lunggaarden No: 136, datr: 6te April 1780, for Kiøbe Sum 28 Rdr, indført Fol:

23. Eet Pante Obligasion af Elling Ellingsen til Martin Gørbitz stoer 50 Rdr, med 1ste Pandte Rett i hans Vaanhuus paa Kalfaret under Lunggaarden No: 136, datr: 29de Septbr: 1788, indført Fol:

1789: 366

24. Eet Afkald fra Lars Jensen Kronstadnæs for hans Dotter Anna Lars Dotters Moder Arv 16 r 5 mrk 8 s, til Værgen Jens Jensen i Ulrichs Møllen paa Aarestad, datr: 18de Septbr: 1789, indført Fol: 187.

25. Een Kongelig Bevilling af 30te Julii 1789, for Ole Olsen Holm, paa Giestgiverie ved Stædet Kongshavn No: 138, indført Fol: 189.

26. Eet Skiøde fra Hans Hansen Godvig med Curator, Lensmand Jaen Tvetteraas til hans Broder Johannes Hansen Godvig, paa 3 15/22 Mark Smør i Godvig No: 139, for 25 Rdr, datr: 1ste Maji 1789, indført Fol: 189, med Attest.

27. Een Pandte Obligasion af Klokker Lars Bahuus \til Martin Gørbitz/ stoer 40 Rdr, med 2den Panterett i hans Vaanhuus paa Fane Præstegaard No: 144. datr: 4de Julii 1789, indført Fol: 188.

Dernest blev til Bielag ved Fogdens Skatte Regnskab.

1. fremsadt, de Protocollen her foran fol: 22 og 23, tilførte 19 Spørsmaale, og hertil forklarede den overværende Almue hvoriblandt, Anders Monsen Bredvig og Niels Olsen Stølen forklarede hertil ligesom for forrige Aar, uden ringeste Forandring

2. Fortegnelse over de skyldsatte smaae Flom Qværner som blev oplæst, og den nærværende Almue, hvoriblandt, Niels Andersen Tarlebøe og Johannes Hansen Godvig forklarede hertil at ingen af disse Slags Qværner dette Aar er tilkommen her i Skibreedet, ej heller nogen bortkomne.

3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy kongelige Skatter for dette Aar af Beløb 657 Rdr 5 mrk 14 s og over Rente Skatten af Beløb 54 r 1 s, der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

4. Ditto over den for første Termin ubetalte Formue og Nærings skatt, som ved Forordningen af 11te Martji 1789 er paabuden af Beløb 86 r 5 mrk 1 ½ s, der ligeleedes inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede Indsigelse.

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen, som havde videre med Tinget at udrette, thi blev samme sluttet men i det sam/m/e fremkom og blev publiceret

28. Et Afkald, under 8de Junii 1789, fra General Krigs Com/m/issaire de Gyldenkrantz til Oberste v: Lohmann for afg: Frøken Friderica Lovisa von Linstovs Møderne Arv, tilfalden under Aardahls Kaaberværks Jurisdiction ved Skifte efter Moderen Catarina Eleonora von Linstow, fød v: Lohman, {stor} af 1ste Augusti 1759, stor 300 Rdlr, men som siden er udlagt i Skiftet efter hendes forrige Værge og Fader Berg…..(?) von Linstow, under Nordhordlehns Jurisdiction forrættet og sluttet 12te Aug: 1784, i store Sandvigen. Afkaldet indført f: 190.

Derpaa blev Tinget erklæret ophævet.

Høste Tinget for Herlø Skibreede 1789.

Aar 1789 den 8de Octobris blev paa Tingstædet Alverstrøm/m/en holdet Høsteting for Herlø Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran findes anførte f: 306. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack

Først blev publ: de 7 Forordninger f: 356 \.. registrerede/

Stiftets Skrivelse til Fogden af 3de Septembr. 1789 ang: Bøygde magasiners Indretning med vedfulgte Bilag blev inden Retten oplæst og den nærværende Almue erklærede dertil at for dette District, der ligger saa nær Byen og har Transporten til Vands, vil saadant Anlæg ej have den tilsigtede Nytte, eller opveje de deraf flydende Omkostninger.

Dernest blev publiceret

1. Et Skjøde fra Krigsraad Korens Enke Fru An/n/e Marie Bøgenberg Randulff til Kjøbmand Christian Ameln paa Herlø Kirke No: , for 2299 Rdlr 3 mrk dateret 28de Julii 1789.

Ny Sag

Lars Steffensen Schielanger imod Anders Olsen Echeland

Lars Steffensen Schielanger mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Anders Olsen Echeland, der er i Tjeneste hos Jens Knudsen Schielanger for udsagde Tyvs beskyldning imod Sagsøgerens Hustru Kari Nils Dotter at liide Dom til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning at oprette saaog derom at anhøre Vidnerne Jens Knudsen Schielanger og den/n/es Tjenestepige Mari Peders Dotter, som ere kaldede under Lovens Falsmaal at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.

Saggivne Anders Olsen Echeland mødte vedtog lovlig Varsel og anmeldte med

1789: 366b

mundtlig Varsel at have contrastævnet i den/n/e Sag Sagsøgerens Hustru Kari Nils Dotter Schielanger til Doms Liidelse i Hoved sag og for Omkostninger, saaog derom at anhøre Vidnerne Jens Knudsen Schielanger \og Mari Steffens Dotter/, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.

Hoved sagsøgeren mødte paa sin Hustrues Vegne og vedtog lovlig Varsel efter Contrastævningen.

Derpaa fremkom som

1ste Vidne Mari Peders Dotter, tjenende hos Jens Knudsen Schielanger, der aflagde Eed og vandt at først i Julii Maaned \d: A:/ var Vidnet tilligemed hendes Husbonde Jens Knudsen Schielanger tilstæde i den sidstes Huus og hørte der at Contracitanten Anders Olsen Echeland {besky} sagde at Sagsøgerens Hustru Kari Nils Dotter Schielanger havde frastaalet hans Husbonde Jens Knudsen Schielanger en Sej, og dette blev udsagt i Paahør af den beskyldtes Mand Hoved sagsøgeren Lars Steffensen Schielanger.

2det Vidne Jens Knudsen, boende paa Gaarden Schielanger, der aflagde Eed og vandt 1. efter Hovedstævningen i alt eensstemmig med nest forrige 1ste Vidne, med Tilføyende, at Hoved sagsøgeren Lars Steffensen Schielanger strax opkrævede, eller skjød, dem til Vidne derom 2. Dernest vandt han og efter Contra stævningen at selvsam/m/e Dag at Contracitanten i Vidnets Huus havde udtalt den/n/e Beskyldning imod Hoved sagsøgerens Hustru, et Par Timer tilforn var Vidnet tilligemed Mari Steffens Dotter Rødsland tilstæde nede ved Søen og hørte en Samtale imellem Contracitanten og Hoved *sagerens (sagsøgerens) Hustru Kari Nils Dotter at den første tilspurgte den sidste hvor hun havde funden den Sej, som han nogle Dage tilforn havde seet hende at bære, hvortil hun først svarede det vedkom/m/er, eller skiller, dig ikke, men siden tilstod hun at have funden den omtalte Sej i Græsset.

3die Vidne Mari Steffens Dotter, fød paa Rødsland og tjenende hos Erich Steffensen Schielanger, aflagde Eed og vandt eensstem/m/ig med hvad nest forrige Vidne har forklaret efter Contrastævningen, undtagen det sidste at Kari skulde have tilstaaet at have funden den omtalte Sej i Græsset, hvilket Vidnet ej hørte.

Hoved sagsøgeren benegtede hvad de 2 sidste Vidner have forklaret, saavidt det skulde kunde præjudicere hans Hustru, og indlod Sagen Dom med Paastand at de af Contracitanten udtalte ærerørige Ord {imod} vorde mortificerede og at den/n/e maae tilfindes herfore at udreede i Bøder 5 Rdlr til Vejkassen og ligesaameget til Sognets Fattige saaog at erstatte ham den/n/e Rettergangs Omkostning med Fiire Rdlr.

Contracitanten maatte beklage sin Uforsigtighed, kalde sine Ord tilbage og erklære at han intet havde paa Hoved sagsøgerens Hustru at siige, uden alt Godt, og at de udtalte Ord ej skal kom/m/e hende til Forklejnelse paa gode Navn og Rygte og forbandt sig inden nestkom/m/ende Juul at oprette Sagsøgeren dette Søgemaals Omkostning med To Rdlr To Mark, hvormed Hovedsagsøgeren erklærede sig fornøjet og Sagen ophævet.

Ny Sag

Carl Sørensen i Strudshavn imod Beate Ols Dotter i Strudshavn.

Carl Sørensen Strandsidder i Strudshavn mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Beate Ols Dotter, der er gift med Gjæstgiveren i Strudshavn, for at have anmasset sig en Hespe med Strygarn af Sagsøgerens Huus som hun tilegnede sig, der fore at liide Dom og at anhøre Vidnerne Ole Olsen Nedre Kleppe og Peder Sørensen Øvre Kleppe, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.

De indkaldte Vidner mødte og vedtog lovlig varsel men ikke Saggivne Beate Ols Dotter, og de brugte Kaldsmænd bevidnede at have forkyndt hende foran førte Varsel for hendes Bopæl i Paahør af hendes Mand Jochum Mejer den 24de Septembr:

1789: 367

nestleden, men bemelte hendes Mand blev ej tillige kaldet til Sagen til Vedermæle som Forsvar for hende, hvilket Kaldsmændene Lensmand Willum Monsen Schielanger og Poul Olsen Bratshoug bekræftede med Eed.

Derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

Da den indstævnte efter Kaldsmændenes Forklaring er gift og under Værgemaal af hendes Mand Jochum Mejer, der ikke tillige er kaldet til Vedermæle, som Forsvar for hende, kan intet viidere foretages i den/n/e Sag, førinden saadant skeer.

Christian Ameln imod Elias Andersen Hielmen

Sagsøgeren lod ved Lensmand Willum Schielanger æske Sagen i Rette efter Laugdag, som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse og paastaae Dom til Betaling af de paastævnte 47 Rdlr med Rente 4 proCento fra Stævningens Forkyndelse indtil Betaling skeer og Fiire Rigsdaler for dette Søgemaals Omkostning.

Laugdagen indtages her med Forkyndelses Paategningen.

Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning, og Sagen optages til Dom.

Ny Sag

Haaver Espetvedt imod Nils Jansen Nødenæs.

Haaver Olsen \Espetvedt/ mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Nils Jansen Nødenæs for Skyldige Skydspenge for 9 Aar, der af Citanten som Skydsskaffer er accorderet med Een Mark Dansk aarlig; saaog \for/ Udeblivelse \i/ een gang til Tingskyds med 8 s, tilsam/m/en 1 Rdlr 3 mrk 8 s at liide Dom til Betaling og dette Søgemaals Omkostning at oprette.

Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Willum Schielanger og Poul Olsen Bratshoug bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel i eget Paahør og Boepæl den 15de Septembr: nestleden.

Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne

og af Dom/m/eren blev

Eragtet

Lovlig indstævnte Nils Jansen Nødenæs gives Laugdag til nest kom/m/ende Som/m/erting for dette Skibreede at møde og {eedeligt} til Sagen at svare.

Da ingen havde viidere at føre i Rette, beroer tinget til i Morgen

Dagen Nestefter den 9 Octobris 1789 vedvarede Tinget med sam/m/e Laugret

og blev da udi Sagen, anlagt af Christian Ameln imod Elias Andersen Hielmen, saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Kravet er afbeviist ved den fremlagde Revers under 21de Septembr: 1788 hvorimod ej er skeet ringeste Indsigelse fra Sagvolderens Siide, uagtet erholdte Lovlig Varsel og Laugdag; Thi tilpligtes Saggivne Elias Andersen Hielmen, inden 15 Dage fra Forkyndelsen af den/n/e Dom, at betale Sagsøgeren de paastævnte Syvogførgetyve Rigsdaler med Rente 4 af 100 aarlig fra Stævningens Forkyndelse den 20de April 1789 indtil Betaling skeer, {saaog} saaog at erstatte ham den/n/e Rettergangs Omkostning med Fiire Rigsdaler, under viidere lovlig Adfærd.

Til Bilag ved Skatteregnskabet blev

1. fremsat for Almuen de her foran f: 22 og 23 anførte 19 Spørsmaale, og dertil forklarede den nærværende Almue, hvoriblant Halver Rasmusen og Amund Erichsen Huusebø, ligesom for Aaret 1788, uden anden Forandring, end at Gjæstgiveriet i Herløsundet har Ejeren i Aar ladet styre ved Sven Tormosen.

2. Fortegnelse over de skyld satte smaa Flom qværner, der blev oplæst inden Retten og den nærværende Almue, hvoriblandt Knud Iden og Hans Bratzhoug, forklarede her til at her ej gives fleere af dette Slags.

1789: 367b

Dagen derefter den 10de Octobris vedvarede Høste Tinget for Herløe Skibreede i Nærværelse af de samme Laugrettesmænd.

Penge Opbydelse.

Knud Andersen Iden, fremleverede en hans Myndtling Siur Siursen fra Gaarden Iden ved Skiftet efter Faderen Siur Iden d: 25de Februarii 1787 tilfaldne Arv, der nu med Interesser er opløben til 20 Rdlr, med begierende om nogen af Almuen ville modtage samme til Laans mod Renters Svarelse og Reskriptmæssig Pant, og i Mangel der af forseiglet. Paa Opbydelsen derom var ingen af Almuen som anmeldte sig at imodtage disse 20 Rdr til Laans, og derfor blev Pengene inden Retten forseiglet og frembringeren tilbageleveret.

Fogden imod Niels Michelsen Wiig.

Hr: Foged Unmack ved Fuldmægtig Kramer Æskede Sagen i Rette, og frafaldt Søgsmaalet mod Piigen Gurie Rasmus Dotter, som i Mindelighed har afgiort og rettet for sig, men derimod ville fornemme om Niels Michelsen mødte.

Niels Michelsen Wiig mødte og som forhen tilstoed Sigtelsen, men havde intet videre til Sagen at svare.

Kramer frem lagde Præste Attest af 17de forrige Maaned, samt den *anbebefalede Registerings Forretning holden den 30te Augusti d: A: over den Paagieldendes Boe, hvilken bliver Acten at vedhæfte, men Præste Attesten indtages her: hvorefter han indlod Sagen Dom med Paastand, at Niels Michelsen Wiig tilpligtes at betale de anordnede Bøder og erstatte Processens Omkostninger.

derpaa blev udi Sagen saaledes for Rett kiendt

Dømt og Afsagt

Saavel ved den fremlagde Præste Attest, som \den/ Paagieldendes egen Tilstaaelse, er det godtgiort, at Niels Michelsen Wiig har begaaet det paasøgte Leiermaal \i Ægteskab/ med ugift Qvindemenneske Gurie Rasmus Dotter Fuschanger; Thi tilfindes han inden 15ten Dage fra denne Doms lovlige Forkyndelse at udreede Dobbelte Lejermaals Bøder Fiire og Tyve Rigsdaler, saa og at oprette Søgemaalets Omkostning med Toe Rigsdaler og Tre Mark \under Lovens Tvang/ Og da den fremlagde Opteignings Forretning over hans Boe viiser, at han intet er eiende, kan Straf paa yderste Formue ej finde Stæd.

Fogden imod Steffen Olsen Oen.

Hr: Foged Unmack ved Fuldmægtig Kramer, Æskede Sagen i rette, frafaldt Søgemaalet mod Piigen Martha Ols Dotter Oen, og fremlagde Præste Attest af 17de f: M: samt den anbefalede Registerings Forretning i hans Boe, holden den 31te Aug: d: A:, den første indtages her saalydende, og Opteignings Forretningen findes Acten vedhæftet. Hvorefter han indlod Sagen Dom med Paastand, at Steffen Olsen Oen tilfindes efter Anordningen at betale Bøder samt erstatte Processens Omkostninger.

For Paagieldende Steffen Oen, mødte hans Fader Ole Bertelsen Schraamestøen, men havde intet paa hans Vegne at svare til Sagen.

Derpaa blev saaledes for Rett kiendt

Dømt og Afsagt

Ei allene den fremlagde Præste Attest, men end og den Paagieldendes egen Tilstaaelse ved hans Fader Ole Bertelsen Schraamestøen, {beviiser fuldkommen} \oplyser,/ at Steffen Olsen Ohen har begaaet Leiermaal {i Ægteskab} med Piigen Martha Ols Dotter Oen, imedens hans Hustru endnu levede; Thi tilfindes han for saadant Leiermaal i Ægteskab, at udreede dobbelte Leiermaals Bøder 24 Rdlr skriver Fiire og Tyve Rigsdaler, saa og oprette Søgemaalets Omkostning med Toe Rigsdaler og Tre Mark; Og da den holdte Opteignings Forretning viiser at han intet er ejende, kand Straf paa yderste Formue ej have Stæd. Det idømte udreedes 15ten Dage fra denne Doms lovlige Forkyndelse, under Executions Tvang.

Derefter blev publiceret

1. Eet Bygselbrev af Wilhelm Lexau til Willich Sølfeste, paa 3 2/3 Skilling Penge i Nedre Kleppe No: 14, som Anders Knudsen har brugt, med Vilkaar at Eieren forbeholder sig selv Fiskebruget. datr: 1ste October 1789 med Revers.

2. Eet Ditto fra Johannes Olsen Agotnæs til Ole Johannesen Wiig paa 18 111/128 M/arke/r Fisk i Wiig No: 30, som Gunder Olsen har brugt. datr: 3de Septbr: 1789. med Revers.

3. Een Fuldmagt fra Ole Torsen Hoop til Procurator Schnabel, at indfordre hans i afg: Frue Falches Sterboe efter Obligation af 1ste Septbr: 1778 tilgoedehavende Capital med Renter mod Pant i Oen No: 38. datr: 26de Januarii 1788, indført Fol: 192.

4. Aflyst en Pante Obligation af Dorothea Møller Sal: Assessor Falcks til Ole Torsen Hoop, datr: 1ste Septbr: 1778 tinglyst 10de Octbr: s: A: stoer 300 Rdlr, med 1ste Panterett i Gaarden Oen No: 38, der nu er indfriet efter Procurator Schnabel paa Obligationen tegnede Qvittering af 7de Februarii 1788.

1789: 368

5. Eet Afkald fra Jacob Johannesen Agotnæs til Ole Olsen Bredvig No: 40, for hans Hustrue Karie Pouls Dotters Arvemidler 26 dr 2 mrk 13 s, datr: 1ste Septbr: 1789, indført Fol: 198.

6. Een Freedlysning af Foged Unmack, for Gaarden Hennøes tilhørende Øer, Holmer og Skiær, datr: 7de October 1789, indført Fol: 191.

7. Eet Afkald fra Ole Erichsen Koursbøe til Ole Knudsen Huusebøe for hans Hustrue Maritha Erichs dotters Arv 10 rdr 2 mrk 4 s, med Interesser, datr: 9de Octobr: 1789, indført Fol: 191.

8. Eet Ditto fra Niels Friderichsen Toft til Christopher Knudsen Huusebøe for hans Hustrue Karie Knuds Dotters Arver 12 r 4 mrk 7 s. datr: 8de Octobr: 1789, indført Fol: 191.

9. Eet Ditto fra Johannes Nielsen Aasebøe med Curator til Værgen Ole Halsteensen Aasebøe for hans Arv 3 Rdr 3 mrk 2 d, datr: 9de Octbr: 1789, indført Fol: 191.

10. Eet Skiøde fra Ole Pedersen Wigebøe og Knud Siursen Wiigebøe til Godskalk Pedersen paa 18 Marker Smør og 1 Mæle Malt i Wiigebøe No: 67, datr: 9de October 1789 for 200 rdr indført Fol: 192, med Attest.

11. Een Pante Obligation af Godskalk Pedersen Wiigebøe til Piigen Elie Anves Dotter Neqvitne stoer 110 Rdr, med 1ste Panterett i 18 M/arke/r Smør og 1 Mæle Malt i Wiigebøe No: 67, datr: 9de Octbr: 1789. indført Fol: 192.

12. Eet Afkald fra Anna Anders Dotter med Curator til Værgen Anders Andersen yttr: Bragstad, for Arver 11 rdr 9 s. datr: 9de Maji 1783, indført Førl: 191.

13. Eet Skiøde fra Enken Sirie Anders Dotter Yttre Bragstad med fleere til Anders Andersen Nedre Dahle, datr: 5te Maji 1789, paa 1 Bismerpund 3 M/arke/r Smør og 1 Mæle 6 Kdr: Malt i Yttr: Bragstad No: 73, indberegnet hans Arvepart deri, det solgte for 81 r 4 mrk 15 s, indført 192, med Attest.

14. Eet Bygselbrev fra Anders Andersen Nedre Dahle til Brynild Larsen paa sam/m/e Anpart: 1 Bpd 3 Mark Smør og 1 ½ Mæle Malt i Yttre Bragstad No: 73, med Vilkaar at bruge Gaarden 14ten Aar fra 1789 Aars Foraar, og da at afstaae den mod at nyde de halve bygselpenge 11 Rdlr, tilbage betalt. datr: 5te Maji 1789, med Revers.

15. Eet Afkald fra Anna Tomas Dotter til Værgen Ole Nielsen Hiertaas No: 76, for hendes Arv 4 r 5 mrk 4 s, med Interesser, datr: 29de Aug: 1789, indført Fol: 191.

16. Eet Ditto fra Niels Andersen Miaatvedt, som Curator Anders Miaatvedt, til Værgen Ole Nielsen Hiertaas, for hans Arver 28 Rdr 2 mrk 9 s. datr: 8de Octbr: 1789. indført Fol: 191.

17. Eet Bygselbrev fra Mons Olsen Tostensvig til Ole Olsen Hiertaas paa ½ Løb Smør og 16 Kander Malt i Hiertaas No: 76, som hans Fader Ole Nielsen Hiertaas [har brugt]?, datr: 8de [Octbr:]? 1789. {indført Fol:} med Revers.

18. Eet Afkald fra Anders Monsen Miaatvedt til Siur Nielsen Holtzøeknappen No: 77, for hans Hustrue Sophie Tomas Dotters Arv 4 Rdr 5 mrk 4 s. datr: 8de October 1789, indført Fol: 191.

19. Eet Bygselbrev fra Cordt Holterman til Anders Andersen paa 2 b/ismerpun/d Smør og 2 Kander Malt i Øvre Dahle No: 84, dateret: 14de Maji 1789. med Revers.

20. Een Qvittering af Ole Nielsen Hiertaas under 8de October 1789, tegnet paa en af Peder Andersen Nedre Dahle til Siur Nielsen Holtzøeknappen for 45 dr, udgiven Obligation, datr: 9de Octbr: 1783, tingl: næste Dag, med Pant i 18 M/arke/r Smør og 1 Mæle Malt i Nedre Dahle No: 85, qvitteret for 21 r 4 mrk 10 s, som bemelte Ole Hiertaas i Skiftet efter Creditors Hustrue for Arv var paalodnet.

21. Eet Bygselbrev af Søren Rosenqvist til Gullach Fosse paa 1 b/ismerpun/d 4 M/arke/r Smør og 1/10 Huud i Fosse No: 86, som Michel Fosse har brugt. datr: 6te Octbr: 1785, med Revers.

22. Een Obligation af Jacob Jacobsen Fosse til Gudmund Jacobsen Kalland, paa 44 rdr med 1ste Panterett i 3 Kiør og 24 Faar, dateret: 10de Octbr: 1789, indført fol: 193.

23. Een Qvittering fra Christian Børs med fleere, {til} som ved Skiftet efter afgangne Søren Rosenqvist sluttet 31te December 1788 have nydt Udlæg i Gaarden Lille Bergen No: 88, Fosse No: 86 og Kongøen No: i Alenfit, for saadanne deres Udlægs Summers Betaling. datr: 5te Junii og 6te Maji 1789.

24. Aflyst en Pante Obligasion af Enken Ingebor Torjers Dotter Siurdahl til Krigsraad Koren stoer 80 Rdlr, med Pant i Gaarden Siurdahl No: 99, datr: 14de Octobr: 1782 og tinglyst 16de samme, der nu er Indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 8de Julii 1788.

25. tinglyst en Pante Obligasion af Niels Monsen Siurdahl til Siur Nielsen Holsøeknappen, datr: 9de Octbr: 1789, stoer 80 Rdlr, med 1ste Pante rett i Gaarden Siurdahl No: 99 af Skyld 1 B/ismerpun/d {Fisk} Smør ½ Tønde Malt.

26. Een Contract imellem hr: H: J: Enesen i Harvich i England, og Almuen i Sartor og Herlø Skibreede angaaende Hummerfangsten og dens Salg i disse 2 Skibreeder, datr: 29de September og 8de Octbr: 1789.

1789: 368b

Til Laugrettesmænd for nestkommende Aar 1790, er udnævnt følgende 8te nye mænd 1. Jacob Poulsen Mitzøe, 2. Johannes Olsen Wiig, 3. Haldor Monsen Wiig, 4. Poul Pettersen Tosche, 5. Ole Johannesen Tosche, 6. Ole Erichsen {Huuse}\Kours/bøe, 7. Anders Johannesen Søre Aadland og 8. Niels Iversen Refsgaard.

End videre fremlagde Fogden til Bielag ved Skatte Regnskabet

3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige Skatter for dette Aar af Beløb 454 r 2 mrk 14 s og over Rente skatten 11 r 5 mrk 14 s, der inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

4. Ditto over Restansen for 1ste Termin af den ved Forordningen af 11te Martj 1789, paabudne Formue, Nærings og Embeds skatt *og (af) Beløb 131 Rdr 3 mrk, der ligeleedes inden *Renten (Retten) blev oplæst uden at derimopd skeede Indsigelse.

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen, som havde videre med Tinget at udrette, thi blev samme sluttet og ophævet.

Høste Tinget for Radøe Skibreede 1789.

Aar 1789 den 12te Octobris blev paa Tingstædet Alverstrøm/m/en holdt Høsteting for Radø Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 309. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack.

Først blev publiceret de sam/m/e Høy kongelige Anordninger, 7 i Tallet, som ved dette Aars Høsteting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 356 med Tillæg

8. En Placat af 16de Septembr: 1789 ang: Indretningen \S….d Forordn/ af 1ste Maji 1789 aabnede Laan paa Annuiteter til 3 Prosent.

Ang: Indretningen af Bøygdemagasin, hvorom Stiftets Skrivelse til Fogden af 3de Septembr: d: A: med vedfulgte 2 Bilag blev oplæst inden Retten, erklærede den nærværende Almue at saadant ej vilde være til nogen sønderlig Nytte, men blot Bekostning i dette District, der ligger saa nær ved Byen.

Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager.

Ny Sag

Gullach Monsen paa Aadland imod Rasmus Jacobsen Yttre Sæbøe

Gullach Monsen, tjenende hos Elling Nilsen Nore Aadland, mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Rasmus Jacobsen Yttre Sæbøe for tilføyede Slagsmaal at lide Dom i Hovedsagen og Processens Omkostning at oprette saaog derom at anhøre Vidnerne Anne Erichs Dotter Sæbøe, Sagvolderens Hustru og Anne Erichs Dotter tjenende hos Sagvolderen, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.

Procurator Schnabel mødte for indstævnte Rasmus Jacobsen Yttre Søbøe, der imodsagde Sigtelsen og ellers maatte protestere imod de indstævnte Vidner i den/n/e Sag, hvilke ej i Følge Lov kan antages, og ellers til sin Satisfactions Erholdelse forbeholdt at udtage Contrastævning.

Derpaa fremkom som

1ste Vidne Anne Erichs Dotter boende paa Yttre Sæbøe og Sagvolderens Stevmoeder, der aflagde Eed og vandt at først i nestleden \Junii/ Maaned var Vidnet tilligemed det andet indstævnte Vidne Anne Erichs Dotter tilstæde i den Gaarden Yttre Sæbøe tilhørende Udmark, der grændser imod Nore Aadland, og saae der at indstævnte Rasmus Jacobsen Yttre Sæbø *løste (løfte?) sin Haand og slog dermed Sagsøgeren paa Axelen, eller over Skulderen og rev fra ham en Travse og et Toug, den/n/e havde paa Ryggen til at bære Torv med, og Anledningen dertil var at Sagsøgeren havde skaaret og taget den Torv, som han bar paa Ryggen, i den Gaarden Yttre Sæbø og Sagvolderen tilhørende Udmark, som ved Rettens Middel er udsteenet og henlagt under Gaarden Yttre Sæbø, og da Sagsøgeren iilede for at bortbringe Torven ind paa Nore Aadlands Eng, maatte Sag{søgeren}\volderen/ løbe efter ham for \at/ indhente ham og hindre ham fra at bortbringe Torven fra sin Mark, saaat han først naaede ham henimod Gjærdet for Nore Aadlands Bøe eller Eng.

2det Vidne Anne Erichs Dotter, tjenende hos nest forrige Vidne hendes Søster, aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nest forrige Vidne.

Sagsøgeren indlod Sagen fra sin Siide med Paastand at den indstævnte maae tilfindes for den tilføyede Fornærmelse og dette Søgemaals Omkostning

1789: 369

tilsam/m/enlagt at betale ham Sex Rdlr.

Pr: Schnabel for den indstævnte fandt viidere Procedure for hans Committent ufornøden i den/n/ Sag, da de nu afhørte Vidner have forklaret Sam/m/enhængen nøye nok, hvorefter den indstævnte ej kan imputeres Tiltale for Overlast, da han ej har foretaget viidere imod Citanten end hvad Nødvendighed og Loven tillade for at freede og frelse hvad man tilhører. Comparenten paastod derfore ej allene hans Committent frikjendt for al Tiltale i den/n/e Sag, men endog at Citanten maae tilfindes at udreede Bøder og at betale for den/n/e ubeføyede Saggivelse, i Anledning af hans hafte Udgifter ved Møde af Procurator \fra Byen/ hans Diet og Skyds Ti Rigsdaler, hvormed han indloed Sagen Dom.

Sagsøgeren havde intet viidere at tilføre og Sagen optages.

Ny Sag

Elling Nilsen og Knud Olsen *Olsen Nore Aadland

imod Jacob Rasmusen Yttre Sæbøs Hustrue An/n/e Erichs Dotter

Elling Nilsen og Knud Olsen Nore Aadland mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Jacob Rasmusen Yttre Sæbøs Hustru Anne Erichs Dotter, for udsagde Tyvs Beskylding imod dem og andre usøm/m/elige Ord at liide Dom i Hoved sagen og at erstatte Søgemaalets Omkostning samt derom at anhøre Vidnerne Rasmus Jacobsen Yttre Sæbøe og Piigen An/n/e Erichs Dotter sam/m/estæds samt Gullach Monsen og Lars Larsen, begge tjenende hos Sagsøgeren paa Nore Aadland, hvilke ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.

Procurator Schnabel mødte paa den indstævntes Vegne, vedtog lovlig Varsel, men benegtede Sigtelsen, og fremlagde skriftlig Contrastævning af 12te Septembr: sidstl: i forkyndt Stand, samt skriftlige qvæstioner til Vidnerne af Dags dato, hvorefter han vilde fornem/m/e om de Indstævnte møder.

Bemelte Contrastævning og Spørsmaale indtages her saalydende.

Hovedsagsøgerne vedtoge Contrastævningens Forkyndelse;

og derpaa fremkom efter Hovedstævningen som

1ste Vidne Rasmus Jacobsen tjenende paa Yttre Sæbø hos sin Fader Jacob Rasmusen, der er gift med Sagvoldersken, der aflagde Eed og vandt at først i Junii Maaned dette Aar var Vidnet tilligemed An/n/e Erichs Dotter, der ved Hoved stævningen er kaldet til Vidne, paa Sæbøs Udmark ved Gaarden Nore Aadland, og da begge Hoved citanternes Hustruer kom gaaende fra Nore Aadlands Bø, og sagde i det sam/m/e at de fik Øje paa Contracitantinden og de andre 2 fra Yttre Sæbø, nu er Tyvene komne, hvortil Contracitantinden An/n/e Erichs Dotter Yttre Sæbø strax svarede Me /: eller jeg :/ seer nok af det, hvorpaa begge Hoved citanternes Hustruer sagde til Contra citantinden og de andre fra Yttre Sæbø I ere Tyvene, og derefter sagde Contracitantinden vi veed ikke andet end at vi gaaer paa vor Ejendom, som Dom/m/eren have tilkjendt os, Aadlands Konene sagde derimod at det ej af Øvrigheden var underlagt Yttre Sæbø, men at sam/m/es Beboere havde tiltaget sig sam/m/e, og endelig sagde Contra citantinden til Aadlands Konene I vare værd at der skulde fare Kugler og Krud over dem

Til Contra citantindens skriftlige Spørsmaale forklarede Vidnet til 1ste og 2det jo som omspurgt og som forhen er forklaret. Til 3die jo i alt som omspurgt.

2det Vidne Anne Erichs Dotter, tjenende hos Contracitantinden, aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nest forrige 1ste Vidne.

3die Vidne Gullach Monsen tjenende hos Hoved Citanten Elling Nilsen Nore

1789: 369b

Aadland, der aflagde Eed og vandt først at Aadlands Konerne sagde til Sæbø Folkene. som kom gaaende, der kom/m/er Tyvene, men siden tilbagekaldte Vidnet det, og vandt at Contra citantinden Anne Erichs Dotter Yttre Sæbø, i Anledning, at Hoved citanternes Hustruer havde bebrejdet Folkene fra Sæbø at disse havde slaget deres Drænge, sagde saaledes skal vi handle med alle store og smaae som kom fra Aadland over Bøgaren, vi skal fare over dem med Kugler og Krud og skyde dem i hjel paa Stædet, Vidnet svarede først paa Dom/m/erens Tilspørgende at An/n/e Erichs Dotter Sæbø ej beskyldede Hoved Citanterne \og/ Huusefolk for Tyveri, men siden da Spørsmaalet blev igjentaget af Hoved Citanten Elling Aadlands Søn, forklarede Vidnet at Contracitantinden \sagde/ at Aadlands Beboere med al deres Æt og Slægt vare Tyve og havde intet andet at ernære sig af end Tyveri, og hun ønskede tillige at maatte see at alt det, som tilhørte Beboerne paa Aadland maatte staae i lys Lue inden neste St: Hans Dag, og Contra citantinden spurgte en anden fra Sæbø, har Du Børse til at skyde Aadlands Folkene i hjel, og Sæbø Folkene bortbragte endeel af den skaarne Torv, der var skaaret i sam/m/e Torv grav, hvor Aadlands Beboere tillige havde skaaret deres sam/m/e Som/m/er.

Proc: Schnabel benegtede hvad dette ustadige og villige Vidne har anbragt og indstillede desuden om sam/m/e ej, i Følge Lovens 1 – 13de 21de, for sit Forhold maae ansees.

Derpaa fremkom som

4de Vidne Lars Larsen, tjenende hos Hoved citanten Knud Olsen Nore Aadland, der sagde at være 20 Aar gam/m/el og uconfirmeret, men er nu under Præparation til Confirmation.

Procurator Schnabel \protesterede/ imod dette villige Vidnes Antagelse

Efterat {Contra} \Hoved/ citanten Elling Nore Aadlands Hustru Marthe adskillige Gange *Gange havde visket med Vidnerne og af Dom/m/eren var advaret at entholde sig der fra og, da hun ikke desmindre vedblev dermed, var udviist af Dom/m/eren at gaae ud af Tingstuen, indsneeg hun sig strax igjen derudi, om hvilket alt Laugretsmændenes Vidnes byrd blev indhentet og blev bejaet af dem,

blev af Dom/m/eren

Eragtet

Hoved Citanten Elling Aadlands Hustru Marthe, som ved Laugrets mændenes Forklaring er overbeviist at have været Dom/m/erens Advarsel og Udviisning overhørig, tilpligtes i Følge Lovens 1 – 12te Ca: 3die Art: at bøde til Dom/m/eren Tre Lod Sølv eller halvanden Rdlr.

Pr: Schnabel protesterede imod dette Vidnes Antagelse, som uconfirmeret, saameget meere, som sam/m/e uden aflagt Prøve om den for et Vidne saa høy nødvendig Kundskab om de moralske Pligter kunde fristes af sine dristige Foresatte, i hvis Tjeneste han nu er og i hvis Sag han nu fremstilles at vidne, han saaledes af utiidig Frygt eller andre Aarsager kunde lade Sandheden fare. Til den/n/e Protest troede Comparenten sig saameget meere beføyet, som den/n/e Person hverken har legitimeret sin Alder med nogen Attest ej heller at han er antaget under præparation til confirmation.

1789: 370

Vidnet blev derpaa afhørt af Dom/m/eren uden Eed, hvormed han siden kan bekræfte sin Forklaring, naar der med Præste attest vorder godtgjort at han er femten Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandheds Forklaring, saaledes som han siden med Eed trøster sig at bekræfte, forklarede han ligesom 3die Vidne, undtagen de 2 vaklende Omstændigheder, som 3die Vidne selv kaldede tilbage, hvilket den/n/e Deponent ej forklarede noget om, men ved nærmere Betænkning sagde Deponenten at Skjældsordene eller Beskyldningen, blev udtalt af en ustævnt Person men ikke af Konen An/n/e Erichs Dotter, hvilken sidste allene sagde det om Slag og Skud og Ønsket om Ildebrand maatte overgaae Aadlands Folkene, Ligesaa var det ej heller Konen An/n/e Erichs Dotter der spurgte en anden om Bøssen for at skyde Aadlands folkene i hjel, men en anden ustævnt Person.

Procurator Schnabel imodsagde dette løse Snak, og da der ved de 2de første førte Vidners eensstem/m/ige Forklaring fuldkom/m/en er oplyst og godtgjort at Hovedcitanternes Saggivelse er aldeeles ugrundet og urigtig, men derimod at de fra Contra Citantens Siide indstævnte 2de Qvinder, nemlig Knud Olsen Nore Aadlands Hustru Cicilia samt Elling Nilsens Kone Marthe Ols Dotter har tillagt Contracitantinden Anne Erichs Dotter Jacob Rasmusen Yttre Sæbøs Hustru, ærekrænkende Beskyldning for Tyv, endskjønt hun aldrig har foretaget sig noget ulovligt, da hun den omvundne Tiid med sine Tjenere indfandt sig paa hendes Ejendoms Mark Aadlandsteigen kaldet, som til hendes Mand med de fleere Yttre Sæbøs Beboere i Følge Aastæds Rettes Behandling og Dom af 8de Octobr: 1783 og i Følge Laugtings Dom afsagt den 28de Julii d: A:, er tilkjendt og udskiftet, af hvilke Doms Afsigter Comparenten fremlagde bekræftede Gjenparter, saa paastod han i Følge Contrastævningen ej allene bemelte Jacob Sæbøs Hustru frifunden for Hovedcitanternes Sigtelse, men endog disses Hustruer i Følge Lovens 6 – 21 – 2den Art: anseet at bøde sine 3 Mark samt fleere Bøder efter Loven og den respective Rettes Forgodtbefindende og endelig at udreede til Contra Citanten for tilføyet Tort 50 Rdlr samt for den/n/e Processes Omkostning 24 Rdlr, hvornest han under Benegtelse af alt ubeviisligt og igjentagen Erindring i Henseende Vidnet Gullach Monsen, hvorledes han formedelst hans Ustadighed i Provemaalet maae ansees, indlader Sagen Dom.

*Hovedcitantenten begjerede Anstand i Sagen til neste Ting for at faae det 4de Vidne eedfæstet, som af Dom/m/eren blev bevilget.

Da Dagen var forløben ved 9 Slet Aften beroer Tinget til i Morgen

Dagen Nestefter den 13de Octobris 1789 vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd.

Ny Sag.

Nils Andersen Wildanger imod Konen Brithe Lars Dotter Wilanger.

Nils Andersen Wilanger mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Ole Olsen Wilangers Hustru Brithe Lars Dotter, fordi den/n/e i Marken uløves har melket Sagsøgerens Kjør, der fore at liide Dom i Hoved sagen og Søgemaalets Omkostning samt derom at anhøre stævnte og ustævnte Vidners eedelige Forklaring

Paa den Saggivnes Vegne mødte hendes Mand Ole Olsen Wildanger vedtog lovlig Varsel og erklærede sig villig paa sin Hustrues Vegne i Mindelighed at vilde fyldestgjøre Sagsøgeren og begjerede Anstand i Sagen til i Eftermiddag for at afgjøre den ved Forliig, som Sagsøgeren samtykkede, hvor fore den blev bevilget

1789: 370b

Ny Sag

Haaver Knudsen Indre Helle imod Konen An/n/e Knuds Dotter Indre Helle

Haaver Knudsen Indre Helle mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Willum Ellingsen Indre Helles Kone An/n/e Knuds Dotter, fordi den/n/e har bortstaalet Poteter af Sagsøgerens Ager i Septembr: Maaned d: A:, der fore at liide Dom til Undgjældelse og den/n/e Rettergangs Omkostning at erstatte, samt derom at anhøre Vidnerne Dorthe Michels Dotter og Christi Gudmunds Dotter, begge paa Indre Helle, hvilke er kaldede under Lovens Falsmaal at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen, ligesom førstbenævnte den Saggivnes Mand tillige er kaldet til Vedermæle paa hendes Vegne.

An/n/e Knuds Dotter Indre Helle og Mand mødte ej efter Paaraab, og de brugte Kaldsmænd Lensmand Christen Pedersen Bøe og Danckert Magnesen Mithelle bevidnede ved Eed at have forkyndt begge de udeblevne foranførte Varsel i eget Paahør og Bopæl for henved 3 Uger siden

Derpaa fremkom som

1ste Vidne Dorthe Michels Dotter, Inderste paa Indre Helle, der aflagde Eed og vandt at da Vidnet tilligemed det andet indstævnte Vidne Christi Gudmunds Dotter først i Septembr: Maaned dette Aar kom gaaende fra en anden Korn ager paa Indre Helle, saae hun indstævnte An/n/e Knuds Dotter, der er gift med Willum Ellingsen Indre Helle, at staae i Sagsøgerens Potetes Ager paa sam/m/e Gaard, at bemelte Anne Knuds Dotter deraf oprykkede nogle Poteter og stak en deraf hos sig i Forklædet, med hvilken hun strax gik bort i Skjul bag nogle der i Nærheden beroende Kornstør, saasnart hun fornam at Vidnerne kunde see hende, og siden gik til sit Hjem

2det Vidne Christi Gudmunds Dotter, tjenende paa Indre Helle hos nestforrige Vidne, aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nestforrige Vidne hendes Madmoder.

Sagsøgeren begjerede Laugdag for de udeblevne til neste Ting,

og af Dom/m/eren blev

Eragtet

Lovlig indstævnte Anne Knuds Dotter saavelsom hendes til Vedermæle indkaldte Mand Willum Ellingsen Indre Helle gives Laugdag til nestk: Som/m/erting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.

Beboerne paa Grindem imod Beboerne paa Nore Waagenæs 1ste Thun

Rasmus Rasmusen Grindem mødte paa egne og øvrige Sagsøgeres Vegne og æskede Sagen i Rette efter Laugdag, som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse. Samtlige 4 Saggivne mødte og vedtog Laugdagens lovlige Forkyndelse og benegtede Søgemaalet aldeeles, da de ej have skaaret Lyng andenstæds end i den Udmark, der tilhører deres egen paaboende Gaard og tillige er tilfælles for Sagsøgernes paaboende Gaard Grindem, uden at der er ringeste Skjel eller Skifte i Marken, som adskiller begge Gaarders Eenemærke fra hinanden ved Udsteening eller deslige, og da de saaledes ej havde forbrudt sig i ringeste Maade, forventede de sig, og ærbødigst paastod, frikjendte aldeeles for Sagsøgernes Tiltale i den/n/e Sag.

Hoved sagsøgerne anmeldte med mundtlig Continuations stævning til dette Ting at have indkaldet forbenevnte 4 Beboere paa Gaarden Nore Waagenæs at anhøre eedelige Vidners Forklaring angaaende Kand og Mærker i den/n/e Udmark til Grændseskjel imellem begge Gaardene i Henseende til Torv og Lyng-Skjær i den/n/e Udmark, som allene er tilfælles imellem begge Parters Gaarder i Henseende Fæebejte eller Græsgang for Qvæget.

Derpaa fremkom som

1ste Vidne Anders Johan/n/esen boende paa Dalland, der aflagde Eed og vandt at i de 5 Aar at Vidnet boede paa Sagsøgernes Gaard Grindem, som han forlod for halvtrede Aar siden fra nu af, var det Vidnet sagt {at der} og anviist 4 Steene

1789: 371

som Kand og Mærke til Skilsmisse for Skavbrug af Torv og Lyngskjær imellem Sagsøgernes Gaard Grindem og de indstævntes Gaard Nore Waagenæs 1 ste Thun i den tilstødende Udmark, som ellers er tilfælles for begge Gaarder i Henseende Græsgang for deres Qvæg eller Fæbejtning, efter hvilken Linie Grindems Beboere udøvede slig Torv og Lyng-Skjær i den/n/e Udmark i den Tiid at Vidnet boede der, og paa de indstævntes Forlangende svarede Vidnet at dette blev ham sagt og Steenene udviist af Sagsøgerne, som paa den Tiid beboede Grindem, uden at han hørt saadant af andre gamle Folk eller viide anden nærmere Adkomst dertil.

2det Vidne Giertrud Michels Dotter tjenende for Tiiden paa Gaarden Bø, der aflagde Eed og vandt i 1 ½ Aar at have tjent afdøde Johan/n/es Poulsen Grindem, hvilken Tjeneste hun forlod for 2 ½ Aar siden fra nu af, og i den Tiid saae hun at Beboerne paa Nore Waagenæs 1ste Thun skar Lyng paa den Mark, hvor Grindems Beboere havde Græsgang for deres Kreaturer, men Kand og Mærke i Udmarken der i slig Hensigt har Vidnet ej seet, ej heller er Steenene blevet hende udviist.

Sagsøgeren indlod Sagen Dom med Paastand at de indstævnte maae frakjendes Rettighed til Lyngskjær og Torv skjær i den øvre og Nordre Kant af Udmarken, som allene er tilfælles for Græsgang og at de indstævnte maae tilpligtes at entholde sig fra slig Skur af Torv og Lyng Norden for disse gamle Steene saa og at erstatte dem dette Søgemaals Omkostning.

Samtlige Sagvoldere begjerede Anstand i Sagen til neste Ting for at føre Vidner til Oplysning i Sagen.

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Efter de indstævntes Begjæring bevilges Sagens Anstand til neste Ting.

Til Bielag ved Skatte Regnskabet blev

1. fremsadt for Almuen de her foran Fol: 22 og 23, anførte 19 Spørsmaale og dertil forklaret af Almuen, hvoriblandt Haaver Nielsen Søre Wetaas og Niels Olsen Bøe, ligesom for Aaret 1788, uden nogen Forandring.

2. Fortegnelse over de skyldsatte smaae Flom Qværner der inden Retten blev oplæst og dertil forklaret af den nærværende Almue, hvoriblandt Ingebrigt Olsen Soltvedt [og] Rasmus Rasmussen Wildanger, at ingen af de nu oplæste og benævnte Qværner ere siden forrige Aar bortkomne, ej *eller ere nogen nye tilkomne her i Skibreedet.

Derpaa blev publiceret:

1. Eet Afkald fra Johannes Olsen Koursbøe til Værgen Halver Nielsen Indr: Sæbøe No: 10, for Myndtlingen afdøde Marie Niels Dotters Arv 6 Rdr 1 mrk 3 s, datr: 9de Octbr: 1789, indført Fol: 191.

2. Eet Bygselbrev fra Lars Monsen Solen til Zacharias Knudsen paa 18 M/arke/r Smør 1 Mæle Malt i Hoele No: 14, som Johannes Jensen har brugt. datr: 12te October 1789, med Revers.

3. Eet Afkald fra Claus Olsen Søre Wetaas for hans Hustrue Daniele Olsdotters Arv og Hiemmegifte 61 Rdr 4 mrk 9 s med Interesse, til Værgen Peder Absalonsen Kaalaas, dateret: 12te Octbr: 1789, {med Revers} indført Fol: 193.

4. Eet Bygselbrev fra Frue Krigsraadinde Koren til Johannes Nielsen paa 16 M/arke/r Smør 13 ½ Kande Malt i Ulvatten No: 35, med Vilkaar at Falholde Eiersken hans Avl af Søe og Land for billig Priis, eller hvem hun dertil beordrer paa sine Vegne, og Eieren forbeholdes at sætte Huusmænd hvor beleiligt findes, datr: 30te Maji 1789, med Revers.

5. Eet Ditto af Ditto til Magne Christensen, paa 12 M/ark S:r og efter Matriculen 9 M/ark S:r og 4 ½ K:de Malt i Nøtvedt No: 40, paa samme Vilkaar som nest forrige, datr: 13de Junii 1789 med Revers.

6. Eet Ditto af Seminarii Forstander Jon Mariager til Østen Nielsen paa 18 M/arke/r Smør og ¼ tønde Malt i Søre Soleim No: 41, som afgangne Tron Amundsen har brugt, datr: 30te Septbr: 1789, med Revers.

7. Eet Ausions Skiøde, dateret: 12te Octbr: 1789, hvorved Christian Monsen Manger, Niels Monsen Harchestad og Myndtlingerne Mette og Martha Halvers Dotter, er tilhiemlet en Anpart af 2 Marker Smør og 1 1/3 K:de Malt i Øvre Manger No: 43, for 13 Rdr 2 mrk 10 s, indført Fol: 193 & 194.

8. Eet Skiøde fra Tomas Johannesen Øvre manger til nys bemelte 4re Kiøbere og Berge

1789: 371b

Johannesen paa 2 Marker Smør og 1 1/3 Kande Malt i Øvre Manger No: 43, for 9 r, datr: 12te Octbr: 1789, indført Fol: 194.

9. Eet Bygselbrev fra Sogne præsten Hr: Wilhelm Friman til Johannes Christiansen paa 24 Kander Malt i Gaarden Mangersnæs No: 44, dateret: 21de Julii 1789, som Christian Johannesen forhen har brugt. med Revers.

10. Eet Afkald fra Mons Magnesen Henne, for hans Hustrue Marie Christians Dotters Arv 5 Rdr 1 mrk 11 s, med Interesser til Værgen Ole Nielsen Bierkeland No: 45, datr: 7de September 1789, indført Fol: 193.

11. Eet Bygselbrev fra Johannes Larsen Herløevehr og Lars Andersen Bierkeland til Johannes Olsen, paa 18 M/arke/r Smør og 12 Kander Malt i Grindem No: 52, som Anders Johannesen har brugt, dateret: 17de Junii 1789, med Revers.

12. Een Odelslysning af Willum Monsen Schielanger til 9 M/arke/r Smør 4 ½ K:de Malt i Udhelle No: 54, som afg: Erich Magnesen har ejet. datr: 9de Octbr: 1789, indført Fol: 193.

13. Eet Bygselbrev af Ole Nielsen Øvre Tvedt til Michel Olsen Halland paa 4 ½ Mark Smør og 3 Kander Malt i Halland No: 55, som Michel Monsen har brugt. datr: 12te Octbr: 1789, med Revers.

14. Eet Ditto af Christian Ameln til Anders Knudsen paa 12 M/ark Smør og 8 Kdr: Malt i Nedr: Waagenæs No: 56, som Niels Knudsen har brugt, med Vilkaar at denne beholder den 3de Deel, og at Leilendingen falholder Eieren, ved Kræmmer Leiet Floen eller hans Handelstue Leppen, ald den Fisk som han sælger, og Eieren forbeholder sig Lands Lodden som ydes af fremmede. datr: 4de Decbr: 1787, med Revers.

15. Eet Ditto fra Frue Krigsraadinde Koren til Gudmund Friderichsen paa 9 M/arke/r Smør og 6 Kdr: Malt i Øvre Waagenæs No: 57, med samme Vilkaar, som ved No: 4, datr: 18de Maji 1789, med Revers.

16. Eet Afkald fra Elling Olsen paa Turøen til Værgen Niels Olsen Udsylte No: 66, for hans Arv 47 Rdlr 1 mrk 3 s, med Interesser, datr: 12te October 1789, indført Fol: 193.

Til Laugrettesmænd for nestkommende Aar 1790, er udnævnt følgende 8te nye mænd: 1. Haaver Nielsen Søre Wetaas, 2. Ole Knudsen Indre Sæbøe, 3. Niels Carlsen Kaalaas, 4. Johannes Hansen Sætre, 5. Knud Nielsen Grindem, 6. Jon Ellingsen Hougland, 7. Mons Monsen Nordanger og 8de Jacob Pettersen Soltvedt.

Udi Sagen anlagt af Gullach Monsen paa Nore Aadland, imod Jacob Rasmussen yttre Sæbøe blev saaledes for Rett kiendt

Dømt og Afsagt.

Efter de førte \eedelige/ Vidners eenstemmige Forklaring har Sagsøgeren iilet med at bortbringe den Torv, han havde skaaret i Sagvolderens tilhørende Mark, der anledigede denne sidste, ved at overkomme saadant, at løbe efter den første og at han ved Indhentelsen løste Haanden og slog Sagsøgeren over Skuldren, samt frarev ham en Travse og det Toug, hvorudi denne bar den borttagne Torv. Af Eiendoms Retten er det en uadskillelig Følge, at Eieren maae tage sin Eiendom i Forsvar, det er ikke at forlange at Eieren med Ligegyldighed skulle ansee, at en uberettiget slæbte af med hans Eiendom, og naar Sagvolderen her i Flugten har bemægtiget sig Byttet af det ham fratagne, kan det ingenlunde betragtes for Slagsmaal eller utilbørlig Adfærd, men hans egen Eiendoms lovlige Forsvar; Derimod er Sagsøgeren selv efter slig Beskaffenhed den rette Strafskyldige, men han kan dog ej liide Dom derfore under denne Sag i Mangel af Paastævning derom fra den indstævntes Siide.

Thi frifindes Saggivne Rasmus Andersen Yttr: Sæbøe aldeeles for Sagsøgerens Tiltale i denne Sag og tilpligtes Sagsøgeren Gullach Monsen, tienende paa Nore Aadland, inden 15ten Dage fra denne Doms Forkyndelse, at erstatte ham denne Rettergangs Omkostning med Sex Rigsdaler under videre Lovlig Adfærd.

End videre blev frem lagt til Bielagt ved Skatte Regnskabet.

3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige ordinaire Skatter for dette Aar af Beløb 268 r 3 mrk 4 s og over Renteskatten af Beløb 4 r 1 mrk 5 s, der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

4. Ditto over Restansen for 1ste Termin af den ved Forordningen af 1ste Martji 1789 paabudne Formue, Nærings og Embeds Skatt af Beløb 25 r 2 mrk 10 s, der ligeleedes blev oplæst, uden at derimod skeede Indsigelse.

Da ingen efter 3de Udraab havde videre med Tinget at udrette blev samme sluttet.

1789: 372

Høste tinget for Alenfits Skibreede 1789.

Aar 1789 den 14de Octobris blev paa Tingsstædet Alverstrøm/m/en holdet Høsteting for Alenfits Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran findes anførte \Fol: 322/, undtagen at istæden for No: 2 Halvor Jensen Tidtland, var af ham tilformaaet og sad Ole Michelsen Tidtland, Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack.

Først blev publiceret de sam/m/e Høy kongelige Anordninger, 8 i Tallet, som ved dette Aars Høsteting for Radø Skibreede, og her foran ere registrerede f: 356 og 368.

I Anledning af Stiftets Skrivelse til Fogden, under 3de Sept: d: A:, med vedfulgte Bilag, ang: Bøygde magasiners Anlæg, som inden Retten blev oplæst erklærede den nærværende Almue at slig Indretning er ufornøden i dette District, der ligger saa nær Kjøbstæden, hvor fra Almuen med mindre Omkostning kan forsynes med Korn.

Til Bilag ved Skatte regnskabet blev

1. fremsat de her foran f: 22 og 23 anførte 19 Spørsmaale og der til blev forklaret af den nærværende Almue, hvoriblant Willum Pedersen Sletten og Mons Nilsen Nedre Møchesvold, ligesom for Aaret 1788, uden anden {Forretning} Forandring end til 9de Sp: at nærværende Gjæstgiver i Brudeknappen heder Siur Wichingsen

2. Listen over de skyld satte smaa Flomqværner, som inden Retten blev oplæst hvortil den nærværende Almue, deriblant Steffen Steffensen Litle Oxe og Gullach Gullachsen Seim, forklarede at her ej gives fleere af dette Slags.

Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager

Ny Sag

Ellev Pedersen Seim imod Lars Nilsen Seim

Ellev Pedersen Seim mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet Lars Nilsen Seim fordi den/n/e har fraslaaet ham endeel Hø paa Gaarden Seim, der fore at liide Dom i Hoved sagen og at erstatte ham dette Søgemaals Omkostning samt derom at anhøre stævnte og ustævnte Vidners eedelige Forklaring.

Indstævnte Lars Nilsen Seim mødte og vedtog Varselens Forkyndelse og vilde høre om Sagsøgeren har Rettighed til det paasøgte.

Derpaa fremkom som

1ste Vidne Salomon Olsen Echeland, der aflagde Eed og vandt at i den Tiid Vidnets Fader Ole Salomonsen beboede som Lejlænding den Part i Gaarden Seim, som Sagsøgeren Ellev Pedersen Seim nu ejer og bruger, henhørte under den Jordepart til Brug den ganske Nordre og Vestre Strækning langs Kjørsel Vejen, inden for hvilken Sagvolderen Lars Nilsen Seim efter Tilstaaelse for Vidnet nu i de seenere Aar har slaget Hø til sin Part i bemelte Gaard Seim; ligeledes er der og en Grov(?) (Grop?) eller liidet Vandfald, som i Vidnets Faders Tiid var Skilsmisse for en anden Enge Tæg paa Gaarden Seim, saa at det der laae Norden for Vand faldet tilhørte den Anpart, som Sagsøgeren Ellev nu ejer, hvor Sagvolderen efter Sagsøgerens Siigende og nu øver sit Brug inden for den/n/e Linie, der nu er blevet ukjendelig formedelst at den, istæden for det gamle aabne Vandfald nu er en Huulvejte, og lagt en Ager derover, Endelig henhørte og *og i den Tiid under sam/m/e Ellev Pedersens Jordepart Brugen hvert andet Aar af en Udslotte Kubo kaldet, der vexelviis det andet Aar blev brugt af Beboeren paa det Brug i Seim, som Iver Siursen nu beboer, og i den/n/e sidste Strækning var i gamle Dage en saakaldet Vaagaar, deels af nogle lave Steene og deels af Riis eller Qvister.

Paa Tilspørgende efter Sagvolderens Forlangende

1789: 372b

forklarede Vidnet at Sønden for det omvundne Vand fald tet derved var i gamle Dage en Gangvej saa breed tillige at Beboerne paa Seim derpaa fremkjørte deres Hø, hvilken Vej nu i de seenere Tiider er betagen ved Agerens Udviidelse af en ustævnt 3die Mand og Græsset paa den/n/e gamle Vej tilhørte i gamle Dage det Brug i Gaarden Seim, som Sagvolder Lars Nilsen nu ejer og beboer.

2det Vidne Johan/n/es Olsen Sætre aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nest forrige Vidne hans Broder, med det Tilføyende at *at i de seenere Tiider er Gjærdet for Udslotten Kubo noget udfløttet og derved indtaget af Sagvolderen Lars Nilsen Skov Tæg i Udmarken et liidet Stykke.

3die Vidne Gullich Gullichsen Seim aflagde Eed og vandt at Saggivne Lars Nilsen Seim for Vidnet har tilstaaet at have nedrevet et Stykke \af/ Sagsøgeren Ellev Pedersens opsatte Gjærde paa Gaarden Seim, og ellers forklarede Vidnet at Gjærdet for Kubo er blevet noget udflyttet paa Nordre Kant for 3 Aar siden fra nu af, og at Sagvolderens Forgjænger paa Seim har brugt til Høslet den gamle Vej ved Vand faldet, som siden er betaget ved den udviidede Ager.

4de Vidne Nils Bergesen Seim aflagde Eed og havde intet til Oplysning at forklare paa Tilspørgende fra begger Parters Siide

Sagsøgeren indlod Sagen Dom med Paastand at blive tilkjendt sin Ejendoms Ret og Brug, saaledes som forrige Beboer paa Bruget har udøvet sam/m/e, og at indstævnte Lars Nilsen Seim maae frakjendes hans tiltagne Brug deraf og derhos tilfindes at erstatte ham den/n/e Rettergangs Omkostning med 5 Rdlr.

Indstævnte Lars Nilsen Seim forestillede at han ikke har fornærmet Sagsøgeren eller udøvet andet Brug af sin Jordepart i Gaarden Seim, end forrige Ejer og Beboer paa sam/m/e, og da her er paasøgt Aavirke, som ej kan paakjendes uden foregaaende Syn og Befaring paa Aastædet, paastod han Sagen did henviist.

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

I Følge Lovens 1ste Bogs 16de Capitel henviises den/n/e Aavirke Sag til Behandling paa Aastædet

Da ingen havde videre at i rette føre beroer Tinget til i Morgen.

Den næstpaafølgende 15de October vedvarede Høste Tinget for Alenfits Skibreede med de samme Laugrettesmænd, som i Gaar vare tilstæde, og blev da publiceret:

1. Eet Afkald fra Jacob Monsen Alver til Værgen Anders Hansen Alver, for hans Hustrue Anna Hans dotter Alvers Arvemidler 7 Rdr 2 mrk 1 s med Interesser, datr: 7de October 1789. indført Fol: 194.

2. Et Ditto fra Lars Pedersen Alver til Lars Jacobsen Øvre Tvedt, for hans Hustrue Christi Anders Dotters Arv og Hiemmegifts Jevnet 54 Rdr 2 mrk, datr: 14de October 1789, indført Fol: 195.

3. Eet Ditto fra Ole Olsen Lille Oxe for hans Hustrue Anna Anders Dotters Arve 78 Rdr 9 s til Værgen Jens Olsen Sellevold No: 14, datr: 14de October 1789, indført Fol: 195.

4. Eet Ditto fra Jacob Rasmussen Yttr: Sæbøe, for hans Hustrue Anna Erichs Dotters Arver 39 rdr 2 mrk 7 s med Interesser, til Værgen Christian Rasmussen Smørdahl No: 17, datr: 14de October 1789, indført Fol: 195.

5. Eet Ditto fra Hans Christian Hansen i Bergen, for hans Hustrue Brithe Jons drs: Arver 27 Rdr 1 mrk 8 s med Interesser, til Værgen Halver Knudsen Søre Fæste No: 19, datr: 13de Junii 1789 indført Fol: 195.

6. Eet Skiftebrev efter Manden Jacob Jacobsen Tofting begyndt 3die Martji og sluttet 8de Septbr: 1789, hvorved Atten M/arke/r Smør og 15ten Kander Malt i Tofting No: 24, blev udlagt, til Pandthaverne {Mons Jensen Elsaas, Anders Olsen Espeland} \Ole Hansen Næsse,/ 4re andre Creditorer, samt Sterboeenken Martha Olsdotter Tofting, indført Fol: 194.

1789: 373

7. Aflyst en Pante Obligasion af Jacob Jacobsen Tofting til Ole Hansen Næsse stor 30 rdr, med 1ste Pante rett i 1 b/ismerpun/d 5 ¾ Mark Smør i Tofting No: 24, datr: 12te October 1776, tingl: næste Dag der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 14de October 1789

8. Eet Skiøde fra {Mons Jonsen Elsaas} \Ole Hansen Næsse/ med fleere Udlægshavere, til {Siur Olsen} \Jacob Hansen/, paa 18 M/arke/r Smør og 15 Kander Malt, indberegnet hans Hustrue Martha Ols Dotters Anpart deri, det solgte for 68 Rdlr. datr: 13de October 1789 indført Fol: 196.

9. Een Obligation af Jacob Hansen Tofting til Ole Hansen Næsse 30 Rdr og til hans Broder Rasmus Hansen Soltvedt 30 Rdr, tilsammen 60 Rdlr, med 1ste Panteret i 18 M/arke/r Smør og 15 Kander Malt i Tofting No: 24, datr: 14de Octbr: 1789, indført Fol: 196.

10. Eet Skiftebrev efter Enken Maile Willums Dotter Møchelthun, af 26de Augusti 1789. hvorved af 1 Bpd 10 Marker Smør og 1 M: 10 2/3 Kande Malt i Møchelthun No: 29, blev udlagt, den halvedeel 17 Marke/r Smør 11 1/3 Kande Malt til Sønnen Anders Arnesen Qvalvog, 8 ½ M/arke/r Smør og 5 2/3 Kande Malt til hver af Døttrene Ingebor Anders Dotter gift med Ole Jacobsen Møchelthun, og Anna Anders Dotter gift med Ole Olsen Lille Oxe, indført Fol: 194.

11. Eet Afkald fra Salamon Olsen Nore Echeland for hans afdøde Søns Niels Salamonsens Arv 26 Rdr 2 mrk 12 s, til Værgen Simon Nielsen Schare, datr: 14de Octbr: 1789, indført Fol: 195.

12. Eet Skiftebrev efter Manden Mons Andersen Espeland, af 28de Augusti 1789, hvorved 2 b/ismerpun/d 6 Marker Smør og 2 Mæler Malt i Espeland No: 43, blev udlagt til Pandthaverne Mons Jonsen Elsaas 12 3/8 M/arke/r S:r 5 ½ Kd: M:, Panthaveren Anders Olsen Espelands Sterboe 22 ½ - 10, Creditor Aasmund Bryning 1 1/8 – ½ Sterboe enken Martha Knuds Dotter 9 – 4 Sønnen Knud Monsen 4 ½ - 2 og hver af Døttrene Brite og Ingebor Mons Døttre 2 ¼ - 1 indført Fol: 194.

13. Aflyst en Pandte Obligasion af Mons Andersen Espeland, til Mons Jonsen Elsaas stoer 32 Rdlr, med 1ste panterett i 1b/ismerpun/d 3 Marke/r Smør og 1 Mæle Malt i Espeland No: 43, datr: 7de Maji 1781 og tingl: s: D: der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 10de Octbr: 1789.

14. Aflyst en Ditto af Ditto til Anders Olsen Espeland {til} stoer 50 Rdr, med 1ste Panterett i 1 b/ismerpun/d 3 Marke/r Smør og 1 Mæle Malt i Espeland No: 43, datr: 11te Maji 1784, tingl: s: D:, og er nu indfriet efter Creditors Arvingers paategnede Qvittering af 15de October 1789.

15. Eet Skiøde af Mons Jonsen Elsaas med fleere Udlægshavere i Skiftet efter Mons Espeland til hans Eftermand i Ægteskabet Siur Olsen, paa 2 b/ismerpun/d 6 M/arke/r Smør og 2 Mæler Malt i Espeland No: 43, datr: 15de Octbr: 1789, det solgte for 152 Rdr, indført Fol: 196.

16. Een Obligation af Siur Olsen Espeland til sine Stedbørn Knud, Brithe og Ingebor Mons børn, stoer 59 Rdr, med Pant i 1 b/ismerpun/d 3 Marke/r Smør og 1 Mæle Malt i Espeland No: 43, datr: 15de Octbr: 1789, indført Fol: 197.

17. Eet Skiftebrev efter Ung karl Michel Erichsen Hopland, af 27de Augusti 1789, hvorved af 6 Marke/r Smør og 4re Kander Malt i Hopland No: 52, blev udlagt 1 1/3 Marke/r Smør og 8/9 K:de Malt til hver af Fuldbrødrene Erich og Iver Erichssønner, 2/3 Mark S:r og 4/9 K:de Malt til halvbroderen Ole Erichsen Hopland, og liige Anpart til hver af de 4re fuld Søstre Ingebor Erichs Dr: gift med Jon Michelsen Ryeland, Christi, Marithe gift med Niels Olsen Lie og Dorthe Erichs Dotter; Og 6 6/11 Marke/r Smør og 2 2/11 K:de Malt i Gousereide No: 62, blev udlagt, til ovenmeldte 7 Arvinger. indført Fol: 194.

18. Eet Afkald fra Niels Halversen paa Kieddenæs til Jon Larsen Gousereide for hans Arv 6 Rdlr 4 s, datr: 14de October 1789. indført Fol: 195.

19. Aflyst en Pante Obligasion af Mons Iversen Halsteendahl til Johannes Olse Sætre stoer 50 Rdr, med 1ste Panterett i 18 Marker Smør og 12 Kander Malt i Halsteendahl No: 64, datr: 11te Maji 1784, tinglyst samme Dag, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering {af} uden Dato

20. Eet Skiøde fra Mons Iversen Halsteendahl til Johannes Olsen Sætre paa 18 M/arke/r Smør og 12 Kdr: Malt i Halsteendahl No: 64, for 60 Rdlr, datr: 14de October 1789, indført Fol: 196.

21. Eet Bygselbrev {af} \til/ Mons Iversen Halsteendahl \af/ Johannes Olsen Sætre paa bemeldte Jordepart 18 Marker Smør og 12 Kander Malt i Halsteendahl No: 64, datr: 14de October 1789, med Revers.

22. Eet Afkald fra Anders Jonsen Hielmaas for hans Arv 14 rdr 5 mrk 3 s, med Interesse, datr: 14de October 1789, med Interesser, {datr:} til Værgen Siur Andersen Siurset No: 65.

23. Eet Ditto fra Piigen Ingebor Jons dotter Hielmaas til samme Værge, for hendes Arv 7 Rdr 2 mrk 9 s, dateret: 14de October 1789, *indført *med *Revers.

1789: 373b

24. Eet Skiftebrev efter Manden Hactor {Gudmundsen} \Arnesen/ Sætre, af 24de Augusti 1789, hvorved 18 Kander Malt i et Ødebrug i Sætre No: 66, blev udlagt til Sterboe Enken Martha Arnes Dotter Sætre. indført Fol: 195.

25. Een Qvittering fra samtlige Udlægshavere i Skiftet efter Søren Rosenqvist i Bergen sluttet 31te Decbr: 1788, for Deres Udlæg i Gaardene Lille Berge og Fosse i Herløe og Kongsøen i Alenfits Skibreede, til Mad:me Regine Rosenqvist. datr: 6te Maji og 5te Junii 1789. indført Fol: 193.

Fogden Wangensteen imod Michel Siursen Næpstad.

Hr: Foged Wangensteen loed Æske Sagen i Rette og fremlagde, den seeneste Rett givne Laugdag, hvorefter han loed forlange den indstævnte Paaraabt, hvilken Laugdag her indtages med Forkyndelses Paateigningen saalydende:

Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og Laugdagens lovlige Forkyndelse blev eedelig Afhiemlet af Kaldsmændene efter deres Paateigning.

Hr: Fogd Wangensteen, loed fremlægge Sagvolder Michel Siursen Næpstads Udstædde Beviis af 20de Maji f: A: hvorefter han indloed Sagen til Doms med Paastand at Michel Siursen Næpstad tilpligtes at betale de tilstaaede 6 Rdlr samt erstatte Processens Omkostninger med 4 Rdlr.

bemeldte Revers indtages her,

og derpaa blev udi Sagen, saaledes for Rett kiendt

Dømt og Afsagt

Kravet er afbeviist ved Sagvolderens Haandskrift af 20de Maji 1788, der tillige er underskrevet af Vitterligheds Vidner, og herimod er ej skeet ringeste Indsigelse fra hans Siide, uagtet erholte lovlig Varsel og Laugdag; Thi tilpligtes Saggivne Michel Siursen Næpstad, inden 15ten Dage fra Forkyndelsen heraf at betale Sagsøgeren de paastævnte Sex Rigsdaler saa\og/ at erstatte ham denne Rettergangs Omkostning med 3 Rdlr, under videre lovlig Adfærd.

Til Laugrettesmænd for nest kommende Aar 1790, er udnævnt følgende 8te nye mænd: 1. Ole Johannesen Nedre Qvamme, 2. Ole Haaversen yttre Fosse, 3. Iver Nielsen Stoere Oxe, 4. Hans Knudsen Nedre Møchesvold, 5. Lars Larsen Hopland, 6. Erich Erichsen Hopland, 7. Johannes Halversen Nore Kapperdahl og 8de Lars Andersen Søre Aase.

Tingsvidne

Foged Unmack, loed ved Fuldmægtig Kramer, forlange, paa Grund af den Høy kongelige Resolution af 16de October 1776 Laugrettens og den nærværende Almues Forklaring, om ikke Guttorm Karlsen Schotsund, haer opbygget paa Gaarden Schotsund, *den (de?) befalede Huuse, istæden for de i Aaret 1784 hos ham afbrændte.

Laugrettesmændene og den tilstædeværende Almue forklarede, at bemeldte Guttorm Schotsund, har igien opsadt paa sin brugende Anpart i Gaarden Schotsund, \af/ de ved Resolution anbefalede Stuer med Kakkelovn, og de øvrige Huuse i brugbar Stand.

Fogden loed forlange dette Tingsvidne sig, som en Udskrift af Protocollen beskreven meddeelt.

26. Tinglyst et Bygselbrev af Mons Andersen Berrefiord til Anders Andersen paa 12 Marker [Smør] 1/3 Faar og 2 Skilling i Gaarden Berrefiord No: 21 paa 8te Aar, datr: 15de Octbr: 1789 med Revers.

End videre blev fremlagt til Bielag ved Skatte Regnskabet.

3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Kongelige Skatter for dette Aar av Beløb 227 r 5 mrk 14 s og over Renteskatten af Beløb 7 r 4 mrk 12 s, der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

4. Ditto, over den ved Forordningen af 11te Martji 1789 paabudne og for første Termin resterende Formue og Næringsskatt, af Beløb 5 Rdr 15 s, der ogsaa inden Retten blev oplæst, uden at nogen derimod giorde Indsigelse.

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen, som havde videre med Tinget at udrette; thi blev samme sluttet.

Høstetinget for Lindaas Skibreede 1789

Aar 1789 den 17de Octobris blev paa Toftegaard holdet Høsteting for Lindaas Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte \8/ Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 315. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack.

Først blev publiceret de sam/m/e Høy kongelige Anordninger 8 i Tallet, som ved dette Aars Høste ting for Radø Skibreede, hvilke ere her foran registrerede f: 356 og 368.

1789: 374

I Anledning Stiftets Skrivelse til Fogden af 3de Septembr: d: A: der blev oplæst inden Retten med vedfulgte Bilag, erklærede den nærværende Almue, at i dette District, der ligger nær ved Kjøbstæden, hvor fra Korn vahre ved Transport til Vands stedse kan erholdes med mindre Omkostning, vil Bøygde Magasins Anlæg ej opnaae den tilsigtede Nytte.

Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager

Rolf Greve imod Capitaine Brygger.

Lensmanden Lars Fieldsende frembragte et ham fra Procurator Lytkien tilsendt Indlæg for Sagsøgeren af 3de Octobr: \d: A:/ med vedfulgte Bilag, hvorved han indlod Sagen Dom, efter at den har henstaaet fra Som/m/ertinget 1788, hvilket her indtages.

Sagvolderen Capitaine Brygger, der siden er afskeediget med Majors Caracter, mødte ej efter Paaraab og Sagen optages til Dom.

Til Bilag ved Skatte regnskabet blev

1. fremsat de her foran f: 22 og 23 anførte 19 Spørsmaale, og den nærværende Almue, hvoriblant Hans Erichsen Fieldanger og Bertel Olsen Nataas, forklarede hertil ligesom for Aaret 1788, uden anden Forandring end til 11te Sp: er foruden de forrige tilkom/m/et en Flom saug paa Gaarden Hosteland.

2. Listen over de skyld satte smaa Flom qværner, der inden Retten blev oplæst og den nærværende Almue, hvoriblant Mads Rognaldsen Spiudøen og Erich Michelsen Hopland, forklarede hertil at her ej gives fleere af dette Slags.

Da ingen havde viidere at føre i Rette, beroer Tinget til i Overmorgen

Nestpaafølgende 19de Octobris 1789 vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd

og blev da udi Sagen, anlagt af Rolf Greve imod Capitaine /: nu Major :/ v: Brügger, saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Efter de under No: 1 og 2 fremlagde 2 Regninger af 29de Januarii 1786, rejser det paasøgte Krav sig, for største Deelen der fra, at Sagsøgeren i Aaret 1785 har fourneret Sagvolderens Søn med Logis og Kost og fornødne Klæder. Imedens at Søn/n/en var i den Alder og Tilstand, der nærmer sig til Barndom, er Sagvolderens Forbindelse at betale saadant nesten at ansee for en Følge af den ham som fader paaliggende Opdragelses Pligt, og ligesom de under No: 4 og 5 fremlagde 2 Regninger fra Sagsøgeren med hans egenhændige Accep\ta/tions Paategninger beviiser at han har vedtaget saadant for nestforrige 1784, formeener Sagsøgeren, ved den fremlagde Beskikkelse af 16de Februarii 1786, at have oplyst, at han tillige har vedblevet slig Forbindelse at betale de 2 seenere Regninger for Søn/n/en.

I Svaret paa den/n/e Beskikkelse, som allene angaaer det paasøgte Krav, nævner Sagvolderen den/n/e sin utaalelige store Regning paa sin Søn, at han selv, ved Ankomsten til sit Hjemstæd, vil eftersee hvad han kan have imod det anførte mod sin Søn og indsende sam/m/e til Sagsøgeren, der synes at medføre at \han/ betragter sig selv pligtig til Betaling, paa Søn/n/ens Vegne, af det som da befindes rigtigt, uden hvilket nærmere Eftersyn heraf og Indsiigelse herimod var aldeeles utiidig, naar det allene vedkom Søn/n/en og den/n/e i saa Fald var sam/m/e forbeholden.

Derimod har Sagvolderen ved sit Indlæg i den/n/e Sag, som fremkom i Rette den 14de Maji 1787, negtet Kravet aldeeles og blot henviist det til Søn/n/en, med tilføyet Tilstaaelse at han vel har betalt Sagsøgeren nogle Regninger for den/n/e sin Søn, men at han ikke længer kan vedblive sam/m/e, hvilket atter sejnere at forudsætte en foregaaende Forpligtelse der til paa hans Siide.

1789: 374b

Men foruden at dette tildeels afviiger fra hans forrige Svar paa Beskikkelsen og ej vedkom/m/er den eene Post i Regningen No: 2 om den Tønde Byg, der skal være tilsent Sagvolderen selv, ansat til 3 Rdlr 2 mrk, har Sagsøgeren givet den/n/e Credit til Sagvolderen selv, der tilforn har betalt slige Regninger for Søn/n/en, og kan ikke henviises til den sidste, med mindre Sagvolderen betimelig havde tilmeldet at Søn/n/ens Credit for hans Regning ophørte.

Dersom de Udsættelser, som Sagvolderen, i sit Svar paa Beskikkelsen, formeener at have imod Fordringen, vare fremkomne under den/n/e Sag, som det rette Stæd, havde de og nu kom/m/et under Paakjendelse, men i Mangel deraf, {deraf} kan Een Rdlr ugentlig for Kost og Værelse, saavelsom de anskaffede nødvendige Klæder, hvorfore den anførte Arbejdsløn \og Tilbehør/ tildeels er beregnet liige med de forrige af Sagvolderen vedtagne og betalte Regninger, ingenlunde betragtes ubillig opført, ligesom det ej er benegtet at det beregnede er præsteret til Søn/n/en, hvorom Sagvolderen hans Fader hverken kan være uviidende, eller havde manglet at frem føre slig Negtelse, liigesaavel, som fra sin egen Siide.

Da her saaledes ej \er/ fuldt Beviis for Kravet, men saa vis Formodning herom at Benegtelses Eed bør finde Stæd i Følge Lovens 1 – 14 – 6te Art: Kjendes hermed og dømmes for Ret, Naar Saggivne Major v: Brügger til nestkom/m/ende {Høste}\ Som/m/er /ting for dette Skibreede, i Sagsøgerens lovlige Tilkaldelse, aflægger sin Eed derhen at han førinden Junii Maaneds Begyndelse 1785 har tilmeldet Sagsøgeren at den/n/e ej for hans Regning længer maatte creditere hans Søn Logis Kost og Klæder, samt at han selv ej har bekom/m/et den anførte Tønde Byg, bør han for Sagsøgerens Tiltale i den/n/e Sag fri at være; Men i Mangel af slig Benegtelses Eed til den Tiid, tilfindes Saggivne Major v: Brügger at betale Sagsøgeren de paastævnte Fiireoghalvtresindstyve Rdlr 4 mrk 11 s, saaog Fem Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning. At efterkommes paa bestemt Maade, efterat den/n/e Dom 15 Dage førinden er blevet lovlig forkyndt; under viidere lovlig Adfærd.

Birkedom/m/er Møller imod Steffen Magnesen Forpagter paa Lindaas Præstegd:

Sagsøgeren lod ved Lensmand Lars Fieldsende æske Sagen i Rette efter Laugdag, som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse.

Sagvolderen mødte og vedtog Laugdagens Forkyndelse, saavelsom det forelagde Vidne

og fremkom

2det Vidne Michel Siursen, nu boende som Forpagter paa Remme, der aflagde Eed og vandt til 1ste Sp: nej til 2det jo Sagsøgeren Birkedom/m/er Møller begjægnede Sagvolderen ilde i Ord at han udskjældede ham for en Blodsuer. Til 3de Sp: nej Til 4de jo Steffen sagde til Birkedom/m/eren at han var en Prakker(?) og Gnier, men Hr: Birkedom/m/eren havde i Forvejen udskjældet den/n/e for en Blod suer. Til 5te nej Vidnet kom just til ved Samtalen og vidste ej den foregaaende Anledning hertil.

Fra Sagsøgeren frembragte Lensmanden et Indlæg af 3de d: M: der blev oplæst inden Retten og her indtages

Saggivne Steffen Magnesen forestillede saalangt fra at have fornærmet Sagsøgeren i ringeste Maade at Sagsøgeren tvertimod har angrebet ham, og Sam/m/enhængen med det paasøgte berettede han at være følgende. Efterat Comparenten havde arbejdet som Hendtlanger for Sagsøgeren ved Tiende taget af den/n/e som Ejer af Lindaas Kirke, en heel Dag og Nat paa sin egen Kost og der fore ikkun fik i Betaling Fiire Skilling, kom Birkedom/m/eren i Comparentens Huus og da Comparenten havde i Forvaring \en Lysesax og/ et Hængsel til en Stol i Kirken, som efter Sagsøgerens Forlangende var repareret ved en anden Mand i Sognet og den/n/e der fore havde paastaaet i Betaling 10 s, nægtede Birkedom/m/eren at betale det som formeget, hvor paa Birkedom/m/eren skjelde ham Comparenten for en Blodsuer, Birkedom/m/eren tog da til sig det reparerede Hængsel og Lyse sax uagtet at Comparenten forbød det og vilde beholde sam/m/e tilbage for at levere det igjen til den, som havde repareret det, indtil den/n/e kunde faae sin til-

1789: 375

børlige Betaling, men efter at Comparenten saaledes var blevet frakom/m/et Hægselet og Lyse saxen og løb Fore i Birkedom/m/erens Stæd at betale disse 10 s foruden sin egen tabte Arbejds løn, udlod han sig med af sin egen ringe Arbejds løn at have fornum/m/et at Sagsøgeren var en Gnier, og ellers begjerede han Anstand i Sagen til neste Ting for at oplyse den nærmere fra sin Siide.

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til neste Som/m/erting.

Ny Sag

Jacob Michelsen Berge imod Mons Monsen Berge.

Jacob Michelsen Berge mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet hans Nabo Mons Monsen Berge for tilføyet Beskyldning og Overlast, hvorved den/n/e en dag slog et Vindue ud i Sagsøgerens Bohuus, der fore at liide Dom til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning at oprette samt derom at anhøre Vidnerne Ingebor Ols Dotter og Olia Hans Dotter paa Berge, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnes byrd i Sagen.

Paagjældende Mons Berge og \Vidnet/ Ingebor Ols Dotter mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Lars Fieldsende og Anders Monsen Schouge bevidnede under Eed at have forkyndt dem begge foranførte Varsel i eget Paahør og Bopæl den 28de Septembr: d: A:

Derpaa fremkom

1ste Vidne Olia Hans Dotter, tjenende paa Gaarden Berge, der aflagde Eed og vandt at sidst i Julii Maaned d: A: hørte Vidnet, som var inde i et Huus paa Gaarden Berge, at indstævnte Mons *Olsen Berge slog Jacob Michelsen Berge uden for Huuset og at den sidstes Hustru raabte om Hjelp, og da Vidnet kom ud af Huuset efter dette Anskriig saae hun Mons endnu at holde Jacob i Haaret i vreed Hu.

Sagsøgeren begjerede de udeblevne forelagt til neste Ting,

og af Dom/m/eren blev

Eragtet

Lovlig indstævnte Mons Monsen Berge gives Laugdag til nestk: Som/m/erting for dette Skibreede at møde med Tilsvar, ligesom det udeblevne Vidne Ingebor Ols Dotter Berge til sam/m/e Tiid forelægges under Lovens Falsmaal at møde med eedeligt Vidnes byrd i Sagen.

Ny Sag

Mons Nilsen Hougsdahl imod Siur Pedersen Andvig

Mons Nilsen Hougsdahl mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Siur Pedersen Andvig, fordi den/n/e har udhungret en hos ham til Foster udsat og Sagsøgeren tilhørende Ko, at liide Dom til sam/m/es Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette saaog derom at anhøre Vidnerne Ole Michelsen Andvig og Halvor Monsen Andvig, hvor af den første er kaldet under Falsmaal til Vidnes byrds Aflæg og den sidste godvillig mødende.

Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Lars Fieldsende og Reinert Clausen Fieldanger bevidnede under Eed for meere end 14 Dage siden at have forkyndt Siur Andvig foranførte Varsel i eget Paahør og Bopæl.

Derpaa fremkom som

1ste Vidne Ole Michelsen Andvig, der aflagde Eed og vandt {der aflagde} at afvigte Aar 1788 om Høsten saae Vidnet den Ko, som Sagsøgeren da udsadte paa Foster hos Saggivne Siur Andvig og at sam/m/e da var sund og frisk i godt Hald, og ved Paaske Tiider d: A: {imod den Tiid} den Tiid den blev udbragt til Græsgang i Marken, døde den/n/e Ko af Vanmagt og Hunger, da Vidnet er bekjendt at den fik forliidet Foder om Vinteren tilforn og at den ej havde anden Sygdom, og i sin velmagt ansaae Vidnet den/n/e Ko at være verd Syv Rdlr

1789: 375b

2det Vidne Halvor Monsen Andvig aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med nest forrige Vidne.

Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting

og af Dom/m/eren blev

Eragtet

Lovlig indstævnte Siur Pedersen Andvig gives Laugdag til nestk: Som/m/erting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.

Anders Daae imod Halvor Monsen Andvig.

Sagsøgeren lod ved Lensmanden Lars Fieldsende æske Sagen i Rette efter Laugdag, som blev fremlagt med Paategnet Forkyndelse, og indlod Sagen Dom med Paastand at den Saggivne maae tilfindes at betale den paastævnte Landskyld 10 Rdlr 4 mrk 8 s saaog 3 Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning.

Sagvolderen Halvor Monsen Andvig mødte, vedtog Laugdagens Forkyndelse og tilstod at være Sagsøgeren pligtig de paastævnte 10 Rdlr 4 mrk 8 s, som han agtede med første at betale.

Lensmand Lars Fieldsende paatrængede Dom og derpaa blev udi Sagen saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Saggivne Halvor Monsen Andvig, som selv har tilstaaet Kravet, tilpligtes inden 15 Dage fra den/n/e Doms Forkyndelse at betale Sagsøgeren de paastævnte Ti Rdlr 4 mrk 8 s saaog Tre Rdlr for dette Søgemaals Omkostning.

Anders Daae imod Ole Michelsen Andvig.

Lensmanden Lars Fieldsende æskede Sagen i Rette efter Laugdag, som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse, og paastod Sagvolderen tilfunden at betale de paastævnte Ti Rdlr samt Tre Rdlr for Søgemaalets Omkostning.

Saggivne Ole Michelsen Andvig mødte vedtog Laugdagens Forkyndelse og havde intet imod *Sø Søgemaalet at indvende.

Hvorpaa udi Sagen blev afsagt saadan

Dom

Indstævnte Ole Michelsen Andvig, som ej har haft noget at indvende imod Kravet, tilfindes inden 15 Dage, fra Forkyndelsen heraf at betale Sagsøgeren de paasøgte Ti Rdlr tilligemed Tre Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning.

Efter Paaraab havde ingen viidere at føre i Rette og der fore beroer Tinget til i Morgen.

Dagen nestefter den 20de October vedvarede Høstetinget for Lindaas Skibreede med samme Laugrettes mænd og blev da Kundgiort:

1. Eet Skiftebrev efter Konen Brithe Erichs Dotter *Udlyreren af 3die Augusti 1789, hvorved af ½ Tønde Malt og 12 Skilling Penges Leje i Udlyren No: 2, blev udlagt 10 ½ K: M: og 5 ¼ Skl: Penge til Pandthaverne Ole, Anders, Anna og Martha Olsbørn Sæveraas, 1 ½ K: M: ¾ Skl: Penge til Creditrix Magdelie Hans Dr: *Biise (Riise?) 6 Kd: M: og 3 Skl: Penge til Enkemanden Joseph Olsen Udlyren og 3 {½} K: M: 1 ½ Skl: Penge til hver af Døttrene Marthe og Daniele Josephs Dtr:, indført Fol: 198.

2. Eet Afkald fra Michel Gudmundsen Hielmtvedt i Alenfits Skibr: til Værgen Amund Ivers: Indlyren No: 1, for hans Arv 33 Rdr 5 s, med Interesser. datr: 14de Octbr: 1789, indført Fol: 197.

3. Eet Ditto fra Brithe Ols Dotter til samme Værge, for hendes Arv 7 rdr 15 s, med Interesse, datr: 14de Octbr: 1789, indført Fol: 197.

4. Eet Skiftebrev efter Konen Inga Anders Dotter Udlyren af 3die Augusti 1789, hvorved af ½ Tønde Malt og 16 Skilling Penge i Udlyren No: 2, blev udlagt den halvedeel 12 {Mark Smør} \Kd: M:/ 8 Skl: Penge til Enkemanden Jon Johannesen Udlyren, 3 {Mark Smør} \Kd: M:/ 2 Skl: Penge til hver af Sønnerne Anders Jonsen Mellingen og Gudmund Jonsen Ystebøe, ¾ K:de M: ½ Skl: Penge til hver af Dotterdøttrene Unna og Sirie Mads Døttre, og 1 ½ K:de M: og 1 Skl: Penge til hver af Døttrene, Martha, Inga og Brite Jons Døttre, indført Fol: 197 & 198.

5. Et Skiøde fra nysmeldte Anders Jonsen Mellingen m: f: til Jon Johannesen Udlyren paa de 12 Kdr: M: og 8 Skilling Penges Leje i Udlyren No: 2, som de ved nestovenstaaende Skifte efter Moderen var udlagt for Kiøbe Summa 40 r, datr: 17de Octbr: 1789, indført Fol: 199, med Attest.

6. Eet Afkald fra Mons Monsen Koppen, for hans Hustrue Abelone Jons Dotters Arv

1789: 376

12 r 3 mrk 12 s, med Interesser, datr: 20de Octbr: 1789, indført Fol: 200. til {Jon} \Iver/ Østrem.

7. Eet Ditto fra Elie Erichs Dotter med Curator til Værgen {Jon} \Iver/ Simonsen Østrem, for hendes Arv 12 Rdr 3 mrk 15 s, datr: 20de October 1789, indført Fol: 200.

8. Eet Bygselbrev fra Sogne præsten Hr: Hougs til Michel Olsen paa 18 M/arke/r Smør og 18 Kdr: Malt i Bersvig No: 12, som Arne Olsen har brugt, datr: 8de Julii 1789, med Revers.

9. Eet Afkald fra Botele Besses Dotter Knarevig til Værgen Iver Arnesen Udkiilen No: 26, for eendeel Arver af Beløb 18 Rdr 1 mrk 5 s, datr: 21de Septbr: 1789, indført Fol: 197.

10. Eet Ditto af samme Myndtling til Værgen Michel Michelsen Fundenæs No: 30 for hendes ved Skifte af 10de Octbr: 1755 tilfaldne Arv 10 r 2 mrk 12, opløben med Interesser til 16 r 1 mrk 7 s. datr: 5te Septbr: 1789, indført Fol: 197.

11. Eet Ditto fra Helje Arnesen Sundsbøe for hans afdøde Søster Anna Arnes Dotters Arv 2 Rdr 2 mrk 15 s, med Interesse til Værgen Iver Arnesen Weraas, datr: 19de October 1789, indført Fol: 199.

12. Eet Bygselbrev fra Danckert Heiberg til Siur Hansen paa 24 M/arke/r Smør og 24 Kander Malt i Weraas No: 45, som Iver Arnesen har brugt. datr: 16de October 1788, med Revers.

13. Eet Afkald fra Michel Jetmundsen Waage med Curator til Østen Erichsen Rosnæs No: 51, for hans Arver 60 Rdr 1 mrk 10 s. datr: 20de October 1789, indført Fol: 201.

14. Eet Skiftebrev efter Konen Martha Lars Dotter Kaalaas begyndt 25de Maji og sluttet 10de Aug: 1789, hvorved af 13 ½ Marke/r Smør og 9 Kdr: Malt i Kaalaas No: 54, blev udlagt: 6 ¾ Marke/r Smør og 4 ½ K:de Malt til Enkemanden Anders Monsen *Kalaas (Kaalaas), 2 ¼ Marke/r Smør 1 ½ K:de Malt til hver af Fuldsøstrene Anna Lars Dt: Rosnæs og Anna Lars Dtr: Qvalvogsnæss, og 1 1/8 Marke/r Smør ¾ K:de Malt til hver af Halvsøstrene Sirie Amunds Dr: Sundsbøe og Randie Lars Dotter. indført Fol: 198.

15. Eet Afkald fra Tallach Johannesen Hodneqvamme for hans Hustrue Synneve Anders Dotters Arv 24 Rdlr 2 mrk 14 s, til Værgen Ole Olsen Hodneqvamme No: 66, datr: 17de Octbr: 1789, indført Fol: 199.

16. Eet Ditto fra Halsteen Endresen Sæveraas for hans Hustrue Martha Ols Dotters Arv 6 Rdr 5 mrk 9 s, til Værgen Bertel Olsen Nataas No: 68, datr: 17de Octbr: 1789, indført Fol: 199.

17. Eet Ditto fra Ole Rasmussen Strømme i Radøe Skibr: No: 70, for Myndtlingen Anna Anders Dotter Hodneqvammes Arver 26 Rdlr 9 s, til hendes forrige og nu afdøde Værge Mons Olsen Schouges Enke og Arvinger, datr: 17de Octbr: 1789, indført Fol: 199.

18. Eet Ditto fra Niels Torchildsen Nævedahl til samme Værges Enke, for hans Arver 10 Rdr 4 mrk 11 s, datr: 17de Octbr: 1789, indført Fol: 199.

19. Eet Ditto fra Arne Monsen Jordahl i Echangers Skibr: til Ditto for hans Hustrue Anna Helges Dotters Arver 4 r 5 mrk 5 s, datr: 17de October 1789, indført Fol: 199.

20. Eet Ditto fra Hans Josepsen Dyrnæs for hans Hustrue Sirie Rasmus Dotters Arver 13 r 9 s til Værgen Anders Rasmussen Strøm/m/e No: 70 i Radøe Skibr: datr: 17de Octbr: 1789 indført Fol: 198.

21. Eet Skiftebrev efter Manden Mons Olsen Søre Schouge, beg: 2den Junii og sluttet 8de Aug: 1789, hvorved af 1 Bpd 2 ½ Marke/r Smør og 1 Mæle 8 Kdr: Malt i Søre Schouge No: 70, blev udlagt: 13 ½ Marke/r Smør og 10 Kdr: Malt til Sterboe Enken Giertrud Johannes Dtr:, og 4 5/12 Marke/r Smør og 3 1/3 Kande Malt til hver af Døttrene Ingebor, Helga og Anna Mons Døttre, indført Fol: 198

22. Eet Afkald fra Ole Jonsen Øvre Tvedt for hans Hustrue Anna Anders Dotters Arv 17 r 2 mrk 5 s til Værgen Anders Andersen Reggeraas No: 76, datr: 19de Octbr: 1789 indført Fol: 200.

23. Eet Skiøde fra Aschild Ingebrigtsen Nore Myching til Sønnen Ingebrigt Aschieldsen paa 20 1/10 M/arke/r Smørs og 1 Mæle 6 1/26 Kande Malts Leje i Gaard Nedre Tvedt No: 78 for 70 Rdlr. datr: 2den Februarii 1789, indført Fol: 199 & 200

24. Eet Afkald fra Rasmus Iversen paa Nedre Schodven til Værgen Ole Olsen Wiig den Ældre for hans Arv 8 Rdr 4 mrk 8 s, datr: 19de Octbr: 1789, indført Fol: 200.

25. Eet Ditto fra Endre Andersen Mongstad {til} \for/ hans afdøde Datter Karie Endres Dotters Arv 7 Rdr 1 mrk 1 s til hendes Værge Niels Iversen Maraas, datr: 14de Octbr: 1789, indført Fol: 197

26. Eet Ditto fra Dorte Ols Dotter til Værgen Jon Spieldnæsses Enke og Arvinger for hendes Arv 6 Rdr 9 s datr: 6te Augusti 1789, indført Fol: 197.

27. Eet Skiftebrev efter Konen Gurie Ols Dotter Ravneberg af 12te Aug; 1789, hvorved 1 b/ismerpun/d 12 Mark Smør i Ravneberg No: 136, blev udlagt til Johannes Olsen Torsvig og fleere Creditorer, samt Enkemanden Mons Larsen Ravneberg, indført Fol: 198.

28. Eet Bygselbrev af Præsten hr: Michael Sundt Tuchsen {til} som Værge for Myndtl: Birthe

1789: 376b

Munthe Daae, til Mathias Jonsen paa 2 b/ismerpun/d 12 M/arke/r Smør [i] Hosteland No: 146, som Erich Erichsen har brugt. datr: 29de Septbr: 1789, med Revers.

29. Eet Skiftebrev efter Konen Sygnie Ols Dotter Waagesetter, af 17de Aug: 1789, hvorved af 1 b/ismerpun/d 6 M/ark S:r *og i Gaarden Waagesetter No: 158, blev udlagt til Creditor Lasse Monsen 7 ½ Mark og 2 13/16 M/arke/r til hver af Sønnerne Ole og Mons Olssønner og Døttrene Karie, Maritha den yngre, Sygnie, Brithe, Anna og Gurie Ols Døttre, blant Hiemmegifts Jevnet.

30. Eet Fæste Seddel af Siur Jørgensen Stoere Matre til Lars Torchildsen paa hans tilhørende Anpart af Pladsen Stoere Dalen, under Stoere Matre No: 162, som Halver Larsen og Gullach Halversen haer brugt, mod Aarlig Afgift En Rigsdaler, datr: 19de Octbr: 1789, med Revers.

31. Eet Vilkaarbrev af Lars Torchildsen til Halver Larsen og Hustrue Brithe Johannes Dotter paa eendeel Leve Kaar af Pladsen Stoere Dalen, datr: 19de Octbr: 1789, indført Fol: 200.

32. Eet Afkald fra Enken Anna Jons Dotter Lille Matre med Laugværge til Rognald Rasmussen Lille Matre No: 163, for hendes afdøde Dotter Unna Lars Dotters Arver 60 r 8 s med Interesser, datr: 20de Octbr: 1789, indført Fol: 201.

33. Eet Bygselbrev fra Sognepræsten Hr: Jonas Hougs til Ole Hansen, paa Halveparten af Gaarden Bouge No: 175, {som} datr: 13de Julii 1787, med Revers.

34. Eet Ditto fra Præsten Hr: Anders Daae, som Værge for sin Broder Ludvig Daae til Rasmus{sen} \Johannesen/ paa Gaarden Rognøen (Raunøy), af Skyld 1 Faar No: 181, datr: 7de Novbr: 1787, med Revers.

35. Een Odels Lysning af Niels Jonsen til Gaarden Hougsøen No: 182, som Ole Torsvig ejer. datr: 20de Octbr: 1789, indført Fol: 201.

36. Eet Skiøde fra Birkedommer Johan Jansen Møller til Philip Christian Nicolls paa Lindaas Hoved Kirke, med Tilliggende for 280 Rdr, datr: 22de Septbr: 1789, indført Fol: 200.

37. Aflyst en Pante Obligasion af Erich Michelsen Hopland til Sogne præsten Hr: Wilhelm Friman stoer 70 Rdr, med 1ste Panterett i 1 Pund 18 M/arke/r Smør i Hopland No: 11, datr: 9de Maji 1778 tingl: s: D:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 14de Maji 1789.

38. Eet Afkald fra Knud Knudsen Lille Aas til Værge Ole Rasmussen Indr: Lyhren No: 1, for hans Hustrue Ingebor Tomas Dotters Arv med Interesser 7 r 2 mrk 6 s, datr: 20de Octbr: 1789, indført Fol: 201.

Til Laugrettes mænd for nest kommende Aar 1790 er udnævnt følgende 8te nye mænd: Ditlef Monsen Korsøen, 2. Lars Hansen Børilde, 3. Mons Nielsen Loftaas, 4. Ole Larsen Hodneqvam, 5. Ole Pedersen Nedre Schodven, 6. Rognald Rasmussen Lille Matre, 7. Arne Arnesen Hope og 8. Lars Torjersen Hougsvehr.

Fogden imod Brithe Hans Dotter Rognøen og Johan/n/es Rechnes

Hr: Foged Unmack mødte ved Fuldmægtig Kramer og irettelagde skriftlig Continuations Stævning af 29de Augusti 1789 imod den ny angivne Barnefader \Jørgen/ Johan/n/es\en/ {Knudsen} Kringle, som her indtages

Indstævnte {Johan/n/e} Jørgen Johan/n/esen Kringle mødte vedtog Stævningens Forkyndelse og tilstoed at han vel har haft legemlig Beblandelse med Brithe Hans Dotter, men sam/m/e skeede sidste Gang 8 Dage førinden St: Hans Dag 1786, saa at han ej kan være Fader til det hende avlede Barn, hvorom her nu handles.

Actor forlangede Sagens Anstand til neste Ret, for med Præsteattest af Ministerialbogen at kunde afbeviise, hvorvidt, i Henseende til Tiiden, den indstævnte kan være at ansee som Barnefader, imidlertiid forbeholdt han sig den fornødne Irettesættelse imod ham i Henseende til Factum i sig selv.

Indkaldte Jørgen Kringle tilstod at være gift imedens dette Sam/m/enleje af ham skeede og at hans Hustru endnu lever.

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Actor bevilges den forlangte Anstand til neste Som/m/erting.

Tingsvidne.

Fogden Unmack bad Almuens Forklaring *ihæntet om Jacob Ditlevsen og Knud Olsen Fundenæs, efter Anordningen har opbygget de i bemeldte Anordning anbefalede Huuse, istæden for de paa deres Gaarde i Aaret 1786 afbrændte, den nærværende Almue og Laugrettes mændene tilkiendegave, at disse 2 Mænd, haver i Forhold til deres ringe Vilkaar, igjen opsadt gandske goede og beboelige Huuse efter Bøygdens almindelige Skik, med …… i S..rne.

Hr: Fogden fremlade end videre til Bielag ved Skatte Regnskabet

1789: 377

1. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høykongelige Skatter for dette Aar af beløb 703 Rdr 1 mrk 5 s, og over den paabudne ¼ ProCto Rente Skat 8 r 2 mrk 6 s, der inden Retten blev oplæst uden at dermed skeede nogen Indsigelse

2. Ditto, over den ved Forordningen af 11te Martji 1789, paabudne, Formue, Nærings og Embeds skat i Lindaas Skibreede \for 1ste Termin/ af Beløb 21 Rdr 2 mrk 13 s, der ligeleedes inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Modsigelse.

Hospitals Tingsvidne.

Niels Olsen Stoere Sleire mødte og tilkiendegav at Drengen Lægs Lem Tor Monsen som med Spedalsk Svaghed er behæftet, agtede Comparenten med fleere Bøygdens Folk, at faae Indlemmet i Ste: Jørgens Hospital, men da han er aldeeles uformuende at bekoste, den ved Indlæmmelse fastsadte Betaling, maatte han begiere Almuens Forklaring derom indhentet;

Laugrettes mændene og de tilstædeværende Almues mænd tilkiendegav, at denne omspu\r/gte Ung karl *Tormonsen, som et Slegtfred Barn har fra Fødselen af nødt Underholdning af Fattig Cassen, og saaledes aldeeles uformuende til at betale de ved Indlemmelsen i Hospitalet udfordrende Omkostninger.

Da ingen efter 3 Udraab havde videre med Tinget at udrette blev samme sluttet.

Høstetinget for Echangers Skibreede 1789.

Aar 1789 den 23de Octobris blev paa Tingstædet Bernestangen holdet Høsteting for Echangers Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran findes anførte f: 317, undtagen at istæden for No: 1 Ole Iversen Hielmaas, der er gaaet fra Gaarden, var tilnævnt og sad en ny Laugretsmand Lars Jonsen Yttre Eidsnæs, der har aflagt Eed for Laugmanden. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack.

Først blev kundgjort de sam/m/e Høykongel: Anordninger, 8 i Tallet, som ved dette Aars Høste ting for Radø Skibreede, hvilke her foran ere registrerede f: 356 og 368.

Efter at Stiftets Skrivelse til Fogden af 3de Septembr: 1789 med vedfulgte Bilag var oplæst erklærede den nærværende Almue at sligt Bøygde Magasins Anlæg her i Distriktet ej er fornøden.

Til Bilag ved Skatteregnskabet blev

1. fremsat de her foran f: 22 og 23 anførte 19 Spørsmaale og dertil blev forklaret af den nærværende Almue, hvoriblant Wemund Simonsen Røe og Ole Monsen Wælland, ligesom for Aaret 1788, uden nogen Forandring.

2. Fortegnelse over de skyldsatte smaa Flom qværner, som blev oplæst inden Retten og dertil forklarede den nærværende Almue, hvoriblant Anders Olsen Stald og Magne Amundsen Rødland at her ej gives fleere af det Slags, men derimod er af de heri anførte udgaaet en paa Wælland, No: 17, ansat for 2 s, der er ganske nedreven og borte.

Ny Sag

Knud Hansen Houge imod Erich Gullichsen Rødland

Knud Hansen Houge mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet Erich Gullichsen Rødland for tilbageholdte Tjenesteløn og Klæder 3 Rdlr 2 mrk at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.

Saggivne Erich Gullichsen Rødland mødte og vedtog lovlig Varsel samt tilstod at han vel var Skyldig til Sagsøgeren de paastævnte Tre Rdlr 2 mrk for Tjenesteløn og Klæder, men havde derimod {han} til gode noget hos Sagsøgerens Fader og Broder, som han ventede at faae liqvideret med det Paasøgte og for at faae dette indtalet ved Rettergang til Afbetaling heraf, maatte han begjere Anstand i Sagen til neste Ting.

Sagsøgeren ansaae dette

1789: 377b

for blot Paaskud, da hans Fader og Broder ej erkjende sig at være noget skyldige til Sagvolderen, hvilket i al Fald er den/n/e Sag aldeeles uvedkom/m/ende, han indlod derfore Sagen Dom med ærbødigst Paastand at Sagvolderen maae tilfindes at betale ham de paastævnte 3 Rdlr 2 mrk saaog 3 Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning.

Sagvolderen vedblev at forlange Anstand og haabede ej at blive overiilet.

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til neste Som/m/erting

Saug Angivelse

Ole Andersen Biørsvig og Anders Erichsen Schaar fremlagde en skriftlig eedelig \Angivelse/ over den Skur, som fra nestleden Aars Høste ting den 21de Octobr: 1788 er skeet paa den paa Gaarden Schaar beroende Flom Saug, nemlig 1800 Stykker enkelte vandkantede Bord, hvortil alt Tømmeret er fældet i Selvejer Skove, undtagen 5 Stokker er hugget i beneficerede Skove, og efter at den/n/e Angivelse for dem var oplæst inden Retten, bekræftede begge Comparenter sam/m/e med corporlig Eed og oprakte Fingre efter Loven.

Efter Udraab havde ingen viidere at føre i Rette og der fore beror Tinget til i Morgen.

Dagen nestefter den 24de Octobris 1789, vedvarede Høstetinget for Echangers Skibreede med samme Laugrettesmænd, og blev da publiceret:

1. Eet Afkald fra Lars Monsen Sandnæs for hans Hustrue Dordie Bertels Dotters Arv 15 r 3 mrk 15 s til Værgen Erich Knudsen Miøanger No: 3. datr: 23de October 1789, indført Fol: 202.

2. Eet Bygselbrev af Lindaas Sogne præst hr: Jonas Hougs til Knud Erichsen, paa 1 Bpd 3 M/arke/r Smør 1 Mæle 1 ½ Kande Malt i Miøanger No: 3, *med (mod) at svare Vilkaar til Faderen Erich Knudsen og Moderen 2 Tønder Korn, Føde for 1 Koe og 3 Faar. datr: 18de Febr: 1789, med Revers.

3. Eet Skiftebrev efter Manden Colbeen Jørgensen Schaar den 18de Aug; 1789, hvorved af 1 Bpd 12 Marker Smør og 1 Mæle Malt i Schaar No: 10, blev udlagt, til Panthaveren Danckert Heiberg 21 M/arke/r Smør og 7 Kdr: Malt, Sterboenken Ingebor Gullichs Dotter Schaar 7 ½ Marke/r S:r 2 ½ K:de Malt, hver af Sønnerne Gullich og Colbeen Jørgens Sønner 2 1/7 Marke/r S:r 5/7 K:de Malt, og hver af Døttrene Sisselle, Donnot og Elie Colbeens Døttre, hver 1 1/14 Marke/r Smør og 5/14 Kdr: Malt, indført Fol: 201.

4. Eet Bygselbrev af Lector Arentz til Anders Carlsen paa 27 M/arke/r Smør ¼ \Td:/ Korn og ¼ Faar i Rølland No: 16, mod at svare Erich Gullichsen og hans Koene, saa længe nogen af dem lever 1 Tønde bedste Korn og Føde for en Koe og 3 Smaler, men Erich Selv, desuden have Frihed at benytte sig af 2/3 Deele af Hogs Ageren og den nærmeste Mark der omkring. datr: 30te Septbr: 1789, med Revers.

5. Eet Skiftebrev efter Manden Hans Johannesen Indre Hindenæs, begyndt 25de Junii og sluttet 21de Augusti 1789, hvorved af 1 Bpd Smør og 2/3 Faar i Indre Hindenæs, blev udlagt 12 Marke/r Smør 1/3 Faar til Sterboeenken Synneve Magnes Dr: Indre Hindenæs, 8 M/arke/r Smør 2/9 F:r til Sønnen Johannes Hansen og 4 Marke/r Smør 1/9 Faar til Dotteren Martha Hans Dr: gift med Anders Olsen Søre Qvinge, indført Fol: 202.

6. Eet Deelebrev efter Johannes Hansen Indre Hindenæs, datr: 24de Octobr: 1789, hvorved 8 Marker Smør og 2/9 Faar i Indre Hindenæs No: 26, blev tildeelt Moderen Synneve Magnes Dotter og Søsteren Martha Hans Dotter gift med Anders Søre Qvinge, indført Fol: 204.

7. Eet Afkald fra Magdelie Niels Dotter paa Growe, til Værgen Niels Olsen Myhre No: 32, for Arver 15 rdr 1 mrk 1 s, datr: 23de Octbr: 1789, indført Fol: 202.

8. Eet Skiøde fra Niels Torchildsen Nævedahl til Ole Størchsen paa 12 Marker Smør og 12 Kander Malt i Myhre No: 32, for 98 Rdlr, datr: 17de Octbr: 1789, indført Fol: 202.

9. Eet Afkald fra Anna Niels Dotter til Værgen Niels Larsen Myhr No: 37, for hendes Arve Lodder 21 Rdr 4 mrk 4 s, datr: 23de October 1789. indført Fol: 202.

10. Eet Skiftebrev efter Konen Botele Halvers Dotter Myhr, af 22de Augusti 1789, hvorved af 9 Marker Smør og 6 Kdr: Malt i Myhr No: 37, blev udlagt: 6 ¾ M/arke/r Smør og 4 ½ K:de Malt \til Datteren(?) Marta (Maria?) Larsdtr: Høyl: (Myhr?)/ (det innanfor \ / er usikkert) og til Creditor Kiøbmand Osmund Bryning 2 ¼ Marke/r Smør og 1 ½ K:de Malt. indført Fol: 202.

11. Eet Afkald fra Hans Erichsen fra Famestad til Værgen Ole Nielsen Hagesætter No: 41, for hans Arvelodder 27 rdr 5 mrk med Interesser. datr: 23de Octbr: 1789, indført Fol: 208.

12. Eet Skiøde fra Aschield Jonsen med fleere, til Anders Jonsen, paa indberegnet hans egne Arve Lodder 1 Bpd Smør og ½ Tønde Malt i Gaarden Hielmaas No: 44, det solgte for

1789: 378

Kiøbe Summa 65 rdr 3 mrk. dateret 20de Maji 1789, indført Fol: 203.

13. Eet Skiøde fra Aschield Jonsen til Anders Jonsen paa Odels Retten til 1 b/ismerpun/d Smør og ½ Tønde Malt i Hielmaas No: 44, datr: 29de Maji 1789, indført Fol: 203.

14. Eet Skiftebrev efter Manden Erich Larsen Padøen den 20de Augusti 1789, hvorved af Gaarden af Skyld ½ Løb Smør No: 68, blev udlagt 18 Marke/r Smør til Sterboenken Ingebor Ols Dotter Padøen, 5 1/7 Mark til hver af Sønnerne Johannes, Lars og Ole Erichs sønner og 2 4/7 Mark til Dotteren Brithe Erichs Dotter. indført Fol: 202.

15. Eet Skiøde fra Ole Monsen Store Urdahl med fleere til Mons Monsen, paa indberegnet hans egen Anpart deri 12 M/arke/r Smør i Egemoe No: 73, det solgte for 28 r 2 mrk. datr: 24de October 1789, indført Fol: 204

16. Eet Vilkaarbrev af Ole Monsen Store Urdahl, til sine 5 Sødskende, Mons, Johannes og Haldor Monsbørn, samt Marie og Karie Mons Døttre, datr: 25de Matji 1789, indført Fol: 203.

17. Eet Forliig imellem Einerstrand No: 7 og {Einerstrand} \Egebotten/ No: 8, ang: Deelingen imellem disse 2 Gaarder, oprettet imellem begge Gaarders Opsiddere, den 8de og 9de Januarii 1789, og approberet af Oberdirectionen den 7de Febr: 1789, tilligemed Stiftets Ordre til Fogden af 7de Febr: 1789 om Tinglysning, indført Fol: 201.

18. Eet Arve skiøde efter Ung karl Knud Olsen Øvre Helleland, hvorved Faderen Ole Knudsen er tilhiemlet 9 Marker Smør og 3 Kander Malt i Øvre Helleland No: 90, datr: 23de October 1789, indført Fol: 204, med Attest.

19. Eet Skiøde fra Hans Nielsen Leiren med fleere til Jon Brynildsen paa 12 M/arke/r Smør i Langedahl No: 84, for 104 Rdlr. datr: 19de Maji 1789. indført Fol: 203.

20. Eet Pante Obligasion af Jon Brynildsen Langedahl til Ole Knudsen Øvre Helleland, stoer 50 Rdlr, med 1ste Pante rett i 12 Marker Smør i Langedahl No: 84, datr: 19de Maji 1789, indført Fol: 203.

21. Eet Skiftebrev efter Ung karl Mons Nielsen Steensland, beg: 16de Junii 1788 og sl: 19de Maji 1789, hvorved af 12 Marker Smør i Steensland No: 93, blev udlagt: 4re Marker til Moderen Maritha Johannes Dotter Steensland, 4 M/arke/r til Søsteren Barbro Niels Dtr: gift med Mons Knudsen Farrestvedt, og 4re M/arke/r til Søsteren Brithe Niels Dotter. indført Fol: 201.

Til Laugrettesmænd for næst kommende Aar 1790, er udnævnt følgende 8te nye mænd: 1. Anders Monsen yttre Hindenæs, 2. Halver Olsen Fyllingen, 3. Ole Joensen Indre Eidsnæs, 4. Iver Johannesen Nedre Helleland, 5. Siur Olsen Strøm/m/e, 6. Ole Monsen Otterstad, 7. Gullich Jacobsen Otterstad og 8de Gudmund Siursen Otterstad.

Fogden imod Jon Hansen Todtlandstøen.

Hr: Fogden Unmack ved Fuldmægtig æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra nestl: Som/m/erting og tilkjendegav at til dette Ting er til vedermæle lovlig varslet Qvindemen/n/esket Marie Knuds Dotter Toft, med hvilken Saggivne Jon Todtlandstøen har begaaet det paasøgte Lejermaal i Ægteskab.

Bemelte Mari Knuds Dotter Toft mødte og tilstod det paasøgte Lejermaal uden at have viidere Tilsvar fra sin Siide, da hun har rettet for sig.

Actor lod fremlægge den anbefalede Optegnelses Forretning hos den indstævnte Jon Hansen Todtlandstøen, hvorefter han indlod Sagen til Doms med Paastand at han tilpligtes at betale doble Lejermaals Bøder efter Forordningen af 6te Xbr: 1743 samt erstatte Processens Omkostning med 4 Rdlr, og da Optegnelses Forretningen viiser at han intet er ejende, saa har Paastand om yderste Formue ej Stæd.

Saggivne Jon Hansen Todtlandstøen mødte og tilstod, imedens hans Hustru endnu lever at have begaaet det her paasøgte Lejermaal i Ægteskab uden at han i Øvrigt havde noget at fremføre.

Optegnelses Forretningen bliver Acten at vedhæfte.

Derpaa blev udi Sagen saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Sigtelsen er oplyst med den fremlagde Præste attest og Sagvolderens egen Tilstaaelse i Ægteskab at have begaaet det paastævnte Lejermaal med Mari Knuds Dotter fra Toft; Thi tilpligtes Saggivne Jon Hansen Todtlandstøen inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf \at/ udreede doble Lejermaals Bøder Fiireogtyve Rdlr, og yderste Formue bortfalder efter hans Boes Tilstand.

1789: 378b

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet:

3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy kongelige Skatter for dette Aar af Beløb 143 r 3 mrk 7, og over Rente Skatten af Beløb 1 r 3 mrk, der inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

4. Ditto over den for første Termin resterende Formue og Nærings skat, som ved Forordningen af 11te Martji 1789 er paabuden af Beløb 3 r 1 mrk 10 s, der ligeleedes inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede Indsigelse.

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen, som havde videre med Tinget at udrette, thi blev samme sluttet.

Høste tinget for Hosangers Skibreede 1789.

Aar 1789 den 26de Octobris blev paa Tingstædet Bernestangen holdet Høsteting for Hosangers Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte Laugretsmænd, som her foran findes anførte f: 319. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack.

Først blev kundgjort de sam/m/e Høy kongelige Anordninger, 8 i Tallet, som ved dette Aars Høsteting for Radø Skibreede, hvilke her foran ere registrerede f: 356 og 368.

Efterat Stiftets Skrivelse til Fogden af 3de Septembr: d: A: med vedfulgte Bilag var oplæst erklærede Almuen, som i Mængde var tilstæde, at sligt Bøygde Magasin var ufornøden i dette District, som med mindre Bekostning kan forskaffe Korn fra Byen ved Fremførsel til Vands.

Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager

Ny Sag

Fogden imod Johan/n/es Bergesen Toschedahl

Hr: Fogden Unmack lod ved Fuldmægtig Kramer tilkjendegive at have til dette Ting lovlig ved mundtlig Varsel ladet indkalde Johan/n/es Bergesen Toschedahl for til Fardag 1790 under Udkastelses Adfærd at fraviige sin ejede og brugte Anpart i Gaarden Toschedahl og Søgemaalets Omkostning at oprette.

Saggivne Johan/n/es Bergesen Toschedahl mødte vedtog lovlig Varsel og tilkjendegav at da han med Kone og Børn ej kunde gaae paa en bar Haug og havde intet andet Jordebrug eller Næring, vilde han ej fraviige sin hafte Jordepart

Kramer fremlagde forrige Foged Wangesteens Skrivelse til det Høykongelige Rentecam/m/er af 9de Febr: d: A: tilligemed derved fulgte Indførsels Forretninger og Stadfæstelses Dom/m/e, ligeledes Stiftets Skrivelse af 30te Maji sidstl:, hvorudi er indrykket det Kongelige Rentecam/m/ers Ordre af 7de Martii nest forhen ang: Gaardens Bortsælgelse ved Ausion,

Ausions Forretningen af 29de Junii d: A: tilligemed Stiftets foregaaende Approbation paa Conditionerne af 11te s: M: og endelig Stiftets Skrivelse af 10de Septembr; d: A:, hvorudi er indrykket det Høy Kongelige Rentecam/m/ers Approbation paa den holdte Ausions Forretning. Fremdeeles fremlagde Komparenten den lovlige Udsiigelse til Gaardens Ryddiggjørelse af 30te Junii 1789 med paategnet Forkyndelse, hvilke samtlige Papiirer han forlangede Acten vedhæftet, og indlod Sagen Dom med Paastand at da den indstævnte Johan/n/es Bergesen Toschedahl som hans til Protocollen indførte viiste, ej godvillig vil fraviige Gaarden, han vorder tilpligtet ej allene til Fardag i 1790 at ryddiggjøre og fraviige sam/m/e, men endog for sin Modvillighed tilpligtet at betale den/n/e Rettergangs Omkostninger med Fiire Rdlr.

Saggivne Johan/n/es Toschedahl havde intet viidere at tilføre end at han befalde sig under sin Naadige Majestet.

og Sagen optages til Dom.

Derpaa blev sam/m/e Dag udi den/n/e Sag saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

De fremlagde Indførsels Forretninger af 17de Maji 1785 og 5te Februarii 1787 med paafulgte Stadfæstelses Dom/m/e af 1ste Novembr: 1785 og 22de Maji 1787 viiser at

1789: 379

Sagvolderen er behandlet med megen Skaansel og Langmodighed, i medens at de Kongelige Skatter ej af ham ere betalte i de sidste 14 Aar, og da disse vare opvoxne til henved 40 Rdlr, saa at øjensynligt Tab var for Haanden, formedelst den paa den/n/e udlagde Ejendom tillige hæftende Panteobligations Gjeld, beløbende med paadragne Renter for den ganske Tiid hen ved 35 Rdlr, har det Kongelige Rentecam/m/er under 7de Martii 1789, til Skatternes Betaling foranstaltet at Sagvolderens tilhørende og brugte Anpart i Gaarden Toschedahl, af Skyld Et Bismerpund Smør og 6 Kander Malt, maatte bortsælges ved Ausion, der er fremholden den 29de Junii d: A:, hvorved sam/m/e er bort solgt enanden, med Vilkor at være ryddiggjort til Fardag 1790 for Kjøberen, hvilket siden er approberet af det Kongelige Rentecam/m/er under 29de Augusti 1789.

Efterat her foran saa lovlig Gjæld, der ej er blevet imodsagt i ringeste Maade, ved Rettens Middel er skeet Udtog i Ejendom/m/en, som ved Dom er bekræftet, og Afhændelsen deraf, til Bedste for forrige Ejer, er skeet ved offentlig Ausion til høystbydende, har Skyldneren nydet al lovlig Rettens Pleje og er pligtig at fraviige den ham i Medhold af Lovens fravundne Ejendom, hvorom han og er paamindet ved den fremlagde Udsiigelse af 30te Junii 1789, der er ham forkyndt den 4de Julii nestefter, og da han herudi har erklæret sig modvillig, uden der fore at anbringe ringeste Grund, har Sagsøgeren været høylig beføyet til dette Søgemaal.

Thi tilfindes Saggivne Johannes Bergesen Toschedahl til de i Lovens 3 – 14 – 40de Art: bestemte Fardage, den seeneste 3de Maji nest kom/m/ende Aar 1790, at fraviige og ryddiggjøre hans forhen hafte 1 Pund Smør og 6 Kander Malts Leje i Gaarden Toschedahl med alle dens tilhørende Huuse og Grunde, saaog med Fiire Rdlr at erstatte Sagsøgeren den/n/e Rettergangs Omkostning, som han ved blot Gjenstridighed har paadraget sig. At fuldbyrdes til sin Tiid, naar den/n/e Dom 15 Dage førinden har været lovlig forkyndt, under Udkastelse og viidere Adfærd efter Loven.

Til Bilag ved Skatte regnskabet blev

1. fremsat de her foran f: 22 og 23 anførte 19 Spørsmaale, og der til forklarede den nærværende Almue, hvoriblant Sævre Ingvoldsen Heldahl og Lars Aschildsen Bircheland, ligesom for Aaret 1788 uden anden Forandring end til 15de Sp: at Jon Siursen Søre Møching bruger, foruden sin egen paaboende Anpart i Gaarden Søre Møching No: 48 her i Skibreedet, tillige ved sine egne Folk bruger en Part i Gaarden Yttre Eidsnæs No: 56(?) i Echangers Skibreede af Skatte skyld 18 M/ark Smør

2. Fortegnelse over de skyld satte smaa Flom qværner, der blev oplæst inden Retten og der til forklarede den nærværende Almue, hvoriblant Jon Olsen Mossevold og Ole Ellingsen Langeland, at her ej gives fleere af dette Slags.

Da ingen efter Paaraab havde noget at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen

Dagen Nestefter den 27de Octobris 1789 vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd og blev da paaraabt de indstævnte Sager

Ny Sag

Ellev Siursen Øvre Rachnæs imod Guttorm Nilsen Nedre Rachnæs

Ellev Siursen Øvre Rachnæs mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Guttorm Nilsen Nedre Rachnæs angaaende et imellem Sagvolderens Faare Flok gaaende hvidt umærket Faar, som Sagsøgeren formeener at tilhøre sig, at liide Dom til sam/m/es Udleverelse eller Betaling og derom at anhøre stævnte og ustævnte Vidners eedelige Forklaring, saaog at erstatte Processens Omkostning.

Indstævnte Guttorm Nilsen Nedre Rachnæs mødte, vedtog Varsel og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have contrastævnet Hoved sagsøgeren til Doms Liidelse i den/n/e Sag saavelsom for tilføyede Beskyldning og Søgemaalets Omkostning at erstatte.

Derpaa fremkom

1ste Vidne efter Hoved stævningen Agotte Ellevs Dotter fra Hægernæs, nu tjenende hos Hoved sagsøgeren, der aflagde Eed og vandt at hun et Aar

1789: 379b

fra nu af tjente paa Gaarden Myhr her i Præstegjeldet hos Nils Larsen og da hendes Husbondes Smaler, som hun havde under Bestyrelse gik sam/m/en i Marken med de Smaler, der tilhørte Hoved citantens Hustrues {Fader} Moder Brite Myhr, kjendte Vidnet fra den Tiid af bemelte Brite Myhrs Souver eller Smaler, hvor af *Vidnet (Vidnets) nu værende Madmoder Hoved citantens Hustru bragte med sig til Øvre Rachnæs i blant anden Medgift en hviid umærket Souve eller Faar, med en sort Flæk under det venstre Øre og den/n/e har Vidnet siden seet iblant Contra Citantens Smaler og at den/n/e tilegner sig sam/m/e, og da den omtvistede Smale af Contracitanten var bragt tilstæde her for Retten, vedkjendte Vidnet den at være den selv sam/m/e, som er kom/m/et \dette Foraar/ med hendes Madmoder fra Myhr, og den befandtes at have en liden sort Flek bag paa det venstre Øre. For omtrent 14 Dage siden fra nu af var Vidnet tilligemed Ole Nilsen Mossevold tilstæde paa Nedre Rachnes og hørte at Hoved citanten forlangede dette Faar udleveret hos Contracitanten, som vegrede sig der fore og tilegnede sig det selv, siigende at sam/m/e tilhørte hans egen Søn Berge Guttormsen, og neste dag da Contracitanten kom til Øvre Rachnes, sagde han at dette Faar tilhørte hans Datter Kari Guttorms Dotter.

Paa Contracitantens Forlangende blev Vidnet tilspurgt om hun ikke den omvundne Tiid hørte hendes Husbonde at beskylde ham for at have staalet den/n/e Smale? hvortil hun svarede Paa Nedre Rachnes ved at affordre dette Faar, sagde hendes Husbonde til Contracitanten Guttorm er det din Viis at stjæle Smaler saaledes, saa skal Retten skille os ad.

2det Vidne efter Hovedstævningen Ole Nilsen fra Mossevold nu tjenende paa Øvre Rachnes hos Siur Bergesen, aflagde Eed og vandt eensstem/m/ig med nest forrige Vidne i henseende Samtalen paa Nedre Rachnes imellem Hoved og Contra Citanten og paa Tilspørgende efter Contracitantens Forlangende forklarede Vidnet at den første nemlig Ellev havde sagt om den sidste nemlig Guttorm, Bestet hører mig til og han Guttorm har staalet det.

Derpaa fremkom efter Contrastævningen som

3die Vidne Haldor Bergesen, der sagde at være en Halvbroder til Contra citantens Hustru og en Fuldbroder til Hoved citantens Fader.

Formedelst saadant Slægtskab med Contra citanten protesterede Hoved Citanten imod at fremføre dette villige Vidne og paastod det afviist, men Contracitanten paastod sam/m/e afhørt og exceptionen forkastet, saameget meere som dette Vidne tillige er Paarørende af Hoved citanten selv, nesten ligesaameget som til Comparenten.

og af Dom/m/eren blev

Eragtet

Vidnet bliver admitteret til Vidnesbyrds Aflæg, da Beskaffenheden ved ham nærmere skal vorde paaskjøn/n/et ved endelig Dom i Sagen.

Vidnet aflagde Eed og vandt at kjende det paastævnte umærkede Faar at være tilhørende Contracitantens Datter Kari Guttorms Dotter, der var hende foræret af Moderen og opfostret paa Øvre Rachnes hos Vidnets Stiv fader Knud Ellevsen Øvre Rachnæs hos hvilken Vidnet var i Tjeneste, og dette omhandlede Faar eller Smale var {et} et Aar gammel dette Aars Foraar

4de Vidne Mari Ols Dotter fra Eidsnes og tjenende hos Contracitanten Guttorm Nedre Rachnæs og en Datter af hans Hustrues Halvsøster, aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med nest forrige 3die Vidne og at Vidnet nøje kjendte dette Faar eller Smale, baade i den Tiid hun har tjent hos Contra Citanten siden Paaske d: A: og i et helt Aar tilforn da hun tjente paa

1789: 380

Øvre Rachnæs hos Siur Bergesen, Hoved citantens Fader, og dette Aars Foraar, da Vidnet klippede Faaret, havde det en liden sort Flek bag det venstre Øre, som det endnu haver.

Hoved citanten imodsagde 3de og 4de Vidnes Forklaring og begjerede Anstand i Sagen til neste Som/m/erting.

Contra citanten indlod fra sin Siide Sagen Dom med Paastand at erkjendes for sand Ejer og berettiget til den omhandlede Smale eller Faar og at Hoved Citanten maae tilfindes at erstatte ham den/n/e Rettergangs Omkostning med To Rigsdaler.

Hoved citanten vedblev at forlange Udsættelse

og af Dom/m/eren blev

Eragtet

Hoved citanten bevilges den forlangte Anstand til neste Som/m/erting

Derpaa blev publiceret.

1. Eet Afkald fra Martha Jacobs Dotter Fieldanger til Værgen Michel Torbiørnsen Fieldanger, No: 1, for hendes Arver 19 dr 4 mrk 14 s med Interesser, datr: 23de Octbr: 1789, indført Fol: 204.

2. Eet Skiøde fra Ole Jensen Fladeqval {til} \og/ Knud Olsen Høevig som Værger for Myndtlingerne Karie og Anna Johannes Døttre til deres Broder Haldor Johannesen, paa 6 Mark S:r for 18 Rdlr, og selv ejer Kiøberen 6 Marke/r tilsammen paa 12 Marke/r Smør i Næsse No: 5, datr: 26de October 1789, indført Fol: 206, med Attest.

3. Een Qvittering, paa en Pante Obligasion af Jacob Bertelsen Eide til Jacob Johannesen Elvig 25 r og hans 3 Børn 25 r, mod Pant i 1 pd S:r 8 Kdr: Malt i Eide No: 10, datr: 26de October 1779 tingl: 27de samme, for saavidt Jacob Elvigs egne 25 rd med Renter vedkommer, datr: 10de Novbr: 1788, indført i Pante bogen Fol:

4. Eet Afkald fra Marie Magnes Dotter til Værgen Jon Andersen Egemoe No: 8 for Arv 1 Rdlr 5 mrk 2 s, med Interesser, datr: 26de Octbr: 1789, indført Fol: 206.

5. Een Pante Obligasion af Erich Magnesen Eide til Johannes Erichsen Rommereim stoer 60 Rdlr, med Pant i 1 Bpd Smør og 8 Kdr: Malt i Eide No: 10, datr: 26de October 1789, indført Fol: 206.

6. Eet Afkald fra Johannes Knudsen Simenæs til Knud Johannesen Simenæs for hans Arv 41 Rdlr 3 mrk med Interesser, datr: 26de Octobr: 1789 indført Fol: 205.

7. Eet Ditto fra Lars Iversen Eide for hans Hustrue Brithe Knuds Dotters Arv 20 dr 4 mrk 8 s, til samme Værge, datr: 26de October 1789, indført Fol: 205.

8. Eet Skiøde fra Knud Johannesen Simenæs til Sønnen Johannes Knudsen paa indberegnet hans egen Arvelod, Gaarden Simmenæs, af Skyld ½ Løb Smør for den Summa 60 Rdlr. datr: 11te April 1789, indført Fol: 205.

9. Eet Vilkaar brev fra Johannes Knudsen Simenæs til Faderen Knud *Simonsen (Simenæs) paa endeel leve kaar af Gaarden Simenæs No: 18, datr: 1ste April 1789, indført Fol: 205.

10. Aflyst en Pante Obligasion af Johannes Bergesen Toschedahl til Jon Andersen Egemoe og Johannes Knudsen Moe stoer 20 Rdr, med Pant i 1 pd: S:r 6 Kdr: Malt i Toschedahl No: 22, datr: 5te Junii 1771 tingl: 19de Novbr: s: A: der nu er indfriet efter paategnet Qvittering af 26de October 1789.

11. Eet Ausions Skiøde til Knud Olsen Stoere Urdahl paa 1 b/ismerpun/d Smør og 6 Kander Malt i Toschedahl No: 22, for 91 Rdr, uberegnet Omkostningerne, som {for} \til/ resterende Kongelige Skatter hos Johannes Bergesen Toschedahl, er bortsolgt. datr: 27de Octbr: 1789, indført Fol: 207, med Attest.

12. Eet Afkald fra Agaathe Anders Dotter Hagesetter til Værgen *Rasmussen (Rasmus) Andersen Heimvig, for hendes Arv 2 Rdr 6 s, med Interesser, datr: 23de October 1789, indført Fol: 204.

13. Eet Skiøde fra Simon Knudsen med fleere til Johannes Knudsen, paa indberegnet hans egen Arvelod deri, Gaarden Moe, af Skyld 1 b/ismerpun/d Smør og 12 Kander Malt, det solgte for 24 rdr 1 mrk 11 s, datr: 26de Octbr: 1789, indført Fol: 206. med Attest

14. Eet Ditto fra Ole Nielsen Tøssen og Enken Anna Simons Dotter Elvigsbotten {paa indb} til Johannes Knudsen paa indberegnet hans egen Anpart 12 Marker Smør i Elvigsbotten No: 28, de solgte 8 Marke/r for 13 r 2 mrk. datr: 26de October 1789 med Attest.

15. Eet Skiøde fra Ole Nielsen Hannestvedt til Datteren Anna Ols Dotter og hendes Mand Niels Andersen paa 12 Marker Smør og 6 Kander Malt i Hannestvedt No: 32, for 30 Rdlr, datr: 26de October 1789, indført Folio 208 og 209, med Attest.

16. Eet Bygselbrev fra Anders Nielsen Hole til *Niells Olsen Wahre paa 17 146/1?62 M/arke/r Smør og

1789: 380b

1773/6480 Faar i Gaarden Wahre No: 37, som denne Niels Olsen forhen har brugt paa ubestemt Tiid, men nu bygslet for hans og Hustrues leve Tiid, datr: 27de Octbr: 1789, med Revers.

17. Eet Bygselbrev af Haldor Johannesen Hoshovde til Fuuse Andersen paa 18 M/arke/r Smør og 12 Kander Malt i Hoele No: 42, som er halvedeelen af hans Fader Anders *Nielsen Brug deri, datr: 26de October 1789, med Revers.

18. Eet Afkald fra Mons Wermundsen Helleland til Niels Jørgensen Nore Øfsthuus No: 44, for hans Arv 17 dr 3 mrk med Interesse, datr: 27de Octbr: 1789, indført Fol: 208.

19. Eet Ditto fra Mons Johannesen til Aschield Larsen Litlands Enke, og Arvinger, for hans Arv 46 r 2 mrk 13 s, datr: 27de Octbr: 1789, indført Fol: 208.

20. Eet Skiøde fra Knud Monsen Tvedten til Sønnen Joseph Knudsen {for} paa 6 Marke/r Smør og 10 ½ Kande Malt i Tvedten No: 46, for 32 Rdlr, datr: 27de October 1789, indført Fol: 209. med Attest.

21. Eet Skiftebrev efter Konen Aase Haldors Dotter Øvre Rachnæs, begyndt 28de April 1787 og sluttet 24de Maji s: A: hvorved: 1. Af 1 Pund 7 ¼ Marke/r Smør og 6 5/7 Kande Malt i Hougstvedt No: 56, blev udlagt, Een fierdepart til hver af Døttrene Karie Berges Dotter gift med Niels Mossevold, Maritha gift med Niels Rasmussen yttre Eidsnæs, Karie den yngre gift med Joen Olsen Mossevold og Boel gift med Lars Larsen Myhr, 2. I Gaarden Nedre Rachnæs No: 73, 1 Bpd 11 663/1036 M/arke/r Smør og 16 176/259 {M/arke/r} Kander Malt til Sterboeenkemanden Knud Ellevsen Øvre Rachnæs, 3. af 1 Bpd 2 2/15 M/arke/r Smør og 1 Mæle 5 5/11 Kande Malt i Øvre Rachnæs No: 74, 20 68/75 M/arke/r Smør og 13 53/55 K:de Malt til Sønnen Siur Bergesen Øvre Racnæs og 5 17/75 M/arke/r Smør 3 27/55 Kande Malt til Søn/n/en Haldor Bergesen og 4de af ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Mossevold No: 86, 18 M/ark Smør og 12 Kander Malt til Enkemanden Knud Ellevsen, 9 M/arke/r Smør og 6 Kdr: Malt til Søn/n/en Haldor Bergesen og 9 M/arke/r Smør 6 Kdr: Malt til Dotteren Brithe Knuds Dotter. indført Fol: 205.

22. Eet Skiøde fra Niels Olsen Mossevold med fleere til Johannes Andersen paa *paa 1 Bpd 7 ¼ Marke/r Smør og 6 5/7 Kande Malt i Hougstvedt No: 56, for 200 Rdlr. datr: 27de Octbr: 1789, indført Fol: 209.

23. Een Obligation fra Johannes Andersen Hougstvedt til Kiøbmand Morten Andersen stoer 98 Rdlr, med 1ste Pante Rett i 1 Bpd 7 ¼ Mark S:r og 6 5/7 K:de Malt i Gaarden Hougstvedt No: 56, datr: 27de Octbr: 1789, indført Fol: 209.

24. Eet Skiøde fra Magne Olsen Grønaas til Ole Aschieldsen, paa 1 Bpd Smør 8 Kander Malt og 1/3 Faar i Gaarden Litland No: 66, for 113 rdr 3 mrk, datr: 18de Maji 1789, indført Fol: 208. med Attest.

25. Een Pante Obligasion af Ole Aschieldsen Litland til Klokker Niels Monsen Myching, stoer 113 Rdr 3 mrk med 1ste Panterett i 1 Bpd {81 Mark} Smør og {6 5/7} \8/ Kande Malt \ 1/3 Faar / i Gaarden Litland No: 67, datr: 19de Maji 1789, indført Fol: 208.

26. Een Revers fra Ole Aschieldsen til Klokkeren Niels Myching angaaende den sidstes For Kiøbs Rett til denne Anpart i Gaarden Litland, datr: 19de Maji 1789, indført Fol: 208.

27. Eet Skiøde fra Iver Siursen Tvedten med fleere til Ole Larsen paa 12 M/arke/r Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Søre Rødsland No: 67, for 40 Rdlr, datr: 26de October 1789. indført Fol: 206. med Attest.

28. Een Obligation af Ole Larsen Søre Rødsland til Ole Halsteensen Melkeraaen stoer 60 Rdlr, med 1ste Pante rett i 1 Bpd Smør og 12 Kander Malt i Gaarden Søre Rødsland *m: No: 67, datr: 26de October 1789, indført Fol: 207.

29. Eet Skiøde fra Anders Andersen Hustrulie til Sønnen Arne Andersen paa indberegnet dennes egen Arvedeel 18 M/ark S:r 9 Kdr: Malt i Gaarden Søre Rødsland No: 67, for 67 rd 3 mrk, datr: 26de October 1789, indført Fol: 207. med Attest.

30. Eet Bygselbrev fra Erich Magnesen Hougstvedt og Ole Rasmussen Fetje som Værger for Myndtl: Martha Anders Dotter den Ældre og yngre, til deres Broder Arne Andersen paa 6 M/arke/r Smør og 3 Kander Malt i Søre Rødsland No: 67, paa hans leve Tiid. datr: 26de Octbr: 1789, indført Fol:, med Rvers.

31. Eet Afkald fra Niels Siursen Kleppe for hans Hustrue Karie Siurs Dotters Arver 23 Rdlr 5 mrk 7 s, med Interesser, datr: 26de Octbr: 1789, indført Fol: 205. til Ole J: Hoshovde.

32. Eet Ditto af samme dato til samme Værge fra Johannes Halversen, for Arv 8 r 1 mrk 1 s, med Interesser, datr: 26de Octbr: 1789.

33. Eet Ditto af samme dato, til samme Værge, af Niels Aschieldsen Sætre, for hans Hustrue Ingebor Aschields dotters Arv 73 Rdlr 3 mrk, med Interesser, indført Fol: 204.

1789: 381

34. Eet Afkald fra Ole Johannesen Fieldschaal for hans Hustrue Lisbet Johannes Dotters Arv 174 rdr 3 mrk 4 s, til Værgen Ole Johannesen Hoshovde No: 70, datr: 26de October 1789, indført Fol: 205.

35. Eet Ditto fra Anders Rasmussen Hannestvedt for hans Hustrue Brithe Johannes dotters Arv 174 r 3 mrk 4 s, til samme Værge, datr: 26de Octbr: 1789, indført Fol: 206.

36. Eet Skiøde fra Lars Ellevsen Svennem, til Guttorm Nielsen Nedre Rachnæs paa 6 373/1036 (372?/1036) M/arke/r Smør og 1 83/259 Kande Malt i Gaarden Nedre Rachnæs No: 73, for 30 Rdr, datr: 27de October 1789, indført Fol: 209.

37. Eet Arve Skiøde fra afg: Knud Ellevsen Øvre Rachnæsses Sterboe, hvorved Dotteren Brithe Knuds Dotter, der er gift med Guttorm Nielsen Nedre Rachnæs, er tilhiemlet: 1. Udi Gaarden Nedre Rachnæs med Tillæg af de i nest ovenstaaende Skiøde kiøbte Anparte 1 Bpd 18 M/arke/r Smør og 18 Kdr: Malt. 2. Udi Gaarden Mossewold No: 86, 18 Marker Smør og 12 Kdr: Malt, datr: 27de Octbr: 1789, indført Fol: 210.

38. Eet Skiøde fra Ole Jacobsen Hole med fleere til Lars Aschieldsen paa indberegnet hans egen Arvede halvedeel deri 18 Marker Smør og ½ Faar i Fugledahl No: 75, for 60 Rdr. datr: 26de October 1789. indført Fol: 210.

39. Eet Afkald fra Mons Johannesen Helleland til Værgen Johannes Olsen Børtvedt, for hans Arvelodder 266 dr 2 mrk 15 s. datr: 27de Octbr: 1789, indført Fol: 206.

40. Eet Ditto af 23de October 1789 fra Piigen Anna Johannes dotter Steensland til Brynild Johannesen Ladvigshoug for hendes Arver 5 r 5 mrk 15 s, indført Fol: 205.

41. Eet Ditto fra Johannes Knudsen Elvigsbotten til Wemund Simonsen Røe No: 21 i Echangers Skibreede for hans Arv 10 dr 4 mrk 6 s. datr: 27de October 1789 indført Fol: 208.

Til Laugrettes mænd for nest kommende Aar 1790, er udnævnt følgende 8te nye mænd: 1. Erich Magnesen Eide, 2. Erich Nielsen Møgster, 3. Mathias Hansen Brørvig, 4. Gullach Magnesen Kallestad, 5. Lars Aschieldsen Kallestad, 6. Ole Larsen Gammersvig, 7. Gudmund Jacobsen Elvig og 8de Johannes Knudsen Moen.

End videre blev fremlagt til Bielag ved Skatte Regnskabet

3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende høy kongelige Skatter for dette Aar af Beløb 206 Rdr 4 mrk 6 s og over Rente Skatten 3 r 10 s, der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

4. Ditto over den ved Forordningen af 11te Martji d: A: paabudne Formue Nærings og Embeds skat, af Beløb 5 r 4 mrk 12 s, der ligeleedes inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at udreede, thi blev samme ophævet.

Høstetinget for Watswærns Tinglaug 1789

Aar 1789 den 29de Octobris blev paa Tingstædet Bolstadøren holdet Som/m/erting for Watswærns Tinglaug af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved nestl: Aars Høsteting tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran findes anførte f: 329, undtagen at istæden for No: 4 Jacob Berstad sad Jacob Johan/n/esen Geilen. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack

Efterat Stiftets Skrivelse til Fogden af 3de Septembr: d: A: var oplæst med vedfulgte Bilag var oplæst, erklærede den nærværende Almue at sligt Bøygde Magasins Indretning ej her vilde være nødvendig eller opnaae den tilsigtede Nytte, da dette District med mindre Bekostning kunde blive forsynet med Korn fra Byen.

Derhos blev og publiceret de sam/m/e Høykongelige Anordninger 8 i Tallet som ved dette Aars Høsteting for Radø Skibreede, hvilke her foran ere registrerede f: 356 og 368.

Til Bilag ved Fogdens Skatte regnskab blev

1. fremsat de her foran f: 22 og 23 anførte 19 Spørsmaale og dertil blev af den nærværende Almue, hvoriblant Lars Gullichsen Biørge og Knud Larsen Mæstad, forklaret ligesom for Aaret 1788, uden anden Forandring end til 5te Paa Gaarden Tøssen er nu kom/m/et i Brug en Bøygdesaug foruden den paa Wælde, og til 12te Ole Iversen Nedre Schierven har drevet Handel med Hæster Slagte Fæ og andre fede Vahre

1789: 381b

uden at være bosat eller i Tjeneste.

2. Fortegnelse over de skyld satte smaa Flom qværner, som inden Retten blev oplæst og den nærværende \Almue/, hvoriblant Nils Gullichsen Brechuus og Knud Einersen Tøssen, forklarede hertil, at her ej gives fleere af dette Slags

da ingen havde videre at i Rette føre beror Tinget til i Morgen.

Dagen nestefter den 30te October vedvarede Høste tinget for Watzwærns Tinglaug med de samme Laugrettesmænd, og blev da kundgiort.

1. Eet Afkald fra Lars Ingebrigtsen Guldbraae til Værgen Siur Monsen Fieldbye for Arv 33 Rdlr 4 mrk 8 s med Interesser, datr: 30te October 1789, indført Fol: 211.

2. Aflyst en Pante Obligasion af Johannes Andersen Furrenæs til Niels Nielsen Helle, stoer 100 Rdlr, med Pant i 15 M/arke/r Smør i Gaarden Furrenæs No: 8, datr: 27de Maji 1783 og tinglyst 9de Junii 1784, der nu er indfriet efter paategnet Qvittering 29de October 1789.

3. Eet Skiøde af Johannes Andersen Furrenæs til Jon Michelsen Dahle paa 7 ½ Marke/r Smør med Bygsel og Herlighed i Gaarden Furrenæs No: 8, for 100 dr, datr: 29de October 1789, indført Fol: 211, med Attest.

4. Eet Afkald fra Knud Einersen Tøssen til Mons Heljesen Tøssen No: 10, for hans Hustrue {Brithe Ols} \Ragnilde Mons/ dotters Arv 24 r 2 mrk 9 s, med Interesser, datr: 29de Octobr: 1789, indført Fol: 211.

5. Eet Ditto fra Ditto, som indsadt Værge for Myndtlingen Mario Mons Dotter til Værgen Mons Heljesen Tøssen, for bemeldte Myndtlings Arv 24 rdr 2 mrk 9 s, datr: 29de Octbr: 1789, indført Fol: 211.

6. Eet Skiøde fra Mons Heljesen Tøssen med fleere til \Knud/ Einersen, paa 22 ½ Mark Smør i Tøssen No: 10, for 100 Rdlr, datr: 4de Novbr: 1788, indført Fol: 211. med Attest.

7. Eet Skiftebrev efter Manden Niels Torchildsen Horveji begyndt 9de Junii og sluttet 11te September 1789, hvorved 15 3/8 M/arke/r Smør med Bygsel og Elveskyld 3 3/8 M/arke/r Smør samt Overbygsels Rett til 4 ½ Marke/r Smør i Horveji 2det Thun No: 19, blev udlagt til Pandthaveren Sr: Martin Gørbitz. indført Fol: 210.

8. Eet Afkald fra Ole Pedersen Horvig til Brynild Olsen Horveji No: 19, for Arv 8 r 5 s med Interesser, datr: 9de Octbr: 1789, indført Fol: 211.

9. Eet Skiøde fra Iver Knudsen Førre med fleere Værger for Knud Bergstads Børn, Myndtlingerne Niels, Maritha og Gunilde Knuds børn til deres Stedfader {Siur} Jacob{sen} \Siursen/ paa 12 Marker Smør i Bergstad No: 23, datr: 29de October 1789, for Kiøbe Summa 50 rdr, indført Fol: 212.

10. Een Contract imellem {Siur} Jacob{sen} \Siursen/ Bergstad og Iver Knudsen Førre som Værge for Myndtlingen Niels Knudsen, ang: den sidstes Løsnings Rett til 1 b/ismerpun/d Smør i Bergstad No: 23, datr: 29de Octbr: 1789, indført Fol: 212.

11. Eet Afkald fra Mons Torjersen Bachethun for hans Hustrue Anna Anders Dotters Arv 220 Rdr 5 mrk 8 s, til Værgen Gullach Andersen Fannes No: 24, datr: 30te October 1789, indført Fol: 211.

12. Eet Ditto fra Anders Larsen Aarhuus for hans Hustrue Ragnilde Knuds Dotters Arver 21 Rdlr 59 s med Interesser, datr: 29de Octbr: 1789, indført Fol: 211. til Gullach Aarhuus

13. Aflyst en Pante Obligasion af Myndtlingen Ragnilde Knuds Dotter til Anfind Hallesen Qverstad paa Woss, stoer 144 Rdlr, med [Pante rett i?] 1 pd: 12 Marke/r Smør i Gaarden Aarhuus No: 35, datr: 8de Junii 1784 og tingl: næste Dag, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering, uden dato.

14. Eet Afkald fra Gurie Niels dotter med Tilsynsmand Siur Dyrkolbotten, til Værgen Jacob Jonsen Exe, for hendes Arve 33 Rdr 3 mrk 2 s, opløben med Overpenge og Interesser til 62 Rdr 2 mrk 6 s, datr: 30te Octbr: 1789, indført Fol: 212.

15. Eet Ditto af Knud Jacobsen Nøetvedt til Værgen Jacob Jonsen Exe, for hans Hustrues Arv 2 Rdr 4 mrk 3 s. med Interesser, datr: 29de October 1789, indført Fol: 211.

16. Eet Skiøde fra Jacob Jonsen Exe til Sønnen Jon Jacobsen, paa 18 Marker Smør i Gaarden Exe No: 43, for 110 Rdr, datr: 3die Julii 1789, indført Fol: 212.

17. Eet Vilkaar Brev af Jon Jacobsen Exe til Forældrene Jacob Jonsen og Giertrud Knuds Dotter {paa} \af/ Gaarden Exe No: 43, at nyde eendeel leve Kaar, datr: 3de Julii 1789, indført Fol: 213.

18. Eet Bygselbrev af Sognepræsten Hr: Jersin til Biørne Brynildsen Møcheltvedt paa Grunden under en Saug, paa Gaarden Wæle No: 65, med Aarlig Afgift en Mark Danske, datr: 26de Junii 1789, indført Fol: 210.

19. Aflyst en Pante Obligasion af Isach Tronsen Bolstadøren til Hr: Cancellie Raad Fleischer stoer 400 Rdr, med Pant i Giestgiverstædet Bolstadøren, datr: 18de Novbr: 1772 og tingl: 3de Julii 1773, paa hvilken Capital forhen er betalt, efter tingl: Qvittering 50 rd og nu resten efter hr: Krigs raad Fleischers paategnede Qvittering af 30te Octbr: 1789.

1789: 382

20. tinglyst en Pante Obligasion af Isach Tronsen Bolstadøren til Krigsraad Fleischer stoer 350 Rdr, med Pant i Giestgiverstædet Bolstadøren og et Stykke der tilliggende Mark Apelteigen kaldet, datr: 30te Octbr: 1789, indført Fol: 212.

21. Aflyst en Pante Obligasion af Anders Johannesen Ørevigen til Amund Godvindsen Lie stoer 50 Rdr, med Pante i Gaarden Ørevigen No: 88, datr: 5te Novbr: 1770 tingl: samme Dag der nu er indfriet efter {Cred} Qvittering af Ole A: Sarheim, som Formynder for Creditors børn af 3de October, grundet paa foregaaende Opsigelse af 4de Julii 1788, som tillige blev anviist.

22. Eet Skiøde fra Anders Johannesen Ørevig til Jørgen Andersen Dagstad {No} paa Ørevigen af Skyld 4re Marker Smør for 98 Rdr, datr: 30te October 1789, indført Fol: 212.

Til Laugrettesmænd for nestkommende Aar 1790, blev udnævnt følgende 8te nye mænd: 1. Knud Larsen Werpelstad, 2. Ole Knudsen Tøssen, 3. Ole Endresen Rongen, 4. Jacob Siursen Bergstad, 5. Torjer Henrichsen Luuren, 6. Niels Siursen Steene, 7. Johannes Johannesen Brechuus og 8. Helje Iversen Schorve.

Saug Angivelse.

Lensmanden Biørne Brynildsen Møcheltvedt fremlagde en skriftlig eedelig Angivelse over Skerselen, fra sidstleeden Aars Sommer Ting \den 3de Julii 1789/ til Dags dato paa den som tilhørende Wæles Saug, nemlig 610 Stykker *enkeltede Vandkantede Bord, hvortil Tømmeret, er hugget i Bonde selvejer Skouge undtagen 7 Stokker, som ere fældet i benificerede Skove, og efterat denne Angivelse for ham var oplæst bekræftede samme med corporlig Eed og oprakte Fingre

Hr: Fogden fremlagde end videre til Bielag ved Skatte Regnskabet.

3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy kongelige Skatter for dette Aar af Beløb 37 Rdr 2 mrk 14 s, og over Renteskatten af Beløb 9 Rdr 2 mrk 11 s, der inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

4. Ditto over den ubetalt henstaaende Formue og Næringsskatt for 1ste Termin, af Beløb 3 Rdr 1 mrk, der ligeleedes inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse

Efter Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at udrette, thi blev samme sluttet.

Høste tinget for Mielde Skibreede 1789.

Aar 1789 den 16de Novembris blev paa Tingstædet Nedre Mielde holdet Høsteting for Mielde Skibreede av Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugrettesmænd, som her foran ere anførte f: 321 og 322. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack.

Først blev publiceret de sam/m/e Høykongelige Anordninger, 8 i Tallet, som ved dette Aars Høsteting for Radø Skibreede, hvilke her foran ere registrerede f: 356 og 368.

Efterat Stiftets Skrivelse af 3de Septembr: d: A: med vedfulgte Bilag var oplæst, erklærede den nærværende Almue at sligt Bøygde Magasins Anlæg var unødvendig i dette District, der ligger saa nær Kjøbstæden, hvorfra Almuen stedse kan forsyne sig med Fødekorn med mindre Bekostning end Opmaal til Magasinet, og derfore spare deres Sædekorn, foruden Bekostningen af Bygning dertil og dens Vedligeholdelse.

Til Bilag ved Skatte regnskabet blev

1. fremsat de her foran f: 22 og 23 anførte 19 Spørsmaale, og den nærværende Almue, hvoriblant Johan/n/es Einersen Bragvatten og Mons Aschildsen Røscheland, forklarede hertil ligesom for Aaret 1788 {undtagen til 11te Sp: at 3 Mand paa Gierstad i blant har holdet Øl til Fal for Kirke almuen til en Tørste drik, og 2 Mand paa Præsthun,} der siden blev af dem kaldet i Tvivl, som uvist

2. Listen over de skyld satte smaa Flomqværner, som inden Retten blev oplæst og den nærværende Almue, hvoriblant Mons Steffensen Hundham/m/er og Aschild Michelsen Daltvedt, forklarede at her ej gives fleere af dette Slags men derimod er af de her i anførte borttaget og aldeeles borte En paa Wevletvedt

1789: 382b

No: 18, ansat for 2 s og 1 paa Øfstemielde No: 58 for 2 s.

Ny Sag

Klokker Jacob Ibsen imod Ole Monsen og Michel Olsen Hundham/m/er

Klokkeren Jacob Ibsen mødte og fremlagde en skriftlig Rettes Stævning af 28de Octobr: 1789 imod Ole Monsen og Michel Olsen Hundham/m/er med paategnet Forkyndelse at anhøre den ham ved Hjemtings Dom af 23de Maji d: A: paalagde Eed, som han nu anbød sig at aflægge i Følge bemelte Doms Afsigt, som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse, hvorhos han og anviiste den originale Doms Act.

Bemelte Doms Afsigt og Stævning bliver her at indtage.

Ind stævnte Ole Monsen og Michel Olsen Hundham/m/er mødte og fremlagde et for dem af Procurator Spismacher forfattet skriftlig Indlæg af 13de d: M:, som inden Retten blev oplæst og her indtages. Der hos anviiste de og den originale Lavtings Stævning af 13de d: M:, underskrevet af Borring paa Laugmandens Vegne, hvorved den omhandlede Dom er paaanket til Laugtinget.

Klokker Ibsen erklærede sig aldeeles bereed at aflægge den tilstævnte Eed, men dersom sam/m/e ikke maae tilstædes ham formedelst den udtagne Appellations Stævning, maatte han begjære Anstand til nestk: Som/m/erting for at aflægge den, i Forventning at Sagen da kan kan være paakjendt ved Laug tinget.

\Laugtings/ Stævningen blev tilbageleveret med Anviisnings Paategning

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Formedelst den anviiste originale Laugtings Stævning, hvorved den omhandlede Dom er paaanket, kan Sagsøgeren ej admitteres til at aflægge den paastævnte Eed, men efter hans Forlangende beroer Sagen til nestk: Som/m/erting.

Mons Hundham/m/er imod Klokker Ibsen

Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra nestl: Som/m/erting og fremlagde et af Procurator Spismacher for ham forfattet Indlæg af 1ste Novembr: d: A:, som her indtages.

Indstævnte Klokker Ibsen mødte og tilkjendegav at han i den/n/e Sag har udtaget Kontra stævning, men da den/n/e formedelst Ophold er forkyndt saa sildig at Varsels Tiiden derefter først udrinder i Overmorgen, som 3die Dag at dette Høsteting er beram/m/et, maatte han begjere Sagen udsat til den Tiid, for at frem/m/e sam/m/e.

Sagsøgeren protesterede imod den forlangte Anstand og paatrængede Dom.

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til i Overmorgen den 18de d: M:, for at frem/m/e sin Kontra stævning.

Da ingen havde viidere at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen

Dagen Nestefter den 17de Novembris vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd

De indstævnte Sager bleve paaraabte efter Stævne listen og da ingen af Sagsøgerne mødte blev Tinget igjen udsat til i Morgen.

Dagen Nestefter den 18de Novembris vedvarede Tinget for Mielde Skibreede, med samme Laugrettesmænd; Og blev da publiceret:

1. Eet Afkald fra Baste Bastesen Lohne for hans Hustrue Ingebor Aschields Dotters Arver 94 r 5 mrk 8 s, med Interesser, datr: 16de Novbr: 1789, indført Fol: 213. til Steffen Erichsen Eide No: 2.

2. Et Ditto fra Jon Bastesen Rongved til samme Værge, for hans Hustrues Arver 94 Rdr 5 mrk 8 s, datr: 16de Novbr: 1789. indført Fol: 213.

3. Aflyst en Pante Obligasion af Aschield Michelsen Daltvedt, til Jon Michelsen Wefletvedt, stoer 70 Rdlr med Pant i 1 b/ismerpun/d 12 Marke/r Smør og 1 Mæle Malt i Daltvedt No: 10, datr: 4de Junii 1782, tingl: s: D: der nu er indfriet efter Kreditors Arvingers Værgers paategnede Qvittering af 17de Novbr: 1789.

4. tinglyst et Skiøde fra Aschield Michelsen Daltvedt til Sønnen Michel Aschieldsen, paa 18 Marke/r Smør og 6 Kander Malt i Daltvedt No: 10, for 70 Rdr. datr: 17de Novbr: 1789, indført Fol: 215.

5. Een Obligation af Michel Aschieldsen Daltvedt til Myndtlingerne, Turie, Magdelie og Ingebor Jons Døttre Wefletvedt hver 23 rdr 2 mrk, med 1ste Pante Rett i 18 Marke/r Smør 6 Kdr: Malt i Daltvedt No: 10, datr: 17de Novbr: 1789, indført Fol: 215.

6. Een Ditto under samme dato fra Aschield Michelsen Daltvedt til Petter Bruus for 60 dr uden Rentes Svarelse, med 1ste Pante Rett i 18 Mark Smør og 6 Kdr: Malt i Daltvedt No: 10, indført Fol: 215.

1789: 383

7. Een Odels Lysning af Elling Olsen Hagenæs for Myndtlingen Bornie Johannes dotter til 22 ½ Marke/r Smør 10 ½ K:de Malt og Overbygsel til 9 Marke/r Smør i Nore Wevle No: 19, som Magne Halvorsen bruger, datr: 17de November 1789, indført Fol: 214.

8. Eet Afkald fra Niels Nielsen Mæhle med Curator til Værgen Hans Nielsen Borge No: 24, for hans Arv 13 Rdr 5 mrk 15 s, datr: 2dre Junii 1777, indført Fol: 212.

9. Eet Ditto fra Lars Andersen Houge for hans Hustrue Anna Ols Dotters Arv 5 rdr 4 mrk 2 s til Værgen Hans Nielsen Borge No: 24. datr: 16de Novbr: 1789, indført Fol: 213.

10. Eet Skiøde fra Hans Nielsen Borge og Magne Olsen Grønaas til Ole Hansen, paa 1 Bpd Smør og 16 Kdr: Malt i Gaarden Søre Borge No: 24 for 60 Rdr, datr: 22de Maji 1789, indført Fol: 214. med Attest.

11. Eet Skiøde fra Ole Andersen Nore Reveims Enke Marta Ivers Dotter med fleere til Enken Brithe Anders Dotter Heldahl paa 12 Marker Smør og 6 Kdr: Malt i Nore Reveim No: 25. datr: 7de April 1789. indført Fol: 213, med Attest. indført Fol: 213, foer Kiøbe Sum 30 Rdr.

12. Eet Bygselbrev fra Frue Krigs Raadinde Korn til Erich Monsen paa 1 b/ismerpun/d Smør og 2 Mæler Malt i Gierstad No: 40, mod at falbyde sine Varer som han vil sælge for Eieren eller hvem han beordrer for Markets Priis datr: 22de Septbr: 1789, med Revers.

13. Eet Afkald fra Rasmus Christophersen Rølland som Værge for Myndtl: Magdelie Jons Dottr: Wevletvedt, til hendes forløvede Værge Aschield Daltvedt, for hendes Arv 51 rdr 4 mrk 1 s, med Interesser, datr: 17de Novbr: 1789, indført Fol: 214.

14. Aflyst en Pante Obligasion af Henrich Svendsen Windaas til Petter Bruus stoer 70 Rdr, med Pant i Gaarden Windaas No: 55, datr: 24de Novbr: 1787 og tingl: 26de neste efter, der nu er indfriet efter paategnet Qvittering af 11te Novbr: 1789.

15. Eet Skiøde fra Henrich Svendsen Windaas til Mons Nielsen paa Gaarden Windaas No: 55, af Landskyld ½ Løb Smør for 120 Rdr, datr: 17de Novbr: 1789, indført Fol: 214, med Attest.

16. Een Pante Obligasion af Mons Nielsen Windaas til Anders Olsen Thuenæs stoer 90 Rdr, med 1ste Pante rett i Gaarden Windaas af Landskyld ½ Løb Smør, datr: 17de November 1789, indført Fol: 214.

17. Eet Vilkaarbrev af Mons Nielsen Windaas til Henrich Svendsen og Hustrue paa endeel Leve kaar af denne Gaard, datr: 17de Novbr: 1789, indført Fol: 214.

18. Eet Afkald [fra] Erich Bastesen *Øfstemilde og Ole Olsen Furrenæs som Arvinger efter Myndtlingen Martha Lars Dotter for hendes Arvemidler 10 r 4 mrk 13 s, til Værgen Einer Johannesen Dyevig med fleere. datr: 17de Novbr: 1789, indført Fol: 214.

19. Eet Bygselbrev fra Johan/n/es Nielsen Fosmarchen og Ole Andersen Fougstad til Lars Einersen, paa 1 b/ismerpun/d 12 Marke/r Smør og 8 Kdr: Malt \og 2 Skl: Penge/ i Øfstemielde No: 58, som Lars Olsen har brugt. datr: 22de Maji 1789 med Revers.

20. Eet Afkald fra Cancellieraad og Sorenskriver Schiotz (Schiøtz), som Skifteforvalter i afg: Jomfrue Abel Catrine Bryggers Sterboe til hendes Værge Johan Garman paa Nedre Mielde No: 60, for hendes Arvemidler med Renter 155 r 1 mrk 8 s datr: 9de Junii 1789, indført Fol: 213.

21. Aflyst en Pante Obligasion af Johannes Jensen Rivenæs til Jens Johannesen Breedsteen stor 54 Rdr, med 2den Panterett i ½ Løb Smør og 1 Faar i Rivenæs No: 66, og eendeel Løsøre, datr: 30te Maji 1778, tingl: s: D: der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 17de Novbr: 1789.

22. Een Afskrivelses paategning, under 17de Novbr: 1789 for 100 Rdr, af Anders Olsen Steenestøen, tegnet paa Johannes Jensen Rivenæsses til ham *udgive Pante Obligasion for 200 Rdr, under 7de Augusti 1775 og tingl: 22de Novbr: 1775, med 1ste Pante rett i ½ Løb Smør og 1 Faar i Rivenæs No: 66.

23. Eet Skiøde fra {Jens} Johannes J: Rivenæs til Sønnen Jens Johannesen paa 18 M/arke/r Smør og ½ Faar i Gaarden Rivenæs No: 66, for 100 Rdr, datr: 17de Novbr: 1789, indført Fol: 216.

24. Een Pante Obligasion af Jens Johannesen Rivenæs til Anders Olsen Steenestøen stoer 98 r med 1ste Pante Ret i 18 M/arke/r Smør og ½ Faar i Gaarden Rivenæs No: 66, datr: 17de Novbr: 1789, indført Fol: 216.

25. Een Pante Obligasion af Jens Ibsen til Johannes Nielsen Houcheland stoer 40 dr med 1ste Pante rett i hans Eiendoms Huus paa Gaarden Aaseims Grund No: 61, datr: 17de November 1789, indført Fol: 216.

1789: 383b

26. Eet Skiøde fra Ole Nielsen Wichne til Johannes Haldorsen paa 22 ½ Marke/r Smør og 15 Kander Malt i Wichne No: 68, for 216 Rdr, datr: 17de Novbr: 1789, indført Fol: 215, med Attest.

27. Een Obligasion af Johannes Haldorsen Wichne til Erich Monsen Myrdahl stoer 170 Rdr, med 1ste Pante Rett i 22 ½ Marke/r Smør og 15 Kander Malt i Gaarden Wichne No: 68 \og 4re Kiør/, datr: 17de November 1789, indført Fol: 215.

28. Eet Afkald fra Ole Olsen Blom for hans Hustrue Ingebor Niels Dotters Arv 21 rdr 5 mrk 6 s, til Værgen Ole Michelsen Blom No: 71, datr: 17de Novbr: 1789, indført Fol: 214.

29. Eet Ditto fra Ole Nielsen Romsloe og Ole Olsen Blom til Ole Michelsen Blom for Myndtlingen Michel Nielsens Arv 25 Rdlr 4 mrk 13 s, som de førstes nu afdøde Fader Niels Michelsen Songstad, som myndig Arving efter ham er tilfalden. datr: 18de Novbr: 1789 indført Fol: 215.

30. Eet Bygselbrev af Hans Krohn til Ole Olsen paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Blom No: 71, som Ole Michelsen har brugt. datr: 2den Januarii 1789, med Revers.

31. Eet Vilkaar brev af Ole Olsen Blom til Ole Michelsen og Hustrue Sirie Steffens Dotter, paa endeel Leve kaar af denne Anpart i Blom, datr: 22de Maji 1789, indført Fol: 215.

32. Aflyst en Pante Obligasjon af Niels Harbitz til Michel Andersen Øfstemielde stoer 150 Rdr, med 1ste Panteret i hans tilhørende Gjestgiver huuse paa Hougs Præste Gaards Grund. datr: 23de April 1781, tinglyst 26de Maji 1781, Aflyst den 3de Junii 1784, for de 50 Rdr, og nu for de Øvrige 100 dr med Rente, efter Creditors Arvingers paategnede Qvittering af 25de Maji 1789.

33. tingl: en Ditto af Niels Harbitz til Hougs Præstegjelds Fattig Kasse stoer 80 r, med 1ste Pante rett i et Vaanhuus og et Ildhuus paa Hougs Præstegaards Grund datr: 25de Maji 1789, indført Fol: 213.

Til Laugrettesmænd for nestkommende Aar 1790, er udnævnt følgende 8te nye mænd: 1. Besse Johannesen Weaae, 2. Jacob Jacobsen Schistad, 3. Johannes Johannesen Watle, 4. Gullach Pedersen Havre, 5. Lars Johannesen Havre, 6. Niels Johannesen Houge, 7. Ole Olsen Blom og 8. Erich Monsen Søre Wesætter.

Mons Hundhammer imod Klokker Ibsen.

Sagvolderen Æskede Sagen i Rette efter Udsettelse fra i Forgaars og *fremlag den udtagne Contra Stævning af 2den denne Maaned med paategnede Forkyndelser, som her indtages.

Hoved Citanten mødte og vedtoeg Contra Stævningens Forkyndelse

og derpaa fremkom efter Contra Stævningen:

Vidnet Niels Harbitz der aflagde Eed og vandt, at da Hoved Sagsøgeren Mons Hundhammer i de Dage at Høstetinget holdtes for Mielde Skibreede Aaret 1788, {saae Vidnet} var inde i Klokkerens Logis hos hans Fader og vidnet var tilstæde ved ald deres Sammenvære, saavel inde i Stuen, som siden uden for Huuset, saae dog Vidnet ikke at Klokker Jacob Ibsen slog Hoved Citanten inde i Stuen men da Mons var kommet uden for Huuset klappede Klokker Jacob Ibsen ham med haanden paa den Venstre Skulder, hvorved han dog kom til at røre Hatten, som Mons havde paa Hovedet, saae at den faldt af ham, men tilforn inde i Stuen havde Mons Hundhammer baade været beskiænket og uhøflig i sine Udladelser, spørgende hvem der var Landherre for Gaarden enten Faderen eller Sønnen gaaende frem og tilbage paa Gulvet og viftende med Haanden, samt truende at han nok skulle lære dem. Vidnet havde i Forvejen efter Forlangende af hans Sviger Fader forrige Klocker Jens Ibsen tilsagt Mons Hundhammer {samme Tiid} at indfinde sig hos ham for at erholde betalt de 5 Rdr, som han var ham skyldig paa et Beviis, men endskiønt den gl: Klocker ville betale ham samme, kunde det ej skee fordi Mons ej havde med sig hans derfor udgivne Beviis, hvorpaa han tilforn havde betalt 5 Rdr, og nu ville have Beviiset tilbage for ej at blive opkrævet.

Ellers fremleverede Niels Harbitz et skriftligt eedeligt Vidnes byrd fra hans Sviger Fader forrige Klocker Jens Ibsen der er saa svagelig at han ej selv Personlig kan møde, af Dags dato, som her indtages.

Contra Citanten begjerede Anstand i Sagen til næste Ting i Forventning at fremstille sin fader Klocker Jens Ibsen til Personlig møde, at oplæse

1789: 384

for Retten begge hans i denne Sag fremlagde skriftlige Vidnes byrd, saaledes som af Procurator Spismacher for Hoved Citanten er paastaaet.

Hoved Citanten imodsagde det førte Vidnes Forklaring og henholdt sig til sit forrige.

Af Dommeren blev

Eragtet

Contra Citanten bevilges den forlangte Anstand til nestkommende Sommerting for dette Skibreede.

Nye Sag,

Ingebrigt Reveim med fl: imod Johannes Schierping

Ingebrigt Aadsen Reveim paa egne Vegne og Fabian Nielsen Teigland som Værge for Myndtl: Anna Ingebrigts Dotter mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Johannes Andersen Schierping, fordie han, paa bemeldte Gaard Schierping og deres Ejendom derudi har slaget Græs indeværende Sommer, og bortkastet Markeskiæl Steene, {derfore at lide Dom} derom at anhøre Vidner og liide Dom i Sagen, saavelsom at oprette Søgemaalets Omkostning.

Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Ole Aschieldsen Nedre Mielde og Ole Jensen Søre Wesetter bevidnede at have forkyndt ham ovenanførte Varsel, i Dage 14ten Dage siden i hans eget Paahør for hans egen Boepæl, det de bekræftede med Eed.

Derpaa frem kom som.

1ste Vidne Lars Pedersen Hartvedt, der aflagde Eed og efter at være formanet til Sandheds Udsigende vandt: at i Augusti Maaned nestleeden fulgte Vidnet og det andet indstævnte Vidne Ole Johannesen Hartvedt med den ene af Citanterne Ingebrigt Aadsen Reveim, efter dennes Anmodning, til indstævnte Johannes Andersen Schierping og hørte at denne sidste paa Ingebrigt Reveims Tilspørgende tilstoed, at have udflyttet 2de Mærkesteene paa bemeldte Gaard Schierping og uden for sammes forrige Omkreds, slaget Græs paa dette Stykke af Citanternes Eiendom i Schierping.

2det Vidne Ole Johannesen Hartvedt, aflagde Eed, og efter Formaning til Sandheds Udsigende vandt i alt eensstemmig med nestforrige Vidne.

Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne

og af Dommeren blev

Eragtet

Lovlig indstævnte Johannes Andersen Schierping gives Laugdag til nestkommende Sommerting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet.

3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy kongl: Skatter for dette Aar af Beløb 188 r 2 mrk 7 s, og over Rente skatten 10 r 3 mrk 15 s, der inden Retten blev oplæste uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

4. Ditto over den ved Forordningen af 11te Martji 1789 paabudne og for første Termin her i Skibreedet resterende Formue skatt, der ligeleedes inden Retten blev oplæst af Beløb 14 rdr 2 mrk 5 s, uden at nogen derimod giorde Indsigelse.

Efter 3 Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at udrette thi blev samme sluttet.

Høstetinget for Arne Skibreede 1789.

Aar 1789 den 19de Novembris blev paa Gaarden Nedre Mielde holdet Høsteting for Arne Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugrets mænd, som her foran findes anførte f: 326, undtagen at i stæden for No: 4 Nils Johan/n/esen Fyllingsli var af ham tilformaaet og sad Thomas Nilsen Sæterdahl. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Unmack.

Først blev publiceret de sam/m/e Høykongelige Anordninger 8 i Tallet, som ved dette Aars Høsteting for Radø Skibreede, hvilke her foran ere registrerede f: 356 og 368.

Efter at Stiftets Skrivelse til Fogden af 3de Septembr: d: A: ang: Bøygde Magasiners Anlæg med vedfulgte Bilag var oplæst, afgav Almuen om sam/m/es Unødvendighed ligesaadan Erklæring som for Mielde Skibreede er anført

1789: 384b

Ny Sag

Borgemester Weiner imod Olave Bejer i store Sandvigen

Procurator Lytkien ved Fuldmægtig Rodtwitt mødte for Borgemester Weiner og i Rette lagde Stævningen, som til dette Ting er udtaget imod Enken Olave Bejer, dateret 1ste Octobr: d: A:, med paategnet lovlig Forkyndelse. Dernest producerede han et skriftlig Indlæg, dateret 17de d: M: med den deri paaberaabte Attest fra Bergens Byes Kaldsmænd og endelig anviiste den originale Regning, som i Indlægget er inddragen.

Bemelte Stævning og Indlæg indtages her saalydende.

Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og Stævningens Forkyndelse blev eedelig afhiemlet ved Kaldsmændene efter deres Paategning.

Pr: Lytkien begjerede altsaa Laugdag for den indstævnte til neste Som/m/erting;

og af Dom/m/eren blev

Eragtet

Lovlig indstævnte Olave Bejers gives Laugdag til nestk: Som/m/erting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.

Ny Sag

Hillebrand Harmens imod Jan Ellingsen Bejer.

Procurator Lytkien ved Fuldmægtig Rodtwitt mødte for Hillebrand Harmens og i rette lagde Stævningen, som til dette Ting er udtagen imod Jan Bejer, dateret 1ste Octobr: d: A:, med paategnet lovlig Forkyndelse samt anviiste Originalen til den i Stævningen inddragne Regning.

Fløtmanden Rognald Johannesen af store Sandvigen mødte og frem bragte en Skrivelse fra den indstævnte af 17de d: M:, hvorved han begjerer Anstand i Sagen til neste Ting.

Pr: Lytkien protesterede imod Udsættelse og paastod Dom til Betaling af den paasøgte Capital 53 Rdlr 5 mrk samt at oprette Processens Omkostning Rejse til Tinget og Tiids Forsøm/m/else med Tyve Rdlr.

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til neste Som/m/erting for dette Skibreede.

Borgemester Weiner imod Jan Ellingsen Bejer.

Procurator Lytkien ved Fuldmægtig Rodtwitt i rette lagde for Hr: Borgemester Weiner Laugdagen beskreven, med paategnet lovlig Forkyndelse og derefter protesterede paa Dom i Sagen følgelig sin udførte Procedur samt erindrede om 16 Rdlr Tillæg i Omkostningerne for Comparentens hafte Udgifter og Tiids Forsøm/m/else ved Møde paa dette Ting Laugdagen …..(?)

Fløtmanden Rognald Johan/n/esen af store Sandvigen mødte og frem bragte en Skrivelse fra den indstævnte af 17de d: M:, hvorved han begjerer Anstand i Sagen til neste Ting

Pr: Lytkien protesterede i kraftigste Maade imod den forlangte Udsættelse da Kravet forlængst er forfalden til Betaling, og Bejer, som bekjendt er en insolvent Person, der blot intenderer at føre Sagen i Langdrag for endnu meere at dupere Sagsøgeren og om mueligt skille ham ganske ved Kravet. Comparenten igjentog der fore sin Protest paa Dom og refererede til 7de Art: i Lovens 1ste Bogs 5te Capitul, og var nød at *Erinde paa Dom/m/erens Ansvar alt det Tab og Skade, som Citanten kunde liide om Sagvolderen imod Formodning skulde blive bevilget Udsættelse, saa meget meere, som Kravet er reent og uden for al Modsigelse

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til nestk: Som/m/erting for dette Skibreede, med Erindring til den Tiid at fremkom/m/e med Tilsvar.

Ny Sag

Johan Halven i Bergen imod Nils Alansvig i store Sandvigen.

Lensmand Johan/n/es Andersen Fougstad anmeldte at Kjøbmanden i Bergen Johan Christoffer Halven med mundtlig Varsel til dette Ting at have ladet indkalde Nils Alandsvigen i store Sandvigen for skyldige 5 Rdlr 3 mrk 4 s at lide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette, hvor hos blev fremlagt Regning for Kravet, der blev anviist ved Stævningens Forkyndelse, som her indtages.

Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Ole Olsen Hvidsteen og Erich Monsen Weset bevidnede at have forkyndt ham foranførte Varsel i hans Bopæl og Hustrues Paahør for meere end 5 Uger siden saa og da at have oplæst for hende den nu oplæste Regning, hvilket de bekræftede med Eed.

Lensmanden Johan/n/es Fougstad begjerede Laugdag for den udeblevne til

1789: 385

neste Ting.

Af Dom/m/eren blev

Eragtet

Lovlig indstævnte Nils Alandsvigen i store Sandvigen gives Laugdag til nestk: Som/m/erting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

Ny Sag

Anders Olsen Stenestøen imod Jon Larsen Yttre Horvig

Lensmanden Johan/n/es Andersen Fougstad anmeldte at Anders Olsen Stenestøen med mundtlig Varsel til dette Ting *til *dette *Ting har ladet indkalde Jon Larsen Yttre Horvig, for resterende Landskyld 1 Rdlr 3 mrk 6 s og 4de Penge 2 mrk 4 s at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.

Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Clemet Olsen Bougtvedt og Fabian Bessesen Thunestvedt bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel i eget Bopæl og Paahør den 15de Octobr: nestleden.

Comparenten Johan/n/es Fougstad begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting

og af Dom/m/eren blev

Eragtet

Lovlig indstævnte Jon Larsen Yttre Horvig gives Laugdag til nestk: Som/m/erting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare.

Ny Sag.

Lensmand Jan Tveteraas imod Lars Forpagter paa Aastvedt

Lensmanden Johan/n/es Andersen Fougstad anmeldte at Lensmanden for Schiolds Skibreede Jan Andersen Tveteraas med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Lars Forpagter paa Aastvedt for skyldige 9 Rdlr 1 mrk 8 s paa bekomne Kjør at liide Dom til Betaling og Rettergangens Omkostning at oprette.

Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Clemet Olsen Bougtvedt og {Fabian Bess} Carl Johan/n/esen Thuenes bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel i hans Bopæl og Hustrues Paahør den 4de November indeværende.

Comparenten begjerede Laugdag for den udeblevne,

og af Dom/m/eren blev

Eragtet

Lovlig indstævnte Lars Forpagter paa Aastvedt gives Laugdag til nestk: Som/m/erting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.

Fogden Unmack imod Ole Poulsen af store Sandvigen

Hr: Fogden Unmack lod ved Fuldmægtig Kramer æske Sagen i Rette efter Udsættelse fra nestl: Som/m/erting samt fremlagde en Attest af Ministerialbogen, udstæd af Klokker Kierrumgaard i Bergen, dateret 22de Julii d: A: og forlangte den Paagjældende fremkaldet, om han havde noget viidere Tilsvar i Sagen.

Bemelte Attest blev oplæst inden Retten og indtages her.

Paagjældende Ole Poulsen, som havde anhørt nysbemelte Attest oplæst, vedblev sin forhen nedlagde Benegtelse og tilbød sig at fralægge sig Sigtelsen med Eed efter Loven.

Det angjældende Qvindemen/n/eske Massi Steffens Dotter mødte \efter/ Tilkaldelse og vedblev sin førinden Barnets Daab aflagde Bekjendelse at nærværende Ole Poulsen var Fader til det af hende avlede uægte Barn,

og Ole Poulsen vedblev sin forrige Negtelse imod hendes løgnagtige Angivelse.

Actor indlod Sagen Dom med Paastand at Sagvolderen Ole Poulsen i Mangel af den tilbudne Eeds Aflæg tilpligtes efter Loven at betale Bøder og oprette Processens Omkostning med 4 Rdlr.

Derpaa blev udi Sagen saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

I Lejermaals Sager, hvor andet fuldstændigt Beviis neppe kan haves imedens at saadant fast altiid bedrives i Eenrum, virker dog Kjændsgjærning af Barns fødsel og Moderens Angivelse af Barnefaderen en saa vis Formodning imod den sidste at han i Benegtelses Tilfælde bør fralægge sig sam/m/e ved Eed, og da den fremlagde Attest af Ministerialbogen oplyser at Saggivne Ole Poulsen er udlagt for Fader til \det/ in Decembri 1788 døbte uægte barn, fremfød af Massi Steffens Dotter, som baade da og nu under den/n/e Sag eene har angivet ham for Barnets Fader og han dog stedse har imod sagt det som urigtigt med Tilbud af sin Benegtelses Eed derimod at aflægge;

Kjendes hermed og døm/m/es for Ret. Naar Saggivne Ole Poulsen i Nærværelse eller Tilkaldelse af Actor og Angjældende Qvindemen/n/eske

1789: 385b

Massi Steffens Dotter aflægger sin corporlige Eed derhen at han ej med bemelte Qvinde har haft saadan legemlig Beblandelse at han kan være Fader til det af hende i Decembr: Maaned 1788 fremføde uægte Barn, bør han for Actors Tiltale i den/n/e Sag fri at være, men i Mangel af slig Benegtelses Eed fra hans Siide at aflægge, i det seeneste til neste Som/m/erting for dette Skibreede tilfindes bemelte Ole Poulsen at udreede til Sagsøgeren Lejermaals bøder Tolv Rdlr saaog at erstatte Søgemaalets Omkostning med Fiire Rdlr. At efterkom/m/es til sin Tiid i bestemte Orden, naar den/n/e Dom har været Ole Poulsen forkyndt i lovlig Tiid førinden nestk: Som/m/erting, under viidere lovlig Adfærd.

Efterat den/n/e Dom var aflagt tilbød dømte Ole Poulsen at aflægge her inden Retten den tilkjendte Benegtelses Eed, hvormed Actor Kramer erklærede sig tilfreds for at vinde Tiiden, ligesom Qvindemen/n/esket Massi Steffens Dotter endnu var tilstæde for Retten.

Efterat Eedens Forklaring af Lovbogen var ham forelæst og Formaning at vogte sig for Meeneed, aflagde bemelte Ole Poulsen i Nærværelse af Actor og Qvinden Massi Steffens Dotter med oprakte Fingre den ved nest foranførte Dom foreskrevne Benegtelses Eed, der af Protocollen blev ham forelæst.

Til Bilag ved Skatte regnskabet blev

1. fremsat de her foran f: 22 og 23 anførte 19 Spørsmaale, og den nærværende Almue, hvoriblant Ole Sivertsen af store Sandvigen og Magne Clemetsen Flactvedt, forklarede hertil ligesom for Aaret 1788 uden nogen Forandring.

2. Listen over de skyldsatte smaa Flomqværner, som inden Retten blev oplæst, og dertil forklarede den nærværende Almue, hvoriblant Anders Erichsen Jordahl og Mons Knudsen Sæterdahl, at af dette Slags er tilkom/m/en \1/ paa Gaarden Blindem No: 57, {er tilkom/m/en} der blev ansat for 2 s og ingen fleere, derimod er af de herudi anførte, udgaaet og borte 1 paa Nedre Selvig \No: 60/ for 2 s, 1 paa Indre Bouge No: 22 for 2 s. Endelig er og tilkom/m/en 1 paa Weaae No: 8, der blev ansat for 2 s. Følgelig er tilkom/m/en 2 hver til 2 s, tilsam/m/en 4 s, og afgaaet ligeledes 2 til 2 s, tilsam/m/en 4 s,

Da ingen havde viidere at føre i Rette efter Paaraab, beroer Tinget til i Morgen

Dagen Nestefter den 20de Novembris 1789 vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd og da ingen efter Udraab havde noget at føre i Rette, beroer Tinget til i Morgen.

Nestpaafølgende Dag den 21de Novembris 1789 vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd og blev da publiceret

1. Et Pante brev af Brand Directeur Rasmus Rolfsen til Madame Kramer stort 999 Rdlr med 1ste Panteret i hans Sø eller Pak-Boder i store Sandvigen, datr: 3de Novbr: 1789 og indført f: 222

2. Aflyst Told betjent Jens Balles Obl: til Hofagent Danckert Krohn, stor 700 Rdlr, med Pant i hans Huuser No: 12 i 1ste Rode i store Sandvigen, datr: 23de 8br: 1787 og tingl: 29de Novbr: s: A:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af 23de April 1789.

3. Tingl: en Obl: fra Hans Andersen Biørchelo til Ole Johan Steen, stor 70 Rdlr med 1ste Panteret i Huuset No: 21 i 1ste Rode i store Sandvigen, datr: 26de Junii 1789 og indført f: 222.

4. Tre Afskrivelser, under 18de Decembr: 1786, 1ste Maji og 25de Septembr: 1789 af Byskriver Frøchen tilsam/m/en for 75 Rdlr paa en til ham, under 17de April 1780 og tingl: 1ste Junii s: A:, udgiven Obl: af Elling Tørresen Underdahl, stor 300 Rdlr, med Pant i Huuset No: 37 i 1ste Rode i store Sandvigen, hvoraf nu ikkun bliver tilbage 175 Rdlr, Qvitteringen indført f: 223.

5. Aflyst Nils Iversens Obl: til Major Laurits Holte Nicolaisen stor 50 Rdlr, med 1ste Panteret i Huuset No: 48 i 1ste Rode i store Sandvigen, datr: 16de Novbr: 1781 og tingl: 24de Novbr: s: A:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af 26de Octobr: 1789.

6. Tingl: en Obl: af Nils Iversen til Ole Steen, stor 99 Rdlr med 1ste Pante ret i sam/m/e Huus datr: 3de Octobr: 1789 og indført f: 222.

*6. Et Ditto af Poul Prom til Hr: Foged Unmack, stor 60 Rdlr med 2den Panteret i Huuset No: 61 i 1ste Rode i store Sandvigen og endeel Løsøre, datr: 7de Octobr: 1789 og indført f: 223.

7. Aflyst Nils Monsens Obl: til Byskriver Frøchen af 27de Junii 1782 \paa 30 r/ med Pant i Huuset No: 2 i 2den Rode i store Sandvigen, og tingl: 22de Novbr: 1782, der nu er indfriet efter paategnet Qvittering af 17de Novembris 1789.

8. Et Skjøde fra Johan Georg Grybel til Jan Petter Klein paa Vaanhuuset No: 5 i 2den Rode

1789: 386

i store Sandvigen for 70 Rdlr, datr: 26de Septembr: 1789 og indført f: 223.

9. En Obl: af Jan Petter Klein til Byskriver Frøchen stor 30 Rdlr, med 1ste Pante ret i sam/m/e Huus, datr: 7de Octobr: 1789 og indført f: 223 {med Revers}

10. Et Fæstebrev af \store/ Sandvigens Ejer Johan Garman til Jan Petter Klein paa Grunden til sam/m/e Huus, datr: 7de Octobr: 1789 og indført f: 223, med Revers

11. En Obligation af \Johan/ Henrich Harrier til Hofagent Krohn, stor 1000 Rdlr, med 1ste Panteret i hans Vaanhuus No: 12 i 2den Rode i store Sandvigen tilliget et andet lidet Huus og et Nøst ved Søen, datr: 23de Septembr: 1789 og indført f: 223.

12. Et Afkald fra Knud Børresen i 1ste Rode No: 27 til Helje Knudsen for Anders Olsens Arv 45 Rdlr 2 s, tilfalden ved Skifte efter Ole Andersen i store Sandvigen af 4de Febr: 1784 datr: 26de Septembr: 1789 og indført f: 216.

13. Aflyst Helje Knudsens Obl: til Martin Gørvitz, stor 140 Rdlr med Pant i Huuset No: 35 i 2den Rode i store Sandvigen, datr: 3de Martii 1786 og tingl: 30te Maji s: A:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af 27de Julii 1789.

14. Tingl: *Johan/n/e Abrahamsens Obl: til Ole Johan Steen, stor 99 Rdlr, med 1ste Panteret i Vaanhuuset No: 46 i 2den Rode i store Sandvigen, datr: 19de Novbr: 1788 og indført f: 223

15. Et Afkald af Sivert Størchsen for hans Hustru An/n/e Anders Dotters Arv 11 r 3 mrk 13 s ved Skiftet efter hendes Fader Anders Andersen i store Sandvigen af 12te Decembr: 1763 til hendes Værge og Stivfader Ole Hansen Thane (Tham) No: 50 i 2den Rode sam/m/e stæd, dateret 15de Novembr: 1789 og indført f: 217.

16. Et Fæste brev fra store Sandvigens Ejer Johan Garman til Friderich Ludvig Konow paa en Søbod grund i store Sandvigen, datr: 5te Octobr: 1789 og indført f: 224.

17. Et Ditto af Ditto til Wollert Danckertsen Krohn paa en Søbod grund i store Sandvigen, datr: 13de Octobr: 1789 og indført f: 224.

18. Eet Bygselbrev af Johannes Monsen Thuenæs og Ole Johannesen Helleland til Johannes Olsen paa 1 Pd: Smør 8 Kdr: Malt i Yttre Brudvig No: 1, som Anders Henrichsen har brugt, datr: 19de Novbr: 1789, med Revers.

19. Aflyst en Pante Obligasion af Tomas Olsen Dahle til *til Ole Nilsen Hanne for 20 rdr og Niels Olsen for 50 rdr tilsammen 70 Rdr, med 1ste Pante Ret i {13} 3 127/135 Mark S:r 3 127/135 K:de Lax i Dahle No: 13, datr: 27de Novbr: 1784 tingl: 30te s:, der nu er indfriet efter Creditorernes paategnede Qvittering af 21de Novbr: 1789.

20. Et Afkald af Jacob Tomassen Waxdahl for hans Hustrue Magdelie Ols dtrs: Arv 18 rdr 1 mrk til Værgen Mons Nielsen Helle No: 14, datr: 19de Novbr: 1789, indført Fol: 217.

21. Eet Ditto fra Ingebor Tomas Dotter til Værgen Niels Nielsen Jabne No: 18, for Arv 14 r 13 s datr: 19de Novbr: 1789, indført Fol: 218.

22. Eet Ditto fra Brithe Siurs Dotter Sætterdahl til Johannes Monsen Jebne No: 18, for Arv 5 r 3 mrk 3 s, datr: 20de Novbr: 1789, indført Fol: 221.

23. Et Skiøde fra Johannes Monsen Jebne til Sønnen Johannes Johannesen, paa 18 M/ark Smør og 12 Kdr: Malt i Jabne No: 18, datr: 19de Novbr: 1789, for 80 rdr, indført Fol: 221, med Attest.

24. Aflyst en Pante Obligasion af Niels Tomassen Sætterdahl til Erich Monsen Myrdal stoer 230 Rdr, med 1ste Pante rett i 36 M/arke/r S:r i Setterdahl No: 19, datr: 28de Novbr: 1786, tingl: næste Dag, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 19de Novbr: 1789.

25. tinglyst en Pante Obligasion af Niels Tomassen Sætterdahl til Michel Danielsen Indre Bouge stoer 180 Rdr, med 1ste Pante ret i ½ Løb Smør i Sætterdahl No: 19, datr: 19de Novbr: 1789, indført Fol: 219.

26. Eet Vilkaar brev af Niels Tomassen Sætterdahl til Forældrene Tomas Nielsen og Anna Knuds Dotter paa endeel Leve Kaar af 17 Marke/r Smør i Sætterdahl No: 19, datr: 19de November 1789 indført Fol: 219.

27. Aflyst en Pante Obligasion af Mons Knudsen Sætterdahl til Anders Olsen Thuenæs stoer 150 Rdr, med Pant i 18 M/arke/r Smør i Sætterdahl No: 19, datr: 30te Octbr: 1788 tingl: 1ste Novembr: s: A:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 19de Novbr: 1789.

28. Eet Skiøde fra Mons Knudsen Sætterdahl til Ole Siursen Dahle, paa 9 M/arke/r Smør i Sætterdahl No: 19, for 150 Rdr, datr: 19de Novbr: 1789, indført Fol: 218, med Attest.

29. Een Obligasion af Ole Siursen Sætterdahl til Knud Olsen Stanghelle stoer 90 r, med 1ste Pante rett i 9 Marke/r Smør i Sætterdahl No: 19 og 4re Kiør, datr: 19de Novbr: 1789, indført Fol: 219.

30. Aflyst en Pante Oblig: af Erich Siursen Herfindahl til Siur Bergesen Flage og Berge Brynildsen Wæte stoer 180 rdr, med 1ste Pante rett i 12 Marke/r Smør i Herfindahl No: 20, datr: 29de November 1784, og tingl: næste Dag, der nu er indfriet efter paategnet Qvittering af 4de Novbr: 1789.

1789: 386b

31. tinglyst en Pante Obligasion af Arne Michelsen Herfindahl til Erich Monsen Myrdahl stoer 80 rdr, med 1ste Pante Ret i 12 Marke/r Smør i Herfindahl No: 20 *af (og)? 4re voxne Melke Kiør, datr: 28de Novbr: 1787 og tinglyst, indført Fol: 220.

32. Et Afkald fra Bornie Tomas Dotter til Værgen Anders Johannesen Waxdahl for Arv 14 Rdr 13 s: datr: 27de Junii 1789, indført Fol: 218.

33. Eet Skiøde fra Johannes Olsen fra Wevle til Anders Johannesen Waxdahl, paa Odels retten til 20 M/arke/r Smør og 5/18 Huud i Waxdahl No: 21, som Kiøberen selv Eier, for 20 rdr, datr: 19de Novbr: 1789, indført Fol: 219.

34. Eet Afkald af Mons Michael Nielsen til Værgen Ole Nielsen Hanne for Arv 8 r 1 mrk 14 s datr: 24de Septbr: 1789, indført Fol: 217.

35. Eet Skiøde fra Ole Nielsen Hanne til Sønnen Niels Olsen, paa Gaarden Hanne af Skatte og Landskyld ½ Løb Smør for 154 Rdr, datr: 25de Majii 1789, indført Fol: 217, med Attest.

36. Eet Vilkaar brev af Niels Olsen Hanne til Forældrene Ole Nielsen og Christence Mons Dotter paa Aarlig Leve Kaar af Gaarden Hanne No: 27, datr: 25de Maji 1789, indført Fol: 218.

37. Eet Afkald fra Niels Johannesen Schulestad til Værgen Mons Johannesen Søre Schulestad No: 29, for Arv 13 rdr 5 mrk 4 s. datr: 20de Novbr: 1789, indført Fol: 218.

38. Eet Bygselbrev *brev af Lector Arentz til Niels Amundsen paa 12 Marke/r Smør og 1 Vog Næver i Schulestad No: 29, som Mons Johannesen har brugt, mod at svare Mons Johannesen og Kone i Vilkaar 1 ½ Tønde Korn, Føde for 2 Kiør og 8te Smaler, og naar en døer nyder den Lengstlevende ikkun halvedeelen. datr: 16de Novbr: 1789 med Revers.

39. Eet Afkald fra Anders Olsen Sætre, for hans Hustrue Brithe Johannes Dotters Arver 16 rdr 5 mrk 6 s, datr: 19de Novbr: 1789, til Værgen Samuel Gabrielsen Indr: Songstad No: 33, indført Fol: 218.

40. Eet Skiøde fra Samuel Gabrielsen Indre Songstad til Sønnen Gabriel Samuelsen paa 1 b/ismerpun/d Smør og 8te Kander Malt i Indr: Songstad No: 33, for 90 Rdr, datr: 4de Junii 1788. indført Fol: 218. med Attest.

41. Eet Vilkaarbrev af Gabriel Samuelsen Indre Songstad til Faderen Samuel Gabrielsen og Moederen Inga Anders dotter, paa Aarlig Leve kaar af 1 Bpd Smør og 8te Kander Malt i Indre Songstad No: 33, datr: 20de Novbr: 1789, indført Fol: 220.

42. Eet Skiøde fra Johannes Monsen Romsloe til Sønnen Mons Johannesen paa 1 Bpd 12 M/arke/r Smør og 12 Kander Malt i Yttre Songstad No: 34, for 90 rdr, datr: 19de Novbr: 1789, indført Fol: 220, med Attest.

43. Eet Vilkaar brev af Johannes Haldorsen Indre Taqvam til Stedmoderen Karie Ols Dotter Indre Taqvam paa eendeel Leve Kaar af 1 bpd Smør og 1/3 Faar i Gaarden Indre Taqvam No: 37. datr: 20de Novbr: 1789 indført Fol: 222.

44. Eet Afkald fra Johannes Johannesen Stoere Thuenæs til Værgen Johannes Michelsen Lille Thuenæs No: 41, for Arv 3 dr 3 mrk 3 s, datr: 19de Novbr: 1789. indført Fol: 218.

45. Eet Afkald fra Marcus Nielsen Indr: Songstad for hans Hustrue Martha Mons Dotters Arv 48 rdr 14 s til Værgen Peder Johannesen Garnæs No: 42. datr: 19de Novbr: 1789, indført Fol: 218.

46. Eet Ditto af Anders Samuelsen yttr: Arne, som anordnet Værge for Myndtlingen Dordie Besses Dotter til hendes forløvede Værge Samuel Gabrielsen Indr: Songstad for Arv 10 Rdr 8 s. datr: 19de Novbr: 1789, indført Fol: 218.

47. Eet Skiftebrev efter Konen Sygnie Erichs Dotter Søre Qvamme, beg: 24de Martji og sluttet 26de Maji 1789, hvorved af 7 1/5 M/arke/r Smør og 6 Kdr: Malt i Søre Qvamme No: 50, blev udlagt 2 22/25 Marke/r Smør og 2 2/5 Kdr: Malt til Sønnen Halsteen Jensen Antvedt og 4 8/25 M/arke/r Smør og 3 3/5 Kdr: Malt til Sønnen Berge Jensen. indført Fol: 218.

48. Eet Afkald fra Erich Nielsen Arnetvedt for hans Hustrue Ingerie Albrigts Dotters Arv til Værgen Knud Erichsen Qvamme No: 50, af Beløb 21 rdr 5 mrk. datr: 19de Novbr: 1789, indført Fol: 218.

49. Een Contract imellem Diederich Adolph von Ely og Anders Olsen Wichne ang: Bruget af et Jordebrug i Gaarden Hougland No: 51, kaldet Botten *kaldet, af Skyld 1 Bpd Smør og 12 Kander Malt datr: 26de Martji 1789, indført Fol: 224, hvormed fulgte en bekræftet Copie

50. Eet Afkald fra Ingebor Steffens Dotter Søraas til Værgen Gregorius Olsen Hetlebache for hendes Arver 9 r 5 mrk 1 s. datr: 16de Septbr: 1789 indført Fol: 217.

51. Eet Skiøde fra Enken Marta Erichs Dotter Blindem med fleere til Mons Johannesen Bierkeland paa indberegnet hans egen Arvede part deri 1 bpd 12 Marke/r Smør 2 Mæler Malt i Blindem No: 5.(?) det solgte for 369 r 1 mrk 6 s. datr: 7de Junii 1787, indført Fol: 222.

1789: 387

52. Een Odels Lysning af Byeskriver Frøchen paa hans Søsterbørn, Leutenanter, Rasmus og Bærent Frøchen von Dietrichsons samt {Frøkenerne} Job, Gabriel og Friderich von Dietrichsons og Frøkenerne Berentine, Marie Hedevig, Ædel og Antonette von Dietrichsons Vegne, til Gaardene Øvre Eide, Jordal og Nedre Selvig, datr: 14de Novbr: 1789, indført Fol: 219.

53. Eet Afkald fra Mons Johannesen Nyegaard ved Gravdahl til hans Værge Niels Steffensen Røllands Enke og Arvinger, for Arv 24 rdr 2 mrk 13 s, datr: 12te Septbr: 1789, indført Fol: 217.

54. Eet Skiøde fra Steffen Bergesen Rølland med fleere til Daniel Nielsen, paa indberegnet hans egen Anpart deri 10 Marke/r Smør og 6 2/3 Kdr: Malt i Rølland No: 66, det solgte *fra (for) 57 Rdr. datr: 30te Maji 1789, indført Fol: 220, med Attest.

55. Een Obligasion af Magne Clemetsen Flachtvedt, paa hans Myndtling Daniel Nielsens Vegne til Ole Iversen Øvre Selvig, stoer 50 Rdr, med 1ste Pante rett, i Myndtlingens ejende Anpart 10 Marke/r Smør og 6 2/3 Kdr: Malt i Rølland No: 66, datr: 19de Novbr: 1789, indført Fol: 221.

56. Eet Bygselbrev af Niels Steffensen Røllands Enke Anna Daniels Dotter m: fl: til Iver Olsen paa 16 Aars Tiid, paa 1 bpd 10 Marke/r Smør og 1 Mæle 10 2/3 Kdr: Malt i Rølland No: 66; datr: 30te Maji 1789, med Revers.

57. Eet Skiøde fra Ole Knudsen Tertnæs og Steffen Knudsen Blindem, som Værge for Myndtl: Martha Steffens Dotter til Jon Olsen, paa, indberegnet han Hustrue Karie Clemets Dotters Anpart deri, Gaarden Hougedahl af Skyld 1 bpd 12 Marker Smør og 2 Mæler Malt, det solgte for 234 Rdr, datr: 13de Junii 1789, indført Fol: 219, med Attest.

58. Eet Afkald fra Abraham Jacobsen paa Hop i Herløe Skibreede, for hans Hustrue Ingebor Rasmus Dotters Arver 23 rdr 4 mrk 13 s til Værgen Ole Ludvigsen Melkeraaen No: 76, datr: 22de Augusti 1789, indført Fol: 216.

59. Eet Ditto fra Hans Monsen Indre Horvig til samme Værge for Arver 32 rdr 1 mrk 4 s. datr: 22de Augusti 1789, indført Fol: 216.

60. Eet Ditto fra Magne Johannesen Melkeraaen, som Anordnet Værge for hans Søn Lars Magnesen, til hans afdøde Værge Johannes Monsen Blindems Enke og Arvinger for Myndtl: Moder Arv 36 rdr 3 mrk 3 s. datr: 20de Novbr: 1789, indført Fol: 220.

61. Aflyst en Pante Obligasion af Erich Andersen Hitland til Erich Danielsen Melkeraaen, stoer 120 rdr, med 1ste Panterett i ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Hitland No: 78, datr: 21de Novbr: 1776 tingl: 23de s: der nu er indfriet efter paategnet Qvittering uden dato.

62. Eet Afkald af Jon Andersen tienende i Salhuus til Værgen Johannes Olsen Sætre, for Arv 10 r 4 mrk 10 s: datr: 20de Julii 1789, indført Fol: 216.

63. Eet Skiøde fra Johannes Olsen Sætre, [til]? Kiøbmand Christopher Kahrs paa 1 Bpd 12 Marke/r Smør 6 Kdr: Malt og ½ Faar i Sætre No: 80, samt Besætning, for 400 rdr, datr: 18de Julii 1789, indført Fol: 217.

64. Aflyst en Pante Obligasion af Johannes Olsen Sætre til Erich Danielsen Melkeraaen for 26 rdr, og Maritha Jens Dtr: Houchedahl 26 rdr, tilsammen 52 rdr, med 1ste Panterett i 18 M/arke/r Smør 3 Kdr: Malt og ¼ Faar i Sætre No: 80, datr: 17de Januarii 1789, tingl: 26de Maji nestefter, og nu indfriet efter paategnet Qvittering af 1ste Augusti 1789.

65. Atter tinglyst en Odels Lysning af Steffen Knudsen Blindem for Myndtl: Karie Erichs Dotter Blindem til ½ Løb Smør 1 Mæle Malt i Almaas No: 88, datr: 1ste November 1780, forhen tingl: 2den Novbr: 1780.

66. Aflyst en Pante Obligasion af Hans Olsen Houchaas til Ole Monsen Sætterstøel m: fl: stoer 146 Rdr, med Pant i 2 bpd 6 Mark S:r og 12 Kdr: Malt i Houchaas No: 90, datr: 7de Junii 1787 tingl: s: D: der nu er indfriet efter 2 Qvitteringer af 19de Novbr: 1789.

67. tinglyst en Ditto af samme Debitor til Steffen Knudsen Blindem m: fl: stoer 139 Rdlr, med 1ste Pandte Rett i 2 bpd 6 Marke/r Smør og 12 Kdr: Malt i Houchaas No: 90, datr: 20de Novbr: 1789, indført Fol: 221.

68. Eet Bygselbrev af Ahasverus Jæger, Toldbetjent i Sandvigen til Rasmus Ellevsen Svanes, paa en Huuse og en Hage Grund, beliggende paa hans beboende og tilhørende Gaard Jægersminde under Store Sandvigen paa hans [Leve]? Tiid og saa længe hans Hustrue efter ham i Enke Stand her lever, mod Aarlig Afgift 1 Rdr, datr: 18de Novbr: 1788. med Revers.

Johan Garman, som Eier af Stoere Sandvigen, var nærværende og med den sidstes tinglyste og i Protocollen extraherede Bygsel Seddel af Ahasverus Jæger i Rasmus Ellevsen Svanes paa en Huuse og Have Grund i Stoere Sandvigen giorde følgende Protest: at det

1789: 387b

allene tilkommer ham, som Eier af Stoere Sandvigen at overlade og bortbygsle saadanne Grunde, som Sr: Jæger her dristeligen har foretaget sig at bortbygsle. I Følge den imellem Comparenten og Jæger under 18de Octbr: 1787 oprettede Contract i dens 1ste Post Litr: B: er det Jæger aldeeles forbuden at overlade noget af det ham ved denne Contract til Brug overladte Stykke Mark til nogen fremmedes Brug, uden Comparentens, som Grund Eiers Vidende og Samtykke, denne Post begjerede han Protocollen tilført, saalydende: Paa dette saaledes efter denne Contract overladte øvrige Stykke af Hegrenæsset skal herefter ingen fremmede uden Jæger Selv og efterkommere tillades at bygge med mindre jeg tilligemed Jæger, derom kan blive enig, og altsaa ikke maae skee uden vores Samtykke.

I øvrigt forbeholdt han sin Tiltale, saavel til Jæger som Bygselmanden Rasmus Ellevsen for dette deres Foretagende, og begjerede denne hans Tilførsel ved Tinglysningen paaført Bygsel Seddelen.

Til Laugrettesmænd for nestkommende Aar 1790, er udnævnt følgende 8te nye mænd: 1. Michel Johannesen Bredsteen, 2. Hans Nielsen Breedsteen 3. Anders Aschieldsen Breedsteen, 4. Rasmus Larsen Tuft, 5. Haldor Tomassen Lien, 6. Niels Andersen Aaseim, 7. Johannes Johannesen Stoere Thuenæs og 8de Anders Larsen Stoere Thuenæs.

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet.

3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy kongelige Skatter for dette Aar af Beløb 260 r 12 s og over Re\n/tte Skatten af Beløb 39 r 4 mrk 13 s, der inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse

4. Ditto over den for første Termin resterende, og ved Forordningen af 11te Martji 1789 paabudne, Formue skatt, af Beløb 52 r 3 mrk 6 s der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen, som havde videre med Tinget at udrette, thi blev samme sluttet.