Del D av NHL Tb. nr. 47  1785-1790  (Sommertingene 1787)

 

 

 

(1787: 163b)

 

Extra Ret for Schiolds Skibreede 1787

Aar 1787  den 9de Januarii  blev i Madame Seehuuses Huus i stoere Sandvigen holdt Extra Ret for Schiolds Skibreede af Sorenskriveren med efterskrevne af Hr: Foged Wangensteen tilnævnte 8 Laugretsmænd  1. Hans Lorentzen Fæster  2. Johan Hendrich Harries  3. Ole Sivertsen  4. Ole Hansen Thune  5. Ole Ellingsen  6. Hans Joensen  7. Rasmus Larsen  og 8. Sven *Tosmasen (Tomasen) Rødland  alle af stoere Sandvigen.

  Hr: Foged Wangensteen fremlagde hans i denne Sag udstædede skriftlige Stævning af 16de Xbris sidstl:  lovlig forkyndt alle vedkommende efter dens Paategning, som her indtages  saalydende.

  Af de indkaldte mødte {af de bestaalne} Krudmesteren i Alvøens Krud Mølle Johan Boch og hans 2de Tjeneste Drenger Poul Johannesen og Johannes Olsen, der ere bestaalne. Arrestanten Jaen Olsen blev fremstillet uden Baand og Fængsel.

  Hr: Fogden fremlagde dernest den ham under 14de Octobris sidstl: tilstillede Actions Ordre i denne Sag  og dernest det under 11te sam/m/e Maaned af Hr: Byefoged Bentzon afholdte Examinations Forhør, efter hvilket sidste han udbad Delinqventens Tilstaaelse her for Retten indtaget  samt at han dernest om hans Forhold og Vandel yderligere maatte examineres.

  Bemelte Actions Ordre indtages her, men Examinations Forhøret vedhæftes Acten.

  Den for Arrestanten anordnede Defensor Procurator Schnabel loed ved Ole Sivertsen anmelde sit Forfald  at han i Dag er occuperet ved Laugtinget  og fremlægge den ham under 14de Octobr: sidstl: fra Stiftet tillagde {Act}\Defen/tions Ordre  hvor efter han reserverede reservanda, og bemelte Defentions Ordre indtages her  saa lydende.

  Fra Forvalteren ved Lyse Kloster Gods  Sr: Haarberg  blev ved Krud mesteren Boch fremlagt en Skrivelse af Dags dato, der her indtages.

  Derpaa fremkom Arrestanten Jaen Olsen, der

 

1787: 164

 

anhørte sin Forklaring forelæse af Examinations Forhøret  og vedblev samme i et og alt  med det Tilføyende at han paa Friderichshald var gift  og ægteviet i Berge Kirke ved Friderichshald til sin Koene ved Navn Karen Marie Lars Dotter, der ved den Tiid han forlovede sig med hende tjenede hos en Mand i Berge Sogn i Nærheden af Kirken  ved Navn Anders Larsen, hvis paaboende Gaards Navn han ej kand erindre  og denne hans Hustrue døde et Aar efter Vielsen  kort førinden han afrejste til Sverrig. Fremdeeles angav han  paa Friderichshald at være enrolleret til hans May:ts Søe Tjeneste  og at han om Vaaren 1784 blev afsendt som Marin til Kjøbenhavn, hvor fra han blev entlediget ved Ankomsten til Kjøbenhavn formedelst den faldende Syge  hvoraf han paa den Tiid ofte var angrebet. Ved Hjemkomsten derfra til Friderichshald døde hans benævnte Hustrue, og derpaa henrejste han til Sverrig i Hensigt at søge Raad for sin faldende Syge  som i Forhøret er forklaret. Paa Tilspørgende sagde han ej at kunde erindre Navnet af den Præst i Berge Sogn der havde viet ham til sin Koene.

  Ole Sivertsen, som havde afhentet Arrestanten fra Byens Arrest, med bragte tillige en af Byens Arrest Forvarer forseglet rund Træe Æske, hvilken inden Retten blev aabnet  og hvor udi befandtes 11 Rdlr Banco og 16 Rdlr 14 s i Sølv Myndt  og et Par Sølv Knæe Spender med Sølv Hager, der nu af først anførte 2 Laugretsmænd blev taxeret for 1 Rdlr 3 mrk  og Æsken for 4 Skilling.

  Arrestanten forklarede end viidere  at kort efter at han med disse Tyve Koster var afrejst fra Alvøen en Miils Vej der fra  bragte han denne Æske paa Land paa et Fjeld  og ved Eftertælling af de deri værende Penge  fandt derudi 16 Rdlr 14 s Sølv Penge og 12 Rdlr i Banco, af hvilke sidste han toeg Een Seddel, som han vexlede i Qvalesund og fortærede der  og gav 4 mrk for en Bom/m/e, som han der kjøbte og nu er beroende hos ham i Byens Arrest Huus

  Der paa fremkom

            1.  Johannes Olsen Hoepe, tjenende hos Mesteren i Alvøens Krud Mølle Sr: Boch, der vedkjendte sig den nu frembragte Æske med derudi \værende/ Banco Sedler

 

1787: 164b

 

og Sølv Myndt samt et Par Sølv Knæe Spender  og bevidnede under corporlig Eed med oprakte Fingre  imod sin Vilje at være samme frakommen ved den Tiid Arrestanten Jaen Olsen rømte bort fra Krud Møllen  med det Tilføyende at efter hans Overregning havde der paa den Tiid været i bemelte Æske Penge og Banco Sedler over 30 Rdlr  henved 38 Rdlr, men paa et Par Rdlr nær kunde han ej bevidne det med fuld Vished.

  Derefter blev frem bragt de fra Poul Johannesen i Krudt Møllen staalne Koster

En graae Vadmels Trøye  der af bemelte Mænd blev taxeret                           3 mrk

En Lerreds Skjorte for                                                                                   3

Et Par graa Uld Strømper for                                                                                                 12 s

Et Par sorte Vadmels Buxer                                                                                       1            8

                                                                                                                      ------------------------

                                                                                              Tilsam/m/en      1 rd      2 mrk     4 s

 

            2.  Bestaalne Poul Johan/n/esen, tjenende ved Alvøen Krud Mølle, der vedkjendte sig nys anførte frembragte 4 Klædemon  og beedigede sammes modvillige Fravendelse ved den Tiid at Arrestanten Jaen Olsen rømte bort af Tjenesten ved Krud møllen.

            3.  Mesteren i Alvøens Krud Mølle Jaen Boch fremstoed og forklarede at begge hans Drenge  Johannes Olsen og Poul Johannesen  for ham beklagede sig over at have mistet og vare frastaalet de foranførte Sager saasnart Arrestanten Jaen Olsen var bortrømt af Comparentens Tjeneste den 5te Octobr: sidstl:, til hvilken Tiid og fra 14 Dage efter Paaske 1786 bemelte Arrestant havde været i hans Tjeneste  uden at Comparenten imidlertiid havde fornummet noget uskikkeligt Forhold hos ham, og ellers frem lagde han nu det Pas fra Borgemæster Leth paa Friderichshald under 2den Febr: 1786  med sine Paategninger, som Arrestanten ved Tjenestens Tiltrædelse hos ham havde medbragt og overleveret  og her indtages saa lydende.

  Bestaalne Johan/n/es Olsen blev nu med Actors Samtykke \inden Retten/ tilbageleveret den frembragte Æske med Banco Sedler  Sølv Myndt og Sølv Knæspender  saaog Poul Johannesen de 4 KlædeMon

  Endelig forklarede Arrestanten at den Baad, af hvilken han havde betjent sig til sin Undviigelse, var fratagen dens Ejer Elias Ellingsen, beboende en Plads Bachen kaldet under Kongshavn, imod den/n/es Vilje og Viidende, og Krudmesteren Boch berettede at bemeldte Elias har faaet den/n/e sin Baad tilbage fra Qvalesund,

 

1787: 165

 

hvor den var blevet efterliggende ved Tyvens Anholdelse.

  Actor erklærede dernest at han ikke denne Gang saae sig i Stand til at Slutte Sagen, da saavel Examinations Forhøret som Delinqventens nøyere Forklaring nu inden Retten udfordrer nøyere Oplysning indhentet fra langt bort liggende Stæder; thi bad han i Overeensstem/m/else dermed Sagen udsat et Par Maaneder som den nærmeste Tiid, til hvilken sam/m/e kunde ventes at ind kom/m/e.

  Af Dom/m/eren blev

Forafskeediget

  Efter Actors Forlangende stilles Sagen i Beroe til Tirsdagen den 13de Martii førstk:  Formiddag Kl: 9  igjen at foretages her paa Stædet, til hvilken Tiid Laugrettet igjen her haver at indfinde sig.

 

Aar 1787  den 13de Martii  blev Extra Retten atter sam/m/estæds fremholdt i nys forestaaende Sag af Sorenskriveren med de sam/m/e Laugretsmænd som vare tilstæde den 9de Januarii, undtagen at i stæden for No: 6  Hans Joensen, der siden er død, sad Erich Monsen Westerlien, og for No: 7  Rasmus Larsen, der er syg, sad Lars Larsen Myrdahl

  Actor  Hr: Fogden Wangensteen  mødte og gav tilkjende at han ej endnu havde erholdet nogen af de fornødne Attester om Delinqventens Omstændigheder fra hans forrige Tilholds Stæd paa og ved Friderichshald, uagtet at han strax efter forrige Rettes Session havde anholdt ved Amtet om at reqvirere sam/m/e fra vedkom/m/ende Stæder, og fremstillede allene nu Ejeren af den under Forhøret ommeldte Baad  Elias Ellingsen paa Pladsen Bache under Kongshavn, som han begjerede examineret om han ikke modvillig var fravendt den ommeldte Baad og beedige sam/m/e  samt vedkjender sig Baaden, der siden er ham tilbageleveret og nu tilstæde ved det Stæd hvor den/n/e Extra Ret nu holdes.

  Arrestanten Jaen Olsen var tillige nu for Extra Retten tilstæde uden Baand og Fængsel  og vedkjendte sig den nu tilstædebragte Baad, som han havde taget fra Elias Ellingsen  Huusmand under Kongshavn, som han havde taget at betjene sig af ved sin Undvigelse fra Alvøen  og siden efter hans Paagribelse er Ejeren tilbageleveret.

  Saa mødte og Procurator Schnabel, som anbefalet Defensor for Inqvisiten og forholdt det fornødne.

 

1787: 165b

 

  Derpaa fremkom

            4.  Elias Ellingsen  Huusmand under Kongshavn  som vedkjendte sig den ham tilbageleverede og nu *tilstæværende liden Færings Baad, som den 5te Octobr: 1786 af Tyven Jaen Olsen var ham fratagen ved den/n/es Undviigelse fra Alvøens Krudt Værk og siden ved den/n/es Paagribelse er ham tilbageleveret, og beedigede dens modvillige Fravendelse paa den Tiid, og vidste i Øvrigt intet til Oplysning at forklare.

  Bemelte Færings Baad, som nu var tilstæde, blev af de her i Retten tilnævnte 2 Laugrets mænd Ole Sivertsen og Ole Hansen Thune taxeret for Een Rdlr,

  Da Actor ej forventede de forlangte Attester at kunde kom/m/e tilstæde førend ud i Maji Maaned nestkom/m/ende, da de ordinaire Sommer Tinge allereede ere begyndte først i Maaneden, maatte han begjere Anstand i Sagen til først i nestk: Junii Maaned.

  Defensor for Inqvisiten havde intet viidere at tilføre

  og af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Den forlangte Anstand bevilges *bevilges til Løverdagen den 2den Junii nestk:  Formiddag Kl: 9  at behandles for en Extra Ret her paa Stædet

 

 

 

Sommer Tinget for Sartors Skibreede 1787

Aar 1787  den 30te Aprilis  blev paa Tingstædet Tøsøen holdt Sommer Ting \for Sartors Skibreede/ af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 126  og fremlagde Attest om at have aflagt Eed for Laugmanden som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

Først blev kundgjort følgende 4 Høy Kongel: Anordninger

            1.  Placaten ang: den nye og rettede Post Casse Pensions Direction  og hvad der ved Ansøgninger derom bliver at iagttage og Attester derom, datr: Christiansborg Slot den 29de Septembr: 1786  forhen publ: for Mielde og Arne Skibreeder 1786 Høste Tinge

            2.  Anordningen ang: de Frieheder som forundes de paa Island oprettende Kjøbstæder, datr: Christiansborg Slot den 17de Novembr: 1786.

            3.  Placaten fra General Post amtet af 8de Decembr: 1786 ang: den nye anlagde Post imellem Stavanger, Bergen og Molde

            4.  Den Kongel: Placat angaaende Zælandske Søe Passe  datr: Christiansborg Slot den 7de Martii 1787.

 

1787: 166

 

 

Derpaa blev paaraabt de indstævnte Sager.

 

Michel Pedersen Dahle imod Niels Pedersen Telnæs den ældre med fleere

Procurator Schnabel mødte for Hoved Citanten Michel Dahle og fremlagde Continuations Stævning af 10de d: M: i forkyndt Stand  tilligemed skriftlige qvæstioner til Vidnerne af Dags dato  hvorefter han begjerede Vidnerne examinerede, hvilken Stævning og Spørsmaale her indtages.

  Procurator Lytkien mødte for Contra Citanterne, som nu i 4 Aar har været forfulgt af Michel Dahle  og som ved de Som/m/er Tinget 1786 førte uvragelige Vidner have beviist tilfulde det imellem Parterne sluttede Forliig. De paastoede da Forliiget ved Dom stadfæstet med viidere og vare nødde hertil, hvorvel med stoer Bekostning efterdie Michel Dahle brugte en Hoben Narre Stræger og viiste sig i Bund og Grund at være en Tverdriver; han vilde ikke efterkom/m/e hvad han selv havde indgaaet  sluttet og vedtaget til Forpligtelse for sig, han vilde  da Contracten Høste Tinget 1785 skulde oprettes  tillægge den en Post betræffende Lyngriven paa Tellenæs Landet, som Michel Dahle  den Tiid Forliiget blev sluttet  aldrig pratede om  og som Telnæs Mændene endnu mindre vilde indrøm/m/e ham. Til Forliiget, som beviist, og den Paastand Comparenten Som/m/er Tinget 1786 har nedlagt  refererede han og paastoed at Michel Dahle, foruden de forhen paastaaede 100 Rdlr, endnu maatte tilfindes at betale Telnæs Mændene 50 Rdlr i Ophold og Skade samt paaførte Omkostninger, og endelig  at Sagen eengang maatte faae en Ende, paa det Michel Dahle ej formedelst Døden skulle undgaae den Straf han her i Sagen har paadraget sig. Den nu fremlagde Stævning benegtede Lytkien  og sagde at qvæstionerne indbefatter ikke andet end nogle af Michel Dahle udSpeculerede Løgner og Ting der ikke har haft noget med det sluttede Forliig at gjøre, men skal være tildraget og passeret længe efter samme, hvoraf følger at det kand være Telnæs Mændene liigemeget hvad Michels sam/m/enskrabede Vidner hertil vil svare, imidlertiid forbeholdt

 

1787: 166b

 

Lytkien alt lovligt og vedtoeg den nu fremlagde Stævnings lovlige Forkyndelse for Telnæs Mændene

  Pr: Schnabel benegtede hvad Contra Citanterne haver ladet foregive om Forliiget, som just ved deres Nare Stræger og Tverdriverie ej af Hoved Citanten har kundet vedtages. I Øvrigt vedblev Comparenten at udbede sig Vidnerne afhørte, da han ej vilde opholde Retten med viidere repliqve paa Contra Citanternes ubeskeedne Tilførsel, hvor fore han ventede at de af Dom/m/eren vorder vedbørlig anseede.

  Lytkien svarede at Michel er ligesom hans Sag fuld af Narre Stræger og Uriimeligheder, hvorfore han liigefrem bør ansees, viidere var der ikke nu at svare Hr: Schnabel, kun dette at han ville viise den Godhed at gjøre Ende paa Sagen.

  Schnabel vilde udbeede sig at Hr: Lytkien ej længere vilde opholde Retten med unyttig Protocollation, da han intet heller ønsker end at see Ende paa Sagen, i hvis Ophold han ingen Deel har.

  Saavel de forrige som seenere Vidner mødte, undtagen Brithe og Anne Næsse, hvilke {Contra} \Hoved/ Citanten frafaldt.

  Derpaa fremkom efter den/n/e Hoved Continuations Stævning som

            1te Vidne Endre Hansen Tøsøen, der aflagde Eed og vandt til De fremlagde Spørsmaale   1te  joe  han var tilstæde her paa Tøsøen bemelte Tiid ude paa Ting Gaarden og hørte at Lars og Hans Telnæs vilde have Michel Dahle til at udstæde en Contract  og fulgte med ham et kort Stykke, hvor paa de skiltes ad igjen, men den omtalte Contracts egentlige Indhold og øvrige i den/n/e qv: Omspurgte  hørte Vidnet ej.   Til 2det joe  Hans Telnæs og en anden ustævnt trak Michel Dahle i Trøyen  og efter at Hans havde sluppet Michel Dahle og denne skildte sig fra ham  hyttede den ustævnte til Michel og sagde  Du skal troe paa det.

            2det Vidne Ole Nielsen Knapschoug, der aflagde Eed og vandt til de frem sadte Spørsmaale   1te  at han vel var tilstæde bemelte Tiid ude paa Ting Gaarden her paa Tøsøen og hørte at Michel Dahle i Samtale med de 2 omspurgte Personer at paastaae den Rettighed til Lyng Riven som hans Formænd havde haft, hvortil Lars og den ustævnte svarede  det kunde ikke kom/m/e

 

1787: 167

 

an paa 2 á 3 Børrer, men toeg han  Michel Dahle  meere deraf, vilde den ustævnte antaste ham derfor, men Contractens egentlige Indhold hørte Vidnet ej.   Til 2det joe  {de} \Lars/ holdte ham i Klæderne og slap ham efter Anmoedning af Hans strax derpaa, dog uden \at/ Klammerie var dem imellem.

            3die Vidne Tønnes Jensen Tvedt  der aflagde Eed og vandt til de fremsatte Spørsmaale   1te  Vidnet var tilstæde bemelte Tiid og hørte at Lars og Hans Telnæs vilde have Michel Dahle til at oprette en skriftlig Contract angaaende noget som tilforn var omtalt med Lensmanden, med hvilket Michel ej vilde være fornøyet som de vilde have det, Contractens egentlige Indhold hørte Vidnet ikke  ej heller det øvrige i den/n/e qv: omspurgte.   Til 2det Sp: ligesom 1te Vidne.

            4de Vidne Lars Monsen stoere Sanggolt, der aflagde Eed og vidste intet bestemt om Contractens egentlige Indhold, hvor fore Pr: Schnabel frafaldt dette Vidne.

            5te Vidne Wincents Thomasen Dahle aflagde Eed og vandt til de frem satte Spørsmaales 2den Afdeeling joe  han var tilstæde omspurgte Tiid og Stæd  og hørte da Telnæs Mændene siige at de vare forliigte med Michel Dahle saaledes at det skulde forblive som gammelt havde været  og i sær blev af Telnæs Mændene omtalt at Michel Dahle maatte rive 5 á 6 Børrer Lyng naar han trang dertil, og førinden Vidnet kom ind i Stuen hos Michel Dahle  var Lensmand Peder Tøsøen, Ole Andersen og Michel Olsen Tøsøen tilligemed Telnæs Mændene  Contra Citanterne  derinde i Stuen, og paa Pr: Lytkiens Forlangende fremstoed bemelte 3 Mænd fra Tøsøen  som efter Contra Stævningen have aflagt eedeligt Vidnes byrd i den/n/e Sag ved Som/m/er Tinget 1786  og under forhen aflagde Eeds Kraft vandt at Forliiget var sluttet saaledes som af dem er forklaret førinden Deponenten Wincents Thomasen Dahle kom ind i Stuen

            6te Vidne Abigael Lars Datter Dahle, med mundtlig Varsel indkaldet, aflagde Eed og vandt  omspurgte Tiid og Stæd at have været tilstæde og hørte der at *at Lars Erichsen, Niels Pedersen {og Endre} med fleere Beboere paa Telnæs, som ej ved den/n/e Continuations Stævning ere indkaldede, siige at Dahles Beboere maatte have deres Fæegang og Lyng Riven

 

1787: 167b

 

i Jesu Navn som de have haft det tilforn \i Marken/, og Vidnet erindrer ej om Lensmanden og forbenævnte Mænd fra Tøsøen endnu vare tilstæde i Stuen eller ej

            7de Vidne Iver Olsen Dahlseide aflagde Eed og vandt til de fremlagde Spørsmaales 2den Afdeeling joe  Vidnet var tilstæde omspurgte Tiid og Stæd og hørte Michel Dahle da at paastaae det først som Spørsmaalet indeholder  med Siigende ej paa anden Maade at vilde indgaae Forliiget  og derpaa indvilligede samtlige Telnæs Mændene sam/m/e saaledes som omspurgt, undtagen Rasmus og Ole Telnæs, og dette skeede imedens at Lensmanden og de andre 2 Mænd fra Tøsøen endnu vare der tilstæde. Vidnet sagde at være en Broder af Michel Dahles Hustrue.

  Proc: Schnabel frafaldt Spørsmaalenes 3die Afdeeling.

  Efter Pr: Lytkiens Forlangende blev paa nye fremkaldet Lensmand Peder Tøsøen, Michel Olsen og Ole Andersen Tøsøen  og under forhen aflagde Eeds Kraft forklarede at da det af dem omvundne Forliig skeede  var 6te Vidne Abigael Lars Datter og 7de Vidne Iver Dahlseide ej inde i Stuen, saavidt de bleve vaar, da der paa sam/m/e Tiid vare rom/m/et 6 Men/n/esker inde i Stuen, men Michel Olsen Tøsøen saa Abigael af og til inde i Stuen bag efter. Efter at det af dem omvundne Forliig var sluttet, kom sam/m/e Dag ind i Michel Dahles Huus en Mængde fleere Mennesker i et Barsel Følge  hvorpaa der blev talt adskilligt og af adskillige og en Tum/m/el  saa at de ej saa nøye kunde give agt paa alt, men Telnæs Mændene kom alle med disse 3 Deponenter  og i Følge med dem rejste bort igjen {bort med dem}, uden at disse 3 Deponenter hørte andet af Forliiget end de forhen have forklaret

  Procurator Schnabel forestillede at det med de førte Vidner i Dag er fuldkom/m/en oplyst og beviist at ej Contra Citanterne have vildet opfylde den af Michel Dahle betingede punct ved den ventilerede Contract i Henseende til Lyngriven i Tellenæs

 

1787: 168

 

og Dahles Mark, som de dog den omhandlede Tiid nest for Høste Tinget 1785 tilsidst havde lovet ham i fald han skulde ratificere og underskrive Contracten, hvor fore samme af ham ej heller har kundet skee, saameget mindre som han qva(?) Lejlænding kand eftergive noget af hans tilbygslede Gaards Rettigheder, der ej paa anden Maade end den af ham til Forliiget er proponeret og ham af dem lovet kand indgaaes. Den af Contra Citanterne mod Michel Dahle omprovede Omgang siden ved Magt at tvinge ham at udstæde skriftlig Contract, om vis puncter de ej vare bleven foreenede, røber deres slette Tænkemaade, uden at deres ubillige Paastand kand blive til Forbindtlighed for Hoved Citanten, som paastaaer deres Søgemaal i Følge den udtagne Continuations Stævning aldeeles afviist og forkastet  henholdende sig til Hoved Stævningen, hvorefter han paastoed Telnæs Opsiddere tilfunden at erstatte for det paatalte Fiske Spilde 100 Rdlr  item med mulcter for deres temeraire Omgang og brugte formastelige Udtrykke efter Dom/m/erens Eragtning vedbørlig anseede, samt at de tillige tilfindes at betale Hoved Citanten for denne aftvungne vidløftige Processes Omkostninger 50 Rdlr, hvorefter Sagen ærbødigst Submitteres Dom.

  Lytkien svarede kortelig at Michels Sludder om Fiske Spilde og hans første Hoved Stævning  er ganske unyttig, der han \har/ forladt Sagen, hvis Hoved qvæstion nu allene bliver om det nyelig førend Høste Tinget 1785 mellem Parterne sluttede  vedtagne og indgangne Forliig ikke bør staae ved Magt for begge Parter. Forliiget og det viidere har han ved de Som/m/er Tinget 1786 førte Vidner beviist, og de Provemaale, som i Dag ere førte, kand liigesaa liidet svække hiines Forklaring, som Michels øvrige Stræger, allerhelst Urigtigheden af hvad Abigael og Iver Olsen især have sagt  tilstrækkelig er oplyst. Lyngskjær i Telnæs *Umark tilkom/m/er ikke Michel  og er ej heller Michel hverken for lidt eller meget bleven tilstaaet, saa at den/n/e heele

 

1787: 168b

 

Løgn og Dispute ikkun er et Stratesgeme, hvis paaberaabte Lejlændings Ret liigesaalidet er beviist, som den  omend saa var  kunde tjene Michel til nogen Vægt. For Resten benegtede han Vidnernes Forklaring i Dag og Michels øvrige Tilførsel og Paastand, vedblev derimod sin forrige Irettesættelse, der liigehen er grundet paa Lav og Billighed.

  Pr: Schnabel svarede at det nu fra Contra Citanterne tilførte medfører intet Beviis, som kand svække den af de i Dag fra Michel Dahles Siide førte Vidners Provemaal, og derfore vedblev Comparenten sin forrige Paastand, forventende at Contra Citanterne vorder anseede for deres tilførte Glusser imod Michel Dahle.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Sagen optages til Kjendelse eller Dom efter Beskaffenhed.

 

Kaabeltved og Knapschougs Opsidere imod Opsidderne paa Agotnæs.

Procurator Lytkien mødte for Agotnæs Opsiddere og producerede skriftlig Continuations Contra Stævning af 7de hujus i forkyndt Stand for Parter og Vidner, af hvilke Vidner han først begjerede paaraabt dem som forhen efter Hoved Stævningen have aflagt en ganske ufuldstændig og tildeels urigtig Forklaring, hvorefter han forbeholdt strax at fremsætte qvæstioner baade til disse og de øvrige indkaldte Vidner.

  Procurator Schnabel mødte for Hoved Citanterne og vedtoeg Contra Continuations Stævningens lovlige Forkyndelse, men fremlagde skriftlig exceptioner imod endeel af de indstævnte Vidner, i Øvrigt forbeholdt Comparenten nærmere Indsiigelse ved de af Contra Citanterne fremsættende qvæstioner.

  Bemelte exceptions Skrift indtages her  saalydende

  Derpaa fremkom

            1.  det forhen afhørte 1te Vidne \Poul Michelsen Bildøen/, der sagde at være paa 25de Aar gam/m/el  at have tjent paa Bildøen

 

1787: 169

 

paa 7de Aar  og forhen paa Arefiord opdraget  og afhørt efter Hoved Stævningen som 1te Vidne, ham bad Pr: Lytkien tilspurgt   1mo  Om Vidnet nogensinde har været tilstæde eller forsamlet blant samtlige Opsiddere paa Gaardene Knapschoug, Kobbeltvedt og Agotnæs  samt hørt paa nogen Accord eller Vedtagelse imellem dem, hvad Tiid, hvilke Personer var det  og hvad blev der accorderet om?   2de  Har Vidnet seet paa eller været nærværende naar Opsidderne paa disse benævnte 3de Gaarder have uden for deres Land fanget Springere og anden Fisk  samt hvor det, som saaledes blev fanget, er blevet af?   3tio  Har Vidnet hørt paa hvad Stæd  samt hvad Tiid at Opsidderne paa Gaarden Agotnæs have lovet at deele med Opsidderne paa Kaabeltvedt og Knapschoug lidt eller meget af de Springere eller smaa Hvale som Agotnæs Mændene sidst i Aaret 1785 og Begyndelsen af 1786 fangede i Trane Vogen?   4to  Om det ikke var i Trane Vogen kaldet at den omqvæstionerede Fangst af Springere eller smaa Hvale skeede, har Vidnet nogen sinde seet  eller har Agotnæs Opsiddere nogen sinde lovet at deele med Kaabeltvedt og Knapschoug af den Fangst som har været gjort i Trane Vogen?

  Vidnet aflagde Eed, anhørte sin forrige Forklaring oplæst og vedblev sam/m/e  og forklarede nu til de fra Contra Citanternes Siide fremsatte 4 Spørsmaale   1ste  Vidnet har ej været tilstæde og hørt accordere imellem samtlige 3 Gaarders Opsiddere, men refererede sig til sin Forklaring paa Hoved Citanternes 1ste qvæstion  at have hørt det af Michel Michelsen Agotnæs den 2den Januarii 1786 og i Anledning Tiltale af Ole Andersen Bildøen, som var paa Baad med Vidnet  og som Vidnet ej kunde erindre, {svarede} \faldt/ Michel Michelsen Agotnæses Ord saaledes  Joemen blev  eller var  det lovet at Knapschoug og {Agot} Kaabeltvedt Mændene skulle være i Lag med Agotnæs Mændene om Hval Fiskeriet.   Til 2det  For ontrendt 3 á 4 Aar siden var Vidnet tilstæde i Bildøe Vogen da Opsidderne fra alle 3 Gaarder Knapschoug  Kaabeltvedt og Agotnæs vare der og fangede endeel smaa Hval eller Springere, men hvor den blev af  veed Vidnet ej anderleedes

 

1787: 169b

 

end at den blev deelt imellem dem.   Til 3die  har ej hørt viidere end hvad han har forklaret til 1ste qvæstion af Michel Michelsen Agotnæs  {og} men har ej hørt \det/ af de andre Opsidere paa Agotnæs   Til 4de joe  den sidste paasøgte Fangst skeede i Trane Vogen  en Vog under Agotnæs  og i Henseende det øvrige refererede Vidnet sig til sin forrige Forklaring.

  For det 5te bad Lytkien Vidnet fremdeeles tilspurgt om Opsidderne paa Knapschoug og Kobbeltvedt af sig selv kom ud i Trane Vogen den 2den Januarii 1786 uden nogen Paafordring eller Forlangende hertil fra Agotnæs Mændene?   og 6.  Om det ikke var Agotnæs Mændene allene som fangede disse smaa Hvale  samt allereede havde læst eller stængt Fangsten 3 Dage førinden Knapschoug og Kobbeltvedt Mændene ubuden kom derud?

  Vidnet svarede til 5te joe  han saae at Knapschoug og Kobbeltvedt Mændene kom derud i Trane Vogen den 2den Januarii 1786. men om de vare forlangede af Agotnæs Mændene derhen, veed Vidnet ej.   Til 6te  Vidnet saae allene at smaa Hvalene var stængte  /: eller ind sluttede ved Nodt :/  og {Vidnet} hørte fortælle at det var skeet 3 Dage forhen.

  Pr: Schnabel maatte ved dette Vidnes Forklaring ærbødigst beede anmærket at sam/m/e røber Vidnets Eenfoldighed og Misforstaaelse af de nu fra Contra Citanterne fremsatte indviklede Spørsmaale, som løber an imod de forrige fra Hoved Citantens Siide, hvorpaa Vidnet forhen fuldstændig har forklaret sig  og der fore *protsterede imod disse qvæstioners Fremsættelse for de fleere forhen afhørte Vidner, som ikun dermed kand blive confunderet.

  Lytkien bad i liige Ærbødighed anmærket at den/n/e Hr: Schnabels Indsiigelse røber Eenfoldighed og Misforstand. qvæstionerne ere hverken inqvisitoriske eller har noget ulovligt i sig, kun Sandheden og den rette Sam/m/enhæng er det man attraaer oplyst, hvilket Comparenten stadig troer Retten indrøm/m/er og bevilger; Thi paastoed han den matte og elendige Protest forkastet

 

1787: 170

 

samt qvæstionerne og Vidnerne i lovlig Orden antagene.

  Proc: Schnabel ventede at Lytkiens Durktrappenhed ved hans fremsatte indviklede qvæstioner bliver forekom/m/et.

  Derpaa fremkom

            2.  Ole Hansen Gietanger, der forhen som 2det Vidne efter Hoved Stævningen har været afhørt, som sagde at være 43 Aar gam/m/el og har boet paa Naboe Gaarden Gietanger i 15 Aar  aflagde Eed og vandt til de nu fra Contra Citanternes Siide fremsatte Spørsmaale, efterat hans forrige Forklaring var ham forelæst og han havde vedblevet sam/m/e,   til 1ste  Den omspurgte Accord imellem Opsidderne paa de 3 Gaarder{s Opsiddere} har Vidnet ej anhørt fra Førstningen, men refererede sig til sit Svar paa Hoved Citantens 1ste Spørsmaal  at have hørt det af Erich {Erichsen} \Steffensen/ Agotnæs  hvis Ord faldt saaledes  Vi Opsiddere paa de 3 Gaarde Knapschoug  Kaabeltvedt og Agotnæs, som tilforn have været i Hob om Hval Fangsten  skal forblive det fremdeeles som tilforn.   Til 2det ligesom nestforrige 1ste Vidne   Til 3die  Vidnet henholder sig til sit forrige Svar  og har ej hørt noget Løfte af Agotnæs Mændene om Deelingen af den omspurgte sidste Hval fangst i Slutningen af 1785 og Førstningen af 1786, tvertimod vidner dette Søgemaal at Agotnæs Mændene unddroge sig derfra.   Til 4de joe  den sidste Hval fangst skeede nysbenævnte Tiid i Trane Vogen, der blev ej talt af Erich Steffensen Agotnæs om Hval fangsten i Trane Vogen in Specie  men som foran er meldet om Hval fangsten i Almindelighed, og det er ikkun af Erich Steffensen Agotnæs  og ej af de øvrige Opsiddere paa Agotnæs  at Vidnet har hørt dette.   Til 5te qv: joe  ligesom 1ste Vidne og forhen er forklaret til 4de Hoved qvæstion.   Til 6te  Baade Windenæs og Agotnæs Mændene havde stænget Hvalen Nyt aars Aften eller 31te Xbr: 1785  og 2den Nye Aars Dag eller 2den Januarii 1786 kom Knapschoug og Kobbeltvedt Mændene derud

  Paa Tilspørgende af Dom/m/eren tilkjendegav samtlige Laugretsmænd at den af disse 2 Vidner omforklarede Talemaade  at være i Læg og være i Hav (Hob?) om Hval fangsten  er af Bonde Sprog efter almindelig Tale Brug oversat paa andet Norsk at være fælles deelagtig i Fangsten

 

1787: 170b

 

 

Da Dagen var forløben Kl: 7 Slet Aften  beroer Tinget til i Morgen tiilig, til hvilken Tiid de øvrige Vidner bleve tilholdte at være tilstæde

 

Dagen Nestefter  den 1ste Maji 1787  vedvarede Sommer Tinget for Sartors Skibreede med sam/m/e Laugret

 

og der continuerede først Sagen anlagt af Knapschoug og Kaabeltvedts Opsiddere imod Beboerne af Gaarden Agotnæs.

  Procurator Lytkien fremstillede for Contra Citanterne

            3.  Jens Michelsen Gietanger, der forhen har været afhørt som 3die Vidne efter Hoved Stævningen, som sagde at være omtrent 35 Aar gam/m/el og at have boet paa Naboe Gaarden Gietanger i 7 Aar, hvorfra han nu er bort flyttet, aflagde Eed og vandt til de fra Contra Citanternes Siide fremsatte Spørsmaale, efter at have anhørt sin forrige Forklaring og vedblevet sam/m/e,   til 1ste nej  og refererede sig til sit forrige  med det Tilføyende at Erich Steffensen Agotnæs sagde det skulle forblive som forhen havde været  om det end og var til en Koge Fisk, og viidere har Vidnet hverken hørt af Erich Steffensen Agotnæs eller af de andre Opsiddere paa Agotnæs.   Til 2det  Vidnet var til stæde da den omforklarede Hval fangst skeede ved Bildøe Landet  da baade Knapschoug  Kaabeltvedt og Agotnæs Mændene vare ved Fangsten og at stænge Hvalen, nogle fra hver Gaard, og den da fangne Hval blev solgt og Pengene der fore deelt imellem dem. Ved den/n/e Fangst var tillige med nogle Beboere fra Spielde  saa og Vidnet selv tilligemed {nogl} 2 andre Opsiddere fra Gietanger  disse sidste 3 Mænd for blot Slæbe Lod, og Spielde Mændene vare de første som denne Gang joege eller dreve Hvalen til Lands, hvor fore de og fik Lod deri, I Henseende hans Svar paa 2det Hoved Spørsmaal  forklarede han paa Tilspørgende efter Pr: Lytkiens Forlangende ej at kunde navngive de fleere som have fortalt ham om Brugen hermed (herom) i gamle Dage.   Til 3die nej  om den/n/e sidste Hval Fangst i Trane Vogen ved Nye Aars Tiid 1786 har han intet Løfte hørt af Agotnæs Mændene om Deelingen med Hoved Citanterne.   Til 4de ligesom 2det Vidne  og Erich Steffensen Agotnæs talte om Fangsten baade Nor og Sør i Almindelighed.

  Hoved Citanterne tilstoede nu Indholden af 5te og 6te Contra Spørsmaal  at de  nemlig Hoved Citanterne  kom derhen uanmoedede af Agotnæs Mændene af egen Drift  og at det blot var Agotnæs Mæn-

 

1787: 171

 

dene som havde stænget Hvalen i Trane Vogen Nye Aars Aften eller 31te Xbr: 1785, hvorefter {Contra} \Hoved/ Citanterne først kom derhen 2den Januarii 1786  da de havde faaet det at viide, i hvilken Anledning Proc: Lytkien frafaldt disse Spørsmaale.

            4de  Thomas Monsen Kaabeltvedt  forhen afhørt som 4de Vidne efter Hoved Stævningen  og Sted Fader til en af Hoved Citanterne Elling Christophersen Kaabeltvedt  der sagde at være henved 50 Aar gam/m/el og at have boet paa Kaabeltvedt i 25 Aar, aflagde Eed og vandt til Contra Citanternes 4 Spørsmaale, efterat være forelæst sin forrige Forklaring og at have vedblevet sam/m/e,   til 1ste joe  for {8} 9 Aar siden \fra nu af/ var samtlige Beboere paa Agotnæs  Erich Steffensen, Michel Michelsen  Johannes Olsen  Hans Steffensen, nu afdøde Peder Hansen, Steffen Erichsen \og/ Michel Jacobsen  forsamlede paa Gaarden Agotnæs tilligemed samtlige Beboere paa Knapschoug og Kaabeltvedt  og skeede da den til 1ste Hoved qvæstion omprovede Aftale  hvoraf de 3 først benævnte førte Ordet  men de andre Agotnæs Beboere samtykkede det tillige alle, og Vidnet var paa den Tiid Jordbruger paa Kaabeltvedt  men har fraveget sit Brug deri for 3 ½ Aar siden fra nu af  og er blot Huusmand.

  Pr: Lytkien sagde nu at de for Tiiden værende Opsiddere paa Agotnæs  og Contra Citanterne i den/n/e Sag  benegte in totum dette Vidnes Forklaring til 1ste qvæstion og de øvrige Spørsmaale, ligesom Personen umuelig  formedelst hans Medvirksomhed i Sagen  kand være det mindste at reflectere paa, om hvilket Comparenten under Proceduren nærmere lovede at handle, frafaldt 2den Contraqvæstion til dette Vidne  og begjerede 3de og 4de som forelæst til Besvarelse.

  Pr: Schnabel begjerede Vidnet forelagt til Besvarelse den 2den Contra qvæstion, hvortil Vidnet forklarede  for 9 Aar siden \fra nu af/ at have været tilstæde ved en slig Hvalfangst ved Kaabeltvedts Land, som skeede af Knapschoug  Kobbeltvedts og Agotnæses Opsiddere, da Fangsten blev deelt efter den i den Anledning oprettede Accord som omforklaret er  at Kobbeltvedts Land fik 1/6 Part i Lands Lod  og det øvrige blev deelt i 3 liige Deele  saa at hver Gaards samtlige Opsiddere fik 1/3 Deel  uagtet at Mandtallet var uliige og den Tiid 1 Mand meere fra Kaabeltvedt end fra Agotnæs.

  Fremdeeles vandt Vidnet til 3die Contra qvæstion nej  om Deelingen af Fangsten ved Nye aars Tiid 1786 in Specie har Vidnet intet Løfte hørt af Agotnæs

 

1787: 171b

 

Mændene om slig Deeling, men den forrige Accord var for en vedvarende Eftertiid saa  at naar og hvor Hvalen af alle 3 Gaarders Opsiddere blev fangen  skulle den deeles i 3 liige Deele i mellem dem  omendskjønt de ej derved vare tilstæde.

  Lytkien benegtede fremdeeles dette Vidnes Forklaring som urigtig i saavidt den angaaer en opdigtet Handling passeret for 9 Aar siden  og fra faldt den 4de Contra qvæstion.

  Pr: Schnabel svarede at Contra Citanternes Benegtelse af dette sidste Vidnes Provemaal, som ganske kom/m/er overeens med hans forrige Forklaring, er af ingen Vægt, da Vidnet er aldeeles uinterresseret i Sagen.

            5.  Mons Andersen Knapschoug, forhen afhørt som 5te Hoved Vidne  og en Sviger Fader af {Contra} Hoved Citanten Anders Thomasen Knapschoug, der sagde at være 62 Aar gam/m/el og i 35 Aar at have boet paa Knapschoug  de sidste 15 Aar som Huusmand, aflagde Eed, og efter at have vedblevet sit forrige Vidnes byrd efter Hoved Stævningen, som blev ham forelæst, vandt til Contra Citanternes qvæstioner   1ste nej  har ej selv hørt Accorden  men refererede sig til sin forrige Forklaring paa 1ste Hoved qvæstion  at have hørt det af Michel Michelsen og Erich Steffensen Agotnæs  deres Tilstaaelse om slig gam/m/el accord i alt som 1ste Hoved qvæstion ommelder, saavelsom af 2 afdøde Mænd paa Agotnæs, men om den seenere fornyede Accord har han allene hørt Fortælling af de andre Beboere paa Knapschoug og Kobbeltvedt   Til 2den qv: ligesom 3die Vidne Joen Michelsen Gietanger.   Til 3die {Vidne} \qv:/ nej  Vidnet er ej bekjendt derom eller har hørt Løfte om Deelingen af den her omspurgte sidste Fangst.   den 3de qv: frafaldt Lytkien.

            6.  Niels Nielsen  Huusmand paa Spielde, forhen afhørt som 6te Hoved Vidne, for hvilken Pr: Lytkien i Anledning Vidnets forrige Forklaring til Hoved qvæstionerne ikkun begjerede forelagt 4de contra qvæstion. Vidnet aflagde Eed  vedblev sin forrige Forklaring som blev ham forelæst  og vandt til 4de contra qv:  refererede sig til sit forrige Provemaal  og den her omspurgte sidste Hval fangst skeede i Trane Vogen ved Nye Aars Tiid 1786 af Windenæs og Agotnæs Mændene, som der stængede den.

            7.  Niels Haldorsen Spielde, forhen afhørt som 7de Hoved Vidne, vedblev sin forrige Forklaring, der blev

 

1787: 172

 

ham forelæst, aflagde Eed og vandt til 4de Contra qv: ligesom 5te Vidne. Ellers tilføyede Vidnet at have været med  tilligemed 3 andre Beborer paa Spielde  i Hvalfangsten {fra F} ved Bildøe Landet for 3 Aar siden fra nu af  og da fik Spielde Mændene ikkun Mands Lod af Fangsten, men det øvrige blev deelt imellem Knapschoug  Kaabeltvedt og Agotnæs Mændene som forhen omprovet er.

            8.  Michel Knudsen Spielde, 7de Vidne efter Hoved Stævningen, aflagde Eed, vedblev sit forrige Provemaal, der blev ham forelæst. han sagde at være 28 Aar gammel og ubeslægtet til Parterne  og vandt til contra qvæstionerne   1ste joe  han var tilstæde paa Knapschoug med samtlige Beboere paa Knapschoug \og/ Kaabeltvedt  og følgende 6 Mænd fra Agotnæs  Jacob Pedersen, Ørje Hansen, Steffen Erichsen, Michel Jacobsen, Michel Michelsen og Johannes Olsen, da Pengene bleve deelte af den ved Bildøe Landet for henved 3 Aar siden fra nu af fangne Hval  imellem bemelte 3 Gaarders Beboere, og hørte da den til 1ste Hoved Spørsmaal omforklarede Accord om Deelingen af Hval fangsten vedtagen af benævnte 6 Mænd fra Agotnæs  omtalt af dem saaledes at skee siden som før enten den blev fangen Sør \eller/ Nord  uden at være bestemt til noget vist Stæd, og der blev talt om at hver skulde gjøre sin Fliid hvor de kunde kom/m/e over eller fange Hvalen, og herved er tillige besvaret 2den contra qv:  som Lytkien der fore frafaldt.   Til 3die contra qv: nej  om den/n/e sidste Hvalfangst i Trane Vogen in Specie har Vidnet ej hørt af Agotnæs Mændene noget Løfte om slig Deeling  og herved er tillige besvaret 4de contra qv:, som der fore blev frafalden

  Pr: Lytkien benegtede dette Vidnes Svar til 1ste qvæstion som urigtigt

  Endelig forklarede dette Vidne eensstem/m/ig med 7de Vidne om Spielde Mændenes Mands Lod af den ved Bildøe Landet for 3 Aar siden fangne smaa Hval  da det øvrige blev deelt imellem Hoved og Contra Citanterne som forbemeldt

            9.  Hans {Fridrichsen} Fridrichsen Spielde, forhen 9de Vidne efter Hoved Stævningen, aflagde Eed, anhørte sin forrige Forklaring forelæst, og vedblev sam/m/e  med det Tilføyende at Agotnæs Mændene af Hoved Citanterne fik sin

 

1787: 172b

 

tredie Deel af den Hval, som for 3 Aar siden blev fangen ved Bildøe Landet den 2den Dag  endskjønt ingen af Agotnæs Mændene bemelte anden Dag vare tilstæde ved de sidste Hvalers Fangst førendt efterat den var draget til Lands, og første Dag af den/n/e Hvalfangst sam/m/estæds var der ikkun 3 Beboere fra Agotnæs tilstæde, men ikke desmindre fik samtlige Agotnæs beboere en fuld Tredie Deel af begge Dages Fangst. Foruden Deponenten og de 3 andre Mænd fra Spielde  var ved den/n/e her ommelte Hvalfangst ved Bildøe Landet 3 Mænd fra Gietanger som Arbejdere  der ikkun fik Slæbe Lod deraf  og da Ole Hansen Gietanger forlangte større Part deri, svarede Steffen Erichsen Agotnæs  det skal ikke skee  og Erich Steffensen Agotnæs sagde  de 3 Gaarder har været tilsam/m/en, skal og blive til sammen herefter, og derpaa blev Pengene for denne Hval fangst deelt imellem 3 Mænd paa Spielde  6 paa Knapschoug, 7 paa Kaabeltvedt og 8 paa Agotnæs, fradragen forud 1/3 Part i Lands Lod til Bildøe Mændene, og saaledes skeede Deelingen i sam/m/e proportion som tilforn imellem Hoved og Contra Citanterne var brugelig, eftersom Agotnæs Mændene ellers ikkun skulle nyde Mands Lod for de 3 Mænd som havde været tilstæde den første Dag ved den/n/e Fangst. Vidnet sagde end viidere at han {baade} har hørt at begge Parter {tilforn} tilforn have deelt saaledes deres Fangst indbyrdes i 3 liige Deele imellem de 3 Gaarders Opsiddere, uagtet at der har været fleere og færre Mænd fra een og anden af Gaardene. Dernest forklarede Vidnet til 3die Contra qvæstion nej  saadant Løfte in Specie har Vidnet ej hørt om Deelingen af den sidste Fangst i Trane Vogen.  de øvrige Spørsmaale frafaldt Lytkien.

Det efter Hoved stævningens fremlagde skriftlige Vidnes byrd af 10de Vidne Niels Hansen Algerøen  exciperede Lytkien imod som uden al Vægt og reflection, hvilket han nærmere lovede at oplyse under Sagens Drift.

            11te Vidne Anders Jensen Windenæs,

12te Vidne Ole Poulsen ibidem

13de Vidne Johan/n/es Andersen  og

14de Vidne Jacob Michelsen Windenæs

frafaldt Pr: Lytkien, da de intet til Sagens Oplysning have

 

1787: 173

 

forklaret.

  Siden Tiiden for dette Ting nu nesten er forløben og her er en Mængde andre Sager og Forretninger, der presserer  og udi de faa Tiimer af Dagen der nu er tilbage end nu maae expederes, indstillede Contra Citanterne om ikke Sagen til nestk: Høste Ting kunde udsættes og de stævnte samt uafhørt Vidner til den Tiid forelægges  og til den Tiid lovede Comparenten at svare *at *svare paa exceptionerne.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  I Anledning af den forløbne Tiid og Contra Citanternes Indstillende, hvorimod Hoved Citanterne ej har haft noget at indvende, beroer {Høste} Sagen til nestkom/m/ende Høste Ting for dette Skibreede, til hvilken Tiid samtlige indkaldte og uafhørte Vidner, som nu have mødt, forelægges under Fals maal at møde.

 

Madame Friis imod Ulve Hansen Fielde

Procurator Schnabel iretteæskede Sagen for Hoved Citanten og vedblev at paatrænge Dom med Protest imod viidere Udsættelse  samt Paastand af 10 Rdr Tillæg i Processens Omkostning, som Contra Citanten har forvoldet.

  Ulv Hansen Fielde tilkjendegav at han atter til dette Ting med mundtlig Varsel har ind kaldet Hoved Citanten for at anhøre Vidner om hans Uskyldighed i Sagen, Friefindelse for Hoved Citantens ubeføyede Søgemaal og Paastand, Satisfactions og skadesløse Omkostningers Erholdelse med viidere. Vidnerne, som herom under Fals maals Straf ere indkaldte, begjerede han tilspurgt om ikke de 2de Gjeder, som gik til Bejte i Lie og Fieldes fælles Udmark og af Ulv Hansen der bleve fundne samt til sig taget eller hjem førte fra Udmarken  vare Ulves Gjeder og af ham fra sit Hjem henbragte til Bejte i Udmarken, samt om ikke Vidnet har den Kundskab af de Lød og Mærker Creaturerne havde baade den Tiid Ulv bragte dem i Udmarken fra sit Hjem og da han igjen fra Udmarken bragte dem tilbage? Men da han fornam at Stævne Vidnerne havde efterladt at indkalde eller underrette de forhen førte Vidner om de nu indstævntes Afhørelse, maatte han begjere Sagen udsat til neste Ting for at redressere

 

1787: 173b

 

denne Mangel i fald Schnabel vil gjøre Ophævelser derom efter gam/m/el Skik.

  Pr: Schnabel  paa Grund af Lovens 1te B: 23de C: 13de Art:  protesterede imod Stævningens Antagelse  og da Contra Citanten nu 5 Ting Tiider har erholdet Udsættelse, uden at noget fra hans Siide er fremkom/m/et som kand svække de fra {Contra} \Hoved/ Citantinden frem førte Beviisligheder, hvorved det paastævnte Factum er godtgjort, ligesom at Citantinden liider ved saa længe at savne sine Creaturer og deres Hugel  og Contra Citanten er en bekjendt forarmet Mand, hvis Vilkor daglig bliver slettere, saa at hun tilsidst maae befrygte at han bliver aldeeles insolvent, saa vedblev Comparenten at protestere imod længere Udsættelse  og forventede uopholdelig Dom.

  Lytkien svarede at Vederparten intet alvorligt kand meene med Protesten, hvilket exceptionen viiser, og paa den/n/e sidste burde der unegtelig bleven renonceret, naar Hensigten ej var at spilde fleere Penge af Ulve Hansens Pung. Fejlen oprinder af Eenfoldighed og ikke noget intenderet Udhal, hvilket de mange frugtesløse Indcaminationer udviiser; thi bad han *han atter om Anstand og ej at blive overiilet med Retten.

  Pr: Schnabel vedblev sit forrige.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Endnu eengang bevilges den forlangte Anstand  formedelst den af Ukyndighed begangne formalitets Forseelse  til nestk: Høste Ting, med Erindring uden Ophold da at see den/n/e Sag sluttet, der har henstaaet saa lang Tiid.

 

Niels Nielsen Strømme imod Giertrud Niels Dotter  Hans Ebbesvigs Kone

Procurator Kahrs mødte for Citanten og indleverede den indstævntes Declaration af 30te April h: a:  hvilket han begjerede ad acta tilført og oplæst  og Sagen dermed ophævet.

 

Ole Olsen Bielkerøens Arvinger imod Lensmand Peder Tøsøen m: fl:

Procurator Kahrs mødte for Citanterne Hans Jørgensen  gift med Wendel Mons Dotter, Ole Olsen og Ole Monsen Bielkerøen  og indleverede et Skriftlig Stævnemaal af 10de April h: a:, hvis Paateigning viiser dens lovlige Forkyndelse, {og}

  Proc: Lytkien mødte for Lensmanden Peder Knudsen Tøsøen og de fleere indstævnte Paagjeldende, som forundrede sig over at see et Stævnemaal og et saa forstyrret Sigtelse fra Folk, som ingen af de indstævnte har haft noget at befatte med, fra Folk, som de indstævnte ikke engang

 

1787: 174

 

kjender  og fra Folk, som de indstævnte ej heller finde sig pligtige til at fremviise sin Formue og Pandte Obligationer for. Sagens og dens Omstændigheder skal i sin Tiid viise at Lensmanden og de fleere har i sit Foretagende haft Rett og Billighed for Øyne, ingen Forurettelse begaaet, og følgelig kunde ingen indstævnt Part være meere Frimodig end Comparentens Committentere  der nu ikke formedelst Tiidens Korthed vilde viise Specielle Urimeligheder, som Søgemaalet indbefatter, kun benægtes Stævningen i sit heele Omfang, reservere alt lovligt og erindre at Lensmanden ikke har oppebaaret nogen Jorddrottelige Rettigheder for Citanterne, altsaa, ej heller skylder dem noget Regnskab, var alt hvad Comparenten for Tiiden vilde siige  omendskjønt til Overflod da Søgemaalet, som ugrundet  desuden maae bortfalde af sig selv.

  Pr: Kahrs svarede at den Tiid der vilde medgaae til at besvare sin Vederparts Nedlagde forstyrrede Procedeur, var aldeeles spildt og ansaae det ike værdigt Besvarelse. Han begjerede derfor de indstævnte Vidner paaraabt og examineret efter de nu fremlagde skriftlige Qvæstioner af Gaars dato.

  Bemelte Stævning og Qvæstioner her indtages  saalydende:

  Procurator Lytkien vedblev sit forrige og meente at Spørsmaalene gaar uden for Stævningen  der allene hensigter paa nogle Jorddrottelige Rettigheder  og ikke paa en død Mand navnlig Ole Olsen Bielkerøen, som bør ligge urørt i Graven, hvorfore han indstillede hvor lovligt det kunde været at antage Provemaal derefter, for resten skulde det Glæde Comparenterne om Citanten en anden Tiid vilde bruge meere Eftertanke end deres Adfærd viiser i Dag.

  Pr: Kahrs formodede at naar hans Vederpart havde med Eftertanke igjennemlæst Stævningen, haabede han at han selv ville indsee hvor ugrundet hans exeption er mod Qvæstionerne; stoelende paa at den respective Dommer selv ville indsee Urigtigheden af hans exeption  i sær da han hans Vederpart ikke havde opgivet nogen speciel Qvæstion der skulde striide mod Stævningen, han indlod det derfore til Dommerens Eragtning.

  Pr: Lytkien erindrede til sit forrige at Stævningen slet ikke berører  ikke heller er de indstævnte kaldet til at anhøre en saadan Forklaring som Spørsmaalene indbefatter, hvis Hensigt Stævningen nødvendig maatte indbefatte og de Paagjeldende være bleven underrettet om. At de saakaldede  Beboere, som 4de  5te og 6te, 7de og 8de Spørsmaal handler om og derudi foregives ikke ere stævnede hverken til Sagen eller noget Provemaals Paahør, hvilket Comparenten formeente var saameget meere nødvendigt, som ingen Forklaring eller Vindesbyrd over ustævnte Personer efter Loven bør admitteres  og Spørsmaalene just eene anrører disse saakaldede beboere der nødvendig først bør *varslet (varsles), thi refererede Comparenten til Lovens 1 – 4 – 1 som hjemler exeptionen  og paastoed under alle lovlig Reservation disse benævnte Spørsmaale afviiste.

  Pr: Kahrs svarede at naar hans Vederparter vare af denne Tanke at de kunde undgaae Sigtelsen formedelst denne andlagde

 

1787: 174b

 

exeption, kunde den vel være, som en liden Lindring, men da den aldeeles intet kand hjelpe de indstævnte  ansaae han den fra den rette Siide, som aldeeles unødvendig, Comparenten refererede sig altsaa til sin procedeure.

  Pr: Lytkien erindrede tilsidst at saafremt Rettergangen og Behandlingen skal være lovlig  maae nødvendig dette Væsentlige iagttages  nemlig at intet Provemaal over ustævnte Personer bør antages, comparentens uforanderlige Tanker var dette, Loven hjemler Paastanden  som han indstilte til Dommeren.

  Pr: Kahrs erindrede ellers at den i 4de Qv: omtalte Beboer paa det omqvæstionerede Brug i Bielkerøen  findes saavel i Stævningen omtalt som i Kaldsmændenes Forkyndelses Paateigning findes at være lovlig stævnt for Processens Skyld, hvad de øvrige omtalte Beboere som 5te Qv: omtaler  ere for lengst afdøde  altsaa haabede han at hans Vederpart selv ville indsee baade hvor urimelig hans Paastand er til at opfylde for comparenten, saa og at det intet ville være en absolut fornødenhed at lade den forkynde for disse om endog de levede, da Qvæstionerne ikke sigter til mindste Skade for dem, han vedblev derfore sin forrige Paastand.

  Bemelte Lejlending paa Bielkerøen  Anders Monsen  mødte nu og vedtoeg at være Stævningen forelæst og forkyndt efter Paateigningen, og de mødende Vidner blev af Dommeren fremkaldet til Afhørelse paa de fremlagde Spørsmaale  og derpaa frem kom som

            1te Vidne Iver Rasmussen Bielkerøen, der aflagde Eed og vandt til de fremlagde Spørsmaale   til 1te ? joe  og han skal være død for omtrent 19 Aar siden.   2det ?  han efterloed sig sin Enke Wendel Mons Datter  der nu er gift med en Mand i Sandvigen ved Bergen, og 2de Sønner ved Navn Ole Olsen og Mons Olsen, som begge nu ere tilstæde for Retten.   til 3die ? joe  der blev holdt Registering efter ham og hans Løsøre blev bortsolgt ved Auction  men hvor meget samme beløb sig  veed han ej saa nøye, undtagen efter Sigende henved 40 á 50 Rdr  og {Vidn} efter Fortælling skal Creditorerne i hans Boe ej have faaet nogen Betaling, men Creditorerne har ej selv beklaget sig for ham, at være kommet til kort   Til 4de ? joe  som omspurgt.   Til 5te ?  Ingebrigt  hvis navn han ej saa nøye kand erindre  og efter ham kom bemelte Anders Monsen.   Til 6te joe  ikke rettere Vidnet veed.   Til 7de ?  Lensmand Peder Knudsen Tøsøen   og Til 8de ? Nej  det veed Vidnet ej.

            2det Vidne Karsten Rasmussen Leerøen  der aflagde Eed og vandt til de fremsadte Spørsmaale   til 1te og 2det ligesom forrige Vidne   til 3de joe  der blev holdt Registering og Auction  som omtrent beløb sig 30 á 40 Rdr,   til 4de og 5te ligesom forrige Vidne  med Tilføyende til den sidste at den første Lejlendings Navn var Ingebrigt Steffensen   Til 6te, 7de og 8de ligesom forrige Vidne.

            3die Vidne Anders Jacobsen Røe, opholdende sig i Fanøe Præstegjeld, der aflagde Eed og vandt til de for ham fremlagde Spørsmaale

 

1787: 175

 

Til 1te ? joe  som *opspurgt ved Mechalis Tiid 1786.   Til 2det ?  For Lensmanden Peder Knudsen Tøsøen,   Til 3die ?  Summens Beløb kunde Vidnet ej melde  da Lensmanden ej paa Forlangende ville fremviise Obligationen  og siden var Vidnet atter hos bemelte Lensmand kort efter Hellig 3 Konge dette Aar  og havde med sig Penge 30 Rdr for at betale bemelte Peder Tøsøen benævnte Obligations Summa, hvilken denne ej ville imodtage

            4de Vidne Sander Monsen Røe, der aflagde Eed og vandt til de for ham fremlagde Spørsmaale eensstemmig med 3de Vidne i et og alt.

  Pr: Kahrs frafaldt det indstævnte Vidne Salamon Hummelsund, men da endeel ustævnte Vidner nu ej efter Løfte mødte, maatte han begjere Sagens Anstand til næste Rett.

  Pr: Lytkien forbeholdt Indsigelse imod de førte Provemaal.

  Af Dommeren blev

Eragtet

  Den forlangte Anstand bevilges til næste Rett.

 

Nye Sag,

Johannes Knudsen Børnes imod Mons Telle m: fl:

Johannes Knudsen Øvre Børnes mødte og anmelte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Mons Willumsen Telle og Johannes Rasmussen Nipen til at fremviise her paa Tinget {af} deres gamle Skjøder og Obligationer.

  De indstævnte mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Peder Knudsen Tøsøen og Ole Pedersen Hagenæs bevidnede under Eed at have forkyndt Mons Telle og Johannes Nipen Varselen i deres egne Boepæl og Paahør for meere end 14 Dage siden.

  Sagsøgeren begjerede Laugdag for de udeblevne

  og af Dommeren blev

Eragtet.

  Lovlig indstævnte Mons Willumsen Telle og Johannes Rasmussen Nipen, gives Laugdag til næstkommende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Nye Sag.

Ole Endresen Ebbesvig imod Peder Olsen Midtvedt.

Ole Endresen  tjenende paa Ebbesvig  mødte og anmelte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Peder Olsen Midtvedt, for tilføyede Beskyldning af smaae Tyverje  eller at have tinlet Smaa Silde Garn, der fore at lide Dom til Undgjeldelse og Søgemaalets Omkostning at oprette, samt derom at anhøre Vidnerne, Grim Wermundsen Midtvedt og Hustrue Dordie Anders Dotter  og Piigen Maritha Wermunds Dotter Midtvedt, som under Lovens Faldsmaal ere kaldede at aflegge eedeligt Vidnes byrd i Sagen.

  Paagjeldende Peder Midtvedt og Vidnet Dordie Anders Dotter mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Peder Knudsen Tøsøen og Ole Pedersen Hagenæs bevidnede at have forkyndt begge disse foranførte Varsel i Eget Paahør og Boepæl for meere end 14 Dage siden  det de med Eed bekræftede.

  Derpaa frem kom som

 

1787: 175b

 

            1te Vidne Grim Wermundsen Midtvedt, der aflagde Eed og vandt, at i dette Aars Vaar Fiske nyelig forinden sidstleeden Paaske, var indstævnte Peder Olsen Midtvedt tilstæde i Vidnets Huus  og der i Nærværelse af hans Hustrue Dordie Anders Dotter og Søster Maritha Wermunds Dotter sagde, at Sagsøgeren Ole Endresen Ebbesvig skulle have tinlet Nore Strømmes {Garn} Smaae Sille Garn  eller staalet noget derudaf imedens det laae i Søen  og at Nore Strømmes Drenge kom over ham og saae at han gjorde det, hvilke Drenge paa Strømme bandt Ole Endresen fast i Baaden som han foer udi  og loed fra(?) ræge.

            2det Vidne Maritha Wermunds Dotter  nest forrige Vidnes Søster  der aflagde Eed og vandt i et og alt eensstemmig med nest forrige Vidne.

  Sagsøgeren begjerede Laugdag for Paagjeldende Peder Midtvedt  og frafaldt det udeblevne Vidne.

  Af Dommeren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Peder Olsen Midtvedt gives Laugdag til *nestkommer Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen

 

Engel Hansen Schaalevig imod Ole Rasmussen Miøvig

Engel Olsen Schaalevig mødte og Æskede Sagen i Rette efter Udsettelse fra forrige Ting.

  Procurator Lytkien tilkjendegav at Ole Rasmussen Miøvig til dette Ting og Tiid med mundtlig Varsel havde ladet indkalde Hoved Citanten, for ej allene at anhøre Vidner stævnte og ustævnte om hans Uskyldighed udi den Hoved paastævnte Sag, betreffende den afbrændte Høe Lade paa Schaalevig, men endog fordje han af Hoved Citanten er *blev forbudet Vandet i Elven paa Schaalevigs Gaard  og fordi Hoved Citanten har Ære Skjeldet Ole Miøvigs Hustrue  at hun nemlig ikke var Granhæv  hvilket Ords bemærkelse er en Oprører og ildetænkende Menneske som ingen anden bør være i Lag med, herom at høre Vidner og liide Dom til Afstraffelse, Opretnings Givelse for Beskyldning og Tort, samt Søgemaalets Omkostninger at oprette med viidere efter nærmere Paastand.

  Hoved Citanten mødte og sagde at i hans Fraværelse er saadan Contra Stævning forkyndt for hans Hustrue og hans Boepæl.

  Contra Citanten fremstillede som

            1te Vidne Alis Jens Dotter {og}  huus Kone paa Naboe Gaarden Nordeide  der aflagde Eed og vandt, at da hun blev vaer den opkomne Ilds Vaade paa Gaarden Schaalevig sidstleeden Sommer 1786  var alle 3 Løer eller Høe Lader der paa Gaarden i Brand, og da hun ej vidste Videre til Oplysning i Sagen  blev hun demitteret.

            2det Vidne Michel Pedersen Dahle, der aflagde Eed og vandt at da han som Stævne Vidne til afvigte Aars Høste Ting fra Engel Hansen Schaalevig skulde indstævne Contra Citanten Ole Rasmussen Miøvig eller Schaalevig i denne Sag, havde Engel forlanget at han skulde indstævne Oles Hustrue fordje hun ej var Grandhæv

 

1787: 176

 

og at han ville have hende af Gaarden, og dette Ord \../ Granhæv, bemærker efter den vedtagne Meening i Bonde Sprog, ej at være saaledes beskaffen at andre kan boe i Lag med Hende.

            3die Vidne Anders Didrichsen Dahle, adlagde Eed og vandt eensstemmig med nest forrige Vidne Michel Dahle, med hvilket dette var stævne Vidne i denne Sag fra Hoved Citanten.

            4de Vidne Steffen Michelsen Algerøen, der aflagde Eed og vandt at nyelig før Juul 1785 havde Vidnet eendeel Malt at male paa Contra Citanten Ole Rasmussen Schaalevigs Qværn, og efter at Qværnen havde standset af Mangel paa Vand  gik Vidnet ud af Qværne Huuset for at eftersee Aarsagen dertil  og mødte da Hoved Citanten Engel Hansen Schaalevig, som kom gaaende fra sin Qværn der oven for, i hvilken strækning Stemmen til Qværnen tillige er beliggende, og Vidnet bad Engel at unde sig noget Vand til at faae udmalet sit Gods paa Contr: Citantens Qværn, hvortil Hoved Citanten Engel svarede Vidnet: joe  for din, nemlig Vidnets, Skyld skal du faae Vand til at male med

            5te Vidne Lars Erichsen Nordejde, der aflagde Eed og vandt at da Vidnet noget før Juul 1785 havde Een halv Td: {Rug} \Malt/ at male paa Contr: Citanten Ole Rasmussens Qværn, blev samme standset kort efter at de havde udmalet paa Hoved Citantens Qværn der oven for  formedelst at Hoved Citantens Søn i hans Fraværelse havde ladet stoppe {Stemmen} den der oven for liggende Stem eller Vand Demming, hvilken Contr: Citanten siden maatte aabne igjen for at skaffe Vandfald til Qværnen, hvorefter Vidnet først fik udmalt sit Gods, siden gik Vidnet med Contr: Citanten op til Stemmen og traf der Hoved Citantens begge Sønner, som tillukkede Lugen til Stemmen  med Trudsel til Contr: Citanten at ville slaae ham i fald han aabnede den igjen, men da Vidnet bad dem om igjen at aabne den til Brug for sig  indvilligede de samme  med Sigende til Vidnet  for din Skyld skal det skee.

  Hoved Citanten Engel Schaalevig, begjerede Anstand i Sagen til næste Ting, som Contr: Citanten tillige indstillede, for til den Tiid fra [sin] Siide at slutte Sagen, som der for af Dommeren blev bevilget

 

Fogden imod Lars Gregoriussen Glæsnæs med fleere

Hr: Foged Wangensteen Æskede Sagen i Rette mod Lars Gregoriussen Glæsnæs for Kirkens Forsømmelse  og endeel fleere for Sværgen og Banden  og frem lagde den ved sidste Ting faldne Fornyelses Laugdag lovlig forkyndt efter Paateigninger, hvorefter han begjerede indstævnte Paaraabt, men Declarerede derhos at han frafaldt den ved Incaminationen ommelte Piige Christi  da hun ikke skal være i Sognet at finde

  Paagjeldende Lars Gregoriussen Glæsnæs mødte og vedtoeg Laug dagens lovlige Forkyndelse, og forestillede at han som Lods var nødsaget i Embeds Forretninger, som oftest at bortreise, naar han ellers gjerne

 

1787: 176b

 

ønsket at søge Kirke, hvilken han i Øvrigt desimellem ingenlunde forsømmer, der er noksom bekjendt for den Meenige Almue  og hvorom han begjerede Laugrettes Forklaring indhæntet.

  Laugrettet tilkjendegav at de ofte have seet bemelte Lars Glæsnæs i Kirken  vel 20 Gange om Aaret.

  De øvrige Paagjeldende mødte ikke efter Paaraab  og Laugdagens Forkyndelse, blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paateigning.

  Fogden fremlagde dernest afg: Sogne Præst Hr: Magister Sundes Tvende Attester om de paastævnte Forbrydelser  og allegerede dernest Lovens 6te Bogs 3 Capt: 1 Art:, Forordningen af 12te Maji 1735  og Rescriptet af 31te Maji 1741  i Overeensstemmelse med hvilke han paastoed og indloed Sagen Dom.  hvortil den optages.

 

Fogden imod Ole Monsen Søre Toft og Kari Jons Dotter

Hr: Fogden i rette Æskede Sagen og fremlagde den deri \af/ afg: Hr: Magister Sunde givne Anmeldelse  som tilligemed de Sigtendes egen Tilstaaelse ved Sagens Incamination vil være beviis nok for Sigtelsen, hvorfor Actor paastoed Dom over Ole Monsen til Bødernes Udreedelse og den ved Forordningen af 2de 9br: 1745 dicterede Straf tilligemed de paa denne Proces anvendte Omkostninger, som ej kand anføres ringere end Tre Rigsdaler, dog declarerede Actor herhos at bemelte Ole Monsen havde betalt paa Bøderne 4 Rdr, som altsaa kommer til Afdrag, og hvad Piigen angaar, da, som hun har betalt Bøderne  frafaldes viidere Paastand imod hende.

  Paagjeldende Ole Monsen loed ved Michel Dahle forestille at da han er aldeeles villig at Ægte Kari Jons Dotter  men ej der til kand erholde Samtykke af sine Forældre, hvis Understøtning han som Krøbling umuelig kand undvære og derfor ej derved tør fortørne dem  paastoed han Ærbødigst at fri kjendes for den paastaaede Tugt Huus Straf, saameget meere, som han der er Krøbling, intet Arbejde der kand udrette, men allene blev Stiftelsen til Byrde, hvorhos Michel Dahle tillige berettede at Karie Jons Dotter ligeleedes fra sin Siide var villig efter sit givne Løfte at Ægte ham, der end og er Dommeren og Laug Ret bekjendt

  af Dommeren blev

Eragtet

  Sagen optages til Dom.

 

Nye Sag.

Hr: Fogden imod Karie Hans Dtr: Schaalevig

Hr: Fogden til kjende gav at han med mundtlig Varsel til dette Ting havde indstævnt Kari Hans Dotter Schaalevig for begaaet Lejermaal med Enkemand Mons Olsen, Dom at lide til Bøder og Omkostninger.

  Paagjeldende Karie Hans Dotter mødte og tilstoed Sigtelsen.

  Fogden begjerede Sagen udsat til næste Ting  og reserverede til den Tiid at fremlægge den fornødne Præste Attest,

  Af Dom/m/eren blev

 

1787: 177

 

Eragtet

  Efter Actors Forlangende beroer Sagen til nestk: Høste Ting

 

Derefter blev kundgjort følgende

            1.  Eet Skiftebrev forrettet [efter] Ung Karl Knud Salamonsen Hamre  begyndt 1te Septr: og sluttet 20de December 1786, hvorved blev udlagt   1. Udi Gaarden Bielkerøen  No: 1  3 M/ark S:r til Broderen Peder Salamonsen.   2. til Moderen Herborg Knuds Dtr: Hamre 8 9/14 M/ark Fisk i Øvre Golten  No: 21,  og til hver af de 2de Brødre Ole og Salamon Salamonssønner 19 98/100 M/ark Fisk i Gaarden Nordvigen  No: 43.

            2.  Eet Auctions Skjøde fra afg: Albert Henrich Mejers Sterboe til Ole Michelsen øvre Børnes paa 24 Skilling Penges Leje i Gaarden Nedr: Børnes  No: 3, indberegnet Omkostningerne  for 44 Rdr 2 mrk 10 s  datr: 24de Januarii 1787.  indført i Skjøde Bogen fol: 803.

            3.  Eet Bygsel Brev af Peder Andersen Bache til Anders Jacobsen paa ½ Vog Fisk i Gaarden Warøen  No: 8, som Ole Christophersen har brugt  datr: 30te April 1787  med Revers.

            4.  Eet Bygsel Brev af Christian Ameln til Mons Larsen paa 13 ½ M/ark S:r i Trollevig (Trællevig)  No: 10, som hans Moder har brugt, med Forbeholdenhed af Lands Lod, og at Lejlendingen fahlholder alle sine Fiske Avl for Jorddrotten til Markets Pris enten ved Tønnevig eller hans Handelsstad Bratten  datr: 25de April 1787.  med Revers.

            5.  Een Ditto af Ole Olsen Worland til Thore Andersen paa 18 Mark S:r  6 Kdr: Malt i Worland  No: 18, som er halvedeelen af den førstes Brug, datr: 30te April 1787  med Revers.

            6.  Een Odels Lysning af Albert Mejer til Gaarden Glæsnæs med fleere Gaarder her i Sartors Skibreede, som er solgt paa Auction efter hans afg: Fader Albert H: Mejer den 26de Junii 1786  datr: 26de April 1787, indført fol: 802.

            7.  Eet Skiftebrev efter Konen Maritha Peders Dotter Bache af 31te Augusti 1786  hvorved 18 Marker Fiskes Leje udi Gaarden Bache med fleere Gaarder her i Sartors Skibreede {og} blev udlagt til Enkemanden Peder Andersen Bache og Børnene  indført fol: 802.

            8.  Eet Skjøde fra Kasten Sørensen {Golten} \Leerøen/ med fleere til Søren Karstensen, datr: 30te April 1787  paa 1 B/ismerpund 4 7/10 Marker Fisk i Nedr: Golten  \No: 22/  for 41 dr 3 mrk.  indført fol: 804.

            9.  Eet Skjøde fra Mons Olsen Søre Toft med fleere til Morten Pedersen Nipen paa 25 67/75 Marker Fisk i Gaarden Nipen  No: 27  for 74 Rdr  datr: 1te Maji 1787  indført fol: 805

            10.  Eet Odels Skjøde af Grim Wermundsen Midtvedt til Morten Pedersen paa Odels Retten til ½ Vog Fisk i Nipen  No: 27  for 4 Rdr 4 mrk 8 s.  datr: 1te Maji 1787.  indført fol: 805.

            11.  Eet Auctions Skjøde fra afg: Albert Henrich Mejers Sterboe til Ole Michelsen øvre Børnes paa 1 pd: 19 4/5 M/arke/r Fisk og ½ Vog Fisk, som ligger Øde i Spilde  No: 28, for 91 Rdr 3 mrk 12 s.  indberegnet Omkostningerne.  datr: 24de Januarii 1787  indført fol: 803.

            12.  Eet Skjøde fra Ole Michelsen øvre Børnes til Mathias Hansen paa bemelte Anparter i Gaarden Spilde  No: 28  for 91 Rdr 3 mrk 12 s.  datr: 30te April 1787, indført fol: 804.

 

1787: 177b

 

            13.  Eet Skjøde fra Lensmand Peder Knudsen Tøsøen m: fl: til Wintzians Knudsen Hamre paa 1 pd: 10 (19) Mark Fisk i Gaarden Schouge  No: 37.  for 70 dr  datr: 30te April 1787, indført fol: 805.

            14.  Eet Bygsel Brev af Wintzians Knudsen Hamre til Anders Nielsen paa 23 M/ark Fisk i Schouge  No: 37.  datr: 30te Aprilis 1787  med Revers.

            15.  Eet Ditto fra Joen Marianger til Hans Andersen paa 13 ½ M/ark Smør udi Gaarden Sechningstad  No: 52  som Lars Mathiassen har brugt, datr: 13de April 1787  med Revers.

            16.  Eet Ditto fra Niels Engelsen Bildøen med fleere til Lars Erichsen Ejde paa 18 M/arke/r Fisk i Gaarden Nordejde  No: 55, som Wintzians Willumsen har brugt. datr: 30te April 1787  med Revers.

            17.  Eet Skjøde fra Mons Ellingsen Kobbeltvedt og Knud Christiansen Windenæs til Anders Jensen Windenæs, datr: 30te April 1787, paa 18 M/arke/r Fisk i Windenæs  No: 61  for 30 Rdr.  indført fol: 804.

            18.  Tvende Qvitteringer  af 28de Maji 1785 og 10de April 1787  \for 56 dr/  tegnet paa en pandte Obl: af Mons Olsen Søre Toft til Peder Bruus under 1te October 1778  tingl: 3de samme, med første Pandte Rett i en Anpart i Laxevogen Ertzholmen  og 6 12/25 Mark Fisk i Nipen  No: 27, samt eendeel Løsøre  indført fol: 806.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved *Skifte (Skatte) Regnskabet

            1.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odels Mantallet for afvigte Aar 1786  der inden Retten blev oplæst og af de tilstædeværende Almue  hvor iblandt Endre Nielsen Telnæs og Niels Larsen Bildøen  svaret at de derudi Anførte selv bruge og beboe deres Jordeparter.

            2.  Fortegnelse Over vejmandtallet for forrige Aar, som ligeleedes inden Retten blev oplæst  og besvaret blant andre af nest forestaaende 2 Mænd.

            3.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Kongelige Skatter for første Termin dette Aar  af Beløb 311 Rdr 4 mrk 2 s.  der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

 

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at bestille, thi blev samme ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Schiolds Skibreede 1787

Aar 1787  den 3de Maji  blev paa Tingstædet Nedre Natland holdt Som/m/er Ting for Schiolds Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 133  og fremlagde Laugmandens Attest om at være tagne i Eed. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

Først blev kundgjort de 4 Høy Kongel: Anordninger som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran f: 165 ere registrerede.

 

Rachel Colbeens Dotter imod Haagen Nielsen Nyegaard

Procurator Kahrs mødte for Sagsøgersken \og/ indleverede Rettens seeneste Laugdag med paategnet Forkyndelse

  Procurator Lytkien mødte for Haagen Nielsen Nye-

 

1787: 178

 

gaard, som benegtede Stævningen og hvad de under Navn af Vidner for Byetinget afhørte Personer have provet i det fremlagde Byetings Forhør, der er udført for et incompetent forum uden at Haagen har nødt den lovbefalede Varsel og uden at der er tilvejebragt legitimation for at Personerne, som skulle agere Vidner, henhørte under Byetinget  eller at Byetings Retten var deres Værneting. Haagen kjender hverken til den saa kaldede Constabel eller den anden Person, begge have ej heller aflagt den Reede og Rigtighed, som Lovens 1 – 13 – 5 befaler og nødvendig her i Sagen burde være foregaaet, i fald Provemaalene skulle kunde virke nogen Paaliidelighed. Disse Omstændigheder og Haagens Benegtelse gjør altsaa Tings Vidnet til et uefterretteligt Værk, ligesom det skal blive oplyst at Rachel paa en ulovlig Maade og Natte Tiid undveeg Haagens Tjeneste, at hendes Opførsel i Tjenesten var høystrafværdig  og at hun i Ledtoeg med 2de andre paa en uforskam/m/et Maade overfoer Haagen med Skjelds ord og Angribelser, der end og gik saavidt at hans Klæder bleve sønderrevne. For Resten vilde han nu see hvad den/n/e Rachel viidere havde at siige  og forsikrede {at} \for/ Tiiden at hun, men ikke Haagen, eene er den strafskyldige Person.

  Pr: Kahrs svarede paa de af Haagen Nielsen nedlagde exceptioner  at hvo der kjendte Loven og havde igjen/n/emlæst Tings Vidnet af 17de Julii f: A:, vilde let indsee hvor let den nedlagde exception er. Ej allene Stævningen i forbemeldte Tings Vidne, men og Kaldsmændenes paategnede lovlige Forkyndelse godtgjør ej allene Stævningens lovlige Forkyndelse, men tillige oplyser hvad Personer Vidnerne ere. Benegtelsen af Stævnemaalet falder vel altsaa bort. I Øvrigt benegtede Comparenten alt ubeviisligt; thi nedlagde han følgende Paastand  at indstævnte Haagen Nielsen Nyegaard maatte for de af ham Citantinden tillagde Ærerørige Ord og Tyvs Beskyldninger tilfindes i Følge Lovens 6 - 21de Cap: at bøde sine 3 Mark  og {i} Processens Omkostninger at erstatte med 50 Rdlr  samt at Ordene maatte ved Dom vorde mortificerede.

  Lytkien svarede at exceptionerne er hjemlet i Loven og svækkes ikke ved Tings Vidnet, som indbe-

 

1787: 178b

 

fatter alle disse væsentlige Mangler. For Resten er Paastanden liigesaa uforskam/m/et og fornærmelig som Rachels øvrige Adfærd i Tjenesten hos Haagen Nielsen, men for nærmere at lægge hendes slette caracteer og andre Bedrifter for Dagen, bad han om Anstand til neste Ting til Contra Stævnings Iretteførelse  og imidlertiid benegtede hvad Rachel har foregivet.

  Kahrs svarede at Loven hjemler ham den/n/e Paastand for Haagens nederdrægtige og skammelige Beskyldninger imod Citantinden, han refererede sig derfore til sin udførte procedure med Paastand om Dom.

  Lytkien svarede at naar Paastanden skulde være hjemlet  maatte den fremkom/m/e fra en anden Person end Rachel, hvis Nedertrægtigheder skal blive oplyst til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Den forlangte Anstand bevilges til neste Høste Ting for dette Skibreede.

 

Rachel Colbeens Dotter imod Haagen Nyegaard for Gjeld

Procurator Kahrs mødte for Citantinden og indleverede Rettens seeneste Laugdag i lovforkyndt Stand.

  Procurator Lytkien mødte for Haagen Nielsen, hvis Omstændigheder heele Bøygden veed at være saadan/n/e at han ikke trænger til at laane 10 Rdlr  i sær af en saa ..fte(?) vurdig Person som Rachel Colbeens Dotter, Haagen har i mange Aar været Mand for at udlaane meer end 10 Rdlr, men aldrig trængte til noget Laan. Løgn og Ondskab maae altsaa have foraarsaget den latterlige Skrivemaade i Stævningen af Rachel om Laanet, hvilket Haagen benegter, saameget meere som hun ej eengang er i Stand til at opgive hvad Tiid og ved hvilken Lejlighed dette skulde være passeret.

  Pr: Kahrs svarede at det var ham en Ligegyldighed hvad enten Haagens Formue var god eller slæt, hvilket og er den/n/e Sag uvedkom/m/ende, hans Person kjender han  og erfarer nu af den udlagde Benegtelse at han søger at *echapere (eskapere) fra Dom. Comparenten var derfore nødsaget at begjere Sagens Anstand til neste Ret, til hvilken Tiid han lovede at skaffe Beviiser for det paastævnte Krav.

  Lytkien vedblev sit forrige  og

 

1787: 179

 

længter efter at see Beviis hvorledes Rachel har laant Haagen Penge, imidlertiid provocerede han hende til nærmere Declaration betræffende Haagens Person  og undredes over hvorledes hun som et omløbende Qvindfolk uden Samtykke af Værge eller Formynder tør vove at angribe en uskyldig Mand med Processer, der hverken har Sandhed eller Riimelighed i sig. Haagen lever roelig for Udfaldet og haaber hun ej skal slippe saa let, hvorvel der bliver liden Erstatning at vente for Udgifter og Bekostninger, som Haagen dog nu bliver nød at spendere.

  Pr: Kahrs ansaae det tilførte som Sagen aldeeles uvedkom/m/ende og liidet værdig at besvare, han refererede sig til sit forrige og ventede den forlangte Anstand.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Sagsøgersken bevilges den forlangte Anstand til nestk: Høste Ting for dette Skibreede.

 

Nye Sag

Elling Albertsen imod Niels Monsen Yttre Mithun

Procurator Lytkien mødte for Citanten og producerede skriftlig Stævning i forkyndt Stand imod Niels Monsen Yttre Mithun  samt en Udskrift af Nordhordlehns Skifte og Ober Formynder Protocoller, der beviiser Kravet tilfulde, hvorefter Comparenten paastoed den indstevnte tildømt at betale Elling Albertsen som curator i Birthe Lars Dotters Boe  Capitalen 152 Rdlr 2 mrk 2 s  med Rente heraf fra 9de April 1782 til Betaling skeer  og 12 Rdlr i Processens Omkostning.

  Bemelte Stævning og Udskrift indtages her saa lydende

  Den indstævnte mødte ej efter Paaraab  og Stævningens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.

  Pr: Lytkien maatte begjere Laugdag for den udeblevne til neste Ret.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Niels Monsen Yttre Mithun gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

*Chritoffer Jellestad imod Iver Pedersen Jellestad

Procurator Lytkien mødte for Citanten, producerede Laug dagen efter Continuations Stævningen lovlig forkyndt  og refererede til den Paastand som han forhen i Sagen har nedlagt  og paastoed 16 Rdlr Tillæg i Omkostningen.

  Procurator Schnabel mødte for Iver Jellestad og benegtede Stævningens Indhold  samt begjærede Gjenpart

 

1787: 179b

 

af det passerede og Tiid til neste Ret.

  Lytkien svarede at Benegtelsen er uden al Nytte, da Injurierne ere beviiste med de førte uvragelige Vidner, for Resten protesterede han imod Udsættelse og paa Dom i Sagen, som nu i 3 Aar har verseret her for Retten.

  Pr: Schnabel svarede at Opholdet er Citantens egen Skyld, som hverken har eller kand godtgjøre Saggivelsen, hvorfore Comparentens Committent forbeholdt sig vedbørlig Regres og Satisfaction, og i Øvrigt vedblev at udbeede Anstand til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til nestk: Høste Ting for dette Skibreede.

 

David Fyllingen imod Ole Olsen Sælen

Procurator Schnabel mødte for Citanten og æskede Sagen i Rette efter {fra} Udsættelse fra forrige Ting, paastoed Dom med Protest imod viidere Udsættelse  og paastoed endelig et Tillæg af 10 Rdlr udi Processens Omkostning, som den indstævnte ved hans mange Udflugter og forlangte Udsættelse har foraarsaget.

  Procurator Lytkien mødte for Ole Sæhlen og forestillede at Vidnerne baade i Henseende til Tiid og Omstændigheder ere forskjellige, at de intet bestemt eller sandfærdigt indbefatte, ligesom Citanten har tilvejebragt sig dem paa en lovstridig Maade. Af det heele Kødde Snak, som Protocollen er opfyldt med, udkom/m/er intet til Styrke for Søgemaalet, ligesaalidet til Belastelse for David Fyllingen, som ikke af den indstævnte er blevet injurieret hverken i een eller anden Henseende, som ikke har mistet nogen Kødde  og altsaa ej heller kunde beskylde David Fyllingen for Kødden; heele Sagen viiser tvertimod at Hensigten ikkun er at fortredige Ole Sæhlen  og at David Fyllingen maae være en trettekjer Mand, at Vidnerne som enkelte og ubestemte ikke kand *prævalere (prevalere) imod Ole Sæhlens Benegtelse, den han herved nedlagde baade imod Provemaalene, Stævningen og Paastanden i det Haab at vorde ved Dom friekjendt i alle Deele  og givet Regres for paaførte Tort og Omkostninger.

  Pr: Schnabel replicerede at Saggivelsen er lovlig beviist med 3de eensstem/m/ige Vidners Provemaal, for hvis Beskyldning at være forlokket til usandfærdigt Vidnesbyrd Comparenten paastoed at Vederparten maatte blive vedbørlig anseet. I Øvrigt vedblev han sin forrige Paastand.

  Pr: Lytkien svarede at for hvad han har sagd ligger Beviis i Acten, een har snakket om Juul, en anden om Paaske, den tredie om Høsten, ingen

 

1787: 180

 

af alle har snakket sandt  og altsaa har David Fyllingen gjort bedre i at putte Kødde Sluderet i sine Kødder end at fremkom/m/e med sam/m/e for Dom og Ret. 1ste Art: i Lovens 1ste B: 13de C: viiser at der paa Provemaalene intet kand være at reflectere imod den indstævntes Benegtelse; thi vedblev han at paastaae Friekjendelse for al Tiltale.

  Pr: Schnabel sagde at Vederpartens Dristighed i at benegte factum i den/n/e Sag, som i sær ved 1ste og 2det Vidnes eensstem/m/ige Forklaring ej kand nytte, hvilket hans Com/m/ittent ingenlunde i Henseende den tillagde injuriense Beskyldning kand putte i Lom/m/en eller taale at blive drillet for. han henholdt sig der fore til sin forrige Paastand.

  Lytkien forsikrede at han ej kunde viise Hr: Schnabel større Artighed end at beede ham at putte alt sit Snak i Lom/m/en, da det for Resten duede til ingen Ting.

  Pr: Schnabel vilde vente og paastaae at Lytkien for hans uanstændige og utilbørlige Forhold saavel imod Comparentens Com/m/ittent som imod ham selv maae blive corrigeret, da han troede at Narre Stræger ej under en procedure bør taales.

  Lytkien bad Hr: Schnabel at betænke at han kun er Procurator men ej constitueret, at Comparenten ligesaavel har Ret til at defendere sin Part som han  og frem føre hvad han til Partens Styrke formeener, for Resten kunde han ej andet end lee til Truslerne og den paastaaede correction, der blot viiser at der endnu maae være Forraad af de gamle høye Indbildninger, som intet Men/n/eske enten har eller kand frygte for.

  Schnabel vilde vente det behagelig attenderes af Lytkiens Protocollation at Lytkien just er aggressor imod Comparenten med hans holliser (hottiser) og unyttige Tilførsel, der ikkun spilder Tiiden, hvorfore han ventede at Lytkien for saadan Fohold tilbørlig vorder anseet, der er ganske striidende imod den Agt man skylder hinanden i Rettergang. I Øvrigt troede Comparenten at udviise meere Beskeedenhed ved at forbiegaae Lytkiens øvrige Sludder end at handle længere herom, da han røber sig noksom at være en mundkand Person.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Sagen optages.

 

Conradus de Lange imod Joen Michelsen Solemsvig

Procurator Lytkien fremlagde Laugdagen i forkyndt Stand og paastoed for Sagsøgeren Dom for det paasøgte Krav  og desuden 12 Rdlr i Processens Omkostning.

  Laug dagen intages her.

  Den Paagjældende mødte ej  og Forkyndelsen blev afhjemlet under Eed af Kaldsmændene

 

1787: 180b

 

efter deres Paategning  og Sagen optages

 

Peder Nielsen Florvog med fleere imod Karie Niels Dotter

Procurator Kahrs mødte for Peder Nielsen Florvog og de fleere Medarvinger og frem lagde skriftlig Contra Stævning af 7de f: M: i lovforkyndt Stand for alle indbemelte  tilligemed skriftlige qvæstioner til Vidnerne af Gaars dato, hvorefter han begjerede de indstævnte paaraabt og de mødende Vidner examinerede.

  Bemelte Stævning og Spørsmaale indtages her.

  Procurator Lytkien mødte for Karie Niels Dotter, som refererede til den Afbeviisning hun har nedlagt i Sagen sidst afvigte Høste Ting  og sagde at den Billigheds Aand hersker i Lovene at ingen andre Beviisligheder end muelige fordres, at i et Tilfælde som her, hvor Troelovelse skeede ikke Handlingerne kand blive beviiste end ved den som under Troelovelsen var tilstæde, ligesom hun vist skulle have inviteret fleere og andre uvedkom/m/ende i fald hun kunde forestille sig en saa mat Indsiigelse som den Modpartiet, skjønt til ingen Nytte, gaaer løs paa, hun var troelovet i en Tiid af 12 Uger, hun udstoed imidlertiid de hermed combinerede Tilfælde, hun ventet nesten et Aar paa Tilbagekomsten af Kjæresten inden hun fik viide hans Bortdød, samt maatte imidlertiid underholde sig selv  og endnu skal en Guld Ring, et Sølv Hoved Vands Huus, en Sølje og 3 Rdlr i Penge  ansees formeget for al den/n/e penetrering, end nu skal hun beskyldes for Arve Sviig og anden Forurettelse. Ubarmhjertigheden er saa stoer at den ligger for *for alles Øine.

  De indkaldte nye Vidner mødte  saavelsom de forrige til Vedermæle indkaldte, undtagen Johan/n/es Hansen Godvig, og Forkyndelsen for ham blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning

  Derpaa fremkom som

            1ste Vidne Ole Andersen Florvog, der sagde at være Sødskende Barn til *Karen Niels Dotter Bredvig  aflagde Eed og vandt til de fremlagde Spørsmaale af Gaars dato   1ste joe,   til 2det  Efter Skifte Forvalterens Ordre blev de leveret Hendrich Pedersen Gieringsvig til Forvaring, da de andre ældre Medarvinger ej vilde an/n/am/m/e dem formedelst deres Boepæls Langtfraliggenhed.  Til \3die/ joe  som omspurgt.   Til 4de nej  de toeg dem ej med Magt, ej heller forbød Skifte Forvalteren dem at tage sam/m/e, men de imodtoeg dem med det Tillæg at beholde dem med det øvrige indtil viidere

  Procurator Lytkien begjerede fremsat for dette Vidne den 1ste og 3die af de 8 Spørsmaale den 28de April var fremsat?

 

1787: 181

 

  Pr: Kahrs exciperede imod af Karie Niels Dotter nu fremsatte Contra qvæstioner, da Citanterne ej ved Stævnemaal ere indkaldet til at anhøre disse qvæstioner, som er den/n/e Sag uvedkom/m/ende  og ervartede Dom/m/erens Kjendelse

  Pr: Lytkien refererede til 7de art: i 1ste Bogs 13de *Art: (Cap:)?  og sagde at han har contrastævnet de indstævnte til Vidners Paahør  og altsaa paastoed exceptionen forkastet.

  Kahrs svarede  at ved at eftersee de forlangte 2de contra qvæstioner, viiser tydelig at de ere den/n/e Sag uvedkom/m/ende  og altsaa er den allegerede Art: paa dette Stæd upassende, han vedblev der fore sin forrige Paastand.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Omendskjønt Karie Niels Dotter har Contra Stævning i Sagen  og for saavidt maae ansees berettiget til at indhente Vidnets Svar til de forlangte 2 Spørsmaale der ej kand ansees Sagen uvedkom/m/ende, angaae (angaar) dog den første af dem en Beskyldning udsagt i Januarii Mand (Maaned) 1786  og som en verbal injurie er præscriberet  men det 3die Spørsmaal bliver derimod at forelægge Vidnet til besvarelse.

 

  Vidnet svarede til 3die Sp: af 28de April 1786 nej  det fornam ej Vidnet.

            2det Vidne Niels Olsen Stølen, der forhen efter Karie Niels Dotters Stævning er afhørt som 4de Vidne, aflagde saadan Forklaring til 2det Spørsmaal af Gaars dato under forhen aflagde Eeds Kraft eensstem/m/ende med nestforrige 1ste Vidne

  Procurator Lytkien protesterede imod det godvillig mødende Vidne Hiort, deels fordie han har forrettet Registeringen  og deels fordie hans Forklaring og Spørsmaalene maae gaae ud paa hans egne Gjærninger, hvor om Forretningen bør vidne, ligesom Boehandlingen ej heller bør undersøges af den/n/e Ret  eller her kom/m/e under Paakjendelse, og deels fordie han er ustævnt i Henseende de øvrige Forklaringer.

  Pr: Kahrs svarede at naar hans Vederpart oplyste hvad Poster af de fremlagde qvæstioner det er, som han protesterer imod, skulde han derpaa Speciel blive besvaret. Men da ej allene de frem lagde qvæstioner  men i sær den i Dag i rette lagde Stævning  tydelig viiser at qvæstionerne er frem sat for at oplyse en Handling som er uden for den passerede Registerings Forretning  og at oplyse Henrich Pedersen Gieringens med øvrige Arvingers Uskyldighed i Henseende den paasigtede Vold, som de

 

1787: 181b

 

skal have udøvet ved den afholdte Registerings Forretning  indsaa Comparenten ikke andet end den nedlagde exception som urigtig og upasselig vorder anseet, han paastoed der fore at det nu fremlagde skriftlige Vidnesbyrd maatte blive antaget og ad acta tilført, i sær paa Grund af Lovens 1ste B: 13de C:  17de og 18de Art:

  Lytkien vedblev sit forrige og Hiorts Vidnesbyrd udelukket af Actor.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Omendskjønt exceptionen ikke i sig selv er af saa sønderlig Vægt, finder Dom/m/eren det dog betænkeligt i Anledning af den frem satte exception at antage det fremlagde skriftlige Vidnesbyrd fra sin Fuldmægtig, der kunde henregnes at vedkom/m/e ham selv, og der fore blev samme tilbage leveret Procurator Kahrs.

  Pr: Kahrs maatte i Anledning af den nu givne Eragtning begjere Sagen udsat til neste Ret for at ind hente den fornødne Oplysning fra Vidnet Hiort for hans competente foro, hvilken Billighed han haabede blev ham indvilliget

  Pr: Lytkien protesterede paa Dom og fleere Udsettelser.

  Pr: Kahrs vedblev sin forrige Paastand om Udsættelse med Protest imod Overiilelse.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Den forlangte Anstand bevilges til neste Ret.

 

Nye Sag

Madame Seehuus imod Ole Mathiasen Harrebache

Procurator Kahrs mødte for Madame Seehuus i Bergen og fremlagde skriftlig Stævning imod Ole Mathiasen Harrebache af 7de f: M:  med paategnet Forkyndelse, hvorefter han begjerede den indstævnte paaraabt, der er saa lydende.

  Sagvolderen mødte ej efter Paaraab  og Forkyndelsen blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.

  Pr: Kahrs begjerede Laugdag for de udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig ind stævnte Ole Mathiasen Harrebache gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen, ligesom til Vedermæle indkaldte Mons Monsen i Bergen tillige derom varsles ved Laugdagen.

 

1787: 182

 

 

Nye Sag

Mette Falch i Bergen imod Poul Larsen Nyegaard

Sr: Poul Prom mødte som Laug værge for Enken Madame Falch i Bergen og fremlagde hendes under 13de April sidstl: udfærdigede skriftlige Stævnemaal, hvorved Poul Larsen Mit Nyegaard er indkaldet at liide Dom til Udreedelse af nogle Arve Midler, som ved Skifte efter hans Formand i Ægteskabet  nu afdøde Lars Pedersen  tilfaldt Citantindens afdøde Mand Ole Larsen, vurderet til 18 Rdlr 1 mrk 13 s  som har været indstævntes Koene i hendes Enke Stand og ham betroet i Forvaring, og paa mange Anmodninger er blevet negtet udleveret, samt Processens Omkostning at erstatte efter Stævningens nærmere Formeld  saalydende.

  Procurator Lytkien mødte for indstævnte Poul Larsen og Hustrue, som sagde at Mette Falch bruger en ureedelig og uforsvarlig Modvillighed derudi at hun ej vil udlevere in natura  ligesaaliidet som paa anden Maade erstatte  de Penge og Effecter, som hun til Laans har bekom/m/et hos Karen Ols Dotter  Poul {Ol}\Lar/sens Hustrue. Hun er ofte bleven paafordret herom, tilsidst beskikkelses viis den 30te forrige Maaned, men alligevel under et ubeviist og urigtigt Paaskud negter Leverense. Attesten fra de Lange og Hagelin af bemelte 30te April  anviiser han for at høre om Citantinden vil vedtage sam/m/e nu  paa det Ophold og Udgifter ved sammes Beeedigelse kunde blive sparet. I andet Fald forbeholdt han alt lovligt og Contra Stævning, da Mette Falch er de indstævntes Debitor, men disse ikke huns.

  Prom, ligesom Mette Falch til den af Procurator Lytkien foregivne Beskikkelse skal have svaret, benegtede at have faaet det ringeste til laans af Karie Ols Dotter, hvor fore hendes her ved ham foredragne invention kun er en Udflugt for om mueligt, at udhale Sagen og hindre Citantinden hendes Rets Nydelse en Tiid.

  Pr: Lytkien svarede at det ikke er inventioner men reene Sandheder han fremfører, imodsagde i Øvrigt Stævningen og ventede at see hvad legitimation Citantinden har for hvad hun deri har anbragt.

  Prom kjerede sig intet om Lytkiens igjentagne Benegtelse og hvad viidere han kunde have i Sinde denne Sag angaaende, men for at blive forsynet

 

1787: 182b

 

med fornødne Extracter af vedkom/m/ende Skifte Breve, som beviiser paastævnte Sags Rigtighed, maatte han begjere Sagen udsadt til neste Ret, og om, som uformoedentlig, Pr: Lytkien skulde virkelig {have} vilde contrastævne i Sagen, paastaaes ham paalagt at i værksætte sam/m/e til neste Ret, paa det Sagen ikke unyttig skal opholdes, da han ej har tilvejebragt nogen Formoedning om Troværdigheden af hans anbragte.

  Lytkien svarede at noget Paalæg er ufornøden, thi contrastævningen skal kom/m/e i betids.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Efter Citantindens Forlangende beroer \Sagen/ til neste Høste Ting

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette og Dagen var forløben, beroer Tinget til i Overmorgen.

 

Nest paafølgende 5te Maji vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd.

 

Fogden imod Anne Magnus Dotter Krogenæsset

Hr: Fogden i rette æskede Sagen og fremlagde deri den under 7de Octobr: sidstl: faldne Fornyelses Laugdag  lovlig forkyndt efter Paategning  saalydende.

  Den paagjældende mødte ej efter Paaraab  og Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.

  Hr: Fogden fremlagde dernest Sogne Præsten Hr: Brandahls Attest af 2den Augusti 1786 og paastoed Dom til Bødernes Betaling  og desuden 3 Rdlr i Processens Omkostning.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Sagen optages.

 

Fogden imod Maar Sørensen Nyegaard

Hr: Fogden iretteæskede Sagen og fremlagde den under 7de Octobr: sidstl: faldne Fornyelses Laug dag, hvorefter han begjerede den indstævnte paaraabt.

  Den paagjældende mødte ej efter Paaraab  og Laug dagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning, som her indtages.

  Hr: Fogden declarerede dernest at da hverken Maar Nyegaard indfinder sig efter den faldne Laugdag, det ikke heller har været Fogden mueligt efter Anmoedning at faae Tron Holm i Bergen godvillig at møde i den/n/e Sag for at afgive fornøden Tilsvar og Oplysning, saa fandt Fogden sig nødsaget at begjere Sagen udsadt til neste Ting  for da efter nærmere fornødenfindende at proseqvere Sagen

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Efter Actors Begjer beroer Sagen til nestk: Høste Ting.

 

1787: 183

 

 

Fogden imod Niels Steffensen Wallem

Hr: Fogden æskede Sagen i Rette og fremlagde den i sam/m/e faldne Fornyelses Forelæggelse af 6te Octobr: sidstl:, hvorefter han begjerede de indstævnte Vidner paaraabt.

  Procurator Lytkien mødte for Niels Steffensen Wallem og vedblev sine forrige Reservationer  samt sagde at Contra Stævning til neste Ting skal blive irette ført. {hv}

  Begge de forelagte Vidner mødte  og frem kom som

            6te Vidne Steffen Thorsen Wallem, der aflagde Eed og vandt at han een Dag var tilstæde i Saggivne Niels Wallems Huus ude i Kjøkkenet, da Ingebor Lars Datter tilligemed hendes Barn var i Niels Steffensen Wallems Huus  og saae Vidnet da at Niels lukkede Dørren op og jog hende ud deraf og sloeg hende med en Kjep  og dette passerede kort efter at hun var falden i Barsel paa Nyegaard  men hvad Anledningen hertil var  saae eller hørte Vidnet ej, ikke heller saae Vidnet at Niels sloeg hendes medhavende spæde Barn.

            7de Vidne Anne Anders Datter, nest forrige 6te Vidnes Hustrue  aflagde Eed og vandt eensstemmig med 6te Vidne  med den Forandring at {Vidnet} \Ingebor Lars Datter/ var inde i Stuen tilforn  og da Niels Steffensen der kom ind til hende, passerede det omforklarede strax derpaa.

  Hr: Fogden tilkjendegav dernæst, at som det meget i den/n/e Sag passerede, hvor af ikke alt endnu haves beskreven, udfordrer en noget lang Tiid til Igjennemsyn, saa var han nødsaget at begjere Sagens Udsættelse til neste Ting  for da at deducere Sagen.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Efter begge Parters Forlangende gives Sagen Anstand til neste Ting.

 

Nye Sag

Capitaine Cappe imod Erich Pedersen Wogsboe (Wogsbøe)

Procurator Lytkien mødte for Hr: Capitaine Cappe og producerede skriftlig Stævning imod Erich Pedersen Woxbøe af 30te Januarii 1787  med paategnet Forkyndelse, samt den derudi ommelte Aabods Forretning, som han paastoed af de indstævnte Vidner beediget, og dem end viidere tilspurgt om ikke den paa Brøstfældigheden og Aaboden satte Taxt i Forretningen er saa ringe at man langt fra ikke ved Istand settelsen kand blive tjent ved sam/m/e  og endelig  om ikke Gaardens Ager og Eng ligeledes er i en forfalden og miserable Tilstand.

  Paagjældende Erich Pedersen Woxbøe og begge Vidner  Elias og Iver Jellestad  mødte og vedtoege Stævningens Forkyndelse.

  Bemelte Stævning og Aabods Forretning indtages her

 

1787: 183b

 

  Derpaa frem kom som

            1ste Vidne Elias Eliasen Nore Jellestad, der anhørte den *den fremlagde Aabods Taxations Forretning  aflagde Eed og vandt saaledes at have taxeret den paastævnte Aabod  at den var ganske billig ansat  og at endeel deraf formedelst Frem førselen kand kom/m/e til at koste meer  men Gaardens Ager og Eng befandtes ej af nogen Brøstfældighed, hvorover der hverken var opkrævet Syn  ej heller kunde sam/m/e paa den Aarets Tiid beqvem/m/elig foretages.

            2det Vidne Iver Pedersen Søre Jellestad aflagde Eed og vandt i alt ennsstem/m/ig med 1ste Vidne.

  Paagjældende Erich Pedersen Woxbøe tilkjendegav allereede at have indkjøbt og frembragt endeel Tømmer  og ville bestræbe sig saasnart mueligt at sætte Gaardens Huuser i fuld lovforsvarlig Stand.

  Pr: Lytkien, i hvorvel Capitainen ofte forhen har hørt slige Løfter  og i hvorvel Citanten har goed Grund til at troe ingen af deelene bringes til effect af denne skjødesløse Lejlænding, saa vilde han ikke desmindre dog for den/n/e Gang stille Sagen i Beroe til neste Ting for at see hvor vidt Opfyldelsen skeer, dog uden at renoncere paa sit Søgemaal og sin lovlige Ret til Lejlændingen, som han i alle Deele toeg reserveret.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Den forlangte Anstand bevilges til neste Høste Ting

 

Nye Sag

Fogden imod Inger Johan/n/es Dotter Damsgaard

Hr: Foged Wangensteen anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Inger Johan/n/es Datter fra Damsgaard for begangne Lejermaal med en bortrejst Matros ved Navn Anders Olsen  Dom at liide til Bøders Udreedelse og Processens Omkostning.

  Paagjældende Inger Johan/n/es Datter, der tilsidst opholdte sig hos Sven Thorsen paa Damsgaard, mødte og vedtoeg Sigtelsen  at have begaaet det paasøgte Lejermaal med den bort rejste Matros Anders Olsen  og beklagede allene sin Uformuenhed

  Hr: Fogden begjerede Sagen udsat til neste Ting  og reserverede sig da at fremlægge Præste Attesten herom.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Den forlangte Anstand bevilges til neste Høste Ting

 

Nye Sag

Casten Holterman imod Jacob Reinertsen Harrebache

Sr: Casten Holterman i Bergen loed ved sin Sted Søn Sr: Niels

 

1787: 184

 

Henrich Hiort anmelde at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Jacob Reinertsen Harrebache for skyldigværende 5 Rdlr 2 mrk  at liide Dom til Betaling med Rente fra Stævningens dato og Processens Omkostning at erstatte.

  Sagvolderen mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Jaen Tveteraas og Ole Jacobsen Tvedt bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel den 14de April sidstl: i eget Boepæl og hans Hustrues Paahør.

  Sagsøgeren begjerede Laug dag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Jacob Reinertsen Harrebache gives Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Nye Sag

Niels Henrich Hiort imod Hem/m/ing Andersen Tvedtetræet.

Sr: Niels Henrich Hiort mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Hemming Andersen, forhen boende paa Starrefossen og nu henflyttet til Tvedtetræet, at liide Dom for skyldige 11 Rdlr 4 mrk 2 s efter Auctions Regning og liqvidation af hans Arv, og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Den Paagjældende mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Jaen Tveteraas og Ole Jacobsen Tvedt bevidnede under Eed  den 14de April sidstl: i eget Paahør og Boepæl {at hav} paa Starrefossen at have forkyndt ham foran førte Varsel  med Tilføyende at liide Dom uden Laugdag efter Auctions Conditionerne.

  Sagsøgeren fremlagde sin Auctions og liqvidations Regning af Dags dato og en Extract af Auctions Conditionerne og Skifte Brevet, hvorefter han paastoed ham uden Laug dag tilfunden at betale de paastævnte 11 Rdlr 4 mrk 2 s, og desuden 4 Rdlr for Søgemaalets Omkostning.

  Bemelte Regning Extracter indtages her  saa lydende.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Sagen optages.

 

Derefter blev kundgjort:

            1.  Eet Pandte Brev fra Johannes Andersen Tongeland til Christina Maria Næsgaard  stoer 50 Rdr, med 1te pandte Ret i 18 M/ark Smør  ½ Huud i Gaarden Tongeland  No: 4.  datr: 2den December 1786  indført fol: 808.

            2.  Eet Bygsel Brev af Hougs Præste Boels Godsets Forpagter  Lensmand Johannes Fougstad  til Mons Olsen paa ½ Løb Smør i Schaaldahl  No: 9, forhen brugt af Erich Erichsen, datr: 15de Martji 1787  med Revers.

 

1787: 184b

 

            3.  Eet Pandte Brev [fra] Niels Andersen Unneland til Justits Raad Ochen  stoer 179 Rdr, med 1te pandte Rett i hans Besætning og andet Løsøre  datr: 3de October 1785,  indført fol: 808.

            4.  Eet Bygsel Brev af Sogne Præsten Hr: Brandahl til Anders Henrichsen paa ½ Løb S:r  ¼ Tønde Malt i Ulsmaag  No: 23, som Rasmus Larsen har brugt, {datr:} og svare Vilkaar til dennes Hustrue Berthe Christophers Dotter af frie Underholdning hendes Leve Tiid.  datr: 1te Novbr: 1786  med Revers.

            5.  Eet Ditto fra Jon Mariager, Seminarii Forstander  til Erich Johannesen paa ½ Løb Smør i Gaarden Millestvedt  No: 47, forhen brugt af Steffen Olsen.  datr: 23de Martji 1787  med Revers.

            6.  Aflyst en Pandte Obligation af Hans Halversen øvre Bierkeland til Niels Monsen Mitthun  stoer 98 Rdr, med 1te pandte Rett i ½ Løb Smør  ¼ Tønde Malt og 1/8 Huud i Gaarden øvre Bierkeland  No: 60, datr: 3de Maji 1785, tingl: Dagen nestefter, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 5te Maji 1787.

            7.  Eet Deele Brev efter Ung Karl Mons Olsen Søevig af 17de Martji 1787, hvorved 17 3/5 Mark S:r og 11/90 Huud i Gaarden Søevig  No: 83, blev udlagt Faderen Ole Monsen Søevig.

            8.  Eet Skiftebrev efter Konen Anna Niels Dotter Søevig af 20de Martji 1787, hvorved af ½ Løb S:r  ¼ Huud i Søevig  No: 83, blev udlagt 18 Mark Smør  1/8 Huud til Enkemanden Ole Monsen Søevig  og liige Anpart til Dotteren Karie Ols Dotter.  indført 806.

            9.  Eet Ditto efter Lars Monsen Knappen og Hustrue Agaathe Anders Dotter af 22de Martji 1787, hvorved 12 Mark Smør og 1/8 Huud i Gaarden Hammersland  No: 88, blev udlagt til Sønnen Rasmus Larsen, fol: 806.

            10.  Eet Ditto forrettet paa Gaarden Grimstad efter Manden Niels Larsen af 22de Martji 1787  hvorved af 1 Pd 3 Mark S:r  1 M: M: og ¼ Huud i Grimstad  No: 90, blev udlagt 13 ½ Mark S:r  6 Kdr: Malt og 1/8 Huud til Sterboe Enken Brithe Ivers Dotter,  5 2/5 Mark S:r  2 2/5 Kde: M: og 1/20 Huud til hver af de 2de Sønner Iver og Lars Nielssønner   og {Dat} 2 7/10 Mark S:r  1 1/5 Kde: M: og 1/40 Huud til Dotteren Ingebor Niels Dotter.  fol: 806

            11.  Een Odels Lysning fra Ditmer Kahrs og Toldbetjent Hansen paa hans Kone Elisabet Hvids Vegne til Gaarden Sæhlen  No: 95, datr: 26de April 1787.  fol: 809.

            12.  Een Contract imellem Erich Andersen Nedr: Fyllingen og David Nielsen ibd: angaaende en Rydnings Plads under Gaarden Nedr: Fyllingen  No: 96, datr: 14de April 1787, in duplo.  indført 809.

            13.  Een Obligation af Rasmus Hansen Øvre Fyllingen til Ole Jensen Strømme  stoer 100 Rdr, med 2den pandte Rett i 18 Mark S:r  ½ Faar i Øvre Fyllingen  No: 98, datr: 3de Maji 1787, indført fol: 808.

            14.  Eet Bygsel Brev af Seminarii Forstander Jon Mariager til Engebrigt Engebrigtsen paa 1 B/ismerpund Smør i Gaarden Madhopen  No: 102  forhen brugt af Lars Larsen, datr: 3de April 1787, med Revers.

            15.  Eet \Mage/ Skjøde \imellem/ Philip Christian Nicol og Danchert Danchersen Heiberg

 

1787: 185

 

hvorved den første overdrager den sidste Gaarden Gravdahl  No: 115, af Skyld 1 Løb Smør  med tilhørende Mølle,  Lyngbye  No: 116  af Skyld 2 Pund Smør  og Tennebechlien  No: 117  af Skyld 18 Mark Smør  her i Schiolds Skibreedet   og den sidste derimod til den første Gaarden Førland  No: 5  og Indr: Kiilen  No: 38  i Lindaas Skibreede  skylder til sammen 2 Løber 1 pd: 12 Mark Smør og 2 Tønder Malt,  og den første faar Mellemlæg 6810 Rdr.  datr: 2den Maji 1787  indført fol: \810/  hvor hos fulgte Kjøbe Contract af 15de Januarii 1787  indført f: 810.

            16.  Een Pandte Obligation af Danckert Dankertsen Heiberg til Philip Christian Nicol  stoer 4000 Rdr, med 1te Pandte Rett i Gaarden Gravdahl  No: 115,  Lyngbøe  No: 116  og Tennebecklien  No: 117, alle af Skyld 1 Løb 2 Pund 18 Mark Smør, datr: 3de Maji 1787.  indført 809.

            17.  Aflyst en Ditto af Philip Christian Nicol til Lector Arentz  stoer 2000 Rdr, med 1te pandte Rett i nys bemelte 3 Gaarder, datr: 24de Junii 1780  og tingl: 6te Octr: s: a:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 3de Maji 1787.

            18.  tinglyst en Pandte Brev af Lars Olsen Nyegaard til Jomfrue Maren Ros  stoer 250 Rdr, med 1te pandte Rett i Gaarden Nyegaard  10 Mark Smør  No: 118, datr: 21de April 1787, indført fol: 809.

            19.  Eet Auctions Skjøde til Johan Henrichsen paa 1/16 Part i Samuel Gieverses  eller den af Petter Wisman brugende Mølle paa Møllendahl  No: 128, Giert  Hr: Smiths Opbuds Boe forhen tilhørende, for 136 Rdr 2 mrk  indberegnet Omkostningerne  datr: 26de Febr: 1787  indført fol: 807.

            20.  Eet Afkald fra Claus Krohn til Albert Henrich Mejer for hans Hustrue Divert Henricha Mejers Arve Capital efter afg: Justits Raad Carbiner  stoer 1383 Rdlr og 9 3/5 s  hvorfore Lunggaarden  No: 136  var anvist til Hypoteqve, datr: 1te Octr: 1774  og anvist for Oberformynderne i Bergen den 6te Decembr: 1774.  indført fol: 806.

            21.  Eet Ditto af Friderich Fosvinchel som Værge for Friderich Meyer for hans Arve Lod efter Justits Raad Carbiner  stoer 2766 Rdr 1 mrk 3 s  hvor for er anvist Hipoteqve i Lunggaarden  No: 136, saavelsom hans Arve Lod efter Frue Krøpelien til afg: A: H: Mejers Sterboe  datr: 12te Martji 1787, paategnet af Bergens Byes Oberformyndere samme dato

            22.  Eet \Dito/ af Albert Mejer med Curator Jacob Busch {til} for hans Arve Lod efter Justits Raad Carbiner  stoer 2766 Rdr 1 mrk 3 s, hvorfor er Anvist Hypoteqve i Lunggarden  No: 136, saavelsom hans Arve Lod efter Frue Krøpelien til afg: A: H: Mejers Sterboe, datr: 14de Octr: 1786, der er Anvist for Oberformynderne i Bergen, samme dato, indført fol: 807.

            23.  Een Odels Lysning af Albert Mejer til Gaarden Lunggaarden  No: 136  med Calfaret og underliggende smaae Gaarder.  datr: 26de April 1787, indført 802.

            24.  Een Freedlysning af Hof Agent Danckert Danckertsen Krohn, for Lunggaardens Enge Marker og Gjerder med videre.  datr: 3de Maji 1787. indført fol: 808.

 

Endelig blev de til Doms optagne Sager berammet igjen at foretages ved et Udsættelses Ting i Sorenskriverens Huus Løverdagen den 16de Junii førstkommende  til hvilken Tiid Laug rettet haver at møde.

 

1787: 185b

 

 

Hr: Fogden frem lagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet.

            1.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odelsmandtallet for Afvigte Aar, der inden Retten blev oplæst  og hvortil Af den tilstædeværende Almue  derimod blant [andre] Ole Jacobsen Tvedt og Erich Pedersen Wo..bøe (Wogsbøe)  blev forklaret at de derudi Anførte tilkomne, selv beboe deres Jorde parter

            2.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Vejmandtallet, der ligeleedes inden Retten blev oplæst og besvaret af Almuen  hvoriblandt Rasmus Olsen Søre Giellestad og Erich Millestvedt.

            3.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende høy Kongelige Skatter, Af Beløb 878 rd 5 mrk 7 s  der inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

 

Da ingen efter 3de Udraab indfandt sig som havde videre med Tinget at bestille  bliver samme sluttet og ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Herløe Skibreede 1787

Aar 1787  den 8de Maji  blev paa Tingstædet Alverstrømen holdt Som/m/er Ting for Herløe Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstleden Høste Ting tilnævnte 8 Laugrets mænd, som her foran ere anførte f: 136  og fremlagde alle Attester for Laugmanden at være eedtagne. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

Først blev publiceret de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran f: 165 ere registrerede {og her foran}  4 i Tallet.

 

Paa Tilspørgende af Hr: Fogden og Betydning efter Amtets Ordre om Almuen til neste Høste Ting var redeban(?) at betale 24 s pr: Mand i de nest følgende 12 Aar til Post Vejens I stand sættelse  istæden for Arbedet der paa in natura, erklærede Almuen sig dertil aldeeles uvillig  alle Advarsler uagtet, med mindre de der fore seer en trykt Kongel: Anordning.

 

Consul Wallace imod Ole Jansen Nødenæs

Hr: Consulen loed ved Lensmanden Willum Monsen Schielanger frembringe et Indlæg af Gaars dato og deri paaberaabte Regning samt Rettens seeneste Kjendelse med paategnet Forkyndelse, hvormed han indloed Sagen Dom, som her indtages  saalydende.

  Paagjældende Ole Jansen Nødenæs mødte ej efter Paaraab  og da den eene Kaldsmand Mons Johannesen Bratzhoug formedelst Upasselighed ej kunde møde, blev Forkyndelsen af Kjendelsen eedelig afhjemlet ved den anden mødende Kaldsmand Lensmand Willum Monsen Schielanger efter hans Pategning.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Sagen optages til Dom

 

1787: 186

 

 

Derpaa blev udi Sagen saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Den fremlagde originale Regning fra Sagsøgerens Handels Gesel Hendrich Grimen, dateret 25de Martii 1778, debiterer Sagvolderen for bekomne Vahre fra Sagsøgerens Kræmer Leje, Reparation paa hans fraflyttede Lejlændings Huuse med Besigtelse derover og bekomne Penge  en Saldo af 11 Rdlr 4 mrk 6 s, hvilke Sagsøgeren dog ved seenere mundtlig Aftale og Paategning af 22de April 1778  har nedsat til 8 Rdlr, hvoraf de 4 Rdlr er betalt  og saaledes paasøges ikkun her de øvrige 4 Rdlr. Vel har Sagvolderen ved sit Tilsvar benegtet Rigtigheden af Grimens Regning  men tillige tilstaaet den seenere Samtale derom med Sagsøgeren selv, hvorved Kravet blev nedsat til 8 Rdlr, at han der paa betalte de 4 Rdlr  og at Sagsøgeren vedblev at paastaae de øvrige 4 Rdlr, hvorfra han unddroeg sig. Efter at det i Anledning Sagsøgerens Paastand ved Rettens Kjendelse af 13de Octobr: 1786 var Sagvolderen paalagt i Overeensstem/m/else med Loven at frem lægge den Skyld Bog, ham derover fra Grimen skal være overleveret paa den Tiid, til Oplysning om Kravet, har han, uagtet den Forkyndelse og uden at benegte Imodtagelsen deraf, ej frem kom/m/et dermed, hvorved han ikkun søger at kaste Skjul derpaa og unddrage sig fra Kravet, som han partialiter har tilstaaet, under slig løselig benegtelse, og da saadan Modvillighed og Udflugt ingenlunde kand kom/m/e i Betragtning, Tilfindes Saggivne Ole Jansen Nødenæs at betale Sagsøgeren de paastævnte Fiire Rigsdaler  saa og Tre Rdlr Tre mark for Søgemaalets Omkostning  inden 15 Dage efter den/n/e Doms Forkyndelse under viidere lovlig Adfærd.

 

Nye Sag

Anders Olsen Schiold imod Marthe Johan/n/es Dotter

Nore Sælle  Iver Halvorsens Hustrue

Anders Olsen Schiold mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Iver Halvorsen Nore Sælles Hustrue Marthe Johannes Dotter for tilføyede Tyvs Beskyldning  at liide Dom i Hoved Sagen og Søgemaalets Omkostning at oprette  samt derom at anhøre Vidnerne Mons Olsen Koursbøe, Halvor Nielsen Sælsvog og Hustrue Helga Ols Dotter, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnes byrd i Sagen.

  Paagjældende Marthe Johan/n/es Dotter med Mand Iver Halvorsen Nore Sælle og de indkaldte Vidner Halvor Nielsen Sælsvog og Hustrue Helga Ols Dotter mødte

 

1787: 186b

 

ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Willum Monsen Schielanger og Mons Johannesen Bratshoug bevidnede under Eed at have forkyndt dem alle 3 foranførte Varsel den 11te April sidstl: i egen Boepæle og Paahør.

  Derpaa fremkom som

            1ste Vidne Mons Olsen Koursbøe, der aflagde Eed  vandt  at noget for Paaske dette Aar  i de første Dage af April Maaned  var Vidnet tilligemed Halvor Nielsen Sælsvog tilstæde i Iver Halvorsen Nore Sælles Huus  og hørte der dennes Hustrue Marthe Johannes Dotter fortælle at hendes Fader Johannes Johannesen Schiold var frastaalet endeel Torsk i hans Søe Boed, at den som havde staalet samme ej var langt derfra boende, og at hun hermed sigtede til Sagsøgeren, endskjønt hun ej udtrykkelig nævnte ham, erfoer Vidnet ved spørge hende  hvad gjør da Din Søster  Citantens Hustrue  naar han gjør saadant, hvortil hun  Sagvoldersken  svarede joe  hun er liigesaa goed som han  og at naar Ejeren faaer det at viide bliver han ej længe paa Gaarden.

  Sagsøgeren begjerede Laugdag for de udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Marthe Johannes Dotter Nore Sælle  Iver Halvorsens Hustrue  gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare, ligesom de udeblevne Vidner Halvor Nielsen Sælsvog og Hustrue Helga Ols Dotter forelægges under Lovens Falsmaal til sam/m/e Tiid at møde og eedeligt Vidnes byrd i Sagen at aflægge.

 

Nye Sag

Frue Falch imod Peder Jacobsen Schurtvedt

Frue Assessorinde Falch paa Herløe Gaard loed ved Lensmand Willum Schielanger anmelde med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet Peder Jacobsen Schutvedt for skyldige 10 Rdlr efter sluttet Forliig og udgivne Beviis  at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Paagjældende Peder Jacobsen Schurtvedt mødte  vedtoeg lovlig Varsel og forestillede at han ej var Frue Falch noget skyldig, men at han for henved 2 Aar siden var han hos Sagsøgersken og fordrede en Søndags Aften Betaling for en Fjerding Fisk, og da hun truede med at vilde gjøre ham Æreløs fordie han havde fordret Betaling [hos]? hende paa en

 

1787: 187

 

Søndag, tvang hun ham til at holde i Pennen ved at underskrive et Forliig derom som hun selv havde skrevet, og da han saaledes var tvunget hertil  troede han ej at være forbunden at opfylde det, men begjerede Anstand i Sagen til neste Ting for at godtgjøre saadant med Vidner efter Contra Stævning.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Efter Sagvolderens Forlangende beroer Sagen til nestk: Høste Ting.

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette, beroer Tinget til i Morgen.

 

Dagen Nestefter  den 9de Maji  vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd.

 

Hr: Foged Wangensteen anmeldte at han efter indløbne *Anmelderser, een fra Lensmanden udi Herløe datr: 17de Martii sidstl:  og een fra Lensmanden i Radøe, datr: 27de s: M:, havde indkaldet endeel Findere og andre vedkom/m/ende for at afgive fornøden Forklaring om 2de af Søen bjergede Brændeviins Faustagier.

  *Anmelderserne fremlagde Hr: Fogden til Inddragelse heri  og udbad derefter de indkaldede forhørte og examinerede. Sam/m/e indtages her  saalydende.

  Derpaa blev

  1. oplæst Lensmanden Willum Monsen Schielangers Anmeldelse til Hr: Fogden af 17de Martii d: A:, hvilken han anhørte og vedblev  og af sam/m/e Findere fremstoed nu Johannes Hansen og Poul Fridrichsen Oen  som forklarede at \da/ de tilligemed deres 2de Naboer paa sam/m/e Gaard  Jens Johannesen og Jacob Christiansen Oen, der ere gamle og svagelige Mænd og derfore nu ej kunde møde, vare sam/m/en paa en Baad paa Fiskerie {udi Havet} den 16de Martii sidstl:  ½ Miil ude i Havet fra Gaarden Herløevæhr uden for alle Land  fandt de der rægende paa Havet et Troe eller Foustage omtrent af ½ Oxe Hoveds Størrelse, som de befandt at indeholde Fransk Brændeviin  noget fordervet  og Troet var ej fuldt. Formedelst Troets Størrelse og en Storm af Norden Vind, som blæste den Dag  kaldte de til Hjelp 20 andre Mænd fra Gaardene Herløevæhr og Bredvig  som vare udkomne sam/m/e Tiid og Stæd til Fiske paa 5 Baader, og med disse 6 Baader i alt buxerede de denne Foustage til nærmeste Land paa Gaarden Herløevæhrs Grund, hvor til de formedelst Stormen og den {lange Omvej} svære Søegang maatte tage en Omvej af ¾ Miil. I det sam/m/e de optrak Troet paa Land  sprang i Tue den underste bund af Troet, som vendte ned ad til Søen  og derover randt den største Deel bort, saa at de  ved at omhvelve Troet paa den anden Ende og heele Bund  ikkun fik concerveret en saare ringe qvantitet, som de heldte af paa 2de smaa Troer  det eene

 

1787: 187b

 

af et Ankers Størrelse omtrent  og det andet ½ Anker, hvoraf ingen vare aldeeles fulde  og som de nu havde tilstæde paa Tingstædet og anviiste inden Retten. Selve Troet  hvorpaa dette Brændeviin laae i Søen  var tilforn saa beskadiget at det overblevne randt ud deraf og faldt strax der efter i Staver, hvorover de vare nødsagede at holde Levningen deraf paa bemelte smaa Troer. Brendeviinet der paa befandtes meget fordervet af Søevand  og Troerne ej fyldte, hvor fore det mindste blev afhældet paa det største, som derved blev fuldt  uden at noget var til overs, og sam/m/e  der anslaaes at indeholde omtrent 14 Kander, blev forseglet med 4 Laugrets mænds Signeter.

  Denne Foustage, hvorpaa Brændeviinet blev fyldt  blev af Ejeren Niels Johannesen Herløevæhr angivet og af Laug rettet taxeret af Værdie 2 mrk Dansk.

  Frembringerne heraf paastoed i Skyds fra Herløevæhr her til Tingstædet 3 Miil med 2 Mand og Baad 4 mrk 8 s.

  Til Slutning tilkjendegav Comparenterne at dette var alt hvad heraf var bjerget og i Behold fra det som randt ud ved Landtrækningen og kand være udlækket af den mindste Troe  der var utæt, \og/ at de intet viidere Vrag Gods blev vaer sam/m/e Tiid  eller at have fundet meere.

  Dernæst blev oplæst

  Lensmand Christen Pedersen Bøes Indberetning til Hr: Fogden af 27de Martii d: A:, hvilken han selv anhørte og vedblev.

  Finderne heraf  Aad Colbeensen Lyngøen og Leje Karl Aschild Olsen fra Tvedten  fremstoed og forklarede at da de den 15de Martii sidstl: kom roende for at fare ud paa Havet for at fiske  fandt de i Nærheden af Gaarden Lyngøen inden Sunds  eller inden for Land Oddene  en stoer Foustage Fransk Brændeviin, som de strax droeg paa Land, og da de ej havde selv noget Nøst at forvare det udi, foer de strax hen til Handels Gesellen paa Hennøe  *Abert (Albert) Schriver  og anmoedede ham om at tage sam/m/e i Forvaring, der og skeede sam/m/e Dags Aften; Førinden at af føre det fra Lyngøens Land  maalede Schriver det med en Tomme Stok i Comparenternes Nærværelse  og befandt det af sam/m/e Maal som Lensmandens Brev melder  nemlig 22 Tom/m/er fra Bunden; Og ellers fandt de intet meere Vrag Gods. Aad Lyngøen forklarede end viidere at han den 3de Maji indeværende var med Lensmanden Christen Bøe paa Hendøe  paa nye at eftersee og maale bemelte Foustage Brændeviin, der da befandtes af sam/m/e Maal som tilforn

 

1787: 188

 

og paa nye blev forseglet; og hvorved Albert Schriver tillige var tilstæde.

  Handels Gesellen paa Hennøe  Albert Schriver  fremstoed og aflagde liige Forklaring med nest forrige om Annam/m/elsen heraf, Maalet og Forseglingen begge Gange  og som Lensmandens Rapport indeholder.

  Lensmanden Christen Bøe fremstoed paa nye og forklarede  nyelig igjen den 3die d: M: at have været ude paa Hennøe paa nye igjen at have maalet den/n/e Foustage  og at have fundet den af sam/m/e Maal som tilforn  nemlig 22 Tom/m/er fra Bunden  og derpaa igjen at have forseglet det: Ellers tilkjendegav han at endskjønt han fra Hr: Fogden havde Ordre at frembringe den her til Tingstædet, var det ej skeet formedelst det haarde Vejr, da det maatte skee med en Jagt til megen og unyttig Bekostning, imedens at det paa Hennøe ligger vel forvaret.

  Hr: Fogden beordrede Lensmanden Christen Bøe at med tage 2 Laugrets \mænd/ til Hennøe  for \ved/ disse tillige at forsegle den/n/e Foustage, hvor efter den der kand blive beroende til viidere Disposition, og opdroeg derhos Kjøbsvenden paa Hennøe  Albert Schriver  imidlertiid at have den under vedbørlig Tilsyn og i sikker Forvaring

  Kjøbmanden Albert Schriver paastoed for sin Umage med at annam/m/e den/n/e Foustage  Pak Boed Leje derfore og hans Umage og Rejse Omkostning her til Tingstædet 8 Rdlr.

  Lensmanden Christen Bøe indstillede og paastoed at maatte godtgjøres for sine 4 Rejser med Skyds og Omkostninger 4 Rdlr

  Lensmanden Willum Schielanger tilkjendegav at han efter Hr: Fogdens Ordre 2 Gange har været rejste til Hennøe for at undersøge om der var fundet meere strandet Gods  og for den/n/e sin Umage og Rejse Omkostning, saavelsom for hans Rejser til Herløevæhr ang: den førstommelte Foustage  indstillede og paastoed han at blive godtgjort 3 Rdlr

  Hr: Fogden forventede for sin megen Umage hermed af *Correrespondence Beregninger og liqvidation at blive godtgjort 6 Rdlr  og Dommeren ligeleedes 6 Rdlr.

 

Fogden imod Asbiørn Nielsen Næsse

Hr: Fogden i rette æskede Sagen og fremlagde den under 14de 8br: sidstl: givne Laugdag med paategnet Forkyndelse  og begjerede den indstævnte derefter paaraabt

  Anders Olsen Qvam/m/e frem bragte et Indlæg fra paagjældende Asbiørn Nielsen af 7de d: M:, hvorved han begjerede Anstand til neste

 

1787: 188b

 

Ting og Udskrift af det passerede, som her indtages.

  Hr: Fogden fremlagde et under 11te Maji 1786 erhvervet Tings Vidne, som tydelig oplyser at indstævnte Asbiørn Nielsen paa en særdeeles gruesom og voldsom Maade har over faldet Joen Amundsen Holmedahl, slaget ham, stødt ham adskillige Gange med knyttet Næve hæftig i Siiderne, skuffet ham adskillige Gange med Ryggen baglænds imod en Baad, trukket ham deraf op igjen efter Haaret og Ørene med saadant meere, som alt synes at tilkjendegive en Behandling, der, ifald ikke andre var tilkom/m/et, kunde have faldet ud til et virkeligt Drab, især da Joen Amundsen Holmedahl er en gammel og nesten kraftesløs Mand, der og efter denne Behandling har maattet holde Sængen i 3 Uger, Actor troede altsaa at indstævnte Asbiørn Nielsen efter Lovens 6 – 7 – 8 i det mindste bør tilpligtes at bøde for Haargreb 3de Sex Lod Sølv, for Jord skufling, saameget og for Nævehug ligeledes  samt endnu for at have slaget Joen Amundsen trælbaaren, som kand sluttes af hans lange Sænge liggenhed, at bøde 3de Nie Lod Sølv, efter allegerede Cap:s 9de Art:, hvilket alt Actor i relation til Stævningen paastoed, ligesom \og at/ Asbiørn Nielsen maatte tilpligtes at betale den/n/e Processes Omkostninger i det ringeste med 8 Rdlr, hvor med han indloed Sagen Dom.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til nestk: Høste Ting

 

Hospitals Tings Vidne

Halvor Tollevsen Schielanger mødte og anmeldte at hans Broder Lasse Tollevsen fra Sture  og Rasmus Christiansen fra Alveim her i Skibreedet  ere angrebne af den *den Spedalske Syge  og derhos saa aldeeles udarmede at de slet intet kand udreede for deres Indlem/m/else i Hospitalet, om hvilket sidste han begjerede Forklaring indhentet af Almuen; som er saadant nøye bekjendt

  Den nærværende Almue, hvoriblant Joen Monsen Bratshoug og Niels {Olsen} Knudsen Blom  forklarede hertil at begge de omspurgte er Huus arme, som betler og umuelig kand bekoste noget for Indlem/m/elsen i Hospitalet.

  Comparenten begjerede dette beskreven  der blev bevilget.

 

Derefter blev publiceret

            1.  Aflyst en Obl: af Claus Lampe til Wollert Krohn  stoer 1000 Rdlr  med 1ste Pante Ret i G:den Strudshavn  No: 4, dat: 1ste Maji 1776  og tingl: 13de s: M:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 1ste Martii 1787

            2.  Tinglyst et Pante Brev af Peder Nielsen Strudshavn til Petter Brus  stoert 21 Rdlr 18 s  med 1ste Pante Ret i hans Huus i Strudshavn  No: 4, datr: 7de April 1787  og indført 812.

            3.  Et Bygsel Brev af Krigs Raad Koren til Ole Olsen paa 9 M/ark Smør og 6 Kander Malts leje i Gaarden Tveten  No: 17, forhen brugt af Ole Jensen  hvorved Jorddrotten forbeholder sig Forkjøbs Ret til hans Fiske Vahre og anden Avl for gangbar Priiser, Forkast i Vogen med sin Nodt

 

1787: 189

 

og Lands Lod 1/5 Part af Lejlændingen saavelsom af frem/m/ede  saa og at lade optage Huusmands Pladser, datr: 10de Januarii 1787  med Revers

            4.  Et Skjøde fra Mons Magnesen Huusebøe til Knud Olsen Dahle paa 6 3/8 M/ark Fisk i Dahle  No: 37  for 18 Rdlr, datr: 9de Maji 1787  og indført f: 813

            5.  Et Bygsel Brev af Claus Krohn til Mons Olsen paa 8 M/ark Smørs Leje i Hennøe  No: 55, forhen brugt af Ole Rasmusen, med Forpligt for billige Priiser at sælge og levere Jorddrotten eller Handels Gesel hans Fiske Vahre og ikke til nogen anden  og Forbeholdenhed af Lands Lod, datr: 23de Januarii 1787  med Revers.

            6.  Et Skjøde fra Mons Hansen Echeland paa egne og hans 2 Sønner Hans og Peder Hanssønners Vegne  til Niels Knudsen Landsvig paa 2 34/55 M/ark {Fiskes} \Smørs/ Leje i Landsvig  No: 62  for 11 Rdlr, datr: 8de Maji 1787  og indført f: 813.

            7.  Et Bygsel Brev fra Steffen Erichsen Landsvig til Lars Larsen Landsvig paa 3 M/ark Smørs Leje i Gaarden Landsvig  No: 62  forhen brugt af Mons Knudsen Bredvig, datr: 9de Maji 87  med Revers

            8.  Et Skifte Brev efter Lars Hansen Landsvig og Hustrue Rangele Johan/n/es Dotter af 13de Septembr: 1786, hvorved af 14 2/5 M/ark Smørs Leje i Gaarden Landsvig  No: 62  blev [udlagt] til de 4 Sønner Hans Larsen Landsvig, Johannes Larsen Schielanger, Johannes Larsen den yngre og Jacob Larsen Hvidsteen hver 2 14/65 M/ark S:r,  hver af de 3 Døttre Sidsele, Anne og Marithe Lars Døttre 1 7/65,  hver af de 2 Sønne Sønner Lars og Rasmus Michelssønner fra Fosse 288/325 M/ark {Fisk} [\Smør/]  og Dotter Dotteren Karie Michels Dotter 144/325,  og af 6 M/ark Smør og 2 Kander Malt i Gaarden Nore Aaland  No: 104  blev udlagt 2 M/ark Smør og 2/3 Kde: Malt til hver af de 3 Søn/n/er Hans Larsen Landsvig, Johannes Larsen Schielanger og Johan/n/es Larsen den yngre, indført f: 811.

            9.  Et Skifte Brev efter Jacob Larsen Hvidsteen, sluttet 8de Januarii 1787, hvorved de den afdøde ved nys anførte Skifte Brev tilfaldne 2 14/65 M/ark Smør i G:den Landsvig  No: 62  blev udlagt Dotteren Karie Jacobs Dotter, indført f: 811.

            10.  Et Bygsel Brev af Krigs Raad Koren til Elling Olsen paa 1 Pd 3 M/ark Smør og 12 Kander Malts Leje i G:den Røsland  No: 65  forhen brugt af Stephen Christiansen  med liige Vilkor som her oven til ved No: 3 er anført  med Forskjel af Lands Loddens Bestem/m/else til 1/6 Part af Lejlændingen og 1/5 Part af fremmede, datr: 12te April 1787  med Revers.

            11.  Et Skifte Brev efter Marthe Bastes Dotter Isdahl af 20de Martii 1787, hvorved af 1 Pd: 2 2/5 M/ark Smør i Schurtveit  No: 64  blev udlagt 15 9/10 M/ark S:r til Enkemanden Michel Pedersen Isdahl   3 M/ark til hver af de 2 Sønner Peder Michelsen Isdahl og Knud Michelsen Schurtvedt  og 1 ½ M/ark til hver af de 3 Døttre Magdelie, Brithe og Ingebor Michels Døttre, indført f: 813.

            12.  Aflyst en Obl: af Jens Monsen Iden til Hr: Bergendahl  stoer 150 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 19 5/7 M/ark Smør og 9 5/7 Kde: Malts Leje i G:den Iden  No: 66, datr: 12te Maji 1778  og tinglyst 20de 8br s: A:, der nu er indfriet efter Creditors Enkes Madame Bergendahls paategnede Qvittering af 7de Martii 1787

 

1787: 189b

 

            13.  Et Mage Skjøde imellem Jens Monsen Iden og Brynild Johannesen Iden, hvorved den første overdrager til den sidste sit Brug i Gaarden Iden  No: 66  af Skyld 1(?) Pd:(?) 19 5/7 M/ark Smør og 9 5/7 Kande Malt  og faaer igjen den sidstes Brug i sam/m/e Gaard, af Skyld 20 4/7 M/ark Smør og 4 4/7 Kde: Malt  og Mellemlæg *Mellemlæg 150 Rdlr, udstædet in duplo, dateret 8de Maji 1787  og indført f: 813.

            14.  Et Skjøde fra Dorothea Margretha Finde  sal: Provsr Jonas Daaes Efterleverske  til Drude Cathrine  salig Ludvig Daaes Efterleverske  paa Ham/m/ers Hoved Kirke med underliggende Jordegods, hvoraf 1 Pd S:r og 16 Kander Malt i Gaarden Leervig  No: 71  for 450 Rdlr, datr: 21de Novembr: 1786  og indført f: 811.

            15.  Et Skjøde fra Ole Michelsen Nedre Tvedt til hans Dotter Anne Ols Dotter og Fæstemand Anders Rasmusen paa 1 Pd Smør og 12 Kander Malt i Nedre Tvedt  No: 79  for 120 Rdlr, datr: 24de Januarii 1787  og indført f: 812

            16.  Aflyst en Obl: af Ole Michelsen Nedre Tvedt til Siur Nielsen Holtzøeknappen  stoer 40 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 1 Pd Smør og 1 Mæle Malt i Nedre Tvedt  No: 79, datr: 7de Maji 1782  og tingl: 14de Octobr: s: A:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 8de Maji 1787.

            17.  Aflyst en Ditto fra Arne Hansen Hæstenæs til Ole Andersen Hæsdahl  stoer \resterende/ 180 (80?) Rdlr  med 1ste Pante Ret i ½ Løb Smør og 18 Kander Malt i Hæstenæs  No: 94, datr: 9de Febr: 1781  og tingl: 16de Maji s: A:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Knud Andersen Iden som Værge for Creditors Arving af 8de Maji 1787.

            18.  Aflyst en Ditto af Mons Johan/n/esen Waxdahl til \Mynd: Anders Olsen Hæsdahls Værge/ Knud Andersen Iden  stoer 90 Rdlr  med 1ste Pante Ret i ½ Løb Smør og 18 Kander Malts Leje i Gaarden Hæstenæs  No: 94, datr: 11te Maji 1785  og tingl: 12te 8br: s: A:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 8de Maji 1787

            19.  Eet Mageskjøde imellem Ole Olsen Espeland og Mons Johannesen Hæstenæs af 13de Maji 1786, hvorved den første bliver ejende ½ Løb Smør og 18 Kander Malt udi Gaarden Hæstenæs  No: 94, mod at Mageskifte der imod til den *første (sidste?) 2 pd: 6 Mark Smør og 2 Mæler Malt i Espeland  No: 43  i Alenfits Skibreede  uden Mellemlæg.

            20.  Eet Afkald af Ole Olsen Goustad til Aschild Olsen Gielvig af Hosangers *Sterboe (Skibreede) for Myndtlingen Synneve Ejners Dotters Arvemidler 110 Rdlr 1 mrk 11 s.  datr: 9de Maji 1787, indført fol: 814.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet

            1.  Af og Tilgangen i Odelsmandtallet for forrige Aar 1786, der inden Retten

 

1787: 190

 

blev *blev oplæst og dertil af Almuen svaret, hvoriblandt Knud Andersen Iden og Christopher Knudsen Huusebøe, at de som tilkomne Anførte, selv bruge og beboe de for dem Anførte Jordeparter

            2.  Over Af og Tilgangen i Vej Mandtallet for afvigte Aar, der ligeleedes inden Retten blev oplæst og besvaret af Almuen med forbemelte 2de Mænd.

            3.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige Skatter for 1te Termin dette Aar  af Beløb 578 Rdr 3 mrk 1 s, der inden Retten blev oplæst uden at der imod skeede nogen Indsigelse.

 

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at bestille, Thi blev samme sluttet og ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Radøe Skibreede 1787

Aar 1787  den 10de Maji  blev paa Tingstædet Alverstrøm/m/en holdt Som/m/er Ting for Radøe Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran f: 138 ere anførte  og frem lagde Attester fra Laugmanden om at være tagne i Eed. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

Først blev kundgjort de sam/m/e 4 Høy Kongel: Anordninger som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran f: 165 ere registrerede

 

Paa Tilspørgende af Hr: Fogden og Betydning efter Amtets Ordre  om Almuen var bereed {enten} in natura at foretage Arbejdet paa Post Vejen indeværende Som/m/er  {eller at udreede 24 Skilling pr: Mand dertil til den/n/e I stand sættelse i de nestpaafølgende \12/ Aar}, erklærede Almuen sig ligesom for Herløe Skibreede er anført  og underkastede sig liige Skjæbne med Herløe Skibreedes Almue

 

Dernest blev paaraabt de indstævnte Sager

 

Nye Sag

Johannes Erichsen Bouge imod Niels Rasmusen Indre Morchen.

Johannes Erichsen Bouge mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Niels Rasmusen Indre Mørchen for tilføyede Tyvs Beskyldning  Forbandelser og *ande Ønsker  at liide Dom til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning at oprette  samt derom at anhøre Vidnerne Ole Johannesen Nedre Morchen, Bottel Olsen Halland og Rasmus Siursen Bouge, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.

  Paagjældende Niels Rasmusen Indre Mørchen mødte  vedtoeg Varselen og negtede den paasøgte Beskyldning, saa mødte og de ind kaldte Vidner.

  Derpaa fremkom som

            1ste Vidne Ole Johannesen Nedre Mørchen  \der/ aflagde Eed og vandt at i dette Aars Vaar Fiske var Vidnet tillige med de 2 andre ind stævnte Vidner sam/m/en paa en Baad uden for Herløevæhrs Landet  og hørte der at \da/ indstævnte Niels Rasmusen Indre Mørchen, som sam/m/e Tiid og Stæd var paa en anden Baad, {sagde} \som derved/ havde hørt sin Naboe Knud Olsen Indre Mørchen \hilse/ fra Johan/n/es Bouge  at der som nogen havde rørt deres

 

1787: 190b

 

Silde Garn, som laae uden for Bouge Landet, var det ham  Sagsøgeren Johannes Erichsen Indre Bouge  eftersom han tillige havde sine egne Silde Garn derinden for sam/m/estæds staaende  og ved den Lejlighed maatte kom/m/e at røre dem, {og} svarede Sagvolderen Niels Rasmusen Indre Morchen  I Fjor tinede de vore Silde Garn der og vaskede dem  og i Aar flaade dem *dem fra Landet, Fanden har i Aar slaaet Munden skjev paa ham og Øjet Gavnløst  og han  /: nemlig Fanden :/  kand slaae et ud et andet Aar, og Fanden slaae baade Haand og Bul paa ham, og endskjønt han ej præcice nævnede Sagsøgeren ved Navn  viiser baade den foregaaende Tiltale, hvorpaa dette faldt til Svar, at det var ham meent, og den siden omtalte Skade  da Johan/n/es Bouge nyelig havde haft et Slag, hvoraf hans Mund var blevet skjevt og hans Øye beskadiget.

            2det Vidne Bottel Olsen Halland aflagde Eed og vandt i Ord og Meening eensstem/m/ig med 1ste Vidne, undtagen at han ej hørte om den skjeve Mund, men vel om Øjet, og da Sagsøgerens Søn Ellev Johan/n/esen Bouge sagde til Sagvolderen  dersom Du har noget at klage paa min Fader for Dine Garn, kand Du gaae til ham hjem/m/e og tale med ham derom og ej her, og siden var det at Sagvolderen sagde  Fanden har slaaet det eene Øje udi Aar og kand slaae det andet ud et andet Aar

            3die Vidne Rasmus Siursen Bouge aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med 2det Vidne

  Sagsøgeren indloed Sagen Dom med Paastand at de udtalte Ord maae vorde mortificerede, og at Sagvolderen tilligemed en passelig mulct \til Justits Cassen/ maae tilfindes at oprette ham Søgemaalets Omkostning med 4 Rdlr.

  Sagvolderen beklagede sig over at ansee sig fornermet af Sagsøgeren ved at have flyttet og ruet hans Silde Garn, hvor over han savnede Agn til Fiskeriet  og i slig Anledning var ubesindig, som han nu fortrød og bad Sagsøgeren om Tilgivelse  samt tilbød sig at betale hans hafte Omkostning med 2 Rdlr 4 mrk, hvormed Sagsøgeren erklærede sig fornøyet og Sagen ophævet.

 

Nye Sag

Joen Michelsen Haaland imod Erich Godvindsen Møching

Joen Michelsen Haaland mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet Erich Godvindsen Møching sin Lejlænding fordie han ikke efter erholdte lovlig Udsiigelse har vildet fraviige sit Lejemaal i Gaarden Møching, som han har forbrudt ved at lade Gaardens Huuse forfalde, der fore at liide Dom i Hoved Sagen og Søgemaalets Omkostning at oprette, samt der om at anhøre Vidner

 

1787: 191

 

Mons Knudsen Grindem og Johannes Poulsen Grindem, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.

  Paagjældende Erich Møching saavelsom de ind kaldte Vidner mødte og vedtoege lovlig Varsel. Den første forestillede at han ej forsømt noget af sin Lejlændings Pligt og der fore ikke troer sig forbunden at fraviige Gaarden. Løen  eller Høe Laden  paa Gaarden er nesten ganske nye  og den kjøbte han af Formanden paa Bruget for 24 Rdlr, og det er ikkun {et Stue Huus} \Floren/ som er noget forfalden, hvilket han har lovet at i stand sætte i Aar.

  Derpaa fremkom som

            1ste Vidne Mons Knudsen Grindem, der aflagde Eed og vandt at kort efter Michaelis nestafvigte var Vidnet tilligemed Johannes Poulsen Grindem  efter Anmoedning af Sagsøgeren  paa Gaarden Møching  og der i Nærværelse af indstævnte Erich Møching toeg hans til Leje havende Huuse under Begranskning  og befandt dem meget *forvalden. Siden den Tiid  noget for Juul nest afvigte  var Vidnet atter tilligemed Lensmanden og forbemeldte Johannes Poulsen Grindem fra Sagsøgeren udsendt til indstævnte Erich Møching og opsagde ham til Fraviigelse og Ryddiggjørelse for Sagsøgeren til neste Fardag indeværende Aar hans havende Lejemaal i Gaarden Møching, og da befandt han saavelsom forrige Gang Floeren eller Fæehuuset paa dette Brug aldeeles forfalden  allene at hænge sam/m/en ved Støtter, og Stue Bygningen aldeeles forfalden og urepareret

            2det Vidne Johannes Poulsen Grindem aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med 1ste Vidne.

  Sagsøgeren indloed Sagen Dom med Paastand at {han} \den Indstævnte/ enten maae tilfindes at fraviige og strax at ryddiggjøre Gaarden for ham  eller og strax at istandsætte de forfaldne Huuse i aaboedsfør Stand  saaog at erstatte ham Søgemaalets Omkostning med 3 Rdlr.

  Sagvolderen tilkjendegav at da Sagsøgeren ved Michaelis Tiid sidst afvigte udsendte forbemeldte 2 Mænd at besee Huusene  tilbød han sig at lade opføre en nye Floer eller Fæe huus  og dette igjentager han nu atter at vilde i værk sætte indeværende Som/m/er  og begjerede Sagen udsadt til neste Høste Ting for at afbeviise det, og til nest følgende Aar 1788 agter han ligeleedes at istand sætte Stue Bygningen naar han fremdeeles kand beholde sit Lejemaal med Fred, da han ej kand overkom/m/e meere end et Huus af Gangen.

  Sagsøgeren erklærede sig dermed fornøyet naar det ikkun til den belovede Tiid vorder opfyldt og han betaler sine Landskylds Rettigheder og Søgemaalets Omkostning.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Den forlangte Anstand bevilges til nestk: Høste Ting.

 

1787: 191b

 

 

Nye Sag

Indre Helles Beboere imod Knud Johan/n/esen Indre Helle den yngre

Knud Haaversen Indre Helle mødte og anmeldte at han tilligemed samtlige øvrige Beboere paa Gaarden Indre Helle  11 i Tallet  til dette Ting med mundtlig Varsel havde ladet indkalde Knud Johannesen Indre Helle den yngre fordie han uløves og uberettiget har begyndt at ind hægne og vilde anmasse sig til Brug et Stykke af Gaarden Indre Helles Udmark, samtlige Beboere paa Gaarden Indre Helle til betydelig Afbræk og Forkrænkelse af deres Ejendom og Brug  og Tilstængsel af deres Bue Rekke Vej og Sætter Støel  der fore at liide Dom i Hoved Sagen og Søgemaalets Omkostning at oprette  samt derom at anhøre stævnte og ustævnte Vidners eedelige Forklaring

  Paagjældende Knud Johannesen Indre Helle den yngre mødte, vedtoeg lovlig Varsel og tilkjendegav at han af en ustævnt Mand har mundtlig Bevilling til den paasøgte Rydning

  Derpaa fremkom som

            1ste Vidne Knud Pedersen Bircheland, der aflagde Eed og vandt at 4de Dag Paaske indeværende Aar var Vidnet tilligemed Rasmus Thomasen Dalland og Lensmand Christen Bøe efter Sagsøgernes Anmoedning hengaaet i Indre Helles Udmark og toeg under Begranskning og Opmaaling det Stykke som ind stævnte Knud Johannesen Indre Helle den yngre skal være i Begreb med at vilde rydde og indhægne  og fandt der en Strækning nye opsat Steen Gjerde  22 Alen langt, og den Strækning som Citanterne anviiste at han fremdeeles vilde indhegne  befandtes i alt i Omkreds 1899 Alen, og dette Stykke Mark kjender Vidnet  som barnfød paa Indre Helle  fra gam/m/el at være brugt som Udmark og Fæe Bejte af Indre Helles Beboere  og vare dem umisteligt til sligt Brug

            2det Vidne Rasmus Thomasen Dalland aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med nest forrige *2det (1ste) Vidne  og veed det sidste som Barne fød paa Naboe Gaarden Bircheland

  Sagsøgerne indloed Sagen Dom med Paastand at Sagvolderen maae kjendes uberettiget til den forehavende Rydning og tilfindes at bort føre det begyndte Steen Gjærde  samt oprette dem Søgemaalets Omkostning med 16 Rdlr.

  Sagvolderen havde intet viidere til Sagen at svare

  og af Dom/m/eren blev

Forafskeediget

 

1787: 192

 

  Omendskjønt det efter de førte Vidners eedelige Forklaring er meget sandsynligt at Udmarken, hvorudi den paasøgte Rydning og Indhægning er begyndt, tilhører Sagsøgerne  og Sagvolderen ej har kundet fremviise ringeste Hjem/m/el til dette Foretagende andet end et løseligt Paaskud af en mundtlig Tilladelse fra en ustævnt 3die Mand, er dette dog en Aavirke Sag der ej kand paakjendes uden foregaaende Rettens Befaring paa Aastædet, og bliver der fore did hen afviist.

 

Da ingen havde viidere at føre i Retten  beroer Tinget til i Morgen.

 

Dagen nestefter  den 11te Maji  vedvarede Tinget med samme Laugrett  og blev da publiceret:

            1.  Een Odels Lysning af Haaver Hansen Fieldsende til Gaarden Fieldsende  No: 1.  af Skyld ½ Løb Smør  2 ½ Mæle Malt, som nu bruges af hans Moder og ham selv.  datr: 10de Maji 1787.  indført i Pandte Bogen fol: 814.

            2.  Eet Afkald fra Niels {Ol}\Lar/sen til hans Fader Lars Olsen Olswolds Sterboe for Arv 37 Rdr 5 mrk 13 s, tilfalden ved Skifter af 7de December 1775 og 3de Martji 1786.  datr: 10de Maji 1787.  indført fol: 814.

            3.  Eet Bygsel Brev af Stifts Provst Doctor Mossin til Knud Larsen paa ½ Pund Smør  1 Qvarteer Malt i Gaarden Olsvold  No: 15.  som afdøde Lars Olsen har brugt, hvorved til Bergens Manufacteur Huus blev betalt 8 s, datr: 6te Januarii 1787, med Revers.

            4.  Een Odels Lysning af Elling Johannesen Dalland til 11 ¼ M/arke/r Smør i Dalland  No: 49, som Johannes Olsen ejer og bruger.  datr: 10de Maji 1787.  indført fol: 814.

            5.  Eet Bygsel Brev af Krigs Raad Korn til Michel Magnesen paa 9 Mark S:r  9 Kdr: Malt i Nordanger  No: 72, hvorved Jorddrotten har forbeholdt sig Forkjøbs Rett til ald Lejlendingens Fiske Varer og anden Avl for Gangbar Priis, af Fremmede som kaster Sild eller Makril i Vaagen Lands Lod 1/5 deraf, men af Lejlendingen 1/6 Part.  dateret 10de Martji 1787.  med Revers.

            6.  Eet Ditto af Biskop Irgens til Rasmus Nielsen paa 12 105/117 Marker Smør og 7 53/117 Kde: Malts Leje udi Gaarden Soltvet  No: 73, som er halvedeelen af Torbiørn Nielsens Brug.  datr: 16de Januarii 1787, med Revers.

            7.  Eet Ditto af Ditto til Jacob Petersen paa 1 Pd: 1 93/117 Mark S:r  1 Mæle 2 106/117 Kde: M: i Gaarden Soltvedt  No: 73, forhen brugt af Niels Rasmussen, datr: 30te October 1786  med Revers.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet:

            1.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odelsmandtallet for indeværende Aar, der inden Retten blev [oplæst]  og af den tilstædeværende Almue, hvoriblandt Christen Pedersen Bøe og Haaver Nielsen Wetaas blev svaret, at de derudi anførte tilkomne selv bruge de for dem anførte Jordeparter.

            2.  Ditto over Af og Tilgangen i Vej Mandtallet, der{ibla} ligeleedes inden Retten blev oplæst, og besvaret af Almuen og de samme 2 Mænd.

            3.  Ditto over de ubetalt henstaaende høy Kongelige Skatter for 1te Termin d: A:, {der} af Beløb 490 Rdr 5 mrk 12 s  der inden Retten blev Oplæst uden at derimod skeede Indsigelse.

 

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at bestille; Thi blev samme sluttet og ophævet.

 

1787: 192b

 

 

 

Sommer Tinget for Alenfits Skibreede 1787

Aar 1787  den 12te Maji  blev paa Tingstædet Alverstrømmen holdt Som/m/er Ting for Alenfits Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 144, hvilke alle fremlagde Attest fra Laugmanden om at være tagne i Eed. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

Først blev kundgjort de sam/m/e 4 Høy Kongel: Anordninger som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran f: 166 er registrerede.

 

Dernest blev publiceret følgende Almues Breve

            1.  Et Skjøde fra Johannes Arnesen Øvre Tvedt til Lieutenant Hans de Knagenhielm Heiberg paa 1 Pd: 12 M/ark Smør og ¼ Tønde Malts Leje i Gaarden Øvre Tvedt  No: 6  for 162 Rdlr 3 mrk, datr: 29de Januarii 1787, indført f: 822

            2.  Et Mage Skjøde imellem Hans de Knagenhielm Heiberg og Danckert Danckertsen Heiberg, hvorved den 1ste overdrager til den sidste 1 Pd: 12 M/ark Smør og ¼ Tønde Malt i G:den Øvre Tvedt  No: 6 her i Skibreedet  og faaer igjen Gaarden Weraas  No: 45 i Lindaas Skibreede, af Skyld 1 Pd: Smør og ½ Tønde Malt, dateret 28de Februarii 1787  indført f: 822

            3.  Et Skjøde fra Danckert Danckertsen Heiberg til Ole Pedersen Alver paa 1 Pd: 12 M/ark Smør og ¼ Tønde Malt i Øvre Tvedt  No: 6  for 498 Rdlr, datr: 17de April 1787  og indført f: 1.

            4.  Et Bygsel Brev fra Morten Rasmusen Morvig og Michel Johan/n/esen Erstad til Ole Haaversen paa 1 Pd: 6 ¾ M/ark Smør og 15 ¾ Kande Malts Leje i G:den Yttre Fosse  No: 13, forhen brugt af Michel Larsen, datr: 3de April 1787  med Revers.

            5.  Et Vilkors Brev fra Ole Haaversen Yttre Fosse til Enken Anne Mortens Dotter paa Leve Kor af nys bemelte Brug i G:den Yttre Fosse  No: 13, datr: 3de April 1787  og indført f: 817

            6.  Et Skifte Brev efter Michel Larsen Yttre Fosse af 9de Martii 1787, hvorved 3 3/40 M/ark Smør og 1 23/40 Kande Malts Leje i G:den Yttre Fosse  No: 13  blev udlagt Sterboe Enken Ingebor Rasmus Dotter, indført f: 815

            7.  Et Mage Skjøde imellem Danckert Danckertsen Heiberg og Hans Aslachsen Indre Fosse, hvorved den sidste overdrager til den første 1 Pd: 16 M/ark Smør og 2 Mæler 2 2/3 Kande Malts Leje i G:den Indre Fosse  No: 12 her i Skibreedet  og faaer igjen ½ Løb Smør og 18 Kander Malts Leje i G:den Holmaas  No: 56 i Lindaas Skibreede  begge liige ansat for 116 Rdlr, dat: 15de Januarii 1787  og indført f: 815.

            8.  Et Bygsel Brev fra Danckert Heiberg til forrige Ejer Hans Aslachsen paa 1 Pd: 16 M/ark Smør og 2 Mæler 2 2/3 Kde: Malt i G:den Indre Fosse  No: 12, forhen brugt af den/n/e som Ejer, datr: 16de Januarii 1787  med Revers.

            9.  Aflyst en Pante Obl: af Hans Aslachsen Fosse til Ham/m/ers Præstegjelds Fattig Casse  stoer 50 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 1 Pd: 16 M/ark Smør og 2 Mæler 2 2/3 Kde: Malt i G:den *Yttre (Indre?) Fosse, datr: 22de Octobr: 1774  og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Sogne Præsten

 

1787: 193

 

Geelmuyden af 22de Januarii 1787 og herved mortificeres

            10.  Tingl: en Obl: af Ole Michelsen Tidtland til Steffen Monsen Storeim  stoer 21 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 13 ½ M/ark Smør og 4 ½ Kde: Malt i Søre Tidtland  No: 15, datr: 12te Maji 1787  og inført f: 818

            11.  Et Bygsel Brev af Madame Daae til Rasmus Olsen paa 1 Pd: 5 ½ M/ark Smørs Leje i G:den Schotsund  No: 23  forhen brugt af Knud Joensen, datr: 16de Martii 1786  med Revers.

            12.  Et Skjøde fra Madame Bergendahl med fleere til Anders Halvorsen paa 22 ½ M/ark Smør og 14 2/3 Kde: Malts Leje i Gaarden Nedre Møchesvold  No: 27  for 130 Rdlr, indberegnet hans Hustrues Arve Lod deri, datr: 5te Febr: 1787  og indført f: 818

            13.  En Obl: af Anders Halvorsen Nedre Møchesvold til Ole Johan/n/esen Næsse  stoer 98 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 22 ½ M/ark S:r og 14 2/3 Kde: Malt i Nedre Møchesvold  No: 27, datr: 28de Octobr: 1786  og indført f: 817

            14.  Aflyst en Obl: af Elling Larsen Nedre Møchesvold til Hr: Jens Bergendahl, stoer 100 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 22 ½ M/ark S:r og 14 2/3 Kande Malts Leje i G:den Nedre Møchesvold  No: 27, datr: 27de Octobr: 1780  og tinglyst 7de Maji 1781, der nu er indfriet efter Madame Bergendahls paategnede Qvitering af 16de Octobr: 1786 og herved mortificeres.

            15.  Et Mage Skjøde imellem Gotschalch Olsen Seim og Ellev Pedersen Øvre Møchesvold, hvorved den 1ste tilbytter sig ½ Løb Smør og 1 Tønde Malts Leje i Øvre Møchesvold  No: 26  ansat for 500 Rdlr  og overdrager til den sidste ½ Løb Smør og ½ Huud i Seim  No: 51  for 400 Rdlr og Mellemlæg 100 Rdlr, datr: 25de Octobr: 1786  in duplo, indført f: 815.

            16.  En Obl: {til} af Gotschalch Olsen til Ellev Pedersen Seim  stoer 300 Rdlr  med 1ste Pante Ret i ½ Løb Smør og 1 Tønde Malt i Øvre Møchesvold  No: 26, datr: 27de Octobr: 1786, indført f: 816

            17.  En Ditto af Ellev Pedersen Seim til Myndtl: Marthe Ols Dotter fra Lie, stoer 150 Rdlr  med 1ste Pante Ret i ½ Løb Smør og ½ Huud i Seim  No: 51, datr: 27de Octobr: 1786, indført f: 816.

            18.  Aflyst en Obl: af Gotschalch Olsen Seim til Capitaine Brugger, stoer 154 Rdlr, med 1ste Pante Ret i ½ Løb Smør og ½ Huud i Seim  No: 51, datr: 18de Maji 1785  og tinglyst neste Dag, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 14de Xbr: 1786 og herved mortificeres.

            19.  Aflyst en Ditto af Gullich Gullichsen Seim til Friderich Fossvinckel, stoer 80 Rdlr  med 1ste Pante Ret i ½ Løb Smør og ½ Huud i Seim  No: 51, datr: 27de April 1781  og tinglyst 7de Maji s: A:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 20de Martii 1787.

            20.  Publ: et Skifte Brev efter Koenen Marithe Ols Dotter Mongstad  sluttet 4de Octobr: 1786, hvorved af 1 Pd: 12 M/ark Smør og 2 Mæler Malt i G:den Mongstad  No: 34  blev udlagt 1 Pd: 6 6/13 M/ark S:r og 20 4/13 Kde: Malt til Panthaveren Etats Raad Krohn,  2 10/13 M/ark S:r og 1 11/13 Kde: Malt til Creditor Lars Monsen Storoxe  og liige Anpart til Enkemanden Michel Pedersen Mongstad, indført f: 815.

            21.  Aflyst en Obl: af Mons Johan/n/esen Espeland til Anders Olsen Hesdahl  stoer 86 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 2 Pd: 6 M/ark Smør og 2 Mæler Malt i Espeland  No: 43, dat: 13de Maji 1786  og tingl: 15de s: M:  der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 12te Maji 1787.

 

1787: 193b

 

            22.  Publ: et Skjøde fra Mons Johan/n/esen Espeland til Joen Larsen Mæstad paa 2 Pd: 6 M/ark Smør og 2 Mæler Malt i Espeland  No: 43  for 298 Rdlr, datr: 12te Maji 1787  og indført f: 819.

            23.  En Obl: af Joen Larsen Espeland til Hr: Gerhard Geelmuyden  stoer 200 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 1 Løb Smør Skatte Skyld i G:den Espeland  No: 43, datr: 12te Maji 1787  og indført f: 819

            24.  Et Skifte Brev efter Jacob Halvorsen Echeland af 12te Martii 1787, hvorved af 18 M/ark Smør  12 Kander Malt og ½ Faar i G:den Nore Echeland  No: 49  blev udlagt 12 6/13 M/ark Smør, 8 4/13 Kde: Malt og 9/26 Faar til Panthaveren Johan/n/es Aschildsen Grøtvedt,  2 1/3 Mark S:r  1 5/13 Kde: M: og 3/52 F:r til Creditor Johan/n/es Halvorsen Kapperdahl,  1 2/13 M/ark S:r  12/13 Kde: M: og 1/26 F:r til Sterboe Enken Anne Siurs Dotter Nore Echeland;  9/13 M/ark S:r  6/13 Kde: M: og 1/52 F:r til Creditor Ellev Knudsen Storoxe  og liige Anpart til hver af de 2 Sønner Lars og Siur Jacobsen, indført f: 815.

            25.  Et Skjøde fra de 3 Creditorer og begge Myndtlingers Værger i nest forestaaende Skifte Brev  til Enken Anne Siurs Dotter paa benævnte 18 M/ark S:r  12 K:der Malt og ½ Faar i Nore Echeland  No: 49, indberegnet hendes eget Udlæg derved, det sogte for 120 Rdlr, datr: 12te Maji 1787, indført f: 817.

            26.  En Obl: fra Enken Anne Siurs Dotter Nore Echeland med Laug Værge  hendes Fæste mand Niels Bergesen  til Johannes Aschildsen Grøtvedt  med 1ste Pante Ret i 18 M/ark S:r  12 Kander Malt og ½ Faar i Nore Echeland  No: 49, stoer 90 Rdlr, datr: 12te Maji 1787  og indført f: 817.

            27.  Aflyst en Obl: af Jacob Halvorsen Nore Echeland til Johannes Aschildsen Grøtvedt  stoer 80 Rdlr, med 1ste Pante Ret i 18 M/ark S:r  12 K:der Malt og ½ Faar i Nore Echeland  No: 49, datr: 9de Maji 1777  og tinglyst s: D:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 12te Maji 1787.

            28.  Et Vilkors Brev fra Rasmus Olsen Schotsund til Enken Anne Willums Dotter paa aarlige Leve Kor af *af hans Brug i Schotsund  No: 23, datr: 12te Maji 1787  og indført f: 820

            29.  Eet Skjøde fra Halver Larsen Nordre Kapperdahl til Sønnen Johannes Halversen paa 1 Pd: 3 Mark S:r i Nordre Kapperdahl  No: 47, for 70 rd, dateret 12te Maji 1787, indført fol: 821

            30.  Een Pandte Obligation af Johannes Halversen Nordre Kapperdahl til Faderen Halver Larsen Nordre Kapperdahl  stoer 30 Rdlr, med 1te pandte Rett i 1 B/ismerpund 3 Mark Smør i Nordre Kaperdahl  No: 47, datr: 12te Maji 1787, indført fol: 821

            31.  Eet Vilkors Brev af Johannes Halversen Nore Kaperdahl til Forældrene Halver Larsen og Brithe Johannes Dotter paa endeel Leve Kaar af hans ejende og brugende 2 Pd: 6 M/ark S:r i Nore Kaperdahl  No: 47, indført fol: 822  datr: 12te Maji 1787

            32.  Eet Skjøde fra Ole Nielsen Hagesetter med fleere Creditorer i Skiftet efter Haldor Olsen Klevedahl  til Lars Olsen paa 12 Mark S:r  1/3 Faar i Klevedahl  No: 63, for 70 Rdr, indberegnet hans Hustrues Anpart ved samme Skifte, datr: 12te Maji 1787.  indført fol: 820

            33.  Eet Bygsel Brev fra John Larsen Gousereide med fl: Værger for Haldor Olsen Klevedahls Børn  til Sted Faderen Lars Olsen paa deres Arvede 6 Mark S:r

 

1787: 194

 

1/6 Faar i Klevedahl  No: 63, paa ubestemt Tiid, datr: 12te Maji 1787  med Revers.

            34.  Een Pandte Obligation af Lars Olsen Klevedahl til Baar Bergesen Kaalaas  stoer 40 Rdlr, med 1te pandte Rett i 12 Mark S:r  1/3 Faar i Klevedahl  No: 63, datr: 12te Maji 1787, indført fol: 820

            35.  Eet Skiftebrev forrettet paa Gaarden Lechnæs efter Enken Martha Ols Dotter den 13de Martji 1787, hvorved 1 pd: 5 ¼ Mark S:r i den afdødes Brug   og 7 1/5 M/ark S:r i Sønnen Ole Rasmussens Brug \i Lechnæs  No: 71/  blev udlagt til de 6 Sønner Ole, Rasmus  Lars, Mons, Halver og Ole den yngre  og Dotteren Anna Rasmus Dotter, hver i det første 4 5/28 Mark S:r  og i det sidste brug 1 1/14 Mark S:r, indført fol: 814.

            36.  Eet Bygsel Brev af Lars Rasmussen Morvig og Ole Rasmussen den yngre paa 2 Pd: 10 ½ [Mark] S:r i Gaarden Lechnæs  indberegnet hans egen Ejendom deri, datr: 7de April 1787, med Revers.  til deres Broder Rasmus Rasmussen.

            37.  Een Odels Lysning af Ole Rasmussen Lechnæs til 2 pd: 6 Mark S:r i Lechnæs  No: 71. som hans Broder Rasmus Rasmussen [bruger]?   og 10 ½ Mark S:r i samme Gaard, som han selv Bruger, datr: 12te Maji 1787, indført fol: 821

            38.  Eet Afkald fra Aschild Mathiassen {til} med Curator Gudmund Johannesen Ladstad  til Formynder Johannes Aschildsen Grøtvedt for Arv 63 rd 2 s  datr: 12te Maji 1787, indført fol: 816.

            39.  Eet Skjøde fra Ole Pedersen Isdahl til Johannes Arnesen, paa 9 Mark S:r  4 ½ Kde: Malt i Gaarden Isdahl  No: 81, for 60 Rdr, datr: 3die April 1787, indført fol: 820

 

Nye Sag

Fogden imod Ole Michelsen Søre Tidtland

Hr: Fogden Wangensteen anmeldte at han til dette Ting med mundtlig Varsel haver ladet indstævne Ole Michelsen Søre Tidtland for begangne Lejermaal i Ægteskab {for}  Dom at liide til Bøders Udreedelse  vedbørlig Undgjældelse og Processens Omkostning at oprette,

  Paagjældende Ole Michelsen Søre Tidtland mødte  vedtoeg lovlig Varsel og tilstoed som gift Mand at have begaaet det paasøgte Lejermaal med ugifte Qvinde Men/n/esket Ingebor Lars Dotter Houcheland.

  Hr: Fogden fremlagde den over den indstævntes Boe holdne Optegnelse og Taxations Forretning under 4de Augusti sidst afvigte Aar  og dernest indloed Sagen under Dom efter Stævningen.

  Sagvolderen havde ej viidere til Sagen at svare

  og af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Da Corpus delicti ej er godtgjort med den i dette Fald fornødne Præste Attest  ej heller det paagjældende Qvinde Men/n/eske til Sagen er kaldet, bliver begge Deele at besørge til nest kom/m/ende Høste Ting, til hvilken Tiid Sagen udsettes.

 

Hr: Fogden frem lagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet

            1.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odelsmandtallet for forrige Aar, der inden Retten blev oplæst, {der inden} og dertil af den tilstædeværende Almue  og *deribladt Ole Rasmussen Lechnæs og Johannes Grøtvedt  blev svaret, at de som tilkomne Anførte selv bruge de for dem anførte Jordeparter.

            2.  Ditto over Vejmandtallet  der ligeleedes inden Retten blev oplæst  og besvaret af Almuen med forbemelte 2 Mænd.

 

1787: 194b

 

            3.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige Skatter for 1te Termin dette Aar  af Beløb 429 Rdr 2 mrk 5 s, der ligeleedes inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

 

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen, som havde videre med Tinget at bestille, thi blev samme sluttet og ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Lindaas Skibreede 1787

Aar 1787  den 14de Maji  blev paa Toftegaard holdt Som/m/er Ting for Lindaas Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmæn, som her foran ere anførte f: 142, hvilke alle have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

Først blev publiceret de sam/m/e 4 Høy Kongel: Anordninger, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran f: 165 ere registrerede  med Tillæg

            5.  En Placat fra det Kongel: Rente Cam/m/er af 19de April 1787  hvorved bekjendtgjøres en Kongel: Resolution af 28de Martii nest forhen  at ingen Saug i Kongeriget Norge maae opbygges uden forud erhvervet Kongel: Bevilling dertil under 100 Rdlrs mulct til liige Deeling imellem Hans May:ts fiscum og Angiveren.

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette  beroer Tinget til i Morgen

 

Dagen Nestefter  den 15de Maji 1787  vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd  og blev da foretaget de indstævnte Sager.

 

Rollov Greve imod Capitaine v Brugger

Procurator Lytkien loed ved Lensmanden Lars Fieldsende fremlægge for Citanten Laugdagen med paategnet Forkyndelse og 2de Regninger, hvorefter han indloed Sagen Dom med Paastand at Hr: Capitainen maae tilpligtes at betale de paasøgte 54 Rdlr 4 mrk 11 s  og deruden 10 Rdlr for Søgemaalets Omkostning.

  Bemelte Laug dag og Regninger indtages her  saalydende.

  Hr: Capitaine Brugger loed ved Lensmanden Lars Fieldsende fremlægge et Indlæg af ham selv skrevet og underskrevet uden dato.

  Procurator Lytkien loed begjære Anstand i Sagen til neste Ting for at besvare det ind komne.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Efter Sagsøgerens Forlangende gives Sagen Anstand til nestk: Høste Ting.

 

Ole Olsen Løveide imod Johannes Erichsen Riisnæs.

Ole Olsen Løveide anmeldte med mundtlig Continuations Stævning til dette Ting \at have indkaldet/ Johannes Erichsen Riisnæs for at have opdigtet en Slader Viise om Sagsøgeren  og at have givet ham Øjenavn  at liide Dom i Hoved Sagen og Søgemaalets Omkostning at oprette  samt derom at anhøre Vidnerne Hans Rasmusen Sliire, Jetmund Mathiasen Riisnæs, Ole Nielsen Hosteland og Sirie Mons Dotter Hosteland, som under Lovens Falsmaal ere kaldede {under} at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.

 

1787: 195

 

  Samtlige 4 indkaldte Vidner mødte og vedtoege lovlig Varsel, men ikke Paagjældende Johan/n/es Erichsen Riisnæs, hvor fore de brugte Kaldsmænd  Lensmand Lars Fieldsende og Jacob Olsen Fieldanger afhjemlede Varselens Forkyndelse at være skeet som foran ført for ham i eget Paahør og Tilholdsstæd paa Riisnæs i Dag 14 Dage siden, det de bekræftede med Eed.

  Derpaa frem kom som

            1ste Vidne Hans Rasmusen Litle Sliire, der aflagde Eed og vandt at da han tjente i Laug med indstævnte Johannes Erichsen paa Gaarden Riisnæs, hørte han denne at synge en Slader Viise, der indeholdt at en Karl ved Navn Ole havde lagt hos en Piige, ved Navn Femja  og benævnte ham med det Øje Navn Sinkel, og med dette sidst anførte Unavn Sinkel har Vidnet tilforn hørt Sagvolderen at nævne Sagsøgeren, og ellers indeholdt den/n/e Viise tillige fleere fornærmelige Ord om den/n/e  at han var drukken og des lige, hvilket passerede ved Pintse Tiider 1786.

            2det Vidne Jetmund Mathiasen  tjenende paa Riisnæs  der aflagde Eed og vandt at have hørt Sagvolderen Johannes Erichsen Riisnæs ved Pintse Tiider 1786 i Nærværelse af 1ste Vidne  nest foranførte Hans Rasmusen Lille Sliire  at synge en Sladder Viise om Sinkel  at han var drukken  og dette anseer Vidnet at være sigtet til Sagsøgeren, der er bekjendt under dette Øje Navn, og i Øvrigt indeholdt sam/m/e Sladder Viise tillige fleere spodske Udtrykke om den/n/e Sinkel  at han laae paa Maven at gnave  og deslige Ubeqveme Ord

            3die Vidne Ole Nielsen Hosteland, der aflagde Eed og vandt at ved Pintse Tiider 1786, da Vidnet tjente paa Riisnæs, har han hørt indstævnte Johan/n/es Erichsen Riisnæs at synge en Sladder Viise om Sinkel  af selv sam/m/e Indhold, som begge nest forrige Vidner have forklaret  baade at have lagt hos Femja, været drukken og lagt paa Maven, og Vidnet har tillige hørt den indstævnte nævne Sagsøgeren ved det Øje Navn Sinkel, hvoraf han slutter at det var ham meent, saa og at Viisen \indeholder/ fleere uhøviske og usøm/m/elige Udtryk om legemlig Beblandelse med Piigen.

            4de Vidne Sirie Mons Dotter Hosteland, der aflagde Eed og vandt at i den Tiid hun tjente paa Riisnæs ved Pintse Tiider 1786  hørte hun i Nærværelse af 3die Vidne Ole Nielsen Hosteland  at indstævnte Johan/n/es Erichsen Riisnæs sang en Sladder Viise af selv sam/m/e Indhold  som 3die Vidne \har meldet/, med hvilken hun i Øvrigt vandt eensstemmig i et og alt.

  Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

 

1787: 195b

 

  Lovlig indstævnte Johan/n/es Erichsen Riisnæs gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Nye Sag

Danckert Heiberg imod Capitaine Brugger

Hr: Danckert Heiberg mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting  Tiid og Stæd at have indkaldet Hr: Capitaine Brügger for skyldige Regnings Krav  at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Den paagjældende mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Lars Fieldsende og Jacob Olsen Fieldanger bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel i eget Paahør og Boepæl den 28de Aprilis sidstl:

  Citanten begjerede den udeblevne Laugdaget til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Capitaine von Brugger gives Laugdag til nestkom/m/ende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Nye Sag

Danckert Heiberg imod Capitaine Brugger

Hr: Danckert Heiberg mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting  Tiid og Stæd at have indkaldet Hr: Capitaine Brugger for ubetalt henstaaende *Fisk Fiske Tiende til ham som deels Ejer og deels Forpagter af Kirke og Præste Tiende for Aaret 1785  saavel af den Fisk han selv med egne Folk da fiskede  som og af den Fisk han af \andre/ Fiskere har tilforhandlet sig og endnu staaer ubetalt, der fore at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette  samt at anhøre stævnte og ustævnte Vidners eedelige Forklaring derom

  Den Paagjældende mødte ej efter Paaraab og foran førte Varsel for ham blev eedelig afhjemlet ved de brugte Kaldsmænd  Lensmand Lars Fieldsende og Jacob Olsen Fieldanger at være ham forkyndt {ved} i eget Paahør og Boepæl den 28de April sidstleden

  Citanten begjerede den indstævnte laugdaget til neste Høste Ting \for ……./  da at frem føre Vidner og anden Oplysning i Sagen.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Capitaine Brugger gives Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og eedeligt Vidnesbyrd i Sagen at aflægge.

 

D: Heiberg imod Ole Erichsen Sundsbøe

Citanten æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra forrige Aars Som/m/er Ting  og da Sagvolderen ej efter Løfte har seet dette Søgemaal afgjort  selv ikke heller paadrevet

 

1787: 196

 

hos vedkom/m/ende, som Sagvolderen foregav havde lovet at betale, saa det paastævnte end nu til den/n/e Tiid er ubetalt, og da Sagvolderen selv har tilstaaet at have solgt for 16 Rdlr 3 mrk allene i Fisk, Leveren her fra undtagen  der i det mindste maae beregnes for 4 Rdlr, hvilket tilsam/m/en udgjør 20 Rdlr 3 mrk. Saa paastoed Comparenten at Sagvolderen Ole Erichsen Sundsbye ved Dom maae tilpligtes at betale ham den paastævnte Kirke og Præste Fiske Tiende af Fisk og Tran med 1 Rdlr 2 mrk  og desuden oprette ham dette Søgemaals Omkostning med 6 Rdlr  og derpaa indloed Sagen Dom fra sin Siide til Dom.

  Den Saggivne mødte ej efter Paaraab  og Sagen optages.

 

Nye Sag

Jacob Michelsen Syslach imod Ingebrigt Syslach

Jacob Michelsen Syslach mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Ingebrigt Samuelsen Syslach, fordie han voldelig har overfaldet Sagsøgerens Hustrue med Hug og Slag, der fore at liide Dom i Hoved Sagen og Søgemaalets Omkostning at oprette  samt derom at anhøre Vidnerne Giertrud Syslach og Brithe Ingebrigts Dotter Syslach, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.

  Hverken den Paagjældende eller de ind kaldte Vidner møtte efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd Jacob Jacobsen og Michel Michelsen Syslach bevidnede under Eed at have forkyndt foran førte Varsel for dem alle 3 i eget Paahør og Boepæl, den 30te Aprilis sidstafvigte.

  Sagsøgeren begjerede de udeblevne forelagte til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Ingebrigt Samuelsen Syslach gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare, ligesom de udeblevne Vidner Giertrud Syslach og {Ingebor} \Brithe/ Ingebrigts Dotter Syslach til sam/m/e Tiid forelægges under Lovens Falsmaal at møde til Vidnesbyrds Aflæg.

 

Lars Børilde imod Johan/n/es Børilde

Sagsøgeren mødte og anmeldte i Continuation af hans forrige Stævning til sidstleden *Huste (Høste) Ting med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Johannes Johan/n/esen Børilde for tilføyede Beskyldninger at liide Dom i Hoved Sagen og for Omkostninger.

  Saggivne Johannes Johan/n/esen Børilde mødte  vedtoeg Varselen og foregav at Sagsøgeren selv havde fortalt Vidnet at han havde været hos en Koene i Bergen  og naar han gav hende Penge kunde hun baade give ham og tage ifra ham, derpaa tvang Sagsøgeren Comparenten at siige dette efter ham  og havde 2 Vidner uden for Dørren at høre derpaa.

  Sagsøgeren benegtede dette Sladder  skjønt det er saa vanvittigt at det imodsiger sig selv  og indloed Sagen Dom med Paastand at de udtalte

 

1787: 196b

 

nærgaaende Beskyldning maae vorde mortificeret og Sagvolderen tilfindes for lidte tort at betale ham 20 Rdlr  saaog desuden 6 Rdlr for Sagens Omkostning  og endelig  en mulct af 4 Rdlr til Sognets Fattige, hvormed han fra sin Siide indloed Sagen Dom

  Sagvolderen havde intet viidere til Sagen at svare  og sam/m/e blev optagen til Dom.

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette  beroer Tinget til i Morgen.

 

Dagen Nestefter  den 16de Maji  vedvarede Tinget med sam/m/e Laugrettesmænd  og blev da publiceret

            1.  Bygsel Brev fra Sogne Præsten til Lindaas Hr: Jonas Hougs til Michel Magnesen paa 18 M/ark S:r og ½ Vog Fisk i Lærøen  No: 13, forhen brugt af Magne Michelsen.  datr: 11te Maij 1787  med Revers.

            2.  Et Skiøde fra Mad:me Nelle Tornebye til Søren Monsen paa 12 M/ark S:r  1/3 Faar og ½ Vog Fisk i Rebnor  No: 14, for 80 Rdr, datr: 24de Octobr: 1786  og indført fol: 1.

            3.  Et Mage Skiøde imellem Lieutenant Hans de Knagenhielm Heiberg og Danchert D: Heiberg  hvorved den første overdrager den sidste 1 Pund 12 M/ark S:r og ¼ Tønde Malt i gaarden Øvre Tvedt  No: 6 i Alenfits Skibr:  og faaer igien gaarden Weraas  No: 45 i Lindaas Skibr:  af Skyld 1 Pund Smør og ½ Tønde Malt, begge ansadt for 198 Rdr, dateret 28de Februarii 1787  og forhen tingl: for Alenfits Skibreede den 12te Maij d: A:  og indført fol: 822.

            4.  Et Ditto imellem Hr: Danchert D: Heiberg og Hans Aslachsen Indr: Fosse  hvorved den sidste overdrager til den første 1 B/ismerpund 16 M/ark Smør og 2 Mæler 2 2/3 Kande Malt i gaarden Indre Fosse  No: 12 i Alenfits Skibr:  og faaer igien ½ Løb Smør og 18 Kander Malt i Holmaas  No: 56 i Lindaas Skibr:, begge ansat for 116 Rdr, datr: 15de Januarii 1787  og forhen tingl: for Alenfits Skibr: den 12te Maij d: A:  og indført fol: 825, induplo.

            5.  Et Skiøde fra Hans Aslachsen Indr: Fosse til Danchert D: Heiberg paa ½ Løb Smør og 18 Kander Malt \i Holmaas/  No: 56  for 196 Rdr, datr: 16de Januarii 1787.  indført fol: 3.

            6.  Aflyst en Obl: af Capitaine von Koss til Danchert Heiberg  stoer 100 Rdr  med 1ste Pante Ret i gaarden Wabunæs  No: 62  af Skyld 1 Pund S:r, datr: 26de Februarii 1783  og tingl: 19de Maij s: A:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede qvittering af 19de Aprilis 1787 og herved Mortificeres.

            7.  Tinglyst Et Skiøde fra Capitaine von Koss til Philip Christian Nicoll paa gaarden Wabunæs  No: 62  af Skyld 1 Pund Smør  med paastaaende Huuse og tilhørende Besætning og Inventarium  for 400 Rdr, dateret 2de Maij 1787, og indført fol: 2.

            8.  Et Bygsel Brev fra afdøde Sogne Præst til Lindaas  Magister Ludvig Daae  til Hans Monsen paa 18 M/ark S:r og 1 Mæle Malt i Møching  No: 69, forhen brugt af Einer Larsen, dateret 4de April 1783  med Revers.

            9.  Et Ditto af Madame Daae til Ole Joensen paa 1 Pund 16 ½ M/ark S:r i gaarden Øvre Tvedt  No: 77, forhen brugt af Lars Andersen, datr: 17de October 1786.  med Revers.

            10.  Et Skiøde fra Anders Magnesen Nore Bysem til Klokkeren i Hossanger  Niels Monsen Myching  12 6/13 M/ark Smør  12/104 Tønde Malt og 12/104 Faar i Famestad  No: 79  for 22 Rdr, dateret 31te Octobris 1786.  og indført fol: 1.

            11.  Et Bygsel Brev fra Krigs Comsair (Com:sair) Dahl til Iver Larsen Andvigen paa 2 Pund Smør og ½ Tønde Malt i gaarden Gaulen  No: 100  og forhen brugt af Aschild Olsen, dateret 10de Junii 1786  med Revers.

            12.  Et Skiøde fra Siur Siursen Ravneberg og Johannes Danielsen Hougsdahl til Siur Hansen paa 1 Pund 2 ½ M/ark S:r *og i Ravneberg  No: 136  for 40 Rdr, dateret 14de Maij 1787  og indført fol: 2.

            13.  Et Vilkaars Brev fra Siur Hansen Ravneberg paa aarlige

 

1787: 197

 

Leve Kaar af nysbemelte Brug i Ravneberg  No: 136, dateret 14de Maij 1787  *med  Og indført fol: 3.  til Siur Siursen.

            14.  Et Skiøde fra Johannes Olsen Ravneberg til hans Søster Gurie Ols Dotter og Mand Mons Larsen paa Odels Retten til 1 Pund 8 ½ M/ark Smør i Ravneberg  No: 136, dateret 9de Maij 1786  og indført fol: 3.

            15.  Et Ditto af Ole Olsen fra Rogneberg med Curator Gullach Monsløb  til Hans Monsen Rogneberg paa Odels Retten til 1 Pund 8 ½ M/ark S:r i Rauvneberg  No: 136  for 19 Rdr, dateret 13de Maij 1787, og indført fol: 2.

            16.  Een `kongl:/ Bevilling til Erich Olsen og Erich Erichsen paa En Bøygde Saug paa gaarden Hosteland  No: 146, dateret 17de Maij 1786  og indført fol: 2.

            17.  Et Bygsel Brev fra Madame Daae til Erich Rasmusen paa 18 M/ark S:r Ejendoms Skyld og 6 M/ark og 1 ½ Mæle Korn af Lindaas Præsteboels Gods i gaarden Andvig  No: 176  forhen brugt af Iver Larsen  dateret 16de April 1786  med Revers.

            18.  Een Obligation af Sogne Præsten til Lindaas Hr: Jonas Hougs til Hr: Etats [Raad]? Krohn  stoer 200 Rdr  med 1ste Pante Ret i hans tilfaldende Naadens Aar i Lindaas Sogne Kald, datr: 8de November 1786.

            19.  Een Obligation af Iver Andersen Wiig paa Myndtlingen Joen Nielsen Berges Vegne  til Joseph Andersen Refsdahl med fleere tilsam/m/en  stoer 30 Rdr  med 1ste Pante Ret i 13 ½ M/ark Smør og 6 Kander Malt i Berge  No: 82, datr: 14de Maij 1787.  og indført fol: 3.

            20.  Et Bygsel Brev af Johan Leganger til Jacob Joensen Riise paa 1 B/ismerpund Smør Skatte Skyld i Riise  No: 42, forhen brugt af Joen Jacobsen, datr: 28de Novembr: 1786  med Revers.

 

Dernest blev udi Sagen anlagt af Danckert Heiberg imod Ole Erichsen Sundsbye saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Sagvolderen har selv tilstaaet af sin Fangst i Vaar Fiskeriet 1785 at have solgt Torsk for 16 Rdlr 3 mrk, hvoraf han ej har betalt den pligtige Kirke og Præste Tiende til Sagsøgeren, som i Forventning af mindelig Betaling har begjeret Anstand i Sagen, og da dertil maae lægges Lever og Rogn af dette Partie Fisk  som ej under dette er *indbgreben (indbegreben), da det er almindeligt kjendt at Fisken sælges uden sam/m/e  og opflækket, maae det i det mindste udgjøre 20 Rdlr tilsam/m/en lagt, hvoraf Citanten tilkom/m/er for 2/3 Deele i Tiende de paastaaede 1 Rdlr 2 mrk;

  Thi tilfindes Saggivne Ole Erichsen Sundsbye at betale Sagsøgeren den paastævnte Fiske \Tiende/ Een Rdlr 2 mrk  og 4 Rdlr for Søgemaalets Omkostning  inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf under viidere lovlig Adfærd.

 

Ligeledes blev udi Sagen anlagt af Lars Hansen Børilde imod Johan/n/es Johan/n/esen Børilde afsagt følgende

Dom

  Efter Vidnernes eensstem/m/ige Forklaring har Saggivne Johannes Børilde tillagt Sagsøgeren den Beskyldning at have søgt en Trold Qvinde for at paaføre ham Skade  saavelsom og selv at have været Aarsag i hans Forarmelse, og endskjønt Paasagn om Troldom i vore oplyste Tiider fornem/m/elig maae ansees at henrøre fra Vankundighed og Overtroe, imputerer dog Sagsøgeren tillige derved den yderlige Ondskab ved Lumskhed at vilde skade ham, og virkelig at have gjort det.

  Thi kjendes hermed og Døm/m/es for Ret  den af Sagvolderen udtalte Beskyldning bør som død og Magtesløs, utalt og uskrevet at ansees uden at kom/m/e Sagsøgeren til Fornærmelse paa gode Navn og Rygte i nogen Maade, og tilfindes derhos Saggivne Johannes Johannesen Børilde til en Slags Undgjældelse

 

1787: 197b

 

der fore og Opretning af Søgemaalet at betale Sagsøgeren Fjorten Rigsdaler  samt desuden 2 Rdlr i mulct til Østrem Sogns Fattig Casse  inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf under viidere lovlig Adfærd.

 

Fogden imod Kaare Hundven og Herborg Træland

Hr: Fogden æskede Sagen i Rette efter Fornyelses Laug dag  som han fremlagde med paategnet Forkyndelse, og i Mangel af Møde begjerede den afhjemlet.

  Paagjældende Herborg Jans Dotter Træland mødte ej efter Paaraab  og Laug dagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning, som her indtages.

  Hr: Fogden fremlagde der nest den ham fra Sogne Præsten Hr: Magister Daae tilstillede Anmeldelse fra den residerende Capellan Hr: Hatting  dette Lejermaal betræffende, dateret 5te Novembris 1785  og dernest den over Kaare Monsen Hundvens Boe under 3de April 1786 holdte Vurderings og Registrations Forretning, hvornest Fogden over indstævnte Kaare Monsen Hundven indloed Sagen under Dom efter Stævningen og Lov, men i Henseende til Piigen Herborg Jans Dotter, som i Mindelighed har betalt de forvirkede Lejermaals Bøder, frafaldt han viidere Paastand i den/n/e Sag.

  Bemelte Attest og Optegnelses Forretning indtages her

  og da Kaare Hundven ej mødte  optages Sagen til Dom.

 

Nye Sag

Fogden imod Johan/n/es Johan/n/esen Rechnæs og Piigen Brithe Hans Dotter Rognøen

Hr: Foged Wangensteen anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet gift Mand Johannes Johan/n/esen Rechnæs og Piigen Brithe Hans Dotter Rognøen for begangne Lejermaal  Dom at liide til Bøders Udreedelse  vedbørlig Undgjældelse og Processens Omkostning at erstatte.

  Paagjældende Brithe Hans Dotter Rognøen mødte  vedtoeg Varselen og tilstoed at have begaaet det paasøgte Lejermaal med gift Mand Johannes Johannesen Rechnæs, men den/n/e sidste mødte ej efter Paaraab, hvorfor de brugte Kaldsmænd  Lensmand Lars Fieldsende og Jacob Olsen Fieldanger afhjemlede Varselen under Eed at være skeet for ham som foranført i eget Paahør og Boepæl den 30te Aprilis sidstl:

  Hr: Fogden begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Johannes Johannesen Rechnæs gives Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Derpaa blev udi Sagen anlagt af Fogden imod Kaare Monsen Hundven for Lejermaal saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Med den frem lagde Præste Attest og egen Tilstaaelse er det oplyst at gift Mand Kaare Monsen Hundven  imedens hans Hustrue

 

1787: 198

 

endnu lever  har begaaet det paasøgte Lejermaal med Qvinde Men/n/esket Herborg Jans Dotter Træland, thi tilfindes han inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf at udreede doble Lejermaals Bøder 24 Rdlr, og da den fremlagte Optegnelses og Vurderings Forretning {viiser} over hans Boe viiser at han intet er ejende, hvoraf yderste Formue kand beregnes, bliver intet i saa Maade at tilkjende

 

Nye Sag

Joseph Monsen Brundsland imod Iver Hendrichsen Brundsland.

Joseph Monsen Brundsland mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Iver Hendrichsen Brundsland for tilføyede Overlast af Hug og Slag  at liide Dom til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning at oprette  samt derom at anhøre Vidnerne Anders Aschildsen Hougsmyhr, Karie Knuds Datter Houge, Thurie Anders Dotter og Torbiør Ivers Dotter Brundsland, som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge eedeligt Vidnesbyrd i Sagen.

  Hverken den Paagjældende eller de ind kaldte Vidner mødte efter Paaraab  og Varselen for dem alle blev eedelig afhjemlet ved de brugte Kaldsmænd  Lensmand Lars Fieldsende og Iver Joensen Waage at være skeet som foranført i samtliges eget Paahør og Boepæle i Gaar 14 Dage siden

  Sagsøgeren begjerede Forelæggelse for de udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Iver Hendrichsen Brundsland gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen, ligesom de udeblevne Vidner Anders Aschildsen Hougsmyhr, Karie Knuds Dotter Houge, Thurie Anders Dotter og Torbiør Ivers Dotter Brundsland forelægges under Lovens Falsmaal til sam/m/e Tiid at møde for at aflægge Vidnesbyrd i Sagen.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet:

            1.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odelsmandtallet for afvigte Aar, der inden Retten blev oplæst  og besvaret af Almuen  hvoriblandt Iver Jonsen Waage og Jacob Olsen Fieldanger  at de som tilkomne anførte, selv bruge og beboe de for dem anførte.

            2.  Ditto over af og Tilgangen i Vej Mandtallet, der ligeleedes inden Retten blev oplæst  og besvaret af Almuen med de samme Mænd.

            3.  Ditto over de ubetalt henstaaende høy Kongelige Skatter for 1te Termin dette Aar  af Beløb 840 Rdlr 5 mrk 12 s  der ogsaa inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsiigelse.

 

Da ingen efter 3de Udraab havde videre med Tinget at udrette  blev samme sluttet og ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Echangers Skibreede 1787

Aar 1787  den 19de Maji  blev paa Tingstædet Bernestangen holdt Som/m/er Ting for Echangers Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de *de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmænd  undtagen at i stæden for No: 3  Haldor Olsen Steensland

 

1787: 198b

 

der har aflagt Eed, var tilformaaet og sad Iver Olsen Wiche, og i stæden for No: 4  Siur Olsen Strøm/m/e, der har Forfald, blev udnævnt en nye Laugretsmand Ole Siursen Echnæsvog, hvilken tilligemed alle de øvrige 7 nye opnævnte har aflagt deres Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Fogdens Fuldmægtig Sr: Prom  De forhen udnævnte Laugretsmænd findes tilforn anførte f: 146.

 

Først blev kundgjort de sam/m/e 5 Høy Kongel: Anordninger som ved dette Aars Som/m/er Ting for Lindaas Skibreede og her foran ere registrerede f: 165 og *og 194

 

Dernest blev paaraabt de indstævnte Sager

 

Nye Sag

Gudmund Siursen Otterstad imod Johan/n/es Johannesen Otterstad

Gudmund Siursen \Otterstad/ mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Johannes Johannesen Otterstad fordie han har frataget Citanten af dennes Hæsjer i Udmarken endeel Høe  og der hos beskyldt Citanten for at have brækket hans Laas og at staalet sig til at slaae Græs paa hans Eng, derfore at liide Dom i Hoved Sagen og for Søgemaalets Omkostning  samt derom at anhøre Vidnerne Knud Hansen Nedre Helleland og Hans Olsen Almelie.

  De indkaldte Vidner mødte  men ej Paagjældende Johannes Johannesen Otterstad efter Paaraab, hvorfore de brugte Kaldsmænd  Lensmand Niels Olsen Echnes og Ole Olsen Molvig bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel i eget Paahør og Boepæl den 11te Aprilis sidstl:

  Derpaa frem kom som

            1ste Vidne Knud Hansen Nedre Helleland, der aflagde Eed og vandt  at en Dag i Augusti Maaned nestafvigte Aar 1786 var Vidnet tilligemed det andet indstævnte Vidne Hans Olsen Almelie tilstæde i Udmarken paa Gaarden Otterstad efter Tilkaldelse af Sagsøgeren at være Vidner om det passerede  og tildroeg det paastævnte sig da saaledes. Sagvolderen beskyldte først Sagsøgeren tilligemed begge Vidnerne at de havde brudt hans Laas og Lukke  og Sagsøgeren i sær tilligemed hans Formænd paa Bruget  at de havde staalet sig til at slaae Græs eller Høe i hans og Formænds Udmark, og da Sagsøgeren tilspurgte Sagvolderen om han ikke et Par Dage tilforn havde bort taget endeel Høe af den førstes Hæsjer der i Udmarken  svarede den sidste joe  med Tilføyende  det gjorde jeg paa Rettens Vegne.

            2det Vidne Hans Olsen Almelie aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med 1ste Vidne.

  Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting

  og af Dommeren blev

 

1787: 199

 

Eragtet

  Lovlig indstævnte Johannes Johannesen Otterstad gives Laug dag til nestkom/m/ende Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare.

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette, beroer Tinget til i Overmorgen

 

Nestpaafølgende 21de Maji blev Tinget sam/m/estæds holdt med sam/m/e Laugretsmænd.

 

Nye Sag

Rasmus Siursen Todtland imod Lars Echnæs med fleere

Rasmus Siursen Todtland mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet Lars Aschildsen Echnæs fordie han har beskyldt Citantens Hustrues Søster Karie Ols Dotter Todtland for at have mælket en ham tilhørende Koe ude i Marken, der fore at liide Dom i Hoved Sagen og til Søgemaalets Omkostning at oprette, samt derom at anhøre stævnte og ustævnte Vidners muelige Forklaring.

  Paagjældende Lars Aschildsen Echnæs mødte  vedtoeg lovlig Varsel og begjerede Anstand i Sagen til nestkommende Høste Ting for at begjægne den med Contra Stævning

  Derpaa frem kom som

            1ste Vidne Ole Siursen Echnesvog, der aflagde Eed og vandt at han i Dag her paa Tingstædet har hørt Paagjældende Lars Aschildsen Echnæs ved Samtale om den her paasøgte Beskyldning at siige at virkelig en af Sagsøgerens Folk og Huus havde melket en ham tilhørende Koe ude i Marken, og derved var tillige tilstæde Aschild Olsen Echanger.

            2det Vidne Aschild Olsen Øvre Echanger aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med 1ste Vidne.

            3die Vidne Ellef Olsen Biørndahl aflagde Eed og vandt at have hørt sidstafvigte Høst ved Michels Dags Tiider af en af Sagvolderens Huusfolk  at hun sagde at der var melket en Koe ude i Marken  ham tilhørende  og at det syntes som det var Sagsøgerens Hustrues Søster Karie Ols Dotter der havde gjort det  og at hun gik fra den eene Koe {som ingen M} til den anden og melkede den sidste, og at den/n/e af Sagvolderens Huusfolk, som har sagt Vidnet dette  tillige sagde at have anraabt denne men fik intet Svar  og at den/n/e derpaa gik hen til Sagsøgerens Creaturer

  Sagsøgeren forbeholdt sig nærmere at fremkom/m/e med sin Paastand og Forestilling til Dom til neste Ting naar Sagvolderen er frem kom/m/et med sin paaberaabte Contra Stævning og Vidner.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Efter Sagvolderens Forlangende gives Sagen Anstand til nest kom/m/ende Høste Ting.

 

1787: 199b

 

 

Nye Sag

Madame Daaes Arvinger imod Erich Larsen Kleiven

Lensmand Lars Fieldsende mødte for Madame Daaes Arvinger og anmeldte at de med mundtlig Varsel til *det (dette) Ting have ladet indkalde Erich Larsen Kleiven for ubetalt henstaaende Præste Tiende til hendes sal: Mand som Sogne Præst til Lindaas Præstegjæld  og hende i Naadens Aaret for de sidste 11 Aar med 2 mrk 14 s aarlig  at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Den Paagjældende mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kalds mænd  Lensmand Niels Echnæs og Mons Monsen Indre Eide bevidnede at have forkyndt ham foran førte Varsel den 2den den/n/e Maaned i hans Boepæl og Hustrues Paahør.

  Comparenten begjerede Laug dag for den udblevne til neste Ting

  og af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Erich Larsen Kleiven gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.

 

Nye Sag

Madame Daaes Arvinger imod Jørgen Larsen Yttre Hindenæs

Lensmand Lars Fieldsende mødte for Madame Daaes Arvinger og anmeldte at de ved mundtlig Varsel til dette Ting have ladet ind kalde Jørgen Larsen Yttre Hindenæs for skyldige Præste Tiende til 1786 Aars Udgang  2 rd 1 mrk 9 s  deels til sal: Magister Daae som Sogne Præst i Lindaas Præstegjeld  og deels til deres sal: Moeder i Naadens Aaret  at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Sagvolderen mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Niels Echnæs og Mons Monsen Indre Eide bevidnede at have forkyndt ham foranførte Varsel i eget Paahør og Boepæl den 2den den/n/e Maaned, det de bekræftede ved Eed.

  Comparenten begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Jørgen Larsen Yttre Hindenæs gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare.

 

Nye Sag

Mad: Daaes Arvinger imod Anders Olsen Søre Qvinge

Lensmand Lars Fieldsende mødte for Madame Daaes Arvinger og anmeldte \at de/ med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Anders Olsen Søre Qvinge for skyldige Præste Tiende til 1786 Aars Udgang  1 Rdlr 5 mrk 5 s  deels til deres sal: Fader som Sogne Præst i Lindaas Præstegjeld  og deels til deres sal: Moeder i Naadens Aaret  at liide Dom til Betaling *at lide Dom til *Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Den indstævnte mødte ej efter Paaraab  og Varselen

 

1787: 200

 

blev eedelig afhjemlet ved de brugte Kaldsmænd  Lensmand Niels Echnæs og Mons Monsen Indre Eide at være forkyndt ham i hans Boepæl og Hustrues Paahør den 1ste den/n/e Maaned.

  Comparenten begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig ind stævnte Anders Olsen Søre Qvinge gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Nye Sag

Mad: Daaes Arvinger imod Lars Andersen Ascheland

Lensmand Lars Fieldsende mødte for Madame Daaes Arvinger og anmeldte at de med mundtlig Varsel til dette Ting have ladet indkalde Lars Andersen Nore Ascheland for efterstaaende Præste Tiende til 1786 Aars Udgang  1 Rdlr 4 mrk 10 s, som han er skyldig deels deres sal: Fader Magister Daae som Sogne Præst i Lindaas Præstegjeld  og deels deres sal: Moeder i Naadens Aaret, der fore at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Den indstævnte mødte ej efter Paaraab  og Varselen blev eedelig afhjemlet ved de brugte Kaldsmænd  Lensmand Niels Echnæs og Mons Monsen Indre Eide at være forkyndt for hans Boepæl i hans Datters og Søn/n/e Koenes Paahør den 1ste den/n/e M:

  Comparenten begjerede Laug dag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Lars Andersen Nore Ascheland gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare.

 

Dernest blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Et Bygsel Brev af Niels Iversen Ascheland til Hans Larsen Røe, paa 1 B/ismerpund Smør og 1 Mæle Malt i gaarden Røe  No: 21  forhen brugt af Iver Monsen, datr: 19de Maij 1787.  med Revers.

            2.  Et Ditto fra Biskop Irgens til Mons Olsen Echanger paa 1 b/ismerpund Smør  8 Kander Malt i Øvre Echanger  No: 48  forhen brugt af hans Moder  datr: 17de Januarii 1787  med Revers

            3.  Aflyst en Obl: af Joen Johannesen Eidsnæs til Broderen Ole Johannesen Børtvedt  stoer 50 Rdr  med 1ste Pante Ret i 18 M/ark Smør og 12 Kander Malt i g:den Eidsnæs  No: 50  dateret 24de November 1757  \og tingl: 8de Junii 1758/  der nu er indfriet efter Creditors paategnede qvittering \Broders arvings paategning/ af 19de Maij 1787 og herved Mortificeres.

            4.  Tinglyst Et Skiøde fra Joen Johannesen Indr: Eidsnæs til Søn/n/en Ole Joensen paa 18 M/ark S:r og 12 Kander Malt i gaarden Indr: Eidsnæs  No: 50  dateret 30te Martji 1787  og indført fol: 4.  for 48 Rdr.

            5.  Tingl: Een Obligation fra Ole Joensen Indr: Eidsnæs til Iver Johannesen Børtvedt med 1ste Pante Ret i 18 M/ark S:r og 12 Kander Malt i gaarden Indr: Eidsnæs  No: 50  dateret 30te Martji 1787  og indført fol: 4.

            6.  Et Skiøde fra Mons Olsen Esem til Ole Monsen paa 1 Pund 16 ½ M/ark S:r og 18 Kander Malt i Esem  No: 52  for 90 Rdr  dateret 19de Maij 1787  og indført fol: 4.

            7.  Et Vilkaars Brev af Ole Monsen Esem til hans Forældre Mons Olsen Esem og Brithe Ols Datter paa Aarlige Leve Kaar af benævnte Anpart i gaarden Essem  No: 52, dateret 19de Maij 1787  og indført fol: 4.

            8.  Et Bygsel Brev fra Siminarii Forstander Jon Mariager til Knud Joensen paa ½ Løb Smør og ¼ Tønde malt i {Indre} \Yttr:/ Echnæs  No: 56  forhen brugt af Niels Jørgensen  dateret 31te Martji 1787  med Revers.

            9.  Et Ditto fra Niels Jacobsen Lille Urdahl til Joen Johannesen paa Udslotte eller Rydnings Plads Oudenæss kaldet under gaarden Lille Urdahl  No: 76  imod 1 Rdr Aarlig Afgift som tager sin begyndelse 1794, dateret 21de Maij 1787.  med Revers.

 

1787: 200b

 

 

Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet

            1.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odelsmandtallet for afvigte Aar 1786, dertil inden Retten blev oplæst  og dertil forklaret af den tilstædeværende Almue  hvoriblandt Knud Olsen Høevig og Knud Jonsen yttr: Echnæs  at de som tilkomne anførte, selv bruge de for dem anførte Jordeparter.

            2.  Ditto over Vejmandtallet, der ligeleedes inden Retten blev oplæst  og besvaret af de samme mænd.

            3.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige ordinaire Skatter og ¼ Procento Skatt for første Termin dette Aar  af Beløb 384 Rdr 2 mrk 3 s, der inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

 

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at bestille, thi blev samme sluttet og ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Hosangers Skibreede 1787

Aar 1787  den 22de Maji  blev paa Tingstædet Bernestangen holdt Som/m/er Ting for Hosangers Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnevnte 8 Laugretsmænd, som her foran f: 149 ere anførte, undtagen at i stæden for No: 2  Wermund Søre Haaland  sad Niels Olsen Søre Haaland, for No: 3  Ole Jelvig  sad Ole Olsen Rødsland, for No: 5  Ole Søre *Søre Mielstad  sad Lars Aschildsen Bircheland, for No: 6  Ole Hustruelie  sad Ole Olsen Søre Bysem  og for No: 7  afdøde Johan/n/es Larsen Hustruelie  der ej har aflagt Eeden  blev udnævnt og sad Mons Bastesen Hatland, der har været Laugretsmand tilforn, men de øvrige 7 nye have alle aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Fogdens Fuldmægtig Sr: Prom.

 

Først blev publiceret de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger  5 i Tallet, som ved dette Aars Som/m/er Tinge for Sartors og Echangers Skibreeder og her foran ere registrerede f: 165 og 194.

 

Dernest blev paaraabt de indstævnte Sager

 

Johannes Kleppe imod Ole Pedersen Langeland

Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Laug dag, som han fremlagde med paategnet Forkyndelse  saalydende

  Paagjældende Ole Pedersen Langeland mødte ej efter Paaraab  og Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning

  Sagsøgeren indloed Sagen Dom med Paastand at den paastævnte {Omkost} Beskyldning maae vorde \[ved] Dom/ mortificeret  og at Sagvolderen der fore maae tilfindes en passelig mulct til Sognets Fattige  saaog at oprette ham Søgemaalets Omkostning med 10 Rdlr

  Derpaa blev udi denne Sag saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  De førte 2de Vidner om det paastævnte Paasagn af Sagvolderen og Hustrue imod Sagsøgeren og Hustrue  ere begge  nemlige om Ord  udtalte paa forskjellig Tiid og Stæd, uden at

 

1787: 201

 

Dommeren efter Lovens 1 – 14 – 5te og 6te Art: finder Benegtelses Eed fornøden i en saa ubetydelig verbal injurie Sag at paalægge de indstævnte, som ej have mødt med Tilsvar i Sagen  uagtet erholdte lovlig Varsel og Laugdag  og der fore i Overeensstem/m/else med Lovens 1 – 4 – 32 maae Supponeres at nægte Saggivelsen, og da der saaledes ej er tilstrækkeligt Beviis for Sigtelsen, friekjendes de Saggivne for Sagsøgerens Tiltale i den/n/e Sag, hvorved det tillige falder af sig selv at det Paasøgte ej kand gravere Sagsøgeren eller hans Hustrue i nogen Maade.

 

Fogden imod Dorthe Johannes Dotter Toschedahl

Hr: Fogden loed ved Fuldmægtig Sr: Prom æske Sagen i Rette  og producerede Rettens ergangne Fornyelses Laug dag med paategnet Forkyndelse  saalydende.

  Den Saggivne mødte ej efter Paaraab  og Laug dagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmendene efter deres Paategning

  Actor begjerede Anstand i Sagen til neste Ting, som blev bevilget.

 

Nye Sag

Fogden imod Ung Karl Lars Monsen Svennem og

Piigen Karie Magnes Dotter Langenæsset

Hr: Fogden loed ved Fuldmægtig Sr: Prom tilkjendegive at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet ind kalde disse Personer for til sam/m/en begangne \Lejermaal/  at liide Dom til Bøders Udreedelse og Processens Omkostning at oprette, hvorefter han begjerede dem paaraabt og tilspurgte om de paastævnte Factum tilstaar.

  Paagjældende Karie Magnes Dotter Langenæsset mødte  vedtoeg Varsel og tilstoed at have begaaet det paasøgte Lejermaal med Lars Monsen Svennem, med hvilken hun har avlet et Drænge Barn, men Lars Monsen Sven/n/em mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Steffen Hatland og Jacob Ellevsen Lohne bevidnede med Eed at have forkyndt ham foran førte Varsel i eget Paahør og sidste Tilholdstæd paa Grimstad for meere end 14 Dage siden.

  Actor begjerede Laug dag for ham til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Lars Monsen Svennem gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Nye Sag

Fogden imod Johan/n/es Bergesen Toschedahl

Hr: Fogden Wangensteen loed ved Fuldmægtig Prom anmelde at have med lovlig mundtlig Varsel indkaldet Johannes Bergesen Toschedahl til dette Ting for at høre ved Dom confirmeret en under 5te Februarii d: A: passeret Indførsels Forretning udi 2 2/5 M/ark

 

1787: 201b

 

Smør Skatte Skyld og 2 2/5 M/ark Smør  3/5 Kande Malt Landskyld i hans ejende og paaboende Gaard Toschedahl for resterende Kongel: Skatter for Aarene 1785 og 1786 og Omkostninger  tilsam/m/en 8 Rdlr, hvor fore han begjerede ham paaraabt  og i Tilfælde af Møde tilspurgt om han vedtager ej at have betalt disse Skatter.

  Paagjældende Johan/n/es Bergesen Toschedahl mødte  vedtoeg Varselen og tilstoed at være skyldig de omhandlede resterende Kongel: Skatter for Aarene 1785 og 1786, som han erklærede sig aldeeles vanmægtig at betale af blot Uformuenhed.

  Prom producerede forbemeldte Indførsels Forretning  og paa Grund af Forordningen af 18de April 1781 dens Allernaadigste Bydende  paastoed sam/m/e ved Dom confirmeret til udi deri anførte Skyld at udsøge de resterende Kongel: Skatter og Forretningens Omkostning

  Indstævnte Johan/n/es Toschedahl gav tilkjende  at foruden de efterstaaende Kongel: Skatter, hvor fore der nu 2de Gange er skeet Indførsel i hans Gaard  er han skyldig imod tinglyst Pante Obl: 20 Rdlr Capital tilligemed alle Renter fra dens Udstædelse i Aaret 1771  og saaledes stedse været sat af Stand at betale hvad han er pligtig, uden at han havde viidere til Sagen at svare.

  Derpaa blev udi Sagen saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Sagvolderen har ej haft ringeste Indvending imod Søgemaalet  men tvertimod tilstaaet at være skyldig de omhandlede efterstaaende Kongel: Skatter for Aarene 1785 og 1786, der med de beregnede Exsecutions Omkostninger beløber 8 Rdlr, hvorfore \ved/ den fremlagde Indførsels Forretning af 5te Febr: d: A: er skeet  og i Følge Forordningen af 18de Aprilis 1781  dens 10de ..(?)  indstævnet her til Stadfæstelse; Thi stadfæstes hermed bemelte Indførsels Forretning, bedre prioriteredes Ret uforkrænket, i de udlagde 2 2/5 M/ark Smør og 3/5 Kande Malts Leje i Gaarden Toschedahl at tage Betaling for de efterstaaende Kongel: Skatter for Aarene 1785 og 1786 med Omkostning, til Beløb Aatte Rigsdaler.

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette  beroer Tinget til i Morgen

 

Dagen Nestefter  den 23de Maji 1787  vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd  og blev da publiceret

            1.  Et Skjøde fra Knud Simonsen Moe til Johannes Knudsen paa 12 M/ark Smør og 6 Kander Malt i G:den Moe  No: 23  for 30 Rdlr, datr: 23de Maji 1782  og indført f: 11.

 

1787: 202

 

            2.  Et Skifte Brev efter Knud Simonsen Moe, sluttet 1ste Martii 1787, hvorved af 12 M/ark Smør og 6 Kander Malt i Moe  No: 23  blev udlagt 6 M/ark S:r  3 K:der M: til Sterboe Enken Marthe Joens Dotter   og 3 M/ark S:r  1 ½ K:de M: til hver af de 2 Sønner Johan/n/es og Simon Knudsen, indført f: 5.

            3.  Et Skifte Brev efter Knud Andersen Tøssen af 8de Sept: 1786, hvorved af 18 M/ark Smør og 12 K:der Malt i Gaarden Tøssen  No: 27  blev udlagt 9 M/ark Smør og 6 Kander Malt til Sterboe Enken Marie Knuds Dotter Tøssen   og den anden halve Deel tillodnet hans 16 Udarvinger,   og af 3 M/ark Smør i Elvigsbotten  No: 28  blev udlagt 1 4/5 M/ark S:r til Knud Bastesen Biørndahl   og 1 1/5 M/ark S:r til Marie Knuds Dotter  gift med Johan/n/es Olsen Blomdahl, indf: f: 10

            4.  Et Skjøde af 22de Maji 1787 fra Knud Bastesen Biørndahl og Johannes Johan/n/esen Søre Bysem paa 1 ½ M/ark S:r og 1 Kande Malt i Tøssen  No: 27  for 8 Rdlr 5 mrk  til Ole Nielsen Tøssen, som ved Skjøde af 1ste Novembr: \1786/  og tingl: s: D:  har afkjøbt de øvrige Udarvinger i nest forestaaende Skifte  16 ½ M/ark S:r og 11 Kander Malt i sam/m/e Gaard  og saaledes bliver Ejer af det samlede Brug 18 M/ark S:r og 12 Kander Malt i Tøssen  No: 27, indført f: 10

            5.  Et Ditto fra Knud Bastesen Biørndahl til Ole Nielsen Tøssen paa Odels Retten til 18 M/ark Smør og 12 Kander Malts Leje i Tøssen  No: 27  for 19 Rdlr 1 mrk, datr: 22de Maji 1787  og indført f: 10.

            6.  Et Bygsel Brev fra Stifts Provsten Doctor Mossin til Ellev Larsen paa 18 M/ark Smør og 15 Kander Malts Leje i *i Yttre Bernæs  No: 29  forhen brugt af {Halvor} Aschild Halvorsen og Enke, datr: 8de April 1786  med Revers, hvoraf er betalt 8 Skilling til Manufactur Huuset.

            7.  Et Skjøde fra Hans Johannesen Indre Bernæs til Lieutenant Heltberg paa 18 M/ark Smør og 1 Mæle Malts Leje i Indre Bernæs  No: 30  for 100 Rdlr, datr: 20de Febr: 1787  og indført f: 5.

            8.  Et Ditto af Johannes Hansen fra Indre Bernæs til Lieutenant Heltberg paa Odels Retten til 18 M/ark Smør og 12 Kander Malt i Indre Bernæs  No: 30  for 20 Rdlr, datr: 21de Febr: 1787  og indført f: 6.

            9.  En Obl: af Lieutenant Heltberg til Danckert Heiberg  stoer 125 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 18 M/ark S:r og 12 Kander Malts Leje i Indre Bernæs  No: 30  og hans Ejendoms Huuse i Bernestangen under Yttre Bernæs  No: 29, datr: 20de Febr: 1787  og indført f: 5.

            10.  Et Bygsel Brev af Kors Kirkens Sogne Præst J: N: Brun til Ole Johannesen paa 1 Pd: Smør og ¼ Tønde Malts Leje i Bircheland  No: 31  forhen brugt af Johan/n/es Monsens Enke Marthe Ols Dotter  imod at svare hende Vilkor, datr: 19de Januarii 1787  med Revers

            11.  Et Vilkors Brev af Ole Johannesen Bircheland til Enken Marthe Ols Dotter paa aarlige Leve Kor af nysbenelte Anpart i Bircheland  No: 31, datr: 19de Febr: 1787  og indført f: 8.

            12.  Et Skjøde fra Enken Marithe Niels Dotter Tvedten ved Laugværge Johannes Aschildsen Tvedten paa 3 M/ark Smør og 1 Kande Malts Leje i G:den Løetvedt  No: 35  for 3 Rdlr  til Anders Nielsen Hoele, som tilforn ejer liige Anpart deri  og følgelig tilsam/m/en 6 M/ark Smør og 2 Kander Malt, dateret 1ste Februarii 1787  og indført f: 8.

 

1787: 202b

 

            13.  En Declaration fra Mons Johan/n/esen Høyland af 4de April 1787 om at vilde tiltræde 24 1/75 M/ark Smør og 24 1/75 Kande Malts Leje i Gaarden Helleland  No: 36, der tilhører ham og bruges af Lejlændingen Johan/n/es Gudmundsen, indført f: 6.

            14.  Et Skjøde fra Johan/n/es Aschildsen Tvedten og Anders Nielsen Hoele paa 5 ½ M/ark Smør og 5 3/11 Kande Malts Leje i Gaarden Wahre  No: 37  til Aschild Johannesen for 25 Rdlr, datr: 1ste Februarii 1787  og indført f: 8.

            15.  Et Skifte Brev efter Aschild Olsen Jelvig af 26de Febr: 1787, hvorved af 8 ½ M/ark Smør og 6 Kander Malts Leje i G:den Aaseim  No: 45  blev udlagt 4 ¼ M/ark S:r og 3 K:der M: til Enken Sissele Aschilds Dotter,  2 5/6 M/ark S:r og 2 K:der M: til Sønnen Ole Aschildsen  og 1 5/12 M/ark S:r og 1 K:de M: til Datteren Anne Aschilds Dotter, indf: f: 5

            16.  Et Skjøde af Niels Olsen Hoele til Iver Johannesen Aaseim paa 1 Pd: Smør og 18 Kander Malts Leje i Aaseim  No: 45  for 64 Rdlr, datr: 22de Maji 1787  og indført f: 8.

            17.  En Obl: af Iver Johan/n/esen Aaseim til Siur Olsen Molvig  stoer 50 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 1 Pd: S:r og 18 K:der Malt i Aaseim  No: 45, datr: 22de Maji 1787  og indført f: 9.

            18.  Et Deele Brev efter Marthe Ols Dotter Tvedten af 23de Maji 1787, hvorved af 6 M/ark Smør og 4 2/3 K:de Malt i Tvedten  No: 46  blev udlagt 3 M/ark S:r og 2 1/3 K:de Malt til hver af de 2 Døttre Inga og Jorne Peders Døttre, den første gift med Iver Simonsen Tvedten og den sidste med Baste Bergesen Hanestvedt, indført f: 10.

            19.  Aflyst en Obl: af Joen Siursen Møching til Jacob Monsen Niaastad  stoer 50 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 1 Pd: 8 M/ark S:r og 10 2/3 K:de M: i Søre Møching  No: 48, datr: 26de Maji 1775  og tinglyst neste Dag, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Creditors Arving Mons Jacobsen Præsthun uden dato.

            20.  Tinglyst et Skjøde af Rasmus Andersen Fitie til Magne Sævresen Galteland paa 23 1/3 M/ark Smør og 7 7/9 Kande Malts Leje i Gaarden Fitie  No: 51  for 105 Rdlr, datr: 15de Febr: 1787  og indført f: 7.

            21.  Et Ditto af sam/m/e dato fra sam/m/e Sælger til Sønnen Ole Rasmusen paa 4 2/3 M/ark Smør og 1 5/9 K:de Malts Leje i Gaarden Fitie  No: 51  for 21 Rdlr, {datr:} indført f: 7.

            22.  Et Bygsel Brev fra Magne Sævresen Galteland til Ole Rasmusen paa 23 1/3 M/ark Smør og 7 7/9 K:de Malts Leje i Fitie  No: 51, datr: 15de Febr: 1787  med Revers

            23.  Et Skifte Brev efter Niels Andersen Nore Ascheland i Mielde Skibreede af 23de Junii 1786, hvorved af 18 M/ark Smør og 10 Kander Malt i Ladstad  No: 52  blev udlagt 9 M/ark S:r og 5 K:der Malt til Sterboe Enken Brithe Johannes Dotter,  2 4/7 M/ark S:r og 1 3/7 K:de Malt til hver af de 3 Sønner Johannes, Anders og Jens Nielssønner   og 1 2/7 M/ark S:r og 5/7 K:de M: til Datteren Marthe Niels Dotter, der er gift med Einer Einersen Ladstad, indført f: 779 i forrige Protocol

 

1787: 203

 

            24.  Et Skiøde fra Lars Siursen Ladstad til Einer Einersen paa 8 181/204 M/ark S:r og 4 44/51 Kande Malts Leje i gaarden Ladstad  No: 52  for 85 Rdr, dateret 22de Maij 1787  og indført fol: 9.

            25.  Tinglyst Een Oblig: fra Einer Einersen Ladstad til Steffen Magnesen Hatland, stoer 50 Rdr, med 1te Pante Ret i 8 181/204 M/ark Smør og 4 44/51 Kande Malts Leje i gaarden Ladstad  No: 52, dateret 22de Maij 1787  og indført fol: 9.

            26.  Aflyst Een Oblig: fra Lars Siursen Ladstad til Steffen M: Hatland  stoer 40 Rdr:  med 1ste Pante Ret [i] 8 38/215 M/ark Smør  4 88/105 Kande Malt i Ladstad  No: 52, dateret 24de Maij 1784  og tingl: neste Dag, der nu er indfriet efter paategnet qvittering af Creditor under 21de Maij 1787 og herved Mortificeres.

            27.  Tinglyst Et Bygsel Brev fra Enken Brithe Johannes Datter Nore Ascheland med fleere til Einer Einersen paa 16 5/7 M/ark S:r og 9 2/7 K:de Malt i Ladstad  No: 52  saa længe Odels Manden ej selv skulde behøve den  datr: 22de Maij 1787  med Revers.

            28.  Tingl: Et Skiøde fra Johannes Andersen Langeland til Gudmund Andersen paa 6 M/ark S:r i Langeland  No: 55  for 24 Rdr.  dateret 23de Maij 1786  og indført fol: 7.

            29.  Et Bygsel Brev fra Siur Larsen Langeland og Iver Siursen Tvedt til Gudmund Andersen paa 12 M/ark Smør i Langeland  No: 55  forhen brugt af Johannes Andersen, dateret 23de Maij 1787  med Revers.

            30.  Et Skiøde fra Elling Olsen Langeland ved hans Søn Ole Ellingsen Langeland  og {Niels} denne paa egne Vegne  samt Knud Nielsen Søre Rødsland  til Anders Johannesen paa 10 3/7 M/ark S:r og 1 19/21 K:de Malt i gaarden Hougstvedt  No: 56  indberegnet hans egen Arve Lod deri, det solgte for 9 Rdr 3 mrk, dateret 23de Maij 1787  og indført fol: 11.

            31.  Een Oblig: af Ole Ingebrigtsen Nordaas til Johannes Monsen Stanghelle  stoer 60 Rdr:  med 1ste Pante Ret i 18 M/ark S:r og 15 Kander Malt i Nordaas  No: 62, dateret 28de April 1787  og indført fol: 6.

            32.  Aflyst Een Ditto af samme Debitor til Anders Nielsen Helle  stoer 70 Rdr:  med 1te Pante Ret i sam/m/e Ejendom  dateret 23de Maij 1782  og tingl: 30te Octobr: s: A:, der nu er indfriet efter paategnet qvittering af Creditors Arving Daniel Siursen Langhelle under 21de Maij 1787  hvor efter den herved Mortificeres

            33.  Tingl: Et Bygsel Brev af Klokkeren Niels Myching med fleere til Anders Olsen paa 1 Pund 3 M/ark S:r og ½ Faar i Gielvig  No: 81, forhen brugt af Aschild Olsen, dateret 22de Maij 1787  med Revers.

            34.  Een Grund Seddel af Klokkeren Niels Myching og medEjere i gaarden {Myching} Jelvig til Ole Haaversen Haaland og Søn Haaver Olsen paa grunden til Et Natte Huus paa gaarden Jelvig  No: 81  for deres leve Tiid, dateret 20de Januarii 1787  og indført fol: 7.

            35.  Et Skifte Brev efter Elling Ellevsen Nore Mieldstad af 28de Februarii 1787  hvorved af 1 Pund 3 M/ark S:r og 13 ½ Kande Malt i Nore Mieldstad  No: 84  blev udlagt 13 ½ M/ark S:r og 6 ¾ Kande M: til Sterboe Enken Bottele Berges Datter,  9 M/ark S:r og 4 ½ K:de M: til Søn/n/en Johannes Ellingsen,  og 4 ½ M/ark S:r og 2 ¼ K:de Malt til Datteren Ingeborg Ellings Datter.  indført f: 5

            36.  Et Bygsel Brev fra Knud Ellevsen Rachnæs til Joen Olsen paa 18 M/ark S:r og 12 K:der Malt i Mossevold  No: 86  forhen brugt af

 

1787: 203b

 

Ole Andersen  dateret 4de Martji 1786  med Revers.

            37.  Tingl: Een Oblig: fra Ellev Johannesen Angelschaar til Jørgen Olsen Almaas {paa}  stoer 99 Rdr:  med 1te Pante Ret i ½ Løb Smør i Angelschaar  No: 93  dateret 22de Maij 1786  indført fol: 6.

            38.  Aflyst Een Ditto af sam/m/e Debitor til Giertrud Erichs Dotter Almaas  stoer 99 Rdr:  med 1te Pante Ret i sam/m/e Ejendom  dateret 23de Maij 1782  og tingl: 30te Octobr: s: A:, der nu er indfriet efter Paategnet Qvittering af 27de Novembr: 1786 af Jan Olsen Flachtvedt paa egne og fleere medArvingers Vegne efter Creditor  hvorefter den herved Mortificeres.

            39.  Aflyst Een Ditto af Hr: G: Geelmuyden til Lector Arentz  stoer 300 rd:  med første Pante Ret i Naadens Aaret af Ham/m/ers Kald  og Et Vaanhuus paa Moeberg i Ous Præstegield, dateret 18de Januarii 1783  og tingl: 22de Maij s: A:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede qvittering af 1ste Decembr: 1786.

            40.  Et Bygsel Brev fra Hossangers Sogne Præst Hr: Abel til Amund Olsen paa Pladsen Lille Hamer  eller Øde Jorden under Hamers Præstegaard, Hossangers Præstebol benificeret, for 10 Rdr: aarlig Afgift, dateret 22de Maij 1787  med Revers.

            41.  Tingl: Et Skiøde fra Dorothea Margarethe Tiime  Enke efter Provsten Jonas Daae  til Madame Drude Catharine Daae paa Ham/m/ers Hoved Kirke med underliggende Jordegods og pentinentier  for 450 Rdr:, datr: 21de Novembr: 1786.  indført f: 811

 

Hr: Fogden begjerede Almue tilspurgt, {og …} \om det/ er dem bekjendt at Gaarden Litlands Opsiddere, som i 2de Aar har nydt Skatte Frihed formedelst deres Huusers overgangne Ilds Vaade, nu igjen har opbygget samme Huuse i Conformitet med den Kongl: Resolution derom af 16de Octbr: 1776  med Skorsteeners Indretning i samme. Den tilstædeværende Almue, hvoriblandt Ole Olsen Nore Rødsland og Iver Johannesen Aaseim, svarede hertil at det er dem ganske bekjendt at alle Tre Opsiddere paa Gaarden Litland haver igjen, i de afbrændtes Stæd opsadt nye Stue Huuser med Kakelovn og Skorsteen udi. Hvorefter Fogden begjerede sig dette beskrevet meddeelt til Bjelag ved \Antegnelserne udi/ hans underdanigst afleggende Contributions Regnskab for 1785.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet:

            1.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odelsmandtallet for Afvigte Aar, der inden Retten blev oplæst, og dertil af den tilstædeværende Almue, hvoriblandt Anders Johannesen Hougstvedt og Amund Olsen Lille Hammer  blev forklaret at de deri som tilkomne Anførte selv bruge og beboe de for dem anførte Jordeparter

            2.  Ditto over Af og Tilgangen i Vejmandtallet for forrige Aar, der ligeleedes inden Retten blev oplæst.

            3.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende høy Kongl: *orninare (ordinare) Skatter for forrige Aar, saavelsom ¼ proC:to Skatten  af Beløb 421 Rdr 4 mrk 6 s, der ligeleedes inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

 

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen, som havde videre med Tinget at bestille, thi blev samme sluttet og ophævet.

 

1787: 204

 

 

 

Extra Ret for Schiolds Skibreede 1787

Aar 1787  den 2den Junii  blev holdet Extra Ret for Schiolds Skibreede i Madame Seehuuses Huus i stoere Sandvigen af Sorenskriveren med de tilnævnte 8 Laugretsmænd som vare tilstæde den 13de Martii sidstl: efter Udsættelse fra den Tiid.

  Hr: Fogden tilkjendegav at ham  siden den/n/e Sags seeneste Behandling  var indhændiget Hr: Stiftbefalingsmand de Schouboes Promemoria af 28de April sidstl:  tilligemed de derved fulgte og i Anledning af Protocol Udtoeget af 9de Januarii d: A: reqvirerede Oplysninger, bestaaende i et Brev fra Friderichshalds Magistrat, datr: 20de Febr: 1787 med paategnede Attester fra Præsterne til Berg og Ide, den 1ste datr: 30te Martii og den 2den datr: 2den Apr: bemelte Aar, Brevet tilskrevet Hr: Stiftamtmand Scheel   dernest Hr: Admiral Krogs Skrivelse til bemelte Hans Excellence Hr: Gehejme Raad og Stiftamtmand Scheel, datr: 14de Martii h: a:   og endelig Fogden Langes Pro Memoria til Hr: Cam/m/er Herre og Amtmand Houch, datr: 3de April bemelte Aar, hvilke 3de Breve tilligemed forhen allegerede Stifts Promemoria Fogden fremlagde til Indrykkelse i Acten  og dernest udbad Delinqventen fremstillet for at tilsvare og afgive nærmere Forklaring i Anledning disse producerede Oplysninger.

  Procurator Schnabel, som anbefalet Defensor for den Tiltalte  var tilstæde og forbeholdt det fornødne.

  Forbemelte Stiftets Skrivelse af 28de April 1787 med hosfulgte 3 Bielag indtages her saa lydende.

  Arrestanten Jaen Olsen blev fremstillet uden Baand og Fængsel, anhørte foranførte 3 Skrivelser fra Contra Admiral Krog (Krag), Friderichshalds Magistrat og Fogden Lange oplæste, og vedblev ikke desmindre sit forrige Udsagn i den/n/e Henseende  og havde i Øvrigt intet viidere at tilføre.

  Hr: Fogden, som fandt at Delinqventens afgivne Forklaring om hans forhen førte Vandel er aldeeles uefterrettelig, fandt ingen Anledning til at søge nøyere Oplysning om sam/m/e, da saadant allene og uden Nytte vilde foraarsage Ophold i Sagen og Byrde for publicum i Henseende Omkostningerne af hans lange Hensiddelse i Arrest; Laugrettets Rejser og Arrestantens Frem- og Tilbage-bringelse i Arresten med viidere, altsaa  da det her paastævnte Factum tydelig er beviist, paastoed Fogden Dom {over} efter Lovens 6 – 17 – 37te og 40de Art:  samt Forordningen af 27de Apr: 1771  og endelig declarerede Fogden at den i Forhøret ommelte Johan Prip ikke har været at finde og bringe tilstæde under den/n/e Sag, reserverede der fore Tiltale imod ham, i fald han bliver at finde.

  Defensor Pr: Schnabel syntes ligeleedes det at være liigesaa unyttigt som uforsvarligt at opholde Sagen længere med at søge fleere Efterretninger om den Tiltaltes foregaaende Tildragelser, da han intet viidere declarerer at kunde opgive; og i Henseende det paastævnte Factum og Actors Irettesættelse vilde Comparenten ærbødigst have den respective Ret forestillet Delinqventens ulykkelige Skjæbne

 

1787: 204b

 

ved at blive sine Forældre berøvet i en spæd Alder ikkun af 6 til 7 Aar, hvorved han maatte savne den fornødne Opdragelse og Lærdom  men maatte svæve om blant frem/m/ede, saavelsom hans svagelige Helbred af den saakaldede faldende Syge, der {har} har berøvet ham Hulom/m/else og Fornuftens fulde Brug  samt sat ham af Stand til at vinde beqvemt Levebrød, der forhaabentlig vil kom/m/e i Betragtning til Formildelse i den over ham paastaaede Straf, da intet crimen eller uskikkeligt Forhold tilforn hos ham er befunden.

  Derpaa blev udi den/n/e Sag af Dommer og Meddomsmænd saaledes eensstem/m/ig for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Med Inqvisitens egen frievillige Bekjendelse inden Retten er det godtgjort at Tiltalte Jaen Olsen den 5te Octobr: 1786 paa Alvøens Krud mølle har frastaalet sin Medtjener sammestæds  Johannes Olsen Hoepe  en Æske med derudi værende 11 Rdlr Banco og 16 Rdlr 14 s i Sølv Penge  samt Par Sølv Knæe Spender med Sølv Hager, vurderet for 1 Rdlr 3 mrk, hvilket alt var bevaret i en Kiste som han oplukkede med dens rette Nøgel  hvilken han udtoeg af Ejerens Buxer som hang der paa Loftet, saaog fra den anden Medtjener sam/m/estæds  \Poul Johan/n/esen/  et Par Vadmels Buxer, en Ditto Trøye, en Lerreds Skjorte og et Par Uld strømper  vurderet tilsam/m/en for 1 Rdlr 2 mrk 4 s  og endelig fra Huusman Elias Ellingsen Stiche under Kongshavn  en Færings Baad  vurderet for 1 Rdlr, hvormed han fortsatte Rejsen til Qvalesund, og der blev han paagreben med samtlige Koster, hvilke siden ere tilbageleverede disse 3 Ejermænd, som have beediget sam/m/es modvillige Fravendelse. Om hans Alder og vita anteacta har ingen sikker Oplysning været at erholde, uagtet al muelig indhentet Efterretning derom har været søgt, formedelst hans eget urigtige Opgivende  og den foregivne Svaghed kand saameget mindre kom/m/e i Betragtning til Formildelse, som den ej allene er ubeviist og striidende imod Sandsynlighed, men hans urigtige Angivelse af forrige Vandel riimelig sigter til at kaste Skjul paa hans forringe Handlinger.

  Thi tilfindes Tiltalte Jaen Olsen for dette første Gang begangne uqvalificerede stoere Tyverie at stryges til Kagen og arbejde i Bergenhuus Fæstning sin Leve Tiid, betale Tvigjæld til Hans May:ts Casse 62 Rdlr 4 s  og have sin Boes Lod forbrudt  om han nogen haver. At efterkom/m/es i den Orden de Kongel: Anordninger foreskriver.

  Delinqventen Jaen Olsen var tilstæde og anhørte Dommen forelæst  og ventede den appelleret til Laugtinget.

 

 

 

Extra Ret for Alenfit og Arne Skibreeder 1787

Sam/m/e Dag og Stæd blev en Extra Ret sat af Sorenskriveren med de i nest forestaaende Sag anførte 8 Laugretsmænd.

  Hr: Fogden fremlagde en skriftlig Stævning af 17de April sidstl:, hvorved han efter Amtets foregaaende Ordre af 7de s: M:, som han ligeleedes fremlagde, havde indkaldet en Arbejder hos Abraham Marcusen  boende i Nyehavn  tilligemed

 

1787: 205

 

hans Koene, en Vos  boende i Biskops Havn  og en Huusmand under Fladøen  paa Korsnæs Pladsen kaldet  til Forhør og Forklaring i Anledning af et ved en under Byens Jurisdiction actioneret Person navnlig Hans Iversen begaaet Tyverie med fleere efter Stævningens Formeld og Forkyndelsens Paategninger, hvorefter han begjerede de indkaldede paaraabt  og i Mangel af Møde Forkyndelsen afhjemlet.

  Bemelte Stævning og Actions Ordre indtages her  saalydende.

  Af de indkaldte mødte Tyven Hans Iversen, Madame Ritschers forrige Tjeneste Dreng Lars Nielsen  nu tjenende hos Joen Maartman ved Nøstet, Jens Samsonsen  Arbejdsmand hos Abraham Marcussen  boende i Nyehavn med Hustrue Orlov Hans Dotter, Niels Pedersen Vos  boende i Biskopshavn  og Huusmanden paa Pladsen Korsnæsset under Fladøen  Mons Johan/n/esen, og Madame Ritschers Søn Jacob Ritscher, og i Henseende udeblevne Johan Hagelsteen og Procuratorerne Kahrs og Schnabel  blev Forkyndelsen eedelig afhjemlet af Kaldsmændende efter deres Paategning

  Hr: Fogden fremlagde dernest det ham fra Amtet tilstillede Udtoeg af Bergens Byetings Justits Protocol for saavidt under 12te og 26de Febr: d: A: i den/n/e Sag er passeret  tilligemed den i Hoved Sagen anordnede Actor Hr: Procurator Schnabels Pro Memoria til Stiftet  den/n/e Sag betræffende  af 2den April 1787  saavelsom derved fulgte Gjenpart af Actors Hoved Stævning til Byetinget, datr: 24de Januarii 1787, hvilke 3de sidste Hr: Fogden begjerede den/n/e Act vedhæftet  og dernest at de mødende  i Anledning af den af Paagjældende Hans Iversen ved Byetinget gjorde Forklaring  examinerede.

  Derpaa fremkom

            1.  Jens Samsonsen  Arbejdsmand i Abraham Marcussens Reberbane og boende i Nyehavn under stoere Sandvigen  der sagde ej at have været tilstæde hverken da de staalne 2 {Tøn} Sækker Rug og en Slump Hveede blev indbragt i hans Nøst  ej heller da det blev afhentet der fra  og saaledes veed intet viidere herom end hvad hans Hustrue Orlov Hans Dotter har fortalt ham bagefter.

            2.  Orlov Hans Dotter  nest forrige Deponents Hustrue  forklarede at i Decembr: Maaned nest afvigte Aar  noget førinden Juul  var der  Deponentinden uafviidende  indbragt {i et aabent Nøst} 3 Sækker i et aabent Nøst ved hendes og Mands Boepæl, og da hun om Aftenen forefandt sam/m/e der  bragte hun det op i sit Huus  i Tanke at det ej skulde blive borte fra sin rette Ejer. Neste Dag derefter kom Tiltalte Hans Iversen i Deponentindens Huus og spurgte om hun havde seet eller taget bemelte 3 Sækker i Nøstet  og efterat han *han havde forsikret at være kom/m/et dertil paa en ærlig Maade  og foregivet han skulde bringe det fra Byen til Fladøen, loed hun ham faae alle 3 Sækker, han tilbød hende {hende} 1 mrk Dansk for at have haft dem i Forvaring, men hun vilde ej imodtage den, og Paagjeldende Hans Iversen

 

1787: 205b

 

tilstoed paa Tilspørgende at det rigtig nok forholder sig i alt som af den/n/e Deponentinde er berettet  og at han indsatte Sækkene i det aabne Nøst uden den Gang at tale med hende  og at han da efterloed sin medbragte Baad ved Nøstet i Nyehavn, hvor den om Natten blev slaget i Stykker formedelst den sam/m/e Nat paakomne Storm og Uvejr, hvor fore han ej kunde bruge den og tage den med sig neste Dag ved Sækkernes Afhæntelse der fra.

  Dette sidste  om at Baaden der blev slaget i Stykker om Natten af Uvejret og der formedelst ej blev bragt der fra neste Dag med Sækkerne, tilstoed Deponentinden og at være passeret saaledes, og 8 Dage derefter kom Baadens rette Ejer  Fløtmand Ole Møller i stoere Sandvigen  og afhentede den ved at flaade den efter en anden Baad.

            3.  Niels Pedersen Vos  boende i Biskops havn under stoere Sandvigen, der forklarede at en Onsdag Aften i Xbr: nestl:  noget før Juul  kom actionerede Hans Iversen gaaende over Land til Deponentens Huus og anmoedede Deponenten at laane Baad for at afhente i Nyehavn 3 Sækker Meel, som den/n/e der havde efterladt og did hen bragt med en Striile Baad  der siden toeg en anden Vej, og tilligemed ham fremroe samme til Fladøen. Deponenten svarede ham at det var alt for haardt Vejer  og spurgte ham om hvor han tjente i Byen  {hos Bager Schnel}, hvortil den/n/e svarede  hos Bager Schnel. Neste Dag gik Deponenten over Land til Byen for at erkyndige sig herom hos Bager Schnel  fordie han frygtede at det ej hang rigtig sam/m/en hermed, efterat Sækkene vare afhentede af Hans Iversen selv med Deponentens Baad fra Nyehavn til Biskopshavn  og imidlertiid paa det sidste Stæd blev holdt i Forvaring indtil Deponentens Hjemkomst, og da han paa Vejen i Sandvigen havde hørt at der i Johan Hagelsteens Mølle var staalet nogle Sækker Meel, gik Deponenten strax til Hagelsteen  angav det der og fik med sig 3 af Hagelsteens Folk og Ole Sivertsen til Biskopshavn, hvor de attraperede Sækkerne og Tyven.

            4.  Mons Johannesen  Huusmand paa Korsnæset under Gaarden Fladøen i Alenfits Skibreede, der forklarede at 14 Dage før sidstl: Juul 1786 kom {Deponenten} Actionerede Hans Iversen i Deponentens Huus og medbragte en laasfærdig umalet Kiste  og begjerede at forblive der indtil han kunde træffe {nogle} Lejlighed med forbierejsende Fartøyer at fare til en sin Slægtning paa Houcheland i Radøe Skibreede, og da \han/ forgjeves havde oppebiet sligt fra Søndag til Fredag rejste han tilbage til Byen for at hente sig Mad  og efterloed bemelte Kiste, som han sagde ved Tilbagekomsten igjen at vilde afhente, men kom ej siden tilbage. Den ommelte Bryst Dug og Par Buxer sagde Deponenten at den/n/e Person ej efterloed sig, men i de Dage han der opholdt sig  havde Hans Iversen Kisten aaben 2 Gange, som Deponenten saae, og fremviistes en deraf optagen Pistol, som han sagde at have

 

1787: 206

 

kjøbt i Byen for 1 Rdlr. Ved Afrejsen fik Hans Iversen til Laans hos Deponenten, en rød Nat hue, en sort Vadmels Vampe, en Skind-Hid eller liden Pose  og en liden Sæk, som han lovede at tilbagelevere ved Tilbagekomsten, men som i Mangel deraf ej endnu er skeet. Endelig sagde og Deponenten at Hans Iversen hos ham har efterladt en Strye Skjorte, en rød Vadmels Bryst Dug, et Par hviide Uld strømper, et Par graa Vanter og en Pjalt af en rød Plydser Væst, hvilke 5 Stykker tilligemed Kisten Deponenten nu medbragte

  Actionerede Hans Iversen tilstoed nu Rigtigheden af den/n/e Deponents Forklaring i et og alt  endog for saavidt den afviiger fra hans forrige Opgivende i Forhøret for Byetinget, nemlig at han selv har medtaget og hos sig i Forvaring under Arresten den anførte Bryst Dug og 1 Par Buxer  saaog at han 2 Gange havde aabnet Kisten paa Fladøen  endelig og at han har faaet til Laans hos Deponenten {hos} den omforklarede Hue, Vampe  Skind Hid {og Pose}, som under Arresten er opædt af Rotter og Muuse  og den smaa Sæk er endnu tilbage i Biskopshavn. Paa den frem bragte Kiste fandtes et med Kniv stukket Hul, igjennem hvilket Arrestanten tilstoed med en Kniv at have aabnet Laaset.

  Ejeren af den/n/e Kiste  Lars Nielsen  var tilstæde og frem leverede sin Nøgel til den frem bragte Kiste, som passede dertil, hvormed den blev oplukket, og han vedkjendte sig sam/m/e med alt hvad derudi var, undtagen en Kniv tilhørende Tyven Hans Iversen  og som passede til Skrammen paa Kisten. Lars Nielsen sagde derimod at savne endeel af sit Tøy i Kisten, som han nærmere vilde opgive for Byetinget. Derpaa blev det i Kisten forefundne igjen nedlagt dermed og lukket i Laas  og Nøgelen dertil tilbageleveret {Hans} \Lars/ Nielsen, siden blev Kisten forseglet ved 2de af Laugretsmændene  saavelsom de fra Korsnæsset hidbragte 5 Klæde Stykker i en Pakker for at frembringes ved Skafferen Ole Sivertsen ved Arrestantens Hjembringelse under Arresten til viidere Disposition af vedkom/m/ende under Sagens Behandling

  Den ved Nyehavn sønderslagne Baad  Fløtmanden Ole Møller tilhørende, og som var bortstaalet ved Meel Sækkernes Borttagelse, var nu bragt tilstæde ved dette Stæd hvor Retten holdes, og blev vedkjendt af Tyven Hans Iversen  at *ham syntes det var den sam/m/e som han da havde borttaget, og sam/m/e blev ved Laugretsmændene Ole Sivertsen og Ole Thune taxeret i sin nu værende Tilstand for 3 mrk *Mark Dansk, men ansees at have været værd 1 Rdlr 4 mrk førend den blev sønderslagen.

  Hr: Actor i Hoved Sagen  Procurator Schnabel  har for Dom/m/eren i Dag declareret, da han var tilstæde i den her foran behandlede Justits Sag, at han vilde formaae Ejeren af den/n/e Baad  Fløtmand Ole Møller, der nu er syg, at møde for Byetinget for at beedige sammes modvillige Fravendelse.

 

1787: 206b

 

  Hr: Fogden tilkjendegav  at som han intet viidere *som (saae?) (havde) at kunde tilvejebringe til Oplysning her i Sagen, maatte han begjere Forhøret sluttet og sig beskreven meddeelt.

  Madame Ritschers Søn havde paa Tilspørgende intet at tilføre, hvor fore Forhøret blev sluttet  og skal saasnart skee kand vorde beskrevet.

 

 

 

Sommer Tinget for Mielde Skibreede 1787

Aar 1787  den 4de Junii  blev paa Tingstædet Nedre Mielde holdt Som/m/er Ting for Mielde Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 158, undtagen at istæden for Steffen Erichsen Greve, der er syg  er udnævnt og sad en nye Mand  Mons Jacobsen Præsthun, der tilligemed de øvrige 7 har aflagt Eed som Laugretsmand. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen

 

Først blev kundgjort de sam/m/e 5 Høy Kongel: Anordninger som ved dette Aars Som/m/er Ting for Echangers Skibreede og her foran f: 165 og 194 ere registrerede  med Tillæg

            6.  Den Kongel: Placat af 13de April 1787  at alle Bygsel Breve af beneficiarus og paa Kongens Gods indtil viidere skal indeholde den Placat at Lejlændingen skal fraviige Jorden i fald den udsees til Officier Boelig  imod at faa Bygsel Pengene tilbage.

            7.  Den Kongel: Placat af 13de April 1787, hvorved Placaten af 22de Novembr: 1780 om de uenrolleredes Tilladelse at fare til Søes  ophæves  og Enrollerings Forordningen af 1ste Febr: 1770  dens 33 §  derimod igjen fornyes.

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette  beroer Tinget til i Morgen

 

Dagen Nestefter  den 5te Junii  vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd, undtagen at istæden for No: 5  Anders Erichsen Mæhle, der formedelst Forfald var hjemforløvet, sad Mons Siursen Præsthun.

 

Nye Sag

Johannes Espelie imod Johannes Andersen Gierstad

Johannes Olsen Espelie loed ved Knud Larsen Watle anmelde at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Johannes Andersen Gierstad for skyldige Obligations Capital \90 Rdlr/ med resterende Renter, som ej efter lovlig Opsiigelse er erlagt  saavel som andre laante Penge 20 Rdlr  og 10 Rdlr for overladte Vahre  at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Paagjældende Johannes Andersen Gierstad mødte ej efter Paaraab, og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Niels Reveim og Mons Siursen Præsthun bevidnede under Eed at have forkyndt ham foranførte Varsel i eget Paahør og Boepæl for meere end 14 Dage siden.

  Comparenten begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting  og forbeholdt til den Tiid at fremlægge Obligationen og Opsiigelsen.

 

1787: 207

 

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Johan/n/es Andersen Gierstad gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen

 

Ole Ellevsen i Bergen imod Steffen Wallestrand

Siur Bergesen Rachnes mødte for Sagsøgeren og æskede Sagen i Rette efter Laugdag, som han fremlagde med paategnet Forkyndelse  saalydende

  Paagjældende Steffen Wallestrand mødte ej efter Paaraab  og da den eene Kaldsmand er syg, blev Laugdagens Forkyndelse eedelig afhjemlet af Lensmand Niels Reveim alleene efter Paategningen.

  Siur Rachnes indloed Sagen Dom med Paastand at Sagvolderen maae tilfindes at erstatte den udhungrede Kalvs Værdie billigst med 4 Rdlr  og desuden Søgemaalets Omkostning med 4 Rdlr.

  Derpaa blev udi Sagen saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Med de afhørte eedelige Vidners eensstem/m/ige Forklaring er det godtgjort at en Sagsøgeren tilhørende Kalv, som om Høsten 1785 var hensat paa Foster hos Sagvolderen, der er død ved St: Hans Dags Tiid 1786  efterat den tilforn var saa udmattet \og/ tynd  /: eller udhungret :/  da den om Foraaret gik i hans Eng  at den neppe kunde gaae paa Beenene men var færdig at falde omkuld  og efter Naboernes Beretning virkelig var udhungret formedelst Foeder Trang, samt at den vel fremfødet til Vaaren 1786 vilde have været værd 3 til 4 Rdlr.

  Thi tilfindes Saggivne Steffen Knudsen Wallestrand, som efter erholdte lovlig Varsel og Laug dag ej har haft ringeste Indvending imod Søgemaalet, at erstatte Sagsøgeren den fortabte Kalvs Værdie med Tre Rdlr Tre Mark  og ligesaameget for den/n/e Rettergangs Omkostning inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf under viidere lovlig Adfærd.

 

Dernæst blev Publiceret

            1.  Eet Vilkaars Brev af Sævre Monsen Søre Reistad til Enken Marte Tomasdatter ibid: paa Aarlige Levekaar af ½ Løb Smør og Een Mæhle Malt i Søre Reistad  No: 7.  dateret 24de Novbr: 1786.  og indført fol: 15.

            2.  Eet Skiftebrev efter Magdelie Nielsdatter Bragvatten ad 11te Ap: 1787, hvorved af 2 pund 6 M/arke/r Smør i Bragvatten  No: 8.  blev udlagt 18 M/arke/r til Enkemand: Aschield Bragvatten   Lige skyld til Chreditor Peder Brus   7 1/5 M/ark til broder Sønnen Michel Audestad   og 3 3/5 M/ark til hver af de 3 broder Døttre Agaate  Brite og Kari Johanes døttre  indført fol: 16.

            3.  Eet Mage Skiøde imellem Lehnsmanden Johanes Foustad og hans 2de Svogre  Ole Olsen Rivenes og Johanes Olsen Yttre Arne  hvorved den 1te overdrager til de 2de sidste tilsam/m/en Eet pd: 11 M/arke/r Smør i Røscheland  No: 12.  med mellemLaug 50 Rdr.  og faar igien Eet pd: 12 M/ark Smør  8 Kander Malt og 1 (7?) s: Penge i Øfstemielde  No: 58.  dateret 4de Junj 1787.  og indført fol: 15.

            4.  Eet Skiøde fra Enken Kari Johanes datter Fougstad \og fleere/ til Lehnsmand Johanes Fougstad paa ½ Løb Smør og 8te Kdr: M: og 2 s: i Penge i gaarden Øfstemielde  No: 58. for 120 rd  dat: 4de Junj 1787.  og indført fol: 14.

            5.  Eet Ditto fra Sieur Erichsen og Lars Johannes: Halland til Erich Sieursen paa 2 pd: Smør og 8te Kdr: Malt i Halland  No: 15  for 165 rd  dat: 24de Novbr: 1786.  og indført fol: 12.

            6.  Een Obligation af Erich Sieursen Halland til Johanes Knudsen Schare  stor 98 Rdr  med 1te Pante Rætt i 2 Pund S: og 8te Kdr: Malt i Halland  No: 15.  dat: 4de Junj 1787.  og indført fol: 13.

            7.  Aflyst Een Obligation af Sieur Erichsen Halland til Joen Michels: Wefletved  stor 40 Rdr  med 1te Pante Rætt i Eet Pund 3 M/arke/r Smør i Halland  No: 15.  dateret 2de Junj 1784.  og tinglyst næste dag  der nu er indfriet efter Chreditors paateignede Qvitering af 7de Maij 1787.

            8.  Aflyst 1 Ditto af Mons Joens: Kleveland til Krigs Raad Korn  stor 98 rdr  med 1te Pante Rætt i 1 pd: 6 M/arke/r S: og 20 Kdr: Malt i Kleveland  No: 17.  dateret 31te Maij 1783.  og Tingl: s: d:, der nu er indfriet *af (efter) Chreditors Paateigning af 29de Maij 1787.  og herved Mortificeres.

 

1787: 207b

 

            9.  Tinglyst 1 Skiøde fra Mons Joensen Kleveland til Lars Johannesen Halland paa 1 pd: 6 M/arke/r Smør og 20 Kdr: Malt i Kleveland  No: 17.  for 150 Rdr  dat: 25de Novbr: 1786.  og indført fol: 13.

            10.  Een Obl: af Lars Johannes: Klevel: til Joen Michelsøn Wefletved  stor 50 Rdr  med 1te Pante Rætt i 1 pd: 6 M/arke/r S: og 20 Kdr: M: i Kleveland  No: 17.  dat: 4de Junj 1787.  og indført fol: 14.

            11.  Een Bøxelsæddel fra Enken Anne Anders datter Nore Solberg med flere til Mons Knudsen paa 1 pd: Smør og 2 Mæhler og 6 Kander Malt i Nore Solberg  No: 29  forhen brugt af Anders Johannesen  dat: 5te Junj 1787.  med Revers  {et Skiftebr}

            12.  Eet Skiftebrev efter Elling Ellefsen Nore Mielstad i Hoss: Skibr: af 28de febr: 1787.  hvorved af Et pd: 6 M/arke/r Smør og 1 Mæhle og 8te Kdr: M: i Gaarden Nore Borge  No: 23.  blev udlagt 15 M/arke/r S:  10 Kdr: M: til Enken Bottelle Bergesdtr:   10 M/arke/r S: og 6 2/3 Kdr: M: til Sønnen Johanes Ellingsen   og 5 M/arke/r S: og 3 1/3 Kde: M: til Datteren Ingebor Ellingsdtr:  indført fol: 5.

            13.  Aflyst 1 Oblig: af Anders Olsen Weaae til Lehnsmand Johanes Fougstad  stor 45 Rdr  med 1te Pante Rætt i 12 M/arke/r S:  8te Kdr: M: i Weaae  No: 45.  dat: 25de Novbr: 1784.  og Tingl: næste dag  der nu er indfriet efter paateig: qvit: af Chreditor under 4de Junj 1787.  og derfor herved Mortificeres.

            14.  Tinglyst Eet Skiftebrev efter Anders Olsen Weaae af 4de Decbr: 1786.  hvorved af 12 M/arke/r S:  8 Kdr: M: udi Weaae  No: 45  blev udlagt 8 M/arke/r Smør og 5 1/3 Kde: Malt til Panthaveren Johanes Foustad   2 Mark S: og 1 1/3 Kd: M: til 2 andre Creditorer   og 1 1/3 M/ark S: og 2/9 Kde: M: til Rasmus Litun,  lige Anpart til Ole Andersen,  og endelig 1 1/3 M/ark S: og 8/9 Kd: M: til Stervboe Enken Agaate Magnesdr:  indført fol: 12.

            15.  Eet Ditto efter Johannes Eliasen Mæhle af 2de Decbr: 1786.  hvorved af Eet pd: 9 M/arke/r Smør og 2 Mæhle 9 Kdr: Malt i gaarden Mæhle  No: 49  blev udlagt 16 ½ M/ark Smør og 16 ½ Kde: Malt til Stervboe Enk: Brite Nielsdr: Mæhle   3 3/10 M/arke/r S: og 3 3/10 Kd: M: til hver af de 3 Sønner Niels, Johannes, og Peder Johannes Sønner   og 1 13/20 M/ark Smør {til hver af de 5 Døttre} og 1 13/20 Kde: Malt til hver af de 4 Døttre Marte, Brite og Ane Johanes døttre den ældre og yngre  indført fol: 12.

            16.  Eet Skiøde fra Lars Ols: Rølland til Stephen Johanes: Hous paa Eet pd: S: og 8 Kdr: Malt i Rølland  No: 54  for 98 Rdr.  dat: 5te Junj 1787.  og indført fol: 16.

            17.  Eet Ditto fra Lars Olsen Rolland til Jens Olsen Nedre Romsloe paa Eet pd: S: og 8 Kdr: M: i Rølland  No: 54.  for 98 rd  dat: 5te Junj 1787.  og indført fol: 16.

            18.  Een Obligation af Jens Olsen Nedre Romsloe til Joen Michelsen Wefletved  stor 50 Rdr  med 1te Pante Rætt i Eet pd: S:  8 Kdr: M: i Rølland  No: 54.  dat: 5te Junj 1787.  og indført fol: 17.

            19.  Eet Bøxelbrev fra Jens Olsen Nedre Romsloe og Stephen Johanes: Hous til Lars Olsen Rølland paa 2 pd: [Smør]  16 Kdr: Malt i Rølland  No: 54.  forhen brugt af denne som Eyer  dat: 5te Junj 1787.  med Revers.

            20.  Aflyst En Obligat: af Lars Olsen Rølland  stor 30 Rdr  med 2de Pante Rætt i 2 pd: [Smør]  16 *M/arke/r *S: (Kander Malt) i Rølland  No: 54  dat: 26de Maj 1781.  og Tl: sam/m/e d:  der nu \er/ indfriet efter Creditors Stephen Johanesen Houses paateignede qvitering af 4de Junj 1787.  og derfor herved mortificeres.

            21.  Aflyst 1 Do: af Lars Olsen Rølland til Joen Michels: Wefletved  stor 70 Rdr  med 1te Pante Rætt i sam/m/e Eyend:  dat: 21de Nobr: 1777.  og Tingl: næste dag.  der nu er indfriet efter Creditors paateignede qvitering af 4de Junj 1787.  og derfor herved mortificeres.

            22.  Aflyst 1 Do: af Sieur Johanes: Watle til Einer Mons: Rivenes  stor 40 Rdr  med 1te Pante Rætt i 2 pd: 15 M/arke/r S: i Watle  No: 65.  dat: 21de Novbr: 1767.  og Tl: s: d:, der nu er indfriet efter Creditors paateignede qvitering uden Dato.  og derfor herved mortificeres.

            23.  Aflyst 1 Do: af Tosten Johanes: Watle til Baste Joens: Garnes og 2de børen  stor 50 Rdr  med 1te Pante Rætt i 1 pd: 3 M/ark S: og 6 Kdr: M: i Vatle  No: 65.  dat: 12te Junj 1775.  og Tingl: næste dag, der nu er indfriet efter Creditors paateignede Qvitering af 5te Junj 1787.  og derfor herved mortificeres.

            24. Tinglyst 1 Do: af Tosten Johanes: Watle til Baste Jons: Garnes  stor 80 Rdr  med 1te Pante Rætt i Eet pd: 3 M/arke/r S: og 6 Kdr: M: i Vatle  No: 65.  dat: 5te Junj 1787.  og indført fol: 17.

            25.  Een Do: af Johanes Tostensen Watle til Lars Mons: Aandeland  stor 52 Rdr  med 1te Pante R: i hans Anpart i gaarden Watle  No: 65.  hvis skyld er anført for 2 pd: 6 M/arke/r S: og 1 Mæhle M:  men som rettelig skal være Eet pd: 3 M/ark S:  6 Kdr: M:  dat: 21de Novbr: 1781.  indført fol: 13.

            26.  Eet Do: af sam/m/e Debitor til Peder Brus i Bergen  stor 51 Rdr 2 mrk 4 s:  uden Rente  med 2den Pante Rætt i sam/m/e Anpart i gd: Watle  No: 65  og 2 Kiør og 1 Kaabber Kiedel  dat: 5te Junj 1787.  indført fol: 18.

            27.  Eet Skifteb: Efter Johanes Ols: Hafre af 1te Decbr: 1786, hvorved [af] 22 ½ M/ark S: og 1 Mæhle Malt i Hafre  No: 72  blev udlagt 11 ¼ M/ark Smør og 6 Kdr: Malt til Stervboe Enken Agaate Monsdr: Hafre   3 ¾ M/ark S: og 2 Kdr: M: til hver af de 2 Sønner Ole og Mons Johannessønner   og 1 7/8 M/ark S: og 1 Kde: M: til hver af de 2 Døttre Marte og Magdeli Johanesdøttre  indført fol: 12

            28.  Eet Skiøde af Ole Knudsen Hafre til Simon Joensen paa 22 ½ M/ark S: og 1 Mæhle Malt i Hafre  No: 72.  for Et Hundrede og 98 Rdr  dat: 5te Junj 1787.  og indført fol: 15.

            29.  Eet Vilkaars brev af Johanes Niels: Vimelvig til hans Sviger forældre Lars Niels: Vimelvig og Hustrue Marte Monsdr: paa Aarlige Leve Kaar af hans Anpart i Vimelvig  No: 73.  skyldende 1 pd: Smør og ½ Faar  dat: 20de Novbr: 1782.  og indført fol: 15.

            30.  Eet Bøxelbrev af Johanes Tomas: Schaftun til Tomas Johanesen paa 18 M/arke/r S: og 6 Kdr: M: i Schaftun  No: 75.  forhen brugt af Johanes Olsen  dat: 4de Junj 1787.  med Revers.

            31.  Eet Vilkaars brev af Tomas Johanes: Schaftun til Johanes Olsen Schaftun og Hustrue paa aarlige Leve Kaar af bemelte Anpart i gd: No: 73.  dat: 4de Junj 1787.  og indført fol: 14.

            32.  Eet Panteb: af J: Garmann til Conrad Arentzen Krøger  stor 999 rd  med 1te Pante Rætt i *i Hous, Mielde  Gierstad og Brudvig Kirker  dat: 2de Martij 1787  og indført fol: 12.

 

Nye Sag!

Fogden imod Ole Michelsen Hovden og Pigen Martha Lars Dotter Weaae

 

1787: 208

 

Hr: Foged Wangensteen loed ved sin Fuldmægtig Sr: Prom anmelde, at han har til dette Ting med lovlig mundtlig Varsel indkaldet den gifte Mand Ole Michelsen Hovden og Piigen Martha Lars Dotter Weaae at lide Dom til Straf og Bøders Udredelse efter Subsisterende Allernaadigste Anordninger, for med hinanden begangne Lejermaal, samt Processens Omkostninger at erstatte. hvorfore han begjerede dem paaraabt  og i Mangel af møde  Stævnemaalet Afhjemlet og Laugdag for begge indstævnte til neste Ting.

  De Paagjeldende mødte ej efter Paaraab  og Kaldsmændene Mons Siursen Præsthun og {Ingebrigt Aadsen} \Niels Nielsen/ Reveim afhjemlede Varselen at være forkyndt som formeldt for Ole Michelsen Hovdens Boepæl og i hans eget Paahør for 4re Uger siden  det de med Eed bevidnede, og bemelte Mons Siursen Præsthun og Ingebrigt Aadsen Reveim afhjemlede Varselen at være forkyndt for Piigen Martha Lars Dotter Weaaes Tilholds Stæd paa Gaarden Weaae i hendes Forældres Paahør for meere end 14 Dage siden, det de ligeleedes med Eed bevidnede.

  Af Dommeren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Ole Michelsen Hovden og Piigen Martha Lars Dotter Weaae gives Laugdag til nestkommende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet.

            1.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odelsmandtallet for forrige Aar, der inden Retten blev oplæst  og dertil forklaret af den tilstædeværende Almue  hvor iblandt Lars Johannesen Kleveland og Lars Olsen Rølland {blev}  at de derudi som tilkommen Anførte selv bruge og beboe de for dem Anførte Jordeparter.

            2.  Ditto over Af og Tilgangen i Vejmandtallet for forrige Aar, der ligeleedes *indtil (inden) Retten blev oplæst og besvaret af Almuen med nestforestaaende mænd

            3.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige Skatter og Rente Skatten for 1te Termin dette Aar  af Beløb 485 Rdr 6 s, der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

 

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre ved Tinget at udrette; Thi blev samme ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Arne Skibreede 1787

Aar 1787  den 6te Junii  blev paa Tingstædet Nedre Mielde holdt Som/m/er Ting for Arne Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 160  og fremlagde Attester om at de alle have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Fogdens Fuldmægtig Sr: Prom.

 

Først blev publiceret de sam/m/e 7 Høy Kongel: Anordninger som for dette Aars Som/m/er Ting for Mielde Skibreede, hvilke her foran ere registrerede f: 165, 194 og 206.

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette  beroer Tinget til i Morgen

 

Dagen Nestefter  den 7de Junii 1787  vedvarede Tinget med samme Laugretsmænd  undtagen at i stæden for No: 4  Goute Goutesen Seim, der har Forfald, sad Ole Aschildsen Mielde.

 

Først blev paaraabt de ind stævnte Sager.

 

1787: 208b

 

 

Nye Sag

Casten Holterman imod Gustavus Pettersen i stoere Sandvigen

Niels Hendrichsen Hiort mødte for sin Sted Fader Casten Holterman og anmeldte at den/n/e med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet ind kalde Gustavus Pettersen af stoere Sandvigen for skyldige Regnings Krav 4 Rdlr med Rente fra Stævningens dato  at liide Dom til Betaling  saavelsom at erstatte den/n/e Rettergangs Omkostning.

  Den indstævnte mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd Johan Mølderup og Ole Sivertsen bevidnede under Eed at have forkyndt ham den/n/e Varsel for hans Boepæl og i hans Hustrues Paahør den 9de Maji sidstl:

  Comparenten begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig ind stævnte Gustavus Pettersen gives Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar.

 

Nye Sag

Procurator Spiesmacher imod Johan/n/es Espelie

Procurator Schnabel mødte for Procurator Spiesmacher og fremlagde hans skriftlige Stævning til dette Ting med paategnet Forkyndelse, hvorefter han begjærede indstævnte Johan/n/es Olsen Espelie paaraabt og laugdaget i Mangel af Møde.

  Bemelte Stævning eller Kald Seddel indtages her  saalydende

  Den indstævnte mødte ej efter Paaraab  og Forkyndelsen af Stævningen blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning derpaa.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Johannes Olsen Espelie  nu boende paa Sætre  gives Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Ole Thune imod Hans Lorentsen Fæster.

Procurator Schnabel mødte for Contra Citanten Hans Fæster og æskede Sagen i Rette efter Forelæggelse for Vidnerne, som han fremlagde med paategnet Forkyndelse  saalydende. Ligesaa fremlagde han skriftligt Vidnes byrd fra Madame Hagelsteen under 5te d: M:, som inden Retten blev oplæst  saa meldende.

  Hoved Citanten Ole Hansen Thune anhørte sam/m/e oplæse og benegtede dets Indhold.

  Dernest begjerede Pr: Schnabel de forelagde Vidner Niels i Fjeren og Zacharias Nielsen paaraabte og examinerede efter de frem lagde qvæstioner af 27de November f: A:

  Derpaa fremkom efter Contra Stævningen som

            3die Vidne Niels Pedersen, boende i Fjeren under stoere Sandvigen, der aflagde Eed og vandt {at han} til de fremlagde Spørsmaale af 27de Novbr: 1786  anden Afdeeling

 

1787: 209

 

1ste  joe  Vidnet kom af en Hændelse tilstæde og hjalp Hoved Citantens Arbejdsmand Rasmus Myrdahl tilligemed Hoved Citanten selv at optage en nogenlunde stoer Steen som laae tet ved Fæsters Gjærde i Gaden.   Til 2det nej  det veed Vidnet ej.

            4.  Zacharias Nielsen i stoere Sandvigen, der forhen har været afhørt som 3die Vidne efter Hoved Stævningen  og anhørte den/n/e sin Forklaring forelæst og vedblev sam/m/e  og under forhen aflagde Eeds Kraft forklarede paa Tilspørgende efter Pr: Schnabels Forlangende at Fæster  som forhen er *forkaret (forklaret)  sagde den omvundne Tiid at Ole Hansen Thune og alle hans var Rebellere og Djevels Pak, men Ordet Fante Pak kand han ej saa liige erindre.

            5te Vidne Poul Gundersen  Møller Svend hos Samuel Giæver paa Møllendahl  blev fremstillet som godvillig mødende  aflagde Eed og vandt at nogle dager (uger?) førinden Juul 1785 var Vidnet i Arbejde hos Contra Citanten at opmuure Grunden under hans Hauge Gjærde paa Nordre Kant som vender imod Ole Thunes Huuse og det derimellem værende Smug eller Gade  og ved den Lejlighed besværede Hoved Citanten Ole Hansen Thune sig over at Fæster\s Gjærde/  ham til Fortrængsel  {havde tilforn} \var/ ud {flyttet} \faldet/ {det gamle Gjærde}, hvorfore Fæster og loed flytte Fundamentet til det nye længere ind, da det gamle var faldet eller gledet ud

  Proc: Schnabel for Fæster frafaldt Vidnet Jomfrue Goltz  og i Øvrigt udbad Sagens Anstand til neste Høste Ting for imidlertiid at erhverve et Aastæds Tings Vidne, som i Anledning Vidnernes Provemaal vil være fornøden.

  Hoved Citanten Ole Hansen Thune paatrængede Dom i Sagen efter forhen udførte Procedure  med Protest imod *imod viidere Udsættelse, som ikkun sigter til Udhal, da det foregivne Aavirke ej kand vedkom/m/e den/n/e Sag  der ikkun handler om Skjældsord og Beskyldning, imedens at hans Aastæds Sag desuden kand være Contra Citanten forbeholden.

  Pr: Schnabel for Fæster forestillede at de under den/n/e Sag førte Vidner, som have forklaret adskilligt  der ej uden deres Anviisning paa Aastædet kand være efterretteligt, nødvendig der maae henstævnes, da Forskjellen imellem Parternes Prætentioner af Jord Grund og Ejendom er Anledning til den/n/e Sag, hvorfore Comparenten paa Fæsters Vegne protesterede imod Overiilelse og vedblev at paastaae forlangte Anstand.

  Hoved Citanten Ole Thune vedblev sit forrige med {Paastand om} Paastand om 20 Rdlrs Tillæg i Omkostningerne for Tiids og Nærings Spilde ved den/n/e Session i Sagen.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Contra Citanten bevilges den forlangte Anstand til neste Ting.

 

1787: 209b

 

 

Friderich Hesselman imod Gustavus Pettersen

Procurator Schnabel mødte for Citanten, æskede Sagen i Rette efter Laugdag, som han fremlagde med paategnet lovlig Forkyndelse tilligemed den Indstævntes *Beviis (Revers) af 2den Julii 1785, hvorefter han paastoed den indstævnte tilfunden at betale de paastævnte 42 Rdlr 4 mrk  tilligemed 6 Rdlr for dette Søgemaals Omkostning  og dermed indloed Sagen Dom.

  Bemelte Laugdag og Revers indtages her af saadan Indhold.

  Den Paagjældende mødte ej efter Paaraab  og Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.

  Derpaa blev udi Sagen saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Efter erholdte lovlig {lovlig} Varsel og Laugdag har Sagvolderen ej haft ringeste Indvending imod det paasøgte Krav, der tillige er godtgjort med hans egenhændige Revers af 2den Julii 1785 og underskrevet af Vitterligheds Vidner; Thi tilfindes Saggivne Gustavus Pettersen at betale Sagsøgeren de paastævnte 42 Rdlr 4 mrk  og desuden 6 Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning  inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf, under viidere lovlig Adfærd

 

Johan Garman imod Gustavus Pettersen

Sagsøgeren mødte og æskede Sagen i Rette efter Laugdag som han fremlagde med paategnet Forkyndelse  saa lydende.

  Sagvolderen mødte ej efter Paaraab  og Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet ved Kaldsmændene efter deres Paategning.

  Sagsøgeren ansaae det ufornøden at fremlægge noget Beviis for Kravet, da det er noksom bekjendt af hans tinglyste Skjøde at han er Ejer af stoere Sandvigen, hvor Sagvolderen er boende og har til Leje hans Huuse Grund og Enge Mark  og nu i 8 Aar i Rad  hvert 2det Aar  er overgaaet Dom at betale Comparenten sin Afgift deraf for 2 Aar hver Gang, \og denne/ ej heller har gjort mindste Indsiigelse imod Kravet efter erholdte lovlig Varsel og Laugdag, hvorfore han indloed Sagen Dom med Paastand at Saggivne Gustavus Pettersen maae tilfindes at betale den paasøgte Afgift af hans til Leje havende Huuse Grund og Enge Mark i stoere Sandvigen for Aarene 1785 og 1786 med 2 Rdlr aarlig  tilsam/m/en 4 Rdlr  saaog desuden 4 Rdlr for Søgemaalets Omkostning.

  Derpaa blev udi Sagen saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Ligesom Forkyndelsens Paategning paa Laugdagen \viiser at Sagvolderen/ er en Beboer i stoere Sandvigen, hvoraf Sagsøgeren notorisk er Ejer efter tinglæst Skjøde og der fore berettiget til Grunde Leje af den første, saa har han ej efter erholdte lovlig Varsel og Forelæggelse haft ringeste Indsiigelse imod Kravet, om hvis Rigtighed, der saameget mindre kand være nogen Tvivl, som ham 3de Gange tilforn er overgaaet Dom i aldeeles liige Begivenhed; Thi tilfindes Saggivne Gustavus Pettersen at betale Sagsøgeren den paasøgte Afgift for Aarene

 

1787: 210

 

1785 og 1786 med Fiire Rigsdaler  og Tre Rigsdaler for den/n/e Rettergangs Omkostning  inden 15 Dage fra Forkyndelsen af den/n/e Dom under viidere lovlig Adfærd.

 

Dernæst blev Publiceret:

            1.  Eet Skiftebrev efter Sæbiørn Knudsen yttre Brudvig af 12te febr: 1787.  hvoraf 16 1/5 M/arke/r Smør  4 4/5 deel Kde: Malt og ½ s: Penges Leje i gaarden Yttre Brudvig  No: 1  blev udlagt 13 13/80 M/ark Smør  3 9/10 Kde: M:  13/32 s: P: til Panthaveren Magne Michelsen Stokke   og *3/83 (3 3/80) M/ark Smør  9/10 Kde: Malt og 3/32 s: Penge til Stervboe Enken Brite Hendrichsdatter  indf: fol: 18.

            2.  Eet Do: efter Koenen Brite Andersdr: Sandahl i Hossanger Skibr: af 27de febr: 1787.  hvorved 2 4/15 M/arke/r Smørs Leje i Bastes brug i Kirkebrudvig  No: 3.  blev udlagt Sønnen Lars Larsen.  inført fol: 18.

            3.  Eet Skiøde fra Enken Kari Johanesdr: Foustad til Sønnen Ole Anders: Fougstad paa 9 M/ark S: i gaard: Foustad for 34 Rdr 2 mrk  dat: 6te Junj 1787.  indf: fol: 23.

            4.  Eet Vilkaarsbrev af sam/m/e Dato fra Ole Andersen Foustad til Moederen Kari Johannesdr: ib: paa Aarlige Leve Kaar af gd: Foustad  No: 7., skylden 18 M/ark S:  og indført fol: 23.

            5.  Eet Skiøde fra Enk: K: Johanesdtr: Foustad til Haldor Engebricts: Dahle paa 19 M/arke/r Smørs Skatteskyld i gd: Dahle  No: 13.  for 63 rdr  dat: 6te Junj 1787.  og indført fol: 23.

            6.  En Obligat: fra Haldor Engebrictsen Dahle til Enk: K: Johanesdtr: Fougstad  stor 60 Rdr  med 1te Pante Rætt i Eet pd: 10 M/ark S: i gd: Dahle  No: 13.  dat: 6te Junj 1787.  indført fol: 23.

            7.  Eet Skiøde *for (fra) Johanes N: Fosmarken til Sønnen Ole Johanes: paa Eet pd: 3 M/arke/r Smør  3/8 Huud i gd: Waxdahl  No: 21.  for 95 Rdr.  dat: 6te Junj 1787.  indf: fol: 22.

            8.  Een Obl: af Joen Johanes: Helleland til Ole Johanes: Helleland  stor 60 Rdr  med 1te Pante Rætt i 21 15/16 M/ark Smør [i gd:  ??   ]  No: 35.  dat: 7de Junj 1787.  indf: fol: 26

            9.  Eet Skiøde fra Enk: Katrine Larsdr: Hole med fleere til Anders Olsen paa ½ Løb Smør  6 Kdr: M: og ½ Faar i Hole  No: 36, indbereig: hans egen Arvelod deri, det solgte for 144 rd 2 mrk 4 s.  dat: 6te Junj 1787.  og indført fol: 24.

            10.  Een P: O: af Anders Ols: Hole til Moederen Katrine Larsdr:  stor 80 Rdr  med 1te Pante Rætt i 18 M/arke/r S:  3 Kdr: M:  ¼ Faar i Hole  No: 36.  dat: 6te Junj 1787.  indført fol: 24.

            11.  Een Do: af sam/m/e Debitor til Knud Iversen Yttre Arne  stor 48 rd  med 1te Pante Rætt i 18 M/arke/r Smør  3 Kdr: M: og ¼ deel Faar i Hole  No: 36.  dat: 7de Junj 1787.  og indført fol: 25.

            12.  Eet Vilkaars brev af Anders Ols: Hole til Moederen Katarine Larsdr: ibid: paa Aarlige Leve Kaar af ½ Løb S:  6 Kdr: M: og ½ Faar i Hole  No: 36.  dat: 6te Junj 1787.  indført fol: 25.

            13.  Eet Bøxelbrev fra Stift Prousten Doctor Morsin til Ole Magnes: paa Eet pd: S: og 1 Mæhle Malt i Tuenes  No: 40.  forhen brugt af Magne Johanes:, imod at svare i Aarlige Leve Kaar til den/n/e og Hustrue 2 tdr: Korn  føde for 2 Kiør og 2 Smaler  og Halvedeelen til den lengstlevende af dem  dat: 20de febr: 1786  med Revers  og heraf at betale 1 mrk til Manufacturhuuse

            14.  Een Oblig: af Michel Michels: Aaseim til Niels Aads: indre Arne  stor 40 Rdr  med 1te Pante Rætt i 18 M/arke/r S: og 1 Mæhle Malt i Aaseim  No: 43.  dat: 7de Junj 1787.  indf. fol: 25.

            15.  Aflyst 1 Do: af sam/m/e Debitor til Enger Lusia Mørk, stor 30 Rdr:  med 1te Pante Rætt i sam/m/e Eyendom, dat: 23de Nov: 1778.  og Tingl: næste dag, der nu er indfriet efter paateignet qvitering af Creditors arving Tomas v: Vesten Angel af 24de Maij 1787, og Tingl:

            16.  Tingl: en Oblig: af Anders Erichs: indre Arne til Magne Michels: Stokke  stor 50 Rdr  med 1te Pante Rætt i 1 pd: S: og 1/3 Huud i Indre Arne  No: 45.  dat: 7de Junj 1787.  og indført fol: 26.

            17.  Een Do: af sam/m/e Debitor til Mons Stephens: Hunham/m/er  stor 50 Rdr.  med 1te Pante Rætt i lige Anpart i sam/m/e gd:  dat: 7de Junj 1787.  indf: fol: 27.

            18.  Eet Testament: af Enger Lusia Mørch til hendes 2de broder døttre Giertrud Katarine Mørk  gift med Tomas Bredahl  og Karen Kirstine Mørk  gift med Tomas Angel  dat: Bergen d: 10de Jan: 1783.  og allernaadigst Confirmeret 14de febr: sam/m/e Aar.  indf: fol: 21.

            19.  Eet Skiøde af Mad: Giertrud Katrine  Tomas Bredahls  til Tomas von Vesten Angel paa 12 M/arke/r S:  1/6 Huud i gaarden Indre Arne  No: 45.  for 30 Rdr.  dat: 9de Junj 1786.  og indf: fol: 21.

            20.  Eet Bøxelbrev af Læns: Johanes Fougst: som Forpagter af Hous Præsteboels gods, til Niels Besesen paa 18 M/arke/r Smør og 15 Kdr: M: i gd: Bredsten  No: 54.  forhen brugt af Jens Johanes:  imod at tilbage betale ham og Enke i Opsagn 34 Rdr  *til (det?) halve til enhver af dem  dat: 10de Jan: 1786.

            21.  Eet Skiftebr: efter Johanes Mons: Blindem af 8de febr: 1787, hvorved da ½ Løb Smør og 2 Mæhler Malt i *Blinden (Blindem)  No: 57.  blev udlagt til Enk: Marte Erichsdr: 18 M/arke/r S:  12 Kdr: M:   hver af de 5 Sønner Mons, Magne  Ole, Niels og Johannes Johannesøner 2 10/13 M/arke/r S: og 1 11/13 Kde: M:   og hver af de 3de Døttre Ingebor, Brite og Marte Johanes døttre 1 5/13 M/ark Smør og 12/13 Kd: Malt  indført fol: 18

            22.  Eet Afkald fra Mons Johanes: fra Rødland \til Ole Nielsen Blindem/ for hans ved Skifter paa Rødland af 12te Septbr: 1763. og 11te Junj 1767. tilfaldne Fader og Moeder Arv  tilsam/m/en 87 rd 5 mrk 9 s.  dat: 6te Junj 1787.  og indf: fol: 21.

            23.  Eet Bøxelb: af Stephen Knuds: Blindem til Hans Erichs: Flaktved [paa] ½ Løb S:  ¼ Tde: M: i Flaktved  No: 67.  forhen brugt af Erich Chrispinus:  dat: 6te Junj 1787.  med Revers.

            24.  Een Fredlysning af Fogden Vangenst: for opsidderne paa gd: Melcheraaen  No: 76.  dat: 25de Jan: 1787.

            25.  Eet Skiøde fra Dorotea Magrete Fiine  Enke efter Prousten Jonas Daae  til Drude Katarine  Magister Ludvig Daaes  paa Hamers Hoved Kirke  hvor under henhører ½ Løb S: og 1 Mæhle M: i Almaas  No: 88.  og 1 Løb S: og 3 Mæhler M: i Espeli  No: 92.  solt for 450 Rdr  dat: 21de Novbr: 1786.  og indført i forige Skiøde bog fol: 811.

            26.  Eet Skiøde fra Rasmus Stephens: N: Toppe med fleere til Ole Mons: Sæterstøl paa 9 M/arke/r S:  6 Kdr: M: \i Sætterstøel/  No: 89.  for 49 rd  dat: 3de Junj 1786.  og indf: fol: 20.

            27.  Eet Skifteb: efter Niels Carelsen Teigland af 7de febr: 1787.  hvorved af ½ Løb S: og 24 Kdr: M: i Teigland  No: 91.  blev udlagt Panthaveren Mons Johanes: Rødland 13 1/3 M/ark S: og 8 8/9 Kde: M:   Stervboe E: Brite Nielsdatter 11 1/3 M/ark S: og 7 5/9 Kde: Malt   hver af de 2de Sønner Berge og Carel Nielsøner 3 7/9 M/arke/r Smør og 2 14/27 Kde: M:   og hver af de 2 Døttre Ane og Karnilsche 1 8/9 M/ark S: og 1 7/27 Kde: M:

            28.  Eet Skiøde fra Ole Monsen Sæterstøl med fleere til Hans Olsen paa 2 pd: 6 M/ark Smør og 12 Kdr: M: i Houcaas  No: 90.  iberig: hans egen Arvelod deri  det solgte for 141 – 3 mrk – 14 s  dat: 7de Junj 1787.  og indført fol:

 

1787: 210b

 

            29.  Een Obligation af Hans Olsen Houchaas og 5 Myndtlinger  stor 146 rd  med 1te Pante Rætt i 2 pd: 6 M/ark S: og 12 Kdr: M: i Houchaas  No: 90  dat: 7de Junj 1787.  og indført fol: 28

            30.  Een Odelslysning af Lars Anders: Melcheraaen til Eet pd: S: og 16 Kdr: M: i Morvigen  No: 73.  som bruges af Morten Rasmus:  dat: 7de Junj 1787.  og indført fol:

            31.  Eet Skiøde fra Mons Johannesen Bircheland til Ole Gregorius: Hetlebache paa ½ Løb S: og 9 Kdr: M: i Bircheland  No: 96.  for 310 rd  dat: 7de Junj 1787.  og indført fol: 26.

            32.  Een Contract imellem Hr: Joh: G: som Ejer  og Svend Tormosen som Forpagter  angaaende brugen af Hoved Gaardens Marker i Store Sandvigen  No: 64.  dat: 6te Junj 87.  indført fol:

            33.  1 Obligat: af Christiane Hagelst: til D: Heiberg  stor 200 Rdr  med 2de Pante Rett i Store Sandvigs Mølle og Huuser  No: 2 i 1te Rode  næst efter 1400 rd forhen derudi er Prioriteret  men som rettelig skal være 4de Prioritet  dat: 2de Aug: 1786.  indf: fol:

            34.  1 Fredlysning af Fogden Wangenst: ved Fuldmægtig Prom for Johan Christian Diftelfs Eyendom i S: Sandvig  i 1te Rode No: 5 og 58.  dat: 6te Junj 1787.  og indført fol:

            35.  1 Skiøde fra Peder Rasmusen i Store Sandv: til Johan Christian Ditlef paa hans Vaanhuus  Høe Lade og Fæe Huus samt Nøst i 1te Rode No: 5  for 400 rd  dat: 24de febr: 1787  indf: fol: 19

            36.  1 Fæste Sæddel fra S: Sandv:s Eyer Garm: til Joh: C: Ditlef paa Grunden til nysbemelte Vaan  Ud Huuse og Nøst i S: Sandv:  1te Rode No: 5.  dat: 3de Martij 1787.  med Revers  og indf: fol: 19

            37.  1 Contract imellem Grund Ey: Gar: og J: C: Ditlof om brugen af 1 Enge M: ved nysbe:t Huuse i Sandv:  i 1te Rode No: 5.  dat: 3de Martij 1787.  og indført fol: 20.

            38.  1 Afkald af Sivert Isachsen til P: Rasmusen for hans Huustrue Rebeche Pedersdatters Mødrene Arv 20 rd 3 mrk 3 s  tilfalden ved Skifte i St: Sandv: af 3de febr: 1784.  dat: 24de febr: 1787  fol: 20.

            39.  Aflyst 1 Obl: af P: Rasmus: til Gullach Jerts:  stor 100 rd  med 1te P: Rætt i hans tilhørende Huuser i S: Sandv:  i 1te Rode No: 5  dat: 7de Maij 1783.  og T:lyst 26de Novbr: s: A:, der nu er indfriet efter Creditors paateignede qvitering af 7de ap: 1787. og herved mortificeres

            40.  1 Auctions Skiøde af 7de ap: 1786. efter R: Nielsen til J: G: paa 1 Huus i S: Sandvigen.  1te Rode No: 31.  for 206 – 2 mrk – 4 s.  dat:        indført fol:

            41.  1 Skiøde af J: G: til Anders Anders: Biørcheloe paa bet: Huus i S: Sandvig  No: 31 i 1te Rode  for 220 rdr  dat: 18de ap: 1786.  og indf: fol:

            42.  1 Auctions Sk: efter R: Nielsen af 18de ap: 1786 til hans E: Marte Chrispinus datter paa endeel Vaan og udHuuse paa Stædet Holmen  No: 32 i 1te Rode i S: Sandv:  for 104 rd 4 s.  inf: fol:

            43.  1 Fæste Sæddel af Sandvigs E: J: G: til Anders Anders: Biørcheloe paa Grundene til begge disse H..(?) Eyendoms Huusers Grunde i 1te Rode No: 31.  dat: 18de ap: 1786.  med Revers  og indført fol:

            44.  1 Contract imellem J: G: og Anders Andersen Biørcheloe angaaende brugen af 1 Engemark ved Huusene  No: 31 i 1te Rode i S: Sandvig:  dat: 18de ap: 1786.  og indført fol:

            45.  1 Obligat: af Anders Anders: til Martin Gorbitz  stor 200 rd  med første Pante Rætt i begge nys bet: Eyendoms Huuser  No: 31 og 32. i 1te Rode  dat: 15de Septbr: 1786.  og indført fol:

            46.  Aflyst 1 Pante Obligat: udstæd  \No: 41 i 1te Rode/  af Isach Pedersen Kloman til Martin Gorbitz  stor 80 Rdr  dat: 22de Octobr: 1781.  efter Creditors Paateignede Qvitering dat: 24de Martij 1787.  og herved mortificeres

            47.  1 Pante Obligation af Niels Pedersen til Lars Erge (Erje)  stor 160 rd  med 1te Pante Rætt i hans Huus i S: Sandvig:  i 1te Rode No: 43.  dat: 3de Martij 1787  og indført fol:

            48.  Aflyst 1 Do: af Johanes Anders: Sæbøe til Frue Falk  stor 105 Rdr  med 1te Pante Rætt i hans Huus i Store Sandv:  i 1te Rode No: 43.  dat: 1te Novbr: 1780  og Tingl: 2de s: M:  der nu er indfriet efter paateigned Qvitering af Creditisis Søn under 3de Martij 1787.  og derfor herved Mortificeres.

            49.  Tinglyst 1 Auctio: Sk: efter Hans Jonsen Heyen til Johan Christian Ditloff paa 1 Huus paa Pladsen Heyen  No: 58 i 1te Rode i S: Sandv:  for 124 rd 4 mrk 10 s.  dat: 25de Maij 1787.  og indført fol:

            50.  1 Fæste Sæddel fra Sandvigens Eyer Hr: Garman til Johan C: Ditlef paa Grunden til nys benefnte Huus  No: 58 i første Rode  dat: 13de Ap: 1787.  med Revers  og indført fol:

            51.  1 Contract imellem Sandvigens Eyer Garm: og Johan C: Ditloff angaaende Pladsen Heyen kaldet ved benefnte Huus  58 i 1te Rode i S: Sandv:  dat: 13de ap: 1787.  og indført fol:

            52.  1 Oblig: af Jacob Abrahamsen til Ole Johan Sten  stor 190 rd  med 1te Pante Rætt i hans Huus  No: 26. i 2de Rode i Store Sandv:  dat: 24de 8br: 1786.  og indført fol:

            53.  Aflyst 1 Obl: af Jacob Abrah: til Peder Larsen Hustad  stor 48 rd  med 1te Pante Rætt i sam/m/e Huus, dat: 14de febr: 1778.  og Tingl: 1te Junii s: a:  der nu er indfriet efter Creditors Paateignede Qvitering uden Dato  og derved herved mortificeres.

            54.  Tingl: 1 Skifteb: efter Jonas Rognalds: og Huustrue Synneve Olsdr: i S: Sandv:  sluttet 23de Sept: 1786.  hvorved 1 Vaanhuus  No: 37. i 2de Rode i S: Sandv: blev udlagt Creditor Ole Sten og de afdødes 5 Arvinger  indf: fol: 19.

            55.  1 Obl: af Olava Marie Beyer til Martin Gorbitz  stor 198 rd  med 1te Pante Rætt i hendes nye opbygede Huus i S: Sandv:  No: 52. i 2de Rode  dat: 27de Jan: 1787.  og indf: fol:

            56.  1 Fæste brev af Sandv: Eyer Gar: til Kiøbmand H: Tanch paa 1 Søe boe grund Norden for Hægrenesset i Store Sandv:  dat: 5te Jan: 1787  med Revers  og indført fol:

 

1787: 211

 

 

Hr: Fogden frem lagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet

            1.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odelsmandtallet for forrige Aar, der inden Retten blev oplæst, og dertil forklaret af Almuen, hvoriblandt Ole Monsen Sætterstøel og Lars Erichsen Melkeraaen  at de som tilkommen Anførte selv bruge og beboe de for dem Anførte Jordeparter.

            2.  Ditto over Af og Tilgangen i Vejmandtallet for forrige Aar, der ligeleedes inden Retten blev oplæst og besvaret af Almuen med de samme Mænd.

            3.  Ditto over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige Skatter for 1te Termin d: A:  af Beløb, indberegnet Rente Skatten 538 Rdr 2 mrk 6 s, der inden Retten blev oplæst, uden at der imod skeede nogen Indsigelse.

 

Æfter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre ved Tinget at bestille; Thi blev samme sluttet og ophævet.

 

 

 

Udsættelses Ting for Schiolds og Sartors Skibreeder 1787.

Aar 1787  den 16de Junii  blev af Sorenskriveren{s} \i hans/ i boende Huus i Bergen holdt Udsættelses Ting for Schiolds og Sartors Skibreeder i Nærværelse af de for Schiolds Skibreede tilnævnte 8 Laugretsmænd som her er anførte f: 133, for at afsiige Dom/m/e i de dertil optagne Sager.

 

Udi Sagen anlagt af Conradus de Lange imod Joen Michelsen Solemsvigen blev saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Lovlig indstævnte Joen Michelsen Solemsvigen, som efter erholdt lovligt Varsel og Laugdag ej har haft noget at indvende imod det paasøgte Regnings Krav, der i Mangel af saadant har Formoedning med sig om Rigtighed, tilpligtes at betale Sagsøgeren de paastævnte Toe Rigsdaler  og desuden Sex Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning  inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf under viidere lovlig Adfærd.

 

Udi Sagen, anlagt af Niels Henrich Hiort imod Hemming Andersen  nu boende paa Tvedtetræet, blev afsagt følgende

Dom

  Den fremlagde Udskrift af Auctions Protocollen viiser baade at Kiøberne ere forpligtede at liide Dom for dette Ting uden Laugdag  og at Sagvolderen ved Auctionen efter hans Moeder Elen Ols Dotter Aarestad den 26de Septembr: 1785 har tilkjøbt sig det adskillige Løsøre, som i den fremlagde Regning findes anført, af Beløb 51 Rdlr 7 s  at betales til Sagsøgeren som Indcassator derved, ligesom den fremlagde Udskrift af Skifte Brevet efter hende viiser at ham derved ikkun er udlagt for Fæderne og Møderne Arv de til Afdrag paa Regningen anførte 39 Rdlr 2 mrk 5 s, hvorefter han rigtig nok bliver pligtig de paasøgte 11 Rdlr 4 mrk 2 s;

  Thi tilfindes Saggivne Hemming Andersen Tvedtetræet at betale Sagsøgeren de paastævnte 11 Rdlr 4 mrk 2 s  tilligemed 3 Rdlr for dette Søgemaals Omkostning  inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf under viidere lovlig Adfærd.

 

Udi Sagen, anlagt af David Nielsen Nedre Fyllingen imod Ole Olsen Sæhlen blev saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  De førte 3 Vidner om det paastævnte Paasagn imod Citantens Hustrue ang: Ombyttelsen af en til Bryllupet paa Nedre Fyllingen udlaant {Hoved} Hoved Puude  ere alle eenlige om Ord udtalte paa forskjellig Tiid og Stæd, uden at Dom/m/eren efter Lovens 1 – 14 – 5te og 6te Art: finder Benegtelses Eed fornøden i en saa ubetydelig verbal injurie Sag, og da der saaledes ej er tilstrækkeligt Beviis for Sigtelsen, friekjendes Sagvolderen for

 

1787: 211b

 

Hoved Saggivelsen i den/n/e Sag af Sagsøgeren, hvorved det falder af sig selv at det Paasøgte ej kand gravere den sidstes Hustrue; Men da Sagvolderen  efterat have ladet frem føre de fornødne Indsiigelser under Vidnernes Førelse  har faaet 2de Gange Anstand i Sagen og derved har sat Sagsøgeren i ufornøden Omkostning med viidere Tilsvar i Sagen, tilpligtes Saggivne Ole Olsen Sæhlen at erstatte Sagsøgeren den derved paaførte Omkostning med Sex Rigsdaler inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf under viidere lovlig Adfærd.

 

Udi Sagen, anlagt af Fogden Wangensteen imod Anne Magnus Dotter fra Krogenæsset for Lejermaal  blev afsagt følgende

Dom

  Den fremlagde Præste Attest af 2den Augusti 1786 godtgjør at Saggivne Anne Magnus Dotter fra Krogenæsset har begaaet det paasøgte Lejermaal  og har ladet døbe sit avlede uægte Barn i Fane Kirke den 6te Junii nest forhen, hvorimod hun efter erholdte lovligt Varsel og Laugdag ej har haft noget at indvende;

  Thi tilfindes bemelte Anne Magnus Dotter Krogenæsset at udreede til Sagsøgeren Lejermaals Bøder Sex Rigsdaler  og desuden Tre Rigsdaler for Søgemaalets Omkostning  inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf, under viidere lovlig Adfærd.

 

Udi Sagen, anlagt af Fogden Wangensteen imod Lars Gregoriusen Glæsnes med fleere af Sartors Skibreede for Kirkens Forsøm/m/else og Sværgen og Banden  blev saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Af de indkaldte 5 Personer bortfalder Sagen imod Halvors Koene ved Strøm/m/en, som boer under Lyse Klosters Jurisdiction og ej er nævnet i den fremlagde Attest, og Piigen Christi; der ej har været at finde og derfore ingen Varsel haver bekom/m/et.

  Imod Lars Gregoriussen Glæsnæs er intet andet Beviis end Præstens Angivelse af 24de April 1784 om Sabatens Overtrædelse, og foruden at den Paagjældende selv har imodsagt det med den saare riimelige Forestilling at hans Forretning som Lods af blot Nødvendighed hindrer ham fra at søge Kirken saaofte som han ellers ønskede, har Laugrettet *contesteret (konstateret?) at de vel 20 Gange om Aaret have seet ham i Kirken, hvortil kommer at Præstens Anmeldelse ej eengang bestemt melder hvori Sub atena Overtrædelse af ham har bestaaet, og at Tingenes Natur saavelsom Politie Ordningen udtrykkelig undtager herfra alle Nødvendigheds Gjærninger.

  Ole Rognaldsen paa Sunds Præstegaard og Piigen Agothe have ej mødt med ringeste Tilsvar i Sagen  uagtet erholdte lovlig Varsel og Laug dag, og da Lovens 1 – 4 – 32 synes at etablere i Tilfælde af Sagvolderens Udeblivelse qvad cansapro negetive contestata habetaur, kand de ingenlunde fældes efter den fremlagde Præste Attest, der hverken har nogen datum eller bestemt opgiver Tiid og Stæd naar den løselig anmelte Sværgen af dem skulde være forøvet, ej heller Vidner hvorved det kunde oplyses, {og} \da/ det ikke kand Supponeres at være tildraget i Eenrum med Præsten, i hvilket Fald det ej heller kand have virket saadan Forargelse at der udfordredes Søgemaal for en saa ubetydelig Sag, der beqvem/m/ere ved Præstens egen Facile disciplin kunde afgjøres.

  Thi friefindes samtlige Saggivne for Actors Tiltale i denne Sag.

 

1787: 212

 

 

Udi Sagen, anlagt af Fogden Wangensteen imod Ole Monsen fra Søre Toft for Lejermaal  blev afsagt saadan

Dom

  Vel oplyser den fremlagde Præste Attest at Saggivne Ole Monsen fra Søre Toft som uconfirmeret har begaaet det paasøgte Lejermaal med Karie Jons Dotter, som han tillige selv for Retten har tilstaaet, men foruden at han er en Krøbling, som ved det i Forordningen af 2den Septembr: 1745 for uconfirmeredes Lejermaals anordnede Tugt huus Arbejde vilde blive Tugthuuset meere til Byrde end sig selv til Straf, tvert imod Straffens Natur, lægger Forordningen til Grund for slig Strafs Skjærpelse Ungdom/m/ens Forsøm/m/else at antage Underviisning i Christendom/m/en, der ej kand tilregnes denne, som ej kand frem føre sig selv til Præst og Skoele, men heller hans Forældre  der ej have besørget saadant og ikke her kand undgjælde derfore, efterdie de ej ere kaldede til Sagen.

  Imod Qvinde Mennesket Karie Joens Datter, som har betalt Bøderne, har Actor frafaldet Paastand, og anmeldet der hos at Ole Monsen til Afdrag paa sine Bøder har betalt 4 Rdlr;

  Thi tilfindes Saggivne Ole Monsen fra Søre Toft at udreede til Sagsøgeren det manglende af Lejermaals Bøderne med Aatte Rigsdaler  og desuden Tre Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning, hvoraf 4 mrk 8 s godtgjøres for det stemplede Papiir. At efterkom/m/es inden 15 Dage fra Forkyndelsen af den/n/e Dom, under viidere lovlig Adfærd.

 

Endelig blev udi Sagen anlagt af Michel Pedersen Dahle imod Niels Pedersen Telnæs den ældre  og contrastævnet af den/n/e med fleere Beboere paa Telnæs  saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Efterat der først til Høste Tinget 1784 fra Hoved Citantens Siide var paastævnet imod Niels Pedersen Telnæs den ældre Fiske Spilde  og denne med 2 andre af Lodsejerne i Kastet havde contrastævnet for Fiske Spilde af Hoved Citanten selv sam/m/e Tiid og Stæd, har begge Partier ved Contra- og Hoved-Continuations Stævninger, handlet om et seenere Forliig af den første Sag og Foreening om Lands Loddens Deeling imellem begge Parter med viidere

  Om Fiske Spildet er Vidnerne paa begge Siider hinanden Snor Streg imod og i Faveur af hvert Partie som have ladet dem føre  uden at der er noget sikkert Kjendetegn om hvilke af dem der kand ansees for meest troeværdige, Tvertimod ere samtlige Vidner paa begge Siider meddeelagtige i Fiskeriet  og som Parter i Sagen have vidnet i egen Faveur, saaat begge Partier ballancere imod hin anden  og dette maae betragtes in Suspenso som ubeviist paa begge Siider.

  I Henseende Forliiget og den seenere Foreening  forklare vel de efter Contra-Continuations Stævningen førte 3 første Vidner at Foreeningen var aftalt andgaaende Lands Loddens Deeling imellem Hoved og Contra Citanterne og den forrige Sags Ophævelse om Fiske Spildet, men 2det og 3die Vidne tilføye at \da/ Michel Dahle kort efter denne første Aftale sam/m/e Tiid og Stæd talte om Lyng Riven paa Telnæs Landet, svarede Telnæs Mændene at han der maatte rive baade Een, Toe og Tre Bører  men han maatte ej {fornærme} \fornærme/ dem

 

1787: 212b

 

derved, der bekræftes yderligere ved 6te og 7de Vidnes Forklaring efter Hoved Continuations Stævningen, og de første 3 Vidner ere eenige om at Hoved Citanten Michel Dahle viiste sig uvillig til Forliigets Holdelse  og at oprette den skriftlige Contract derom fordie Telnæs Mændene ej derved tillige vilde indgaae at Michel Dahle maatte rive Lyng paa Telnæs Landet.

  Saaledes har det mundtlige Forliig ligesaavel omhandlet Lynd Riven som Lands Loddens Deeling, uden at der er nogen Grund til at binde sig til den første periode af Samtalen med Tilsiide sættelse af den paafølgende, og det 1ste Vidne efter Contra Continuations Stævningen  Lensmand Peder Tøsøen, til hvilken de nest følgende 2 Vidner referere sig  og Contra Citanterne fornem/m/elig holde sig, melder udtrykkelig at Hoved Citanten Michel Dahles Vedtagelse var conditionel  nemlig at naar det kunde blive som gammelt havde været, vilde han  Michel Dahle  være fornøyet med Lands Loddens Deeling paa den i Spørsmmaalet ommelte Maade, og endskjønt dette Vidne ej havde hørt Lyng Skjæren tilforn omtale, maae dog den/n/e Condition og de Ord  som gammelt havde været  have nogen Bemærkelse og riimeligst referere sig hertil, da ingen anden Anledning dertil er oplyst, uden at man i blant den grave Almue *kandt vente den nøyagtigste Orden i Begrebene, end ikke hos Vidnerne.

  Naar nu Contra Citanterne ej paa sin Siide ved det skriftlige Forliig vilde indgaae det mundtlig aftalte om Lyng Riven, hviiler der ingen Forpligtelse paa Hoved Citanten med sam/m/es Udelukkelse at tiltræde det, ligesom han ej heller des formedelst har paastaaet det stadfæstet ved Dom med Tillæg om Lyng Skjær, men som fraveeget af Contra Citanterne har han tillige frafaldet det fra sin Siide og ikkun paastaaet Dom for Fiske Spilde.

  Thi friekjendes Hoved og Contra Citanterne aldeeles for hinandens Tiltale i den/n/e Sag  og Søgemaalets Omkostning ophæves paa begge Siider.

 

Demed blev Udsættelses Tinget sluttet.

 

 

 

Sommer Tinget for Watswærns Tinglaug 1787

Aar 1787  den 4de Julii  blev paa Tingstædet Bolstadøren holdt Som/m/er Ting for Watswærns Tinglaug af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 155, undtagen at istæden for Knud Aschildsen Wiig, der ej har aflagt Eed og som nu var com/m/anderet til Excercise, sad en gam/m/el Laugretsmand Brynild Horvigen, for No: 3  Magne Helgesen Langeland, der ej mødte og viider ej at have aflagt Eed, sad en gl: Laugretsmand Arne Siursen Wasenden  og for No: 7  Carl Rasdahlen, der ikke mødte og viider ej at have aflagt Eeden, sad en gl: Laugretsmand Knud Joensen Jørnevig. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

1787: 213

 

 

Først blev publiceret de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger  7 i Tallet, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Mielde Skibreede og her foran ere registrerede f: 165, 194 og 206.

 

Derefter blev paaraabt de indstævnte Sager

 

Nye Sag

Etats Raad Fleischer imod Gullach Svange

Hr: Etats Raad Fleischer loed ved Knud Rochne anmelde at han til dette Ting med skriftlig Stævning har indkaldet Gullach Olsen Svange for skyldige Obligations Capital 2?0 Rdlr med resterende Renter, som [han]? ej efter erholdte lovlig Opsiigelse har indfriet, at liide Dom til Betaling med Omkostninger, efter Stævningens nermere Udviis, dateret 25de April 1787, med Forkyndelses Paategning  saalydende.

  Paagjældende Gullach Svange mødte ej efter Paaraab  og Forkyndelsen blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.

  Dernest i rette lagde Knud Rochne Opsiigelsen, datr: 15de Febr: 1787, {der er saa lydende}, saa og Pante Brevet af 7de Novbr: 1781 til Beviis paa Gjælden, med bekræftet Gjenpart deraf  og begjerede Originalen tilbage efter at være confereret dermed, hvilke efter hinanden her indtages.

  Det originale Pante Brev blev Comparenten tilbageleveret efter at være confereret med den frem lagde Gjenpart.

  Comparenten begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting

  og af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Gullach Olsen Svange gives Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Tinglaug at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Krigs Raad Fleischer imod Simon Aldahlen

Knud Rochne mødte for Sagsøgeren og æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra sidstl: Høste Ting og paastoed Dom til Straf og Boes Lods Fortabelse efter Loven samt Søgemaalets Omkostning, hvilket han vilde henstille til Dom/m/eren.

  Lmd: B. Møcheltved, som Defensor for den Paagjældende, forestillede at denne af Trang og Eenfoldighed har forseet sig her i en ringe Ting, og der fore forventede en mild og naadig Dom.

  Derpaa blev af Dom/m/eren og Meddomsmænd saaledes eensstem/m/ig for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Med den Tiltaltes egen frievillige Bekjendelse inden Retten og de førte Vidner om hans Tilstaaelse ved Paagribelsen  er det godtgjort at Simon Magnesen Aldahlen i Novbr: Maaned 1785 har frastaalet hans Naboe Hans Johan/n/esen Aldahlen et Bismer pund Havre Meel, vurderet for 2 mrk  der strax blev tilbage leveret ved Paagribelsen, og 3 mrk i Penge, som ej ere tilbageleveret, saaog 3 Gange en ringe portion Høe  tilsam/m/en anseet af ham selv for 2 Skilling, der er bekræftet ved den bestaalnes Vidnesbyrd om modvillig Fravendelse deraf.

  Thi tilfindes bemelte Simon Magnesen Aldahlen for dette første Gang begangne ringe Tyverie at piskes i Fængslet og betale bestaalne Hans Aldahlen Igjæld 3 mrk 2 s  og

 

1787: 213b

 

Tvigjæld Een Rdlr Fiire Mark og Fiire Skilling til Sagsøgeren som Husbonde  samt have sin {Hoved} \Boes/ Lod til ham forbrudt om han nogen haver, at fuldbyrdes i lovlig Orden 15 Dage fra Forkyndelsen af den/n/e Dom.

  Tiltalte Simon Magnesen Aldahlen, som var nærværende og hørte Dom/m/en oplæse, gav tilkjende at han var bereed at udstaae den tilkjendte Straf uden at forlange Dom/m/en ind stævnet for Over Retten.

 

Nye Sag

Ellev Iversen Kolven imod Joen Larsen Mæstad

Ellev Iversen Kolve mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Joen Larsen Mæstad for skyldig værende 12 Rdlr i Penge og 2 Rdlr 3 mrk i Vahre  at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette  samt derom at anhøre stævnte og ustævnte Vidners eedelige Forklaring, ligesom den Paagjældendes Broder Siur Larsen Mæstad tillige er kaldet til Vedermæle i Sagen.

  Den/n/e sidste var nu for Retten tilstæde og vedtoeg Varselen, men ikke Hoved paagjældende Joen Larsen Mæstad  og Varselen for den/n/e sidste blev eedelig afhjemlet ved de brugte Kaldsmænd  Lensmand Biørne Møcheltvedt og Brynild Biørnesen Møcheltvedt at være forkyndt for hans sidste Tilholds Stæd paa Gaarden Mæstad i Paahør af hans Broder Peder Larsen og Søster Anne Lars Dotter den 2den April sidstl:

  Derpaa blev fremstillet som

            1ste Vidne Knud Svendsen  boende paa Gaarden Ullestad her i Præste gjeldet og Vangens Tinglaug, der aflagde Eed og vandt at seen Høstes 1785  i Novembr: eller først i Xbr: Maaned 1785  var til Vedermæle indkaldte Siur Larsen Mæstad tilligemed en anden ustævnt Mand tilstæde i Vidnets Huus  og der i Sagvolderen Joen Larsen Mæstads Navn {og} imodtoeg af Sagsøgeren endeel Smør, Kjød, Talg, Skind og Vadmel, som i Vidnets Paasyn blev vejet  uden at han nu nøye kand erindre qvantiteten deraf, men siden kom Paagjældende Joen Larsen Mæstad selv tilstæde og i Vidnets Paahør gjorde Afregning med Sagsøgeren for disse annammede Vahre  der da beløb 58 Rdlr 3 mrk.

            2det Vidne Ole Johan/n/esen Brechuus, der aflagde Eed og vandt at da Sessionen holdtes paa Vossevangen for 3 Uger siden  var Vidnet tilstæde i Gjæstgiver huuset sam/m/estæds  og hørte da en Samtale imellem Sagsøgeren og indstævnte Joen Larsen og Siur Larsen Mæstad, hvorudi begge de sidste sagde at de annam/m/ede Vahre ej vare gode, men den første sagde at de Vahre, som ej vare gode  havde han taget tilbage, og det var ikkun for de an/n/am/m/ede og goede befundne

 

1787: 214

 

resterende Vahre at han fordrede den paasøgtes Betaling, og Joen Larsen Mæstad tilstoed da at være blevet Sagsøgeren der fore skyldig 12 Rdlr, og desuden blev talt om endeel andre Vahre, som Joen skulde levere tilbage, men Vidnet hørte ej hvori disse sidste bestoed, dog negtede Joen Larsen Mæstad at betale disse 12 Rdlr fordie de øvrige an/n/am/m/ede Vahre vare slette.

  Sagsøgeren begjerede Anstand i Sagen til neste Ting for at føre fleere Vidner  og Sagvolderen til den Tiid Laugdaget.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Joen Larsen Mæstad gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Tinglaug at møde med Tilsvar.

 

Nye Sag

Johan/n/es Olsen Kierøen imod Endre Johan/n/esen Rongen

Huusmanden under Bolstad  Johannes Olsen Kierøen  mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet Endre Johannesen Rongen for at have tilføyet Citantens Hustrue Skade ved at riide med sin Hæst over hende, der fore at liide Dom til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning at oprette  samt derom at anhøre stævnte og ustævnte Vidners eedelige Forklaring.

  Paagjældende Endre Rongen mødte  vedtoeg lovlig Varsel og benegtede Sigtelsen, da han ej har tilføyet Citantens Hustrue nogen Skade eller Fornærmelse, og af de indstævnte Vidner mødte Erich Siursen Kierøen og Ole Endresen Rongen, Arne Siursen Wasenden og Niels Christiansen Horvey.

            1ste Vidne Erich Siursen Kierøen under Bolstad aflagde Eed og vandt at for noget over 14 Dage siden saae Vidnet Saggivne Endre Rongen at riide paa en Hest i alfare Vejen her ved Gaarden Bolstad  bag efter Sagsøgerens Hustrue  som gik foran ved Kanten af Vejen  og at Endre reed til Hende med sin Hæst saa hun faldt omkuld og hans Hæst red over hendes Fødder, hvorefter Endre fremdeeles reed Vejen frem, men Vidnet fornam ej at hun deraf fik nogen Skade, og Sagvolderens Søn Ole Endresen Rongen, som gik imellem Faderens Hæst og bemelte Sagsøgerens Hustrue, advarede bemelte sin Fader forgjeves herom med disse Ord  see Dig for, men ellers kand Vidnet ej siige enten dette skeede med Forsæt eller af Vanvare

  Sagvolderen imod sagde den/n/e Forklaring af Vidnet, som er til Huuse hos Sagsøgeren  og for et villigt Vidne at ansee.

            2det Vidne Arne Siursen Wasenden aflagde Eed og vandt at for noget over 14 Dage siden fra nu af var Vidnet tilligemed Niels Christiansen Horvey efter Anmoedning af Sagsøgeren i den/n/es Huus for at beskue

 

1787: 214b

 

den Skade \som/ hun havde bekom/m/et ved at være blevet overriidet af Endre Rongen til Hæst, der var skeet neste Dag tilforn  og saae da hendes Knæe at være huudløst og hun liggende paa Sængen, hvilken Skade hun sagde at have bekom/m/et ved det hun blev overridet af Sagvolderens Hæst, og da hun laae til Sængs, sluttede Vidnet at hun var syg, endskjønt han ej med Nøyagtighed kunde bemærke nogen anden Sygdom hos hende.

            3die Vidne Niels Christiansen Horvey aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med nest forrige andet Vidne  med det Tilføyende at Citantens Hustrues Knæe var trutent eller opsvælnet tilligemed at være huudløst og at hun skalv over sin heele Krop  og saaledes forekom Vidnet at være ganske svag eller syg.

  Sagvolderen benegtede disse 2 Vidners Forklaring  da det er ligesaa ubeviist som urigtigt at saadan hendes Skade er foraarsaget af ham.

  Sagsøgeren indloed Sagen Dom med Paastand at Sagvolderen maae tilfindes for den hans Hustrue paaførte Skade og ibragte Omkostning med at besørge hendes Huusgjærning under hendes Svaghed herover udrettet ved en anden  at betale ham 2 Rdlr  og desuden 3 Rdlr for dette Søgemaals Omkostning

  Endre Rongen begjerede Anstand i Sagen til neste Ting for at tilvejebringe anden Oplysning.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til neste Ting.

 

Gullach Schutle imod Endre Rongen

Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Laug dag, som han fremlagde med paategnet Forkyndelse  Slagsmaalet angaaende  saalydende.

  Lensmanden Biørne Møcheltvedt mødte for ind stævnte Endre Johannesen Rongen, fremlagde Amtets Bevilling af 22de Junii d: A: til at gaae i Rette for ham i den/n/e Sag, vedtoeg paa hans Vegne Laug dagens lovlige Forkyndelse og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have contrastævnet Hoved Citanten at anhøre Vidner og liide Dom i denne Sag ang: en Baad han imod Contra Citantens Vilie havde bemægtiget sig  som Anledning til det paasøgte Klamerie.

  Bemelte Amtets Bevilling indtages her  saalydende.

  Hoved Citanten tilkjendegav at han ej har bekom/m/et lovlig Varsel efter den anmelte Contra Stævning  og Biørne Møcheltvedt forestillede at som den eene

 

1787: 215

 

af de brugte Kaldsmænd ej var tilstæde for at kunde afhjemle Contra Stævningen imod den skeede exception, maatte han for Contra Citanten begjere Anstand i Sagen til neste Ting for at frem/m/e det fornødne ved Continuations Contra Stævning fra sin Siide.

  Hoved Citanten indloed Sagen Dom fra sin Siide med Paastand at Saggivne Endre Johannesen Rongen for tilføyede Overlast imod ham paa Vejen og brudte Vej Fred  maae tilfindes i Følge Loven at udreede 3de 40 Lod Sølv  og derhos at oprette ham Søgemaalets Omkostning i Betragtning af sin lange Rejse  Ophald og Fraværelse fra sit langt bortliggende Hjemstæd  billigst med 8 Rdlr, protesterende imod viidere Udsættelse, der ikkun sigter til unyttig Udhal.

  Lensmand Biørne Møcheltvedt bad Dom/m/eren at bemærke at dette Ophold ikkun er foraarsaget af Citanten selv ved sin exception  og at Anledningen til dette Klam/m/erie henrørte fra det at Contra Citanten her ved Færge og Gjæstgiver Stædet var frataget sin tilhørende Baad af en frem/m/et rejsende Mand  som han ikke uden Vidløftighed kunde procedere med derom, og der af at bedøm/m/e hvor nødvendig ham er den forlangte Anstand, som han vedblev at begjere  protesterende imod Overiilelse.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til den paaberaabte Contra Stævnings Udtagelse til nestk: Høste Ting.

 

Gullach Schutle imod Endre Rongen

Sagsøgeren æskede Sagen i Rette ang: de paasøgte Skjælds Ord efter Udsættelse fra sidstleden Høste Ting  og vedblev at paatrænge Dom efter forrige Paastand  med Tilføyende at Sag{søgeren}\volderen/ maae tilfindes for de paasøgte Ærerørige Ord at bøde sine 3 Mark.

  Lensmand Biørne Møcheltvedt mødte for Saggivne Endre Rongen efter Amtets Bevilling af 22de Junii nestl:  og anmeldte at Endre Rongen til dette Ting havde udfærdiget mundtlig Contra Stævning  men da den eene Kaldsmand nu ej møder for at kunde afhjemle Forkyndelsen, maatte han begjere Anstand til neste Ting for at see samme til den Tiid frem/m/et.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til neste Ting.

 

1787: 215b

 

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette  beroer Tinget til i Morgen

 

Dagen Nestefter  den 5te Julii  vedvarede Tinget med *sam/m/et Laugretsmænd, undtagen at No: 7  den nye Laugretsmand Carl Christiansen Nedre Rasdahlen, der nu har aflagt Eed som Laugretsmand, sad selv.

 

Og blev da publiceret

            1.  Et Skjøde fra Johan/n/es Andersen Fougstad med fleere til Einer Johan/n/esen Dyevig paa ½ Løb Smør i Dyevig  No: 5  for 450 Rdlr, datr: 10 April 1787  og indført f: 35.

            2.  En Obl: af Helge Bergesen Øfstedahlen til Martin Gørbitz  stoer 60 Rdlr, med 1ste Pante Ret i 9 M/ark Smør i G:den Øfstedahl  No: 14, datr: 7de Martii 1787  og indført f: 39.

            3.  Et Mage Skiøde imellem Aschild Olsen Horvey og Knud Larsen Gielen, hvorved den første overdrager til den sidste 1 Pd: 21 M/ark Smør i Horvey  1ste Thun  No: 18, ansat for 218 Rdlr, og faaer igjen ½ Løb Smør i Gielen  No: 21  for 200 Rdlr  og 18 Rdlr Mellemlæg, datr: 4de Julii 1787  og indført f: 38.

            4.  En Obl: af Knud Larsen Horvey til Martin Gørbitz, stoer 300 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 1 Pd: 21 M/ark Smør i Horvey  {2det} 1ste Thun  No: 18, datr: 4de Julii 1787  og indført f: 38.

            5.  E{n}t {Ditto} \Skjøde/ af Myndtl: Joen Haldorsen fra Horvey ved Værge Joen Nielsen Mugaas til Sted Faderen Aschild Olsen Horvey paa 1 ½ M/ark Smør i Horvey  1ste Thun  No: 18  for 6 Rdlr 4 mrk, datr: 4de Julii 1787  og indført f: 38.

            6.  Aflyst en Obl: af Aschild Olsen Horvey til Anders Andersen Væte, stoer 180 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 1 Pd: 19 ½ M/ark S:r i Horvey  1ste Thun  No: 18, datr: 17de Novembr: 1777  og tingl: neste Dag, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Creditor under 3de Julii 1787  og derfore herved mortificeres

            7.  Af{l:}\skrivning af/ en Ditto af Torger Hendrichsen Luuren til Joen Larsen Mæstad  stoer 40 Rdlr  {og til Amfind Gierstad 30 Rdlr  tilsam/m/en 70 Rdlr/ med 1ste Pante Ret i 6 M/ark Smør i Luuren  No: 28, datr: 5te Julii 1785  og tingl: 5te Novbr: s: A:, hvorpaa den/n/e Deel af Capitalen er indfriet efter paategnet Qvitering af \Joen/ Lars\en/ {Siursen} Mæstad paa hans Søn Joen Larsens Vegne af 4de Julii 1787, der er indført f: 39

            8.  Tingl: en Ditto af sam/m/e Debitor til Amfind Gierstad, stoer 40 Rdlr  med 2den Pante Ret i sam/m/e Ejendom, datr: 4de Julii 1787  og indført f: 37.

            9.  Et Bygsel Brev af Seminarii Forstander Joen Mariager til Siur Jacobsen paa 9 M/ark Smør i G:den Lie i Ædahlen(?) (Teigdalen?)  eller rettere Teiglandslien  No: 33.  forhen brugt af Jacob Siursen, datr: 22de Febr: 1787  med Revers

            10.  En Contract imellem Jacob Siursen og Siur Jacobsen Teiglandslien ang: den førstes Vedblivelse af sam/m/e Brug i de første 6 Aar  og siden aarlige Leve Kaar, datr: 22de Febr: 1787  og indf: f: 36.

            11.  Aflyst en Obl: af Gullich Michelsen Brechuus til Jacob Jonsen Exe, stoer 70 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 18 M/ark Smør i Brechuus  No: 34, datr: 3de Julii 1773  og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 4de Julii 1787  og herved mortificeres

 

1787: 216

 

            12.  Tingl: et Skjøde fra Jacob Jonsen Exe til Enken Anne Ols Datter Brechuus paa 18 M/ark Smør i G:den Brechuus  No: 34, indberegnet hendes forrige Lod deri, det solgte for 70 Rdlr, datr: 5te Julii 1787  og indført f: 37

            13.  Et Skjøde fra Knud Jacobsen Axelberg til {Anders} Jørgen{sen} \Andersen/ paa 6 M/ark Smør i Axelberg  No: 45  for 80 Rdlr, datr: 4de Julii 1787, indført f: 36.

            14.  Et Ditto af Ole Michelsen fra Axelberg til {Anders} Jørgen{sen} \Andersen/ paa Odels Retten til sam/m/e 6 M/ark S:r i Axelberg  No: 45  for 10 Rdlr  af sam/m/e dato  og i f: 36.

            15.  Aflyst en Obl: af Knud Jacobsen Axelberg til Claus Andersen Dagesland, stoer 20 Rdlr  med 1ste Pante Ret i 6 M/ark S:r i Axelberg  No: 45  datr: 3de Novembr: 1783  og tingl: 6te Novbr: 1784, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 4de Junii 1787  og herved mortificeres.

            16.  Tingl: et Skjøde fra Enken Barbra Niels Dotter Steene med fleere til hendes Søn/n/e Søn Peder Knudsen paa 12 M/ark Smør i Gaarden Steene  No: 54, indberegnet hans egen Arve Lod, det solgte for 72 Rdlr 2 mrk 3 s, datr: 5te Julii 1786  og indført f: 39.

            17.  En Obl: fra Myndtl: Peder Knudsen Steene ved Værgen Gullich Gullichsen Aarhuus til Barbra Steene for 44 Rdlr 3 mrk  og Gullich Brechuus for 40 Rdlr, tilsam/m/en 84 Rdlr 3 mrk  med 1ste Pante Ret i 12 M/ark Smør i Steene  No: 54, datr: 5te Julii 1786  og indført f: 39

            18.  Et Vilkaars Brev fra Enken Karie Jons Datter Steene til Enken Barbra Niels Datter Steene paa aarlige Leve Kor af 1 Pd: S:r i Steene  No: 54, datr: 5te Julii 1786, og indf: f: 40

            19.  Et Skifte Brev efter Koenen Ingebor Anders Datter Svange, sluttet 11te Junii 1787, hvorved af 12 M/ark Smør i G:den Svange  No: 58  blev udlagt 9 3/7 til Panthaveren Etats Raad Fleischer   1 13/35 tildeelt 6 andre Creditorer   18(?)/35 til Enkemanden {Ole} Gullich Olsen Svange   og 8/35 til hver af de 3 Søn/n/er Ole, Johan/n/es og Anders Gullichs Sønner, og indført f: 35

 

Nye Sag

Fogden Wangensteen imod Johan/n/es Rasmussen Tøssen

Hr: Foged Wangensteen anmeldte med skriftlig Stævning af 7de April sidstl: at have indkaldet Johan/n/es Rasmusen Tøssen for skyldige 14 Rdlr efter Revers af 29de Maji 1786  Dom at liide til Gjældens Betaling med Processens Omkostning.

  Stævningen, som efter Paategning befindes lovlig forkyndt  fremlagde Hr: Fogden og begjerede den indstævnte paaraabt  eller i Mangel der af Forkyndelsen afhjemlet, og samme indtages her  saa lydende.

  Paagjældende Johannes Rasmusen Tøssen mødte  anhørte den frem lagde Stævning oplæse og vedtoeg dens Forkyndelse  og tilkjendegav at Officiererne har lovet at tage ham frie for Søgemaalet

  Citanten producerede den paastævnte Revers og paastoed der efter Dom i Følge Stævningen  med 2 Rdlr i den/n/e Processes Omkostning, og sam/m/e ind tages her af saadan Indhold efterat den var oplæst

  Sagvolderen havde intet viidere paa Tilspørgende at svare til Sagen

  og der paa blev derudi saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Lovlig indstævnte Johan/n/es Rasmusen Tøssen  som ej har haft nogen grundet Indsigelse imod Kravet, tilpligtes at betale Citanten de efter den fremlagde Revers skyldige Fjorten Rdlr med Rente 4 af 100

 

1787: 216b

 

fra Stævningens Forkyndelse \den 20 Junii d: A:/ indtil Betaling skeer  saa og 2 Rdlr for den/n/e Rettergangs Omkostning  inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf under viidere lovlig Adfærd.

 

Fogden imod Isach Tronsen Bolstadøren og Piigen Torond Siurs Dotter Ringheim

Hr: Fogden æskede Sagen i Rette efter Laugdag for den sidste som han fremlagde med paategnet Forkyndelse, begjerede hende paaraabt  og i Mangel af Møde Forkyndelsen afhjemlet.

  For Paagjældende Torond Siurs Datter mødte hendes Fader Siur Olsen Ringheim af Wangens Tinglaug her i Præstegjældet  lyste hendes Forfald, vedtoeg paa hendes Vegne Laugdagens Forkyndelse  og tilkjendegav at hun tilstaaer at have begaaet det paasøgte Lejermaal med Isach Tronsen Bolstadøren.

  Hr: Fogden tilkjendegav at ham endnu ikke var indløben en fra Regimentet begjeret Attest ang: Paagjældende Isach Tronsens første Lejermaal i Ægteskabet, hvor fore han fandt sig nødsaget at begjere den/n/e Sag udsat til neste Ting  for da at kunde befordre sam/m/e til Doms.

  Af Dommeren blev

Eragtet

  Efter Actors Forlangende beroer Sagen til neste Ting

 

Nye Sag

Fogden imod Wiching Mathiasen for Lejermaal

Hr: Fogden Wangensteen tilkjendegav at han til dette Ting ved mundtlig Varsel havde indkaldet en sig nogen Tiid her i Tinglauget opholdende Person navnlig Wiching Mathiasen for begangne Lejermaale med Piigerne Birthe Jacobs Dotter Moe og Anne Mons Dotter Otterstad af Echangers Skibreede, derfore Dom at liide til Bøders Betaling og Processens Omkostning at udreede.

  Den Paagjældende mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lmd: Biørne Møcheltvedt og Brynild Møcheltvedt bevidnede at have forkyndt Wiching Mathiasen i hans Tilholdstæd her paa Bolstadøren {fir} i eget Paahør foranførte Varsel for meere end 14 Dage siden, det de bekræftede ved Eed.

  Hr: Fogden begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Wiching Mathiasen gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Tinglaug at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet

            1.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Odelsmandtallet for forrige Aar 1786, der inden

 

1787: 217

 

Retten blev oplæst, og dertil forklaret af Almuen, hvoriblandt Knud Larsen Horveji og Mons Heljesen Tøssen  at de derudi som tilkommen anførte selv bruge og beboe deres Jordeparter.

            2.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Vejmandtallet, der ligeledes inden Retten blev oplæst, og besvaret af de samme 2de Mænd.

            3.  Ditto over de ubetalt henstaaende høy Kongelige Skatter for 1te Termin dette Aar  indberegnet Rente Skatten  af Beløb 189 Rdlr 8 s  der ligeleedes inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

 

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre at i rette føre, thi blev samme ophævet.

 

 

 

Extra Ret for Lindaas Skibreede 1787

Aar 1787  den 23de Julii  blev i Madame Seehuuses iboende Huus i stoere Sandvigen holdt Extra Ret af Sorenskriveren i Nærværelse af efterskrevne ved *Fogde opnævnte *6 Laugretsmænd  1. Hans Lorentsen Fæster  2. Ole Sivertsen  3. Ole Hansen Thune  4. Ole Ellingsen  5. Svend Tormosen Rødland  6. Erich Monsen Westerlien  7. Lars Larsen Myrdahl, alle af stoere Sandvigen  og 8. Ole Iversen Øvre Selvig.

  Hr: Fogden Wangensteen fremlagde  \1./ Amtets Ordre {til den/n/e Action} af 9de f: M: til Action imod den her tilstæde bragte Mathias Olsen Rebnor af Lindaas Præstegjeld   2. den constituerede Politiemester Olsens afholdte Forhør under 19de Maji 1787  saavelsom det dermed fulgte Pas  og   3. Actors skriftlige Stævning af 27de Junii sidstl:  in duplo udstæd og lovlig forkyndt efter Paategningen, hvor efter de indkaldte blev begjeret paaraabte  og i Mangel af Møde Stævningens Forkyndelse afhjemlet.

  Bemelte Actions Ordre og Stævningen med Forkyndelses Paategningen paa begge Exemplarer indtages her  men Politie Forhøret vedhæftes Acten.

  Samtlige indkaldte mødte  undtagen Bageren Hans von Rechen i Bergen  og Forkyndelsen for ham blev eedelig afhjemlet af de *mødendende Kaldsmænd efter deres Paategning at være skeet i eget Pahør og Boepæl, da von Rechen sagde at i den korte Tiid actionerede Mathias Olsen havde været i hans Tjeneste  havde han opført sig ganske upaaklagelig, hvilket von Rechen bad Kaldsmændene at anmelde i Retten

  Actor bad derefter det producerede Politie Forhør den sigtede forelæse  og hans Tilstaaelse om sam/m/es Rigtighed indhentet

  Arrestanten Mathias Olsen fra Rebnor i Lindaas Skibreede blev nu fremstillet uden Baand og Fængsel og vedblev sin Bekjendelse i forbenævnte Politie Forhør, der nu blev ham forelæst, med igjentagen Benegtelse at have truet med at vilde slaae sine Forældre, og at han af de sine Forældre frastjaalne 4 Rdlr havde kjøbt Rug for 1 Rdlr 24 s, som han havde overladt dem til Brug.

 

1787: 217b

 

  Derefter frem kom

            1.  Ole Olsen  boende som Inderste paa Gaarden Rebnor i Lindaas Skibreede og en kjødelig Fader af tiltalte Mathias Olsen, der forklarede at den/n/e hans Søn hverken har slaget ham eller truet med at slaae ham, og ellers beeedigede han modvillig Fravendelse af Fiire Rdlr  med Tilføyende ej at være frastaalet meere  og at bemelte hans Søn havde kjøbt til Deponenten paa Hendøe og leveret ham ¼ Tønde Rug for 1 Rdlr 12 s, ved hvilken Lejlighed Deponenten først fik at viide at Søn/n/en havde frastaalet ham disse 4 Rdlr  og da dette var opdaget vilde Søn/n/en Mathias endelig til Byen at søge emploi ved Søe fart, hvortil han og tilforn havde haft Forsæt, og iværksatte det nu.

            2.  Elisabet Erichs Datter  nest forrige Deponents Hustrue og Moeder til Arrestanten  aflagde liige Forklaring med hendes Mand  og beeedigede modvillig Fravendelse af de 4 Rdlr.

  Desuden var og tilstæde som godvillig mødende Vidner Anders Olsen Rebnor  den Tiltaltes Broder  og Hans Josephsen Dyrnæs og Joseph Dyrnæs, der \aflagde Eed/ og sagde ej at viide noget til Oplysning  undtagen at Hans Dyrnæs efter Anmodning af Anders Olsen Rebnor havde bragt den Tiltalte med sig til Byen. Saa mødte og Qvinde men/n/esket Anne Salamons Dotter fra Gaarden Soleim i Lindaas Skibreede; der bekjendte at være besvangret af Tiltalte Mathias Olsen  og vidste i Øvrigt intet til Oplysning i Sagen

  Saavel den Tiltaltes anordnede Defensor Lensmand Lars Fieldsende, der under den heele procedure har været tilstæde, som begge hans Forældre  indstillede ærbødigst og veemodig at den Tiltalte i stæden for den ved Loven fastsatte Tyvs Straf, i Overeensstemmelse med Politie Rets Instructionen  for dette begangne Rapperie fra Forældrene maatte ansees med en anden ringe arbitraire Straf, og paa det han ej fremdeeles skulde liide for meget under Fængslet i Byens Arrest  ønskede Forældrene at han der fra maatte løslades og følge hjem med dem, da de vilde være ansvarlige for hans Tilstædeblivelse indtil Sagens Uddrag.

  Actor tilkjendegav at den udfordrende Præste Attest i den/n/e Sag formedelst forehafte Ting Rejse til Woss endnu ikke er indløben; Thi maatte han i Betragtning af det oplyste beede den/n/e Sag udsat til *nestanstundendende ordinaire Ting for Lindaas Skibreede, da han imidlertiid reserverede sig at indhente Amtets Resolution i Anledning den proponerede Løsladelse af Arresten.

Eragtet

  Efter Actors Begjer beroer Sagen til nestk: Høste Ting for Lindaas Skibreede

 

1787: 218

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibreede 1787

Aar 1787  den 23de Julii  blev i Madame Seehuuses iboende Huus i stoere Sandvigen holdt Extra Ret af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved nest forrige Sag anførte 8 Laugretsmænd

  Hr: Foged Wangensteen tilkjendegav at han efter Amtets Ordre af 9de Junii sidstl: havde indkaldet Lars Christensen for begaaet Tyverie paa Gaarden Dahle ved skriftlig Stævning af 27de Junii nestl:, hvornest han fremlagde bemelte Amtets Ordre til Action saavelsom Stævningen in duplo  lovlig forkyndt for alle deri benævnte efter Paategningen, og begjerede i Mangel af Møde Stævningen afhjemlet.

  Bemelte Actions Ordre og Stævningen med Forkyndelses Paategningen for de udeblevne indtages her

  Af de indkaldte mødte bestaalne Joen Iversen Dahle og den beskikkede Defensor Lensmand Johan/n/es Fougstad, men ikke den Tiltaltes indkaldte Husbonder Bent Olrich og Wielandt Reus, for hvilke Forkyndelsen eedelig blev afhjemlet ved de brugte Kaldsmænd efter deres Paategning  med det Tilføyende at begge disse ved Stævningens Forkyndelse refererede sig til deres afgivne Attester i {Politie} \Byetings/ Forhøret  og at de ej havde noget viidere at siige, der blev bekræftet ved Eed.

  Actor fremlagde dernest det af ham over den sigtede afholdte Forhør af 30te Maji sidstl:  tilligemed det vedhæftede Continuations Forhør afholdet ved Hr: Byefoged Bentzon den 2den Junii nestefter, hvilke Forhører han begjerede den sigtede forelæse  og derefter hans nøyere Forklaring i Protocollen indtagen

  Begge bemelte Forhører indtages her  saalydende.

  Tiltalte Lars Christensen blev fremstillet uden Baand og Fængsel  og efterat forbenævnte 2 Forhører vare oplæste inden Retten, vedblev han sit Udsiigende derudi i et og alt.

  Actor fremlagde dernest den forseglede staalne Sølv Skee  som Arrestanten tilstoed at være den han frastaalet Joen Iversen Dahle, som samtlige Laugretsmænd taxerede for Fem Mark Danske.

  Bestaalne Joen Iversen Dahle mødte, vedkjendte sig denne Sølv skee at være sig tilhørende og frastaalet  og beeedigede sam/m/es modvillige Fravendelse, hvorefter den blev ham tilbageleveret.

  Actor anmeldte dernest at uagtet han forlængst havde tilskrevet Sogne Præsten for Lyster om Attest for den Sigtedes Forhold der paa Stædet, saa var sam/m/e dog ikke endnu indløben, hvorfore han altsaa fandt sig nødsaget at begjere den/n/e Sag omtrent paa en Maaneds Tiid udsat, da han imidlertiid formoedede at kunde erholde det fornødne.

  Den Tiltaltes Defensor Lensmand Johan/n/es Fougstad loed tilføre at han formoeder at Delinqventens Uskyldighed klarlig kand sees, naar man betragter

 

1787: 218b

 

at den hverken haver Vidner  ej heller nogen Tilstaaelse af ham selv om virkeligt Tyverie; thi vel har han tilstaaet at han i Sængen havde hos sig den Sølv Skee, som blev savnet og eftersøgt, men det har dog aldrig været hans Forsæt at vilde beholde den og føre den bort med sig; thi i saa Fald havde han vist nok brugt større Sneedighed at bringe baade sig selv og Skeen betimelig ud af Huuset i større Sikkerhed  istæden for at lade den ligge i Sængen efter sig; det kand altsaa ikke ansees anderleedes end som en taabelig Barne Stræg uden Hensigt til Tyverie, ja omend nogen strafværdig Hensigt skulde kunde overbeviises ham, kand der dog i al Fald ikke procederes imod ham anderleedes end som imod et uforstandigt Barn, der endnu ikke har gaaet til confirmation, og følgelig maae Supponeres at være endnu ganske vankunnig baade i de guddom/m/elige og menneskelige Lover; Endelig kand og de goede Mænds Attester, som ere Hr: Fogden tilstillede om hans Forhold der hvor han har tjent i Bergen  meget biedrage til at frikjende ham fra Tyvagtighed. Alle disse Omstændigheder formoedede Comparenten at kand være nok til hans Forsvar, hvorover han paa den Tiltaltes Vegne indstiller Sagen til Rettens billige Kjendelse.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Efter Actors Forlangende stilles Sagen i Beroe til Mandagen den 20de Aug: nestk: atter her paa Stædet at behandles, til hvilken Tiid Laugrettet haver at møde uden viidere Varsel.

 

Aar 1787  den 10de Septembris  blev sam/m/estæds holdt Extra Ret i nest forestaaende Sag af Sorenskriveren i Nærværelse af de her foran f: 217 anførte Laugretsmænd, undtagen at istæden for No: 1  3 og 8, som nu have Forfald, vare tilnævnte og sad følgende 3 nye Laugretsmænd  Elling Tørresen Uhren, Anders Andersen og Knud Børresen af stoere Sandvigen  som nyelig ere tagne i Eed som Laugrets mænd af Dom/m/eren paa Laugmandens Vegne.

  Hr: Fogden i rette æskede Sagen og fremlagde hans under 19de Augusti sidstl: til Dom/m/eren indgivne Reqvisition om sam/m/es Udsættelse med paategnet Beram/m/else til i Dag, hvilken sidste han anmeldte ved Skafferen Ole Sivertsen at have ladet bekjendtgjøre saavel for Delinqventen selv som Laugrettet, hvilke alle, de lovlig Forfald havende undtagen  er tilstæde, og dernest fremlagde Hr: Fogden en fra Præsten til Lyster Hr: Ludolff Krohn indhentet Attest af 18de Augusti sidstl:  tilligemed en vedlagt Attest fra Klokkeren i Lyster  Niels Ellingsen, datr: 15de s: M:, som viiser den Tiltaltes Forhold i det Sogn, hvor han er fød. Endelig fremlagde Hr: Fogden en Attest fra Mølleren Petter Møller (Müller) Wisman paa Møllendahl ang: den Tiltaltes Forhold i den

 

1787: 219

 

korte Tiid han hos bemelte Wisman havde været i Tjeneste, og da Actor intet viidere vidste til Oplysning i den/n/e Sag, fandt han sig beføyet at paastaae Dom i Følge Lovens 6 – 17 – 33te og 40de Articul. Bemelte 4 Bielag blev i Retten oplæst og indtages her  saa lydende.

  Actionerede Lars Christensen var uden Baand og Fængsel ved Retten tilstæde og tilkjendegav at Aarsagen, hvorfore han imod sin Husbondes Vilie forloed Wismans Tjeneste, var fordie han som ungt Mandskab maatte møde ved Completerings Sessionen for det Lysterske Compagnie i Sogn, hvorunder hans Fødestæd er lagt til Lægd, og formoedede i Øvrigt en lemfældig Straf i Betragtning af de oplyste og ved hans Defensor paaberaabte Omstændigheder.

  Derpaa blev af Dommer og Meddomsmænd saaledes eensstem/m/ig for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Med Inqvisitens egen frievillige Bekjendelse inden de 2de afholdte Forhører  saavelsom siden for den/n/e Ret  er det oplyst at Tiltalte Lars Christensen Døsen, som efter den fremlagde Præste Attest er 21 Aar gammel og uconfirmeret, har den 28de Maji d: A: frastaalet Joen Iversen Dahle i Arne Skibreede en Sølv Skee  vurderet for Fem Mark Danske, der er tilbageleveret bemelte Ejer efterat denne havde beeediget modvillig Fravendelse deraf;

  Thi tilfindes bemelte Lars Christensen Døsen i Følge Lovens 6 – 17 – 33te og 40de Art: for dette første Gang begangne ringe Tyverie at pidskes i Fængslet og betale Tviegjæld til Hans May:ts Casse Een Rdlr 4 mrk  saaog derhen at have sin Boes Lod forbrudt, om han nogen haver, at efterkom/m/es i lovlig Orden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf.

  Arrestanten, som var tilstæde og anhørte Dom/m/en forelæst, tilkjendegav at være tilfreds med at udstaae den tilkjendte Straf, uden at forlange Dom/m/en appelleret.