Del B av NHL Tb. nr. 47 1785-1790 (Sommertingene 1786)
(1786: 65)
Extra Ret for Watzwærns Tinglaug 1786.
Aar 1786 den 16de Januarii blev en Extra Rett sadt paa Bergens Byetings Kammer af Sorenskriveren i Nærværelse af de Bergens Byetings Rett tilnævnte og her tilkaldte Laugrettesmænd Johan Friderich Hagelin, 2. Johan Henrich Lange, 3. Diederich Steman, 4. Aschield Larsen, 5. Jan Ravnsberg, 6. Niels Brodersen, 7. Ole Bringman og Jacob Sommer.
Hvorda! Proc: Geelmeyden frem kom som Actor paa Krigs Raad Fleischers Vegne og i rettelagde Stiftets Pro Memoria af 14de d: M: tilligemed Stævningen af samme dato med paategnet lovlig Forkyndelse saavelsom den i samme paaberaabte Underrettes Doms Act og ved hæftede Forhør og endeligen Politie Forhøret af 19de Sept: f: A: hvor efter han begjerede at de indstævnte Vidner maatte Examineres \Bemelte Stevning og Stiftets Brev indtages her/
Derpaa frem kom \uden Baand og Fængsel/ Arrestanten som tilforn har kaldet sig Johannes Anders Nielsen, {uden Baand} der nu tilstoed at hans rette Navn er Hans {Nielsen} Olsen og vedblev hans Tilstaaelse i Forhøret af 17de November 1784 og i øvrigt tilstoed at være den Person ved Navn Hans Olsen som den 9de Augusti 1785 af Sorenskriver Wejer og Meddomsmænd er dømt for det paa Gaarden Luren ved Stavanger begangne stort Tyverie {er dømt} at Kagstryges og Arbejde i Fæstning sin Livs Tiid og imedens han hensad arresteret i Stavangers Arrest Huus fik han laant en Stik Saug hos en Arbejdsmand i Stavanger ved Navn Ole Baarsen, med hvilken han oversaugede Tverraaen eller Bjelken i hans Fængsel og i øvrigt gik det til med hans udbrud deraf saaledes som af Arest Forvareren er forklaret i det af Byefoegd Guldberg under 19de Sept: sidst afvigte holdte Politie Forhør om hans udbrud og undvigelse derfra, der nu blev ham forelæst, og til ydermere Kjendetegn om at han er den samme Hans Olsen som af Stavangers Arest er *udbrugt (udbrudt?) og undviget bemerkede man
1786: 65b
at han paa sin Venstre Foed paa det smaleste af Leggen havde Skade og Meen der tilforn er opgivet som Kjendetegn ved det ergangne Stik Brev efter hans Undvigelse og tilforn ved Forhør afholdt af Foged Wangensteen over hans Paagribelse er befunden.
Den for Arestanten beskikkede Defensor Hr: \Proc:/ Spismacher mødte nu tilstæde og indtil videre Foreviste den ham fra Stiftet tillagde høy Ordre angaaende Arrestantens Defension.
Arestanten tilkjendegav nu tillige at have aabnet Laaset for Bolten til Feldtjernet om Foden forinden Undvigelsen af Stavangers Arrest med en Syl saavelsom Laaset til Haand Skruen paa samme Maade og efterloed begge Deele i Fængslet endskiønt det sidste ej efter hans Undvigelse skal være fundet, men formoedentlig maae være forkommet i Halmen, og da han var kommet løs toeg han en Baad ved en Brygge, hvis Eier han ei kan Navngive, og toeg Aarene af en anden der liggende Baad og foer over til Øerne der i Nærheden.
Derpaa fremkom af de fra det Stavangerske Amt til Forklaring herom hidsente Personer
1. Lars Larsen, Arest forvarer i Stavanger Bye der aflagde Eed og vandt, at han nu gandske tydelig kjender nærværende Arestant, som tilforn har udgivet sig for Johannes Anders Nielsøn, at være den selv samme Person Hans Olsen som for et paa Gaarden Luren i Stavanger Amt begaaet Tyverie var hensat til Forvaring i Stavangers Arest Huus og derfra har udbrut og undvigt den 18de September sidstl: og i Øvrigt bekræftede derunder den *Forkaring (Forklaring) han tilforn har aflagt om hans udbrud af Fængselet i det ved Bye foged Guldberg afholdte Forhør af 19 Septr: 1785 der nu blev ham forelæst.
2. Elling Rasmussen Aanestad, Indvaaner og Arbejdsmand i Stavanger, der aflagde Eed og vandt: tydelig at kjende nærværende Arestant at være den i Stavanger Arrest for Tyverie hensatt Person ved Navn Hans Olsen som i en Maaneds Tiid og derover har logeret i Deponentens Huus.
3. Ole Olsen Aanestad, Indvaaner og Arbeds mand i Stavanger, der aflagde Eed og vandt, ligeleedes at kiende nærværende Arestant at være den i Stavangers Arest Huus for Tyverie hensatte og undvigte Hans Olsen, som Deponenten tilforn forinden han begik Misgierningen har kiendt i Arbejde paa Kongs Gaarden og derfore tilleveret ham Betaling.
forbemelte Doms Act og vedhæftede Forhør, samt Politie Forhøret af 19de Septr: 1785, vedhæftes Acten.
Hr: Proc: Geelmeyden begjerede sig et bekræftet Udtoeg af det i dag passerede for samme det høye Stift at fremsænde.
[Extra Ret for Watzværns Tinglaug 1786]
Aar 1786 den 8de Februarii blev en Extra Ret sat af Sorenskriveren i hans iboende Huus i Bergen i Nærværelse af de for Bergens Byeting tilkaldte 8 Laugretsmænd, som her
1786: 66
foran f: 65 ere anførte.
Actor fremlagde Stævningen med paategnet Forkyndelse tilligemed en Fortegnelse over de nu fremlagde Documenter, hvorefter han begjerede {Adolph} Aad Pedersen Horvigens Forklaring i Tings Vidnet Litr: A eller præliminaire Forhøret pag: 6, 7 og 8 maatte ham forelæses, hvorefter han forbeholdt nærmere qvæstioner under Examinationen.
Stævningen og øvrige Documenter indtages her men begge Forhørene vedheftes Acten.
Procurator Spiesmacher mødte og producerede den ham tilkomne Stiftets Ordre af 10de Xbr: f: A: hvorved ham er paalagt at indtræde i Sagen som Defensor for de Paagjældende.
Derpaa fremkom Arrestanten Aad Pedersen Horvig, som vedblev sit forrige Udsiigende i præliminaire Forhøret af 11te Novembr: 1785, der nu blev ham forelæst.
Derpaa begjerede Actor at Delinqventen Hans Olsen maatte forelæses den Forklaring, som han i præliminaire Forhøret Litr: B. pag: 1, 2, 3, 4 5, 7 og 8 under Navn af Johan/n/es Anders Nielsen har aflagt.
Efterat den/n/e Forklaring var Arrestanten Hans Olsen forelæst af præliminaire Forhøret under 14de Novbr: 1785 tilstoed han vel at have udsagt paa den Tiid hvad derudi er tilført, men maatte nu bekjende at sam/m/e i de fleste Stykker var aldeeles urigtig saavel i Henseende hans da angivne Navn og Føde Stæd og hans Fart med Jægt imellem Christiansand og Stavanger saavelsom og i Særdeeleshed hvad han har udsagt om Aad Pedersen Horvigen at den/n/e skulle have forført ham til Tyveriet paa Stamnæs Leiren og deri medskyldig, hvorom Aad var aldeeles uviidende, og at Aad Pedersens Forklaring herom derimod forholdt sig rigtig. Fremdeeles vedblev han den Forklaring han har aflagt inden Extra Retten den 16de Januarii nest afvigte og continuerede sin Bekjendelse fra den Tiid han forloed Øerne ved Stavanger som følger. Han opholdt sig ikkun paa Øen ved Stavanger til neste Dag hos en Bonde, hvis Navn han ej veed, udgivende sig for en rejsende, der agtede sig til Bergen, Med den sam/m/e Baad han havde taget ved Afrejsen {til} \fra/ Stavanger roede han til Neerstrand i Rye følche omtrent 4 Miil og havde med sig at roe en Dræng fra Øen, hvis Navn han ej veed, der skulde sam/m/e Vej. Paa Neerstrand efterloed han Baaden og antraf der en Jægt ført af Nathanael Bugge med hvilken han fulgte til Bechervigen og forblev der 8 Dage indtil henved Michaelis 1785, og imidlertiid fortjente sin Kost ved Arbejde
1786: 66b
Fra Bechervigen afrejste han med en Bord Baad til Bergen, hvor han ikkun forblev til sam/m/e Dags Aften da han afrejste med en Wosse Skude til Stamnæs Leiren og der fra til Bolstadøren. Ved hans første Ophold paa Stamnæs Leiren blev han vaar at Verten Halsteen ned lagde Penge i sin Kiste i Boen og da han i 14 Dage havde opholdt sig paa Bolstadøren i Haab om at blive kjendt med de Rejsende og fortjene noget ved sin Profession som Sadelmager og ingen Fortjeneste havde faaet derved, rejste han med Huusmanden Aad Pedersen paa Naboe Gaarden Horvigen med hvilken han der var blevet kjendt, tilbage til Stamnæs Leiren i Tanke der at stjæle Pengene af Værtens Kiste uden at aabenbare den/n/e sin Hensigt for Aad Pedersen foregivende derimod for Aad at have Penge tilgoede hos Halsteen Stamnæsleirens Piige, som hendes Husbonde ej maatte viide og i Øvrigt tilgik her med som Aad Pedersen har udsagt i Forhøret den 11te Novembr: 1785, og efterat Comparenten havde staalet 15 Rdlr om Natten inde i Boen afrejste han med Aad strax tilbage til Bolstadøren, hvor han leverede Verten Isach Tronsen til Forvaring de 10 rdlr Banco, men Sølv Pengene beholdt han selv til sine Udgifter. Her forloed Aad ham og fik i Betaling for Umagen 14 Skilling foruden Brød og Brændeviin. Neste Fredag efterat Tyveriet var begaaet Natten til Søndagen kom Halsteen Stamnæs Leiren til Bolstadøren og da den/n/e der havde beklaget sig for de i Huuset tilstædeværende at være frastiaalet endeel Penge, med Mistanke der fore til Inqvinten toeg Lensmanden i Watsværns Tinglaug Biørne Møcheltvedt Arrestanten for sig i et Kam/m/er allene og paalagde Arrestanten at bekjende om han havde staalet disse Penge, hvorpaa Arrestanten strax tilstoed det og tilbage betalte ham nemlig Halsteen Stamnæs Leiren 9 Rdlr af de hos Isach Bolstadøren deponerede 10 Rdlr Banco, da Isach havde imidlertiid faaet tilgoede nogle Penge hos ham for bekomne Mad og Drikke, og 4 mrk 12 s i Kaaber Penge og leverede Halsteen desuden en Comparenten tilhørende graae Klædes Kjole, \og 2 Skjorter/ hvormed han ansaae ham tilfredsstillet for det frastaalne. Efter at Comparenten neste Dag af Lensmanden var stævnet til Tinget at liide Dom for dette Tyverie afrejste han strax sam/m/e Dag fra Bolstadøren uden at tage Afskeed og viidere saaledes som han har forklaret i Forhøret under 14de Novemb: 1785, med Tilføyende at han tillige paa Vejen solgte en sig
1786: 67
tilhørende Karthuus Trøye for 8 s til en Huusmand, som han ej kand navngive.
1. Derpaa fremstoed bestaalne Halsteen Johannesen Stamnes Leiren, der blev forelæst hans Forklaring i Forhøret af 4de Novbr: 1785, hvilken han i alt eedfæstede med oprakte Fingre saavelsom og derunder *bevidnedee i mod sin Vilje og Viidende at være frastaalet ved den Tiid 17 Rdlr i Banco Sedler og Penge, hvoraf han paa Bolstadøren fik tilbage fra Arrestanten 9 Rdlr Banco, 4 mrk 12 s i Kaaber Penge en Klædes Kjole, der siden af Fogden er taget under Forsegling, og 2 gamle Skjorter, hvilke sidste er i Deponentens Værge.
2. Lensmanden i Watsværns Ting laug Biørne Brynildsen Møcheltvedt fremstoed og efterat hans Forklaring i Forhøret af 4de Novbr: f: A: var ham forelæst, eedfæstede han sam/m/e. Ellers begjerede Deponenten tilført at saasnart dette Tyverie var opdaget skrev han fra Bolstadøren til Sogne Præsten paa Voss Hr: Meldahl, hvori han forespurgte sig om han skulle arrestere den/n/e Tyv med Anmoedning tillige at tilkjendegive det for Hr: Krigs Raad Fleischer
3. Brynild Olsen Horvey aflagde Eed og vedblev hans Forklaring i nest foranmeldte Forhør, der blev ham forelæst.
4. Endre Johan/n/esen Rongen frem stoed aflagde Eed og vedblev sin Forklaring der blev ham forelæst.
Arresterede Aad Pedersen vedblev sin forhen nedlagde Benegtelse imod Tyvs Delinqventens Forklaring saavit sam/m/e er graverende for ham i Forhøret af 14de November 1785.
Defensor erindrede at da Tyvs Arrestantens Hans Olsens i Dag gjorde Bekjendelse bekræfter den Sandhed at Aad Pedersen er aldeeles uskyldig og har ingen Deel i den førstes Tyverie, saa haabede han at Actor frafaldt viidere Forfølgelse imod ham, ligesom Comparenten i den/n/e Henseende saae sig beføyet at indgaae til Stiftet for at bevirke Aad Pedersens Relaxation af den ham paalagde haarde Arrest.
Actor kunde ikke frafalde Tiltale i Henseende Aad Pedersen derimod findes det at være en Billighed om Aad kunde løslades af Arresten og kom/m/e hjem til sin fattige familie. I Øvrigt da Comparenten hverken havde ved Haanden Præste Attest eller Vidnet Isach Tronsen, saa begjerede han Sagen stillet i Beroe indtil Vidnet kom tilstæde, da han nærmere vilde
1786: 67b
indberette Dom/m/eren sam/m/e til Sagens Foretagelse paa en belejlig Tiid.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Efter Actors Forlangende beroer Sagen.
[Extra Ret for Watsværns Ting laug 1786]
Aar 1786 den 28de Februarii blev sam/m/estæds holdt Extra Ret i sam/m/e Sag af Sorenskriveren i Nærværelse af de Bergens Byeting tilnævnte 8 Laugretsmænd som her foran ere anførte f: 65.
Hvor efter Actor fremstillede som
5te Vidne Isach Tronsen Bolstadøren, som han begjerede afhørt. Delinqventen Hans Olsen blev fremstillet uden Baand og Fængsel. Vidnet aflagde Eed og vedblev den af ham gjorde Forklaring i det ved Fogden Wangensteen afholdte Forhør under 4de November 1785, der nu blev ham forlæst, ligesom han ej heller paa Tilspørgende vidste viidere til Oplysning at forklare.
Defensor Procurator Spiesmacher var og ved Extra Retten tilstæde.
Derefter fremlagde Actor Proc: Geelmuyden Stiftes Pro Memoria af 25de hujus tilligemed vedfulgte Præste Attest og Ober Inspecteuren over Lauervigs Grevskab Hr: Justits Raad Fabricii Skrivelse af 8de nestforhen, hvorefter han begjerede Delinqventen nærmere examineret. \ Sam/m/e indtages her. /
Delinqventen Hans Olsen negtede paa Tilspørgende aldeeles at være den i Præste Attesten ommelte Person Hans Olsen Nordre Dolven eller at have tjent som Soldat, da han er fød og opdraget paa Gaarden Søndre Søe ved Helleraaen, der er Søe Lægd og i Øvrigt vedblev den i Sorenskriver Wejers Forhør af 17de Novembr: 1784 aflagde Forklaring om sin Fremdragelse med Tillæg at hans Moeders Navn var Marie Hans Dotter der var fød i Nærheden af Bragernæs og hans Stedmoeder Marie Rasmus Dotter, hvis Halvbroder var den i bemelte Forhør navngivne Morbroder Jørgen Nielsen {boende paa Gaa} opholdende sig i Dram/m/en og viidere Forklaring om hans Paarørende og Fremfart var ej at erholde;
thi begjerede Actor Sagen stillet i Beroe indtil nærmere Oplysning kunde indhentes efter de seenere opgivne Omstændigheder, i hvorvel at Actor troede at Delinqventens Udsiigende neppe medfører nogen Sandhed.
Extra Ret for Sartors Skibreede 1786
Aar 1786 den 3de Martii blev paa Gjæstgiverstædet Bratholmen holdt Extra Ret for Sartors Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran f: 28
1786: 68
ere anførte.
Procurator Geelmuyden mødte som beskikket Actor, hvorom han producerede verificeret Gjenpart af Stiftets Brev, dateret 16de Januarii d: A: tilligemed de i sam/m/e paaberaabte Documenter nemlig Justits Raad og General Told Forvalter Lassens Pro Memoria til Stiftet af sam/m/e dato og General Told Kammerets Skrivelse af 31te Xbr: f: A:, begge Deele i bekræftet Copie, hvortil Originalerne blev anviiste, samt den skriftlige og lovlig forkyndte Stævning og endelig qvæstioner af Dags dato, hvorefter han begjerede Sagen paaraabt og Vidnet afhørt.
Bemelte Documenter indtages her efter hinanden saalydende.
Begge de som angjældende ind stævnte Søren Sørensen Warnøen og Broder Helleman Sørensen mødte, vedtoege Varselen og benegtede Sigtelsen.
Derpaa frem kom det ind stævnte Vidne
Hans Amundsen Qvalesund boende som Inderste i Bratholmen, der aflagde Eed og vandt til de fra Actors Siide frem lagde Spørsmaale af Dags dato 1te joe, til 2det joe de havde endeel Tønder i Baaden som de sagde at være tomme, til 3die nej veed intet derom da Vidnet ej derved var tilstæde. Til 4de Joen Nielsen Elholm var i Selskab med Vidnet og havde selv lejet Vidnet at fare paa den af bemelte Joen med hafte Baad, hvorudi Joen da sagde at være Silde Tønder. Til 5te joe denne omspurgte Ordre blev ham givet af Joen Elholm. Til 6te blev ej omtalt. Til 7de joe de omspurgte Personer rejste sam/m/e Vej i en anden Baad til Qvarven, hvor disse forloed dem siigende at ville rejse til Byen uden at nævne til hvilket Stæd der. Til 8de joe som omspurgt og efterat Toldbetjenterne vare komne om bord paa Baaden erfarede disse sidst nævnte at der var Ankere i Tønderne og der fore anholdte samme til confiscation, og da Vidnet fornam dette forloed han strax Baaden ved Told boed Bryggen for at undgaae Ulejlighed, som deraf kunde entstaae. Ellers forklarede Vidnet sam/m/e Tiid at have haft med sig paa Baaden 2de Kit Vinduer som vare beskadigede i sidste stærke Orcan, for at repareres i Bergen, saavelsom en tom Tønde, hvorudi skulle hentes Brød, som tilligemed det øvrige blev anholdt under confiscation. Videre vidste Vidnet ej at forklare i relation til denne Stævning og de indstævnte Personer,
thi begjerede Actor Tings Vidnet sluttet og det passerede beskreven, der blev bevilget.
Sommer Tinget for Sartors Skibreede 1786
Aar 1786 den 25de Aprilis blev paa Tingstædet Tøsøen holdt Sommer Ting for Sartors Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugrætsmænd, som her foran f: 28 ere anførte. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev kundgjort følgende Høy Kongelige
1786: 68b
Anordninger og Amts Breve.
1. Placaten af 21de Octobr: 1785, hvorved de i Anledning af Qvæg Sygen udgangne Anordninger \og/ derved gjorte Foranstaltninger i Norge ophæves indtil Sygen igjen skulle yttre sig, da de strax skal være i deres fulde Kraft.
2. Placaten af 14de Decembr: 1785 ang: nærmere Bestem/m/else i Forordningen til Oversaadigheds Indskrænkelse af 26de Januarii 1783
3. Placaten af 8de Martii 1786 ang: Indretningen af Annuitets Transport Comtoirerne i Kjøbenhavn.
4. En Skrivelse fra Amtet til Fogden af 18de Martii 1786 der *com/m/unicer at Capitaine von Thodahl er beskikket til at forrette Opmaalings og andre Conducteur Embedet vedkom/m/ende Forretninger i Nordhord og Wosse Fogderie.
5. Et Ditto sam/m/estæds fra og til; som com/m/unicerer et Kongel: Rescript af 30te Martii 1786 at Justite Sager, hvor de actionerede ej ere arresterede, bør ej gaae Ober Hof Retten forbie dateret 30te Martii 1786.
6. Et Stik Brev fra Amtet under 22de April 1786 efter en fra Fedte Præstegjæld paa Nedre Romerriige undvigt Svensk Person, ved Navn Christian Nielsen.
Dernest blev paaraabt de indstævnte Sager
Michel Pedersen Dahle imod Niels Pedersen Telnæs med fleere.
Proc: Lytkien iretteæskede Sagen for Contra Citanterne og fremlagde en skriftlig Continuations Contra Stævning datr: 5te hujus i forkyndt Stand og bad de derved indkaldte Vidner tilspurgt 1mo om ikke Michel Dahle strax førend nest afvigte Aars Høste Ting blev afholdt anmoede\de/ Vidnerne at følge med sig hen til Niels Pedersen Telnæs den ældre og de fleere Contra Citantere for at paahøre den mindelige Afgjørelse, som han agtede at proponere og ønskede at opnaae imellem sig og dem om denne Sag, og 2do fulgte ikke Vidnerne med til Gaarden Telnæs og blev ikke der sam/m/e Tiid imellem *Miche (Michel) Pedersen Dahle og samtlige Contra Citantere, paa alle Siider indgaaet vedtaget og sluttet et saadant Forliig at Lands Lodden af Fiskeriet i Dahle Vogen skulle, ligesom fra ældgammel Tiid brugelig været haver, af begge Parter uvegerlig til hinanden vorde erlagt nemlig af hvad der fiskes eller fanges inden for Store Sætnoven, som ligger i Dahle Vogen, skulle Dahle have de 2/3 Parter i Lands Lod og Tælnæs 1/3 Part, men af hvad der bliver fisket uden for bemeldte Store Sætnoven skulle Lands Lodden deeles i 2 liige Parter og saaledes deeles indbyrdes. Betalte ikke Michel Dahle derpaa til Contra Citanterne Lands Lodden af hvad han den omqvæstionerede Tiid nemlig i Aaret 1784
1786: 69
udi Dahle vogen havde fisket og Contra Citanterne ligeleedes igjen til Michel Dahle Lands Lodden af hvad de samme Aar fiskede, om ikke Michel Dahle ligeleedes vedtoeg at skulde frafalde denne sin anlagde Sag og at en skriftlig Contract betræffende ovenmeldte indgaaede Forliig imellem Parterne Høste Tinget derefter skulle vorde oprettet og publiceret; samt 3tio om ikke Michel Dahle ved Tingets Holdelse derefter viiste sig uvillig samt declarerede at han hverken vilde vedblive det forhen sluttede Forliig eller underskrive nogen Contract.
Proc: Schnabel mødte for Michel Dahle og benegtede hvad Continuations Contra Stævningen indbefatter saavel i Henseende den saakaldte Contract eller Forliig som at have overtraad samme og i Øvrigt forbeholdt Michel Dahles Ret.
Derpaa fremkom som
1te Vidne Lensmand Peder Knudsen Tøsøen; der aflagde Eed og vandt til de opgivne Spørsmaale 1te joe som omspurgt tilligemed hans 2de Naboer Michel Olsen og Ole Andersen Tøsøen. Til 2det ligeleedes joe i alt som omspurgt til alle 3 membra af dette Spørsmaal. Til 3die joe som omspurgt og Aarsagen hvorfore Michel Dahle vegrede sig for at oprette den skriftlige Contract var fordie Telnæs Mændene ej derved tillige vilde indgaae at Michel Dahle maatte rive Lyng paa Telnæs Landet eller Marken, som vel af Michel Dahle blev omtalt efter at det første mundtlige Forliig var sluttet men ej af Telnæs Mændene blev vedtaget. Ved det nu mundtlige Forliig sagde Michel Dahle at naar det kunde blive som gammelt havde været var han fornøyet med Lands Loddens Deeling paa den i Spørsmaalet anførte Maade, men Michel Dahle havde da ej talt om Lyng Riven paa Telnæs Landet.
2det Vidne Michel Olsen Tøsøen aflagde Eed og vandt i alt eensstemmig med 1te Vidne med det Tilføyende at Telnæs Mændene og talte om Lands Loddens Deeling som gam/m/elt havde været, og paa Tilspørgende efter Pr: Schnabels Forlangende forklarede Vidnet at da der efter at Forliiget mundtlig var skeet ang: Lands Loddens Deeling og Michel Dahle talte om Lyng Riven paa Telnæs Landet svarede Telnæs Mændene at han der maatte rive baade en og toe og tre Børrer, men han maatte ej fornærme dem derved.
3die Vidne Ole Andersen Tøsøen aflagde Eed og vandt i alt eensstemmig med 2det Vidnet.
Paa Tilspørgende declarerede de afhørte Vidner ej at være beslægtet til nogen af Parterne, undtagen 3die Vidne Ole Andersen Tøsøen, der er en Svoger af Contra Citanten
1786: 69b
Niels Pedersen Telnæs.
Pr: Lytkien refererede til Lovens 5 – 1 – 1te og 2den Art: samt Stævningen og da Vidnerne beviiser Sigtelsen paastoed Comparenten det eengang vedtagne og sluttede Forliig som i 2den qvæstion speciel indbefatter, betræffende Lands Lodden af Fiskeriet i Dahle Vogen ved Dom stadfæstet til Fuldbyrdelse og Efterlevelse for begge Parter, under vedbørlig Straf i modsat Tilfælde. At Michel Dahle for sit vrangviise og trettekjere Forhold vorder tildømt at udreede Bøder til de Fattige og at erstatte Contra Citantens paaførte Skade og Fornærmelse samt betydelige Penge Udgifter ved denne Process i det mindste med 100 Rdlr, nest at erindre at Lyng riven paa Telnæs Landet vedkom/m/er liigesaa liidet den/n/e Sag, som det er notorisk at Michel Dahle dertil ingen Ret har. Sluttelig protesterede han i kraftigste Maade paa Dom og imod Udsættelse, da Telnæs Mændene ikke formaaer at bekoste oftere nogen Sagfører hidhentet.
Pr: Schnabel reserverede Michel Dahles Ret i alle Deele og Udbad Anstand til nestk: Høste Ting for at udtage Continuations Stævning og tilvejebringe nærmere Oplysning i Sagen, under Protest imod Overiilelse.
Pr: Lytkien igjentoeg sin forrige Protest
og af Dom/m/eren blev
Eragtet
Hoved Citanten bevilges den forlangte Anstand til nestk: Høste Ting.
Fogden imod Anne Margrethe Høyer.
Paa Hr: Foged Wangensteens Vegne mødte hans Fuldmægtig Prom og æskede Sagen i Rette samt refererede sig til den sidste Rettes Dag nedlagde Paastand
Procurator Lytkien mødte for Margrethe Høyer og sagde at naar Vidnernes Svar til Contra Spørsmaalene confereres, udkommer deraf ustriidig at Madame Sunde i sær har brugt en uanstændig uforsvarlig og høyst strafbar Opførsel imod Margrethe Høyer i den Tiid hun var i Madame Sundes og Mands Tjeneste som Stue Piige, hvilket end og er gaaet saavidt at Hilsen, een af de kjereste Ting i Livet, for en goed Deel skal være hende berøvet. Der er for Øvrigt intet Gjenstriidigt eller som Hr: Fogden siiger straf værdigt overbeviist Margrethe Høyer, ingen Riimelighed, end siiger Legitimation frembragt for Hr: Sundes og Hustrues brugte ugudelige Behandling ved at arrestere Margrethe Høyers Person og som en Misdæder at føre hende Bøygden igjen-
1786: 70
nem fra Stæd til andet. For denne Behandling tilkommer hun efter al Lov og Billighed en convenable Satisfaction, {til} hvilken hun forbeholdt ved aparte Rettergang at indtale hos samtlige *hende (hendes) Fornærmere, hvilket Comparenten paastoed hende ved den forventende Dom givet regres til, og Magrethe Høyer i Øvrigt for denne ubeføyede Action samt Actors Paastand ganske friefundet som et i alle Henseender ulasteligt og uskyldigt Menneske.
Actor ansaae Procurator Lytkiens tilforn tilførte Lovtale og nu tilførte Forsvars Tale over og for Margrethe Høyer, for meget overdreven og usandfærdig, han troer og det ved Vidnernes Udsiigendes confrontation ej kand uddrages som Sr: Lytkien formeener, og der fore vedblev sit forrige med Tillæg af Benegtelse imod alt det tilførte ubeviiste.
Begge Parter gave tilkjende at være tilfreds med at anhøre Dom/m/en i den/n/e Sag ved en af de andre Tinge eller i Dom/m/erens Huus efter hans Lejlighed uden at binde sig til nogen vis Tiid
og Sagen optages.
Erich Larsen Skouge Mod Nils Pedersen Telleness.
Nils P: Telleness Møtte og anmelte Med Mundtlig varsel at have til dette Ting Contra Stevnet Erich Larsen Skouge i den Mod Ham ved sidstl: Høste Ting anlagde Sag at anhøre Vidner og lide Dom for hans urigtige Søgemaal Mod ham.
Contra Stevnte Erich Larsen Skouge Møtte, vedtog lovlig varsel og benegtede Contra Stevningens indhold.
Af de Indkaldte vidner Møtte Niels Pedersen Tellenæss den yngre og Hans Pedersen Tellenes, og fremkom som
1te Vidne: Niels Pedersen Telleness Den yngre: der aflagde Eed efter Loven og vandt: ej at have været tilstæde ved Samtalen mellem Hoved- og Contra Citanten da de paasøgte ord blev udtalte, men vel ved Samtale mellem Contra Citanten og en anden ustevnt Persohn, hvorom Vidnets forklaring ej af Dommeren kunde admitteres;
og da vidnet ej vidste videre til oplysning i den fra Hoved Citantens Side her paastevnte Sag, eller Contra Citanten havde videre ham at tilspørge disangaaende, blev hand demitteret.
2det Vidne Hans Pedersen Tellenes aflagde Eed og vandt: ligesom nest forrige vidne.
Hoved Citanten Erich Larsen Schouge indlod Sagen Dom med Paastand at den af Contr: Citanten udsagde beskyldning imod ham maae vorde Mortificeret, og hand tilfunden at oprette Søgemaalets omkostning med 6 rd.
Contra Citanten begierede anstand i Sagen til neste Høste-ting for at faae afhørt de nu indstevnte og fleere vidner efter tilkaldelse af den vedkom/m/ende ustevnte, der vil oplyse Urigtigheden af Hoved Citantens Søgemaal.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet:
Contra Citanten bevilges den forlangte Anstand til nest kom/m/ende Høste Ting.
1786: 70b
Nye Sag;
Nils Monsen Knapskaug og Lars Andersen Kaabeltvedt Med fleere
opsiddere paa bemelte Gaarder Imod opsidderne paa Gaarden Agotness.
Proc: Snabel Møtte for opsidderne paa Knapskaug og Kaabeltvedt fremlagde skriftlig Stevning af 8de denne Maaned paategnet lovlig forkyndt, tilligemed Qvæstioner til vidnerne af dags dato hvorefter hand udbad sig de indstevnte at blive paaraabt og vidnerne afhørte.
Af de indstevnte Paagieldende Møtte efter lovlig Paaraab ingen hvorefter Varselen for dem, Eedelig blev afhiemlet af de brugte Kalds Mænd, efter deres Paateigning.
I Sagsøgeren Mons Jacobsen Kaabeltvedts Stæd nedsatte sig som Laugrettes Mand Simon Poulsen Skouge.
Den irettelagde Stevning og Spørsmaale til vidnerne indtages her, saa lydende:
Derpaa frem kom som
1te Vidne Poul Michelsen Bildøen der aflagde Eed og vandt til de fremlagde Spørsmaale nemlig til 1te: Joe som omspurt blev det vidnet sagt af den Eene opsidder paa Agotness Indstevnte Michel Michelsen den 2de Januarij indeværende Aar. til 2det Nej! det veed vidnet intet om. til 3de Joe de have bemelte tid fanget en stor deel Smaae Hval eller Springer, men hvor mange veed vidnet ikke. til 4de Det hørte ej vidnet.
2det Vidne Ole Hansen Gietanger, som aflagde Eed og vandt til 1te Spørsmaal: Joe! saaledes er det vidnet bleven Sagt af indstevnte Erich Steffensen Agotness for toe aar siden. til 2det Spørsmaal: Joe som omspurgt. til 2de ligesom første vidne. til 4de Joe som omspurt.
3die Vidne Jens Michelsen Gietanger aflagde Eed og vandt til forbemelte SpørsMaale saasom til 1te Joe ligesom andet vidne der tilligemed dette vidne var tilstæde. til 2det Joe! saaledes blev det deelt dem imellem for toe aar siden, da slig Fangst skeede ved Bildøe-landet og saaledes skal det efter andres fortælling til vidnet være deelt Mellem disse Gaarders beboere fra gammel tid af. til 3de og 4de SpørsMaal ligesom Andet Vidne.
4de Vidne Thomas Monsen Kaabeltvedt aflagde Eed og vandt til 1te Spørsmaal: Joe! dette har hand hørt af opsidderne paa Agotness Erich Steffensen, Michel Michelsen, Johannes Olsen. til 2det Joe som omspurt har det forholt sig efter en Mundtlig aftale Mellem disse trende Gaarders opsiddere, der skeede for 8te Aar siden fra nu af. til 3de og 4de ligesom forrige vidne. Dette vidne sagde ellers at være HuusMand paa Gaarden Kaabeltvedt.
5te Vidne Mons Andersen Knapskoug der aflagde Eed og vandt til 1te Spørsmaal: Joe! hand har hørt det af Michel Michelsen og Erich Steffensen Agotness, og slig accord har udgaaet Mellem bemelte Gaarders opsiddere fra 20 Aar siden, og er i de seenere tider bleven fornyet. til 2det spørsmaal Joe som omspurt. til 3de og 4de ligesom andet Vidne. Dette vidne sagde ellers at være Huusmand paa Knapskoug.
1786: 71
6te Vidne Niels Nielsen Huusmand paa Spielle aflagde Eed og vandt til 1te Spørsmaal: og 2det Nej! det er ej vidnet bekiendt, til 3de ligesom første vidne, til 4de Joe! Sagsøgerne paastod slig Deeling Men Agotness Mændene vægrede sig der for og Erich Steffensen Agotness sagde i sær, at de, nemlig Agotness-Mændene ej Havde lovet det, og om de end havde lovet det, skulle Sagsøgerne dog ej nyde noget der af.
7de Vidne Niels Haldorsen Spielle aflagde Eed og vandt til 1te Spørsmaal: ligesom 6te Vidne, aftalen derom har vidnet ei hørt. til 2det Joe saaledes blev det deelt mellem disse 3de Gaarders opsiddere da slig fangst af Smaae-Hvale \er/ skeed 2de Gange af alle 3 Gaarders opsiddere, første Gang for 8te Aar siden, og anden Gang for 2 aar siden at hver af disse 3de Gaarder der af nød en tredie Part, som siden blev deelt Mellem Samtlige opsiddere paa enhver Gaard indbyrdes. til 3de som første vidne har sagt. til 4de Joe! de Kom med Skutler og Agotness-Mændene ville ej tillade dem at hielpe sig og ville ej heller paa forlangende deele fangsten med dem.
8de Vidne fremstod som Godvillig Mødende Michel Knudsen Spielle som aflagde Eed og vandt til 1te af forbemelte Spørsmaale: Joe som omspurt hørte hand det af de indstevnte Sex beboere paa Agotness, Hans Steffensen og Steffen Erichsen undtagen, for 2 Aar siden da slig fangst skeede af opsidderne paa alle 3de Gaarder. til 2det Joe som omspurt har vidnet hørt det af andre at være skeed i forrige tider og som forbemelt fornam vidnet det at skee for 2 Aar siden. til 3de som første vidne. til 4de Nej! vidnet var da ej tilstæde.
9de Vidne Hans Friderichsen Spielle Godvillig Mødende, aflagde Eed og vandt til 1te SpørsMaal Joe! det har vidnet hørt fra sin Barndom af. til 2det Joe som omspurt. til 3de Joe! har hørt det af andre; til 4de Nej! vidnet var da ej tilstæde.
fra 10de Godvillig Mødende vidne Niels Hansen Algerøen, der er Syg og ej kand Møde blev fremlagt et skriftl: Vidnesbyrd af 22de den/n/e Maaned Underskrevet til vitterlighed af Hans Andersen Angeltvedt og Laug Rettes Manden Tosten Olsen Algerøen, som nu besidder Retten og anhørte samme oplæse samt sagde at hand saae Vidnet selv Underskrev det. bemelte Vidnesbyrd indtages her saa lydende.
Proc: Snabel begiærede lavdag for de udeblevne til neste Høste Ting.
Af Dommeren blev:
Eragtet!
Lovlig indstevnte Erich Steffensen, Michel Michelsen, Michel Jacobsen, Johannes Olsen, Jacob Pedersen, Hans Steffensen, Steffen Erichsen og Ørjands Hansen, Samtlige opsiddere paa Gaarden Agotness, Gives lavdag til Nestkommende Høste Ting at Møde med tilsvar i Sagen.
1786: 71b
Madame Friis imod Ulv Hansen Søre Fielde
Procurator Lytkien tilkjendegav for Sagvolderen at han til dette Ting med mundtlig Varsel havde indkaldet Madame Friis for at anhøre Vidner og liide Dom til Satisfactions Givelse og skadesløse Omkostningers Erstatning for den usande og Ærekrænkende Beskyldning som Sagvolderen af hende er bleven tillagt efter det forhen passeredes Udviis
De under Lovens Falsmaal indkaldte Vidner begjerede han fremstillet og tilspurgt om ikke de 2de Gjeder, som Sagvolderen i Fjor Sommer havde gaaende i Udmarken ved Gaarden Echerhovde og derfra hjembragte til sin Boepæl, vare hans Hjemfødninger og ham tilhørende efter de Kjændemærker og Lød eller Farve, som sam/m/es havde, og om Vidnerne ikke havde Kundskab herom og nu kand opgive disse Kjendemærker.
Procurator Schnabel mødte for Madame Friis og forbeholdt hendes Ret.
Derpaa fremkom {fremkom} fra Contra Citantens Siide som
3die Vidne Johannes Nielsen Huusmand paa {Gaarden} Pladsen Egerne under Gaarden Nordvig, der er Naboe Gaard til Søre Fielde, og der har boet i 9 Aar der befandtes beskjænket og der fore ej den/n/e Gang kunde antages til Vidnes byrd. i dens Stæd fremkom
3die Vidne Anders Thomasen Knapschoug, der aflagde Eed og vandt at han hverken kjendte Contra Citantens Fæe Mærker eller de hjembragte 2 Gjeder
Pr: Lytkien begjerede for Sagvolderen og efter hans Ordre Anstand til neste Ting for \at/ føre fleere Vidner og oplyse sin Uskyldighed i Sigtelsen og {at} \hvad/ Hoved Citantinden har imputeret ham.
Pr: Schnabel for Madame Friis protesterede imod den forlangte Udsættelse, som allene sigter til Sagens ulovlige Forhaling, hvor fore Comparenten paastoed Contra Citanten med mulcter vedbørlig anseet og henholdt sig til forrige nedlagde Paastand; paatrængende Dom.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Endnu bevilges Contra Citanten den forlangte Anstand til neste Ting.
Da Dagen var forløben beroer Tinget til i Morgen
Dagen Nestefter den 26de Aprilis vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd og blev da publiceret
1. Et Skifte Brev efter unge Karl Niels Cartensen Bielcherøen af 30te Januarii 1786, hvorved 2 ¾ M/ark Smørs Leje i Gaarden
1786: 72
Bielcherøen No: 1 i Gudmund Nielsens Brug blev udlagt Moederen Anne Niels Dotter, der er gift med bemelte Bruger.
2. Et Afkald fra Peder Mogensen Skoemager Svend i Arendahl for hans egen og halve Deelen af hans Søsters afdøde Anne Mons Dotters Arv efter Fasteren Abigael Friderichs Dotter Leerøen sluttet 16de Martii 1786, med 16 Rdlr 26 s datr: Arendahl den 22de Novembr: 1785.
3. Et Ditto af sam/m/e dato fra Mester Skoemager Jens Mogensen i Arendahl for liige Arve Part ved sam/m/e Skifte.
4. Et Skifte Brev efter Enken Mallene Castens Datter Nedre Golten af 3de Febr: 1786, hvorved en ubestemt Anpart i G:den Leerøen No: 2 for 3 Rdlr og 14 2/5 M/ark Fisk i G:den Steensland No: 14 blev udlagt Sønnen Hans Olsen Bildøen for Krav.
5. Et Skjøde fra Brithe Ols Dotter Enke efter Thomas Jensen Øvre Børnæs til Sønnen Ole Michelsen Øvre Børnæs paa 13 ½ M/ark Fiskes Leje i Øvre Børnæs No: 4 for 25 Rdlr, dateret 25de April 1786.
6. Et Ditto fra Ole Hansen Schouge til Peder Hansen Bache paa 6 M/ark Fiskes Leje i Warøen No: 8 for 48 Rdlr, dat: 25de April 1786.
7. Et Skifte Brev efter Koenen Syneve Johannes Dotter Store Sanggolt af 8de Septbr: 1785, hvorved af 8 M/ark Smørs Leje i G:den Sæle No: 5 blev udlagt til Søn/n/e Søn/n/en Johannes Olsen fra Trengereide 5 ½ og Søn/n/e Datteren Anne Ols Datter 2 ½ Og af 9 2/3 M/ark Smørs Leje i G:den Steensland No: 14 blev udlagt til Enkemanden Elling Thomasen Store Sanggolt 6 4/9 M/ark, Søn/n/en Thomas Ellingsen 1 2/27 og liige Anpart til hver af de 2 Døttre Marithe og Sissele Johannes Døttre,
8. Et Ditto efter Salomon Olsen Koursland af 2den Febr: 1786, hvorved af 1 Pd: 16 M/ark Fisk i Søre Toft No: 12 blev udlagt 21 M/ark til Creditor Petter Brus i Bergen, 6 M/ark til Handels Gesellen paa Glæswæhr for Krav, 9 M/ark til Enken Anne Knuds Dotter og 4 M/ark til Datteren Malene *Samuels Dotter, og af 1 Pd: Smør og 1 Pd: Fisk i G:den Koursland No: 19 blev udlagt 12 M/ark S:r og 12 M/ark Fisk til Sterboe Enken Anne Knuds Dotter Koursland 5 ½ M/ark til Sønnen Asser Salomonsen Koursland, 1 M/ark til Datteren Malene Salomons Datter og 2 ¾ til hver af Døttrene Marithe og Brithe Salomons Døttre.
9. Et Bygsel Brev fra Albert Henrich Mejer til Halvor Torbiørnsen paa 15 M/ark Smørs Leje i G:den Glæsnæs No: 20 forhen brugt af Hans Christophersen, med Forbeholdenhed af Lands Lod af fremmede og Forkjøbs Ret til alle Lejlændingens Fiske Vahre imod almindelig Markets Priis under hans Jords Fortabelse, datr: 22de Septbr: 1785.
10. Et Skjøde fra Michel Willumsen Førre til Enken Agotte Peders Dotter Bache paa 54/77 M/ark Fiskes Leje i G:den Øvre Golten No: 21 for 2 Rdlr 3 mrk, datr: 25de April 1786.
11. Et Ditto fra Clemet Pedersen Telle til Sønnen Jens Clemetsen paa 22 ½ M/ark Fiskes Leje i G:den Telle No: 26 for 43 Rdlr, datr: 25de April 1786.
1786: 72b
12. Et Skjøde fra Ole Hansen Schouge til Simon Hansen Schage paa 2 ¾ M/ark Smørs Leje i G:den Store Sanggolt No: 35 for 8 Rdlr, datr: 25de April 1786.
13. Et Ditto fra Lensmand Peder Knudsen Tøsøen til Simon Hansen Schage paa 13 ½ M/ark Fiskes Leje i Schage No: 36 for 20 Rdlr, datr: 26de April 1786.
14. Et Skifte Brev efter Michel Jensen Kaartvedt og Hustrue af 7de Septbr: 1785, hvorved 12 M/ark Fiskes Leje i G:den Algerøen No: 53 blev udlagt Dattermanden Niels Hansen Algerøen for Krav.
15. Et Ditto efter Ole Knudsen Nordeide af 6te Septbr: 1785 hvorved af 11 ½ M/ark Smørs Leje i G:den Nord Eide No: 55 blev udlagt 5 ¾ M/ark til Datteren Magelie Ols Dotter gift med Steffen Michelsen Nordeide og liige Anpart til Datteren Brithe Ols Dottter gift med Niels Monsen Hougland.
16. Et Skjøde fra Niels Olsen Nordeide til Ole Nielsen hans Søn paa 18 M/ark Fiskes Leje i Nordeide No: 55 for 20 Rdlr, datr: 25de April 1786.
17. Et Ditto fra Muurmester Arne Dahl i Bergen paa halve Deelen i G:den Morland No: 67 af Skyld et Pund Fisk for 170 Rdlr til hans Svoger Tron Lie Sadelmager i Bergen, som med sin Hustrue har arvet den anden halve Deel deri og følgelig bliver Ejer af den heel Gaard Morland skyldende 2 Pd: Fisk, datr: 10de Febr: 1786.
18. En Obl: af Tron Lie til Hillebrand Harmens stoer 200 Rdlr med 1te Pante Ret i G:den Morland No: 67 af Skyld 2 Pd: Fisk med Besætning, datr: 13de Martii 1786.
19. Et Afkald fra Knud Salomonsen med curator Peder Hansen Bache til Værgen Lmd: Peder Knudsen Tøsøen for Arve Capital 77 Rdlr 3 mrk 14 s, tilfalden ved Skiftet efter Faderen Salomon Pedersen Hamre af 8de Julii 1779, med Interresse, datr: 25de April 1786.
Nye Sag
Anders Pedersen Bache imod Lars Andersen Øfstvedt
Anders Pedersen Bache mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Lars Andersen Øfstvedt for skyldige 5 Rdlr at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.
Paagjældende Lars Andersen Øfstvedt mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Endre Hansen og Michel Olsen Tøsøen bevidnede at have forkyndt Varselen som forbemeldt i Forgaars 14 Dage siden i Lars Andersen Øfstvedts egen Boepæl og Paahør det de bekræftede med Eed.
Sagsøgeren begjærede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.
1786: 73
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Lars Andersen Øfstvedt gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.
End videre blev publiceret
20. Et Bygsel Brev af Lensmand Peder Knudsen Tøsøen paa egne og Medejeres Vegne til Mons Olsen paa 9 M/ark Fisk i Søre Toft No: 12 af Ole Monsens Brug, datr: 26de April 1786 med Revers.
21. Et Ditto af Mons Rasmussen Kleppe paa egne og Medejeres Vegne til Anders Nielsen paa 1 pd: 3 Mark Fisk i Steensland No: 14, som Niels Monsen har brugt. dateret 26de April 1786. med Revers.
22. Et Ditto af Ole Monsen Nedr: Golten til Niels Thomassen paa 18 M/ark Fisk i Gaarden Spilde No: 28 som Johannes Erichsen har brugt. dateret 26de April 1786 med Revers.
23. Et Ditto af Lensmand Peder Knudsen Tøsøen til Halsteen Brynildsen paa et rydnings Plads Agren kaldet under Gaarden Nordvigen, som Johannes Nielsen har opryddet og brugt, mod Aarlig Afgift 3 mrk, datr: 26de April 1786 med Revers.
24. Et Ditto af Halver Nielsen Tøsøen til Jens Halsteensen paa 1 pd: 6 M/ark Fisk i Gaarden Aase No: 45, som afg: Johannes Christophersen har brugt dateret 26de April 1786, med Revers.
25. Et Ditto fra Biskop Irgens til Endre Nielsen paa 18 M/ark Fisk i Gaarden Strøm/m/e No: 70, som hans Fader Niels Jensen har brugt, dateret 12te April 1786 med Revers.
Til Bielag ved Skatte Regnskabet loed Fogden fremlægge
1. Odels Mandtallet til 1785 Aars Udgang, der inden Retten blev oplæst og dertil blev forklaret af den nærværende Almue, hvoriblant Ole Michelsen Øvre Børnæs og Niels Monsen Steensland, at eenhver bruger de \deri/ for dem anførte Jorde Parter.
2. Fortegnelse over Af- og Til-gang i Vej Mandtallet for Aaret 1785, der inden Retten blev oplæst uden at blive imodsagt af den nærværende Almue hvoriblant Michel Pedersen Dahle og Wincents Arnfindsen Trengereide.
3. Specification over Huusmands og Enge Slet Pladser her i Skibreedet, som inden Retten blev oplæst, hvorved var tilstæde nest foranførte Mænd.
4. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongel: ordinaire Skatter for 1te termin d: A: af Beløb 288 Rdlr 4 mrk 2 s, der inden Retten blev oplæst uden at blive imodsagt.
Fogden imod Hans Simonsen Schouge saaog imod Ole Monsen Søre Toft
Actor æskede begge disse Lejermaals Sager i Rette og tilkjendegav at han formedelst Sogne Præstens Magister Sundes paakomne Dødsfald ej har erholdet de fornødne Præste Attester, og der fore maatte begjære Anstand i Sagerne til neste Ting, der blev bevilget
1786: 73b
Fogden imod Lars Gregoriussen Glæsnæs, Piigen Agatte tjenende
hos ham, Ole Rognaldsen paa Sunds Præste gaard, Halvor ved
Strøm/m/ens Koene navnlig Marthe og Piigen Christie tjenende paa Sund
Hr: Fogden Wangensteen anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet disse 5 Personer den første for Kirkens Forsøm/m/else og de 4 sidste for Sværgen og Banden at liide Dom til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning at oprette.
Efter Paaraab mødte ingen af de Paagjældende og de brugte Kaldsmænd Lensmand Peder Tøsøen og Niels Iversen Tøsøen afhjemlede Varselens Forkyndelse for de 4 første for 3 Uger siden i deres Boepæl og Paahør, men Piigen Christie var ej at finde i Sognet, ej heller kunde hendes Opholds Stæd opspørges, hvor fore hun ej har været at stævne, det de bekræftede ved Eed.
Actor begjerede Laug dag for de udeblevne til neste Ting.
Af Dommeren blev
Eragtet
Lovlig indstevnte Lars Gregoriusen Glæsnæs, og hos ham tjenende Piige Agatte, Ole Rognaldsen paa Sunds Præste Gaard {og} gives Laug Dag til nestk: Høste Ting at møde med Tilsvar [i] Sagen, men da Halvor ved Strøm/m/en er Huusmand paa Furrestrøm/m/en under Lyse Kloster og en frem/m/ed Jurisdiction, som nu siden er opgivet af Kaldsmændene, kand ingen Laug Dag {for ham} gives for hans indstævnte Hustrue.
Da ingen efter 3 Udraab havde viidere at udrette ved Tinget blev samme ophævet.
Sommer Tinget for Schiolds Skibreede 1786
Aar 1786 den 28de Aprilis blev paa Tingstædet Nedre Natland holdt Sommer Ting for Schiolds Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 36 og 37, der alle frem viiste Attest om at have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Fogdens Fuldmægtig Sr: Prom.
Først blev kundgjort de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve som ved Som/m/er Tinget for Sartors Skibreede 6 i Tallet, hvilke her foran ere extraherede f: 68.
Capitaine Cappe imod Christopher Larsen Søre Jellestad.
Procurator Schnabel loed for sin Dræng frem bringe et Indlæg fra Hoved Citanten af Dags dato, hvor ved han paatrængede Dom i Sagen, som her ind tages saa lydende
Contra Citanten mødte ikke efter Paaraab
og Sagen
1786: 74
optages til Doms.
Brand skade Tings Vidne
Mons Larsen, Michel Nielsen, Niels Jacobsen og Anders Jansen mødte og anmeldte at de fleeste Huuse paa deres paaboende Gaard stoere Mitthun, Matr: No: 71 *skyldenden til sammen udi Skatte Skyld 4 Løber og 12 (ser ut som retta frå 16 til 12) M/arker Smør, ere lagte i Aske ved en pludselig Vaade Ild, som indtraf den 21de Octobris sidstafvigte ved Aftens Tiid og fortærede alle deres Vaan Huuse tilligemed derudi værende Boeskab, hvoraf de saa godt som intet fik bjerget, saa og 2de Fæe Huuser paa Monses og Nielses Brug, og da dette er den meenige Almue bekjendt begjerede Comparenterne Almuens Forklaring her om indhentet.
Den nærværende Almue, hvor iblant Mons Larsen Øvre Natland og Ole Jacobsen stoere Tvedt forklarede at det rigtig nok forholder sig som andraget er og der af alle Gaardens Huuse ikkun blev i Behold 4 Høelader og 2de Fæe Huuse, og Laug retten skjønnede at de tilbage værende Huuse vare saa ringe imod de afbrændte, at de sidste kand ansees for 4/5 Parter af total Skade.
Nye Sag
Peder Nielsen Florvog med fleere imod Enken Karie Niels Datter Bredvig.
Procurator Kahrs mødte for Peder Nielsen Florvog og de øvrige myndige Arvinger efter Johan/n/es Nielsen Florvog og frem lagde skriftlig Kald Seddel imod Enken Karie Niels Datter Bredvig af 8de den/n/e Maaned tilligemed skriftlige qvæstioner af Dags dato, hvor efter han begjerede de ind stævnte paaraabt og examinerede.
Bemelte Stævning og qvæstioner indtages her saalydende.
Procurator Lytkien mødte for Enken Karie Niels Datter Bredvig, som istæden for Stævningens Indhold at skulle have præjudiceret Citanterne, er bleven fornærmet af disse og imod sin Vilie frataget sine af hendes Forlovede givne Fæstens Gaver, hvilke hun efter al Lov og Billighed liigesaavist tilkommer og bør beholde ubeskaaret, som slige Gaver ustriidig har sin Oprindelse af den Kjerligheds Ild Forlovede naturligviis paa begge Siider præ occa…..(?) med. En Guld Ring, et Sølv Hoved Bands Huus 3 Rdlr i Penge og en Sølje maae desuden være den allermindste Erstatning, som paastaaes kand for en lang men til sidst ved Døden ophævet Troelovelse, og at tilbagelevere disse Sager meente Comparenten, hvorvel han imod Citanternes Sagfører er en Læg Person, Citanterne liigesaaliidet kunde befries som hans Committentinde i andet Fald liige frem vilde vederfares den største Uret af Verden, men med alt dette faaer nu at beroe til neste Ting, For Tiiden var Comparentens Paastand allene dette at en formelig Beskyldning enten af Arve Sviig, Forstikkelse af anden Mands Gods og Ejendeele, eller andre slige qvalificerede Forbrydelser burde formeeres Karie Niels Dotter
1786: 74b
Bredvig førinden en saa Ærekrænkende Sag som denne nød Fremgang og hvortil han herved provocerede Citanterne eller paa deres Vegne Sagføreren. Men i vudrig (viidrig) Fald exciperede han imod Vidnernes Førelse og paastoed det heele afviist under al lovlig reservation, saameget meere som Stævningen og de i rette lagde Spørsmaale ere saa mystiske at Citanterne maaskee, liigesom Comparenten, verserer i liige Uviidenhed og kand ej begribe hvad dette Anlæg skal siige.
Pr: Kahr fandt sig ikke beføyet til at besvare den første periode af Lytkiens Exception der var noget nær denne Sag aldeeles uvedkommende; Hvad de Beskyldninger angaaer som han provocerer mig til at anlægge imod Enken Karie Niels Datter Bredvig, viiser den fremlagde Stævning ikke er Hensigten, men da den afdøde Johannes Nielsen Florvog, som var Søefarende og troelovet med den indstævnte Karie Niels Datter, til hende har overleveret endeel af sine Effecter, som langt fra ikke beløber sig til det halve af hvad han var ejende, saa formoedes at denne Karie Niels Dotters Naboer, hos hvem den afdøde logerede, maatte have Kundskab om de øvrige hans ejende Effecter maatte være beroende, han vilde der fore vedblive sin forrige procedure og paastoed efter fremlagde Stævnemaal Vidnerne afhørte.
Pr: Lytkien svarede at han ej begreb andet end at eenhver Sigtelse nødvendig maatte have sin Hensigt. Er denne ej til at beskylde Karie Niels Dotter Bredvig, saa er hun og ligerviis urettelig stævnet og indkaldet i Sagen. Har hun, som Citanterne synes at peege paa, skjønt Frygt for Straf og Beviis synes at tilvejebringe denne Taushed, begaaet Arve Svig eller tilvent sig Ting, som hun ikke tilkom, saa bør joe Citanterne efter alle logiske Regler fremkomme hermed af sit onde Hjertes Fylde, og i saa Fald er hun end og villig at taale den skarpeste inqvisition, overbeviist i sin Samvittighed at intet fornærmeligt skal kunde overtydes hende, men i andet Fald vedblev Comparenten at provocere Citanterne liigesom før; thi han fandt ikke det mindste fyldestgjørende i den paa exceptionen nu gjorde Repliqve, der er liigesaa bagvendt og mystisk som Stævningen og Spørsmaalene, men alt dette uagtet haabede han dog, vedkommende toeg Fornuften fangen, erklærede sig tydelig og bestemt, samt indstillede til Retten hvor tungt og uforsvaligt det var at søges for Ting, som mon ingen Kundskab er i Stand at faae om, og om Ting, der efter hvad man nogen leedes kand f……..(?) Karie Niels Dotter liigesaa
1786: 75
frie som den der end nu ikke har seet Dagens Lys: Comparenten attraaer ikkun en lovlig Sigtelse, en lovlig Rettergangs Maade, der alt er noget, som han stadig troer at Retten indrømmer ham og ved hvilket hans Committentinde vil blive i Stand til ej allene at lægge sin Uskyldighed for Dagen, men end og opnaae en convenable Satisfaction for Beskyldninger, der anrører Æren, et med de helligste Ting her i Livet. Sluttelig vedblev han sin exception og protest samt forventede Lovlig Pleje.
Pr: Kahrs maatte af Lytkiens tilførte erfare at det ikke er ham saa vanskeligt at siige en Sætning er urigtig, som det er at beviise; thi naar han vil eftersee Stævningen, finder han intet, der er rørende for Karie Niels Dotter Brevig, da hun ikke er indstævnt til Doms Liidelse, men allene, som Stævnemaalet viiser, for Processens Skyld; han indloed derfore den omdisputerede qvæstion til Dom/m/erens Eragtning.
Pr: Lytkien kunde af denne sidste Repliqve ikke udfinde andet end at Citanterne joe aldeeles friekjendte hans Committentinde for al Sag og Søgemaal. Comparenten kunde i saa Fald ikke andet end være fornøyet hermed, men maatte dog siige at man liigesaavel ved en Stævning til Tings Vidne, som til Doms, kand tillægge en uskyldig forfulgt de meest infame Beskyldninger, og den der ikke indrømmer eller begriber dette, meente Comparenten havde slet intet Begreb.
Derpaa frem kom efter at de øvrige vare udviiste, som
1te Vidne Niels Nielsen Bredvig, der aflagde Eed og vandt til de fremlagde Spørsmaale 1te joe efter {Anne] indstævnte Karie Niels Dotters eget Siigende for Vidnet blev hende ved den Lejlighed tilleveret en deel af hans Effecter. Til 2det joe hun har tillige sagt Vidnet af den omspurgte førinden Afrejsen at have bekommet i Penge Tresinds tyve Rigsdaler, hvoraf hun havde kjøbt for Førgetyve Rigsdaler adskillige Vahre som han selv medtoeg paa bemeldte \Rejse/ og de øvrige Tyve Rigsdaler har hun angivet ved Registeringen efter ham Boet til Indtægt. Til 3die nej det veed Vidnet ej.
Pr: Lytkien bad Vidnet tilspurgt 1mo om ikke samtlige Citantere ved Registeringen efter den afdøde beskyldte indstævnte Karie Niels Dotter for at hun havde imodtaget af sin Kjæreste fleere Penge end de 60 Rdlr samt søgte at lægge Skjul derpaa og tilvende sig dem? 2do om ikke de med Magt fratoeg eller aftvang hende de forhen ommelte og af Kjæresten hende givne Fæstings Gaver og 3tio om ikke Citanternes Paastand gik saa yderlig ved Registeringen at endog en gam/m/el Tobaks Piibe sluttelig og til aller sidst maatte optegnes og vurderes.
1786: 75b
Pr: Kahrs protesterede imod de af Lytkien fremsatte 3de qvæstioner, da de var denne Sag uvedkommende, da Citanterne ikke ere indstævnte til at paahøre noget, som er denne Sag uvedkommende; Thi det viiser tydelig her søges at anlægge en nye Sag om Ord som skulle være passeret ved et Skifte.
Pr: Lytkien refererede til den 2de Art: i Lovens 1te Bogs 13de Cap:, som hjemler hans Paastand og tillader Contra qvæstionernes Besvarelse af Vidnerne, som efter den bemeldte Art: skal vidne og forklare alt hvad de veed til Sagens og Sandhedens fuldkomne Oplysning, og saameget mindre troede han at Citanterne meente noget ved deres i sig selv ugrundede exception, som de selv tale om Registerings Forretningen, der ikke kand være meere end een efter afdød Mand. Herom vidner Citanternes Spørsmaale, i sær den 3de og i Loven fandt Comparenten end viidere Medhold, og alt saa vedblev sit forrige.
Pr: Kahrs refererede sig til sit forrige tilførte og indloed {loed} samme til Dommmerens Kjendelse.
Af Dommeren blev
Eragtet
Da de fra den indstævntes Siide frem satte contra qvæstioner om tilføyede Beskyldning gaar uden for Sagen og ej ved contra Stævning ere hjemlede, kand de i Anledning den derimod fra Citanternes Siide skeede Exception ej admitteres til fremsættelse for Vidnerne, men forbeholdes den indstævnte i Lovlig Orden efter nærmere Paastævning.
Derpaa frem-kom som
2det Vidne Anne Niels Dotter den indstævnte Karie Niels Dotters Moeder, der aflagde Eed og vandt til alle 3 Spørsmaale fra Citanternes Siide ligesom 1te Vidne, med den Forskjel til 3die at hun imodtog af ham et Stykke Lerred, hvis Længde hun ej angav for Vidnet, hvoraf hun loed forfærdige til ham en deel Skjorter, som han medtoeg paa sam/m/e Rejse.
3die Vidne Knud Christophersen Bredvig aflagde Eed og vandt eensstemmig i et og alt med 1te Vidne til alle 3 qvæstioner
Pr: Kahrs begjerede det udeblevne Vidne Marthe Niels Dotter gift med {Elling} \Engel/ Andersen Brevig maatte forelægges til neste Ret.
Pr: Lytkien forbeholdt Contra Stævning og Contra Vidner til den forlangte Tiid, vedblev ellers sit forrige tilførte og troede at Modpartiet hverken fandt Trøst eller Huesvalelse enten i deres egen procedure eller i hvad Vidner have provet, dog herom meere en anden Gang.
1786: 76
Pr: Kahrs forsikrede Pr: Lytkien at Citanterne liigesaa liidet frygtede for den af ham paaberaabte Contra Stævning, som de Beviiser han agter at føre til neste Ret, og saaledes sluttede Tings Vidnet for den/n/e Gang og reserverede sig den forlangte Laug dag for det udeblevne Vidne til neste Ret.
Pr: Lytkien, som ikke kunde troe at Modpartiet saa aldeeles fattede Begrebet paa det Ord Frygt, sagde endelig og til sidst for denne Gang at Tiiden, som opklarer alt vil og viise om ikke hans Committentinde bør være, som hun rettelig er, uskyldig, nemlig i det heele, og ubeføyet samt Ære krænkende angrebet.
Af Dom/m/eren blev indhentet Afhjemling og
Eragtet
Lovlig indstævnte Marthe Niels Datter Brevig, gift med Engel Olsen sam/m/estæds, {gives} forelægges under Lovens Falsmaal at møde nestk: {Som/m/er} \Høste/ Ting for dette Skibreede {at møde} og eedeligt Vidnesbyrd i Sagen at aflægge
Nye Sag
Jacob Tonning imod Niels Svendsen Lund
Procurator Lytkien mødte for Kjøbmanden i Bergen og tilkjendegav at han til dette Ting og Tiid med mundtlig Varsel havde indkaldet Niels Svendsen Lund for at anhøre Paastand og liide Dom til at betale 11 Rdlr 4 mrk 8 s som han for bekomne Vahre er Citanten skyldig, og desuden at erstatte denne Processes Omkostning skadesløs. han anviiste ellers en Speciel Regning for det paastævnte Krav, som i Retten forblev, og hvorefter han paastoed den indstævnte tildømt at betale med 11 Rdlr 4 mrk 8 s og 8 Rdlr udi denne Processes forvoldte Omkostning. Bemelte Regning indtages her saa lydende.
Paagjældende Niels Svendsen Lund mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Ole Jacobsen stoere Tvedt og Mons Hansen Nedre Natland \bevidnede/ at have forkyndt ham Varselen som foranført den 13de d: M: i eget Paahør og Boepæl, det de bekræftede med Eed.
Eragtet
Efter Citantens Forlangende gives indstævnte Niels Svendsen Lund Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare.
Nye Sag
Jacob Tonning imod Knud Bendixen Træet
Procurator Lytkien tilkjendegav at Kjøbmand Jacob Tonning til dette Ting og Tiid havde med mundtlig Varsel indkaldet Knud Bendixen Træet for at anhøre Paastand og liide Dom til ej allene at betale den resterende Forpagtnings Afgift til Citanten for Aaret 1784 med 5 Rdlr 3 mrk, men end og at tilbage levere de ham af Citanten laante Huus Meubler i uskad Stand samt at erstatte Søgemaalets Omkostninger skadesløs. Comparenten anviiste og i Retten loed forblive Citantens Regning og paastoed Dom saaledes at den indstævnte tilpligtes at betale de paastævnte 5 Rdlr 3 mrk og udlevere Citantens
1786: 76b
tilhørende og hos sig havende Huus Meubler, eller i manglende Fald at erstatte samme efter uvillige Mænds Skjøn og 8 Rdlr i denne Processes Omkostning. \Regn: indtages her/
Den ind stævnte mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Jaen Tveteraas og Ole Jacobsen stoere Tvedt bevidnede at have forkyndt ham Varselen som foranført i eget Paahør og Tilholds Stæd paa Lægden den 12te denne Maaned, det de bekræftede med Eed.
Lytkien begjerede Laug dag for den udeblevne
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig ind stævnte Knud Bendixen Træet gives Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.
Ole Olsen Sæhlen imod Anders Helgepladset og Erich Andersen Nedre Fyllingen
Procurator Lytkien i rette æskede Sagen for Hoved Citanten og paatrængede Dom
Procurator Schnabel mødte for begge Contra Citanter og frem lagde de skriftlige Indlægge fra hver i sær af Dags dato, hvortil han sig henholdt og paatrængede liigesaa Dom. Disse 2 Indlæg indtages her saa lydende.
Pr: Lytkien sagde at de indkomne Indlægge liigesaaliidet harmonerer med Sagens data og Beviislighederne, som Hoved Citanten Ole Sælen har tilvejebragt, som det paa den anden Siide af Omstændighederne er og bliver *notoisk (notorisk?) at Vederparternes sammenskrabede Vidner baade ere testes inhabiles og medvirkende i hvad her omhandles. Comparenten meente der fore at begge Indlæggene sagde slet intet og Paastanden endnu mindre; tvertimod haabede han at Hoved Citantens Procedure som grundet paa acta et probata vilde finde Biefald og altsaa hertil refererede, under Benegtelse af hvad de indstævnte have forebragt.
Pr: Schnabel fandt ufornøden at svare noget til det nu tilførte og vedblev under Modsiigelse af alt ubeviist at paatrænge Dom.
Sagen optages til Dom.
David Nielsen Nedre Fyllingen imod Ole Olsen Sæhlen
Procurator Schnabel mødte for Citanetn og i rette æskede Sagen og fremlagde skriftlig Indlæg af Dags dato hvortil han sig henholdt og paastoed Dom.
Procurator Lytkien mødte for den indstævnte som behøvede at igjennemrænske Citantens Søgemaal og Beviiserne i denne Sag fra først til sidst. Dette udkræver Tiid og der fore udbad han sig Anstand til neste Ting samt ønskede Citanten imidlertiid
1786: 77
liidt Taalmodighed.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Den indstævnte bevilges den forlangte Anstand til neste Ting
Da det var silde paa Aftenen beroer Tinget til i Morgen
Dagen Nestefter den 29de Aprilis vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd, da der af de indstævnte Sager fremkom.
Nye Sag
Johan/n/es Indre Arne imod Erich Erichsen Schioldahl
Johannes Johannesen fra Indre Arne mødte og anmeldte med mundtlig Stævning til dette Ting at have ladet ind kalde Erich Erichsen Schioldahl at anhøre Vidner og liide Dom til Betaling af 4 Rdlr 1 mrk 8 s; som denne har været skyldig Citantens afg: fader Johannes Johannesen Indre Arne og ved Skiftet efter ham er paalodnet Citanten og Medarvinger.
Paagjældende Erich Erichsen Schioldahl mødte, vedtoeg lovlig Varsel og benegtede det Paasøgte Krav, da han førinden Johannes Johannesen Indre Arne \den ældre/ døde havde {denne} betalt denne det nu paasøgte {Krav med} 4 Rdlr, hvilket han var villig med sin Eed at bekræfte.
Sagsøgeren, som ej kunde indrømme denne urigtige Benegtelse af Kravet, fremstillede til Beviis derom som
1te Vidne Mons Olsen Mieldem, der aflagde Eed og vandt at afvigte Aar i Høstens Tiid var Vidnet tilligemed det andet indstævnte Vidne Knud Marcussen Seim {i Følge med} \hos/ Johan/n/es Indre Arnes Enkes Laug Værge Niels Aadsen Indre Arne, der paa Enkens Vegne fordrede disse 4 Rdlr af indstævnte Erich Schioldahl, som da var tilstæde i bemeldte Niels Aadsen Indre Arnes Huus, og hørte da Saggivne Erich Schioldahl at tilstaae at have været hendes afdøde Mand Johannes Johannesen Indre Arne skyldig 4 Rdlr dependerende af et imellem dem sluttet Forliig, men Erich sagde derhos at have betalt samme til den afdøde imedens han endnu levede og der fore begtede da at være ham noget skyldig meere.
2det Vidne Knud Marcussen Seim aflagde Eed og vandt i et og alt eensstemmig med 1te Vidne.
Sagsøgeren anviiste det efter hans salig Fader afholdte Skifte Brev af 8de Januarii 1785, hvor disse 4 Rdlr er anført Boet til Indtægt og paalodnet Arvingerne, endskjønt de forud vidste at Debitor benegtede det; Aarsagen hertil forestillede Sagsøgeren og hans Moeders Laugværge {at være} forbenævnte Niels Aadsen Indre Arne, der nu tillige var tilstæde, at have været at den afdøde selv i levende Live stedse havde sagt at have til gode hos Erich Schioldahl disse 4 Rdlr med Løfte at samme skulle afkortes i de 9 Rdlr, som Erichs Moeder Malene Rasmus Dotter havde tilgoede hos den afdøde, men da denne Malene Schioldahl førinden Skiftet havde fordret og faaet betalt hos Enken de fulde 9 Rdlr, troede de med Vished at Erich Schioldahl endnu var disse 4 Rdlr skyldig efter den salig Mands
1786: 77b
Udsiigende kort førinden hans Død, og der fore angav de Boet til Indtægt dette Krav hans Benegtelse derimod uanseet
Sagsøgeren formeente der fore at {hans} Debitors Benegtelse og tilbudne Befrielses Eed ej var antagelig men paastoed ærbødigst at han ved Dom maae tilfindes at betale de paasøgte 4 Rdlr med Rente deraf 1 mrk 8 s, og desuden oprette Søgemaalets Omkostning med 5 Rdlr.
Sagvolderen vedblev sit forrige med Tilføyende at den afdøde her fore annammede Pengene hos ham ved Sammenvære i Byen nogle Uger førinden han døde og indloed Sagen Dom fra sin Siide.
Derpaa blev udi Sagen saaledes for Ret kjendt
Dømt og Afsagt
Om det paasøgte Krav er intet andet Beviis end Debitors eget Udsiigende efter Creditors Død at have været det skyldig med Tilføyende samme Tiid at det tilforn af ham var betalt i levende Live til Creditor selv, og da han tillige selv har tilbuden sin Befrielses Eed derfore bliver samme saameget meere at antage i Overeensstemmelse med Lovens 1 – 14 – 6te som den afdøde Creditors Siigende førinden han døde confereret hermed virker [som]? en Slags Formoedning, der kunde udkræve saadant.
Thi kjendes hermed og dømmes for Ret naar Sagvolderen Erich Erichsen Schioldahl til nestkommende Ting efter Tilkaldelse af Sagsøgeren og Medarvinger aflægger sin Befrielses Eed der han til afdøde Johannes Johannesen Indre Arne selv kort førinden han døde \at/ have betalt disse 4 Rdlr han tilforn var denne skyldig, bør han for Sagsøgerens Tiltale i denne Sag frie at være, men i Mangel deraf tilfindes bemeldte Erich Erichsen Schioldahl at betale Sagsøgeren Johannes Johannesen Indre Arne den yngre og Medarvinger de paasøgte Fiire Rigsdaler og desuden Tre Rigsdaler for denne Rettergangs Omkostning. At efterkommes til bestemte Tiid, efter 15 Dages foregaaende lovlig Forkyndelse her af under viidere Lovlig Adfærd.
Derefter blev publiceret:
1. Et Pandte Brev fra Haldor Johannesen Tongeland til Jacob Taaning i Bergen stor 44 Rdr, med 1te pandte Rett i 18 M/ark S:r ½ Huud i Gaarden Tongeland No: 4, datr: 12te April 1786.
2. Et Bygsel Brev fra Sogne Præsten Hr: Brandahl til Hans Andersen paa ½ Løb Smør og ¼ Tønde Malt i Gaarden Myrdahl No: 24, som afg: Knud Olsen har brugt. dateret 8te December 1785 med Revers.
3. Eet Ditto fra Ditto til Søren Larsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Nedre Titlestad No: 43, som hans Fader afgangne Lars Nielsen har brugt, dateret 20de October 1785 med Revers.
4. Et Ditto fra Ditto til Johannes Larsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Hornæs No: 45 som Lars Eliassen har brugt, datr: 16de Martji 1785 med Revers, med Vilkor at give hans Moeder frit Ophold hendes Leve Tiid.
5. Et Forliig imellem Poul Larsen Hornæss og Pouls Hansen sam/m/estæds paa sin
1786: 78
Datter Johanne Pouls Dotters Vegne, hvorved en imellem den første og sidste Anlagt Sag er ophævet dateret 4de Martji 1786.
6. Een Transport fra Christopher Garman til Hr: Foged Dahl paa en Pandte Obligation udgiven af Johan Garman til den første stor 99 Rdr mod 1te Pandte Rett i 8 Pd: 6 M/ark Smør i Gaarden Bierkeland No: 60 datr: 9de April 1770 og tingl: 4de Maji samme Aar, Transporten datr: 3de Julij 1770.
7. Aflyst forestaaende transporterede Pandte Obligation af Johan Garman til Christopher Garman stor 99 Rdr efter Transport Creditors paategnede Qvitteringer saavel paa Originalen som Transporten af 30te November 1771.
8. Tinglyst et Skjøde fra Jørgen Nielsen Jelle til Niels Monsen paa et Vaanhuus med endeel Brygger Reedskab paa Sandbrekken under Sandahl No: 73, for 70 Rdlr, dateret 28de April 1786.
9. Et Bygsel Brev fra Seminari Forstander Jon Marianger til Assessor Hans Bærentsen Forman paa ½ Løb Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Strøm/m/e No: 94, datr: 15de November 1785 med Revers.
10. Eet Pandte Brev af General Krigs Commissair Gyldenkrantz til hans vanvittig Søster Canuta Beata Gelmuyden for 2000 Rdr som hende i Arv {er} \efter/ Faderen Hr: Consitorial Raad Geelmuyden er udlagt, og han som Værge indesidder med, med 2den pandte Rett i Gaarden Damsgaard No: 121, øvre Laxevog No: 120, Nedr: Laxevog No: 122 og Hollen No: 144, datr: 19de December 1785.
11. Een Fornyelses Paateigning under 14de Januarii 1786 af Hans Molle paa hans Obligation til Mad:me Debesche, stor 1140 Rdr med 1te pandte Rett i Gaardene Aarestad og Møllendahl No: 128 og 129, datr: 5te Maji 1766 og tinglyst næste Dag.
12. Een Fornyelses Paateigning under 13de December 1785 af samme Debitor Hans Molle paa en Pandte Obligation {af} \til/ Foged Christopher Garman stor 298 Rdr med 2den pandte Rett i bemelte 2de Gaarder, dateret 2de Januarii 1766 og tinglyst 5te Maji samme Aar, hvilken Obligation efter Paateigning af Skifte Commissairen i {Debitors} \Creditors/ Boe Cancellie Raad Barth af 6te Junii 1780 i Skiftet efter Creditor saaledes er tillodnet hans Arvinger, at Sønnen Stodiosus Lars Widing Garman deraf er tillodnet 1320 Rdr Dottermanden Foged Dahl 1000 rd og Dottermanden Cancellie Raad de Fine 660 Rdr.
13. Trende Transporter fra Justits Raad og Foged Garmans Arvinger til Johan Carl de Besche i Bergen paa deres Andeele eller Arve Lodder i nest forestaaende Hans Molles Obligation til deres Fader Justits Raad og Foged {Johan} Garman nemlig Lars Widing Garman paa 1320 Rdlr af 14de April 1781, 2. fra Foged Dahl paa 1000 Rdr af 31te Martji 1783 og 3. af Cancellie Raad de Fine paa 660 Rdr af 30te December 1780.
14. Aflyst en Obligation af Johan Bernhard Krefer til Kammer Raad Hysing for 730 Rdr med 1te pandte Rett i hans Korn Mølle paa Møllendahl No: 128 dat: 16de November 1774 og tinglyst 8de Maji 1775, der er indfriet efter paategnet Qvitteringer af Creditor Kammer Raad Hysing under 5te December 1783 og *Comnitterede (Committerede) Hans Molle af 28de April 1786.
15. Aflyst en Ditto af samme Debitor til Jørgen Brøcher Boch stor 100 Rdr med 2de Pandte Rett i samme Ejendom datr: 18de Maji 1774 og tinglyst 7de October samme Aar der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 18de November 1785.
16. Een Freedlysning af Hr: Foged Wangensteen for Opsidderne paa Gaarden Lone No: 6 over fornærmend i Skouv huugs og Løng Skjær i deres Gaards Mark datr: 28de April 1786.
Hr: Foged Wangensteen loed til Bjelag ved Skatteregnskabet fremlevere
1786: 78b
1. Odels Mandtallet til 1785 Aars Udgang der inden Retten blev oplæst og dertil forklaret af den nærværende Almue at de derudi ommelte Selv bruge de for dem anførte Jordeparter, *hvoved var tilstæde Ole Poulsen Store Tvedt og Halver Tollefsen Kirke Birkeland.
2. Fortegnelse over Af og Tilgangen i Vej Mandtallet for 1785 der inden Retten blev oplæst og uimodsagt, hvorved var tilstæde Ole Jacobsen Store Tvedt og Petter Jensen Nordejde.
3. Fortegnelse over Mølle og Enge Slette Skatte der inden Retten blev oplæst og dertil forklaret af den nærværende Almue og deriblant Halver Tollefsen Kirkebirkeland og Petter Jonsen Nordejde at der ej gives fleere af dette Slags men tvertimod er deraf udgaaet de paa Møllendahl Anførte Mølle Ole Bertelsens Mølle kaldet der tilsidst var beboet af Johan Bernhard Kreser og i de sidste 8 Aar fra hans Undviigelse har staaet aldeeles Øde og ubrugt indtil den for 2 Aar siden er nedfalden af sig selv og alle rudera (ruin, levninger) deraf bortført fra Grunden.
4. Fortegnelse over De Kongelige ordinaire Skatter for 1te Termin dette Aar af Beløb 844 rd 5 mrk 4 s der inden [Retten] blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.
Fogden imod Niels Wallem.
Hr: Foged Wangensteen loed ved Fuldmægtig Sr: Prom i Rette Æske Sagen og tilkjendegive at han i anledning indstævnte Ingebor Lars Dotters Forklaring sidste Session ved mundtlig Continuations Stævning har ladet indkalde \under Faldsmaal/ til dette Ting Niels Wallems Broder Søn Steffen Wallem og hans Hustrue Anna Anders Dotter for under Eed at aflægge Forklaring om hvad de veed til Oplysning i Sagen efter Hoved Stævningens Indhold af 8de September afvigte Aar i hvis Continuation denne Stævning er udført, og Sagvolderen Niels Wallem at paahøre samme, hvor efter han begjerede de indstævnte paaraabt og i Mangel af Møde Varselen afhjemlet.
Hverken Paagjeldende Niels Wallem eller de indstævnte Vidner mødte efter Paaraab og Kaldsmændene Lensmand Jaen Tvetteraas og Ole Jacobsen Tvedt bevidnede den 5te denne Maaned at have forkyndt Varselen som foranført i Niels Wallems eget Paahør og Boepæl og Steffen Wallem og Hustrue i den sidstes Paahør, det de bekræftede med Eed.
Af Dommeren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Niels Steffensen Wallem gives Laugdag efter Continuations Stævningen til nestkommende Høste Ting for dette Skibreede at svare til Sagen, ligesom de udeblevne Vidner Steffen Thorsen Wallem og Hustrue Anna Anders Dotter forelegges under Lovens Faldsmaal til samme Tiid at møde og eedeligt Vidnesbyrd i Sagen at aflægge.
Nye Sag.
Fogden imod Ragnilde Ols Dotter fra Slettebachen.
Hr: Fogden loed ved Fuldmægtig Prom tilkjendegive at have med mundtlig Varsel til dette Ting indstævnet Qvindemennesket Ragnilde Ols Dotter Morel nu til huuse værende paa Gaarden Slettebachen for begangne Lejermaal med Drengen Michel Olsen fra Soleim men tjenende i Byen, derfore at liide Dom til Bøders Udreedelse og Anden Strafs Liidelse efter i Sagen nærmere og lysende Omstændigheder da hun skal være ucomfermeret samt Processens Omkostninger at erstatte, ligesom og Drengen Michel Olsen tillige er varslet for Processens Skyld til Vedermæle i Sagen.
1786: 79
Lensmanden Jaen Andersen Tvetteraas der tilforn som beskikket Defensor for Drengen Michel Olsen Soleim har mødt for Bergens Byetings Rett i den der imod ham herfore anlagde Sag, vedtoeg nu Varsel paa hans Vegne. men da paagjeldende Ragnilde Ols Dotter ej mødte efter Paaraab, begjerede Actor Laug dag for hende til næste Ting og Varselen Afhjemlet. De brugte Kalsmænd Lensmand Jaen Tvetteraas og Ole Jacobsen Tvedt bevidnede at have forkyndt Varselen som foranført for bemelte Ragnilde Ols Dotter i hendes seenere tjeneste Stæd paa Gaarden Noere Tvedt i eget Paahør den 12te denne Maaned det de bekræftede med Eed.
Af Dommeren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Ragnilde Ols Dotter gives Laugdag til nest kommende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen
Nye Sag
Fogden imod Maar Sørensen Nyegaard.
Hr: Fogden Loed ved Fuldmægtig Prom i rette lægge sin i Følge Amtets Ordre af 31te Martji sidstleeden, som Actor Justitie udfærdigede skriftlige stævnemaal af 7de April nestefter hvorved Forpagteren paa Nyegaard Maar Sørensen *i (er) indkaldet til dette Ting at liide Dom til Udlevering af en sig af en Tyv agtig Qvinde Rebekka Schrøder tilforhandlet stiaalen Sølv Snus Tobaks Daase, til sin Ejer Borgeren Tron Holm i Bergen, da han samme tilforn har nægtet samt denne af ham foraarsagdede Prosesses Omkostningen at erstatte efter Stævningens nærmere Formeld som han fremlagde med paategnet Forkyndelse og her indtages saalydende:
Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og Kaldsmændene afhiemlede Forkyndelsen med Eed efter deres Paateigning, hvorefter Actor begjerede Laug dag.
Af Dommeren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Maar Sørensen Nye-Lunggaard gives Laugdag til næst kommende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.
Efter 3de Udraab havde ingen videre at udrette ved Tinget, thi blev samme sluttet.
Sommer Tinget for Lindaas Skibreede 1786
Aar 1786 den 6te Maji blev paa Gaarden Toftegaard eller Qvalvog {i} \holdt Som/m/er Ting for/ Lindaas Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugrettes mænd, som her foran ere anførte f: 46, hvilke alle ere eedtagne, Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev kundgjort de samme Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 68, i Tallet 6.
Da ingen efter Paaraab havde noget at føre i Rette beroer Tinget til i Overmorgen.
Nestpaafølgende 8de Maji vedvarede Tinget med samme Laugrettes mænd
Danckert Heiberg imod Ole Erichsen Sundsbøe
Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Laug dag, som han
1786: 79b
fremlagde med paategnet Forkyndelse.
Sagvolderen mødte vedtoeg Laug dagens Forkyndelse og tilstoed i 1785 Aars Vaar Torske Fiske at have fanget endeel Torsk, som han solgte for 14 Rdlr til Hr: Capitaine Brygger, hvilken lovede heraf at betale Tienden, saa og til andre adskillige for 2 Rdlr 3 mrk …(?) og af den Aarsag har han ej til Citanten erlagt den paasøgte Tiende.
Citanten {begjerede} vedtoeg at naar den fulde Kirke og Præste Tiende af dette angivne bliver ham rigtig betalt saavelsom alt hvad han til denne Tiid paa dette Søgemaal udi Omkostninger haver anvendt i det seeneste 6 Uger før nestk: Michaelis, er han villig at ophæve Sagens anlet(?) og derfore begjerede Anstand i Sagen til nestk: Høste Ting der blev bevilget.
Iver Endresen Rebnor imod Mads Rognaldsen Spiudøen
Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Laug dag, som han fremlagde med paategnet Forkyndelse, og anmeldte tilligemed mundtlig Continuations Stævning at have indkaldet til dette Ting bemeldte Mads Rognaldsen Spiudøen at anhøre Vidner og liide Dom i denne \Sag/ og som Vidne at have indkaldet under Lovens Falsmaal Ole Nielsen Moldøen paa Fedie at aflægge eedeligt Vidnes byrd i Sagen.
Saggivne Mads Rognaldsen Spiudøen mødte vedtoeg Varselen og benegtede Sigtelsen, hvis Beskaffenhed han forestillede at være denne. Omtrent 4 Uger for Michaelis 1784 afkjøbte Comparenten paa Lage Lisbets Vegne (av) Citanten og Naboe Jacob {Sørensen} \Erichsen/ Rebnor 4 Stykker Slagt for 16 Rdlr 3 mrk 12 s hvoraf han har leveret Citanten de der fore af Lage Lisbeth bekomne 8 Rdlr, saa at her fore endnu staaer tilbage de paasøgte 8 Rdlr 3 mrk 12 s, men disse formeente han at Lage Lisbet og ikke han Comparenten bliver pligtig at betale, da han ikkun har lovet at betale samme naar han fik Pengene hos Lage Lisbeth, som ej endnu er skeet.
Der paa frem kom som
3die Vidne Ole Nielsen Moldøen, der aflagde Eed og vandt eenstemmig med 1te Vidne.
Sagsøgeren, som formeente tilfulde at have beviist Sigtelsen ved de førte Vidner, indloed Sagen Dom med Paastand at Sagvolderen maae tilfindes at betale de paasøgte 8 Rdlr 3 mrk 12 s og 4 Rdlr for denne Rettergangs Omkostning, haabende at hans urigtige Foregivende ej kand kom/m/e i nogen Betragtning i mod de eensstemmige eedelige Vidnes byrd.
Da ingen af Parterne havde viidere at tilføre optages Sagen til Doms.
Hospitals Tings Vidne
Torger Larsen Todtlandsdahlen mødte og anmeldte
1786: 80
at hans Søster Randie Lars Datter er angrebet af Spedalskhed og da hun er saa aldeeles arm at hun intet kand udreede for sin Indlemmelse i Hospitalet begjerede han Forklaring indhentet her om af Almuen der kjender saadan hendes Tilstand.
Den nærværende Almue, hvoriblant Herlog Olsen Andvig og Ole Siursen Hatlevig, bevidnede at det rigtig nok forholder sig som andraget er om *hende (hendes) yderlige Armoed, hvorover hun ingenlunde kand tilvejebringe noget for sin Indlem/m/else [i] Hospitalet.
Liige Beretning blev og afgivet af den nærværende Almue, hvoriblant Anders Olsen Sandnæs og Johannes Gregoriusen Stegelvig, ang: Anne Mons Datter paa Hosteland, der er aldeeles udarmet og intet kand udreede for sin Indlem/m/else i St: Jørgens Hospital, der blev anmeldt af Hendrich Olsen Hosteland
Da ingen havde viidere at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen.
Dagen Nestefter den 9de Maji 1786 vedvarede Tinget med sam/m/e Laug Ret,
hvor der udi forestaaende Sag, indstævnt af Iver Rebnor imod Mads Spiudøen saaledes for Ret blev kjendt
Dømt og Afsagt
Med de førte eedelige Vidners eensstemmige Forklaring er det tilfulde afbeviist at Sagvolderen har forbunden sig at være ansvarlig for Betalingen for det Slagter Fæe han til Lage Lisbeth afkjøbte Sagsøgeren og Naboe i Aaret 1784, hvoraf Sagvolderen selv har vedgaaet endnu at staae tilbage 8 Rdlr 3 mrk 12 s, og saaledes kand \den/ indstævntes Paastand om at frietages her fore indtil Betalingen erlægges af Lage Lisbet, til hvem han har kjøbt samme, ej komme i Betragtning.
Thi tilfindes Saggivne Mads Rognaldsen Spiudøen at betale Sagsøgeren de paastævnte Aatte Rigsdaler 3 mrk saa og at oprette ham Søgemaalets Omkostning med Fiire Rigsdaler inden 15 Dage fra denne Doms lovlige Forkyndelse under Lovens Tvang.
Dernest blev publiceret
1. Aflyst en Obl: af Amund Larsen Indre Lyhren til Peder Michelsen Oenæses Arvinger, stoer 99 Rdlr 3 mrk 2 s, med 1te Pante Ret i 1 Pund 6 M/ark Smør i Indre Lyhren No: 1; datr: 19de Octobr: 1774 og tingl: s: D: der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Creditors Søn Michel Pedersen Oenæs under 9de Maji 1786.
2. Tingl: et Skifte Brev efter Knud Olsen Rebnor, sluttet 7de Octobr: 1785, hvor ved 12 M/ark Smør 1/3 Faar og ½ Vog Fiskes Leje i G:den Rebnor No: 14 blev udlagt Madame Tornebye i Bergen for Krav.
3. Et Bygsel Brev fra Johan Leganger til Knud Amundsen paa 1 Pd: 6 M/ark Smørs Leje i G:den Riise No: 42 forhen brugt af
1786: 80b
Peder Michelsen, datr: 30te Septbr: 1785 med Revers.
4. Et Skjøde fra Ole Erichsen Sundsbøe til Helge Arnesen paa 1 Pd: Smør og 20 Kander Malts Leje i G:den Sundsbøe No: 53 for 50 Rdlr, datr: 8de Maji 1786 indført f: 691.
5. Et Bygsel Brev fra Magister Daae til Peder Olsen paa 18 M/ark Smør 18 K:der Malts Leje i G:den Tykhelle No: 50 Lindaas Præste Boel beneficeret forhen brugt af Knud Knudsen, datr: 6te 8br: 1785 med Revers
6. En Obl: af Knud Ingebrigtsen Houchaas til Joen Michelsen Ryeland stoer 30 Rdlr med 1te Pante Ret i 1 Pd: Smør 1 Mæle og 4 K:der Malt i G:den Houchaas No: 57, datr: 16de Martii 1785, inf: f: 690.
7. Et Bygsel Brev af Joseph Erichsen Houchaas og Hans Erichsen Fieldanger som Værger for Svanilde og Stine Johanne Johan/n/es Døtter til Joseph Bastesen paa 12 M/ark Smør og 8 K:der Malts Leje i Houchaas No: 57, forhen brugt af deres Fader Johan/n/es Olsen, paa 10 Aar, datr: 8de Maji 1786 med Revers
8. Et Ditto fra Ole Johan/n/esens Værge Reinert Clausen Fieldanger til Knud Ingebrigtsen paa 12 M/ark Smør og 8 K:der Malts Leje i G:den Houchaas No: 57, forhen brugt af Johannes Olsen, paa 10 Aar, datr: 8de Maji 1786 med Revers.
9. Et Vilkors Brev af Knud Ingebrigtsen og Joseph Bastesen Houchaas til Enken Malene Sophie Schiøtz paa aarlige Levekor af nys anførte deres Brug i Houchaas No: 57, datr: 8de Maji 1786, indført f: 690.
10. Et Skifte Brev efter Koenen Ingebor Mons Dotter Qvam/m/e i Echanger Skibreede, sluttet 31te Octobris 1785, hvorved 1 2/7 M/ark Smør og 1/56 Huuds Leje i G:den Fieldanger No: 58 blev udlagt Enkemanden Niels Iversen.
11. Afl: en Obl: af Svend Bergesen Waage til *til Hr: Wilhelm Frimann stoer 120 Rdlr med 1te Pante Ret i 2 Pd: 15 M/ark Smørs Leje i G:den Waage No: 59, datr: 21de Maji 1776 og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter Qvitering af Creditor under 30te Novbr: 1785 tegnet paa en Gjenpart her af ved en Udskrift af Pante Bogen.
12. Tingl: et Bygsel Brev fra Niels Andersen Toft til Ole Larsen paa 1 Pd: 1 1/3 M/ark Smørs Leje i G:den Hodneqvame No: 66 datr: 18de Octobr: 1785 med Revers
13. Et Skjøde fra Niels Hansen Elvig og Medarvinger til Arne Monsen Nataas paa 1 Pd: Smør 1/3 (2/3?) Faar og 4 Kander Malt i G:den Nataas No: 68 indbegreben hans eget Udlæg deri, det solgte for 45 Rdlr, datr: 19de April 1786, indført f: 689.
14. En Obl: af Ole Tollachsen Smørdahl til Myndtlingerne Ole Olsen og Anne Ols Datter stoer 40 Rdlr med 1te Pante Ret i 1 Pd: Smør og 1 Mæle Malt i Smørdahl No: 74, datr: 9de Maji 1786 indført f: 692.
15. Et Skjøde fra Enken Sirie Kaares Dotter Oenæs og Peder Pedersen til Michel Pedersen paa 15 6/11 M/ark Smør og 10 4/11 Kande Malts Leje i G:den Oenæs No: 91 indberegnet hans egen Arve Lod deri, det solgte for 53 rd 5 mrk 2 s, datr: 9de Maji 1786, indført f: 691.
16. Et Deele Brev efter Koenen Anne Niels Dotter Hatlevig af 8de Maji 1786, hvorved af 12 M/ark Smørs Leje i G:den Hatlevig
1786: 81
No: 135 blev udlagt 4 M/ark S:r til Creditor Lars Olsen Hosteland 4 Mark til Sterboe Enkemanden Hans Olsen Hatlevig og 4 M/ark til Datteren Anne Hans Dotter gift med Ole Siursen Hatlevig. indført f: 692.
17. Et Bygsel Brev af Madame Daae til Ole Hansen paa 1 Pd: 6 M/ark Smør i Torsvig No: 144 forhen brugt af Hans Olsen, datr: 1te Maji 1786 med Revers.
18. Et Afkald fra Jetmund Mathiasen til Hans Olsen Torsvig for Arv 46 Rdlr 4 mrk 5 s tilfalden ved Skifte af 15de Septbr: 1772 efter Faderen Mathias Larsen Riisnæs, dateret 8de Maji 1786, indført f: 689.
19. Et Bygsel Brev af Madame Daae til Jørgen Hansen paa 18 M/ark Smør og 1 Mæle Malts Leje i Hosteland No: 146, forhen brugt af Siur Nielsen, datr: 4de Martii 1786 med Revers
20. Et Deele Brev af 23de Maji 1785, efter Koenen Brithe Ols Dotter Bersvig, hvorved ½ Løb Smør og 2 Mæler Malts Leje i G:den Bersvig No: 152 blev udlagt Enkemanden Thore Amundsen Bersvig, indført f: 692.
21. Et Bygsel Brev fra Siur Matre og Jørgen Soleim som Værger for Erich og Ingebor Ols Børn fra Egemoe til deres Sted Fader Jon Olsen paa 18 M/ark Smør i Egemoe No: 154 paa 16 Aar, forhen brugt af Ole Clausen, datr: 9de Maji 1786 med Revers
22. Et Skjøde fra Sævat Olsen Hougsvæhr og Medarvinger til Michel Olsen paa 1 Pd: 16 ½ M/ark Smørs Leje i G:den Hougsvæhr No: 160 indberegnet hans egen Arve Lod deri, det solgte for 24 Rdlr, datr: 9de Maji 1786
23. Et Ditto fra Knud Monsen Hougsdahl til Steffen Knudsen paa 1 Pd: 6 M/ark Smør i G:den Hougsvæhr No: 160 for 40 Rdlr, datr: 9de Maji 1786.
24. En Fæste Seddel af Siur Jørgensen Matre til Gullach Halvorsen paa Rydnings Pladsen Storedahlen under G:den Store Matre No: 162, forhen brugt af Halvor Larsen, imod aarlig Afgift 5 mrk, datr: 8de Maji 1786 med Revers.
25. Et Skifte Brev efter Niels Monsen Hougsdahl og Hustrue, sluttet 9de Martii 1786, hvorved af 15 M/ark Smør i G:den Hougsdahl No: 164 blev udlagt 5 M/ark til hver af de 3 Døttre Karie Marthe og Ingebor Niels Døttre.
26. Et Skjøde fra Johannes Erichsen Nørland til Sønnen Erich Johannesen paa 1 Pd: Smør og 16 Kander Malts Leje i G:den Nørland No: 174 for 40 Rdlr, datr: 23de Maji 1785. \indf: f: 690/
27. Et Vilkors Brev af Kjøberen Erich Johan/n/esen til Sælgeren Johan/n/es Erichsen og Hustrue under sam/m/e dato paa aarlige Leve Kor af den/n/e Jorde Part i Nørland No: 174 indført f: 690
28. Et Skjøde fra Hans Hansen Nørland til Sønnen Lars Hansen paa 1 Pd: Smør og 16 K:der Malts Leje i Nørland No: 174, for 50 Rdlr, datr: 23de Maji 1785, indført f: 689
29. Et Vilkors Brev af Lars Hansen Nørland til Moederen Karie Lars Dotter paa aarlige Leve Kor af nysbemelte Anpart i G:den Nørland No: 174, datr: 8de Maji 1786, indført f: 690
1786: 81b
30. Et Fæste Brev af Magister Daae til Christen Arnesen paa Grunden til de Huuse paa Gaarden Sandnæs No: 177 som forhen har tilhørt Tron Colbeensen med Græsgang til 3 Kjør, datr: 1te Januarii 1786 med Revers.
31. Afl: en Obl: af Tron Colbeensen Sandnæs til Elling Molles (Møller?) stoer 86 Rdlr med 1te Pante Ret i hans Huuser paa Sandnæs No: 177, datr: 6te Aug: 1771 og tingl: 16de Octobr: 1776, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering under 26de Septbr: 1785 af Johan Hinr: von der Ohe, der er gift med Creditors Datter.
32. En Odels Lysning under 9de Maji 1786 fra Jens Nielsen til 1 Pd: Smørs Leje i Hodne No: 67, der bruges af Mons Knudsen.
Nye Sag
Fogden imod Niels Amundsen Store Matre og
Karie Hendrichs Dotter ibidem
Hr: Foged Wangensteen loed ved Fuldmægtig Sr: Prom tilkjendegive med mundtlig Varsel til dette Ting at have ladet indkalde Niels Amundsen Store Matre og Karie Hendrichs Dotter ibidem \der er ucomfirmeret/ for begangne Lejermaal at liide Dom til \Undgjeldelse/ Viidere Udreedelse og Søgemaalets Omkostning at erstatte.
Begge de indstævnte mødte vedtoeg lovlig Varsel og tilstoed at have begaaet det paasøgte Lejermaal.
Actor frem lagde den herom erholdte Præste Attest, som her indtages.
Actor begjerede Anstand i Sagen til neste Ting, der blev bevilget.
Nye Sag
Fogden imod Kaare Monsen Hundven og
Piigen Herborg Jans Dotter Træland
Hr: Foged Wangensteen loed ved Fuldmægtig Sr: Prom tilkjendegive med mundtlig Varsel til dette Ting at have ladet indkalde Kaare Monsen Hundven og Piigen Herborg Jans Dotter Træeland for til sammen begangne Lejermaal af den første i Ægteskab, der fore at liide Dom til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning at oprette.
Paagjældende Kaare Hundven mødte vedtoeg Varsel og tilstoed imedens hans Hustrue endnu lever at have begaaet det paasøgte Lejermaal med Herborg Jans Dotter Træland, hvilken sidste ej mødte efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Lars Fieldsende og Michel Monsen Schodven bevidnede at have forkyndt hende Varselen i eget Tilholds Stæd og Søsters Paahør den 20de Ap.. sidstl:, det de bekræftede med Eed.
Actor begjerede Laug dag for den udeblevne
Eragtet
Lovlig indstævnte Herborg Jans Dotter Træland gives Laug dag til neste Ting at møde med Tilsvar
1786: 82
Til Bielag ved Skatte Regenskabet blev fra Fogdens Siide fremlagt
1. Fortegnelse over Af- og Til-gang i Vej Mandtallet for Aaret 1786, der inden Retten blev oplæst og uimodsagt, hvorpaa var tilstæde Michel Schodven og Gullich Monsløb.
2. Odels Mandtallet for Aaret 1785, som inden Retten blev oplæst og dertil forklarede den nærværende Almue, hvoriblant Siur Matre \og/ Hans Lille Hopland, blev forklaret at de derudi benævnte selv beboe og bruge de for dem anførte Jordeparter
3. Specification over Laxe og Silde Voger; stoere Qværner Huusmænde og Enge Slet Pladser, som inden Retten blev oplæst og der til forklarede Almuen, hvoriblant Anders Sandnæs og Amfind Lille Matre, at her ej gives fleere af dette Slags, som tilforn er forklaret til det stoere Tings Vidne for forrige Aar.
4. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongel: ordinaire Skatter for 1te termin dette Aar af Beløb 812 Rdlr 1 mrk, der inden Retten blev oplæst og uimodsagt.
D: Heiberg imod Arne Bersvig.
Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra sidste Udsættelses Ting og da Sagvolderen ej efter Forventning har rettet for sig i Mindelighed var han nu Dom i Sagen begjerende efter forhen udførte Procedure.
Den Saggivne mødte ej efter Paaraab og Sagen optages til Dom
Og da ingen efter 3 Udraab havde viidere at udrette ved Tinget blev samme sluttet og ophævet
Sommer Tinget for Herløe Skibreede 1786
Aar 1786 den 11te Maji blev paa Tingstædet Alverstrømmen holdt Sommer Ting for Herløe Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugrettesmænd som her foran ere anførte f: 40 der alle have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev kundgjort de samme Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve 6 i Tallet, som ved dette Aars Sommer Ting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 68.
Brithe Mons Dotter Landsvig imod Steffen Schielanger.
Mons Knudsen Bredvig, der er hendes Laug værge, æskede Sagen i Rette for Citantinden \efter Udsættelse/ og paatrængede Dom efter udførte Procedure.
Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og Sagen optages til Dom.
1786: 82b
Der paa blev udi denne Sag saaledes for Ret kjendt
Dømt og Afsagt
Det frem lagde originale Skifte Brev efter Lars Olsen Landsvig, begyndt den 19de Augusti og sluttet 19de Decembr: 1783 viiser ganske udtrykkelig at Sagsøgersken for hendes Hoved Lod lovlig er blevet udlagt for Vurdering 1 Rdlr 4 mrk den omhandlede Gryde, som Sagvolderen har tilstaaet at have annammet til sig, efter sin Lod Seddel, som han foregiver men ej har beviist eller fremlagt, og saaledes ej kand komme i Betragtning imod Citantindens Benegtelse; ligesom det end og strider imod det originale Skifte Brevs Udviisende;
Thi tilfindes Saggivne Steffen Erichsen Schielanger at tilbagelevere Sagsøgersken den hende tillodnede og fratagne stoere Gryde eller i Mangel deraf at erstatte hende sammes Værdie med Toe Rigsdaler og Een Mark samt oprette hende dette Søgemaals Omkostning med Tre Rigsdaler inden 15 Dage efter den/n/e Doms Forkyndelse, under viidere Adfærd efter Loven.
Dernest blev holdt
Udsættelses Ting for Lindaas Skibreede (1786)
i Nærværelse af de for Herløe Skibreede tilnævnte Laugrets [mænd],
da der udi Sagen anlagt af Danckert Heiberg imod Arne Olsen Bersvig saaledes for Ret blev kjendt
Dømt og Afsagt
Den fremlagde Exsecutions \og Arrest/ Forretning af 17de Maji 1784 viiser at derved intet var at erholde i Udlæg til Sagsøgeren for den over Sagvolderen erhvervede Nams Dom under 19de Maji 1783, hvorpaa den sidstes Person efter Domhaverens Forlangende blev belagt med Arrest og Omkostningen derved er opført til 18 Rdlr 4 mrk 8 s, og da Lovens 1-22-35te Art: hjemler Sagsøgeren slig Ret at sætte sin Debitor i Forvaring i Mangel af Fyldestgjørelse ved Nams Forretningen, udkrævedes neppe nogen Stad fæstelse derpaa, men da Sagsøgeren dertil har indladt samme tilligemed Fornyelse af Gjælden og Dom til Betaling der af tilligemed Omkostningen for hans Forflægning og Varetægt til 24de Junii 1784 med 5 Rdlr 3 mrk, hvorimod Sagvolderen ej har gjort mindste Indsiigelse uagtet erholdt lovlig Varsel og Laugdag,
kjendes herved og Døm/m/es for Ret Den efter Sagsøgerens Forlangende under 17de Maji 1784 effectuerede personlige Arrest {for} over Arne Olsen Bersvig hos Lensmanden stadfæstes som lovbeføyet og bemeldte Arne Olsen Bersvig *tilptes (tilpligtes) derhos tilligemed det derudi anførte Beløb 18 Rdlr 4 mrk 8 s at erstatte Sagsøge-
1786: 83
ren den for hans Forflægning og Varetægt til 24de Junii 1784 anvendte Bekostning 5 Rdlr 3 mrk, til sammen Fiire og Tyve Rigsdaler Een Mark og Aatte Skilling saaog at oprette ham dette Søgemaals Omkostning med Toe Rigsdaler, inden 15 Dage efter den/n/e Doms lovlige Forkyndelse, under viidere lovlig Adfærd.
Fogden imod Asbiørn Nielsen Næsse til Tings Vidne
Hr: Foged Wangensteen frem lagde en skriftlig Tings Vidne Stævning af 22de Martii sidstl: ihvorved Asbiørn Nielsen Næsse i Anledning en fra Joen Amundsen Holmedahl indløben Klage til dette Ting er indkaldet at anhøre lovlig stævnte og godvillig mødende Vidner om Slagsmaal og utilbørligt Forhold imod bemeldte Klager passeret den 23de Januarii sidstl: efter Stævnemaalets nærmere Formeld saa lydende.
Hvorefter Fogden begjerede de mødende Vidner examinerede.
Procurator Spiesmacher mødte for paagjældende Asbiørn Nielsen Næsse og benegtede aldeeles den fremlagde Stævnings heele Indhold, men da han mærket at Joen Amundsen Holmedahl istæden for at driste sig selv til at anlægge noget Søgemaal imod Asbiørn Nielsen har henvendt sig til Kongens Foged for igjennem denne Vej paa en ubeføyet og uhjemlet Maade at angribe ham med Søgemaal; saa kunde Comparenten ikke undlade herimod at nedlægge denne Erindring at ligesom den frem lagde Stævning indeholder Paatale baade af verbale og reale injurier og Joen Amundsen desuden ikke har haft nogen Slags Beviislighed herom at fremviise til Grund for dette Anlæg, saa formeenede han at Hr: Fogden Wangensteen ex officio endnu ikke kand være competent til denne Sags Anlæg imod Asbiørn Nielsen, saameget meere da herom ikke i Overeensstemmelse med Forordningen af 19de Aug: 1735 dertil er fremlagt nogen Stiftets Ordre. Comparenten protesterede der fore imod denne Sags Foretagelse under Navn af Justitiens Pleje, da han derimod altiid agter at møde Joen Amundsen naar han i denne Sag drister sig selv at frem træde som Sag søger.
Fogden frem lagde Joen Amundsen Holmedahlens ham indløbne skriftlige Klage af 2den Martii sidstl:, i hvis Følge Fogden troede at der ingen Tvivl kunde være om at han, som ex officio bør paasee at hans Mayestets Bøder med fleere faldende
1786: 83b
Bødemaals Sager indtales, ligesom han og i Almindelighed er anbetroet Opsigt over Politie og Justits Vesenet paa Landet, jae er berettiget til ved Vidner at faae den paaklagede Tildragelse oplyst, da han naar saadant er skeet og inden Action til Doms anlægges vil stræbe at iagttage hvad Lov og Anordninger tilholder, han vedblev altsaa at paastaae de mødende Vidner examineret efter Stævningen.
Bemeldte Klage indtages her saalydende.
Pr: Spiesmacher replicerede at det bliver ganske unegtelig at Hr: Fogden i det mindste bliver ganske incompetent at undersøge hvad injuriarabelis, der kand være ventileret imellem Joen Amundsen og Asbiørn Nielsen, ligesom det og i dette som i alle andre Søgemaale, der publice skal tracteres er fornøden at Øvrigheds Ordre bør hjemle Anlægget. Asbiørn Nielsen saavelsom eenhver anden uskyldig Mand kunde ellers udsættes for megen Ulejlighed, naar eenhver trettekjer nød den Friehed paa en ubeviist Klage at forfølge Folk ved Kongens Foged for derved at spare sig selv for Bekostninger; thi vedblev Comparenten sit forrige
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
For saavidt det angaaer Slagsmaal eller real injurie admitteres de ind stævnte Vidner \til Forklaring/, da samme virker Bøder til Hans May:ts Casse, som Fogden paa Embeds Vegne er competent at paatale, naar saadant ikkun {skeer} indberettes Amtet førinden Sagen stævnes til Doms, men ang: de *de i Stævnemaalet berørte verbal injurier kand ingen Vidner admitteres til Forklaring efter dette Stævnemaal, da samme er en blot privat Sag, som ej henhører til publiqve actioner og Actor ingen competence har at paatale.
Hr: Fogden begjerede Vidnerne afhørte efter Stævnemaalet hvor vidt de veed at Asbiørn Nielsen har slaget \Jon/ Amundsen Holmedahl.
Derpaa frem kom som
1te Vidne Margrethe Niels Dotter, tjenende hos Joen Amundsen Holmedahl, der aflagde Eed og vandt at den 23de Januarii sidstl: saae Vidnet at indstævnte Asbiørn Nielsen i vreed Hue holdt hendes Husbonde med begge Hænder den eene i Brystet under Halsen og den anden i hans Nakke og Vidnet kom tilstæde for at see dette an i Anledning at Joen Amundsens Dræng i Forvejen var kommet til Gaards og raabt Vold med Tilkjendegivende at Asbiørn Nielsen havde overfaldet ham. Der paa toeg Asbiørns Koene bemeldte sin Mand over Hænderne for at skulle slippe Joen og
1786: 84
afværge viidere, og imedens at Vidnet saae alt dette vare hun ganske eene og raabte paa Joens anden Tjeneste Piige Marthe Jacobs Dotter, som der efter kom tilstæde.
Pr: Spiesmacher benegtede denne Tjeneste Piiges Udsiigende men bad hende tilspurgt om hun ikke hørte at Asbiørn foreholdt Joen Amundsen at han ikke skulle trække sin Baad paa Land paa det Stæd, hvor de da stoede, siden han dertil var uberettiget og om ikke dette gav Anledning til en Slags Trette imellem dem. 2do Om ikke Joen den omvundne Tiid angreb Asbiørn, da han vilde forhindre ham at føre sin Baad paa Land? Vidnet svarede til begge Spørsmaale at hun allene hørte at der blev talt om Baaden men fornam ej det øvrige.
2det Vidne Marthe Jacobs Dotter, tjenende hos Paagjældende Joen Amundsen Holmedahl, der aflagde Eed og vandt at hun efter Paaraab af 1te Vidne kom tilstæde og saae da Asbiørn Nielsens Koene at holde bemeldte sin Mand over Armene, uden at han paa den Tiid havde fat i Joen, der paa rev Asbiørn sig løs fra sin Koene og i vreed Hue greb Joen i Brystet og med knytted Næve hyttede eller truede ham, saavelsom siden med en Stok siigende jeg skal klaae Dig som entrer Broer paa Djevle Viis, og siden i Bitterhed sloeg Stokken i mange Stykker. Ved Hjem komsten beklagede Joen Amundsen sig over at Asbiørn havde skamslodt ham i sin Siide, hvorover og Joen var ganske syg i de 3 nest følgende Uger, hvilket 1te Vidne og hørte og saae, det hun og nu paa nye fremkaldet tillige bevidnede.
Til Pr: Spiesmachers 2 Spørsmaale vidste dette Vidne intet at forklare
3die Vidne Peder Erichsen Holmefiord godvillig mødende aflagde Eed og vandt at da han tillige med nest følgende Vidne Thomas Johannesen Holmefiord laae paa en Jægt ved Klepestøe Landet den 23de Januarii sidstl: hørte de en stærk Bulder {i Nærheden} af et Klam/m/erie ved en Baad støe der i Nærheden og gik begge strax op paa en Houg der paa Landet og saae da Asbiørn Nielsen i vreed Hue at holde Joen Amundsen i Klæderne for Brystet og stødte ham med knyttet Næve adskillige Gange meget Hæftig i Siiderne og førte ham hen til Baaden og trykkende hans Ryg imod Kanten af Baaden saa at han faldt baglends i Baaden, trak ham deraf efter Ørene og trykkede ham atter derimod {og bag} at han faldt baglænds derudi, uden at Joen ved alt dette toeg igjen eller
1786: 84b
til Modværge, og efter Anseende var Joen meget ældre end Asbiørn.
4de Vidne Thomas Johannesen Holmefiord godvillig mødende aflagde Eed og vandt i et og alt eensstemmig med 3die Vidne
5. Fremkom Simon Olsen \da/ tjenende hos paagjældende Joen Amundsen men nu ikke der sagde at være 16 Aar gammel og uconfirmeret, som efter Actors Forlangende blev afhørt uden Eed og formanet til saa sandfærdig Forklaring, som han siden trøster sig med Eed at bekræfte om fornødiges, hvor paa han forklarede at den 23de Januarii sidstl: kom Deponenten ned til Baade *stuen (støen?) paa Klepestøe for at hjelpe sin Husbonde Joen at trække Baaden paa Land og da kom Asbiørn Nielsen tilstæde og forbød ham at optrække Baaden der, hvorpaa Asbiørn anfaldt og begjægnede Joen saaledes som af 3die Vidne er forklaret og siden greb han atter i Brystet og i Nakken, hvorpaa {Vi} Deponenten sprang op til Gaarden og raabte Vold og kaldte Folkene ud der fra og kom tilbage med 2det Vidne, med hvilken han i Øvrigt forklarede eensstemmig. Efterat Klam/m/eriet var til Ende stødte Joen og Deponenten Baaden igjen ud paa Søen da den stoed tet ved Strand kanten og lettelig med en Haand kunde føres ud.
Hr: Fogden begjerede Tings Vidnet sluttet
Pr: Spiesmacher forbeholdt sig Asbiørn Nielsens lovlige Ret til sin Tiid.
Da ingen havde viidere at føre i Rette beroer Tinget til i Overmorgen.
Nest paafølgende 13de Maji vedvarede Tinget med samme Laugrets mænd.
Nye Sag
Rogns Opsiddere imod Opsidderne paa Tostensvig.
Mons Olsen, Rasmus Hansen og Johannes Andersen og Ole Thomasen Rogn mødte og anmeldte at de paa egne og Johannes Olsens Vegne med mundtlig Stævning til dette Ting have indkaldet Mons Olsen, Arne Monsen, Jon Olsen, Niels Olsen og Johannes Arnesen \Tostensvig/ at liide Dom til Betaling af Lands Lod for et Kast Sild og Smaa Sej, som disse om Sommeren 1785 have fanget med Nodt og opdraget paa Sagsøgernes Land paa Gaarden Rogn og Søgemaalets Omkostning at oprette samt derom at anhøre Vidnerne Thomas Magnesen og Anders Andersen Huusmænd paa Tostensvig som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge deres eedelige Vidnes byrd i Sagen.
De paagjeldende mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Willum Schielanger og Niels Monsen bevidnede at have forkyndt dem Varselen som foranført i deres Boepæl og Niels Olsens eget men de øvriges
1786: 85
Hustruers Paahør, det de bekræftede med Eed
Derpaa frem kom som
1te Vidne Thomas Magnesen Huusmand paa Tostensvig, der aflagde Eed og vandt at samtlige indstævnte 5 Beboere paa Tostensvig forrige Sommer 1785 ved St: Hans Dags Tiider havde først stænget ved Gaarden Rogns Land et Laas Smaa Sild og siden sammestæds med Nodt kastet en deel Smaa Sej hvilke begge Deele de Land droege paa Gaarden Rogns Land, uden at have betalt Lands Lod for nogen af Deelene til Ejerne af Gaarden Rogn paa disses Anfordring, hvor fore de tvertimod vegrede sig, og denne fangne Smaa Sild og Pale Sej eller smaa Sej bortsolgte Tostensvigs Beboere til adskillige Fiskere fra Byen og anden Almue og løste deraf henved 30 Rdlr, efter hvad Vidnet kand regne fra sin deraf i Mands Lod erholdte Andeel.
2det Vidne Anders Andersen Huusmand paa Tostensvig aflagde Eed og vandt eensstemmig i et og alt med 1te Vidne.
Sagsøgerne begjerede Laugdag for de udeblevne til neste Ting.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Mons, Jon og Niels Ols Sønner samt Arne Monsen og Johannes Arnesen Beboere paa Tostensvig gives Laug Dag til nest kommende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.
Herman Drejer imod Niels Johan/n/esen Hielmen
Sagsøgeren loed æske Sagen i Rette efter Laugdag som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse saal.:
Den paagjældende mødte ej efter Paaraab og Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet at Kaldsmændene efter deres Paategning
Sagsøgeren begjerede Anstand i Sagen til neste Ting som blev bevilget.
Herman Drejer imod Rasmus Johan/n/esen Hielmen.
Sagsøgeren loed æske Sagen i Rette efter Laugdag, som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse saalydende.
Den paagjældende mødte ej efter Paaraab og Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.
Sagsøgeren loed begjere Anstand i Sagen til neste Ting som blev bevilget
Nye Sag
Consul Wallace imod Ole Jansen Nødenæs.
Hr: Consul Wallace loed fremlægge en skriftlig Kald Seddel imod Ole Jansen Nødenæs af 15de Apr: sidstl: som inden Retten blev oplæst og her indtages saalydende.
Paagjældende Ole Jansen Nødenæs mødte anhørte
1786: 85b
Stævningen forelæst og benegtede Kravet aldeeles med følgende Forestilling at han fra først af har for mange Aar siden har benegtet Kravet efter Hendrich Grimens Regning og da Comparenten efter Grimens Afrejse var paa Toft hos Consulen, afsloeg Hr: Conculen Regningen til 8 Rdlr, men Comparenten sagde vil De tage 4 Rdlr skal jeg betale dem og slet ikke meere hvor paa han leverede de 4 Rdlr som Hr: Consulen imodtoeg og vedblev endnu at paastaae de øvrige 4 rd som Comparenten fremdeeles undsloeg sig for og følgelig endnu vedbliver at negte og undslaae sig for.
Sagsøgeren loed begjere Anstand i Sagen til neste Ting, der blev bevilget.
Dernest blev publiceret
1. Et Auctions Skjøde i afg: Claus Arentzes Boe til Wilhelm Lexau i Bergen {ti} paa Gaardene Kleppestøe No: 5 af Skyld 2 B/ismer Pund Smør, Øvre Kleppe No: 13 af Skyld 1 ½ Løb Smør og 1 Tønde Malt og Nedre Kleppe No: 14 af Skyld 1 Løb 2 Pd: 17 23/24 M/ark Smør og 10 Kander Malt, med underliggende Pladser for 4306 Rdlr, datr: 8de Octobr: 1785. indført i P: f: 694
*3. Et Bygsel Brev fra Krigs Raad Koren til Mons Tørresen paa 18 M/ark Smør og 12 K:der Malts Leje i Gaarden Heggernæs No: 26, hvorved Ejeren forbeholder sig eller hvem han der til committerer Forkjøbs Ret til Lejlændingens Avl af Fisk og andre Vahre for Markeds Priis saaog Lands Lod af den Fisk som kastes ved Landet 1/5 Part baade af fremmede og Lejlændingen og at \lade/ optage Huusmands Plads hvor Lejlighed gives, datr: 4de Octobr: 1785 med Revers.
4. Et Skifte Brev efter Mons Monsen Dahle af 18de Februarii 1786, hvorved af 12 ¾ M/ark Fiskes Leje i G:den Dahle No: 37 blev udlagt 6 3/8 til Sterboe Enken Brithe Peders Dotter Dahle og liige Skyld til den afdødes Fader Mons Monsen Huusebøe
5. En Obl: af Capitaine Svanenhielm til Kjøbmand Christian Ameln i Bergen stoer 500 Rdlr med 1te Pante Ret i Gaarden Eide eller Stechen No: 39 af Skyld 1 Pd: Fisk Harchestad No: 43 af Skyld 1 Vog Fisk og Fieldstad No: 44 med underliggende Jordholmen af Skyld 3 Voger 18 M/ark Fisk datr: 22de April 1786, indført i Prot: f: 696.
6. Et Bygsel Brev af Krigs Raad Koren til Anders Olsen paa 18 M/ark Fiskes Leje i G:den Schiold No: 46 forhen brugt af Ole Ambiørnsen, med liige Vilkor som forestaaende No: 3, datr: 8de Januarii 1786 med Revers.
7. Et Ditto af Ditto til Joen Johannesen paa 1 B/ismer Pund Fiskes Leje i G:den Nordvig No: 50 forhen brugt af Anders, datr: 4de Febr: 1786 med Revers og liige Vilkor som nestforrige
8. Et Afkald til Ole Jansen Nødenæs No: 53 \fra Søren(?) Nore Sælle(?)/ for Arv 64 Rdlr 4 mrk 14 s tilfalden ved Skifte paa Hendøe af 8de Julii 1769, datr: 13de Maji 1786
9. Et Ditto til Ditto af sam/m/e dato fra Iver Halvorsen Nore Sælle for Arv 279 Rdlr 1 mrk 7 s ved Skifte efter Michel Hendøe af 21de Aug: 1775 indført i P: f: 698
1786: 86
10. Et Skifte Brev efter Koenen Karie Ols Dotter Tosche af 24de Februarii 1786, hvorved 5 1/16 M/ark Smør 2 ¼ K:de Malt og 3/32 Faar 3 3/8 M/ark Fisk(?) i Gaarden Tosche No: 56 blev udlagt Sterboe Enkemanden Johannes Michelsen Tosche og af 5 19/25 M/ark Smørs Leje i G:den Landsvig No: 62 blev udlagt til Sønnen Poul Monsen Landsvig 2 22/25 og hver af de 2 Døttre Malene og Brithe Mons Døttre 1 11/25 M/ark S:r
11. En Odels Lysning fra Michel Olsen Tosche til 10 1/8 M/ark Smør 4 ½ K:de Malt 5/16 Faar og 6 ¾ M/ark Fiskes Leje i Gaarden Tosche No: 56, som hans Fader Ole Johannesen ejer, datr: 13de Maji 1786. indført f: 698.
12. Et Bygsel Brev fra Johannes Rasmusen Floen \til Endre Hansen/ paa 12 M/ark Smør og 1 Pd: Fiskes Leje i G:den Floen No: 57 forhen brugt af Udstæderen selv, datr: 14 Octobr: 1785 med Revers
13. Et Vilkors Brev af Lensmand Willum Monsen Schielanger til hans Moeder Ingebor Knuds Dotter paa aarlige Leve Kor af hans Brug i G:den Schielanger No: 58 af Skyld 9 M/ark Smør og 9 K:der Malt, datr: 13de Maji 1786 \f: 698/
14. Et Bygsel Brev fra Mangers Sogne Præst Wilhelm Friman til Johannes Christiansen paa 4 ½ M/ark Smør og 4 ½ K:de Malts Leje i Schielanger No: 58 forhen brugt af Herman Tollevsen, datr: 20de April 1786 med Revers
15. Et Ditto fra Enken Karen Jacobs Dotter Rosnæs til Lars Larsen paa 6 M/ark Smørs Leje i Gaarden Landsvig forhen brugt af Mons, datr: 13de Maji 1786 med Revers
16. Et Ditto fra Ole Halsteensen Aasebøe med fleere til Anders Monsen paa 14 7/13 M/ark Smør og 9 9/13 K:de Malts Leje i Gaarden Aasebøe No: 63, forhen brugt af Udstæderen selv, datr: 11te Maji 1786 med Revers
17. Et Ditto fra Michel Pedersen Isdahl til hans Søn Knud Michelsen paa 1 Pd: og 3 M/ark Smør i Schurtvedt No: 64, forhen brugt af Gudmund Michelsen, dateret 13de Maji 1786 med Revers.
18. Et Ditto af Tørres Arnesen Leervig til Ole Andersen Fløysand paa 18 M/ark Smør og 9 K:der Malts Leje i Fløysand No: 72 forhen brugt af den/n/e selv som Ejer, datr: 16te Maji 1786
19. Et Skifte Brev efter Koenen Ingebor Ols Dotter Holtzøe eller Holme Knappen af 10de Februarii 1786, hvorved Holmeknappen, under Gaarden Holme No: 77, af Skyld 8 M/ark Smør 2 2/3 K:de Malt blev udlagt Sterboe Enkemanden Siur Nielsen Holmeknappen.
20. En Obl: af Niels Andersen Holme til Ole Nielsen Hiertaas stoer 49 Rdlr med 1te Pante Ret i 14 M/ark Smør og 4 2/3 K:de Malts Leje i Holme No: 77, datr: 13de Maji 1786
1786: 86b
21. En Obl: af Johannes Einersen Holme til Ole Nielsen Hiertaas stoer 49 Rdlr med 1te Pante Ret i 14 M/ark Smør og 4 2/3 K:de Malt i Holme No: 77, datr: 13de Maji 1786
22. Et Skjøde af Niels Michelsen Moldeklev til Sønnen Anders Nielsen paa 18 M/ark Smør 6 Kander Malt og ¼ Faars Leje i G:den Moldeklev No: 91 for 67 Rdlr 3 mrk, datr: 11te Maji 1786, indført f: 697
23. En Obl: af Anders Nielsen Moldeklev til Myndtl: Marthe Jons Dotter fra Hopland stoer 80 Rdlr med 1te Pante Ret i ½ Løb Smør og 12 Kander Malts Leje \og 1/2 Faar/ i *i G:den Moldeklev No: 91, datr: 13de Maji 1786, ef: f: 697
24. Et Vilkors [Brev] fra Anders Nielsen Moldeklev til Forældrene Niels Michelsen og Hustrue paa aarlige Leve Kor af ½ Løb S:r, 12 K:der Malt og ½ Faars Leje i Moldeklev No: 91, datr: 13de Maji 1786.
25. En Obl: af Frue Assessorinde Falch til Hof Agent Danckert Krohn stoer 4000 Rdlr med 1te Pante Ret i den adelige Sæde Gaard Herløe No: 105, af Skyld 5 Løber Smør, dateret 8de Novbr: 1785, indf: f: 695
26. Aflyst en Ditto af Assessor Falch til {Frue} \Justits Raad/ Gundersen \stoer 2200 Rdlr/ med 1te Pante Ret i sam/m/e Ejendom stoer 2200 Rdlr datr: 10de Maji 1762 og tinglyst 4de Junii s: A:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af {Creditores Mand} \hans Eftermand i Ægteskabet/ Justits Raad Ocken af 10de Novbr: 1785 med hosfulgte Opsiigelse af 8de Aug: 1785 paa spl: P: No: 7 til 1 ½ Rdlr
27. Et Bygsel Brev fra Kjøbmand Claus Krohn til Ole Colbeensen paa en Rydnings Plads under Gaarden Lyngøen No: 108, datr: 17de Octobr: 1785 med Revers
28. En Ditto af Capitaine Svanenhielm til Kjøbmand Christian Ameln paa Grunden til Kræmer Lejet Jordholmen med tillagde Øer No: 109, datr: 31te Martii 1786 med Revers, indført i Publ: Prot: f: 696.
Jaen Christopher Halven imod Halvor Nielsen Sælsvog
Sagsøgeren loed ved Lensmand Willum Monsen Schielanger æske Sagen i Rette efter Laug dag, som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse saal:
Den Paagjældende mødte ej efter Paaraab og Laug dagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af de brugte Kaldsmænd efter deres Paategning
Sagsøgeren loed begjere Anstand i Sagen til neste Ting som blev bevilget.
Hr: Fogden loed fremlægge til Bielag ved Skatte Regnskabet
1. Odels Mandtallet for Aaret 1785, der inden Retten blev oplæst og dertil forklaret af den nærværende Almue hvoriblant Ole Johannesen Tosche og Haaver Olsen
1786: 87
Espetvedt, at de derudi benævnte selv bruge de for dem anførte Jorde parter.
2. Fortegnelse over Af og Til gang i Vej Mandtallet \for 1785/ som inden Retten blev oplæst og uimodsagt, hvorved var tilstæde nys foranførte 2 Mænd
3. Specification over *over {Kaste} \Fiske/ Voger stoere Qværner Huusmands og Enge Slet Pladser, som inden Retten blev oplæst og dertil forklaret at der af ej gives fleere, og herved var tilstæde de sam/m/e 2 Mænd Da….d(?) de forrige.
4. Fortegnelse over de ubetalte Høy Kongel: Skatter for 1te termin d: A: der inden Retten blev oplæst {og} uden at derimod skeede nogen Indsiigelse og *bløber (beløber) 575 Rdlr 1 mrk 4 s.
Efter 3 Udraab havde ingen viidere at udrette ved Tinget og der fore blev sam/m/e sluttet og ophævet.
Sommer Tinget for Alenfits Skibreede 1786.
Aar 1786 den 15de Maji blev paa Tingstædet Alverstrøm/m/en holdt Sommer Ting for Alenfits Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af {efterskr} de tilnævnte 8de Laugrettes mænd som her foran ere anførte fol: 49 findes anførte; der alle have aflagt Eed som Laugrettesmænd. Ved Tinget var tilstæde Fogdens Fuldmægtig Sr: Prom
Først blev kundgjort de samme høy Kongelige Anordninger og Amts Breve 6 i Tallet, som ved dette Aars Sommer Ting for Sartors Skibreede og her foran fol: 68 er anførte.
Johannes Amundsen Tofting imod Lars Pedersen Tofting.
Sagsøgeren lod i rette Æske Sagen og fremlagde Laugdagen med paategnet lovlig Forkyndelse der her indtages.
Den paagjeldende Lars Pedersen Tofting mødte ej efter Paaraab, og Laug Dagens lovlige Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af de brugte Kaldsmænd efter deres Paateigning.
Sagsøgeren begjerede Dom efter hans forhen nedlagde Paastand, til den paastævnte Grunde Lejes betaling for 18 Aar, med 16 s aarlig, og dette Søgemaals Omkostning med 1 Rdlr 5 mrk oprettet.
Af Dommeren blev
Eragtet.
Sagen optages.
Nye Sag.
Aschelands {Opsiddere} \Ejere/ imod Mons Andersen Berrefiord
\Ejere og Beboere af Gaarden Ascheland/ Willum Rasmusen, Gunder Nielsen, Peder Pettersen og Østen Andersen tilkjende gav ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Mons Andersen Berrefiord, for at have fornærmet dem Aschelands Opsiddere, ved at tage Oe Skjæl ved deres Gaard Aschelands Land, at lide Dom derfore, til Erstatning af Fornærmelsen efter deres nærmere nedleggende Paastand, og at oprette dette Søgemaals Omkostning.
Som Vidner er under Lovens Faldsmaal indkaldet Ole Andersen Beraas og Halver Knudsen Fæste;
Paagjældende Mons Andersen Berrefiord mødte ej efter 3de Paaraab, og de brugte Kaldsmænd Lensmanden Johannes Knudsen Smørdahl og Mons Nielsen Møchesvold
1786: 87b
bevidnede at have forkyndt Paagjeldende Mons Berrefiord Varselen, som formeldt, i hans eget Paahør den 29de April sidstleeden, det de bekræftede med Eed.
Derpaa fremkom
1te Vidne Ole Andersen Berrefiord Broder til Paagjældende Mons Andersen som efter at være formaanet til Sandheds Vidnesbyrd og at vogte sig for Meen Eeds Straf, aflagde Eed og vandt: At han tilligemed indstævnte Mons Andersen og fleere, var i Baad sammen sidstleeden Martji Maaned, i Tanke at rejse til Havet paa Torske Fiske, og paa Vejen dertil lagde ved Aschelands Land, hvor den ind stævnte paa Land med et Skjell Sogn optoeg af Bunden nogle Oe Skjel, og Vidnet med fleere som var i Baaden, medtog dem der til fællis Nytte.
Da Sagsøgeren indtet videre havde at tilspørge Vidnet, blev samme dimitteret.
2det Vidne Halver Knudsen Fæste, der efter at være formanet til Sandheds Udsigende aflagde Eed og vandt, eensstemmig med forrige Vidne, dimitteret.
Sagsøgeren begjerede Laugdag for den Paagjældende, med reservation af fleere Vidners Førelse til næste Ting.
af Dommeren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Mons Andersen Berrefiord gives Laug dag til nestkommende Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare.
Dernest blev publiceret:
1. Et Bygsel Brev fra Residerende Cappelan Hr: Angel til Jon Jonsen paa 1 pd: 1 ½ M/ark S:r Skatte og Landskyld 18 M/ark S:r 10 Kdr: Malt udi Gaarden Hilland No: 1, som er halvedeelen af Anders Olsens Brug. dateret 20de Dembr: 1785 med Revers.
2. Et Vilkaar Brev fra Hans Johannesen Schotsund til Ole Josepsen og Hustrue paa eendeel Leve Kaar af 1 B/ismer Pund 19 M/ark Smørs Leje i G:den Schotsund No: 23, dateret 15de Maji 1786.
3. Et Bygsel Brev af Mons Christiansen og Mathias Hansen Øfstebøe til Mons Nielsen paa ½ Løb Smør Skatteskyld og 22 ½ Mark S:r 18 Kdr: Malt i G:den Nedr: Møchesvold No: 27, som Lars Erichsen har brugt. dateret 11te Maji 1784, med Revers.
4. Aflyst en Pandte Obligation fra Johannes Andersen Monstad til Krigs Commissair Dahl stor 80 Rdlr med 1te Pandte Ret i 2 Pd: 6 M/ark Smør i Gaarden Mongstad No: 34, dateret 5te Julii 1778 og tinglyst 10de October s: A: som nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering uden dato, med hosfulgte Skriftlig Opsigelse fra Creditor af 8de Aug: 1785 paa stl: No: 2 til Sex Skilling.
5. tinglyst en Pandte Obligation fra Hemming Olsen Aadderaas til Søstrene Karie og Sisselle Ols Døttre, stor 68 Rdr, med 1te Pandte Ret i ½ Løb S:r ½ Tønde Malt i Gaarden Aadderaas No: 36, dateret 15de Maji 1786.
6. Et Skjøde fra *Andersen (Anders) Bergesen Søre Leivestad til Helje Larsen paa 1 pd: 1 ½ M/ark S:r i Gaarden Søre Leivestad No: 60, for 100 Rdr, datr: 13de December 1785.
7. Eet Pandte Brev fra Helje Larsen Søre Leivestad til Michel Erichsen Hopland stor 70 Rdlr mod 1te pandte Rett i 1 Pd: 1 ½ Mark S:r i
1786: 88
Gaarden Søre Leivestad No: 60, datr: 13de Decembr: 1785.
8. Et Mageskjøde imellem Ole Olsen Espeland af Alenfit og Mons Johannesen Hæstenæs af Herløe Skibreede, hvorved den sidste tilbytter sig 2 pd: 6 Mark Smør og 2 Mæler Malt i Gaarden Espeland No: 43, mod ½ Løb S:r 18 Kdr: Malt i Gaarden Hæstenæs No: 94, begge for 96 Rdr, datr: 13de Maji 1786.
9. Eet Pandte Brev fra Mons Johannesen til Myndtlingen Anders Olsen Hæsdahl for 86 Rdr, med 1te Pandte Rett i nysmelte Anpart i Gaarden Espeland No: 43, datr: 13de Maji 1786.
10. Aflyst, en Ditto af Anders Magnesen Nedr: Mundahl til Peder Olsen Hopsdal for 30 rd med 1te pandte Rett i 18 M/ark S:r i Gaarden Nedr: Mundahl No: 72, dat: 12te Octr: 1782 og tingl: s: D: som nu er indfriet efter paategnet Qvittering af 15de Maji 1786.
11. Et Vilkaar Brev af Niels Andersen Nore Aase til Forældrene Anders Nielsen og Brithe Halvers Dotter paa eendeel Leve Kaar af 18 Mark S:r ¼ tønde Malt i Gaarden Nore Aase No: 80. dateret 15de Maji 1786.
12. Et Skiftebrev efter Manden Willum Magnesen Isdahl sluttet 25de {April} \Februarii/ 1786. hvorved af ½ Løb Smør 18 Kandr: Malt i Gaarden Isdahl No: 81, blev udlagt det halve til Enken Anna Steffens Dotter, 9 Mark S:r 4 ½ K:de Malt til Datteren Anna Willums Dotter gift med Johannes øvre Tvedt og liige Anpart til Datteren Ingebor gift med Ole Pedersen Aadderaas.
13. Et Skjøde fra Enken Anna Steffens Dotter til Johannes Arnesen øvre Tvedt paa 18 Mark S:r 9 Kdr: Malt i Isdahl No: 81, for 82 rd 3 mrk, dateret 27de Februarii 1786.
14. Et Bygsel Brev fra Johannes A: øvre Tvedt til Ole Pedersen Odderaas paa 1 pd: 12 Mark S:r 13 ½(?) K:de M: i Gaarden Isdahl No: 81, datr: 27de {Maji} Februarii 1786. med Revers.
15. Et Vilkaar Brev af Ole P: Odderaas til Enken Anna Steffens Dotter paa endeel Leve Kaar Af 1 pd: 12 Mark Smør og 18(?) Kd: M: i Isdahl No: 81, datr: 15de Maji 1786.
16. Een Pandte Obligation af Christopher Myhlenphort til Michal Bøschen for 98 Rdr, med 2den pandte Rett i Gjestgiverstædet Brudeknappen No: 83, m: v:, dateret 16de Novembr: 1785.
17. Een Bye tings Dom af 6te Martji 1786, for Birkedommer Møller erhvervet over Christopher Myhlenphort for Pandte Obligations Gjeld 797 Rdr, med Renter fra 11te Decbr: 1785.
18. Eet Deele Brev efter Tollef Larsen ind: Ejde af 1te Novmebr: 1784, hvorved Datteren Ingebor er udlagt udi Gaarden Mundahl No: 73 13 43/47 Mark S:r
Hr: Fogden loed fremlegge til Bjelag ved Skatte Regnskabet:
1. Odelsmandtallet for 1785 der inden Retten blev oplæst og dertil forklaret af den nærværende Almue hvoriblant, Peder Michelsen Isdahl og Mons Olsen Sællevold at de derudi benævnte selv bruger de {der} for \dem/ anførte Jordeparter, undtagen Peder Isdahl som anmelte at de under Isdahl No: 81 for Ole Hansen anførte 20 M/ark S:r 10 Kdr: Malt, ejes af Anders Reigstad og kun bruges af den første som Lejlending.
2. Fortegnelse over Af og *Tingangen (Tilgangen) i Vejmandtallet for 1785 der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen indsigelse, og hvorved var tilstæde *den (de) samme 2de Mænd
3. Designation over Silde Voger, stoere Qverner, Huusmands og Engeslette Pladser som ligeleedes inden Retten blev oplæst og dertil forklaret af Almuen med de 2de mænd, at her ej gives fleere saadanne end som er anførte
1786: 88b
4. Fortegnelse over de ubetalte henstaaende Kongl: Ordinaire Skatter for dette Aars første Termin af Beløb 433 Rdr 3 mrk 6 s, der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.
Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at bestille blev samme sluttet.
Sommer Tinget for Radøe Skibreede 1786.
Aar 1786 den 16de Maji holdtes Sommer Ting for Radøe Skibreede paa det sædvanlige Tingstæd Alverstrøm/m/en, af Sorenskriveren i Nærværelse af de 8te tilkaldte Laugrettes mænd som her foran fol: 43 ere Antegnede, undtagen for Thomas Nielsen Marøen, som er syg sad Ole Nielsen Marøen og for No: 8 Peder Olsen Indr: *Syte (Sylte) sad Michel Olsen Houland. Ved Tinget var tilstæde Hr: Fogd Wangensteens Fuldmægtig Sr: Prom.
Først blev Kundgjort de samme Høy Kongelige Anordninger og Amts Breve 6 i Tallet, som ved dette Aars Sommer Ting for Sartors Skibreede ere kundgjorte og her foran ere registrerede f: 68.
Nye Sag.
Ascheland Opsiddere imod Knud Michelsen Sletten,
Willum Rasmusen, Gunder Nielsen, Østen Andersen og Peder Pedersen Ascheland mødte og tilkjendegav, med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Knud Michelsen Sletten for ulovlig Lyng Skjær dem uafvidende i deres Ejendoms Gaard Aschelands Udmark, derom at høre under Lovens Faldsmaal stævnte Vidner Ole Magnesen Qvalem og Konen Martha Magnes Dotter Tougle, til at lide Dom derfore og Søgemaalets Omkostning at oprette.
Den Paagjældende mødte ej efter Paaraab ej heller Vidnet Ole Magnesen Qvalem og de brugte Kaldsmænd Christen Pedersen Bøe og Haaver Knudsen Indr: Helle afhjemlede Stævningens lovlige Forkyndelse over 3 Uger, for den Paagjældendes Boepæl og eget Paahør og \for/ Vidnet paa Gaarden Indr: Tougle i *hans (hendes?) eget Paahør, det de med Eed bekræftede.
Derpaa fremkom som
1te Vidne Martha Magnes Dotter Tougle, der efter af Edens Forklaring for hende af Lov Bogen var oplæst, aflagde Eed med oprakte Fingre og vandt: At hun sidstleeden Paaske Aften, saae indstævnte Knud Michelsen Sletten, sidde i en Baad, tet ned ved Aschelands Land, i Baaden som ej var fast gjort i noget Land, saae hun en liden Byrre Lyng, men veed ej hvor han havde taget dette Lyng; ej heller ved hun, at han har skaaret Lyng, i Aschelandsnæsset.
Sagsøgerne begjerede Laugdag for den Paagjældende og Vidnet Ole Magnesen forelagt til næste Ting
af Dommeren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte men udeblevne Knud Michelsen Sletten gives Laugdag til neste Høste Ting for dette Skibrede at møde med Tilsvar i Sagen og Vidnet Ole Magnesen Qvalem forelægges til samme Tiid at møde til eedelig Vidnes byrd i Sagen at aflegge.
Nye Sag.
Lars Olsen Giere *imod Aschelands Ejere og Opsiddere.
Willum Rasmusen, Gunder Nielsen, Østen Andersen og Peder Pe-
1786: 89
dersen Ascheland mødte og til kjendegav med mundtlig Varsel til dette Ting at have ladet *indkaldede Lars Olsen Giere for ulovligt Lyng Skjær i {hans} deres Ejendom Gaard Aschelands Udmark, derom at høre under Faldsmaals Straf stevnte Vidner Olie Ragnalds Dotter Ystebøe \og/ Karen Torbiørns Dotter Soltvedt, derefter Dom derfore at liide og dette Søgemaals Omkostning at oprette.
Saavel den paagjeldende som Vidnerne mødte og vedtoege lovlig Varsel.
Derpaa frem kom:
1te Vidne Ole Ragnalds Dotter Ystebøe der efter at Edens Forklaring af Lov Bogen dem begge vare forelæst, aflagde Eed med oprakte Fingre efter Loven *af (og) vandt: at hun i dette Foraar ved Kyndelmisse Tiider {hans} \med/ indstævnte Lars Olsen Giere var i Aschelands Udmark og skar Lyng, comparentinden havde Aschelands Mændenes Tilladelse dertil, men veed ej om Lars Giere havde saadan Tilladelse; han skar ongefær 2 Kipper eller Kurve;
og da Vidnet intet videre havde at forklare blev det demitteret.
2det Vidne Karen Torbiørns Dotter Soltvedt, der efter at være formanet til Sandheds Vidnes byrd, aflagde Eed og vandt: {i alt} ej nogen sinde at have seet Lars Giere har skaaret Lyng i Aschelands Udmark, men vel hun som hans Tjeneste Pige, til hans Nytte, men dog ikke efter hans Befaling, at skjære i Aschelands Udmark;
1te Vidne Olie Rasmus Datter fremstoed igjen og vandt: at Lars *Ascheland ike selv var tilstæde den omvundne Tiid og skar Lyng, men vel hans Tjeneste Pige det nu førte Vidne Karen Torbiørns Dotter.
Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes forligte, at Lars Olsen Giere skulle til Citanterne betale udi Erstatning for den lidte Skade og de paa dette Søgemaal anvendte Omkostninger Toe Rigsdaler og Toe Mark, hvormed de begjerede Sagen ophævet.
Nye Sag.
Nordangers Opsiddere imod Gieres Opsiddere.
Hans Olsen, Mons Nielsen, Niels Monsen og Rasmus Magnesen Nordanger mødte og fremlagde skriftlig stævnemaal imod Gieres Opsiddere af 24de April 1786 imod Gaarden *Giernes Opsiddere, som her indtages, med paategnet Forkyndelse.
Af de indstævnte, til kjendegav Sagsøgerne, at have frafalt deres Søgemaal mod Rasmus Christiansen og Rasmus Monsen. men de andre begjerede de Paaraabt.
Ole Nielsen Giere {og} og Datter Marthe, saavelsom Lars Olsen og Tjeneste Pige Karie, mødte og vedtoeg lovlig varsel, saa mødte og Vidnerne og vedtoeg lovlig Varsel.
Parterne bleve derefter saaledes forligte, at de indkaldte Ole Nielsen og Lars Olsen Giere, skulde betale Hoved Citanterne til nogenlunde Erstatning for den lidte Skade og anvendte Omkostninger, den første Toe Rigsdaler og Tre Mark og den sidste Toe Rigsdaler inden Tvende Uger hvormed Sagen fra begge Siider er ophævet.
Da ingen havde viidere at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen
Dagen Nestefter den 17de Maji vedvarede Tinget med sam/m/e Laugret undtagen at No: 8 Peder Olsen Indre Sylte nu sad selv
og blev da først ved et
Udsættelses Ting for Alenfits Skibreede
udi Sagen, anlagt af Johannes Amundsen Toftinge imod
1786: 89b
Huusmanden sammestæds Lars Pedersen saaledes for Ret kjendt
Dømt og Afsagt
Lovlig indstævnte Huusmand paa Toftinge Lars Pedersen, som efter erholdte lovlig Varsel og Laugdag ej har haft det mindste at indvende imod Søgemaalet, tilpligtes at betale Sagsøgeren den for hans iboende Huus paa Citantens Ejendom i Toftinge fordrede Grunde Leje for 18 Aar med 16 s aarlig, følgelig tilsam/m/en Tre Rigsdaler saaog desuden Een Rdlr og Fem Mark for den/n/e Rettergangs Omkostning inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf under viidere lovlig Adfærd.
Derefter vedvarede Tinget for
Radøe Skibreede
og blev publ:
1. En Obl: af Christopher Andreas Myhlenphort til Michael Bøschen i Bergen stoer 87 Rdlr med 2den Pante Ret i Brudeknappen og hans ejende Andeel i Brattougle No: 23, datr: 16de Novbr: 1785 og indført i Pante Bogen f: 699.
2. En Nams Dom over sam/m/e Myhlenphort afsagt ved Bergens Byeting den 6te Martii 1786 erhvervet af Birke Dommer Møller indført for Alfts: (Alenfits) Skibr: i Pante Bogen f: 677.
3. Et Bygsel Brev fra Hr: Friman til Anders Joensen paa ½ Løb Smør og ½ Faars Leje i Frøetiold No: 24, forhen brugt af Arne Erichsen, imod at svare til dennes Enke aarlige Leve Kor 1 ½ Tønde Havre og Føde til en Koe samt frit Huus, datr: 17de Febr: 1786 med Revers.
4. Et Deele Brev efter unge Karl Ole Hansen fra Fieldsende af 16de Maji 1786, hvorved af 4 ½ M/ark Smør og 3 ¾ Kande Malts Leje i G:den Fieldsende No: 1 blev udlagt til Moederen Karie Mons Dotter og de 2 Brødre Haaver og Mons Hans Sønner 1 1/8 M/ark Smør og 15/16 K:de M: og til hver af de 2 Søstre Elisabeth og Karie Hans Døttre 9/16 M/ark S:r og 15/32 K:de M: indf: f: 703
5. Et Skifte Brev efter Hans Olsen Dalland af 31te Aug: 1785 hvorved af 1 Pd: 7 ½ M/ark Smør Skatte Skyld i Dalland No: 49 blev udlagt 10 ½ M/ark til hver af de 3 Døttre Anne, Karie og Brithe Hans Døttre.
6. Et Ditto efter Joen Olsen Dalland, sluttet 3de Decembr: 1785, hvorved af 14 M/ark Smør Skatte Skyld i Dalland No: 49 blev udlagt 3 ½ til Sønnen Ole Hansen Dalland, 7 7/8 til Enken Brithe Hans Datter Dalland og 2 5/8 til Creditor Knud Bircheland.
7. Et Deele Brev af 16de Maji 1786 efter Anders Johannesen Bircheland, hvorved af 2 Pd: 6 M/ark Smør og 12 Kander Malts Leje i Grindem No: 52 blev udlagt til hver af de 3 Sønner Johannes Andersen Dalland Sivert Andersen Manger og Hans Andersen Refsgaard, saavelsom Datteren Walborg Anders Datter gift med Knud Pedersen Bircheland 13 ½ M/ark S:r og 3 K:der Malt indf: f: 702
8. Et Skifte Brev efter Marthe Ellefs Dotter Tosche i Herløe Skibreede af 30te Augusti 1785, hvorved af 18 M/ark Smør
1786: 90
og 10 Kander Malts Leje i Udhelle No: 54 blev udlagt 9 M/ark S:r og 5 K:der Malt til Enkemanden Michel Willumsen Tosche, samt 4 ½ M/ark S:r og 2 ½ K:de M: til hver af de 2 Døttre Sirie og Anne Ellings Døttre
9. Et Bygsel Brev fra Krigs Commissaire Dahl til Ole Michelsen paa 12 M/ark Smør 8 Kander Malts Leje i G:den Houland No: 61, forhen brugt af Michel Olsen, datr: 4de Febr: 1786 med Revers
10. Et Ditto af Krigs Raad Koren til Mons Monsen paa 9 M/ark Smør og 9 K:der Malt i Nordanger No: 72 med Forbeholdenhed af Forkjøbs Ret til den Avl og Fisk, Lands Lod 1/5 Part af hvad der kastes ved Landet og at lade oprydde Huusmands Pladser, datr: 2den Febr: 1786 med Revers.
11. Et Ditto af Hr: Friman til Knud Johannesen paa 9 M/ark S:r 9 K:der M: og 1/8 Faars Leje i G:den Giere No: 74 af Ole Nielsens Brug, datr: 10de Novbr: 1785 med Revers.
12. Et Skjøde fra Rognald Rasmusen Pletten til Peder Lassesen paa 18 M/ark Smør og 12 K:der Malt i Pletten No: 77 for 55 Rdlr, datr: 27de Martii 1786 indført f: 703.
Penge Opbydelse
Willum Rasmusen Ascheland loed frembringe et Papiir, hvorudi skal være 20 Rdlr Banco, hans Myndtling Anne Anders Dotter Ascheland tilhørende som han begjerede udbuden til Udlaan imod sikkert Pant og Rentes Svarelse, eller i Mangel deraf forseglet.
Efter skeede Opbydelse anmeldte sig ingen hertil og der fore blev det frembragte Papiir inden Retten forseglet og tilbageleveret Frembringeren Haaver Wetaas.
Hr: Fogden loed fremlægge til Bielag ved Skatte Regnskabet
1. Odels Mandtallet for 1785, der inden Retten blev oplæst, og dertil forklarede den nærværende Almue, hvoriblant Haaver Nielsen Søre Wetaas og Johannes Andersen Dalland, at de derudi benævnte selv bruge de for dem anførte Jorde Parter.
2. Fortegnelse over Af- og Til-gangen i Vej Mandtallet for 1785, der inden [Retten] blev oplæst og uimodsagt hvorved var tilstæde Willum og Mons Helleland.
3. Fortegnelse over Fiske Voger, Qværner Huusmands og Engeslet Pladser, som inden Retten blev oplæst og dertil forklaret at her af ej gives fleere, hvorved var tilstæde Lars Dalland og Willum Dalland
4. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongel: ordinaire Skatter for 1te termin d: A: af Beløb 421 Rdlr 4 s der inden [Retten] blev oplæst og uimodsagt.
Da ingen efter 3 Udraab havde at udrette ved Tinget blev samme sluttet og ophævet.
Sommer Tinget for Echangers Skibreede 1786
Aar 1786 den 19de Maji blev paa Tingstædet Bernestangen holdt Som/m/er Ting for Echangers Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran f: 53
1786: 90b
ere anførte undtagen at for No: 5 Ole Larsen Biordahl sad Niels Olsen Echnes, hvilke alle have aflagt Eed, som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen
Først blev publ: de her foran f: 68 registrerede 6 Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve
Lars Hansen Egefit imod Rasmus Andersen Hougøen
Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Laugdag som han fremlagde med paategnet Forkyndelse saalydende.
Sagvolderen mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd afhjemlede under Eed Laugdagens Forkyndelse efter deres Paategning.
Sagsøgeren indloed Sagen Dom
Da ingen havde viidere at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen
Dagen Nestefter den 20de Maji vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd og blev da publiceret
1. Et Skjøde fra Ole Erichsen Elvig til Sønnen Niels Olsen paa 12 M/ark Smør og 8 K:der Malts Leje i G:den Elvig No: 1 for 25 Rdlr, dateret 1te Novembr: 1784 indført i Skjøde Bogen f: 706
2. Et Bygsel Brev fra Rector Arentz til Erich Andersen paa 27 M/ark Smør 12 Kander Korn og 1/3 Faars Leje i G:den Rølland No: 16, forhen brugt af Erich Olsen, imod at svare Enken Karen Ols Dotter aarlige Leve Kor 1 Tønde Korn og Føde for 1 Koe og 2 Smaler med frit Huus og Varme, datr: 10de Octobr: 1785 med Revers.
3. Aflyst en Obl: af Lars Olsen Hølleland til Haldor Jacobsen Nore Bysem, stoer 80 Rdlr med 1te Pante Ret i ½ Løb Smør i G:den Hølleland No: 7, datr: 24de Maji 1783 og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 19de Maji 1786
4. Afl: en Ditto af Niels Siursen Toft til Anders Halvorsen Aschevig stoer 60 Rdlr med 1te Pante Ret i 1 Pd: Smør og 1/6 Faars Leje i G:den Toft No: 24, datr: 5te Febr: 1780 og tingl: 25de Octobr: s: A: der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 19de Maji 1786.
5. Tingl: en Obl: af Niels Siursen Toft til Siur Dyrkolbotten og Johan/n/es Tverberg hver 75 Rdlr tilsam/m/en 150 Rdlr med 1te Pante Ret i 1 Pd: Smør og 1/6 Faars Leje i Gaarden Toft No: 24 dat: 20de Maji 1786, indført i Pante Bogen f: 706
6. Et Skifte Brev efter Tron Mathiasen Biørnevold sluttet 7de April 1786, hvorved af 1 Pd: 3 M/ark Smør og 1 Mæle Malts Leje i G:den Biørnevold No: 29 blev udlagt 13 ½ M/ark S:r og 6 K:der M: \til Enken Giøa Holgersdatter/ og liige Anpart til Datteren Anne Trons Datter if: f: 704
7. Et Skjøde fra Lars Olsen Hølleland til Johannes Pedersen paa ½ Løb Smørs Leje i G:den Hølleland No: 17 for 170 Rdlr, datr: 20de Maji 1786. indført i Skjøde Bogen f: 704(?)
8. Et Bygsel Brev af Knud Johannesen Todtland til Sevat Andersen paa 4 ¾ M/ark Smør og 4 ¾ Kande Malts Leje i G:den Houge No: 33, forhen brugt af Ole Haldorsen, datr: 20de Maji 1786 med Revers.
9. Et Skjøde fra Ole Haldorsen Houge til Sevat Andersen paa 13 ¼ M/ark Smør og 13 ¼ K:de Malts Leje i G:den Houge No: 33
1786: 91
for 103 Rdlr ? mrk ? s, datr: 12te Novembr: 1785, indført i Sk: B: f: 704.
10. En Obl: af Sevat Andersen Houge til Knud Todtland paa 30 Rdlr og Rasmus Lechnæs paa 50 Rdlr, tilsam/m/en 80 Rdlr, med 1te Pante Ret i 13 ¼ M/ark S:r og 13 ¼ K:de Malts Leje i G:den Houge No: 33, datr: 20de Maji 1786 og indført i P: B: f: 705.
11. Et Skifte Brev efter Koenen Ingebor Mons Dotter paa Qvamme, sluttet 31te Octobr: 1785, hvorved af 2 28/55 M/ark Smør 39/88 K:de Malt og 1/40 Faars Leje i G:den Aasgaard No: 34 blev udlagt 1 14/55 M/ark S:r 39/176 K:de M: og 1/80 Faar til Enkemanden Niels Iversen og liige *liige Anpart til den afdødes Fader Mons Olsen Essem if: f: 704
12. Et Bygsel Brev fra Mons Monsen Yttre Eide til Lars Steffensen paa 1 Pd: Smør og ½ Tønde Malts Leje i G:den Hegertvedt No: 39 forhen brugt af Christen Larsen, datr: 31te Maji 1785 med Revers.
13. Et Vilkors Brev af Lars Steffensen Hægertvedt til Christen Larsen og Hustrue paa Leve Kor af dette Brug i G:den Hægertvedt No: 39, datr: 28de Octobr: 1785. if: f: 704.
14. Et Skjøde af Elling Arnesen Nedre Echanger til hans Sted Søn Lars Joensen paa 8 M/ark Smør og 5 1/3 K:de Malts Leje i G:den Nedre Echanger No: 46 for 24 Rdlr, datr: 20de Maji 1786 indført i Skjøde Bogen f: 705
15. Et Vilkors Brev af Kjøberen {Joen} Lars Joensen til Sælgeren Elling Arnesen Nedre Echanger og Hustrue paa aarlige Leve Kor af dette Brug i Nedre Echanger No: 46, datr: 20de Maji 1786 if: i P: f: 705.
16. Et Skifte Brev paa Hielmaas efter Sergeant Halvor Halvorsen Sætre den 8de April 1786, hvorved 9 M/ark Smør og 9 Kander Malts Leje i G:den Hielmaas No: 44 blev udlagt Panthaveren Simon Iversen Aschevig, indført f: 707
17. Aflyst en Obl: af Halvor Halvorsen Sætre til Simon Iversen Aschevig stoer 30 Rdlr med 1te Pante Ret i 9 M/ark Smør og 9 K:der Malt i Hielmaas No: 44, datr: 22de Maji 1781 og tingl: 3de Novbr: s: A: der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 1te Maji 1786
18. Et Deele Brev efter Johannes Iversen Todtland af 20de Maji 1786, hvorved 6 M/ark Smør og 5 K:der Malts Leje i G:den Todtland No: 58 blev udlagt Sønnen Knud Johannesen Todtland og af 12 M/ark Smør og 8 K:der Malt i Yttre Eidsnæs No: 49 blev tillodnet Søn/n/en Knud Johan/n/esen Todtland 5 11/20 M/ark Smør og 3 7/10 K:de Malt og Datteren Gunilde Johan/n/es Dotter gift med Lars Siursen Yttre Eide 6 9/20 M/ark S:r og 4 3/10 K:de Malt, indført f: 708
19. Et Skjøde fra Enken Anne Johannes Dotter Indre Eide med Laugværge Gudmund Knudsen Indre Eide og Ole Andersen Biørsvig til Arne Larsen Toft paa 12 5/11 M/ark Smør og 6 9/53 K:de Malts Leje i Yttre Eide No: 60, indberegnet Kjøberens eget Udlæg derudi, det solgte for 32 Rdlr, datr: 20de Maji 1786, if: f: 706
20. Et Skifte Brev efter Iver Bergesen Indre Eidsnæs af 7de April 1786, hvorved af 10 11/16 M/ark Smør og 7 1/8 K:de Malts Leje i Gaarden Indre Eidsnæs No: 50 blev udlagt 5 11/32 M/ark S:r og 3 9/16 K:de M:
1786: 91b
til Sterboe Enken Giertrud Ols Dotter Indre Eidsnæs, 1 43/128 M/ark S:r og 57/64 K:de M: til hver af de 3 Sønner Berge, Ole og Halvor Ivers Sønner og 171/256 M/ark S:r og 57/128 K:de M: til hver af de 2 Døttre Brithe og Anne Ivers Døttre. indført i P: f: 704.
21. Et Bygsel Brev af Siur Rasmusen Echnesvog til hans Søn Rasmus Siursen paa 12 M/ark Smør og 10 K:der Malts Leje i G:den Todtland No: 58, forhen brugt af Knud Monsen, datr: 19de Maji 1786 med Revers
22. Et Skjøde fra Mons Johannesen stoere Urdahl med fleere til Mons Johannesen paa 18 M/ark Smørs Leje i G:den Egefit No: 70, indberegnet Kjøberens forrige Lod deri, det solgte for 24 Rdlr, datr: 19de Maji 1786, indf: i P: f: 704
23. Et Vilkors Brev af Mons Johannesen Egefit til Søsteren Anne Johannes Dotter paa Leve Kor af bemeldte Andeel i Egefit No: 70, datr: 19de Maji 1786, indf: i P: f: 705.
Lars Siursen Egefit fremstoed og begjerede at den af \ham/ imod Rasmus Andersen Hougøen anlagde Sag som i Gaar af ham er indladt til Dom, i den Sted maatte gives Anstand til nestkommende Høste Ting for dette Skibreede, for at besørge det viidere fornødne i Mangel af forventet mindelig Afgjørelse til den Tiid.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til neste Ting
Nye Sag
Fogden imod Brithe Jacobs Dotter Moe
Hr: Fogden Wangensteen loed ved Fuldmægtig Sr: Prom anmelde med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Brithe Jacobs Dotter Moe for begangne Lejermaal med Wiching Mathiasen at liide Dom til Bøders Udreedelse og Søgemaalets Omkostning at oprette.
Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Niels Olsen Echnes og Siur Rasmusen Echnesvog afhjemlede Forkyndelsen at Varseln for hende som forbemeldt at være skeet i hendes eget Paahør og Boepæl den 4de d: M:, det de bekræftede med Eed.
Sagsøgeren begjerede Laug dag for den udeblevne til neste Ting.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Birthe Jacobs Dotter Moe gives Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare.
Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet
1. Odels Mandtallet for Aaret 1785, der inden Retten blev oplæst og dertil forklarede den nærværende Almue, hvoriblant Siur Rasmusen Echnesvog og Arne Larsen Toft, at de derudi benævnte selv bruge de for dem anførte Jorde Parter.
1786: 92
2. Fortegnelse over Af- og Til-gang i Vej Mandtallet, som inden Retten blev oplæst og uimodsagt, hvorved var tilstæde Lars Egefit og Lars Yttre Eide.
3. Fortegnelse over Fiske Voger de stoere Qværner, Huusmands og Enge slette Pladser, som inden Retten blev oplæst {og uimodsagt} hvorved var tilstæde Ole Molvig og Haldor Biørnevold, og dertil forklaret at ej heraf gives fleere
4. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Kongel: Skatter for 1te termin d: A: af beløb 411 Rdlr 1 mrk 2 s, der inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsiigelse.
Da ingen efter 3 Udraab havde viidere at udrette ved Tinget blev sam/m/e sluttet og ophævet.
Sommer Tinget for Hosangers Skibreede 1786
Aar 1786 den 22de Maji blev paa Tingstædet Bernestangen holdt Sommer Ting for Hosangers Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere førte f: 54, hvilke alle have aflagt deres Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Fogdens Fuldmægtig Sr: Prom.
Først blev kundgjort de samme Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve 6 i Tallet som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 68.
Da ingen havde viidere at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen.
Dagen Nestefter den *2 en 23de Maji vedvarede Tinget med samme Laugretsmænd og blev da publiceret
1. En Obl: {af Johannes Jensen} af Johannes Jensen Næsse til Johannes Olsen Strømme stoer 30 Rdlr \uden Rente/ med 1te Pante Ret i 12 M/ark Smørs Leje i G:den Næsse No: 5, datr: 31te Octobr: 1785. if: i P: f: 709.
2. Et Skifte Brev efter Koenen Helge Johannes Dotter Møxter sluttet 1te April 1786, hvorved 23 1/5 M/ark Smør og 7 11/15 K:de Malt i G:den Møgster No: 11 blev udlagt Creditor Niels Olsen Møgster. if: P: b:
3. En Odels Lysning for Myndtlingen Magelie Ols Dotter fra Toschedahl til 12 M/ark Smør og 3 Kander Malts Leje i G:den Toschedahl No: 22, der beboes af Joen Siursen, datr: 26de Maji 1779 og tinglyst neste Dag indført i forrige Pr: f: 717.
4. Et Bygsel Brev fra Johannes Nielsen Leeraae til Gudmund Jacobsen paa 18 M/ark Smørs Leje i G:den Elvig No: 24 indtil Odelsmanden udsiiger ham, af Sviger Faderen Jacob Johannesens Brug, datr: 22de Maji 1786 med Revers
5. Et Skifte Brev efter Koenen Brithe Knuds Dotter Hoele af 1te April 1786, hvorved følgende Jordeparter i Hosangers Skibreede nemlig 6 M/ark S:r og 12 K:der Malt i Klefland No: 26. 2. 1 B/ismer Pund S:r og 18 K:der Malt i Aaseim No: 45. 3. Et Pund 3 3/5 M/ark Smør og 10 1/5 Kande Malt i Nore Møching No: 47 og 4. 18 M/ark Smør og ½ Faar i Fugledahl No: 75 saaledes blev udlodnet imellem Arvingerne at Enkemanden Ole Jacobsen Hoele af eenhver Jordepart nød den halve Deel, de 2 Sønner Niels Olsen og Jacob Olsen hver 1/5 Deel og Datteren Lisbet Ols Dotter 1/10 Deel i hver Jorde Part. f: 708
6. Et Ditto efter Koenen Sirie Rasmus Dotter Hannestvedt, af 4de April 1786, hvorved af 1 Pd: Smør og 1 Mæle Malts Leje i G:den Hannestvedt No: 32
1786: 92b
blev udlagt 12 M/ark S:r og 6 K:der M: til Panthaveren Magne Sævresen Galteland, 6 M/ark S:r 3 K:der M: til Sterboe Enkemanden Baste Bergesen Hannestvedt, og liige Anpart til Sønnen Berge Bastesen f: 708
7. Et Skjøde fra Johannes Monsen Birchelands Enke til Ole Olsen Fodtland paa 2 2/5 M/ark Smør og 1 3/5 K:de Malts Leje i G:den Fodtland No: 38 for 9 Rdlr, datr: 22de Maji 1786, indf: f: 710.
8. Et Skifte Brev efter Koenen Marthe Niels Dotter Galteland af 3de April 1786, hvorved af 9 3/5 M/ark Smør og 3 1/5 K:de Malts Leje i G:den Galteland No: 39 blev udlagt 2 2/5 M/ark S:r og 4/5 K:de M: til Creditor Niels Jørgensen Nore Øfsthuus, 3 3/5 M/ark S:r og 1 1/5 K:de M: til Sterboe Enkemanden Anders Nielsen Galteland og {liige} 1 4/5 M/ark S:r og 3/5 K:de M: til hver af de 2 Sønner Niels Monsen og Mons Andersen indf: f: 708
9. Et Skjøde fra Lars Johannesen Søre Møching til Sted Sønnen Mons Johannesen paa 12 M/ark Smør og 4 K:der Malts Leje i G:den Søre Møching No: 48, datr: 22de Maji 1786, if: f: 709.
10. Aflyst en Obl: af Michel Siursen Fitie til Anders Nielsen Helle stoer 132 Rdlr 3 mrk 4 s med 1te Pante Ret i 22 ½ M/ark S:r og 7 ½ K:de Malts Leje i G:den Fætie No: 51, datr: 22de Maji 1783 og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter paategnede Qvitering af Creditors Arvinger Besse Tørresen Refschre og Anders Nielsen Grosvig (Grøsvig) under 7de Decembr: 1785 og 14de Januarii 1786 for de 95 Rdlr 3 mrk 14 s og Debitor er selv som Arving efter Creditor ved Skifte af 21de Septembr: 1785 udlagt deraf 43 rdr 3 mrk 6 s
11. Tingl: en Obl: af sam/m/e Debitor til Jon Monsen Bircheland stoer 100 Rdlr med 1te Pante Ret i 22 ½ M/ark S:r og 7 ½ Kande Malts Leje i G:den Fætie No: 51, datr: 1te Novbr: 1785, if: f: 708
12. En Obl: af Mons Bastesen Hatland til Ole Aschildsen Nepstad stoer 50 Rdlr med 1te Pante Ret i 1 Pd: Smørs Leje i G:den Hatland No: 53, datr: 22de Maji 1786 if: f: 710.
13. Aflyst en Ditto af Mons Ellingsen Hougstvedt til Magne Olsen Grønaas stoer 30 Rdlr med 1te Pante Ret i 1 Pd: 2 M/ark S:r og 5 K:der Malt i Hougstvedt No: 56, datr: 22de Maji 1766 og tingl: s: D: der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 22de Maji 1786
14. Tingl: et Bygsel Brev af Rector Arentz til Niels Magnesen paa ½ Løb Smørs Leje i G:den Grønaas No: 59 forhen brugt af Magne Olsen, imod at svare til ham og Hustrue aarlig Leve Kor 3 Voger Havre Korn og Føde til 1 Koe og 4 Smaler, datr: 11te Maji 1784 med Revers
15. Et Vilkors Brev af Niels Magnesen Grønaas til Forældrene Magne Olsen og Hustrue paa aarlige Leve Kor af sam/m/e Brug, datr: 29de Octobr: 1784, if: f: 709.
16. Aflyst en Obl: af Lars Monsen Bircheland til Hammers Fattig Casse stoer 100 Rdlr med 1te Pante Ret i ½ Løb Smør og 6 K:der Malt i Bircheland No: 82, datr: 26de Maji 1779 og tingl: neste Dag, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Hammers Sogne Præst Hr: Geelmuyden under 22de Maji 1786.
1786: 93
17. Et Skjøde fra Lars Monsen Bircheland til Ole Johannesen Heggebøe paa ½ Løb Smør og 6 K:der Malts Leje i G:den Bircheland No: 82 for 170 Rdlr, datr: 22de Maji 1786, if: f: 710
18. Et Bygsel Brev fra Kjøberen Ole Johannesen Heggebøe til Sælgeren Lars Monsen paa sam/m/e ½ Løb Smør og 6 K:der Malts Leje i G:den Bircheland No: 82, datr: 22de Maji 1786 med Revers
19. Et Ditto fra Ham/m/ers Sogne Præst Geelmuyden til Hans Aschildsen paa 1 Pd: 16 ½ M/ark Smør og 18 K:der Malts Leje i G:den Blegelie No: 89, forhen brugt af Aschild Hansen imod at give Enken Barbra Anders Dotter frie Underholdning saalænge hun lever, datr: 20de Maji 1786 med Revers.
20. Et Skifte Brev efter Sirie Aschilds Dotter Tepstad af 30te Martii 1786, hvorved af 10 265/364 M/ark S:r og 9 183/616 K:de Malts Leje i G:den Tepstad No: 83 blev udlagt til Sterbboe Enkemanden Jørgen Aschildsen Tepstad 5 265/728 M/ark S:r og 4 799/1232 K:de Malt og liige Anpart til Datteren Märthe Jørgens Dotter
21. Aflyst en Obl: af Hammers Sogne Præst Geelmuyden til Madame Bergendahl stoer 150 Rdlr, med 1te Pante Ret i endeel Specificeret Løsøre, datr: 22de Aug: 1783 og tingl: 28de s: M:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Creditor under 20de Januarii 1786.
22. En Fæste Seddel fra Capellanen i Hosangers Kald Abel til Simon Gudmundsen paa en Huuse Grund paa Ødegaarden under Ham/m/ers Præste Gaard No: 96, dat: 31te Januarii 1786 med Revers indført i Skjøde Bogen f: 709.
Nye Sag
Fogden imod Dorthe Johan/n/es Dotter Toschedahl
Hr: Foged Wangensteen loed ved Fuldmægtig Sr: Prom anmelde at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Dorthe Johannes Dotter Toschedahl formedelst begangne Lejermaal og avlede uægte Barn sidst i Martii Maaned d: A: at liide Dom til Lejermaals Bøders Udreedelse og Søgemaalets Omkostning at oprette.
Den paagjældende mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Steffen Hatland og Johannes Olsen Bernæs bevidnede under Eed at have forkyndt hende Varselen som foranført i Gaar 14 Dage siden i eget Paahør og Boepæl.
Sagsøgeren begjerede Laugdag for hende til neste Ret
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Dorthe Johan/n/es Dotter Toschedahl gives Laug Dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.
Hr: Fogden loed fremlægge til Bielag ved Skatte Regnskabet
1. Odelsmandtallet for 1785, der inden Retten blev oplæst og dertil forklarede den nærværende Almue at de deri benævnte selv bruge de for dem anførte Jordeparter, hvoriblant var Iver Elvigsbotten og Lars Bircheland.
2. Fortegnelse over Fiske Voger stoere Qværner, Huusmands og Enge slet Pladser, der bleve oplæst inden Retten og dertil forklaret af Almuen, hvoriblant Johan/n/es Indre Bernæs og Johan/n/es Mielstad at deraf ej gives fleere.
1786: 93b
3. Fortegnelse over Af- og Til-gang i Vej Mandtallet der blev oplæst inden Retten og uimodsagt, hvorved var tilstæde Jon Toschedahl og Hans Blegelie
4. Fortegnelse over de ubetalt Høy Kongel: ordinaire Skatter for 1te termin d: A:, der inden Retten blev oplæst og uimodsagt af Beløb 446 Rdlr 5 mrk 4 s
Da ingen efter 3 Udraab havde viidere at udrette ved Tinget blev sam/m/e sluttet og ophævet.
Sommer Tinget for Mielde Skibreede 1786
Aar 1786 den 26de Maji blev paa Tingstædet Nedre Mielde holdt Som/m/er Ting for Mielde Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran f: 59 ere anførte og alle have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev kundgjort de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve 6 i Tallet som her foran ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 68.
Arve Torsen Nore Reigstad til Tings Vidne ang:
bort komne Munderings Sager.
Arve Torsen Nore Reigstad mødte og anmeldte at han som Lægdsmand i September Maaned 1785 havde udleveret til Soldaten i Lægdet No: 24 Niels Joensen Reigstad da han som Feldt Artillerist var ind kommanderet til Bergen til Canon Excercise følgende Munderings Stykker 1 Hat, 1 Kjole, 1 Væst 1 Par Buxer \og ……../, 1 Skjorte, 1 Par Skoe med Spender, 1 Par Stifletter \1 Hals Laas og Haar baand/ af den nye Mundering, saa og en gammel Bandalier med Taske et gammelt Gehæng med Spende og en gammel Cardon Rem, og da denne Soldat paa den/n/e Commandoe tour er deserteret og ej kommet tilbage med disse Munderings Stykker, maatte han Lægsmand for at undgaae Ansvar her fore begjere et eedeligt Tings Vidne herom, til hvilket at anhøre han havde averteret Compagniets nu værende Chef Hr: Capitaine von Thodahl
Paa Hr: Capitaine von Thodahls Vegne mødte efter hans Ordre Hr: {Ca} Sergeant Niels Olsen Kleveland og vedtoeg Varsel.
Derpaa fremkom som
1te Vidne Brithe Ols Dotter, tjenende hos Sagsøgeren hendes Sted Fader, der aflagde Eed og vandt at det i alt forholder sig som \herom/ andraget er af hendes Sted Fader
2det Vidne Niels Nielsen Søre Reigstad aflagde Eed og vandt at i Septembr: Maaned 1785 saae Deponenten Soldaten og Feldt Artilleristen Niels Jonsen at kom/m/e til Lægds G:den Nore Reigstad, som Deponenten sluttede at være i det Ærende at hente sine Munderings Sager, da han, som tjente i Byen, ellers intet havde der at
1786: 94
bestille, men Vidnet var ej tilstæde ved Annammelsen deraf eller talte med ham siden, men efter den Tiid hørte Vidnet det af Lægds manden og hans Sted Datter Brithe Ols Datter.
3. Comparenten Arve Torsen Nore Reigstad aflagde tillige Eed og derved bekræftede foran førte sit Andragende, hvornest han begjerede Tings Vidnet sluttet og sig beskrevet meddeelt paa slet Papiir og uden Betaling, som en Sag der betræffer Hans May:ts Tjeneste, der blev bevilget.
Nye Sag
Petter Brus imod Tosten Watle.
Kjøbmanden i Bergen Petter Brus loed ved Lensmanden Niels Reveim anmelde at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Tosten Johannesen Watle for Regnings Krav for betroede Korn Vahre af Beløb 18 Rdlr at liide Dom til Betaling med Rente fra Stævningens dato og Søgemaalets Omkostning at oprette.
Den indstævnte mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Niels Reveim og Mons Nielsen Eide bevidnede under Eed at have forkyndt ham forestaaende Varsel i eget Paahør og Boepæl for omtrent 3 Uger siden.
Sagsøgeren loed begjere Laug dag for den udeblevne til neste Ting.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Tosten Johannesen Watle gives Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.
Da ingen havde viidere at føre i Rette beroer Tinget til i Morgen
Dagen Nestefter den 27de Maji vedvarede Tinget med samme Laugrets Mænd.
Nye Sag
Klokker Ibsen imod Ole Monsen Hundhammer
Klokkeren til Hougs Præstegjeld Jacob Ibsen anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet sin Lejlænding Ole Monsen Hundhammer for mislig Opfyldelse af hans Bygsel Brev i det han tvertimod sammes Indhold har udhungret den af Citanten til Foster hafte Koe, derom at anhøre Vidner og liide Dom til Opretning saavelsom at erstatte Søgemaalets Omkostning.
Paagjældende Ole Monsen Hundhammer mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Niels Reveim og Mons Nielsen Eide bevidnede under Eed at have forkyndt ham forestaaende Varsel den 8de d: M: i eget Boepæl og Faderens Mons Steffensens Paahør.
1te Vidne Niels Olsen Mæhle, der aflagde Eed og vandt at i Martii Maaned indeværende Aar var Vidnet
1786: 94b
tilligemed hans Naboe Johannes Larsen Mæhle henrejst til ind stævnte Ole Monsen Hundhammer for der efter Citantens Forlangende at besee den hos ham af Citanten til Foster hensatte Koe og befandt samme da ganske uforsvarlig fremfødet og udhungret, uden at have anden Lyde eller Sygdom, saa at den i slig Tilstand neppe var værd 2 Rdlr, og foregav den indstævnte da til Undskyldning her fore at en anden Koe havde opædt Foederet for denne, og den/n/e Koe befandtes da saa aldeeles udhungret at den ej kunde staae eller rejse sig selv men med Folks Hjelp rejstes paa Beenene, hvilket den indstævnte da selv tilstoed at have maattet gjøre nogle Gange.
2det Vidne David Joensen Romsloe aflagde Eed og vandt at ved St: Hans Dags Tiid 1785 {var} \fik/ Vidnet fra Hundhammer til Som/m/er Græsning hos sig en Koe Citanten tilhørende, som i Følge Bygsel Brevet var paa Foeder hos indstævnte Ole Monsen Hundhammer og havde været der den ganske Vinter over og da var denne Koe meget slet fremfødet og nesten udhungret saa at den med Nød kunde staae og gaae paa Beenene, og om Høsten 1784, da Vidnet havde solgt Citanten denne Koe, var den i meget goed Stand og vel ved Magt.
Sagsøgeren anmeldte som Vidne i den/n/e Sag under Lovens Falsmaal at have indkaldet Johannes Larsen Mæhle at aflægge eedeligt Vidnes byrd herom.
Denne mødte ikke efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Niels Reveim {og Mons Nielsen Eide bevidnede under Eed at} og Niels Olsen Mæhle bevidnede at have forkyndt ham bemeldte Varsel den 10de d: M: i eget Paahør og Boepæl, det de bekræftede med Eed.
Sagsøgeren begjerede Laug dag for den ind stævnte og Forelæggelse for det udeblevne Vidne til neste Ting
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Ole Monsen Hundhammer gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare, ligesom det udeblevne Vidne Johannes Larsen Mæhle til sam/m/e Tiid forelægges under Lovens Falsmaal at møde og eedeligt Vidnes byrd i Sagen at aflægge.
Nye Sag
Klokker Ibsen imod Ole Monsen Hundham/m/er
Klokkeren i Hougs Præstegjeld Jacob Ibsen mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet sin Lejlænding Ole Monsen Hundhammer for udsagde og ….(?) og utilbørlige Ord imod ham at anhøre Vidner og liide Dom til Undgjældelse
1786: 95
og Søgemaalets Omkostning at oprette.
Den paagjældende mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Niels Reveim og Mons Nielsen Eide bevidnede under Eed at have forkyndt ham bemeldte Varsel den 8de d: M: i hans Boepæl og Faders Mons Stephensens Hundhammers Paahør.
Derefter fremkom som
1te Vidne Tosten Johannesen Watle der aflagde Eed og vandt at noget førinden Juul nest afvigte var Vidnet tillige \med/ Enken og Huus Koenen Magdelie Johannes Datter Uhren under Hougs Præste Gaard i Hundhammers Udmark at hugge lidt Brænde efter dertil erholdte Tilladelse af Citanten som Jorddrot af bemeldte Gaard og da indstævnte Ole Monsen Hundhammer kom ud til dem og spurgte med hvad Adgang de foretoeg sig saadant og de havde svaret der til at have Tilladelse af Citanten hans Jord drot, sagde bemeldte Ole Monsen Hundhammer til dem jeg giver Døden og Djevelen baade i Klokkeren og Jer, {og før jeg} men Vidnet og bemeldte Koene vedblev dog efter deres Tilladelse at hugge der en Baad fuld med Riis Veed, som de bragte med sig, og Ole paastoed at de tillige skulle bede ham om Forlov dertil og ej Klokkeren.
2det Vidnet Magdelie Johannes Datter Enke og Huus Koene i Uhren under Hougs Præste gaard, der aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med 1te Vidne.
Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Ole Monsen Hundham/m/er gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare.
Dernæst blev Publiceret
1. Et afkald af Aschield Aamundsen Leknes paa egne og Brødres veigne til Stephen Erichsen Eyde No: 2 for hans Søsters Marite Aamunds Datters Arv tilfalden ved Skifte paa Gaarden Eyde af 11te febr: 1782, stoer 56 rd 5 mrk 15 s; med interrese dateret 15de Maij 1786, og inf: fol: 711
2. Et Ditto af Aschield Aamundsen Leknes paa egne og Brødres veigne til Stephen Erichsen Eyde for deres afdøde Søsters Marite Aamunds datters Arve Lodder tilfalden ved Skifter paa Fyllingen af 6te Apr: 1758. og paa Eyde af 13de Novbr: 1765 tilsam/m/en 155 rdr 5 mrk 1 s. med interresse dateret 15de Maij 1786. og indført fol: 711.
3. Et Skiftebrev efter Koenen Ingebor Ellings datter Hauge af 28de Martij 1786, hvorved af ½ Løb Smør ½ t: Malt i Gaarden Houge No: 16 blev udlagt til Enkemanden Johan/n/es Nielsen Houge 18 M/ark Smør 12 Kander Malt til hver af de 3 Sønner Niels, Elling, og Johan/n/es Johannesøner {hv} 4 M/ark Smør og 2 2/3 K:de Malt og til hver af de 3 Døttre Kari, Marite og Barbra Johan/n/es døttre 2 M/ark Smør og 1 1/3 Kd: Malt indført fol: 711.
4. Et Skiøde fra Lars {Ander} \Elling/sen Houge til Sønne Søn/n/en Lars Andersen paa 18 M/ark Smør 1 Mæhle 1 ½ Kande Malt og 1/7 skl: Penge i Houge No: 16 for 60 Rdr dat: 26de Maij 1786. indf: 712.
5. Et Vilkaars brev fra Kiøberen Anders Larsen Houge til Lars Ellingsen paa Leve Kaar af Lige Anpart i Gaard: Houge No: 16. dateret 26de Maij 1786. indført fol: 713.
6. Eet Skiøde af Johan/n/es Monsen søre Wefle til Ole Olsen paa 1 pd: Smør og 1 Mæhle Malts Leje i Wefletved No: 18 for 160 Rdr dat: 24de Apr: 1786. og indført fol: 712.
7. En Oblig: af Ole Olsen Wefletved til Myntl: Marte Olsdatt: fra Lie stor 98 Rdr med 1te Pante Rett i Et pd: Smør 1 Mæhl: Malt i Wefletved No: 18, dat: 24de Ap: 1786.
1786: 95b
8. Et Skiftebrev efter Kari Larsdatter søre Kleppe af 22de Martij 1786, hvorved af 7 1/5 M/ark Smør og 3 4/5 Kande Malt i Gaarden søre Kleppe No: 33. blev udlagt 2 2/5 M/ark Smør og 1 4/15 Kd: Malt til Creditor Aasmund Bryninger til Enkemanden Knud Monsen søre Kleppe og Sønnerne Lars og Mons Knudsen hver 1 1/5 M/ark Smør og 19/30 Kande Malt og Ole Knudsen samt Ole Michelsen Hofden hver 3/5 M/ark Smør og 19/60 Kande Malt indført fol: 711.
9. Aflyst en Obligation af Mons Erichsen Niaastad til Anders Erichsen og Brite Erichsd: Niaastad stoer 49 rdr 2 mrk 4 s med 1te Pante Rett i 18 M/ark Smør 9 Kander Malt i Niaastad No: 34 dat: 30te Maij 1778. Tingl: s: d:, der nu er indfriet efter paateigned Qvitering af 26de Maij 1786
10. Tinglyst et Skiøde fra Mons Erichsen Niaastad til Knud Joensen Olsnes paa 18 M/ark Smør 9 {M/ark} Kdr: M: i Niaastad No: 34. for 103 rdr dat: 26de Maij 1786. og indført fol: 713.
11. Eet Bøxelb: af Knud Jonsen Olsnes til Selgeren Mons Erichsen paa 18 M/ark Smør og 9 Kdr: M: i gaarden Niaastad No: 34. dat: 26de Maij 1786. med Revers.
12. Eet Ditto fra Forpagteren af Hougs Jordegods Johan/n/es Foustad til Rasmus Joensen paa Eet pund 3 M/ark Smør og 12 Kander Malt i gaarden Hartved No: 42. forhen brugt af Mons Andersen imod at svare Aarlig Leve Kaar til hans Enke Barbra Johan/n/es datter 1 ½ t: Korn og føde for 1 Koe og 2 Smaler dat: 18de Maij 1786. med Revers.
13. Eet Ditto af Fanøe Sogne Præst Brandahl til Rasmus Nielsen paa 1 pd: 6 M/ark Smør og 1 Mæhle Malt i gaarden Littun No: 43. forhen brugt af Anders Johan/n/esen dat: 26de Jan: 1786. med Revers.
14. Eet Skifte brev efter Enken Anna Knuds datter paa søre Reveim af 24de Martij 1786, hvorved 18 M/ark Smør og 6 Kand: Malt i Gaard: Schierping No: 44. blev udlagt Datter Datteren Anna Engebricts datter fra søre Reveim indført fol: 714.
15. Aflyst en Obl: af Johan/n/es Dagsen Audestad til Hougs Præstegields Fattig Casse stor 25 rdr med 1te Pante Rett i hans Ejende Anpart i gaard: Audestad dat: 17de febr: 1766. og Ting Lyst ved Som/m/er tinget s: A:, der nu er indfriet ved paateig: af Hr: Arentz under 25de Maij 1786
16. Een Oblig: af Michel Johan/n/es: Audestad til Myntl: Ingebor Johan/n/esdr: Teigland stor 50 Rdr med 1te Pante Rætt i 1 pd: Smør 15 Kdr: Malt i Audestad No: 48. dat: 27de Maij 1786. og indf: fol: 715
*18. Eet Skiøde fra Johan/n/es Dagsen Audestad til Daniel Fabiansen paa 1 pd: Smør 15 Kdr: M: i Audestad No: 48. for 98 Rdr dat: 26de Maij 1786. og indf: fol: 713.
*20. Een Oblig: af Daniel Fabians: Audestad til Joen Monsen Bircheland i Bergen stoer 98 rdr med 1te Pante Rett i 1 pd: Smør 15 Kdr: M: i Audestad No: 48. dat: 26de Maij 1786. og indført fol: 714.
21. Aflyst en Obligation af Jens Hansen Mæhle til Christine Marie Nesgaard stor 45 rd med 1te Pante Rett i 1 pd: 7 ½ M/ark Smør og 2 Mæhl: 7 ½ Kand: Malt i Mæle No: 49 dat: 3de Junj 1784 og Tingl: sam/m/e dag der nu er indfriet efter paateig: qvitering af *Creditrigs (Creditor) under 24de Maj 1786.
22. Eet Skifte brev efter Jens Hansen Mæhle af 17de Martij 1786. hvorved \af/ 1 pd: 7 ½ M/ark S: og 2 Mæhl: 7 ½ Kand: Malt i Mæhl No: 49. blev udlagt Panthaversken Christiene Marie Nesgaard 15 ¾ M/ark Smør og 15 ¾ Kd: Malt. Creditor Hans Bryning 2 5/8 M/ark S: 2 5/8 Kd: Malt, Stervboe Enken Brite Niels datter Mæhle 6 9/16 M/ark S: 6 9/16 K: M: Sønnen Niels Jensen 3 9/32 M/ark S: 3 9/32 Kd: M: og de 2de Døttre Ana Jensdr: den ældre og yngre 1 41/64 M/ark S: 1 41/64 Kd: M: indført fol: 711.
23. Eet Ditto efter Ana Nielsdr: Hanisdahl af 16de Martij 1786. hvorved 12 M/ark S: 8 Kd: M: i Hanisdahl No: 53. blev udlodnet i forskiellige smaae Parter til 8te Creditorer og en Liden Part til Enkem: Aschield Lars: Hanisdahl. indført fol: 712.
24. Eet Ditto efter Magdeli Larsdr: Hartved af 21de Martij 1786, hvorved af 18 M/ark S: 4 Kd: M: og 1 skl: Penge i Øfstemielde No: 58 blev udlagt Stervboe Enkem: Ole Johan: Hartv: 12 M/ark Smør 2 2/3 Kd: M: og 2/3 skl: Penge, og Søn/n/en Johan: Ols: Havre 6 M/ark S: 1 1/3 Kd: M: 1/3 s: Penge indført fol: 711.
25. Et Deele brev efter Enk: Marte Johan/n/esdr: Ascheland af 26de Maij 1786, hvorved ½ Løb Smør 8te Kander Malt og ½ skl: P: i gd: Øfstemielde No: 58. blev udlagt 18 M/ark S: 4 Kd: M: ¼ skl: P: til hver af de 2 Søn/n/er Ole Ols: Rivenes og Johan/n/es Ols: N: Ascheland, indf: fol: 713.
26. Eet Skiøde af Johan: Ols: Hafre til Ole Joh: Hartved paa 6 M/ark S: 1 1/3 Kd: M: 1/3 skl: P: i gd: Øfst: (Øfstemielde) No: 58. for 10 rd 4 mrk, dat: 26de Maij 1786. og indført fol: 714.
27. Eet Skiøde fra Einer Monsen Asch med flere til Mons Gudmunds: Øfstemieldes Stervboe paa 6 2/3 M/ark Smør 1 39/40 Kd: M: og 10/27 skl: P: i gd: Øfst: No: 58 for 23 rd dat: 25de Novb: 1785.
28. Eet Skifte b: efter Mons Gudmund: Øfstem: begynt 25de Jul: 1785. og slut: 24de Martij 1786 hvorved 6 2/3 M/ark S: 1 39/40 Kd: M: 10/27 s: P: i gd: Øfst: No: 58. er udlagt til Stervb: E: Kari Monsdr: Øfst: indført fol:
1786: 96
29. Eet Skiøde fra Niels Anders: Havre til Sønnen Haldor Nielsen Dahle *for (paa) 22 ½ M/ark S: og 12 Kd: Malt i gaard: Havre No: 72. for 60 rdr dat: 27de Maij 1786. indført fol: 714.
Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet
1.Odels Mandtallet for 1785 der inden Retten blev oplæst og dertil forklaret af den tilstæde værende Almue og hvoriblandt Anders Larsen Houge og Johannes Olsen Hannisdahl, at de der anførte selv bruge og beboe de for dem anførte Jordeparter.
2. Fortegnelse over Af og tilgangen i Vejmandtallet der blev oplæst inden Retten *blev *oplæst og uimodsagt og hvorved var tilstæde Mons Niaastad, Daniel Audestad.
3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Kongelige Skatter for første Termin dette Aar af Beløb 476 rdr 12 s der inden Retten blev oplæst og uimodsagt
Efter Udraab indfandt sig ingen som havde videre ved Tinget at udrette, thi blev samme ophævet.
Sommer Tinget for Arne Skibreede 1786
Aar 1786 den 29de Maji blev paa Tingstædet Nedre Mielde holdt Sommer Ting for Arne Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran findes anførte f: 62 og 63 og alle have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev kundgjort de samme Høy Kongelige Anordninger og Amts Breve 6 i Tallet som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartots Skibreede og her foran f: 68 ere registrerede.
Nye Sag
Jonas Helt i Bergen imod Giert Storm af stoere Sandvigen.
Procurator Schnabel mødte for Sagsøgeren og fremlagde en Kaldseddel af 13de d: M: imod Giert Storm af stoere Sandvigen med paategnet Forkyndelse saa lydende.
Den Saggivne mødte ej efter Paaraab og Kaldsmændene afhjemlede under Eed Forkyndelsen efter deres Paategning.
Pr: Schnabel begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Giert Storm gives Laugdag til neste Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.
Nye Sag
Ole Hansen Thune imod Hans Lorentz Fæster af stoere Sandvigen.
Sagsøgeren frem lagde en Kaldseddel af 3de Decembris sidstleden med paategnet Forkyndelse saa lydende.
Procurator Schnabel mødte efter Borger Hans Lorentz Fæsters Forlangende og meldte at han ej efter adskillige igjentagne Anmoedninger har kundet bekomme Gjenpart af Ole Thunes Stævnemaal, som i Fæsters Fraværelse er forkyndt, skjønt denne nogle Øjeblik efter Forkyndelsen da han kom tilbage til sit Huus loed forlange Stævningen til Gjennemlæsning eller og at erholde Gjenpart af samme, hvor fore Fæster paa Grund af Lovens 1 – 4 – 4 protesterede imod Stævningens Antagelse, i Øvrigt imodsagde han Sag-
1786: 96b
givelsen og forbeholdt sin Ret saavelsom tilbørlig Satisfaction hos Ole Thune.
Sagsøgeren tilkjendegav at Sagvolderen ej er blevet negtet Gjenpart af Stævnemaalet naar han vilde selv ville afskrive den i Comparentens Huus, og formoedede dom fore at dette Foregivende ej kommer i Betragtning men paastoed Sagens Fremgang og de mødende Vidner examinerede efter de nu fremlagde og af ham underskrevne qvæstioner, der ere saalydende.
Pr: Schnabel sagde at Ole Thunes egen gjorde Declaration viiser at Fæster ej har nydt lovlig Pleje, da det efter den allegerede Lovens Articul paaligger Sagsøgeren at meddeele den Søgte Gjenpart, som han ej har vildet, hvor fore Fæster ej har kundet begjægne Citanten med Contra Stævning, som absolut i denne Begivenhed havde været fornøden. Comparenten vedblev der fore sin Benegtelse og Protest imod Stævningen.
Citanten Ole Thune vedblev sit forrige.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Efter den allegerede Lovens 1 – 4 – 4 har Dom/m/eren ingen Adgang at afviise Stævnemaalet, da det ej ere beviist at Sagvolderen der af er negtet Gjenpart og Forkyndelses Paategningen viiser at det ej da blev forlanget.
Pr: Schnabel maatte i Anledning af Rettens Kjendelse begjere Ole Thunes fremlagde Stævning til Eftersyn og ellers at Sagen for det første maatte beroe til i Morgen, Der blev bevilget.
Nye Sag
Niels Olsen Blom imod Ole Andersen Yttre Taqvam.
Procurator Schnabel mødte for Niels Olsen Blom og anmeldte at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet ind kalde Ole Andersen Yttre Taqvam for skyldigværende 80 Rdlr efter Pante Obl: af 4de Junii 1775, som under 14de Junii 1785 lovlig er opsagt, at liide Dom til Betaling med Renter fra Aarsdagen 1785 og Søgemaalets Omkostning skadesløs at oprette, hvilken Obl: og Opsiigelse {ej} han fremlagde in originali saa lydende.
Den Paagjældende mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Johannes Fougstad og Fabian Bessesen Thuenæstvedt bevidnede under Eed at have forkyndt ham forestaaende Varsel i eget Paahør og Boepæl for meere end 14 Dage siden.
Procurator Schnabel begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.
Af Dommeren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Ole Andersen Yttre Taqvam gives Laug Dag til nestkommende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.
1786: 97
Axel Olsen Yttre Taqvam imod Simon Olsen Indre Taqvam
Den indstævnte æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra sidstleden Høste Ting og anmeldte med mundtlig Varsel *Varsel til dette Ting at have contra stævnet Hoved Citanten Axel Olsen Yttre Taqvam til Doms Liidelse og Vidner at anhøre i denne Sag og med fleere Vidner Johan/n/es Andersen paa Taqvam
Hoved Citanten \og bemeldte Vidne/ mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Johannes Johannesen Indre Arne og Fabian Bessesen Thuenestvedt bevidnede for henved 6 Uger at have forkyndt ham foranførte Contra Stævning i eget Paahør og Boepæl, saaog sam/m/e Tiid under Falsmaal at have indkaldet udeblevne Johannes Andersen tjenende hos Sergeant Berger paa Indre Taqvam til Vidnesbyrds Aflæg i den/n/e Sag i eget Paahør og Tilholds Stæd, det de bekræftede med Eed.
Derpaa frem kom efter Contra Stævningen som
1te Vidne Magne Johannesen, tjenende hos Lars Monsen Hoele og forhen paa Indre Taqvam, der aflagde Eed og vandt at have været tilstæde ude paa Marken paa Gaarden Indre Taqvam i Spade Aandens Tiider først i Maji Maaned 1785 tilligemed de efter Hoved stævningen førte 2de Vidner da de paasøgte Skjælds Ord passerede og hørte da at Hoved Citanten Axel Olsen Yttre Taqvam først beskyldte Contra Citanten Simon Olsen Indre Taqvam for at have frastjaalet hans Husbonde en Spade med Tilføyende Du er en gammel Tyv førinden at Contra Citanten Simon igjen udskjældede ham for Tyv, og imedens at Vidnet var inde i Huuset at spiise og havde efterladt paa Marken den Spade han da der havde brugt til sit Arbejde, havde Hoved Citanten bemægtiget sig sam/m/e Spade, den han sagde at tilhøre hans Husbonde og tilstoed ved Vidnets Tilbagekomst ud til Arbejdet paa Marken at have gjort det paa Grund der af.
2det Vidne Marthe Niels Dotter Bredsteen, nu tjenende paa Helleland men forrige Aar hos Sergeant Berger paa Indre Taqvam, aflagde Eed og vandt at i Spade Aanden først i Maji Maaned 1785 var Vidnet ude paa Marken i Arbejde paa Indre Taqvam og hørte da Hoved Citanten høymælet at udskjælde Contra Citanten for en Tyv, men hørte ej at denne sidste igjen udskjældede ham der fore, da hun stoed længere borte fra det Stæd hvor de vare samlede end de andre Vidner
Contra Citanten begjerede Laug dag for Parten og Forelæggelse for det udeblevne Vidne til neste Ting.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig contrastævnte Axel Olsen Yttre Taqvam gives Laug Dag til nestk: Høste Ting at møde med Tilsvar til Contra Søgemaalet, ligesom det udeblevne Vidne Johannes Andersen tjenende paa Indre Taqvam til sam/m/e Tiid forelægges under Lovens Falsmaal at møde og eedeligt Vidnesbyrd i Sagen at aflægge
1786: 97b
Nye Sag
Fogden imod Johannes Olsen Espelie
Hr: Foged Wangensteen tilkjendegav at han i Følge Amtets Ordre paa Justitiens Vegne til dette Ting havde indkaldet Johannes Olsen Espelie for hans forargelige dristige og lovstriidige Forhold, og fremlagde 1. Amtets derom ergangne Ordre af 18de Martii sidstl: og dernest hans skriftlige Stævning af 7de April sidstl:, efter hvilken han begjerede de indstævnte paaraabte og Vidnerne afhørte.
Bemelte Bielag indtages her efter hinanden.
Paagjældende Johannes Olsen Espelie mødte ikke efter Paaraab og Stævningens Forkyndelse for ham blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.
Ellers mødte for ham som beskikket Defensor Lensmanden Johannes Faugstad.
Derpaa fremkom
1te Vidne Joen Michelsen Espelie aflagde Eed og vandt af den ind stævntes Hustrue Gurie Anders Dotter at have hørt at Sagvolderen hendes Mand havde forbudet hende at gaae til Kirke og Guds Huus og at hun af ham var blevet slaget naar hun desuagtet havde gjort \det/ og da Præstens Medhjelpere havde været hos ham at formane ham herom beklagede hun sig over at han havde med Fødderne trædet hende paa Brystet og da Medhjelperen var hos ham, nemlig Mons Hansen Westerlie for at tilholde ham at søge Kirken og communion var Vidnet tilstæde og hørte Saggivne Johannes Espelie svare der til, det kunde være godt nok naar der var Mangel paa Meel. Det er tillige Vidnet som Naboe bekjendt at den Saggivne ej i de sidste 2 Aar nogentiid har søgt Kirke og at Sogne Præsten adskillige Gange paa sine Kirke Rejser har faret til Gaarden Espelie i Ærende at formane ham herom men aldrig fundet ham hjem/m/e da han naar han i Forvejen fik det at viide rejste bort til Byen.
2det Vidne Arent Jansen {Wester}\Espe/lie aflagde Eed og vandt i alt eensstemmig med 1te Vidne med det Tilføyende at Sagvolderens Hustrue tillige havde beklaget sig at han efter at Præsten havde været der, havde sagt at han vilde bruge skarpt i mod hende enten Øx eller Kniv. I Øvrigt er det Vidnet bekjendt at han er af meget voldsom/m/e Sinde Liidelser uregjerlig og underlig i sit Forhold, hvilket han endog har yttret imod Vidnet selv.
3die Vidne Jorne Jens Datter Horvig nu tjenende paa Mellingen men forhen hos Sagvolderen, der aflagde Eed og vandt at i de 2 Aar hun var i Tjeneste hos Saggivne Johannes Espelie saae hun ham 2 á 3 Gange at begjægne Koenen ilde med Hug og Slag, i Anledning at Præsten og hans Medhjelpere havde været der, deels med sine Hænder og deels den eene Gang at han i Sængen stoed og trædede hende med Fødderne paa Brystet, hvorover hun havde Smerter i nogle Dage, og det uden at Koenen saavidt Vidnet havde fornummet havde givet ham nogen Anledning
1786: 98
til saadant eller Vreede men tvertimod var altiid skikkelig imod ham, og ved disse Lejligheder var ingen fleere tilstæde end hans smaa Børn og Vidnet som var det eeneste Tjeneste Menneske deri Huuset. I Øvrigt forklarede hun eensstemmig med 1te Vidne i de{n} sidste Perioder af hans Forklaring med det Tilføyende at han var hæftig i sine Sinds Liidelser vreedagtig voldsom og uregjerlig med Banden og Dominering og hengiven til Drukkenskab og ofte beskjænket
4de Vidne Erich Jansen Mellingen, der aflagde Eed og vandt eensstem/m/ig med 1te Vidne i Henseende Koenens Beklagelse over ond Medfart af Saggivne Johan/n/es Espelie, saa og om Kirke gange Forsøm/m/else i de sidste Aar og at Præsten ej fandt ham hjem/m/e fordie han underrettet derom i Forvejen rejste bort og at Præstens Medhjelpere forgjeves havde advaret ham om Forbedring. og da Vidnet adskillige Gange har seet ham beskjænket anseer han ham tillige drikfældig. Til sidst sagde han og at Koenen havde beklaget sig over at han bandede hende fordie hun avlede Børn, da hun efter 14 Aars Ægteskab har haft 6 Børn, hvor af de 4 endnu lever.
3die Vidne bleve atter frem kaldet og forklarede at Sagvolderen vel forbød hende adskillige Gange at gaae til Kirke men ej at søge Sacramentet og at han iblant havde slaget hende selv, og han udloed sig tillige med at i fald han baade sloeg Konen og hende i hjel, skulle han forsvare det baade for Gud og Mennesker.
1te og 2det Vidne bleve paa nye frem kaldede og vandt adskillige Gange at have seet ham beskjænket og saaledes ansaae ham noget drikfældig, skjønt han ikke øvede saadant hjem/m/e i Huuset.
5te Vidne Petter Poulsen Klokker i Hammers Kald aflagde Eed og vandt 3de Gange i Følge med Præstens Medhjelpere at have rejst til Sagvolderens Boelig for i Følge Sogne Præstens Ordre at formane ham til Bod og Bedring og fandt ham ikkun hjem/m/e den sidste Gang da Lovens Forskrift herom blev ham forelæst, og derhos er det Vidnet bekjendt at Sogne Præsten selv 3 Gange er rejst til ham uden at finde ham hjem/m/e, og ved disse Lejligheder beklagede hans Koene sig for Vidnet og Medhjelperne over hans onde Medfart imod hende og Forbud at gaae i Kirke, som af de forrige Vidner er forklaret. Den Gang de fandt Sagvolderen hjem/m/e og spurgte ham hvor fore han {forrige Gang} havde slaget Medhjelperen Mons Westerlie, tilstoed han Johannes Espelie det siigende han fik Penge af mig i Fjor, nu kand have dette paa Kjøbet.
6te Vidne Mons Hansen Westerlie, der aflagde Eed og vandt at han tilligemed Mons Clemetsen Houchaas 4 Gange har været hos Sagvolderen som Præstens Medhjelpere at formane ham at søge Sacrament og Guds
1786: 98b
Huus efter Udsendelse fra Sogne Præsten, men fandt ham ej hjemme uden den sidste Gang, da han viiste sig aldeeles halsstarrig og ubøyelig og da de tilholdt ham at søge Sacramentet svarede han det er godt for Dokker /: Eder :/ naar De ere Meel-løse. Ved disse Lejligheder og ellers havde Koenen beklaget sig for Vidnet over Mandens haarde Behandling og den Gang de fandt Manden hjem/m/e igjentoeg hun disse Beklagelser saavel over hans haarde Medfart som Forbud af hendes Kirke Gang og at han havde bandet hende fordi hun avlede Børn i hans Paahør, hvilket alt han vel i Førstningen negtede men ved igjentagen Paastand fra hendes Siide ej sagde noget dertil siden eller vedblev at imodsiige. Koenen viiste sig ellers ganske kjærlig og øm over Manden forbydende Vidnet og den anden Medhjelper at anddrage hans onde Forhold for Øvrigheden, da hun haabede Forbedring hos ham. Johannes Espelie udloed sig da tillige at Præsten og Comparenten kom snarere for at besøge hans Koene end i andet Ærende og tillagde dem af Ondskab Mistanke for utilbørlig Forstaaelse med hende. Vidnet har adskillige Gange i Byen og i Samqvem seet Johannes Espelie beskjænket og der fore anseer \ham/ for noget drikfældig og funden ham uregjerlig og voldsom i sine Sinds Liidelser saa snart noget er gaaet ham imod, men der imod har Vidnet ikke hørt og fornummet uden alt skikkeligt om Koenen.
7de Vidne Mons Clemetsen Houchaas aflagde Eed og vandt eensstemmig med 6te Vidne undtagen at han ej hørte at Koenen bad om ej at andrage hans Forhold for Øvrigheden, og Vidnet hørte ej at han udloed sig med det haanlige Udtryk om Sacramentet der maaskee kand være udtalt imedens at Vidnet var ude af Stuen.
8de Vidne Johannes Jacobsen Falchanger aflagde Eed og vandt at i Februarii Maaned d: A: var Vidnet tilligemed Arent Espelie og fleere i Selskab til Barsel paa Gaarden Espelie med Mons Westerlien og Sagvolderen Johannes Espelie og efterat den første havde formanet den sidste at søge Sacramentet saae Vidnet den sidste nemlig Sagvolderen at slaae Mons Westerlien med Næverne i Ansigtet saaat han blev ganske blodig, og det i vreed Hue, og da de siden spurgte Johan/n/es Espelie om han ej fortrød dette, svarede han nej han har vel fortjent det.
2det Vidne Arent Espelie blev atter fremkaldet og under forhen aflagde Eeds Kraft vandt herom i alt eensstemmig med 8de Vidne.
1786: 99
9. Endelig frem kom Sagvolderens Hustrue Gurie Aads Datter og tilstoed hvad de førte Vidner have udsagt om hendes Beklagelser over Mandens voldsom/m/e Adfærd imod hende, der er vederfaret hende mange Gange og at hun desuden iidelig og som oftest har maattet døye hans Forbandelser og Forbittrelse, og da han med Forsæt har vogtet sig for at slaae hende blodig eller brun og blaae har hun ej kundet fremviise saadant for Naboerne, hvorhos han og iblant har udladt sig med at hun fortjener at han satte Kniven i hende, hvor over hun stedse svæver i daglig Kummer og Frygt for {fleere og} viidere Gruesomhed af ham og for at samles igjen med ham
Actor begjerede Laug dag for udeblevne Johannes Olsen Espelie, og da det allereede er oplyst at han er en meget strafværdig og tillige farlig Mand, som neppe uden personlig Arrest kand taales, saa indstillede Actor om Sagen maatte forflyttes til en Extra Ret i stoere Sandvigen {saa} for der saasnart Omstændighederne tillader det igjen at foretages.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig indstævnte Johannes Olsen Espelie gives Laugdag at møde for en Extra Ret, som berammes i Mad: Seehuuses Huus i stoere Sandvigen Torsdagen den 15de Junii Formiddag Kl: 9, at møde med Tilsvar i Sagen, til hvilken Tiid Laugretsmændene haver at møde uden viidere nye Varsel.
Da Dagen var forløben beroer Tinget til i Morgen
Dagen Nestefter den 30te Maji vedvarede Tinget med samme Laugretsmænd.
Ole Hansen Thune imod Hans L. Fæster af Sandvigen
Sagsøgeren mødte og æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra i Gaar og paatrængede Vidnerne førte efter de fremlagde qvæstioner.
Procurator Schnabel for Fæster refererede sig til det af ham i Gaar tilførte og forbeholdt sin Committents Ret og Tiltale imod Ole Thune for hans dristige og ubeføyede Saggivelse, som han efter Contra Stævning vil oplyse.
*Der (Derefter) fremkom som
1te Vidne Hr: Lieutenant Møllerop, der aflagde Eed og vandt til de i Gaar fra Sagsøgerens Siide frem lagde Spørsmaale de 4 første joe i alt som omspurgt i dem alle.
2det Vidne Ole Sivertsen i Sandvigen, der aflagde Eed og vandt ligeleedes til disse 4 første Spørsmaale joe i alt som omspurgt
3die Vidne Zacharias Nielsen, boende i Sandvigen, der aflagde Eed og vandt til det 5te Spørsmaal af de fremlagde qvæstioner, joe som omspurgt og dette passe-
1786: 99b
rede nestl: Aars Sommer noget efter St: Hans Dag, da Vidnet allene tilligemed begge Parter derved var tilstæde, og Anledningen hertil var denne at en Kjører som kjørte til Ole Thunes Huus havde beskadiget en Splint af Hjørne Bordet paa Fæsters Huus, og da Fæster spurgte Ole Thune om han vilde gjøre det færdig igjen svarede \ den/n/e / nej det er Eders egen Skyld at I har gjort Vejen trangere, hvorover Fæster blev forbitret og udtalte [i]? Vreede adskillige Ord, som han ej har lagt paa Hukom/m/elsen tillige med de omvundne.
Pr: Schnabel benegtede dette enkle Vidnes Udsiigende i alt hvad der ved hensigter til hans Com/m/ittents Fornærmelse.
4de Vidne Rasmus Myrdahl, opholdende sig paa Gaarden Myrdahl her i Skibreedet, der aflagde Eed og vandt at Sommeren 1785 efter St: Hans Dag var Vidnet i Arbejde hos Sagsøgeren og hørte da at indstævnte Fæster kom ud af sit Huus og udtalte imod Sagsøgeren de i 5te qvæstion omspurgte Ord.
Pr: Schnabel maatte i Henseende 3de og 4de Vidners Forklaring anmærke at de af dem omprovede Ord, som benegtes af Fæster at være sagt, skulle have passeret Som/m/eren 1785 og der fore af Citanten forhen maatte have været paastævnt til neste Ting, naar samme skulle været taget under Betragtning.
1te Vidne blev atter frem kaldet og efter Sagsøgerens Forlangende tilspurgt om Fæster ved den omvundne Lejlighed udtalte fleere nærgaaende Ord imod Sagsøgeren
Pr: Schnabel protesterede imod den/n/e inqvisitoriske qvæstion, men samme blev fremsat og Vidnet forklarede dertil under forhen aflagde Eeds Kraft, at nogle Dage efter at Stævningen i den/n/e Sag var forkyndt mødte Vidnet Fæster som spurgte om han var kaldet til Vidne i den/n/e Sag og da Deponenten svarede joe, sagde Fæster ja jeg har sagt det.
Sagsøgeren indloed Sagen Dom med Paastand at de udtalte nærgaaende Ord maae vorde mortificerede og {han} at Fæster foruden passelig mulct til Justite Cassen og Sognets Fattige maatte tilfindes at udreede til ham en anseelig Sum for hans Æres Forklejnelse og endelig 10 Rdlr for Søgemaalets Omkostning.
Pr: Schabel reserverede Fæsters Ret og Satisfaction over Ole Thune for hans Beskyldninger og viidere Omgang, hvor nest han forlangte Anstand til Høste Tinget for nærmere at procedere Sagen paa sin Siide.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til neste Ting
Nye Sag
Ole Olsen Hvidsteen som Laug Værge for Sirie Lars Dotter Hvidsteen
imod Anders Nielsen Hvidsteen til Tings Vidne
1786: 100
Procurator Schnabel mødte for Ole Olsen Hvidsteen og anmeldte at han som Laug Værge for sin Moeder Enken Sirie Lars Dotter Hvidsteen til dette Ting har ladet indstævne Anders Nielsen Hvidsteen, nu tjenende hos Sr: Johan Hagelsteen i Sandvigen, at anhøre godvillig mødende Vidner betræffende det af ham til bemeldte Enke Sirie Lars Dotter udlovede aarlige Leve Kor af 1 Pd: 6 M/ark Smør og 16 Kander Malts Leje i G:den Hvidsteen Matr: No: 69 i Mielde Skibreede ved hendes godvillige Opsigelse til ham af forbenævnte Jorde Brug
Paagjældende Anders Nielsen mødte ej efter Paaraab og de brugte Kaldsmænd Lensmand Johannes Fougstad og Arne Hactorsen Sætre bevidnede under Eed i Gaar 4 Uger siden at have forkyndt ham foranførte Varsel i eget Paahør og Tilholds Stæd i Sr: Johan Hagelsteens Mølle.
Derpaa frem kom som
1te Vidne Niels Nielsen Hvidsteen, boende paa Gaarden Hvidsteen i Mielde Skibreede, der aflagde Eed og vandt at ved Juule Tiider 1783 var Vidnet tilstæde paa Gaarden Hvidsteen og hørte da at indstævnte Anders Nielsen, der da som Odels mand havde indløst fra Medejerne det Brug i bemeldte Gaard Hvidsteen, som Enken Sirie Lars Dotter da beboede til Bygsel, {h} udlovede til bemeldte Enke imod at fra fløtte benævnte hendes Lejemaal i Gaarden at svare hende i aarlige Leve Kor derudaf Een Tønde Havre Korn og Føde for en Koe og frit Huus Værelse der paa Gaarden saalænge hun lever
2det Vidne Knud Andersen Hvidsteen, beboende en Anpart i Gaarden Hvidsteen, der aflagde Eed og vandt i et og alt eensstemmig med første Vidne.
3die Vidne Lars Thomasen beboende et Brug paa Gaarden Hvidsteen, der aflagde Eed og vandt i et og alt eensstemmig med 1te Vidne med det Tilføyende at samme Tiid blev tillige aftalt at der om siden af ham skulle udstædes en skriftlig Forpligtelse eller Vilkors Brev. I Forventning at den indstævnte vilde ægte een af Enken Sirie Lars Dotters Døttre, hvor om Datteren selv for Vidnet har udladt sig, urgerede bemeldte Enke ej paa at han skulle udfærdige Vilkors Brevet, men da han ej siden har vildet fuldbyrde dette Ægteskab har Enken siden frygtet for at han liigesaaliidet vilde holde Ord med at opfylde de hende belovede Levekor og har derfore anseet fornøden til sin Sikkerhed herom at faae udfærdiget et formeligt Vilkors Brev {herom}.
Procurator Schnabel \producerede/ der efter det paa stemplet Papiir skrevne men ej af den indstævnte underskrevne Vilkors Brev, som Citanten har bekostet forfattet, dateret 25de Novembr: 1785, som var forfattet efter hans eget mundtlige Opgivende, men førinden det var reenskrevet og færdig, rejste
1786: 100b
han bort fra Tinget og han har ej siden paa Anmoedning villet under skrive samme. Dette begjerede Comparenten inddragen i Acten og Da Kaldsmændene ved Varselens Forkyndelse har foreviist den ind stævnte samme med Paastand om at han da vilde underskrive det, begjerede han deres eedelige Vidnesbyrd indhentet om hvad Svar den ind stævnte derpaa afgav.
Bemelte Instrument, som ej er underskrevet, indtages her saalydende og blev inden Retten oplæst.
Derpaa frem kom som
4de Vidne Lensmand Johannes Andersen Fougstad der aflagde Eed og vandt at ved Varselens eller den mundtlige Stævnings Forkyndelse i denne Sag forelæste han indstævnte Anders Nielsen foran førte Vilkors Brev med Anmoedning at han vilde underskrive samme, hvor til bemeldte Anders svarede at han ej negter at svare hende de belovede Vilkor men han vilde ej underskrive Vilkors Brevet og han sagde da at han ej havde lovet hende Lys eller at tillevere hende Afdrotten af Koen, skjønt det er en almindelig Pligt og Forbindelse i alle Vilkors Breve, da gamle udlevede Folk, som gemeenlig betinger sig saadant, ej selv kand besørge saadant, og det tillige ville give Anledning til Dispute naar slige selv skulle afgive Foederet til Vilkors Creaturet.
5te Vidne Arne Hactorsen Sætre, der aflagde Eed og vandt i alt eensstemmig med 4de Vidne.
Pr: Schnabel begjerede Tings Vidnet sluttet og sig in forma beskreven meddeelt, der blev bevilget.
Derefter blev følgende Documenter publicerede:
1. Een Contract mellem Kirke Eieren Johan Garman og Beboerne paa Olsnæs No: 9 ang: Fisketienden til Kirken og Præsten dater: 28de Maji 1786 og indført fol: 716.
2. Et Skiøde af Erich Monsen Myrdal til Knud Siursen paa 18 M/ark S:s Leje i Gaarden Sætterdahl No: 19 for 330 rd dat: 30te Maji 1786 og indført fol: 720.
3. Et Deele Brev efter Enken Marte Johannes Dr: Ascheland af 26de Maji 1786 hvorved af 8 M/ark S:r og 1/9 Huud i Waxdahl No: 21 blev udlagt 4 M/ark S:r og 1/18 Huud til hver af de 2de Søn/n/er Ole Olsen Rivenæs og Johannes Olsen Nore Ascheland, indført fol: 713.
4. Et Bygsel Brev af Stifts provsten Dr: Mossin til Johannes Johannesen paa 1 pd Smør og 1 Mæhle Malts Leje i Gaarden Thuenæs No: 40, forhen brugt af Jens Siursen, imod at svare den sidste aarl: Leve Kaar 1 Tønde Korn og Føde for 1 Koe og 1 Smale med frit Huus og Varme saalænge han lever, saa og at underholde sin sængeliggende Moder, datr: 28de Febr: 1786 med Revers; Til Manufactur Huuset betalt 16 Skilling.
5. Een Contract mellem Johan Garman som Kirke Eier og Beboerne paa Indre Arne No: 45 med fleere Gaarder ang: Fisketienden til Præsten og Kirken dater: 24de Maji 1786 og indført fol: 717.
6. Aflyst en Obligation af Lars Fabiansen Bruraas til Ole Monsen Houchaas stoer 50 rd med 1te Pante Ret i 18 M/ark S:r og 12 Kdr: Malt i Bruraas No: 55, dat: 1de Junii 1779 og tingl: næste Dag, der nu
1786: 101
er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 29de Maji 1786.
7. Tingl: et Bygsel Brev af Frue Majorinde Sophie sal: Berent Frøchens til Erich Johannesen paa 2 Pund 18 M/ark Smørs Leje i Gaarden Jordahlen No: 61, som Knud Stephensen forhen har brugt dater: 23de Maji 1786 med Revers.
8. Et Auctions Skiøde af Sorenskriveren Justits Raad Haberdorff til Johan Hagelsteen paa en Kaaber Mølle med Grund paa Eidswog No: 63 for 248 Rdr 3 mrk 4 s indberegnet Omkostningerne datr: 28de Januarii 1786 og indført fol: 715.
9. Aflyst en Pandte Obligation af Walentin Bech til Madame Siemers stor 299 rd med 1te Pandte Ret i bemelte Kaaber Mølle paa Eidsvog No: 63, med Transport til Hr: Kamer Raad Ahlert Hysing af 15de December 1774, tinglyst 24de Junii 1775 som nu, efter sidstbemelte Creditors Qvittering under 31te Januarii sidstl: paa Hoved Obligationen af 24de Junii 1773 og tinglyst 2de Junii 1774, er indfriet, og i Følge skriftlig Opsigelse paa behørig stemplet Papiir.
10. Ting lyst en Pandte Obligation af Rasmus Steffenssen Nore Toppe til Myndtl: Johannes Johannesen Rølland 60 rd og Kari Steffens Dotter Rølland 30 Rdr, med 1te Pandte Rett i ½ Løb S: 6 Kd: Malt i G:den Nore Toppe No: 75, datr: 7de April 1786 og indført fol: 718.
11. Aflyst 1 Ditto af samme Debitor til Johannes Olsen Hitland stor 70 rd, med 1te pandte Rett i samme Ejendom, datr: 25de Sept: 1779, tingl: 5te Novbr: s: A:, der nu er indfriet efter paategnet Qvittering af Tilsynsmanden i Creditors Boe Jochum Koch af 15te April 1786.
12. Aflyst en Ditto af Frue Barchelaji til Sønnen Erich Barchelaji stoer 760 Rdlr med 1te Pandte Rett i Salhuus No: 77, datr: 6te Maji 1780, tingl: 1te Junii s: A: der nu er indfriet efter paategnet Qvittering af Creditors Værge Johan Hagelsteen under 6te Maji 1786.
13. tinglyst en Do: af Casper Horsenius til Myndtlingerne Albert, Wilhelmine, Lusia og Giertrud Barchelaii stor 760 Rdlr med 1te pandte Rett i Gaarden Salhuus No: 77 af Skyld ½ Løb S: og 6 Skl: Penge med Gjestgiverje og Besætning datr: 6te Maji 1785 og indført fol: 718.
14. 1 Odels Lysning af Lorentz Barchelaij til Gaarden Salhuus No: 77, datr: 3de Maji 1786. og indført fol: 720.
15. Eet Deele Brev efter Konen Giertrud Ols Dotter Setterstøel af 29de Maji 1786, hvorved af 18 M/ark S:r 12 Kdr: Malt i Gaarden Setterstøel No: 89, blev udlagt 9 Mark S: 6 Kd: Malt til Enkemanden Ole Monsen Setterstøel, 4 ½ Mark S: 3 Kd: Malt til Sønnen Ole Olsen Houchaas, 2 ¼ Mark S: 1 ½ Kd: Malt til hver af de 2 Dottermænd Rasmus Steffensen Nore Toppe og Jørgen Halsteensen Jordahlen. indført fol: 719.
16. Een Obligation af Mons Andersen Houchaas til Jørgen Olsen Almaas stor 60 Rdlr, med 1te pandte Rett i 1 pd: 3 Mark S: 6 Kd: Malt i Houchaas No: 90 dat: 29de Maji 1786. indført fol: 719.
17. Een Ditto af Mons Clemetsen Houchaas til Aasene Capels Kirkes Værge stor 32 rdr med 1te pandte Rett i liige Skyld i Houchaas No: 90, dat: 29de Maji 1786 og indført fol: 720.
18. Eet Afkald af Jon Michelsen Espelie som Værge for Niels Knudsen fra Espelie for hans Arv 74 Rdr 3 mrk 3 s, tilfalden paa samme Gaard ved Skifte af 18de Januarii 1781, til forrige Værge Johannes Olsen Espelie, dat: 30te Maji 1786 og Indført fol: 720.
19. Een Obligation fra Mons Olsen Mellingen til Myndtlingen Martha Jens Dotter Houchedahl stor 85 rd med 1te Pandte Rett i ½ Løb S: 6 Kd: Malt i Gaarden Mellingen No: 93, dat: 29de November 1785 og {tingl:} indført fol: 719.
1786: 101b
20. Aflyst en Obl: af Anders Olsen Eichaas til Johan/n/es Danielsen Jordahl af Ole Nielsen Blindem og Mons Flaktved tilsam/m/en paa 120 Rdr med 1te Pante Rett i 2 pd: Sm: og ½ t: Malt i Echaas No: 97. dat: 26de Novbr: 1783. og Tinglyst 5te Junj 1784. der nu er indfriet efter Creditorernes indfriede paateignede Qvitering af 1te Febr: 1786.
21. Aflyst en Ditto af sam/m/e Debitor til Stephen Bergesen Rødland stor 48 Rdr med 2den Pante Rett i sam/m/e Ejendom dat: 26de Novbr: 1783. og Tingl: 5te Junj 1784. der nu er indfriet efter Creditors paateignede Qvitering af 1te Febr: 1786.
22. Tinglyst en Obligat: af Anders Olsen Eichaas til Hr: Michael Stub Arentz stor 210 rd med 1te Pante Rætt i 2 pd: S: og ½ t: Malt i gd: Eichaas No: 97. dat: 1te Febr: 1786. indført fol: 717.
23. Een Obl: af Gustavus Pettersen til Martin Gørbitz stor 135 Rdr med 2de Pante Rætt i Huus No: 12 1te Rode dat: 23de Jan: 1786. indført fol: 721
24. Aflyst en Obligat: af Simon Aamundsen til Sorenskr: Garm: stor 50 Rdr med 1te Pante R: i et Huus i Store Sandv: dat: 14de Junj 1754. og Tingl: 4de Decbr: s: A: der nu er indfriet af Creditors Enke under 24de ap: 1774.
25. Aflyst en Do: af Simon Aamundsens Enke til sam/m/e Creditor stor 50 Rdr med 2de P: R: i sam/m/e Ejendom dat: 13de Decbr: 1762. og Tingl: 15de Junj 1763. der nu er indfriet efter paateg: Qvitering af Creditors Enke under 24de ap: 1774.
26. Aflyst 1 Do: af Rasmus Larsen til Ole Børresen i Berg: stor 300 Rdr med 1te Pante R: i hans Huus i Sandv: i 1te Rode No: 28. dat: 28de Jan: 1765 og Tinglyst 30te Novbr: 1768 der nu er indfriet efter paateig: Qvitering af Joachim Kok under 18de Ja: 1786.
27. Tingl: 1 Ditto af Rasmus Larsen til Martin Gørbitz stor 199 Rdr med 1te Pante R: i hans Huuser i Store Sandvig: i 1te Rode No: 28. indført fol: 721 dat: 23de Januarii 1786.
28. Eet Kongl: Giestgiver Privilegium for Lars Evje i S: Sandv: beboende Huuset No: 34 og 35 i 1te Rode dat: 3de Febr: 1786. indført fol: 722.
29. Eet Tobaks Forhandlings Beviling for Do: af 3de Febr: 1786. indført fol: 722
30. Aflyst 1 Obl: af Lars Monsen til Sorensk: Garm: stor 50 Rdr med 1te Pante R: i et Huus i store Sandv: i 1te Rode No: 40. dat: 17de 8br: 1760. og Tingl: 27de Novbr: s: A: der nu er indfriet efter paateig: Qvitering af Creditors Enke under 21de ap: 1786.
31. Tingl: Eet Skiøde af Lars Mons: Kaalaas til Enk: Marte Olsdr: paa et Vaan Huus i S: Sandv: i 1te Rode No: 40. for 100 Rdr dat: 10de Ap: 1786. indført fol: 723
32. Een Obl: af Enk: Marte Olsdr: til Mad: Wenche Gar: stor 50 Rdr med 1te Pante R: i sam/m/e Ejendom {af} dat: 20de Ap: 1786. indf: fol: 723
33. Een Grunde Sæddel fra Hr: Joh: Garm: til Enk: Marte Olsdr: paa en Huusegr: i S: Sandvi: 1te Rode No: 40. dat: 20de ap: 1786. indført fol: 722
34. Een Ditto af Do: til Jacob Jaensen Uldrich er paa 1 Huuseg: i S: Sandv: 1te Rode No: 52 dat: 2de Octobr: 1785. med Revers. indf: fol: 724
35. Eet Auctions Skiøde til Jacob Jaens: Uldrich paa 1 Huus i Store Sandv: i 1te Rode No: 52, der forhen har tilhørt Johan Jacob Uldrich for 275 Rdr 3 mrk dat: 7de Martj 1786. indf: fol: 724
36. Een Oblig: af Jacob Jans: Uldrich til Mad: Wenche Garmann stor 100 Rdr med 1te Pante Ræt i sam/m/e Ejendom dat: 24de ap: 1786. indført fol: 724
37. Aflyst en Do: af Jaen Jacob Uldrich til Sorensk: Garmann stor 100 Rdr med 1te Pante Ræt i sam/m/e Ejendom dat: 31te Julj 1765. og Tingl: 25de Novbr: s: a: der nu er indfriet efter paateig: af Creditors Enke under 24de ap: 1786.
38. Tingl: 1 Obl: af Jonas Gudmunds: Tosche til Joachim Rubach stor 20 Rdr med 1te Pante Rætt i hans Huus i S: Sandv: I 1te Rode No: 60. dat: 28de Jan: 1786. og indført fol: 720.
39. Eet Skiøde af Hans Andersen Biørchelund til Poul *Abbert (Albert) Prom paa 1 Huus i Store Sandvig: i 1te Rode No: 61. for 295 Rdr dat: 30te Maij 1786. indf: fol: 725
40. Een Grunde Sæddel til Poul Albert Prom paa Grunden til næst forbemelte Huus No: 61 i 1te Rode i S: Sandv: dat: 30te Maij 1786. indf: fol: 725
41. Een Oblig: af Daniel Pouls: til Ole Joh: Sten stor 60 Rdr med 1te Pante Rætt i et Vaan Huus i Store Sandv: i 1te Rode No: 58. dat: 5te Decbr: 1785. indf: fol: 724
42. Een Oblig: af Helje Knudsen til Martin Gørbitz stor 140 Rdr med 1te Pante R: i et Vaan Huus i S: Sandv: No: 35 i 2den Rode dat: 3de Martij 1786. indf: fol: 725
43. Aflyst en Obl: af sam/m/e Debitor til Tyge Christopher Jæger stor 80 Rdr med 1te Pante R: i sam/m/e Ejendom dat: 17de Decbr: 1776. og Tingl: 5te Junj 1777. der nu er indfriet efter Creditors paateig: Qvitering af 20de Martj 1786
44. Aflyst 1 Do: af Jacob Ols: til Jacob Bastians: stor 30 Rdr med 1te Pante Rett i hans Huus i St: Sandv: No: 37 i 2de Rode dat: 31te Maij 1761. og Tingl: 26de Novbr: s: a: der nu er indfriet efter paateig: Qvit: af Creditors Enke Kari Iversd: under 27de Maij 1786.
1786: 102
45. Een fornyelses paateig: af Hans Lorentzen Fæster paa hans Oblig: til Sorenskr: Garmann stor 200 Rdr med 1te Pante Rætt i hans Huus i Store Sandv: i 2de Rode No: 44. under 9de ap: 1766. og Tingl: 29de Maij s: a: dat: 6te ap: 1786.
Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet
1. Odels Mandtallet for forrige Aar 1785 som inden Retten blev oplæst, og dertil af den tilstædeværende Almue svaret, hvoriblant Jon Michelsen Espelie og Ole Monsen Setterstøel, at de deri anførte selv beboe og bruge de for dem ansadte Jordeparter.
2. Fortegnelse over Af og Tilgangen i Vej Mandtallet for forrige Aar der ligeleedes inden Retten blev oplæst, uden at blive imodsagt og hvorved var tilstæde, forbemelte 2de Mænd
3. Fortegnelse over Fiske Voger, stoere *Voger (Qværner), Huusmands og Enge slette *Skatter (Pladser) der blev oplæst inden Retten og dertil forklaret af Almuen og deriblandt Lars Andersen Toft og Anders Sætre at der gives ej fleere af dette Slags
4. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige Skatter for første Termin dette Aar af Beløb 583 rd 2 mrk 4 s. der inden Retten blev oplæst og uimod sagt.
Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at bestille, thi blev samme ophævet
Extra Ret fra Watswærns Tinglaug 1786
Aar 1786 den 8de Junii blev af mig holdt Extra Ret i mit iboende Huus i Bergen i Nærværelse af de Bergens Byeting tilnævnte 8 Laugrets mænd, som her foran f: 65 ere anførte.
Actor mødte og frem lagde i Henseende til Aad Pedersen Horvigen Sogne Præsten Hr: Meldals Attest, saavel som Stiftets Brev til Comparenten af 15de Apr: sidstl: og de ved samme fulgte Breve og Documenter, hvoraf i sær tjener til Oplysning et under 9de Decembr: 1783 afholdt Krigs Forhør og Hr: Major von Grønvolds Pro Memoria af 22de Martii sidstl: Bemeldte Bielag ind tages her efter hinanden \undtagen Krigs Forhøret som vedhæftes Acten/ og der af blev for Arrestanten Hans Olsen oplæst bemeldte P: M: fra Major Grønvold, hvorefter han tilstoed at hans Forældre ere de derudi anførte nemlig Faderen Ole Hansen og Moederen Marie Hans Datter og Stedmoeder Marie Rasmus Datter, men i den længste Tiid har han opholdt sig hos Ingebor Evens Datter.
Efter at man havde maalet Arrestanten med et af Krigs Commissairen udlaant authoriseret og stemplet Soldater Maal og derved befundet ham at holde de i Hr: Majorens P: M: ommeldte Høyde 67 Tommer Sjellandsk Maal saaog befundet hos ham de øvrige {hos ha} opgivne personlige Kjende Tegn, tilstoed han nu at være den derudi anførte Person Hans Olsen Nordre Dolven
1786: 102b
der har tjent som Soldat ved Hr: Major von Grønvolds Compagnie og der fra er deserteret.
Actor begjerede Sagen stillet i Beroe indtil viidere.
Procurator Spiesmacher, der som Defensor for Arrestanten havde været tilstæde, havde intet at tilføre, og efter Actors Forlangende beroer Sagen.
Udsættelses Ting for Schiolds Skibreede 1786
Aar 1786 den 10de Junii blev i Sorenskriverens Huus i Bergen af ham holdt Udsættelses Ting for Schiolds Skibreede i Nærværelse af de tilnævnte Laugretsmænd som her foran findes anførte f: 36 og 37,
hvor der udi Sagen, ind stævnet af Capitaine von Cappe imod Christopher Larsen Søre Jellestad og contrastævnet af den sidste saaledes for Ret blev kjendt
Dømt og Afsagt
Af de fra Hoved Citantens Siide førte eedelige Vidner forklarer 1te Vidne ved Pintse Dags Tiider 1784 at have seet Contra Citanten hans da værende Husbonde at have hugget til Brændefang og Hæsje Stænger adskillige Træer udi Skoven under Gaarden Mille Hoved Citanten tilhørende, hvoraf Vidnet efter hans Befaling hjembragte endeel Hæsje Stænger til bemeldte hans Husbondes Gaard, ligesom Vidnet og desuden samme Foraar forhen havde hjembragt ham 8 Hæsje Stænger, samt Vidnet siden har hørt fortalt at være hugne af Lejlændingen Knud Eliasen Mille i samme Skov med Ejerens Tilladelse, der bekræftes ved 2det Vidnes Forklaring at hun ved den Tiid saae 1te Vidne at hjembringe nogle Hæsje Stænger og 4de Vidnes Forklaring om at have hugget i Milles Skov ved den Tiid nogle Hæsje Stænger, som der fra af en ubekjendt bleve borttagne; Hvor hos 6te og 7de Vidner berette begge eensstemmig at ved en Samtale med 7de Vidne ved Høste Tinget 1784 i Anledning denne da paasøgte Hugst i Milles Skov og Tilskyndelse af Vidnet at forliige sig herom med Hoved Citanten svarede Contra Citanten hvor fore skulde jeg forliige mig med ham, jeg har ikkun hugget der Toe Tre Kjepper, og 7de Vidne tilføyer at han sagde at han huggede nogle Kjepper der i Skoven og toeg nogle, samt sagde skal jeg troe at Capitaine Cappe kand gjøre mig noget der fore?
Saaledes er her fuldt Beviis om Contra Citantens Tilstaaelse at have hugget Træer i Hoved Citantens Ejendom, bestyrket ved forberørte
1786: 103
Vidners Forklaring, og endskjønt qvantiteten deraf er ubestemt, maae herved bemærkes deels at den Paagjældendes Beretning fast altiid er meget indskrænket og i de lemfældigste Udtryk for ham selv og at man efter Tale Bruget i saa Fald gemeenlig nævner numerum certum pro incerto, og deels at Beviiser om slige lønlige Foretagender paa den aabne Mark, som umuelig stedse kand benægtes, ere meget vanskelige og sjelden mueligt fuldstændig at til veje bringe, men da præsumtionen er imod den der er overbeviist slig ulovlig Handling at have foretaget sig saadant oftere af samme Drift, hvorimod hans seenere Benegtelse saalidet kand komme i Betragtning som den anbudne Benegtelses Eed er uantagelig, kand Opretningen saa meget mindre indskrænkes herefter, som ej allene 1te, 2det og 4de Vidners Forklaring virker en vis Formoedning om at saadant af ham er forøvet oftere og i større qvantitet, men Hoved Citanten end og i stæden for den haardere Straf, som Loven fast sætter for slig Mishandling, ikkun har paastaaet over ham Pengemulct og en anseelig Opretning, der kand sætte hans Ejendom i Sikkerhed for slige Angreb i Fremtiiden.
Derimod har Contra Citanten forgjeves søgt at ville betage 7de Vidne dets Troeværdighed ved at afhøre sin egen Tjeneste Piige et villig Vidne om dennes Udsiigende at han og et andet Vidne skulle have faaet 4 Rdlr for at vidne; og da dette aldeeles ikke er blevet beviist kand samme liigesaaliidet komme i Betragtning som hans Exception imod 1te Vidne, der er liigesaa ubeviist, men røber ikkun en særdeeles Ondskab hos ham og nærgaaende Beskyldning imod Hoved Citanten, som derfore med Føye har paastaaet ham mulcteret.
Thi tilfindes Contra Citanten Christopher Larsen Søre Jellestad for paasøgte ulovlige Skov Hugst i Milles Ejendom at udreede til Hoved Citanten Tyve Rigsdaler samt oprette ham Søgemaalets Omkostning med Tolv Rigsdaler saa og for hans ulovlige Forhold og skarnagtige procedure at udreede udi mulct til Justits Cassen, Vej Cassen og Sognets Fattig Casse hver Fiire Rigsdaler inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf, under viidere lovlig Adfærd.
1786: 103b
Dernest blev udi Sagen indstævnet af Ole Olsen Sæhle imod Anders Nielsen Helgepladset og Erich Andersen Nedre Fyllingen og contrastævnet af begge de sidste saaledes for Ret kjendt
Dømt og Afsagt
Anledningen til den/n/e ubetydelige verbal injurie Sag er efter Vidnernes Forklaring denne at til et Bryllop paa Nedre Fyllingen i Naboe Lauget havde Hoved og Contra Citanterne med fleere udlaant endeel Sænge Klæder og Hoved Puuder, som formedelst nogenlunde Liighed med hinanden kom i confusion ved sammes Tilbagebringelse, saa at Contra Citanten Anders Helgepladset bekom istæden for den eene af sine egne en gammel og slettere Hoved Puude som han ej vedkjendte sig, og omendskjønt de af 3die, 4de og 5te Vidner omforklarede Omstændigheder gav ham nogenlunde Anledning at troe at den ved Mistagelse kunde være kommet til Hoved Citanten eller hans Hustrue, var det ingen Følge at han directe kunde beskylde hende i denne Henseende.
Da begge Contra Citanter i April Maaned 1785 selv 5te vare hos Hoved Citanten at affordre den for Anders Helgepladset ombyttede Puude og Hoved Citantens Hustrue fremviiste sin der fra hjemkomne, uden at A. Helgepladset vedkjendte sig samme men paastoed at hun skulle fremskaffe en anden, der tilhørte ham, sagde Anders Helgepladset tillige til hende jeg seer Du er en Galileer dit Maal røber Dig, og derpaa svarede Hoved Citantens Hustrue at A: Helgepladset og de med havende skulle være Tyve og Skjælmere indtil de beviiste at hun havde faaet nogen anden Puude paa Fyllingen end den hun da fremviiste.
Saaledes er det ikke fra Hoved Citantens Hustrues Siide en directe Tyvs Beskyldning, men ikkun en grov og conditionel Udladelse refererende sig til den forrige Sigtelse imod hende, som i Henseende Contra Citanten Anders Helgepladset kand liqvideres med hans forrige Ubetænksomhed og ej anrørte Contra Citanten Erich Nedre Fyllingen naar han ej istemmede samme, uden at man iblant den Simple og grove Almue saa nøye kand veje Plumphed og Ubetænksomhed, i sær i dette Tilfælde, hvor der formedelst Tingenes Liighed hersker saamegen Uvished, der har anleediget dette.
Thi kjendes hermed og dømmes for Ret Det fra begge Partier i denne Sag paasøgte bør som dødt og magtesløst ansees uden at komme nogen af dem til Forklejnelse paa goede Navn og Rygte i nogen Maade og derved friefindes de for hinandens viidere Tiltale herom.
1786: 104
Udsættelses Ting for Sartors Skibreede 1786
Dernest blev samme Tiid og Stæd holdt Udsættelses Ting for Sartors Skibreede i Nærværelse af de samme Laugretsmænd,
hvorved udi Sagen anlagt af Fogden efter Amtets Ordre imod Tjeneste Piigen paa Sunds Præste Gaard Margaretha Høyer, saaledes for Ret blev kjendt
Dømt og Afsagt
Saa utilstrækkelig den Grund er, som anføres i Klagerens Magister Sundes Reqvisition af 16de Decembr: 1784 om Arrest over den tiltalte Tjeneste Piiges Person, saaliidet er og ved de førte eedelige Vidnesbyrd oplyst af de samtlige Klage Poster i de fra hans Siide opgivne Spørsmaale til Vidnerne. At et Menneske i passion og Utaalmoedighed udlader sig med at gjøre en Ulykke, saaledes som 3die og 4de Vidne have forklaret om hende til Klagerens 3die Spørsmaal, uden mindste virkeligt Forsøg eller andet Kjendetegn til at iværksætte det eller foregaaende kjendelig Ondskabs Gjærning, er ikkun at ansee for en løselig Ubesindighed som ingenlunde udfordrer personlig Arrest eller Friehedens Berøvelse, i sær naar man overvejer Vidnernes Svar der afviger fra Spørsmaalet og de øvrige Omstændigheder som her efter nærmere berøres.
Eet egentlige Factum af den Tiltalte, som har givet Anledning her til, bestaaer efter Vidnernes Forklaring til 1te Spørsmaal derudi at hun sam/m/e Dag vilde rejse til Byen for en kort Tiid efter forhen dertil erholdte Tilladelse af Madame Sunde, som da ej vilde tilstæde det men trak hende tilbage ind i Kjøkkenet, hvilket ej fra Klagerens Siide er blevet imodsagt, saaog at hun efter 3die, 4de og 5te Vidnes Forklaring til 2det Spørsmaal da skulde {have} have bandet bemeldte sin Madmoeder; men foruden at 1te og 5te Vidne i deres seenere efter Klagerens Opkrævende afgivne Forklaring have berettet en ganske riimelig Anledning her til nemlig at Madamen da havde beskyldt Margaretha for at have staalet en Sølv Skee og en Banco Seddel og at Piigen der paa forbandede baade den som havde taget samme og sagt det, maatte saadan Adfærd fra Madmoederens Siide ved Haandgemæng med Piigen og nærgaaende Beskyldning imod denne naturligviis spilde hendes Respect og opbringe Tjenersken til Vreede, der formilder denne Forseelse, hvor til kommer de fleeste Vidners Forklaring til 5te Contra Spørsmaal at Madamen formedelst slig Omgang i kort Tiid saa ofte har skiftet Tjeneste Piiger.
Efter saadan Beskaffenhed burde denne Egenraadighed hos Margaretha deels have været corrigeret ved en
1786: 104b
facil Huus disciplin og deels ved Formaning af Husbonden som Præst, eller og naar saadant ej kunde frugte andrages for Dommeren til neste Ting at paakjendes uden Formalitet og Vidløftighed i Følge Forordningen af 9de Aug: 1754 dens 14de §, men da den overgangne personlige Arrest er at ansee som Straf nok for hendes Egenraadighed og Ubesindighed kjendes hermed og Dømmes for Ret Tiltalte Margaretha Høyer friefindes for viidere Tiltale og Strafs Liidelse i denne Sag.
Extra Ting for Arne Skibreede 1786
Aar 1786 den 15de Junii blev i Madame Seehuuses Huus i stoere Sandvigen holdt Extra Ting for Arne Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugrets mænd efter Udsættelse fra sidstl: Som/m/er Ting.
Hr: Foged Wangensteen i Rette æskede Sagen og fremlagde 1. Laugdagen af 29de Maji sidstl:. dernest Amtets Brev den/n/e Sag ang: af 3de d: M: og Sogne Præsten Hr: Geelmuydens Anmeldelse til Amtet af 7de Martii sidstl: og endelig skriftlig Deduction i Sagen af Dags dato, hvor til han refererede sig og indloed Sagen Dom.
Amtets Skrivelse, Anmeldelsen og Deductionen indtages her efter hinanden
Paagjældende Johannes Espelie blev fra Arresten fremstillet uden Baand og Fængsel og derhos mødte den for ham beskikkede Defensor \Lmd/ Johan/n/es Fougstad
Procurator Spiesmacher mødte for Johannes Olsen Espelie efter Forlangende af hans Broder Daniel Olsen og Svoger Niels Andersen, som maatte forestille at alt hvad Sogne Præsten Hr: Geelmuyden udi det af Hr: Fogden Wangensteen fremlagde Brev til Stiftet har opgivet og andraget imod Johannes Espelie skal befindes at forholde sig aldeeles urigtig og langt fra ikke fortjene nogen Fidem, uden for saavidt samme kunde støtte sig paa virkelige Facta(?) Da nu alt det anmeldte skal afbeviises at forholde sig ganske annerledes, saa benegtede Comparenten alt hvad Hr: Fogden Wangensteen udi sin Stævning til Saggivelse har nu ført, ligesom han og med den Grund kand imodsiige alt hvad de fra Fogdens Siide førte Vidner imod Johannes Espelie har udsagt; thi deels provede allene om hvad de har hørt af hans egen Hustrue, deels anlagde og ubetænksom/m/e Ord, deels er de og eenlige i deres Forklaringer saa at alt tilhobe bliver af liiden og ingen Værd. Johan/n/es Espelie tilstaaer vel at der een og anden Gang kand have faldet nogen Ueenighed imellem ham og hans Hustrue Gurie Aads Datter, men han maae
1786: 105
igjen bekjende at dersom hun med meere Sagtmodighed og Venlighed havde vidst at omgaaes ham, kunde al Ueenighed imellem dem lettelig have været forebygget. Dette {var} er dog langt fra at han bærer her fore noget ukjerligt Sindelav imod hende men ønsker tvertimod stedse at kunde leve med hende som det sømmer goede Ægtefolk, hvorpaa intet paa hans Siide skal mangle baade for deres eget og deres Børns Vel. Men da han i Anledning af denne Sag paa en ganske ubeføyet og ulovlig Maade samt uden Fornødenhed er ført fra sit Huus under Fængsel og hen kastet i Byens Arrest Huus blant Misdædere, hvorved han nødes at lade sit Huus og Hjem staae for Vejr og Vind og være exponeret yderste ruin, saameget meere da hans Koene i Frugtsom/m/elige Omstændigheder ikke er i Stand at paapasse Huuset, saa forbeholdt han sig lovlig Anke imod denne haarde og ubillige Medfart, men imidlertiid saae sig nødsaget for at forekom/m/e sin og Families totale ruin at forlange sig relaxeret af den ham paalagde personlige Arrest. Dernest maatte Comparenten for at contra begjægne denne Sag deels ved fornødne Vidners Indvarsling og deels for at tilvejebringe andre Beviisligheder begjere Sagen udsat til en for Dom/m/eren belejlig Tiid under al fornøden recervation. Endelig bad Comparenten at Dom/m/eren vilde tilspørge nærværende Johannes Espelie om det ikke er hans alvorlige og fulde Forsæt stedse at leve venlig og kjerlig med sin Hustrue og om han ikke i den Henseende tilgiver hende de Fejl, som kand findes paa hendes Siide og som imellemstunder kand have givet Anledning til Mund kjægling og Striid imellem dem.
Hr: Fogden henholdt sig til sit forrige og anmærkede ellers derhos at Johannes Espelie ved at søge sig selv Defensor, da dog en bekjendt duelig og hans Omstændigheder meget nøye bekjendt Mand der til af Øvrigheden er beskikket, røber allene den Frygt som altiid følger en slet Sag og legger tillige for Dagen at det er ham endnu fremdeeles meere om at gjøre at see de betydelige Midler han har faaet med sin Koene unyttig udelagde til hendes og Børnenes Ruin, end om en sand Forbedring. I Øvrigt maatte Fogden dog beede den befalede Defensors Tilsvar om noget til den indstævntes Faveur kunde fremføre.
Pr: Spiesmacher erindrede at da Hr: Foged Wangensteens Sætning er urigtig, saa kand den Conclusion han deraf vil gjøre heller ikke blive bedre. Johannes Espelie er ikke persona miserabilis og fordie man her vil tractere ham criminaliter er han dog som Sui juris ikke betaget det almindelige
1786: 105b
Lovens beneficium at forsvare sig paa bedste Maade. Han seer ikke heller at den benævnte Defensor har iagttaget det allermindste til hans Faveur ved de paa Sommer Tinget i denne Sag afhørte Vidner, som formælder at han paa nyt maae have dem indkaldet for at han ikke efter saa uefterrettelige Vidnsbyrd skulle graveres i denne Sag.
Defensor Lensmand Johan/n/es Fougstad loed tilføre Efterdie den Anklagede selv erklærede, da jeg forkyndte ham Stævningen at han ikke skjøttede om min Defension, men skulde nok forsvare sig selv, og desuden paa samme Tiid i min Nærværelse brugte saadanne Udtryk og Opførsel, som ganske stemmede overeens med nafn af Beskyldningerne imod ham, saa hverken kand eller veed jeg at siige noget til hans Forsvar uden det skulde være dette eeneste at Manden maaskee ikke er ret ved sin Forstand, hvilket overlades den Gunstige Ret selv at dømme om af hans Handlinger.
Paa Tilspørgende igjentoeg Paagjældende Johannes Espelie den af Procurator Spiesmacher tilførte Declaration fra hans Siide at ville leve kjerlig med sin Koene.
Pr: Spiesmacher {madte} \maatte/ til Slutning aldeeles benegte hvad Lensmanden Johan/n/es Fougstad imod hans Part har anført, da det i sig selv er ganske urigtig
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Efter Forlangende af den anklagedes Fuldmægtig gives Sagen Anstand til Onsdagen den 26de Julii førstk: Morgenen Kl: 8 atter her paa Stædet at foretages, som den nærmeste Tiid til de intenderede Vidners Førelse efter andre Embeds Forretninger for Dom/m/er og Actor.
Sommer Tinget for Watswærns Tinglaug 1786
Aar 1786 den 4de Julii blev paa Tingstædet Bolstadøren holdt Sommer Ting for Watswærns Tinglaug af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 57. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.
Først blev publiceret de sam/m/e Høy Kongelige Anordninger og Amts Breve 6 i Tallet, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran f: 68 ere registrerede med Tillæg
7. Et Stik Brev fra Stiftet under 24de Junii 1786 efter en fra Lensmanden i Hierdahls Præstegjeld paa Øvre Tellemarken i Bradsberg Amt undvigt Person ved Navn Ole Torgersen Slettemoen.
Nye Sag
Krigs Raad Fleischer imod Simon Aldahlen for Tyverie
Hr: Krigs Raad Fleischer mødte og anmeldte som Sagefalds Ejer efter Amtets Ordre at have til dette Ting med mundtlig Varsel indkaldet Simon Magnesen Aldahlen for begangne ringe Tyverie hos Naboen Hans Aldahlen at
1786: 106
liide Dom til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning at erstatte, samt derom at anhøre Vidner.
Paagjeldende Simon Aldahlen mødte vedtoeg lovlig Varsel og vedblev sin Tilstaaelse ang: det paasøgte Tyverie i det af Hr: Foged Wangensteen herom afholdte Forhør under 22de Novbr: 1785, som Actor fremlagde og blev ham forelæst samt her ind tages saa lydende. Han sagde end viider at det ikkun var en ringe portion Høe til een Koe han hver Gang bort stjal hos sin Naboe 2 á 3 Gange, der til sammen neppe udgjorde Toe Skillings Værdie, og det Pund Havre Meel han havde fra taget Naboen vare ej værd meere end 2 mrk Dansk.
Lensmanden Biørne Møcheltvedt mødte som Defensor for den Tiltalte efter Amtets Ordre, som han fremlagde og her indtages saa lydende.
Derpaa fremkom som
1te Vidne Jacob Hansen Aldahlen, der aflagde Eed og *og vandt sidstl: Høst 1785 kort førend Høste Tinget at have over-kom/m/et Tiltalte Simon Aldahlen ved Natte Tiid i sin Faders Madboe at bortstjæle 1 Bismer Pund Havre Meel og 3 Mark Danske i Sølv Penge, hvilket Gjærningsmanden Simon strax paa fersk Foed ved Paagribelsen tilstoed, at siige Meelet og leverede det strax tilbage, men Pengene har han først siden tilstaaet paa sam/m/e Tiid at have staalet, og disse Penge er ej endnu siden den Tiid tilbageleveret.
2det Vidne Aschild Siursen Tøssen aflagde Eed og vandt sidstl: Høst kort førinden Tinget tilligemed Ole Andersen Tøssen af Hans Aldahlen at være kaldet tilstæde for \at/ være Vidner om det Tyverie hos ham, hvor udi Simon Aldahlen der paa frisk Gjærning var befunden, og anhørte da Simons Tilstaaelse at have staalet saavel et Bismer Pund Havre Meel, det han da i Vidnets Paasyn tilbageleverede Ejeren Hans Aldahlen \som/ og 3 M/ark Dansk i Penge, der ej blev tilbageleveret. og Vidnet ansaae dette Pund Havre Meel paa den Tiid at være værd 2 mrk Danske
3die Vidne Ole Andersen Tøssen aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med 2det Vidne.
Defensor Lensmand Biørne Møcheltvedt forestillede at den Tiltalte i de meest klammer fulde Omstændigheder af Nød og Trang og Tøvagtighed har begaaet dette saa ubetydelige ringe Tyverie hvor fore han ville ansøge Benaadning hos høy Øvrighed, da den bestaalne Hans Aldahlen ej over ham æsker nogen Straf {over ham} der fore, og den Tiltalte forsikrede med Vemoedighed her efter at forbedre sig og ej at ville begaae saadant oftere.
Derpaa fremkom
Bestaalne Hans Johannesen Aldahlen der beedigede modvillig Fravendelse af dette Pund Havre Meel og 3 mrk Danske i Penge, hvoraf Simon har tilbagelevert det første men ikke det sidste, og i Øvrigt tilkjendegav han at
1786: 106b
han for sin Deel ingen Straf forlanger over Gjærningsmanden Simon Aldahlen, men heller skulle ønske at Naade maatte gaae for Ret
Actor fremlagde Stiftets Ordre til den/n/e Action af 27de Maji d: A: saavelsom Sogne Præstens Attest af 1te d: M:, som her efter hinanden indtages, og sagde i Anledning af Parternes declaration her fore Retten, begjerede han at Sag[en] maatte beroe til Høste Tinget og en Gjenpart af det passerede maae meddeeles for derefter at indhente Stiftets nærmere Ordre om Sag paa denne Maade maatte ophæves eller ikke
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Efter Actors Forlangende beroer Sagen til neste Ting
Nye Sag
Etats Raad Fleischer imod Niels Knudsen Horvey
Hr: Krigs Raad Fleischer mødte for hans Fader Hr: Etats Raad Fleischer og fremlagde skriftlig Stævning imod Niels Knudsen Horvey af 17de Maji 1786 med paategnet Forkyndelse saavelsom Opsiigelsen af foregaaende 3de Febr: med paategnet Forkyndelse, der begge efter hinanden her indtages saa lydende
Indstævnte Niels Knudsen Horvey mødte vedtoeg Varselen og Gjælden, og da han har Løfte om andet Penge Laan i stæden til Slutningen af den/n/e Maaned maatte han for at rette for sig i Mindelighed begjere Anstand i Sagen til neste Ting, hvorimod Hr: Krigs Raaden ej havde noget at indvende, men frem lagde in copia den omhandlede Obl:, hvortil han tillige anviiste Originalen, der her indtages.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til neste Ting
Nye Sag
Amund Olsen Groue imod Joen Larsen Mæstad
Amund Olsen Groue mødte og fremlagde en skriftlig Stævning imod Joen Larsen Mæstad af 12te Junii d: A: med paategnet Forkyndelse saalydende.
Lensmanden Biørne Brynildsen Møcheltvedt mødte som Frende af indstævnte Joen Larsen Mæstad og protesterede imod den i rette lagde Stævning for saavidt den indeholder 2de Sigtelser: den eene ang: et Kjøb og den anden ang: Skjælds ord, og Citanten som staaende Soldat ved Hr: Capitaine Brandts Compagnie og Contra Citanten som Landværn ved sam/m/e Compagnie, altsaae maae den eene Sag ang: Navn og Rygte henviises til Krigs Retten, den øvrige ang: Kjøb og Salg vilde den respective Ret antage hos Dommeren at anhøre stævnte og ustævnte Vidner samt derom at liide Dom efter Sagens Beskaffenhed samt Proces-
1786: 107
sens Omkostning at erstatte tilkjende gav han at ind stævnte Joen Larsen Mæstad til dette Ting har contra stævnt Hoved Citanten Amund Olsen Groue med mundtlig Varsel.
Hoved Citanten tilstoed at Contra Varselen er ham forkyndt for 3 Uger siden.
Hoved Citanten protesterede imod at Lensmanden Biørne Møcheltvedt maatte admitteres at gaae i Rette for Contra Citanten med mindre han beviislig kand godtgjøre det foregivne Slægtskab med denne. Lensmanden gav tilkjende at da han ej var formoedende saadan exception havde han ej nu ved Haanden Beviis om sit Slægtskab med Contra Citanten, men forbandt sig til neste Ting enten at tilveje bringe samme eller Amtets Bevilling til at føre Sagen.
Hoved Citanten formeente at hvad Biørne Møcheltvedt for Contra Citanten har ladet tilføre ej kand komme i Betragtning som fremført af en uvedkom/m/ende Person
Contra Citanten, som nu tillige selv var tilstæde, igjentoeg den af Lensmanden Biørne Møcheltvedt paa hans Vegne skeede Tilførsel saavel af exceptionen, som den mundtlige Contra Stævning.
Derpaa blev af Dom/m/eren
Eragtet
Endskjønt den paastævnte verbal injurie ikke saa liige henhører under Krigs Rettens Paakjendelse, med mindre der fore paastaaes Ærerørig Straf, der ej andnu er skeet indeholder den fremlagde Stævning tvende Sigtelser baade om at slutte Kjøb og verbal injurie, der ikke kand antages under et Søgemaal, men bliver at Separere til 2 Sager, hvor af ikkun den eene angaaende Hæste Kjøbet, som tillige er contrastævnet, er for det første bliver at behandle.
Hoved Citanten exciperede end viidere imod for kort Varsel efter Contra Stævningen
Amund Olsen Groue frafaldt for det første den Deel af Stævningen om de Ærerørige Ord indtil han nærmere kand faae samme paasøgt og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet til Vidnes byrds Aflæg i denne Sag {Hel} Helge og Berge Styve, der tillige er paategnet paa Stævningen, og forbeholdt sig ellers til nestk: Høste Ting for dette Ting Laug at fremstille som godvillig mødende Vidner Mons Hierne, Ole Aschildsen Reine, Størch Olsen Grevle, Ole Siursen Hundve og Steffen Bergshougen alle af Wangens Tinglaug til lovskikket Tings Vidne og Beviis herom og fremstillede nu godvillig mødende som
1786: 107b
1te Vidne Ole Nielsen Sundve af Wangens Tinglaug, der aflagde Eed \og vandt/ at paa en Rejse til Byen i Februarii Maaned dette Aar hørte Vidnet der saavel af Hoved som Contra Citanten at de havde bort byttet en dem tilfallen hver for sin halve Deel tilhørende barket Hæst med en ustævnt 3die Mand her i Ting lauget, hvorfore de hjembragte den/n/e Hæst her til Bolstadøren for at udlevere sam/m/e imod den tilbyttede Hoppe eller Øg, i hvilken de siden skulle vedblive Fællesskabet at eje hver sin halve Deel, men da den/n/e Hæst var ankommet til Bolstadøren blev dette Bytte ej fuldført af den ustævnte Mand, og \da/ Hoved Citanten havde taget {Bidsele} *taget Sæle Tøyet af Hæsten og ville lægge et Bidsel paa Hæsten kom Contra Citanten til og vilde have der paa et andet bedre Bidsel, som Amund da tillige havde i Haanden men vegrede sig for at levere dertil, der paa droeges begge Parter om dette Bidsel og Contra Citanten fik fra Hoved Citanten det andet Bidsel, lagde det paa Hæsten og førte den ind i Stalden.
Hoved Citanten begjerede Vidnet tilspurgt om han ikke tilbød Contra Citanten at fare til den ustævnte 3die Mand som havde tilbyttet sig den/n/e Hæst for at tilbyde denne om han vilde staae ved Byttet eller ej? Vidnet svarede her til nej han hørte det ikke, men Hoved Citanten udloed sig med at hvis denne Tredie Mand ej stoed ved Byttet ville han ej meere holde Part i den/n/e Hæst
Hoved Citanten begjerede Vidnet end viidere tilspurgt om han Hoved Citanten var fornøyet med at Contra Citanten Joen fik det andet Bidsel? Vidnet refererede sig til sin forrige Forklaring at de droeges om dette Bidsel men bemærkede ikke om Hoved Citanten slog Bidselet eller *Contranten (Contra Citanten) rev ham det fra.
Hoved Citanten begjerede Vidnet tilspurgt om Contra Citanten toeg Hæsten eller Hoved Citanten leverede ham den? Vidnet svarede hertil det kan han ej med Vished siige, de droeges allene om Bidselet men ikke om Hæsten og Contra Citanten førte den i Stalden uden at Hoved Citanten derover tilkjendegav ringeste Uvillighed eller forlangede den tilbage derfra.
Hoved Citanten begjerede Laugdag for de udeblevne Vidner Berge og Helge Styve
Contra Citanten fremstillede derpaa som
1te Vidne Ole Larsen Evanger, der aflagde Eed og vandt at sam/m/e Dag den/n/e omhandlede Hæst var kommet til Bolstadøren brugte begge Parter den om Aftenen til Vidnets Boelig paa Evanger og efter at de havde trettet om
1786: 108
denne Hæst nogen Tiid, sagde Contra Citanten til Hoved Citanten jeg seer der bliver Tab paa den/n/e Hæst, og der fore tilbød Hoved Citanten enten at give eller tage 8 Rdlr for den halve Deel deri og at een af dem saaledes maatte løse den anden ud
2det Vidne Lars Olsen Qvale af Wangens Ting laug aflagde Eed og vandt i et og alt eensstemmig med nest foran førte 1te Vidne Ole Evanger
3die Vidne Ole Siursen Axelberg, i hvis Stæd Knud Horvey nedsatte sig som Laugretsmand, aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med nest forrige 2de Vidner.
Contra Citanten indloed Sagen Dom med Paastand at Hoved Citanten maae tilpligtes enten at udløse eller lade sig udløse af Fællesskabet i den omhandlede Hæst for 8 Rdlr og at erstatte ham Søgemaalets Omkostning med 5 Rdlr
De brugte Kaldsmænd Lensmand Biørne Møcheltvedt og Joen Qvileqval afhjemlede Hoved stævningens Forkyndelse for de udeblevne Vidner liige efter deres Paategning med Tilføyende at de ikkun havde forelæst Helge og Berge Styve Stævningen uden at kalde dem til Vidnes byrds Aflæg under Falsmaals Straf, det de bekræftede med Eed.
Derpaa blev af Dom/m/eren
Eragtet
Da Kaldsmændenes eedelige Afhjemling melder at de udeblevne Vidner ej ere kaldede til Vidnesbyrds Aflæg under Falsmaal men blot forelæst den i rette lagde Stævning, som ej indeholder denne clausul og ikke eengang nogen Indkaldelse til Vidnerne, kand den paastaaede Forelæggelse ej finde Stæd, men Sagen gives Anstand til nestk: Høste Ting for dette Tinglaug i Anledning Hoved Citantens Tilførsel.
Da ingen havde viidere at føre i rette beroer Tinget til i Morgen.
Dagen Nestefter den 5te Julii vedvarede Tinget med samme Laugrets mænd.
Nye Sag.
Fogden Wangensteen imod Isach Bolstadøren
Hr: Wangensteen tilkjendegav at han til dette Ting med skriftlig Varsel af 7de Junii sidstl: havde indkaldet Isach Tronsen Bolstadøren for 2den Gang begaaet Lejermaal i Ægteskab saavelsom den sidste af ham besvangrede Torond Siurs Dotter Store Ringem Beviis at anhøre og Dom at liide nemlig efter Stævningens Formeld, som blev fremlagt, og hvorefter Actor begjerede de indstævnte paaraabt og forhørt, men for saavidt de ikke møder Stævningen afhjemlet.
Bemeldte Stævning indtages her med paategnet Forkyndelse
*Paagjælden Isach Bolstadøren mødte, vedtoeg Varselen og tilstoed nu 2den Gang i Ægteskab at have begaaet Lejermaal, hvoraf dette sidste med *med Torond Siurs Dotter Store Ringhem, og det forrige med et andet Qvinde Men/n/eske skeede omtrent for 7 Aar siden, imedens at han stoed i Tjeneste som
1786: 108b
Soldat ved det Wossiske Hr: Capitaine von Brandts Compagnie og det 2det Bergenhuusiske Regiment
Det indstævnte Qvinde Menneske Torrond Siurs Dotter mødte ej efter Paaraab, og Forkyndelsen for hende blev eedelig afhjemlet af de brugte Kaldsmænd efter deres Paategning paa Stævningen.
Actor begjerede Laug dag for hende til neste Ting og Sagen til den Tiid udsat.
af Dom/m/eren blev
Eragtet
Lovlig ind stævnte Torrond Siurs Dotter Store Ringhem gives Laug Dag til neste Høste Ting for dette Tinglaug at møde og til Sagen at svare.
Dernest blev publiceret
1. Et Bygsel Brev af Niels Monsen Waage til Johannes Johannesen paa 1 Pd: 3 M/ark Smør i G:den Stamnæs No: 1, forhen brugt af Johan/n/es Johan/n/esen den ældre, datr: 28de Martii 1785 med Revers.
2. Et Vilkors Brev af Johannes Johannesen Stamnæs den yngre til hans Sviger Moeder Syneve Knuds Datter paa aarlige Leve Kor af dette Brug i Stamnæs No: 1, datr: 4de Julii 1786 og indført i Skjøde Bogen f:
3. Et {Vilkors} \Deele/ Brev efter Johannes Hansen Stamnæs af 4de Julii 1786, hvorved 11 ¼ M/ark Smørs Leje i i Stamnæs No: 1 blev udlagt Sterbboe Enken Karie Johan/n/es Datter Stamnæs, indført i Sk: Bogen f: 728
4. Et Bygsel Brev af Lensmanden Johannes Fougstad som Forvalter af Haugs Præste Boels Gods til Knud Aschildsen Wiig paa ½ Løb Smørs Leje i G:den Wiig No: 2, af hans Fader Aschild Knudsens Brug imod at svare til denne saalænge han lever aarlige Leve Kor 2 Toe Tønder Korn og Føde til 1 Koe og 3 Smaler, datr: 24de April 1786 med Revers
5. En Ditto af Ditto til Ole Aschildsen paa ½ Løb Smør i Wiig No: 2 af sam/m/e Brug imod at svare liige aarlige Leve Kor til Faderen Aschild Knudsen Wiig, datr: 24de April 1786 med Revers
6. Et Skjøde fra Enken Anne Lars Dotter Strømme med fleere til Johannes Jonsen paa ½ Løb Smør i G:den Strøm/m/e No: 4 indbegreben hans egen Arvelod deri, det solgte for 69 Rdlr 4 mrk 8 s, datr: 5te Julii 1786 indført i Skjøde Bogen f: 729.
7. En Obl: af Johan/n/es Jonsen Strømme til Broderen Ole Jonsen paa 34 Rdlr og Søsteren Marithe Jons Dotter 26 Rdlr \tils: 50 rd/ med 1te Pante Ret i 18 M/ark Smør i Strøm/m/e No: 4, datr: 4de Julii 1786 indført i Pante Bogen f: 729.
8. Et Vilkors Brev af Johan/n/es Jonsen Strøm/m/e til Stedmoederen Anne Lars Dotter paa aarlige Leve Kor af ½ Løb Smør i G:den Strømme No: 4, datr: 4de Julii 1786 og indført i Skjøde Bogen f: 730
9. En Obl: af Mons Helgesen Furrenæs til Lensmand Johannes Andersen Fougstad stoer 50 Rdlr med 1te Pante Ret i 15 M/ark Smørs Leje i G:den Furrenæs No: 8, datr: 28de Martii 1786 og indført i P: B: f: 727
10. Et Bygsel Brev af Stift Provsten Doctor Mossin til Ole Hansen paa 1 Pd: 9 M/ark Smørs Leje i G:den Aldahlen No: 11, forhen brugt af Simon Magnesen, imod at svare denne og Hustrue saalænge {een af} de{m} lever i aarlige Leve Kor 1 Tønde Korn og Føde for 2 Kjør, og til Hustruen Føde for 1 Koe og 2 Smaler og 1 Tønde Korn samt frit Huus for dem begge, datr: 2den Januarii 1786 med Revers og her for betalt til Manufactur Huuset i Bergen 1 mrk
1786: 109
11. Et Skjøde af Knud Knudsen Øfstedahlen til Knud Olsen Horvey paa 9 M/ark Smør i Horvey 2det Tuun No: 19 og Over Bygsel til 3 M/ark for 50 Rdlr, datr: 5te Julii 1786 og indført i Skjøde Bogen f: 730.
12. En Obl: af Knud Olsen Horvey til Knud Jacobsen Træfald stoer 80 Rdlr med 1te Pante Ret i 18 M/ark Smør i Horvey 2det Tuun No: 19 og Overbygsel til 6 M/ark Smør, datr: 5te Julii 1786, indført i Pante Bogen f: 730.
13. Et Skjøde af Niels Aschildsen Brechuus med fleere til Niels Larsen paa ½ Løb Smør i G:den Brechuus No: 34, indbegreben hans egen Arve Part deri, det solgte for 79 Rdlr 3 mrk 12 s, datr: 4de Julii 1786 og indført i Skjøde Bogen f: 726.
14. Et Mage Skjøde imellem Niels Larsen Brechuus og Ole Johannesen Bolstad af 4de Julii 1786, hvorved den første imod Mellemlæg 200 Rdlr tilbytter sig 1 Løb 22 M/ark Smør i Gaarden Bolstad No: 72, og den sidste tilligemed dette Mellemlæg erholder ½ Løb Smør i G:den Brechuus No: 34, indført i *Pante Bogen f: 727.
15. En Obl: af Ole Johannesen Brechuus til Amund Siøvatsen Kallestad paa 129 Rdlr og Jørgen Isachsen Berven paa 70 Rdlr; til sammen 199 Rdlr med 1te Pante Ret i ½ Løb Smør i G:den Brechuus No: 34, datr: 4de Julii 1786 indført i P: B: f: 727
16. Et Skjøde af Niels Larsen Bolstad til Niels Aschildsen paa 1 Pd: 23 M/ark Smør i G:den Bolstad No: 72, hvis rette Landskyld efter Matriculen og Fogdens Paategning skal være 1 Pd: 17 M/ark S:r for 200 Rdlr, datr: 4de Julii 1786, indført i Skjøde Bogen f: 728.
17. En Obl: af Niels Aschildsen Bolstad til Jørgen Isachsen Berven stoer 109 Rdlr med 1te Pante Ret i 1 Pd: 23 M/ark Smør i G:den Bolstad No: 72, datr: 4de Julii 1786 og indført i P: B: f: 178.
18. En Obl: af Niels Larsen Bolstad til Jørgen Isachsen Berven stoer 70 Rdlr med 1te Pante Ret i 1 Pd: 23 M/ark Smør i G:den Bolstad No: 72, datr: 4de Julii 1786 og indført i Pante Bogen f: 729
19. Aflyst en Obl: af Ole Johannesen Bolstad til Amund Kallestad og Isach Berven stoer 400 Rdlr med 1te Pante Ret i 1 Løb 22 M/ark Smør i Bolstad No: 72, datr: 4de Novembr: 1785 og tingl: neste Dag, der nu er indfriet efter begge Creditorers paategnede Qvitering uden dato
20. Tingl: et Afkald af Anders Larsen til Lars Helgesen Aarhuus No: 35, for hans Arv 45 Rdlr 2 mrk 15 s tilfalden ved Skifte paa Aarhuus af 2den Aug: 1764, datr: 4de Julii 1786 og indf: i Sk: B: f: 726.
21. Et Skifte Brev efter Jacob Jonsen Wæhle, sluttet 9de Junii 1786, hvorved i en Flom Saug paa Wæhle No: 65, vurderet for 36 Rdlr blev udlagt 18 Rdlr til Enken Elisabeth Aschilds Dotter og 6 Rdlr til hver af de 3 Sønner Joen, Helge og Aschild Jacobs Sønner.
22. En Afskrivelse for 50 Rdlr af 7de Decembr: 1778 tegnet af Creditor Hr: Etats Raad Fleischer paa den originale Obl: til ham udgivet af Isach Tronsen Bolstadøren under 10de Novembr: 1772 og tingl: 3de Julii 1773 stoer 400 Rdlr hvor af den resterende Capital ikkun er 350 Rdlr
Hr: Foged Wangensteen begjerede Almuen tilspurgt i Anledning Antegnelserne i 1784 Aars Regnskab om Peder Nielsen Øye paa Gaarden Øye No: 84 har igjen opbygget de afbrendte Huuse i Følge den Kongel: Resolution af 16de Octobr: 1776, hvortil den nærværende
1786: 109b
Almue og deriblant Ole Brechuus og Knud Horvey svarede joe.
Dernest fremlagde han til Bielag ved Skatte Regnskabet
1. Af- og Til-gangs Liste i Vej Mandtallet for Aaret 1785, der inden Retten blev oplæst og uimodsagt, hvorved var tilstæde Endre Rongen og Knud Træfald
2. Odels Mandtallet for Aaret 1785, der inden Retten blev oplæst og dertil forklaret af den nærværende Almue, hvoriblant Niels Horvey og Iver Førre at de deri benævnte selv beboe og bruge de for dem anførte Jorde Parter.
3. Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige ordinaire Skatter for 1te termin d: A: af Beløb 167 Rdlr 6 s, der inden Retten blev bekjendtgjort, uden at herimod skeede nogen Indsiigelse.
Efter 3 Udraab havde ingen viidere at udrette ved Tinget og derfore blev sam/m/e sluttet og ophævet.
Extra Ting for Arne Skibreede 1786
Aar 1786 den 26de Julii blev i Madame Seehuuses Huus i stoere Sandvigen holdt Extra Ret for Arne Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd efter Udsættelse fra den 15de Junii sidstl:
Hr: Foged Wangensteen i Rette æskede Sagen og refererede sig til den ved sidstl: Session skeede I rette sættelse.
Procurator Spiesmacher mødte for Johannes Olsen Espelie og tilkjende gav at da denne hans Part siden sidste Rettes Session under 21de passato for Hr: Foged Wangensteen ved Reqvisition imod fyldestgjørende Caution har paastaaet sig relaxeret fra den ham ulovlig paalagde personlige Arrest; Comparentens Clientes Hustrue desuden og tillige hos Hr: Fogden har forlanget det sam/m/e og han dog har behaget uden al Grund at negte saadan Relaxation, saa har Sagen derved taget saadan Vending at den til i Dag fast satte Tiid ikke har været tilstrækkelig til at faae paastævnt og oplyst hvad der i alle Henseender udfordres til Johannes Espelies Forsvar. Comparenten maatte derfore begjere den/n/e Sags Anstand til en for Dommeren belejlig Tiid for contra at begjegne Sagen og til den Ende anviisede nu i Retten Johannes Espelies afferdigede Contra Stævning, paa hvilken han begjerede Dommerens behagelige Paategning til Sagens Foretagelse paa det alle i Stævningen benævnte Personer derefter lovlig kunde blive ind varslet, imidlertiid forbeholdt han sig Johannes Espelies viidere lovlige Forsvar.
Fogden anmærkede at det riimeligviis fra Sagens sidste Session indtil nu havde været Tiid nok til at faae
1786: 110
Contra Stævning udstæd, naar man allene havde vildet undgaae overflødige og unyttige Vidløftigheder, som dog i sin Tiid fornemmelig vil falde de Paagjældende selv til Byrde og Omkostning. {Da} Hvad den omhandlede Relaxation betræffer, da refererede Fogden sig til hans Svar paa den derom indkomne Reqvisition ophold for nærværende Tiid viidere Besvarelse ufornøden, beklagede ellers at den Paagjældende selv ved unyttige Omsvøb gjør Sagen liigesaa langvarig som bekostelig, og paa det at saadant ikke længere uden Nødvendighed skulde finde Fremgang ventede og paastoed Actor den Paagjældende og hans antagne Fuldmægtig paalagt til neste Session at befordre Sagen til Endskab.
Paagjeldende Johannes Espelie var selv nu tilstæde uden Baand og Fængsel fra Arresten hidbragt.
Pr: Spiesmacher holdt denne Sinde ufornøden at svare noget paa Hr: Fogdens tilførte, men refererede sig til sit forrige.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Formedelst Høe Aanden, som ikke tillader Laugrettet og de indstævnende Vidner førinden at møde, gives Sagvolderen den forlangte Anstand til Onsdagen den 30te Augusti førstk: Formiddag Kl: 9, til hvilken Tiid Laugrettet igjen her paa Stædet haver at møde uden anden Varsel, og paaligger det Sagvolderen saa snart skee kand at befordre Sagen til Endskab, da Udsættelser ikke kand accorderes uden vigtig Aarsag.
Extra Ret for Watswærns Tinglaug [1786]
Aar 1786 den 16de Augusti blev af Sorenskriveren holdt Extra Ret i hans iboende Huus i Bergen i Nærværelse af de Bergens Byeting tilnævnte 8 Laugretsmænd som her foran f: 65 ere anførte
Actor fremlagde Stiftets P: M: af 22de f: M: tilligemed det derved fulgte Brev fra Hr: Oberste von Hageman som Chef for det 2det Smaalænske Infanterie Regiment saavelsom Stiftets P: M: af 12te d: M: og Hr: Justits [….]? Knophs vedfulgte P: M: af 8de ejusdem, hvornest Actor paastoed at da Delinqventen Hans Olsen Dolven fuldkommen er overbeviist deels ved hans egen Tilstaaelse og deels ved de fra Actors Siide fremlagde Dom/m/e og andre data at Delinqventen i Følge Lovens 6te B: 17de Cap: og Forordningen af 27de Apr: 1771 bliver henfunden til Fæstnings Arbejde paa Livs
1786: 110b
Tiid efter at være kagstrøgen og given Tyvs Mærke paa sin Pande. Hvad Aad Pedersen Horvigen angaaer, da indstillede Actor hans Forseelse afsonet ved en arbitraire Straf, saasom at udreede mulcter efter hans ringe Vilkor til Vej Cassen eller Wosse Sogns Fattig Casse, hvorved sagen saaledes til Dom blev indladt.
De fremlagde Bielag indtages her efter hinanden
Procurator Spiesmacher som Defensor for de i den/n/e Sag actionerede 2de Personer, har erfaret at sam/m/e er blevet saa usædvanlig vidløftig at det nu ikke er ham mueligt at igjennemløbe alt det fra Actors Siide fremlagde, Thi maatte Comparenten begjere sig et Par Dages Anstand om det falder Dom/m/eren belejlig og at han imidlertiid maatte udlevere Sagens Documenter, da han belovede at fremkomme med sin Defension og slutte [Sagen]? fra sin Siide.
Delinqventen Hans Olsen var tillige tilstæde uden Baand og Fængsel.
Af Dom/m/eren blev
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til den 19de hujus førstk: Eftermiddag Kl: 2. og Defensor blev nu tilleveret alle de fremlagde Documenter.
Den 19de Augusti blev Retten atter sam/m/estæds sat i Nærværelse af de sam/m/e Laugretsmænd.
Procurator Spiesmacher mødte og tilbageleverede de ham udlaante Papiirer og dernest ind leverede han sit skriftlige Indlæg af Dags dato, hvor efter han sluttede Sagen fra sin Siide.
Arrestanten blev fremstillet uden Baand og Fængsel og anhørte det frem lagde Indlæg af Procurator Spiesmacher som blev ham forelæst og her indtages saa lydende
Actor refererede til sin Procedure, der er overeensstem/m/ende med de data, der gives om Hans Olsen og en Person som Delinqventen, der har brudt sin Eed og Pligt, ved at desertere af Hans May:ts Tjeneste, og i hvilken Henseende der er gaaet Dom over ham hans Navn slaaet paa Galgen, siden dømt for stoert Tyverie derefter brudt ud af Fængsel, atter igjen begaaet stoert Tyverie med viidere fortjener vist den I rettesættelse som Actor haver nedlagt, for Resten meener Comparenten at der ej anden Vidløftighed er brugt fra hans Siide end nødvendig har været og hvorved
1786: 111
dog ere udkom/m/et noget, sær hvilken Person Delinqventen egentlig var. At I rette sættelsen ellers ikke harmonerer med Defensors Lav Indsigt og at han synes at Krigs Raad Fleischer eller Fuldmægtig ej saa tilstrækkelig som Defensor troer var nødvendig, overlader Comparenten til Retten at skjønne om samt om Defensor fortjener Palmer for sin Defension
Defensor, som holdt ufornøden at svare noget paa Actors tilførte refererede sig til sit indgivne.
Da ingen af de tilstædeværende havde viidere at tilføre optages Sagen.
Den 21de Augusti blev Retten igjen sam/m/estæds sat i Nærværelse af de sam/m/e 8 Laugretsmænd og mødte da tilstæde Actor Procurator Geelmuyden og Defensor Procurator Spiesmacher, saa blev og fremstillet uden Baand og Fængsel Arrestanten Hans Olsen.
I Anledning at Dom/m/eren ved Acternes Revision har befunden af det frem lagde Krigs Forhør at Arrestanten førinden Desertionen fra det 2det Smaalændske Regiment og som Anledning dertil var mistænkt for at have begaaet stoert Tyverie hos Christen Sax i Laurvig fandt Dom/m/eren fornøden at ind hente hans Forklaring herom.
Arrestanten Hans Olsen negtede paa Tilspørgende at have begaaet dette Tyverie hos Sax i Laurvig og for det forrige ringe Tyverie Forhøret ommelder har han udstaaet den tilkjendte Straf af Spids Roed.
Og da ingen af de nærværende havde viidere at tilføre optages Sagen til Dom.
Aar 1786 den 28de Augusti blev \Extra/ Retten atter sammestæds fremholden af Sorenskriveren med samme Laugretsmænd, hvor der udi denne Sag af Dommer og Meddomsmænd saaledes eensstemmig for Ret blev kjendt
Dømt og Afsagt
Ikke førend man derom havde ved Haanden Beviis og andre tydelige criteria, har Delinqventen, som ved Paagribelsen efter det sidste Tyverie, gav sig Navn af Johannes Anders Nielsen, tilstaaet inden Retten den 16de Januarii d: A: at være den af Stavanger Byes Fængsel den 18de Septembr: 1785 udbrudte og undvigte Person Hans Olsen, som der var indsat formedelst et paa Gaarden Luuren under Jederne Jurisdiction og Stavanger Amt begaaet stoert Tyverie
1786: 111b
og derfore overgaaet Byetings Dom den 2de Augusti 1785, der ej til Laugtinget er blevet forfulgt formedelst hans saa hastig paafulgte Undviigelse efter Laugmandens fremlagde Skrivelse af 8de d: M:, hvilket tillige er oplyst ved afhørte eedelig Forklaring af de fra Stavanger hid komne 3 Vidner, der kjendte ham, og hoshæftede derom i Stavanger afholdte Politie Forhør af 19de Septembr: 1785 og forbenævnte Doms Act.
Siden har han ligeledis i Anledning de Svar, den indhentede Præste Attest dertil gav, og de seenere opgivne hos ham befundne personlige Kjendetegn tilstaaet her inden Retten den 8de Junii d: A: at være den fra det 2det Smaalændske Regiment og Major von Grønvolds Compagnie i Junii Maaned 1783 deserterede Soldat Hans Olsen Nordre Dolven, som tilforn efter Krigs Rettes Dom af 14de Januarii s: A: for Tyverie var revset ved at gaae 8 Gange Spids-roed imellem 300 Mand og tillige er beskyldt for Indbrud og Tyverie hos Christen Sax i Laurvig, der skal have anleediget hans Undviigelse der skeede de nest følgende Dage, hvorfore hans Navn har været slaget paa Galgen efter den fremlagde Krigs Rets Dom og derpaa fulgte Høy Kongel: Resolution.
Dette paasigtede Tyverie hos Sax har han siden negtet at have begaaet, hvor fore han ej kand undgjælde i Mangel af Beviis, og endskjønt Krigs Rets Acten ej bestemt melder om det forrige Tyverie var stoert eller liidet, maae man dog af det brugte Udtryk revses, der bemærkes Straf for en ringe Forbrydelse, saavelsom af den tilkjendte ringe Straf slutte at det har været ringe Tyverie, da den for stoert Tyverie anordnede Straf havde gjort ham udygtig at vedblive Tjenesten som Soldat, og finder det betænkeligt at opholde Sagens Paakjendelse længere efter nærmere Oplysning herom, imedens at Delinqventen hensidder publico til Byrde og ingen større Straf er anordnet for Tyverie end den han allereede herved har paadraget sig.
Fremdeeles har han og bekjendt her inden Retten den 16de Januarii d: A: at han ved Undvigelsen fra Stavanger toeg der en Baad med Aarer, hvis Ejer var ham ubekjendt hvilken han siden efterloed paa Neerstrand, hvor den efter saa langt Mellem rum riimeligen ej kand findes og derfore ej nærmere er blevet eftersøgt og taxeret, og om det seeneste Tyverie, hvorfore
1786: 112
han her egentlig tiltales, har Delinqventen frivillig bekjendt her inden Retten den 8de Februarii d: A: saavelsom ved det præliminaire Forhør af 14de Novembr: 1785 at han i Octobr: Maaned 1785 ved Natte Tiid bortstjal hos Halsteen Stamnæsleiren 15 Rdlr i Penge i hans Boe eller Stabur af en der beroende Kiste, som efter Ejermandens Forklaring loed til at være opbrudt med en Kniv, hvoraf den bestaalne siden er tilbagelevert 9 Rdlr 4 mrk 12 s en Klædes Kjole og 2 gamle Skjorter, hvormed han ansaae denne indemniseret, og dette tilstoed Delinqventen faa Dage derefter paa Bolstadøren, saasnart han der fore blev beskyldt, hvilket er bekræftet ved bemeldte Ejermands *Beeedigelse om modvillig Fravendelse af 17 Rdlr paa den Tiid og de om Delinqventens første Bekjendelse heraf førte Vidner.
Derhos er og Huusmanden Aad Pedersen Horvigen tiltalt som Medhjelper og deelagtig i dette sidste Tyverie og derom bestaaer Beviiset i hans egen Tilstaaelse at han fra Bolstadøren roede Delinqventen til Stamnæsleiren, hvor Tyveriet af den sidste blev begaaet, og med denne opholdt sig Dagen over i Skjul i Høe laden sammestæds, under Paaskud fra Tyvens Siide at denne skulle have til gode og fordre hos Piigen sammestæds 15 Rdlr, som hændes Husbonde ej maatte viide af, dernest og i Tyvens Sigtelse af ham at være forført hertil; Men saaliidet som et Ære løst Menneskes Paasagn kunde fælde ham, saa aldeeles bort falder dette tillige formedelst Tyvs Delinqventens seenere \Bekjendelse/ der tilbagekaldet hans forrige herom som ganske urigtig og vedtager derimod Sandheden af Aad Pedersens Udsiigende med tilføyet Beretning ikkun at have betalt Aad her fore 14 Skilling, en saare ringe Betaling der synes at udelukke Mistanke imod denne om Betingelse til utilladelig Tjeneste og Medviidenhed i Tyveriet. Ikke desmindre maatte dog slig skjult og lønlig Omgang virke Mistroe hos ham og bevæge ham til Undersøgning herom hos den angivne Piige og i Mangel deraf heregnes ham til kjendelig Uforsigtighed, som efter Actors Paastand havde fortjent Mulct og Revselse, men da han allereede her fore haver udholdt Fængsel hen ved 3 Maaneder under Begyndelsen af denne Action, kand samme derved ansees afsonet
1786: 112b
Thi tilfindes Hans Olsen Nordre Dolven i Følge Lovens 6 B: 17de C: 38te og 39te Art: og Forordningen af 27de April 1771 for dette paasøgte af ham 3die Gang begangne 2det stoere Tyverie, der tillige er dobbelt qvalificeret ved hans desertion som Soldat og Udbrud af Fængselet, at stryges til Kagen, brændes Tyvs Mærke paa Panden og arbejde i Jern i Bergenhuus Fæstning hans Leve Tiid, men Boes Lods Fortabelse og Tvigjeld kand saameget mindre paakjendes, som Actor, der til faldt samme som Husbonde, ej derom har gjort Paastand, og deraf efter Anseende ej er noget at hente hos denne Landstryger, hvis Boes Lod tilligemed en betydelig Sum Tvigjæld og Omkostninger \nyelig/ tilforn er condemneret for det forrige Tyverie, om han noget havde haft, og Aad Pedersen Horvigen friekjendes for viidere Strafs Liidelse i denne Sag Alt fuldbyrdes \i Lovlig Orden efter de Høy Kongel: Anordninger/
Tyvs Delinqventen Hans Olsen Nordre Dolven var uden Baand og Fængsel tilstæde ved denne Doms Aflæsning og erklærede at haabe Formildelse ved dens Appel for Over Retten.
Extra Ret for Arne Skibreede 1786
Aar 1786 den 30te Augusti blev i Madame Seehuuses iboende Huus i stoere Sandvigen holdt Extra Ret af Sorenskriveren i Nærværelse af de forbenævnte 8 Laugretsmænd af Arne Skibreede efter Udsættelse fra den 26de Julii {178} d: A:
Hr: Fogden i rette æskede Sagen og vilde fornem/m/e hvad den indstævntes Fuldmægtig efter udtagne Contra Stævning haver at tilføre, da han derefter reserverede sig det fornødne.
Procurator Spiesmacher mødte for den endnu arresterede Johan/n/es Olsen Espelie og fremlagde hans skriftlige Contra Stævning af 24de Julii sidstl: med Paategning om dens lovlige Forkyndelse for alle vedkom/m/ende, hvorefter han begjærede saavel Parter som Vidner paaraabte, undtagen for saavidt Johan/n/es Espelies Hustrue angaaer, som nu ligger i Barsel Sæng, siden hun har intet imod Manden og han heller ikke imod hende i den/n/e Sag, hvilket Comparenten siden nærmere skal oplyse.
Samtlige øvrige indkaldte mødte \og/ vedtoege lovlig Varsel, og Stævningen indtages her saa lydende.
Pr: Spiesmacher erindrede for det første at da Johannes Espelie i disse Dage er noget sygelig i sin Arrest har det saameget meere været ufornøden at han i Dag indfinder sig for Retten, men paa det at de nu mødende
1786: 113
Vidner kunde kalde tilbage i Hukom/m/elsen hvad de forhen har provet i den/n/e Sag, saa bad han at Dommeren for eenhver i sær vilde oplæse hvad de efter Protocollens Udviis have deponeret og at dette først maatte skee med 1te og 2det Vidne
1te Vidne Joen Michelsen Espelie og 2det Vidne Arent Joensen Espelie fremstoed hver for sig og efter at deres forrige Vidnes byrd var dem forelæst, vedblev de begge samme.
Pr: Spiesmacher begjerede disse Vidner efter forhen aflagde Eed tilspurgt 1. Naar og hvorlænge det er siden at Johan/n/es Espelies Hustrue skal have fortalt Vidnet det som han siiger at have hørt af hende 2. Hørte Vidnet hvad discours der faldt imellem Mons Hansen Westerlie og Johan/n/es Espelie, da disse 2 efter Vidnets Siigende talede sammen om den sidstes Altergang 3. Hvoraf veed Vidnet at det var Sogne Præstens Hr: Geelmuydens Ærende naar han efter Foregivende har rejst til Gaarden Espelie, da i Særdeeleshed at tale med Johannes om hans Religion Altergang eller viidere Opførsel og paa hvad Maade kand Vidnet med Vished bestemme at Johan/n/es just da er rejst bort for ikke herom at tale med Præsten. 4. Veed Vidnet eller har han seet at Johannes Olsen, imedens han har boet paa Espelie med Hug eller Slag eller nogen anden Slags voldsom Omgang har fornærmet nogen af sine Naboer?
1te Vidne Joen Michelsen Espelie, der under forhen aflagde Eeds Kraft forklarede til disse nu fremsatte Spørsmaale 1te det var efter Juul ved Kyndelsmisse Tiid d: A: omtrent uden nøye at kunde erindre sig datum, og Vidnet, som boer et Stykke fra Johan/n/es Espelies Huus og ingen Omgang der haver, kom ikke oftere der i Huuset end han blev tilsagt derom naar Præsten eller Klokkeren og Medhjelperne der indfandt sig; Til 2det Vidnet refererede sig til sin forrige Forklaring uden at viide af den forrige Samtale dem imellem. Til 3die {joe} det blev Vidnet i Forvejen sagt af Præsten, og \da/ Medhjelperne i Forvejen havde varslet Johannes om at Præsten vilde kom/m/e til ham og han dog rejste bort slutter Vidnet at han gjorde det for ej at tale med Præsten herom, og han rejste gemeenlig til Byen og blev borte naar der var Prædiken i Aasene Cappels Kirke. Til 4de Selv er Vidnet ikke af ham blevet fornærmet, men af andre Naboer har Vidnet hørt at han \har/ fornærmet dem paa den Maade.
1786: 113b
Paa Actors Tilspørgende forklarede Vidnet at det nu ved den/n/e Tiid er 2 Aar siden at Johannes Olse Espelie efter hans Koenes Siigende var sidste Gang i Aasene Kirke
2det Vidne Arent Joensen Espelie forklarede til de nu fremsatte Spørsmaale under forhen aflagde Eeds Kraft 1te ligesom første Vidne med den Forskjel at den sidste Gang da Koenen fortalte at Manden havde truet imod hende at bruge skarpt, skeede det i Vidnets Huus imellem Juul og Paaske dette Aar efter Kyndelsmisse og den af 1te Vidne ommelte forrige Samtale. {Til 3die Dette kand Vidnet ikke saa nøye viide.} Til 2det liigesom 1te Vidne. Til 3die dette kand Vidnet ej saa nøye viide uden den eene Gang at Præsten var der og i Vidnets Paahør sagde at dette var hans Ærende. og i Øvrigt ligesom 1te Vidne. Til 4de joe dette blev øvet imod Vidnet selv som endog med andre Vidner kand godtgjøres og ellers veed Vidnet at han tillige øvede det imod Mons Westerlien, som forhen er forklaret.
Pr: Spiesmacher benegtede hvad dette Vidne angaaende sig selv har sagt og derpaa kand saameget mindre reflecteres, som det er uden for Actors Paastævning;
Comparenten begjerede dernest 3die Vidne Jorne Jens Datter Horvig fremkaldet og for hende oplæst hendes forrige Provemaal samt dernest viidere tilspurgt, hvor lang Tiid det er siden hun tjenede hos Johannes Espelie og liigeleedes hvorlænge det er siden hun skal have seet eller hørt hvad hun i sit Vidnes byrd har forklaret?
3die Vidne Jorne Jens Datter Horvig fremstoed, anhørte sin forrige Forklaring forelæst, den hun vedblev og forklarede under forhen aflagde Eeds Kraft til det nu fremsatte Spørsmaal hun forloed Sagvolderens Tjeneste den 25de Martii d: A: eller Vaarflom Messe, og Tiiden naar det omforklarede er passeret kand hun ej nøyere opgive, end at den første Gang Manden sloeg Koenen skeede det 1te Aar hun der tjente og den sidste Gang i Vaaren indeværende Aar noget førend hun forloed Tjenesten. Til det for de forrige Vidner fremsatte 4de Spørsmaal, som Spiesmacher begjerede hende forelagt, {hun} svarede hun nej hun har ej seet det men vel hørt det af andre
4de Vidne Erich Jansen Mellingen anhørte sin forrige Forklaring forelæst, den han vedblev i alt, og *forkarede under forhen aflagde Eeds Kraft til de for 1te og 2det Vidne fra Contra Citantens Siide fremførte 4 Spørsmaale 1te den første Gang sidst i Novbr: Maaned 1785 ved Lejlighed at Vidnet passerede der forbie da det
1786: 114
var skeet selv sam/m/e Dag, og den sidste Gang ved Kyndelsmisse Tiid 1786. 2det Spørsmaal blev forbiegaaet. Til 3die Vidnet veed ej viidere herom end Fortælling af andre. Til 4de Det har Vidnet ej seet, uagtet at han boer neste Gaard ved Espelie, men vel har hørt det af Arent Espelie.
Pr: Spiesmacher frafaldt 5te Vidne Peder Poulsen og i det Stæd begjerede 6te Vidne Mons Hansen Westerlie fremstillet.
Actor begjerede derimod at bemelte 5te Vidne maatte nøyere forklare sig om han selv, naar han med Medhjelperne som før omprovet havde været hos Johannes Espelie, havde hørt det af nogle af de øvrige Vidner omforklarede Udtryk i Henseende til Alterens Sacramente.
5te Vidne Petter Poulsen, Klokker i Hammers Kald fremstoed og under forhen aflagde Eeds Kraft forklarede at da Vidnet tilligemed Medhjelperne var hos Johannes Espelie og fandt ham hjem/m/e og spurgte om han havde brugt de Udtryk om Alterens Sacramente det er godt naar man har Mangel paa Meel, tilstoed Johannes Espelie det selv.
Pr: Spiesmacher benegtede dette Vidnes Udsiigende
6te Vidne Mons Hansen Westerlie, forklarede under forhen aflagde Eeds Kraft til de fra Contra Citantens Siide fremsatte Spørsmaale 1te den første Gang skeede det i *5te {Vidnes} Vidnes Erich Jansen Mellingens Paahør da de begge passerede der forbie sidst i Novembr: Maaned 1785, da det var skeet sam/m/e Dag, og den seenere Gang ved Kyndelsmisse Tiid 1785. 2det Spørsmaal forbiegaaes. Til 3die joe Vidnet havde som Medhjelper i Forvejen varslet Johannes Espelie om at Præsten ville komme til ham i det Ærende for at han til den Ende maatte blive hjem/m/e, da Johannes Espelie svarede nej jeg har intet at tale med Præsten og bliver ikke hjem/m/e, med mindre han betaler mig der fore, og jeg rejser bort. Til 4de Vidnet har ej seet andet end det der passerede med ham selv, men har vel hørt om det med Arent Joensen Espelie af denne saavelsom hans Tjeneste Folk.
7de Vidne Mons Clemetsen Houchaas forklarede under forrige Eeds Kraft til de fremsatte Spørsmaale fra Contra Citantens Siide 1te Den første Gang hun herom beklagede sig var i hendes eget Huus Vinteren imellem 1784 og 1785, og den sidste Gang ved Kyndelsmisse Tiid 1786. Til 2det Vidnet var ej tilstæde ved Varselet paa Espelie, hvor dette passerede, og veed derfor intet derom. Til 3die Vidnet fulgte med Præsten som sagde at han rejste did i det Ærende men fandt ej Johannes Espelie hjem/m/e og da sagde Koenen at hun i Forvejen havde tilsagt Manden derom. Til 4de nej har ej seet det eller veed \det/, men har vel hørt meget løst Snak.
1786: 114b
Pr: Spiesmacher frafaldt det 8de Vidne og derimod begjerede Lensmanden Johannes Fougstad og Mons Westerlie tilspurgt om det ikke var dem tilligemed 4 andre Bønder, som efter Hr: Fogden Wangensteens Ordre i Maji Maaned sidstleeden var paa Gaarden Espelie for der at paagribe Johannes Olsen fængslig at indbringe ham til Byens Arrest Huus, saaog om de ikke havde Befaling fra Hr: Fogden med Magt at tage ham fra sit Huus i fald han havde viist sig uvillig til at lade sig fængsle?
Fogden Wangensteen tilstoed efterat Vidnerne i denne Sag vare førte ved sidstl: Sommer Ting for Arne Arne Skibreede at have givet Lensmanden Ordre til med fornøden Mandskab at lade Johannes Espelie ind bringe i Byens Arrest Huus, da intet saadant Stæd haves i Nordhordlehn, og det saavel af de afhørte Vidners Forklaring som Koenens blev holdt farligt at lade ham være paa frie Foed, hvilket endog sam/m/e Tiid saavel af Sogne Præsten, som af Almuen blev anseet fornøden, om hvilket sidste Fogden skjønt overflødig nu skulle udbeede Sogne Præstens Lensmandens og Laugrettets Erklæring.
Sogne Præsten Hr: Geelmuyden, som nu var tilstæde, erklærede at han holdt det meget fornøden tilligemed Almuen, som paa Tinget var tilstæde, at Johannes Espelie maatte arresteres i Henseende hans Koenes paa den Tiid aflagde Forklaring nemlig at hun ej torde rejse til sit Huus førinden Manden var arresteret. Laugrettet tilkjendegav og \at/ Naboerne, som ved Tinget var tilstæde, saavelsom Koenen selv var af den Formeening, og de 4 Mænd af Laugrettet fra Aasene sagde og at de da holdt det raadeligt at han blev arresteret
Pr: Spiesmacher syntes at alt hvad Hr: Geelmuyden saavelsom Laugrettet har ladet anføre angaaende Johannes Olsens personlige Hæftelse støtter sig paa lutter chimerer og har aldeeles ingen Grund efter hvad der i denne Sag er passeret. Comparenten kunde vel endnu fremskaffe meere end hvad allereede er skeet til Johannes Olsens Uskyldigheds Afbeviisning; men da denne Mand, saavelsom hans heele familie er yderlig exponeret ved den ham ulovlig paalagde
1786: 115
Arrest, saa saae Comparenten sig i den Nødvendighed for at forkorte sin clients Piine efter det allereede passerede at slutte Sagen. Comparenten haabede at Retten behagelig vilde indsee at der ikke i mindste Maade er udkom/m/et noget relevant af alle de Vidner, som fra Actors Siide efter Sogne Præsten Hr: Geelmuydens Opgivende er bleven førte, der kand i mindste Maade præjudicere Johannes Olsen. Nogle af disse Vidner forklarer allene noget, som dem efter løst Snak er kom/m/et for Ørene, andre vil have deres Forklaring imod Johannes hentet af en Fortælling, som hans egen Koene Hændelsesviis skal have sagt dem. Ingen af Vidnerne ere eensstemmige om Tiiden, Maaden og Anledningen til de passager og naar det er foregaaet som deres Forklaring ommelder, saa at naar man nøye betragter alt hvad Actor anseer som Beviis, er det alt af liiden og ingen Værd. Saaledes bliver det vel og med den Talemaade, som Johannes Espelie efter et Par Vidners Udsiigende skal have ladet falde naar Medhjelperne og han have discoureret sammen; thi alt hvad man kand ansee hans Udtryk for kand det ej taxeres høyere end *end et Bonde hyperbole, hvis egentlige Bemærkelse han saavelsom Medhjelperne, som alle ere eenfoldige Bønder Folk, ikke eengang veed at bestemme. Ikke destoemindre er det dog dette, hvorover Præsten Hr: Geelmuyden har gjort saameget Væsen og derfore vil have Johannes Espelie anseet, som den der havde talt blasphemisk og er en Guds Bespotter med meere saadan/n/e dure (duse?) Udtryk, som han i sin Anmeldelse til Stiftet af 7de Martii d: A: har ladet falde. Ligesom det nu i al blasphemie saavelsom injurier ankommer paa intentionen og animus injuriandi, som det væsentlige for at opgjøre et delictum, saa declarerede Johannes Espelie at han hverken directe eller indirecte har intenderet noget beskjem/m/eligt ved de Talemaader, som nogle af Vidnerne siiger at være falden ham i Munden. Der er altsaa intet, der kand gjøre Johannes Espelie straf skyldig i denne Sag, men da han ikke desmindre, som en Forbryder
1786: 115b
er blevet arresteret, saa har han allereede under 21de Junii h: a: hos Hr: Fogden Wangensteen paa lovlig Maade reqvireret sin Løsladelse for at undgaae et utaaleligt Fængsel indtil Sagens Endskab og for alle følger stillet Hr: Fogden tilstrækkelig caution, men ikke desmindre er dog en saa billig Relaxation af Hr: Fogden negtet først ved hans Paategning paa Reqvisitionen og siden atter mundtlig efterat Johannes Espelie til ydermeere Betrygelse for Hr: Fogden havde forsynet sig med Manufactur Huus Forstander og Kjøbmand Johan Bøschers Caution, hvorom Comparenten til Beviis fremlagde meer bemeldte originale Reqvisition at indlemmes Acten. Samme indtages her saal: Derefter har Johannes Espelies Hustrue Gurie Aads Datter først hos Hr: Fogden og siden under 31te Julii sidstl: paa det veemodigste imploceret(?) Stiftet om hendes Mands Løsladelse af den ham ubeføyet paalagde Arrest, da hun med sine umyndige Børn ligesaavel som Manden selv føler den Fornærmelse og Nachdeel, som dennem herved tilføyes, og hvilket her blev for vidløftig her at opregne. Imellem Johannes Espelie og hans Koene er ingen personlig Had eller vedvarende Ueenighed; thi om der een og anden Gang {end} kand have faldet et Ord imellem dem angaaende deres Huus Sager, gjør det ingen af dem til Forbryder. Comparenten saae sig altsaa beføyet at indlade denne Sag under Dom med Paastand efter Contra Stævningen saa at Johannes Espelie nyder vedbørlig Opretning for den ham paalagde ulovlige Arrest og sin Tiltale forbeholden til vedkommende samt de ham desformedelst iførte Omkostninger skadesløs.
Fogden, som fandt at Tiiden ikke vilde tillade at fremsætte de ellers velfortjente Anmærkninger over alt det utilbørlige og ujuridiske, som fra Contra Citantens Siide under denne Sag er frembragt, maatte lade sig nøye med allene en generel at imodsøge alt ulovligt og ubeviist. I Henseende til den producerede Reqvisition
1786: 116
refererede Fogden sig til sin forhen paa samme afgivne Paategning, hvorhos han dog ikke vilde lade uanmærket at en navnlig Andreas Blumhof, som Fogden aldeeles ikke kjender ikke havde paategnet Reqvisitionen den 22de Junii, da samme blev paategnet; Ligesaa er og Paategningen af en Johan Bøschen uden dato siden skrevet og paa det Retten kand være underrettet om at man ikke har været aldeeles ubekymret om den af Johannes Espelie reqvirerede Løsladelse, i fald samme kunde havet bestaae med Sagens Natur, saa fremlagde Fogden 1. en af Lensmanden Fougstad og Mænd under 10de Julii h: a: i denne Anledning holdet Undersøgning dernest 2. Tvende af Sogne Præsten Hr: Geelmuyden i sam/m/e Anledning reqvirerede Attester, begge dateret 31te Julii d: A: endelig fremlagde han 3. Amtets i samme Begivenhed givne Resolution liigeleedes datr: 31te Juli d: A:, om hvis befalede Forkyndelse for Johannes Espelie han foreviiste Skafferens Ole Sivertsens {P} og Johan Møllerups Paategning paa en liigelydende Gjenpart og declarerede desuden at sam/m/e Resolution var sendt i Gjenpart saavel til Johannes Espelies Hustrue som hans antagne Fuldmægtig Hr: Pr: Spiesmacher. Endelig fremlagde Fogden Attest af Ministerial Bogen, datr: 30te Julii d: A:, som viiser hvorlænge Johannes Espelie har holdt sig fra Alterens Sacramente. Han refererede sig {til} for Øvrigt til sin forhen gjorde Deduction med Tillæg at da Johannes Espelie saa længe siden haver foraarsaget den/n/e Sags Ophold, at de i første Deduction paastaaede Omkostninger da maatte forøges i det mindste med 10 Rdlr
Bemelte producerede instrumenter indtages her efter hinanden saa lydende.
Sogne Præsten Hr: Geelmuyden, efter at have hørt hvad som er blevet tilført af Johannes Espelies Procurator Sr: Spiesmacher til bemeldte Mands Forsvar, uagtet at han anseer det for intet altsammen, saa finder han sig dog beføyet og nødsaget at lade ad protocollum tilføre efterfølgende. Da Sogne Præsten Geelmuyden
1786: 116b
ligesaa ubehagelig som uventelig har maattet erfare af Johannes Espelies antagne Procurator Sr: Spiesmacher at citere ham til den/n/e respective Ret for at svare til hans ind givne Klage til Stiftet over bemelte Johannes Espelie og for sam/m/e at være bemelte Mand ansvarlig tillige at imodtage hans PaaAnke for urigtig Angivelse Paa saadan Hr: Spiesmachers angjordte Paastand paa Bondens Vegne declarerer Sogne Præsten hermed at naar Vidnerne paa Sommer Tinget bliver af Hr: Spiesmacher kuld kastet og gjort til intet, saavel Præstens Medhjelpere som de Øvrige, saa underkaster Sogne Præsten sig al den Satisfaction Hr: Spiesmacher forlanger paa Bondens Siide af ham, men førinden {skal} \at/ samme Vidner beviiser at være Meeneedere, haaber jeg at min Angivelse ved Stiftet skal staae ved Magt og Sogne Præsten at staae til Ansvar for. 1mo Hvad Johan/n/es Olsen Espelies moralske caractier anbelanger, da har Sogne Præsten paa Grund af Velædle og Velvisse Hr: Foged Wangensteens Forlangende forhen haft den Ære at besvare datr: 31te Julii 1786, hvilket han endnu refererer sig til 2do Ligeleedes har han efter Hr: Fogdens Forlangende givet fuldstændig Efterretning om Johannes Espelies Forhold i Meenigheden og Rygte i Sognet, som han alt ligeleedes refererer sig til og indgivet under sam/m/e dato. 3tio Hvad Johannes Espelies Løsladelse af Arresten betræffer, da har han intet derimod at siige, uden at Bonden inden Retten lover for Eftertiiden at vil leve kjerlig og fredsom/m/elig med Koene og Børn, leve i venlig Forstaaelse med sine Grander og Naboer, flittig søge Kirken og Guds Huus som en Christen anstaaer samt inden Retten skaffe vedhæftig Caution at Præsten for sin Person, saavelsom de andre Vidner skal aldeeles være og blive umolisterede baade i sine egne Huuse saa og paa Kirke eller andre almindelige Lande Veje og Rejser. Naar ovenstaaende opfyldes er Sogne Præsten Satisfeceret. 4to
1786: 117
Da ovenmelte Johannes Espelie er saa formuende at han har antaget Procurator til Contra Stævning saa indstilles ærbødigst til Dommerens Kjendelse om ikke bemelte Johannes Espelie bør erstatte hannem nemlig Præst Skyds og for Tiids Spilde baade for sig og sine Folk i det ringeste 2 Rdlr foruden i Diet Penge fra han rejste fra sit Huus og til han kommer igjen 1 Rdlr 2 mrk, tilsam/m/en 3 Rdlr 2 mrk.
Pr: Spiesmacher maatte i Henseende til de fra Hr: Foged Wangensteen fremlagde Bielag anmærke, at da Hr: Fogden ikke kand negte at den fra Comparenten fremlagde Reqvisition er blevet ham foreviist efterat Kjøbmand Bøschers Paategning derpaa var meddeelt siden Fogden ikke var fornøyet med de første Cautionister, saa troede Comparenten at dette gav ham saa stoer Sikkerhed at de siden fra Johannes Espelies Naboer forlangte Cautioner ved en Beskikkelse til dem var baade overflødig og unyttig. Johannes Espelie kunde ikke vente sig megen Tjenstagtighed af saadan/n/e Naboer, som ved adskillige Lejligheder har viist sit uvenskabelige Sindelav imod ham; Men maa han derfore og formedelst deres usandfærdige Beskyldninger meere burde negtes Løsladelse end tilstaaen den imod Suffisante Folkes Caution alligevel seer man dog efter det fremlagde Stiftets Brev af 31te passato at ingen Caution har kundet reddet Johannes Olsen fra den ham paalagde Arrest. Hvorvidt nu dette harmonerer med Sagen og med Hr: Fogden Wangensteens egen Deduction af 15de Junii d: A:, det vil Comparenten her indstille til Retten. I Henseende Hr: Geelmuydens fremlagde Attester, da kand han ikke undres over at siden denne Præstemand fra først af har gjort saamegen Allarm imod Johannes Espelie og gjerne vil gjøre Kameeler af Myg naar det angaaer ham nu og ved de frem lagde Attester stræber at maintenere hvad han een gang ubeviislig har debiteret og ikke ved sine opgivne Sanke Vidner har kundet godtgjøre. I Henseende til Hr:
1786: 117b
Geelmuydens egen Procedure, da lader det deraf som om denne Høylærde Mand ikke kjender Grendserne, inden hvilke han i denne Sag burde holde sig som Præst, og da det for Øvrigt ikkun er et Opkog af hans skriftlige Anmeldelse hvad han ladet Protocollen tilføre, ansaae Comparenten det kun for Tiids spilde derpaa at svare viidere, men Comparenten vilde derimod henholde sig til sit forrige og under al lovlig Forbeholdenhed forventede Dom.
Fogden Wangensteen refererede sig til sit forrige og Sagen optages til Dom at afsiiges i Sorenskriverens Huus i Byen i Tilkaldelse af 2 Laugretsmænd fra Byetinget, for ikke at drage den ordinaire Laug ret fra deres Høst Arbejde, og hvormed Parterne vare fornøyede.
Aar 1786 den 4de Septembris blev i Sorenskriverens iboende Huus i Bergen i denne Sag aflagt følgende
Dom
Om den Tiltaltes Mishandling imod hans Hustrue er der ikkun et enkelt testis oculatus nemlig 3die Vidne som 2 á 3 Gange har seet ham begjægne hende ilde med Hug og Slag deels med blotte Hænder og deels den eene Gang ved at træde hende med Fødderne paa Brystet, hvorover hun havde Smerter i nogle Dage, der tildroeg sig i Anledning af at Præsten og hans Medhjelpere havde været i den Tiltaltes Huus, og at Koenen ingen Anledning havde givet dertil, men tvertimod var skikkelig /: føyelig :/ imod ham, saa og at han afholdt Koenen og hende fra Kirkegang, der alt qvadrerer med de øvrige Vidners Forklaring om Koenens Beklagelser derover for dem; saavelsom om hans voldsom/m/e Sinds Liidelser og nogen Hengivenhed til Drukkenskab, og endskjønt Koenens egen Sigtelse ej kand her egnes til Beviis, kand hun dog neppe ansees for Anklager i denne Sag, men fortjener en Grad Troeværdighed efter 6te Vidnes Forklaring at hun viiste sig særdeeles øm og kjerlig for Manden derudi at hun bad Præstens Medhjelpere ej at andrage det for Øvrigheden, og at hun siden under denne Sags Behandling har anholdet om hans Løsladelse af Arresten, og herved maae tillige bemærkes Umueligheden at tilvejebringe andet fuldstændigt Beviis herom imedens at den Tiltalte boer paa
1786: 118
et eenligt Stæd afsiides fra andre Folk, som der fore ej kunde see og høre saadant, saa at 3die Vidne var det eeneste Vidnesføre Menneske herom kunde gives, samt Koenens Opgivende at den Tiltalte med Forsæt vogtede sig for at slaae hende blaa og blodig, hvorover hun ej har kundet fremviise Kjendetegn derom for Naboerne, der røber meere præmediteret Ondskab end det egentlige Tyrannie, og i slig Fald synes Lovens 1 – 13de – 17de Art: og 6 – 13 – 18de og 19de Art: at admittere Indskrænkning i det fuldstændige Beviis.
Hertil kommer de øvrige Vidners eensstemmige Forklaring om hans Forsømmelse af Kirke og Altergang henved 2 Aar, der tillige er oplyst med den fremlagde Præste Attest, og Gjenstriidighed imod den mildere Kirke Disciplin og Formaning til Bedring, fra hvilken han forsætlig har unddraget sig – og vedblevet Uforliigelighed med sin Hustrue, saaog at han har slaget Præstens Medhjelper Mons Westerlie fordie denne formanede ham til Altergang efter 2det og 8de Vidnes Forklaring, og endelig at han efter 1te og 6te Vidnes Beretning for Præstens Medhjelpere i deres Embeds Ærende at formane ham til Boed har udladt sig med det usømmelige Udtryk om Alterens Sacrement at det var godt for dem naar de vare Meelløse eller \der/ var Mangel paa Meel
For saadant uchristeligt forargeligt og skarnagtigt Forhold, som ej ved de lemfeldigere gradies ad monitionis {har} har været at corrigere, har den Tiltalte fortjent at spæges og renses ved Tugthuus Arbejde, som Actor har paastaaet, men da her allereede er foregaaet en anticiperet Straf ved hans i 3 Maaneder udholdte Fængsel, ligesaa penible som Tugthuus Arbejde, kand samme *derude beqvemmeligst komme til Afregning at applaueres
Thi tilfindes Tiltalte Johannes Olsen Espelie i Tillæg det udholdte Fængsel at arbejde Een Maaned i Bergens Tugthuus og imidlertiid at antvordes Stiftelsens Præst til behørig Underviisning og Formaning i Christendom/m/en. At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
Ved Dommens Aflæsning var tilstæde som Vidner de 2de fra Bergens Byeting tilkaldte Laugrets mænd Jaen Henrich de Lange og Johan Friderich Hagelin.
Saa var og arresterede Johannes Olsen Espelie hid hentet og anhørte samme og gav tilkjende at han ved Doms Afsigtens
1786: 118b
Forkyndelse nærmere vil erklære sig om han ønsker den appelleret eller ej.
Endelig har og Dom/m/eren i Forvejen ved Budsendelse aresteret Actor at anhøre den/n/e Dom, men han mødte ikke ej heller nogen paa hans Vegne.