Del B av NHL Tb. nr. 47  1785-1790  (Sommertingene 1786)

 

 

 

(1786: 65)

 

Extra Ret for Watzwærns Tinglaug 1786.

Aar 1786  den 16de Januarii  blev en Extra Rett sadt paa Bergens Byetings Kammer af Sorenskriveren i Nærværelse af de Bergens Byetings Rett tilnævnte og her tilkaldte Laugrettesmænd  Johan Friderich Hagelin,  2. Johan Henrich Lange,  3. Diederich Steman,  4. Aschield Larsen,  5. Jan Ravnsberg,  6. Niels Brodersen,  7. Ole Bringman  og Jacob Sommer.

  Hvorda!  Proc: Geelmeyden frem kom som Actor paa Krigs Raad Fleischers Vegne og i rettelagde Stiftets Pro Memoria af 14de d: M:  tilligemed Stævningen af samme dato med paategnet lovlig Forkyndelse  saavelsom den i samme paaberaabte Underrettes Doms Act og ved hæftede Forhør  og endeligen Politie Forhøret af 19de Sept: f: A:  hvor efter han begjerede at de indstævnte Vidner maatte Examineres  \Bemelte Stevning og Stiftets Brev indtages her/

  Derpaa frem kom \uden Baand og Fængsel/ Arrestanten  som tilforn har kaldet sig Johannes Anders Nielsen, {uden Baand} der nu tilstoed at hans rette Navn er Hans {Nielsen} Olsen  og vedblev hans Tilstaaelse i Forhøret af 17de November 1784  og i øvrigt tilstoed at være den Person ved Navn Hans Olsen som den 9de Augusti 1785 af Sorenskriver Wejer og Meddomsmænd er dømt for det paa Gaarden Luren ved Stavanger begangne stort Tyverie {er dømt}  at Kagstryges og Arbejde i Fæstning sin Livs Tiid  og imedens han hensad arresteret i Stavangers Arrest Huus fik han laant en Stik Saug hos en Arbejdsmand i Stavanger ved Navn Ole Baarsen, med hvilken han oversaugede Tverraaen eller Bjelken i hans Fængsel  og i øvrigt gik det til med hans udbrud deraf saaledes som af Arest Forvareren er forklaret i det af Byefoegd Guldberg under 19de Sept: sidst afvigte holdte Politie Forhør om hans udbrud og undvigelse derfra, der nu blev ham forelæst, og til ydermere Kjendetegn om at han er den samme Hans Olsen som af Stavangers Arest er *udbrugt (udbrudt?) og undviget  bemerkede man

 

1786: 65b

 

at han paa sin Venstre Foed  paa det smaleste af Leggen  havde Skade og Meen  der tilforn er opgivet som Kjendetegn ved det ergangne Stik Brev efter hans Undvigelse og tilforn ved Forhør afholdt af Foged Wangensteen over hans Paagribelse  er befunden.

  Den for Arestanten beskikkede Defensor Hr: \Proc:/ Spismacher mødte nu tilstæde og indtil videre Foreviste den ham fra Stiftet tillagde høy Ordre angaaende Arrestantens Defension.

  Arestanten tilkjendegav nu tillige at have aabnet Laaset for Bolten til Feldtjernet om Foden  forinden Undvigelsen af Stavangers Arrest  med en Syl  saavelsom Laaset til Haand Skruen paa samme Maade  og efterloed begge Deele i Fængslet  endskiønt det sidste ej efter hans Undvigelse skal være fundet, men formoedentlig maae være forkommet i Halmen, og da han var kommet løs  toeg han en Baad ved en Brygge, hvis Eier han ei kan Navngive, og toeg Aarene af en anden der liggende Baad  og foer over til Øerne der i Nærheden.

  Derpaa fremkom af de fra det Stavangerske Amt til Forklaring herom hidsente Personer

            1.  Lars Larsen, Arest forvarer i Stavanger Bye  der aflagde Eed og vandt, at han nu gandske tydelig kjender nærværende Arestant, som tilforn har udgivet sig for Johannes Anders Nielsøn, at være den selv samme Person Hans Olsen  som for et paa Gaarden Luren i Stavanger Amt begaaet Tyverie var hensat til Forvaring i Stavangers Arest Huus  og derfra har udbrut og undvigt den 18de September sidstl:  og i Øvrigt bekræftede derunder den *Forkaring (Forklaring) han tilforn har aflagt om hans udbrud af Fængselet i det ved Bye foged Guldberg afholdte Forhør af 19 Septr: 1785  der nu blev ham forelæst.

            2.  Elling Rasmussen Aanestad, Indvaaner og Arbejdsmand i Stavanger, der aflagde Eed og vandt: tydelig at kjende nærværende Arestant at være den i Stavanger Arrest for Tyverie hensatt Person ved Navn Hans Olsen  som i en Maaneds Tiid og derover har logeret i Deponentens Huus.

            3.  Ole Olsen Aanestad, Indvaaner og Arbeds mand i Stavanger, der aflagde Eed og vandt, ligeleedes at kiende nærværende Arestant at være den i Stavangers Arest Huus for Tyverie hensatte og undvigte Hans Olsen, som Deponenten tilforn  forinden han begik Misgierningen  har kiendt i Arbejde paa Kongs Gaarden  og derfore tilleveret ham Betaling.

  forbemelte Doms Act og vedhæftede Forhør, samt Politie Forhøret af 19de Septr: 1785, vedhæftes Acten.

  Hr: Proc: Geelmeyden begjerede sig et bekræftet Udtoeg af det i dag passerede  for samme det høye Stift at fremsænde.

 

 

 

[Extra Ret for Watzværns Tinglaug 1786]

Aar 1786  den 8de Februarii  blev en Extra Ret sat af Sorenskriveren i hans iboende Huus i Bergen i Nærværelse af de for Bergens Byeting tilkaldte 8 Laugretsmænd, som her

 

1786: 66

 

foran f: 65 ere anførte.

  Actor fremlagde Stævningen med paategnet Forkyndelse  tilligemed en Fortegnelse over de nu fremlagde Documenter, hvorefter han begjerede {Adolph} Aad Pedersen Horvigens Forklaring i Tings Vidnet Litr: A  eller præliminaire Forhøret pag: 6, 7 og 8 maatte ham forelæses, hvorefter han forbeholdt nærmere qvæstioner under Examinationen.

  Stævningen og øvrige Documenter indtages her  men begge Forhørene vedheftes Acten.

  Procurator Spiesmacher mødte og producerede den ham tilkomne Stiftets Ordre af 10de Xbr: f: A:  hvorved ham er paalagt at indtræde i Sagen som Defensor for de Paagjældende.

  Derpaa fremkom Arrestanten Aad Pedersen Horvig, som vedblev sit forrige Udsiigende i præliminaire Forhøret af 11te Novembr: 1785, der nu blev ham forelæst.

  Derpaa begjerede Actor at Delinqventen Hans Olsen maatte forelæses den Forklaring, som han i præliminaire Forhøret Litr: B.  pag: 1, 2, 3, 4  5, 7 og 8 under Navn af Johan/n/es Anders Nielsen har aflagt.

  Efterat den/n/e Forklaring var Arrestanten Hans Olsen forelæst af præliminaire Forhøret under 14de Novbr: 1785  tilstoed han vel at have udsagt paa den Tiid hvad derudi er tilført, men maatte nu bekjende at sam/m/e i de fleste Stykker var aldeeles urigtig saavel i Henseende hans da angivne Navn og Føde Stæd og hans Fart med Jægt imellem Christiansand og Stavanger  saavelsom og i Særdeeleshed hvad han har udsagt om Aad Pedersen Horvigen  at den/n/e skulle have forført ham til Tyveriet paa Stamnæs Leiren og deri medskyldig, hvorom Aad var aldeeles uviidende, og at Aad Pedersens Forklaring herom derimod forholdt sig rigtig. Fremdeeles vedblev han den Forklaring han har aflagt inden Extra Retten den 16de Januarii nest afvigte  og continuerede sin Bekjendelse fra den Tiid han forloed Øerne ved Stavanger som følger. Han opholdt sig ikkun paa Øen ved Stavanger til neste Dag hos en Bonde, hvis Navn han ej veed, udgivende sig for en rejsende, der agtede sig til Bergen, Med den sam/m/e Baad han havde taget ved Afrejsen {til} \fra/ Stavanger  roede han til Neerstrand i Rye følche  omtrent 4 Miil  og havde med sig at roe en Dræng fra Øen, hvis Navn han ej veed, der skulde sam/m/e Vej. Paa Neerstrand efterloed han Baaden og antraf der en Jægt ført af Nathanael Bugge  med hvilken han fulgte til Bechervigen  og forblev der 8 Dage indtil henved Michaelis 1785, og imidlertiid fortjente sin Kost ved Arbejde

 

1786: 66b

 

Fra Bechervigen afrejste han med en Bord Baad til Bergen, hvor han ikkun forblev til sam/m/e Dags Aften  da han afrejste med en Wosse Skude til Stamnæs Leiren og der fra til Bolstadøren. Ved hans første Ophold paa Stamnæs Leiren blev han vaar at Verten Halsteen ned lagde Penge i sin Kiste i Boen  og da han i 14 Dage havde opholdt sig paa Bolstadøren  i Haab om at blive kjendt med de Rejsende og fortjene noget ved sin Profession som Sadelmager  og ingen Fortjeneste havde faaet derved, rejste han med Huusmanden Aad Pedersen paa Naboe Gaarden Horvigen  med hvilken han der var blevet kjendt, tilbage til Stamnæs Leiren  i Tanke der at stjæle Pengene af Værtens Kiste uden at aabenbare den/n/e sin Hensigt for Aad Pedersen  foregivende derimod for Aad at have Penge tilgoede hos Halsteen Stamnæsleirens Piige, som hendes Husbonde ej maatte viide  og i Øvrigt tilgik her med som Aad Pedersen har udsagt i Forhøret den 11te Novembr: 1785, og efterat Comparenten havde staalet 15 Rdlr om Natten inde i Boen  afrejste han med Aad strax tilbage til Bolstadøren, hvor han leverede Verten Isach Tronsen til Forvaring de 10 rdlr Banco, men Sølv Pengene beholdt han selv til sine Udgifter. Her forloed Aad ham og fik i Betaling for Umagen 14 Skilling foruden Brød og Brændeviin. Neste Fredag  efterat Tyveriet var begaaet Natten til Søndagen  kom Halsteen Stamnæs Leiren til Bolstadøren  og da den/n/e der havde beklaget sig for de i Huuset tilstædeværende at være frastiaalet endeel Penge, med Mistanke der fore til Inqvinten  toeg Lensmanden i Watsværns Tinglaug  Biørne Møcheltvedt  Arrestanten for sig i et Kam/m/er allene  og paalagde Arrestanten at bekjende om han havde staalet disse Penge, hvorpaa Arrestanten strax tilstoed det og tilbage betalte ham  nemlig Halsteen Stamnæs Leiren  9 Rdlr af de hos Isach Bolstadøren deponerede 10 Rdlr Banco, da Isach havde imidlertiid faaet tilgoede nogle Penge hos ham for bekomne Mad og Drikke, og 4 mrk 12 s i Kaaber Penge  og leverede Halsteen desuden en Comparenten tilhørende graae Klædes Kjole, \og 2 Skjorter/  hvormed han ansaae ham tilfredsstillet for det frastaalne. Efter at Comparenten neste Dag af Lensmanden var stævnet til Tinget at liide Dom for dette Tyverie  afrejste han strax sam/m/e Dag fra Bolstadøren uden at tage Afskeed  og viidere saaledes som han har forklaret i Forhøret under 14de Novemb: 1785, med Tilføyende at han tillige paa Vejen solgte en sig

 

1786: 67

 

tilhørende Karthuus Trøye for 8 s til en Huusmand, som han ej kand navngive.

1.  Derpaa fremstoed bestaalne Halsteen Johannesen Stamnes Leiren, der blev forelæst hans Forklaring i Forhøret af 4de Novbr: 1785, hvilken han i alt eedfæstede med oprakte Fingre  saavelsom og derunder *bevidnedee  i mod sin Vilje og Viidende at være frastaalet ved den Tiid 17 Rdlr i Banco Sedler og Penge, hvoraf han paa Bolstadøren fik tilbage fra Arrestanten 9 Rdlr Banco, 4 mrk 12 s i Kaaber Penge  en Klædes Kjole, der siden af Fogden er taget under Forsegling, og 2 gamle Skjorter, hvilke sidste er i Deponentens Værge.

2.  Lensmanden i Watsværns Ting laug  Biørne Brynildsen Møcheltvedt  fremstoed  og efterat hans Forklaring i Forhøret af 4de Novbr: f: A: var ham forelæst, eedfæstede han sam/m/e.  Ellers begjerede Deponenten tilført  at saasnart dette Tyverie var opdaget  skrev han fra Bolstadøren til Sogne Præsten paa Voss  Hr: Meldahl, hvori han forespurgte sig om han skulle arrestere den/n/e Tyv  med Anmoedning tillige at tilkjendegive det for Hr: Krigs Raad Fleischer

3.  Brynild Olsen Horvey aflagde Eed og vedblev hans Forklaring i nest foranmeldte Forhør, der blev ham forelæst.

4.  Endre Johan/n/esen Rongen frem stoed  aflagde Eed og vedblev sin Forklaring  der blev ham forelæst.

  Arresterede Aad Pedersen vedblev sin forhen nedlagde Benegtelse imod Tyvs Delinqventens Forklaring saavit sam/m/e er graverende for ham i Forhøret af 14de November 1785.

  Defensor erindrede at da Tyvs Arrestantens Hans Olsens i Dag gjorde Bekjendelse bekræfter den Sandhed at Aad Pedersen er aldeeles uskyldig og har ingen Deel i den førstes Tyverie, saa haabede han at Actor frafaldt viidere Forfølgelse imod ham, ligesom Comparenten i den/n/e Henseende saae sig beføyet at indgaae til Stiftet for at bevirke Aad Pedersens Relaxation af den ham paalagde haarde Arrest.

  Actor kunde ikke frafalde Tiltale i Henseende Aad Pedersen  derimod findes det at være en Billighed om Aad kunde løslades af Arresten og kom/m/e hjem til sin fattige familie. I Øvrigt  da Comparenten hverken havde ved Haanden Præste Attest eller Vidnet Isach Tronsen, saa begjerede han Sagen stillet i Beroe indtil Vidnet kom tilstæde, da han nærmere vilde

 

1786: 67b

 

indberette Dom/m/eren sam/m/e til Sagens Foretagelse paa en belejlig Tiid.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Efter Actors Forlangende beroer Sagen.

 

 

 

[Extra Ret for Watsværns Ting laug 1786]

Aar 1786  den 28de Februarii  blev sam/m/estæds holdt Extra Ret i sam/m/e Sag af Sorenskriveren i Nærværelse af de Bergens Byeting tilnævnte 8 Laugretsmænd som her foran ere anførte f: 65.

  Hvor efter Actor fremstillede som

            5te Vidne Isach Tronsen Bolstadøren, som han begjerede afhørt. Delinqventen Hans Olsen blev fremstillet uden Baand og Fængsel. Vidnet aflagde Eed og vedblev den af ham gjorde Forklaring i det ved Fogden Wangensteen afholdte Forhør under 4de November 1785, der nu blev ham forlæst, ligesom han ej heller paa Tilspørgende vidste viidere til Oplysning at forklare.

  Defensor Procurator Spiesmacher var og ved Extra Retten tilstæde.

  Derefter fremlagde Actor  Proc: Geelmuyden  Stiftes Pro Memoria af 25de hujus  tilligemed vedfulgte Præste Attest og Ober Inspecteuren over Lauervigs Grevskab  Hr: Justits Raad Fabricii Skrivelse af 8de nestforhen, hvorefter han begjerede Delinqventen nærmere examineret. \ Sam/m/e indtages her. /

  Delinqventen Hans Olsen negtede paa Tilspørgende aldeeles at være den i Præste Attesten ommelte Person Hans Olsen Nordre Dolven  eller at have tjent som Soldat, da han er fød og opdraget paa Gaarden Søndre Søe ved Helleraaen, der er Søe Lægd  og i Øvrigt vedblev den i Sorenskriver Wejers Forhør af 17de Novembr: 1784 aflagde Forklaring om sin Fremdragelse  med Tillæg at hans Moeders Navn var Marie Hans Dotter  der var fød i Nærheden af Bragernæs  og hans Stedmoeder Marie Rasmus Dotter, hvis Halvbroder var den i bemelte Forhør navngivne Morbroder Jørgen Nielsen  {boende paa Gaa} opholdende sig i Dram/m/en  og viidere Forklaring om hans Paarørende og Fremfart var ej at erholde;

  thi begjerede Actor Sagen stillet i Beroe indtil nærmere Oplysning kunde indhentes efter de seenere opgivne Omstændigheder, i hvorvel at Actor troede at Delinqventens Udsiigende neppe medfører nogen Sandhed.

 

 

 

Extra Ret for Sartors Skibreede 1786

Aar 1786  den 3de Martii  blev paa Gjæstgiverstædet Bratholmen holdt Extra Ret for Sartors Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran f: 28

 

1786: 68

 

ere anførte.

  Procurator Geelmuyden mødte som beskikket Actor, hvorom han producerede verificeret Gjenpart af Stiftets Brev, dateret 16de Januarii d: A:  tilligemed de i sam/m/e paaberaabte Documenter  nemlig Justits Raad og General Told Forvalter Lassens Pro Memoria til Stiftet af sam/m/e dato  og General Told Kammerets Skrivelse af 31te Xbr: f: A:, begge Deele i bekræftet Copie, hvortil Originalerne blev anviiste, samt den skriftlige og lovlig forkyndte Stævning  og endelig qvæstioner af Dags dato, hvorefter han begjerede Sagen paaraabt og Vidnet afhørt.

  Bemelte Documenter indtages her efter hinanden saalydende.

  Begge de som angjældende ind stævnte Søren Sørensen Warnøen og Broder Helleman Sørensen mødte, vedtoege Varselen og benegtede Sigtelsen.

  Derpaa frem kom det ind stævnte Vidne

Hans Amundsen Qvalesund  boende som Inderste i Bratholmen, der aflagde Eed og vandt til de fra Actors Siide frem lagde Spørsmaale af Dags dato   1te joe,   til 2det joe  de havde endeel Tønder i Baaden som de sagde at være tomme,   til 3die nej  veed intet derom  da Vidnet ej derved var tilstæde.   Til 4de  Joen Nielsen Elholm var i Selskab med Vidnet  og havde selv lejet Vidnet at fare paa den af bemelte Joen med hafte Baad, hvorudi Joen da sagde at være Silde Tønder.   Til 5te joe  denne omspurgte Ordre blev ham givet af Joen Elholm.   Til 6te  blev ej omtalt.   Til 7de joe  de omspurgte Personer rejste sam/m/e Vej i en anden Baad til Qvarven, hvor disse forloed dem  siigende at ville rejse til Byen  uden at nævne til hvilket Stæd der.   Til 8de joe  som omspurgt  og efterat Toldbetjenterne vare komne om bord paa Baaden  erfarede disse sidst nævnte at der var Ankere i Tønderne og der fore anholdte samme til confiscation, og da Vidnet fornam dette  forloed han strax Baaden ved Told boed Bryggen for at undgaae Ulejlighed, som deraf kunde entstaae.  Ellers forklarede Vidnet sam/m/e Tiid at have haft med sig paa Baaden 2de Kit Vinduer som vare beskadigede i sidste stærke Orcan, for at repareres i Bergen, saavelsom en tom Tønde, hvorudi skulle hentes Brød, som tilligemed det øvrige blev anholdt under confiscation. Videre vidste Vidnet ej at forklare i relation til denne Stævning og de indstævnte Personer,

  thi begjerede Actor Tings Vidnet sluttet og det passerede beskreven, der blev bevilget.

 

 

 

Sommer Tinget for Sartors Skibreede 1786

Aar 1786  den 25de Aprilis  blev paa Tingstædet Tøsøen holdt Sommer Ting for Sartors Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugrætsmænd, som her foran f: 28 ere anførte. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

Først blev kundgjort følgende Høy Kongelige

 

1786: 68b

 

Anordninger og Amts Breve.

            1.  Placaten af 21de Octobr: 1785, hvorved de i Anledning af Qvæg Sygen udgangne Anordninger \og/ derved gjorte Foranstaltninger i Norge  ophæves indtil Sygen igjen skulle yttre sig, da de strax skal være i deres fulde Kraft.

            2.  Placaten af 14de Decembr: 1785 ang: nærmere Bestem/m/else i Forordningen til Oversaadigheds Indskrænkelse af 26de Januarii 1783

            3.  Placaten af 8de Martii 1786 ang: Indretningen af Annuitets Transport Comtoirerne i Kjøbenhavn.

            4.  En Skrivelse fra Amtet til Fogden af 18de Martii 1786  der *com/m/unicer at Capitaine von Thodahl er beskikket til at forrette Opmaalings og andre Conducteur Embedet vedkom/m/ende Forretninger i Nordhord og Wosse Fogderie.

            5.  Et Ditto sam/m/estæds fra og til; som com/m/unicerer et Kongel: Rescript af 30te Martii 1786  at Justite Sager, hvor de actionerede ej ere arresterede, bør ej gaae Ober Hof Retten forbie  dateret 30te Martii 1786.

            6.  Et Stik Brev fra Amtet under 22de April 1786 efter en fra Fedte Præstegjæld paa Nedre Romerriige undvigt Svensk Person, ved Navn Christian Nielsen.

 

Dernest blev paaraabt de indstævnte Sager

 

Michel Pedersen Dahle imod Niels Pedersen Telnæs med fleere.

Proc: Lytkien iretteæskede Sagen for Contra Citanterne og fremlagde en skriftlig Continuations Contra Stævning datr: 5te hujus i forkyndt Stand  og bad de derved indkaldte Vidner tilspurgt   1mo  om ikke Michel Dahle  strax førend nest afvigte Aars Høste Ting blev afholdt  anmoede\de/ Vidnerne at følge med sig hen til Niels Pedersen Telnæs den ældre og de fleere Contra Citantere for at paahøre den mindelige Afgjørelse, som han agtede at proponere og ønskede at opnaae imellem sig og dem om denne Sag,   og 2do  fulgte ikke Vidnerne med til Gaarden Telnæs  og blev ikke der sam/m/e Tiid imellem *Miche (Michel) Pedersen Dahle og samtlige Contra Citantere, paa alle Siider indgaaet  vedtaget og sluttet et saadant Forliig at Lands Lodden af Fiskeriet i Dahle Vogen skulle, ligesom fra ældgammel Tiid brugelig været haver, af begge Parter uvegerlig til hinanden vorde erlagt  nemlig af hvad der fiskes eller fanges inden for Store Sætnoven, som ligger i Dahle Vogen, skulle Dahle have de 2/3 Parter i Lands Lod og Tælnæs 1/3 Part, men af hvad der bliver fisket uden for bemeldte Store Sætnoven skulle Lands Lodden deeles i 2 liige Parter og saaledes deeles indbyrdes. Betalte ikke Michel Dahle derpaa til Contra Citanterne Lands Lodden af hvad han den omqvæstionerede Tiid  nemlig i Aaret 1784

 

1786: 69

 

udi Dahle vogen havde fisket  og Contra Citanterne ligeleedes igjen til Michel Dahle Lands Lodden af hvad de samme Aar fiskede, om ikke Michel Dahle ligeleedes vedtoeg at skulde frafalde denne sin anlagde Sag  og at en skriftlig Contract betræffende ovenmeldte indgaaede Forliig imellem Parterne Høste Tinget derefter skulle vorde oprettet og publiceret; samt   3tio  om ikke Michel Dahle ved Tingets Holdelse derefter viiste sig uvillig  samt declarerede at han hverken vilde vedblive det forhen sluttede Forliig eller underskrive nogen Contract.

  Proc: Schnabel mødte for Michel Dahle og benegtede hvad Continuations Contra Stævningen indbefatter saavel i Henseende den saakaldte Contract eller Forliig som at have overtraad samme  og i Øvrigt forbeholdt Michel Dahles Ret.

  Derpaa fremkom som

            1te Vidne Lensmand Peder Knudsen Tøsøen; der aflagde Eed og vandt til de opgivne Spørsmaale   1te joe  som omspurgt  tilligemed hans 2de Naboer Michel Olsen og Ole Andersen Tøsøen.   Til 2det ligeleedes joe  i alt som omspurgt til alle 3 membra af dette Spørsmaal.   Til 3die joe  som omspurgt  og Aarsagen hvorfore Michel Dahle vegrede sig for at oprette den skriftlige Contract  var fordie Telnæs Mændene ej derved tillige vilde indgaae at Michel Dahle maatte rive Lyng paa Telnæs Landet eller Marken, som vel af Michel Dahle blev omtalt efter at det første mundtlige Forliig var sluttet  men ej af Telnæs Mændene blev vedtaget. Ved det nu mundtlige Forliig sagde Michel Dahle at naar det kunde blive som gammelt havde været  var han fornøyet med Lands Loddens Deeling paa den i Spørsmaalet anførte Maade, men Michel Dahle havde da ej talt om Lyng Riven paa Telnæs Landet.

            2det Vidne Michel Olsen Tøsøen aflagde Eed og vandt i alt eensstemmig med 1te Vidne  med det Tilføyende at Telnæs Mændene og talte om Lands Loddens Deeling som gam/m/elt havde været, og paa Tilspørgende efter Pr: Schnabels Forlangende  forklarede Vidnet at da der efter at Forliiget mundtlig var skeet ang: Lands Loddens Deeling  og Michel Dahle talte om Lyng Riven paa Telnæs Landet  svarede Telnæs Mændene at han der maatte rive baade en og toe og tre Børrer, men han maatte ej fornærme dem derved.

            3die Vidne Ole Andersen Tøsøen aflagde Eed og vandt i alt eensstemmig med 2det Vidnet.

  Paa Tilspørgende declarerede de afhørte Vidner ej at være beslægtet til nogen af Parterne, undtagen 3die Vidne Ole Andersen Tøsøen, der er en Svoger af Contra Citanten

 

1786: 69b

 

Niels Pedersen Telnæs.

  Pr: Lytkien refererede til Lovens 5 – 1 – 1te og 2den Art:  samt Stævningen  og da Vidnerne beviiser Sigtelsen paastoed Comparenten det eengang vedtagne og sluttede Forliig som i 2den qvæstion speciel indbefatter, betræffende Lands Lodden af Fiskeriet i Dahle Vogen  ved Dom stadfæstet til Fuldbyrdelse og Efterlevelse for begge Parter, under vedbørlig Straf i modsat Tilfælde. At Michel Dahle for sit vrangviise og trettekjere Forhold vorder tildømt at udreede Bøder til de Fattige og at erstatte Contra Citantens paaførte Skade og Fornærmelse samt betydelige Penge Udgifter ved denne Process i det mindste med 100 Rdlr, nest at erindre at Lyng riven paa Telnæs Landet vedkom/m/er liigesaa liidet den/n/e Sag, som det er notorisk at Michel Dahle dertil ingen Ret har. Sluttelig protesterede han i kraftigste Maade paa Dom og imod Udsættelse, da Telnæs Mændene ikke formaaer at bekoste oftere nogen Sagfører hidhentet.

  Pr: Schnabel reserverede Michel Dahles Ret i alle Deele og Udbad Anstand til nestk: Høste Ting for at udtage Continuations Stævning og tilvejebringe nærmere Oplysning i Sagen, under Protest imod Overiilelse.

  Pr: Lytkien igjentoeg sin forrige Protest

  og af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Hoved Citanten bevilges den forlangte Anstand til nestk: Høste Ting.

 

Fogden imod Anne Margrethe Høyer.

Paa Hr: Foged Wangensteens Vegne mødte hans Fuldmægtig Prom og æskede Sagen i Rette  samt refererede sig til den sidste Rettes Dag nedlagde Paastand

  Procurator Lytkien mødte for Margrethe Høyer og sagde at naar Vidnernes Svar til Contra Spørsmaalene confereres, udkommer deraf ustriidig at Madame Sunde i sær har brugt en uanstændig uforsvarlig og høyst strafbar Opførsel imod Margrethe Høyer i den Tiid hun var i Madame Sundes og Mands Tjeneste som Stue Piige, hvilket end og er gaaet saavidt at Hilsen, een af de kjereste Ting i Livet, for en goed Deel skal være hende berøvet. Der er for Øvrigt intet Gjenstriidigt  eller som Hr: Fogden siiger  straf værdigt overbeviist Margrethe Høyer, ingen Riimelighed, end siiger Legitimation frembragt for Hr: Sundes og Hustrues brugte ugudelige Behandling ved at arrestere Margrethe Høyers Person og som en Misdæder at føre hende Bøygden igjen-

 

1786: 70

 

nem fra Stæd til andet. For denne Behandling tilkommer hun efter al Lov og Billighed en convenable Satisfaction, {til} hvilken hun forbeholdt ved aparte Rettergang at indtale hos samtlige *hende (hendes) Fornærmere, hvilket Comparenten paastoed hende ved den forventende Dom givet regres til, og Magrethe Høyer i Øvrigt for denne ubeføyede Action samt Actors Paastand ganske friefundet som et i alle Henseender ulasteligt og uskyldigt Menneske.

  Actor ansaae Procurator Lytkiens tilforn tilførte Lovtale og nu tilførte Forsvars Tale over og for Margrethe Høyer, for meget overdreven og usandfærdig, han troer og det ved Vidnernes Udsiigendes confrontation ej kand uddrages som Sr: Lytkien formeener, og der fore vedblev sit forrige med Tillæg af Benegtelse imod alt det tilførte ubeviiste.

  Begge Parter gave tilkjende at være tilfreds med at anhøre Dom/m/en i den/n/e Sag ved en af de andre Tinge eller i Dom/m/erens Huus efter hans Lejlighed  uden at binde sig til nogen vis Tiid

  og Sagen optages.

 

Erich Larsen Skouge Mod Nils Pedersen Telleness.

Nils P: Telleness Møtte og anmelte Med Mundtlig varsel at have til dette Ting Contra Stevnet Erich Larsen Skouge i den Mod Ham ved sidstl: Høste Ting anlagde Sag  at anhøre Vidner og lide Dom for hans urigtige Søgemaal Mod ham.

  Contra Stevnte Erich Larsen Skouge Møtte, vedtog lovlig varsel og benegtede Contra Stevningens indhold.

  Af de Indkaldte vidner Møtte Niels Pedersen Tellenæss den yngre og Hans Pedersen Tellenes, og fremkom som

            1te Vidne: Niels Pedersen Telleness Den yngre: der aflagde Eed efter Loven og vandt: ej at have været tilstæde ved Samtalen mellem Hoved- og Contra Citanten da de paasøgte ord blev udtalte, men vel ved Samtale mellem Contra Citanten og en anden ustevnt Persohn, hvorom Vidnets forklaring ej af Dommeren kunde admitteres;

  og da vidnet ej vidste videre til oplysning i den fra Hoved Citantens Side her paastevnte Sag, eller Contra Citanten havde videre ham at tilspørge disangaaende, blev hand demitteret.

            2det Vidne Hans Pedersen Tellenes aflagde Eed og vandt: ligesom nest forrige vidne.

  Hoved Citanten Erich Larsen Schouge indlod Sagen Dom med Paastand at den af Contr: Citanten udsagde beskyldning imod ham maae vorde Mortificeret, og hand tilfunden at oprette Søgemaalets omkostning med 6 rd.

  Contra Citanten begierede anstand i Sagen til neste Høste-ting for at faae afhørt de nu indstevnte og fleere vidner efter tilkaldelse af den vedkom/m/ende ustevnte, der vil oplyse Urigtigheden af Hoved Citantens Søgemaal.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet:

  Contra Citanten bevilges den forlangte Anstand til nest kom/m/ende Høste Ting.

 

1786: 70b

 

 

Nye Sag;

Nils Monsen Knapskaug og Lars Andersen Kaabeltvedt Med fleere

opsiddere paa bemelte Gaarder  Imod opsidderne paa Gaarden Agotness.

Proc: Snabel Møtte for opsidderne paa Knapskaug og Kaabeltvedt  fremlagde skriftlig Stevning af 8de denne Maaned  paategnet lovlig forkyndt, tilligemed Qvæstioner til vidnerne af dags dato  hvorefter hand udbad sig de indstevnte at blive paaraabt og vidnerne afhørte.

  Af de indstevnte Paagieldende Møtte efter lovlig Paaraab ingen  hvorefter Varselen for dem, Eedelig blev afhiemlet af de brugte Kalds Mænd, efter deres Paateigning.

  I Sagsøgeren Mons Jacobsen Kaabeltvedts Stæd nedsatte sig som Laugrettes Mand Simon Poulsen Skouge.

  Den irettelagde Stevning og Spørsmaale til vidnerne indtages her, saa lydende:

  Derpaa frem kom som

            1te Vidne Poul Michelsen Bildøen  der aflagde Eed og vandt til de fremlagde Spørsmaale  nemlig til 1te: Joe  som omspurt blev det vidnet sagt af den Eene opsidder paa Agotness  Indstevnte Michel Michelsen  den 2de Januarij indeværende Aar.   til 2det Nej!  det veed vidnet intet om.   til 3de Joe  de have bemelte tid fanget en stor deel Smaae Hval eller Springer, men hvor mange veed vidnet ikke.   til 4de  Det hørte ej vidnet.

            2det Vidne Ole Hansen Gietanger, som aflagde Eed og vandt til 1te Spørsmaal: Joe!  saaledes er det vidnet bleven Sagt af indstevnte Erich Steffensen Agotness for toe aar siden.   til 2det Spørsmaal: Joe  som omspurgt.   til 2de ligesom første vidne.   til 4de Joe  som omspurt.

            3die Vidne Jens Michelsen Gietanger aflagde Eed og vandt til forbemelte SpørsMaale  saasom til 1te Joe  ligesom andet vidne  der tilligemed dette vidne var tilstæde.   til 2det Joe!  saaledes blev det deelt dem imellem for toe aar siden, da slig Fangst skeede ved Bildøe-landet  og saaledes skal det efter andres fortælling til vidnet være deelt Mellem disse Gaarders beboere fra gammel tid af.   til 3de og 4de SpørsMaal ligesom Andet Vidne.

            4de Vidne Thomas Monsen Kaabeltvedt aflagde Eed og vandt   til 1te Spørsmaal: Joe!  dette har hand hørt af opsidderne paa Agotness  Erich Steffensen, Michel Michelsen, Johannes Olsen.   til 2det Joe  som omspurt har det forholt sig efter en Mundtlig aftale Mellem disse trende Gaarders opsiddere, der skeede for 8te Aar siden fra nu af.   til 3de og 4de ligesom forrige vidne. Dette vidne sagde ellers at være HuusMand paa Gaarden Kaabeltvedt.

            5te Vidne Mons Andersen Knapskoug  der aflagde Eed og vandt   til 1te Spørsmaal: Joe!  hand har hørt det af Michel Michelsen og Erich Steffensen Agotness, og slig accord har udgaaet Mellem bemelte Gaarders opsiddere fra 20 Aar siden, og er i de seenere tider bleven fornyet.   til 2det spørsmaal Joe  som omspurt.   til 3de og 4de ligesom andet Vidne. Dette vidne sagde ellers at være Huusmand paa Knapskoug.

 

1786: 71

 

            6te Vidne Niels Nielsen  Huusmand paa Spielle  aflagde Eed og vandt   til 1te Spørsmaal: og 2det  Nej!  det er ej vidnet bekiendt,   til 3de ligesom første vidne,   til 4de Joe!  Sagsøgerne paastod slig Deeling  Men Agotness Mændene vægrede sig der for  og Erich Steffensen Agotness sagde i sær, at de, nemlig Agotness-Mændene  ej Havde lovet det, og om de end havde lovet det, skulle Sagsøgerne dog ej nyde noget der af.

            7de Vidne Niels Haldorsen Spielle aflagde Eed og vandt   til 1te Spørsmaal: ligesom 6te Vidne, aftalen derom har vidnet ei hørt.   til 2det Joe  saaledes blev det deelt mellem disse 3de Gaarders opsiddere da slig fangst af Smaae-Hvale \er/ skeed 2de Gange af alle 3 Gaarders opsiddere, første Gang for 8te Aar siden, og anden Gang for 2 aar siden  at hver af disse 3de Gaarder der af nød en tredie Part, som siden blev deelt Mellem Samtlige opsiddere paa enhver Gaard indbyrdes.   til 3de som første vidne har sagt.   til 4de Joe!  de Kom med Skutler  og Agotness-Mændene ville ej tillade dem at hielpe sig  og ville ej heller paa forlangende deele fangsten med dem.

            8de Vidne fremstod som Godvillig Mødende Michel Knudsen Spielle  som aflagde Eed og vandt til 1te af forbemelte Spørsmaale: Joe  som omspurt hørte hand det af de indstevnte Sex beboere paa Agotness, Hans Steffensen og Steffen Erichsen undtagen, for 2 Aar siden da slig fangst skeede af opsidderne paa alle 3de Gaarder.   til 2det Joe  som omspurt har vidnet hørt det af andre at være skeed i forrige tider  og som forbemelt fornam vidnet det at skee for 2 Aar siden.   til 3de som første vidne.  til 4de Nej!  vidnet var da ej tilstæde.

            9de Vidne Hans Friderichsen Spielle  Godvillig Mødende, aflagde Eed og vandt   til 1te SpørsMaal Joe!  det har vidnet hørt fra sin Barndom af.   til 2det Joe  som omspurt.   til 3de Joe!  har hørt det af andre;   til 4de Nej!  vidnet var da ej tilstæde.

            fra 10de Godvillig Mødende vidne Niels Hansen Algerøen, der er Syg og ej kand Møde  blev fremlagt et skriftl: Vidnesbyrd af 22de den/n/e Maaned  Underskrevet til vitterlighed af Hans Andersen Angeltvedt og Laug Rettes Manden Tosten Olsen Algerøen, som nu besidder Retten og anhørte samme oplæse  samt sagde at hand saae Vidnet selv Underskrev det. bemelte Vidnesbyrd indtages her saa lydende.

  Proc: Snabel begiærede lavdag for de udeblevne til neste Høste Ting.

  Af Dommeren blev:

Eragtet!

  Lovlig indstevnte Erich Steffensen, Michel Michelsen, Michel Jacobsen, Johannes Olsen, Jacob Pedersen, Hans Steffensen, Steffen Erichsen og Ørjands Hansen, Samtlige opsiddere paa Gaarden Agotness, Gives lavdag til Nestkommende Høste Ting at Møde med tilsvar i Sagen.

 

1786: 71b

 

 

Madame Friis imod Ulv Hansen Søre Fielde

Procurator Lytkien tilkjendegav for Sagvolderen at han til dette Ting med mundtlig Varsel havde indkaldet Madame Friis for at anhøre Vidner og liide Dom til Satisfactions Givelse og skadesløse Omkostningers Erstatning for den usande og Ærekrænkende Beskyldning som Sagvolderen af hende er bleven tillagt efter det forhen passeredes Udviis

  De under Lovens Falsmaal indkaldte Vidner begjerede han fremstillet og tilspurgt om ikke de 2de Gjeder, som Sagvolderen i Fjor Sommer havde gaaende i Udmarken ved Gaarden Echerhovde og derfra hjembragte til sin Boepæl, vare hans Hjemfødninger og ham tilhørende efter de Kjændemærker og Lød eller Farve, som sam/m/es havde, og om Vidnerne ikke havde Kundskab herom og nu kand opgive disse Kjendemærker.

  Procurator Schnabel mødte for Madame Friis og forbeholdt hendes Ret.

  Derpaa fremkom {fremkom} fra Contra Citantens Siide som

            3die Vidne Johannes Nielsen  Huusmand paa {Gaarden} Pladsen Egerne under Gaarden Nordvig, der er Naboe Gaard til Søre Fielde, og der har boet i 9 Aar  der befandtes beskjænket og der fore ej den/n/e Gang kunde antages til Vidnes byrd. i dens Stæd fremkom

            3die Vidne Anders Thomasen Knapschoug, der aflagde Eed og vandt at han hverken kjendte Contra Citantens Fæe Mærker eller de hjembragte 2 Gjeder

  Pr: Lytkien begjerede for Sagvolderen og efter hans Ordre Anstand til neste Ting for \at/ føre fleere Vidner og oplyse sin Uskyldighed i Sigtelsen og {at} \hvad/ Hoved Citantinden har imputeret ham.

  Pr: Schnabel for Madame Friis protesterede imod den forlangte Udsættelse, som allene sigter til Sagens ulovlige Forhaling, hvor fore Comparenten paastoed Contra Citanten med mulcter vedbørlig anseet  og henholdt sig til forrige nedlagde Paastand; paatrængende Dom.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Endnu bevilges Contra Citanten den forlangte Anstand til neste Ting.

 

Da Dagen var forløben  beroer Tinget til i Morgen

 

Dagen Nestefter  den 26de Aprilis  vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd  og blev da publiceret

            1.  Et Skifte Brev efter unge Karl Niels Cartensen Bielcherøen af 30te Januarii 1786, hvorved 2 ¾ M/ark Smørs Leje i Gaarden

 

1786: 72

 

Bielcherøen  No: 1  i Gudmund Nielsens Brug  blev udlagt Moederen Anne Niels Dotter, der er gift med bemelte Bruger.

            2.  Et Afkald fra Peder Mogensen  Skoemager Svend i Arendahl  for hans egen og halve Deelen af hans Søsters  afdøde Anne Mons Dotters Arv efter Fasteren Abigael Friderichs Dotter Leerøen  sluttet 16de Martii 1786, med 16 Rdlr 26 s  datr: Arendahl den 22de Novembr: 1785.

            3.  Et Ditto af sam/m/e dato fra Mester Skoemager Jens Mogensen i Arendahl for liige Arve Part ved sam/m/e Skifte.

            4.  Et Skifte Brev efter Enken Mallene Castens Datter Nedre Golten af 3de Febr: 1786, hvorved en ubestemt Anpart i G:den Leerøen  No: 2  for 3 Rdlr  og 14 2/5 M/ark Fisk i G:den Steensland  No: 14  blev udlagt Sønnen Hans Olsen Bildøen for Krav.

            5.  Et Skjøde fra Brithe Ols Dotter  Enke efter Thomas Jensen Øvre Børnæs  til Sønnen Ole Michelsen Øvre Børnæs paa 13 ½ M/ark Fiskes Leje i Øvre Børnæs  No: 4  for 25 Rdlr, dateret 25de April 1786.

            6.  Et Ditto fra Ole Hansen Schouge til Peder Hansen Bache paa 6 M/ark Fiskes Leje i Warøen  No: 8  for 48 Rdlr, dat: 25de April 1786.

            7.  Et Skifte Brev efter Koenen Syneve Johannes Dotter Store Sanggolt af 8de Septbr: 1785, hvorved af 8 M/ark Smørs Leje i G:den Sæle  No: 5  blev udlagt til Søn/n/e Søn/n/en Johannes Olsen fra Trengereide 5 ½  og Søn/n/e Datteren Anne Ols Datter 2 ½   Og af 9 2/3 M/ark Smørs Leje i G:den Steensland  No: 14  blev udlagt til Enkemanden Elling Thomasen Store Sanggolt 6 4/9 M/ark,  Søn/n/en Thomas Ellingsen 1 2/27  og liige Anpart til hver af de 2 Døttre Marithe og Sissele Johannes Døttre,

            8.  Et Ditto efter Salomon Olsen Koursland af 2den Febr: 1786, hvorved af 1 Pd: 16 M/ark Fisk i Søre Toft  No: 12  blev udlagt 21 M/ark til Creditor Petter Brus i Bergen,  6 M/ark til Handels Gesellen paa Glæswæhr for Krav,  9 M/ark til Enken Anne Knuds Dotter  og 4 M/ark til Datteren Malene *Samuels Dotter,   og af 1 Pd: Smør og 1 Pd: Fisk i G:den Koursland  No: 19  blev udlagt 12 M/ark S:r og 12 M/ark Fisk til Sterboe Enken Anne Knuds Dotter Koursland  5 ½ M/ark til Sønnen Asser Salomonsen Koursland,  1 M/ark til Datteren Malene Salomons Datter  og 2 ¾ til hver af Døttrene Marithe og Brithe Salomons Døttre.

            9.  Et Bygsel Brev fra Albert Henrich Mejer til Halvor Torbiørnsen paa 15 M/ark Smørs Leje i G:den Glæsnæs  No: 20  forhen brugt af Hans Christophersen, med Forbeholdenhed af Lands Lod af fremmede  og Forkjøbs Ret til alle Lejlændingens Fiske Vahre imod almindelig Markets Priis  under hans Jords Fortabelse, datr: 22de Septbr: 1785.

            10.  Et Skjøde fra Michel Willumsen Førre til Enken Agotte Peders Dotter Bache paa 54/77 M/ark Fiskes Leje i G:den Øvre Golten  No: 21  for 2 Rdlr 3 mrk, datr: 25de April 1786.

            11.  Et Ditto fra Clemet Pedersen Telle til Sønnen Jens Clemetsen paa 22 ½ M/ark Fiskes Leje i G:den Telle  No: 26  for 43 Rdlr, datr: 25de April 1786.

 

1786: 72b

 

            12.  Et Skjøde fra Ole Hansen Schouge til Simon Hansen Schage paa 2 ¾ M/ark Smørs Leje i G:den Store Sanggolt  No: 35  for 8 Rdlr, datr: 25de April 1786.

            13.  Et Ditto fra Lensmand Peder Knudsen Tøsøen til Simon Hansen Schage paa 13 ½ M/ark Fiskes Leje i Schage  No: 36  for 20 Rdlr, datr: 26de April 1786.

            14.  Et Skifte Brev efter Michel Jensen Kaartvedt og Hustrue af 7de Septbr: 1785, hvorved 12 M/ark Fiskes Leje i G:den Algerøen  No: 53  blev udlagt Dattermanden Niels Hansen Algerøen for Krav.

            15.  Et Ditto efter Ole Knudsen Nordeide af 6te Septbr: 1785  hvorved af 11 ½ M/ark Smørs Leje i G:den Nord Eide  No: 55  blev udlagt 5 ¾ M/ark til Datteren Magelie Ols Dotter  gift med Steffen Michelsen Nordeide  og liige Anpart til Datteren Brithe Ols Dottter  gift med Niels Monsen Hougland.

            16.  Et Skjøde fra Niels Olsen Nordeide til Ole Nielsen  hans Søn  paa 18 M/ark Fiskes Leje i Nordeide  No: 55  for 20 Rdlr, datr: 25de April 1786.

            17.  Et Ditto fra Muurmester Arne Dahl i Bergen paa halve Deelen i G:den Morland  No: 67  af Skyld et Pund Fisk  for 170 Rdlr  til hans Svoger Tron Lie  Sadelmager i Bergen, som med sin Hustrue har arvet den anden halve Deel deri  og følgelig bliver Ejer af den heel Gaard Morland  skyldende 2 Pd: Fisk, datr: 10de Febr: 1786.

            18.  En Obl: af Tron Lie til Hillebrand Harmens  stoer 200 Rdlr  med 1te Pante Ret i G:den Morland  No: 67  af Skyld 2 Pd: Fisk  med Besætning, datr: 13de Martii 1786.

            19.  Et Afkald fra Knud Salomonsen med curator Peder Hansen Bache  til Værgen Lmd: Peder Knudsen Tøsøen for Arve Capital 77 Rdlr 3 mrk 14 s, tilfalden ved Skiftet efter Faderen Salomon Pedersen Hamre af 8de Julii 1779, med Interresse, datr: 25de April 1786.

 

Nye Sag

Anders Pedersen Bache imod Lars Andersen Øfstvedt

Anders Pedersen Bache mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Lars Andersen Øfstvedt for skyldige 5 Rdlr  at liide Dom til Betaling og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Paagjældende Lars Andersen Øfstvedt mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd Endre Hansen og Michel Olsen Tøsøen bevidnede at have forkyndt Varselen som forbemeldt i Forgaars 14 Dage siden i Lars Andersen Øfstvedts egen Boepæl og Paahør  det de bekræftede med Eed.

  Sagsøgeren begjærede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.

 

1786: 73

 

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Lars Andersen Øfstvedt gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

End videre blev publiceret

            20.  Et Bygsel Brev af Lensmand Peder Knudsen Tøsøen paa egne og Medejeres Vegne til Mons Olsen paa 9 M/ark Fisk i Søre Toft  No: 12  af Ole Monsens Brug, datr: 26de April 1786  med Revers.

            21.  Et Ditto af Mons Rasmussen Kleppe paa egne og Medejeres Vegne til Anders Nielsen paa 1 pd: 3 Mark Fisk i Steensland  No: 14, som Niels Monsen har brugt.  dateret 26de April 1786.  med Revers.

            22.  Et Ditto af Ole Monsen Nedr: Golten til Niels Thomassen paa 18 M/ark Fisk i Gaarden Spilde  No: 28  som Johannes Erichsen har brugt.  dateret 26de April 1786  med Revers.

            23.  Et Ditto af Lensmand Peder Knudsen Tøsøen til Halsteen Brynildsen paa et rydnings Plads  Agren kaldet  under Gaarden Nordvigen, som Johannes Nielsen har opryddet og brugt, mod Aarlig Afgift 3 mrk, datr: 26de April 1786  med Revers.

            24.  Et Ditto af Halver Nielsen Tøsøen til Jens Halsteensen paa 1 pd: 6 M/ark Fisk i Gaarden Aase  No: 45, som afg: Johannes Christophersen har brugt  dateret 26de April 1786,  med Revers.

            25.  Et Ditto fra Biskop Irgens til Endre Nielsen paa 18 M/ark Fisk i Gaarden Strøm/m/e  No: 70, som hans Fader Niels Jensen har brugt, dateret 12te April 1786  med Revers.

 

Til Bielag ved Skatte Regnskabet loed Fogden fremlægge

            1.  Odels Mandtallet til 1785 Aars Udgang, der inden Retten blev oplæst  og dertil blev forklaret af den nærværende Almue, hvoriblant Ole Michelsen Øvre Børnæs og Niels Monsen Steensland, at eenhver bruger de \deri/ for dem anførte Jorde Parter.

            2.  Fortegnelse over Af- og Til-gang i Vej Mandtallet for Aaret 1785, der inden Retten blev oplæst uden at blive imodsagt af den nærværende Almue  hvoriblant Michel Pedersen Dahle og Wincents Arnfindsen Trengereide.

            3.  Specification over Huusmands og Enge Slet Pladser her i Skibreedet, som inden Retten blev oplæst, hvorved var tilstæde nest foranførte Mænd.

            4.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongel: ordinaire Skatter for 1te termin d: A:  af Beløb 288 Rdlr 4 mrk 2 s, der inden Retten blev oplæst uden at blive imodsagt.

 

Fogden imod Hans Simonsen Schouge  saaog imod Ole Monsen Søre Toft

Actor æskede begge disse Lejermaals Sager i Rette og tilkjendegav at han formedelst Sogne Præstens Magister Sundes paakomne Dødsfald  ej har erholdet de fornødne Præste Attester, og der fore maatte begjære Anstand i Sagerne til neste Ting, der blev bevilget

 

1786: 73b

 

 

Fogden imod Lars Gregoriussen Glæsnæs, Piigen Agatte  tjenende

hos ham, Ole Rognaldsen paa Sunds Præste gaard, Halvor ved

Strøm/m/ens Koene  navnlig Marthe  og Piigen Christie  tjenende paa Sund

Hr: Fogden Wangensteen anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet disse 5 Personer  den første for Kirkens Forsøm/m/else  og de 4 sidste for Sværgen og Banden  at liide Dom til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Efter Paaraab mødte ingen af de Paagjældende  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Peder Tøsøen og Niels Iversen Tøsøen  afhjemlede Varselens Forkyndelse for de 4 første for 3 Uger siden i deres Boepæl og Paahør, men Piigen Christie var ej at finde i Sognet, ej heller kunde hendes Opholds Stæd opspørges, hvor fore hun ej har været at stævne, det de bekræftede ved Eed.

  Actor begjerede Laug dag for de udeblevne til neste Ting.

  Af Dommeren blev

Eragtet

  Lovlig indstevnte Lars Gregoriusen Glæsnæs, og hos ham tjenende Piige Agatte, Ole Rognaldsen paa Sunds Præste Gaard  {og} gives Laug Dag til nestk: Høste Ting at møde med Tilsvar [i] Sagen, men da Halvor ved Strøm/m/en er Huusmand paa Furrestrøm/m/en under Lyse Kloster og en frem/m/ed Jurisdiction, som nu siden er opgivet af Kaldsmændene, kand ingen Laug Dag {for ham} gives for hans indstævnte Hustrue.

 

Da ingen efter 3 Udraab havde viidere at udrette ved Tinget  blev samme ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Schiolds Skibreede 1786

Aar 1786  den 28de Aprilis  blev paa Tingstædet Nedre Natland holdt Sommer Ting for Schiolds Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 36 og 37, der alle frem viiste Attest om at have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Fogdens Fuldmægtig Sr: Prom.

 

Først blev kundgjort de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve som ved Som/m/er Tinget for Sartors Skibreede  6 i Tallet, hvilke her foran ere extraherede f: 68.

 

Capitaine Cappe imod Christopher Larsen Søre Jellestad.

Procurator Schnabel loed for sin Dræng frem bringe et Indlæg fra Hoved Citanten af Dags dato, hvor ved han paatrængede Dom i Sagen, som her ind tages saa lydende

  Contra Citanten mødte ikke efter Paaraab

  og Sagen

 

1786: 74

 

optages til Doms.

 

Brand skade Tings Vidne

Mons Larsen, Michel Nielsen, Niels Jacobsen og Anders Jansen mødte og anmeldte at de fleeste Huuse paa deres paaboende Gaard stoere Mitthun, Matr: No: 71  *skyldenden til sammen udi Skatte Skyld 4 Løber og 12 (ser ut som retta frå 16 til 12) M/arker Smør, ere lagte i Aske ved en pludselig Vaade Ild, som indtraf den 21de Octobris sidstafvigte ved Aftens Tiid og fortærede alle deres Vaan Huuse tilligemed derudi værende Boeskab, hvoraf de saa godt som intet fik bjerget, saa og 2de Fæe Huuser paa Monses og Nielses Brug, og da dette er den meenige Almue bekjendt  begjerede Comparenterne Almuens Forklaring her om indhentet.

  Den nærværende Almue, hvor iblant Mons Larsen Øvre Natland og Ole Jacobsen stoere Tvedt  forklarede at det rigtig nok forholder sig som andraget er  og der af alle Gaardens Huuse ikkun blev i Behold 4 Høelader og 2de Fæe Huuse, og Laug retten skjønnede at de tilbage værende Huuse vare saa ringe imod de afbrændte, at de sidste kand ansees for 4/5 Parter af total Skade.

 

Nye Sag

Peder Nielsen Florvog med fleere imod Enken Karie Niels Datter Bredvig.

Procurator Kahrs mødte for Peder Nielsen Florvog og de øvrige myndige Arvinger efter Johan/n/es Nielsen Florvog og frem lagde skriftlig Kald Seddel imod Enken Karie Niels Datter Bredvig af 8de den/n/e Maaned  tilligemed skriftlige qvæstioner af Dags dato, hvor efter han begjerede de ind stævnte paaraabt og examinerede.

  Bemelte Stævning og qvæstioner indtages her  saalydende.

  Procurator Lytkien mødte for Enken Karie Niels Datter Bredvig, som istæden for Stævningens Indhold at skulle have præjudiceret Citanterne, er bleven fornærmet af disse og imod sin Vilie frataget sine af hendes Forlovede givne Fæstens Gaver, hvilke hun efter al Lov og Billighed liigesaavist tilkommer og bør beholde ubeskaaret, som slige Gaver ustriidig har sin Oprindelse af den Kjerligheds Ild Forlovede naturligviis paa begge Siider præ occa…..(?) med. En Guld Ring, et Sølv Hoved Bands Huus  3 Rdlr i Penge og en Sølje maae desuden være den allermindste Erstatning, som paastaaes kand for en lang  men til sidst ved Døden ophævet Troelovelse, og at tilbagelevere disse Sager  meente Comparenten, hvorvel han imod Citanternes Sagfører er en Læg Person, Citanterne liigesaaliidet kunde befries som hans Committentinde i andet Fald liige frem vilde vederfares den største Uret af Verden, men med alt dette faaer nu at beroe til neste Ting, For Tiiden var Comparentens Paastand allene dette at en formelig Beskyldning enten af Arve Sviig, Forstikkelse af anden Mands Gods og Ejendeele, eller andre slige qvalificerede Forbrydelser burde formeeres Karie Niels Dotter

 

1786: 74b

 

Bredvig førinden en saa Ærekrænkende Sag som denne nød Fremgang  og hvortil han herved provocerede Citanterne  eller paa deres Vegne  Sagføreren. Men i vudrig (viidrig) Fald exciperede han imod Vidnernes Førelse og paastoed det heele afviist under al lovlig reservation, saameget meere som Stævningen og de i rette lagde Spørsmaale ere saa mystiske at Citanterne maaskee, liigesom Comparenten, verserer i liige Uviidenhed og kand ej begribe hvad dette Anlæg skal siige.

  Pr: Kahr fandt sig ikke beføyet til at besvare den første periode af Lytkiens Exception  der var noget nær denne Sag aldeeles uvedkommende; Hvad de Beskyldninger angaaer som han provocerer mig til at anlægge imod Enken Karie Niels Datter Bredvig, viiser den fremlagde Stævning ikke er Hensigten, men da den afdøde Johannes Nielsen Florvog, som var Søefarende og troelovet med den indstævnte Karie Niels Datter, til hende har overleveret endeel af sine Effecter, som langt fra ikke beløber sig til det halve af hvad han var ejende, saa formoedes at denne Karie Niels Dotters Naboer, hos hvem den afdøde logerede, maatte have Kundskab om de øvrige hans ejende Effecter maatte være beroende, han vilde der fore vedblive sin forrige procedure og paastoed efter fremlagde Stævnemaal Vidnerne afhørte.

  Pr: Lytkien svarede at han ej begreb andet end at eenhver Sigtelse nødvendig maatte have sin Hensigt. Er denne ej til at beskylde Karie Niels Dotter Bredvig, saa er hun og ligerviis urettelig stævnet og indkaldet i Sagen. Har hun, som Citanterne synes at peege paa, skjønt Frygt for Straf og Beviis synes at tilvejebringe denne Taushed, begaaet Arve Svig eller tilvent sig Ting, som hun ikke tilkom, saa bør joe Citanterne efter alle logiske Regler fremkomme hermed af sit onde Hjertes Fylde, og i saa Fald er hun end og villig at taale den skarpeste inqvisition, overbeviist i sin Samvittighed at intet fornærmeligt skal kunde overtydes hende, men i andet Fald vedblev Comparenten at provocere Citanterne liigesom før; thi han fandt ikke det mindste fyldestgjørende i den paa exceptionen nu gjorde Repliqve, der er liigesaa bagvendt og mystisk som Stævningen og Spørsmaalene, men alt dette uagtet  haabede han dog, vedkommende toeg Fornuften fangen, erklærede sig tydelig og bestemt, samt indstillede til Retten hvor tungt og uforsvaligt det var at søges for Ting, som mon ingen Kundskab er i Stand at faae om, og om Ting, der efter hvad man nogen leedes kand f……..(?) Karie Niels Dotter liigesaa

 

1786: 75

 

frie som den der end nu ikke har seet Dagens Lys: Comparenten attraaer ikkun en lovlig Sigtelse, en lovlig Rettergangs Maade, der alt er noget, som han stadig troer at Retten indrømmer ham  og ved hvilket hans Committentinde vil blive i Stand til ej allene at lægge sin Uskyldighed for Dagen, men end og opnaae en convenable Satisfaction for Beskyldninger, der anrører Æren, et med de helligste Ting her i Livet. Sluttelig vedblev han sin exception og protest samt forventede Lovlig Pleje.

  Pr: Kahrs maatte af Lytkiens tilførte erfare at det ikke er ham saa vanskeligt at siige en Sætning er urigtig, som det er at beviise; thi naar han vil eftersee Stævningen, finder han intet, der er rørende for Karie Niels Dotter Brevig, da hun ikke er indstævnt til Doms Liidelse, men allene, som Stævnemaalet viiser, for Processens Skyld; han indloed derfore den omdisputerede qvæstion til Dom/m/erens Eragtning.

  Pr: Lytkien kunde af denne sidste Repliqve ikke udfinde andet end at Citanterne joe aldeeles friekjendte hans Committentinde for al Sag og Søgemaal. Comparenten kunde i saa Fald ikke andet end være fornøyet hermed, men maatte dog siige at man liigesaavel ved en Stævning til Tings Vidne, som til Doms, kand tillægge en uskyldig forfulgt de meest infame Beskyldninger, og den der ikke indrømmer eller begriber dette, meente Comparenten havde slet intet Begreb.

  Derpaa frem kom  efter at de øvrige vare udviiste, som

            1te Vidne Niels Nielsen Bredvig, der aflagde Eed og vandt til de fremlagde Spørsmaale   1te joe  efter {Anne] indstævnte Karie Niels Dotters eget Siigende for Vidnet blev hende ved den Lejlighed tilleveret en deel af hans Effecter.   Til 2det joe  hun har tillige sagt Vidnet  af den omspurgte  førinden Afrejsen  at have bekommet i Penge Tresinds tyve Rigsdaler, hvoraf hun havde kjøbt for Førgetyve Rigsdaler adskillige Vahre som han selv medtoeg paa bemeldte \Rejse/  og de øvrige Tyve Rigsdaler har hun angivet ved Registeringen efter ham  Boet til Indtægt.   Til 3die nej  det veed Vidnet ej.

  Pr: Lytkien bad Vidnet tilspurgt   1mo  om ikke samtlige Citantere ved Registeringen efter den afdøde beskyldte indstævnte Karie Niels Dotter for at hun havde imodtaget af sin Kjæreste fleere Penge end de 60 Rdlr  samt søgte at lægge Skjul derpaa og tilvende sig dem?   2do  om ikke de med Magt fratoeg eller aftvang hende de forhen ommelte og af Kjæresten hende givne Fæstings Gaver   og 3tio  om ikke Citanternes Paastand gik saa yderlig ved Registeringen  at endog en gam/m/el Tobaks Piibe sluttelig og til aller sidst maatte optegnes og vurderes.

 

1786: 75b

 

  Pr: Kahrs protesterede imod de af Lytkien fremsatte 3de qvæstioner, da de var denne Sag uvedkommende, da Citanterne ikke ere indstævnte til at paahøre noget, som er denne Sag uvedkommende; Thi det viiser tydelig her søges at anlægge en nye Sag om Ord som skulle være passeret ved et Skifte.

  Pr: Lytkien refererede til den 2de Art: i Lovens 1te Bogs 13de Cap:, som hjemler hans Paastand og tillader Contra qvæstionernes Besvarelse af Vidnerne, som efter den bemeldte Art: skal vidne og forklare alt hvad de veed til Sagens og Sandhedens fuldkomne Oplysning, og saameget mindre troede han at Citanterne meente noget ved deres i sig selv ugrundede exception, som de selv tale om Registerings Forretningen, der ikke kand være meere end een efter afdød Mand. Herom vidner Citanternes Spørsmaale, i sær den 3de  og i Loven fandt Comparenten end viidere Medhold, og alt saa vedblev sit forrige.

  Pr: Kahrs refererede sig til sit forrige tilførte og indloed {loed} samme til Dommmerens Kjendelse.

  Af Dommeren blev

Eragtet

  Da de fra den indstævntes Siide frem satte contra qvæstioner om tilføyede Beskyldning gaar uden for Sagen og ej ved contra Stævning ere hjemlede, kand de i Anledning den derimod fra Citanternes Siide skeede Exception ej admitteres til fremsættelse for Vidnerne, men forbeholdes den indstævnte i Lovlig Orden efter nærmere Paastævning.

 

  Derpaa frem-kom som

            2det Vidne Anne Niels Dotter  den indstævnte Karie Niels Dotters Moeder, der aflagde Eed og vandt til alle 3 Spørsmaale fra Citanternes Siide ligesom 1te Vidne, med den Forskjel til 3die  at hun imodtog af ham et Stykke Lerred, hvis Længde hun ej angav for Vidnet, hvoraf hun loed forfærdige til ham en deel Skjorter, som han medtoeg paa sam/m/e Rejse.

            3die Vidne Knud Christophersen Bredvig aflagde Eed og vandt eensstemmig i et og alt med 1te Vidne til alle 3 qvæstioner

  Pr: Kahrs begjerede det udeblevne Vidne Marthe Niels Dotter  gift med {Elling} \Engel/ Andersen Brevig  maatte forelægges til neste Ret.

  Pr: Lytkien forbeholdt Contra Stævning og Contra Vidner til den forlangte Tiid, vedblev ellers sit forrige tilførte og troede at Modpartiet hverken fandt Trøst eller Huesvalelse enten i deres egen procedure eller i hvad Vidner have provet, dog herom meere en anden Gang.

 

1786: 76

 

  Pr: Kahrs forsikrede Pr: Lytkien at Citanterne liigesaa liidet frygtede for den af ham paaberaabte Contra Stævning, som de Beviiser han agter at føre til neste Ret, og saaledes sluttede Tings Vidnet for den/n/e Gang  og reserverede sig den forlangte Laug dag for det udeblevne Vidne til neste Ret.

  Pr: Lytkien, som ikke kunde troe at Modpartiet saa aldeeles fattede Begrebet paa det Ord Frygt, sagde endelig og til sidst for denne Gang at Tiiden, som opklarer alt  vil og viise om ikke hans Committentinde bør være, som hun rettelig er, uskyldig, nemlig i det heele, og ubeføyet samt Ære krænkende angrebet.

  Af Dom/m/eren blev indhentet Afhjemling  og

Eragtet

  Lovlig indstævnte Marthe Niels Datter Brevig, gift med Engel Olsen sam/m/estæds, {gives} forelægges under Lovens Falsmaal at møde nestk: {Som/m/er} \Høste/ Ting for dette Skibreede {at møde} og eedeligt Vidnesbyrd i Sagen at aflægge

 

Nye Sag

Jacob Tonning imod Niels Svendsen Lund

Procurator Lytkien mødte for Kjøbmanden i Bergen og tilkjendegav at han til dette Ting og Tiid med mundtlig Varsel havde indkaldet Niels Svendsen Lund for at anhøre Paastand og liide Dom til at betale 11 Rdlr 4 mrk 8 s  som han for bekomne Vahre er Citanten skyldig, og desuden at erstatte denne Processes Omkostning skadesløs. han anviiste ellers en Speciel Regning for det paastævnte Krav, som i Retten forblev, og hvorefter han paastoed den indstævnte tildømt at betale med 11 Rdlr 4 mrk 8 s  og 8 Rdlr udi denne Processes forvoldte Omkostning. Bemelte Regning indtages her  saa lydende.

  Paagjældende Niels Svendsen Lund mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd Ole Jacobsen stoere Tvedt og Mons Hansen Nedre Natland \bevidnede/ at have forkyndt ham Varselen som foranført den 13de d: M: i eget Paahør og Boepæl, det de bekræftede med Eed.

Eragtet

  Efter Citantens Forlangende gives indstævnte Niels Svendsen Lund Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare.

 

Nye Sag

Jacob Tonning imod Knud Bendixen Træet

Procurator Lytkien tilkjendegav at Kjøbmand Jacob Tonning til dette Ting og Tiid havde med mundtlig Varsel indkaldet Knud Bendixen Træet for at anhøre Paastand og liide Dom til ej allene at betale den resterende Forpagtnings Afgift til Citanten for Aaret 1784 med 5 Rdlr 3 mrk, men end og at tilbage levere de ham af Citanten laante Huus Meubler i uskad Stand  samt at erstatte Søgemaalets Omkostninger skadesløs. Comparenten anviiste og i Retten loed forblive Citantens Regning og paastoed Dom saaledes at den indstævnte tilpligtes at betale de paastævnte 5 Rdlr 3 mrk  og udlevere Citantens

 

1786: 76b

 

tilhørende og hos sig havende Huus Meubler, eller i manglende Fald at erstatte samme efter uvillige Mænds Skjøn  og 8 Rdlr i denne Processes Omkostning. \Regn: indtages her/

  Den ind stævnte mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Jaen Tveteraas og Ole Jacobsen stoere Tvedt bevidnede at have forkyndt ham Varselen som foranført i eget Paahør og Tilholds Stæd paa Lægden den 12te denne Maaned, det de bekræftede med Eed.

  Lytkien begjerede Laug dag for den udeblevne

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig ind stævnte Knud Bendixen Træet gives Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Ole Olsen Sæhlen imod Anders Helgepladset og Erich Andersen Nedre Fyllingen

Procurator Lytkien i rette æskede Sagen for Hoved Citanten og paatrængede Dom

  Procurator Schnabel mødte for begge Contra Citanter og frem lagde de skriftlige Indlægge fra hver i sær af Dags dato, hvortil han sig henholdt og paatrængede liigesaa Dom. Disse 2 Indlæg indtages her  saa lydende.

  Pr: Lytkien sagde at de indkomne Indlægge liigesaaliidet harmonerer med Sagens data og Beviislighederne, som Hoved Citanten Ole Sælen har tilvejebragt, som det paa den anden Siide af Omstændighederne er og bliver *notoisk (notorisk?) at Vederparternes sammenskrabede Vidner baade ere testes inhabiles og medvirkende i hvad her omhandles. Comparenten meente der fore at begge Indlæggene sagde slet intet  og Paastanden endnu mindre; tvertimod haabede han at Hoved Citantens Procedure  som grundet paa acta et probata  vilde finde Biefald  og altsaa hertil refererede, under Benegtelse af hvad de indstævnte have forebragt.

  Pr: Schnabel fandt ufornøden at svare noget til det nu tilførte og vedblev under Modsiigelse af alt ubeviist at paatrænge Dom.

  Sagen optages til Dom.

 

David Nielsen Nedre Fyllingen imod Ole Olsen Sæhlen

Procurator Schnabel mødte for Citanetn og i rette æskede Sagen og fremlagde skriftlig Indlæg af Dags dato  hvortil han sig henholdt og paastoed Dom.

  Procurator Lytkien mødte for den indstævnte  som behøvede at igjennemrænske Citantens Søgemaal og Beviiserne i denne Sag fra først til sidst. Dette udkræver Tiid og der fore udbad han sig Anstand til neste Ting  samt ønskede Citanten imidlertiid

 

1786: 77

 

liidt Taalmodighed.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Den indstævnte bevilges den forlangte Anstand til neste Ting

 

Da det var silde paa Aftenen  beroer Tinget til i Morgen

 

Dagen Nestefter  den 29de Aprilis  vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd, da der af de indstævnte Sager fremkom.

 

Nye Sag

Johan/n/es Indre Arne imod Erich Erichsen Schioldahl

Johannes Johannesen fra Indre Arne mødte og anmeldte med mundtlig Stævning til dette Ting at have ladet ind kalde Erich Erichsen Schioldahl at anhøre Vidner og liide Dom til Betaling af 4 Rdlr 1 mrk 8 s; som denne har været skyldig Citantens afg: fader Johannes Johannesen Indre Arne  og ved Skiftet efter ham er paalodnet Citanten og Medarvinger.

  Paagjældende Erich Erichsen Schioldahl mødte, vedtoeg lovlig Varsel og benegtede det Paasøgte Krav, da han  førinden Johannes Johannesen Indre Arne \den ældre/ døde  havde {denne} betalt denne det nu paasøgte {Krav med} 4 Rdlr, hvilket han var villig med sin Eed at bekræfte.

  Sagsøgeren, som ej kunde indrømme denne urigtige Benegtelse af Kravet, fremstillede til Beviis derom som

            1te Vidne Mons Olsen Mieldem, der aflagde Eed og vandt at afvigte Aar i Høstens Tiid var Vidnet tilligemed det andet indstævnte Vidne Knud Marcussen Seim {i Følge med} \hos/ Johan/n/es Indre Arnes Enkes Laug Værge Niels Aadsen Indre Arne, der paa Enkens Vegne fordrede disse 4 Rdlr af indstævnte Erich Schioldahl, som da var tilstæde i bemeldte Niels Aadsen Indre Arnes Huus, og hørte da Saggivne Erich Schioldahl at tilstaae at have været hendes afdøde Mand Johannes Johannesen Indre Arne skyldig 4 Rdlr  dependerende af et imellem dem sluttet Forliig, men Erich sagde derhos at have betalt samme til den afdøde imedens han endnu levede  og der fore begtede da at være ham noget skyldig meere.

            2det Vidne Knud Marcussen Seim aflagde Eed og vandt i et og alt eensstemmig med 1te Vidne.

  Sagsøgeren anviiste det efter hans salig Fader afholdte Skifte Brev af 8de Januarii 1785, hvor disse 4 Rdlr er anført Boet til Indtægt og paalodnet Arvingerne, endskjønt de forud vidste at Debitor benegtede det; Aarsagen hertil forestillede Sagsøgeren og hans Moeders Laugværge {at være}  forbenævnte Niels Aadsen Indre Arne, der nu tillige var tilstæde, at have været at den afdøde selv i levende Live stedse havde sagt at have til gode hos Erich Schioldahl disse 4 Rdlr  med Løfte at samme skulle afkortes i de 9 Rdlr, som Erichs Moeder Malene Rasmus Dotter havde tilgoede hos den afdøde, men da denne Malene Schioldahl førinden Skiftet havde fordret og faaet betalt hos Enken de fulde 9 Rdlr, troede de med Vished at Erich Schioldahl endnu var disse 4 Rdlr skyldig efter den salig Mands

 

1786: 77b

 

Udsiigende kort førinden hans Død, og der fore angav de Boet til Indtægt dette Krav  hans Benegtelse derimod uanseet

  Sagsøgeren formeente der fore at {hans} Debitors Benegtelse og tilbudne Befrielses Eed ej var antagelig  men paastoed ærbødigst at han ved Dom maae tilfindes at betale de paasøgte 4 Rdlr med Rente deraf 1 mrk 8 s, og desuden oprette Søgemaalets Omkostning med 5 Rdlr.

  Sagvolderen vedblev sit forrige  med Tilføyende at den afdøde her fore annammede Pengene hos ham ved Sammenvære i Byen nogle Uger førinden han døde  og indloed Sagen Dom fra sin Siide.

  Derpaa blev udi Sagen saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Om det paasøgte Krav er intet andet Beviis end Debitors eget Udsiigende  efter Creditors Død at have været det skyldig  med Tilføyende samme Tiid at det tilforn af ham var betalt i levende Live til Creditor selv, og da han tillige selv har tilbuden sin Befrielses Eed derfore  bliver samme saameget meere at antage i Overeensstemmelse med Lovens 1 – 14 – 6te  som den afdøde Creditors Siigende  førinden han døde  confereret hermed virker [som]? en Slags Formoedning, der kunde udkræve saadant.

  Thi kjendes hermed og dømmes for Ret  naar Sagvolderen Erich Erichsen Schioldahl til nestkommende Ting efter Tilkaldelse af Sagsøgeren og Medarvinger aflægger sin Befrielses Eed  der han til afdøde Johannes Johannesen Indre Arne selv  kort førinden han døde  \at/ have betalt disse 4 Rdlr han tilforn var denne skyldig, bør han for Sagsøgerens Tiltale i denne Sag frie at være, men i Mangel deraf tilfindes bemeldte Erich Erichsen Schioldahl at betale Sagsøgeren Johannes Johannesen Indre Arne den yngre og Medarvinger de paasøgte Fiire Rigsdaler  og desuden Tre Rigsdaler for denne Rettergangs Omkostning. At efterkommes til bestemte Tiid, efter 15 Dages foregaaende lovlig Forkyndelse her af under viidere Lovlig Adfærd.

 

Derefter blev publiceret:

            1.  Et Pandte Brev fra Haldor Johannesen Tongeland til Jacob Taaning i Bergen  stor 44 Rdr, med 1te pandte Rett i 18 M/ark S:r  ½ Huud i Gaarden Tongeland  No: 4, datr: 12te April 1786.

            2.  Et Bygsel Brev fra Sogne Præsten Hr: Brandahl til Hans Andersen paa ½ Løb Smør og ¼ Tønde Malt i Gaarden Myrdahl  No: 24, som afg: Knud Olsen har brugt.  dateret 8te December 1785  med Revers.

            3.  Eet Ditto fra Ditto til Søren Larsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Nedre Titlestad  No: 43, som hans Fader  afgangne Lars Nielsen har brugt, dateret 20de October 1785  med Revers.

            4.  Et Ditto fra Ditto til Johannes Larsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Hornæs  No: 45  som Lars Eliassen har brugt, datr: 16de Martji 1785  med Revers,  med Vilkor at give hans Moeder frit Ophold hendes Leve Tiid.

            5.  Et Forliig imellem Poul Larsen Hornæss og Pouls Hansen sam/m/estæds paa sin

 

1786: 78

 

Datter Johanne Pouls Dotters Vegne, hvorved en imellem den første og sidste Anlagt Sag er ophævet  dateret 4de Martji 1786.

            6.  Een Transport fra Christopher Garman til Hr: Foged Dahl paa en Pandte Obligation udgiven af Johan Garman til den første  stor 99 Rdr  mod 1te Pandte Rett i 8 Pd: 6 M/ark Smør i Gaarden Bierkeland  No: 60  datr: 9de April 1770 og tingl: 4de Maji samme Aar, Transporten datr: 3de Julij 1770.

            7.  Aflyst forestaaende transporterede Pandte Obligation af Johan Garman til Christopher Garman  stor 99 Rdr  efter Transport Creditors paategnede Qvitteringer saavel paa Originalen som Transporten af 30te November 1771.

            8.  Tinglyst et Skjøde fra Jørgen Nielsen Jelle til Niels Monsen paa et Vaanhuus med endeel Brygger Reedskab paa Sandbrekken under Sandahl  No: 73, for 70 Rdlr, dateret 28de April 1786.

            9.  Et Bygsel Brev fra Seminari Forstander Jon Marianger til Assessor Hans Bærentsen Forman paa ½ Løb Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Strøm/m/e  No: 94, datr: 15de November 1785  med Revers.

            10.  Eet Pandte Brev af General Krigs Commissair Gyldenkrantz til hans vanvittig Søster Canuta Beata Gelmuyden for 2000 Rdr som hende i Arv {er} \efter/ Faderen Hr: Consitorial Raad Geelmuyden er udlagt, og han som Værge indesidder med, med 2den pandte Rett i Gaarden Damsgaard  No: 121,  øvre Laxevog  No: 120,  Nedr: Laxevog  No: 122  og Hollen  No: 144, datr: 19de December 1785.

            11.  Een Fornyelses Paateigning under 14de Januarii 1786 af Hans Molle paa hans Obligation til Mad:me Debesche, stor 1140 Rdr  med 1te pandte Rett i Gaardene Aarestad og Møllendahl  No: 128 og 129, datr: 5te Maji 1766 og tinglyst næste Dag.

            12.  Een Fornyelses Paateigning under 13de December 1785 af samme Debitor Hans Molle paa en Pandte Obligation {af} \til/ Foged Christopher Garman  stor 298 Rdr  med 2den pandte Rett i bemelte 2de Gaarder, dateret 2de Januarii 1766 og tinglyst 5te Maji samme Aar, hvilken Obligation efter Paateigning af Skifte Commissairen i {Debitors} \Creditors/ Boe  Cancellie Raad Barth  af 6te Junii 1780 i Skiftet efter Creditor saaledes er tillodnet hans Arvinger, at Sønnen Stodiosus Lars Widing Garman deraf er tillodnet 1320 Rdr   Dottermanden Foged Dahl 1000 rd  og Dottermanden Cancellie Raad de Fine 660 Rdr.

            13.  Trende Transporter fra Justits Raad og Foged Garmans Arvinger til Johan Carl de Besche i Bergen paa deres Andeele eller Arve Lodder i nest forestaaende Hans Molles Obligation til deres Fader Justits Raad og Foged {Johan} Garman  nemlig Lars Widing Garman paa 1320 Rdlr af 14de April 1781,  2. fra Foged Dahl paa 1000 Rdr af 31te Martji 1783  og 3. af Cancellie Raad de Fine paa 660 Rdr af 30te December 1780.

            14.  Aflyst en Obligation af Johan Bernhard Krefer til Kammer Raad Hysing for 730 Rdr med 1te pandte Rett i hans Korn Mølle paa Møllendahl  No: 128  dat: 16de November 1774 og tinglyst 8de Maji 1775, der er indfriet efter paategnet Qvitteringer af Creditor  Kammer Raad Hysing  under 5te December 1783  og *Comnitterede (Committerede) Hans Molle af 28de April 1786.

            15.  Aflyst en Ditto af samme Debitor til Jørgen Brøcher Boch  stor 100 Rdr  med 2de Pandte Rett i samme Ejendom  datr: 18de Maji 1774 og tinglyst 7de October samme Aar  der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 18de November 1785.

            16.  Een Freedlysning af Hr: Foged Wangensteen for Opsidderne paa Gaarden Lone  No: 6  over fornærmend i Skouv huugs og Løng Skjær i deres Gaards Mark  datr: 28de April 1786.

 

Hr: Foged Wangensteen loed til Bjelag ved Skatteregnskabet fremlevere

 

1786: 78b

 

            1.  Odels Mandtallet til 1785 Aars Udgang  der inden Retten blev oplæst og dertil forklaret af den nærværende Almue at de derudi ommelte Selv bruge de for dem anførte Jordeparter, *hvoved var tilstæde Ole Poulsen Store Tvedt og Halver Tollefsen Kirke Birkeland.

            2.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Vej Mandtallet for 1785  der inden Retten blev oplæst og uimodsagt, hvorved var tilstæde Ole Jacobsen Store Tvedt og Petter Jensen Nordejde.

            3.  Fortegnelse over Mølle og Enge Slette Skatte  der inden Retten blev oplæst  og dertil forklaret af den nærværende Almue  og deriblant Halver Tollefsen Kirkebirkeland og Petter Jonsen Nordejde  at der ej gives fleere af dette Slags  men tvertimod er deraf udgaaet de paa Møllendahl Anførte Mølle  Ole Bertelsens Mølle kaldet  der tilsidst var beboet af Johan Bernhard Kreser  og i de sidste 8 Aar fra hans Undviigelse har staaet aldeeles Øde og ubrugt indtil den for 2 Aar siden er nedfalden af sig selv og alle rudera (ruin, levninger) deraf bortført fra Grunden.

            4.  Fortegnelse over De Kongelige ordinaire Skatter for 1te Termin dette Aar  af Beløb 844 rd 5 mrk 4 s  der inden [Retten] blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

 

Fogden imod Niels Wallem.

Hr: Foged Wangensteen loed ved Fuldmægtig Sr: Prom i Rette Æske Sagen og tilkjendegive at han i anledning indstævnte Ingebor Lars Dotters Forklaring sidste Session  ved mundtlig Continuations Stævning har ladet indkalde \under Faldsmaal/ til dette Ting Niels Wallems Broder Søn Steffen Wallem og hans Hustrue Anna Anders Dotter  for under Eed at aflægge Forklaring om hvad de veed til Oplysning i Sagen efter Hoved Stævningens Indhold af 8de September afvigte Aar  i hvis Continuation denne Stævning er udført, og Sagvolderen Niels Wallem at paahøre samme, hvor efter han begjerede de indstævnte paaraabt  og i Mangel af Møde  Varselen afhjemlet.

  Hverken Paagjeldende Niels Wallem eller de indstævnte Vidner mødte efter Paaraab  og Kaldsmændene  Lensmand Jaen Tvetteraas og Ole Jacobsen Tvedt  bevidnede den 5te denne Maaned at have forkyndt Varselen som foranført i Niels Wallems eget Paahør og Boepæl  og Steffen Wallem og Hustrue i den sidstes Paahør, det de bekræftede med Eed.

  Af Dommeren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Niels Steffensen Wallem gives Laugdag efter Continuations Stævningen til nestkommende Høste Ting for dette Skibreede at svare til Sagen, ligesom de udeblevne Vidner Steffen Thorsen Wallem og Hustrue Anna Anders Dotter forelegges under Lovens Faldsmaal til samme Tiid at møde og eedeligt Vidnesbyrd i Sagen at aflægge.

 

Nye Sag.

Fogden imod Ragnilde Ols Dotter fra Slettebachen.

Hr: Fogden loed ved Fuldmægtig Prom tilkjendegive at have med mundtlig Varsel til dette Ting indstævnet Qvindemennesket Ragnilde Ols Dotter Morel  nu til huuse værende paa Gaarden Slettebachen  for begangne Lejermaal med Drengen Michel Olsen fra Soleim  men tjenende i Byen, derfore at liide Dom til Bøders Udreedelse og Anden Strafs Liidelse efter i Sagen nærmere og lysende Omstændigheder  da hun skal være ucomfermeret  samt Processens Omkostninger at erstatte, ligesom og Drengen Michel Olsen tillige er varslet for Processens Skyld til Vedermæle i Sagen.

 

1786: 79

 

  Lensmanden Jaen Andersen Tvetteraas  der tilforn som beskikket Defensor for Drengen Michel Olsen Soleim  har mødt for Bergens Byetings Rett i den der imod ham herfore anlagde Sag, vedtoeg nu Varsel paa hans Vegne. men da paagjeldende Ragnilde Ols Dotter ej mødte efter Paaraab, begjerede Actor Laug dag for hende til næste Ting og Varselen Afhjemlet. De brugte Kalsmænd  Lensmand Jaen Tvetteraas og Ole Jacobsen Tvedt bevidnede at have forkyndt Varselen som foranført for bemelte Ragnilde Ols Dotter i hendes seenere tjeneste Stæd paa Gaarden Noere Tvedt i eget Paahør den 12te denne Maaned  det de bekræftede med Eed.

  Af Dommeren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Ragnilde Ols Dotter gives Laugdag til nest kommende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen

 

Nye Sag

Fogden imod Maar Sørensen Nyegaard.

Hr: Fogden Loed ved Fuldmægtig Prom i rette lægge sin i Følge Amtets Ordre af 31te Martji sidstleeden, som Actor Justitie udfærdigede skriftlige stævnemaal af 7de April nestefter  hvorved Forpagteren paa Nyegaard  Maar Sørensen  *i (er) indkaldet til dette Ting at liide Dom til Udlevering af en sig af en Tyv agtig Qvinde Rebekka Schrøder tilforhandlet stiaalen Sølv Snus Tobaks Daase, til sin Ejer  Borgeren Tron Holm i Bergen, da han samme tilforn har nægtet  samt denne af ham foraarsagdede Prosesses Omkostningen at erstatte efter Stævningens nærmere Formeld  som han fremlagde med paategnet Forkyndelse  og her indtages saalydende:

  Den indstævnte mødte ej efter Paaraab  og Kaldsmændene afhiemlede Forkyndelsen med Eed efter deres Paateigning, hvorefter Actor begjerede Laug dag.

  Af Dommeren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Maar Sørensen Nye-Lunggaard gives Laugdag til næst kommende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Efter 3de Udraab havde ingen videre at udrette ved Tinget, thi blev samme sluttet.

 

 

 

Sommer Tinget for Lindaas Skibreede 1786

Aar 1786  den 6te Maji  blev paa Gaarden Toftegaard eller Qvalvog {i} \holdt Som/m/er Ting for/ Lindaas Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugrettes mænd, som her foran ere anførte f: 46, hvilke alle ere eedtagne, Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

Først blev kundgjort de samme Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 68, i Tallet 6.

 

Da ingen efter Paaraab havde noget at føre i Rette  beroer Tinget til i Overmorgen.

 

Nestpaafølgende 8de Maji vedvarede Tinget med samme Laugrettes mænd

 

Danckert Heiberg imod Ole Erichsen Sundsbøe

Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Laug dag, som han

 

1786: 79b

 

fremlagde med paategnet Forkyndelse.

  Sagvolderen mødte  vedtoeg Laug dagens Forkyndelse og tilstoed i 1785 Aars Vaar Torske Fiske at have fanget endeel Torsk, som han solgte for 14 Rdlr til Hr: Capitaine Brygger, hvilken lovede heraf at betale Tienden, saa og til andre adskillige for 2 Rdlr 3 mrk …(?)  og af den Aarsag har han ej til Citanten erlagt den paasøgte Tiende.

  Citanten {begjerede} vedtoeg at naar den fulde Kirke og Præste Tiende af dette angivne bliver ham rigtig betalt  saavelsom alt hvad han til denne Tiid paa dette Søgemaal udi Omkostninger haver anvendt  i det seeneste 6 Uger før nestk: Michaelis, er han villig at ophæve Sagens anlet(?)  og derfore begjerede Anstand i Sagen til nestk: Høste Ting  der blev bevilget.

 

Iver Endresen Rebnor imod Mads Rognaldsen Spiudøen

Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Laug dag, som han fremlagde med paategnet Forkyndelse, og anmeldte tilligemed mundtlig Continuations Stævning at have indkaldet til dette Ting bemeldte Mads Rognaldsen Spiudøen at anhøre Vidner og liide Dom i denne \Sag/  og som Vidne at have indkaldet under Lovens Falsmaal Ole Nielsen Moldøen paa Fedie at aflægge eedeligt Vidnes byrd i Sagen.

  Saggivne Mads Rognaldsen Spiudøen mødte  vedtoeg Varselen og benegtede Sigtelsen, hvis Beskaffenhed han forestillede at være denne. Omtrent 4 Uger for Michaelis 1784 afkjøbte Comparenten paa Lage Lisbets Vegne (av) Citanten og Naboe Jacob {Sørensen} \Erichsen/ Rebnor 4 Stykker Slagt for 16 Rdlr 3 mrk 12 s  hvoraf han har leveret Citanten de der fore af Lage Lisbeth bekomne 8 Rdlr, saa at her fore endnu staaer tilbage de paasøgte 8 Rdlr 3 mrk 12 s, men disse formeente han at Lage Lisbet  og ikke han  Comparenten  bliver pligtig at betale, da han ikkun har lovet at betale samme naar han fik Pengene hos Lage Lisbeth, som ej endnu er skeet.

  Der paa frem kom som

            3die Vidne Ole Nielsen Moldøen, der aflagde Eed og vandt eenstemmig med 1te Vidne.

  Sagsøgeren, som formeente tilfulde at have beviist Sigtelsen ved de førte Vidner, indloed Sagen Dom med Paastand at Sagvolderen maae tilfindes at betale de paasøgte 8 Rdlr 3 mrk 12 s  og 4 Rdlr for denne Rettergangs Omkostning, haabende at hans urigtige Foregivende ej kand kom/m/e i nogen Betragtning i mod de eensstemmige eedelige Vidnes byrd.

  Da ingen af Parterne havde viidere at tilføre  optages Sagen til Doms.

 

Hospitals Tings Vidne

Torger Larsen Todtlandsdahlen mødte og anmeldte

 

1786: 80

 

at hans Søster Randie Lars Datter er angrebet af Spedalskhed  og da hun er saa aldeeles arm at hun intet kand udreede for sin Indlemmelse i Hospitalet  begjerede han Forklaring indhentet her om af Almuen der kjender saadan hendes Tilstand.

  Den nærværende Almue, hvoriblant Herlog Olsen Andvig og Ole Siursen Hatlevig, bevidnede at det rigtig nok forholder sig som andraget er om *hende (hendes) yderlige Armoed, hvorover hun ingenlunde kand tilvejebringe noget for sin Indlem/m/else [i] Hospitalet.

 

Liige Beretning blev og afgivet af den nærværende Almue, hvoriblant Anders Olsen Sandnæs og Johannes Gregoriusen Stegelvig, ang: Anne Mons Datter paa Hosteland, der er aldeeles udarmet og intet kand udreede for sin Indlem/m/else i St: Jørgens Hospital, der blev anmeldt af Hendrich Olsen Hosteland

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette  beroer Tinget til i Morgen.

 

Dagen Nestefter  den 9de Maji 1786  vedvarede Tinget med sam/m/e Laug Ret,

 

hvor der udi forestaaende Sag, indstævnt af Iver Rebnor imod Mads Spiudøen  saaledes for Ret blev kjendt

Dømt og Afsagt

  Med de førte eedelige Vidners eensstemmige Forklaring er det tilfulde afbeviist at Sagvolderen har forbunden sig at være ansvarlig for Betalingen for det Slagter Fæe han til Lage Lisbeth afkjøbte Sagsøgeren og Naboe i Aaret 1784, hvoraf Sagvolderen selv har vedgaaet endnu at staae tilbage 8 Rdlr 3 mrk 12 s, og saaledes kand \den/ indstævntes Paastand om at frietages her fore indtil Betalingen erlægges af Lage Lisbet, til hvem han har kjøbt samme, ej komme i Betragtning.

  Thi tilfindes Saggivne Mads Rognaldsen Spiudøen at betale Sagsøgeren de paastævnte Aatte Rigsdaler 3 mrk  saa og at oprette ham Søgemaalets Omkostning med Fiire Rigsdaler inden 15 Dage fra denne Doms lovlige Forkyndelse under Lovens Tvang.

 

Dernest blev publiceret

            1.  Aflyst en Obl: af Amund Larsen Indre Lyhren til Peder Michelsen Oenæses Arvinger, stoer 99 Rdlr 3 mrk 2 s, med 1te Pante Ret i 1 Pund 6 M/ark Smør i Indre Lyhren  No: 1; datr: 19de Octobr: 1774 og tingl: s: D:  der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Creditors Søn Michel Pedersen Oenæs under 9de Maji 1786.

            2.  Tingl: et Skifte Brev efter Knud Olsen Rebnor, sluttet 7de Octobr: 1785, hvor ved 12 M/ark Smør  1/3 Faar og ½ Vog Fiskes Leje i G:den Rebnor  No: 14  blev udlagt Madame Tornebye i Bergen for Krav.

            3.  Et Bygsel Brev fra Johan Leganger til Knud Amundsen paa 1 Pd: 6 M/ark Smørs Leje i G:den Riise  No: 42  forhen brugt af

 

1786: 80b

 

Peder Michelsen, datr: 30te Septbr: 1785  med Revers.

            4.  Et Skjøde fra Ole Erichsen Sundsbøe til Helge Arnesen paa 1 Pd: Smør og 20 Kander Malts Leje i G:den Sundsbøe  No: 53  for 50 Rdlr, datr: 8de Maji 1786  indført f: 691.

            5.  Et Bygsel Brev fra Magister Daae til Peder Olsen paa 18 M/ark Smør  18 K:der Malts Leje i G:den Tykhelle  No: 50  Lindaas Præste Boel beneficeret  forhen brugt af Knud Knudsen, datr: 6te 8br: 1785  med Revers

            6.  En Obl: af Knud Ingebrigtsen Houchaas til Joen Michelsen Ryeland  stoer 30 Rdlr  med 1te Pante Ret i 1 Pd: Smør  1 Mæle og 4 K:der Malt i G:den Houchaas  No: 57, datr: 16de Martii 1785, inf: f: 690.

            7.  Et Bygsel Brev af Joseph Erichsen Houchaas og Hans Erichsen Fieldanger som Værger for Svanilde og Stine Johanne Johan/n/es Døtter  til Joseph Bastesen paa 12 M/ark Smør og 8 K:der Malts Leje i Houchaas  No: 57, forhen brugt af deres Fader Johan/n/es Olsen, paa 10 Aar, datr: 8de Maji 1786  med Revers

            8.  Et Ditto fra Ole Johan/n/esens Værge Reinert Clausen Fieldanger til Knud Ingebrigtsen paa 12 M/ark Smør og 8 K:der Malts Leje i G:den Houchaas  No: 57, forhen brugt af Johannes Olsen, paa 10 Aar, datr: 8de Maji 1786  med Revers.

            9.  Et Vilkors Brev af Knud Ingebrigtsen og Joseph Bastesen Houchaas til Enken Malene Sophie Schiøtz paa aarlige Levekor af nys anførte deres Brug i Houchaas  No: 57, datr: 8de Maji 1786, indført f: 690.

            10.  Et Skifte Brev efter Koenen Ingebor Mons Dotter Qvam/m/e i Echanger Skibreede, sluttet 31te Octobris 1785, hvorved 1 2/7 M/ark Smør og 1/56 Huuds Leje i G:den Fieldanger  No: 58  blev udlagt Enkemanden Niels Iversen.

            11.  Afl: en Obl: af Svend Bergesen Waage til *til Hr: Wilhelm Frimann  stoer 120 Rdlr  med 1te Pante Ret i 2 Pd: 15 M/ark Smørs Leje i G:den Waage  No: 59, datr: 21de Maji 1776 og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter Qvitering af Creditor under 30te Novbr: 1785  tegnet paa en Gjenpart her af ved en Udskrift af Pante Bogen.

            12.  Tingl: et Bygsel Brev fra Niels Andersen Toft til Ole Larsen paa 1 Pd:  1 1/3 M/ark Smørs Leje i G:den Hodneqvame  No: 66  datr: 18de Octobr: 1785  med Revers

            13.  Et Skjøde fra Niels Hansen Elvig og Medarvinger til Arne Monsen Nataas paa 1 Pd: Smør  1/3 (2/3?) Faar og 4 Kander Malt i G:den Nataas  No: 68  indbegreben hans eget Udlæg deri, det solgte for 45 Rdlr, datr: 19de April 1786, indført f: 689.

            14.  En Obl: af Ole Tollachsen Smørdahl til Myndtlingerne Ole Olsen og Anne Ols Datter  stoer 40 Rdlr  med 1te Pante Ret i 1 Pd: Smør og 1 Mæle Malt i Smørdahl  No: 74, datr: 9de Maji 1786  indført f: 692.

            15.  Et Skjøde fra Enken Sirie Kaares Dotter Oenæs og Peder Pedersen til Michel Pedersen paa 15 6/11 M/ark Smør og 10 4/11 Kande Malts Leje i G:den Oenæs  No: 91  indberegnet hans egen Arve Lod deri, det solgte for 53 rd 5 mrk 2 s, datr: 9de Maji 1786, indført f: 691.

            16.  Et Deele Brev efter Koenen Anne Niels Dotter Hatlevig af 8de Maji 1786, hvorved af 12 M/ark Smørs Leje i G:den Hatlevig

 

1786: 81

 

No: 135  blev udlagt 4 M/ark S:r til Creditor Lars Olsen Hosteland  4 Mark til Sterboe Enkemanden Hans Olsen Hatlevig  og 4 M/ark til Datteren Anne Hans Dotter  gift med Ole Siursen Hatlevig.  indført f: 692.

            17.  Et Bygsel Brev af Madame Daae til Ole Hansen paa 1 Pd: 6 M/ark Smør i Torsvig  No: 144  forhen brugt af Hans Olsen, datr: 1te Maji 1786  med Revers.

            18.  Et Afkald fra Jetmund Mathiasen til Hans Olsen Torsvig for Arv 46 Rdlr 4 mrk 5 s  tilfalden ved Skifte af 15de Septbr: 1772 efter Faderen Mathias Larsen Riisnæs, dateret 8de Maji 1786, indført f: 689.

            19.  Et Bygsel Brev af Madame Daae til Jørgen Hansen paa 18 M/ark Smør og 1 Mæle Malts Leje i Hosteland  No: 146, forhen brugt af Siur Nielsen, datr: 4de Martii 1786  med Revers

            20.  Et Deele Brev af 23de Maji 1785, efter Koenen Brithe Ols Dotter Bersvig, hvorved ½ Løb Smør og 2 Mæler Malts Leje i G:den Bersvig  No: 152  blev udlagt Enkemanden Thore Amundsen Bersvig, indført f: 692.

            21.  Et Bygsel Brev fra Siur Matre og Jørgen Soleim som Værger for Erich og Ingebor Ols Børn fra Egemoe  til deres Sted Fader Jon Olsen paa 18 M/ark Smør i Egemoe  No: 154  paa 16 Aar, forhen brugt af Ole Clausen, datr: 9de Maji 1786  med Revers

            22.  Et Skjøde fra Sævat Olsen Hougsvæhr og Medarvinger til Michel Olsen paa 1 Pd: 16 ½ M/ark Smørs Leje i G:den Hougsvæhr  No: 160  indberegnet hans egen Arve Lod deri, det solgte for 24 Rdlr, datr: 9de Maji 1786

            23.  Et Ditto fra Knud Monsen Hougsdahl til Steffen Knudsen paa 1 Pd: 6 M/ark Smør i G:den Hougsvæhr  No: 160  for 40 Rdlr, datr: 9de Maji 1786.

            24.  En Fæste Seddel af Siur Jørgensen Matre til Gullach Halvorsen paa Rydnings Pladsen Storedahlen under G:den Store Matre  No: 162, forhen brugt af Halvor Larsen, imod aarlig Afgift 5 mrk, datr: 8de Maji 1786  med Revers.

            25.  Et Skifte Brev efter Niels Monsen Hougsdahl og Hustrue, sluttet 9de Martii 1786, hvorved af 15 M/ark Smør i G:den Hougsdahl  No: 164  blev udlagt 5 M/ark til hver af de 3 Døttre Karie  Marthe og Ingebor Niels Døttre.

            26.  Et Skjøde fra Johannes Erichsen Nørland til Sønnen Erich Johannesen paa 1 Pd: Smør og 16 Kander Malts Leje i G:den Nørland  No: 174  for 40 Rdlr, datr: 23de Maji 1785. \indf: f: 690/

            27.  Et Vilkors Brev af Kjøberen Erich Johan/n/esen til Sælgeren Johan/n/es Erichsen og Hustrue under sam/m/e dato  paa aarlige Leve Kor af den/n/e Jorde Part i Nørland  No: 174  indført f: 690

            28.  Et Skjøde fra Hans Hansen Nørland til Sønnen Lars Hansen paa 1 Pd: Smør og 16 K:der Malts Leje i Nørland  No: 174, for 50 Rdlr, datr: 23de Maji 1785, indført f: 689

            29.  Et Vilkors Brev af Lars Hansen Nørland til Moederen Karie Lars Dotter paa aarlige Leve Kor af nysbemelte Anpart i G:den Nørland  No: 174, datr: 8de Maji 1786, indført f: 690

 

1786: 81b

 

            30.  Et Fæste Brev af Magister Daae til Christen Arnesen paa Grunden til de Huuse paa Gaarden Sandnæs  No: 177  som forhen har tilhørt Tron Colbeensen  med Græsgang til 3 Kjør, datr: 1te Januarii 1786  med Revers.

            31.  Afl: en Obl: af Tron Colbeensen Sandnæs til Elling Molles (Møller?)  stoer 86 Rdlr  med 1te Pante Ret i hans Huuser paa Sandnæs  No: 177, datr: 6te Aug: 1771 og tingl: 16de Octobr: 1776, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering under 26de Septbr: 1785 af Johan Hinr: von der Ohe, der er gift med Creditors Datter.

            32.  En Odels Lysning under 9de Maji 1786 fra Jens Nielsen til 1 Pd: Smørs Leje i Hodne  No: 67, der bruges af Mons Knudsen.

 

Nye Sag

Fogden imod Niels Amundsen Store Matre og

Karie Hendrichs Dotter ibidem

Hr: Foged Wangensteen loed ved Fuldmægtig Sr: Prom tilkjendegive med mundtlig Varsel til dette Ting at have ladet indkalde Niels Amundsen Store Matre og Karie Hendrichs Dotter ibidem  \der er ucomfirmeret/  for begangne Lejermaal  at liide Dom til \Undgjeldelse/  Viidere Udreedelse og Søgemaalets Omkostning at erstatte.

  Begge de indstævnte mødte  vedtoeg lovlig Varsel og tilstoed at have begaaet det paasøgte Lejermaal.

  Actor frem lagde den herom erholdte Præste Attest, som her indtages.

  Actor begjerede Anstand i Sagen til neste Ting, der blev bevilget.

 

Nye Sag

Fogden imod Kaare Monsen Hundven og

Piigen Herborg Jans Dotter Træland

Hr: Foged Wangensteen loed ved Fuldmægtig Sr: Prom tilkjendegive med mundtlig Varsel til dette Ting at have ladet indkalde Kaare Monsen Hundven og Piigen Herborg Jans Dotter Træeland for til sammen begangne Lejermaal  af den første i Ægteskab, der fore at liide Dom til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Paagjældende Kaare Hundven mødte  vedtoeg Varsel og tilstoed  imedens hans Hustrue endnu lever at have begaaet det paasøgte Lejermaal med Herborg Jans Dotter Træland, hvilken sidste ej mødte efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Lars Fieldsende og Michel Monsen Schodven  bevidnede at have forkyndt hende Varselen i eget Tilholds Stæd og Søsters Paahør den 20de Ap.. sidstl:, det de bekræftede med Eed.

  Actor begjerede Laug dag for den udeblevne

Eragtet

  Lovlig indstævnte Herborg Jans Dotter Træland gives Laug dag til neste Ting at møde med Tilsvar

 

1786: 82

 

 

Til Bielag ved Skatte Regenskabet blev fra Fogdens Siide fremlagt

            1.  Fortegnelse over Af- og Til-gang i Vej Mandtallet for Aaret 1786, der inden Retten blev oplæst og uimodsagt, hvorpaa var tilstæde Michel Schodven og Gullich Monsløb.

            2.  Odels Mandtallet for Aaret 1785, som inden Retten blev oplæst  og dertil forklarede den nærværende Almue, hvoriblant Siur Matre \og/ Hans Lille Hopland, blev forklaret at de derudi benævnte selv beboe og bruge de for dem anførte Jordeparter

            3.  Specification over Laxe og Silde Voger; stoere Qværner  Huusmænde og Enge Slet Pladser, som inden Retten blev oplæst  og der til forklarede Almuen, hvoriblant Anders Sandnæs og Amfind Lille Matre, at her ej gives fleere af dette Slags, som tilforn er forklaret til det stoere Tings Vidne for forrige Aar.

            4.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongel: ordinaire Skatter for 1te termin dette Aar  af Beløb 812 Rdlr 1 mrk, der inden Retten blev oplæst og uimodsagt.

 

D: Heiberg imod Arne Bersvig.

Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra sidste Udsættelses Ting  og da Sagvolderen ej efter Forventning har rettet for sig i Mindelighed  var han nu Dom i Sagen begjerende efter forhen udførte Procedure.

  Den Saggivne mødte ej efter Paaraab  og Sagen optages til Dom

 

Og da ingen efter 3 Udraab havde viidere at udrette ved Tinget  blev samme sluttet og ophævet

 

 

 

Sommer Tinget for Herløe Skibreede 1786

Aar 1786  den 11te Maji  blev paa Tingstædet Alverstrømmen holdt Sommer Ting for Herløe Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugrettesmænd som her foran ere anførte f: 40  der alle have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

Først blev kundgjort de samme Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve  6 i Tallet, som ved dette Aars Sommer Ting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 68.

 

Brithe Mons Dotter Landsvig imod Steffen Schielanger.

Mons Knudsen Bredvig, der er hendes Laug værge, æskede Sagen i Rette for Citantinden \efter Udsættelse/  og paatrængede Dom efter udførte Procedure.

  Den indstævnte mødte ej efter Paaraab  og Sagen optages til Dom.

 

1786: 82b

 

 

Der paa blev udi denne Sag saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Det frem lagde originale Skifte Brev efter Lars Olsen Landsvig, begyndt den 19de Augusti og sluttet 19de Decembr: 1783  viiser ganske udtrykkelig at Sagsøgersken for hendes Hoved Lod lovlig er blevet udlagt for Vurdering 1 Rdlr 4 mrk den omhandlede Gryde, som Sagvolderen har tilstaaet at have annammet til sig, efter sin Lod Seddel, som han foregiver men ej har beviist eller fremlagt, og saaledes ej kand komme i Betragtning imod Citantindens Benegtelse; ligesom det end og strider imod det originale Skifte Brevs Udviisende;

  Thi tilfindes Saggivne Steffen Erichsen Schielanger at tilbagelevere Sagsøgersken den hende tillodnede og fratagne stoere Gryde  eller i Mangel deraf  at erstatte hende sammes Værdie med Toe Rigsdaler og Een Mark  samt oprette hende dette Søgemaals Omkostning med Tre Rigsdaler inden 15 Dage efter den/n/e Doms Forkyndelse, under viidere Adfærd efter Loven.

 

Dernest blev holdt

Udsættelses Ting for Lindaas Skibreede (1786)

i Nærværelse af de for Herløe Skibreede tilnævnte Laugrets [mænd],

 

da der udi Sagen anlagt af Danckert Heiberg imod Arne Olsen Bersvig saaledes for Ret blev kjendt

Dømt og Afsagt

  Den fremlagde Exsecutions \og Arrest/ Forretning af 17de Maji 1784 viiser at derved intet var at erholde i Udlæg til Sagsøgeren for den over Sagvolderen erhvervede Nams Dom under 19de Maji 1783, hvorpaa den sidstes Person efter Domhaverens Forlangende blev belagt med Arrest  og Omkostningen derved er opført til 18 Rdlr 4 mrk 8 s, og da Lovens 1-22-35te Art: hjemler Sagsøgeren slig Ret at sætte sin Debitor i Forvaring i Mangel af Fyldestgjørelse ved Nams Forretningen, udkrævedes neppe nogen Stad fæstelse derpaa, men da Sagsøgeren dertil har indladt samme tilligemed Fornyelse af Gjælden og Dom til Betaling der af  tilligemed Omkostningen for hans Forflægning og Varetægt til 24de Junii 1784 med 5 Rdlr 3 mrk, hvorimod Sagvolderen ej har gjort mindste Indsiigelse  uagtet erholdt lovlig Varsel og Laugdag,

  kjendes herved og Døm/m/es for Ret  Den efter Sagsøgerens Forlangende under 17de Maji 1784 effectuerede personlige Arrest {for} over Arne Olsen Bersvig hos Lensmanden stadfæstes som lovbeføyet  og bemeldte Arne Olsen Bersvig *tilptes (tilpligtes) derhos tilligemed det derudi anførte Beløb 18 Rdlr 4 mrk 8 s  at erstatte Sagsøge-

 

1786: 83

 

ren den for hans Forflægning og Varetægt til 24de Junii 1784 anvendte Bekostning 5 Rdlr 3 mrk, til sammen Fiire og Tyve Rigsdaler  Een Mark og Aatte Skilling  saaog at oprette ham dette Søgemaals Omkostning med Toe Rigsdaler, inden 15 Dage efter den/n/e Doms lovlige Forkyndelse, under viidere lovlig Adfærd.

 

Fogden imod Asbiørn Nielsen Næsse til Tings Vidne

Hr: Foged Wangensteen frem lagde en skriftlig Tings Vidne Stævning af 22de Martii sidstl:  ihvorved Asbiørn Nielsen Næsse  i Anledning en fra Joen Amundsen Holmedahl indløben Klage til dette Ting  er indkaldet at anhøre lovlig stævnte og godvillig mødende Vidner om Slagsmaal og utilbørligt Forhold imod bemeldte Klager  passeret den 23de Januarii sidstl:  efter Stævnemaalets nærmere Formeld  saa lydende.

  Hvorefter Fogden begjerede de mødende Vidner examinerede.

  Procurator Spiesmacher mødte for paagjældende Asbiørn Nielsen Næsse og benegtede aldeeles den fremlagde Stævnings heele Indhold, men da han mærket at Joen Amundsen Holmedahl  istæden for at driste sig selv til at anlægge noget Søgemaal imod Asbiørn Nielsen  har henvendt sig til Kongens Foged for igjennem denne Vej paa en ubeføyet og uhjemlet Maade at angribe ham med Søgemaal; saa kunde Comparenten ikke undlade herimod at nedlægge denne Erindring  at ligesom den frem lagde Stævning indeholder Paatale baade af verbale og reale injurier  og Joen Amundsen desuden ikke har haft nogen Slags Beviislighed herom at fremviise til Grund for dette Anlæg, saa formeenede han at Hr: Fogden Wangensteen ex officio endnu ikke kand være competent til denne Sags Anlæg imod Asbiørn Nielsen, saameget meere da herom ikke i Overeensstemmelse med Forordningen af 19de Aug: 1735 dertil er fremlagt nogen Stiftets Ordre. Comparenten protesterede der fore imod denne Sags Foretagelse under Navn af Justitiens Pleje, da han derimod altiid agter at møde Joen Amundsen naar han i denne Sag drister sig selv at frem træde som Sag søger.

  Fogden frem lagde Joen Amundsen Holmedahlens ham indløbne skriftlige Klage af 2den Martii sidstl:, i hvis Følge Fogden troede at der ingen Tvivl kunde være om at han, som ex officio bør paasee at hans Mayestets Bøder med fleere faldende

 

1786: 83b

 

Bødemaals Sager indtales, ligesom han og i Almindelighed er anbetroet Opsigt over Politie og Justits Vesenet paa Landet, jae er berettiget til ved Vidner at faae den paaklagede Tildragelse oplyst, da han  naar saadant er skeet og inden Action til Doms anlægges  vil stræbe at iagttage hvad Lov og Anordninger tilholder, han vedblev altsaa at paastaae de mødende Vidner examineret efter Stævningen.

  Bemeldte Klage indtages her  saalydende.

  Pr: Spiesmacher replicerede at det bliver ganske unegtelig at Hr: Fogden i det mindste bliver ganske incompetent at undersøge hvad injuriarabelis, der kand være ventileret imellem Joen Amundsen og Asbiørn Nielsen, ligesom det og i dette som i alle andre Søgemaale, der publice skal tracteres  er fornøden at Øvrigheds Ordre bør hjemle Anlægget. Asbiørn Nielsen saavelsom eenhver anden uskyldig Mand kunde ellers udsættes for megen Ulejlighed, naar eenhver trettekjer nød den Friehed paa en ubeviist Klage at forfølge Folk ved Kongens Foged  for derved at spare sig selv for Bekostninger; thi vedblev Comparenten sit forrige

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  For saavidt det angaaer Slagsmaal eller real injurie  admitteres de ind stævnte Vidner \til Forklaring/, da samme virker Bøder til Hans May:ts Casse, som Fogden paa Embeds Vegne er competent at paatale, naar saadant ikkun {skeer} indberettes Amtet førinden Sagen stævnes til Doms, men ang: de *de i Stævnemaalet berørte verbal injurier  kand ingen Vidner admitteres til Forklaring efter dette Stævnemaal, da samme er en blot privat Sag, som ej henhører til publiqve actioner og Actor ingen competence har at paatale.

 

  Hr: Fogden begjerede Vidnerne afhørte efter Stævnemaalet  hvor vidt de veed at Asbiørn Nielsen har slaget \Jon/ Amundsen Holmedahl.

  Derpaa frem kom som

            1te Vidne Margrethe Niels Dotter, tjenende hos Joen Amundsen Holmedahl, der aflagde Eed og vandt at den 23de Januarii sidstl: saae Vidnet at indstævnte Asbiørn Nielsen i vreed Hue holdt hendes Husbonde med begge Hænder  den eene i Brystet under Halsen og den anden i hans Nakke  og Vidnet kom tilstæde for at see dette an  i Anledning at Joen Amundsens Dræng i Forvejen var kommet til Gaards og raabt Vold  med Tilkjendegivende at Asbiørn Nielsen havde overfaldet ham. Der paa toeg Asbiørns Koene bemeldte sin Mand over Hænderne for at skulle slippe Joen og

 

1786: 84

 

afværge viidere, og imedens at Vidnet saae alt dette vare hun ganske eene  og raabte paa Joens anden Tjeneste Piige Marthe Jacobs Dotter, som der efter kom tilstæde.

  Pr: Spiesmacher benegtede denne Tjeneste Piiges Udsiigende  men bad hende tilspurgt om hun ikke hørte at Asbiørn foreholdt Joen Amundsen at han ikke skulle trække sin Baad paa Land paa det Stæd, hvor de da stoede, siden han dertil var uberettiget  og om ikke dette gav Anledning til en Slags Trette imellem dem.   2do  Om ikke Joen den omvundne Tiid angreb Asbiørn, da han vilde forhindre ham at føre sin Baad paa Land?  Vidnet svarede til begge Spørsmaale at hun allene hørte at der blev talt om Baaden  men fornam ej det øvrige.

            2det Vidne Marthe Jacobs Dotter, tjenende hos Paagjældende Joen Amundsen Holmedahl, der aflagde Eed og vandt at hun efter Paaraab af 1te Vidne kom tilstæde  og saae da Asbiørn Nielsens Koene at holde bemeldte sin Mand over Armene, uden at han paa den Tiid havde fat i Joen, der paa rev Asbiørn sig løs fra sin Koene og i vreed Hue greb Joen i Brystet og med knytted Næve hyttede eller truede ham, saavelsom siden med en Stok  siigende  jeg skal klaae Dig som entrer Broer paa Djevle Viis, og siden i Bitterhed sloeg Stokken i mange Stykker. Ved Hjem komsten beklagede Joen Amundsen sig over at Asbiørn havde skamslodt ham i sin Siide, hvorover og Joen var ganske syg i de 3 nest følgende Uger, hvilket 1te Vidne og hørte og saae, det hun og nu paa nye fremkaldet tillige bevidnede.

  Til Pr: Spiesmachers 2 Spørsmaale vidste dette Vidne intet at forklare

            3die Vidne Peder Erichsen Holmefiord  godvillig mødende  aflagde Eed og vandt at da han tillige med nest følgende Vidne Thomas Johannesen Holmefiord laae paa en Jægt ved Klepestøe Landet den 23de Januarii sidstl:  hørte de en stærk Bulder {i Nærheden} af et Klam/m/erie ved en Baad støe der i Nærheden  og gik begge strax op paa en Houg der paa Landet  og saae da Asbiørn Nielsen i vreed Hue at holde Joen Amundsen i Klæderne for Brystet og stødte ham med knyttet Næve adskillige Gange meget Hæftig i Siiderne og førte ham hen til Baaden  og trykkende hans Ryg imod Kanten af Baaden saa at han faldt baglends i Baaden, trak ham deraf efter Ørene og trykkede ham atter derimod {og bag} at han faldt baglænds derudi, uden at Joen ved alt dette toeg igjen eller

 

1786: 84b

 

til Modværge, og efter Anseende var Joen meget ældre end Asbiørn.

            4de Vidne Thomas Johannesen Holmefiord  godvillig mødende  aflagde Eed og vandt i et og alt eensstemmig med 3die Vidne

            5.  Fremkom Simon Olsen  \da/ tjenende hos paagjældende Joen Amundsen men nu ikke  der sagde at være 16 Aar gammel og uconfirmeret, som efter Actors Forlangende blev afhørt uden Eed og formanet til saa sandfærdig Forklaring, som han siden trøster sig med Eed at bekræfte om fornødiges, hvor paa han forklarede at den 23de Januarii sidstl: kom Deponenten ned til Baade *stuen (støen?) paa Klepestøe for at hjelpe sin Husbonde Joen at trække Baaden paa Land  og da kom Asbiørn Nielsen tilstæde og forbød ham at optrække Baaden der, hvorpaa Asbiørn anfaldt og begjægnede Joen saaledes som af 3die Vidne er forklaret  og siden greb han atter i Brystet og i Nakken, hvorpaa {Vi} Deponenten sprang op til Gaarden og raabte Vold og kaldte Folkene ud der fra og kom tilbage med 2det Vidne, med hvilken han i Øvrigt forklarede eensstemmig. Efterat Klam/m/eriet var til Ende  stødte Joen og Deponenten Baaden igjen ud paa Søen  da den stoed tet ved Strand kanten og lettelig med en Haand kunde føres ud.

  Hr: Fogden begjerede Tings Vidnet sluttet

  Pr: Spiesmacher forbeholdt sig Asbiørn Nielsens lovlige Ret til sin Tiid.

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette  beroer Tinget til i Overmorgen.

 

Nest paafølgende 13de Maji vedvarede Tinget med samme Laugrets mænd.

 

Nye Sag

Rogns Opsiddere imod Opsidderne paa Tostensvig.

Mons Olsen, Rasmus Hansen og Johannes Andersen og Ole Thomasen Rogn mødte og anmeldte at de paa egne og Johannes Olsens Vegne med mundtlig Stævning til dette Ting have indkaldet Mons Olsen, Arne Monsen, Jon Olsen, Niels Olsen og Johannes Arnesen \Tostensvig/ at liide Dom til Betaling af Lands Lod for et Kast Sild og Smaa Sej, som disse om Sommeren 1785 have fanget med Nodt og opdraget paa Sagsøgernes Land paa Gaarden Rogn  og Søgemaalets Omkostning at oprette  samt derom at anhøre Vidnerne Thomas Magnesen og Anders Andersen  Huusmænd paa Tostensvig  som under Lovens Falsmaal ere kaldede at aflægge deres eedelige Vidnes byrd i Sagen.

  De paagjeldende mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Willum Schielanger og Niels Monsen bevidnede at have forkyndt dem Varselen som foranført i deres Boepæl og Niels Olsens eget men de øvriges

 

1786: 85

 

Hustruers Paahør, det de bekræftede med Eed

  Derpaa frem kom som

            1te Vidne Thomas Magnesen  Huusmand paa Tostensvig, der aflagde Eed og vandt at samtlige indstævnte 5 Beboere paa Tostensvig forrige Sommer 1785 ved St: Hans Dags Tiider havde først stænget ved Gaarden Rogns Land et Laas Smaa Sild  og siden sammestæds med Nodt kastet en deel Smaa Sej  hvilke begge Deele de Land droege paa Gaarden Rogns Land, uden at have betalt Lands Lod for nogen af Deelene til Ejerne af Gaarden Rogn paa disses Anfordring, hvor fore de tvertimod vegrede sig, og denne fangne Smaa Sild og Pale Sej eller smaa Sej  bortsolgte Tostensvigs Beboere til adskillige Fiskere fra Byen og anden Almue  og løste deraf henved 30 Rdlr, efter hvad Vidnet kand regne fra sin deraf i Mands Lod erholdte Andeel.

            2det Vidne Anders Andersen  Huusmand paa Tostensvig  aflagde Eed og vandt eensstemmig i et og alt med 1te Vidne.

  Sagsøgerne begjerede Laugdag for de udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Mons, Jon og Niels Ols Sønner samt Arne Monsen og Johannes Arnesen  Beboere paa Tostensvig  gives Laug Dag til nest kommende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Herman Drejer imod Niels Johan/n/esen Hielmen

Sagsøgeren loed æske Sagen i Rette efter Laugdag  som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse  saal.:

  Den paagjældende mødte ej efter Paaraab  og Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet at Kaldsmændene efter deres Paategning

  Sagsøgeren begjerede Anstand i Sagen til neste Ting  som blev bevilget.

 

Herman Drejer imod Rasmus Johan/n/esen Hielmen.

Sagsøgeren loed æske Sagen i Rette efter Laugdag, som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse  saalydende.

  Den paagjældende mødte ej efter Paaraab  og Laugdagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.

  Sagsøgeren loed begjere Anstand i Sagen til neste Ting  som blev bevilget

 

Nye Sag

Consul Wallace imod Ole Jansen Nødenæs.

Hr: Consul Wallace loed fremlægge en skriftlig Kald Seddel imod Ole Jansen Nødenæs af 15de Apr: sidstl:  som inden Retten blev oplæst og her indtages  saalydende.

  Paagjældende Ole Jansen Nødenæs mødte  anhørte

 

1786: 85b

 

Stævningen forelæst og benegtede Kravet aldeeles med følgende Forestilling  at han fra først af har for mange Aar siden har benegtet Kravet efter Hendrich Grimens Regning  og da Comparenten efter Grimens Afrejse var paa Toft hos Consulen, afsloeg Hr: Conculen Regningen til 8 Rdlr, men Comparenten sagde  vil De tage 4 Rdlr skal jeg betale dem og slet ikke meere  hvor paa han leverede de 4 Rdlr som Hr: Consulen imodtoeg og vedblev endnu at paastaae de øvrige 4 rd  som Comparenten fremdeeles undsloeg sig for  og følgelig endnu vedbliver at negte og undslaae sig for.

  Sagsøgeren loed begjere Anstand i Sagen til neste Ting, der blev bevilget.

 

Dernest blev publiceret

            1.  Et Auctions Skjøde i afg: Claus Arentzes Boe  til Wilhelm Lexau i Bergen {ti} paa Gaardene Kleppestøe  No: 5  af Skyld 2 B/ismer Pund Smør,   Øvre Kleppe  No: 13  af Skyld 1 ½ Løb Smør og 1 Tønde Malt  og Nedre Kleppe  No: 14  af Skyld 1 Løb 2 Pd: 17 23/24 M/ark Smør og 10 Kander Malt, med underliggende Pladser  for 4306 Rdlr, datr: 8de Octobr: 1785.  indført i P: f: 694

            *3.  Et Bygsel Brev fra Krigs Raad Koren til Mons Tørresen paa 18 M/ark Smør og 12 K:der Malts Leje i Gaarden Heggernæs  No: 26, hvorved Ejeren forbeholder sig  eller hvem han der til committerer  Forkjøbs Ret til Lejlændingens Avl af Fisk og andre Vahre for Markeds Priis  saaog Lands Lod af den Fisk som kastes ved Landet  1/5 Part  baade af fremmede og Lejlændingen  og at \lade/ optage Huusmands Plads hvor Lejlighed gives, datr: 4de Octobr: 1785  med Revers.

            4.  Et Skifte Brev efter Mons Monsen Dahle af 18de Februarii 1786, hvorved af 12 ¾ M/ark Fiskes Leje i G:den Dahle  No: 37  blev udlagt 6 3/8 til Sterboe Enken Brithe Peders Dotter Dahle  og liige Skyld til den afdødes Fader Mons Monsen Huusebøe

            5.  En Obl: af Capitaine Svanenhielm til Kjøbmand Christian Ameln i Bergen  stoer 500 Rdlr  med 1te Pante Ret i Gaarden Eide  eller Stechen  No: 39  af Skyld 1 Pd: Fisk   Harchestad  No: 43  af Skyld 1 Vog Fisk   og Fieldstad  No: 44  med underliggende Jordholmen  af Skyld 3 Voger 18 M/ark Fisk  datr: 22de April 1786,  indført i Prot: f: 696.

            6.  Et Bygsel Brev af Krigs Raad Koren til Anders Olsen paa 18 M/ark Fiskes Leje i G:den Schiold  No: 46  forhen brugt af Ole Ambiørnsen, med liige Vilkor som forestaaende No: 3, datr: 8de Januarii 1786  med Revers.

            7.  Et Ditto af Ditto til Joen Johannesen paa 1 B/ismer Pund Fiskes Leje i G:den Nordvig  No: 50  forhen brugt af Anders, datr: 4de Febr: 1786  med Revers  og liige Vilkor som nestforrige

            8.  Et Afkald til Ole Jansen Nødenæs  No: 53  \fra Søren(?) Nore Sælle(?)/ for Arv 64 Rdlr 4 mrk 14 s  tilfalden ved Skifte paa Hendøe af 8de Julii 1769, datr: 13de Maji 1786

            9.  Et Ditto til Ditto af sam/m/e dato fra Iver Halvorsen Nore Sælle for Arv 279 Rdlr 1 mrk 7 s ved Skifte efter Michel Hendøe af 21de Aug: 1775  indført i P: f: 698

 

1786: 86

 

            10.  Et Skifte Brev efter Koenen Karie Ols Dotter Tosche af 24de Februarii 1786, hvorved 5 1/16 M/ark Smør  2 ¼ K:de Malt og 3/32 Faar  3 3/8 M/ark Fisk(?) i Gaarden Tosche  No: 56  blev udlagt Sterboe Enkemanden Johannes Michelsen Tosche  og af 5 19/25 M/ark Smørs Leje i G:den Landsvig  No: 62  blev udlagt til Sønnen Poul Monsen Landsvig 2 22/25  og hver af de 2 Døttre Malene og Brithe Mons Døttre 1 11/25 M/ark S:r

            11.  En Odels Lysning fra Michel Olsen Tosche til 10 1/8 M/ark Smør  4 ½ K:de Malt  5/16 Faar og 6 ¾ M/ark Fiskes Leje i Gaarden Tosche  No: 56, som hans Fader Ole Johannesen ejer, datr: 13de Maji 1786.  indført f: 698.

            12.  Et Bygsel Brev fra Johannes Rasmusen Floen \til Endre Hansen/ paa 12 M/ark Smør og 1 Pd: Fiskes Leje i G:den Floen  No: 57  forhen brugt af Udstæderen selv, datr: 14 Octobr: 1785  med Revers

            13.  Et Vilkors Brev af Lensmand Willum Monsen Schielanger til hans Moeder Ingebor Knuds Dotter paa aarlige Leve Kor af hans Brug i G:den Schielanger  No: 58  af Skyld 9 M/ark Smør og 9 K:der Malt, datr: 13de Maji 1786  \f: 698/

            14.  Et Bygsel Brev fra Mangers Sogne Præst Wilhelm Friman til Johannes Christiansen paa 4 ½ M/ark Smør og 4 ½ K:de Malts Leje i Schielanger  No: 58  forhen brugt af Herman Tollevsen, datr: 20de April 1786  med Revers

            15.  Et Ditto fra Enken Karen Jacobs Dotter Rosnæs til Lars Larsen paa 6 M/ark Smørs Leje i Gaarden Landsvig  forhen brugt af Mons, datr: 13de Maji 1786  med Revers

            16.  Et Ditto fra Ole Halsteensen Aasebøe med fleere til Anders Monsen paa 14 7/13 M/ark Smør og 9 9/13 K:de Malts Leje i Gaarden Aasebøe  No: 63, forhen brugt af Udstæderen selv, datr: 11te Maji 1786  med Revers

            17.  Et Ditto fra Michel Pedersen Isdahl til hans Søn Knud Michelsen paa 1 Pd: og 3 M/ark Smør i Schurtvedt  No: 64, forhen brugt af Gudmund Michelsen, dateret 13de Maji 1786  med Revers.

            18.  Et Ditto af Tørres Arnesen Leervig til Ole Andersen Fløysand paa 18 M/ark Smør og 9 K:der Malts Leje i Fløysand  No: 72  forhen brugt af den/n/e selv som Ejer, datr: 16te Maji 1786

            19.  Et Skifte Brev efter Koenen Ingebor Ols Dotter Holtzøe  eller Holme Knappen  af 10de Februarii 1786, hvorved Holmeknappen, under Gaarden Holme  No: 77, af Skyld 8 M/ark Smør  2 2/3 K:de Malt  blev udlagt Sterboe Enkemanden Siur Nielsen Holmeknappen.

            20.  En Obl: af Niels Andersen Holme til Ole Nielsen Hiertaas  stoer 49 Rdlr  med 1te Pante Ret i 14 M/ark Smør og 4 2/3 K:de Malts Leje i Holme  No: 77, datr: 13de Maji 1786

 

1786: 86b

 

            21.  En Obl: af Johannes Einersen Holme til Ole Nielsen Hiertaas  stoer 49 Rdlr  med 1te Pante Ret i 14 M/ark Smør og 4 2/3 K:de Malt i Holme  No: 77, datr: 13de Maji 1786

            22.  Et Skjøde af Niels Michelsen Moldeklev til Sønnen Anders Nielsen paa 18 M/ark Smør  6 Kander Malt og ¼ Faars Leje i G:den Moldeklev  No: 91  for 67 Rdlr 3 mrk, datr: 11te Maji 1786, indført f: 697

            23.  En Obl: af Anders Nielsen Moldeklev til Myndtl: Marthe Jons Dotter fra Hopland  stoer 80 Rdlr  med 1te Pante Ret i ½ Løb Smør og 12 Kander Malts Leje  \og 1/2 Faar/  i *i G:den Moldeklev  No: 91, datr: 13de Maji 1786, ef: f: 697

            24.  Et Vilkors [Brev] fra Anders Nielsen Moldeklev til Forældrene Niels Michelsen og Hustrue paa aarlige Leve Kor af ½ Løb S:r, 12 K:der Malt og ½ Faars Leje i Moldeklev  No: 91, datr: 13de Maji 1786.

            25.  En Obl: af Frue Assessorinde Falch til Hof Agent Danckert Krohn  stoer 4000 Rdlr  med 1te Pante Ret i den adelige Sæde Gaard Herløe  No: 105, af Skyld 5 Løber Smør, dateret 8de Novbr: 1785, indf: f: 695

            26.  Aflyst en Ditto af Assessor Falch til {Frue} \Justits Raad/ Gundersen  \stoer 2200 Rdlr/  med 1te Pante Ret i sam/m/e Ejendom  stoer 2200 Rdlr  datr: 10de Maji 1762 og tinglyst 4de Junii s: A:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af {Creditores Mand} \hans Eftermand i Ægteskabet/  Justits Raad Ocken  af 10de Novbr: 1785  med hosfulgte Opsiigelse af 8de Aug: 1785 paa spl: P: No: 7 til 1 ½ Rdlr

            27.  Et Bygsel Brev fra Kjøbmand Claus Krohn til Ole Colbeensen paa en Rydnings Plads under Gaarden Lyngøen  No: 108, datr: 17de Octobr: 1785  med Revers

            28.  En Ditto af Capitaine Svanenhielm til Kjøbmand Christian Ameln paa Grunden til Kræmer Lejet Jordholmen med tillagde Øer  No: 109, datr: 31te Martii 1786  med Revers, indført i Publ: Prot: f: 696.

 

Jaen Christopher Halven imod Halvor Nielsen Sælsvog

Sagsøgeren loed ved Lensmand Willum Monsen Schielanger æske Sagen i Rette efter Laug dag, som blev fremlagt med paategnet Forkyndelse  saal:

  Den Paagjældende mødte ej efter Paaraab  og Laug dagens Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af de brugte Kaldsmænd efter deres Paategning

  Sagsøgeren loed begjere Anstand i Sagen til neste Ting  som blev bevilget.

 

Hr: Fogden loed fremlægge til Bielag ved Skatte Regnskabet

            1.  Odels Mandtallet for Aaret 1785, der inden Retten blev oplæst  og dertil forklaret af den nærværende Almue  hvoriblant Ole Johannesen Tosche og Haaver Olsen

 

1786: 87

 

Espetvedt, at de derudi benævnte selv bruge de for dem anførte Jorde parter.

            2.  Fortegnelse over Af og Til gang i Vej Mandtallet \for 1785/  som inden Retten blev oplæst og uimodsagt, hvorved var tilstæde nys foranførte 2 Mænd

            3.  Specification over *over {Kaste} \Fiske/ Voger  stoere Qværner  Huusmands og Enge Slet Pladser, som inden Retten blev oplæst  og dertil forklaret at der af ej gives fleere, og herved var tilstæde de sam/m/e 2 Mænd Da….d(?) de forrige.

            4.  Fortegnelse over de ubetalte Høy Kongel: Skatter for 1te termin d: A:  der inden Retten blev oplæst {og} uden at derimod skeede nogen Indsiigelse  og *bløber (beløber) 575 Rdlr 1 mrk 4 s.

 

Efter 3 Udraab havde ingen viidere at udrette ved Tinget  og der fore blev sam/m/e sluttet og ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Alenfits Skibreede 1786.

Aar 1786  den 15de Maji  blev paa Tingstædet Alverstrøm/m/en holdt Sommer Ting for Alenfits Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af {efterskr} de tilnævnte 8de Laugrettes mænd som her foran ere anførte fol: 49 findes anførte; der alle have aflagt Eed som Laugrettesmænd. Ved Tinget var tilstæde Fogdens Fuldmægtig Sr: Prom

 

Først blev kundgjort de samme høy Kongelige Anordninger og Amts Breve  6 i Tallet, som ved dette Aars Sommer Ting for Sartors Skibreede og her foran fol: 68 er anførte.

 

Johannes Amundsen Tofting imod Lars Pedersen Tofting.

Sagsøgeren lod i rette Æske Sagen  og fremlagde Laugdagen med paategnet lovlig Forkyndelse  der her indtages.

  Den paagjeldende Lars Pedersen Tofting mødte ej efter Paaraab, og Laug Dagens lovlige Forkyndelse blev eedelig afhjemlet af de brugte Kaldsmænd efter deres Paateigning.

  Sagsøgeren begjerede Dom efter hans forhen nedlagde Paastand, til den paastævnte Grunde Lejes betaling for 18 Aar, med 16 s aarlig, og dette Søgemaals Omkostning med 1 Rdlr 5 mrk oprettet.

  Af Dommeren blev

Eragtet.

  Sagen optages.

 

Nye Sag.

Aschelands {Opsiddere} \Ejere/ imod Mons Andersen Berrefiord

\Ejere og Beboere af Gaarden Ascheland/  Willum Rasmusen, Gunder Nielsen, Peder Pettersen og Østen Andersen tilkjende gav ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Mons Andersen Berrefiord, for at have fornærmet dem  Aschelands Opsiddere, ved at tage Oe Skjæl ved deres Gaard Aschelands Land, at lide Dom derfore, til Erstatning af Fornærmelsen efter deres nærmere nedleggende Paastand, og at oprette dette Søgemaals Omkostning.

  Som Vidner er under Lovens Faldsmaal indkaldet Ole Andersen Beraas og Halver Knudsen Fæste;

  Paagjældende Mons Andersen Berrefiord mødte ej efter 3de Paaraab, og de brugte Kaldsmænd  Lensmanden Johannes Knudsen Smørdahl og Mons Nielsen Møchesvold

 

1786: 87b

 

bevidnede at have forkyndt Paagjeldende Mons Berrefiord Varselen, som formeldt, i hans eget Paahør den 29de April sidstleeden, det de bekræftede med Eed.

  Derpaa fremkom

            1te Vidne Ole Andersen Berrefiord  Broder til Paagjældende Mons Andersen  som efter at være formaanet til Sandheds Vidnesbyrd og at vogte sig for Meen Eeds Straf, aflagde Eed og vandt:  At han tilligemed indstævnte Mons Andersen og fleere, var i Baad sammen sidstleeden Martji Maaned, i Tanke at rejse til Havet paa Torske Fiske, og paa Vejen dertil lagde ved Aschelands Land, hvor den ind stævnte paa Land med et Skjell Sogn optoeg af Bunden nogle Oe Skjel, og Vidnet med fleere som var i Baaden, medtog dem der til fællis Nytte.

  Da Sagsøgeren indtet videre havde at tilspørge Vidnet, blev samme dimitteret.

            2det Vidne Halver Knudsen Fæste, der efter at være formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Eed og vandt, eensstemmig med forrige Vidne, dimitteret.

  Sagsøgeren begjerede Laugdag for den Paagjældende, med reservation af fleere Vidners Førelse til næste Ting.

  af Dommeren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Mons Andersen Berrefiord gives Laug dag til nestkommende Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare.

 

Dernest blev publiceret:

            1.  Et Bygsel Brev fra Residerende Cappelan Hr: Angel  til Jon Jonsen paa 1 pd: 1 ½ M/ark S:r Skatte  og Landskyld 18 M/ark S:r  10 Kdr: Malt udi Gaarden Hilland  No: 1, som er halvedeelen af Anders Olsens Brug.  dateret 20de Dembr: 1785  med Revers.

            2.  Et Vilkaar Brev fra Hans Johannesen Schotsund til Ole Josepsen og Hustrue paa eendeel Leve Kaar af 1 B/ismer Pund 19 M/ark Smørs Leje i G:den Schotsund  No: 23, dateret 15de Maji 1786.

            3.  Et Bygsel Brev af Mons Christiansen og Mathias Hansen Øfstebøe til Mons Nielsen paa ½ Løb Smør Skatteskyld  og 22 ½ Mark S:r  18 Kdr: Malt i G:den Nedr: Møchesvold  No: 27, som Lars Erichsen har brugt.  dateret 11te Maji 1784,  med Revers.

            4.  Aflyst en Pandte Obligation fra Johannes Andersen Monstad til Krigs Commissair Dahl  stor 80 Rdlr  med 1te Pandte Ret i 2 Pd: 6 M/ark Smør i Gaarden Mongstad  No: 34, dateret 5te Julii 1778 og tinglyst 10de October s: A:  som nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering uden dato, med hosfulgte Skriftlig Opsigelse fra Creditor af 8de Aug: 1785  paa stl: No: 2 til Sex Skilling.

            5.  tinglyst en Pandte Obligation fra Hemming Olsen Aadderaas til Søstrene Karie og Sisselle Ols Døttre, stor 68 Rdr, med 1te Pandte Ret i ½ Løb S:r  ½ Tønde Malt i Gaarden Aadderaas  No: 36, dateret 15de Maji 1786.

            6.  Et Skjøde fra *Andersen (Anders) Bergesen Søre Leivestad til Helje Larsen paa 1 pd: 1 ½ M/ark S:r i Gaarden Søre Leivestad  No: 60, for 100 Rdr, datr: 13de December 1785.

            7.  Eet Pandte Brev fra Helje Larsen Søre Leivestad til Michel Erichsen Hopland  stor 70 Rdlr  mod 1te pandte Rett i 1 Pd: 1 ½ Mark S:r i

 

1786: 88

 

Gaarden Søre Leivestad  No: 60, datr: 13de Decembr: 1785.

            8.  Et Mageskjøde imellem Ole Olsen Espeland af Alenfit og Mons Johannesen Hæstenæs af Herløe Skibreede, hvorved den sidste tilbytter sig 2 pd: 6 Mark Smør og 2 Mæler Malt i Gaarden Espeland  No: 43, mod ½ Løb S:r  18 Kdr: Malt i Gaarden Hæstenæs  No: 94, begge for 96 Rdr, datr: 13de Maji 1786.

            9.  Eet Pandte Brev fra Mons Johannesen til Myndtlingen Anders Olsen Hæsdahl for 86 Rdr, med 1te Pandte Rett i nysmelte Anpart i Gaarden Espeland  No: 43, datr: 13de Maji 1786.

            10.  Aflyst, en Ditto af Anders Magnesen Nedr: Mundahl til Peder Olsen Hopsdal for 30 rd  med 1te pandte Rett i 18 M/ark S:r i Gaarden Nedr: Mundahl  No: 72, dat: 12te Octr: 1782 og tingl: s: D:  som nu er indfriet efter paategnet Qvittering af 15de Maji 1786.

            11.  Et Vilkaar Brev af Niels Andersen Nore Aase til Forældrene Anders Nielsen og Brithe Halvers Dotter paa eendeel Leve Kaar af 18 Mark S:r  ¼ tønde Malt i Gaarden Nore Aase  No: 80.  dateret 15de Maji 1786.

            12.  Et Skiftebrev efter Manden Willum Magnesen Isdahl  sluttet 25de {April} \Februarii/ 1786.  hvorved af ½ Løb Smør  18 Kandr: Malt i Gaarden Isdahl  No: 81, blev udlagt det halve til Enken Anna Steffens Dotter,  9 Mark S:r 4 ½ K:de Malt til Datteren Anna Willums Dotter  gift med Johannes øvre Tvedt  og liige Anpart til Datteren Ingebor  gift med Ole Pedersen Aadderaas.

            13.  Et Skjøde fra Enken Anna Steffens Dotter til Johannes Arnesen øvre Tvedt paa 18 Mark S:r  9 Kdr: Malt i Isdahl  No: 81, for 82 rd 3 mrk, dateret 27de Februarii 1786.

            14.  Et Bygsel Brev fra Johannes A: øvre Tvedt til Ole Pedersen Odderaas paa 1 pd: 12 Mark S:r  13 ½(?) K:de M: i Gaarden Isdahl  No: 81, datr: 27de {Maji} Februarii 1786.  med Revers.

            15.  Et Vilkaar Brev af Ole P: Odderaas til Enken Anna Steffens Dotter paa endeel Leve Kaar Af 1 pd: 12 Mark Smør og 18(?) Kd: M: i Isdahl  No: 81, datr: 15de Maji 1786.

            16.  Een Pandte Obligation af Christopher Myhlenphort til Michal Bøschen for 98 Rdr, med 2den pandte Rett i Gjestgiverstædet Brudeknappen  No: 83, m: v:, dateret 16de Novembr: 1785.

            17.  Een Bye tings Dom af 6te Martji 1786, for Birkedommer Møller erhvervet over Christopher Myhlenphort for Pandte Obligations Gjeld 797 Rdr, med Renter fra 11te Decbr: 1785.

            18.  Eet Deele Brev efter Tollef Larsen ind: Ejde af 1te Novmebr: 1784, hvorved Datteren Ingebor er udlagt udi Gaarden Mundahl  No: 73  13 43/47 Mark S:r

 

Hr: Fogden loed fremlegge til Bjelag ved Skatte Regnskabet:

            1.  Odelsmandtallet for 1785  der inden Retten blev oplæst  og dertil forklaret af den nærværende Almue  hvoriblant, Peder Michelsen Isdahl og Mons Olsen Sællevold  at de derudi benævnte selv bruger de {der} for \dem/ anførte Jordeparter, undtagen Peder Isdahl  som anmelte at de under Isdahl  No: 81  for Ole Hansen anførte 20 M/ark S:r  10 Kdr: Malt, ejes af Anders Reigstad og kun bruges af den første som Lejlending.

            2.  Fortegnelse over Af og *Tingangen (Tilgangen) i Vejmandtallet for 1785  der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen indsigelse, og hvorved var tilstæde *den (de) samme 2de Mænd

            3.  Designation over Silde Voger, stoere Qverner, Huusmands og Engeslette Pladser  som ligeleedes inden Retten blev oplæst  og dertil forklaret af Almuen med de 2de mænd, at her ej gives fleere saadanne end som er anførte

 

1786: 88b

 

            4.  Fortegnelse over de ubetalte henstaaende Kongl: Ordinaire Skatter for dette Aars første Termin  af Beløb 433 Rdr 3 mrk 6 s, der inden Retten blev oplæst uden at derimod skeede nogen Indsigelse.

 

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at bestille  blev samme sluttet.

 

 

 

Sommer Tinget for Radøe Skibreede 1786.

Aar 1786  den 16de Maji  holdtes Sommer Ting for Radøe Skibreede paa det sædvanlige Tingstæd Alverstrøm/m/en, af Sorenskriveren i Nærværelse af de 8te tilkaldte Laugrettes mænd som her foran fol: 43 ere Antegnede, undtagen for Thomas Nielsen Marøen, som er syg  sad Ole Nielsen Marøen  og for No: 8  Peder Olsen Indr: *Syte (Sylte)  sad Michel Olsen Houland. Ved Tinget var tilstæde Hr: Fogd Wangensteens Fuldmægtig Sr: Prom.

 

Først blev Kundgjort de samme Høy Kongelige Anordninger og Amts Breve  6 i Tallet, som ved dette Aars Sommer Ting for Sartors Skibreede ere kundgjorte og her foran ere registrerede f: 68.

 

Nye Sag.

Ascheland Opsiddere imod Knud Michelsen Sletten,

Willum Rasmusen, Gunder Nielsen, Østen Andersen og Peder Pedersen Ascheland mødte og tilkjendegav, med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Knud Michelsen Sletten for ulovlig Lyng Skjær  dem uafvidende  i deres Ejendoms Gaard Aschelands Udmark, derom at høre under Lovens Faldsmaal stævnte Vidner Ole Magnesen Qvalem  og Konen Martha Magnes Dotter Tougle, til at lide Dom derfore  og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Den Paagjældende mødte ej efter Paaraab  ej heller Vidnet Ole Magnesen Qvalem  og de brugte Kaldsmænd Christen Pedersen Bøe og Haaver Knudsen Indr: Helle afhjemlede Stævningens lovlige Forkyndelse over 3 Uger, for den Paagjældendes Boepæl og eget Paahør  og \for/ Vidnet paa Gaarden Indr: Tougle i *hans (hendes?) eget Paahør, det de med Eed bekræftede.

  Derpaa fremkom som

            1te Vidne Martha Magnes Dotter Tougle, der efter af Edens Forklaring for hende af Lov Bogen var oplæst, aflagde Eed med oprakte Fingre og vandt:  At hun sidstleeden Paaske Aften, saae indstævnte Knud Michelsen Sletten, sidde i en Baad, tet ned ved Aschelands Land, i Baaden  som ej var fast gjort i noget Land, saae hun en liden Byrre Lyng, men veed ej hvor han havde taget dette Lyng; ej heller ved hun, at han har skaaret Lyng, i Aschelandsnæsset.

  Sagsøgerne begjerede Laugdag for den Paagjældende og Vidnet Ole Magnesen forelagt til næste Ting

  af Dommeren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte men udeblevne Knud Michelsen Sletten gives Laugdag til neste Høste Ting for dette Skibrede at møde med Tilsvar i Sagen  og Vidnet Ole Magnesen Qvalem forelægges til samme Tiid at møde til eedelig Vidnes byrd i Sagen at aflegge.

 

Nye Sag.

Lars Olsen Giere *imod Aschelands Ejere og Opsiddere.

Willum Rasmusen, Gunder Nielsen, Østen Andersen og Peder Pe-

 

1786: 89

 

dersen Ascheland mødte og til kjendegav med mundtlig Varsel til dette Ting at have ladet *indkaldede Lars Olsen Giere for ulovligt Lyng Skjær i {hans} deres Ejendom Gaard Aschelands Udmark, derom at høre under Faldsmaals Straf stevnte Vidner Olie Ragnalds Dotter Ystebøe \og/ Karen Torbiørns Dotter Soltvedt, derefter Dom derfore at liide og dette Søgemaals Omkostning at oprette.

  Saavel den paagjeldende som Vidnerne mødte og vedtoege lovlig Varsel.

  Derpaa frem kom:

            1te Vidne Ole Ragnalds Dotter Ystebøe  der efter at Edens Forklaring af Lov Bogen dem begge vare forelæst, aflagde Eed med oprakte Fingre efter Loven *af (og) vandt:  at hun i dette Foraar ved Kyndelmisse Tiider {hans} \med/ indstævnte Lars Olsen Giere var i Aschelands Udmark og skar Lyng, comparentinden havde Aschelands Mændenes Tilladelse dertil, men veed ej om Lars Giere havde saadan Tilladelse; han skar ongefær 2 Kipper eller Kurve;

  og da Vidnet intet videre havde at forklare  blev det demitteret.

            2det Vidne Karen Torbiørns Dotter Soltvedt, der efter at være formanet til Sandheds Vidnes byrd, aflagde Eed og vandt:  {i alt} ej nogen sinde at have seet Lars Giere har skaaret Lyng i Aschelands Udmark, men vel hun som hans Tjeneste Pige, til hans Nytte, men dog ikke efter hans Befaling, at skjære i Aschelands Udmark;

  1te Vidne Olie Rasmus Datter fremstoed igjen og vandt:  at Lars *Ascheland ike selv var tilstæde den omvundne Tiid og skar Lyng, men vel hans Tjeneste Pige  det nu førte Vidne Karen Torbiørns Dotter.

  Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes forligte, at Lars Olsen Giere skulle til Citanterne betale udi Erstatning for den lidte Skade og de paa dette Søgemaal anvendte Omkostninger Toe Rigsdaler og Toe Mark, hvormed de begjerede Sagen ophævet.

 

Nye Sag.

Nordangers Opsiddere imod Gieres Opsiddere.

Hans Olsen, Mons Nielsen, Niels Monsen og Rasmus Magnesen Nordanger mødte og fremlagde skriftlig stævnemaal imod Gieres Opsiddere af 24de April 1786 imod Gaarden *Giernes Opsiddere, som her indtages, med paategnet Forkyndelse.

  Af de indstævnte, til kjendegav Sagsøgerne, at have frafalt deres Søgemaal mod Rasmus Christiansen og Rasmus Monsen. men de andre begjerede de Paaraabt.

  Ole Nielsen Giere {og} og Datter Marthe, saavelsom Lars Olsen og Tjeneste Pige Karie, mødte og vedtoeg lovlig varsel, saa mødte og Vidnerne og vedtoeg lovlig Varsel.

  Parterne bleve derefter saaledes forligte, at de indkaldte Ole Nielsen og Lars Olsen Giere, skulde betale Hoved Citanterne til nogenlunde Erstatning for den lidte Skade og anvendte Omkostninger, den første Toe Rigsdaler og Tre Mark og den sidste Toe Rigsdaler  inden Tvende Uger  hvormed Sagen fra begge Siider er ophævet.

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette  beroer Tinget til i Morgen

 

Dagen Nestefter  den 17de Maji  vedvarede Tinget med sam/m/e Laugret  undtagen at No: 8  Peder Olsen Indre Sylte  nu sad selv

 

og blev da først ved et

Udsættelses Ting for Alenfits Skibreede

udi Sagen, anlagt af Johannes Amundsen Toftinge imod

 

1786: 89b

 

Huusmanden sammestæds  Lars Pedersen  saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Lovlig indstævnte Huusmand paa Toftinge  Lars Pedersen, som efter erholdte lovlig Varsel og Laugdag ej har haft det mindste at indvende imod Søgemaalet, tilpligtes at betale Sagsøgeren den for hans iboende Huus paa Citantens Ejendom i Toftinge fordrede Grunde Leje for 18 Aar med 16 s aarlig, følgelig tilsam/m/en Tre Rigsdaler  saaog desuden Een Rdlr og Fem Mark for den/n/e Rettergangs Omkostning  inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf under viidere lovlig Adfærd.

 

Derefter vedvarede Tinget for

Radøe Skibreede

og blev publ:

            1.  En Obl: af Christopher Andreas Myhlenphort til Michael Bøschen i Bergen  stoer 87 Rdlr  med 2den Pante Ret i Brudeknappen  og hans ejende Andeel i Brattougle  No: 23, datr: 16de Novbr: 1785  og indført i Pante Bogen f: 699.

            2.  En Nams Dom over sam/m/e Myhlenphort  afsagt ved Bergens Byeting den 6te Martii 1786  erhvervet af Birke Dommer Møller  indført for Alfts: (Alenfits) Skibr: i Pante Bogen f: 677.

            3.  Et Bygsel Brev fra Hr: Friman til Anders Joensen paa ½ Løb Smør og ½ Faars Leje i Frøetiold  No: 24, forhen brugt af Arne Erichsen, imod at svare til dennes Enke aarlige Leve Kor 1 ½ Tønde Havre og Føde til en Koe  samt frit Huus, datr: 17de Febr: 1786  med Revers.

            4.  Et Deele Brev efter unge Karl Ole Hansen fra Fieldsende af 16de Maji 1786, hvorved af 4 ½ M/ark Smør og 3 ¾ Kande Malts Leje i G:den Fieldsende  No: 1  blev udlagt til Moederen Karie Mons Dotter og de 2 Brødre Haaver og Mons Hans Sønner 1 1/8 M/ark Smør og 15/16 K:de M:  og til hver af de 2 Søstre Elisabeth og Karie Hans Døttre 9/16 M/ark S:r og 15/32 K:de M:  indf: f: 703

            5.  Et Skifte Brev efter Hans Olsen Dalland af 31te Aug: 1785  hvorved af 1 Pd: 7 ½ M/ark Smør Skatte Skyld i Dalland  No: 49  blev udlagt 10 ½ M/ark til hver af de 3 Døttre Anne, Karie og Brithe Hans Døttre.

            6.  Et Ditto efter Joen Olsen Dalland, sluttet 3de Decembr: 1785, hvorved af 14 M/ark Smør Skatte Skyld i Dalland  No: 49  blev udlagt 3 ½ til Sønnen Ole Hansen Dalland,  7 7/8 til Enken Brithe Hans Datter Dalland  og 2 5/8 til Creditor Knud Bircheland.

            7.  Et Deele Brev af 16de Maji 1786 efter Anders Johannesen Bircheland, hvorved af 2 Pd: 6 M/ark Smør og 12 Kander Malts Leje i Grindem  No: 52  blev udlagt til hver af de 3 Sønner Johannes Andersen Dalland  Sivert Andersen Manger og Hans Andersen Refsgaard, saavelsom Datteren Walborg Anders Datter  gift med Knud Pedersen Bircheland  13 ½ M/ark S:r og 3 K:der Malt  indf: f: 702

            8.  Et Skifte Brev efter Marthe Ellefs Dotter Tosche i Herløe Skibreede af 30te Augusti 1785, hvorved af 18 M/ark Smør

 

1786: 90

 

og 10 Kander Malts Leje i Udhelle  No: 54  blev udlagt 9 M/ark S:r og 5 K:der Malt til Enkemanden Michel Willumsen Tosche, samt 4 ½ M/ark S:r og 2 ½ K:de M: til hver af de 2 Døttre Sirie og Anne Ellings Døttre

            9.  Et Bygsel Brev fra Krigs Commissaire Dahl til Ole Michelsen paa 12 M/ark Smør  8 Kander Malts Leje i G:den Houland  No: 61, forhen brugt af Michel Olsen, datr: 4de Febr: 1786  med Revers

            10.  Et Ditto af Krigs Raad Koren til Mons Monsen paa 9 M/ark Smør og 9 K:der Malt i Nordanger  No: 72  med Forbeholdenhed af Forkjøbs Ret til den Avl og Fisk, Lands Lod 1/5 Part af hvad der kastes ved Landet  og at lade oprydde Huusmands Pladser, datr: 2den Febr: 1786  med Revers.

            11.  Et Ditto af Hr: Friman til Knud Johannesen paa 9 M/ark S:r  9 K:der M: og 1/8 Faars Leje i G:den Giere  No: 74  af Ole Nielsens Brug, datr: 10de Novbr: 1785  med Revers.

            12.  Et Skjøde fra Rognald Rasmusen Pletten til Peder Lassesen paa 18 M/ark Smør og 12 K:der Malt i Pletten  No: 77  for 55 Rdlr, datr: 27de Martii 1786  indført f: 703.

 

Penge Opbydelse

Willum Rasmusen Ascheland loed frembringe et Papiir, hvorudi skal være 20 Rdlr Banco, hans Myndtling Anne Anders Dotter Ascheland tilhørende  som han begjerede udbuden til Udlaan imod sikkert Pant og Rentes Svarelse, eller i Mangel deraf forseglet.

  Efter skeede Opbydelse anmeldte sig ingen hertil  og der fore blev det frembragte Papiir inden Retten forseglet og tilbageleveret Frembringeren Haaver Wetaas.

 

Hr: Fogden loed fremlægge til Bielag ved Skatte Regnskabet

            1.  Odels Mandtallet for 1785, der inden Retten blev oplæst, og dertil forklarede den nærværende Almue, hvoriblant Haaver Nielsen Søre Wetaas og Johannes Andersen Dalland, at de derudi benævnte selv bruge de for dem anførte Jorde Parter.

            2.  Fortegnelse over Af- og Til-gangen i Vej Mandtallet for 1785, der inden [Retten] blev oplæst og uimodsagt  hvorved var tilstæde Willum og Mons Helleland.

            3.  Fortegnelse over Fiske Voger, Qværner  Huusmands og Engeslet Pladser, som inden Retten blev oplæst  og dertil forklaret at her af ej gives fleere, hvorved var tilstæde Lars Dalland og Willum Dalland

            4.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongel: ordinaire Skatter for 1te termin d: A:  af Beløb 421 Rdlr 4 s  der inden [Retten] blev oplæst og uimodsagt.

 

Da ingen efter 3 Udraab havde at udrette ved Tinget  blev samme sluttet og ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Echangers Skibreede 1786

Aar 1786  den 19de Maji  blev paa Tingstædet Bernestangen holdt Som/m/er Ting for Echangers Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran f: 53

 

1786: 90b

 

ere anførte  undtagen at for No: 5  Ole Larsen Biordahl  sad Niels Olsen Echnes, hvilke alle have aflagt Eed, som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen

 

Først blev publ: de her foran f: 68 registrerede 6 Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve

 

Lars Hansen Egefit imod Rasmus Andersen Hougøen

Sagsøgeren æskede Sagen i Rette efter Laugdag  som han fremlagde med paategnet Forkyndelse  saalydende.

  Sagvolderen mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd afhjemlede under Eed Laugdagens Forkyndelse efter deres Paategning.

  Sagsøgeren indloed Sagen Dom

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette  beroer Tinget til i Morgen

 

Dagen Nestefter  den 20de Maji  vedvarede Tinget med sam/m/e Laugretsmænd  og blev da publiceret

            1.  Et Skjøde fra Ole Erichsen Elvig til Sønnen Niels Olsen paa 12 M/ark Smør og 8 K:der Malts Leje i G:den Elvig  No: 1  for 25 Rdlr, dateret 1te Novembr: 1784  indført i Skjøde Bogen f: 706

            2.  Et Bygsel Brev fra Rector Arentz til Erich Andersen paa 27 M/ark Smør  12 Kander Korn og 1/3 Faars Leje i G:den Rølland  No: 16, forhen brugt af Erich Olsen, imod at svare Enken Karen Ols Dotter aarlige Leve Kor 1 Tønde Korn og Føde for 1 Koe og 2 Smaler  med frit Huus og Varme, datr: 10de Octobr: 1785  med Revers.

            3.  Aflyst en Obl: af Lars Olsen Hølleland til Haldor Jacobsen Nore Bysem, stoer 80 Rdlr  med 1te Pante Ret i ½ Løb Smør i G:den Hølleland  No: 7, datr: 24de Maji 1783 og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 19de Maji 1786

            4.  Afl: en Ditto af Niels Siursen Toft til Anders Halvorsen Aschevig  stoer 60 Rdlr  med 1te Pante Ret i 1 Pd: Smør og 1/6 Faars Leje i G:den Toft  No: 24, datr: 5te Febr: 1780 og tingl: 25de Octobr: s: A:  der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 19de Maji 1786.

            5.  Tingl: en Obl: af Niels Siursen Toft til Siur Dyrkolbotten og Johan/n/es Tverberg  hver 75 Rdlr  tilsam/m/en 150 Rdlr  med 1te Pante Ret i 1 Pd: Smør og 1/6 Faars Leje i Gaarden Toft  No: 24  dat: 20de Maji 1786, indført i Pante Bogen f: 706

            6.  Et Skifte Brev efter Tron Mathiasen Biørnevold  sluttet 7de April 1786, hvorved af 1 Pd: 3 M/ark Smør og 1 Mæle Malts Leje i G:den Biørnevold  No: 29  blev udlagt 13 ½ M/ark S:r og 6 K:der M: \til Enken Giøa Holgersdatter/  og liige Anpart til Datteren Anne Trons Datter  if: f: 704

            7.  Et Skjøde fra Lars Olsen Hølleland til Johannes Pedersen paa ½ Løb Smørs Leje i G:den Hølleland  No: 17  for 170 Rdlr, datr: 20de Maji 1786.  indført i Skjøde Bogen f: 704(?)

            8.  Et Bygsel Brev af Knud Johannesen Todtland til Sevat Andersen paa 4 ¾ M/ark Smør og 4 ¾ Kande Malts Leje i G:den Houge  No: 33, forhen brugt af Ole Haldorsen, datr: 20de Maji 1786  med Revers.

            9.  Et Skjøde fra Ole Haldorsen Houge til Sevat Andersen paa 13 ¼ M/ark Smør og 13 ¼ K:de Malts Leje i G:den Houge  No: 33

 

1786: 91

 

for 103 Rdlr ? mrk ? s, datr: 12te Novembr: 1785, indført i Sk: B: f: 704.

            10.  En Obl: af Sevat Andersen Houge til Knud Todtland paa 30 Rdlr  og Rasmus Lechnæs paa 50 Rdlr, tilsam/m/en 80 Rdlr, med 1te Pante Ret i 13 ¼ M/ark S:r og 13 ¼ K:de Malts Leje i G:den Houge  No: 33, datr: 20de Maji 1786  og indført i P: B: f: 705.

            11.  Et Skifte Brev efter Koenen Ingebor Mons Dotter paa Qvamme, sluttet 31te Octobr: 1785, hvorved af 2 28/55 M/ark Smør  39/88 K:de Malt og 1/40 Faars Leje i G:den Aasgaard  No: 34  blev udlagt 1 14/55 M/ark S:r  39/176 K:de M: og 1/80 Faar til Enkemanden Niels Iversen  og liige *liige Anpart til den afdødes Fader Mons Olsen Essem  if: f: 704

            12.  Et Bygsel Brev fra Mons Monsen Yttre Eide til Lars Steffensen paa 1 Pd: Smør og ½ Tønde Malts Leje i G:den Hegertvedt  No: 39  forhen brugt af Christen Larsen, datr: 31te Maji 1785  med Revers.

            13.  Et Vilkors Brev af Lars Steffensen Hægertvedt til Christen Larsen og Hustrue paa Leve Kor af dette Brug i G:den Hægertvedt  No: 39, datr: 28de Octobr: 1785.  if: f: 704.

            14.  Et Skjøde af Elling Arnesen Nedre Echanger til hans Sted Søn Lars Joensen paa 8 M/ark Smør og 5 1/3 K:de Malts Leje i G:den Nedre Echanger  No: 46  for 24 Rdlr, datr: 20de Maji 1786  indført i Skjøde Bogen f: 705

            15.  Et Vilkors Brev af Kjøberen {Joen} Lars Joensen til Sælgeren Elling Arnesen Nedre Echanger og Hustrue paa aarlige Leve Kor af dette Brug i Nedre Echanger  No: 46, datr: 20de Maji 1786  if: i P: f: 705.

            16.  Et Skifte Brev paa Hielmaas efter Sergeant Halvor Halvorsen Sætre den 8de April 1786, hvorved 9 M/ark Smør og 9 Kander Malts Leje i G:den Hielmaas  No: 44  blev udlagt Panthaveren Simon Iversen Aschevig,  indført f: 707

            17.  Aflyst en Obl: af Halvor Halvorsen Sætre til Simon Iversen Aschevig  stoer 30 Rdlr  med 1te Pante Ret i 9 M/ark Smør og 9 K:der Malt i Hielmaas  No: 44, datr: 22de Maji 1781 og tingl: 3de Novbr: s: A:  der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 1te Maji 1786

            18.  Et Deele Brev efter Johannes Iversen Todtland af 20de Maji 1786, hvorved 6 M/ark Smør og 5 K:der Malts Leje i G:den Todtland  No: 58  blev udlagt Sønnen Knud Johannesen Todtland  og af 12 M/ark Smør og 8 K:der Malt i Yttre Eidsnæs  No: 49  blev tillodnet Søn/n/en Knud Johan/n/esen Todtland 5 11/20 M/ark Smør og 3 7/10 K:de Malt  og Datteren Gunilde Johan/n/es Dotter  gift med Lars Siursen Yttre Eide  6 9/20 M/ark S:r og 4 3/10 K:de Malt, indført f: 708

            19.  Et Skjøde fra Enken Anne Johannes Dotter Indre Eide med Laugværge Gudmund Knudsen Indre Eide  og Ole Andersen Biørsvig  til Arne Larsen Toft paa 12 5/11 M/ark Smør og 6 9/53 K:de Malts Leje i Yttre Eide  No: 60, indberegnet Kjøberens eget Udlæg derudi, det solgte for 32 Rdlr, datr: 20de Maji 1786, if: f: 706

            20.  Et Skifte Brev efter Iver Bergesen Indre Eidsnæs af 7de April 1786, hvorved af 10 11/16 M/ark Smør og 7 1/8 K:de Malts Leje i Gaarden Indre Eidsnæs  No: 50  blev udlagt 5 11/32 M/ark S:r og 3 9/16 K:de M:

 

1786: 91b

 

til Sterboe Enken Giertrud Ols Dotter Indre Eidsnæs,  1 43/128 M/ark S:r og 57/64 K:de M: til hver af de 3 Sønner Berge, Ole og Halvor Ivers Sønner  og 171/256 M/ark S:r og 57/128 K:de M: til hver af de 2 Døttre Brithe og Anne Ivers Døttre.  indført i P: f: 704.

            21.  Et Bygsel Brev af Siur Rasmusen Echnesvog til hans Søn Rasmus Siursen paa 12 M/ark Smør og 10 K:der Malts Leje i G:den Todtland  No: 58, forhen brugt af Knud Monsen, datr: 19de Maji 1786  med Revers

            22.  Et Skjøde fra Mons Johannesen stoere Urdahl med fleere til Mons Johannesen paa 18 M/ark Smørs Leje i G:den Egefit  No: 70, indberegnet Kjøberens forrige Lod deri, det solgte for 24 Rdlr, datr: 19de Maji 1786, indf: i P: f: 704

            23.  Et Vilkors Brev af Mons Johannesen Egefit til Søsteren Anne Johannes Dotter paa Leve Kor af bemeldte Andeel i Egefit  No: 70, datr: 19de Maji 1786, indf: i P: f: 705.

 

Lars Siursen Egefit fremstoed og begjerede at den af \ham/ imod Rasmus Andersen Hougøen anlagde Sag som i Gaar af ham er indladt til Dom, i den Sted maatte gives Anstand til nestkommende Høste Ting for dette Skibreede, for at besørge det viidere fornødne i Mangel af forventet mindelig Afgjørelse til den Tiid.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Den forlangte Anstand bevilges til neste Ting

 

Nye Sag

Fogden imod Brithe Jacobs Dotter Moe

Hr: Fogden Wangensteen loed ved Fuldmægtig Sr: Prom anmelde med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Brithe Jacobs Dotter Moe for begangne Lejermaal med Wiching Mathiasen  at liide Dom til Bøders Udreedelse og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Den indstævnte mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd Niels Olsen Echnes og Siur Rasmusen Echnesvog afhjemlede Forkyndelsen  at Varseln for hende som forbemeldt at være skeet i hendes eget Paahør og Boepæl den 4de d: M:, det de bekræftede med Eed.

  Sagsøgeren begjerede Laug dag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Birthe Jacobs Dotter Moe gives Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bielag ved Skatte Regnskabet

            1.  Odels Mandtallet for Aaret 1785, der inden Retten blev oplæst  og dertil forklarede den nærværende Almue, hvoriblant Siur Rasmusen Echnesvog og Arne Larsen Toft, at de derudi benævnte selv bruge de for dem anførte Jorde Parter.

 

1786: 92

 

            2.  Fortegnelse over Af- og Til-gang i Vej Mandtallet, som inden Retten blev oplæst og uimodsagt, hvorved var tilstæde Lars Egefit og Lars Yttre Eide.

            3.  Fortegnelse over Fiske Voger  de stoere Qværner, Huusmands og Enge slette Pladser, som inden Retten blev oplæst {og uimodsagt}  hvorved var tilstæde Ole Molvig og Haldor Biørnevold, og dertil forklaret at ej heraf gives fleere

            4.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Kongel: Skatter for 1te termin d: A:  af beløb 411 Rdlr 1 mrk 2 s, der inden Retten blev oplæst, uden at derimod skeede nogen Indsiigelse.

 

Da ingen efter 3 Udraab havde viidere at udrette ved Tinget  blev sam/m/e sluttet og ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Hosangers Skibreede 1786

Aar 1786  den 22de Maji  blev paa Tingstædet Bernestangen holdt Sommer Ting for Hosangers Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere førte f: 54, hvilke alle have aflagt deres Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Fogdens Fuldmægtig Sr: Prom.

 

Først blev kundgjort de samme Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve  6 i Tallet  som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 68.

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette  beroer Tinget til i Morgen.

 

Dagen Nestefter  den *2 en 23de Maji  vedvarede Tinget med samme Laugretsmænd  og blev da publiceret

            1.  En Obl: {af Johannes Jensen} af Johannes Jensen Næsse til Johannes Olsen Strømme  stoer 30 Rdlr  \uden Rente/  med 1te Pante Ret i 12 M/ark Smørs Leje i G:den Næsse  No: 5, datr: 31te Octobr: 1785.  if: i P: f: 709.

            2.  Et Skifte Brev efter Koenen Helge Johannes Dotter Møxter  sluttet 1te April 1786, hvorved 23 1/5 M/ark Smør og 7 11/15 K:de Malt i G:den Møgster  No: 11  blev udlagt Creditor Niels Olsen Møgster.  if: P: b:

            3.  En Odels Lysning for Myndtlingen Magelie Ols Dotter fra Toschedahl til 12 M/ark Smør og 3 Kander Malts Leje i G:den Toschedahl  No: 22, der beboes af Joen Siursen, datr: 26de Maji 1779 og tinglyst neste Dag  indført i forrige Pr: f: 717.

            4.  Et Bygsel Brev fra Johannes Nielsen Leeraae til Gudmund Jacobsen paa 18 M/ark Smørs Leje i G:den Elvig  No: 24  indtil Odelsmanden udsiiger ham, af Sviger Faderen Jacob Johannesens Brug, datr: 22de Maji 1786  med Revers

            5.  Et Skifte Brev efter Koenen Brithe Knuds Dotter Hoele af 1te April 1786, hvorved følgende Jordeparter i Hosangers Skibreede  nemlig  6 M/ark S:r og 12 K:der Malt i Klefland  No: 26.   2. 1 B/ismer Pund S:r og 18 K:der Malt i Aaseim  No: 45.   3. Et Pund 3 3/5 M/ark Smør og 10 1/5 Kande Malt i Nore Møching  No: 47   og 4. 18 M/ark Smør og ½ Faar i Fugledahl  No: 75   saaledes blev udlodnet imellem Arvingerne  at Enkemanden Ole Jacobsen Hoele af eenhver Jordepart nød den halve Deel,  de 2 Sønner Niels Olsen og Jacob Olsen hver 1/5 Deel  og Datteren Lisbet Ols Dotter 1/10 Deel i hver Jorde Part.  f: 708

            6.  Et Ditto efter Koenen Sirie Rasmus Dotter Hannestvedt, af 4de April 1786, hvorved af 1 Pd: Smør og 1 Mæle Malts Leje i G:den Hannestvedt  No: 32

 

1786: 92b

 

blev udlagt 12 M/ark S:r og 6 K:der M: til Panthaveren Magne Sævresen Galteland,  6 M/ark S:r  3 K:der M: til Sterboe Enkemanden Baste Bergesen Hannestvedt,  og liige Anpart til Sønnen Berge Bastesen  f: 708

            7.  Et Skjøde fra Johannes Monsen Birchelands Enke til Ole Olsen Fodtland paa 2 2/5 M/ark Smør og 1 3/5 K:de Malts Leje i G:den Fodtland  No: 38  for 9 Rdlr, datr: 22de Maji 1786,  indf: f: 710.

            8.  Et Skifte Brev efter Koenen Marthe Niels Dotter Galteland af 3de April 1786, hvorved af 9 3/5 M/ark Smør og 3 1/5 K:de Malts Leje i G:den Galteland  No: 39  blev udlagt 2 2/5 M/ark S:r og 4/5 K:de M: til Creditor Niels Jørgensen Nore Øfsthuus,  3 3/5 M/ark S:r og 1 1/5 K:de M: til Sterboe Enkemanden Anders Nielsen Galteland  og {liige} 1 4/5 M/ark S:r og 3/5 K:de M: til hver af de 2 Sønner Niels Monsen og Mons Andersen  indf: f: 708

            9.  Et Skjøde fra Lars Johannesen Søre Møching til Sted Sønnen Mons Johannesen paa 12 M/ark Smør og 4 K:der Malts Leje i G:den Søre Møching  No: 48, datr: 22de Maji 1786,  if: f: 709.

            10.  Aflyst en Obl: af Michel Siursen Fitie til Anders Nielsen Helle  stoer 132 Rdlr 3 mrk 4 s  med 1te Pante Ret i 22 ½ M/ark S:r og 7 ½ K:de Malts Leje i G:den Fætie  No: 51, datr: 22de Maji 1783 og tingl: s: D:, der nu er indfriet efter paategnede Qvitering af Creditors Arvinger Besse Tørresen Refschre og Anders Nielsen Grosvig (Grøsvig) under 7de Decembr: 1785 og 14de Januarii 1786 for de 95 Rdlr 3 mrk 14 s  og Debitor er selv som Arving efter Creditor ved Skifte af 21de Septembr: 1785 udlagt deraf 43 rdr 3 mrk 6 s

            11.  Tingl: en Obl: af sam/m/e Debitor til Jon Monsen Bircheland  stoer 100 Rdlr  med 1te Pante Ret i 22 ½ M/ark S:r og 7 ½ Kande Malts Leje i G:den Fætie  No: 51, datr: 1te Novbr: 1785,  if: f: 708

            12.  En Obl: af Mons Bastesen Hatland til Ole Aschildsen Nepstad  stoer 50 Rdlr  med 1te Pante Ret i 1 Pd: Smørs Leje i G:den Hatland  No: 53, datr: 22de Maji 1786  if: f: 710.

            13.  Aflyst en Ditto af Mons Ellingsen Hougstvedt til Magne Olsen Grønaas  stoer 30 Rdlr  med 1te Pante Ret i 1 Pd: 2 M/ark S:r og 5 K:der Malt i Hougstvedt  No: 56, datr: 22de Maji 1766 og tingl: s: D:  der nu er indfriet efter Creditors paategnede Qvitering af 22de Maji 1786

            14.  Tingl: et Bygsel Brev af Rector Arentz til Niels Magnesen paa ½ Løb Smørs Leje i G:den Grønaas  No: 59  forhen brugt af Magne Olsen, imod at svare til ham og Hustrue aarlig Leve Kor 3 Voger Havre Korn og Føde til 1 Koe og 4 Smaler, datr: 11te Maji 1784  med Revers

            15.  Et Vilkors Brev af Niels Magnesen Grønaas til Forældrene Magne Olsen og Hustrue paa aarlige Leve Kor af sam/m/e Brug, datr: 29de Octobr: 1784,  if: f: 709.

            16.  Aflyst en Obl: af Lars Monsen Bircheland til Hammers Fattig Casse  stoer 100 Rdlr  med 1te Pante Ret i ½ Løb Smør og 6 K:der Malt i Bircheland  No: 82, datr: 26de Maji 1779 og tingl: neste Dag, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Hammers Sogne Præst Hr: Geelmuyden under 22de Maji 1786.

 

1786: 93

 

            17.  Et Skjøde fra Lars Monsen Bircheland til Ole Johannesen Heggebøe paa ½ Løb Smør og 6 K:der Malts Leje i G:den Bircheland  No: 82  for 170 Rdlr, datr: 22de Maji 1786,  if: f: 710

            18.  Et Bygsel Brev fra Kjøberen Ole Johannesen Heggebøe til Sælgeren Lars Monsen paa sam/m/e ½ Løb Smør og 6 K:der Malts Leje i G:den Bircheland  No: 82, datr: 22de Maji 1786  med Revers

            19.  Et Ditto fra Ham/m/ers Sogne Præst Geelmuyden til Hans Aschildsen paa 1 Pd: 16 ½ M/ark Smør og 18 K:der Malts Leje i G:den Blegelie  No: 89, forhen brugt af Aschild Hansen  imod at give Enken Barbra Anders Dotter frie Underholdning saalænge hun lever, datr: 20de Maji 1786  med Revers.

            20.  Et Skifte Brev efter Sirie Aschilds Dotter Tepstad af 30te Martii 1786, hvorved af 10 265/364 M/ark S:r og 9 183/616 K:de Malts Leje i G:den Tepstad  No: 83  blev udlagt til Sterbboe Enkemanden Jørgen Aschildsen Tepstad 5 265/728 M/ark S:r og 4 799/1232 K:de Malt  og liige Anpart til Datteren Märthe Jørgens Dotter

            21.  Aflyst en Obl: af Hammers Sogne Præst Geelmuyden til Madame Bergendahl  stoer 150 Rdlr, med 1te Pante Ret i endeel Specificeret Løsøre, datr: 22de Aug: 1783 og tingl: 28de s: M:, der nu er indfriet efter paategnet Qvitering af Creditor under 20de Januarii 1786.

            22.  En Fæste Seddel fra Capellanen i Hosangers Kald  Abel  til Simon Gudmundsen paa en Huuse Grund paa Ødegaarden under Ham/m/ers Præste Gaard  No: 96, dat: 31te Januarii 1786  med Revers  indført i Skjøde Bogen f: 709.

 

Nye Sag

Fogden imod Dorthe Johan/n/es Dotter Toschedahl

Hr: Foged Wangensteen loed ved Fuldmægtig Sr: Prom anmelde at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Dorthe Johannes Dotter Toschedahl formedelst begangne Lejermaal og avlede uægte Barn sidst i Martii Maaned d: A:  at liide Dom til Lejermaals Bøders Udreedelse og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Den paagjældende mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Steffen Hatland og Johannes Olsen Bernæs bevidnede under Eed at have forkyndt hende Varselen som foranført i Gaar 14 Dage siden i eget Paahør og Boepæl.

  Sagsøgeren begjerede Laugdag for hende til neste Ret

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Dorthe Johan/n/es Dotter Toschedahl gives Laug Dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Hr: Fogden loed fremlægge til Bielag ved Skatte Regnskabet

            1.  Odelsmandtallet for 1785, der inden Retten blev oplæst  og dertil forklarede den nærværende Almue at de deri benævnte selv bruge de for dem anførte Jordeparter, hvoriblant var Iver Elvigsbotten og Lars Bircheland.

            2.  Fortegnelse over Fiske Voger  stoere Qværner, Huusmands og Enge slet Pladser, der bleve oplæst inden Retten  og dertil forklaret af Almuen, hvoriblant Johan/n/es Indre Bernæs og Johan/n/es Mielstad  at deraf ej gives fleere.

 

1786: 93b

 

            3.  Fortegnelse over Af- og Til-gang i Vej Mandtallet  der blev oplæst inden Retten og uimodsagt, hvorved var tilstæde Jon Toschedahl og Hans Blegelie

            4.  Fortegnelse over de ubetalt Høy Kongel: ordinaire Skatter for 1te termin d: A:, der inden Retten blev oplæst og uimodsagt  af Beløb 446 Rdlr 5 mrk 4 s

 

Da ingen efter 3 Udraab havde viidere at udrette ved Tinget  blev sam/m/e sluttet og ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Mielde Skibreede 1786

Aar 1786  den 26de Maji  blev paa Tingstædet Nedre Mielde holdt Som/m/er Ting for Mielde Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de ved sidstl: Høste Ting tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran f: 59 ere anførte  og alle have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

Først blev kundgjort de sam/m/e Høy Kongel: Anordninger og Amts Breve  6 i Tallet  som her foran ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran ere registrerede f: 68.

 

Arve Torsen Nore Reigstad til Tings Vidne ang:

bort komne Munderings Sager.

Arve Torsen Nore Reigstad mødte og anmeldte at han som Lægdsmand i September Maaned 1785 havde udleveret til Soldaten i Lægdet  No: 24 Niels Joensen Reigstad  da han som Feldt Artillerist var ind kommanderet til Bergen til Canon Excercise  følgende Munderings Stykker  1 Hat, 1 Kjole, 1 Væst  1 Par Buxer \og ……../, 1 Skjorte, 1 Par Skoe med Spender, 1 Par Stifletter  \1 Hals Laas og Haar baand/ af den nye Mundering, saa og en gammel Bandalier med Taske  et gammelt Gehæng med Spende  og en gammel Cardon Rem, og da denne Soldat paa den/n/e Commandoe tour er deserteret og ej kommet tilbage med disse Munderings Stykker, maatte han  Lægsmand  for at undgaae Ansvar her fore begjere et eedeligt Tings Vidne herom, til hvilket at anhøre han havde averteret Compagniets nu værende Chef Hr: Capitaine von Thodahl

  Paa Hr: Capitaine von Thodahls Vegne mødte efter hans Ordre  Hr: {Ca} Sergeant Niels Olsen Kleveland og vedtoeg Varsel.

  Derpaa fremkom som

1te Vidne Brithe Ols Dotter, tjenende hos Sagsøgeren  hendes Sted Fader, der aflagde Eed og vandt at det i alt forholder sig som \herom/ andraget er af hendes Sted Fader

            2det Vidne Niels Nielsen Søre Reigstad aflagde Eed og vandt at i Septembr: Maaned 1785 saae Deponenten Soldaten og Feldt Artilleristen Niels Jonsen at kom/m/e til Lægds G:den Nore Reigstad, som Deponenten sluttede at være i det Ærende at hente sine Munderings Sager, da han, som tjente i Byen, ellers intet havde der at

 

1786: 94

 

bestille, men Vidnet var ej tilstæde ved Annammelsen deraf eller talte med ham siden, men efter den Tiid hørte Vidnet det af Lægds manden og hans Sted Datter Brithe Ols Datter.

            3.  Comparenten Arve Torsen Nore Reigstad aflagde tillige Eed og derved bekræftede foran førte sit Andragende, hvornest han begjerede Tings Vidnet sluttet og sig beskrevet meddeelt paa slet Papiir og uden Betaling, som en Sag der betræffer Hans May:ts Tjeneste, der blev bevilget.

 

Nye Sag

Petter Brus imod Tosten Watle.

Kjøbmanden i Bergen Petter Brus loed ved Lensmanden Niels Reveim anmelde at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Tosten Johannesen Watle for Regnings Krav for betroede Korn Vahre  af Beløb 18 Rdlr  at liide Dom til Betaling med Rente fra Stævningens dato  og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Den indstævnte mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Niels Reveim og Mons Nielsen Eide bevidnede under Eed at have forkyndt ham forestaaende Varsel i eget Paahør og Boepæl for omtrent 3 Uger siden.

  Sagsøgeren loed begjere Laug dag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Tosten Johannesen Watle gives Laug dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Da ingen havde viidere at føre i Rette  beroer Tinget til i Morgen

 

Dagen Nestefter  den 27de Maji  vedvarede Tinget med samme Laugrets Mænd.

 

Nye Sag

Klokker Ibsen imod Ole Monsen Hundhammer

Klokkeren til Hougs Præstegjeld  Jacob Ibsen  anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have ind kaldet sin Lejlænding Ole Monsen Hundhammer for mislig Opfyldelse af hans Bygsel Brev  i det han tvertimod sammes Indhold har udhungret den af Citanten til Foster hafte Koe, derom at anhøre Vidner og liide Dom til Opretning  saavelsom at erstatte Søgemaalets Omkostning.

  Paagjældende Ole Monsen Hundhammer mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Niels Reveim og Mons Nielsen Eide bevidnede under Eed at have forkyndt ham forestaaende Varsel den 8de d: M: i eget Boepæl og Faderens Mons Steffensens Paahør.

            1te Vidne Niels Olsen Mæhle, der aflagde Eed og vandt at i Martii Maaned indeværende Aar var Vidnet

 

1786: 94b

 

tilligemed hans Naboe Johannes Larsen Mæhle henrejst til ind stævnte Ole Monsen Hundhammer  for der efter Citantens Forlangende at besee den hos ham af Citanten til Foster hensatte Koe  og befandt samme da ganske uforsvarlig fremfødet og udhungret, uden at have anden Lyde eller Sygdom, saa at den i slig Tilstand neppe var værd 2 Rdlr, og foregav den indstævnte da til Undskyldning her fore at en anden Koe havde opædt Foederet for denne, og den/n/e Koe befandtes da saa aldeeles udhungret at den ej kunde staae eller rejse sig selv  men med Folks Hjelp rejstes paa Beenene, hvilket den indstævnte da selv tilstoed at have maattet gjøre nogle Gange.

            2det Vidne David Joensen Romsloe aflagde Eed og vandt at ved St: Hans Dags Tiid 1785 {var} \fik/ Vidnet fra Hundhammer til Som/m/er Græsning hos sig en Koe  Citanten tilhørende, som i Følge Bygsel Brevet var paa Foeder hos indstævnte Ole Monsen Hundhammer  og havde været der den ganske Vinter over  og da var denne Koe meget slet fremfødet og nesten udhungret saa at den med Nød kunde staae og gaae paa Beenene, og om Høsten 1784, da Vidnet havde solgt Citanten denne Koe, var den i meget goed Stand og vel ved Magt.

  Sagsøgeren anmeldte som Vidne i den/n/e Sag under Lovens Falsmaal at have indkaldet Johannes Larsen Mæhle at aflægge eedeligt Vidnes byrd herom.

  Denne mødte ikke efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Niels Reveim {og Mons Nielsen Eide bevidnede under Eed at} og Niels Olsen Mæhle bevidnede at have forkyndt ham bemeldte Varsel den 10de d: M: i eget Paahør og Boepæl, det de bekræftede med Eed.

  Sagsøgeren begjerede Laug dag for den ind stævnte og Forelæggelse for det udeblevne Vidne til neste Ting

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Ole Monsen Hundhammer gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare, ligesom det udeblevne Vidne Johannes Larsen Mæhle til sam/m/e Tiid forelægges under Lovens Falsmaal at møde og eedeligt Vidnes byrd i Sagen at aflægge.

 

Nye Sag

Klokker Ibsen imod Ole Monsen Hundham/m/er

Klokkeren i Hougs Præstegjeld  Jacob Ibsen  mødte og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet sin Lejlænding Ole Monsen Hundhammer for udsagde og ….(?) og utilbørlige Ord imod ham  at anhøre Vidner og liide Dom til Undgjældelse

 

1786: 95

 

og Søgemaalets Omkostning at oprette.

  Den paagjældende mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Niels Reveim og Mons Nielsen Eide bevidnede under Eed at have forkyndt ham bemeldte Varsel den 8de d: M: i hans Boepæl og Faders Mons Stephensens Hundhammers Paahør.

  Derefter fremkom som

            1te Vidne Tosten Johannesen Watle  der aflagde Eed og vandt at noget førinden Juul nest afvigte var Vidnet tillige \med/ Enken og Huus Koenen Magdelie Johannes Datter Uhren under Hougs Præste Gaard  i Hundhammers Udmark at hugge lidt Brænde efter dertil erholdte Tilladelse af Citanten som Jorddrot af bemeldte Gaard  og da indstævnte Ole Monsen Hundhammer kom ud til dem og spurgte med hvad Adgang de foretoeg sig saadant  og de havde svaret der til at have Tilladelse af Citanten  hans Jord drot, sagde bemeldte Ole Monsen Hundhammer til dem  jeg giver Døden og Djevelen baade i Klokkeren og Jer, {og før jeg} men Vidnet og bemeldte Koene vedblev dog efter deres Tilladelse at hugge der en Baad fuld med Riis Veed, som de bragte med sig, og Ole paastoed at de tillige skulle bede ham om Forlov dertil og ej Klokkeren.

            2det Vidnet Magdelie Johannes Datter  Enke og Huus Koene i Uhren under Hougs Præste gaard, der aflagde Eed og vandt i et og alt eensstem/m/ig med 1te Vidne.

  Sagsøgeren begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Ole Monsen Hundham/m/er gives Laugdag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og til Sagen at svare.

 

Dernæst blev Publiceret

            1.  Et afkald af Aschield Aamundsen Leknes paa egne og Brødres veigne til Stephen Erichsen Eyde  No: 2  for hans Søsters Marite Aamunds Datters Arv  tilfalden ved Skifte paa Gaarden Eyde af 11te febr: 1782, stoer 56 rd 5 mrk 15 s; med interrese  dateret 15de Maij 1786, og inf: fol: 711

            2.  Et Ditto af Aschield Aamundsen Leknes paa egne og Brødres veigne til Stephen Erichsen Eyde for deres afdøde Søsters Marite Aamunds datters Arve Lodder  tilfalden ved Skifter paa Fyllingen af 6te Apr: 1758.  og paa Eyde af 13de Novbr: 1765  tilsam/m/en 155 rdr 5 mrk 1 s.  med interresse  dateret 15de Maij 1786. og indført fol: 711.

            3.  Et Skiftebrev efter Koenen Ingebor Ellings datter Hauge af 28de Martij 1786, hvorved af ½ Løb Smør  ½ t: Malt i Gaarden Houge  No: 16  blev udlagt til Enkemanden Johan/n/es Nielsen Houge 18 M/ark Smør  12 Kander Malt  til hver af de 3 Sønner Niels, Elling, og Johan/n/es Johannesøner {hv} 4 M/ark Smør og 2 2/3 K:de Malt  og til hver af de 3 Døttre Kari, Marite og Barbra Johan/n/es døttre 2 M/ark Smør og 1 1/3 Kd: Malt  indført fol: 711.

            4.  Et Skiøde fra Lars {Ander} \Elling/sen Houge til Sønne Søn/n/en Lars Andersen paa 18 M/ark Smør  1 Mæhle 1 ½ Kande Malt og 1/7 skl: Penge i Houge  No: 16  for 60 Rdr  dat: 26de Maij 1786.  indf: 712.

            5.  Et Vilkaars brev fra Kiøberen Anders Larsen Houge til Lars Ellingsen paa Leve Kaar af Lige Anpart i Gaard: Houge  No: 16.  dateret 26de Maij 1786.  indført fol: 713.

            6.  Eet Skiøde af Johan/n/es Monsen søre Wefle til Ole Olsen paa 1 pd: Smør og 1 Mæhle Malts Leje i Wefletved  No: 18  for 160 Rdr  dat: 24de Apr: 1786.  og indført fol: 712.

            7.  En Oblig: af Ole Olsen Wefletved til Myntl: Marte Olsdatt: fra Lie  stor 98 Rdr  med 1te Pante Rett i Et pd: Smør  1 Mæhl: Malt i Wefletved  No: 18,  dat: 24de Ap: 1786.

 

1786: 95b

 

            8.  Et Skiftebrev efter Kari Larsdatter søre Kleppe af 22de Martij 1786, hvorved af 7 1/5 M/ark Smør og 3 4/5 Kande Malt i Gaarden søre Kleppe  No: 33.  blev udlagt 2 2/5 M/ark Smør og 1 4/15 Kd: Malt til Creditor Aasmund Bryninger  til Enkemanden Knud Monsen søre Kleppe og Sønnerne Lars og Mons Knudsen hver 1 1/5 M/ark Smør og 19/30 Kande Malt  og Ole Knudsen samt Ole Michelsen Hofden hver 3/5 M/ark Smør og 19/60 Kande Malt  indført fol: 711.

            9.  Aflyst en Obligation af Mons Erichsen Niaastad til Anders Erichsen og Brite Erichsd: Niaastad  stoer 49 rdr 2 mrk 4 s  med 1te Pante Rett i 18 M/ark Smør  9 Kander Malt i Niaastad  No: 34  dat: 30te Maij 1778. Tingl: s: d:, der nu er indfriet efter paateigned Qvitering af 26de Maij 1786

            10.  Tinglyst et Skiøde fra Mons Erichsen Niaastad til Knud Joensen Olsnes paa 18 M/ark Smør  9 {M/ark} Kdr: M: i Niaastad  No: 34.  for 103 rdr  dat: 26de Maij 1786.  og indført fol: 713.

            11.  Eet Bøxelb: af Knud Jonsen Olsnes til Selgeren Mons Erichsen paa 18 M/ark Smør og 9 Kdr: M: i gaarden Niaastad  No: 34.  dat: 26de Maij 1786.  med Revers.

            12.  Eet Ditto fra Forpagteren af Hougs Jordegods  Johan/n/es Foustad  til Rasmus Joensen paa Eet pund 3 M/ark Smør og 12 Kander Malt i gaarden Hartved  No: 42.  forhen brugt af Mons Andersen  imod at svare Aarlig Leve Kaar til hans Enke Barbra Johan/n/es datter 1 ½ t: Korn og føde for 1 Koe og 2 Smaler  dat: 18de Maij 1786.  med Revers.

            13.  Eet Ditto af Fanøe Sogne Præst Brandahl til Rasmus Nielsen paa 1 pd: 6 M/ark Smør og 1 Mæhle Malt i gaarden Littun  No: 43.  forhen brugt af Anders Johan/n/esen  dat: 26de Jan: 1786.  med Revers.

            14.  Eet Skifte brev efter Enken Anna Knuds datter paa søre Reveim af 24de Martij 1786, hvorved 18 M/ark Smør og 6 Kand: Malt i Gaard: Schierping  No: 44.  blev udlagt Datter Datteren Anna Engebricts datter fra søre Reveim  indført fol: 714.

            15.  Aflyst en Obl: af Johan/n/es Dagsen Audestad til Hougs Præstegields Fattig Casse  stor 25 rdr  med 1te Pante Rett i hans Ejende Anpart i gaard: Audestad  dat: 17de febr: 1766. og Ting Lyst ved Som/m/er tinget s: A:, der nu er indfriet ved paateig: af Hr: Arentz under 25de Maij 1786

            16.  Een Oblig: af Michel Johan/n/es: Audestad til Myntl: Ingebor Johan/n/esdr: Teigland  stor 50 Rdr  med 1te Pante Rætt i 1 pd: Smør  15 Kdr: Malt i Audestad  No: 48.  dat: 27de Maij 1786.  og indf: fol: 715

            *18.  Eet Skiøde fra Johan/n/es Dagsen Audestad til Daniel Fabiansen paa 1 pd: Smør  15 Kdr: M: i Audestad  No: 48.  for 98 Rdr  dat: 26de Maij 1786.  og indf: fol: 713.

            *20.  Een Oblig: af Daniel Fabians: Audestad til Joen Monsen Bircheland i Bergen  stoer 98 rdr  med 1te Pante Rett i 1 pd: Smør  15 Kdr: M: i Audestad  No: 48.  dat: 26de Maij 1786.  og indført fol: 714.

            21.  Aflyst en Obligation af Jens Hansen Mæhle til Christine Marie Nesgaard  stor 45 rd  med 1te Pante Rett i 1 pd: 7 ½ M/ark Smør og 2 Mæhl: 7 ½ Kand: Malt i Mæle  No: 49  dat: 3de Junj 1784 og Tingl: sam/m/e dag  der nu er indfriet efter paateig: qvitering af *Creditrigs (Creditor) under 24de Maj 1786.

            22.  Eet Skifte brev efter Jens Hansen Mæhle af 17de Martij 1786.  hvorved \af/ 1 pd: 7 ½ M/ark S: og 2 Mæhl: 7 ½ Kand: Malt i Mæhl  No: 49.  blev udlagt Panthaversken Christiene Marie Nesgaard 15 ¾ M/ark Smør og 15 ¾ Kd: Malt.  Creditor Hans Bryning 2 5/8 M/ark S:  2 5/8 Kd: Malt,  Stervboe Enken Brite Niels datter Mæhle 6 9/16 M/ark S:  6 9/16 K: M:  Sønnen Niels Jensen 3 9/32 M/ark S:  3 9/32 Kd: M:  og de 2de Døttre Ana Jensdr: den ældre og yngre 1 41/64 M/ark S:  1 41/64 Kd: M:  indført fol: 711.

            23.  Eet Ditto efter Ana Nielsdr: Hanisdahl af 16de Martij 1786.  hvorved 12 M/ark S:  8 Kd: M: i Hanisdahl  No: 53.  blev udlodnet i forskiellige smaae Parter til 8te Creditorer  og en Liden Part til Enkem: Aschield Lars: Hanisdahl.  indført fol: 712.

            24.  Eet Ditto efter Magdeli Larsdr: Hartved af 21de Martij 1786, hvorved af 18 M/ark S:  4 Kd: M: og 1 skl: Penge i Øfstemielde  No: 58  blev udlagt Stervboe Enkem: Ole Johan: Hartv:  12 M/ark Smør  2 2/3 Kd: M: og 2/3 skl: Penge,  og Søn/n/en Johan: Ols: Havre 6 M/ark S:  1 1/3 Kd: M:  1/3 s: Penge  indført fol: 711.

            25.  Et Deele brev efter Enk: Marte Johan/n/esdr: Ascheland af 26de Maij 1786, hvorved ½ Løb Smør  8te Kander Malt og ½ skl: P: i gd: Øfstemielde  No: 58.  blev udlagt 18 M/ark S:  4 Kd: M:  ¼ skl: P: til hver af de 2 Søn/n/er Ole Ols: Rivenes og Johan/n/es Ols: N: Ascheland,  indf: fol: 713.

            26.  Eet Skiøde af Johan: Ols: Hafre til Ole Joh: Hartved paa 6 M/ark S:  1 1/3 Kd: M:  1/3 skl: P: i gd: Øfst: (Øfstemielde)  No: 58.  for 10 rd 4 mrk,  dat: 26de Maij 1786.  og indført fol: 714.

            27.  Eet Skiøde fra Einer Monsen Asch med flere til Mons Gudmunds: Øfstemieldes Stervboe paa 6 2/3 M/ark Smør  1 39/40 Kd: M: og 10/27 skl: P: i gd: Øfst:  No: 58  for 23 rd  dat: 25de Novb: 1785.

            28.  Eet Skifte b: efter Mons Gudmund: Øfstem:  begynt 25de Jul: 1785. og slut: 24de Martij 1786  hvorved 6 2/3 M/ark S:  1 39/40 Kd: M:  10/27 s: P: i gd: Øfst:  No: 58.  er udlagt til Stervb: E: Kari Monsdr: Øfst:  indført fol:

 

1786: 96

 

            29.  Eet Skiøde fra Niels Anders: Havre til Sønnen Haldor Nielsen Dahle *for (paa) 22 ½ M/ark S: og 12 Kd: Malt i gaard: Havre  No: 72.  for 60 rdr  dat: 27de Maij 1786.  indført fol: 714.

 

Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet

            1.Odels Mandtallet for 1785  der inden Retten blev oplæst  og dertil forklaret af den tilstæde værende Almue  og hvoriblandt Anders Larsen Houge og Johannes Olsen Hannisdahl, at de der anførte selv bruge og beboe de for dem anførte Jordeparter.

            2.  Fortegnelse over Af og tilgangen i Vejmandtallet  der blev oplæst inden Retten *blev *oplæst og uimodsagt  og hvorved var tilstæde Mons Niaastad, Daniel Audestad.

            3.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Kongelige Skatter for første Termin dette Aar  af Beløb 476 rdr 12 s  der inden Retten blev oplæst og uimodsagt

 

Efter Udraab indfandt sig ingen som havde videre ved Tinget at udrette, thi blev samme ophævet.

 

 

 

Sommer Tinget for Arne Skibreede 1786

Aar 1786  den 29de Maji  blev paa Tingstædet Nedre Mielde holdt Sommer Ting for Arne Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran findes anførte f: 62 og 63  og alle have aflagt Eed som Laugretsmænd. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

Først blev kundgjort de samme Høy Kongelige Anordninger og Amts Breve  6 i Tallet  som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartots Skibreede og her foran f: 68 ere registrerede.

 

Nye Sag

Jonas Helt i Bergen imod Giert Storm af stoere Sandvigen.

Procurator Schnabel mødte for Sagsøgeren og fremlagde en Kaldseddel af 13de d: M: imod Giert Storm af stoere Sandvigen  med paategnet Forkyndelse saa lydende.

  Den Saggivne mødte ej efter Paaraab  og Kaldsmændene afhjemlede under Eed Forkyndelsen efter deres Paategning.

  Pr: Schnabel begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Giert Storm gives Laugdag til neste Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

Nye Sag

Ole Hansen Thune imod Hans Lorentz Fæster af stoere Sandvigen.

Sagsøgeren frem lagde en Kaldseddel af 3de Decembris sidstleden  med paategnet Forkyndelse saa lydende.

  Procurator Schnabel mødte efter Borger Hans Lorentz Fæsters Forlangende og meldte at han ej efter adskillige igjentagne Anmoedninger har kundet bekomme Gjenpart af Ole Thunes Stævnemaal, som i Fæsters Fraværelse er forkyndt, skjønt denne nogle Øjeblik efter Forkyndelsen  da han kom tilbage til sit Huus  loed forlange Stævningen til Gjennemlæsning  eller og at erholde Gjenpart af samme, hvor fore Fæster paa Grund af Lovens 1 – 4 – 4 protesterede imod Stævningens Antagelse, i Øvrigt imodsagde han Sag-

 

1786: 96b

 

givelsen og forbeholdt sin Ret saavelsom tilbørlig Satisfaction hos Ole Thune.

  Sagsøgeren tilkjendegav at Sagvolderen ej er blevet negtet Gjenpart af Stævnemaalet naar han vilde selv ville afskrive den i Comparentens Huus, og formoedede dom fore at dette Foregivende ej kommer i Betragtning  men paastoed Sagens Fremgang og de mødende Vidner examinerede efter de nu fremlagde og af ham underskrevne qvæstioner, der ere saalydende.

  Pr: Schnabel sagde at Ole Thunes egen gjorde Declaration viiser at Fæster ej har nydt lovlig Pleje, da det efter den allegerede Lovens Articul paaligger Sagsøgeren at meddeele den Søgte Gjenpart, som han ej har vildet, hvor fore Fæster ej har kundet begjægne Citanten med Contra Stævning, som absolut i denne Begivenhed havde været fornøden. Comparenten vedblev der fore sin Benegtelse og Protest imod Stævningen.

  Citanten Ole Thune vedblev sit forrige.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Efter den allegerede Lovens 1 – 4 – 4 har Dom/m/eren ingen Adgang at afviise Stævnemaalet, da det ej ere beviist at Sagvolderen der af er negtet Gjenpart  og Forkyndelses Paategningen viiser at det ej da blev forlanget.

 

  Pr: Schnabel maatte i Anledning af Rettens Kjendelse begjere Ole Thunes fremlagde Stævning til Eftersyn  og ellers at Sagen for det første maatte beroe til i Morgen, Der blev bevilget.

 

Nye Sag

Niels Olsen Blom imod Ole Andersen Yttre Taqvam.

Procurator Schnabel mødte for Niels Olsen Blom og anmeldte at han med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet ind kalde Ole Andersen Yttre Taqvam for skyldigværende 80 Rdlr efter Pante Obl: af 4de Junii 1775, som under 14de Junii 1785 lovlig er opsagt, at liide Dom til Betaling med Renter fra Aarsdagen 1785  og Søgemaalets Omkostning skadesløs at oprette, hvilken Obl: og Opsiigelse {ej} han fremlagde in originali  saa lydende.

  Den Paagjældende mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd Johannes Fougstad og Fabian Bessesen Thuenæstvedt bevidnede under Eed at have forkyndt ham forestaaende Varsel i eget Paahør og Boepæl for meere end 14 Dage siden.

  Procurator Schnabel begjerede Laugdag for den udeblevne til neste Ting.

  Af Dommeren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Ole Andersen Yttre Taqvam gives Laug Dag til nestkommende Høste Ting for dette Skibreede at møde med Tilsvar i Sagen.

 

1786: 97

 

 

Axel Olsen Yttre Taqvam imod Simon Olsen Indre Taqvam

Den indstævnte æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra sidstleden Høste Ting og anmeldte med mundtlig Varsel *Varsel til dette Ting at have contra stævnet Hoved Citanten Axel Olsen Yttre Taqvam til Doms Liidelse og Vidner at anhøre i denne Sag  og med fleere Vidner Johan/n/es Andersen paa Taqvam

  Hoved Citanten \og bemeldte Vidne/ mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd Johannes Johannesen Indre Arne og Fabian Bessesen Thuenestvedt bevidnede for henved 6 Uger at have forkyndt ham foranførte Contra Stævning i eget Paahør og Boepæl, saaog sam/m/e Tiid under Falsmaal at have indkaldet udeblevne Johannes Andersen  tjenende hos Sergeant Berger paa Indre Taqvam  til Vidnesbyrds Aflæg i den/n/e Sag i eget Paahør og Tilholds Stæd, det de bekræftede med Eed.

  Derpaa frem kom efter Contra Stævningen som

            1te Vidne Magne Johannesen, tjenende hos Lars Monsen Hoele og forhen paa Indre Taqvam, der aflagde Eed og vandt at have været tilstæde ude paa Marken paa Gaarden Indre Taqvam i Spade Aandens Tiider først i Maji Maaned 1785 tilligemed de efter Hoved stævningen førte 2de Vidner da de paasøgte Skjælds Ord passerede  og hørte da at Hoved Citanten Axel Olsen Yttre Taqvam først beskyldte Contra Citanten Simon Olsen Indre Taqvam for at have frastjaalet hans Husbonde en Spade  med Tilføyende  Du er en gammel Tyv  førinden at Contra Citanten Simon igjen udskjældede ham for Tyv, og imedens at Vidnet var inde i Huuset at spiise og havde efterladt paa Marken den Spade han da der havde brugt til sit Arbejde, havde Hoved Citanten bemægtiget sig sam/m/e Spade, den han sagde at tilhøre hans Husbonde  og tilstoed ved Vidnets Tilbagekomst ud til Arbejdet paa Marken at have gjort det paa Grund der af.

            2det Vidne Marthe Niels Dotter Bredsteen, nu tjenende paa Helleland men forrige Aar hos Sergeant Berger paa Indre Taqvam, aflagde Eed og vandt at i Spade Aanden først i Maji Maaned 1785 var Vidnet ude paa Marken i Arbejde paa Indre Taqvam  og hørte da Hoved Citanten høymælet at udskjælde Contra Citanten for en Tyv, men hørte ej at denne sidste igjen udskjældede ham der fore, da hun stoed længere borte fra det Stæd hvor de vare samlede end de andre Vidner

  Contra Citanten begjerede Laug dag for Parten og Forelæggelse for det udeblevne Vidne til neste Ting.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig contrastævnte Axel Olsen Yttre Taqvam gives Laug Dag til nestk: Høste Ting at møde med Tilsvar til Contra Søgemaalet, ligesom det udeblevne Vidne Johannes Andersen  tjenende paa Indre Taqvam  til sam/m/e Tiid forelægges under Lovens Falsmaal at møde og eedeligt Vidnesbyrd i Sagen at aflægge

 

1786: 97b

 

 

Nye Sag

Fogden imod Johannes Olsen Espelie

Hr: Foged Wangensteen tilkjendegav at han i Følge Amtets Ordre paa Justitiens Vegne til dette Ting havde indkaldet Johannes Olsen Espelie for hans forargelige  dristige og lovstriidige Forhold, og fremlagde   1.  Amtets derom ergangne Ordre af 18de Martii sidstl:  og dernest hans skriftlige Stævning af 7de April sidstl:, efter hvilken han begjerede de indstævnte paaraabte og Vidnerne afhørte.

  Bemelte Bielag indtages her efter hinanden.

  Paagjældende Johannes Olsen Espelie mødte ikke efter Paaraab  og Stævningens Forkyndelse for ham blev eedelig afhjemlet af Kaldsmændene efter deres Paategning.

  Ellers mødte for ham som beskikket Defensor Lensmanden Johannes Faugstad.

  Derpaa fremkom

            1te Vidne Joen Michelsen Espelie aflagde Eed og vandt af den ind stævntes Hustrue Gurie Anders Dotter at have hørt at Sagvolderen  hendes Mand  havde forbudet hende at gaae til Kirke og Guds Huus  og at hun af ham var blevet slaget naar hun desuagtet havde gjort \det/  og da Præstens Medhjelpere havde været hos ham at formane ham herom  beklagede hun sig over at han havde med Fødderne trædet hende paa Brystet  og da Medhjelperen var hos ham, nemlig Mons Hansen Westerlie  for at tilholde ham at søge Kirken og communion  var Vidnet tilstæde og hørte Saggivne Johannes Espelie svare der til, det kunde være godt nok naar der var Mangel paa Meel. Det er tillige Vidnet som Naboe bekjendt at den Saggivne ej i de sidste 2 Aar nogentiid har søgt Kirke  og at Sogne Præsten adskillige Gange paa sine Kirke Rejser har faret til Gaarden Espelie i Ærende at formane ham herom  men aldrig fundet ham hjem/m/e  da han  naar han i Forvejen fik det at viide  rejste bort til Byen.

            2det Vidne Arent Jansen {Wester}\Espe/lie aflagde Eed og vandt i alt eensstemmig med 1te Vidne  med det Tilføyende at Sagvolderens Hustrue tillige havde beklaget sig at han  efter at Præsten havde været der, havde sagt at han vilde bruge skarpt i mod hende  enten Øx eller Kniv. I Øvrigt er det Vidnet bekjendt at han er af meget voldsom/m/e Sinde Liidelser uregjerlig og underlig i sit Forhold, hvilket han endog har yttret imod Vidnet selv.

            3die Vidne Jorne Jens Datter Horvig  nu tjenende paa Mellingen men forhen hos Sagvolderen, der aflagde Eed og vandt at i de 2 Aar hun var i Tjeneste hos Saggivne Johannes Espelie  saae hun ham 2 á 3 Gange at begjægne Koenen ilde med Hug og Slag, i Anledning at Præsten og hans Medhjelpere havde været der, deels med sine Hænder og deels den eene Gang at han i Sængen stoed og trædede hende med Fødderne paa Brystet, hvorover hun havde Smerter i nogle Dage, og det uden at Koenen  saavidt Vidnet havde fornummet  havde givet ham nogen Anledning

 

1786: 98

 

til saadant eller Vreede  men tvertimod var altiid skikkelig imod ham, og ved disse Lejligheder var ingen fleere tilstæde end hans smaa Børn og Vidnet  som var det eeneste Tjeneste Menneske deri Huuset. I Øvrigt forklarede hun eensstemmig med 1te Vidne i de{n} sidste Perioder af hans Forklaring  med det Tilføyende at han var hæftig i sine Sinds Liidelser  vreedagtig  voldsom og uregjerlig med Banden og Dominering  og hengiven til Drukkenskab og ofte beskjænket

            4de Vidne Erich Jansen Mellingen, der aflagde Eed og vandt eensstem/m/ig med 1te Vidne i Henseende Koenens Beklagelse over ond Medfart af Saggivne Johan/n/es Espelie, saa og om Kirke gange Forsøm/m/else i de sidste Aar og at Præsten ej fandt ham hjem/m/e fordie han  underrettet derom  i Forvejen rejste bort  og at Præstens Medhjelpere forgjeves havde advaret ham om Forbedring. og da Vidnet adskillige Gange har seet ham beskjænket  anseer han ham tillige drikfældig. Til sidst sagde han og at Koenen havde beklaget sig over at han bandede hende fordie hun avlede Børn, da hun efter 14 Aars Ægteskab har haft 6 Børn, hvor af de 4 endnu lever.

  3die Vidne bleve atter frem kaldet og forklarede at Sagvolderen vel forbød hende adskillige Gange at gaae til Kirke men ej at søge Sacramentet  og at han iblant havde slaget hende selv, og han udloed sig tillige med at i fald han baade sloeg Konen og hende i hjel, skulle han forsvare det baade for Gud og Mennesker.

  1te og 2det Vidne bleve paa nye frem kaldede og vandt  adskillige Gange at have seet ham beskjænket og saaledes ansaae ham noget drikfældig, skjønt han ikke øvede saadant hjem/m/e i Huuset.

            5te Vidne Petter Poulsen  Klokker i Hammers Kald  aflagde Eed og vandt  3de Gange i Følge med Præstens Medhjelpere at have rejst til Sagvolderens Boelig for i Følge Sogne Præstens Ordre at formane ham til Bod og Bedring  og fandt ham ikkun hjem/m/e den sidste Gang  da Lovens Forskrift herom blev ham forelæst, og derhos er det Vidnet bekjendt at Sogne Præsten selv 3 Gange er rejst til ham uden at finde ham hjem/m/e, og ved disse Lejligheder beklagede hans Koene sig for Vidnet og Medhjelperne over hans onde Medfart imod hende og Forbud at gaae i Kirke, som af de forrige Vidner er forklaret. Den Gang de fandt Sagvolderen hjem/m/e og spurgte ham hvor fore han {forrige Gang} havde slaget Medhjelperen Mons Westerlie, tilstoed han  Johannes Espelie  det  siigende han fik Penge af mig i Fjor, nu kand have dette paa Kjøbet.

            6te Vidne Mons Hansen Westerlie, der aflagde Eed og vandt at han tilligemed Mons Clemetsen Houchaas 4 Gange har været hos Sagvolderen som Præstens Medhjelpere at formane ham at søge Sacrament og Guds

 

1786: 98b

 

Huus efter Udsendelse fra Sogne Præsten, men fandt ham ej hjemme uden den sidste Gang, da han viiste sig aldeeles halsstarrig og ubøyelig  og da de tilholdt ham at søge Sacramentet  svarede han  det er godt for Dokker  /: Eder :/  naar De ere Meel-løse. Ved disse Lejligheder og ellers havde Koenen beklaget sig for Vidnet over Mandens haarde Behandling  og den Gang de fandt Manden hjem/m/e  igjentoeg hun disse Beklagelser saavel over hans haarde Medfart som Forbud af hendes Kirke Gang  og at han havde bandet hende fordi hun avlede Børn i hans Paahør, hvilket alt han vel i Førstningen negtede  men ved igjentagen Paastand fra hendes Siide ej sagde noget dertil siden eller vedblev at imodsiige. Koenen viiste sig ellers ganske kjærlig og øm over Manden  forbydende Vidnet og den anden Medhjelper at anddrage hans onde Forhold for Øvrigheden, da hun haabede Forbedring hos ham. Johannes Espelie udloed sig da tillige at Præsten og Comparenten kom snarere for at besøge hans Koene end i andet Ærende  og tillagde dem af Ondskab Mistanke for utilbørlig Forstaaelse med hende. Vidnet har adskillige Gange i Byen og i Samqvem seet Johannes Espelie beskjænket  og der fore anseer \ham/ for noget drikfældig  og funden ham uregjerlig og voldsom i sine Sinds Liidelser saa snart noget er gaaet ham imod, men der imod har Vidnet ikke hørt og fornummet uden alt skikkeligt om Koenen.

            7de Vidne Mons Clemetsen Houchaas aflagde Eed og vandt eensstemmig med 6te Vidne  undtagen at han ej hørte at Koenen bad om ej at andrage hans Forhold for Øvrigheden, og Vidnet hørte ej at han udloed sig med det haanlige Udtryk om Sacramentet  der maaskee kand være udtalt imedens at Vidnet var ude af Stuen.

            8de Vidne Johannes Jacobsen Falchanger aflagde Eed og vandt at i Februarii Maaned d: A: var Vidnet tilligemed Arent Espelie og fleere i Selskab til Barsel paa Gaarden Espelie med Mons Westerlien og Sagvolderen Johannes Espelie  og efterat den første havde formanet den sidste at søge Sacramentet  saae Vidnet den sidste  nemlig Sagvolderen  at slaae Mons Westerlien med Næverne i Ansigtet saaat han blev ganske blodig, og det i vreed Hue, og da de siden spurgte Johan/n/es Espelie om han ej fortrød dette, svarede han nej  han har vel fortjent det.

  2det Vidne Arent Espelie blev atter fremkaldet og under forhen aflagde Eeds Kraft vandt herom i alt eensstemmig med 8de Vidne.

 

1786: 99

 

            9.  Endelig frem kom Sagvolderens Hustrue Gurie Aads Datter og tilstoed hvad de førte Vidner have udsagt om hendes Beklagelser over Mandens voldsom/m/e Adfærd imod hende, der er vederfaret hende mange Gange  og at hun desuden iidelig og som oftest har maattet døye hans Forbandelser og Forbittrelse, og da han med Forsæt har vogtet sig for at slaae hende blodig eller brun og blaae  har hun ej kundet fremviise saadant for Naboerne, hvorhos han og iblant har udladt sig med at hun fortjener at han satte Kniven i hende, hvor over hun stedse svæver i daglig Kummer og Frygt for {fleere og} viidere Gruesomhed af ham og for at samles igjen med ham

  Actor begjerede Laug dag for udeblevne Johannes Olsen Espelie, og da det allereede er oplyst at han er en meget strafværdig og tillige farlig Mand, som neppe uden personlig Arrest kand taales, saa indstillede Actor om Sagen maatte forflyttes til en Extra Ret i stoere Sandvigen  {saa} for der  saasnart Omstændighederne tillader det  igjen at foretages.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig indstævnte Johannes Olsen Espelie gives Laugdag at møde for en Extra Ret, som berammes i Mad: Seehuuses Huus i stoere Sandvigen Torsdagen den 15de Junii Formiddag Kl: 9, at møde med Tilsvar i Sagen, til hvilken Tiid Laugretsmændene haver at møde uden viidere nye Varsel.

 

Da Dagen var forløben  beroer Tinget til i Morgen

 

Dagen Nestefter  den 30te Maji  vedvarede Tinget med samme Laugretsmænd.

 

Ole Hansen Thune imod Hans L. Fæster af Sandvigen

Sagsøgeren mødte og æskede Sagen i Rette efter Udsættelse fra i Gaar  og paatrængede Vidnerne førte efter de fremlagde qvæstioner.

  Procurator Schnabel for Fæster refererede sig til det af ham i Gaar tilførte  og forbeholdt sin Committents Ret og Tiltale imod Ole Thune for hans dristige og ubeføyede Saggivelse, som han efter Contra Stævning vil oplyse.

  *Der (Derefter) fremkom som

            1te Vidne Hr: Lieutenant Møllerop, der aflagde Eed og vandt til de i Gaar fra Sagsøgerens Siide frem lagde Spørsmaale  de 4 første joe  i alt som omspurgt i dem alle.

            2det Vidne Ole Sivertsen i Sandvigen, der aflagde Eed og vandt ligeleedes til disse 4 første Spørsmaale joe  i alt som omspurgt

            3die Vidne Zacharias Nielsen, boende i Sandvigen, der aflagde Eed og vandt til det 5te Spørsmaal af de fremlagde qvæstioner, joe  som omspurgt  og dette passe-

 

1786: 99b

 

rede nestl: Aars Sommer noget efter St: Hans Dag, da Vidnet allene tilligemed begge Parter derved var tilstæde, og Anledningen hertil var denne at en Kjører som kjørte til Ole Thunes Huus havde beskadiget en Splint af Hjørne Bordet paa Fæsters Huus, og da Fæster spurgte Ole Thune om han vilde gjøre det færdig igjen  svarede \ den/n/e / nej  det er Eders egen Skyld at I har gjort Vejen trangere, hvorover Fæster blev forbitret og udtalte [i]? Vreede adskillige Ord, som han ej har lagt paa Hukom/m/elsen tillige med de omvundne.

  Pr: Schnabel benegtede dette enkle Vidnes Udsiigende i alt hvad der ved hensigter til hans Com/m/ittents Fornærmelse.

            4de Vidne Rasmus Myrdahl, opholdende sig paa Gaarden Myrdahl her i Skibreedet, der aflagde Eed og vandt at Sommeren 1785  efter St: Hans Dag  var Vidnet i Arbejde hos Sagsøgeren  og hørte da at indstævnte Fæster kom ud af sit Huus og udtalte imod Sagsøgeren de i 5te qvæstion omspurgte Ord.

  Pr: Schnabel maatte i Henseende 3de og 4de Vidners Forklaring anmærke at de af dem omprovede Ord, som benegtes af Fæster at være sagt, skulle have passeret Som/m/eren 1785  og der fore af Citanten forhen maatte have været paastævnt til neste Ting, naar samme skulle været taget under Betragtning.

  1te Vidne blev atter frem kaldet og efter Sagsøgerens Forlangende tilspurgt om Fæster ved den omvundne Lejlighed udtalte fleere nærgaaende Ord imod Sagsøgeren

  Pr: Schnabel protesterede imod den/n/e inqvisitoriske qvæstion, men samme blev fremsat og Vidnet forklarede dertil under forhen aflagde Eeds Kraft, at nogle Dage efter at Stævningen i den/n/e Sag var forkyndt  mødte Vidnet Fæster som spurgte om han var kaldet til Vidne i den/n/e Sag  og da Deponenten svarede joe, sagde Fæster  ja  jeg har sagt det.

  Sagsøgeren indloed Sagen Dom med Paastand at de udtalte nærgaaende Ord maae vorde mortificerede  og {han} at Fæster foruden passelig mulct til Justite Cassen og Sognets Fattige maatte tilfindes at udreede til ham en anseelig Sum for hans Æres Forklejnelse  og endelig 10 Rdlr for Søgemaalets Omkostning.

  Pr: Schabel reserverede Fæsters Ret og Satisfaction over Ole Thune for hans Beskyldninger og viidere Omgang, hvor nest han forlangte Anstand til Høste Tinget for nærmere at procedere Sagen paa sin Siide.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Sagvolderen bevilges den forlangte Anstand til neste Ting

 

Nye Sag

Ole Olsen Hvidsteen som Laug Værge for Sirie Lars Dotter Hvidsteen

imod Anders Nielsen Hvidsteen til Tings Vidne

 

1786: 100

 

  Procurator Schnabel mødte for Ole Olsen Hvidsteen og anmeldte at han som Laug Værge for sin Moeder  Enken Sirie Lars Dotter Hvidsteen  til dette Ting har ladet indstævne Anders Nielsen Hvidsteen, nu tjenende hos Sr: Johan Hagelsteen i Sandvigen, at anhøre godvillig mødende Vidner betræffende det af ham til bemeldte Enke Sirie Lars Dotter udlovede aarlige Leve Kor af 1 Pd: 6 M/ark Smør og 16 Kander Malts Leje i G:den Hvidsteen  Matr: No: 69 i Mielde Skibreede  ved hendes godvillige Opsigelse til ham af forbenævnte Jorde Brug

  Paagjældende Anders Nielsen mødte ej efter Paaraab  og de brugte Kaldsmænd  Lensmand Johannes Fougstad og Arne Hactorsen Sætre bevidnede under Eed i Gaar 4 Uger siden at have forkyndt ham foranførte Varsel i eget Paahør og Tilholds Stæd i Sr: Johan Hagelsteens Mølle.

  Derpaa frem kom som

            1te Vidne Niels Nielsen Hvidsteen, boende paa Gaarden Hvidsteen i Mielde Skibreede, der aflagde Eed og vandt at ved Juule Tiider 1783 var Vidnet tilstæde paa Gaarden Hvidsteen  og hørte da at indstævnte Anders Nielsen, der da som Odels mand havde indløst fra Medejerne det Brug i bemeldte Gaard Hvidsteen, som Enken Sirie Lars Dotter da beboede til Bygsel, {h} udlovede til bemeldte Enke  imod at fra fløtte benævnte hendes Lejemaal i Gaarden  at svare hende i aarlige Leve Kor derudaf Een Tønde Havre Korn og Føde for en Koe  og frit Huus Værelse der paa Gaarden saalænge hun lever

            2det Vidne Knud Andersen Hvidsteen, beboende en Anpart i Gaarden Hvidsteen, der aflagde Eed og vandt i et og alt eensstemmig med første Vidne.

            3die Vidne Lars Thomasen  beboende et Brug paa Gaarden Hvidsteen, der aflagde Eed og vandt i et og alt eensstemmig med 1te Vidne  med det Tilføyende at samme Tiid blev tillige aftalt at der om siden af ham skulle udstædes en skriftlig Forpligtelse eller Vilkors Brev. I Forventning at den indstævnte vilde ægte een af Enken Sirie Lars Dotters Døttre, hvor om Datteren selv for Vidnet har udladt sig, urgerede bemeldte Enke ej paa at han skulle udfærdige Vilkors Brevet, men da han ej siden har vildet fuldbyrde dette Ægteskab  har Enken siden frygtet for at han liigesaaliidet vilde holde Ord med at opfylde de hende belovede Levekor  og har derfore anseet fornøden til sin Sikkerhed herom at faae udfærdiget et formeligt Vilkors Brev {herom}.

  Procurator Schnabel \producerede/ der efter det paa stemplet Papiir skrevne  men ej af den indstævnte underskrevne Vilkors Brev, som Citanten har bekostet forfattet, dateret 25de Novembr: 1785, som var forfattet efter hans eget mundtlige Opgivende, men førinden det var reenskrevet og færdig, rejste

 

1786: 100b

 

han bort fra Tinget  og han har ej siden paa Anmoedning villet under skrive samme. Dette begjerede Comparenten inddragen i Acten  og Da Kaldsmændene ved Varselens Forkyndelse har foreviist den ind stævnte samme med Paastand om at han da vilde underskrive det, begjerede han deres eedelige Vidnesbyrd indhentet om hvad Svar den ind stævnte derpaa afgav.

  Bemelte Instrument, som ej er underskrevet, indtages her saalydende  og blev inden Retten oplæst.

  Derpaa frem kom som

            4de Vidne Lensmand Johannes Andersen Fougstad  der aflagde Eed og vandt at ved Varselens eller den mundtlige Stævnings Forkyndelse i denne Sag  forelæste han indstævnte Anders Nielsen foran førte Vilkors Brev med Anmoedning at han vilde underskrive samme, hvor til bemeldte Anders svarede at han ej negter at svare hende de belovede Vilkor  men han vilde ej underskrive Vilkors Brevet  og han sagde da at han ej havde lovet hende Lys  eller at tillevere hende Afdrotten af Koen, skjønt det er en almindelig Pligt og Forbindelse i alle Vilkors Breve, da gamle udlevede Folk, som gemeenlig betinger sig saadant, ej selv kand besørge saadant, og det tillige ville give Anledning til Dispute naar slige selv skulle afgive Foederet til Vilkors Creaturet.

            5te Vidne Arne Hactorsen Sætre, der aflagde Eed og vandt i alt eensstemmig med 4de Vidne.

  Pr: Schnabel begjerede Tings Vidnet sluttet og sig in forma beskreven meddeelt, der blev bevilget.

 

Derefter blev følgende Documenter publicerede:

            1.  Een Contract mellem Kirke Eieren Johan Garman og Beboerne paa Olsnæs  No: 9  ang: Fisketienden til Kirken og Præsten  dater: 28de Maji 1786  og indført fol: 716.

            2.  Et Skiøde af Erich Monsen Myrdal til Knud Siursen paa 18 M/ark S:s Leje i Gaarden Sætterdahl  No: 19  for 330 rd  dat: 30te Maji 1786  og indført fol: 720.

            3.  Et Deele Brev efter Enken Marte Johannes Dr: Ascheland af 26de Maji 1786  hvorved af 8 M/ark S:r og 1/9 Huud i Waxdahl  No: 21  blev udlagt 4 M/ark S:r og 1/18 Huud til hver af de 2de Søn/n/er Ole Olsen Rivenæs og Johannes Olsen Nore Ascheland,  indført fol: 713.

            4.  Et Bygsel Brev af Stifts provsten Dr: Mossin til Johannes Johannesen paa 1 pd Smør og 1 Mæhle Malts Leje i Gaarden Thuenæs  No: 40, forhen brugt af Jens Siursen, imod at svare den sidste aarl: Leve Kaar 1 Tønde Korn og Føde for 1 Koe og 1 Smale  med frit Huus og Varme saalænge han lever, saa og at underholde sin sængeliggende Moder, datr: 28de Febr: 1786  med Revers;  Til Manufactur Huuset betalt 16 Skilling.

            5.  Een Contract mellem Johan Garman som Kirke Eier og Beboerne paa Indre Arne  No: 45  med fleere Gaarder  ang: Fisketienden til Præsten og Kirken  dater: 24de Maji 1786  og indført fol: 717.

            6.  Aflyst en Obligation af Lars Fabiansen Bruraas til Ole Monsen Houchaas  stoer 50 rd  med 1te Pante Ret i 18 M/ark S:r og 12 Kdr: Malt i Bruraas  No: 55, dat: 1de Junii 1779 og tingl: næste Dag, der nu

 

1786: 101

 

er indfriet efter Creditors paategnede Qvittering af 29de Maji 1786.

            7.  Tingl: et Bygsel Brev af Frue Majorinde Sophie  sal: Berent Frøchens  til Erich Johannesen paa 2 Pund 18 M/ark Smørs Leje i Gaarden Jordahlen  No: 61, som Knud Stephensen forhen har brugt  dater: 23de Maji 1786  med Revers.

            8.  Et Auctions Skiøde af Sorenskriveren  Justits Raad Haberdorff  til Johan Hagelsteen paa en Kaaber Mølle med Grund paa Eidswog  No: 63  for 248 Rdr 3 mrk 4 s  indberegnet Omkostningerne  datr: 28de Januarii 1786  og indført fol: 715.

            9.  Aflyst en Pandte Obligation af Walentin Bech til Madame Siemers  stor 299 rd  med 1te Pandte Ret i bemelte Kaaber Mølle paa Eidsvog  No: 63, med Transport til Hr: Kamer Raad Ahlert Hysing af 15de December 1774, tinglyst 24de Junii 1775  som nu, efter sidstbemelte Creditors Qvittering under 31te Januarii sidstl: paa Hoved Obligationen af 24de Junii 1773 og tinglyst 2de Junii 1774, er indfriet, og i Følge skriftlig Opsigelse paa behørig stemplet Papiir.

            10.  Ting lyst en Pandte Obligation af Rasmus Steffenssen Nore Toppe til Myndtl: Johannes Johannesen Rølland  60 rd  og Kari Steffens Dotter Rølland  30 Rdr, med 1te Pandte Rett i ½ Løb S:  6 Kd: Malt i G:den Nore Toppe  No: 75, datr: 7de April 1786  og indført fol: 718.

            11.  Aflyst 1 Ditto af samme Debitor til Johannes Olsen Hitland  stor 70 rd, med 1te pandte Rett i samme Ejendom, datr: 25de Sept: 1779, tingl: 5te Novbr: s: A:, der nu er indfriet efter paategnet Qvittering af Tilsynsmanden i Creditors Boe  Jochum Koch  af 15te April 1786.

            12.  Aflyst en Ditto af Frue Barchelaji til Sønnen Erich Barchelaji  stoer 760 Rdlr  med 1te Pandte Rett i Salhuus  No: 77, datr: 6te Maji 1780, tingl: 1te Junii s: A:  der nu er indfriet efter paategnet Qvittering af Creditors Værge Johan Hagelsteen under 6te Maji 1786.

            13.  tinglyst en Do: af Casper Horsenius til Myndtlingerne Albert, Wilhelmine, Lusia og Giertrud Barchelaii  stor 760 Rdlr  med 1te pandte Rett i Gaarden Salhuus  No: 77  af Skyld ½ Løb S: og 6 Skl: Penge  med Gjestgiverje og Besætning  datr: 6te Maji 1785  og indført fol: 718.

            14.  1 Odels Lysning af Lorentz Barchelaij til Gaarden Salhuus  No: 77, datr: 3de Maji 1786.  og indført fol: 720.

            15.  Eet Deele Brev efter Konen Giertrud Ols Dotter Setterstøel af 29de Maji 1786, hvorved af 18 M/ark S:r  12 Kdr: Malt i Gaarden Setterstøel  No: 89, blev udlagt 9 Mark S:  6 Kd: Malt til Enkemanden Ole Monsen Setterstøel,  4 ½ Mark S:  3 Kd: Malt til Sønnen Ole Olsen Houchaas,  2 ¼ Mark S:  1 ½ Kd: Malt til hver af de 2 Dottermænd  Rasmus Steffensen Nore Toppe og Jørgen Halsteensen Jordahlen.  indført fol: 719.

            16.  Een Obligation af Mons Andersen Houchaas til Jørgen Olsen Almaas  stor 60 Rdlr, med 1te pandte Rett i 1 pd: 3 Mark S:  6 Kd: Malt i Houchaas  No: 90  dat: 29de Maji 1786.  indført fol: 719.

            17.  Een Ditto af Mons Clemetsen Houchaas til Aasene Capels Kirkes Værge  stor 32 rdr  med 1te pandte Rett i liige Skyld i Houchaas  No: 90, dat: 29de Maji 1786  og indført fol: 720.

            18.  Eet Afkald af Jon Michelsen Espelie som Værge for Niels Knudsen fra Espelie  for hans Arv 74 Rdr 3 mrk 3 s, tilfalden paa samme Gaard ved Skifte af 18de Januarii 1781, til forrige Værge Johannes Olsen Espelie, dat: 30te Maji 1786  og Indført fol: 720.

            19.  Een Obligation fra Mons Olsen Mellingen til Myndtlingen Martha Jens Dotter Houchedahl  stor 85 rd  med 1te Pandte Rett i ½ Løb S:  6 Kd: Malt i Gaarden Mellingen  No: 93, dat: 29de November 1785  og {tingl:} indført fol: 719.

 

1786: 101b

 

            20.  Aflyst en Obl: af Anders Olsen Eichaas til Johan/n/es Danielsen Jordahl  af Ole Nielsen Blindem og Mons Flaktved  tilsam/m/en paa 120 Rdr  med 1te Pante Rett i 2 pd: Sm: og ½ t: Malt i Echaas  No: 97.  dat: 26de Novbr: 1783. og Tinglyst 5te Junj 1784.  der nu er indfriet efter Creditorernes indfriede paateignede Qvitering af 1te Febr: 1786.

            21.  Aflyst en Ditto af sam/m/e Debitor til Stephen Bergesen Rødland  stor 48 Rdr  med 2den Pante Rett i sam/m/e Ejendom  dat: 26de Novbr: 1783. og Tingl: 5te Junj 1784.  der nu er indfriet efter Creditors paateignede Qvitering af 1te Febr: 1786.

            22.  Tinglyst en Obligat: af Anders Olsen Eichaas til Hr: Michael Stub Arentz  stor 210 rd  med 1te Pante Rætt i 2 pd: S: og ½ t: Malt i gd: Eichaas  No: 97.  dat: 1te Febr: 1786.  indført fol: 717.

            23.  Een Obl: af Gustavus Pettersen til Martin Gørbitz  stor 135 Rdr  med 2de Pante Rætt i Huus No: 12 1te Rode  dat: 23de Jan: 1786.  indført fol: 721

            24.  Aflyst en Obligat: af Simon Aamundsen til Sorenskr: Garm:  stor 50 Rdr  med 1te Pante R: i et Huus i Store Sandv:  dat: 14de Junj 1754. og Tingl: 4de Decbr: s: A:  der nu er indfriet af Creditors Enke under 24de ap: 1774.

            25.  Aflyst en Do: af Simon Aamundsens Enke til sam/m/e Creditor  stor 50 Rdr  med 2de P: R: i sam/m/e Ejendom  dat: 13de Decbr: 1762. og Tingl: 15de Junj 1763.  der nu er indfriet efter paateg: Qvitering af Creditors Enke under 24de ap: 1774.

            26.  Aflyst 1 Do: af Rasmus Larsen til Ole Børresen i Berg:  stor 300 Rdr  med 1te Pante R: i hans Huus i Sandv:  i 1te Rode No: 28.  dat: 28de Jan: 1765 og Tinglyst 30te Novbr: 1768  der nu er indfriet efter paateig: Qvitering af Joachim Kok under 18de Ja: 1786.

            27.  Tingl: 1 Ditto af Rasmus Larsen til Martin Gørbitz  stor 199 Rdr  med 1te Pante R: i hans Huuser i Store Sandvig:  i 1te Rode No: 28.  indført fol: 721  dat: 23de Januarii 1786.

            28.  Eet Kongl: Giestgiver Privilegium for Lars Evje i S: Sandv:  beboende Huuset No: 34 og 35 i 1te Rode  dat: 3de Febr: 1786.  indført fol: 722.

            29.  Eet Tobaks Forhandlings Beviling for Do: af 3de Febr: 1786.  indført fol: 722

            30.  Aflyst 1 Obl: af Lars Monsen til Sorensk: Garm:  stor 50 Rdr  med 1te Pante R: i et Huus i store Sandv:  i 1te Rode No: 40.  dat: 17de 8br: 1760. og Tingl: 27de Novbr: s: A:  der nu er indfriet efter paateig: Qvitering af Creditors Enke under 21de ap: 1786.

            31.  Tingl: Eet Skiøde af Lars Mons: Kaalaas til Enk: Marte Olsdr: paa et Vaan Huus i S: Sandv:  i 1te Rode No: 40. for 100 Rdr  dat: 10de Ap: 1786.  indført fol: 723

            32.  Een Obl: af Enk: Marte Olsdr: til Mad: Wenche Gar:  stor 50 Rdr  med 1te Pante R: i sam/m/e Ejendom  {af} dat: 20de Ap: 1786.  indf: fol: 723

            33.  Een Grunde Sæddel fra Hr: Joh: Garm: til Enk: Marte Olsdr: paa en Huusegr: i S: Sandvi:  1te Rode No: 40.  dat: 20de ap: 1786.  indført fol: 722

            34.  Een Ditto af Do: til Jacob Jaensen Uldrich  er paa 1 Huuseg: i S: Sandv:  1te Rode No: 52  dat: 2de Octobr: 1785.  med Revers.  indf: fol: 724

            35.  Eet Auctions Skiøde til Jacob Jaens: Uldrich paa 1 Huus i Store Sandv:  i 1te Rode No: 52, der forhen har tilhørt Johan Jacob Uldrich  for 275 Rdr 3 mrk  dat: 7de Martj 1786.  indf: fol: 724

            36.  Een Oblig: af Jacob Jans: Uldrich til Mad: Wenche Garmann  stor 100 Rdr  med 1te Pante Ræt i sam/m/e Ejendom  dat: 24de ap: 1786.  indført fol: 724

            37.  Aflyst en Do: af Jaen Jacob Uldrich til Sorensk: Garmann  stor 100 Rdr  med 1te Pante Ræt i sam/m/e Ejendom  dat: 31te Julj 1765. og Tingl: 25de Novbr: s: a:  der nu er indfriet efter paateig: af Creditors Enke under 24de ap: 1786.

            38.  Tingl: 1 Obl: af Jonas Gudmunds: Tosche til Joachim Rubach  stor 20 Rdr  med 1te Pante Rætt i hans Huus i S: Sandv:  I 1te Rode No: 60.  dat: 28de Jan: 1786.  og indført fol: 720.

            39.  Eet Skiøde af Hans Andersen Biørchelund til Poul *Abbert (Albert) Prom paa 1 Huus i Store Sandvig:  i 1te Rode No: 61.  for 295 Rdr  dat: 30te Maij 1786.  indf: fol: 725

            40.  Een Grunde Sæddel til Poul Albert Prom paa Grunden til næst forbemelte Huus No: 61 i 1te Rode i S: Sandv:  dat: 30te Maij 1786.  indf: fol: 725

            41.  Een Oblig: af Daniel Pouls: til Ole Joh: Sten  stor 60 Rdr  med 1te Pante Rætt i et Vaan Huus i Store Sandv:  i 1te Rode No: 58.  dat: 5te Decbr: 1785.  indf: fol: 724

            42.  Een Oblig: af Helje Knudsen til Martin Gørbitz  stor 140 Rdr  med 1te Pante R: i et Vaan Huus i S: Sandv:  No: 35 i 2den Rode  dat: 3de Martij 1786.  indf: fol: 725

            43.  Aflyst en Obl: af sam/m/e Debitor til Tyge Christopher Jæger  stor 80 Rdr  med 1te Pante R: i sam/m/e Ejendom  dat: 17de Decbr: 1776. og Tingl: 5te Junj 1777.  der nu er indfriet efter Creditors paateig: Qvitering af 20de Martj 1786

            44.  Aflyst 1 Do: af Jacob Ols: til Jacob Bastians:  stor 30 Rdr  med 1te Pante Rett i hans Huus i St: Sandv:  No: 37 i 2de Rode  dat: 31te Maij 1761. og Tingl: 26de Novbr: s: a:  der nu er indfriet efter paateig: Qvit: af Creditors Enke Kari Iversd: under 27de Maij 1786.

 

1786: 102

 

            45.  Een fornyelses paateig: af Hans Lorentzen Fæster paa hans Oblig: til Sorenskr: Garmann  stor 200 Rdr  med 1te Pante Rætt i hans Huus i Store Sandv:  i 2de Rode No: 44. under 9de ap: 1766. og Tingl: 29de Maij s: a:  dat: 6te ap: 1786.

 

Hr: Fogden fremlagde til Bjelag ved Skatte Regnskabet

            1.  Odels Mandtallet for forrige Aar 1785  som inden Retten blev oplæst, og dertil af den tilstædeværende Almue svaret, hvoriblant Jon Michelsen Espelie og Ole Monsen Setterstøel, at de deri anførte selv beboe og bruge de for dem ansadte Jordeparter.

            2.  Fortegnelse over Af og Tilgangen i Vej Mandtallet for forrige Aar  der ligeleedes inden Retten blev oplæst, uden at blive imodsagt  og hvorved var tilstæde, forbemelte 2de Mænd

            3.  Fortegnelse over Fiske Voger, stoere *Voger (Qværner), Huusmands og Enge slette *Skatter (Pladser)  der blev oplæst inden Retten og dertil forklaret af Almuen  og deriblandt Lars Andersen Toft og Anders Sætre  at der gives ej fleere af dette Slags

            4.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige Skatter for første Termin dette Aar  af Beløb 583 rd 2 mrk 4 s.  der inden Retten blev oplæst og uimod sagt.

 

Efter 3de Udraab indfandt sig ingen som havde videre med Tinget at bestille, thi blev samme ophævet

 

 

 

Extra Ret fra Watswærns Tinglaug 1786

Aar 1786  den 8de Junii  blev af mig holdt Extra Ret i mit iboende Huus i Bergen i Nærværelse af de Bergens Byeting tilnævnte 8 Laugrets mænd, som her foran f: 65 ere anførte.

  Actor mødte og frem lagde i Henseende til Aad Pedersen Horvigen  Sogne Præsten Hr: Meldals Attest, saavel som Stiftets Brev til Comparenten af 15de Apr: sidstl:  og de ved samme fulgte Breve og Documenter, hvoraf i sær tjener til Oplysning et under 9de Decembr: 1783 afholdt Krigs Forhør  og Hr: Major von Grønvolds Pro Memoria af 22de Martii sidstl:  Bemeldte Bielag ind tages her efter hinanden  \undtagen Krigs Forhøret  som vedhæftes Acten/  og der af blev for Arrestanten Hans Olsen oplæst bemeldte P: M: fra Major Grønvold, hvorefter han tilstoed at hans Forældre ere de derudi anførte  nemlig Faderen Ole Hansen og Moederen Marie Hans Datter  og Stedmoeder Marie Rasmus Datter, men i den længste Tiid har han opholdt sig hos Ingebor Evens Datter.

  Efter at man havde maalet Arrestanten med et af Krigs Commissairen udlaant authoriseret og stemplet Soldater Maal  og derved befundet ham at holde de i Hr: Majorens P: M: ommeldte Høyde 67 Tommer Sjellandsk Maal  saaog befundet hos ham de øvrige {hos ha} opgivne personlige Kjende Tegn, tilstoed han nu at være den derudi anførte Person Hans Olsen Nordre Dolven

 

1786: 102b

 

der har tjent som Soldat ved Hr: Major von Grønvolds Compagnie  og der fra er deserteret.

  Actor begjerede Sagen stillet i Beroe indtil viidere.

  Procurator Spiesmacher, der som Defensor for Arrestanten havde været tilstæde, havde intet at tilføre, og efter Actors Forlangende beroer Sagen.

 

 

 

Udsættelses Ting for Schiolds Skibreede 1786

Aar 1786  den 10de Junii  blev i Sorenskriverens Huus i Bergen af ham holdt Udsættelses Ting for Schiolds Skibreede i Nærværelse af de tilnævnte Laugretsmænd som her foran findes anførte f: 36 og 37,

 

hvor der udi Sagen, ind stævnet af Capitaine von Cappe imod Christopher Larsen Søre Jellestad  og contrastævnet af den sidste  saaledes for Ret blev kjendt

Dømt og Afsagt

  Af de fra Hoved Citantens Siide førte eedelige Vidner forklarer 1te Vidne  ved Pintse Dags Tiider 1784 at have seet Contra Citanten  hans da værende Husbonde  at have hugget til Brændefang og Hæsje Stænger adskillige Træer udi Skoven under Gaarden Mille  Hoved Citanten tilhørende, hvoraf Vidnet efter hans Befaling hjembragte endeel Hæsje Stænger til bemeldte hans Husbondes Gaard, ligesom Vidnet og desuden samme Foraar forhen havde hjembragt ham 8 Hæsje Stænger, samt Vidnet siden har hørt fortalt at være hugne af Lejlændingen Knud Eliasen Mille i samme Skov med Ejerens Tilladelse, der bekræftes ved 2det Vidnes Forklaring  at hun ved den Tiid saae 1te Vidne at hjembringe nogle Hæsje Stænger  og 4de Vidnes Forklaring om at have hugget i Milles Skov ved den Tiid nogle Hæsje Stænger, som der fra af en ubekjendt bleve borttagne; Hvor hos 6te og 7de Vidner berette begge eensstemmig at ved en Samtale med 7de Vidne ved Høste Tinget 1784 i Anledning denne da paasøgte Hugst i Milles Skov og Tilskyndelse af Vidnet at forliige sig herom med Hoved Citanten  svarede Contra Citanten  hvor fore skulde jeg forliige mig med ham, jeg har ikkun hugget der Toe Tre Kjepper,  og 7de Vidne tilføyer at han sagde at han huggede nogle Kjepper der i Skoven og toeg nogle, samt sagde  skal jeg troe at Capitaine Cappe kand gjøre mig noget der fore?

  Saaledes er her fuldt Beviis om Contra Citantens Tilstaaelse at have hugget Træer i Hoved Citantens Ejendom, bestyrket ved forberørte

 

1786: 103

 

Vidners Forklaring, og endskjønt qvantiteten deraf er ubestemt, maae herved bemærkes deels at den Paagjældendes Beretning fast altiid er meget indskrænket og i de lemfældigste Udtryk for ham selv  og at man efter Tale Bruget i saa Fald gemeenlig nævner numerum certum pro incerto, og deels at Beviiser om slige lønlige Foretagender paa den aabne Mark, som umuelig stedse kand benægtes, ere meget vanskelige og sjelden mueligt fuldstændig at til veje bringe, men da præsumtionen er imod den der er overbeviist slig ulovlig Handling at have foretaget sig saadant oftere af samme Drift, hvorimod hans seenere Benegtelse saalidet kand komme i Betragtning som den anbudne Benegtelses Eed er uantagelig, kand Opretningen saa meget mindre indskrænkes herefter, som ej allene 1te, 2det og 4de Vidners Forklaring virker en vis Formoedning om at saadant af ham er forøvet oftere og i større qvantitet, men Hoved Citanten end og i stæden for den haardere Straf, som Loven fast sætter for slig Mishandling, ikkun har paastaaet over ham Pengemulct og en anseelig Opretning, der kand sætte hans Ejendom i Sikkerhed for slige Angreb i Fremtiiden.

  Derimod har Contra Citanten forgjeves søgt at ville betage 7de Vidne dets Troeværdighed ved at afhøre sin egen Tjeneste Piige  et villig Vidne  om dennes Udsiigende at han og et andet Vidne skulle have faaet 4 Rdlr for at vidne; og da dette aldeeles ikke er blevet beviist  kand samme liigesaaliidet komme i Betragtning som hans Exception imod 1te Vidne, der er liigesaa ubeviist, men røber ikkun en særdeeles Ondskab hos ham  og nærgaaende Beskyldning imod Hoved Citanten, som derfore med Føye har paastaaet ham mulcteret.

  Thi tilfindes Contra Citanten Christopher Larsen Søre Jellestad for paasøgte ulovlige Skov Hugst i Milles Ejendom at udreede til Hoved Citanten Tyve Rigsdaler  samt oprette ham Søgemaalets Omkostning med Tolv Rigsdaler  saa og for hans ulovlige Forhold og skarnagtige procedure at udreede udi mulct til Justits Cassen, Vej Cassen og Sognets Fattig Casse hver Fiire Rigsdaler inden 15 Dage fra Forkyndelsen heraf, under viidere lovlig Adfærd.

 

1786: 103b

 

 

Dernest blev udi Sagen indstævnet af Ole Olsen Sæhle imod Anders Nielsen Helgepladset og Erich Andersen Nedre Fyllingen  og contrastævnet af begge de sidste  saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

  Anledningen til den/n/e ubetydelige verbal injurie Sag er efter Vidnernes Forklaring denne  at til et Bryllop paa Nedre Fyllingen i Naboe Lauget havde Hoved og Contra Citanterne med fleere udlaant endeel Sænge Klæder og Hoved Puuder, som formedelst nogenlunde Liighed med hinanden kom i confusion ved sammes Tilbagebringelse, saa at Contra Citanten Anders Helgepladset bekom  istæden for den eene af sine egne  en gammel og slettere Hoved Puude som han ej vedkjendte sig, og omendskjønt de af 3die, 4de og 5te Vidner omforklarede Omstændigheder gav ham nogenlunde Anledning at troe at den ved Mistagelse kunde være kommet til Hoved Citanten eller hans Hustrue, var det ingen Følge at han directe kunde beskylde hende i denne Henseende.

  Da begge Contra Citanter i April Maaned 1785 selv 5te vare hos Hoved Citanten at affordre den for Anders Helgepladset ombyttede Puude  og Hoved Citantens Hustrue fremviiste sin der fra hjemkomne, uden at A. Helgepladset vedkjendte sig samme men paastoed at hun skulle fremskaffe en anden, der tilhørte ham, sagde Anders Helgepladset tillige til hende  jeg seer Du er en Galileer  dit Maal røber Dig, og derpaa svarede Hoved Citantens Hustrue at A: Helgepladset og de med havende skulle være Tyve og Skjælmere indtil de beviiste at hun havde faaet nogen anden Puude paa Fyllingen end den hun da fremviiste.

  Saaledes er det ikke fra Hoved Citantens Hustrues Siide en directe Tyvs Beskyldning, men ikkun en grov og conditionel Udladelse  refererende sig til den forrige Sigtelse imod hende, som i Henseende Contra Citanten Anders Helgepladset kand liqvideres med hans forrige Ubetænksomhed  og ej anrørte Contra Citanten Erich Nedre Fyllingen naar han ej istemmede samme, uden at man iblant den Simple og grove Almue saa nøye kand veje Plumphed og Ubetænksomhed, i sær i dette Tilfælde, hvor der formedelst Tingenes Liighed hersker saamegen Uvished, der har anleediget dette.

  Thi kjendes hermed og dømmes for Ret  Det fra begge Partier i denne Sag paasøgte bør som dødt og magtesløst ansees uden at komme nogen af dem til Forklejnelse paa goede Navn og Rygte i nogen Maade  og derved friefindes de for hinandens viidere Tiltale herom.

 

1786: 104

 

 

 

Udsættelses Ting for Sartors Skibreede 1786

Dernest blev samme Tiid og Stæd holdt Udsættelses Ting for Sartors Skibreede i Nærværelse af de samme Laugretsmænd,

  hvorved udi Sagen anlagt af Fogden efter Amtets Ordre imod Tjeneste Piigen paa Sunds Præste Gaard  Margaretha Høyer, saaledes for Ret blev kjendt

Dømt og Afsagt

  Saa utilstrækkelig den Grund er, som anføres i Klagerens  Magister Sundes Reqvisition af 16de Decembr: 1784 om Arrest over den tiltalte Tjeneste Piiges Person, saaliidet er og ved de førte eedelige Vidnesbyrd oplyst af de samtlige Klage Poster i de fra hans Siide opgivne Spørsmaale til Vidnerne. At et Menneske i passion og Utaalmoedighed udlader sig med at gjøre en Ulykke, saaledes som 3die og 4de Vidne have forklaret om hende til Klagerens 3die Spørsmaal, uden mindste virkeligt Forsøg eller andet Kjendetegn til at iværksætte det  eller foregaaende kjendelig Ondskabs Gjærning, er ikkun at ansee for en løselig Ubesindighed som ingenlunde udfordrer personlig Arrest eller Friehedens Berøvelse, i sær naar man overvejer Vidnernes Svar  der afviger fra Spørsmaalet og de øvrige Omstændigheder som her efter nærmere berøres.

  Eet egentlige Factum af den Tiltalte, som har givet Anledning her til, bestaaer efter Vidnernes Forklaring til 1te Spørsmaal derudi at hun sam/m/e Dag vilde rejse til Byen for en kort Tiid  efter forhen dertil erholdte Tilladelse af Madame Sunde, som da ej vilde tilstæde det men trak hende tilbage ind i Kjøkkenet, hvilket ej fra Klagerens Siide er blevet imodsagt, saaog at hun efter 3die, 4de og 5te Vidnes Forklaring til 2det Spørsmaal da skulde {have} have bandet bemeldte sin Madmoeder; men foruden at 1te og 5te Vidne i deres seenere efter Klagerens Opkrævende afgivne Forklaring have berettet en ganske riimelig Anledning her til  nemlig at Madamen da havde beskyldt Margaretha for at have staalet en Sølv Skee og en Banco Seddel  og at Piigen der paa forbandede baade den som havde taget samme og sagt det, maatte saadan Adfærd fra Madmoederens Siide ved Haandgemæng med Piigen og nærgaaende Beskyldning imod denne  naturligviis spilde hendes Respect og opbringe Tjenersken til Vreede, der formilder denne Forseelse, hvor til kommer de fleeste Vidners Forklaring til 5te Contra Spørsmaal  at Madamen formedelst slig Omgang i kort Tiid saa ofte har skiftet Tjeneste Piiger.

  Efter saadan Beskaffenhed burde denne Egenraadighed hos Margaretha deels have været corrigeret ved en

 

1786: 104b

 

facil Huus disciplin  og deels ved Formaning af Husbonden som Præst, eller og naar saadant ej kunde frugte  andrages for Dommeren til neste Ting at paakjendes uden Formalitet og Vidløftighed i Følge Forordningen af 9de Aug: 1754  dens 14de §, men da den overgangne personlige Arrest er at ansee som Straf nok for hendes Egenraadighed og Ubesindighed  kjendes hermed og Dømmes for Ret  Tiltalte Margaretha Høyer friefindes for viidere Tiltale og Strafs Liidelse i denne Sag.

 

 

 

Extra Ting for Arne Skibreede 1786

Aar 1786  den 15de Junii  blev i Madame Seehuuses Huus i stoere Sandvigen holdt Extra Ting for Arne Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugrets mænd efter Udsættelse fra sidstl: Som/m/er Ting.

  Hr: Foged Wangensteen i Rette æskede Sagen og fremlagde   1.  Laugdagen af 29de Maji sidstl:.  dernest Amtets Brev den/n/e Sag ang: af 3de d: M:  og Sogne Præsten Hr: Geelmuydens Anmeldelse til Amtet af 7de Martii sidstl:  og endelig skriftlig Deduction i Sagen af Dags dato, hvor til han refererede sig og indloed Sagen Dom.

  Amtets Skrivelse, Anmeldelsen og Deductionen indtages her efter hinanden

  Paagjældende Johannes Espelie blev fra Arresten fremstillet uden Baand og Fængsel  og derhos mødte den for ham beskikkede Defensor  \Lmd/ Johan/n/es Fougstad

  Procurator Spiesmacher mødte for Johannes Olsen Espelie efter Forlangende af hans Broder Daniel Olsen og Svoger Niels Andersen, som maatte forestille at alt hvad Sogne Præsten Hr: Geelmuyden udi det af Hr: Fogden Wangensteen fremlagde Brev til Stiftet har opgivet og andraget imod Johannes Espelie  skal befindes at forholde sig aldeeles urigtig og langt fra ikke fortjene nogen Fidem, uden for saavidt samme kunde støtte sig paa virkelige Facta(?)  Da nu alt det anmeldte skal afbeviises at forholde sig ganske annerledes, saa benegtede Comparenten alt hvad Hr: Fogden Wangensteen udi sin Stævning til Saggivelse har nu ført, ligesom han og med den Grund kand imodsiige alt hvad de fra Fogdens Siide førte Vidner imod Johannes Espelie har udsagt; thi deels provede allene om hvad de har hørt af hans egen Hustrue, deels anlagde og ubetænksom/m/e Ord, deels er de og eenlige i deres Forklaringer saa at alt tilhobe bliver af liiden og ingen Værd. Johan/n/es Espelie tilstaaer vel at der een og anden Gang kand have faldet nogen Ueenighed imellem ham og hans Hustrue Gurie Aads Datter, men han maae

 

1786: 105

 

igjen bekjende at dersom hun med meere Sagtmodighed og Venlighed havde vidst at omgaaes ham, kunde al Ueenighed imellem dem lettelig have været forebygget. Dette {var} er dog langt fra at han bærer her fore noget ukjerligt Sindelav imod hende  men ønsker tvertimod stedse at kunde leve med hende som det sømmer goede Ægtefolk, hvorpaa intet paa hans Siide skal mangle baade for deres eget og deres Børns Vel. Men da han i Anledning af denne Sag paa en ganske ubeføyet og ulovlig Maade samt uden Fornødenhed er ført fra sit Huus under Fængsel og hen kastet i Byens Arrest Huus blant Misdædere, hvorved han nødes at lade sit Huus og Hjem staae for Vejr og Vind og være exponeret yderste ruin, saameget meere da hans Koene i Frugtsom/m/elige Omstændigheder ikke er i Stand at paapasse Huuset, saa forbeholdt han sig lovlig Anke imod denne haarde og ubillige Medfart, men imidlertiid saae sig nødsaget for at forekom/m/e sin og Families totale ruin at forlange sig relaxeret af den ham paalagde personlige Arrest. Dernest maatte Comparenten  for at contra begjægne denne Sag  deels ved fornødne Vidners Indvarsling og deels for at tilvejebringe andre Beviisligheder begjere Sagen udsat til en for Dom/m/eren belejlig Tiid under al fornøden recervation. Endelig bad Comparenten at Dom/m/eren vilde tilspørge nærværende Johannes Espelie om det ikke er hans alvorlige og fulde Forsæt stedse at leve venlig og kjerlig med sin Hustrue  og om han ikke i den Henseende tilgiver hende de Fejl, som kand findes paa hendes Siide og som imellemstunder kand have givet Anledning til Mund kjægling og Striid imellem dem.

  Hr: Fogden henholdt sig til sit forrige og anmærkede ellers derhos at Johannes Espelie  ved at søge sig selv Defensor, da dog en bekjendt duelig og hans Omstændigheder meget nøye bekjendt Mand der til af Øvrigheden er beskikket, røber allene den Frygt som altiid følger en slet Sag  og legger tillige for Dagen at det er ham endnu fremdeeles meere om at gjøre at see de betydelige Midler han har faaet med sin Koene unyttig udelagde til hendes og Børnenes Ruin, end om en sand Forbedring. I Øvrigt maatte Fogden dog beede den befalede Defensors Tilsvar om noget til den indstævntes Faveur kunde fremføre.

  Pr: Spiesmacher erindrede at da Hr: Foged Wangensteens Sætning er urigtig, saa kand den Conclusion han deraf vil gjøre heller ikke blive bedre. Johannes Espelie er ikke persona miserabilis  og fordie man her vil tractere ham criminaliter  er han dog som Sui juris ikke betaget det almindelige

 

1786: 105b

 

Lovens beneficium at forsvare sig paa bedste Maade. Han seer ikke heller at den benævnte Defensor har iagttaget det allermindste til hans Faveur ved de paa Sommer Tinget i denne Sag afhørte Vidner, som formælder at han paa nyt maae have dem indkaldet for at han ikke efter saa uefterrettelige Vidnsbyrd skulle graveres i denne Sag.

  Defensor Lensmand Johan/n/es Fougstad loed tilføre  Efterdie den Anklagede selv erklærede, da jeg forkyndte ham Stævningen  at han ikke skjøttede om min Defension, men skulde nok forsvare sig selv, og desuden paa samme Tiid i min Nærværelse brugte saadanne Udtryk og Opførsel, som ganske stemmede overeens med nafn af Beskyldningerne imod ham, saa hverken kand eller veed jeg at siige noget til hans Forsvar  uden det skulde være dette eeneste at Manden maaskee ikke er ret ved sin Forstand, hvilket overlades den Gunstige Ret selv at dømme om af hans Handlinger.

  Paa Tilspørgende igjentoeg Paagjældende Johannes Espelie den af Procurator Spiesmacher tilførte Declaration fra hans Siide at ville leve kjerlig med sin Koene.

  Pr: Spiesmacher {madte} \maatte/ til Slutning aldeeles benegte hvad Lensmanden Johan/n/es Fougstad imod hans Part har anført, da det i sig selv er ganske urigtig

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Efter Forlangende af den anklagedes Fuldmægtig gives Sagen Anstand til Onsdagen den 26de Julii førstk:  Morgenen Kl: 8  atter her paa Stædet at foretages, som den nærmeste Tiid til de intenderede Vidners Førelse efter andre Embeds Forretninger for Dom/m/er og Actor.

 

 

 

Sommer Tinget for Watswærns Tinglaug 1786

Aar 1786  den 4de Julii  blev paa Tingstædet Bolstadøren holdt Sommer Ting for Watswærns Tinglaug af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd, som her foran ere anførte f: 57. Ved Tinget var tilstæde Hr: Foged Wangensteen.

 

Først blev publiceret de sam/m/e Høy Kongelige Anordninger og Amts Breve  6 i Tallet, som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors Skibreede og her foran f: 68 ere registrerede  med Tillæg

            7.  Et Stik Brev fra Stiftet under 24de Junii 1786 efter en fra Lensmanden i Hierdahls Præstegjeld paa Øvre Tellemarken i Bradsberg Amt undvigt Person ved Navn Ole Torgersen Slettemoen.

 

Nye Sag

Krigs Raad Fleischer imod Simon Aldahlen for Tyverie

Hr: Krigs Raad Fleischer mødte og anmeldte som Sagefalds Ejer efter Amtets Ordre at have til dette Ting med mundtlig Varsel indkaldet Simon Magnesen Aldahlen for begangne ringe Tyverie hos Naboen Hans Aldahlen  at

 

1786: 106

 

liide Dom til Undgjældelse og Søgemaalets Omkostning at erstatte, samt derom at anhøre Vidner.

  Paagjeldende Simon Aldahlen mødte  vedtoeg lovlig Varsel og vedblev sin Tilstaaelse ang: det paasøgte Tyverie i det af Hr: Foged Wangensteen herom afholdte Forhør under 22de Novbr: 1785, som Actor fremlagde og blev ham forelæst  samt her ind tages saa lydende. Han sagde end viider at det ikkun var en ringe portion Høe til een Koe han hver Gang bort stjal hos sin Naboe 2 á 3 Gange, der til sammen neppe udgjorde Toe Skillings Værdie, og det Pund Havre Meel han havde fra taget Naboen  vare ej værd meere end 2 mrk Dansk.

  Lensmanden Biørne Møcheltvedt mødte som Defensor for den Tiltalte efter Amtets Ordre, som han fremlagde og her indtages  saa lydende.

  Derpaa fremkom som

            1te Vidne Jacob Hansen Aldahlen, der aflagde Eed og *og vandt  sidstl: Høst 1785  kort førend Høste Tinget  at have over-kom/m/et Tiltalte Simon Aldahlen ved Natte Tiid i sin Faders Madboe at bortstjæle 1 Bismer Pund Havre Meel og 3 Mark Danske i Sølv Penge, hvilket Gjærningsmanden Simon strax paa fersk Foed ved Paagribelsen tilstoed, at siige Meelet  og leverede det strax tilbage, men Pengene har han først siden tilstaaet paa sam/m/e Tiid at have staalet, og disse Penge er ej endnu siden den Tiid tilbageleveret.

            2det Vidne Aschild Siursen Tøssen aflagde Eed og vandt  sidstl: Høst  kort førinden Tinget  tilligemed Ole Andersen Tøssen af Hans Aldahlen at være kaldet tilstæde for \at/ være Vidner om det Tyverie hos ham, hvor udi Simon Aldahlen der paa frisk Gjærning var befunden, og anhørte da Simons Tilstaaelse at have staalet saavel et Bismer Pund Havre Meel, det han da i Vidnets Paasyn tilbageleverede Ejeren Hans Aldahlen  \som/ og 3 M/ark Dansk i Penge, der ej blev tilbageleveret. og Vidnet ansaae dette Pund Havre Meel paa den Tiid at være værd 2 mrk Danske

            3die Vidne Ole Andersen Tøssen aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med 2det Vidne.

  Defensor Lensmand Biørne Møcheltvedt forestillede at den Tiltalte i de meest klammer fulde Omstændigheder af Nød og Trang og Tøvagtighed har begaaet dette saa ubetydelige ringe Tyverie  hvor fore han ville ansøge Benaadning hos høy Øvrighed, da den bestaalne Hans Aldahlen ej over ham æsker nogen Straf {over ham} der fore, og den Tiltalte forsikrede med Vemoedighed her efter at forbedre sig  og ej at ville begaae saadant oftere.

  Derpaa fremkom

            Bestaalne Hans Johannesen Aldahlen  der beedigede modvillig Fravendelse af dette Pund Havre Meel og 3 mrk Danske i Penge, hvoraf Simon har tilbagelevert det første men ikke det sidste, og i Øvrigt tilkjendegav han at

 

1786: 106b

 

han for sin Deel ingen Straf forlanger over Gjærningsmanden Simon Aldahlen, men heller skulle ønske at Naade maatte gaae for Ret

  Actor fremlagde Stiftets Ordre til den/n/e Action af 27de Maji d: A:  saavelsom Sogne Præstens Attest af 1te d: M:, som her efter hinanden indtages, og sagde i Anledning af Parternes declaration her fore Retten, begjerede han at Sag[en] maatte beroe til Høste Tinget  og en Gjenpart af det passerede maae meddeeles  for derefter at indhente Stiftets nærmere Ordre om Sag paa denne Maade maatte ophæves eller ikke

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Efter Actors Forlangende beroer Sagen til neste Ting

 

Nye Sag

Etats Raad Fleischer imod Niels Knudsen Horvey

Hr: Krigs Raad Fleischer mødte for hans Fader Hr: Etats Raad Fleischer og fremlagde skriftlig Stævning imod Niels Knudsen Horvey af 17de Maji 1786 med paategnet Forkyndelse  saavelsom Opsiigelsen af foregaaende 3de Febr: med paategnet Forkyndelse, der begge efter hinanden her indtages saa lydende

  Indstævnte Niels Knudsen Horvey mødte  vedtoeg Varselen og Gjælden, og da han har Løfte om andet Penge Laan i stæden til Slutningen af den/n/e Maaned  maatte han  for at rette for sig  i Mindelighed  begjere Anstand i Sagen til neste Ting, hvorimod Hr: Krigs Raaden ej havde noget at indvende, men frem lagde in copia den omhandlede Obl:, hvortil han tillige anviiste Originalen, der her indtages.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Den forlangte Anstand bevilges til neste Ting

 

Nye Sag

Amund Olsen Groue imod Joen Larsen Mæstad

Amund Olsen Groue mødte og fremlagde en skriftlig Stævning imod Joen Larsen Mæstad af 12te Junii d: A: med paategnet Forkyndelse saalydende.

  Lensmanden Biørne Brynildsen Møcheltvedt mødte som Frende af indstævnte Joen Larsen Mæstad og protesterede imod den i rette lagde Stævning for saavidt den indeholder 2de Sigtelser: den eene ang: et Kjøb  og den anden ang: Skjælds ord, og Citanten som staaende Soldat ved Hr: Capitaine Brandts Compagnie  og Contra Citanten som Landværn ved sam/m/e Compagnie, altsaae maae den eene Sag ang: Navn og Rygte henviises til Krigs Retten, den øvrige ang: Kjøb og Salg vilde den respective Ret antage hos Dommeren at anhøre stævnte og ustævnte Vidner  samt derom at liide Dom efter Sagens Beskaffenhed  samt Proces-

 

1786: 107

 

sens Omkostning at erstatte   tilkjende gav han at ind stævnte Joen Larsen Mæstad til dette Ting har contra stævnt Hoved Citanten Amund Olsen Groue med mundtlig Varsel.

  Hoved Citanten tilstoed at Contra Varselen er ham forkyndt for 3 Uger siden.

  Hoved Citanten protesterede imod at Lensmanden Biørne Møcheltvedt maatte admitteres at gaae i Rette for Contra Citanten  med mindre han beviislig kand godtgjøre det foregivne Slægtskab med denne. Lensmanden gav tilkjende at da han ej var formoedende saadan exception  havde han ej nu ved Haanden Beviis om sit Slægtskab med Contra Citanten, men forbandt sig til neste Ting enten at tilveje bringe samme eller Amtets Bevilling til at føre Sagen.

  Hoved Citanten formeente at hvad Biørne Møcheltvedt for Contra Citanten har ladet tilføre ej kand komme i Betragtning som fremført af en uvedkom/m/ende Person

  Contra Citanten, som nu tillige selv var tilstæde, igjentoeg den af Lensmanden Biørne Møcheltvedt paa hans Vegne skeede Tilførsel saavel af exceptionen, som den mundtlige Contra Stævning.

  Derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

  Endskjønt den paastævnte verbal injurie ikke saa liige henhører under Krigs Rettens Paakjendelse, med mindre der fore paastaaes Ærerørig Straf, der ej andnu er skeet  indeholder den fremlagde Stævning tvende Sigtelser  baade om at slutte Kjøb og verbal injurie, der ikke kand antages under et Søgemaal, men bliver at Separere til 2 Sager, hvor af ikkun den eene angaaende Hæste Kjøbet, som tillige er contrastævnet, er for det første bliver at behandle.

 

  Hoved Citanten exciperede end viidere imod for kort Varsel efter Contra Stævningen

  Amund Olsen Groue frafaldt for det første den Deel af Stævningen om de Ærerørige Ord indtil han nærmere kand faae samme paasøgt  og anmeldte med mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet til Vidnes byrds Aflæg i denne Sag {Hel} Helge og Berge Styve, der tillige er paategnet paa Stævningen, og forbeholdt sig ellers til nestk: Høste Ting for dette Ting Laug at fremstille som godvillig mødende Vidner Mons Hierne, Ole Aschildsen Reine, Størch Olsen Grevle, Ole Siursen Hundve og Steffen Bergshougen  alle af Wangens Tinglaug  til lovskikket Tings Vidne og Beviis herom  og fremstillede nu godvillig mødende som

 

1786: 107b

 

            1te Vidne Ole Nielsen Sundve af Wangens Tinglaug, der aflagde Eed \og vandt/ at paa en Rejse til Byen i Februarii Maaned dette Aar hørte Vidnet der saavel af Hoved som Contra Citanten at de havde bort byttet en dem tilfallen hver for sin halve Deel tilhørende barket Hæst med en ustævnt 3die Mand her i Ting lauget, hvorfore de hjembragte den/n/e Hæst her til Bolstadøren for at udlevere sam/m/e imod den tilbyttede Hoppe eller Øg, i hvilken de siden skulle vedblive Fællesskabet at eje hver sin halve Deel, men da den/n/e Hæst var ankommet til Bolstadøren blev dette Bytte ej fuldført af den ustævnte Mand, og \da/ Hoved Citanten havde taget {Bidsele} *taget Sæle Tøyet af Hæsten og ville lægge et Bidsel paa Hæsten  kom Contra Citanten til og vilde have der paa et andet bedre Bidsel, som Amund da tillige havde i Haanden men vegrede sig for at levere dertil, der paa droeges begge Parter om dette Bidsel  og Contra Citanten fik fra Hoved Citanten det andet Bidsel, lagde det paa Hæsten og førte den ind i Stalden.

  Hoved Citanten begjerede Vidnet tilspurgt om han ikke tilbød Contra Citanten at fare til den ustævnte 3die Mand   som havde tilbyttet sig den/n/e Hæst  for at tilbyde denne om han vilde staae ved Byttet eller ej?  Vidnet svarede her til nej  han hørte det ikke, men Hoved Citanten udloed sig med at hvis denne Tredie Mand ej stoed ved Byttet  ville han ej meere holde Part i den/n/e Hæst

  Hoved Citanten begjerede Vidnet end viidere tilspurgt om han  Hoved Citanten  var fornøyet med at Contra Citanten Joen fik det andet Bidsel?  Vidnet refererede sig til sin forrige Forklaring at de droeges om dette Bidsel  men bemærkede ikke om Hoved Citanten slog Bidselet eller *Contranten (Contra Citanten) rev ham det fra.

 Hoved Citanten begjerede Vidnet tilspurgt om Contra Citanten toeg Hæsten  eller Hoved Citanten leverede ham den?  Vidnet svarede hertil  det kan han ej med Vished siige, de droeges allene om Bidselet men ikke om Hæsten  og Contra Citanten førte den i Stalden uden at Hoved Citanten derover tilkjendegav ringeste Uvillighed  eller forlangede den tilbage derfra.

  Hoved Citanten begjerede Laugdag for de udeblevne Vidner Berge og Helge Styve

  Contra Citanten fremstillede derpaa som

            1te Vidne Ole Larsen Evanger, der aflagde Eed og vandt at sam/m/e Dag den/n/e omhandlede Hæst var kommet til Bolstadøren  brugte begge Parter den om Aftenen til Vidnets Boelig paa Evanger  og efter at de havde trettet om

 

1786: 108

 

denne Hæst nogen Tiid, sagde Contra Citanten til Hoved Citanten  jeg seer der bliver Tab paa den/n/e Hæst, og der fore tilbød Hoved Citanten enten at give eller tage 8 Rdlr for den halve Deel deri  og at een af dem saaledes maatte løse den anden ud

            2det Vidne Lars Olsen Qvale af Wangens Ting laug aflagde Eed og vandt i et og alt eensstemmig med nest foran førte 1te Vidne Ole Evanger

            3die Vidne Ole Siursen Axelberg, i hvis Stæd Knud Horvey nedsatte sig som Laugretsmand, aflagde Eed og vandt i alt eensstem/m/ig med nest forrige 2de Vidner.

  Contra Citanten indloed Sagen Dom med Paastand at Hoved Citanten maae tilpligtes enten at udløse eller lade sig udløse af Fællesskabet i den omhandlede Hæst for 8 Rdlr  og at erstatte ham Søgemaalets Omkostning med 5 Rdlr

  De brugte Kaldsmænd  Lensmand Biørne Møcheltvedt og Joen Qvileqval afhjemlede Hoved stævningens Forkyndelse for de udeblevne Vidner liige efter deres Paategning  med Tilføyende at de ikkun havde forelæst Helge og Berge Styve Stævningen uden at kalde dem til Vidnes byrds Aflæg under Falsmaals Straf, det de bekræftede med Eed.

  Derpaa blev af Dom/m/eren

Eragtet

  Da Kaldsmændenes eedelige Afhjemling melder at de udeblevne Vidner ej ere kaldede til Vidnesbyrds Aflæg under Falsmaal  men blot forelæst den i rette lagde Stævning, som ej indeholder denne clausul og ikke eengang nogen Indkaldelse til Vidnerne, kand den paastaaede Forelæggelse ej finde Stæd, men Sagen gives Anstand til nestk: Høste Ting for dette Tinglaug i Anledning Hoved Citantens Tilførsel.

 

Da ingen havde viidere at føre i rette  beroer Tinget til i Morgen.

 

Dagen Nestefter  den 5te Julii  vedvarede Tinget med samme Laugrets mænd.

 

Nye Sag.

Fogden Wangensteen imod Isach Bolstadøren

Hr: Wangensteen tilkjendegav at han til dette Ting med skriftlig Varsel af 7de Junii sidstl: havde indkaldet Isach Tronsen Bolstadøren for 2den Gang begaaet Lejermaal i Ægteskab  saavelsom den sidste af ham besvangrede Torond Siurs Dotter Store Ringem  Beviis at anhøre og Dom at liide  nemlig efter Stævningens Formeld, som blev fremlagt, og hvorefter Actor begjerede de indstævnte paaraabt og forhørt, men for saavidt de ikke møder  Stævningen afhjemlet.

  Bemeldte Stævning indtages her med paategnet Forkyndelse

  *Paagjælden Isach Bolstadøren mødte, vedtoeg Varselen og tilstoed nu 2den Gang i Ægteskab at have begaaet Lejermaal, hvoraf dette sidste med *med Torond Siurs Dotter Store Ringhem, og det forrige med et andet Qvinde Men/n/eske skeede omtrent for 7 Aar siden, imedens at han stoed i Tjeneste som

 

1786: 108b

 

Soldat ved det Wossiske Hr: Capitaine von Brandts Compagnie og det 2det Bergenhuusiske Regiment

  Det indstævnte Qvinde Menneske Torrond Siurs Dotter mødte ej efter Paaraab, og Forkyndelsen for hende blev eedelig afhjemlet af de brugte Kaldsmænd efter deres Paategning paa Stævningen.

  Actor begjerede Laug dag for hende til neste Ting  og Sagen til den Tiid udsat.

  af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Lovlig ind stævnte Torrond Siurs Dotter Store Ringhem gives Laug Dag til neste Høste Ting for dette Tinglaug at møde og til Sagen at svare.

 

Dernest blev publiceret

            1.  Et Bygsel Brev af Niels Monsen Waage til Johannes Johannesen paa 1 Pd: 3 M/ark Smør i G:den Stamnæs  No: 1, forhen brugt af Johan/n/es Johan/n/esen den ældre, datr: 28de Martii 1785  med Revers.

            2.  Et Vilkors Brev af Johannes Johannesen Stamnæs den yngre til hans Sviger Moeder Syneve Knuds Datter paa aarlige Leve Kor af dette Brug i Stamnæs  No: 1, datr: 4de Julii 1786  og indført i Skjøde Bogen f:

            3.  Et {Vilkors} \Deele/ Brev efter Johannes Hansen Stamnæs af 4de Julii 1786, hvorved 11 ¼ M/ark Smørs Leje i i Stamnæs  No: 1  blev udlagt Sterbboe Enken Karie Johan/n/es Datter Stamnæs,  indført i Sk: Bogen f: 728

            4.  Et Bygsel Brev af Lensmanden Johannes Fougstad som Forvalter af Haugs Præste Boels Gods  til Knud Aschildsen Wiig paa ½ Løb Smørs Leje i G:den Wiig  No: 2, af hans Fader Aschild Knudsens Brug  imod at svare til denne saalænge han lever aarlige Leve Kor 2  Toe  Tønder Korn og Føde til 1 Koe og 3 Smaler, datr: 24de April 1786  med Revers

            5.  En Ditto af Ditto til Ole Aschildsen paa ½ Løb Smør i Wiig  No: 2  af sam/m/e Brug  imod at svare liige aarlige Leve Kor til Faderen Aschild Knudsen Wiig, datr: 24de April 1786  med Revers

            6.  Et Skjøde fra Enken Anne Lars Dotter Strømme med fleere til Johannes Jonsen paa ½ Løb Smør i G:den Strøm/m/e  No: 4  indbegreben hans egen Arvelod deri, det solgte for 69 Rdlr 4 mrk 8 s, datr: 5te Julii 1786  indført i Skjøde Bogen f: 729.

            7.  En Obl: af Johan/n/es Jonsen Strømme til Broderen Ole Jonsen paa 34 Rdlr  og Søsteren Marithe Jons Dotter 26 Rdlr  \tils: 50 rd/  med 1te Pante Ret i 18 M/ark Smør i Strøm/m/e  No: 4, datr: 4de Julii 1786  indført i Pante Bogen f: 729.

            8.  Et Vilkors Brev af Johan/n/es Jonsen Strøm/m/e til Stedmoederen Anne Lars Dotter paa aarlige Leve Kor af ½ Løb Smør i G:den Strømme  No: 4, datr: 4de Julii 1786  og indført i Skjøde Bogen f: 730

            9.  En Obl: af Mons Helgesen Furrenæs til Lensmand Johannes Andersen Fougstad  stoer 50 Rdlr  med 1te Pante Ret i 15 M/ark Smørs Leje i G:den Furrenæs  No: 8, datr: 28de Martii 1786  og indført i P: B: f: 727

            10.  Et Bygsel Brev af Stift Provsten Doctor Mossin til Ole Hansen paa 1 Pd: 9 M/ark Smørs Leje i G:den Aldahlen  No: 11, forhen brugt af Simon Magnesen, imod at svare denne og Hustrue saalænge {een af} de{m} lever i aarlige Leve Kor 1 Tønde Korn og Føde for 2 Kjør, og til Hustruen Føde for 1 Koe og 2 Smaler og 1 Tønde Korn  samt frit Huus for dem begge, datr: 2den Januarii 1786  med Revers  og her for betalt til Manufactur Huuset i Bergen 1 mrk

 

1786: 109

 

            11.  Et Skjøde af Knud Knudsen Øfstedahlen til Knud Olsen Horvey paa 9 M/ark Smør i Horvey  2det Tuun  No: 19  og Over Bygsel til 3 M/ark  for 50 Rdlr, datr: 5te Julii 1786  og indført i Skjøde Bogen f: 730.

            12.  En Obl: af Knud Olsen Horvey til Knud Jacobsen Træfald  stoer 80 Rdlr  med 1te Pante Ret i 18 M/ark Smør i Horvey  2det Tuun  No: 19  og Overbygsel til 6 M/ark Smør, datr: 5te Julii 1786,  indført i Pante Bogen f: 730.

            13.  Et Skjøde af Niels Aschildsen Brechuus med fleere til Niels Larsen paa ½ Løb Smør i G:den Brechuus  No: 34, indbegreben hans egen Arve Part deri, det solgte for 79 Rdlr 3 mrk 12 s, datr: 4de Julii 1786  og indført i Skjøde Bogen f: 726.

            14.  Et Mage Skjøde imellem Niels Larsen Brechuus og Ole Johannesen Bolstad af 4de Julii 1786, hvorved den første imod Mellemlæg 200 Rdlr tilbytter sig 1 Løb 22 M/ark Smør i Gaarden Bolstad  No: 72, og den sidste tilligemed dette Mellemlæg erholder ½ Løb Smør i G:den Brechuus  No: 34,  indført i *Pante Bogen f: 727.

            15.  En Obl: af Ole Johannesen Brechuus til Amund Siøvatsen Kallestad paa 129 Rdlr  og Jørgen Isachsen Berven paa 70 Rdlr; til sammen 199 Rdlr  med 1te Pante Ret i ½ Løb Smør i G:den Brechuus  No: 34, datr: 4de Julii 1786  indført i P: B: f: 727

            16.  Et Skjøde af Niels Larsen Bolstad til Niels Aschildsen paa 1 Pd: 23 M/ark Smør i G:den Bolstad  No: 72, hvis rette Landskyld efter Matriculen og Fogdens Paategning skal være 1 Pd: 17 M/ark S:r  for 200 Rdlr, datr: 4de Julii 1786,  indført i Skjøde Bogen f: 728.

            17.  En Obl: af Niels Aschildsen Bolstad til Jørgen Isachsen Berven  stoer 109 Rdlr  med 1te Pante Ret i 1 Pd: 23 M/ark Smør i G:den Bolstad  No: 72, datr: 4de Julii 1786  og indført i P: B: f: 178.

            18.  En Obl: af Niels Larsen Bolstad til Jørgen Isachsen Berven  stoer 70 Rdlr  med 1te Pante Ret i 1 Pd: 23 M/ark Smør i G:den Bolstad  No: 72,  datr: 4de Julii 1786  og indført i Pante Bogen f: 729

            19.  Aflyst en Obl: af Ole Johannesen Bolstad til Amund Kallestad og Isach Berven  stoer 400 Rdlr  med 1te Pante Ret i 1 Løb 22 M/ark Smør i Bolstad  No: 72, datr: 4de Novembr: 1785 og tingl: neste Dag, der nu er indfriet efter begge Creditorers paategnede Qvitering uden dato

            20.  Tingl: et Afkald af Anders Larsen til Lars Helgesen Aarhuus  No: 35, for hans Arv 45 Rdlr 2 mrk 15 s  tilfalden ved Skifte paa Aarhuus af 2den Aug: 1764, datr: 4de Julii 1786 og indf: i Sk: B: f: 726.

            21.  Et Skifte Brev efter Jacob Jonsen Wæhle, sluttet 9de Junii 1786, hvorved i en Flom Saug paa Wæhle  No: 65, vurderet for 36 Rdlr  blev udlagt 18 Rdlr til Enken Elisabeth Aschilds Dotter  og 6 Rdlr til hver af de 3 Sønner Joen, Helge og Aschild Jacobs Sønner.

            22.  En Afskrivelse for 50 Rdlr af 7de Decembr: 1778  tegnet af Creditor Hr: Etats Raad Fleischer paa den originale Obl: til ham udgivet af Isach Tronsen Bolstadøren under 10de Novembr: 1772 og tingl: 3de Julii 1773  stoer 400 Rdlr  hvor af den resterende Capital ikkun er 350 Rdlr

 

Hr: Foged Wangensteen begjerede Almuen tilspurgt i Anledning Antegnelserne i 1784 Aars Regnskab  om Peder Nielsen Øye paa Gaarden Øye  No: 84  har igjen opbygget de afbrendte Huuse i Følge den Kongel: Resolution af 16de Octobr: 1776, hvortil den nærværende

 

1786: 109b

 

Almue  og deriblant Ole Brechuus og Knud Horvey  svarede joe.

  Dernest fremlagde han til Bielag ved Skatte Regnskabet

            1.  Af- og Til-gangs Liste i Vej Mandtallet for Aaret 1785, der inden Retten blev oplæst og uimodsagt, hvorved var tilstæde Endre Rongen og Knud Træfald

            2.  Odels Mandtallet for Aaret 1785, der inden Retten blev oplæst  og dertil forklaret af den nærværende Almue, hvoriblant Niels Horvey og Iver Førre  at de deri benævnte selv beboe og bruge de for dem anførte Jorde Parter.

            3.  Fortegnelse over de ubetalt henstaaende Høy Kongelige ordinaire Skatter for 1te termin d: A:  af Beløb 167 Rdlr 6 s, der inden Retten blev bekjendtgjort, uden at herimod skeede nogen Indsiigelse.

 

Efter 3 Udraab havde ingen viidere at udrette ved Tinget  og derfore blev sam/m/e sluttet og ophævet.

 

 

 

Extra Ting for Arne Skibreede 1786

Aar 1786  den 26de Julii  blev i Madame Seehuuses Huus i stoere Sandvigen holdt Extra Ret for Arne Skibreede af Sorenskriveren i Nærværelse af de tilnævnte 8 Laugretsmænd  efter Udsættelse fra den 15de Junii sidstl:

  Hr: Foged Wangensteen i Rette æskede Sagen og refererede sig til den ved sidstl: Session skeede I rette sættelse.

  Procurator Spiesmacher mødte for Johannes Olsen Espelie og tilkjende gav at da denne hans Part siden sidste Rettes Session under 21de passato for Hr: Foged Wangensteen ved Reqvisition imod fyldestgjørende Caution har paastaaet sig relaxeret fra den ham ulovlig paalagde personlige Arrest; Comparentens Clientes Hustrue desuden og tillige hos Hr: Fogden har forlanget det sam/m/e  og han dog har behaget uden al Grund at negte saadan Relaxation, saa har Sagen derved taget saadan Vending at den til i Dag fast satte Tiid ikke har været tilstrækkelig til at faae paastævnt og oplyst hvad der i alle Henseender udfordres til Johannes Espelies Forsvar. Comparenten maatte derfore begjere den/n/e Sags Anstand til en for Dommeren belejlig Tiid for contra at begjegne Sagen  og til den Ende anviisede nu i Retten Johannes Espelies afferdigede Contra Stævning, paa hvilken han begjerede Dommerens behagelige Paategning til Sagens Foretagelse  paa det alle i Stævningen benævnte Personer derefter lovlig kunde blive ind varslet, imidlertiid forbeholdt han sig Johannes Espelies viidere lovlige Forsvar.

  Fogden anmærkede at det riimeligviis fra Sagens sidste Session indtil nu havde været Tiid nok til at faae

 

1786: 110

 

Contra Stævning udstæd, naar man allene havde vildet undgaae overflødige og unyttige Vidløftigheder, som dog i sin Tiid fornemmelig vil falde de Paagjældende selv til Byrde og Omkostning. {Da} Hvad den omhandlede Relaxation betræffer, da refererede Fogden sig til hans Svar paa den derom indkomne Reqvisition ophold for nærværende Tiid viidere Besvarelse ufornøden, beklagede ellers at den Paagjældende selv ved unyttige Omsvøb gjør Sagen liigesaa langvarig som bekostelig, og paa det at saadant ikke længere uden Nødvendighed skulde finde Fremgang  ventede og paastoed Actor den Paagjældende og hans antagne Fuldmægtig paalagt til neste Session at befordre Sagen til Endskab.

  Paagjeldende Johannes Espelie var selv nu tilstæde uden Baand og Fængsel fra Arresten hidbragt.

  Pr: Spiesmacher holdt denne Sinde ufornøden at svare noget paa Hr: Fogdens tilførte, men refererede sig til sit forrige.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Formedelst Høe Aanden, som ikke tillader Laugrettet og de indstævnende Vidner førinden at møde, gives Sagvolderen den forlangte Anstand til Onsdagen den 30te Augusti førstk:  Formiddag Kl: 9, til hvilken Tiid Laugrettet igjen her paa Stædet haver at møde uden anden Varsel, og paaligger det Sagvolderen  saa snart skee kand  at befordre Sagen til Endskab, da Udsættelser ikke kand accorderes uden vigtig Aarsag.

 

 

 

Extra Ret for Watswærns Tinglaug [1786]

Aar 1786  den 16de Augusti  blev af Sorenskriveren holdt Extra Ret i hans iboende Huus i Bergen i Nærværelse af de Bergens Byeting tilnævnte 8 Laugretsmænd som her foran f: 65 ere anførte

  Actor fremlagde Stiftets P: M: af 22de f: M:  tilligemed det derved fulgte Brev fra Hr: Oberste von Hageman som Chef for det 2det Smaalænske Infanterie Regiment  saavelsom Stiftets P: M: af 12te d: M:  og Hr: Justits [….]? Knophs vedfulgte P: M: af 8de ejusdem, hvornest Actor paastoed at da Delinqventen Hans Olsen Dolven fuldkommen er overbeviist  deels ved hans egen Tilstaaelse og deels ved de fra Actors Siide fremlagde Dom/m/e og andre data  at Delinqventen i Følge Lovens 6te B: 17de Cap:  og Forordningen af 27de Apr: 1771  bliver henfunden til Fæstnings Arbejde paa Livs

 

1786: 110b

 

Tiid  efter at være kagstrøgen og given Tyvs Mærke paa sin Pande. Hvad Aad Pedersen Horvigen angaaer, da indstillede Actor hans Forseelse afsonet ved en arbitraire Straf, saasom at udreede mulcter efter hans ringe Vilkor til Vej Cassen eller Wosse Sogns Fattig Casse, hvorved sagen saaledes til Dom blev indladt.

  De fremlagde Bielag indtages her efter hinanden

  Procurator Spiesmacher som Defensor for de i den/n/e Sag actionerede 2de Personer, har erfaret at sam/m/e er blevet saa usædvanlig vidløftig at det nu ikke er ham mueligt at igjennemløbe alt det fra Actors Siide fremlagde, Thi maatte Comparenten begjere sig et Par Dages Anstand om det falder Dom/m/eren belejlig  og at han imidlertiid maatte udlevere Sagens Documenter, da han belovede at fremkomme med sin Defension og slutte [Sagen]? fra sin Siide.

  Delinqventen Hans Olsen var tillige tilstæde uden Baand og Fængsel.

  Af Dom/m/eren blev

Eragtet

  Den forlangte Anstand bevilges til den 19de hujus førstk:  Eftermiddag Kl: 2. og Defensor blev nu tilleveret alle de fremlagde Documenter.

 

Den 19de Augusti blev Retten atter sam/m/estæds sat i Nærværelse af de sam/m/e Laugretsmænd.

  Procurator Spiesmacher mødte og tilbageleverede de ham udlaante Papiirer  og dernest ind leverede han sit skriftlige Indlæg af Dags dato, hvor efter han sluttede Sagen fra sin Siide.

  Arrestanten blev fremstillet uden Baand og Fængsel og anhørte det frem lagde Indlæg af Procurator Spiesmacher  som blev ham forelæst og her indtages saa lydende

  Actor refererede til sin Procedure, der er overeensstem/m/ende med de data, der gives om Hans Olsen  og en Person som Delinqventen, der har brudt sin Eed og Pligt, ved at desertere af Hans May:ts Tjeneste, og i hvilken Henseende der er gaaet Dom over ham  hans Navn slaaet paa Galgen, siden dømt for stoert Tyverie  derefter brudt ud af Fængsel, atter igjen begaaet stoert Tyverie med viidere  fortjener vist den I rettesættelse som Actor haver nedlagt, for Resten meener Comparenten at der ej anden Vidløftighed er brugt fra hans Siide end nødvendig har været og hvorved

 

1786: 111

 

dog ere udkom/m/et noget, sær hvilken Person Delinqventen egentlig var. At I rette sættelsen ellers ikke harmonerer med Defensors Lav Indsigt  og at han synes at Krigs Raad Fleischer eller Fuldmægtig ej saa tilstrækkelig som Defensor troer var nødvendig, overlader Comparenten til Retten at skjønne om  samt om Defensor fortjener Palmer for sin Defension

  Defensor, som holdt ufornøden at svare noget paa Actors tilførte  refererede sig til sit indgivne.

  Da ingen af de tilstædeværende havde viidere at tilføre  optages Sagen.

 

Den 21de Augusti blev Retten igjen sam/m/estæds sat i Nærværelse af de sam/m/e 8 Laugretsmænd  og mødte da tilstæde Actor Procurator Geelmuyden og Defensor Procurator Spiesmacher, saa blev og fremstillet uden Baand og Fængsel Arrestanten Hans Olsen.

  I Anledning at Dom/m/eren ved Acternes Revision har befunden af det frem lagde Krigs Forhør at Arrestanten  førinden Desertionen fra det 2det Smaalændske Regiment  og som Anledning dertil var mistænkt for at have begaaet stoert Tyverie hos Christen Sax i Laurvig  fandt Dom/m/eren fornøden at ind hente hans Forklaring herom.

  Arrestanten Hans Olsen negtede paa Tilspørgende at have begaaet dette Tyverie hos Sax i Laurvig  og for det forrige ringe Tyverie Forhøret ommelder  har han udstaaet den tilkjendte Straf af Spids Roed.

  Og da ingen af de nærværende havde viidere at tilføre  optages Sagen til Dom.

 

Aar 1786  den 28de Augusti  blev \Extra/ Retten atter sammestæds fremholden af Sorenskriveren med samme Laugretsmænd, hvor der udi denne Sag af Dommer og Meddomsmænd saaledes eensstemmig for Ret blev kjendt

Dømt og Afsagt

  Ikke førend man derom havde ved Haanden Beviis og andre tydelige criteria, har Delinqventen, som ved Paagribelsen efter det sidste Tyverie, gav sig Navn af Johannes Anders Nielsen, tilstaaet inden Retten den 16de Januarii d: A: at være den af Stavanger Byes Fængsel den 18de Septembr: 1785 udbrudte og undvigte Person Hans Olsen, som der var indsat formedelst et paa Gaarden Luuren under Jederne Jurisdiction og Stavanger Amt begaaet stoert Tyverie

 

1786: 111b

 

og derfore overgaaet Byetings Dom den 2de Augusti 1785, der ej til Laugtinget er blevet forfulgt formedelst hans saa hastig paafulgte Undviigelse efter Laugmandens fremlagde Skrivelse af 8de d: M:, hvilket tillige er oplyst ved afhørte eedelig Forklaring af de fra Stavanger hid komne 3 Vidner, der kjendte ham, og hoshæftede derom i Stavanger afholdte Politie Forhør af 19de Septembr: 1785  og forbenævnte Doms Act.

  Siden har han ligeledis  i Anledning de Svar, den indhentede Præste Attest dertil gav, og de seenere opgivne hos ham befundne personlige Kjendetegn  tilstaaet her inden Retten den 8de Junii d: A: at være den fra det 2det Smaalændske Regiment og Major von Grønvolds Compagnie i Junii Maaned 1783 deserterede Soldat Hans Olsen Nordre Dolven, som tilforn efter Krigs Rettes Dom af 14de Januarii s: A: for Tyverie var revset ved at gaae 8 Gange Spids-roed imellem 300 Mand  og tillige er beskyldt for Indbrud og Tyverie hos Christen Sax i Laurvig, der skal have anleediget hans Undviigelse  der skeede de nest følgende Dage, hvorfore hans Navn har været slaget paa Galgen efter den fremlagde Krigs Rets Dom og derpaa fulgte Høy Kongel: Resolution.

  Dette paasigtede Tyverie hos Sax har han siden negtet at have begaaet, hvor fore han ej kand undgjælde i Mangel af Beviis, og endskjønt Krigs Rets Acten ej bestemt melder om det forrige Tyverie var stoert eller liidet, maae man dog af det brugte Udtryk revses, der bemærkes Straf for en ringe Forbrydelse, saavelsom af den tilkjendte ringe Straf slutte at det har været ringe Tyverie, da den for stoert Tyverie anordnede Straf havde gjort ham udygtig at vedblive Tjenesten som Soldat, og finder det betænkeligt at opholde Sagens Paakjendelse længere efter nærmere Oplysning herom, imedens at Delinqventen hensidder publico til Byrde og ingen større Straf er anordnet for Tyverie end den han allereede herved har paadraget sig.

  Fremdeeles har han og bekjendt her inden Retten den 16de Januarii d: A: at han ved Undvigelsen fra Stavanger toeg der en Baad med Aarer, hvis Ejer var ham ubekjendt  hvilken han siden efterloed paa Neerstrand, hvor den efter saa langt Mellem rum riimeligen ej kand findes  og derfore ej nærmere er blevet eftersøgt og taxeret, og om det seeneste Tyverie, hvorfore

 

1786: 112

 

han her egentlig tiltales, har Delinqventen frivillig bekjendt her inden Retten den 8de Februarii d: A:  saavelsom ved det præliminaire Forhør af 14de Novembr: 1785  at han i Octobr: Maaned 1785 ved Natte Tiid bortstjal hos Halsteen Stamnæsleiren 15 Rdlr i Penge i hans Boe eller Stabur af en der beroende Kiste, som efter Ejermandens Forklaring loed til at være opbrudt med en Kniv, hvoraf den bestaalne siden er tilbagelevert 9 Rdlr 4 mrk 12 s  en Klædes Kjole og 2 gamle Skjorter, hvormed han ansaae denne indemniseret, og dette tilstoed Delinqventen faa Dage derefter paa Bolstadøren, saasnart han der fore blev beskyldt, hvilket er bekræftet ved bemeldte Ejermands *Beeedigelse om modvillig Fravendelse af 17 Rdlr paa den Tiid  og de om Delinqventens første Bekjendelse heraf førte Vidner.

  Derhos er og Huusmanden Aad Pedersen Horvigen tiltalt som Medhjelper og deelagtig i dette sidste Tyverie  og derom bestaaer Beviiset i hans egen Tilstaaelse at han fra Bolstadøren roede Delinqventen til Stamnæsleiren, hvor Tyveriet af den sidste blev begaaet, og med denne opholdt sig Dagen over i Skjul i Høe laden sammestæds, under Paaskud fra Tyvens Siide at denne skulle have til gode og fordre hos Piigen sammestæds 15 Rdlr, som hændes Husbonde ej maatte viide af, dernest og i Tyvens Sigtelse af ham at være forført hertil; Men saaliidet som et Ære løst Menneskes Paasagn kunde fælde ham, saa aldeeles bort falder dette tillige formedelst Tyvs Delinqventens seenere \Bekjendelse/  der tilbagekaldet hans forrige herom som ganske urigtig  og vedtager derimod Sandheden af Aad Pedersens Udsiigende  med tilføyet Beretning ikkun at have betalt Aad her fore 14 Skilling, en saare ringe Betaling der synes at udelukke Mistanke imod denne om Betingelse til utilladelig Tjeneste og Medviidenhed i Tyveriet. Ikke desmindre maatte dog slig skjult og lønlig Omgang virke Mistroe hos ham og bevæge ham til Undersøgning herom hos den angivne Piige  og i Mangel deraf heregnes ham til kjendelig Uforsigtighed, som efter Actors Paastand havde fortjent Mulct og Revselse, men da han allereede her fore haver udholdt Fængsel hen ved 3 Maaneder under Begyndelsen af denne Action, kand samme derved ansees afsonet

 

1786: 112b

 

  Thi tilfindes Hans Olsen Nordre Dolven i Følge Lovens 6 B: 17de C:  38te og 39te Art:  og Forordningen af 27de April 1771  for dette paasøgte af ham 3die Gang begangne 2det stoere Tyverie, der tillige er dobbelt qvalificeret ved hans desertion som Soldat og Udbrud af Fængselet, at stryges til Kagen, brændes Tyvs Mærke paa Panden og arbejde i Jern i Bergenhuus Fæstning hans Leve Tiid, men Boes Lods Fortabelse og Tvigjeld kand saameget mindre paakjendes, som Actor, der til faldt samme som Husbonde, ej derom har gjort Paastand, og deraf efter Anseende ej er noget at hente hos denne Landstryger, hvis Boes Lod tilligemed en betydelig Sum Tvigjæld og Omkostninger \nyelig/ tilforn er condemneret for det forrige Tyverie, om han noget havde haft, og Aad Pedersen Horvigen friekjendes for viidere Strafs Liidelse i denne Sag  Alt fuldbyrdes \i Lovlig Orden efter de Høy Kongel: Anordninger/

  Tyvs Delinqventen Hans Olsen Nordre Dolven var uden Baand og Fængsel tilstæde ved denne Doms Aflæsning  og erklærede at haabe Formildelse ved dens Appel for Over Retten.

 

 

 

Extra Ret for Arne Skibreede 1786

Aar 1786  den 30te Augusti  blev i Madame Seehuuses iboende Huus i stoere Sandvigen holdt Extra Ret af Sorenskriveren i Nærværelse af de forbenævnte 8 Laugretsmænd af Arne Skibreede efter Udsættelse fra den 26de Julii {178} d: A:

  Hr: Fogden i rette æskede Sagen og vilde fornem/m/e hvad den indstævntes Fuldmægtig efter udtagne Contra Stævning haver at tilføre, da han derefter reserverede sig det fornødne.

  Procurator Spiesmacher mødte for den endnu arresterede Johan/n/es Olsen Espelie og fremlagde hans skriftlige Contra Stævning af 24de Julii sidstl:  med Paategning om dens lovlige Forkyndelse for alle vedkom/m/ende, hvorefter han begjærede saavel Parter som Vidner paaraabte, undtagen for saavidt Johan/n/es Espelies Hustrue angaaer, som nu ligger i Barsel Sæng, siden hun har intet imod Manden  og han heller ikke imod hende i den/n/e Sag, hvilket Comparenten siden nærmere skal oplyse.

  Samtlige øvrige indkaldte mødte \og/ vedtoege lovlig Varsel, og Stævningen indtages her saa lydende.

  Pr: Spiesmacher erindrede for det første  at da Johannes Espelie i disse Dage er noget sygelig i sin Arrest har det saameget meere været ufornøden at han i Dag indfinder sig for Retten, men paa det at de nu mødende

 

1786: 113

 

Vidner kunde kalde tilbage i Hukom/m/elsen hvad de forhen har provet i den/n/e Sag, saa bad han at Dommeren for eenhver i sær vilde oplæse hvad de efter Protocollens Udviis have deponeret  og at dette først maatte skee med 1te og 2det Vidne

  1te Vidne Joen Michelsen Espelie og 2det Vidne Arent Joensen Espelie fremstoed hver for sig  og efter at deres forrige Vidnes byrd var dem forelæst, vedblev de begge samme.

  Pr: Spiesmacher begjerede disse Vidner efter forhen aflagde Eed tilspurgt   1.  Naar og hvorlænge det er siden at Johan/n/es Espelies Hustrue skal have fortalt Vidnet det som han siiger at have hørt af hende   2.  Hørte Vidnet hvad discours der faldt imellem Mons Hansen Westerlie og Johan/n/es Espelie, da disse 2 efter Vidnets Siigende talede sammen om den sidstes Altergang   3.  Hvoraf veed Vidnet at det var Sogne Præstens Hr: Geelmuydens Ærende  naar han efter Foregivende har rejst til Gaarden Espelie, da i Særdeeleshed at tale med Johannes om hans Religion Altergang eller viidere Opførsel  og paa hvad Maade kand Vidnet med Vished bestemme at Johan/n/es just da er rejst bort for ikke herom at tale med Præsten.   4.  Veed Vidnet  eller har han seet at Johannes Olsen, imedens han har boet paa Espelie  med Hug eller Slag eller nogen anden Slags voldsom Omgang har fornærmet nogen af sine Naboer?

            1te Vidne Joen Michelsen Espelie, der under forhen aflagde Eeds Kraft forklarede til disse nu fremsatte Spørsmaale   1te  det var efter Juul ved Kyndelsmisse Tiid d: A: omtrent  uden nøye at kunde erindre sig datum, og Vidnet, som boer et Stykke fra Johan/n/es Espelies Huus og ingen Omgang der haver, kom ikke oftere der i Huuset end han blev tilsagt derom naar Præsten eller Klokkeren og Medhjelperne der indfandt sig;   Til 2det  Vidnet refererede sig til sin forrige Forklaring  uden at viide af den forrige Samtale dem imellem.   Til 3die {joe}  det blev Vidnet i Forvejen sagt af Præsten, og \da/ Medhjelperne i Forvejen havde varslet Johannes om at Præsten vilde kom/m/e til ham og han dog rejste bort  slutter Vidnet at han gjorde det for ej at tale med Præsten herom, og han rejste gemeenlig til Byen og blev borte naar der var Prædiken i Aasene Cappels Kirke.   Til 4de  Selv er Vidnet ikke af ham blevet fornærmet, men af andre Naboer har Vidnet hørt at han \har/ fornærmet dem paa den Maade.

 

1786: 113b

 

Paa Actors Tilspørgende forklarede Vidnet at det nu ved den/n/e Tiid er 2 Aar siden at Johannes Olse Espelie  efter hans Koenes Siigende  var sidste Gang i Aasene Kirke

            2det Vidne Arent Joensen Espelie forklarede til de nu fremsatte Spørsmaale under forhen aflagde Eeds Kraft  1te  ligesom første Vidne  med den Forskjel at den sidste Gang  da Koenen fortalte at Manden havde truet imod hende at bruge skarpt, skeede det i Vidnets Huus imellem Juul og Paaske dette Aar efter Kyndelsmisse og den af 1te Vidne ommelte forrige Samtale.   {Til 3die  Dette kand Vidnet ikke saa nøye viide.}   Til 2det liigesom 1te Vidne.   Til 3die  dette kand Vidnet ej saa nøye viide  uden den eene Gang at Præsten var der og i Vidnets Paahør sagde at dette var hans Ærende. og i Øvrigt ligesom 1te Vidne.   Til 4de joe  dette blev øvet imod Vidnet selv  som endog med andre Vidner kand godtgjøres  og ellers veed Vidnet at han tillige øvede det imod Mons Westerlien, som forhen er forklaret.

  Pr: Spiesmacher benegtede hvad dette Vidne angaaende sig selv har sagt og derpaa kand saameget mindre reflecteres, som det er uden for Actors Paastævning;

  Comparenten begjerede dernest 3die Vidne Jorne Jens Datter Horvig fremkaldet og for hende oplæst hendes forrige Provemaal  samt dernest viidere tilspurgt, hvor lang Tiid det er siden hun tjenede hos Johannes Espelie  og liigeleedes hvorlænge det er siden hun skal have seet eller hørt hvad hun i sit Vidnes byrd har forklaret?

            3die Vidne Jorne Jens Datter Horvig fremstoed, anhørte sin forrige Forklaring forelæst, den hun vedblev og forklarede under forhen aflagde Eeds Kraft til det nu fremsatte Spørsmaal   hun forloed Sagvolderens Tjeneste den 25de Martii d: A:  eller Vaarflom Messe, og Tiiden naar det omforklarede er passeret kand hun ej nøyere opgive, end at den første Gang Manden sloeg Koenen  skeede det 1te Aar hun der tjente  og den sidste Gang i Vaaren indeværende Aar  noget førend hun forloed Tjenesten.   Til det for de forrige Vidner fremsatte 4de Spørsmaal, som Spiesmacher begjerede hende forelagt, {hun} svarede hun nej  hun har ej seet det men vel hørt det af andre

            4de Vidne Erich Jansen Mellingen anhørte sin forrige Forklaring forelæst, den han vedblev i alt, og *forkarede under forhen aflagde Eeds Kraft til de for 1te og 2det Vidne fra Contra Citantens Siide fremførte 4 Spørsmaale   1te  den første Gang sidst i Novbr: Maaned 1785  ved Lejlighed at Vidnet passerede der forbie da det

 

1786: 114

 

var skeet selv sam/m/e Dag, og den sidste Gang ved Kyndelsmisse Tiid 1786.   2det Spørsmaal blev forbiegaaet.   Til 3die  Vidnet veed ej viidere herom end Fortælling af andre.   Til 4de  Det har Vidnet ej seet, uagtet at han boer neste Gaard ved Espelie, men vel har hørt det af Arent Espelie.

  Pr: Spiesmacher frafaldt 5te Vidne Peder Poulsen  og i det Stæd begjerede 6te Vidne Mons Hansen Westerlie fremstillet.

  Actor begjerede derimod at bemelte 5te Vidne maatte nøyere forklare sig om han selv, naar han med Medhjelperne  som før omprovet  havde været hos Johannes Espelie, havde hørt det af nogle af de øvrige Vidner omforklarede Udtryk i Henseende til Alterens Sacramente.

            5te Vidne Petter Poulsen, Klokker i Hammers Kald  fremstoed og under forhen aflagde Eeds Kraft forklarede at da Vidnet tilligemed Medhjelperne var hos Johannes Espelie og fandt ham hjem/m/e og spurgte om han havde brugt de Udtryk om Alterens Sacramente  det er godt naar man har Mangel paa Meel, tilstoed Johannes Espelie det selv.

  Pr: Spiesmacher benegtede dette Vidnes Udsiigende

            6te Vidne Mons Hansen Westerlie, forklarede under forhen aflagde Eeds Kraft til de fra Contra Citantens Siide fremsatte Spørsmaale   1te  den første Gang skeede det i *5te {Vidnes} Vidnes Erich Jansen Mellingens Paahør  da de begge passerede der forbie sidst i Novembr: Maaned 1785, da det var skeet sam/m/e Dag, og den seenere Gang ved Kyndelsmisse Tiid 1785.   2det Spørsmaal forbiegaaes.   Til 3die joe  Vidnet havde som Medhjelper i Forvejen varslet Johannes Espelie om at Præsten ville komme til ham i det Ærende  for at han til den Ende maatte blive hjem/m/e, da Johannes Espelie svarede  nej  jeg har intet at tale med Præsten og bliver ikke hjem/m/e, med mindre han betaler mig der fore, og jeg rejser bort.   Til 4de  Vidnet har ej seet andet end det der passerede med ham selv, men har vel hørt om det med Arent Joensen Espelie af denne saavelsom hans Tjeneste Folk.

            7de Vidne Mons Clemetsen Houchaas forklarede under forrige Eeds Kraft til de fremsatte Spørsmaale fra Contra Citantens Siide   1te  Den første Gang hun herom beklagede sig var i hendes eget Huus Vinteren imellem 1784 og 1785, og den sidste Gang ved Kyndelsmisse Tiid 1786.   Til 2det  Vidnet var ej tilstæde ved Varselet paa Espelie, hvor dette passerede, og veed derfor intet derom.   Til 3die  Vidnet fulgte med Præsten  som sagde at han rejste did i det Ærende  men fandt ej Johannes Espelie hjem/m/e  og da sagde Koenen at hun i Forvejen havde tilsagt Manden derom.   Til 4de nej  har ej seet det eller veed \det/, men har vel hørt meget løst Snak.

 

1786: 114b

 

  Pr: Spiesmacher frafaldt det 8de Vidne  og derimod begjerede Lensmanden Johannes Fougstad og Mons Westerlie tilspurgt om det ikke var dem tilligemed 4 andre Bønder, som efter Hr: Fogden Wangensteens Ordre i Maji Maaned sidstleeden var paa Gaarden Espelie for der at paagribe Johannes Olsen  fængslig at indbringe ham til Byens Arrest Huus, saaog om de ikke havde Befaling fra Hr: Fogden med Magt at tage ham fra sit Huus i fald han havde viist sig uvillig til at lade sig fængsle?

  Fogden Wangensteen tilstoed efterat Vidnerne i denne Sag vare førte  ved sidstl: Sommer Ting for Arne Arne Skibreede at have givet Lensmanden Ordre til med fornøden Mandskab at lade Johannes Espelie ind bringe i Byens Arrest Huus, da intet saadant Stæd haves i Nordhordlehn, og det saavel af de afhørte Vidners Forklaring som Koenens blev holdt farligt at lade ham være paa frie Foed, hvilket endog sam/m/e Tiid saavel af Sogne Præsten, som af Almuen blev anseet fornøden, om hvilket sidste Fogden  skjønt overflødig  nu skulle udbeede Sogne Præstens  Lensmandens og Laugrettets Erklæring.

  Sogne Præsten  Hr: Geelmuyden, som nu var tilstæde, erklærede at han holdt det meget fornøden tilligemed Almuen, som paa Tinget var tilstæde, at Johannes Espelie maatte arresteres i Henseende hans Koenes paa den Tiid aflagde Forklaring  nemlig at hun ej torde rejse til sit Huus førinden Manden var arresteret. Laugrettet tilkjendegav og \at/ Naboerne, som ved Tinget var tilstæde, saavelsom Koenen selv  var af den Formeening, og de 4 Mænd af Laugrettet fra Aasene sagde og at de da holdt det raadeligt at han blev arresteret

  Pr: Spiesmacher syntes at alt hvad Hr: Geelmuyden saavelsom Laugrettet har ladet anføre angaaende Johannes Olsens personlige Hæftelse støtter sig paa lutter chimerer  og har aldeeles ingen Grund efter hvad der i denne Sag er passeret. Comparenten kunde vel endnu fremskaffe meere end hvad allereede er skeet til Johannes Olsens Uskyldigheds Afbeviisning; men da denne Mand, saavelsom hans heele familie er yderlig exponeret ved den ham ulovlig paalagde

 

1786: 115

 

Arrest, saa saae Comparenten sig i den Nødvendighed  for at forkorte sin clients Piine  efter det allereede passerede at slutte Sagen. Comparenten haabede at Retten behagelig vilde indsee at der ikke i mindste Maade er udkom/m/et noget relevant af alle de Vidner, som fra Actors Siide efter Sogne Præsten Hr: Geelmuydens Opgivende er bleven førte, der kand i mindste Maade præjudicere Johannes Olsen. Nogle af disse Vidner forklarer allene noget, som dem efter løst Snak er kom/m/et for Ørene, andre vil have deres Forklaring imod Johannes hentet af en Fortælling, som hans egen Koene Hændelsesviis skal have sagt dem. Ingen af Vidnerne ere eensstemmige om Tiiden, Maaden og Anledningen til de passager og naar det er foregaaet  som deres Forklaring ommelder, saa at naar man nøye betragter alt hvad Actor anseer som Beviis, er det alt af liiden og ingen Værd. Saaledes bliver det vel og med den Talemaade, som Johannes Espelie efter et Par Vidners Udsiigende skal have ladet falde naar Medhjelperne og han have discoureret sammen; thi alt hvad man kand ansee hans Udtryk for  kand det ej taxeres høyere end *end et Bonde hyperbole, hvis egentlige Bemærkelse han saavelsom Medhjelperne, som alle ere eenfoldige Bønder Folk, ikke eengang veed at bestemme. Ikke destoemindre er det dog dette, hvorover Præsten Hr: Geelmuyden har gjort saameget Væsen og derfore vil have Johannes Espelie anseet, som den der havde talt blasphemisk og er en Guds Bespotter  med meere saadan/n/e dure (duse?) Udtryk, som han i sin Anmeldelse til Stiftet af 7de Martii d: A: har ladet falde. Ligesom det nu i al blasphemie saavelsom injurier ankommer paa intentionen og animus injuriandi, som det væsentlige for at opgjøre et delictum, saa declarerede Johannes Espelie at han hverken directe eller indirecte har intenderet noget beskjem/m/eligt ved de Talemaader, som nogle af Vidnerne siiger at være falden ham i Munden. Der er altsaa intet, der kand gjøre Johannes Espelie straf skyldig i denne Sag, men da han ikke desmindre, som en Forbryder

 

1786: 115b

 

er blevet arresteret, saa har han allereede under 21de Junii h: a: hos Hr: Fogden Wangensteen paa lovlig Maade reqvireret sin Løsladelse for at undgaae et utaaleligt Fængsel indtil Sagens Endskab  og for alle følger stillet Hr: Fogden tilstrækkelig caution, men ikke desmindre er dog en saa billig Relaxation af Hr: Fogden negtet  først ved hans Paategning paa Reqvisitionen  og siden atter mundtlig efterat Johannes Espelie til ydermeere Betrygelse for Hr: Fogden havde forsynet sig med Manufactur Huus Forstander og Kjøbmand Johan Bøschers Caution, hvorom Comparenten til Beviis fremlagde meer bemeldte originale Reqvisition at indlemmes Acten. Samme indtages her saal:  Derefter har Johannes Espelies Hustrue Gurie Aads Datter først hos Hr: Fogden  og siden under 31te Julii sidstl:  paa det veemodigste imploceret(?) Stiftet om hendes Mands Løsladelse af den ham ubeføyet paalagde Arrest, da hun med sine umyndige Børn  ligesaavel som Manden selv  føler den Fornærmelse og Nachdeel, som dennem herved tilføyes, og hvilket her blev for vidløftig her at opregne. Imellem Johannes Espelie og hans Koene er ingen personlig Had eller vedvarende Ueenighed; thi om der een og anden Gang {end} kand have faldet et Ord imellem dem angaaende deres Huus Sager, gjør det ingen af dem til Forbryder. Comparenten saae sig altsaa beføyet at indlade denne Sag under Dom med Paastand efter Contra Stævningen  saa at Johannes Espelie nyder vedbørlig Opretning for den ham paalagde ulovlige Arrest  og sin Tiltale forbeholden til vedkommende  samt de ham desformedelst iførte Omkostninger skadesløs.

  Fogden, som fandt at Tiiden ikke vilde tillade at fremsætte de ellers velfortjente Anmærkninger over alt det utilbørlige og ujuridiske, som fra Contra Citantens Siide under denne Sag er frembragt, maatte lade sig nøye med allene en generel at imodsøge alt ulovligt og ubeviist. I Henseende til den producerede Reqvisition

 

1786: 116

 

refererede Fogden sig til sin forhen paa samme afgivne Paategning, hvorhos han dog ikke vilde lade uanmærket at en navnlig Andreas Blumhof, som Fogden aldeeles ikke kjender  ikke havde paategnet Reqvisitionen den 22de Junii, da samme blev paategnet; Ligesaa er og Paategningen af en Johan Bøschen uden dato siden skrevet  og paa det Retten kand være underrettet om at man ikke har været aldeeles ubekymret om den af Johannes Espelie reqvirerede Løsladelse, i fald samme kunde havet bestaae med Sagens Natur, saa fremlagde Fogden   1.  en af Lensmanden Fougstad og Mænd under 10de Julii h: a: i denne Anledning holdet Undersøgning  dernest   2.  Tvende af Sogne Præsten Hr: Geelmuyden i sam/m/e Anledning reqvirerede Attester, begge dateret 31te Julii d: A:  endelig fremlagde han   3.  Amtets i samme Begivenhed givne Resolution  liigeleedes datr: 31te Juli d: A:, om hvis befalede Forkyndelse for Johannes Espelie han foreviiste Skafferens Ole Sivertsens {P} og Johan Møllerups Paategning paa en liigelydende Gjenpart  og declarerede desuden at sam/m/e Resolution var sendt i Gjenpart saavel til Johannes Espelies Hustrue  som hans antagne Fuldmægtig Hr: Pr: Spiesmacher. Endelig fremlagde Fogden Attest af Ministerial Bogen, datr: 30te Julii d: A:, som viiser hvorlænge Johannes Espelie har holdt sig fra Alterens Sacramente. Han refererede sig {til} for Øvrigt til sin forhen gjorde Deduction  med Tillæg at da Johannes Espelie saa længe siden haver foraarsaget den/n/e Sags Ophold, at de i første Deduction paastaaede Omkostninger da maatte forøges i det mindste med 10 Rdlr

  Bemelte producerede instrumenter indtages her efter hinanden  saa lydende.

  Sogne Præsten Hr: Geelmuyden, efter at have hørt hvad som er blevet tilført af Johannes Espelies Procurator Sr: Spiesmacher til bemeldte Mands Forsvar, uagtet at han anseer det for intet altsammen, saa finder han sig dog beføyet og nødsaget at lade ad protocollum tilføre efterfølgende. Da Sogne Præsten Geelmuyden

 

1786: 116b

 

ligesaa ubehagelig som uventelig har maattet erfare af Johannes Espelies antagne Procurator Sr: Spiesmacher at citere ham til den/n/e respective Ret for at svare til hans ind givne Klage til Stiftet over bemelte Johannes Espelie og for sam/m/e at være bemelte Mand ansvarlig  tillige at imodtage hans PaaAnke for urigtig Angivelse   Paa saadan Hr: Spiesmachers angjordte Paastand paa Bondens Vegne  declarerer Sogne Præsten hermed  at naar Vidnerne paa Sommer Tinget bliver af Hr: Spiesmacher kuld kastet og gjort til intet, saavel Præstens Medhjelpere som de Øvrige, saa underkaster Sogne Præsten sig al den Satisfaction Hr: Spiesmacher forlanger paa Bondens Siide af ham, men førinden {skal} \at/ samme Vidner beviiser at være Meeneedere, haaber jeg at min Angivelse ved Stiftet skal staae ved Magt og Sogne Præsten at staae til Ansvar for.   1mo  Hvad Johan/n/es Olsen Espelies moralske caractier anbelanger, da har Sogne Præsten paa Grund af Velædle og Velvisse Hr: Foged Wangensteens Forlangende forhen haft den Ære at besvare  datr: 31te Julii 1786, hvilket han endnu refererer sig til   2do  Ligeleedes har han efter Hr: Fogdens Forlangende givet fuldstændig Efterretning om Johannes Espelies Forhold i Meenigheden og Rygte i Sognet, som han alt ligeleedes refererer sig til og indgivet under sam/m/e dato.   3tio  Hvad Johannes Espelies Løsladelse af Arresten betræffer, da har han intet derimod at siige, uden at Bonden inden Retten lover for Eftertiiden at vil leve kjerlig og fredsom/m/elig med Koene og Børn, leve i venlig Forstaaelse med sine Grander og Naboer, flittig søge Kirken og Guds Huus som en Christen anstaaer  samt inden Retten skaffe vedhæftig Caution  at Præsten for sin Person, saavelsom de andre Vidner  skal aldeeles være og blive umolisterede baade i sine egne Huuse  saa og paa Kirke eller andre almindelige Lande Veje og Rejser. Naar ovenstaaende opfyldes er Sogne Præsten Satisfeceret.   4to

 

1786: 117

 

Da ovenmelte Johannes Espelie er saa formuende at han har antaget Procurator til Contra Stævning  saa indstilles ærbødigst til Dommerens Kjendelse om ikke bemelte Johannes Espelie bør erstatte hannem  nemlig Præst Skyds og for Tiids Spilde baade for sig og sine Folk  i det ringeste 2 Rdlr  foruden i Diet Penge fra han rejste fra sit Huus og til han kommer igjen  1 Rdlr 2 mrk, tilsam/m/en 3 Rdlr 2 mrk.

  Pr: Spiesmacher maatte i Henseende til de fra Hr: Foged Wangensteen fremlagde Bielag anmærke, at da Hr: Fogden ikke kand negte at den fra Comparenten fremlagde Reqvisition er blevet ham foreviist efterat Kjøbmand Bøschers Paategning derpaa var meddeelt  siden Fogden ikke var fornøyet med de første Cautionister, saa troede Comparenten at dette gav ham saa stoer Sikkerhed at de siden fra Johannes Espelies Naboer forlangte Cautioner ved en Beskikkelse til dem var baade overflødig og unyttig. Johannes Espelie kunde ikke vente sig megen Tjenstagtighed af saadan/n/e Naboer, som ved adskillige Lejligheder har viist sit uvenskabelige Sindelav imod ham; Men maa han derfore og formedelst deres usandfærdige Beskyldninger meere burde negtes Løsladelse end tilstaaen den imod Suffisante Folkes Caution  alligevel seer man dog efter det fremlagde Stiftets Brev af 31te passato at ingen Caution har kundet reddet Johannes Olsen fra den ham paalagde Arrest. Hvorvidt nu dette harmonerer med Sagen og med Hr: Fogden Wangensteens egen Deduction af 15de Junii d: A:, det vil Comparenten her indstille til Retten. I Henseende Hr: Geelmuydens fremlagde Attester, da kand han ikke undres over at siden denne Præstemand fra først af har gjort saamegen Allarm imod Johannes Espelie  og gjerne vil gjøre Kameeler af Myg naar det angaaer ham  nu og ved de frem lagde Attester stræber at maintenere hvad han een gang ubeviislig har debiteret og ikke ved sine opgivne Sanke Vidner har kundet godtgjøre. I Henseende til Hr:

 

1786: 117b

 

Geelmuydens egen Procedure, da lader det deraf som om denne Høylærde Mand ikke kjender Grendserne, inden hvilke han i denne Sag burde holde sig som Præst, og da det for Øvrigt ikkun er et Opkog af hans skriftlige Anmeldelse hvad han ladet Protocollen tilføre, ansaae Comparenten det kun for Tiids spilde derpaa at svare viidere, men Comparenten vilde derimod henholde sig til sit forrige  og under al lovlig Forbeholdenhed forventede Dom.

  Fogden Wangensteen refererede sig til sit forrige  og Sagen optages til Dom at afsiiges i Sorenskriverens Huus i Byen i Tilkaldelse af 2 Laugretsmænd fra Byetinget, for ikke at drage den ordinaire Laug ret fra deres Høst Arbejde, og hvormed Parterne vare fornøyede.

 

Aar 1786  den 4de Septembris  blev i Sorenskriverens iboende Huus i Bergen i denne Sag aflagt følgende

Dom

  Om den Tiltaltes Mishandling imod hans Hustrue er der ikkun et enkelt testis oculatus  nemlig 3die Vidne  som 2 á 3 Gange har seet ham begjægne hende ilde med Hug og Slag  deels med blotte Hænder og deels den eene Gang ved at træde hende med Fødderne paa Brystet, hvorover hun havde Smerter i nogle Dage, der tildroeg sig i Anledning af at Præsten og hans Medhjelpere havde været i den Tiltaltes Huus, og at Koenen ingen Anledning havde givet dertil, men tvertimod var skikkelig  /: føyelig :/  imod ham, saa og at han afholdt Koenen og hende fra Kirkegang, der alt qvadrerer med de øvrige Vidners Forklaring om Koenens Beklagelser derover for dem; saavelsom om hans voldsom/m/e Sinds Liidelser og nogen Hengivenhed til Drukkenskab, og endskjønt Koenens egen Sigtelse ej kand her egnes til Beviis, kand hun dog neppe ansees for Anklager i denne Sag, men fortjener en Grad Troeværdighed efter 6te Vidnes Forklaring  at hun viiste sig særdeeles øm og kjerlig for Manden  derudi at hun bad Præstens Medhjelpere ej at andrage det for Øvrigheden, og at hun siden under denne Sags Behandling har anholdet om hans Løsladelse af Arresten, og herved maae tillige bemærkes Umueligheden at tilvejebringe andet fuldstændigt Beviis herom imedens at den Tiltalte boer paa

 

1786: 118

 

et eenligt Stæd afsiides fra andre Folk, som der fore ej kunde see og høre saadant, saa at 3die Vidne var det eeneste Vidnesføre Menneske herom kunde gives, samt Koenens Opgivende at den Tiltalte med Forsæt vogtede sig for at slaae hende blaa og blodig, hvorover hun ej har kundet fremviise Kjendetegn derom for Naboerne, der røber meere præmediteret Ondskab end det egentlige Tyrannie, og i slig Fald synes Lovens 1 – 13de – 17de Art:  og 6 – 13 – 18de og 19de Art:  at admittere Indskrænkning i det fuldstændige Beviis.

  Hertil kommer de øvrige Vidners eensstemmige Forklaring om hans Forsømmelse af Kirke og Altergang henved 2 Aar, der tillige er oplyst med den fremlagde Præste Attest, og Gjenstriidighed imod den mildere Kirke Disciplin og Formaning til Bedring, fra hvilken han forsætlig har unddraget sig – og vedblevet Uforliigelighed med sin Hustrue, saaog at han har slaget Præstens Medhjelper Mons Westerlie fordie denne formanede ham til Altergang  efter 2det og 8de Vidnes Forklaring, og endelig  at han efter 1te og 6te Vidnes Beretning for Præstens Medhjelpere i deres Embeds Ærende at formane ham til Boed  har udladt sig med det usømmelige Udtryk om Alterens Sacrement  at det var godt for dem naar de vare Meelløse  eller \der/ var Mangel paa Meel

  For saadant uchristeligt  forargeligt og skarnagtigt Forhold, som ej ved de lemfeldigere gradies ad monitionis {har} har været at corrigere, har den Tiltalte fortjent at spæges og renses ved Tugthuus Arbejde, som Actor har paastaaet, men da her allereede er foregaaet en anticiperet Straf ved hans i 3 Maaneder udholdte Fængsel, ligesaa penible som Tugthuus Arbejde, kand samme *derude beqvemmeligst komme til Afregning at applaueres

  Thi tilfindes Tiltalte Johannes Olsen Espelie i Tillæg det udholdte Fængsel at arbejde Een Maaned i Bergens Tugthuus  og imidlertiid at antvordes Stiftelsens Præst til behørig Underviisning og Formaning i Christendom/m/en. At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

 

  Ved Dommens Aflæsning var tilstæde som Vidner de 2de fra Bergens Byeting tilkaldte Laugrets mænd Jaen Henrich de Lange og Johan Friderich Hagelin.

  Saa var og arresterede Johannes Olsen Espelie hid hentet og anhørte samme  og gav tilkjende at han ved Doms Afsigtens

 

1786: 118b

 

Forkyndelse nærmere vil erklære sig om han ønsker den appelleret eller ej.

  Endelig har og Dom/m/eren i Forvejen ved Budsendelse aresteret Actor at anhøre den/n/e Dom, men han mødte ikke  ej heller nogen paa hans Vegne.