Del B av NHL Tb. nr. 46 1771-1778

(1772: 68b)

Udsættelses Ting for Sartors Skibreede [1772]

Anno 1772 dend 18de Junii, Er Retten sadt paa Tingstædet Tøsøen i Sartors Skibreede, til Doms afsigelse udj een Sag som paa Justitiens veigne er andlagt af Stædets Foged Hr: Christen Hejberg mod Anders Andersen Eidesund og Sted datter Dorethea Jonsdatter for med hin anden begangne Lejermaal, og mødte da tilstæde som Laug Rettes og Meddoms Mænd, de samme aatte Eedsorne Mænd som ved Sommer tinged vare tilstæde og forhen Protocollen ere tilførte.

Og efter at Sorenskriveren hafde foretaged sig med Laug Retted som meddoms Mænd om Dommen at Conferere og med dennem bleven Eenige

1772: 69

Er af Sorenskriver og Meddoms Mænd saaleedes

Dømt og Afsagt

I andleedning af Sogne Præsten Hr: Nathanael Sundes skriftlige attest af 12te October Sidstleeden, andgaaende det af Anders Andersøn Eidesundet med sin Stif datter Dorethea Jonas Datter begangne Lejermaal og bedrevne Blodskam, har Stædets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg andlagt Sag mod disse paagieldende til vedbørlig undgieldelse, hvilken Sag ved Seeneste afholdte Sommer Ting er inCammineret og andhænggiggiort da begge de jndstevnte Delinqventere ikke alleene utvungen og frievillig har tilstaaed at have haft med hinanden legemlig og usømmelig omgiengelse, men \end/ og at deraf haver paafulgt barn avling, og at deres saaleedes i Blodskam avlede Søn er i den hellige daab kaldet Anders. Derimod har vel disse Delinqventeres andordnede Defensor Lensmand Knud Simmonsøn Tøsøen ved Sagens Ventilation forestilled at Delinqventen Anders Andersøn Eidesundet er een Eenfoldig Mand og ike haver kundet forestilled sig den af hands gierning paafølgende straf, ligesom og at Delinqventjnden Dorethe Jonasdatter er eet ungt barn og uConfirmeret, ligesom og at de begge denne Forseelse undtagen haver ført eet Christsommelig liv og levnet.

Betragtes nu Sagens omstændigheder, da findes jndted som kand tiene Delinqventerne til Forsvar herudjnden

Men af os bliver Kiendt og Dømt for Rett: at Delinqventerne Anders Andersøn Eidesundet, og Stiff datter Dorethea Jonas Datter, Bør for denne deres mod Guds og Kongens Lov begangne Forseelse efter Lovens 6 Bogs 13 Capt 14 articul, at straffes paa deres Liv, ved at miste Hovuderne med Sværd, og i følge Forordningen af 9de Augustj 1737, deres legemer efter henrettelsen uden Ceremonier at begraves i Kirke gaarden, og hvad deres Hoved Lod andgaaer, da som den holte undersøgnings Forrettning viiser at de ingen Hoved Lod er Ejende, kand ikke heller Hans Mayestets Casse noged i saa maade tilfalde. I øvrigt omgaaes med denne Dom videre efter Lov og Forordninger, ligesom og samme allerunderdanigst Soubmitteres hans Kongelig Mayestets allernaadigste Metigation og Naade

Ved Dommens oplæsning var nærværende Delingqventerne

1772: 69b

Anders Andersøn Eidesunde og Dorothee Jonasdatter som alleene indstillede denne Dom til hans Kongelige Mayestets Allernaadigste mildhed og Naade.

hvor efter udsættelses Tinget er ophæved.

Udsættelses Ting for Schiolds Skibreede [1772]

Anno 1772 den 19de Junii, Er Retten sadt paa Tingstædet Møllendahl i Schiolds Skibreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende i følge den ved seeneste Sommer Ting faldene Rettens beslutning til Doms afsigelse udj een Sag andlagt af Cornelius Dyring Kramer mod Beboerne paa Gaarden Schiold Ole Olsøn og Lars Olsøn og mødte da tilstæde til Rettens medbetiening efterskrevne Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd nemblig 1. Jacob Giise, 2. Rasmus Lundgaarden, 3. Haagen Nielsøn Syndnes, 4. Kaalbiørn Olsøn Syndnes, 5. Aschild Larsøn Fløen, 6. Rasmus Grønnevigen, 7. Ole Nielsøn Møllendahl og 8de Albrict Pedersøn Møllendahl.

Hvorda!

Udi Sagen andlagt af Cornelius Dyring Kramer mod Ole Olsøn og Lars Olsøn Schiold er saaleedes.

Dømt og Afsagt

Ved skriftlig Citation Dateret 14 September 1770, har denne Sags Citant Conelius Dyring Kramer til samme Aars Høste Ting Ladet jndkalde beboerne paa Gaarden Schiold Ole Olsøn og Lars Olsøn for mod ham forøvede voldelig overfald hvilken Sag falt i Rette den 8de October 1770, Men da hverken Contra Parterne eller Vidnerne mødte tilstæde er Sagen udsadt med Laug dag for Samtlige de udeblevne til næste aars Sommer Ting. Samme Tiid den 7de Maji 1771 Er fra Citantens Siide ført og afhørt de tvende Vidner Salamon Monsøn og Michel Olsøn Schiold som efter aflagde <Eed> har forklaret at Citanten Cornelius Dyring Kramer, andkom til Gaarden Schiold den omspurte Tiid uden at yppe nogen Klammerie eller uenighed og der af jndstevnte paagieldende Ole Olsøn og Lars Olsøn Schiold blev andgrebet, dog andet Vidne Michel Olsøn Prover tillige, at Kramer da Lars Olsøn Schiold stod ved Citantens Hæst og Spurde {og} om Citanten vilde Slaae ham hvortil hand Svarede Nej, fik i det samme Lars Schiold af Citanten eet slag med Ride Pidsken om halsen, hvorpaa Lars Olsøn tog Citanten i Brysted og Kastede hannem need af Hæsten paa Marken i Vejen, samt sadte Citanten op imod een Væg og holt ham i brysted og hvorpaa Ole Olsøn Schiold gav Citanten eet slag i ansigted, det sidste er begge Vidner eensstemmige udj nemlig at Ole Olsøn gav Citanten eet slag med Haanden udj Andsigted, men første Vidne Salamon Monsøn forklarer tillige at forjnden Citanten slog Lars Olsøn Schiold eet slag med sin Ride Pisk, havde Lars Olsøn Schiold Citantens Hæst udj Bedselet og holt samme og efter at Citanten var træked af Hæsten Rev Lars Olsøn Schiold […….?..........]

1772: 70

Med det videre og meere som Vidnernes provemaal jndeholder og acten omformelder, og hvorefter Sagen er udsatt med fornyelses Laug dag for Vidnet Brithe Jacobsdatter gift med Jndstevnte Ole Olsøn Schiold, hvilken sidste næstformelte tiid andmelte hendes Svagheds Forfald til næst paafølgende Høste Ting. Da Sagen atter faldt i Rette den 8de october 1771 og er da afhørt Vidnet Brithe Schiold der for det meeste er overeensstemmende med forrige Vidner ihenseende denne tildragelse, og hvilken Sidstbenævnte Tiid Sagen er begiegned med Contra Stevning fra Contra Citanternes Side af 8de october 1771 og hvornæst Sagen er udsatt til Sidstafholte Sommer ting Sidste Tægte dag den 9de Maji 1772, er Sagen fra saavel Hoved Citantens som Contra Citanternes Side Slutted under Dom med saadan paastand ved skriftlige jndlægge som Acten nærmere udviiser.

Tages nu under betragtning denne Sags omstændighed og beviisernes tilstand paa een og anden Side, da er det fuldkommen beviist og oplyst at Hoved Citanten Cornelius Dyring Kramer paa een uandstændig, ulovlig og strafværdig maade af Schiolds Mændene Ole Olsøn og Lars Olsøn er bleven begiegnet, træked af Hæsten kasted mod Marken og neder i Skarned, sadt jmod Væggen og maatted modtage øre figen med videre forhaanelser Derimod har Vel og Vidnerne forklaret at Hoved Citanten C: Dyring Kramer under denne mod ham brugte omgang haver og brugt haarde udtryk og talemaader, saasom om hand havde Kniv da vil hand stike een ihiel, samt og gived Lars Schiold eet Slag af hæste Pisken, men saadant er dog ike skeed nogen af deelene forrend at Citanten Kramer deels i sin Reise var standset, og deels paa een haardere Maade var begiegned med det videre som af Acten tydeligere kand erfares.

Thi bliver i følge Sagens forandførte omstændigheder herved Kiendt og Dømt for Rett: at Contra Citanterne Ole Olsøn og Lars Olsøn Schiold Bør for det herudjnden forøvede mod Hoved Citanten Cornelius Dyring Kramer, den første ved at give ham ørefigen og den sidste ved at nedkaste ham af Hæsten med videre at bøde til Hands Mayestets Casse, eenhver 3de Sex lod Sølv eller Penge 9 rd, ligesom og Contra Citanterne tilpligtes i det øvrige i denne Sag at udreede eenhver for sig til dette Sogns Fattige 2 rd og ligesaa meged til Justitz Cassen, samt endelig een for begge og begge for een at erstatte denne Processes omkostning med 12 rd det idømte udreedes 15ten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under ellers paafølgende lovlig adfærd

Og da ej videre ved dette udsettelses Ting var at Observere er samme igien bleven slutted og ophæved.

1772: 70b

Udsættelses Ting for Lindaas Skibreede 1772

Anno 1772 den 6te Julii Er Retten sadt paa Tingstædet Kiilstrømmen i Lindaas Skibreede, Til eet udsættelses Tings foretagelse for bemelte Lindaas Skibreedes Almue for at afsige Dom i eendeel Sager, som fra seeneste Sommer Ting dertil vare optagne, og hvilked udsettelses Ting vel var berammet og fastsatt at holdes næst afvigte 3die hujus, men i andleedning af jndfaldende Sterk Stormende Vejr var det ikke Dommeren muelig at fremkom/m/e og mødte nu tilstæde til Rettens medbetiening efterskrevne Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd naunlig: 1. Gudmund Larsøn Hopland, 2. Mons Olsøn ibm: 3. Michel Rasmussøn Hope, 4. Aschild Olsøn Goulen, 5. Jver Jonsøn Waage, 6. Mons Jversøn Schouge, 7. Erich Michelsøn Schaarnes og 8de Jacob Wichene,

Hvorda!

Først blev laug Retted tilkiendegived at den Sag som af Hr: Consul Wallace er andlagt mod Jngebreth Syslach, fordie hand uden Citantens tilladelse har slaaed Høe paa hans Ejendomme og samme bortsolt, er i det mindelige bleven forligt og afgiort siden Sagen til Doms var optagen, og saavel Citanten Hr: Consul Wallace som Paagieldende Jngebret Syslach begiert, at Sagen upaadømt maatte Mortificeres

thi bliver og Sagen i følge saadan forlangende Død og Magtesløs

Derefter er udi Sagen andlagt af Procurator Peder Reutz paa Skifte Forvalterne udj afdøde Hr: Grøgaards Stervboe mod Sogne Præsten til Lindaas Kald Hr: Magister Daae er saaleedes for Rett Kiendt

Dømt og Afsagt

Paa Skifte Forvalterne udj afdøde forrige Sogne Præst til Lindaas Kald Hr: Grøgaards Stervboe, deres Veigne, har Procurator Peder Reutz ved skriftlig Stevning Sub Dato 24de April 1771 Ladet jndkalde nu værende Sogne Præst til Lindaas Kald Hr: Magister Ludvig Daae til Doms Lidelse for Resterende og hos Velbemelte Hr: Magister Daae jndestaaende 18 rdr, som skal henhøre af Skifte brevets beskrivelse, Skifte Forvalternes Salarium og Stempled papiir til Skifte Brevet efter Salig Hr: Grøgaard Hvilken Sag for Retten blev andhenggiggiort og inCammineret ved Sommer Tinget for dette Skibreede den Maij 1771. og da til Legitimation for Søgemaalet fra Citantens Siide fremlagt, Een Extract af Skifte Protocollen \holden/ efter Hr: Grøgaard og under Hr: Wiggerses bekræftning som Notarius, Dateret 24de Maji 1771, som viiser at ved Skiftes Slutning efter oftbenævnte Hr: Grøgaard er i Skifte Salarium 18 rd

1772: 71

Udlagt hos Hr: Magister Ludvig Daae, og hvorefter Sagen fra Procurator Reutzes Siide er til Doms beslutted med saadan paastand som Acten nærmere udviiser, Men da ike Jndstevnte Hr: Magister Daae mødte tilstæde, er hannem givet Laug dag til næstpaafølgende aars Høste Ting. Samme tiid den october 1771 er Sagen atter i Rette taged, Dog siden Citanten ike kunde Legitimere Laug dagens Lovlige forkyndelse, er velbemelte Hr: Magister Daae gived fornyelses Laugdag til dette aars Sommer Ting, da Laugdagen er i Rettelagt og af Hr: Magister Daae Selv taged til gienmæhle, der ikke har nægted Kraved, men tillige declareret at hand har tilbudden sig til vedkommende at ville betale de paastevnte 18 rdr, medens Sagen har været under Ventilation men saae sig ike pligtig at udreede de paastevnte og fordrende store omkostninger,

Da nu Søgemaaled baade er oplyst og afbeviist samt af Debitor selv tilstaaed, Saa bliver Herved Kiendt og Dømt for Rett: at Hr: Magister Ludvig Daae Bør betale til Procurator Peder Reutz som befuldmægtiget i af Skifte Forvalterne i afdøde Hr: Grøgaards Stervboe, de paastevnte 18 rdr, Samt i Processens omkostninger 4 rdr 4 mrk Det idømte udreedes 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under ellers paafølgende lovlig adfærd.

Udi Sagen Andlagt af Hr: Fogden Hejberg mod Ole Olsøn Langøen for brugte jndgreb udj det Priviligerede Kræmmer Leyets Privilegier paa Fedie øe i Lindaas Skibreede er saaleedes

Dømt og Afsagt

I andleedning af een fra Ejeren af Fiske lejed Fedie kaldet i Lindaas Skibreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende Sr: Danchert Danchersten Hejbergs til Stædets Foged Hr: Christen Hejberg indkomne skriftlige Klage af 20de September 1770, over Ole Olsøn Langøen betreffende bemelte Ole Olsøn Langøens brugte borgerlig Handel og anden jndgreb til Prejudice for de Fedie Kræmmer eller Fiske lejets allernaadigst meddeelte Privilegier har Velbemelte Hr: Fogden Hejberg til Høste Tinged 1770 ved Mundtlig varsel ladet jndkalde benævnte Ole Olsøn Langøen, ej alleene til at udreede Bøder for sin Forseelse, men end og til at Repondere for Processens omkostninger Hvilken Sag falt i Rette den 23de october 1770, da fra Hr: Fogden Hejbergs Side er ført de trende Vidner Gregorius Larsøn Korsøen, Kristen Bastiansøn ibm og Anders Olsøn Østreim der under aflagde Eed har forklaret, at Jndstevnte

1772: 71b

Ole Olsøn Langøen i Fiskeriets tiider, har brugt handel i Fiskeriets tiider og Solt til hvem samme haver forlangt Øll, brendeviin, Tobak og andre saadanne Vahre, ligesom og bemelte Ole Olsøn Langøen haver af Bønder og den Fiskende almue tilforhandled sig Fisk af Torsk og andre Sorter og samme til andre igien bortsolgt, med det videre som Vidnernes provemaal nærmere jndeholder, og hvorefter Sagen fra Citantens Siide er Slutted under Dom med saadan paastand som sees af acten, ligesom og J Sagen bemelte tiid er fremlagt Copie af de Fedie Kræmmer eller Fiske lejets <Ejere> allernaadigst forundte Previlegier Sub dato 15de Sept: 1766 som Stricte forbyder at jngen paa een Miils Circumference, maae Øve nogen handel dette Kongelige Priviligerede Kræmmerleje til fornermelse, Hvorefter Sagen i følge den mødende Contra Part Ole Langøens forlangende er udsatt til Sommer Tinget 1771, da Sagen den 30te Martj faldt i Rette, og Contra Parten Lod ved Procurator Synderburg i Rette føre sin Contra Stevning, hvorved hand paastaaer befrielses Dom i andleedning at hand stedse haver betalt Nærings Skatt aarlig 2 rd, i følge de fremlagde beviisligheder, hvornæst Sagen er opsatt til Sommer tinged Jndeværende Aar, da den blev optagen til Doms efter paastand som denne act tydelig omformelder

Tages nu under betragtning denne Sags omstændighed og beviisernes tilstand paa een og anden Side, da Sees vel at Ole Olsøn Langøen haver brugt den omstevnte Handel og Næring, og desandgaaende betalt Aarlig afgift, uagted at saadan Nærings brug, ham ved de Kongelige allernaadigste Privilegier Fedie Kræmmer leje andgaaende var Forbuden

Thi Kiendes og Dømmes for Rett: at Ole Olsøn Langøen, Bør for eftertiiden endtholde sig fra at bruge nogen Næring og Handel Kræmmer Lejed Fedie til fornermelse, ligesom og benævnte Ole Olsøn Langøen for sin i saa maade begangne forbrydelse, bør betale til Lindaas Sogns Fattige 3 rd og ligesaa meget til Justitz Cassen, og i Processens omkostninger 4 rd det idømte udreedes 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse under adfærd efter Loven

og da ej viidere var ved dette udsættelses ting at iagttage er samme ophæved

1772: 72

Udsettelses Ting for Arne Skibreede [1772]

Anno 1772. den 14de Julii er Retten sadt paa Ting Stædet Nedre Mielde for bemelte Arne Skibrede for at afsige Dom i de Sager som fra seeneste Sommer Ting dertil vare optagen, og blev Retten betient af Sorenskriveren Regiments qvarteermester Haberdorff nærværende de sam/m/e Laug-Rets mænd som sidstleeden Som/m/er Ting undtagen Erich Larsen Morvig som er udebleven efter formodning formeedelst hastig paakom/m/en Svagheds Forfald.

Hvor da udj Sagen andlagt af Madam/m/e Wenche von der Lippe Sal: Sorenskriver Johan Garmands imod Gustavus Pettersen udj Store Sandvigen er saaleedes for Rett Kiendt

Dømt og Afsagt

Efter de fra Sagsøgeren producerede 3de Obligationer af 14de Junii 1754 13de Xbr: 1762 og 25 Apriil 1765 de 2de første Af Rei (i tydinga: hans?) formand i Egteskabet og Hustrue i Hendes Enkestand udgiven hver paa 50 rd og den sidste af ham selv for 40 rd er indstevnte Gustavus Pettersen skyldig til afg: Sorenskriver Johan Garman tilsam/m/en den Capital 140 rd, hvilken under 8de Augustii 1771 er bleven ham lovligen opsagt til betaling med 3 Maaneders Varsel, hvorom den her udj Sagen fremlagde Attest fra Opsigelses Vidnerne Anders Davidsen Boes og Johan/n/es Christensen Sær er vidne. Imod dette Krav har Debitor intet andet haft at indvende end benægtelse af lovlig Opsigelse som dog ved forbemelt: Attest er til intet giort, og det han har paastaaet Fuldmagt fra Samtlige Sal: *Sornskriver Johan Garmans Arvinger til Pengenes imod tagelse, en exception derforuden at den i sig selv neppe har Stæd naar gields Brevene ved betalingens erholdelse var bleven extraderet med paategnet qvitering, saa meeget meere maae ansees for en blot udflugt, siden betalingen ej nogensinde fra Debitors Siide er bleven presenteret da denne qvestion først kunde finde stæd.

Thi Kiendes for Rett at indstævnte Gustavus Pettersen bør betale til Citantinden Madme: Wenche von der Lippe Sal: Sorenskriver Johan Garmans den paastevnte Capital Eet Hundrede og Førgetyve Rigsdaler med tilbagestaaende og paaløbende lovlige Rente indtil betaling skeer, samt i Processens Omkostninger Aatte Rigsdaler Det idømte at udreedes inden Femten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Dernest er udj Sagen indstævnt af Erich Danielsen Søre Melcheraaen imod Ole Olsen Toppe for gields Fordring saaleedes

Dømt og Afsagt

Lovlig indstævnte Ole Olsen Toppe, som inden Retten har tilstaaet at være skyldig den paastevnte Capital 60 rd og Rente derudaf 4 rd, Tilpligtes at betale Citanten Erich Danielsen Søre Melcheraaen bemelte Tredsindstyve og Fiire Rigsdaler samt denne Processes Omkostning med Aatte Rigsdaler. Alt at udreedes Femten dage efter Dom/m/ens Forkyndelse under Lovens Tvang.

Og da intet viidere ved dette Udsettelses Ting var at Foretage er det ophævet.

1772: 72b

Extra Ting for Schiolds Skibbreede den 8de Aug: 1772

Anno 1772 den 8 Augustii blev Retten sadt paa Møllendahls Tingstæd for Schiolds Skibbreede i følge Amtets Foranstaltning under 8de Julii a: c: Tegnet paa Hr: General Major von Kosses didhen skeede Forestilling af Dagen nest forhen til et Extra Tings Holdelse for Schiolds Skibbreede, overværende de sam/m/e 8te Laug Rettes mænd som sidstl: Som/m/er Ting og som her forhen paa Fol: 17 er anført undtagen Colbiørn Olsen Synes (Sydnes) i hvis Stæd var anordnet Rasmus Enersen Grønvigen der forhen har betient Retten som Laug Rets mand.

Hvor da Hr: Fogden Heyberg fremlagde et Skriftlig Stevnemaal dateret 21 Julii sidstl: hvorved han har indkaldet Colben Olsen Nyegaard eller Synes (Sydnes) at møde her til denne Extra Rett i Dag at anhøre Vidner og Beviisligheder om sit slette Forhold mod Soldaten ved det Delmenhorstiske Regt: Nachtigal alt til et Lovskikked Tings Vidnes Erhvervelse og var tillige dette Stevne maal anviist for Hr: General Major von Koss og Hr: Capt: von Gothberg som Deres Paategninger udviiser til Vidner er under Lovens Faldsmaal indkaldet Bendix Knudsen Træet alt efter Stevne maalets nærmere indhold som lyder saa leedes:

Actor ville Formode at de indstævnte alle møder da De ere Lovlig Varslede, for det øvrige producerede Han en Extract af Bergens Garnisons Justits Protocoll dateret 22de Junii 1772 til Actens Følge. Bemelte Stevning blev oplæst, hvorefter paa Hr: General Major von Kosses Ordre mødte Hr: Auditeur von Gesner.

Paa indstevnte Colben Olsens Vegne mødte Hr: Procurator Cramer og for Ham fremlagde et Skriftlig P: M: med vedhørende Stemplet Papiir samt begiærede at sam/m/e maatte vorde inddraget i Tings Vidnet til Oplysning om den Beskyldtes Uskyldighed og Tildragelighedens Beskaffenhed hvortil Han sig Refererede og i Øvrigt Reserverede det fornødne ved Vidnets Førelse. hvilken Promemoria blev oplæst og lyder saa ledes.

Efter Paaraab mødte og det indstevnte Vidne Bendix paa Træet.

Hr: Capt: von Gotberg blev Trende gange paaraabt men mødte ike Tilstæd.

Hr: Fogden Heyberg begiærede at det indstævnte Vidne efter at det er Eed taget maatte giøre en Historisk Forklaring om det den 18de Junii sidstl: af Colben Nyegaard forøvede Slagsmaal og Voldsom/m/e Fordhold med viidere mod Soldaten Nacthigal Reserverende sig at fremsette Qvestioner i fornøden Tilfælde Eedens Forklaring blev af Lov Bogen for *Vinet (Vidnet) Oplæst, hvorefter Han med opragte Fingere aflagde Eeden.

Hvorpaa Vidnet (Bendix paa Træet) Forklarede at da han sidstl: 18de Junii var inde i Colben Olsens Huus bleve de Vaar en *Soldtat og en Slave at gaae ude paa Marken i det Tykkeste Græs i Colben Olsens Bøe eller Eng, da Colben gik ud til dennem og sagde at de skulde gaae bort fra Hans Eng, hvortil Soldaten Svarede paa Tysk som Vidnet ikke forstaaet, derpaa (derefter?) saae Vidnet at Soldaten Slog Colben med en i Haanden Havende Fløy eller Maale Stang, hvilket Traf Colben i Hovedet og med tog et Støkke af Hans Øre saa at blodet flød Ham ned af Ansigtet, derefter Slog Soldaten anden gang efter Colben med sam/m/e Stang, hvilket han Dog bukkede under saa at det Traf ham paa Rygen, og bemerkede Vidnet at sam/m/e Slag skeede med saadan Force at ifald det liigeleedes havde Truffet Ham i Hovedet, havde det anseende til at kunde slaaet Ham i Hiel. Derpaa sprang Colben hen imod Soldaten Slog Ham om Livet og Kastede Ham om kuld paa Marken samt Kuuede Ham med nævene dog uden at Vidnet

1772: 73

Kunde merke at han løftede sam/m/e i Været for at slaae. Vidnet bemærkede ellers at da Colben gik ud af Huuset efter at han havde seet Soldaten og Slaven udj Græsset Var han opbragt af Vreede hvorfore Vidnet formanede ham til at være besindig og tale med Forstand.

Hr: Fogden Heyberg bad at Vidnet maatte Tilspørges om det ej hørte at Colben sam/m/e Tiid udtalede formastelige Ord, imod hvem og hvorudj Ordene bestaaed? Hvorpaa Vidnet Svarede det han alleene hørte Ham Bande og styrede men kunde ikke høre hvilke Ord han udsagde.

Hr: Procurator Cramer for Colben Olsen udbad at Vidnet maatte blive tilspurgt følgende Contra Qvæstioner: 1. om det ikke var en af Colbens beste Bøe eller Eng paa hvilken Soldaten med Slaven nedtraade græsset; og om det ikke Foraarsager beskadigelse paa Mark og Eng naar nogen deri nedtræder græsset paa den/n/e Aarets Tiid det da skades. 2. Om ikke Vidnet kunde bemerke at Soldaten Talede Vreedagtig og Skieldede endskiøndt det skeede paa Tysk og det allereede førinden han slog til Colben. Hvilke For Vidnet bleve fremsadt Hvorpaa Han svarede til 1ste: qvæstion Ja til anden qvæstion Ja saavidt Vidnet af Soldatens lader og geberder kunde merke og det strax da Colben gik ham i møde.

Hr: Fogden Heyberg begiærede Tings Vidnet slutted og sig informa Beskreven meddeelt saa snart skee kand.

Og Hr: Procorator Cramer ved blev at Reservere Colbens Rett i alle Tilfælde samt i fornøden fald aparte at udvirke Tings-Vidne.

Hr: Auditeur Gersner begiærede gienpart af Procorator Cramers dags dato i Rette lagde Jndlæg, som bevilges og da ingen af de mødende havde noget viidere Vidnet at Tilspørge eller Protocollen at tilføre blev denne Extra Rett hermed sluttet.

Politie eller Giæste Rett for Schiolds Skibreede [1772]

Anno 1772 den 14de Septembris, Er een Politie og Gieste Rett sadt og Administreret udj mit Regiments Qvarteer Mæster og Sorenskriver Johannes Habendorffs iboende Huus i Bergen, i følge Stædets Foged Hr: Christen Hejbergs anddragende grundet paa Høy Velbaarne Hr: Oberster Krebers Klage over Daniel paa øvre Laxe Waag og Birthe tienende hos Præste Ole i Sandvigen, fordie de skal have Kiøbt og taged til Pandt af Musqvetair Drexlers Kone deels Smaae Sager tvert imod de Kongelige andordninger.

Ved Forrettningen og Sagens behandling var tilstæde som Laug Rettes Mænd Lars Pedersøn og Haagen Nielsøn Nyegaard

Hvorda!

Mødte tilstæde paa Hr: Fogden Hejbergs Veigne hans Fuldmægtig Sr: Kramer som i Rettelagde Stevning af 9de hujus Lovlig forkyndt, og dernæst tillige fremlagde Hr: Obriste von Krebers ham tilhaande komne pro Memoria af 3die hujus med jndsluttede forestillelse fra Hr: Lieutnant von Tanch af samme dato, som det hvorefter denne Sag paa Justitiens veigne er vorden andlagt, og derefter ville fornemme om de jndstevnte møder

Hr: Lieutnant von Tanch mødte ved Retten og vedtog lovlig Varsel paa Regimentes veigne og at lovlig jndkaldelse er tildeelt

Jndstevnte Daniel Zachariasøn og Birthe Rasmusdatter mødte og vedtoge Lovlig Varsell.

1772: 73b

og Daniel Zachariassøn Laxvaag erklærede tilliige at hand ikke haver kiøbt det ommelte Trøkte Lerreds Forklæde af Musqvetair Drexlers Kone ligesom og Pigen Brithe Rasmusdatter Sagde at hun vel af Musqvetair Drexlers Kone haver bekommet til haand faaet Pant for eet Penge Laan af 3 mrk 4 s 1 Skiørt, 2 Fiine Pudesvahr og 1 Ditto Vugge Lagen hvilke Effecter i sidst afvigte Vinter igien blev Staalet fra hende, og Sagde Hun tillige at ved Pandtsættelsen af Vahrene vidste at det var een Soldater Kone hun handlede med.

Lensmand Jan Andersøn Tvetteraas mødte for Retten For den jndstevnte Pige Brithe Rasmusdatter, og Sagde at hun som een umyndig langt fra ike havde nogen Kiendskab eller oplysning om, at det var forbuden at laane \til/ eller handle med een Soldater Kone, thi haabede hand og at hun som virkelig er eet meget Eenfoldig Menniske for ald strafs lidelse herudjnden bliver befriet

Actor kunde efter saadan passerede ike finde sig beføyed at formere nogen paastand over Daniel øvre Laxevaag, Men i henseende til Pigen Birthe Rasmusdatter, var hands paastand at hun maatte tilbage forskaffe det af hende kiøbte eller til Pandt modtagne, eller at erstatte dets værd med 1 rdr, samt at vorde andseet efter Forordningen af 13de April 1754, Confereret med Forordningen af 5te Januarii 1753 ved at henfindes med 1 rd Mulct til Sognets Fattige, og at erstatte Processens omkostninger.

Hr: Lieutnant Tanch Sagde at hand jhenseende til Pigen Birthe Rasmusdatters fattige omstændigheder er fornøyed med den Taxt som er sadt paa de af hende modtagne og benævnte Effecter.

Hvorefter i Sagen er afsagt følgende

Dom

Lovlig Indstevnte Pige{n} Birthe Rasmusdatter som jnden Retten har tilstaaet at have modtaged til Pandt af Musqetair Drexlers Kone 1 Skiørt, 2 Fiine Lerreds Pudes vahr og 1 Ditto Vugge Lagen, mod eet Penge Laan af 3 mrk 4 s, hvilked Pandt hende siden er frakommet, og ike in Nature kand tilbageleveres, Tilpligtes at erstatte sammes værd med 1 rdr, og i Mulct til Sognets Fattige 1 rdr, alt i Conformite af Forordningerne Sub Dato 5te Januarii 1753 og 13de April 1754, men ihenseende de paastevnte Processes omkostninger, da bliver samme hende formedelst hende fattige omstændigheder eftergivet, Det idømte bør den paagieldende udreede Trende Sole Mærker efter denne Doms Lovlige Forkyndelse under adfærd efter Loven.

1772: 74

Høste Tinget for Sartors Skibreede 1772

Anno 1772, den 1ste October, Er Retten sadt paa Tingstædet Tøsøen af Mig Regiments Qvarteer Mæster og Sorenskriver Haberdorf Til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Sartors Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Hr: Christen Hejberg og de samme aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingets holdelse vare tilstæde og forhen Protocollen ere tilførte paa Folio 11,

Hvorda

Først blev Publiceret.

1. Eet Rescript Communiceret Hr: Stift befalings Mand Pettersen andgaaende hvorleedes med Forlovs Penge for eftertiiden skal forholdes, Dateret 8de Februarii 1772

2. Hr: Stift befalingsmand Pettersens skrivelse til Hr: Fogden Hejberg andgaaende Arne og Strudte Post Broers Reparation, som for Nordhorlehn og Wosse Fogderie beløber sig til 58 rd, Dateret 9de April 1772

3. Den Constituerede Stiftbefalings Mand Hr: Etats Raad og Laugmand Bagers skrivelse til Hr: Fogden Hejberg, andgaaende den Norske Land almues besværinger, over den høye Priis, paa den for Kongelig Reigning opsendte Havre, af dato 29de Augustj 1772

4. Eet ditto udstæd af Ditto til Hr: Fogden Hejberg betreffende de med Spedalske Syge beheftede og i St: Jørgens Hospital indlemmede fattige Mennisker, hvis jndlemmelses bekostninger for dette aar bliver af Nordhorlehns og Wosse Fogderie at svare 60 rd 12 s: Dateret 4 September 1772

5. Eet ditto, af jndhold at udpantning for Extra Skatten hos de uformuende i Norge for eftertiden skal ophøre Dateret 5te Septr: 1772

Derefter er fra Almuen jndleveret til Publication følgende Documenter

1. Eet Skifte Brev Forretted paa Gaarden Tønnevig den 5te Augustj 1771, efter afdøde *afdøde Qvinde Salmoe Erichsdatter, vid: Pante Protocollen Folio

2. Eet Ditto passeret paa Gaarden Algerøen den 7de augustj 1771 efter afdøde Marithe Thommasdatter

3. Eet Dito paa Algerøen den 19de Maji 1772 efter afdøde Mads Monsøn.

4. Eet ditto paa Windenes den 20de Maji 1772 efter afdøede Jver Willumsøn

5. Eet Ditto paa Kaabbeltvedt den 2den Junii 1772 efter Brithe Larsdatter

6. Eet Ditto forretted paa Gaarden Algerøen den 4de September 1772 efter afdøde Synneve Stephensdatter

7. Aflyst een Obligation udstæd af Hans Ravel til Cammer Assessor Jørgen Brøcher paa Capital 400 rd mod Pant udj Lochøens Jordebrug med dett meere efter Obligations indhold dateret 9de Januarii 1764 og tinglyst den 7de Maji samme aar, som efter qvitering er betalt, og derfore Mortificeres.

1772: 74b

8. Een ditto udstæd af Ditto til Fogden Christopher Garmann paa Capital 200 rd, mod Pant med 2den Prioritets Rett udj Kræmmer Lejed Lochøen med paastaaende Huuse Bygninger og videre, Dateret 15de December 1759 og tinglyst den 2de April 1760, som nu er jndfried efter qvitering af 30te Junii 1772 og derfore Mortificeres.

9. Tinglyst een Obligation udstæd af Lars Monsøn Snekkervigen til Sr: Claus Lampe paa Capital 60 rd mod pant udj gaarde parten Snekkervigen Dateret 4de Maji 1771.

10. Eet Skifte Brev Forretted paa Gaarden Børnæs den 21de Maji 1772 efter afdøde Mand Willum Michelsøn.

11. Eet Skiøde udstæd af Jonas Jonasøn Desiderius {til} <for> Anders Desiderius paa 13 ½ Marker Smør udj gaarden Selvstød for 57 rd 2 mrk 4 s: til Jngebret Nielsøn med de videre i Skiødet benævnte Ejendeele, af Dato 8de Augustj 1772.

12. Eet ditto udstæd af Ditto til Niels Torgiersøn paa 13 ½ M/arke/r Smør i gaarden Selvstød med de fleere i Skiødet benævnte Ejendeele, Dateret 8de Augustj 1772, og er Kiøbe Summen for Godset 57 rd 2 mrk 4 s.

13. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Sr: Hans Krohn till Jver Olsøn Dahle paa 1 Pund 6 Marker Fisk udj gaarden Dahlseide, Dateret 23de Junii 1772, og hvormed fulte ingen Reverse.

14. Eet Skiøde udstæd af Absalon Andersøn til Niels Erichsøn paa 13 ½ Marker Smør i gaarden Selstød med videre Herligheder for 57 rd 2 mrk 4 s. Dateret den 8de Julii 1772.

15. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Sogne Præsten Hr: Nathanael Sunde til Johannes Larsøn paa 1 Pund Smør i gaarden Nore Fielde, Dateret 29de September 1772 og hvormed fulte jngen Reverse.

16. Eet Auctions Skiøde udstæd til Sr: Hans Krohn, hvorved ham er Solt og hiemled Kræmmer Lejed Lochøen med de fleere Herligheder for 2000 rd Dateret den 13de April 1772.

17. Eet Skiøde udstæd af Rasmus Michelsøn Landraae med dee fleere til Henrich Nielsøn paa 12 Marker Fisk udj Gaarden Landraae for 18 rd, Dateret 1ste october 1772

18. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Johannes Toft og Salamon Koursland til Tollef Jensøn paa 4 ½ Marker Fisk udj gaarden Tofteraae, Dateret 1ste october 1772, og hvormed fulte ligelydende Reverse

19. Eet Skifte Brev forretted paa Gaarden Windenes efter afdøde Synneve Nielsdatter den *den 20de Maji 1772

Derefter fremstoed for Retten Anders Jacobsøn Hammersland som andmeldede, at hand til dette Ting med mundtlig Varsel haver ladet jndkalde Knud Michelsøn Tveten for eet Toug hand Citanten haver frataged, samt tillagde beskyldninger

1772: 75

desangaaende at have Vidnerne Christen Monsøn Eide, og Henrich Olsøn Hammersland, som under Lovens Falds maal ere jndstevnte, samt at lide Dom saavel i Hoved Sag, som omkostningers erstatning.

Saavel Contra Parten som de tvende jndstevnte Vidner mødte og vedtog Lovlig varsel

Citanten begierede de mødende Vidner Eedfæstede og afhørte, derefter blev Eedens forklaring af Lovbogen for Vidnerne oplæst og betydet og de formaned til Sandheds vedblivelse og at vogte sig for Meen Eed, hvorom de og giorde Løfte derefter fremstoed for Retten til Vidnes byrds aflæg

1ste Vidne Christen Monsøn Eide, som aflagde Eed og derefter giorde følgende forklaring, at for omtrent een 3 a 4 uger Siden var Vidned tilstæde paa Gaarden Hammersland need ved Søen, og saae at Anders Hammerslands Baad laae fastbunden med eet Taug om Morgenen da Vidnet Reiste ud paa Søen, men om aftenen Vidnet kom igien til Lands var Touged af baaden afløst og Baaden opdreven i Fiæren, og stoed Vinden samme tiid paa land, hvorefter Vidnet advarede Anders Hammersland, at Touged eller Fæsted var af hans Baad og nogen kort tiid derefter kom jndstevnte Knud Michelsøn Tveten ned i Fiæren, hvorpaa Citanten tilspurde ham hvorfore hand havde taged touged af Baaden, hvortil Knud Tveten Svarede, at Citanten havde staaled touged fra ham, dertil Anders Hammersland Svarede at hand desandgaaende skulle Snake med ham een anden gang, nu haver ieg Vidne at du haver taged det af min baad og mit garn Anden eller næste dag efter, da Vidnet atter kom fra Fiske og ned til den jndstevntes Søe boed, tog Knud Tveten eet Støke toug ud af Søe boeden og Sagde til Vidnet at dette var det Styke Toug som Anders Hammersland havde staaled fra ham og skaaren i Støker, derefter tog Knud Tveten een Støer i haanden og Sagde til Anders Hammersland, Du var værd at ieg skulle slaae arm og been i støker af dig, det var Tyvens Rett, og derpaa lagde Støren ned paa eet andet Stæd i vreede,

og da Vidnet var bleven forelæst sin forklaring og samme tilstaaed er hand fra Retten demitteret og

2det Vidne Henrich Olsøn Hammersland fremstoed og aflagde Eed og derefter forklarede

1772: 75b

Udj eet og alt som forrige Vidne proved haver da det forrige Vidnes forklaring blev hannem forelæst, og af ham tilstaaed samt afskeediged

Citanten derefter begierede Dom i Sagen, efter det Passerede, saavel ihenseende til Sigtelsen som Processens omkostningers erstatning

Jndstevnte Knud Tveten begierede Sagens andstand til næste Sommer Ting, for at føre Vidner til sin uskyldigheds afbeviisning og benægtede Sigtelsen.

Sagen jndvilges andstand til næste Sommer ting

Procurator Sr: Synderburg for Sr: Albret Henrich Mejer i Rette ædskede den fra Sommer Tinged udsatte Sag mod Sr: Henrich Christie og ville fornemme hvorleedes og hvorvidt hand kand og vil forsvare det af Hoved Citanten Meyer paastevnte, som hand med Contra Stevning har begiægnet. Udj denne Sag er og bliver Sr: Meyers paastand 1mo At Sr: Christie som er overbeviist uden allermindste adgang at have interesseret sig udj een utilladelig accord, om een ham uvedkommende Ting, om Kirke Tiende som tilfalder Sunds Hoved Kirkes Ejere, maae tilpligtes ej alleene den oppebaarne Tiende at tilbagelevere, saavidt Kirken vedkommer og hand har oppebaaret efter Foreeningen med 10 rd, Men end og som den der har giort een utilladelig handel og accord at andsees til tilstrækelig Mulcts udreedelse med forbydelse for eftertiiden udj Slig handel Sunds Kirke betreffende at indlade sig, og 2do For sine grove og skammelige udtryk i Contra Stevningen at blive henfundet til deprecaution og Convenable Bøders udreedelse følgelig Forordningen af 19de Augustj 1735, samt Lov og fleere Kongelige andordninger, der befaler at slige jnvectiver som under een Sag bliver Moverede skal uden videre Citation paakiendes til vedkommendes afstraffelse, og at Beskyldningerne ellers maae Mortificeres, og at 3tio at bemelte Sr: Christie maae henfindes til at betale Processens omkostninger, indbereignet Comparenten Møye og Reise fra Bergen med 30 rd, hvorpaa hand forventede og paatrengede Dom, under Reservation af Hr: Meyers ydermeere Satisfactions paastaaelse, efter Continuations

1772: 76

Stevning, for de bemelte beskyldninger hvis dertil skulle gives andleedning imod formodning.

Sr: Henrich Christie blev paaraabt men mødte ike

Thi er Sagen optagen til Dom eller Kiendelse efter Beskaffenheden.

Procurator Sr: Sunderburg i Rette ædskede Knud Telles til dette ting udsatte Sag mod Niels Torgiersøn Sæhlstøen og ville fornemme om nogen paa bemelte Contra Partes veigne mødte tilstæde

Niels Torgiersøn Spilde henholt sig til sit forrige og de fra hands Siide i Rette førte beviisligheder.

Sr: Sundeburg begierede Sagens andstand til næste Sommer ting og udskrift af det i Sagen passerede.

Sagen gives andstand til næste ting

Peder Johannesøn Spilde derefter fremstoed for Retten og andmeldede at hand tillige med Diderich Johannesøn Eide, Halvor Asbiørnsøn Spilde og Mons Jensøn Kaarevigen Formynder for Jngebor Johannesdatter Spilde, haver til dette ting med mundtlig Varsel ladet jndstevne Knud Larsøn Tælle til at fremviise det Skiøde hand haver annammed Penge paa, som saaleedes efter Stevne Vidnernes forklaring skulle forstaaes, at hand nemlig Knud Telle skulle give skiøde paa de Penge som hand og Hustrue haver modtaged for een Andpart Jorde gods i gaarden Spilde, Samt til at andhøre Vidned Tørris Andersøn Fielde som under Lovens Faldsmaal er jndkaldet samt at taale Dom saavel i Hoved Sag som til omkostningers Erstatning.

Contra Parten Knud Tælle blev paaraabt men mødte ike, men Vidnet Tørris Andersøn Fielde mødte og vedtog Lovlig Varsel, thi fremstode Stevne Vidnerne Peder Knudsøn Tøsøen og Niels Olsøn Tveten og afhiemlede Jndvarslingen under Eed Lovlig for Knud Tælle at være passeret

Peder Johannesøn Spilde begierede det mødende Vidne Eedfæsted og afhørt. Derefter blev Edens Forklaring af lov bogen forelæst Vidnet og hand formaned til Sandhed Vedblivelse, hvorom hand og giorde Løfte og derpaa aflagde Eed.

Citanterne begierede Vidnet tilspurt, om hand ike haver skrevet det nu i Rette leggende beviis udstæd i Aared 1756, efter hvis begier, og hvad ord og tale ved sammes udferdigelse blev ført.

Vidnet Tøris Andersøn Fielde tilstoed at have skreved det fremlagde beviis efter Knud Tælles og Anne Peders datters forlangende, og Sagde Knud Tælle selv hvad Vidnet skulle skrive, samt holt i pennen da navnet blev underskreved og selv teignede sit Boe mærke, og Sagde hand nemlig Knud Telle

1772: 76b

derhos videre, at hand af Johannes Torgiersøn Spilde havde paa sin Hustrue Brithe Grimsdatters veigne annammed Penge for hendes arvede andpart Jordegods i gaarden Spilde.

Efter at Vidnet var bleven forelæst sin forklaring og samme tilstaaed er hand fra Retten afskeediged

Citanterne gav tilkiende at betalingen for bemelte Jorde gods saaleedes var erlagt, nemlig først ved Leqvidation af de 5 rd som Knud Tælle i følge Skifte Brev efter Johannes Torgiersøn af 10de Maji 1755 var skyldig og dernæst at have betalt ham i Reede Penge 1 rd 4 mrk, hvorom hand til næste Ting agtede at føre fleere Vidner og Sagen altsaa til sam/m/e tiid udsat Ellers begierede Citanterne at det afhørte Vidne Tørris Fielde som endnu for Retten er tilstæde maatte tilspørges, hvem fleere Vitterligheds Vidner der vare tilstæde ved det fremlagde Beviisets underskrivelse og hørde paa Knud Tælles derved giorde tilstaaelse? Svarede at Samme tiid var og tilstæde Ole Erichsøn da huusmand hos Knud Tælle som nu ved døden er afgangen

Citanterne begierede Knud Telle Laugdaget til næste Sommer Ting

derefter er saaleedes

Eragted

Indstevnte Knud Larsøn Telle som ej denne Sinde efter Lovlig tildeelt jndvarsling haver mødt tilstæde gives Laug dag til næste {Høste} \Sommer/ ting at møde og Sagen at tilsvare

Niels Torgiersøn Sæhlstøen fremstoed for Retten og til kiendegav at hand til dette ting med lovlig Mundtlig Varsel haver Ladet jndkalde Knud Larsøn Tælle for eendeel om Citanten udtalte ærerørige ord og beskyldninger, desandgaaende at høre Vidnerne Peder Olsøn Mit Tvedt og Anders Jacobsøn Hammersland som under Lovens Faldsmaal ere jndstevnte, samt at lide Dom til vedbørlig undgieldelse og Processens omkostningers skadesløse Erstatning.

Knud Tælle blev paaraabt men mødte ike, thi er jndvarslingen af Stevne Vidnerne Peder Tosøen og Niels Tvedt under Eed afhiemled.

Vidnerne mødte og Vedtog Lovlig Varsel, Citanten begierede de mødende Vidner Eedfæstede og afhørte, hvorpaa Vidnerne blev forelæste Eedens forklaring af Lov Bogen og formaned til Sandheds vedblivelse, og fremstoed da derefter for Retten

1ste Vidne Peder Olsøn Midt Tvedt, som aflagde Eed og derefter forklarede: at i Fior Høst een tvende dage for alle Helgens dags tiider var Vidnet tilstæde paa Glesnes Holmen, og hørte da Vidnet at Knud Tælle kaldte Niels Torgiersøn Sæhlstøen for een Tyv og Bedrager

1772: 77

og at hand havde Staaled fra ham, og merkede Vidnet tillige at Knud Telle var beskienked sam/m/e tiid, og da Citanten ej havde Vidnet Videre at tilspørge, blev hans Provemaal hannem forelæst og tilstaaed rigtig at være tilført, og derefter demitteret.

2det Vidne Anders Jacobsøn Hammersland fremstoed og aflagde Eed, Samt Provede i alt som forrige Vidne og derefter blev Vidnet afskeediget.

Citanten erjndrede om Laug dag for Knud Telle til næste Sommer Ting.

Eragted

Lovlig Indstevnte men ej denne Sinde tilstæde mødende Knud Larsøn Tælle, gives Laug dag til næste Sommer ting at møde og Sagen at tilsvare.

Michel Johannesøn Nore Toft og Mons Johannesøn og Mons Olsøn Søre Toft fremstoed for Retten og andmeldede at de til dette Ting med Lovlig Mundtlig Varsel haver Ladet jndkalde Ole Johannesøn Tønnevigen for Citanterne tillagde beskyldninger og Skieldsord, desangaaende at høre Vidnerne Torgier Andersøn Glesnes, Ole Jensøn Bache og Jver Larsøn Bache som under Lovens Faldsmaal ere jndstevnte, Samt at lide Dom til vedbørlig undgieldelse og at erstatte Processens omkostninger skadesløes.

Citanten Mons Johannesøn Toft som Laug Rettes Mand opstoed fra Retten og i hands Stæd nedsad Niels Erichsøn Sæhlstøen.

Indstevnte Ole Johannesøn Tønnevigen blev paaraabt men mødte ike, \thi blev Forkyndelsen af Peder Knudsøn Tøsøen og Niels Tvedt under Eed afhiemled at være skeed i Søn/n/ens Paahør/

Vidnerne vare tilstæde og vedtoge Lovlig Varsell. Citanterne begierede de mødende Vidner Eedfæstede og afhørte, hvorefter Eedens Forklaring af Lov bogen blev oplæst og Vidnerne betydet, samt formaned til Sandheds vedblivelse, hvorom de og giorde Løfte og fremstoed da som

1ste Vidne Torgier Andersøn Glesnes som aflagde Eed og derefter forklarede: at hand næstleeden St: Hans Dag paa Kirke baken ved Sunds Kirke hørte at Ole Tønnevigen Sagde, at opsidderne paa gaardene Toft og Trellevigen havde oppebaaret landslod som hannem tilkom, og dersom hand ikke kunde faae anden Rett med dem skulde hand Kiøbe Lod og Krud og Skyde Dem og deres Creature ihiel dermed, derefter er Vidnet forelæst sin forklaring og fra Retten afskeediged.

Fremstoed

2det Vidne Ole Jensøn Bache aflagde Eed og provede at den af første Vidne omforklarede tiid og Stæd, Spurte Ole Tønnevig Vidnet ad hvem hand havde betalt Landslod til, hvortil Vidnet Svarede, til Tofte Mændene, hvortil Ole Tønnevigen Sagde, at Fanden skulde tage ved det uKrud, og at hand

1772: 77b

Skulde ike Slippe dem før de gik Nagen og fik hand ike anden Rett med dem skulle hand Kiøbe Kugler og Krud og Skyde baade Folk og Fæe ihiel med,

derefter er vidnet forelæst sin forklaring, og afskeediget, og fremstoed det

3die Vidne Jver Larsøn Bache aflagde Eed og provede i alt som næst forrige Vidne, hvis forklaring blev ham forelæst og tilstaaed, og derefter fra Retten bleven afskeediged

Citanterne erjndrede om Laug dag for Ole Johannesøn Tønnevig til næste ting

Eragted

Indstevnte Ole Johannesøn Tønnevigen gives Laug dag til næste Sommer ting at møde og Sagen at tilsvare.

Og da det var allereede ud paa aftenen og tiiden forløben er Tinged udsatt til i Morgen Formiddag

Næste Dagen den 2den October 1772 er Sagerne igien foretaged og Tinged fremholdet med samme Laug Rette som i gaar var tilstæde og for det

20de Publicere[de] Eet Skiøde udstæd af Anders Andersøn Echerhofde og Daniel Andersøn Hagenes til Rasmus Nielsøn Søre Echerhofde paa 12 Marker Smør og 6 Kander Malt udj gaarden Søre Echerhofde for 32 rd Dateret 2de october 1772.

21. Eet Ditto udstæd af Niels Monsøn Knapschoug til Erich Jensøn Nordre Eide, paa 14 Marker udj gaarden Nordre Eide for 26 rd, odelen til samme jndbereigned, Dat: 2de October 1772.

22. Eet Ditto udstæd af Hans Thommasøn Algerøen og Ole Andersøn Bildøen paa 10 ½ Marker Fisk udj gaarden Algerøen for 17 rd 4 mrk 1 s, Dateret 2de October 1772.

23. Eet Ditto udstæd af Ole Hansøn Gietanger og Ole Monsøn Knapschoug, til Gregorius Jngebretsen Kaabbeltvedt paa 12 Marker Fisk udj Gaarden Langøen for 16 rd, af samme dato

24. Eet Ditto udstæd af Absolon Andersøn til Sr: Albret Henrich Meyer paa 36 Marker Smør udj gaarden Øvre Tveit for 150 rd Dat: 8de Julij 1772

25. Een Obligation udstæd af Erich Jensøn Nordre Eide til Niels Hansøn Algerøen paa Capital 26 rd mod Pant udj Debitors Ejende Jordepart i gaarden Nordre Eide, af 2de october 1772

26. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hans Olsøn Landraae til Niels Hansøn Algerøen paa 24 Marker Fisk udj gaarden Algerøen, Dateret 2de october 1772.

1772: 78

27. Een ditto udstæd af Jver Monsøn Algerøen til Knud Larsøn Algerøen paa 9 Marker Smør udj gaarden Algerøen, Dat: 1ste october 1772

28. Eet Ditto udstæd af Lars Lassesøn Glesnes til Mons Jensøn Trengereide paa 1 Pund 21 Marker Fisk udj Gaarden Trengereide Dat: 1ste octr: 1772

29. Een ditto udstæd af Erich Michelsøn Landraae til hans Sønne Søn Jens Michelsøn paa 12 Marker Fisk udj gaarden Landeraae, af ditto dato

30. Een ditto udstæd af Ole Pedersøn Lochøen til Henrich Nielsøn paa 15 Marker Fisk udj Gaarden Landraae af dato som forrige

31. Een ditto udstæd af Ole Jensøn Windenes og Michel Erichsøn Landraae til Anders Jensøn Windenes paa 14 2/5 Marker Fisk udj gaarden Windenes af 2de October 1772.

32. Een ditto udstæd af Sr: Jon Mariager till Ole Torgiersøn paa 22 ½ Marker Smør i gaarden Arrefiord, af 28de Septr: 1772.

33. Een ditto udstæd af Dito til Mons Thommasøn paa 22 ½ Marker Smør i gaarden Knapschoug af 23de September 1772

34. Een ditto udstæd af Dito til Niels Monsøn paa 1/6 part i gaarden Knapschoug, af dito dato

35. Een Dito udstæd af Gregorius Ingebretsen Kaabbeltvet og Lars Angeltvedt, til Ole Hansøn paa 6 ¾ Marker Fisk udj gaarden Gietanger, Dateret 2de october 1772

36. Een dito udstæd af Sr: Albret Henrich Meyer til Ole Monsøn paa 27 Marker Smør i gaarden Glesnes, af 1ste october 1772

37. Een ditto udstæd af Dito til Erich Olsøn paa 27 Marker Smør udj gaarden Trellevigen af dito dato

38. Een ditto udstæd af dito til Mons Olsøn paa 7 ½ Marker \Smør/ i gaarden Glesnes, af dto: dato

39. Eet Skifte Brev forretted paa Gaarden Gietanger efter afdøde Lars Michelsøn den 1ste Junii 1772,

Derefter blev fra Hr: Fogden Hejbergs Siide fremlagt til hans Reignskabs belæg, og examineret, Først det store Tingsvidne jndeholdende 15 Poster, hvortil af Laug Retted og almuen blev Svaret, at det forholder sig ligesom næst forrige aar uden nogen forandring dog forbeholt Sorenskriveren sig andgaaende den 10de Post med sine udstædende Dessignationer at give nærmere oplysning,

1772: 78b

2det Tings Vidnet andgaaende om noged i de her i Skibreedet befindende gamle eller nye Fiske Vaager i dette Aar er Fisked hvoraf Skatt kand betales? Hvortil af laug Retted og almuen blev Svared, at ej noged Fiskerie dette Aar er falden, hvoraf Skatter kand betales og i henseende til 2de Qvæstion blev Svaret at der er jngen forandring for dette aar, meere end som det næst forrige 3. Tings Vidnet andgaaende om Giestgiverne i Bochen eller Bratholmen, bruger anden Borgerlig næring end {dette} deres blotte giestgiverie Hvortil blev Svaret Nej, at de sig ej med videre befatter

Procurator Johann Reutz fremstoed for Retten paa Ole Johannesøn Tønnevigens veigne og gav tilkiende at hand til dette ting med mundtlig Varsel havde ladet jndkalde Jver Larsøn Bache til Vidnes byrds andhørelse om hands utilbørlige ord og tale jmod Citanten Sidstleeden St: Hans dag ved Sunds Kirke hvorom ligesaa var stevnt til Vidner Torgier Andersen Glesnes og Ole Jensøn Bache, og ville fornemme om den jndstevnte tilligemed Vidner møder, da Comparenten i fattelse deraf havde Stevne vidnerne tilstæde til jndvarslingens afhiemling

Derefter fremstode Stevne Vidnerne Peder Knudsøn Tøsøen og Niels Tveit, som afhiemlede under Eed med opragte Fingre efter Loven, at de til dette ting med mundtlig Varsel lovlig haver jndstevnt Jver Larsøn Bache for mod Ole Tønnevig udtalte utilbørlig ord og talemaader, desandgaaende at høre Vidnerne Torgier Glesnes og Ole Bache som under Lovens Faldsmaal ere jndkaldte

Procurator Sr: Sunderburg mødte for den jndstevnte, som een uskyldig Sagsøgt Mand, med exception mod Vidners førelse, siden Citanten ingen inqvisitions Friehed har, og hand nemblig den jndstevnte, ikke er tilkiendegived ved Stevningen hvad og hvilke utilbørlige ord det skal være, hvorom hand vil føre Vidner bemelte jndstevnte til last, og saadan Rettergangs maade med Vidners førelse, vil findes

1772: 79

Gandske stridig mod lovens 1 Bogs 4 Capt 5 art efter hvilken saa vel ord som gierning skal være tydelig benævnt, paa det den vedkommende kand vide hvad hand haver at svare til Og hvad ord det er Citanten trøster sig til at beviise at være udtalte af den jndstevnte som utilbørlig uden at være paatvunged af nogen Vidner, saadanne ord at have udtalt som Vidnerne skal bestemme, og derved selv blive Sigtere og Saggivere for samme paa tredie Mands Haand, hvilked hand haabede denne ærede Rett jndseer, at være grundet, og altsaa formedelst een saadan ufuldkommen Stevnings Maade paastoed Sag og Vidner fra Retten afviist.

Procurator Reutz Reffererede sig til den mundtlige inCamminerede Stevning, og paastoed exceptionen som ugrundet og unøttig af Retten forkasted, og derimod paatrengede de mødende Vidner til Eedelig forklaring andtaged paa denne Qvæstion: Om ikke den jndstevnte, den omstevnte tiid blant andet udlod sig til Citanten med disse ord: at hand var een Mand, der ikke var at agte, men kunde tale hvad hand vilde, med hvad fleere ord hand hørte samme tiid af den jndstevnte samme tiid til Citantens fornærmelse? Og for det øvrige jndstillede Comparenten til Dommeren exceptionens ugyldighed derudj, at det ike ved nogen Lov er paalagt een Citant enten at benævne Ordene, eller nogen Qvæstion i eet Stevnemaal at opgive som alt bliver een Citant forbeholden ved Sagens incammination, og nok bliver det altsaa at den jndstevnte lovlig er kaldet at andhøre Provemaal om hands utilbørlige ord og talemaader om Citanten den omstevnte tiid.

Procurator Synderburg observerede, at den tilførte Qvæstions første Membrum ike jndbefatter nogen utilbørlig ord, saasom jndted utilbørligt der udj kand synes at ligge, at een kand sige hvad hand vil, da samme ej tillegger den anden noged uanstændigt men een friehed at tale som eet Menniske, og at det sidste jngen ord benævner i sær, men vel at Vidnerne skal giøre benævnelsen,

1772: 79b

Og at saaleedes Jnqvisition om ord skal fremmes i een deel, Og Vidner blive Skiønsmænd og Dommere i een anden, saasom det er Vidnerne der skal sige, at de i første Membrum omnævnte ord ere utilbørlige, hvilket bliver meged Stridende imod Vidners Væsene og beskaffenhed, Dernæst sagde hand nemlig Comparenten, at hand har citeret een Reen Lovens articul for sin exception Men at Procurator Reutzes forevending derimod ej alleene er aabenbare stridende, men end og gaar ud paa at inf..erere(?) een nye Meening mod det foreskrevne og Lovens bud udj 1 Bogs 1 Capt 2 articull, altsaa vendtede hand og saa meged meere, da her end nu jngen utilbørlige ord ere benævnte som skal have væred i meening og som en Reservatia mentalis ved den mundt[lige] Stevning, at hans exception bliver Lov medholdig og Stevningen med det videre bortviist og saaleedes for det øvrige hverken kunde eller vilde være tilstæde men absenterede sig fra Retten og Reserverede sig ald lovlig Rett og anke

Reutz som ike gad svare til urimmeligheder eller at opholde Retten med vidtløftig Sludder, henskiød sig alleene til Retten, og forventede dens Lovlige Pleje, under ald Lovlige forbeholdenheder af Citantens Rett og altsaa vedblev sit Forrige.

Eragted

Da Dagen er forløben og Kloken hen imod 7 Slett paa aftenen, Saa stilles Sagen i beroe til i Morgen, og tilholdes saavel Parter som Vidner at møde tilstæde.

Næste Dagen den 3die October, Er Sage Tinget igien Continueret med forandførte Laug Rette, og da

40. Publiceret een Bøgsel Sæddel udstæd af Knud Tøsøen til Ole Larsøn paa ½ Vaag Fisk udj gaarden Norvigen af Dato 3de october 1772, og hvormed fulte ligelydende Reverse

Hvorefter blev i Rettetaged Ole Tønnevigens Sag {fra} mod Jver Larsøn Bache efter Rettens i gaar faldne Eragtning

Procurator Reutz mødte tilligemed Vidnerne som hand begierede Eedfæstede og afhørte, derefter fremstoed som

1ste Vidne Torgier Andersøn Glesnes som efter formaning til Sandhed vedblivelse aflagde Eed og derefter provede

1772: 80

Til den fremsatte Qvæstion Saaleedes at Sidstleeden St: Hans dag var Vidnet tilstæde ved Sunds Kirke, og hørte da Vidnet at Ole Tønnevigen Sagde til Jver Bache at hand skulde Kiøbe Lod og Krud og skyde Folk og Fæe ihiel med hvortil hand nemlig Jver Bache Svarede, at Een Part Mennisker bør Snake hvad de vil,

derefter er Vidnet forelæst sin forklaring som blev tilstaaed og hvornæst Vidnet fra Retten er afskeediget, og fremstoed

2det Vidne Ole Jensøn Bache, som aflagde Eed og forklarede til Qvæstionen at den af forrige Vidne omprovede tiid og Stæd hørte Vidnet af Ole Tønnevig sige, til Jver Bache at hand skulde faae Kugler og Krud og skyde baade Folk og Fæe ihiel med, hvortil Jver Bache Svarede ham, at hand syntes at Ole Tønnevig Snaker som een Part Mennisker der bør Sige hvad de vil.

derefter blev forklaring for Vidnet oplæst og tilstaaed, hvorefter det er forløved

Procurator Reutz forbeholt til sin tiid og Stæd andmerkning over disse tvende Vidners aflagde forklaringer saavel i dag i denne Sag, som i overgaars her inden Retten den 1ste hujus. forjnden Comparenten som Ole Tønnevigens Fuldmægtig her till tinged kunde andkom/m/e, mindst ventende at Sagen den første Skatte tings dag skulle blive foretagen, og til sidst begierede hand denne Sag udsat til førstholdende Sommer Ting

Procurator Synderburg forbeholt den jndstevntes tiltale til Citanten for inCompetent beskyldning, og andsaae det tilførte af Procurator Reutz at være heel underlig om Sagens foretagelse paa Skatte tinget, thi hand veed ike at Sagen vedkommer Skatterne ike heller at noged ting i sær for disse ere berammede, men vel at der er berammed tiid og ting til Skatternes og Sagernes oppebørsell og \modtagelse/ og at det efter Loven tilkommer een stevnt Part til den tiid Sagen paaraabes at Sistere eller have skade for hiemgield, hvorfore og Procurator Reutzes ubefattelighed henfalder paa ham selv, Videre ville Comparenten andmode om Tings Vidnes beskrivelse for at fuldføre den jndstevntes Reserverede tiltale, saavel mod Citanten som Fuldmægtigen, og saaleedes forhaabede at samme som nu ved Vidnernes afhørelse tilendebragt, af Retten bevilged Slutted og beskreven meddeelt

Reutz under forbeholdenhed af andre og fleere Vidners førelse Reffererede sig til sit forrige om Sagens andstand, og er gandske ubekymret om Procurator Synderburgs tilførsel, da hand alle tiider kand faae beskreven af Protocollen det Begierte og det staar vel ike til ham at begiere eet Tingsvidne Slutted som hand ike har paastevnt, men det staar alleene til Citanten selv, naar hand vil have det slutted og beskreven efter at andre Vidner ere førte.

Procurator Synderburg

1772: 80b

Jnsisterede paa sit Forrige, da den Protocollerede Mundtlige Stevning nu er til endebragt og da saaleedes ej kand skee udsettelse paa hvad andre eller fleere Tings vidner, Citanten ved Fuldmægtig vill søge som maae blive for sig selv, efterdie eenhver fuld bragt til Doms eller vidners førelse ingen andleedning bør give til een fornermed Partes Rettes ophold og Spilde ved nye og fremmedes indgreb og Spilde

Eragted

Det af Procurator Synderburg forlangte Tings Vidnes beskrivelse jndvilges, og bliver det Citanten uformeent ved Continuations Stevning at jndkalde hvad fleere Vidner hand fornøden maatte Eragte til Sagens oplysning

Derefter blev ved skrivelse til Dommeren fra Hr: Stifts Provst Hans Mossin af gaar dags dato for Retten indleveret Een Rettes Stevning Dateret 31te Aug: 1772, hvor ved er jndkaldet Lejlendingerne paa Gaarden Dyrøen Tollef Jacobsøn og Niels Jensøn, den første for Resterende Landskyld for 1771 5 mrk og den sidste for *aarende 1770 og 1771 1 rd 5 mrk 8 s hvilken gaard er Korskirkens Præsteboel Benificeret, hvilken Stevning blev i Retten oplæst, og er saaleedes lydende, og da jngen af de jndstevnte Møder, blev Stevningen under Eed afhiemled af Knud Tøsøen og Michel Dahle efter deres paaskrift,

hvorefter er saaleedes

Eragted

Jndstevnte Tollef Jacobsøn og Niels Jensøn Dyrøen gives Laug dag til næste ting at møde og Sagen at tilsvare

Sogne Præsten til Sunds Kald Hr: Nathanael Sunde lod ved Lensmanden Knud Tøsøen andmelde at hand til dette ting med Mundtlig Varsel haver ladet jndkalde opsidderne paa Stensland Niels Monsøn og Mathias Michelsøn, paa Hamre Hans Stephensøn og Jver Larsøn Bache for Resterende Fiske Tiende af eendeel Straal Sild Fisked af dem ved Paaske tiider 1772 desandgaaende at lide Dom til den Vedbørlige Tiendes erlæggelse, samt Processens omkostningers Erstatning.

De jndstevnte blev paaraabt men mødte ike, thi er jndvarslingen af Hans Castensøn og Jens Larsøn Leerøen afhiemled under Eed lovlig at være passeret

derefter er

Eragted

Jndstevnte men ej denne Sinde tilstædemødende Niels Monsøn og Mathias Michelsøn Steensland, Hans Stephensøn Hamre og Jver Larsøn Bache gives laug dag til næste Sommer ting at møde med fornøden Eragtende tilsvar i denne Sag

Ligesaa lod Hr: Sunde andmelde at have ladet til dette Ting med mundtlig Varsel jndkalde Jens Michelsøn, Ole Olsøn, Ole Thommassøn og Ole Ellingsøn Worland til Fiske Tiendes ydelse {som} af eendeel Sild af dem med fleere Fisked ved næstafvigte Paaske tiider, desandgaaende at lide Dom i Hoved Sag og omkostninger,

De jndstevnte bleve paaraabte men

1772: 81

Mødte ike, thi er jndvarslingen af næstforbemelte Stevne Vidner bleven afhiemled.

Knud Tøsøen erjndrede om laug dag for de udeblevne til næste ting

Eragted

Jndstevnte Paagieldende, Jens Michelsøn, Ole Olsøn, Ole Thommasøn og Ole Ellingsøn Worland, gives laug dag til næste Sommer Ting at møde og Sagen at tilsvare

Fremdeeles havde Hr: Sunde ladet jndkaldet Opsidderne paa Gaarden Glesnes, Gregorius Monsøn, Mons Olsøn, Lars Lassesøn Ole Monsøn, Torgier Andersøn, Hans Larsøn og Lars Erichsøn for eet Stor Laas Vaar eller Straal Sild som de og ved Paaske tiider Sidstleeden skal have Fisked, desandgaaende at lide Dom til den vedbørlige Fiske tiendes ydelse Samt at Erstatte Processens omkostninger skadesløs.

Indstevnte bleve paaraabte men mødte ike, thi er jndvarslingen af forbemelte Stevne Vidner afhiemled.

Knud Tøsøen erjndrede om laug dag

Eragted

Jndstevnte Gregorius Monsøn, Mons Olsøn, Lars Lassessøn Ole Monsøn, Torgier Andersøn, Hans Larsøn og Lars Erichsøn gives laug dag til næste ting at møde og Sagen at tilsvare

Derefter blev fra Hr: Fogden Hejberg til hands Reignskabs belæg for det 4de Fremlagt Odels Skatts Mandtalled som ved Seeneste Sommer Ting blev examineret, 5te Restancen over de ordinaire Skatter her i Skibreedet dette aar, er 249 rd 21 s og fra 1766 aars udgang og til Slutningen af aared 1771 13 rd, 6. Extra Skatts Restancen er i dette Skibreede fra 1ste october 1767 til aarets udgang 1771, i alt 2418 rd 1 mrk 10 s. og for dette aar er efter Laug Retteds og almuens erklæring indted betalt 7. Tingsvidne andgaaende Procento Skatt som udestaaer af de uden for Bondestanden værende udj dette Skibreede er 97 rd 30 ½ s. og for Resten blev giort desandgaaende samme forklaring, som for forrige aar og 8de Een Restance over Consumption Famillie og Folke Skatt, som her i Skibreedet udestaar til 1771 aars udgang, beløbende til 29 rd 76 s, ligesom og Hr: Fogden tilkiendegav at Aarsagen hvorfore hand ike her havde Specificeret dette Skatters Restancer for dette aar, var siden Præsten Consumptions Mandtale, uagted mange derom giorde Erjndringer ej endnu til hannem er jndløben med det øvrige i alt som for forrige aar er jndført

Til Rettens medbetiening for næstandstundende aar 1773 er udnævnt og andordnet følgende nye Mænd Mathias Michelsøn og Niels Monsøn Steensland, 3. Jver Olsøn Berge, 4. Ole Hanssøn Schouge, 5. Michel Pedersøn Dahle, 6. Hans Pedersøn Tællenes, 7. Anders Andersøn Arrefiord og 8de Ole Gudmundsøn Snechevigen

Og da jngen denne Sinde videre med Sager havde at gaae i Rætte, er Høste Skatte Sage tinged for denne Sinde bleven Slutted og ophæved,

1772: 81b

Høste Tinget for Schiolds Skibreede 1772

Anno 1772 den 5te October, Er Retten sadt og administreret paa Tingstædet Møllendahl udj Schiolds Skibreede, Til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage Tings holdelse for Schiolds Skibreedes almue, af mig Regiments Qvarteer Mæster og Sorenskriver Habendorff, udj overværelse af Fogden Hr: Christen Hejberg og de samme Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingets holdelse vare tilstæde undtagen at j stæden for Colbiørn Olsøn Noraas sad \Ole/ Mathiasen Harrebache, Saa var og tilstæde Lensmanden Jahn Andersøn Tveteraas og øvrige Ting søgende almue,

Hvorda

Først blev læst de samme Reschripter og andre Høye Øvrigheds Ordre som for Sartors Skibreede ere Publicerede og paa Fol: 74 eenhver for sig Specificerede. og hvornæst er jndkom/m/en fra almuen til Publication følgende Documenter

1mo Skifte Brev Forretted paa Gaarden Tønnevig i Sartors Skibreede den 5te Augustj 1771 efter afdøde Qvinde Salmoe Erichsdatter vid: fol:

2. Eet Ditto paa gaarden Søraas i Schiols Skibreede efter afdøde Jngebor Rasmusdatter den 3de Decbr: 1771

3. Eet Ditto paa Gaarden Store Mitthun den 19de Junii 1772, efter afdøde Anna Michelsdatter

4. Eet Ditto forretted paa Gaarden Houge efter Martha Erichsdatter den 29de Maji 1772

5. Een obligation udstæd af Hr: General Krigs Commissaire Geelmuyden til den Bergenske udreedning og Munderings Casse paa Capital 1800 rd mod Pant udj gaarden Damsgaard med underliggende Herligheder, Dateret 1ste Septr: 1772

6. Een ditto udstæd af Claus Blechingberg til Hr: Biskop Friis paa Capital 250 rd mod pant udj adskillige Løsøre Effecter Dateret 25de Maji 1772

7. Een Dito udstæd af Poul Nielsen til Sr: Wollert Krohn paa Capital 600 rd, mod Pant udj gaardeparten Møllenpriis den 14de September 1772

8. aflyst een Obligation udstæd af Poul Nielsøn til obriste Lieutnant Nicoll paa Capital 600 rd, mod Pant udj een Ejendom i Møllenpriis, dateret 14 Junii 1770, og tinglyst den 9de october samme aar som nu efter qvitering er betalt og derfore Mortificeres

9. Een Dito udstæd af Bastian Reimers til Frue Gundersen paa Capital 1000 rd, mod Pant udj gaarden Nordaas

1772: 82

3 Løber Smør med underliggende Herligheder, Dateret 18 April 1765, og tinglyst den 3die october samme {dags} Aar, som nu efter qvitering af 24de Julii 1772, er betalt og derfore Mortificeres.

10. Een ditto udstæd Af Knud Zachariassøn til J: Simmon Kramer paa Capital 270 rd mod Pant udj Gaarden Undeland med videre dateret 6te Martj 1757 og ting lyst den 2den Maji samme aar, som nu efter qvitering af 2den hujus er betalt og derfore *er Mortificeres

11. Een ditto udstæd af Sr: Knud Zachariasøn til Sr: Johann Simon Cramer paa Capital 154 rd mod Pandt udj gaarden øvre og Nedre Undeland og Lie, Dateret 10de Septr: 1764, og tinglyst den 8de October samme aar, som nu efter qvitering af 2de octr: 1772, er betalt, og Mortificeres

12. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Sr: Jon Mariager til Ole Madsøn paa 1 Løb Smør 1 Faar og ½ huud udj gaarden Laugefiord Dat: 30te Septr: 1772, og hvormed fulte ligelydende Reverse

13. Eet Auctions Skiøde udstæd af Hr: Regiments qvarteer Mæster og Sorenskriver Haberdorff paa øvre Aandeland \til hr: Justitz Raad Aachen/ skyldende 2 Løber 12 Marker Smør, samt Nedre Aandeland skyldende 3 Løber 12 Marker, jtem gaarden Lie skyldende 1 ½ Løb Smør for Capital 2200 rd Dateret den 21de Septr: 1772

14. Eet Skiøde udstæd af Henning Frimann Dahl til Cornelius Erichsøn Ryg paa 1 Pund 3 Marker Smør og 9 Kander Malt, samt 3/18 Faar for 270 rd og fem Rixdaler \i gaarden Reland/ Dateret 28de September 1772

15. Eet auctions Skiøde udstæd af Hr: Regiments qvarteer Mæster og Sorenskriver Haberdorff til de Hrer: Danchert et Wollert Krohn paa gaarden Nordaas hvorved de ere solt og hiemled udj gaarden Nordaas 2 ½ Løb Smør 1 Tønde Malt, Dateret 22de Julij 1772, alt for den Summa 2810 rd

16. Eet Declarations Skrift udstæd af Madamme Krohns arfvinger andgaaende hvad dennem i arv er tilfalden Dateret 10de Septr: 1772

17. Aflyst een Obligation udstæd af Ole Thommassøn Stølen, til Sr: Christopher Jæger Dateret {30te Septr: 1772} Dateret 30te September 1762 og ting lyst den 5te october samme Aar, som nu efter qvitering af 10de Julij 1772 er betalt og derfore Mortificeres.

18. Een Pante Obl. udstæd af Nils Olsen Støelen til Amund Rasmusen Eggeland stoer 100 Rdlr dateret 11te Julii 1772 med Pant udi gaarden Stølen.

1772: 82b

19. Een Bygsel Seddel udstædet af David Brehmer til Niels Jacobsen paa en halv Løb og 9 Marker Smør i Gaarden Samdal dateret 3die Octbr: 1772 hvormed fulgte en ligelydende Revers.

Derefter frem stoed Hr: Politie Mester Brose som befalet for Sr: Hans Naverman og fremlagde hans imod Hr: Ob: Lt: v: Dietrichson og Tjenere Rasmus Monsen under 19de Septbr: nest: udfærdigede Stevning paategnet lovlig forkyndt og anviiste Høy Øvrigheds i Stevningen inddragne Ordres, saa fremlagde han og Indlæg af Dags dato og anviiste deri inddragne beneficium pauportatis og øvrige 2de documenter

Hr: Oberst Lieutenant von Dietrichson loed fremlevere een Skrivelse af Dags dato, hvorudi han exciperer forum og i denne Sag henskyder sig under Krigs Retten som formeentlig competent Værne Ting, hvilken Skrivelse lyder saaledes.

Rasmus Monsen mødte ikke efter Paaraab thi fremstoed de brugte Stevne Vidner Lensmand Jaen Andersen og Hans Hansen Tveteraas og med oprakte Fingre under Eed afhiemlede Forkyndelsen efter den paa Stevningen skeede Paategning.

Citanten begjærede Lavdag for udeblevne Rasmus Monsen til neste Ting og til den Tiid forbeholdt saavel at svare til exceptionen som at fremkomme med hvad han viidere kunde agte fornøden.

Eragtet

Indstævnte men ej denne sinde mødende Rasmus Monsen gives Lavdag til neste Sommer Ting \at møde/ for Sagen at tilsvare.

Hr: Brose for Peder Olsen Riple fremlagde hans imod Ole Todtland under 15de Septbr: nestl: udfærdigede Stevning paategnet lovlig forkyndt.

Indstevnte Ole Riple tilligemed de i Stevningen benævnte Vidner mødte ikke efter Paaraab, hvorefter de brugte Stevne Vidner Lensmand Jaen Andersen og Hans Hansen Tveteraas under Eed afhjemlede Indvarslingen i relation til deres Paategning paa Stevnemaalet.

Citanten begjærede Lavdag for den udeblevne paagjeldende og Falsmaals Forelæggelse for de udeblevne Vidner til neste Ting.

Eragtet

Indstevnte men ej denne sinde mødende Ole Øvre Todtland gives Lavdag til neste Sommer Ting at møde og Sagen at tilsvare, Ligesom de indstevnte og udeblevne Vidner Søren Eliasen Riple, Elias Larsen Bircheland, Lars Svendsen Gienneland og Christopher Svendsen Almeland forelægges under Lovens Falsmaal samme Tiid at

1772: 83

møde og deres Provemaal i Sagen at aflægge.

For Hr: Fogden Heiberg fremstoed hans Fuldmægtig Kramer og i Rettelagde en Laugdags Forelæggelse contra Lars Jacobsen Todtland paategnet lovlig forkyndt.

Lars Jacobsen mødte tilstæde og begjærede Sagen udsadt til i Morgen

Sr: Kramer protesterede imod Sagens Udhal, da Forretningers Mængde herefter vil hindre ham fra sammes Igjentagelse, dernest producerede han den originale paaklagede Obligation dateret 29de Martii 1766 samt paastoed at Creditor Lars Jacobsen Todtland maatte i Følge Forordningen af 23de Januarii 1719 dens 1ste Art: have forbrudt Capitalen og derfore tilpligtes at erstatte Processens forvoldte Omkostning med 5 Rdlr, hvilken Obl: Comparenten tilkjendegav igjennem Skrivelse til Hr: General Auditeur Heiberg fra Amtet at være tilkommen til Paatale, og i Øvrigt indloed Sagen til Doms.

Lars Jacobsen Todtland vedblev sin forrige Begjæring om Sagens Udsættelse til i Morgen.

Eragtet

Paa det indstevnte Lars Todtland ej skal have mindste Aarsag at beklage sig med Retten at være overiilet bevilges den forlangte Anstand til i Morgen.

Hr: Major von Pritzier indfandt sig for Retten og begjærede at ham et Tingsvidne maatte bevilges, hvorved kunde blive oplyst og stadfæstet om Lægsmanden Ole Monsen Schiold der var beskikket til at forvare een af Compagniets Munderinger og Armatur ej havde været i Stand til at redde samme da der den 21de Julii h: a: opkom en pludselig Vaade Ild udi hans Huus i hvilket Fald man forhaabede at Hans Kongel: Mayst: ville lade erstatte det opbrændte, nem: Soldaten No 92 Christian Chrispinussøn hans complette beste eller saakaldede nyeste Ober og Under Mundering Tornøster og Rensel, Kaarde, en gammel Under Mundering og Landværn Geevehr saa at intet er bleven conserveret uden Soldatens Geevehr og Bajonet, hvilket Soldaten just til Kirke Excercitie havde med sig og det beste Leder Tøy som befandtes paa Compagniets Telt Huus.

Lensmanden Jaen Andersen Tveteraas gav tilkjende hertil at indvarslet Lægsmanden Ole Monsen Schiold, som ej kunde møde her tilstæde formedelst paakomne Sygdom

Paa Tilspørgende forklarede Laug Retten og meenige Almue hvoriblant endeel af Naboerne at nogle dage for sidstl: St: Johannis opkom en pludselig Ildebrand paa gaarden Schiold i Ole Monsens Huuse og det imedens Lægsmanden var ude i Marken saa langt borte at han ej kunde blive sam/m/e vaar, hvorved Huuset blev lagt udi Aske førend han hjemkom, saa at ej det

1772: 83b

Ringeste enten af deres eeget Gods eller Munderings Sager kunde vorde bjerget.

Comparenten udbad sig herom et lovskikket Tingsvidne beskreven meddeelt

Som blev Bevilget.

Da det allereede var ud paa Aftenen og ingen Sager efter Paaraab var at i Rette føre, udsættes Sage Tinget til i Morgen atter her at foretages.

Næste Dagen den 6te Octobr: er Sage Tinget atter continueret med foranførte Laug Ret og da publiceret følgende

20. Eet Skjøde udstædet af Michel Andersen Slætte (Plætte?) som Lavværge for Enken Lene Nils Datter paa hendes Vegne til hendes Søn Gregorius Olsen paa 9 Marker Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Flesland for Capital 50 Rdlr af Dags dato.

21. Publ: Een Placat af Fogden Heiberg under 1ste Septbr: h: a: indeholdende en Bekjendtgjørelse af den Konge: Forordning af 12te Januarii 1752.

22. Aflyst en af Knud Zachariasen under 18de Febr: 1763 udgiven Ob: til Provsten Christie stoer 250 Rdlr imod Pant med 3die prioritet i Gaarden Øvre og Nedre Aaneland og tinglæst den 6te Maji e: a:, som nu \efter/ Qvitering af Procurator Johan Reutz paa en Copie Obligation /: da originalen er forkommet :/ af 18 Septbr: h: a: er betalt og derfore mortificeres.

23. Tinglyst en Obligation udgiven af Cornelius Erichsen Ryge til Henning Friman Dahl for Capital 174 Rdlr dateret 30te Septbr: h: a: imod Pant udi Gaarden Liland.

24. En Bygsel Seddel udstædet af Sogne Præsten til Hougs Hr: Arentz til Hans Olsen Olmaas paa 18 Mark Smør og en Mæhle Malt udi Gaarden Espeland dateret 31te Augusti h: a: og hvormed fulgte ligelydende Revers.

Hr: Fogden Heiberg loed ved Fuldmægtig Sr: Kramer i Rette æske den fra i Gaar udsatte Sag imod Lars Jacobsen Todtland;

Procurator Johan Reutz Sisterede sig for Retten paa den indstevntes Vegne og som Comparenten af ham er berettet at denne Sag skal rejse sig af en saakaldet Obl: som af en Mand i Bergen paa slet Papiir skal være skreven og udgiven til den indstevnte som en eenfoldig Bondemand, der selv hverken kand læse eller skrive Skrift, men har ladet sig samme udi Uskyldighed stikke i Hænderne for nogle Aar siden; Saa paa det Comparenten til sine messures Tagelse for den indstevnte kunde faae viide og see hvem samme Documente haver skreven, saa begjærede han ærbødigst af Retten at samme nu for det første maatte blive Comparenten her inden Retten foreviist, da han derefter reserverede sig det viidere fornødne.

Cramer replicerede til det af Procurator Reutz tilførte at af det andet

1772: 84

ej kand sees andet end at der søges at bringe denne Sag i Vidløftighed, Comparenten holdt derfore fornøden forinden viidere derved foretages at forlange og paastaae at Procurator Reutz i Følge Loven og Forordningen af 4de Martii 1690 maatte liige derefter paalægges at aflægge sin corporlige Eed. han formoeder at Reutz ej har ringeste Indvending derimod da Lovgiverne befaler samme naar contra Parten paastaaer det.

Reutz som ikkun ansaae det af Kramer tilførte og paastaaede for noget ugrundet og eenfoldigt Tøy uden mindste Anledning af Lov frembragt refererede sig til sin forrige Paastand og forbeholdt Satisfactions Indtale i sin Tiid hos Kramer for utilbørlig Mistanke til Comparenten og for indirecte Beskyldning uden at værdige det tilførte viidere for denne Gang.

Kramer svarede at det er underligt at Procurator Reutz som en saa gam/m/el Procurator skulle være saa ukyndig om Lov og Forordningers Bydende; den forallegerede Forordning viiser jo udtrykkelig i den 3die Articul at Parten kand gjøre saadan Paastand naar han anseer det fornøden, uden at derunder ligger nogen Beskyldning, ja udtrykkelig befaler Justitien dermed nøyere end forhen skeed er at have Indseende til Sagernes skyndigste expedition; da nu Procurator Reutz har brugt uvedkommende og ubeqvem/m/e Udtrykke imod Comparenten, saa bør han saameget heller i Følge Lovens 1 B: 9 C: 10 Art: paalægges denne Eed.

Procurator Reutz sagde at han var saa gammel at han har lært at holde sig fra Misforstand og chicaner som han allene anseer denne unge Kramers Tilførsel for og derfore allene i den Stæd henskjød sig til Retten som nok bedre veed at applicere Lov og Forordning end som Kramer bilder sig ind. Comparenten igjentoeg altsaa sin forrige Paastand og tagne reservation.

Kramer vedblev sit forrige uden at agte det viidere værdig at besvare den gamle Reutzes tilførte

Retten formanede Parterne at entholde sig fra al Vidløftighed og anstødelige Udtrykke, hvornest den producerede originale Obl: blev Reutz foreviist, og derefter erklærede Reutz sig til den nu foreviiste Obl: eller Haandskrift saaledes at han meget vel kjender den Mands Haand i Bergen som samme haver skrevet nemlig Bogtrykker Dedeken, og som det altsaa bliver fornøden at bemelte Bonde Skriver maae indkaldes til Sagens Ansvar og at liide Dom til at holde den indstevnte Lars Todtland skadesløs for Actors Tiltale eller i det mindste til regresse Doms Erholdelse over ham

1772: 84b

for alt hvad den uskyldige Lars Todtland imod Forhaabning skulle blive tilfunden udi Bøder og Omkostninger at udreede, altsaa og i den Anledning samt for viidere at pleje den indstevntes Sag og Ret, var Comparenten aarsaget at begjære Copii af Retten saavel af Obligationen med sin Paategning som og af Stevnemaalet og den gjorde Paastand samt og af Actions Ordren i denne Sag og endelig begjærede Sagen udsadt til først holdende Som/m/er Ting

Kramer vedblev sit forrige og ellers paastoed uopholdelig Dom i Sagen, da Beskyldningen imod Bog trykker Dedeken er denne Sag uvedkommende.

Reutz protesterede imod Overiilelse i Sær da Sagen hverken er af Betydenhed ej heller mindste periculum in mora (= fare ved å vente, utsettelse er farlig) for en halv Snees Dalers Skyld og i Besynderlighed fordie at Pengene som omtvistes er i Tilsyns mand Gronnings eegen Casse skjønt Lars Todtland forlængst har faaet Udlæg derfore udi Debitors afgangne Nils Haagensens Sterboe i Bergen, som Comparenten beviiste med Udlægs Seddelen under den adjungerede Raadstue Skriver Holms Haand af 23de Martii 1771, hvilken han anviiste og lovede samme ved Sagens Deduction at i Rette lægge

Eragtet

Sagen gives Anstand til nestk: Sommer Ting, da den indstevnte uden viidere Udhaling haver \at/ besørge det fornødne til sit Forsvar.

25. aflyst en Pante Obl: udgiven af Knud Zachariasen under 12te Febr: 1763 til Oberformynderen i Bergen for betroede Børne Penge 2839 Rdlr 1 mrk og 9 s imod Pant udi Gaarden Øvre og Nedre Aaneland og Lie, der efter Qvitering af 3die hujus er betalt og derfore mortificeres.

26. Pub: et Declarations Skrift af Erich Larsen til Hr: General Krigs Com/m/issaire Geelmeyden betræffende en Huus mands Plads under Gaarden Damsgaard dateret 16de Decbr: 1769

27. Eet Skjøde udgivet af Ole Thom/m/esen til Nils Olsen paa 1 Pund og 3 Mark Smør udi Gaarden Stølen for Capital 150 Rdlr dateret 10de Julii 1772.

Hr: Fogden Heiberg havde i Anledning af Amtets Ordre af 28 Aug: h: a: tegnet paa Hr: Cancellie Raad og Politie Mester Holstes skriftlige Forestilling af 27de ejusdem med mundtlig Varsel indkaldet Sr: John Ehlers for under Lovens Falsmaal at aflægge sit eedelige Vidnesbyrd ang: Bageren Jørgen Kramers forøvede Overlast paa 2de

1772: 85

Vægtere udi Bergen navnlig Peder Abrahamsen og Knud Dagesen og havde Actor tillige med 4 Ugers Varsel indkaldet bemelte Kramer at høre dette Vidnes byrd alt til et lovskikket Tings Vidnes Erhvervelse og producerede Comparenten saavel den paaberaabte Ordre som skriftlige Qvæstioner til Vidnet.

Indstevnte John Ehlers saavelsom Jørgen Kramer mødte ikke efter Paaraab; thi fremstoed de brugte Stevne Vidner Jaen Andersen Hans Hansen Tveteraas som under Lovens Eed bevidnede at have indstevnet Sr: John Ehlers med 4 Ugers Varsel til at aflægge sit Vidnes byrd for denne Rett under Lovens Falsmaal saavelsom Sr: Jørgen Kramer sam/m/e Tiid til at anhøre bemelte Vidner.

Fogden Heiberg begjærede Vidnet forelagt til neste Ret saavelsom og Jørgen Kramer Laugdaget.

Eragtet

Indstevnte men ej denne sinde mødende Jørgen Kramer gives Laugdag til nest holdende Sommer Ting det paastevnte Vidnes byrd at anhøre, ligesom og det *det udeblevne Vidne Sr: John Ehlers forelægges under Lovens Falsmaal til samme Tiid at møde og sit Provemaal udi Sagen at aflægge.

Udi Sagen efter forrige Tiltale indstevnt af Sr: Jahn Braae i Bergen contra Mad: Sinning mødte Procurator Sr: Johan Reutz for Citanten og i Rette producerede Rettens givne Lavdag for hende paategnet at være lovlig forkyndt, hvornest han til Legitimation for Søgemaalet i Rette lagde Speciel Regning med den indstevntes egenhændige derpaa tegnede Tilstaaelse om sam/m/es Rigtighed med Løfte om Betalingen at præstere, men som hun ikke desmindre har ladet sig stevne og lavdage og paaført Citanten Process, saa paastoed Comparenten Dom efter Stevningen over den indstevnte til Betaling for 10 mrk 11 s og Processens Omkostninger aparte 3 Rdlr.

Indstevnte Mad: Sinning haver udi Skrivelse af gaars dato fremsendt et Forsvars Skrift saaledes lydende.

Procurator Reutz dertil svarede at den indstevntes Foregivne ikke kand befrie hende for at betale hendes reene tilstaaede Gjeld og hun som en bekjendt formuende Dame aldrig med nogen Rimelighed kand undskylde sig med Umueligheden dertil nu paa det 2det Aar, Comparenten benægtede derfore alt hvad Indlægget viidere ubeviislig indbefatter og fremdeeles

1772: 85b

vedblev at paastaae Dom.

Derefter blev saaleedes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Lovlig indstevnte Madamme Sinning, som ved egenhændig Paategning paa Citantens Regning af 15de Julii 1771 haver vedtaget det paastevnte Krav, og hvorimod de udi Indlæg af gaars dato forebragte Indvendinger ej kand kom/m/e i Betragtning, tilpligtes at betale de paastevnte Een Rdlr 4 mrk og 11 s samt udi Processens Omkostninger Toe Rdlr 4 mrk, det idømte at udreede 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

Hr: Fogden Heiberg begjærede Protocollen tilført at siden de 2de Ægtefolk Ole Olsen Riple og Hustrue Anne Pouls Datter, som formedelst Uforligelighed og et forargeligt ondt Levnet vare actionerede, har lovet og forsikret efterdags at leve eendrægtig og kjærlig tilsammen og aldrig med Uforligelighed at give nogen Forargelse fra sig, saa ville Actor for denne sinde og i Haab om deres goede Løftes Opfyldelse frafalde den anlagde Action paa de Vilkaar at de for den allereede foraarsagede Forargelse i Meenigheden erlægger en mulct til Sognets fattig Casse af 1 Rdlr og betaler denne Actions Omkostning samt at Sagen fremdeeles staaer dem aaben om den belovede Forbedring ej vorder opfyldt og nogen Klagemaal derover herefter skulle føres.

Indstevnte Ole Olsen Riple og Hustrue Anne Pouls Datter anhørte forestaaende Protocollation og dermed i alt var fornøyet.

28. Aflyst en Obl: udgiven af Tollev Iversen Møllenpriis til Ob: Lt: Nicol stoer 400 Rdlr dateret 14de Junii 1770 og tinglyst den 9de Octbr: nest efter imod Pant udi hans Ejendom paa Møllenpriis, \der/ efter Qvitering af 14de Septbr: 1771 er betalt og derfore mortificeres.

Da det allereede var ud paa Aftenen og ingen Sager efter Paaraab at i Rette føre, udsættes Sagetinget til i Morgen.

Dagen Nestefter continuerede Sage Tinget med foranførte Ting Ret hvor da blev publiceret

29. Et Skjøde udgiven af Michel Larsen Mathisen til Lars Monsen Knappen paa 6 ½ Marker Smør udi gaarden Hammersland for Capital 15 Rdlr dateret 6te Maji 1772.

30. Een Lodseddel udi Margaretha Niels Dotter sal: Jan Gievers hendes Sterboe til Samuel Giever, hvorved hannem er udlagt 6/32 Parter af Sterboets Ejendeel i Møllendahls Møllen for den Summa 318 Rdlr 4 mrk 8 s.

1772: 86

Derefter blev fra Hr: Fogden Heibergs Siide fremlagt 1. det stoere Tings Vidne bestaaende af 15 Poster, hvortil af Laug Rettet med Almuen blev svaret at det forholder sig i alt ligesom nest forrige Aar uden anden Forandring end til 8de qvæstion at paa Nordaas ej falholdes enten ædende eller drikkende Vahrer. og forbeholder Sorenskriveren sig angaaende den 10de Post ved sin udstædende Designation at give nærmere Oplysning. 2. Tings Vidnet ang: om noget i de her i Skibredet befindende gamle eller nye Fiske Vaager dette aar er fisket hvoraf Skat kand betales? Hvortil af Almuen og Laug Rettet blev svaret at ej nogen fleere dette Aar er falden hvoraf Skat kand betales, til 2den qvæstion blev svaret at i Aar er tilkommen en nye Mølle nemlig Ole Pedersens Mølle hvoraf kand skattes aarlig 1 Rdlr 3. Tingsvidnet ang: om Gjæstgiveren i Kongshavn bruger anden borgerlig Næring end sit Gjæstgiverie? Hvortil blev svaret nej at han sig ej med andet befatter. 4. Odels Skatte Mandtallet som paa nestl: Sommer Ting blev examineret. 5. Om gaarden Unneland Aftags Tings Vidne, hvortil blev svaret at det forholder sig ligesom forrige Aar. 6. Restancerne af de ordinaire Skatter her i Skibreedet dette Aar er 1042 Rdlr 3 mrk 3 s og til Slutningen af Aaret 1771 447 rd 1 mrk 5 s og fra Formands Tiid 10 Rdlr. 7. Extra Skatte restancen er i dette Skibreede fra 1ste Octbr: 1767 til Aarets Udgang 1771 2760 Rdlr og for 1772 er efter Laug Rettets og Almuens Forklaring slet intet betalt 8. Tings Vidne ang: Procento Skat som udestaaer af de uden for Bondestanden udi dette Skibreede 25 Rdlr 89 s og for Resten blev gjort desandgaaende samme Forklaring som forrige Aar. 9. Restance over Consumptions Folke og Familie Skatten som her i Skibreedet udestaaer til 1771 Aars Udgang beløbende til 129 Rdlr 1 mrk.

Hr: Fogden Heiberg loed ved Fuldmægtig Sr: Cort Kramer æske Sagen i Rette andlagt imod John Michelsen Øvre Bratland og Anne Johannes Dotter ibidem for med hinanden begangne Lejermaal, Comparenten i Rette lagde Rettens seeneste Laug Dags Forelæggelse for de indstevnte med paategnet lovlig Forkyndelse og ellers tilkjendegav at Anne Johannes Datter har betalt paa Bøderne 3 Rdlr, hvornest han paastoed Dom i Sagen til Bøders Udreedelse og Processens Omkostningers Erstatning for begge billigst med 6 Rdlr.

de indstevnte mødte ikke efter Paaraab, thi fremstoed Jan Andersen og Hans Hansen Tveteraas og med opragte Fingre under Eed afhiemlede Lavda-

1772: 86b

gens lovlige Forkyndelse i relation til deres Paategning.

Sr: Kramer for endnu eengang at give de indstevnte Tiid til mindelig Betaling begjærede Sagens Anstand til neste Ting, som blev bevilget.

Og da ingen efter Paaraab havde viidere denne Sinde med Sager at gaae i Rette, blev Høste Skatte og Sage Tinget hermed slutted og ophævet.

Til Slutning er til Rettens Medbetjening for nestanstundende Aar 1773 udnævnet og anordnet følgende nye Laug Rets Mænd 1. Mons Ellevsen Søre Giellestad 2. Nils Larsen Grimstad 3. Niels Monsen Grimstad 4. Jacob Hansen Grimseide 5. Frans Fransen Tongeland 6. Anders Olsen Nore Houcheland 7. Halvor Poulsen stoere Mittun 8. Anders Olsen Rødland.

Høste Tinget for Alenfiths Skibreede 1772

Anno 1772 den 9de Octobris er Retten sadt og administreret paa Ting stædet Alvestrømmen til et almindeligt Høste Skatte og Sage Tings Holdelse for Ahlenfits Skibreedes Almue af mig Regts: Qvarteer mester og Sorenskriver Haberdorff udi Overværelse af Fogden Hr: Christen Heiberg og de samme 8 eedsorne Laug Rettes Mænd, som ved Sommer Tingets Holdelse var tilstæde og her i Protocollen forhen Folio 12 ere anførte, undtagen at i Stæden for Siur Andersen Siursæter sad Lars Andersen Klævedahl og at i Stæden for Nils Larsen Toscheim sad Johannes Knudsen Schare, saa var og tilstæde Lensmanden Knud Johannesen Storoxe og øvrige Tingsøgende Almue,

Hvorda først blev læst de samme Kongl: Reschripter og andre Høy Øvrigheds Ordres som for Sartors Skibreede ere publicerede og paa Folio 24 her foran Specificerede. Dernest er for Almuen indkommen til Publication følgende Documenter.

1. Een Bygsel Seddel udgiven af Cammer Raad Garman og Hr: Wilhelm Friman som Værger for Myndtlingerne Wenche og Henninge Margaretha Garmans \deres/ Vegne til Jacob Nilsen Watne paa 1 Pund Smør og 2/3 Faar i gaarden Watne dateret 16de Septbr: 1772.

2. En Bygsel Seddel udstædet af Anders Bastesen Michelthun og Michel Isdahl til Ole Hansen Monsdahl paa 10 1/8 Mark Smør og 5 1/16 Kande Malt udi Gaarden Isdahl dateret 9de Octbr: 1772 med Revers.

3. En Odels Lysning af Ole Larsen Hilland paa 22 ½ Mark Smør og 11 ¼ Kande Malt udi Gaarden Isdahl af 9de Octbr: 1772.

4. Eet Skjøde udstædet af Anders Larsen Gouserie til Halvor Olsen paa 18 Mark Smør og ½ Faar i Gaarden Klevedahl for 36 Rdlr dateret 9de Octbr: 1772.

5. Deele Brev udstædet af Soren skriveren Regts: Qvarteermester Haberdorf efter Enken Marthe Ols Dotter over 19 ½ Mark Smør, 13 Kander Malt og 13/48 Huud udi Gaarden Lille Oxe for 45 Rdlr dateret 9de Octbr: 1772.

1772: 87

Johannes Bendixen Tofting som Værge for Piigen Ragnele Siurs Dotter Schorsund fremviiste en af Retten forseglet Pung, hvorudi var nedlagt den hende udi reede Penge tilfaldne Arve Deel, der for 3 aar siden omtrent blev frembuden til Tinge til Udlaan imod Rentes Svarelse uden at blive antagen af nogen hvorefter de bleve hensadte under Rettens Forsegling, men da bemelte Myndtling for Tiiden behøvede noget deraf til nødtørftig Ophold imedens at hun nu er vanfør og ej kand fortjene sit Brød, begjærede Comparenten at Rettens foresadte Segl her inden Retten maatte opbrydes paa det de derudi værende Penge som blev angiven at beløbe 21 Rdlr 3 mrk Tiid efter anden kunde anvendes til Myndtlingens Nødtørft, hvilket og skeede.

Derefter fremstoed for Retten forrige Capitain Steen og gav til kjende med lovlig muntlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Halvor Knudsen Fæste til at anhøre Vidnerne Inger Ols Dotter Fæste og Tjeneste Piigen Marthe Schouge om paasagde ærerørige Ord og Beskyldninger og derfore Dom at liide til Andgjeldelse og Processens Omkostningers Erstatning

Indstevnte Halvor Knudsen og bemelte Vidner bleve 3 gange lydelig paaraabte men mødte ikke; Thi fremstoed de brugte Stevne Vidner Lensmanden Knud Johannesen Storoxe og Knud Hansen Walle som under Lovens Eed forklarede med 14 Dages Varsel at \have/ indstevnet til denne Ret Halvor Knudsen Fæste til at liide Dom for imod Citanten udsagde ærerørige Ord og Beskyldninger tilligemed Processens Omkostningers Erstatning samt om Søgemaalet at anhøre Vidnes byrd af sin Hustrue Inger Ols Dotter og Tjeneste Piige Marthe Schauge, hvilke tillige samme Tiid under Lovens Falsmaal ere indkaldede at aflægge deres Vidnesbyrd i Sagen.

Citanten begjærede den indstevnte lav daget til neste Sommer Ting og Vidnerne forelagte under Lovens Falsmaal til sam/m/e Tiid at møde for deres Provemaal i Sagen at aflægge.

Eragtet

Indstevnte Halvor Knudsen Fæste gives Laug Dag til nestholdende Sommer Ting at møde og Sagen at tilsvare, ligesom og Vidnerne Inger Ols Dotter Fæste og Marthe Schouge under Lovens Falsmaal forelægges samme Tiid at møde og deres Provemaal i Sagen at aflægge.

Hr: Fogden Heiberg loed ved Fuldmægtig Sr: Cort Kramer tilkjendegive at have ved muntlig Varsel ladet indstevne

1772: 87b

til dette Ting Bonden Niels Larsen Toscheim fordie han skal have overskjeldet Lensmanden Knud StorOxe da han var hos ham for efter Ordre at udpante de Kongel: Skatter for om samme sin lovstriidige Opførsel at anhøre Vidner og liide Dom samt erstatte Processens Omkostning. Til Vidner er indkaldet under Lovens Falsmaal Knud Hansen Walde og Johannes Knudsen Schare for derom deres eedelige Vidnes byrd at aflægge.

Som der i Henseende de brugte Kaldsmænd er begaaet Forseelse, begjærede Comparenten Sagen udsadt til neste Ting til Continuations Stevnings Udtagelse.

og da ingen havde viidere af Sager at i Rette føre udsættes Sage Tinget til i Morgen atter her at continuere.

Næste Dagen den 10de Octobris er Sage Tinget igjen continueret med foranførte Laug Ret, hvor da blev publiceret

6. En Bygsel Seddel udstædet af Mons Andersen Totland til Lars Olsen Dyrevold paa 18 M/ark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Sættre dateret 9de Octobris 1772 med ligelydende Revers.

7. Et Skjøde udstædet af Elling Johannesen Isdahls Arvinger til Ole Hansen Monstad paa 19 13/32 M/ark Smør og 10 246/256 Kande Malt for 39 Rdlr 3 mrk og 1 s alt udi Gaarden Isdahl dateret 9de Octbr: 1772.

8. En Pante Obl: udgiven af Ole Hansen Monstad til Jon Andersen Hopland stoer 60 Rdlr imod Pant udi Gaarden Isdahl dateret 9de Octobris 1772.

9. Et Skjøde udgiven af Nils Olsen Kleveland og Haldor Jacobsen Bysem til Ole Rasmussen Lechnæs paa 1 Pund 7 ½ M/ark Smør udi Gaarden Lechnæs for Capital 100 Rdlr dateret 27de Maji 1772.

Derefter loed Hr: Fogden Heiberg fremlægge til examination og sit Regnskabs Bielæg

1. det stoere Tingsvidne bestaaende af 15 Poster, hvortil af Almuen blev svaret at det i alt forholder sig som forrige Aar og forbeholdt Sorenskriveren sig ved Designation at gjøre nærmere Forklaring i Henseende den 10de Post.

2. Tings Vidnet ang: om noget i de her i Skibreedet befindende gamle og nye Fiske Vaager dette Aar er fisket, hvoraf Skat {kand} kand betales? Hvortil af Laug Retten og Almuen blev svaret Nej og til 2den qvæstion blev svaret at ingen Forandring derudi er fra nestl: Aar.

3. ditto ang: om Gjæst Giverne i Alvestrømmen og Brudeknappen bruger anden Handel og borgerlig Næring? Hvortil blev svaret nej.

4. Odels Mandtallet, som nestl: Sommer Ting blev examineret.

1772: 88

5. Restancerne af de ordinaire Skatter her i Skibreedet dette Aar er 585 rd 2 mrk 15 s og til 1771 Aars Udgang 178 Rdlr 3 mrk 9 s.

6. Extra Skatte Restancen er til 1771 Aars Udgang 1322 Rdlr og for 1772 er efter Laug Rettens og Almuens Forklaring slet intet betalt

7. Restance af Consumtions, familie og Folke Skatten som her i Skibreedet udestaaer er til 1771 Aars Udgang 6 Rdlr 8 s.

Derefter blev anordnet og udnævnet til Rettens Medbetjening nestanstundende Aar 1773 følgende nye Laug Rets Mænd 1. Michel Pedersen Monstad 2. Halvor Pedersen Kiedenæs 3. Michel Siursen Løvestad 4. Samson Heljesen Leivestad 5. Johannes Knudsen Schare 6. Anders Bastesen Michelthun 7. Ole Hanssen Næsse 8. Peder Haaversen Næsse.

Og da ingen efter Paaraab havde viidere at i Rette føre er dette Sage Ting hermed vorden slutted og ophævet.

Høste Tinget for Herløe Skibrede 1772.

Anno 1772 den 12te Octobris er Retten sadt paa Tingstædet Alvestrømmen til et almindeligt Høste Skatte og Sage Tings Holdelse for Herløe Skibreedes Almue og administreret af Sorenskriveren Regts: Qvarteer mester Haberdorff udi Overværelse af Kongel: Mayts: Foged Hr: Christen Heiberg og de samme 8 eedsorne Laug Rets Mænd som sidstl: Sommer Ting var tilstæde og ere foran i Protocollen Folio 22 ere anførte, dernest var og tilstæde Skibreedets Lensmand Mons Nilsen Skielanger og øvrige tingsøgende Almue

hvor da først blev læst og Publiceret de samme Kongel: og Øvrigheds Rescripter som for Sartors Skibreede og her foran folio 74 ere Specificerede. Dernest er fra Almuen til Publication indkommen følgende Documenter

1. Et Skifte Brev paa Gaarden Tosche efter Anne Michels Dotter af 9de Novembris 1771.

2. Et ditto paa gaarden Asch efter Rasmus Ambiørnsen begyndt den 5te Februarii og sluttet den 16de Augusti 1772.

3. Et ditto ibidem efter Myndtlingerne Ole og Rasmus Rasmussønner af 16de Augusti 1772.

4. Et ditto paa gaarden Algerøen i Sartors Skibreede den 4de Septembris 1772 efter Syneve Stephens Dotter.

5. En Pante Obl: udgiven af Hr: Krigs Raad Koren til Hr: Wollert Krohn stoer 800 Rdlr imod Pant udi Davanger med de fleere Gaarder dateret 29de Junii 1772.

6. En ditto stoer 200 Rdlr udgiven af Bogbinder Niels Kiøstadius i Bergen til Frue Kammer Raadinde Valentinsen imod Pant i Gaarden Moldeklev dateret 29de Julii 1772.

7. Et Bygsel Brev udgiven af Krigs Raad Koren til Michel Marcussen Hegrenæs paa 15 Mark Smør udi Gaarden Houeland dateret 7de Octbr: 1772 med vedfulgte ligelydende Revers

8. Et ditto udgiven af Søren Rosenqvist til Brynild Qvinsen Sellvold paa 1 Pund 7 ½ Mark Smør og 1/3 Huud udi gaarden Fosse dateret 10de Octbr: 1772 med vedfulgte Revers.

1772: 88b

9. Et Bygsel Brev udgiven af Hans Halvorsen Qvidsteen som Formynder for Michel Michelsen Hielmen til Ole Johannesen paa 9 Mark Fisk og 2 Kander Malt i Gaarden Nordre Sælle dateret 12te Octobris 1772 med vedfulgte Revers.

10. Et dito udgiven af Krigs Raad Koren til Iver Michelsen paa 18 Mark Smør og 9 Kander Malt i Gaarden Huusebøe dateret 24de Septbr: 1772 med vedfulgte Revers.

11. Fornyelse paa en under 24de April 1751 udgiven Pante Obl: af Nils Koren og Jacob v: Erpecom til Assessor Brøcker stoer 1000 Rdlr, som forhen den 9de Maji 1752 er tinglyst.

Derefter fremstoed for Retten Mons Olsen Torsvig og Nils Friderichsen Toft som gav til kjende ved mundtlig Varsel til denne Ret at have indkaldet Christopher Hansen Turøen Simon Simonsen Solsvig og Niels Larsen Wiig til at liide Dom fordie de sidstl: Julii Maaned af Citanternes Laxe Garn som laae udi Laxe Vaagen ved Turøen har spildt en derudi værende Haakjærring og derved sønderrevet Garnet at erstatte Skaden og forvoldte Processens Omkostning samt derom at anhøre Vidnerne Thomas Magnussen Torsvig og Ole Hansen Toftevaag og Anders Olsen Turøen, som under Lovens Falsmaal ere indkaldede herom at aflægge deres Provemaal

Samtlige indstevnte saavel Parter som Vidner mødte tilstæde og vedtoege lovlig Varsel.

Eedens Forklaring blev af Lovbogen for Vidnerne oplæst; derefter fremstoed

1ste Vidne Thomas Magnussen Torsvig som aflagde Eed og forklarede at da han den ommelte Tiid kom roende om Morgenen hen til benævnte Laxevaag for at tilsee det der om Natten henlagde Garn, saae han de indstevnte i en Baad ved Garnet hvilke strax de blev Vidnets Ankomst vaar vinkede til ham og da han kom nærmere til saae han dem at have et Toug i Garnet og havde de da en Kniv paa en Stang som de sagde at have brugt til at stikke den i Garnet vaarne Haakjæring og da Vidnet toeg Garnet op var det sønderreven, men Iilen hvorved Garnet var fæstet laae fast paa Bunden, da Vidnet kom til var ingen Fisk i Garnet, men de indstevnte sagde at samme var sluppen deraf og føyede Simon Solsvig til at han derover havde tabt 1 Rdlr. Til Slutning forklarede Vidnet selv at være Lodsejer i det omvundne Garn.

Efter at være sin Forklaring af Protocollen forelæst blev dette Vidne dimitteret og fremstoed

2det Vidne Ole Hansen Toftevog som aflagde Eed og forklarede eensstemmig med nest forrige Vidne med dette Tillæg at da han kom til {Garnet} Baaden hvorpaa de indstevnte var gik Touget til Garnet i Stykker, hvorefter han ej saae det mindste til Garnet som sank til Bunds; kort Tiid derefter kom

1772: 89

Garnet flydendes op igjen og var sønderreven, og var da Iilen flyttet et godt Stykke nordligere fra det Stæd hvor den var nedlagt ved Garnets Udsættelse, hvilket Vidnet formeente at være foraarsaget af den derudi vaarne Haakjæring.

Efter Forelæsning af Protocollen og Tilstaaelse om rigtig Tilførsel af sit Udsiigende blev Vidnet dimitteret.

1ste Vidne fremstoed atter og under sin aflagde Eeds Kraft forklarede eenstem/m/ig med det af nyebemelte 2det Vidne tilføyede.

Han blev atter dimitteret, og fremstoed

3die Vidne Anders Olsen Thurøen som aflagde Eed og forklarede at han alleene havde været med da Iilen til det omvundne Garn blev udsadt og da den igjen blev optagen hvilket sidste var et langt Stykke nordligere og længere fra Land, da den blev udlagt tæt ved Landet, viidere vidste Vidnet ej at forklare, thi blev han efter Forelæsning af Protocollen dimitteret, Men tilføyede han til Slutning at samme Iile var saa stoer og tung at ikke mindre end 4 Mand kunde løfte den.

De indstevnte gav tilkjende at da de den omstevnte Tiid kom farende forbie Citanternes Laxevaag saae de et langt Stykke i Forvejen en Haakjæring at fare i Garnet, som de kom nærmere til kunde de ej see det, men nogen Tiid derefter saae de Garnet drevet langt ude paa Søen, derpaa foer de hen til det og knyttede et Baste-Toug om Fløet eller Kavlerne af Garnet og kunde ej see nogen Iile derved men tænkte at samme var sønder slidt; Med dette Toug agtede de at trække Garnet til Lands, men det trak immer vest efter ud paa Dybet indtil de kom et Stykke længere hen, hvor der var meere grundt, da Iilen fæstede Bund, derpaa kom Vidnerne anroendes til hvilke de indstevnte strax gav et Vink for at komme dem til Hjelp; da de saae Haakjæringen i Garnet sadte de en Kniv paa en Stang for derved at stikke og dræbe den, men da de stak anden gang gik Kniven af Stangen og sank til Bunds, da Fisken var af garnet hjalp de Citanterne efter Forlangende at redde det, og intenderede de allene at redde saavel som Fisken til Citanternes Beste i den Tanke derfore at fortjene en billig Bjerge Løn. de ventede derfore i Henseende denne Velvilligheds

1772: 89b

Gjerning der er skeed i en goed Hensigt til Citanternes Beste at frie findes for al Tiltale i denne Sag.

Citanten formeente at ifald de indstevntes Hensigt var saadan som foregivet er kunde de tillige have employeret deres medhafte egne Laxe Garn, da de ved Hjelp deraf kunde have conserveret Fisken; de indstevnte svarede at de ansaae saadant frugtes løs ude paa Dybet.

Citanterne begjærede Sagen udsadt til neste Sommer Ting til viidere Oplysnings Anskaffelse, som blev bevilget.

*13. Publ: et Afkald udgiven af Stephen Pedersen Slætten til Formynderen Anders Arnesen Qvamme for sine Arve Midler 15 Rdlr 4 mrk 12 s dateret 12te Octbr: 1772.

14. aflyst en Pante Obl: udgiven af Anders Johannesen Eicheland til Hr: Jens Bergendahl stoer 80 Rdlr dateret 30te Junii 1760 og tinglyst den 20de Octbr: e: a: som efter paategnet Qvitering er betalt og derfore mortificeres.

15. Et Skjøde fra Anders Johannesen Eicheland til Hr: Krigs Assessor Falck paa 1 Pund Smør og 1/6 Tønde Malt udi Gaarden Eicheland for Capital 60 Rdlr dateret 16de Xbr: 1771

Anders Jacobsen Aadlands Hustrue fra Bergen fremstoed for Retten paa sin fraværende Mands Vegne og i Rettelagde hans til dette Ting udstædede Stevning imod Johannes Andersen Aadland og Vidner og derefter producerede et skriftlig Indlæg, hvorefter hun begjærede Rettens Pleje og lovgrundet Dom, samt sig dertil refererede som et eenfoldigt Menneske der ej forstaaer at procedere viidere, siden hun ej har Formue til at bekoste sig nogen Procurator fra Byen her ud til Tinget.

Indstevnte Johannes Andersen mødte tilstæde tilligemed Vidnerne John Olsen og Ole Pedersen som vedtoeg lovlig Varsel

Sr: Lessøe mødte for Retten paa egne Sr: Hellemans Vegne og vedtoeg Stevnemaalets lovlige Forkyndelse og ellers ærbødigst forestillede at hverken Comparenten eller Hilleman Sorterer under Herløe Skibreedes Bøygde Ting og derfore exciperer dem fra Vidnes byrds Aflæg i denne Sag denne sinde, eftersom de begge opholder sig for Tiiden i Bergens Bye, og paafølgelig ikke er pligtige for denne Ret at aflægge Vidnes byrd.

Citantinden fremstillede derpaa som

1772: 90

1ste Vidne John Olsen som aflagde Eed og efter Formaning om Sandheds Bekjendelse blev tilspurgt om ikke indstevnte Johannes Andersen Aadland, da Vidnet den 3die Maji sidstl: var paa den indstevntes Gaard Aadland med Citantindens Mand der paa den Tiid ville tiltræde sam/m/e Gaard, tilstoed at have sluttet det Forliig med bemelte Citantindens Mand at overlevere ham den paastevnte Odels Jord Søre Aadland for 55 rdr og at betale ham 12 Rdlr i Aabods fald, som udi Kjøbe Summen skulle komme til Afdrag men dog negtede at indrømme den beraabende sig paa Øvrighedens Bevilling, hvorefter han havde tilsaaet Gaarden med hvad fleere Ord Vidnet hørte af den indstevnte? Vidnet svarede til første membrum af qvæstionen …(?) at det forholder sig i alt som omspurgt i henseende den indstevntes Tilstaaelse om det sluttede Forliig ang: Gaardens Afstaaelse og Indrøm/m/else til Korsmis 1772 og at han ej ville opfylde sam/m/e beraabende sig paa allereede at have tilsaaet Gaarden, men hørte ej af den indstevnte det øvrige i det 2det membro af qvæstionen omspurgte,

og da ingen af Parterne havde Vidnet viidere at tilspørge, blev det efter Forelæsning af Protocollen og Tilstaaelse om rigtig Tilførsel fra Retten forafskeediget. hvorpaa fremstoed

2det Vidne Ole Pedersen som aflagde Eed og efter Formaning til Sandheds Bekjendelse forklarede til den til 1ste Vidne fremsadte qvæstion at han den anmelte Tiid var paa Gaarden Aadland og hørte den indstevnte tilstaae det indgaaede Forliig /: hvis Indhold Vidnet i Øvrigt ej tilfulde var bekjendt :/ med Tilføyende at ifald Citantindens Mand havde kommet med Pengene skulle han faae Gaarden og spurgte den indstevnte tillige hvem der skulle betale ham Umagen med at have tilsaaet endeel af Gaarden

og da ingen havde Vidnet viidere at tilspørge, blev han efter Forelæsning af Protocollen og Tilstaaelse om rigtig Tilførsel fra Retten forafskeediget.

Den indstevnte benegtede Vidnernes Forklaring og alt ubeviisligt.

Citantinden forlangede Sagen udsadt til nestl: Som/m/er Ting

1772: 90b

for at tilvejebringe nærmere Oplysning.

Eragtet

Sagen gives Anstand til nestk: Sommer Ting

16. Publ: En Bygsel Seddel udgiven af Hans Simonsen Huusebøe som Laug Værge for Enken Botelle Niels Dotter til hendes Søn Niels Olsen paa 6 M/ark Smør udi Gaarden Hægøen dateret 12te Octbr: 1772 med hosfulgte ligelydende Revers.

17. En Odels Lysning af Ole Olsen Hægøen til 12 M/ark Smør udi Gaarden Hægøen som beboes af Moderen Bottelle Niels Dotter og Broderen Niels Olsen dateret 12te Octbr: 1772.

Da det nu var langt ud paa Aftenen og Klokken hen ved 8 Slet, udsættes Tinget til i Morgen.

Dagen Nestefter den 13de Octobris 1772 continuerede Sage Tinget med foranførte Laug Ret og da publiceret

18. En Bygsel Seddel udgiven af Hans Hansen Waage til Thomas Andersen paa 9 M/ark Smør 6 Kander Malt og 2 ¾ M/ark Fisk i Gaarden Tollesøen dateret 3de Octbr: 1771 uden Revers.

19. Et Skjøde udgiven af Hans Nielsen Tollesøen til Hans Hansen Waage paa 9 M/ark/er Smør, 6 Kander Malt og 2 ¼ M/ark Fisk i Gaarden Tollesøen dateret 3die Octbr: 1771.

20. Eet Skjøde fra Lars Andersen Goustad med fleere til Enken Sirie Lars Dotter Holmen paa 1 Pund og 12 M/ark Smør og 9/10 Mæhle Malt udi Gaarden Holme dateret 12te Maji 1772.

21. En Pante Obl: udgiven af Enken Siri Lars Dotter Holme med Laug Værge Christian Olsen Fløxsand til Henrich Molleklev stoer 51 Rdlr 4 mrk 7 s imod Pant i Gaarden Holme dateret 13de Octbr: 1772.

22. Et Skifte Brev passeret paa Gaarden Herløevæhr den 8de Novembris 1771 efter Petter Nielsen.

Derefter fremstoed for Retten Friderich Knudsen og gav tilkjende ved muntlig Stevning til denne Ret at have indkaldet Jens Johannesen Oen til at liide Dom fordie han haver beskyldt Citanten for at have begaaet Lejermaal og derom at anhøre Vidnerne Friderich Thom/m/esen Oen og Thommes Friderichsen Oen, som ligeledes under Lovens Falsmaal ere indkaldede derom at aflægge Vidnes byrd.

Indstevnte Jens Johannesen Oen mødte ikke efter Paaraab, hvorefter de brugte Stevne Vidner Lensmanden Mons Nielsen Skielanger og Jacob Isachsen Rifsgaard med opragte Fingre efter Loven bevidnede Indvarslingen for indstevnte Jens Johannesen Oen at være skeed

1772: 91

i sidstl: Julii Maaned i hans eget Paahør.

Vidnerne Friderich Thommesen og Thommes Friderichsen mødte tilstæde og vedtoege lovlig Varsel, dernest mødte og tilstæde Qvinde Mennisket Anne Michels Dotter, som var stevnet i denne Sag til Vedermæhle og for Processens Skyld

derefter blev fremstillet

1ste Vidne Friderich Thommesen Oen aflagde Eed og forklarede at indstevnte Jens Johannesen sidstl: Langfredag i Vidnets Huus udsagde det Citanten Friderich Knudsen havde lagt hos Qvinde Mennisket Anne Michels Dotter,

og da Citanten ej havde Vidnet viidere at tilspørge blev det efter Forelæsning af Protocollen dimitteret og fremstoed

2det Vidne Thommes Friderichsen Oen som aflagde Eed og forklarede eensstemmig med nest forrige Vidne

hvorefter han blev afskeediget da Citanten ej havde viidere ham at tilspørge.

hvorefter Citanten indloed Sagen til Doms med Paastand at indstevnte Jens Johannesen for sin{e} urigtige Beskyldning foruden sam/m/es Mortification maatte ansees med en følelig mulct og tilpligtes at erstatte ham Processens forvoldte Omkostning.

Eragtet

Indstevnte Jens Johannesen Oen gives Laug Dag til nestkommende Sommer Ting at møde og Sagen at tilsvare.

Derefter blev ved Skrivelse til Dommeren fra Stifts Provsten i Bergen Hr: Hans Mossin for Retten indleveret en Rettes Stevning dateret 31te Augusti h: a:, hvorved er indvarslet Lejlændingen paa Gaarden Træt (Træet?) Anders Johannesen for resterende Land skyld fra 1769 til 1771 af Beløb 4 Rdlr 9 s, hvilken Gaard er Dom Kirkens Præste Boel beneficeret. Stevningen er af følgende Indhold og da den indstevnte ej mødte efter Paaraab, blev Stevningen[s] Forkyndelse under Eed afhiemlet af Lensmanden Mons Nielsen Skielanger og Jacob Isachsen Rifsgaard i Relation til Paategningen, hvorefter blev saaleedes

Eragtet

Indstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Anders Johannesen gives Laug dag til nestanstundende Sommer Ting at møde og Sagen at tilsvare.

23. Publ: et Afkald udgiven af Johannes Halsteensen Hesdahl til Anders Olsen Hilland for den hans Hustrue Marthe Ols Dotter tilfaldne Fæderne og Møderne Arv af Beløb 22 Rdlr 1 mrk 8 s dateret 13de Octbr: 1772.

og da ingen havde viidere Sager at i Rette føre, udsættes Sage Tinget til i Morgen.

Næste Dagen den 14de Octobris continuerede Sage Tinget med foranførte Laug Ret

Hvorda fremstoed for Retten Procurator Kragh og i Rettelagde skriftlig Stevnemaal for Gedeon Thorsen Indvaaner udi Bergen imod Jomfrue Susamilie, hvilket Stevne-

1772: 91b

maal for de indkaldte nemlig Marie Susamilie og hendes saa kaldede Curator udi Bergen er forkyndt, det Kaldsmændene som nu ere tilstæde lovligen kand afhiemle. Bemelte Stevning er af følgende Indhold;

Derefter fremstoed de brugte Kaldsmænd Lensmanden Mons Nilsen Skielanger og Jacob Isachsen Rifsgaard som med opragte Fingre efter Loven bevidnede at have forkyndt den fremlagde Stevning for Jomfrue Susamil den 1ste og for Hr: Concul Walace den 2den Octbr: h: a: i relation til deres Paategning.

Hr: Vice Politie Mester Brose havde ved Skrivelse til Dommeren insinueret et Exceptions Skrift paa indstevnte Jomfrue Susamils Vegne dateret 10de hujus som i Retten blev oplæst og er af følgende Indhold.

Procurator Kragh nest at referere sig til sin Stevning og ellers at vedblive samt beviise det paastevntes Rigtighed i belejlig Tiid foruden endnu at protestere imod den fra Politie Mester Brose i Rette komne Exception som ikke har Rigtighed, er det allene at Comparenten Kragh erindrede om Laug Dag i Henseende Parterne ej personlig mødte.

Derefter blev saaledes

Eragtet

Af de her udi Sagen brugte Stevne Vidners Forklaring er det klart at indstevnte Jomfrue Susamil ikkun har nydt 13 Dages og hendes Curator Hr: Consul Wallace 12 Dages Varsel tvert imod Lovens Forskrift udi 1 Bogs 4de Capitul 2 Art:; thi kand i Anledning den af de indstevnte herover fremsatte Exception Sagen ingen viidere Fremgang nyde førinden nye og lovligere Varsel.

Procurator Kragh ankede over Rettens Kjendelse allerhelst det i Dag er 14 Dage siden Marie Susamil er stevnt som Comparenten haabede var lovlig Varsel nok for hende og ellers for Consul Wallace der ikkun er Stevningen forelæst som hendes Curator allene om han noget i Sagen havde at erindre, saa haabede han saameget meere at her udi var ingen \u/lovlig formalite begaaet, men imidlertiid begjærede han det passerede beskrevet

24. Publ: en Pante Obl: udgiven af Enken Siri Lars Dotter Holme til Christian Olsen Fløxsand stoer 35 Rdlr imod Pant med 2den prioritet udi Gaarden Holme dateret 13de Octobris 1772.

Derefter loed Hr: Fogden Heiberg fremlevere til examination og Bielæg ved sit Regnskab

1. det stoere Tingsvidne bestaaende af 15 Poster, hvortil af Almuen blev svaret at det i alt forholder sig som forrige Aar og forbeholder Sorenskriveren sig ved Designation nærmere at oplyse den 10de Post

2. Tingsvidne ang: om noget i de her i Skibreedet befindende gamle og nye Fiske Vaager dette Aar er fisket hvoraf Skat kand betales, hvortil af Laug Retten og Almuen blev svaret Nej og til 2den qvæstion at ingen Forandring derudi er forefalden fra forrige Aar.

3. Odels Mand tallet som sidstl: Sommer Ting blev examineret.

4. Restancen af de ordinaire Skatter her i Skibreedet for dette Aar er 644 rd

1772: 92

4 mrk 13 s til 1771 Aars Udgang 298 Rdlr 4 mrk 7 s fra Formandens Tiid 34 Rdlr 1 mrk 8 s

5. Restancen af Consumtions familie og Folke Skatten for dette afvigte Aar 1771 beløber 50 Rdlr 2 mrk 4 s

6. Extra Skatte Restancen er til 1771 Aars Udgang 3174 Rdlr og for 1772 er efter Laug Rettens og Almuens Forklaring slet intet betalt.

Derefter blev anordnet og udnævnet som Laug Rets Mænd til Rettens Medbetjening for nestanstundende Aar 1773 følgende nye Mænd 1. Knud Poulsen Sture 2. Rasmus Knudsen Stuure 3. Niels Hansen og 4. Michel Willumsen Tosche 5. Ole Albertsen Kierregaard 6. Lars Monsen Hægernæs 7. Willum Olsen Landsvig 8. Mons Knudsen Landsvig.

Og da ingen efter Paaraab havde viidere at i Rette føre er dette Sage Ting hermed sluttet og ophævet.

Høste Tinget for Radøe Skibreede Anno 1772

Anno 1772 den 15de Octobris blev Retten sadt paa Tingstædet Alverstrømmen til et almindeligt Høste Skatte og Sage Tings Holdelse for Radøe Skibreedes Almue og administreret af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff udi Overværelse af Kongel: Mayts: Foged Hr: Christen Heiberg og de samme 8 eedsorne Laug Rettes Mænd som sidstl: Sommer Ting vare tilstæde og forhen her i Protocollen folio 23 ere anførte,

hvor da først blev publiceret de samme Kongel: og Øvrigheds Rescripter som for Sartors Skibreede er Specificeret

Dernest er fra Almuen til Publication indkom/m/en følgende Documenter

1. Et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Biørcheland den 11te April 1772 efter Piigen Ragnild Jacobs Dotter.

2. Et ditto paa Gaarden Øvre Manger den 9de Maji 1772 efter Niels Monsen.

3. Et Skjøde udgiven af Jonas Desideriussen Foss til Niels Magnesen Holaas paa Gaarden Solem i Radøe Skibreede af Skyld ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt for den Summa 120 Rdlr dateret 7 Septbr: 1772.

4. Et ditto udgiven af Jomfrue Catharina Johanna Gartner med Curator Cancellie Raad Mejer til Sr: Henning Friman Dahl paa følgende Gaarde i Radøe Skibreede Bøe af Skyld 2 Løb Smør og 2 Tønder Malt, Hougland 2 Løb Smør og 2 Tønder Malt, Øvre Qvalem 1 Løb Smør og 1 ¼ Tønde Malt, Nedre Qvalem af liige Skyld, Wildanger 1 Løb Smør og 1 Tønde Malt og 1 Vog Fisk, Riisnæs 2 Pund og 6 M/ark Smør, Røsnæs 6 M/ark Smør Muulholmen 3 M/ark Smør og Miøs 1 Pund 12 M/ark Smør 2 ½ Mæhle Malt dateret 26 Septbr: 1772 for 110 Rdlr pr: Løb.

5. En Bygsel Seddel udgiven af Magister Daae til Mathias Hansen Miøs paa Gaarden Ydstebøe skyldende 18 M/ark Smør og 1 Mæhle Malt dateret 10de Julii 1772, hvormed fulgte ligelydende Revers.

6. Een ditto udgiven af Hr: Friman til Anders Hansen Wetaas paa gaarden Tiore af Skyld 18 M/ark Smør og 1 Mæhle Malt dateret 6te April 1772, hvorhos fulgte en ligelydende Revers.

7. En Pante Obl: udgiven af Sr: Henning Friman Dahl til Jomfrue Catharina Johanna Gartner stoer 1000 Rdlr imod Pant udi de ved nye foranførte Skjøde overdragne Gaarder dateret 28 Septbr: 1772.

8. En Fredlysning af Consul Wallace for sine Gaarder Henøen, Marøen Lyngøen og Sælevog dateret 7 Octbr: 1772.

og da ingen havde viidere Sager at i Rette føre udsættes Sage Tinget til i Morgen.

1772: 92b

Dagen Nestefter den 16de Octobris continuerede Sage Tinget med foranførte Laug Ret, hvor da blev publiceret

9. Et Skjøde udgiven af Johannes Nielsen Tougle til Stephen Nielsen Seim paa 23 2/39 M/ark/er Smør og 15 59/234 Kande Malt i Gaarden Toule for Summa 50 Rdlr dateret 15de Octobris 1772.

10. En Pante Obl: udgiven af Stephen Nielsen Seim til Knud Johannesen Stor Oxe stoer 30 Rdlr imod Pant i Gaarden Toule dateret 15de Octobris 1772.

11. En Bygsel Seddel udgiven af Lars Monsen Solen til Johannes Jensen paa 18 M/ark Smør og 1 Mæhle Malt i Gaarden Hoelen dateret 15de Octobris 1772, med hosfulgte ligelydende Revers.

12. En ditto udgiven af Michel Knudsen Tossche og Anders Monsen Sæhlevad til Mons Rasmusen Soleim paa 9 M/ark/er Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Kartved dateret 15 Oct: 1772 hvorhos fulgte en ligelydende Revers.

Og da ingen havde viidere Sager at i Rette føre efter derom skeede Udraab, udsættes Sage Tinget til Morgen.

Dagen Nestefter den 17de Octobris blev Retten atter sadt med foranførte Laug Ret,

hvor da af Hr: Foged Heiberg blev fremleveret til Examination og sit Regnskabs Bielæg

1. det stoere Tingsvidne bestaaende af 15 Poster, hvortil af Almuen og Laug Retten blev svaret at det i alle Maader forholder sig ligesom forrige Aar uden nogen Forandring og angaaende den 10de Post forbeholder Sorenskriveren sig at give nærmere Forklaring ved Designation.

2. Tingsvidne ang: om noget i de her i Skibreedet befindende gamle og nye Fiske Voger dette Aar er fisket hvoraf Skat kand betales, hvortil af Laug Retten og Almuen blev svaret Nej og til 2den qvæstion at derudi ingen Forandring fra forrige Aar er skeed.

3. Odels Mandtallet som sidstl: Som/m/er Ting blev examineret.

4. Restancen af de ordinaire Skatter her i Skibreedet er for dette Aar 750 Rdlr 4 mrk 11 s og 1771 Aars Udgang 145 Rdlr 2 mrk 8 s.

5. Pro Cento Skat her af Skibreede for indeværende Aar rester 28 Rdlr 78 s.

6. Restancen af Consumtions, familie og Folke Skatten til 1771 Aars Udgang er 15 Rdlr 2 mrk.

7. Extra Skatte Restancen er til 1771 Aars Udgang 2345 Rdlr 3 mrk og for 1772 forklarede Laug Retten og Almuen ej det ringeste at være betalt.

Derefter blev udnævnt og anordnet som Laug Rettes Mænd for nestanstundende Aar 1773 til Rettens Medbetjening følgende nye Mænd nemlig 1. Michel Michelsen Tolleshog 2. Ole Clausen Woxtougle 3. Christian Monsen Manger 4. Ole Nielsen Biørcheland 5. Joen Michelsen Qvalem 6. Ole Joensen Bøe 7. Lars Stephensen Rigstad 8. Elias Albretsen Riisnæs,

og da ingen efter 3de Paaraab havde viidere Sager at i Rette føre, bliver Sage Tinget hermed sluttet og ophævet.

1772: 93

Høste Tinget for Gullens Skibreede Ao: 1772.

Anno 1772 den 19de Octobris blev Retten sadt paa Tingstædet Skierjehavn til et almindeligt Høste Skatte og Sage Tings Holdelse for Guulens Skibreedes Almue og administreret af Sorenskriveren Regts: Qvarteer Mester Haberdorff, overværende udi Retten Kongel: Mayts: Foged Hr: Christen Heiberg og de samme 8 eedsorne Laug Rettes Mænd som sidstl: Sommer Ting vare tilstæde og som forhen udi Protocollen folio 55 ere anførte,

hvor da først blev læst de samme Kongelige og Øvrigheds Rescripter som for Sartors Skibreede ere Specificerede.

Dernest er fra Almuen til Publication indkomne følgende Documenter.

1. En Pante Obl: udgiven af Madame Ingeborg sal: Sommers til *til Hr: Wilhelm Friman stoer 400 Rdlr imod Pant i Evenvigs Kirke med underhørende Gaarder dateret 12te Septbr: 1772.

2. En ditto udgiven af Hans Olsen og Ole Siursen til Hr: Capitain Niels Dahl & Broder Henning Friman Dahl stoer 40 Rdlr imod Pant udi Gaarden Hatlevigen dateret 18de Augusti 1772.

3. Een Bygsel Seddel udgiven af Hr: Ludvig Daae til John Jetmundsen paa 12 M/ark Smør udi Gaarden Sande dateret 2den Januarii 1771, hvormed fulgte en ligelydende Revers.

4. Eet Skifte Brev passeret paa Gaarden Hoxvæhr efter Anna Stephens Dotter den 15de Junii 1772.

Og da ingen havde viidere Sager at i Rette føre, udsættes Sage Tinget til i Morgen.

Dagen Nestefter den 20de Octobris continuerede Sage Tinget tilstædeværende foranførte Laug Ret og da Publiceret

5. Hr: Provsten Dresings Obl: til Myndtlingen Karen Mons Dotter Wedevig stoer 98 Rdlr imod Pant i et Ejendoms Huus paa Evenvigs Præstegaard dateret 19de Octbr: 1772.

6. Eet Skjøde udgiven af Jørgen Christen Morsing til Lars Johnsen paa \1 Bismerpund/ 12 Marker Smør udi Gaarden Tongedahlen for Capital 85 Rdlr dateret 17de Decembris 1771.

7. Et ditto udgiven af Madame Helena Christiana Lem sal: Controlleur Schreuders til Jon Hansen Biørcheland paa 1 Pund 7 M/ark Smør udi Gaarden Biørcheland for 41 Rdlr 2 mrk dateret 7de Maji 1772.

8. Et ditto udgiven af Lars Olsen Trodahl til Knud Olsen paa 12 Marker Smør og ½ Faar i Gaarden Trodahl for 20 Rdlr dateret 20de Octobris 1772.

9. Et ditto udgiven af Jørgen Christen Morsing til Ole Erichsen paa 1 Pund 12 M/ark Smør udi Gaarden Tongedalen for 85 Rdlr dateret 17de Decembris 1772.

10. Et ditto udgiven af Anders Lassesen Halland og Lasse Iversen Slengesvel (Slengesoel) til Erich Knudsen Klokker Eide paa 1 Pund 9 M/arker Smør i Gaarden Halland dateret 19de Octobris 1772.

11. Een Pante Obl: udgiven af Ole Olsen Stoere Slire til Erich Haagnesen Riisnæs stoer 15 Rdlr imod 1te prioritets Pant udi gaarden Stoere Slire, dateret 19de Octobris 1772.

1772: 93b

12. Et Odels Skjøde udgiven af Mons Gullachsen til Hans Pedersen Oppedahl paa Gaarden Oppedahl for 10 Rdlr dateret 19de Octobris 1772.

13. Et Vilkors Brev udgiven af Hans Pedersen Øvre Oppedahl til Mons Gullachsen ibidem dateret 19de Octbr: 1772

14. Et Skjøde udgiven af Jetmund Joensen Øvre Oppedahl til Peder Jetmundsen paa 1 Pund udi Øvre Oppedahl for 28 Rdlr dateret 19de Octobris 1772.

15. Et ditto udgiven af Capitain Niels Dahl og Broder Henning Friman Dahl til Hans Olsen og Svoger Ole Siursen paa 1 Pund Smør i Gaarden Hatlevigen for 84 Rdlr dateret 18de Augusti 1771.

16. En Bygsel Seddel udstædet af Hr: Ludvig Daae til Ole Knudsen paa 1 Pund og 6 M/ark Smør i Gaarden Torsvig dateret 16de Octbr: 1772 med hosfulgte ligelydende Revers.

17. En ditto af Hr: Dresing til Jon Arnesen paa 18 M/ark Smør i Gaarden Kløvtved dateret 3die Octbr: 1772.

Derefter fremstoed for Retten Hr: Danckert Danckersten Heiberg og producerede Rettens seeneste Sommer Ting givne Lav Dag for Ole Rasmusen Watzøen hvilken er saaledes lydende.

Indstevnte Ole Rasmusen mødte tilstæde og vedtoeg Lav dagens lovlige Forkyndelse

Citanten dernest fremviiste en Regning fra Sr: Hendrich Blix som Tilsyns Værge udi Sterboet efter afgangne Madame Lem dateret 10de Maji 1771 med paategnet Qvitering, hvorefter af Citanten som Jord drot er betalt den resterende Extra Skatt for indstevnte Ole Rasmussen fra 1te Octbr: 1767 til 30te Sept: 1769 \4 rd/ fra hvilken Tiid liige indtil nu ej heller nogen Extra Skat af den indstevnte er betalt, hvortil og kommer Landskyld, tredie Tage og Fløtning for 3de Aar, fra 1770 til 1772 incl: {i 3 Aar} av Beløb til sam/m/elagt 3 Rdlr 3 mrk og endelig denne Processes aftvungne Omkostning, hvorhos blev fremlagt en Extract af bemelte Regning, af følgende Indhold.

Citanten nedlagde dernest i relation til sit Stevnemaal følgende Paastand at indstevnte Ole Rasmusen maae tilpligtes at betale de udi Extra Skat for ham udbetalte 4 Rdlr og den viidere resterende Extra Skat fra 1te Octbr: 1769 til 1te Octbr: a: e: med 6 Rdlr, samt tilbagestaaende 3 Aars Landskyld med 3 Rdlr 3 mrk samt efter den skeede Udsiigelse at ryddig gjøre sin paaboende Gaarde Part til nestl: Korsmiss og endelig at erstatte denne Processes forvoldte Omkostning med 5 Rdlr og saaledes indloed Sagen til Doms.

Endelig erfarede og Citanten af den fra indstevnte Ole Rasmussen producerede Skatte Bog, at han tillige staaer skyldig af de ordinaire Skatter for Aaret 1771, 1 rd 3 mrk 4 og for indeværende Aar 2 Rdlr 4 mrk 8 s, hvilke han fremdeeles

1772: 94

paastoed ham tilpligtet at betale.

Indstevnte Ole Rasmussen fremlagde sin Skatte og Landskyld Bog, hvorudi det paastevnte Krav saavel af Skatter som Landskyl[d] staaer aaben og uafskreven, han tilkjendegav derhos sidst afvigte Juul lovligen at være opsagt sit Jorde Brug til Ryddiggjørelse, men beklagede allene sin Uformuenhed der havde sadt ham af Stand til at betale de paasøgte Contributioner og Jord drottelige Rettigheder, imedens at al Næring af Fiskeriet har slaaet Fejl i de seenere Aaringer saavelsom og adskillige Vanhold med sine Creature og deslige.

Sagen optages til Doms.

Hr: Capitain von Brügger kom tilstæde for Retten og gav tilkjende ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Landværn Manden No: 28 Ole Olsen Sleire og den for ham i No: forhen standen Jørgen Monsen Qvamme for at have bortkom/m/et en Cordon Rem, en Skjorte og et Par Skoe at liide Dom til sammes Erstatning tilligemed denne Processes forvoldte Omkostning, de indstevnte mødte begge og vedtoeg lovlig Varsel.

Ole Olsen Sleire gav tilkjende at bemelte Munderings Stykker ej er ham af sin Formand i No: Jørgen Monsen Qvamme leveret og Jørgen Qvamme tilstoed at have bekom/m/et den paastevnte Cordon Rem og Munderings Skoene blev ham ligeledes leveret, men da de vare forslidt og ingen Saaler derudi, efterloed Comparenten sam/m/e paa Qvalvogsnæsset uden at tage dem med sig, derimod er Cordon Rem/m/en ham forkom/m/en og tilbyder sig sam/m/e at erstatte, men Skjorten benegtede han aldeles at have bekommet.

Omendskjønt Citanten er forsikret om at den benegtede Skjorte er Jørgen Qvamme leveret tilligemed de samtlige Munderings Stykker, da saadant udtrykkelig er benævnet udi Leverence Rullen fra Hr: Major Borse og da den indstevntes Benegtelse urimelig viis herudi er ligesaa mislig som i det at han førend denne Sags Anlæg benegtede Annam/m/elsen af Cordon Rem/m/en som han dog nu maae tilstaae, saa paastoed han dog ikkun at Jørgen Qvamme i Anledning hans egen Tilstaaelse maatte tilpligtes at erstatte den bort komne Cordon Rem med 1 Mark og Munderings Skoene, i hvis Bort kommelse han ligeledes var Skyld ved ej at annam/m/e dem da de blev ham leveret men efterloed sam/m/e paa Qvalvognæsset med 2 mrk i Betragtning deres Ælde samt denne Processes forvoldte Omkostning med 1 Rdlr 4 mrk, hvorefter han indloed Sagen til Doms, ligesom de indstevnte ej heller havde viidere at fremføre,

thi bleve udi Sagen saaledes

Dømt og Afsagt

Indstevnte Jørgen Qvamme har inden Retten tilstaaet at have bort kom/m/et den paastevnte Cordon Rem saavelsom og at være bleven tilleveret et Par gamle Munderings Skoe, dem han dog ikke ville imod tage, men efterloed sam/m/e paa Qvalvognæsset og derved foraarsaget sam/m/es Bort kom/m/else;

Thi

1772: 94b

Kiendes For Ret at indstevnte Jørgen Qvamme bør betale Citanten Hr: Capitaine von Brügger den bort komne Cordon Rems Værdie med 1 Mark og Munderings Skoene med 2 Mark samt i Processens Omkostninger 1 Rdlr 3 mrk, det idømte at udreedes 15 Dage *inden (efter?) denne Doms lovlige Forkyndelse under Lovens Tvang

Hr: Danckert D: Heiberg mødte paa sin Svoger Ludvig Lems Vegne og tilkjendegav ved muntlig Varsel at have ladet indkalde for denne Ret Opsidderen paa Gaarden Eide Ole Siursen til Doms Lidelse for ulovlig Skov hugst paa bemelte Gaard samt Gaardens Fraviigelse efter foregaaende lovlig *Tidsiigelse (Til-?) førinden sidstl: Juul da Citanten selv er Boeslids Mand og agter sam/m/e sin Ejendoms Gaard at tiltræde, item at erstatte Citanten dette Aars Afgrøde tilligemed Landnam og Processens Omkostning og Skovens Ned huggelse.

Til Vidner herom er indkaldet under Lovens Falsmaal Rasmus Gievlesen Eide, Niels Knudsen Søre Molde, Arne Bendixen Steene og Hans Olsen Glinien deres Provemaal om den paaklagede Skov hugst at aflægge, ligesom og den indstevnte Ole Siursen til samme at paahøre er indkaldet.

Indstevnte Ole Siursen mødte tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel, ligesom han og tilkjendegav førinden sidstl: Juul at være lovlig opsagt sit Brug til Fraviigelse, men uden at fastsætte Tiiden naar Gaarden skulle gjøres ryddig, derefter reiste Comparenten til Bergen og der fik Tilladelse af Sr: Lems Koene at blive siddendes, hvilket han sluttede deraf at hun ej forbød ham at saae meere end een Ager

Hr: Heiberg paa Citantens Vegne gav tilkjende at være herom ganske uvidende, ligesom og Misligheden derved fremskinner af den indstevntes ustadige og vaklende Forklaring

De indstevnte Vidner mødte alle tilstæde og for dennem blev oplæst Eedens Forklaring af Lovbogen, derefter fremstoed

1ste Vidne Rasmus Gievlesen aflagde Eed og forklarede at være uviidende om hvad Skov Hugst den indstevnte kand have gjort, undtagen at den indstevnte Ole Siursen sidstl: Høst havde fældet og kjørt frem til Lade Bjerget 1 Tylt Sag Tømmer hvilket Jord drotten Sr: Ludvig Lem bemægtiget sig saa og at han sidstl: Vaar har hugget nogle Favner Brænde Ved som blev solgt til Lars i Stangen og erindrede Vidnet ved nærmere Erindring at det sidst omforklarede var Spær og Stager, endelig har og Ole Siursen sidstl: Vaar i sin Skov ladet hugge 2 Tømmer stokker, som han solgte til Nils Molde

1772: 95

og da Vidnet ej vidste viidere til Oplysning at forklare, blev han efter Forelæsning af Protocollen dimitteret, fremstoed

2det Vidne Niels Knudsen Molde som aflagde Eed og forklarede allene at være vidende om det indstevnte Ole Siursen sidstl: Vinter har hugget i sin Skov omtrent en Tylt Sag Tømmer som han havde fremført til Steene Sagen, hvor Ludvig Lem bemægtigede sig det og desuden henimod en Tylt Tømmer som han frembragte til sin eegen Sag og deraf loed skjære 2 Tylter Bord som Sr: Lem ligeledes bemægtigede sig tilligemed de overblevne Tøm/m/er stokker og endelig har Vidnet selv sidstl: Vaar kjøpt af indstevnte Ole Siursen 1 ½ Tylt Huus tøm/m/er som havde været hugget 2 Aar tilforn. Paa Tilspørgende om Vidnet ej er viidende om ikke indstevnte Ole Siursen i den Tiid Vidnet tjente paa Gaarden enten selv loed hugge eller tilloed andre at hugge Baade Ved forklarede Vidnet det den indstevnte sidstl: Vinter loed forfærdige en Baad af den Ved han i sin egen Skov dertil havde hugget, men vidste intet viidere om saadant

og da Vidnet ej vidste viidere til Oplysning at forklare blev han dimitteret og fremkaldet

3die Vidne Arne Bendixen Steene aflagde Eed og forklarede at for omtrent 9 a 10 Aar siden har indstevnte Ole Siursen hugget en Jagt Huus tømmer som han derefter solgte sønden paa Leeden og benyttede han sig da af Vidnets Øg til sammes Fremførsel af Skoven tilligemed fleere, dernest havde og den indstevnte sidstl: Vinter frembragt til Vidnets Saug 11 Tømmer Stokker som Sr: Ludvig Lem derefter bemægtigede sig og tillige loed frembringe 3 Stokker fra den indstevntes Saug hvilke 14 Stokker af Vidnet blev skaaren til Bord for Sr: Lem. og viidere var Vidnet uvidende om den paaskadigede Skov Hugst undtagen i Henseende den af nyebemelte 2det Vidne omforklarede Baad, hvorom han forklarede eensstemmig, og efter Forelæsning blev dimitteret.

derefter fremstoed

4de Vidne Hans Olsen Glinien aflagde Eed og forklarede at være aldeeles *uviidendende om denne paaskadigede Skovhugst, hvorefter han blev dimitteret.

Indstevnte Ole Siursen indstillede at den af 3die Vidne omprovede Skov Hugst for 10 Aar siden er denne Sag aldeeles uvedkom/m/ende da Citanten først for 2 Aar siden er bleven Ejer af Gaarden.

Paa Lems Vegne begjærede Heiberg tilført at det ej maatte kom/m/e i Betragtning hvad Lejlændingen her har andraget, men allene begjerede Sagen udsadt til neste Sommer Ting for da ved andre og nye Vidner at tilvejebringe nærmere Oplysning

Sagen gives Anstand til nestk: Sommer Ting.

Dernest fremstoed for Retten Jetmund Andersen Wellesvig og anmeldede med muntlig Varsel til denne Ret at have indstevnet Gregorius Jonsen Grimstad for udsagde Beskyldning imod Citanten for ham at have forkommet 3 Creaturer, derfor at liide Dom til sam/m/es mortification og mulcts Erlæggelse samt Processens Omkostningers Erstatning item derom at høre

1772: 95b

Vidnerne Hans Rasmusen Wellesvig og Endre Knudsen Nyehamre som under Lovens Falsmaal er indkaldede deres Vidnesbyrd i Sagen at aflægge.

Paa indstevnte Gregorius Jonsens Vegne mødte hans Fader Jon Jonsen og vedtoeg lovlig Varsel saa mødte og begge de indstevnte Vidner

1ste Vidne Hans Rasmussen Wellesvig aflagde Eed og forklarede at indstevnte Gregorius Joensen sidstl: Vaar da han med Vidnet var ude paa Fiskerie sagde det Citanten for ham havde forkommet 3 Creaturer

og da Vidnet ej vidste viidere at forklare og Parterne ej havde ham noget at tilspørge, blev han dimitteret og fremstoed

2det Vidne Endre Knudsen Nyehamre /: i hvis Stæd nedsadte sig som Laug Rets Mand Siur Jørgensen :/ aflagde Eed og forklarede at have været tilstæde ved det af 1te Vidne omprovede Fiskerie, da indstevnte Gregorius Joensen sagde at 3 Creaturer for ham vare omkomne og at det var skeed ved den Lejlighed at de var uddrevne af Citantens Bøe Gaard

og da ingen havde noget Vidnet meere at tilspørge eller ham viidere at forklare blev det dimitteret.

Joen Joensen tilkjendegav at hans Søn indstevnte Gregorius Joensen er meget svag paa Sindet og iblant har Vildelse i Forstanden og vidste i Øvrigt ikke om han havde udsagt de af 1te Vidne omforklarede Ord eller ej, og var Anledningen her til om det ellers er sagt denne at Citanten med den indstevnte har fælleds Bejte, og da den indstevntes Creaturer kom nær ved Citantens Bøe Gaard havde Citanten drevet dem derfra og derefter kom Creaturerne sam/m/en at stanges, ved hvilken Lejlighed 3 Creaturer kort efter hinanden omkom for den indstevnte.

Citanten derefter indloed Sagen til Doms, hvorefter saaledes er

Dømt Og Afsagt.

Foruden at det ikkun af første Vidne Hans Rasmussen er forklaret det indstevnte Gregorius Joensen skal have udsagt de paaklagede Ord eller saa kaldede Beskyldning det Citanten skulle have forkommet 3 ham tilhørende Creaturer, da derimod det 2det Vidne Endre Knudsen som derved tillige var overværende ikkun forklarer det den indstevnte sagde at 3 Creaturer sig tilhørende vare omkomne det han tilskrev at være en Virkning af deres Uddrivelse fra Citantens Bøe Gaard, hvilket tillige kommer overeens med den indstevntes eeget Opgivende, Saa har ingen af dem kundet forklare det den indstevnte skal have tilregnet Citanten noget ondt Forsæt derved, følgelig kand saadant ej i mindste Maade fornærme Citanten eller fortjene Navn af Beskyldning

1772: 96

Thi Kiendes og Dømmes for Ret at indstevnte Gregorius Jonsen Grimstad for Citantens Tiltale i Denne Sag Sagesløs hjemfindes.

Da det allereede var ude paa Aftenen og Klokken 9 ½ Slæt, saa udsættes Sage Tinget til i Morgen.

Dagen Nestefter den 21de Octobris blev Retten atter sadt med foranførte Laug Ret,

hvor da udi Sagen anlagt af Sr: Danckert D: Heiberg imod Opsidderen paa Gaarden Watsøen Ole Rasmussen saaledes er bleven

Dømt og Afsagt

Citanten har med den fremleverede Regning fra Sr: Hendrich Blix godtgjort at have udlagt 4 Rdlr udi resterende Extra Skat fra 1767 til 1769 for indstevnte Ole Rasmusen Watsøen, der fremdeeles liige derfra og indtil nu {har} har paadraget sig restancen derudaf af Beløb 6 Rdlr saavel som af Landskyld 3die Tage og Flytning beløbende 3 Rdlr 3 mrk, og endelig af de ordinaire Skatter fra 1771 1 Rdlr 3 mrk og 4 s og for indeværende Aar 2 Rdlr 4 mrk 8 s, hvilket alt den indstevnte ej har kundet imodsiige men end og aldeeles oplyst samme ved den i Retten fremlagde Skatte og Landskyld Bog, hvor alt dette staaer aaben og uafskreven. Dernest har og den indstevnte inden Retten tilstaaet førinden sidstl: Juul at være opsagt til Fraviigelse sin paaboende Jorde Part i Gaarden Watsøen. Ligesom Lovene paalægger Jord drotten at være ansvarlig for de hos Lejlændingen manglende Kongel: Contributioner, saa er ham og givet Midler til sin Skadesløs holdelse ved i saa Fald at skille sig ved Lejlændingen og paa anden Maade at benytte sin Ejendom.

Thi Kjendes for Ret at indstevnte Ole Rasmusen Watsøen ej allene bør fraviige sin paaboende Gaarde Part til nestk: Korsmiss men end og at betale Citanten forbemelte resterende Kongel: Skatter og Landskyld til sam/m/en af Beløb 17 Rdlr 4 mrk og 12 s samt at udreede denne Processes forvoldte Omkostning med 2 Rdlr 3 mrk, det idømte at udreede 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Derefter blev for Stifts Provsten i Bergen Hr: Hans Mossin i Retten indleveret en Rettes Stevning af 31te Aug: h: a:, hvorved er indkaldet Lejlændingen paa Gaarden Løvigen Ole Mathiasen for resterende Landskyld for 1770 og 1771 af Beløb 2 Rdlr 4 mrk 8 s, hvilken Gaard er Kors Kirkens Præste Boel beneficeret. Bemelte Stevning er af følgende Indhold

da den indstevnte ej mødte efter Paaraab, blev Stevningen under Eed *afjemlet af Lensmanden Hans Hansen Miømnen og Iver Monsen Hougsdahl efter Paategningen.

Eragtet

Indstevnte, men ej denne sinde tilstæde mødende Ole Mathiasen Løvigen gives Laug Dag til neste Sommer Ting at møde og Sagen at tilsvare.

1772: 96b

Stifts Provsten i Bergen Hr: Hans Mossin loed fremlægge en Rettes Stevning af 31te Aug: h: a: imod Opsidderen paa Gaarden Molland Niels Johannesen for resterende Landskyld fra 1768 til 1771 beløbende 10 Rdlr 12 s, hvilken Stevning er af følgende Indhold;

Indstevnte Niels Johannesen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke, thi fremstoed de brugte Kaldsmænd Lensmanden Hans Hansen Miømne og med opragte Fingre bevidne Indvarslingen i Relation til Paategningen

hvorefter saaledes blev

Eragtet

Lovlig indstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Niels Johannesen Molland gives Laug dag til nestkommende Som/m/er Ting for Guulens Skibreede at møde og Sagen at tilsvare.

Derefter fremstoed Hr: Fogden Heiberg og tilkjendegav med Gjæste Rets Varsel at have indkaldet Erich Haagnesen Riisnæs for at gjøre Forklaring om de af ham afvigte Uge solgte Slagte Fæe, hvor *sam/m/er er solgt til hvem og hvor de leverede til hvad Priis og af hvem han har annammet eller skal annamme Betalingen og hvem der var med ham paa Fartøyet?

den indstevnte Erich Haagnesen Riisnæs mødte tilstæde og under Formaning at aflægge saadan Deposition som han om nærmere paa æsker under Eed kand gestændige forklarede sidstl: Tirsdag den 13de Octobris i Korsnæs ved Fladøen at have solgt til Hendrich Wichman Slagter fra Skudevigen ved Bergen 2de Stykker Comparenten tilhørende og 3de Stykker Niels Sleire tilhørende de 2de første for 12 Rdlr og de 3 sidste for 13 Rdlr, hvilke han afleverede hos Hendrich Wichmans Moeder i Skudevigen og der imod toeg Pengene, og var da med Comparenten paa samme Baad Niels Sleire og Drengen Mons Olsen Løvigen, da Fogden ej havde Deponenten viidere at tilspørge, blev hans Forklaring ham af Protocollen forelæst, da han tillige tilføyede at Mons Løvigen ejede det 6te Nød som vare med paa Deponentens Fartøy, det han ligeledes sam/m/e Tiid solgte til Hendrich Wichman for 4 rd 1 mrk 8 s og afleverede til hans Moeder i Skudevigen og hos hende imodtoeg Betalingen, Endelig forklarede og Deponenten at Wichman samme Tiid tillige kjøbte af en Sogne Jagt som var i Følge med de derpaa værende Slagte Fæe.

Hr: Fogden begjærede sig dette som et Politie Forhør beskreven meddeelt og inoverede sig ved et Continuations Forhør ved Kiilstrømmens Tingstæd nærmere at oplyse dette.

18. Publ: en Bygsel Seddel udgiven af Sr: Danckert D: Heiberg paa Hr: Mag: Daaes og egne Vegne til Nils Olsen Nessøen paa 1 Pund Smør i Gaarden stoere Watsøen dateret 21de Octbr: 1772. med hosfulgte Revers

Hr: Fogden Heiberg tilkjendegav ved skriftlig Stevning at have indkaldet til dette Ting Ole Hansen Glinien for begangne Tyverie paa diverse Tiider og Stæder, derom at høre stevnte og ustevnte Vidner og andre Beviisligheder samt selv derom at gjøre Forklaring og for sin Forbrydelse at liide Dom til vedbørlig Afstraffelse, Igjelds og Tvigjelds Betaling

1772: 97

og Processens Omkostningers Erstatning. Som Medvidere Hælere ere indstevnte Delinqventens Forældre Hans Olsen Glinien og Hustrue Anne Ols Dotter at blive examinerede med viidere som Stevnemaalet indeholder saaledes lydende. Brithe Børilde og Truels Birchenæs som ere bestaalne. Med muntlig Varsel er end videre indkaldet Anders Olsen Kiddesæter af Radøe Skibreede og Mons Ingebrethsen Syslach af Lindaas Skibreede, der ligeleedes af denne Delinqvent ere bestaalne, for at aflægge deres eedelige Forklaring om det bortstaalnes Fravendelse imod deres Vilie, saavelsom og Iver Hendrichsen Birchnæs, Siur Gregoriusen Birchnæs og Jens Rasmusen ibidem samt unge Jon Jonsen sammestæds.

For Retten mødte tilstæde Delinqventen Ole Hansen Glinien løs og uden Baand og vedtoeg hans (O. H. Gliniens) anordnede Defensor Lensmanden Hans Hansen Miømnen lovlig Varsel i relation til *til Forkyndelsens Paategning

samtlige saavel i den skriftlige Stevning benævnte som foranførte ved muntlig Stevning indkaldede mødte tilstæde i eegne Personer og vedtoege lovlig Varsel, undtagen at paa Enken Brithe Børildes Vegne mødte hendes Fæstemand Johannes Johannesen og for hende vedtoeg lovlig Varsel.

Fogden Heiberg producerede først en Attest af ministerial Bogen om Delinqventens Alder, som tillige viiser at han er uconfirmeret, hvilken er af følgende Indhold.

Actor begjærede dernest at Delinqventen maatte blive examineret om hans personlige Omstændigheder og dernest om det paastevnte Delictum.

Arrestanten derpaa forklarede at være barnfød paa Gaarden Glinien her i Skibreedet gammel 22 Aar, har ej været til Confirmation, men har dog været holdt til Skoele Gang og har haft Underviisning i sin Christendom, i en Alder imellem 10 á 12 Aar forloed han sine Forældres Huus og kom i Tjeneste hos Erich Aandeland her af Skibreedet, derfra kom han i Tjeneste paa Gaarden Sande hos Endre her af Skibreedet, derfra kom han tilbage til sine Forældres Huus uden til visse at kunde viide hvor længe han var paa hvert Stæd, nogen Tiid derefter kom han i Tjeneste hos Anders Sande og forblev der i 3 Aar, derfra rejste han ind til Sogn og der tjente hos Anders Saanæs af Evendvigs Præste Gjeld i et Aar, derfra kom han hjem til Forældrene og viidere til Truels Birchnæs hvor han var ¼ Aar, der fra kom han til Gaarden Suulen i Sogns Fogderie og Evenvigs Præste-gjeld var der 1 ½ Aar, tjente derefter nogle Uger hos Lorens Øst Guulen her af Skibreedet, begav sig derfra til Forældrene og derpaa til Nordland til Mons Hendrichsen i Siniens (Senja?) Fogderie, forblev der et Aar, kom saa atter tilbage til Forældrene, kom derpaa i Tjeneste \hos/ Bager Enken Kirsten Lodding i Bergen i nogle Uger og derefter til Massi Reebslagers i Sandvigen; ligesaa 8 á 9 Uger, begav sig atter tilbage til sine Forældre, derfra til Brithe Børilde, hvor han forblev {sine sidste}

1772: 97b

til sidst afvigte Paaske, kom derfra til Ole i Muulen paa Fedie forblev der i 8 á 9 Uger, kom der fra hjem til sine Forældre begav sig derefter til Claus i Qvernøen og var der 2 á 3 Uger kom derfra atter hjem til Forældrene og forblev der indtil den Tiid han blev paagreben, Delinqventen sagde sig ej at <have> lært noget Handværk men allene ernæret sig ved Bonde og andet grovt Arbejde. Viidere tilstoed Delinqventen sidstl: Juule Tiider om Natten at have bort staalet af en Baad {en …} beliggende i Alverstrøm/m/en en Bomme og en Kiste, hvorudi var 2 grove og deels fiint Rug Brød samt Kringler for nogle Skilling samt 3 boutelier Brændeviin den eene paa 2 Potter, den anden paa een Potte Korn Brændeviin og den 3die paa en halv Potte med Fransk Brændeviin, samt en hvid Vadmels Trøye, samt desuden 2de i Baaden staaende løse boutelier Brændeviin hvoraf den eene var med Fransk og den 2den med Korn Brændeviin, item noget Humle og Lys item nogle smaa Krydder af Timian og Karve. da Delinqventen kom et lidet Stykke sønden for Alverstrøm/m/en sloeg han med en Steen Laaget i Stykker saavel til Bommen som til Kisten der begge vare lukked under Laas og deraf ud toeg forbemelte Sager, derefter hensadte han Bommen paa en Tang Sønden for Alverstrøm/m/en i Fjæren, og derefter mærkede han at deraf var tabt en sort Fruentim/m/er Hue som flød paa Søen, men han torde ej optage den; Kisten udsadte han {han} i Fiæren et længere Stykke hen norden for Børilde. Arrestanten kom rejsendes fra Bergen allene i en Baad, som han havde staalen i Dreggen, hen til Alverstrøm/m/en at begaae det om forklarede Tyverie, og toeg derfra til Børilde, hvor han forblev Natten over og der bortgav den *een Bouteile Brændeviin, og neste Dags Morgen rejste hjem til sine Forældre leverede dem et langt Rug Brød og \1/ Bouteile Brændeviin, Humlen Kryderne og Lysene havde han kastet i Søen og 2 buteiler med Brændeviin var gaaet i Stykker, det øvrige Brød, der var i Bommen og i Kisten saavel som noget Smør og Flad brød der var i Kisten havde han fortæret paa Vejen, Kiisten bragte han hjem med sig og sleed op. Forældrene spurgte ham ved Hjemkomsten hvor han havde bekom/m/et Brødet og det medhafte Brændeviin, hvortil han svarede at han havde kjøbt samme. i Kisten var tillige noget Papiir som Delinqventen hen lagde i sine Forældres Nøst. Videre tilstoed Delinqventen kort efter sidstl: Paaske at have bortstaalet 4 tørre Langer 2 Sej og 1 Brosme Anders i Børild tilhørende hvilket skeede om Natten og paa en Tiid Delinqventen opholdt sig i sine Forældres Huus hvor hen han hjem førte samme og leverede dem til sine Forældre med Siigende at have kjøbt det paa Fedie dog uden at nævne af hvem. Omtrent ved sam/m/e Tiid tilstoed han af Brithe Børildes Søe Boed at have udtaget 1 Fjerding med fersk Fisk, hvor af han solgte eendeel til en Sogning som kom forbie farende

1772: 98

og vilde rejse til Byen for 1 mrk uden at kjende sam/m/e Mand, og eendeel hjembragte han til sin Fader med Siigende at have kjøbt den, Dørren til Søe boeden, hvoraf denne Fisk blev bortstaalen, var lukket i Laas, men han rev en Fjæl ud paa den søndre Siide med sine blotte Hænder da den ej var fastnaglet, og gik der ind igjennem at borttage den omforklarede Fisk ved Natte Tiider. Ligesaa var og Dørren til Anders Børildes Søe Boed, hvoraf den forommelte Tørfisk blev udtagen, lukket i Laas, men Dørren skjød Delinqventen op med blotte Hænder uden at brække Laaset i Tue. Viidere angav og Delinqventen ved sam/m/e Tiid at den ferske Fisk blev borttagen at have bort staalen paa Marken et Par Buxer og en Skjorte Brithe Børilde tilhørende, hvoraf han afsadt Skjorten hos en Flytmand i Bergen navnlig Lars boende under Fjeldet liige over for Kjøbmands Stuen og derfore nød Kost i 2 a 3 Dage og Buxerne toeg Delinqventen til Brug. Samme Tiid bort staal han og paa Brithe Børildes Søe Boed en Blyesteen, hvilken han efterloed sig af Glemsomhed paa Raadmands Øen, hvor Delinqventen blev efterladt af Nils Østreim som havde afkjøbt Delinqventen den med hafte Baad for 2 mrk, hvilken Baad Delinqventen allereede tilforn havde solgt til sin Farbroder Iver Olsen, der tjener hos Klokkeren Parelius i Evenvigs Præstegjeld, for 3 mrk {og} \tilligemed/ et Par Strømper og 1 Par Vanter, og er den sam/m/e \Baad/ som tilforn er forklaret at være staalet i Dreggen i Bergen. Viidere angav han og fra Enken Brithe Børilde at have bortstaalen en Sex Ring Baad {sidstl:} St: Johannis, hvilken han sadt paa Land ved Glavæhren hvor Ejeren bemelte Brithe siden har erholdet den tilbage. Fremdeeles tilstoed og Delinqventen ved samme Tiid af Truels Birchnæses Søe Boed at have bortstaalet ½ Tønde saltet Brosmer og ½ Tønde {Langer} Sej, da han kom igjennem Gulvet igjennem en Luge, af denne Fisk solgte han for 1 mrk til en Sogning i Glavæhr og da han med det Øvrige kom til Kiilstrømmen gjorde Jacob Lampe Hæftelse derpaa, dernest bort staal han og sam/m/e Tiid og Stæd en Skind Hat Truels Birchnæs tilhørende, hvilken liigeledes i Kiilstrøm/m/en blev ham fratagen. Samme Tiid bort staal han og af Iver Hendrichsens Søe Boed ibidem 3 Fjerdinger saltet Brosme, en Kande Salt, en Vadmels Kufte og en Skind Brog, hvilket alt blev ham fratagen i Kiilstrømmen. Delinqventen kom ind i denne Søe Boed ved at oplukke Dørren med den rette Nøgel, hvis Stæd han vidste fra den Tiid han tjente paa bemelte Gaard. Samme Tiid bort toeg han og en der paa Bjerget tæt ved Søen liggende Skind Brog og 2de Vadmels Kufter Siur Gregoriussen ibidem tilhørende hvilket ligesaa i Kiilstrømmen blev ham fratagen. Endelig tilstoed han og samme Tiid at have bortstaalet af Jens Rasmussens Nøst ibidem noget over en Fjerding buklet Sej, der ogsaa i Kiilstrøm/m/en blev ham fratagen; Dørren til sam/m/e Nøst var i Laas

1772: 98b

Delinqventen skjød den op med blotte Hænder uden dertil at bruge noget andet *intrument. Viidere havde han og uden for samme Nøst samme Tiid og Stæd bort staalen en Fjerding buklet Sej unge John Johnsen ibidem tilhørende, hvilke han tildeels under Vejs solgte til en Sogning der kom rejsende for 1 mrk og Resten blev ham fratagen i Kiilstrøm/m/en,

Derefter fremstoed Hans Olsen Glinien og forklarede sidstl: Juul at have imod taget af sin Søn Ole Hansen Glinien et stoert Rug Brød og 1 Potte Korn Brændeviin som han sagde at have kjøbt i Byen, ang: Papiiret forklarede han at Sønnen havde sagt at have faaet det af en Bager Dreng i Byen som havde fundet det, noget derefter forklarede han at samme Deponenten uafviidende var bleven ned lagt i hans Nøst. Viidere havde og bemelte hans Søn imellem sidstl: Paaske og Pints Dag medbragt 3 Langer og 2 Sej, som han forklarede at have kjøbt i Fedie for bekomne Fæste Penge, og blev Sønnen ej betalt noget for bemelte hjembragte, men samme blev taget til Foræring. I Øvrigt forklarede Comparenten at være aldeeles uviidende om Sønnens begangne Tyverier og benegtede noget viidere af ham at have været hjem bragt. hvorefter han blev dimitteret og fremstoed

Delinqventens Moeder Anne Ols Dotter, som forklarede eenstemmig med nest forrige Deponent hendes Mand undtagen i Henseende Papiiret, der var hende aldeeles ubekjendt, og med Tilføyende at han tillige med den før om forklarede tør Fisk med bragte 2 Mort eller rød Fisk og da hun ej vidste viidere til Oplysning at forklare blev hun dimitteret.

Derefter fremstoed

1. Truels Olsen Birchenæs aflagde Eed og forklarede sidstl: Paaske Tiider imod sin Vilie at være bort kom/m/en ½ Tønde saltet Brosmer og Langer og ½ Tønde saltet Sej samt en Skind Hat, hvoraf han fra Jacob Lampe i Kiilstrøm/m/en har faaet tilbage ¼ Brosmer og ¼ Sej der imidlertiid var blevet bedærvet og blød af Hoeden, samt Skind Hatten, den øvrige Fisk var bleven forkom/m/et og angav at i hans Søe Boed ej fandtes mindste Spoer til Indbrud.

2. Iver Hendrichsen Birchnæs aflagde Eed og derunder bevidnede sidstl: Paaske Tiider imod sin Vilie at være fra tagen ¾ Tønde saltet Brosmer og Langer tilsam/m/en en Skind brog og en Kufte af graat Vadmel hvilke begge sidste benævnte Ting her i Retten var tilstæde og en Kande Salt, deraf har han fra Jacob Lampe i Kiilstrøm/m/en faaet til bage Skind Brogen og Kuften samt ¼ Tønde saltet

1772: 99

Brosmer og Langer, der tildeels var sønder skaaret og mishandlet, men den øvrige Brosme manglede saavelsom Saltet da han allene fik den tom/m/e Kande tilbage, og var ej mindste Spoer i Vidnets Søe boed til noget foregaaet Indbrud

3. Siur Gregoriussen Birchnæs aflagde Eed og ved kjendte sig kort efter sidstl: Paaske imod sin Vilie at være frakommen 1 Skind brog og 2 graa Vadmels Kufter, som ham af Jacob Lampe i Kiilstrøm/m/en er tilbageleveret og her i Retten tilstæde

4. Jens Rasmussen Birchnæs aflagde Eed og forklarede kort efter sidstl: Paaske imod sin Vilie og Vidende at være fravendet ½ Tønde buknet Sej, hvoraf han af Jacob Lampe i Kiilstrøm/m/en fik tilbage omtrent en Skjeppe og fantes ej i Deponentens Nøst mindste Spor til noget foregaaende Indbrud.

5. Jon Jonsen Birchenæs aflagde Eed og forklarede imod sin Vilie at være frakommet ¼ Tønde buklet Sej kort efter sidstl: Paaske, hvoraf han har faaet den halve deel tilbage fra Jacob Lampe i Kiilstrømmen.

Samtlige forbemelte 5 Deponenter forlarede eenstem/m/ig at efterat det forbemelte var dem frastaalen Natten til Løverdag, blev Tyven hæftet i Kiilstrøm/m/en af Jacob Lampe om Løverdagen, da han blev hensendt først til Børilde og derfra anlangede til Birchnæs Søndag Middag, hvorpaa de strax henbragte Tyven til Lensmanden for Guulens Skibreede afdøde Hans *Hedrichsøns Enke for at fængsles og antvordes Justitien i Hænderne, Mandags Morgen derpaa foer de til Kiil Strømmen hvor Tyvens medhafte Gods var ned sadt og annam/m/ede der af Jacob Lampe eenhver for sig det forommelte og forklarede eenhver af Deponenterne paa de af Delinqventen selv omforklarede Stæder at være frastaalen deres Gods.

6. Anders Olsen Kiddesæt aflagde Eed og forklarede nogle Dage for sidstl: Juul at have lagt i Alverstrøm/m/en paa sin Hjem Rejse fra Byen, hvor da Deponenten en føye Stund var inde i Huuset hos Jores Lampe og havde efterladt sig i Baaden en nye umalet Jern beslagen Bomme og da \han/ gik ud til Baaden sam/m/e Aften for igjen at bortrejse var Bommen bort tagen af Baaden imod Deponentens Vilie og Vidende, og var udi sam/m/e Bomme ned lagt 1 toe Potte Bouteile og 2 Potte ditto fyldte med Korn Brændeviin og ½ Potte Bouteile med fransk Brændeviin og for 2 Marks Værdie af diverse Slags Brød og 1 Mark Humle for 10 s og en sort Qvindfolk Hue med Snorer

1772: 99b

for 1 mrk 8 s, for 6 Skilling i Kryder og 8 Lys for 12 s og for 4 s i Knapper og havde Bommen kostet 3 mrk 8 s.

7. Mons Ingebretsen Syslach aflagde Eed og forklarede at have været i Følge med nye foranførte 6te Deponent og ved den Lejlighed imod sin Vilie og Vidende at være frakommen en umalet Furre Kiste med Laas og Hængsler til Værdie 3 mrk, hvorudi var nedlagt Brød for 2 mrk 4 s, en Stokke Knap for 1 mrk 4 s en Lomme Dug for 8 s Kryder for 4 s, Papiir for 4 s, desuden laa løst i Baaden en Potte Fransk og 1 ditto Korn Brændeviin for 2 mrk 8 s og en hvid Vadmels Trøye for 3 mrk.

Dernest fremstoed følgende 2de Vurderings og eedsorne Laug Rettesmænd Amund Haveland og Siur Aandeland der efter beste Skjønsomhed saaledes taxerede Tyve Kosterne

Een Skind hat Truels Birchnæs tilhørende for 1 mrk 8 s

1 Skind brog Iver Hendrichsen tilhørende 8

1 graa gammel Kufte 1 8

1 Skind brog Siur Gregoriusen tilhørende 2

2 graa gamle Vadmels Kufter 1 rd

disse Stykker vare i Retten til Eftersyn tilstæde

½ Tønde Brosmer og Langer Truels tilhørende 1 8

½ Tønde Sej 2

¾ Tønde saltet Brosmer Iver Hendrichsen tilhørende 1 3 12

½ Tønde buknet Sej Jens Rasmussen tilhørende 1 8

¼ ditto ditto Jon Jonsen tilhørende 12

og 1 Kande Spansk Salt Iver tilhørende 6

Hvad de Brithe Børilde frastaalne Sager angaaer da kunde samme ej tages under Taxation førinden hun personlig møder tilstæde og beediger sammes Bort kommelse imod hendes Vilie, til hvilken Henseende saavel som til nærmere indhentende Oplysning og for at indkalde de øvrige paagjeldende og Vidner om nogen kand udfindes, Actor begjærede denne Sag udsadt til en anden belejlig Tiid ved Extra Ret at continuere.

Lensmanden Hans Hansen Miømnen som anordnet Defensor reserverede sig det fornødne Forsvar for Delinqventen til belejlig Tiid.

Eragtet

Den begjerte Anstand bevilges.

Hr: Fogden Heiberg loed frem levere til Examination og sit aflæggende Regnskabs Bielæg

1. det stoere Tings Vidne bestaaende af 15de Poster, hvortil af Almuen og Laug Retten blev svaret at det forholder sig ligesom forrige Aar og forbeholder Sorenskriveren

1772: 100

sig ang: den 10de Post ved Designation at give nærmere Oplysning

2. det mindre ditto bestaaende af 2de qvæstioner, hvortil af Almuen og Laug Retten blev svaret at ingen Forandring i den Henseende fra forrige Aar er skeed

3. Odels Mandtallet, som ved sidstleden Sommer Ting examineret

4. om Gjæstgiveren i Schierjehavn har brugt anden Næring end sit Gjæstgiverie? hvortil af Laug Retten og Almuen er svaret Nej

5. Om de i Skibreedet værende Aftags Gaarder har forbedret sig, saa at de kand taale Tillæg? hvortil af Laug Retten og Almuen blev svaret Nej.

6. Restancen af de ordinaire Skatter her af Skibreedet er for indeværende Aar 493 Rdlr 1 mrk 5 s og 1771 Aars Udgang 166 rdr 4 mrk 7 s

7. Restancen af Consumtion, familie og Folke Skatten her i Skibreedet er til 1771 Aars Udgang 27 Rdlr 4 mrk 8 s

8. ProCento Skatten her af Skibreedet rester til 1772 Aars Udgang 62 Rdlr 20 s.

9. Restancen af Extra Skatten her af Skibreedet er til 1771 Aars Udgang 264 Rdlr 5 mrk og 8 s og for 1772 tilkjendegav Laug Retten og Almuen slet intet at være betalt.

Dernest blev udnævnet og anordnet som Laug Rettes Mænd for nestanstundende Aar 1773 følgende nye Mænd 1. Mons Truelsen Haveland 2. Mathias Hansen Tvedt 3. Mons Siursen Øvre Øst Guulen 4. Ole Larsen Rørtved 5. Elling Pedersen Qversøen 6. Ole Siursen Hatlevig 7. Christopher Larsen Sleire 8. Ole Danielsen Ramberg.

Og da ingen havde viidere Sager at i Rette føre er Sage Tinget hermed bleven sluttet og ophævet.

Høste Tinget for Lindaas Skibrede 1772.

Anno 1772 den 22de Octobris blev Retten sadt paa Tingstædet Kiilstrømmen til et almindeligt Høste Skatte og Sage Tings Holdelse for Lindaas Skibreedes Almue og administreret af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff samt overværende udi Retten Kongel: Mayts: Foged Hr: Christen Heiberg og de samme 8 eedsorne Laug Rettes Mænd, som sidstl: Sommer Ting var tilstæde og her foran i Protocollen folio ere anførte,

hvor da først blev Publiceret de samme Kongel: og Høy Øvrigheds Rescripter som for Sartor Skibreede og her foran ere Specificerede.

Dernest indkom fra Almuen til Publication følgende Breve

1. Et Skjøde udgiven af Hr: Ludvig Daae til Ole Monsen paa 15 M/ark Smør udi Gaarden Indre Lyhren for 80 Rdlr dateret 23 April 1772.

2. En Bygsel Seddel udstædet af Hr: Etats Raad Bager paa 1 Pund Smør udi Gaarden Hjertaas til Ole Johannesen dateret 23de Augusti 1771.

3. En ditto af Hr: Biskop Arentz til Thore Iversen paa 18 M/ark Smør i gaarden Fondenæs dateret 4de Octobris 1771. derhos fulgte ligelydende Revers.

4. En ditto udgiven af Hr: Lyder Joh: Smith til Iver Andersen Øvre Tveidt paa ½ Løb Smør og 6 Kander Malt i Garden Wiig, dateret 21de Augusti 1772. hvorhos fulgte en ligelydende Revers.

1772: 100b

Og som ingen efter Paaraab havde viidere Sager at i Rette føre udsættes Tinget til i Morgen.

Dagen Næstpaafølgende den 23de Octobris continuerer Sage Tinget med foranførte Laug Ret, hvor da blev publiceret

5. Et Skjøde udgiven af Jomfrue Gartner til Sr: Henning Friman Dahl paa Gaardene Gaulen af Skyld 2 Pund Smør og ½ Tønde Malt og Nataas skyldende Een Løb Smør, Een Mæhle Malt og et Faar for 110 Rdlr pr: Løb dateret 26 Septembris 1772.

6. En Pante Obl: udgiven af Sr: Henning Friman Dahl til Jomfrue Gartner stoer 1000 Rdlr imod Pant med 1te priorite i nyebemelte Gaarder Gaulen og Nataas dateret 29 Septembris 1772.

7. Et Skjøde udstædet af Jørgen Morsing til Henning Friman Dahl paa 2 Pund 20 ¼ M/ark [Smør] udi Gaarden Hopland og 5 Pund og 6 M/ark Smør udi Gaarden Rebnor for 290 Rdlr dateret 14de April 1772.

8. En Pante Obl: udgiven af Niels Olsen Hopland til Henning Friman Dahl stoer 38 Rdlr mod Pant i 1 Pund 10 1/8 M/ark Smør udi Gaarden Hopland, dateret 24 Octobris 1771.

9. En Bygsel Seddel udgiven af Hr: Ludvig Daae til Knud Knudsen paa 18 M/ark Smør i Gaarden Tykhelle dateret 30te Xber 1771.

10. En ditto af ditto til Knud Monsen paa 18 M/ark Smør i Gaarden Lille Aas ditto dato.

med disse 2 Bygsel Sedler fulgte ligelydende Reverser

11. En ditto af Biskop Arentz til Magne Ditlefsen paa 18 M/ark Smør og 8 ¼ Kande Malt i Gaarden Fondenæs dateret 16de Maji 1772. med Revers

12. Et Skjøde udgiven af Knud Oddesen Berge til Niels Johannesen paa 2 Pund 6 M/ark Smør og ½ Tønde Malt i Gaarden Berge for 100 Rdle dateret 23 Octobris 1772.

13. En Pante Obl: udgiven af Niels Johnsen til Knud Oddesen Berge stoer 50 Rdlr imod 1te Pant i Gaarden Berge dateret 23 Octobris 1772.

14. Et Skjøde udgiven af Jacob Lampe til Magister Ludvig Daae paa 18 M/ark Fisk og 6 Kander Malt i Gaarden Udkiilen og 1 Pund 3 9/13 M/ark Smør og 23 9/13 Kande Malt i Gaarden Synevog for 293 Rdlr 4 mrk dateret 23 Octobris 1772.

15. Et ditto af ditto til Danckert Danckertsen Heiberg paa Kiilstrømmens Gjæstgiverie for 593 Rdlr ditto dato.

Og da ingen havde viidere Sager at i Rette føre udsættes Sage Tinget [til] i Morgen.

Politie Ret for Guulens Skibreede [1772]

Ditto dato (23/10.1772) blev Retten sadt sammestæds med foranførte Laug Ret til et Politie Forhøers Optagelse ang: noget af Slagterne i Bergen imod Politie Anordningen opkjøbt Slagt.

Hvor da Hr: Fogden Heiberg gav tilkjende at have med Gjæste Rets Varsel ladet indkalde Bønderne Nils Olsen Sliire og Mons Olsen Løveide {for} af Guulens Skibreede som i Følgeskab med Erich Riisnæs paa Vejen til Bergen har solgt endeel Slagte Qvæg til een af Byens Slagtere nemlig Henrich Wichman for at blive desandgaaende

1772: 101

examineret liigesom foranførte Erich Riisnæs.

Bemelte ind kaldede mødte tilstæde, hvor da først

Niels Olsen Slire under Advarsel af sandfærdig Bekjendelse saaledes som han under Eed kand gestændige, forklarede aldeeles overeensstem/m/ende med hvad af Erich Riisnæs er udsagt med Tilføyende at Comparenten tillige samme Tiid solgte til Hendrich Wichman sammestæds 3 Smaler for 2 Rdlr, som han ligeledes leverede til Slagterens Moeder i Skudevigen og af hende fik dem betalt.

Derefter aflagde

Mons Olsen Løv Eide under liige Formaning eenslydende Forklaring med nest forestaaende.

Hr: Fogden Heiberg begjærede Forhøret sluttet og sig beskreven meddeelt til Indsendelse til Stiftets høye Øvrighed

(Høste Tinget for Lindaas Skibreede 1772 held fram)

Dagen Nestefter den 24de Octobris blev Retten atter sadt med samme Laug Ret, hvor da blev publiceret

16. Et Skjøde udgiven af Henning Friman Dahl til Rasmus Olsen og Søn Hans Rasmussen paa 1 Pund 10 1/8 M/ark Smør i Gaarden Hopland dateret 30te Septbr: 1772.

17. Et ditto udgiven af Magne Ditlevsen Knarrevigen til Lars Monsen Hosteland paa 1 Pund 3 ¼ M/ark Smør i Gaarden Knarrevigen dateret 22de Octobris 1772.

18. En Bygsel Seddel udgiven af Danckert D: Heiberg til Hans Hansen Holmaas paa ½ Løb Smør og 1 ½ Mæhle Malt i Gaarden Holmaas dateret 24de Octobris 1772.

19. Et Skifte Brev efter Myndtlingen Jacob Olsen Leervog af 22de Octobris 1772.

Derefter blev af Hr: Fogden Heiberg til examination og sit Regnskabs Bielæg fremlagt følgende

1. det stoere Tings Vidne bestaaende af 15 Poster hvortil af Almuen og Laug Retten blev svaret at det forholder sig ligesom forrige Aar, og reserverer Sorenskriveren sig ang: den 10de Post med Designation at give nærmere Oplysning.

2. det mindre ditto bestaaende af 2 qvæstioner, hvortil blev svaret ingen Forandring i den Henseende fra forrige Aar er skeed.

3. Odels Mand tallet som ved sidstl: Som/m/er Ting er examineret.

4. Restancen af de ordinaire Skatter her i Skibreedet er for inde værende Aar 767 Rdlr 1 mrk 3 s og til 1771 Aars Udgang 369 rd 1 mrk 12 s og 3 rd 3 mrk 9 s

5. Restancen af Consumtions, familie og Folke Skatten her af Skibreedet er til 1771 Aars Udgang 26 Rdlr 1 mrk 12 s.

6. Pro Cento Skatten her af Skibreedet rester til 1772 Aars Udgang 45 Rdlr 79 s.

7. Restancen af Extra Skatten her af Skibreedet er til 1771 Aars Udgang 2430 Rdlr 1 mrk, og for 1772 forklarede Laug Retten og Almuen at slet intet er betalt.

8. Ting Vidnet ang: Hans Mayts: her i Skibreedet ejende Øde gaarder, hvortil af Almuen og Laug Retten blev svaret at med sam/m/e er ingen Forandring skeed fra forrige Aar.

Derefter blev til Laug Ret for nestanstundende Aar 1773 udnævnt og anordnet følgende nye Mænd 1. Tørres Hansen Sætre 2. Mons Michelsen Synevog 3. Michel Olsen Fondenæs 4. Jacob Larsen Riisøen 5. Ole Bessesen Fieldanger 6. Halvor Olsen Wadebøe 7. Halvor Monsen Wiig 8. Lars Gullachsen Houe.

20. Publ: en Pante Obl: udgiven af Ole Johannesen til Sr: H: F: Dahl stoer 38 rd 4 mrk mod Pant 1 Bismerpund 7 ½ M/ark Smør i Gaarden Soleim af 8de Januarii 1772.

1772: 101b

*20. Publ: et Skifte Brev paa Gaarden Refsdahl af 19de Junii 1772 efter Anders Michelsen.

21. Et Skjøde udgiven af John Michelsen med fleere til Joseph Andersen Refsdahl paa 2 Pund 1 ½ M/ark Smør og 8 ½ Kande Malt i gaarden Refsdahl for 41 Rdlr 1 mrk 8 s dateret 22 Octobris 1772

22. Et Vilkors Brev udgiven af Joseph Andersen Refsdahl til Enken Karie Ols Dotter ditto dato

Hr: Fogden Heiberg declarerede paa Sr: Lyder Wensel Nicolaisens Vegne efter givne Commission at den imod Jacob Lampe sidstl: Som/m/er Ting anlagde Gjelds Sag frafaldes og ophæves.

Og da ingen efter Paaraab havde nogen Sager at i Rette føre, bliver dette Sage Ting hermed sluttet og ophævet.

Høste Tinget for Echangers Skibreede 1772.

Anno 1772 den 26de Octobris blev Retten sadt paa Tingstædet Bernestangen til et almindeligt Høste Skatte og Sage Tings Holdelse for Echanger Skibreedes Almue af mig Regts: Qvarteermester og Sorenskriver Haberdorff udi Overværelse af Kongel: Mayts: Foged Hr: Christen Heiberg og de samme 8 eedsorne Laug Rettes mænd som sidstleden Sommer Ting vare tilstæde og her foran folio 59 ere anførte, undtagen at i Stæden for Siur Larsen Echanger sad Johannes Monsen Høyland,

hvor da først blev publiceret de samme Høy Kongel: og Øvrigheds Rescripter som for Sartors Skibreede ere Specificerede.

Dernest ind kom fra Almuen følgende Breve til Publication.

1. Et Auctions Skjøde til Ole Iversen Ascheland paa 1 Pund Smør og 1/6 Faar i Gaarden Tofte dateret 8de Febr: 1772.

2. En Bygsel Seddel udgiven af Hr: Wilhelm Friman til Magne Johannesen Kleveland paa 16 ½ M/ark Smør og 5/12 Faar i Gaarden Ascheland dateret 8de Januarii 1772 med vedfulgte Revers.

3. En ditto af ditto til Ole Iversen paa 18 M/ark Smør og ½ Faar i ditto Gaard dateret 24de Febr: 1772 med vedfulgte Revers.

4. En ditto af Postmester Brøcher til Marcus Knudsen paa 1 Pund 3 M/ark Smør og ¼ [Tønne]? Malt i Gaarden Biørnevold af 23 Januarii 1772 med Revers

Derefter fremstoed Beboerne paa Gaarden Eegefit Johannes Størksen og Johannes Monsen, som gav tilkjende med mundtlig Stevning til denne Ret at have indkaldet Ingvold Houchøen for skyldige Sæter Leje til den første for 9 Aars og til den sidste for 7 Aar á 12 s aarl: at liide Dom til sammes Betaling og Processens Omkostningers Erstatning.

Indstevnte Ingvold Houchøen loed møde ved Anders Eegeboe (Eegemoe)? og anmelde sit Svagheds Forfald og vedtoge lovlig Varsel samt tilkjendegav at han ej vilde betale den paastevnte Leje førend Besigtelse skeer og samme befindes billig, da han ellers

1772: 102

formeener der fore at bør være befriet og ellers begjærede Sagen udsadt til neste Ting, hvormed Citanterne og vare tilfreds

hvorfore Udsættelsen af Retten bleve bevilget.

Som ingen efter Paaraab havde viidere Sager at i Rette føre, udsættes Sage Tinget til [i] Morgen her atter at continuere.

Dagen Nestpaafølgende den 27de Octobris vedvarede Sage Tinget med foranførte Laug Ret, hvor da blev publiceret

5. En Bygsel Seddel udgiven af Biskop Arentz til Ole Monsen paa 10 ½ Mark Smør og 4 Kander Malt i Gaarden Væland dat: 12te Martii 1772 med vedfulgte Revers.

6. En ditto udgiven af Ole Iversen Ascheland til Jon Monsen paa 1 Pund Smør og 1/6 Faar i Gaarden Tofte dateret 26de Octbr: 1772 med vedfulgte Revers

7. Et Skjøde udgiven af Mons Andersen Echnæs til Rasmus Haldorsen Høyland paa 12 Mark Smør og 12 Kander Malt i Gaarden Hougsmyhr for 33 Rdlr dateret ditto dato.

8. Et Deele Brev udgiven af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff over 13 ½ Mark Smør og 13 ½ Kande Malt i Gaarden Houge Myndtlingen Brithe Mons Dotter forhen ved Arv var tilhørende, dateret 27de Octobris 1772.

9. Et Skjøde udgiven af Ole Erichsen Svindahl og Sanne Nielsen Tvedten til Ole Halvorsen Houge paa 13 ½ Mark Smør og 13 ½ Kande Malt i Gaarden Houge dateret ditto dato.

Dernest fremstoed for Retten Enken Guri Johannes Dotter Aschevig og anmeldede ved mundtlig Varsel til denne Ret at have ind kaldet Johannes Nielsen Aschevig til at opfylde de Vilkaar som han ved Gaardens Tiltrædelse haver indgaaet nemlig at føde og underholde Citantindens Barn Ole Amundsen til sit 15de Aars Opnaaelse, at liide Dom til sammes Opfyldelse saavelsom og til Strafs Lidelse fordie han denne Foreening uagtet sidstl: Kyndelsmisse Tiid har udført bemelte Barn af sit Huus og henlagt det i Sneen paa Bernestang Næsset, hvor det af Opsidderen sam/m/estæds Johannes Haldorsen blev funden samt Processens Omkostningers Erstatning og derom at anhøre Vidnerne Elling Arnesen Nedre Echanger og Siur Larsen Øvre Echanger som under Lovens Falsmaal til denne Ret ere vorden indkaldet derom at aflægge deris Provemaal.

Bemelte Vidner mødte og vedtoeg lovlig Varsel, men ikke den indstevnte Part Johannes Nielsen Aschevig uagtet skeede Paaraab, thi fremstoed de brugte Stevne Vidner Niels Johnsen Eichenæs og Niels Jørgensen ib: som med oprakte Fingre bevidnede med 15 Dages Varsel at have indkaldet bemelte Johannes Nielsen Aschevig til Doms Lidelse i denne Sag saavelsom at anhøre forbenævnte Vidner;

Thi fremstillede Citantinden til Provemaals Aflæggelse i denne Sag

1772: 102b

1ste Vidne Elling Arnesen Nedre Echanger som aflagde Eed og efter Formaning om sandfærdig Bekjendelse forklarede at Johannes Nielsen *Ascheland (Aschevig) for 3de Aar siden paa Gaarden Echanger Vaagen da han af Vidnets Søn Ole Ellingsen tilkjøbte sig Gaarden Aschevig indgik ligesom forrige Bygselmand paa samme Gaard Rasmus Haldorsen at underholde Drengen Ole Amundsen med Ophold af Føde og Huus Værelse til hans 15de Aar, og med hvilket Vilkor {Rasmus Haldorsen} \Ole Ellingsen/ havde tilforhandlet sig Gaarden af Enken Helge Amunds Dotter, og som Moederen Guri Johannes Dotter har afstaaet til sin Søn Ole Amundsen med den Indskrænkning at sam/m/e skulle strække sig til hans 15de Aars Opnaaelse.

Da Vidnet ej vidste videre til Oplysning blev han dimitteret, fremstoed

2det Vidne Siur Larsen Øvre Echanger aflagde Eed og forklarede eensstemmig med første Vidne som den der samme Tiid var overværende da Kjøbet blev indgaaet af indstevnte Johannes Nielsen med forbemelte Vilkaar, hvorefter han blev dimitteret.

Citantinden begjerede Laug Dag for den udeblevne,

hvorefter saaledes blev

Eragtet

Indstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Johannes Nielsen Asche{land}vig gives Laug Dag til neste Ting at møde og Sagen at tilsvare

10. Publ: en Bygsel Seddel udgiven af Iver Magnesen Essem til Ole Larsen Biørndahl paa 18 Mark Smør og 12 Kander Malt i gaarden Biørndahl dateret 27de Octbr: 1772.

11. En ditto udgiven af Mons Monsen Indre Eide til Elling Monsen paa 14 5/32 Mark Smør og 2 17/32 Kande Malt i Gaarden Indre Eide af ditto dato,

med hvilke begge fulgte Reverser

12. Et Skjøde af Ellev Andersen Nummedahl med fleere til Haldor Olsen paa 12 Mark Smør \i gd: Steensland/ for 14 Rdlr af ditto dato

13. En Odels Lysning af Ole Erichsen Elvig paa Iver Olsen Hops Vegne paa 21 Mark Smør og 3 Kander Malt i Gaarden Hope dateret 2den Junii 1760.

Hr: Fogden Heiberg gav tilkjende at have paa Justitiens Vegne indstevnt Christen Larsen Hegertved for begangne Lejermaal i Ægteskab med Piigen Anna Ellevs Dotter derfore at liide Dom til dobbelte Lejermaals Bøders Udreedelse og Straf paa yderste Formue samt Processens Omkostningers Erstatning, ligeledes er og til dette Ting indstevnt bemelte Qvinde Menneske Anna Ellevs Dotter for begangne Lejermaal med forbemelte Christen Larsen derfore at liide Dom til Bøders Udreedelse og Processens Omkostningers Erstatning.

Paa indstevnte Christen Hegertveds Vegne mødte dette Skibreedes Lensmand Ole Fyllingen i hans Svagheds Forfald og vedtoeg paa hans Vegne lovlig Varsel, dernest mødte og Qvinde Mennesket Anna Ellevs Dotter tilligemed hendes

1772: 103

Fader Ellev Erichsen Hegernæs som vedtoeg lovlig Varsel.

Lensmanden Ole Fyllingen paa indstevnte Christen Larsens Vegne tilstoed det paastevnte factum, ligesom og Anne Ellevs Dotter med Fader Ellev Erichsen tilstoed samme med Tilføyende at hun dertil med Magt og Vold var tvungen.

Hr: Fogden Heiberg begjærede at Retten ville tilspørge dette Qvinde Menneske 1. om hun strax efter at hun kom i sin Frelse klagede over Voldtægt for Grander og Naboer 2. om hun kunde fremviise blaat Kjød og sønderrevne Klæder til Tegn paa Voldtægt og 3tio om hun raabte om Hjelp? Til hvilke 3de Spørsmaale hun svarede Nej.

Actor fremlagde til Beviis om Søgemaalet Sogne Præsten Hr: Bergendahls Attest af ministerial Bogen dateret 9de Septembris a: c: af følgende Indhold.

Dernest producerede og Hr: Fogden den hos Christen Larsen Hegertved gjorde Seqvestrations Forretning dateret 30te ejusdem der er saaledes lydende, hvorefter han indloed Sagen til Doms med saadan Paastand at Christen Hegertved vorder tilfunden at udreede dobbelte Lejermaals Bøder 24 Rdlr og Qvinde Mennisket at udreede Simple Lejermaals Bøder med 6 Rdlr og een for begge og begge for een at betale Processens Omkostninger med 3 Rdlr. Om yderste Formue kunde ingen Paastand finde Stæd efter Seqvestrations Forretningens Udviis.

Lensmanden Ole Fyllingen gav tilkjende paa Tilspørgende at indstevnte Christen Larsens Hustrue levede paa den Tiid factum blev begaaet, og da ingen af Parterne havde viidere at tilsvare blev udi Sagen saaledes

Dømt og afsagt

Lovlig indstevnte Christen Larsen Hegertved, som inden Retten har ladet tilstaae den paastevnte Lejermaals Forseelse at være begaaet imedens hans Hustrue endnu levede, tilpligtes at erlægge dobbelte Lejermaals Bøder 24 Rdlr men kand ikke faldes paa yderste Formue da den fremlagde Seqvestrations Forretning viiser at han ej er noget ejende, ligesaa tilfindes og Qvinde Mennesket Anne Ellevs Dotter at udreede udi Bøder for dette af hende begangne Lejermaal 6 Rdlr, samt een for begge og begge for een at erstatte denne Processes forvoldte Omkostning med 3 Rdlr, det idømte at efterkom/m/es inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Hr: Postmester Brøcher loed anmelde ved muntlig Varsel til denne Ret at have ladet indkalde Lejlændingerne paa hans ejende Gaard Øvre Aas Jacob Monsen og Johannes Andersen den første for resterende Landskyld fra 1754 til 1771 incl: i 18 Aar á 1 rd 1 mrk 14 s aarl: tilsam/m/en 23 Rdlr 5 mrk 12 s samt udbetalte Extra Skat for 1768 Toe Rdlr og Jorde Skat for 1770 4 Rdlr 2 mrk 9 s for 1771 ligesaa 4 Rdlr 2 mrk 8 s for 1772 Fiire Rdlr 2 mrk 6 s

1772: 103b

tilsam/m/en 39 Rdlr 1 mrk 3 s og den anden nemlig Johannes Andersen for resterende Landskyld for 1769, 70 og 71 á 1 rd 1 mrk 14 s tilsammen 3 Rdlr 3 mrk 10 s derfore at liide Dom den første ej allene til at betale Gjelden, men end og at have sit Fæste forbrudt og strax at fraflytte og ryddiggjøre Jorden samt at betale i Processens Omkostninger 3 Rdlr og den sidste at betale den paastevnte Gjeld og ligesaameget i Processens Omkostning nemlig 3 Rdlr.

De indstevnte mødte ikke efter Paaraab, thi fremstoed de brugte Kaldsmænd Berge Amundsen Hielmaas og Ole Larsen Nedre Echanger og med opragte Fingre efter Loven afhjemlede Stevningens Forkyndelse for Jacob Monsen og Johannes Andersen at være skeed med 14 Dages Varsel, hvorefter Citanten begjærede Lavdag for de udeblevne

Eragtet

Indstevnte men ej denne sinde mødende Jacob Monsen og Johannes Andersen Øvre Aas gives Laug Dag til neste Sommer Ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare.

Ligesaa gav og Hr: Postmester Brøcher tilkjende ved muntlig lovlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Amund Haldorsen Biørnevold for resterende Landskyld fra 1767 til 1771 incl: *i á 5 mrk 13 s aarl: i 5 Aar 5 rd 5 mrk 1 s og udbetalte Extra Skat for 1768 4 mrk, samt *ord-Skatter (Jord-) for 1768 3 rd 2 mrk 6 s, 1769 3 rd 14 s, 1770 4 Rdlr 1 mrk 5 s, 1771 4 rd 1 mrk 3 tilsam/m/en 20 Rdlr 2 mrk 11 s derfore at liide Dom til Gjeldens Betaling og Processens Omk: at erstatte med 3 Rdlr.

Indstevnte Amund Biørnevold mødte ikke efter Paaraab thi fremstoed nyebemelte Kaldsmænd og under Eed afhjemlede Forkyndelsen for den udeblevne Amund Biørnevold hvorefter Citanten begjærede ham Lavdaget til neste Ting

Eragtet

Indstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Amund Haldorsen gives Laug Dag til neste Sommer Ting for det[te] Skibreede at møde og Sagen at tilsvare.

Hr: Fogden Heiberg loed ved Fuldmægtig Sr: Cort Kramer æske Sagen i Rette contra Ole Nielsen *Borge (Bjørge) for resterende Kongel: Skatter og fremlagde Rettens seeneste Laug Dags Eragtning.

Indstevnte Ole Biørge mødte tilstæde og vedtoeg Lav dagens lovlige Forkyndelse og tilstoed Søgemaalets Rigtighed men beklagede allene sin Uformuenhed til sam/m/e at udreede.

Sr: Kramer forlangede Sagen sluttet til Doms, hvorved den forrige Rettes Dag frem lagde Indførsels Forretning maatte vorde stadfæstet.

Eragtet

Sagen optages til Kjendelse eller Dom efter Beskaffenhed at afsiiges paa Mielde Tingstæd, hvormed Citanten var fornøyet.

1772: 104

Ligesaa æskede og Sr: Kramer paa Hr: Fogdens Vegne i Rette Sagen imod Anders Pedersen Houge for resterende Kongel: ord: Skatter og frem lagde Rettens seeneste Laug Dags Forelæggelse;

indstevnte Anders Houge mødte ikke efter Paaraab, thi fremstoed de brugte Kaldsmænd Lensmanden Ole Fyllingen og Ole Nielsen Hagsæter som under Eed afhjemlede Lav Dagens Forkyndelse at være skeed for indstevnte Anders Houges *Poepæl (Boepæl) den 7de indeværende Maaned

Kramer begjærede Dom i Sagen, hvorved den forrige Rettes Dag frem lagde Indførsels Forretning kunde vorde stadfæstet.

Sagen optages til Doms eller Kjendelse efter Beskaffenhed at afsiiges paa Mielde Tingstæd, hvormed Citanten var fornøyet.

Og da ingen efter Paaraab havde nogen Sager at i Rette føre, udsættes Tinget til i Morgen.

Dagen Nestefter den 28 Octobris blev Retten atter sadt med foranførte Laug Ret, hvor da blev publiceret

14. Et Skjøde udgiven af Helie Nielsen Washelle til Johannes Heljesen paa 18 Mark Smør og 15 Kander Malt i Gaarden Wadshelle for 60 Rdlr dateret 21de Novbr: 1765.

15. Et Skifte Brev passeret paa Gaarden Fyllingsnæs d/en 29 April 1772 efter afdøde Magne Iversen.

16. Et ditto efter Halvor Johannesen paa gaarden Heimvigen i Hossanger Skibreede den 27 April 1772.

Hr: Fogden Heiberg frem leverede til Examination og sit Regnskabs Bielæg følgende Documenter

1. det stoere Tings Vidne bestaaende af 15 Poster, hvortil af Laug Retten og Almuen blev svaret at [det] forholder sig dermed i alt ligesom forrige Aar uden nogen Forandring og reserverer Sorenskriveren sig ang: den 9de Post ved Designation at give nærmere Oplysning.

2. det lille Tings Vidne bestaaende af 2 qvæstioner, hvortil af Almuen og Laug Retten blev svaret, at derudi ingen Forandring fra forrige Aar er skeed.

3. Odels Mandtallet som ved seeneste Som/m/er Ting er examineret

4. Restancen af de ordinaire Skatter er for 1772 424 Rdlr 5 mrk 1 s til 1771 Aars Udgang 187 Rdlr 5 mrk 2 s og Formandens Tiid 6 Rdlr 5 mrk 3 s

5. Restancen af Extra Skatten er til 1771 Aars Udgang 1789 Rdlr og for 1772 forklarede Laug Retten og Almuen slet intet at være betalt.

6. Aftags Tings Vidnet for dette Skibreede, hvortil af Almuen og Laug Retten blev svaret at det i alt forholder sig som forrige Aaringer.

Derefter blev udnævnt til Laug Rettes mænd for nestanstundende Aar 1773 følgende 1. Haldor Andersen Sandvig 2. Niels Johannesen Jordahl 3. Magne Aamundsen Rødland 4. Niels Olsen Echnæs 5. Erich Olsen Fyllingsnæs 6. Rasmus Andersen Nedre Echanger 7. Ole Arnesen og 8. Ole Johannesen Øvre Echanger, hvoraf de 4 sidste forhen haver sadt Retten.

17. Publ: en Bygsel Seddel udgiven af Johannes Aschildsen med fleere til Johannes Johannesen paa 16 Mark Smør og 5 Kander Malt i Gaarden Ottestad dateret 28de Octbr: 1772 med vedfulgte Revers.

Og da ingen efter Paaraab havde viidere Sager at i Rette føre, bliver Sage Tinget hermed ophævet.

1772: 104b

Høste Tinget for Hosangers Skibrede 1772.

Anno 1772 den 29de Octobris blev Retten sadt paa Tingstædet Bernestangen til et almindeligt Høste Skatte og Sage Tings Holdelse for Hossanger Skibreedes Almue og administreret af mig Regts: Qvarteermester og Sorenskriver Haberdorff udi Overværelse af Kongelig Mayts: Foged Hr: Christen Heiberg og de samme 8 eedsorne Laug Rettes Mænd, som sidstl: Sommer Ting vare tilstæde og her foran i Protocollen folio 31 ere benævnte, undtagen at i Stæden for Johannes Olsen Wahre sad Stephen Magnesen Hatland,

hvor da først blev publiceret de samme Høy Kongel: og Øvrigheds Rescripter som ved dette Høste Ting for Sartors Skibreede ere Specificerede.

Dernest indkom fra Almuen til Publ: følgende Breve

1. Et Skifte Brev paa Gaarden Heimvigen af 27de April 1772 efter afdøde Halvor Johannesen.

2. En Bygsel Seddel udgiven af Mons Monsen Grøtved til Mons Nielsen Biørcheland paa 20 ¼ Mark Smør udi Gaarden Biørcheland dateret 29de Octobris 1772 med vedfulgte Revers

Derefter blev ved Skrivelse til Dommeren fra Stifts Provsten i Bergen Hr: Hans Mossin for Retten indleveret en Rettes Stevning af 31te Augusti h: a: hvorved til dette Ting er indkaldet Leilændingen paa gaarden Bircheland Johannes Monsen for resterende Landskyld fra 1768 til 1771 af Beløb 7 Rdlr 1 mrk 2 s at liide Dom til sammes Betaling og Processens Omkostningers Erstatning, hvilken Stevning er saaledes lydende.

Indstevnte Johannes Monsen Bircheland mødte ikke efter Paaraab, thi blev Forkyndelsen under Eed afhjemlet af de brugte Stevne Vidner Lensmanden Magne Stephensen Hatland og Ingebrict Olsen Bernes.

Eragtet

Indstevnte men ej denne sinde mødende Johannes Monsen Bircheland gives Laug Dag til neste Sommer Ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare.

Ligesaa loed bemelte Hr: Stifts Provst Mossin indlevere en Rettes Stevning af 31te Augusti h: a:, hvorved er indkaldet Lejlændingen paa Gaarden Bircheland Jacob Halvorsen for resterende Landskyld fra 1767 til 1771 beløbende 10 Rdlr 1 mrk 2 s at liide Dom til dessen Betaling tillige med Processens Omkostningers Erstatning.

Indstevnte Jacob Halvorsen mødte tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel og havde intet imod Kravet at indvende

thi er saaledes bleven

Dømt og Afsagt

Lovlig indstevnte Jacob Halvorsen, som inden Retten har tilstaaet Fordringens Rigtighed, tilpligtes at betale Citanten Hr: Provsten Mossin den paastevnte resterende Landskyld med Tie Rdlr 1 mrk 2 s og i Processens Omkostning 2 Rdlr det idømte at udreedes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

1772: 105

Fremdeeles har Hr: Provsten Mossin ladet indkalde ved Rettes Stevning af 31te Augusti h: a: ladet indkalde Opsidderen paa Gaarden Bircheland Ole Johannesen for resterende Landskyld fra 1765 til 1771 af Beløb 14 Rdlr 1 mrk 8 s at liide Dom til dets Betaling tilligemed Processens Omkostning. bemelte Stevning er saaledes lydende

Indstevnte Ole Johannesen mødte ikke efter Paaraab, thi fremstoed de brugte Stevne Vidner Lensmanden Magne Hatland og Ingebret Olsen Bernes som med opragte Fingre efter Loven afhjemlede Stevningens Forkyndelse med lovlig Varsel, hvorefter saaledes blev

Eragtet

Indstevnte Ole Johannesen Bircheland gives Laug Dag til neste Som/m/er Ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare.

Viidere har og Stifts Provsten Hr: Hans Mossin ved Rettes Stevning af 31te Augusti h: a: til denne Ret ladet indkalde Erich Johannesen Bircheland for resterende Landskyld fra 1768 til 1771 af Beløb 8 Rdlr 3 mrk at liide Dom til sammes Betaling tilligemed Processens Omkostning.

Indstevnte Erich Johannesen mødte for Retten og vedtoeg lovlig Varsel saavelsom Fordringens Rigtighed.

Citanten i Relation til Stevningen indloed Sagen til Doms og indstillede at Processens Omkostning ham maatte tillægges billigst med 2 Rdlr 3 mrk.

Hvorefter saaledes er bleven

Dømt og Afsagt.

Indstevnte Erich Johannesen, der inden Retten har tilstaaet det paastevnte Krav, tilfindes at betale Citanten Hr: Provst Mossin den tilbagestaaende Landskyld med Aatte Rdlr 3 mrk samt udi Processens Omkostning 2 Rdlr, at opfylde inden 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under Lovens Tvang.

Fremdeeles har og bemelte Stifts Provst Hr: Hans Mossin ved Rettes Stevning af 31te Augusti h: a: ladet ind kalde Lejlændingen paa Gaarden Bernes Tørres Andersen for efterstaaende Land skyld fra 1762 til 1771 incl: i 5 Aar til Beløb 8 Rdlr 4 mrk 13 s derfore at liide Dom tilligemed Processens Omkostning. Stevningen er saaledes lydende.

Indstevnte Tørres Andersen mødte tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel og fremviiste sin Landskyld Bog hvor bemelte Landskyld staaer aaben og uafskreven, og havde i Øvrigt intet andet at indvende end det han formeente at vorde befriet for 4de Penge i Betragtning af gaardens Ringhed og hans slette Tilstand.

Citanten loed protestere herimod da 4de Penge udtrykkelig i Loven er paabuden og derfore ligesaa legitim som selve Landskylden, hvorfore den og under forestaaende Summa er indbegreben, han indloed altsaa Sagen til Doms og i relation til Stevningen paastoed Tørres Andersen tilfunden at betale forestaaende 8 Rdlr 4 mrk 13 s samt denne Processes Omkostning billigst med 2 Rdlr 3 mrk.

Hvorefter saaledes blev

Dømt og Afsagt

Lovlig indstevnte Tørres Andersen, som efter den i Retten fremviiste Landskyld Bog befindes at være skyldig det paasøgte Krav, tilpligtes at betale Citanten Hr: Provst Mossin de paastevnte Aatte rd 4 mrk 13 s samt 2 Rdlr i Processens Omkostning, at efterkom/m/es inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

1772: 105b

Endelig har og Hr: Provsten Mossin ved Rettes Stevning under 31te Augusti h: a: ladet indstevne Opsidderen paa Gaarden {Bernes} Bernes Aschild Halvorsen for resterende Landskyld for Aarene 1770 og 1771 af Beløb 4 Rdlr 2 mrk tilligemed sammes Betaling at liide Dom til Processens Omkostnings Erstatning Bemelte Stevning er af følgende Indhold.

Indstevnte Aschild Halvorsen mødte tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel saavelsom Kravets Rigtighed.

Citanten i Relation til Stevningen indloed Sagen *Sagen til Doms med Paastand at indstevnte Aschild Halvorsen maatte tilpligtes at betale de paastevnte 4 Rdlr 2 mrk samt denne Processes forvoldte Omkostning billigst med 2 Rdlr 3 mrk.

Hvorefter saaledes er vorden

Dømt og Afsagt

Indstevnte Aschild Halvorsen haver inden Retten vedtaget at være skyldig den paasøgte efterstaaende Landskyld thi tilfindes \han/ at betale Citanten Hr: Provst Mossin samme med Fiire Rdlr 2 mrk samt udi Processens Omkostning 2 Rdlr, det idømte at udreedes inden 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under lovlig Adfærd.

Da ingen havde viidere Sager at i Rette føre og det allereede var ud paa Aftenen, udfløtes Sage Tinget til i Morgen.

Dagen Nestefter den 30te Octobriis blev Retten continueret med foranførte Laug Ret, hvor da blev publiceret

3. Et Deele Brev udgiven af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff over 12 Mark Smør og 9 Kander Malt i Gaarden Aasheim dateret 29de Octobris 1772.

4. Et Skjøde udgiven af Enken Anne Ols Dotter med fleere til John Johannesen paa 1 Pund 2 2/5 Mark Smør i Gaarden Hessiedahl af ditto dato.

5. Et Vilkaars Brev udgiven af John Johannesen Hessiedahl til Enken Anna Ols Dotter af ditto dato.

6. Et Skjøde udgiven af Ole Nielsen Hannestved med fleere til Johannes Olsen Blondahlen paa 18 Mark Smør og 12 Kander Malt i Gaarden Nedre Kleppe for 58 Rdlr dateret ditto dato.

7. Et ditto udgiven af Mons Ellingsen Hougstved til Erich Magnesen paa 19 25/36 Marker Smør og 4 9/28 Kande Malt i Gaarden Hougstved for 38 Rdlr dateret 30te Octobris 1772.

8. En Odels Lysning udgiven af Johannes Aamundsen Hustruelie paa 7(?) ½ Jordskilling i Gaarden Tepstad dateret 30te Octobris 1772.

9. En ditto af Magne Halvorsen Grove paa 16 Marker Smør og 5 1/3 Kande Malt i Gaarden Søre Møching ditto dato.

10. En Bygsel Seddel udgiven af Magister Daae som Hossanger Kirkes Ejer til Niels Olsen Heldahl og Rasmus Larsen ibidem paa en Sæter Støel bemelte Kirkes Alminding tilhørende dateret 24de Augusti 1772.

11. Et Skjøde udgiven af Aschild Tørresen Røsland paa 1 Pund Smør og en Mæhle Malt i Gaarden Røsland for 35 Rdlr 4 mrk 8 s dateret 30te Octbr: 1772 til Tørres Aschildsen

12. Et Vilkors Brev udgiven af Tørres Aschildsen til Aschildsen Tørresen Røsland af ditto dato.

1772: 106

13. Et Skjøde udgiven af Børge Andersen Litland med fleere til Anders Siursen paa 22 25/112 Marker Smør 1 Mæhle 6 137/224 Kander Malt \i Gaarden Nordaas/ for 53 Rdlr 3 mrk 12 s dateret 20de Novbr: 1771.

14. En Bygsel Seddel udgiven af Berge Andersen Litland som Laug Værge for Enken Syneve Berges Dotter til Lars Johannesen Søre Bysem paa 1 Pund 3 Mark Smør og 1 Mæle Malt \i Gaarden Hoshofde/ dateret 30te Octobris 1772, hvormed fulgte en ligelydende Revers.

15. En Odels Lysning udgiven af Johannes Siursen Mielstad til 1 Pund Smør og 1 Mæle Malt i Gaarden Hannestved af ditto dato

Derefter fremstoed for Retten Aschild Arnesen Gietrum og tilkjendegav ved muntlig Varsel til denne Ret at have indkaldet sin Naboe Ole Pedersen Gietrum for Beskadigelse i Citantens Skove derfore at liide Dom til Skadens Erstatning og Strafs Lidelse samt at oprette denne Processes forvolte Omkostning, samt derom at anhøre Forklaring af Vidnerne Simon Andersen Flataas og Lars Syvertsen ibidem, som under Lovens Faldsmaal ere indkaldede i denne Sag at aflægge deres Provemaal.

Derefter blev af Dommeren saaledes

Eragtet

Som denne Sag er af den Natur at samme udfordrer Syn og Begranskning paa Aastæden, saa bliver den derhen afviist i Overeensstemmelse med Lovens Bydende udi 1 Bogs 16 Capitul paa lovlig Maade at tracteres og følgelig ej her kand nyde viidere Fremgang.

Derefter blev af Hr: Fogden Heiberg til examination og sit Regnskabs Bielæg fremlagt følgende Documenter

1. det stoere Tings Vidne bestaaende af 15 Poster, hvortil af Almuen og Laug Ret blev svaret at det i alt forholder sig lige som forrige Aar uden nogen Forandring, hvorhos Sorenskriveren forbeholder sig ang: den 9de Post ved Designationer at give nærmere Oplysning.

2. det lille Tings Vidne bestaaende af 2 qvæstioner, hvortil blev svaret at derudi ej heller er nogen Forandring.

3. Odels Skatts Mandtallet, som ved sidstl: Som/m/er Ting er examineret

4. Aftags Tings Vidnet, hvortil blev svaret at dermed er liige Beskaffenhed som forrige Aaringer.

5. Restancen af de ordinaire Skatter for 1772 er 408 Rdlr 7 s og til 1771 Aars Udgang 81 Rdlr 3 mrk 6 s

6. ProCento Skats Restancen for 1772 er 14 Rdlr 78 s

7. Resterende Extra Skat er til 1771 Aars Udgang 1757 Rdlr 1 mrk 8 s og for 1772 forklarede Laug Retten og Almuen ej det mindste at være betalt.

16. Publ: et Deele Brev udstædet af den Constituerede Sorenskriver Sr: Hans Lessøe over 7 1/5 Mark Smør og 2 9/10 Kande Malt i Gaarden Søre Møching dateret 30te Januarii 1772.

Dernest blev til Laug Retsmænd for nestanstundende Aar 1773 udnævnt og anordnet følgende nye Mænd 1. Johannes Helgesen Ware 2. Anders Nielsen Hoele 3. Gudmund Johannesen Ladstad 4. Mons Bastesen Hatland 5. Siur Rasmussen Østre Kleppe 6. Anders Jonsen Forsdahl 7. Lars Johannesen Søre Møching 8. John Siursen Søre Møching hvoraf de 4 første forhen haver sadt Retten;

Derefter blev dette Ting sluttet og ophævet.

1772: 106b

Udsettelses Ting for Sartors Skibrede

den 11te Novembr: 1772.

Anno 1772 den 11te Novembris er Retten sadt paa Tingstædet Tosøen i Sartors Skibreede til et Udsættelses Tings Foretagelse for bemelte Sartors Skibreedes Almue for at afsiige Dom i den Sag som sidstl: Høste Ting dertil er optagen og blev Retten betjent af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff og de sam/m/e 8 eedsorne Laug Rettes mænd som sidste Høste Ting vare tilstæde, undtagen at i Stæden for Ingebret Steffensen Mielcherøen (Bielcherøen?) sadt Johannes Tosøen og for Michel Henrichsen Echerhofde sadt Halvor Nielsen Tosøen,

Hvor da udi Sagen indstevnt af Sr: A: H: Mejer contra Sr: Henrich Christie er saaledes for Ret bleven kjendt

Dømt og Afsagt

Under 27de Augusti 1771 har Sr: A: H: Mejer indstevnt Sr: Henrich Christie til Høste Tinget {for Sartors Skibreede} at liide Dom til at fra sig lægge 10 Rdlr som han udi Kirke Tiende skulle have oppebaaret af deels smaa Hval, der i Slutningen af nest forrige Aar i Anskote Bugten er bleven fangen, hvortil Citanten som Ejer af Sunds Hoved Kirke formeener sig eene berettiget. Sr: Christie har derimod den 3die Septbr: nestefter contrastevnt Citanten til samme Ret og foregiver ikkun at have hævet 19 Rdlr i Tiende af bemelte Hvalfangst, hvoraf de 2/3 Deele var Præste Tienden, som han for sin Sviger Fader Sogne Præsten til Sunds Præste Gjeld Hr: Nathanael Sunde imodtoeg og 1/3 Deel for sig selv som Ejer af Fields Annex Kirke, hvortil han formeener sig hjemlet da den halve Deel af Hvalfangerne tilhører sidst bemelte Kirke saavelsom halve Deelen af Anskote Bugten hvor Hvalen blev fanget, og at han ved den herom indgaaede Accord med Tiende Yderne tillige har forbehodt Citanten desuden den halve Kirke Tiende, hvorhos i Slutningen tilføyes deels nærgaaende Udtrykke imod Hoved Citanten. De fra Hoved Citantens Siide førte 4 Vidne forklarer eensstemmig at Anskots Bugten, hvor den smaa Hval er fangen, hvoraf den omqvæstionerede Tiende er ydet, grændser paa den eene Siide til Dahle eller Telnæs Landet Fields Sogn tilhørende og paa den anden Siide til Schouge Landet, der hører under Sunde Hoved Kirke, at Noeten hvormed Hvalen blev fanget var belagt baade i Dahle og i Schouge Landet, hvorefter og Hvalen blev deelt imellem begge angrænsende Beboere og Fiskere af begge Sogn og 2det Vidne \melder/ i Sør at Dahle og Telnæs Mændene fik liige Andeel med Schouge Mændene baade i Noete Parten og Lands Lodden. Dernest forklare de ligeledes at Tienden af Anskots Bugten fra gammel Tiid haver været svaret til Sunds Kirke, at Schouge Mændene vare Hovedmænd for Fiskeriet, at Præste og Kirke Tienden deraf blev betalt Contra Citanten efter Accord med 20 Rdlr uden nogen reservation for Mejer, hvis Navn ikke blev nævnet og henfører 4de Vidne til den af Christie derfore udgivne Qvitering, som dog ej under Sagen er produceret. Endelig berette og 3die og 4de Vidne eensstem/m/ig at der var en Mand meere fra Fields end Sunds Sogn, Derimod discreperer de i Henseende qvantiteten og Værdien af den fangne Hval i det at 1te Vidne anslaaer Værdien til 200 Rdlr uden at benævne qvantiteten, 2det Vidne fastsætter Antallet til 700 Stykker uden Værdie, 3die og 4de Vidner bestem/m/er eensstemmig Tallet til 900 Stykker, men differerer i Henseende til Priisen, den 3die Vidne anslaaer til 300 og 4de til 400 Rdlr, ligesom

1772: 107

og sidstbemelte 2de Vidner eensstemmig beretter at Dahle Landet formedelst brat Fjeld er ubeqvemt til Fiskens Optagelse, da der ikkum er et eeneste Stæd i en Huule, hvor 40 á 50 Stykker blev optagen og dræbt, da derimod Schouge Landet dertil er langt beqvemmere hvor og den øvrige Deel af Hvalen blev dræbt og optagen. Derhos har og Hoved Citanten inden Retten fremviist et Copie Skjøde udgiven af Kong Christian den 5te Høylovlig Ihukommelse dateret 29de Octbr: 1678, der med fleere derudi benævnte afhændede Gaarde skal have indeholdt Tosøen Hans Jacob Johannesen og Schougsvog. samt et original Skjøde dateret 4de Febr: 1684 udgiven af Borgemester Lars Sørensen paa Fiske Stædet Anskottet som henhørende under Tosøen. Endelig har Contra Citanten Christie i Rette lagt en af Sogne Præsten Hr: Nathanael Sundes under 4de Maji 1771 udgivne Qvitering for den af bemelte Hvalfangst tilkommende Præste Tiende for Sunds og Fields Sogner af Beløb 12 Rdlr 4 mrk, som Christie paa hans Vegne har imodtaget og skal udgjøre 2/3 Deele af den ganske omaccorderede Tiende.

Betragter man nu denne Sags Sammenhæng, da er det klart af Vidnernes Forklaring at Fiskerne af Fields Sogn have taget Deel i den i Anskots Bugten fangne smaa Hval uden Hensigt til hvorvidt de dertil eller til Fiske Rettighed i Vogen ere berettigede eller ej, hvilket ikke heller her i Sagen kand komme under qvæstion, da det hverken er paastevnt eller afbeviist, saa at Contra Citanten ej kand betages den deraf paa sin Deel som Ejere af Fields Kirke hævede Kirke Tiende, imedens at saadant ej er paaklaget af Tiende Yderne, hvilke egentlig ere de som til dette Søgemaal kunde have haft Adgang.

Hvad Vidnerne forklarer at Tienden af Anskots Bugten fra gammel Tiid har været svaret til Sunds Kirke, kand ej være af nogen Vægt naar man tillige betragter at Fields Kirke fra gammel Tiid liige indtil den for nogle faa Aar siden af Hoved Citanten er bleven afhændet har tilhørt samme Ejer som Sunds Hoved Kirke og det altsaa var baade Tiende Tager og Yder liigemeget for hvilken af Kirkerne samme blev erlagt. Ligesaalidet kand og komme i Betragtning de af Hoved Citanten løselig i Retten fremviiste 2de gamle Skjøder, hvilke, foruden at Dommeren ej deraf ved første Øjekast kunde have den fornødne Oplysning eller sammes øvrige Indhold paabyrdes hans Hukommelse, efter Anseende neppe ere tilstrækkelig til det intenderede Øjemærke nemlig at beviise det Schougevogen henhører under Tosøen og Sunds Kirke saavelsom Anskottet, thi omend disse Fiskestæder bleve solgte under et Kjøb med Tosøen eller til Beboerne af Tosøen, saa er vel deraf ingen Følge at de skulle tilhøre et andet Kirke Sogn, hvis Grændser ej derved bliver at forandre

Derimod har denne Ret med megen Mishag maattet fornemme hvorledes Contra Citanten i Slutningen af Contra Stevningen heel ubeføyet indvelter sig paa Hoved Citanten ved at tillægge Hoved Stevningen at indeholde ærerørige, lovstriidige; grove og falske Beskyldninger, som dog ej deraf er at uddrage, og hvorfore Hoved Citanten har gjort Paastand om Satisfactions Erholdelse under et med Hoved Sagen.

Thi Kjendes for Ret at ind stevnte Sr: Henrich \Christie/ bør for Hoved Citantens Sr: A: H: Mejers Tiltale i Henseende den paastævnte Tiende frie at være, hvorhos denne sidste reserverer sin Ræt hos Tiende Yderne for den ham som Ejer af Sunds Kirke tilkommende Kirke Tiende af bemelte Hvalfangst; Men derimod bør de af Contra Citanten brugte uanstændige og nærgaaende Udtrykke som

1772: 107b

uskrevne døde og magtes løse at ansees uden at kom/m/e Sr: Mejer til Forkleinelse paa goede Navn og Rygte, og tilpligtes Contra Citanten Christie derfore at erlægge udi mulct 3 Rdlr til Sognets Fattige og ligesaa meget til Justitz Cassen. Processens Omkostninger ophæves paa begge Siider. Det idømte at udreedes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Og dermed havde dette Udsættelses Ting Ende.

Høste Tinget for Mielde Skibrede

den 17de og 18de Novbr: 1772.

Anno 1772 den 17de Novembris blev Retten sadt paa Tingstædet Nedre Mielde til et almindeligt Høste Skatte og Sage Tings Holdelse for Mielde Skibreedes Almue og administreret af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff tilligemed de samme 8 eedsorne Laug Rettes mænd som sidstl: Sommer Ting var tilstæde og her forhen i Protocollen folio 34 er anførte, overværende udi Retten Kongel: Mayts: Foged Hr: Christen Heiberg tilligemed Bøygde Lensmanden Niels Reveim og øvrige Ting søgende Almue,

hvor da først blev publiceret de samme Høy Kongel: og Øvrigheds Rescripter som for Sartor Skibreede er Specificeret,

Derefter indkom fra Almuen til Publication følgende Breve.

1. Et Skifte Brev af 10de Aug: 1772 efter Myndtlingen Brithe Siurs Dotter Watle.

2. Et ditto af 15de Julii 1772 efter Baste Johnsen Rongved.

3. En Bygsel Seddel udgiven af Consistorial Raad Geelmeyden til Ole Olsen Weaae paa 18 Mark Smør, 8 Kander Malt og 4 Kander Korn i gaarden Weaa dateret 30te Septembris 1772.

4. En ditto af ditto til *til Gullich Gudmundsen Dahlseyd paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Gaarden Wesette dateret 27de Martii 1772. (Iflg. Ætteboka for Haus busette han seg på Midt Mjelde)

5. En ditto af Hr: Michael Arentz til Thor Johannesen Hougs paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Gaarden Midt Mielde dateret 13de Novbris: 1772.

med hvilke 3de Bygsel Sedler fulgte ligelydende Reverser.

Lensmanden Niels Reveim fremstoed for Retten og gav tilkjende for Kjøbmanden Sr: Peder Brus i Bergen ved mundtlig Stevning til denne Ret at have ladet ind kalde Simon Gudmundsen Burcheland for skyldige Regnings Krav 20 Rdlr 3 mrk 2 s derfore at lide Dom til Betaling tilligemed Processens Omkostningers Erstatning,

den indstevnte blev 3de gange paaraabt, men mødte ikke, thi fremstoed de brugte Stevne Vidner Lensmand Niels Reveim og Peder Andersen Ronhøfde som under Lovens Eed bevidnede med 14 Dages lovlige Varsel til denne Ret som forommelt at have indstevnt Simon Gudmundsen Burcheland for hans Boepæl i eeget Paahør.

Citanten loed frem levere

1772: 108

en Regning under sin Haand dateret 2den Octbr: h: a:, hvorefter indstevnte Simon Burcheland er ham skyldig 20 Rdlr 3 mrk 2 s hvilken er saaledes lydende.

Citanten dernest forlangte Lavdag for den indstevnte til neste Ting

Eragtet

Indstevnte men ej denne Sinde tilstædemødende Simon Gudmundsen Burcheland gives Lavdag til neste Sommer Ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare.

Rasmus Tostensen Watle fremstoed og i Rette lagde Rettens seeneste Sommer Ting givne Laug Dags Eragtning for Ole Nielsen Watle paategnet lovlig forkyndt af følgende Indhold.

indstevnte Ole Nielsen Watle mødte tilstæde og vedtoeg Lavdagens lovlige Forkyndelse.

Citanten til Hjemmel om Søgemaalet fremlagde et Skifte Brev passeret paa Gaarden Watle den 15de Junii 1771 efter afdøde Siur Johannesen Watle, hvorudi er inddragen et af Citanten under 20de Novembris 1767 udgivne Skjøde til sin afdøde Søn Siur Johannesen paa 2 Pund og 6 Mark Smør samt en Mæhle Malt udi Gaarden Watle, hvorved Sælgeren har reserveret sig aarlig Levekaar Føde for en Koe og toe Tønder Korn foruden frie Huuseværelse og Tilsyn, med hvilket Vilkor den af Siur Johannesens Arvinger ved Skjøde af 4de Xbr: 1771 er overdragen til hans Eftermand i Ægteskabet indstevnte Ole Nielsen Watle, hvornest Citanten paastoed at indstevnte Ole Nielsen Watle enten maatte tilpligtes at svare ham for Eftertiiden forbemelte Stipulerede Levekaar eller og at fraviige Gaarden imod derfore at erholde 70 Rdlr som er den Sum hvorfore Citanten har solgt Gaarden til sin Søn forbemelte Siur Johannesen, da Kjøbet er af ingen Værdie saalænge ej det accorderede Vilkor rigtig vorder svaret

Indstevnte Ole Nielsen Watle gav tilkjende at ville fraviige Gaarden imod den anbudne Summa til nestk: Fardag naar ham tillige maae tilbage betales det til Citanten hidindtil udgivne Vilkor, hvorefter begge Parter indloed Sagen til Doms

Derefter er udi Sagen saaledes for Ret Kjendt

Dømt og Afsagt.

Indstevnte Ole Nielsen Watle som inden Retten frivillig har tilstaaet at ville fraviige Gaarden imod at erholde tilbage den derfore udlagde Kjøbe Sum/m/a, tilpligtes inden nestkom/m/ende 14de Aprilis 1773 at ryddiggjøre for Citanten Rasmus Tostensen sin hidtil ejende Anpart udi Gaarden Watle af Skyld 2 Pund Smør og 6 Mark Smør samt en Mæhle Malt imod derfore at erholde den Summa Halvfjerdsindstyve Rdlr, hvorfore den fra Citanten er udkommen, da hans Kjøb er af ingen Værdie, imedens han ej præsterer de udi Adkomst Brevene Stipulerede valuta, derimod kand den indstevnte ej godtgjøre den til Citanten udi aarlig Leve Kor afgivne Afgift, som noget hvortil han efter Kjøbe Brevene er pligtig, og hvorfore ham udi Gaardens Brug er skeed fyldest. Processens Omkostninger betaler Ole Nielsen Watle til Citanten med 2 Rdlr 3 mrk.

1772: 108b

Det idømte at efterkommes til bestemte Tiid, naar denne Dom 15 Dage i Forvejen lovlig er vorden forkyndt under Lovens Tvang

6. Publiceret et Skifte Brev efter Halvor Johannesen paa Gaarden Heimvigen i Hossanger Skibreede af 27 April 1772.

Lars Hansen Brachvatten fremstoed og anmeldede ved mundtlig Stevning til denne Ret at have indkaldet Niels Einersen Søre Ascheland at liide Dom til at tilbage betale Citanten den udgivne Bygsel for Gaarden Brachvatten som han for den indstevnte har maattet ryddiggjøre i April Maaned 1771 efter foregangne Udsigelse samt at erstatte denne Processes forvoldte Omkostninger

Indstevnte Niels Einersen mødte ikke efter Paaraab, thi fremstoed de brugte Stevne Vidner Erich Larsen Mitmielde og Niels Erichsen ibidem som med opragte Fingre afhiemlede Indvarslingen som melt at være skeed for Niels Einersens Boepæl 16 Dage førend dette Tings Holdelse i Paahør af den indstevntes Moeder Magdeli Johannes Dotter og Morfader Johannes Ascheland.

Citanten producerede til Hjemmel for Søgemaalet et Bygsel Brev paa 2 Pd: og 6 Mark Smør i Gaarden *Bragvette (Bragvatten) hannem af Johannes Ascheland og Einer Nielsen Søre Ascheland er bleven meddeelt dateret 17de Maji 1765 og tinglyst sam/m/e Aars Høste Ting og hvorfore han udi Bygsel har udgivet 30 Rdlr, det han med Eed vil bekræfte om fornødiges skulle. bemelte Bygsel Brev lyder saaledes.

Citanten i Anledning den indstevntes udeblivelse udbad ham laugdaget til neste Ting.

Eragtet

Indstevnte men ej denne sinde mødende Niels Einersen Søre Ascheland gives Laug dag til neste Sommer Ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare.

Derefter fremstoed Baste Andersen Reistad som Formynder for Brithe Anders Dotter Søre Reistad og i Rette fremviiste 16 Rdlr bemelte sin Myntling tilhørende, hvilke blev anbuden til Laans imod lovlig Rente og sikkert Pant, men hvortil ingen Liebhaber meldte sig, thi blev samme af Retten taget under Forsegling og hannem derefter tilbageleveret. og blev deraf udtaget 24 s.

Og da ingen havde noget viidere at i Rette føre udsættes Sage Tinget til i Morgen.

Dagen Nestefter vedvarede Sage Tinget med foranførte Laug Ret, hvor da blev publiceret

7. En Bygsel Seddel udgiven af Jens Johannesen Brestad med fleere til Niels Olsen Ascheland paa 19 ½ Mark Smør i Gaarden Søre Ascheland dateret 17 Novbr: 1772.

8. En ditto af Ole Michelsen Schierping til Ole Johannesen Reveim paa 1 Pund 12 Mark Smør og en Mæhle Malt i Gaarden Schierping af ditto dato

med hvilke begge fulgte ligelydende Reverser.

1772: 109

Anders Olsen Nore Walstrand loed anmelde med mundtlig Varsel til denne Ret at have ladet indkalde Simon Gudmundsen Burcheland for skyldige 6 Rdlr 3 mrk laante Penge, derfore at liide Dom til Betaling tilligemed denne Processes forvoldte Omkostning

Indstevnte Simon Gudmundsen mødte ikke efter Paaraab *til (thi) blev Forkyndelsen under Eed afhjemlet af de brugte Stevne Vidner Lensmanden Niels Reveim og Peder Andersen Ronhøfde at være skeed for henimod 3 Uger siden for den indstevntes Boepæl i eeget Paahør.

Citanten ville formoede at Gjelden af den indstevnte vedtages ligesom den af ham i Stevne Vidnernes Paahør blev tilstaaet ved Stevningens Forkyndelse men da han nu ikke møder udbeedes Laug Dag for ham til neste Ret.

Eragtet

Lovlig indstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Simon Gudmundsen Burcheland gives Laug Dag til førstk: Som/m/er Ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilvare.

Og da ingen efter Paaraab havde viidere Sager at i Rette Føre udsættes Sage Tinget til i Eftermiddag.

Udsættelses Ting for Echanger Skibreede [1772].

Sam/m/e Dagen (18 Novbr.) blev Retten sam/m/estæds sadt med nye foranførte Laug Ret til et Udsættelses Ting for Echangers Skibreede for at afsiige Dom udi de dertil optagne Sager,

hvor da udi Sagen anlagt af Hr: Fogden Heiberg contra Ole Nielsen Biørge til Stadfæstelse af en i hans ejende Gaard Biørge skeed Udlægs Forretning for resterende Kongel: Skatter saaledes blev for Ret Kjendt

Dømt og Afsagt

Den Kongel: Allernaadigste Forordning om de Kongel: Skatters Udpantning af 31te Januarii 1769 byder udi 9de articul at med Indførsel udi Jorde Gods skal forholdes efter Loven, hvis Forskrift udi 5 Bogs 6 Capitul 2den Articul viiser at slig Udlægs Stadfæstelse er uden for denne Jurisdictions Ressort; thi kand Citantens Paastand om bemelte Indførsels Forretnings Stadfæstelse ej finde Rettens Biefald.

Dernest er udi Sagen indstevnt af Hr: Fogden Heiberg contra Anders Pedersen Houge af Echanger Skibreede til Stadfæstelse {af} af en udi gaarden Houge skeet Udlægs Forretning for resterende Kongel: Skatter afsagt følgende

Kiendelse

I Overeensstem/m/else med Forordningen af 31te Januarii 1769 dens 9de Art: og Lovens 5 Bogs 6te Capituls 2den Articul befindes den paastevnte Stadfæstelse af den udi Gaarden Houge skeede Udlægs Forretning at være denne Jurisdictions Resort aldeeles uvedkom/m/ende, hvorfore sam/m/e afviises dermed at forholdes paa den i Loven foreskrevne Maade.

Og dermed havde dette Udsættelses Ting Ende.

1772: 109b

(Høste Tinget for Mielde Skibreede 1772 – framhald)

Sam/m/e Dags Eftermiddag (18 Novbr:) vedvarede Sage Tinget med sam/m/e Laug Ret

hvor da Hr: Fogden Heiberg i Rette æskede Sagen anlagt imod Mons Andersen Halland for begangne Lejermaal med Piigen Brithe Ols Dotter Sundland og producerede Rettens sidstl: Som/m/er Ting givne Laug Dag med paategnet Forkyndelse.

Mons Halland mødte ikke efter Paaraab, hvor[efter] Forkyndelsen blev eedelig afhjemlet i relation Paategningen.

Derefter fremlagde Hr: Fogden Heiberg en attest af Ministerial Bogen af Dags dato der beviiser Søgemaalet, hvornest han indloed Sagen til Doms med saadan Paastand at indstevnte Mons Halland ej allene vorder tildømt efter Lovens 6 B: 13 C: 1 art: at udreede Lejermaals Bøder 12 Rdlr men end og Processens Omkostning med 4 Rdlr.

Hvorpaa udi Sagen saaledes for Ret er bleven kjendt

Dømt og Afsagt

Lovlig indstevnte og lavdagede Mons Andersen Halland, som efter den fremlagde Attest af ministerial Bogen er overbeviist det paaklagede Lejermaal imedens \han/ saadan ej ved Eed haver fralagt sig, tilpligtes at udreede Lejermaals Bøder 12 Rdlr samt i Processens Omkostning 4 Rdlr; Det idømte at udreedes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Lovens Tvang.

Derefter blev af Hr: Fogden Heiberg til examination og til sit Regnskabs Belæg frem lagt følgende Documenter.

1. Det Store Tings Vidne bestaaende af 15 Poster, hvortil af almuen og Laug Retten blev svaret at det i alt forholder sig liigesom forrige Aar uden nogen Forandring, hvorhos Sorenskriveren forbeholder sig ang: den 9de Post ved Designation at give nærmere Oplysning.

2. Eet Tings Vidne hvorefter almuen blev tilspurgt om her i Skibredet ere saadanne Laxse eller Sille Vaager, Item Qværner, Huus mænds og Enge slætte Pladser som udi indeværende Aar til Skatters Svarelse kunde andsettes? hvortil blev Svaret Nej.

3. Odels Mandtalet som paa seeneste Som/m/er Ting blev examineret.

4. Ordinaire Skatte Restancer for indeværende aar der beløber sig til 321 rd 4 s og for de foregaaende aaringer 80 rd 4 mrk 11 s.

5. Resterende Extra Skatt er til 1771 aars udgang 1325 rd 5 mrk 4 s og for 1772 forklarede Laug Retten og almuen ej det Ringeste at være betalt.

6. Eet Tings Vidne om Giæstgieberen i Hougsvigen Niels Harbits bruger eller befatter sig med nogen Slags handel for uden Hans Gast gieberie? Hvortil Laug Retten og almuen Svarede Nej.

Dernest blev til Laug ret for næst andstundende aar 1773 udnævnt og andordnet følgende nye Mænd: sc: 1. Johannes Olsen Burcheland 2. John Michelsen Houge 3. Ingebrigt Aadsen Reveim, 4. Lars Johannesen Ascheland og gamle Mænd følgende. 5. Lars Johannesen Rongved 5. Ole Olsen Rivenæs 7. Baste Andersen Reistad og 8de Magne Michelsen Stokke.

Derefter blev dette Ting ophævet.

1772: 110

Høste Tinget for Arne Skibrede Ao: 1772.

Anno 1772 den 19de Novembris blev Retten sadt paa Tingstædet Mielde til et almindeligt Høste Skatte og Sage Tings Holdelse for Arne Skibreedes Almue og administreret af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff med de samme 8 eedsorne Laug Rettes Mænd som sidstl: Som/m/er Ting var tilstæde og her foran i Protocollen folio ere anførte, overværende udi Retten Kongel: Mayts: Foged Hr: Christen Heiberg og Bøygde Lensmanden Ole Knudsen Wichne og øvrige Ting søgende Almue,

hvor da først blev publiceret de sam/m/e Høy Kongel: og Øvrigheds Rescripter som for Sartors Skibreede er Specificeret.

Derefter indkom til Publication følgende Almues Breve.

1. Et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Rivenæs i Mielde Skibreede den 9de Septbr: 1772 efter afdøde Einer Monsen Rivenæs.

2. Et ditto forrettet paa Gaarden Qvamme den 8de ejusdem efter afdøde Albrecht Andersen Qvamme.

3. Et ditto forrettet paa Gaarden Asch i Herløe Skibreede den 5te Februarii 1772 efter afdøde Rasmus Ambiørnsen

4. Et ditto efter Myntligen Ole Rasmussen ibidem af 16de Augusti 1772.

5. Et ditto forrettet paa Garden Midtbruvig den 10de Febr: 1772 efter afdøde Anne Anders Dotter.

6. En Leje Contract imellem Justitz Raad Ocken og Ole Andersen Holle om et Stykke Grund af den sidstes Ejendom i Arne Vaagen til at opbygge Nøst paa dateret 31te Augusti 1772.

7. En Odels Lysning af Niels Nielsen ytre Biørcheland paa 36 Mark Smør i Gaarden Nore Qvamme dateret 15de Novbr: 1772.

8. En Pante Obl: af Ole Johnsen Steen til Sr: Herman Garman stoer 50 Rdlr imod Pant i hans Huus i Sandvigen dateret 29de Augusti 1772.

9. En Bygsel Seddel udgiven af Hr: Arentz til John Olsen Olsnæs paa 1 Pund Smør og ½ Mæhle Malt i Gaarden Fosmarken dateret 24de Octbr: 1772.

10. En ditto udgiven af Borgemester Forman til Anders Andersen paa ½ Løb Smør og 3/8 Tønde Malt i gaarden Øvre Romsloe dateret *30te Novbr: *1772.

11. En Arvs og Gjælds Fragaaelse udgiven af Enken Olava Maria salig Elling Bejer dateret 6te Julii 1772.

12. Et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Lie den 18 Decbr: 1771 efter Gregorius Monsen.

13. Et ditto passeret paa Gaarden Angeltved den 10de Novbr: 1770 efter Johannes Johannesen.

14. Et Skjøde udgiven af Michel Erichsen Angeltved til Halsteen Jensen Indre Qvamme paa 18 Mark Smør i Gaarden Angeltved for den Sum/m/a 25 Rdlr 3 mrk dateret 19de Novembris 1772.

Derefter fremstoed for Retten Hr: Fogden Heiberg og gav tilkjende at han for at erholde et Tings Vidne om at Johannes Hansen Stangnes (= Stamnes) har i sit Huus ladet falholde drikkende Vahrer tvertimod Capitaine Holcks Privilegium, har ladet under Lovens Falsmaal indstevnet til dette Ting Skoele holderen Elling Olsen og Niels Johannesen Stanghelle for at aflægge deres eedelige Vidnes byrd hvad de om saadant ulovligt Sahl kand være viidende. Til Vedermæhle er indkaldet Johannes Hansen Stangnæs med Koene og Søn Johan/n/es Johannesen.

1772: 110b

Indstevnte Johannes Hansen Stangnæs mødte tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel saavel paa egne som Hustrues og Søns Vegne. Dernest mødte og de bemelte 2de Vidner som vedtoege lovlig Varsel, for hvilke Eedens Forklaring af Lov Bogen blev oplæst og fremstoed som

1ste Vidne Elling Olsen aflagde Eed og forklarede sidstleden 3die Søndag efter Paaske da Deponenten med Confirmations Ungdom/m/en var ved Stangnæs (= Stamnes) Kirke at have kjøbt i Johannes Hansens Huus for 4 s i Drikke som blev ham leveret af Johannes Johannesen Stangnæs som tillige imodtoeg Pengene derfore og var Vidnet uvidende om hvem sam/m/e havde optappet eller af Huusets Folk derved var nærværende da han ej kjendte dem, ligesom han ej heller veed om nogen fleere fik noget til Kjøbs deraf, endelig forklarede han og desuden at have faaet sam/m/e tiid og Stæd meere Øl uden nogen Betaling og havde ej Deponenten tilforn været der i Huuset eller haft nogen Bekjendtskab til dem, hvorover han var uvidende om de saadant tilforn kand have falholdet.

Da hverken Citanten eller den indstevnte havde Vidnet viidere at tilspørge blev han efter Forelæsning af Protocollen og ratihabition dimitteret og fremstoed

2det Vidne Niels Johannesen Stanghelle aflagde Eed og forklarede forbemelte Tiid og Stæd at have seet det Johannes Johannesen Stangnæs udsolgte 3 Potter Øl hvoraf de 2de til nestforanførte 1te Vidne Ole Nielsen og 1 til Deponentens Broder Mons Johannesen Stanghelle og forklarede i Øvrigt overeensstem/m/ende med 1te Vidne,

hvornest han efter Forelæsning og Tilstaaelse om rigtig Tilførsel blev dimitteret.

Indstevnte Johannes Hansen som havde anhørt Vidnernes Forklaring gav tilkjende det han var fraværende da bemelte Øl blev udsolgt, men at hans Hustrue siden har sagt ham det hun optappede den eene Potte deraf og Søn/n/en Johannes de 2 andre.

Hr: Fogden Heiberg begjærede Tings Vidnet sluttet og sig beskreven meddeelt, som blev bevilget.

Og da ingen efter Paaraab havde viidere Sager at i Rette føre, udsættes Sage Tinget til i Morgen.

Dagen Nestpaafølgende den 20de Novembris continuerede Sage Tinget med foranførte Laug Ret, hvor da blev publiceret

15. Et Skjøde udgiven af Ole Halsteensen Aalmaas til Jaen Olsen paa ½ Løb Smør og 12 Kander Malt i Gaarden Aalmaas for 70 Rdlr dateret 19de Novbr: 1772.

16. Et Vilkors Brev udgiven af Jaen Olsen Aalmaas til sin Fader Ole Halsteensen Aalmaas af dito dato.

17. En Bygsel Seddel udgiven af Hr: Ludvig Daae til Jaen Nielsen paa ½ Løb Smør og 1 Mæhle Korn i Gaarden Aalmaas dateret 23 Octbr: 1772.

18. En ditto af Frue Majorinde Frøchens til Ole Johannesen paa en Vog og 1 Pund Smør i Gaarden Selvigen dateret 31te Martii 1772.

med hvilke begge fulgte ligelydende Reverse.

Derefter fremstoed for Retten Procurator Sr: Jacob Preus for Rasmus Nielsen Myhrdahl som Citant og fremleverede Laug Dags Forelæggelse paa vedbørlig stemplet Papiir for indstevnte Vidne Knud Clementsen Aastved og derhos fremstillede Lensmanden tilligemed det 2det Stevne Vidne til Forkyndelsens Afhjemling

Indstevnte Vidne Knud

1772: 111

Clementsen mødte tilstæde og vedtoeg Lavdagens lovlige Forkyndelse saa mødte og tilstæde den indstevnte Part Lars Larsen Myrdahl.

Comparenten Preus gav ellers tilkjende at Citanten Rasmus Nielsen er selv personlig for Retten tilstæde tilligemed det beskyldte Qvinde Menneske navnlig Birthe Lars Dotter Melcheraaen, hvornest Preus urgerede paa Vidnets Afhørelse efter Lovens Forskrift.

Eedens Forklaring blev af Lov bogen forelæst Vidnet, med Formaning til Sandheds Udsiigende og fremstoed

3die Vidne Knud Clementsen Aastved som aflagde Eed og forklarede at omtrent ved Paaske Tiider sidstl: noget tilforn var Vidnet tilligemed indstevnte Lars Larsen Myrdahl i Aastved Vogen, hvor {Rasmus Nielsen sagde} Lars Larsen sagde at Rasmus Nielsens Tøs nærværende Brithe Lars Dotter ej var rigtig men var med Barn, hvilket passerede i de forhen afhørte 2de Vidners Overværelse, Ved nærmere Erindring forklarede Vidnet at Larsen sagde det han syntes at bemelte Tøs ej var rigtig o: s: v:

og da ingen af Parterne havde Vidnet viidere at tilspørge, blev han efter Forelæsning af Protocollen dimitteret.

Indstevnte Lars Larsen gav tilkjende at som han tilforn havde hørt et Bøygde Rygte derom fattede han den Mistanke til bemelte Piige og udsagde de af nye anførte Vidne omforklarede Ord, og udbad Anstand i Sagen til neste Ting for til den Tiid herom at indstevne Vidner og føre viidere Beviisligheder om det da vaarne Bøygde Rygte og Anledning til slig Tale.

Preus for Citanten indstillede den indstevntes Begjer til Retten, men ikke desmindre under al lovlig Forbeholdenhed forlangede Comparenten Udskrift af Protocollen ej allene om hvis passeret er ved Sagens IndCamination men end og det som nærværende Rettes Dag i Sagen er tracteret, reserverende at begegne Sagen til neste Sommer Ting med Continuations Stevning til Sagens nærmere Oplysning og Forfølgelse.

Eragtet

Sagen gives Anstand til neste Som/m/er Ting for dette Skibreede efter begge Parters Forlangende

19. Publiceret et Deele Brev forrettet af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff over 1 Pund og 12 Mark Smør og 2 Mæhler Malt i Gaarden Falchanger dateret 19de Novembris 1772.

Udi Sagen indstevnt for Sr: Johan Garman contra Jens Johannesen af Sandvigen fremstoed Procurator Preus paa Citantens Vegne og begjærede at Retten behageligst ved Kjendelse vil igjentage seeneste Rettes Dag givne Laugdags Forelæggelse for benævnte Jens Johannesen til nestkommende Aars Sommer Ting i Henseende at Laug Dagen til nærværende Ting var bleven forsømt at forkynde, da Comparenten ellers til sam/m/e Tiid ville forfriske Sagen med Continuations Stevning

Eragtet

Retten igjentager og fornyer den sidstl: Sommer Ting givne Laug dag for den indstevnte og udeblevne Jens Johannesen, da han til nestkom/m/ende Sommer Ting for dette Skibreede haver at møde og Sagen at tilsvare.

Hr: Ober Vrager Paasche af Bergen loed i Rette æske Sagen anlagt imod Hr: Capitaine Barchlai de Tolly og frem levere et Skriftlig Forsæt af 17de hujus der er saaledes lydende.

Procurator Preus Sisterede sig for Contra Citanten Hr: Capitaine Barchlay og sagde at efterdie han nu bemærker at Hoved Citanten fra sin Siide nu først haver besluttet Sagen ved hans i Rette komne skriftlige Forsæt og Contra Citanten derimod uforbiegjængeligen behøver Udskrift af Hoved Citantens sidstl: Sommer Ting i Rette lagde Brevskaber med tilføyede

1772: 111b

Procedur og ligesaa Copie af nu fremlagde Indlæg alt til vedbørlig Igjendrivelse og Besvarelse, ligesom det og til Contra Citantens viidere Tarv og Forsvar i Sagen bliver hannem høyt angelægen til nestk: Som/m/er Ting at tractere Sagen med Contra Stevning; Saa ville Comparenten forhaabe at han ej med Retten bliver overiilet, men at Sagen gives Rum til besagde Tiid, da Sagen i et og alt fra Contra Citantens Siide til Doms skal vorde besluttet.

Eragtet

Paa det at Contra Citanten kand have Tiid til at besvare det fra Hoved Citanten sidstl: saavelsom denne Rettes Dag i Rette førte, bevilges den forlangte Udsættelse med Tilhold for Contra Citanten til neste Som/m/er Ting uopholdelig at proseqvere Sagen til endelig Paakjendelse

Hr: Fogden Heiberg æskede i Rette den fra seeneste Som/m/er Ting udsadte Sag imod Bærent Michael Høeg og da han af den bekomne Extractum protocolli erfarer at den paaberaabte Attest af ministerial Bogen om Anthon Gunthers Alder tilforn er produceret, inloed han Sagen til Doms med saadan Paastand som forhen er skeed, dog med det Tilføyende at Processens Omkostning vorder forhøyet med 2 Rdlr i Tillæg det forhen paastaaede.

Indstevnte Bærent Michael Høeg mødte ikke efter Paaraab, thi optages Sagen til Doms.

Hr: Fogden Heiberg tilkjendegav at have med mundtlig Varsel paa Justitiens Vegne ladet indstevne til dette Ting Iver Larsen Horvigen for hans forøvede voldsom/m/e og formastelige Forhold imod Lensmanden Ole Knudsen Wichne og Skyds Skafferen Johannes Johannesen Indre Arne, da de i lovlig Embeds Forretning indfant sig hos ham indeværende Aar i Julii Maaned for at udpante de ved Kongel: Allernaadigst Rescript dicterede Bøder for Forsømmelse ved Vej Arbejde derom at anhøre Vidner og liide Dom til Andgjeldelse og Processens Omkostning at erstatte. Til Vidner i denne Sag er under Lovens Falsmaal indstevnet Lars Olsen og Anders Nielsen Indre Horvig. I Øvrigt producerede Fogden den fra Amtet tillagde actions Ordre samt Lensmandens Klage til General Vejmesteren og dennes Indberetning derom til Amtet, hvilke ere af følgende Indhold

Indstevnte Iver Horvig mødte tilstæde saavelsom begge benævnte Vidner, der vedtoege lovlig Varsel, dernest var og tilstæde Lensmanden Ole Knudsen Wichne og Skyds Skafferen Johannes Johannesen Indre Arne der vare kaldede til Vedermæhle i Sagen.

Efter at Klagen var oplæst tilstoed indstevnte Iver Horvigen at han den ommelte [Tiid]? sloeg Lensmande[n] Ole Knudsen Wichne med en Stør over hans Skulder efter at han tilforn af ham var bleven slagen.

Hr: Fogden Heiberg begjærede Vidnerne fremkaldet og i Eed tagne hvorefter Eedens Forklaring af Lov Bogen for dem blev oplæst og fremstoed

1te Vidne Lars Olsen Horvig som aflagde Eed og forklarede at ved sidstl: Ols Dags Tiider da Lensmanden Ole Knudsen var paa Horvigen tilligemed Johannes Johannesen Indre Arne hos Opsidderen Iver Larsen bleve Vidnet, som var inde i sin eegen Stue paa samme gaard, paaraabt af Lensmanden at kom/m/e {ind i Iver Larsens Stue i} til Hjelp, da Vidnet strax gik ud og blev vaer at Iver Larsen gav Lensmanden et Slag over Skulderen med en stoer Stør som her i Retten er nærværende.

I Anledning af dette Vidnes Forklaring

1772: 112

begjærede Actor det tilspurgt 1. om ikke Lensmanden og Skydsskafferen da klagede over at Iver Horvigen inde i sin egen Stue tilforn havde slaget dem og tillige truet dem med en Øx 2. om de ej foreviiste enten Skade i Ansigtet eller paa andre Lem/m/er og 3. om han kand erindre hvad Ord der blev talt paa begge Siider, hvorpaa han svarede til 1te qv: Nej til 2den qv: at Vidnet saae det Skyds Skafferen var blodig i Ansigtet og til 3die qv: at han intet deraf kand erindre. *Fremdeelede (Fremdeeles) begjærede Actor Vidnet tilspurgt for det 4de om ej Lensmanden sagde det han var kom/m/e der paa Gaarden for at udpante Vej Mulct Penge? Hvortil Vidnet svarede Ja og at Iver stoed til rest for 3 Dages Vej Arbejde,

og da ingen havde Vidnet viidere at tilspørge blev han indtil viidere dimitteret efter at være sin Forklaring af Protocollen forelæst, fremstoed

2det Vidne Anders Nielsen Horvig som aflagde Eed og vandt eensstemmig med nye anførte 1te Vidne med det Tilføyende at Iver Larsen Horvigen gav Lensmanden 2de Slag over Skulderen med den i Retten foreviiste Stør og efterat Iver havde slaget Lensmanden sagde Iver det han angrede at han ej havde slaget Hovedet og Armene af ham; thi Kjeltringer ere de og Kjeltringer gaaer de for og det nærer de sig af.

og da ingen havde viidere at tilspørge Vidnet, blev han efter Forelæsning dimitteret.

1te Vidne blev atter fremkaldet og under sin forhen aflagde Eeds Kraft tilspurgt om han ikke anhørte det sidste af 2det Vidne omforklarede? Hvortil han svarede Nej, men at der var megen Tumul imellem dem saa at Vidnet bad dem at holde Fred, derhos tilføyde Vidnet det Lensmanden efterat have bekommet Slaget af Støeren trak Trøyen af sig og da saae Vidnet at hans Skulder var ganske blaa og at han derover ynkede sig.

2det Vidne fremstoed atter og forklarede eensstemmig med det sidst tilførte, hvorefter de begge bleve dimitterede.

Hr: Fogden Heiberg begjærede tilført at endskjønt det er klart at ikke den halve Deel af den indstevnte Iver Larsens forøvede Voldsomhed og strafværdige Forhold er bleven oplyst ved de afhørte Vidner, ej heller i Mangel af andre tilstædevaarne Vidner kand blive afbeviist, saa dog fandt han sig beføyet at slutte Sagen til Doms med saadan Paastand at den Saggivne vorder tilfunden efter Lovens 1 – 22 – 31 at bøde Tresindstyve Lod Sølv saavelsom Slagsmaals Bøder efter Lovens 6 – 7 – 8 med 18 Lod Sølv og derforuden til Lensmanden og Skydsskafferen for tilføyede Skade 10 Rdlr samt i Processens Omkostning 4 Rdlr.

Indstevnte Iver Larsen begjærede Anstand til neste Som/m/er Ting for at besørge Tilsvar i Sagen

Eragtet

Sagen bevilges udsadt til neste Som/m/er Ting for dette Skibreede.

20. Publ: en Bygsel Seddel udgiven af Knud Larsen Waxdahl til Johannes Monsen Waxdahl paa 6 Mark Smør i Gaarden Herfindahl dat: 20de Novbr: 1772

21. En ditto af Jacob Abrahamsen Asch til Ole Michelsen Hiorteland paa 18 Mark Smør og 1 Mæhle Malt i Gaarden Hiorteland af ditto dato.

22. Et Skjøde af Ole Iversen Selvig og Niels Olsen Fachtved (Flachtved?) udgiven til Ole Michelsen Hiorteland paa 10 4/5 Mark Smør og 7 1/5 Kande Malt for 32 Rdlr 2 mrk 6 s af dito dato.

23. Et ditto udgiven af Ole Andersen Indre Sognstad med fleer til Mons Olsen Wichne paa 19 1/5 Mark Smør og 6 2/5 Kande Malt i Gaarden Indre Sognstad for 36 Rdlr af ditto dato.

1772: 112b

24. Et Odels Skjøde udgiven af Johan Garman til Mons og Ole Johan/n/es Sønner og Kari Johan/n/es Dotter paa 17 ½ Mark Smør i Gaarden Waxdahl for 11 Rdlr 2 mrk 4 s dateret 19de Novbr: 1772.

25. Et ditto af ditto til Anders Siursen Koldahl paa 2 Pund 6 6/7 Mark Smør i ditto gaard for 11 Rdlr 3 mrk 12 s af 20de ejusdem.

26. Et Skjøde udgiven af Ole Monsen og Mons Johannesen Øfste Mielde til Anders Siursen Koldahl paa 2 Pund 6 6/7 Mark Smør i Gaarden Waxdahl for 129 Rdlr 2 mrk 4 s dateret 20 Novbr: 1772.

Da det allereede var silde ud paa Aftenen henved 9 Slet, udsættes Sage Tinget til i Morgen.

Dagen Nestefter den 21de Novembris vedvarede Sage Tinget med foranførte Laug Ret,

hvor da efter skeede Optagelse fra i Gaar blev udi Sagen indstevnt af Hr: Fogden Heiberg paa Justitiens Vegne contra Bærent Michael Høgh af Sandvigen saaledes for Ret kjendt

Dømt og Afsagt

Af det ved Bergens Politie Kammer afholdte Forhør begyndt den 8 Decbr: 1770 og sluttet den 16 Martii 1771 og derudi afhørte Vidners eedelige Forklaring er det klart at indstevnte Bærent Michael Høgh haver laant den mindreaarige Anthon Günther 4 mrk i Penge og derfore toeg til Pant hans paahafte Klæder i hvis Stæd han laante ham en sig selv tilhørende Trøye samt tillige antoeg samme til Sikkerhed for noget Günther tilforn var skyldig, ligesom og Vidnerne berette at Gunther var lystig og noget beskjænket da han indkom til indstevnte Høgh og gjorde bemelte Laan og Pantsættelse samt der fik meere Brændeviin at drikke. Et Forhold ligesaa striidende imod Loven og Forordningen af 14de Maji 1754 som anstødeligt imod Menneskelighed og Sæderne at afklæde et ungt Menneske og give ham Midler i Hænderne til at fortsætte Udsvævelse, og hvorimod Høgh heel forgjæves har bemøyet sig med udi Indlæg af 31te Maji a: c: at lade anbringe nogle intet betydende Indvendinger.

Thi kjendes for \Ret/ at indstevnte Bærent Michael Høgh bør uden Vederlag udlevere de af Anthon Gunther i Pant tagne Klæder i sam/m/e Tilstand de blev imodtagen eller i Mangel deraf erstatte Værdien deraf efter uvillige Mænds Vurdering, Dernest tilpligtes og bemelte Høgh i Henseende hans ringe Vilkor og det han ellers tilforn har ført et upaaklageligt Forhold, for denne lastværdige Omgang at erlægge udi Mulct til Sandvigens fattige 4 Rdlr og ligesaameget til Justits Cassen, Endelig bør og Høgh at erstatte Actor Processens Omkostning med 5 Rdlr, det idømte at udreedes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Derefter fremstoed for Retten Haldor Jensen Indre Taqvam og anmeldede ved muntlig Varsel til dette Ting at have indstævnet Simon Olsen Indre Taqvam fordie han af et dem tilhørende fælleds Nøst skal have udkastet Citantens Baad uden foregaaende Tilspørgende og derefter

1772: 113

paa egen Haand repareret samme, derfore at liide Dom til Skadens Opretning og at erstatte denne Processens forvoldte Omkostning samt derom at anhøre Vidnerne Anders Olsen Hoele og Ole Iversen Yttre Sognstad som under *under Lovens Falsmaal ere indkaldede deres Provemaal i Sagen at aflægge

bemelte 2de Vidner mødte tilstæde og vedtoege lovlig Varsel, men den indstevnte Part Simon Olsen Indre Taqvam mødte ikke efter 3de Paaraab thi fremstoed de brugte Stevne Vidner Lensmanden Ole Knudsen og Marcus Knudsen Seim som med oprakte Fingre efter Loven bevidner med 14 Dages lovlig Varsel at have indstevnet Simon Olsen Indre Taqvam for hans Boepæl i eget [Paahør] til at møde for Dette Ting i denne Sag som forbemelt.

Citanten dernest fremstillede til Provemaals Aflæg

1te Vidne Anders Olsen Hoele aflagde Eed og forklarede at i al den Tiid Vidnet kand mindes da han nu er 70 Aar gam/m/el har Citanten og forrige Opsiddere paa hans Brug brugt den halve Deel i det omqvæstionerede Nøst tilligemed Simon Olsen og hans Forgjængere uden deraf at have betalt Grunde Leje, og at Vidnet sidstl: Som/m/er ved Ols Dags Tiider saae Citantens Baad at ligge uden for benævnte Nøst henved et andet Nøst Holger Taqvam tilhørende, men veed ikke om den indstevnte har kastet bemelte Baad ud af Nøstet da han ej derved var nærværende;

og da han ej videre vidste at forklare til denne Sags Oplysning blev han efter at være sit Udsiigende af Protocollen forelæst og Tilstaaelse om rigtig Tilførsel dimitteret fra Retten og fremstoed

2det Vidne Ole Iversen ytre Sognstad som aflagde Eed og forklarede eensstemmig med nest forhen afhørte 1te Vidne med dette Tillæg at i 27 Aar da Vidnet har paaboet Citantens Andeel i Gaarden Indre Taqvam brugte han den halve Deel af det in qvæstione værende Nøst med indstevnte Simon Olsens neste Forgjænger paa Gaarden og Sviger Fader Niels Jensen uden at betale Grunde <Leje> ligesom og Vidnets eegen Forgjænger paa dette Brug Ole Monsen paa liige Maade havde brugt halve Deelen i dette Nøst; og er det nu 19 Aar siden Vidnet forloed Gaarden og immediate blev Succederet af Citanten Haldor Jensen.

Da Vidnet ej vidste viidere at forklare til Oplysning eller Parten ham noget at tilspørge blev han efter Forelæsning af Protocollen og Tilstaaelse om rigtig Tilførsel fra Retten afskeediget.

Citanten begjærede den indstevnte og udeblevne Simon Olsen Indre *Arne (Taqvam) Lavdaget til nestkommende Sommer Ting

Eragtet

Indstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Simon Olsen Indre Taqvam gives Laug Dag til neste Sommer Ting for dette Skibreede at møde og Sage at tilsvare.

Derefter fremstoed for Retten Johannes Johannesen Indre Arne og gav tilkjende ved muntlig Stevning til denne Ret at have indkaldet Piigen Christie Johannes Dotter paa Gaarden Mieldem fordie hun har beskyldt Citanten at have digtet nærgaaende Viiser om 3 Personer nemlig hendes Fader Johannes Michelsen Mieldem som tillige her i Sagen er indstevnet og 2de ustevnte Personer, derfore at liide Dom til Undgjeldelse tilligemed Processens Omksotning at erstatte, samt derom at anhøre Vidnerne Niels Oddesen Indre Arne og Niels Helgesen Mieldem, som dertil under Lovens Falsmaal er ind-

1772: 113b

indkaldet deres Provemaal i Sagen at aflægge.

Indstevnte Piige Christie Johannes Dotter og Fader Johannes Michelsen Mieldem samt Vidnet Niels Helgesen Mieldem mødte ikke efter Paaraab; thi fremstoed de brugte Stevne Vidner Lensmanden Olse Knudsen og Marcus Knudsen Seim som med opragte Fingre efter Loven bevidnede til dette Ting at have indkaldet med 14 Dages Varsel Piigen Christie Johan/n/es Dotter for hendes Boepæl i eeget Paahør og Faderen Johannes Michelsen sam/m/estæds i bemelte hans Dotters Paahør at liide Dom i bemelte Sag og ligesaa sam/m/e Tiid og Stæd Niels Helgesen i eget Paahør til at aflægge Vidnes byrd i Sagen under Lovens Falsmaal.

Citanten fremstillede til Vidnes byrds Aflæg som

1te Vidne Niels Oddesen Indre Arne som aflagde Eed og vandt at omtrent for 3 Uger fra nu af at regne da Vidnet var paa Gaarden Mieldem i Johannes Michelsens Huus sagde Piigen Christie Johannes Dotter at der var ingen grovere til at digte Viiser og andet end de paa Indre Arne, og da Johannes Johannesen Indre Arne, som sam/m/e Tiid var tilstæde spurgte hende om hvad det var for en Viise svarede hun det skal du nok faae at viide, men da Samtalen vedvarede sagde hun at Viisen angik hende og hendes Fader samt Iver og Ole Rødland,

da Vidnet ej vidste meere at forklare og Citanten ej havde viidere hannem at tilspørge, blev han efter foregaaende Forelæsning af Protocollen og Tilstaaelse om sit Udsiigendes rigtige Tilførsel fra Retten afskeediget.

Citanten begjærede Piigen Christie med hendes Fader Johannes Michelsen Mieldem lavdaget til neste Sommer og det udeblevne Vidne Niels Helgesen til samme Tiid forelagt sit Vidnes byrd i Sagen at aflægge under Lovens Falsmaal.

Eragtet

Indstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Piige Christie Johannes Dotter med Værge hendes Fader Johannes Michelsen Mieldem gives Laug Dag til neste Sommer Ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare, ligesom og det udeblevne Vidne Niels Helgesen Mieldem til sam/m/e Tiid forelægges under Lovens Falsmaal at møde og sit Provemaal i Sagen at aflægge.

Derefter blev af Hr: Fogden Heiberg fremleveret til Examination og Bielæg ved sit aflæggende Regnskab følgende Instrumenter

1. det stoere Tings Vidne bestaaende af 15 Poster, hvortil af Laug Retten og Almuen blev svaret at derudi ingen Forandring er fra afvigte Aar og reserverer Sorenskriveren sig ved Designation at give nærmere Forklaring ang: den 10de Post.

2. det lille Tings Vidne bestaaende af 2 qvæstioner, hvortil blev svaret at det forholder sig aldeeles dermed ligesom for afvigte Aar.

3. Odels Mandtallet, som ved sidstl: Som/m/er Ting blev examineret.

4. Aftags Tings Vidnet hvortil blev svaret det dermed ufarandret forholder sig ligesom nest Afvigte Aar.

5. Den ordinaire Skatte Restance beløber sig for indeværende Aar til 367 Rdlr 3 mrk 15 s og for forrige Aaringer 107 Rdlr 2 mrk 9 s

6. Extra Skatte Restancen beløber til 1771 Aars Udgang 2518 Rdlr 4 mrk 10 s og for indeværende Aar forklarede Almuen og Laug Retten slet intet at være betalt.

1772: 114

7. Consumtions Restancen til 1771 Aars Udgang beløber 69 Rdlr 1 mrk 8 s

Endelig blev som Laug Rettes mænd for nestanstundende Aar 1773 annordnet og udnævnet til Rettens Medbetjening følgende nye Mænd 1. Johan Seehuus i Sandvigen 2. Ole Steen ibidem 3. Ole Johannesen Nedre Sælvig 4. Knud Clementsen Aastved 5. Erich Olsen Blindem 6. Samuel Gabrielsen Indre Sognstad 7. Johannes Olsen yttre Sognstad og 8. Mons Johannesen Garnæs.

Og da ingen efter 3de Paaraab havde viidere Sager at i Rette føre, blev Sage Tinget hermed sluttet og ophævet.

1772

- - - - - - - - - -

1773

(1773: 114)

Extra Ting for Sunds og Fields Sogner den 18de Martii 1773

Anno 1773 den 18de Martii blev Retten sadt paa Gjæstgiver Stædet Bratholmen til et Extra Tings Holdelse udi Overværelse af Stiftbefalings manden Høy Velbaarne Hr: Kammer Herre von Levetzau, Hr: Fogden Heiberg \og/ Sogne Præsten Hr: Nathanael Sunde og administreret af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff og de ved sidstl: Høste Ting opnævnede 8 eedsorne Laug Rettes Mænd som forhen udi Prot: fl: 81 ere anførte

hvor da blev opskreven den af Almuen tilbudne Allernaadigste anordnede frievillige Gave, og dernest examineret Restancen af den forhen paabudne Extra Skat for den ganske paabudne Tiid og befandtes bemelte Restance at beløbe sig aldeeles conform med det derover indleverede Register til den Sum/m/a.

Extra Ting for Fanøe Præstegield den 19de Martii 1773.

Dagen Nestpaafølgende den 19de Martii blev Retten sadt paa Møllendahl til en Extra Rets {…s} Holdelse udi Overværelse af Høy Velbaarne Hr: Stiftbefalings Mand von Levetzau, Hr: Fogden Heiberg og Sogne Præsten Hr: Meldahl og betjent af Soresnkriveren Haberdorff og de 8 eedsorne Laug Rettes Mænd som sidstl: Høste Ting for Schiolds Skibreede ere opnævnede og her foran fl: 86 ere anførte, undtagen at i Stæden for udeblevne Halvor Poulsen stoere Mitthun af Sorenskriveren blev udnævnt {Poul} Ole Nielsen Møllendahl,

hvor da i allerunderdanigst Følge den Kongel: Allernaadigste Forordning af 14de Novembris 1772 blev opskreven den af Almuen i Fanøe Præstegjeld anbudne frievillige Gave saavelsom og examineret de udestaaende Restancer af den forhen paabudne Extra Skat for den ganske Tiid sam/m/e har været anordnet, der nu allernaadigst er vorden eftergivet, og befandtes da bemelte Restance conform det derover fremlagde Register

Extra Ting for Aarestad, Domkirkens og Aschøens Sogner d: 20de Martii 1773

Dagen Nestefter den 20de Martii vedvarede Extra Tinget i Overværelse af Høybemeldte Hr: Stiftbefalingsmanden Fogden, Hr: Angel, Hr: Hatting og Hr: Arentz med Sorenskriveren og nye foranførte Laug Ret undtagen at Halvor Poulsen iblant de sidste selv toeg Sæde,

hvor da blev antegnet den allernaadigst paabudne frievillige Gave for bemelte Kirke Sogner og dernest examineret Extra Skatte Restancerne for den ganske Tiid denne Skat har vedvaret, og befandtes da bemelte Restancer aldeeles overeensstemmende med det derover af Hr: Fogden Heiberg fremlagde Register af Beløb

Extra Ting for Mangers Præstegield den 22de Martii 1773.

Anno 1773 den 22de Martii continuerede Extra Tinget til den frivillige Gaves Opskrivelse for Mangers Præste Gjeld i Overværelse af Hr: Stiftamtmand Levetzaus Fuldmægtig Sr: Lütken, Hr: Fogden Heiberg og Sogne Præsten Hr: Frieman og blev betjent af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff med følgende 8 eedsorne Laug Rettesmænd Hans Halvorsen Qvisten, Jens Christiansen Wogstoule, Iver Olsen Øvre Manger, Mathias Jacobsen

1773: 114b

Herland, Michel Willumsen Tosche, Niels Hansen Tosche, Willum Olsen Landsvig og Mons Knudsen Landsvig,

hvor da blev examineret Restancerne af den forhen paabudne Extra Skat og befandtes samme conform det derover af Hr: Fogden fremlagde Register at beløbe

Extra Ting for Hossanger Præstegield den 23de Martii 1773

Dagen Nestpaafølgende den 23de Martii 1773 vedvarede Extra Tinget for Hossanger Præstegield til den frivillige Gaves Antegnelse i Overværelse af Sr: Lütken paa Hr: Stiftbefalingsmandens Vegne, Hr: Fogden Heiberg og Hr: Clemens Smit, da Retten blev betjent af Sorenskriveren Haberdorff med følgende Laug Rets Mænd 1. Ole Johannesen Echanger 2. Ole Arnesen Echanger 3. Rasmus Andersen Echanger 4. Erich Olsen Fyllingsnæs 5. Anders Nielsen Hoele 6. Johannes Helgesen Wahre 7. Lars Iversen Flataas 8. Gudmund Johannesen Ladstad,

hvor da blev examineret Restancerne af den forhen paabudne og nu eftergivne Extra Skat, som befandtes conform det derover af Hr: Fogden Heiberg fremlagde Register at beløbe til

Extra Ting for Hammers Præstegield den 24de Martii 1773

Dagen nestefter den 24de Martii vedvarede Extra Tinget for Hammers Præste Gjeld i Overværelse af forbemelte Sr: Lutken paa Hr: Stift Amtmandens Vegne Hr: Fogden Heiberg og Hr: Bergendahl og blev Retten betjent af Sorenskriveren Haberdorff med følgende Laug Rets mænd 1. Ole Olsen Rivenæs 2. Baste Andersen Reistad 3. Joen Michelsen Houge 4. Lars Johannesen Rongved 5. Johannes Knudsen Schare 6. Anders Bastesen Michelthun 7. Peder Haaversen Næsse og 8. Ole Hansen Næsse,

da Restancerne af den forhen paabudne Extra Skat blev examineret og befandtes conform Hr: Fogdens derover fremlagde Register at beløbe

Extra Ting for {Guule} Evenvigs Præstegield den 26de Martii 1773

Nestpaafølgende {dag} den 26de Martii vedvarede Extra Tinget for Evenvigs Præstegjeld i Overværelse af Sr: Lutken paa Hr: Stiftbefalingsmandens Vegne, Hr: Fogden Heiberg og Hr: Provsten Dressing da Retten blev betjent af Sorenskriveren Haberdorff og de sam/m/e 8 eedsorne Laug Rettes mænd som sidstl: Høste Ting for Guulens Skibreede bleve udnævnede og her foran fl: 100 ere anførte,

hvor [da] Restancerne af den forhen paabudne Extra Skat bleve examinerede og befandtes conform det derover af Hr: Fogden fremlagde Register at beløbe

Extra Ting for Lindaas Præstegield den 27de Martii 1773.

Dagen nestefter den 27de hujus vedvarede Extra Tinget for Lindaas Præstegjeld i Overværelse af Sr: Lutken paa Hr: Stiftamtmandens Vegne, Hr: Fogden Heiberg og Hr: Magister Daae, da Retten blev betjent af Sorenskriveren Haberdorff og de ved sidstl: Høste Ting for Lindaas Skibreede opnævnte 8 Laug Rettes Mænd som her forhen fl: 101 ere anførte undtagen at i Stæden for Ole Fieldanger sadt Erich Olsen Fieldanger,

hvor da blev examineret Restancerne af den forhen paabudne Extra Skat der befandtes overeensstem/m/ende det derover fremlagde Register at beløbe

Extra Ting for Hougs Præstegield den 30te Martii 1773

Den 30te samme vedvarede Extra Tinget for Hougs Præstegjeld i Overværelse af Sr: Lutken paa Hr: Kam/m/er Herre von Levetzaus Vegne samt Hr: Fogden Heiberg og Hr: Arentz, da Retten blev betjent af Sorenskriver Haberdorff

1773: 115

med følgende 8 eedsorne Laug Rettesmænd 1. Samuel Gabrielsen Indre Sognstad 2. Johannes Olsen ytre Sognstad 3. Ole Carlsen Aasheim 4. Mons Johannesen Garnes 5. Magne Michelsen Stocke 6. Lars Johannesen Rongved 7. Ingebrigt Odsen Reveim og 8. Lars Johannesen Søre Ascheland,

hvor da blev examineret Restancerne af den forhen paabudne Extra Skat og befunden overeensstemmende med det derover af Hr: Fogden Heiberg fremlagde Register at beløbe

Extra Ting for Korskirkens Menighed den 23 Aprilis 1773.

Anno 1773 den 23de Aprilis vedvarede Extra Tinget for Kors Kirkens Meenighed i Johan Seehuses iboende Huus i stoere Sandvigen i Overværelse af Sr: Lutken paa Hr: Stift Befalings mandens Vegne, Hr: Fogden Heiberg og Hr: Claus Ludvig Mossin, da Retten blev betjent af Sorenskriveren og følgende Laug Rettes mænd 1. Bærent Michael Høgh 2. Ole Johannesen 3. Petter Grung 4. Rasmus Nielsen 5. Joen Rasmussen 6. Ole Nielsen 7. Rasmus Larsen og 8. Anders Jensen,

hvor den frievillige Gave for stoere Sandvigens Beboere blev opskreven saavelsom examineret Restancerne af den forhen paabudne og nu eftergivne Extra Skat der befandtes overeensstemmende Hr: Fogdens Restans Register at beløbe

Sommer Tinget for Sartors Skibrede Ao: 1773.

Anno 1773 den 3de Maii blev Retten sadt paa Tingstædet Tosøen til et almindeligt Sommer Skatte og Sage Tings Holdelse for Sartor Skibreede af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff udi Overværelse af Hr: Fogden Heibergs Fuldmægtig Kort Kramer og de samme 8 eedsorne Laug Rettes Mænd som sidstl: Høste [Ting] dertil bleve opnævnte og her foran i Protocollen fl: 81 ere anførte, hvilke fremlagde attester om at have aflagt deres Laug Retsmands Eed.

Hvor da først lydelig for Retten blev læst følgen[de] Høy Kongel: Forordninger, Placater og Rescripter

1. Forordningen om Rentens Nedsættelse til 4 procento aarl: at det dermed skal have sit Forblivende ved Forordningen af 13de Febr: 1767 dateret 12te Novembris 1772.

2. dito ang: Forandring med Extra Skatten i Norge, af 14de ejusdem.

3. Placat om Ophævelse af Qvarantaine i Hensende den i Russland og Polen forhen grasserede Pest af 24de Xbr: 1772.

4. Dito ang: feede Vahres Indførsel til Norge til 1773 Aars Udgang imod halv udenrigs Told dateret 8de Xbr: 1772.

5. Forordning at Rente Kammeret igjen skal sættes paa forrige Foed af 21de Januarii 1773.

6. Placat om Præmie paa Havres Indførsel til Norge til Maji Udgang 1773 af 19de Novbr: 1772

7. En Skrivelse fra Hr: Kammer Herre og Stift Amtmand Levetzau til Hr: Fogden Heiberg af 13de April 1773, at den Havre som fra sidstl: 1te Febr: udleveret er overlades Almuen for 2 Rdlr 8 s Tønden.

Derefter blev publiceret følgende fra Almuen indkomne Breve

1. Aflyst en Pante Obl: udgiven af Hans Ravel til Sorenskriver Johan Garman af 29de Xbr: 1753 stoer 200 Rdlr mod 1ste priorite i Kræmer Lejet Lochøen, som efter paategnet Qvitering af Herman Garman med Curator Hans Molle under 14de Novbr: 1772 er indfriet og betalt og derfore herved mortificeres.

2. tinglyst en Pante Obl: udgiven af Ole Ellingsen Sundsvigen til Arne Andersen store Skiple stoer 20 Rdlr mod Pant i Sundsvigens Huuse Bygninger dateret den 13de Aprilis 1773

3. En Bygsel Seddel udgiven af Biskop Arentz til Thomas Pedersen paa 18 Mark Fisk i Gaarden Nore Echerhofde af 13de Aprilis 1773, hvormed fulgte ligelydende Revers.

Dernest fremstoed for Retten Peder Olsen paa Østre Tvedt og gav tilkjende ved mundtlig Stevning til dette Ting at have indkaldet Ulf Hansen Fielde at betale Citanten 1 Rdlr 1 mrk 10 s som han i Vaarfisket 1772 ved en Fejltagelse af Citantens egne Penge havde imodtaget iblant de Penge som for Fiske Fangsten var indkom/m/en der skulle deeles imellem samtlige Lods Ejere af Fiske Fangsten, derom at høre Vidnerne Wermund Olsen Mit Tvedt og Christopher Pedersen Fielde, som under Lovens Falsmaal ere indkaldede herom at aflægge

1773: 115b

Provemaal, og derefter at liide Dom til at betale bemelte 1 Rdlr 1 mrk 10 s samt denne Processes forvoldte Omkostning.

Vidnerne bemelte Wermund Olsen Mit Tvedt og Christopher Pedersen Fielde mødte tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel men Contra Parten Ulf Hansen Fielde mødte ikke efter Paaraab, thi fremstoed de brugte Stevne Vidner Asser Thommesen Øvre Tvedt og Lars Andersen sammestæds som under Lovens Eed afhjemlet Stevningens Forkyndelse for Ulf Hansen Fielde sidstl: Løverdag 14ten Dage siden at være skeed i Paahør af hans Hustrue Alit Anders Dotter og hans Moster Syneve, hvorefter Citanten fremstillede som

1te Vidne Wermund Olsen Mit Tvedt der aflagde Eed og forklarede at sidstl: Foraar 8 Dage for Paaske da indstevnte Ulf Hansen Fielde tilligemed de øvrige 3 Opsiddere paa samme Gaard og Ole Erichsen Mit Tvedt vare i Vidnets Huus for at deele Pengene af det Fiskerie som bemelte 5 Mænd havde haft til fælles ligefra nest forrige Juul, sagde de tilstædeværende nemlig Tørris Andersen og Christopher Pedersen Fielde at der var fleere Penge end dem virkelig tilhørte, hvor fore de 2de gange tilspurgte Citanten Peder Olsen om ej hans Fader Ole Erichsen havde ned lagt nogle af sine egne Penge i den sam/m/e Bom/m/e hvorudi disse Penge for det fælles Fiskerie befandtes, hvortil han svarede nej at han ej vidste noget deraf, Dagen derefter kom Peder Olsen og spurgte etter 7 Rdlr i Rixorter i en Pung som han havde liggende og da befandt at det var den sam/m/e Pung med sam/m/e Penge som nestforrige Dag var kom/m/en til Deeling for det fælleds Fiskerie, da der ellers ingen Rixorter var iblant de øvrige Penge og han tilforn ikke erindrede sig at have nedlagt denne Pung i bemelte Bomme, da de øvrige Lodsejere fornam denne Fejltagelse tilbagelagde strax Mons Nielsen og Christopher Pedersen Fielde deres heraf oppebaarne Andeel, ligesom og Tørres Andersen sam/m/estæds har lovet at tilbagelægge sin Anpart deraf som beløb sig for eenhver af de 5 Lodsejere 1 Rdlr 1 mrk 10 s, men indstevnte Ulf Andersen, der ved Tørres havde imodtaget sin Anpart af de første Dag samtlig forefundne Penge, er den eeneste som herfra har undviget sig.

og da ingen havde Vidnet viidere at tilspørge blev han efter at være sit Vidnes byrd af Protocollen forelagt og sam/m/es rigtige Tilførsel at have tilstaaet, dimitteret, fremstoed

2det Vidne Christopher Pedersen Fielde som aflagde Eed og forklarede eenstem/m/ig med nest forrige Vidne i [et] og alt da han ved Pengenes Uddeeling imellem fælleds Lodsejere var nærværende, hvorefter 1te Vidnes Provemaal af Protocollen blev ham forelæst, det han i et og alt gestændigede og derefter blev dimitteret.

Citanten begjærede Lavdag for Ulf Hansen til neste Ting.

Eragtet

Indstevnte men ej denne sinde mødende Ulf Hansen Fielde gives Laug Dag til neste Høste Ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare.

Derefter fremstoed Knud Larsen Tælle og i Rette æskede Sagen anlagt imod Niels Torgersen Sælstøe og fremleverede et skriftlig Indlæg af gaars dato, hvormed han besluttede Sagen til Doms, bemelte Indlæg er saaledes lydende.

Ingebret Nielsen Sælstøen mødte paa sin Faders Niels Torgiersens Vegne og begjærede Sagen udsadt til neste Ting for at besørge Tilsvar derudi.

Citanten Knud Telle vedblev sin forrige Paastand om Dom i Sagen og protesterede imod den forlangte Udsættelse.

Eragtet

Sagen bevilges udsadt til næste Ting efter den indstevntes Forlangende.

4. Publ: et Skjøde udgiven af Niels Engebretsen Tælle som Laugværge for Enken Agote Ingebrets Dotter til hendes Søn Amund Jensen paa ½ Vog Fisk i

1773: 116

Gaarden Niben dateret 3die Maji 1773.

Michel Johannesen Nore Toft og Mons Johannesen og Mons Olsen Søre Toft gav tilkjende at de formedelst det bestandig vedvarende Stormvejr var bleven forhindret fra at lade forkynde for Ole Johannesen Tønnevigen den ved sidstl: Høste Ting hannem givne Laug Dag til dette Ting, i hvilken Anledning de var begjærende Laug Dagen fornyet for ham til nestk: Høste Ting.

Eragtet

Retten igjentager og fornyer den ved sidstl: Høste Ting for Ole Johannesen Tønnevigen givne Laug Dag derhen at han til nestk: Høste Ting for dette Skibreede haver at møde og Sagen at tilsvare

Derefter fremstoed for Retten Peder Johnsen Spielde, …..(?) Johannesen Eide, Halvor Asbiørnsen Spilde og Mons Jensen Kaarevig og anmeldede ved mundtlig Stevning til denne Ret at have indkaldet Knud Larsen Tælle til at anhøre Vidnes byrd om en med Citanternes Fader indgaaet accord om Afhendelsen af en Anpart Jorde Gods i Gaarden Spilde af Peder Olsen Mitved som under Lovens Falsmaal hertil var indkaldet saavelsom Ole Grimsen Mittved der ligeledes under Lovens Falsmaal er indstevnet sit Provemaal herom at aflægge.

Bemelte Vidner mødte og vedtoeg lovlig Varsel, men Knud Tælle mødte ikke efter Paaraab, thi fremstoed de brugte Stevne Vidner Peder Knudsen og Michel Olsen Tosøen som under Eed afhjemlede Forkyndelsen at være skeed for Knud Tælles Bopæl i hans eget Paahør sidstl: Løverdag 14 Dage siden.

derefter fremstillede Citanterne som

1te Vidne Peder Olsen Mit Tvedt som aflagde Eed forklarede at Enken Brithe Grims Dotter for 26 Aar siden kort førend hun havde Bryllup med sin anden Mand Haldor Mittvedt laante af Citanternes Fader Johannes Spilde nogle Penge til sit forestaaende Bryllop mod Pant i hendes ejende Anpart i Spilde, hvilket Vidnet har hørt af sin Hustrue Malene Ols Dotter og Sviger Moeder Marithe Anders Dotter samt Sviger Broder Anders Tørresen hvilke vidste det af Knud Tælles Hustrue bemelte Brithe Grims Dotter, 2 Aar derefter kom Johannes Spilde tilligemed Hustrue rejsende til Vidnets Gaard og spurgte efter bemelte Brithe Grims Dotter som de ej fandt hjemme men gav tilkjende at de ville clarere noget med hende ang: nogle Jordemarker, hvorpaa de droeg hen til Gaarden Tælle hvor hun da var for at oplede hende og passerede dette kort efter at hendes anden Mand Haldor Mittved \var død/ og nyelig førend hun blev gift med Knud Tælle, og da bemelte hendes ejende Anpart i Gaarden Spilde saaledes var pantsadt og Boet i Øvrigt intet var ejende blev der intet Skifte holden efter titbenævnte Brithe Grims Dotters anden Mand Haldor Mit Tvedt,

og da ingen havde Vidnet viidere at tilspørge blev han efter Forelæsning af Protocollen og Tilstaaelse om sam/m/es rigtige Tilførsel dimitteret. derefter fremkaldet

2det Vidne Ole Grimsen som aflagde Eed og forklarede intet herom at være vidende undtagen at han som et løst Rygte har hørt at bemelte Brithe Grims Dotter skulle have accorderet med Johannes Spilde om nogle Jordemarker og hvorefter han fra Retten blev afskeediget.

Da Citanterne formedelst det vedvarende stormende Vejrlig var bleven forhindret fra at besørge forkyndt den for Knud Tælle ved sidstl: Høste Ting givne Laug Dag

1773: 116b

begjærede de sam/m/e fornyet til nestk: Høste Ting

Eragtet

Retten igjentager den for indstevnte Knud Tælle ved sidst afvigte Høste Ting givne \Laug dags/ Eragtning derhen at ham til neste Høste Ting for dette Skibreede haver at møde og Sagen at tilsvare.

5. Publ: en Bygsel Seddel udgiven af Sogne Præsten til Kors Kirken Hr: Biskop Friis til Ole Erichsen paa ½ Vog Fisk i gaarden Dyrøen dateret 10de Febr: 1773.

og da ingen efter Paaraab havde fleere Sager at i Rette føre udsættes Sage Tinget til i Morgen.

Dagen Nestefter den 4de Maji vedvarede Sage Tinget med foranførte Laug Ret, hvor da blev publ:

6. En Bygsel Seddel udgiven af Michel Hendrichsen Søre Echerhofde Johannes Rasmusen Mittved og Willum Michelsen Tælle som Formyndere for Giertrud, Marthe og Syneve Ols Døttre til Michel Andersen paa 16 Mark Fisk i Gaarden Niben dateret 3de Maji 1773.

7. En ditto udgiven af Hans Krohn til Ole Johannesen \paa/ ½ Vog 4 ½ Mark *F Fisk i Gaarden Trengereide dateret 22de Martii 1773.

8. En ditto udgiven af Hr: Nathanael Sunde til Michel Willumsen paa 3 ¼ Mark Smør i Gaarden Nedre Børnes dateret 4de Maji 1772.

9. Et Skjøde udgiven af Enken Malene Carstens Dotter til Niels Pedersen Telle paa 28 7/10 (1/10?) Mark Smør i Gaarden Nedre Golten for 50 Rdlr, dateret 3de Maji 1773.

10. En Fredlysning af Hr: Fogden Heiberg for Opsidderne paa Gaarden Dyrøen Ole Erichsen og Tollef Jacobsen dateret 4de Maji 1773

11. Et Skjøde udgiven af Thomas Jensen og Michel Willumsen som Formyndere for Willum, Grim og Ole Willum Sønner til Ole Willumsen den ældre paa 9 9/11 (9/16?) Mark Fisk i Gaarden Nedre Børnes for 16 Rdlr 2 mrk 3 s dateret 3de Maji 1773

12. Kongel: Gjæstgiver og Kræmer Leje Privilegium for *hans (Hans) Krohn paa Lochøen dateret 15de Octbr: 1772.

13. Et Skjøde udgiven af Mons Larsen Kallestad til Sr: Hans Krohn paa ½ Vog Fisk i Gaarden Kallestad for 60 Rdlr dateret 15de Xbr: 1772.

14. Et Ditto til ditto af Niels Jensen paa ½ Vog 4 ½ Mark Fisk i Gaarden Trengereide for 40 Rdlr dateret 28de Xbr: 1772.

Lensmanden Knud Tosøen for Stifts Provsten i Bergen Hr: Mossin \producerede/ den ved sidstl: Høste Ting for Niels Jensen Dyrøen givne Lav dag paategnet lovlig forkyndt og derefter i Relation til Stevningen indloed Sagen Dom

Niels Jensen Dyrøen mødte og vedtoeg Lavdagens lovlige Forkyndelse ligesom han fremviiste sin Landskyld Bog hvor den paastevnte Landskyld for 1770 og 1771 staaer aaben og uafskreven men hvad Comparenten i Aaret 1771 formeente at have betalt i Landskyld er af Citanten afskreven paa Extra Skatten for 1768 han for indstevnte Niels Jensen har udbetalt. Comparenten androeg tillige at han sidstl: Høst havde beedet Citanten at have Taalmodighed indtil ham Lejlighed blev at betale.

hvorefter udi Sagen saaledes for Ret blev kjendt

Dømt og Afsagt.

Lovlig indstevnte og lavdagede Niels Jensen Dyrøen som intet med Føye har haft at indvende imod Søgemaalet, tilpligtes at betale Citanten Hr: Stifts Provst Mossin de paastevnte 1 Rdlr 5 mrk 8 s og desuden i Processens Omkostning 1 Rdlr 3 mrk, det idømte at efterkom/m/e inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

15. Publ: et Deele Brev udgiven af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff paa 15 Marker Fisk i gaarden Trengereide dateret 4de Maji 1773.

1773: 117

16. Et ditto af ditto paa 1 Pund Fisk i Gaarden Angeltved, 4 Mark ditto i Bolden (Polden?) og et Pund Fisk i Gaarden Windenes af ditto dato.

Derefter fremlagt og examineret 1. Odels Skatte Tings Vidnet 2. Restancerne af de ordinaire Skatter beløber sig efter Fogdens ohngefehrlige Beregning for dette Aars 1te og 2den termin 357 Rdlr og fra 1766 til 1772 Aars Udgang 36 Rdlr 35 s.

Og da ingen efter Paaraab havde noget viidere ved Sage Tinget at forrette, er samme for denne sinde sluttet og ophævet

Sommer Tinget for Schiolds Skibreede den 6te Maji 1773.

Anno 1773 den 6te Maji blev Retten sadt paa Tingstædet Møllendahl til et almindeligt Sommer Skatte og Sage Tings Holdelse for Schiolds Skibreede og betjent af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff og de 8 eedsorne Laug Rettes Mænd dertil ere vorden udnævnte sidstl: Høste Ting og her foran fl: 86 ere anførte,

hvor der først blev læst og publiceret de samme Høy Kongel: Forordninger og Placater og Stigts Ordre som ved Sommertinget for Sartors Skibreede ere anførte tilligemed en

Placat af 5te Xbr: 1772 ang: Præmie paa Rug Byg og Jordeblers Indførsel til Norge til Maji Maaneds Udgang 1773.

Dernest blev publiceret følgende fra Almuen indkomne Breve neml:

1. Aflyst en Pante Obl: udgivet af David Bremer den 6te Octbr: 1766 til Sorenskriver Johan Garman stoer 1000 Rdlr med 1te prioritets Pant udi gaarden Mille med underliggende Gaarder og tinglæst Dagen nestefter, som efter qvitering af Creditors Enke under 7de Xbr: 1772 er indfriet og derfore herved mortificeres

2. Aflyst en ditto af ditto til Foged Christopher Garman stoer 400 Rdlr med 2den prioritets Pant i ditto Ejendomme dateret og tinglæst ditto dato, som nu efter Creditors Qvitering af 3de Febr: 1773 er indfriet og derfore herved mortificeres.

3. aflyst en ditto af Frue Elisabeth Stenner sal: Krigs Raad Undahls til Steen Wirtmann Brughmann stoer 102 Rdlr 2 mrk 11 s imod Pant i deels Løsøre efter vedfulgte Specification begge dateret 10de Septbr: 1768 og tinglæst d: 6te Octbr: nestefter hvilke efter Creditors paategnede Qvitering af 5te Aprilis 1773 er indfriet og derfore herved mortificeres.

4. Publ: en Obl: udgiven af David Brehmer til Dankert Krohn stoer 1990 Rdlr imod Pant udi Gaarden Mille med undeliggende lille Mille og Nesset, Nordre og Søndre Giellestad, Samdahl, Haaland, Buntved, Lund, Øfstebøe og Smøraas dateret 3de Xbr: 1772.

5. En ditto udgiven af Barthold Mejer til Danckert D: Krohn stoer 2000 Rdlr mod 1te priotitets Pant i Kiøkkelvig med underliggende Nyegaard Olsvig og Skaalevignesset dateret 20de Febr: 1773.

6. En ditto udgiven af Samuel Gierverdt til Zacarias Danielsen Houcheland stoer 200 Rdlr mod 2den prioritets Pant i Stoere Tyske Møllen ved Møllendahls Elv beliggende dateret 30te Septbr: 1771.

7. Et Skifte Brev forrettet paa gaarden Grimstad den 21de Octbr: 1772 efter Myndtlingen Halvor Salomonsen.

8. Et Auctions Skjøde udgiven af den constituerede Sorenskriver Hans Lessøe til Philip Christian Nicol paa gaardene Gravdahl, Lyngbye og Teinebechlie for 6000 Rdlr dateret 13de April 1772.

9. Et Skjøde udgiven af Henrich Hansen Foerman til Rasmus Lindgaard Foerman paa gaarden Lønningen skyldende 1 Løb Smør, 1 Tønde Korn og 1 Huud for 150 Rdlr dateret 9de Octbr: 1772.

10. Et Bygsel Brev udgiven af Seminarii Forstander Joen Mariager til Mons Monsen paa 1 Pund Smør i gaarden Knappen dateret 28 Xbr: 1772 med vedfulgte Revers.

11. Aflyst en Obl: udgiven af Rasmus Nielsen Øvre Fyllingen til afg: Hr: Ob: Lt: Nicol stoer 200 Rdlr mod Pant i gaarden Øvre Fyllingen dateret 24de April 1770 og tinglyst den 5te Maji nestefter, som nu efter qvitering af curatore bonorum i creditors Sterboe af 13de Martii 1773 er indfriet og betalt og derfore herved mortificeres.

Hr: Politie Mester Brose i Rette æskede Sagen anlagt af Peder Olsen Riple imod Ole Øvre Todtland efter Forelæggelse af 5te Octbr: a: p: p: som han i Rettelagde paateg-

1773: 117b

ned lovlig forkyndt saavel for Contra Part som Vidner.

indstevnte Contra Part Ole Øvre Todtland mødte og vedtoeg Lavdagens Forkyndelse ligesom og af Vidnerne Søren Eliasen Riple og Lars Svensen Gimmeland;

Hr: Brose begjærede de mødende Vidner tilspurgt 1. om ikke var paa gaarden Riple i afvigte Sommer i Elias Larsens Bryllop 2. om ikke de hørte at den indstevnte angreb Citanten med Skjelds Ord Trusel og Undsigelse samt hvilke Ord i disse Henseender da brugte?

1te Vidne Søren Eliasen Riple som aflagde Eed og forklarede til 1te qv: joe nogle Uger efter St: Hans Dag til 2den at der imellem Citanten og den indstevnte opkom Dispute i Anledning af Processen imellem Ole Riple og hans Hustrue og da der af Ole Todtland blev sagt at det var Løgn hvad Peder Riple havde forebragt sloeg Peder Riple i Bordet, hvorpaa Ole Todtland bad at de skulle føre den Hunsvot /: neml: Peder Riple :/ paa Dør og videre hørte Vidnet ikke;

Thi blev han da ingen af Parterne ham videre havde at tilspørge efter Forelæsning af Protocollen dimitteret. derefter fremstillede Citanten

2det Vidne Lars Svensen Gimmeland som aflagde Eed og forklarede i et og alt eensstemmig med nestforrige Vidne, hvorefter han blev dimitteret.

Hr: Brose derefter i Henseende til de udeblevne Vidner begjærede Foreleggelsens Forkyndelses eedelige afhjemling og nye Falsmaals Forelæggelse for Elias Larsen Bircheland og Christopher Svensen Almeland til neste Høste Ting.

De brugte Kaldsmænd Jaen Andersen og Hans Hansen Tveteraas afhjemlede Forelæggelsens Forkyndelse for nye bemelte 2de Vidner med oprakte Fingre i Relation til Paategningen.

Eragtet

Retten igjentager og fornyer den ved sidstl: Høste Ting for Vidnerne Elias Larsen Bircheland og Christopher Svensen Almeland givne Forelæggelse derhen at de nestk: Høste Ting for dette Skibreede under Lovens Falsmaal haver at møde og deres Provermaal i Sagen at aflægge.

Dernest mødte Hr: Politie Mester Brose og som befalet Actor fremlagde hans under 30te Xbr: 1772 og 30te Januarii nestl: imod Ole Pedersen Kalland Birthe Niels Dotter Smadahl med Laug Værge udvirkede Stevninger, hvorved Haagen Nielsen Nyegaard er kaldet til Angivelsen at tilsvare, begge Stevninger paategned lovlig at være forkyndte, og i Udeblivelses Fald begjærede eedelig Afhjemling og Laug Dag til neste Høste Ting.

de indstevnte mødte ikke efter Paaraab thi blev Forkyndelsen eedelig afhjemled af de brugte Kaldsmænd Jaen Andersen og Hans Hansen Tveteraas i Relation til Paategningen.

Eragtet

Lovlig indstevnte men ej denne sinde mødende Ole Pedersen paa Møllendahl gives Laug Dag til nestk: Høste Ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare, ligesom og Haagen Nielsen Nyegaard til sam/m/e Tiid lavdages Angivelsen at tilsvare.

Nestpaafølgende 8de Maji vedvarede Sage Tinget med foranførte Laug Ret

hvor da Procurator Kramer i Rette æskede den af Hr: Politie Mester Brose som anbefalet Actor for Hans Næverman imod Hr: Oberste von Dietrichson og Rasmus Monsen anlagde Sag og det i Anledning af at Comparenten under 9de Januarii a: c: af Høy Øvrighed er vorden beskikket Actor i benævnte Politie Mester Broses Stæd, hvorom han anviiste Hr: Etats Raad Bagers som den Tiid constitueret Stift Befalingsmand ham tilskrevne Skrivelse af samme dato. han forestillede dernest at den i Sagen givne Laug Dag for Rasmus Monsen ikke for den vedkom/m/ende var bleven forkyndt da han ej havde været at finde og Hr: Oberste v: Dietrichson skal have erklæret ikke at viide hans Opholds Stæd, hvorfore han maatte begjære Laug Dagen igjentaget til neste Ting paa det man imidlertiid kunde faae Videnskab om bemelte Rasmus Monsens Opholds Stæd og den igjentagne Laug Dag lovlig forkyndt forbeholdende sig og til den Tiid at fremkom/m/e med det viidere fornødne i Sagen.

Eragtet

Retten igjentager og fornyer den for indstevnte Rasmus Monsen ved sidstl: Høste Ting givne Laug Dag derhen at han til nestk: Som/m/er Ting for dette Skibreede haver at møde og Sagen at tilsvare.

1773: 118

Procurator Johan Reutz fremstoed for Retten for Bondemanden Peder Olsen Riple og i Retten indCaminerede hans ved Comparenten til dette Ting udstædede skriftlige Stevning af 23de Martii sidstl: imod Ole Olsen Riple til Stadfæstelse med viidere af en Ryddiggjørelses Forretning som den 5te Febr: sidstl: ved Rettens Middel blev udvirket, hvorved tillige var indkaldet Hr: Fogden Heiberg for samme sin Forretning at tilsvare med viidere; endelig var og stevnt til Vedermæle i Sagen saavel Citantens som den indstevntes Forældre Ole Knudsen Riple og Marithe Rasmus Dotter følgelig Stevningens videre Indhold som Comparenten i Rette lagde, hvorefter han ville fornemme om de indstevnte møder efter Paaraab, i Mangel deraf begjærede han de mødende Stevne Vidner afhjemlet under Eed om Forkyndelsens Lovlighed;

Procurator Kramer mødte for Ole Olsen Riple og førend han kunde indlade sig i Sagen under al lovlig Forbeholdenhed saae sig beføyet at excipere imod Stevningen i Henseende til at den ikke paa lovlig Maade for Hr: Fogden Heiberg er vorden forkyndt da velbemelte Hr: Fogdens Paategning udviiser at den ikke er forkyndt for hans Boepæl der er Strømsnæs, som Loven foreskriver, og om hans Ophold i Byen for en Tiid kunde gjøre Citanten beføyet sammestæds at forkynde den for ham, som negtes, er Varselens Tiid ulovlig følgelig Lovens 1 – 4 – 8, Thi saae Comparenten sig beføyet paa Grund deraf at paastaae Stevningen afviist.

Procurator Reutz begjærede for det første at Fogden Heiberg paaraabes om han møder og tager til Gjenmæle eller ikke; Thi det sees ikke af Procurator Kramers tilførte at han har mødt for Fogden eller at Tilførselen er skeed for ham og naar dette først er skeed vil Comparenten selv fremføre det viidere fornødne til Stevningens lovmæssige Afhjemling saavel i Henseende til det eene som det andet.

For Hr: Fogden Heiberg mødte hans Fuldmægtig Sr: Cort Kramer og exciperede imod Stevnemaalet at samme maatte blive afviist siden det ej er lovlig forkyndt og i Rette Tiid, hvilket hans Principals Paategning udviiser

Procurator Reutz paastoed derefter Stevne Vidnernes Forkyndelse afhjemlet i Henseende til Hr: Fogden Heiberg og at de under samme deres Afhjemlings Eed maatte tilspørges 1. om de ikke fik Stevningen saa betimelig fra Citanten at de kunde forkynde den meere end betimelig for Fogden Heiberg? 2. af hvad Aarsage de ej som gamle Kaldsmænd efter Loven og deres Pligt forkyndte den for Boepælet paa Gaarden Strømsnæs men i den Stæd loed sig nøye med at imodtage Fogdens Paategning paa Stevningen udi Bergen uden nogen paategnet Exception som ellers af Fogden skee burde ifald han ikke godvillig havde villet imodtage Forkyndelsen udi Bergen? overalt sagde Comparenten at den skeede Exception er intet betydende i sig selv siden Fogden ikke er stevnet til at liide nogen Dom, men allene for en Formalitets Skyld til sin Forretnings Forsvar, hvilket Citanten gjerne kunde have været foruden, dersom han kunde have forestillet sig slige Inventioner, som nu uventelig er ført imod Citanten. Comparenten forbeholdt sig videre fornøden Svar og Tilførsel naar denne Afhjemling er skeed og qvæstionerne derunder besvaret.

De brugte Stevne Vidner Jaen Andersen og Hans Hansen Tveteraas aflagde Eed og forklarede at sidstbemelte Vidne allene nemlig Hans Hansen Tveteraas anviiste Fogden den i Rettelagde Stevning i <Nye> den dato som Paategningen viiser dog vidste Vidnet ikke til visse den datum man paa den Tiid skrev men dette veed han at det var en Fredag, første Stevne Vidne nemlig Lensmanden Jaen Andersen Tveteraas derimod forklarede at han ej til visse kand erindre hvad Tiid Stevningen blev ham leveret, da den i hans Fraværelse var leveret til Vidnets Hustrue ved en liden Dreng fra Peder Riple uden nogen skriftlig hosfulgt Ordre for hvem sam/m/e skulle forkyndes, ved hans Hjemkomst til sit Huus fandt han Stevningen og da Hans Hansen Dagen nestefter gik til Byen, sendte han Stevningen til Byen med ham i fald han der kunde treffe Fogden. Til Citantens 2den qvæstion svarede bemelte Jaen Andersen at det skeede fordie ingen skriftlig Ordre derom hosfulgte og fordie Hr: Fogden boede uden for

1773: 118b

dette Skibreede nemlig i Herløe Skibreede paa Strømsnæs.

Procurator Reutz for Citanten holdt det nok at den paagjeldede Hoved Vederpart baade er lovlig stevnet og ved Fuldmægtig har taget til Vedermæle, det Øvrige ang: Varselen for Fogden vilde Comparenten for denne sinde være uberørt og ikke tvivlede paa at joe Stevningen i sin Tiid skal blive efter Lov ganske staaende for Fulde. Ellers og for sine Aarsagers Skyld maatte Comparenten begjære Sagen udsadt til nestk: Høste Ting for Sagen til Doms at beslutte, imidlertiid reserverede Comparenten alle lovlige reservanda og i sær protesterede imod saavel Fogden Heibergs som Procurator Kramers urimelige Paastand efter Comparentens Formeening imod Stevningens Afviisning.

Procurator Kramer for Ole Olsen Riple erindrede at Hr: Fogden under denne Sag ikke kunde blive andet end den rette vedkom/m/ende, paafølgelig ikke heller Stevningen vare af nogen Lovgyldighed, da den ikke i rette Tiid for velbemelte Hr: Fogden var forkyndt, thi vedblev han under al lovlig Forbeholdenhed at excipere og protestere imod Stevningens Antagelse, samt at Msr: Reutz maatte ansees for sin grove procedur, da han vil kalde det urimelig, hvorudi man har Loven til Medhold.

Reutz under igjentagen Forbeholdenhed igjentoeg sin forrige Paastand om Sagens Udsættelse til Høste Tinget optages til Kjendelse.

hvorefter saaledes blev

Eragtet

Efterat det saavel af Paategningen paa den i Rettelagde Stevning som Stevne Vidnernes Afhjemling erfares at Hr: Fogden Heiberg {ej har nydt} ej i denne Sag har nydt den lovlige Varsel som Loven udi 1 – 4 – 2 udtrykkelig foreskriver med disse Ord – at den som for Sagen er og andre vedkommende skal stevnes for deres Boepæl, og hvorimod af bemelte indstevnte tilligemed Vederparten {har} \er/ exciperet til Stevningens Bortviisning, finder denne Ret sig beføyet at afviise denne Sag indtil nye og lovligere Varsel for vedkommende skeer.

Reutz reserverede Anke over Kjendelsen og forbeholdt sig i rette Tiid at begjære Acten beskreven og ellers i fornødne Tilfælde at begjegne Sagen med Continuations Stevning til Høste Tinget.

12. Publ: et Deele Brev udgiven af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff over et Pund og 3 Mark Smør i Gaarden Nore Eide imellem Aamund Mathiasens Arvinger dateret 5te Octbr: 1772.

13. Et Skjøde udgiven af Amund Mathiasen paa egne og Sødskendes Vegne til Hans Wincensen paa 13 ½ Mark Smør i nyebemelte gaard Nore Eide dateret 6te Maji 1773.

14. En Pante Obl: udgiven af Hans Wincensen Nore Eide til Poul Iversen Byenæs stoer 23 Rdlr imod Pant i bemelte Gaard Nore Eide dateret 6te Maji 1773.

15. Et Skjøde udgiven af Knud Monsen Mitthun til Biørn Pedersen Øfsthun paa 1 Løb 27/50 Mark Smør 1 Tønde 9/26 Kande Malt 31/200 Stykke Huud og 2 79/100 Skillings Penge i Gaarden Mithun for 150 Rdlr dateret 6te Maji 1773.

16. Et ditto af Niels Tollevsen Søevigen til Søren Johannesen Schielle paa 18 Mark Smør og 1/8 Huud i Gaarden Søevigen for 120 Rdlr dateret 6te Maji 1773.

17. Et ditto af Ole Andersen Nore Eide til Peder Joensen Scholle paa 9 Mark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Nore Eide for 30 Rdlr dateret 6te Maji 1773.

18. Aflyst en Pante Obl: udgiven af Poul Jacobsen Biørndahl til afg: Oberst Lieutenant Nicol stoer 400 Rdlt dateret 27de Junii 1770 og tinglyst den 10de Octbr: e: a: som nu efter paategnet qvitering af 10de Xbr: 1772 er indfriet og betalt og der fore herved mortificeres.

19. Publ: en Pante Obl: af Poul Jacobsen Biørndahl udgiven til Hr: Lector Arentz stoer 350 Rdlr dateret 5te Novembr: 1772 med 1te prioritets Pant i Gaarden Biørndahl skyldende 1 Løb Smør.

20. En Bygsel Seddel udgiven af Seminarii Forstander Sr: Jon Mariager til Stephen Olsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Øje Jorten (Ødejorden?) af 26de Martii 1773, hvormed fulgte en ligelydende Revers.

1773: 119

Hr: Procurator Sønderburg for Crudmester Christopher Weidemejer mødte og tilkjendegav at han ved mundtlig Varsel til dette Ting har indkaldet Kipper Koene Inger Margrethe og Mand Jochum Foss paa Alvøen til Vidners Anhør angaaende Beskyldninger af bemelte Inger Margrethe om at han bemelte Citant var en Skjelm og Tyv som tilligemed sin Søn i 2 Aar dermed havde ernæret sig samt til Vidnesbyrds Aflæg under Lovens Falsmaal Johannes Arnesen og Peder Michelsen og end videre varslet dem bemelte Beskylder i at være Dom undergiven, men nu frafaldt Comparenten saadan Varsel for saavidt de anrørende angik, og ellers paastoed Sagen fremmet til Tings Vidnes Erhvervelse, fremstillende til Afhjemling Lensmanden Jaen Andersen og Dannemanden Hans Hansen Tveteraas om at Indvarslingen er skeed den 6te Aprilis sidstl:

Procurator Reutz mødte for indstevnte Jochum Foss med Hustrue og med Benegtelse imod Sigtelsen gav tilkjende at Jochum Foss med mundtlig Contra Stevning ligeledes til dette Ting har ladet contra indstevne Christopher Weidemejer til Doms og Vidnesbyrds Anhørelse af Johannes Arnesen, Peder Nielsen og Niels Olsen Alvøen for hans Beskyldning den omstevnte Tiid at have skjeldet Contra Citanten for en Tyv og hans Koene for en Cannile hvorhos Comparenten gav tilkjende at han ikkun nu vil have Sagen incamineret som til et Tings Vidne, men ej for denne sinde til nogen Dom, hvilket han toeg sig reserveret til sin belejlig Tiid og ellers fremstillede bemelte navngivne 2de Stevnelæsere til eedelig Forklaring og Afhjemling at sam/m/e mundtlige Contra Stevning lovlig er forkyndt sam/m/e Dag neml: den 6te April sidstl:

Procurator Sønderburg paatrængede hans incaminerede Stevnings Afhjemling men exciperede imod Procurator Reutzes incaminerede saakaldede Contra Stevning og Vidners Bortviisning fra denne Tings Vidne Sag til Separat Anhængiggjørelse siden hans paastevnte hverken i Tiid eller Omstændigheder kommer overeens med eller har Relation til de af Weidemejer paastevnte injurier og altsaa heller ikke bør cumuleres eller blandes med den Oplysning han søger om andre Beskyldninger og anden Tiid forhen, ligesom Sr: Reutz vil heller ikke paastaae at Weidemejers Fornærmelse kand tilintet gjøres og forandres ved Johannes Fosses til Oplysning paatalte Fornærmelse den Weidemejer benegter og forbeholder sig at tilsvare under Separat Forfølgning.

Procurator Reutz paatrængede i ligemaade den indCaminerede mundtlige Contra Stevnings lovlige Forkyndelses Afhjemling under alle lovlige Forbeholdenheder med denne ydermeere Declaration at de af Foss imod Weidemejer paastevnte Ord og Beskyldninger er passeret just den samme Dag og Tiid som Hoved Stevningen ommelder. Her er af ingen af Parterne stevnet til nogen Doms Lidelse, men allene til Vidners Førelse hvorfore Comparenten ansaae det tilførte om Sagernes Separation ligesaa usvarværdig som ulovhjemlet og forventede lovlig Rettes Pleje.

Proc: Sønderburg vedblev sit forrige Allerhelst da Incaminationen viiser at Weidemejer søger Johannes Fosses Koene men hendes Mand Johannes Foss Weidemejer og vil betjene sig af andre Vidner, altsaa har ganske anden Afsigt og Øjemed med sin Stevning end at den eene kand følge den anden.

Reutz vedblev sit forrige og erindrede at Mand og Koene i Sagen ere et og at den første er pligtig efter Lov at tage hans Koene i Forsvar, hvorimod Sr: Sønderburg ikke formaaer at indvende noget lovligt; ellers declarerede Comparenten at han for denne sinde frafalder at føre det 3die Vidne Niels Olsen til Vidnesbyrd, men allene efter Contra Stevningen paastaaer de andre stevnte Vidner førte som Hoved Citanten selv vil betjene sig af til fornødne forbeholdende Contra qvæstioner.

1773: 119b

Procurator Sønderburg svarede at han saae ikke at Sr: Reutzes Frafaldelse af det eene Vidne kunde udrette noget til Hinder for exceptionen meere end det andet af ham tilførte men vel at derudi ligger en Slags Tilstaaelse om at Hoved Personen Inger Margrethe Foss har beskyldt Citanten saaledes som omstevnt er; thi hvordan Sr: Reutz endog vil forklare sin saakaldede Contra Stevnings Indhold som ere benegtet, bliver den dog ikke udgaaende paa noget i Weidemejers Sigtelse og til Inger Margrethes Undtagelse for Strafs Lidelse, som er det en Contra Stevning kand og bør gaae du paa, men meget meere kjendelig udgaaende paa adskilte og andre injurier Johannes Foss angaaende som for sig selv bør forfølges at ikke Kongens stemplede Papiire og viidere skal præjudiceres og Weidemejers Tiltale til Inger Margrethe forvikles med frem/m/ede Ting af Johannes Foss, hvorfore han og forventede Rettens Biefald til Contra Stevningens Bortviisning.

Reutz benegtede in totum Proc: Sønderburgs Tilførsel om Tilstaaelse af Johannes Foss om Sigtelsens Rigtighed, hvilket han ej med Protocollen kand hjemle, men at sam/m/e af Comparenten tvertimod er benegtet Øvrigens inhererede han sit forrige og refererede sig til Lovens 1 - 13 - 7.

Proc: Sønderburg igjentoeg alt sit forrige som lovgrundet, da derimod Sr: Reutzes tilførte vil findes ulovgrundet ligesom hans Benegtelse imod ikke at have tilstaaet Weidemejers Sigtelse vil findes uden Adgang; thi da han har sagt at Ordene skal være falden paa een Tiid, vil han vel og have sagt at Weidemejers Sigtelse er rigtig, men at derimod de paatalte Ord af Weidemejer imod Johannes Foss skulle bøde og, som vel aldrig kand blive juste da Ordene endog ikke paagjelder Weidemejers Contra Part Inger Margrethe men Johannes Foss efter Contra Stevningens Medfør posito at Johannes Foss havde nogen Adgang til Contra Stevning som her er benegtet, og da Foss og hans Koene vel ved Ægteskabet ere blevne eet men dog ikke med Legemerne saa forbundne at den eene kand liide for den anden, og Manden følgelig ikke udslette sin Koenes Forbrydelse med at fingere Forbrydelse imod sig selv, der viiser Adskillelsen i Sagen og retfærdiggjør Comparentens Paastand, den han indstillede til Rettens Biefald og Paaskjønnende naar Weidemejers Stevning først er afhjemlet.

Reutz uden at opholde Retten med fortjent Svar til Proc: Sønderburgs Vidløftigheder uden mindste lovlig Grund igjentoeg atter sin forrige Paastand om lovlig Rettens Pleje med igjentagen Benegtelse imod alt ubeviislig foregivet under alle lovlige Reservationer; thi Proceduren viiser at ingen saadan Tilstaaelse af Comparenten er skeed som Sønderburg søger at paabyrde ham.

Proc: Sønderburg viidere under Igjentagelse af sit forrige begjærede Weidemejers Vidner forelagte under Falsmaal til neste Ting da de nu ikke møder.

Proc: Reutz for Foss paastoed ligeledes Forelæggelse under Falsmaal for de sam/m/e 2de Vidner til nestk: Høste Ting og at Weidemejer til sam/m/e Tiid maatte gives Laug Dag efterat Stevne Vidnerne først har afhjemlet Contra Stevningens Forkyndelse for dem alle 3, men da Comparenten nu ingen Laug Dag for Weidemejer paastaaer, siden han ej er stevnet til Dom saa indstillede

1773: 120

han sam/m/e til Retten allene hvorvidt sam/m/e bør skee eller ikke ved Vidnernes Forelæggelse.

Derefter blev Stevningens Forkyndelse saavel pro som Contra eedelig afhjemlet at være skeed for Vidnerne Johannes Arnesen og Peder Michelsen for deres Boepæle i eeget Paahør den 6te Aprilis sidstafvigte.

Eragtet

Lovlig indstevnte men ej denne sinde mødende Vidner Johannes Arnesen og Peder Michelsen forelægges under Lovens Falsmaal at møde nestk: Høste Ting for dette Skibreede og deres Provemaal i Sagen at aflægge, derimod kand den paastaaede Laug Dag for Hoved Citanten ligesaa lidet finde Stæd da han selv denne sinde har ladet møde og tage til Gjenmæle som Forelæggelse for det 3die Vidne Niels Olsen det Contra Citanten selv har frafaldet i sin procedure men ikke desmindre i finalen af en Vildelse berøres.

Hr: Fogden Heiberg ved Fuldmægtig Sr: Kramer æskede Sagen i Rette anlagt imod Lars Jacobsen Todtland og holdt det fornøden formedelst visse Omstændigheder at forlange Sagens Anstand til neste Ting hvorimod han tænker Contra Parten har intet at indvende.

Procurator Reutz mødte for Lars Todtland som og selv for Retten nu fremstoed og var ydmygst af Dommeren begjærende at hannem for Retten maatte foreviises den omstevnte originale Obligation paa det han selv kunde erklære sig om sam/m/e, siden han siger sig at kand kjende og erindre nogen Mærke deraf om det kand være den sam/m/e han har haft i sine Hænder eller ikke for Resten havde han intet imod den begjerte Anstand at erindre men allene paastoed dette eeneste siden han er en gam/m/el bedaget Mand og det er uvist om han kand leve til Høste Tinget

Kramer overloed dette unyttige Forlangende til Retten og svarede til Proc: Reutzes sidste tilførte at maaskee just hans Principals bedagede Alder kand have berøvet ham endeel af Synet.

Bemelte originale Obl: blev Lars Todtland i Retten foreviist, den han sagde i Mangel af Syn ej at kunde kjende men tilstoed rigtig at have imodtaget den eene Rdlr i Renter som bag paa sam/m/e staaer anført at være ham betalt.

Sagen gives Anstand til neste Ret efter begge Parters Forlangende.

For Hr: Fogden Heiberg mødte hans Fuldmægtig Sr: Kramer og tilkjendegav ved mundtlig Stevning til dette Ting at have indkaldet Lars Poulsen Sandahl fordie han imod Rescript af 12te Januarii 1759 ikke har taget Huden af en for ham død Hæst, ligeledes er indkaldet under Lovens Falsmaal derom at aflægge Vidnesbyrd Niels Larsen og Mons Nielsen Sandahl, den første nemlig Lars Poulsen til at anhøre bemelte Vidner og liide Dom til Andgjeldelse saavelsom Processens Omkostning at erstatte.

Indstevnte Part Lars Poulsen Sandahl mødte og vedtoeg lovlig Varsel og tilstoed at en Hæst var død ham tilhørende 2 Dage førend sidstl: Høste Ting for dette Skibreede uden at han havde ladet tage Huden deraf, men troede at den ved sidstl: Høste Ting herom publicerede Placat ej concernerede de Hæste som førinden vare døde, ligesom og Hæsten imidlertiid var begyndt at raadne og stank ved Comparentens Hjemkomst fra Tinget samt var angreben af Fugle.

Kramer frafaldt de indstevnte Vidner og svarede

1773: 120b

til Contra Partens Tilførte at det er ved Kongeligt Rescript udstædet mange Aar førend sidstl: Høste Ting og at det var ikkun en igjentagen Forkyndelse som hans Principal var nødsaget formedelst endeel af Almuens Modvillighed i at opfylde sam/m/e, overalt er Hæsten styrtet ikkun 2 Dage førend Tingets Holdelse og følgelig Contra Partens tilførte urimelig han paastoed derfore at han ved Dom liige efter Rescriptet maatte tilkjendes at bøde 4 Rdlr samt erstatte Processens Omkostning med 2 ½ Rdlr og dermed indloed Sagen Dom.

Indstevnte Lars Poulsen foregav tillige at være saadant forbuden af sine Officierer, thi ellers skulle han ikke have efterladt det, hvilket han siden forklarede derhen at han ej ville flaae Hæsten førend han havde spurgt sine Officierer derom.

Hvorefter da ingen havde noget viidere at tilføre saaledes for Ret er bleven kjendt

Dømt og Afsagt.

Indstevnte Lars Poulsen har selv inden Retten tilstaaet at der 2 Dage førend sidstl: Høste Ting døde en Hæst ham tilhørende den han uagtet det Kongel: Allernaadigste Rescript af 12te Januarii 1759 der ved en fra Fogden under 1te Septbr: 1772 udgivne Placat er paa nye bekjendtgjort Almuen paa sidstafvigte Høste Ting, ej har taget Huden af og i hvilken Henseende de{n} anbragte Indvendinger ej kand kom/m/e i Betragtning;

Thi Kjendes for Ret at bemelte Lars Poulsen Sandahl bør udreede 4 Rdlr udi mulct til saadan Deeling som Allerhøystbemelte Rescript foreskriver samt udi Processens Omkostning 1 Rdlr 4 mrk, det idømte at udreedes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

21. Aflyst en Pante Obl: udgiven af Knud Monsen Mithun til afg: Assessor Brøcher stoer 150 Rdlr af 10de Octbr: 1770 og tinglyst sam/m/e dato, som efter Qvitering af 6te Maji 1773 er indfriet og betalt og derfore herved mortificeres.

22. Publ: en Pante Obl: udgiven af Biørn Pedersen Mithun til Frue Assessor Brøcher stoer 150 Rdlr mod 1te prioritets Pant udi gaarden Mithun dateret 6te Maji 1773.

23. Et Gave Brev udgiven af Biørn Pedersen Mithun til Ole Andersen Øfsthun paa ½ Løb 7 7/8 Mark Smør og 18 6/7 Kande Malt i Gaarden Øfsthun imod at fraskrive sig sin tilkom/m/ende Møderne Arv dateret 8de Maji 1773.

Derefter blev fremlagt og examineret 1. Odels Skatte Tings Vidnet 2. Restancen af de ordinaire Skatter beløber sig efter Fogdens ohngefehrlige Beregning for dette Aars 1te og 2den terminer 1042 Rdlr 48 s fra 1766 til 1772 Aars Udgang 1005 rd 8 s og fra Formandens Tiid 10 Rdlr,

og da ingen efter Paaraab havde viidere ved Sage Tinget at i Rette føre er sam/m/e herved sluttet og ophævet.

Sommer Tinget for Radøe Skibreede den 10de Maji 1773

Anno 1773 den 10de Maji blev Retten sadt paa Tingstædet Alverstrømmen til et almindeligt Sommer Skatte og Sage Tings Holdelse for Radøe Skibreede og betjent af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff og de 8 eedsorne

1773: 121

Laug Rettes Mænd som sidstl: Høste Ting dertil ere opnævnte og her forhen i Protocollen fl: ere antegnede, overværende Hr: Fogden Heiberg, Skibredets Lensmand og øvrige tingsøgende Almue,

hvorda først lydelig blev læst og bekjendtgjort de samme Forordninger Placater og Amts Ordre som foran ved Sartors og Schiolds Skibreeders Tinge ere antegnede

Derefter indkom for Almuen til Publ: følgende Breve

1. En Obl: udgiven af Hr: Concul Wallace & Sønner til Hr: Justitz Raad de Fine som Formynder for sin Søster Frøken Anna de Fine stoer 1990 Rdlr mod Pant udi Hennøe gaard med Kræmmer Leje og Fiskevær dateret 5te Xbris 1772.

2. Et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Dalland efter afdøde Hans Jacobsen begyndt og sluttet den 11te Novbr: 1772.

3. Et ditto af 12te ejusdem forrettet paa Gaarden Indhelle efter afg: Peder Christensen.

4. En Bygsel Seddel udgiven af Hr: Frimann til Ole Erichsen paa 1 Pund 6/11 Mark Smør 16 4/11 Kande Malt Landskyld i Gaarden Brat Tougle dateret 16de Novbr: 1772 med hosfulgte Revers.

5. En ditto udgiven af Lars Andersen og Otto Erichsen Tosche til Johan/n/es Poulsen paa 6 Mark Smør og 4 Kander Malt udi Gaarden Grindem dateret 10de Maji 1773 med Revers.

6. En ditto udgiven af Halvor Bergesen Kaalstad til Anders Johannesen paa 9 Mark Smør og ¼ Tønde Malt i gaarden Kaalstad dateret 10de Maji 1773 med hosfulgte Revers.

7. Et Skjøde udgiven af Erich Knudsen ytre Helle til Danckert Magnesen paa 9 Mark Smør og 4 ½ Kande Malt i Gaarden ytre Helle for 30 Rdlr og Odelen til heele Gaarden for 30 Rdlr dateret 10de Maji 1773.

8. Et ditto udgiven af Aad Colbiørnsen med fleere til Haaver Knudsen Olsvold paa 18 Mark Smør og 9 Kander Malt i Gaarden Indhelle for 70 Rdlr dateret 10de Maji 1773

Dernest forlangede Kongel: Mayts: Foged Hr: Christen Heiberg i Anledning en ham fra Amtet under 14de Januarii h: a: tilkommen Skrivelse at Almuen maatte tilspørges paa hvad Stæder her i Skibreedet Fiske Tienden beqvem/m/eligst for dem kunde ydes saavel til Kirken som Prosten? Som af Retten for dem blev fremsadt, hvorpaa af samtlige Almue eenststem/m/ig blev svaret at samme belejligst bliver at yde ved Fiske Tiende Contoiret i Bergen.

Hr: Fogden var herom et Tings Vidne beskreven begjærende, som blev bevilget.

Derefter fremstoed for Retten Lensmanden Knud Haaversen Olsvold og for Ingebret Olsen Soltved anmeldede at hans Stif Dotter Kari Niclas Dotter af den spedalske Syge er angreben efter herom fremviisende Attest fra Hr: Doctor Pape dateret 6te Maji 1773, hvor fore det fornødiges at hun i St: Jørgens Hospital indlem/m/es, men da hverken bemelte Stiffader eller den syge er det ringeste ejende til at bestriide de dertil medgaaende Omkostninger imedens at de lever i den kum/m/erligste Tilstand og neppe har det fornødne til Livs Ophold saa bad Comparenten Laug Rettens og Almuens Forklaring herom indhentet

hvor til af samtlige Laug Ret og Almue blev svaret at det dessverre alt for vist forholder sig som anddraget er nemlig baade at Kari Niclas Dotter er befængt med den spedalske Sygdom og ej det ringeste ejende til sin Indlem/m/else i Hospitalet og at Stif Faderen er en ganske fattig Mand.

Comparenten var herom et lovskikket Tings Vidne begjerende

Som Blev Bevilget.

Derefter fremstoed Hr: Fogden Heiberg og tilkjendegav at han i Følge Skrivelse fra Chefen for det Delmenhorstiske Regt: Hr: Oberste von Kreber af dato 29de Martii sidstl: har med mundtlig Kald og Varsel indstevnet efterfølgende Personer fordie de have kjøbt og handlet med 2de fra bemelte Regt: deserterede Soldater navnl: Knud Colbeensen og Anders Andersen deels Munderinger og deels andre Sager saasom Erich Larsen Manger en Munderings Kjole for 1 Rdlr, Gullich Mangers Hustrue Angunda Asbiørns Dotter ligeledes en Munderings Kjole for 1 Rdlr, Peder Nielsen Mangers Vogen en Sirsen Trøe med Sølv Knapper for 5 mrk, Piigerne Ragnele Knuds Dotter Soltved og Marthe Magnes Dotter Haaland hver et Lagen for 24 s, derom at blive examinerede og for denne Forbrydelse at liide Dom til Undgjeldelse samt een for alle og alle for een at betale Processens og andre af denne ulovlige Handel foraarsagede Omkostninger. Til Vedermæle er indkaldet Gullich Manger som Forsvar for sin Hustrue. Saa ere og foranførte Personer de 2de Piiger undtagen indstevnet til Undgieldelse fordie de ej have paagrebet forbemelte 2de Deserteurs men ladet dem ubehindret passere tvertimod de ved Retterne

1773: 121b

her mange gange derimod skeede Bekjendtgjørelser, hvorefter Comparenten forlangede samtl: bemelte paaraabt og tilspurgt om de saaledes som meldt vedtager Varselen, i hvis Mangel han Varselen ville lade afhjemle.

Samtlige bemelte paagjeldende mødte tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel og mødte Hr: Lieutenant von Fint paa Regimentets Vegne.

Erich Larsen Manger anmeldede at være Land Soldat ved Hr: Capitain von Holcks Compagnie og det 2det Bergenhuusiske Regt:,

Fogden begjærede denne Soldat tilspurgt om han ej tilstaaer at have kjøbt en Munderings Kjole for 1 rd af forbemelte 2de Deserteure og om han ikke af dem har kjøbt andet eller meere? Hvilket for benævnte indstevnte blev fremsadt, hvortil han svarede at det rigtig nok forholder sig som omspurgt at han af disse 2de Deserteurs havde tilkjøbt sig en Munderings Kjole for 1 Rdlr, den han strax betalte dem, ligesom han tillige sam/m/e Tiid kjøbte af dem en Hoved Puude for 3 mrk som skulde betales Sælgerne ved deres Tilbagekomst til Byen den de sagde at skee omtrent 8 Dage derefter.

Hr: Fogden, som nu først er bleven viidende at denne Erich Larsen Manger er Land Soldat, frafaldt Søgemaalet imod ham med Reservation at anmelde Sagen for Regts: Jurisdictionen til Paatale.

Hr: Lieutenant von Fint begjærede paa Regt:ets Vegne at Comparenten strax maatte vorde arresteret ved Hr: Fogdens Assistence for til Regt:et at afleveres.

derefter fremstillede Actor Angunda Asbiørns Dotter og begjærede hende tilspurgt om hun ikke af forbemelte Deserteurer har kjøbt en Soldater Kjole for 1 rd og om hun ej af dem kjøbte andet eller meere? hvortil hun svarede at hun af benævnte Knud Colbeensen, som hun kjendte at tjene som Soldat ved det gevorbne Regt: i Bergen, havde kjøbt en Munderings Kjole med hvidt Underfoeder og anden Farve Overslag for 1 Rdlr, da Knud angav at have kjøbt den paa Auction, og forloed Comparentinden sig saameget meere til ham som hun vidste at han var en Broder af hendes Naboe Koene, og foregav han tillige at være udsendt for at indhente til Byen en anden Soldat af sam/m/e Regt: der laae syg paa en Gaard Suulen {kaldet} i Sogns Fogderie. Paa tilspørgende om hun ej vidste at ingen maatte kjøbe af en Soldat med mindre han har Attest fra sin Officier svarede hun at hun som et eenfoldigt Fruentimmer derom var uvidende. Viidere eller andet sagde hun ej at have kjøbt af disse Deserteurs. og da ingen havde hende viidere at tilspørge blev hun efter at være sit Udsiigende forelæst dimitteret.

Comparentindens Mand Gullich Larsen Manger som havde anhørt sin Hustrues Forklaring gav tilkjende at han paa den Tiid hans Hustrue kjøbte denne Munderings Kjole var fraværende her i Alverstrømmen ved Extra Tinget hvor fra han hjemkom neste Dags Aften nemlig Tirsdagen den 23de Martii og da han her havde hørt at der var udrejst en Commandoe for at efter sætte Deserteurs, frygtede han ved sin Hjemkomst at det kunde være de af hvilke hans Hustrue havde kjøbt Munderings Kjolen og derfore anden Dags Morgen nemlig Løverdagen indbragte den til Byen til Regts: Chefen Hr: Oberste von Kreber.

Actor fremstillede dernest Peder Nielsen MangersVaagen som han begjærede tilspurgt 1. om han ikke agerer gjæstgiver eller Kroemand der i Mangers Vaagen? 2. om ikke foranførte 2de Deserteurs den 22de Martii sidstl: vare i hans Huus og der for Penge begjærede og fik drikkende Vare? 3. om han ikke sam/m/e Tiid kjøbte af dem en Sirsen Trøye med Sølv Knapper i for 5 mrk. 4. hvorfore han som vidste at de vare Soldater ved det i Bergen garnisonerne Regt: ej begjærede at see deres Pass og i Mangel af sam/m/es Foreviisning anholdte dem? 5. Om han ej kjøbte fleere Ting af dem? hvorpaa han svarede til 1te joe at han iblant har lidt Huus Næring af Tobak Brændeviin og deslige til 2det joe de var i hans Huus den omspurgte Tiid og kom der om Aftenen ved 7 Slet og fik en dosis Brændeviin eller 2 hver og forblev Natten over i hans Huus da de neste Morgen af rejste igjen derfra. til 3die jo han kjøbte af dem en Sirses Trøye for 5 mrk 4 s contant og et Par

1773: 122

gamle Klædes Buxer til Værdie 2 mrk, til 4de joe han vidste at de vare Soldater fra Regt:et i Byen men gjorde sig ingen Tanke om Pass at efterspørge efter deres Foregivende det de rejste for at indhente en anden Soldat fra Suulen og mindst kunde forestille sig at de vare Deserteurs. til 5te svarede Nej. Efter Hr: Lt: von Findts Forlangende blev han 6te tilspurgt om han ej vidste at det ej var tilladt at handle med Soldater uden Attest fra deres Officier? hvortil han svarede Nej. 7. om han ej vidste at det var forbuden at herbergere Soldater uden Pass? hvortil han *svare Nej. Til Slutning forklarede Comparenten omtrent 14 Dage efter Deserteurerne vare paagrebne at have indsendt til Bergen denne Sirses Trøye til Ejeren Munclair, der lovede at berette det til Reg:tet, men Hr: Lt: von Findt gav tilkjende at sam/m/e var Reg:tet ubekjendt.

og da ingen havde Comparenten viidere at tilspørge blev han efter Forelæsning dimitteret.

Derefter fremstillet Piigerne Rangele Knuds Dotter Soltved og Marthe Magnes Dotter Haaland som paa Tilspørgende forklarede eenhver at have kjøbt af Knud Colbeensen, som de vidste var Soldat, et Lagen for 24 s det de leverede tilbage tilligemed de Munderings Kjolerne af de andre bleve tilbagesendte, og vare de begge eenfoldige nok og uvidende til at indsee Ulovligheden af slig Handel, ligesom de ej heller havde afkjøbt dem meere.

og da ingen havde dem viider at tilspørge, bleve de efter Forelæsning dimitteret.

Peder Nielsen Mangersnæs Vaagen fremleverede et skriftlig Indlæg saa lydende.

Hr: Lt: von Fint indstillede paa Reg:tets Vegne at disse Forbrydere paa det skarpeste maatte vorde afstraffede.

Actor efter foranførte Sagens Beskaffenhed indloed den Dom med saadan Paastand at samtlige de indstevnte nemlig Angunda Asbiørns Dotter vorder tildømt for sin ulovlige Handel at bøde til Sognets fattig Casse 5 Rdlr, Peder Nielsen Mangers Vaagen ligesaa 10 Rdlr, og hver af Piigerne Rangele Knuds Dotter Soltved og Marthe Magnes Dotter Haaland 2 Rdlr alt i Følge Forordningen af 13de Aprilis 1754 og desuden een for alle og alle for een at betale Processens Omkostning med 4 Rdlr.

Hvorefter udi Sagen saaleedes for Ret er bleven kjendt

Dømt og Afsagt

Med de indstevntes egen Tilstaaelse inden Retten er det afbeviist at Gullich Larsen Mangers Hustrue Angunda Asbiørns Dotter af en Soldat af det Delmenhorstiske Regt: navnl: Knud Colbeensen haver kjøbt en Munderings Kjole for 1 Rdlr, den han foregav at have kjøbt paa Auction, og hvorover Kjøberen i sin Eenfoldighed blev saameget meere troe skyldig som hun forhen havde kjendt bemelte Soldat som Frie mand og beslegtet af hendes Naboerske, ligesom hendes Mand strax han fornam Mislighed derved af sig selv leverede den tilbage, dernest og at Peder Nielsen Mangersnæs vaagen har afkjøbt samme Soldat en Sirses Trøye med Sølv Knapper for 5 mrk 4 s Penge og et Par Buxer til Værdie 2 mrk, hvilken Trøye han 14 Dage derefter skal have tilbageleveret Ejeren, og derhos herbergeret de 2de Soldater i sit Huus Natten over, hvilket synes saameget meere qvalificeret som han ej allene med Tilbage leverelsen har tøvet saa lang Tiid, men end og en præsumption om urigtig Adkomst hertil ventelig maatte kunde finde Stæd hos ham der er meere oplyste end en Simpel Bonde og tillige som Gjæstgiver burde have spurgt dem om Pass og viide at det ej var tilladt at handle med Soldater uden Attest fra deres Officier, endelig og at Piigerne Rangele Knuds Dotter *Solsvig (Soltved) og Marthe Magnes Dotter Haaland hver har afkjøbt denne Soldat et Lagen for 24 s som strax blev tilbageleveret. Omendskjønt nu den af de samtlige foregivne Uvidenhed om Forbud at handle med Soldater ikke aldeeles kand undskylde saa er den dog ikke desmindre formildende og ikke utroelig i sær i Henseende de 3 eenfoldige umyndige Qvinde Mennesker.

Thi kjendes for Ret at Peder Nielsen Mangersnæs vaagen for saadan ulovlig Handel bør erlægge udi mulct til Sognets fattige 6 Rdlr Gullich Larsen Mangers Hustrue Angunda Asbiørns Dotter ligesaa 3 Rdlr og Piigerne Rangele Knuds Dotter Soltved og Marthe Magnes Dotter Haaland hver 1 Rdlr, Derhos bør og disse bemelte een for alle og alle for een at betale Actor denne forvoldte Processes

1773: 122b

Omkostning med 4 Rdlr. Det idømte at udreedes inden 15 Dage efter Dom/m/ens Forkyndelse under Lovens Tvang.

Danckert \Heiberg/ loed møde og tilkjende give ved skriftlig Retens Stevning under 20de Aprilis 1773 og paategnet forkyndt Dagen nestefter til denne Ret at have indstevnet for sin Broder Sr: Joachim Heiberg som Tilsynsmand i afg: Ob: Lt: Nicols Sterboe Hr: Raadstue Skriver Geelmeyden for skyldige Capital 200 Rdlr efter Obl: af 23de Novbr: 1764 med paaløbne Renter at liide Dom til sam/m/es Betaling og Processens Omkostning at erstatte. bemelte Stevning er saaleedes lydende.

Hr: Raadstue Skriver Geelmeyden mødte ikke efter Paaraab, thi erindrede Citanten om Laug Dag for ham til neste Ret, hvorefter saaledes blev

Eragtet

Lovlig indstevnte men ej denne sinde mødende Hr: Raadstue Skriver Geelmeyden gives Laug Dag til neste Høste Ting at møde og Sagen at tilsvare.

Derefter blev af Hr: Fogden fremlagt og examineret 1. Odels Skatte Tings Vidnet 2. Restancerne af de ordinaire Skatter beløber sig efter Hr: Fogdens ohngefehrlige Beregning for 1te og 2den termin dette Aar 660 Rdlr 6 s fra 1766 til 1772 Aars Udgang 585 Rdlr 36 s og fra Formandens Tiid 3 Rdlr 4 s.

Og da ingen efter Paaraab havde viidere ved Sage Tinget at forrette bliver sam/m/e herved ophævet.

Sommer Tinget for Herløe Skibreede den 12te Maji 1773

Anno 1773 den 12te Maji blev Retten sadt paa Tingstædet Alverstrømmen til et almindeligt Sommer Skatte og Sage Tings Holdelse for Herløe Skibreede og betjent af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff og de sam/m/e 8 eedsorne Laug Rettes Mænd som sidstl: Høste Ting her til ere udnævnte og her foran fl: 92 ere anførte, hvilke alle fremlagde Attester om at have aflagt Eed, overværende udi Retten Hr: Fogden Heibergs Fuldmægtig Sr: Cort Kramer, Skibreedets Lensmand og øvrige tingsøgende Almue,

hvor da først blev publiceret de sam/m/e Forordninger Placater og Amts Ordre som for Sartors og Schiolds Skibreede anført er, dernest indkom fra Almuen til Publ:

1. Et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Waage i Sartors Skibreede efter *efter afdøde Hans Hansen begyndt d/en 2den Xbr: 1772 og sluttet d/en 3de Febr: 1773.

2. Et ditto paa Gaarden Hielmen begyndt og sluttet den 12te Septbr: 1772 efter afdøde Piige Cathrine Henrichs Dotter.

3. Et ditto paa Gaarden Echeland efter afdøde Hans Jacobsen begyndt den 21de Junii 1772 og sluttet den 3die Febr: 1773.

4. Et Skjøde udgiven af Rasmus Thom/m/esen Brevig til Hr: Capitaine Krogh paa 1 Pund 8 Mark Fisk i gaarden Brevig samt 12 Mark Smør og 8 Kander Malt i gaarden Oen for 250 Rdlr dateret 12te Maji 1773.

5. En Bygsel Seddel udgiven af Michel Hendrichsen Søre Echerhofde som Laug Værge for Agothe Peders Dotter Waage til Niels Monsen paa 6 Kander Malt og 2 ¼ Mark Fisk i gaarden Tollesøen dateret 4de Maji 1773 med Revers

6. En ditto udgiven af Krigs Raad Koren til Ole Hansen paa 12 Mark Smør udi Søre Houeland dateret 10de Martii 1773 med hosfulgte Revers.

7. En ditto af ditto til Niels Olsen paa 1 Pund 6 Mark Fisk og 6 Kander Malt i Gaarden Søre Sælle dateret 4de Novbr: 1772 med hosfulgte Revers.

8. En ditto udgiven af Capitaine Svanenhielm til Ole Ottesen paa 18 Mark Fisk i gaarden Fielstad dateret 26de April 1773 med hosfulgte Revers.

9. En ditto af ditto til Peder Monsen paa liige Skyld i ditto gard af 13de Februarii 1773 med hosfulgte Revers.

10. En ditto udgiven af Hr: Capitaine Krog til Poul Friderichsen paa 6 Mark Smør 14 Mark Fisk og 1/6 Faar i Gaarden Oen dateret 8de April 1773 med hosfulgte Revers.

1773: 123

Dernest fremstoed for Retten Knud Hansen Nore Sælle og anmeldede at hans Hustrues Søster Søn Ole Larsen med den beklagelige spedalske Syge er besmittet efter derom fremlagde Attest fra Stads Physico Hr: Doctor Buchner af 15de April a: c:, og da han ej er noget ejende at bestriide de til sin Indlem/m/else i Hospitalet medgaaende Omkostninger der saavel for Laug Retten som meenige Almue er bekjendt saa bad han deres Forklaring herom indhentet, hvortil af Laug Retten og Almuen blev svaret at det rigtig forholder sig som opspurgt baade at bemelte Ole Larsen af den spedalske Syge er angreben og at han er aldeeles uformuende til at bestriide de til Indlem/m/elsen i Hospitalet udfordrende Omkostninger.

Herom begjærede Comparenten sig et lovligt Tings Vidne beskreven meddeelt.

Som Blev Bevilget

Ligesaa mødte Diederich Michelsen Søre Nesse og androeg at hans Søn Michael Diedrichsen efter derom fremviiste Attest fra Hr: Doctor Pape dateret 4de hujus med Spedalskhed er befængt, til hvis Indlem/m/else i Hospitalet Comparenten, der med Hustrue og 3 Børn befinder sig i yderlig Armod, ej kand bestriide de udfordrende Omkostninger, der er bekjendt for den ganske Almue, hvorom han begjærede deres Svar indhentet. Hvorpaa Laug Retten og meenige Almue eensstemmig bevidnede Sandheden af Comparentens Andragende baade om hans Søns Sygdom og hans nødlidende Tilstand hvorover han ingenlunde kand af stæd komme denne Udgift.

Paa Forlangende blev dette som et Tings Vidne bevilget beskreven.

11. Publ: et Gjelds og Afregnings Beviis udgiven af Ole Nielsen Schiold til Hr: Consul Wallace & Sønner for skyldige 5 rd 3 mrk 8 s dateret 6te Octbr: 1772

Derefter fremstoed Mons Knudsen Landsvig og for sin Broder Friderich Knudsen gav tilkjende at han har ophævet den ved sidstl: Høste Ting {Ting} for verbal injurie anlagde Sag imod Jens Johannesen Oen med hvem han i Mindelighed er bleven forligt saaledes at han tilbagekalder de udsagde Ord og betaler de af Citanten anvendte Omkostninger.

Hr: Fogden Heiberg ved Fuldmægtig Sr: Cort Kramer tilkjendegav til dette Ting ved muntlig Varsel at have indkaldet Elling Rasmussen Hiertaas til at anhøre Vidnerne Erich Siursen, Marthe Ols Dotter og Peder Siursen alle fra Gaarden Hop deres eedelige Forklaring om det af ham forøvede Slagsmaal mod Ole Arvesen Sætre og derfore at liide Dom til Bøders Udreedelse og Processens Omkostning at erstatte ligesom og bemelte Vidner under Lovens Falsmaal ere indkaldede.

Indstevnte Part tilligemed Vidner mødte tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel.

Actor forlangede at Vidnerne maatte eedfæstes hvorpaa Eedens Forklaring for Vidnerne af Lov Bogen blev oplæst, hvorefter han fremstillede som

1te Vidne Erich Siursen som aflagde Eed og blev tilspurgt om han var nærværende og saae at Elling Rasmussen Hiertaas har slaget Ole Arvesen Sætre og om han den Tiid var beskjænket? Hvorpaa Vidnet [forklarede] at henved 2 Aar siden da Vidnet var i en Løe paa Gaarden Hop da Elling Rasmussen var i Slagsmaal med en ustevnet Mand kom Ole Sætre til og ville skille dem og ledede Elling Rasmussen ud af Løen med disse Ord Broder dette skal Du ikke gjøre, hvorpaa de begge gik ud paa Marken i al Venlighed imedens at Vidnet forblev inde i Løen indtil nogle kom og raabte at Elling og Ole var i Slagsmaal sam/m/en, da Vidnet strax gik ud og saae dem degge liggende paa Marken nemlig Elling oven paa Ole der laae under ham og var blodig i Ansigtet og vare de begge paa den Tiid beskjænkede,

og da ingen havde Vidnet viidere at tilspørge, blev han efter Forelæsning dimitteret.

1773: 123b

Ved dette Vidnes Afhørelse var Ole Sætre tilstæde som gav tilkjende at være lovlig kaldet [til]? Vedermæle i Sagen,

fremstillet

2det Vidne Marthe Ols Dotter 1te Vidnes Hustrue som aflagde Eed og forklarede at hun som paa den Tiid var syg, kom noget efter hendes Mand ud af Løen og ikke kand erindre at have seet dem *den den gang i Slagsmaal sam/m/en men vel en liden Stund derefter og at Elling var drukken førend han kom i deres Huus.

Efter Forelæsning blev hun dimitteret da ingen havde viidere at tilspørge.

derefter fremkaldet

3die Vidne Peder Siursen Hope aflagde Eed og forklarede at efter at Ole Sætre havde skildt Elling fra det første Slagsmaal med en ustevnt Mand og gelejdet ham ud af Løen sagde Ole til Elling dersom Du ikke holder Fred skal du faae og uagtet Elling lovede det sloeg Ole efter ham men traf ham ikke, derpaa sloeg Ole 2den gang og der ved rørte hans Hue saa at den faldt af ham, derpaa gik Vidnet ind i Løen igjen hvor han hørte en raabe at de vare i Slags maal, hvorpaa han tilligemed 1te Vidne gik ud paa Marken og saae der Elling ligge oven paa Ole som var blodig i Ansigtet og vare baade Elling og Ole paa den Tiid drukne.

og da ingen af Parterne havde videre at tilspørge dette Vidne blev han efter at være sin Forklaring forelæst dimitteret.

Actor forbeholdt sig imod Ole Sætre og den ubenævnte Person at see om muligt at faae oplyst de af dem begangne Slags maale og ellers indloed denne Sag Dom med saadan Paastand at siden det med de afhørte Vidners Forklaring er afbeviist at Elling Rasmussen har udøvet Slagsmaal han da i Følge Lovens 6 – 7 – 8 maatte tilfindes at udreede 3 sex Lod Sølv og siden samme i Drukkenskab er skeed han da efter Forordningen af 1757 maatte tilfindes at udreede disse Bøder dobbelt samt erstatte Processens Omkostning med 4 Rdlr.

Indstevnte Elling Rasmusen androg at han havde bedet Ole Sætre at holde Fred og han sam/m/e ej kunde erholde, var dette blot Nødværge, hvorfore han formeente at vorde befriet for Strafs Lidelse, og dermed underkastede Sagen Dom.

hvorefter udi Sagen saaledes for Ret er bleven kjendt

Dømt og Afsagt

Indstevnte Elling Rasmusen Hiertaas, som efter 1te og 3die Vidnes eensstemmige Forklaring har haft Ole Sætre under sig liggende paa Marken blodig i Ansigtet og tillige paa den Tiid var drukken tilpligtes for Jordskuf at bøde 3de Sex Lod Sølv og da saadant i Drukkenskab er begaaet i Følge Forordningen af 8de Martii 1757 at udreede sam/m/e dobbelt som tilsam/m/en udgjør 18 Rdlr, desuden betaler og den indstevne denne Processes Omkostning med 4 Rdlr at fyldestgjøres 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under lovlig Adfærd.

*11. Publ: en Bygsel Seddel udgiven af Erich Michelsen Landraae til Rasmus Iversen paa 6 Mark Fisk i gaarden Møsche (Misje) dateret 12te Maji 1773 med hosfulgte Revers.

Derefter mødte Ole Michelsen Kragaas og gav tilkjende at hans Koenes Søster Dotter Gundele Rasmus Dotter efter derom fremlagde Attest fra Hr: Doctor Buchner af 25de Martii a: c: hvor Navnet er fejlskreven nemlig Guri i Stæden for Gundele, med Spedalskhed er befængt, og da denne Piige er et fattigt

1773: 124

Barn hvis Forældre betler i Bergen som Comparenten allene af Medlidenhed har taget til sig og derfore ingenlunde kand afstædkom/m/e de til Indlem/m/elsen i Hospitalet udfordrende Omkostninger, saa var han herom Almuens Vidnesbyrd begjærende da saadant er den ganske Bøygd bekjendt, hvorpaa en stoer Deel af Almuen svarede at rigtig forholder sig som omspurgt baade at hun med Spedalsk Syge er angreben og at hun er et fattig Foster Barn Comparenten havde opfød der ej er det ringeste ejende at bestriide Omkostningerne til hendes Indlem/m/else i Hospitalet.

Comparenten forlangede dette som et Tings Vidne beskreven, hvilket af Retten blev bevilget.

Procurator Sr: Johan Reutz Sisterede sig for Retten paa Sr: Claus Lampes Vegne som Ejer af Strushavns Kirke og i Rette lagde en skriftlig Stevning af 17de April sidstl: hvorved han til dette Ting havde ladet indkalde Hr: Krigs Raad Koren til Betaling for endeel Aaringer resterende Tiende til bemelte Kirke og tillige til Kongen som Allernaadigst har forundt sin Andeel til bemelte Kirke følgelig Stevningens Indhold som Hr: Krigs Raaden selv har paategnet at være ham lovlig forkyndt hvilken Stevning er saaledes lydende.

Indstevnte Krigs Raad Koren mødte ikke efter Paaraab.

Procurator Reutz derefter producerede et skriftlig Indlæg af Dags dato med derudi allegerede 2de Bielage neml: No 1 Copie af det Kongelige Skjøde hvis original han til conference anviiste og No 2 en Beskikkelse med Hr: Krigs Raadens derpaa tegnede Svar, hvortil han sig refererede og dermed besluttede Sagen til Doms med Forbeholdenhed af viidere til sin Tiid, men som Comparenten nu fornam at Hr: Krigs Raaden efter Paaraab ikke møder, maatte han bede om Laug Dag for ham til nest holdende Høste Ting

Eragtet

Lovlig indstevnte Hr: Krigs Raad Koren gives Laug Dag til neste Høste Ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare.

I den til dette Ting udsatte Sag anlagt af Anders Jacobsen Aadland contra Johannes Andersen Aadland fremstoed for Retten *fremstoed Procurator Sr: Johan Reutz paa Citantens Vegne og i Rette lagde et lovlig erhvervet Tings Vidne udi Bergen begyndt den 26 April og sluttet den 10de Maji sidstl:, hvorved Citanten end ydermeere fuldkom/m/en oplyser og bekræfter det omstevnte Forliig thi refererede Comparenten sig til sin paa Citantens Vegne seeneste Ting førte Procedur og Paastand og der efter indloed Sagen Dom efterat han til ydermeere Oplysning havde i Rette lagt Citantens Stevning til Odels Tirsdagen den 24de April sidstl: Aar under beneficio paupertatis med ydermeere Tilkjendegivende at samme Sag formedelst dette omstevnte Forliig blev frafalden og ophævet.

Johannes Andersen Aadland mødte ikke efter Paaraab

Endelig erindrede Procurator Reutz om Tillæg udi Processens Omkostning formedelst den indstevntes Negtelse for Tings Vidnets Erhvervelse med Comparentens Rejse her til Tinget og Skyds udi alt 8 Rdlr foruden den forhen indgivne Specificerede Regnings Sum/m/a.

Sagen optages til Doms.

Efter Paaraab havde ingen fleere Sager at i Rette føre

Derefter er udi Sagen saaledes for Ret bleven kjendt

Dømt og Afsagt

Saavel med de her ved Hjemtinget under 12te Octbr: 1772 afhørte Vidner som det ved Bergen Byetings Ret erhvervede Tings Vidne begyndt den 26de April og sluttet den 10de Maji a: c: er det afbeviist at indstevnte Johannes Andersen Aadland med Citanten Anders Jacobsen Aadland ved Paaske Tiider 1772 har sluttet Forliig om at overdrage \sidst/ bemelte Sagsøger sin ejende Anpart udi

1773: 124b

Gaarden Aadland for 55 Rdlr hvorudi skulle komme til Afdrag 12 Rdlr for Huuse Aaboden og samme til nestpaafulgte Korsmiss for hannem at ryddig gjøre, hvilket dog ej paa Forlangende er vorden opfyldt ligesom det ej heller fra Citantens Siide er beviist derfore at have kundet præstere eller anviist Betalingen.

Da nu alle Contracter efter Lovens Forskrift {bør} bør holdes, Saa kjendes for Ret at indstevnte Johannes Andersen Aadland imod Penge 43 Rdlr bør overlevere Citanten ved lovlig Skjøde Brev sin ejende Anpart udi gaarden Aadland i Herløe Skibreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende og samme for ham at ryddig gjøre til nestkommende Korsmisse 1774, hvorhos og Johannes Aadland betaler Citanten denne Processes Omkostning med 10 Rdlr. At fyldest gjøres til bestemte Tiid naar denne Dom 15 Dage førinden er vorden forkyndt under lovlig Adfærd.

12. Publ: en Odels Lysning udgiven af Ole Isachsen Revschaar paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt og ¼ Faar i Gaarden Revschaar datert 13de Maji 1773.

Derefter blev af Hr: Fogden fremlagt og examineret 1. Odels Skatte Tings Vidnet 2. Restancen af de ordinaire Skatter beløber sig for 1te og 2den termin dette Aar efter den derover fremlagde ohngefehrlige Beregning 603 Rdlr 12 s, fra 1766 til 1772 Aars Udgang 539 Rdlr 18 s og fra Formandens Tiid 34 Rdlr 32 s.

Og da ingen efter Paaraab ved Sage Tinget havde viidere at udrette, blev sam/m/e sluttet og ophævet.

Sommer Tinget for Alenfiths Skibreede 1773

Anno 1773 den 14de Maji blev Retten sadt paa Tingstædet Alverstrøm/m/en til et almindeligt Sommer Skatte og Sage Tings Holdelse for Alenfits Skibreedes Almue og betjent af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff med de samme 8 eedsorne Laug Rettes Mænd som sidstl: Høste Ting dertil ere opnævnte og her foran fl: 88 antegnede undtagen at i Stæden for Ole Hansen sad Niels Stephensen Næsse og hvoraf de 4 første nye Mænd fremlagde Attester om deres *Eeedfæstelse, overværende udi Retten Hr: Fogden Heibergs Fuldmægtig Sr: Cort Kramer, Skibreedets Lensmand og øvrige tingsøgende Almue

hvor da først lydelig blev læst og bekjendtgjordt de sam/m/e Forordninger Placater og Amts Ordre som ved Som/m/er Tinget for Sartors og Schiolds Skibreeder ere anførte, dernest fremkom fra Almuen til Publ: følgende Breve

1. Et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Seim den 20de Maji 1772 efter afdøde Anders Nielsen.

2. Et ditto forrettet paa Gaarden Søre Elsaas den 14de Octbr: 1772 efter afdøde Brithe Erichs Dotter.

3. Et ditto forrettet paa Gaarden Ryeland den 30te Januarii 1773 efter afdøde Halvor Siursen.

4. Et ditto forrettet paa Gaarden Espeland ditto dato efter afdøde Ole Olsen.

5. Et ditto forrettet paa Gaarden Lechnes den 1te Februarii 1773 efter afdøde Rasmus Olsen.

6. Et ditto forrettet paa Gaarden Oenæs i Lindaas Skibreede den 9de Novbr: 1772 efter afdøde Peder Nielsen.

1773: 125

7. Et Skifte Brev forrettet efter afdøde Ole Johannesen paa Gaarden Øfstebøe i Radøe Skibreede begyndt den 4de April og sluttet den 30te Decbr: 1772.

8. En Pante Obl: udgiven af Endre Andersen Wiig til Hr: Capitaine Niels Dahl og Broder Sr: Henning Friman Dahl stoer 50 Rdlr mod 1te prioritets Pant udi Gaarden Søre Monstad dateret 5te Octbr: 1772.

9. Et Skjøde udgiven af Hr: Capitaine Niels Dahl og Broder Henning Friman Dahl til Endre Andersen Wiig paa ½ Løb og 18 Mark Smør i Gaarden Søre Monstad for 110 Rdlr dateret 1te Octobris 1772.

10. Et Skjøde udgiven af Hr: Capitaine Niels Dahl paa egne og Broder Henning Friman Dahls Vegne til Eilev Pedersen Lille Grøve paa 1 Løb Smør i Gaarden Øvre Møchisvold for 136 Rdlr dateret 19de Novembris 1772.

11. En Pante Obl: udgiven af Eilev Pedersen Lille Grøve til Hr: Capitaine Niels Dahl og Broder Sr: Henning Friman Dahl stoer 96 Rdlr imod Pant i hans ejende Brug i Gaarden Øvre Møchisvold af Skyld 1 Løb Smør med 1te prioritet dateret 21de Novbr: 1772.

12. En Pante Obl: udgiven af Iver Ellingsen Lie til Sr: Johan Garman stoer 99 Rdlr med 1te priotitets Pant i hans ejende Brug i Gaarden Seim af *Skyl et Pund og 21 Mark Smør og 5/8 Huud dateret 12te Febr: 1772 med vedføyet Transport fra Sr: Johan Garman til Madame Engel sal: Sorenskriver Henrich Garmans dateret 25de April 1772.

13. En Pante Obl: udgiven af Siur Olsen Giertsvold til Sr: Johan Garman stoer 99 Rdlr imod 1te prioritets Pant i hans ejende Bruug i Gaarden Seim af Skyld 1 Pund og 21 Mark Smør og 5/8 Huud dateret 12te Febr: 1772 og vedhæftede Transport fra Sr: Johan Garman til Madame Engel sal: Sorenskriver Henrich Garmans af 25de April e: a:

14. En Bygsel Seddel udgiven af Sr: Herman Garman til Ole Jacobsen Træfald paa 1 Pund Smør og 2/3 Faar i Gaarden Watne dateret 17de Aprilis 1773 med vedfulgte Revers.

15. En Bygsel Seddel udgiven af Mons Christiansen Øfstebøe og Mathias Hansen ibidem til Lars Erichsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Møchisvold dateret 16de April 1773 vedfulgte Revers.

16. En ditto udgiven af Hr: Biskop Arentz til Joen Johannesen paa ½ Løb Smør, en Mæle Malt og ¼ Faar i Gaarden Ryeland af 13de Febr: 1773 med Revers.

17. En ditto af ditto til Johannes Ellingsen paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i Gaarden Qvamme dateret 27de Martii 1773 med hosfulgte Revers.

18. En ditto udgiven af Mons Jonsen Elsaas og Friderich Joensen Titland som Formyndere for Bendix Johannesen og Marthe Johannes Dotter til Myndtlingernes Stif Fader Siur Jacobsen paa 14 5/8 Mark Smør i Gaarden Toftinge dateret 1te Maji 1773 med vedfulgte Revers.

Baste Andersen Reistad fremviiste for Retten en Pung hvorudi skal være 22 Rdlr hans Myntling Marie Rasmus Dotter tilhørende som for tingsøgende Almue lydelig blev opbuden til Udlaan imod vederhæftigt Pant og Renters Svarelse, men som ingen sam/m/e ville antage begjerede Comparenten dem inden Retten forseglet, hvorefter bemelte Pung blev foresadt Dommerens Segl og Frembringeren tilbageleveret.

Dagen Nestefter den 15de Maji vedvarede Sage Tinget, med foranførte Laug Ret hvor da

19. Publ: et Skjøde udgiven af Sr: Johan Garman til Rasmus Olsen paa 1 Pund Smør og 1/3 Tønde Malt i Gaarden Hopland for 72 Rdlr dateret 3de Febr: 1773.

20. En Obl: udgiven af Rasmus Olsen Totland til Sr: Johan Garman stoer 60 Rdlr mod Pant med 1te prioritet i nyebemelte Brug i Gaarden Totland dateret 14de Maji 1773

21. Aflyst en Pante Obl: af Anders Nielsen Seim til Sr: Johan Garman stoer 50 Rdlr mod Pant i Gaarden Seim ½ Løb Smør og ½ Huud med 1te prioritet dateret 18de Febr: 1772 og transporteret til

1773: 125b

Sr: Christopher Garman af 20 Apr: e: a: og publ: d: 16de Maji e: a: der nu efter paategnet Qvitering af Peder Tufteberg af 14de Maji 1773 er indfriet og derefter mortificeres

22. Et Skjøde udgiven af Anders Hemmingsen til Joen Knudsen paa ½ Løb Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Titland for 70 Rdlr dateret 14de Maji 1773.

23. En Pante Obl: udgiven af Jon Knudsen Titland til Lars Amundsen Spurcheland stoer 30 Rdlr mod Pant i nyebemelte Brug i Gaarden Titland dateret 14de Maji 1773.

24. Et Skjøde udgiven af Rasmus Larsens Arvinger Erich Larsen Maarvigen og Siur Herland paa 1 Pund Smør 1 Mæhle og 4 Kander Malt i Gaarden Todtland til Gullach Olsen for 50 Rdlr dateret 14de Octbr: 1772.

25. Et Skjøde udgiven af Enken Agotte Ols Dotter Seim til Knud Gregoriussen Seim paa ½ Løb Smør og ½ Huud i Gaarden Seim for 100 Rdlr dateret 14de Maji *1772.

26. En Pante Obl: udgiven af Knud Gregoriussen Seim til Sr: Christopher Garman stoer 50 Rdlr mod 1te prioritets Pant i nyebemelte Brug i Gaarden Seim dateret 14de Maji 1773.

27. Et Skjøde udgiven af Sr: Johan Garman til Tosten Hansen Gierstad paa ½ Løb Smør og ½ Huud i Gaarden Seim for 90 Rdlr dateret 20de Novbr: 1772.

28. En Pante Obl: udgiven af Tosten Hansen Seim til Ole Hansen Bøe stoer 70 Rdlr mod Pant med 1te priorite i nyebemelte Brug i Gaarden Seim dateret 14de Maji 1773.

29. En Pante Obl: udgiven af Knud Josephsen Seim til Sr: Johan Garman stoer 50 Rdlr mod 1te prioritets Pant udi ½ Løb Smør og ½ Huud i Gaarden Seim dateret 4de April 1773.

30. En Fredlysning udgiven af Hr: Fogden Heiberg for Opsidderne paa Gaarden Seim dateret 15de Maji 1773.

Derefter fremlagt og examineret 1. Odels Skatte Tings Vidnet 2. Restancen af de ordinaire Skatter beløber sig efter Hr: Fogden Heibergs derover fremlagde ohngefehrlige Beregning for 1te og 2den termin dette Aar 628 Rdlr 48 s og fra 1766 til 1772 Aars Udgang 480 Rdlr 40 s.

Og da ingen efter 3de gange Paaraab havde noget viidere ved Sage Tinget at udrette blev sam/m/e herved sluttet og ophævet.

Sommer Tinget for Guulens Skibreede 1773.

Anno 1773 den 17de Maji blev Retten sadt paa Tingstædet Schierjehavn til et almindeligt Som/m/er Skatte og Sage Tings Holdelse for Guulens Skibreedes Almue og administreret af Sorenskriveren Rgts: Qvarteermester Haberdorff og de sam/m/e 8 eedsorne Laug Rettes Mænd som sidstl: Høste Ting dertil ere udnævnede og her foran i Protocollen fl: 100 ere anførte hvilke fremlagde Attest om at have aflagt Laug Rets Mands Eed, undtagen at i Stæden for Mons Siursen Øvre Øst Guulen sad Jon Lassesen Hanstved overværende udi Retten Hr: Fogden Heibergs Fuldmægtig Sr: Cort Kramer, Skibreedets Lensmand og øvrige Tingsøgende Almue,

hvor da først lydelig blev læst og publiceret de sam/m/e Forordninger Placater og Amts Ordre som for Sartors og Schiolds Skibreede er anført, dernest fremkom fra Almuen til Publ: følgende Breve

1. et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Nore Aaneland den 27de Januarii 1773 efter afdøde Ingeborg Erichs Dotter.

2. Et ditto forrettet den 28de ejusdem paa Gaarden Halland efter Myntlingen Erich Larsen.

1773: 126

3. En Pante Obl: udgiven af Lars Johnsen Tungedalen til Sr: Henning Dahl stoer 47 Rdlr mod 1te prioritets Pant i 1 Pund Og 12 Mark Fisks Leje i hans ejende Brug i Gaarden Tungedalen dateret 28de Septbr: 1772.

4. En ditto udgiven af Ole Erichsen Tungedalen til Sr: Henning F: Dahl stoer 72 Rdlr mod 1te prioritets Pant i hans ejende Brug i Gaarden Tungedalen 1 Pund og 12 Mark Fisks Leje dateret 28de Septbr: 1772.

5. Et Skjøde udgiven af Hr: Magister Daae til Jetmund Hansen Qversøen paa 2 Pund og 6 Mark Smør i Gaarden Grimen for 65 Rdlr dateret 31te Martii 1773.

6. Et ditto udgiven af Hr: Magister Daae til Jetmund Pedersen Griimen paa 2 Pund 6 Mark Fisk i Gaarden Griimen for 65 Rdlr dateret 31te Martii 1773.

7. Et ditto udgiven af Friderich Ellingsen og Mathias Friderichsen Miømnen til Hr: Magister Ludvig Daae paa ½ Løb Smør og ¼ Faar i Gaarden Miømen for 60 Rdlr 4 mrk 8 s dateret 20de Octbr: 1772.

8. Et ditto udgiven af Peder Poulsen Høyer til Hans Olsen Kielbue paa 1 Pund 2 2/3 Mark Smør i Gaarden Østguulen for 100 Rdlr dateret 5te Decbr: 1772.

9. En Bygsel Seddel udgiven af Hr: Etats Raad Bager til Hans Jensen paa 13 ½ Mark Smør i Gaarden Birchnæs dateret 4de Febr: 1772 med vedfulgte Revers.

10. En ditto udgiven af Hr: Etats Raad Bager til Ole Jacobsen paa 13 ½ Mark Smør i Gaarden Birchnæs dateret 8de Maji 1773 med vedfulgte Revers.

Dagen Nestpaafølgende den 18de Maji vedvarede Sage Ting med foranførte Laug Ret hvor da

11. Publ: en Bygsel Seddel udgiven af Hr: Etats Raad Bager til Jacob Rosnes paa Stædet Wichingevog dateret 28 April 1773 med vedfulgte Revers.

12. En ditto udgiven af Hendrich Truelsen Laagøen til sin Fader Hendrich Truelsen (Truls Endresen iflg. Gulen 3) paa 1 Pund Smør i Gaarden stoere Qvernøen dateret 27de April 1773 med vedfulgte Revers

13. En ditto udgiven af Sr: Danckert D: Heiberg til Johannes Johannesen paa 18 Mark Fisk i Gaarden Glaveren af 14de Maji 1773 med vedfulgte Revers.

14. Et Skjøde udgiven af Hr: Assessor Forman til Sr: Elling Olsen Wichingevog paa 12 Mark Smør og 2 Mark Fisk i Gaarden Unneland for 21 rd 3 mrk dateret 15de Decbr: 1772.

15. Et ditto udgiven af Engel Olsen til Jacob Clementsen Rosness paa Wichingvog Gjæstgiverie og Huuse Bygninger for 440 Rdlr dateret 24de Aprilis 1773.

16. En Pante Obl: udgiven af Jacob Clementsen Rosnes til Sr: Dancker D: Krohn stoer 300 Rdlr mod 1te prioritets Pant i Wichingevogs Gjæstgiverie og Huuse Bygninger dateret 24de Aprilis 1773.

17. Et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Egemoe den 15de Junii 1772 efter Erich Iversen

18. Et Vilkors Brev udgiven af Ole Clausen Egemoe til Enken Brithe Jørgens Dotter dateret 17de Maji 1773.

19. Et Skjøde udgiven af Hans Hansen Miømnen til Anders Colbeensen paa 12 Mark Smør og 2 Mark Fisk i Gaarden Unneland for 30 Rdlr af 17de Maji 1773

20. En Bygsel Seddel udgiven af Hr: Provsten Dresing til Lars Pedersen paa *paa et Pund Smør i Garden Grimstad af 17de Maji 1773 med vedfulgte Revers

21. Et Skjøde udgiven af Anders Mathiasen Hosteland til Gregorius Jonsen Grimstad paa 12 Mark Smør i Gaarden lille Qvernøen for 27 Rdlr dateret 18de Maji 1773

Dernest fremstoed for Retten Johannes Jacobsen Myhre og anmeldede til dette Ting ved mundtlig Varsel at have indkaldet Jacob Jacobsen forrige Lejlending paa Citantens Brug i Gaarden Myhre fordie han voldelig har bemægtiget Citantens ejende Brug i Gaarden Myhre og sam/m/e i Aar har tilsaaet samt indtrænger sig i Huusene derfore at liide Dom til at fraviige strax gaarden samt Undgjeldelse og Processens Omkostning at erstatte.

indstevnte Jacob Jacobsen mødte tilstæde og vedtoeg lovlig Varsel samt androeg at han blev siddende med bemelte Gaard fordie han ej har faaet sine derfore udgivne Bygsel Penge tilbage

1773: 126b

Citanten dertil replicerede at da han kjøbte bemelte sit Brug af Hr: Magister Daae sidstl: Juule Tiid, sagde han til Sælgeren at den forrige Lejlænding bemelte Jacob Jacobsen vilde have sine udgivne Bygsel Penge tilbage, hvor til Magisteren svarede han skal intet have, thi han har frievillig gaaet fra Gaarden og selv opsagt sin Jord samt antaget til Forpagtning en liden Gaard Wossenborg kaldet tet ved Damsgaard beliggende af Hr: G: Kr: Com/m/issaire Geelmeyden samt at Jacob Jacobsen førinden var tilbuden af ham at kjøbe bemelte sin Anpart men ej vilde have den.

Indstevnte Jacob Jacobsen tilstoed at være tilbuden af Magisteren at kjøbe sin Anpart i Gaarden men var ej saa hastig betænkt derpaa, ligesaa tilstoed han og at have antaget til Forpagtning af Hr: G: Kr: C: Geelmeyden Wossenborg tet ved Byen og Damsgaard beliggende men kort for Paaske igjen opsagde samme men benegtede at have opsagt sin Jord til Magisteren.

Da Citanten formerker at den indstevnte benegter at have frasagt sig Gaarden tvertimod hans bedre Vidende maatte han begjere Sagen udsadt til neste Høste Ting for saadant med Vidner at oplyse

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til neste Høste Ting.

Hr: Fogden Heiberg ved Fuldmægtig Sr: Cort Kramer loed æske Sagen i Rette anlagt ved sidstl: Høste Ting imod Tyvs Delinqventen Ole Hansen Glinien med fleere som til et beram/m/et Extra Ting var indstevnet, men Stevnemaalet formedelst det stormende Vejrligt blev spilt til Tægte Tiiden og siden formedelst andre pressante Forretninger ej førinden har været mueligt at fuldføre, og fremlagde et Continuations Stevnemaal under 13 April a: c: saaledes lydende.

Delinqventen Ole Hansen Glinien mødte for Retten løs og ufængslet, dernest mødte og Delinqventens Fader Hans Olsen Glinien og Hustrue Anne Ols Dotter og af Vidnerne Niels Østreim, Iver Olsen, Claus Qvernøen og for Brithe Børilde mødte hendes Mand Johannes Johannesen da hun som høy frugtsom/m/elig ej kunde comparere endelig og Delinqventens anordnede Defensor Lensmanden Hans Hansen Miømnen hvilke alle vedtoege lovlig Varsel, af de udeblevne er følgende ved Døden afgangne neml: Anders Børilde, Erich Aadland og Erich Øst Guulen, for de øvrige indstevnede Vidne afhjemlede den brugte Kaldsmand Siur Aandeland Stevningens Forkyndelse under Eed at være skeed for Endre og Anders Sande for 3 Uger siden i deres eget Paahør for deres Boepæl samt Truels Birchnes i hans Hustrues Paahør Dagen nestefter og Ole Muulen i eget Paahør, hvilke samtlige vare varslede af Comparenten tilligemed Hans Olsen Underthun der nu er syg og derfore ej her i Retten kand møde.

Actor forlangede de mødende Vidner eenhver i sær fremkaldte og examinerede under Eed efter Stevnemaalet. derefter fremstillet som

8de Vidne Johannes Johannesen Børilde som aflagde Eed og forklarede at hans Hustrue Brithe i hendes Enke Stand imedens at Vidnet tjente i hendes Huus imod hendes Vilie var frakommen en Fjerding fersk Fisk ved Juule Tiider 1771 et Par Buxer af Vadmel samt et Skjorte {…} en Blyesteen vægtig 4 Mark samt ved St: Johannis d:nest efter en Sex Rings Baad som hun siden fik igjen i Glavæhren hvor den af Vidnet blev afhentet, og var der i Søe boeden hvoraf førstbemelte Sager blev bortstaalne intet Spoer efter Indbrud eller Voldsomhed, ligesom intet af de først bemelte Ting er tilbageleveret

og da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev han efter Forklaring af Protocollen dimitteret.

9de Vidne Jacob Lampe fremlagde sit skriftlige eedelige Vidnesbyrd dateret 16de hujus saa lydende.

dernest fremstoed

10de Vidne Niels Østreim som aflagde Eed og forklarede nogen Tiid førend sidstl: Pints Dag at have afkjøbt Delinqventen en Færings Baad for 2 mrk da han spurgte Sælgeren om han havde rigtig Adkomst der til hvilket han under mange Eeder forsikrede og skeede Kjøbet paa Østreim hvor hen Delinqventen {havde været} \kom rejsende/ i {Følge med Vidnet} \........./, 3de Dag Pintz Dag nestpaafulgte kom Iver Olsen imedens Vidnets Fraværelse og afhentede Baaden under Foregivende forhen at have kjøbt den,

og da ingen havde Vidnet viidere at tilspørge blev han efter Forelæsning dimitteret.

Derefter fremstillet som

1773: 127

11te Vidne Iver Olsen tjenende hos Klokkeren Parelius aflagde Eed og vandt 3 a 4 Uger førend sidstl: Pints Dag at have afkjøbt Delinqventen en Færings Baad paa Klokker Gaarden da han angav at have kjøbt den for 8 mrk og lovede at lægge Baaden efter sig her i Schierjehavn, men i den Stæd førte den hen til Østreim og da Vidnet hørte et Rygte herom foer han derhen 3de Pintze Dag at afhente den:

og da ingen havde viidere Vidnet at tilspørge blev han efter Forelæsning afskeediget.

Arrestanten tilstoed paa Tilspørgende det først omforklarede af sidstbemeldte 2de Vidner.

Derpaa fremstoed som

12te Vidne Claus Qvernøen der aflagde Eed og forklarede at Delinqventen imellem \sidstl:/ Paaske og Pintse dag havde været hos Vidnet i 14 Dage og derfra rejste hjem under *Løste (Løfte?) 2den Dag derefter at kom/m/e tilbage at vedblive sin Tjeneste hos Vidnet men ikke desmindre udeblev, og da han sendte Bud til Forældrene for at vilde have ham igjen sagde de at han var bortrejst og at de meente det deres Søn var faret tilbage i Vidnets Tjeneste, og kunde Vidnet i den korte Tiid Delinqventen var i hans Tjeneste ej mærke noget uskikkeligt hos ham.

og da ingen havde ham noget videre at tilspørge blev han afskeediget

Sr: Danckert Heiberg paa \sin/ Lejlændings Ole Muulens vegne lyste Forfald og gav tilkjende at i den meget korte Tiid Delinqventen var hos ham i Tjeneste var Comparenten bekjendt at han intet uskikkeligt havde begaaet.

Stevne Vidnet Siur Aandeland anmeldede at da han forkyndte Stevningen for Endre og Anders Sande samt Truels Birchnesses Hustrue sagde de alle at Delinqventen da han var i deres Tjeneste ej havde begaaet andet end alt skikkeligt.

Paa Tilspørgende vidste Delinqventen ej viidere i Henseende det paastevnte delictum at bekjende end allereede forhen af ham er forklaret

Da de Brithe Børilde frastaalne Sager deels ere fravandte og deels forslidte blev Johannes Johannesen Børilde atter fremkaldet og under Formaning af den aflagde Eed tilholdet efter beste Skjøn at angive sam/m/es rette Værdie, hvorpaa han ansadte sam/m/e som følger ¼ fersk Fisk for 3 mrk Et Par Vadmels Buxer for 2 mrk en ditto Skjorte for 4 mrk, en Blyesteen for 1 mrk og en Sex Rings Baad for 1 Rdlr 4 mrk. Viidere blev den i Bergen bortstaalne Baad, som til Iver Olsen var bortsolgt, af de 2de Vurderings Mænd Sven Hansen Undahlsvigen og Asbiørn Torbiørnsen Biørndahl efter at den af dem var taget i Øjesyn og her ved Bryggen tilstæde taxeret for 1 Rdlr 1 mrk.

Arrestanten forklarede endelig at der var 2 Dage imellem at Tyveriet skeede hos Brithe Børilde og hos Anders Børilde og 3 Uger efter at sam/m/e skeede paa Birchnæs, og i de 2 Dage imellem han var hos Brithe og Anders opholdt han sig hjem/m/e hos sine Forældre hvor han hjem bragte Skjorten tilligemed Buxerne og der forblev 10 á 12 Dage indtil han foer til Bergen og da med havde Vadmels Skjorten som en Fløtmand paa Støelen oven for Steen Kjelderen boende ved Navn Lars bemægtigede sig til Opretning for 8 s i Penge Arrestanten havde frastaalet ham i hans Huus af hans Buxe Lom/m/e, derefter vendte han tilbage til Forældrenes Huus igjen indtil det seenere Tyverie blev begaaet paa Birchnæs. Paa Tilspørgende forklarede han det han ej af Forældrene blev tilholdt til Skolegang eller at antage Tjeneste, men at de vel havde spurgt ham ved Hjemkomsten hver gang hvor fra han havde faaet disse Ting, hvortil han svarede at han havde faaet det i sin forrige Tjeneste.

Moderen Anne Ols Dotter benægtede paa Tilspørgende at have været vidende om hendes Søns Tyverie og berettede at hun havde holdt ham til Skolegang og stadig Tjeneste.

Faderen Hans Glinien gjorde ligesaadan Forklaring som nyebemelte hans Hustrue.

Actor som holdt det ufornøden længere at udhale Sagen efter de udeblevne som ikkun ere stevnte at give deres Skudsmaal om Arrestantens Forhold i deres Tjeneste der desuden ved Stevne Vidnet er frembragt saameget meere som denne Bekostning meget betynger Almuen, hvorfore han producerede en Skrivelse fra Lensmanden Hans Miømnen dateret 16de Octbr: 1772 der viiser at Delinqventen er intet ejende.

1773: 127b

bemelte Skrivelse er af følgende Indhold. samt indloed Sagen Dom med saadan Paastand at Delinqventen Ole Hansen Glinien for sine begangne Tyverier ej allene maatte tilfindes i Følge Lovens 6 – 17 – 33 at miste sin Huud i Fængsel men endog at han formedelst Omflakking fra et Stæd til andet da han kand ansees som en Løsgjænger der ej har antaget stadig Tjeneste maatte tilpligtes at hensidde i Bergens Tugthuus nogle Maaneder og da han intet er ejende bliver ufornøden at paastaae Igjeld og Tvigjeld, hans Forældre Hans Olsen Glinien med Hustrue Anna Ols Dotter der virkelig kand ansees som prima causa til Deres Søns slette Forhold da de end og uden videre at bekymre sig derom naar han er kom/m/et fra et eller andet Stæd har modtaget ham og det med bragte, ikke tilholdt ham eller paaseed at han som var saa gam/m/el blev holdt til Confirmation og Cristendoms Pligter maatte tilfindes at bøde til Sognets fattig Casse begge tilsam/m/en 8 Rdlr.

Lensmanden Hans Hansen Miømnen som anordnet Defensor for de indstevnte indstillede at det langvarige Fængsel Arrestanten nu har udholdet nesten i ¾ Aar ej allene maatte kom/m/e i Betragtning til Afdrag [i]? den forvirkede Straf men endog derfore ansees for fuldkommen Afsoning hvortil kom/m/er at han som uConfirmeret og uoplyst i sine Christendoms Pligter med Føye kand sættes i Classe med Børn, da ikke Væxten og Alderen men Forstandens Umoedenhed bestem/m/er Barndom og følgelig efter Lovens 6 – 17 – 43 med en lemfeldig børnlig Revselse kunde compenceres ligesom 17, 18 og 19 articler udi Lovens 5 B: 6 C: saadant stadfæster, da her efter Anseende er ligesaamegen defect og vel meere af Oplysning og Forstand end i Vilien, saa at den udholdte Arrest allereede maae ansees for meere end Straf nok. Hvad Arrestantens Forældre angaaer, da er det ej i mindste Maade beviist den imod dem anlagde Sigtelse at have været Medvidere eller Hælere udi Sønnens Tyverie, haan(?) de allereede har udstaaet megen Bedrøvelse over deres Barns haarde Medfart, hvorfore Defensor paastoed dennem samtl: frie fundne for videre Strafs Lidelse.

Actor replicerede at Loven gjør en temmelig Forskjel imellem 14 og 22 Aar og om saadan aldrende Person hverken bekymrer sig om Guds eller Kongens Lov kand han vel ikke befries, allerhelst siden Men/n/eskelighed Love noksom oplyser ham om at Tyverie er en skam/m/elig Last; Actor vedblev derfore sin forrige Paastand imod Arrestanten, hvad derimod Forældrene angaaer saa bliver just deres Søns Vankundighed deres Forbrydelse, hvorudi de mesterlig har søgt at styrke ham ved det de ej har brugt alvorligere Midler end skeed er til at afværge sam/m/e. Actor oplyser noksom at efter at han har flakket fra en Tjeneste til en anden har de imodtaget ham og hvad han har medbragt som end og er at udfinde af deres egen Tilstaaelse, Actor vedblev der fore ligeledes sin Paastand imod dem med dette Tillæg at een for begge og begge for een maatte tilfindes conform Hoved Stevningen at erstatte Processens Omkostning med 10 Rdlr

Defensor nest at igjentage sit forrige forestillede at allene Forældrenes Fattigdom hindrede dem efter Ønske at besørge Deres Søns Underviisning og at de har været ligesaa uvidende om Sønnens Tyverie som uskyldig i hans mange Omskiftelser af Tjeneste

1773: 128

det de i Eenfoldighed tilskrev andre Aarsager, hvorfore han indloed Sagen Dom under forrige Paastand.

Actor indloed Sagen Dom uden at kunde ansee viidere Tilsvar fornøden.

Efterat Sorenskriveren med Laug Retten som Meddoms Mænd om Dommens Afsigelse havde confereret og med dennem derom er bleven eenig er saaledes udi Sagen for Ret bleven kjendt

Dømt og Afsagt.

Efter Arrestanten Ole Hansen Gliniens egen Bekjendelse inden Retten har han først i lang Tiid drevet Lediggang og omstrippet paa mange Stæder hvor han meget kort Tiid har været i Tjeneste indtil det sidste halve Aar der har været en Kjæde af lutter smaae Tyverier saasom, i *Berger (Bergen) ved Juuletiid 1772 bort stjal han en Baad i Dreggen uden at viide hvem den tilhørte, dermed fore han til Alverstrøm/m/en hvor han af en der liggende Baad bortoeg en Kiste og en Bomme hvorudi var ned lagt deels Brød, Lys, Smør, Krydder og Brændeviin samt en sort Hue nogle Knapper og en Vadmels Trøye; Kort efter nestpaafulgte Paaske bortstjal han fra Enken Brithe Børilde ¼ Tønde Fisk, et Par Vadmels Buxer og en Skjorte samt en Blyesteen; 14 Dage derpaa frastjæler han den anden Beboer paa sam/m/e Gaard Anders endeel tør Fisk; Nestpaafulgte St: Johannis Tiid stjæler han atter fra Brithe Børilde en 6 Rings Baad og sam/m/e Tiid følgende fra Beboeren paa Birchnes neml: fra Truels ½ Tønde Brosmer ½ Tønde Sej og en Skind Hat, hos Iver Hendrichsen ¾ Tønde saltet Brosmer, en Kande Salt, en Vadmels Kufte og en Skind Brog, fra Siur Gregoriussen en Skind Brog og 2 Vadmels Kufter, fra Jens Rasmussen og Joen Joensen hver ¼ Tønde buknet Sej. Disse Fiske Varer er udtagne af Ejernes Søeboeder, hvortil han har baant sig Vejen deels igjennem en Laage i Gulvet under Bolværket fra, deels igjennem Veggen hvor han har frarevet nogle løse Bræder og deels igjennem Dørren som han enten har stødt op med blotte Hænder uden dertil at have brugt noget instrument eller oplukket med den rette Nøgel som han toeg paa sit Stæd der var ham bekjendt fra den Tiid han der havde tjent. Med disse sidstbemelte paa Birchnæs staalne Koster blev han greben i Kiilstrømmen og der fratagen paa deels Fisk nær han beretter paa Vejen at have solgt hvorefter sam/m/e blev Ejerne tilbageleveret. Saadan alt er siden vorden bekræftet ved samtl: Ejernes Vedkjendelse inden Retten af de bortstaalne Koster og eendelig Forklaring om modvillig Fravendelse, ligesom de og eensstemmig have forklaret at ej mindste Spoer til Indbrud fandtes i deres Søe boeder; Endelig er og alle Kosterne af uvillige Mænd taxeret inden Retten hvor de saavidt de endnu vare i Behold vare tilstæde og for hvert særskilt Tyvnet ej beløber \10 rd/ ligesom denne Ret ej heller finder sig beføyet samme at accumulere. Efterat det første og andet af disse Tyverier var begaaet har Arrestanten vendt tilbage til sine Forældres Huus efter deres egen Tilstaaelse medbragt endeel af Kosterne som de ikke desmindre foregiver at have været uvidende om at have været staalne, men antoeg samme til Foræring og loed sig nøye med at troe Sønnens Beretning om rigtig Adkomst derfore, hvor til kommer at Hans Olsen Glinien er vaklende i sit Udsigende og at Sønnen immer har haft Tilflugt i deres Huus hver gang han efter kort Tiids Forløb har forladt sin hafte Tjeneste og ej af dem efter Pligt er holdt til Skolegang men endnu er uconfirmeret, ligesom de og derved har styrket ham i Lediggang og Uskik. Actor har derover paastaaet imod Arrestanten at miste Huud i Fængselet og for Lediggang at arbejde nogen Tiid i Tugthuuset, og imod Forældrene at mulcteres 8 rd til Sognets fattige og betale Processens Omkostning med 10 Rdlr. Defensor derimod paastaaer dem samtl: frietagen for Straf, Arrestanten formedelst sin Ungdom og Mangel

1773: 128b

Af Kundskab da han ej endnu har været til Confirmation samt i Betragtning hans langvarige Arrest, og Forældrene i Henseende at Sigtelsen imod dem ej er afbeviist og da deres Eenfoldighed og Armod har hindret dem fra at bekoste hans Underviisning og Opdragelse.

Betragter man nu denne Sags Sammenhæng da er det fuldkom/m/en oplyst at Arrestanten Ole Hansen Glinien har begaaet disse adskillige smaa Tyverier med en Færdighed der forudsætter megen Øvelse i Udyd og Tredskhed der ej riimer sig med den foregivne Vankundighed, saameget mindre som han efter den frem lagde Præste Attest allereede var 22 Aar gam/m/el i hvilken Alder han dog ventelig {maae} efter al Anseende maae have kjendt saadan Forbrydelses Vægt saa at han i den Henseende ingenlunde er at undskylde, imidlertiid finder denne Ret at hans udholdte langvarige Fængsel med Billighed kand companseres med den for Løsgjængerie fortjente Straf; Hvad derimod Forældrene Hans Olsen Glinien og Hustrue Anna Olsdatter angaaer, da i hvorvel de ej aldeeles tilfulde er overtydet som Hælere og Medvidere i Søn/n/ens Tyverier, saa finder dog denne Rett derom betydelige Mistanker og Kjendetegn, imedens deres Forhold med denne Søn i andet Fald har været heel unaturlig lunken, ligesom det ikke skulle vedkomme dem hvad Adkomst han havde til de{t} hjem bragte Koster, hvad Underviisning han fik i sin Christendom og hvordan Forhold han førte uden for deres Huus i hans Husbondes Tjeneste, meget meere har de styrket ham i Udyd og Lediggang, undt ham Tilflugt i sit Huus hver gang han bortstrippede fra sin Tjeneste og fra holdt ham Skoele gang og ærlig Handtering, saa at de med Føye bør ansees for hertil at have givet Anledning.

Thi Kjendes for Ret at Arrestanten Ole Hansen Glinien bør for de begangne adskillige Tyverier at miste sin Huud i Fængsel, og tilpligtes derhos Faderen Hans Olsen Glinien for sit mistænkelige og høyst lastværdige Forhold med bemelte sin Søn, som Aarsag i hans Vankundighed og Lediggang og Anledning til disse Tyverier at erlægge udi Mulct til Sognets fattige 8 Rdlr og betale Actor denne Processes Omkostning med 6 Rdlr. Det idømte at efter kommes {inden} 15 Dage efter denne Doms Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Arrestanten som havde anhørt Dommen oplæse gav til kjende dermed at være tilfreds uden at forlange videre Appel, ligesom han strax og førinden 15 Dage henløber gjerne ville udstaae sin Straf for ej længere at hensidde arresteret, ligesaa var og Hans Olsen Glinien til stæde og hørte Dommen af Protocollen blev aflæst.

Paa Tilspørgende forklarede Laug Retten og samtlige tilstædeværende Almue at det belejligste Stæd til Fiske Tiendens Ydelse in natura saavel Konge som Kirke Tienden blev paa Fiske Værerne her i Skibreedet

Derefter fremlagt og examineret 1. Odels Skatte Tings Vidnet 2. Restancen af de ordinaire Skatter beløber sig efter den derover af Hr: Fogden fremlagde ohngefehrlige Beregning for 1te og 2den termin dette Aar 709 rd 72 s fra 1766 til 1772 Aars Udgang 583 rd 45 s og fra Formands Tiid 13 rd 76 s

og da ingen efter Udraab havde viidere ved Sage Tinget at udrette blev sam/m/e sluttet og ophævet.

Sommer Tinget for Lindaas Schibreede 1773.

Anno 1773 den 21de Maji blev Retten sadt paa Tingstædet Alverstrøm/m/en til et almindeligt Sommer Skatte og Sage Tings Holdelse for Lindaas

1773: 129

Skibreedes Almue og betjent af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff med de sam/m/e 8 eedsorne Laug Rettes Mænd som sidstl: Høste Ting dertil ere opnævnte og her foran fl: 101 Specificerede, overværende Hr: Fogden Heibergs Fuldmægtig Sr: Cort Kramer, Skibreedets Lensmand og øvrige tingsøgende Almue

Hvor da først blev lydelig læst og bekjendtgjort de sam/m/e Forordninger og Placater samt Amts Ordre som for Sartors og Schiolds Skibreeder ere anførte dernest fremkom fra Almuen til Publ: følgende Breve

1. En Obl: udgiven af Rasmus Olsen og Hans Rasmussen Hopland til Sr: H: F: Dahl stoer 85 Rdlr mod Pant [udi] 1 Pund 10 ½ Mark Smør i Gaarden Hopland af 23de Octbr: 1772.

2. En ditto udgiven af Stephen Monsen til Sr: H: F: Dahl stoer 23 Rdlr med 1te Pr:tets Pant 21 Mark Smør i Gaarden Solim dateret 8de Januarii 1772.

3. En ditto udgiven af Niels Iversen til Sr: H: F: Dahl stoer 24 Rdlr med 1te p:tets Pant 21 M/ark Smør i Gaarden Solim dateret 8de Januarii 1772.

4. En ditto udgiven af Ole Knudsen Solim til Sr: H: F: Dahl stoer 38 Rdlr med 1te P:tets Pant 1 Pund 7 ½ Mark Smør i Gaarden Solim dateret 8de Januarii 1772.

5. En ditto udgiven af Iver Arnesen Seim til Sr: H: F: Dahl stoer 24 Rdlr med 1te P:tets Pant 21 Mark Smør i Gaarden Solim dateret 2den Febr: 1772.

6. En ditto udgiven af Ole Larsen Giethuus til Hr: Biskop Friis stoer 60 Rdlr med 1te P:tets Pant i Gaarden Raadmandsøen af Skyld 6 Mark Smør dateret 26de Januarii 1773.

7. En ditto udgiven af Sr: Danckert Danckertsen Heiberg til Sr: Herman Garmann stoer 350 Rdlr med 1te P:tets Pant i Gjæstgiverstædet Kiilstrøm/m/en dateret 4de Xbr: 1772.

8. Aflyst en Pante Obl: udgiven af Jacob Lampe til Fogden Garmann stoer 350 Rdlr med Pant i Kiilstrøm/m/en gjæstgiverie dateret 25de April 1767 og Publ: den 11te Maji e: a: som nu efter Qvitering af 4de Decbr: 1772 er indfriet og derfore mortificeres

9. Publ: et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Rosnes i Radøe Skibreede efter afg: Clement Hansen den 25de Januarii 1773.

10. Et ditto forrettet paa Gaarden Heimvigen i Hossanger Skibreede den 2den Novembris 1772 efter afg: Lars Jahannesen.

11. Et ditto forrettet paa Gaarden Nore Bysem den 21de Septbr: 1772 efter afdøde Ole Ellingsen af Hossangers Skibreede.

12. Et ditto forrettet paa ditto Gaard i ditto Skibreede den 22de ejusdem efter Myndtlingen Ingeborg Joens Dotter.

13. Et ditto forrettet paa Gaarden Soleim den 18de Junii 1772 efter Ole Johannesen

14. Et ditto forrettet paa Gaarden Kalland efter Ingeborg Ingebrigts Dotter d: 23 Septbr: 1772.

15. Et ditto forrettet paa Gaarden Hopland efter Niels Olsen den 25 ejusdem.

16. Et ditto forrettet paa Gaarden Oenes den 9de Novbr: 1772 efter afg: Peder Nielsen

17. Et ditto forrettet paa Gaarden Honde den 16de Januarii 1773 efter Engel Niels Dotter

18. Et ditto forrettet paa Gaarden Oenes den 23 ejusdem efter afg: Thomas Amundsen.

Derpaa fremstoed for Retten Sr: Danckert Danckertsen Heiberg Borger og Indvaaner i Bergen og tillige privilegeret til Kræmer Lejet Fedie beliggende 6 Miile norden for Byen der begjerede Tings Vidne udfærdiget over hvad Assistence han i de seeneste Aaringer i disse dyr Tiider har været nødsaget at forstrække bemelte Fedies Opsiddere med deels til Korn Vahre og andre fornødne Ting til Fiskeriets Drift, deels ved reede Penge til de Kongel: Skatters Afbetaling, hvorom han begjerede nærværende Opsidderes Forklaring inden Retten afhørt saadan som de med en frelst Samvittighed under Eed kand gestændige naar sam/m/e skulle fornødiges derpaa fremstoed 1. Iver Huuse, 2. Hans ibidem 3. Baar ibm 4. Lars ibm, 5. Niels ibm 6. Peder Kopper, 7. Rasmus ibm 8. Anders ibm 9. Hans Stuven 10. Hans Muuren 11. Mons Ingebor Plads 12. Jens Staaberg 13. Niels ibm 14. Knud Wiigen 15. Niels Børeide 16. Amund ibm 17. Jacob Ophougen 18. Ole Tungen 19. Lars ibm 20. Iver Ibm 21. Ole Stokholm, hvilke han begjærede af Retten tilspurgt 1. i hvor mange Aar i Rad Silde Fiskeriet ganske og aldeeles har fejlet og for det meeste tillige Toske Fiskeriet? 2. Om ikke alle de

1773: 129b

Korn Vahrer de behøver til Underholdning maae forskaffes andenstæds fra, da der paa det heele Land ikke avles 50 á 60 Tønder \Havre/ aarl: Udsæden incl:, og ingen anden Slags Afgrøde men derimod er over 200 Sjele paa Landet, der allene har deres Ophold af Fiskeriet? 3. Om han ikke i den Tiid han har været Ejer af bemelte Fedie Land af egne Penge har maattet udbetale for de Kongelige Skatter samt anskrevet paa Regning Landskyld med videre, da ingen af dem formedelst foranførte Aarsager har været i Stand til at betale dem? 4. om de har vidst eller veed nogen andenstæds at have faaet Credit i denne dyre og Næringsfattige Tiid, samt om de ikke ufejlbarlig maatte have creperet om han havde undraget dem sin Understøttelse og 5. om ikke de tilstædeværende kjender sig at være skyldig som følger 1. Baar Huuse 89 Rdlr 2 mrk 13 s 2. Iver ibm 57 rd 5 mrk 15 3. Hans ibm 21 rd 1 mrk 9 s 4. Niels ibm 9 rd 5 mrk 11. 5. Peder Koppe 58 rd 3 mrk 4 s 6. Rasmus ibm 39 rd 1 mrk 10, 7. Anders ibm 26 rd 5 mrk 6 s. *7. Hans Stuven 5 Rdlr 8. Hans Muuren 16 Rdlr 9. Jens Staaben 50 rd 5 mrk 9 s 10. Niels Staaben 45 rd 5 mrk 6. 11. Knud Wiigen 48 rd 3 mrk. 12. Jacob Ophougen 14 rd 1 mrk 12 s. 13. Ole Tungen 41 rd 1 mrk 12. 14. Lars ibm 22 rd 4 mrk 4. 15. Ole Stockholm 37 rd 2 mrk 11 s, desuagtet havde han hos differatite Enker uformuende og andre Huusmænd hvoraf nogle alt ere bort øde (bortdøde?) tilgoede en Capital af meere end 180 rd.

hvorpaa de samtlig svarede til 1te qvæstion i 16 Aar til 2den joe det forholder sig aldeeles som omspurgt til 3die ligesaa til 4de de vidste ingenlunde noget andet Stæd at faae Credit i disse Næringsløse Tiider da de ej kunde give Haab om sikker Betaling saa at de i Mangel af Comparentens deres Landherres Haandrekning umuelig kunde have opholdt Livet til 5te qv: vedstoed de samtlige den Specificerede Gjeld.

Derpaa begjerede han Tings Vidnet sluttet og sig beskreven meddeelt, som blev bevilget.

Derefter mødte Sr: Jørgen Morsing af Bergen og gav tilkjende med skriftlig Stevning under 18de Aprilis a: c: at have indkaldet Enken Brithe afg: Erich Bastiansen Aaraas hans Efterleverske for skyldige 21 Rdlr 2 mrk 15 s derfore *derfore at liide Dom til Betaling og Processens Omkostning at erstatte samt at anhøre Vidnerne Bertel Østreim og Jens Mathiasen som ligeledes under Lovens Falsmaal ere indstevnte derom at aflægge deres eedelige Forklaring, hvilken Stevning den 30te ejusdem lovlig for vedkom/m/ende er vorden forkyndt og er saaledes lydende.

Indstevnte Brithe Bertels Dotter mødte tilstæde og vedtoege lovlig Varsel saavelsom Vidnerne Bertel Østreim og Jens Mathiasen.

Enken Brithe Bertels Dotter gav tilkjende at være ganske uvidende om dette Krav da hendes sal: Mand i levende Live aldrig havde sagt hende at være dette skyldig, undtagen de 8 Rdlr som i Skifte Brevet efter hendes salig Mand er udlagt Citanten for resterende Landskyld der af hende i Skiftet blev tilstaaet.

derpaa fremstillede Citanten som

1te Vidne Bertel Østreim der aflagde Eed og forklarede til Citantens udi Indlæg af Dags dato fremsadte 1te qv: at han vel saae indstevnte Brithe Bertels Dotter at holde i Pennen da det nu i Retten fremviiste originale Beviis med hendes Navn blev underskreven men hørte ej at sam/m/e Indhold forhen for hende blev oplæst og hørte han nok at Citanten paa den Tiid talte om en Fordring han havde hos hende men uden at benævne hvor meget til 2den qvæstion svarede at indstevnte Jens Mathiasen var den eeneste der var tilstæde paa den Tiid at bemelte Beviis blev skrevet. Den 3die qvæstion frafaldt Citanten ligesom Retten ej heller sam/m/e kunde bevilge imod en ustevnet 3die Mand. Viidere forklarede Vidnet at Hans Aaraas, Mons Aaraas og Magne Sætre ..ved(?) sam/m/e Tiid kom tilstæde, men erindrer ikke

1773: 130

rettere end det var efter at Beviiset var underskrevet

og da ingen havde Vidnet viidere at tilspørge vilde man have [det]? dimitteret, men i det sam/m/e berettede hand end ydermeere at Citanten efter at dette var underskreven sagde det han vilde slaae 3 Rdlr af dersom {Citanten} Vidnet tillige ville underskrive og forsegle til Vitterlighed, hvorefter hans Forklaring af Protocollen blev Vidnet forelæst som han tilstoed at være rigtig tilført, hvorpaa han blev dimitteret.

fremstoed

2det Vidne Jens Mathiasen som aflagde Eed og forklarede til 1te Qv: at Vidnet underskrev det fremlagde Beviis imedens at Enken Brithe holdt i Pennen men erindrer ikke at have hørt dets Indhold førinden for hende forelæst, Beviiset var skreven førend Vidnet kom ind i Stuen, da Citanten spurgte {Vidnet} Brithe om hun ville underskrive, hvortil hun sagde ja og derpaa holdt i Pennen som Vidnet skrev hendes Navn under med til 2den qv: svarede Vidnet at han ej kand erindre det fleere var tilstæde end Bertel Østreim, Enken og Citanten

og da ingen havde ham meere at tilspørge blev han dimitteret efter at være sin Forklaring af Protocollen forelæst og hvortil han til Slutning føyede ligesom 1te Vidne det Citanten lovede at ville slaae 3 Rdlr af {dersom}.

Indstevnte Brithe Bertels Dotter benegtede saavel Kravet i sig selv som at være forelæst det fremlagde Beviises Indhold førend hun underskrev sam/m/e og hvilket hun tilbød sig med Saligheds Eed at bekræfte.

Citanten i Anledning saadan uformoedentlig Benegtelse begjerede Sagens Anstand til neste Ret for at tilvejebringe nærmere Beviisligheder.

Eragtet

Sagen bevilges udsadt til nestk: Høste Ting for dette Skibreede.

19. Publ: et Skjøde udgiven af Johannes Pedersen Wiig og Jørgen Pedersen Joostad til Jacob Larsen Qvalvogen paa 1 Løb og 1 Tønde Malt Leje i Gaarden Riisøen for 170 Rdlr dateret 22de Maji 1772.

20. En Pante Obl: udgiven af Haldor Olsen Øvre Tvedt til Iver Andersen Wiig stoer 53 Rdlr med Pant 18 Mark Smør og 21 Kander Malts Leje i Gaarden Nedre Tvedt dateret 21de Maji 1773.

21. En ditto udgiven af Jacob Larsen Riisøen til Peder Haaversen Nesse stoer 30 Rdlr mod 1te P:tets Pant i Gaarden Riisnes af Skyld ½ Løb Smørs Leje dateret 21de Maji 1773.

22. Et Auctions Skjøde udgiven af den Constituerede Sorenskriver Sr: Hans Lessøe til Hr: Capitaine Hans Andreas Brygger paa Gaarden Synstebøe af Skyld 15 4/11 Mark Smør og 15 4/11 Kande Malt for 72 rd 1 mrk dateret 22de Maji 1772.

23. En Bygsel Seddel udgiven af Sr: Danckert D: Heiberg til Gullach Jevlesen Hougsdahl paa 1 Pund Smør og 2 Mæler Korns Landskyld i Gaarden Mogensløb dateret 15de April 1773 med Revers.

Hr: Fogden \Heiberg/ ved Fuldmægtig Sr: Cort Kramer loed tilkjendegive ved skriftlig Stevning at have indkaldet til dette Ting Arrestanten Joen Iversen Ostreim for begangne Tyverier at liide Dom til vedbørlig Afstraffelse med viidere, ligesom og er indkaldet saavel de i Stevningen benævnte som de ved Paategningen navngivne, hvilken Stevning dateret 18de April 1773 er saaledes lydende.

Ligesaa fremlagde han Stiftets Ordre til denne Sags Anlæg dateret 29de Xbr: 1772 tegnet paa Hr: Fogdens Anmeldelse af sam/m/e dato, tilkjendegivende derhos at stormende Vejr hindrede det beram/m/ede Extra Ting, hvorefter iidelige pressante Forretninger har opholdt Sagens Frem/m/e indtil nu. bemelte Stifts Ordre er af følgende Indhold.

Arrestanten Joen Iversen Ostreim mødte tilstæde uden Baand og Fængsel tilligemed den for ham beskikkede Defensor Lensmanden Lars Larsen Fieldsende, dernest mødte af de indkaldede Vidner Mons Aaraas, Anders Ostreim Aschild ibm Siur ibm, Iver, Lars og Ole ibm, Hans Aaraas, Rasmus og Ela Aaraas hvilke alle {mødte tilstæde og} vedtoege lovlig Varsel saavelsom Arrestantens Hustrue Brithe Ols Dotter der var kaldet til {Vedermæle i Sagen saa}

1773: 130b

at tilsvare Sagen saavidt hende vedkom/m/er, derom at høre Vidner og Dom at liide.

Actor begjerede Arrestanten examineret om hans forøvede Tyverie og øvrige Levnet.

Arrestanten Joen Iversen Ostreim forklarede derpaa at være fød paa Kjønnegaard paa Voss gam/m/el 38 Aar, var i sine Forældres \Huus/ til sit 26de Aar, tjente derpaa i 8 Aar hos Opsidderne paa Seim her i Fogderiet og Alenfiths Skibreede indtil han for 4 ½ Aar siden tilbygslede sig en Anpart i Gaarden Ostreim i Lindaas Skibreede Bergens Laugstoel beneficeret som han siden har brugt indtil han blev greben, er ellers gift og har 2 Børn i spæd Barndom, viidere tilstoed han Natten til sidstl: 4de Søndag i Advent at være gaaet ind igjennem Vinduet i Mons Aaraases Sænge Boe og \deraf have borttaget/ et forgyldt Sølv Belte, 2de Agnes dej og 4 Sølv Ringer, hvilket han strax bragte hjem og forvarede i en Halm Sval hvor det blev liggende indtil 3die Juule dag da han blev greben undtagen det eene Agnes dej som han paa Vejen fra Aaraas sadt i Pant hos sin Broder Torbiør Huusmand paa en Plads kaldes Steenen for 3 Rdlr {uden} og foregav at have faaet sam/m/e af sin Sviger Fader Ole Seim, ligesaa tilstoed han og sam/m/e Tiid og Stæd at have bortstaalen 2 Bouteiler fransk Brændeviin, et 6 Skillings Brød et 4 s ditto, deels Kringler, 8 Lys, en Potte Sirup i 2 bouteiler, et Knippe Blad Tobak, hvilket alt han forvarede i sin Sænge Boe og blev fortæret førend hans Paagribelse. Fremdeeles tilstoed han og 14 Dage førend nyebemelte Tyverie blev begaaet at have bortstaalet fra Aschild Olsen Ostreim et Sølv Støb og en Messing Bord Ring af hans Stue den han ved Natten gik ind i igjennem en Luge paa Væggen som han med blotte Hænder rev løs, hvilket ligeledes var henlagt i Svalen hvor det blev funden ved hans Paagribelse. Viidere angav han og 2 Aar tilforn at have borttaget fra Anders Ostreim i en aaben Lade en Linned Skjorte og en Øx samt en Linned Fruentim/m/er Hat hvilken sidste han gav sin Hustrue og sagde at have kjøbt den, men Øxen og Skjorten er funden ved hans Paagribelse. Paa Tilspørgende tilkjendegav Arrestanten at have aabnet Vinduet til Mons Aaraases Sænge Boe ved at udtage de Søm hvormed det var tilfæstet uden fra og løsnede han sam/m/e med en anden stoer Søm.

Samtlige bemelte Koster som ved Paagribelsen blev funden tilligemed det eene Agnes dej der til Torbiørn Iversen var pantsadt var i Retten tilstæde og efter Foreviisning af Arrestanten blev vedkjendte at være de sam/m/e han har forklaret at have bortstaalen.

Derefter blev fremstillet som

1te Vidne Mons Larsen Aaraas der aflagde Eed og forklarede at være imod sin Vilje frakommen alt det Arrestanten forklarer at have frastaalet ham og vedkjendte sig foranførte frakomne Belte 2de Agnes dej og 4 Ringer dem han frembragte her i Retten efterat det af Arrestanten var tilstaaet og med bragt til Hr: Fogden hvorfra det var Deponenten tilbageleveret, og havde Vidnet ej seet noget Tegn til andet voldsom Indbrud i Sænge Boen hvoraf disse Koster vare udtagne end at de Søm hvormed Vinduet uden til var tilfæstet var Hovederne afbrudte og Vinduet derefter var løst indsadt.

hvorefter han blev dimitteret. derpaa fremstoed

2det Vidne Aschild Olsen Østreim der aflagde Eed og forklarede imod sin Vilie at være frakommen det af Arrestanten bortstaalne Sølv Støb og en Mæssing Bord Ring som han efter Foreviisning vedkjendte sig at være Ejer til ligesom han havde frembragt det i Retten efter at være bleven det tilbage leveret hos Hr: Fogden ved Arrestantens Paagribelse og var intet Tegn til Indbrud da den Luge hvorigjennem Tyven gik, da den tilforn var løs indsadt, og var Vidnet ved sidstl: 3die Juule Dag i Arrestantens Huus at anholde ham da han tilforn holdt ham mistænkt og derpaa førte ham til Aaraas hvor han tilstoed Tyveriet og derefter droeg de atter tilbage til Ostreim hvor han anviiste Kosterne ude i en Halm Sval nedlagt i en liden laasfærdig Bomme hvortil Tyven selv havde Nøgelen, men Bord Ringen laae løs i en Afkrog i bemelte Sval, hvorpaa de frem førte Tyven tilligemed

1773: 131

Kosterne til Hr: Fogden, og benegtede Arrestanten ved denne Efter søgning det hans Hustrue herom var vidende,

hvorefter han blev dimitteret og fremstoed

3die Vidne Anders Ostreim der aflagde Eed og forklarede for henved 2 Aar siden imod sin Vilie at være frakom/m/en tilligemed andet meere den fraastaalne Skjorte og Øx som han vedkjendte sig og havde frembragt i Retten efterat det af Hr: Fogden ved Paagribelsen var tilbage leveret, Vidnet var og med at antaste Tyven og i den Henseende gjorde liige Forklaring med nyeforanførte 2det Vidne med dette Tilføyende at Skjorten havde Arrestanten paa sig og Øxen gik han at oplede anden stæds i Huuset,

hvorefter han blev dimitteret.

Actor fraholdt de øvrige paa Stevningen tagende Vidner da sam/m/e ikkun har været med da Tyven blev greben og ikke kand forklare andet end hvad der fuldkom/m/en er oplyst med de afhørte 2de Vidners eensstemmige Forklaring, og fremstillede de 2de opnævnte eedsorne Laug Rettesmænd der taxerede de i Retten nærværende Tyve Koster neml: Ole Tollachsen Smørdahl og Aschild Olsen Gaulen der efter beste Skjøn taxerede dem som følger

Et Sølv forgyldt Belte vegtig 17 Lod 8 rd 3 mrk

En Sølv Agnes dej vægtig 7 Lod 3 3

En ditto vægtig 4 ½ Lod 2 3

4 sølv forgyldte Ringer 1 2

2 Boteiler fransk Brændeviin for 3

Brød og Kringler 12 s, 8 Lys for 8 s, en Potte Sirup 12 s,

Blad Tobakken 5 s tils: 2 5

------------------------

Tilsam/m/en 16 4 5

det fra Aschild Ostreim bortstaalne

et Sølv Støb 1 2

En Messing Bord Ring 10 s

------------------------

Er 1 rd 2 mrk 10

Endelig det fra Anders Ostreim bortstaalne

En Øx for 1 mrk en Skjorte for 8 s en Linned Hue 6 s er tilsam/m/en 1 14

De i Retten frembragte Koster blev derefter eenhver Ejer tilbageleveret

For Torbiør Steene mødte Siur Ostreim og gav tilkjende at det var ham aldeeles uvitterligt at den Agnes dej var staalen hvor paa han laante de 3 Rdlr, og saasnart han hørte at dette Tyverie var opdagen var han meget villig uden Erstatning at fra sig give sam/m/e den Comparenten tilligemed de andre imodtoeg ved Tyvens Paagribelse, da Torbiør Steene var meget forbitret paa Arrestanten sin Broder og sagde gid Fanden hæle med ham.

Actor begjerede Arrestantens Hustrue Brithe Ols Dotter fremkaldet og tilspurgt om hvad hun havde at tilstaae i Sagen.

Derpaa fremstoed Brithe Ols Dotter og forklarede at have været aldeeles uviidende om hendes Mands Tyverier da han aldrig for hende \har/ aabenbaret det men selv havde gjemt det afsides, undtagen de 2de Brød og en Fruentim/m/er Hue som han hjembragte og sagde at have kjøbt, hvorefter hun blev dimitteret.

Actor {producerede} producerede en Præste Attest udgiven af Hr: Magister Daae dateret 19de hujus der oplyser naar Arrestanten sidste Gang var til Guds Bord, hvilken her indtages af følgende Indhold. Derefter fremlagde han og en af Lensmanden Lars Fieldsende og med hafte Mænd holden Registerings og Seqvestrations Forretning over Arrestantens Ejendeele dateret 12te Januarii a: c: hvormed oplyser at Boets Gjeld overstiger dets Indtægt, hvilken Forretning er saalydende, og indloed Actor tilsidst Sagen Dom med saadan Paastand at da saavel Arrestantens eegen Tilstaaelse som de afhørte Vidners eenstem/m/ige Forklaring tilfulde oplyser det Joen Iversen ej allene har begaaet smaat Tyverie, men i sær det grove Tyverie hos Mons Aaraas, og kom/m/er i Betragtning Maaden paa hvilke disse Tyverier er begaaet han har paa sidstbenævnte Stæd indbrudt igjennem et Vindue som efter hans Forklaring er skeed med et stoert Søm, men uden Tvivl med andre mordiske Instrumenter som kand være troeligt siden han udgik midt paa Natten for at stjæle. Forordningen af 4de Martii 1690 fast sætter Livs Straf for slige

1773: 131b

Forbrydelser som dog ved seenere Forordning af 27de April 1771 er limiteret. Efter sam/m/e sidst benævnte Forordning bør han altsaa at kagstryges brændemærkes og arbejde i Fæstning sin Livs Tiid, men i Øvrigt frafaldt han Stevnemaalet for saavidt Delinqventens Hustrue angaaer da intet imod hende er vorden oplyst.

Lensmanden Lars Fieldsende derimod som anordnet Defensor for Arrestanten indstillede at Straffen med al Føye burde modereres i Henseende Arrestantens yderligere Trang og Fattigdom med Hustrue og 2 spæde Børn til hvilke han manglede den nødtørftige Underholdning den han ej i disse Næringsløse Tiider kunde vinde enten ved Fiskerie eller andet Arbejde, hvorover han af en ligesaa hæftig som naturlig og lovlig Drift for at opholde sit og families usle Liv var nødsaget at gribe til dette eeneste Middel, hvortil kommer at han i sit langvarige Fængsel allereede har undergaaet en følelig Straf som her torde kom/m/e i Betragtning til Formildelse

Actor replicerede at han gjerne ville tilstaae Arrestantens Armoed, men dog ikke saa yderlig at han var nød at gribe til et saa straf værdigt Foretagende. Efter den sidst allegerede Forordning er Straffen af Lovgiveren for saa grove Forbrydelser allernaadigst limitteret og denne Forordning bliver vel den hvorefter han bliver at døm/m/e, hvor fore Actor vedblev sin forrige Paastand og indloed Sagen Dom.

Defensor igjentoeg sit forrige og underkastede Sagen Dom

Efter at Sorenskriveren havde confereret med Laug Retten som Meddomsmænd om Dommens Afsigelse og med dem derom var bleven eenig er udi Sagen saaledes for Ret bleven kjendt

Dømt og Afsagt

Foruden de hos Aschild og Anders Ostreim begangne smaa Tyverier er det med Arrestantens eegen frievillige Bekjendelse saavel inden Retten som strax ved Paagribelsen oplyst at han Natten til sidstl: 4de Søndag i Advent {har gaaet ind} igjennem et Vindue som han aabnede ved at frarive de Søm hvormed det uden fra var tilslagen og uden dertil at bruge andet instrument end et andet Søm \har gaaet ind/ i Mons Aaraases Boe og deraf bort staalen et Sølv Belte, 2de Agnes dej, 4 Sølv Ringer, deels Brændeviin, Brød, Lys og Blad Tobak, der tilsam/m/en er taxeret inden Retten af de 2de opnævnte Vurderingsmænd for 16 Rdlr 4 mrk 5 s, og hvilket tillige ved Ejerens Vedkjendelse deraf og eedelige Forklaring om modvillig Fravendelse er stadfæstet;

Thi Kjendes for Ret at indstevnte Joen Iversen Ostreim bør for dette af ham begangne grove dog uqvalificerede Tyverie at stryges til Kagen og arbejde i nærmeste Fæstning sin Lives Tiid i Følge Lovens 6 – 17 – 34 og Forordningen af 27de April 1771, og da han efter den fremlagde Forretning intet \er/ ejende kand Tvigjeld ej af ham svares eller Hoved Lod forbrydes, ligesom og Straffen for det øvrige ringe Tyverie absorberes af denne større. Dommen at fyldestgjøres paad en Maade Loven og de Høy Kongelige Anordninger Allernaadigst foreskriver.

1773: 132

24. Publ: en Odels lysning udgiven af Jørgen Jochumsen Hennøe til 18 Jordskillinger i Gaarden Riisøen og 12 Jordskilling i Gaarden Bache dateret 19de Xbr: 1772.

25. Et Skjøde udgiven af Jacob Larsen Riisøen til Lars Andersen Qvalvogen paa 1 Pund 7 ½ [Mark] Smørs Leje i Gaarden {Riisøen} \Qvalvog/ for 90 Rdlr dateret 22de Maji 1773.

26. Et Skjøde udgiven af Hr: Magister Daae til Ole Aschildsen paa en Anpart i Gaarden Kaalaas af Skyld 1 Pund 3 Mark Smør og 1 Mæle og 6 Kander Malt for 60 Rdlr dateret 21 Maji 1773.

27. En Pante Obl: udgiven af Ole Aschildsen til Sr: Peder Tufteberg stoer 50 Rdlr mod 1te p:tets Pant i nyebemelte Brug i Gaarden Kaalaas dateret 21de Maji 1773.

28. En ditto udgiven af Lars Andersen Øvre Tvedt til Hr: Magister Daae stoer 40 Rdlr med Pant i Gaarden Øvre Tvedt af Skyld 18 Mark Smør og 30 Kander Malt dateret 22de Maji 1773.

29. En ditto udgiven af Ole Erichsen Sundsbøe til Hr: Magister Daae stoer 36 Rdlr mod Pant i hans ejende Anpart i Gaarden Sundsbøe af Skyld 12 Mark Smør og 10 Kander Malt dateret 22de Maji 1773.

30. En ditto udgiven af Erich Olsen Tybernæs til Hr: Magister Daae stoer 18 Rdlr med Pant i hans ejende Anpart i Gaarden Tybernæs af Skyld 18 Mark Smør og 18 Kander Malt af 22de Maji 1773

31. En Bygsel Seddel udgiven af Sr: Jørgen Morsing til Jens Mathiasen paa 3 Skilling Jord skyld i Gaarden Aaraas af 18de Maji 1773 med vedfulgte Revers.

Paa Tilspørgende efter Hr: Fogdens Forlangende svarede Almuen at Fiske Tienden beqvem/m/eligst og belejligst for dem blev at erlægge ved Kræm/m/er Lejet Fedie, i Kiilstrømmen og andre Fiske voger.

Derefter frem lagt og examineret 1. Odels Skatte Tings Vidnet 2. Restancen af de ordinaire Skatter beløber sig efter den der over af Hr: Fogden fremlagde ohngefehrlige Beregning for 1te og 2den termin dette Aar 731 rd fra 1766 til 1772 Aars Udgang 780 Rdlr 30 s og fra Formands Tiid 12 rd 38 s

Og da ingen efter Paaraab havde meere ved Sage Tinget at udrette blev sam/m/e herved sluttet og ophævet

Sommer Tinget for Echangers Skibreede 1773.

Anno 1773 den 24de Maji blev Retten sadt paa Tingstædet Bernestangen til et almindeligt Sommer Skatte og Sage Tings Holdelse for Echangers Skibreedes Almue af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff og de sam/m/e 8 eedsorne Laug Rettes Mænd som sidstl: Høste Ting der til ere opnævnte og her foran i Protocollen ere Specificerede fl: 104 undtagen at i Stæden for Rasmus Nedre Echanger sadt Siur Larsen Øvre Echanger, hvoraf de 4 førstbenævnte nye Mænd fremlagde Attest om at have aflagt Eed. Ved Tinget var tilstæde Hr: Fogden Heibergs Fuldmægtig Sr: Cort Kramer, Skibreedets Lensmand og øvrige Ting søgende Almue,

hvor da først lydelig blev læst og Publ: de sam/m/e Forordninger, Placater og Amts Ordre som ved dette Aars Som/m/er Ting for Sartors og Schiolds Skibreeder ere anførte.

Dernest fremkom fra Almuen til Publ: følgende Breve

1. Et Skjøde udgiven af Hr: Lt: Wilhelm Christian Witte til Sr: Jørgen Morsing paa en Anpart i Gaarden Hølleland af Skyld ½ Løb Smør for 30 Rdlr dat: 3. April 1773

1773: 132b

2. Et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Nore Bysem i Hossanger Skibreede den 21de Septbr: 1772 efter afg: Ole Ellingsen.

3. Et ditto paa ditto Gaard forrettet den 22de ejusdem efter Myndtling Ingebor Jons Dotter

4. Et ditto forrettet paa Gaarden Heimvigen i ditto Skibreede den 2den Novbr: 1772 efter afdøde Lars Johannesen.

5. Et ditto forrettet paa Gaarden Wiche her i Skibreedet den 14de Octbr: 1772 efter afdøde Joen Nielsen

6. Et ditto efter Niels Hansen Myhre begyndt den 1te Junii og sluttet den 28 Xbr: 1772.

7. Et ditto forrettet paa Gaarden Echanger Lie den 30te Novbr: 1772 efter afdøde Anne Lars Dotter.

8. Et ditto forrettet paa Gaarden Lechnes i Alenfiths Skibreede den 1te Febr: 1773 efter afg: Rasmus Olsen.

9. Et Skjøde {forrettet} udgiven af Johannes Nielsen til hans Søn Ole Johannesen paa en Anpart udi Gaarden stoere Sætre af Skyld 18 Mark Smør og ¼ Faar for 32 Rdlr dateret 11te Febr: 1773.

10. En Bygsel Seddel udgiven af den residerende Capellan til Domkirken Hr: Wiggers til Hans Olsen paa en Anpart i Gaarden Qvinge af Skyld ½ Løb Smør dateret 22de Junii 1772 med vedfulgte Revers.

Dernest mødte Enken Gurie Johannes Dotter Aschevig og i Rette æskede den af hende ved sidstl: Høste Ting anlagde Sag imod Johannes Nielsen Aschevig {anlagde Sag} og producerede Laug Dagen paategnet lovlig forkyndt der er saa lydende.

Johannes Nielsen mødte ikke efter Paaraab, men kom strax derefter tilstæde og vedtoeg Lav dagens Forkyndelse, {og} benegtede i Øvrigt at have indgaaet det paastevnte Vilkaar uden forsaavidt han af frie Vilie vilde gjøre.

Citantinden angav at hendes Søn var 13 Aar gammel sidstl: Hellig tre Kongers Dag og har været udsadt fra indstevnte Johannes Nielsen Aschevigs Huus \sidstl: Pintse dag/ hvilket og af den indstevnte blev tilstaaet.

Derefter fremstoed for Retten de 2de Laug Rettes-mænd Mons Olsen Otterstad og Jacob Johannesen Elvig som efter Deres beste Skjøn taxerede Barnets Underholdning med Føde og Huus Værelse at ville koste aarlig 8 Rdlr.

Indstevnte Johannes Aschevig tilstoed at hans Føde nok ville koste aarlig 8 rd i disse dyre Tiider men formeente tillige at han kunde arbejde noget for sin Føde, og var det Comparentens Forsæt at sætte ham i Lære i Byen, hvilket Moederen sadte sig imod.

Citantinden derefter besluttede Sagen til Doms med saadan Paastand at indstevnte Johannes Nielsen Aschevig maatte tilfindes i Følge den indgangne Foreening ved sin gaards Tiltrædelse at bekoste hendes Søns Ole Aamundsens Underholdning fra den Tiid han udkom fra hans Huus indtil han opnaaer sit 15de Aar efter hvad Mændene har taxeret det til samt at erstatte hende denne Processes Omkostning med 2 rd.

Indstevnte Johannes Aschevig begjerede Sagen udsadt til neste Ting for ved Vidner at besørge Sagen nærmere oplyst.

Eragtet

Sagen gives Anstand til neste Høste Ting for dette Skibreede.

11. Publ: en Bygsel Seddel udgiven af Ole Johannesen Hoshofde som Laug Værge for Enken Ingeborg Ols Dotter Nore Bysem til Lars Rasmusen Eisnæs paa 1 Pund Smør og 1 ½ Mæle Malt i Gaarden Kaalsaas dateret 4de Januarii 1773 med hosfulgte Revers.

1773: 133

12. Et Skjøde udgiven af Enken Anne Ols Dotter og hendes Børns Formyndere til Halvor Hansen paa 16 68/105 Marker Smør og 16 68/105 Kande Malt i Gaarden Houge for 18 rd 1 mrk 10 s dateret 25de Maji 1773.

13. Et ditto udgiven af Ole Nielsen til Ole Olsen Otterstad paa en Anpart i Gaarden Biørge af Skyld 12 Marker Smør og 4 Kander Malt for 34 Rdlr dateret 24de Maji 1773.

14. En Odels Lysning af Wemund Simonsen Røe for sin Myntling Simon Jensen Aschevig (Simon Johannes Iversen Askvik iflg. Hosangerboka) til 2 Pund Smørs Leje i Gaarden Aschevig dateret 25de Maji 1773

Paa Tilspørgende forklarede Almuen at Fiskeriet i dette Skibreede er ganske ubetydeligt og ingen Fiskevoger; følgelig blev det beqvem/m/est for Almuen at svare Kongens og Kirkens Fiske Tiende i Bergen naar de gjorde nogen saadan Fangst at deraf kunde gjøre Udsal.

Derefter blev af Kongel: Mayts: Foged fremlagt 1. Odels Skatte Tings Vidnet 2. Restancen af de ordinaire Skatter beløber sig efter den derom gjorde ohngefehrlige Udregning for 1te og 2den termin dette Aar 506 Rdlr fra 1766 til 1772 Aars Udgang 496 Rdlr 32 s og fra Formands Tiid 8 rd 51 s

Og da ingen efter Paaraab havde meere ved Sage Tinget at udrette er sam/m/e herved sluttet og ophævet.

Sommer Tinget for Hossanger Skibreede 1773

Anno 1773 den 26de Maji blev Retten sadt paa Tingstædet Bernestangen til et almindeligt Sommer Skatte og Sage Tings Holdelse for Hossanger Skibreedes Almue og betjent af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff med de sam/m/e 8 eedsorne Laug Rettesmænd som sidstl: Høste Ting dertil ere opnævnte og her foran i Protocollen fl: 106 antegnede, hvoraf de 4 sidst bemelte Nye mænd fremlagde Attest om at have aflagt deres Laug Rets mands Eed. Derhos var overværende Hr: Fogden Heibergs Fuldmægtig Sr: Cort Kramer, Skibreedets Lensmand Magne Hatland og øvrige Tingsøgende Almue,

hvor da først lydelig blev læst og publiceret de samme Forordninger, Placater og Amts Ordre som ved indeværende Aars Som/m/er Ting for Sartors og Schiolds Skibreeder ere Specificerede.

Dernest fremkom for Almuen til Publ: følgende Breve.

1. Et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Ladstad den 21de Septbr: 1772 efter afg: Ole Larsen.

2. Et ditto forrettet paa Gaarden Nore Bysem ditto dato efter afg: Ole Ellingsen.

3. Et ditto forrettet paa ditto Gaard den 22de ejusdem efter afg: Myntling Ingeborg Jons Dotter.

4. Et ditto forrettet paa Gaarden Østre Kleppe den 14de Octbr: 1772 efter afg: Anna Nils Dotter

5. Et ditto forrettet paa Gaarden Heimvigen d: 2den Novbr: e: a: efter afg: Lars Johan/n/esen

6. Et ditto forrettet paa Gaarden Hougstvedt d: 4de Febr: 1773 efter afg: Mons Ellingsen.

7. Et Skjøde udgiven af Ellev Halvorsen Høevig til Knud Olsen Kaalaas paa en Anpart i Gaarden Høevig af Skyld 12 Mark Smør for 40 Rdlr med Vilkaar dateret 30te Novbr: 1772

8. Et Vilkaars Brev udgiven af Knud Olsen Kaalaas til Ellev Halvorsen Høevig dateret 30te Novbr: 1772.

9. Et Skjøde udgiven af Erich Gregoriussen Wiche paa sin Myntling Brithe Mons Dotters Vegne til Enken Agotte Anders Dotter paa 16 Marker Smør og 5 1/3 Kande Malt i Gaarden Søre Møching for 26 Rdlr dateret 29de Octbr: 1772.

10. Et Odels Skjøde udgiven af Ole Johannesen Hoshofde som Laug Værge for Enken Marthe Rasmus Dotter Heimvigen til Rasmus Andersen Enchanger paa \Odels Retten til/ 1 Pund 12 Marker Smør og ½ Tønde Malt i Gaarden Heimvigen for 50 Rdlr dateret 4de Novbr: 1772.

11. Et ditto udgiven til Hans Joensen Haarsaas af Enken Anne Jons Dotter med fleere paa 21 6/8 Marker Smør og 10 7/8 Kande Malt i gaarden Haarsaas for 18 rd 12 s dateret 26de Maji 1773.

12. En Fredlysning udgiven af Hr: Fogden Heiberg for Mielde Skibreedes Alminding dateret 25de Novbr: 1769 og forhen tinglyst den 3die Julii e: a: og i Pante Bogen fl: 681 indført.

13. En Extract af Nordhordlehns Justitz Protocol af hvad den 25de Novbr: 1757 er passeret ang: et Forbud af uberettiget Brug paa Gaardene Tvedt og Aaseim.

1773: 133b

14. En Bygsel Seddel udgiven af Tørres Aschildsen Hustrulie til Knud Larsen Ødejorden paa 14 2/3 Mark Smør og 4 4/5 Kande Malt i Gaarden Hustrulie dateret 26de Maji 1773 med vedfulgte Revers.

15. En ditto udgiven af Aschild Larsen Lidtland som Formynder for Myntlingen Mons Johannesen til Lars Johannesen paa 12 Mark Smør og 4 Kander Malt i Gaarden Søre Møching dateret 26de Maji 1773 med vedfulgte ligelydende Revers.

16. En ditto udgiven af Anders Nielsen Hoele som Laug Værge for Enken Marithe Niels Dotter Tvedten til hendes Søn Johannes Aschildsen paa 12 Mark Smør og 8 Kander Malt i Gaarden Tvedten dateret 26de Maji 1773 med vedfulgte ligelydende Revers.

17. En ditto udgiven af Ole Johannesen Hoshofde som Laug Værge for Enken Ingeborg Ols Dotter Nore Bysem og Tilsynsmand for Niels Olsen Svennem samt Rasmus Larsen Heldahl som Formynder for Myntlingen Ingeborg Ols Dotter til Anders Magnesen paa et Pund 7 ½ Mark Smør og 18 Kander Malt i Gaarden Nore Bysem dateret 26de Maji 1773 med hosfulgte ligelydende Revers.

18. En ditto udgiven af Lensmanden Niels Reveim og Ole Michelsen Søre Reveim paa Mielde Skibreedes Almues Vegne til Johannes Johannesen Fieldschaal paa en Sæter Støel i Mielde Skibreedes Bøygde Alminding der begynder fra Nordre Kanten af Kirke Vigen, paa Østre Kanten mod Blomdahls Eng og paa søndre Kanten saa langt fornødiges dateret 26de Maji 1773.

19. Et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Søre Møching den 30te Januarii 1773 efter afdøde Johannes Monsen.

Paa Tilspørgende forklarede samtlige Almue at Fiske Tienden belejligst for dette Skibreedes Almue da ingen Fiske Voger eller Kræmer Leje her i Skibreedet er, kunde ydes i Bergen.

Dernest blev af *Kogelig Mayts: Foged fremlagt 1. Odels Skatte Tings Vidnet 2. Restancen af de ordinaire Skatter beløber sig efter den der over af Fogden fremlagde ohngefehrlige Beregning for 1te og 2den termin dette Aar 501 Rdlr 87 s fra 1766 til 1772 Aars Udgang 342 Rdlr 24 s og fra Formandens Tiid 1 Rdlr.

Og da ingen efter Paaraab havde viidere ved Sage Tinget at forrette, er sam/m/e herved sluttet og ophævet.

Sommer Tinget for Mielde Skibreede 1773

Anno 1773 den 7de Junii blev Retten sadt paa Tingstædet Nedre Nielde til et almindeligt Som/m/er Skatte og Sage Tings Holdelse for Mielde Skibreedes Almue og administreret af Sorenskriveren Regts: Qvarteermester Haberdorff og de samme 8 eedsorne Laug Rettes mænd som sidstl: Høste Ting der til ere opnævnte og her foran i Protocollen fl: ere anførte, overværende Kongel: Mayts: Foged Hr: Christen Heiberg, Skibreedets Lensmand Niels Reveim og øvrige Tingsøgende Almue,

hvor da først blev publ: de sam/m/e Forordninger Placater og Amts Ordre som ved Som/m/er Tinget for Schiolds og Sartors Skibreede anført er, dernest indkom fra Almuen til Publ: følgende Breve.

1. Et Skifte Brev forrettet paa Gaarden Ladstad i Hossanger Skibreede den 21de Septbr: 1772 efter afdøde Ole Larsen.

2. Et ditto forrettet paa Gaarden Nore Reveim i Mielde Skibr: den 3de Febr: 1773 efter afg: Ole Andersen

1773: 134

3. En Bygsel Seddel udgiven af Madame Svartzkopf til Mons Nielsen Reveim paa 18 Marker Smørs Leje i Gaarden Eje dateret 18de Maji 1773 med vedfulgte Revers.

4. Et Skjøde udgiven af Magne Joensen Hechland til sin Moeder Syneve Johannes Dotter Hane paa ½ Løb Smør og 6 Marker i Gaarden Hechland for 102 rd 1 mrk 8 s dateret 7de Junii 1773

5. Aflyst en Obl: udgiven af Magne Joensen Hechland til Magne Olsen Grønaas stoer 30 Rdlr dateret 27de Novbr: 1770 og tinglyst samme dato, der nu efter paategnet Qvitering af 7de Junii 1773 er indfriet og derfore herved mortificeres

6. Aflyst en ditto udgiven af ditto til ditto ditto dato paa liige Sum/m/a som Curator for Lars Stephensen Fugledahl tinglyst sam/m/e Dag og nu efter Qvitering af 7de Junii 1773 er indfriet og betalt og derfore herved mortificeres.

7. Tinglyst et Vilkors Brev udgiven af Mons Nielsen Reveim til Magelie Mons Dotter dateret 7de Junii 1773.

8. En Obl: udgiven af Helie Larsen Hechland til Niels Aschildsen Sætre stoer 30 rd imod Pant udi en Anpart i Gaarden Hechland 18 Mark Smør og 3 Kander Malt med 1te prioritet dateret 7de Junii 1773.

9. Et Skjøde udgiven af Erich Johan/n/esen Houge til John Michelsen paa 9 Mark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Houge for 30 rd dateret 8de Junii 1773

10. Et Mageskifte Brev induplo hvorved Johan/n/es Nielsen Wefletved ombytter til John Michelsen Houge 1 Pund Smør og 1 Mæle Malts Leje i Gaarden Wefletved og faaer der imod igjen af denne sidste 18 Mark Smør og 12 Kande Malts Leje i Gaarden Houge samt 26 Rdlr dateret 8de Junii 1773.

11. Et Vilkors Brev udgiven [af] John Michelsen Houge til sin Sviger fader Erich Johannesen Houge som skal hæfte paa Gaarden Wefletvedt dateret 8de Junii 1773

12. Et Afkald udgiven af Sr: Hans Erichsen i Bergen for sin Hustrues Cassis hendes Broder Henrichs og Søster Cathrine Dischingthuns ved Skifte Brev af 3de Febr: 1763 efter jomfrue Conelche Dischingthun tilfaldne Arve Lodder til Sorenskriver Johan Garmans Enke dateret 6te Febr: 1773.

13. En Bygsel Seddel udgiven af Niels Einersen Brachvatten til Niels Olsen Ascheland paa 6 ¾ Mark Smørs Leje i Gaarden Søre Ascheland dateret 7de Junii 1773 med vedfulgte Revers.

14. En ditto udgiven af Berge Litland og Erich Rachnæs til Ole Andersen Sognstad paa 22 ½ Mark Smør og 16 Kander Malt Landskylds Leje i Gaarden Wichne dateret 6te Martii 1773.

15. En Hjemtings Dom afsagt ved Høste Tinget for Mielde Skibreede den 17de November 1772 med Paategning af 14de April 1773 om at Ole Nielsen Watle har imodtaget den i Dom/m/en fastsadte Sum/m/a 70 Rdlr, hvorefter Johannes Tostensen er bleven Ejer af 2 Pund 6 Mark Smør i Gaarden Watle.

16. En Pante Obl: udgiven af Johannes Tostensen Watle til Ole Olsen Rivenæs stoer 41 rd 1 mrk 8 s med 1te prioritets Pant udi hans ejende Andeel udi Gaarden Watle dateret 8de Junii 1773.

17. En ditto udgiven af ditto til Magne Michelsen Stokke stoer 31 Rdlr 24 s med 2den prioritets Pant udi bemelte Anpart i Gaarden Watle dateret 8de Junii 1773

Dernest mødte for Retten Lensmanden Niels Reveim og i Rette æskede Sagen anlagt af Kjøbmanden Peder Bruus i Bergen imod Simon Gudmundsen Burcheland for Gjeld samt frem lagde den ved sidstl: Høste Ting givne Laug Dag paategnet lovlig forkyndt, der er saaledes lydende.

Indstevnte Simon Gudmundsen Burcheland mødte tilstæde og vedtoeg Stevningen saavelsom Laugdagens lovlige Forkyndelse samt tilstoed det paastevnte Kravs Rigtighed, og angav at han ej i Mindelighed derfore har været krævet og der fore ej tilforn har kundet betale det.

Citanten derimoed loed forestille at foruden dette virkelig tilforn i Mindelighed har været paafordret, saa har han og haft Anfordring nok herom i Stevnemaalet, saa at han Allereede fra sidstl: Høste Ting har haft Tiid nok at see sig om mindelig Betaling ifald han der til havde *havde haft Vilie og Evne og derfore besluttede Sagen til Doms med følgende Paastand i Relation til Stevningen det Simon Burcheland maatte tilfindes at betale de paastevnte 20 Rdlr 3 mrk 2 s samt i Processens Omkostning 2 Rdlr 3 mrk.

og indloed den indstevnte

1773: 134b

ligeledes fra sin Siide Sagen Dom uden at have noget derimod at indvende

hvorefter udi Sagen saaledes for Ret blev kjendt

Dømt og Afsagt

Lovlig Indstevnte Simon Gudmundsen Burcheland, som inden Retten selv har tilstaaet Kravets Rigtighed, tilpligtes at betale Citanten Peder Bruus de paastevnte 20 Rdlr 3 mrk 2 s samt i Processens Omkostning 2 Rdlr, at fuldbyrdes 15 Dage efter Dom/m/ens Forkyndelse under Lovens Tvang

Anders Olsen Nore Walestrand æskede Sagen i Rette imod Simon Gudmundsen Burcheland og fremlagde Rettens seeneste Høste Ting givne Laug Dag paategnet lovlig forkyndt og er af følgende Indhold.

Simon Burcheland comparerede i Retten og tilligemed Stevningens og Lav dagens lovlige Forkyndelse vedtoeg Kravets Rigtighed men angav derhos at være forligt med Citanten om at stille ham Pant derfore.

Citanten derimoed loed benegte dette den indstevntes Foregivende og besluttede Sagen til Doms med saadan Paastand at den indstevnte maatte tilkjendes at betale de paasøgte 6 Rdlr 3 mrk og i Processens Omkostning 2 Rdlr 2 mrk.

Simon Gudmundsen indloed ligeledes Sagen Dom fra sin Siide.

hvorpaa derudi saaledes er kjendt

Dømt og Afsagt.

Simon Gudmundsen Burcheland har selv inden Retten vedtaget det af Anders Olsen Nore Walestrand paasøgte Kravs Rigtighed og allene foregivet med hannem at være forligt om Pantstillelse derfore der fra Citantens Siide er bleven benegtet, og bør derfore at betale bemelte Citant de fordrende 6 Rdlr 3 mrk samt desuden i Processens Omkostning 2 Rdlr at efterkom/m/es under lovlig Adfærd inden 15 Dage efter den/n/e Doms lovlige Forkyndelse.

Lars Hansen Brachvatten {loed} i Rette æskede Sagen anlagt imod Niels Einersen Søre Ascheland og fremlagde den ved sidstl: Høste Ting for ham givne Laug Dag paategnet lovlig Forkyndt der er saa lydende.

den indstevnte Niels Ascheland mødte og vedtoeg Forkyndelsen af Laug Dagen og tilstoed at {have betalt} Citanten haver betalt 15 Rdlr i Opsagn til Comparentens Moeder for Afstaaelsen og 15 Rdlr i Bygsel til Comparenten\s/ {selv} Fader, hvilke sidste Comparenten var villig at erstatte ham, efterat derfra afgaaer 7 Rdlr som for han/n/em er udlagt i Jorde Skat i den Tiid han paaboede Gaarden samt 1 Rdlr som til ham i reede Penge er betalt og de øvrige 7 Rdlr har han indeholdt for resterende Extra Skat som han nu er villig at betale da sam/m/e er eftergivet, og da Comparenten af sine Forældre var bleven overdragen Gaarden og mærkede at Citanten vandbrugte sam/m/e var han nødsaget at udsiige ham der fra.

Citanten derimod forestillede at han havde betalt de fulde 30 Rdlr til den indstevntes Fader der havde benyttet sig af den fulde Sum da den forrige Enke aldeeles havde frasagt sig sam/m/e Gaard førinden, og da han ej formedelst sin korte Besiddelse kunde benytte sig af sit anseelige Udlæg for dette Gaarde Brug, formeener han at sam/m/e bør ham godtgjøres med al Billighed af den indstevnte, og benegtede i Øvrigt at have forringet Gaarden i mindste Maade og stoed allene tilbage 7 Rdlr henimod for det sidste Aars Kron-Skat samt deri indberegnet 1 Rdlr for det nestsidste. han indloed derfore Sagen til Doms med saadan Paastand at indstevnte Niels Einersen maatte tilpligtes at betale den udlagde fulde Bygsel 30 Rdlr samt i Processens Omkostning 2 Rdlr dog at deri maatte kom/m/e til Afdrag det for Kronskatten udlagde efter Qviteringens Udviis i Skatte Bogen.

Indstevnte Niels Søre Ascheland

1773: 135

tilstoed vel at hans Fader et Aar førinden han bygslede den til Citanten havde taget Gaarden i Besiddelse, men ikke des mindre viiser *Bysel Seddelen at de 15 Rdlr er givet i Afstaaelse til den forrige Enke, og derfore paastoed at friefindes for dette Søgemaal imod at han allene udtæller de øvrige 7 Rdlr af den bekomne Bygsel som han stedse har været villig til.

Citanten vedblev sin forrige Paastand og da ingen af Parterne havde viidere at tilføre, er saaledes for Ret bleven kjendt

Dømt og Afsagt

Omendskjønt det endog var godtgjort, som dog ikke tilfulde er skeed imedens at Einer Nielsen Søre Ascheland efter den indstevntes eegen Tilstaaelse et Aar førinden havde antaget Gaarden til Brug, at den halve Deel af Citantens udgivne Bygsel Penge var afgiven for Aftrædelsen af den forrige Enke, saa har han dog formedelst den korte Besiddelse ej kundet føre sig den udgivne Bygsel til Nytte og derfore af Niels Ascheland som derfra har udsadt ham bør holdes skadesløs i Medhold Loven;

Thi kjendes for Ret at indstevnte Niels Einersen Søre Ascheland bør tilbagelægge Citanten de fulde Bygsel Penge 30 Rdlr, dog at derudi kom/m/er til Afdrag det som han beviislig har udlagt i resterende ordinaire Skat for Citanten til 1770 Aars Udgang efter Qviteringens Udviisende i Skatte Bogen. Processens Omkostning ophæves det idømte at udreedes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

*17. Publ: et Skjøde udgiven af Mons Nielsen Wefle med Curator Lars Nielsen Waatle paa en Anpart udi Gaarden Søre Wefle skyldende Landskyld 18 Mark Smør og 1 ½ Kande Malt for 30 Rdlr dateret 8de Junii 1773

18. En Pante Obl: udgiven af Ole Nielsen Wefle til Anders Ellefsen Lohne stoer 36 Rdlr med 1te p:tets Pant i hans ejende Anpart i Gaarden Søre Wefle af Skyld 1 Pund 12 Mark Smør og 3 Kander Malt dateret 8de Junii 1773.

19. Et Afkald udgiven af Johannes Olsen Havre som Formynder for hans Søster Magdelie Ols Datter til hendes forrige Værge John Rasmussen Liethun for hendes Arv 23 rd 2 mrk 9 s dat: 8de Junii 1773

Der nest blev af Kongel: Mayts: Foged fremlagt Odels Skatts Tings Vidnet 2. Restancen af de ordinaire Skatter beløber sig efter den fremlagde ohngefehrlige Beregning for 1te og 2den termin dette Aar 555 (550?) Rdlr 40 s og fra 1766 til 1772 Aars Udgang 191 rd 52 s

Og da ingen efter Paaraab havde viidere ved Sage Tinget at udrette er Sage Tinget hermed sluttet og ophævet.