Nordhordland Tingbok nr 42: 1748-1753

Avskrift ved Håkon Aasheim/Ættehistorisk Institutt/SAB

1753

(1753: 273b)

1753 d/en 1ste Maij indfant jeg mig paa Gaarden Aandeland i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende, for sam/m/estæds i følge foregaaende beram/m/else at holde Rætt til en Odels Sags Afhandling, indstevnt af H/er/r Cancellie Raad og Sorenskriver Johan Sechman Fleischer Contra Told Inspecteur Wilhelm Gielmeyden til denne Forrettnings afhandling er af Kongl/ig Maj/este/ts Cam/m/eraad og Foged Rasmus Smith givet Skibbreedes Lehns Mand Niels Dyngeland ordre at opnevne følgende Laug Rættes Mænd, som hand fremstillede, og efter hands paateigning paa bem/el/te Fogdens ordre ere, 1. Niels Jacobsen Hausdahl, 2. Ole Størchsen Lund, 3. Svend Johannesen Gim/m/eland 4. Niels Larsen Øfstebøe 5. Lars Marcusen Borge 6. Michel Marcusen Borge 7. Mons Olsen Lohne og 8. Elias Andersen Sølen, og er bem/el/te Reqvisition om Mænds Opnevnelse, samt Fogdens ordre til Lehns Manden dat: 25 Nov: sistleeden Aar 1752 saaleedis lydende,
Og efter at Rætten saaleedes Var satt Procurator Barth mødte udi H/er/r Cancellie Raad og Sorenskriver Fleischers forrige FuldMægtig Procurator Cramer Seniors Forfald, og i Rette lagde en til denne Sags Afhandling under 21 8ber nest-

1753: 274

leeden Aar udfærdiget Stevning, som følgelig hoshæftede Afhiemlings Tings Vidne taget d/en 6 Nov: nest paafølgende lovlig er forkyndt for indstevnte H/er/r Inspecteur Gielmeyden, og da Loven foreskriver at Løsnings Pængene for Rætten skal synes og tilbydes den indstevnte, saa sagde Comparenten at de staar færdig til Udtælning hos Procurator S/ingneu/r Cramer Senior nemlig den Summa 620 rdr og skulle endelig indstevnte Inspecteur Gielmeyden i fald hand ikke Vilde imodtage Pængerne i Bergen have dennem hidbragt til Modtagelse og Gaardens Fraviigelse skal saadant og straxen til hands Fornøyelse Vorde effectueret, men da det ikke tiener til andet end Umage saavel for Comparenten at lade bringe Pængene hid til Stæden som og for den indstevnte med lige Møye at føre dem igien til Bergen saa haabede Comparenten at disangaaende ingen Tvistighed skeer, i øvrigens Vilde hand Afvarte hvad den indstevnte til Sagen og Stevne Maalet agter at svare. NB:
Procurator Blechingberg mødte tillige med H/er/r Told Inspecteur Wilhelm Geelmeyden, som for det første tilstoed at have erholdet lovlig Varsel, hand kunde vel i henseende til Stevne Maalet have lovlig Aarsag til exception fordi Knud Zachariasen som efter Sigtelsen skal have kiøbt en deel af den indstevnte Inspecteur Geelmeydens udi hands Forældres Sterboe Auctionerede og af Citanten han/n/em transporterede Jordegotz ikke til Sagen er kaldet, enten til Jordegotzetz Afviigelse eller i det minste til Vedermæhle, hvilcket indstevnte Told Inspecteuren allene for Vidløftighed at skye i anleedning af Lovens 1 bogs {2 Ca} 4 Cap: 2 art: ikke Vil betiene sig af, men alt sligt uagtet tager til Gienmæhle, og Vil ervarte hvad Paastand Citanten Vil giøre.
Barth begierede indstevnte og nerværende H/err Inspecteur Geelmeydens explication om hand Vil mod tage den Kiøbe Summa som S/ingneu/r Knud Zachariasen for den omtrettende Jordepart haver erlagt, enten i Bergen eller her paa Stædet, da Comparenten skyndigst skal see sam/m/e transportered, da hand naar saadan explication er fremsatt skal skride til yderligere procedur til Sagens forvæntende Sluttning ellers sagde Comparenten at hands Principal har holdt det ufornøden at kalde S/ingneu/r Knud Zachariasen til Sagen, siden hand ikke med han/n/em agter at have nogen Trette, men allene med den indstevnte derpaa saa selvsom Maade har tilvendt sig fra Citanten hands afg/angne S/a/l/ig/ Faders eyende Odels Jorder af hvilcke hand for det første til sin Fordeel paa en selvsom Maade, haver overdraget den

1753: 274b

nu omtrettende Jord Aandeland til S/ingneu/r Knud Zachariasen uden den først i følge Lovens 5 bogs 3 Cap: 1 art: til sine Medarvinger og nestefter følgende Odels pretendentere lovlig at tilbyde.
Procurator Blechingberg i H/err Told Inspecteur Gelmeydens Overværelse /: under benægtelse om den paastevnte Jordeparts Overdragelse :/ fant allene fornøden at Replicere dette, at saavidt Pængers til bydelse angaar anseer hand sin Svoger Cancellie Raad Fleischer Sufficent i fald Jorden efter Stevne Maal hannem fravindes for Pænge, nemlig Kiøbe Summen og Reparations bekostninger, som enhver der Vil Løse Odels Godtz bliver pligtig af dette paasøgende at udreede, men i øvrigt Vil hand afvarte, hvorleedis Citanten sit Stevne maal og Sigtelse agter at Legitimere og til Doms at proseqvere.
Barth i slig Anleedning forestillede at den ind stevnte vel aldrig nægter at den omtrettende Jorde part jo haver Været den indstevntes S/a/l/ig/ Fader afgangne Cancellie Raad Gielmeydens sande og rette Odels Jord og naar saadant Vorder uimodsagt, saa falder det af sig selv at den indstevnte ikke følgelig Lovens 5 bogs 3 Cap: 1 art: havde Magt at afhænde sam/m/e til frem/m/ede sær da hand sam/m/e blev overdraget med det meere af Citanten som der til paa offentlig Auction blev Kiøbere forinden hand følgelig den allegerede articuls Formæld tilbød benevnte Jord, de efter ham værende Odels berettigede til Løsning, thi at den indstevnte Væntelig Vil beraabe sig paa, at Jorden ikke er soldt, men overdraget S/ingneu/r Knud Zachariasen til et brugeligt Pandt for den forbenevnte Summa 620 rdr:, saa vil dog saadan hands foregivende ikke staae Ved Magt eller med føre mindste Sandhed, uden for saavidt at det kunde tiene til at døsse Citanten udi Søvne, men for at oplyse det omgangne er langt anderleedis og at den omtrettende Jordepart Virkelig er soldt af den indstevnte til S/ingneu/r Zachariasen for oben benevnte Summa, saa fremlagde Comparenten under Lit: A: Extract af Nordhorlehns Auctions Protocol passeret d/en 18 febr: 1751 der bevidner at Citanten til denne med fleere hands Sviger Faders Odels Jorder er bleven Ejer dernæst fremlagde hand og Copie under Lit: B: af Citantens til den indstevnte udgivne transport Skiøde dat: 13 Martij 1751, hvorudi hand har forbeholt sig Odels Rætten og alle andre Lovens beneficia til de den indstevnte overdragne Jordeparter hvilken Reservation blev tagen paa det Citantens Frue Kieristes Odels Jorder ikke skulle komme udi frem/m/ede uberættiges Hænder

1753: 275

sluttelig frem lagde Comparenten et for Bergens byetings Rætt erhverved Tings Vidne behandlet d/en 6 Sept: 1751 med hvilket gotgiøres med den udi Bergen beskickede Mægler Friderich Cramers Forklaring tilført paa Pag: 9 og 10 at imellem den indstevnte og S/igneu/r Knud Zachariasen er sluttet et fast Kiøb om den nu omtrettende Jordepart, for den Summa 620 rdr: ligesom og af benevnte Mæglers forklaring erfares at et Pantebrev af den indstevnte pro forma skal Være udstæd for at hem/m/e Citanten fra sin Løsnings Rætt, end Videre sees og af benevnte Tings Vidne fra Pag: 15 til 17 at Kiøberen S/ingneu/r Knud Zachariasen med Hustrue udførlig har forklaret, at Kiøbet virkelig blev sluttet om den nu omtvistende Jordepart, og at Pantebrevet som indstevnte Inspecteur Gelmeyden skulle udgive for Kiøbe Summen 620 rdr: allene Var oprettet pro forma og for at betage Cancellie Raad Fleischer paa en saa snildig Maade Leylighed til Jordens Indløsning, og da benevnte S/ingneu/r Zachariasens og hands Hustrues aflagde sandferdige Vidnesbyrd væntelig bliver dem selv til Skade, i Henseende til at deres sluttede Kiøb med den indstevnte bliver af ingen Verd, men annulered, naar som helst Citanten følgelig Lov tilbage Vinder den omtrettende Jordepart, alt saa bliver benevnte deres Provs Maal dismeere paalidelig besynderlig som Selgeren aldrig trøster sig til at benægte det forhen omtalte Kiøbetz Sluttning, saaleedis som om Vudnet er at Være passeret. I slig Anleedning Vilde nu Comparenten afvarte hvad den indstevnte agter at fremføre til sit Forsvar, da hand derefter skal skride til sluttelig I Rettesættelse og Paastand
H/er/r Told Inspecteur Geelmeyden Ved Procurator Blechingberg lod declarere at saa snart hand faar fornem/m/e Citantens endelige I Rettesættelse er hand under Reservation at igiendrive Citantens Forestillelser ferdig med sit endelige Forsvar.
Barth i Anledning af den indstevntes declaration sagde, at den indstevnte fuldkom/m/en overtydes af det pro forma udstædde Pante brev at Omgangen ikke har Været lovligt, sær naar betragtes at S/ingneu/r Zachariasen blev overladt at sætte Jordepartens Huuse udi forsvarlig Stand paa Selgerens bekostning hvilke Selgeren Vedtoeg at skee for sin Reigning og derfor at blive ansvarlig forinden hand eller andre maatte have Magt at udløse hannem fra Jorden, hvilcken Forbedrings bekostning Væntelig opløber til saadan Summa at den indstevnte moxen (= nesten) ikke efter holdte Forrettning prøver paa at tilbage løse Gaarden, dernæst giorde Comparenten AnViisning paa S/ingneu/r Zachariasens udfærdigede be-

1753: 275b

skickelse til den indstevnte tilført paa Pag: 18 og 19 der tillige bevidner at den omtrettende Jorde part Virkelig Var soldt af indstevnte Inspecteur Geelmeyden til S/ingneu/r Zachariasen, derog Ved benevnte Inspecteur Geelmeydens givne Giensvar fra Pag: 19 til 21 erfares at hand ikke modsiiger sam/m/e, da nu af alt forestaaende erfares, at Citanten er bleven skuffet eller forled i det hand paa Auctionen Vant Jordegotzet sig til Ejendom men føye tiid derefter i tancke af redelig Omgang maatte Viige eller overdrage til hands Frue Kieristes broder og hand nemlig H/err Inspecteur Gelmeyden tvert imod den udi transporten reene {de} tagne Reservation alligevel tvers imod Lov har erdristet sig paa en fordægtig Maade at distrahere Godtzet til frem/m/ede og uberættigede saa har det Været Aarsag at Citanten har anlagt denne Sag og disformedelst paa Grund af forbenevnte Omstændigheder og beviisligheder paastaar at indstevnte H/er/r Inspecteur Geelmeyden maatte ansees uberættiget til den omtrettende Jordepart, samt Ved Dom tilpligtes at afstaae og overtransportere sam/m/e til Citanten samt at erstatte denne Processes ibragte Omkostning saaleedis nemlig Stevningens bekostning med Forkyndelse og Afhiemlings tings Vidne 1 rdr 3 mrk. Procurator Sallarium for Reyse og Sagen til Doms at udføre 6 rdr: Skydtz frem og tilbage 1 rdr: øvrigens Rættens Gebyhr den Dom/m/eren Ventelig selv behager at bereigne og saaleedis under forbeholdenhed af Videre Giensvar om noget fra Contra partens Siide skulle fremkom/m/e Reservered hand sig Videre Forestillelse at frem føre.
Til Giensvar og forsvar for indstevnte H/err Told Inspecteur Geelmeyden Replicerede Procurator Claus Blechingberg efterfølgende 1. fornem/m/er hand at i hvorvel Stevnemaalet er uforstaaeligt saaleedis at den indstevnte derefter kunde have Væntet at H/err Cancellie Raad Fleischer som Citant derefter Vilde have paastaaet for denne Rætt det gandske den indstevnte Ved Citantens Transport ham over dragne Jordegotz Ved Dom med Løsnings Rætt tilkiendt, men da hand af Citantens FuldMægtiges I Rettesættelse fornem/m/er at hand allene paastaar indløst den deel af Jordegotz /: dog hverken i Stevning eller I Rettesættelse Specificered [:/] som til S/ingneu/r Knud Zachariasen foregives at Være overdragen saa vil og den indstevnte der til have sig Vændet med Forsvar og derom forestillede hand, at det kom/m/er ham meeget særdeelis for, at Procurator Sing/neu/r Cimon Kramer udi denne Sag Vil betiene Cancellie Raad Fleischer som Citant mod sit bedre

1753: 276

Vidende, thi det af Citanten fremlagde Tings Vidne udviiser Pag: 18 og 19 at hand d/en 10 April 1751 som Concipist haver forfattet og udskicket en beskickelse paa S/ingneu/r Knud Zachariasens Veigne som prætenderende Kiøber til det paastevnte {Gr:} Andeel af Gaarden Aandeland med Videre, og at hand har faaet til Giensvar at hand nemlig indstevnte H/err Told Inspecteur Geelmeyden Vilde oprigtig holde hvad hand havde lovet, og Var Villig Tilbudet at præstere naar beskickeren formaadde at overbeviise ham andet end tilbudet var, dernæst producerede Comparenten et af Citanten selv paaberaabte Pante brev dat: 17 Aprilis nest efter sam/m/e beskickelse in Copie med bem/el/te Cramers Correctuurer in Margine hvilcket hand paastoed i Acten indført med sam/m/e af Procurator Cramer tilføyede Correcturer til Ydermeere beviis fremlagde og Comparenten Knud Zachariasens under sam/m/e dato nemlig 17 April 1751 til H/err Told Inspecteuren udgivne Revers, hvorudi hand tilstaar at naar H/err Told Inspecteur Geelmeyden Vilde declarere at afstaae den til ham pantsatte Part udi Aandeland for hvis hand paa sam/m/e laandte og Repareret havde skulle hand nemlig Knud Zachariasen være pligtig til dessens betalning modtage lofformelig Skiøde, og saaleedis for sin Fordring uden Videre Prætention at Være fornøyet. Siden den tiid skal aldrig beviises at indstevnte Told Inspecteur Geelmeyden nogensinde /: som ikke heller kunde skee forinden saadant for hands Medarvinger og Odelsberettigede Var givet tilkiende :/ har tilbudet S/ingneu/r Knud Zachariasen sam/m/e Jordepart til Kiøbs langt mindre Ved Kiøb sam/m/e hannem overdraget, I saadan Anleedning finder hand mod det af Citanten i Rette lagde Tings Vidne følgende at erindre, 1mo modsiiger hand in totum at Vidnet Friderich Cramer hvis Forklaring i Tings Vidnet Pag: 7 til 9 findes tilført aldrig har Været nerværende og hørt nogen Samtale mellem hannem og Citanten betreffende det omstevnte Jordegotzetz Kiøb eller Overdragelse til S/ingneu/r Knud Zachariasen 2do kom/m/er han/n/em forunderligt for at i hvorvel Stevne Maalet udi bem/el/te Tings Vidne fra Pag: 2 til 4 udsted af Procurator Johan Simon Cramer paa H/err Cancellie Raad Fleischers Veigne indeholder den omstændelige Sigtelse at Knud Zachariasen skulle have kiøbt det indbemelte Jordegotz fra Told Inspecteur Geelmeyden men modtaget pro forma Pante Obligation, har Knud Zachariasen alligevel saaleedis som Tings Vidnet pag: 15 til 17 udviiser uskrevet(?) (ukrevet?) taget til Gienmæhle og Ved attestation paa sin Hustrues eedelige Forklaring foruden Forklaringens attestation tillagt saadan declaration, at Kiøb mellem ham

1753: 276b

og Told Inspecteur Geelmeyden Var sluttet og at et Pante brev allige vel paa H/err Told Inspecteurens begier Var givet. Derefter holder Comparenten uriimelig at Knud Zachariasen under 10 Aprilis 1751 har beskicket Told Inspecteur Geelmeyden som Sælger for en part af Gaarden Aandeland med Videre og siden d/en 17 Aprilis nestefter modtaget den indstevntes Pantebrev paa sam/m/e Jorde godtz som et brugeligt Pandt for 620 rdr og anvænte Reparationer, og der imod udgivet sin Revers at Vilde beholde Jorden mod sam/m/e Summa og Reparations bekostninger naar den ham af indstevnte Geelmeyden blev tilbuden, og at bem/el/te Knud Zachariasen d/en 20 Sept: sam/m/e Aar under attestation af sin Hustrues Vidnesbyrd har Vildet declarere gandske anderleedis imod begge sine unægtelige Underskrifter hvoraf hand det første nemlig Pante Obligationen d/en 30 Sept: 1751 /: hvorom hand begierede i denne Act ind lem/m/et extract af Justitz Protocollen :/ har ladet til Tinge publicere 10 dage efter hands attestation paa sin Hustrues Forklaring. Efter saadanne Omstændigheder Vilde Comparenten uden Videre Vidløftighed og da intet andet kand siiges end hvad paalidelig beviist er at H/err Told Inspecteur Geelmeyden skal Være Knud Zachariasen ansvarlig for Capital 620 rdr og derfor uden de bekostninger Knud Zachariasen til Reparationer lovlig har anvændt, og at hand derimod har pandsatt ham Jordeparten til brugelig Pandt, saa paastaar Inspecteur Geelmeyden for Citantens Tiltale in totum at Være befriet, og at nyde Erstattning for ibragte Omkostninger med 16 rdr: Ellers declarerede Told Inspecteur Geelmeyden hands Sag i alle Maader uforkræncket, at ihvor Vel hand aldrig haver overdraget eller tænckt at overdrage det paasøgende Jordegotz til Knud Zachariasen forinden hand sam/m/e først havde tilbudet sine MedArvinger som Odelsberettigede saa er hand dog for Vidløftig Rettergang at forekom/m/e ikke sindet Jorden nu at beholde, men skal staae Citanten i særdeelished ja og S/ingneu/r Knud Zachariasen frit for sam/m/e at beholde lige efter det publicerede Pante brev af 17 april 1751 og Conform Lovens 5 bogs 3 Cap: 5 art: for den Summa det af hannem til Knud Zachariasen er pandtsatt og der paa anvænte bekostninger, dog de nermeste Odels berettigede deres Rætt i alle Maader uforkrænket
De{r} paaberaabte og fremlagde Copier fra begge Parter blev frem lagt Pænge til det Stemplede Papier nemlig tilsam/m/en 12 sk

1753: 277

Barth for Citanten Replicerede at hand formerker nok, det indstevnte Inspecteur Geelmeyden mangler paa Reel forsvar hvorfor hand griber til Modsiigelse mod den Eedsorne Mægler Cramers Forklaring, samt andre unøttige Indvændinger der lidet Vil gielde udi lovlig Rætter gang, thi naar benevnte Mæglers Forklaring over veyes med Citantens udfærdigede Transport til den indstevnte saa skal deraf erfares at Jordeparten af den indstevnte er soldt 3de dage forinden hand derover blev Ejer og raadig, hvad sig ellers betræffer at Procurator Cramer der haver Corrigered det fremlagde Concept til den inventiense indrettede Obligation da er det noget som ikke Vedkom/m/er Citanten eller kand blive til hinder i hands Sags lovlige frem gang, ellers sagde Comparenten at benevnte Proc: Cramer der hidindtil har havt Umage med denne Sag efter Citantens forlangende paastaar sig gotgiort foruden det forhen af Comparenten paastaaende 6 rdr. siden hand Ved det erhvervede Tings Vidne med andet meere har havt meegen Umage, Øvrigens holdt Comparenten ufornøden at give yderligere Repliqve til den indstævntes Vrange Forestillelse, siden hand selv over tyder sig at have brugt en Vrang og Lov forbuden Omgang med den omtrettende Jordeparts Afhændelse, men disformeedelst siden Rætten beviislig er paa Citantens Siide urgerede paa uopholdelig Dom efter forhen giorde Paastand.
Knud Zachariasen som Ved Rætten Var tilstæde formoded sine bekostninger erstattet af Vedkom/m/ende.
Da Parterne efter tilspørsel ey Videre havde at i rette føre eller frem bringe, blev følgende
Eragtet!
Da de fremlagde documenter behøver en tem/m/elig tiid at igiennem sees og Tiiden dertil er noget kort, deels for Reysens Skyld, deels for de beram/m/ede og forestaaende Som/m/ertinges begyndelse, som i OverMorgen Ved Sartors Skibbreede foretages og begyndes, optages denne Sag til Doms Afsiigelse til d/en 7de Maij førstkom/m/ende, naar Tinget for Schiolds Skibbreede paa Tingstædet Møllendahl bliver holdet, til hvilcken Tiid saavel dette mødende Laug Rætt indfinder sig, som Parterne kand anhøre Dom/m/en.

Sommertingene for Aar 1753

Sartors Skibbreede
1753 d/en 4de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartors Skibbreedes Almue paa Ting stædet Tøsøen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Cam/m/eRaad og Foged Rasmus Smith og de for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 251 findes tilførte og alle mødte med attester fra Laug Manden at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed

1753: 277b

Hvorefter de Kongl/ige Forordninger blev publicered som følger
1. freds tractat imellem hans Kongl/ig Maj/este/ts Kong Friderich den 5te og den durchlautige Aly Bascha Beglerby af Kongeriget Tunis sluttet d/en 8 Decbr: 1751.
2. Freds Comerce og Navigations tractat imellem Hans Kongl/ig Maj/este/ts til Dan/n/emark Kong Friderich den 5te og den durchlautige Mahamet Caramelli Beyen af Konge Riget Tripolis sluttet d/en 22 Jan: 1752
3. Forordning Ved hvilcken Vedkom/m/ende Hans Maj/este/ts Undersaatter i Norge til allerunderdanigst Efterlevelse, bliver bekiendtgiort Visse Poster, saavel af tractaten, angaaende Grændserne imellem Konge Rigerne Norge og Sverrig, som og af dens første Codicill dat: 20 8ber 1752
4. Patent om høyeste Rett i Dan/n/emark for Aar 1753 dat: 20 8ber 1752
5. Forordning om nogle Poster, Vedkom/m/ende bergverkerne og de derpaa grændsende Gaarde samt omliggende Skove udi Norge dat: 27 Decbr: 1752.
6. Bergens byes Magistrats giorde Forbud at bønder fra Landet ey maae indbringe barckede Huuder for at sælge forinden sam/m/e først til SkoeMagernes OlderMand er tilbudet om de sam/m/e Kiøbe Vil, hvorom de skal uden betalning bekom/m/e hands Attest forinden de maae sælge dem til andre dat: 22 Decbr: 1752
7. H/er/r Stiftsbefalings Mand Cicignons ordre til Fogden at bekiendt giøre at tiende efter Maal og ey efter Vægt skal ydes med mindre een eller anden sig derom anderleedis kunde have foreenet dat: 13 Junij 1752
8. Cam/m/er Collegii Skrivelse til H/er/r Stiftsbefalings Mand von Cicignon at de enroullerede Matroser som have giort Eed og staar i Hoved Roullen skal for første Leyermaals forseelse Være frie for bøder, hvorimod de som ere over 50 aars alder og ere udi den aparte Roulle, saavelsom og de der ere under 14 á 16 aar og ikke have giort Eed men henføres at staae i Reserve Roullen herfra er ude luckte dat: 10 Martij 1753, Com/m/uniceret Ved Justitz Raad Bager d/en 3 april 1753.

Dernæst blev frem lagt til Publication
1. et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Tøsøen d/en 11 7ber 1752 efter afgangne Ole Iversen Tøssøen vid: fol:
2. Mad/a/me Wessels udgivne bøxelsæddel til Ole Asbiørnsen Eye [paa] 4 p/un/d fisk i Gaarden Eye dat: 2 Maij 1753 med Rev: ej dat.
3. ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Thore Andersen paa 30 Mark Sm: udi Gaarden Glesnes dat: 20 jan: 1753 med Rev: ej dat
4. ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Peder Ellingsen paa 27 Mark Smør i Gaarden Glesnes dat: 20 Jan: 1753 med Rev: ej dat
5. Jens Andersen Nipens udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa ½ Vog fisk i Gaarden Nipen dat: 4 Maij 1753 med Rev: ej dat

Michel Arnesen fra Bergen efter forrige Tiltale Contra Michel Paulsen Arrefiord og Niels Jacobsen Snechevig.
Michel Paulsen Arrefiord og Niels Jacobsen Snechevig frem stoed og fremlagde deres under dato 2 april 1753 i denne Sag forfattede Contra Stevning forfattet paa deres Veigne af Procurator Johan Simon Cramer som saaleedis er lydende, hvorefter Stevne Vidnerne fremstode og eedelig afhiemlede det de Lovlig har indkaldet Michel Arnesen

1753: 278

og forkyndt Stevne Maalet i hands fraværelse i hands Huus og i hands Hustrues paahør, ligesom og {for} \til Vedermæhle/ Ole Henrichsen som møder for Ole Ingebrictsen i hands Hustrues paahør og for hands boepæl, Ole Larsen Bierge i eget paahør, Halsten Erichsen i eget Paahør og for Anders Torgiersen i hands Hustrues paahør hvilcke siste 4re Persohner ey møder, endnu til Vidner er indkaldet Mons Madhopen, Niels Asbiørnsen Leervig, Anders Nielsen Laxevog, Rasmus Olsen Rendahlen, Mons Anbiørnsen Michel Nielsen og Lars Jacobsen Snechevig og Thomas Nielsen Gauland som alle møder Vedtagende lovlig Stevne Maal, alt efter deres paa Stevne Maalet underteignede paateigning.
Procurator Johan Reutz mødte paa Ole Hendrichsens Veigne og indleverede hands skriftlige Svar og Protestations Skrift mod Sagen Stevne Maalet og Vidners førelse af Gaard dags dato, ligesaa mødte Procurator Reutz for hoved Citanten og indgav hands skriftlige Forestillelse og exception imod Contra Stevningen og Vidners førelse ligesaa af Gaard dags dato, hvorefter hand forvæntede Rættens Afviisnings Kiendelse under alle lovlige forbeholdenheder samt in Specie et in genere benægtede for dem begge Contra Stevningens infererede beskyldninger.
Contra Citanten fremlagde nogle Notanda under sin Procurator Johan Simon Cramers haand af dags dato forfattede til besvarelse mod expectionen (exceptionen?) om Vidners førelse med videre,
Procurator Reutz dertil Replicerede at Rætten af sam/m/e Seddel noksom kand bemerke at Contra Citanternes fuldMægtig aldeelis ingen Grund til Modsiigelse i den fremførte exception har kundet fremføre endskiøndt hand forud har Vist og kundet forestille sig de lovlige exceptioner som Ved Comparenten er fremført, hvorfor hand saa meeget meere forvissede sig om Rættens biefald og lovlige pleye til Sagens og Vidnernes Afviisning efter Contra Stævningen men for det øvrige vedblev hand at urgere paa dom efter hoved Stevne Maalet og den udførte procedur
Eragtet!
Da Contra Citanterne haver til Vedermæhle indkaldet Ole Hendrichsen som den der forhen har aflagt sit Vidnes byrd udi den af hoved Citanten Michel Arnesen reyste Sag, og anseed ham som den der Ved de nu indkalte Vidner kand Vorde overtydet at have været med hoved Citanten da Slags Maalet blev øvet, kand den fremlagde exception mod Sagen og Vidners førelse ey ansees gyldig, ligesom bem/el/te Ole Hendrichsen og Hoved Citantens øvrige exceptioner mod Vidners førelse ikke \kand/ gielde, fordi de sam/m/e, dog uden beviis, ansees Villige men paa endelig Dom faar ankom/m/e hvorvidt sam/m/e bør antages eller forkastes, endelig da Sagen angaar meer en Gierning end løse Ord som Loven forbyder Vidner efter saa lang tiid maae føres om, falder det af sig selv at Contra Citanterne ey bør betages sit lovlige Forsvar mod hoved Citantens dem paaførte Sigtelse, som de Ved de mødende Vidners

1753: 278b

Forklaring agter at oplyse, thi bliver de mødende Vidner følgelig Stevne Maaletz Indhold admitterede til eedelig forklaring.

Procurator Reutz paa Ole Hendrichsen og hoved Citantens Veigne Reserverede deres Paaancke i beleylig tiid.
Derefter blev samtlige Vidner fremkalte og Eeden af Lovbogen for dem alle læst og behørig formaning givet at Vogte sig for MeenEed, hvorpaa
1ste Vidne Mons Andersen Madhopen fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det hand tillige med fleere for 2 aar siden til høsten Var ved Florvogs Land, og havde med Nod Stenget en Læsning brisling med Arrefiord Mændenes tilhørende Nod, og saaleedis med hinanden i fellis Lav og arbeyde, saae hand at Michel Arnesen som var paa baad med Ole Hendrichsen fra byen kom til Noden og vilde have Sild til Kiøbs, hvorefter de trengte saa hart til Lars Madhopens baad /: hvorudi laae Sild, men hvor meeget Viste Vidnet ey at sige, saa at bem/el/te Lars Madhopens baad derover sanck ned, og Keiperne gick af, Ved det at bem/el/te Michel Arnesen og Ole Hendrichsen drog sin baad saa hart til Larses baad saa den deraf fick Skade og som sagt siuncket ned hvorpaa Michel Paulsen som var paa baaden som saaleedis skiuncket maatte springe ind i Ole Hendrichsen og hoved Citantens baad, derefter kom hand fra sam/m/e baad ind i Niels Leervigens baad, men hvorleedis eller paa hvad Maade saae Vidnet ikke, derefter saae hand atter at Michel Paulsen gick af Niels Leervigens baad ind i Michel Arnesens baad, hvor da Michel Arnesen havde kastet Michel Paulsen ned i sin egen baad over en Tofte i fremskutten og laae sit Knæ over Michel Paulsens Mage, hvorpaa Ole Hendrichsen som sam/m/e tiid Var paa denne baad raabte Vold ligeleedis Var og Niels Jacobsen paa sam/m/e baad som Michel Arnesen ligeleedis tog i halsen og i bogserne og Vilde have ham ud paa Søen da der paa den siide ingen baad laae Ved Siden, men Niels Jacobsen Vilde ikke ud af baaden men toeg for sig med hænderne og holdt i Esingen af baaden, derefter kom Niels Lervigen som laae i sin egen baad paa den anden Siide af Michel Arnesens baad ind i sam/m/e baad og toeg Michel Arnesen i trøyen og reyste ham af Michel Paulsen som laae paa Ryggen i mens hands Knæe laae over hands Mage og saaleedis skilte dem fra hinanden, saa at Michel Paulsen og Niels Jacobsen slap paa Land, derefter kom hoved Citanten Michel Arnesen efter Niels Jacobsen paa Land som {Vilde} und løb ham, ligeleedis saae og dette Vidne det hand nemlig Michel Arnesen knøttet sin Næve og holdt sam/m/e under Niels Jacobsens Faders Ansigt, men hvad Ord hand sagde Veed Vidnet ikke at forklare, Dom/m/eren tilspurte Vidnet om Parterne fandtes ædrue

1753: 279

hvortil blev svaret ja, Procurator Reutz for hoved Citanten benægtet Vidnetz Udsiigende og ellers under sin forrig tagne Reservation at paaancke Rættens Kiendelse fant fornøden at tilspørge dette Vidne 1. om Keiperne paa Contra Citantens baad Var fra baaden eller om de allene Var løs 2do om ikke sam/m/e baad blev roed {med sam/m/e} til byen sam/m/e Aften eller dagen derefter 3. hvad Michel Paulsen giorde eller Vilde giøre i Michel Arnesens baad. til 1ste Qv: svarede Vidnet at Keiperne Var af og Michel Arnesens baad rev dem af da den trængte paa baaden 2. Resp: Ney thi baaden Var uferdig da der sam/m/e tiid Keiperne blev afslagen kom en bordreve paa til 3. Qv: svarede det hand nemlig Michel Paulsen vilde gaae over i Michel Arnesens baad som laae nermest med den baad som blev nedsøckt for at slippe paa Land, da Michel Arnesens baad laae nermest land efter at deres eller Michel Paulsens baad var borte. 4to {Respo} Om ikke Michel Paulsens baad som Vidnet har sagt sack ned laae og flød oven paa Søen med Sild udi, og om ikke sam/m/e sild der efter blev bortsolt 5. om der ikke Var en mængde af baader Ved Landet og Noden baade fra byen og landet, Vidnet svarede til 4de qvestion at de siden flaadet eller boxeret den baad til lands men dog at nogen Sild kom bort, og Resten som da blev i baaden hvilcken Vidnet ey heller Veed hvormeeget kunde Være at blive soldt 5te Resp: Jo der Var en Mængde. 6to Om Vidnet havde nogen Part i Noden og Silden som blev fangen i fellisskab med Contra Citanterne Resp: hand eyede ey Noden men arbeydet for en Mands Lod ved Noden. Fremdeelis frem satte Procurator Reutz til dette og de øvrige Vidner følgende qvestioner som blev frem lagt skriftlig under Comparentens haand. til 1ste qvestion Resp: Ney, til 2det Resp: hand Veed det ey 3tio Vidnet svarede at de solte til bønder end og efter at bye Mænd kom der ud, og at de som eyede Kastet og Silden ey selv fik til huus fornødenhed til 4de qvest: svarede Ney Michel Arnesen var med de siste 5to svarede som under 4de qvestion til 6te qvestion svaret Vidnet ey Veed noget om til 7. svarede Ney, herunder tilspurte Reutz hvad baad det Var som laae Ved Landet eller tet hos Michel Arnesens baad, Vidnet svarede det Var den baad som forhen Var omvudnet og blev nedsøct hvor udi Rasmus Rendahlen Var forinden den kom til skade 8. om dette har Vidnet ey hørt noget, til 9. Resp: hand saae ey noget handøvle i Michel Paulsens haand, men Vel at hand sprang ind i hoved Citantens baad, da baaden sanck, men ey at Michel Paulsen Var vreed eller tale haarde Ord, til 10 Qvest: Resp: det hand saae Contracitanten havde hoved Citanten i haaret da Michel Arnesen Vilde kaste Niels Jacobsen ud af baaden, men ey hørte det hand nægtet ham Sild 11. Vidnet sagde ey at have hørt de Ord, men Veed at Michel Arnesen dog fick en fierding Sild

1753: 279b

til 12. svarte Vidnet det hand saae at Michel Arnesen toeg Michel Paulsen som havde ham i haaret og kastet ham baglængs over toften, og Var de den tiid 4re paa hoved Citantens baad med Niels Jacobsen til 13de qvest: svarede Ney, men i sin egen baad, til 14de Vidste Vidnet ey noget at forklare til 15. svarede Jo hand nemlig Contra Citanten kom i hoved Citantens baad for deraf at gaae paa Land, men ey saae at de anden gang Var tilsam/m/en eller greb ham i haaret, herunder blev Vidnet af Procurator Reutz tilspurt om ikke hoved Citantens baad laae længere fra Landet end Contra Citantens baad Vidnet svarede jo hand laae forinden Contra Citantens baad blev nedsøckt, da Michel Arnesens baad kom i stæden nermest til Landet. til 16. svarede jo hand saae det omspurdte til 17. Vidste hand ikke noget de 3de siste Qvestioner Sc: 18, 19 og 20 forbie gick Procurator Reutz Videre havde Parterne dette Vidne ey at tilspørge.
2det Vidne Niels Asbiørnsen Levig fremstoed dernæst og efter aflagd Eed forklarede, det hand i sin egen baad som laae Ved hoved Citantens baad paa den Eene siide den omvudne tiid og Stæd, da de kastet Sild Ved Florvog saae hand at Michel Arnesen trecket saa hart ind med sin baad paa Noden saa at Michel Paulsens baad der laae nermest Land \blev/ fuld af Søe og som der var Sild i sam/m/e baad maatte {hoved Citanten} \Michel Paulsen/ berge sig ind udi Michel Arnesens baad, hvorudi Ole Henrichsen Var, derefter kom Michel Paulsen over hans nemlig Vidnetz baad med brøstet over Esingen saa at hands fødder kom udi Søen, men da Vidnet ey kunde bierge Contra Citanten i baaden siden hand havde Sild i baaden maatte Michel Paulsen atter gaae ind paa hoved Citantens baad hvor og Niels Jacobsen Var, strax derpaa saa hand begge Contra Citanterne ligge ned under Michel Arnesen i hands baad, hvorpaa Vidnet kom til og toeg Michel Arnesen i Klæderne bag i Kuften siigende til hoved Citanten agte dig hvad du giør, og saaleedis reyste ham op fra dem som laae under derpaa blev de skildt fra hin anden da Contra Citanterne kom paa Land, derefter saae hand at Michel Arnesen gick paa Land og løb efter Niels Jacobsen men hvad hand Vilde giøre med ham Veed Vidnet ey at siige. Procurator Reutz tilspurte dette Vidne i sær om hand ikke Veed hvorfra Niels Jacobsen Snechevig kom ind i hoved Citantens baad, om det Var fra Landet hand kom springende eller fra nogen anden baad, og om det Var af nogen nødvendig Aarsag eller om ikke meeget meere for at over falde hoved Citanten eller for at hielpe Michel Paulsen

1753: 280

Arrefiord mod hoved Citanten, Resp: hand veed ey hvorfra Niels Snechevig kom i hoved Citantens baad, ey heller i hvad hensigt Videre blev de fremlagde qvestioner {fremlag} besvaret nemlig til 1ste og 2den ney, 3. og 4. gaaes forbie, til 5te svarede Ney de andre kom først, til 6. viste ey heller noget, 7. svarede ey at viide noget om, til 8. Veed ey noget om, 9. ikke heller saae eller Veed deraf 10. saae eller Veed ey derom 11. og 12. Vidste ey heller noget at svare til, 13 gaaes forbie, til 14de Veed ey heller sam/m/e at have seed at Contra Citanten tog hoved Citanten i haaret til 15. veed Vidnet ey at svare 16. gaaes forbie, ligesom Vidnet ey heller Veed af 17, 18, og 19 qvestion.
Det 3die Vidne Anders Nielsen Laxevog aflagde ligeleedis sin Eed og forklarede det hand paa det omvundne Stæd og Tiid saae at hoved Citanten og Ole Hendrichsen trængte saa sterckt med sin baad til silde noten at Contracitantens baad derover blev fuld og sack ned under Søen da Michel Paulsen og Rasmus Rendahlen var i baaden, hvorudover den Sild som var i bem/el/te baad blev endeel borte af, og maatte Michel Paulsen berge sig i hoved Citantens baad og Rasmus Rendahlen kom til lands ved at faae haanden fast i et berg eller field Nab, siden saae hand at Michel Arnesen fattede Michel Paulsen og kastet ham paa Søen men den nedrepart af Michel Paulsens Legeme kom paa Søen men brøstet kom over Niels Asbiørnsens baad paa Esingen, hvor da bem/el/te Niels Asbiørnsen indtog og bierget ham i sin baad, Videre havde dette Vidne ey at forklare uden at have seed Michel Arnesen efter dette Var passeret og de kom paa Land at hand løb efter Niels Jacobsen Snechevig dernæst tilspurte Contra Citanten det hand saae Ole Hendrichsen lagde haand paa ham eller sloeg ham Vidnet svarede jo hand saa Ole Hendrichsen sloeg sin flade haand paa Michel Paulsens Skuldre 3 gange og det med vreede, siigende de Ord du skal have lige for dette Arbeyde, Reutz for Michel Arnesen benægtet in totum saa vel dette som forrige Vidnetz forklaring, og forbeholdt sig derover Vedbørlig Anmerkning i sin tiid ligesaa benægtet hand for Ole Hendrichsen dette siste Vidnetz forklaring i sær og ellers tilspurte Vidnet hvad Vidnet meener hvad Ole Hendrichsen forstoed med de omvudne Ord du skal have betalning for dette Arbeyd, Vidnet Veed ey hvad hand nemlig Ole Hendrichsen meente, da hand allene om hands Ord har givet forklaring. Efter Reytzes tilspørsel sagde dette Vidne at Være tillige med de forhen 2de afhørte Vidner af Schiolds Skibbreede, og ey med nogen af Parterne beslægtet

1753: 280b

Reutz agtet ikke at qvestionere dette Vidne noget videre
4. Vidne Rasmus Olsen Rendahlen aflagde sin Eed og forklarede det hand Var paa baad med Contra Citanten den omvudne Tiid og Stæd da hoved Citanten saa hart trengede sig ind til {baaden} noden med sin baad at den baad de var paa desaarsage hvorudi der Var ongefær 2 tønder Sild derover blev fuld af Vand og gick under Vandet, samt Keiperne afrevne, hvorover at Vidnet maatte berge sig Ved at faae henderne fast i Landet og der opkom/m/e og Michel Paulsen maatte kaste sig i hoved Citantens baad, og saasnart Vidnet Var paa land kom/m/et saae hand Contra Cit: laae ude paa Søen {med over mit over men over} saa at laarene og fødderne Var i Søen men brystet laae over Niels Lervigens baad hvorind udi bem/el/te Niels Lervig træcket ham ind, og Var det Stæd over 4 favne dybt hvor hand blev af Søen indraget, dog saae Vidnet ey at nogen kastet ham ud, derefter toeg Vidnet den baad som var nedsiuncket og flaadet sam/m/e til lands og laae der en mængde Sild ude paa Søen som ved den leylighed kom bort af baaden da den gick under Derefter blev de skriftlige qvestioner fremsatt der til svaret til 1ste og 2. qv: Ney til 3. svarede at de solte til bye Mænd og bønder i fleng, men Contracitanterne bekom ey nogen til 4de svared ja hand var med de første, til 5. svared Ney men vel før til 6te Qvestion svarede det hand saa Michel Paulsen tage i haanden en saa kaldet furre skudt som stoed at møde for silden, for derved at lade Silden løbe frem i baaden at baaden ey skulle skiuncke til Ende, men ey at see at hand løftet den op for at slaae eller true dermed, men Vel at hand kastet den over sine Skuldre i sin egen baad som sanck og hand var udi til 7de svarede at den omspurte baad Var den som nedskiunckede, til 8de svarede Vidnet ney ey at have hørt det omspurte til 9de Resp: det hand maatte redde sig i hoved Citantens baad og sprang der ind til 10. svarede Ney ligesom til 11. og 12. svaret ney ey der om at Viide noget, 13. det var Niels Lervigen som trecket Contracitanten ind i baaden af Søen til 14. Viste Vidnet ey at forklare noget, ligesom til 15, 16, 17 og de øvrige Qvestioner ey Viste noget at forklare.
5. Vidne Mons Anbiørnsen Snechevig aflagde sin Eed og Var i alt enstem/m/ig med nestforrige Vidner, saavel at baaden hvorudi Contra Citanten Var

1753: 281

tillige med Rasmus Rendahlen blev af hoved Citantens baad da den trængede til Noden afrevet Keiperne, som og at den blev fylt af Søe og Sild spildt som og at Michel Paulsen maatte ind i hoved Citantens baad, og at Vidnet saae at Michel Arnesen kastet Contra Citanten ud over Søen saa at hand med laaret og den eene fod hang ud for baaden og med brøstet over den baad Niels Lervig var, siden saae hand at Niels Jacobsen kom ind i hoved Citantens baad af en anden derved liggende baad, og toed Michel Arnesen over hænderne da hand holdt i Noden sigende her er ey meere Sild end til dem som er lovet, hvorpaa hoved Citanten toeg Niels Jacobsen i Nacken og boxerne og sagde hand skulde kaste ham over bord om der Var hundrede favner dybt, og vilde hand ikke opkom/m/e da Gud lad ham aldrig opkom/m/e, hvorpaa Niels Jacobsen holdt sig fast i baaden, hvorefter Michel Paulsen kom atter i hoved Citantens baad som strax blev kastet af hoved Citanten baglængs i baaden i Skudten og Michel Arnesen oven paa, indtil Niels Lervigen kom og fick dem skilt fra hinanden, og efter at de kom paa land saae hand at Niels Snechevig toeg i hoven som Michel Arnesen holdt i haanden og da hand vilde formeene ham det sam/m/e toeg hand og rev sin trøye op og løb efter Niels Snechevig paa land, men hvad Ord hand brugte hørte hand ikke, ligesom hand og saae at Ole Hendrichsen sloeg Michel Paulsen med flade haand 3 gange paa Skulderne, siigende dette skal du have at Viide og det i Vred hue, Reutz for Ole Hendrichsen nest at Vedblive sin forrige benægtelse tilspurte dette Vidne om ikke bem/el/te Ole Hendrichsen explicerede sig for Michel Paulsen da hand skiød til Vidne eller spurdte om hand sloeg ham saaleedis, Ney men giør jeg ikke, jeg slaaer dig ikke jeg klapper dig, dertil svarede Vidnet jo Til 6te af Reutzes qvestioner svarede Vidnet ney til 8de Vidste Vidnet ey heller noget uden hvad forhen forklaret er at svare ligesom til d/en 14de og 15de ey videre at have seet end at Contra Citanten da hand laae under hoved Citanten holdt sine hænder i Michel Arnesens Klæder, til den 16. svarede at Niels Lervig kom og toeg Michel Arnesen fra Contra Citanten og afværgede Slags Maal
Contra Citanterne sagde at en liden Mislighed i Stevne maalet er i Navnerne indløbet i det Ole Hendrichsen er anført i Stæden for Michel Arnesen som med sit Knæ har lagt over Hoved Citantens Mave, hvilcket Citanten declarered hand nemlig Ole Hendrichsen at Være frie for, i øvrigt Vilde Contra Citanten fra falde de øvrige indstevnte Vidner som enstemmig med de afhørte, og denne Sinde forlange Anstand til næste Ting for af Tings Vidnet at erholde Udskrift.
Procurator Reutz for hoved Citanten Vedblev den sam/m/e benægtelse mod de siste Vidners forklaringer som ved de første afhørte er skeed og ellers efter

1753: 281b

sit forrige protesterede paa Dom
Eragtet
Sagen udsættes til næste Ting efter Contra Citanternes forlangende.

D/en 5te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publicered følgende
1. Johannes Michelsen Tønnevigs udgivne Skiøde til Lars Johannesen paa 2 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden *tønnevig (Tønnevig) dat: 5 Maij 1753 vid: fol:
2. Hans Michelsen Schage Paal Hansen Schoge Carsten Bielcherøen og Knud Tøsøens Skiøde og Gave brev til Anne Ingebrictsdatter afg/angne Michel Knudsen Baches Encke om at nyde af dem som Arvinger den Morgen gave bem/el/te Michel Bache hende har givet nemlig 10 3/5 Mark fisk i Gaarden Nore Tuft dat: 4 Maij 1753 vid: fol:
3. Knud Larsen Telles udgivne Skiøde til Paul Larsen Schoge paa 9 Mark fisk i Gaarden Telle dat: 5 Maij 1753 vid: fol:
4. Anders Kaarevigen med fleeres udgivne Skiøde til Peder Johannesen paa 20 ¾ Mark Smør i Skatteskyld i Gaarden Spilde dat: 5 Maij 1753 vid: fol:
5. Anne Michelsdatter og Knud Tøsøens udgivne bøxelsæddel til Niels Tørresen paa 18 Mark fisk i Gaarden i Gaarden Spilde dat: 4 Maij 1753
6. Mathis Steensland og Lars Trellevigs bøxelsæddel til Knud Michelsen paa ½ Vog fisk i Søre Tvedt dat: 4 Maij 1753 med Rev:
7. Hans Simensen Schages bøxelsæddel til Carsten Michelsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Berge dat: 5 Maij 1753 med Rev:
8. Elling Knudsen Kaabeltvedt og Ole Knudsen Noreides bøxel seddel til Christopher Ellingsen paa 18 Mark fisk i Gaarden Kaabeltvedt dat: 5 Maij 1753 med Rev:

Dernæst blev de indstevnte Sager paaraabte.

Hendrich Jonasen Ravert fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med Mundtlig Stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd \har/ [indkaldet] Albricht Bringman boende i Buchen for ugrundet beskyldning og Paasagn at have besvangred en Tøs eller Pige paa Forland, der at Vidne er under fals Maals bøder indkaldet Ole Torchildsen Niels Kaaresen og Aamund Grimsen alle tienende paa Glesnes holmen og Albrich Bringmand sam/m/e at anhøre, men ey Videre end til et Tings Vidnes erhvervelse.
Stevne Vidnerne Peder Olsen Hagenes og Mons Nielsen Tøsøen fremstode og afhiemlede det de *over for* (for over) 14 dage siden har indstevnt Albrict Bringmand for Paasagn at skulle have sagt Citanten at skulle have besvangret en Pige navnlig Magrethe Andersdatter paa Forland, der om at anhøre Vidnerne som forhen er andført, og det i hands eget huus og paahør ligesom og indkaldet de 3de Vidner alle under lovens fals Maal og det i Ole Torchildsen og Niels Kaaresens Paahør, men for Aamund Grimsen som Var fraværende i Kiøbsvendens og de øvrige Vidners paahør.
Den indstevnte Albrict Brichmand mødte for Rætten og fremlagde et under 3 Maij sistleeden af Procurator Cramer paa hands Veigne forfattet indlæg saa lydende.

1753: 282

Dernæst sagde bem/el/te *Brygmand (Brinchmand) det hand aldeelis ey har andet at sige saa vel paa Citantens som hands familie end alt godt og søm/m/eligt og ey har nogen Grund Videre til den løse tale hvorfor hand er sigtet end af et bøygde Snack og tale som hand har hørt og uden Eftertanke talet, og forlanger intet heller end saadan Ueenighed maatte stilles og ey videre Vedvare.
Citanten som ey fandt sig fornøyet med den indstevntes skriftlige og mundtlige declaration fremlagde et efter hands siigelse selv underskrevet Indlæg af 2 Maij sistleeden hvorunder hand og har efter egen tilstaaelse skrevet Magrethe Andersdatter Forlands Navn som saaleedis er lydende
Men siden Vidnerne ey møder paastoed Citanten Lavdags forelæggelse for dem.
Eragtet.
De lovlig indstevnte og ey mødende Vidner Ole Torchildsen Niels Kaaresen og Aamund Grimsen forelægges under fals Maal Lavdag til næste Ting hvilcken forelæggelse Citanten i lovlig tiid for de ude blivende tager beskreven og besørger forkyndt

Knud Larsen Telle efter forrige tiltale æskede Sagen Contra Peder Olsen Mitvet udi Rette, hvorudi Vidnerne blev forelagt at møde efter Lav dags forelæggelse som for dem efter Rættens Eragtning i lovlig tiid skulle forkyndes, men da sam/m/e ey af Citanten er efterkom/m/et bliver hand i følge Forordning af 3 Martij *af 1741 dens 3die art: mulcteret til Justitz Cassen \at/ betale 2 Lod Sølv og som Citanten baade fandtes dristig og drucken for <Rætten> blev Sagen udsatt til næste Ting, og nye forelæggelse Vidnerne givet til næste Ting alt under Lovens Fals Maal,

Knud Wincentzen Hamre Johannes Olsen Øfre Golten og Lars Iversen Trellevig fremstoed for Retten og til kiende gav det de udi dette Aars Vaarfiske tiid har optaget og til en Rætt anholdet 4 Settninger Torskegarn som stoed i fiske Renselen fra Humelsunds Land ud til Kaarsfiorden ved et Skier kaldet Flesen nemlig 2 Settninger paa bem/el/te Stæd og den 3die paa et Stæd Sels Skagen i Kaarsfiorden ved Sels Landet og den 4de Settning ved Stanger Holmen som er [en] grund flue \lige/ fra Humelsunds Landet, hvilcke Settninger \de 2 første/ skal tilhøre Ole Humelsund og hands Sønner Niels Olsen Tvedten og Anders Olsen Humelsund, \den 3die Lars Aamundsen/ den 4de Arne og Niels Selle tilhørende, bemelte Torskegarns Settninger har de hidtil tinge hidbragt og sam/m/e ladet taxere for der efter i følge de gamle erhvervede Dom/m/e at faae sam/m/e til dem som angivere og Deres Maj/este/ts Casse forbrudt, Ejerne til forbenevnte Garn Settninger declarerede alle som nerværende det de Ville afstaae deres formeente Rætt til de fra dem optagne Garn, og sam/m/e lade forblive uden Videre Søgning til deeling imellem Deres Maj/este/ts Casse og Angiverne efter de gamle Dom/m/es Indhold, da sam/m/e paa de angivne Stæder har staaet og Været optagne, som Dom/m/ene lyder paa de ey skal staae, og altsaa fremlagde Angiverne en derover forfattet vurdering som beløber 10 rdr 4 mrk, hvor af Deres Maj/este/ts Casse bereignes til Indtægt der af 5 rdr 2 mrk hvorved denne Sag ophæves.

1753: 282b

Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten.

Fogden i følge sine Anteignelser fremsatte følgende Qvestioner til Almuens og Laug Rættes besvarelse 1. Om dette Skibbreedes Almue udi afvigte Aar 1752 har betalt meer end halve Udreednings Penge imod forrige Aaringer nemlig 3 mrk af Lægget eller 1 mrk af Løben 2. Om der er nogen i dette Skibb: som udi Aaret 1751 under deres Gaarde har brugt andre for sig skyldsatte Gaarde, hvoraf dobbelt Skatt svares bør 3. Om ikke Fogden har gotgiort Skibbreedet piber pengene for dette aar \1752/ og forrige Aar 1751. til 1ste Qvestion svared jo til 2. Ney og til 3. Ja.
Restancen for 1ste og 2den termin skatter beløber 300 rdr 4 mrk.

Skiftebrev forrettet efter afg/angne Giertrud Monsdatter Bielcherøen d/en 5 Maij 1753 vid: fol: 471.

Schiolds Skibbreede
D/en 7de Maij blev udi Nerværelse af det paa Gaarden Aandeland d/en 1ste Maij mødende Laug Rætt, og efter Rættens da giorde Eragtning om at afsiige Dom udi den Sag Cancellie Raad Fleischer Contra Inspecteur Gielmeyden havde indstevnt her paa Tingstædet Møllendahl i Parternes Paakaldelse følgende \dom/ af Dom/m/eren og Meddoms Mænd
Dømt og Afsagt!
Ved Stevne Maal af 21 8ber sistleeden Aar 1752 haver Cancellie Raad og Sorenskriver Johan Seehman Fleischer indstevnt sin Svoger Told Inspecteur Wilhelm Gielmeyden at møde sig i Rette første Tisdag efter Paaske Sc: d/en 1ste Maij sistleeden paa hovedbøllet og Gaarden Aandeland i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende, for der at paa anke den Omgang hands Svoger bemelte Inspecteur Gielmeyden har brugt, i det hand først har formaaet Citanten ved transport Skiøde af 13 Martij 1751 at selge og over drage sig det Jordegotz hands Forældres Sterboe havde eyet, men Citanten efter derover holden Auction Var bleven høystbydende Kiøber af for Summa 1760 rdr:, men kort der efter imod Lov og Citantens indragne Reservation udi bem/el/te transport Skiøde dog af sam/m/e Jordegotz til en fremmet soldt Hovedbøllet og den halvepart i Gaarden Aandeland uden samme til ham som nermeste Selgere og en Odels berettiget paa sin Frue Kieristes Veigne at tilbyde, hvis aarsage Citanten efter Stevne Maal paasøger bem/el/te Jordegotz skulle for efter tiiden tilhøre ham mod derfor til den indstevnte at erlægge den forbenævnte Summa, men Ved endelig Paastand og i Rettesættelse paastaar den halvepart i den omtvistede Gaard Aandeland, som hand beviiser at Være soldt til Knud Zachariasen, bør ham igien afstaaes for Summa 620 rdr: og Ved Dom tilkiendes tillige med Erstattning for denne Processes Omkostning Naar altsaa denne Sag efter begge Parters fremlagde documenter og førte procedur overveyes, kand ey udfindes noget uimodsigeligt, at {jo} Citanten, endskiøndt hand var Ved Auction bleven Kiøbere og Ejere af denne halve part i Gaarden Aandeland med det øvrige Jordegotz

1753: 283

og det med fellis sine Medarvingers, men i sær den indstevnte Inspecteur som tillige Tilsiuns Mands i sine afdøde Forældres Sterboe hands forevidende og Concence, dog strax derefter Ved transport Skiøde af allegerede dato har for sin Svoger indstevnte Inspecteur Gielmeyden bem/el/te Jordegotz godvillig afstaaet, saasnart hand der om giorde Anmodning, og saaleedis i følge Lov agnoscered ham til forbenevnte Jordegotz som en nermere Odels berettiget, forbeholdende sig allene sin Frue Kieristes Odels Rætt i fald sam/m/e til frem/m/ede og aldeelis uberettigede skulle selges, at nu den indstevnte mod Lov og ermelte Reservation skal have afstaaet og soldt den halvepart i Gaarden Aandeland til Kiøberen Knud Zachariasen søger Citanten at beviise deels ved det producerede Tings Vidne erhvervet for Bergens bye tings Rætt d/en 6 Sept: 1751, hvorudi saavel Mægleren Friderich Cramers Attest som og Knud Zachariasen og Hustrues eedelig Forklaring er aflagt det Kiøbet for den omtvistede halvepart i Aandeland Virkelig skal Være sluttet og Kiøbe Summen fastsatt at Være 620 rdr, hvilcken Summa Kiøberen Knud Zachariasen og til Selgeren Inspecteur Gielmeyden under beskickelse af 10 April 1751 har enpresenteret med paastand derimod at erholde Skiøde, hvilcket dog ey blev ham meddeelt af Aarsag den indstevnte befrøgtede desaarsage at falde udi dispute med Citanten som en Odelsberettiget, men i den Stæd formaaede Kiøberen Knud Zachariasen at udgive sin Pante Obligation under dato 17 April ej an: for den accorderede Summa 620 rdr imod at bem/el/te halvepart i ditto Gaard Aandeland til brugelig Pandt blev ham overdraget, men Kiøbet dog at skulle staae Ved Magt. Derimod har den indstevnte Vel benægtet saadant Kiøb om den halvepart i Aandeland at Være af ham sluttet med bem/el/te Zachariasen, hvilcket hand med den fremlagde Revers af sam/m/e dato som Pante Obligationen er udgivet Vil beviise, der lyder allene paa Knud Zachariasens Tilstaaelse og declaration at Ville modtage Skiøde paa den halvedeel i Aandeland for hvis hand paa sam/m/e har laandt og Repareret, men naar bem/el/te Revers nøyere igien/n/emgaaes, erfares at bem/el/te Zachariasen allereede forinden den tiid har taget Gaarden i brug og possession, siden hand melder at have sam/m/e Repareret, som og at Ved den Paateigning paa bem/el/te Revers oplyses, hvilcket dubium den indstevnte selv har havt hvad enten hand i Zachariasens eller sit eget Navn skulde tage besigtelse paa den omtvistede Gaardepart, Væntelig for derved at see denne Mellemhandling dismeere for borgen, hvortil endnu og kom/m/er den indstevntes frivillige inden Rætten giorde declaration og tilstaaelse for Citanten at oplade og afstaae den tit benevnte halvepart i Aandeland for den Summa sam/m/e skal Være pandtsatt for nemlig 620 rdr foruden de derpaa anvænte Reparations Omkostninger.
Efter dislige Sagens omstændigheder kiendes og døm/m/es hermed for rett, at siden den indstevnte i følge Lovens 5 bogs 3 Cap: 1 og ? art: ey har tilbudet Citanten som en Medarving paa sin Frue Kieristes Veigne den halvepart i Aandeland men sam/m/e efter Viss formodning til Knud Zachariasen som en frem/m/et

1753: 283b

soldt og afstaaet, bør hand som den der har paadraget sig Mistanke at løse Jordegotzet for at sælge det igien til anden i følge Lovens 5te bogs 3 Cap: 7 art: enten i Citantens Lovlige tilkaldelse sværge sin Eed at det ey \er/ løst til andre, men at {den} den indstevnte sig selv til Odel det har kiøbt, eller og i dessen Mangel og i fald hand Ved Eed ey trøster at befrie sig fra saadan Mistancke, bør hand for Citanten Cancellie Raad Fleischer afstaae den halvepart i oft bem/el/te Gaard Aandeland for den Summa 620 rdr, som saa Vel Citanten har tilstaaet at ville derfor give, som den indstevnte har agnoscered at modtage, dog med Reservation af Godtgiørelse for de paa ermelte Gaard anvændte Reparations Omkostninger, som denne sinde ey kand kom/m/e under Paakiendelse, da hvercken Lovformelig Forrettning eller bereigning derover er indgivet, \af den indstevnte/ mindre at Citanten har sam/m/e tilstaaet, thi Reserveres begge Parter deres Rætt til hinanden i fald de i Mindelighed om Løsnings Summen for besagde halvepart i Gaarden Aandeland ey kand Vorde eenige og accorderede da Lovens 5te bogs 3 Cap: 5 art: bliver den Regul hvor efter denn indstevnte bør lade sig løse og Citanten bør kiøbe, siden ingen Capital i Skiøderne findes hvad sam/m/e er satt eller soldt for, {siden} da den under et Kiøb med fleere Gaarder har Været annecteret og ey Separered fra den fulde Kiøbe Summa; Hvad denne Processes bekostning angaar, da betaler den indstevnte Inspecteur Gielmeyden sam/m/e til Citanten Cancellie Raad Fleischer i alt med Summa 15 rdr hvorunder er indbereignet de til Aastæds Retten medgaaende Omkostninger, som saaleedis bereignes Dom/m/eren for en dags forrettning 3 rdr Skydtz og diet Pænge 2 rdr: Dom og forseiglings pænge 5 mrk 4 sk, Lehns Manden for Laug Rettes tilsiigelse 2 mrk de 8te Laug Rættes Mænd for 2de dage saavel paa Aastæden som ved Tinget da Dom blev afsagt á 2 mrk er 2 rdr 4 mrk tilsam/m/en Rettens Gebyhr 8 rdr 5 mrk 4 sk, som alt 15 dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse bør fuldbyrdes og udreedes under Adfærd efter Loven.

Derefter blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Schiolds Skibbreede satt i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 253 findes anførte, som og beviiser at have aflagt deres Laug Rættes Eed,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres oplæste som Ved næstforrige Tingstæd.
Ligesom og den Constituerede StiftambtMand Justitz Raad Bagers Com/m/unication til Fogden af General Com/m/issariates ordre at der paa Land Lægderne skal Reparteres Standqvarteer pænge til Under Officererne Ved Lande Vern Compagnierne á Mand daglig 1 sk eller aarlig 3 rdr 77 sk som paa et hvert Vedkom/m/ende Regiments samtlige Lægder skal Reparteres

1753: 284

Ligeleedis skal og Ved Skieløber Compagnierne en Piber nyde Stand qvarteer pænge dat: 20 febr: 1753.

Dernæst til publication fremlagt
Encke Frue bispinde Ingeborg Maria S/a/l/ig/ Bornemans udgivne Skiøde dat: 14 april 1753 til Kiøberen Hans Vordeman paa 2de Gaarder Sc: SletteBache skyldende 1 p/un/d 12 Mark Smør og Øfre Natland af Skyld 1 Løb 18 Mark Smør en Huud med bøxel Huuser og Specificered Inventarium efter Skiødetz Indhold vid: fol:
2. bem/el/te Hans Vordemans til Frue bispinde Bornemands udgivne Pante Obligation dat: 26 april 1753 lydende paa Capital 800 rdr, hvorfor til Prioritered Pandt er satt de 2de Gaarde Slettebache og Øfre Natland med tilhørende Pertinentier vide Pante bogen fol:
3. Niels Erichsens Afkald paa sin hustrues Margrethe Larsdatters fædrene Arv efter sin Fader Lars Jacobsen stor 76 rdr: 5 3/14 sk givet hands Vær Moder Lisbet S/a/l/ig/ Lars Jacobsen dat: 25 febr: 1753 vid: fol:
4. Paul Larsen Holms Afkald til sin Moder for sin fæderne Arv efter Skiftebrev dat: 6 Aug: 1748 stoer 152 rdr 10 3/7 sk dat: ej dat
5. Peder Michelsen paa sin hustrues Birthe Lisbet Larsdatters Veigne givne Afkald for Arve Capital 76 rdr 5 ¾ sk ej dat
6. Johan Nicolay Møllerop paa sin hustrue Sille Cornilsche Larsdatters Veigne udgivne Afkald til hændes Curator i umyndige Aar Peder Michelsen for Møderne Arv og hiem/m/egifte ialt 176 rdr 5 3/14 sk dat: 25 febr: 1753
7. Elisabeth S/a/l/ig/ Lars Jacobsens Enke hændes udgivne Skiøde til sin Svoger Johan Nicolay Mullerup paa Giestgiever Stædet Kongshavn med Videre dat: 5 Jan: 1753 vide fol:
8. Johan Nicolay Mullerups udgivne Pante Obligation til H/er/r Niels Winding for Capital 600 rdr med givne priorites Underpandt i Giestgiveriet Kongshavn og dertil henhørende Herligheder med Videre dat: 16 jan: 1753 vid: fol:
9. ditto hands udgivne Pante Obligation til Paul Larsen Holm paa Capital 200 rdr, og der for givet 2den Priorite i bem/el/te Kongshavn med tilhørende dat: 27 april 1753 vid: fol:
10. Skiftebrev paa Gaarden Schage d/en 8 Sept: 1752 passeret efter afg/angne Niels Olsen. vid: fol:
11. ditto paa Gaarden Nedre Dyngeland d/en 6 Sept: ej an: efter Ole Rasmusen vide fol:
12. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans bøxelsæddel til Sieur Pedersen paa ½ Løb Smør i Gaarden Rødland dat: 3 Maij 1753 med rev:
13. Assessor Von der Lippes bøxelsæddel til Asser Iversen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Lieland dat: 22 Decbr: 1752 med Rev:
14. Henrich Hansen Formans udgivne bøxelsæddel til Hans Ellefsen paa 1 p/un/d Smør 1/3 tønde Korn 1/3 huud i Gaadren Lønningen dat: 28 Nov: 1752 med Rev: ej dat:

Procurator Cramer Senior fremstoed for Rætten og fremlagde en paa Grenadeer Niels Persens Veigne forfattet skriftlig Stevning under dato 21 April sistleeden Contra Hans Monsen for indeholdende Lønn med videre Stevne Maalet indeholder,
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Hans Hansen boende i Bergen og Anders Olsen

1753: 284b

Lundgaarden fremstoede og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz Lovlige forkyndelse efter deres Paateignings Udviis
Comparenten erindred om Laugdag
Eragtet
Den Lovlig indstevnte og ey mødende Hans Monsen forelægges Lavdag til næstholdende Høsteting, besk:

Ellev Jacobsen Søre Jellestad fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med mundtlig Stevne Maal til dette Ting Tiid og Stæd har indkaldet Malene Monsdatter som er Baar Danielsen Søre Jellestads hustrue fordie hun haver overskieldet ham før sist leeden Juul da de var samlet paa baad sam/m/en og reyste fra Kiercken, derom at anhøre Vidner er saa vel Malene Monsdatter som hændes Mand indstevnt til Vedermæhle, ligesom til Vidner under Lovens fals Maal er indkaldet Magne Hansen Søre Jellestad og Thomas Hansen Søre Jellestad, for efter Sagens Udfald derefter at paastaae Dom tillige med Processens Omkostning.
Den indstevnte Malene Monsdatter tillige med hændes Mand som til Vedermæhle var indkaldet blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Stevne Vidnerne Jens Hansen Aadland og Lars Monsen Lille Tvedt fremstode og efter aflagd Eed afhiemlede det de med Lovlig Varsel og i Malene Monsdatter og hændes Mands paahør har forkyndt Stevne Maalet, ligesom og indkaldet Vidnerne under Lovens fals Maal,
De indstevnte Vidner mødte begge Vedtagende Lovlig Varsel.
Citanten forlanget de mødende Vidner afhørte
Magne Hansen Søre Jellestad fremstoed og efter aflagd Eed forklarede at da Vidnet tillige med Citanten den indstevnte Malene Monsdatter og hændes Mand og det andet Vidne var paa baad sam/men og en Søndag i Advent sistleeden Aar kom fra Kierken, begynte Citanten og Vidnerne at tale om hvad de havde hørt af Prædicken og hvad Straff den skulle faae som enten sloeg eller bante sine Forældre, derpaa reyste Malene Monsdatter sig op i baaden og sloeg med Knøtte Næver i Esingen i baaden, spørgende Citanten hvorleedis hand skiltes med sine Forældre da hand reyste fra Sundmør, og saa kand du passe paa dine horer og Tasker som du har havt hvilcket Malene Monsdatter sagde til Ellev at skulle beviise, saa og skal du faae at viide for dine børns Arv du har opædt, Vidnet sagde at de ord hun talte Var i Vreede hvortil Citanten ey svarede noget men allene skiød Vidnet til Vidnesbyrd, Videre havde dette Vidne ey at forklare, sigende derhos at Citanten ey gav hende der til nogen Anleedning til saadan paasagn.
2det Vidne Thomas Hansen Søre Jellestad fremstoed og efter aflagd Eed forklarede enstemmig og uden Forandring alt hvad forrige Vidne aflagt og forklaret haver, sigende at Citanten ey gav hænde nemlig den indstevnte anleedning til saadan Paasagn

1753: 285

Eragtet
Da den Lovlig indstevnte Malene Monsdatter tillige med hændes Mand Baar Danielsen ey møder forelægges de begge Laug dag til næste ting hvilcken forelæggelse \Citanten/ i Lovlig tiid besørger for de ude blivende at vorde forkyndt.

Procurator Barth mødte for H/er/r Comerce Assessor Jan von der Lippe og gav tilkiende at hand til dette Ting med skriftlig Stevning af 17 april nestleeden den Comparenten i Rette lagde haver ladet indstevne Opsidderen paa Gaarden Lieland Lars Hendrichsen for at modtage fornyelses Dom paa en over hannem d/en 16 aug: 1734 faldet dom, Ved hvilken hand er pligtig funden at betale den Summa 27 rdr 1 mrk 8 sk og tillige nu formeedelst Mangel af betalning at erstatte denne Sages paabragte Omkostninger skadesløs.
Hvorefter Comparenten vilde afvarte om den indstevnte møder, den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Stevne Vidnerne Jens Aadland Lars Monsen Lilletvedt fremstoed og eedelig afhiemlede det de med Lovlig Varsel og for Lars Hendrichsens boepæl i hands eget Paahør har forkyndt denne fremlagde Stevne Maal som nu i Rætten er frem lagt og oplæst
Procurator Bart i henseende den indstevnte ikke møder fremlagde den udi Stevningen Reciterede og {udi Stevningen} til fornyelse paastevnte Dom, men da den indstevnte nu ude bliver saa paastoed Comparenten Lavdags forelæggelse for han/n/em til anstundende høsteting da nermere Paastand skal vorde til Doms indgivet.
Eragtet
Den Lovlig indstevnte og ey mødende Lars Hendrichsen forelægges Lavdag til næst holdende høsteting, som i lovlig tiid besørges forkyndt. besk:

Publiceret
Erich Rasmusen Lilletvedt og Ole Rasmusen Nedre Bratlands Skiøde til Lars Stephensen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør ¼ huud i Gaarden Nedre Dyngeland dat: 7 Maij 1753 vide fol:
2. Mons Larsens udgivne bøxelsæddel til Niels Hansen paa 18 Mark Smør 1/8 huud i Gaarden Soevigen (Søevigen) dat: 7 Maij 1753 med Rev: ej d:
3. Erich Bartromsens udgivne Pante Obligation til borgeMæster Danchert Petersen Fasmer paa Capital 24 rdr dat: 5 8ber 1752 og der for pandtsatt sit huus paa Nobiskro under Lundgaards Grund dat: 5 8ber 1752 vid: fol:
4. Skiftebrev forrettet efter afdøde Barbra Nielsdatter Søraas dat: 7 Maij 1753 vide fol:

Knud Henrichsen Hetlevig som Værge for den umyndige Pige Marthe Pedersdatter opbød af hændes Arv efter Skiftebreve af 15 Maij 1749 og 15 8ber 1746 hænde tilfalden den Summa 39 rdr 4 mrk om nogen sam/m/e for Sufficent Pant og Rentes Svarelse Vil modtage, men da \til/ sam/m/e ey indfandt sig nogen blev pengerne Comparenten og Værgen tilbage leveret under Rættens attestation og forseigling

1753: 285b

1. Alida S/a/l/ig/ Svanenhielms udgivne bevilning og forpagtnings Contract til Ole Monsen Øhlberg at beboe for accorderet leye 14 rdr en Pladtz Stranden kaldet beliggende under Gaarden Damsgaard dat: 4de April 1730 vid: fol:

D/en 8de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret.
1. Clamert Eberhart Moritzens Odels og Pænge Mangels Lysning til den saa kaldede Tydske Mølle staaende paa Møllendahl som hands Stev broder Johan Bocholt forhen har eyet men bortsolt dat: 27 april 1753 vide fol: 472.
2. Capitaine Philip Nicolls udgivne bøxelsæddel til Paul Jacobsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Biørndahl dat: 7 april 1753 med Rev: ej dat
3. Aflyst en af Jacob Lude udgiven Pante Obligation dat: 11 8ber 1745 som d/en 21 Maij 1746 er publiceret paa Capital 400 rdr til Creditor Consistorial Raad Gielmeyden, som den 31 8ber 1752 fandtes at være qvitteret af Raad Mand Montagne efter given fuldMagt og saaleedis blev sam/m/e af Pantebogen udslettet.
4. Jacob Ludes Skiøde til Thor Olsen paa Gaarden Tarlebøe skyldende 1 Løb Smør dat: 6 Julij 1752 vide fol: 472

Fleere Sager efter paaraab fremkom ey udi Rette

Fogden fremsatte de sam/m/e 2de første qvestioner som for Sartor Skibbreede som og paa lige Maade blev besvaret.
Restancen for 1ste og 2den termin Skatter beløber 880 rdr 2 mrk 10 sk:

Guulens Skibbreede
1753 d/en 10 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Guulens Skibb: paa Tingstædet Schieljehavn i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 264 findes tilførte,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres oplæste som nestforrige Tingstæd.

Dernæst blev publiceret
et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Aandeland d/en 31 8ber 1752 efter afg/angne Kari Østensdatter
2. Johannes Inderøens udgivne bøxelsæddel til Ole Joensen paa 18 Mark Smør ¼ faar i Gaarden Stevnebøe dat: 20 Decbr: 1752 med Rev:

D/en 11te Maij blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt.

Publicered
Magdalene á Møinichens S/a/l/ig/ de Fines udgivne {Skiøde} bøxelsæddel paa 1 faars Leye i Gaarden Rongnøen dat: 7 8ber 1752 med Rev: ej dat:

Derefter blev de opsatte og indstevnte Sager paaraabte

Ingeborg S/a/l/ig/ Lars Pedersens Encke efter forrige Tiltale Contra Hans Andersen Glavehr, æskede sam/m/e Sag udi Rætte, men efter paaraab ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne.
Citantinden Ved Gabriel Jeeger lod paastaae Dom over den indstevnte men ey mødende Hans Andersen Glavehr til Erstattning for anvænte Processes Omkostning med 1 rdr 4 mrk, og dernæst at Vorde anseet efter Lov og Forordning til bøders Udreedelse for sin utilladelige forhold.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Efter Middag.

LehnsManden Hans Pedersen Henrichsbøe efter forrige Tiltale Contra Hans Andersen Glavehr æskede Sagen i Rette, men da den indstevnte efter paa raab ey møder sluttet Citanten Sagen til Doms med

1753: 286

paastand om Processens Omkostning at nyde i det ringeste med 1 rdr 4 mrk, og at den indstevnte som saaleedis har opført sig med Opsessighed til Straffs Lidelse i følge Lov maae Vorde anseet;
Fogden som Ved Rætten var tilstæde loed tilføre at hand i Anleedning af de i denne Sag afhørte Vidners udsiigende tager sig Reserveret sin tiltale til indstevnte Hans Andersen Glavehr for de Ord hand haver brugt og {Vist} den Foragt hand har Viist mod Fogdens lovlig giorde Forbud i det hand har sagt ey at æstimere enten Fogdens eller LehnsMandens forbud, hvilcket hand Ved Stevne Maal til hands afstraffelse agter at udføre ved Continuations Stevning til næste ting, og til den Ende forlanget Sagen udsatt.
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste Ting bevilges efter Fogdens indkomne begier som tillige med Citanten agter at intale Satisfaction over den indstevnte der har foragtet det udferdigede og ankynte Forbud.

Dom afsagt
Citantinden Ingebor S/a/l/ig/ Lars Peedersen, som allernaadigst beskickede og priviligerede Giestgiverske i Schieljehavn har Ved Stevne Maal indkaldet Hans Andersen Glavehr fordi hand som en uprivilegeret i sam/m/e district tilføyer hænde Indpass udi det hænde allernaadigst forundte Giest giver Privilegio dat: 28 Martij 1743, hvilcket hun Ved Vidner har overtydet, som og den indstevnte ey har benægtet, det hand saadan utilladelig Øhltap har brugt, uagtet Citantinden Ved Fogdens Assistence har ladet ham det forbyde, og Ved Lehns Mandens Forbud Ved Vahrenes Anholdelse søgt at Ville hindred ham derfra, men forgieves i det den indstevnte Søndagen d/en 27 aug: sistleeden Aar Ved Evenvigs Kierke ey allene med Opsæssighed satt sig imod Vahrenes anholdelse og Confischation, men end og efter eget Tøcke og uden Unseelse udsoldte til den Kierkesøgende Almue Øhlet, som Var fylt paa et Ancker eller Kagge
Thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at den indstevnte Hans Andersen Glavehr, som saaleedis forsættlig har handlet mod Privilegii bydende, og ey ladet sig tiene til Advarsel det ham bekiendt giorde Forbud, som saavel forhen i hands Huus d/en 19 Maij forhen er bekiendt giordt, som og den omvundne tiid er erindret om at Vogte sig for, men alt uagtet, dog fahlholdet og udsolt Øhl til enhver, som sam/m/e kiøbte, bør for saadan sin forvovne dumdristighed ey allene til Citantinden, som derved er skeed Fornermelse betale tillige med Processens Omkostning den Summa 2 rdr 3 mrk, men end og som den der har understaaet sig som en upriviligered at selge dislige Vahre, som Citantinden eene og ingen anden her i districtet til reysendes og andre bønders Nødtørft er priviligeret at fahlholde, desuden at bøde til Bergens Manufactuur Huus 4 rdr, og i følge Forordning af 23 Decbr: 1735 dens 2 art: ligeleedis til Justitz Cassen 4 rdr:, hvilcket alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Lov og udgangen Forordning.

1753: 286b

Kam/m/eRaad og Foged Rasmus Smith haver paa Justitiens Veigne Ved *mundtil (mundtlig) Stevne Maal til dette Ting Tiid og Stæd indkaldet Michel Pedersen Strømme for begangne Leyer Maal udi sit Egteskab som en gift Mand med sin tieniste Pige Marthe Corneliusdatter derfor at lide Dom til bøders og Straffs Lidelse, ligesom og til Veder Mæhle indkaldet bem/el/te Marthe Cornelii datter som den der ham for barnefader har udlagt, lige efter den af Stædetz Sogne Præst under dags dato indgivne Attest.
Den indstevnte Leyer Maals begiengere Michel Pedersen Strøm/m/e tillige med den besvangrede Pige Marthe Cornelii datter mødte begge for Rætten Vedtagende Lovlig Varsel,
Michel Peedersen Strømme tilstoed for Rætten det hand som en ægte Mand hvis Hustrue endnu lever og hvis Navn er Marthe Joensdatter, har med Leyer Maal forseet sig og afvigte Aar besvangret det her for Retten mødende Qvinde Menniske Marthe Cornelii Datter som sam/m/e tiid Var hos ham i tieniste, og med hænde aflet det barn som hun i dette Aar 14 dage efter Kyndelsmisse fødde til verden men i sam/m/e Uge og 5 dage efter Fødselen igien døde
Qvinde Mennisket tilstoed det sam/m/e det hun med Michel Pedersen har havt Leegemlig Omgiengelse og med ham Avlet det barn som siden er dødt,
Fogden gav tilkiende at hand Ved Lehns Mand og Mænd haver ladet indstevnte Michel Pedersen Strømmes boe Registere og vurdere, og formedelst at Forrettningen ey endnu er udferdiget eller af Stiftsbefalings Manden Approberet, begierede hand Sagen udsatt til Næste Ting for sam/m/e at besørge expidered og i Rette lagt.
Eragtet
Den forlangte Anstand og Opsættelse til næste Ting billiges

Publicered
Ole Olsen Sæveraas med fleere Værger for afg/angne Rasmus Areklettens umyndige børns Veigne Deres Skiøde til Joen Hansen paa ½ pund Smør i Gaarden Arekletten dat: 11 Maij 1753 vide fol: 472.

Derefter tilspurte Fogden dette Skibb: lige de sam/m/e 3de qvestioner som ved nestforrige, til de 2de qvestioner blev svaret som ved Sartor og til 3die at de som har betalt Skatt af Søelægden er gotgiort Piber penge for 1751 og 1752
Restancen for 1ste og 2den termins Skatt beløber 581 - 4 - 9

Lindaas Skibbreede
1753 d/en 14 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Lindaas Skibb: satt paa Tingstædet Brudeknappen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 256 findes tilførte og med attester beviiste at have aflagt Deres Laug Rættes Mænds Eed,

For dette Skibb:

1753: 287

blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved nest forrige Tingstæd

Dernæst publicered
1. Rognald Rasmusen Grofs udgivne Skiøde til Gulach Nielsen Grov paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Grov dat: 20 Nov: 1752 vid: fol:
2. Gulach Nielsen Grovs udgivne Skiøde til Ole Magnesen Biørndahl paa 1/2 Løb Smør 2 Mæler 6 Kander Malt i Gaarden Grov dat: 20 Nov: 1752 vid: fol:
3. Herman Diedrich Steenfelts udgivne bøxelsæddel til Jacob Larsen paa den halvepart i Gaarden Sevrøen dat: 28 7ber 1751 med Rev: ej dat
4. Justitz Raad og Laug Mand Bagers udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen paa 10 Mark Smør i Gaarden Østrem dat: 14 Desbr: 1752 med Rev: ej d:
5. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Rognald Nielsen paa 18 Mark Smør 4 Kander Malt 12 Mark fisk i Gaarden Østreim dat: 3 Jan: 1753 med Rev: ej d:
6. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Michel Aamunsen Riise paa 18 Mark Smør udi Gaarden Kiilen dat: 6 Desbr: 1752 med Rev:
7. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans bevilning at hændes Leylænding Anders Pedersen maae bytte hands brugende Jordepart med den anden Leylænding Rasmus Jacobsen der skylder ½ tønde Korn og 12 sk i Pænge alt i Gaarden Indlyren dat: 16 april 1750
8. Giertrud S/a/l/ig/ Danchersens udgivne bøxelsæddel til Rasmus Salmunsen paa 13 ½ Mark Smør i Gaarden Koppen dat: 3 april 1753
9. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Knarvigen d/en 1 Nov: 1752 efter afdøde Johanne Joensdatter vid: fol:

Procurator Barth mødte paa Mad/a/me Gertrud S/a/l/ig/ Danchert Danchersens og Sønn S/ingneu/r Jochum Danchersens Veigne og gav tilkiende at de har Været nødsaget til dette Ting med skriftlig Stevning af 18 april nestleeden at lade indkalde en deres paa Fediø Landet boende Leylænding navnlig Rasmus Mathiesen fordie hand adskillige gange dristig har øvet Tiende Svig for at besvige Citanterne den fisketiende hand Var pligtig i Fediø fiske Vehr at erlægge, siden hun til saadant at oppebærge, nemlig Kongens, Kierkens og Præstens Andeeler, til Vidner om bem/el/te svigagtig Omgang er indkaldet Christian i Grenden, og Mons Kopper, hvilke Stevne Maal som for Vedkom/m/ende Lovlig er forkyndt Comparenten fremlagde. og der næst Vilde af Varte om de indstevnte møder.
Den indstevnte Rasmus Mathiesen som og de 2de Vidner Christian i Grenden og Mons Kopper mødte alle Vedtagende Stevne Maalets Lovlige forkyndelse, ligesom det inden Rætten er bleven oplæst, med dens paateignede forkyndelse.
Procurator Barth lod tilføre at siden den indstevnte nu møder saa vilde Comparenten for det 1ste godtgiøre at Mad/a/me Danchersen med Sønn Jochum Danchersen Lovlig er berettiget at oppebærge den fulde Tiende af all den fisk som fanges Ved og om Fediø Landet, og til saadan Ende anviiste 1mo S/ingneu/r Hans Schultzes Overdragelse som Forpagter af Kongens Andeel Kierke Ejeren S/ingneu/r Hans Otthesen Nideroses Overdragelse for Kierkens Andeel, og 3tio Velær-

1753: 287b

Værdige H/er/r Jørgen Egelsdorfs Overdragelse saavidt Præstens Andeel betræffer, hvornæst Comparenten tilspurte den indstevnte om hand ikke tilstaar at have øvet de 2de udi Stevningen benevnte Tiende Svig og om hand ikke Var bekiendt at beboerne af Fediø Landet skulle betale og yde Tiende til Citanterne eller deres handels Gesæl som har sit tilhold paa Fediø Fiske Vehr og Kræm/m/er Leye følgelig Lovens 2 bogs 22 Cap: 3 art: item om hand ikke Var deelagtig og med interressered udi det Tiende Svig som hands Fader Mathis Udhauen i Vaarfisket 1748 havde begaaet og derfor til Tinge Var indstevnt til Afstraffelse, da naar saadan hands tilstaaelse og declaration er modtaget forbeholder Comparenten sig efter Omstændighederne enten at lade føre de indstefnte og nu mødende Vidner eller ikke.
Den indstevnte Rasmus Mathiesen tilstoed det hand af forseelse har ført afvigte Høst til Byen 27 Voger *Længer (fiskeslaget lange?) til forhandling hos Jochum Danchersen, men ey angav til Tiende Ydelse paa Fediø Landet for Kiøb Svenden meer end 20 Voger Længer, og bekom hand for de 27 Voger Længer hand som melt soldte til Jochum Danchersen i byen 3 mrk 12 sk Pr: Vog, og saaleedis ey havde Seddel fra Kiøb Svenden til Tiende angivelse for meere end 20 Voger, saa forskiellen af det angivne er 7 Voger Længer, dernæst tilstoed og den indstevnte at hand indeværende Aars Vaarfiske havde hiemført til sit eget Huus og Lenning paa Fediø Landet i 2de baade paa en dag tilsam/m/en 2900 Vaarsild, deraf anholte Citanten 1400 støcker Sild, og lod ham faae de øvrige 1500 Sild tilbage, og tilstoed hand nemlig den indstevnte det hand med den baad hvorudi de 1400 Sild Var roede forbie Kræm/m/erleyes Huus, til sit eget Huus først, i Tancke derefter at fare tilbage for at angive sam/m/e til Tiendes Ansvar, til det siste svarede den indstevnte at hand Vel Var i selskab med sin Fader og roede i Vaarfiske med ham, men ey Var Medvidere i den Forseelse hands Fader var sigtet for, dog Veed hand derpaa blev stevnt, og sagde den indstevnte Videre det hand baade før Sagen kom i Rette som og nu har beedet om forlig med Citanterne for denne Sag.
Barth derpaa i henseende til at den indstevnte nu selv tilstaar at have øvet de udi Stevningen benevnte Tiende Svig det eene efter det andet lige som hand ikke heller har kundet nægte for at Være medVider om det Tiende Svig hands Fader for nogen tiid siden begick, saa kunde Citanterne ikke modtage noget Forlig siden saadant Vilde give andre ligesindede anleedning at beflitte sig paa at øve Tiende Svig, siden Citanterne eller deres tienere ikke alle tiider kand over kom/m/e dem, naar de søger at snige sig Tiende Stædet forbie, thi fandt Comparenten sig

1753: 288

beføyet i følge Loven allegerede Lovens forskrift samt den næstpaafølgende 7 art: at paastaae det den indstevnte bør tilpligtes 1mo at betale de forsvegne 7 Vogers Længers Verdie á 3 mrk 12 sk Vogen med 4 rdr 2 mrk 4 sk 2. betale Tienden deraf nemlig med 2 mrk 10 sk og det treedobbelt, 3. betale af de 1400 uangivne Vaarsild eftersom Priisen da Var med 13 sk og det treedobbelt, og 4to siden hand ikke en men fleere gange har øvet Tiende Svig at have sin Jord eller bøxel Rætt forbrudt item at erstatte denne ibragte Processes Omkostning saasom Stevningens og den forventende doms forkyndelse Rættens Gebyhr samt St/emplet Papier til den forventende dom item Comparentens Sallarium for Reyse Skydtz med Videre tilsam/m/en billigst med 10 rdr: hvor med Comparenten indlod Sagen til doms og agtet unødig at paastaae de mødende Vidner afhørt, men sam/m/e fra falder, siden den indstevnte selv haver tilstaaet factum.
Den indstevnte Viste til forsvar ey Videre at fremføre men indlod Sagen til Doms.
Eragtet
Sagen optages til doms til i Morgen Efter Middag.

Klockeren til Lindaas Præste gield Niels Bagers Arv og Gields Fragaaelse efter sin i Kiøbenhavn afdøde Sønn Niels Bager blev inden Rætten publiceret, og er sam/m/e dat: d/en 16 Jan: 1753 og udi Pante Protocollen fol: 472 ordlydende indført.

Dernæst blev publiceret
1. et forlig som Ole Michelsen og Jochum Danchersen har indgaaet angaaende den anlagde Sag som Ole Michelsen har Været sigtet for, angaaende utilladelig forøvet Forprang mod Ejerne af Fediø Landet deres Giest giver Privilegium dat: 14 Maij 1753 med Videre vide fol: 472
2. Baar Stephensen Weraas, Erich Hope Ole Jetmundsen Hoxvehr og Lars Stephensen Elvigs udgivne Skiøde til Knud Knudsen paa 1 p/un/d Smør ½ tønde Malt i Gaarden Weraas indbereignet den part hand Sc: Kiøberen selv eyer dat: 14 Maij 1753 vide forl: 472
3. ditto Selgere til Einer Monsen paa lige saameeget i ditto Gaard indbereignet Kiøberens egen Part ditto dato et fol: 472 indført
4. Østen Østensen Brunslands udgivne Skiøde til Endre Hansen Molland paa 20 ½ Mark Smør 28 Kander Malt i Gaarden Schoge dat: 14 Maij 1753 vid: fol:
5. PostMæster David Brochers udgivne bøxelsæddel til Mons Endresen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Wabunes dat: 11 april 1753.
6. Anne S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Anders Knudsen Hauge paa 1 Spand Smør 1 Mælag Malt og ½ Mælag Korn i Gaarden Qvalvogen dat: 19 Maij 1752 med Rev: ej dat:

D/en 15de blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt

Udi Sagen indstevnt af Mad/a/me Danchersen og Sønn Jochum Danchersen
Contra Rasmus Mathiesen er følgende
Dom afsagt.
Citanten Jochum Danchersen har paa egne og Moders Veigne indkaldet Leylendingen Rasmus Mathiesen boende paa Citanternes tilhørende Land Fediø kaldet, fordie hand sistleeden Høst har sam/m/estæds fra bortført 7 Voger Længer over det Vogetall, som hand for deres derværende Handels Karl har angivet til Tiendes Ansvar, og sam/m/e til Citanten

1753: 288b

som sin Ejere og tillige den som Tienden har forpagtet, indbragt til Bergen, der og sam/m/e 7 Voger Længer tillige med de øvrige til Tiende angivne 20 Voger Længer har tilforhandlet sig, ligeleedis er den indstevnte og sigtet, fordi hand med et Qvantum Vaarsild nestleeden Vaar hiemreyste til sit Huus eller Lænding paa Fediø, forinden hand sam/m/e for Citanten Jochum Danchersen som da sam/m/estæds nerværende ved Kræm/m/erleyet at anmelde til Tiende Ydelse, hvis Aarsage bem/el/te Danchersen Confisqverede af sam/m/e Sild 1400 støcker, Denne Sigtelse har den indstevnte ey imodsagt, forestillende allene at Ville Ved giorde Tilbud om Forlig see denne Forseelse rettet, saavel forinden Sagen kom i Rette som og efter, men da Citanten for befrøgtende Conseqvence ey har vildet acceptere den indstevntes Tilbud om Forlig, men paastaaet Dom efter giorde I Rettesettelse, bliver dette for Rætt anseet, at siden den indstevnte ey forinden hand afreyste fra fiske Været og Fediø Landet angav til Tiendes Svarelse det fulde Qvantum Længer for den paa Stæden af Tiende tagerne Ventelig befuldMægtigede tiende Oppebørsels \Mand og/ handels Karl paa Fediø Landet, men sam/m/e mod Lov forinden Tienden Var aflagt førte fra Land for sam/m/e til Citanten at sælge, bør den indstevnte have tabt de 7 differerende og uangivne Voger Længers Verdie og sam/m/e til Citanten efter den udbragte Priis á 3 mrk 12 sk Pr: Vog som er tilsam/m/en 4 rdr 2 mrk 4 sk \betale/ tillige med den derpaa dog Simple paakom/m/ende Tiende 2 mrk 10 sk, i alt \med/ 4 rdr 4 mrk 14 sk, i hensigt af den Indstevntes Forhold der dog ikke med Forsætt men heller af Mislighed har forseet sig, ey rigtig, forinden hand reyste hiem/m/en fra, at angive det indbragte Qvantum Længer, som i fald det første havde Været forud af ham overlagt, mand da havde Væntet hand ey til Citanten havde kom/m/et, som den hand Viste var rette Tiende Oppebørsels Mand, følgelig siden hand og til ham solte bem/el/te Vahre, straxen kunde befinde hands Forseelse. Derimod siden Citanten ey har beViist at den indstevnte har bortført fra Fiske Været og Fediø Landet, hvor hand som Opsidder er boende, det paasøgte Qvantum Vaarsild af Tall 1400 støcker, som Citanten forinden den indstevnte til Tiendes Ansvar sam/m/e anmelte, selv har efter egen tilstaaelse Confisqvered, men ey til Confirmation paastevnt, ansees det her ved for Rætt at \da/ den indstevnte mod Lovens 2 bogs 22 Cap: 3 art: ey har handlet i denne Post, {hvorfor} bør hand og mod den afgaaende tiende 13 sk:s \erlæggelse/ af Citanten tilbage gives og gotgiøres Verdien af bem/el/te 1400 Sild efter det da Værende Kiøb og Priis som saadan Sild blev solt for

1753: 289

I øvrigt siden det ey er beviist at den indstevnte enten forhen eller nu har begaaet af Modvillighed saadan Tiende Svig, som Lovens 2 bogs 22 Cap: 7 art: egentlig hensigter til, bliver hand for Citantens I Rettesettelse om hands Gaards og bøxels forbrydelse til sit Herskab frie funden, dog med Advarsel for saadan og anden forseelse at Vogte sig for eftertiiden, saa fremt hand efter Sagens Omstændighed ey Vil Vænte sig med Mulct og Videre Straf efter Lov der for at Vorde anseet. Hvad Processens Omkostning angaar, da bør den indstevnte Rasmus Mathiesen som Vel har tilbudet forlig, men ey melt hvorleedis eller paa hvad Maade, til Citanten Jochum Danchersen betale den Summa, indbereignet dommens løsning 4 rdr som alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse bør udreedes og betales under Medfart efter Loven.

Udi Sagen for Procurator Johan Reutz Contra H/er/r Torgus Grøgaard, lod Procurator Hans Otthesen som Refererede sig til sin forrige procedur Ved LehnsManden Lars Halversen Fielsende frem lægge Laugdags Forelæggelsen med lovlig forkyndelse paateignet og i øvrigt paastoed dom med tillæg udi processens Omkostning for denne gang 6 rdr: hvilcken begier hand under sin haand forlanget maatte blive protocolleret.
H/er/r Grøgaard efter Paaraab lod Ved sin Tiener Aamund Jacobsen fremlægge sit under 13 Maij sistleeden forfattede skriftlige Indlæg saa lydende.
Eragtet
Sagen udsættes til næste Ting efter Citantens FuldMægtiges Hans Ottesens begier til at besvare det fra indstevnte H/er/r Grøgaard indkomne skriftlige Indlæg, som efter forlangende kand hannem til den tiid gives Gienpart af,

Fleere Sager fremkom ey efter Paaraab udi rette

Fogden tilspurdte dette Laug Rætt og Skibbreedes Almue de 3de og sam/m/e qvestioner som ved Guulens Skibb:, som og uden forandring ligeleedis blev besvaret som Ved Guulens Skibbreede er besvaret.
Restancen for inde værende Aars 1ste og 2. termins Skatter beløber 677 rdr 4 sk

Radøe Skibbreede
1753 d/en 16 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Radøe Skibbreede paa Tingstædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 259 findes tilført.

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og videre ordre publicerede som Ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst publicered følgende fremlagde documenter.
1. fremlagt til Aflysning og Udslettelse en af Hans Alversen Sæbøe under 16 8ber 1744 udgivne Pante Obligation stoer 12 rdr til Creditor Berge Olsen Soleim, efter bem/el/te Berge Olsens derpaa teignede qvittence af 8 Decbr: 1752 baade for Capital og Rente, og saaleedis af Pantebogens fol: 283 udslett:
2. Sorenskriver Garmans Auctions Skiøde til Rasmus Nielsen Sæbøe paa 12 Mark Smør 4 Kander ½ Potte Malt 2 ½ sk i pænge i Gaarden Yttre Sæbøe dat: 10 Decbr: 1752 vid: fol:

1753: 289b

3. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Knud Thom/m/esen paa 13 Mark Smør 8 Kander Malt indbereignet den part hand forhen har bøxlet, i Gaarden Nedre Qvalem dat: 5 April 1753
4. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Rasmusen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Houland dat: 5 Martij 1753
5. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Michel Olsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Bøe dat: 5 april 1753
6. Michel Monsen Kaalstads udgivne bøxelsæddel til Aamund Nielsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Boge dat: 27 Decbr: 1752.
7. Frue Justitz Raad Kroghs udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt ¼ faar i Gaarden Giere dateret 31 Martij 1753 med Rev: ej dat:
8. Assessor Lausens bøxelseddel til Michel Olsen Nordang paa 9 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Nordang dat: 17 april 1753 rev:
9. ditto hands bøxelsæddel til Ole Michelsen {foruden} indbereignet det hand forhen har i brug i alt 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Miøs dat: 3 Maij 1750 med Rev:
10. Skiftebrev holdet d/en 8 Nov: 1752 paa Gaarden Boge efter afg/angne Ole Johannesen Boge vid: fol:
11. ditto paa Gaarden Kaalaas d/en 10 Nov: 1752 forrettet efter afg/angne Anders Michelsen vid: fol:
12. ditto paa Gaarden Nore Ascheland d/en 10 Nov: 1752 forrettet efter Hans Pedersen Brathetougle.
13. Jens Hansen Kartvedts udgivne Pante Obligation til Johannes Erichsen Boge paa Capital 28 rdr: og til Underpant satt 1 p/un/d Sm: og 16 Kander Malt i Gaarden Kartvedt dat: 16 Maij 1753
14. Kari Johannesdatter afg/angne Jacob Olsen Kartvedts Encke og Erich Gudmundsens udgivne Skiøde til Johannes Monsen paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt i Gaarden Kartvedt dat: 16 Maij 1753 vide fol:
15. Michel Monsen Kaalstad og Hustrue Ingebor Stephensdatters bebrevelse til hinanden at den Længstlevendes Arvinger skal ey tilreigne sig Andeel udi deres eyende Gaard Kaalstad skyldende 14 Mark Smør 18 2/3 Kande Malt, forinden begge ved døden afgaar da sam/m/e til fellis Arvinger skal deeles, dat: 16 Maij 1753 vid: fol:
16. Christi Ellevsdatter med Laværge Johannes Boge med fleere Medarvinger Deres udgivne Skiøde til Erich Gudmundsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Kaalaas dat: 16 Maij 1753 vid: fol:
17. Magne Simensen Holes udgivne Skiøde til Lars Monsen Solen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt indbereignet Kiøberens egen Part i Gaarden Hole dat: 16 Maij 1753 vid:
18. ditto Selgeres udgivne Skiøde til Jens Johannesen Hole paa 1/3 part af sin eyende Jordepart som med den part Kiøberen forhen eyer er 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Hole, ditto dato vid: fol:
19. Ole Torgiersen Voxtaule og Elling Joensen Marøens Skifte foreening, det Ole Torgiersen skal beholde Jordegotzet i Gaarden Voxtaule Skyldende 11 3/7 Mark Smør 3 ¾ K: M: 2 1/7 sk i pænge dat: 25 april 1753 vid: fol:
20. H/er/r biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Torbiørn Nielsen paa 1 p/un/d 2 10/117 Mark Sm: og 1 Mæle 2 106/117 Kande Malt i Gaarden Soltvedt dat: 22 Nov: 1752 med Rev: ej dat.

1753: 290

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Told Inspecteur Wilhelm Gielmeyden fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med muntlig Stevne Maal til dette Ting Tiid og Stæd har indkaldet Peder Lassesen Nesbøe for ærrørige og usøm/m/elige Ord hand imod Citanten afvigte Aar d/en 17 Nov: skal have talt {ham} imod ham paa Gaarden Sletten, ligesom og til Vidner udi sam/m/e Sag under fals Maal er indkaldet Ole Johannesen Pletten og Lasse Pedersen Instebøe, samt den indstevnte indkaldet sam/m/e Vidner at anhøre, og der efter Dom at lide efter Sagens beskaffenhed.
Den indstevnte Peder Lassesen Nesbøe, tillige med de 2de Vidner mødte Vedtagende Lovlig Varsel.
Den indstevnte Peder Lassesen Nesbøe benægtet aldeelis ey usøm/m/eligt at have talt imod Citanten, men da den indstevnte Var samlet med Citanten afvigte høst paa Gaarden Sletten udi Citantens Stue, betalte den indstevnte sin Landskyld til Citanten, og altsaa blev qvitteret der for, siden fremkom Lasse Peersen hands Sønn ligeleedis for at betale Landskyld, hvorpaa Ejeren og Citanten sagde jeg skal have ½ rdr til paa bøxelen, hvorpaa Lasse sagde jeg Veed ey andet end min bøxel skal Være betalt, hvorpaa Citanten sagde jeg skal have den halve daler, \og/ der paa \vilde/ {tog} tage af Landskylden 3 mrk, {og skrev} derpaa sagde den indstevnte at Ville lægge Pængerne ud for Sønnen, som hand og giorde, men der hos sagde det er synde Pænge i tager naar i tager saa mange Pænger i bøxel paa saadant brug, i maatte leve og lade leve,
Citanten forlanget de indstevnte Vidner maatte føres
Ole Johannesen Pletten fremstoed og efter aflagde Eed forklarede følgende, det Vidnet Var tilstæde udi Citantens Stue paa Gaarden Sletten afvigte Høst da den indstevnte med Vidnet betalte sin Landskyld til Citanten, hørte hand Peder Lassesen sagde til Citanten da hand forlanged en halv daler paa Sønnens bøxel som skulle staae til Rest, I Vil leve og ikke lade leve, dernæst og sigende til Inspecteuren de Ord i vil sue baade Marv og been af os, Inspecteuren tilspurte Vidnet 1. om hand ikke hørte at Peder Nesbøe sagde til Citanten de ord at dievelen toeg imod de pænge som Peder Nesbøe kastet paa bordet til Citanten for hands Øyne med Vreede, Vidnet svarede Ney hand saadanne Ord ey har hørt, ligesom hand ey saae andet end Peder Nesbøe lagde pængerne frem paa bordet, dog paa en søm/m/elig Maade, og saae hand ey videre Vreede af den indstevnte end hos Citanten Videre havde Citanten ey at tilspørge dette Vidne.
Den indstevnte Peder Lassesen anmelte det hand med Contra Stevning har indkaldet Citanten fordie hand har hæntet hands Sønn Lasse Pedersen og fordie hand har slaget hands Sønn med Videre efter Vidners forklaring som til den ende er indkaldet, nemlig Mons Endresen og Johannes Olsen tienende hos Citanten begge under fals Maal alt for videre at oplyse Sagen.
Inspecteur Gielmeyden benægtet Stevne Maaletz forkyndelse, og henskyder sig under sit Værneting for bye tinget.

1753: 290b

Stevne Vidnerne Knud Olsvold og Hans Johannesen *Tolles (Tolleshaug) fremstode og til kiende gav det de for Lasse Pedersen har indstevnt Citanten Inspecteur Gielmeyden med Contra Stevning fordie hand afvigte høst skal have slaget ham, sam/m/e Stevne Maal har de forkyndt i Inspecteurens Huus paa Gaarden Sletten, dog allereede da Inspecteuren Var bortreyst, dog i Inspecteurens Tieneres Paahør, hvilcket Stevne Maal de afhiemlede.
Inspecteur Gelmeyden Refererede sig til sit forum.
Eragtet
Da det af Stevne Vidnernes Udsiigende erfares at denne Contra Stevning er paa Gaarden Sletten forkyndt, allereede da Inspecteuren derfra Var reyst, og ey for hands boepæl i Bergen, bliver mod Inspecteurens der udi giorde exception om Stevne Maaletz lovlige forkyndelse, denne Sag til lovlig Stevnemaal afviist, og hoved Sagen altsaa til næste Ting udsatt.

H/er/r Inspecteur Gelmeyden anmelte det hand med skriftlig Stevne Maal under 20 8ber afvigte Aar havde indkaldet Erich Jonsen Sletten til sistleeden Aars høsteting men i Mangel af fuld Varsel den tiid fremkom Sagen ey i Rette, hvor for hand nu med muntlig Varsel til dette Ting har ind kaldet bem/el/te Erich Jonsen for Sagen bem/el/te Stevne Maal indeholder, som dog Ved Stevne Vidnerne ey denne gang er ham efter den fremlagde Stevning forelæst.
De 2de Stevne Vidner Knud Olsvold og Hans Johannesen Tolleshaug fremstode og eedelig afhiemlede det de med muntlig Varsel har indstevnt Erich Jonsen nu boende paa Gaarden Giere fordie hand ey har giort Clarering med Inspecteuren, hvorpaa Erich Jonsen svarede hand har Været hos Inspecteuren men ey giort Clarering med ham, ligesom hand og skulle svare til det forrige Stevne Maal som hand til sistleeden høsteting Var indkaldet for, men ey sagde hvad indholden var ey heller havde sam/m/e stevne Maal med sig, da de denne gang forkynte denne muntlige Stevning
Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte
Eragtet.
Da der udi den muntlige Stevnings forkyndelse mangler efter Stevne Vidnernes forklaring, at Sagen hvorfor Erich Jonsen burde møde ey tydelig er angivet, det i Rette lagde skriftlige Stevne Maal ey heller hverken forhen er afhiemlet i Rette siden Sagen ey fremkom til den tiid den var indstevnt til, ey heller nu Ved Stevne Vidnerne er den ude blivende sam/m/e Stevning forkyndt saa at der ey findes det Lovens 1 bogs 4 Cap: 5 art: paabyder, thi bliver Sagen til lovlig stevne Maal afviist.

D/en 17de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da ingen Sager Videre efter Paaraab fremkom udi Rette fremlagde Fogden til attestation de sam/m/e 3de qvestioner

1753: 291

som for Sartor Skibb: som lige leedis af dette Skibbreedes Almue blev besvaret ligelydende.
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 452 rdr 4 mrk 6 sk

Ahlenfit Skibbreede
1753 d/en 19de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Ahlenfits Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 262 findes tilførte, da de 6 Mænd med Laug Mandens attester beviiste at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed, og de 2de Elling Hilland og Anders Qvamme af Fogden at Være paa Laug Mandens Veigne i Eedtagne, hvilcket Fogden og for Rætten declarered saaleedis at Være i Sandhed.

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordre oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst publicered
1. den Constituerede Stiftbefalings Mand Justitz Raad og Laug Mand Bagers Resolution dat: 12 Maij 1753 angaaende Alversunds og Meelands Sogners indgivne Ansøgning, om hielpe skydtz af Ham/m/er Sogn, hvorefter er befalet at Meelands Sogn skal nyde 4 sk Pr: Mand af Ham/m/ers Sogn og bem/el/te Sogn med Alversund at alternere i Præsteskytzen enten in natura eller leye for sig vide fol:
2. Ting lyst Valentin Wedels udgivne Pante Obligation til H/er/r Consistorial Raad Haberdorf stor 200 rdr og dat: 2 Jan: 1750, hvorudi er pandsatt hands Faders Huus i byen, samt Alversunds Kierke og 2 p/un/d Smør i Gaarden Lille Bergen dog med saadan priorite som Obligationen indeholder, som i Pantebogen fol: 474 findes indført
3. Comerce Raad von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Lars Olsen Hannestvedt paa 1 b/ismerpund 12 Mark Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Gervigen dat: 29 Decbr: 1752
4. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Niels Andersen paa ½ Løb Smør ½ tønde og ½ Mæle Malts og Korns Land skyld dat: 14 febr: 1753 i Gaarden Storoxe.
5. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Rognald Rasmusen paa 1 p/un/d Smør 2/3 faar i Gaarden Watne dat: 14 febr: 1753 med Rev: ej dat
6. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Indre Fosse efter afdøde Jon Monsen og Mageli Olsdatter dat: 27 ejusdem Januari 1753 vid: fol:
7. Stiftbefalings Mand von Cicignons udgivne Resolution under dato 19 Jan: 1753 paa Almuen af Seims Sogns deres giorde Ansøgning om hielpe skydtz og Nattehold af Hossangers hoved Sogn Vide fol:
8. Johannes Rasmusen Hielmtvedts udgivne Afkald til Værgen Michel Titland for sin Hustrues Siri Olsdatters Arv stor 36 rdr 1 mrk 8 sk dat: 19 Maij 1753 vid: fol:

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

For Rætten fremstoed følgende Opsiddere paa Gaarden Ystebøe af Radøe Skibbreede, Sc: Mons Christiansen, Willum Christiansen, Mons Nielsen, Alv Olsen og Erich Knudsen og anmelte det de paa egne og fraværende Mons Monsen Ystebøes Veigne som formeedelst Svaghed ey møder har ladet med muntlig Stevning indkaldet til dette Ting tiid og Stæd, H/er/r Lieutnant Steens 2de tieniste

1753: 291b

Drenge Ole Joensen og Christian Christensen tienende udi Brudeknappen, fordi de afvigte Høst {kort for} imellem Micheli og Helgemiss tiider i Citanternes Skov ulovlig og uden tilladelse hugget endeel birkeskov og brende, Derom at Vidne er indkaldet Knud Christiansen og Johannes Christiansen Giere begge under fals Maal, ligesom og til Vedermæhle indkaldet Lieutnant Steen at anhøre ovenmelte Vidner, hvad denne Skovhugst anbetreffer som og hvad Videre ham paagieldende af Vidnerne Ole Taule og Brynilde Olsdatter som ligeleedis under Lovens Fals Maal er indkaldet kand forklare, alt til et Tings Vidnes Erhvervelse.
De indstevnte Ole Joensen og Christian Christensen tillige med Lieutnant Steen som til Vedermæhle er indkaldet som og Vidnet Ole Taugle blev 3de gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Berge Qvam/m/e og Besse Schare fremstode og efter aflagd Eed afhiemlede det de har indstevnt Ole Joensen og Christian Christensen begge tienende i Brudeknappen til Vidne om Skogehugst som Lieutnant Steen skulle have giort i Ystebøe Marken \og/ under Lovens Fals Maal som og indstevnt Lieutnant Steen til at anhøre Vidner {ligeleedis har} men ey navngivet hvad Vidner det var, ey heller naar og hvor mange Ganger den Skov hugst skulle Være øvet, ey heller paa hvad Stæd
Vidnet Ole Taugle mødte ikke, og som disse Stevne Vidner ey har indstevnt ham, men andre Stevne Vidner der til brugt som ey møder for at afhiemle Stevne Maalet.
Eragtet
Da det af Stevne Vidnernes Forklaring erfares det Stevne Maalet ey efter Citanternes Meening er saaleedis forkyndt som skee burde, i det de har indstevnt Ole Joensen og Christian Christensen som Vidner der dog er sigtete som Giernings Mænd og de der har øvet utilladelig Skovhugst, som og at Ved Stevne Maaletz forkyndelse ey er i agt taget at anføre naar og hvorofte saadan Skovhugst er øvet, ey heller for Lieutnant Steen som til Vedermæhle indstevnt i hvad Sag hand skulle anhøre \de/ Vidner nemlig Knud Christiansen og Johannes Giere, og i hvad Sag hand skulle anhøre de 2de andre Vidner nemlig Ole Taule og Brynilde Olsdatter, thi bliver Sagen til nyt og Lovlig Stevne Maal afviist siden Lovens 1 bogs 4 Cap: 5 art: ey er i agttaget, ligesom og Vidnet Ole Taule ey kand ansees lovlig at være stevnt, i henseende hverken hand eller Stevne Vidnerne møder for at afhiemle det hand som Vidne er indkaldet

Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten

Fogden fremlagde til Attestation de sam/m/e 3de qvestioner hvoraf de 2de første blev besvaret ligesom for Schiold dog med den forandring at Lieut: Steen som nu beboer Brudeknappen tillige

1753: 292

bruger den ødepart i Gaarden Brataugle i Radøe Skibb: som er hands egen Ejendom.
Restancen for indeværende Aars 1ste og 2 termin beløber 519 rdr 9 sk

Herløe Skibbreede
1753 d/en 21 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Herløe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 259 findes tilførte,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres oplæste som Ved nestforrige Skibbreede.
Ligesom og \den i/ Stiftambtmandens Stæd Constituerede Justitz Raad Bagers Resolution angaaende Meelands Almues Ansøgning, og hielpe skydtz de herefter af Ham/m/ers hoved Sogn skal nyde med 8 rdr: dat: 12 Maij 1753.

Dernæst fremlagt til publication
1. Valentin Wedels udgivne Pante Obligation til Consistorial Raad Haberdorf dat: 2 Jan: 1750 som ligeleedis for Ahlenfit Skibbreede er publiceret sistleeden 19de Maij indeværende Aar 1753 og udi Pante bogen fol: 474 ordlydende indført.
2. Aflyst en af Valentin Vedel under dato 5te april 1745 udgivne Revers til Toldbetient Zacharias Floer som Constituered FuldMægtig for Christen Bollers hvorefter erfares at den hæftelse paa hands effecter ey sam/m/e at pandtsætte eller sælge til nogen er ophævet Ved den af Zacharias Floer paateignede qvittence af 18 Jan: 1746 som i Pantebogen fol: 302 findes dertil anført in Margine Ved denne Revers som d/en 9 aug: 1745 findes sam/m/estæds at Være publiceret og indført.
3. Ting lyst Christen Bollers udgivne Afkald til Valentin Wedel for hands Arve Capital som Herman Staal har Værget for dat: 10 Martij 1746 vide fol:
4. Valentin Weedel og Hustrue Berthe Lisbet Rafn Vedels udgivne Skiøde til Stadtz Physicus og Doctor Johan Godtfried Erichsen paa Alversunds Kierke i Ahlenfit Skibb: staaende og halvedeelen i Gaarden Sunde eller saa kaldet Lille Bæren i Herløe Skibb: skyldende ½ Løb Smør ¼ tønde Malt alt med tilhørende Inventarium og Videre underliggende Herlighed dat: 30 april 1753, hvorpaa og under sam/m/e dato fantes Procurator Johan Simon Cramers Tilladelse at dette Skiøde maatte publiceres i henseende hand som har borge Mæster Fasmers Transport brev publicered d/en 7de april 1745 ihende og sam/m/e er overdraget ey anseer eller paastaar sam/m/e at hæfte paa denne Ejendom som nu sælges som alt udi Skiøde protocollen fol: ordlydende er indført.
5. Doctor Johan Friderich Erichsens udgivne Pante Obligation til Procurator Cramer Senior for Capital 200 rdr dat: 10 Maij 1753 og til Underpant satt ham Alversunds Kierke og halvdeelen i Sunde, vide pantebogen fol:
6. Ole Monsen Turøens udgivne Skiøde til Lehns Mand Knud Tøsøen paa en halv Vog fisk i Gaarden Turøen dat: 5 Maij 1753 vide fol:
7. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Johannes Sieursen paa 1 p/un/d fiskes leye udi Gaarden Sture dat: 7 april 1753 med Rev: ej dat

1753: 292b

8. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Christen Simensen Sture paa ½ Vog fisk i Gaarden Sture dat: 6 April 1753 med Rev: ej dat
9. ditto hands bøxelsæddel til Michel Johannesen Søre Selle paa 1 p/un/d 6 Mark fisk og 6 K: Malt i Gaarden Søre Selle dat: 31 8ber 1752 med Rev:
10. Knud Tøsøens udgivne bøxelsæddel til Michel Olsen Turøen paa 9 Mark fisk i Gaarden Turøen dat: ? Maij 1753 med Rev: ej dat
11. Stifts proust H/err Ole Tidemans udgivne bøxelsæddel paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Hopland dat: 31 8ber 1752 med Rev:
12. Ole Steen Kierke Værger til X kierken (Korskirken) hands bøxelsæddel til Iver Michelsen paa 1 p/un/d Smør ¼ tønde Malt udi Gaarden Nedre Tvedt dat: 20 Debr: 1752
13. Ole Olsen Fløens udgivne bøxelsæddel til Gunder Johannesen paa 9 Mark Smør 18 Mark fisk udi Gaarden Fløen dat: 2 Maij 1753 Rest: Revers
14. Niels Rasmusen Kielstad Curator for Mons Olsen Tosvigen hands udgivne bøxelsæddel til Thomas Christensen paa 8te Skillings Leye udi Gaarden Hiertaas dat: 5 Maij 1753.
15. Mathis Michelsen med fleeres udgivne Skiøde til Arne Simensen Fløxand paa 18 Mark Smør ½ Mæle Malt i Gaarden Waalle dat: 21 Maij 1753 vid: fol:
16. Niels Gudmunsen Øfre Vaagenesses Skiøde til Johannes Christiansen Taasche paa 1 ½ Skillings Jord i Gaarden Taasche dat: 21 Maij 1753 vid: fol: 475
17. Niels Rasmusen Kielstads paa Mons Olsen Tosvigens Veigne hands bøxelsæddel til Rasmus Heljesen paa ½ Løb Smør 1 ½ qvarteer Malt i Haatoft dat: 21 Maij 1753 med Rev: ej dat
18. Arne Floxands udgivne bøxelsæddel til Mathis Michelsen paa ½ Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Wolle dat: 21 Maij 1753 med Rev:
19. Peder Pedersen Rylands bøxelsæddel til Iver Andersen paa 9 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Echeland ej dat
20. som Laværge Mons Hegernes og Niels Kielstads udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen Sunde paa 8te Skillings Jord i Hiertaas dat: 5 Maij 1753 med Rev:
21. Lars Hansen Lansvig med fleeres bøxelsæddel til Hans Rasmusen paa 16 1/5 Mark Smør 5 2/3 Kande Malt i Gaarden Kaursbøe dat: 21 Maij 1753 med Rev:
22. Assessor Lausens bøxelsæddel til Hans Rasmusen paa 6 Mark Smør i Gaarden Kaursnøe dat: 6 april 1753 med Rev:
23. Ole Olsen Søre Selles Afkald til sin hustrues Kari Pedersdatters Værge Peder Nielsen Herlevehr for Arve Capitalerne tilsam/m/en 12 - 5 - 13 sk dat: 21 Maij 1753.
24. Torbiørn Nielsen Soltvedts Afkald til Værgen Otthe Johannesen Kielstad for Capital 9 rdr 4 mrk 6 sk hands hustrue Brithe Larsdatter tilhørende dat: 21 Maij 1753.

D/en 22de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev publiceret
1 Qvittering som Hans Jansen Rong som Laværge for Encken Marthe Nielsdatter har udgivet til Ole Johannesen Blom for 10 rdr 3 mrk for et halvt stuehuus og Kam/m/er staaende paa øde toft paa Gaarden Blom dat: 22 Maij 1753

1753: 293

I Rette blev fremlagt et af Procurator Barth paa Assessor von der Lippes Veigne skriftlig forfattet Stevne Maal dat: 9 april sistleeden Contra Ole Gregoriusen nu boende paa Kleppestøe for Resterende Forpagtnings Afgift 10 rdr med Videre efter Stevne Maaletz indhold saa lydende.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne
Stevne Vidnerne Baste Tvedten og Haaver Johannesen Erstad fremstode og efter aflagd Eed forklarede det de meer end med 14 dages Varsel Lovlig har oplæst denne fremlagde Stevning udi den indstevntes Hustrues og Forpagteren paa Gaarden Kleppestøe hands Hustrues Paahør, da den indstevnte ey Var tilstæde, men dog oplæst for dem Stevningen for den indstevntes tilhold Stæd paa Gaarden Kleppestøe.
Der efter blev paastaaet Lavdag til næste Ting
Eragtet
Den Lovlig indstevnte og ey mødende Ole Gregoriusen Kleppestøe forelægges Lavdag til næstholdende Høsteting

Stephen Østensen Hole som anordnet Værge for Johannes Rasmusen Tosche lod opbyde af sam/m/e Myntlings Arve Capital den Summa 74 rdr: 1 mrk 5 sk om nogen sam/m/e mod Sufficent Pant og Renters Erlæggelse Vilde laane, men som ingen tilbød sig sam/m/e at antage paa ovenstaaende Condition blev Pengerne under forseigling Værgens Hustrue Gundver Monsdatter som sam/m/e anviiste for Rætten til bage leveret for at hiemføre til hændes Mand som ey Var selv tilstæde, men havde andet forfald

Publicered
Capitain Johan Martin Heyms udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Adelucia S/a/l/ig/ Mag/is/t/e/r Peder Bredahls paa Capital 400 rdr dat: 4 Maij 1753, og derudi pandsatt hands paaboende Gaard Langeland, hvorpaa dog ikke Skiøde er publiceret og Creditor givet Com/m/unication Ved documentets Paateigning vide fol: 475.

Dernæst fremlagde Fogden til attestation de sam/m/e 3de qvestioner som blev besvaret ligesom af Sartors Skibb:
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 553 - 4 mrk 2 sk

Hossanger Skibbreede
1753 d/en 23 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Hossanger Skibb: Almue paa Tingstædet Bernes Tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnævnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 268 findes tilførte som alle med Laug Mandens Attester at Være i Eedtagne,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger Ordres og Resolutioner oplæste som ved nest forrige Tingstæd, som og de 2de Resolutioner angaaende hielpeskydtzen som Hammers og Hossangers hovedsogne til annexerne skal yde.

Dernæst publicered
1. Ole Arnesen Miøses udgivne Gave brev til sin Værsønn Anders Aamundsen og datter Brithe Olsdatter paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Miøs dat: 23 Maij vid: fol: 475
2. Jan Frøchens udgivne bøxelsæddel til Anders Aamundsen paa 5 sk:s Jord i Gaarden Miøs dat: 19 Jan: 1753.
3. Anders Joensen Hustrulies udgivne Fæste Seddel til Huus Manden Aschild Iversen at beboe hands Grund paa Klubben liggende under Gaarden Hustrulie imod hand der af aarlig svarer i Grundeleye 1 rdr, og ey videre forfang giør Bernestangen d/en 23 Maij 1753

Johannes Larsen Hustrulie fremstod for Rætten og tilkiende gav det hand med muntlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har ladet indkalde sin Naboe Anders Joensen Hustrulie

1753: 293b

fordie hand i mange Aar har hugget i Citantens tilhørende Skov som og at hand vil tileigne sig sam/m/e Mark og Skove støcke hvor hand har hugget paa, derfor at lide Dom tillige med Processens Omkostning, ligesom og derom at Vidne er indkaldet Mons Knudsen Angeschaar, og Johannes Johannesen Tepstad begge nerværende og tilstæde.
Stevne Vidnerne Anders Laastad og Erich Tebstad fremstode og eedelig afhiemlede det de med mundtlig Stevning har ind kaldet til dette Ting Anders Joensen Hustrulie fordie hand skal have hugget udi Citanten Johannes Hustrulies Skov saavel tilforn som og i denne Vinter, og derom at anhøre Vidnerne Mons Knudsen Angeschaar og Johannes Tebstad, og efter Sagens beskaffenhed derfor at lide Dom.
Anders Joensen Hustrulie {svarede} mødte for Rætten siigende det hand ey har hugget i Citantens Skov nogensinde men hugget i 21 Aars tiid saalænge hand der har boet ligesom hands Formænd paa hands egen Skove teiger, og at Citanten aldrig tilforn derpaa noget har manglet og fremdeelis agter og at Vedblive paa de stæder som tilhører og underligger hands Jordepart at benøtte sig af sin Skov.
Citanten Vedblev at siige det den indstevnte har hugget over Merckerne ham til Skade, den indstevnte benægtet sam/m/e in totum
Eragtet
Da denne Trette angaar og Concernerer Markeskiel som Citanten sigter den indstevnte for at have overgaaet og udi hands tilhørende Skoveteig, nedfeldet Skov, som den indstevnte ey er berettiget til, bliver Sagen som ey Vidner kand antages udi førend de paa Stæden kom/m/er og efter giorde Anviisning ere forhørte ey her for Rætten paadømt, men i følge Lovens 1 bogs 13 Cap: 9 art: henviises til Aastæden, hvor Citanten efter Lovlig Stevne Maal denne Sag til Videre Udfør haver at \proseqvere og der/ forvænte Ved dom sam/m/e at blive sluttet, imidlertiid haver Citanten at addressere sig betiimelig til Dom/m/eren for at faae Tiiden beram/m/et til denne Sags Videre foretagelse paa Aastæden

Johannes Hustrulie anmelte det hand til dette ting ligeleedis har indkaldet Anders Joensen Huustrulie, fordie hand haver tilladt Huus Manden Aschild Iversen at beboe sin nemlig Anders Joensens Huustrulies Grund, og fordie bem/el/te huus mand bruger Øhltap hvorved adskillige folck søger der hen og nedtræder Citantens bøe og slætte Mark, derfor at lide Dom,
Anders Joensen Huustrulie sagde det hand har tilladt Huus Manden Grund paa sin tilhørende Jord at opsætte sig et Huus og derpaa meddeelt ham bøxelsæddel saaleedis som sam/m/e indeholder og hand nu frem lægger og producerer, hvorved hand ey har tilladt Huus manden noget som er Citanten anstødeligt og alt saa tæncker hand ey er formeent til at give (gives?) saadan Fæsteseddel som udstæd er, siden hand er Ejere for sin egen Jord.
Johannes Hustrulie sagde det hand ey kand klage at Anders Joensen har giort ham nogen Skade Ved det hand har

1753: 294

Huus Manden end paa sin Grund, ey heller at huusManden har giort ham til denne tiid nogen Skade paa sin marck, siden hand saa nylig er kom/m/et der at boe, men alt\saa/ paastaar allene at nyde sin Ejendom ubeskaaret, og ved dom sam/m/e paaskiønnet.
Den indstevnte havde ey videre at anføre, Refererede sig til sit forrige, det hand ey haver givet Anledning til denne Trette.
Dom afsagt
Da Citanten Johannes Hustrulie ey har beviist sig at Være tilføyet nogen Skade Ved det den indstevnte Anders Joensen Huustrulie haver givet Huus Manden Aschild Iversen tilladelse at beboe sin Grund alt efter den ham under dags dato meddeelte og publicerede bøxelsæddels Videre Indhold, men meeget meere den tilstaaelse af Citanten selv er giordt, det hverken den indstævnte eller hands Huus Mand til denne tiid har giort ham nogen Skade paa hands Mark, siden hand for nyelig der er kom/m/et og nedsatt sig, altsaa kand Retten ey andet end ansee Citantens Søge Maal som ugrundet der af sig selv henfalder, hvorfor og den indstevnte Anders Joensen Huustrulie sagisløs hiemfindes, men Citanten som temere litigans i følge Forordning af 19 Aug: 1735 dens 1ste art: tilpligtes til Justitz Cassen at bøde 4 mrk 4 sk som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter loven

Knud Veset, Johannes Austad, Johannes Schierping, og Magne Schistad alle af Mielde Skibbreede fremstode for Rætten og gav til kiende det de paa egne og øvrige Almue af Mielde Skibbreedes Veigne til dette Ting tiid og Stæd med mundtlig Stevne Maal har ladet indkalde Fuuse Kalleklev, Johannes Kalleklev Sieur Nore Løtvedt, Mons Nore Løtvedt, fordie de afvigte Vinter har hugget i Almindings Skoven som er til Mielde Skibbreede henlagt, og de derudi boende tilhørende, adskillig træ fang, som boelverck Sper og dislige, alt Videre derom at anhøre følgende Vidner \Corporal/ Aschild Herland, Jens Kalleklev, Mons Søre Møching alle under Lovens fals Maal for derefter at lide dom efter Sagens beskaffenhed og deres nermere beviis de Reserverer sig at føre
Af de indstevnte mødte Johannes Kalleklev, Sieur Nore Løtvedt og Mons Nore Løtvedt, men ey Fuuse Kalleklev, ey heller de 3de indstevnte Vidner.
Stevne Vidnerne Anders Bernes og Anders Laastaa frem stode og efter aflagd Eed afhiemlede det de med Lovlig Varsel har forkyndt ovenstaaende Stevne Maal for alle Vedkom/m/ende i deres eget paahør, som og at have indkaldet de 3de Vidner Aschild Herland, Jens Kalleklev og Mons Søre Møching alle under Fals Maals bøder at møde i Rette for at aflægge deres Vidne i denne Sag, og har de alle i eget paahør faaet fuld Varsel efter Lov til i dag at møde.
Johannes Kalleklev fremstod og sagde det hand udi Almindingen Mielde Skibbreede tilhørende har afvigte Vinter hugget 1 ½ tylt Sper 6 alen lang og 3 torvalde som Ole og Anders Eversdahl har faaet hos ham, paa den Maade at de for hands Arbeyde Ved at hugge og nedføre det skulle betale ham, men ey faaet betalning, derfor ey heller sagt til dem hvormee-

1753: 294b

[get] derfor skulle gives, ligeleedis og hugget til gamle Rasmus Burcheland 5 troe træer, ligeleedis til Erich Andersen Haue 6 bencke stour, til Peder Andersen Kleveland 16 sper 7 alen lang, til Einer Bragvatten hugget 1 tylt Plancker til Floer gulv, og ½ tylt til Michel Dahltvedt alt til de Mænd som boer paa Mielde Skibbreede som for hands Arbeyde allene skal betale ham, dog ey til denne tiid ey faaet noget derfor ey heller sagt til dem hvormeeget detz Arbeyds Lønn skulle blive. Videre sagde Comparenten ey at have hugget enten til sin Nøtte eller Kiøb der med at bruge.
Sieur Nore Løtvedt tilstoed det hand af Almindings Skoven har hugget 7 á 8 støcker træer til at forbedre sin Lade med til bord klædning, som og at have hugget gam/m/el birk til brende og Kippe Veed alt for sin Armod og fattigdoms skyld, og tilstoed hand at have Vel forhen hugget en eller fleere krogede bulverck stocker men ey denne Vinter, det øvrige bulverck som blev funden af Citanterne sagde Comparenten at have hugget nemlig 3 tylter paa Haggenes den 4de tylt ligeleedis i en holme paa Hagenes hvilcket alt Comparenten sagde at skulle betale til Haldor Hagenes, det øvrige nemlig 1 tylt sagde Comparenten at have faaet deels paa Herland, deels og paa Wahre.
Mons Nore-Løtvedt tilstoed ey at have hugget meer i Almindings Skoven end ½ tylt boelverk, som Comparenten ned bragte til Søes for at selge, for at kiøbe andet tilfang til sine Huuse.
Citanterne sagde det de paa Rættens Veigne har anholdet hos Sieur Løtvedt 5 ½ tylt boel Verk, og ligeleedis forbød indtil Videre de Mænd paa Kalleklev at *førtføre 1 ½ tylt plandker de havde hugget.
Eragtet
Den Lovlig indstevnte og ey mødende Fuuse Kalleklev forelægges Lavdag til næste ting, de 3de Vidner Corporal Aschild Herland, Jens Kalleklev og Mons Søre Møching som Lovlig er stevnt men ey møder forelægges alle under Lovens Fals Maal til næste ting at møde for at aflægge Deres Vidnesbyrd i denne Sag, hvilcken Forelæggelse Citanterne tager beskreven, og i Lovlig tiid for alle Vedkom/m/ende besørger forkyndt.

D/en 24de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt.

Publicered
Aase Halversdatters udgivne Skiøde til Niels Johannesen Heldahl paa 4 5/28 Mark Smør 3 15/28 Kande Malt i Gaarden Heldahl dat: 23 Maij \1753/ Vide 475.
2. Skiftebrev forrettet efter afg/angne Anne Niels Datter Heldahl dat: 23 Maij 1753 vid: fol: 476

Til de fremsatte qvestioner som paa forrige Tingstæd blev svaret i alt som for Schiold Skibbreede.
Restancen for indeværende Aars Skatters 1ste og 2den termin beløber 378 rdr 1 mrk.

Videre for Rætten fremkom ey noget af Sager.

1753: 295

Echanger Skibbreede
1753 d/en 24 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Echangers Skibbreedes Almue paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 267 findes anførte,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige ordre og Forordninger oplæste som ved nestforrige Skibb:
Stift Ambt Mand von Cicignons Resolution dat: 19 Jan: 1753 at Hossangers hoved Sogn skal svare lige Skydtz og Nattehold til Moe Sogn for deres Præst. vid: fol:

Dernæst publicered
1. Inger Nielsdatters udgivne Skiøde til Lars Nielsen Viche paa 1 2/7 Mark Smør 6/7 Kande Malt i Gaarden Store Ourdahl dat: 25 Maij 1753
2. Anders Iversen Lille Soleim med fleeres udgivne Skiøde til Hans Olsen Næsse paa 2 4/7 Mark Smør 1 5/7 Kande Malt i Gaarden Store Ourdahl dat: 25 Maij 1753 vid: fol: 476
3. Marithe Olsdatter med fleeres udgivne Skiøde til Tørres Andersen paa ½ p/un/d Smør udi Gaarden Langedahl dat: 25 Maij 1753
4. Biskop Pontoppidans udgivne Bøxelsæddel til Mons Knudsen paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt 1/6 faar i Gaarden Øfre Echanger dat: 24 Nov: 1752 med Rev: ej dat:
5. Iver Monsen Heggertveds udgivne Skiøde til Myndlingen Ingebor Monsdatter paa 8 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Heggertvedt dat: 25 Maij 1753 vid: fol: 476.
6. Ole Johannesen Dyrkolbotten med fleeres udgivne Skiøde til Ole Nielsen paa Gaarden Dyrkolbotten skyldende 6 Mark Smør dat: 25 Maij 1753 vid: fol: 476
7. Jacob Monsen Øfreaas og Niels Jacobsen Kichals Skiøde til Lars Larsen paa 8 Mark Smør 1/18 deel faar i Gaarden Tofte dat: 25 Maij 1753 vid: fol: 476
8. Niels Johannesen Heldahl Værge for Ingebor Monsdatter hands udgivne bøxelsæddel til Christen Larsen paa 1 p/un/d Smør ½ tønde Malt i Gaarden Heggertvedt dat: 25 Maij 1753 med Rev:
9. Knud Knudsen Aschelands paa egne og Ole Andersens Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Knud Olsen paa 1 p/un/d Smør 1/6 faar i Gaarden Tufte dat: 25 Maij 1753 med Rev:
10. Magne Esems bøxelsæddel til Hans Johannesen paa 12 Mark Smør i Gaarden Langedahl dat: 25 Maij 1753 med Rev:
11. Ole Johannesen Toftes udgivne bøxelsæddel til Lars Larsen Eiterdahl paa 12 Mark Smør 1/12 faar i Gaarden Tufte ej dat:

For Rætten fremkom efter Paaraab ey nogen Sag,

Fogden lod fremsætte de sam/m/e 3de qvestioner som Ved forrige tingstæder som blev besvaret ligesom af Almuen af Hossanger Skibbreede.
Restancen for indeværende Aars 1ste og 2. termin beløber 428 rdr: 5 mrk 13 sk

Mielde Skibb:
1753 d/en 28 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Mielde Skibb: paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 272 findes tilførte,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre ordre angaaende Ham/m/ers Sogns hielpe skydtz til sine annexer publicerede som ved nest forrige Tingstæd.

Publicered
Consistorial Raad Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Johannes Halsteensen Hekland paa ½ Løb Smør 6 Mark Smør udi Gaarden Hekland dat: 27 Martij 1753. med Rev:

1753: 295b

2. Gedsche S/a/l/ig/ Claus Krohns udgivne Skiøde til Ole Johannesen paa 13 ½ Mark Smør i Gaarden Sundland dat: 17 Martij 1753 vid: 477
3. Ole Johannesen Taqvam med fleere Arvinger efter afg/angne Johannes Monsen Sundland Deres udgivne Skiøde til Anders Johannesen Sundland paa 6 Mark Smør 4 Kander Malt i Sundland dat: 28 Maij 1753 vid: fol:
4. Consistorial Raad Geelmeydens Skiøde til Johannes Andersen Schierping paa ½ Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Schierping dat: 12 Jan: 1753
5. Ole Olsen Schaftuns udgivne Skiøde til Johannes Thomesen paa 1 p/un/d 6 [Mark] Smør 10 Kander Malt i Gaarden Schafthun dat: 28 Maij 1753 vid: 476

Og som ey fleere Sager fremkom efter paaraab blev de 2de første qvestioner af Fogden fremsatt og ligesom af næst forrige Echanger Skibb: besvaret
Restancen for 1ste og 2den termin beløber 320 rdr 15 sk

Arne Skibbreede!
1753 d/en 29de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Arne Skibb: Udi Nerværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foget og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 272 findes tilførte

Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.

Udi Laug Rættes Mand Knud Johansen Jordahls Stæd mødte Aschild Bredsteen som lyste hands lovlige forfald.

Dernæst publicered
Den Constituered Stiftsbefalings Mand Claus Bagers Constitution til Anders Larsen Morvigen at Være udi den dimitterede LehnsMand Peder Arnetvedts Stæd LehnsMand udi Arne Skibb: dat: 5 Martij 1753 vid: fol:

Dernæst publicered følgende documenter
1. Erich Hognesen Yttre Brudvig med fleeres givne Skiøde til Halsteen Johannesen paa 33 Mark Smør 11 Kander Malt i Gaarden Yttre Brudvig dat: 28 Maij 1753 vid: fol:
2. Halsteen Johansens Revers om at forsiune sin Svoger Ole Larsen med fornøden Ophold siden hand som Odelsberettiget har afstaaet sin Jordepart i Gaarden Yttre Brudvig dat: 29 Maij 1753 vid: fol:
3. Michel Monsen Tuenes paa egne og Søns Veigne hands udgivne Skiøde til sin ælste Sønn Johannes Michelsen paa 27 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Lille Tuenes dat: 29 Maij 1753. vid: fol:
4. Aflyst Lars Einersen Qvidsteens under dato 1 Junij 1741 udgivne Pante Obligation siden Creditors Arvinger der paa har teignet deres qvittering af 5 Martij h: a: som udi Pante bogen findes andført fol:
5. Lars Einersen Qvidsteens udgivne Skiøde til Lars Thomesen paa 7 1/30 Mark Smør 4/45 deel faar i Gaarden Yttre Taqvam dat: 5 Martij 1753 vid: fol:
6. Lieutnant Christopher Rafns udgivne Skiøde til Haaver Andersen Sættre paa ½ Løb Smør ½ faar ½ Mæle Korn i Gaarden Sættre dat: 29 Maij 1753, vid: fol:

1753: 296

7. Jens Michelsen Taqvams udgivne Skiøde til Haldor Nielsen paa 1 p/un/d Smør 1/3 faar i Gaarden Taqvam dat: 22 Jan: 1753 vid: fol:
8. ditto hands udgivne Skiøde til Niels Jensen Taqvam paa 1 p/un/d Smør 1/3 faar i Gaarden Taqvam dat: 22 Jan: 1753 vide fol:
9. Rasmus Johannesen Nore Toppe og Anne Johannesdatters udgivne Skiøde til Stephen Olsen Ulseth paa ½ Løb Smør 6 Kander Malt indbereignet Kiøberens egen Anpart udi Gaarden Nore Toppe dat: 29 Maij 1753 vid: fol:
10. Den Contorsche Forstander Cord Sporings bøxelsæddel til Johannes Olsen Hitland paa halveparten i Gaarden Hitland dat: 16 Maij 1753
11. Ole Michelsen Schierping paa Myntlingen Halver Monsens Veigne hands Odels og Pænge Mangels Lysning til 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Indre Sognstad som for nerværende Tiid bruges og beboes af Anders Larsen Indre Sognstad dat: 29 Maij 1753 vid: fol:
12. Baar Nielsens udgivne Pante Obligation paa Lars Pedersens Veigne til Procurator Johan Simon Cramer for Capital 60 rdr derfor pandtsatt saavel sit eget som Lars Pedersens Huus i Sandvigen dat: 20 Martij 1753 vid: fol:
13. Aflyst Giert Christiansen Storms udgivne Pante Obligation dat: 19 Aug: 1748 for Capital 50 rdr efter Creditor Anders Olsens paateignede qvittence af 25 Maij 1753 og saaleedis af Pante bogen udslettet
14. Ligeleedis aflyst Joen Rasmusens udgivne Pante Obligation til Creditor Gert Christiansen Storm paa Capital 29 rdr efter Creditors qvittence af 22 Maij 1753 og saaleedis af Pantebogen udslettet.
15. Michel Larsen Aaseim Værge for Lars og Thomas Thomesen Johannes Michelsen Seim, Niels Aaseim og Ole Jensen Tuenes deres bøxelsæddel til Ole Johannesen Taqvam paa ½ Løb Smør ½ faar i Gaarden Yttre Taqvam dat: 29 Maij 1753 med Rev: ej dat.
16. Anders Morvigen paa Encken Marthe Andersdatters Veigne udgivne bøxelsæddel til Iver Gudmundsen paa ½ Løb Smør 1 ½ Mæle Malt i Gaarden Søre Mølcheraaen dat: 29 Maij 1753

Fogden Kam/m/eRaad Smith mødte og æskede i Rette den til denne tiid opsatte Sag Contra Ole Olsen Dahle og Pigen Kari Danielsdatter Flagtvedt, som med hinanden har begaaet Leyer Maal, de forelagde blev paaraabt men Ole Olsen Dahle mødte ikke.
Stevne Vidnerne Michel og Johannes Seim fremstode og forkyndte det de sistleeden Mandag 14 dage siden har forkyndet ham Lavdags forelæggelse, men at hand den tiid ey var hiem/m/e men paa Munstring i byen ved Slottet, dog forkynte de forelæggelsen for hands tilhold Stæd i hands MadModers paahør som er Hans Blindems Hustrue hvor hand paa Gaarden Blindem tiener.
Den indstevnte og forelagde Kari Danielsdatter mødte siigende at Ole Olsen er den som hende har besvangret og den hun for barnefader har udlagt.
Fogden fremlagde end ydermeere Sogne Præsten H/err Bergendahls attest under dat: 14 Maij 1753 om den

1753: 296b

Sags Rigtighed, men derhos anmelte at Qvinde Mennisket Kari Daniels datter i Mindelighed har rettet for sig, og altsaa Var ingen Dom over hende forlangende, men da hand af Sogne Præstens Attest fornem/m/er baade at Ole Olsen Dahle for ham er angiven til barnefader og den tiid ey været til Confirmation paastoed Fogden at bem/el/te Ole Olsen Dahle Vorder tildømt at betale ey allene sine Leyermaals bøder, men end og som den der qvind folcket forinden hands Confirmation har besvangret at døm/m/es til Straf efter Forordning.
Eragtet
Da den forelagde Ole Olsen efter Stevne *Vidnernernes udsiigende ey Var tilstæde men i Comando henreyst til Munstring, gives Sagen anstand til næste Ting i fald hand til den indkomne Attest og Sigtelse Videre til sin befrielse noget haver at anføre, da i dessen Mangel Dom sam/m/e tiid skal Vorde afsagt, og altsaa til næste Ting forelægges at møde

Fogden Smith efter forrige Tiltale Contra Rasmus Jansen æskede Sagen i Rette, og anmelte det hand Ved de 2de Mænd Tosten Einersen og Johannes Jacobsen begge i Sandvigen boende har forkyndet Rættens paa sistleeden Høsteting afsagde Lavdags forelæggelse for bem/el/te Rasmus Jansen
Stevne Vidnerne fremstod og afhiemlede under Eed Lavdags forelæggelsens Lovlige forkyndelse, at Være skeed i Rasmus Jansens Huus og i hands Hustrues Paahør.
Fogden sagde at da det af Vidnernes Udsiigende tilfulde er oplyst at Rasmus Jansen ofte er befunden i Fylderie og i forargeligt Levnet med sin Kone og Værmoder, paastoed Fogden at bem/el/te Rasmus Jansen Ved Dom bliver anseet til Vedbørlig afstraffelse for saadant sit ugudelige Levnet og Opførsel andre til exempel og Afskye, og til den Ende Var Dom forlangende.
Eragtet
Siden Tiiden ey formeedelst mange efterstaaende Sager som deels er givet forelæggelse udi til dette Ting deels endnu bliver incam/m/inered bliver Sagen til doms optagen til d/en 30 Junij førstkom/m/ende betiimelig om Morgenen da herpaa Tingstædet det mødende Laug Rætt indfinder sig.

Fogden æskede ligeleedis Sagen Contra Sivert Olsen og Rachel Monsdatter i Rette, som ligeleedis til dette ting er forelagt at møde, de 2de Mænd Tosten Einersen og Johannes Jacobsen forklarede lovlig sam/m/e forelæggelse at have forkyndt i begge de indstevntes Paahør.
Fogden sagde at siden de indstevnte og forelagde ikke møder saa for at give dem tiid i fald de haver noget til deres Forsvar at fremføre begierede hand Sagen udsatt til næste høsteting og dennem til den tiid atter forelagt at møde til Sagens endelige Sluttning

1753: 297

Eragtet
Efter Citantens Forlangende udsættes Sagen til næste ting, da de forelagde men ey mødende atter forelægges Lavdag.

Fogden Smith efter forrige tiltale Contra Jon Rasmusen
De mødende Stevne Vidner anmelte det de har forkyndt forelæggelsen for Jon Rasmusen som sistleeden Høsteting blev afsagt og det i hands og Hustrues boepæl og paahør.
Den forelagde blev paaraabt men ey mødte.
Fogden sagde at da det med de førte Vidner er beviist at Jon Rasmusen har ladet sig finde udi druckenskab og uanstændig Opførsel imod hands Hustrue paa den dag hand har Været til Gudsbord paastoed hand Dom over han/n/em efter Sagens beskaffenhed til Vedbørlig Afstraffelse.
Eragtet
Sagen optages til doms til d/en 30 Junij førstkom/m/ende

Fogden anmelte at hand til dette Ting tiid og Stæd med muntlig Stevning har ladet indkalde Ole Olsen boende i Sandvigen fordie hand afvigte Aar 2den Juuledags Aften og dette Aars hellig 3 Kongers Aften ud paa Natten har havt Spill og dans i sit huus, derom at høre Vidner Ole Johannesen og Knud Nielsen samt Jan Arnesen og Jan Adolfsen og derefter at lide Dom til bøders Udreedelse samt erstatte denne Indstevnings bekostning.
Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Johannes Jacobsen fremstode og under Eed afhiemlede Stevne Maaletz Lovlige forkyndelse saavel for den indstevnte Ole Olsen Steen som og de benevnte Vidner alle under Lovens fals Maal.
Bem/el/te Stevne Vidner fremlagde paa den indstevntes Ole Olsens Veigne et skriftlig forfattet Indlæg dog efter deres siigende ey af ham selv skrevet eller under skrevet ey heller af andre der til authoriserede paateignet saa Concipistens Navn der af kand sees, hvilcket Indlæg Johannes Jacobsen efter den indstevntes begier fremlagde, ligeleedis fremlagde bem/el/te Stevne Vidner ligeleedis paa Vidnerne Knud Nielsen og Ole Johannesens Veigne deres skriftlige Eed, som de sagde en anden Mand havde skrevet men ey som Concipist selv underteignet sit Navn. ligeleedis og paa Vidnerne Jan Arnesen og Jan Adolfsens Veigne et skriftlig Svar ey heller efter Stevne Vidnernes forklaring af dem selv under skrevet eller Concipistens Navn der under satt.
Fogden sagde at siden den indstevnte Ole Olsens Indlæg og de indstevnte Vidners indgivne Skrifter findes Mistænckelige i det de hverken selv kand læse eller skrive og der under ey heller nogen Concipistes hænder findes, paastod hand det alt sam/m/en som uefter rettlig afviist, og Vedkom/m/ende saavel hoved Mand som Vidner at maatte forelægges Persohnlig herfor Rætten at møde til næste Ting,
Eragtet
Den Lovlig indstevnte og ey mødende Ole Olsen forelægges Lavdag til næste ting at svare i Sagen enten persohnlig eller Ved en dertil Authorisered fuldMægtig

1753: 297b

*tig der har tilladelse at møde i Rette og for ham kand indgive skriftlig Indlæg, siden den paagieldende ey efter Stevne Vidners examination kand selv skrive, ligeleedis forelægges \til sam/m/e tiid/ og de lovlig indstevnte Vidner nemlig Ole Johannesen og Knud Nielsen Jan Arnesen og Jan Adolfsen alle under Lovens fals Maal persohnlig at møde, da deres for sig indgivne Skrifter hverken af dem selv er skrevne, ey heller lovgyldige kand ansees imod Lovens 1 bogs 13 Cap: 5 og 6 art: hvilcken forelæggelse tages beskreven og for de udeblivende af Citanten besørges at blive i lovlig tiid forkyndt.

Procurator Hans Otthesen Nideros efter forrige tiltale Contra forrige Toldbetient nu Post Mæster David Brøcher
Otthesen lod indlevere sit under dato 26 Maij sistleeden skriftlig forfattede Indlæg med de 2de derudi paaberaabte Indlægger saa lydende.
Post Mæster David Brøcher lod ligesaa i Retten frem lægge sit skriftlige Indlæg under 26 hujus med hos hæftede 2\de/ bielager, saa lydende.
Og som begge Parter saaleedis Ved Indlæg har sluttet Sagen til Doms bliver følgende
Eragtet
Sagen optages til doms til d/en 30 Junij førstkom/m/ende da Parterne her paa Tingstædet kand indfinde sig for Dom/m/en at anhøre.

D/en 30te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret
Mons Gudmunsen Midhorvigs og Iver Gudmunsen Miølkeraaens Afkald til deres Værge Anders Iversen Lille Soleim paa Arve Capitalerne 94 rdr 2 mrk 8 sk: dat: 29 Maij 1753 vid: 479
2. Anders Larsens udgivne Odels skiøde til Rasmus Nielsen Myhrdahl paa sin eyende Jordepart i Gaarden Myhrdahl dat: 29 Maij 1753 vid: fol: 479.

Fleere Sager fremkom ey udi Rette, thi blev de sam/m/e 2de første qvestioner fremsatt for dette Skibbreede og besvaret ligesom af Mielde Skibb:
Restancen for inde Værende Aars 1ste og 2den termin beløber 545 rdr 5 mrk.

1753 d/en 30te Junij blev paa Arne Skibbreedes Tingstæd og Gaarden Nedre Mielde Rætten satt med det for dette i Aar opnævnte Laug Rætt, og udi de til denne tiid til Doms optagne Sager følgende Dom/m/e i Parternes Paaraab hvoraf ingen mødte, afsagde for Rætten.

Udi Sagen indstevnt af Hans Otthesen Nideros paa Citantinden Mad/a/me S/a/l/ig/ Morups Veigne Contra H/er/r Post Mæster David Brøcher blev følgende
Dømt og afsagt!
Procurator Hans Otthesen Nideros som FuldMægtig for Agnethe S/a/l/ig/ Daniel Morups Encke haver Ved Stevne Maal af 18 Maij sistleeden Aar 1752 indstevnt forrige Toldbetient nu Værende Deres Kongl/ig Maj/este/ts anordnede Post Mæster i Bergen Sing/neu/r David Brøcher

1753: 298

in subsidium at svare i stæden for sin Formand i Ægteskabet afg/angne Foget Johan Smed paa den efter afsagde Kongl/ig Allernaadigste Høyeste Rættes Dom endnu Resterende Summa Sc: 288 rdr 5 mrk, imod Regres til Vedkommende efter den præcaution som Velbem/el/te hands Formand kand have forsiunet sig med, da hand efter Valentin Weedels Formand i Egteskabet afg/angne Herman Staals Forlangende og efter hands da i hænde givne Caution, effectuerede den Udkastelses forrettning paa Gaarden og Kræm/m/erleyet Blomvogen /: hvor efter afg/angne Daniel Morup maatte afviige sam/m/e forpagtede Kræm/m/er Leye :/ alt i den henseende Citanten, eller hands Principalinde ey hos den paagieldende \og til Veder Mæhle indkaldede/ Hoved Mand Valentin Wedel efter den i Bergen passerede og her for Rætten producerede Executions Forrettning dat: 1ste April sistleeden Aar 1752 har opnaaet større Summa til Afdrag paa Allerhøystbem/el/te Kongl/ig Allernaadigste høyeste Rættes Dom end 17 rdr 1 mrk, ligesom og Citanten paastaar Renter fra høystbem/el/te Doms executions dato til betalning skeer, samt denne Processes Omkostningers skadesløse Erstattning. Mod dette Stevne Maal har Vel den indstevnte Post Mæster Brøcher, saavel Ved sin deduction af 25 Nov: forrige Aar, som Indlæg af 28 Maij dette Aar forestillet det Sagen er ham uvedkommende, og at Citanten paa Domhaverindens Veigne burde nøyagtig holdet sig til Hoved Manden Valentin Weedel, og af hands faste Ejendeele hvor de fandtes først udsøgt betalning for den i hænde havende høyeste Rættes Dom, hvilcket bem/el/te Brøcher deels ved en under 1ste Maij afvigte Aar producered exsecutions Forrettning som en anden Domhaver efter en seenere Oberhof Rættes Dom har ladet giøre, deels Ved andre fremlagde attester beviiser Citanten har forsømt, og altsaa paastaar at hand bør have Skade for hiemgield.
Naar altsaa denne Sag efter begge Parters indgivne documenter betragtes, da erfares at afg/angne Foged Smed har in deposito modtaget fra afg/angne Herman Staal 10 støcker Obligationer til Forsickring og præcaution for alt hvad af Sagen kunde dependere, naar den Reqvirerte Udkastelses Forrettning blev, som skeed er, effectuered. bemelte Obligationer som i Com/missariernes Dom er Recensered og i høyeste Rettes Doms Act er indragen har den indstevnte Post Mæster Brøcher efter sin ForMand afg/angne Foget Smed taget og havt udi sit Giem/m/e og Ansvar, og ey saalænge Sagen stoed under appel og Ved Ultimat Dom blev sluttet burde løsgivet og extraderet forinden Citantinden eller hændes S/a/l/ig/ Mands Daniel Morups Sterboe havde deraf nødt den forvæntende Satisfaction og betalning, hvilcket og Citanten under beskickelse af 22 9ber Aar 1751 har advaret bem/el/te Post Mæster Brøcher om, men af ham selv faaet til besvarelse Ved desuden ham tilsændte Vidimerede

1753: 298b

Copier, at i stæden for bem/el/te Obligationer, som hands Formand afg/angne Foged Smed Var given af afg/angne Staal til Forsickring indtil Sagens Uddrag, har den indstevnte mod sam/m/es extradition ey allene forsiunet sig med \itzige/ Hoved Mand{en} Valentin Wedels, men og hands Fader Michel Wedels given Pante Obligation dat: 22 febr: 1748, men end og med Sing/neu/r Christian Friels Afstaaelse fra den ham i sam/m/e Pant givne Priorite, saa hand {uden} for all Sagens befrøgtende Ansvar har seed sig betrygget, hvilket og Hoved Manden Valentin Weedel under sam/m/e beskickelse har givet Domhaverinden og Citanten hændes FuldMægtig fuldkom/m/en Underrettning og Forsickring om, at Beskickeren eller Principaler aldrig kand miste noget af det idømte, eftersom det staar udi hands Faders Huus og Grund, følgelig hands og Faders derfor til S/ingneu/r David Brøcher udgivne og forhen allegerede Pante Obligation,
I hvis henseende det hermed for Rætt kiendes og døm/m/es, at i hvorvel den Kongl/ig Allernaadigste høyeste Rættes Dom, efter den indstevntes Formeening, Directe ey tilpligter exsecutoris EfterMand S/ingneu/r Brøcher at tilsvare in Subsidium det hos Hoved Manden manglende, falder det dog af sig selv, at siden, saavel afg/angne Foget Smed, som hands Successor H/er/r Post Mæster Brøcher har af den paagieldendes egne effecter taget in deposito saa stor Forsickring, som Citanten har anseet tilstrekkelig {nock} til hvad, som af Sagen kunde dependere og ey endnu af den indstevnte er modsagt kand blive {tilstreckelig} \nock/ til Dommens Fyldesgiørelse, tilfindes bem/el/te Post Mæster Brøcher og der for \at/ blive ansvarlig, i henseende hand som til alle Rætter har Været kaldet til Veder Mæhle, og Ved exsecutionen Varslet, ey har givet Anviisning paa det hos ham beroende depositum, mindre overdraget Ved transport sam/m/e til Domhaverindens betalning, thi bør bem/el/te Post Mæster David Brøcher at erlægge og betale til Domhaverinden Agnethe S/a/l/ig/ Morups Encke eller hvem paa hændes eller afdøde Mands Sterboes Veigne Com/m/itteres at qvittere paa Dom/m/en den paasøgte og manglende Summa 288 rdr 5 mrk, tillige med Renter fra høyeste Rettes Doms exsecutions dato d/en 1ste April 1752 som til denne tiid er 1 aar og 2 Maaneder, og beløber til denne tiid 16 rdr 5 mrk men Videre til betalning skeer, tillige med denne Processes Omkostning inbereignet Dommens Løsning 5 rdr alt mod Regres til Vedkom/m/ende hos hvem fornøden Forsickring er taget, hvilket

1753: 299

alt 15 dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.
Hvad sig Afgiften af KræmmerLeyet Blomvogen fra Paaske 1740 til Aarsdagen 1741 angaar da i henseende Citanten udi sit indgivne Indlæg af 26 Maij sistleeden declarerer det Mad/a/me Morup er Villig at decourtere naar betalning skeer der for 40 rdr, men tillige Reserverer hænde Gotgiørelse for et af hændes Mands S/a/l/ig/ Morup paa Blomvogen opbygt Senge Kam/m/er samt et Aars udbetalt Consumption, da i fald mindelig foreening desangaaende ey kand træffes forbeholdes begge Parter sin Lovlige tiltale til hinanden,

Udi Sagen indstevnt af Kam/m/eRaad og Foget Smith Contra Rasmus Jansen Reebslager i Sandvigen er følgende
Dom afsagt.
Paa Justitiens Veigne og \efter/ paaberaabte Præsters Angivelse haver Kongl/ig Maj/este/ts Kam/m/eRaad og Foget Rasmus Smith Ved muntlig Stevne Maal indkaldet Rasmus Jansen Reebslager i Sandvigen fordie hand med druckenskab samt syndige uforligelighed med sin hustrue og SvigerModer har forseet sig, hvilcket Citanten Ved indstevnte Vidner har overtydet den indstevnte adskillige tiider at have øvet, men da hverken bem/el/te Præsters Anmeldelse er i Rette producered hvoraf erfares kand om alle de i Lov anbefahlede Gradus admonitionis ere foregangne forinden den indstevnte til den Civile Øvrigheds Afstraffelse er overleVeret, ey heller den indstevntes Hustrue og SvigerModer som de paagieldende er kaldet til VerderMæhle som sig har beklaget at Være tilføyet Skade eller Fornermelse, kand denne Rætt desaarsage og forinden sam/m/e skeer ey med arbitraire Straf ansee ham, men advarer og tilraader ham \i/ Liv \og/ Levnet at forbedre sig \alt/ efter de Advarsler og Admonitioner hands foresatte Præster hannem har \givet/ og fremdeelis igientager og foreholder ham, Men hvad sig hands ellers hands slette Opførsel angaar Ved druckenskab og Fylderie at have Vanhelliget Sønn og helligdage, og efter Vidners Forklaring end og den Søndag efter \at/ hand er bleven for druckenskab 8te dage tilforn sigtet, bør hand for saadan sin liderlighed ey allene betale helligbrøde med 3 Lod Sølv eller 1 rdr 3 mrk, men end og som den der af en ond Vane ey har Vildet entholde sig derfra, desuden betale til Sognetz fattige 1 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

Udi Sagen indstevnt af Fogden Smith Contra Jon Rasmusen i Sandvigen er følgende
Dom afsagt
Da Jon Rasmusen boende i Sandvigen efter Vedkom/m/en-

1753: 299b

[de] Præsters Anmeldelse er af Kongl/ig Maj/este/ts Kam/m/eRaad og Foget Rasmus Smith Citeret og Ved indstevnte Vidner overtydet ey allene i druckenskab at Være befunden den dag hand har Været til Alters, men end og sam/m/e dag som Var en Søndag holdet Spill og dantz udi sit Huus under Aften Sang og der med fylderie og tumult lige til Mandags Morgen Continueret, og endelig paa en usøm/m/elig Maade udjaget sin Hustrue af Huuset med Videre, hvorimod den indstevnte hverken da Sagen falt i Rette eller efter Lavdags forelæggelse blev ham givet har til sin Undskyldning fremført mindste Indsiigelse.
Thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at den indstevnte Jon Rasmusen som saadan ugudelig og forargelig Gierning har øvet, og saaleedis Vanhelliget den dag, hand med største devotion burde helligholde, da hand sam/m/e dag havde {for....t} brugt Naderens Sacramente bør i følge Lovens 2 bogs 5 Cap: 27 art: /: i fald hand for denne paa sam/m/e dag øvede druckenskabs Synd alle reede ey har udstaaet Kierkens Disciplin, staae aabenbare Skrifte, og desuden i følge Forordning af 12 Martij 1735 dens 3die Post at betale ey allene Helligbrøde med 3 Lod Sølv eller 1 rdr 3 mrk fordie hand udi sit Huus under Aften Sang har holdet Spill samt til drik hos sig antaget adskillige som ey til Maadelighed men til druckenskab er solt drickende Vahre, men end og for sit forargelige og uanstændige Forhold mod hands Hustrue at udjage hænde af Huuset bøde til Sognetz fattige 2 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven, men i dessens Mangel derfor at straffes med 4re dagers fengsel paa Vand og brød,

Aastæds Sag!
1753 d/en 3 Julij blev efter foregaaende beram/m/else Aastæds Sag satt paa Gaarden Nore Solberg i Mielde Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie for sam/m/estæds efter Citanterne Johannes Andersen og Lars Aadsens Forlangende at see Rettet den Uret de paaklager i deres Jord, saavel inden som uden Gierds \at/ overgaae af deres Naboer, boende paa Gaarden Søre Solberg nemlig Ole Olsen og Mons Johannesen *Nore (Søre) Soelberg, til den Ende er af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Kam/m/eRaad og Foged Rasmus Smith Ved Skibbreedes LehnsMand Johannes Ascheland til denne Forrettning opnevnte følgende Laug Rættes Mænd alle upartiske og ingen af Parterne beslægtigede Sc: 1. Brynild Magnesen Mitmielde Anders Johannesen Sundland Joen Nielsen Vichne, Einer Nielsen Bragvatten, Mons Einersen

1753: 300

Øfste Mielde og Jens Johannesen Haugsberg som alle mødte alt efter den af LehnsManden paa Fogdens ordre teignede Opnevnelse som er dat: (ope rum) , og saaleedis lyder.
Hvorefter Citanterne Johannes Andersen og Lars Aadsen Nore Soelberg fremstode og gav tilkiende at de med mundtlig Stevne Maal til denne Aastæds Rætt tiid og Stæd har indkaldet de 2de Mænd {Johannes} Ole Olsen og Mons Johannesen Søre Solberg til at jevne den Uret de tilføyer dem saavel inden som uden gierds i det de som næsten haver lige Jordebrug untagen 6 Mark Smør haver bædre Mark af Vidde og størrelse dog giør dem indpass saavel Ved Veye paa Citantens \Larses/ bøe at bruge som og at formeene dem Andeel i Elven, samt at bekom/m/e Skifte i UdMarken og \en/ Skogeteig at tilhøre Citanten Johannes Nore Soelberg, og over alt at lade eftersee saavel Merkesteene imellem Jorderne, som en hver Gaards beskaffenhed, paa det de som nyekomne Mænd til denne Gaard der skatter \næsten/ lige med de indstevnte paa Søre Soelberg, maae nyde den deel som Rett er, til den Ende haver Citanterne ladet indkalde følgende Vidner Sc: Rasmus Schistad, Niels Grimstad, Ole Nore Reveim og Helje Reveim til fornødne Qvestioner at meddeele deres Vidnesbyrd, og efter giorde Anviisning sam/m/e under Eed at bekræfte.
De indstevnte, saavel Parter, som Vidner, mødte alle Vedtagende Lovlig Varsel.
De indstevnte sagde at de maae tilstaae at bruge Lars Aadsens bøemark til at gaae over at hænte Vand til deres floer som de ey kand undvære, og vil give Vederlag for, men hvad Merker imellem Jorderne angaaer, da vil de holde sig derefter, ligesom de ey vil tilstaae Citanterne at bruge meer i Elven end deres Jordteiger paastøder Citanterne fremviiste deres Adkomster, at de Var begge Ejende deres paaboende Jordeparter i Gaarden Nore Soelberg untagen 1 Spand Smør som er tillagt Gierstad Kierke, hvorom itzige Kierke Ejer under Skrivelse af 13 Junij sistleeden har givet Retten tilkiende, som med sam/m/e \Spand/ skylder 1 Løb 1 p/un/d 12 Mark Smør i Skatteskyld og 2 p/un/d 12 Mark Smør 1 tønde 1 Mæle 6 Kander Malt i Landskyld, og forlanget altsaa at Rætten Vilde eftersee om de for saa stor Jordskyld, hvoraf Skattes, har saa god og proportienered Jordebrug, som deres Naboer paa Gaarden Søre Solberg,
Hvorefter Retten efter Citanternes Forlangende i følge af begge Parter og de indstevnte Vidner, samt de indstevntes MedEjere nemlig Michel Olsen Lars Olsen Schaar og Johannes Gerstad, men hvad den indstevnte Mons Soelbergs Med Ejere angaar nemlig Ole Grønaas Magne Brudvig og Elling Kleveland som Værger for Elling Ellingsen Soelbergs børn da declarered bem/el/te Mons Soelberg sam/m/e Værger at have Varslet til denne Forrettning, men dog ey møder, alle af de mødende forføyede sig ud paa Marken for efter Citanters og Vidners Anviisning at tage alt i Øyesiun

1753: 300b

hvor da først blev efterseed den Vey de indstevnte over Citanten Lars Aadsens bøe Mark har taget, og som Rætten erfarede at denne Vey giør Citanten Skade paa sin bøe, blev derom saaleedis skiønnet og af Parterne foreenet at denne Vey ey længere skulle bruges, men saavel Citanten som de øvrige at bruge det Vandfald som er i Geilen uden for bøegierdet som er en beleylig Stæd og god Vey til, som de alle belovet at indrette til fellis brug for at tage Vand af, dernæst begav Rætten sig Nord efter i Udmarken langs Elven hvor da blev anviist nogle Steene der skilte den rette boemark fra Udmarken, som Var indtaget, som et udføre af Udmarken {optagen}, der strecker sig langs med Elven Nord efter til Hauche Li garen, udi sam/m/e Udføre blev anviist enhvers teiger men med største Ulighed, da de indstevnte Opsiddere af Gaarden Søre Solberg havde det største og bæste deraf men Citanterne det ringeste og sletteste, derefter begav Retten sig sam/m/e Vey tilbage og oversaae begge Parters tilhørende Ejendeele, som og befandtes i henseende til Gaardernes næsten lige store Skyld af ulige Godhed, saavel i henseende til Engebond, som Vidløftighed, saa Retten tilholt saavel Parterne, som Vidnerne at anviise de Merkesteene, der for enhver Gaards Ejendeele burde findes, men forgieves, da merkerne ey fandtes paalidelig, men allene nogle steene der teigned sig at være lagt, som en haagaard paa Søre Siden, som begge Gaarder har rettet sig efter, men da bem/el/te steene som paa smaae støcker fandtes hist og her oppe i Skoven og i backen, og ey neden for nogle rette merke steene {neden} forefandtes uden løse steene der stod ud og ind i bugt, kunde Retten ey i mindste Maade rette sig \derefter/, men Vedblev at oversee ligeleedis Citanternes tilhørende Ejendeele, der som melt Var langt ringere og slettere end de indstevntes, thi blev de indstevnte af Rætten fremdeelis tilspurt om de havde nogen autentiqve Merke gangs forrettning at fremviise hvoraf erfares kunde, om denne Jord lovlig er deelt, siden der nu befindes saa ulige forskiel, hvortil de indstevnte svarede Ney, men at de ligesom deres formænd har brugt den efter kan og Sagn som nu anviist er, og som de indstevnte selv maatte tilstaae at deres Jordeparter Var bædre end Citanternes, blev omsiider følgende Vedtaget og af de indstevnte Accorderet, det de heller Vilde fra sig legge af deres Gaard Søre-Soelberg saa meeget af Eng bond som Nore Soelberg efter Rættens Skiøn nogen leedis kunde blive holden med, end tillade at deres Gaard skulle aldeelis omlægges og omkastes, og som de Omstændigheder her til Kom at Nore Soelberg stædse har

1753: 301

Været brugt af fattige Opsiddere ja den halvedeel deraf og for Mange Aar lagt øde, skiønnede Rætten at den befunden Forskiel der af havde sin Oprindelse,
Thi blev efter Parternes og de indstevntes Anviisning af Retten alle Merker rettede og Nore Soelberg tillagt nogle støcker Engebond saavel af god som ringe Mark, og følgende Merker udsatt til beviis om begge Gaarders Merkeskiel, det 1ste Merke blev satt og indhugget udi en stor Steen i Garstøen, som Viiser i Øst op efter til fieldet mod Askegield Stalden og saavidt slaaes kand tillagt Nore Soelberg og inden for sam/m/e tillagt Nore Soelberg den ringe Skov der paa bøen befandtes, under Uhren af benevnte Merke blev hugget et Kaars i en stor Steen, fra Garstøen det første udsatte Merke begav Rætten sig Vest ned over Fieldbacken og lige vest til Elven og satt Merkesteene den gandske Vey ned efter, fra sam/m/e Merker gick Vii Nord efter langs Elven og satt Merke i 3de store Steene, som laae i Elvebaren, derfra Øst op i berget blev hugget et Kors nest i Nacken og Kaars i øverste Nacken, derfra lige i Veyen eller Tunen atter paa et Skarv hugget et Kors imellem Søre og Nore Soelbergs Ejendeele som pegede lige ud Nord efter til Geilen og Merkes Gaarden,
Efter at disse Merker paa hiem/m/ebøen Var satt, gick Vii ud til Udføre og Nesset kaldet Nord efter, hvor Merket blev satt Ved Elven i en stor Steen og Merkesteene derefter opsatt lige Nordefter over berghauerne til bruefossen, da Nore Solberg blev tillagt alt det paa vestre side langs Elven, og Søre Solberg det paa Østre Siide langs Dalen, hvad de nye udteignede støcker angaar blev sam/m/e imellem Citanterne Nore Solbergs Opsiddere deelet, ligesom og det fra Søre Soelberg aftagne imellem de indstevnte jevnet. saa Parterne paa begge Siider i alt blev eenige og fornøyede.
Videre formeedelst det Var silde paa Aftenen blev denne Dag ey forrettet men til i Morgen udsatt
D/en 4de ejusdem blev efter Citanten Johannes Andersens forlangende besigtelse over Gaarden Nore Solbergs Udmarck foretaget, da hand beklaget sig, ey at Være Vidende om hvad ham af Gaardens tilhørende Skov kand Være tilhørende, allerhelst den indstevnte Mons Johannesen Søre Solberg har tileignet sig en Skogeteig Citanten formeener sig at tilhøre, og da sam/m/e nu er udhugget af bem/el/te Mons Johannesen paastoed hand sam/m/e nu med de øvrige teiger maatte af Retten oversees, for derefter med Vished for Eftertiiden at kunde Viide hvad ham med Rette burde tilkom/m/e af Skove Marke uagtet derpaa ey fandtes nogen Skog for nerværende tiid, hvilcken Efterrettning Citanten Lars Aadsen og kunde behøve,
Thi blev efter Citantens begier sam/m/e besigtelse foretaget, da i Parters og Vidners Geleyde Retten forføyet sig i Udmarcken hvor da først blev satt en Merkesteen med 2de Viisere paa Kierkeleytet og en under Lien ligeleedis med 2de Viisere som skulle skille Johannes Andersens Teig paa den syndre Siide fra Lars Aadsens Teig paa den Nordre Siide som ligeleedis blev udsteent og satt Merke

1753: 301b

steen med 2de Viisere for der Viiser til en stor Steen paa høyeste Fieldet, derefter forføyet Retten sig efter Vidnernes Anviisning til den omtvistede Skogeteig, hvor da befandtes udi en stor hellesteen synderst i Stem/m/e Uhren hvorfra 1 steen med 2de Viisere blev satt som Viiser til Loefotgotten hvor 2de gamle Steene fantes: alt efter Vidnernes Anviisning som rette Merkesteene, sam/m/e Skogeteig Var udhugget, saa der ey fandtes uden smaae oprynninger. Vidnerne Niels Jonsen Grimstad, Ole Andersen Nore Reveim og Helje Andersen Nore Reveim blev tilspurdt om de med Eed trøster sig at bekræfte at denne omtvistede Skogeteig som de har anviist har tilhørt Af forrige tiider Citanten Johannes Andersens brug, bem/el/te Vidner efter giorde AnViisning paa Aastæden og aflagde forklaring det de af Gamle Mænd nemlig afdøde Johannes Solberg som og de 2de andre Vidner af deres Fader Anders Magnesen Reveim har hørt at denne Teig har hørt til Nore Soelberg og stedse lagt til Citanten Johannes Andersens brug førend hand kom dertil, hvilcket de alle med Eed bekræftede.
I det øvrige blev efter forrige Kann og Sagn over eensstem/m/ende med Vidnernes Anviisning satt Merkesteene nemlig neden i Furreskaret og ned til Grønne-Skar Stalden som skiller Nore og Søre Solbergs Skogeteiger fra hinanden.
Hvad Fæmarken og hagen angaaer da befantes at sam/m/e er paa 2de Stæder nemlig den Øfre og Nedre hage som Fieldet kaldet Loefoden skiller fra hinanden sam/m/e hager blev Parterne saaleedis foreened om nemlig at Søre Soelberg beholder til sin fæmarck den Øvre hage som strecker sig til den store Setzhelle i Laasta Skaret og tvers over til smaae dahls staldene og lige til Merkes Gaarden Anthue, derimod beholder Gaarden Nore-Soelberg den nedre hage, tillige med Loefoden og ud til Laastaskaret, hvilcket enhver belovet at holde sig efterretlig, ligesom de og blev eenige hver at giere saavidt hvers Anpart angaar.
Den indstevnte Mons Søre Soelberg sagde det hand uskyldig har hugget nogle faae træer paa den omtvistede Skoge teig, som hand efter de førte Vidners forklaring erfarer skal tilhøre Citanten Johannes Nore Soelbergs brug hvorimod hand ey Vil giøre indsiigelse da hand som en nyekom/m/en Mand til sit brug ey har Vist bedre end sam/m/e skulle Være sig tilhørende, thi tilbød hand at Ville oprette Citanten den skade hand havde giort ham derved og igien lade ham faae hugge hos sig til en favn Veed, hvormed Citanten blev fornøyet, og frafalt Videre Paastand til Doms over ham.
Efter Rættens tilspørsel til Parterne om de Videre Tvistigheder havde mod hinanden til rettelse at fore bringe, og om de ey med hvad nu forrettet er alle ere eenige og fornøyede, og at de sam/m/e som fredsom/m/elige Naboer ey vil holde sig efterrettlig

1753: 302

hvortil de alle svarede jo, at de herefter som fredsom/m/elige Mænd Vil foreenes,
Hvad denne Forrettnings bekostning angaar som saaleedis bereignes Skydtz og diet Pænge 1 rdr 2 dages forrettning 5 rdr: tillige med forrettningen 1 rdr: 6 Laug Rættes Mænd á 3 mrk 8 sk er 3 rdr 3 mrk, Stevne Vidnerne 3 mrk: Fogden for Mænds Opnevnelse og Lehns Manden 4 mrk tilsam/m/en 12 rdr som saaleedis lignes, At Citanterne deraf betaler den halvepart og de indstevnte den anden halvepart, og i henseende den indstevnte Mons Søre Soelberg har foraarsaget Retten ophold saavel \ved/ den omtvistede Skogeteig som og den nye Vey over Citanten Lars Aadsens bøe at optage, tilfindes hand at betale de 2/3 parter og Ole Søre Solberg en tredie part med 2 rdr:

Aastæds Sag!
1753 d/en 20 Sept: indfandt jeg mig paa Gaarden Fogstad beliggende i Arne Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie for sam/m/estæds efter foregaaende beram/m/else og ifølge Citanten Anders Olsen Fogstads forlangende at holde en Aastæds og begrandsknings Forrettning over den Skade hand paaklager sig at Være tilføyet paa sin tilhørende og paaboende Gaard Fogstads tilhørende underliggende Skov, hvorudi en deel Mænd af Mielde Skibbreede denne Som/m/er indeværende Aar skal have foretaget sig ham uafvidende at flaae Næver og nogle sam/m/e at have bortført men andre efter hands derpaa giorde forbud har ladet det blive efter herpaa Aastæden, Til denne Rættes holdelse haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Kam/m/eRaad og Foged Rasmus Smith Ved Skibbreedes Lehns Mand Anders Larsen Morvigen ladet opnevne følgende Laug Rættes og taxations Mænd, som bem/el/te Lehns Mand for Rætten anmelte efter den ham af {skri} efter skriftlig ordre under 8de Sept: tillagde fuldMagt at Være følgende 1. Magne Andersen Indre Brudvig 2. Mons Johannesen Jabne 3. Simen Knudsen Stavenes 4. Mons Andersen Hitland 5. Ole Nielsen Morvig og 6. Hans Iversen Mølcheraaen som alle vare uvillige Mænd og ingen af Parterne beslægtede, hvilcke Mænd og alle mødte,
Og som Rætten saaleedis Var satt, frem lagdes saavel beram/m/elsen til denne Forrettning dat: 3 Sept: som og Fogdens ordre til Mænds Opnevnelse begge af følgende Indhold som for Rætten blev oplæst.
Derefter fremstoed Citanten Anders Olsen Fogstad og tilkiende gav det hand med muntlig Stevne Maal til dette Stæd og tiid har ladet indkalde følgende 1. Ole Qvidsteen, 2. Mons og 3. Niels Hundhammer 4. Ole Blom, 5. Holjer 6. Mons ibidem 7. Ole Havre, 8. Niels Andersen, 9. Unge Niels Haldorsen 10. Mons Fabiansen 11. Mons Jonsen 12. Anders, 13. Rasmus Nielsen 14. Lars Havre 15. Lars Wimelvig 16. Iver Halsteensen ibidem 17. Knud Stoche 18. Anders ibidem 19. Johannes Thomesen og 20. Johannes Olsen Schaftun \21./ Joen ibidem 22. Mons og 23. Halsteen Hechland 24. Johannes Knudsen og \25./ Johannes Johannesen Austad 26. Johannes Nore Veset, som alle d/en 3de og 4de Julij har Været og af hands Skov afflecket og bortført Næver de øvrige som fandtes i Skoven og Ved Næver flaadningen da Lehns Manden {Anders} Johannes Nielsen Ascheland med de 2de Mænd Ole Johannesen og unge Ole Olsnes giorde dem forbud ey at borttage den affleckede Næver ere \27./ Knud Veset og \28./ Ole Søre Veset og \29./ Jacob ibidem \30./ Inge-

1753: 302b

brict Teigland 31. Lars Larsen ibid 32. Jon Lithun 33. Ole Schierping 34. Johannes Andersen ibid 35. Ole Olsen Veaa 36. Baste ibid, af disse Mænd har Ole og Johannes Schierping samt Ingebrict Teiglands Sønn Været 2de dage i Skoven og som før er melt flaad Næver, alle for den fornermelse og Skade de ham udi sin tilhørende birkeskov har tilføyet paa det Stæd Esp Hauen kaldet liggende Paa Nordre Side af hands Gaards underliggende Mark, hvilcken Skade hand af Rætten er forlangende maae Vorde besigtiget og taxered til Vedbørlig Erstattning for Citanten, ligesom Citanten til den Ende og har ladet indkalde bem/el/te indstevnte 36 Mænd at anhøre {de} Vidner om at bemelte Skov hvorudi sam/m/e har flaaed Næveren har Været saavel \af/ hands Formænd og Ejere af Gaarden Fogstad som og af ham stædse brugt og til hørende, som og at ingen i mindste Maade derom har ført nogen paaancke, hvilcke Vidner hand angav at Være følgende gamle Ole Johannesen Olsnes Lars Knudsen Grøtaaen, Niels Monsen Fyllingslie som alle Lovlig under Lovens Fals Maal er indkalte, hvilcke Citanten efter at foregaaende besigtelse og Anviisning paa Aastæden er skeed hand forlangede maatte antages til eedelig Forklaring for saavidt de om Sagen er Vidende. end Videre og indkaldet de 2de Mænd Ole den g/am/l/e/ og Ole den Yngere \paa/ Olsnes som Var Ved forbudetz giørelse og den forefundne Nævers henlæggelse her paa Aastæden.
Alle de indstevnte mødte untagen de 3de Mænd paa Schaftun, som alle Vedtoeg lovlig Stevnemaal,
Stevne Vidnerne Johannes Nielsen og Anders Michelsen Ascheland frem stode og eedelig afhiemlede Stevnemaalet det de lovlig har indkaldet de 3de Mænd paa Schaftun for Sagen Stevne Maalet indeholder.
De indstevnte mødte alle Vedtagende Lovlig Varsel for denne Sag, tilstode alle at de den anmelte Tiid har flaaet Næver af den Skov Esphauen kaldet som de holder for at Være Alminding af forrige Tiider, og de har hørt skal tilligget Almindingen, dog tilstaar de at de paa en lang tiid ey har hugget eller flaaed Næver i sam/m/e Skov Esphauen kaldet, fordi Ejeren af Fogstad sam/m/e Skov har tileignet sig, {sam/m/e}
De indstevnte anmelte det de med Muntlig Contra Stevning har indkaldet Citanten Anders Olsen Fogstad fordie hand har hugget og brugt Esphauen som de formeener at tilhøre Almindingen, {hvorudi} og hand har tileignet sig som sin tilhørende Ejendom, og nedhugget birketræer og flaad Næver af saavel hands ForMænd som og hand i sin tiid, ligesom og indstevnt Citanten til at anhøre deres Vidner nemlig Erich Schaftaaen, Niels Jabne Lars Søre Kleppe, Niels Larsen Vefle som formedelst Svaghed skyld ey kand møde, til at forklare hvad de er Vidende om de gamle Merkeskiel og paa sam/m/e at giøre Anviisning.
Citanten anmelte at de 2de Vidner Erich Schaftaaen og Niels Jabne ere beslægtede med de indstevnte, da

1753: 303

Johannes Olsen Schaftaaen har Vidnet Erich Schaftuns datter til Egte og boer paa sam/m/e Gaard, Niels Hafre som og er indstevnt har Vidnet Niels Jabnes datter til Egte, og altsaa anseer dem som Villige Vidner.
End Videre blev anmeldet at de 3de Mænd paa Schaftun nu er kom/m/ed og møder med sam/m/e tilstaaelse om Gierningen som de øvrige.
Og som Videre ey forinden begrandskning Var giort paa Aastæden og begge Parters Anviisning Ved deres Vidner Var giort \kunde foretages/ forføyet Rætten sig til den omtvistede Skovestøcke Esphauen kaldet. for sam/m/e at besigtige.
Hvorefter Retten efter Citantens indstevnte Vidners Anviisning først henreyste til det norderste Merke af Esphauen som er Ved Søen og Citanten tileigner sig at henhøre til Gaarden Fogstads Grense Skiel paa Nordre Side Ved Søen, som da befandtes at henviise lige over Øst over fiorden til Aasenden paa Stanghelles Land, {og} men op efter Espehauen at strecke sig igiennem en *Gield (Geild) Ved Grøthauen Vest op i Fieldet, som Citantens Vidner alle sagde i mange Aar at have af Fogstads Ejere til sam/m/e *Gield (Geild) og ved sam/m/e streckning at Være brugt, derfra begav Rætten sig ved Geleyde af Parterne og deres Vidner fra Søen og lige op igiennem den omtvistede Espehauen hvor Rætten da fornam saa vel neden som oventil af sam/m/e Skov at all den birkeskov som derpaa fandtes, der næsten af ung og tilvoxende Skov bestoed, Var Næveren afreven og afflaad, som Vil foraarsage saavel at Skoven ey tager den fulde Vext i det Næveren ner Ved Roden Var aftagen, som og paa nogle træer ind skaaret udi borcken, som og at det Vil længe blive længe til forinden denne Skov igien kand faae den slags Næver paa sig som kaldes balder og langt fra ikke bliver saa god som den første Næver der er aftaget første gang.
Citantens Vidner efter at Anviisning som melt angaaende dette Merke Var giort blev antaget til eedelig forklaring efter at behørig formaning Var dem givet at Vogte sig for Meen Eed, og fremstoed det
1ste Vidne Ole Johannesen Olsnes den ældre siigende sig at Være \næsten/ 60 aar gam/m/el og at have tient herpaa Gaarden Fogstad {fra} Aar 1714 som er 39 aar siden hos afg/angne Fabian Fogstads Encke, og siden at have i 3 aar tient paa Gaarden Fosmarchen indtil hand blev udcom/m/anderet og efter 2de Aars forløb kom til Gaarden Olsnes som er den nermeste Gaard Ved Fogstad paa Søndre Siide, saa at hand er fuld bekiendt og Viidende om at Gaarden Fogstads Ejere i den tiid har brugt den omtvistede Esphauen lige til Geilen Ved Grøthauen fra Søen og op paa fieldet saavidt gandske Esphauen tilhører har og hørt at sam/m/e Esphaug over 70 aar saaleedis, som nu er brugt af Fogstads Ejere hvilke Ord hand af en gam/m/el Mand navnlig Johannes Vasdahl der er 80 Aar gam/m/el har hørt med de Ord at Fabian Fogstads fader Ole Fogstad skulle have sagt at Esphauen er min da der ey er Videre trette derom, ligesom Vidnet ey har hørt at nogen har ført nogen Ancke eller paatale derpaa siden den tiid, endvidere sagde Vidnet det hand ey har hørt at den Steen som de indstevnte anviiste at staae i Malme skaret og hand i dag har seet, har Været eller skal være nogen Merkesteen; Videre havde dette Vidne ey at forklare, ligesom de indstevnte ey Videre havde dette Vidne

1753: 303b

at tilspørge, hvilcket dette Vidnes udsiigende hand med sin Eed bekræftede ey at viide, eller have seet eller hørt at være rettere eller sandere end som Vudnet og tilført er.
2det Vidne Nils Monsen Fyllingslie blev dernæst frem kaldet som sagde at Være henved 70 aar sagde at have tient her paa Gaarden Fogstad \fra/ Aar 1715 til 1717 i 3de Aar siden 7 aar paa Fosmarchen og siden paa Vaxdahl i 5aar og derefter i 24 aars tiid paa Gaarden Fyllingslie, i sam/m/e tiid da hand Var her paa Gaarden i tieniste brugte Ole Fosmarchen som og hands Encke den omtvistede Esphaug lige som forrige Vidne forklaret haver fra Geilen Ved Grøthauen og ligesom i dag anviist er saavidt sam/m/e strecker sig op af fieldet og sam/m/e tilhører rundt omkring, har ey heller hørt af noget andet merke har og hørt af forrige Ejere g/amme/l Johannes Øfstemielde det hand befahlet ham som tiente sam/m/e tiid her paa Gaarden det hand skulle Vogte den Skov der stoed paa Esphauen at ingen skulle hugge derudi, og har Vidnet som en tiener hugget for Fogstads Ejere derudi som deres tilhørende Skov, har ey heller hørt i all sin tiid at nogen har manglet derpaa, men Fogstad sam/m/e at have brugt, end Videre sagde dette Vidne ey at kunde siige at den anviiste steen i Malme Skaret er nogen Merkeskiel steen ey heller Veed hvor den henviiser Nord eller Sør, hvilken hands forklaring hand med Eed bekræftede ey at Videre rettere eller sandere for Gud.
3die Vidne Lars Fabiansen Grøtaaen sagde sig at Være 82 aar gam/m/el har boed Ved Grøtaaen i 46 aar forklarede at Esphauen som nu omtvistes har i hands tiid stedse Været brugt af Gaarden Fogstads Ejere som deres Ejendom baade af Skov og Mark og har Vidnet i all sin tiid svaret Fogstads Ejere 1 dags Verk fordi hands Creatuure maatte gaae i Gresning udi bem/el/te Esphauen, har og hørt af sin formand paa Grøtaaen at Gaarden Fogstads Ejere stedse har brugt bem/el/te Esphauen fra Grøthauen paa Nordre Siide og lige op efter saavidt sam/m/e tilhører og i dag er af ham og de øvrige Vidner anviist har ey heller kundskab om den Steen i Malme Skaret som de indstevnte i dag har anviist, har Været eller skal Være nogen Merkeskiel steen eller hvor den skal hen Viise, hvilcket hand ey heller af nogen anden har hørt Dette Vidne blev tilspurt af de indstevnte om Vidnet ey Veed hvem Ole Fogstad forlanget Esphauen af til Ejendom Vidnet svarede det hand Vel har hørt af sin Formand at Ole Fogstad som Var død forinden hand kom til Grøtaaen har forlanget Esphauen, men hvad enten det Var til brug eller Ejendom Veed Vidnet ey at forklare ey heller af hvem Ole Fogstad sam/m/e har forlanget eller bekom/m/et, men dette Veed Vidnet at Esphauen stedse i hands og \efter/ formands Siigelse længe tilforn er af Fogstads Ejere bleven brugt, Videre havde dette Vidne ey at forklare, hvorfor Vidnet sin forklaring med Eed bekræftede,
Derefter blev de indstevntes Vidner antagne til Forklaring.
1. Erich Schaftaaen fremstoed siigende sig at Være 80 aar gammel, og forklarede det hand ey er Vidende Videre om denne Sag, end at have hørt at den Steen der blev anviist i

1753: 304

Malme Skaret skulle Være et Merkeskiel imellem Almindings Skoven og Fogstads Mark hvilcket hand af gamle Mænd Anders og Lars Stoche har hørt for en 40 á 50 aar siden, men Veed ey selv, om det Merke skal Være Grenseskiel eller ey, Veed ey heller om andre Merker enten oven eller neden for er staaende ey heller af de gamle Mænd som omvudnet er sam/m/e at have hørt, de indstevnte tilspurte Vidnet om hand af gamle Mænd ey har hørt at Almindings Merke, skulle strecke sig ned fra Malme skaret ned i Malme Gyten, Vidnet svarede jo at have hørt det af andre gamle Mænd, end Videre tilstoed Vidnet baade selv at Viide i sin tiid som og af gamle Mænd at Esphauen har Været brugt af Fogstads Ejere, men Veed ey hvor leedis Fogstad har faaet sam/m/e, ey heller at der er af nogen giort lovlig Paaancke derpaa, Vidnet blev tilspurt om hand Veed eller har hørt at Esphauen har tilhørt Almindingen og naar sam/m/e derfra er kom/m/et til Fogstads Ejendom Vidnet svarede ligesom forhen at hand for 50 aar siden har hørt at det i forrige tiid har tilhørt Almindingen, men ey hvor længe siden det er at Fogstad sam/m/e har faaet hvad enten det er 60, 70 eller fleere Aar, men dette Veed Vidnet tilfulde det ey i hands leve tiid er skeed at Esphauen er kom/m/et fra Almindingen, hvilcket Vidnet med Eed bekræftede
Niels Larsen Wefle som Var svag og sængeliggende loed frem sænde de 2de Mænd Mons Rongved og Knud Rongved boende begge i Mielde Skibbreede der anmelte hands forfald og at hands Vidne ey Var andet end at den Steen i Malme Skaret og sør i Malme Gyten skulle have Været Merke i mellem Almindingen og Fogstad og at hand for en 40 aars tiid siden da hand tiente paa Mitmielde Var sam/m/estæds og huggede, og kom Fabian Fogstad sam/m/e tiid til Niels Larsen Wefle og Vilde tage det hugne bort fra ham, og har hand ey derom Videre talt til dem.
Det 2det mødende Vidne Niels Jabne gam/m/el 57 aar sagde at have hørt af sine forfædre at den steen i Malme skaret skal have Været et Merkeskiel imellem Almindingen og Fogstad og Vidnet ned igien/n/em Malme skaret men ey at Viide af fleere Merker, ey heller Veed Vidnet uden efter Sagn dette at siige, men tilfulde er bekiendt at Fogstad har brugt Esphauen, Veed ey at have hørt hvorlænge det er siden at bem/el/te haug er kom/m/et fra Almindingen, og som dette Vidne ey havde Videre at forklare, blev dette Vidnes Udsiigende med Eed bekræftet.
End Videre tilspurdte de indstevnte om et godvilligt Mødende Vidne nemlig Mons Monsen Vaxdahl maatte afhøres som i alt var overensstem/m/ende med nest forrige Vidne hvorfor de indstevnte, da de uden Eed siden hand ey giorde Anviisning paa Aastæden, Vilde sam/m/e frafalde. Ligesom de indstevnte og frafalt Lars Søre Kleppes Vidnesbyrd som den der sagde ey Veed noget deraf om denne Sag.

1753: 304b

De indstevnte formeener at de ey ulovlig noget har foretaget siden de har anviist den Steen i Marmeskaret som Vidnerne paa deres Siide har forklaret og Vidnet om, at have hørt af deres forfædre at have Været Merke imellem Almindingen og Fogstads Marck, men ey at have noget beviis angaaende Almindingens Mercker videre, Og som de ey Veed rettere end jo Almindingen tilhører det gandske Mielde Skibbreede Vil de indstevnte som under sam/m/e Skibbreede alle Sorterer tilholde sig den omtvistede Espehaug som i forrige tiider har tilhørt Almindingen, men derfra for en lang tiid kom/m/ed under Fogstads Ejeres brug og Ejendom, og altsaa nu paastaar at Citanten Anders Fogstad maae sin Adkomst fremlægge til bem/el/te Espehaug hvorleedes sam/m/e er kom/m/et under hands eller Formænds Ejeres af Fogstads Værge brug og Ejendom
Citanten sagde det hand formeener det hand og formænd paa Gaarden Fogstad i umindelig og lang tiid har havt den omtvistede Esphaug udi Værge brug og Ejendom det hand ey har nødig større eller andet beviis at fremlægge, men for at Viise at Være Ejere af Gaarden Fogstad frem lagde hand saavel sit i hende havende Skiøde dat: 1738, som og sine forfædres Skiøde af 1713 til hands Morfader Johannes Øfstemielde og om siider det ælste skiøde udgivet af Wolchard Volcharsen Risbrech til hands Farfader Fabian Olsen Fogstad dat: 1677 der alle tilskiøder Gaarden Fogstad med all underliggende og tilhørende herlighed fra fields til fiere i den andleedning tilholder hand sig sam/m/e Esphaug som en under sam/m/e Gaard bevislig i saa lang tiid brugte Skovestøcke, den de indstevnte saa utilladelig næsten har Ruinered og flaad Næver af, thi paastoed hand sin Skade efter Rættens Skiøn som sam/m/e har beseed og best kand taxere maae blive sig erstattet tillige med Processens Omkostning alt efter lov og billighed.
De indstevnte sagde det de ey Videre havde at erindre til Sagens Sluttning, men paastoed Ved Dom at tilfindes den omtvistede Skove støcke Esphauen kaldet.
Derefter blev de 2de Mænd paa Olsnes tilspurdt hvor meegen Næver de ansaae det for at Være som de Ved det giorde forbud anholte fra de indstevnte da de d/en 5 Julij {giorde den} Var her paa Stæden og hvor sam/m/e nu er beliggende, dertil de svarede at de ansaae sam/m/e til 24 Voger i alt, men ey kand siige til Visse hvormeeget en hver mand af de indstevnte der af havde sancket eller flecket af træerne,
Retten skiønnede at inden Sagen optages til Doms Vilde [de] den sam/m/e {efter} Næver som herpaa Stæden er beliggende eftersee til nermere taxation.

1753: 305

Rætten dernæst som har beseed den Skov i Esphauen hvorleedis sam/m/e Var medfaret ved det alle de træer som formeedelst deres Mængde ey kunde tælles og Var gode er affleckede skiønnede at den skade som de indstevnte derpaa har giort ey ringere kand ansees end til 60 Voger \Næver/ som efter Marknetz Kiøb ansættes til 1 mrk Pr: Vog foruden den Skade Skoven har lidt og {efter Lov} ansees som Landnam som bliver ligehøy i følge Lovens 1 bogs 22 Cap: 17 art: med Skadegielden og altsaa beløber i alt 20 rdr: da saa mange Mænd Skaden har giort Hvad det anviiste Merke i Marme Skaret hvorom de indstevntes Vidner er førte, at have efter Sigelse Været et Merkeskiel imellem den saa kaldede Alminding og Fogstads Ejendom, da befandtes sam/m/e at Være staaende i en Uhr, som af Rætten blev optaget i Parternes Nerværelse for at eftersee om der under sam/m/e noget beviis fandtes, enten af Kull flinte Steen, eller deslige, men forgieves; ey heller fantes nogle Steene som Viisere der ved enten oven eller neden for, saa Retten ey kunde skiønne at sam/m/e enten er et lovligt Merke satt til Grendseskiel i forrige tiid, eller og om sam/m/e er satt som en Vey Viiser for at tage af Marmel skaret ud efter til Fogstad, derfra forføyet Rætten sig høyere op i bem/el/te Skar og efter de indstevntes forlangende dog uden Vidnernes Anviisning, ansaae en steen staaende i Jorden og Viiste ligesom at Være begroed med Jord, sam/m/e blev opgravet og befandtes at Være sønder brusten i 3de støcker, og ey heller af Rætten kunde ansees for nogen Lovlig Merkesteen, deels at derunder og derved ey fandtes andet beviis, deels at den Var gandske liden, derefter gick Vii øst over Esphauen og ned igiennem Grøthauen som efter siigelse tilhører Almindingen hvor Retten da fornam saavel Grøthauen der er en beqvem Jord til Skov naar der over var holdet haand, nesten og aldeelis at Være udhugget, men Esphauen derimod som de indstevnte nu paa søger at Være paa alle siider med ung Skov begroet, hvilken som melt af de indstevnte er flaaet Næver af, hvor af Retten toeg den Observation at Fogstads Ejere stedse har havt Esphauen i Værge, brug og Ejendom siden den derpaa befindende Skov var freedet i lang tiid, som ey havde skeed i fald det havde Været Almindings Skoven tilhørende som saa mange Mænd hugger i og aarlig aftager og da ey Videre af Parterne blev proponeret, begav vii os i baad fra Grodthauen som Citantens Norderste angivne Merke og paa Veyen atter blev anmodet at eftersee nogle Steene som endeel af de indstevnte formeenet at betyde noget og laae paa Nordre Siide af Marmel Gyten op i fieldet, som Rætten og paa deres forlangende uden Vidners Anviisning toeg i Øyesiun, Og befant at Være en sønder brusten Steen hvor under var et berg og ey heller i ringeste Maader kunde ansees som en Merkesteen hvilcket Vidnerne efter tilspørsel paa alle stæder ey derfor ansaae.
Og som dagen altsaa er forløben og det er silde ud paa Aftenen bliver Sagen til Doms Afsiigelse udsatt til i Morgen Formiddag.

1753: 305b

D/en 21de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt hvor da først den anholte Næver blev efterseed som blev anseet at være 25 Voger
Derefter blev af Dom/m/eren og Laug Rættet følgende
Dom afsagt!
Da Citanten Anders Olsen Fogstad har fundet sig foraarsaget Ved Stevne Maal at indkalde til Aastæden \de/ 36 Mænd af Mielde Skibbreede der alle indeværende Aars Sommer d/en 3de 4 og 5 Julij har samlet sig sam/m/en uden hands Minde og Forevidende for at afflecke og borttage Næver udi hans paaboende Gaard Fogstads underliggende og tilhørende Skov Esphauen kaldet, ligesom og Citanten saasnart hand om denne de indstevntes forøvede Gierning Var bleved viidende Ved Mielde Skibbreedes LehnsMand og 2de andre Mænd har ladet dem det forbyde og til den Ende ladet lovfæste den Næver, som i Skoven fandtes, og \de/ 10 Mænd sam/m/estæds den 5te julij havde afflaad, som allene Var 25 Voger, foruden hvad de øvrige 26 Mænd de 2de dage tilforn havde bort ført, hvilcket alt de samtlig mødende indstevnte 36 Mænd har enstemmig tilstaaet med den Formeening at det Skovestøcke Esphauen kaldet hvor de har brugt den Næver flaadning den paasøgte tiid, er deres som Mielde Skibbreedes Almues Mænds tillagde Almindings Skov, i hvis henseende de og med Contra Stevning har begiegnet Sagen, og derudi besværet sig over Citanten, det hand ligesom hands Formænd paa Gaarden Fogstad har brugt den omtvistede Espehaugs Skov til denne \tiid/ som de Ved Dom for efterTiiden {bliver} vænter at Vorde som Almindings Skov anseet og sig tillagt Og som begge Parter til den omtvistede Skov Esphauen formeener og paastaar sig at Være berettiged, har de og paa begge Siider indkaldet Vidner, men da sam/m/e efter Actens Udviis er afhørte, kom/m/er saavel Citantens som ContraCitanternes Vidner derudi overeens at Fogstads Ejere stædse fra umindelig tiid ja over 60 á 80 aar har brugt Esphauen der paa Nordre siide strecker sig Ved Søen til Grøthauen, hvilcket de indstevnte og ContraCitanterne ey har kundet benægte, derimod har Contra Citanternes Vidner forklaret, at have af gamle Mænd for lang tiid henVed 50 aar siden hørt, at den Steen staaende i Marmer skaret og ned igiennem Marmer Gyten i fordums tiid har Været holt for Merke imellem Almindings og Fogstads tilhørende Skove, uden tillige at have hørt om fleere eller andre Merker, som og disse siste Vidner ey har kundet anviise, mindre sagt at have hørt naar, og paa hvad Maade den omtvistede Esphaug er kom/m/ed fra Almindings Skoven, eller af hvem den er bleven Fogstads Ejere tillagt, hvilcket Contracitanterne til sist paastaar hoved Citanten bør selv beviise, men Citanten i Kraft af Lovens 5 bogs 5 Cap: 5 art: ey finder sig pligtig til, da hands Formænd og hand, som itzige Ejer af Gaarden Fogstad, langt over hævds Aar har havt

1753: 306

den omtvistede Esphaug i Værge brug og Ejendom, som en under sam/m/e Gaard underliggende og tilhørende Herlighed,
Efter saadan Sagens beskaffenhed og forefunden Omstændighed Ved Rættens der over tillige giorde begrandskning paa Aastæden, kiender og dømmer Vii hermed for Rætt, at i henseende Citanten Anders Olsen som itzige Ejer af Odels Gaarden Fogstad har Ved lovskickede og uvillige Vidner beviist, at den omtvistede Esphaugens Skov og Marck har Været under Gaarden Fogstad brugt over 70 Aar, som er dobbelt over hævds tiid Lovens 3die bogs 12 Cap: 2 art: foreskriver, end og om sam/m/e Esphaug i fordums tiid har Været efter de indstevntes foregivende fraskilt fra Almindings Skoven, bør bem/el/te Citant Anders Olsen Fogstad og efterkom/m/ende Ejere af Fogstad oftbem/el/te Esphaug med alt tilhørende af Skov og mark saavidt der til hører fremdeelis som sin retmessige Ejendom angerløs beholde, hvorpaa {ey} fra umindelig tiid tilforn ey har Været ført paaancke; og kand altsaa de indstevntes formeening, om de i forrige tiider omtalte Merker, som efter Rættens Siun desuden ey kand ansees at tiene til nogen Oplysning, da der Ved sam/m/e mangler de Ting, som ved rette Merkeskiel udfordres, ey \heller/ billiges da de indstevnte, desuden ey har beviist, eller frem lagt minste Adkomst om Esphauen i forrige tiid nogensinde har tilhørt {tillige} under Almindingen \som/ dem eller deres {forfædre} \medhavende/ af Mielde Skibbreede efter Sagn tilholder sig, men i den stæd bliver de indstevnte 36 Mænd, der alle har ligesom med samlet Magt og frit Forsætt paa en ulovlig Maade taget sig til brug den tit ommelte Skov Esphauen, som de og i 3 dage saa godt som \har/ flaaed all Næver af, tilpligtet, for saadan deres øvede Gierning /: den Rætten skiønner meer at Være giort for at tilføre Citanten skade, end i Tancke at de i sin tiid kunde nyde sam/m/e Skovestøcke vundet til Almindings Skoven, hvor af ey allene de, men de øvrige af Mielde Skibbreede med god forsiun kunde have havt Nøtte i fremtiiden :/ at betale til Citanten Anders Olsen Fogstad, saavel den \i/ følge Lovens 1 bogs 22 Cap: 17 art: efter taxation paa førte Skadegield og Landnam i alt med 20 rdr: hvor fra den anholte Næver frareignes for de indstevnte 10 Mænd, som sam/m/e mod giorde Forbud ey har bort ført, hvilke Citanten antager for den derpaa kommende Summa 4 rdr 1 mrk, som og denne forvolte Processes bekostning der beløber til 16 rdr, indbereignet Rettens Gebyr, som saaleedis bereignes, Sorenskriverens Skydtz og diet Pænge 2 rdr for 2de dages forrettning 5 rdr dom og forseiglings Pænge samt tingsvidnet 1 rdr 2 mrk 4 sk Fogden for Opnevnelse 1 mrk LehnsMand for LaugRettes tilvarsling og sin Reyse 4 Miils Vey 4 mrk, de 6 Laug Rættes Mænd for Reyse og forrettning á 4 mrk er 4 rdr: tilsam/m/en 13 rdr 1 mrk 4 sk, i alt som til Citanten bør betales 36 rdr: Og som de indstevnte Mænd har forseed sig ved saadan Gierning at flaae Næver i frem/m/ed Skov, hvortil de ey har havt friehed og tilladelse, og altsaa

1753: 306b

angivet sig derudi at være lige skyldige bør de og som lige Medgiernings Mænd i en uloflig Gierning Pr: persona bøde til Justitz Cassen 5 mrk 4 sk og ligesaa meeget til Præstegieldetz fattige som for enhver Mand bliver hvad bøderne angaar 1 rdr 4 mrk 8 sk, som alt 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

[Høstetingene A/nn/o 1753]

Sartors Skibbreede!
1753 d/en 1ste 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Sartors Skibbreedes Almue paa Tingstædet Tøsøen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 251 findes tilførte

Og blev efter følgende ordres Almuen bekiendtgiort og publiceret.
1. H/er/r StiftsbefalingsMand von Cicignons ordre at Fogden med Lehns Mændene skal have indseende at ingen utilladelig Skovhugst foretages med bielcke hugst Eege eller anden smaae Last, dat: 5 Jan: 1753
2. ditto hands ordre at de svage som agter at indlem/m/es i Hospitalet skal beviise med attest og Tings Vidne deres Tilstand hvad de er egnede til deres Indlem/m/elses bekostning, hvorefter Resolution kand af StiftambtManden forvæntes. dat: 24 Sept: 1753
3. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Laachøen d/en 27 april 1753 efter afg/angne Niels Iversen.
4. ditto paa Algerøen efter Thomas Stephensen dat: 26 april 1753
5. ditto paa Bache d/en 30 April 1753 efter Michel Knudsen Bache
6. ditto paa Bielcherøen d/en 1 Maij efter Anne Michelsdatter
7. ditto paa Leerøen d/en 1 Maij efter Niels Larsen
8. ditto paa Næsse d/en 27 april efter Jacob Pedersen Nesse
9. ditto paa Landeraae d/en 26 april efter Synneve Knudsdatter
10. ditto efter Michel Ellingsen Worland dat: 4 Maij 1753
alle extraderede i Pante Protocollen fol:
11. H/er/r Henrich Giertsens udgivne Pante Obligation til H/er/r Consistorial Raad Haberdorf for Summa 200 rdr og derfor pandsatt sit Naadsens Aar af Sunds Præste kald dat: 4 Junij 1749 med paateigned Publication for Waags Skibbreede at Være ting lyst d/en 12 Maij 1750 Vide Pantebogen fol: 480
12. Rector Høyers udgivne bøxelsæddel til Svend Hansen paa 13 ½ Mark Smør i Gaarden Hamre dat: 30 aug: 1753 med Rev: ej dat
13. Mad/a/me Wessels udgivne bøxelsæddel til Lars Erichsen Glæsnes paa 15 Mark Smør udi Gaarden Glesnes dat: 14 Julij 1753 med Rev:

D/en 2den ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publicered
1. Hans Hansen Algerøens udgivne Skiøde paa egne og 2de døttres Veigne til sin Sønn Hans Hansen paa 9 Mark Smør i Algerøen dat: 1 8ber 1753 vide fol: 480.
2. Paul Hansen Schoges udgivne bøxelsæddel til Jens Christensen paa 18 Mark Smør i Skatteskyld og 2 p/un/d 6 Mark fisk (i landskyld) i Gaarden Lille Sangolt dat: 1 8ber 1753 med Rev: ej dat.
3. Peder Larsen Knapschogs bøxelsæddel til Niels Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Gietanger dat: 1 8ber 1753 med Rev: ej dat.
4. Hans Simensen Schages udgivne bøxelsæddel til Niels Kaaresen paa 18 Mark Smør i Gaarden Berge dat: 2 8ber 1753 med Rev: ej dat:

Anders Nielsen Bildøen Værge for Hans Danielsen, Niels Olsen Eide Værge for Christian Danielsen og Ole Pedersen Laachøen Værge for Gierche Christiansdatter opbød til Tinge af deres Myntlingers Arve Capitaler nemlig hver af de 2de første den Summa 49 rdr 1 mrk, og for datteren 24 rdr 3 mrk 8 sk, om nogen sam/m/e mod Sufficent Pant og Rentes Svarelse Vilde modtage, men da ingen anmelte sig blev Pængerne enhver Værge til forva-

1753: 307

ring og under forseigling dem tilbageleveret.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte!

Michel Paulsen Arrefiord og Niels Jacobsen Snechevig som Contra Citantere Contra Michel Arnesen fra Bergen som hoved Citant fremlagde deres under 24 Sept: sistleeden Ved deres Procurator Johan Simon Cramer Skriftlig forfattede Indlæg saa lydende.
Fra Hoved Citanten Michel Arnesens Procurator Johan Reutz blev inden Retten fremlagt hands skriftlige Indlæg med begier om Anstand til næste ting for at besvare Contra Citanternes fremlagde Indlæg.
Eragtet!
Sagen udsættes efter hoved Citantens forlangende til næst kom/m/ende Aars Som/m/erting med den Advarsel det hand til sam/m/e tiid slutter Sagen til doms paa sin Side og efter forlangende giver til Contra Citanternes Indlæg sluttelig besvarelse til Sagens Sluttning.

Niels Erichsen Humelsund anmelte det hand med muntlig Stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd har indkaldet Niels Johannesen Nedre Børnes fordie hand i Citantens eget Huus har overfaldet ham imellem Paaske og Pintzetiider dette Aar og taget ham med sin Haand saa haart udi Struben at der af blev Viiset blod paa Citantens Hals, ligesom og til at anhøre de 2de Vidner Lars Aamundsen Humelsund og Ole Torchildsen Forland som under falsMaal var indstevnt, for derefter at lide dom efter Sagens {bekostning} beskaffenhed og at erstatte denne Processes Omkostning.
Den indstevnte Niels Johannesen Nedre Børnes blev 3de gange paaraabt men mødte ikke, untagen Vidnerne som begge møder.
Stevne Vidnerne LehnsMand Knud Tøsøen og Jacob Andersen Bielcherøen fremstode og eedelig afhiemlede det de Lovlig har forkyndt ovenstaaende Stevne Maal for Niels Johannesen Nedre Børneses Hustrue med fleere, da hand selv ey Var tilstæde, og det meer end for 14 dage og for hands boepæl.
Citanten forlanget de indstevnte Vidner som herfor Rætten møder til eedelig forklaring maatte admitteres, og efter at Eeden blev oplæst og behørig formaning dem givet. fremstoed det
1ste Vidne Lars Aamundsen Humelsund og efter aflagd Eed forklarede, det hand med fleere Var til bryllups paa Gaarden Humelsund 14 dage for Pintzetiider efter Vidnetz bæste Erindring hos Citantens Søster og i hands Moders Huus hvor Citanten Var som en Kielder Mand og bar Øhl til bryllups Giesterne, og da fornam Vidnet at Niels Johansen som Var indbudet til sam/m/e bryllup og satt med bordet begynte at tale til Citanten som gick uden for paa GulVet nogle Ord som Vidnet ey erindrer eller laae Merke paa, men Vel hørte at Niels Erichsen Humelsund sagde Vil du slaae saa slaae her staar jeg, hvorpaa den indstevnte stoed fra bordet ud paa Gulvet, men siden saae Vidnet ikke hvad Niels Johannesen Nedre Børnes foretog med den indstevnte ey heller at hand toeg ham i Struben eller Halsen, da der Var saa mange folck paa Gulvet sam/m/e tiid, saa Vidnet ey kunde see noget af deres Adfærd, Vidnet efter tilspørsel sagde at den tiid dette skeede Var den 2den bryllupsdag, og at

1753: 307b

saavel den indstevnte som de øvrige bryllups Giester tillige med Citanten ey kunde siiges at Være gandske ædrue, men Vel munter og modige, Videre havde dette Vidne ey at forklare lige som hand ey af Citanten blev om videre adspurt.
2det Vidne Ole Torchildsen Førland efter aflagd Eed forklarede det hand den omvundne tiid og da hand paa sam/m/e stæd var til bryllup saae hand den indstevnte stoed fra bordet ud paa Gulvet og fattede Citanten under Halsen, men hørte ey nogen Ord af begge Parter at som Var til Klam/m/erie nogen Aarsag, siden da folckene og bryllups Giesterne Var gaaed ud af Stuen saae Vidnet at Citantens Hals Var blodig og paa 2de Stæder ligesom revet huden af, men Videre Viste Vidnet ey at forklare hvad enten Citanten havde faaet det af den indstevnte eller ey, men Vel at Citanten sagde paa tilspørsel af Vidnet det hand havde faaet den skade under Halsen af Niels Nedre Børnes, Videre sagde Vidnet det hand siuntes Parterne ey Var meere beskiencket eller drucken end de jo kunde Viide hvad de talte og giorde, og som Citanten ey heller havde dette Vidne videre at tilspørge blev Vidnet dimitered,
Citanten forlanget Forelæggelse for den indstevnte men ey mødende Niels Johannesen Nedre Børnes
Eragtet
Den Lovlig indstevnte og ey mødende Niels Johannesen Nedre Børnes forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting hvilcken forelæggelse i lovtiid besørges forkyndt.

Knud Larsen Telle fremlagde Rættens paa sistleeden Som/m/erting aflagde Lavdags forelæggelse, saavel for den indstevnte Peder Olsen Mitvedt som og de 2de forelagde Vidner Ole Grimsen og Wermund Olsen Midtvedt, som ved de 2de Mænd Peder Otthesen Dom/m/edahl og Bendix Christensen ibidem blev afhiemlet det sam/m/e for 14 dage siden blev for Peder Olsen Midtvedt som og for de 2de under fals Maal forelagde Vidner Ole Grimsen og Wermund Olsen Midtvedt af hvilcke allene mødte Wermund Olsen med den indstevnte Peder Olsen Midtvedt, lovlig forkyndt, og som Vidnet Ole Grimsen Midtvedt hverken selv eller ved til kiende givet forfald lader møde blev følgende
Eragtet
Da Vidnet Ole Grimsen Midtvedt efter forelæggelse under fals Maals kiendelses lovlige forkyndelse ey møder til dette Ting som et Vidne at aflægge sit Vidnes byrd udi den Sag Citanten Knud Larsen Telle har sigtet den indstevnte Peder Olsen Midtvedt for, bliver det ude blivende Vidne Ole Grimsen Midtvedt der baade er stevnt som forelagt under falsmaal at møde i følge Forordning af 3de Martij 1741 dens 4 art: \tildømt/ at bøde sine falsMaals bøder til Sagsøgeren og Kongen hver 10 Lod Sølv, som og under lige straff at møde til næste ting til hvilcken tiid nye forelæggelse gives,

Peder Olsen Midtvedt anmelte det hand i Sagen har indstevnt med Contra Stevning Vidner udi Sagen nemlig Ole Monsen Telle Niels Olsen Nipen, Johanne Michelsdatter Telle, Kari Alves-

1753: 308

datter Telle alle under FalsMaal til at forklare paa hvad Maade Hoved Citantens Stivdatter er gaaet fra ham med videre paa tilspørsel at svare.
Citanten Knud Larsen Telle exciperede mod disse Vidner siden hand til Veder Mæhle ey er indkaldet at anhøre Contra Citantens Vidner, og ey vilde skiøndt ham af Rætten blev foreholdet hand som nerværende for at forkorte Processen Vel kunde tage til Veder Mæhle siden Contra Citanternes Vidner nu møder, men da hoved Citanten ey sam/m/e Vilde accordere, afviises den/n/e Contra Stevning til {den paakien} lovlig forkyndelse for alle Vedkom/m/ende og paagieldende,
Citanten Knud Larsen Telle forlanget det forelagde og nu mødende Vidne Wermund Olsen Nipen maatte afhøres som og efter aflagd Eed forklarede, det Vidnet Veed at Citanten Knud Telles Stivdatter følgede med Peder Olsen Mitvedt og paa hands baad afvigte Aars Som/m/er, men hvad enten bem/el/te Pige barn forlangte at følge med den indstevnte eller den indstevnte forlangte at barnet skulle følge sig veed Vidnet ikke, dog har Vidnet hørt af adskillige at bem/el/te barn skulle være gaaet fra sin Stivfader Knud Telle fordi hand Var haard med barnet i tugt, og veed Vidnet at det var 4 paa 5te dag siden barnet gick fra Citantens Huus at det blev paa Gaarden Midtvedt nær ved Telle, og opholdt sig hos sin Morbroder Ole Grimsen, som til Vidne Var indkaldet og ey møder, og har Vidnet af sine Huus folck hørt at barnet sagde før Vilde det springe i Vandet end gaae til sin Stivfader igien fordie hand Var for haard mod hænde, og har Vidnet ey hørt at Citanten har spurdt efter barnet saalænge det Var paa Vidnetz paaboende Gaard i de 4 á 5 dage, men Vel saasnart den indstevnte havde ført barnet derfra til Førland efter barnetz Farbroder og Formynder Niels Torgiersens tilladelse. Videre havde dette Vidne ey at forklare.
Niels Torgiersen Selstøel som Knud Telles Stiffdatters Værge og Farbroder som til Veder Mæhle indkaldet, sagde at siden Knud Telles Stifdatter Var af hands Huus bortgaaed og havde beklaget \sig/ at have lidt ondt i hands Huus bad hand den indstevnte Vilde bringe hende til tieniste hos skickelige folck og anseer Værgen Niels Selstøe at det er barnets Nøtte og fordeel at blive i den tieniste det nu er udi, bedre end hun skulle Være hos sin Stiffader Knud Telle som hun fløgtede fra formedelst haard Medfart.
Den indstevnte forlangte Anstand til saavel at indkalde Vidner som og til Veder Mæhle at indkalde den paagieldende Bothilde Direchsdatter som er Citantens Stivdatter,
Citanten fremlagde sit under dato 21 april 1753 skriftlige ved Procurator Cramer forfattede Indlæg af følgende Indhold.
Eragtet
Da Sagen paa Citantens siide i Mangel af enstem/m/ige Vidner ey kand sluttes, den indstevnte ey heller formeedelst forseelse i sin Contra Stevning at lade indkalde hoved Citanten til at anhøre de Vidner hand til sit forsvar har indkaldet, bliver Sagen til næste Ting udfløttet at Parterne der efter kand i agttage hvis der til Oplysning i Sagen kand tiene.

1753: 308b

Peder Clemetsen Telle haver Ved muntlig Stevne Maal indstevnt Paul Hansen Schoge til at erklære sig herfor Rætten om hand i Mindelighed ey Vil modtage Løsnings Pænge for den Jordepart hand sig af Knud Larsen Telle har dette Aars Som/m/erting til kiøbt i Gaarden Telle nemlig 9 Mark fisk, hvortil hand finder sig Odels berettiget og altsaa til Overflød endnu Vil for Rætten tilbyde ham den sam/m/e Kiøbesumma den indstevnte derfor har givet, med Paastand i fald sam/m/e tilbud ey modtages, da derpaa at erholde Dom paa Odelsstæden til Gaardepartens Indløsning samt Erstattning for Sagens ibragte Omkostninger.
Paul Hansen Schoge mødte for Rætten Vedtagende lovlig Stevne Maal, siigende derhos denne gang ey at vilde modtage de anbudne Løsnings Pænge for den Jorde part hand af Selgeren Knud Larsen Telle sig har til kiøbt nemlig 9 Mark fisk i Gaarden Telle {nemlig} for 28 rdr 3 mrk ialt, af den Aarsag hand ey erkiender ham for Odels Mand, og forlanger altsaa denne Sag maae Vorde henviist til Aastæden hvor Odels Vidner kand føres og Dom falde i Sagen.
Eragtet
Da denne Sag Concernerer en Odelstrette som paa Aastæden bør afhandles, da i henseende den indstevnte i Mindelighed ey Vil modtage Løsnings Pænge som for denne Rætt anbydes, men selv forlanger Sagen til paadøm/m/ende at afhandles paa Odels Gaarden bliver sam/m/e til Aastæden henviist, da Citanten efter Lovlig Stevne Maal haver til sam/m/e stæd at ind kalde sine Odels Vidner og derpaa stæden anviise og fremlægge de beviiser som berettiger ham til Løsning efter Loven.

D/en 3de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da ey fleere Sager fremkom udi Rette fremlagde Fogden de sædvanlige bielager til hands Reegenskab for af Rætten at Vorde attesterede.
1. blev fremlagt en examination over de her i Skibbreedet befindende Laxe Voger hvorudi noget men i fleere inte fisket som beløber 5 rdr 5 mrk
2. det sædvanlige tingsVidne indbefattende de sædvanlige 10 qvestioner i følge Skatte forordningen som blev besvaret ligesom forrige Aar dog med forordning til 3 qv: at her er funden en hval ved Laachøen som d/en 21 aug: dette Aar er soldt
3. bielager om den priviligerede Giestgieber i Buchen ligesom forrige Aar besvaret
4. At her ey findes fleere Kræm/m/erleye end de 3de vid: fol: 251.
5. bielager som forrige Aar besvaret
6. Odels Mantallet blev oplæst og uimodsagt.
7. Restancen for indeværende Aars siste termin 83 rdr 3 mrk 10 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1754 opnevnes følgende 1. Iver Rasmusen Bielcherøen 2. Hans Michelsen Bache 3. Peder Andersen ibidem 4. Michel Larsen Schoge 5. Niels Olsen NorEide 6. Erich Stephensen Agotnes 7. Mons Jensen Knapschog og 8. Anders Olsen Waage, som alle tilsiiges betiimelig at indfinde sig for at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed.

1753: 309

Schiolds Skibb:
1753 d/en 4de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Kam/m/eRaad og Foged Rasmus Smith og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 253 findes tilførte,

Og blev for dette Schiolds Skibbreede de sam/m/e {Kongl/ige Forordninger} StiftambtMandens Ordres til Fogden oplæste som Ved Nestforrige Sartors Skibbreede er tilført.

Dernæst publiceret
1. Johan Christopher Grybel og Johan Henrich Grybels Contract angaaende en Mølles Opbygning, hvorfor Hans Hendrich Grybel er lovet for sin Reyse og Umage 100 rdr hvorpaa ham er betalt 40 rdr og belovet enten at faae halvedeelen i Møllen naar hand i Indtægt og Udgift vilde intressere, eller og udløse ham deraf, sam/m/e Contract er skrevet paa Tydsk og dateret d/en 26 Sept: 1752 samt til Vitterlighed underteignet af Jacob Giise og Hans Schram og i Pante bogen fol: indført.
2. Thor Olsen Tarlebøes udgivne Pante Obligation til H/er/r Consistorial Raad Geelmeyden paa Capital 200 rdr og derfor til Underpant sat Gaarden Tarlebøe med Videre dat: 24 8ber 1752 vide Pante P: fol:
3. Hans Monsen Møllers udgivne Pante Obligation til Jacob Giise paa Summa 99 rdr: dat: 10 Decbr: 1750 vide fol: 480
4. H/er/r Lyder Sinnings udgivne bøxelsæddel til Jacob Reinertsen paa 1 Løb Smør i Gaarden Lille Borge dat: 14 april 1753 med Rev: ej dat
5. H/er/r Peder Brandahls udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen Hage paa 2 p/un/d Smør og Malt i Gaarden Haucheland dat: 20 Sep: 1753 med Rev: ej dat
6. H/er/r Assessor von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Ole Peersen Nesse paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Lund dat: 30 Maij 1753 med Rev: ej dat:

Niels Peersen efter forrige tiltale Contra Hans Monsen.
Procurator Cramer Senior fremlagde Lavdags forelæggelse med paateignet Forkyndelse af Hans Hansen og Anders Olsen som de begge afhiemlede at være lige efter deres paateigning forkyndt.
Den forelagde Hans Monsen mødte og fremlagde sin Contra Stevning hvorefter hand til Sagens Oplysning haver indkaldet Vidner Anders Olsen, Alis Østensdatter og Peder Kalland og Niels Pedersen sam/m/e Vidner at anhøre
Bem/el/te Stevne maal var d/en 17 Sept: sistleeden dat: og forfattet af Procurator Barth
Contra Citanten declarered at den paagieldende Niels Pedersen ey er indstevnt til at anhøre Vidnerne, thi forlangte hand Anstand til næste ting, loflig at stævne
{Eragtet}
Den forlangte Anstand protesterede Cramer imod siden lovlig Stevning og forelæggelse er givet den indstevnte
Eragtet
Den af Hans Monsen forlangte Anstand til næste ting bliver herved bevilget til Contra Stævningens lovlige Forkyndelse for alle Vedkom/m/ende og den paagieldende Niels Pedersen.

Procurator Cramer Senior fremlagde en under 12 Sept: sistleeden skriftlig forfattet Stevnemaal Contra Margrethe Axelsdatter afg/angne Johannes Ved broen hans Efterleverske for Sagen Stevne Maalet indeholder, ligesom og under sam/m/e Stevne Maal indkaldet den indstevntes Svoger Jonas Rasmusen som den indstevnte til huus har indtaget

1753: 309b

alt paa Citantinden Elisabeth Gilbertsdatter Gordens Veigne efter Stevne Maaletz videre indhold saalydende.
De indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa deres Veigne.
Stevne Vidnerne Hans Hansen og Anders Olsen boende i Bergen afhiemlede det de lovlig har forkyndt den i rettelagde Stevne Maal og der af Copie Leveret begge de indstevnte.
Procurator Cramer forlangte forelæggelse til næste Ting for de udeblivende.
Eragtet
Den Lovlig indstevnte Margrethe Axelsdatter afg/angne Johannes Ved broen hands Efter Leverske med hændes Svoger Jonas Rasmusen forelægges Lavdag til næstholdende Aars Som/m/erting, hvilcken forelæggelse i Lovlig tiid besørges forkyndt, NB beskreved.

Publiceret
H/er/r Peder Brandahls udgivne bøxelbrev til Hans Hansen Nore Gillestad paa 1 Løb Smør i Gaarden Øfre Titelstad dat: 20 Sept: 1753 med Rev: ej dat.

Procurator Erich Christian Hechmand mødte og fremlagde en af Mad/a/me S/a/l/ig/ Abraham Wessels udfærdiget Stevning af 20de passato hvormed Comerce Assessor Jan von der Lippe til i dag og til dette Ting er indstevnt at anhøre de i sam/m/e Stevning benevnte Vidners forklaring angaaende hvad Afgift som er svaret aarlig af det støcke Mark som ligger paa øvre Side byens Vey og nest Norden for den saakaldede Fløe Grind alt til et lovskicket Tings Vidnes Erhvervelse
Bem/el/te Stevne Maal Var dat: 20 Sept: 1753 og efter paateigning forkyndt af Hans Hansen og Anders Olsen som sam/m/e afhiemlede efter deres paateigning paa Stevne Maalet.
Af de indstevnte mødte alle Vidnerne untagen Axels Kone Gunilde som gav sit forfald af Svaghed tilkiende
Procurator Blechingberg mødte paa Assessor Jaen von der Lippes Veigne som Vel tilstoed at have nødt lovlig Varsel, men endnu ikke er bekiendt at Citantinden eyer noget Østen eller uden for Lundgaards udhugne Markesteene in genere eller den saakaldede Fløe Grind Norden for Grinden paa øfre Siide in Specie, hvilcken H/er/r Assessor Jan von der Lippe Ved Lovlig Auctions Skiøde af 22 Decbr: 1730 sig haver tilforhandlet, hvilcket Skiøde hand in Originali anviiste og giorde Anviisning at sam/m/e Pladtz under No: 14 er bebrevet, saaleedis lydende, Lucie Christophers datter aflægger af Pladtzen aarlig 1 rdr:, og naar Citantinden ikke beviiser med nogen slags Adkomst eller Overdragelse at Være Ejer for den Pladtz hvorom hun nu Vidner paasøger saa protesterede Assessor von der Lippe imod all inqvisition og Vidners førelse om Afgift eller Indtægter af Citantinden som uvedkom/m/ende for saavidt hands Opsiddere aarlig betaler og udreeder, men paastoed Stevne maalet in totum afviist, Reserverende sig alle Lovlige Forbeholdenheder i fornødne Tilfælde.

1753: 310

Procurator Heitmand Replicerede paa S/ingneu/r Blechingbergs tilførte at ligesom der af den fra H/err Assessor von der Lippes Siide fremskinnende protestation bemerkes at sam/m/e er skeed af lutter frøgt for Sandheds Opdagelse i det paastevnte, saa fandt og Comparenten det anmerkeligt at det af Sing/neu/r Blechingberg nu i Rætten anviiste og Protocoll extract viis tilførte Skiøde ikke er produceret vidimered gienpart deraf inden Retten til Conference og Sagens nermere Oplysning thi haabede Comparenten at intet paa den fremførte protestation bliver Reflecteret, mens at det paastevnte Tings Vidne til frem/m/e Vorder befordred allerhelst da her allene paasøges af Citantinden Ved Vidnerne opklared hvad og hvor stor Afgift aarlig er bleven svaret af Johannes Hermandsens brugende Jordepladtz, hvorom til Legitimation og Rættens behagelige Oplysning Comparenten nu anviiste en imellem Citantinden og indstevnte H/err Assessor von der Lippe indgaaet skriftlig accord in originali dateret 12 Jan: 1742 hvoraf hand indleverede en rigtig Gienpart som hand begierede nu i Rætten med Originalen Confereret hvorefter hand endnu som før vedblev sin Paastand om Tings Vidnetz frem/m/e under alle lovlige forbeholdenheder i fornødne tilfelde.
Procurator Blechingberg derefter forestillede at det af Mad/a/me Wessels Laværges fuldMægtig nu in Copie i rette lagde beviis giør Citantinden berettiget for freedeligheds Skyld til helften af den Rixdalers Afgift som afgangne Isach Rasmusens Encke til hver Juul betaler men siden Citantinden ey vil dermed lade sig Nøye saa Reserverer Comparenten Blechingberg indstevnte Jan von der Lippe sam/m/e afgift i Eftertiiden som efter sit Skiøde eene og retmæssig berettiget til den omspurte oprøddede Pladtz sam/m/e i Eftertiiden at indbeholde og saalænge Citantinden ikke beviiser sig med anden Adkomst dertil berettiget protesterede imod Vidners førelse efterdi den af Citantinden producerede bevilning er skeed af en forseelse imod hands ihænde havende Skiøde.
Heitmand som formeente at Sing/neu/r Blechingbergs sist frem førte Paaskudder og Udflugter bør ansees unødige og unøttige Vedblev endnu sin forrige paastand om Vidnernes førelse og det paastevnte Tings Vidnes frem/m/e og Endskabs befordring.
Desuden sagde Proc: Heitman at den i Stevningen ommelte Jordepladtz ey er den selv sam/m/e som det af Assessor von der Lippes fuldMægtig nu anviiste Skiøde lyder paa,
Eragtet
Siden det ey af den indstevntes anviiste Skiøde tilfulde er oplyst at den omspurdte Jordepart som paa Øfre Side ved byens Vey og nest Ved Fløe Grinden er beliggende er {Citanten} eene tilhørende, den indstevnte, men derimod at Citantinden ved den frem lagde accord giver Oplysning at være Lodtagen i sam/m/e Jordepartes Afgift, da sam/m/e blev indgaaet, bliver de mødende Vidner til forklaring antagne saavidt Afgiftens beløb angaar, og den instevnte

1753: 310b

tillige med Citantinden Reservered, siden at afgiøre hvem sam/m/e Afgift kand tilkom/m/e.

Derefter blev de indstevnte og mødende Vidner fremkalte og Eeden for dem alle oplæst af Lov bogen og behørig formaning dem givet at Vogte sig for Meeneed, hvorefter 1ste Vidne Iver Nielsen blev Separered fra de øvrige Vidner
Procurator Blechingberg for Assessor von der Lippe under Reservation af Paaancke over Rættens kiendelse forestillede at om der kunde være foreløben en forseelse med Afgiftens Deeling for et Aar af den omstevnte Pladtz saa har dog Citantinden hvercken i Mindelighed eller under beskickelse søgt at faae saadant Redressered hvorfor Assessor von der Lippe i sin tiid /: i fald Citantinden til nogendeel af Oppebørslerne skulle blive berettiget formeener for all slags Omkostninger at vorde befriet, og imidlertiid Vilde have sig sine Contra Qvestioner Reservered.
Procurator Heitmand svared kortelig at sandfærdige tilstaaelser er en dyd der aldrig bør lastes, men dersom beViisløse excuser derhos tillige kunde og burde blive agnoscered i Rettergange Vilde allslags Undskyldning holde Stick, thi kunde Comparenten ikke meere Reflectere paa det af den indstevntes fuldMægtiges siste end forrige protocollationer der Væntelig i sin tiid naar sam/m/e for Vedkom/m/ende Rætter Vorder frem lagt vil udviise hvad fundamente den indstevnte til sine Indsiigelser har havt, og hvorvidt sam/m/e kand og bør blive at ansee. hvorefter Comparenten begierede Vidnerne paaraabte Eedfæstede og afhørte
Procurator Blechingberg sluttelig erindrede at hand for meer end 20 aar siden inden Stiftet dette fogderie og serdeelis i Schiolds Skibbreede med Kongl/ig bestalning har Legitimeret sig og Vorder agnoscered at gaae udi Rette, og Vilde fornem/m/e hvorvidt S/igneu/r Hechmand som af Magistraten i Bergen kand Være beskicket at gaae i Rette i byen er Legitimered at udføre Sager paa Landet
Hechmand svarede det hand ikke fandt sig pligtig for Procurator Blechingberg at giøre Reede om hvorvidt hands nemlig Comparentens Authorisation strecker sig at gaae i Rette udi Bergens Stift, ikke desto mindre saa Vilde hand dog i Regarde af den/n/e ærede Rætt anviise nu inden Rætten den hannem af Stiftetz høye Øfrighed Høy Velbaarne Stift befalings Mand von Cicignon meddeelte bestalning at Være Procurator i Bergens Stift som under Gaard Dags dato udstæd, hand af Rætten begierede sig til bage *begiert (leveret). hvilcken Constitution blev oplæst og befantes rigtig
1. Vidne Iver Nielsen efter aflagd Eed blev af Procurator Hechmand tilspurt om hand ikke er bekiendt at den Jorde part som Isach Rasmusens Encke tilforn har havt i brug og beboelse ikke nu beboes af Johannes Hermansen for Aarlig Afgift til begge Parter skal erlægge efter forhen producerede Gienpart accord. Vidnet svarede det hand Veed at Johannes Hermansen nu beboer det plads

1753: 311

Isach Rasmusens Encke forhen har beboet, og Veed Vidnet som hand har hørt at Johannes {Rasmusen} Hermansen har betalt Afgiften til Assessor von der Lippe allene, da hand ey veed noget af den frem lagde accord. 2do Om Vidnet ikke Veed hvormeeget Johannes Hermansen har betalt til H/err Assessor von der Lippe i særdeelished for Johannes Hermansens Huusetz paastaaende Grund som og i Almindelighed af det støcke Mark som Johannes Hermansen bruger Norden for Fløe Grinden. Procurator Blechingberg formeente at det Var Citantinden uVedkom/m/elig at spørge hvad indstevnte Assessor von der Lippe oppebærger af de opsiddere som have huuse Vaaninger paa hands egne og Citantinden uvedkom/m/ende Grunder Heitmand for at evitere Vidløftighed og til at faae Endskab paa dette Tings Vidne var Villig at fornøye den indstevntes fuldMægtiges Attraae i at faae hem/m/et Vidnets Svar om Afgiften af Johannes Hermandsens huusetz Grund, efterdi sam/m/e tilhører den indstevnte allene, men for saavidt Afgiften af selve pladtzet brug med derpaastaaende Smidde der tilhører Mad/a/me Wessel udbad Comparenten sig Vidnetz udførlige Svar paa qvestionen, Vidnet svarede at Afgiften efter siigelse af Axel er for Marcken uden huuset 3 rdr aarlig 3tio Om Vidnet er bekiendt hvad Aar eller hvorlænge siden den paa omprovede Marck staaende Smedie eller Smedde huus blev opbygget paa Mad/a/me Wessels tilhørende Grund Vidnet svarede ey til Visse at Viide naar sam/m/e Huus eller smidde blev opsatt, Hetmand holt ufornøden fleere qvestioner til dette Vidne at fremsætte. Procurator Blechingberg saavel dette som efterfølgende Vidner \tilspurdte/ 1mo Om hand nogen sinde har Været over værende og hørt Assessor von der Lippe accordere med nogen om Afgiften af den indstevnte Grund. 2do med hvem, 3tio hvad Aar og tiid og i hvilcke fleere Vidners Overværelse. 4. Om nogen sinde har seed betalningen af de brugende til Assessor v: d: Lippe at være skeed 5. hvormeeget 6. for hvor mange Aar og 7. af hvem. Til 1ste qvestion svarede Ney til 2. ligeleedis ney 3tio og Ney 4. og Ney her til svaret til 5te og svaret Ney ey at have seed det, 6. Vidste Vidnet ey heller og 7. ligeleedis med Ney besvaret. Hechmand begierede hands qvestioner til første Vidne for de øvrige Vidner oplæst og deres Svar derpaa indhæntet
Det 2det Vidne Syneve Nielsdatter efter Aflagd Eed svarede uden forandring saavel til Citantens som den indstevntes Contra Qvestioner ligesom det 1ste Vidne.
Det 3die Vidne Axel angivende sit Navn at Være Axel Engvalsen efter aflagd Eed forklarede til 1ste og 2den qvestion enstem/m/ig med de 2de førte Vidner, til 3de qvestion svarede med denne forandring at det er 3 aar i den/n/e Høst at Smien blev opsatt. 4to tilspurte Proc: Heitmand dette Vidne om Vidnet ikke er bekiendt at Assessor von der Lippe gav ham tilla-

1753: 311b

delse den omprovede Smie at opsætte og 5to Om Vidnet ikke Veed at Ass: von der Lippe er opkom/m/et til Pladtzens besiddere og tilholdt dem at de ikke skulle lade sig merke med hvormeget de af Pladtzen betalte i Afgift til ham aarlig Proc: Blechingberg Ved den 4de Qv: erindrede at Vidnet tillige maatte qvestioneres om hand har Været overværendes og paahørt mellem Ass: v: d: Lippe og Opsidderen nogen Aftale om Smiens Opsættelse og mod den 5. Qv: i henseende dertil ingen sigtelse er givet protestered hand in totum Hechmand sagde at hands 5te qvestion til dette Vidne er saavel som de forrige SpørsMaale en sagens Vedhørende Omstændighed som til Oplysning udi dette Tings Vidne behøves Væntede derfor altsaa at Vidnetz Svar paa sam/m/e af Rætten Vorder udæsket
[Eragtning]
Vidnet haver at besvare den 4de qvestion men den 5te da ingen Sigtelse er givet bliver mod giorde protest ubesvaret

Til Citantens fremsatte 4de Qvestion svarede Vidnet Ney ligesom og til Contra Qvestionen svaret Ney, ligesom og til den indstevntes 7 qvestioner i alt blev som forrige Vidner svaret Ney. Hechmand forbeholt Citantindens Ancke over den sistfaldne Eragtning paa Comparentens til sist afhørte Vidne formerede Qvestion.
4de Vidne Johannes Hermandsen efter aflagd Eed forklarede til 1ste qvestion at hand beboer den Pladtz som Isach Rasmusens Encke tilforn har beboet og har svaret sin Afgift til Assessor von der Lippe, og ey Veed af den accord Qvestionen inde holder. Hechmand under denne qvestion tilspurte dette Vidne om ikke Vidnetz iboende Huus staar Synden for Fløens Grind, dernæst om ikke Jordeplatzen og dens paastaaende Smidde er Norden for Fløens Grind, hvortil Vidnet i alt svared Jo det saaleedis var som nu omspurt er. til den indstevntes 2den qvestion svarede det hand har betalt 3 rdr af Pladtzen 3tio Res: at det er 3 aar siden Smidden blev opbygt 4to Res: at hand havde af Ass: von der Lippe tilladelse at sætte Smiden op i Anleedning af Vidnetz Svar paa 4de qv: fremsatt Hechmand 5te qvestion om den omvudne tilladelse af v: d: Lippe at Vidnet maatte opsætte Smiddehuuset Var med de Vilkaar til Vidnet at Vidnet skulle stiltiende for Mad/a/me Wessel erlægge sin Jordskyld eller Afgift til Velbem/el/te asses: v: d: Lippe. Procurator Blechingberg mod denne qvestion igientoeg sin forrige protestation mod den til forrige Vidne fremsatte 5. Qvestion og i det øvrige fra falt sine øvrige Contra qvestioner men derimod indlod dette Vidnes og hands Hustrues forklaring at blive bestørket med den dennem fra H/err Assessor von der Lippe meddeelte Qvitterings bog, saa som de selv skal Være Contrahentere og Vidne om deres egen Accord.

1753: 312

Mad/a/me Wessels Laværge borgemæster Fasmer formeedelst hands fuldMægtiges uvæntelige paakom/m/ende Upasselighed og disformedelst skeede absence, glædde sig ved at Assessor von der Lippe havde faaet sin egen Svoger til Dom/m/er og altsaa for denne sinde maatte tage sig Reservered hvad fornøden kunde eragtes udi sin tiid, men pro tempore allene begierede at Vidnets Svar maatte høres udi hvis som til Sagens Oplysning efter Stevnemaalet fornødiges udi slig Anleedning begierede Comparenten at Vidnet maatte give sit Svar til efter følgende (a) om Vidnet nogensinde har faaet med Mad/a/me Wessels tilladelse til det pladtz hand bruger og til det Stæd hvorpaa hands Smidde er opsatt. (b) Om Vidnet har nogensinde anmeldet sig hos hænde enten med stor eller liden accord og Afgift om bem/el/te Pladtz og Smedies Grund (c) Om ikke derimod alt saadant er skeed af Ass: v: d: Lippe med hands tilladelse og der til givne friehed (d) Om Vidnet for den friehed at opsætte Smieden skulle betale nogen aparte Afgift eller om sam/m/e udi den første accorderede Afgift {var indbe} 3 rdr Var ind begreben. (e) Om Vidnet ikke haver maattet see paa uagtet den Afgift der aarlig har været betalt, at dog alligevel Summen er bleven udeladt i hands Qvitterings bog og at hand allene uden at den aarlige Afgift er bleven nevnt sig med en Simple qvittence har maattet afspiise, naar disse Poster af Vidnet er bleven besvaret, forbeholdt Comparenten sig hvad hand Videre udi den/n/e Tings Vidne Sag fornøden maatte eragte, og disimidler tiid paastoed Vidnetz Svar til hvis fremsatt er, Procurator Blechingberg for Ass: v: d: Lippe Replicerede at hand maatte fornem/m/e at da Citantindens Laværges antagne fuldMægtig ikke haver Vist noget meere Lovligt under denne Rættergang at qvestionere har Citantindens meere ivrige fuldMægtig først funden behag udi /: efter at Vidnerne største deel er afhørte :/ at attaqvere Dom/m/eren som en Svoger af den indstevnte, som giver Formodning at denne Laværge maae have søgt en anden Dom/m/er og derudi ikke har kundet nyde nogen lovlig biefald, siden hand saa længe med den rette Dom/m/er har acqviescered saa vilde Comparenten til denne Rætt overlade hvorvidt paa denne Laværges yderligere og mod Vidnetz forrige forklaring anløbende Qvestioner kand Vorde Reflecteret, thi Vidnet har directe forklaret, hvormeeget hand aarlig har betalt og fra hvad tiid sam/m/e betalning har taget sin begyndelse og hvad enten de Vidnet meddeelte qvitteringer nogen Vis Summa skulde indeholde. eller ikke, kand saadant ikke svecke hands forhen aflagde forklaring, i øvrigt tilholdt hand sig Rættens kiendelse betreffende den til næstforrige Vidne af Procurator Hech-

1753: 312b

mand fremsatte 5. qvestion. BorgeMæster Fasmer beloe alt det af Procurator Blechinberg tilførte og allene paastoed Vidnetz Svar til hvis fremsatt er, allerhelst de sam/m/ er baade Conform Stevne Maalet og Sagen.
Eragtet
Vidnet som den der med Assessor von der Lippe skal have om Afgiften accorderet haver at besvare de qvestioner som fremsatte er af Comparenten borgeMæster Fasmer og ey hensigter til en slags inqvisition, hvor for Sigtelse i Stevne Maalet ey er givet, thi bliver den siste af Procurator Hechmand fremsatte 5. qvestion under den 4de formered som og den 5te af borgeMæsterens qvestioner af Vidnet ubesvaret efter Rættens forrige kiendelse henseende til Vidnet i egen Sag mod Protest ey bør Vidne.

Borge Mæsteren forbeholdt sig sin lovlige paaancke og for Resten loed det ankom/m/e paa Rættens behandling. Derefter blev den 1ste borgeMæsterens qvestion Vidnet forelæst som svarede Ney 2do Resp: svaret ligeleedis Ney til 3. Resp: Jo, til 4de Svarede det Ass: von der Lippe ey forlanget noget meer for Smiens Opsættelse over den accorderede Afgift. Procurator Hechmand lod tilføre at Vel ingen Upasselighed endnu herved Rætten er paakom/m/et, hvilcken Retten og dens betientere formodentlig selv har seed, mens at hand af fornødenhed maatte absentere sig fra Rætten uden enten at efter lade hands paatagne Com/m/ission i denne Sag, eller hvad der ved Reelliter observeres burde Var Aarsagen at Citantindens Laværge H/err borge Mæster Fasmer ventelig har entrered i proceduren for ikke at opholde Rætten over Comparentens korte fraværelse, hvilcket Var det Comparenten den/n/e sinde allene for sin Persohn fandt fornøden at erindre.
Det 5te Vidne Cathrine Johannes Hermandsen efter aflagd Eed forklarede til Citantens 4 Qvestioner fremsatt som til forrige Vidne hændes Mand at det i alt rigtig saaleedis forholdt sig som hændes Mand til alle qvestioner som og de af borge Mæsteren fremsatte er besvaret
Procurator Hechmand begierede dette Tings Vidne udsatt til næste Rætt under forbeholdenhed af Citantindens nermere gotbefindende til med sam/m/e da at frem kom/m/e som bevilget blev.

Procurator Heichman histerede sig for Rætten og fremlagde et Sing/neu/r Hans Ravn KiøbMand i Bergen hands udstædde skriftlige Stevning af sistleeden 12 Sept: hvorved Sing/neur Daniel Friil paa Nedre Natland er indstevnt at lide Dom til skyldige 3 rdr 4 marks betalning med Processens Skadesløse bekostning efter Stevningens Videre Formeld
Stevne Vidnerne Niels Dyngeland og Lars Monsen Lilletvedt fremstode for at afhiemle det oplæste og fremlagde Stevne Maal, og under Eed forklarede det de for meer

1753: 313

end 14 dage siden har Været hos den indstevnte og forkyndt Stevningen men ey læst sam/m/e for ham, da Citanten i deres paasiun og Nerværelse sam/m/e selv læste.
Johan Friderich Cramer mødte som en af hans Kongl/ig Maj/este/ts Ved Ober og Under Rætterne Allernaadigst bevilget Procurator og paa ind kalte Frils Veigne lod tilføre, at bem/el/te Friil haver her ved Rætten næsten den gandske dag været nerværende, og forinden sin bortgang givet Lav Rettet tilkiende at Comparenten Var hands fuldMægtig, hvad Legitimation den mødende Mons/ieu/r Hecmand i følge Forordning af 7 febr: 1736 og lovens bydende udi 1 bogs 9 Cap: nu haver det lader hand bem/el/te Cramer ankom/m/e paa bevis og forinden sam/m/e fremtones protesterer hand mod Persohnen og paastaar Stevne Maaletz Afvisning, imidlertiid har Fril aldrig nægtet for at giøre Reede for sig naar hand paa kierlig Anfordring havde nødt en oplyslig Efterrettning, og i den Anleedning tager Cramer bem/el/te Friil Reserveret at indsøge lovlig Satisfaction og denne Sags bekostning erstattet.
Procurator Heichmand holdt ufornøden at besvare S/ingneu/r Cramers frem førte Protest og paastaaede Legitimation for hands Rettergang efterdi den ærede Rætt forhen i dag udi en anden Sag allereede er bleven bekiendt om hvad Authorisation Comparenten der til haver erholdet, men hvad sig angaar Cramers anførte Paaskud paa Frils Veigne det Fril ikke har nægtet paa Anmodning den paastevnte Gield at betale, da haabede Comparenten at den ærede Rætt Vel selv kand udfinde at om saadant Paaskud havde været Sandhed, var Vel Citanten ikke saa daarlig at spilde sig selv ufornøden Pænge af Pungen, Ved den/n/e processes Anlæg, i øvrigens Vilde Comparenten fornem/m/e hvad indstevnte Friles fuldMægtig imod Søge Maalet kand have at erindre.
Cramer Refererede sig til sit forrige og formodede Rættens biefald til Stevnemaaletz Afviisning paa følger, i øvrigt Ved Friil sig ey den ringeste Skilling pligtig til Citanten.
Procurator Hechmand til beviis om den indstevnte Gield i Rette lagde indstevnte Frils til Citanten udgivne haandskrift af 30 Junij 1752 tillige med Kemneren afg/angne Hendrich Dedeken til Citanten indgivne qvittering af 17 Julij sam/m/e Aar, hvor hos Comparenten endnu Vilde fornem/m/e hvad den indstevntes fuldMægtig imod det paastevnte Krav kand have at erindre.
Cramer indloed sin Paastand under Rættens Kiendelse
Heitmand Replicerede at Rætten af den i Rette lagde Stevning upaatvivlelig kand fornem/m/e det Comparenten er opdraget af Citanten denne Sags Udfør aller helst da Stevningen af Citanten selv er underskrevet tillige med Comparentens Underskrivelse som Concipist af Stevningen haabede altsaa at Mons/ieu/r Cramers frem førte Protestation som Vanmægtig af sig selv bortfalder og derhos tillige paastoed at Rætten paalæg-

1753: 313b

ger bem/el/te Cramer uden Videre Vidløftighed at fremskinne med hvad tilsvar hand imod Søgemaalet paa den indstevntes Veigne agter fornøden paa \det/ denne reene og klare Gields Sag som formeentlig allereede lovtilstrekelig beviist og oplyst kand nyde Vedbørlig Endskabs befordring til Doms
Cramer svarede at snack uden beviis gielder ikke i Rettergang men Vil afvarte Rettens kiendelse
Eragtet
Da Procurator Hechmand i dag har anviist for Rætten sin Constitution af Stiftetz Øvrighed det hand er tilladt som Procurator at plaidere Sager herpaa Landet den fremlagde Stevning og er af Citanten underskreVet men af hands fuldMægtig forfattet, henfalder den indstevntes FuldMægtiges exception i denne Sag, aller helst hand ey paa sin Siide har fremlagt saadan skriftlig fuldMagt som hand urgerer. Altsaa bør Sagen nyde fremgang i følge det for Sagen udtagne Stevne Maal

Cramer under Reservation af paaancke begierede Sagen udsatt til næste Rætt, da Contra Stevning skal Vorde i Rette ført. som af Rætten blev bevilget.

D/en 5te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret følgende
1. Lars Halversen Melleshaugs udgivne Skiøde til sin Sønn Halver Larsen paa 20 22/25 Mark Smør 6 24/25 Kande Malt i Gaarden Erdahl dat: 4de 8ber 1753 vide fol:
2. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Chrispinus Iversen paa 1 Løb 1 Huud i Gaarden Fiøsanger dat: 25 Sep: 1753 med Rev: ej dat
3. Assessor v: d: Lippes udgivne bøxelsæddel til Thomas Hansen paa 1 p/un/d 15 Mark Smør i Gaarden Syndre Jellestad dat: 3 8ber 1753 med Rev:
4. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Knud Eliasen paa 1 Løb Smør i Gaarden Lille Milde dat: 27 Martij 1753 med Rev: ej
5. H/err Peder Brandahls udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen Aadland paa ½ Løb Smør i Gaarden Hornes dat: 27 Martij 1753 med Rev:
6. Mons Monsen og Niels Larsen Sætterdahls giorde freedlysning at den Vey som bruges af de paa Langedahlen med deres hæste maae herefter ophøre med Videre dat: 5 8ber 1753 vide fol: 481
7. Lars Jacobsen og Niels Arnesen Nedre Totland og Søren Eliasen Riples freedlysning at ingen maae drive Qvæg og Creatuure over deres boemark dat: 5 8ber 1753 vid: fol: 481

Ellev Jacobsen Søre Jellestad som Værge for sine egne børn opbød den Arve Capital, som bem/el/te hands børn i Skiftet efter deres afdøde Moder Eli Monsdatter er tilfalden der for dem alle efter Vurdering beløber 17 rdr 4 mrk 9 og over Vurdering er arangeret 2 rdr tilsam/m/er 19 rdr 4 mrk 9 sk om nogen sam/m/e Capital mod Rentes Svarelse og Lovlig Pant til Laans behøver, men da ingen anmelte sig blev Pengerne under forseigling Værgen tilbagelevert

Ellev Jacobsen Søre Jellestad Contra Malene Monsdatter efter forrige tiltale og forelæggelse fremstoed for Rætten og til kiendegav ey at have faaet Rættens seenist

1753: 314

afsagde Lavdags forelæggelse for bem/el/te Malene Monsdatter og hændes Mand Baar Danielsen lovlig forkyndt thi forlanget hand Rættens forelæggelse til næste ting for de udeblevne maatte ham atter gives.
Eragtet
De{n} lovlig indstevnte og forelagde Malene Monsdatter med Mand Baar Danielsen forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting som Citanten i Lovlig tiid besørger forkyndt.

Publiceret
H/er/r Brandahls udgivne bøxelsæddel til Povel Olsen Scheye paa 2 p/un/d Smør 2/3 faar og 16 Kander Malt i Gaarden Scheye dat: 1 8ber 1753 med Rev: ej dat.

D/en 6te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Procurator Barth lod ved LehnsManden fremlægge Rettens forelæggelse i den af Assessor von der Lippes indstevnte Sag Contra Lars Hendrichsen Lieland og paastoed Dom til betalning efter StevneMaalet samt 5 rdr i Processes Omkostninger, ved skriftlig begier af Procurator Blechingberg paa hands Veigne.
Den forelagde Lars Hendrichsen Lieland blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Stevne Vidnerne Lars Monsen Lilletvedt og Johannes Andersen Scheye fremstode, og eedelig afhiemlede det de med 14 dages Varsel lovlig har forkyndt denne i Rette lagde forelæggelse i den indstevntes og Hustrues Paahør og for hands boepæl.
Og som herved ey videre blev erindret blev følgende
Dom afsagt!
Ved Stevne Maal af 17 april dette Aar haver Citanten Com/m/erce Assessor Jaen von der Lippe til sistleeden Som/m/erting indkaldet Lars Hendrichsen Haaland nu værende Opsidder paa Gaarden Lieland til at møde og anhøre Confirmations og fornyelses Dom for den Gield hand efter afsagd Dom d/en 6 aug: 1734 er tildømt at betale for Resterende Afgift for den tiid hand havde det halve brug af Citantens Gaard Aarestad under Forpagtning, der i alt med Processens Omkostning beløber 27 rdr 1 mrk 8 sk, men da den indstevnte hverken efter Stevne Maal eller Rættens Forelæggelse til dette Ting har Vildet møde, mindre har ladet anføre minste Indsiigelse mod den paastevnte Fordring, enten at Være noget afdraget paa, eller at Være endnu ubetalt, bør den indstevnte Lars Hendrichsen Lieland ey allene i Kraft af forrige afsagde, og i Rætte lagde Dom, som herved Confirmeres og fornyes betale den paastevnte Summa 27 rdr 1 mrk 8 sk, men end og desuden at betale denne nye forvolte Processes Omkostning indbereigned Dom/m/ens Løsning med 3 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven

Fleere Sager efter paaraab fremkom ey i Rette

Fogden fremlagde de behøvende bielager til hands Reegenskab af Rætten attesterede som ligesom fra No: 1 til No: 8 under pag: 197 er besvaret
Restancen for indeværende Aars Skatters siste termin beløber 577 rdr: 3 mrk 11 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1754 er følgende opnevnt 1. Erich Erichsen Borge 2. Johannes Halversen Heldahl 3. Erich Larsen Ulsmoe 4. Lars Arnesen Yttre Mithue 5. Michel Michelsen Ham/m/ersland 6. Niels Olsen Biørgen 7. Anders Larsen Landefiord (Laadefiord) og 8. Jens Jensen Kronsta.

1753: 314b

Lindaas Skibbreede!
1753 d/en 11 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Tingstædet Brudeknappen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Kam/m/eRaad og Foget Rasmus Smith og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 256 findes tilført

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e ordres oplæste som ved nest forrige Tingstæd, dernæst og publicered.
En Placat angaaende det under Bergens Stift beliggende Sundhors Toldstæd som fra nestkom/m/ende 1754 aars begyndelse afskaffes dat: 12 Sep: 1753.
2. Efter StiftambtMandens ordre, efterlyst 3de fra Bergens Fæstning bort rømte Schlaver Sc: Lars Olsen, Erich Ellingsen og Rasmus Knudsen Aabum (Aalum) dat: 6 8ber 1753.

Dernæst fremlagt til Publication
1. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Ole Knudsen Berrefiord paa ½ tønde Korn 12 sk i Pænge og 3 sk for Næsset dat: 13 Nov: 1752 med Rev: ej dat
2. H/er/r Egelsdorfs udgivne bøxelsæddel til Knud Ditlefsen paa ½ Spand Smør ¾ Mæle Korn i Gaarden Bersvigen dat: 29 Dec: 1752 med Rev: ej dat
3. Anne Hansen S/a/l/ig/ Frimans udgivne bøxelsæddel til Niels Hansen Vestremssteien paa den Pladtz Kirkholmen og Raad Mansøen dat: 2 aug: 1752 med Rev: ej dat.
4. Sorenskriver Garmann paa S/a/l/ig/ H/er/r Legangers Arvingers Veigne udgivne bøxelsæddel til Peder Michelsen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Riise dat: 11 8ber 1753 med Rev:
5. Encken Brithe Olsdatter afg/angne Johannes Olsen Hemvigens udgivne Skiøde til Hans Andersen Fiellanger paa 20 12/21 Mark Smør 6/21 huud i Gaarden Fiellanger dat: 11 8ber 1753 vid: fol: 481
6. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Peder Stephensen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt ¼ huud og udi Haugen 24 sk dat: 17 Martij 1752 med Rev: ej dat:
7. H/er/r Lieutnant Paul Thormølens udgivne bøxelsæddel til Lasse Hansen Nevredahl paa 1 p/un/d 4 Mark Smør i Gaarden Bache dat: 12 Julij 1753

Udi Sagen indstevnt af Procurator Johan Reutz Contra H/er/r Torgus Grøgaard efter forrige tiltale.
Citanten Johan Reutz insinuered sin skriftlige og sluttelig besvarelse under 6 8ber sistleeden i denne Sag, og som H/er/r Grøgaard efter paaraab ey mødte blev Sagen sluttet og til doms optagen til i Morgen formiddag

D/en 12te ejusdem blev Rætten med samme Laug Rætt satt og udi Sagen følgende
Dom afsagt!
Ved Stevne Maal af 6 Sept: sistleeden Aar 1752 haver Citanten Procurator Johan Reutz til sam/m/e Aars holdende Høsteting indkaldet Sogne Præsten H/er/r Torgus Grøgaard for den ham efter indgivne og producerede Reigning tilgodekom/m/ende Summa 10 rdr: 2 mrk: 10 sk, som henrører deels af udlagde og laante Pænge, deels for det Sallario Citanten som Procurator tilkommer for de i Aaret 1749 udførte Proces Sager paa den ind stevnte H/er/r Grøgaards Veigne, bem/el/te paasøgte Summa da

1753: 315

mindelig betalning ey er paafuldt, søger Citanten Ved Dom at nyde tillige med Erstattning for den paaførte Processes Omkostning. Mod sam/m/e Fordring og Søgemaal har den indstevnte H/er/r Grøgaard hvercken Ved sin Erklæring af 14 Julij 1751 indgivet til Stifts Prausten og teignet paa Citantens giorde Reqvisition at faae Sagen i Mindelighed afgiort, ey heller Ved sit sistleeden Som/m/erting i Rette lagde Indlæg under 13 Maij h: a: giort Videre benegtelse; men i den stæd tilstaaet at Ville betale Citantens Fordring, naar ham først blev tilholdt at extradere sig endeel documenter som den indstevnte foregiver at have Citanten overleveret for at see sam/m/e tinglyste og udslettede, hvilcket Citanten in totum benægter ey at have bekom/m/et eller at have i sit Verge.
Efter saadan Sagens beskaffenhed, kiendes og døm/m/es her med for Rætt, at i henseende den indstevnte H/er/r Grøgaard har agnoscered den paasøgte Reignings Summa, men ey ved Contra Stevning eller andet lovgyldigt beviis Legitimeret sin Søgning hand til Citanten haver om de paaberaabte documenter og Papirers Overlevering eller paastaaede extradition, bør bem/el/te H/er/r Grøgaard til Citanten Procurator Reutz ey allene betale den paastevnte Summa 10 rdr: 2 mrk 10 sk, men end og denne forvolte Processes Omkostning indbereignet Dom/m/ens Løsning med 4 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven
I øvrigt Reserveres H/er/r Grøgaard all den tiltale hand fremdeelis til Citanten formeener at have, \da hand/ ved lovlig Søge Maal og beviiser kand bestørcke sin havende prætention {med}, angaaende de paafordrende documenters extradition.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Erich Aaraas fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med muntlig Stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd har ladet indkalde Arne Gundersen Synevog fordi hand skal have tiltalt ham med endeel skiels Ord afvigte Aars Som/m/er, til Vidner udi Sagen er indstevnt Rasmus Aaraas og Mons Aaraas som den indstevnte Arne Gundersen Synevog er indkaldet at anhøre alt til et Tings Vidnes Erhvervelse.
Stevne Vidnerne Mons Nielsen Sættre og Endre Keelsen Sættre frem stode og efter aflagd Eed afhiemlede det de efter Erich Aaraases forlangende har indstevnt Arne Gundersen Synevog fordi hand har skieldet Citanten for en Løgner og en bedrager og der om at anhøre Vidner Rasmus og Mons Aaraas som de under Lovens falsMaal har indkaldet alle med lovlig Varsel og for deres boepæl.
Den indstevnte Arne Gundersen tillige med de 2de Vidner mødte alle, og som Rætten erfared at Vidnet Mons Aaraas Var en Laug Rættes Mand ved Rætten fremstoed hand for Rætten, og i hands Stæd blev antaget Peder Arvesen Qvamme.
Arne Gundersen Synevog tilstoed at hand i ubetæncksomhed har talt til Erich Aaraas fordie hand har forholdet for hands Sønn, der tienede hos Citanten og droeg fra ham, en bog 1 bortags Naver, og nogle Skillinger bem/el/te hans Sønn tilhør-

1753: 315b

te, det Citanten Var en bedrager, og har hand ey Videre meent der med, end naar hand bekom sam/m/e sin Sønns tilhørende tilbage igien da intet ondt at have imod ham, og altsaa Vilde blive foreenet, om Citanten der til Vil lade sig beqvemme, hvis ikke nødes hand at forlange Sagen opsatt til næste Ting for med Contra Stevning at indkalde Citanten for Skieldsord hand og mod ham har brugt
Citanten sagde det vel tilstaaes at hand har endeel smaae ting i sit Værge som den indstevntes Sønn tilhørte, der Var i tieniste hos ham, hvilcket skulle blevet ham leveret naar hand derom havde giort mindelig Anfordring, og altsaa naar paafordres skal blive leveret, og er hand ey imod at see Sagen paa sin siide foreenet, hvortil Parterne til i Eftermiddag blev givet dilation.
Men da Parterne ey kunde blive foreened paa anden Maade end at de udlagde Omkostninger blev til fellis deeling, belovet de at all den mellemhavende trette skulle paa begge Siider Være sluttet, og de med hinanden herefter at Være forligt, og ey til hinanden at have nogen Uvenskab, mindre at tæncke paa de Ord som i hastighed af dem paa enten af Siderne kand være udtalte. hvilcket de for Rætten begge indgick og belovede.

Fogden gav tilkiende at hand efter Mons Olsen Rebnors Encke Marie Johannesdatter hændes til ham førte Klage Maal til dette Ting med mundtlig Varsel paa Justitiens Veigne har ladet indstevne Ole Olsen Rebnor fordie hand sistafvigte dagen for Pintzedagen med Knøt Næve skal have slaget hænde i Næse og Mund at blodet derefter af hændes Ansigt udstrøm/m/ede, som hun strax derpaa gav til kiende og loed sig siune af Lars Joensen Rebnor og hands Hustrue Ingebor Monsdatter, samt af Ole Pedersen Rebnor og hands Hustrue Marithe Jonsdatter, som til den Ende er indkaldet til Vidner at giøre herom deres forklaring, ligesom og den indstevnte Ole Olsen Rebnors hustrue Elsebe Erichsdatter og Værmoder Ingebor Jonsdatter, samt hands tieniste dreng Ingebrict Michelsen og tieniste Pigen Brithe Larsdatter som alle under fals Maal er indkaldet deres Vidnesbyrd herom saavidt dem er bekiendt at aflægge, hvilke Vidner at anhøre bem/el/te Ole Olsen Rebnor er indkaldet til samt efter Sagens beskaffenhed at lide Dom.
Af de indstevnte mødte den paagieldende Ole Olsen Rebnor tillige og Encken Marie Johannesdatter som klagen til Fogden har indgivet.
Af Vidnerne mødte Lars Jonsen Rebnor og gav sin hustrues forfald \til kiende/ denne gang formeedelst sine smaae børn ey at kunde møde men vedtoeg dog at hun var lovlig stevnt, ligeleedis mødte og Ole Pedersen Rebnor som vedtoeg lovlig Varsel paa egne og Hustrues Marithe Jonsdatters Veigne der og havde forfald ey denne gang at kunde møde, den indstevntes Hustrue Elsebe Erichsdatter mødte, men ey de 3de øvrige Vidner Ingebor Jonsdatter, Ingebrict Michelsen og Brithe Larsdatter, thi blev de 2de Stevne Vidner Lehns Manden Lars Halversen Fielsende og Sieur Halsteensen Bingsaas fremkalte, som under Eed afhiemlede det de under

1753: 316

Lovens falsMaal har indkaldet alle de i Stevningen ommelte Persohner, og forkynt sam/m/e i alles Nerværelse untagen for Brithe Larsdatter som ey var tilstæde, men dog i den indstevnte[s] Huusbond og MadModers Paahør forkyndt Stevne Maalet for hænde.
Den indstevnte Ole Olsen Rebnor sagde at da Klagerinden Marie Johannesdatter kom ind i den indstevntes Stue paa Gaarden Rebnor dagen for Pintzedagene dette aar, og spurte ham om hand havde befahlet sin dreng at slaae hændes Sønn, svarede den indstevnte hvor skal jeg have beedet min dreng slaae din Sønn jeg Var ey hiem/m/e, hvorpaa Klagerinden svarede jo din dreng har slaget min Søn hvorpaa den indstevnte svarede det Veed jeg \ey/ af, Klagerinden sagde til Ole Rebnor du er saa god som din dreng, du vil have fordeel i alle ting, du bruger haven, og Ved Ord og tale derpaa sagde Marie Johannesdatter til ham nemlig Ole Rebnor du er en bedrager, hvortil Ole svarede det lyver du hvem har jeg bedraget og derpaa gick bem/el/te Marie Johannesdatter ud af dørren efter bem/el/te Ole Rebnors forlangende det hun ey skulle bruge nogen slem Mund, men ey vilde tilstaae sam/m/e tiid at have slaget hende til blods, og Var sam/m/etiid denne trette Var de paagieldende imellem saa vel den indstevntes Hustrue og VærModer samt drengen Ingebrict Michelsen nerværende og i Stuen.
Fogden forlangede at de indstevnte af Syns Vidnerne som møder Sc: Lars Joensen Rebnor og Ole Pedersen maatte aflægge deres forklaring.
Det 1ste Vidne Lars Joensen Rebnor efter at behørig formaning for ham og de øvrige Vidner var givet samt Eeden af Lov bogen for dem alle oplæst aflagde sin eedelig forklaring, det Vidnet fornam dagen for Pintze dagene at Klagerinden Marie Johannesdatter kom fra Ole Olsens Huus og frem for hands boe, raabende paa Vidnetz Kone først hvortil blev svaret, anden gang da bem/el/te Marie Johannesdatter raabte svarede Vidnet selv hvem raaber og saaleedis kom ud til hænde og saae at bem/el/te Klagerinde Var gandske blodig i Ansigtet og paa brøstet, og da Vidnet spurte hvor seer du ud, sagde hun see hvor Ole Olsen Rebnor har faret med mig i dag, og saa Vidnet at der under hændes eene Øye Var en hævelse og Trudenhed paa Kindet hvoraf blodet var udkom/m/en, og siuntes Vidnet at det kunde være ligesom hænde slaget, hvorved Næse blod Var foraarsaget men om der Var huul paa sam/m/e hævelse eller ey kunde Vidnet ey Vist forklare, og Viste dette Vidne ey Videre paa tilspørsel at \ud/siige, uden at Vidnetz Hustrue Ingebor Monsdatter Var tilstæde sam/m/e tiid da hun for Vidnet beklaget sig.
Det 2det Vidne Ole Pedersen Rebnor efter aflagd Eed forklarede enstem/m/ig med \1ste/ Vidne at have hørt Klagerinden sam/m/e tiid og dag at have beklaget sig at Ole Olsen Rebnor saaleedis som omvunden er havde slaget hænde i Ansigtet, som hand saae under Øyet og paa Kinden at være trudten og blodig og var Vidnetz Hustrue Marthe Jonsdatter tilstæde da Enken loed sig see for dem og beklagede sig, og sagde Vidnet det Var ey et got Arbeyde dette og saaleedis skilltes med bem/el/te Marthe Jonsdatter.

1753: 316b

Det 3die mødende Vidne Elsebe Erichsdatter som er den indstevntes Hustrue efter aflagd Eed sagde det dagen for Pintzedagene Var Marie *Hansdatter (Johannesdatter) i hændes Mands stue og da kom de i trette og Ord sam/m/en ligesom hændes Mand Ole Olsen Rebnor forklaret haver om at hændes Sønn Var slaget af hands dreng, hvorpaa hændes Mand Ole Rebnor sagde jeg har ey befahlet min dreng at slaae din Sønn, jeg Veed ey derom har ey heller været hiem/m/e, og da de Videre trettede om haven at den indstevnte hændes Mand deraf havde bæste gavn, sagde Klagerinden du er en bedrager, hvortil Ole Rebnor sagde det løy du, gaae paa dør staae ey og brug en stor Mund hvorpaa Klagerinden svarede jeg gaaer ey før jeg Vil, Ole Rebnor sagde gaae i Jesu Navn, hvem er det jeg har bedraget, svarede derpaa du Vil bedrage alle dine Grander, og derpaa gick Klagerinden ud af dørren og sloeg dørren paa Veggen, og Var da hændes \Mand/ i Stuen efter tilbage, men lidt der efter gick Ole Rebnor ud og løckte Stue og Uddørren igien, men kom derefter tilbage igien og saae Vidnet ey at hændes Mand rørte Ved Klagerinden enten i Stuen eller uden for, og Var denne trette om Formiddagen dauer Maals tiid, og sagde dette Vidne efter tilspørsel ey at have seet hændes Mand slaae Klagerinden, men vel saasnart bem/el/te Klagerinde Var kom/m/ed bag den Stue de Var udi hørte hun hænde græde. Klagerinden tilspurte dette Vidne om hun ey saae blod uden for dørren liggende, der til *spared (svared) \jo/ det laae paa en steen bort i fra Veggen men Veed ey hvor fra det var kom/m/et.
Klagerinden sagde det hun af Ole Rebnor blev slaget i Ansigtet da hun gick ud af Uddørren saa hun falt i *Smime (Svime) og Veed ey hvor længe hun saaleedis blev liggende men saasnart hun kom lidt for sig gick hun til de 2de først afhørte Vidner og loed sig see i den stand hun var
Den indstevnte Vedblev endnu som før at benægte factum
Fogden begierede at de indstevnte Vidner nemlig Lars Jonsen og Ole Pedersens Rebnors Hustruer samt den sigtede Ole Olsens Værmoder og tieniste dreng med piige maatte forelægges til næste Aars Som/m/erting under falsMaals straf at møde deres Sandhed i Sagen at udsiige.
Eragtet
De lovlig indstevnte og ey mødende Vidner Ingebor Monsdatter Marthe Jonsdatter, Ingebor Jonsdatter, Ingebrict Michelsen og Brithe Larsdatter forelægges alle under Lovens falsMaal til næste ting at møde, for deres forklaring og Vidnesbyrd at avlægge, hvilcken forelæggelse Citanten i lovlig tiid haver at forkynde de vedkom/m/ende.

Publicered
Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Michel Michelsen paa \halvedeelen i/ ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Bragøen [dat:] d/en 21 Martij 1753 med Rev: ej dat
2. ditto hændes bøxelsæddel til Niels Halversen paa lige brug i ditto gaard Bragøen af ditto dato med Rev: ej dat:

1753: 317

3. Knud Andersen Fielangers bøxelsæddel til Jon Nielsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Nedre Syslach dat: 9 8ber 1751. med Jon Nielsens Revers til Knud Andersen Fiellanger at vil som en Leylænding bruge bem/el/te halve Løb i Gaarden Nedre Syslach dat: 9 8ber 1752.

D/en 19de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og som ey fleere Sager fremkom udi Rætte blev de sædvanlige af Fogden fremlagde bielager til hands Reegenskab attesterede, og besvared som sistleeden Høsteting afvigte Aar untagen til qvestionen om Strandvrag er svaret at der ey noget er funden untagen nogle Vragboer med videre ved Fediø Landet hvorover Auction i Gaard d/en 12 8ber blev holdet 2. Hvad taxation over Silde og LaxeVoger angaar da blev sam/m/e i alt taxered til 1 rdr 1 mrk
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 407 rdr 2 mrk 7 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1754 opnevnes 1. Niels Sandersen Nedre Tveto 2. Iver Olsen Fam/m/estad 3. Thomas Thomesen UdLyhren 4. Johannes Fuusesen Saltnes 5. Fuuse Nielsen Lilleaas 6. Gaute Magnesen Leervog 7. Ole Kaaresen Sirsetter og 8. Johannes Hansen Keilen.

Guulens Skibbreede
1753 d/en 15de 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Guulens Skibbreede paa Ting stædet Schieljehavn i Over Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 264 findes tilført

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e ordres og Forordning oplæst som ved nestforrige Lindaas Skibbreede.

Dernæst publiceret
1. Forstanderen for Seminario Fridericiani Hillebrant Omsens udgivne bøxelsæddel til Erich Olsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Nedre Østguulen dat: 22 Julij 1753 med Rev:
2. Hans Lems udgivne bøxelsæddel til Iver Reinersen paa 18 Mark Smør i Gaarden Sande dat: 28 aug: 1753 med Rev:
3. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Ole Erichsen Hosteland paa ½ Løb Smør i Gaarden Tongedahl dat: 11 Maij 1753 med Rev: ej dat
4. Kierke Værgeren for Kors Kierken Hendrich Hespes udgivne bøxelsæddel til Ole Monsen Brunsland paa ½ Løb Smør i Gaarden Kalhofde dat: 7 aug: 1753.
5. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Furrebotten efter afg/angne Agotthe Torstensdatter dat: 28 Junij 1753 vid: fol: 481
6. Erich Olsen Tvedts udgivne Skiøde til Otthe Pedersen paa 12 Mark Smør i Gaarden Tvedt dat: 15 8ber 1753 vid: fol: 481.
7. H/er/r Justitz Raad Bagers udstædde bøxelsæddel til Niels Olsen paa 20 ¼ Mark Smør i Gaarden Birchnes dat: 13 Dec: 1752 med Rev:
8. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Truls Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i ditto Gaard dat: 13 Decbr: 1752 med Rev: ej dat
9. Hans Lems udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen paa et huusMands Pladtz Grimholmen kaldet, hvor af svaret 3 mrk i Skat og 1 rdr 2 mrk i Grunde Leye dat: 28 Decbr: 1752 med Rev:
10. Abel Lem S/a/l/ig/ Rector á Mønichens udgivne bøxelsæddel til Ole Larsen paa ½ Vog 18 Mark fisk i Gaarden Qversøen dat: 14 Julij 1753 med Rev:
11. Hans Lassesens udgivne Revers paa sin af Bryning Ehlers udgivne bøxelsæddel dat: 12 8ber 1751, da ham er tilbøxlet 18 Mark Smør i Aandeland, {dat:} vide fol: 200.

1753: 317b

D/en 16 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt untagen i Johannes Endresen Bransdahlens Stæd som fraværende blev Sieur Frøset antagen.

Publiceret
1. H/er/r Justitz Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Ole Thomesen paa 13 ½ Mark Smør i Gaarden Birchnes dat: 29 Martij 1753
2. Sorenskriver Garmans paa sin Moder Karen Frimans [Veigne] udgivne bøxelsæddel til Otthe Pedersen paa 8 1/3 Mark Smør i Gaarden Tvedt dat: 15 8ber 1753 med Rev:
3. Brithe Thomasdatter, Hans Rongøen og Aamund Totlands udgivne Skiøde til Ole Nielsen paa ½ Løb ½ Mark Smør i Gaarden Rafnberg dat: 16 8ber 1753 vid: fol: 481.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Hermund Colbeensen Kellingvold fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med muntlig Stevne Maal til dette Ting har indkaldet Iver Torchilsen Kiellingvold fordie hand har forbudet ham at bære sit Korn af sin Ager og fordie hand har slaget ham og Kone til blods udi Elven og træd paa ham, derom at anhøre Vidner Hans Knudsen Kiellevold og Iver Olsen Kiellevold som under fals Maal er indkaldet; og efter Sagens beskaffenhed at lide dom
Den indstevnte Iver Torchildsen tillige med de 2de Vidner mødte Vedtagende lovlig Stevne Maal.
Den indstevnte Iver Torchildsen mødte siigende det hand tilstoed at have forbudet Citanten den Vey hand har optaget over hands bøe, siden der er andre Veye hvorpaa hand kunde gaae og ey forderve hands bøe de tiider paa Aaret som Grøden staar paa Marken, og som den indstevnte har opsatt nogle Stænger for den nye Vey da hand tillige forbød Citanten sam/m/e at bruge har bem/el/te Hermund Colbeensen sam/m/e nedtaget, og desuagtet ned *skaar sam/m/e der Var bundet paa 3 pæler eller sticker og benægtet den indstevnte ey at have slaget hverken Citanten eller hands Hustrue, men Vel at have holdet Citanten fra sig da hand gick ud over Elven og havde fattet ham i hands Skieg med den eene Haand og revet ham derudi, og som Citanten havde en Korn Staur paa Axelen sam/m/e tiid da hand gick over Elven som et Vade Stæd, Veed hand ey hvad enten Kornet paa stauren som faldt ned imellem dem Var aarsag at hand nemlig Citanten blev revet i Ansigtet til blods men ingenlunde at have slaget ham eller hands Kone paa nogenslags Maade, {de}
Citanten tilstoed at den indstevnte har forbudet ham Veyen paa det stæd over bøen hvor hand havde satt et beye op som Citanten nedskar, men den indstevnte igien opbant og da den indstevnte Vilde hindre ham og Citanten sagde jo hand Vilde gaae den Vey fattet den indstevnte ham an da hand Vilde gaae som melt over Elven med sit Korn, saa at Kornet flød ned efter Elven.
Vidnerne Hans Knudsen og Iver Olsen Kiellevold frem stode og efter behørig formaning Var dem givet at Vogte sig for Meen Eed, aflagde
1ste Vidne Hans Knudsen sin Corporlige Eed og udsagde følgende.

1753: 318

det Vidnet 3 Uger for Micheli dette Aar gick paa sin boe og da hørde hand Citantens datter kom skrigende \og/ bad Vidnet kom/m/e ned for at hielpe hændes Fader Hermand Colbeensen, hvorpaa Vidnet gick ned til Elven, da hand saae saavel Citanten med sin Hustrue som og den indstevnte staaende paa Land og skielte paa hinanden, og saae hand saavel Citanten som Hustrue at Være blodig paa Kinderne ligesom det Var revet eller kloret, men ey at have seet at de sloges sam/m/en, ligesom og at have seet Kornet som Var 2de Korn staure flød ned efter Elven; og Var det Vidnetz Ord til dem alle de farer ey afstæd som Naboer, hvor paa Iver Torchildsen sagde ja jeg siunes saa hand Vil tage mit og forvare sit, hvormed Vidnet slutter hand meente hand ey burde gaae den Vey, som Hermund Colbeensen holdt for at være en gam/m/el Vey, og hørte Vidnet at Hermund sagde nu seer du hvorleedis jeg og mit Korn er medhandlet, men ey saae hvad enten Iver Torchildsen[s] Skieg Var afrevet eller ey, hvorpaa alle skiltes fra hin anden Vidnet blev tilspurt om Citanten ey kunde kom/m/e anden Vey frem end den Vey den indstevnte Vilde hindre ham fra og Citanten Vilde gaae paa. Vidnet svarede jo, der er en sædvanlig anden Vey men lidt længere borte, dog ey længere end et børse Skud, Vidnet blev af den indstevnte tilspurt om hand ey havde sin haae ude staaende den tiid Hermund vilde gaae derover og om der ey Vexer Græs paa det Stæd og er af hands bæste bøe hvor hand Vil have Vey. Vidnet svarede jo det forholdt sig i alt saaleedis at det er en middelmaadig god bøe Og som Parterne ey havde dette Vidne {ey} at tilspørge blev det{te}
\2det/ Vidne Iver Olsen Kiellevold fremkaldet og efter aflagd Eed forklarede, det hand hørte Citantens barn kom løbende med Skrig dog ey at siige Videre, hvor efter Vidnet kom til Elven, og da saae hand den ind stevnte Iver Torchildsen og Citanten Hermund stoed paa den eene Siide af Elven, og Hermunds Kone paa den anden siide af Elven, og hørte hand ey noget af dem tale ey heller at de havde været i Slags Maal, dog saae hand at Hermund Colbeensen Var blodig paa Næsen ligesom {han} det skulle være revet eller kloret, men ey truden eller opsvolmet, som og saae at Kornet flød paa Elven, og Var Vidnet da det første som kom, hvor efter det forrige Vidne Hans Knudsen siden kom til dem, og hørte hand da at de talte om den omvudne Vey, men ey i Vidnernes Nerværelse laae Videre haand paa hinanden, men skilltes fra hinanden derefter Den {indstevnte} \Citanten/ anviiste en Klud hvorpaa lidt blod Var som hand sagde Var af hands Kones blod, som og sagde at hands Hustrues Kones \Hue/ blev sønderrevet, Den indstevnte sagde til Vidnet om hand saae den dug paa stæden som nu anviises hvor til Vidnet svaret Ney,
Den indstevnte Vedblev sin benægtelse ey at have slaget Citanten eller hands Hustrue, men at have saasnart Citanten slap ham af Skiegget gaaet fra ham, hvorpaa den indstevnte Vilde erbyde sig at [af-]

1753: 318b

lægge sin Eed, ey at have slaget Citanten eller hands Hustrue men Vel at have mødt ham da hand holdt ham i Skiegget med den eene Haand,
Citanten Vedblev endnu sin forrige Udsagn, at ikke have fattet ham i Skiegget, men Veed ey hvorleedis hands Kone fick sin Skade af ham, da hand laae i Elven.
Eragtet!
Da Citanten haver paa sin Hustrues Veigne indstevnt Iver Torchildsen som den der har slaget hænde, udsættes Sagen til næste Ting, da hun til Sagen haver at møde for sam/m/e paa sin Siide at oplyse.

Publiceret
H/err Stabels udgivne bøxelsæddel til Thore Joensen paa ½ Løb 6 Mark Smør i Gaarden Knarvigen dat: 20 Aug: 1753 med Rev: ej dat
2. Truls Nerdahls og Claus Hendrichsbøe som Værger deres udgivne Skiøde til Elling Hansen paa 1 p/un/d 4 ½ Mark Smør i Gaarden Dahle dat: 16 8ber 1753 vid: fol: 481

Fogden Smith efter forrige tiltale Contra Michel Pedersen Strømme. som ligeleedis for Rætten møder.
Fogden fremlagde den over Michel Pedersen Strømmes effecter holdte Registerings og vurderings Forrettning som af den Constituerede StiftambtMand H/err Justitz Raad og Laug Mand Bager er d/en 29 Junij sist avigt Approberet deraf befindes at naar den bortskyldige Gield fra boeds Formue afdrages bliver der allene i behold som hands Part 5 mrk 8 sk, til betalning paa hands bøder; thi paastoed Fogden Dom over ham for det manglende at Vorde afstraffet i følge Forordning af 6te Decbr: 1743.
Den indstevnte beklaget sig over sine slette Omstændigheder, siigende derhos at have en fattig Kone med 3de smaae børn, og Var en jord brugende Mand, altsaa forlangede den mildeste Dom Ved hands Fængsel for bøderne i hensigt hand ey til bøders betalning Var noget eyende
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen Formiddag

Fogden Kam/m/eRaad Rasmus Smith, gav tilkiende det hand med muntlig Varsel til dette Ting Tiid og Stæd har indstevnt bonde Manden Iver Josephsen Frøsetter tillige med Qvinde Mennisket Randi Knudsdatter begge til Doms Lidelse fordie at de med hinanden har avlet barn, da Iver Josephsen udi andet Egteskab har avlet barn med dette Qvinde Menniske Randi *Knusdatter som er Ivers afdøde Kone Anne Knudsdatters kiødelige Søster, samt at hun for meer end 1 ½ aar siden haver fød barnet i Døls Maal, derom begge at giøre deres yderligere Forklaring om den gandske Sags tildragelighed og hvor barnet er afblevet endten dødt eller levende.
Saavel Iver Josephsen Frøsetter som qvindeMennisket Randi Knudsdatter mødte for Retten Vedtagende lovlig Varsel.

1753: 319

Dernæst fremlagde Skibbreedes Lehns Mand Hans Henrichsbøe den ham under dato 3die 8ber sistleeden tillagde Constitution at Være for Iver Josephsen Frøsetter Forsvar i denne Sag. sam/m/e er saa lydende.
Ligeleedis frem lagde Ole Kielbye i lige Maade sin af Høy bem/el/te H/er/r StiftambtMand von Cicignon givne Constitution at Være Forsvar for Qvinde Men/n/isket Randi Knuds datter som saaleedis er lydende
Kam/m/eRaad Smith frem lagde en ved Lehns Mand og 2de Mænd hos Iver Frøsetter og Randi Knudsdatter holdte examinations Forrettning dat: Frøsetter d/en 11 Sept: nestavigt hvorefter de sam/m/e dag blev paagrebne og Arresterede sam/m/e examination forlanget Fogden maatte Confereres med de indstevntes egen bekiendelse og tilstaaelse herfor Rætten,
Den indstevnte Iver Josephsen Frøsetter blev derpaa uden baand og fengsel fremstillet, og tilstoed det hand har besvangred det nu herfor Rætten mødende Qvinde Menniske Randi Knuds datter som er en kiødelig Søster til hands første afdøde Hustrue Anne Knudsdatter, og har bem/el/te Randi Knudsdatter tient hos ham den tiid hand hænde besvangrede halv 3die Aar, og siden den tiid Været hos ham i sam/m/e tieniste 1 ½ aar indtil hun sistleeden Paaske inde værende Aar reyste fra ham, den indstevnte Randi Knudsdatter tilstoed det sam/m/e baade at Være en kiødelig Søster til Iver Josephsens første afdøde Hustrue som og af ham i sin tieniste at Være besvangred, der efter blev Qvinde Mennisket Separered indtil Iver Frøsetters forklaring Var aflagt angaaende, det barn de havde aflet til sam/m/en, \og Qvestioneret/ hvor leedis Omgangen der med har Været, og blev ham 1mo tilspurt om hand Var til stæde da Randi Knudsdatter fødet barnet, hvortil hand svarede Ney, vidste og ikke at nogen anden Var nerværende, forklaret Videre det hand om Natten klocken 3 Slætt kom ud i floren og da fornam hand barnet at Være fød og Qvinde Mennisket Randi Knuds datter at ligge som i en besvimelse og laae hun paa en floer Lem sam/m/etiid, hvor hand da med et Lys i haanden kom op til hænde, og saae da bem/el/te Iver Josephsen barnet ligge neden for Randi Knuds Datters fødder og var dødt og gandske kaalt, og efter hand bejamred sig over denne Hendelse gick Iver Josephsen ned af floer Lem/m/en og i sin Stue, og uden at siige nogen heraf gick atter paa Floer Lemmen, og toeg det døde foster i et klæde eller linn plag og lagde det i sin Sænge boed op i en Sæng, hvor det i 8te dage blev liggende, derefter giorde hand efter egen tilstaaelse selv en Kiste dertil, og laae sam/m/e udi et liin klæde udi Kisten, hvor efter sam/m/e barn udi Kisten er bleven staaende i sam/m/e Sænge boed indtil den tiid at hand blev paagreben som er

1753: 319b

for en 5 Ugers tiid siden og reyste fra sin paaboende Gaard Frøsetter, da hand dagen forinden sagde til sin nu levende Kone det hun skulde lade deres dreng med en anden Mand begraVe barnet i fald hand selv ey kom meer tilbage, og har dette døde barn staaet i Kisten og udi Sengeboden allereede over halvandet Aar, da barnet Tacksiigelse fæstes dag d/en 13 Jan: afvigte Aar blev født,
Dernæst blev ham tilspurt om hand ey Viste den tiid Qvinde Mennisket Randi Knudsdatter blev svag at da hændes fødsels tiid Var for haanden, og om hand ey forinden hun fødde Var hos hænde Og saae til hænde hvor hun lavede (levede?) dertil svared Comparenten ney, men vel at hun i 2de dage forhen Var svar, men tenckte ey det var deraf, men om Aftenen som hun fødde om Morgenen spurte hand hænde om hun var svag, og var det ved afdags {bill} tiid klocken 5 da hand talte med hænde indtil hand siden om Morgenen klocken 3 om Natten eller om Morgenen som forhen forklaret er kom til hænde efter at hun havde fødet, og tilstoed hand Videre ey at have ombeedet nogen af sit huusfolck at see til Randi *Knusdatter som Var svag, ey heller Var der andre liggende paa floer Lemmen uden hænde, som det ey heller der Var hendes sædvanlige leye;
Fogden spurte hvorfor hands Udsiigelse i den 4de examinations Post er saa ulige med denne nu giorde forklaring angaaende barnetz begravelse; hvortil Comparenten sagde hand haabet det skulde blive begravet, og altsaa maae tilstaae hands 1ste forklaring om barnetz begravelse er mislig
Fogden tilspurte Iver Frøsetter om hand ikke siden hand Var bleven Arrestered, har bekiendt eller angivet for nogen og til hvem, hvor barnet Var at finde; dertil svaret at have angivet det for Lehns Manden under sin arrest at Kisten hvor barnet laae udi havde hand et par dage forinden hand frøgtet at blive paagrebet satt paa sit Høe staal i sin Lade, i tancke at hands dreng sam/m/e skulle have begravet.
Fogden sagde ellers at hand havde foranstaltet Ved 2de Vidner at fare til Frøsetter for at opsøge og finde barnet som og er efterkom/m/et, da de har hid bragt en Kiste som blev anviist for Iver Frøsetter som tilstoed at Være den sam/m/e hand har nedlagt barnet udi, og da sam/m/e blev obnet befandtes derudi barnet nedlagt, men allereede saa forandret at derpaa intet tegn kunde sees hvad enten det levende er født eller ey, ey heller om det Var drenge eller pige barn,
Derefter blev Qvinde Mennisket Randi *Knusdatter indkaldet for Retten og Separered\es/ Iver Frøset fra hende som blev tilspurdt hvor gam/m/el hun Var hvortil hun svarede 26 aar, tilstoed at da hun fandt sig svag 2de dage tilforn sagde hun til Iver Frøseth at hun frøgtet at det Var nær med \hænde/ at føde, \og da/ bad Iver Frøseth hænde gaae paa floer Lem/m/en at ligge sig, efter at hun ey kunde bestaae for Røg at ligge i Stuen hvor hun pleyet at ligge om Natten, og kort efter at hun Var opkom/m/ed paa floer Lem/m/en og havde lagt sig i høyet kom Iver Frøset op til hænde {Midnatz tiid,} 2de *gange gange førend hun fødde {og} \da hun/ laae i Smerten, og beklaget

1753: 320

sig, men omsiider efter at hun havde fød kom atter til hænde, med Lys i haanden, og toeg barnet hun havde født fra hænde men ey Veed hvad enten bem/el/te Iver toeg det ned med sig af floer Lem/m/en eller ey, da hun for Svaghed ey viste noget deraf, og kunde bem/el/te Randi *Knusdatter ey viide hvorlænge det var imellem hun havde født barnet til Iver Frøsetter kom og toeg barnet, men efter hændes tancke meener hun det Var Ved Midnatz tiid hun fødde, dernæst blev hænde tilspurdt om hun ey fornam liv i barnet efter at det var født, hvortil hun svarede Ney, da hun laae i daanelse, og blev ey skildt med barnet forinden Iver Frøset kom og hialp hænde at løse barnet fra hændes liv, dog kand hun ey viide hvor længe hun laae i saadan Stand fra barnet Var født indtil Iver Frøset opkom og toeg barnet fra hænde, dog formeener hun at hun for tiiden har fødet i henseende hun 3de dage forinden med en høe børre paa Skuldrene faldt paa sin Ryg, og væntet hun hændes tiid endnu ey førend Vaars Misse tiid skulle Væred for haanden som Var 8 á 10 Ugers forskiel, da hun Tacksiigelses Aften d/en 13 Jan: sistleeden Aar fødet barnet, Videre paa tilspørsel svarede Randi Knudsdatter det hun for ingen anden har tilstaaet at Være besvangred af Iver Frøset, ey heller da hun skulle føde advaret nogen at kom/m/e sig til hielp, untagen Iver Frøseth, dernæst blev hænde tilspurdt om den floer, hvor hun laae udi, Var langt staaende fra andre Huuse, og om saa nær at folck kunde høre hændes Raab, dertil svarede hun ney, den (stæd {ey lan} hvor hun laae nemlig floren Var nær Ved de andre Huuse staaende, men desuagtet kom ey nogen hænde til hielp da det var saa langt paa Natten at folcket kunde Være lagt sig, og derefter førend dagen kom bad Iver Frøset hænde staae op, og bad hænde gaae ned i Stuen at ligge sig, det hun og giorde, og saaleedis i Stuen blev liggende i 3de dage derefter, dog loed hun sig ey for nogen Vedgaae at have født barnet, hvercken da eller siden, indtil nu det er blevet oppedaget, men af hvem Veed hun ikke, dog tilstoed hun at have seet Kisten med barnet udi kort førend hun reyste fra Frøseth, som Var Ved Paasketiider inde værende Aar dog haver bem/el/te Iver Frøset sagt for hende, at have begravet sam/m/e, Endnu paa tilspørsel sagde Randi Knudsdatter hvercken før eller siden at have født barn men Var pige da hun af Iver Frøset blev besvangred.
Derefter blev Iver Frøseth Confrontered med Randi *Knus Datter og hændes forklaring for ham oplæst, men Vilde gandske ey tilstaae at have skilt barnet fra hænde, som hand \sagde/ ey kunde erindre ret, dernæst og tilstaaet at have beedet hende at gaae ned i Stuen at ligge sig efter at hun havde fødet
De indstevntes Forsvar blev tilspurdt hvad de i Sagen haver at anføre videre, LehnsManden Hans Henrichsbøe og Ole Kielbye som de der har anhørt saavel Iver Frøsetters som Randi *Knusdatters egen bekiendelse indlod Sagen til en mild Dom, og under kastet dem til Kongens Naade, da de ey til deres forsvar Vidste Videre til deres beskiermelse at anføre.

1753: 320b

Fogden som intet Videre havde Delinqventerne at tilspørge producerede 2de over deres boe og Midler holdte Registerings og Vurderings Forrettning begge af H/er/r Stiftsbefalings Mand von Cicignon approbered d/en 3 8ber sistavigt som Viiser {efter} at naar boetz Gield hos Iver Frøset er fra draget boetz Indtægt bliver allene til overs 2 rdr 1 mrk 2 [sk] der af paa hands Part 1 rdr 9 sk, Pigen Randi Knudsdatters Forrettning giver tilkiende at hændes formue i reede Pænge og Vahre samt til gode havende Lønn hos Iver Frøsetter 7 rdr alt sam/m/en beløbende til 16 rdr 2 mrk 4 sk - til Sluttning giorde Fogden denne I Rette sættelse over de skyldige at bem/el/te Randi *Knusdatter haver fød sit barn i Døls Maal uden at bruge de ordenlige og lovlige Midler til hændes Hielp, og Iver Frøsetter som MedVidere i den Gierning da hand efter egen tilstaaelse har taget barnet hos hænde, baaret det bort, giort Kiste dertil, og sat det saaleedis hen i egen forvaring har giort sig lige deelagtig og skyldig at de begge bør lide Vedbørlig Straff efter Loven, og det saa meeget meere da deres LeyerMaal er begaaet i forbuden Leed mod Guds og Kongens Lov, og derefter Væntet Dom.
De indstevnte med deres Forsvar indlod og paa deres Siide Sagen til en Lemfeldig Dom.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen Efter Middag

D/en 17de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev i Sagen indstevnt af Kam/m/eRaad og Foged Smith Contra Michel Peedersen Strømme følgende
Dom afsagt.
Da det Ved den indstevnte Michel Peedersen Strømmes egen Tilstaaelse tilfulde er oplyst det hand som en ægte gift Mand har besvangred sin Tieniste Pige Marthe Cornelii datter der og baade efter den fremlagde SognePræstes Attest som og efter hændes inden Rætten giorde tilstaaelse har udlagt ham for barnefader, altsaa i henseende den indstevnte Michel Peedersens Formue efter den derover forfattede og producerede Registrations Forrettning er saa aldeelis ringe at der af hands tilhørende boes Lod ey findes meer end 5 mrk 8 sk til afdrag paa hands doble Leyer Maals bøders betaling
Kiendes og døm/m/es her med for Rætt at den indstevnte Michel Peedersen Strømme som sig med Leyer Maal har forseet bør i følge Forordning af 6 Decbr: 1743 for de manglende bøder 23 rdr 8 sk straffes paa Kroppen, hvilcket alt indstilles til Høy øvrigheds nermere approbation om sam/m/e Straff ey efter allegerede Forordnings 15 art: maatte dicteres med Fængsel paa Vand og brød i 12 dage i henseende til Leyer Maals begiengerens slette Omstændigheder, der ey som en jordbrugende Mand uden Vælferds Spilde for sin Hustrue og smaae børn ey længere fra sin Gaard og boelig kand undværes.

1753: 321

Udi Sagen indstevnt af Fogden Contra Leyer Maals begiengerne Iver Josephsen Frøsetter og Qvinde Mennisket Randi Knuds Datter er følgende af samtlige Laug Rætt og Dom/m/er
Dømt \og/ afsagt!
Det er Ved de indstevnte Leyer Maals begiengeres egen og utvu[n]gne tilstaaelse inden Retten tilfulde oplyst og tilstaaet at Iver Josephsen Frøsetter udi sit 2det Egteskab har besvangred Randi Knudsdatter, som er hands afdøde første Hustrues kiødelige Søster, dernæst og af dem begge forklaret at Qvinde Mennisket Randi *Knusdatter har paa en Floer Lem i døls Maal og Natte Tiid fødet barnet d/en 13 Jan: sist leeden Aar 1752, uden at nogen, enten da eller siden, der om har havt Kundskab, undtagen Iver Josephsen Frøsetter allene, der efter tilstaaelse ey allene Var hos hænde om Aftenen førend hun fødde, men end og sam/m/e Natt efter hun havde fødet, toeg Fosteret og barnet fra hænde, forvarte det ind til hand 8te dage derefter laae det i en liden Kiste, som hand selv arbeydede, og i sit Huus eller Sængeboe siden den tiid har skiulet over 1 ½ aar, men omsiider Ved sin paagribelses tiid, som skeede for 5 Uger siden, da hand skulle forlade sit Huus ombad sin tiener skulle see til maatte blive nedgravet, hvilcket dog ey blev efterkom/m/et, men efter Actor H/er/r Kam/m/eRaad og Foged Smithes forandstaltning blevet hidbragt, og inden Rætten aabnet, hvor da det døde barn blev seed at Være nedlagt udi, skiøndt det efter saa lang tiids forløb Var aldeelis forandret, saa intet Tegn derpaa kunde sees hvad enten sam/m/e efter Randi Knudsdatters paaskud har Været dødt fød, eller siden drebt. Naar altsaa de indstevntes Forklaringer nermere med hinanden Confereres, bliver de begge derudi enstem/m/ige, at Randi Knudsdatter har 2de dage forinden hun fødde barnet været svaglig, og at Iver Frøsetter derom har Været Vidende, som og bad og tilstædde hænde den sam/m/e Aften hun fødde barnet om Natten at ligge sig paa en floer Lem, der ey var hændes sædvanlige Stæd at ligge paa, dernæst at hand, nemlig Iver Josephsen, og ingen anden af hands Huus folck gick til hænde for at høre hvor hun lavede, end og førend den tiid hun om Natten fødde barnet, og ey tilkalte fleere eller andre Midler hvorved hun eller Fosteret kunde blive betient i saadant tilfald, men i den stæd forloed hænde eene, og paa saadant Stæd, da hendes tiid anstundede hun skulle føde, hvorved Moderen ligesaavel kunde selv død, som Fosteret Creperet Desuden er det af bem/el/te Iver Josephsen tilstaaet, at da Randi Knudsdatter havde født barnet og hand med Lys opkom til hænde fandt hand hænde i daanelse liggende hvorefter hand skilte barnet fra hænde, og toeg sam/m/e bort og forvaret det, ja for ey {væntelig for} at give andre eller sit Huus folck Anleedning til Mistancke om denne Hændelse og Gierning, bad Randi Knuds datter derefter gaae ned fra det Stæd hun laae og lægge sig i Stuen hvor hændes sædvanlige leye pleyde at Være, som og sam/m/e Natt førend dagen kom og skeede, efter hændes egen bekiendelse. Efter saadan Sagens Om-

1753: 321b

stændigheder erfares, det klarlig, at Iver Josephsen Frøsetter ey allene har Været den som har besvangret sin første afdøde Hustrues kiødelige Søster Randi Knudsdatter, men end og Været Medviidere udi at hun skulde føde Fosteret og barnet i Døls Maal, uden at see sam/m/e at forekom/m/e Ved tilkaldelse enten af hands eller Huus folck eller andre Naboer som kunde bleved overværende, men meeget meere bleved eenig med bem/el/te Randi Knuds datter at denne Omgang skulle stædse bleved skiuldt og for alle ubekiendt
Thi kiender og døm/m/er Vii hermed for Rætt, at i henseende de indstevnte Iver Josephsen Frøsetter og Randi Knuds Datter i de forbudne Leed mod Guds og Kongens Lov har forseed sig, bør de og i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 14 art: straffes paa deres liv, og i henseende de begge har været eenige om at omgaaes med deres sam/m/enavlede barns Fødsel i døls Maal, og ey vildet bruge eller tilkalde de ordenlige beskickede Midler bør de begge i følge Lovens allegerede bogs 6 Cap: 7 og 8de articuler og Forordning af 9 aug: 1737 miste deres halse med Øxe, og deres hoveder sættes paa Stage, og deres Leegemer efter henrettelsen at nedgraves Ved Nat Manden paa Retter stædet, samt deres hoved Lodder efter de fremlagde Registrations Forrettninger til Kongen at Være forbudt.

I anleedning af Fogdens siste Som/m/erting her ved Retten givne Erklæring udi den mod Hans Glavehr af Lehns Manden indstevnte Sag at Ville begiegne Sagen med Continuations Stevning paa sin Siide til dette Ting, men da hands Stævning formeedelst Veyens Længde saa silde fremkom at Hans Glavehr ey kunde faae lovlig Varsel begierede hand Sagen udsatt til næste Som/m/erting, da hand betiimelig skal besørge ham indstevnt.
Eragtet
Den forlangte anstand til Næste ting bevilges

Og som fleere Sager ey fremkom for Rætten blev de sædvanlige af Fogden fremlagde documenter af Rætten Attesterede og ligesom sistleeden Høst besvaret untagen til den 7 qvestion at der i dag er tildømt 3de boes Lodder hands Maj/este/ts Casse som fogden i sit Reegenskab til Indtægt bereigner.
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 90 rdr 7 sk.

Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1754 opnevnes 1. Otthe Joensen Slengesoel 2. Michel Joensen Brandanger 3. Ole Peersen Vasvig 4. Ole Johansen Rørtvedt 5. Jon Jonsen Birchnes 6. Johannes Aamundsen Rambiør 7. Lars Torgiersen Totland og 8. Aamund Olsen Totland.

Ahlenfit Skibbreede!
1753 d/en 19de 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreede paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Over værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 262 findes tilførte

Og blev de sam/m/e ordres og forordning som Ved nestforrige Ting stæd oplæst.

1753: 322

Dernæst publiceret
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Hopland d/en 18 junij 1753 efter afdøde Ingebor Jonsdatter vid: fol:
2. ditto forrettet paa Gaarden Totland efter afdøde Rasmus Hansen dat: 18 Junij 1753 vid: fol:
3. Arne Simensen Fløxands udgivne Skiøde til Joen Endresen paa 1 p/un/d Smør ½ tønde Korn i Gaarden Fosse dat: 21 Maij 1753 vide fol:
4. Jacob Olsen Tvedtens udgivne bøxelsæddel til Mons Aslachsen Fosse paa 2 p/un/d 6 Mark Smør udi Gaarden Nedre Qvamme dat: 19 8ber 1753 med Rev:

For Rætten fremstoed Soldaten Christian Nielsen Hielmtvedt og forlanget at Lehns Manden Lars Storoxe Vilde tilkiende give hvor lang tiid hand haver Været i hands tieniste og tient ham som Tieniste dreng forinden hand blev teignet som Soldat Ved Capitaine Groves Compagnie til Deres Maj/este/ts Tieniste hvorudi hand for nerværende tiid er staaende.
Lehns Manden Lars Storoxe paa Comparentens Tilspørsel svarede det Christian Nielsen har tient ham i 5 fulde Aar nemlig fra Aar 1744 til Aar 1749 om Vaarens tiid, da hand strax derefter blev teignet i sam/m/e Aar til Soldat, herom forlanget Comparenten sig Tings Vidne beskreven meddeelt som blev bevilget.

D/en 20de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt.

Ole Paulsen Lasse Olsen og Lasse Joensen Berraas frem stode for Rætten og tilkiendegav det de \med/ muntlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har indstevnt Gudmund Berrefiord og Ole Johannesen ibidem fordie de har havt 2de Svinn i deres Udmarck, som har kom/m/et ind i Citanternes Udmark paa Berraas og giort dem Skade Ved at oprode deres Udmarck, derom tillige at anhøre Vidner Jacob Hauchaas og Anne Iversdatter, derefter at lide Dom.
De indstevnte blev 3de gange paaraabt med mødte ikke,
Stevne Vidnerne Knud Storoxe og Berge Qvam/m/e fremstode og afhiemlede det de med lovlig Varsel og for deres boepæl har indstevnt Gudmund og Ole Johannesen Berrefiord for den Skade deres Svinn har foraarsaget i Citanternes Udmark og derom at anhøre Vidner, ligesom og under fals Maal indkaldet de 2de Vidner Jacob Hauchaas og Anne Iversdatter der begge møder.
Citanterne forlanget deres Vidner maatte afhøres
Det 1ste Vidne Jacob Hauchaas fremstoed og efter at behørig formaning Var givet at Vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed og udsagde følgende, det hand ey Veed andet end Ole Johannesens Datter kom i afvigte Høst dette Aar inderst i Berraases Hage eller Udmarck og afhæntede 2de Sviin som sam/m/e stæds Var gaaende, for at bringe dem tilbage til Berrefiord, og hørte Vidnet sam/m/e tiid {spurte} det bem/el/te Ole

1753: 322b

Johannesens datter kom for at leede efter Sviinene spurte Citanten Lasse Berraases Kone om hun ey havde seet deres Sviin hvorpaa blev af bem/el/te Kone svaret Ney ikke i dag. Og imens de talede kom Sviinene tilsyne hvorpaa den indstevntes datter drev Sviinene til Berrefiords Udmark saa langt Vidnet kunde see. Videre havde dette Vidne ey at forklare, uden paa Tilspørsel svarede at Berraas og Berrefiords Udmarck grændser sam/m/en, og skilles ad med en Merkesgaard som Vidnet ey kand siige er forsvarlig høy eller i Stand, og holder begge Gaarderne sam/m/e Ved lige, og Veed Vidnet ey over hvad Stæd Sviinene er gaaed over i Berraas Udmark.
Det 2det Vidne Anne Iversdatter efter aflagd Eed fremstod, og forklarede det hun til fulde ey veed rettere end det Var 14 dage for sistleeden Michels dag, at have seet 2de Sviin gaaende i Berraas Udmark, hvoraf Vidnet Veed det eene Sviin tilhørte Ole Johannesen men hvad enten sam/m/e Var ringet eller ey Vidste Vidnet ey at siige, det 2det Sviin skal Gudmund Berrefiord have intaget i hage eller Udmark som Vidnet Veed Vist den tiid hun det saae at sam/m/e Sviin ey havde Ring udi Næsen, Vidnet blev tilspurdt hvor hun tienede dertil svaret hos Ole Paulsen Berraas, i øvrigt Var dette Vidnetz udsiigende enstem/m/ig med forrige Vidnes aflagde forklaring angaaende Merkes Gaarden.
Eragtet!
De Lovlig indstevnte og ey mødende Gudmund og Ole Johannesen Berrefiord forelægges Lavdag til næste ting.

Ole Olsen Rebnor fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med muntlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har ladet indkalde Gudmund Joensen Berrefiord fordie hand som beskicket Værge for Citantens Hustrue Elsebe Erichs datter nægter at giøre fuldkom/m/en Rigtighed til Citanten for hændes Arv hand har havt under Forvaltning og hænde tilhører, som den indstevnte foregiver at have soldt efter Vurdering, men Citanten ey kand lade sig nøye med, siden den indstevnte selv har løst det vurderede Godtz til sig, men i Vidrige fal derfor at lide Dom.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Knud Storoxe og Berge Qvam/m/e fremstode og afhiemlede det de lovlig har indkaldet Gudmund Berrefiord til at aflægge Rigtighed for den Arv Citantens Hustrue Elsebe

1753: 323

Erichsdatter tilhører, og hand nemlig Gudmund Berrefiord har Været Værge for, som og derfor at lide dom med Processens paagaaende Omkostning.
Citanten Reservered sig til næste Ting at fremlægge saa Vel Skifte breved der udviiser hvad Arv hands Hustrue tilhører og den indstevnte har Været Værge for, som Viidere at oplyse sit Søge Maal, og nu allene forlanget Lavdags forelæggelse for den indstevnte.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Gudmund Berrefiord forelægges Lavdag til næste ting!

Fleere Sager efter Paaraab fremkom ey i Rette thi fremlagde Fogden de sædvanlige documenter som ligesom sistleeden Høst alle blev besvaret, ligesom at der ey noget i Rylands og Næsses Silde Vog noget for Aar 1751 blev fisket hvoraf Skatt kunde svares
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 114 rdr: 2 mrk 12 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1754 opnevne[s] 1. Niels Willumsen Alver 2. Magne Haaland 3. Niels Stephensen Nesse 4. Ole Jensen Sellevold 5. Peder Hosdahl 6. Rasmus Lechnes 7. Helje Toscheim og 8. Ole Salmonsen Seim.

Herløe Skibbreede
1753 d/en 22 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Herløe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: findes anførte

Og blev de sam/m/e ordres og Forordning op læst som ved nestforrige Ting stæd.

Dernæst publicered følgende.
1. Aflyst Else S/a/l/ig/ Abraham Normands udgivne Pante Obligation paa 200 rdr til Mad/a/me Bredahl d/en 17 (7?) april 1750 efter Comandeur Ferrys derpaa givne qvittence af 15 8ber 1753 og altsaa af Pantebogen udslettet vid: fol: 411.
2. Peter Johan Normands udgivne Skiøde til Elling Nielsen paa ½ Løb Smør ¼ Tønde Malt i Gaarden Nordre Aadland dat: 19 8ber 1753 vid: fol:
3. Haaver Johannesen Meelands udgivne Skiøde til Aamund Aamundsen paa 15 Mark Smør 8 Kander Malt 1/6 faar i Gaarden Erstad dat: 23 aug: 1753
4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Echeland d/en 16 Maij 1753 efter afdøde Mons Echeland. vid: fol:
5. H/er/r Wilhelm Frimans udgivne bøxelsæddel til Asbiørn Torbiørnsen paa 1 p/un/d 2 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Biørndahl dat: 10 April 1753 med Rev: ej dat
6. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 1 p/un/d 6 Mark fisk og 6 Kander Malt i Søre Selle dat: 31 8ber 1752 med Rev: ej dat
7. Halsteen Tørresen Dahles udgivne Skiøde til Rasmus Magnesen paa 18 Mark Smør 15 Kander Korn i Gaarden Nedre Dahle dat: 20 Aug: 1753 vid: fol:
8. Elling Nielsen Nore Aadlands udgivne Afkald til Magne Haaversen Tvedten for sin hustrues Arv hænde navnlig Marthe Olsdatter tilfalden dat: 22 8ber 1753 vid: fol:
9. Rasmus Hansen Lervigs Afkald til Ole Floen for hands bekomne 3de Arve tilsam/m/en 59 rdr 2 mrk 3 sk dat: 22 8ber 1753.

1753: 323b

Assessor von der Lippe efter forrige tiltale Contra Ole Gregoriusen Kleppe
Baste Tvedten fremlagde Rættens paa Som/m/ertinget aflagde Lav dags forelæggelse mod Ole Gregoriusen Kleppe, som hand afhiemlede tillige med Diedrich Olsen Kleppe lovlig at have forkyndt Lavdags forelæggelsen lige efter deres paateignings Udviis og det i den indstevnte Ole Gregoriusen Kleppes Hustrues paahør.
Den forelagde blev paaraabt men mødte ikke
Procurator Barth Ved skriftlig begier paastoed dom med Erstattning for i bragte Processes Omkostninger
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen for middag

D/en 23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og følgende
Dom afsagt
Da den indstevnte Ole Gregoriusen Kleppe hvercken efter Stevne Maal eller Lavdags Forelæggelse, som Lovlig og i rette tiid ham ankyndigede, har Vildet møde for Rætten at svare udi den Sag Citanten Assessor Jaen von der Lippe har anlagt mod ham, angaaende den Resterende Forpagtnings Afgift den indstevnte ham er pligtig fra Paaske 1745 til Aarsdagen 1746, da hand paa Gaarden Brevig havde bruget under Forpagtning og deraf skulde svare 26 rdr hvorpaa ey meer er betalt end 16 rdr, og endnu Rester 10 rdr:, da i henseende den indstevnte Ved sin Udeblivelse har anseed sig som skyldig udi Søge Maalet, og ey derimod ført mindste Indsiigelse, bør hand og sam/m/e paastevnte og Resterende Summa 10 rdr til Citanten Assessor von der Lippe betale, med de ham foraarsagede Processes Omkostninger 3 rdr, indbereignet Dom/m/ens Løsning, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.

Dernæst publicered
et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Dahle d/en 15 Maij 1753 efter afg/angne Gunilde Erichsdatter vid: fol: 482.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Ole Knudsen, Gregus Simensen, Ole Tørgersen Vaxtaule paa sin Leylænding Erichs Veigne, Mons Monsen Rasmus Nielsen opsiddere af Gaarden Yttre Sæbøe og Niels Rasmusen alle Leylændinger og Ejere af Gaarden Yttre Sæbøe haver Ved Muntlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd indstevnt samtlige Opsiddere paa Gaarden Landsvig Sc: Lars den ældre og Lars den yngre, Jacob, Thomas, Ole Knudsen og Peder Landsvig, fordie de har nægtet at betale dem Landslod for den anpart de som Ejere af Gaarden Yttre Sæbøe tilkom/m/er af den Sild og Makrel de inde værende Aar 1753 har kastet i Hafre Vogen, som og af det silde Kast de giorde med Opsidderne paa Mundahl sam/m/estæds, samt inden Rætten at tilkiendegive hvormeegen Sild de dette Aar har kastet paa Sæbøe og Ødejors eller Aalansteigens Land, og derefter at lide Dom, til Lands Loddens Erlæggelse for saa vidt dem deraf den halve deel tilkom/m/er, samt

1753: 324

at erstatte denne forvolte Processes Omkostning skadesløs. Ligeleedis og til Vedermæhle indkaldet Elling Nielsen Nore Aadland eller Ødejord i fald hand som Ejer af sin Gaard og altsaa berettiget til den halve Lands Lod noget af de indstevnte kand have oppebaaret Citanterne til deeling tilhørende, da derom at giøre forklaring.
De indstevnte Landsvigs Opsiddere mødte alle Vedtagende Lovlig Varsel, ligesom og den til Vedermæhle indstevnte Elling Nielsen og Vedtoeg Lovlig Varsel.
Landsvigs Opsiddere svarede samtlige det de til Elling Nielsen Ødejord har betalet Landslodden af den Sild og Machrel de inde Værende Aar 1753 har kastet og fisket under Aalandsteigs eller Ødejords Land, og med hannem blevet eenig om Lands Lod, som de til han/n/em i alt har tillagt med 21 rdr 2 mrk saavel af den sild de selv har kastet som og de har Været i Lav med de paa Mundahl som de har bereignet til 1/10 part af alt det bekomne fiskerie som til Lands Lod er ydet, dernæst tilstode de samtlige indstevnte det de af Citanterne er bleVed advarede at betale dem som Opsiddere af Gaarden Yttre Sæbøe den halve Lands Lod lige med den de ydet til Aalands Opsiddere, men da de svarede dem at de med Elling Nielsen Ødejord derom Var forligt til ham at svare den heele Lands Lod, har de ey betalt Citanterne nogen Andeel af bem/el/te Lands Lod, da Elling Ødejord belovet derfor at blive ansvarlig.
Elling Nielsen Ødejord som til Veder Mæhle indkaldet sagde at det forholdt sig rigtig at hand af de indstevnte har modtaget den fulde Lands Lod af den sild de dette Aar for Aadlands Land har kasted nemlig 21 rdr 2 mrk som hand Vilde deele med Citanterne, naar de der til beviiser sig at Være berettiget at have andeel udi sam/m/e Lands Lod,
Citanterne fremlagde en gam/m/el Aastæds Dom og Forrettning begyndt d/en 30 Junij 1680 som de formeener klarlig beviiser deres Rætt til den paasøgte Andeel i Lands Lodden af all det fiskerie der Ved Aalandsteigs Land falder, hvor Parterne stædse der om har siden den tiid Været eenige at deele Lands Lodden imellem Gaarden Yttre Sæbøe og Aalandsteigs Ejere, hvilcken Foreening og accord de forlangte i Acten indraget. ligesom Citanterne og forklarede det de stædse siden den tiid har havt fiskeriet til fellis og endnu bruger deres Seter paa Aalandsteigen ligesom den g/am/l/e/ forrettning indbefatter
Den til Vedermæhle indkalte Elling Nielsen Ødejord sagde det hand ey har tilforn Vist af saadan Dom eller Foreening at have Være[t] giort imellem Gaarderne Yttre Sæbøe og hands paaboende Gaard Nore Aadland, angaaende fiskeriet og Lands Lodden, og Vil desuagtet ey rette sig efter den gamle Dom, Ved at deele Lands Lodden med Yttre Sæbøe, da hand har erholdet Skiøde paa

1753: 324b

sin Gaard sam/m/e til fields og fiere at Være eyende, og altsaa Vil henstille det under Dom, om de fremdeelis i Lands Lodden skal blive deelagtig eller ey.
Citanterne paastoed at de Ved Dom maatte tilkiendes den paastevnte Lands Lod, i henseende de haaber at have beviist sig berettiget til den halve Lands Lod stædse at have havt for sin Gaard Yttre Sæbøe af det fiskerie som Ved Aalands Land falder, som og sam/m/e stædse at have nødt indtil denne tiid, og det langt over hævds Aar.
Dernæst blev parterne tilspurdt om de til Sagen Videre havde noget at erindre paa enten af Siderne at forlange sam/m/e til Aastæden henfløttet, hvortil Elling *Johannesen (Nielsen) svarede Ney det hand formeener sit Skiøde er kraftig nock at beviise sin tilskiøtte Gaard med, og Citanterne formeener deres fremlagde beviis at Være gyldigt til den paasøgte Andeel af Lands Lodden, som de stædse har og fremdeelis tilholder sig at nyde halve deel udi, og som Elling *Johannesen Nore-Aadland til Doms lidelse ey er stevnt forlanget hand som har modtaget Lands Lodden af de indstevnte Lansvigs Opsiddere at hand til Aastæden maatte af Citanterne indkaldes for at beviise at de fiske Stæder hvor Lands Lod er ydet er under liggende hands Gaard;
Citanterne som tilstoed ey \at/ have stevnt Elling *Johannesen til Doms siden de Var uvidende om at hand sam/m/e hos de indstevnte Landsvigs Opsiddere havde oppebaaret, Vilde efter bem/el/te Elling *Johannesens Forlangende indstevne ham til Doms lidelse paa Aastæden at tilbage give dem den halve andeel i den oppebaarne Lands Lod.
Eragtet!
Den forlangte Anstand Ved Continuations Stevning at indstevne Elling *Johannesen Nore-Aadland til doms lidelse {enten her for Rætten eller} til Aastæden hvor Elling *Johannesen selv har forlanget at anhøre Dom {for}, angaaende den oppebaarne Lands Lods Deeling, bliver herved bevilget. allerhelst Sagen angaaer et fiskeriets brug som Loven dicterer paa Aastæden skal paaskiønnes og beviises, thi haver Citanterne til en beleylig Aaretz tiid at faae Sagen til Aastæden beram/m/et, da derefter Dom skal falde hvor der skal tilhøre den paasøgte Lands Lod.

Publicered
1. Else S/a/l/ig/ Abraham Normands udgivne Skiøde til Capitain Johan Martin Heym paa Gaarden Langeland dat: 3 Maij 1753 vide fol:

Mons Nielsen Kraagaas fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med muntlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har indstevnt Michel Olsen Turøen fordie

1753: 325

hand som Værge for hands i ægteskab nu havende Hustrue Barbra Olsdatter ey har Vildet efter mindelig Paamindelse i 3de aars tiid giort fuldkom/m/en Afreyning med Citanten om hændes Arv, hvorpaa endnu Rester noget over 4 rdr som er for Rente og Koeleyer samt derunder lidt af ArveCapitalen derfor at lide dom til sam/m/e Restes betalning med de *forvalte Processes Omkostninger.
Den indstevnte Michel Olsen Turøen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne Baste Tvedten og Haaver Johannesen Erstad fremstode og eedelig afhiemlede det de over 14 dage siden har indstevnt Michel Turøen til at giøre Leverance for Citantens Hustrues Arv hand har Været Værge for, og der om at anhøre dom til Processens Omkostnings betalning. og forkynt Stevningen i hands eget paahør
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Michel Olsen Turøen forelægges Lavdag til næste ting.

Publiceret
Mons Olsen Tosvigens udgivne bøxelsæddel til Ole Halsteensen paa 14 2/5 Mark Smør 7 1/5 Kande Malt 2/10 faar i Gaarden Indre Bragstad dat: 23 8ber 1753 med Rev: ej dat
2. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Christian Knudsen paa 20 Mark Smør 10 2/3 Kande Malt 2/9 faar i Gaarden Erstad dat: 23 8ber 1753 med Rev: ej dat.

Fleere Sager fremkom ey for Rætten

D/en 24de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt

Publiceret
et Skiftebrev forrettet paa Søre Haucheland i Radøe Skibbreede efter afg/angne Berge Olsen dat: 13 Junij 1753 vide fol: 482

Og som ey fleere Sager for Rætten fremkom blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskaber attesterede ligesom forrige Aar, allene med denne Forandring at fogden fremlagde 2de qvestioner til Almuen om der Var noget fisket i de Voger som ey i Aaret 1751 blev taxeret, og efter examinations forrettningen beløb 10 rdr 16 sk der til blev svaret Ney. Ligesom og Almuens Svar Var af dette Indhold at i fald deres Voger efter fiskerietz beskaffenhed ey blev taxeret, men at de skulle enten der blev fisket eller ey betale den paasatte taxt, maatte de heller nødes at nedlegge deres brug i Visse Laxe Voger. 2do blev Søre Hauglands Laxe Vog taxeret for 3 mrk Toftes 2 mrk Herlevehrs 1 mrk 8 sk, Hegøens Vaager for 2 mrk tilsam/m/en 1 rdr 2 mrk 8 sk, men ey fleere Voger Dernæst at herudi Skibbreedet er fundet et Sveer af en Smacke som er i dag auctioneret. (Norsk Hist. Leksikon: Smakke = skipstype av hollandsk opphav, med 2 master. Smakke hadde et flatbunnet, fyldig skrog, og sverd på bredsidene. Dette sverdet var en vingeformet, ofte jernbeslått trelem festet i vertikal stilling inntil bredsiden (midtskips). Under bidevindsseilas ble den firt ned i sjøen på le side for å motvirke avdriften)
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 289 rdr 1 mrk 9 sk

Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1754 opnevnes 1. Jacob Pedersen Lansvig 2. Peder Monsen ibidem 3. Michel Monsen Røsland 4. Niels Knudsen Vigebøe 5. Peer Peersen Ryland 6. Mons Brynildsen Fløxand 7. Lars Monsen Holme og 8. Stephen Olsen Hesnes.

Radøe Skibbreede
1753 d/en 25de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Radøe Skibbreede paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Over værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 259 findes tilførte,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e ordres og forordning oplæste som Ved nestforrige Skibbreede.

Dernæst publicered følgende documenter.

1753: 325b

1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Indre Sæbøe d/en 13 Junij 1753 efter afg/angne Erich Nielsen vid: fol:
2. Aflyst en af Peder Jonsen Gensberg til sin Sønn Jonas Pedersen Gensberg d/en 14 april 1742 udgivne Pante Obligation stoer 69 rdr hvorefter Gaarden Lilletvedt har Været pantsatt, og efter Creditors qvittence d/en 11 8ber 1753 tilladt af Pantebogen udslættet vide fol:
3. Auctions Skiøde til Jonas Pedersen Gensberg paa ½ Løb Smør ¾ tønde Malt i Gaarden Lille Tvedt. dat: 17 8ber 1753 vid:
4. H/er/r Wilhelm Frimands udgivne bøxelsæddel til Jon Knudsen Neder Vald (Nedervald) paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 1 Mæhle 8 Kander Malt udi Gaarden Øfre Manger der lyder paa 3 Aars tiid et vist Aare Maal dat: 26 Sept: 1753 med Rev: ej dat:
5. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Knud Larsen Storheim paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Nore Morchen dat: 15 8ber 1753 med Rev: ej dat

Magne Simensen Hole anordnet Værge for afdøde Anders Michelsen[s] 2de umyndige børn nemlig Marithe og Andrina Anders døttre lod inden Rætten opbyde begge deris efter Skiftebrev dat: 10 Nov: 1752 efter Anders Michelsen Kaalaas tilfaldne Arve Midler som efter vurdering beløber 11 rdr 1 mrk 12 sk, men af Vergen udbragt til 12 rdr 1 mrk 8 sk om nogen sam/m/e Pænge til Laands Vil modtage for Rente og Sufficent Pandt, men da ingen anbød sig sam/m/e paa forskrevne Maade at antage blev Pængerne under Forseigling Værgen tilbage leveret.

Niels Rasmusen Indre Sæbøe som anordnet Værge for Myntlingen Niels Erichsen loed opbyde af bem/el/te Myntlings Arve Capital saa Vel efter Faderen Erich Nielsen som Moderen Anne Halvers Datter ham tilfalden den Summa hand af endeel Løsøre har udbragt til Pænge Sc: 25 rdr: om nogen sam/m/e mod Rentes Svarelse og Sufficent Pant til Laands Vil modtage, men da ingen dertil anmelte sig blev Pængerne under forseigling Værgen tilbage leveret.

6. Samtlige Formyndere for afgangne Erich Nielsen Indre Sæbøes børn deres udgivne bøxelsæddel til Erich Iversen paa 8 7/16 Mark Smør 5/48 faar i Gaarden Indre Sæbøe dat: 25 8ber 1753 med Rev: ej dat.
7. Agnethe S/a/l/ig/ Hofmands udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen paa 1 p/un/d Smør 24 Kander Malt i Gaarden Søre Haucheland dat: 4 8ber 1753 med Rev: ej dat.
8. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Lars Pedersen paa 16 Mark Smør 10 ½ Kande Malt i Gaarden Ulvatten dat: 2 Martij 1753 med Rev: ej dat
9. Lars Pedersen Ulvattens givne Afkald til Værgerne Niels Rasmusen Sæbøe og Ole Nielsen Indre Tiore for sin Hustrues Kari Arnesdatters Møderne og fædrene Arv, dat: 25 8ber 1753 vide fol: 483
10. ditto hands Afkald til Værgen Niels Olsen Lunde for den Arv hands hustrue er tilfalden efter sin afdøde Søster Herbor dat: 25 8ber 1753 ej fol.
11. Inspecteur Wilhelm Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Endre Colbeensen paa 1 Løbs Leye i Gaarden Instebøe dat: 12 Martij 1752 med Rev: ej dat.

1753: 326

12. Frue Justitz Raad Kroghs udgivne bøxelsæddel til Erich Joensen paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt ¼ faar i Gaarden Giere dat: 1 Maij 1753 med rev: ej dat.

Derefter blev paaraabt de indstevnte Sager men ey nogen indfandt sig

D/en 26de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt og de indstevnte Sager atter paaraabt.

Inspecteur Wilhelm Geelmeyden fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med skriftlig Stevne Maal under dato 2den 8ber til dette ting har indstevnt Erich Jonsen Sletten for Sagen stevne Maalet indeholder som hand til den Ende producerede med Stevne Vidnernes paateigning om Stevne Maaletz lovlige forkyndelse.
Den indstevnte Erich Jonsen mødte Vedtagende Lovlig Varsel.
Inspecteur Gielmeyden fremlagde sit under 25 8ber sistleeden skriftlig forfattede Indlæg saa lydende.
Den indstevnte svarede at have Været ofte for at aflægge Rigtighed, men ey har kom/m/et til afreigning, og siden hand ey førend nu har faaet Efterrettning om Citantens Fordring forlanget hand Sagen udsatt til Næste ting for at oplyse Sagen paa sin Siide med Contra Stevning
Inspecteuren fremlagde den i Indlægget paaberaabte Contract dat: 24 April 1751.
Den indstevnte sagde ey at Viide af denne Contract, da hand ey Veed hvad enten det er den Contract som hand har underteignet med paaholden penn 14 dage for S/anc/te Hans dags tiider uden at Viide hvad indeholden Var og ey at have lovet at svare meer end 10 mrk af Koen men ey at svare eller levere noget høe.
Citanten Referered sig til sit Indlæg og paastoed Dom
Eragtet
Den forlangte Udsættelse bevilges den indstevnte Erich Jonsen til sin Contra Stevnings Udtagelse for at oplyse Sagen paa sin Siide til næste ting

Inspecteur Geelmeyeden Contra Peder Lassesen Nesbøe efter forrige tiltale forlanget Sagen udsatt til næste ting, til Videre at indkom/m/e med sine Vidner.

Dernæst publicered
Mons Endresen Slettens udgivne Afkald til hands Hustrues anordnede Værge Niels Knudsen Bircheland saavel for hændes fædrene som Mødrene Arv dat: 26 8ber 1753 vide fol: 483.

Og som fleere Sager ey fremkom, blev af Fogden til attestation fremlagt de sædvanlige bielager som ligesom forrige Aar blev besvaret, dog med denne forandring at de herudi Skibbreedet befindende Laxe Voger blev taxeret i alt til 1 rdr 2 mrk 4 sk.
Restancen for dette Aars Skatter beløber 164 rdr 1 mrk 8 sk

Laug Rættes Mænd for Aar 1754 opnevnes 1. Rasmus Christiansen Soleim 2. Peter Andersen Ascheland 3. Michel Monsen Kaalstad 4. Johannes Andersen Yttre Morchen 5. Aamund Nore bøe 6. Ole Søre Risnes 7. Mons Jacobsen Miøs og 8. Magne Miøs.

1753: 326b

Echanger Skibbreede
1753 d/en 19 Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Echanger Skibbreede satt paa Tingstædet BernesTangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 267 findes tilførte untagen i Ole Hansen Almelies Stæd som havde forfald blev Lars Biørndahl i hans Stæd antagen,

Og blev for dette Skibb: først de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Ahlenfit Skibbreede,
Dernæst og til publiCation Videre fremlagt følgende Kongl/ige Forordninger og ordres.
1. Forordning angaaende Fiskerierne og fiskehandelen Nordenfields i Norge samt hvorleedis med fiskens Virkning, tilberedning og Saltning skal forholdes dat: 12 Sept: 1753
2. Forordning hvorved forbydes alle slags saa kaldede Hazard Spill være sig med Kort eller Tærninger, enten det er udi Værts og publiqve eller udi andre prive-huuse dat: 6te 8ber 1753.
3. StiftbefalingsMand von Cicignons udgivne Placat angaaende Stiftambtskriver Heyberg og fuldMægtig Svend Olsens effecters oppedagelse at bør skee 3de Maaneder efter denne publications dato med Videre dat: 8 Nov: 1753
4. ditto StiftambtMandens ordre at til de svages indlem/m/elses bekostning i Bergens Hospital som fra Landet er indkomne for dette Aar skal udreedes den Summa 453 rdr deraf kom/m/er paa Nordhorlehn og Wosse fogderie den Summa 162 rdr 24 sk som paa Løbetallet skal Reparteres dat: 27 8ber 1753
5. ditto StiftambtMandens ordre at siden der endnu er tilkom/m/en endnu for de indkomne Hospitalets Lem/m/ers indlem/m/elses bekostning den Summa 60 rdr skal af dette Fogderie endnu betales efter Repartition den Summa 13 rdr 40 sk dat: 3 Nov: 1753

Dernæst publicered følgende
1. Johan Lausens udgivne Skiøde til Axel Nepstad paa 18 Mark Smør 7 ½ Kande Malt og 1/8 st: faar i Gaarden Fyllingen dat: 28 Martij 1752 med et hosføyet bielager af 29 Martij ej an: vid: fol: 483
2. Obriste Lieutnant von der Veldes udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Strømme dat: 21 Sept: 1753
3. Jaen Frøchens udgivne bøxelsæddel til Rasmus Endresen Lindnes paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Andaas dat: 10 April 1753 med Rev: ej dat
4. H/err biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Magne Magnesen paa 21 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Weeland dat: 5 8ber 1753 med Rev: ej:
5. Post Mæster David Brøchers udg: bøxelsæddel til Arne Jonsen Smørdahl paa 1 p/un/d 3 Mark Smør ¼ Tønde Malt i Gaarden Biørnevold dat: 3 Jan: 1753
6. H/er/r Lyder Fastings udgivne bøxelsæddel til Magne Monsen paa ¼ part af Gaarden Qvingedahl der skylder ½ Løb Smør ½ tønde Malt 1 Mæle Korn, dat: 3 jan: 1753 med Rev: ej dat
7. Ole Bleges bøxelsæddel til Ole Jacobsen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Neraas dat: 14 april 1753 med Rev: ej dat:

D/en 20 ejusdem blev Rætten igien satt med samme Laug Rætt

Og publiceret
Skiftebrev forrettet paa Gaarden Yttre Eisnes Aar 1753 efter afg/angne Mageli Andersdatter vid: fol: 483.
2. Ole Severaas og Johannes Jordahls udgivne Skiøde til Mons Monsen Hope paa 21 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Hope dat: 19 Nov: 1753 v: 483
3. H/er/r Lyder Sinnings udgivne bøxelsæddel til Johannes Erichsen paa 18 Mark Smør 1 Skieppe Malt i Gaarden Rom/m/ereim dat: 25 Maij 1753 med Rev: ej
4. Frue Justitz Raad Kroghs udgivne bøxelsæddel til Aamund Iversen paa 1 p/un/d Smør 2/3 faar i Gaarden Søre Ascheland dat: 1 Maij 1753 med Rev:
5. Lars Nielsen Nedre Echangers udgivne bøxelsæddel til Ole Jacobsen paa en Huuse Grund paa Echangers Grund, hvorfor skal gives aarlig Grundeleye 2 mrk: dat: 19 Nov: 1753

D/en 21 ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt.

1. Erich Fyllingsnes og Niels Bergesen Biørsvig paa deres Myntlingers Veigne udgivne Skiøde til Lars Andersen paa 18 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Esem dat: 20 Nov: 1753 vide fol: 483.

1753: 327

2. Johannes Olsen Strøm/m/es udgivne Afkald til Værgerne Mons Strøm/m/e og Hans Larsen Nedre Herland for hands hustrues Arv Anne Monsdatter, 3 rdr 4 mrk 8 sk dat: 19 Nov: 1753
3. Ditto Johannes Monsen Lillejords givne Afkald til ditto Værger for sin Arv 7 rdr 3 mrk 6 sk dat: 19 Nov: 1753 vide fol: 483.

Sager til dette Ting fremkom efter Paaraab ey udi Rette.

Fogden fremlagde til attestation de sam/m/e bielager til sit Reegenskab som blev attesterede de taxerede Qverner beløber i skatt 4 mrk 8 sk
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 181 rdr 2 mrk 7 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1754 opnevnes følgende 1. Lars Elvig 2. Bertel Hope, 3. Niels Monsen Hope 4. Lars Miøanger 5. Ole Sieursen Hindenes 6. Niels Iversen Fyllingen 7. Johannes Olsen Eisnes og 8. Ole Olsen Molvig.

Hossanger Skibbreede
1753 d/en 22 Nov: blev Rætten til almindelig høstetings holdelse satt med Hossanger Skibb: Almue paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 268 findes tilførte

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved nestforrige tingstæd for Echanger Skibbreede.

Dernæst fremlagt til publication følgende documenter.
1. Skiftebrev forrettet paa Hannestvedt d/en 24 Maij 1753 efter afg/angne Niels Johannesen Hannestvedt vid: fol:
2. Anders Knudsen Tøssens udgivne Skiøde til sin Sønn Knud Andersen paa 18 Mark Sm: 12 Kander Malt i Gaarden Tøssen og 3 Mark Smør i Elvigbotten dat: 22 Nov: 1753
3. Jaen Frøchens udgivne bøxelsæddel til Aschild Olsen paa 9 Mark Smør i Gaarden Tvedten dat: 9 Nov: 1753 med Rev: ej dat:
4. ditto Jan Frøchens bøxelsæddels Gienpart til Anders Aamundsen paa 5 sk Jord i Gaarden Miøs dat: 19 Jan: 1753
5. H/er/r Obriste Lieutnant Jaen von der Veldes udgivne bøxelsæddel til Johannes Monsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Lillejord dat: 11 8ber 1753
6. H/er/r Stifts Proust Ole Tidemans udgivne bøxelsæddel til Ingebrict Olsen Stamnes paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Bernes dat: 8 Nov: 1753 med Rev: ej dat
7. Niels Hannestvedts udgivne bøxelsæddel til Aschild Olsen paa 9 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Tvedten dat: 22 Nov: 1753 med Rev:
8. Aschild Olsen Tvedts udgivne Skiøde til Johannes Hansen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Bernes dat: 22 Nov: 1753 vid: fol: {327} 487.
9. Erich Olsen Tebstads udgivne Pante Obligation til Ole Olsen Waage paa Capital 44 rdr: og derfor pandtsatt sin Jordepart i Tebstad dat: 22 Nov: 1753 vid: 487.
10. Johannes Olsen Hoshofde Laværge for Aase Halversdatter Heldahl hans udgivne bøxelsæddel til Joen Erichsen Røsland paa 1 p/un/d 14 ½ Mark Smør 2 Mæhler 7 ½ Kande Malt i Gaarden Heldahl dat: 22 Nov: 1753 med Rev:
11. Joen Erichsen Røslands udgivne bøxelsæddel til Erich Jonsen paa ½ Løb Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Røsland dat: 22 Nov: 1753 med Rev:

Aschild, Ole, Lars og Aamund Røsland fremstode for Rætten og til kiendegav at de med mundtlig Varsel til dette Ting Tiid og Stæd har indstevnet Niels, Anders, Peder og Mons Svennem fordi de ey vedligeholder deres Merkes gaard eller Gierde, som er imellem Citanternes Gaard Røsland og de indstevntes Gaard Svennem, hvorudover Citanterne aarlig lider Skade og tab, saavel Ved deres Udmarck som Creatuure. derom at lide Dom til Gierdernes Lovlige Istandsættelse samt Ersttning for ibragte Omkostninger.
Af de indstevnte mødte Niels, Peder og Mons Svennem Vedtagende Lovlig Varsel,
Stevne Vidnerne Anders Laastad og Elling Langeland fremstode og eedelig afhiemlede det de med Lovlig Stevne Maal har indkaldet Anders Svennem for Sagen Stevne Maalet indeholder det hand ey lovlig Vedligeholder Merkes gaarden imellem

1753: 327b

sin paaboende Gaard Røsland og Svennem.
De indstevnte og 3de mødende Opsiddere paa Gaarden Svennem sagde enstem/m/ig det de hver paa sin part har gierdet den part {dem} enhver af dem tilkom/m/er at Vedligeholde, men hvad Mangel der paa kand Være forestillet de samtlige at findes paa Anders Svennems Anpart af Gierdet, som ey har lovlig vedligeholdet sam/m/e saa det nu befindes uforsvarlig, og har de for nyelig siden de blev stevnt ladet udsnøre eller afmæhle hver sin part af Gierdet, saa det som nu er ugierdet tilhører Anders Svennem
Citanterne sagde de Vel maae tilstaae at de 3de mødende Mænd haver gierdet noget aarlig, men Anders Svennem ikke, dog kand de ey siige andet end deres Gierder ey heller har Været lovlige end og i dette Aar;
De indstevnte sagde at der og findes Mangel paa Citanternes Gierder Og declarered de mødende Svennems Opsiddere det de inden Vaarens tiid førstkom/m/ende Aar skal bringe deres Anparter af Gierds Gaarden i lovforsvarlig Stand, ligesom og Citanterne forsickrede at til den tiid ingen Mangel skal findes paa deres tilhørende Anpart af Gierdet
Eragtet
Den indstevnte og ey mødende Anders Svennem forelægges Lav dag til nestholdende Som/m/erting, imidlertiid bør de indstevnte som og Citanterne hver paa sin Siide med lovfaste Vidner beviise om de har opfylt deres Løfter Ved lovforsvarlig Merkes Gierdes Opsættelse saavidt deres Anparter der af tilhører, saafremt de som derudi tager forsøm/m/else agter at undgaae den straf Loven dicterer, og selv blive ansvarlig for de Omkostninger som Vil medgaae i fald Retten nødes at henviise Sagen til Aastæden for der at tage en lovlig besigtelses Forrettning over Merkes Gaardens befindende tilstand eller i standsættelse.

D/en 23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publicered.

Publiceret
et Skifte brev forrettet paa Gaarden Gielvig d/en 10de april 1752 efter afg/angne Einer Larsen vide fol:
2. Sorenskriver Garmans givne Extract af Skiftebrev dat: 20 Martij 1726 til Torchild Monsen Øfstues, hvorefter hand som eeniste Arving efter Peder Fuusesen Tebstad er eyere af 1 p/un/d 1 ½ Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Aaseim dat: 23 Nov: 1753. vid: fol: 484
3. Ole Olsen Schaftuns udgivne bøxelsæddel til Niels Aschildsen paa 1 p/un/d Smør 12 Kander Malt i Gaarden Haarsaas dat: 28 Maij 1753 med Rev: ej dat

Fleere Sager fremkom ey efter paaraab i rette.

De sam/m/e documenter af Fogden fremlagt blev ligesom sistleeden Aar attesterede. Dernæst blev Fotlands Qvern ansatt for 2 mrk, Aschildsnessetz 2de Voger 24 sk og Sandals ditto 24 sk.
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 87 rdr: 1 mrk 15 sk.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1754 opnevnes følgende 1. Knud Nielsen Nore Røsland 2. Aschild Larsen Heldahl 3. Ole Jørgensen Miøs 4. Erich Olsen Rachnes 5. Knud Ellefsen Rachnes 6. Hans Jonsen Dale 7. Stephen Olsen Fugledahl og 8. Anders Knudsen Bernes.

Arne Skibbreede
1753 d/en 26 Nov: blev Rætten til Almindelig Høstetings holdelse satt med Arne Skibbreedes Almue paa Ting stædet

1753: 328

Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 272 findes tilførte

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordre oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst publicered følgende documenter
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Blindem efter afg/angne Anne Johannesdatter d/en 26 Martij 1753
2. ditto paa Gaarden Søre Bredsteen d/en 27 Martij 1753 efter afgangne Mons Danielsen Bredsteen vid: fol:
3. Mad/a/me Garmans udgivne bøxelsæddel til Erich Nielsen paa en huusegrund under Store Sandvigen i længde 14 alen og i bredde 9 alen, dat: 27 aug: 1753

D/en 27de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publicered.
1. Anders Erichsen Horvighavn med fleeres udgivne Skiøde til Mons Olsen Hordvigen som indbereigned Kiøberens egen Anpart beløber ½ Løb Smør dat: 27 Nov: 1753 vide fol: 484.
2. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Erich Chrispinusen paa ½ Løb Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Flagtvedt dat: 1 Sept: 1753
3. H/err Jens Bergendahls udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen Scholdahl paa ½ Løb Smør 18 Kander Malt i Gaarden Flachtvedt dat: 1 Maij 1753 med Rev: ej dat
4. Frue Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Ole Bastesen paa 18 Mark Smør ¼ Huud ¼ faaer i Gaarden Yttre Arne dat: 16 Jan: 1753 med Rev: ej dat.
5. Kari Monsdatter afg/angne Johannes Nore Aschelands Encke med Laværge Lehns Mand Johannes Søre Ascheland hands udgivne bøxelsæddel til Johannes Johannesen paa 1 p/un/d 13 290/651 Mark Smør i Gaarden Dahle dat: 26 Nov: 1753 med Rev: ej dat.
6. Niels Monsen Aalmaases udgivne Afkald til Værgen Carl Teigland for sin hustrues Brithe Jansdatters Arv stor 104 rdr 3 mrk 8 sk dat: 27 Nov: 1753. vid: 484
7. Gregorius Monsen Lies Afkald til sin Fader Mons Johannesen Lie for sin Møderne Arv 36 rdr 1 mrk 2 sk dat: 26 Nov: 1753 vid: fol: 484
8. Lars Johannesens Afkald til Værgen Knud Røberg for Møderne Arv 16 rdr 4 sk dat: 26 Nov: 1753 ej fol:
9. Niels Nielsen Aasbøe, Carl Teigland paa egne og Zacharias Olsens Veigne Johannes Sieursen Schaaldahls udgivne Skiøde til Anbiørn Nielsen Sætterstøl paa 27 Mark Smør 18 Kander Malt inbereignet hands egen Part dat: 27 Nov: 1753 vid: fol: 484.
10. Niels Olsen Jan Øgaas Johannes Teigland Knud Garnes Ole Monsen Aastvedt deres Skiøde til Mons Olsen Lohne paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Sætterstøel dat: 27 Maij 1753 vide fol:
11. Johannes Halsteensen Rødlands udgivne bøxelsæddel til Johannes Johannesen paa 2 p/un/d Smør 2 Mæler Malt i Gaarden Echaas dat: 27 Nov: 1753 med Rev: ej dat
12. Assessor Jørgen Brøchers udgivne {Revers til} bøxelsæddel til Peder Nielsen paa ½ Løb Smør ½ huud i Gaarden Haarvigen dat: 1 8ber 1753
13. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Lars Larsen paa ½ Løb Smør ½ huud i ditto Gaard dat: 30 Jan: 1753

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

1753: 328b

Mons Nielsen og Anders Thomesen Søre Sognstad fremstoed for Rætten og tilkiendegav det de med muntlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har ladet indkalde Mons Olsen Indre Sognstad fordie hand indeværende Aars Som/m/er skal have beskyldt dem for Tyverie og at Citanterne skal have taget Stranger og satt til stødter under Tauer som er satt for Ulver som til hørte ham, ligesom og at den indstevnte seenere i høst at have sagt det hand kand beviise at de ere tyve i det de har hugget alle Stødterne og Strangerne paa Indre Sognstads Mark, ligesom og at Citanterne skulle have soldt dem til andre og der for taget Pænger, ligesom og til at anhøre Vidnerne, Ole og Lars Andersen Hole, Guthorm Monsen Hole, til at Vidne om hands beskyldning, og Anders Larsen Indre Sognstad og Samuel Gabrielsen til at Vidne om hands Paasagn at Ville beviise at Citanterne ere tyve, alt til Videre Tings Vidnes Erholdelse end Videre indstevnt følgende Vidner Anders Olsen Hole Haldor Jensen Taqvam og Mons Nielsen Herland \og/ Jens Michelsen Yttre Taqvam at forklare om Citanterne har ey satt Toverne saaleedis at \om/ de Var Længere ind paa Indre Sognstads Mark Været satt Citanterne da havde Været i behold, ligesom og til Vidne indkaldet Ole Iversen Indre Taqvam og Niels Jensen *Intre Taqvam at Vidne om ikke Citanterne har brugt det som deres formænd at hugge paa det Stæd de nu har hugget Stødterne paa. Alt til Oplysning i Sagen
Den indstevnte Mons Olsen Indre Sognstad blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne {Mon} Johannes Michelsen og Michel Jensen Seim fremstode og under Eed afhiemlede det de har indstevnt Mons Olsen Indre Sognstad for de beskyldninger Stevne Maalet indehold at hand har tillagt Citanterne, men ey tillige at anhøre de i stevningen af Citanterne navn givne Vidner.
Eragtet
Da den indstevnte Mons Olsen Indre Sognstad ey er efter Stevne Vidnernes {Vidnernes} forklaring ind stevnt til at anhøre de Vidner Citanterne har ladet indkalde, udsættes Sagen til næste Ting hvorefter Citanterne Ved Continuations Stevne Maal Lovlig haver at tilkalde den paagieldende Mons Olsen til Vidners Anhørelse, hvis Aarsage mod Lovens 1 bogs 4 Cap: 1 art: ingen Rættergang maae stædes, siden den Vedkom/m/ende ey lovlig er stevnt til at anhøre Vidner og ey selv til Veder Mæhle møder.

Michel Sognstad, Ole Andersen Indre Sognstad fremstode for Rætten og tilkiendegav det de med muntlig Varsel har

1653: 329

indkaldet Mons Nielsen og Anders Thomesen Søre Sognstad, fordie de har fornermet dem i deres tilhørende Gaard Indre Sognstads Marck og tilhørende Skov i det de har gaaet over de merker der er imellem deres Gaard Indre Sognstad og de indstevntes Gaard Yttre Sognstad Ved at hugge Stranger eller Stødter under de udsatte og saakaldede Ulvetouer, som de har hugget endeel af paa Citanternes tilhørende Mark der om efter foregaaende besigtelse og Vidners Indkaldelse paa Aastæden at stande til Rætte.
De indstevnte mødte Vedtagende Lovlig Varsel, siigende de ey veed at have hugget noget paa Citanternes tilhørende Mark eller af Citanternes Skov, som de og Ved Vidner agter at beviise at hvor de har hugget de paastevnte Stødter er dem selv tilhørende og deres paaboende Gaard underliggende.
Eragtet
Da begge Parter holder sig berettiget til den Skov og Mark hvor de indstevnte har hugget de paasøgte Stødter, ligesom og hver beraaber sig paa Ved Vidner at beviise deres Rætt til sam/m/e ved Gaardernes Merkeskiel, henviises Sagen til Aastæden, hvor Vidner efter lovlig Stevne Maal skal i følge Lovens 1 bogs 13 Cap: 9 Art: afhøres og siden efter lovlig tagne begrandskning Vorde skiønnet hvad Rætt er efter Loven, til den Ende skal Tiiden til denne Aastæds Sags foretagelse til en beqvem Aarets tiid Vorde beram/m/et i fald Parterne sam/m/e forlanger

D/en 28de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt [satt].

De fra sistleeden Som/m/erting opsatte Sager blev paaraabt.

Fogden Smith Contra Ole Olsen Dahle forlanget nye Forelæggelse til næste ting i henseende den sist aflagde Kiendelse paa Som/m/erting er den forelagde ey bleven forkyndt
Eragtet
Den lovlig indstevnte Ole Olsen Dahle forelægges Laugdag til næstholdende Som/m/erting førstkom/m/ende Aar 1754.

Fogden Smith gav tilkiende at Sagen af ham indstevnt Contra Sivert Olsen og Rachel Monsdatter i Sandvigen er ophævet og at hand frafalder Videre Dom over dem
Ligesom og over Ole Olsen der Ved aparte Stevne Maal er indkaldet frafalt Sagen til Videre doms erholdelse

Derefter publicered

Haldor Nielsen Indre Taqvams udgivne Afkald til Anders Indre Sognstad for sin hustrues Arv 19 rdr 2 mrk 4 sk dat: 27 Nov: 1753

Fleere Sager fremkom ey efter paaraab i Rette.

Hvorefter de sædvanlige documenter blev attesterede til bielager for Fogdens Reegenskab ligesom nest forrige Aar Telvigs Laxe Vog er ansatt formeedelst maadeligt fiskerie til 48 sk
Restancen for inde Værende Aars Skatter beløber 104 rdr 3 mrk 16 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1754 opnevnes 1. Anders Risnes 2. Mons Yttre Sognstad 3. Anders Yttre Sognstad 4. Iver Garnes Aaseim 5. Mons Selvig 6. Lars Øfreide 7. Jacob Telvig og 8. Ole Mølcheraaen. som tilsiiges at indfinde sig hos Laug Manden for betiimelig at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed.

1753: 329b

Mielde Skibbreede
1753 d/en 29de Nov: blev Rætten til almindelig høstetings holdelse satt med Mielde Skibbreedes Almue paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: findes tilførte untagen i Lars Røscheland og Rasmus Burchelands Stæd blev antaget Niels Meele og Ole ibidem.

Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres oplæste som ved nestforrige Skibbreede.

Dernæst publiceret
et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Winaasen d/en 9 Jan: 1753 efter afg: Mons Andersen vid: fol: 485.
2. ditto Skiftebrev dat: 2 Junij 1753 efter Hans Bastesen Søre Borge vide fol: 485.
3. ditto forrettet paa Gierstad d/en 30 Martij 1753 efter Søgni Johannesdatter vid: fol: 485.
4. Appolone S/a/l/ig/ Otthe Edvarsens udgivne bøxelsæddel til Ole Jonsen Haarsaas paa 27 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Wallestrand dat: 3 Martij 1753.

D/en 30te ejusdem blev Retten med det Laug Rætt satt som fol: 272 findes tilførte og nu alle mødte.

Og blev til Publication fremlagt.
1. Kari Monsdatters med Værgers udgivne Skiøde til Johannes Johannesen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 2 Mæler Malt i Gaarden Nore Ascheland indbereignet Kiøberens egen Anpart dat: 29 Nov: 1753 vide fol: 485
2. Johannes Johannesen med Curator Johannes Aschelands udgivne Pante Obligation til Ole Schaftun paa Capital 50 rdr og derfor pandsatt Jordeparten i Nore Ascheland skyldende 1 p/un/d 12 Mark Smør 2 Mæler Malt dat: 29 Nov: 1753 vide fol: 486
3. Johannes Michelsen Halland selger tillige med Johannes Tostensen Waatle 3 Mark Smør 2 Mæler Malt i Hauge ditto Johannes Waatle selger desuden 10 1/8 Mark Smør i Gaarden Halland til Kiøberen Johannes Larsen Kleveland dat: 29 Nov: 1753 vide fol: 485
4. Hans Knudsen Meehles udgivne Skiøde til Niels Hansen paa 20 4/17 Mark Smør 13 5/7 Kande Malt i Gaarden Meehle dat: 29 Nov: 1753 vide fol: 485.
5. Anders Nielsen Hvidsteens udgivne bøxelsæddel til Knud Andersen paa 1 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Hvidsteen dat: 29 Nov: 1753 med Rev: ej dat
6. Consul Alexander Wallaces udgivne bøxelsæddel til Knud Josephsen paa 18 Mark Smør 1 ½ Mæle Malt i Gaarden Meehle dat: 28 Maij 1753.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Wintziens Pedersen Meehle fremstoed for Rætten og til kiendegav det hand med *mundtil (mundtlig) Stevne Maal til dette Ting Tiid og Stæd har indstevnt Anders Sølfestesen Meehle og Knud Josephsen \til Vedermæhle/ som de der med hin anden har Været eenig om at bortage fra ham endeel Pænge af Summa 29 rdr 3 mrk som stoed i en Kiste udi Citantens egen Stue, hvilcke Pænge

1753: 330

skiøndt sam/m/e er ham af de 2de indstevnte tilbageleveret hand for deres Medhandling Vil til Rætten overlade hvorleedes sam/m/e til strafs lidelse bør ansees, til den Ende haver hand til et Tings Vidnes Erhvervelse indkaldet de indstevnte til Vedermehle at anhøre følgende Vidner nemlig Ole Svendsen Meehle, Niels Hansen Meehle Ole Johansen ibidem og Rasmus Knudsen Schiestad som under Lovens falsMaal er indkaldet.
Den indstevnte Anders Sølfestesen Meehle blev 3de gange paaraabt men mødte ikke, men Knud Josephsen Meehle og de ovenbenevnte Vidner mødte vedtagende alle Lovlig Varsel.
Stevne Vidnerne Aschild Dahltvedt og Anders Søre Ascheland fremstode og eedelig afhiemlede det de med Lovlig Varsel meer end for 3 Uger siden har forkynt Anders Sølfestesen Meehle ovenstaaende Stevning for hands boepæl og i hands \og/ Hustrues eget Paahør, ey benægtende Sigtelsen men svaret ey at Ville møde.
Knud Josephsen Meehle fremlagde paa Anders Sølfestesens Veigne og efter hands begier et forseiglet brev til Rætten, som hand sagde bem/el/te Anders Sølfestesen selv skal have skrevet og er af følgende Indhold. Knud Josephsen Meehle sagde at Anders Sølfestesen havde været den som først havde fundet paa dette Raad at bortage Citantens Pænge, i det hand Viste hvor pængene stoed i Citantens Kiste i Stuen, og hand selv kunde med Nøgel faae sam/m/e Kiste op, siden hand selv havde for nogen tiid tilforn giort Citantens Kiste ferdig, dernæst forsickrede det ey skulle blive bekiendt om de begge derom blev eenig at bortage Pængene af sam/m/e Kiste, hvorpaa Knud Josephsen Meehle toeg Nøgelen fra Anders Sølfestesen og gick ind i Wintziens Meehles Stue og der obnede Citantens Kiste og deraf udtoeg en pung Pænge efter hands formeening med 16 rdr udi, og da Comparenten Var dermed udkom/m/ed af Stuen bad hand Anders Sølfestesen bære dem ind igien og lægge dem i Kisten, men da hand skulle lægge de Pænge nemlig 16 rdr i Kisten igien toeg hand baade de samme Pænge som og de øvrige Pænge der fantes i Kisten, og da hand atter udkom med alle Pængerne til Comparenten reigned de sam/m/e over, og befandtes ey i alles at Være meere end 26 rdr 2 mrk mindre fire skilling, som da Anders Sølfestesen i 2de eller 3 dage beholdt hos sig allene, og ey af sam/m/e Pænge modtoeg meer end 3 rdr, da de havde overreignet pængerne første gang, men siden har Anders Sølfestesen baaret de øvrige Pænger tilbage og veed ey hvor hand sam/m/e har henlagt i Citantens Huus, de 3de daler som hand nemlig Comparenten har taget har hand til Wintziens Meehle betalt afvigte Som/m/er, men de

1753: 330b

10 mrk og 6 sk har hand i høst leveret til bem/el/te Wintziens Meehle som hand dog nødig Vilde betalt ham, da hand formeener der ey var saa mange Pænge som Citanten paasøgte.
De indstevnte Vidner efter aflagd Eed forklarede hver for sig, nemlig
Niels Meehle forklarede det hand om denne Sag ey er andet Vidende end at have Været overværende da Knud Josephsen Meehle betalte Winciens Meehle de Resterende Pænge 10 mrk og 6 sk som var af de bortagne Pænge som Knud og Anders Sølfestesen havde dette Aar bortaget fra ham, og var det at sam/m/e Pænge blev betalt af Knud Josephsen henved en 4re Ugers tiid siden, og da bem/el/te Pænge Var modtagne af Wintziens spurte Knud Josephsen Citanten skal Vii ey nu Være forligte, hvortil Citanten svarede jo,
Det 2det Vidne Ole Svensen Meehles eedelige Forklaring Var i alt enstem/m/ig med forrige Vidnes Udsiigende.
3die Vidne Ole Johannesen Meehle efter aflagd Eed forklarede det hand tillige med Rasmus Knudsen Schiestad Var tilstæde og nerværende da Anders Sølfestesen betalte til Wintziens Meele den Resterende Summa som kom paa hands part af de bortagne Pænge nemlig 1 rdr 6 sk, hvorpaa Wintziens sagde, da Anders Sølfestesen spurte om de ey skulle være forligte, Ney jeg tager dig ey i haanden at Være forligt herpaa forinden hand fick alt, som da Wintziens meente Var de Resterende Pænge hos Knud Josephsen, og Var det Vidnet blev tilkaldet om denne Samtale paa de tiider kort for S/anc/te Hans dags tiider dette Aar,
Det 4de Vidne Rasmus Knudsen Schiestad efter aflagd Eed forklarede i alt det sam/m/e uden mindste Forandring.
Citanten tilstoed at have de fra sig bortagne Pænge alle erholdet tilbage, nemlig saa vel med de pænge \som/ blev indkastet i hans Stue Huus eller Sængeboed, som og med de pænge inbereignet som hand af Knud Josephsen og Anders Sølfestesen har bekommet de omvudne tiider dette Aar.
Eragtet
Da den indstevnte Anders Sølfestesen Meehle efter Lovlig Stevne Maal ey persohnlig møder for Rætten at svare udi Sigtelsen, men i den stæd ladet Ved Knud Josephsen fremlægge et skriftlig brev, som Rætten tilfulde ey er bekiendt af ham selv kand Være skrevet og forfattet forelægges ham Lavdag til nest holdende Som/m/erting, at der efter dette Tings Vidne kand Vorde sluttet, til Videre Sagens paadøm/m/ende efter foregaaende Lovlig Stevne Maal for Vedhørende Retter.

1753: 331

Ole Knudsen Wichne Corporal ved Liv Compagniet fremstoed for Retten og tilkiendegav det hand med muntlig Varsel har indkaldet Joen Wichne fordie hand over et Aars tiid siden skal have sagt at hands Fader nemlig Knud Wichne skulle have nedgravet Pænge i sit Nøst og at have tillige indstevnt Joen Wichnes Hustrue Berte Monsdatter som og over et Aar siden skal have sagt at Citanten Ole Wichne {deraf} skal have staalet af sam/m/e Pænge som i Nøstet Var nedgravne, derom at anhøre Vidner Lars Andersen Hole, Lars Monsen Hole, Gutthorm Monsen Hole, Marie Olsdatter Sognstad, Kari Carlsdatter Wichne, alt til doms lidelse.
Den indstevnte Joen Wichne mødte paa egne og Hustrues Veigne, siigende sig ey at Viide mindste Skiel eller Reede til saadanne Ord at Være talte enten af ham eller hands Hustrue, enten at Citantens Fader skal have nedgravet Pænge udi Nøstet eller Citanten sam/m/e skal have taget
Citanten forlanget de indstevnte og mødende Vidner førte.
De mødende Vidner forklarede at om de\t/ {ting} bliver dem tilladt at Vidne om det paasagn og de ord der skal Være talt er det over halv andet Aar siden.
Eragtet
Da Lovens 1ste bogs 13 Cap: 22 art: udtrøckelig Melder at Vidne paa ens Mund ey kand gielde mod \den/ <v:> de sigtedes benægtelse, naar sam/m/e i rette tiid ey er førte, som og bem/el/te bogs og Capituls nest følgende articul forbyder Vidner at føres paa hvis (det som) nogen af andens Mund hørt haver \efter Aars forløb/, altsaa bliver Sagen som ugrundet ophævet, siden saavel den indstevnte Jon Wichne offentlig for Rætten paa egne og Hustrues Veigne har declarered dislige Ord ey at Være talte, \eller dertil at viide Skiel eller Reede/ følgelig ey kand eller bør kom/m/e Citanten til mindste Nachdeel i sin Ære eller gode Røgte, som og Citanten tillige med Vidner alle har tilstaaet at om dislige Ord er talte er der allereede Langt over Aar siden, hvor for deres Vidnesbyrd ey kand Vorde mod taget. men den indstevnte Jon Wichne og Hans Hustrue begge efter Lov sagesløs hiemfindes.

Fleere Sager efter paaraab fremkom ey i Rette thi blev de af Fogden fremlagde documenter lige som forrige Aar attesterede.
Restancen for inde Værende Aars Skatter beløber 66 rdr 5 mrk 5 sk

Laug Rættes Mænd for Aar 1754 opnevnes 1. Johannes Sæbiørnsen Smaaland 2. Johannes Ellefsen ibidem 3. Anders Halland 4. Hans Borge 5. Ole Soelberg 6. Aschild Søre Vefle 7. Mons Søre Hartvedt 8. Niels Schistad.

**********