Nordhordland Tingbok nr 42: 1748-1753

Avskrift ved Håkon Aasheim/Ættehistorisk Institutt/SAB

1752

(1752: 228)

Extra Ting
[Schiold]
1752 d/en 7 Martij i følge Høy Welbaarne H/er/r StiftsbefalingsMand Uldrich Friderich von Cicignons Mig tillagde Naadigste ordre af 26 Jan: sistleeden indfandt jeg mig paa Ting stædet Møllendahl tillige med de{t} for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 197 findes tilførte for der at modtage de Ved Fogden indkalte Mænds Giensvar angaaende {Aarestad} det saa kaldede Aarestads Sogn, \og/ til de af Fogden frem sættende Qvestioner \at tilsvare/ Høybem/el/te H/er/r StiftsbefalingsMandens ordre er saa lydende.
Fogden Rasmus Smith producerede den ham af H/er/r StiftsbefalingsMand von Cicignon ham tillagde ordre af sam/m/e dato og i sam/m/e affaire. saa lydende.

1752: 228b

Efter Fogdens Indvarsling mødte følgende nemlig fra Gaarden Nedre Natland, Sing/neu/r Daniel Friel som Gaardens eene beboere fra Øfre Natland, 2de Mænd Anders Nielsen og Niels Rasmusen fra Fantoft Knud Pedersen bøxelMand fra Store Tvedt Rasmus Hansen og Rasmus Hansen(?), fra Fiøsanger Forpagteren Chrispinus Iversen og Ole Joensen, fra Krogenesset Lars Erichsen Houen Jens Jacobsen Nyegaard Ole Pedersen hvilcke 3de siste er smaae Pladtzer under Fiøsanger, fra Landaas Anders Tollefsen, fra Haucheland Robert Olsen, fra Harrebache Ole Mathiesen, fra Kobbeltvedt Mons Nielsen og Zacharias Gundersen, fra Aarestad Clas Danielsen fra Kalvedahlen Hans Andersen fra Biørndahl Ole Rasmusen fra Fløen Salemon Monsen Aschild Larsen, Johannes Harmansen hvilcke smaae Pladtzer alle sorterer under Aarestad, fra Slettebache Christen Endresen, fra Gaarden \Øfre/ Fyllingen Niels Rasmusen og Lars Larsen, som og mødte paa Lars Jacobsen Nedre Fyllingens Veigne som er svag, fra Sæhlen forpagteren Johannes Gundersen, Lars Andersen Pladtzet under Fyllingen, fra Cronstad Jens Jensen, fra Møllendahl Jacob Giise og Iver Andersen, tillige med samtlige beboere af de derhos liggende Møller, fra Store Soleim Hans Monsen med Opsidderne af de underliggende smaae Pladtzer, Arne Olsen Lien, Mons Knudsen Uhren, Anders Jacobsen Bachen *Johansen Gundersen Solemsvigen, Anders Iversen Lille Soleim Mons Monsen Kronstavigen, Peder Nielsen Kronstanesset Halver Nielsen lille Landaas, Rasmus Øfre Treet, Bendix Nedre Treet hvilcke 2de siste Mænd sorterer under Haucheland; Opsidderen paa Tarlebøe mødte {ikke} \omsider/.
Fogden tilspurte de alle mødende fra hvad Gaarder de 24 Mænd Vare som under dato 13 Julij 1748 har underskrevet en til Deres Høy Ærværdighed H/er/r Biskop Pontoppidan indgivne Memorial om at maatte søge S/an/te Jørgens Hospitals Kierke i Bergen, de mødende svarede at de alle Vare fra følgende Gaarder nemlig Harrebache, Aarestad med under liggende Pladtzer Landaas med underliggende Pladtz Haucheland med underliggende 2de Pladtzer, Møllendahl og derhos liggende Møllers beboere, Kronstad med Underliggende Pladtzer samt Soleim med under liggende Pladtzer, og at sam/m/e havde underskrevet den ommelte Memorial, Videre tilspurte Fogden de øvrige ovenanførte hoved Gaarders og dessens underliggende Pladtzers beboere undtagen de under den til biskoppen indgivne Memorial underteignede Mænd, at de Mand for Mand maatte fremkom/m/e og frivillig erklære sig hvad Kierke de baade nu og for Eftertiiden anseer sig beqvem/m/elig at søge som deres rette Sogne Kierke enten mehr bem/el/te S/anc/t Jørgens Hospital eller Birchelands Annex.

1752: 229

Fra Gaarden Øfre og Nedre Natland fra Fantoft, fra Store Tvedt fra Fiøsanger med underliggende Pladtzers beboere, fra Fyllingen med underliggende Pladtzers beboere, fra Sæhlen ligeleedis, svarede alle, efter at hver Mand for Mig blev fremkaldet, at de gierne ønskede at blive ved deres forrige Sogne Kierke Bircheland hvor de til denne tiid stædse har sognet, og for eftertiiden tragter efter at forblive, da de alle holder det for beleyligere didhen at søge end til Hospitalet i Bergen
Fra de øvrige Gaarder nemlig Slettebachen, som og Aarestad Landaas, Møllendahl, Cronstad Solem med Haucheland, Harrebache, Kaabeltvedt, Tarlebøe med underliggende Pladtzer og Møller svarede samtlige beboere det de fremdeelis ligesom forhen ønsker at sogne til S/anc/te Jørgens Hospital i Bergen, hvor de belover aarlig at yde deres Rettighed saavel til Hospitalets Præst som Kierke,
Fogden som ey havde Videre Ved denne Forrettning at erindre forlangede denne Forrettning sluttet og sig beskreven meddeelt.

Som/m/er Tingene for Aar 1752

[Schiold]
D/en 2 Maij 1752 blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Schiolds Skibbreede satt paa Tingstædet Møllendahl i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd fol: 197 tilførte

Hvorda blev først publicered de Kongl/ig Allernaadigste Forordninger Rescripter og Øvrigheds ordres.
1. Forordning anlangende at de Delinqventer udi Dan/mark og Norge, som ere kagstrøgne og brende merkede, skal hensettes til Arbeyde deres Livs tiid dat: 19 Nov: 1751
2. Anordning angaaende Som/m/er og høstetingenes holdelse udi Stavanger Ambt dat: 19 Nov: 1751
3. Forordning anlangende hvorleedis de, som bruge uforsigtig og skiødes løs Omgang med Ild og Lys, samt paa utilbørlige og for Ildebrand farlige Stæder smøge Tobach, skal straffes. dat: 18 Decbr: 1751
4. ditto hvorved Tiiden, inden hvilken Ober Rettes Dom/m/e i Norge efter Forordningen af 19 Aug: 1735, bør appeleres, endnu forlænges paa 14 dage. dat: 18 febr: 1752
5. Kam/m/er Collegii udstædde Auctions Placat angaaende endeel Kongl/ige Inkomsters bortforpagtning Nordenfiels udi Norge for de 3 Aar, 1753, 54 og 55, udi Bergens Stift nemlig 1. Fisketienden 2. Consumption familie og folke Skatten, 3. og Kongens Anpart Korn Oste og fiske tienden som d/en 26 Julij skal opbydes paa Rente Kam/m/eret, dat: 1 Martij 1752
6. StiftambtMand von Cicignons Ordre til Fogden af 8 febr: 1752 at efterlyse 2de fra Munchholmen deserterede Slaver tillige med SkildVagten Hans Wegle Friderich Andersen Kense og Jacob Olsen Stoch om nogen har savnet noget af det Godtz de er Vorden attraperede med og Ved deres hen bringelse til Muncholmen har havt med sig dat: 8 febr: 1752
7. Stiftsbefalings Mandens ordre til Fogden af 29 April 1751 at det skal være fastsatt og afgiort hvilcke Gaarder af det g/am/l/e/ Aarestads Sogn der skal sogne til Hospitalet i Bergen og hvilke der skal sogne til Bircheland med Videre angaaende Tiendens Erlæggelse at sam/m/e til et hvert Stæd bør lægges did.

1752: 229b

Dernæst fremlagt til publication
1. Forstanderen for Seminario Fridericiano hands udgivne bøxelseddel til Iver Olsen Taqvam paa ½ Løb Smør i Gaarden Taqvam dat: 2 Sept: 1751 med Rev: ej dat
2. Mons Larsens udgivne bøxelsæddel til Rasmus Larsen Haucheland paa 18 Mark Smør 1/8 huud i Gaarden Søevigen dat: 1 Maij 1752 med Rev:
3. Assessor Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Jonas Rasmusen paa et støcke Engebund af Aarestads tilhørende Jord, beliggende paa dens Østre side af Elven oven for feldbrederens Stampe Mølles Vand Render og med Gierde er udsteenet samt en Huuse Grund forhen af Johannes Olsen beboet tillige med den Grund hvorpaa hands forhen til hørende Korn Mølle var staaende med der til hørende Vandfald med Videre dat: 27 Martij 1752 med Rev: ej dat
4. Grethe Axelsdatter afg/angne Johannes Olsens Enckes udgivne Skiøde til Jonas Rasmusen paa sine tilhørende Huuse Ved Aarestads Elven bestaaende samt Mølle huus med Videre dat: 21 Martij 1752 vid: fol: 456
5. Jonas Rasmusens udgivne Pante Obligation til Diedrich Nielsen Weinvich for Capital 100 rdr, hvorfor ovenstaaende Ejendom er pandtsatt dat: 22 Martij 1752 vid: fol: 456.
6. Lector Peter Christian Gartners udgivne bøxelsæddel til Rasmus Christophersen paa 1 Løb Smør 1 faar og ½ Huud i Gaarden Ladefiord Seminario Fridericiano beneficeret dat: 20 8ber 1750 med Rev: ej dat:
7. Anders Larsen Ladefiords udgivne Revers paa Gienpart bøxelsæddelen givet og udstæd af Lector Gartner dat: 20 8ber 1750
8. Abel Rasmusen Gillestad paa Lars Monsen med fleeres Veigne udgivne bøxelsæddel til Thomas Andersen paa 21 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Haucheland dat: 3 Maij 1752 med Rev:
9. Peder Monsen Hope og Anders Nielsen Grimstads udgivne Skiøde til Gudmund Stephensen Sættre paa 10 Mark Smør 5/48 huud i Gaarden Ham/m/ersland dat: 2 Maij 1752 vid: fol:

Der efter blev paaraabt de indstevnte Sager

Michel Johannesen Haue efter forrige tiltale Contra Peder Nielsen Haue æskede den paa høstetinget anlagde Sag udi Rette;
Peder Haue blev 3de gange lydelig paaraabt men møtte ikke ey heller nogen paa hands Veigne
Michel Johannesen Haue giorde sin Paastand til doms og i Processens Omkostning paastoed ved dom at Vorde tilfunden i alt med 1 rdr 8 sk foruden Dom/m/ens Løsning
Fogden bad at Ved Sagens Paadøm/m/e maatte erindres om Kongens bøder. og saaleedis indlod Sagen til doms
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen Formiddag

Fleere Sager fremkom ey i Rette.

D/en 3die ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev da i den til Doms optagne Sag følgende
Dom afsagt
Til sist leeden Høsteting afvigte Aar 1751 haver Michel Johan-

1752: 230

nesen Haue indstevnt sin Naboe Peder Nielsen Haue, fordi hand i Spadetiiden sam/m/e Aar med hug og Slag har overfaldet ham, Sam/m/e Sigtelse har indstevnte Peder Haue førend Vidnerne blev førte Vilde benegte, siigende at Citanten Michel Johannesen den paasøgte tiid skal have slaget ham, men naar de af Citanten indstevnte Vidners eedelige Forklaring examineres, sees 1mo at Vidnet Mons Jacobsen Haue, da hand efter Citantens Hustrues {Paa}raab og Skrig kom ud paa Marken saae Peder Haue at have kastet Citanten Michel Haue under sig og saaleedis laae over ham. 2do at Citanten har for de 3de øvrige Vidner Sc: Niels Torsen Lohne Sieur og Mons Haucheland sam/m/e dag beklaget sig at Være af den ind stevnte slagen, samt anviist for dem sin Ryg, den Vidnerne befandt at Være slagen, samt blodig i hovedet og at Være Vaad og besudlet paa Klæderne, 3tio at de 2de sistførte Vidner har hørt kort tiid derefter, at den indstevnte Peder Haue ey har nægtet for at have slaget Citanten, men i deres Nerværelse sagt til Citanten /: da hand formeedelst foregiven Aarsag nemlig af Peder Haue at Være slaget hilses Løs, ey kunde følge med Vidnerne til den beram/m/ede Ulve jagt :/ ja har du faaet noget skal du faae meere, Og som den indstevnte, skiøndt ham af Rætten paa sit forlangende blev givet Udsættelse til dette ting for da ved paaberaabte Contra Stevning at indkalde Vidner paa sin Siide til Sigtelsens Afbeviisning dog ikke deraf har betient sig, mindre Været i Stand til at frembringe Vidner om hands uskyldighed, men aldeelis udeblevet med hvad der til hands Forsvar kunde tiene,
Kiendes og døm/m/es efter saadan Sagens beskaffenhed for Rætt at den indstevnte, som saaleedis i Sigtelsen ansees skyldig ved at have slaget Citanten, ja truet og lovet at vilde slaae ham meer, bør ey allene betale til Citanten Michel Haue den paastaaede og forvolte Processes bekostning med 1 rdr 8 sk, og for hands ufredelige Løfte til Sognetz fattige erlægge 1 rdr: men end og efter Kongl/ig Maj/este/ts Fogets giorde Irette sættelse og i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 art: at bøde sine slags Maals bøder med 9 rdr: som alt 15 dage efter denne doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven, men i dessen Mangel i følge Forordning af 6 Decbr: 1743 derfor at straffes paa Kroppen.

Procurator Barth mødte paa H/er/r Assessor Jaen von der Lippes Veigne og i Rette lagde en af ham under dato 15 april nest leeden udferdiget Stevning, hvorved hand til dette ting ind kalder Niels Larsen og Halver Andersen Leylændinger paa Gaarden Øfstebøe samt Ole Størchsen og Mons Larsen Leylændinger paa Gaarden Lund for øvet Skov hugster i H/er/r Assessor Von der Lippes eyende Gaards Skov Samdahl til Vidne er ind stevnt Ole Larsen, Jacob Joensen, Johannes Nielsen og Ole Olsen Leylændinger paa bem/el/te Gaard Samdahl,
Og som Rætten erfarede at Niels Larsen Øfstebøe som er en af Laug Rættet er den som er kaldet som Part i Sagen blev der i hands Stæd antaget en af de forrige Laug Rættes Mænd Sc: Gudmund Stephensen Sættre.

1752: 230b

Og som ey fleere af de indstevnte mødte uden Niels Larsen Øfstebøe og de 4re Vidner, blev Stevne Maalet af de 2de Stevne Vidne Jens Handsen Aadland og Lars Monsen Lille Tvedt eedelig afhiemlet at de med 14 dages Varsel lovlig har forkyndt denne i rettelagde Stevning og i alle de i Stevningen anførte Mænds eget paahør paa deres paaboende Gaarder.
Procurator Barth forlangte de mødende Vidner maatte afhøres, og efter at Eeden for dem alle Var betydet aflagde de en efter anden sin Eed og fremstoed
Ole Larsen Holmefiord først og efter Corporlig Eeds aflæggelse forklarede det hand i afvigte Vinter ved Kyndelsmisse tiid har seed at de indstevnte nemlig Niels Larsen og Halver Andersen Øfstebøe samt Ole Størchsen og Mons Larsen Lund har kiørt med sine \Hæste/ enten en Sperre Evne eller troestang, til deres huusfornødenhed, men hvor meeget eller hvor mange Læs det har været veed Vidnet ikke, veed ey heller hvorfra disse Mænd har bragt sam/m/e eller hugget det, men Vidnet veed til fulde at Vidnet selv har kiørt 2 Læs med sper eller troe nemlig 3 støcker paa hvert Læs, som Niels og Halver Øfstebøe havde hugget i Munchebotten som ligger under Gaarden Samdahl, og havde beedet Vidnet at kiøre for dem til deres Gaard, ligesom {hand} Vidnet og har seed at Ole Lund har {seed} kiørt 3 Læs med birke Veed fra Munchebotten, hvor hand \ved/ stuen læssed sam/m/e paa Slæde eller drog (drag). Barth tilspurte Vidnet om hand ikke saae at de forhen omvudne Læs med Sper eller troe som de andre indstevnte selv har kiørt ikke kom fra Skauen Munchebotten eller Rødlien og om hand ikke har seed Stuerne efter at de har øvet sam/m/e Hugster, Vidnet svarede at hand ikke har seed de ind stevnte kom/m/e fra Munchebotten men allene at have kiørt om hands paaboende Gaard ey heller seet Stuerne hvor sam/m/e var hugne
Procurator Jacob Preus fremstillede sig for de indstevnte Niels Larsen og Halvor Andersen samt Ole Størchsen og Mons Larsen som deres fuldMægtig og sagde at omendskiøndt denne Sag er anhængig giort og det første Vidne afhørt førend Comparenten fick Kundskab at Rætten Var satt, skiønt hand paa Ting stædet sig har opholdet fra Klocken 9 slætt saa fandt Comparenten dog fornøden at producere bem/el/te hands Principalers skriftlige exception som hand begierede læst og til Acten henlagt. og efter forbem/el/te Omstændigheder og til følge Loven protesterede Comparenten kraftigst paa at intet Videre med Sagen fortfares, men med alle Vær..der(?) afviist, thi i Vidrig fald toeg Comparenten sig

1752: 231

paa sine Principalers siide alle Lovens beneficia til paaanke Reservered, og altsaa derudinden afvartede denne Respective Rættes lovforsvarlige Eragtning
Barth Replicerede at den fremsatte exception er saa vandmægtig at den snart i ingen deel behøver besvarelse til tilbagedrivelse, thi de indstevnte skal aldrig med Lov eller Forordning gotgiøre at Dom/m/eren i den/n/e Casu som her formedelst en Vrangviis exception bør vige sit Dom/m/er Sæde, thi paastoed Comparenten i henseende allereede et Vidne er anhørt og de 3de staar tilbage som nu for Rætten er til stæde at de maatte til Forklaring nu admitteres siden de som Mennisker er dødelighed underkast Reserverende sin Principal i øvrigt i fald Rættens Nægtelse til Vidnernes afhørelse skulle skee Vedbørlig Paaancke følgelig Lovens forskrift.
Preus derimod formeente at den frembragte exception unægtelig haver Lovens Medhold, og faaer det staae derhen, om Dom/m/eren som haver til ægte Citantens kiødelige broderdatter trøster sig til Videre at foretage Sagen, og Sagen sluttelig paadøm/m/e, thi naar Comparenten derom faaer høre Rættens Eragtning til Sagens Fortgang tvert imod hands exception, da vil Comparenten tage Videre Messurers til hands Principalers defension.
Barth Replicerede at Forordningen af 19 aug: 1735 viiser i hvad tilfelde Dom/m/eren bør Viige fra sit anfortroede Dom/m/er Sæde naar hand er beslægtet med nogen af Parterne, men da den/n/e Casus ikke er her, saa protesterede Comparenten paa Vidnernes afhørelse til Sagens fremgang, da det siden Vil ankom/m/e paa om Sagen her ved endelig Dom skal vorde expidered eller ikke
Eragtet!
Da de indstevntes fuldMægtig som under Sagen indstillede sig \for Rætten/ efter Stevne Maalet Var afhiemled og paa fundament at jeg som Citantens nær anrørende, har exciperede mod mig at blive Dom/m/er i denne Sag, da i henseende Lovens 1 bogs 5 Cap: 6 art: samt Forordning af 19 aug: 1735 der til \ey/ giver {dem} Anledning, Citanten dog selv i lige Omstændighed og formedelst sam/m/e for faae Aar mod mig af hands Contrapart giorde exception som Dom/m/er, har ansøgt i sine førende Sager, en Constituered Dom/m/er som saavel er ham, som hands Contraparter af høy Øvrighed bevilget, udsættes og afviises Sagen til Videre fremgang for den Dom/m/er deres Høy Velbaarenhed .....(?) Stifts befalings Manden efter ansøgning kand forvænte {bliver Constituered} bevilger, og da saavel de øvrige Vidner, som \til/ Sagen er kaldet

1752: 231b

*kaldet kand vorde afhørte, som Sagen til paadøm/m/e vorde expidered

Procurator Barth mødte paa Vice borgemeester Danchert Fasmers Veigne og i Rette lagde en af ham udferdiget skriftlig Stevning dat: 17 april sistleeden, hvorved hand til Doms lidelse for ulovlig Skovhugst i hans tilhørende Hope Gaards Skov haver indkaldet tieneren hos Lars Olsen som Ejer og beboer af Gaarden Nestue, navnlig Niels, saavel som og bem/el/te drengs hosbond Lars Olsen item Mons Schare og Endre Ingebrictsen Hølling alt følgelig Stevne Maaletz videre formeld.
Stevne Vidnerne Ole Torbiørnsen og Hans Witrop begge boesiddende i Bergen fremstode og under Eed afhiemlede det de lige efter deres paateigning paa Stevne Maalet har forkyndet det i rette lagde Stevne Maal for Endre Ingebrictsen og Lars Nestu, hvoraf allene Lars Nestu mødte.
Der næst fremstode Otthe Olsen og Elling Monsen begge tienende i Bergen hos Citanten borge Mæster Fasmer og under Eed afhiemlede, det de med lovlig Varsel har forkyndt dette i rette lagde Stevne Maal som Otthe Olsen oplæste for Niels da tienende paa Gaarden Nestu hos Lars Olsen Nestu og for Mons Schare og det i deres eget paahør.
Af de indstevnte mødte allene Lars Olsen Nestu og Mons Schare, men ingen af de 2de øvrige indstevnte efter 3de ganges paaraab.
Lars Olsen benægtet aldeelis at have hugget eller givet tilladelse til nogen at hugge i Hopes Skov, lige som ey selv at Viide at have hugget en buske eller træe i hands Skov inden for Hope Gaards Merkeskiel
Mons Schare tilstoed at have kiøbt en liden deel brende veed af lidt eene og older til 2 á 3 børre og det af en ved Navn Endre som hand ey vidste hvorfra hand Var kom/m/ed og det ude ved Søreide, da sam/m/e Endre kom i en baad og havde sam/m/e brende veed derudi og derfor gav hand bem/el/te Endre efter hands erindring 2 mrk 8 sk, sam/m/e Kiøb skeede af Comparenten for S/anc/te Hans dags tiider afvigte Aar.
Barth paastoed for de 2de udeblivende Laugdags forelæggelse til neststundende høsteting.
Eragtet
De Lovlig indstevnte og ey mødende Niels tiener og opholdende sig paa Nestu som Endre Ingebrictsen Hølling forelægges Lavdag til næstholdende høsteting som i lovlig tiid for vedkom/m/ende bliver at forkynde.

1752: 232

Procurator Bart mødte for Ole Larsen tienende hos afgangne Berthe S/a/l/ig/ Claus Mortzen og i Rettelagde en af Comparenten under 18 april nestleeden udferdiget og lovlig forkynt Stevne Maal hvorved er indkaldet Erich Bartrum boende paa Calfaret til at betale skyldig værende 24 rdr samt Processens bekostning.
Den indstevnte Erich Bartrum blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne Hans Andersen Kalvedahlen og Iver Nielsen Søre Nobiskroe fremstode og eedelige afhiemlede det de for 14 dage siden i hands eget paahør har forkyndt Stevne Maalet for *Ole Larsen* (Erich Bartrum) og det i hands eget paahør og for hans eget boepæl.
Barth i henseende den indstevnte nu ey møder begierede hand Lavdags forelæggelse for ham til næste ting
Eragtet!
Den Lovlig indstevnte og ey mødende Erich Bartrom forelægges Lavdag til næstholdende Høsteting.

Procurator Preus fremlagde en af Elling Mølster under dato 20 Martij 1752 skriftlig forfattet Stevning Contra Niels Haucheland for skyldig værende 8 rdr for en hæst med Videre efter Stevne Maaletz indhold saa lydende.
Den indstevnte mødte og sagde ey at være Vidende om noget Stevne Maal.
Det eene Stevne Vidne Sieur Haucheland mødte men ikke den anden som var ved Stevne Maaletz forkyndelse, thi af hiemlede Sieur Haucheland edelig Stevne Maalet det hand for 14 dage havde udi Niels Hauchelands hustrues Paahør ved Mons Thorsen Haucheland som oplæste Stevne Maalet, og Michel Bratlands Nerværelse som det andet Stevne Vidne forkyndet dette Stevne Maal;
Og som det eene Stevne Vidne udebliver saa Stevne Maalet ey vedbørlig kand Vorde afhiemlet, den ind stevnte ey heller Varselet Vedtager, udsættes Sagen {og henviises} til Varseletz og Stevne Maaletz lovlige Forkyndelse til næste Ting.

Tilkiendegivet Almuen om den tractat angaaende Grændserne imellem Konge Rigerne Norge og Sverrig dat: 7/18 8br: 1751.

Fogden fremlagde til attestation 2de documenter det eene at her ey findes bøygde Procuratorer fuldMægtiger Ridefogder eller deslige Forpagtere der kand betale Princessinde Styr efter Forordning af 4 Nov: 1749, hvortil Laug Rettet svarede at udi dette Skib/breede findes aldeelis ingen af de omspurte Persohner som Princessinde Styr kunde tilkom/m/e at svare, thi her er vel nogle faae saa kaldede Forpagtere paa Proprietaire Præste og bønder Gaarde af hvilke undertiiden er 1, 2 á 3 paa en Gaard, som alle er fattige bønder og bruger en ringe til leye overdragen Jordepart, og altsaa kand ey ansees andet end for deres tienere som bruges ved Jordbrugene.

1752: 232b

Det 2det var om at 1 ½ Løb Smør er af gam/m/el tiid udlagt til LehnsMands Gaard.

Restancen for indeværende Aars 1ste og 2den termins Skatter beløber 934 rdr 2 mrk 15 sk

Sartors Skibbreede
1752 d/en 4 Maij blev Retten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartors Skibbreede paa Tingstædet Tosøen i overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Retten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 200 findes andførte og ved attester fra LaugManden beviiste at have aflagt deres Eed,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Ordre og befalinger oplæste som ved næstforrige Skibbreede.

Dernæst publicered følgende documenter
1. Mad/a/me S/a/l/ig/ Abraham Wessels udgivne bøxelsæddel til Gregorius Monsen Glesnes paa 7 ½ Mark Smør i Gaarden Glesnes dat: 4 Maij 1752 med Rev: ej dat
2. ditto hændes givne bøxelsæddel til Johannes Rasmusen paa 23 ¼ Mark fisk i ditto Gaard Glesnes dat: 4 Maij 1752 med Rev: ej dat.
3. Hillebrant Omsens udgivne bøxelsæddel til Ole Mortensen paa 15 Mark Smør i Gaarden Knapschog Seminario Fridericiano beneficeret dat: 15 april 1752 - med Rev
4. Rasmus Olsen og Iver Willumsen Windenes deres givne bøxel seddel til Albrict Iversen paa 12 Mark fisk i Gaarden Polden dat: 4 Maij 1752 med Rev: ej dat
5. Lars Monsen Kallestads bøxelseddel til Michel Larsen paa 18 Mark Smør i Kallestad dat: 4 Maij 1752 med Rev: ej dat
6. Peder Larsen Knapschogs givne bøxelseddel til Mons Andersen paa 13 ½ Mark fisk i Gaarden Gietanger dat: 4 Maij 1752
7. Erich Larsen Landeraa og Michel Kaartvedts udgivne bøxelseddel til Hans Iversen paa ½ Vog fisk i Gaarden Algerøen dat: 4 Maij 1752 med Rev:
8. Anders Nielsen Bildøens bøxelseddel til Niels Andersen paa 12 Mark Smør i Bildøen dat: 4 Maij 1752 med Rev: ej
9. Korskierke Værgen Ole Steens udgivne bøxelsæddel til Michel Olsen paa 2 p/un/d fisk i Syltøen dat: 20 Martij 1752
10. S/a/l/ig/ Magrethe Abraham Wessels givne bøxelsæddel til Anders Rasmusen paa 23 ½ Mark Smør i Glesnes dat: 21 april 1752 med Rev: ej dat
11. Biskop Pontoppidans givne bøxelsæddel til Rasmus Jensen paa 13 ½ Mark fisk i Gaarden Tellnes dat: 16 8ber 1751 med Rev: ej dat.
12. Iver Willumsen og Ole Larsen Windenesses udgivne Skiøde til Ole Thomesen Algerøen paa 24 Mark fisk i Angeltvedt og 1 ½ Mark fisk i Polden dat: 4 Maij 1752 vid: fol:

Marthe Hansdatter Lochøen fremstod for Rætten og tilkiendegav det hun tiid efter anden hos sin Sønn Hans Daniel Christiansen har laandt i alt 15 rdr 3 mrk som hun er ham bleven pligtig førend hun blev forloved og de siste pænge for 2 á 3 aar siden, hvilcket og Søn/n/en som mødte tilstoed rigtig at forholde sig.

D/en 5te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev publiceret
Jacob Andersen Bielcherøens udgivne bøxelsæddel til Ole Ulvesen paa 6 ¾ Mark Smør i Gaarden Leerøen dat: 5 Maij 1752 med Rev: ej dat

1752: 233

Jens Michelsen Worland paa egne og MedEjeres Veigne hands udgivne bøxel seddel til Niels Johannesen paa 27 Mark fisk i Gaarden Vixøen dat: 5 Maij 1752 med Rev: ej dat
Et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Tosøen efter afgangne Anne Larsdatter dat: 4 Maij 1752 vid: fol: 457.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Johannes Rasmusen Tøsøen fremstoed for Rætten og gav tilkiende at hand til dette Ting paa sin Hustrues Veigne Metthe Jacobs datters Veigne med mundtlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har indkaldet Brithe Thomas datter som er Niels Olsen Tøsøens Hustrue fordi hun Løverdagen efter sistleeden Paaske kom i Citantens Huus og skieldede hands Kone bem/el/te Metthe Jacobs datter for en Tyv som havde stælet fra Brithe Thomas datter en Gim/m/er, ligesom under FalsMaal at have indstevnt Aamund Magnesen Humelsund til Vidne og Rasmus Olsen Møvig som godvillig møder under foregaaende Stevne Maal, der om at Vidne, og indstevnt tillige bem/el/te Brithe Thomas datter sam/m/e Vidner at anhøre, og derefter at lide Dom, til Sagens bekostningers Erstattning.
Niels Olsen Tøsøen mødte paa sin Hustrue Brithe *Jacobs (Thomas) datters Veigne og Vedtoeg at hun lovlig Var stevnt, og anmelte det hand med Contra Stevning har indstevnt til Vedermæhle Johannes Rasmusen Tøsøen til at anhøre 2de indstevnte Vidner nemlig Marie {Olsdatter og} Jacobs datter og Brithe Mons datter til at Vidne om den bortagne Gim/m/er ey skulle \være/ Niels Olsen tilhørende.
Af Citantens Vidner mødte begge for Rætten vedtagende Lovlig Varsel
Stevne Vidnerne Lehns Manden Knud Tosøen og Simen Aamunsen Tøsøen fremstode og eedelig afhiemlede det de med Lovlig Varsel under Lovens FalsMaal har indstevnt Marie Jacobs datter tienende hos Contra Citanten Niels Olsen og Brithe Mons datter tienende hos Johannes Tøsøen at aflægge Vidnes byrd om den Gim/m/er som Brithe Thomas datter skielte Metthe Jacobs datter for, om sam/m/e nemlig Gim/m/eren ey skulle være Niels Olsen tilhørende.
De indstevnte Vidner nemlig Marie Jacobs datter mødte men ey det andet Vidne Brithe Mons datter.
De af Citanten indstevnte Vidner Aamund Magnesen Hum/m/elsund og Rasmus Olsen fremstode og efter at behørig formaning Var dem givet at Vogte sig for meenEed
Og som Niels Olsen efter 3de gange Advarsel af Dom/m/eren ey at giøre Ulyd for Rætten dog sam/m/e øvede blev hand i følge Loven 1 bogs 12 Cap: 3 art \og forordning af 3 Martij 1741/ erindret at betale 2 Lod Sølv, som hand strax betalte
Det 1ste Vidne Rasmus Olsen aflagde sin Eed efter at Eeden for samtlige Vidner var af Lovbogen oplæst, og forklarede følgende at hand nemlig Vidnet hørte Løverdagen efter sistleeden Paaske, at Brithe *Jacobs (Thomas) datter som kom ind udi Metthe Jacobs datters stue, sagde til hænde, du

1752: 233b

har taget en Gim/m/er fra mig, men din Mand har ikke taget den, men du, og fornam Vidnet at Brithe {Olsd} Thomesdatter som er Niels Olsens Kone talede disse Ord med Vreede til Citantens Hustrue Metthe Jacobsdatter, Videre havde Parterne ey at tilspørge dette Vidne.
Det 2det Vidne Aamund Magnesen Humelsund aflagde lige leedis sin eedelig forklaring og Vidnede ligesom nestforrige Vidne forklaret haver uden nogen forandring
Dernæst blev til Vidnerne giort den qvestion om de hørte om Brithe Thomas datter sagde hvad tiid Metthe Jacobs datter skulle have taget Gim/m/eren, dertil svarede Vidnerne at de hørte at Brithe Thomasdatter [sagde?] vil du nu tage som du giorde forleden Aar da du tog en Gim/m/er fra mig.
Contra Citanten forlangte sine indstevnte Vidner afhørte
Marie Jacobsdatter fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det hun for 4 aars tiid siden denne høst kom/m/ende, saae Vidnet at der var et Lam med en sort fleck paa den høyre bog gick i blandt Metthe Jacobsdatters Smaler som ey havde noget skaaren Merke paa sig uden som melt saadan fleck, som tilhørte bem/el/te Metthe Jacobs datter, som blev borte, men det Lam som Brithe Thomas datter tilhørte var ganske hvidt, og skal være hos Metthe Jacobs datter det veed hun ey at giøre nogen forskiel paa da der ey er noget slags skaaren merke der paa satt enten af {Metthe} Brithe Thomasdatter eller Niels Olsen, men Vidnet veed til fulde at det hviide Lam som tilhørte Brithe Thomas datter kom for halv fierde Aar siden bort, men Veed ey nermere derom at give Oplysning, og at Metthe Jacobs datters Lam med sorte fleck er bort kom/m/et, men hvor hen veed Vidnet ikke
Det 2det Vidne Brithe Monsdatter fremstoed og ligeleedis aflagde sin Eed, det hun aldeelis ey Veed noget om den/n/e Sag hvem Lam/m/et tilhørte og hvad enten det er bortkom/m/en eller ikke, Videre tilspurte Parterne ey dette Vidne.
Citanten forlangede Udsættelse til næste ting for ved Continuations Stevning at indkalde fleere Vidner nemlig Marithe Olsdatter og Anne Michelsdatter til sin Sags nermere Oplysning.
Contracitanten havde ey videre at erindre.
Eragtning
Sagen udsættes paa Citantens forlangende til næste Ting

Fleere Sager fremkom ey udi Rette.

Fogden frem lagde til attestation følgende documenter nemlig de sam/m/e \som/ for Schiolds Skibbreede blev attestered, dernæst tilspurdt dette Skibb: om de som hører under Søe Lægderne, og ey er i Landlægd nogen tiid for hen til Fogden har betalt Udreednings og Standqvarters penge af deres paaboende Gaarders skyld førend fra 1748 aars begyndelse hvor til svartes Ney.
Angaaende den g/amme/l Læns Mand Gaard Bildøen svarede Laug Rettet at sam/m/e er uden for Lægd.
Restancen for indeværende Aars 1ste og 2den termins Skatter beløber 271 rdr 3 mrk 2 sk

1752: *233a

Guulens Skibbreede
1752 d/en 9de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Tingstædet Schieljehavn i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten af Guulens Skibb: tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 201 findes tilførte som alle med Attester fra Laug Manden beviiste at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ig allernaadigste Forordninger publicerede tillige med andre ordre som ved næstforrige Tingstæd.

Dernæst publicered følgende documenter
1. H/er/r biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Hans Pedersen paa 2 p/un/d Smør 2/3 faar og 1 p/un/d fisk i Gaarden Henrichsbøe Bergens bispe stoel beneficeret dat: 12 april 1752 med Rev: ej dat:
2. Friderich Monsen Steendahls udgivne bøxelseddel til Iver Olsen paa 15 Mark Smør i Gaarden Furrenes dat: 8 Decbr: 1751 med Rev: ej dat
3. Jan Meyers udgivne bøxelsæddel til Hans Andersen paa 6 mark Smør i Gaarden Store Glavehr dat: 28 Maij 1751
4. Giærtrud Clemetzdatters Arv og Gields fragaaelse efter sin afdøde Mand Ole Olsen Øfre Grinde dat: 9 Maij 1752. vid: fol: 457
5. Hillebrant Omsen som Forstander for Seminario Fridericiano hands givne bøxelbrev til Niels Hansen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Øfre Grinde dat: 11 april 1752 med Rev: ej dat
6. Niels Fam/m/estads med fleere deres givne Skiøde til Baste Olsen paa 20 Mark Smør i Gaarden Indre Haugsdahl dat: 9 maij 1752 vid: fol: 457

Lehns manden Hans Peedersen Henrichsbøe anmelte for Rætten det hand paa Jørgen Peter Møllers Veigne og efter hands skriftlige begier har med mundtlig Varsel indkaldet Bryning Vichingvog at betale til bem/el/te Jørgen Peter Møller de efter Reigning Resterende 14 rdr 4 mrk for bekomne Vahre udi Decbr: 1748 derfor at lide, Dom, tillige med at erstatte Processens bekostning.
Den indstevnte Bryning Wichingvog mødte ikke, Stevne Vidnerne Hans Hendrichsbøe og Ole Jonsen Stembøe fremstode og under Eed afhiemlede det de den 13 aprilis sist afvigt har paa Jørgen Peter Møllers Veigne indstevnt Bryning Ehlers for pligtige Gield 14 rdr 4 mrk til Doms lidelse samt til Erstattning for Processens Omkostning, og det i Paahør af hands Kone og i hands eget Huus paa Wichingvog da hand selv ey Var tilstæde.
Eragtet
Da den Lovlig indstevnte Bryning Ehlers Wichingvog ey møder forelægges ham Lavdag til nest anstundende Høsteting, hvilcken forelæggelse tages beskreven og i lovlig tiid af Citanten besørges forkyndt.

D/en 10de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Fogden fremlagde til attestation de 2de documenter som paa forrige ting stæder som ligeleedis som paa Sartors ting blev besvaret angaaende ingen Lægs Udreednings Pænge førend Aar 1748 er oppebaaret af fogden, dernæst at ingen af dislige Persohner enten bøygde Procurator forpagtere findes i dette Skibbreede 3tio at Gaarden Øfre Oppedahl af 1 ½ Løb har Været Lehns Mands Gaard og er uden for Lægd endnu
Restancen for indeværende Aars Skatters 1ste og 2den termins Skatter beløber 579 rdr: 1 mrk 3 sk

1752: *233b

Lindaas Skibbreede
1752 d/en 12 Maij blev til almindelig Som/m/ertings holdelse \Rætten/ satt paa Tingstædet Brudeknappen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 205 findes tilførte untagen udi Elling Andersen Sirsets Stæd som ved døden er afgangen er Baste Monsen Waage igien antagen som alle Ved Laug Mandens Attest beviiste at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed,

For dette Skibb: blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordre oplæste som ved nestforrige Ting stæd.

Dernæst fremlagt til Publication følgende
1. H/er/r Otthe Sundbyes udgivne Skiøde til Aamund Jacobsen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæhle 4 Kander Malt i Gaarden Hauchaas dat: 26 aug: 1751 vid: fol: 457.
2. H/er/r Justitz Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Sieur Olsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Rongvehr Laugstoelen beneficeret dat: 19 Jan: 1752 med Rev: ej dat
3. Frue Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Halver Jacobsen paa ½ pund Smør 1 Mæhle 2 Kander Malt i Gaarden Synevog dat: 16 april 1751 med Rev: ej dat
4. Herman Diedrich Steenfelts udgivne bøxelsæddel til Erich Bastiansen paa 3 sk/illing/s Jord eller 18 Mark Smør i Gaarden Aaraas dat: 3 jan: 1752 med Rev: ej dat
5. Anne Helene Frørup S/a/l/ig/ Fogden Lems udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen Dyrnes paa 12 Mark Smør i Gaarden Dyrnes dat: 29 Martij 1752 med Rev: ej dat.

De indstevnte Sager blev paaraabte.

Sing/neu/r Abraham Erpecom foreviiste Rættens Forelæggelse for Vedkom/m/ende efter paateigning at Være forkyndt af de 2de Mænd Knud Fonnebust og Ole Tveteraas.
Efter (Efterat?) sistgangne Rættens Kiendelse afvigte høsteting var afsagt for den forelagde Ole Lagesen blev inden Rætten dagen derefter som var den 15de 8ber under Missive Dom/m/eren tilsændt et af Procurator Johan Friderich Cramer paa bem/el/te Ole Lagesen og Lisbeth Lagesdatter (Veigne?) forfattet skriftlig Indlæg dat: 13 8ber 1751 med Stemplet Papier belagt, som nu for Rætten blev oplæst
Citanten Erpechom fandt sig anleediget følgelig det nu oplæste document af 13 8ber 1751 som melt af Procurator Johan Friderich Cramer uden nogen fore Vist ordre af Ole Lagesen paa bem/el/te Ole Lagesen og Lisbet Lagesdatters Veigne har fremsættet og som d/en 12 Maij hujus anni saaleedis dog uformodentlig er Vorden accepteret og ad Protocollum har ladet til føre efter at Rættens forafskeedigelse eller Forelæggelse d/en 13 8ber nestleeden var skeed, thi formeente Comparenten at denne saakaldede i utiide anviiste exception ikke kand eller bør ansees at validere for saavidt den i sig selv er gandske Lovstridig og hvorfor Comparenten paastaar at Ole Lagesen atter under falsMaal at møde {af} er bleven

1752: 234

forelagt nu persohnligen ikke Comparerer, at hand i følge forordningen derfor bør Mulcteres og ansees, det hand ind stillede til Rættens for gott befindende Ved Eragtning at skiønne om, i øvrigt Reserverer Comparenten sin nermere tiltale til bem/el/te Ole Lagesen enten Ved paafølgende Continuations Stevning eller og paa anden Maade som hand bæst agter fornøden at kand skee.
De til VederMæhle indstevnte Frue bispinde Bornemans og Lisbet Lagesdatter samt Ole Lagesen blev alle paaraabte men ingen mødte, thi blev forelæggelsen Edelig afhiemlet af de 2de Stevne Vidner Knud Fonnebust og Ole Tveteraas lovlig og i deres Paahør den anførte tiid at Være forkynt efter paateigningens Udviis
Eragtet!
Sagen optages til kiendelse til i Efter Middag.
Afsagt!
Naar det fra Citanten Abraham d'Erpechom sistleeden høsteting incamminerede Stevne Maal eftersees, erfares at Ole Lagesen er indkaldet, som Vidne udi den Sag som Citanten selv tilstaar og anseer \ham/ som paagieldende Hoved Mand for, da som bem/el/te Ole Lagesen ey allene derimod har protesteret at aflegge den af Citanten æskede Eed og Paastaaet Sagens og Stevne Maaletz Afviisning med Reservation om lovlig tiltale {Cita} til Citanten, hvilcken hands giorde exception vel første Rættes dag ey til tiide ankom førend Sagen alt til Eragtning og forelæggelse var sluttet, men dog dagen der efter førend Tinget for dette Skibbreedes Almue blev ophævet, og nu denne Rættes dag til Acten henlagt, Frue Bispinde Bornemans og Lisbeth Lagesdatter som til Veder mehle indkaldede og mod Ole Lagesens Vidnesbyrd i hands egen Sag har protesteret, og paastaaet Stevne Maalet afviist altsaa efter saadan Sagens Omstændighed og de ind komne exceptioner finder denne Rætt ey nogen Føye enten efter Citantens Paastand at Mulctere det indstevnte Vidne Ole Lagesen til falds Maals bøders Udreedelse, siden hand ved skriftlig Indlæg har svaret, mindre atter igien at give ham nye Forelæggelse, siden Citanten ey allene derudi her for byetings Rætten i Bergen hvor denne Sag tilforn er Ventileret og bem/el/te Ole Lagesen som Vidne i sin egen Sag var indkaldet, udi sam/m/e sin Paastand om forelæggelse har faaet Afslag, men i sær at Forordning af 5 Nov: 1723 det forbyder at saadan af Citanten æsked Eed maae paalægges nogen af de paa gieldende som derimod protesterer. Thi bliver dette Stevne Maal som uden Lovens Grund er indrettet mod Ole Lagesen der baade som Vidne og paagieldende Hoved Mand er sigtet, fra denne Rett afviist

Fogden Smith efter forrige tiltale Contra Ole Lagesen
Fogden Smith æskede udi Rætte den fra siste Ting udsatte Sag og i følge Rettens Eragtning producerede den forkynte Lav dags forelæggelse for Ole Lagesen.

1752: 234b

Den forelagde Ole Lagesen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne, thi blev Stevne Vidnerne Knud Fonnebust og Ole Tveteraas fremkaldet, som under aflagd Eed afhiemlede det de lige efter den paa forelæggelsen skrevne paateigning sam/m/e har for Ole Lagesen forkynt nemlig d/en 24 april \sistleeden/ og det i hans eget huus og paahør
Fogden gav tilkiende at Ole Lagesen paa den paastevnte Obligation har betalt 3 Aars Renter fra Obligationens dato d/en 19 8ber 1746 til d/en 19 8ber 1749, saa hannem endnu Rester 2 fulde Aars Renter til 19 8ber 1751 og Videre Rente fra den tiid til betalning skeer, altsaa paastoed Fogden at bem/el/te Ole Lagesen bliver tilfunden at betale ham den paastevnte Capital 30 rdr med de benevnte Renter indtil betalning skeer, samt at erstatte denne Processes bekostning ubereignet Dom/m/ens beskrivelse 2 rdr: og derefter ervartede Dom.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag

D/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev udi Sagen indstevnt af Fogden Smith Contra Ole Lagesen følgende
Dom afsagt.
Den indstevnte Ole Lagesen efter sin udstædde Pante Obligation dat: 19 8ber 1746 som sam/m/e Aar og dag til Tinge er Vorden publiceret, er til Citanten Fogden Rasmus Smith pligtig den Capital 30 rdr med Resterende Rente fra Aarsdagen d/en 19de 8ber 1749 til betalning skeer, hvorfor benevnte Creditor har til pant og forsickring faaet næst de prioriteredes Fordringer, den indstevntes tilhørende Huuse og Ejendeele bestaaende paa Giestgiveriet ved Kiilstrøm/m/en alt efter bemelte Obligations Videre tilhold, da i henseende den indstevnte Ole Lagesen som i lovlig tiid er af Citanten opsagt benevnte Capital, og dog ikke hvercken efter Opsiigelse Stevne Maal eller Forelæggelse har indfunden sig for at indfrie og betale til Citanten den paasøgte Summa, kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at den indstevnte Ole Lagesen ey allene til Citanten Fogden Rasmus Smith bør i følge sin udgivne Pante forskrivelse betale den paasøgte Capital 30 rdr med Resterende Rente fra 19de 8ber 1749 som er til denne tiid for 2 ½ aar 3 rdr 4 mrk 8 sk og Videre til betalning skeer, men end og erstatte ham den/n/e Processes bekostning ubereigned Dom/m/ens Løsning med 2 rdr, som alt 15 dage efter Dom/m/ens lovlige forkyndelse bør udreedes, under Nam og Indførsel

1752: 235

i Pantet og Adferd efter Loven.

Sieur Berge paa egne og broder Knud Berges Veigne efter forrige tiltale Contra Endre Sieursen Grimstads
Parterne mødte begge og da saavel Knud Berge som Endre Sieursen Grimstad begge ere Laug Rættes Mænd bleve i deres Stæd antagne 2de af de forrige Aars Laug Rætt nemlig Michel Østreim og Rasmus Aaraas.
Endre Sieursen Grimstad efter seenist paa Høsteting forlangte Udsættelse til den Ende at faae Anders Revsdahlen indkaldet til at forklare om hand ey havde givet ham forlov at hugge den paa søgte Veed, fremstillede sam/m/e Mand for Rætten som persohnlig mødte, hvis Forklaring Citanterne uden foregaaende Stevne Maal sam/m/e at anhøre de tillod maatte tilføres.
Anders Revsdahlen fremstoed for Rætten, siigende at have give[t] Endre Sieursen Grimstad tilladelse at hugge Kulle Veed i sin eyende og tilhørende Skov under Gaarden Revsdahl henhørende, men ey at hugge Gaarden Berges Opsiddere eller Citanterne til Fornermelse, men paa det Stæd hvor sam/m/e Kulle Veed af Endre Sieursen Grimstad er hugget formeener Comparenten at henhøre under Refsdahls tilhørende Skov, hvilcket hand formeener Vil og bør ankom/m/e paa nermere Vidnesbyrd, og kand Comparenten ey afstaae det omtvistede støcke Mark, hvor sam/m/e Kulle Veed af den indstevnte {Veed} er hugget, men anseer sam/m/e sig at Være tilhørende
Citanterne sagde at det stæd hvor Kulle Veeden er hugget formeener de og paastaar at henhøre under Gaarden Berge siden de af deres Formænd og andre sam/m/e har hørt og Merkeskiel derom findes
Eragtet
Da saavel Citanterne som Anders Refsdahlen der har givet den indstevnte Endre Sieursen Grimstad forlov at hugge den paasøgte Kulle Veed holder sig begge berettiget til det Stæd eller Marck hvor sam/m/e er hugget, da som det paa ligger Parterne ved Lov faste Vidner at beciise hvo der til findes berettiget, og hvem sam/m/e tilhører afviises Sagen i følge Lovens 1 bogs 13 Cap: 9 art: til Aastæden, hvor da Vidner efter foregaaende lovlig Stevne Maal og anviisning paa Stæden kand aflægge deres Forklaring og Vidnesbyrd hvad enten det omtvistede Stæd henhører under Citanterne Gaarden Berges eller Comparentens tilhørende Gaard Refsdahls Ejendom, Om Tiiden til Aastæds Forrettningens holdelse haver Vedkom/m/ende sig hos Dom/m/eren at addressere, som efter Aaretz Leylighed og andre sine Forrettningers tilladelse skal naar Stevne Maalet til Aastæden foreviises beram/m/e og fastsætte Tiiden.

1752: 235b

Fleere Sager fremkom ey for Rætten efter paaraabning

Fogden fremlagde til attestation de sam/m/e bielager til hands Reegenskaber, som ved nestforrige Tingstæd, som og blev i alt som der besvaret, med det tillæg til den qvestion om der findes nogen som bør betale Princessiede styr at Lieutnant Steen staar i Deres Maj/este/ts tieniste som Premiair Lieutnant ved Capitaine Groves Compagnie,
Restancen for inde værende Aars 1ste og 2den termins Skatter beløber 613 rdr: 10 sk

Ahlenfit Skibbreede
1752 d/en 25 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og følgende Laug Rættes Mænd siden ingen af de paa Høstetinget afvigte Aar nye opnevnte Laug Rættes Mænd indfandt sig Ved Rætten, hvorfor Fogden har tilsagt ved Lehns Manden de gamle Laug Rættes Mænd som for nogle Aar siden har betient Rætten, Sc: 1. Peder Monstad 2. Berge Johannesen Hilland 3. Arne Andersen Elsaas 4. Anders Olsen Tvedt 5. Hans Olsen Nesse 6. Knud Schare 7. Knud Storoxe og 8. Lars Andersen Qvam/m/e,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ig Allernaadigste Forordninger oplæste som ved nest forrige Skibbreeder.
Dernæst givet Almuen Kundskab om den Kongl/ig allernaadigste Resolution paa Ham/m/ers Præstegields indgivne Memorial angaaende Hossangers Præste gaard, at derved er intet at giøre, Com/m/uniceret Ved Stiftsbefalings Manden d/en 11 Martij 1752

Dernæst publiceret følgende documenter
1. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Knud Johannesen paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt 3 Kander Korn i Gaarden Storoxe dat: 30 8ber 1751
2. Comerce Raad von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Jens Magnesen Haaland paa 18 Mark Smør 1 ½ qv: Malt i Gaarden Alver dat: 13 8ber 1751
3. H/er/r Capitaine Hans Jacob Borses udgivne Pante Obligation til H/er/r Assessor Brøcher paa Capital 800 rdr og der for pandtsatt sin eyende Gaard Fladøen dat: 18 Martij 1752 vid: fol:

D/en 26 Maij blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt

For Rætten fremstoed Lasse Olsen Opsidder og bøxel Mand for 2 p/un/d 8 Mark Smør i Skatte skyld og i Landskyld ½ Løb Smør ½ Tønde Malt udi Gaarden Beraas Hossangers Præsteboel allernaadigst beneficeret og under Matriculens No: 25 i Ahlenfit Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende, og Veemodig forestillede at 14 dage for afvigte Juule Høytiid sistleeden Aar blev en uløckelig Vaade Ild optænt paa hands brugende Gaarde parts bønder Huuse, hvorved følgende Huuser blev lagde i Aske, nemlig et Ildhuus hvor Ilden begynte, 1 Koe floer og Høelade med et Veedhuus som alle stoed i lige Linie, dernæst og 1 stald, 1 stor Sengeboed, 1 Melke boed, 1 stue huus med hosføyede Kam/m/er og et Veedhuus alt i en anden Linie og tvers over staaende, som alt tillige med

1752: 236

det i værende Høe og Korn og andet boehave som fra Ildens Overfald ey kunde reddes, om denne uløckelige Hændelse fremstillede Comparenten de 2de Vidner Arne Møchelthun og Ole Lille Oxe, som begge eedelig forklarede at denne uløckelige Hændelse den angivne tiid nemlig 14 dage for Juul afvigte Aar er skeed og at de anførte Huuse alle er opbrente paa Gaarden Beraas for Opsidderen Lasse Olsen ved en uløckelig Vaade Ild, saa intet deraf er bleven til overs
Comparenten forlangede dette Tings Vidne maatte vorde sig beskreven meddeelt, for derefter Allerunderdanigst at ansøge Deres Kongl/ig Maj/este/ts Naade om Skatternes Efter givelse i følge den allernaadigste udgivne Skatte Forordning, hvilcket blev ham paa forlangende meddeelt og af Rætten Attesteret.

Den anordnede og beskickede bøygde Skaffer Berge Joensen Qvamme fremstoed for Rætten og gav til kiende at hand med mundtlig Varsel til dette Ting Tiid og Stæd har ladet ved de 2de Stevne Vidner Lehns Mand Lars Storoxe og Knud Johannesen Storoxe indstevnt Ole Paulsen Berraas for ulydighed ey at vil skydtze efter tilsiigelse med den øvrige bøygde Almue, og dernæst at betale for 4re gange Skydtz pænge hand til frem/m/ede i hands Stæd har udbetalt til de hand har leyed nemlig hver gang 1 mrk tilsam/m/en 4 mrk tillige med at erstatte denne Processes bekostning.
Den indstevnte Ole Paulsen Beraas blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
De 2de Stevne Vidner fremstode og eedelig forklarede at de lovlig har forkyndt ovenstaaende muntlige Stevne Maal for Ole Paulsen Beraas og det i hands eget paahør og paa hands egen Gaard og det med lidt meer en 14 dages Varsel.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Paulsen Beraas forelægges Lavdag til næstholdende Høsteting hvilcken forelæggelse i lovlig tiid bliver af Citanten besørget ham forkyndt.

Fleere Sager fremkom efter paaraab ey udi Rette.

Fogden frem lagde til attestation den sam/m/e Designation over den i forrige tiider frietagne Lehns Mands Gaard Øfre Mundahl af Skyld 2 Løber som ligesom ved forrige tingstæd blev besvaret, ligeleedis at ey nogen findes som de omspurte der bør betale Princesinde Styr
Restancen for indeværende Aars 1ste og 2den termin beløber 519 rdr 5 mrk 4 sk:

Publiceret Karen S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Ole Knudsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Berrefiord dat: 26 Maij 1752 med rev: ej dat

Herløe Skibb:
1752 d/en 29 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Herløe Skibb: paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 211 findes tilførte og beviiste med Laug Mandens attester at Være i Eedtagne

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres oplæste som Ved næstforrige Skibbreede.

Dernæst fremlagt til Publication følgende documenter
1. Kongl/ig allernaadigst givne Confirmation paa et Giest

1752: 236b

giver Privilegium i Herløe Sundet for Fendrick Severin Svanenhielm dat: 1ste April 1752
*1. H/er/r Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Johannes Iversen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Nordvig dat: 18 april 1752 med Rev:
2. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Knudsen Dalland paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Hatten dat: 22 Dec: 1751 med Rev:
3. Zacharias Fæsters udgivne bøxelsæddel til Ole Michelsen Hæsnes paa 1 p/un/d Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Nedre Tvedt dat: 15 Decbr: 1751 med Rev: ej dat
4. Frue Justitz Raad Kroghs udgivne bøxelsæddel til Johannes Gregoriusen paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt i Gaarden Berland dat: 6 Maij 1752 med Rev: ej dat
5. Concul Wallaces udgivne bøxelsæddel til Rasmus Olsen paa 8te Mark Smør i Gaarden Hennøe dat: 1 april 1752.
6. ditto hands givne bøxelsæddel til Hans Johannesen paa 8 Mark Smør i ditto Gaard Hennøe dat: 12 april 1752
7. Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen Blindem paa 9 Mark Smør ¾ Mæle Korn ¼ faar i Gaarden Hanevig dat: 15 Maij 1752 med Rev: ej dat
8. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til 2de Mænd Sc: Michel Gudmunsen Tosche og Hans Huusebøe paa en under Gaarden Huusebøe beliggende Laxe Vog dat: 4 Nov: 1751 med Rev: ej dat
9. ditto H/er/r Assessor Lausen efter fuldMagt af Raad Mand Montagne som Curator for Frøcken Birthe Lillienschiold hands udgivne bøxelsæddel til Thomas Stuure paa 1 p/un/d 9 ¾ Mark fisk i Gaarden Tielstad dat: 22 Jan: 1752 med Rev: ej dat.
10. Appollona S/a/l/ig/ H/er/r Otthe Edvarsens udgivne bøxelsæddel til Halver Larsen Landsvig paa ½ p/un/d 6 Mark Smør i Schielanger dat: 12 april 1752
11. Frue Kroghs givne bøxelsæddel til Tønnis Andersen paa 1 p/un/d 13 ½ Mark Smør 1/3 huud udi Gaarden Fosse dat: 15 Maij 1752 med Rev:
12. Knud Andersen Moldeklefs udgivne Skiøde til Niels Olsen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt ¼ faar i Gaarden Moldeklef dat: 29 Maij 1752 vid: fol: 458

D/en 30te Maij blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt men ingen indfandt sig for Rætten som havde nogen Sager at fremføre,

Fogden frem lagde til attestation de sam/m/e documenter som Ved nestforrige Skibbreede at ey nogen af Søelægderne har betalt Udreednings Pænge førend Aaret 1748, 2do at 2de Løber i Gaarden Landvig har været af forrige tiider udlagt til Lehns Mands Gaard og altsaa uden Lægd. 3tio \Resp:/ at der ey findes nogen enten Proprietarier bøyde Procuratorer eller dislige som kand svare Princessinde Styr, thi de faae saakaldede forpagtere er allene \fattige/ bønder der bruger ringe Jordeparter og altsaa som Proprietariers tienere ansees, Ligesom og Forpagteren i Strushavn bruger allene det ringe Giestgiverie og altsaa ey har saadan/n/e Indkomster hvor af Princessinde Styr kand svares
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 529 rdr 3 - 11 sk.

Radøe Skibbreede
1752 d/en 1 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Radøe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrømmen i Overværelse af deres

1752: 237

Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 207 findes anførte og alle mødte med attester at være i eedtagne,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som ved nestforrige Ting stæd.

Dernæst blev fremlagt til Publication følgende
1. Skifte brev forrettet paa Gaarden Kaalstad d/en 20 8ber 1751 efter afg/angne Lars Knudsen Kaalstad ved: fol:
2. Ochie S/a/l/ig/ Peder Jonsen Gensbergs udgivne bøxelsæddel til Hans Rasmusen Lille Tvedt paa 18 Mark Smør 1 ½ qv/arter Malt i Gaarden *Litne (Lille) Tvedt dat: 1 Maij 1752
3. H/er/r Wilhelm Frimands udgivne bøxelsæddel til Aschild Olsen Noranger paa 1 p/un/d 3 Mark Smør udi Gaarden Indre eller Søre Morchen dat: 15 april 1752,
4. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Johannes Nielsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Hauland dat: 29 Martij 1752,
5. H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Gudmund Jacobsen paa 9 Mark Smør 4 ½ Kande Malt i Gaarden Settre dat: 13 Maij 1752 med Rev: ej dat med hos hæftet St: Papier
6. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Ole Monsen Sættre paa 18 mark Smør 20 ½ Kande Malt i Gaarden Nedre Tvedt dat: 10 Martij 1752 med Rev: ej dat
7. Agnethe S/a/l/ig/ Hofmands udgivne bøxelsæddel til Knud Larsen Olsvold paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Dahle dat: 15 Maij 1752 med Rev: ej dat med hos hæftet St: Papier
8. Publiceret Arnold Meyers Paateignede *Fornuelse dat: 28 8ber 1751 paa den hands under dato 30 8ber 1731 udgivne Pante Obligation \stor 100 rdr/ til Mad/a/me Karen S/a/l/ig/ General Told forvalter Garmans Encke, men nu ved transport er Sorenskriver Garman tilhørende vid: Pante Protocollen fol:
9. Ligeleedis publiceret ditto Meyer paateignede Fornyelse dat: 20 Sept: 1751 paa den hands under dato 20 Nov: 1731 udgivne Pante Obligation stoer 150 rdr: til Madtz Forman, men nu ved Arv S/a/l/ig/ Berent Formand Mad/a/me Modesta Forman tilhørende vid: Pantebogen fol:

D/en 2 Junij blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret
Mons Jensen Sellevold, Elling Olsen Dahle, Hans Olsen Kaartvedt og Anders Monsen Sellevolds udgivne Skiøde til Niels Olsen Boge paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Boge dat: 1 Junij 1752 vid: fol: 458.
2. Told Inspecteur Willum Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Lars Peersen paa 1 Løbs Landskyld i Gaarden Instebøe men efter Fogdens paateigning ikkun 1 p/un/d 12 Mark Smør ½ Tønde Malt, dat: 12 Decbr: 1751

Sager til dette Ting fremkom ey for Rætten efter paaraab

Fogden tilspurte Laug Rættet og den til stæde værende Almue, om det ikke er dem bekiendt at \næsten/ den halvedeel af Gaarden Brataugle her i Skibb: i lang tiid har været og endnu ligger øde, ubeboet og usaaet, hvilcken øde part Lieutnant Steen sig haver tilforhandlet og lader det der faldne Græs afslaae til at føde endeel Fæe Creatuure med, hvis Melck og Videre hand behøver til sin huusholdning paa Giestgiver Stædet Brudeknappen Lav Rettet og Almuen svarede at det er dem fuld vel bekiendt at næsten den halve Gaard Brataugle før deres Minde tiid har lagt og endnu ligger øde ubeboet og usaaet, samt at Lieutnant Steen har til kiøbt sig den og lader den slaae til at føde Creatuurer med, som hand behøver til sin huusholdning i Brudeknappen. Dette Almuens Svar begierede Fogden at maatte faae beskreven.

1752: 237b

Til de 3de af Fogden fremsatte qvestioner, Sc: om Udreednings Pænge førend Aar 1748 var krævet 2. om Lehns Mands Gaarden Indre Tougle af Skyld 1 L: 1 pd 12 3. om der findes nogen som bør svare Princessinde Styr af de i designationen anførte var dette Skibbreedes Giensvar som ved det forrige Ahlenfit Skib:
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 372 - 1 - 8

Mielde Skibbreede!
1752 d/en 5 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Mielde Skibbreedes Almue satt paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 221 findes anførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved de forrige Tingstæder.

Dernæst publiceret
Christen Andersen Aschelands udgivne Skiøde til Einer Nielsen Bragvatten paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt udi Gaarden Søre Ascheland dat: 18 Decbr: 1751 vid: fol:
2. Erich Johannesen Klevelands udgivne bøxelsæddel til Erich Johannesen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Haue dat: 5 Maij 1752 vid: fol: 458
3. Niels Fabiansen Hundham/m/er og Anders Nielsen Qvidsteens udgivne bøxelsæddel til Ole Johannesen paa 12 Mark Sm: 8 Kander Malt i Gaarden Qvidsteen dat: 7 april 1752 med Rev: ej dat
4. Niels Grimstad og Michel Larsen Graaves udgivne bøxel sæddel til Stephen Monsen paa 1 p/un/d Smør 10 Kander Malt i Gaarden Graave dat: 5 Junij 1752 med Rev: ej d:
5. Lars Ellingsen Haue paa Myntlingen Erich Ellingsens Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Peder Andersen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 20 Kander Malt i Gaarden Kleveland dat: 5 Junij 1752 med Rev: ej dat
6. Lars Ellingsen Haue paa Myntlingen Johannes Nielsens Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Erich Johannesen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Haue dat: 5 Junij 1752 med Rev: ej dat.
7. Magne Michelsen Nedre Kleppes udgivne Skiøde til Peder Larsen paa 18 Mark Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Nedre Kleppe dat: 24 Martij 1752 vid: fol: 458
8. Ole Markusen Seim og Anders Olsen Holes udgivne bøxel sæddel til Knud Monsen paa ½ Løb Smør 18 Kander Malt i Gaarden Søre Kleppe dat: 7 Maij 1752 med Rev: ej dat.
9. Serjant Johan Harbitz udgivne Pante Obligation til Thomas Hane Værge for Samuel Erichsen Trengereide paa Capital 50 rdr dat: 24de febr: 1752 vid: fol: 459

D/en 6te junij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret
et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Wichne d/en 22de Martij 1751 efter afg/angne Marthe Olsdatter vid: fol:

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Procurator Claus Emanuel Barth lod i Rætten ind levere et af ham paa H/er/r Consistorial Raad Gert Gelmeydens Veigne under dato 10 Maij nestleeden udfærdiget skriftlig Stevning som til dette holdende Mielde Skibbreedes Som/m/erting, efter foregaaende lovlig Forkyndelse

1752: 238

falder i Rætte, mod Velærværdige H/er/r Arnoldus von Vesten Sylov, der selv Stevningens lovlige Forkyndelse ved sin egen hændige paateigning har vedstaaet, efter hvilket søges den Sum/m/a 54 rdr 3 mrk 7 sk tillige med Renter og Omkostninger.
H/er/r Sylov lod indlevere sit under dags dato d/en 6 Junij skriftlig forfattede Indlæg, samt den derudi paaberaabte Laugtings Act og besigtelses Forrettning over Haugs Præste gaards Huuser begynt d/en 5 Martij 1748 for der af i denne Act at indrage de allegerede stæder og Paginas saavidt sam/m/e angaar til denne Sag at oplyse.
Hvornæst bem/el/te Barth lod indlevere sit skriftlige Indlæg dat: 5 Junij sistavigt som saaleedis er lydende.
Eragtet
Sagen gives Anstand efter Citantens forlangende til næstanstundende Høsteting, da han/n/em til besvarelse kand gives beskreved, hvis der fra H/er/r Sylov er indkom/m/et til Paasiigelse mod Søge Maalet paa hands siide.

Fleere Sager frem kom ey efter Paaraab for Rætten

Fogden fremlagde til Attestation de sam/m/e documenter som ved næstforrige som blev besvaret lige som for Schiolds Skibb:
Restancen for inde værende Aars Skatters 1ste og 2den termin beløber 397 rdr 3 mrk 12 sk

Arne Skibbreede
1752 d/en 7de Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Arne Skibbreedes Almue paa Tingstædet Nedre Mielde i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 227 findes tilførte untagen udi Lars Larsen Nore Mølcheraaens stæd som er død blev antaget Ole Johansen Olsnes som forhen har været Laug Rættes Mand,

Og blev for dette Skibb: de Kongl/ige Forordninger oplæste som ved forrige tingstæder.

Dernæst fremlagt til Publication følgende documenter
1. Lisbeth Bocholts S/a/l/ig/ Anders Pedersens udgivne Pante Obligation til Jaen Frøchen paa Capital 290 rdr der for pantsatt med 1ste Prioritets Rett sine til hørende Huuse og Ejendeele i Sandvigen bestaaende dat: 15 Maij 1752 vid: fol:
2. Gregorius Monsen Lie, Johannes Reistad Rasmus Hylche Stephen Toft Lars Bragvatten og Lars Larsen Reistads udgivne Skiøde til Ole Olsen Toft paa ½ Løb Smør i Gaarden Qvastad dat: 28 Martij 1752 vid: fol:
3. Lars Knudsen Jan Nielsen og Simen Aamundsens givne Afkald til deres Svoger Hans Susemil for den dem efter Skifte brev dat: 5 8ber 1750 til faldne Arv efter deres Værmoder Berthe Stephensdatter dat: 17 Maij 1752 vid: fol:
4. Hans Susemils udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Johan Garman der for pantsatt sit iboende Huus og andre Ejen deele alt paa St/o/r/e/ Sandvigs Grund bestaaende og det for den forstragte Capital 60 rdr dat: 18 Maij 1752 vid:
5. Arnoldus von Vesten Sylovs udgivne bøxelsæddel til Johannes Knudsen Strømme paa 1 Spand 1 Vog Næver i Gaarden Qvam/m/e dat: 25 Maij 1752 med Rev: ej dat
6. Marthe *Knus datters udgivne Skiøde til sin broder Peder Knudsen paa ½ Løb Smør 1/8 tønde Malt i Garden Mellingen dat: 10 April 1752 vid: fol:
7. Hille Michelsdatter S/a/l/ig/ Johannes Knudsens Enckes udgivne Pante Obligation til Sieur Olsen paa Capital 60 rdr der for pantsatt Huus og Ejendeele staaende paa Sandvigs Grund

1752: 238b

dat: 2 Decbr: 1749 vid: fol: 459.
8. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen paa hands Formand Jørgen Jacobsens brugende Engepladtz og Huusgrund i Store Sandvigen dat: 17 Maij 1752
9. ditto hændes bøxelsæddel til Ole Johannesen paa en huusegrund som Lars Hansen har beboet i længde 9 ¾ alen og i bredde 11 ¾ alen nock en ødegrund ved Søen 19 alen i længde og 4 alen i bredde dat: 18 Maij 1752
10. ditto hændes givne bøxelsæddel til Baste Axelsen paa hands formands Gevle Jonsen Tongedahls Grund i Store Sandvigen til hørende dat: 19 April 1749.
11. Stifts Praust Ole Tidemands udgivne bøxelsæddel til Johannes Monsen paa ½ Løb Smør 1 ½ qvarter Malt i Gaarden Tuenes dat: 6 Junij 1752 med Rev: ej dat.

Procurator Hans Otthesen Nideros frem lagde det af ham paa Mad/a/me Agnethe S/a/l/ig/ Morops Veigne udstædde Stevne Maal hvorved Sing/neu/r David Brøcher efter Stevne Vidnernes paateigning lovlig til dette Ting er stevnt, og ellers at Stevne Maalet udi Valentin Wedels boepæl er vorden anviist sam/m/e findes d/en 18 Maij 1752 at være dateret.
Den indstevnte Toldbetient Sing/neu/r David Brøcher blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne.
Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Knud Nielsen begge boende i Store Sandvigen fremstode og under Eed afhiemlede Stevne Maalet lige efter deres paa Stevne Maalet skrevne paateigning
Otthesen i saadan Anleedning erindrede om Lavdag for Sing/neu/r David Brøger til næst holdende Høsteting
Eragtet
Den Lovlig indstevnte og ey mødende Ober Toldbetient David Brøcher forelægges Lav dag til næstholdende {Som/m/erting} Høsteting, hvilken Forelæggelse Citanten i lovlig tiid besørger forkyndt

D/en 8de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Dernæst fremlagt til Publication
Mons Olsen Garnes, Mons Øfstemielde Mons Aaseim Anders Hole og Johannes Taqvam[s] Skiøde til Rasmus Monsen paa ½ Løb Smør 6 Kander Malt ½ huud i Gaarden Garnes indbereignet Kiøberens egen Anpart dat: 7 Junij 1752 vid: fol: 460.
2. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til David Olsen Buchesteen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Buchesteen dat: 7 Junij 1752.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Mad/a/me Anne Margrethe S/a/l/ig/ Hendrich Meyerhofs Encke lod indlevere sit under 16 Maij sistleeden udfærdige skriftlige Stevne Maal Contra Marthe afg/angne Niels Knudsens Efterleverske for pligtig Gield efter Pante Obligation dat: 20 Jan: 1744 \for Capital 45 rdr/ med resterende Renter efter bem/el/te Stevne Maals Videre Indhold, bem/el/te Stevne Maal med Stevne Vidnernes der paa teignede For-

1752: 239

kyndelse er saa lydende.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt, men paa hændes Veigne mødte hændes Sønn Knud Nielsen tillige med det andet Stevne Vidne Tosten Einersen, og under Eed afhiemlede Stevne Maaletz lovlige Forkyndelse efter deres Paateignings Udviis.
Mad/a/me Meyerhof lod ligeleedis fremlægge den i Stevne Maalet paaberaabte Pante Obligation dat: 20 Jan: 1744 hvorefter den paasøgte Capital 45 rdr søges, ligesom og sit under 21 Maj 1752 skriftlige forfattede Indlæg om Renternes bereigning.
Den indstevntes Sønn Knud Nielsen mødte paa sin Moders Veigne vedtoeg ey allene Lovlig Varsel, men end og forlangede at siden der endnu Var Reigning med hands Moder og Citantinden for Vaskerlønn hand da maatte faae Anstand i Sagen til næste Ting, for nermere at nyde Liqvidation i den paasøgte Summa, som hand til næste Ting agter ved Contra Stevning at beviise.
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste Ting bliver efter den indstevntes forlangende til Contra Stevnings Udtagelse bevilget.

Sing/neu/r Jaen Frøchen lod indlevere den af Procurator Hans Otthesen paa hands Veigne forfattede skriftlige Stevning dat: 26 April 1752 Contra Jens Jansen Reebslager udi Sandvigen for pligtig Gield efter Pante Obligation den Summa 900 rdr: med Resterende Renter til betalning skeer, ligesom og indkaldet Hoved Mandens Cautionist Niels Knag Jæger for Sagen Stevne Maalet Videre inde holder som saaleedis er lydende.
Den indstevnte Jens Jansen blev 3de gange paa raabt men da hand persohnlig ey mødte blev Stevne Maalet af de 2de Stevne Vidner Tosten Einersen og Knud Nielsen begge i Sandvigen boende, afhiemlet ligesaaleedis at Være lovlig forkyndt som deres paa stevne Maalet skrevne paateigning udviiser.
Videre lod Sing/neu/r Jan Frøchen fremlægge den af Jens Jansen udgivne Pante Obligation for den paasøgte Capital 900 rdr dat: 19 Aug: 1747 og for Værnetinget d/en 4de 8ber sam/m/e Aar publiceret hvorpaa fantes efter Creditors qvittering 2de Aars Renter afskrevet, end videre fremlagt den under dato 1 8ber sistleeden Aar skriftlige Opsiigelse af bem/el/te Obligations dependerende Capital, samt den af Cautionisten Niels Knag Jeeger under 18 aug: 1747 sig som Creditor givne Caution for hvis der hos Hoved Manden den indstevnte Jens Jansen kand mangle til Capitalens og Renternes betalning.
Cautionisten Niels Knag Jeeger fremsænte sit under dato 6te Junij sistleeden skriftlige Indlæg hvorefter hand til Rættens skiøn uden Videre exception indlader Sagen til Doms,
Sing/neu/r Frøchen lod ligeleedis fremlægge den indstevnte Jens Jansens brev under 3 Junij sistleeden Citan-

1752: 239b

ten tilskrevet, hvorefter den indstevnte ey paastaar Videre Udsættelse eller Lavdags forelæggelse i denne indstevnte Sag, paa det ikke Omkostningerne des høyere skal opstige siden Kravet ey modsiiges, hvorefter hand i følge Stevne Maalet paastaar Dom til Capitalens med forfaldne Renters betalning, samt Erstattning baade for Obligationens Opsiigelse, som denne Processes bekostning, hvilcket alt hand indlader til Dom.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Efter Middag

De 4re Opsiddere paa Gaarden Blindem i Arne Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende under Matriculens No: 57 {b.......,} der skylder udi Skatteskyld 3 Løber 12 Mark Smør og i Landskyld 2 Løber Smør 2 tønder Malt Sc: Stephen Anbiørnsen, Johannes Monsen Ole Nielsen selveyere for sine paaboende Parter, og Hans Tollefsen leylænding, fremstode alle for Rætten og til kiende gav at Natten til Mandagen d/en 29 Maij sist leeden blev der paa deres paa boende Gaards Huuse en uløckelig Ilde brand Optændt, hvorved alle deres brugende Jordeparters bønder Huuse bleve lagde i Aske nemlig for Opsidderen Stephen opbrente 5 huuse nemlig 1 Stue huus 1 Sænge boed et Melke kam/m/er, 1 Ildhuus, og 1 Koe floer, for den 2den Opsidder Johannes Monsen ligeleedis opbrent 1 Stue huus 1 Sengeboed, 1 Melke boe, 1 Ildhuus for 3die Opsidder Ole Nielsen lige saa mange og sam/m/e Huuse, som og for den 4de Opsidder Hans Tollefsen og som lidet eller intet af deres indboe blev reddet da Ilden for hastig paakom, ere de alle i yderlig fattigdom geraaden, om den uløckelige Hendelse frem stillet de nermeste Gaards Naboer Clemet Olsen Hauchaas og Jens Iversen Børcheland, som tillige med den øvrige Almue bekræftede, at Comparenternes udsiigende forholdt sig rigtig, og at den erlidte Ildebrands Skade den besagde tiid var overgaaet deres Gaards Huuse, de mødende og skadelidende Opsiddere paa fornevnte Gaard Blindem, forlangte den/n/e deres aflagde Forklaring under et Tings Vidne maatte gives dem beskreven, for der efter Ved Allerunderdanigst Memorial at ansøge om Deres Maj/este/ts Naade til Skatternes Efter givelse for de 2de Aar Deres Kongl/ig Maj/este/ts Skatte Forordning i saadan tilfelde Allernaadigst belover.

Udi Sagen indstevnt af Jaen Frøchen Contra Jens Jansen
er følgende Dom afsagt
Ved skriftlig Stevne Maal haver Citanten Jaen Frøchen til dette Ting indstevnt Jens Jansen Reebslager til at indfrie og betale sin under dato 19 aug: 1747 ud givne Pante Obligation, der for Arne Skibbreedes Ting d/en 4de 8ber sam/m/e Aar er publiceret, lydende paa Capital 900 rdr og derfor \givne/ prioriterede Underpant

1752: 240

i Debitors tilhørende Ejendeele og Reeberbahne med videre, paa benevnte Obligation som i Rette er producered findes ved Creditors paateignede qvittence at 2de Aars Rente til 19 aug: 1749 er betalte, men fra den tiid og til nu som er 2 Aar 9 Maaneder og 20 Dage renten at Være ubetalt, som da beløber til Summa 126 rdr: 1 mrk 8 sk, ligesom og Citanten under bem/el/te Stevne Maal har indkaldet den indstevnte Jens Jansens Cautionist Niels Knagh Jæger, der efter producered Caution af 18 Aug: 1747 har forpligtet sig at blive Citanten som selv Skyldner ansvarlig for hvis der manglede paa Pantet hos HovedManden og Obligationens Udgivere. Men da hvercken den indstevnte efter Opsiigelse som d/en 1ste 8ber afvigte Aar lovlig blev ham af Citanten givet, siden den tiid \ey/ i Mindelighed har betalt den paasøgte Capital med til voxende Renter, ey heller nu mod dette Søge Maal, havt ringeste Indsiigelse, men indladet /: i fald Citanten ey længere Vilde give ham Dilation :/ Sagen til paadøm/m/e for at undgaae større Omkostninger, hvilcket og Cautionisten Niels Knagh Jeeger Ved skriftlig Indlæg af 6te hujus declarerer, altsaa efter saadan Sagens beskaffenhed og hovedMandens med Cautionistes Tilstaaelse om Søge Maaletz Rigtighed, kiendes og døm/m/es hermed for Rætt, at den indstevnte Jens Jansen som Hoved Skyldner ey allene efter sin udstædde Obligations tilhold bør til Citanten Jaen Frøchen betale den pligtige Capital 900 rdr med dessens forfaldne Renter til 7de hujus opløbende til Summa 126 rdr 1 mrk 8 sk og i alt med Capital og Renter 1026 rdr 1 mrk 8 sk og videre Rente af bemelte Obligations Capital til betalning skeer, men end og denne foraarsagede Processes bekostning indbereignet Dommens beskrivelse med 3 rdr:, som alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Nam og Indførsel i Pantet, og om sam/m/e ey til strecke kand, da for det manglende at holde sig til Cautionisten Niels Knagh Jeeger ind til den fulde betalning erholdes, alt efter den ud givne Cautions Indhold og Lovens Forskrift.

Derefter blev paaraabt om nogen havde fleere Sager for Rætten at fremføre, men ingen anmelte sig.

Omsiider indfant sig for Rætten David Middelthun og æskede i Retten den fra sistleeden Høsteting Contra Mons Tellevig opsatte Sag,
Parterne mødte begge.
Citanten Middelthun paa sin Moders Veigne mødte og fremkom med de beviisligheder som hand siste Ting beraabte sig paa og til den Ende producerede en vidimered extract af den paaberaabte skylde bog, belagt med 6 sk/illing/s Papier og under skrevet af Thomas Zibrant og Jørgen Lund, og dat: 5 Junij 1752.
Ellers forestillede Middelthun det til Rættens gode Skiønsomhed om det ikke Var billigt at bemelte Mons Telvigen burde svare Renter af bem/el/te Gield, naar som helst at et

1752: 240b

eller 2 aars Rente var ham eftergiven deels i henseende til at de Vahre som hand har faaet ikkun har været udsatt paa en føye tiid og da enten med Vahre eller Arbeyde at erstatte, men allerhelst i henseende til at det mæste deraf var reede Pænge hvilcken Loven byder skulle ydes Rigtighed af hvilcket Comparenten vil overlade til Rættens skiøn, og paastod altsaa at Capitalen med de forvolte Omkostninger skadesløs maatte erstattes, og erbød Middelthun paa sin Moders Veigne at hands Moder Vilde kravetz Rigtighed med sin Eed bekræfte om fornødent eragtes.
Mons Tellevig Referered sig til sit forrige paa Høstetinget givne Indsiigelse og nægtelse mod Søge Maalet, og siden hand i saa lang tiid ey er indkaldet til rigtighed formeener hand for Sigtelsen at Vorde friekiendt, og altsaa ind ladet Sagen til Doms.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Aften

Ditto Middelthun Contra Johannes Monsen Tellevig
Ligeleedis frem kom Middelthun paa sin Moders veigne og producerede i Rætten det seeniste belovede beviis til Sagens Oplysning, og til den ende fremlagde en Vidimered Copie af Skylde bogen med 2de Mænds Attestation som er Thomas Zibrant og Jørgen Lund dat: 5 Junij 1752 hvormed blev i retten leveret 6 sk til Stemplet Papier, Middelthun giorde forspørsel til Rætten om der var skeed Udlæg for bem/el/te pænge eller og om ikke hands nemlig Jons Kone havde tilkiende givet eller ikke Ved hændes Mands Skifte eller ikke Rætten maatte melde til besvarelse at saadan Underrettning fick hand søge Udtog af Skifte Protocollen og ey vænte Dom/m/eren her inden Rætten kunde give ham oplysning om, ligeleedis stillede Middelthun det til Dom/m/erens Skiønsomhed om det ikke maatte kom/m/e an paa Enckens egen Risico og Ansvar hvis det ikke ved Skiftetz holdelse var til kiendegivet for Rætten, derhos og henstillede dette til Dom/m/erens skiønsomhed om ikke Renter af sam/m/e Crediterede deels Vahre deels Pænge maatte ydes naar et Aars frihed eller 2 aar Var hende eftergivet paastoed ellers Capitalen med de foraarsagede Processes Omkostninger, hvornæst hand overlod det til endelig Dom.
Johannes Monsen Referered sig til sin forrige paa Høstetinget giorde indsigelse mod dette Søge Maal da hands Hustrue og benægter at saadant Kraf i hendes Mands Skifte blev anmeldet, og formeener hand saadant Kraf i saa lang tiid burde være søgt om den havde Været rætmæssig, under kaster altsaa Sagen til Doms
Eragtet
Sagen \optages/ til Doms til i Aften.

1752: 241

Dom afsagt
Da Citanten David Middelthun ved muntlig Stevne Maal dog uden videre i Rætten anviist FuldMagt fra sin Moder Bodil S/a/l/ig/ Eschild Lohmans Encke, {Ved muntlig Stevne Maal} har sistleeden Høsteting ind stevnt Mons Tellevig, for pligtig Gield efter en paaberaabt Skyldebog til bem/el/te hands Moder, nemlig 3 rdr 2 mrk 9 sk, som den indstevnte deels i laandte Pænge deels Crediterede KiøbMands Vahre i *Aarenene 1734, 35, og 1736 skulle have oppebaaret og bleven hænde skyldig for, hvilket Citanten ved en Attest under teignet af 2de Mænd formeener at beviise, skiønt bem/el/te attest ey melder noget hvad enten den paaberaabte Skyldebog er som Kiøb Mands bog indrettet og authorisered eller ikke, da i henseende den indstevnte aldeelis benægter Kravet uden for saavidt hand efter saa lang tiids forløb at liqvidation er skeed tilstod 1 mrk 8 sk \at/ skulle reste, den hand foregiver at have tilbudet at betale, Citanten ey heller har beviist det hands Moder i en tiid af 16 á 19 Aars forløb har søgt den indstevnte for den nu paasøgte Skyld, som dog i følge Lovens 5 bogs 13 Cap: 49 art: burde skee i rette tiid, hvorudover og kravet bliver magtes løs, og det paaberaabte beviis efter nest følgende 50 art: ey anseet, thi bliver efter saadan Sagens Omstændighed den indstevnte Mons Tellevigen for Citantens ubeviislige Sigtelse friefunden men allene siden hand selv har tilbudet at betale de paa Liqvidationen manglende 24 sk, da sam/m/e mod qvittering \at/ betale til Citantens Moder eller andre som til saadan Gield kand findes Legitimered at oppe bærge. Processens Omkostning ophæves paa begge Siider.

Dom afsagt
Da Citanten David Middelthun som foregivne fuldMægtig paa sin Moders Bodil S/a/l/ig/ Eschild Lohmands Enckes \Veigne/ sist leeden Høsteting har indkaldet Johannes Monsen Telvigen til at svare til den Gield hands Formand i Egteskabet afdøde Joen Telvigen i Aarene 1735 og 1736 skal have satt sig udi hos hands Moder, hvilcket hand for Retten opreignet først at være 1 rdr 3 mrk 4 sk men siden 2 rdr 1 mrk 4 sk, og nu Ved 2de Mænds Attest af den paaberaabte Skylde bog vil beviise at være 2 rdr 3 mrk 4 sk der deels i pænge deels Crediterte Vahre skulle bestaae, da foruden den indstevnte foregiver at dette Krav er ham og Hustrue ubekiendt som det der aldrig har enten førend afdøde Jon Telvigens død eller ved Skiftet efter ham, ja end ikke i den tiid hand har havt hands Encke været krævet og altsaa ey tilstaaer noget af Søge Maalet, har Citanten ey beviist med Lovgyldigt Document det paasøgte Søge Maals rigtighed som Loven befaler, thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt, at som indstevnte Johannes Monsen Tellevig tillige med Hustrue som tilforn har havt afdøde Joen Tellevig til ægte bør for denne Citantens ubeviislige og ugrundede Sigtelse aldeelis i følge Lovens 5 bogs 13 Cap: 49, 50 og 51 \art:/ være frie funden, der \imod bør/ Citanten Middelthun som uden fornødenhed har ladet denne Sag kom/m/e til Proces og paastaaet urimelig{t} Rente af en forældet og ubeviislig Søgning at betale i følge Forordning af 23 Decbr: 1735 som

1752: 241b

temere litigans, 5 mrk 4 sk til Justitz Cassen, hvilcken Mulct 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

Fleere Sager fremkom ey for Rætten, thi blev de af fogden fremlagde documenter af Rætten attesterede som blev som for forrige Skibbreede besvaret.
Restancen 525 - 3 mrk 2 sk

Hossanger Skibbreede
1752 d/en 12 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Hossangers Skibbreede paa Tingstædet Bernes Tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 217 findes anførte,

Og blev for dette Skibb: de Kongl/ige Forordninger oplæste som ved næstforrige tingstæd og Ahlenfit Skibb:

Dernæst fremlagt til Publication følgende
1. Helje Andersen Nore Reveims Skiøde til Ole Larsen Laastad paa 18 ½ Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Laastad dat: 27 Nov: *1752 (1751) vid:
2. Skbr: forrettet paa Nore Mielstad d/en 1 Nov: 1751 efter afgangen Karen Aschildsdatter vid: fol:
3. Klocker Ludvig de Fines udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Johan Garman paa Capital 50 rdr dat: 18 Decbr: 1752 hvorfor adskillige Meubler er Mentioneret og pantsatt Vid: fol:
4. Johannes Larsen Hustrulies udgivne Skiøde til Anders Knudsen Tøssen paa 3 Mark Smør 2 Kander Malt i Gaarden Tøssen dat: 12 Junij 1752 vid: fol:
5. Ole Joensen Smaaland, Anders Joensen Laastad, Johannes Bredsteen Michel Joensen Dahltvedt og Baste Andersen Wallestrands udgivne Skiøde til Niels Andersen paa 18 Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Laastad dat: 12 Junij 1752 vid: fol:

Klockeren til Hammers Præstegield Ludvig de Fine fremkom for Rætten med begier at siden hands i boende Huus d/en 25de febr: sistleeden ved ulyckelig Vaade Ild er lagt i Aske, hands da havende 2de Tienere de hand for Rætten tillige fremstillede maatte om denne uløckelig hændelse antages til eedelig Forklaring, saavel om Tiiden naar sam/m/e skeede, saa og hvor mange Huuser der blev opbrendte, og om det var ham mueligt at faae sam/m/e Ildebrand dempet, til den Ende mødte hands da i tieniste havende dreng Niels Sørensen Maraas og Tieniste Pigen Ingebor Rasmusdatter Borøen for Rætten, og efter at behørig formaning Var dem givet aflagde de deres Eed og forklarede følgende, nemlig først
Niels Sørensen som forklarede, at hand er 30 Aar gam/m/el og Var i tieniste hos Klocker Ludvig de Fine da den uløckelig Ildebrand paa hands Huuser staaende paa Ham/m/ersNes optæntes, som var nogle dage efter Kyndelsmisse indeværende Aar, da Ilden begynte i et Ild huus staaende nær ved Vaaningshuuset om Natten Klocken halv Et, og Veed Comparenten som laae paa et Loft ey hvor af Ilden kom førend hand af Søvne blev opraabt af sin hosbonde, og blev da Vaaningshuuset og Ildhuuset inden 2 Tiimers forløb opbrendt, førend nogen kunde kom/m/e at redde, de øvrige Huuser som var en Lade og floer som stod noget fra de andre Huuser;
Det 2det mødende Vidne Ingebor Rasmusdatter efter aflagd Eed forklarede i alt det sam/m/e saavel om Tiiden naar Ilden optæntes, som og om de huuser der blev opbrendte, og ey at Viide hvoraf Ilden kom uden for saavidt at den begynte i Ildhuuset.
Begge Vidnerne sagde at den sam/m/e

1752: 242

Natt denne uløckelige Ildebrands skade overgick deres hosbonds Huuse var det en forfærdelige Storm tillige, som foraarsagede Ilden dishastigere overkom dem, saa liidet eller intet kunde bierges og viste de ey ringeste Aarsag var til denne uløckelige Vaade Ild, da der ey var brugt Ild i Ildhuuset siden om Morgenen dagen tilforn, da de ey kunde merke andet end jo alt var slucket saasnart de havde Varmet Vand til Creatuurerne. Comparenten de Fine havde ey videre at til spørge disse Vidner hvorfor hand forlanget sam/m/e under et Tings Vidne sluttet og sig beskreven meddeelt.

D/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev til Publication frem lagt
1. Mons Bastesen Hatland, Rasmus Olsen Grimstad Kari Larsdatter og Anders Sevresen Kleppes udgivne Skiøde til Anders Monsen paa 1 p/un/d Smør 2 Mæhler Malt i Gaarden Herland dat: 13 Junij 1752 og udi Skiøde Protocollen fol: 461 indført.
2. Anders Monsen Herlands udgivne Pante Obligation til SorenskriVer Johan Garmann paa Capital 30 rdr derfor pantsatt oven staaende Jordepart i Gaarden Herland untagen den part hands børn eyer som er En Jorde Skilling dat: 13 Junij 1752 vid: fol: 461
3. Johannes Larsen Huustrulies giorde freedlysning over sin paaboende Gaards Skov og Udmark dat: 13 Junij 1752 vid: fol: 461.
4. Ole Larsen Kalleklefs Niels Iversen Hartvedt med fleeres udgivne Skiøde til Niels Olsen Søre Mielstad paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Søre Mielstad dat: 12 Junij 1752 vid: fol: 461.

Videre fremkom ey for Rætten enten til Publication eller Ved Sager

Fogden fremlagde til Attestation de 2de documenter angaaende Lehns Mands Gaarden Hannestvedt og om der findes nogen af de omspurte som kand svare Princessinde Styr sam/m/e blev som paa forrige ting stæder besvaret,
Restancen for 1 og 2den termins Skatter beløber 349 rdr 2 sk

Echanger Skibbreede
1752 d/en 14 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Echanger Skibb: Almue paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 219 findes tilførte untagen udi Mons Andersen Indre Eydes stæd er en anden Sc: Lars Olsen Biøndahl efter Laug Mandens Attest i Eedtagen, ligesom udi Sieur Christensen Eides og Ellef Totlands Stæd som har forfald var Christen Eide og Anders Andersen Totland af dem antagne som gamle Laug Rættes Mænd,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordre oplæste som ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst fremlagt til Publication
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Nøtvedt efter afdøde Magne Olsen Nøtvedt dat: 10 Junij 1752 vid: fol:
2. Obriste Lieutnant von der Veldes udgivne bøxelsæddel til Niels Monsen paa ½ p/un/d Smør i Gaarden Steensland dat: 29 Martij 1752
3. Lars Hansen Gaupholms udgivne Skiøde til Joen Johannesen Eisnes paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Eisnes dat: 16 Desbr: 1751 men underskrevet til Vitterlighed med saadan/n/e Navn som ey kunde læses. vid: fol:
4. Ejeren af Gaarden Eisnes deres givne bøxelsæddel til Mons Andersen Totland paa det under Gaarden liggende Huus Mands Pladtz, hvoraf aarlig skal svares 1 rdr dat: 14 Junij 1752 med Rev:
5. Ole Olsen, Rasmus Echnes Sieur Hørland og Iver Olsen Ascheland og Ole Olsen Bysheim deres udgivne Skiøde til Sieur Nielsen Eisnes paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden \Yttre/ Eisnes dat: 14 Junij 1752 vide fol: 461.
6. Skiftebrev forrettet efter afg/angne Brithe Ellefsdatter afg/angne Erich Otterstads Encke d/en 14 Junij 1752 og udi Skiøde Protocollen fol: 461 extraheret.

Sager fremkom ey efter paaraab for Rætten.

1752: 242b

D/en 15de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt

Publiceret
Iver Simensen Aschevigs givne Afkald til Niels Erichsen Otterstad for Myntlingen Weemund Simensens fædrene og Møderne Arv efter vurdering 16 rdr 1 mrk men ved forhøyelse udbragt til 24 rdr 1 mrk 4 sk dat: 14 Junij 1752 vid: fol: 461.

Sager fremkom ey efter paaraab udi Rette

Fogden fremlagde til Attestation de sam/m/e 2de documenter om LehnsMands Gaarden Esem af Skyld 2 Løber og om at der ingen findes som kand ansees at betale Princessinde Styr som blev ligesom ved nestforrige Ting stæd besvaret.
Restancen for inde værende Aars 1ste og 2den termin beløber 412 rdr 4 mrk 14 sk

Aastæds Sag!
1752 d/en 26 Junij indfandt jeg mig efter foregaaende beram/m/else paa Aastædet Calfarie beliggende under Gaarden Lungaarden i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie hvor Rætten blev satt i Encken Berthe Claus Moritzens Huus og Rætten betient af de af Lehns Manden Niels Dyngeland efter Fogden Rasmus Smithes Ordre opnevnte Laug Rættes Mænd, hvilken Ordre Lehns Manden producered som var teigned paa Citantindens Reqvisition dat: 16 Maij 1752, og er saalydende, hvorefter Lehns Manden sagde at have opnevnt de nu her Ved Rætten mødende Laug Rættes Mænd, Sc: 1. Michel Arnesen Bratland 2. Sieur Sieursen Haucheland 3. Rasmus Hansen {Haucheland} Store Tvedt 4. Robbert Olsen Haucheland 5. Niels Thorsen Lohne 6. Halver Nielsen Lille Landaas; som alle mødte,
Og efter at Rætten saaleedis var satt fremlagde Procurator Johan Simon Cramer som Citantinden Mad/a/me Wessels FuldMægtig den af ham under dato 15 febr: 1752 skriftlige forfattede Stevning som med min Sorenskriver Garmans beram/m/else om Tægte dagen, samt Stevne Vidnernes paateigning er saa lydende. hvorefter Erich Bertromsen er indkaldet for Sagen Stevne Maalet indeholder.
Procurator Jacob Preus histerede sig for Rætten som Erich Bertramsens antagne FuldMægtig i denne opkomne Controverse og under Forbeholden af exception mod Rettergangen først Vedstoed den hands Principal givne Varsel hannem Lovlig at Være forkyndet, men for det andet Vilde Comparenten Preus paa hans Principals Siide \afvarte/, hvad nu Citantinden vilde fremføre til denne hændes nu optagne Sags bestridelse derved intenderende Grandskning og Videre efter hændes Meening maatte dependere saasom først naar sam/m/e paa hændes Siide

1752: 243

er bleven effectuered at den indstevnte derefter kand tage sine Vedbørlige Messures, Vil og den indstevntes til og Forsvar derimod finde sig Rættens retviise Eragtning at Submittere, og derfor bliver det nu at Comparenten i alle lovbillige tilfelde og lovens benaadninger tager hands Principals Rætt og Formeening fuldkom/m/elig Reserveret.
Procurator Cramer Senior producerede Citantindens mindelige beskickelse og Udsiigelse for indstevnte Erich Bertramsen at afrøm/m/e Citantindens Grund til næstkommende Michaelis Faredag som findes dateret d/en 10 febr: sistleeden og efter Vidners Paateigning besvaret d/en 24 ditto skiønt fornevnte Bertramsens skriftlige Svar findes dateret d/en 14de ejusdem NB og som af dette Svar i besynderlighed sees, at mehr benevnte Bertramsen Vil tilholde sig Citantindens Grund fremdeelis og uspurt fahlholde Øhl og brende viin, saa Var det Comparenten nu forløbig Vilde fornem/m/e, hvad Grund og Adkomst hand kand fremlægge til saadant, saa som det i vidrig fall bliver afgiort at hand maae afrøm/m/e Citantindens lovlige Ejendom, og tilsvare den bekostning som hand modvillig har foraarsaget.
Procurator Preus paa den indstevntes Siide derimod Replicered, at hvad documenter Citantindens fuldMægtig til Acten nu haver henlagt, da vilde nok i sin tiid finde sin bekiendelse som yderligere besvarelse, men til det siste af fuldMægtigen Cramers Proposition, Vilde Comparenten Preus da mødigst have udbeedet af Rætten, at maatte kastes agt og Øye paa Lovens 5 bogs 5 Cap: 5 art: hvormed Comparenten uforbigribelig skulle formeene, at S/ingneu/r Cramers Urgerende Paastand derudi finder sin besvarelse, og formeedelst allerhøystbem/el/te Lovens Art: bør opfylde saavel Citantindens som sine Sc: FuldMægtigens egne Pligter alt udi en opkrævet lovlig Rætter gang og dens vedbørende lovformelige Maade, Comparenten Preus sagde derhos, at af fuldMægtigen Cramers allereede fremsatte Procedur, haver hand endnu ikke kundet udfinde Citantindens eller hands i hændes Stæd yderligste intention til denne Sags Forfølning Paastand og Irettesættelse til en lovmæssig Dom at undergive, og derfor er det forinden at Comparenten paa sin Principals Siide kand skride til fuldkom/m/en Forsvar maatte beede om Citantindens FuldMægtiges explication, om hvad hands Videre Forsætt maatte Være til Sagens Videre

1752: 243b

prosecution, enten udi et eller alt Convenable med Citantindens udstyrede og nu anhængig giorde Citation, thi der efter under forbem/el/te Forbeholdenheder, maae den indstevnte saavel som Comparenten tage sine betænkninger den indstevntes fornødne Forsvar enten nu eller i tiiden formedelst forbeholdne Contra Stevning til paadøm/m/ende at i Rette bringe.
Cramer Replicerede at saalænge det ikke kand mod tvistes det Mad/a/me Wessel eyer den Grund som ind stevnte Erich Bertramsen bruger og beboer, men tvertimod Ved ham selv udi Giensvar til beskickelsen findes anført at hand til hænde haver betalt Grunde Leye, saa behøves ikke nogen Videre Legitimation paa hændes siide, men derpaa beroer det om Bertramsen har nogen Adkomst til at bruge og beboe Citantindens paastevnte Grund, thi ved detz fattelse bliver Udfaldet uforbigiengelig dette at Bertramsen bør afviige Citantindens Grund, og at hand lige som tilforn er meldet henseendes til at hand er Modvillig Aarsag til tvist og Omkostning maae holde Citantinden skadesløs, ikke dismindre fremlagde Comparenten 2de Copier det første dat: Calfari d/en 5 8ber 1706 udgivet af Hendrich Kohrs, hvorved indstevnte Bertramsens afdøde Sviger forældre for aarlig Leye udi deres Livstiid fick bevilning at bruge et støcke Grund til det derudi beskrevne Alne Maal, med Vilkaar at sam/m/e, nemlig Ole Torgersen og Hustrue ey maatte holde Vershuus, med Øhltap eller andre drickende Vahre at holde fahl, det 2det en Gienpart af Auctions Forrettning, passeret 30 Junij 1741 til beviis at Citantinden Mad/a/me Wessels er Ejere af Nobiskroe med underliggende, paa saadan Grund, og som Erich Bertramsen findes Vanmægtig at belægge sin Modsiigelse og Indsiigelse med noget som svarer med Fornuft og Lov, da var det Comparenten haabede, at Citantindens Paastand finder Rættens bie fald, og at denne Aastæds trætte uden Udsættelse Ved endelig Dom paa denne tiid bliver absolveret, men til Stevningens følge begierede Comparenten at Dom/m/eren og LaugRettet den Grund som ind stevnte Bertramsen bruger Vilde behageligst tage under Opmaalning NB:
Preus derimod Replicerede at hvad de frem lagde Chartech documenter angaar, da vil vel

1752: 244

der en Rigtighed eller urigtighed i tiiden finde sig, om og hvorvidt sam/m/e kand følges til Citantindens formeenende Styrke i denne Rættergang, men Comparenten giorde sig fastelig haab om at hands betrængte Principal ey med Rætten i nogen slags tilfelde bliver over iilet, forinden hands Forsvar i betiidelig tiid maatte kom/m/e i Rætte, og hvortil Comparenten end ydermeere \agter/ sam/m/e og sin Videre Rætt ved Contra Stevning i fornøden tilfælde til Sagens Oplysning at frem/m/e, og hvad den af Citantindens FuldMægtig opkrævende den indstevntes besiddende Grund maatte være betreffende, saavidt den Virkelig med Skiel og Rætt er og kand betydes til Citantindens Ejendom af Lungaarden eller saa kaldet Nobiskroe eller Calfarie, da kunde det lidet gielde den indstevnte, om sam/m/e Opmaaling nu af denne Respective Rætt blev foretaget og behandlet, dog at sam/m/e ey gick over Grændserne af det Gebet og Ejendom, som Citantinden urgerer paa sig at tilhøre og fra hænde at Være {ind}kom/m/en under den indstevntes brug, dersom nu denne Respective Rætt billiger denne Citantindens Paastand i saadan Grundens Opmaalning, saa vil Comparenten forhaabe, at derefter ad Protocollum bliver tilført og anhørt hvad Comparenten Preus i en og anden tilfelde af Sagen og hvad deraf kunde dependere maatte have at fremføre.
Hvorefter Rætten udgick til Stæden for sam/m/e at eftersee og opmaale og det saavel i Parternes FuldMægtigers som Erich Bartroms Geleide, hvor Retten da befandt at Stædet Erich Bartrom bruger er beliggende imellem Calfarie her hvor Retten er satt og Nobiscroe paa den Syndre side, og bliver det kaldet undertiiden Lille Calfarie af nogen men henhører under Nobiskroes Ejendom, sam/m/e stæd blev af Erich Bartromsen anviist, og forefandtes sam/m/e at Græsset var afslagen, hvorefter da Grunden med Stang blev opmaalet langs Alfare Veyen fra Syndre Ende til det Nordre Gierde, som da befandtes i Længde nemlig fra Kanten af Gierdet paa bem/el/te Syndre Ende 106 alen men fra den Steen som Erich Bartromsen anviiste at være rette Merke paa det Stæd ikkun 100 alen, derfra blev bredden fra Øst til Vest opmaalet som befandtes, at være 75 alen Længden paa vestre Siide fra Nor til Søer var 100 ½ alen og bredden paa Søre Siide fra Vest til Ost 41 ½ alen og blev dette rum og grund, afpælet med nogle smaae Stocker, hvor høet af Erich Bartromsen fantes at Være afslaget.

1752: 244b

Procurator Cramer Repeterede følgende Erindringer 1mo at Mad/a/me Wessel er beviislig Ejere af den Grund som den indstevnte uden mindste lovlig Adkomst haver havt i brug til den/n/e tiid 2do at Grunden ved ham selv eller afdøde Svigerforældre er tiltaget meere end som efter producered bevilnings Seddel egentlig og rettelig burde væred 3tio at den indstevnte altskiøndt foranførte Omstændigheder saa klart vidner mod ham, dog alligevel haver udviist saadan Trodsighed og Opsetzighed at ey andet, uden den/n/e Proces kunde paafindes for at precavere Citantinden ved sin Ejendom og at bringe den indstevnte til lydighed under Loven, derudover paastoed Cramer at hand nokbem/el/te Erich Bertramsen for sit beskrevne forhold maatte blive anseed og derhos tilpligtet at afrøm/m/e Citantindens Grund udi et og alt til næst kom/m/ende Michaelis Fahrdag, samt at erstatte den/n/e Rættergangs bekostning foruden det som Dom/m/eren selv behageligst tilfører billigst med 10 rdr som bliver for beskickelse og Stevning Comparentens Møde tillige med Dom/m/ens Løsning, til sist protesterede Cramer mod længere Anstand.
Preus svarede dertil at vel er det saa at hand baade haver seed paa den opmaalede Pladtzetz Situation og Leylighed, men det er han/n/em endnu umueligt at kunde siige om og hvorvidt hands Principal derudinden er bleven fornermet eller og kunde finde sig beføyet at fremføre yderligere Erindringer for at forekom/m/e hans yderligere Attraaende Fornermelse, det er ogsaa at Comparenten haver seed i Rette lagt diverse Skrifter han/n/em ubekiendt der synes at intendere ham til Last og Nackdeel i hands Rætt, men da Comparenten hidindtil ey haver havt information, det og uforbigiengelig fornødiges at Comparenten til hands Principals Vedbørlige Forsvar bør have Com/m/unication af alt hvis som saavel inden som uden Rætten er blevet passeret og forrettet, da der hos og kom/m/er i betragtning og Overveyelse at Citantindens FuldMægtig nu jervelist skryder paa Dom efter hands proponerede I Rette sættelse, hvorimod den indstevnte Necessair behøver tilbørlig An og Forsvar, saa vilde Comparenten fastelig formode at hands Principal efter forhen giorde tilførsel ey med Rett og Dom bliver

1752: 245

overveldet, men derimod nyde saadan billigmæssig frist og tiid at hand kand udvirke sig tilforladelig Copie af det passerede imod lov billig betalning, og derefter præparere sig til hermed Reserverede Contra Stevning for derved sig i lovbillige tilfælde at see Maintineret, og som Comparenten haabede at hands petitum herudinden vorder af Rætten agnoscered og approbered, saa indstilled hand demødigst til Rætten til hvilken tiid og Sagen i saadan hensigt maatte billiges udfløttet.
Cramer svarede at den/n/e Sag ikke kand udsættes som andre ordinaire trætter men paa Stædet skal ordeelis om end den paagieldende havde blevet borte, item at den indstevnte har havt over 4 Maaneder frist efter Stevnings forkyndelses dato at ligne mod den/n/e dags dato, til at bereede sit aller pynteligste Forsvar, og endelig at den indstevnte ikke kand viise Tegn til allermindste Lovlig Adkomst for det støcke Jord som hand pucker fremdeelis at ville bruge, derudover fandt Comparenten sig beføyet om uopholdelig Dom fremdeelis at paastaae.
Preus svarede at det staar vel til Citantindens FuldMægtig at formere allerhaardeste og skarpeste Irettesættelse over hands fattige og nu betrængte Principal, skiøndt den aller største hos sam/m/e hands Principal befunden Uskyldighed i denne Sag, men derimod staar det til den Respective Rættes retfærdige Dom og Sentence kand og bør mod Lov med Rette overiiles forinden hand kand see sig formaaet efter Sagens Omstændigheder, sin formeenende Rætt med Lovens Pleye at forfægte, og da Lands Loven ikke bliver Comparentens Principal derudinden ikke til mindste Anstød men vel Medhold til Sagens Vedbørlige Oplysning, og den indstevntes tarv og Vedbørlige Forsvar, saa endnu under foregaaende forbeholdenheder af den indstevntes Rætt implorerede Comparenten om Rættens Lov forsvarlige Eragtning til hands begierings biefald, paa det hand og kunde frietages i kom/m/ende tiid af besvær formeedelst Paaancke og Appellation for høyere Rætter, i fald hand ey nu for den/n/e Respective Rætt udi hands fremsatte skulle finde Gehør.
Eragtet!
At den indstevnte Erich Bartrom eller hands FuldMægtig ey skal have Aarsag til Klage at Vorde med

1752: 245b

*med Rætten ove[r]iilet, til sit lovlige Forsvars frem/m/e at see befordred, bliver Sagen efter den indstevnte Erich Bartroms forlangende og Paastand udsatt til d/en 21 Julij førstkom/m/ende, da saavel det passerede kand gives beskreved som den paaberaabte Contra Stevning Vorde udtaget, til hvilcken tiid dette Laug Rætt herpaa Stædet igien indfinder sig.
Denne dags forrettnings bekostning blev anført Dom/m/erens dags forrettning 3 rdr Incam/m/inations Pænge 5 mrk 4 sk, Laug Rættes Mændene hver for Reyse og forrettning 1 mrk 8 sk, Lehns Manden for Mænds opnevnelse og tilsiigelse 2 mrk, Sorenskriverens skydtz frem og til bage 3 Miil er 2 rdr tilsam/m/en 7 rdr 4 mrk 4 sk
Efter sluttet Forliig imellem Parterne Dat: 26 Julij 1752 er denne Sag ophævet.

Extra-Forretning, Holden paa Gaarden Alføen udj Nordhordlehns Fogderie:
Anno 1752 den 30te Septbr:, indfant ieg Sorenskriver Ouden Widerø mig paa Gaarden Alføen udj Nordhordlehns Fogderie beliggende, for der sam/m/esteds, i følge af Højædle og Velbaarne Hr: Stifts befalings Mand og Ambtmand Ulrich Friderich Von Cicignons Meddeelte Constiturion, Udj Stædetz Sorenskriver Sr: Garmans sted at affatte een Examinations og Taxations-forretning over dend paa bemelte Alføen befindende Kruud-Mølle, og fabriques tilførende {Huuser,} \Skade som/ Ved een U:lykkelig hendelse, Nestleeden den 19de Septbr: er opgaaet og Demoleret, dessens skade, for Nærværende tid at begrandske og taxere Med Videre, Alt efter Interessenterne af berørte Kruud fabriqve, deris herom giorde Ansøgning og forlangende under dato 26 Septbr: 1752 med Høj Velbaarne Sr: Stiftsbefalings Mandens paafulte Høj bydende Resolution af 27 ejusdem til hvilken Ende de til denne forrettning eruadigede (erâadigede) Lavrettesmend, af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Sr: Rasmus Smidt er Vorden opnefnte, efter passerede Udnæfnelse af dato 28 Septbr: 1752 Sc: Hans Monsen Møller paa Møllendahl, Didrich Hagelsteen i Store Sandvigen, Ligeleedes Møller, Johannes

1752: 246

Ascheland, Ole og Helge Vatle og Jens Garnæs som til den Ende tilligemed med mig sig til forretningen indfant,
Hvorda først efter Rettens settelse, og udj overvær af Interessenten Sr: Didrich Fasmer, og paa med Interessenten Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Ryfølche Fogderie Sr: Christopher Garmans Vegne, Hans Broeder Kongl/ig Maj/este/ts Sorenskriver Sr: Johan Garman, Blev oplæst saavel, Interessenternes Giorde Ansøgning til denne forretning som Høj bem/el/te Hr: Stiftbefalingsmandens paafulte Foranstaltning, samt Fogdens opnefning til det behørige Lavrett, eet efter Andet, som Acten skal Vorde indlemmet:
Derefter Velb/emel/te Interessentere, først forestillede; At efterdj Kruud-fabriqvens samtlige Arbeidere endnu Her Ved Verket er Nærværende og efter indvarsling nu Alle Møeder, de da Separatim, Maatte aflegge deres Eedelige forklaring til de fornødne Quæstioner, som de Agtede for dennem at fremsette om denne skades tildragelighed: Hvilke indkaldede ere eftermelte: Nafnlige Kruud-Mæsteren Christopher Wejde mejer: Erich Nielsen der Ved fabriqven Hâr staaet som Svend i 5 aar: - og øfrige 4re Arbeidere: Joen Chrispinusen, Ole Danielsen, Johannes Olsen og Lars Erichsen: Hvorefter forbenefnte indkaldede, bliver Alle tilholdte, deres forklaringer herom saaleedes at Aflegge, som de efter Giørende Anviisninger paa stæderne hvor U:lykken sig hâr tildraget, Agtede med Eed, At stadfeste og bekrefte.
Hvor da først for Retten Fremstillede sig
Kruud-Mæsteren Christopher Wejde Mejer, som efter Interessenternes, formerede 1ste Question: Om Hand ofte fra ungdom af, stedse hâr Arbeidet Ved Kruud-fabriquer paa Andre stæder, og der Ligesom her som Mæster, forrstaaet: hvortil Hand Svarede At Hand fra Ungdom op, paa Andre stæder, hâr

1752: 246b

Exerceret de ting, som Henhører til Kruud-fabriqvers udfordrende Videnskaber, og efter Udstanden Lære, Antaget som Mæster udj samme profession Ved Amsterdam, Hvor hand samme Udj 6 Aar haver exerceret, og derefter her Ved fabriquen Nesten Halv andet Aar: 2de Quest: Om Hand ikke selv Hafte tillavet den Sadtz, som Ved den U:lykkelige tildragelighed, Nestleeden 19 Septbr: opsprang tillige med Stampe-Møllen, og om Hand er Viidende, Hvad til samme maade Have Været Aarsage, samt paa Hvad tiid om Aftenen, U:lykken skeede, og Hvor Lenge Satzen forinden Hafde Været Under Arbeide: resp: At Hand Hverken Selv er Vidende, eller af Andre hâr erfaret, Hvad til denne tildragelighed, maatte være Aarsage, Men at Satzen, som Ordinaire, den tiid, Af Hannem blev behandlet og sadt paa Stampe-Møllen, Om efter middagen den 19 Septbr: sidstleeden, Klokken Halv tree Hvor den Under Arbeide og sædvanlig tilsiun, forblev indtil Klokken 8te Slet samme Aften, da U:lykken sig tildroeg. 3de quest: Hvad forklaring og Vis underretning Hand Kand Give, Om Hvor meget, deels fabriqveret - deels Raadt Kruud og Salpeter, der fantes saavel paa Stampe-Møllen, sambt Kiørne- og Luttre-Huuset, der tillige Ved denne U:leilighed opsprang og blev borte?: Svarede: At efter Hans beste Viidende og skiøn, Befandtes paa de forbenefnte Huuse, Arbeidet og U:Arbeidet, Tyrket og U:tyrket, Toe eller 63 Cintner Kruud i det Allermindste, samt af Salpeter deels Lutret og deels Hvad som stoed i Lutre-Kiedberne samt Balger og Kiister Kunde samme Ungefehr beløbe 14 eller 15 Cintner. 4de Quest: Om ikke Verket i Alle ting Var i fuldkom/m/en Stand, saavel Hvad Stampe som steen-Møllen, Angaar, som og Kiørner-Tyrke og Salpeter-Huuset, samt om ikke U:lykken begyntes i Stampe-Møllen, og formedelst det samme tiid indfaldende Haarde Storm væir, Ilden til de øfrige Huuse, sig Hastig ud spredde? Svarede: At Verket og fabriqven med dessen Inventarier og Huuse, Var alt i fuldkommen stand

1752: 247

og uden nogen Slags Mangel, forklarede Videre at Ilden under Satzens forarbeidning og Møllens Gang, Andtendtes først i Stampe-Møllen, som Sprang i Luften, Hvorefter de øfrige Huuse som benefnt, efter neppe 2 Minuters forløb, tillige opsprang, hvortil den paa samme tiid indfaldende Sterke Storm af Syd-Ost-Vind, Meget Contribuerede, At Ilden i saadan Hast overgik dennem alle, endskiønt de eet temmelig stykke fra Hver Andre Vare bestaaende, og Hvorved saaleedes den Heele fabriqve, aldeeles blev Spoleret.
Derefter Blev Erich Nielsen fremkaldet, som forhen Ved Kongsbergs Kruud-fabriqve Har staaet som Svend i 7 aar, og Her Ved fabriqven i 5 Aar; og for Hannem fremsadt den 2den forindførte Question som Kruud-Mæsteren blev forelagt /: efterdi den 1ste Question, Hannem Var U:Vedkommende :/ og til Hvilken Hand Gav Lige og selv samme Giensvar, som Kruudmæsteren Herom Udsagt Haver og forhen findes indført, Undtagen, at Hand ikke med Satzen Hafde noget At Giøre, saasom det Alleene Vedkom Kruudmæsteren som sædvanlig, Satzen at preparere. Til 3die fremsadte Question: blev, saavidt Krudets Quantum, som er opsprunget, Givet samme Giensvar, som af Kruud-Mæsteren forhen forklaret er, efterdi samme saavel af Hannem som de øfrige Arbeidere stedse er bleven behandlet, Men Hvad Salpeteret Angaar, da Kand hand ikke Vist skiønne, Hvor meget deraf maatte være bortgaaet, efterdj samme, Kruudmæsteren Alleene, Vedkommer, At Holde rigtighed Over: 4de Quest: Blev af Hannem Svaret Lige og det selv samme, som af Kruudmæsteren Wejdemejer forhen er svaret og indført, og det i alt, Ligesom det Her atter Kunde Været igientaget.
End blev saavel Joen Chrispinusen som Ole Danielsen, samt Johannes Olsen og Lars Erichsen, alle Kruud-Arbeidere, fremkaldede, og eenhver for sig, de 3de sidste og forbenefnte Questioner, af protocollen

1752: 247b

forelæst, og Hvortil eenhver af dennem til hver Question, Gav Lige selv samme Giensvar, som af Kruudmæsteren og Svennen Erich Mielsen, er Vorden Udsagt og forklaret, og det i alt, Ligesom det her atter Verbotenus Kunde Være igientaget og paa nye indført:
Endelig Blev alle forbenefnte jndkaldede Persohner, saavel Kruud-mæsteren som de øfrige Kruud Arbeidere, eenhver for sig og alle tillige tilspurdte? Om de samtlige Vare Ved stedet og fabriqven tilstede og Nerværende, da U:lykken sig tildroeg: hvortil af dennem Eenstemmig blev svaret: At de Alle da Vare Nerværende, og Hengangne for at Spiise Aftens Maaltiid, Udi deres tilholds Værelser, og saaleedes Ved Guds særdeeles Beskiermelse for deres Egne Persohner, fra skade befriede, endskiøndt de Huuse hvorudi de saaleedes Vare indgangne, Ved det Overmaade sterke Knald, i Meget bleve Spolerede til merkelig Afgang og Skade, foruden at alle som Vare der jnde, af frygt og forskrekkelse bleve betagne og saa nær, Hendaanede:
Efter at forbenefnte, deres Giorde forklaringer, om denne U:lykkelige Hendelse tildragelse saaleedes som forhen meldet, Var indhendtet, Begav Retten sig tillige med dennem Hen til de steder Hvor de forhen Specificerede og forulykkede Bygninger Haver staaet, og befandt skaden som tilføyet af een Merkelig betydende, i det at de 4re Huuse Nemblig Stampe-Møllen, Tyrke-stuen, Kiørne-huuset og Salpeter Huuset, aldeeles og saaleedes er ødelagt, at Grundene til samme, Ligger Aldeeles øede, undtagen nogle brustne og Spolerede Mure af tyrke-stuen: Men Hvad sig Steen-Møllen Angaar, da er taget paa samme aldeeles borte, og siderne indslaget, og øfrigt saavel som een *Aso de*(?) stoore steene eller Løbere, i toe slagne, med Videre paa Verkets indreedning, tilføyede Skade;
Derefter Blev de indkaldede Persohner, som deres forklaringer forhen om denne U:lykkelige tildragelighed, Haver aflagt og forhen findes indført, for

1752: 248

Retten fremstillet, som eenhver for sig, efter at Eedens forklaring dennem Var forelæst og betydet, Under Afleggende Corporlig Eed, stadfestede, deres Giorde og Af protocollen dennem forelæste, forklaringer sig som melt i sandhed at forholde:
Interessenterne af bem/el/te Kruud fabriqve, forlangte, at siden Retten selv Havde taget i Øyesiun, de Øde Grunder Hvorpaa benefnte fabriqvens Huuse Haver staaet, der da maatte Gives een slags Skiøn, Hvad de deels i tue slagne træe-Materialier, som Hist og her ere Adspredde, Kunde Ansees til Verdie, deels Hvor stoor Omkostninger, der Vilde medgaae til Steen-Møllens i stand settelse, allerheldst Aarets tiid ei tillader at forskaffe Materialier dertil, og dernest det beskrive og taxere den paa samme Mølle befindende skade:
Hvorefter af de Udnæfnte taxations-Mænd, først blev taget Udj Overvejende
Tyrke-Huuset, Af Hvilket intet meere fandtes i behold, end den brustene og forfaldene Muur med indmuurede Kakkel-ovn med Skorsteen som tilsammen efter nøyeste Skiøn, Blev Anseet af Verdie for 40 rdr
Det Andet Huus, Kiørne-huuset, Kaldet, af samme fandtes aldeeles
intet i behold som til mindste Verdie, Kand blive at beregne: efterdi
Grundvold steenene, end og til fraliggende steder Vare hensprungne:
Det tredie Huus, Stampe-Møllen Kaldet, der affantes i behold,
af Metal \og/ Jern, som til sammen Ansees af Verdie 35 rdr
Det Fierde Huus, Steen-Møllen Kaldet, befandtes saavel inden
som Uden gandske Spoleret, og det i behold Værende, der bestaar af
træverket og i stykker Slagne Steene samt Jern og Metal, til sammen
taxeret for 120 rdr
----------
Og Beløber da forommelte 4re Huuse, dessens Overblevne og
taxerede beholdning den Summa 195 rdr

1752: 248b

Videre denne forrettning Angaaende, Hafde Interessenterne, paa tilspørgelse, ikke at forestille, Men indsluttede samme med hvis passeret og forrettet er, at Vorde dennem beskreven Meddeehlet, som og Under Rettens fulde forsegling, skal Vorde Udstædd:
Hvad sig Øfrigt denne Forretnings Medgaaende bekostninger Anbelanger, Da tilkommer mig som Constitueret Sorenskriver efter Kongl/ig Reglement og Anordning
for een dags Forretning 3 rdr
for min Reises fortæring 4 mrk
Fogden for Mends opnefnelse 1
6 Lavrettesmend for een dags forretning á 1 mrk 8 sk 1 3
Skydsferds bekostning til og fra forretningsstedet
for een Miil 3
For forretningens beskrivelse, sambt det Kongelige
Stemplede Papiir, som til samme Udfordres, til sammen 1 3 12
--------------------------
Der beløber til sammen, og som af de Respective Interessentere
som Forretningen Haver forlanget, Bliver Udreedet 7 rdr 2 mrk 12 sk
Hvormed forretningen Blev sluttet, og Givet Vedkommende Beskreven Af Ouden Widerø

Høstetingene Pro 1752.

[Sartor Skibbreede]
Anno 1752 d/en 2den 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt for Sartors Skibbreedes Almue paa Tingstædet Tosøen (Tøsøen) i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 200 findes anførte og alle mødte.

Og blev de Kongl/ig Allernaadigste Forordninger og Stiftampt Mandens Ordre oplæste som følger.
1: Forordning hvorved Forordningen af 9 8ber 1750 angaaende Feste- eller bygsel-Sedler for Huus Mændene i Norge nermere forklarer dat: 29 April 1752
2. Forordning om Aasædes Rætten og Hovedbøllets tiltrædelse i Norge dat: 26 Maij 1752.
3. Placat angaaende gotgiørelse af den Kongl/ig Cassa for gamle Mynter og andet af nogen Rarhed, som udi Dannemarch og Norge maatte findes og til Rente Kam/m/eret indsændes dat: 7de Aug: 1752
4. Placat og Forbud paa adskillige \sorter farve/ Vahre og Valke Jords Ind førsel i Dan/mark og Norge dat: 27 aug: 1752.
5. HøyVelbaarne H/err Stifts befalings Mand ordre at der til delinqventers Underholdning og Varetægt Pr/o Anno 1750 skal indsøges af Ambtet den Summa 348 rdr 5 mrk 14 sk, hvoraf paa dette Fogderie kom/m/er den Summa 80 rdr. dat: 16 7ber 1752.

1752: 249

6. Ditto H/er/r Stiftsbefalings Mands ordre, at intet fersk slagtet Kiød fra Landet maae indføres under Confiscation af det indbragte og anden Straff efter Omstændigheder, naar dermed oftere befindes dat: 16 7ber 1752
7. Ditto høystbem/el/te H/err StiftsambtMandens ordre til Indsamling for de saavel fra Sundfiords Fogderie indlem/m/ede Svages Menniskers 2den termin som og andre i Ambtet for hvem betalning til indlem/m/else udi Bergens Hospital skal præsteres der i alt beløber til Repartition paa Ambtet 414 rdr, hvoraf paa dette Fogderie kom/m/er 93 rdr: 32sk: sam/m/e ordre er dateret d/en 18de Sept: 1752

Dernæst fremlagt til Publication følgende documenter
1. H/err Henrich Giertsens udgivne Pante Obligation til Sing/neu/r Johan Christi for Capital 387 rdr Courant hvorfor til Underpant er givet de Vaanings Huuser med Videre som er paa Sunds Præstegaard staaende dog Præstegaardens Huuse uvedkom/m/ende dat: 11 Sept: 1751 vid: Pante bogen fol:
2. Hans Knudsens udgivne Skiøde til S/ingneu/r Hans Ravel paa Gaarden Sangulds Eide skyldende 1 p/un/d fisk dat: 26 Sept: 1752 vid: fol:
3. H/er/r Hendrich Giertsens udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen Nedre Børnes paa 2 ¼ Mark Smør i Nedre Børnes dat: 4 Maij 1751 med Rev: ej dat.
4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Laachøen d/en 15 Maij 1752 efter afg/angne Christi Monsdatter vid: fol:
5. ditto paa Gaarden Bache efter afg/angne Malene Michelsdatter dat: 10 Maij 1752 vid: fol:
6. ditto paa Gaarden Glesnes efter Michel Glesnes dat: 12 Maij 1752
7. ditto paa Agotnes d/en 3 Junij 1752 efter Stephen Erichsen vid: fol:
8. ditto paa Moevigen d/en 13 Maij 1752 efter Ole Olsen.
9. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Kleppe under Lieuse Klosters Godtz af Sorenskriver H/err Cancellie Raad *Raad Fleischer efter afdøde Ole Johannesen Kleppe dat: 22 Nov: 1751 vid: fol:

D/en 3de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til Publication frem lagt følgende.
1. Maria Gram S/a/l/ig/ H/err Henrich Stevners udgivne Skiøde til H/er/r Hendrich Giertsen paa de Huuse der paa Sunds Præstegaard er bestaaende dog Præstegaardens vedhørende Huuse uvedkommende dat: 10 Sep: 1751 vid: fol:
2. Thomas Stephensen Algerøens udgivne Skiøde til sin Sønn Hans Thomesen paa 18 Mark fisk udi Gaarden Algerøen dat: 29 Aug: 1752 vid: fol:
3. Andfind Monsen Trengereides udgivne bøxelsæddel paa sin *fraværerende Sønns Mons Andersens Veigne til den yngre Sønn Wintziens Andfindsen paa ½ Vog 4 ½ Mark fisk i Gaarden Trengereide dat: 2 8ber 1752, med Rev: ej dat
4. Hillebrant Omsen som Forstander for Seminario Fridericiano hands udgivne bøxelsæddel til Mons Andersen paa 15 Mark Smør udi Gaarden Knapschoug hvorudi bøxelManden er forbunden at antage sin gamle Fader og ham med fornøden Ophold forsiune. dat: 27 Sep: 1752 med Rev: ej dat
5. Niels Hansen Hitzøens udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen paa ½ Vog fisk i Gaarden Hitzøen dat: 2 8ber 1752 med Rev: ej dat
6. Mad/a/me Wessels udgivne bøxelsæddel til Lars Larsen paa 30 Mark Smør udi Gaarden Glesnes dat: 28 7bris 1752 med Rev: ej dat
7. Lussie Michelsdatter og Søfren Golten som Værge for Albrict og Margrethe Olsdatter deres udgivne bøxelsæddel til Ole Ellingsen paa 2 p/un/d 6 Mark fisk 1 Mæle Malt i Gaarden Worland dat: 2 8ber 1752 med Rev: ej dat

1752: 249b

8. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Sehle d/en 26 Julij 1752 efter afg/angne Peder Andersen vide fol: 461
9. ditto forrettet efter Mons Larsen Landeraae d/en 15 Maij 1752

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Michel Arnesen boende i Bergen fremstoed for Rætten og til kiendegav at have Ved Skriftlig fremlagt Stevne Maal under 5 Sept: sistleeden indkaldet de 2de Mænd Michel Paulsen Arrefiord og Niels Jacobsen Snechevigen for Sagen Stevne Maalet indeholder, som ved de 2de Stevne Vidner Hans Olsen Røst og Iver Bøebergs paateigning findes d/en 6 Sept: 1752 at Være forkynt benevnte Kals Mænd der begge i Bergen er boende mødte til Stevne Maaletz afhiemling som og af dem under Eed blev afhiemlet,
De indstevnte Michel Paulsen Arefiord og Niels Jacobsen Snechevig mødte begge, og fremlagde et af Procurator Johan Simon Cramer forfattet Indlæg under dato 18 Sept: sistleeden som for Rætten blev oplæst og er saa lydende.
Dernæst angav de indstevnte de Vidner de agtet at indkalde til næste ting, Mons Madthopen Niels Asbiørnsen Leervigen Anders Nielsen Laxevogen alle af Schiolds Skibbreede, Rasmus Olsen Stendahlen Mons Anbiørnsen Snechevig Michel Nielsen ibidem Lars Jacobsen Snechevig, Thomas Nielsen Gavelen, og Reservered sig fleere om fornøden giøres at indkalde. og forlanget til den Ende Sagen udsatt til Contra Stevnings Udtagelse, da der ey havde Været Varsels tiid til Vidners Indkaldelse fra andre Skibbreeder.
{Den indstevnte} \Citanten/ fremlagde et under 30 7ber sistleeden af Procurator Reutz forfattet Indlæg med det der udi paaberaabte og for Bergens byeting udvirkede Tingsvidne begynt d/en 18 8ber og d/en 15 9ber \1751/ sluttet som et efter andet saa er lydende NB
Den indstevnende forlanget at Sagen til doms maatte optages.
De indstevnte som før forlanget Sagen udsatt til Vidners førelse
Eragtet.
Da de indstevnte baade Ved skriftlig Indlæg som muntlig begier for Rætten har forlanget Sagen til næste ting udsatt for at indkalde Ved Contra Stevning Citanten til at anhøre de Vidner som uden Tinglavet som og i dette Skibbreede er boende, da som Stevne Maalets forkyndelse Ved Stevne Vidnernes paateigning udviiser at sam/m/e først d/en 6 Sept: er skeed, saa hand i følge Lovens 1 bogs 4 Cap: 8 art: ey har havt tiid til at indkalde de Vidner som uden Tinglavet er boende, bliver den Anstand de indstevnte billiget til deres lovlige Forsvars frem/m/e.

1752: 250

Anders Nielsen og Engel Hansen Bildøen paa hvis Veigne bem/el/te Anders Nielsen mødte gav tilkiende at have Ved muntlig Varsel og Stevne Maal indkaldet de 4re Opsiddere paa Gaarden Kaabbeltvedt Sc: Gregorius, Jacob, Anders og Elling Kaabeltvedt fordi de uden tilladelse Vil benøtte sig af en Under deres tilhørende Gaard beliggende Øe Raaen kaldet, hvor bem/el/te Kaabeltvedts Opsiddere deels henbringer deres Faar og Smaler om Som/m/eren deels river Løng til brendefang, ligesom og for at beviise at bem/el/te Øe Raaen er dem tilhørende har indkaldet nogle Mænd til Vidner Sc: Jens Windenes, Ole Spield Ole Nesse samt Randi Windenes som under lovens fals Maal er indkaldet, og Kaabeltvedts Opsiddere sam/m/e at anhøre for derefter at anhøre Dom, til deres brugs afskaffelse paa benevnte Øe,
Stevne Vidner udi denne Sag har Været Hans Simensen Schage og Peder Otthesen Dom/m/edahl som ligeleedis Ved Retten mødte.
De indstevnte tillige med Vidnerne mødte alle tillige med Vidnerne og Vedtager Lovlig Varsel.
Citanten fremlagde et skriftlig tilbud hand ved 2de Mænd har giort bem/el/te Kaabeltvedts Opsiddere som hand forlanged i Acten maatte indlem/m/es sam/m/e, er for benevnte Kaabeltvedts Mænd d/en 2 Maij sistleeden dem tilsændt og af dem d/en 3de ejusdem besvaret.
De indstevnte Kaabeltvedts Mænd sagde det de ingenlunde bør eller kand tileigne sig Ejendom udi den Øe Raaen, men at de som deres Formænd har om Sommeren satt deres Smaler i bem/el/te Øe for at holde dem af deres egen Gaard Kaabeltvedts bøe, ligesom de tillige med andre har revet *Løgn (Løng) paa sam/m/e Øe, og som Bildøens Mænd til denne tiid har tilladt dem dette Ved ey at forbyde dem dette brug, som de er trængende om, Vil de nu beede at Bildøens Mænd Vil tillade dem efter Leylighed derpaa at sætte nogle Smaler og blive \dem/ behielpelig til nogen Veedrivning, dog uden deres Skade, Anders Bildøen sagde at naar det ey er hands eller Naboes Gaard til skade, og bem/el/te Mænd Vil herefter Viise Føyelighed i andre Maader samt spørge om tilladelse enten naar de sætter deres Smaler derpaa, samt benøtter lidt brendefang hand da tillige med sin Naboe Vil sam/m/e bevilge dem dog at det ey skal reignes for en Skyldighed men som en frivillig Godhed at udviise mod dem som hands Naboer, hvorved Parterne blev foreenet og saaleedis ophævet denne Sag og lovet all føyelighed, saa de herefter som skickelige Naboer Vil føye sig efter hinanden.

Publiceret
H/er/r biskop Pontoppidans givne bøxelsæddel til Ole Jensen paa ½ fierding torsk i Gaarden Strømme dateret 26 Sep: 1752 med Rev: ej dat.

1752: 250b

Publiceret
Niels Nielsen Landeraaes udgivne bøxelsæddel til sin Sønn Niels Nielsen paa 12 1/3 Mark fisk i Gaarden Landeraae dat: 3de 8ber 1752 med Rev: ej dat.

Knud Larsen Telle fremstoed for Retten og tilkiendegav det hand med muntlig Varsel til dette ting Tiid og Stæd har indkaldet Peder Olsen Mitvedt fordie hand 3 eller 4re Uger efter St: Hans dags tiider dette Aar har, Citanten uavidende taget hands Stivdatter Botele Diedrichsdatter af hands Huus, og hænde til sig antaget, til Vidner om dette har Citanten indkaldet Ole Grimsen Midtvet og Vermund Olsen Mitvedt begge under fals Maal, hvorefter Citanten paastaar dom
Stevne Vidnerne Peder Olsen Hagenes og Peder Otthesen Dom/m/edahl fremstode og afhiemlede Stevne Maalet. det de med meer end 14 dages Varsel har indkaldet Peder Olsen Mitvedt fordi hand 4 Uger efter S/anc/te Hans dag skal have locket og bortført Knud Larsens Stivdatter af hands Huus og hænde hensatt til tieniste hos Colbeen Olsen Forland, ligesom og til Vidner indkaldet Ole Grimsen og Wermund Olsen Midtvet og Peder Olsen Mitvedt til sam/m/e at anhøre ligesom og til Vedermæhle indkaldet Niels Torjersen Selstøel
Den indstevnte Peder Olsen Midtvedt, tillige med de anførte Vidner Ole Grimsen og Wermund Olsen Mitvedt og Niels Selstøel blev 3de gange lydelig paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa deres Veigne.
Citanten forlanget for de udeblivende til næste Ting
Eragtet.
Da den Lovlig indstevnte og ey mødende Peder Olsen Mitvedt forelægges Lavdag til næst holdende Som/m/er ting anstundende Aar 1753, ligesom og til sam/m/e tiid de indstevnte men ey mødende Vidner Ole Grimsen og Wermund Olsen Mitvedt under Lovens fals Maal forelægges at aflægge deres Vidnesbyrd i den/n/e Sag, hvilcken Forelæggelse Citanten i Lovlig tiid tager beskreven og i Lovlig tiid besørger saavel for den indstevnte Peder Olsen som Vidnerne Ole Grimsen og Wermund Olsen forkyndt.

D/en 4de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Udi Sagen indstevnt sistleeden Høsteting af Johannes Rasmusen Tosøen (Tøsøen) Contra Brithe Thomes datter fremkom parterne at Sagen gandske Var forligt og ophævet.

Fogden Smith gav til kiende at hand til dette Ting havde med muntlig Varsel ladet indstevne Joen Ørjensen Kaursland og Pigen Marthe Andersdatter Worland formedelst med hinanden begangne Leyermaal, og der for at lide Dom.
De indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Knud Tøsøen og Jacob Johansen ibidem fremstode og under Eed afhiemlede det de med 14 dages Varsel har lovlig indkaldet Joen Ørgensen, men

1752: 251

ey talt med ham, dog forkyndet Stevningen i hands Moders og Søsters Paahør, samt sam/m/e dag forkyndt Stevne Maalet for qvinde Mennisket Marthe Andersdatter paa Gaarden Worland i hændes Moders og broders Anders Worlands Paahør.
Fogden fremlagde den af Sognepræsten H/er/r Jersin sig meddeelte Attest om de indstevnte Leyermaals begiengere dat: 28 7bris sistleeden af saadan Indhold Dernæst erindred for udeblivende om Lavdags forelæggelse
Eragtet
De Lovlig indstevnte Joen Ørjensen og Marthe Andersdatter Worland forelægges Lavdag til næstholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1753

Fleere Sager fremkom ey for Rætten, thi fremlagde Fogden til attestation følgende bielager til sit Reegenskab
1. Et document angaaende de Laxe og silde Voger hvorudi dette \aar/ er fisket og desaarsage til Skatt taxered nemlig af alle Voger 2 rdr 5 mrk
2. det sædvanlige aarlige Tings Vidne indbefattende 10 qvestioner i følge Skatte forordningen som ligesom forrige Aar blev besvaret.
3. At her ey findes fleere priviligerede Giestgiverstæder end Boch von Raae som af Albrict Brinchmand beboes
4. At her ey fleere findes af Kræm/m/erleyer end Glesnes holmen Lochøen Solsvigen, og Bratholmen som beboes af en enroulleret Matros
5. At Lehns Manden Knud Tøsøen bruger 22 ½ Mark Smør
6. Odels Mantallet blev oplæst og blev uimodsagt
7. Restancen for inde Værende Aars Skatter beløber 73 rdr 3 mrk 11 sk.

Laug Rættes Mænd for Aar 1753 opnevnes 1. Anders Knudsen Hamre, 2. Rasmus Schage, 3. Lars Humelsund, 4. Michel Jensen Øfre Børnes, 5. Ole {Olsen} \Nielsen/ Søre Fielde 6. Mons Nielsen Midtfielde 7. Hans Nore Biørøen og 8. Mons Pedersen Lieskierret.

Schiolds Skibbreede
1752 d/en 5te 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 197 findes tilførte,

Og blev for dette Skibbreedes Almue de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som ved nestforrige Tingstæd og fol: 248 og 249 findes annoterede, hvortil end fleere og følgende ordre af Fogden blev fremlagt til Publication.
H/er/r Stiftsbefalings Mand Uldrich Friderich von Cicignons ordre beraabende sig paa et Kongl/ig Reschript af 19de Maij at ingen Tiende tagere maae oppebærge Tienden efter Vægt men {ey} efter Maal med mindre en eller anden sig derom anderleedis kunde have foreenet dat: 13 Junij 1752.

1752: 251b

2. At efterlyse en Persohn ved Navn Erich Johnsen der fra Esvolds Sogn og Lehns Mands Gaarden Donnum er eschaperet da hand til Arbeyde i Fæstning var hendømt dat: 13 junij 1752.
3. Ligeleedis at efterlyse en Persohn undviget fra Ryefolche Fogderie navnlig Even Langelandsvigen som er deserteret da hand har besvangret sin Hustrues kiødelige Søster dat: 13 Sept: 1752

Dernæst fremlagt til Publication følgende Documenter
1. Johan Christopher Greubels udgivne Pante Obligation til Lars Hansen for Summa 210 rdr, og derfor pandtsat sit Huus, og 2de Mølle brug paa Aarestads Grund bestaaende dat: 28 Sep: 1752. vid: fol:
2. Inspecteur Willum Gielmeydens udgivne bøxelsæddel til Niels Stephensen paa ½ Løb Smør 1/8 tønde Malt i Gaarden Grimen dat: 31 Maij 1752. med Rev: ej dat
3. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen Heldahl paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt i Gaarden Heldahl dat: 19 Sept: 1752 med Rev: ej dat
4. H/err Peder Brandahls udgivne bøxelsæddel til Erich Larsen Myhrdahl paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Ulsmoe dat: 10 febr: 1752 med Rev: ej dat.
5. Niels Joensen og Johannes Johannesen Lohnes udgivne Skiøde til Mons Olsen paa 2 p/un/d 18 Mark smør i Gaarden Lohne dat: 5 8ber 1752 vid: fol: 463.
6. H/er/r Peder Brandahls udgivne bøxelbrev til Jacob Friderichsen paa 1 ½ Løb Smør 1 ½ Huud i Præste Encke Gaarden Raae dat: 9de Maij 1752 med Rev: ej dat:
7. ditto hands udgivne bøxelbrev til Lars Nielsen paa et lige brug i ditto Gaard Raae af sam/m/e dato, med Rev: ej dat

D/en 6te 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt, og blev til Publication fremlagt
1. Peder Axelsens udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Wessel paa Capital 10 rdr og derfor pandtsatt sit Huus paa Nobiskroes Mark bestaaende dat: 3 8ber 1752 vid: fol: 463
2. Mad/a/me Margrethe Abraham Wessels udgivne fæsteSeddel til Erich Bartromsen paa at beboe et pladtz under Nobiskroes Ejendom Sorterende, samt at den reyste Aastæds Sag mod ham anlagt er bielagt, saa hand Aarlig skal svare Grundeleye deraf med 2 rdr 2 mrk, dat: 30 Sept: 1752 vid: fol: 463
3. Forstanderen Hillebrant Omsens udgivne bøxelsæddel til Ole Hendrichsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Knappen dat: 6 Julij 1751 med Rev: ej dat:
4. Salemon Nielsen Yttre Hopes udgivne bøxelsæddel til *Milech (Michel) Andersen paa 18 Mark Smør ¼ Huud i Gaarden Sletten dat: 6te 8ber 1752 med Rev: ej dat.

Derefter blev de fra sistleeden Som/m/erting udsatte Sager paaraabte, men ingen indfandt sig.

Lars Olsen Smøraas paa egne og Ole Nielsen Smøraas Veigne fremstoed for Rætten og tilkiendegav det

1752: 252

hand med muntlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Halver Nielsen Smøraas fordi hand kort efter S/anc/te Hans dags tiider skal have hugget nogen brende Veed udi Citanternes tilhørende Skov der for at lide dom, ligesom og at have indkaldet Vidner under Fals Maal nemlig Lars Tvedten og Michel Michelsen Ham/m/ersland der har beseet den hugne Veed paa Stæden hvor sam/m/e Var hugget.
Stevne Vidnerne Lars Tvedt og Jens Aadland mødte til Stevne Maaletz Afhiemling.
Den indstevnte Halver Nielsen Smøraas tillige med de indstevnte Vidner møtte alle Vedtagende Lovlig Stevnemaal.
Halver Nielsen Smøraas sagde det hand ey veed andet end den Skov hand har hugget udi er ubyttet og til felles for Gaardens Opsiddere, som hand saavel som de andre beboere, og har hand af andre hørt at Skoven paa den Stæd stædse har været udeelt, saa hand anseer sig der til berettiget,
Citanten paastoed med Lovfaste Vidner at kunde beviise at den Skov hvor den indstevnte Halver Nielsen Smøraas har hugget, er sig og Ole Nielsen Smøraas tilhørende og henhører til deres Jorde parter, og som hand til sam/m/e at oplyse ey har ind kaldet Vidner forlanget hand Sagen udsatt.
Halver Nielsen sagde og Ved Vidner paa sin Siide at oplyse at denne Skoge Teig er den ganske Gaard til felles,
Eragtet.
Da denne Sag uden foregaaende Grandskning og Vidners Anviisning paa Aastæden ey kand paadøm/m/es i følge Lovens 1 bogs 13 Cap: 9 art: hen Viises Sagen til Aastæden, da begge Parter kand indkalde deres paaberaabte Vidner hvorefter Sagen efter dens beskaffenhed skal vorde Ved Dom expideret, Forinden haver Citanten efter udtagen Lovlig Stevne Maal til Aastæden at addressere sig til Dom/m/eren som ved sin beram/m/else skal fast sætte Tiiden til denne Aastæds Forrettnings holdelse.

Mons Larsens Odels og Pænge Mangels Lysning til en halve part i Gaarden Bynes som beboes af Jacob Jacobsen Bynes dat: 5 8ber 1752 vid: fol: 463.

Ole Hendrichsen Knappens givne Afkald til sin broder Knud Hendrichsen for sin Arv 6 rdr 1 sk dat: 6 8ber 1752 og afført i formynder bogen fol: 27

Mons Larsen boende i Bergen fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med muntlig Stevne Maal til dette ting har indkaldet sin Svoger Jacob Jacobsen for 1 tønde Korn han/n/em paa sit Udlæg i Arv efter sin Fader afdøde Lars Monsen Bynes Restede, der

1752: 252b

hos hannem skal Være beroende, derfor at lide dom til sam/m/e Korns Erstattning,
Den indstevnte Jacob Jacobsen Bynes mødte Vedtagende Lovlig Varsel, siigende ey at have nægtet at levere det hand med Rette tilkom/m/er, som hand formeener Hendrich Biørøen burde som Værge for Citanten have fordret for længe siden, da den indstevnte har til Hendrich Biørøen leveret alt hvad hand har æsket paa Citantens Veigne, og som hand erfarer at der skal Være udlagt paa Citantens Lod 3 ½ Tønde Sæde korn, har hand strax tilsagt Citanten at Ville uden nogen slags søge Maal levere ham ½ tønde Korn da hand til hands Formynder forhen har leveret 4 tønder Korn, og altsaa ey kand finde sig pligtig til meere at levere end ½ tønde Korn, den hand er Villig at levere saa snart hand for det øvrige leverte Godtz tillige faaer qvittering.
Citanten fremlagde det passerede Skifte brev passeret efter hands Fader Lars Monsen Bynes der udviiser at ham d/en 20 April 1733 er udlagt blandt andet paa sin Lod 3 ½ Tønde sædeKorn hvoraf Citanten siiger ikkun af sin Formynder Hendrich Biørøen at have faaet 1 ½ tønde og af Citantens Søster i hands fraværelse 1 tønde som er tilsam/m/en 2 ½ tønde saa ham endnu Rester den paa søgte heele tønde,
Citanten forlanget Sagen udsatt til næste Ting for at faae sin Formynder Hendrich Biørøen indkaldet til Veder Mæhle i Sagen.
Eragtet
Den forlangte Udsættelse billiges Citanten til næste ting, da Sagen desuden udfordrer Formynderen Hendrich Biørøens Indkaldelse som den der egentlig af Citanten burde ind kaldes til at aflægge ham Vedbørlig Rigtighed for den Arv hand har havt under sit Værgemaal til hvilcken tiid den indstevnte Ved Lovlige Vidner kand see sin Forklaring bestyrket.

D/en 7de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt sat, og som fleere Sager ey efter paaraab frem kom for Rætten frem lagde Fogden til Attestation de sam/m/e bielager som sistleeden Aars høsteting som fol: 197 findes fra No: 1 til No: 7 andførte der og ligesom forrige Aar paa lige Maade og uden forandring blev besvaret, end blev frem lagt 1 Specification om Lehns Mandens Jordebrug hvormeeget sam/m/e er som

1752: 253

blev befunden at Være 1 Løb 6 Mark Smør, 2do At Postmanden Marchus Borge bruger 1 Løb Smør og at sam/m/e er uden for Lægd.
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 631 - 0 - 5 sk:

Laug Rættes Mænd for til kom/m/ende Aar opnevnes, 1. Mons Olsen Lohne 2. Elias Andersen Sohlen, 3. Niels Larsen Sætterdahl 4. Johannes Nielsen Samdahl 5. Niels Pedersen Titlestad 6. Mons Larsen Haaverstue 7. Johannes Andersen Scheye, og 8. Niels Larsen Flesland.

Lindaas Skibb:
1752 d/en 16 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Lindaas Skibbreedes Almue satt paa Ting stædet Brudeknappen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 205 findes tilførte

Og blev for dette Skibbreede \de/ sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved Schiolds Skibbreede er publicerede.
Ligeleedis publiceret
H/er/r Stiftsbefalings Mands ordre at paa dette Fogderie er Reparteret til Grændse Com/m/issionen den Summa for dette Stift 525 rdr hvoraf paa dette Fogderie skal lignes den Summa 103 rdr 32 sk dat: 3 8ber 1752
2. Ligeleedis Stiftampt Mandens ordre beraabende sig paa Kongl/ig Rescript at enhver som attraperer en unvigt deserteur Slave af Fæstningen skal der for nyde 4 rdr, dat: 7 8ber 1752

Dernæst publicered følgende documenter
1. Kongl/ig Skiøde til Ole Bleege paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Smørdahl dat: 31 Decbr: 1748. vid: fol:
2. Ole Bleges udgivne Skiøde paa bem/el/te Jordepart i ditto Gaard Smørdahl til Michel Sieursen Sem paa Wos i Gulfierings Otting dat: 7 8ber 1752 vid: fol:
3. Michel Sandersen Øfre Tvedt og Sander Michelsens udgivne Skiøde til Ole Bleege paa 17 Mark Smør 25 Kander Malt udi Gaarden Øfre Tvedt, dat: 2 april 1742. vid: fol:
4. Skiftebrev paa Gaarden Kalland dat: 14 april 1752 efter Christen Nielsen vid: fol:
5. ditto paa Brudvol efter Arne Olsen dat: 1 april 1752
6. ditto paa Weraas efter Karen Joensdatter dat: 12 april 1752
7. ditto paa Sunsbye efter Anne Østensdatter ditto dato
8. ditto paa Sieursetter efter Elling Andersen ditto dato
9. ditto paa Spiotøen efter Sigri Knusdatter dat: 13 april 1752
10. ditto paa Honneland efter Brithe Olsdatter d/en 10 april 1752.
Frue Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Rasmus Aslagsen paa ½ Løb Smør ½ huud 1 Mæhle Korn, i Gaarden Waage dat: 19 Maij 1752 med Rev: ej dat.
11. Anne Anders Datter afg/angne Lars Thomesen Udkiilens udgivne Skiøde til Mons Ditlefsen paa 18 Mark fisk 6 Kander Malt i Gaarden Udkiilen dat: 12 Maij 1752 vid: fol: 464.
12. Ole Kaaresen Sieurset og Anders Lille Landaases som Værger for Michel Ellingsen og Karen Ellingsdatter deres udgivne Skiøde til Joen Erichsen paa 10 ½ Mark Smør i Gaarden Sieurseth dat: 16 8ber 1752 vide fol: 464.

1752: 253b

13. H/er/r Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Iver Jørgensen paa 18 Mark Smør 8 ¼ Kande Malt ¼ faar i Gaarden Fiindenes dat: 12 Junij 1750 med Rev: ej dat.
14. Hans Nagels udgivne bøxelsæddel til Thomas Joensen paa 9 Mark Smør 1/8 t/ønde Malt udi Gaarden Førland dat: 15 april 1752 med rev:
15. ditto hands bøxelsæddel til Lars Thomesen paa 27 Mark Smør 3/8 tønde Malt dat: 15 april 1752 med Rev: ej dat
16. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Lars Jonsen Rebnor paa 10 ½ Mark Smør 5/12 faar og 1 p/un/d 7 ½ Mark fisk i Gaarden Rebnor dat: 12 Nov: 1751 med Rev: ej dat
17. H/er/r Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Niels Jørgensen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle 4 Kander Malt i Gaarden Hope dat: 5 8ber 1752 med Rev:

D/en 17de ejusdem blev Rætten med samme Laug Rætt satt.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Procurator Hans Otthesen Nideros fremstilled sig for Rætten paa Procurator Reutzes Veigne, og fremlagde en af bem/el/te Reutz under dato 6 Sept: 1752 skriftlig forfattet Stevne Maal Contra H/er/r Torgius Grøgaard for Sagen Stevne Maalet Videre indeholder som af de 2de Stevne Vidner Thyge Jensen og Anders Aamundsen begge boende i Bergen er efter deres Paateignings Udviis d/en 12 Sept: sistleeden forkynt,
H/er/r Torgus Grøgaard blev 3de gange paaraabt men mødte ikke, Stevne Vidnerne fremstode og under Eed afhiemlede deres paateigning at Være af dem selv underteignet, og at Stevne Maalet sam/m/e tiid d/en 12 Sept: af dem Lovlig at Være forkyndt for H/err Grøgaard i hands og Hustrues Paahør, efter at Stevne Maalet lydelig blev for Rætten oplæst, og lyder saaleedis.
Procurator Otthesen dernæst producerede Citantens Speciel Reigning af 13 Junij 1750 in Copie vidimata for Søgningen 10 rdr 2 mrk 10 sk, til hvis Legitimation hand anviiste først H/err Grøgaards Missive til Citanten af dato 14 Maij 1749 hvorudi meldes saa leedis i de Resterende 9 rdr som mig tilkom/m/er i S/a/l/ig/ H/er/r Jens Schrøders Sterboe behager de at aftage for deres Umage i Provste Rætten saa meeget som Dem Gotsiunes, 2do bem/el/te H/err Grøgaards Missive af 29 Maij sam/m/e Aar som iblandt andet melder de 3 rdr som min Kone Ved sin Nerværelse i byen bekom af Dem skal ikke blive forglemt og 3tio Velbem/el/te H/er/r Grøgaards Erklæring paa H/er/r Stifts Praust Tidemans Resolution af 6 Julij 1751 hvorudi hand tilstaar at saa snart hand bekom/m/er af Citanten sine til ham over leverede documenter og Papierer som hand ofte har begieret af Citanten, saa skal hand hos H/er/r Grøgaard som Sogne Præst til Lindaas Præste gield bekom/m/e

1752: 254

sin betalning. hvilcken Resolution som er teignet paa Citantens Memorial til Stiftsprausten, Comparenten producerede, men Citanten benægter aldeelis at have mindste document i hænde fra H/err Grøgaard hvilcket Hand ey heller i mindste Maade skal kunde gotgiøre, at have ham nogen documenter overleveret, i hvilcken henseende hand vist formoder at Vorde Ved endelig Dom sin paastevnte retmæssige Prætention tillige med forvolte Processes Omkostninger gotgiort. Og som H/err Grøgaard ikke møder saa var Comparenten begierende at hannem Lavdag maatte gives til næst holdende Ting.
Eragtet
Den Lovlig indstevnte og ey mødende H/er/r Torgius Grøgaard forelægges Lav dag til næstholdende Sommerting tilkommende Aar 1753, hvilcken Forelæggelse Citanten tager beskreved og for bem/el/te H/er/r Grøgaard i lovlig tiid besørger forkyndt.

Procurator Hans Otthesen gav tilkiende at hand for sig selv til dette Ting har ladet indstevne Hans Konglevold for 12 aars skyldige landskyld som er 4 rdr samt fierdepænge og foraarsagede Omkostninger derfor at lide dom.
Den indstevnte Hans Konglevold mødte vedtagende Lovlig Varsel, siigende at hand var uvidende at skulle betale Landskyld til Citanten, siden hand er eyende selv sin Gaard, da Citanten og ey har førend paa 2de Aars tiid siden {Været} kræft denne Landskyld er og Villig at betale sam/m/e naar oplyses at hand sam/m/e bør betale.
Otthesen i saadan Anleedning anviiste den for Lyres Kierke holdte Kierke stoel sluttet 1723 og attestered d/en 2 Decbr: 1746, hvorudi Retten befinder til Indtægt anført Landskyld pænge af Konglevold uden bøxel aarlig 2 mrk, og da nu Comparenten ikke har faaet nogen Landskyld pænge hos den indstevnte i 12 aars tiid, og den indstevnte Hans Konglevold her paa Tinget Vedtoeg sam/m/e 12 aars Landskyld forderligst i Mindelighed at Ville betale saa kand Vel ikke paa hands nu giorde indVænding noget Reflecteres, men Vil have sig Referered til Stevne Maalet og den nu anviiste Kierke stoel, hvorefter ham tilkom/m/er aarlig 2 mrk som ikke i 12 aars tiid til Citanten er Vorden betalt indeværende Aar indbereignet, og saaleedis Vil have Sagen til Lovmæssig Dom indladt og erindrede om Erstattning for Processens Omkostning og Comparentens Reyse her til Tinget i alt med 5 rdr:

1752: 254b

Hans Konglevold sagde at det er ham uvidende at saadan Landskyld af ham til Kierken skulle ydes, og tilstaar ey at have til Citanten erlagt de nu fordrende 12 aars Landskyld, men vil nu sam/m/e erlægge siden hand erfarer hand der til er pligtig efter Kierke stolens Udviis, efter Citantens tilspørsel sagde den indstevnte at have til forrige Præst erlagt Aarlig 2 mrk men ey Vist at sam/m/e tilhørte Kierken. Videre havde den indstevnte ey at anføre til sin befrielse, men Vilde nu betale de ansøgte 12 aars Landskyld efter hands Leylighed, da hand er en fattig Mand saameeget paa en tiid at betale.
Sagen optages til Doms efter Citantens Vedblivende Paastand. til i Eftermiddag

Joen Andersen Haalmaas fremstoed for Rætten og tilkiendegav at hand til dette Ting tiid og Stæd med muntlig Stevne Maal har ladet indkalde sin naboe Rasmus Holmaas fordie hand i dette Aars høst skal have skieldet ham for en Tyv, ligesom om denne hands Udsagn indstevnt ham til at anhøre Erich og Berge Fannebust som Vidner i denne Sag der under Lovens fals Maal er indkaldede, ved de 2de Stevne Vidner Anders Tveteraas og Ole Tvedteraas, som alle mødte Vedtagende Lovlig Varsel, for derefter at paastaae Dom tillige med Processens Omkostnings Erstattning
De indstevnte Vidner blev efter Citantens begier fremstillet, som efter behørig formaning Var dem givet at Vogte sig for Meeneed aflagde Erich Fannebust sin eedelige forklaring
Og som Rætten erfarede at Citanten Var en af Laug Rættes Mændene, blev i hands Stæd antaget Ole Olsen Rebnor at sidde Rætten.
Det 1ste Vidne Erich Hansen Fonnebust efter aflagd Corporlig Eed, Vidnede at hand af Citanten Joen Andersen Haalmaas en dag for Micheli tiider indeværende Aar som hand ey erindrer til fulde blev ombeedet at følge ham fra Vidnetz paa boende Gaard Fonnebust, til Citantens Gaard Haalmaas for at høre paa den tale som Citanten agtet at Vilde have med Rasmus Haalmaas, hvor paa dette Vidne tillige med det andet Vidne Berge {Holmaas} Fonnebust følgede med bem/el/te Joen Andersen til Haalmaas, og da hørte Vidnet at der imellem Joen og Rasmus blev trette om en slotte og deres Merker paa deres Jord og teiger, og da Joen Andersen beskylte Rasmus for at have fornermet ham {saavel} Ved Veyen hvor Creatuurerne drives eller det saakaldede Rok, da sagde hand til Joen

1752: 255

Andersen i Vidnetz paahør, det løgst eller løy du som en tyv, Videre havde dette Vidne ey at siige ligesom Parterne ey havde Vidnet Videre at tilspørge om.
Det 2det Vidne Berge Rasmusen Fonnebust fremstod der efter og efter aflagd Eed forklarede, ligesom nestforrige Vidne i alt Conform, dog med denne forandring og tillæg at Joen Haalmaas beskylte Rasmus Haalmaas at hand havde ført rocken eller Veyen for Creatuurerne ind paa hands bøe, ligesom at have taget Torv af bem/el/te Joens bøe, og lagt til et Gierde eller Møde at Creatuurene ey skulle gaae over, hvorpaa da Rasmus sagde i dette Vidnetz paahør til Joen og det 3de gange det løy du som en Tyv, det forrige Vidne blev under forrige Eed tilspurdt det sam/m/e som siste Vidne, der svarede enstem/m/ig at det saaleedis i alt forholdt sig.
Rasmus Holmaas sagde at hand aldeelis benægter at have indført Veyen eller Rocken paa Citantens bøe ey heller at have taget torv af Hans bøe til at gierde med, men Vel midt af Veyen at have maaket eller skuflet nogen Sand op til Møde for sin bøe,
Citanten sagde at det skal befindes at Veyen er indfløttet af den indstevnte, og forbeholder sig derom at føre Vidner, de Citanten til dette Ting ey har indstevnt.
Rasmus Holmaas sagde at hand skeer fornermelse af Citanten i det hand ey slaar til Merke med ham som hands Formænd, hvor om hand ligeleedis agter at indkalde Vidner.
Eragtet
Da den omvundne Trette reyser sig af Parternes brugende Jordeparter, som de hinanden har beskyldet for at fornerme hinanden udi, deels at Citanten har beskylt den indstevnte for at have indført bue Veyen eller Rocken paa hands bøe deels opgravet af hans bøe til hands nemlig Rasmus sit Gierde at forbedre Ved, hvis Aarsage den indstevnte skal have brugt de Ord til Joen at hand skal have sagt usandt og løyet som en tyv, thi bliver denne Sag hvorudi begge Parter paaskyder sig at føre Vidner paa sin siide henvist i følge Lovens 1 bogs 13 Cap: 9 art: til Aastæden, hvor saavel Vidnerne efter lovlig indstevning skal afhøres, som denne Sag efter befundne Omstændigheder Ved endelig Dom blive sluttet.
Procurator Otthesen declarered Sagen at være med Hans Konglevold forligt og alt saa frafalt at paastaae Videre Dom.

Publiceret
H/er/r Jørgen Egelsdorfs udgivne bøxelsæddel til *Hen Erich Nielsen Gveinøen paa 13 ½ Mark Smør 6 ½ Mark fisk og ¾ M: Malt i Gaarden Sættre dat: 5 Julij 1752 med Rev: ej dat.

1752: 255b

ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Knudsen Hauge paa ½ Løb Smør 6 Mark 1 Mæle Malt i Gaarden Søre Løtvedt dat: 21 Martij 1752 med Rev: ej dat.

Laug Rættes Manden Knud Berge som er Citant opstoed fra Rætten i hand[s] stæd blev antaget Mons Botelsen Wiig

Knud og Sieur Aadsen Berge fremstode for Rætten og gav tilkiende at de med muntlig Stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd har indkaldet Anders Refsdahl fordi hand har benægtet at betale dem 1 rdr for den Umage og bekostning de har haft fra den første tiid de Vare forligte og til nu de atter i Som/m/er var forligte om et tvistende støcke Marck imellem Berges og Refsdahlens tilhørende Marker, tillige at betale denne Processes Omkostninger. ligesom og at anhøre Vidner Niels Olsen Fam/m/estad Iver Olsen Fam/m/estad og Ole Monsen Øftetved, at forklare hvorleedis dem er tilstaaet den paasøgte 1 rdr, ligesom benevnte Vidner under falsMaal er indkaldede,
Stevne Vidnerne Anders Monsen og Ole Monsen Tveteraas fremstode og eedelig afhiemlede, det de for 18 dage siden har forkyndt ovenmelte Stevne Maal for Anders Revsdahlen i hands eget paahør og boepæl, {.......} fordi hand har nægtet at betale Citanterne 1 rdr som de var forligt om \for/ de bekostninger de havde havt fra det første forlig og til det andet forlig. Ligesom og at have indkaldet ham til at anhøre Vidner men ey sam/m/e at have navngivet, men Vidnerne har disse Stevne Vidner ey indkaldet
Vidnerne Niels og Iver Fam/m/estad og Ole Monsen Øfretvedt mødte godvillig Vedtagende at Ville aflægge deres forklaring.
Den indstevnte Anders Refsdahl mødte ligeleedis, forklarede at have lovet Citanterne 1 rdr for deres udlagde Omkostninger, naar det Var ret satt Merker Ved de Mænd de havde med sig paa det omtvistede støcke Mark imellem Refsdahlens og Berges tilhørende Ejendom/m/e, men da hand ey Veed om de nedsatte Merker er rigtig, eller ey hvilket hand ey forstaar men dog tvivler derpaa, Vil hand lade det ankom/m/e paa Rættens Skiøn, naar det paa Aastæden bliver efterseed ligesom hand agter at tilholde sig de busker som er hugget paa et Stæd Lille fieldet paa den anden siide indtil Rætten skiønner derudi.
Citanterne forlanget de indstevnte Vidner afhørte hvorpaa
første Vidne Niels Fam/m/estad fremstod og efter behørig formaning Var ham og de øvrige Vidner

1752: 256

givet at Vogte sig for MeenEed, sigende efter aflagd Eed var giort, at hand hørte Anders Refsdahl loved Citanterne Sieur og Knud Berge 1 rdr for deres udlagde Omkostninger, og at bem/el/te Anders Refsdahl sagde at Være fornøyet med det de gamle Mænd Sc: Iver Fam/m/estad og Ole Monsen Øfretvedt sagde om Merkerne og Merkes Gaarden imellem Refsdahlen og Berge, og var det omtvistede paa den Østre Side af Dahlen ved Refsdahlen, Videre havde dette Vidne ey at forklare
Det 2det Vidne Iver Olsen Fam/m/estad fremstoed ligeleedis og efter aflagd Eed forklarede, at da hand 3de Uger efter S/anc/te Hans dags tiider Var ombeedet tillige med Ole Øfretvedt at kom/m/e til Berge for at Viise Merkerne imellem Refsdahl og Berges Ejendom, hørte hand at Citanterne tillige med Anders Refsdahl blev foreened saaleedes at Anders Refsdahl sagde naar det er de rette Merker imellem begge Gaarder som Comparenten anviiste, Vilde hand give Berges Mændene 1 rdr for deres havte Omkostninger,
Det 3die Vidne Ole Monsen Øfretvedt fremstoed og under aflagd Eed forklarede i alt eenstem/m/ig med forrige Vidne Iver Fam/m/estad uden mindste forandring.
Anders Refsdahl Vedbliver, og endnu paastaar at de nye satte Merker ey er de rette som bør holdes efterrettlig, og Vil lade det ankom/m/e paa Rættens skiøn siden Sagen forhen til Aastæden er henviist, at derpaa kand vorde skiøn/n/et
Citanterne havde efter tilspørsel ey Videre at erindre, men Vilde vedblive at holde sig efterrettlig de anviiste gamle Merker.
Eragtet
Da det af de enstem/m/ige Vidner Iver Olsen Fam/m/estad og Ole Monsen Øfretvedt er oplyst, at den indstevnte Anders Refsdahl har giort et Vilkaarligt Løfte at Ville betale Citanterne Knud og Sieur Berge 1 rdr for deres havte Omkostninger om de anviiste Merker imellem Refsdahlen og Berges Ejendom Var eller befandtes at Være de rette, hvorom hand nemlig Anders Refsdahlen bærer Tvivl og nu for Rætten Vedbliver at henstille sam/m/e under Rættens Skiøn, thi bliver denne Sag hvorudi Rætten {ey} siden Parterne om deres Merker imellem deres paaboende Gaarder ere stridige ey andet end henviise sam/m/e nu som tilforn til Aastæden, da sam/m/estæds skal Vorde paakiendt saa Vel efter Vidners Anviisning \hvor/ de rette Merker bør Være, som og hvorvidt dette forlig

1752: 256b

kand ansees lovgyldigt, følgelig og hvorvidt den indstevnte bør findes pligtig at betale den paasøgte 1 rdr med deraf dependerende Processes Omkostning

D/en 18de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt

Og som ey fleere Sager fremkom for Rætten blev de sædvanlige af Fogden fremlagde documenter attesterede ligesom sistleeden Høste ting vid: fol: 205 dog med den/n/e forandring at udi Rongevehrs Laxe Vog er lidet fisket taxeret for 2 mrk og Kaurøens for 1 mrk 8 sk
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 292 [rdr] 3 mrk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1753 opnevnes 1. Sieur Aadsen Berge 2. Niels Nielsen Øfre Tvet 3. Joen Gudmundsen Udlyren 4. Mons Larsen Aaraas 5. Lars Joensen Rebnor 6. Erich Magnesen Østreim 7. Aschild Olsen ibidem og 8. Zacharias Rasmusen Nore Nøten.

Radøe Skibb:
1752 d/en 19de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Radøe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 207 findes tilførte,

Og blev for dette Skibbreede alle og de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Stiftambt Mandens Ordres oplæste som Ved nestforrige Lindaas Skibbreede.

Dernæst blev fremlagt til Publication følgende documenter.
1. Sorenskriver Johan Garmans udgivne Auctions Skiøde til Mons Monsen Nore Tiore paa 16 Mark Smør 5 Kander ¾ Potte Malt og 3 sk i Pænge dat: 24 Julij 1752 vid: fol:
2. Klockeren Gert Hendrich Schrivers udgivne Pante Obligation til Ludolf Kramer paa Capital 201 rdr 3 mrk 1 sk dat: 31 Martij 1751 vid: fol:
3. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Insylte efter Stephen Nielsen dat: 25 Maij 1752
4. Assessor Johan Lausens udgivne bøxelsæddel til Johannes Joensen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle 3 Kander Malt i Gaarden Søre Lie dat: 20 Julij 1752 med Rev:
5. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Simen Olsen Waagenes paa 9 Mark Smør ¼ Kande Malt i Gaarden Waagenes dat: 6 junij 1752 med Rev: ej dat.
6. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Jacob Gundersen paa 1 p/un/d S: 12 Kander Malt i Gaarden Nøtvedt dat: 21 Jan: 1752
7. Arnold Meyers udgivne bøxelsæddel til Knud *Joersen (Iversen?) paa 12 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Marøen dat: 16 Maij 1752 med Rev: ej dat.

Dernæst fremstoed følgende Mænd for Rætten 1. Anders Simensen Indre Sæbøe Værge for Ingeborg Salemons Datter og opbød af bem/el/te Myntlings Arve Capital som hænde efter Mageli Sellevold d/en 1 Maij 1746 er til falden den Summa 19 rdr 3 mrk 5 sk, 2. Østen Stephensen

1752: 257

Lunde Værge for Botele Simensdatter opbød ligeleedis af hændes Arve Capital hænde efter Skiftebrev dat: 8 Julij 1752 tillagt 14 rdr 4 mrk 15 sk og Gregus Simensen Sæbøe Værge for Sieur Simensen opbød ligeleedis bem/el/te umyndiges tillagde Arv 27 rdr 4 mrk 15 sk sam/m/e umyndige er efter ditto Skiftebrev holdet imellem deres Forældre der i Bergens Hospital er indlem/m/et d/en allegerede dato 8 Julij 1752 \er tillagt/, om nogen sam/m/e Capitaler mod Sufficent Pandt og Renters Svarelse Vil hos dem til laans modtage, Men da ingen dertil anmelte sig, blev enhver \Værge/ de anviiste ArveCapitaler under Rættens forseiglinger til bage leveret,

D/en 20 8ber blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Erich Nielsen Instebøe fremstoed for Rætten og tilkiendegav at hand ved muntlig Stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd har ladet indkalde sin Grande Lasse Pedersen fordie hand har ladet udsnøre et støcke bøe af hands tilhørende og i brug havende Jordepart, som bem/el/te Lasse Peedersen har slaaet Høet af og sam/m/e bortført, uagtet at saavel Citanten som hands Fader sam/m/e har havt i brug, ligesom og til Vedermæhle indkaldet de 2de Mænd Michel Zachariasen Pletten og Ole Johannesen Pletten som sam/m/e støcke Mark har udsnøret i afvigte Sommer da Slotten eller Høe Avlingen Var begynt, ligesom og til Vedermæhle indkaldet Mons Monsen Instebøe som Lasse Pedersens formand at forklare hvorleedis hand har forhen rettet sig efter Merkerne, og slaget Græsset imod hands nemlig Citantens Slotte teig, ligeleedis til Vidner om hvorleedis Græsset er nedslaget indstevnt Ole Knudsen Sæbøe, og Lars Olsen Olsvold begge under fals Maal, alt efter Sagens beskaffenhed at lide Dom.
Den indstevnte Lasse Peedersen som og de for benevnte til Vedermæhle indkalte tillige med Vidnerne mødte alle, Men da de exciperede blev Stevne Vidnerne fremkaldte Knud Hoversen Olsvold, og Hans Johannesen Tolleshaug fremkalte som efter aflagd Eed afhiemlede, det de sistleeden Onsdag 14 dage siden forkynte denne Stevning for Lasse Peedersen i Hands eget Paahør og paa Merket af det omtvistede bøe støcke, dog paa hands paa boende Gaard Instebøe,
Lasse Peedersen sagde at hand ey har slaaet Høet anderleedis end efter sin Formands Mons Monsens Anviisning, og efter de Merkesteene, som ham er fore viist af bem/el/te Mons Monsen, bem/el/te Mons Monsen sagde at hand for lang tiid siden har slaaet i Mange aar efter de gamle Merker men i 9 eller 10 aar har hand ey slaaet til de mellemste Merker, som er som en bugt ind, hvilken Erich Nielsen i sin tiid har slaaet, og bem/el/te Erich

1752: 257b

har slaaet og afført Høet af, og erindrer hand sig ey ret hvorlænge det er siden at de Merke steene i bugten er nedkom/m/en, dog erindrer \ h/a/nd / ey rettere end det er 13 eller 14 Aar siden at de sam/m/e steene imellem ham og Niels Erichsen som var Citantens Fader, blev nedsatte, og i den tiid har hand og rettet sig efter bem/el/te nedsatte Merkesteene som staar i bugten.
De til Vedermæhle indkalte Ole Knudsen Sæbøe og Lars Olsen Olsvold sagde at det bøestøcke som tvistes om er 58 favner i længde og 6 alen i bredde mitt udi fra Merkesteenene men smalere til enderne eller hiørnesteenene.
Citanten Erich Nielsen Instebøe paastoed at de Merkesteene som findes bør herefter som tilforn Være rette skiel imellem hands og den indstevntes Jordepart, og at hand ey bør fornerme ham med Slotten, anderleedis end forhen har Været,
Den indstevnte sagde at hand ey har slaaet anderleedis end Mons Monsen sagde hand burde slaae og ey rette sig \efter de/ mellemste Merke steene i bugten, og agter den indstevnte at slaae Høet for tilkom/m/ende Aaringer ligesom hand i Aar har slaaet.
Eragtet!
Da denne Sag Concernerer Merkeskiel som ey for denne Rætt førend Syn og Grandskning er skeed kand paakiendes, men i følge Lovens 1 bogs 16 Cap: paa Aastæden bør paadøm/m/es, bliVer Sagen til Aastæden henviist, hvor Parterne haver med Lov faste Vidner at oplyse deres Tvist{ighed}, Udsagn i alle Vedkom/m/ende og nu til Vedermæhle indkalte deres lovlige tilkaldelse, hvorefter da Sagen Ved endelig Dom skal blive sluttet.

Endre Colbeensen Sletten fremstoed for Rætten og tilkiendegav at hand med muntlig Varsel til dette Ting har indstevnt Niels Olsen Instebøe fordie hand for en 4re Ugers tiid siden skal have beskylt ham for at have undsagt ham og hands børn, og hvad ham eller hands børn tilkom/m/er i Skov eller Mark det skulle Citanten Endre Colbeensen tilsvare, og at hand har røndt det forbandet Ord som Citanten har havt. til Vidner om denne Sag er indstevnt Peer Lassesen Nesbøe og Jan Willumsen Sletten begge under fals Maal at møde, og den indstevnte sam/m/e Vidner at anhøre, og derefter at lide Dom
Niels Olsen Instebøe tillige med Vidnerne mødte alle Vedtagende Lovlig Varsel.

1752: 258

Niels Olsen Instebøe, sagde at have sagt at Citanten skulle tilsvare hvad hands børn tilkom i Skov og Mark, siden Citanten har lovet at Vilde slaae Hands børn, siden hand ey har alet sine børn vel op og har Citantens hustrue skieldet hands Hustrue ud, som hand agter Ved Vidner at faae oplyst, de hand til dette Ting ey har faaet Tiid til at indkalde.
Citanten forlanget de indstevnte Vidner afhørte, og efter at dem behørig formaning Var givet at Vogte sig for Meeneed og udsige sin Sandhed, fremstoed
Peer Lassesen Nesbøe og efter aflagd Eed forklarede at Endre Colbeensen kom til Vidnet ungefer en Maaneds tiid siden og bad ham følge sig ned til Niels Olsen Instebøe for at høre om den tale som der havde Været imellem Citanten og Niels Olsen dagen tilforn, og om hand Vilde nemlig Niels tage de Ord tilbage hand havde tiltalt Citanten med, og saasnart Vidnet kom til dem tillige med det andet Vidne Jan Willumsen hørte hand at Parterne kom i Skielderie, og at Niels Olsen selv sagde at Endre Colbeensen skulle have <un>sagt ham og hands børn og at Niels Olsen sagde jeg gaaer paa mit Liv, kom mine Grander, jeg boer i mit fødeland, men Fanden Veed hvor du nemlig Endre er kom/m/et fra, det Ord du har havt tilforn faar eller har jeg røndt hvilcket Vidnet ey ret kand erindre sig, og sagde Niels sin Hustrue til Endres Kone du har været en Sladre bicke, hvorpaa Endres Kone sagde din datter har Været det sam/m/e, Vidnet blev tilspurt om det hørte at Citanten tiltalte ham nemlig Niels noget usøm/m/eligt, hvortil Vidnet svarede Ney, Vidnet blev af Citanten tilspurt om hand ey hørte at Niels sagde Citanten havde lovet at Ville slaae Arm og been af hands børn, Vidnet svarede hand ey erindred det at have hørt. Videre Viste dette Vidne ey at forklare.
Jan Willumsen Sletten fremstoed dernæst og efter aflagd Eed forklarede i alt eenstem/m/ig med forrige Vidne uden forandring at Vidnet ey hørte at Endres Kone sagde om Nielses datter det som omvundet er Videre havde dette Vidne ey at forklare.
Den indstevnte tilspurte Vidnerne om hand ikke skiød dem sam/m/e tiid til Vidne at Endre sagde i deres Paahør du har \ey/ alet dine børn skickelig op, Vidnerne svarede Ney de ey hørte Endre tale de Ord, men Vel at Niels sagde det selv at Endre skulle have talt saaleedis.
Videre havde Parterne ey at forestille paa enten af Siderne, men Citanten paastod Dom da den indstevnte frafalt at *begeire Videre Anstand.
Sagen optages til Doms til i Eftermiddag.
Dom afsagt!
Da det Ved de 2de enstem/m/ige Vidner Peder Lassesen Nesbøe og Jan Willumsen Slettens aflagde Forklar-

1752: 258b

ing er oplyst, at i stæden den indstevnte Niels Olsen Instebøe i Vidnernes Nerværelse kunde søgt at kom/m/e i Foreening med Citanten Endre Colbeensen for de Ord hand dagen tilforn uanstændig og i Vreede mod ham havde brugt, hvilcket af Citantens begier til Vidnerne om at følge med til den indstevnte i saadan Tancke, kand erfares, haver bem/el/te Niels Olsen i benevnte Vidners paahør atter yppet Skieldsmaals Ord, og tillagt Citanten den Paasagn nemlig at have undsagt sig og sine børn, hvor de enten i Skov eller Mark skulle findes, ja brugt saadan/n/e Tale Maader, ligesom hand frøgtet paa sit Liv, og bar frøgt for Citanten om hvis fødestæd og Forhold hand havde en slags Tvivl og Mistancke, skulle tilføye ham Skade, Saadan den indstevntes Adfærd og brugte Ord kand ey anderleedis end ansees ubeføyede og usøm/m/elige, Allerhelst den indstevnte i mindste Maade ey har beviist at Citanten enten har udsagt saadanne Trudsels og Unsiigelses Ord mindre givet ham Aarsag til saadan Mistancke at Ville Skade enten ham eller hands børn.
Thi kiendes og døm/m/es efter saadan Sagens beskaffenhed hermed for Rætt, at den indstevnte Niels Olsen Instebøe bør for saadan utilbørlig Paasagn bøde til Sognetz fattige 1 rdr: men end og, da hand af puur Trette kier hed, skiøndt Citanten vilde tilgivet ham sin Forseelse, om hand derom Vilde søgt at forlige sig med ham, dog har ladet det kom/m/e til Proces, i følge Forordning af 23 Decbr: 1735 den 1 og 2 art: at bøde til Justitz Cassen 1 rdr 5 mrk 4 sk og desuden til Citanten erlægge denne forvolte Processes Omkostning med 1 rdr 2 mrk, samt desuden i Citantens Lovlige tilkaldelse aflægge en sømmelig Afbigt. det hand fortryder saadanne uanstændige Ord at have talt om Endre Colbeensens Persohn Navn og Rygte, og at saadan Paasagn der i Ubesindighed er udtalt, skal Være som utaldt, død og magtesløs, og ey kom/m/e bem/el/te Endre Colbeensen til minste Nackdeel eller præjudice i hands gode Navn og Rygte, hvad den indstevnte er tilfunden af bøder at betale bør 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse udreedes, og det øvrige efter Dom/m/ens Indhold efter kom/m/es til næste ting.
Strax Dom var afsagt tilbød Nils Olsen Instebøe at giøre sin Naboe Endre Colbeensen den Afbigt Dom/m/en indbefatter for derved at spare Videre Omkostninger, og som sam/m/e for Rætten skeede, med tillæg at de herefter som fredelige Naboer skal leve med hinanden blev Dom/m/en i den Post efterlevet.

D/en 21 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt, og da ey fleere Sager fremkom for Rætten blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab attestered, og af Almuen besvaret som sist leeden Høsteting, Udi Hvidsteens Laxevog lidet fisket taxeret for 1 mrk 8 sk i Boges Laxevog og lidet satt for 1 mrk
Restancen for inde Værende Aar beløber 220 [rdr] 2 mrk 3 sk

1752: 259

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1753 opnevnes 1. Ole Monsen Vaxtiold 2. Niels Monsen Nore Taugle 3. Knud Nielsen Herland 4. Anders Asbiørnsen Sættre, 5. Povel Joensen Grindem, 6. Stephen Knudsen Waagenes 7. Iver Soltvedt og 8. Magne Rasmusen Nordanger.

Herløe Skibbreede!
1752 d/en 23 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Herløe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 211 findes tilførte,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og StiftamptMands ordres oplæste som Ved nestforrige Ting.
Dernæst og publicered et
Kongl/ig Rescript angaaende Klocker de Fines Klocker boelig \paa/ Hammer at i standsætte, og at hvad der mangler paa at Klockeren ey kand til Veye bringe skal paa Sognet Reparteres, dat: 20 Julij 1752, med hos følgende StiftamptMandens ordre desangaaende dat: 23 aug: 1752

Dernæst blev fremlagt til Publication følgende.
1. Arne Arnesen Hesnes Odels og Pænge Mangels Lysning til ½ Løb 1 ½ Skillings Jord i Gaarden Walle, som afdøde Niels Walle forhen har beboet dat: 5 8ber 1752 vid: fol:
2. Frue Justitz Raad Kroghs udgivne bøxelsæddel til Ole Samuelsen paa 18 Mark Smør ½ tynde Malt i Gaarden Stien dat: 18 8ber 1752
3. ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Svend Haaversen paa 18 Mark Smør ½ faar ½ Mæle Malt, i Gaarden Aarsbøe dat: 16 8ber 1752
4. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen Schiold paa 18 Mark fisk i Gaarden Alveim dat: 16 8ber 1752, med Rev:
5. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Hans Johannesen Frue Taugle paa 18 Mark Smør 8te Kander malt i Gaarden Ryeland dat: 2 8ber 1752 med Rev: ej dat:
6. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Indre Sæbøe d/en 8 Julij 1752 efter afdøde Pige Herbor Arnesdatter vid: fol:
7. ditto forrettet paa Gaarden Taasche d/en 18 Maij 1752 efter afg/angne Anne Jacobsdatter vid: fol:
8. ditto paa ditto Gaard og sam/m/e dato efter Ellef Rasmusen
9. ditto Skiftebrev forrettet d/en 16 Maij 1752 efter afdøde Ole Monsen Torstensvig vid: fol:
10. ditto paa Gaarden Wolle d/en 7 Julij 1752 efter afdøde Niels Michelsen Wolle. vid: fol:
Værgen Ole Sieursen Davanger fremstoed for Rætten og opbød af Myntlingen Marthe Haldorsdatters Arve Midler, som hænde d/en 27 Maij 1751 er tilfalden, en Capital af 25 rdr 1 mrk 2 sk, som er for endeel Klæder og Creatuure hand har solt excipered Myntlingens Jordegotz, Sølv og tiin som hand in natura har i sit hiem/m/e, om nogen sam/m/e Capital mod Renters Svarelse og Sufficent Pant til laans Vil modtage, men da ingen dertil anmelte sig, blev Pængene ham under forseigling tilbage leveret fra Rætten.
11. Anders Rasmusen Alveims udgivne bøxelsæddel til Jacob Olsen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Refschaar dat: 23 8ber 1752 med Rev: ej dat:

1752: 259b

12. Ole Sieursen Davanger som Værge for Marthe Halversdatter hands bøxelsæddel til Mons Monsen paa 9 Mark Smør 4 ½ K: Malt i Gaarden Haatoft dat: 23 8ber 1752 med Rev: ej dat.
13. Klockeren til Ham/m/ers Præstegield Ludvig de Fines udgivne bøxelsæddel til Rasmus Hansen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Leervigen Klockeren beneficeret dat: 15 8ber 1752 med rev: ej dat
14. Agnethe S/a/l/ig/ Hofmands udgivne bøxelsæddel til Rasmus Hansen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Leervigen Sæbøe Kierke tilhørende dat: 13 8ber 1752 med Rev: ej dat
15. Mons Olsen Miaatvedts paa sin Værmoder Syneve Sieur Datters Veigne hands udgivne Skiøde til Erich Olsen Øfre Dahle paa 2 p/un/d Smør 3 Kander Malt i Gaarden Øfredahle dat: 23 8ber 1752 vid: fol: 465
16. Valentin Wædel Ejer af Alversunds Kierke hands tilladelse til Mons Olsen Miaatvedt at opsætte paa Miaatvedt en liden boe eller Huus uden nogen Grundeleyes Afgift, dat: 24 Decbr: 1749. vid: fol: 465
Niels Monsen Kaursbøe Værge for Brithe Jacobs datter opbød af hændes Arve Capital den Summa som hand i Contant har indsamlet til denne tiid 22 rdr 1 mrk 3 sk om nogen sam/m/e til laands Vil modtage mod Sufficent Pant og Renters Svarelse men da ingen dertil anmelte sig blev Pængerne under Forseigling Værgen til forvaring af Rætten tilbage leveret

D/en 24de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Og som ingen Sager efter Paaraab ey fremkom i Rætten blev de sædvanlige af Fogden fremlagde bielager attesterede, og som paa sistleeden Høsteting af Laug Rættet besvaret udi følgende Vaage er lidt fisket og saaleedis taxeret, Søre Haulands 3 mrk, Turøens, 2 mrk, Wiigs, 1 mrk 8 sk Toftes 2 mrk 8 sk, Rogns 3 mrk 8, Næsses 3 mrk, Herlevehrs 2, og Hegøens 3 mrk, tilsam/m/en 3 rdr 2 mrk 8 sk men ey i de øvrige
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 410 - 4 - 14 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1753 opnevnes følgende 1. Elling Taasche, 2. Ole Joensen Floen 3. Michel Husebøe 4. Hans ibid 5. Christian Schielanger 6. Mons Hansen Brashaug 7. Jacob Nielsen Kaursbøe 8. Lars Hansen Lansvig

Ahlenfit Skibbreede!
1752 d/en 26 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrømmen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten betienende Laug Rættes Mænd som sistleeden Som/m/erting blev antagne i de opnevntes Stæd, og mødte alle af de gamle Laug Rættes Mænd untagen udi Arne Elsaas Stæd som er fra Værende blev Iver Storoxe antagen, da de øvriges Navne findes fol: 235 at Være andførte.

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Ting.

Dernæst publicered følgende documenter
1. Niels Larsen Næsses udgivne Skiøde til Anders Thomesen Giervig paa 22 ½ Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Næsse dat: 25 8ber 1752 vid: fol:
2. Ole Steen Kierke Værger til Xkierken (Korskierken) hands udgivne bøxelsæddel til Grim Brynildsen paa ¼ Løb Smør ¼ tønde Korn ¼ faar i Gaarden Sellevold dat: 23 Junij 1752 med rev: ej dat.

1752: 260

3. Karen Frimann S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Knud Aamunsen paa ¼ Løb Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Totland dat: 11 8ber 1752 med Rev: ej dat
4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Hopland efter Johannes Olsen d/en 8 April 1752 vid: fol: 465.
5. Grim Brynildsen Fosse paa egne og Med Ejeres Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Johannes Johannesen paa 26 3/5 Mark Smør 13 39/40 K: M: i Gaarden Fosse dat: 25 8ber 1752 med Rev: ej dat

1752 d/en 26 8ber blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt.
Comerce Raad von der Lippe paa sin Søster Frue Knagenhielms Veigne hands udstædde bøxelsæddel til Peder Hanevig paa 18 Mark Smør 1 ½ qvarteer Malt i Gaarden Alver, dat: 15 Maij 1752
2. Christian Mochisvold Erich ibidem Ole Levestad og Jacob Qvalvogen deres udgivne Skiøde til Johannes Olsen Mochisvold paa 12 Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Hopland og 22 ½ Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Møchisvold indbereigned den Andeel Kiøberen selv er eyende dat: 26 8ber 1752 vide fol:

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Ole Knudsen Kaaperdahl fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med mundtlig Stevne Maal til dette Ting Tiid og Stæd har indkaldet Arne Hielmtvedt fordie hand overskieldet ham kort for Juulen, da de Var paa bye Reisen til Byen, for en Skielm eller Kieltring og bedrager, i det hand nemlig Citanten laante den indstevnte 3 rdr og fordred igien 8 rdr efter bem/el/te Arne Hielmtvedts Siigelse, til Vidner om denne Sag og Arnes brugte Skiels Ord har Citanten ladet indstevne Sieur Magnesen Echeland og Anne Willumsdatter Schotsund begge under Lovens Fals Maal, alt efter Vidners forklaring at modtage Dom til Processens Omkostnings Erstattning, ligesom og indstevnt Arne Hielmtvedt at anhøre forbem/el/te Vidner.
Arne Hielmtvedt mødte for Rætten Vedtagende Lovlig Varsel, siigende at hand ey Veed mindste skiel eller Greede til at have talt dislige Ord, da hand den tiid Citanten sigter ham for nemlig paa bye Veyen afvigte Aar kort for Juulen Var druken og beskienket sam/m/e tiid, saa hands Naboer og de som Vare paa baaden med ham maatte udrette de ting hand ellers selv skulde forrette, ligesom hand ey har mindste Aarsag at beskylde ham for noget bedragerie, men har alt got til ham som den der har laandt ham naar hand har trænget, og altsaa om saa Dan/n/e Ord er talte er det skeed ham uafvidende og i druckenskab, det hand aldeelis ikke kand erindre, men beeder om tilgivelse om det saa skulle Være skeed, da hand ey andet end alt hvad

1752: 260b

søm/m/eligt Være kand har at tillægge Citanten, og har hand end og i Aftes førend Sagen fremkom i dag for Rætten beedet om Forliigelse.
Den indstevnte Sieur Echeland loed Ved Anders Mundahl tilkiende give sit Forfald, nemlig at hands Kone Var i barns Nød og ferdig til at skulle føde, hvor for hand ey denne sinde kunde møde.
Det 2det Vidne Anne Willumsdatter Schotsund fremstoed og efter at behørig formaning Var hænde givet at Vogte sig for Meen Eed aflagde sin Corporlige Eed og Vidnede følgende. Det Vidnet kort for Juul enten det Var 14 dage eller 3 Uger Var paa en reyse i baad med Citanten og den indstevnte til byen, og da de igien laae fra byen og Var kom/m/en {fra} i baaden, merket Vidnet at Arne Hielmtvedt Var beskienket og drucken som dog efter haanden meer og meer aftoeg paa Hiemreysen, dog hørte Vidnet at Skielderiet Imellem Citanten og Arne Hielmtvedt begynte lige fra den tiid de laae fra byen og Vare kom/m/en halvveys hiemefter, da blev Citanten Vreed, og imidlertiid de saaleedis Var paa Veyen hørte hun Arne Hielmtvedt skielte Ole for en Kieltring og bedrager fordi Ole Kaaperdahl skulle have kræft fleere Pænge hos Arne Hielmtvedt end hand skulle Være Citanten skyldig, men erindrer ey hvormange Pænge det skulle Være, og kand Vidnet ey erindre hvad Ole Kaaperdahl sagde som ey var beskienket men ædrue, Videre havde Vidnet ey at forklare og ey af Citanten blev til spurt om.
Citanten forlanget det ude blivende Vidne forelagt til næste ting.
Eragtet
Da den indstevnte Sieur Echeland haver Ved Anders Mundahl givet sit Lovlige Forfald tilkiende, det hand formedelst sin Hustrues Upasselighed denne sinde ey kunde møde for at aflægge sit Vidnes byrd, forelægges ham til næste Ting Lavdag alt under Lovens Fals Maal at møde for at deponere sit Vidnes byrd, hvilcken forelæggelse Citanten {Lovlig} bør see i rette Tiid for Vedkommende kand vorde \lovlig/ forkyndt.

Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith anmelte at hand i følge Justitz Raad og Laug Mand Bagers Anmeldelse af 20 Maij inde Værende Aar 1752 ved skriftlig Stevne Maal af 20 Sept: sistleeden til dette Ting tiid og Stæd haver ladet indstevne de afvigte Aars Høsteting til Rættens betiening for dette Aar opnevnte Laug Rættes Mænd, hvilcke ey have beviist sig at have aflagt for Laug Manden

1752: 261

deres Laug Rættes Mænds Eed, ikke heller paa dette Aars Som/m/erting indfunden sig til Rættens betiening derfor at lide Dom efter Stevne Maaletz Indhold, hvilcken tillige med Laug Mandens Anmeldelse hand producerede, og er af følgende Indhold.
De indstevnte mødte alle Vedtagende Lovlig Varsel, siigende at de alle sist leeden høsteting afvigte Aar 1751 er af Øvrigheden opnevnte til at betiene Rætten for indeværende Aar 1752, og at ingen til denne Tiid har aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed, af Aarsag Laug Manden Vilde have til Eedfæstelses Pænge 7 ½ mrk, som de nægtede hver for sig at betale, men tilbød hver for sig at betale 2 mrk, og altsaa ey blev antagen til Eed som Laug Rættes Mænd, og som de altsaa ey til Eed blev antagne mødte eller indfandt de sig ey heller Ved Rætten indeværende Aars Høsteting Som/m/erting som Laug Rættes Mænd, og ey anmelte at de ey til Eed Var antagne.
Christen Tvedten sagde det hand som Corporal Ved det 2den Hordelanske Lande Værns Compagnie er efter sin Capitaine Arnebergs attest under dato 12 Jan: 1752 den hand fremviiste, at Være antagen, og altsaa ey indfunden sig eller anmeldet sig for Laug Manden som den der var opnevnt til Laug Rættes Mand, men da hand for Lehns Manden havde angivet sit forfald Sc: at Være antagen til Corporal, har bem/el/te Lars Storoxe tilsagt i hands Stæd Sieur Magnesen Echeland, som tillige med de [andre?] Anders Qvam/m/e Elling Hilland, Hans Nepstad, og Lars Sættre paa engang Var samlet hos Laug Mand strax efter Tacksiigelses Fæsten d/en 13 Jan: indeværende Aar, og anmelte bem/el/te Sieur Magnesen Echeland det hand paa Christen Tvedtens Veigne Var antagen og tilsagt, da hand med de andre Var hos Laug Manden, Lehns Manden Lars Storoxe tillige med Sieur Magnesen Echeland sagde for Rætten det saaleedis rigtig forholdt sig,
De 3de øvrige Mænd Christian Schare Ole Odderaas og Anders Smørdahl sagde at de Ved Kyndelsmisse Tiider var tilsam/m/en i byen og i sam/m/e Erinde for at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed, men blev ey af Laug Manden til Eed antagne siden de ey Vilde betale de af Laug Manden fordrende 7 ½ mrk,
Efter Fogdens tilspørsel Vedtoeg Sieur Magnesen Echeland skiøndt hand ey Var stevnt, at møde og svare lige saafult som hand Var kaldet og stevnt til Sagen, og tilstoed ligesom forhen de 7 Mænd har forklaret, saavel at have anmeldet sig for Laug Manden som ey at Være antaget til Eed, og desaarsage ey heller at have mødt for Rætten

1752: 261b

De indstevnte og mødende 7 Mænd excipered Christen Tvedten sagde da Sieur Echeland i hands Stæd mødte, at de forlanget \ey/ Sagen udsatt til næste Ting, da de ey har noget Vidnesbyrd at paaberaabe sig om deres egen aflagde Forklaring, men indstiller altsaa Sagen paa deres Siide til Doms;
Fogden svarede at da de ikke har beviist at have mødt for Laug Manden til deres Eeds aflæg, lige som de og ey paa Som/m/ertinget sig har indfunden til Rættens betiening, saa paastoed hand at de indstevnte 7 Mænd tillige med Sieur Echeland som godvillig har Vedtaget Sagen i Christen Tvedtens Stæd bør bøde de bøder som Lovens 1ste bogs 7 Cap: 3 art: omformelder, og derfor uden at betale de Mænd som i deres Stæd Retten har betient, samt til Fogden at betale Processens Omkostning, den Fogden omsiider frafalt.
Parterne efter tilspørsel af Rætten havde ey Videre at lade tilføre
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Aften Klocken 5
Dom afsagt!
Da det af de indstevnte 7 Mænds egen tilstaaelse som og af Sieur Echelands overensstem/m/ende forklaring, som den, der i stæden for Christen Tvedten som antagen Corporal Ved Lande Værn Compagniet, er denominered, og nu uden foregaaende Stevne Maal Vedtager som lige skyldig Sagen, til fulde er oplyst at de alle var Vidende om at de af Rætten sistleeden Høsteting 1751 er Vorden opnevnte og den siste nemlig Sieur Echeland af Lehns Manden tilsagt at skulle som nye Laug Rættes Mænd indfinde sig hos Laug Manden for at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed og Retten for indeværende Aar 1752 betiene, til hvilcken Ende de og \alle/ efter deres siigende skal Være indreyst til byen, og paa diverse tiider anmeldet sig for Laug Manden nemlig 5 Mænd den 1ste gang, og 3de Mænd seenere, hvilcke alle dog ey til Eed er antagne, da de har nægtet at betale den af Laug Manden forlangede Eedfæstelses Pænge, hvilcken deres aflagde Forklaring de formeener ey behøver Videre Vidnesbyrd, men anseer som lovgyldigt Forfald, hvorfor de ey har til Rættens betiening enten aflagt deres Eed eller mødet for Rætten sistleeden Som/m/erting for der at anmelde nogen Aarsag,
Thi

1752: 262

kiendes og døm/m/es her med for Rætt, at siden de indstevnte 7 Mænd og Sieur Echeland som Vedtager Sagen, ey har opfylt den Pligt dem som opnevnte Laug Rættes Mænd i følge Lov er paalagt, men efter deres eget tøcke \i det de/ Veigred sig for at erlægge det andre Laug Rættes Mænd efter sædvane har til Laug Manden betalt, ......(?) udviist den skyldighed dem tilkom Ved at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed, ja gandske udeblevet sistleeden Som/m/erting, hvis Aarsage andre gamle Laug Rættes Mænd i deres Stæd maatte beskickes bør for saadan deres Adfærd i følge Lovens 1ste bogs 7 Cap: 3 art: enhver for sig bøde 3de Lod sølv eller 1 rdr 3 mrk til Kongen, og desuden til de Mænd \som/ Rætten i deres Stæd \og 2de ting/ har betient hver \betale/ 4 mrk og dog siden aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed til Rættens betiening for tilkom/m/ende Aar 1753, Hvad Christen Tvedten angaar som har havt lovligt forfald ved det hand som Corporal i Deres Maj/este/ts tieniste er antaget bliver Sagisløs anseed, I øvrigt hvad de ovenmelte 8te Mænd som er Anders Qvam/m/e Hans Nepstad, Elling Hilland, Christian Schare, Anders Smørdahl, Ole Odderaas, Lars Sættre og Sieur Echeland til bøder og Erstattning til det i deres stæd beskickede Laug Rætt er tildømt hver for sig at bøde og betale, bør sam/m/e 15 dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse udreedes under Adfærd efter Loven.

Fleere Sager fremkom ey for Rætten.

Fogden fremlagde til Attestation de sædvanlige bielager til sit Reegenskab som paa lige Maade som forrige Aar blev besvaret. Ligesom at der ey i Nesses og Rylands silde Voger ey noget er fisket.
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 166 rdr: 3 mrk 15 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1753 opnevnes atter de sam/m/e i ovenmelte Dom benevnte 8te Mænd. Men som Laug Rættet sagde at Lars Olsen Sættre er Vankelmodig og svag af Sindelav bliver i hands Stæd opnevnt Hans Michelsen Feste, som tilsiiges at indfinde sig for at aflægge deres {aflæg} Laug Rættes Mænds Eed.

Guulens Skibbreede
1752 d/en 28de 8ber blev Rætten til almindeligt Høstetings holdelse med Guulens Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Schieljehavn i Overværelse af Fogdens Karl og fuldMægtig Bildsøe og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 201 findes tilførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som Ved Lindaas Skibbreede.

Dernæst publicered følgende documenter

1752: 262b

1. Skiftebrev forrettet paa Arechlet efter Rasmus Nielsen d/en 20 April 1752 vid: fol:
2. ditto paa Dahle efter Endre Hansen dat: 20 april 1752
3. ditto paa Unneland efter Hemming Monsen dat: 19 april 1752
4. ditto paa Hilde efter Sigri Pedersdatter d/en 18 ejeusdem
5. Lars Stephensen Lille Matre og Ole Hansen Dusund som Værger for Hogne og Michel Nielsen deres Skiøde til Hendrich Larsen paa 10 Mark Smør i Gaarden St/o/re Matre dat: 28 8ber 1752 vid: fol:
6. Rector Høyers udgivne bøxelsæddel til Iver Clementsen paa 18 Mark Smør 6 Mark fisk i Gaarden Fivelstad dat: 21 Julij 1752 med Rev: ej dat.

D/en 30te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt untagen udi Hendrich Hostelands Stæd som har faaet forfald blev i hands Stæd antagen Michel Joensen Haveland.

Til publication blev fremlagt
1. Michel Joensen Havelands udgivne Skiøde til Joen Michelsen paa 18 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Haveland dat: 30 8ber 1752 vid: fol: 466.
2. Mad/a/me Magdalene S/a/l/ig/ de Fines udgivne bøxelsæddel til Elling Erichsen Myhr paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Myhr dat: 16 Sept: 1752 med Rev: ej dat
3. Hillebrant Omsens udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen Qvamsdahl paa 18 Mark Smør i Gaarden Qvamsdahl dat: 24 Junij 1752 med Rev: ej dat
4. Abel S/a/l/ig/ Rector á Møinichens udgivne bøxelsæddel til Michel Hansen paa 15 Mark Smør i Gaarden Næsse dat: 15 April 1752.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Læns Manden Hans Henrichsbøe fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med skriftlig Stevne Maal til dette Ting har indkaldet Hans Andersen Glaver under dato 20de Sept: sistleeden til d/en 12 8ber men formeedelst Tinget til denne Tiid er udsatt er hand og om Tægte dagen givet Nye Varsel, ligesom og indkaldet ham til at anhøre Vidner Gabriel Jeeger i Schieljehavn, Jens Jørgensen ibidem begge under Lovens Falds Maal at aflægge deres forklaring udi denne Sag, alt for Sagen Stevne Maalet Videre indeholder som Citanten producerede i Rætten og er af følgende Indhold. - og derefter at lide Dom
Den indstevnte Hans Andersen Glavehr mødte Vedtagende Lovlig Varsel, tilstoed og at have de 2de paasøgte Tiider {at have} bragt til Evenvigs Kierke Øhl paa 2de Kagger og sam/m/e paa Søndagerne d/en 20 og 27de aug: udsolt, ligesom

1752: 263

hand og tilstoed at Lehns Mand og Mænd har ankyndiget ham det forbud Fogden har under 10 Maij 1752 udfærdiget, som i den indstevntes Huus er ham forkyndt, og tilstaar hand at Lehns Manden Vilde fratage og Confichere hands Øhl Kagge, hvilcket hand nægtede, og kastede Øhlkaggen paa Søen, som hand nemlig Hans Andersen \Glavehr/ igien tog ind i baaden og siden solte Øhl af, alt paa den 27de aug: som Var en Søndag.
De indstevnte 2de Vidner blev fremkaldet og efter behørig formaning Var dem givet at Vogte sig for Meen Eed aflagde sin eedelig forklaring
1. Vidne Gabriel Jeeger efter aflagd Eed forklarede At hand Var Ved Evenvigs Kierke d/en 27 Aug: sistleeden og der hørte hand Lehns Manden Hans Henrichsbøe tilspurte Hans Glavehr da Prædicken Var ude, har du Øhl at sælge i dag, hvortil Hans Glavehr svarede ja Lehns Manden spørgede Videre Vil du selge det, dertil svarede Ja, hvortil Lehns Manden sagde saa tager jeg det paa Rættens Veigne fra dig, hvorpaa Hans svarede ikke skickelig, Lehns Manden tager jeg det ey skickelig, hvortil Hans Glavehr sagde det skal Vi nappes om, derpaa gick Hans Glavehr i baaden og solte af Øhlet som hand havde i baaden liggende i en Kagge eller Anker, derpaa gick Lehns Manden atter til ham, siigende tør du understaae dig at sælge Øhl da du er bleven forbuden af mig og mænd, og da Lehns Manden gick op, og Vidnet talte med ham hvorfor hand ey toeg Øhlkaggen fra ham, sagde Lehns Manden jeg kand ey slost med ham, da hand og svarer det hand hverken agter mig eller min Øvrigheds Ordre, hvorpaa Vidnet gick ned med de 2de Mænd Svend Lund og Elling Erichsen Myhr og i Lehns Mandens Nerværelse, og da bem/el/te Vidne sagde til de Mænd at de skulle tage Øhlkaggen tog Hans Andersen Glavehr Øhlkaggen og lagde den bag i baaden og satt sig derpaa, men da bem/el/te Mænd Var tilsagt at tage Kaggen sagde Hans Glavehr før i skal faae den skal jeg slaae den i Spig, hvorpaa Hans Glavehr og toeg Kaggen og kastet den paa Søen, derefter toeg hand sam/m/e Kagge igien af Søen, og solte Øhl af den, hvilcket Vidnet med fleere baade har seet og hørt, Og har Vidnet saavel da Hans Glavehr Var paa Land hørt ham tale til Lehns Manden de Ord jeg estimerer hverken din eller din Fogdes ordre, Vor Herre gir mig

1752: 263b

Hilsen saa skal jeg selge baade dig og de andre uadspurt, ligeleedis hørte hand og Hans Glavehr brugte de sam/m/e Ord da hand Var kom/m/et i baaden og Lehns Manden Vilde taget Øhlet fra ham, Videre havde dette Vidne ey at forklare.
Det 2det Vidne Jens Jørgensen tienende paa Schieljehavn fremstoed dernæst og efter aflagd Eed forklarede, at hand den omvundne Tiid som Var en Søndag Ved Evenvigs Kierke hørte at Lehns Manden Hans Henrichsbøe sagde til Hans Glavehr da de Var paa Land sam/m/en, har du Øhl i dag at sælge hvor til Hans svarede ja, Lehns Manden sagde saa tager jeg det fra dig paa Rættens Veigne, hvor til Hans Glavehr sagde ikke til Gangs, Lehns Manden sagde Veed du ey jeg har Fogdens ordre derfor hvortil Hans svarede jeg giver hverken om dig eller den Fogeds ordre, Videre havde dette Vidne ey at forklare da hand ey længere Var hos dem tilstæde.
Hans Andersen Glavehr forlangte at Sagen maatte udsættes til næste Ting, da hand til sin Sags Forsvar agter at ansøge om en defensor i Sagen.
Eragtet
Efter den indstevntes begier bliver Sagen til næste ting udsatt,

Gabriel Jeeger paa Ingebor S/a/l/ig/ Lars Pedersens Enckes Veigne fremlagde en af hænde underskrevet skriftlig Stevning Contra Hans Andersen Glavehr som den derimod hændes Allernaadigst meddeelte Giestgiver Privilegium giør hænde Indpas i hændes Næring, Ved at fahl holde de Vahre som hænde tilkom/m/er eene at sælge med Videre efter Stevne Maaletz Indhold som under dato 20 Sept: er udfærdiget og lovlig ankyndiget til denne Tegte dag at foretages siden Tinget til denne dag er udsatt, ligesom og til Vidner under Lovens fals Maal indkaldet Svend Lund og Elling Myhr, alt efter Sagens beskaffenhed at lide Dom med Erstattning for Processens Omkostning.
Den indstevnte Hans Andersen Glavehr mødte Vedtagende lovlig Varsel til denne dag.
De indstevnte 2de Vidner mødte begge og efter at behørig formaning Var dem givet at Vogte sig for Meen Eed aflagde det
1 Vidne Svend Lund sin Forklaring, det hand paa en Søndag d/en 27 Aug: Ved Evenvigs Kierke har seed

1752: 264

at Hans Andersen Glavehr har havt en Kagge med Øhl paa, og af Sam/m/e at have solt Øhl, og da Lehns Manden først og siden Gabriel Jeeger sagde til Vidnet at hand tillige med Elling Myhr skulle tage Øhlkaggen fra Hans Glavehr, sagde bem/el/te Hans saavel til Vidnerne som Lehns Mand og Gabriel Jeeger i har ey med min Øhlkagge at giøre, hvorefter Hans Glavehr toeg Kaggen fra Midrum/m/et i baaden og lagde den bag i baaden, og satt sig derpaa, og da Vidnet kom i en anden baad som laae ner derved sagde Hans før i skal faae Kaggen skal jeg spige den i støcker, og da Vidnet nermet sig for at tage Kaggen kastet Hans Glavehr bem/el/te Kagge paa Søen, hvorpaa Hans Glavehrs baad blev opdraget til Lands og da laae Kaggen ude paa Søen, Hans Glavehr sagde du har ey med min baad at giøre min baad er betalt den er ey æreløs, siden toeg Hans Glavehr sin baad igien fra Landet og intoeg Kaggen af Søen, og solte igien Øhlet deraf, Videre havde dette Vidne ey at forklare
Det 2det Vidne Elling Myhr efter aflagde {fork} Eed forklarede uden mindste Forandring enstem/m/ig alt ligesom nestforrige afhørte Vidne Svend Lund udsagt haver.
Gabriel Jeeger fremlagde Citantindens allernaadigste forunte Privilegio dat: 28 Martij 1743 hvorefter hand paa hændes Veigne forhaabede Rætten erfarede at hænde er til føyed præjudice af den indstevnte. \ligesom Forbudet dat: 10 Maij og den 19 ejusdem forkynt/
Den indstevnte Hans Andersen Glavehr forlangte sig mod betalning meddeelt Copie af sam/m/e privilegio til næste ting og til den Ende forlanget Sagen udsatt.
Gabriel Jeeger paa Citantindens Veigne tilspurte Hans Andersen Glavehr om hand havde noget privilegium hvorefter hand har taget sig den frihed at fahl holde de Vahre som Citantinden er tilladt at sælge, hvortil Hans Andersen Glavehr sagde Ney,
Citantinden forlanget Dom i Sagen siden det er oplyst paa hændes Siide at hun er priviligered Giestgiverske.
Eragtet
Siden den indstevnte har forlanget sig meddeelt Copie af det fremlagde privilegio som denne Sinde ey haves tiid til, udsættes Sagen til næste ting.

1752: 264b

Lars Kringlebotten loed anviise en biørne Feld af en gam/m/el biørn som hand i Store Mattres Udmark inde Værende Aar 14 dage for S/anc/te Hans dags tiider haver skudt, ligesom og anviiste 5 Ulve Ungers Skindfelde som bem/el/te Lars Kringlebotten i bem/el/te Store Mattres Udmark har *ødekagt (ødelagt) og ansaae Almuen at de sam/m/e Ulv Unger Var saa gamle at forordningen kand tillægge den som sam/m/e har ødet den tillagde belønning,

Publiceret
Hans Hansen Miømens udgivne bøxelsæddel til Joen Hemmingsen paa 13 Mark Smør i Gaarden Unneland dat: 30 8ber 1752

Og som fleere Sager ey frem kom for Rætten blev de af Fogdens FuldMægtig fremlagde documenter Attesterede ligesom for forrige Skibbreede og sam/m/e ligesom paa sist holte Høsteting afvigte Aar besvaret.
Restancen for inde værende Aars skatter beløber 102 - 3 - 2 men efter sam/m/e blev sluttet er resten ikkun blevet 53 - 4 - 6 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1753 opnevnes 1. Knud Baltzersen Hannetvedt 2. Jacob Hansen Søre Hovig (Høvig) 3. Johannes Endresen Bransdahl 4. Bendix Findsøn Hiertaas 5. Jacob Gregoriusen Store Nes 6. Hans Endresen Frøset 7. Besse Olsen Maaland og 8. Lars Olsen Andvig, *s

Echanger Skibb:
1752 d/en 20 Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Echanger Skibbreede paa Tingstædet BernesTangen i Overværelse af Fogdens FuldMægtig S/ingneu/r Bildsøe og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 219 findes tilførte untagen i Ole Monsen Øfre Echangers Stæd er Niels Myhr antagen

Og blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger som Ved de forrige Ting stæder publicerede.
Dernæst publicered
Stiftampt Mandens Ordre til Fogden at Repartition til Ham/m/ers Gields Klocker bolig skal Reparteres allene paa Ham/m/ers Gields Almue dat: 4 Nov: 1752

1. Erich Risnes udgivne Skiøde til Bertel Hognesen Hope paa 18 9/16 Mark Smør i Hope dat: 20 Nov: 1752 vid: fol:
2. Skiftebrev paa Gaarden Yttre Eisnes d/en 17 Jan:(?) 1752 efter Anne Tygesdatter,
3. ditto paa Hauge d/en 24 April 1752 efter afg/angne Karen Olsdatter
4. ditto paa Tuft d/en 26 april an: ej efter Ole Nielsen Tuft
5. Ole Steens udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen Søre Qvinge paa ½ Løb Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Qvinge dat: 27 Sept: 1752
6. H/err Lyder Fastings udgivne bøxelsæddel til Bertel Iversen paa ½ Løb Smør i Gaarden Nore Qvinge dat: 9 Maij 1752 med Rev: ej dat

1752: 265

7. Ole Steens udgivne bøxelsæddel til Ole Bertelsen paa ½ Løb Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Qvinge dat: 12 Maij 1752
8. Ole Bleeges udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 27 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Gielvig dat: 18 8ber 1752 med Rev: ej dat
9. ditto hands bøxelsæddel til Mons Magnesen paa 27 Mark Smør 12 Kander Malt i ditto Gaard Gielvig dat: 18 8ber 1752 med Rev: ej dat
10. ditto hands bøxelsæddel til Aamund Magnesen paa 27 Mark Smør 12 Kander Malt i ditto Gaard dat: 18 8ber 1752 med Rev: ej dat.
11. Sessionens Pass for Niels Iversen Fyllingen for at Være befriet for Kongl/ig tieniste i henseende til hands gamle Faders Svaghed sam/m/e Persohn er under Lægs No: 83 dimitteret d/en 12 Junij 1751.
12. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Nøtvedt d/en 24 Maij 1752 efter afg/angne Rangele Olsdatter vid: fol:

D/en 21de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret følgende
1. Magne Olsen Hindenesses udgivne Skiøde til Hans Johannesen Hindenes paa 12 Mark Smør 1/3 faar i Gaarden Hindenes dat: 20 Nov: 1752 vid: fol: 467.
2. Hans Johannesen Hindenesses givne Revers til Magne Olsen Hindenes at svare til ham Vilkaar af 2 tønder Korn og Foster til 2 Kiør og 6 Smaler naar hand det heele brug til ham afstaar dat: 20 Nov: 1752 vid: fol: 467
3. Niels Andersen Myhrs udgivne Skiøde til Iver Monsen Heggertvedt paa 8 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Heggertvedt dat: 20 Nov: 1752 vid: fol: 467
4. Ingebor Larsdatter Ole Loetvedt og Monses udgivne Skiøde til Mons Andersen Totland paa de Huuse staaende i Echnes Vogen dat: 20 Nov: 1752. vid: fol: 467.
5. Christen Sieursen Indre Eides udgivne bøxelsæddel til sin Sønn Sieur Christensen paa 13 Mark Smør 11 Kander Malt i Gaarden Indre Eide dat: 20 Nov: 1752 med Rev: ej dat.
6. Anne Halversdatter og Anders Nielsen Tuftes udgivne Skiøde til Arne Larsen paa 2 p/un/d Smør 1/3 faar i Gaarden Tuft dat: 20 Nov: 1752 vid: fol: 466.
7. Jens Aase med fleeres udgivne bøxelsæddel til Gulich Haldorsen paa 9 Mark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Biørndahl dat: 20 Nov: 1752 med Rev: ej dat.
8. Ole Rasmusen Fyllingens udgivne bøxelsæddel til Ole Knudsen Hosdahl paa ½ Løb Smør 15 Kander Malt i Gaarden Fyllingen dat: 5 april 1752 med Rev: ej dat:
9. H/er/r Benjamin Olrichs udgivne bøxelsæddel til Knud Knudsen Strømme paa 10 Mark Smør 1 Vog 2 p/un/d Næver i Gaarden Farristvedt dat: 18 Sept: 1752.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Ellev Heggernes fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand til dette Ting med muntlig Stevne Maal har indkaldet Niels Iversen Fyllingen fordie hand haver udi afvigte Vaar taget hands hæst i Marken og *hand (hands) Seele

1752: 265b

af hands Veed Skygge, samt brugt og kiørt med sam/m/e hæst, og igien efter at hand havde brugt den sluppet hæsten i Marken i det 3de Leye Maal fra hands Gaard tillige med Sellen uden at give Citanten derom Kundskab, derom at Vidne er indkaldet Niels Aschildsen Sandvigen, Niels Johannesen Sandvigen begge under Fals Maal og den indstevnte Niels Iversen sam/m/e at anhøre, og derefter at lide dom
Niels Iversen Fyllingen mødte tillige med Vidnerne Niels Aschildsen og Niels Johannesen Sandvigen Vedtagende alle Lovlig at Være indstevnt.
Niels Iversen Fyllingen anmelte det hand med Contra Stevning har indkaldet Citanten Ellev Heggernes til at anhøre de Vidner hand har indkaldet udi Sagen Anders Haldorsen Hagset, Sanne Olsen Nedre Tvedt, samt Niels Aschildsen og Niels Johannesen Sandvig, for derved at beviise sin uskyldighed ey at have forseet sig saa høyt som hand er sigtet for, ligesom til Vedermæhle indkaldet Iver Heggertvedt, som den der har givet ham lov at tage og bruge Hesten, alle efter Contra Stevning indstevnte mødte.
Niels Iversen Fyllingen tilstoed det hand efter Iver Heggertvedts Ord og tilsagn nemlig med Ellev *Heggertvedt (Heggernes?) at være foreenet om at bruge hands hæst har saavel taget Citantens hæst som Sille (sele) og brugt sam/m/e ½ dags tiid til at kiøre 3 á 4 Læs Spær 9 alen Lange, dog 1 Spær hver Gang og 1 paa Lasset, hvorved hæsten ingen Skade kunde tage, da hand selv kiørte Læsset, anden dag kiørte Sanne Nedre Tvedt ligeleedis med sam/m/e hæst efter Iver Heggertvedts tilladelse 3de Læs nemlig 2de troe Riple og 1 torvalde, et hver gang, og var den ganske Vey som blev en kort halvfierding,
Derefter forlanget sine indstevnte Vidner fremkalte til Eedelig forklaring og efter at Eeden af lov bogen for samtlige Var oplæst og behørig formaning Var Vidnerne givet fremstoed
Niels Aschildsen Sandvig og efter aflagd Eed vidnede følgende. det hand af Citanten Ellev Heggernes tillige med hands Grande Niels Johannesen Sandvig blev ombeedet 14 dage eller 3 Uger efter S/anc/te Hans dag dette Aar at de skulle gaae hen til Niels Iversen Fyllingen for at tilspørge ham om hand ikke havde uden hands tilladelse kiørt med hands hæst, hvortil Niels Fyllingen tilstoed det, og sagde det hand efter Iver Heggertvedts tilladelse havde taget hæsten som og Sillen, ligesom at have sluppet hæsten ved Vandet i Marken, som var 3de Leye Maal fra Heggernes der er en fellis Mark med 3de Gaarder dog uden Giersgaard derefter havde Citanten beedet Vidner skulle sige til Niels Fyllingen det hand skulle blive ansvarlig til hæsten hvad enten hand falt eller stod, dog ey seed hæsten fra den tiid den blev brugt og indtil nu for kort tiid siden, og kand Vidnet ey siige at

1752: 266

der Var nogen siunlig Skade paa ham, uden hand ey var saa vel ved huld, hvorefter Vidnerne efter Niels Iversen Fyllingens begier gick til Iver Heggertvedt og tilspurte ham om hand havde Givet bem/el/te Niels Iversen Fyllingen lov til at tage Citantens hæst til brugs at kiøre med, hvorpaa Iver Heggertvedt tilstod at hand havde befahlet Niels Iversen saavel at tage hæsten som og at tage hæste Sillen af Citantens Veedskygge, og at hand Vilde tage Sagen paa sig, og forsvare det for Ellev Heggernes. Videre havde Parterne dette Vidne ey at tilspørge untagen om hand vidste hvorlænge det var fra den tiid hæsten blev brugt i Vaar til de var og sagde hæsten til Niels Fyllingens Ansvar, hvortil Vidnet sagde det Var mod 8 Ugers tiid
Det 2det Vidne Niels Johannesen fremstod og efter aflagd Eed forklarede enstem/m/ig i alt det sam/m/e som næst forrige Niels Aschildsen Sandvig uden mindste Forandring
Derefter forlanget Contra Citanten at sine indstevnte Vidner maatte afhøres.
Anders Haldorsen Hagset fremstoed og efter aflagd Eed udi Iver Heggertvedts Nerværelse som til Vedermæhle ind kaldet Vidnet følgende, det hand en 8te dage for Pintze dag hørte at Iver Heggertvedt tilbød at Ville kiøre noget tilfang for Iver Fyllingen og at de accordered om Kiørselen, og at hand har faaet Lov af Ellev Heggernes paa hands hæst en dag, saa hand Vilde kiøre saavel med Ellevs som sin egen hæst, Videre havde dette Vidne ey at forklare.
Sanne Olsen Nedre Tvedt sagde, at Iver Heggertvedt kiørte selv, efter at hand havde aflagt sin Eed, med hands egen hæst, og at Vidnet kiørte med Ellev Heggernes hæst 3de Læss nemlig de 2de troe Ripler og 1 torvalde, og at Iver Heggertvedt befahlet ham sam/m/e at kiøre, da hand nemlig Vidnet ellers den dag skulle giere for ham, men blev sagt af Iver Heggertvedt det er dig lige meeget hvad du forretter naar jeg betaler dig, og var Iver Heggertvedt med Vidnet da de opsøgte hæsterne og sagde Iver Heggertvedt til Vidnet du skal bruge Ellevs hæst som jeg har Lov til at kiøre med, og efter at Vidnet havde kiørt de om melte 3de Læs førte Vidnet Ellevs hæst til Heggertvedts Udmark ligesom og tog Sillen af Hæsten og levered Iver Heggertvedts Sønn den som strax gick til Ellev Heggernes med den.
Den til Vedermæhle indstevnte Iver Heggertvedt sagde at det forholdt sig rigtig at hand havde givet Niels Iversen Fyllingen saadan tilladelse at tage Ellev Heggernesses hæst som og Sille at bruge til at kiøre med, ligesom hand og har selv Været med baade da Niels Iversen første dag som og da Sanne Olsen Nedre Tvedt anden dag kiørte med Ellevs hæst, hvortil Comparenten siiger at have havt Ellevs eget løfte
Ellev Heggernes benægtede {ey} at have givet ham den tiid lov at bruge sin hæst, men Vel før den tiid nemlig om Vinteren, som hand dog ey betie-

1752: 266b

ned sig af, og holder hand for at Iver Heggertvedt ey burde laane en anden Mand sin hæst og selv kiøre med ham, dernæst blev Citanten tilspurt om hand kunde siige hands hæst havde faaet nogen Skade af det Iver Heggertvedt kiørte eller lod kiøre med den, hvortil hand svarede Ney, men sagde ey siden den tiid at have brugt den. Contracitanten tilspurte Citanten om hand var hiem/m/e den tiid hæsten blev brugt hvortil Citanten svarede Ney
Contracitanten tilspurte Iver Heggertvedt om hand ey har faaet betalning for det hand kiørte saavel med sin som Ellevs hæst, hvor til Iver Heggertvedt svarede at have faaet betalning for begge hæsterne og for Kiørselen saa de er begge foreenede.
Videre havde Parterne ey at anføre men Citanten paastoed Dom.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Eftermiddag.
Dom afsagt!
Lige som det Ved den indstevnte Niels Iversen Fyllingens eegen tilstaaelse, som de 2de \Vidner/ Niels Aschildsen og Niels Johannesen Sandvigens enstem/m/ige forklaring er beviist at Citantens Ellev Heggerneses Hæst er afvigte Vaar 5 Uger for S/anc/te Hans dags tiid brugt til at kiøre lidt Træfang med til Gaarden Fyllingen, der dog ey i alt har været meer end 6 Læs, saa er det og saavel af bem/el/te 2de Vidner som ved Contra Stevning er af indstevnte Niels Iversen indkalte oplyst, som og af den til Vedermæhle indkaldede Iver Heggertvedt tilstaaet, det bem/el/te Iver Heggertvedt har givet den indstevnte Tilladelse at bruge og kiøre med Citantens hæst, ja selv Været med da sam/m/e hæst i de 2de dage blev brugt, og derfor af Citantens Fader Iver Fyllingen at have nødt fuld betalning,
Efter saadan Sagens beskaffenhed, hvortil endnu kom/m/er dette, at Citanten skiønt Vidende at Iver Heggertvedt har givet den indstevnte saadan tilladelse, og ey førend 8 Uger Var forløbet har Ved 2de udsændte Mænd tilsagt den Indstevnte at skulle Være ansvarlig for hands Hæst som hand hverken da eller nu har sagt Var kom/m/ed til mindste Skade, som og Vidnerne ey kand forklare skader noget, kiendes og døm/m/es her med for Rætt at den indstevnte Niels Iversen Fyllingen som saaleedis har beviist sin Uskyldighed ey af selv tiltagen Myndighed men efter Iver Heggertvedts tilladelse og forsickring derfor at blive ansvarlig har brugt Citantens hæst, der ey sam/m/e tiid er kom/m/et til ringeste Skade bør for Citantens Sigtelse aldeelis være befriet dog i fald Citanten trøster sig til ey at have givet Iver Heggertvedt saadant Løfte, som bem/el/te

1752: 267

Iver Heggertvedt siiger ham skal Være givet om at bruge hands hæst, Reserveres \Citanten/ hands tiltale til ham \Iver Heggertvedt/ desangaaende, saaleedis som hand paa lovlig Maade mod ham agter at anlægge, Hvad Processens Omkostning angaar da ophæves sam/m/e paa begge siider.

LæhnsManden Magne Esem haver efter Fogdens Ordre paa Justitiens Veigne indstevnt med muntlig Stevne Maal Qvinde Mennisket Kari Aschildsdatter for begangne Leyer Maal med Soldaten Aschild Andersen Nipen, hænde til at lide dom til bøders Udreedelse og Soldaten Aschild Andersen Nipen til Vedermæhle,
Det indstevnte Qvinde Men/n/iske mødte Vedtagende Lovlig Varsel, Stevne Vidnerne Erich Larsen og Jacob Johannesen Wiche fremstode og eedelig afhiemlede det de lovlig har indvarslet Aschild Andersen til Vedermæhle og at hand for dem tilstoed at have havt leegemlig Omgiengelse med Kari Aschildsdatter og hænde besvangret,
Kari Aschildsdatter fremstod for Rætten havende med sig det barn hun havde fød til Verden og tilstoed at have begaaet Leyer maalet og Være af Aschild Andersen Nipen bleven besvangret, og med ham avlet det barn hun nu medhavde for 15 Ugers tiid siden, hænde blev tilspurt om hun noget havde til bøder at udreede, hvortil hun svarede aldeelis ey at kunde bringe mindste Skilling til Veye til bøders betalning skiøndt Fogdens FuldMægtig Vilde med hænde optinge, Fogdens fuldMægtig paastoed dom efter Lov over hænde
Dom afsagt
Da den indstevnte Kari Aschildsdatter Farrestvedt har tilstaaet at have begaaet Leyer Maal med Soldaten Aschild Andersen Nipen og med ham avlet et barn, ligesom forklaret ey at have det ringeste til betalning paa sine Leyer Maals bøder, hvorfor hun i følge Lov ey \kand/ optinges \med/ altsaa bliver hun i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 1 art: herved tilfunden at betale sine Leyer Maals bøder med 12 Lod Sølv eller 6 rdr, men i dessens Mangel derfor at lide paa Kroppen, og for sin forseelse saaleedis at Vorde afstraffet, hvilcket alt 15 dage efter den/n/e doms lovlige forkyndelse bør efter kom/m/es.

D/en 22 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da ingen fleere Sager fremkom for Rætten blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab attesterede som paa sist holte Høsteting uden Forandring untagen til den 6te qvestion at her i Skibbreedet opholder sig en Persohn der ey tiener i fuld Aars tieniste men bruger handling og altsaa ansees til Skats Svarelse hvis Navn er Aschild Andersen Nipen som bør svare 2 rdr: Efter examination blev Nore Qvinges 2de Qverner taxered for 1 mrk 4 sk Nedre Echangers for 2 mrk og Biørvigs for 1 mrk 4 sk, Odels Mantallet blev examineret detz forandring ligesom at Lehns Manden bruger 2 p/un/d 6 Mark Smør, Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 206 rdr 5 mrk 9 sk.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1753, 1. Ole Knudsen Fyllingen, 2. Ellev Aschildsen Fyllingsnes, 3. Mons Andersen Indre Eide 4. Halsteen Johannesen Moestrøm/m/en, 5. Joen Andersen ibidem 6. Knud Aschildsen Moe 7. Jacob Iversen Moe og 8de Ole Hansen Almelie.

1752: 267b

Hossanger Skibbreede
1752 d/en 23 Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Fogeds FuldMægtig Bildsøe og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 217 findes tilførte

Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved næstforrige Ting.

Dernæst publicered følgende documenter
1. Obriste Lieutnant von der Veldes udgivne bøxelsæddel til Johannes Aschildsen paa 12 Mark Smør i Gaarden Høvig, dat: 22de Sept: 1752
2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Holme d/en 10 April 1752 efter afg/angne Marthe Nielsdatter vid: fol:

D/en 24de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt: publiceret
1. Mathis Brørvig og Knud Johannesen Sædahlens udgivne Skiøde til Mons Aschildsen paa 6 Mark Smør i Hesjedahlen dat: 23 Nov: 1752 vid: fol: 467.
2. Berge Blegeli Elling Eye Jon Røsland og Anders Svennems udgivne Skiøde til Ole Aadnesen Røsland paa 1 p/un/d Sm: 1 Mæhle Malt i Gaarden Røsland dat: 24 Nov: 1752 vide fol:
3. Skiftebrev holdet paa Gaarden Grimstad efter afg/angne Anne Nielsdatter dat: 10 April 1752
4. Niels Hermonsen Nore Mielstads udgivne Skiøde til Anders Larsen Miøs paa 1 Mark Smør 2/3 Kande Malt i Gaarden Miøs dat: 24 Nov: 1752 vid: fol:
5. Niels Iversen Hartvedt og Johannes Endresen Fitie udgivne Skiøde paa Odels Rætten til en Part i Søre Rachnes dat: 28 aug: 1752 vide fol:
6. Niels Hermundsen Nore Mielstads udgivne bøxelsæddel til Lars Nielsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 14 Kander Malt i Gaarden Nore Mielstad dat: 24 Nov: 1752 med Rev: ej dat
7. Knud Ellevsen Rachnes udgivne bøxelsæddel til Aschild Nielsen paa 1 p/un/d 7 ¼ Mark Smør 6 5/7 Kande Malt i Gaarden Haugstvedt dat: 23 Nov: 1752 med Rev:
8. Ellev Olsen Fities givne bøxelsæddel til Ole Andersen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Mossevold dat: 23 Nov: 1752 med Rev: ej dat
9. H/err Benjamin Olrichs udgivne bøxelsæddel til Mons Sørensen Møching paa 27 Mark Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Svennem dat: 20 Nov: 1752.
10. Anne Iversdatter Ole Nielsen Kleveland og Johannes Bernes deres udgivne Skiøde til Ole Olsen Heldahl paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Tøssen dat: 24 Nov: 1752 vid: fol: 467

Mons Aschildsen Hesjedahl anviiste et biørne Skind af en gam/m/el biørn som hand selv har skudt Ved Micheli Tiider indeværende Aar udi sin egen paaboende Gaard Hesjedahls tilhørende UdMark, hvorom til Vidne hand tillige fremstillede sin Naboe Jacob Gulichsen Kaland, da det og den øvrige Almue er bekiendt at sam/m/e biørn den besagde tiid og Stæd er skudt, hvor efter Comparenten forlanget den beløn/n/ing for skuddet ham i følge Forordning maatte af Almuen tillægges

1752: 268

D/en 25de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Ræt satt. og blev publiceret
Sieur Nielsen Eisnesses udgivne Skiøde til Lars Larsen Elvigbotten paa 9 Mark Smør dat: 24 Nov: 1752 vid: fol: 468

Sager til dette ting fremkom ey udi Retten, thi fremlagde Fogdens fuldMægtig de sædvanlige documenter til attestation som blev lige som paa næstforrige Aars høsteting besvaret, angaaende Han/n/istvedts Qvern at være ubrugelig og Fotlands Qvern at kand taxeres til 2 mrk: nok blev taxered 2de Vaager paa Aschilds Næsset for 1 mrk støkket og 1 paa Sandahls Næsset 1 mrk 8 sk. Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 100 rdr 2 mrk 4 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1753 opnevnes 1. Sieur Larsen Langeland 2. Knud Sieursen Haustvedt, 3. Peer Olsen Svennem 4. Lars Olsen Grønaas 5. Jens Magnesen Fladaas 6. Ole Olsen Nonaas 7. Elling Olsen Noraas og Johannes Andersen Noraas.

Arne Skibb:
1752 d/en 27de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Arne Skibb: paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Fogeds FuldMægtig og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: (ope rum) untagen udi Anders Fogstad Stæd som har lovlig forfald er Ole Olsen Fosmarch

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordre oplæste som Ved næstforrige Ting stæd.
StiftambtMand Cicignons Placat under 21 Nov: 1752 at de Skibe som kom/m/er fra Algier eller andre Stæder der i Grænserne skal holde qvaranteine i 40 dage.

Dernæst publiceret
Barbra Schiøttes udgivne Skiøde til Nicolaus Ivendorf paa halvparten i Gaarden Aarstvedt med tilhørende dat: 19 aug: 1752, vid: fol:
2. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Niels Knagh Jeeger paa en bahne Vey og Grund i St/o/re Sandvigen dat: 16 Nov: 1752
3. ditto hændes bøxelsæddel til Mons Nielsen Heggernes paa ¼ Part i Klauens Laxe Vog dat: 23 8ber 1752
4. H/err Sylovs bøxelsæddel til Sieur Andersen Loetvedt paa ½ Løb Smør i Loetvedt dat: 14 Nov: 1752 med Rev:
5. Ole Nielsen Reistads udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen Jabne paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Jabne dat: 12 8ber 1752
6. Sieur Andersen Kaaldals bøxelsæddel til Ole Olsen paa 13 ½ Mark Smør i Gaarden Langhelle dat: 10 8ber 1752 med belovet Rev:
7. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Aslach Stephensen paa ½ Løb Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Flactvedt dat: 25 8ber 1752
8. Rasmus Pedersen Grindes udgivne Pante Obligation til Sieur Olsen for Summa 40 rdr: dat: 13 Junij 1752 vid: fol:
9. Aflyst Jens Jansen Reebslagers Pante Obligation dat: 19 aug: 1747 stor 900 rdr efter Creditor Jan Frøchens derpaa teignede qvittance af 25 Sept: 1752.

1752: 268b

10. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Søre Melcheraaen efter Lars Larsen dat: 21 Junij 1752 vid: fol:
11. ditto paa Midhorvigen d/en 8 Decbr: 1751 efter Brithe Monsdatter
12. ditto paa Indre Arne d/en 20 Martij 1752 efter Anne Monsdatter
13. ditto paa Hauchaas d/en 21 Martij 1752 efter Anne Nielsdatter
14. ditto paa Sætterstøel d/en 21 Martij 1752 efter Giertrud Iversd:
15. ditto paa Midhorvigen d/en 23 Martij efter Gudmund Iversen
16. ditto paa Westerlie d/en 22 Martij 1752 efter Jan Olsen
17. ditto paa Nore Toppe d/en 23 ejusdem efter Johannes Rasmusen
18. ditto paa Hole d/en 20 Julij 1752 efter Mons Marcusen

D/en 28de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt [satt] og publicered
1. Erich Herfindahls paa sine 2de Sønners Veigne hands udgivne Skiøde til Marcus Nielsen paa 9 3/5 Mark Smør i Gaarden Herfindahl dat: 27 Nov: 1752 og indført fol: 469
2. Sorenskriver Garmans udstædde Auctions Skiøde til Klok[k]eren Niels Knagh Jeeger paa den tilkiøbte Reeberbahne i St/o/re Sandvigen med Videre dat: 12 7ber 1752 vid: fol: 468
3. Klockeren Niels Knagh Jeegers udgivne Pante Obligation til S/ingneu/r Jan Frøchen for Capital 300 rdr givet med 2den prioritets Rætt [i] den tilkiøbte bahne til Underpant dat: 25 Sept: 1752 vid: fol: 468
4. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Peder Bastesen paa 21 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Brestenlie dat: 4 Martij 1752
5. Frue Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Lars Nielsen paa ½ Løb Smør ½ Huud og ½ faar i Gaarden Yttre Arne dat: 19 Maij 1752 med Rev: ej dat
6. Ole Gregoriusen Bruraas arver sin Sønns Magne Olsens paalodnede Jordegotz med 4 ½ [Mark] Smør 3 Kander Malt i Bruraas efter anmeldelse og paateigning paa Skiftebrevet af Gaard dags dato.
7. Magne Johannesen Tuenes Helje Vaatle og Johannes Stanghelle deres udgivne Skiøde til Mons Monsen Seim paa 7 Mark Smør 7/72 deel Huud og 1 1/6 Kande Malt i Gaarden Seim dat: 27 Nov: 1752 vid: fol:
8. Rasmus Monsen Garnesses udgivne Pante Obligation til Johannes Monsen Yttre Taqvam for Capital 68 rdr derfore pantsatt sit paaboende Jordebrug i Gaarden Garnes skyldende ½ Løb Smør 6 Kander Malt ½ Huud dat: 28 Nov: 1752 vid: fol:

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith haver paa Justitiens Veigne Ved muntlig Stevne Maal ladet indkalde følgelig Præsterne til Korskierken VelærVærdige H/err Jens Rennord og H/err Lyder Sinnings under dato 25 Sept: 1752 giordte Angivelse Reebslageren i Sandvigen Rasmus Jansen, fordi at hand formedelst sit forargelige levnet med druckenskab samt syndige uforligelighed med sin Hustrue og Sviger Moder paa adskillige tiider

1752: 269

har forseet sig, derom at Vidne er indstevnt under Lovens falsMaal til dette Ting Frantz Frantzen tienende hos Rasmus Jansen, Marthe Hansdatter tienende hos Baste Eschildsen i Sandvigen og derefter at lide Dom til strafs Undgieldelse,
Actors fuldMægtig Oluf Lund Bildsøe Var dernæst begiærende at Vidnerne maatte paaraabes og til Eedelig forklaring admitteres.
Den indstevnte Rasmus Jansen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Knud Nielsen begge boende i Sandvigen fremstode og efter aflagd Eed forklarede det de lovlig har forkyndet forestaaende Stevne Maal for Rasmus Jansen og det for hands eegen boepæl og i hands eget Paahør, samt at anhøre Vidner og lide Dom, ligesom og indkaldet de mødende Vidner
Det 1ste Vidne Frantz Frantzen fremstoed og efter aflagd Eed forklarede, det hand i en 8te Aars tiid har Været og endnu er i tieniste hos Rasmus Jansen, har ofte hørt Uforligelse at Være imellem den indstevnte og hands Hustrue i sær naar hand Været drucken, ja undertiiden og naar hand har Været ædrue, som dog har bestaaet ved Skienderie og Sværgen at tiltale hænde med, men dog ey ved at slaae eller giøre hænde nogen Skade, Bilsøe tilspurte Vidnet 1mo Om hand ey er bevust at Rasmus Jansen af hands Siele Sørger {baade} er formanet og tilholdt at afstaae sin druckenskab og uforligelighed med Hustrue og Værmoder, som alt desuagtet har været frugtesløs, 2do tilspurtes Vidnet hvad dag og tiid saadan hands Fylderie og uforligelighed er skeed paa Søndag eller andre Ørckendage. Til 1ste qvestion Resp: det Vidnet Veed at Præsten {med M} har Været der i sist i afvigte Som/m/er i den indstevntes Huus, skiøndt ey i Vidnetz Nerværelse, og har hørt det af andre at Præsten skal have formanet ham til at forlade sin druckenskab men desuagtet og efter den tiid har Vidnet dog erfared at bem/el/te Rasmus Jansen, saavel ofte har Været drucken, som skieldet med sin Kone men i sær med sin Værmoder, til 2den qvestion Resp: det hand Veed saavel at Rasmus Jansen har saavel Sønn som Ørkendage Været drucken, men Veed dog ey vist at siige hvad Dag det sist har Været uden nu sistleeden Søndag 8te dage siden. 3die tilspurtes Vidnet om hand er Vidende at saadan forargelig levnet imellem den indstevntes Hustrue og Sviger Moder er Ved dem eller ham givet Anleedning til, og om hand Videre end med Ord ilde har begiegnet dem, Vidnet svarede det Rasmus Jansen som oftest har begynt og givet Anleedning til Skielderiet naar hand har Været drucken, men ey Videre Vidnet bekiendt slaget nogen af dem. Videre havde Actor dette Vidne ey at tilspørge

1752: 269b

Det 2det Vidne Marthe Hansdatter fremstoed og efter aflagd Eed efter at behørig formaning Var hænde givet at vogte sig for Meened, forklarede, det hun hos den indstevntes VærModer i hvis Huus Rasmus Jansen Logerer, har tient i 4 ½ Aar, indtil Micheli dette Aar, da hun antoeg tieniste paa et andet Stæd hos Baste Eschildsen hvor hun endnu tiener, og i den omvundne tiid har hun ofte erfared at Rasmus Jansen ofte har Været drucken og øvet Synd og Uforligelighed imod sin Værmoder i sær og var i øvrigt dette Vidnetz forklaring eenstem/m/ig med det forhen førte Vidnetz Udsiigende, dog med den forandring i 1ste qvestion at Vidnet Veed at H/er/r Sinning 2de gange dette Aars Som/m/er har Været i Rasmus Jansens Huus, og hørte Vidnet siste gang som var ongefær 14 dage for Micheli at bem/el/te Præst formanet ham til at afstaae sit onde forhold, men i den korte tiid hun Var til Micheli i hands Huus fornam hun ingen Forbeedring, men saae ham end og de tiider drucken, saavel Sønn som andre Ørkedage, men ey tilfulde hvad dag hand sist med druckenskab har forseet sig, til 3die qvestion svaret dette Vidne i alt det sam/m/e som næstforrige.
Actor forlangede Lavdag for den indstevnte til næste Ting.
Eragtet
Den Lovlig indstevnte og ey mødende Rasmus Jansen forelægges Lavdag til næstholdende Sommerting anstundende Aar 1753, hvilken Forelæggelse Citanten besørger i lovlig tiid for den Vedkom/m/ende at Vorde forkyndt

Fogdens FuldMægtig Oluf Lund Bildsøe gav tilkiende at efter H/er/r Jens Rennords og H/err Lyder Sinnings til Fogden indgivne 2de angivelser af dato Bergen 25 Sep: og 5 8bris sistleeden er her til Rætten med muntlig Varsel indkaldet Sivert Olsen og Hustrue Rachel Monsdatter betreffende at de begge Søndagen d/en 30 April dette Aar har Været drucken og med hin anden øvet SlagsMaal, derom at anhøre Vidner Giert Storm og Daniele Sørensdatters Vidnesbyrd som begge under Lovens falsMaal er indkaldede alt til Doms lidelse og bøders Udreedelse.
De indstevnte blev 3de Gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Knud Nielsen fremstode og efter Eeds aflæggelse afhiemlede Stevne Maalets forkyndelse at Være skeed for de indstevntes boepæl og i paahør af Rachel Monsdatter Wunsch da hændes Mand Sivert Olsen ey den tiid Var hiem/m/e, lige som og under fals Maal indkaldet de anførte Vidner af hvilcke persohnlig møder Daniele Sørensdatter, og Gert Christiansen Storm Ved

1752: 270

skriftlig underskrevet Indlæg og under hands Eed stadfæstet sam/m/e er dat: 20 Nov: 1752 som Stevne Vidnerne efter hands forlangende i Rette producerede, og forklaret de at de Veed og har seet at Giert Christiansen sam/m/e Eedelig Vidnesbyrd med egen haands Underskrift har underteignet.
Derefter blev det mødende Vidne Daniele Sørensdatter afg/angne Arne Rasmusens Encke boende i Sandvigen fremkaldet som efter aflagd Eed forklarede, det hun ey erindrer hvad Søndag det Var i dette Aar, men dog Veed til fulde at det var paa en Søndag dette Aars Som/m/er, at Vidnet har seet at Sivert Olsens Hustrue Rachel Monsdatter stoed uden for sit Huus og sancket brød op af Gaden, og hand hændes Mand bem/el/te Sivert lucket dørren til for hænde, ligesom og at have hørt Rachel Monsdatter klage sig at hændes Mand saa Vel havde kastet brødet paa Gaden som og lucket Dørren til for hænde, og hørte hun at bem/el/te Rachel brugte en slem Mund mod sin Mand med Skielderie Veed dog ey at forklare hvad der passerede for Ord imellem dem, da Vidnet Veed at Manden sam/m/e tiid Var drucken og Konen nemlig Rachel overmaade Vreed, Videre efter tilspørsel svarede Vidnet, at hun vel veed Rachel Monsdatter er geneegen (Tysk: geneigt = tilbøyelig) til druckenskab, men dog ey saae at hun den Søndag var drucken, ey heller at de den dag har været i SlagsMaal, ligesom ey at have \seet/ dem slaaes sam/m/en nogen tiid, men Vel siden det Vidnet boer i Naboe Lavet hos dem at der har Været uforligelighed imellem de indstevn[te] Mand og Kone,
Actor forlanget Sagen til næste ting udsatt for at i fornøden tilfelde ved fleere Vidner at faae oplyst deres af Præsterne angivne og forøvede druckenskab og SlagsMaal, til hvilcken tiid de indstevnte tillige ved Lavdags forelæggelse kunde møde
Eragtet
Sagen gives Anstand til næstholdende Som/m/erting tilstundende Aar 1753 til hvilcken tiid de lovlig indstevnte men ey mødende Sivert Olsen og Rachel Monsdatter gives Lavdag, som i rette tiid bliver dem forkyndt.

Oluf Lund Bilsøe anmelte at paa Justitiens Veigne er indkaldet med muntlig Stevne Maal Joen Rasmusen fordi hand d/en 30 April sistleeden efter at hand sam/m/e dag med hustrue havde Været til Guds bord forholdt sig uskickelig og mod Natten drevet sin hustrue og børn af huuset samt bem/el/te tiid strax efter de fra Kierken var hiemkom/m/en skal have henbragt den heele dag og Natt med dricken og dobblen Spil og dantz alt efter hands Siele Sørgeres H/err Rennords og H/err Lyder Sinnings skriftlige Angivelse under 25de Sept: og 20 8bris sistleeden og derom at anhøre Vidnerne Gert Jersen, Stephen Olsen og Jens Christiansen Kierrulf alle boende i Sandvigen, som tillige under Lovens falsMaal er indkaldet

1752: 270b

og den indstevnte Joen Rasmusen derefter dom at lide.
Den indstevnte Joen Rasmusen mødte ikke, ey heller Vidnet Jens Christian Kierulf.
Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Knud Nielsen eedelig afhiemlede, det de lovlig og i Jon Rasmusen Huus og paahør har forkyndet forestaaende Stevne Maal, ligesom og for Vidnet Jens Christiansen Kierulf at møde under sit falsMaal for at aflægge sit Vidnesbyrd i den/n/e Sag
1ste Vidne Giert Giertsen boende i Sandvigen fremstod og efter aflagd Eed forklarede, det hand tilfulde er Vidende at Joen Rasmusen den sam/m/e Søndag hand var tillige med hands Kone og Stivdatter til Alters og kom hiem i sit Huus og efter at de havde faaet Mad til Middag og under Aften Sangen begynte Joen Rasmusen at spilde i sit Huus for adskillige som dantzede der inde, og tillige kiøbte drickende Vahre sam/m/e dag for at udsælge til andre, samt den gandske Natt drucket med dem som dantzede, saa Vidnet saae Jon Rasmusen gandske at Være beskienket tiilig om Mandags Morgenen, da og Vidnet hørte den gandske Natt saadant allarm i bem/el/te Jon Rasmusens Huus, som og er skeed saa Vel før den tiid som og derefter, Vidnet end videre forklarede at sam/m/e Mandags Morgen hørte hand Raab og Skrig af Jon Rasmusens Kone og børn, og at Naboerne sagde for Vidnet det bem/el/te Jon Rasmusen skulle have udjaget sine Kone og børn Natten til Mandags eller og Mandags Morgen
2det Vidne Stephen Olsen boende i Sandvigen efter aflagd Eed forklarede det hand til fulde Veed at Joen Rasmusen sam/m/e Søndag hand Var til Guds bord begynte under Aften Sangen at spille i sit Huus for adskillige folck, som dantzede og drack i hands Huus, og saae igiennem Vinduerne at bem/el/te Jon Rasmusen selv spilte paa Viol og holdt sig lystig og usøm/m/elig sam/m/e dag ja og baade drack selv og hentet drickende Vahre til de som dantzet i hands Huus som Var endeel frem/m/ede Skibsfolck, med andre Qvindfolck, de Vidnet ey kiender, og saae Vidnet at Jon Rasmusen ey allene Var drucken sam/m/e dag men og den gandske Natt til Mandagen og Mandags Morgenen, ligesom og at have hørt det af andre at hand nemlig Jon skulle have udjaget Kone og børn, men dog ey selv seet det, Videre forklared Vidnet at have hørt saadan Usøm/m/elighed i hands Sc: Jon Rasmusens Huus baade før den tiid og efter, da de spiller og dricker der inde baade Sønn og helligdage indtil nu paa en kort tiid, da Joen Rasmusen tillige med Konen har Været svag.

1752: 271

Actors fuldMægtig frafaldt Jens Christian Kierulfs Vidnesbyrd men derimod forlangede at den indstevnte og udeblevne Joen Rasmusen maatte gives Lavdag til anstundende Aars Som/m/erting, om hand til den tiid noget i Sagen agter at svare
Eragtet
Den indstevnte og ey mødende Joen Rasmusen forelægges Lavdag til nestanstundende Aars Som/m/erting, hvilcken forelæggelse i Lovlig tiid bliver at forkynde.

Procurator Otthesen indfandt sig for Rætten og producerede sit udstædde StevneMaal med Laugdags Forelæggelse og dens forkyndelse af Sing/neu/r David Brøcher selv paateignet hvorefter hand vilde fornem/m/e om den indstevnte møder og haver noget mod Stevningen at erindre.
Den indstevnte og forelagde S/ingneu/r David Brøcher loed Ved Johannes Michelsen Seim fremlægge hands forfattede Indlæg under dato 25 Nov: 1752 som saaleedis er lydende hvorved tillige fuldte den paaberaabte Original Gienpart af den Seqvestrations Forrettning holdet hos Valentin Weedel dat: 18 Julij sistleeden.
Procurator Otthesen Replicerede at hand paa afg/angne Daniel Morups og siden paa hands efterladte Enckes Veigne for Rætterne har indkaldet S/ingneu/r Brochers (Brøchers) Formand i Egteskaber afg/angne Foget Johan Smed og siden Velbem/el/te Sing/neu/r Brøcher ikkun at Være til Vedermæhle til den giorde Udkastelses Forrettnings Tilsvar, og for at Viise at Fogden Smed har giort sig forsickret med Obligationer og Caution fra Hermand Staal, da producerede hand den ergangne Allernaadigste høyeste Rættes Dom hvorudi er indraget den forhen i Sagen afsagde Com/m/issions Dom som Reciterer de til Fogden Smith til Forsickring overleverede Obligationer og Caution og om indstevnte S/ingneu/r Brøcher kand have fra sig leveret sam/m/e præcautioner har hand i den Stæd forsiunet sig med anden Securite, hvilcket og tilstaaes af hannem selv udi Skrivelse til Citanten Otthesen som udi executions Forrettningen passeret d/en 20 8ber 1751 hvilcken hand producerede findes til ført saa at det paaskud hand giør om Comparentens Forsøm/m/else i at skulle tilholdt sig Valentin Wedels faste Ejendeele er lige saalidet besvarelse Værd, som Sing/neu/r Brøcher aldrig kand gotgiøre det Comparenten var Vidende at Lille Bern og Alversunds Kierke var Valentin Weedels Ejendom/m/e og om sam/m/e Var frie for Pantsættning, men naar Sing/neu/r Brøcher som Sagen paagieldende for det hos Valentin Wedel tilkort kom/m/ende, havde efter Indvarsling indfunden sig ved excecutions

1752: 271b

Forrettningen og givet tilkiende at sam/m/e Ejendom/m/e Var Valentin Weedel tilhørende skulle det ikke manqvered Comparenten derudi at have ladet giøre Indførsel paa Sing/neu/r Brøchers eeget Ansvar i henseende til de Processer og Omkostninger deraf kunde flyde i saadan Anleedning Vilde Comparenten ærbødigst have paastaaet Dom til den paastevnte Summas betalning med paagaaende Renter til betalning skeer, fra Høyeste Rættes Doms afsiigelses dato samt at hand Vorder tilfunden at erstatte Processens Omkostninger sær i henseende til de foraarsagede besværlige 2de Reyser fra byen og ud til Tingstædet i det mindste med 12 rdr:
Eragtet
Sagen gives Anstand til næstholdende Som/m/erting 1753 da den indstevnte kand have tiid at besvare hvis der af Citanten er fremlagt udi Sagen, og derefter slutte Sagen til Doms paa sin Siide.

D/en 29de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.

Publiceret følgende:
1. Anne Jansdatter Jan Iversen Echaas Knud Garnes og Erich Jordahls udgivne Skiøde til Johannes Iversen paa ½ Løb Smør 24 Kander Malt i Gaarden Teigland indbereignet Kiøberens egen Anpart dat: 29 Nov: 1752 vid: fol: 469.
2. Jacob Johannesen Telvigen og Anders Iversen Lille Soleims udgivne bøxelsæddel til Mons Gudmunsen paa 21 3/5 Mark Smør 7 1/5 Kande Malt i Gaarden Midhorvigen dat: 28 Nov: 1752 med Rev: ej dat.

Ole Olsen Fosmarchen anviiste et Skind af en biørn som hands tieniste dreng Johannes Monsen dagen for Marie besøgelses dag har skudt udi Fosmarchens Udmarck og Leye Maal, hvilcket for Laug Rættet og tilstæde værende Almue efter deres Siigelse rigtig skal forholde sig, og forlanget hand paa Johannes Monsens Veigne den belønning forordningen dicterer.

Og som ingen fleere Sager fremkom for Rætten untagen følgende som Lehns Manden anmelte.

Paa Fogden Smithes Veigne mødte hands fuldMægtig Oluf Lund Bilsøe som gav tilkiende at der til dette Ting paa Justitiens Veigne er indstevnt Ole Olsen Dahle tienende hos Hans Blindem og et Qvinde Menniske navnlig Kari tienende hos Jon Hiorteland for med hinanden dette Aar begangne Leyermaal derom at lide Dom til bødernes Udreedelse
De indstevnte mødte ikke,
Stevne Vidnerne Michel og Johannes Seim fremstode og eedelig afhiemlede det de for 3 Ugers tiid siden lovlig har indstevnt saavel Qvinde Men/n/isket som Mands Persohnen begge paa deres tilhold stæder.

1752: 272

Actors FuldMægtig var dernæst begierende at siden ingen af de indstevnte efter paaraabning møder, der da maatte gives den/n/em Lavdag til nestanstundende Aars Som/m/ertings holdelse,
Eragtet
De Lovlig indstevnte og ey mødende sigtede Leyermaals begiengere Kari tienende paa *Blindem \Hiorteland/* hos hosbonden Jon *Blindem og Ole Olsen tienende hos Hans Blindem forelægges Lavdag til næste ting anstundende Aar 1753.

Dernæst blev fremlagt til attestation de sædvanlige documenter som paa siste Aars høsteting, som og i alt blev besvaret ligesom derved anført er
Restancen for 1752 beløber 131 rdr 5 mrk 3 sk:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1753 opnevnes. 1. Niels Knudsen Dahle 2. Iver Knudsen ibidem 3. Johannes Andersen Dahle 4. Niels Nielsen Helle 5. Niels Nielsen Bresteen 6. Ole Gregoriusen Bruraas 7. Jan Iversen Echaas og 8. Knud Stephensen Jordahl.

Mielde Skibbreede
1752 d/en 30te Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 221 findes tilførte

Og blev de sam/m/e Kongl/ige ordres og *Ordres oplæste som Ved nestforrige Ting.

Dernæst publicered
1. H/err Consistorial Raad Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Magne Monsen Heggeboe paa 1 p/un/d Smør ½ tønde Malt udi Gierstad dat: 23 Martij 1752 med Rev: ej dat
2. ditto hands bøxelsæddel til Arne Arnesen Soelberg paa 18 Mark Sm: 8 Kander Malt \4 Kander Korn/ i Gaarden Weaae dat: 29 Decbr: 1751 med Rev:
3. ditto hands bøxelsæddel til Jacob Olsen Rødland paa ½ Løb 6 ½ Mark Smør i Gaarden Søre Weset dat: 23 Martij 1752 med rev:
4. H/err Sylovs udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen Weaa paa ½ Løb Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Schiestad dat: 14 Nov: 1752 med Rev: ej dat.
5. ditto hands bøxelsæddel til Lars Johannesen Bircheland paa ½ Løb Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Bircheland dat: 18 Maij 1752 med Rev:
7. Mad/a/me Edvarsens bøxelsæddel til Johannes Torsen paa 1 Løb 12 Mark Smør i Gaarden Rønhofde dat: 28 Nov: 1752 med Rev: ej dat
7. Johan Freuchens givne bøxelsæddel til Haldor Rasmusen paa 9 Mark Smør ½ Vog Næver i Gaarden Hachenes

D/en 1 Decbr: blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.
8. Alexander Wallaces bøxelsæddel til Anders Sølffestesen paa 1 Spand S: 1 ½ Mæle Malt i Gaarden Meehle dat: 1 Maij 1752.
9. Gullach Johannesen Gierstads udgivne Skiøde til Johannes Gulachsen paa 12 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Gierstad dat: 30 Nov: 1752 vid: fol: 469

D/en 2 Decbr: blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt: og som ingen Sager fremkom til dette Ting blev de sædvanlige documenter attesterede og besvarede lige som næstforrige Aar.
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 51 rdr: 5 mrk 14 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1753 opnevnes 1. Johannes Brudvig 2. Colbeen Tveteraas 3. Ole Anthun 4. Johannes Knudsen Austad 5. Johannes Johannesen ibidem 6. Rasmus Larsen Burcheland 7. Johannes Stoche 8. {Johannes Ryscheland} Lars Michelsen Ryscheland

1752: 272b

Extra Ting!
Anno 1752 d/en 7 Decbr: indfandt jeg mig paa Gaarden Yttre Sæbøe udi Radøe Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende for sam/m/estæds i følge Mad/a/me Agnethe S/a/l/ig/ Cap: Lieutenant Peder Hofmands hændes under 24 Nov: sistleeden skriftlige Reqvisition og den derpaa af Høyædle og Welbaarne H/er/r Stiftsbefalings Mand Uldrich Friderich von Cicignon sam/m/e dag paafulte Resolution at holde en lovlig taxation og besigtelses Forrettning over den Ved Torden Slag til skade komne og paa sam/m/e Gaard staaende Sæbøe Annex kierke der \er/ Sorterende under Mangers Hoved Kierke og for nerværende Tiid possideres af Reqvirentinden, bem/el/te Resolution blev fremlagt af Borge Mæster Fasmer paa Encke Fruens Veigne der og siden hand formerkte at de opnevnte 6 Laug Rættes Mænd som og 2de andre paa saadant Arbeyde kyndige Mænd møder som ere følgende Sc: Erich Olsen og Erich Nielsen Storeim, Erich Wetthaas, Anders Olsvold, Niels Rasmusen Indre Sæbøe og Østen Stephensen Lunde i stæden for Berge og Niels Haucheland der er Leylændinger paa Reqvirentindens Godtz, begiered Comparenten at med Forrettningen strax maatte tages begyndelse, paa det at derved siden dagen er kort dermed kunde opnaaes Endskab.
Comparenten leverede 24 sk til bem/el/te Reqvisition i Mangel af Medhavende Stemplede Papier
Derefter forføyede Rætten sig hen til den beskadigede Kierke og fornam Vii da at Torden havde slaget ind under staa.(?) laget paa den Vestre Siide \af Kierken/, hvorved saa vel Gulvet indvendig i Kierken som Loftet Var deels opslaget deels bederVet, dernæst at Tornet Var tillige med Spiret bederVet og all bordklædning der af borte, som og det til bage staaende bindings Verk gandske at Være kom/m/et af lave saa det behøver Ved Skrue Arbeyde at bringes til rette igien samt grunden med Steenlavet at forbeedres, ligeleedis blev og erfaret at alle Vinduerne 10 i Tallet gandske Var borte, tagstene paa Kierketaget borte, og Gavelen paa Søre Siden tillige med brøstet og Kiøler som Var af bordklædning ganske nedslaget, end Videre skiønnede de medhavende taxations Mænd, at siden taarnet er saaleedis beskadiget at de 2de taarne Staver som er forraadne og beskadigede faaer udtages og andre nye i stæden indsættes, samt det øvrige bindings

1752: 273

Verck af nyt igien forskaffes tillige med det gandske Spiir, faar det gandske og i Grund nedtages, thi blev paa skiønnet at til sam/m/e Kierkes i stand sættelse Vil medgaae følgende, nemlig til Taarnet.
2de taarne Staver 18 alen lang 12 tom/m/er tyck i qvadrat á 14 rdr 28 rdr
1 Spiir Stang 18 alen lang 8 tom/m/er tyck 5
8 spær 15 alen lang 6 tom[mer] tyck á 3 mrk 4
16 støcker bielker til hoved binding i taarnet 8 alen lang 9 tom/m/er
tyck á 1 rdr 16
4 ditto til Opstandere 9 alen lang og 8 tom/m/er tyck á 9 mrk 6
1 tylt smaae bielker til skraae bindinger i Spiret 2
3 tylter ditto á 8 alen som skal bruges til binding i taarnet á 2 rdr 6
1 hiørne bielcke til Udskattet at hæfte bordklædningen paa 4
til bordklædning paa Taarnet og Spiret i alt 20 tylter á 8 alen á 4 rdr
Nordlands Plancker 80
1 tylt Kante Veed til det {østre} bortag paa Søre Side 2
2 tylter Plancker at forbedre sam/m/e bortag med á 3 rdr 6
1 ditto til Gulvet at Reparere med 3
1 ditto til Kiøler paa Kierken og Koret Norlands Plancker 4
2500 Tagsteen á 9 rdr 22 3
10 Vinduer med beslag á 1 rdr 10
50 Kiølpander á 3 sk 1 3 6
6 tylter Sagebord at forbeedre Loftet med á 3 mrk 3
400 Eege Nagler á 12 sk 3
for Steenlavet at forbeedre under taarnet 4
Spiger til Loftet Tagsteen og bordklædning over alt 6000 á 2 mrk 20
16 Spiger 9 tom/m/er lang á 12 sk 2
16 ditto á 7 tom/m/er á 10 sk 1 4
70 hiørnebord til Kiølerne paa Taarnet og Kierken til hielp
med de gamle á 12 sk: 8 4 8
6 store Spiger til Gavel Spirerne i det søndre bordtag á 7 tom/m/er á 10 sk 3 12
til fløystangen af Jern at forbeedre 2
til taarnet at Arbeyde indvænding med bindings Verck og udvænding
med bordklædning samt Kierken inden og uden til i det øvrige at
sætte i forrige Stand sagde de opnevnte Mænd at ville medgaae 180
-----------------------
Og bliver alt saa den af Mændene paaskiønnede taxations
Omkostnings Summa i alt 419 rdr 1 mrk 10 s
Borge Mæster Fasmer i henseende at hand agtede fornøden med Tings Vidne at oplyse det forbem/el/te Kierkes Skade er skeed Ved et Tordenslag, og skreckelige

1752: 273b

Vindblæst, i dag 14 dage siden om formiddagen Klocken 9 slett fremstillede nu for Rætten de 4re Mænd som allerførst observerede og traf Skaden Sc: Rasmus Nielsen Indre Sæbøe, Gregorius Simensen Yttre Sæbøe Ole Knudsen ibidem og Jacob Rasmusen Yttre Sæbøe, og begierede deres forklaring maatte høres, om ikke Skaden paa forbem/el/te Kiercke saaleedis er skeed som for bemelt er, de mødende 4re Mænd forklarede een stem/m/ig at det i alt forholdt sig rigtig at ved Torden Slag er den \nu/ taxerede Kierke i dag 14 dage [siden] kom/m/et til Skade, hvilcket de sam/m/e dag blev Viidende om som bem/el/te Mænd under Eed bevidnede,
Comparenten forlanget forrettningen sluttet og sig med første beskreven meddeelt.
Til Sluttning blev den/n/e forrettnings bekostning andført
Stemplet Papier til forrettningen 1 mrk 8 sk
Sorenskriverens diet Pænge og dags forrettning 3 4
forrettningsdagen med beskrivelse og forseiglingspænge 5 4
de 6 Laug Rættes Mænd á 24 sk 1 3
fogden for Mænds Opnevnelse 1
Skydtz frem og til bage i alt 6 Miil med 4 Mand 2
-----------------------
(1ste posten ikkje medrekna i reknestykket) *8 1 4*