Nordhordland Tingbok nr 42: 1748-1753
Avskrift ved Håkon Aasheim/Ættehistorisk Institutt/SAB
1751
(1751: 170)
Besigtelses Forretning
Anno 1751 den 15de Januar indfant jeg Hans Jørgen Holtzrod paa Min Principal
H/er/r Sorenskriver Garmanns veigne paa Gaarden Fyllingen beliggende udj Echanger
Schibbrede og Nordhordlehns Fogderie, for sammesteds efter Skipper Axel Nepstads
Skriftlige Reqvisition af 23de Decembr: afvigte Aar 1750 at foretage een Lovlig
besigtelse og Aaboeds forretning over een Gaarde part her i bem/el/te Gaard
Fyllingen som bem/el/te Axel Nepstad, ud-af Anders Aschildsen Reistad sig haver
tilforhandlet, udj hvad tilstand saavel gaarde partens Huuser, som Jord vej
for nærværende tiid befindes udj, alt til dend Ende at itzige Kiøbere
Skipper Axel Næpstad i frem tiiden, om nogen oddels berættiget til
Gaardeparten skulle jndfinde sig for at jndløse gaarden, Kiøberen
da kunde beviise i hvad tilstand Hand samme haver annammet, og hvad nødvendige
bekostninger hand derpaa haver giordt:
Ved denne forretning var nærværende følgende af Fogden S/ingneu/r
Rasmus Smith paa Reqvirentens ansøgning af 8de Januar dette aar ved paateignet
udnevnelse af 11 hujus, efterskrevne 6 Laugrættes og besigtelses mænd
Sc: Hans Bastesen, Johannes Ellingsen og Johannes Olsen Nepstad item Mons Olsen
Grøtved Børge Olsen og Anders Indre Giervig, hvilke bem/el/te
Fogdens udnevnelse blev i Rette lagt:
1751: 170b
For Rætten Comparerede Reqvirenten Axel Nepstad Personlig; og paa Selgeren
Anders Aschildsen Reistads veigne møtte Anders Olsen Reistad: men leilendingen
som for nærværende tiid bruger og beboer denne jordepart Sc: Johannes
Olsen Fyllingen var ikke tilstæde, da hans Koene Marritha Iversdaatter
som var hiemme berettede at hændes mand var gaaen til Skoven efter een
veed børre, efterdj hand ikke vidste af denne forretning som i dag her
skal holdes:
Hvor efter Skipper S/ingneu/r Axel Nepstad begiærede at forretningen maatte
tage sin begyndelse, og blev da Huuserne af Laugrettet taget udj øyesiun
Sc:
1. Borgestuen 11 al: lang og 10 ½ breed med noverne ibereignet, hvilke
Huus behøver følgende Reparation
20 vaager næver til taget á 1 mrk 8 sk 5
2 torveller hver 12 al: 1 8
6 øbse kroger á 2 sk 12
16 nye spær á 4 mrk tylten 5 4
2 brun troe á 1 mrk 8 sk 3
½ tylt tømmer til Gulv i stuen á 14 mrk
tylten 1 1
½ tylt Runtroe 3
Arbeids lønn til dette Huus samt
Materialiernes fremskaffelse paa stædet 6 14 2 8 sk:
------------------------
2. Under boen uden for Stue Dørren behøver til at komme i forsvarlig
stand med:
1 ½ tylt tømmer paa 10 al: støkket 3 1
Loftet over Boen fattes
10 Vaager næver á 1 mrk 8 sk 2 3
3 tylter troe á 2 mrk 1
14 spær 5
15 stokker til bordtag 3 1
Arbeids lønn til dette Huus i henseende
samme maae ned rives og igien opsættes,
i bereignet Materialiernes hiembringelse vil
koste tilsammen 10 20 4
------------------------
3. Een Gammel Boe gandske forfalden og vil i grund nedrives og igien af nye
op bygges,
hvilken vil koste, naarsomhelst der bliver
nyttet af dend gamle saa meget som
deraf got befindes, i alt 9
4. Florren behøver til forbedring
1 tylt tømmer til bordtag paa Nore Gavelen 3
arbeidslønn 1
--------------------------
48 8 sk:
1751: 171
48 8
5. \Hø/ Laden behøver til forbedring
1 tylt tømmer til bordtag paa østre
Gavelen paa løen 3
12 vaager næver til taget á 1 mrk 8 sk 3
Torvald og kroger 1 8
Arbeids \lønn/ til dette Huus 2 3 8 4 8
------------------------
6. Een liden stald paa østre siide af løen Gandske forfalden,
mens kand hielpes til rætte og bringes udj lov forsvarlig stand, af hvad
som bliver Casseret af under boen:
mens Arbeids lønn til at faae dette Huus
opbygget igien vil koste 4
7. Een Skygge bagen for Stuen som behøver til Reparation,
15 vaager næver á 1 mrk 8 sk Vaagen 3 4 8
Arbeids lønn 2 8 4 1
------------------------
8. Eet Smale Huus Nord udj Gaarden dertil behøves for at bringes udj
Lovfør stand
8 vaager næver á 1 mrk 8 sk 2
Torveller og kroger 1 8
Arbeids lønn 2 4 2 3 12
------------------------
9. Eet Ildhuus som af ælde og forraadnelse var ned falden \og borte/,
hvoraf denne gaardepart tilhørte ¼ deel, og vil altsaa ret nyt
Ildhuus opbygges
son vil koste 13 rd 3 mrk {deraf ¼ part} er 13 3
10. Eet Stavnøst ved Søen, som behøver for at bringes udj
lovfør stand
spær, Staver, troe, Søm drægler og
bordtag for 6 rd
16 vaager næver á 1 mrk 8 sk 4
Arbeids lønn, med Materialiernes
fremskaffelse 4 14
-----------------------
Fleere Huuser blev ikke giordt anvisning paa som kunde tages
under besigtelse: --------------------------
Summa Reparations omkostningerne paa Huuserne 97 rd 4 12 sk:
Reqvirenten *Axild Nepstad lod hernæst forestille, at foruden dend i dag allerede passerede besigtelse og Aaboeds fald Taxation paa fornefnte Jorde parts Huuser fornødigede Hand ogsaa at samme gaardeparts Ager og Eng for saavidt paa denne Aarsens tiid kand skiønnes af \de/ lovlige opnefnte
1751: 171b
Besigtelsesmænd maatte tages under lovlig Siun og paaskiønnende
hvorvidt samme af itzige leilending Johannes Olsen efter lov og leilendings
pligt kand være dyrket forsvarlig eller ikke, til dend ende bad Comparenten
at med forretningen maatte beroe til i Morgen da saadant ved dags lys tilbørlig
kunde skee siiden denne dag nu er forløben, ellers erindrede Comparenten
\at hand/ ey allene for om-trænt een 6 á 7 ugers tiid siiden Rætmessig
har tilforhandlet sig denne jordepart, mens end og at opsidderen attermelte
Johannes Olsen findes nu tilstæde i sit Huus, og des følgelig kand
frem føre alt hvis hand med rætte til denne forretning kand finde
sig beføyet at erindre:
Anders Olsen Reistad som møtte paa Selgeren Anders Aschildsen Reistads
veigne, og ved denne besigtelse og Aaboeds Taxation fra begyndelsen og til nærværende
tiid havde været tilstæde, {og} sagde at hand ved dend holte besigtelse
paa Huuserne intet paa Selgerens veigne havde at erindre, men allene efter Selgerens
begiæring til Comparenten gav til kiende, at Selgeren Anders Reistad havde
til Skipper *Axild Nepstad, solt denne Gaardepart saaledes, og udj dend tilstand,
som dend for nærværende tiid findes udj, og uden at dend paa Gaardepartens
Huuser befindende Aaboed, skulle endten komme Selv given, eller leilendingen
Johannes Olsen til ringeste last eller Nakdeel, Ligesom \og/ Comparenten sagde
at dend Aaboed som blev lagt paa denne gaardeparts Huuser ved dend holte besigtelse
den 6 Febr: 1747 beløbende til 16 rd af Selgeren er bleven bekostet paa
Huuserne, ja end og 2 rd meere, som noksom er bekiendt og end nu tilsyne:
Lejlendingen Johannes Olsen Fyllingen møtte for Rætten efter at
Aaboeden paa Huusene var anført, og sagde at hand om denne forretnings
holdelse herpaa Gaarden Fyllingen i dag, ikke var varslet, thi ellers havde
hand været tilstæde, og hvad dend paa Huuserne Taxerede Aaboed,
angaaer, efter at samme for lejlendingen Anders Fyllingen var bleven op læst,
og betydet, sagde hand at hand derimod intet havde at siige videre end som der
var besigtet fleere Huuser end loven tilholder, udj øvrigt sagde lejlendingen
Johannes Olsen at endskiønt hand ikke er stevnt eller varslet til denne
forretning, ville hand dog goedvillig møde i Morgen og være tilstæde
om hand det er goed fore, naar Gaardens Ager og Eng skal besigtes, og forklare
hvorledes hand samme har dyrket:
Eragtet
Da Reqvirenten Axel Nepstad ikke videre ved forretningen i Aften, havde at erindre,
men begiærede samme udsatt til i Morgen, saa blev samme Accorderet:
Den 16de ejusdem betimmelig om Morgenen blev besigtelses forretningen i nærværelse af forbem/el/te besigtelses mænd, Reqvirenten *Axild Nepstad, Anders Olsen Reistad, og leilendingen Johannes Olsen \atter foretaget/ og begav Rætten sig derefter ud paa Marken i overværelse af
1751: 172
de forbem/el/te, for efter Reqvirentens forlangende at besigte gaardens Ager
og Eng,
Og giorde da leilendingen Johannes Olsen, Rætten anvisning hvor bøen
tager sin begyndelse Sc: paa eet stæd Bøestien kaldet beent vest
til vinter leed, og videre væst over Myren fra venter leed, nok videre
Søer og Søer væst fra Myren til Fielddahlen, hvor een Merkes
steen staaer, Nok fra Fielddahlen beent paa Sødøst til Houe Myren,
hvor een anden Merkes steen staaer, derfra beent paa øst, op paa een
Hou, hvor tredie Merkes steen staaer videre derfra beent paa Nord lige til venter
leed, hvor det øvre støkke paa Bøen ender, Nok eet aparte
støkke som hører til øvre Bøen, og begynder henpaa
Houen hvor een Merkes steen staaer, paa een beent væst tvert over, mit
i Myren, hvor een anden Merkes steen staaer og derfra paa een Nordvæst
kant af steenen, Søer til Haagaarden: Mit Bøen begynder paa østre
siide af Huus Houen Nord øst fra Huus Houen i Bøelien hvor een
Merkes steen staaer, Nok i fra Bøelien og paa een Nord væst under
berget og beent Nord imod Bøestien, fra Bøe stien, lige paa øst
norefter (nerefter?), og Søer til Bøe lien, hvor dette støkke
ender: det nedre og østre støkke begynder i Bøestien og
øst igiennem i Bøegaarden, ellers er eet lidet støkke ud
føre, som gaar frem ved Bøegaarden under Bøestie Berget:
Norre Bøen begynder fra vaagen og tilstruppen, paa begge siider tilhørende
denne gaardepart, men intet Mit udj: Dahls støkke begynder fra udmarken
i eet Berg og beent væst i Ageren, videre fra Ageren, paa øvre
siiden beent paa væst til Nore siide af floren, og derfra op i Lars sin
floer;
Ole Fyllingen som med sin Bøe angrendser til disse forbem/el/te Merkes
deeler, var nerværende og havde herimod intet at sige:
Leilendingen Johannes Olsen foreviiste Rætten eet støkke Bøe
strekkende sig i fra vinter leed beent over Myrren udj een \steen/ helle som
staaer imellem steen og skiegiærde, som hand sagde hand havde af udmark
op taget og derved meget for bedret bøen, ligesom og leilendingen sagde,
at have opsadt eet steen jerde som i forrige besigtelse er anført hvor
mange feune (favner) samme er, for hvilket alt med videre \som/ hand kand have
forbedret \paa/ denne gaardepart, hand Reserveret sig at Søge betaling
hos itzige Eyere:
Hvad bøen eller Engen angaaer, saa blev samme ved eftersiun af Laugrættet
befunden i Meddelmaadig tilstand, deels godt og deels slætt:
Ligeledes blev befunden herpaa denne gaardepart 25 Agere somme smaa og somme
stoere nogle af dem gamle og nogle af itzige leilending nye optagne:
Hvorefter Reqvirenten Axild Nepstad forlangede at Rætten vilde eftersee
hvad Skov til denne gaardepart hører, og beskrive Skov Merkerne,
1751: 172b
Hvorpaa Laug rættet forføyede sig hen til Skoven, hvor den af
Anders Reistad, Iver Fyllingen, Lars og Ole Fyllingen blev giordt anvisning
hvad Skov tilhører denne jordePart Sc: i *vas holmen* (Vasholmen) eet
støkke Skov som skiær paa Nord væst, øst i Aasene
2 st/økker Skov som gaaer i fra vandet og øst imod Nedre Echangers
Egn, paa eet stæd Brune kaldet 2 st/økker som Skær i fra
vandet og væst efter til Bøegaarden: 1 støkke Skov jnst
paa Aasen som skiær fra Søen og øster imod Fyllingsnes Egn,
væst i Marken er 3 st/økker Skov som Skiær i fra vandet og
øst til Myrene, Nok 3 st/økker Skov som gaar i fra vandet og imod
fieldet 2 st/økker Skov i dalene som skiær øst og væst
1 støkke Skov i *vaslien (Vaslien) som ligeledes skiær paa øst
og væst:
Efter hvad som i dag passeret er, var bleven for alle forbem/el/te oplæst,
erindrede først lejlendingen Johannes Olsen at hand foruden hvad som
forhen af ham anmelt er og havde opsatt een homle gaard paa een floer Toft hvor
floeren førhen har staaet:
Axeld Nepstad i andledning af gaardepartens Huusers brøstfeldighed, og
slætte omstændigheder fant end nu fornøden, til forretningen
at erindre følgende Smaa Poster: 1: Paa det opsidderen Johannes Olsen
ikke skal have Aarsag at klage at Comparenten ham uafvidende af forrige Ejer
har tilforhandlet sig gaarden, saa tilbød Axel Nepstad fornefnte opsidder
Johannes Olsen Gaardens Kiøb for dend selvsamme Sum/m/a 99 rd 3 mrk 8
sk som hand sig dend af forrige Ejer haver tilkiøbt, dog med de {ti.}
vilkor at saavel Kiøbe Sum/m/en som Skiødetz bekostning samt alle
af denne besigtelses forretning Dependerende udgifter og bekostninger hannem
af opsidderen som Kiøber, straxsen vorder tiltelgede imod lovlig Skiødetz
Extradition: for det 2: at siiden opsidderen Johannes Olsen er een gammel og
gotsom Sengeliggende Mand, der ikke haver anden slags hielp til sin Jordedyrkning
end sin Koene og 2de smaa børn og slæt ingen tienere, saa kunde
Jord Ejeren Axild Nepstad ey *Kazandere at lade hannem lengere paa Gaarden blive
besiddende, fornemmelig da ingen erstatning hos denne forarmede leilending kand
blive at erholde, endten for Aaboeds fald eller i anden maade, hvorfor Jorddrotten
bem/el/te Nepstad formeentlig lov beføyet her for Rætten opsagde
leilendingen Gaardens brug og dørkning for dette Aar til Paaske til hvilken
tiid hand \holder/ Gaarden i rødig og parad stand til Ejerens beboelse
og nytte: 3. og siiden det er bekiendt at leilendingen som melt er meget fattig,
saa vilde Jorddrotten, dog viise sig saa Resonabel at tilstaae leilendingens
Koene og fattige smaa børn ved Gaardens Leverance dend Summa 10 rd som
een Douceur eller almisse saa fremt opsidderen goedvillig og uden videre vidtløftighed
og penge spiilde vil frafløtte gaarden, men i øvrigt Reserverede
hand sig alle Juris Lages Reservanda herudinden til sin Ejendoms Conservation
1751: 173
og det uden ringeste forbintlighed af sidstbem/el/te 10 rd tilbud, som i veigrig
fald efter lov frafaldes til hvilke 3de Poster Reqvirenten ud æskede lejlendingens
Reelle og oplyslige giensvar til videre Messures i agttagelse:
Leilendingen Johannes Olsen svarede til forestaaende af Axild Nepstad fremsatte
3de spørsmaal Sc: til 1. qvestion at siiden Reqvirenten Axel Nepstad
allerede havde Kiøbt Gaarden, saa kunde lejlendingen ikke kiøbe
dend ikke heller havde hand lejlighed dertil: til 2den og 3die Qvestion svarede
lejlendingen, at dersom Kiøberen af Gaarden Mons/ieu/r Axild Nepstad
vil give ham 12 rdr udj Penge og 1 p/a/r skoe, saa vilde hand uden modsiigelse
{.....} og indvending af hvad navn det have kunde goed villig frafløtte
og røddiggiøre Gaarde parten Fyllingen for itzige Kiøbere
Axild Nepstad til næst kommende Paaske, og desuden eftergive ald dend
Prætention og Søgning, hand kunde have endten til opsagn, at paastaae,
eller og erstatning for det forbem/el/te steen giærde og forbedring paa
Jorden, og vilde Axild Nepstad ikke saadant accordere ham, saa fik det gaae,
som det kunde:
Da dette var indført erklærede leilendingen Johannes Olsen, efter
dj Axild Nepstad ikke videre vilde tillægge ham, at vilde imodtage de
anbudne 10 rd
Videre havde Reqvirenten Axild Nepstad ikke ved denne forretning at erindre,
men begiærede samme sluttet og sig med første beskreven meddeelt,
og derhos belovede at hand skulle holde lejlendingen Johannes Olsen frie og
kravsløs for alle omkostninger som og Huuse Aaboeden:
Anders Olsen Reistad havde heller ikke noget mod denne forretnings slutning
at observere:
Thi blev denne forretnings omkostninger bereignet saa som
Stemplet papiir til forretningen 1 mrk 8 sk:
Skydz ½ Miil paa vejen 1 2
Diet penge 4
2de dages forretning 5
Forretningens beskrivelse 1
Foeseiglings penge 1 4
De 6 laugrættesmænd for deris umage udj 2de dage paa
deris eegen kost hver 3 mrk 3
-------------------------
10 1 14 sk:
Hvilke penge af Skipper Axel Nepstad med reede penge nu blev betalt:
Og hvorefter denne Forretning blev sluttet:
1751: 173b
Anno 1751 d/en 28 Jan: indfandt jeg mig paa Gaarden Holme der efter Kongl/ig
Allernaadigst Rescript er designered at blive Præstegaard for Hossanger
Præstegield og af Vedkom/m/ende Sogne Præst beboes, for sammestæds
i følge Deres Høy Velbaarenhed H/er/r Stiftsbefalings Mand Uldrich
Friderich von Cicignons skriftlige Ordre under 11te hujus at holde en lovlig
taxations Forrettning over de Præstegaards Huuse som skal opbygges og
af saavel Hammers som Hossangers Kalds Almue Conjunctim skal bekostes, til bem/el/te
Overslag og taxations Forrettning har Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus
Smith skriftlig ladet opnevne følgende 6 Mænd af Haugs Præstegield
sc: af Arne Skibbreede 1. Ole Andersen Sognstad og 2. Jens Garnes af Mielde
Skibbreede 3. Ole Olsen Watle, 4. Helge Waatle, 5. Brynild Mitmielde og Lehns
Mand Johannes Ascheland der alle møder.
Høybemelte H/er/r Stiftsbefalings Mands ordre grundende sig paa Sogne
Præsten H/er/r Benjamin Olrichs indgivne Reqvisition og forslag om hvorleedis
og hvormange Værelser hand forlanger af Almuen bekosted og opbygt lyder
som følger
Ved forrettningen indfandt sig saavel Sogne Præsten H/er/r Benjamin Olrich,
som og følgende Mænd af hvert Sogn saavel i Ham/m/ers som Hossangers
Præstegield, sc: af Aasene 6 Mand, Lars Mælcheraaen, Hans ibid:
Anders Morvigen, Ole Ulseth Stephen Blindem og Daniel Flachtvedt, af Meelands
Sogn Mons Bragstad, Lars Holme, Halsteen Hesdahl, Tørres Sagstad, Anders
ibidem og Mons Miaatvedt, af Alversunds Sogn, Ole Bergesen og Ole Nielsen Sellevold,
Knud Soltvedt, Peder og Niels Alver, og Berge Qvamme af Hammers Sogn Aschild
Mundahl, Knud Hofsdahl, Aamund Honisdahl og Aschild Sieurset, Aschild Børcheland,
Ole Børtvedt, Haaver Haaland, Berge Blegelie, af Hossangers Præstegield
og Sogn Lehns Mand Magne Ese, Erich Hoshofde, Erich Fielschaal, Erich og Elling
Yttre Eide og Iver Aschevig, Niels Svennem, af Sems Sogn Mons Storoxe, Knud
Schare, Anders Elsaas, Ole Levestad, Ole Lille Oxe Niels Sem Lars Gausereide
og Lehns Mand Lars Storoxe, af Moe Sogn Anders Numedahl, Aschild Moe, Knud ibidem,
Hans Nedre Helland Ole Almelie, Niels Otterstad. som alle møder
Lehns Manden udi Hossanger Skibbreede fremlagde en af Fogden ham meddelt ordre
at møde paa hands Veigne Ved denne forrettning sam/m/e er dateret d/en
22 Jan: h: a: og saaleedis lydende.
Derefter blev en Afritzning til den nye Præste gaards bygning forfattet,
og saavel til Præstens Commodite som Menage for Almuen paa bæste
Maade indrettet, som saavel Præsten H/er/r Olrich som den tilstæde
værende Almue i alt approberede, dog med den Reservation af Almuen at
endskiøndt nu sam/m/e af Almuen af begge Sogner bekostes, Vil dog Hossangers
Gield forlange og paastaae at den heele bygning for eftertiiden skal saa vel
1751: 174
af Præsten som Almuen Vedligeholdes, nemlig Sogne Præsten den halve
deel af bygningen som bliver de daglige Værelser og Almuen den anden halvedeel
som ansees for Herre Kam/m/er, og bliver altsaa den heele bygning 21 alen i
længde, 13 alen i bredde og 4 ½ alen høy alt efter den Indeeling
som afritznings Chartet udviiser, da der bliver følgende Værelser
nemlig 1 For Stue med 2de hosbyggede Kam/m/ere paa den eene Siide af Gangen
1 daglig stue, Kiøcken, og Spise Kam/m/er paa den anden siide, paa Loftet
2de tømrede Kam/m/ere i Gavlerne, og blev da taxationen over bem/el/te
bygnings bekostning bereigned som følger.
Bygningen af forbememelte længde bredde og høyde med tøm/m/er
sper og bielker at opbygge samt Tomten at ryddig giøre og forsvarlig
at sætte paa Steenlag blev til Almuen udbødet hvem der for lættest
kiøb sam/m/e Vilde paatage sig at opbygge i saa forsvarlig stand at intet
derpaa kunde udsættes enten Ved Materialiernes bonite eller Arbeydetz
forsvarlige Istandsættelse, hvortil Erich Eide og Ole Grønaas anmelte
sig at Vilde paatage sig denne bygning efter det fremlagde Afritz at opføre
\ sam/m/e / med tøm/m/er, Sper, bielker Render og Tomtens forsvarlige
røddig giørelse samt Steenlaget i fuldkom/m/en Stand at paasætte
bygningen alt i sufficent og upaaklagelig Stand som under taxation og besigtelse
siden skal kom/m/e for den summa i alt 110 rdr:
til Suetaget over den heele bygning 70 tylter bord á 2 mrk 8 sk 29 1
18 tylter legter á 12 sk 2 1 8
3600 tagsteen á 10 rdr 36
70 Kiølpander á 3 sk 2 1 2
12 tylter bord til Gavlerne á 2 mrk 8 sk 5
Spiger til taget i alt 3000 á 28 sk 100 7 4 8
til Lofter over heele bygningen 60 tylter á 2 mrk 12 sk 27 3
til Gulver og lister over alt 60 ditto á 2 mrk 12 sk 27 3
indbereigned til trappen bord, men 1 tøm/m/er stock 2
3 fack Vinduer i Storstuen á 4 rdr i alt 12
2 enkle fack i Kam/m/erne derved á 2 rdr 4
2 ditto i daglig stuen á 4 rdr 8
3de fack i spis Kam/m/er og Kiøken á 2 rdr 3 mrk 7 3
2de fack paa Kam/m/erne paa Loftet á 2 rdr 4
5 fyllings dørrer med bord og Arbeyd á 1 rdr 3 mrk 7 3
2de dørrer som er slettere á 5 mrk 1 4
2de dobble (dobbe) Laaser med trøckere á 9 mrk 3
5 par hængsler á 2 mrk 1 4
3 trek Laaser med Nøgler á 2 mrk 1
1 Klinke til spiskam/m/ered 1 8
2 Gade døre 5
Laas og 2 par hængsler med smecke til 1 2
2 dørre til Kam/m/erne oven paa Loftet á 2 mrk 8 sk 5
Laas og hængsler til begge dørrene 1
1 ½ tylter Gulf Aaser á 13 alen á 1 rdr 4 mrk 2 3
-----------------------------------
304 4 10 sk
1751: 174b
1 tylt Oplænger á 10 alen lang 1 3 mrk
1 ditto 1 3
36 tylter bord til bordtag og luger á 2 mrk 12 sk 16 3
Jern til Lugerne 16 par á 1 mrk 8 sk 4
Skorsteenen med sit tilhørende Jern Muur steen og Kalck 35
2de bie lægger Ovner tilsam/m/en 22
4 ovn fødder 3
Arbeydslønn til at oplægge suetaget med at lægte og recke
det, og at oplægge Panderne og bringe Gavlerne i stand med
Vindskeder og alt tilbehør blev anseet at koste 30
hvortil Haaver Halland Elling Eije og Ole Børtvedt anmelte
sig at antage dette Arbeyde for ligesom tylteviis at arbeyde
hver tylt af alt Gulve Arbeyde for 26 sk Pr: tylt som da
beløber i fald alle bord oparbeydes som er taxerede til
50 tylter 13 3 4
for hver tylt af Lofterne at nedlægge á 24 sk som er
ligeleedis 60 tylter 15
At liste det gandske huus indvændig i alle Værelser med
Stuer Kamre og Kiøcken samt udvændig at bordklæde
bygningen med Oplænger og luger i alt betinget Arbeyds
Lønnen med bem/el/te Mænd for 18
4000 spiger til indvendig og udvendig Arbeyde á 28 sk 11 4
1000 Liste Spiger á 1 mrk 1 4
100 Eege Nagler til Oplænger 12
12 store hagespiger til sperre laget á 12 sk 1 3
24 ditto mindre á 8 sk 2
32 rendespiger á 1 sk 2
20 ditto til storm bandene 1 4
6 Kander tiere til Render og Naaver á 8 sk 3
---------------------------------
480 rdr 1 mrk 14 sk:
Mod denne holte taxering havde Sogne Præsten ey videre at erindre, men
den samtlige Almue beklaged sig over sin slette Tilstand ey at kunde udreede
denne summa, Vilde altsaa overlade til høyere Øvrighed om derudi
kand nydes nogen Moderation i henseende denne taxerede bygning ansees af dem
at være meer end Lov dem tilholder at opbygge, og som videre denne sinde
ey Var at udrette blev denne Forrettnings bekostning bereigned som er
Skydtz og diet Pænge frem og tilbage 2 rdr
en dags forrettning 3
forrettningens beskrivelse og forseigling 5 4
de 6 Laug Rættes Mænd for Reyse kost og forrettning á 3 mrk
3
------------------------
8 5 4
1751: 175
Besigtelses Forrettning
Anno 1751 d/en 23de Martij indfandt jeg mig paa Gaarden Fladøen beliggende
udi Nordhorlehns Fogderie og Ahlenfit Skibbreede for sam/m/estæds i følge
Welædle H/er/r Capitaine Hans Jacob Borses skriftlige Reqvisition under
4de Jan: inde værende Aar og den derpaa teignede beram/m/else til denne
dag at foretage en lovlig taxation og Siuns Forrettning over alle de paa denne
Gaard befindende Vaanings og bønder Huuse med Videre Gaardens beskaffenhed
efter bem/el/te Reqvisitions Indhold som saaleedes er lydende.
Til denne Forrettnings fuldførelse haver Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus
Smith ved skriftlig ergangne Ordre til Læhns Mændene Ved dem ladet
opnevne følgende 6 Laug Rættes Mænd 1. Niels Olsen Svennem
2. Erich Johansen Hoshovde 3. Ole Aamundsen Grønaas 4. Erich Bergesen
Fieldschaal, alle af Hossanger Skibbreede 5. Jens Olsen Garnes og 6. Anders
Johannesen Sundland af Arne og Mielde Skibbreede som alle indfandt sig som besigtelses
Mænd Ved denne Forrettning
Capitaine Borse anmelte det hand Ved Skrivelse til den fraværende nemlig
Obriste Møllerop, har givet fuldkom/m/en Varsel til denne forrettning,
ligesom og til skrevet ælste afdøde Capitaine Møllerops
ælste Sønn Sergient Johan Møllerop at Være i fald
hand det nødigt eragtede tilstæde paa egne og Søskendes
Veigne og derpaa erholdet hands Svar af 9de passato saa lydende.
Ved Forrettningen Var og de 3de Frøckner Anne Ribolt Anthonette og Anne
Catharine Møllerop nerværende, thi blev med forrettningen saaleedes
begynt og fortfared som følger
Først blev taget under taxation og besigtelse de paa Gaarden Fladøens
Østre *Siller (eller?) Øfre Parts tilhørende bønder
huuse hvor der da befandtes
1mo En tømret floer af 11 alens længde og 8 alens bredde sam/m/e
befandtes gandske uduelig og forældet, saa den ey kand Repareres men faaer
i Grund rives og altsaa kand alt det gamle tøm/m/er med Videre detz tilhørende
ey høyere i den stand det nu befindes af Mændene taxeres end for
1 rdr.
2do En af Stave og bord befindende Høe Lade 18 ½ alen lang og
12 alens bredde fandtes meeget brøstfeldig, saavel hvad tag bordtag,
Soler og Standere angaaer saa at sam/m/e ey høyere i den stand sam/m/e
nu befindes kand ansees end til 13 rdr, men naar sam/m/e skal i fuld stand sættes
Vil der til med gaae 14 støcker bielke træer til soler, standere
og torveld á 1 mrk 8 sk er 3 rdr 3 mrk. 10 tylter bord á 2 mrk
8 sk er 4 - 1 mrk 30 Voger Næver á 20 sk er 6 rdr 1 mrk 8 sk Arbeyds
Lønn til Ladens Istandsættelse 8 rdr: til sam/m/en Reparations
Omkostningerne 21 - 5 mrk 8 sk
Paa den Nedre Gaardens Part befandtes ligeleedis følgende Huuse
3tio En tømret floer 13 ½ alen lang og 8 ½ alen breed,
for nogle Aar opsatt af Nyt og gam/m/el tøm/m/er, har ey Væred
med bordtag eller oplænger for siunet, ansees til verdie for nerværende
tiid til 14 rdr:, men naar den i fuld Aabodsfør Stand skal sættes
behøves følgende Reparation
1751: 175b
til bortag over alt 13 tylter á 2 mrk 8 sk er 5 rdr 2 mrk 8 sk, 1 ½
tylt oplænger á 1 rdr er 1 rdr 3 mrk til at Reparere baaserne med
bord og standere i alt 1 rdr Arbeyds Lønn i alt 3 rdr i alt Reparations
Omkostninger 10 - 5 mrk 8 sk.
4to Et smale huus med 3 Vægger udi da et gam/m/el derved staaende Smale
huus er nedfaldet blev i alt taxered som det nu befindes for 4 rdr: men da sam/m/e
fattes bordtag med Videre, behøves dertil siden bem/el/te huus er 8 ½
alen lang og 7 ½ i bredde følgende 7 tylter bord á 2 mrk
8 sk er 2 - 5 - 8 sk, en halv tylt oplænger 3 mrk: Arbeyds Lønn
2 rdr: tilsam/m/en 5 - 2 - 8
5to en Høe Lade 14 ½ alen *breed (lang) 10 ½ alen breed
befandtes saa slet at den i Grund maae nedrives, og blev altsaa de gamle Materialier
som af Næver og nogle bord som kand bruges til troe samt faae stocker
af Stander Verket anseet til Verdie for 6 rdr.
*7do En tømret borgestue 7 ½ alen breed og 8 ½ alen lang
befandtes og saa ringe og uduelig at den i Grund maae nedtages da saavel tøm/m/er
tag sper og bortag er gandske forraadnet, thi blev sam/m/e ey høyere
taxered end til 4 rdr.
8mo En liden boe 3 ½ alen lang og 4 ½ alen breed Var i lige Maade
aldeelis forraadnet, saa den til fast ingen Nøtte kand ansees, og altsaa
ey taxeres høyere end til 3 mrk
9mo En Vee skycke af Standerverk opsatt 7 alen lang 5 ½ alen breed, er
og gandske forraadnet og i Grund maae ned tages, saa den ey bliver til anden
Nøtte end opbrendes thi blev den taxered af Mændene for 1 mrk 8
sk
10. Et tømret Nøst Ved Søen 15 alen i længde og 9
½ alen i bredde gandske og aldeelis forfalden og forraadnet saa det i
Grund faar nedrives detz verdie som det nu befindes udi kand ey høyere
ansees end til 3 rdr:
Ved sam/m/e Nøst paa Nordre Siide er tilsatt en Svale af Stander Verck
opsatt af 12 alens længde og 4 alen i bredde er ligeleedis forfalden og
med Nøsted faaer ned rives, detz Verdie i den nu befindende tilstand
ansættes for 1 rdr:
11. Et Node huus paa 6 staver staaende uden bortag 11 alen i længde og
9 alen bredt, ansees til Verdie for 5 rdr og er i saavidt forsvarlig Stand.
12. Blev Vaanings huuset efter seed som i længde er 22 alen og i bredde
11 alen saavidt tøm/m/eret angaaer med der hos staaende Svale langs bygningen
som er 3 alen bred udi sam/m/e bygning \be/findes en stor stue med 4re Enkle
fack Vinduer og en Vindovn med Mured pibe, som er til ingen Nøtte uden
at nedtages og lægges i en Skorsteen da den paa alle sider er brusten
og i støcker derhos er et kiøcken med steen Gulv og Skorsteen
gandske brøst feldig, hvorved er en daglig Stue med bie lægger
Ovn som er gam/m/el og brusten i bunden, oven over bygningen er en tømret
Arck paa Nordre side, samt 2de afdeelte smaae kam/m/ere med bord, hvilcken bygning
nøye af Mændene blev efterseed, og befandtes brøst feldig
heden saavel uden som indtil at Være meget
1751: 176
stor, da taget maatte aftages forsiunes med nyt Sper troe og en stor deel Næver,
alt bortag giøres nyt paa Nordre og Østre Siide men forbedres
paa Søre og Vestre siide, nye Vinduer og Poster med Luger, samt alle
Gulver og Lofter optages og nedlægges samt med nye dørre forsiunes,
Skorsteenerne i sær Ovn Piben gandske forbeedres og den siste i Grund
nedtages thi blev af Mændene skiønnet at som Vaanings tøm/m/eret
befandtes formedelst iidelig paafaldende draaber paa Visse stæder beskadiget
deels af orm bedervet og af Ælde forfalden, og paa Visse stæder
indbygt tøm/m/er i Veggerne paa Søre Siden, og saaleedis til andet
brug som Udhuuse allene Var tienlige at omarbeydes naar det bæste deraf
blev nøttet, kunde de efter bæste Overlæg ey taxere den heele
bygning i den stand sam/m/e nu fore findes for saavidt allt angaaer som til
Omarbeydelse kunde findes tienlig end til summa 80 rdr i fald den nu paa Tomten
blev staaende, men i fald den skulle nedtages og som melt nøttes til
andet fornøden brug, kand dens Verdie ey ansættes eller ansees
for høyere end 60 rdr:
Paa Nordre siide fantes en liden indhægnet Hage 8 favne i bredde og 9
favne i længde med Eene staur paa de 2de og furre staur paa de andre 2de
siider sam/m/e gierde da der ingen Paaler der til er brugt blev anseed som forfalden
og altsaa til Verdie ansættes for 4 mrk, udi bem/el/te have befindes 1
Kirse bær og 1 Plom/m/etræe med nogle rips og Sole bær træer.
Uden for bem/el/te have findes 2de over groede fiske dam/m/e hvorudi ingen fisk
er, men faaer i stand sættes om de til det brug skal nøttes.
Hvad Gaarden i øvrigt angaaer saavidt Ager Eng og Skov angaar, da befandtes
paa den øverste Part 18 smaae Ager flecker at Være i brug, hvorudi
Forpagteren Ole Andersen som i 10 aars tiid har brugt Gaarden sagde at saae
2 tønder Sæd, og befindes bøen og Engen i Mangel af Giødning
og tilsiun med Veiter at Være meeget udørked, hvad Skoven angaaer,
da er den for nerværende tiid ey af stor betydning, da den ælste
og nøttigste er bort hugget men kand dog i fald den spares Væntes
at kom/m/e sig igien formedelst den nye opvoxende under skov og Rønninger.
Videre blev Ved denne Forrettning ey af Capitaine Borse erindret, men forlangede
sam/m/e sluttet og beskreven sig meddeelt.
Thi blev denne forrettnings bekostning til Sluttning bereignet, nemlig Stemplet
Papier 1 mrk 8 sk, Sorenskriverens diet og reyse Pænge samt dags forrettning
4 rdr 4 mrk forrettningens beskrivelse og forseigling 1 [rdr] - 2 mrk de 6 Laug
Rættes Mænd for Reyse og dags forrettning á 2 mrk er 2 rdr:
Fogden for opnevnelse til Laug Rættet ved Lehns Mændene 2 mrk summa
Forrettningens bekostning i alt 8 rdr 3 mrk 8 sk
Sommertingene for Aar 1751
[Skjold]
1751 d/en 3de Maij blev Rætten til almindelig Sommertings holdelse satt
paa Ting stædet Møllendahl for Schiolds Skibbreedes Almue i Overværelse
af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith
1751: 176b
og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle ved attester fra den Constituerede Laug Mand Borgemeester Forman beviiste at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed, hvis navne fol: 152 findes til førte untagen udi Anders Monsen Nedre Bratlands stæd som er for nyelig død blev igien antaget Halver Nielsen Øfstue
Og blev altsaa de Kongl/ige Allernaadigste Forordninger og Rescripter publicerede
et efter andet som følger.
1. Forordning hvorefter Odels bønderne i Norge bør meddeele deres
Huus Mænd fæste eller bygsel Sædler paa deres Huuse eller
Jorder dat: 9de 8ber 1750
2. Forordning angaaende Tyverie, som i Norge begaaes Ved at af skiære
Man og Rumpe af andres hæste paa Marcken eller andenstæds dat: 20
Nov: 1750.
3. Ditto anlangende naar og hvorleedes Egteskab maa adskilles i tilfælde,
hvor hosbond eller Hustrue er straffet med fængsel paa Livstiid. dat:
18 Decbr: 1750.
4. Ditto hvorved frem/m/ed Kaaber-Smed-Arbeyde forbydes i Norge at indføres
dat: 4 Jan: 1751
5. Ditto angaaende Forbud paa Sucker og Sirupers Indførsel i Bergens
bye og Stift samt Nordlandene, saavidt de handle paa Bergen med Videre dat:
12 Jan: 1751.
6. Ditto anlangende, hvorleedis de Skippere, Styr Mænd eller Skibsfolk
som befindes paa en tyvagtig eller underfundig Maade, at have forkom/m/et eller
bortvendt det dennem under hænder betroede Skib eller Godtz bør
straffes dat: 5 febr: 1751
7. Ditto anlangende at publiqve og umyndiges Capitaler maae herefter for 4re
Pro Cento naar ey 5 pro Cento kand faaes imod forsvarlig Pant udsættes
dat: 17 Martij 1751.
8. Stiftambt Mand von Cicignons Ordre under 26 Nov: 1750 til fogden angaaende
Pibernes Qvarteer Pænge 1 sk daglig at lignes paa Lægderne til Spilletz
Vedligeholdelse
9. Ligeleedis H/er/r Stiftsbefalings Mandens ordre til Fogden under 29 Decbr:
1750 at bekientgiøre Almuen at uagtet de med Præsterne Accordere
om Præste gaardernes Vedligeholdelse og aarlig til dens Istandsættelse
udlægger Pænge kand de dog ey med slige Accorder Være betrygget,
men bliver forpligtet efter befindende enten bem/el/te huuse af nye at opbygges
eller og sam/m/e sætte i Vedbørlig stand.
10. Høybem/el/te Stiftambt Mandens Ordre under 2 febr: 1751 at der af
Nordhor og Wosse Fogderie skal til medgaaende Omkostninger Ved Grendtze Com/m/issionen
i Nordlandene og Find/marken lignes paa Løbe tallet 67 rdr: af Fogden
som i Stiftambtstuen skal indleveres.
11. Ditto Ordre til Fogden at indsøge af Fogderiet den Reparterede Summa
91 rdr for de i Aaret 1749 forskudte og anvænte Delinqvents Omkostninger
dat: 16 Martij 1751
12. Ditto ordre til Fogden at efter lyse 6 støcker Mordere og tyve som
ere fra Mariæsteeds Fengsel i Sverrig undVigte dat: 22 Martij 1751.
13. Kongl/ig Rescript at naar Nationale Soldater forseer sig og burde døm/m/es
desaarsage i Tinghuuset skal de her efter indøm/m/es til fæstnings
Arbeyde paa et halvt Aar dat: 11 Decbr: 1750
1751: 177
Dernæst blev til publication fremlagt følgende documenter
1mo Aflyst en af Hans Monsen Møller udgivne Pante Obligation paa Capital
200 rdr til Creditor Ole Bleege som efter Creditors paateignede qvittering af
13 Martij 1751 findes at Være indfriet og betalt hvorfor sam/m/e af Pantebogens
fol: 272 udslættes
2. Hans Monsens udgivne Pante Obligation til Consistorial Raad H/er/r Mathias
Haberdorf paa Capital 200 rdr dat: 1 Martij 1751 vide fol.
3. Aflyst Kobber Slager Hans Schrams udgivne Pante \Obligation/ dat: 26 april
1741 paa Capital 300 rdr til afg/angne biskop Bornemann som til Frue bespinde
Ingeborg Maria S/a/l/ig/ Bornemans er betalt efter hændes paateignede
qvittence af 28 april 1751
4. Mag: og Lector Peter Christian Gartners udgivne bøxelsæddel
til Anders Larsen paa 1 Løb Smør 1 faar og ½ huud i Gaarden
Laudefiord Lectoratet i Bergen beneficeret dat: 20 8ber 1750
5. Giertrud S/a/l/ig/ Danchersens udgivne bøxelsæddel til Knud
Pedersen Schaale paa 1 Løb Smør og 2 skilling Pænge i Gaarden
Fantoft. dat: 29 april 1751
6. Philip Nicolles udgivne bøxelsæddel paa ½ Løb
Smør i Gaarden Biørndahl dat: 16 Maij 1750
7. Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Niels Ingebrictsen
paa 6 Mark Smør udi Gaarden Solems Lien dat: 14 Decbr: 1750 med Rev:
ej dat
8. Ditto biskoppens udgivne bøxelsæddel til Sieur Hansen paa 6
Mark Smør i ditto gaard Sollems Lien ditto dato
9. Søren Elkiers udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen Follesøe
paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Hetlevigen dat: 13 julij 1750 med
Rev: ej dat
10. Hillebrant Omsen som Seminarii Fridericiani Forstander hands udgivne bøxelsæddel
til Gudmund Stephensen paa 12 Mark Smør nu og de øvrige 12 Mark
til sam/m/en 1 p/un/d Smør i Gaarden Sættre dat: 21 April 1751
med Rev: ej dat.
11. Skiftebrev forrettet paa Haue d/en 22 Sept: 1750 efter afgangne Syneve Olsdatter
Vid: fol: 431.
12. Jørgens Reimers skriftlig giorde FreedLysning om at ingen maae hugge
i hands tilhørende Gaard Nordaases tilhørende Skauv ey heller
paa hands Sætter lade indkom/m/e Creatuure med Videre efter documentes
Indhold dat: 1 Maij 1751 som i Publications Protocollen fol: 432 er indført.
Mons/ieu/r Thomas Steen paa Cornelius Kramers Veigne æskede udi Rætte
den fra *sidsteeden (sidstleeden) Høsteting udsatte Sag Contra Balzer
Balzersen ved Møllendahl som ved Eragtning blev fore lagt at møde
til dette Ting, og forlanged de 2de Mænd nemlig Lehns Mand Niels Dyngeland
og Lars Monsen afhørte. som forelæggelsen for den udeblevne har
forkyndt hvorpaa benevnte Mænd fremstode og eedelig forklarede det de
med lovlig Varsel og for en 16 dagers tiid siden har forkyndt forelæggelsen
for Balzer Balzersen i hands eget paa hør og for hands boepæl
Citanten loed paastaae Dom saavel i hoved Sagen som angaaende Processens bekostning,
samt Citantens Reyse og tæring til Tinget, sær siden den indstevnte
ikke har giort ringeste exception enten imod det paastevnte eller Rætter
gangen i sig selv.
1751: 177b
Dom afsagt
Da den lovlig indstevnte Balzer Balzersen hvercken efter Stevne Maal eller forelæggelse
til dette Ting har indfundet sig for at modsiige den Gield Citanten Cornelius
Kramer hos ham har at fordre med summa 4 rdr 1 mrk 4 sk hvorved hand tacite
har tilstaaet det paasøgte, thi bliver hermed for Rett kiendt og dømt
at bemelte Balzer Balzersen ey allene bør til Citanten betale de paasøgte
4 rdr 1 mrk 4 sk men end og i Processens bekostning betale indbereignet Dom/m/ens
Løsning 2 rdr som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør
udreedes under Adfærd efter Loven.
Publiceret
Jacob Jacobsen Byneses udgivne bøxelsæddel til Jens Monsen paa
18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Nordeide dat: 3 Maij 1751 med
Rev: ej dat:
D/en 4de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd
satt og blev til publication fremlagt.
Et af Ole Larsen udgivet Afkald til sin Svoger Salmon Monsen for den Arv ham
efter sin afdøde Søster Marthe Larsdatter d/en 12 Dec: 1750 tilfalt
nemlig den summa 50 rdr hvilcket afkald er dateret d/en 3 febr: 1751 og udi
Skiøde protocollen fol: 432 indført.
Derefter blev paa raabt om nogen Sag Var indstevnt til dette ting og om nogen Videre havde for Rætten noget at udrette hvortil ingen anmelte sig.
Fogden frem lagde til attestation den over de Kongl/ige Skatter forfattede Restance der for inde værende Aars 1ste og 2den termin beløber 925 rdr 1 mrk 8 sk.
Sartors Skibb:
1751 d/en 5te Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
med Sartors Skibbreede paa Tingstædet Tøsøen i overværelse
af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes
Mænd hvis Navne fol: 148 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som fol: 176 findes extraherede og for Schiold er Vorden publicerede.
Derefter blev fremlagt til publication følgende documenter
1mo blev aflyst en af Mathias Rasmusen d/en 26 Junij 1727 udgivne Pante Obligation
til Frue Adel Holberg paa Capital 150 rdr som til Rasmus Kragh efter hands qvitterings
udviis af 14 Decbr: 1750 er betalt og altsaa af Pantebogen udslettet vid: fol:
128.
2do Margrethe S/a/l/ig/ Mathias Rasmusens Pante Obligation paa 550 rdr dat:
23 Maij 1742 til Hendrich Meyerhof som til Encken Anne Margrethe S/a/l/ig/ Meyerhofs
d/en 18 Jan: 1751 efter hændes qvittering er betalt og altsaa fol: 233
udslettet og aflyses.
3tio Aflyst ditto hændes udgivne Pante Obligation til Henrich Molchenbuhr
paa Capital 60 rdr dat: 18 Jan: 1749 efter Mad/a/me Molchenbuhrs paateignede
qvittence dat: 18 Jan: 1751 betalt
4to Margrethe S/a/l/ig/ Mathis Rasmusens udgivne Skiøde til Lars Samuelsen
paa Giestgiveriet Sollesvigen med Videre dat: 30 Dec: 1750 vid: fol:
5to Lars Samuelsens udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Wessel paa Capital
500 rdr dat: 14 Jan: 1751 vid: fol: 432
1751: 178
6. Skiftebrev forrettet paa Trengereide d/en 17de Nov: 1750 efter Anne Larsdatter
7. Ditto paa Kallestad d/en 27 April 1750 efter Peder Nielsen vid: fol:
8. Jens Johannesen Nipens udgivne bøxelsæddel til Johannes Rasmusen
paa 20 Mark fisk i Gaarden Nipen dat: 5 Maij 1751 med Rev: ej dat
9. Søfren Michelsen Goltens udgivne bøxelsæddel til Weermund
Olsen paa 12 Mark fisk i Gaarden Mitvedt ditto dato med Rev:
10. Johannes Olsen Kleppes udgivne bøxelsæddel til Arne Rasmusen
paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Søre Selle dat: 5 Maij 1751 med Rev:
11. Hans Simensen Schage som Værge for Marthe Jensdatter hands udgivne
bøxelsæddel til Niels Johannesen paa 9 Mark fisk i Gaarden Nedre
Børnes dat: 5 Maij 1751 med Rev:
12. Lasse Lassesen Berges givne bøxelsæddel til Jacob Thomesen
paa 22 ½ Mark Smør i Gaarden Trengereide dat: 5 Maij 1751 med
Rev:
13. Knud Tøsøens udgivne bøxelsæddel til Michel Olsen
Glesnes paa 18 Mark fisk i Gaarden Nordeide ditto dato med Rev:
14. Ole Olsen Gietangers udgivne Skiøde til Peder Larsen Knapschog paa
1 pund 3 Mark fisk i Gaarden Gietanger dat: 5 Maij 1751 Vide fol: 432.
Jens Hansen Meyer æskede udi Rætte den fra sist holte Høste
ting udsatte Sag Contra Ole Andersen Telle, og efter Sagens paaraab mødte
Ole Andersen Telle og anmelte det hand med mundtlig Contra Stevning har indkaldet
Citanten Jens *Hans Meyer til Veder Mæhle at anhøre de af ham tillige
under Lovens falds Maahl indstevnte Vidner Anders Jensen tienende hos Halver
Dahl og Lisbeth Jensdatter ligeleedis i sam/m/e tieniste Værende at Vidne
hvad dem er bekiendt om denne Sag som af Citanten er anlagt mod ham.
Den indstevnte Jens Hansen Meyer som og de angivne Vidner mødte alle
Vedtagende lovlig Varsel.
Hvor paa Contra Citanten forlanged de indstevnte Vidner afhørte men som
Vidnet Anders Jensen var drucken og beskienket holdt Dom/m/eren og Laug Rætten
det ey raadeligt i dag at admittere ham til Eedelig forklaring, thi blev Vidnet
Lisbeth Jensdatter forelæst Eeden og efter behørig given formaning
aflagde sin Eed. og forklarede følgende det hun tilfulde Veed og erindrer
at da Ole Andersen *Telnes reyste af sin hosbonde Jens Hansen Meyers tieniste
for 2 aar siden {eller} meer eller mindre det hun ey vist veed, fornam Vidnet
at bem/el/te Ole Andersen Var svag og spøttet blod saa hand desaarsage
maatte reyse af tienisten til sin Fader Anders Telnes og nød bem/el/te
dreng sin føde og Ophold hos Halver Dahl, hvor og Jens Hansen spiste
og Var til Huus og Logemente, da hand ingen Huus holdning havde, Contra Citanten
spurte om hand ikke i sin Værende tieniste har Været troe og skickelig,
hvortil Vidnet sagde jo og at hand Var lydig naar hand blev krævet til
hands Arbeyde, viste og at naar hun med de øvrige Medtienere fick sin
spise kalte de Ole Andersen at spiise med sig, siden hand ingen Kost fick hos
Citanten Jens Hansen, Veed og at det ey Var imod Halver Dahls Villie at give
Ole Andersen Med siden hand ingen anden stæds fick sin Under holdning,
1751: 178b
og Veed Vidnet ey at forklare hvad enten Halver Dahl Var Accorderet med Jens
Hansen om at give Ole Andersen Kost eller ey.
Og forlanget Contra Citanten siden hand ey havde Videre dette Vidne at tilspørge,
det andet Vidnes examination udsatt til i Morgen. som blev bevilget, og Citanten
og Var fornøyet med.
Derefter blev de fleere Sager paaraabte hvorpaa
Corporal Ved Liv Compagniet Joen Knudsen Echeland fremstod for Rætten
og gav til Kiende det hand ved muntlig Stevne Maal har ladet indstevne Niels
Hummelsund fordi hand haver Ved Kyndelsmisse tiider og udi Vaarfiske slaget
ham med en Aare til Vidner om sam/m/e sag er og indstevnt under fals Maal Lars
Aamundsen Hummelsund og Niels Erichsen ibidem Lasse Lassesen Berge Salmon Olsen
Kaursland, Johannes Øfre Golten, ligesom og Niels Humelsund til at anhøre
bem/el/te Vidner, og siden efter Sagens beskaffenhed at lide Dom.
Den indstevnte Niels Humelsund mødte Vedtagende lovlig Varsel, ligesom
alle de anførte Vidner lige leedis mødte.
Citanten forlanged sine Vidner afhørte, hvorpaa
1ste Vidne Lars Aamundsen tienende hos sin Fader paa Humelsund fremstod og efter
at behørig formaning var Vidnerne gived at Vogte sig for Meen Eed aflagde
sin Eed med opragte fingre, og Vidnede følgende det hand i Vaarfiske
tiiden efter Kyndel misse indeværende Aar var paa baad med indstevnte
Niels Humelsund og udsatt tillige med ham silde garn ved et Land Slumpen kaldet
som under Gaarderne Glesnes og Kaursland er henhørende, hvor de mod Aftenen
sam/m/e Garn udsatte 2de silde garns Setninger derfra reyste Vidnet tillige
med Niels til et stæd Stigholmen kaldet udi Tellevogen og derfra igien
reyste næsten 1 time derefter reyste til Stædet Slumpen for at opdrage
deres garn og da Var det gandske mørckt hvor Vidnet opdrog tillige med
Niels Hummelsund deres udsatte Garn, Og da Garnene Var opdragne Var Landtauet
som var fæstet med en Iiile i tu og af skaaren og drog sam/m/e af Corporal
Joen Knudsens baad, hvor af Vidnet tillige med Niels Erichsen og Niels Humelsund
udrog sam/m/e afskaarne Landtov ongefær 10 á 12 favner lang, og
var Vidnetz og Joens baad gandske nær hinanden Ved landet hvor Vidnet
da fornam at Niels Humelsund toeg Joens Aare og sloeg til Joen Knudsen, men
hvad enten hand træffed Joen eller ey Veed Vidnet ikke da det var mørkt
og Vidnet Var frem/m/e i baaden, siden hørte Vidnet at der blev adskillige
Ord talte imellem dem men hvad Sag det var om Veed Vidnet ey at erindre sig
og reyste Vidnet paa sin baad der fra, til Tellevogen. Vidnet erindred ey videre
om det som passerte,
1751: 179
2det Vidne Niels Erichsen Humelsund tienende hos sin Moder sam/m/e stæds
fremstod og efter aflagde Eed vidnede ligesom næstforrige Vidne angaaende
Stædet hvor Garnene den omvundne tiid var udsatt lige som og at have Været
paa baad med Niels Olsen Humelsund nu boende paa Gaarden Tvedt og forrige Vidne,
hvor dette Vidne da opdrog Garnene og da Vidnet havde intrecket Garnene Var
Land touet afskaaret og trecket Vidnet sam/m/e afskaarne Tauv af Joen Knudsen
Echelands baad, og Var bem/el/te afskaarne taug i Joens baad hvorfra Vidnet
uddrog sam/m/e og da Vidnet ey var god at drage det der fra kom Niels Olsen
Hum/m/elsund og med Magt og rev det af bem/el/te Joens baad, hvorpaa indstevnte
Niels Olsen toeg til Joens Aare og sloeg ditto Joen med den over Ryggen, siigende
det er fordi du skaer mit Taug af, hvorpaa Joen bandede og sagde til Niels Olsen
den onde skal an/n/am/m/e din Siel Videre Viste Vidnet ey at forklare uden at
Niels Olsen tillige med Vidnet forlanget en Iiile hos Lasse Berge og fick de
det afskaarne touv Ende ey meer tilbage. da saavel Iilen som Tov Enden blev
borte, Videre Viste dette Vidne ey at forklare.
3die Vidne Lasse Lassesen Berge fremstod og efter aflagde Eed Vidnede det hand
var den omvudne tiid paa stæd Slumpen hvor saavel Citanten som den indstevnte
havde udsatt sine Garn dog udi sin egen baad, hvor hand hørte der blev
trette imellem Joen og Niels Olsen angaaende Niels Olsens toug der Var afskaaret
af hands Garn, men Veed ey hvad enten Niels Olsen sloeg Joen Knudsen eller ikke,
da Vidnet hverken saae eller hørte det, men fornam at Niels Olsen[s]
ile og taug et støcke deraf Var borte, saa Vidnet maatte laane Niels
Olsen sam/m/e tiid en Iile Steen, og Var Joen og Nielses baade fra hin anden,
dog sagde Joen da Vidnet kom til hands baad at Aaren Var af slaget Videre Viste
dette Vidne ey at forklare.
4to Salmon Olsen Kaursland fremstod og efter aflagd Eed forklarede det hand
den omvundne tiid og paa sam/m/e stæd var til fiske hvor hand optragte
sine Garn efter at Joen havde faaed sine Garn udi baaden, men ikke Landtauene
da (og) \hand/ strævede meget med at drage dem ind, hvis Aarsage hand
nemlig Joen blev tilbage efter Vidnet, og da de kom til bage efter at de et
støcke der fra havde udsatt sit garn, Viiste Joen Vidnet et støcke
Aare som Joen sagde at Niels Olsen skulde have slaget i tu paa hands Ryg, Videre
havde det[te] Vidne ey at forklare
*4to (5to) Johannes Olsen Øfre Golten fremstod og eedelig forklarede
det hand ey videre Veed end at Joen Knudsen Echeland den omvundne tiid og stæd
viiste ham en afslagen Aare som Joen sagde Var i tu slaget af Niels Olsen paa
hands ryg, men hvercken har seet at Niels Olsen sloeg ham, Var ey heller ved
1751: 179b
stædet da Garnene blev opdragne.
Citanten sagde at hand forlanget Sagen til Doms efter Vidnernes forklaring i
følge Lov, den indstevnte Niels Olsen Tvedten sagde det hand formoded
det af Vidnerne Var oplyst hvad Skade hands taug Var Vederfaret i det [det]?
blev af skaaret, som hand ey andet kand ansee end jo Citanten har giort i det
tauet af Citantens baad blev ud dragen, og fragaaer aldeelis at have slaget
Aaren i tu eller ilde medhandlet Citanten, forlanget altsaa at begiegne Citanten
med Contra Stevning til Næste ting for sin ubeviislige Sigtelse.
Eragtet.
Den forlangte Udsættelse til næste ting bliver her Ved efter Niels
Olsens forlangende til Contra Stevnings udtagelse bevilget,
D/en 6te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt.
Publiceret
Niels Hansen Haucheland som Værge for Brithe Olsdatter samt Peder Pedersen
Nore Echerhofde lige leedis Værge for sine halvsøskende deres udgivne
bøxelsæddel til Ole Nielsen paa 18 Mark fisk ubereigned det hand
selv eyer 14 Mark i Gaarden Nipen dat: 6 Maij 1751. med Rev:
Derefter blev det i Sagen Ved Contra stevning af Ole Andersen Telnes indstevnte
Vidne Anders Jensen atter fremkaldet saavel i Parternes Nerværelse som
det forhen afhørte Vidne Lisbet Jensdatters. og befandt Rætten
Vidnet nu at Være ædrue og skicket til at afhøres, og efterat
Eeden Var Vidnet af Lovbogen forelæst og behørig formaning Var
ham givet aflagde Vidnet sin Eed og Vidnede følgende det hand Var og
endnu er i tieniste hos Halver Dahl hvor tillige Ole Andersen Telnes tiente
Jens Hansen ongefær for 2 aars tiid siden det Vidnet ey ret Veed, med
dette Veed Vidnet at Ole Andersen Telnes blev udi sin tieniste hos Jens Hansen
svag for sit brøst saa hand spøttet blod og reyste af sin tieniste
desaarsage til sin Fader Anders Telnes, Veed og at i den tiid Ole Andersen var
i tieniste hos Jens Hansen spiste hand hos Halver Dahl og med hands tienere,
men veed ey hvad enten der var betinget kost for ham hos Halver Dahl eller ikke,
dog har Vidnet hørt af Halver Dahl nu førend hand reyste det Halver
Dahl hvercken har begiert eller faaed noget for Jens Hansens dreng Ole Andersen
at underholde, Veed ey heller den tiid Ole Andersen var udi tienisten som var
henved 4 Uger jo Var hørig og lydig til sin hosbondes tieniste, hørte
og at Ole Andersen Var misnøyed at der ey Var spise og Under holdning
for ham tillaved af sin hosbonde Jens Hansen, Videre havde dette Vidne ey at
forklare.
Jens Hansen forlanget Sagen udsatt til Vidners indkaldel-
1751: 180
se nemlig H/er/r Jersin og Halver Dahl med fleere til næste ting.
Eragtet
Den forlangte Udsættelse billiges dog med tilhold at Parterne til næste
Ting slutter Sagen til Doms.
Hans Knudsen Dahleide fremstod for Rætten og gav tilkiende det hand til
dette ting tiid og Stæd ved Muntlig Stevne Maal har ladet ind kalde Grim
Olsen Telle Niels Olsen ibid: og Johannes Rasmusen tienende paa Nipen fordi
sam/m/e 3de drenge har 8 á 14 dage for Paaske taget Citantens baad der
stod tillige med en anden baad under et Laas sam/m/enlencket med en Jern Lencke
med Laas for og sam/m/e saaleedis løst at de toeg baade bandet mit af
baaden hvorom Læncken Var fastgiort, og derefter Citanten uafvidende toeg
den anden hosstaaende baad som Hans Ravel tilhørte, men giorde altsaa
skade paa Citantens baad Ved at udrive baandet af hans baad for at faae den
anden baad løs, som Citanten havde sam/m/enlencket og lugt i Laas, for
denne deres ubillige Adfærd at lide Dom tillige med Processens bekostning
at erstatte, lige som og Citanten har Ved 2de Mænd Paul {Ane} Hansen Schoge
og Ole Iversen Tøsøen ladet skaden besigte de hand til næste
ting Reservered sig at indkalde for der om at give nermere Oplysning.
De 3de indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke, hvorfor Stevne
Vidnerne Peder Olsen Hagenes og Simon Aamundsen Tøsøen fremstode
og eedelig afhiemlede det de lovlig meer end med 14 Dages Varsel har forkyndt
ovenstaaende Stevne Maal i Grim Olsens Paahør, som og Niels Olsen og
Johannes Rasmusen for deres tilhold stæd udi deris husbondes Paahør
og Niels Olsens broders Paahør.
Citanten forlanged Lavdag til næste ting for de ude blevne og ey mødende.
Eragtet
De lovlig indstevnte Grim Olsen Niels Olsen \Telle/ og Johannes Rasmusen Nipen
forelægges Lavdag til næstholdende Høsteting, hvilcken forelæggelse
i rette tiid Citanten besørger forkyndt, ligesom de 2de Mænd som
Skaden har besigtet til sam/m/e tiid kand indkaldes.
Johannes Olsen og Søfren Michelsen Øfre Golten frem stoed for Rætten og tilkiendegav det de paa egne og Med Interressenteres Veigne har paastevnt en Sag mod Aamund, Knud Humelsund samt afdøde Erich Humelsunds Arvinger tillige og Størk Vixøen fordi de afvigte Aars Vaarfiske i Kaars fiorden har brugt deres Torskegarn paa de forbudne Stæder, hvilcke Garn de har anholt og hid til Tinge hid bragt for at taxeres som de Ved den af dags dato passerte taxations forrettning beviiste at Være i alt 8 torske garn som i alt blev taxered til verdie for 4 rdr: sam/m/e forrettning blev producered og er af følgende indhold. ligesom og bem/el/te Citantere declarerede
1751: 180b
at siden de indstevnte Mænd nu møder for Rætten og lover
de ey vil oftere bruge deres Garn paa de stæder som forbudet er og beeder
om forlig er de ey imod naar de betaler til deres Maj/este/ts Casse de anholte
Garens halve Verdie som er 2 rdr at lade Sagen uden Videre paatale hen falde
paa deres siide, da de allene for Almuens skyld tragter at faae hem/m/et det
skadelige og utilladelige brug med torskegarn paa de forbudne Stæder,
De indstevnte Humelsunds Mænd samt Størch Wixøen tackede
og var fornøyed med dette, samt lovede oftere ey at bruge deres Garn
paa de forbudne Stæder, og strax til Kongelig Maj/este/ts Foged betale
Garnenes halve Verdie, {s.....} 2 rdr som efter gamle Dom/m/e hefalder til deres
Maj/este/ts Casse i øvrigt blev parterne i alt om de Videre bekostninger
foreened hvorved da denne Sag ophæves.
Derefter publicered Michel Thomesen Schoge, Haagen Hordnes Ole Aarstvedt med fleeres udgivne Skiøde til Lehns Mand Knud Tøsøen paa 64 4/5 Mark fisk i Gaarden Nordvigen og 7 1/5 Mark fisk i Gaarden Brattenborg dat: 6te Maij 1751 vid: fol: 433
Og som ey fleere Sager fremkom i Rette blev den forfattede Restance for indeværende Aars 1ste og 2den termin attestered der beløber 292 rdr 12 sk.
Guulens Skibb:
1751 d/en 10de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse
satt paa Tingstædet Schieljehavn med Guulens Skibb: i Overværelse
af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes
Mænd hvis Navne fol: 153 findes indførte,
Og blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordre oplæste som ved nestforrige tingstæder er forkyndt og publicered.
Derefter blev til publication fremlagt følgende documenter
1. Bryning Ehlers udgivne Pante Obligation til H/er/r Lyder Johan Sinning paa
Capital 50 rdr dat: 3 9ber 1750 vid: fol:
2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Schieggedahl d/en 12 junij 1750 efter Kari
Larsdatter vid: fol:
3. Ditto paa Indre Haugsdahl d/en 23 sept: 1750 efter Ole Nielsen Haugsdahl
4. Ditto paa sam/m/e Gaard ditto dato efter Aamund Baarsen.
5. H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen
paa ½ Løb Smør 1 qvarter Malt i Gaarden Molland dat: 8
Martij 1751 med Rev: ej dat
6. Niclas Iversen Mitthue paa den umyndige Lasse Jensens Veigne hands udgivne
bøxelsæddel til Hans Otthesen paa ½ Løb Smør
i Gaarden Molde dat: 10 Maij 1751 med Rev:
7. Niels Olsen Bache Ole Tongedahl og Joen Børchelands udgivne Skiøde
til Rasmus Olsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Lille Slire dat: 10 Maij
1751 vid: fol: 433
8. Hans Olsen Hatlevig med fleere deres udgivne Skiøde til Iver Hognesen
paa ½ Løb Smør i Gaarden Lille Slire dat: 10 Maij 1751
vid: fol: 433.
Knud Qvam/m/e Hans Torsvig Hans Hatlevig og Niels Molland anviiste et Skind af en Ulv de med fleere har afvigte Vinter 3 Uger for Juulen drebt og aflivet paa Holsøen i Madtzfiorden og Guulens Skibb: forlangte i følge
1751: 181
forordning den beløn/n/ing for det drebte dyr som sam/m/e dicterer
D/en 11te ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev de indstevnte Sager paaraabte.
Lasse Joensen Tvedten æskede den fra sist holte Høsteting udsatte
Sag Contra Erich Olsen g/amme/l og unge Hans Olsen samt Anders Monsen Tvedt
udi Rette og sagde at have for alle forkyndt Lavdags forelæggelse som
og de mødende og forelagde 4re Mænd Vedtoge og til stoede.
De indstevnte og forelagde sagde alle enstemmig det de alle gick til Citanten
Lasse Joensen og forlangede hos ham en baad for betalning som de Vilde bruge
udi Vandet til Sætter og andet brug, hvorpaa de fick Lasse Joensens forlov
efter deres siigelse, og sagde de at have lovet at give for baaden 5 mrk, Lasse
Joensen benægtede aldeelis ey at have givet dem forlov at bortføre
sin baad mindre at have accorderet om at selge den til dem for nogle Pænge
enten faae eller mange, Rætten tilspurte de indstevnte om de og har opført
Lasse Joensens baad udi Sætter Vandet, hvortil de alle svarede ja at have
sam/m/e opdraget og brugt den til fellis Nøtte til Sætter baad
samt Veede førsel og fornøden brug, Citanten tilstoed og at hands
Sønn engang om Aftenen for Elvens skyld har engang trædet ind paa
sam/m/e baad men Videre brug har Citanten ey havt dermed, men selv bekostet
sig en baad til sit eget nødvendige brug.
Citanten forlangte Sagen sluttet til Doms, da hand end og kunde beviise ved
Vidner de indstevntes forhold i fald de ey havde til staaet at have bortført
hans baad,
De indstevnte vedblev endnu som før at have faaet Lov af Citanten og
accorderet om hands baad, saa de forlangte {beviis} Sagen udsatt til næste
ting for at beviise at de med Citanten Var accorderet og faaet hands lov, da
de og agtet at indkalde Vidner i Sagen, ligesom de Væntede Sagen nermere
oplyst paa sin Siide.
Eragtet
At de indstevnte ey skal klage paa sin Siide at blive overiilet til deres Sag
at faae oplyst og forsvaret bevilges Udsættelse til næste ting da
det paa lægges de indstevnte at slutte Sagen til Doms paa deres Siide.
Mons Rasmusen Øfre Opdahl, Iver Clausen Nordahl, Claus Clausen Slengesoel paa egne og efter siigende paa øvrige Skibbreedes Almue mødte for Rætten og tilkiende gav at de har indstevnt Bendix Joensen Yndesdahl Rognald Hansen ibidem Einer Hansen og Iver Rognalsen Yndesdahl til at anhøre Lars Biørnsen NordGuulen og Arne Rasmusen Øfre Østguulens eedelige Vidnes byrd at bem/el/te 4re Mænd paa Yndesdahl som alle ere i Yttre Sogns fogderie haver optaget dette Skibbree-
1751: 181b
des udsatte taug for Ulven, og sam/m/e nedkastet med Videre da bem/el/te Taug
Var udsatt paa *Kløvtets Ejendom som til Guulens Skibbreede er til hørende
og under Nordhorlehns fogderie er sorterende.
De indstevnte 4re Mænd af Yttre Sogns fogderie blev 3de gange paa raabte
men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Mons Gulichsen Øfre Oppedahl og Svend Hansen Lund begge
i Guulens fogderie boesiddende frem stode og under Eed afhiemlede det de 4de
Paaske dag indeværende Aar Var paa Gaarden Undesdahl som er i Sogns fogderie
og Lavigs Skibbreede og forkynte paa Citanterne og øvrige Skibbreedes
Veigne Stevne Maal for Bendix Joensen Rognald, Einer og Iver Undesdahl i deres
egne boepæle og paahør at de Vilde møde her til dette ting
tiid og Stæd for at anhøre 2de Vidner Lars Biørnsen Nordguulen
og Arne Rasmusen Øfre Øst Guulens deres eedelige forklaring at
de havde nedkastet de tauer som Var af Guulens Skibbreedes Almue opsatt for
Ulver over Kløtvets Eng og Øfre Opdahls og Biørchedahl
Eene Merker, ligesom de og til sam/m/e tiid under Lovens fals Maal har indstevnt
de angivne 2de Vidner Lars Biørnsen Nordguulen og Arne Rasmusen Øfre
Østguulen begge under Lovens fals Maal at Vidne sin Sandhed om denne
Sag.
Dom/m/eren som fandt at de indstevnte Var uden for tinglavet boende og uden
for Fogderiet, saa de ind stevnte Mænd i følge Lovens 1ste bogs
4de Cap: 8de Art: ey har faaed fulde 4 Ugers Varsel, aviste denne Tingsvidne
Sag til nyt og lovligere Stevne Maal
Restancen for indeværende Aars Skatters første og anden termin beløber 579 rdr: 3 mrk 4 sk:
Lindaas Skibbreede!
1751 d/en 12 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
paa Ting stædet Brudeknappen i Overværelse af K: Maj/este/ts Foged
og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 154
findes til førte,
Og blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og Rescripter publicerede som ved nestforrige Tingstæder
Dernæst fremlagt til publication
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Fielsende d/en 1 8ber 1750 efter afg/angne
Kone Ingeborg Nielsdatter Vid: fol:
2. H/er/r Otthe Syndbyes udgivne Skiøde til Johannes Olsen Østguulen
paa 1 pund Smør 1 Mæhle 4 Kander Malt i Gaarden Hauchaas dat: 6
febr: 1751 vid: fol:
3. Anne Johannesdatter Tvedten og Joen Monsen Andvigens udgivne Skiøde
til Ole Bleege paa 18 Mark Smør 21 Kander Malt i Gaarden Nedre Tvedt
dat: 2 Nov: 1743 vid: fol:
4. Giertrud S/a/l/ig/ D: Danchersens udgivne bøxelsæddel til Niels
Hansen paa 12 Mark Smør som er Pladtzet Tangen paa Fediø Landet
dat: 2 april 1751
1751: 182
5. Ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Mons Knudsen paa
18 Mark fisk i Molløen paa Fediø dat: 5 april 1751
6. Frue Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Michel Magnusen
Lechvol paa 9 2/3 Mark Smør 9 2/3 K: Malt i Gaarden Hopland dat: 2 Martij
1750 med Rev: ej dat
7. Gertrud S/a/l/ig/ D: Danchersens udgivne bøxelsæddel til Ingebrict
Andersen paa halvedeelen udi Pladtzet Uthauen paa Fediø skyldende 1 p/un/d
fisk dat: 2 april 1751.
8. Udslettet efter Kam/m/er Collegii bevilning af 30 Maij 1750 en af H/er/r
Capitain Grove under 18 Decbr: 1733 for Stiftamptskriveren i Bergen Kam/m/eRaad
Heiberg udgivne Caution stoer 100 rdr, som af Pantebogens fol: 15 er udslettet
9. Erich Fonnebust paa Encken Anne Joensdatters Veigne som Laværge Fuuse
Nielsen Litleaas og Magne Baarsens udgivne Skiøde til Rasmus Jacobsen
Hauchaas paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 18 Kander Malt dat: 12 Maij 1751 vid:
fol: 434 og det i Gaarden Kaalaas.
10. Gaute Olsen Recheraases Skiøde til Aslach Sieursen paa 18 Mark Smør
1 Mæhle Malt i Gaarden Recheraas dat: 12 Maij 1751. vid: fol: 434
11. som Laværge Ingebrict Syslach og Curator Hans Iversen Røsnes
deres udgivne Skiøde til Østen Brunsland paa 20 ½ Mark
Smør 28 Kander Malt i Gaarden Schoge ditto dato et folio
12. som Værger Knud Magnesen Hope og Rasmus Aaraas deres udgivne Skiøde
til Erich Nielsen Hatlevig paa 5 ¼ Mark Sm: 2 5/8 K: M: og 7/48 faar
i Gaarden Monstad ditto dato et fol.
13. Michel Magnesens Skiøde til Magne Magnesen paa 18 Mark Smør
6 Kander Malt og 18 Mark fisk i Gaarden Lechvold ditt: d: et fol: 434
14. Stephen Rasmusen med fleeres givne Skiøde til Ingebrict Samuelsen
paa ½ Løb Smør ½ tønde og 12 Kander Malt
i Gaarden Øfre Syslach ditt: d: et fol:
15. Encken Brithe Iversdatter med Laværge Magne Esems udgivne bøxelsæddel
til Ole Erichsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør ¼ faar og ¼ tønde
Korn i Gaarden Fam/m/estad dat: 24 Nov: 1750 med Rev: ej dat.
D/en 13de ejusdem blev Rætten med samme Laug Rættes Mænd
satt og blev publicered.
Jørgen Michelsens udgivne Skiøde til Niels Jansen Meyer (Meijer)
paa 2de jordeparter i Gaarden Nedre Syslach den 1ste af Skyld ½ Løb
Smør den anden paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 3 Mæhler Malt alt
i Gaarden Nedre Syslach dat: 1 Martij 1751 vid: fol: 434.
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte, hvortil ingen anmelte sig.
Ole Olsen Severaas fremstod for Rætten og forlangede at som hand er nermeste {er} Odels berettiget til den Jordepart itzige Leylænding Niels Monsen eyer og har til Leye udi Gaarden Fielsende i Lindaas Skibbreede som er ½ Løb Smør ½ tønde Malt, Vilde hand til alt bruget \lyse/ sin Odel og anmelde sin pænge Mangel at Være nu forfald da(?) sam/m/e Jordeparts indløsning ey er skeed til denne tiid, den hand dog med tiiden agter at indløse, i følge Lov.
Fogden fremlagde til Attestation den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin \der/ beløb 605 rdr: 5 mrk 12 sk
Radøe Skibbreede
1751 d/en 14 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings
1751: 182b
holdelse satt paa Tingstædet Alvestrømmen med Radøe Skibb: i over Værelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 157 findes tilførte,
Og blev for dette Skibb: alle de Kongl/ige Forordninger og Rescripter publicerede som Ved nestforrige Tingstæder.
Derefter blev til publication fremlagt følgende
1. Arnold Meyers udgivne Skiøde til Consul Alexander Wallace paa Bøe
Kierke og dens underliggende Godtz og inVentarium med Videre efter detz indhold
dat: 11 Nov: 1750 vid: fol:
2. Ole Knudsen Sæbøes udgivne bøxelsæddel til sin
Sønn Joen Olsen paa 16 Mark Smør 5 Kander og ¾ potte Malt
og 3 skilling pænge i Gaarden Yttre Sæbøe dat: 10 april 1751
med Rev
3. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Niels Clausen Rong
paa 12 Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Helleland dat: 14 Decbr: 1750
med Rev: ej dat
4. Johannes Mathiesen Helle med fleeres udgivne Skiøde til Knud Olsen
paa 6 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Indre Helle dat: 14 Maij 1751
v:
5. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen paa
½ p/un/d Smør 10 Kander Malt i Gaarden Qvalem dat: 27 Martij 1751.
6. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Johannes Sieursen paa 6
Mark Smør 5 Kander Malt foruden ligesaameeget hand forhen har bøxlet
i Gaarden Qvaleim dat: 14 april 1751
7. Søfren Elkiers udgivne bøxelsæddel til Gregorius Andersen
paa 18 Mark Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Solem dat: 2 Jan:
1750 med Rev:
8. Anders Johansen Bircheland som Værge for Marthe Johannes Datter hands
udgivne bøxelsæddel til Niels Monsen paa 9 Mark Smør 6 Kander
Malt, som tillige med det andet halve brug beløber 18 Mark Smør
12 Kander Malt i Gaarden Øfre Manger dat: 14 Maij 1751 med Rev: ej dat
9. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Michel Johannesen paa
½ Løb Smør 18 Kander Malt i Gaarden Nøtvedt dat:
13 Decbr: 1749 med Rev: ej dat
10. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen Haaland paa
½ tønde Malt 18 Mark Smør i Gaarden Øfre Waagenes
dat: 2 april 1751 med Rev: ej dat.
11. Rasmus Nielsen Indre Helles udgivne bøxelsæddel til Johannes
Larsen paa 12 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Indre Helle dat: 29 Martij
1751.
12. H/er/r Wilhelm Frimands udgivne bøxelsæddel til Johannes Knudsen
paa 9 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Indsylte dat: 4 febr: 1751.
13. Inspecteur Willum Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Einer
Rognelsen paa 1 pund Smør og 16 Kander Malt i Gaarden Sletten dat: 14
April 1751.
Knud Nielsen Helland beskicked og anordned Værge for Myntlingen Jens Monsen efter Skiftebrevs Udviis dat: 11 april 1750 fremstoed for Rætten og opbød bem/el/te Myndlings udbragte Arve Capital der foruden noget i behold havende Sølv er opvoxed til summa 18 rdr 1 mrk 2 sk, de hand for Rætten anviiste og opbød om nogen sam/m/e mod Rentes svarelse
1751: 183
i det ringeste for 4 P/ro/C/en/to Vilde mod sufficent Pandt have til laands men som ingen anmelte sig blev sam/m/e Pænge under Rættens forseigling Værgen Knud Nielsen Helland leveret tilbage, hvorom hand forlanget sig en attest meddeelt.
Erich Børcheland tillige med hands Hustrue Guri Børcheland fremstode
for Rætten og tilkiendegav at de i den udsatte Sag fra sistholte Høsteting
har indkaldet Mons Endresen Slettens Hustrue Agotthe Jens datter til dette ting
for at forklare det bemelte Guri Børcheland har med Mons Endresens Huustrue
som sin *Sivdatter (Stivdatter) Været eening at mælke hændes
Kiør og hun altsaa burde ansees frie for Citanten Mons Slettens ubillige
Sigtelse,
Agothe Jens datter mødte og Vedtoeg lovlig at Være indkaldet og
Varslet og tilstoed at hun havde givet sin Stiv Moder Guri Biørcheland
forlov ja selv beedet hænde melke sine 2de Kiør efter at Skiftet
Var holdet efter sin fader Jens Jonsen Børcheland, og hun var hiem/m/e
hos sin Stiv Moder ligesom og i ringeste Maader ey at have noget at klage paa
sin Stiv Moder Guri Biørcheland, som gav hænde med Kierlighed de
smaae Sager som foran i Acten er tilført og nu for hænde blev oplæst
og i alt af Comparentinden tilstaaet, saa hun i alt tacker sin StivModer det
hun og for Rætten nu giorde.
Erich Børcheland som formeente at Sagen paa sin Hustrues Veigne Guri
Børcheland Var oplyst, saa hun aldeelis for Citantens Sigtelse forhaaber
at blive friekiendt, ønsked at Sluttning paa Sagen enten Ved Dom eller
forlig kunde skee, Vilde dog bevilge Anstand til i Morgen tiilig siden hand
fornem/m/er hand hid til Tinge har agtet sig men for Uveyr endnu ey ankom/m/en,
som bevilged blev.
D/en 15de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.
Publiceret
Inspecteur Willum Gielmeydens udgivne bøxelsæddel til Mons Endresen
paa 1 Løb Smør i Gaarden Mellingen dat: 30te April 1751
Erich Børcheland mødte atter for Rætten tillige med Mons Endresen Mellingen begge med deres Hustruer, saavel indstevnte Guri Børcheland, som Stivdatteren Agotthe Jens Datter, og som de ey Videre havde at erindre og ey Var at foreenes blev Sagen optaget til Doms.
Johannes Christian Giere som sistholte Høsteting havde ind kaldet Mons Endresen Mellingen declarered begge for Rætten at Være foreenede og forligte.
Sagen Contra Ole Larsen Møching indstevnt af Clemet Hansen Røsnes paa Endre Olsen Torsneses Veigne blev til næste ting udsatt.
Dom afsagt!
Da Mons Endresen Mellingen, som til ægte har faaet Agotte Jensdatter,
der er indstevnte Guri Biørchelands Stiv Datter har paasøgt at
bem/el/te Guri Biørcheland ulovlig har melket 2de Kiør efter hændes
afdøde Mands Skifte som hands nu Værende Hustrue ermelte Agothe
Jensdatter har eyet, hvilcket dog bem/el/te Agothe Jensdatter tilstaaer at Være
skeed med sit Minde, ja og selv melcket bem/el/te Kiør i den tiid hun
\hos/ sin Stiv Moder har
1751: 183b
Været hiem/m/e, og af den indstevnte oppebaaret endeel Klæder som ey er paastaaed noget Vederlag for uden at sam/m/e skulde ansees som et kierligt beviis af hænde mod Stivdatterens Velvillighed selv at ombeede Stiv Moderen at benøtte sig af den ringe Melck der kunde melkes af hændes 2de kiør der dog nesten Var udgieldede og ringe af Melckning, alt saa kiendes hermed for Rætt, at som Mons Endresen heller burde Være fornøyed med sin Hustrue Agotthe Jensdatters biefald hun gav til sin Stiv Moder om de 2de kiørs Melkning den korte tiid, hvorved en liden fordeel havde væred for hænde, end hand har udviist fortrydelse over sin nu Værende Hustrues kierlige Omgang med sin Stivmoder, og altsaa til side satt den kierlighed som en datter og Moder har havt for hinanden, bør ey allene Guri Biørcheland som i andre Maader har Ved Klæders givelse til Stivdatteren Agotthe Jensdatter, der er af høyere verdie end der paa den liden Melck der er melket kunde kom/m/e, saaleedis fornøyet hands Hustrue, alldeelis være frie for Citantens ubillige Sigtelse, men end og Mons Endresen som her i denne Sag viist pure Trettekierhed og reist Proces og uden fornødenhed ladet det dertil kom/m/e i følge Forordning af 23 Decbr: 1735 dens 1ste art: at betale til Justitz Cassen 5 mrk 4 sk som 15 dage efter denne Doms forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.
Og som Videre for Rætten ey fremkom blev Restancen til Attestation fremlagt der beløber for 1ste og 2den termin til 307 rdr 10 sk
Ahlenfit Skibb:
1751 d/en 17de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse
satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Kongl/ig
Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
hvis Navne fol: 165 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som ved forrige ting stæder.
Dernæst blev til Publication fremlagt
1. 2de af frue Møllerup udgivne Pante Obligationer den 1ste dat: 1 febr:
og den 2den dat: 10 April 1737 hver paa Capital 100 rdr til forrige Auctions
Directeur Manich blev aflyst og udslettede efter Cancellie Raad Wollert Danchersens
paateignede qvittence af 22 Decbr: 1750 vide fol: 245.
2. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Regiments qvarteer
Mester Undahl paa Gaarden Remme skyldende 1 ½ Løb Smør.
3. Skifte brev forrettet paa Nedre Møchisvold d/en 3 8ber 1750 efter
Brithe Larsdatter. vid: fol:
4. Ditto paa Soltvedt efter Kari Olsdatter dat: 7 Sept: 1750
5. Axel Nepstads udgivne bøxelsæddel til Rasmus Olsen paa ½
Løb Smør og ½ faar i Gaarden Grøtvedt dat: 1 Maij
1751
6. Comerce Raad Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Mons Larsen
paa 16 Mark Smør 16 Kander Malt i Gaarden Alver dat: 6 april 1751
1751: 184
7. Publiceret og fornyet Ole Larsen Grøtvedts Odelslysning til ½
Løb Smør ½ faar i Gaarden Grøtvedt som af Aschild
Joensen i forrige tiider er kiøbt, dat: 11 aug: 1741 og sam/m/e dato
publiceret
8. Søren Elkier paa afg/angne biskop Londeman de Rosencrones Sterboes
Veigne hans udgivne bøxelsæddel til Simon Andersen Honningsdal
paa 18 Mark Smør ¼ tønde Korn i Gaarden Honningsdal dat:
4 Julij 1750.
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Iver Larsen Aase fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med
mundtlig Varsel til dette Ting tiid og stæd har ladet indstevne Pigen
Brithe Olsdatter Fischesett som for nerværende tiid er udi tieniste hos
Aamund Arnesen Grøtvedt, fordi hun ey har begivet sig udi tieniste hos
Citanten afvigte {Aars} Paaske indeværende Aar skiøndt hun af Citanten
Var fæstet til tieniste allereede afvigte Aar 8te dage efter S/anc/te
Hans dags tiider, og beholt fæstepængene indtil 5 Uger efter sistleeden
Nye Aar, da hun bragte sam/m/e til Citanten tilbage, og efter at hun paastoed
i Lønn 10 mrk i Pænge og 1 rdr i Skiorte pænge loved Citanten
hænde sam/m/e Lønn i fald hun derfor kunde giøre lige, 2den
gang tilbragte Citanten sam/m/e første gang tilbage leverte fæstepænge
til Pigen igien, de Pigen ey vilde modtage men blev liggende paa bordet i Aamund
Grøtvedts Stue, og da Citanten var bortgaaed der fra hænde blev
sam/m/e Citanten atter tilbragt af indstevnte Brithe Olsdatter efter 5 Ugers
forløb, og var det 14 dage for Paaske ved sam/m/e tiid hun burde intrædet
sin tieniste, det hun ey har giort og Citanten altsaa ey har faaed anden udi
hændes Stæd, hvorved hand er bleved forleegen, og altsaa paastaaer
Dom over den indstevnte efter Loven for hændes selvraadighed ey at antage
sig tienisten lige leedis haver og Citanten indstevnt de 2de Mænd Johannes
Olsen og Johannes Ellingsen Nepstad som Citanten lod hænde tilspørge
Ved hvad enten hun Vilde gaae udi sin tieniste eller betale det hun efter Lov
havde forbrudt af sin Lønn, til hvilcke Vidners forklaring Brithe Olsdatter
og til Veder Mæhle Var indkaldet.
Den indstevnte Brithe Olsdatter blev 3de gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Arne Yttre Giervig og Berge indre Giervig fremstode og eedelig
afhiemlede det de med lovlig Varsel har indstevnt Brithe Olsdatter for Sagen
Stevne Maalet inde holder og talet med hænde selv paa Gaarden {Grøtvet}
Fyllingen i Echanger Skibbreede.
Eragtet
Da det af Stevne Vidnerne erfares at denne Stevning er forkyndt paa en uden
ting lavet beliggende Gaard Fyllingen kaldet hvor den indstevnte er henfløttet
og altsaa ikke enten har faaet lovlig 4 Ugers Varsel til at anhøre de
indstevnte Vidner ey heller længere sorterer under dette ting lav, men
har sit Verneting til Echanger Skibbreedes tingstæd afviises denne Sag
til nyt Stevne Maal for det Competente foro.
Aflyst en af Ole Bleege til Ole Larsen Wefle udgiven Pante Obligation dat: 12 8ber 1750 paa Capital 90 rdr efter Creditors paateignede qvittence af 13 Martij 1751 og fol: 423 udslettet.
Hvorefter Restancen over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin blev attestered der beløb 309 rdr 5 mrk 8 sk
1751: 184b
Herløe Skibbreede
1751 d/en 18 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
med Herløe Skibbreede paa Ting stædet Alvestrøm/m/en udi
Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte
Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 162 findes anførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordre oplæste som Ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst publicered følgende documenter
1. Capitaine Lieutnant Thomas von Kraags udgivne Pante Obligation til Vice Auctions
Directeur Joris Ros Wagner paa Capital 500 rdr dat: 15 Decbr: 1750 vid: fol:
436
2. Paul Tønder og Marthe Marie S/a/l/ig/ Thor Martinesens Encke deres
ud givne Pante Obligation til Mad/a/me Anne S/a/l/ig/ Henrich Paasches Encke
paa Capital 500 rdr: dat: 4 Junij 1750. ej fol
3. udslettet Ole Olsen Idens udgivne Pante Obligation til Assessor Lausen paa
Capital 50 rdr dat: 7 8ber 1748 som efter Creditors qvittence af 9 Jan: 1751
er indfriet og taget Ved en anden Obligation betalning for.
4. Thomas Jacobsen Børchelands udgivne Skiøde til Sønnen
Jacob Thomesen paa 15 ¾ Mark fisk i Gaarden Rong dat: 14 Maij 1751 ej
fol
5. Skbr: paa Gaard Lansvig dat: 17 Maij 1750 efter afd: Ole Halversen vid fol
ej.
6. Ditto paa Midsio d/en 11te 8ber 1750 efter Anne Iversdatter
7. Ditto paa Taasche d/en 16 Nov: 1750 efter Rasmus Knudsen
8. Efge S/a/l/ig/ Jan Barthes giv: bøxelsæddel til Johannes Nielsen
paa 15 Mark fisk i Gaarden Notenes dat: 5 Maij 1750
9. Biskop Pontoppidans givne bøxelsæddel til Stephen Christensen
paa ½ Løb Smør *1/4 Malt* i Gaarden Espetvedt dat: 6 april
1751 med Rev:
10. Hans Jensen Rylands bøxelseddel til Mons Nielsen paa 18 Mark Smør
8te Kander Malt i Fløxand dat: 3 Decbr: 1750 med Rev:
11. Jacob v: Erpecom og Niels Kores bøxelseddel til Lars Monsen paa ½
pund fisk i Næsse dat: 16 Jan: 1751
12. Assessor Lausens bøxelseddel til Ole Mathiesen Oen paa 15 Mark fisk
3 Kander Malt i Gaarden Søre Selle dat: 16 jan: 1751 med Rev:
13. Ditto hands bøxelsæddel til Ole Olsen Selle paa 15 Mark fisk
3 K: M: i ditto Gaard dat: 23 jan: 1751. med Rev:
14. Ditto h/an/ds bøxelseddel til Anders Olsen Schiold paa 9 Mark fisk
i Alveim dat: 18 Sept: 1750 med Rev:
15. Frue Krogs bøxelseddel til Rasmus Monsen paa 12 Mark Smør
1/6 huud og 8 Kander Malt udi Gaarden Fromrei dat: 30 Decbr: 1750 med Rev:
16. Ditto hændes bøxelseddel til Tørris Michelsen paa et
Huus Mands Pladtz Ved Gaarden Nore Hauland dat: 4 Maij 1751 derfor skal gives
1 mrk aarlig udi Grundeleye og 2 dages Arbeyde til hovedgaarden dat: 4 Maij
1751
17. H/er/r Jens Bergendahls udgivne bøxelsæddel til Niels Halsteensen
Meeland paa 2 p/un/d Smør og 16 Kander Malt i Gaarden Meeland dat: 15
Maij 1751 med Rev:
18. David Frichs udgivne bøxelsæddel til Hans Joensen paa 1 p/un/d
eller fire skillings Jorde part i Gaarden Øfre Kleppe dat: 11 Jan: 1751.
19. Ditto hands bøxelseddel til Diderich Olsen paa ½ Løb
Smør i ditto Gaard Øfre Kleppe dat: 9 Jan: 1751
20. Frue Krogs udgivne bøxelseddel til Rasmus Ellingsen paa 15 Mark Smør
18 Mark fisk i Gaarden Kaalevog dat: 7 april 1751 med Rev:
21. Ditto hændes bøxelsæddel til Aschild Andersen paa 12
Mark Smør 1/3 deel huud i Gaarden Ravnanger dat: 3 Decbr: 1749. med Rev:
1751: 185
22. Assessor Lausens bøxelsæddel til Niels Torchielsen paa 14
Mark Smør Skatteskyld i Gaarden Tielstad dat: 15 Martij 1751 med Rev:
23. Ditto hands bøxelsæddel til Niels Rasmusen paa 23 Mark Smør
i ditto Gaard Tielstad dat: 8 febr: 1751 med Rev:
Klockeren Ludvig de Fine, Contra Anders og Tollev Leervigen efter forrige tiltale
og forelæggelse, æsked sam/m/e \Sag/ i Rætte.
Baste Olsen Tvedten mødte paa de forelagde Anders og Tollev Leervigens
Veigne og indleverte Kiercke Ejeren Ole Bleeges skriftlige Indlæg af 17
Maij 1751 som forlanger paa de indstevnte Opsidderes Veigne Sagen udsatt til
næste ting for at svare som Jord Ejer i denne Sag ham Vedkom/m/ende og
er sam/m/e af følgende Indhold.
Citanten de Fine havde ey noget mod den forlangte Anstand til næste ting.
Eragtet
Sagen udsættes til næste ting paa det saa vel Jord Ejeren som Leylændingerne
kand med hvad de til deres befrielse haver \at/ indkom/m/e \med/, Sagen til
Oplysning,
Publiceret
[24.] Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Peder Larsen paa 9 Mark
Smør ¾ Mæhle Korn ¼ faar udi Gaarden Hanevig dat:
30 Dec: 1750 med Rev:
25. Walentin Weedels udgivne bøxelsæddel til Mons Andersen paa
4 ½ skillings Landskyld i Miaatvedt dat: 27 Nov: 1750.
26. Jaen Gundmunsen Hielmens udgivne bøxelsæddel til Søn/n/en
Anders Jaensen paa 1 p/un/d 21 Mark Smør i Gaarden Hielmen dat: 18 Maij
1751
27. Skiftebrev af 18 Maij efter afg/angne Hans Larsen Landsvig hvorefter Lars
Hansen har bekom/m/et 14 2/5 Mark Smør i Gaarden Landsvig vide fol:
28. Lieutnant Jacob Lansvigs bøxelsæddel til Thomas Knudsen paa
12 Mark Smør i Lansvig dat: 18 Maij 1751
29. Mons Olsen Tosvigens bøxelsæddel til Niels Jacobsen paa 18
Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Gripsgaard dat: 18 Maij 1751 med Rev:
D/en 19de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd
satt og blev til Publication frem lagt følgende Auctions Skiøder
1. et af Sorenskriver Garman udstæd Auctions Skiøde til Niels Jansen
Rong paa de 2de Jordeparter i Røesetter skyldende i alt 2 p/un/d Smør
1 Mæhle 8 Kander Malt, som afdøde Anders Tvedtens Sterboe forhen
har Været tilhørende dat: 18 Maij 1751 vid: fol: 437
2. ditto Skiøde til Lars Monsen Tosvigen paa 1 part i Erstad skyldende
20 Mark Sm: 10 2/3 K: Malt og 2/9 faar udi Indre Bragstad 2de part[er] skyldende
til sam/m/en 1 Løb Smør 3 Mæhler Malt dat: sam/m/e dato
3. ditto til Aschild Iversen Gripsgaard paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt
i Gaarden Gripsgaard ditto dato
4. ditto til Mons Monsen Haatoft paa ½ Løb Smør 1 ½
qv: Malt og ½ faar i Haatoft ditto dato
5. ditto til Anders Olsen Røesetter paa 1 pund Smør 16 Kander
Malt i Gaarden Røesetter ditto dato
6. ditto til Hans Hansen Erstad paa 1 pd: 16 Mark Sm: 21 1/3 K: M: og 4/9 faar
i Gaarden Erstad ditto dato og alle i Skiøde protocollen fol: 437 indført.
7. Aschild Iversen Gripsgaards Skiøde til Ole Monsen Tosvigen paa 18
Mark Sm: 18 K: Malt i Gripsgaard og Mons Monsen Haatoft paa ½ Løb
Smør 1 ½ qv: Malt og ½ faar i Haatoft dat: 18 Maij 1751
8. Hans Hansen Erstads Skiøde til Mons Olsen Tosvigen paa 1 p/un/d 16
Mark Smør 21 1/3 Kande Malt 4/9 faar i Gaarden Erstad ditto dat: og fol:
439 indført
Restancen for indeværende Aars 1ste og 2den termin er 522 - 5 - 14 sk
1751: 185b
Hossanger Skibbreede
1751 d/en 21 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
med ditto Skibb: paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af deres
Kongl/ig Maj/este/ts og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
hvis Navne fol: 167 findes tilførte som alle mødte untagen i Ole
Nielsen Øfre Kleppe[s] stæd som var i byen Var leyet i hands Stæd
Joen Nedre Kleppe.
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som ved de forrige tingstæder.
Dernæst publiceret
1. et Skiftebrev efter afg/angne Haldor Torchildsen Nore Byseim dat: 21 Maij
1751 som ordlydende i Pantebogen fol: 437 indført
2. Lars Clemetsens udgivne bøxelsæddel til Mons Bastesen Grimstad
paa ½ Løb og 6 M/ark Smør, 1 halv tønde og 6 Kander
Malt i Gaarden Hatland dat: 14 April 1751 med Rev: ej dat.
D/en 22de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd
satt, og blev
aflyst Berge Johannesen Toschedahls udgivne Pante Obligasjon til Johannes Olsen
Hemvigen d/en 2 Nov: 1742 paa Capital 32 rdr efter Creditors Arving Tollev Larsen
Eijes paateignede qvittence af Gaard dags dato
2. Berge Johannesen Toschedals udgivne Skiøde til Ole Johannesen St/o/re
Ourdahl paa 1 pund Smør 6 Kander Malt i Gaarden Toschedahl dat: 21 Maij
1751. vid: 438
3. Johannes Andersen Nordaas, Aamund Grove, Ole Olsen Børcheland og Weemund
Sandahls udgivne Skiøde til Ole Olsen Byseim paa 1 pund 4 Mark Smør
16 Kander Malt i Gaarden Søre Byseim dat: 21 Maij 1751
4. Ellev Iversen Toschedahl, Johannes Knudsen Simenes Torbiørn Mellisdahl
og Ole Gam/m/ersvig samt Anders Lille Ourdahls udgivne Skiøde til Johannes
Nielsen Weaa paa 12 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Toschedahl ditto
dato.
5. Magne Esems udgivne bøxelsæddel til Bertel Haldorsen Egefit
udi Gaarden Eide dat: 21 Maij 1751 paa 1 pund Smør 8 Kander Malt. med
Rev: ej dat.
Sager til dette ting Var ey indstevnte thi blev Restancen forfattet og attestered beløbende 414 rdr 5 mrk.
Echanger Skibb:
1751 d/en 24de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse
satt med Echanger Skibb: Almue paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse
af Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes
Mænd hvis Navne fol: 165 findes tilførte.
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordre oplæste som Ved nestforrige Tingstæder.
Dernæst tinglyst følgende documenter
1. Ole Hansen Fieldes udgivne Skiøde til Lars Nielsen Fielde paa 9 Mark
Smør i Gaarden Fielde dat: 24 Maij 1751 vid: fol:
2. Skiftebrev forrettet d/en 21 Maij 1751 efter *Hador (Haldor) Torchilsen Nore
Byseim vid: fol:
3. ditto paa Gaarden Echnes efter afg/angne Anne Olsdatter dat: 20 Nov: 1750
4. ditto paa Hope efter Botele Anders datter dat: 14 Decbr: 1750
5. Obriste Lieutnant von der Veldes udgivne bøxelsæddel til Johannes
Andersen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Strømme dat: 2 april 1751
6. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Knudsen paa 1 pund Smør
i Gaarden Numedahl dat: 2 april 1751
7. tinglyst en af fogden Smith til formynderne Johannes Nielsen Egemoe og Knud
Larsen Schaar udgivne qvittering for 23 rdr 1 mrk 7 sk som formeedelst Arvingen
Johannes Knudsen Sættres fraværelse i 15 Aar er forfalden til deres
Maj/este/ts Casse og for hvilcke fogden aflægger Rigtighed og udi sit
Reegenskab bereigner til intægt sam/m/e qvitte-
1751: 186
ring var dateret d/en 30 Jan: 1751
8. Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Jon Monsen paa 15 Mark Smør
½ faar udi Gaarden Ascheland dat: 6 april 1751. med Rev:
*8. Rasmus Olsen Grøtvedts udgivne Afkald til Værgen Aamund Arnesen
Fyllingen for hands tilkom/m/ende hustrues Marthe Joensdatter i alt for 54 rdr
3 mrk 13 2/3 sk dat: 24 Maij 1751 vid: fol: 438.
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Niels Olsen Fam/m/estad fremstoed for Rætten og gav tilkiende det hand
med muntlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har indstevnt Niels Myhr
fordi hand udi hans paaboende Gaard Fam/m/estads Skov har afvigte Vinter nedhugget
2de furretræer og sam/m/e bort ført den eene hiem og den anden
furre et støcke paa Veyen dog udi Myhres Udmarck henlagt, Citanten uafvidende,
udi sam/m/e Sag er til Vidner indstevnt Iver Fammestad og Lars Myhr, og Niels
Myhre til Veder Mæhle sam/m/e Vidner at anhøre og efter Sagens
beskaffenhed derfor at lide Dom.
Niels Myhr blev 3de gange paaraabt tillige med Vidnerne som ikke mødte
untagen Iver Fam/m/estad.
Stevne Vidnerne Niels Olsen Echangerlie og Endre Endresen ibidem fremstode og
under Eed afhiemlede det de med lovlig Varsel har indkaldet Niels Myhr at møde
for Sagen Stevne Maalet indeholder men ikke talte med ham selv, da hand var
bortreyst dog blev Stevne Maalet i hans huus i hands datters og en anden g/amme/l
Piges paahør ankyndiget, dog blev ey af dem sagt Ved Stevne Maaletz forkyndelse
at bem/el/te Niels Myhr skulle anhøre Vidner i den/n/e Sag, ligesom de
har indstevnt Lars Myhr til Vidne men ey brugt \de ord/ det Vidnet under fals
Maals straf og bøder skulle møde.
Eragtet!
Da hvercken den indstevnte Niels Myhr er til Vedermæhle indkaldet at anhøre
Vidner ey heller Vidnet Lars Myhr under fals Maals bøder er indstevnt
at avlægge sit Vidnes byrd afviises Sagen til nyt og lovligere Stevne
Maal.
Ole Erichsen Fammestad haver i lige Maade indstevnt Niels Myhr for et furretræ
som hand freedagen efter Kyndels misse dag har hugget i Citantens Skov inde
værende Aar paa hands paaboende Gaard Fam/m/estad, til Vidner om sam/m/e
Sag er indstevnt Anders og Ellev Heggernes og Niels Myhr at anhøre Vidner
og derefter at lide dom
Niels Myhr tillige med de indstevnte Vidner blev 3de gange paa raabt, men ingen
mødte untagen Vidnet Ellev Heggernes.
Stevne Vidnerne Niels Olsen og Endre Endresen fremstode og under Eed forklarede
det de lige leedis har indstevnt Niels Myhr med lovlig Varsel, men dog ey talt
med ham men med hands datter, og ey sagt det hand i denne Sag skulle anhøre
Vidner, ligesom de og har indstevnt Vidnerne Anders og Ellev Heggernes men ey
brugt de ord at de skulle møde under fals Maal.
Eragtet
Da Niels Myhr ey er indstevnt at anhøre Vidner ey heller Vidnerne indkalte
under fals Maal afviises Sagen til nyt og lovligere Stevne Maal.
1751: 186b
D/en 25de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Gaute Olsen paa 18 M/ark Smør
15 Kander Malt i Gaarden Jordahl dat: 15 april 1751 med Rev:
Ole Nielsen Hannistvedts udgivne Afkald for sin Hustrues Anne Nielsdatter Rom/m/ereims
Arv i alt 21 rdr 4 mrk 9 ½ [sk] til Værgen Niels Erichsen Otterstad,
dat: 24 Maij 1751 vid: fol: 437
Restancen for 1ste og 2den termin beløber 415 rdr 4 mrk:
Mielde Skibbreede
1751 d/en 2 junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts
foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol:
169 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som Ved nestforrige tingstæder.
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Anders Lille Ourdahl, Rasmus Vig med fleeres udgivne Skiøde til Ole
Bleege paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Koppen dat: 3 sept:
1745
2. Ole Bleeges udgivne Skiøde paa sam/m/e Jordepart i Gaarden Koppen
til Niels Olsen Koppen dat: 29 Maij 1751.
3. Appollone S/a/l/ig/ Otthe Edvarsens udgivne bøxelsæddel til
Anders Johannesen paa ½ Løb Smør i Gaarden Eide dat: 19
Maij 1751.
4. ditto hændes bøxelsæddel til Hans Johannesen paa 2 p/un/d
Smør i Gaarden Rønhovde dat: 19 Maij 1751.
D/en 3de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rættes Mænd
satt og blev publicered
1. Ole Jensen Anthun Niels Blom, Rasmus Rongved og Halsteen Larsens udgivne
Skiøde til Aschild Larsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Hannesdahl
dat: 2 junij 1751 vid: fol: 436.
2. Ole Jensen Anthuns udgivne Odels skiøde til ditto Aschild Larsen paa
½ Løb Smør i ditto gaard Hannesdahl dat: 2 junij 1751 vid:
fol: 436
3. Joen Rasmusen Litthue, Mons Joensen Hafre og Aschild Andersen Vefles udgivne
Skiøde til Knud Rasmusen Rongved paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 2 Mæhler
6 Kander Malt indbereigned den part kiøberen er eyende i Gaarden Rongved
dat: 3 junij 1751 vid: fol: 436
4. Erich Johannesen Haues udgivne bøxelsæddel til Mons Joensen
Havre paa 22 ½ Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Havre dat: 2
junij 1751 med Rev: ej dat.
5. H/er/r Arnoldus Von Vesten Sylovs udgivne bøxelsæddel til Johannes
Joensen Yttrebrudvig paa 18 Mark Smør ½ Mæle Malt i Gaarden
Yttre Brudvig dat: 7 april 1751 med Rev:
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Anders Nielsen Helle fremstoed for Rætten og gav til kiende det hand med muntlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har paa sin Stiv datter Marthe Olsdatter Hundham/m/ers Veigne indstevnt Mons Stephensen Hundhammer der Ved Consistorii afsagde Dom er bleven skilt med
1751: 187
benevnte Marthe Olsdatter og saaleedis fra hinanden kom/m/ed, det Mons Stephensen
Hundham/m/er der paa hændes brug i Hundham/m/er er kom/m/ed, hvorfra hun
er tillige skilt og har hos Citanten sin Stiv fader paa Gaarden Helle \sit Ophold/
maate som for en Afstaaelse eller aarlig Vilkaar nyde af ham noget til Ophold,
ligesom hand i billigste Maade kunde afstæd kom/m/e, og hvorved hun kunde
have en liden *tilhelp Ved i henseende hun er skrøbelig og ey kand tæncke
at nyde andet Levebrød.
Mons Stephensen Hundhammer mødte for Rætten Vedtagende lovlig Varsel,
siigende at have tilbudet Anders Nielsen Helle som for en Afstaaelse 4 rdr som
Anders Nielsen Helle ey har Vildet modtaget.
Anders Nielsen Helle sagde det hand ey har for den indstevntes skyld i fald
det uden Videre trette havde afgaaet tilstaaet ham at modtage 10 rdr: det hand
og tilbød Mons Stephensen nu her for Rætten,
Mons Stephensen Hundham/m/er declarered omsiider det hand Vilde som til en Afstaaelse
give Marthe Olsdatter eller Citanten Anders Nielsen Helle paa hændes Veigne
10 rdr, naar hand for det øvrige blev befriet fra Videre aarlig Vilkaar
at udgive og at allting i Kierlighed blev afgiort hvorved og Anders Nielsen
Helle Var fornøyet, og altsaa forlanged denne Sag og Stevne Maal ophævet.
Restancen for inde værende Aars 1ste og 2den termin beløber 348 rdr 2 mrk 4 sk:
Arne Skibbreede
1751 d/en 4 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
paa Tingstædet Mielde gaard i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts
Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol:
168 findes tilførte som alle mødte untagen i Jens Garneses Stæd
som har forfald er Johannes Pedersen Garnes i hands Stæd antagen.
De sam/m/e Kongl/ige forordninger blev for dette Skibb: oplæste
Publiceret
1. Skiftebrev forrettet paa Yttre Taqvam d/en 23 Sep: 1750 efter afdøde
Helge Monsen bid: fol: 436
2. ditto paa Gaarden Garnes d/en 5 febr: 1751 efter afdøde Marithe Jensdatter
Vid: fol:
3. Hendrich Helbergs udgivne Skiøde til Rasmus Knudsen paa et Vaan huus
i Sandvigen bestaaende dat: 17 Aug: 1750 vid: fol:
4. Ludvig Rasmusens fornyelse paa en af ham udstæd pante Obligation dat:
22 Nov: 1731 til Mag: Friderich Holberg paa Enke huuset i Bergen detz Veigne
paa Capital 130 rdr, sam/m/e fornyelse er paa sam/m/e Obligation teignet d/en
16 april 1751 og indført i Pantebogen fol:
5. Joen Rasmusen i Sandvigen hands udgivne Pante Obligation til Giert Christian
Storm paa 29 rdr dat: 15 april 1751 vid: fol:
6. Thor Jacobsen Bratland og hustrue Karen Paulsdatters Gave brev til hinanden
at den længstlevende foruden sin hoved Lod og skal have den halve boes
Lod efter den afdøde, dat: 22 Decbr: 1750 vid: fol:
7. Henrich Jansen Harts udgivne Afkald til Claus Bischop for sin Hustrues bekomne
Arv 58 (88?) rdr efter sin *formoder (farmoder?) Kirsten Bucholt dat: 26 8ber
1745 vid: fol:
1751: 187b
8. Aflyst Claus Bischops udgivne Pante Obligation der var givet Ober formynderen
Sorenskriver Johan Garman for de 2de Myntlinger Hendrich Jansen og Margarethe
Jansdatters Arver som var 132 rdr, efter som bem/el/te Arver efter anviiste
og tinglyste Afkalde er Vedkom/m/ende Arvinger betalt og altsaa bliver sam/m/e
af Pantebogen udslettet
9. Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Ole Johannesen paa en
bane Vey i Sandvigen streckende i længde 115 og i bredde 3 alen dat: 21
aug: 1747.
10. Sorensk: Garmans udgivne bøxelsæddel paa en huuse Grund 18
alen i længde og 10 alen i bredde udi Sandvigen til Ole Johannesen dat:
4 Junij 1751
11. ditto hands givne bøxelsæddel til Baar Nielsen paa en huuse
Grund i Sandvigen som Mons Olsen forhen har brugt ditto dato
12. Michel Tuenes Johannes Gierstad og Rasmus Vesets udgivne bøxelsæddel
til Jens Michelsen paa 18 Mark Smør ¼ faar i Gaarden Yttre Taqvam
dat: 2 april 1751 med Rev:
13. Gert Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Daniel Jensen Indre
Boge paa 1 p/un/d Smør 4 Kander Malt i Gaarden Indre Boge dat: 24 Martij
1751 med Rev:
14. Anders Nielsen Qvidsteens udgivne bøxelsæddel til Brynild Larsen
paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Herland dat: 6 april 1751.
15. Rector Høyers udgivne bøxelsæddel til Mons Johansen
paa 12 M/ark Smør 1 Vog Næver i Gaarden Schulstad dat: 15 Martij
1751 med Rev: ej dat
16. H/er/r Sylovs udgivne bøxelsæddel til Gabriel Larsen Yttrebrudvig
paa ½ Løb Smør i Gaarden Trengereide dat: 5 april 1751
med Rev: ej dat.
Singn/eu/r Ludolf Kramer efter forrige tiltale Contra Jens Jansen og Rasmus
Jansen i Sandvigen.
Ludolf Cramer fremstoed for Rætten og fremlagde den paa sistholte høsteting
afsagde Laug dags forelæggelse for Jens Jansen og Rasmus Jansen den hand
forlangede Ved de 2de Varsels Mænd som sam/m/e forelæggelse har
forkyndt lovlig maatte afhiemles, og til ende lod frem stille Knud Nielsen og
Stephen Olsen begge boesiddende Mænd i Sandvigen der eedelig afhiemlede
det de lige efter deres skriftlige paateigning paa forelæggelsen har forkyndt
forelæggelsen.
De forelagde blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Citanten Ludolf Cramer Refererede sig til Stevne Maalet og i følge de
frem lagde beviisligheder paastoed endelig Dom, og Erstattning for de nu atter
medgaaende Omkostninger som Reyse, afhiemlings Omkostninger med 4 rdr: hvilcket
hand alt indlod til paadøm/m/e
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag.
D/en 5te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
1751: 188
Dom afsagt
Ded skriftlig Stevne Maal dat: 3 sept: sist leeden Aar som i Rette den paafølgende
1 Decbr: forfalt haver Citanten Ludolf Kramer indstevnt Jens Jansen tillige
med broder Rasmus Jansen begge som Een at opfylde og indfrie den Revers dat:
25 sept: 1749 som Jens Jansen har udgivet og som Debitor forbundet sig Ved,
\nemlig/ til Citanten at levere inden 6 Uger 1 ancker taug 4 ½ tom/m/e
tyck og 1 ditto 4 tom/m/er tyck og saameeget Iller at de med Ancker tauerne
Netto skulle Veye 13 Voger 22 Mark alt uden Videre Arbeydslønn som allereede
Var givet Valuta for at forlange, eller og i dessen Mangel af benevnte Taug
Værcks Leverance at betale til Citanten efter den approberede bereigning
som udi det forrige forkynte men siden og for den gang ophævede Stevne
Maal af 20 sept: 1749 indbefattede dessens beløb af 41 rdr 3 mrk 4 sk,
sam/m/e sist allegerede Stevne Maal er allene udferdiget mod Jens Jansen som
eene Skyldner, ligesom og Reversen der beraaber sig paa sam/m/e Stevning ey
er af Rasmus Jansen enten som Med skyldner eller Cautionist underskrevet, men
allene til Vitterlighed underteignet. Men da hvercken Jens Jansen eller hands
broder efter lovlig \ankyndiget/ stevnemaal og forelæggelse har mødt
og svaret i Sagen, bliver i følge Lovens 1ste bogs 4 Cap: 32 art: efter
de frem lagde beviisligheder for Rætt kiendt og dømt, at Jens Jansen
{ey allene} der ey efter sin Revers har prestered til rette tiid Leverance af
bem/el/te Taug Verck, bør .....(?) til Citanten Ludolf Kramer betale
dessens beløb og den paastevnte summa med 41 rdr: 3 mrk 4 sk hvortil
hand sig har forbundet, men end og som den der har forvoldet Citanten denne
Processes Omkostninger desuden at betale 6 rdr, som alt 15 dage efter denne
Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven, i øvrigt
bliver Rasmus Jansen som ey er overbeviist at Være Lodtagen i den Gield
hands broder Jens Jansen har bundet sig ved og til Citanten er pligtig, herved
sagisløs anseet og frie kiendt
Dernæst publicered
et Skiøde udgivet af Giertrud Stephensdatter og fleere Medarvinger til
Ole Nielsen Bruraas paa ½ Løb Smør ½ tønde
Malt i Gaarden Blindem dat: 4 Junij 1751 vid: fol: 440
2. Lars Bessesen Echaases udgivne Skiøde til Ole Erichsen paa 17 11/14
Mark Smør 8 25/28 Kande Malt i Gaarden Echaas da Kiøberen selv
er eyende 6 3/14 M/ark Smør 3 3/28 Kande Malt tilsam/m/en 1 p/un/d Smør
12 K: Malt dat: 4 Junij 1751 vid: fol: 440.
3. Ole Iversens udgivne skiøde til Marthe *Knusdatter paa ¼ Part
i Gaarden Mellingen af skyld ½ Løb Smør 1/8 tønde
Malt dat: 27 febr: 1751 vid: fol: 440
4. ditto Selgeres Skiøde til Peder Knudsen paa ¼ Part i ditto
Gaard Mellingen af sam/m/e dato og paa sam/m/e stæd indført
Fleere Sager til dette ting Var ey indstevnte.
Fogden frem lagde til attestation den forfattede Restance for indeværende Aars 1ste og 2den termins Skatter der beløber 519 rdr: 1 mrk 14 sk
Aastæds Sag!
1751 d/en 17de junij indfandt jeg mig paa Gaarden Aandeland i Schiolds Skibbreede
og Nordhorlehns Fogderie, for
1751: 188b
sam/m/estæds i følge Procurator Johan Simon Cramers paa H/er/r
Toldinspecteur Willum Geelmeydens skriftlige Reqvisition at holde en lovlig
taxations og besigtelses forrettning over de afgangne Cancellie Raad Geelmeydens
Frues Sterboe forhen til hørende men siden til Inspecteuren solte Huuser
paa Gaarden Øfre Aandeland bestaaende, til sam/m/e forrettnings holdelse
haver deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith Ved skriftlig Ordre til
Skibbreedes Lehns Mand Niels Nielsen Dyngeland ladet opnevne, 1. Niels Halversen
Dyngeland 2. Johannes Sieursen Haue 3. Jacob Jacobsen Bynes, 4. Anders Nielsen
Bratland 5. Ole Rasmusen Nedre Bratland og 6. Niels Toersen Lone alle boesiddende
Mænd i Schiolds Skibbreede som Ved forrettningen betiimelig mødte
tillige med Lehns Manden som sam/m/e anførte, og blev altsaa Rætten
satt.
Reqvirenten Inspecteur Geelmeyden tillige med sin fuldMægtig Procurator
Cramer senior var Ved forrettningen tilstæde, og producerede et under
12 Maij sistleeden ud færdiged skriftlig Stevne Maal og Indvarsling til
samtlige sine Søskende og Svogere og Medarvinger efter bemelte Stevne
Maals Videre formeld saa lydende
Begge Stevne Vidner Christen Mathiesen Thomelius og Hans Hansen af Bergen histeredes
for Rætten og oplæste Stevne Maalet, samt sam/m/e med Corporlig
Eed at Være forkynt som deres paateigning udviiser.
De indstevnte blev 3de gange i følge Lov paaraabte men ingen mødte
ey heller nogen paa deres Veigne,
Knud Zachariasen mødte Ved forrettningen for at tilkiendegive det hand
efter forrig forrettnings Udviis og erhverved Skiøde er Ejer af den halve
gaard Nedre Aandeland med sine tilhørende Huuse, saa at nu alle den anden
halvepart Øfre Aandelands Huuser med tilhørende bliver Ved denne
forrettning antagne under taxation og besigtelse, derhos anmeldede at Øfre
Aandelands Vedhørende Vaanhuusetz Grund tillige med hosliggende 2de indgierdede
Pladtzer Vedhører hands Gaard Nedre Aandeland hvilcket oven allegerede
Forrettning skal forklare,
Derpaa blev fortfaret med forrettningen og først
Vaanhuuset taget i Siun og begrandskning hvilcket befindes indrettet og behøves
forbeedring saaleedis som følger.
Storstuen saaes i Loftet og paa Veggene at have taget Skade
af draaber Ved utætt tag derudi findes 3de brugelige dørrer
med laase og 1 Vindovn med Jern Rør men Ved Vindovnen
fattes 12 steene foruden de brustne 14 støcker, fornevnte
12 steene Vil koste i alt 4 mrk 8 sk
1751: 189
Transp: 4 8
16 store Vinduer derpaa fattes 20 Ruder á 1 mrk af fransk Glas 3 rdr
2 mrk
Gulvet som er flam/m/et lagt er næsten forraadnet og
tilaaser gandske forraadnet til Reparation Vil medgaae
14 tilaaser á 10 alens lengde med første kiøb kiørsel
og førsel samt arbeyds Lønn med Videre á 3 mrk 7
til et nyt Gulv 12 tylter kiøbmands bord med første kiøb
kiørsel
og førsel af byen, samt Arbeyds Løn á 5 mrk 8 sk 11
til loftet ligesaameeget 11
bielkerne synes endnu at Være brugelige
I det hos Værende Sænge Kam/m/er er 8te Vinduer af sam/m/e
slag og Gulvet kand endnu forbedres med 1 tylt bord i alt 5 8
Svil stocken paa den Vestre Side er af Vand beskadiget Listerne
over Gulvet Vil forbedres og der til i alt med gaae med spiger etc 4
Kiøckenet derudi 8te Vinduer af sam/m/e slag som
forrige feyler 8te Ruder á 1 mrk 1 2
Ved Loftet i forbenevnte Sengekam/m/er som er
forraadnet forbedres Ved 3de tylter bord á 5 mrk 8 2 4 8
disforuden i sam/m/e Kam/m/er er Veggen paa den Vestre
siide Ved Regn draaber meeget beskadiget.
Udi for benevnte Kiøcken fattes Videre udi Loftet og
Gulvet som er beskadiget 4 tylter bord i alt 3 4
Dørren af Kiøckenet i Sænge Kam/m/eret ligesaa til
Storstuen og derfra til Sænge Kam/m/eret alle 3 maae forbedres
i Laasene som i alt kand blive Reparered og i stand satt med 1
Den Dør af Kiøckenet til Pladtzen ligesaa den til Klæde
og Spis Kam/m/eret behøver sam/m/e Reparation af 1
Dislige og den Dør af Kiøckenet til Daglig stuen 2
Kiøckenetz Skaarsteen befindes hist og her beskadiget og
forfalden men fornem/m/elig over taget hvortil Vil
medgaae 100 Dobbel brent Steen 4 tønder Kalck som
med Arbeyds Lønn kiørsel og førsel af byen Vil koste 6
i Daglig Stuen er 12 Vinduer af sam/m/e sort hvori fattes 4 ruder 4
Dørre Laas til Gangen at forbeedre ligesom for 2
Vindovn med Rør er brugelig, men Muren behøVer
Reparation siden den har en stor Sprecke tvert over,
i alt med kalck og Arbeyds Lønn 2
Ligeleedis er i klæde Kam/m/eret 4re Vinduer hvor
udi fattes 4 Ruder 4
Ligesaa i Spis Kam/m/eret 2de Ruder 2
Gade Dørren kand forbedres til brugelighed med 2
1 trappe som staar i Gangen til Loftet er endnu i brugelig Stand.
Udi det tømrede Kam/m/er paa Loftet til den søndre
Siide er 8te Vinduer af mindre sort derudi fattes 8te Ruder á 12 sk 1
og dørre laaset er fordervet men kand dog forbedres med 1
Og udi det 2det tømret Kam/m/er paa Nordre side er
lige saa 8 Vinduer hvorved fattes 4re Ruder 3
Lofter og Gulver paa begge disse Kam/m/ere blir
forbedred med 3 tylter kiøb Mands bord á 5 mrk 8 2 4 8
-------------------------
59 3
1751: 189b
Transp: 59 3
Paa Lem/m/en befindes endnu 2de Lys Arcker til den eene
skal Være 2de Vinduer og 2de Luger til den 2den paa Østre
side ikkun 2de Luger men alt fordervet Vil koste af nyt nemlig
2de Vinduer med beslag á 7 mrk 2 2
4 Luger med Jern Verck á 4 mrk 2 4
Suetaget er mest forgaaet og kand ey forbeedres med ringere
end 36 tylter bord som udi alt bereignes á tylten 5 mrk 30
Sperrer og hanebielker med baand og dislige behøver
forbeedring med 18 store og 6 Mindre de første i alt nemlig
Kiørsel og førsel af byen á 2 mrk 8 sk 7 3
6 Mindre sper á 28 sk 1 4 8
Arbeyds Lønn paa taget siden heele taget maae ned kand
ikke bereignes mindre end 20
200 nye Lægter med kiørsel og førsel á 2 rdr 4
1200 spiger til taget og indvendig i huuset á 28 sk 3 3
til Sperre laget 2 bielker á 10 alen Vil koste med behøvende
hacke spiger i alt 3
Huusets Gavl paa den Søndre siide er i brugelig Stand men
ufarvet derimod er bortaget runt om huuset tillige med Gavlen
paa den Nordre siide og Lugerne med Gerigterne gandske
forfalden til bordtaget med gaaer 50 tylter á tylten i alt untagen
spiger og Nagler á 5 mrk 41 4
til spiger 4000 á 28 sk 11 4
2 tylter \til/ Oplænger at forbedre á 9 mrk i alt 3
34 Luger dertil 17 tylter kiøb Mands bord i alt 5 mrk 8 sk 15 3 8
Jern vercket til hver Luge á 5 mrk 28 2
til et Skuur over Vinduerne paa huusetz søndre siide 4 prysse
plancker og 50 tag steen der til med Vandbord stødter spiger
samt kiørsel og førsel samt Recker og Lægter 7
Steentrappen af Kiøckenet til pladtzen forbedres med 3
1 lidet Vasker huus er forfalden og skal det om bygges af
nyt da Vil medgaae 6 tylter bord 40 Lægter og recker 100
spiger 50 Pander 1 Vindue med beslag som alt Vil koste
indbereignet standerverck og sper 10
Kielder trappen under huuset som er forfalden kand
forbedres med 1
Kielderen i sig selv befandtes ubeslagen inden til og
Gulvet af smaae heller gandske løs og uordentlig
som lagde i Vand af en Veete som tilløber men ey
udløber men bielckerne kand endnu staae nogen
tiid skal Kielderen inden til beslaaes og Gulvet lægges
ordentlig da Vil medgaae i alt 6
og skal Kielderen holdes Vand frie siden der ikke
er afløb maae der giøres en brynd med en pompe
igien/n/em Muren som ey kand bestrides ringere
udi alt end med 10
Vaanhuuset erfared Vii ellers i Svilstockerne meget
brøst feldig, til steen lag under huuset som er
forfalden med Steen og Arbeyds Lønn med gaaer i alt 5
-----------------------
274
1751: 190
Transp: 274 rdr
Steengierdet om begge hage pladser er paa adskillige stæder
nedfalden som kand Repareres med 16 favner steengierde
ligesom og Gierdet 1 alen forhøyes nesten over alt og
over lægges med torv hvortil vil i alt medgaae 16
2de nye Porter med stander verck bord spiger og Jern Verck
samt Laaser og pande tag over i alt á 4 rdr 8
1 liden fiske parck i haven findes gandske nedfalden
Bonde huuser til denne Gaard er næsten alle til Nedfalds og
bestaaer ellers af følgende Leyligheder.
1mo Ildhuus af Stander Verck og breeder gandske til
nedfalds ligesaa Melke boen af tømmer
2do Borgestuen nest hos af tøm/m/er ligesaa begge
disse huuse kand ey reignes høyere i Værd naar afrivnings
bekostning er fra dragen end 10 rdr.
3tio Den saa kaldede Svir stue som skal indrettes til
en borgestue sam/m/e befindes af gam/m/el tøm/m/er og Vil
dertil anvændes følgende indvendig i Stuen
1 bord af tycke breede Plancker med stødter og befæstning
indbereigned Kiørsel førsel og Arbeyds Lønn for 2 2
4re Sænge Karmer naar de gamle blir medbrugt der til med
støtter bredder og spiger og Arbeyds Lønn med
Kiørsel og førsel á 8 mrk 5 2
4re Nye Vinduer med 2de karmer og Ram/m/er og beslag naar
sam/m/e skal giøres mindre efter bonde brug á støcket 9
mrk 6
2 tylter bord at forbeedre Gulvet med á 5 mrk 1 4
Men bliver Gulvet giort af Plancker saa vil med gaae
2 tylter koster med Kiørsel førsel og Arbeyds
Lønn á 14 mrk er 4 rdr 4 mrk
8 tillaaser med Kiørsel førsel og Arbeyds Lønn 1 2
fyld under Gulvet 1 8
Loftet bliver Casseret siden breederne er udøgtig men denne
Stue bliver giort til en røg stue hvorfor gruens bekostning
anføres i alt til 3
naar det gamle blir medtaget,
Taget over denne borre stue er gandske forfalden, og
desuden Vil behøves af nyt tøm/m/er 3 tylter til begge
Gavlerne og 1 tylt til Veggens forbeedring disse 4 tylter
Vil koste med Kiørsel førsel og Arbeyds Lønn i alt á
5 rdr 20
2 tylter sper med Kiørsel og Arbeyds Lønn á 2 rdr 4
20 Voger nye Næver at hielpe den gamle med á 2 mrk 4 sk 6 4
2 torvald á 2 mrk 4
8 Kroger 12
4 tylter bord til troe á 3 mrk 2
Arbeyds Lønn til taget at i standsætte i alt 3
Ildhuuset næst hos derudi Vil Veiten forbedres og steensættes
paa begge siider som gaaer under Gulvet der Vil koste i alt 3
-------------------------
357 rdr 2 4
1751: 190b
357 2 4
Steen gulv i Ildhuuset med Steen og arbeyde 3
Skorsteenens Reparation som er forfalden fornem/m/elig
oven taget med Kalck og Videre 8
Den gamle bagerovn at nedtage og i stæden at opsætte en
trappe og en nye dør i Veggen til Melckeboden med
Jern {den and} hængsler og Laas i alt Vil til gaae 3
3 smaae Vinduer med Ram/m/er Karm og beslag á 8 mrk 4
tømret befindes gandske slett paa Visse stæder af draaber men
bliver dog bestaaende.
til tagets Reparation behøves 12 Voger nye Næver á 2 mrk
4
det øvrige treeverck er slet kand dog nogen tiid blive staaende.
Dernæst er Melcke boden som befindes meeget slett, hvorudi
er en gam/m/el fordervet Jern bielægger Ovn, naar denne
Melke boe skal staae, da Vil til nogenleedis forbeedring medgaae
6 tylter bord til Gulv og Loft á 5 mrk 5
100 Spiger 1 12
2 torvald á 14 alen á 2 mrk 4
8 torvalds Kroge 12
Arbeyds Lønn til taget 4
4 Vinduer med Karmer Ram/m/er og beslag á 1 rdr 3 6
1 Vandhuus som er forfalden og af stander Verck og bord
med pandetag, vil af nye opsættes der vil med bord spiger
Tagsteen hængsler og laas i alt koste 12
1 Veedhuus paa den søndre siide bliver opsatt af det gamle
nedrevne Tøm/m/er og naar sam/m/es Værd bliver afkortet
som Var 10 rdr Vil dette huus ydermeere koste for
Materialier Næver og Arbeyds Lønn 8
Bordtag at klæde disse forbemelte bønder huuse Vil dertil
medgaae 50 tylter á 5 mrk indbereignet Kiørsel førsel og
Arbeyds Lønn 41 4
1000 spiger á 28 sk 2 5 8
4 tylter kante Veed til Oplænger, og Sømndregler i alt
med kiørsel og førsel á 2 rdr 8
{1 tylt til} 400 Eege Nagler á 1 mrk 4
Fæe huusene og Laden er gandske til nedfalds untagen
Koe floren af tøm/m/er kand forbeedres, thi blev først giort
overslag om Laden og Hestestalden som efter Vores Skiøn
bliver bæst at opsættes af Steen, nemlig 40 favner Gierde
nemlig 4 alen høy fra Jorden 2 alen bred i Grinden og 1 ½ alen
oven til, som ansees for bryding Kiørsel og Opsættelse Pr: favn
til 3 rdr er 120
1 ½ tylt Muur Læger á 3 rdr med Kiørsel og førsel
4 3
til indtim/m/er og Sper naar det gamle bliver brugt med Vil
af nyt bekostes med 3 tylter á 14 alen á 3 rdr 9
2 beeter med fremførsel á 1 rdr 2 mrk 2 4
4 stavleyer á 8 mrk 5 2
70 Voger nye Næver naar den gamle blir medtaget 23 2
½ tylt torvald 1 3
24 torvalds Kroger 2 4
Arbeyds Lønn til det gandske tag og træarbeyde 50
-------------------------
685 2 8
1751: 191
685 2 8
5 tylter bord til dørrene á 5 mrk 4 1
8 bielker til dørre ram/m/er 2
til terske Loven at forferdige og til deels af nye
at arbeyde Vil medgaae i alt 2
20 tylter bord til troe naar alt det gamle bliver brugt saavel
af troe som det gamle bordtag á 3 mrk 10
4 par hængsler med tom/m/er og spiger á 4 mrk 2 4
100 spiger til dørrene 1 12
Floren nest Laden kand staae nogle Aar naar den
forbeedres saaleedis
4 svil stocker med Kiørsel og førsel vil i alt koste á
1 rdr 3 mrk 6
til laget under florene at Reparere 1
til troe 20 tylter bord á 3 mrk 10
2 tylter Sper á 3 rdr 6
½ tylt Oplænger 4
til 3de Dørre 1 ½ tylt á 5 mrk 1 1 8
5 hængsler á 1 mrk 5
50 spiger til dørrene 14
40 Voger at forbedre taget med á 2 mrk 13 2
4 torvald á 12 alen á 2 mrk 8 sk 1 4
16 Øfse kroger 1 8 sk
Bordtaget var ey noget af men da sam/m/e faar giøres af
nyt Vil medgaae 10 tylter á 3 mrk 8 sk 5 5
100 spiger til bordtaget 1 12
Arbeyds Lønn til alt at i standsætte 30
Smale floren som staar paa søndre Siide og er 5 favner
lang er gandske til ned falds og da den af Steen for Menage
skyld Vil op bygges for eftertiiden til bestandighed blev
anseet at behøve 15 favner Gierde ligesom Ved Laden dog
ikkun 3 alen høyt som taxeres Pr: favn á 2 rdr 3 mrk 37 3
2 tylter bielcker til Muur Læger og Sperre Lag á 2 rdr 3 mrk 5
1 tylt bielcker á 15 alen lang med Kiørsel og førsel 5
Loft behøves ikke.
2 tylter sper á 12 alen á 2 rdr 3 mrk 5
½ tylt torvald á 8 alen á 9 mrk 4 8
16 Kroger 1 8
50 Voger Næver á 2 mrk 16 4
1 tylt bord til 2de dørre 5
2 par hængsler á 1 mrk 2
50 spiger 14
Arbeyds Lønn saavel inden som uden til 26
24 favner steen gierde til borregaarden som er gandske
forfalden og til deels fattes steen 2 alen høy á 2 mrk 8 sk 10
2 tralle Dørre med stolper og hængsler i alt 3
Ved Vaan huuset er endnu forbigaaet at taxere et Skuur
over Vinduerne paa den Nordre Siide som ligeleedis med
alt tilbehør Vil koste ligesom det paa Søndre siide 7
Nock Loftet over Daglig stuen ligesaa over Spis og Klæde
kam/m/eret Ved Kiøckenet maae forbedres med 4 tylter med
Arbeyd kiørsel og førsel á 5 mrk 3 2
-------------------------
904 rdr 3 mrk 12
1751: 191b
Raadstue Skriver Hans Geelmeyden som tilvarslet Ved forrettningen mødte
og Reserverede alle Lovens beneficia.
Endnu blev observered at kiøcken skaarsteenen udi Gangen havde en stor
Sprecke.
Til sist angav Procurator Cramer paa Inspecteur Geelmeydens Veigne at denne
forrettning har kostet til Varsels Mænd og Stevne Maaletz afhiemling indbereignet
Skydtz Med Kost og Tæring 6 rdr og Comparentens Udgifter med Sallario
og Skydtz 7 rdr, det giør til sam/m/en 13 rdr: udi øvrigt forlangede
at bekostninger til Rætten og Laug Rættet maatte Specificeres, som
saaleedis bereignes Stemplet papier til forrettningen 1 mrk 8 sk Skydtz og diet
pænge 1 rdr 2 mrk en dags forrettning 3 rdr forrettningens beskrivelse
med forseiglingspænge 1 rdr 1 mrk 4 sk Lehns Manden for Laug Rettes tilsiigelse
2 mrk de 6 Laug Rættes Mænd á 1 mrk 8 sk er 1 rdr 3 mrk tilsam/m/en
7 rdr 3 mrk 12 sk
Aastæds Sag!
Anno 1751 d/en 1 Septembr: indfandt jeg Sorenskriver Johan Garmann mig paa Aastædet
og Gaarden Strømme beliggende i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie
Seminario Fridericiano tilhørende for sam/m/estæds i følge
Høy Welbaarne H/er/r Stiftsbefalings Mand Uldrich Friderich von Cicignons
mig tillagde naadigste Ordre under 10de Aug: at holde en lovlig taxations og
Aabods Forrettning over de paa sam/m/e Gaard befindende bønder huuse
der er til bøxel overdraget Singn/eu/r Severin Weiner og efter beskaffenhed
og Forstanderen for bem/el/te Seminario Hellebrant Omsens Paastand at paadøm/m/e
hvad der til sam/m/es Reparation Vil medgaae Høy bem/el/te H/er/r Stiftsbefalings
Mandens ordre er saa lydende,
Skibbreedes LehnsMand Niels Dyngeland frem lagde Kongl/ig Maj/este/ts Foged
Rasmus Smithes skriftlige Opnævnelse til de 6 mødende Laug Rættes
og taxations Mænd Sc: Niels Dyngeland, Niels Kierche Biørcheland
Lars Myrdahl, Lars Totland, Iver og Jacob Bynes, som alle møder, og er
fogdens opnevnelse af følgende Indhold, og efter at Rætten saaleedis
var satt. fremlagde Forstanderen Hillebrant Omsen den under dato 18de Aug: sistleeden
udstædde Stevne Maal som af byens Kals Mænd Johan Lydkien og Blomberg
Var paateignet at Være forkyndt ligesom og den indstevnte Severin Weiner
Ved sin paateigning sam/m/e stadfæstede og persohnlig møder.
Søvren Bang fremlagde H/er/r Stiftsbefalings Mand Von Cicignons Constitution
at i rette føre Forstanderens Sag og Seminarii Tarv at observere, og
er høy bem/el/te Constitution af følgende Indhold dat: 30 aug:
1751.
Sing/neu/r Severin Weiner mødte med fuldMægtig Procurator Cramer
junior hvilcken siste for det første anmerkede at afg/angne biskop Rosencrones
Sterboes fuldMægtig ey som Vedbør er kaldet til Sagen, dernæst
at her føres Sag paa slett papier uden at ringeste Legitimation der til
er fore viist, thi vilde hand forestaaende til den/n/e
1751: 192
Respective og ærede Rættes Overveyende have indstillet og saa snart
der udi skeer tilstreckelig Oplysning toeg hand Reservered Sing/neu/r Weiners
Tarv at besørge, men i Vidrig fall protesterede bem/el/te Cramer mod
Rættergangen.
Kierke Skriveren Søvren Bang paa Fridericiani Seminarii Veigne kunde
ikke andet Vænte end at det Høy Kongl/ig Rescript Var Rætten
og Almuen bekiendt at forhen Lectoratets Godtz Var beneficeret Seminario Fridericiano
og i detz Anledning tilladt at udføre detz Sager paa ustemplet Papier,
derfor begierte at de opnevnte besigtelses Mænd maatte fuldføre
besigtelses Forrettningen.
Cramer sagde at tilførsel uden beviis bliver ey i Rætter gang antagelig,
thi Comparenten kand siige med Vished og tillige kunde paaskyde Rættens
Vitterlighed at de Sager afg/angne biskop Rosencrone udførte som Lector
hverken førtes paa slett papier ey heller uden Rættens Gebyhrs
betalning derfor Vedblev hand sit forhen frem førte
Søvren Bang for at giøre Sagen kort udbad sig Rættens kiendelse
herudi.
Eragtet!
Da det ey er bekiendt til hvad Ende biskop Rosencrones Sterboes fuldMægtig
bør kaldes til Sagen, da *Sevverin Weiner som paagieldende er sigtet
som bøxelManden Vil det ankom/m/e paa hvad bem/el/te Weiner til sit forsvar
kand til føre, hvorefter Anstand kand gives efter at den holte taxation
er foretaget og fuldført at tilfinde hvem Reparations Omkostningerne
bør betale, hvad ellers angaaer om Seminarii Fridericiani Vedkom/m/ende
Sager paa ustemplet Papier maae føres, da som det ey er beviist af Forstanderen
eller hands medhavende Comparent Søvren Bang at bem/el/te Seminario er
tillagt den friehed, Rætten og ey har erfaret andet end naar dislige Sager
er for Rætten ført de da alle paa stemplet Papier er udført,
paalægges det Citanten at betale det Stemplede Papier til den fremlagde
Stevning, samt til de documenter som i Sagen herefter fremlægges. som
alt udi Protocollen skal Vorde anteignet, i fald Stemplet Papier ey er Ved haanden.
Forstanderen fremlagde til Stevne Maalet 6 sk til stemplet Papier
Søvren Bang fremlagde den Severin Weiner af biskop Londeman meddeelte
bøxelsæddel af dato 29 April 1747 under Copie og Verification af
bøxelManden til bem/el/te document blev og fremlagt i Rætten 6
sk som udviiser at bem/el/te Sing/neu/r Weiner er tilpligtet at bygge Huuserne
uden Videre Aabod at paastaae, og at den bøxlede Part ikkun skal Være
18 Mark Smør 3 Kander Malt som er den fierde Part i Gaarden Strømme
der i alt skylder 1 Løb Smør 1 Mæhle Malt da det dog skal
kunde beviises at Sing/neu/r Weiner har brugt den halvepart og benøttet
sig af sam/m/e.
Cramer sagde at Mons/ieu/r Bang extravagerer uden for Sagen, og Væntelig
jetter sig noget til uden for bøxelsæddelens Indhold, men over
hands beskyldning ligesom Sing/neu/r Weiner skulle have tiltaget sig noget blev
vedbørlig Ancke Reservered.
1751: 192b
Derefter blev besigtelsen foretaget, og blev anviist følgende huuser
af bøxelManden Severin Weiner som og Opsidderen paa den anden halvepart
Anders Ellingsen Strømme, hvorda først befandtes paa den *Ovre
og Vestre Siide først en
Sænge boed med et tømret kam/m/er paa Vestre og en Sval paa sam/m/e
Siide i længde 8 alen og i bredde 7 alen foruden Kam/m/eretz længde
og bredde sam/m/e huus Var aldeelis forfalden og i Grund maae nedtages, behøver
altsaa til Reparation følgende
4 tylter tømmer á 8 alen á 2 rdr tylten 8 rdr
½ tylt bielcker á 1 mrk 1
½ tylt Oplænger á 8 sk 3
14 sper á 6 sk 5 4
2 Render á 2 mrk á 12 alen 4
2 torvald á 1 mrk 2
6 Kroger á 1 mrk 6
8 tylter bord til Gulv og Loft á 3 mrk 4
5 tylter ditto til bordtag á 3 mrk 2 3
2 tylter troe á 2 mrk 4
16 Voger Næver á 1 mrk 8 sk 4
½ tylt Gulv Aaser á 8 sk 3
1 Vindue 3
Arbeyds Lønn 12
------------------------
35 rdr 3 10
2. Under sam/m/e tag stoed ved Siden Borrestuen med en Gang imellem og 1 lang
\Sval/ paa Østre Siide samt en liden Veedhuus paa den Nordre siide af
stander Verck opsatt, sam/m/e fantes brøstfeldig og behøver følgende
Borrestuen Var 8te alen i længde og 7 alen i bredde.
3 ½ tylt tøm/m/er á 8 alen á 2 rdr 7
½ ditto á 12 alen á 2 rdr 3 mrk 1 1 8
16 sper á 6 sk 1
3 beeter á 1 mrk 3
5 Gulv Aaser á 8 sk 2 8
6 benkestocker á 8 sk 3
1 forsætte 1
3 tylter troe á 2 mrk 1
2 torvald á 12 alen á 1 mrk 2
2 Render á 2 mrk 4
20 Voger Næver á 1 mrk 8 sk 5
½ tylt soler á 8 sk 3
1 tylt bord til bordtag 3
til Veedhuuset
2 tylter bord á 2 mrk 8 sk 5
1 torvald 8
8 Kroger til Stuen og dette huus 8
4 Voger Næver 1
Arbeyds Lønn til alt 14
------------------------
34 5
3. Koe Floren stod for sig selv Nord for og lige af høe laden, Var og
brøstfeldig og behøver følgende da den faar nedrives
1 tylt tøm/m/er á 10 alen 2 2
4 bielker á 12 sk 3
14 speer á 6 sk 5 4
2 torvald á 1 mrk 2
6 Kroger 6
16 Voger Næver á 1 mrk 8 sk 4
8 tylter bordtag á 2 mrk 8 sk 3 2
5 Gulv Aaser á 8 sk 2 8
4 plancker til Gulv á 1 mrk 4
6 tylter troe á 2 mrk 2
2 sæstztræer á 12 sk 1 8
Arbeyds Lønn 12
------------------------
26 4 10
4. En høe Lade paa Nordre kandt staaende i Linie med den anden Lade.
Var og forfalden og behøved følgende tillige med den hosstaaende
tømrede Stald som og Var forfalden
7 tylter bord til bordtag á 3 mrk 3 3
2 staver 1 bete og 2 stav Leyer tilsam/m/en 1
1 tylt troe 2
1 tylt sømndreigler á 8 sk 1
2 soler á 12 sk 1 8
4 speer á 8 sk 2
24 Voger Næver 6
2 torvald á 1 mrk 2
8 Kroger 8
Arbeyds Lønn 8
150 Eege Nagler 1 2
til Jernfang med Laaser hængsler kroge til de taxerede huuser 2
100 spiger 1 12
kiørsel og førsel til alle Materialierne paa Stæden at bringe
hvor de skal forbruges 12
------------------------
35 1 mrk 14
1751: 193
Fleere denne Jordepart tilhørende huuse blev ey giort Anviisning paa
til taxation thi beløber den fulde taxerede Aabod paa forbenevnte huuse
i alt til den Summa 132 rdr 3 mrk 2 sk:
Hvad Gaardepartens Gierder angaaer da befandtes sam/m/e gode og indgierder fieldet
og Vandet det mæste, saa derpaa ey nogen Aabod blev taxered.
Søfren Bang i henseende til at Strømme Gaards halveparts huuse
var befundet og brugt af Sing/neu/r Severin Weiner saa brøstfeldige som
andført er, saa paastoed hand at hand ikke allene Vorder Ved endelig
Dom tilkiendt at betale sam/m/e brøstfeldigheder men end og den for 1750
der af Resterende Landskylds Rettigheder 1 rdr 5 mrk 12 sk samt 4de forhøyelses
pænge 1 mrk 14 sk: til sam/m/en 2 rdr 1 mrk 10 sk foruden bøxel
af den foruden friehed brugte ¼ Part i denne Gaard, tillige med Processens
bekostninger, Reserverede sig ellers saafremt Sing/neu/r Weiner herimod med
noget skulle fremkom/m/e at føre Vidner for sit tilførte og ellers
at qvestionere de af ham intenderende Vidner.
Cramer paa Sing/neu/r Weiners Veigne foruden at hand forhaabede at Rætten
siunlig haver grandsked den reene Umuelighed at Sing/neu/r Weiner haver aarsaget
den ringeste Skade af forefunden huusers forraadnelse og bedervelse, ja foruden
at det er de gode Laug Rættes Mænd bekiendt at huuserne alle reede
Ved hands tiltrædelse Var saa forraadnede at de ey stode til at hielpe
saa fremstilled hand og efter Sing/neu/r Omsens Vedtægt de Dan/n/e Mænd
Niels og Lars Øfre Fyllingen, Lars Nedre Fyllingen, og Anne Strømme,
hvilcke hand udbad under denne Sag som et tings Vidnes behandling maatte tages
udi Eed og give Giensvar til denne eene qvestion om de ikke Veed og til Visse
er bekiendt at de nu besigtede huuse da Sing/neu/r Weiner dem tiltrædede
Vare saaleedis forraadnede at det arbeyde og forbedring hand derpaa har anvændt
haver været saa gott som til ingen Nøtte formeedelst huusernes
store forraadnelses skyld.
Søvren Bang endskiøndt Weiners modtagne bøxelbrev beviiser
gandske anderleedis paa hvad Conditioner hand den ¼ Part i Gaarden Strømme
har bøxlet, Var ikke imod at Sing/neu/r Weiner fick ført de proponerede
Vidner under {qves} Reservation af qvestioner til sam/m/e.
De godvillig mødende Vidner fremstillede sig for Rætten og efter
at Eeden af Lov bogen for dem Var oplæst og behørig formaning Var
dem givet at Vogte sig for Meeneed, frem stoed
Niels Øfre Fyllingen og efter aflagde Eed Vidnede, til den fremsatte
qvestion af Cramer, at det Var ham bekiendt at da Weiner antoeg huuserne denne
Gaardepart tilhørende Var huuserne meeget til Nedfalds og har Vidnet
ey erfaret at de siden den tiid er bleved noget forbedred, Bang tilspurte Vidnet
om hand er bekindt at Weiner har brugt og indhøstet Strømme Gaards
halveparts Avl. Cramer protesterede til Vidnetz Svar til denne qvestion siden
det er en Sigtelse Sagen uvedkom/m/ende og upaastevnt. Bang Vedblev sin forrige
Reservation med qvestion til Vidnerne, og derfor Væntede at Rætten
tillod sam/m/e paa dette Spørs Maal at svare.
1751: 193b
Eragtet
Da den af Søvren Bang til Vidnet fremsatte qvestion henhører til
denne Sag at faae oplyst, da uagtet Vidnet ey er stevnt men godvillig efter
begge Parters tilladelse møder er det og billigt at Vidnet for at forkorte
Sagen giver begge Parter den Oplysning som fornøden giøres, og
altsaa besvarer den/n/e af Citantens fuldMægtig fremsatte qvestion.
Vidnet svarede at ham er bekiendt at Severin Weiner har brugt den halve part
i Strømme Gaard, saaleedis nemlig at afføre Høe Avlingen
af den ¼ Part til Gaarden Seelen, og at lade Ved en Forpagter bruge og
styre den anden ¼ part indtil i Vaar Kors Misse tiider da bem/el/te forpagter
afreyste, og er for dette Aar alt høstet af Weiners folck, dog er noget
endnu uslaget, og kand Vidnet om forlanges skulle giøre Anviisning paa
den halvepart i Gaarden Strømme som Weiner deels selv ved tienere deels
Ved forpagter har styrt og ladet bruge;
Det andet Vidne Lars Øfre Fyllingen aflagde lige leedis Eed og Vidnede
som nest forrige dog med denne forandring at hand ey kunde giøre forklaring
til hvem forpagteren paa den ¼ part har betalt forpagtnings Afgiften
enten til Weiner eller andre som og forrige Vidnet erindred og altsaa var over
ens stem/m/ende.
Cramer frafaldt de 2de øvrige Vidner for tiiden at spare Dernæst
erindred hand at Rætten Vel har observered det her den Jordepart som bruges
af Opsidderen Anders Ellingsen ere fleere huuse bygninger end paa Øfre
Parten og dernæst svarede til den fremsatte Paastand, hoved documentet
hvorpaa den Grundes sam/m/e skal Være en til Sing/neu/r Weiner udstæd
bøxelsæddel af dato 29 aprilis 1747, hvorudi findes indragen at
Weiner skulle antage de paa tilbøxlede 18 Mark Smør 3 Kander Malt
staaende eller tilhørende huuse i den stand de da forefantes uden at
paastaae eller nyde nogen Aabod, samt ellers at holde de tilhørende huuse
NB at holde dem i god og forsvarlig Stand nu haver Rætten forefunden og
af Vidnernes forklaringer er det bleven oplyst hvad Stand huuserne Vare udi
da Sing/neu/r Weiner dem tiltraadde, her bliver da qvestion om Sing/neu/r Weiners
der i ingen deel har forpligtet sig til at op bygge nye huuser kand henfindes
til Aabodsfald eller om ikke Lovens 3 bogs 14 Cap: 31 art: er den reeneste Rettesnoer
som i introffen Casu er passelig hvilcket hand indstillede hvad den for Aaret
1750 paastaaede Landskylds Rettighed betreffer da er sam/m/e med biskop Rosencrones
Sterboe liqvideret og det øvrige af hands fremsatte paastand bortfalder
Vel altsaa af sig selv, men Sing/neu/r Weiner forhaabede og paastoed for all
tiltale at blive frie funden, dog erklæred hand sig Villig til omendskiønt
hand ikke, finder behag udi at Vedblive Gaardens brug
1751: 194
at opfylde hvad der efter allegerede Lovens bud kunde paalegge ham som en bøxelMand
at fremskaffe.
Søvren Bang kortelig indstillede til Rættens Skiønsomhed,
at det af Severin Weiner modtagne bøxelbrev er een foreening hvorom alligerede
Lovens 3 bogs 14 Cap: 31 art: omtaler og altsaa vilde vel Cramers exception
bortfalde af sig selv, i øvrigt Vedblev hand sin i Rette sættelse
og paastoed Dom efter bem/el/te Cap: 13, 16 og 30 art: og at Weiner i dessen
Anleedning bør have sit fæste forbrudt,
Cramer til sluttning sagde at anførte foreening passer sig med hands
paastand og er det ellers en stor Urimelighed at saa excessioe bekostninger
paa en Mands brug af 18 Mark Smør og 3 Kander Malt skulle billiges hvilcket
Sing/neu/r Weiner siiger dog ikke at Være hands Sag men Vedblev sin forrige
paastand om befrielse.
Bang indstillede Sagen til Doms.
Eragtet
Sagen optages til i Aften til Doms Afsiigelse.
Dom afsagt
Da Forstanderen for Seminario Fridericiano Hillebrant Omsen har Været
Aarsaget til fornøden præcaution at indstævne Severin Weiner
der har efter den producerede Copie bøxelsæddel af 29 april 1747
antaget sig af da værende beneficiario nu afdøde biskop og Lector
Londeman den fierde part i Gaarden Strømme, med dens til hørende
huuse i den da befindende slætte Tilstand, med den Condition ey at paastaae
\eller nyde/ af Ejeren eller forrige Leylænding {at nyde} nogen Reparations
eller Aabods bekostninger, bliver det en forbindelse paa Severin Weiners Siide
den hand godvillig har indgaaet, hvorefter hand forlængst burde opfyldet
at bringe Jordepartens huuse i saadan Stand og siden sam/m/e aabodsfør
Vedlige holdt at den i dag passerede besigtelses Forrettning kunde Været
spart, men da Contrarium er Viist Ved Jordepartens Huusers forraadnelse, saa
at Aaboden paa de Huuser den indstevnte Weiner selv har anviist og som bøxelMand
brugt og betient sig af er opløbet til den Summa 132 rdr 3 mrk 2 sk følger
det af fornødenhed at bøxel Manden og brugeren bem/el/te Severin
Weiner sam/m/e bør erstatte aller hælst sam/m/e meer af Vanrøgt
end ælde er forfalden, thi lad være indstevnte Severin Weiner ey
efter bøxelbrev \bevislig/ har havt tilladelse at bruge meer end ¼
part i Gaarden som er 18 Mark Smør 3 Kander Malt, er det dog ubenægtet
hand jo tillige og til indeværende Aars Kors Misse ved forpagter har brugt
den anden ¼ part, som da er den halvedeel i Gaarden som tilhører
de anviiste og taxerede huuse, i hvis henseende det af fornødenhed følger
at Severin Weiner som har havt nøtten af den halve Gaards Avl og eene
brugt sam/m/e halve parts Vedhørende huuse bør og erstatte dessens
befindende Mangel.
Thi kiender og døm/m/er Vii hermed efter Sagens Omstændighed for
Rætt det bem/el/te Severin Weiner ey allene som Leylænding og brugere
bør i følge Lovens 3die bogs 14 Cap: 30 Art: til Citanten Hillebrant
Omsen forstander for Seminario Fridericiano betale den fulde taxerede Aabods
Summa paa de taxerede og anviiste halve Jorde
1751: 194b
partens huuse med Pænge 132 rdr 3 mrk 2 sk, men end og betale den for
Aaret 1750 Resterende Landskyld og Jordrottelig Rettighed indbereignet ¼
Parts forhøyelse for ude blivelse med Landskyldens Erlæggelse i
rette tiid tilsam/m/en 2 rdr 1 mrk 4 sk, dog mod Regres til afg/angne Londemans
Sterboe i fald noget mislig og ubeviislig for sam/m/e Aar er betalt, Hvad Citantens
fuldMægtiges øvrige Paastand angaaer om den ind stevntes bøxel
Rættes fortabelse, da siden det ey er oplyst eller af Weiner tilstaaet
at have meer til bøxel end ¼ Part i denne Gaard Strømme,
bliver den 2den fierdepart i ditto Gaard af skyld 18 Mark Smør 3 Kander
Malt som ved Forpagtere efter Vidnernes forklaring er styrt bøxelleedig
til hvem Forstanderen for Seminario det Vil mod lovlig bøxels Erlæggelse
overdrage. Sluttelig tilfindes og den indstevnte Severin Weiner at betale denne
Aastæds og besigtelses Forrettnings Omkostninger som i følge det
Kongl/ig allernaadigste Reglement dat: 24 febr: 1708 saaleedis bereignes.
Sorenskriverens diet og Reyse Pænge til og fra Aastæden som er 8
Miil 3 rdr 2 mrk, Dom og forseiglings pænge 5 mrk 4 sk En dags forrettning
paa Aastæden 3 rdr Fogden for Laug Rættes opnevnelse og til sigelse
2 mrk de 6 Laug Rættes Mænd for Reyse forrettning paa deres egen
kost á 1 mrk 8 sk er 1 rdr 3 mrk Stemplet Papier til Doms Acten 4 mrk
8 sk til 2de støcker stemplet Papier at belægge Stevningen og den
producerede Copie bøxelsæddel 12 sk til sam/m/en forrettningens
bekostning 9 rdr 5 mrk 8 sk som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse
bør udreedes under Medfart efter Loven.
Høste Tingene for Aar 1751:
[Schiold Schibbrede]
Anno 1751 den 30te Septembr: blev Rætten til Almindelig Høste Tings
holdelse satt paa Tingstædet Møllendahl for Schiolds Schibbredes
Almue, og Rætten administreret af mig Hans Jørgen Holtzrod efter
Høyvelbaarne H/er/r Stiftbefalings [Mand] Cicignons Constitution udj
H/er/r Sorenskriver Garmans absence, overværende Kongl/ig May/este/ts
Foged Rasmus Smith, og de Rætten tilnefnte Laugrettesmænd, som sidste
Sommer Ting betiente Rætten og paa fol: 152 findes tilførte, hvilke
alle møtte, undtagen Anders Monsen Bratland som er død, i hvis
stæd sad Halvor Nielsen Øvstu og i Hans Monsen Gimmelands stæd,
som og er død sad Anders Nielsen Bratland:
Hvor da først deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordninger
og Rescripter blive publicerede som ere følgende:
1. Forordning, anlangende hvad derved Delinqvent Sagers drift og udførsel
udj Dannemark og Norge bør i agttages dat: 21de Maij 1751:
2. Anordning til hvad tiid vaar og Høste Tingene udj Hadelen Toten og
Valders Fogderie skal holdes datt: 20de Aug: 1751:
3. Placat hvorved det under 4de Novembr: 1720 paa Smaa Mynts Indførsel
i Norge giorde forbud, for saavidt Grov Courant angaar ophæves dat: 2den
Aug: 1751:
4. Placat angaaende hvorledes Stemplet Papier Forvalterens fordringer til Stemplet
Papiers forhandlerne udj Danmark og Norge for bem/el/te Papiers Intrader bør
ansees: dat: 11te aug: 1751:
5. \Extract af/ Rendte Kammeretz skrivelse til Borgem: Garboe i Bergen, hvorudj
bekiendtgiøres Ham, Hans May/este/ts Resolution, angaaende hvad Sukker
og Sirup, som imod det derpaa under 20de Januar indeværende
1751: 195
Aar giorde forbud, udj det Bergens Sukker Rafinderie forundte District her
efter antræffes, hvad bøder derfor bør betales: dat: 24de
April 1751: hvilken bem/el/te Extract var under Borgemæster Garboe Stamer
og Jordahls Verification:
6. Rescript angaaende at naar nogen Arv, een i Bergens Hospital værende
Spedalsk Lem, endten Mand eller qvinde tilfalder, og hand eller hun haver levende
ægtefælde eller børn i live, da skal Hospitalet efter hand
eller hændes død, ey have meere end een broderlod, hvor der ey
er saadanne Arvinger, skal det gandske efterlatte Hospitalet hiemfalde dat:
26de Martj 1751:
7. Stift Ambtmand Cicignons Skrivelse til Fogden Smith angaaende at faae jndrevet
af Fogderiet, hvad summa efter Kongl/ig Rescript kommer at betale til de fra
Sundfiord befængte Spedalskes jnd lemmelse i Hospitalet som er her paa
Fogderiet 115 rd 20 sk: dat: 25de Septbr: 1751:
Dernæst blev publiceret følgende af Almuens Breve Sc:
1. Consistorial Raad og Sogne Præst Giert Geelmeydens Pengemangels lysning
til Gaarden Aaneland, samt Gaardene Næsse, Grimen Heldahl, Tongeland,
dat: 11 Aug: 1751:
2. Sorenskriver Garmans udgivne bøxselseddel med derhos fulte Revers,
til Iver Nielsen paa ½ Løb Smør ¼ tønde Malt
og 1/8 huud i Gaarden øvre Bircheland dat: 22de Maij 1751:
3. Aflyst Assessor Jaen von der Lippes udgivne Pante Obligation til Ole Nielsen
Smøraas og Michel Nielsen Rismund paa 200 rd samme er dat: 8de Junij
1744 og er samme udj Pante Bogen paa fol: udslættet efter Creditors qvitteringers
formeld:
4. Aflyst 1 ditto obligation udgiven af Lars Olsen Hielmeland til Bernt Gundersen
paa 200 rd hvilken Obligation findes datt: 29de Maij 1747, og efter Creditors
paateignede qvittering bliver af Pante Bogen udslettet:
5. Inspecteur Gelmeydens udgivne Pante Obligation til Knud Zacariesen, lydende
paa Capital 620 rd hvorfore er til ret brugelig pant til Creditor pandsatt med
første prioritet Halvegaarden Aaneland, som skylder 1 Løb 12 M/ark
og 2de Faar Men udj Skatte skyld 1 Løb 2 Pund 12 Mark Smør og
Huuser med videre, dat: Bergen den 17de April 1751:
Laugmanden over Bergens Lavstoel Justits Raad Bager jndfant sig paa Høste
Tinget og af visse Aarsager andlediget, fant fornøden at tilspørge,
saavel dette Schibbredes lænsmand Niels Nielsen Dyngeland, som de ved
Rætten nu nærværende 8te Laugrættes mænd jtem
dend gandske Tingsøgende og nu nærværende Almue, om dem ikke
eenhver for sig er bekiendt at det stedse, end og fra umindelige tiider af,
haver været een æld gammel Rættighed, der stedse haver fult
Bergens Lavstoel, Laugmand efter Lavmand i Embedet, at eenhver Laugrættes
Mand, som til Rættens betiening er vorden udnefnt, stedse haver erlagt
og betalt til Laugmanden udj Eedfæstelses Penge 7 ½ M/ark Danske
foruden hvad de selv efter Sædvane til de fattige haver givet,
Lænsmanden tillige med Laugrettet, og dend nærværende Tingsøgende
almue, svarede alle eenstemmig, at det i alle maader ligesom omspurdt er forholder
sig, og at eenhver stedse, som een æld gammel Rættighed, haver betalt
Laugmand, efter Lavmand udj Eedfæstelses
1751: 195b
Penge 7 ½ M/ark Danske, foruden hvad de selv goedvillig haver givet til de fattige, som haver været ungefær 8 sk men meere ikke:
Derpaa forlangede Laug manden End videre dend ham af hans May/este/ts vores
nu Regiærende Konge under dat: Christiansborg slott den 3de 8br 1746 paa
Bergens Laugstoel Allernaadigst Meddeelte Confirmations bestaldnings Brev, for
samtlige Almue her inden Rætten lydelig oplæst, hvilket og skeede
Hvorefter Laugmanden begiærede det nu i alt passerede det snareste mueligt
sig beskreven meddeelt
Derefter fremkom til publication
6. H/er/r Peder Brandahls udgivne Bøxsel Seddel til Lars Eliassen Lille
Milen (Milde) \paa/ ½ Løb Smør i Gaarden Hordnes i Schiold
Schibbrede datt: 21de April 1751 med Revers:
7. H/er/r Brandahls udgivne bøxsel Seddel til Haagen Jensen Hordnes paa
½ Løb Smør i Gaarden Hordnes med hvilken bøxsel
Seddel fulte Revers: dat: 19de April 1751:
8. Sogne Præsten H/er/r Sylovs udgivne bøxsel Seddel til Johannes
Siursen Hauge paa ½ Løb Smør udj Gaarden Schioldahl i Schiolds
Schibbrede hvormed fulte Revers datt: 28de Septbr: 1751:
9. Aflyst Een Pante Obligation udgiven af Johan Kahrs til Bernt Frøchen
paa Capital 300 rd hvorfore Gaarden Nedre Natland var pantsatt, samme obligation
er dat: 28 Julij 1743 og tinglyst den 30te Septbr: samme aar, thi er samme efter
Creditors qvitt: af Pante Bogen udslættet:
10. Johans Kahrs udgivne Skiøde til Daniel Friel paa Gaarden Nedre Natland
i Schiolds Schibbrede som skylder 2 Løber Smørs leje hvorfor er
betalt 700 rd datt: 5te Maij Ao: 1751:
11. Daniel Friels udgivne Pante obligation til Frue Majorinde Sophia Sal: Bernt
Frøchens lydende paa 300 rd hvorfor til første Prioritet er pantsatt
{paa} \Gaarden/ Nedre Natland som skylder 2 Løber Smørs leje dat:
30te Septbr: 1751:
Den 1ste Octobr: blev Rætten atter satt paa Tingstædet Møllendahl
og Rætten beklæd af de i Gaar nærværende Laugrættesmænd:
og blev da publiceret
12. Daniel Friels Fredlysning paa Gaarden Nedre Natlands Skov og Eng og Mark
datteret 30te Septembr: 1751:
13. Eet Skiøde udgiven af Anne Nielsdaattr: Salig Johan Monsens til Anders
Olsen Borge paa eet Huus paa Lundgaardens grund hvor for er betalt 50 rd dat:
16de April 1751:
14. Skifte Brev forrettet paa Gaarden Yttre Hope den 16de Junij 1751 efter Ole
Olsen:
15. ditto forrettet paa Gaarden Flesland den 27de April 1751 efter Mons Goutesen:
16. ditto forrettet paa Gaarden Lohne den 26de April 1751 efter Karj Michelsdaattr:
17. ditto forrettet paa Gaarden Schioldahl den 26de April 1751 efter Peder Erichsen:
18. ditto forrettet paa Gaarden Scheje den 14de Junij 1751 efter Ole Larsen
19. ditto forrettet paa Gaarden Schiold den 14de Junij 1751: efter Antonius
Mathiesen:
20. ditto forrettet paa Gaarden Ulsmoe den 18de Junij 1751 efter Niels Larsen
Hvorefter fremkom dend Dannemand Michel Houe og anmelte at hand ved Lænsmanden Niels Dyngeland og Lars Monsen Lille Tvedt havde her til tinget jnd kaldet sin Naboe Peder Nielsen Haue til at lide dom fordj hand \afvigte Vaar/ havde slaget Comparenten og har lovet at giøre det oftere, jligemaade havde hand indstevnet til vidner Mons Jacobsen Haue og Niels Tordsen Lohne, jtem Joen
1751: 196
Torstensen Lohne, Siur Houcheland og Mons Tordsen Houcheland, og fremstillede
derefter Michel Haue Stevne-vidnerne Lænsmanden Niels Dyngeland og Lars
Monsen Litle Tvedt til Stevnemaaletz Eedelige afhiemling: bem/el/te Stevnevidner
fremkom derefter og forklarede at de efter Citanten Michel Haues begiæring
næstleden Mandag 14ten dage siiden Muntlingen havde jndstevnt Peder Nielsen
Haue til at svare til Sagen angaaende det slagsmaal hand havde forøvet
imod sin Naboe under falsmaal at møde, ligeledes havde de samme dag jndstevnt
de forbem/el/te vidner at møde i dag for at siige hvad de haver hørt
og seet i denne sag under falsmaal at møde, ligesom og Stevnevidnerne
forklarede ikke at have Stevnt Peder Haue hverken til at anhøre vidner
eller at betale Processens omkostninger, hvilke Stevne vidnernes angivende de
med Eed og opragte fingre bekræftede:
Dend jndstevnte Peder Haue blev derefter 3de gange paaraabt men møtte
ikke ey heller nogen paa hans veigne: - medens dette blev tilført jndfant
sig Contraparten Peder Nielsen Haue, og sagde at end skiønt hand ikke
er stevnt til at anhøre de stevnte vidner Declarerede hand dog at hand
goed villig uden stevnemaal samme vil anhøre, og sagde for det øvrige
at hand ikke havde slaget Michel Haue men vel at Michel Haue havde slaget ham,
Citanten Michel Haue begiærede derefter at de jndstevnte vidner maatte
fremkaldes for at aflægge deris vidnesbyrd i denne Sag:
Af de Stevnte vidner møtte for Rætten Mons Jacobsen Haue, Niels
Tordsen Lohne, Siur Houcheland, Mons Tordsen Houcheland, mens Joen Torstensen
Lohne møtte ikke, efterdj hand efter Laug rettes siigende skal være
Syg
Og blev da for de mødende vidner Eedens forklaring af Lovbogen oplæst
og aldvorlig formanet at vogte sig for Meen Eed, og aflagde de samtlige vidner
deris Eed med opragte fingre at de vilde udsige deris Sandhed i denne Sag og
intet fordølge:
Og fremstoed da første vidne Mons Jacobsen Haue som sagde at hand intet
videre i denne Sag havde at vidne, end da hand efter Michel Haues Konnes raab
paa vidnet kom ud paa Marken saa hand at Michel Haue laae under og Peder Haue
oven paa \ham/ ude paa Marken paa Michel sin Bøe eet støkke fra
Huuserne, og var hos dem Michel Haue sin Konne, og Peder sine 2de Sønner,
Niels og Johannes stoed og tæt hos, men vidnet kunde ikke siige at de
sloges, ey heller vidste at de var i uvenskab, uden deraf at da Michels Konne
raabte paa ham, sagde hun til vidnet at hand maatte komme til hielp for at reede
Michel, thi Peder vilde omkomme ham, ellers sagde vidnet at Michel sin Konne
havde faaet eet slag paa dend vinstre Arm saa Hun var blaa og eet hal der paa,
men \hvem/ samme havde giordt vidste vidnet ikke, og som vidnet ikke havde videre
at forklare, og ingen af Parterne havde ham noget at tilspørge blev hand
fra Rætten dimitteret:
Dernæst fremstoed det 2det vidne Niels Tordsen Lohne, som under dend aflagde
Eed provede saaledes at hand ikke saa at Michel og Peder Haue var i slagsmaal
sammen, men Michel Haue kom til vidnet som var i spade tiiden i dette aar og
udi vidnets Gaard fortaalte vidnet at hand var slagen af Peder Haue med een
spade 3 slag i mellem skullerne og 2 i hovedet, og saa vidnet at hand var blodig
imellem
1751: 196b
skullerne og at hand havde blødet i Hovedet \og/ i ansigtet og at hand
var vaad og skiden paa ryggen, videre forklarede vidnet at Michel sagde ham,
at slagsmaalet skulle komme deraf at een bok (bukk) som hørte Peder Haue
\til/ skulle kommet paa Michels Bøe, videre havde vidnet ikke at forklare,
ey heller parterne noget at tilspørge ham om
Det 3de vidne Siur Houcheland fremkom dernæst og under sin aflagde Eed
forklarede at i spadetiiden i dette aar kom Michel Haue til vidnet paa Ageren
paa Lohne og sagde til vidnet hand skulle være *doust eller skikkelig
og see hvorledes hand var overfaren af Peder Haue og hans Sønner, og
klæde derpaa skiorten af sig og vidste vidnet at hand var slagen bag paa
Axelen og at der var hell (hall) paa som vidnet Saae, og havde hand faaet 2de
kuuler eller hald i hovedet, samme tiid kom Michel sin Konne og til vidnet paa
Ageren, og vidste vidnet sin Arm, som vidnet saa var blaa og hal paa, som Konnen
sagde for vidnet \at have faaet/ af Peder sine Sønner Niels og Johannes:
men vidnet forklarede at hand ikke selv saa Peder og Michel Haue var i slagsmaal
sammen ey heller vidste \hvoraf/ slagsmaalet skulle have reist sig: videre sagde
vidnet ikke passerede dend tiid, men nogen tiid \d.?.f../ i slaatten kom vidnet
til Haue og udj Gaarden tilspurdte Michel og Peder Haue om de vilde følge
med i ulvejagt om dagen efter med vidnet, da Michel svarede Ney hand gaaer ikke
hand haver været i saa mange ulvejagter, hvortil Peder svarede og sagde
til Michel du er alletiider vrangviis, hvortil Michel sagde til Peder du haver
taget hilsen af mig og derfore kand jeg ikke gaae, thi du haver {.....} slaget
mig, som Folket nu har seet paa, Hvortil Peder sagde til Michel Haue, ja, har
du faaet noget, saa skal du faae meere, og hørte vidnet at Peder sagde
til Michel at hand havde ødelagt hans bæst eller Creature og saa
giærne som hand Sc: Michel ødelægger *Peder (Peders?) Bæster
saa skulle hand lægge det paa hilsen paa Michel, men hvorledes det skulle
forstaaes vidste vidnet ikke, videre forklarede vidnet at Peder og hans Konne
sagde til Michel, at Michels Konne havde lovet at besvige Peders Børn,
at de skulle gaae nøgne: videre havde vidnet ikke at forklare, og Parterne
ikke ham at tilspørge:
Det 4de vidne Mons Tordsen Houcheland fremkom der efter og under dend aflagde
Eed provede, at hand ikke vidste eller havde hørt noget om Peder og Michel
Hauges slagsmaal i spade tiiden videre \..?../ eet Bøgde rygte, men hvad
som passerede jmellem Michel og Peder Haue i fra slaattetiiden af som forrige
vidne \Siur Houcheland/ haver forklaret \om/, derudj var dette vidnetz udsagn
eensstemmig med forrige vidne Siur Houchelands vidnesbyrd: og havde Parterne
dette vidne ikke noget at tilspørge:
Citanten Michel Hauge sagde at hand ikke vilde have afhørt eller Laug
dag forelagt det udeblivende \vidne/ siden det ikke kand vidne om andet end
som af de førte vidner provet er:
Contraparten Peder Haue begiærede Sagen opsadt til næste Ting, da
hand vilde begiegne Sagen med Contra Stevnemaal og indstevne sine Naboer og
Grander til at aflægge sit vidnesbyrd i denne Sag til Sagens oplysning
paa hans siide
Eragtet
Denne Sag bliver opsadt efter Peder Hauges begiær til næste ting,
hvorhos Peder Haue blev tilholt, da at slutte Sagen uden videre udhal paa sin
siide:
Derefter blev publiceret
21. Hillebrand Omsen som Forstander for Seminarii Fridericiani udgivne bøxel
Seddel til Mons Steffensen paa 1 p/un/d ¾ M/ark Smør i Gaarden
Dolvigen datt: 12te Julij 1751: hvormed fulte Revers
22. Johannes Siursen Haue og Niels Tordsen Lohne udgivne Skiøde
1751: 197
til Mons Johannesen paa 1 Pund 21 M/ark Smør i Skatte skyld og 22 ½
M/ark Smør 7 ½ k: Malt 1/6 huud i Landskyld i Gaarden Hauge hvorfor
er given 40 rd datt: 1ste Octobr: 1751:
23. Karen Monsdaattr: Hauge med de fleeres udgivne Skiøde til Mons Jacobsen
paa ½ Løb Smør 1 Mæle Malt og ¼ huud i Gaarden
Hauge hvorfor er betalt 60 rd 4 mrk 8 sk dat: 1ste Octobr: 1751:
24. Mons Jacobsen Houges udgivne Pante obligation til Karj Monsdr: og Lars Marcussen
Borge paa Capital 57 rd hvorfor er pantsatt Gaarden Hauge som skylder ½
Løb Smør 1 Mæle Malt og ¼ huud dat: 1ste Octobr:
1751:
D/en 2den ejusdem blev Rætten igien satt med samme Laugrættesmænd:
og blev da fremlagt til
Aflysning Jonas Vismans Pante Oblig: udgiven til Mad: Bredahl paa 90 rd hvorfor
*er var* pantsatt Een Mølle og huus paa Aarestad grund dat: 1ste Octobr:
1732 og tinglyst 17de Octobr: 1732
Hvorefter blev paaraabt om nogen havde nogen Sag at føre i Rætten, men ingen ind fant sig:
Derefter blev af Fogden Smith til Rættens attestation fremlagt følgende
Documenter til sit Reigenskabs bilæg:
1. Det *det indbefattende Tingsvidne af 9 Qvestioner i følge Skatte Forordningen,
hvilket af Almuen blev besvaret ligesom forrige Aars Høste Ting:
2. Een Examination om Laxse og Sille vaager jtem Huus Mands pladser Qverner
og Engeslætter i dette Schibbreder hvortil af Almuen blev svaret, at udj
de i Examinationen anførte Sille vaager er intet fisket hvoraf nogen
skatt kand svares: ligeledes forklarede Almuen at Hops 3de Qverner ikke kand
males paa, mens Grafdahls Mølle er bragt i den stand at dend kand svare
sin Aarlig Skatt 3 rd
3. Om *af (aftaget?) paa Gaarden Aandeland, som forrige Aar:
4. Tingsvidne og Dessignation over de her i Schibbredet værende Giesgiver
stæder, og er som forrige Aar:
5. Specification og Tingsvidne, at Giestgiver Enken ey befatter sig med videre
handel end hændes *Giestgivire (-giverie):
6. Specification og Tings vidne om vejens lengde her i Fogderiet:
7. Oddels skatte Mandtallet for jndeværende Aar:
8. Dette Schibbredes Restance bedragende til 639 rd 4 mrk 9 sk:
Til Laugrættes mænd som skal betiene Rætten til næstkommende Aar 1752 ere opnefnte følgende 1: Siur Siursen Houcheland, 2: Anders Nielsen Grimstad 3. Michel Arnesen øvre Bratland, 4de Ole Nielsen Heldahl 5. Niels Larsen Øvstebøe 6. Jens Monsen Nord-Eide 7de Lars Larsen Øverstue, og 8de Christopher Larsen Lieland som alle blev tilholt inden næstkommende Sommer Ting sig hos Laug manden at jndfinde til deris Laugrættes Eeds aflæggelse:
[Sartor Schibbrede]
Anno 1751 den 4de Octobr: blev Rætten til Aldmindelig Høste Tings
holdelse med Sartor Schibbrede sat paa Tinggaarden Tøsøen i overværelse
af Kongl/ig May/este/ts Foged Rasmus Smith og de Rætten tilnefnte Laugrættes
mænd, som paa seeneste Sommer Ting betiente Rætten for Sartor Schibbrede
og paa fol: 148 findes anteignede:
1751: 197b
Og blev da for dette Schibbrede de samme Kongl/ige Forordninger Rescripter og
Høy Øvrigheds Breve læste som for Schiolds Schibbrede findes
extraherede og paa fol: 194 anførte:
Dernæst fremkom til Tinglysning:
1. Margrethe Salig Abraham Wessel Bøxsel Seddel til \Niels/ Johannesen
Biørnes paa 12 M/ark fisk udj Gaarden Nedre Biørnes, datt: 27de
Maij 1751: jvormed fulte Revers:
2. Een Obligation udgiven af Margrethe Salig Mathias Rasmusen til Hans Ravers
i Bergen paa Capital 50 rd hvorfor er pantsatt tie M/ark udj Gaarden Solsvigen
dat: 26de Junij 1751:
Laugmanden over Bergens Laugdømme H/er/r Justitz Raad Bager indfant
sig paa Høste Tinget og for det første tilspurdte saavel Lænsmanden
som det ved Rætten nærværende Laugrætt, som og dend
gandske Tingsøgende Almue, om de ikke fuldkom/m/en veed og er bekiendt
at det fra umindelig tiider af haver været een ald gammel Rættighed,
der stedse har fult Bergens Laugstoel, Laugmand, efter Laugmand i Embedet, at
eenhver nye Laugrettesmænd udj Eedfæstelses Penge til Laugmanden
har erlagt og betalt 7 ½ M/ark danske: dertil de samtlige eensstemmig
svarede ligesom omspurdt er, at det fra umindelige tiider af, haver været
end æld gammel Rættighed, der stedse haver fult Laugmand efter Laugmand
i Embedet at eenhver nye Laugrettes mand udj Eedfæstelses penge haver
betalt til Laugmanden 7 ½ M/ark danske:
Derefter bekiendt giorde bem/el/te Laugmand Bager, at som hand med megen forundring
har maattet fornemme, hvorledes af eendeel af Nordhord og Vosse Fogderietz Almue,
frem for de øvrige Fogderier i det gandske Stift og Laugdømme,
som paa sidst afvigte Aars Høste Tinge til Laugrættes mænd
og Rætternes betiening for indeværende Aar vare udnefnte, haver
vægret sig ved, at betale dend udj Laugmandens stæd med Kongl/ig
tilladelse udj hans fraværelse *ContSituerede (Constituerede) H/er/r Borgemæster
Formann paa hans veigne, Dend Sædvanlige Laugrættesmænds Eedfæstelses
penge, for eenhver med 1 rd 24 sk:, saa ligesom bem/el/te Laugmand Bager, saadant
ey uden med yderste forundring kunde ansee, vilde hand dog for det første,
for at viise, det hand som øfrigheds Mand, langt heller vil see Almuen
og Meenige Mands Skade forekommet, end befordret, have samtlige vedkommende
for sin deel tilholdet, at de nøye vogter sig for, at endten at vilde
forandre eller sætte sig op imod hvis af hans May/este/ts vores Allernaadigste
Konge paabudet er, og des følgelig ikke forholder ham, hvad hans Embede
i een eller anden tilfelde tillagt er, hvor iblant Laugrættesmænds
Eedfæstelses penge er dend betydeligste Post, \thi/ ligesom det har været,
er, og stedse skal blive, langt fra Laugmandens øyemærker eller
hensigt, endten i een eller anden tilfelde, at vilde fordre noget af Almuen,
som ham ey med Rætte tilkom, ligesaa ubilligt er det og, om Ham i noget
skulle betages, dend Rættighed, som hans May/este/ts til hans og Families
Subsistance ved Embedet allernaadigst har forundt ham; og for nu eengang for
alle, at viise, denne
1751: 198
Almue som Eenfoldige bønder, tydelig og øyensiunlig, at hand Sc: Laugmanden baade skal, og bør have af eenhver nye Laugrættesmand udj Eedfæstelses penge 1 rd 24 sk: saa Refererede hand sig, til dend samtlige Almues givne Giensvar til dend af ham nyelig dennem foresatte Qvestion, hvorved de Reent ud haver tilstaaet, at det stedse fra umindelig tiid af haver været een æld Gammel Rættighed, som haver fult Bergens Laugstoel, Laugmand efter Laugmand, i Embedet at eenhver nye Laugrættes mand udj Eedfæstelses penge til Laugmanden haver betalt 1 rd 24 sk: og derefter begiærede Laugmanden her inden Rætten tydelig oplæst dend af hans May/este/ts vores Allernaadigste Konge Kong Friderich den Femte under datto Christiansborg slott den 3de Octobr: 1746 ham bem/el/te Laugmand Bager paa Bergens Laugstoel allernaadigst Meddeelte bestalning, hvilket og skeede: og da derudj med tydelig og udtrykkelig ord befales, samtlige vedkommende at de skal giøre og give Laugmand Bager dend Rættighed som de deris Laugmand plejer at giøre og give, des følgelig og dend æld gamle Rættighed af de paafordrende 1 rd 24 sk udj Eedfæstelses penge, saa forhaabede Laugmanden, at dette kand være alt nok til at overtyde alle og eenhver om denne postes Grund, vished og rigtighed: og staar da paa foranførte Grund, dette fast og uryggelig, at Laugmanden med Rætte bør have de paafordrende 1 rd 24 sk: af eenhver nye Laugrættesmand udj Eedfæstelses penge, saa bliver det jo saameget meere ubillig, {at} \ja/ strafværdj at andsee, at nogle Almues mænd har tordet og vildet understaae sig til at nægte Laugmanden den ham efter hans bestalning tilkommende æld Gamle Rættighed i saa maade, og da saadant i særdeeleshed er skeed udj dette Schibbrede af Erich Larsen Landraae, Niels Olsen Agotnes, og Michel Villemsen Landraae, saa ligesom H/er/r Borgemæster Forman udj det paa Laugmandens veigne ved kommende meddeelte beviis for Eedfæstelsen har Reserveret Laugmandens Rætt i dette fald, saa tager og nu Laugmanden selv sig herved hos eenhver af de skyldige og Moedvillige sin Rætt og tiltale til ved børlig undgieldelse efter fortieneste i alle optænkelige maader forbeholden; dog i henseende til at denne Almues vægerlighed eller modvillighed just er passeret paa dend tiid, da Laugmanden med Kongl/ig allernaadigst tilladelse var fraværende udj Kiøbenhavn, skulle hand snart, des formedelst falde paa \de/ tanker, at Almuen af {...de..} nogen endten hannem eller dennem i dette fald ildesindede til saadant foretagende kunde være forledet, eller forlokket, hvorfore hand og af Kiærlighed til dend samtlige Almue, herved Declarerer at naar eenhver af de skyldige nu strax til hannem erlægger og betaler hvad derpaa Eedfæstelses pengene efter det af H/er/r Borgemæster \Forman/ meddeelte beviis og
1751: 198b
Opteignelse endnu Rester, samt tillige oprigtig angiver, om de, til denne Modvillighed
{til} imod ham at udviise, af nogen, samt af hvem, er bleven forledet eller
forlokket, saa vil hand for sin deel i dette fald ey paastaae nogen videre straf
over dennem, men i fald nogen af dennem nu hertil skulle findes Moedvillige,
da nødes hand for *Concecansen (Conceqvensen?) skyld end og imod sin
villie, med saadanne at fortfare paa dend maade, at de andre derudj kand see
Exempel: anbekiendt giør herved i øvrigt til alles efterretning,
og det paa Grund af dend ham allernaadigst meddeelte bestalning, samt at det
stedse haver været een æld Gammel Rættighed, der fra umindelig
tiid af haver fult Bergens Laugstoel; at hand ingen Nye Laugrættes mand
til Eeds aflæggelse efterdags admitterer med mindre hand ved Eedens aflæggelse
erlægger dend sædvanlige og æld gamle Rættighed 1 rd
24 sk uden saa er at det med tilstrækkelig og nøyagtig beviis kunde
gotgiøres at nogen maatte være saa fattig og forarmet at hand ey
formaaer de sædvanlige 1 rd 24 sk at udreede, da i sidste fald, Laugmanden
end og vil eftergive noget af sin Rættighed:
Erich Larsen Landraae, Michel Willemsen Landraae og Niels Olsen Agotnes Declarerede
derpaa eens stemmige at de med fortrydelse nu indser dend af dennem udviiste
vægerlighed i dette fald, til saadan ende de og eenhver for sig til Laugmanden
\nu/ overleverede hvad derpaa Eedfæstelses pengene Restede Sc: 3 mrk 8
sk: danske for eenhver, siiden de {ikkun} ved Eedens aflæggelse til H/er/r
Borgemæster Forman paa Laugmandens veigne ikkun betalte pro persona 4
mrk danske, og derpaa ombad Laugmanden at dend af dennem udviiste vægerlighed
ikke efterdags maatte lægges dem til last i nogen maade, siiden saadant
allene skeede \af dennem/ udj een hastig ubetænksomhed, Aarsagen til saadant
deres foretagende sagde de at være denne, at nogle Almuens mænd
Norden for Bergen hvis navne de sig ikke kand erindre havde sagt dem at de ikke
dette Aar havde betalt de fulde Eedfæstelses penge, og altsaa tænkte
disse 3de at de og kunde slippe mindre, end de sædvanlige Eedfæstelses
penge: videre sagde de sig ikke af nogen til dette foretagende at være
endten forledet eller forlokket, med saadan Almuens Declaration sagde {Almuen}
\Laugmanden/ sig at være fornøyet, og begiærede det passerede
beskreven, som blev accorderet
Hvorefter blev fremlagt til publication
3. Forstanderen for Seminarii Fridericianii Hillebrandt Omsen udgivne bøxsel
Seddel til Lars Mathiesen paa 13 ½ M/ark Smørs [Leye] i gaarden
Sechinstad dat: 2den Octobr: 1751: med Revers
4. Michel Larsen Schoges udgivne bøxsel Seddel til Peder Erichsen Næsse
paa 1 Pund og 3 M/ark fisk udj Gaarden Næsse datt: 4de Octobr: 1751 med
Revers:
5. Jens Larsens udgivne bøxsel Seddel til Niels Jensen paa 18 M/ark fisk
i Gaarden Trengereide dat: 4de Octobr: 1751 med Revers:
6. Hans Olsen Landraae og Ole Olsen Eides udgivne bøxsel Seddel
1751: 199
til Rasmus Pettersen paa 16 M/ark fisk i Gaarden Solsvig dat: 4de Octobr: 1751
med Revers:
7. Jens Andersen Nipens udgivne bøxsel Seddel til Niels Ingebretsen Toft
paa 1 pund 6 M/ark fisk i gaarden Telle dat: 4de Octobr: 1751: med Revers:
8. Marthe Johansdaattr: Kourslands udgivne Skiøde \til/ Joen Ørgesen
paa 4 M/ark Smør 4 M/ark fisk i Gaarden Koursland hvorfor er betalt 16
rd 4 mrk dat: 4de Octobr: 1751:
9. Lasse Lassesen Berge og Erich Nielsen Sæhlstøen udgivne bøxsel
Seddel paa 45 M/ark fisk udj Gaarden Kallestad dat: 4de Octobr: 1751 med Revers:
10. Eet Skifte Brev forrettet paa Gaarden Nore Toft dend 14de Maij 1751 efter
afg: Marthe Ingebretsdaattr:
11. 1 ditto forrettet paa Gaarden Bache den 13de Maij 1751 efter Brithe Monsdr:
12. 1 ditto forrettet paa Gaarden Matoppen i Schiolds Schibbrede den 6te Maij
1751 efter afg: Lars Andersen:
13. 1 ditto forrettet paa Nedre Golten den 15de Maij 1751 efter afg: Mons Knudsen:
14. 1 ditto forrettet paa Gaarden Lille Sangolt den 12te Maij 1751 efter Anne
Jacobsdaattr:
15. ditto forrettet paa Gaarden Hammersland den 12te Maij 1751 efter Endre Jacobsen:
16. 1 ditto forrettet paa Gaarden Søre Toft den 13de Maij 1751: efter
Ole Sallemonsen:
17. 1 ditto forrettet paa Gaarden Telle den 16de Maij *175 (1751) efter Willem
Jensen:
18. 1 ditto forrettet paa Gaarden Telle d/en 16 Maij efter Marritha Grimsdr:
Den 5te ejusdem blev Rætten med samme Laugrett satt paa tingstædet
Tøsøen og blev da først *først lagt til Publication
19. Hans Hansen Syltøens udgivne bøxsel Seddel til Mons Villemsen
Telle paa 15 M/ark fisk udj Gaarden Telle dat: 5te 8br: 1751 med Revers:
20. Ole Danielsen Eicherhofdes udgivne Skiøde til Ole Rasmusen Vaage
paa 12 M/ark Smør 6 M/ark fisk udj gaarden Søre Eicherhofde hvorfor
er betalt 31 rd datt: 4de Octbr: 1751:
Derefter blev de fra sidste Sommer Ting opsatte Sager paaraabte
Lænsmanden Knud Tøsøen møtte paa Ole Andersen Tellenes
veigne og efter begiær af bem/el/te Ole Tellenes æskede Sagen udj
Rætten som af Jens Hansen Meyer er jndstevnt Contra bem/el/te Ole Tellenes,
og vilde fornemme hvad hand nu til hans Sags endskab og slutning kunde have
at fremføre:
Jens Hansen Meyer blev 3de Gange uden for Tingdørren paaraabt men ikke
møtte ey heller nogen paa hans veigne:
Lænsmanden sagde paa dend jndstevntes veigne, at som dend jndstevnte Ole
Tellenes saavel ved Chirurgi Laus attest som med de førte vidner har
beviist sin uskyldighed i denne Sag, saa paastoed hand ved Dom at dend jndstevnte
Ole Tellenes maatte blive frie kiendt for Citanten Jens Meyers tiltale udj denne
Sag, og at Citanten desuden maatte blive tildømt at betale ham processens
omkostninger, hvorom Læns manden nu begiærede Dom, og det paa Grund
af Rættens seeneste forelæggelse for begge Parter, dette Ting at
slutte Sagen uden videre udhal:
Thi blev udj Sagen jndstevnt af Citanten Jens Hansen Meyer
Contra Ole Andersen Tellenes følgende for Rætten
Dømt og afsagt
Ved Muntlig Stevnemaal har Citanten Jens Hansen Meyer indkaldet Ole Andersen
Tellenes til det aldmindelige
1751: 199b
Sommer Ting som holtes for Sartor Schibbrede den 22de Maij 1750 til at lide
dom fordj hand som tieneste dreng er bortreist fra sin tieneste som hand hos
Citanten var hyrt udj: samt at erstatte Processens omkostninger, men som dend
jndstevnte ikke samme tiid møtte blev hand efter Citantens begiær
forelagt Laugdag til næste høsteting: Høste Tinget derefter
den 24de Octobr: haver Citanten Jens Meyer ved skrivelse og skriftlig jndlæg
siden hand ikke selv møtte, paastaaet dom over Ole Andersen Tellenes
til at gaae i sin tieneste, eller og at blive tildømt at betale eet halvt
aars lønn med 4 rd samt Processens omkostninger: dend Jndstevnte Ole
Andersen Tellenes som samme tiid møtte haver da til Sagen svaret at hand
ikke formedelst Svaghed har kundet tiene Citanten Jens Hansen Længere
og hvorom hand til beviis fremlagde Chirurgi Laus Attest af 20de Septbr: *1751
(1750): og derhos begiærede Sagen opsatt til næste Sommer ting,
da hand samme tiid vilde føre vidner om dend slætte og liden kost
hand nød i Meyers tineste: og blev da Sommer Tinget jndeværende
aar førte vidnerne Liispet Jensdaattr: og Anders Jensen som begge under
Eed har forklaret at da dend jndstevnte Ole Andersen Tellenes reiste af sin
tieneste hos Citanten Jens Meyer var hand svag og spøttet blod saa hand
des aarsage maatte reise af sin tieneste til sin fader Anders Telnes, ligeledes
forklarede vidnerne at saalænge dend jndstevnte var i sin tieneste, var
hand sin Huusbond lydig og troe naar hand blev krævet til hans arbeide:
Citanten Jens Hansen begiærte da Sagen opsat til næste høste
ting for at føre vidner Sc: H/er/r Gersin og Halvor Dahl med fleere,
mens nu ikke møder, eller nogen paa hans veigne; dend jndstevnte derimod
haver ved Lænsmanden Knud Tøsøen ladet møde og paastaae
friekiendelses Dom samt processens omkostninger:
Naar nu Rætten overvejer denne Sags omstændigheder, \da/ sees fuldkom/m/en
af dend fra Chirurgi Laus producerede attest /: der forklarer dend jndstevnte
Ole Andersen Tellenes dend tiid var \u/beqvem at giøre nogen tieneste
hvilket og af de 2de førte vidner er bekreftet :/ at dend jndstevnte
Ole Tellenes ikke med frie forsæt, men imod sin villie formedelst Svaghed
har reist af sin tieneste og følgelig ikke kand blive strafværdj
efter Citantens paastand,
Thi kiendes og dømmes for Rætt at dend jndstevnte Ole Andersen
Tellenes bør være frie for Citanten Jens Hansen Meyers tiltale
udj denne Sag, og processens omkostninger ophæves paa begge siider:
Videre blev paaraabt om nogen udj Sagen jndstevnt af Corperal Joen Eicheland
Contra Niels Hommelsund eller Tvedten møtte, men ingen hverken Citant
eller Contrapart møtte efter lovlig paaraab:
Thi blev Sagen forfløttet til næste ting:
Hans Knudsen Dahlseide som sidste Sommer ting havde jnd stevnt Grim Olsen Telle Niels Olsen ibidem \og/ Johannes Rasmusen fremkom for Rætten og sagde at hand med de jnd stevnte var bleven forliigt saaledes at hand skulle ophæve Sagen, imod at de jndstevnte skulle give ham for hans omkostninger hand havde giordt paa Sagen een fuldkommen Lax og det med \de/ første som fanges kand næstkommende \aar/ hvilket de jndstevnte som alle vare tilstæde, tilstoed:
Dernæst fremkom til publication
21. Erich Larsen Landraae, Niels Larsen Mons Larsen, Erich Landraae og Michel
Iversen udgivne Skiøde til Rasmus Pettersen paa 6 M/ark fisk i Gaarden
Solsvigen \for 11 rd/ datt: 5te Octobr: 1751:
22. Ole Rasmussen Vaages udgivne bøxsel Seddel til Ole Danielsen Eicherhofde
paa 12 M/ark Smør 6 M/ark fisk udj Gaarden Søre Eicherhofde dat:
5te Octobr: 1751: med Revers:
Den 6te ejusdem blev Rætten igien med samme Laugrætt igien satt
paa Gaarden Tøsøen, og blev da publiceret
23. Lars Samuelsen skiøde til Knud Telle paa 9 M/ark fisk udj Gaard:
Telle hvorfor er given 26 rd dat: 5te Octobr: 1751:
24. Knud Telles Revers til Peder Clemmesen Telle lydende paa ikke at selge
1751: 200
forbem/el/te 9 M/ark fisk i Telle til nogen anden, end Peder Clemmesen dat:
5te octobr: 1751 og derfor betale 26 rd
25. Niels Villachsens udgivne bøxsel Seddel til sin Sønn Villach
Nielsen paa 1 Pund 21 M/ark fisk i Gaarden Nore *Biøre (Biørøen?)
dat: 6te Octobr: 1751 med Revers:
Sager blev derefter paaraabt men ingen indfant som nogen Sager havde at føre:
Derefter blev af Fogden Smith fremlagt til attestation de ved Schiolds Schibbrede
publicerede documenter og blev af dette Schibbredes Almue svaret ligesom Schiolds
Schibbrede undtagen at Hitzøens vaag kand taale at svare i skatt af dend
fisk som der udj er fisket 3 mrk Algerøen 4 mrk Vindenes 1 mrk 8 sk:
Agotnes 2 mrk Knapschog 1 mrk 8 sk:
Restancen for indeværende Aar beløber 74 rd 4 mrk
Til Laug rættes mænd som skal betiene Rætten for Sartor Schibbrede næstkommende Aar 1752 bleve udnefnte 1. Iver bache 2. Anders Andersen Vorland, 3. Peder Telle 4. Hans Tommesen Eije, 5. Jens Trengereide 6. Lars Langøen 7de Anders Hagenes og 8de Ole Oriasen Biørøen, hvilke alle bliver tilholt betimmelige sig hos Laugmanden at ind finde for at aflægge deris Laug Rættes mænds Eed:
[Guulens Schibbrede]
Anno 1751 den 11te Octobr: blev Rætten til aldmindelig Høste Tings
holdelse for Guulens Schibbrede satt paa Tingstædet Scheirjehavn: nærværende
Kongl: May/este/ts Foged Rasmus Smith, og de Rætten tilnefnte Laugrættes
mænd som seeneste Sommer Ting betiente Rætten og nu alle vare tilstæde
som paa fol: 153: findes anteignede undtagen Johannes Olsen Aaneland som er
død, i hvis stæd sad Iver Hendrichsen Midbøe:
Hvor da først blev publiceret samme Kongl: Forordninger Rescripter og anden Høy øvrigheds ordre som paa Schiold og Sartor ere Ting lyste og paa fol: \194/ findes anført extraheret
Dernæst følgende af Almuens Breve:
1. Een Bøgsel Seddel udgiven af Anne Sl: Justits Raad Frimans til Rasmus
Haagesen paa 13 ½ M/ark Smør og 18 k: Malt udj Gaarden Hosteland
dat: 3de Octobr: 1751: med Revers
2. 1 ditto Bøgsel Seddel udgiven af Hr: Mathias Stabel til Jørgen
Olsen paa 22 ½ M/ark Smør i Yttre Mittue dat: 28de Septbr: 1751:
med Revers:
3. Skifte brev forrettet paa Gaarden Lille Slire den 14de April 1751: efter
Mageli Rasmusd:
4. 1 ditto forrettet paa Gaarden Ramberg den 15de April 1751: efter Ole Olsen:
5. 1 ditto forrettet paa Gaarden Hille den 19de April 1751:
Laugmanden over Bergens Laugstoel Hr: Justits Raad Bager som var fraværende, haver været begiærende tilført, at hand af visse aarsager andlediget, fant fornøden at tilspørge, saavel dette Schibbredes Lænsmand Hans Hendrichsbøe, som de ved Rætten nu nærværende 8 Laugrættesmænd
1751: 200b
jtem dend gandske Tingsøgende og nu nærværende Almue, om
de ikke eenhver for sig er bekiendt, at der stedse end og fra umindelige tiider
af, haver været een æld gammel Rættighed, der stedse haver
fult Bergens Laugstoel, Laugmand efter Laugmand i Embedet at eenhver Laug rættes
mand, som til Rættens betiening er vorden udnevnt, stedse har erlagt og
betalt til Laugmanden udj Eedfæstelses penge 7 ½ M/ark danske foruden
hvad de selv efter Sædvane til de fattige haver givet: ? Læns manden
tillige med laugrettet og dend heele Tingsøgende Almue svarede alle eenstemmig,
at det i alle maader ligesom omspurdt er, forholder sig, og at eenhver stedse
som een æld gammel Rættighed haver betalt Laugmand, efter Laugmand
udj Eedfæstelses penge 7 ½ M/ark danske foruden hvad de selv goed
villig haver givet til de fattige som haver været ungefær 2 eller
4 sk: men meere ikke:
Hvorefter Laugmandens allernaadigste Meddeelte Confirmations bestalnings Brev
datt: 3de 8br: 1746 for samtlige Almue lydelig inden Rætten blev oplæst:
Derefter blev Tinglyst
6. Eet Auctions Skiøde udgiven af Sorenskriver Garmann til Brynning Eilers
paa 13 M/ark Smør i Gaarden Unneland hvor for er betalt 19 - 2 - 3 sk
datt: 11 Octobr: 1751:
7. Johannes Knudsen Inderøen udgivne bøxsel Seddel til Mons Larsen
Stefnebøe paa 18 M/ark Smør ¼ faar i Gaarden Stefnebøe.
dat: 21de Decbr: 1750: med Revers:
8. Hr: Stabels bøxsel Seddel til Jacob Tollefsen paa 12 M/ark S: i Gaarden
Svaberg datt: 20 Septembr: 1751: - med Revers
Den 12te ejusdem blev Rætten med samme Laugrætt satt paa Tingstædet
Schierjehavn: - og blev da publiceret:
9. Hr: Mathias Stabels bøxsel Seddel til Hans Knudsen Knarvigen paa ½
Løb og 6 M/ark Smør udj gaarden Knarvigen med Revers dat: 28 Septbr:
1751:
10. Torchild Iversen Oppedahl bøxsel Seddel til Colbeen Hansen paa ½
Løb 9 M/ark Smør udj gaarden Glejnen med Revers: dat: 6te Novembr:
1750:
11. Anders Povelsen Nord Guulens Skiøde til Christen Juelsen Hagensteen
paa 1 Pund Smør udj Gaarden Nord Guulen hvorfor er betalt 24 rd dat:
12te Octobr: 1751:
12. Christen Juelsen Hagensteens bøxsel Seddel til Anders Povelsen Nord
Guulen paa 1 Pund Smør i Nord Guulen dat: 12 Octobr: [1751] med Revers
13. Brynning Eilers oddels lysning paa 18 M/ark Smør i Gaarden Unneland
dat: 8de Octobr: 1751:
14. Aagotthe Pedersdaattr: Marrithe Siursdaattr: Hans Olsen Brømnes og
Michel Stornes ud givne Skiøde til Brynning Eilers paa 18 M/ark Smør
i Gaarden Unneland hvorfor er betalt 24 rd dat: 12te Octbr:
15. Brynning Eilers bøxel Seddel til Hans Lassesen paa 18 M/ark Smør
i Gaarden Unneland med Revers datt: 12te Octobr: [1751]
16. Joen Joensen Randahl paa eegne og Søn Siur Joensens veigne udgivne
Skiøde til *til sin Søn Mons Joensen paa 12 M/ark Smør
1/6 faar i gaarden Randahl hvorfor er given 9 rd 2 mrk datt: 12te Octobr: 1751:
Den 13de ejusdem blev Rætten atter satt paa Tingstædet Schierjehavn
med samme Laugrætt, og blev da publiceret
Lars Andersen Berges Skiøde til sin Broder Elling Andersen paa ½
Løb Smør i gaarden Berge, hvorfor er givet 20 rd dat: 11te Octobr:
[1751]
Hvorefter Sagen som Lasse Berge fører Contra Erich Olsen g/amme/l og unge Hans Olsen samt Anders Monsen blev paaraabt men ingen møtte, men Laugrættet Declarerede at Sagen var forligt:
Hans Frøsætter anviiste eet ulve skind af een voxen ulv som Peder Anvigen og Baar Anvigen har drebt 3 uger for
1751: 201
Juulen afvigte Aar 1750 paa Holsøen i Madsfiorden, for hvilke de paastoed sin belønning i følge Forordningen af det heele Schibbrede:
Derefter blev paaraabt uden for Tingdørren 3de gange om der var nogen
nye Sager, men jngen indfant sig
Hvorefter af Fogden Smith blev fremlagt de for Sartor og Schiold Schibbrede
til hans Reignskabs belæg og Rættens Attestation Tinglyste Documenter:
og blev af dette Schibbredes Almue svaret ligesom forrige Schibbreders Almue,
undtagen dette Schibbredes Almue sagde at No: 95 Eides 2de Qverner er nu saa
gandske forfaldne at de ey kand Male for sig selv, kand altsaa ey deraf nogen
Skatt svare: No: 107 Frøsætters Laxe kast er nu forfalden, da der
udj intet fiskes kand der fore ey svarer nogen Skatt:
Restancen for indeværende \Aar/ for dette Schibbrede bedrager 128 rd 4
mrk 10 sk:
Til Laugrættes mænd som skal betiene Rætten for dette Schibbrede næstkommende Aar 1752: blev udnevnt: 1. Niels Olsen øst Guulen 2. Mons Gullichsen øvre Opdahlen 3de Erich Olsen Steene 4. Niels {Joensen} \Olsen/ Tand, 5. Iver Gregoriussen Børchnes 6. Hendrich Olsen Hosteland 7. Jørgen Andfinsen Sandnes og 8de Christen Aamundsen Bersvig, som alle tilsiiges betimmelig sig hos Laugmanden at indfinde til deris Laugrættesmænds Eeds aflæggelse:
[Lindaas Schibbrede]
Anno 1751 den 14de Octobr: blev Rætten til Aldmindelig Høste Tings
holdelse satt paa Tingstædet BrudeKnappen for Lindaas Schibbredes Almue,
nærværende Kongl: May/este/ts Foged Rasmus Smith og de Rætten
tilnefnte Laugrættesmænd som seeneste Sommer Ting betiente Rætten,
der og nu alle vare tilstæde, undtagen Erich Olsen Fielanger som er i
byen i hvis stæd Sad Østen Østensen Brundland: og er paa
fol: 154 anteignede
Hvor da først blev publiceret de samme Kongl: Forordninger og Rescript
som paa de forrige Tinge ere læste: og dernæst
een bøxsel Seddel udgiven af Hr: Egelsdorf til Tord Andersen Børchnes
paa 13 ½ M/ark Smør 6 ½ M/ark \fisk og ¾ Mæle
M:/ i Gaarden Sættre med Revers datt: 9de Aug: 1751:
2. eet Auctions Skiøde udstæd af Johan Garmann paa een part i Gaarden
Brudvold eller Tvedteraas skyldende 1 pund 3 M/ark til Ole Monsen hvorfor er
betalt 12 Rixdr datt: 23de Septbr: 1751:
3. Johannes Olsen UdKiilen udgivne skiøde til Hans Gundersen paa 6 k:
Malt 18 M/ark fisk i Gaarden UdKiilen hvorfor er given 28 rd datt: 18de Decembr:
1750:
Monsr: Abraham Erpecom fremstillede sig for denne Respective Rætt, det af ham angaaende Ole Lagesen, afg: Biskop Bornemans Enke frue, og Lispet Lagesdaattr: til eet Tings vidnes erholdelse 2den Septembr: næstleden udstæde Stevnemaal med begiæring at samme ihenseende til forkyndelsen efter paateigningens udviis af varsels mændene Eedelig og maatte afhiemles: det producerede Stevnemaal som med eet stk: 6 sk: papier var belagt blev derefter oplæst, og blev dernæst de udj Stevningen benefnte Personer
1751: 201b
3de Gange uden for Tingdørren paaraabt men møtte ikke ey heller
nogen paa deris veigne, undtagen een Person var udskikket fra Procurator Cramer
Sc: Hans Hansen med eet Brev til Dommeren af 13de Octobr: 1751 hvorudj var indlagt
eet skriftlig \indlæg/ under Cramers Haand som er Fuldmægtig for
Frue Bispinde Bornemann som er datt: 13de Octobr: 1751: hvilket og for Rætten
blev oplæst, ligeledes var i samme Missive ind taget eet Tingsvidne som
af Abraham Erpecom er erhvervet for Bergens Bye Tings Rætt den 22de Febr:
1751 begynt og sluttet den 8de Martj derefter betræffende denne Sag, hvilket
Cramer i sin Missive begiærede Rætten anviist og sig derefter tilbage
leveret med paateigning hvilket skeede, og blev Tingsvidnet bem/el/te Hans Hansen
tilbage leveret:
Stevnevidnerne Lænsmanden Lars Fielsende og Ole Monsen Tvederaas fremkom
for Rætten og med Eed og opragte fingre afhiemlede det producerede Stevnemaals
lovlige forkyndelse saaledes at de efter deris paaskrifts formeld havde forkyndt
Stevningen den 8de Septbr: næstleden for Frue Bispinde Bornemans Boepæl
i Strudshavn i paahør af hændes Skoele holder Jens Lund og Piigen
Marthe, men ikke leverede dem nogen Copie af Stevningen siiden de samme ikke
forlangte eller ville have, ligeledes haver de samme dag forkynt for Lispet
Lagesdaattr: i Skudevigen i *hænges (hændes) eeget paahør
og hænde Copie af Stevningen leveret efter hændes eeget begiær,
jligemaade forkyndt Stevningen for Ole Lagesen den 20de Septbr: under fals maal
hvilket selv tog Stevningen til sig for at skrive Copie der af:
Dommeren lod tilføre at udj det ovenbem/el/te Brev fra Cramer fulte der
og een Copie af Stevningen:
Citanten Erpecom forrestillede Rætten til behagelig observanse at der
ey bør eller kand Regarderes noget paa dend af Procurator Cramer ved
fremsendte Missive til Rætten i sin fraværelse giorde protestation
i henseende til Stevnemaaletz omstændighed og afvisning, dernæst
var Citanten ogsaa forlangende Rættens forelæggelse under falsmaal
for dend udeblivende Ole Lagesen ved tilholdelse at møde til det næstanstundende
Aar 1752 da berammet holte Sommer Ting for da at besvare de udj Stevnemaalet
paaberaabte for ham fremsættende qvæstioner
Rætten Eragtede
Da den jndstevnte Ole Lagesen ikke møder eller nogen paa hans veigne,
saa bliver hand herved efter Citanten Sr: Abraham Erpecoms paastand forelagt
under falsmaal at møde til næst holdende Sommer Ting førstkommende
Aar 1752 for Lindaas Schibbrede her i BrudeKnappen, hvilken forelæggelse
Citanten og haver lovlig at ankyndige for de til vedermæle indstevnte
og udeblevne Frue Bispinde Borneman og Lispet Lagesdaattr: og skal da sam/m/e
tiid blive skiønnet forinden Ole Lagesen til Eed admitteres hvad endten
hand bør aflægge sit vidnes byrd i denne Sag eller ikke, efterdj
Sagen nu er fremmet for Dommeren: da de ovenanførte Documenter nu først
i Rætten blev Dommeren foreviist:
Dernæst blev publiceret
Ole Bleges Bøxel Seddel til Halvor Johannesen paa 21 M/ark Smør
i Gaarden Kaardahlen datt: 4de Octobr: 1751: med Revers:
Hr: Capitain Uldrich Friderich Grove fremkom for Rætten og æskede i Rætten dend af ham afvigte Aars Høste Ting jndstevnte Sag Contra Rasmus Nielsen Ind Lyren Rasmus Jacobsen ibidem
1751: 202
Aamund Larsen Joen Gundmundsen og Ole Monsen for ulovlig oster fangst paa Citantens tilhørende land under Gaarden Qvalvog Næsset, hvorhos Capitain Grove sagde at hand har \fra/ faldet Sagen for saavidt Rasmus Nielsen Ind Lyren og Ole Monsen angaar, men de øvrige 3de Sc: Rasmus Jacobsen Ind Lyren Aamund Larsen og Joen Gundmundsen berettede Capitainen \hand/ havde ved Ole Monsen Bruvold og Anders Monsen Bruvold indkaldet ved Muntlig Continuations Stevning at lide Dom og betale processens omkostninger samt at anhøre vidner mens som det eene Stevne vidne ikke endnu var kommen til Tings begiærede Capitain Grove Sagen opsadt til i Morgen
Derefter blev publiceret
5. 1 Skifte Brev paa noget Jordegoeds efter afgangne Baar Funnebust af dags
datto: hvorefter Sønnen Halvor Baarsen Fonnebust er tilfalden i Gaarden
Fonnebust 13 ½ M/ark Smør 9 k: Malt for 15 rd og 2den Søn
Niels Baarsen Louaas ligeledes i Fonnebust 13 ½ M/ark Smør 9 k:
Malt for 15 rd
6. Eet Skiøde udgiven af Halvor Fonnebust og Niels Louaas til Mons Hansen
Fonnebust paa 1 Pund 3 M/ark Smør 18 k: Malt hvorfore er betalt 30 rd
datteret 14 Octobr:
7. Ole Halsteensen Kaalaas udgivne Skiøde til sin Søn Jacob Olsen
paa 1 Pund 3 M/ark Smør 1 Mæle og 6 k: Malt i Gaarden Kaalaas,
hvorfore skal betales 10 rd dat: 14de Octobr:
8. Eet Skiøde udgiven af Hans Michelsen Kongelvold til sin Søn
Michel Hansen paa 2 Pund Smør ½ tønde korn uden huuser
i Gaarden Kongelvold hvorfor skal betales 10 rd dat: 14de Octobr:
Den 15de ejusdem blev Rætten med samme Laugrætt sat paa Tingstædet Brude Knappen:
Capitain Grove fremstillede derpaa Stevnevidnerne Ole Monsen Bruvold og Anders
Monsen Bruvold til Stevnemaaletz Eedelige afhiemling: bem/el/te Stevne vidner
sagde at de efter H: Capitain Groves begiæring havde jndstevnt i Continuation
af forrige Stevning Muntlig Rasmus IndLyren Aamund Larsen og Joen Gundmund[sen]
fordj de havde taget oster paa Capitainens land at lide Dom og at anhøre
efter følgende vidner Anders udLyren, Erich Qvalvogen, Peder Ones, Michel
Michelsen Hundven og Ole *Barefiord (Bærefiord) alle under falsmaal at
møde for at aflægge deris vidnes byrd i denne Sag, ligeledes sagde
Stevne vidnerne at de havde Stevnt dem alle [for] meer end 14ten dage fore tinget,
og at Stevne maalet saaledes er rigtig afhiemlede Stevne vidnerne sam/m/e med
Eed og opragte fingre efter Loven:
De jndstevnte og Sagen paagiældende Rasmus IndLyren Aamund Larsen og Joen
Gundmundsen møtte alle, og sagde at de alle vare lovligen Stevnte hvorhos
de alle 3 berættede at de er uskyldig i Sigtelsen og at de jngen oster
havde taget paa Qvalvog Næs Land:
Citanten Capitain Grove begiærede derefter at de jndstevnte vidner{ne}
maatte paaraabes og til Eedelig vidnes byrd admitteres:
De jndstevnte vidner blev paaraabt men møtte ikke fleer end Anders Pedersen
udLyren, og Erich Gundmundsen Qvalvog for hvilke 2de vidner Eedens forklaring
af Lov bogen blev oplæst og behørig formaning giordt til at vogte
sig for meen Eed og intet fordølge, hvorpaa
1751: 202b
bem/el/te vidner med Eed og opragte fingre *sor (svor/svergde) at vilde udsige
sin Sandhed i denne Sag og intet fordølge: og fremkom da det første
vidne
Anders Pedersen UdLyren, hvilket Citanten Hr: Capitain Grove begiærede
tilspurdt om vidnet ikke haver hørt at nogen af de paa Capitainens veigne
næst afvigte Høste Ting jndstevnede er bleven skieldet for oster
Tyver og hvem af dem er bleven skieldet, samt af hvem? Vidnet svarede at vidnet
selv havde hørt 2den dag Pindstiid som var 1 aar dette aars Pindstiid
siiden paa gaarden Lyren udj eet Fæsterøll at Peder Ones havde
kaldet dend eene af de jndstevnte Sc: Joen Gundmundsen Lyren for een oster Tyv:
og det i Joen Lyrens Eeget paahør: 2. tilspurdte Capitainen vidnet om
Peder Ones nefnte hvor de oster var tagen som Joen havde staalen? hvortil vidnet
svarede at Peder Ones sagde til Joen Lyren at \de/ oster hand havde tagen var
tagen paa Capitain Groves {Qvalvognæs} Land: og videre havde Capitainen
dette vidne ikke at tilspørge men begiærede samme qvæstioner
det 2det vidne forelæst:
Det 2det vidne Erich Qvalvog svarede eenstem/m/ig ligesom første vidne
til de fremsatte Spørsmaale:
Capitain Grove begiærede Sagen opsat til næste Ting og de udeblevne
vidner under lovens fals maal forelagt:
Joen Gundmundsen Lyren sagde at hand vilde stevne Peder Ones til næste
ting:
Eragtet
Denne Sag bliver opsat til næste Rætt og de ude blivne vidner under
fals maal forelagt at møde for at aflægge deris vidnesbyrd:
Capitain Grove begiærede tilført at som ofte hænder sig at onde Mennisker ham uadspurdt fordrister sig til at tage oster paa hans Gaard Qvalvognæs Land og Grund, saa vilde hand herved freedlyse sin Ejendom Sc: fra Dragøen og til Klamersholmen jnden og uden strømmen inclusive saa at, hvem Capitainen herefter antræffer paa bem/el/te stæder at tage øster, Actionerer hand dem som tyve:
Bertel Hougnesen Hope fremkom for Rætten og angav at hand ved Muntlig
Stevning ved Stevne-vidnerne Michel Synnevaagen og Hans Gundersen udKiilen havde
ladet Stevne Bertel Gundmundsen Østrem fordj hand havde revet næver
i Citanten[s] paaboende Gaard Hopes Skov uden Citantens Minde: og derpaa fremstillede
Stevne vidnerne til Stevnemaaletz afhiemling:
Stevne vidnerne Michel Synnevogen og Hans udKiilen forklarede at de efter Citanten
Bertel Hopes forlangende havde Stevnt Bertel Østrem under fals maal for
meere end 14ten dage siiden at møde til dette Ting fordj Bertel Østrem
uløvis havde taget næver i Hope Skov, men ikke stevnt paa vidne,
hvilket Stevnemaal Stevne vidnerne med Eed og opragte fingre bekræftede:
Bertel Østrem protesterede imod dette Stevnemaal siiden hand ikke er
stevnt til at lide \dom/ eller at anhøre \vidner/, og hand desuden er
uskyldig i Sagen og derfore begiærede Stevningen afviist til nyt Stevnemaal
1751: 203
Eragtet
Siiden Citanten Bertel Hope ikke haver stevnt saaledes som Lov befaler, og dend
jndstevnte protesterer imod Sagens frem/m/e forinden hand lovligen bliver stevnt,
saa bliver altsaa Sagen afviist til nyt Stevnemaal:
Dernæst fremkom Siur Berge og anmelte at hand paa eegne og Broder Knud
Berge[s] veigne havde ladet jndstevnt Endre Siursen Grimstad fordj hand Citanterne
uadspurdt havde hugget Kulle veed i Citanternes Gaard Berges Skov, derfore at
lide dom:
Dend jndstevnte Endre Siursen Grimstad møtte efter paaraab for Rætten
og tilstoed at være lovligen stevnt ligesom af Citanten tilført
er
Citanten *Knud (Siur) Berge tilspurdte dend jndstevnte Endre Grimstad om hand
ikke havde, ham uadspurdt hugget Kulleveed i Gaarden {Grimstads} \Berges/ Skov:
Hvortil dend jndstevnte svarede jo, men sagde at hand dertil havde faaet lov
\af/ Anders Revsdahlen, hvorhos dend jndstevnte berettede at hand intet andet
vidste end hvad Kulleveed hand haver hugget er skeed udj Revsdahlens Skov, hvortil
hand havde forlov af samme gaards beboer, og for at beviise samme sit forregivende
begiærede hand Sagen opsadt til næste Ting da hand vilde formaae
Anders Revdahlen \at/ møde for at giøre sin forklaring:
Citanten *Knud (Siur) Berge var og med denne opsættelse fornøyet
Eragtet
Sagen opsættes efter begge parters forlangende til næste Ting:
Jacob Qvalvogen og Erich Qvalvogen fremstoed for Rætten og anmelte at
de ved Muntlig Stevning havde jndstevnt Lars Qvalvogen fordj hand kiører
eller driver Citanternes bester af fellis mark som de gaar udj item til at oprette
een Merkes Gaard imellem dem, som {Citanten} dend jndstevnte haver nægtet:
Dend jndstevnte møtte ikke efter paaraab thi fremstillede Citanterne
Stevne vidnerne Ole Monsen Bruvold og Anders Monsen Bruvold hvilke med Eed og
opragte fingre afhiemlede Stevnemaalet saaledes at de efter Citanternes begiæring
havde stevnt Lars Qvalvogen fordj hand kiører eller driver Citanternes
bester af fellis Mark samt til at oprætte giærdes Gaard imellem
dem, hvilken Stevning de havde forkyndt for den ind stevnte for 16 dage siiden
for Lars Qvalvogen selv i hans eeget paahør paa hans paaboende Gaard
Qvalvog, og stevnt ham hertil Tinget
Citanterne erindrede om Laugdag for dend jndstevnte siiden hand nu ikke møder
1751: 203b
Rætten Eragtede
Dend jndstevnte Lars Qvalvogen forelægges af Rætten at møde
til næste Sommer Ting for Lindaas Schibbrede om hand i denne Sag noget
haver at svare, hvilken forelæggelse Citanten besørger beskreven
og for dend jndstevnte Lovlig forkyndt:
Anders Monsen Louaas som værge for Anders Monsen Vabøe fremkom for Rætten, og paa bem/el/te sin Myntlings veigne, som hand sagde var nærmeste oddels berættiget til dend Jordepart itzige lejlending Niels Monsen Ejer og har til leje udj Gaarden Fielsende i Lindaas Schibbrede som er ½ Løb Smør ½ tønde Malt, vilde herved lyse sin {M...} Myntling bem/el/te Anders Monsens oddels og penge Mangel til bem/el/te jord, og at hand Sc: Anders Louaas var sindet med tiiden at Ind løse samme jord paa sin Myntlings veigne, hvilket hans tilførte hand begiærede oplæst og sig beskreven meddeelt:
Lieutenant Steen paa Magne Olsen[s] veigne som er boende paa Sand ved Bergen
fremkom for Rætten og anmelte at hand efter Magne Olsens begiæring
til Comparenten ved Muntlig Stevning havde jndkaldet Lars Monsen Lillehofde
for Resterende 14 rd som Restet paa dend Summa bem/el/te \Magne/ Olsen som tilforn
har boet paa UdLyren, skulle have efter accord af Lars Monsen Lillehofde fordj
hand Sc: Magne Olsen opsagde Gaarden UdLyren for Lars Lillehofde derfore at
lide dom samt at anhøre vidner Neml: Rasmus Jacobsen og Joen Gundmundsen
Lyren:
Dend jndstevnte blev derefter lovlig paaraabt men ikke møtte ey heller
nogen [paa] hans veigne:
Lieutenant Steen fremstillede Stevne vidnerne Ole Monsen Bruvold og Anders Monsen
som forklarede at de 16 dage fore tinget efter Citanten Magne Olsens eegen begiæring
ved Muntlig stevning havde jnd kaldet til dette ting tiid og stæd Lars
Monsen Lillehofde at lide Dom for Resterende 14 rd paa Gaarden UdLyrens opsagn
item at anhøre de forbem/el/te vidner som samme dag bleve stevn[t], hvilket
stevnemaal de med Eed og opragte fingre afhiemlede, ydermeere sagde Stevne vidnerne
at de \hav/de forkyndt Stevningen for dend jndstevnte selv:
Lieutenant Steen fremstillede derefter de jndstevnte \vidner/ til Eedfæstelse
og vidnes byrd aflæg i denne Sag: og blev da Eedens forklaring af Lov
Bogen for vidnerne Rasmus Jacobsen og Joen Gundmundsen Lyren oplæst og
behørig *formanet (formaning) giordt til dem at vogte sig for Meen Eed:
Hvorpaa vidnerne aflagde sin Eed med opragte fingre at de vilde udsiige sin
Sandhed i denne Sag og intet fordølge:
1751: 204
Første vidne Rasmus Jacobsen forklarede der efter under dend aflagde
Eed, at i denne Høst \2 aar siden/ var Citanten Magne Olsen og dend jndstevnte
Lars Monsen Lillehofde forsamlet paa Lyren i Magne Olsen[s] stue, hvor vidnet
hørte at Magne Olsen blev accorderet med Lars Monsen Lillehofde at hand
skulle give Magne Olsen i opsagn eller afstaaelse for gaarden UdLyren som Magne
Olsen havde udj bøxel mens vilde frafløtte dend Summa 30 rd hvorpaa
vidnet af dend jndstevnte blev krævet til at være vidne, og forklarede
vidnet at hand nogen tiid derefter bekom af Lars Lillehofde 16 rd til at betale
til Magne Olsen paa disse 30 rd, ligesom og vidnet sagde at dend jndstevnte
havde sagt end nu at være skyldig til Magne Olsen 14 rd:
Det 2det vidne Joen Gundmundsen Lyren forklarede og vidnede enstemmig, ligesom
forrige *vidner (vidne) provet haver
Lieutenant Steen paa Citanten Magne Olsens veigne begiærede derefter Laugdag
for dend jndstevnte og ude blevne Lars Monsen Lillehofde:
Rætten Eragtede
Den lovlig jndstevnte og ey mødende Lars Monsen Lillehofde forelægges
Lavdag til næste Ting for Lindaas Schibbrede at møde, om hand i
denne Sag noget haver at svare:
Derefter blev efter Justits Raad og Laugmand Bagers begiæring dette samme
spørsmaal foresatt dette Schibbredes Lænsmand, Laugrætt,
og dend nærværende Almue som til Sartor Schibbredes Almue er giordt:
Hvortil Lænsmanden \som er 46 aar/ svarede at i saa lang tiid hand kand
erindre har der alle tiider været givet til Laugmanden i Eedfæstelses
penge af hver nye Laug rættes mand 7 ½ M/ark Danske: Laugrettet
tillige med de nærværende Almues \mænd/ svarede ligeledes
at saa længe de kand erindre som kund kand være een 6 á 8
aar tilbage har der ligeledes været givet til Laugmanden i Eedfæstelses
penge af hver nye Laug rættes mand 7 ½ M/ark Danske, mens om samme
skik har været fra umindelige tiider af kunde de ikke \erindre sig/ at
have hørt:
Hvornæst blev tilført og for Laugrættet \og Almuen/ oplæst
de øvrige af Laugmandens protocollation: etc: og svarede de Laugrættesmænd
som i dette Schibbrede ikke har betalt deris fulde Eedfæstelses penge
Sc: Johannes Lassesen Fielanger, Anders Halvorsen Tybernes, Ingebret Samuelsen
Syslach, Knud Magnusen Hope, Mons Rasmusen Knarvigen og Hans Nielsen Riise,
mens Erich Olsen Fielanger var ikke tilstæde, hvilke alle svarede at de
ikke var goed fore at betale meere til Laugmanden end
1751: 204b
de allereede har betalt ved deris Laugrættesmænds Eed aflæggelse til dend i Laugmandens stæd Constituerede Hr: Borgemæster Formann, som eenhver af forskrevne Laugrættesmænd sagde at have betalt i Eedfæstelses penge 3 mrk danske: ellers sagde Laugrættet at de endnu vilde forspørge sig hos AmbtManden om Laugmanden skulle have i Eedfæstelses penge af hver \nye/ Laugrættesmand 7 ½ mrk Danske: sagde udj øvrigt at de til dend imod Laugmanden udviiste vægerlighed i dette fald ikke af nogen var bleven forledet eller forlokket, mens Aarsagen har været sagde Laugrættet at de ikke haver været goed for at betale meer end som givet er:
Den 16de ditto blev Rætten atter satt med sam/m/e Laugræt udj Brude Knapen
Fogden Rasmus Smith gav til kiende, at hand til dette Ting, tiid og stæd,
med Muntlig varsel havde ladet jndkalde Giestgiver Ole Lagesen i Kiilstrømen
at lide dom til at betale een af ham til Fogden udgivne Pante Obligation af
19de Octobr: 1746, af hvilken Obligations Summa 30 rd hand til datto jngen Rendte
har betalt, samme obligation er ham lovlig bleven opsagt den 7de Julij sidstavvigte,
og dog ey endnu har indfunden sig med betaling,
Dend jndstevnte Ole Lagesen blev derefter lovlig paaraabt men møtte ikke,
thi fremstillede Fogden Stevnevidnerne Lænsmanden Lars Fielsende og Ole
Monsen Bruvold hvilke forklarede at de den 20de Septbr: næstleden havde
efter Fogdens begiæring indstevnt Ole Lagesen til dette ting for at lide
Dom angaaende det som var ham Ole Lagesen og Fogden imellem neml: ovenmelte
30 rd hvilket Stevnemaal Stevne vidnerne med Eed og opragte fingre afhiemlede:
Fogden producerede forbem/el/te Ole Lagesen til ham udstæde obligation
af 19de Octobr: 1746. og publiceret sam/m/e datto: dernæst fremlagde Fogden
den under 30 Junij sidstleden giorde opsigelse for Ole Lagesen og vidste Ole
Lagesens eegenhændige paateigning af 7de Julij derefter at være
skeed:
Fogden erindrede derefter om Laug dag for dend jndstevnte:
Rætten Eragtet
Dend lovlig jndstevnte og ey mødende Ole Lagesen bliver herved af Rætten
forelagt Lavdag at møde til næstholdende Sommer Ting om hand noget
i denne Sag haver at svare, hvilken forelæggelse Fogden besørger
beskreven og for dend jndstevnte lovlig forkyndt
Og som ingen fleere jndfant sig som havde Sager at føre i Rætten fremlagde Fogden til Rættens Attestation de samme Documenter som ved forrige Tinge ere publicerede, og blev af denne Almue svaret ligesom forrige Schibbreders Almue:
1751: 205
Restancen for dette Aar beløber for dette Schibbrede 386 rd 2 mrk 7
sk
Lige ledis fremlagde Fogden det sædvanlige Tings vidne om Bachebøe
og Fielsbøes ødeleggelse:
Item dend Sædvanlige Examination om Laxe og Sille vaager hvortil af Almuen
blev svaret at No: 18 Rongvehrs Laxe vaag, derudj er lidet fisket, kand altsaa
ey Taxeres høyere end 3 mrk No: 19 Koursøens Laxe vaag har og
lidet fisket, ansatt for 1 mrk 8 sk: udj Haraas og Lerøens Sille vaager,
er dette aar alddeeles intet fisket:
Til Laugrættesmænd for tilkommende Aar 1752 er udnevnt 1. Knud Aadsen Berge, 2. Endre Siursen Grimstad, 3. Steffen Rasmussen Salt{vedt}\nes/ 4. Joen Andersen Haalmaas, 5. Mads Rognaldsen Spiøtøen, 6. Josep Larsen Qvalvog 7. Elling Andersen Sirset, 8. Mons Nielsen Monsløp, som alle tilsiiges betiids sig hos Laugmanden at jndfinde til deris Laugrættismænds Eeds aflæggelse:
Anno 1751 den 18de Octobr: blev Rætten til aldmindelig Høste Tings holdelse for Radøe Schibbredes Almue satt paa Tingstædet Alvestrømmen overværende deris Kongl: May/este/ts Foged Rasmus Smith og de Rætten tilnefnte Laug rættes mænd som seeneste Som/m/er ting for Radøe Schibbrede betiente Rætten, og nu atter igien alle møder hvis Navne fol: 157 findes anteignede, undtagen i Knud Olsvolds stæd som er bleven Lænsmand sad Elling Knudsen Solem:
Og blev da først de Kongl: Forordninger og Rescripter og anden Høy øvrigheds ordre for dette Schribbredes Almue ligesom for forrige Schibbreder Læste og publicerede
Og dernæst følgende Almuens Breve:
1. Knud Olsvolds bestaldning at være Lænsmand i Radøe Schibbrede
datt: 30te Junij 1751:
2. Hr: Giert Geelmeydens oddels Lysning til Gaarden Sletten i Radøe Schibbrede
datt: 11 Aug: 1751:
For denne Rætt møtte ellers paa Laugmanden over Bergens Laugdømme Hr: Justits Raad Bager i hans lovlige forfald efter hans ordre hans LaugtingsSkriver Henrich Ernst Lugt, og for det første fant fornøden at tilspørge saavel Lænsmanden som det ved Rætten nærværende Laugrætt, samt øvrige Tingsøgende Almue, om de ikke fuldkom/m/en ved og er bekiendt at det fra umindelige tiider af har været een ældgammel Rættighed, der stedse haver fult Bergens Laugstoel, Lavmand, efter Laugmand i Embedet, at eenhver nye Laugrættes mand, udj Eed fæstelses penge til Laugmanden har erlagt og betalt 7 ½ M/ark danske \Dend gl:/ Lænsmand Niels Sæbøe svarede til spørsmaalet at i een 40 Aar som hand kand Mindes har der alle tiider
1751: 205b
været givet af eenhver nye Laugrættes mand til Laug manden i Eedfæstelses
penge 7 ½ M/ark danske, ligeledes sagde den nye Læns mand Knud
Olsvold, Laugrættet og Meenige tingsøgende Almue at der ligeledes
i deris tiid haver været givet til Laugmanden i Eed fæstelses penge
for eenhver nye Laug rættes mand 7 ½ M/ark Danske, Meens heele
Almuen tillige med Laug rættet sagde derhos at de havde hørt af
deris Forfædre at der alletiider ikke haver \været/ givet til Laugmanden
i Eed fæstelses penge 7 ½ M/ark danske, mens nogle skulle have
givet 1 mrk 8 sk nogle 5 mrk og nogle intet:
Ellers begiærede Læns mændene og Laugrættet tillige
med Meenige aldmue tilført at i de forrige Laugmænders tiid har
der ikke været udnefnt fleere end 2 á 4 Nye Laugrettesmænd,
men nu derimod bliver der udnefnt 8te nye Laugrættesmænd, hvilke
alle ikke er goed for at betale Eedfæstelses pengene - hvorhos de tillige
sagde at der i forrige tiider haver været skik iblant almuen at naar nogen
nye Laugrættes mand blev udnevnt fik hand forstrækning af heele
Almuen til at betale sine Eedfæstelses penge til Laugmanden; mens den
skik er for nogle aar kom/m/en af brug:
Bem/el/te Lugt bekiendt giorde derefter hvorledes Hr: Laug mand Bager med megen
forundring har maattet fornemme hvorledes at eendeel af Nordhord og Wosse Fogderietz
Almue frem for de øvrige Fogderier i det gandske Stift og Laugdøm/m/e
som paa sidstavvigte aars Høste Ting til Laugrættes mænd
og Rætternes betiening for jndeværende Aar var udnefnte haver vægret
sig veed at betale dend udj LaugMandens stæd med Kongl: tilladelse udj
hans fraværelse Constituerede Hr: Borgemæster Formann paa hans veigne
dend Sædvanlige Laugrættesmænds Eedfæstelses penge for
eenhver med 1 rd 24 sk saa, ligesom bem/el/te Laugmand Bager, saadant ey uden
yderste forundring, kunde ansee, vilde hand dog for det første, for at
viise det hand som øvrighedsmand, langt heller vil see aldmuen og Meenige
Mands Skade, forekommet, end befordret have samtlige vedkommende for sin deel
tilholdet at de nøye vogter sig for, endten at vilde forandre eller sætte
sig op imod hvis af hans May/este/ts vores Allernaadigste Konge er paabudet,
og des følgelig ikke forholder ham hvad hans Embede i een eller anden
tilfelde tillagt er, hvoriblant Laug rættes mænds Eed fæstelses
penge, er dend betydeligste Post, Thi ligesom det har været er, og stedse
skal blive langt fra Laugmandens øyemærke eller hensigt, endten
i een eller anden tilfelde, at vilde fordre noget af Almuen, som ham ey med
Rætte tilkom, ligesaa ubilligt er det og, om ham i noget skulle
1751: 206
betages dend Rættighed som hands May/este/ts til hans og Families Subsistence ved Embedet allernaadigst har forundt ham og for nu een gang for alle at viise denne Almue som Eenfoldige bønder tydelig og øyensiunlig, at hand bem/el/te Laugmand, baade skal og bør have af eenhver nye Laugrættes mand udj Eedfæstelses penge 1 rd 24 sk: saa Refererede hand sig til dend samtlige Almues givne giensvar om dend af ham til dennem \nu/ nyelig fremsatte Qvæstion hvorved de har tilstaaet, at det stedse og lang tiid har været een gammel Rættighed som haver fult Bergens Laugstoel, Laugmand, efter Laugmand i Embedet, at eenhver nye Laug rættes mand som melt udj Eedfæstelses penge til Laug manden har betalt 1 rd 24 sk: til den Ende begiærede Lugt her inden Rætten lydelig og tydelig oplæst dend af hans Kongl: May/este/ts vores allernaadigste Konge, Kong Friderich den Femte under datto 3de Octobr: 1746 ham bem/el/te Laugmand Bager allernaadigst meddeelte bestaldning, som og skeede: og da derudj med tydelig og udtrykkelig ord befales samtlige vedkommende at de skal giøre og give Laugmand Bager ald dend rættighed som de deris Laugmand pleyer at giøre og give des følgelig og dend ældgamle Rættighed af de paafordrende 1 rd 24 sk, saa forhaabede Lugt paa Laug mandens veigne, at dette kand være alt nok til at overtyde alle og eenhver om denne Postes, grund, vished og rigtighed: staar da nu paa foranførte Grund dette fast og uryggelig at Laug manden med rætte bør have de paafordrende 1 rd 24 sk: af eenhver nye Laugrættes mand, saa bliver det ja saa meget meere ubillig, ja strafværdig at ansee, at nogle Almues mænd har tordet og vildet understaae sig til at nægte Laug manden den ham efter hands bestaldning tilkom/m/ende æld gamle Rættighed i saa maade, og da saadant i særdeeleshed er skeed udj dette Schibbrede af Mons Christensen Ystebøe, Mons Nielsen ibidem, Niels Rasmusen Soltved, Rasmus {Han}\Ander/sen Strømme, Mons Fusesen ibid: Michel Jacobsen ibid: Knud Haaversen Olsvold, og Anders Olsen Tougle, saa ligesom Hr: Borgemæster Formann i det paa Laug mandens veigne vedkommende meddeelte beviis for Eedfæstelsen, haver Reserveret Laugmandens Rætt i dette fald, saa tager og nu Laugmanden sig herved hos eenhver af de skyldige og Moed villige sin Rætt og tiltale til vedbørlig undgieldelse efter fortieneste i alle optængelige Maader forbeholden, dog i henseende til, at denne Almues vægerlighed eller modvillighed just er passeret paa dend tiid da Laugmanden med Kongl: allernaadigst tilladelse var fraværende udj Kiøbenhavn, skulle hand snart des formedelst falde paa de Tanker at Almuen af nogen, endten hannem eller dennem i dette fald ildesindede til saadant foretagende kunde være forledet eller forlokket, hvorfor
1751: 206b
Hand og af kiærlighed til dend samtlige Almue herved Declarerer, at \naar/
eenhver af de skyldige nu straxsen til hannem erlægger og betaler hvad
derpaa Eedfæstelses pengene efter det af Hr: Borgemæster Formann
meddeelte beviis og opteignelse endnu Rester, samt tillige oprigtig angiver
om de til denne Modvillighed imod ham at ud viise af nogen, samt af hvem, er
bleven forledet eller forlokket saa vil hand for sin deel i dette fald ey paastaae
nogen videre straf over dennem, men i fald nogen af dennem nu hertil skulle
findes modvillige, da nødes hand for *Concecansen (Conceqvensen) skyld,
end og imod sin villie med saadanne at fortfare paa dend maade at de andre derudj
kand see exempel:
Bem/el/te Laug mand Bager bekiendt giør herved for det øvrige
til alles efterretning, og det paa Grund af dend ham allernaadigst meddeelte
bestaldning, samt at det stedse har været een æld gammel Rættighed
der fra umindelig tiid af haver fult Bergens Laugstoel, at hand ingen nye Laug
rættes mand til Eeds aflæggelse efterdags admitterer med mindre
hand ved Eedens aflæggelse \erlægger/ dend Sæd vanlige og
æld gamle Rættighed med 1 rd 24 sk: uden saa er at det med tilstrækkelig
og nøyagtig beviis, gotgiøres, at nogen maatte være saa
fattig og forarmet at Hand ey formaaer de sædvanlige og benefnte 1 rd
24 sk at udreede, da i saa fald Laugmanden end og vil eftergive nogen af sin
Rættighed: dend eene nye Laug rættes mand som nu er Læns mand
Sc: Knud Olsvold svarede at Aarsagen hvorfore hand ikke havde betalt meere end
3 mrk danske til dend i Laugmandens stæd Constituerede Hr: Borgemæster
Formann i Eedfæstelses penge, var ikke skeed af Modvillighed ey heller
dertil af nogen forledet eller forlokket, men da det blev bekiendt at Laugrættesmænd
af andre Schibbreder for ham ikke havde betalt de fulde Eed fæstelses
penge, vilde hand heller ikke meere betale, mens sagde derhos at naar det var
Kongens villie og befaling fant hand sig villig at betale de Resterende Eedfæstelses
penge til Laug manden: de andre 7 Laug rættes mænd svarede ligesom
forbemelte Knud Olsvold svaret haver:
Monsr: Lugt Refererede sig til hans Kongl: May/este/ts Allernaadigst udgivne
bestaldning som intet betager Laug manden noget i sin Rættighed, og dernæst
paa Almuens givne giensvar paa fremsatte Qvæstion, at det haver været
een Sæd vanlig Gammel skik at til Laug manden i Eedfæstelses penge
er bleven betalt 7 ½ M/ark danske, og hvorefter Mons: Lugt forbeholt
hands Principals formeenende Rætt og tiltale til de skyldige og Mod villige,
hvorefter hand var begiærende det passerede beskreven siiden de samtlige
endnu efter videre fremsatte spørsmaal det Resterende i Mindelighed ikke
vilde erlægge
1751: 207
Dernæst blev publiceret
3. Hr: Jens Rennord[s] Bøxel Seddel til Mons Olsen paa ¼ part
i gaarden Sættre skyldende 18 M/ark Smør 9 k: Malt dat: 12te Octobr:
1751 med Revers:
4. Ole Monsen Tonstensvig (Torstensvig) udgivne bøxel Seddel til Niels
Olsen paa 9 M/ark Smør og 5 k: Malt udj Gaarden Midhelle datt: 18de Octobr:
med Revers
5. Giert Henrich Schrivers Pante Obligation til Hr: Friman paa 34 rd hvorfor
er pantsat 1 Huus paa Kild øen 4 kiør 2 oxer 16 faar og 6 gieder
datt: 6te Martj 1751:
6. Lars Olsen Udhelle Rasmus Olsen og Anders Syltas Skiøde til Rasmus
Gundersen paa 6 M/ark Smør 3 k: Malt i Gaarden Indhelle hvorfor er given
8 rd datt: 18de Octobr: 1751:
Den 19de ejusdem blev Rætten med samme Laugrætt atter satt paa
Tingstædet Alvestrøm/m/en: og blev da publiceret
7. Skifte Brev forrettet paa Gaarden Indre Sæbøe efter Søgnj
Aasmunds Daattr: datt: 22de April 1751:
8. 1 ditto paa Gaarden Indhelle den 26de Maij efter Marritha Rasmusdr:
9. 1 ditto paa øvre Manger den 27de Maij efter Jacob Andersen:
10. Ole Arnesen Miøs frem lagde een oddels lysning paa Halv fiortende
skilling udj Gaarden øvre Manger hvilket er datt: 14de Aug: A/nn/o 1741
og ting lyst samme datto. samme oddels lysning begiærede Ole Miøs
nu atter Publiceret og paateignet sigende derhos at end skiønt hans Broder
Aamund Arnesen haver underteignet Brevet, saa er hand dog een ældre Broder
som haver første oddels Rætt til sam/m/e gaard
D/en 20de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes
Mænd, og som ingen Sager efter paaraab fremkom for Rætten blev til
attestation de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab fremlagt som
i alt Var ligesom sistforrige Høsteting besvaret untagen at der ey er
fisket i fleere Voger end i Hvidstens LaxeVog taxeret for 24 sk og Boges LaxeVog
taxeret for 1 mrk
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 250 rdr 1 mrk 10
sk.
Derefter blev nye Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1752 opnevnt Sc: 1. Jacob Simensen Soleim 2. Ole Andersen Namtvedt 3. Ole Nielsen Dahland 4. *Johansen Monsen Helleland 5. Erich Knudsen Helle 6. Lars Gudmundsen Risnes 7. Rasmus Michelsen Nordanger og 8. Hans Nielsen Miøs, som alle tilsiiges betiimelig at indfinde sig for at aflægge deres Laug Rættes Mænds eed
Ahlenfit Skibbreede!
1751 d/en 21 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse
satt med Ahlenfit Skibbreede i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts
Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol:
165 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger Rescripter og Ordre oplæste som ved nest forrige Tingstæder.
Dernæst fremlagt til Ting Lysning en af Axel Nepsta, Ole, Michel og Magne Isdahl under dato 21 Sept: 1751 udstæd skriftlig Stevne Maal Contra Berthe Hans datter Tvedt angaaende et Laxe Verpes brug Ved Gaarden Isdahl, som Encken der Var indstevnt har til beskickelses og StevneVidnerne declarered ey for Eftertiiden at Ville tileigne sig ringeste Lod deel eller Rettighed til efter benevnte Stevne Vidners paateigning af 2 8ber 1751 som i Skiøde Protocollen findes fol: indført
Tinglyst Ole Knudsen Hogsdahls erhvervede Sessions Pass som fra Deres Maj/este/ts Tieniste er demitteret og af Sessionen anseed som liden Svag og uanseelig dat: 14 Junij 1751 paa Sessions Stædet Lyhren.
1751: 207b
Laug Manden over Bergens Laugstoel Justitz Raad Bager indfandt sig paa Høstetinget,
og for det første tilspurdte saavel Lehns Manden over dette Skibbreede
Lars Storoxe som det ved Rætten nu nerværende Laug Rætt item
den gandske ting søgende Almue om de ikke fuldkom/m/en Veed og er bekiendt
at det fra umindelige tiider af haver Været en ældgam/m/el Rættighed
der stædse haver fuldt Bergens Laugstoel LaugMand efter LaugMand i Embeedet
at enhver Nye LaugRættes Mand udi Eedfæstelses pænge til LaugManden
haver erlagt og betalt 7 ½ mrk Danske LehnsManden svarede at hand Veed
tilfulde at enhver nye LaugRættes Mand har betalt til LaugManden 7 ½
mrk indtil for 1 aar tiid siden, da 3de Mænd Sc: Niels Alver, Johannes
Qvamme og Magne Haaland nægtet det førend de saae Kongl/ig ordre
derfor, Laug Rættetz Svar var og det sam/m/e, Almuen svarede at de alle
maae tilstaae saa mange der har Været Laug Rættes Mænd at
de har givet hver i Eedfæstelses pænge til LaugManden 7 ½
mrk, men derimod har der i forrige tiider Været ikkun taget 2de nye Laug
Rættes Mænd, som af den øvrige Almue fick en tilhielp til
sam/m/e Udgifter som de har kaldet Laug Mands told, men nu siden der tages 8te
nye Mænd svarede Almuen de ey betaler noget til de nye Laug Rættes
Mænd
Derefter begierede Laug Manden for {Rætten} den samtlige Almue oplæst
den sam/m/e Protocollation som paa inde Værende Aars høste tinge
for Sartors Skibbreede af hannem blev tilført, ligesom og LaugMandens
bestalning blev oplæst.
Det nu siddende Laug Rætt svarede det de ey kunde betale hvad som Rester
paa Eedfæstelses pængene, og blandt de sam/m/e Mænd svarede
Michel Isdahl ey at kunde eller Vilde betale førend hand saae Kongens
Ordre derfor, og for det øvrige declarerede de at ingen har forleedet
dem til at betale saa ringe i Eedfæstelse.
Iblandt den tilsøgende Almue tilspurte LaugManden de 3de Mænd Niels
Alver Magne Haaland og Johannes Qvam/m/e hvilcke 3de paa Høste tinget
i Aaret 1749 til Laug Rættes Mænd for Aar 1750 Vare udnevnte af
hvad Aarsag de ikke siden den tiid deres Laug Rættes Mænds Eed aflagt
haver samt om de endnu deres forsætt Vedbliver,
Niels Alver svarede at hand paastaaer Kongl/ig beviis hvad Laug Manden skal
have i Laug Mands told og der efter Vil og faaer hand betale, Magne [Haaland]
og Johannes Qvamme de ey Var god for at betale Laug Mands Tolden.
Laug Manden forlangede det passerede beskreven, lige som og hand forlangede
at denne examination og de tilførte qvestioner for de efter staaende
Skibbreeder maatte fremsættes, da hand selv ey har Leylighed at bivaane
sam/m/e.
D/en 22de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og frem
kom til Publication følgende
Syneve Tolefsdatter, Askild Mundahl, Sieur og Lars Echelands udgivne bøxelsæddel
til Anders Magnesen paa ½ Løb Smør indbereigned det
1751: 208
hand selv eyer i Gaarden Mundahl dat: 21 8ber 1751 med Rev: ej dat
2. Lars Joensen Slettens udgivne bøxelsæddel til Peder Stephensen
paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt i Gaarden Sletten
dat: 20 8ber 1751 med Rev: ej
3. Ole Bleeges udstædde bøxelsæddel til Johannes Rasmusen
paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt i Gaarden Hielmtvedt
dat: 2 8ber 1751 med Rev: ej dat.
4. Jacob Olsen Tvedtens udgivne bøxelsæddel til Hans Jensen paa
2 p/un/d 4 Mark Smør i Gaarden Nedre Qvamme dat: 20 8ber 1751 med Rev:
ej dat
5. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Rasmus Lampe paa ½
Løb Smør i Gaarden Soltvedt, dat: 21 8ber 1751.
6. Ole Espelands udgivne Skiøde til Anders Magnesen Mundahl paa 3 3/11
M/ark Smør i Gaarden Mundahl dat: 22 8ber 1751 vid: fol: 448
7. Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Lars Nielsen paa ½
Løb Smør i Gaarden Totland dat: 20 8ber 1751.
Og da ingen Sager efter Paaraab fremkom for Rætten blev de sædvanlige
bielager som fogden fremlagde attesterede der alle Var de sam/m/e som paa sistleeden
Aars Høsteting, og uden forandring paa lige Maade besvared, ligesom at
der i Rylands og Næsses Silde Voger ey noget er fisked hvoraf skattes
kand
Restancen for inde værende Aars skatter beløber 218 rdr 2 mrk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar [1752] opnevnes 1. Christen Tveten 2. Anders Qvamme 3. Hans Nepstad 4. {Johannes Olsen Neps} 4. Elling Hilland 5. Christian Schare 6. Anders Smørdahl 7. Ole Odderaas og 8. Lars Sættre,
Herløe Skibb:
1751 d/en 24de 8ber blev Rætten til Almindelig Høstetings holdelse
satt med Herløe Skibbreedes Almue i Overværelse af deres Kongl/ig
Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
hvis Navne fol: 162 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger Rescript og ordres oplæste som \ved/ de forrige tingstæder
Derefter blev publiceret følgende documenter
1. Frue Cancellie Raad Claus Bagers udgivne Skiøde til Capitaine Lieutnant
Thomas von Kraagh paa Gaarden Frechau med paastaaende Vaan og bønder
huuse skyldende 1 Løb Smør 1 tønde Malt dat: 15 Decbr:
1750 vid: fol:
2. Aflyst Capitaine Lieutnant von Kraaghs udgivne Pante Obligation til Vice
Auctions Directeur Jores Wagner paa Capital 500 rdr dat: 15 Decbr: 1750 efter
Creditors paateignede qvittance og altsaa af Pante bogen udslettes vid: fol:
3. H/er/r Capitaine Thomas von Kraaghs udgivne Skiøde til Mad/a/me Barbra
Maria S/a/l/ig/ Johan Meyners *En (Encke?) af S/a/l/ig/ Gustav Bernt Carhlheim
paa Gaarden Frechau med paastaaende Vaan og bønderhuuse dat: 11 aug:
1751 vid: fol:
4. Mad/a/me Carhlheims udgivne Pante Obligation til Peter Lexau paa Capital
400 rdr dat: 12 aug: 1751 vid: fol:
5. Efge S/a/l/ig/ Jan Barthes udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Adelusia
S/a/l/ig/ Mag/is/t/e/r Peder Bredahls paa Capital 100 rdr: dat: 24 Sept: 1751
vid: fol:
6. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Dahle d/en 22 Maij 1751 efter Anne Monsdatter
7. ditto paa Gaarden Søre Haatoft dat: 22 Maij 1751 efter Halver Sieursen
Haatoft:
8. ditto paa Gaarden Hatten d/en 25 Maij 1751 efter Thomas Christensen vid:
fol:
1751: 208b
10. Auctions Skiøde paa Meelands Kiercke med tilhørende Jordegotz
og inventarium dat: vide fol:
11. Enken Brithe Tvetens Giensvar paa en stevning ey at vilde befatte sig for
eftertiiden med Laxe Vogen udi Isdahls Vigen dat: 2 8ber 1751.
12. Arnold Meyers udgivne bøxelsæddel til Niels Monsen paa 8 Mark
Smør i Gaarden Hennøe dat: 26 junij 1750 med Rev:
13. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Joen Johannesen Schromestad
paa 9 Mark Sm: 6 K: M: ¼ faar i Gaarden Schintvedt dat: 1751 med Rev:
14. Hendrich Bruus sin udgivne bøxelsæddel til Knud Hansen paa
3 skillings Jord udi gaarden Nore Selle dat: 12 jan: 1751
15. Consul Alexander Wallaces udgivne bøxelsæddel til Ole Jacobsen
paa 8 Mark Smør i Gaarden Hennøe dat: 13 Sep: 1751.
Derefter blev efter Justitz Raad og LaugMand Bagers forlangende de sam/m/e qvestioner som for Almuen i Ahlenfit og Sartor Skibb: for dette Herløe skibbreede oplæste af ting bogen som saaleedis blev besvaret, nemlig saa Vel den Constituerede Lehns Mand som Laug Rættet og Almuen svarede at det forholt sig rigtig at enhver nye Laug Rættes Mand har givet udi Eedfæstelses pænge til Laug Manden 7 ½ mrk, men tilforn er der ikkun taget 2 nye Mænd siden 4 Aarlig, som af Skibbreedet fick tilhielp og altsaa i alt besvaret Qvestionerne som næstforrige Skibbreede udi Ahlenfit, det de ey Vil betale førend de seer Kongl/ig Ordre derfor.
Dernæst blev publiceret
Comerce Assessor Johan Lawsøns ud givne Skiøde til Fendrich Severin
de Svanenhielm paa den adelige Sæde Gaard Herløe Gaard med tilhørende
Huuse og underliggende smaae Pladtzer dat: 15 Maij 1751 vide Skiøde Protocollen
fol: 449
Frue Presidentinde Kroghs bøxelsæddel til Joen Albrictsen paa 4
½ Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Kierregaarden dat: 22 8ber
1751 med Rev: ej dat:
Klockeren Ludvig de Fine æskede Sagen i Rætte Contra de 2de Leervigens
Opsiddere.
Af bem/el/te Leervigens Opsiddere mødte ey nogen ey heller Kierke Ejeren
Ole Bleege.
Bem/el/te Citant Ludvig de Fine frem lagde en under forrige Sorenskriver Arnoldi
de Fines haand og Zeigl udstæd Doms final af 26 Julij 1732 hvorved hand
Vilde formeene at det beviises at Klockere til Ham/m/ers Gield stedse har nødt
Rettigheder af den beneficerede Gaard Leervigen, ligesom hand og fremlagde et
af forrige Stiftsskriver Herman Garmann udstæd beviis under dato 28 febr:
1690 at bem/el/te Gaard Leervigen har Været Hammers Klockere til Underholdning
tillagt, og dem givet friehed de 2de Parter
1751: 209
derudi at bøxle, \til/ bem/el/te beviis blev givet 6 sk til det stemplede
Papier at belægge sam/m/e med, og til sist paastoed Dom for de hos de
indstevnte Leervigs Opsiddere Resterende Landskyld for Aarene 1747, 48, 49,
50 og indeværende Aar;
Eragtet.
Da Citanten ey har i rette fremlagt nogen Special Reigning over hvad Landskyld
og anden Jordrottelig Rettighed hand hos de indstevnte Leervigs Opsiddere fordrer
og paastaar og hvad sam/m/e Aarlig opløber til hvorefter Ved final Dom
kand kiendes, hvormeeget en hver kand findes pligtig at betale, paalægges
det Citanten til næstkom/m/ende Som/m/erting med saadan oplyslig Reigning
derover at indkom/m/e, og gives altsaa til sam/m/e tiid Anstand i Sagen, til
hvilcken tiid Parterne haver at møde.
Den 25de ejusdem blev Rætten atter med samme Laugrætt satt paa
Tingstædet Alvestrømmen og blev da publiceret
Gundmund Michelsen Taasches udgivne Skiøde til Otte Erichsen paa 27 M/ark
Smør i Skatte Skyld eller 13 ½ M/ark Smør 6 kander Malt
¼ faar og 8 M/ark fisk i landskyld udj gaarden Taasche hvorfor er given
52 rd datt: 25de Octobr: 1751:
Derefter blev Sagen æsket i Rætte som er jndstevnt af Kirsten Hendrichs
daattr: Schrøder Contra Jaen Gundmundsen Gielmen
Procurator Ottesen møtte paa Citantjnden bem/el/te Kirsten Schrøders
veigne, og producerede dend jndstevntes Fader Gundmund Halvorsen Gielmens Skriftlige
forpligt under datt: 20de Novembr: 1709 og publiceret den 25de Junij 1710 hvorefter
hand har forbunden sig {paa eegne} og sine Arvinger at bøxle Citantjnden
og 2de Sødskende dend af dennem efter deris Forældre beboede 3die
deel udj Gaarden Hielmen til hvilken Skriftlig forpligt som eet lovligt og gyldigt
document opsadt paa ½ rd stemplet papier No: 1 hand sig Refererede og
hvorimod den jndstevnte vel intet kand have at jndvende, men heller vil formode
at hand detz jndhold fuld byrder og efterkommer:
Dend jndstevnte Jaen Gundmundsen Hielmen møtte for Rætten og vedtog
Lovlig varsel, derhos sigende at som hand maae fornemme af dend producerede
og oplæste Contract eller forpligt det hans Fader Gundmund Halvorsen haver
forpligtet sig til at bøxle til Salig Hendrich Schrøders Børn
den 1/3 part i gaarden Hielmen, saa fant hand sig ogsaa forbunden samme forpligt
at efterleve, dog ihenseende forbem/el/te Afgangne Hendrich Schrøders
3de efterlatte Piige børn alle ere ugifte og følgelig umyndige,
saa maae bem/el/te 3de Piige børn først stille ham antagelig Caution
for den 1/3 part i Gaarden Hielmens forsvarlige brug, og at huuserne skal holdes
i lovfør stand og saa snart saadant bliver efterkommet, skal hand og
bøxle benefnte 1/3 part i Gaarden Hielmen til dem: Jan Gielmen erindrede
herved at hans Mening er at bøxle dend eene af forbem/el/te Hendrich
Schrøders børn gaarden: Sc: Citantjnden
Ottesen havde intet imod Jaen Hielmens seeneste tilførte men var tilfreds
med at Gaarde parten vorder bøxlet allene til Citantjnden for denne sinde
men hvad sig angaar paastaaende Caution da vil Comparenten saadant til Rætten
have jndstillet om Citantjnden
1751: 209b
følgelig Lov dertil kand forpligtes siiden dend i Rættelagde forskrivelse til Citantjndens Salig Fader udstæd intet melder derom og da Jaen Hielmen haver været uvillig paa Mindelig anmodning at ud give sin bøxel Seddel, men i dend stæd ladet Citantjinden og hændes Sødskende udsiige fra Jor