Nordhordland Tingbok nr 42: 1748-1753

Avskrift ved Håkon Aasheim/Ættehistorisk Institutt/SAB

1751

(1751: 170)

Besigtelses Forretning
Anno 1751 den 15de Januar indfant jeg Hans Jørgen Holtzrod paa Min Principal H/er/r Sorenskriver Garmanns veigne paa Gaarden Fyllingen beliggende udj Echanger Schibbrede og Nordhordlehns Fogderie, for sammesteds efter Skipper Axel Nepstads Skriftlige Reqvisition af 23de Decembr: afvigte Aar 1750 at foretage een Lovlig besigtelse og Aaboeds forretning over een Gaarde part her i bem/el/te Gaard Fyllingen som bem/el/te Axel Nepstad, ud-af Anders Aschildsen Reistad sig haver tilforhandlet, udj hvad tilstand saavel gaarde partens Huuser, som Jord vej for nærværende tiid befindes udj, alt til dend Ende at itzige Kiøbere Skipper Axel Næpstad i frem tiiden, om nogen oddels berættiget til Gaardeparten skulle jndfinde sig for at jndløse gaarden, Kiøberen da kunde beviise i hvad tilstand Hand samme haver annammet, og hvad nødvendige bekostninger hand derpaa haver giordt:
Ved denne forretning var nærværende følgende af Fogden S/ingneu/r Rasmus Smith paa Reqvirentens ansøgning af 8de Januar dette aar ved paateignet udnevnelse af 11 hujus, efterskrevne 6 Laugrættes og besigtelses mænd Sc: Hans Bastesen, Johannes Ellingsen og Johannes Olsen Nepstad item Mons Olsen Grøtved Børge Olsen og Anders Indre Giervig, hvilke bem/el/te Fogdens udnevnelse blev i Rette lagt:

1751: 170b

For Rætten Comparerede Reqvirenten Axel Nepstad Personlig; og paa Selgeren Anders Aschildsen Reistads veigne møtte Anders Olsen Reistad: men leilendingen som for nærværende tiid bruger og beboer denne jordepart Sc: Johannes Olsen Fyllingen var ikke tilstæde, da hans Koene Marritha Iversdaatter som var hiemme berettede at hændes mand var gaaen til Skoven efter een veed børre, efterdj hand ikke vidste af denne forretning som i dag her skal holdes:
Hvor efter Skipper S/ingneu/r Axel Nepstad begiærede at forretningen maatte tage sin begyndelse, og blev da Huuserne af Laugrettet taget udj øyesiun Sc:
1. Borgestuen 11 al: lang og 10 ½ breed med noverne ibereignet, hvilke Huus behøver følgende Reparation
20 vaager næver til taget á 1 mrk 8 sk 5
2 torveller hver 12 al: 1 8
6 øbse kroger á 2 sk 12
16 nye spær á 4 mrk tylten 5 4
2 brun troe á 1 mrk 8 sk 3
½ tylt tømmer til Gulv i stuen á 14 mrk
tylten 1 1
½ tylt Runtroe 3
Arbeids lønn til dette Huus samt
Materialiernes fremskaffelse paa stædet 6 14 2 8 sk:
------------------------
2. Under boen uden for Stue Dørren behøver til at komme i forsvarlig stand med:
1 ½ tylt tømmer paa 10 al: støkket 3 1
Loftet over Boen fattes
10 Vaager næver á 1 mrk 8 sk 2 3
3 tylter troe á 2 mrk 1
14 spær 5
15 stokker til bordtag 3 1
Arbeids lønn til dette Huus i henseende
samme maae ned rives og igien opsættes,
i bereignet Materialiernes hiembringelse vil
koste tilsammen 10 20 4
------------------------
3. Een Gammel Boe gandske forfalden og vil i grund nedrives og igien af nye op bygges,
hvilken vil koste, naarsomhelst der bliver
nyttet af dend gamle saa meget som
deraf got befindes, i alt 9
4. Florren behøver til forbedring
1 tylt tømmer til bordtag paa Nore Gavelen 3
arbeidslønn 1
--------------------------
48 8 sk:

1751: 171

48 8
5. \Hø/ Laden behøver til forbedring
1 tylt tømmer til bordtag paa østre
Gavelen paa løen 3
12 vaager næver til taget á 1 mrk 8 sk 3
Torvald og kroger 1 8
Arbeids \lønn/ til dette Huus 2 3 8 4 8
------------------------
6. Een liden stald paa østre siide af løen Gandske forfalden, mens kand hielpes til rætte og bringes udj lov forsvarlig stand, af hvad som bliver Casseret af under boen:
mens Arbeids lønn til at faae dette Huus
opbygget igien vil koste 4
7. Een Skygge bagen for Stuen som behøver til Reparation,
15 vaager næver á 1 mrk 8 sk Vaagen 3 4 8
Arbeids lønn 2 8 4 1
------------------------
8. Eet Smale Huus Nord udj Gaarden dertil behøves for at bringes udj Lovfør stand
8 vaager næver á 1 mrk 8 sk 2
Torveller og kroger 1 8
Arbeids lønn 2 4 2 3 12
------------------------
9. Eet Ildhuus som af ælde og forraadnelse var ned falden \og borte/, hvoraf denne gaardepart tilhørte ¼ deel, og vil altsaa ret nyt Ildhuus opbygges
son vil koste 13 rd 3 mrk {deraf ¼ part} er 13 3
10. Eet Stavnøst ved Søen, som behøver for at bringes udj lovfør stand
spær, Staver, troe, Søm drægler og
bordtag for 6 rd
16 vaager næver á 1 mrk 8 sk 4
Arbeids lønn, med Materialiernes
fremskaffelse 4 14
-----------------------
Fleere Huuser blev ikke giordt anvisning paa som kunde tages
under besigtelse: --------------------------
Summa Reparations omkostningerne paa Huuserne 97 rd 4 12 sk:

Reqvirenten *Axild Nepstad lod hernæst forestille, at foruden dend i dag allerede passerede besigtelse og Aaboeds fald Taxation paa fornefnte Jorde parts Huuser fornødigede Hand ogsaa at samme gaardeparts Ager og Eng for saavidt paa denne Aarsens tiid kand skiønnes af \de/ lovlige opnefnte

1751: 171b

Besigtelsesmænd maatte tages under lovlig Siun og paaskiønnende hvorvidt samme af itzige leilending Johannes Olsen efter lov og leilendings pligt kand være dyrket forsvarlig eller ikke, til dend ende bad Comparenten at med forretningen maatte beroe til i Morgen da saadant ved dags lys tilbørlig kunde skee siiden denne dag nu er forløben, ellers erindrede Comparenten \at hand/ ey allene for om-trænt een 6 á 7 ugers tiid siiden Rætmessig har tilforhandlet sig denne jordepart, mens end og at opsidderen attermelte Johannes Olsen findes nu tilstæde i sit Huus, og des følgelig kand frem føre alt hvis hand med rætte til denne forretning kand finde sig beføyet at erindre:
Anders Olsen Reistad som møtte paa Selgeren Anders Aschildsen Reistads veigne, og ved denne besigtelse og Aaboeds Taxation fra begyndelsen og til nærværende tiid havde været tilstæde, {og} sagde at hand ved dend holte besigtelse paa Huuserne intet paa Selgerens veigne havde at erindre, men allene efter Selgerens begiæring til Comparenten gav til kiende, at Selgeren Anders Reistad havde til Skipper *Axild Nepstad, solt denne Gaardepart saaledes, og udj dend tilstand, som dend for nærværende tiid findes udj, og uden at dend paa Gaardepartens Huuser befindende Aaboed, skulle endten komme Selv given, eller leilendingen Johannes Olsen til ringeste last eller Nakdeel, Ligesom \og/ Comparenten sagde at dend Aaboed som blev lagt paa denne gaardeparts Huuser ved dend holte besigtelse den 6 Febr: 1747 beløbende til 16 rd af Selgeren er bleven bekostet paa Huuserne, ja end og 2 rd meere, som noksom er bekiendt og end nu tilsyne:
Lejlendingen Johannes Olsen Fyllingen møtte for Rætten efter at Aaboeden paa Huusene var anført, og sagde at hand om denne forretnings holdelse herpaa Gaarden Fyllingen i dag, ikke var varslet, thi ellers havde hand været tilstæde, og hvad dend paa Huuserne Taxerede Aaboed, angaaer, efter at samme for lejlendingen Anders Fyllingen var bleven op læst, og betydet, sagde hand at hand derimod intet havde at siige videre end som der var besigtet fleere Huuser end loven tilholder, udj øvrigt sagde lejlendingen Johannes Olsen at endskiønt hand ikke er stevnt eller varslet til denne forretning, ville hand dog goedvillig møde i Morgen og være tilstæde om hand det er goed fore, naar Gaardens Ager og Eng skal besigtes, og forklare hvorledes hand samme har dyrket:
Eragtet
Da Reqvirenten Axel Nepstad ikke videre ved forretningen i Aften, havde at erindre, men begiærede samme udsatt til i Morgen, saa blev samme Accorderet:

Den 16de ejusdem betimmelig om Morgenen blev besigtelses forretningen i nærværelse af forbem/el/te besigtelses mænd, Reqvirenten *Axild Nepstad, Anders Olsen Reistad, og leilendingen Johannes Olsen \atter foretaget/ og begav Rætten sig derefter ud paa Marken i overværelse af

1751: 172

de forbem/el/te, for efter Reqvirentens forlangende at besigte gaardens Ager og Eng,
Og giorde da leilendingen Johannes Olsen, Rætten anvisning hvor bøen tager sin begyndelse Sc: paa eet stæd Bøestien kaldet beent vest til vinter leed, og videre væst over Myren fra venter leed, nok videre Søer og Søer væst fra Myren til Fielddahlen, hvor een Merkes steen staaer, Nok fra Fielddahlen beent paa Sødøst til Houe Myren, hvor een anden Merkes steen staaer, derfra beent paa øst, op paa een Hou, hvor tredie Merkes steen staaer videre derfra beent paa Nord lige til venter leed, hvor det øvre støkke paa Bøen ender, Nok eet aparte støkke som hører til øvre Bøen, og begynder henpaa Houen hvor een Merkes steen staaer, paa een beent væst tvert over, mit i Myren, hvor een anden Merkes steen staaer og derfra paa een Nordvæst kant af steenen, Søer til Haagaarden: Mit Bøen begynder paa østre siide af Huus Houen Nord øst fra Huus Houen i Bøelien hvor een Merkes steen staaer, Nok i fra Bøelien og paa een Nord væst under berget og beent Nord imod Bøestien, fra Bøe stien, lige paa øst norefter (nerefter?), og Søer til Bøe lien, hvor dette støkke ender: det nedre og østre støkke begynder i Bøestien og øst igiennem i Bøegaarden, ellers er eet lidet støkke ud føre, som gaar frem ved Bøegaarden under Bøestie Berget: Norre Bøen begynder fra vaagen og tilstruppen, paa begge siider tilhørende denne gaardepart, men intet Mit udj: Dahls støkke begynder fra udmarken i eet Berg og beent væst i Ageren, videre fra Ageren, paa øvre siiden beent paa væst til Nore siide af floren, og derfra op i Lars sin floer;
Ole Fyllingen som med sin Bøe angrendser til disse forbem/el/te Merkes deeler, var nerværende og havde herimod intet at sige:
Leilendingen Johannes Olsen foreviiste Rætten eet støkke Bøe strekkende sig i fra vinter leed beent over Myrren udj een \steen/ helle som staaer imellem steen og skiegiærde, som hand sagde hand havde af udmark op taget og derved meget for bedret bøen, ligesom og leilendingen sagde, at have opsadt eet steen jerde som i forrige besigtelse er anført hvor mange feune (favner) samme er, for hvilket alt med videre \som/ hand kand have forbedret \paa/ denne gaardepart, hand Reserveret sig at Søge betaling hos itzige Eyere:
Hvad bøen eller Engen angaaer, saa blev samme ved eftersiun af Laugrættet befunden i Meddelmaadig tilstand, deels godt og deels slætt:
Ligeledes blev befunden herpaa denne gaardepart 25 Agere somme smaa og somme stoere nogle af dem gamle og nogle af itzige leilending nye optagne:
Hvorefter Reqvirenten Axild Nepstad forlangede at Rætten vilde eftersee hvad Skov til denne gaardepart hører, og beskrive Skov Merkerne,

1751: 172b

Hvorpaa Laug rættet forføyede sig hen til Skoven, hvor den af Anders Reistad, Iver Fyllingen, Lars og Ole Fyllingen blev giordt anvisning hvad Skov tilhører denne jordePart Sc: i *vas holmen* (Vasholmen) eet støkke Skov som skiær paa Nord væst, øst i Aasene 2 st/økker Skov som gaaer i fra vandet og øst imod Nedre Echangers Egn, paa eet stæd Brune kaldet 2 st/økker som Skær i fra vandet og væst efter til Bøegaarden: 1 støkke Skov jnst paa Aasen som skiær fra Søen og øster imod Fyllingsnes Egn, væst i Marken er 3 st/økker Skov som Skiær i fra vandet og øst til Myrene, Nok 3 st/økker Skov som gaar i fra vandet og imod fieldet 2 st/økker Skov i dalene som skiær øst og væst 1 støkke Skov i *vaslien (Vaslien) som ligeledes skiær paa øst og væst:
Efter hvad som i dag passeret er, var bleven for alle forbem/el/te oplæst, erindrede først lejlendingen Johannes Olsen at hand foruden hvad som forhen af ham anmelt er og havde opsatt een homle gaard paa een floer Toft hvor floeren førhen har staaet:
Axeld Nepstad i andledning af gaardepartens Huusers brøstfeldighed, og slætte omstændigheder fant end nu fornøden, til forretningen at erindre følgende Smaa Poster: 1: Paa det opsidderen Johannes Olsen ikke skal have Aarsag at klage at Comparenten ham uafvidende af forrige Ejer har tilforhandlet sig gaarden, saa tilbød Axel Nepstad fornefnte opsidder Johannes Olsen Gaardens Kiøb for dend selvsamme Sum/m/a 99 rd 3 mrk 8 sk som hand sig dend af forrige Ejer haver tilkiøbt, dog med de {ti.} vilkor at saavel Kiøbe Sum/m/en som Skiødetz bekostning samt alle af denne besigtelses forretning Dependerende udgifter og bekostninger hannem af opsidderen som Kiøber, straxsen vorder tiltelgede imod lovlig Skiødetz Extradition: for det 2: at siiden opsidderen Johannes Olsen er een gammel og gotsom Sengeliggende Mand, der ikke haver anden slags hielp til sin Jordedyrkning end sin Koene og 2de smaa børn og slæt ingen tienere, saa kunde Jord Ejeren Axild Nepstad ey *Kazandere at lade hannem lengere paa Gaarden blive besiddende, fornemmelig da ingen erstatning hos denne forarmede leilending kand blive at erholde, endten for Aaboeds fald eller i anden maade, hvorfor Jorddrotten bem/el/te Nepstad formeentlig lov beføyet her for Rætten opsagde leilendingen Gaardens brug og dørkning for dette Aar til Paaske til hvilken tiid hand \holder/ Gaarden i rødig og parad stand til Ejerens beboelse og nytte: 3. og siiden det er bekiendt at leilendingen som melt er meget fattig, saa vilde Jorddrotten, dog viise sig saa Resonabel at tilstaae leilendingens Koene og fattige smaa børn ved Gaardens Leverance dend Summa 10 rd som een Douceur eller almisse saa fremt opsidderen goedvillig og uden videre vidtløftighed og penge spiilde vil frafløtte gaarden, men i øvrigt Reserverede hand sig alle Juris Lages Reservanda herudinden til sin Ejendoms Conservation

1751: 173

og det uden ringeste forbintlighed af sidstbem/el/te 10 rd tilbud, som i veigrig fald efter lov frafaldes til hvilke 3de Poster Reqvirenten ud æskede lejlendingens Reelle og oplyslige giensvar til videre Messures i agttagelse:
Leilendingen Johannes Olsen svarede til forestaaende af Axild Nepstad fremsatte 3de spørsmaal Sc: til 1. qvestion at siiden Reqvirenten Axel Nepstad allerede havde Kiøbt Gaarden, saa kunde lejlendingen ikke kiøbe dend ikke heller havde hand lejlighed dertil: til 2den og 3die Qvestion svarede lejlendingen, at dersom Kiøberen af Gaarden Mons/ieu/r Axild Nepstad vil give ham 12 rdr udj Penge og 1 p/a/r skoe, saa vilde hand uden modsiigelse {.....} og indvending af hvad navn det have kunde goed villig frafløtte og røddiggiøre Gaarde parten Fyllingen for itzige Kiøbere Axild Nepstad til næst kommende Paaske, og desuden eftergive ald dend Prætention og Søgning, hand kunde have endten til opsagn, at paastaae, eller og erstatning for det forbem/el/te steen giærde og forbedring paa Jorden, og vilde Axild Nepstad ikke saadant accordere ham, saa fik det gaae, som det kunde:
Da dette var indført erklærede leilendingen Johannes Olsen, efter dj Axild Nepstad ikke videre vilde tillægge ham, at vilde imodtage de anbudne 10 rd
Videre havde Reqvirenten Axild Nepstad ikke ved denne forretning at erindre, men begiærede samme sluttet og sig med første beskreven meddeelt, og derhos belovede at hand skulle holde lejlendingen Johannes Olsen frie og kravsløs for alle omkostninger som og Huuse Aaboeden:
Anders Olsen Reistad havde heller ikke noget mod denne forretnings slutning at observere:
Thi blev denne forretnings omkostninger bereignet saa som
Stemplet papiir til forretningen 1 mrk 8 sk:
Skydz ½ Miil paa vejen 1 2
Diet penge 4
2de dages forretning 5
Forretningens beskrivelse 1
Foeseiglings penge 1 4
De 6 laugrættesmænd for deris umage udj 2de dage paa
deris eegen kost hver 3 mrk 3
-------------------------
10 1 14 sk:
Hvilke penge af Skipper Axel Nepstad med reede penge nu blev betalt:
Og hvorefter denne Forretning blev sluttet:

1751: 173b

Anno 1751 d/en 28 Jan: indfandt jeg mig paa Gaarden Holme der efter Kongl/ig Allernaadigst Rescript er designered at blive Præstegaard for Hossanger Præstegield og af Vedkom/m/ende Sogne Præst beboes, for sammestæds i følge Deres Høy Velbaarenhed H/er/r Stiftsbefalings Mand Uldrich Friderich von Cicignons skriftlige Ordre under 11te hujus at holde en lovlig taxations Forrettning over de Præstegaards Huuse som skal opbygges og af saavel Hammers som Hossangers Kalds Almue Conjunctim skal bekostes, til bem/el/te Overslag og taxations Forrettning har Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith skriftlig ladet opnevne følgende 6 Mænd af Haugs Præstegield sc: af Arne Skibbreede 1. Ole Andersen Sognstad og 2. Jens Garnes af Mielde Skibbreede 3. Ole Olsen Watle, 4. Helge Waatle, 5. Brynild Mitmielde og Lehns Mand Johannes Ascheland der alle møder.
Høybemelte H/er/r Stiftsbefalings Mands ordre grundende sig paa Sogne Præsten H/er/r Benjamin Olrichs indgivne Reqvisition og forslag om hvorleedis og hvormange Værelser hand forlanger af Almuen bekosted og opbygt lyder som følger
Ved forrettningen indfandt sig saavel Sogne Præsten H/er/r Benjamin Olrich, som og følgende Mænd af hvert Sogn saavel i Ham/m/ers som Hossangers Præstegield, sc: af Aasene 6 Mand, Lars Mælcheraaen, Hans ibid: Anders Morvigen, Ole Ulseth Stephen Blindem og Daniel Flachtvedt, af Meelands Sogn Mons Bragstad, Lars Holme, Halsteen Hesdahl, Tørres Sagstad, Anders ibidem og Mons Miaatvedt, af Alversunds Sogn, Ole Bergesen og Ole Nielsen Sellevold, Knud Soltvedt, Peder og Niels Alver, og Berge Qvamme af Hammers Sogn Aschild Mundahl, Knud Hofsdahl, Aamund Honisdahl og Aschild Sieurset, Aschild Børcheland, Ole Børtvedt, Haaver Haaland, Berge Blegelie, af Hossangers Præstegield og Sogn Lehns Mand Magne Ese, Erich Hoshofde, Erich Fielschaal, Erich og Elling Yttre Eide og Iver Aschevig, Niels Svennem, af Sems Sogn Mons Storoxe, Knud Schare, Anders Elsaas, Ole Levestad, Ole Lille Oxe Niels Sem Lars Gausereide og Lehns Mand Lars Storoxe, af Moe Sogn Anders Numedahl, Aschild Moe, Knud ibidem, Hans Nedre Helland Ole Almelie, Niels Otterstad. som alle møder
Lehns Manden udi Hossanger Skibbreede fremlagde en af Fogden ham meddelt ordre at møde paa hands Veigne Ved denne forrettning sam/m/e er dateret d/en 22 Jan: h: a: og saaleedis lydende.
Derefter blev en Afritzning til den nye Præste gaards bygning forfattet, og saavel til Præstens Commodite som Menage for Almuen paa bæste Maade indrettet, som saavel Præsten H/er/r Olrich som den tilstæde værende Almue i alt approberede, dog med den Reservation af Almuen at endskiøndt nu sam/m/e af Almuen af begge Sogner bekostes, Vil dog Hossangers Gield forlange og paastaae at den heele bygning for eftertiiden skal saa vel

1751: 174

af Præsten som Almuen Vedligeholdes, nemlig Sogne Præsten den halve deel af bygningen som bliver de daglige Værelser og Almuen den anden halvedeel som ansees for Herre Kam/m/er, og bliver altsaa den heele bygning 21 alen i længde, 13 alen i bredde og 4 ½ alen høy alt efter den Indeeling som afritznings Chartet udviiser, da der bliver følgende Værelser nemlig 1 For Stue med 2de hosbyggede Kam/m/ere paa den eene Siide af Gangen 1 daglig stue, Kiøcken, og Spise Kam/m/er paa den anden siide, paa Loftet 2de tømrede Kam/m/ere i Gavlerne, og blev da taxationen over bem/el/te bygnings bekostning bereigned som følger.
Bygningen af forbememelte længde bredde og høyde med tøm/m/er sper og bielker at opbygge samt Tomten at ryddig giøre og forsvarlig at sætte paa Steenlag blev til Almuen udbødet hvem der for lættest kiøb sam/m/e Vilde paatage sig at opbygge i saa forsvarlig stand at intet derpaa kunde udsættes enten Ved Materialiernes bonite eller Arbeydetz forsvarlige Istandsættelse, hvortil Erich Eide og Ole Grønaas anmelte sig at Vilde paatage sig denne bygning efter det fremlagde Afritz at opføre \ sam/m/e / med tøm/m/er, Sper, bielker Render og Tomtens forsvarlige røddig giørelse samt Steenlaget i fuldkom/m/en Stand at paasætte bygningen alt i sufficent og upaaklagelig Stand som under taxation og besigtelse siden skal kom/m/e for den summa i alt 110 rdr:
til Suetaget over den heele bygning 70 tylter bord á 2 mrk 8 sk 29 1
18 tylter legter á 12 sk 2 1 8
3600 tagsteen á 10 rdr 36
70 Kiølpander á 3 sk 2 1 2
12 tylter bord til Gavlerne á 2 mrk 8 sk 5
Spiger til taget i alt 3000 á 28 sk 100 7 4 8
til Lofter over heele bygningen 60 tylter á 2 mrk 12 sk 27 3
til Gulver og lister over alt 60 ditto á 2 mrk 12 sk 27 3
indbereigned til trappen bord, men 1 tøm/m/er stock 2
3 fack Vinduer i Storstuen á 4 rdr i alt 12
2 enkle fack i Kam/m/erne derved á 2 rdr 4
2 ditto i daglig stuen á 4 rdr 8
3de fack i spis Kam/m/er og Kiøken á 2 rdr 3 mrk 7 3
2de fack paa Kam/m/erne paa Loftet á 2 rdr 4
5 fyllings dørrer med bord og Arbeyd á 1 rdr 3 mrk 7 3
2de dørrer som er slettere á 5 mrk 1 4
2de dobble (dobbe) Laaser med trøckere á 9 mrk 3
5 par hængsler á 2 mrk 1 4
3 trek Laaser med Nøgler á 2 mrk 1
1 Klinke til spiskam/m/ered 1 8
2 Gade døre 5
Laas og 2 par hængsler med smecke til 1 2
2 dørre til Kam/m/erne oven paa Loftet á 2 mrk 8 sk 5
Laas og hængsler til begge dørrene 1
1 ½ tylter Gulf Aaser á 13 alen á 1 rdr 4 mrk 2 3
-----------------------------------
304 4 10 sk

1751: 174b

1 tylt Oplænger á 10 alen lang 1 3 mrk
1 ditto 1 3
36 tylter bord til bordtag og luger á 2 mrk 12 sk 16 3
Jern til Lugerne 16 par á 1 mrk 8 sk 4
Skorsteenen med sit tilhørende Jern Muur steen og Kalck 35
2de bie lægger Ovner tilsam/m/en 22
4 ovn fødder 3
Arbeydslønn til at oplægge suetaget med at lægte og recke
det, og at oplægge Panderne og bringe Gavlerne i stand med
Vindskeder og alt tilbehør blev anseet at koste 30
hvortil Haaver Halland Elling Eije og Ole Børtvedt anmelte
sig at antage dette Arbeyde for ligesom tylteviis at arbeyde
hver tylt af alt Gulve Arbeyde for 26 sk Pr: tylt som da
beløber i fald alle bord oparbeydes som er taxerede til
50 tylter 13 3 4
for hver tylt af Lofterne at nedlægge á 24 sk som er
ligeleedis 60 tylter 15
At liste det gandske huus indvændig i alle Værelser med
Stuer Kamre og Kiøcken samt udvændig at bordklæde
bygningen med Oplænger og luger i alt betinget Arbeyds
Lønnen med bem/el/te Mænd for 18
4000 spiger til indvendig og udvendig Arbeyde á 28 sk 11 4
1000 Liste Spiger á 1 mrk 1 4
100 Eege Nagler til Oplænger 12
12 store hagespiger til sperre laget á 12 sk 1 3
24 ditto mindre á 8 sk 2
32 rendespiger á 1 sk 2
20 ditto til storm bandene 1 4
6 Kander tiere til Render og Naaver á 8 sk 3
---------------------------------
480 rdr 1 mrk 14 sk:

Mod denne holte taxering havde Sogne Præsten ey videre at erindre, men den samtlige Almue beklaged sig over sin slette Tilstand ey at kunde udreede denne summa, Vilde altsaa overlade til høyere Øvrighed om derudi kand nydes nogen Moderation i henseende denne taxerede bygning ansees af dem at være meer end Lov dem tilholder at opbygge, og som videre denne sinde ey Var at udrette blev denne Forrettnings bekostning bereigned som er
Skydtz og diet Pænge frem og tilbage 2 rdr
en dags forrettning 3
forrettningens beskrivelse og forseigling 5 4
de 6 Laug Rættes Mænd for Reyse kost og forrettning á 3 mrk 3
------------------------
8 5 4

1751: 175

Besigtelses Forrettning
Anno 1751 d/en 23de Martij indfandt jeg mig paa Gaarden Fladøen beliggende udi Nordhorlehns Fogderie og Ahlenfit Skibbreede for sam/m/estæds i følge Welædle H/er/r Capitaine Hans Jacob Borses skriftlige Reqvisition under 4de Jan: inde værende Aar og den derpaa teignede beram/m/else til denne dag at foretage en lovlig taxation og Siuns Forrettning over alle de paa denne Gaard befindende Vaanings og bønder Huuse med Videre Gaardens beskaffenhed efter bem/el/te Reqvisitions Indhold som saaleedes er lydende.
Til denne Forrettnings fuldførelse haver Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith ved skriftlig ergangne Ordre til Læhns Mændene Ved dem ladet opnevne følgende 6 Laug Rættes Mænd 1. Niels Olsen Svennem 2. Erich Johansen Hoshovde 3. Ole Aamundsen Grønaas 4. Erich Bergesen Fieldschaal, alle af Hossanger Skibbreede 5. Jens Olsen Garnes og 6. Anders Johannesen Sundland af Arne og Mielde Skibbreede som alle indfandt sig som besigtelses Mænd Ved denne Forrettning
Capitaine Borse anmelte det hand Ved Skrivelse til den fraværende nemlig Obriste Møllerop, har givet fuldkom/m/en Varsel til denne forrettning, ligesom og til skrevet ælste afdøde Capitaine Møllerops ælste Sønn Sergient Johan Møllerop at Være i fald hand det nødigt eragtede tilstæde paa egne og Søskendes Veigne og derpaa erholdet hands Svar af 9de passato saa lydende.
Ved Forrettningen Var og de 3de Frøckner Anne Ribolt Anthonette og Anne Catharine Møllerop nerværende, thi blev med forrettningen saaleedes begynt og fortfared som følger
Først blev taget under taxation og besigtelse de paa Gaarden Fladøens Østre *Siller (eller?) Øfre Parts tilhørende bønder huuse hvor der da befandtes
1mo En tømret floer af 11 alens længde og 8 alens bredde sam/m/e befandtes gandske uduelig og forældet, saa den ey kand Repareres men faaer i Grund rives og altsaa kand alt det gamle tøm/m/er med Videre detz tilhørende ey høyere i den stand det nu befindes af Mændene taxeres end for 1 rdr.
2do En af Stave og bord befindende Høe Lade 18 ½ alen lang og 12 alens bredde fandtes meeget brøstfeldig, saavel hvad tag bordtag, Soler og Standere angaaer saa at sam/m/e ey høyere i den stand sam/m/e nu befindes kand ansees end til 13 rdr, men naar sam/m/e skal i fuld stand sættes Vil der til med gaae 14 støcker bielke træer til soler, standere og torveld á 1 mrk 8 sk er 3 rdr 3 mrk. 10 tylter bord á 2 mrk 8 sk er 4 - 1 mrk 30 Voger Næver á 20 sk er 6 rdr 1 mrk 8 sk Arbeyds Lønn til Ladens Istandsættelse 8 rdr: til sam/m/en Reparations Omkostningerne 21 - 5 mrk 8 sk
Paa den Nedre Gaardens Part befandtes ligeleedis følgende Huuse
3tio En tømret floer 13 ½ alen lang og 8 ½ alen breed, for nogle Aar opsatt af Nyt og gam/m/el tøm/m/er, har ey Væred med bordtag eller oplænger for siunet, ansees til verdie for nerværende tiid til 14 rdr:, men naar den i fuld Aabodsfør Stand skal sættes behøves følgende Reparation

1751: 175b

til bortag over alt 13 tylter á 2 mrk 8 sk er 5 rdr 2 mrk 8 sk, 1 ½ tylt oplænger á 1 rdr er 1 rdr 3 mrk til at Reparere baaserne med bord og standere i alt 1 rdr Arbeyds Lønn i alt 3 rdr i alt Reparations Omkostninger 10 - 5 mrk 8 sk.
4to Et smale huus med 3 Vægger udi da et gam/m/el derved staaende Smale huus er nedfaldet blev i alt taxered som det nu befindes for 4 rdr: men da sam/m/e fattes bordtag med Videre, behøves dertil siden bem/el/te huus er 8 ½ alen lang og 7 ½ i bredde følgende 7 tylter bord á 2 mrk 8 sk er 2 - 5 - 8 sk, en halv tylt oplænger 3 mrk: Arbeyds Lønn 2 rdr: tilsam/m/en 5 - 2 - 8
5to en Høe Lade 14 ½ alen *breed (lang) 10 ½ alen breed befandtes saa slet at den i Grund maae nedrives, og blev altsaa de gamle Materialier som af Næver og nogle bord som kand bruges til troe samt faae stocker af Stander Verket anseet til Verdie for 6 rdr.
*7do En tømret borgestue 7 ½ alen breed og 8 ½ alen lang befandtes og saa ringe og uduelig at den i Grund maae nedtages da saavel tøm/m/er tag sper og bortag er gandske forraadnet, thi blev sam/m/e ey høyere taxered end til 4 rdr.
8mo En liden boe 3 ½ alen lang og 4 ½ alen breed Var i lige Maade aldeelis forraadnet, saa den til fast ingen Nøtte kand ansees, og altsaa ey taxeres høyere end til 3 mrk
9mo En Vee skycke af Standerverk opsatt 7 alen lang 5 ½ alen breed, er og gandske forraadnet og i Grund maae ned tages, saa den ey bliver til anden Nøtte end opbrendes thi blev den taxered af Mændene for 1 mrk 8 sk
10. Et tømret Nøst Ved Søen 15 alen i længde og 9 ½ alen i bredde gandske og aldeelis forfalden og forraadnet saa det i Grund faar nedrives detz verdie som det nu befindes udi kand ey høyere ansees end til 3 rdr:
Ved sam/m/e Nøst paa Nordre Siide er tilsatt en Svale af Stander Verck opsatt af 12 alens længde og 4 alen i bredde er ligeleedis forfalden og med Nøsted faaer ned rives, detz Verdie i den nu befindende tilstand ansættes for 1 rdr:
11. Et Node huus paa 6 staver staaende uden bortag 11 alen i længde og 9 alen bredt, ansees til Verdie for 5 rdr og er i saavidt forsvarlig Stand.
12. Blev Vaanings huuset efter seed som i længde er 22 alen og i bredde 11 alen saavidt tøm/m/eret angaaer med der hos staaende Svale langs bygningen som er 3 alen bred udi sam/m/e bygning \be/findes en stor stue med 4re Enkle fack Vinduer og en Vindovn med Mured pibe, som er til ingen Nøtte uden at nedtages og lægges i en Skorsteen da den paa alle sider er brusten og i støcker derhos er et kiøcken med steen Gulv og Skorsteen gandske brøst feldig, hvorved er en daglig Stue med bie lægger Ovn som er gam/m/el og brusten i bunden, oven over bygningen er en tømret Arck paa Nordre side, samt 2de afdeelte smaae kam/m/ere med bord, hvilcken bygning nøye af Mændene blev efterseed, og befandtes brøst feldig heden saavel uden som indtil at Være meget

1751: 176

stor, da taget maatte aftages forsiunes med nyt Sper troe og en stor deel Næver, alt bortag giøres nyt paa Nordre og Østre Siide men forbedres paa Søre og Vestre siide, nye Vinduer og Poster med Luger, samt alle Gulver og Lofter optages og nedlægges samt med nye dørre forsiunes, Skorsteenerne i sær Ovn Piben gandske forbeedres og den siste i Grund nedtages thi blev af Mændene skiønnet at som Vaanings tøm/m/eret befandtes formedelst iidelig paafaldende draaber paa Visse stæder beskadiget deels af orm bedervet og af Ælde forfalden, og paa Visse stæder indbygt tøm/m/er i Veggerne paa Søre Siden, og saaleedis til andet brug som Udhuuse allene Var tienlige at omarbeydes naar det bæste deraf blev nøttet, kunde de efter bæste Overlæg ey taxere den heele bygning i den stand sam/m/e nu fore findes for saavidt allt angaaer som til Omarbeydelse kunde findes tienlig end til summa 80 rdr i fald den nu paa Tomten blev staaende, men i fald den skulle nedtages og som melt nøttes til andet fornøden brug, kand dens Verdie ey ansættes eller ansees for høyere end 60 rdr:
Paa Nordre siide fantes en liden indhægnet Hage 8 favne i bredde og 9 favne i længde med Eene staur paa de 2de og furre staur paa de andre 2de siider sam/m/e gierde da der ingen Paaler der til er brugt blev anseed som forfalden og altsaa til Verdie ansættes for 4 mrk, udi bem/el/te have befindes 1 Kirse bær og 1 Plom/m/etræe med nogle rips og Sole bær træer.
Uden for bem/el/te have findes 2de over groede fiske dam/m/e hvorudi ingen fisk er, men faaer i stand sættes om de til det brug skal nøttes.
Hvad Gaarden i øvrigt angaaer saavidt Ager Eng og Skov angaar, da befandtes paa den øverste Part 18 smaae Ager flecker at Være i brug, hvorudi Forpagteren Ole Andersen som i 10 aars tiid har brugt Gaarden sagde at saae 2 tønder Sæd, og befindes bøen og Engen i Mangel af Giødning og tilsiun med Veiter at Være meeget udørked, hvad Skoven angaaer, da er den for nerværende tiid ey af stor betydning, da den ælste og nøttigste er bort hugget men kand dog i fald den spares Væntes at kom/m/e sig igien formedelst den nye opvoxende under skov og Rønninger.
Videre blev Ved denne Forrettning ey af Capitaine Borse erindret, men forlangede sam/m/e sluttet og beskreven sig meddeelt.
Thi blev denne forrettnings bekostning til Sluttning bereignet, nemlig Stemplet Papier 1 mrk 8 sk, Sorenskriverens diet og reyse Pænge samt dags forrettning 4 rdr 4 mrk forrettningens beskrivelse og forseigling 1 [rdr] - 2 mrk de 6 Laug Rættes Mænd for Reyse og dags forrettning á 2 mrk er 2 rdr: Fogden for opnevnelse til Laug Rættet ved Lehns Mændene 2 mrk summa Forrettningens bekostning i alt 8 rdr 3 mrk 8 sk

Sommertingene for Aar 1751

[Skjold]
1751 d/en 3de Maij blev Rætten til almindelig Sommertings holdelse satt paa Ting stædet Møllendahl for Schiolds Skibbreedes Almue i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith

1751: 176b

og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle ved attester fra den Constituerede Laug Mand Borgemeester Forman beviiste at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed, hvis navne fol: 152 findes til førte untagen udi Anders Monsen Nedre Bratlands stæd som er for nyelig død blev igien antaget Halver Nielsen Øfstue

Og blev altsaa de Kongl/ige Allernaadigste Forordninger og Rescripter publicerede et efter andet som følger.
1. Forordning hvorefter Odels bønderne i Norge bør meddeele deres Huus Mænd fæste eller bygsel Sædler paa deres Huuse eller Jorder dat: 9de 8ber 1750
2. Forordning angaaende Tyverie, som i Norge begaaes Ved at af skiære Man og Rumpe af andres hæste paa Marcken eller andenstæds dat: 20 Nov: 1750.
3. Ditto anlangende naar og hvorleedes Egteskab maa adskilles i tilfælde, hvor hosbond eller Hustrue er straffet med fængsel paa Livstiid. dat: 18 Decbr: 1750.
4. Ditto hvorved frem/m/ed Kaaber-Smed-Arbeyde forbydes i Norge at indføres dat: 4 Jan: 1751
5. Ditto angaaende Forbud paa Sucker og Sirupers Indførsel i Bergens bye og Stift samt Nordlandene, saavidt de handle paa Bergen med Videre dat: 12 Jan: 1751.
6. Ditto anlangende, hvorleedis de Skippere, Styr Mænd eller Skibsfolk som befindes paa en tyvagtig eller underfundig Maade, at have forkom/m/et eller bortvendt det dennem under hænder betroede Skib eller Godtz bør straffes dat: 5 febr: 1751
7. Ditto anlangende at publiqve og umyndiges Capitaler maae herefter for 4re Pro Cento naar ey 5 pro Cento kand faaes imod forsvarlig Pant udsættes dat: 17 Martij 1751.
8. Stiftambt Mand von Cicignons Ordre under 26 Nov: 1750 til fogden angaaende Pibernes Qvarteer Pænge 1 sk daglig at lignes paa Lægderne til Spilletz Vedligeholdelse
9. Ligeleedis H/er/r Stiftsbefalings Mandens ordre til Fogden under 29 Decbr: 1750 at bekientgiøre Almuen at uagtet de med Præsterne Accordere om Præste gaardernes Vedligeholdelse og aarlig til dens Istandsættelse udlægger Pænge kand de dog ey med slige Accorder Være betrygget, men bliver forpligtet efter befindende enten bem/el/te huuse af nye at opbygges eller og sam/m/e sætte i Vedbørlig stand.
10. Høybem/el/te Stiftambt Mandens Ordre under 2 febr: 1751 at der af Nordhor og Wosse Fogderie skal til medgaaende Omkostninger Ved Grendtze Com/m/issionen i Nordlandene og Find/marken lignes paa Løbe tallet 67 rdr: af Fogden som i Stiftambtstuen skal indleveres.
11. Ditto Ordre til Fogden at indsøge af Fogderiet den Reparterede Summa 91 rdr for de i Aaret 1749 forskudte og anvænte Delinqvents Omkostninger dat: 16 Martij 1751
12. Ditto ordre til Fogden at efter lyse 6 støcker Mordere og tyve som ere fra Mariæsteeds Fengsel i Sverrig undVigte dat: 22 Martij 1751.
13. Kongl/ig Rescript at naar Nationale Soldater forseer sig og burde døm/m/es desaarsage i Tinghuuset skal de her efter indøm/m/es til fæstnings Arbeyde paa et halvt Aar dat: 11 Decbr: 1750

1751: 177


Dernæst blev til publication fremlagt følgende documenter
1mo Aflyst en af Hans Monsen Møller udgivne Pante Obligation paa Capital 200 rdr til Creditor Ole Bleege som efter Creditors paateignede qvittering af 13 Martij 1751 findes at Være indfriet og betalt hvorfor sam/m/e af Pantebogens fol: 272 udslættes
2. Hans Monsens udgivne Pante Obligation til Consistorial Raad H/er/r Mathias Haberdorf paa Capital 200 rdr dat: 1 Martij 1751 vide fol.
3. Aflyst Kobber Slager Hans Schrams udgivne Pante \Obligation/ dat: 26 april 1741 paa Capital 300 rdr til afg/angne biskop Bornemann som til Frue bespinde Ingeborg Maria S/a/l/ig/ Bornemans er betalt efter hændes paateignede qvittence af 28 april 1751
4. Mag: og Lector Peter Christian Gartners udgivne bøxelsæddel til Anders Larsen paa 1 Løb Smør 1 faar og ½ huud i Gaarden Laudefiord Lectoratet i Bergen beneficeret dat: 20 8ber 1750
5. Giertrud S/a/l/ig/ Danchersens udgivne bøxelsæddel til Knud Pedersen Schaale paa 1 Løb Smør og 2 skilling Pænge i Gaarden Fantoft. dat: 29 april 1751
6. Philip Nicolles udgivne bøxelsæddel paa ½ Løb Smør i Gaarden Biørndahl dat: 16 Maij 1750
7. Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Niels Ingebrictsen paa 6 Mark Smør udi Gaarden Solems Lien dat: 14 Decbr: 1750 med Rev: ej dat
8. Ditto biskoppens udgivne bøxelsæddel til Sieur Hansen paa 6 Mark Smør i ditto gaard Sollems Lien ditto dato
9. Søren Elkiers udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen Follesøe paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Hetlevigen dat: 13 julij 1750 med Rev: ej dat
10. Hillebrant Omsen som Seminarii Fridericiani Forstander hands udgivne bøxelsæddel til Gudmund Stephensen paa 12 Mark Smør nu og de øvrige 12 Mark til sam/m/en 1 p/un/d Smør i Gaarden Sættre dat: 21 April 1751 med Rev: ej dat.
11. Skiftebrev forrettet paa Haue d/en 22 Sept: 1750 efter afgangne Syneve Olsdatter Vid: fol: 431.
12. Jørgens Reimers skriftlig giorde FreedLysning om at ingen maae hugge i hands tilhørende Gaard Nordaases tilhørende Skauv ey heller paa hands Sætter lade indkom/m/e Creatuure med Videre efter documentes Indhold dat: 1 Maij 1751 som i Publications Protocollen fol: 432 er indført.

Mons/ieu/r Thomas Steen paa Cornelius Kramers Veigne æskede udi Rætte den fra *sidsteeden (sidstleeden) Høsteting udsatte Sag Contra Balzer Balzersen ved Møllendahl som ved Eragtning blev fore lagt at møde til dette Ting, og forlanged de 2de Mænd nemlig Lehns Mand Niels Dyngeland og Lars Monsen afhørte. som forelæggelsen for den udeblevne har forkyndt hvorpaa benevnte Mænd fremstode og eedelig forklarede det de med lovlig Varsel og for en 16 dagers tiid siden har forkyndt forelæggelsen for Balzer Balzersen i hands eget paa hør og for hands boepæl
Citanten loed paastaae Dom saavel i hoved Sagen som angaaende Processens bekostning, samt Citantens Reyse og tæring til Tinget, sær siden den indstevnte ikke har giort ringeste exception enten imod det paastevnte eller Rætter gangen i sig selv.

1751: 177b

Dom afsagt
Da den lovlig indstevnte Balzer Balzersen hvercken efter Stevne Maal eller forelæggelse til dette Ting har indfundet sig for at modsiige den Gield Citanten Cornelius Kramer hos ham har at fordre med summa 4 rdr 1 mrk 4 sk hvorved hand tacite har tilstaaet det paasøgte, thi bliver hermed for Rett kiendt og dømt at bemelte Balzer Balzersen ey allene bør til Citanten betale de paasøgte 4 rdr 1 mrk 4 sk men end og i Processens bekostning betale indbereignet Dom/m/ens Løsning 2 rdr som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.

Publiceret
Jacob Jacobsen Byneses udgivne bøxelsæddel til Jens Monsen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Nordeide dat: 3 Maij 1751 med Rev: ej dat:

D/en 4de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev til publication fremlagt.
Et af Ole Larsen udgivet Afkald til sin Svoger Salmon Monsen for den Arv ham efter sin afdøde Søster Marthe Larsdatter d/en 12 Dec: 1750 tilfalt nemlig den summa 50 rdr hvilcket afkald er dateret d/en 3 febr: 1751 og udi Skiøde protocollen fol: 432 indført.

Derefter blev paa raabt om nogen Sag Var indstevnt til dette ting og om nogen Videre havde for Rætten noget at udrette hvortil ingen anmelte sig.

Fogden frem lagde til attestation den over de Kongl/ige Skatter forfattede Restance der for inde værende Aars 1ste og 2den termin beløber 925 rdr 1 mrk 8 sk.

Sartors Skibb:
1751 d/en 5te Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartors Skibbreede paa Tingstædet Tøsøen i overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 148 findes tilførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som fol: 176 findes extraherede og for Schiold er Vorden publicerede.

Derefter blev fremlagt til publication følgende documenter
1mo blev aflyst en af Mathias Rasmusen d/en 26 Junij 1727 udgivne Pante Obligation til Frue Adel Holberg paa Capital 150 rdr som til Rasmus Kragh efter hands qvitterings udviis af 14 Decbr: 1750 er betalt og altsaa af Pantebogen udslettet vid: fol: 128.
2do Margrethe S/a/l/ig/ Mathias Rasmusens Pante Obligation paa 550 rdr dat: 23 Maij 1742 til Hendrich Meyerhof som til Encken Anne Margrethe S/a/l/ig/ Meyerhofs d/en 18 Jan: 1751 efter hændes qvittering er betalt og altsaa fol: 233 udslettet og aflyses.
3tio Aflyst ditto hændes udgivne Pante Obligation til Henrich Molchenbuhr paa Capital 60 rdr dat: 18 Jan: 1749 efter Mad/a/me Molchenbuhrs paateignede qvittence dat: 18 Jan: 1751 betalt
4to Margrethe S/a/l/ig/ Mathis Rasmusens udgivne Skiøde til Lars Samuelsen paa Giestgiveriet Sollesvigen med Videre dat: 30 Dec: 1750 vid: fol:
5to Lars Samuelsens udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Wessel paa Capital 500 rdr dat: 14 Jan: 1751 vid: fol: 432

1751: 178

6. Skiftebrev forrettet paa Trengereide d/en 17de Nov: 1750 efter Anne Larsdatter
7. Ditto paa Kallestad d/en 27 April 1750 efter Peder Nielsen vid: fol:
8. Jens Johannesen Nipens udgivne bøxelsæddel til Johannes Rasmusen paa 20 Mark fisk i Gaarden Nipen dat: 5 Maij 1751 med Rev: ej dat
9. Søfren Michelsen Goltens udgivne bøxelsæddel til Weermund Olsen paa 12 Mark fisk i Gaarden Mitvedt ditto dato med Rev:
10. Johannes Olsen Kleppes udgivne bøxelsæddel til Arne Rasmusen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Søre Selle dat: 5 Maij 1751 med Rev:
11. Hans Simensen Schage som Værge for Marthe Jensdatter hands udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen paa 9 Mark fisk i Gaarden Nedre Børnes dat: 5 Maij 1751 med Rev:
12. Lasse Lassesen Berges givne bøxelsæddel til Jacob Thomesen paa 22 ½ Mark Smør i Gaarden Trengereide dat: 5 Maij 1751 med Rev:
13. Knud Tøsøens udgivne bøxelsæddel til Michel Olsen Glesnes paa 18 Mark fisk i Gaarden Nordeide ditto dato med Rev:
14. Ole Olsen Gietangers udgivne Skiøde til Peder Larsen Knapschog paa 1 pund 3 Mark fisk i Gaarden Gietanger dat: 5 Maij 1751 Vide fol: 432.

Jens Hansen Meyer æskede udi Rætte den fra sist holte Høste ting udsatte Sag Contra Ole Andersen Telle, og efter Sagens paaraab mødte Ole Andersen Telle og anmelte det hand med mundtlig Contra Stevning har indkaldet Citanten Jens *Hans Meyer til Veder Mæhle at anhøre de af ham tillige under Lovens falds Maahl indstevnte Vidner Anders Jensen tienende hos Halver Dahl og Lisbeth Jensdatter ligeleedis i sam/m/e tieniste Værende at Vidne hvad dem er bekiendt om denne Sag som af Citanten er anlagt mod ham.
Den indstevnte Jens Hansen Meyer som og de angivne Vidner mødte alle Vedtagende lovlig Varsel.
Hvor paa Contra Citanten forlanged de indstevnte Vidner afhørte men som Vidnet Anders Jensen var drucken og beskienket holdt Dom/m/eren og Laug Rætten det ey raadeligt i dag at admittere ham til Eedelig forklaring, thi blev Vidnet Lisbeth Jensdatter forelæst Eeden og efter behørig given formaning aflagde sin Eed. og forklarede følgende det hun tilfulde Veed og erindrer at da Ole Andersen *Telnes reyste af sin hosbonde Jens Hansen Meyers tieniste for 2 aar siden {eller} meer eller mindre det hun ey vist veed, fornam Vidnet at bem/el/te Ole Andersen Var svag og spøttet blod saa hand desaarsage maatte reyse af tienisten til sin Fader Anders Telnes og nød bem/el/te dreng sin føde og Ophold hos Halver Dahl, hvor og Jens Hansen spiste og Var til Huus og Logemente, da hand ingen Huus holdning havde, Contra Citanten spurte om hand ikke i sin Værende tieniste har Været troe og skickelig, hvortil Vidnet sagde jo og at hand Var lydig naar hand blev krævet til hands Arbeyde, viste og at naar hun med de øvrige Medtienere fick sin spise kalte de Ole Andersen at spiise med sig, siden hand ingen Kost fick hos Citanten Jens Hansen, Veed og at det ey Var imod Halver Dahls Villie at give Ole Andersen Med siden hand ingen anden stæds fick sin Under holdning,

1751: 178b

og Veed Vidnet ey at forklare hvad enten Halver Dahl Var Accorderet med Jens Hansen om at give Ole Andersen Kost eller ey.
Og forlanget Contra Citanten siden hand ey havde Videre dette Vidne at tilspørge, det andet Vidnes examination udsatt til i Morgen. som blev bevilget, og Citanten og Var fornøyet med.

Derefter blev de fleere Sager paaraabte hvorpaa

Corporal Ved Liv Compagniet Joen Knudsen Echeland fremstod for Rætten og gav til Kiende det hand ved muntlig Stevne Maal har ladet indstevne Niels Hummelsund fordi hand haver Ved Kyndelsmisse tiider og udi Vaarfiske slaget ham med en Aare til Vidner om sam/m/e sag er og indstevnt under fals Maal Lars Aamundsen Hummelsund og Niels Erichsen ibidem Lasse Lassesen Berge Salmon Olsen Kaursland, Johannes Øfre Golten, ligesom og Niels Humelsund til at anhøre bem/el/te Vidner, og siden efter Sagens beskaffenhed at lide Dom.
Den indstevnte Niels Humelsund mødte Vedtagende lovlig Varsel, ligesom alle de anførte Vidner lige leedis mødte.
Citanten forlanged sine Vidner afhørte, hvorpaa
1ste Vidne Lars Aamundsen tienende hos sin Fader paa Humelsund fremstod og efter at behørig formaning var Vidnerne gived at Vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed med opragte fingre, og Vidnede følgende det hand i Vaarfiske tiiden efter Kyndel misse indeværende Aar var paa baad med indstevnte Niels Humelsund og udsatt tillige med ham silde garn ved et Land Slumpen kaldet som under Gaarderne Glesnes og Kaursland er henhørende, hvor de mod Aftenen sam/m/e Garn udsatte 2de silde garns Setninger derfra reyste Vidnet tillige med Niels til et stæd Stigholmen kaldet udi Tellevogen og derfra igien reyste næsten 1 time derefter reyste til Stædet Slumpen for at opdrage deres garn og da Var det gandske mørckt hvor Vidnet opdrog tillige med Niels Hummelsund deres udsatte Garn, Og da Garnene Var opdragne Var Landtauet som var fæstet med en Iiile i tu og af skaaren og drog sam/m/e af Corporal Joen Knudsens baad, hvor af Vidnet tillige med Niels Erichsen og Niels Humelsund udrog sam/m/e afskaarne Landtov ongefær 10 á 12 favner lang, og var Vidnetz og Joens baad gandske nær hinanden Ved landet hvor Vidnet da fornam at Niels Humelsund toeg Joens Aare og sloeg til Joen Knudsen, men hvad enten hand træffed Joen eller ey Veed Vidnet ikke da det var mørkt og Vidnet Var frem/m/e i baaden, siden hørte Vidnet at der blev adskillige Ord talte imellem dem men hvad Sag det var om Veed Vidnet ey at erindre sig og reyste Vidnet paa sin baad der fra, til Tellevogen. Vidnet erindred ey videre om det som passerte,

1751: 179

2det Vidne Niels Erichsen Humelsund tienende hos sin Moder sam/m/e stæds fremstod og efter aflagde Eed vidnede ligesom næstforrige Vidne angaaende Stædet hvor Garnene den omvundne tiid var udsatt lige som og at have Været paa baad med Niels Olsen Humelsund nu boende paa Gaarden Tvedt og forrige Vidne, hvor dette Vidne da opdrog Garnene og da Vidnet havde intrecket Garnene Var Land touet afskaaret og trecket Vidnet sam/m/e afskaarne Tauv af Joen Knudsen Echelands baad, og Var bem/el/te afskaarne taug i Joens baad hvorfra Vidnet uddrog sam/m/e og da Vidnet ey var god at drage det der fra kom Niels Olsen Hum/m/elsund og med Magt og rev det af bem/el/te Joens baad, hvorpaa indstevnte Niels Olsen toeg til Joens Aare og sloeg ditto Joen med den over Ryggen, siigende det er fordi du skaer mit Taug af, hvorpaa Joen bandede og sagde til Niels Olsen den onde skal an/n/am/m/e din Siel Videre Viste Vidnet ey at forklare uden at Niels Olsen tillige med Vidnet forlanget en Iiile hos Lasse Berge og fick de det afskaarne touv Ende ey meer tilbage. da saavel Iilen som Tov Enden blev borte, Videre Viste dette Vidne ey at forklare.
3die Vidne Lasse Lassesen Berge fremstod og efter aflagde Eed Vidnede det hand var den omvudne tiid paa stæd Slumpen hvor saavel Citanten som den indstevnte havde udsatt sine Garn dog udi sin egen baad, hvor hand hørte der blev trette imellem Joen og Niels Olsen angaaende Niels Olsens toug der Var afskaaret af hands Garn, men Veed ey hvad enten Niels Olsen sloeg Joen Knudsen eller ikke, da Vidnet hverken saae eller hørte det, men fornam at Niels Olsen[s] ile og taug et støcke deraf Var borte, saa Vidnet maatte laane Niels Olsen sam/m/e tiid en Iile Steen, og Var Joen og Nielses baade fra hin anden, dog sagde Joen da Vidnet kom til hands baad at Aaren Var af slaget Videre Viste dette Vidne ey at forklare.
4to Salmon Olsen Kaursland fremstod og efter aflagd Eed forklarede det hand den omvundne tiid og paa sam/m/e stæd var til fiske hvor hand optragte sine Garn efter at Joen havde faaed sine Garn udi baaden, men ikke Landtauene da (og) \hand/ strævede meget med at drage dem ind, hvis Aarsage hand nemlig Joen blev tilbage efter Vidnet, og da de kom til bage efter at de et støcke der fra havde udsatt sit garn, Viiste Joen Vidnet et støcke Aare som Joen sagde at Niels Olsen skulde have slaget i tu paa hands Ryg, Videre havde det[te] Vidne ey at forklare
*4to (5to) Johannes Olsen Øfre Golten fremstod og eedelig forklarede det hand ey videre Veed end at Joen Knudsen Echeland den omvundne tiid og stæd viiste ham en afslagen Aare som Joen sagde Var i tu slaget af Niels Olsen paa hands ryg, men hvercken har seet at Niels Olsen sloeg ham, Var ey heller ved

1751: 179b

stædet da Garnene blev opdragne.
Citanten sagde at hand forlanget Sagen til Doms efter Vidnernes forklaring i følge Lov, den indstevnte Niels Olsen Tvedten sagde det hand formoded det af Vidnerne Var oplyst hvad Skade hands taug Var Vederfaret i det [det]? blev af skaaret, som hand ey andet kand ansee end jo Citanten har giort i det tauet af Citantens baad blev ud dragen, og fragaaer aldeelis at have slaget Aaren i tu eller ilde medhandlet Citanten, forlanget altsaa at begiegne Citanten med Contra Stevning til Næste ting for sin ubeviislige Sigtelse.
Eragtet.
Den forlangte Udsættelse til næste ting bliver her Ved efter Niels Olsens forlangende til Contra Stevnings udtagelse bevilget,

D/en 6te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt.

Publiceret
Niels Hansen Haucheland som Værge for Brithe Olsdatter samt Peder Pedersen Nore Echerhofde lige leedis Værge for sine halvsøskende deres udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen paa 18 Mark fisk ubereigned det hand selv eyer 14 Mark i Gaarden Nipen dat: 6 Maij 1751. med Rev:

Derefter blev det i Sagen Ved Contra stevning af Ole Andersen Telnes indstevnte Vidne Anders Jensen atter fremkaldet saavel i Parternes Nerværelse som det forhen afhørte Vidne Lisbet Jensdatters. og befandt Rætten Vidnet nu at Være ædrue og skicket til at afhøres, og efterat Eeden Var Vidnet af Lovbogen forelæst og behørig formaning Var ham givet aflagde Vidnet sin Eed og Vidnede følgende det hand Var og endnu er i tieniste hos Halver Dahl hvor tillige Ole Andersen Telnes tiente Jens Hansen ongefær for 2 aars tiid siden det Vidnet ey ret Veed, med dette Veed Vidnet at Ole Andersen Telnes blev udi sin tieniste hos Jens Hansen svag for sit brøst saa hand spøttet blod og reyste af sin tieniste desaarsage til sin Fader Anders Telnes, Veed og at i den tiid Ole Andersen var i tieniste hos Jens Hansen spiste hand hos Halver Dahl og med hands tienere, men veed ey hvad enten der var betinget kost for ham hos Halver Dahl eller ikke, dog har Vidnet hørt af Halver Dahl nu førend hand reyste det Halver Dahl hvercken har begiert eller faaed noget for Jens Hansens dreng Ole Andersen at underholde, Veed ey heller den tiid Ole Andersen var udi tienisten som var henved 4 Uger jo Var hørig og lydig til sin hosbondes tieniste, hørte og at Ole Andersen Var misnøyed at der ey Var spise og Under holdning for ham tillaved af sin hosbonde Jens Hansen, Videre havde dette Vidne ey at forklare.
Jens Hansen forlanget Sagen udsatt til Vidners indkaldel-

1751: 180

se nemlig H/er/r Jersin og Halver Dahl med fleere til næste ting.
Eragtet
Den forlangte Udsættelse billiges dog med tilhold at Parterne til næste Ting slutter Sagen til Doms.

Hans Knudsen Dahleide fremstod for Rætten og gav tilkiende det hand til dette ting tiid og Stæd ved Muntlig Stevne Maal har ladet ind kalde Grim Olsen Telle Niels Olsen ibid: og Johannes Rasmusen tienende paa Nipen fordi sam/m/e 3de drenge har 8 á 14 dage for Paaske taget Citantens baad der stod tillige med en anden baad under et Laas sam/m/enlencket med en Jern Lencke med Laas for og sam/m/e saaleedis løst at de toeg baade bandet mit af baaden hvorom Læncken Var fastgiort, og derefter Citanten uafvidende toeg den anden hosstaaende baad som Hans Ravel tilhørte, men giorde altsaa skade paa Citantens baad Ved at udrive baandet af hans baad for at faae den anden baad løs, som Citanten havde sam/m/enlencket og lugt i Laas, for denne deres ubillige Adfærd at lide Dom tillige med Processens bekostning at erstatte, lige som og Citanten har Ved 2de Mænd Paul {Ane} Hansen Schoge og Ole Iversen Tøsøen ladet skaden besigte de hand til næste ting Reservered sig at indkalde for der om at give nermere Oplysning.
De 3de indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke, hvorfor Stevne Vidnerne Peder Olsen Hagenes og Simon Aamundsen Tøsøen fremstode og eedelig afhiemlede det de lovlig meer end med 14 Dages Varsel har forkyndt ovenstaaende Stevne Maal i Grim Olsens Paahør, som og Niels Olsen og Johannes Rasmusen for deres tilhold stæd udi deris husbondes Paahør og Niels Olsens broders Paahør.
Citanten forlanged Lavdag til næste ting for de ude blevne og ey mødende.
Eragtet
De lovlig indstevnte Grim Olsen Niels Olsen \Telle/ og Johannes Rasmusen Nipen forelægges Lavdag til næstholdende Høsteting, hvilcken forelæggelse i rette tiid Citanten besørger forkyndt, ligesom de 2de Mænd som Skaden har besigtet til sam/m/e tiid kand indkaldes.

Johannes Olsen og Søfren Michelsen Øfre Golten frem stoed for Rætten og tilkiendegav det de paa egne og Med Interressenteres Veigne har paastevnt en Sag mod Aamund, Knud Humelsund samt afdøde Erich Humelsunds Arvinger tillige og Størk Vixøen fordi de afvigte Aars Vaarfiske i Kaars fiorden har brugt deres Torskegarn paa de forbudne Stæder, hvilcke Garn de har anholt og hid til Tinge hid bragt for at taxeres som de Ved den af dags dato passerte taxations forrettning beviiste at Være i alt 8 torske garn som i alt blev taxered til verdie for 4 rdr: sam/m/e forrettning blev producered og er af følgende indhold. ligesom og bem/el/te Citantere declarerede

1751: 180b

at siden de indstevnte Mænd nu møder for Rætten og lover de ey vil oftere bruge deres Garn paa de stæder som forbudet er og beeder om forlig er de ey imod naar de betaler til deres Maj/este/ts Casse de anholte Garens halve Verdie som er 2 rdr at lade Sagen uden Videre paatale hen falde paa deres siide, da de allene for Almuens skyld tragter at faae hem/m/et det skadelige og utilladelige brug med torskegarn paa de forbudne Stæder,
De indstevnte Humelsunds Mænd samt Størch Wixøen tackede og var fornøyed med dette, samt lovede oftere ey at bruge deres Garn paa de forbudne Stæder, og strax til Kongelig Maj/este/ts Foged betale Garnenes halve Verdie, {s.....} 2 rdr som efter gamle Dom/m/e hefalder til deres Maj/este/ts Casse i øvrigt blev parterne i alt om de Videre bekostninger foreened hvorved da denne Sag ophæves.

Derefter publicered Michel Thomesen Schoge, Haagen Hordnes Ole Aarstvedt med fleeres udgivne Skiøde til Lehns Mand Knud Tøsøen paa 64 4/5 Mark fisk i Gaarden Nordvigen og 7 1/5 Mark fisk i Gaarden Brattenborg dat: 6te Maij 1751 vid: fol: 433

Og som ey fleere Sager fremkom i Rette blev den forfattede Restance for indeværende Aars 1ste og 2den termin attestered der beløber 292 rdr 12 sk.

Guulens Skibb:
1751 d/en 10de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Tingstædet Schieljehavn med Guulens Skibb: i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 153 findes indførte,

Og blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordre oplæste som ved nestforrige tingstæder er forkyndt og publicered.

Derefter blev til publication fremlagt følgende documenter
1. Bryning Ehlers udgivne Pante Obligation til H/er/r Lyder Johan Sinning paa Capital 50 rdr dat: 3 9ber 1750 vid: fol:
2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Schieggedahl d/en 12 junij 1750 efter Kari Larsdatter vid: fol:
3. Ditto paa Indre Haugsdahl d/en 23 sept: 1750 efter Ole Nielsen Haugsdahl
4. Ditto paa sam/m/e Gaard ditto dato efter Aamund Baarsen.
5. H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen paa ½ Løb Smør 1 qvarter Malt i Gaarden Molland dat: 8 Martij 1751 med Rev: ej dat
6. Niclas Iversen Mitthue paa den umyndige Lasse Jensens Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Hans Otthesen paa ½ Løb Smør i Gaarden Molde dat: 10 Maij 1751 med Rev:
7. Niels Olsen Bache Ole Tongedahl og Joen Børchelands udgivne Skiøde til Rasmus Olsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Lille Slire dat: 10 Maij 1751 vid: fol: 433
8. Hans Olsen Hatlevig med fleere deres udgivne Skiøde til Iver Hognesen paa ½ Løb Smør i Gaarden Lille Slire dat: 10 Maij 1751 vid: fol: 433.

Knud Qvam/m/e Hans Torsvig Hans Hatlevig og Niels Molland anviiste et Skind af en Ulv de med fleere har afvigte Vinter 3 Uger for Juulen drebt og aflivet paa Holsøen i Madtzfiorden og Guulens Skibb: forlangte i følge

1751: 181

forordning den beløn/n/ing for det drebte dyr som sam/m/e dicterer

D/en 11te ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev de indstevnte Sager paaraabte.

Lasse Joensen Tvedten æskede den fra sist holte Høsteting udsatte Sag Contra Erich Olsen g/amme/l og unge Hans Olsen samt Anders Monsen Tvedt udi Rette og sagde at have for alle forkyndt Lavdags forelæggelse som og de mødende og forelagde 4re Mænd Vedtoge og til stoede.
De indstevnte og forelagde sagde alle enstemmig det de alle gick til Citanten Lasse Joensen og forlangede hos ham en baad for betalning som de Vilde bruge udi Vandet til Sætter og andet brug, hvorpaa de fick Lasse Joensens forlov efter deres siigelse, og sagde de at have lovet at give for baaden 5 mrk, Lasse Joensen benægtede aldeelis ey at have givet dem forlov at bortføre sin baad mindre at have accorderet om at selge den til dem for nogle Pænge enten faae eller mange, Rætten tilspurte de indstevnte om de og har opført Lasse Joensens baad udi Sætter Vandet, hvortil de alle svarede ja at have sam/m/e opdraget og brugt den til fellis Nøtte til Sætter baad samt Veede førsel og fornøden brug, Citanten tilstoed og at hands Sønn engang om Aftenen for Elvens skyld har engang trædet ind paa sam/m/e baad men Videre brug har Citanten ey havt dermed, men selv bekostet sig en baad til sit eget nødvendige brug.
Citanten forlangte Sagen sluttet til Doms, da hand end og kunde beviise ved Vidner de indstevntes forhold i fald de ey havde til staaet at have bortført hans baad,
De indstevnte vedblev endnu som før at have faaet Lov af Citanten og accorderet om hands baad, saa de forlangte {beviis} Sagen udsatt til næste ting for at beviise at de med Citanten Var accorderet og faaet hands lov, da de og agtet at indkalde Vidner i Sagen, ligesom de Væntede Sagen nermere oplyst paa sin Siide.
Eragtet
At de indstevnte ey skal klage paa sin Siide at blive overiilet til deres Sag at faae oplyst og forsvaret bevilges Udsættelse til næste ting da det paa lægges de indstevnte at slutte Sagen til Doms paa deres Siide.

Mons Rasmusen Øfre Opdahl, Iver Clausen Nordahl, Claus Clausen Slengesoel paa egne og efter siigende paa øvrige Skibbreedes Almue mødte for Rætten og tilkiende gav at de har indstevnt Bendix Joensen Yndesdahl Rognald Hansen ibidem Einer Hansen og Iver Rognalsen Yndesdahl til at anhøre Lars Biørnsen NordGuulen og Arne Rasmusen Øfre Østguulens eedelige Vidnes byrd at bem/el/te 4re Mænd paa Yndesdahl som alle ere i Yttre Sogns fogderie haver optaget dette Skibbree-

1751: 181b

des udsatte taug for Ulven, og sam/m/e nedkastet med Videre da bem/el/te Taug Var udsatt paa *Kløvtets Ejendom som til Guulens Skibbreede er til hørende og under Nordhorlehns fogderie er sorterende.
De indstevnte 4re Mænd af Yttre Sogns fogderie blev 3de gange paa raabte men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Mons Gulichsen Øfre Oppedahl og Svend Hansen Lund begge i Guulens fogderie boesiddende frem stode og under Eed afhiemlede det de 4de Paaske dag indeværende Aar Var paa Gaarden Undesdahl som er i Sogns fogderie og Lavigs Skibbreede og forkynte paa Citanterne og øvrige Skibbreedes Veigne Stevne Maal for Bendix Joensen Rognald, Einer og Iver Undesdahl i deres egne boepæle og paahør at de Vilde møde her til dette ting tiid og Stæd for at anhøre 2de Vidner Lars Biørnsen Nordguulen og Arne Rasmusen Øfre Øst Guulens deres eedelige forklaring at de havde nedkastet de tauer som Var af Guulens Skibbreedes Almue opsatt for Ulver over Kløtvets Eng og Øfre Opdahls og Biørchedahl Eene Merker, ligesom de og til sam/m/e tiid under Lovens fals Maal har indstevnt de angivne 2de Vidner Lars Biørnsen Nordguulen og Arne Rasmusen Øfre Østguulen begge under Lovens fals Maal at Vidne sin Sandhed om denne Sag.
Dom/m/eren som fandt at de indstevnte Var uden for tinglavet boende og uden for Fogderiet, saa de ind stevnte Mænd i følge Lovens 1ste bogs 4de Cap: 8de Art: ey har faaed fulde 4 Ugers Varsel, aviste denne Tingsvidne Sag til nyt og lovligere Stevne Maal

Restancen for indeværende Aars Skatters første og anden termin beløber 579 rdr: 3 mrk 4 sk:

Lindaas Skibbreede!
1751 d/en 12 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Ting stædet Brudeknappen i Overværelse af K: Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 154 findes til førte,

Og blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og Rescripter publicerede som ved nestforrige Tingstæder

Dernæst fremlagt til publication
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Fielsende d/en 1 8ber 1750 efter afg/angne Kone Ingeborg Nielsdatter Vid: fol:
2. H/er/r Otthe Syndbyes udgivne Skiøde til Johannes Olsen Østguulen paa 1 pund Smør 1 Mæhle 4 Kander Malt i Gaarden Hauchaas dat: 6 febr: 1751 vid: fol:
3. Anne Johannesdatter Tvedten og Joen Monsen Andvigens udgivne Skiøde til Ole Bleege paa 18 Mark Smør 21 Kander Malt i Gaarden Nedre Tvedt dat: 2 Nov: 1743 vid: fol:
4. Giertrud S/a/l/ig/ D: Danchersens udgivne bøxelsæddel til Niels Hansen paa 12 Mark Smør som er Pladtzet Tangen paa Fediø Landet dat: 2 april 1751

1751: 182

5. Ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Mons Knudsen paa 18 Mark fisk i Molløen paa Fediø dat: 5 april 1751
6. Frue Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Michel Magnusen Lechvol paa 9 2/3 Mark Smør 9 2/3 K: Malt i Gaarden Hopland dat: 2 Martij 1750 med Rev: ej dat
7. Gertrud S/a/l/ig/ D: Danchersens udgivne bøxelsæddel til Ingebrict Andersen paa halvedeelen udi Pladtzet Uthauen paa Fediø skyldende 1 p/un/d fisk dat: 2 april 1751.
8. Udslettet efter Kam/m/er Collegii bevilning af 30 Maij 1750 en af H/er/r Capitain Grove under 18 Decbr: 1733 for Stiftamptskriveren i Bergen Kam/m/eRaad Heiberg udgivne Caution stoer 100 rdr, som af Pantebogens fol: 15 er udslettet
9. Erich Fonnebust paa Encken Anne Joensdatters Veigne som Laværge Fuuse Nielsen Litleaas og Magne Baarsens udgivne Skiøde til Rasmus Jacobsen Hauchaas paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 18 Kander Malt dat: 12 Maij 1751 vid: fol: 434 og det i Gaarden Kaalaas.
10. Gaute Olsen Recheraases Skiøde til Aslach Sieursen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Recheraas dat: 12 Maij 1751. vid: fol: 434
11. som Laværge Ingebrict Syslach og Curator Hans Iversen Røsnes deres udgivne Skiøde til Østen Brunsland paa 20 ½ Mark Smør 28 Kander Malt i Gaarden Schoge ditto dato et folio
12. som Værger Knud Magnesen Hope og Rasmus Aaraas deres udgivne Skiøde til Erich Nielsen Hatlevig paa 5 ¼ Mark Sm: 2 5/8 K: M: og 7/48 faar i Gaarden Monstad ditto dato et fol.
13. Michel Magnesens Skiøde til Magne Magnesen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt og 18 Mark fisk i Gaarden Lechvold ditt: d: et fol: 434
14. Stephen Rasmusen med fleeres givne Skiøde til Ingebrict Samuelsen paa ½ Løb Smør ½ tønde og 12 Kander Malt i Gaarden Øfre Syslach ditt: d: et fol:
15. Encken Brithe Iversdatter med Laværge Magne Esems udgivne bøxelsæddel til Ole Erichsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør ¼ faar og ¼ tønde Korn i Gaarden Fam/m/estad dat: 24 Nov: 1750 med Rev: ej dat.

D/en 13de ejusdem blev Rætten med samme Laug Rættes Mænd satt og blev publicered.
Jørgen Michelsens udgivne Skiøde til Niels Jansen Meyer (Meijer) paa 2de jordeparter i Gaarden Nedre Syslach den 1ste af Skyld ½ Løb Smør den anden paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 3 Mæhler Malt alt i Gaarden Nedre Syslach dat: 1 Martij 1751 vid: fol: 434.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte, hvortil ingen anmelte sig.

Ole Olsen Severaas fremstod for Rætten og forlangede at som hand er nermeste {er} Odels berettiget til den Jordepart itzige Leylænding Niels Monsen eyer og har til Leye udi Gaarden Fielsende i Lindaas Skibbreede som er ½ Løb Smør ½ tønde Malt, Vilde hand til alt bruget \lyse/ sin Odel og anmelde sin pænge Mangel at Være nu forfald da(?) sam/m/e Jordeparts indløsning ey er skeed til denne tiid, den hand dog med tiiden agter at indløse, i følge Lov.

Fogden fremlagde til Attestation den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin \der/ beløb 605 rdr: 5 mrk 12 sk

Radøe Skibbreede
1751 d/en 14 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings

1751: 182b

holdelse satt paa Tingstædet Alvestrømmen med Radøe Skibb: i over Værelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 157 findes tilførte,

Og blev for dette Skibb: alle de Kongl/ige Forordninger og Rescripter publicerede som Ved nestforrige Tingstæder.

Derefter blev til publication fremlagt følgende
1. Arnold Meyers udgivne Skiøde til Consul Alexander Wallace paa Bøe Kierke og dens underliggende Godtz og inVentarium med Videre efter detz indhold dat: 11 Nov: 1750 vid: fol:
2. Ole Knudsen Sæbøes udgivne bøxelsæddel til sin Sønn Joen Olsen paa 16 Mark Smør 5 Kander og ¾ potte Malt og 3 skilling pænge i Gaarden Yttre Sæbøe dat: 10 april 1751 med Rev
3. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Niels Clausen Rong paa 12 Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Helleland dat: 14 Decbr: 1750 med Rev: ej dat
4. Johannes Mathiesen Helle med fleeres udgivne Skiøde til Knud Olsen paa 6 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Indre Helle dat: 14 Maij 1751 v:
5. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen paa ½ p/un/d Smør 10 Kander Malt i Gaarden Qvalem dat: 27 Martij 1751.
6. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Johannes Sieursen paa 6 Mark Smør 5 Kander Malt foruden ligesaameeget hand forhen har bøxlet i Gaarden Qvaleim dat: 14 april 1751
7. Søfren Elkiers udgivne bøxelsæddel til Gregorius Andersen paa 18 Mark Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Solem dat: 2 Jan: 1750 med Rev:
8. Anders Johansen Bircheland som Værge for Marthe Johannes Datter hands udgivne bøxelsæddel til Niels Monsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt, som tillige med det andet halve brug beløber 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Øfre Manger dat: 14 Maij 1751 med Rev: ej dat
9. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Michel Johannesen paa ½ Løb Smør 18 Kander Malt i Gaarden Nøtvedt dat: 13 Decbr: 1749 med Rev: ej dat
10. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen Haaland paa ½ tønde Malt 18 Mark Smør i Gaarden Øfre Waagenes dat: 2 april 1751 med Rev: ej dat.
11. Rasmus Nielsen Indre Helles udgivne bøxelsæddel til Johannes Larsen paa 12 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Indre Helle dat: 29 Martij 1751.
12. H/er/r Wilhelm Frimands udgivne bøxelsæddel til Johannes Knudsen paa 9 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Indsylte dat: 4 febr: 1751.
13. Inspecteur Willum Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Einer Rognelsen paa 1 pund Smør og 16 Kander Malt i Gaarden Sletten dat: 14 April 1751.

Knud Nielsen Helland beskicked og anordned Værge for Myntlingen Jens Monsen efter Skiftebrevs Udviis dat: 11 april 1750 fremstoed for Rætten og opbød bem/el/te Myndlings udbragte Arve Capital der foruden noget i behold havende Sølv er opvoxed til summa 18 rdr 1 mrk 2 sk, de hand for Rætten anviiste og opbød om nogen sam/m/e mod Rentes svarelse

1751: 183

i det ringeste for 4 P/ro/C/en/to Vilde mod sufficent Pandt have til laands men som ingen anmelte sig blev sam/m/e Pænge under Rættens forseigling Værgen Knud Nielsen Helland leveret tilbage, hvorom hand forlanget sig en attest meddeelt.

Erich Børcheland tillige med hands Hustrue Guri Børcheland fremstode for Rætten og tilkiendegav at de i den udsatte Sag fra sistholte Høsteting har indkaldet Mons Endresen Slettens Hustrue Agotthe Jens datter til dette ting for at forklare det bemelte Guri Børcheland har med Mons Endresens Huustrue som sin *Sivdatter (Stivdatter) Været eening at mælke hændes Kiør og hun altsaa burde ansees frie for Citanten Mons Slettens ubillige Sigtelse,
Agothe Jens datter mødte og Vedtoeg lovlig at Være indkaldet og Varslet og tilstoed at hun havde givet sin Stiv Moder Guri Biørcheland forlov ja selv beedet hænde melke sine 2de Kiør efter at Skiftet Var holdet efter sin fader Jens Jonsen Børcheland, og hun var hiem/m/e hos sin Stiv Moder ligesom og i ringeste Maader ey at have noget at klage paa sin Stiv Moder Guri Biørcheland, som gav hænde med Kierlighed de smaae Sager som foran i Acten er tilført og nu for hænde blev oplæst og i alt af Comparentinden tilstaaet, saa hun i alt tacker sin StivModer det hun og for Rætten nu giorde.
Erich Børcheland som formeente at Sagen paa sin Hustrues Veigne Guri Børcheland Var oplyst, saa hun aldeelis for Citantens Sigtelse forhaaber at blive friekiendt, ønsked at Sluttning paa Sagen enten Ved Dom eller forlig kunde skee, Vilde dog bevilge Anstand til i Morgen tiilig siden hand fornem/m/er hand hid til Tinge har agtet sig men for Uveyr endnu ey ankom/m/en, som bevilged blev.

D/en 15de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.

Publiceret
Inspecteur Willum Gielmeydens udgivne bøxelsæddel til Mons Endresen paa 1 Løb Smør i Gaarden Mellingen dat: 30te April 1751

Erich Børcheland mødte atter for Rætten tillige med Mons Endresen Mellingen begge med deres Hustruer, saavel indstevnte Guri Børcheland, som Stivdatteren Agotthe Jens Datter, og som de ey Videre havde at erindre og ey Var at foreenes blev Sagen optaget til Doms.

Johannes Christian Giere som sistholte Høsteting havde ind kaldet Mons Endresen Mellingen declarered begge for Rætten at Være foreenede og forligte.

Sagen Contra Ole Larsen Møching indstevnt af Clemet Hansen Røsnes paa Endre Olsen Torsneses Veigne blev til næste ting udsatt.

Dom afsagt!
Da Mons Endresen Mellingen, som til ægte har faaet Agotte Jensdatter, der er indstevnte Guri Biørchelands Stiv Datter har paasøgt at bem/el/te Guri Biørcheland ulovlig har melket 2de Kiør efter hændes afdøde Mands Skifte som hands nu Værende Hustrue ermelte Agothe Jensdatter har eyet, hvilcket dog bem/el/te Agothe Jensdatter tilstaaer at Være skeed med sit Minde, ja og selv melcket bem/el/te Kiør i den tiid hun \hos/ sin Stiv Moder har

1751: 183b

Været hiem/m/e, og af den indstevnte oppebaaret endeel Klæder som ey er paastaaed noget Vederlag for uden at sam/m/e skulde ansees som et kierligt beviis af hænde mod Stivdatterens Velvillighed selv at ombeede Stiv Moderen at benøtte sig af den ringe Melck der kunde melkes af hændes 2de kiør der dog nesten Var udgieldede og ringe af Melckning, alt saa kiendes hermed for Rætt, at som Mons Endresen heller burde Være fornøyed med sin Hustrue Agotthe Jensdatters biefald hun gav til sin Stiv Moder om de 2de kiørs Melkning den korte tiid, hvorved en liden fordeel havde væred for hænde, end hand har udviist fortrydelse over sin nu Værende Hustrues kierlige Omgang med sin Stivmoder, og altsaa til side satt den kierlighed som en datter og Moder har havt for hinanden, bør ey allene Guri Biørcheland som i andre Maader har Ved Klæders givelse til Stivdatteren Agotthe Jensdatter, der er af høyere verdie end der paa den liden Melck der er melket kunde kom/m/e, saaleedis fornøyet hands Hustrue, alldeelis være frie for Citantens ubillige Sigtelse, men end og Mons Endresen som her i denne Sag viist pure Trettekierhed og reist Proces og uden fornødenhed ladet det dertil kom/m/e i følge Forordning af 23 Decbr: 1735 dens 1ste art: at betale til Justitz Cassen 5 mrk 4 sk som 15 dage efter denne Doms forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.

Og som Videre for Rætten ey fremkom blev Restancen til Attestation fremlagt der beløber for 1ste og 2den termin til 307 rdr 10 sk

Ahlenfit Skibb:
1751 d/en 17de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 165 findes tilførte

Og blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som ved forrige ting stæder.

Dernæst blev til Publication fremlagt
1. 2de af frue Møllerup udgivne Pante Obligationer den 1ste dat: 1 febr: og den 2den dat: 10 April 1737 hver paa Capital 100 rdr til forrige Auctions Directeur Manich blev aflyst og udslettede efter Cancellie Raad Wollert Danchersens paateignede qvittence af 22 Decbr: 1750 vide fol: 245.
2. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Regiments qvarteer Mester Undahl paa Gaarden Remme skyldende 1 ½ Løb Smør.
3. Skifte brev forrettet paa Nedre Møchisvold d/en 3 8ber 1750 efter Brithe Larsdatter. vid: fol:
4. Ditto paa Soltvedt efter Kari Olsdatter dat: 7 Sept: 1750
5. Axel Nepstads udgivne bøxelsæddel til Rasmus Olsen paa ½ Løb Smør og ½ faar i Gaarden Grøtvedt dat: 1 Maij 1751
6. Comerce Raad Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Mons Larsen paa 16 Mark Smør 16 Kander Malt i Gaarden Alver dat: 6 april 1751

1751: 184

7. Publiceret og fornyet Ole Larsen Grøtvedts Odelslysning til ½ Løb Smør ½ faar i Gaarden Grøtvedt som af Aschild Joensen i forrige tiider er kiøbt, dat: 11 aug: 1741 og sam/m/e dato publiceret
8. Søren Elkier paa afg/angne biskop Londeman de Rosencrones Sterboes Veigne hans udgivne bøxelsæddel til Simon Andersen Honningsdal paa 18 Mark Smør ¼ tønde Korn i Gaarden Honningsdal dat: 4 Julij 1750.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Iver Larsen Aase fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette Ting tiid og stæd har ladet indstevne Pigen Brithe Olsdatter Fischesett som for nerværende tiid er udi tieniste hos Aamund Arnesen Grøtvedt, fordi hun ey har begivet sig udi tieniste hos Citanten afvigte {Aars} Paaske indeværende Aar skiøndt hun af Citanten Var fæstet til tieniste allereede afvigte Aar 8te dage efter S/anc/te Hans dags tiider, og beholt fæstepængene indtil 5 Uger efter sistleeden Nye Aar, da hun bragte sam/m/e til Citanten tilbage, og efter at hun paastoed i Lønn 10 mrk i Pænge og 1 rdr i Skiorte pænge loved Citanten hænde sam/m/e Lønn i fald hun derfor kunde giøre lige, 2den gang tilbragte Citanten sam/m/e første gang tilbage leverte fæstepænge til Pigen igien, de Pigen ey vilde modtage men blev liggende paa bordet i Aamund Grøtvedts Stue, og da Citanten var bortgaaed der fra hænde blev sam/m/e Citanten atter tilbragt af indstevnte Brithe Olsdatter efter 5 Ugers forløb, og var det 14 dage for Paaske ved sam/m/e tiid hun burde intrædet sin tieniste, det hun ey har giort og Citanten altsaa ey har faaed anden udi hændes Stæd, hvorved hand er bleved forleegen, og altsaa paastaaer Dom over den indstevnte efter Loven for hændes selvraadighed ey at antage sig tienisten lige leedis haver og Citanten indstevnt de 2de Mænd Johannes Olsen og Johannes Ellingsen Nepstad som Citanten lod hænde tilspørge Ved hvad enten hun Vilde gaae udi sin tieniste eller betale det hun efter Lov havde forbrudt af sin Lønn, til hvilcke Vidners forklaring Brithe Olsdatter og til Veder Mæhle Var indkaldet.
Den indstevnte Brithe Olsdatter blev 3de gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Arne Yttre Giervig og Berge indre Giervig fremstode og eedelig afhiemlede det de med lovlig Varsel har indstevnt Brithe Olsdatter for Sagen Stevne Maalet inde holder og talet med hænde selv paa Gaarden {Grøtvet} Fyllingen i Echanger Skibbreede.
Eragtet
Da det af Stevne Vidnerne erfares at denne Stevning er forkyndt paa en uden ting lavet beliggende Gaard Fyllingen kaldet hvor den indstevnte er henfløttet og altsaa ikke enten har faaet lovlig 4 Ugers Varsel til at anhøre de indstevnte Vidner ey heller længere sorterer under dette ting lav, men har sit Verneting til Echanger Skibbreedes tingstæd afviises denne Sag til nyt Stevne Maal for det Competente foro.

Aflyst en af Ole Bleege til Ole Larsen Wefle udgiven Pante Obligation dat: 12 8ber 1750 paa Capital 90 rdr efter Creditors paateignede qvittence af 13 Martij 1751 og fol: 423 udslettet.

Hvorefter Restancen over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin blev attestered der beløb 309 rdr 5 mrk 8 sk

1751: 184b

Herløe Skibbreede
1751 d/en 18 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Herløe Skibbreede paa Ting stædet Alvestrøm/m/en udi Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 162 findes anførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordre oplæste som Ved nestforrige Skibbreede.

Dernæst publicered følgende documenter
1. Capitaine Lieutnant Thomas von Kraags udgivne Pante Obligation til Vice Auctions Directeur Joris Ros Wagner paa Capital 500 rdr dat: 15 Decbr: 1750 vid: fol: 436
2. Paul Tønder og Marthe Marie S/a/l/ig/ Thor Martinesens Encke deres ud givne Pante Obligation til Mad/a/me Anne S/a/l/ig/ Henrich Paasches Encke paa Capital 500 rdr: dat: 4 Junij 1750. ej fol
3. udslettet Ole Olsen Idens udgivne Pante Obligation til Assessor Lausen paa Capital 50 rdr dat: 7 8ber 1748 som efter Creditors qvittence af 9 Jan: 1751 er indfriet og taget Ved en anden Obligation betalning for.
4. Thomas Jacobsen Børchelands udgivne Skiøde til Sønnen Jacob Thomesen paa 15 ¾ Mark fisk i Gaarden Rong dat: 14 Maij 1751 ej fol
5. Skbr: paa Gaard Lansvig dat: 17 Maij 1750 efter afd: Ole Halversen vid fol ej.
6. Ditto paa Midsio d/en 11te 8ber 1750 efter Anne Iversdatter
7. Ditto paa Taasche d/en 16 Nov: 1750 efter Rasmus Knudsen
8. Efge S/a/l/ig/ Jan Barthes giv: bøxelsæddel til Johannes Nielsen paa 15 Mark fisk i Gaarden Notenes dat: 5 Maij 1750
9. Biskop Pontoppidans givne bøxelsæddel til Stephen Christensen paa ½ Løb Smør *1/4 Malt* i Gaarden Espetvedt dat: 6 april 1751 med Rev:
10. Hans Jensen Rylands bøxelseddel til Mons Nielsen paa 18 Mark Smør 8te Kander Malt i Fløxand dat: 3 Decbr: 1750 med Rev:
11. Jacob v: Erpecom og Niels Kores bøxelseddel til Lars Monsen paa ½ pund fisk i Næsse dat: 16 Jan: 1751
12. Assessor Lausens bøxelseddel til Ole Mathiesen Oen paa 15 Mark fisk 3 Kander Malt i Gaarden Søre Selle dat: 16 jan: 1751 med Rev:
13. Ditto hands bøxelsæddel til Ole Olsen Selle paa 15 Mark fisk 3 K: M: i ditto Gaard dat: 23 jan: 1751. med Rev:
14. Ditto h/an/ds bøxelseddel til Anders Olsen Schiold paa 9 Mark fisk i Alveim dat: 18 Sept: 1750 med Rev:
15. Frue Krogs bøxelseddel til Rasmus Monsen paa 12 Mark Smør 1/6 huud og 8 Kander Malt udi Gaarden Fromrei dat: 30 Decbr: 1750 med Rev:
16. Ditto hændes bøxelseddel til Tørris Michelsen paa et Huus Mands Pladtz Ved Gaarden Nore Hauland dat: 4 Maij 1751 derfor skal gives 1 mrk aarlig udi Grundeleye og 2 dages Arbeyde til hovedgaarden dat: 4 Maij 1751
17. H/er/r Jens Bergendahls udgivne bøxelsæddel til Niels Halsteensen Meeland paa 2 p/un/d Smør og 16 Kander Malt i Gaarden Meeland dat: 15 Maij 1751 med Rev:
18. David Frichs udgivne bøxelsæddel til Hans Joensen paa 1 p/un/d eller fire skillings Jorde part i Gaarden Øfre Kleppe dat: 11 Jan: 1751.
19. Ditto hands bøxelseddel til Diderich Olsen paa ½ Løb Smør i ditto Gaard Øfre Kleppe dat: 9 Jan: 1751
20. Frue Krogs udgivne bøxelseddel til Rasmus Ellingsen paa 15 Mark Smør 18 Mark fisk i Gaarden Kaalevog dat: 7 april 1751 med Rev:
21. Ditto hændes bøxelsæddel til Aschild Andersen paa 12 Mark Smør 1/3 deel huud i Gaarden Ravnanger dat: 3 Decbr: 1749. med Rev:

1751: 185

22. Assessor Lausens bøxelsæddel til Niels Torchielsen paa 14 Mark Smør Skatteskyld i Gaarden Tielstad dat: 15 Martij 1751 med Rev:
23. Ditto hands bøxelsæddel til Niels Rasmusen paa 23 Mark Smør i ditto Gaard Tielstad dat: 8 febr: 1751 med Rev:

Klockeren Ludvig de Fine, Contra Anders og Tollev Leervigen efter forrige tiltale og forelæggelse, æsked sam/m/e \Sag/ i Rætte.
Baste Olsen Tvedten mødte paa de forelagde Anders og Tollev Leervigens Veigne og indleverte Kiercke Ejeren Ole Bleeges skriftlige Indlæg af 17 Maij 1751 som forlanger paa de indstevnte Opsidderes Veigne Sagen udsatt til næste ting for at svare som Jord Ejer i denne Sag ham Vedkom/m/ende og er sam/m/e af følgende Indhold.
Citanten de Fine havde ey noget mod den forlangte Anstand til næste ting.
Eragtet
Sagen udsættes til næste ting paa det saa vel Jord Ejeren som Leylændingerne kand med hvad de til deres befrielse haver \at/ indkom/m/e \med/, Sagen til Oplysning,

Publiceret
[24.] Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Peder Larsen paa 9 Mark Smør ¾ Mæhle Korn ¼ faar udi Gaarden Hanevig dat: 30 Dec: 1750 med Rev:
25. Walentin Weedels udgivne bøxelsæddel til Mons Andersen paa 4 ½ skillings Landskyld i Miaatvedt dat: 27 Nov: 1750.
26. Jaen Gundmunsen Hielmens udgivne bøxelsæddel til Søn/n/en Anders Jaensen paa 1 p/un/d 21 Mark Smør i Gaarden Hielmen dat: 18 Maij 1751
27. Skiftebrev af 18 Maij efter afg/angne Hans Larsen Landsvig hvorefter Lars Hansen har bekom/m/et 14 2/5 Mark Smør i Gaarden Landsvig vide fol:
28. Lieutnant Jacob Lansvigs bøxelsæddel til Thomas Knudsen paa 12 Mark Smør i Lansvig dat: 18 Maij 1751
29. Mons Olsen Tosvigens bøxelsæddel til Niels Jacobsen paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Gripsgaard dat: 18 Maij 1751 med Rev:

D/en 19de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev til Publication frem lagt følgende Auctions Skiøder
1. et af Sorenskriver Garman udstæd Auctions Skiøde til Niels Jansen Rong paa de 2de Jordeparter i Røesetter skyldende i alt 2 p/un/d Smør 1 Mæhle 8 Kander Malt, som afdøde Anders Tvedtens Sterboe forhen har Været tilhørende dat: 18 Maij 1751 vid: fol: 437
2. ditto Skiøde til Lars Monsen Tosvigen paa 1 part i Erstad skyldende 20 Mark Sm: 10 2/3 K: Malt og 2/9 faar udi Indre Bragstad 2de part[er] skyldende til sam/m/en 1 Løb Smør 3 Mæhler Malt dat: sam/m/e dato
3. ditto til Aschild Iversen Gripsgaard paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Gripsgaard ditto dato
4. ditto til Mons Monsen Haatoft paa ½ Løb Smør 1 ½ qv: Malt og ½ faar i Haatoft ditto dato
5. ditto til Anders Olsen Røesetter paa 1 pund Smør 16 Kander Malt i Gaarden Røesetter ditto dato
6. ditto til Hans Hansen Erstad paa 1 pd: 16 Mark Sm: 21 1/3 K: M: og 4/9 faar i Gaarden Erstad ditto dato og alle i Skiøde protocollen fol: 437 indført.
7. Aschild Iversen Gripsgaards Skiøde til Ole Monsen Tosvigen paa 18 Mark Sm: 18 K: Malt i Gripsgaard og Mons Monsen Haatoft paa ½ Løb Smør 1 ½ qv: Malt og ½ faar i Haatoft dat: 18 Maij 1751
8. Hans Hansen Erstads Skiøde til Mons Olsen Tosvigen paa 1 p/un/d 16 Mark Smør 21 1/3 Kande Malt 4/9 faar i Gaarden Erstad ditto dat: og fol: 439 indført

Restancen for indeværende Aars 1ste og 2den termin er 522 - 5 - 14 sk

1751: 185b

Hossanger Skibbreede
1751 d/en 21 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med ditto Skibb: paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 167 findes tilførte som alle mødte untagen i Ole Nielsen Øfre Kleppe[s] stæd som var i byen Var leyet i hands Stæd Joen Nedre Kleppe.

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som ved de forrige tingstæder.

Dernæst publiceret
1. et Skiftebrev efter afg/angne Haldor Torchildsen Nore Byseim dat: 21 Maij 1751 som ordlydende i Pantebogen fol: 437 indført
2. Lars Clemetsens udgivne bøxelsæddel til Mons Bastesen Grimstad paa ½ Løb og 6 M/ark Smør, 1 halv tønde og 6 Kander Malt i Gaarden Hatland dat: 14 April 1751 med Rev: ej dat.

D/en 22de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt, og blev
aflyst Berge Johannesen Toschedahls udgivne Pante Obligasjon til Johannes Olsen Hemvigen d/en 2 Nov: 1742 paa Capital 32 rdr efter Creditors Arving Tollev Larsen Eijes paateignede qvittence af Gaard dags dato
2. Berge Johannesen Toschedals udgivne Skiøde til Ole Johannesen St/o/re Ourdahl paa 1 pund Smør 6 Kander Malt i Gaarden Toschedahl dat: 21 Maij 1751. vid: 438
3. Johannes Andersen Nordaas, Aamund Grove, Ole Olsen Børcheland og Weemund Sandahls udgivne Skiøde til Ole Olsen Byseim paa 1 pund 4 Mark Smør 16 Kander Malt i Gaarden Søre Byseim dat: 21 Maij 1751
4. Ellev Iversen Toschedahl, Johannes Knudsen Simenes Torbiørn Mellisdahl og Ole Gam/m/ersvig samt Anders Lille Ourdahls udgivne Skiøde til Johannes Nielsen Weaa paa 12 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Toschedahl ditto dato.
5. Magne Esems udgivne bøxelsæddel til Bertel Haldorsen Egefit udi Gaarden Eide dat: 21 Maij 1751 paa 1 pund Smør 8 Kander Malt. med Rev: ej dat.

Sager til dette ting Var ey indstevnte thi blev Restancen forfattet og attestered beløbende 414 rdr 5 mrk.

Echanger Skibb:
1751 d/en 24de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Echanger Skibb: Almue paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 165 findes tilførte.

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordre oplæste som Ved nestforrige Tingstæder.

Dernæst tinglyst følgende documenter
1. Ole Hansen Fieldes udgivne Skiøde til Lars Nielsen Fielde paa 9 Mark Smør i Gaarden Fielde dat: 24 Maij 1751 vid: fol:
2. Skiftebrev forrettet d/en 21 Maij 1751 efter *Hador (Haldor) Torchilsen Nore Byseim vid: fol:
3. ditto paa Gaarden Echnes efter afg/angne Anne Olsdatter dat: 20 Nov: 1750
4. ditto paa Hope efter Botele Anders datter dat: 14 Decbr: 1750
5. Obriste Lieutnant von der Veldes udgivne bøxelsæddel til Johannes Andersen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Strømme dat: 2 april 1751
6. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Knudsen paa 1 pund Smør i Gaarden Numedahl dat: 2 april 1751
7. tinglyst en af fogden Smith til formynderne Johannes Nielsen Egemoe og Knud Larsen Schaar udgivne qvittering for 23 rdr 1 mrk 7 sk som formeedelst Arvingen Johannes Knudsen Sættres fraværelse i 15 Aar er forfalden til deres Maj/este/ts Casse og for hvilcke fogden aflægger Rigtighed og udi sit Reegenskab bereigner til intægt sam/m/e qvitte-

1751: 186

ring var dateret d/en 30 Jan: 1751
8. Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Jon Monsen paa 15 Mark Smør ½ faar udi Gaarden Ascheland dat: 6 april 1751. med Rev:
*8. Rasmus Olsen Grøtvedts udgivne Afkald til Værgen Aamund Arnesen Fyllingen for hands tilkom/m/ende hustrues Marthe Joensdatter i alt for 54 rdr 3 mrk 13 2/3 sk dat: 24 Maij 1751 vid: fol: 438.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Niels Olsen Fam/m/estad fremstoed for Rætten og gav tilkiende det hand med muntlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har indstevnt Niels Myhr fordi hand udi hans paaboende Gaard Fam/m/estads Skov har afvigte Vinter nedhugget 2de furretræer og sam/m/e bort ført den eene hiem og den anden furre et støcke paa Veyen dog udi Myhres Udmarck henlagt, Citanten uafvidende, udi sam/m/e Sag er til Vidner indstevnt Iver Fammestad og Lars Myhr, og Niels Myhre til Veder Mæhle sam/m/e Vidner at anhøre og efter Sagens beskaffenhed derfor at lide Dom.
Niels Myhr blev 3de gange paaraabt tillige med Vidnerne som ikke mødte untagen Iver Fam/m/estad.
Stevne Vidnerne Niels Olsen Echangerlie og Endre Endresen ibidem fremstode og under Eed afhiemlede det de med lovlig Varsel har indkaldet Niels Myhr at møde for Sagen Stevne Maalet indeholder men ikke talte med ham selv, da hand var bortreyst dog blev Stevne Maalet i hans huus i hands datters og en anden g/amme/l Piges paahør ankyndiget, dog blev ey af dem sagt Ved Stevne Maaletz forkyndelse at bem/el/te Niels Myhr skulle anhøre Vidner i den/n/e Sag, ligesom de har indstevnt Lars Myhr til Vidne men ey brugt \de ord/ det Vidnet under fals Maals straf og bøder skulle møde.
Eragtet!
Da hvercken den indstevnte Niels Myhr er til Vedermæhle indkaldet at anhøre Vidner ey heller Vidnet Lars Myhr under fals Maals bøder er indstevnt at avlægge sit Vidnes byrd afviises Sagen til nyt og lovligere Stevne Maal.

Ole Erichsen Fammestad haver i lige Maade indstevnt Niels Myhr for et furretræ som hand freedagen efter Kyndels misse dag har hugget i Citantens Skov inde værende Aar paa hands paaboende Gaard Fam/m/estad, til Vidner om sam/m/e Sag er indstevnt Anders og Ellev Heggernes og Niels Myhr at anhøre Vidner og derefter at lide dom
Niels Myhr tillige med de indstevnte Vidner blev 3de gange paa raabt, men ingen mødte untagen Vidnet Ellev Heggernes.
Stevne Vidnerne Niels Olsen og Endre Endresen fremstode og under Eed forklarede det de lige leedis har indstevnt Niels Myhr med lovlig Varsel, men dog ey talt med ham men med hands datter, og ey sagt det hand i denne Sag skulle anhøre Vidner, ligesom de og har indstevnt Vidnerne Anders og Ellev Heggernes men ey brugt de ord at de skulle møde under fals Maal.
Eragtet
Da Niels Myhr ey er indstevnt at anhøre Vidner ey heller Vidnerne indkalte under fals Maal afviises Sagen til nyt og lovligere Stevne Maal.

1751: 186b


D/en 25de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret
Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Gaute Olsen paa 18 M/ark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Jordahl dat: 15 april 1751 med Rev:
Ole Nielsen Hannistvedts udgivne Afkald for sin Hustrues Anne Nielsdatter Rom/m/ereims Arv i alt 21 rdr 4 mrk 9 ½ [sk] til Værgen Niels Erichsen Otterstad, dat: 24 Maij 1751 vid: fol: 437

Restancen for 1ste og 2den termin beløber 415 rdr 4 mrk:

Mielde Skibbreede
1751 d/en 2 junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 169 findes tilførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som Ved nestforrige tingstæder.

Dernæst publiceret følgende documenter
1. Anders Lille Ourdahl, Rasmus Vig med fleeres udgivne Skiøde til Ole Bleege paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Koppen dat: 3 sept: 1745
2. Ole Bleeges udgivne Skiøde paa sam/m/e Jordepart i Gaarden Koppen til Niels Olsen Koppen dat: 29 Maij 1751.
3. Appollone S/a/l/ig/ Otthe Edvarsens udgivne bøxelsæddel til Anders Johannesen paa ½ Løb Smør i Gaarden Eide dat: 19 Maij 1751.
4. ditto hændes bøxelsæddel til Hans Johannesen paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Rønhovde dat: 19 Maij 1751.

D/en 3de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev publicered
1. Ole Jensen Anthun Niels Blom, Rasmus Rongved og Halsteen Larsens udgivne Skiøde til Aschild Larsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Hannesdahl dat: 2 junij 1751 vid: fol: 436.
2. Ole Jensen Anthuns udgivne Odels skiøde til ditto Aschild Larsen paa ½ Løb Smør i ditto gaard Hannesdahl dat: 2 junij 1751 vid: fol: 436
3. Joen Rasmusen Litthue, Mons Joensen Hafre og Aschild Andersen Vefles udgivne Skiøde til Knud Rasmusen Rongved paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 2 Mæhler 6 Kander Malt indbereigned den part kiøberen er eyende i Gaarden Rongved dat: 3 junij 1751 vid: fol: 436
4. Erich Johannesen Haues udgivne bøxelsæddel til Mons Joensen Havre paa 22 ½ Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Havre dat: 2 junij 1751 med Rev: ej dat.
5. H/er/r Arnoldus Von Vesten Sylovs udgivne bøxelsæddel til Johannes Joensen Yttrebrudvig paa 18 Mark Smør ½ Mæle Malt i Gaarden Yttre Brudvig dat: 7 april 1751 med Rev:

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Anders Nielsen Helle fremstoed for Rætten og gav til kiende det hand med muntlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har paa sin Stiv datter Marthe Olsdatter Hundham/m/ers Veigne indstevnt Mons Stephensen Hundhammer der Ved Consistorii afsagde Dom er bleven skilt med

1751: 187

benevnte Marthe Olsdatter og saaleedis fra hinanden kom/m/ed, det Mons Stephensen Hundham/m/er der paa hændes brug i Hundham/m/er er kom/m/ed, hvorfra hun er tillige skilt og har hos Citanten sin Stiv fader paa Gaarden Helle \sit Ophold/ maate som for en Afstaaelse eller aarlig Vilkaar nyde af ham noget til Ophold, ligesom hand i billigste Maade kunde afstæd kom/m/e, og hvorved hun kunde have en liden *tilhelp Ved i henseende hun er skrøbelig og ey kand tæncke at nyde andet Levebrød.
Mons Stephensen Hundhammer mødte for Rætten Vedtagende lovlig Varsel, siigende at have tilbudet Anders Nielsen Helle som for en Afstaaelse 4 rdr som Anders Nielsen Helle ey har Vildet modtaget.
Anders Nielsen Helle sagde det hand ey har for den indstevntes skyld i fald det uden Videre trette havde afgaaet tilstaaet ham at modtage 10 rdr: det hand og tilbød Mons Stephensen nu her for Rætten,
Mons Stephensen Hundham/m/er declarered omsiider det hand Vilde som til en Afstaaelse give Marthe Olsdatter eller Citanten Anders Nielsen Helle paa hændes Veigne 10 rdr, naar hand for det øvrige blev befriet fra Videre aarlig Vilkaar at udgive og at allting i Kierlighed blev afgiort hvorved og Anders Nielsen Helle Var fornøyet, og altsaa forlanged denne Sag og Stevne Maal ophævet.

Restancen for inde værende Aars 1ste og 2den termin beløber 348 rdr 2 mrk 4 sk:

Arne Skibbreede
1751 d/en 4 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Tingstædet Mielde gaard i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 168 findes tilførte som alle mødte untagen i Jens Garneses Stæd som har forfald er Johannes Pedersen Garnes i hands Stæd antagen.

De sam/m/e Kongl/ige forordninger blev for dette Skibb: oplæste

Publiceret
1. Skiftebrev forrettet paa Yttre Taqvam d/en 23 Sep: 1750 efter afdøde Helge Monsen bid: fol: 436
2. ditto paa Gaarden Garnes d/en 5 febr: 1751 efter afdøde Marithe Jensdatter Vid: fol:
3. Hendrich Helbergs udgivne Skiøde til Rasmus Knudsen paa et Vaan huus i Sandvigen bestaaende dat: 17 Aug: 1750 vid: fol:
4. Ludvig Rasmusens fornyelse paa en af ham udstæd pante Obligation dat: 22 Nov: 1731 til Mag: Friderich Holberg paa Enke huuset i Bergen detz Veigne paa Capital 130 rdr, sam/m/e fornyelse er paa sam/m/e Obligation teignet d/en 16 april 1751 og indført i Pantebogen fol:
5. Joen Rasmusen i Sandvigen hands udgivne Pante Obligation til Giert Christian Storm paa 29 rdr dat: 15 april 1751 vid: fol:
6. Thor Jacobsen Bratland og hustrue Karen Paulsdatters Gave brev til hinanden at den længstlevende foruden sin hoved Lod og skal have den halve boes Lod efter den afdøde, dat: 22 Decbr: 1750 vid: fol:
7. Henrich Jansen Harts udgivne Afkald til Claus Bischop for sin Hustrues bekomne Arv 58 (88?) rdr efter sin *formoder (farmoder?) Kirsten Bucholt dat: 26 8ber 1745 vid: fol:

1751: 187b

8. Aflyst Claus Bischops udgivne Pante Obligation der var givet Ober formynderen Sorenskriver Johan Garman for de 2de Myntlinger Hendrich Jansen og Margarethe Jansdatters Arver som var 132 rdr, efter som bem/el/te Arver efter anviiste og tinglyste Afkalde er Vedkom/m/ende Arvinger betalt og altsaa bliver sam/m/e af Pantebogen udslettet
9. Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Ole Johannesen paa en bane Vey i Sandvigen streckende i længde 115 og i bredde 3 alen dat: 21 aug: 1747.
10. Sorensk: Garmans udgivne bøxelsæddel paa en huuse Grund 18 alen i længde og 10 alen i bredde udi Sandvigen til Ole Johannesen dat: 4 Junij 1751
11. ditto hands givne bøxelsæddel til Baar Nielsen paa en huuse Grund i Sandvigen som Mons Olsen forhen har brugt ditto dato
12. Michel Tuenes Johannes Gierstad og Rasmus Vesets udgivne bøxelsæddel til Jens Michelsen paa 18 Mark Smør ¼ faar i Gaarden Yttre Taqvam dat: 2 april 1751 med Rev:
13. Gert Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Daniel Jensen Indre Boge paa 1 p/un/d Smør 4 Kander Malt i Gaarden Indre Boge dat: 24 Martij 1751 med Rev:
14. Anders Nielsen Qvidsteens udgivne bøxelsæddel til Brynild Larsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Herland dat: 6 april 1751.
15. Rector Høyers udgivne bøxelsæddel til Mons Johansen paa 12 M/ark Smør 1 Vog Næver i Gaarden Schulstad dat: 15 Martij 1751 med Rev: ej dat
16. H/er/r Sylovs udgivne bøxelsæddel til Gabriel Larsen Yttrebrudvig paa ½ Løb Smør i Gaarden Trengereide dat: 5 april 1751 med Rev: ej dat.

Singn/eu/r Ludolf Kramer efter forrige tiltale Contra Jens Jansen og Rasmus Jansen i Sandvigen.
Ludolf Cramer fremstoed for Rætten og fremlagde den paa sistholte høsteting afsagde Laug dags forelæggelse for Jens Jansen og Rasmus Jansen den hand forlangede Ved de 2de Varsels Mænd som sam/m/e forelæggelse har forkyndt lovlig maatte afhiemles, og til ende lod frem stille Knud Nielsen og Stephen Olsen begge boesiddende Mænd i Sandvigen der eedelig afhiemlede det de lige efter deres skriftlige paateigning paa forelæggelsen har forkyndt forelæggelsen.
De forelagde blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Citanten Ludolf Cramer Refererede sig til Stevne Maalet og i følge de frem lagde beviisligheder paastoed endelig Dom, og Erstattning for de nu atter medgaaende Omkostninger som Reyse, afhiemlings Omkostninger med 4 rdr: hvilcket hand alt indlod til paadøm/m/e
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag.

D/en 5te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

1751: 188


Dom afsagt
Ded skriftlig Stevne Maal dat: 3 sept: sist leeden Aar som i Rette den paafølgende 1 Decbr: forfalt haver Citanten Ludolf Kramer indstevnt Jens Jansen tillige med broder Rasmus Jansen begge som Een at opfylde og indfrie den Revers dat: 25 sept: 1749 som Jens Jansen har udgivet og som Debitor forbundet sig Ved, \nemlig/ til Citanten at levere inden 6 Uger 1 ancker taug 4 ½ tom/m/e tyck og 1 ditto 4 tom/m/er tyck og saameeget Iller at de med Ancker tauerne Netto skulle Veye 13 Voger 22 Mark alt uden Videre Arbeydslønn som allereede Var givet Valuta for at forlange, eller og i dessen Mangel af benevnte Taug Værcks Leverance at betale til Citanten efter den approberede bereigning som udi det forrige forkynte men siden og for den gang ophævede Stevne Maal af 20 sept: 1749 indbefattede dessens beløb af 41 rdr 3 mrk 4 sk, sam/m/e sist allegerede Stevne Maal er allene udferdiget mod Jens Jansen som eene Skyldner, ligesom og Reversen der beraaber sig paa sam/m/e Stevning ey er af Rasmus Jansen enten som Med skyldner eller Cautionist underskrevet, men allene til Vitterlighed underteignet. Men da hvercken Jens Jansen eller hands broder efter lovlig \ankyndiget/ stevnemaal og forelæggelse har mødt og svaret i Sagen, bliver i følge Lovens 1ste bogs 4 Cap: 32 art: efter de frem lagde beviisligheder for Rætt kiendt og dømt, at Jens Jansen {ey allene} der ey efter sin Revers har prestered til rette tiid Leverance af bem/el/te Taug Verck, bør .....(?) til Citanten Ludolf Kramer betale dessens beløb og den paastevnte summa med 41 rdr: 3 mrk 4 sk hvortil hand sig har forbundet, men end og som den der har forvoldet Citanten denne Processes Omkostninger desuden at betale 6 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven, i øvrigt bliver Rasmus Jansen som ey er overbeviist at Være Lodtagen i den Gield hands broder Jens Jansen har bundet sig ved og til Citanten er pligtig, herved sagisløs anseet og frie kiendt

Dernæst publicered
et Skiøde udgivet af Giertrud Stephensdatter og fleere Medarvinger til Ole Nielsen Bruraas paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt i Gaarden Blindem dat: 4 Junij 1751 vid: fol: 440
2. Lars Bessesen Echaases udgivne Skiøde til Ole Erichsen paa 17 11/14 Mark Smør 8 25/28 Kande Malt i Gaarden Echaas da Kiøberen selv er eyende 6 3/14 M/ark Smør 3 3/28 Kande Malt tilsam/m/en 1 p/un/d Smør 12 K: Malt dat: 4 Junij 1751 vid: fol: 440.
3. Ole Iversens udgivne skiøde til Marthe *Knusdatter paa ¼ Part i Gaarden Mellingen af skyld ½ Løb Smør 1/8 tønde Malt dat: 27 febr: 1751 vid: fol: 440
4. ditto Selgeres Skiøde til Peder Knudsen paa ¼ Part i ditto Gaard Mellingen af sam/m/e dato og paa sam/m/e stæd indført

Fleere Sager til dette ting Var ey indstevnte.

Fogden frem lagde til attestation den forfattede Restance for indeværende Aars 1ste og 2den termins Skatter der beløber 519 rdr: 1 mrk 14 sk

Aastæds Sag!
1751 d/en 17de junij indfandt jeg mig paa Gaarden Aandeland i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie, for

1751: 188b

sam/m/estæds i følge Procurator Johan Simon Cramers paa H/er/r Toldinspecteur Willum Geelmeydens skriftlige Reqvisition at holde en lovlig taxations og besigtelses forrettning over de afgangne Cancellie Raad Geelmeydens Frues Sterboe forhen til hørende men siden til Inspecteuren solte Huuser paa Gaarden Øfre Aandeland bestaaende, til sam/m/e forrettnings holdelse haver deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith Ved skriftlig Ordre til Skibbreedes Lehns Mand Niels Nielsen Dyngeland ladet opnevne, 1. Niels Halversen Dyngeland 2. Johannes Sieursen Haue 3. Jacob Jacobsen Bynes, 4. Anders Nielsen Bratland 5. Ole Rasmusen Nedre Bratland og 6. Niels Toersen Lone alle boesiddende Mænd i Schiolds Skibbreede som Ved forrettningen betiimelig mødte tillige med Lehns Manden som sam/m/e anførte, og blev altsaa Rætten satt.
Reqvirenten Inspecteur Geelmeyden tillige med sin fuldMægtig Procurator Cramer senior var Ved forrettningen tilstæde, og producerede et under 12 Maij sistleeden ud færdiged skriftlig Stevne Maal og Indvarsling til samtlige sine Søskende og Svogere og Medarvinger efter bemelte Stevne Maals Videre formeld saa lydende
Begge Stevne Vidner Christen Mathiesen Thomelius og Hans Hansen af Bergen histeredes for Rætten og oplæste Stevne Maalet, samt sam/m/e med Corporlig Eed at Være forkynt som deres paateigning udviiser.
De indstevnte blev 3de gange i følge Lov paaraabte men ingen mødte ey heller nogen paa deres Veigne,
Knud Zachariasen mødte Ved forrettningen for at tilkiendegive det hand efter forrig forrettnings Udviis og erhverved Skiøde er Ejer af den halve gaard Nedre Aandeland med sine tilhørende Huuse, saa at nu alle den anden halvepart Øfre Aandelands Huuser med tilhørende bliver Ved denne forrettning antagne under taxation og besigtelse, derhos anmeldede at Øfre Aandelands Vedhørende Vaanhuusetz Grund tillige med hosliggende 2de indgierdede Pladtzer Vedhører hands Gaard Nedre Aandeland hvilcket oven allegerede Forrettning skal forklare,
Derpaa blev fortfaret med forrettningen og først
Vaanhuuset taget i Siun og begrandskning hvilcket befindes indrettet og behøves forbeedring saaleedis som følger.
Storstuen saaes i Loftet og paa Veggene at have taget Skade
af draaber Ved utætt tag derudi findes 3de brugelige dørrer
med laase og 1 Vindovn med Jern Rør men Ved Vindovnen
fattes 12 steene foruden de brustne 14 støcker, fornevnte
12 steene Vil koste i alt 4 mrk 8 sk

1751: 189

Transp: 4 8
16 store Vinduer derpaa fattes 20 Ruder á 1 mrk af fransk Glas 3 rdr 2 mrk
Gulvet som er flam/m/et lagt er næsten forraadnet og
tilaaser gandske forraadnet til Reparation Vil medgaae
14 tilaaser á 10 alens lengde med første kiøb kiørsel
og førsel samt arbeyds Lønn med Videre á 3 mrk 7
til et nyt Gulv 12 tylter kiøbmands bord med første kiøb kiørsel
og førsel af byen, samt Arbeyds Løn á 5 mrk 8 sk 11
til loftet ligesaameeget 11
bielkerne synes endnu at Være brugelige
I det hos Værende Sænge Kam/m/er er 8te Vinduer af sam/m/e
slag og Gulvet kand endnu forbedres med 1 tylt bord i alt 5 8
Svil stocken paa den Vestre Side er af Vand beskadiget Listerne
over Gulvet Vil forbedres og der til i alt med gaae med spiger etc 4
Kiøckenet derudi 8te Vinduer af sam/m/e slag som
forrige feyler 8te Ruder á 1 mrk 1 2
Ved Loftet i forbenevnte Sengekam/m/er som er
forraadnet forbedres Ved 3de tylter bord á 5 mrk 8 2 4 8
disforuden i sam/m/e Kam/m/er er Veggen paa den Vestre
siide Ved Regn draaber meeget beskadiget.
Udi for benevnte Kiøcken fattes Videre udi Loftet og
Gulvet som er beskadiget 4 tylter bord i alt 3 4
Dørren af Kiøckenet i Sænge Kam/m/eret ligesaa til
Storstuen og derfra til Sænge Kam/m/eret alle 3 maae forbedres
i Laasene som i alt kand blive Reparered og i stand satt med 1
Den Dør af Kiøckenet til Pladtzen ligesaa den til Klæde
og Spis Kam/m/eret behøver sam/m/e Reparation af 1
Dislige og den Dør af Kiøckenet til Daglig stuen 2
Kiøckenetz Skaarsteen befindes hist og her beskadiget og
forfalden men fornem/m/elig over taget hvortil Vil
medgaae 100 Dobbel brent Steen 4 tønder Kalck som
med Arbeyds Lønn kiørsel og førsel af byen Vil koste 6
i Daglig Stuen er 12 Vinduer af sam/m/e sort hvori fattes 4 ruder 4
Dørre Laas til Gangen at forbeedre ligesom for 2
Vindovn med Rør er brugelig, men Muren behøVer
Reparation siden den har en stor Sprecke tvert over,
i alt med kalck og Arbeyds Lønn 2
Ligeleedis er i klæde Kam/m/eret 4re Vinduer hvor
udi fattes 4 Ruder 4
Ligesaa i Spis Kam/m/eret 2de Ruder 2
Gade Dørren kand forbedres til brugelighed med 2
1 trappe som staar i Gangen til Loftet er endnu i brugelig Stand.
Udi det tømrede Kam/m/er paa Loftet til den søndre
Siide er 8te Vinduer af mindre sort derudi fattes 8te Ruder á 12 sk 1
og dørre laaset er fordervet men kand dog forbedres med 1
Og udi det 2det tømret Kam/m/er paa Nordre side er
lige saa 8 Vinduer hvorved fattes 4re Ruder 3
Lofter og Gulver paa begge disse Kam/m/ere blir
forbedred med 3 tylter kiøb Mands bord á 5 mrk 8 2 4 8
-------------------------
59 3

1751: 189b

Transp: 59 3
Paa Lem/m/en befindes endnu 2de Lys Arcker til den eene
skal Være 2de Vinduer og 2de Luger til den 2den paa Østre
side ikkun 2de Luger men alt fordervet Vil koste af nyt nemlig
2de Vinduer med beslag á 7 mrk 2 2
4 Luger med Jern Verck á 4 mrk 2 4
Suetaget er mest forgaaet og kand ey forbeedres med ringere
end 36 tylter bord som udi alt bereignes á tylten 5 mrk 30
Sperrer og hanebielker med baand og dislige behøver
forbeedring med 18 store og 6 Mindre de første i alt nemlig
Kiørsel og førsel af byen á 2 mrk 8 sk 7 3
6 Mindre sper á 28 sk 1 4 8
Arbeyds Lønn paa taget siden heele taget maae ned kand
ikke bereignes mindre end 20
200 nye Lægter med kiørsel og førsel á 2 rdr 4
1200 spiger til taget og indvendig i huuset á 28 sk 3 3
til Sperre laget 2 bielker á 10 alen Vil koste med behøvende
hacke spiger i alt 3
Huusets Gavl paa den Søndre siide er i brugelig Stand men
ufarvet derimod er bortaget runt om huuset tillige med Gavlen
paa den Nordre siide og Lugerne med Gerigterne gandske
forfalden til bordtaget med gaaer 50 tylter á tylten i alt untagen
spiger og Nagler á 5 mrk 41 4
til spiger 4000 á 28 sk 11 4
2 tylter \til/ Oplænger at forbedre á 9 mrk i alt 3
34 Luger dertil 17 tylter kiøb Mands bord i alt 5 mrk 8 sk 15 3 8
Jern vercket til hver Luge á 5 mrk 28 2
til et Skuur over Vinduerne paa huusetz søndre siide 4 prysse
plancker og 50 tag steen der til med Vandbord stødter spiger
samt kiørsel og førsel samt Recker og Lægter 7
Steentrappen af Kiøckenet til pladtzen forbedres med 3
1 lidet Vasker huus er forfalden og skal det om bygges af
nyt da Vil medgaae 6 tylter bord 40 Lægter og recker 100
spiger 50 Pander 1 Vindue med beslag som alt Vil koste
indbereignet standerverck og sper 10
Kielder trappen under huuset som er forfalden kand
forbedres med 1
Kielderen i sig selv befandtes ubeslagen inden til og
Gulvet af smaae heller gandske løs og uordentlig
som lagde i Vand af en Veete som tilløber men ey
udløber men bielckerne kand endnu staae nogen
tiid skal Kielderen inden til beslaaes og Gulvet lægges
ordentlig da Vil medgaae i alt 6
og skal Kielderen holdes Vand frie siden der ikke
er afløb maae der giøres en brynd med en pompe
igien/n/em Muren som ey kand bestrides ringere
udi alt end med 10
Vaanhuuset erfared Vii ellers i Svilstockerne meget
brøst feldig, til steen lag under huuset som er
forfalden med Steen og Arbeyds Lønn med gaaer i alt 5
-----------------------
274

1751: 190

Transp: 274 rdr
Steengierdet om begge hage pladser er paa adskillige stæder
nedfalden som kand Repareres med 16 favner steengierde
ligesom og Gierdet 1 alen forhøyes nesten over alt og
over lægges med torv hvortil vil i alt medgaae 16
2de nye Porter med stander verck bord spiger og Jern Verck
samt Laaser og pande tag over i alt á 4 rdr 8
1 liden fiske parck i haven findes gandske nedfalden
Bonde huuser til denne Gaard er næsten alle til Nedfalds og
bestaaer ellers af følgende Leyligheder.
1mo Ildhuus af Stander Verck og breeder gandske til
nedfalds ligesaa Melke boen af tømmer
2do Borgestuen nest hos af tøm/m/er ligesaa begge
disse huuse kand ey reignes høyere i Værd naar afrivnings
bekostning er fra dragen end 10 rdr.
3tio Den saa kaldede Svir stue som skal indrettes til
en borgestue sam/m/e befindes af gam/m/el tøm/m/er og Vil
dertil anvændes følgende indvendig i Stuen
1 bord af tycke breede Plancker med stødter og befæstning
indbereigned Kiørsel førsel og Arbeyds Lønn for 2 2
4re Sænge Karmer naar de gamle blir medbrugt der til med
støtter bredder og spiger og Arbeyds Lønn med
Kiørsel og førsel á 8 mrk 5 2
4re Nye Vinduer med 2de karmer og Ram/m/er og beslag naar
sam/m/e skal giøres mindre efter bonde brug á støcket 9 mrk 6
2 tylter bord at forbeedre Gulvet med á 5 mrk 1 4
Men bliver Gulvet giort af Plancker saa vil med gaae
2 tylter koster med Kiørsel førsel og Arbeyds
Lønn á 14 mrk er 4 rdr 4 mrk
8 tillaaser med Kiørsel førsel og Arbeyds Lønn 1 2
fyld under Gulvet 1 8
Loftet bliver Casseret siden breederne er udøgtig men denne
Stue bliver giort til en røg stue hvorfor gruens bekostning
anføres i alt til 3
naar det gamle blir medtaget,
Taget over denne borre stue er gandske forfalden, og
desuden Vil behøves af nyt tøm/m/er 3 tylter til begge
Gavlerne og 1 tylt til Veggens forbeedring disse 4 tylter
Vil koste med Kiørsel førsel og Arbeyds Lønn i alt á 5 rdr 20
2 tylter sper med Kiørsel og Arbeyds Lønn á 2 rdr 4
20 Voger nye Næver at hielpe den gamle med á 2 mrk 4 sk 6 4
2 torvald á 2 mrk 4
8 Kroger 12
4 tylter bord til troe á 3 mrk 2
Arbeyds Lønn til taget at i standsætte i alt 3
Ildhuuset næst hos derudi Vil Veiten forbedres og steensættes
paa begge siider som gaaer under Gulvet der Vil koste i alt 3
-------------------------
357 rdr 2 4

1751: 190b

357 2 4
Steen gulv i Ildhuuset med Steen og arbeyde 3
Skorsteenens Reparation som er forfalden fornem/m/elig
oven taget med Kalck og Videre 8
Den gamle bagerovn at nedtage og i stæden at opsætte en
trappe og en nye dør i Veggen til Melckeboden med
Jern {den and} hængsler og Laas i alt Vil til gaae 3
3 smaae Vinduer med Ram/m/er Karm og beslag á 8 mrk 4
tømret befindes gandske slett paa Visse stæder af draaber men
bliver dog bestaaende.
til tagets Reparation behøves 12 Voger nye Næver á 2 mrk 4
det øvrige treeverck er slet kand dog nogen tiid blive staaende.
Dernæst er Melcke boden som befindes meeget slett, hvorudi
er en gam/m/el fordervet Jern bielægger Ovn, naar denne
Melke boe skal staae, da Vil til nogenleedis forbeedring medgaae
6 tylter bord til Gulv og Loft á 5 mrk 5
100 Spiger 1 12
2 torvald á 14 alen á 2 mrk 4
8 torvalds Kroge 12
Arbeyds Lønn til taget 4
4 Vinduer med Karmer Ram/m/er og beslag á 1 rdr 3 6
1 Vandhuus som er forfalden og af stander Verck og bord
med pandetag, vil af nye opsættes der vil med bord spiger
Tagsteen hængsler og laas i alt koste 12
1 Veedhuus paa den søndre siide bliver opsatt af det gamle
nedrevne Tøm/m/er og naar sam/m/es Værd bliver afkortet
som Var 10 rdr Vil dette huus ydermeere koste for
Materialier Næver og Arbeyds Lønn 8
Bordtag at klæde disse forbemelte bønder huuse Vil dertil
medgaae 50 tylter á 5 mrk indbereignet Kiørsel førsel og
Arbeyds Lønn 41 4
1000 spiger á 28 sk 2 5 8
4 tylter kante Veed til Oplænger, og Sømndregler i alt
med kiørsel og førsel á 2 rdr 8
{1 tylt til} 400 Eege Nagler á 1 mrk 4
Fæe huusene og Laden er gandske til nedfalds untagen
Koe floren af tøm/m/er kand forbeedres, thi blev først giort
overslag om Laden og Hestestalden som efter Vores Skiøn
bliver bæst at opsættes af Steen, nemlig 40 favner Gierde
nemlig 4 alen høy fra Jorden 2 alen bred i Grinden og 1 ½ alen
oven til, som ansees for bryding Kiørsel og Opsættelse Pr: favn
til 3 rdr er 120
1 ½ tylt Muur Læger á 3 rdr med Kiørsel og førsel 4 3
til indtim/m/er og Sper naar det gamle bliver brugt med Vil
af nyt bekostes med 3 tylter á 14 alen á 3 rdr 9
2 beeter med fremførsel á 1 rdr 2 mrk 2 4
4 stavleyer á 8 mrk 5 2
70 Voger nye Næver naar den gamle blir medtaget 23 2
½ tylt torvald 1 3
24 torvalds Kroger 2 4
Arbeyds Lønn til det gandske tag og træarbeyde 50
-------------------------
685 2 8

1751: 191

685 2 8
5 tylter bord til dørrene á 5 mrk 4 1
8 bielker til dørre ram/m/er 2
til terske Loven at forferdige og til deels af nye
at arbeyde Vil medgaae i alt 2
20 tylter bord til troe naar alt det gamle bliver brugt saavel
af troe som det gamle bordtag á 3 mrk 10
4 par hængsler med tom/m/er og spiger á 4 mrk 2 4
100 spiger til dørrene 1 12
Floren nest Laden kand staae nogle Aar naar den
forbeedres saaleedis
4 svil stocker med Kiørsel og førsel vil i alt koste á 1 rdr 3 mrk 6
til laget under florene at Reparere 1
til troe 20 tylter bord á 3 mrk 10
2 tylter Sper á 3 rdr 6
½ tylt Oplænger 4
til 3de Dørre 1 ½ tylt á 5 mrk 1 1 8
5 hængsler á 1 mrk 5
50 spiger til dørrene 14
40 Voger at forbedre taget med á 2 mrk 13 2
4 torvald á 12 alen á 2 mrk 8 sk 1 4
16 Øfse kroger 1 8 sk
Bordtaget var ey noget af men da sam/m/e faar giøres af
nyt Vil medgaae 10 tylter á 3 mrk 8 sk 5 5
100 spiger til bordtaget 1 12
Arbeyds Lønn til alt at i standsætte 30
Smale floren som staar paa søndre Siide og er 5 favner
lang er gandske til ned falds og da den af Steen for Menage
skyld Vil op bygges for eftertiiden til bestandighed blev
anseet at behøve 15 favner Gierde ligesom Ved Laden dog
ikkun 3 alen høyt som taxeres Pr: favn á 2 rdr 3 mrk 37 3
2 tylter bielcker til Muur Læger og Sperre Lag á 2 rdr 3 mrk 5
1 tylt bielcker á 15 alen lang med Kiørsel og førsel 5
Loft behøves ikke.
2 tylter sper á 12 alen á 2 rdr 3 mrk 5
½ tylt torvald á 8 alen á 9 mrk 4 8
16 Kroger 1 8
50 Voger Næver á 2 mrk 16 4
1 tylt bord til 2de dørre 5
2 par hængsler á 1 mrk 2
50 spiger 14
Arbeyds Lønn saavel inden som uden til 26
24 favner steen gierde til borregaarden som er gandske
forfalden og til deels fattes steen 2 alen høy á 2 mrk 8 sk 10
2 tralle Dørre med stolper og hængsler i alt 3
Ved Vaan huuset er endnu forbigaaet at taxere et Skuur
over Vinduerne paa den Nordre Siide som ligeleedis med
alt tilbehør Vil koste ligesom det paa Søndre siide 7
Nock Loftet over Daglig stuen ligesaa over Spis og Klæde
kam/m/eret Ved Kiøckenet maae forbedres med 4 tylter med
Arbeyd kiørsel og førsel á 5 mrk 3 2
-------------------------
904 rdr 3 mrk 12

1751: 191b

Raadstue Skriver Hans Geelmeyden som tilvarslet Ved forrettningen mødte og Reserverede alle Lovens beneficia.
Endnu blev observered at kiøcken skaarsteenen udi Gangen havde en stor Sprecke.
Til sist angav Procurator Cramer paa Inspecteur Geelmeydens Veigne at denne forrettning har kostet til Varsels Mænd og Stevne Maaletz afhiemling indbereignet Skydtz Med Kost og Tæring 6 rdr og Comparentens Udgifter med Sallario og Skydtz 7 rdr, det giør til sam/m/en 13 rdr: udi øvrigt forlangede at bekostninger til Rætten og Laug Rættet maatte Specificeres, som saaleedis bereignes Stemplet papier til forrettningen 1 mrk 8 sk Skydtz og diet pænge 1 rdr 2 mrk en dags forrettning 3 rdr forrettningens beskrivelse med forseiglingspænge 1 rdr 1 mrk 4 sk Lehns Manden for Laug Rettes tilsiigelse 2 mrk de 6 Laug Rættes Mænd á 1 mrk 8 sk er 1 rdr 3 mrk tilsam/m/en 7 rdr 3 mrk 12 sk

Aastæds Sag!
Anno 1751 d/en 1 Septembr: indfandt jeg Sorenskriver Johan Garmann mig paa Aastædet og Gaarden Strømme beliggende i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie Seminario Fridericiano tilhørende for sam/m/estæds i følge Høy Welbaarne H/er/r Stiftsbefalings Mand Uldrich Friderich von Cicignons mig tillagde naadigste Ordre under 10de Aug: at holde en lovlig taxations og Aabods Forrettning over de paa sam/m/e Gaard befindende bønder huuse der er til bøxel overdraget Singn/eu/r Severin Weiner og efter beskaffenhed og Forstanderen for bem/el/te Seminario Hellebrant Omsens Paastand at paadøm/m/e hvad der til sam/m/es Reparation Vil medgaae Høy bem/el/te H/er/r Stiftsbefalings Mandens ordre er saa lydende,
Skibbreedes LehnsMand Niels Dyngeland frem lagde Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smithes skriftlige Opnævnelse til de 6 mødende Laug Rættes og taxations Mænd Sc: Niels Dyngeland, Niels Kierche Biørcheland Lars Myrdahl, Lars Totland, Iver og Jacob Bynes, som alle møder, og er fogdens opnevnelse af følgende Indhold, og efter at Rætten saaleedis var satt. fremlagde Forstanderen Hillebrant Omsen den under dato 18de Aug: sistleeden udstædde Stevne Maal som af byens Kals Mænd Johan Lydkien og Blomberg Var paateignet at Være forkyndt ligesom og den indstevnte Severin Weiner Ved sin paateigning sam/m/e stadfæstede og persohnlig møder.
Søvren Bang fremlagde H/er/r Stiftsbefalings Mand Von Cicignons Constitution at i rette føre Forstanderens Sag og Seminarii Tarv at observere, og er høy bem/el/te Constitution af følgende Indhold dat: 30 aug: 1751.
Sing/neu/r Severin Weiner mødte med fuldMægtig Procurator Cramer junior hvilcken siste for det første anmerkede at afg/angne biskop Rosencrones Sterboes fuldMægtig ey som Vedbør er kaldet til Sagen, dernæst at her føres Sag paa slett papier uden at ringeste Legitimation der til er fore viist, thi vilde hand forestaaende til den/n/e

1751: 192

Respective og ærede Rættes Overveyende have indstillet og saa snart der udi skeer tilstreckelig Oplysning toeg hand Reservered Sing/neu/r Weiners Tarv at besørge, men i Vidrig fall protesterede bem/el/te Cramer mod Rættergangen.
Kierke Skriveren Søvren Bang paa Fridericiani Seminarii Veigne kunde ikke andet Vænte end at det Høy Kongl/ig Rescript Var Rætten og Almuen bekiendt at forhen Lectoratets Godtz Var beneficeret Seminario Fridericiano og i detz Anledning tilladt at udføre detz Sager paa ustemplet Papier, derfor begierte at de opnevnte besigtelses Mænd maatte fuldføre besigtelses Forrettningen.
Cramer sagde at tilførsel uden beviis bliver ey i Rætter gang antagelig, thi Comparenten kand siige med Vished og tillige kunde paaskyde Rættens Vitterlighed at de Sager afg/angne biskop Rosencrone udførte som Lector hverken førtes paa slett papier ey heller uden Rættens Gebyhrs betalning derfor Vedblev hand sit forhen frem førte
Søvren Bang for at giøre Sagen kort udbad sig Rættens kiendelse herudi.
Eragtet!
Da det ey er bekiendt til hvad Ende biskop Rosencrones Sterboes fuldMægtig bør kaldes til Sagen, da *Sevverin Weiner som paagieldende er sigtet som bøxelManden Vil det ankom/m/e paa hvad bem/el/te Weiner til sit forsvar kand til føre, hvorefter Anstand kand gives efter at den holte taxation er foretaget og fuldført at tilfinde hvem Reparations Omkostningerne bør betale, hvad ellers angaaer om Seminarii Fridericiani Vedkom/m/ende Sager paa ustemplet Papier maae føres, da som det ey er beviist af Forstanderen eller hands medhavende Comparent Søvren Bang at bem/el/te Seminario er tillagt den friehed, Rætten og ey har erfaret andet end naar dislige Sager er for Rætten ført de da alle paa stemplet Papier er udført, paalægges det Citanten at betale det Stemplede Papier til den fremlagde Stevning, samt til de documenter som i Sagen herefter fremlægges. som alt udi Protocollen skal Vorde anteignet, i fald Stemplet Papier ey er Ved haanden.
Forstanderen fremlagde til Stevne Maalet 6 sk til stemplet Papier

Søvren Bang fremlagde den Severin Weiner af biskop Londeman meddeelte bøxelsæddel af dato 29 April 1747 under Copie og Verification af bøxelManden til bem/el/te document blev og fremlagt i Rætten 6 sk som udviiser at bem/el/te Sing/neu/r Weiner er tilpligtet at bygge Huuserne uden Videre Aabod at paastaae, og at den bøxlede Part ikkun skal Være 18 Mark Smør 3 Kander Malt som er den fierde Part i Gaarden Strømme der i alt skylder 1 Løb Smør 1 Mæhle Malt da det dog skal kunde beviises at Sing/neu/r Weiner har brugt den halvepart og benøttet sig af sam/m/e.
Cramer sagde at Mons/ieu/r Bang extravagerer uden for Sagen, og Væntelig jetter sig noget til uden for bøxelsæddelens Indhold, men over hands beskyldning ligesom Sing/neu/r Weiner skulle have tiltaget sig noget blev vedbørlig Ancke Reservered.

1751: 192b

Derefter blev besigtelsen foretaget, og blev anviist følgende huuser af bøxelManden Severin Weiner som og Opsidderen paa den anden halvepart Anders Ellingsen Strømme, hvorda først befandtes paa den *Ovre og Vestre Siide først en
Sænge boed med et tømret kam/m/er paa Vestre og en Sval paa sam/m/e Siide i længde 8 alen og i bredde 7 alen foruden Kam/m/eretz længde og bredde sam/m/e huus Var aldeelis forfalden og i Grund maae nedtages, behøver altsaa til Reparation følgende
4 tylter tømmer á 8 alen á 2 rdr tylten 8 rdr
½ tylt bielcker á 1 mrk 1
½ tylt Oplænger á 8 sk 3
14 sper á 6 sk 5 4
2 Render á 2 mrk á 12 alen 4
2 torvald á 1 mrk 2
6 Kroger á 1 mrk 6
8 tylter bord til Gulv og Loft á 3 mrk 4
5 tylter ditto til bordtag á 3 mrk 2 3
2 tylter troe á 2 mrk 4
16 Voger Næver á 1 mrk 8 sk 4
½ tylt Gulv Aaser á 8 sk 3
1 Vindue 3
Arbeyds Lønn 12
------------------------
35 rdr 3 10
2. Under sam/m/e tag stoed ved Siden Borrestuen med en Gang imellem og 1 lang \Sval/ paa Østre Siide samt en liden Veedhuus paa den Nordre siide af stander Verck opsatt, sam/m/e fantes brøstfeldig og behøver følgende Borrestuen Var 8te alen i længde og 7 alen i bredde.
3 ½ tylt tøm/m/er á 8 alen á 2 rdr 7
½ ditto á 12 alen á 2 rdr 3 mrk 1 1 8
16 sper á 6 sk 1
3 beeter á 1 mrk 3
5 Gulv Aaser á 8 sk 2 8
6 benkestocker á 8 sk 3
1 forsætte 1
3 tylter troe á 2 mrk 1
2 torvald á 12 alen á 1 mrk 2
2 Render á 2 mrk 4
20 Voger Næver á 1 mrk 8 sk 5
½ tylt soler á 8 sk 3
1 tylt bord til bordtag 3
til Veedhuuset
2 tylter bord á 2 mrk 8 sk 5
1 torvald 8
8 Kroger til Stuen og dette huus 8
4 Voger Næver 1
Arbeyds Lønn til alt 14
------------------------
34 5
3. Koe Floren stod for sig selv Nord for og lige af høe laden, Var og brøstfeldig og behøver følgende da den faar nedrives
1 tylt tøm/m/er á 10 alen 2 2
4 bielker á 12 sk 3
14 speer á 6 sk 5 4
2 torvald á 1 mrk 2
6 Kroger 6
16 Voger Næver á 1 mrk 8 sk 4
8 tylter bordtag á 2 mrk 8 sk 3 2
5 Gulv Aaser á 8 sk 2 8
4 plancker til Gulv á 1 mrk 4
6 tylter troe á 2 mrk 2
2 sæstztræer á 12 sk 1 8
Arbeyds Lønn 12
------------------------
26 4 10
4. En høe Lade paa Nordre kandt staaende i Linie med den anden Lade. Var og forfalden og behøved følgende tillige med den hosstaaende tømrede Stald som og Var forfalden
7 tylter bord til bordtag á 3 mrk 3 3
2 staver 1 bete og 2 stav Leyer tilsam/m/en 1
1 tylt troe 2
1 tylt sømndreigler á 8 sk 1
2 soler á 12 sk 1 8
4 speer á 8 sk 2
24 Voger Næver 6
2 torvald á 1 mrk 2
8 Kroger 8
Arbeyds Lønn 8
150 Eege Nagler 1 2
til Jernfang med Laaser hængsler kroge til de taxerede huuser 2
100 spiger 1 12
kiørsel og førsel til alle Materialierne paa Stæden at bringe
hvor de skal forbruges 12
------------------------
35 1 mrk 14

1751: 193

Fleere denne Jordepart tilhørende huuse blev ey giort Anviisning paa til taxation thi beløber den fulde taxerede Aabod paa forbenevnte huuse i alt til den Summa 132 rdr 3 mrk 2 sk:
Hvad Gaardepartens Gierder angaaer da befandtes sam/m/e gode og indgierder fieldet og Vandet det mæste, saa derpaa ey nogen Aabod blev taxered.
Søfren Bang i henseende til at Strømme Gaards halveparts huuse var befundet og brugt af Sing/neu/r Severin Weiner saa brøstfeldige som andført er, saa paastoed hand at hand ikke allene Vorder Ved endelig Dom tilkiendt at betale sam/m/e brøstfeldigheder men end og den for 1750 der af Resterende Landskylds Rettigheder 1 rdr 5 mrk 12 sk samt 4de forhøyelses pænge 1 mrk 14 sk: til sam/m/en 2 rdr 1 mrk 10 sk foruden bøxel af den foruden friehed brugte ¼ Part i denne Gaard, tillige med Processens bekostninger, Reserverede sig ellers saafremt Sing/neu/r Weiner herimod med noget skulle fremkom/m/e at føre Vidner for sit tilførte og ellers at qvestionere de af ham intenderende Vidner.
Cramer paa Sing/neu/r Weiners Veigne foruden at hand forhaabede at Rætten siunlig haver grandsked den reene Umuelighed at Sing/neu/r Weiner haver aarsaget den ringeste Skade af forefunden huusers forraadnelse og bedervelse, ja foruden at det er de gode Laug Rættes Mænd bekiendt at huuserne alle reede Ved hands tiltrædelse Var saa forraadnede at de ey stode til at hielpe saa fremstilled hand og efter Sing/neu/r Omsens Vedtægt de Dan/n/e Mænd Niels og Lars Øfre Fyllingen, Lars Nedre Fyllingen, og Anne Strømme, hvilcke hand udbad under denne Sag som et tings Vidnes behandling maatte tages udi Eed og give Giensvar til denne eene qvestion om de ikke Veed og til Visse er bekiendt at de nu besigtede huuse da Sing/neu/r Weiner dem tiltrædede Vare saaleedis forraadnede at det arbeyde og forbedring hand derpaa har anvændt haver været saa gott som til ingen Nøtte formeedelst huusernes store forraadnelses skyld.
Søvren Bang endskiøndt Weiners modtagne bøxelbrev beviiser gandske anderleedis paa hvad Conditioner hand den ¼ Part i Gaarden Strømme har bøxlet, Var ikke imod at Sing/neu/r Weiner fick ført de proponerede Vidner under {qves} Reservation af qvestioner til sam/m/e.
De godvillig mødende Vidner fremstillede sig for Rætten og efter at Eeden af Lov bogen for dem Var oplæst og behørig formaning Var dem givet at Vogte sig for Meeneed, frem stoed
Niels Øfre Fyllingen og efter aflagde Eed Vidnede, til den fremsatte qvestion af Cramer, at det Var ham bekiendt at da Weiner antoeg huuserne denne Gaardepart tilhørende Var huuserne meeget til Nedfalds og har Vidnet ey erfaret at de siden den tiid er bleved noget forbedred, Bang tilspurte Vidnet om hand er bekindt at Weiner har brugt og indhøstet Strømme Gaards halveparts Avl. Cramer protesterede til Vidnetz Svar til denne qvestion siden det er en Sigtelse Sagen uvedkom/m/ende og upaastevnt. Bang Vedblev sin forrige Reservation med qvestion til Vidnerne, og derfor Væntede at Rætten tillod sam/m/e paa dette Spørs Maal at svare.

1751: 193b

Eragtet
Da den af Søvren Bang til Vidnet fremsatte qvestion henhører til denne Sag at faae oplyst, da uagtet Vidnet ey er stevnt men godvillig efter begge Parters tilladelse møder er det og billigt at Vidnet for at forkorte Sagen giver begge Parter den Oplysning som fornøden giøres, og altsaa besvarer den/n/e af Citantens fuldMægtig fremsatte qvestion.

Vidnet svarede at ham er bekiendt at Severin Weiner har brugt den halve part i Strømme Gaard, saaleedis nemlig at afføre Høe Avlingen af den ¼ Part til Gaarden Seelen, og at lade Ved en Forpagter bruge og styre den anden ¼ part indtil i Vaar Kors Misse tiider da bem/el/te forpagter afreyste, og er for dette Aar alt høstet af Weiners folck, dog er noget endnu uslaget, og kand Vidnet om forlanges skulle giøre Anviisning paa den halvepart i Gaarden Strømme som Weiner deels selv ved tienere deels Ved forpagter har styrt og ladet bruge;
Det andet Vidne Lars Øfre Fyllingen aflagde lige leedis Eed og Vidnede som nest forrige dog med denne forandring at hand ey kunde giøre forklaring til hvem forpagteren paa den ¼ part har betalt forpagtnings Afgiften enten til Weiner eller andre som og forrige Vidnet erindred og altsaa var over ens stem/m/ende.
Cramer frafaldt de 2de øvrige Vidner for tiiden at spare Dernæst erindred hand at Rætten Vel har observered det her den Jordepart som bruges af Opsidderen Anders Ellingsen ere fleere huuse bygninger end paa Øfre Parten og dernæst svarede til den fremsatte Paastand, hoved documentet hvorpaa den Grundes sam/m/e skal Være en til Sing/neu/r Weiner udstæd bøxelsæddel af dato 29 aprilis 1747, hvorudi findes indragen at Weiner skulle antage de paa tilbøxlede 18 Mark Smør 3 Kander Malt staaende eller tilhørende huuse i den stand de da forefantes uden at paastaae eller nyde nogen Aabod, samt ellers at holde de tilhørende huuse NB at holde dem i god og forsvarlig Stand nu haver Rætten forefunden og af Vidnernes forklaringer er det bleven oplyst hvad Stand huuserne Vare udi da Sing/neu/r Weiner dem tiltraadde, her bliver da qvestion om Sing/neu/r Weiners der i ingen deel har forpligtet sig til at op bygge nye huuser kand henfindes til Aabodsfald eller om ikke Lovens 3 bogs 14 Cap: 31 art: er den reeneste Rettesnoer som i introffen Casu er passelig hvilcket hand indstillede hvad den for Aaret 1750 paastaaede Landskylds Rettighed betreffer da er sam/m/e med biskop Rosencrones Sterboe liqvideret og det øvrige af hands fremsatte paastand bortfalder Vel altsaa af sig selv, men Sing/neu/r Weiner forhaabede og paastoed for all tiltale at blive frie funden, dog erklæred hand sig Villig til omendskiønt hand ikke, finder behag udi at Vedblive Gaardens brug

1751: 194

at opfylde hvad der efter allegerede Lovens bud kunde paalegge ham som en bøxelMand at fremskaffe.
Søvren Bang kortelig indstillede til Rættens Skiønsomhed, at det af Severin Weiner modtagne bøxelbrev er een foreening hvorom alligerede Lovens 3 bogs 14 Cap: 31 art: omtaler og altsaa vilde vel Cramers exception bortfalde af sig selv, i øvrigt Vedblev hand sin i Rette sættelse og paastoed Dom efter bem/el/te Cap: 13, 16 og 30 art: og at Weiner i dessen Anleedning bør have sit fæste forbrudt,
Cramer til sluttning sagde at anførte foreening passer sig med hands paastand og er det ellers en stor Urimelighed at saa excessioe bekostninger paa en Mands brug af 18 Mark Smør og 3 Kander Malt skulle billiges hvilcket Sing/neu/r Weiner siiger dog ikke at Være hands Sag men Vedblev sin forrige paastand om befrielse.
Bang indstillede Sagen til Doms.
Eragtet
Sagen optages til i Aften til Doms Afsiigelse.
Dom afsagt
Da Forstanderen for Seminario Fridericiano Hillebrant Omsen har Været Aarsaget til fornøden præcaution at indstævne Severin Weiner der har efter den producerede Copie bøxelsæddel af 29 april 1747 antaget sig af da værende beneficiario nu afdøde biskop og Lector Londeman den fierde part i Gaarden Strømme, med dens til hørende huuse i den da befindende slætte Tilstand, med den Condition ey at paastaae \eller nyde/ af Ejeren eller forrige Leylænding {at nyde} nogen Reparations eller Aabods bekostninger, bliver det en forbindelse paa Severin Weiners Siide den hand godvillig har indgaaet, hvorefter hand forlængst burde opfyldet at bringe Jordepartens huuse i saadan Stand og siden sam/m/e aabodsfør Vedlige holdt at den i dag passerede besigtelses Forrettning kunde Været spart, men da Contrarium er Viist Ved Jordepartens Huusers forraadnelse, saa at Aaboden paa de Huuser den indstevnte Weiner selv har anviist og som bøxelMand brugt og betient sig af er opløbet til den Summa 132 rdr 3 mrk 2 sk følger det af fornødenhed at bøxel Manden og brugeren bem/el/te Severin Weiner sam/m/e bør erstatte aller hælst sam/m/e meer af Vanrøgt end ælde er forfalden, thi lad være indstevnte Severin Weiner ey efter bøxelbrev \bevislig/ har havt tilladelse at bruge meer end ¼ part i Gaarden som er 18 Mark Smør 3 Kander Malt, er det dog ubenægtet hand jo tillige og til indeværende Aars Kors Misse ved forpagter har brugt den anden ¼ part, som da er den halvedeel i Gaarden som tilhører de anviiste og taxerede huuse, i hvis henseende det af fornødenhed følger at Severin Weiner som har havt nøtten af den halve Gaards Avl og eene brugt sam/m/e halve parts Vedhørende huuse bør og erstatte dessens befindende Mangel.
Thi kiender og døm/m/er Vii hermed efter Sagens Omstændighed for Rætt det bem/el/te Severin Weiner ey allene som Leylænding og brugere bør i følge Lovens 3die bogs 14 Cap: 30 Art: til Citanten Hillebrant Omsen forstander for Seminario Fridericiano betale den fulde taxerede Aabods Summa paa de taxerede og anviiste halve Jorde

1751: 194b

partens huuse med Pænge 132 rdr 3 mrk 2 sk, men end og betale den for Aaret 1750 Resterende Landskyld og Jordrottelig Rettighed indbereignet ¼ Parts forhøyelse for ude blivelse med Landskyldens Erlæggelse i rette tiid tilsam/m/en 2 rdr 1 mrk 4 sk, dog mod Regres til afg/angne Londemans Sterboe i fald noget mislig og ubeviislig for sam/m/e Aar er betalt, Hvad Citantens fuldMægtiges øvrige Paastand angaaer om den ind stevntes bøxel Rættes fortabelse, da siden det ey er oplyst eller af Weiner tilstaaet at have meer til bøxel end ¼ Part i denne Gaard Strømme, bliver den 2den fierdepart i ditto Gaard af skyld 18 Mark Smør 3 Kander Malt som ved Forpagtere efter Vidnernes forklaring er styrt bøxelleedig til hvem Forstanderen for Seminario det Vil mod lovlig bøxels Erlæggelse overdrage. Sluttelig tilfindes og den indstevnte Severin Weiner at betale denne Aastæds og besigtelses Forrettnings Omkostninger som i følge det Kongl/ig allernaadigste Reglement dat: 24 febr: 1708 saaleedis bereignes.
Sorenskriverens diet og Reyse Pænge til og fra Aastæden som er 8 Miil 3 rdr 2 mrk, Dom og forseiglings pænge 5 mrk 4 sk En dags forrettning paa Aastæden 3 rdr Fogden for Laug Rættes opnevnelse og til sigelse 2 mrk de 6 Laug Rættes Mænd for Reyse forrettning paa deres egen kost á 1 mrk 8 sk er 1 rdr 3 mrk Stemplet Papier til Doms Acten 4 mrk 8 sk til 2de støcker stemplet Papier at belægge Stevningen og den producerede Copie bøxelsæddel 12 sk til sam/m/en forrettningens bekostning 9 rdr 5 mrk 8 sk som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

Høste Tingene for Aar 1751:

[Schiold Schibbrede]
Anno 1751 den 30te Septembr: blev Rætten til Almindelig Høste Tings holdelse satt paa Tingstædet Møllendahl for Schiolds Schibbredes Almue, og Rætten administreret af mig Hans Jørgen Holtzrod efter Høyvelbaarne H/er/r Stiftbefalings [Mand] Cicignons Constitution udj H/er/r Sorenskriver Garmans absence, overværende Kongl/ig May/este/ts Foged Rasmus Smith, og de Rætten tilnefnte Laugrettesmænd, som sidste Sommer Ting betiente Rætten og paa fol: 152 findes tilførte, hvilke alle møtte, undtagen Anders Monsen Bratland som er død, i hvis stæd sad Halvor Nielsen Øvstu og i Hans Monsen Gimmelands stæd, som og er død sad Anders Nielsen Bratland:

Hvor da først deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordninger og Rescripter blive publicerede som ere følgende:
1. Forordning, anlangende hvad derved Delinqvent Sagers drift og udførsel udj Dannemark og Norge bør i agttages dat: 21de Maij 1751:
2. Anordning til hvad tiid vaar og Høste Tingene udj Hadelen Toten og Valders Fogderie skal holdes datt: 20de Aug: 1751:
3. Placat hvorved det under 4de Novembr: 1720 paa Smaa Mynts Indførsel i Norge giorde forbud, for saavidt Grov Courant angaar ophæves dat: 2den Aug: 1751:
4. Placat angaaende hvorledes Stemplet Papier Forvalterens fordringer til Stemplet Papiers forhandlerne udj Danmark og Norge for bem/el/te Papiers Intrader bør ansees: dat: 11te aug: 1751:
5. \Extract af/ Rendte Kammeretz skrivelse til Borgem: Garboe i Bergen, hvorudj bekiendtgiøres Ham, Hans May/este/ts Resolution, angaaende hvad Sukker og Sirup, som imod det derpaa under 20de Januar indeværende

1751: 195

Aar giorde forbud, udj det Bergens Sukker Rafinderie forundte District her efter antræffes, hvad bøder derfor bør betales: dat: 24de April 1751: hvilken bem/el/te Extract var under Borgemæster Garboe Stamer og Jordahls Verification:
6. Rescript angaaende at naar nogen Arv, een i Bergens Hospital værende Spedalsk Lem, endten Mand eller qvinde tilfalder, og hand eller hun haver levende ægtefælde eller børn i live, da skal Hospitalet efter hand eller hændes død, ey have meere end een broderlod, hvor der ey er saadanne Arvinger, skal det gandske efterlatte Hospitalet hiemfalde dat: 26de Martj 1751:
7. Stift Ambtmand Cicignons Skrivelse til Fogden Smith angaaende at faae jndrevet af Fogderiet, hvad summa efter Kongl/ig Rescript kommer at betale til de fra Sundfiord befængte Spedalskes jnd lemmelse i Hospitalet som er her paa Fogderiet 115 rd 20 sk: dat: 25de Septbr: 1751:

Dernæst blev publiceret følgende af Almuens Breve Sc:
1. Consistorial Raad og Sogne Præst Giert Geelmeydens Pengemangels lysning til Gaarden Aaneland, samt Gaardene Næsse, Grimen Heldahl, Tongeland, dat: 11 Aug: 1751:
2. Sorenskriver Garmans udgivne bøxselseddel med derhos fulte Revers, til Iver Nielsen paa ½ Løb Smør ¼ tønde Malt og 1/8 huud i Gaarden øvre Bircheland dat: 22de Maij 1751:
3. Aflyst Assessor Jaen von der Lippes udgivne Pante Obligation til Ole Nielsen Smøraas og Michel Nielsen Rismund paa 200 rd samme er dat: 8de Junij 1744 og er samme udj Pante Bogen paa fol: udslættet efter Creditors qvitteringers formeld:
4. Aflyst 1 ditto obligation udgiven af Lars Olsen Hielmeland til Bernt Gundersen paa 200 rd hvilken Obligation findes datt: 29de Maij 1747, og efter Creditors paateignede qvittering bliver af Pante Bogen udslettet:
5. Inspecteur Gelmeydens udgivne Pante Obligation til Knud Zacariesen, lydende paa Capital 620 rd hvorfore er til ret brugelig pant til Creditor pandsatt med første prioritet Halvegaarden Aaneland, som skylder 1 Løb 12 M/ark og 2de Faar Men udj Skatte skyld 1 Løb 2 Pund 12 Mark Smør og Huuser med videre, dat: Bergen den 17de April 1751:

Laugmanden over Bergens Lavstoel Justits Raad Bager jndfant sig paa Høste Tinget og af visse Aarsager andlediget, fant fornøden at tilspørge, saavel dette Schibbredes lænsmand Niels Nielsen Dyngeland, som de ved Rætten nu nærværende 8te Laugrættes mænd jtem dend gandske Tingsøgende og nu nærværende Almue, om dem ikke eenhver for sig er bekiendt at det stedse, end og fra umindelige tiider af, haver været een æld gammel Rættighed, der stedse haver fult Bergens Lavstoel, Laugmand efter Lavmand i Embedet, at eenhver Laugrættes Mand, som til Rættens betiening er vorden udnefnt, stedse haver erlagt og betalt til Laugmanden udj Eedfæstelses Penge 7 ½ M/ark Danske foruden hvad de selv efter Sædvane til de fattige haver givet,
Lænsmanden tillige med Laugrettet, og dend nærværende Tingsøgende almue, svarede alle eenstemmig, at det i alle maader ligesom omspurdt er forholder sig, og at eenhver stedse, som een æld gammel Rættighed, haver betalt Laugmand, efter Lavmand udj Eedfæstelses

1751: 195b

Penge 7 ½ M/ark Danske, foruden hvad de selv goedvillig haver givet til de fattige, som haver været ungefær 8 sk men meere ikke:

Derpaa forlangede Laug manden End videre dend ham af hans May/este/ts vores nu Regiærende Konge under dat: Christiansborg slott den 3de 8br 1746 paa Bergens Laugstoel Allernaadigst Meddeelte Confirmations bestaldnings Brev, for samtlige Almue her inden Rætten lydelig oplæst, hvilket og skeede
Hvorefter Laugmanden begiærede det nu i alt passerede det snareste mueligt sig beskreven meddeelt

Derefter fremkom til publication
6. H/er/r Peder Brandahls udgivne Bøxsel Seddel til Lars Eliassen Lille Milen (Milde) \paa/ ½ Løb Smør i Gaarden Hordnes i Schiold Schibbrede datt: 21de April 1751 med Revers:
7. H/er/r Brandahls udgivne bøxsel Seddel til Haagen Jensen Hordnes paa ½ Løb Smør i Gaarden Hordnes med hvilken bøxsel Seddel fulte Revers: dat: 19de April 1751:
8. Sogne Præsten H/er/r Sylovs udgivne bøxsel Seddel til Johannes Siursen Hauge paa ½ Løb Smør udj Gaarden Schioldahl i Schiolds Schibbrede hvormed fulte Revers datt: 28de Septbr: 1751:
9. Aflyst Een Pante Obligation udgiven af Johan Kahrs til Bernt Frøchen paa Capital 300 rd hvorfore Gaarden Nedre Natland var pantsatt, samme obligation er dat: 28 Julij 1743 og tinglyst den 30te Septbr: samme aar, thi er samme efter Creditors qvitt: af Pante Bogen udslættet:
10. Johans Kahrs udgivne Skiøde til Daniel Friel paa Gaarden Nedre Natland i Schiolds Schibbrede som skylder 2 Løber Smørs leje hvorfor er betalt 700 rd datt: 5te Maij Ao: 1751:
11. Daniel Friels udgivne Pante obligation til Frue Majorinde Sophia Sal: Bernt Frøchens lydende paa 300 rd hvorfor til første Prioritet er pantsatt {paa} \Gaarden/ Nedre Natland som skylder 2 Løber Smørs leje dat: 30te Septbr: 1751:

Den 1ste Octobr: blev Rætten atter satt paa Tingstædet Møllendahl og Rætten beklæd af de i Gaar nærværende Laugrættesmænd:
og blev da publiceret
12. Daniel Friels Fredlysning paa Gaarden Nedre Natlands Skov og Eng og Mark datteret 30te Septembr: 1751:
13. Eet Skiøde udgiven af Anne Nielsdaattr: Salig Johan Monsens til Anders Olsen Borge paa eet Huus paa Lundgaardens grund hvor for er betalt 50 rd dat: 16de April 1751:
14. Skifte Brev forrettet paa Gaarden Yttre Hope den 16de Junij 1751 efter Ole Olsen:
15. ditto forrettet paa Gaarden Flesland den 27de April 1751 efter Mons Goutesen:
16. ditto forrettet paa Gaarden Lohne den 26de April 1751 efter Karj Michelsdaattr:
17. ditto forrettet paa Gaarden Schioldahl den 26de April 1751 efter Peder Erichsen:
18. ditto forrettet paa Gaarden Scheje den 14de Junij 1751 efter Ole Larsen
19. ditto forrettet paa Gaarden Schiold den 14de Junij 1751: efter Antonius Mathiesen:
20. ditto forrettet paa Gaarden Ulsmoe den 18de Junij 1751 efter Niels Larsen

Hvorefter fremkom dend Dannemand Michel Houe og anmelte at hand ved Lænsmanden Niels Dyngeland og Lars Monsen Lille Tvedt havde her til tinget jnd kaldet sin Naboe Peder Nielsen Haue til at lide dom fordj hand \afvigte Vaar/ havde slaget Comparenten og har lovet at giøre det oftere, jligemaade havde hand indstevnet til vidner Mons Jacobsen Haue og Niels Tordsen Lohne, jtem Joen

1751: 196

Torstensen Lohne, Siur Houcheland og Mons Tordsen Houcheland, og fremstillede derefter Michel Haue Stevne-vidnerne Lænsmanden Niels Dyngeland og Lars Monsen Litle Tvedt til Stevnemaaletz Eedelige afhiemling: bem/el/te Stevnevidner fremkom derefter og forklarede at de efter Citanten Michel Haues begiæring næstleden Mandag 14ten dage siiden Muntlingen havde jndstevnt Peder Nielsen Haue til at svare til Sagen angaaende det slagsmaal hand havde forøvet imod sin Naboe under falsmaal at møde, ligeledes havde de samme dag jndstevnt de forbem/el/te vidner at møde i dag for at siige hvad de haver hørt og seet i denne sag under falsmaal at møde, ligesom og Stevnevidnerne forklarede ikke at have Stevnt Peder Haue hverken til at anhøre vidner eller at betale Processens omkostninger, hvilke Stevne vidnernes angivende de med Eed og opragte fingre bekræftede:
Dend jndstevnte Peder Haue blev derefter 3de gange paaraabt men møtte ikke ey heller nogen paa hans veigne: - medens dette blev tilført jndfant sig Contraparten Peder Nielsen Haue, og sagde at end skiønt hand ikke er stevnt til at anhøre de stevnte vidner Declarerede hand dog at hand goed villig uden stevnemaal samme vil anhøre, og sagde for det øvrige at hand ikke havde slaget Michel Haue men vel at Michel Haue havde slaget ham,
Citanten Michel Haue begiærede derefter at de jndstevnte vidner maatte fremkaldes for at aflægge deris vidnesbyrd i denne Sag:
Af de Stevnte vidner møtte for Rætten Mons Jacobsen Haue, Niels Tordsen Lohne, Siur Houcheland, Mons Tordsen Houcheland, mens Joen Torstensen Lohne møtte ikke, efterdj hand efter Laug rettes siigende skal være Syg
Og blev da for de mødende vidner Eedens forklaring af Lovbogen oplæst og aldvorlig formanet at vogte sig for Meen Eed, og aflagde de samtlige vidner deris Eed med opragte fingre at de vilde udsige deris Sandhed i denne Sag og intet fordølge:
Og fremstoed da første vidne Mons Jacobsen Haue som sagde at hand intet videre i denne Sag havde at vidne, end da hand efter Michel Haues Konnes raab paa vidnet kom ud paa Marken saa hand at Michel Haue laae under og Peder Haue oven paa \ham/ ude paa Marken paa Michel sin Bøe eet støkke fra Huuserne, og var hos dem Michel Haue sin Konne, og Peder sine 2de Sønner, Niels og Johannes stoed og tæt hos, men vidnet kunde ikke siige at de sloges, ey heller vidste at de var i uvenskab, uden deraf at da Michels Konne raabte paa ham, sagde hun til vidnet at hand maatte komme til hielp for at reede Michel, thi Peder vilde omkomme ham, ellers sagde vidnet at Michel sin Konne havde faaet eet slag paa dend vinstre Arm saa Hun var blaa og eet hal der paa, men \hvem/ samme havde giordt vidste vidnet ikke, og som vidnet ikke havde videre at forklare, og ingen af Parterne havde ham noget at tilspørge blev hand fra Rætten dimitteret:
Dernæst fremstoed det 2det vidne Niels Tordsen Lohne, som under dend aflagde Eed provede saaledes at hand ikke saa at Michel og Peder Haue var i slagsmaal sammen, men Michel Haue kom til vidnet som var i spade tiiden i dette aar og udi vidnets Gaard fortaalte vidnet at hand var slagen af Peder Haue med een spade 3 slag i mellem skullerne og 2 i hovedet, og saa vidnet at hand var blodig imellem

1751: 196b

skullerne og at hand havde blødet i Hovedet \og/ i ansigtet og at hand var vaad og skiden paa ryggen, videre forklarede vidnet at Michel sagde ham, at slagsmaalet skulle komme deraf at een bok (bukk) som hørte Peder Haue \til/ skulle kommet paa Michels Bøe, videre havde vidnet ikke at forklare, ey heller parterne noget at tilspørge ham om
Det 3de vidne Siur Houcheland fremkom dernæst og under sin aflagde Eed forklarede at i spadetiiden i dette aar kom Michel Haue til vidnet paa Ageren paa Lohne og sagde til vidnet hand skulle være *doust eller skikkelig og see hvorledes hand var overfaren af Peder Haue og hans Sønner, og klæde derpaa skiorten af sig og vidste vidnet at hand var slagen bag paa Axelen og at der var hell (hall) paa som vidnet Saae, og havde hand faaet 2de kuuler eller hald i hovedet, samme tiid kom Michel sin Konne og til vidnet paa Ageren, og vidste vidnet sin Arm, som vidnet saa var blaa og hal paa, som Konnen sagde for vidnet \at have faaet/ af Peder sine Sønner Niels og Johannes: men vidnet forklarede at hand ikke selv saa Peder og Michel Haue var i slagsmaal sammen ey heller vidste \hvoraf/ slagsmaalet skulle have reist sig: videre sagde vidnet ikke passerede dend tiid, men nogen tiid \d.?.f../ i slaatten kom vidnet til Haue og udj Gaarden tilspurdte Michel og Peder Haue om de vilde følge med i ulvejagt om dagen efter med vidnet, da Michel svarede Ney hand gaaer ikke hand haver været i saa mange ulvejagter, hvortil Peder svarede og sagde til Michel du er alletiider vrangviis, hvortil Michel sagde til Peder du haver taget hilsen af mig og derfore kand jeg ikke gaae, thi du haver {.....} slaget mig, som Folket nu har seet paa, Hvortil Peder sagde til Michel Haue, ja, har du faaet noget, saa skal du faae meere, og hørte vidnet at Peder sagde til Michel at hand havde ødelagt hans bæst eller Creature og saa giærne som hand Sc: Michel ødelægger *Peder (Peders?) Bæster saa skulle hand lægge det paa hilsen paa Michel, men hvorledes det skulle forstaaes vidste vidnet ikke, videre forklarede vidnet at Peder og hans Konne sagde til Michel, at Michels Konne havde lovet at besvige Peders Børn, at de skulle gaae nøgne: videre havde vidnet ikke at forklare, og Parterne ikke ham at tilspørge:
Det 4de vidne Mons Tordsen Houcheland fremkom der efter og under dend aflagde Eed provede, at hand ikke vidste eller havde hørt noget om Peder og Michel Hauges slagsmaal i spade tiiden videre \..?../ eet Bøgde rygte, men hvad som passerede jmellem Michel og Peder Haue i fra slaattetiiden af som forrige vidne \Siur Houcheland/ haver forklaret \om/, derudj var dette vidnetz udsagn eensstemmig med forrige vidne Siur Houchelands vidnesbyrd: og havde Parterne dette vidne ikke noget at tilspørge:
Citanten Michel Hauge sagde at hand ikke vilde have afhørt eller Laug dag forelagt det udeblivende \vidne/ siden det ikke kand vidne om andet end som af de førte vidner provet er:
Contraparten Peder Haue begiærede Sagen opsadt til næste Ting, da hand vilde begiegne Sagen med Contra Stevnemaal og indstevne sine Naboer og Grander til at aflægge sit vidnesbyrd i denne Sag til Sagens oplysning paa hans siide
Eragtet
Denne Sag bliver opsadt efter Peder Hauges begiær til næste ting, hvorhos Peder Haue blev tilholt, da at slutte Sagen uden videre udhal paa sin siide:

Derefter blev publiceret
21. Hillebrand Omsen som Forstander for Seminarii Fridericiani udgivne bøxel Seddel til Mons Steffensen paa 1 p/un/d ¾ M/ark Smør i Gaarden Dolvigen datt: 12te Julij 1751: hvormed fulte Revers
22. Johannes Siursen Haue og Niels Tordsen Lohne udgivne Skiøde

1751: 197

til Mons Johannesen paa 1 Pund 21 M/ark Smør i Skatte skyld og 22 ½ M/ark Smør 7 ½ k: Malt 1/6 huud i Landskyld i Gaarden Hauge hvorfor er given 40 rd datt: 1ste Octobr: 1751:
23. Karen Monsdaattr: Hauge med de fleeres udgivne Skiøde til Mons Jacobsen paa ½ Løb Smør 1 Mæle Malt og ¼ huud i Gaarden Hauge hvorfor er betalt 60 rd 4 mrk 8 sk dat: 1ste Octobr: 1751:
24. Mons Jacobsen Houges udgivne Pante obligation til Karj Monsdr: og Lars Marcussen Borge paa Capital 57 rd hvorfor er pantsatt Gaarden Hauge som skylder ½ Løb Smør 1 Mæle Malt og ¼ huud dat: 1ste Octobr: 1751:

D/en 2den ejusdem blev Rætten igien satt med samme Laugrættesmænd:
og blev da fremlagt til
Aflysning Jonas Vismans Pante Oblig: udgiven til Mad: Bredahl paa 90 rd hvorfor *er var* pantsatt Een Mølle og huus paa Aarestad grund dat: 1ste Octobr: 1732 og tinglyst 17de Octobr: 1732

Hvorefter blev paaraabt om nogen havde nogen Sag at føre i Rætten, men ingen ind fant sig:

Derefter blev af Fogden Smith til Rættens attestation fremlagt følgende Documenter til sit Reigenskabs bilæg:
1. Det *det indbefattende Tingsvidne af 9 Qvestioner i følge Skatte Forordningen, hvilket af Almuen blev besvaret ligesom forrige Aars Høste Ting:
2. Een Examination om Laxse og Sille vaager jtem Huus Mands pladser Qverner og Engeslætter i dette Schibbreder hvortil af Almuen blev svaret, at udj de i Examinationen anførte Sille vaager er intet fisket hvoraf nogen skatt kand svares: ligeledes forklarede Almuen at Hops 3de Qverner ikke kand males paa, mens Grafdahls Mølle er bragt i den stand at dend kand svare sin Aarlig Skatt 3 rd
3. Om *af (aftaget?) paa Gaarden Aandeland, som forrige Aar:
4. Tingsvidne og Dessignation over de her i Schibbredet værende Giesgiver stæder, og er som forrige Aar:
5. Specification og Tingsvidne, at Giestgiver Enken ey befatter sig med videre handel end hændes *Giestgivire (-giverie):
6. Specification og Tings vidne om vejens lengde her i Fogderiet:
7. Oddels skatte Mandtallet for jndeværende Aar:
8. Dette Schibbredes Restance bedragende til 639 rd 4 mrk 9 sk:

Til Laugrættes mænd som skal betiene Rætten til næstkommende Aar 1752 ere opnefnte følgende 1: Siur Siursen Houcheland, 2: Anders Nielsen Grimstad 3. Michel Arnesen øvre Bratland, 4de Ole Nielsen Heldahl 5. Niels Larsen Øvstebøe 6. Jens Monsen Nord-Eide 7de Lars Larsen Øverstue, og 8de Christopher Larsen Lieland som alle blev tilholt inden næstkommende Sommer Ting sig hos Laug manden at jndfinde til deris Laugrættes Eeds aflæggelse:

[Sartor Schibbrede]
Anno 1751 den 4de Octobr: blev Rætten til Aldmindelig Høste Tings holdelse med Sartor Schibbrede sat paa Tinggaarden Tøsøen i overværelse af Kongl/ig May/este/ts Foged Rasmus Smith og de Rætten tilnefnte Laugrættes mænd, som paa seeneste Sommer Ting betiente Rætten for Sartor Schibbrede og paa fol: 148 findes anteignede:

1751: 197b


Og blev da for dette Schibbrede de samme Kongl/ige Forordninger Rescripter og Høy Øvrigheds Breve læste som for Schiolds Schibbrede findes extraherede og paa fol: 194 anførte:

Dernæst fremkom til Tinglysning:
1. Margrethe Salig Abraham Wessel Bøxsel Seddel til \Niels/ Johannesen Biørnes paa 12 M/ark fisk udj Gaarden Nedre Biørnes, datt: 27de Maij 1751: jvormed fulte Revers:
2. Een Obligation udgiven af Margrethe Salig Mathias Rasmusen til Hans Ravers i Bergen paa Capital 50 rd hvorfor er pantsatt tie M/ark udj Gaarden Solsvigen dat: 26de Junij 1751:

Laugmanden over Bergens Laugdømme H/er/r Justitz Raad Bager indfant sig paa Høste Tinget og for det første tilspurdte saavel Lænsmanden som det ved Rætten nærværende Laugrætt, som og dend gandske Tingsøgende Almue, om de ikke fuldkom/m/en veed og er bekiendt at det fra umindelig tiider af haver været een ald gammel Rættighed, der stedse har fult Bergens Laugstoel, Laugmand, efter Laugmand i Embedet, at eenhver nye Laugrettesmænd udj Eedfæstelses Penge til Laugmanden har erlagt og betalt 7 ½ M/ark danske: dertil de samtlige eensstemmig svarede ligesom omspurdt er, at det fra umindelige tiider af, haver været end æld gammel Rættighed, der stedse haver fult Laugmand efter Laugmand i Embedet at eenhver nye Laugrettes mand udj Eedfæstelses penge haver betalt til Laugmanden 7 ½ M/ark danske:
Derefter bekiendt giorde bem/el/te Laugmand Bager, at som hand med megen forundring har maattet fornemme, hvorledes af eendeel af Nordhord og Vosse Fogderietz Almue, frem for de øvrige Fogderier i det gandske Stift og Laugdømme, som paa sidst afvigte Aars Høste Tinge til Laugrættes mænd og Rætternes betiening for indeværende Aar vare udnefnte, haver vægret sig ved, at betale dend udj Laugmandens stæd med Kongl/ig tilladelse udj hans fraværelse *ContSituerede (Constituerede) H/er/r Borgemæster Formann paa hans veigne, Dend Sædvanlige Laugrættesmænds Eedfæstelses penge, for eenhver med 1 rd 24 sk:, saa ligesom bem/el/te Laugmand Bager, saadant ey uden med yderste forundring kunde ansee, vilde hand dog for det første, for at viise, det hand som øfrigheds Mand, langt heller vil see Almuen og Meenige Mands Skade forekommet, end befordret, have samtlige vedkommende for sin deel tilholdet, at de nøye vogter sig for, at endten at vilde forandre eller sætte sig op imod hvis af hans May/este/ts vores Allernaadigste Konge paabudet er, og des følgelig ikke forholder ham, hvad hans Embede i een eller anden tilfelde tillagt er, hvor iblant Laugrættesmænds Eedfæstelses penge er dend betydeligste Post, \thi/ ligesom det har været, er, og stedse skal blive, langt fra Laugmandens øyemærker eller hensigt, endten i een eller anden tilfelde, at vilde fordre noget af Almuen, som ham ey med Rætte tilkom, ligesaa ubilligt er det og, om Ham i noget skulle betages, dend Rættighed, som hans May/este/ts til hans og Families Subsistance ved Embedet allernaadigst har forundt ham; og for nu eengang for alle, at viise, denne

1751: 198

Almue som Eenfoldige bønder, tydelig og øyensiunlig, at hand Sc: Laugmanden baade skal, og bør have af eenhver nye Laugrættesmand udj Eedfæstelses penge 1 rd 24 sk: saa Refererede hand sig, til dend samtlige Almues givne Giensvar til dend af ham nyelig dennem foresatte Qvestion, hvorved de Reent ud haver tilstaaet, at det stedse fra umindelig tiid af haver været een æld Gammel Rættighed, som haver fult Bergens Laugstoel, Laugmand efter Laugmand, i Embedet at eenhver nye Laugrættes mand udj Eedfæstelses penge til Laugmanden haver betalt 1 rd 24 sk: og derefter begiærede Laugmanden her inden Rætten tydelig oplæst dend af hans May/este/ts vores Allernaadigste Konge Kong Friderich den Femte under datto Christiansborg slott den 3de Octobr: 1746 ham bem/el/te Laugmand Bager paa Bergens Laugstoel allernaadigst Meddeelte bestalning, hvilket og skeede: og da derudj med tydelig og udtrykkelig ord befales, samtlige vedkommende at de skal giøre og give Laugmand Bager dend Rættighed som de deris Laugmand plejer at giøre og give, des følgelig og dend æld gamle Rættighed af de paafordrende 1 rd 24 sk udj Eedfæstelses penge, saa forhaabede Laugmanden, at dette kand være alt nok til at overtyde alle og eenhver om denne postes Grund, vished og rigtighed: og staar da paa foranførte Grund, dette fast og uryggelig, at Laugmanden med Rætte bør have de paafordrende 1 rd 24 sk: af eenhver nye Laugrættesmand udj Eedfæstelses penge, saa bliver det jo saameget meere ubillig, {at} \ja/ strafværdj at andsee, at nogle Almues mænd har tordet og vildet understaae sig til at nægte Laugmanden den ham efter hans bestalning tilkommende æld Gamle Rættighed i saa maade, og da saadant i særdeeleshed er skeed udj dette Schibbrede af Erich Larsen Landraae, Niels Olsen Agotnes, og Michel Villemsen Landraae, saa ligesom H/er/r Borgemæster Forman udj det paa Laugmandens veigne ved kommende meddeelte beviis for Eedfæstelsen har Reserveret Laugmandens Rætt i dette fald, saa tager og nu Laugmanden selv sig herved hos eenhver af de skyldige og Moedvillige sin Rætt og tiltale til ved børlig undgieldelse efter fortieneste i alle optænkelige maader forbeholden; dog i henseende til at denne Almues vægerlighed eller modvillighed just er passeret paa dend tiid, da Laugmanden med Kongl/ig allernaadigst tilladelse var fraværende udj Kiøbenhavn, skulle hand snart, des formedelst falde paa \de/ tanker, at Almuen af {...de..} nogen endten hannem eller dennem i dette fald ildesindede til saadant foretagende kunde være forledet, eller forlokket, hvorfore hand og af Kiærlighed til dend samtlige Almue, herved Declarerer at naar eenhver af de skyldige nu strax til hannem erlægger og betaler hvad derpaa Eedfæstelses pengene efter det af H/er/r Borgemæster \Forman/ meddeelte beviis og

1751: 198b

Opteignelse endnu Rester, samt tillige oprigtig angiver, om de, til denne Modvillighed {til} imod ham at udviise, af nogen, samt af hvem, er bleven forledet eller forlokket, saa vil hand for sin deel i dette fald ey paastaae nogen videre straf over dennem, men i fald nogen af dennem nu hertil skulle findes Moedvillige, da nødes hand for *Concecansen (Conceqvensen?) skyld end og imod sin villie, med saadanne at fortfare paa dend maade, at de andre derudj kand see Exempel: anbekiendt giør herved i øvrigt til alles efterretning, og det paa Grund af dend ham allernaadigst meddeelte bestalning, samt at det stedse haver været een æld Gammel Rættighed, der fra umindelig tiid af haver fult Bergens Laugstoel; at hand ingen Nye Laugrættes mand til Eeds aflæggelse efterdags admitterer med mindre hand ved Eedens aflæggelse erlægger dend sædvanlige og æld gamle Rættighed 1 rd 24 sk uden saa er at det med tilstrækkelig og nøyagtig beviis kunde gotgiøres at nogen maatte være saa fattig og forarmet at hand ey formaaer de sædvanlige 1 rd 24 sk at udreede, da i sidste fald, Laugmanden end og vil eftergive noget af sin Rættighed:
Erich Larsen Landraae, Michel Willemsen Landraae og Niels Olsen Agotnes Declarerede derpaa eens stemmige at de med fortrydelse nu indser dend af dennem udviiste vægerlighed i dette fald, til saadan ende de og eenhver for sig til Laugmanden \nu/ overleverede hvad derpaa Eedfæstelses pengene Restede Sc: 3 mrk 8 sk: danske for eenhver, siiden de {ikkun} ved Eedens aflæggelse til H/er/r Borgemæster Forman paa Laugmandens veigne ikkun betalte pro persona 4 mrk danske, og derpaa ombad Laugmanden at dend af dennem udviiste vægerlighed ikke efterdags maatte lægges dem til last i nogen maade, siiden saadant allene skeede \af dennem/ udj een hastig ubetænksomhed, Aarsagen til saadant deres foretagende sagde de at være denne, at nogle Almuens mænd Norden for Bergen hvis navne de sig ikke kand erindre havde sagt dem at de ikke dette Aar havde betalt de fulde Eedfæstelses penge, og altsaa tænkte disse 3de at de og kunde slippe mindre, end de sædvanlige Eedfæstelses penge: videre sagde de sig ikke af nogen til dette foretagende at være endten forledet eller forlokket, med saadan Almuens Declaration sagde {Almuen} \Laugmanden/ sig at være fornøyet, og begiærede det passerede beskreven, som blev accorderet

Hvorefter blev fremlagt til publication
3. Forstanderen for Seminarii Fridericianii Hillebrandt Omsen udgivne bøxsel Seddel til Lars Mathiesen paa 13 ½ M/ark Smørs [Leye] i gaarden Sechinstad dat: 2den Octobr: 1751: med Revers
4. Michel Larsen Schoges udgivne bøxsel Seddel til Peder Erichsen Næsse paa 1 Pund og 3 M/ark fisk udj Gaarden Næsse datt: 4de Octobr: 1751 med Revers:
5. Jens Larsens udgivne bøxsel Seddel til Niels Jensen paa 18 M/ark fisk i Gaarden Trengereide dat: 4de Octobr: 1751 med Revers:
6. Hans Olsen Landraae og Ole Olsen Eides udgivne bøxsel Seddel

1751: 199

til Rasmus Pettersen paa 16 M/ark fisk i Gaarden Solsvig dat: 4de Octobr: 1751 med Revers:
7. Jens Andersen Nipens udgivne bøxsel Seddel til Niels Ingebretsen Toft paa 1 pund 6 M/ark fisk i gaarden Telle dat: 4de Octobr: 1751: med Revers:
8. Marthe Johansdaattr: Kourslands udgivne Skiøde \til/ Joen Ørgesen paa 4 M/ark Smør 4 M/ark fisk i Gaarden Koursland hvorfor er betalt 16 rd 4 mrk dat: 4de Octobr: 1751:
9. Lasse Lassesen Berge og Erich Nielsen Sæhlstøen udgivne bøxsel Seddel paa 45 M/ark fisk udj Gaarden Kallestad dat: 4de Octobr: 1751 med Revers:
10. Eet Skifte Brev forrettet paa Gaarden Nore Toft dend 14de Maij 1751 efter afg: Marthe Ingebretsdaattr:
11. 1 ditto forrettet paa Gaarden Bache den 13de Maij 1751 efter Brithe Monsdr:
12. 1 ditto forrettet paa Gaarden Matoppen i Schiolds Schibbrede den 6te Maij 1751 efter afg: Lars Andersen:
13. 1 ditto forrettet paa Nedre Golten den 15de Maij 1751 efter afg: Mons Knudsen:
14. 1 ditto forrettet paa Gaarden Lille Sangolt den 12te Maij 1751 efter Anne Jacobsdaattr:
15. ditto forrettet paa Gaarden Hammersland den 12te Maij 1751 efter Endre Jacobsen:
16. 1 ditto forrettet paa Gaarden Søre Toft den 13de Maij 1751: efter Ole Sallemonsen:
17. 1 ditto forrettet paa Gaarden Telle den 16de Maij *175 (1751) efter Willem Jensen:
18. 1 ditto forrettet paa Gaarden Telle d/en 16 Maij efter Marritha Grimsdr:

Den 5te ejusdem blev Rætten med samme Laugrett satt paa tingstædet Tøsøen og blev da først *først lagt til Publication
19. Hans Hansen Syltøens udgivne bøxsel Seddel til Mons Villemsen Telle paa 15 M/ark fisk udj Gaarden Telle dat: 5te 8br: 1751 med Revers:
20. Ole Danielsen Eicherhofdes udgivne Skiøde til Ole Rasmusen Vaage paa 12 M/ark Smør 6 M/ark fisk udj gaarden Søre Eicherhofde hvorfor er betalt 31 rd datt: 4de Octbr: 1751:

Derefter blev de fra sidste Sommer Ting opsatte Sager paaraabte

Lænsmanden Knud Tøsøen møtte paa Ole Andersen Tellenes veigne og efter begiær af bem/el/te Ole Tellenes æskede Sagen udj Rætten som af Jens Hansen Meyer er jndstevnt Contra bem/el/te Ole Tellenes, og vilde fornemme hvad hand nu til hans Sags endskab og slutning kunde have at fremføre:
Jens Hansen Meyer blev 3de Gange uden for Tingdørren paaraabt men ikke møtte ey heller nogen paa hans veigne:
Lænsmanden sagde paa dend jndstevntes veigne, at som dend jndstevnte Ole Tellenes saavel ved Chirurgi Laus attest som med de førte vidner har beviist sin uskyldighed i denne Sag, saa paastoed hand ved Dom at dend jndstevnte Ole Tellenes maatte blive frie kiendt for Citanten Jens Meyers tiltale udj denne Sag, og at Citanten desuden maatte blive tildømt at betale ham processens omkostninger, hvorom Læns manden nu begiærede Dom, og det paa Grund af Rættens seeneste forelæggelse for begge Parter, dette Ting at slutte Sagen uden videre udhal:
Thi blev udj Sagen jndstevnt af Citanten Jens Hansen Meyer
Contra Ole Andersen Tellenes følgende for Rætten
Dømt og afsagt
Ved Muntlig Stevnemaal har Citanten Jens Hansen Meyer indkaldet Ole Andersen Tellenes til det aldmindelige

1751: 199b

Sommer Ting som holtes for Sartor Schibbrede den 22de Maij 1750 til at lide dom fordj hand som tieneste dreng er bortreist fra sin tieneste som hand hos Citanten var hyrt udj: samt at erstatte Processens omkostninger, men som dend jndstevnte ikke samme tiid møtte blev hand efter Citantens begiær forelagt Laugdag til næste høsteting: Høste Tinget derefter den 24de Octobr: haver Citanten Jens Meyer ved skrivelse og skriftlig jndlæg siden hand ikke selv møtte, paastaaet dom over Ole Andersen Tellenes til at gaae i sin tieneste, eller og at blive tildømt at betale eet halvt aars lønn med 4 rd samt Processens omkostninger: dend Jndstevnte Ole Andersen Tellenes som samme tiid møtte haver da til Sagen svaret at hand ikke formedelst Svaghed har kundet tiene Citanten Jens Hansen Længere og hvorom hand til beviis fremlagde Chirurgi Laus Attest af 20de Septbr: *1751 (1750): og derhos begiærede Sagen opsatt til næste Sommer ting, da hand samme tiid vilde føre vidner om dend slætte og liden kost hand nød i Meyers tineste: og blev da Sommer Tinget jndeværende aar førte vidnerne Liispet Jensdaattr: og Anders Jensen som begge under Eed har forklaret at da dend jndstevnte Ole Andersen Tellenes reiste af sin tieneste hos Citanten Jens Meyer var hand svag og spøttet blod saa hand des aarsage maatte reise af sin tieneste til sin fader Anders Telnes, ligeledes forklarede vidnerne at saalænge dend jndstevnte var i sin tieneste, var hand sin Huusbond lydig og troe naar hand blev krævet til hans arbeide: Citanten Jens Hansen begiærte da Sagen opsat til næste høste ting for at føre vidner Sc: H/er/r Gersin og Halvor Dahl med fleere, mens nu ikke møder, eller nogen paa hans veigne; dend jndstevnte derimod haver ved Lænsmanden Knud Tøsøen ladet møde og paastaae friekiendelses Dom samt processens omkostninger:
Naar nu Rætten overvejer denne Sags omstændigheder, \da/ sees fuldkom/m/en af dend fra Chirurgi Laus producerede attest /: der forklarer dend jndstevnte Ole Andersen Tellenes dend tiid var \u/beqvem at giøre nogen tieneste hvilket og af de 2de førte vidner er bekreftet :/ at dend jndstevnte Ole Tellenes ikke med frie forsæt, men imod sin villie formedelst Svaghed har reist af sin tieneste og følgelig ikke kand blive strafværdj efter Citantens paastand,
Thi kiendes og dømmes for Rætt at dend jndstevnte Ole Andersen Tellenes bør være frie for Citanten Jens Hansen Meyers tiltale udj denne Sag, og processens omkostninger ophæves paa begge siider:

Videre blev paaraabt om nogen udj Sagen jndstevnt af Corperal Joen Eicheland Contra Niels Hommelsund eller Tvedten møtte, men ingen hverken Citant eller Contrapart møtte efter lovlig paaraab:
Thi blev Sagen forfløttet til næste ting:

Hans Knudsen Dahlseide som sidste Sommer ting havde jnd stevnt Grim Olsen Telle Niels Olsen ibidem \og/ Johannes Rasmusen fremkom for Rætten og sagde at hand med de jnd stevnte var bleven forliigt saaledes at hand skulle ophæve Sagen, imod at de jndstevnte skulle give ham for hans omkostninger hand havde giordt paa Sagen een fuldkommen Lax og det med \de/ første som fanges kand næstkommende \aar/ hvilket de jndstevnte som alle vare tilstæde, tilstoed:

Dernæst fremkom til publication
21. Erich Larsen Landraae, Niels Larsen Mons Larsen, Erich Landraae og Michel Iversen udgivne Skiøde til Rasmus Pettersen paa 6 M/ark fisk i Gaarden Solsvigen \for 11 rd/ datt: 5te Octobr: 1751:
22. Ole Rasmussen Vaages udgivne bøxsel Seddel til Ole Danielsen Eicherhofde paa 12 M/ark Smør 6 M/ark fisk udj Gaarden Søre Eicherhofde dat: 5te Octobr: 1751: med Revers:

Den 6te ejusdem blev Rætten igien med samme Laugrætt igien satt paa Gaarden Tøsøen, og blev da publiceret
23. Lars Samuelsen skiøde til Knud Telle paa 9 M/ark fisk udj Gaard: Telle hvorfor er given 26 rd dat: 5te Octobr: 1751:
24. Knud Telles Revers til Peder Clemmesen Telle lydende paa ikke at selge

1751: 200

forbem/el/te 9 M/ark fisk i Telle til nogen anden, end Peder Clemmesen dat: 5te octobr: 1751 og derfor betale 26 rd
25. Niels Villachsens udgivne bøxsel Seddel til sin Sønn Villach Nielsen paa 1 Pund 21 M/ark fisk i Gaarden Nore *Biøre (Biørøen?) dat: 6te Octobr: 1751 med Revers:

Sager blev derefter paaraabt men ingen indfant som nogen Sager havde at føre:

Derefter blev af Fogden Smith fremlagt til attestation de ved Schiolds Schibbrede publicerede documenter og blev af dette Schibbredes Almue svaret ligesom Schiolds Schibbrede undtagen at Hitzøens vaag kand taale at svare i skatt af dend fisk som der udj er fisket 3 mrk Algerøen 4 mrk Vindenes 1 mrk 8 sk: Agotnes 2 mrk Knapschog 1 mrk 8 sk:
Restancen for indeværende Aar beløber 74 rd 4 mrk

Til Laug rættes mænd som skal betiene Rætten for Sartor Schibbrede næstkommende Aar 1752 bleve udnefnte 1. Iver bache 2. Anders Andersen Vorland, 3. Peder Telle 4. Hans Tommesen Eije, 5. Jens Trengereide 6. Lars Langøen 7de Anders Hagenes og 8de Ole Oriasen Biørøen, hvilke alle bliver tilholt betimmelige sig hos Laugmanden at ind finde for at aflægge deris Laug Rættes mænds Eed:

[Guulens Schibbrede]
Anno 1751 den 11te Octobr: blev Rætten til aldmindelig Høste Tings holdelse for Guulens Schibbrede satt paa Tingstædet Scheirjehavn: nærværende Kongl: May/este/ts Foged Rasmus Smith, og de Rætten tilnefnte Laugrættes mænd som seeneste Sommer Ting betiente Rætten og nu alle vare tilstæde som paa fol: 153: findes anteignede undtagen Johannes Olsen Aaneland som er død, i hvis stæd sad Iver Hendrichsen Midbøe:

Hvor da først blev publiceret samme Kongl: Forordninger Rescripter og anden Høy øvrigheds ordre som paa Schiold og Sartor ere Ting lyste og paa fol: \194/ findes anført extraheret

Dernæst følgende af Almuens Breve:
1. Een Bøgsel Seddel udgiven af Anne Sl: Justits Raad Frimans til Rasmus Haagesen paa 13 ½ M/ark Smør og 18 k: Malt udj Gaarden Hosteland dat: 3de Octobr: 1751: med Revers
2. 1 ditto Bøgsel Seddel udgiven af Hr: Mathias Stabel til Jørgen Olsen paa 22 ½ M/ark Smør i Yttre Mittue dat: 28de Septbr: 1751: med Revers:
3. Skifte brev forrettet paa Gaarden Lille Slire den 14de April 1751: efter Mageli Rasmusd:
4. 1 ditto forrettet paa Gaarden Ramberg den 15de April 1751: efter Ole Olsen:
5. 1 ditto forrettet paa Gaarden Hille den 19de April 1751:

Laugmanden over Bergens Laugstoel Hr: Justits Raad Bager som var fraværende, haver været begiærende tilført, at hand af visse aarsager andlediget, fant fornøden at tilspørge, saavel dette Schibbredes Lænsmand Hans Hendrichsbøe, som de ved Rætten nu nærværende 8 Laugrættesmænd

1751: 200b

jtem dend gandske Tingsøgende og nu nærværende Almue, om de ikke eenhver for sig er bekiendt, at der stedse end og fra umindelige tiider af, haver været een æld gammel Rættighed, der stedse haver fult Bergens Laugstoel, Laugmand efter Laugmand i Embedet at eenhver Laug rættes mand, som til Rættens betiening er vorden udnevnt, stedse har erlagt og betalt til Laugmanden udj Eedfæstelses penge 7 ½ M/ark danske foruden hvad de selv efter Sædvane til de fattige haver givet: ? Læns manden tillige med laugrettet og dend heele Tingsøgende Almue svarede alle eenstemmig, at det i alle maader ligesom omspurdt er, forholder sig, og at eenhver stedse som een æld gammel Rættighed haver betalt Laugmand, efter Laugmand udj Eedfæstelses penge 7 ½ M/ark danske foruden hvad de selv goed villig haver givet til de fattige som haver været ungefær 2 eller 4 sk: men meere ikke:
Hvorefter Laugmandens allernaadigste Meddeelte Confirmations bestalnings Brev datt: 3de 8br: 1746 for samtlige Almue lydelig inden Rætten blev oplæst:

Derefter blev Tinglyst
6. Eet Auctions Skiøde udgiven af Sorenskriver Garmann til Brynning Eilers paa 13 M/ark Smør i Gaarden Unneland hvor for er betalt 19 - 2 - 3 sk datt: 11 Octobr: 1751:
7. Johannes Knudsen Inderøen udgivne bøxsel Seddel til Mons Larsen Stefnebøe paa 18 M/ark Smør ¼ faar i Gaarden Stefnebøe. dat: 21de Decbr: 1750: med Revers:
8. Hr: Stabels bøxsel Seddel til Jacob Tollefsen paa 12 M/ark S: i Gaarden Svaberg datt: 20 Septembr: 1751: - med Revers

Den 12te ejusdem blev Rætten med samme Laugrætt satt paa Tingstædet Schierjehavn: - og blev da publiceret:
9. Hr: Mathias Stabels bøxsel Seddel til Hans Knudsen Knarvigen paa ½ Løb og 6 M/ark Smør udj gaarden Knarvigen med Revers dat: 28 Septbr: 1751:
10. Torchild Iversen Oppedahl bøxsel Seddel til Colbeen Hansen paa ½ Løb 9 M/ark Smør udj gaarden Glejnen med Revers: dat: 6te Novembr: 1750:
11. Anders Povelsen Nord Guulens Skiøde til Christen Juelsen Hagensteen paa 1 Pund Smør udj Gaarden Nord Guulen hvorfor er betalt 24 rd dat: 12te Octobr: 1751:
12. Christen Juelsen Hagensteens bøxsel Seddel til Anders Povelsen Nord Guulen paa 1 Pund Smør i Nord Guulen dat: 12 Octobr: [1751] med Revers
13. Brynning Eilers oddels lysning paa 18 M/ark Smør i Gaarden Unneland dat: 8de Octobr: 1751:
14. Aagotthe Pedersdaattr: Marrithe Siursdaattr: Hans Olsen Brømnes og Michel Stornes ud givne Skiøde til Brynning Eilers paa 18 M/ark Smør i Gaarden Unneland hvorfor er betalt 24 rd dat: 12te Octbr:
15. Brynning Eilers bøxel Seddel til Hans Lassesen paa 18 M/ark Smør i Gaarden Unneland med Revers datt: 12te Octobr: [1751]
16. Joen Joensen Randahl paa eegne og Søn Siur Joensens veigne udgivne Skiøde til *til sin Søn Mons Joensen paa 12 M/ark Smør 1/6 faar i gaarden Randahl hvorfor er given 9 rd 2 mrk datt: 12te Octobr: 1751:

Den 13de ejusdem blev Rætten atter satt paa Tingstædet Schierjehavn med samme Laugrætt, og blev da publiceret
Lars Andersen Berges Skiøde til sin Broder Elling Andersen paa ½ Løb Smør i gaarden Berge, hvorfor er givet 20 rd dat: 11te Octobr: [1751]

Hvorefter Sagen som Lasse Berge fører Contra Erich Olsen g/amme/l og unge Hans Olsen samt Anders Monsen blev paaraabt men ingen møtte, men Laugrættet Declarerede at Sagen var forligt:

Hans Frøsætter anviiste eet ulve skind af een voxen ulv som Peder Anvigen og Baar Anvigen har drebt 3 uger for

1751: 201

Juulen afvigte Aar 1750 paa Holsøen i Madsfiorden, for hvilke de paastoed sin belønning i følge Forordningen af det heele Schibbrede:

Derefter blev paaraabt uden for Tingdørren 3de gange om der var nogen nye Sager, men jngen indfant sig
Hvorefter af Fogden Smith blev fremlagt de for Sartor og Schiold Schibbrede til hans Reignskabs belæg og Rættens Attestation Tinglyste Documenter: og blev af dette Schibbredes Almue svaret ligesom forrige Schibbreders Almue, undtagen dette Schibbredes Almue sagde at No: 95 Eides 2de Qverner er nu saa gandske forfaldne at de ey kand Male for sig selv, kand altsaa ey deraf nogen Skatt svare: No: 107 Frøsætters Laxe kast er nu forfalden, da der udj intet fiskes kand der fore ey svarer nogen Skatt:
Restancen for indeværende \Aar/ for dette Schibbrede bedrager 128 rd 4 mrk 10 sk:

Til Laugrættes mænd som skal betiene Rætten for dette Schibbrede næstkommende Aar 1752: blev udnevnt: 1. Niels Olsen øst Guulen 2. Mons Gullichsen øvre Opdahlen 3de Erich Olsen Steene 4. Niels {Joensen} \Olsen/ Tand, 5. Iver Gregoriussen Børchnes 6. Hendrich Olsen Hosteland 7. Jørgen Andfinsen Sandnes og 8de Christen Aamundsen Bersvig, som alle tilsiiges betimmelig sig hos Laugmanden at indfinde til deris Laugrættesmænds Eeds aflæggelse:

[Lindaas Schibbrede]
Anno 1751 den 14de Octobr: blev Rætten til Aldmindelig Høste Tings holdelse satt paa Tingstædet BrudeKnappen for Lindaas Schibbredes Almue, nærværende Kongl: May/este/ts Foged Rasmus Smith og de Rætten tilnefnte Laugrættesmænd som seeneste Sommer Ting betiente Rætten, der og nu alle vare tilstæde, undtagen Erich Olsen Fielanger som er i byen i hvis stæd Sad Østen Østensen Brundland: og er paa fol: 154 anteignede

Hvor da først blev publiceret de samme Kongl: Forordninger og Rescript som paa de forrige Tinge ere læste: og dernæst
een bøxsel Seddel udgiven af Hr: Egelsdorf til Tord Andersen Børchnes paa 13 ½ M/ark Smør 6 ½ M/ark \fisk og ¾ Mæle M:/ i Gaarden Sættre med Revers datt: 9de Aug: 1751:
2. eet Auctions Skiøde udstæd af Johan Garmann paa een part i Gaarden Brudvold eller Tvedteraas skyldende 1 pund 3 M/ark til Ole Monsen hvorfor er betalt 12 Rixdr datt: 23de Septbr: 1751:
3. Johannes Olsen UdKiilen udgivne skiøde til Hans Gundersen paa 6 k: Malt 18 M/ark fisk i Gaarden UdKiilen hvorfor er given 28 rd datt: 18de Decembr: 1750:

Monsr: Abraham Erpecom fremstillede sig for denne Respective Rætt, det af ham angaaende Ole Lagesen, afg: Biskop Bornemans Enke frue, og Lispet Lagesdaattr: til eet Tings vidnes erholdelse 2den Septembr: næstleden udstæde Stevnemaal med begiæring at samme ihenseende til forkyndelsen efter paateigningens udviis af varsels mændene Eedelig og maatte afhiemles: det producerede Stevnemaal som med eet stk: 6 sk: papier var belagt blev derefter oplæst, og blev dernæst de udj Stevningen benefnte Personer

1751: 201b

3de Gange uden for Tingdørren paaraabt men møtte ikke ey heller nogen paa deris veigne, undtagen een Person var udskikket fra Procurator Cramer Sc: Hans Hansen med eet Brev til Dommeren af 13de Octobr: 1751 hvorudj var indlagt eet skriftlig \indlæg/ under Cramers Haand som er Fuldmægtig for Frue Bispinde Bornemann som er datt: 13de Octobr: 1751: hvilket og for Rætten blev oplæst, ligeledes var i samme Missive ind taget eet Tingsvidne som af Abraham Erpecom er erhvervet for Bergens Bye Tings Rætt den 22de Febr: 1751 begynt og sluttet den 8de Martj derefter betræffende denne Sag, hvilket Cramer i sin Missive begiærede Rætten anviist og sig derefter tilbage leveret med paateigning hvilket skeede, og blev Tingsvidnet bem/el/te Hans Hansen tilbage leveret:
Stevnevidnerne Lænsmanden Lars Fielsende og Ole Monsen Tvederaas fremkom for Rætten og med Eed og opragte fingre afhiemlede det producerede Stevnemaals lovlige forkyndelse saaledes at de efter deris paaskrifts formeld havde forkyndt Stevningen den 8de Septbr: næstleden for Frue Bispinde Bornemans Boepæl i Strudshavn i paahør af hændes Skoele holder Jens Lund og Piigen Marthe, men ikke leverede dem nogen Copie af Stevningen siiden de samme ikke forlangte eller ville have, ligeledes haver de samme dag forkynt for Lispet Lagesdaattr: i Skudevigen i *hænges (hændes) eeget paahør og hænde Copie af Stevningen leveret efter hændes eeget begiær, jligemaade forkyndt Stevningen for Ole Lagesen den 20de Septbr: under fals maal hvilket selv tog Stevningen til sig for at skrive Copie der af:
Dommeren lod tilføre at udj det ovenbem/el/te Brev fra Cramer fulte der og een Copie af Stevningen:
Citanten Erpecom forrestillede Rætten til behagelig observanse at der ey bør eller kand Regarderes noget paa dend af Procurator Cramer ved fremsendte Missive til Rætten i sin fraværelse giorde protestation i henseende til Stevnemaaletz omstændighed og afvisning, dernæst var Citanten ogsaa forlangende Rættens forelæggelse under falsmaal for dend udeblivende Ole Lagesen ved tilholdelse at møde til det næstanstundende Aar 1752 da berammet holte Sommer Ting for da at besvare de udj Stevnemaalet paaberaabte for ham fremsættende qvæstioner
Rætten Eragtede
Da den jndstevnte Ole Lagesen ikke møder eller nogen paa hans veigne, saa bliver hand herved efter Citanten Sr: Abraham Erpecoms paastand forelagt under falsmaal at møde til næst holdende Sommer Ting førstkommende Aar 1752 for Lindaas Schibbrede her i BrudeKnappen, hvilken forelæggelse Citanten og haver lovlig at ankyndige for de til vedermæle indstevnte og udeblevne Frue Bispinde Borneman og Lispet Lagesdaattr: og skal da sam/m/e tiid blive skiønnet forinden Ole Lagesen til Eed admitteres hvad endten hand bør aflægge sit vidnes byrd i denne Sag eller ikke, efterdj Sagen nu er fremmet for Dommeren: da de ovenanførte Documenter nu først i Rætten blev Dommeren foreviist:

Dernæst blev publiceret
Ole Bleges Bøxel Seddel til Halvor Johannesen paa 21 M/ark Smør i Gaarden Kaardahlen datt: 4de Octobr: 1751: med Revers:

Hr: Capitain Uldrich Friderich Grove fremkom for Rætten og æskede i Rætten dend af ham afvigte Aars Høste Ting jndstevnte Sag Contra Rasmus Nielsen Ind Lyren Rasmus Jacobsen ibidem

1751: 202

Aamund Larsen Joen Gundmundsen og Ole Monsen for ulovlig oster fangst paa Citantens tilhørende land under Gaarden Qvalvog Næsset, hvorhos Capitain Grove sagde at hand har \fra/ faldet Sagen for saavidt Rasmus Nielsen Ind Lyren og Ole Monsen angaar, men de øvrige 3de Sc: Rasmus Jacobsen Ind Lyren Aamund Larsen og Joen Gundmundsen berettede Capitainen \hand/ havde ved Ole Monsen Bruvold og Anders Monsen Bruvold indkaldet ved Muntlig Continuations Stevning at lide Dom og betale processens omkostninger samt at anhøre vidner mens som det eene Stevne vidne ikke endnu var kommen til Tings begiærede Capitain Grove Sagen opsadt til i Morgen

Derefter blev publiceret
5. 1 Skifte Brev paa noget Jordegoeds efter afgangne Baar Funnebust af dags datto: hvorefter Sønnen Halvor Baarsen Fonnebust er tilfalden i Gaarden Fonnebust 13 ½ M/ark Smør 9 k: Malt for 15 rd og 2den Søn Niels Baarsen Louaas ligeledes i Fonnebust 13 ½ M/ark Smør 9 k: Malt for 15 rd
6. Eet Skiøde udgiven af Halvor Fonnebust og Niels Louaas til Mons Hansen Fonnebust paa 1 Pund 3 M/ark Smør 18 k: Malt hvorfore er betalt 30 rd datteret 14 Octobr:
7. Ole Halsteensen Kaalaas udgivne Skiøde til sin Søn Jacob Olsen paa 1 Pund 3 M/ark Smør 1 Mæle og 6 k: Malt i Gaarden Kaalaas, hvorfore skal betales 10 rd dat: 14de Octobr:
8. Eet Skiøde udgiven af Hans Michelsen Kongelvold til sin Søn Michel Hansen paa 2 Pund Smør ½ tønde korn uden huuser i Gaarden Kongelvold hvorfor skal betales 10 rd dat: 14de Octobr:

Den 15de ejusdem blev Rætten med samme Laugrætt sat paa Tingstædet Brude Knappen:

Capitain Grove fremstillede derpaa Stevnevidnerne Ole Monsen Bruvold og Anders Monsen Bruvold til Stevnemaaletz Eedelige afhiemling: bem/el/te Stevne vidner sagde at de efter H: Capitain Groves begiæring havde jndstevnt i Continuation af forrige Stevning Muntlig Rasmus IndLyren Aamund Larsen og Joen Gundmund[sen] fordj de havde taget oster paa Capitainens land at lide Dom og at anhøre efter følgende vidner Anders udLyren, Erich Qvalvogen, Peder Ones, Michel Michelsen Hundven og Ole *Barefiord (Bærefiord) alle under falsmaal at møde for at aflægge deris vidnes byrd i denne Sag, ligeledes sagde Stevne vidnerne at de havde Stevnt dem alle [for] meer end 14ten dage fore tinget, og at Stevne maalet saaledes er rigtig afhiemlede Stevne vidnerne sam/m/e med Eed og opragte fingre efter Loven:
De jndstevnte og Sagen paagiældende Rasmus IndLyren Aamund Larsen og Joen Gundmundsen møtte alle, og sagde at de alle vare lovligen Stevnte hvorhos de alle 3 berættede at de er uskyldig i Sigtelsen og at de jngen oster havde taget paa Qvalvog Næs Land:
Citanten Capitain Grove begiærede derefter at de jndstevnte vidner{ne} maatte paaraabes og til Eedelig vidnes byrd admitteres:
De jndstevnte vidner blev paaraabt men møtte ikke fleer end Anders Pedersen udLyren, og Erich Gundmundsen Qvalvog for hvilke 2de vidner Eedens forklaring af Lov bogen blev oplæst og behørig formaning giordt til at vogte sig for meen Eed og intet fordølge, hvorpaa

1751: 202b

bem/el/te vidner med Eed og opragte fingre *sor (svor/svergde) at vilde udsige sin Sandhed i denne Sag og intet fordølge: og fremkom da det første vidne
Anders Pedersen UdLyren, hvilket Citanten Hr: Capitain Grove begiærede tilspurdt om vidnet ikke haver hørt at nogen af de paa Capitainens veigne næst afvigte Høste Ting jndstevnede er bleven skieldet for oster Tyver og hvem af dem er bleven skieldet, samt af hvem? Vidnet svarede at vidnet selv havde hørt 2den dag Pindstiid som var 1 aar dette aars Pindstiid siiden paa gaarden Lyren udj eet Fæsterøll at Peder Ones havde kaldet dend eene af de jndstevnte Sc: Joen Gundmundsen Lyren for een oster Tyv: og det i Joen Lyrens Eeget paahør: 2. tilspurdte Capitainen vidnet om Peder Ones nefnte hvor de oster var tagen som Joen havde staalen? hvortil vidnet svarede at Peder Ones sagde til Joen Lyren at \de/ oster hand havde tagen var tagen paa Capitain Groves {Qvalvognæs} Land: og videre havde Capitainen dette vidne ikke at tilspørge men begiærede samme qvæstioner det 2det vidne forelæst:
Det 2det vidne Erich Qvalvog svarede eenstem/m/ig ligesom første vidne til de fremsatte Spørsmaale:
Capitain Grove begiærede Sagen opsat til næste Ting og de udeblevne vidner under lovens fals maal forelagt:
Joen Gundmundsen Lyren sagde at hand vilde stevne Peder Ones til næste ting:
Eragtet
Denne Sag bliver opsat til næste Rætt og de ude blivne vidner under fals maal forelagt at møde for at aflægge deris vidnesbyrd:

Capitain Grove begiærede tilført at som ofte hænder sig at onde Mennisker ham uadspurdt fordrister sig til at tage oster paa hans Gaard Qvalvognæs Land og Grund, saa vilde hand herved freedlyse sin Ejendom Sc: fra Dragøen og til Klamersholmen jnden og uden strømmen inclusive saa at, hvem Capitainen herefter antræffer paa bem/el/te stæder at tage øster, Actionerer hand dem som tyve:

Bertel Hougnesen Hope fremkom for Rætten og angav at hand ved Muntlig Stevning ved Stevne-vidnerne Michel Synnevaagen og Hans Gundersen udKiilen havde ladet Stevne Bertel Gundmundsen Østrem fordj hand havde revet næver i Citanten[s] paaboende Gaard Hopes Skov uden Citantens Minde: og derpaa fremstillede Stevne vidnerne til Stevnemaaletz afhiemling:
Stevne vidnerne Michel Synnevogen og Hans udKiilen forklarede at de efter Citanten Bertel Hopes forlangende havde Stevnt Bertel Østrem under fals maal for meere end 14ten dage siiden at møde til dette Ting fordj Bertel Østrem uløvis havde taget næver i Hope Skov, men ikke stevnt paa vidne, hvilket Stevnemaal Stevne vidnerne med Eed og opragte fingre bekræftede:
Bertel Østrem protesterede imod dette Stevnemaal siiden hand ikke er stevnt til at lide \dom/ eller at anhøre \vidner/, og hand desuden er uskyldig i Sagen og derfore begiærede Stevningen afviist til nyt Stevnemaal

1751: 203

Eragtet
Siiden Citanten Bertel Hope ikke haver stevnt saaledes som Lov befaler, og dend jndstevnte protesterer imod Sagens frem/m/e forinden hand lovligen bliver stevnt, saa bliver altsaa Sagen afviist til nyt Stevnemaal:

Dernæst fremkom Siur Berge og anmelte at hand paa eegne og Broder Knud Berge[s] veigne havde ladet jndstevnt Endre Siursen Grimstad fordj hand Citanterne uadspurdt havde hugget Kulle veed i Citanternes Gaard Berges Skov, derfore at lide dom:
Dend jndstevnte Endre Siursen Grimstad møtte efter paaraab for Rætten og tilstoed at være lovligen stevnt ligesom af Citanten tilført er
Citanten *Knud (Siur) Berge tilspurdte dend jndstevnte Endre Grimstad om hand ikke havde, ham uadspurdt hugget Kulleveed i Gaarden {Grimstads} \Berges/ Skov: Hvortil dend jndstevnte svarede jo, men sagde at hand dertil havde faaet lov \af/ Anders Revsdahlen, hvorhos dend jndstevnte berettede at hand intet andet vidste end hvad Kulleveed hand haver hugget er skeed udj Revsdahlens Skov, hvortil hand havde forlov af samme gaards beboer, og for at beviise samme sit forregivende begiærede hand Sagen opsadt til næste Ting da hand vilde formaae Anders Revdahlen \at/ møde for at giøre sin forklaring:
Citanten *Knud (Siur) Berge var og med denne opsættelse fornøyet
Eragtet
Sagen opsættes efter begge parters forlangende til næste Ting:

Jacob Qvalvogen og Erich Qvalvogen fremstoed for Rætten og anmelte at de ved Muntlig Stevning havde jndstevnt Lars Qvalvogen fordj hand kiører eller driver Citanternes bester af fellis mark som de gaar udj item til at oprette een Merkes Gaard imellem dem, som {Citanten} dend jndstevnte haver nægtet:
Dend jndstevnte møtte ikke efter paaraab thi fremstillede Citanterne Stevne vidnerne Ole Monsen Bruvold og Anders Monsen Bruvold hvilke med Eed og opragte fingre afhiemlede Stevnemaalet saaledes at de efter Citanternes begiæring havde stevnt Lars Qvalvogen fordj hand kiører eller driver Citanternes bester af fellis Mark samt til at oprætte giærdes Gaard imellem dem, hvilken Stevning de havde forkyndt for den ind stevnte for 16 dage siiden for Lars Qvalvogen selv i hans eeget paahør paa hans paaboende Gaard Qvalvog, og stevnt ham hertil Tinget
Citanterne erindrede om Laugdag for dend jndstevnte siiden hand nu ikke møder

1751: 203b

Rætten Eragtede
Dend jndstevnte Lars Qvalvogen forelægges af Rætten at møde til næste Sommer Ting for Lindaas Schibbrede om hand i denne Sag noget haver at svare, hvilken forelæggelse Citanten besørger beskreven og for dend jndstevnte Lovlig forkyndt:

Anders Monsen Louaas som værge for Anders Monsen Vabøe fremkom for Rætten, og paa bem/el/te sin Myntlings veigne, som hand sagde var nærmeste oddels berættiget til dend Jordepart itzige lejlending Niels Monsen Ejer og har til leje udj Gaarden Fielsende i Lindaas Schibbrede som er ½ Løb Smør ½ tønde Malt, vilde herved lyse sin {M...} Myntling bem/el/te Anders Monsens oddels og penge Mangel til bem/el/te jord, og at hand Sc: Anders Louaas var sindet med tiiden at Ind løse samme jord paa sin Myntlings veigne, hvilket hans tilførte hand begiærede oplæst og sig beskreven meddeelt:

Lieutenant Steen paa Magne Olsen[s] veigne som er boende paa Sand ved Bergen fremkom for Rætten og anmelte at hand efter Magne Olsens begiæring til Comparenten ved Muntlig Stevning havde jndkaldet Lars Monsen Lillehofde for Resterende 14 rd som Restet paa dend Summa bem/el/te \Magne/ Olsen som tilforn har boet paa UdLyren, skulle have efter accord af Lars Monsen Lillehofde fordj hand Sc: Magne Olsen opsagde Gaarden UdLyren for Lars Lillehofde derfore at lide dom samt at anhøre vidner Neml: Rasmus Jacobsen og Joen Gundmundsen Lyren:
Dend jndstevnte blev derefter lovlig paaraabt men ikke møtte ey heller nogen [paa] hans veigne:
Lieutenant Steen fremstillede Stevne vidnerne Ole Monsen Bruvold og Anders Monsen som forklarede at de 16 dage fore tinget efter Citanten Magne Olsens eegen begiæring ved Muntlig stevning havde jnd kaldet til dette ting tiid og stæd Lars Monsen Lillehofde at lide Dom for Resterende 14 rd paa Gaarden UdLyrens opsagn item at anhøre de forbem/el/te vidner som samme dag bleve stevn[t], hvilket stevnemaal de med Eed og opragte fingre afhiemlede, ydermeere sagde Stevne vidnerne at de \hav/de forkyndt Stevningen for dend jndstevnte selv:
Lieutenant Steen fremstillede derefter de jndstevnte \vidner/ til Eedfæstelse og vidnes byrd aflæg i denne Sag: og blev da Eedens forklaring af Lov Bogen for vidnerne Rasmus Jacobsen og Joen Gundmundsen Lyren oplæst og behørig *formanet (formaning) giordt til dem at vogte sig for Meen Eed: Hvorpaa vidnerne aflagde sin Eed med opragte fingre at de vilde udsiige sin Sandhed i denne Sag og intet fordølge:

1751: 204

Første vidne Rasmus Jacobsen forklarede der efter under dend aflagde Eed, at i denne Høst \2 aar siden/ var Citanten Magne Olsen og dend jndstevnte Lars Monsen Lillehofde forsamlet paa Lyren i Magne Olsen[s] stue, hvor vidnet hørte at Magne Olsen blev accorderet med Lars Monsen Lillehofde at hand skulle give Magne Olsen i opsagn eller afstaaelse for gaarden UdLyren som Magne Olsen havde udj bøxel mens vilde frafløtte dend Summa 30 rd hvorpaa vidnet af dend jndstevnte blev krævet til at være vidne, og forklarede vidnet at hand nogen tiid derefter bekom af Lars Lillehofde 16 rd til at betale til Magne Olsen paa disse 30 rd, ligesom og vidnet sagde at dend jndstevnte havde sagt end nu at være skyldig til Magne Olsen 14 rd:
Det 2det vidne Joen Gundmundsen Lyren forklarede og vidnede enstemmig, ligesom forrige *vidner (vidne) provet haver
Lieutenant Steen paa Citanten Magne Olsens veigne begiærede derefter Laugdag for dend jndstevnte og ude blevne Lars Monsen Lillehofde:
Rætten Eragtede
Den lovlig jndstevnte og ey mødende Lars Monsen Lillehofde forelægges Lavdag til næste Ting for Lindaas Schibbrede at møde, om hand i denne Sag noget haver at svare:

Derefter blev efter Justits Raad og Laugmand Bagers begiæring dette samme spørsmaal foresatt dette Schibbredes Lænsmand, Laugrætt, og dend nærværende Almue som til Sartor Schibbredes Almue er giordt: Hvortil Lænsmanden \som er 46 aar/ svarede at i saa lang tiid hand kand erindre har der alle tiider været givet til Laugmanden i Eedfæstelses penge af hver nye Laug rættes mand 7 ½ M/ark Danske: Laugrettet tillige med de nærværende Almues \mænd/ svarede ligeledes at saa længe de kand erindre som kund kand være een 6 á 8 aar tilbage har der ligeledes været givet til Laugmanden i Eedfæstelses penge af hver nye Laug rættes mand 7 ½ M/ark Danske, mens om samme skik har været fra umindelige tiider af kunde de ikke \erindre sig/ at have hørt:
Hvornæst blev tilført og for Laugrættet \og Almuen/ oplæst de øvrige af Laugmandens protocollation: etc: og svarede de Laugrættesmænd som i dette Schibbrede ikke har betalt deris fulde Eedfæstelses penge Sc: Johannes Lassesen Fielanger, Anders Halvorsen Tybernes, Ingebret Samuelsen Syslach, Knud Magnusen Hope, Mons Rasmusen Knarvigen og Hans Nielsen Riise, mens Erich Olsen Fielanger var ikke tilstæde, hvilke alle svarede at de ikke var goed fore at betale meere til Laugmanden end

1751: 204b

de allereede har betalt ved deris Laugrættesmænds Eed aflæggelse til dend i Laugmandens stæd Constituerede Hr: Borgemæster Formann, som eenhver af forskrevne Laugrættesmænd sagde at have betalt i Eedfæstelses penge 3 mrk danske: ellers sagde Laugrættet at de endnu vilde forspørge sig hos AmbtManden om Laugmanden skulle have i Eedfæstelses penge af hver \nye/ Laugrættesmand 7 ½ mrk Danske: sagde udj øvrigt at de til dend imod Laugmanden udviiste vægerlighed i dette fald ikke af nogen var bleven forledet eller forlokket, mens Aarsagen har været sagde Laugrættet at de ikke haver været goed for at betale meer end som givet er:

Den 16de ditto blev Rætten atter satt med sam/m/e Laugræt udj Brude Knapen

Fogden Rasmus Smith gav til kiende, at hand til dette Ting, tiid og stæd, med Muntlig varsel havde ladet jndkalde Giestgiver Ole Lagesen i Kiilstrømen at lide dom til at betale een af ham til Fogden udgivne Pante Obligation af 19de Octobr: 1746, af hvilken Obligations Summa 30 rd hand til datto jngen Rendte har betalt, samme obligation er ham lovlig bleven opsagt den 7de Julij sidstavvigte, og dog ey endnu har indfunden sig med betaling,
Dend jndstevnte Ole Lagesen blev derefter lovlig paaraabt men møtte ikke, thi fremstillede Fogden Stevnevidnerne Lænsmanden Lars Fielsende og Ole Monsen Bruvold hvilke forklarede at de den 20de Septbr: næstleden havde efter Fogdens begiæring indstevnt Ole Lagesen til dette ting for at lide Dom angaaende det som var ham Ole Lagesen og Fogden imellem neml: ovenmelte 30 rd hvilket Stevnemaal Stevne vidnerne med Eed og opragte fingre afhiemlede:
Fogden producerede forbem/el/te Ole Lagesen til ham udstæde obligation af 19de Octobr: 1746. og publiceret sam/m/e datto: dernæst fremlagde Fogden den under 30 Junij sidstleden giorde opsigelse for Ole Lagesen og vidste Ole Lagesens eegenhændige paateigning af 7de Julij derefter at være skeed:
Fogden erindrede derefter om Laug dag for dend jndstevnte:
Rætten Eragtet
Dend lovlig jndstevnte og ey mødende Ole Lagesen bliver herved af Rætten forelagt Lavdag at møde til næstholdende Sommer Ting om hand noget i denne Sag haver at svare, hvilken forelæggelse Fogden besørger beskreven og for dend jndstevnte lovlig forkyndt

Og som ingen fleere jndfant sig som havde Sager at føre i Rætten fremlagde Fogden til Rættens Attestation de samme Documenter som ved forrige Tinge ere publicerede, og blev af denne Almue svaret ligesom forrige Schibbreders Almue:

1751: 205

Restancen for dette Aar beløber for dette Schibbrede 386 rd 2 mrk 7 sk
Lige ledis fremlagde Fogden det sædvanlige Tings vidne om Bachebøe og Fielsbøes ødeleggelse:
Item dend Sædvanlige Examination om Laxe og Sille vaager hvortil af Almuen blev svaret at No: 18 Rongvehrs Laxe vaag, derudj er lidet fisket, kand altsaa ey Taxeres høyere end 3 mrk No: 19 Koursøens Laxe vaag har og lidet fisket, ansatt for 1 mrk 8 sk: udj Haraas og Lerøens Sille vaager, er dette aar alddeeles intet fisket:

Til Laugrættesmænd for tilkommende Aar 1752 er udnevnt 1. Knud Aadsen Berge, 2. Endre Siursen Grimstad, 3. Steffen Rasmussen Salt{vedt}\nes/ 4. Joen Andersen Haalmaas, 5. Mads Rognaldsen Spiøtøen, 6. Josep Larsen Qvalvog 7. Elling Andersen Sirset, 8. Mons Nielsen Monsløp, som alle tilsiiges betiids sig hos Laugmanden at jndfinde til deris Laugrættismænds Eeds aflæggelse:

Anno 1751 den 18de Octobr: blev Rætten til aldmindelig Høste Tings holdelse for Radøe Schibbredes Almue satt paa Tingstædet Alvestrømmen overværende deris Kongl: May/este/ts Foged Rasmus Smith og de Rætten tilnefnte Laug rættes mænd som seeneste Som/m/er ting for Radøe Schibbrede betiente Rætten, og nu atter igien alle møder hvis Navne fol: 157 findes anteignede, undtagen i Knud Olsvolds stæd som er bleven Lænsmand sad Elling Knudsen Solem:

Og blev da først de Kongl: Forordninger og Rescripter og anden Høy øvrigheds ordre for dette Schribbredes Almue ligesom for forrige Schibbreder Læste og publicerede

Og dernæst følgende Almuens Breve:
1. Knud Olsvolds bestaldning at være Lænsmand i Radøe Schibbrede datt: 30te Junij 1751:
2. Hr: Giert Geelmeydens oddels Lysning til Gaarden Sletten i Radøe Schibbrede datt: 11 Aug: 1751:

For denne Rætt møtte ellers paa Laugmanden over Bergens Laugdømme Hr: Justits Raad Bager i hans lovlige forfald efter hans ordre hans LaugtingsSkriver Henrich Ernst Lugt, og for det første fant fornøden at tilspørge saavel Lænsmanden som det ved Rætten nærværende Laugrætt, samt øvrige Tingsøgende Almue, om de ikke fuldkom/m/en ved og er bekiendt at det fra umindelige tiider af har været een ældgammel Rættighed, der stedse haver fult Bergens Laugstoel, Lavmand, efter Laugmand i Embedet, at eenhver nye Laugrættes mand, udj Eed fæstelses penge til Laugmanden har erlagt og betalt 7 ½ M/ark danske \Dend gl:/ Lænsmand Niels Sæbøe svarede til spørsmaalet at i een 40 Aar som hand kand Mindes har der alle tiider

1751: 205b

været givet af eenhver nye Laugrættes mand til Laug manden i Eedfæstelses penge 7 ½ M/ark danske, ligeledes sagde den nye Læns mand Knud Olsvold, Laugrættet og Meenige tingsøgende Almue at der ligeledes i deris tiid haver været givet til Laugmanden i Eed fæstelses penge for eenhver nye Laug rættes mand 7 ½ M/ark Danske, Meens heele Almuen tillige med Laug rættet sagde derhos at de havde hørt af deris Forfædre at der alletiider ikke haver \været/ givet til Laugmanden i Eed fæstelses penge 7 ½ M/ark danske, mens nogle skulle have givet 1 mrk 8 sk nogle 5 mrk og nogle intet:
Ellers begiærede Læns mændene og Laugrættet tillige med Meenige aldmue tilført at i de forrige Laugmænders tiid har der ikke været udnefnt fleere end 2 á 4 Nye Laugrettesmænd, men nu derimod bliver der udnefnt 8te nye Laugrættesmænd, hvilke alle ikke er goed for at betale Eedfæstelses pengene - hvorhos de tillige sagde at der i forrige tiider haver været skik iblant almuen at naar nogen nye Laugrættes mand blev udnevnt fik hand forstrækning af heele Almuen til at betale sine Eedfæstelses penge til Laugmanden; mens den skik er for nogle aar kom/m/en af brug:
Bem/el/te Lugt bekiendt giorde derefter hvorledes Hr: Laug mand Bager med megen forundring har maattet fornemme hvorledes at eendeel af Nordhord og Wosse Fogderietz Almue frem for de øvrige Fogderier i det gandske Stift og Laugdøm/m/e som paa sidstavvigte aars Høste Ting til Laugrættes mænd og Rætternes betiening for jndeværende Aar var udnefnte haver vægret sig veed at betale dend udj LaugMandens stæd med Kongl: tilladelse udj hans fraværelse Constituerede Hr: Borgemæster Formann paa hans veigne dend Sædvanlige Laugrættesmænds Eedfæstelses penge for eenhver med 1 rd 24 sk saa, ligesom bem/el/te Laugmand Bager, saadant ey uden yderste forundring, kunde ansee, vilde hand dog for det første, for at viise det hand som øvrighedsmand, langt heller vil see aldmuen og Meenige Mands Skade, forekommet, end befordret have samtlige vedkommende for sin deel tilholdet at de nøye vogter sig for, endten at vilde forandre eller sætte sig op imod hvis af hans May/este/ts vores Allernaadigste Konge er paabudet, og des følgelig ikke forholder ham hvad hans Embede i een eller anden tilfelde tillagt er, hvoriblant Laug rættes mænds Eed fæstelses penge, er dend betydeligste Post, Thi ligesom det har været er, og stedse skal blive langt fra Laugmandens øyemærke eller hensigt, endten i een eller anden tilfelde, at vilde fordre noget af Almuen, som ham ey med Rætte tilkom, ligesaa ubilligt er det og, om ham i noget skulle

1751: 206

betages dend Rættighed som hands May/este/ts til hans og Families Subsistence ved Embedet allernaadigst har forundt ham og for nu een gang for alle at viise denne Almue som Eenfoldige bønder tydelig og øyensiunlig, at hand bem/el/te Laugmand, baade skal og bør have af eenhver nye Laugrættes mand udj Eedfæstelses penge 1 rd 24 sk: saa Refererede hand sig til dend samtlige Almues givne giensvar om dend af ham til dennem \nu/ nyelig fremsatte Qvæstion hvorved de har tilstaaet, at det stedse og lang tiid har været een gammel Rættighed som haver fult Bergens Laugstoel, Laugmand, efter Laugmand i Embedet, at eenhver nye Laug rættes mand som melt udj Eedfæstelses penge til Laug manden har betalt 1 rd 24 sk: til den Ende begiærede Lugt her inden Rætten lydelig og tydelig oplæst dend af hans Kongl: May/este/ts vores allernaadigste Konge, Kong Friderich den Femte under datto 3de Octobr: 1746 ham bem/el/te Laugmand Bager allernaadigst meddeelte bestaldning, som og skeede: og da derudj med tydelig og udtrykkelig ord befales samtlige vedkommende at de skal giøre og give Laugmand Bager ald dend rættighed som de deris Laugmand pleyer at giøre og give des følgelig og dend ældgamle Rættighed af de paafordrende 1 rd 24 sk, saa forhaabede Lugt paa Laug mandens veigne, at dette kand være alt nok til at overtyde alle og eenhver om denne Postes, grund, vished og rigtighed: staar da nu paa foranførte Grund dette fast og uryggelig at Laug manden med rætte bør have de paafordrende 1 rd 24 sk: af eenhver nye Laugrættes mand, saa bliver det ja saa meget meere ubillig, ja strafværdig at ansee, at nogle Almues mænd har tordet og vildet understaae sig til at nægte Laug manden den ham efter hands bestaldning tilkom/m/ende æld gamle Rættighed i saa maade, og da saadant i særdeeleshed er skeed udj dette Schibbrede af Mons Christensen Ystebøe, Mons Nielsen ibidem, Niels Rasmusen Soltved, Rasmus {Han}\Ander/sen Strømme, Mons Fusesen ibid: Michel Jacobsen ibid: Knud Haaversen Olsvold, og Anders Olsen Tougle, saa ligesom Hr: Borgemæster Formann i det paa Laug mandens veigne vedkommende meddeelte beviis for Eedfæstelsen, haver Reserveret Laugmandens Rætt i dette fald, saa tager og nu Laugmanden sig herved hos eenhver af de skyldige og Moed villige sin Rætt og tiltale til vedbørlig undgieldelse efter fortieneste i alle optængelige Maader forbeholden, dog i henseende til, at denne Almues vægerlighed eller modvillighed just er passeret paa dend tiid da Laugmanden med Kongl: allernaadigst tilladelse var fraværende udj Kiøbenhavn, skulle hand snart des formedelst falde paa de Tanker at Almuen af nogen, endten hannem eller dennem i dette fald ildesindede til saadant foretagende kunde være forledet eller forlokket, hvorfor

1751: 206b

Hand og af kiærlighed til dend samtlige Almue herved Declarerer, at \naar/ eenhver af de skyldige nu straxsen til hannem erlægger og betaler hvad derpaa Eedfæstelses pengene efter det af Hr: Borgemæster Formann meddeelte beviis og opteignelse endnu Rester, samt tillige oprigtig angiver om de til denne Modvillighed imod ham at ud viise af nogen, samt af hvem, er bleven forledet eller forlokket saa vil hand for sin deel i dette fald ey paastaae nogen videre straf over dennem, men i fald nogen af dennem nu hertil skulle findes modvillige, da nødes hand for *Concecansen (Conceqvensen) skyld, end og imod sin villie med saadanne at fortfare paa dend maade at de andre derudj kand see exempel:
Bem/el/te Laug mand Bager bekiendt giør herved for det øvrige til alles efterretning, og det paa Grund af dend ham allernaadigst meddeelte bestaldning, samt at det stedse har været een æld gammel Rættighed der fra umindelig tiid af haver fult Bergens Laugstoel, at hand ingen nye Laug rættes mand til Eeds aflæggelse efterdags admitterer med mindre hand ved Eedens aflæggelse \erlægger/ dend Sæd vanlige og æld gamle Rættighed med 1 rd 24 sk: uden saa er at det med tilstrækkelig og nøyagtig beviis, gotgiøres, at nogen maatte være saa fattig og forarmet at Hand ey formaaer de sædvanlige og benefnte 1 rd 24 sk at udreede, da i saa fald Laugmanden end og vil eftergive nogen af sin Rættighed: dend eene nye Laug rættes mand som nu er Læns mand Sc: Knud Olsvold svarede at Aarsagen hvorfore hand ikke havde betalt meere end 3 mrk danske til dend i Laugmandens stæd Constituerede Hr: Borgemæster Formann i Eedfæstelses penge, var ikke skeed af Modvillighed ey heller dertil af nogen forledet eller forlokket, men da det blev bekiendt at Laugrættesmænd af andre Schibbreder for ham ikke havde betalt de fulde Eed fæstelses penge, vilde hand heller ikke meere betale, mens sagde derhos at naar det var Kongens villie og befaling fant hand sig villig at betale de Resterende Eedfæstelses penge til Laug manden: de andre 7 Laug rættes mænd svarede ligesom forbemelte Knud Olsvold svaret haver:
Monsr: Lugt Refererede sig til hans Kongl: May/este/ts Allernaadigst udgivne bestaldning som intet betager Laug manden noget i sin Rættighed, og dernæst paa Almuens givne giensvar paa fremsatte Qvæstion, at det haver været een Sæd vanlig Gammel skik at til Laug manden i Eedfæstelses penge er bleven betalt 7 ½ M/ark danske, og hvorefter Mons: Lugt forbeholt hands Principals formeenende Rætt og tiltale til de skyldige og Mod villige, hvorefter hand var begiærende det passerede beskreven siiden de samtlige endnu efter videre fremsatte spørsmaal det Resterende i Mindelighed ikke vilde erlægge

1751: 207

Dernæst blev publiceret
3. Hr: Jens Rennord[s] Bøxel Seddel til Mons Olsen paa ¼ part i gaarden Sættre skyldende 18 M/ark Smør 9 k: Malt dat: 12te Octobr: 1751 med Revers:
4. Ole Monsen Tonstensvig (Torstensvig) udgivne bøxel Seddel til Niels Olsen paa 9 M/ark Smør og 5 k: Malt udj Gaarden Midhelle datt: 18de Octobr: med Revers
5. Giert Henrich Schrivers Pante Obligation til Hr: Friman paa 34 rd hvorfor er pantsat 1 Huus paa Kild øen 4 kiør 2 oxer 16 faar og 6 gieder datt: 6te Martj 1751:
6. Lars Olsen Udhelle Rasmus Olsen og Anders Syltas Skiøde til Rasmus Gundersen paa 6 M/ark Smør 3 k: Malt i Gaarden Indhelle hvorfor er given 8 rd datt: 18de Octobr: 1751:

Den 19de ejusdem blev Rætten med samme Laugrætt atter satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en: og blev da publiceret
7. Skifte Brev forrettet paa Gaarden Indre Sæbøe efter Søgnj Aasmunds Daattr: datt: 22de April 1751:
8. 1 ditto paa Gaarden Indhelle den 26de Maij efter Marritha Rasmusdr:
9. 1 ditto paa øvre Manger den 27de Maij efter Jacob Andersen:
10. Ole Arnesen Miøs frem lagde een oddels lysning paa Halv fiortende skilling udj Gaarden øvre Manger hvilket er datt: 14de Aug: A/nn/o 1741 og ting lyst samme datto. samme oddels lysning begiærede Ole Miøs nu atter Publiceret og paateignet sigende derhos at end skiønt hans Broder Aamund Arnesen haver underteignet Brevet, saa er hand dog een ældre Broder som haver første oddels Rætt til sam/m/e gaard

D/en 20de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd, og som ingen Sager efter paaraab fremkom for Rætten blev til attestation de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab fremlagt som i alt Var ligesom sistforrige Høsteting besvaret untagen at der ey er fisket i fleere Voger end i Hvidstens LaxeVog taxeret for 24 sk og Boges LaxeVog taxeret for 1 mrk
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 250 rdr 1 mrk 10 sk.

Derefter blev nye Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1752 opnevnt Sc: 1. Jacob Simensen Soleim 2. Ole Andersen Namtvedt 3. Ole Nielsen Dahland 4. *Johansen Monsen Helleland 5. Erich Knudsen Helle 6. Lars Gudmundsen Risnes 7. Rasmus Michelsen Nordanger og 8. Hans Nielsen Miøs, som alle tilsiiges betiimelig at indfinde sig for at aflægge deres Laug Rættes Mænds eed

Ahlenfit Skibbreede!
1751 d/en 21 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreede i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 165 findes tilførte

Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger Rescripter og Ordre oplæste som ved nest forrige Tingstæder.

Dernæst fremlagt til Ting Lysning en af Axel Nepsta, Ole, Michel og Magne Isdahl under dato 21 Sept: 1751 udstæd skriftlig Stevne Maal Contra Berthe Hans datter Tvedt angaaende et Laxe Verpes brug Ved Gaarden Isdahl, som Encken der Var indstevnt har til beskickelses og StevneVidnerne declarered ey for Eftertiiden at Ville tileigne sig ringeste Lod deel eller Rettighed til efter benevnte Stevne Vidners paateigning af 2 8ber 1751 som i Skiøde Protocollen findes fol: indført

Tinglyst Ole Knudsen Hogsdahls erhvervede Sessions Pass som fra Deres Maj/este/ts Tieniste er demitteret og af Sessionen anseed som liden Svag og uanseelig dat: 14 Junij 1751 paa Sessions Stædet Lyhren.

1751: 207b

Laug Manden over Bergens Laugstoel Justitz Raad Bager indfandt sig paa Høstetinget, og for det første tilspurdte saavel Lehns Manden over dette Skibbreede Lars Storoxe som det ved Rætten nu nerværende Laug Rætt item den gandske ting søgende Almue om de ikke fuldkom/m/en Veed og er bekiendt at det fra umindelige tiider af haver Været en ældgam/m/el Rættighed der stædse haver fuldt Bergens Laugstoel LaugMand efter LaugMand i Embeedet at enhver Nye LaugRættes Mand udi Eedfæstelses pænge til LaugManden haver erlagt og betalt 7 ½ mrk Danske LehnsManden svarede at hand Veed tilfulde at enhver nye LaugRættes Mand har betalt til LaugManden 7 ½ mrk indtil for 1 aar tiid siden, da 3de Mænd Sc: Niels Alver, Johannes Qvamme og Magne Haaland nægtet det førend de saae Kongl/ig ordre derfor, Laug Rættetz Svar var og det sam/m/e, Almuen svarede at de alle maae tilstaae saa mange der har Været Laug Rættes Mænd at de har givet hver i Eedfæstelses pænge til LaugManden 7 ½ mrk, men derimod har der i forrige tiider Været ikkun taget 2de nye Laug Rættes Mænd, som af den øvrige Almue fick en tilhielp til sam/m/e Udgifter som de har kaldet Laug Mands told, men nu siden der tages 8te nye Mænd svarede Almuen de ey betaler noget til de nye Laug Rættes Mænd
Derefter begierede Laug Manden for {Rætten} den samtlige Almue oplæst den sam/m/e Protocollation som paa inde Værende Aars høste tinge for Sartors Skibbreede af hannem blev tilført, ligesom og LaugMandens bestalning blev oplæst.
Det nu siddende Laug Rætt svarede det de ey kunde betale hvad som Rester paa Eedfæstelses pængene, og blandt de sam/m/e Mænd svarede Michel Isdahl ey at kunde eller Vilde betale førend hand saae Kongens Ordre derfor, og for det øvrige declarerede de at ingen har forleedet dem til at betale saa ringe i Eedfæstelse.
Iblandt den tilsøgende Almue tilspurte LaugManden de 3de Mænd Niels Alver Magne Haaland og Johannes Qvam/m/e hvilcke 3de paa Høste tinget i Aaret 1749 til Laug Rættes Mænd for Aar 1750 Vare udnevnte af hvad Aarsag de ikke siden den tiid deres Laug Rættes Mænds Eed aflagt haver samt om de endnu deres forsætt Vedbliver,
Niels Alver svarede at hand paastaaer Kongl/ig beviis hvad Laug Manden skal have i Laug Mands told og der efter Vil og faaer hand betale, Magne [Haaland] og Johannes Qvamme de ey Var god for at betale Laug Mands Tolden.
Laug Manden forlangede det passerede beskreven, lige som og hand forlangede at denne examination og de tilførte qvestioner for de efter staaende Skibbreeder maatte fremsættes, da hand selv ey har Leylighed at bivaane sam/m/e.

D/en 22de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og frem kom til Publication følgende
Syneve Tolefsdatter, Askild Mundahl, Sieur og Lars Echelands udgivne bøxelsæddel til Anders Magnesen paa ½ Løb Smør indbereigned det

1751: 208

hand selv eyer i Gaarden Mundahl dat: 21 8ber 1751 med Rev: ej dat
2. Lars Joensen Slettens udgivne bøxelsæddel til Peder Stephensen paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt i Gaarden Sletten dat: 20 8ber 1751 med Rev: ej
3. Ole Bleeges udstædde bøxelsæddel til Johannes Rasmusen paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt i Gaarden Hielmtvedt dat: 2 8ber 1751 med Rev: ej dat.
4. Jacob Olsen Tvedtens udgivne bøxelsæddel til Hans Jensen paa 2 p/un/d 4 Mark Smør i Gaarden Nedre Qvamme dat: 20 8ber 1751 med Rev: ej dat
5. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Rasmus Lampe paa ½ Løb Smør i Gaarden Soltvedt, dat: 21 8ber 1751.
6. Ole Espelands udgivne Skiøde til Anders Magnesen Mundahl paa 3 3/11 M/ark Smør i Gaarden Mundahl dat: 22 8ber 1751 vid: fol: 448
7. Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Lars Nielsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Totland dat: 20 8ber 1751.

Og da ingen Sager efter Paaraab fremkom for Rætten blev de sædvanlige bielager som fogden fremlagde attesterede der alle Var de sam/m/e som paa sistleeden Aars Høsteting, og uden forandring paa lige Maade besvared, ligesom at der i Rylands og Næsses Silde Voger ey noget er fisked hvoraf skattes kand
Restancen for inde værende Aars skatter beløber 218 rdr 2 mrk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar [1752] opnevnes 1. Christen Tveten 2. Anders Qvamme 3. Hans Nepstad 4. {Johannes Olsen Neps} 4. Elling Hilland 5. Christian Schare 6. Anders Smørdahl 7. Ole Odderaas og 8. Lars Sættre,

Herløe Skibb:
1751 d/en 24de 8ber blev Rætten til Almindelig Høstetings holdelse satt med Herløe Skibbreedes Almue i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 162 findes tilførte

Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger Rescript og ordres oplæste som \ved/ de forrige tingstæder

Derefter blev publiceret følgende documenter
1. Frue Cancellie Raad Claus Bagers udgivne Skiøde til Capitaine Lieutnant Thomas von Kraagh paa Gaarden Frechau med paastaaende Vaan og bønder huuse skyldende 1 Løb Smør 1 tønde Malt dat: 15 Decbr: 1750 vid: fol:
2. Aflyst Capitaine Lieutnant von Kraaghs udgivne Pante Obligation til Vice Auctions Directeur Jores Wagner paa Capital 500 rdr dat: 15 Decbr: 1750 efter Creditors paateignede qvittance og altsaa af Pante bogen udslettes vid: fol:
3. H/er/r Capitaine Thomas von Kraaghs udgivne Skiøde til Mad/a/me Barbra Maria S/a/l/ig/ Johan Meyners *En (Encke?) af S/a/l/ig/ Gustav Bernt Carhlheim paa Gaarden Frechau med paastaaende Vaan og bønderhuuse dat: 11 aug: 1751 vid: fol:
4. Mad/a/me Carhlheims udgivne Pante Obligation til Peter Lexau paa Capital 400 rdr dat: 12 aug: 1751 vid: fol:
5. Efge S/a/l/ig/ Jan Barthes udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Adelusia S/a/l/ig/ Mag/is/t/e/r Peder Bredahls paa Capital 100 rdr: dat: 24 Sept: 1751 vid: fol:
6. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Dahle d/en 22 Maij 1751 efter Anne Monsdatter
7. ditto paa Gaarden Søre Haatoft dat: 22 Maij 1751 efter Halver Sieursen Haatoft:
8. ditto paa Gaarden Hatten d/en 25 Maij 1751 efter Thomas Christensen vid: fol:

1751: 208b

10. Auctions Skiøde paa Meelands Kiercke med tilhørende Jordegotz og inventarium dat: vide fol:
11. Enken Brithe Tvetens Giensvar paa en stevning ey at vilde befatte sig for eftertiiden med Laxe Vogen udi Isdahls Vigen dat: 2 8ber 1751.
12. Arnold Meyers udgivne bøxelsæddel til Niels Monsen paa 8 Mark Smør i Gaarden Hennøe dat: 26 junij 1750 med Rev:
13. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Joen Johannesen Schromestad paa 9 Mark Sm: 6 K: M: ¼ faar i Gaarden Schintvedt dat: 1751 med Rev:
14. Hendrich Bruus sin udgivne bøxelsæddel til Knud Hansen paa 3 skillings Jord udi gaarden Nore Selle dat: 12 jan: 1751
15. Consul Alexander Wallaces udgivne bøxelsæddel til Ole Jacobsen paa 8 Mark Smør i Gaarden Hennøe dat: 13 Sep: 1751.

Derefter blev efter Justitz Raad og LaugMand Bagers forlangende de sam/m/e qvestioner som for Almuen i Ahlenfit og Sartor Skibb: for dette Herløe skibbreede oplæste af ting bogen som saaleedis blev besvaret, nemlig saa Vel den Constituerede Lehns Mand som Laug Rættet og Almuen svarede at det forholt sig rigtig at enhver nye Laug Rættes Mand har givet udi Eedfæstelses pænge til Laug Manden 7 ½ mrk, men tilforn er der ikkun taget 2 nye Mænd siden 4 Aarlig, som af Skibbreedet fick tilhielp og altsaa i alt besvaret Qvestionerne som næstforrige Skibbreede udi Ahlenfit, det de ey Vil betale førend de seer Kongl/ig Ordre derfor.

Dernæst blev publiceret
Comerce Assessor Johan Lawsøns ud givne Skiøde til Fendrich Severin de Svanenhielm paa den adelige Sæde Gaard Herløe Gaard med tilhørende Huuse og underliggende smaae Pladtzer dat: 15 Maij 1751 vide Skiøde Protocollen fol: 449
Frue Presidentinde Kroghs bøxelsæddel til Joen Albrictsen paa 4 ½ Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Kierregaarden dat: 22 8ber 1751 med Rev: ej dat:

Klockeren Ludvig de Fine æskede Sagen i Rætte Contra de 2de Leervigens Opsiddere.
Af bem/el/te Leervigens Opsiddere mødte ey nogen ey heller Kierke Ejeren Ole Bleege.
Bem/el/te Citant Ludvig de Fine frem lagde en under forrige Sorenskriver Arnoldi de Fines haand og Zeigl udstæd Doms final af 26 Julij 1732 hvorved hand Vilde formeene at det beviises at Klockere til Ham/m/ers Gield stedse har nødt Rettigheder af den beneficerede Gaard Leervigen, ligesom hand og fremlagde et af forrige Stiftsskriver Herman Garmann udstæd beviis under dato 28 febr: 1690 at bem/el/te Gaard Leervigen har Været Hammers Klockere til Underholdning tillagt, og dem givet friehed de 2de Parter

1751: 209

derudi at bøxle, \til/ bem/el/te beviis blev givet 6 sk til det stemplede Papier at belægge sam/m/e med, og til sist paastoed Dom for de hos de indstevnte Leervigs Opsiddere Resterende Landskyld for Aarene 1747, 48, 49, 50 og indeværende Aar;
Eragtet.
Da Citanten ey har i rette fremlagt nogen Special Reigning over hvad Landskyld og anden Jordrottelig Rettighed hand hos de indstevnte Leervigs Opsiddere fordrer og paastaar og hvad sam/m/e Aarlig opløber til hvorefter Ved final Dom kand kiendes, hvormeeget en hver kand findes pligtig at betale, paalægges det Citanten til næstkom/m/ende Som/m/erting med saadan oplyslig Reigning derover at indkom/m/e, og gives altsaa til sam/m/e tiid Anstand i Sagen, til hvilcken tiid Parterne haver at møde.

Den 25de ejusdem blev Rætten atter med samme Laugrætt satt paa Tingstædet Alvestrømmen og blev da publiceret
Gundmund Michelsen Taasches udgivne Skiøde til Otte Erichsen paa 27 M/ark Smør i Skatte Skyld eller 13 ½ M/ark Smør 6 kander Malt ¼ faar og 8 M/ark fisk i landskyld udj gaarden Taasche hvorfor er given 52 rd datt: 25de Octobr: 1751:

Derefter blev Sagen æsket i Rætte som er jndstevnt af Kirsten Hendrichs daattr: Schrøder Contra Jaen Gundmundsen Gielmen
Procurator Ottesen møtte paa Citantjnden bem/el/te Kirsten Schrøders veigne, og producerede dend jndstevntes Fader Gundmund Halvorsen Gielmens Skriftlige forpligt under datt: 20de Novembr: 1709 og publiceret den 25de Junij 1710 hvorefter hand har forbunden sig {paa eegne} og sine Arvinger at bøxle Citantjnden og 2de Sødskende dend af dennem efter deris Forældre beboede 3die deel udj Gaarden Hielmen til hvilken Skriftlig forpligt som eet lovligt og gyldigt document opsadt paa ½ rd stemplet papier No: 1 hand sig Refererede og hvorimod den jndstevnte vel intet kand have at jndvende, men heller vil formode at hand detz jndhold fuld byrder og efterkommer:
Dend jndstevnte Jaen Gundmundsen Hielmen møtte for Rætten og vedtog Lovlig varsel, derhos sigende at som hand maae fornemme af dend producerede og oplæste Contract eller forpligt det hans Fader Gundmund Halvorsen haver forpligtet sig til at bøxle til Salig Hendrich Schrøders Børn den 1/3 part i gaarden Hielmen, saa fant hand sig ogsaa forbunden samme forpligt at efterleve, dog ihenseende forbem/el/te Afgangne Hendrich Schrøders 3de efterlatte Piige børn alle ere ugifte og følgelig umyndige, saa maae bem/el/te 3de Piige børn først stille ham antagelig Caution for den 1/3 part i Gaarden Hielmens forsvarlige brug, og at huuserne skal holdes i lovfør stand og saa snart saadant bliver efterkommet, skal hand og bøxle benefnte 1/3 part i Gaarden Hielmen til dem: Jan Gielmen erindrede herved at hans Mening er at bøxle dend eene af forbem/el/te Hendrich Schrøders børn gaarden: Sc: Citantjnden
Ottesen havde intet imod Jaen Hielmens seeneste tilførte men var tilfreds med at Gaarde parten vorder bøxlet allene til Citantjnden for denne sinde men hvad sig angaar paastaaende Caution da vil Comparenten saadant til Rætten have jndstillet om Citantjnden

1751: 209b

følgelig Lov dertil kand forpligtes siiden dend i Rættelagde forskrivelse til Citantjndens Salig Fader udstæd intet melder derom og da Jaen Hielmen haver været uvillig paa Mindelig anmodning at ud give sin bøxel Seddel, men i dend stæd ladet Citantjinden og hændes Sødskende udsiige fra Jor