Nordhordland Tingbok nr 42: 1748-1753

Avskrift ved Håkon Aasheim/Ættehistorisk Institutt/SAB

1750

1750: 100

Som/m/ertingene

for Sartors Skibbreede d/en 21 Maij 1750.
Sam/m/e dato blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Ting stædet Tøsøen efter foregaaende beram/m/else i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 81 findes anførte og med Laug Mandens Attest beviiser at Være i Eed tagne,

Og blev da for det Skibbreede de af Fogden fremlagde Kongl/ige Forordninger og Rescripter publicerede som ere følgende.
1mo Patent om høyeste Ret i Dan/mark for Aar 1750 dat: 10 8ber 1749
2do Forordning anlangende de saa kaldede Vinkel Skrivere, som paatage sig at skrive Memorialer for andre, i sær for Almuen, uden at de selv tør være deres Navne bekiendt dat: 23 jan: 1750
3tio Forordning anlangende at, naar nogen som i et Hospital er ind lagt, eller af de fattiges Casse nyder Underholdning, maatte tilfalde en Arv, skal sam/m/e tilhøre det Hospital eller fattige Casse, hvoraf ArVingen nyder forflegning dat: 5 Dec/em/br/is/ 1749
4to Forordning angaaende Princessiede Styrs Paabud i Norge dat: 4 Nov: 1749
5. Kongl/ig Rescript anlangende Officerernes Tienere og tyendes Værne ting dat: 3de Aprilis 1750
6. Kongl/ig Rescript til biskop Pontoppidan og Cancellie Raad Bager, som Constituered i Stiftbefalings Mandens Stæd om at de Delinqventer af Qvinde kiøn/n/et i Bergens Stift og bye, som Ved Dom eller Kongl/ig Resolution bliver Condemnerede til tugt huus Arbeide, skal herefter intages i Bergens tugt og Manufactur huus, istæden for at de hidintil har Været forsænte til Trundhiems tugt huus dat: 7 Nov: 1749.
7. Kongl/ig Rescript hvorledes det sig skal forholde med de Delinqventer som ved fæstnings Arbeide har udstaaet sin Straf, dat: 12 Dec/em/br/is/ 1749.
8. Kongl/ig Rescript at bøygde Tingene udi Bergens Stift stricte skal holdes efter Lovens Tavle, for saavidt ikke sam/m/e Ved seenere Kongl/ige befalinger og anordninger er forandret, dat: 10 April 1750.
9. At Under Officererne Ved Land Milicien skal sortere under den Militaire Jurisdiction dat: 17 April 1750
10. Den Constituerede Stiftbefalings Mand Claus Bagers ordre til Fogden Smith at Repartere paa Fogderiet 72 rdr 16 sk til fragt for de der skal transporteres til Guarnison paa Wardøe huus fæstning dat: 12 Maij 1750
11. Ditto hands ordre til Fogden at bekientgiøre at Munstringene og sessionerne for de 2de Bergen huusi[s]che Regimenter er udsatte til næste Aar, men end og at for i Aar af Lægderne ingen Udredning skal betales, men sam/m/e Være skienket Lægds Udreederne, dat: 3 April 1750
12. Stiftampt Mand Møinichens ordre til Fogden Smith, at bekient giøre, at tiiden til Munstring og session for Infanterie National Regimenter skal Være, nemlig 18 dages Udredning til General Munstring og til Completerings session 6 dage med Videre dat: 16 Jan: 1748.

Derefter blev fremlagt til Publication
1mo et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Schoge d/en 4 8ber 1749 efter afgangne Hans Nielsen Schoge vid: fol:
2do et Skiøde udgivet af Daniel Hansen Søre Echer Hofde paa 9 Mark Smør 4 ½ Mark fisk i Gaarden Echerhofde dat: 21 Maij 1750 vide fol: 406

1750: 100b

3. Peder Hagenes og Wincens Olsen Nesses givne Skiøde til Ole Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk inbereigned Kiøberens egen Anpart i Gaarden Nesse, dat: 21 Maij 1750 vide fol: 406.
4. Jens Olsen Windeneses udgivne bøxelsæddel til Michel Erichsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Windenes dat: 21 Maij 1750 med Rev: ej dat
5. Jens Johannesen Nipens givne bøxelsæddel til Ole Tørresen paa 13 ½ Mark fisk i Gaarden Øfre Børnes ditto dato.
6. Ole Iversen Tøsøens bøxelsæddel til Daniel Hansen paa 1 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Aase ditto dato
7. Lars Torsen Schoges bøxelsæddel [paa] 1 p/un/d fisk i Gaarden Telle til Niels Nielsen ditto dato.
8. Thomas Algerøens bøxelsæddel til sin Sønn Stephen Thomesen paa 18 Mark fisk i Algerøen ditto dato.
9. Ole Pedersen Lochøen og Hans Hansen Syltøen paa egne og umyndige broders børn udgivne bøxelsæddel til Hans Wintziensen paa 2 p/un/d fisk dat: 21 Maij 1750
10. Friderich Monsen Leerøens udgivne Revers til 2de sine døttre Apolone og Abigael for summa 32 rdr dat: 21 Maij 1750 vid: fol: 406.
11. Søfren Elkier tilsiuns Mand efter afg/angne biskop Londeman hands udgivne bøxelsæddel til Michel Søevigen paa 2 ½ spand fisk i Gaarden Aarefiord dat: 26 april 1750 med Rev: ej dat
12. Elisabeth S/a/l/ig/ Lars Jacobsens udgivne bøxelsæddel til Niels Jacobsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Snechevig med Condition at Jacob Jacobsen dog sam/m/e skal bruge dat: 4 Jan: 1750 med Rev: ej dat
13. Ditto hændes bøxelsæddel til Mons Thomesen paa 1 p/un/d Smør i ditto Gaard dat: 16 Maij 1750 med Rev: ej dat
14. Jon Andersen Sletten paa egne og brødres Veigne hands givne bøxelsæddel til Lars Nielsen paa 2 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Steensland dat: 21 Maij 1750 med Rev:
15. Lars Iversen Trellevig paa egne og MedEjeres Veigne udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen Hum/m/elsund paa 18 Mark Smør eller ½ Vog fisk i Gaarden Søre Tvedt dat: 21 Maij 1750 Rev: ej dat
16. Niels Larsen Landeraae og Ole Endresen Schoge deres udgivne Skiøde til Elling Knudsen Kaabeltvedt paa 4 Mark fisk i Gaarden Noreide, da Kiøberen desuden har arvet 10 Mark dat: 21 Maij 1750. vide fol: 407.
17. Skiftebrev forrettet d/en 21 Maij 1750 efter {Anne Mons} Knud Willemsen Sollesvig vid: fol: 407.

D/en 22de ejusdem blev Rætten atter igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev til Publication fremlagt.
1. Niels Larsen Leerøens udgivne Skiøde til sin Sønn Endre Nielsen Leerøen paa 8 Mark Smør 1/9 huud i Gaarden Leerøen dat: 22 Maij 1750 vid: fol: 407
2. Ingelev Nielsdatter og Johannes Andersen Tvedten paa egne og broders Veigne udgivne Skiøde til Michel Larsen Dahle paa ½ Vog fisk i Gaarden Hagenes dat: 22 Maij 1750 vid: fol: 407
3. Stephen Erichsen, Erich, Hans, Michel Agotnes og Peder Michelsen

1750: 101

Bratholmen deres udgivne Skiøde paa en holm Aadner holm kaldet forhen sorterende under Gaarden Agotnes til Opsidderne paa Gaarden Nordeide sc: Ole Olsen, Niels Olsen og Ole Knudsen dat: 22 Maij 1750 vide fol: 407.
4. Endre Nielsen Lerøens udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa 24 Mark Smør 12 Mark fisk i Gaarden Echerhofde dat: 22 Maij 1750 med Rev: ej dat.
5. Hans Simensen Schages udgivne bøxelsæddel til Anders Andersen Worland paa 7 1/5 Mark fisk i Gaarden Worland dat: 22 Maij 1750 med Rev: ej dat
6. Anders Jacobsen Ham/m/erslands udgivne Afkald til sin Værfader Hendrich Halversen Søre Biørøen for sin Hustrues Dorthe Hendrichsdatters Arve Capitaler efter hændes Moder og Morfader dat: 22 Maij 1750 vide fol: 407.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Jens Michelsen Worland paa egne og med Interressenteres Veigne mødte for Rætten og forlanged at de 2de \opsatte/ Sager Contra Ole Tønevig maatte til næste ting \igien/ udsættes i henseende de havde havt forfald til dette Ting at faae deres Procurator Consulered og hidført til dette Ting, og som den indstevnte Ole Tønnevig ey heller mødte blev Sagen efter Citantens forlangende udsatt til næste Høsteting.

Jens Hansen Meyer for nerværende Tiid Toldbetient ved Buch Von Raa og her i districtet, fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand til dette Ting Tiid og Stæd har ladet indstevne med muntlig Stevne Maal en Ung Karl Ole Andersen Tellenes, fordi hand som Tieniste dreng er bortreyst i fra sin Tieniste hand hos Citanten var hyrt udi, efter at hand i 3 á 4 Uger forleeden Aar Var allene i tieniste skiønt hand til Aars tieniste Var leyed og accordered Lønn at nyde 8 rdr; derfor at lide Dom enten at gaae i sin tieniste igien eller og i hin Stæd at forskaffe en duelig tieniste dreng, eller og derfor at undgielde Straf efter Loven, med erstattning for i bragte Processes Omkostninger.
Den indstevnte Ole Andersen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Stevne Vidnerne Ole Mathiesen Dahle og Simon Aamundsen Fiereide fremstode, og under Eed afhiemlede det de for 14 dager tiid siden paa Gaarden Tellenes i hands Faders Anders Hansen Telleneses Huus forkyndte denne Stevning dog var den indstevnte Ole Andersen ey hiem/m/e, men Stevningen blev dog af dem i bem/el/te faderen Anders Telleneses og hands StiftModers paahør forkyndet.
Citanten erindrede Om Lavdag for den indstevnte og ey mødende Ole Andersen
Eragted,
Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Andersen Tellenes forelægges Lavdag til nestholdende Høste ting.

1750: 101b

Fogden Rasmus Smith anmelte det hand ved Muntlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde Joen Larsen gift Mand og Pigen Borni Andersdatter formedelst med hinanden begangne Leyer Maal dis formedelst at lide Dom til bøders betalning.
De indstevnte mødte begge, og blev da først fremstilled Joen Larsen Hagenes som efter Rættens tilspørsel tilstoed at Være en ægte Gift Mand hvis Hustrues Navn er Brithe Johannesdatter der ennu er i Live, dernæst lige paa tilspørgende tilstoed hand at have besvangred den her for Rætten mødende Qvinde Menniske Borni Andersdatter, der allereede afvigte helgemis tiider kom i barselsæng med det i Utugt avlede barn, som 8te dage der efter Ved døden er frafalden, end videre maatte hand med grem/m/else til kiende give at bem/el/te Borni Andersdatter er sig i 2det og 3die Leed beslegtiget saaleedis nemlig at bem/el/te Borni Andersdatters fader Anders Olsen Hagenes og Leyermaals begiengeren Joen Larsen Hagenes er fulde Søskende børn og i 2det lige Leed beslegtigede, og saaleedis havde hand ey Videre at forklare.
Rætten tilspurte lige leedis det mødende Qvinde Men/n/iske Borni Andersdatter, om det saaleedis forholdt sig, saavel om hændes besvangrelse som Slegtskab med og til Joen Larsen Hagenes, hvortil hun svarede, det hun saavel af bem/el/te Jon Larsen Hagenes er besvangred og allereede fødet barnet, som og at Være med ham saaleedis beslegtet at hændes fader og Joen Hagenes er Søskende børn til hinanden.
Borni Andersdatters fader Anders Olsen Hagenes som ved Rætten var tilstæde, forklarede om dette Slegtskab sam/m/e forklaring, som de indstevnte aflagt haver, nemlig at være til Jon Hagenes Søskende barn, saa hands Moder og Leyer Maals begiengerens Fader var rette Søskende.
Rætten tilspurte end Videre den mødende Borni Andersdatter hvad Alder hun nu havde, om hun havde været til Confirmation, da hun blev besvangred af Jon Larsen, hvortil hun svarede, nu for nerværende tiid at være 17 aar, og paa det 18 aar fra afvigte Paaske indeværende Aar, ligesom og hun tilstoed at være bleven besvangred og laved til Barsel da hun gick til Confirmation afvigte Aar 1749 ved Micheli tiider, da hun der efter 8te dage falt i barsel, og ey forinden 8te dage for sistleeden Juul kom til Alters,
Fogden som af begge Parters forklaring uventelig og uvidende fornem/m/er at de ere hinanden udi 2det og 3die Leed beslegtiged, samt at Borni Andersdatter for og under hændes Confirmation har været besvangred, fandt sig anleediget at begiere Sagens Udsættelse

1750: 102

til nestholdende Høsteting, for imidlertiid om Pigens Confirmation at indhændte Sogne Præstens Attest om detz Rigtighed, og ellers for dem begge at søge Forsvar beskicket.
Eragtet
Den forlangte Udsættelse til næstholdende Høsteting bliver efter Fogdens forlangende billiget.

Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten

Fogden fremlagde til Attestation den forfattede Restance over 1 og 2den termins Kongl/ige Skatter beløbende 261 rdr: 2 mrk 9 sk

Schiolds Skibb:
1750 d/en 25 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 84 findes indførte,

Og blev for dette Skibbreede alle de Kongl/ige Ordres Rescripter og befalninger publicerede som for Sa[r]tors Skibbreede fol: 100 findes extraherede.

Nok blev fremlagt den Constituerede StiftsbefalingsMand Claus Bagers ordre til Fogden at lyse efter en fra Friderichshalds Tyve Huus disertered Soldat nafnlig Knud Olsen dat: 20 Maij 1750

Derefter blev til Publication fremlagt følgende.
1. Søren Elkier paa H/er/r biskop Londemans Veigne udgivne bøxelsæddel til Baar Danielsen paa 18 Mark Smør ¼ huud ¼ qvarter Malt i Gaarden Søre Jellestad. dat: 23 Maij 1749 med Rev: ej dat.
2. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Niels Erichsen paa Gaarden Ramsvig og Oxebaas skyldende 1 bismerpund, dat: 10 Jan: 1750 med Rev: ej:
3. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Schage d/en 23 Sep: 1749 efter afg/angne Friderich Larsen Schage vid: fol: 407.
4. Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Lars Larsen paa 2 p/un/d 8te Mark Smør i Gaarden Nedre Bircheland, som naar tillægges forrige Aars ham meddeelte bøxelsæddel bliver i alt 1 Løb 1 p/un/d og 16 Mark Smør dat: 23 Maij 1750 med Rev: ej dat
5. Assessor Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Erich Olsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Nordre Gillestad dat: 21 julij 1749 med Rev: ej dat
6. Mons Øfrestue, Lars Fridrichsen og Christopher Lielands udgivne bøxelsæddel til Halvar Schage paa ½ Løb Smør den part hand selv eyer dat: 25 Maij 1750 med Rev: ej dat.
7. Søren Elkier paa afg/angne Londemans Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Mogens Nielsen Heldahl paa 1 P/und 3 Mark Smør ½ qvarter Malt i Gaarden Sandahl dat: 12 Dec/em/br/is/ 1747 med Rev: ej dat
8. Catharina S/a/l/ig/ Postmæster Peter Dams udgivne Skiøde til Johan Christopher Grübel paa Huuse og Qværne bestaaende paa Aarestads Grund mod Svartediget dat: 25 Aug: 1749 vid: fol: 407.
9. Assessor Von der Lippes bøxelsæddel til bem/el/te Johan Christopher Grübel paa en Mølle Grund Ved Aarestads Elv som Postmeester Dam forhen brugt haver dat: 26 aug: 1749 vid: fol: 407.

Fogden Rasmus Smith gav tilkiende at hand efter H/er/r Cancellie Raad og Laug Mand samt Constituered Stiftsbefalings Mand Bagers ordre af 9de hujus grundet paa Hans Høyærværdighed H/er/r Biskop Pontoppidans til ham ergangne Reqvisition af 1ste Maij haver Ved Lehns Manden Niels Dyngeland ladet tilsiige og tilkalde 16 Mænd som skal have underskre-

1750: 102b

vet og attesteret en forteignelse paa de Gaarder og pladser som skal have i forrige tiider lagt til Aarstads Meenighed, hvilcke {nu} efter et af Hans Høyærværdighed Biskoppen udi hans Reqvisition paaberaabte Kongl/ig Allernaadigst Rescript nu skal henlægges til Sante Jørgens Hospitals Kierke i Bergen derom at tage de om/mel/te 16 Mænds eedelige bekræftning, til et lovligt Tings Vidnes Erholdelse, til den Ende producerte hand høybem/el/te H/er/r Biskoppens Reqvisition med hosfulte forteignelse samt Cancellie Raad Bagers Fogden tillagde ordre, som hand begierede for Rætten oplæst og derefter de Under forteignelsen teignede 16 Mænd fremkaldet til deres eedelige bekræftelse, og han/n/em der efter et lovskicket Tings Vidne beskreven meddeelt.
Af de indvarslede møtte Arne Olsen, Johannes Olsen, Rubert Olsen, Jens Jensen, Anders Tollevsen, Thore Olsen, Jacob Giise, Hans Schram, Johannes Gundersen, Clamer Mauritzen Rasmus Johannesen, Halvor Nielsen, {Erich Olsen} Johannes Olsen, Claus Danielsen, de 2de Erich Olsen og Mons Nielsen mødte ikke, og blev de fremlagde Ordre, oplæste hvorpaa de samtlige sagde de aldeelis ey kunde ey heller har loved at beedige at de paa Specificationen sist anførte Gaarder sc: Øfre Natland Fantoft, Store Tvet, Pladtzet, Fiøsanger, Kraagenesset Øfre og Nedre Fyllingen og den ene forpagter paa Sælen deres beboere Virkelig har kortere eller magligere Vey {til Bircheland eller} til Hospitalet i Bergen end til Bircheland, thi derom maatte enhver Gaards beboere best og sickerst give den forklaring, da de ey uden deres formodning der om under saadan en attest har givet tilkiende ligesom de ey heller med nogen slags Vished kand sige at bemelte Gaarder har henhøret under Aarestads Sogn, men Vel at de alle har hørt tale derom, de mødende 14 Mænd ydermeere sagde at det Vel Var tienligst at de Gaarders beboere som til denne tiid ey har søgt til Hospitalets Kierke, maatte tillige med Birchelands Kierke Ejere og deres nu værende Sogne Præst H/er/r Brandahl, alle indkaldes til Veder Mæhle, for at derefter kunde erindres af enhver, ....en(?) Sagen kand Være dem alle paa gieldende.
Fogden havde ey Videre herimod at erindre, siden de mødende Forteignelsen ey kand eller Vil beedige udi alt, uden med saadan Omstændighed som de forhen har forklaret, forlanget altsaa det passerede sig beskreven meddeelt.

1750: 103

D/en 26de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd untagen udi Mons Monsen Mitthues Stæd blev antaget Erich Lilletvedt

Fremlagt til Publication
Lars Halversen Melles Haug med fleere hands MedEjeres Skiøde til Halver Michelsen Søvigen paa 43 1/5 Mark Smør 1/20 huud i Gaarden Søvigen dat: 26 Maij 1750 vide fol: 407.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabt

Ole Pedersen Haucheland fremstoed for Rætten og til kiende gav, det hand til dette Ting tiid og Stæd med muntlig Varsel har ladet indkalde Rasmus Hauchelands Hustrue Anne Olsdatter fordi hun i fastens Tiider og noget for sist afvigte Paaske skal i hands fraværelse dog i Vidners paahør have tillagt ham den beskyldning at have hugget paa anden eller frem/m/ed Mands bøe en børre med Rogne skav, derom at anhøre Vidnerne Eli Larsdatter Mons Rasmusen Hauchelands Kone, og Christi Monsdatter tienende hos sin broder Simen Monsen Haucheland som begge under fals Maal er indstevnte, lige som og derefter at anhøre Dom efter Sagens beskaffenhed, til Processens Omkostnings Erstattning.
Den indstevnte Anne Olsdatter blev 3de gange paa raabt men ingen mødte ey heller nogen paa hændes Veigne.
| Stevne Vidnerne Jens Aadland og Lars Schage fremstode og efter Aflagd Eed afhiemlede, det de for 14 dage i Gaard siden Var paa Gaarden Haucheland betiimelig om dagen ongefer Klocken 3 slet Eftermiddag og der i hændes Huus ankyndigede Stevne Maalet udi hændes tieniste Pige eller barns paahør som Var 12 aar gam/m/el, ligesom de og da de ey fandt enten Anne Olsdatter eller hændes Mand hiem/m/e bekiendt giorde det for hændes Naboer Mons Rasmusen og Simen Monsen Haucheland at de sam/m/e Stævning havde forkyndet for og udi Anne Olsdatters boepæl, med begier de Vilde sam/m/e ankyndige naar hun hiem kom;
De indstevnte Vidner mødte lige leedis for Rætten,
Citanten Ole Pedersen Haucheland som ey til Vedermæhle har indkaldet Anne Olsdatters Mand Rasmus Haucheland forlangte Sagen udsatt til sine mødende Vidners aflæggende forklaring paa det hand til den tiid kunde faae Ved Continuations Stevne Maal bem/el/te den paagieldende Anne Olsdatters Mand bem/el/te Rasmus Haucheland indkaldet, som Rætten bevilgede og holdt for lovligt, og derfor gav Sagen Udsættelse til næste Ting.

1750: 103b

Fogden Smith tilkiendegav at have ladet indstevne Ole Lund som en gift Mand for begangne Leyer Maal med qvinde Mennisket Karen Andersdatter som Var pige, der for at lide Dom til bøders betalning, ligesom hand og fremlagde den af den Constituerede Stiftsbefalings Mand Bager Approberede Registrations og Vurderings forrettning efter hvilcken da Liqvidation er skeed efter bem/el/te Forrettnings Udviis dat: 7 febr: h: a: Deres Maj/este/ts Casse foruden de doble Leyer Maals bøder 24 rdr tilkom/m/er den 10de deel med 2 mrk 14 sk. men som ovenstaaende bøder og 10de part af Leyer Maals begiengerens beholdne formue i alt er betalt med 24 rdr 2 mrk 14 sk declarered hand Sagen ophævet og frafalt Videre Dom at erholde.

Restancen over dette Skibb: 1ste og 2den termin beløber 938 rdr 4 mrk 11 sk

Guulens Skibbreede!
1750 d/en 29 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Guulens Skibb: paa Tingstædet Schieljehavn i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 84 findes tilførte og efter fremlagde Attester beviiser at have aflagt deres Laug Rettes Mænds Eed.

For dette Skibb: blev alle de Kongl/ige forordninger Re[s]cripter og ordres oplæste som Ved nest forrige Sartors og Schiolds Skibb: publicered blev.

Derefter publicered følgende documenter
1. Sk/ifte/brev: dat: 9 Sept: 1749 efter afg/angne Mons Johannesen St/o/r/e/ Slire
2. Ditto af 4 Junij 1749 efter Joen Torstensen Nore Aaneland.
3. Ditto af 10 Sept: ej an: efter Ole Rasmusen Lille Sleire v: fol:
4. Ditto af 9 Sept: 1749 efter Ole Olsen Lille Slire v: fol:
5. Ditto af 15 8ber ej an: efter Kari Aslachsdatter Brandanger
6. Ditto af 9 Sept: 1749 efter Johannes Knudsen Andvigen
7. Johan Pettersen Fasmers udgivne Skiøde til Cornelius Jansen Foorman paa en halvepart udi handelen paa Øen Børholmen med tilhørende Huuse og inventario dat: 20 Dec/em/br/is/ 1748 vid: fol:
8. Skifte brev paa Gaarden Brandanger efter Anne Larsdatter dat: 14 8ber 1749 vid: fol:
9. Kongl/ig Allernaadigst Skiøde for Lars Olsen paa 1 p/un/d Smørs Landskyld i Gaarden Lille Watzøen dat: 31 Dec/em/br/is/ 1748 vid: fol:
10. Søren Elkier paa S/a/l/ig/ Londemans Sterboes Veigne hands ud givne bøxelsæddel til Hans Arnesen paa 1 p/un/d 9 Mark Smør i Gaarden Nedre Øst guulen dat: 11 april 1750 med Rev: ej dat:
11. Iver Larsen Andvigen med fleeres udgivne Skiøde til Hans Hansen paa 20 Mark Smør i Gaarden Børcheland dat: 24 Nov: 1749 vid: fol:
12. Hemming Monsen Unneland og Joen Hemmingsens udgivne Skiøde til Mons Aamundsen paa 18 Mark Smør ¼ faar i Gaarden Randahl dat: 29 Maij 1750 vid: fol: 409

1750: 104

13. Joen Otthesen Brandanger, Mons Rørtvedt og Iver Midbøes ud givne Skiøde til Otthe Joensen paa 1 p/un/d Smør med den Part Kiøberen selv er eyende i Gaarden Brandanger dat: 29 Maij 1750 vid: fol: 409
14. Anne Lem S/a/l/ig/ Rector á Mønichens udgivne bøxelsæddel til Knud Otthesen paa ½ Løb Smør i Gaarden Myhre dat: 2 Jan: 1750 med Rev: ej dat.

D/en 30te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt, og da ingen Sager efter paaraab fremkom for Rætten, fremlagde Fogden til Attestation den forfattede Restance for inde værende Aars 1ste og 2den termins Skatter beløbende 541 rdr: 4 mrk

Lindaas Skibbreede!
[1750] d/en 1ste Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Lindaas Skibbreede satt efter Øfrigheds foregaaende berammelse og ordre paa Ting stædet Brudeknappen, i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 87 findes tilførte og med Attester beviiser at Være som Laug Rættes mend i Eedtagne,

For dette Skibbreede bleve alle de Kongl/ige forordninger ordre[s] og Rescripter publicerede som Ved nestforrige Tingstæder.

Dernæst publiceret følgende documenter
1. Sk/ifte/brev forrettet paa Gaarden Sunsbye d/en 3 Martij 1750 efter Fenje Olsdatter vid: fol:
2. Ditto paa Monstad dat: 4 Martij 1750 efter Lars Pedersen vid: fol:
3. Ditto paa Kaalaas af 3 Martij 1750 efter Lars Nielsen vid: fol:
4. Abel Margrethe S/a/l/ig/ H/er/r Christen Krogs udgivne Skiøde til Berge Rasmusen Fonnebust paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt i Gaarden Fonnebust dat: 18 Nov: 1749 vid: fol: 409
5. Iver Nielsen Hodnes udgivne Skiøde til Ole Bleege paa 1 p/un/d mindre ¼ deel Mark Smør i Gaarden Hodne dat: 15 Dec/em/br/is/ 1747 vid: fol:
6. Iver Haldorsen Hodnes udgivne Skiøde til Ole Bleege paa 23 ½ Mark Smør i Gaarden Hodne dat: 7 Nov: 1747 vid: fol:
7. Lars Halversen Fielsendes udgivne bøxelsæddel til Iver Jørgensen Kringlen paa 20 12/21 Mark Smør 6/21 huud i Gaarden Fielanger dat: 1ste junij 1750 med Rev: ej dat.
8. Ole Bleeges udgivne bøxelsæddel til Iver Haldorsen paa 23 ½ Mark Smør i Gaarden Hodne dat: 18 Dec/em/br/is/ 1747 med Rev: ej dat
9. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Iver Nielsen paa 1 p/un/d mindre ¼ deel Mark Smør i ditto Gaard Hodne dat: 15 Dec/em/br/is/ 1747 med Rev:
10. H/er/r Lyder Fastings udgivne bøxelsæddel til Haaver Haaversen paa 1 p/un/d 21 Mark Smør 5/16 huud i Gaarden Hundven dat: 9 Maij 1750 med Rev: ej dat

D/en 2den ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og fremlagt til Publication
Michel Michelsen Knarvigens udgivne Skiøde til Johannes Nielsen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Knarvigen dat: 1ste Junij 1750 vid: fol: 409.

Derefter blev de udsatte Sager fra sistleeden Høsteting afvigte Aar foretagne og paaraabte.

Fogden Rasmus Smith æskede udi Rætte den fra afvigte Aars høsteting opsatte Sag imod Leyer Maals begiengeren Hans Jensen Kaartvedt, og Vilde Vænte hvad

1750: 104b

hand efter eget Tilbud siste Ting nu kand have til sin befrielse at fremlægge,
Bem/el/te Hans Jensen Kaartvedt blev 3de Gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne.
Fogden som fornam at den paa{be}raabte Hans Jensen Kaartvedt hverken selv ey heller nogen paa hands Veigne møder, fremlagde hand et til ham og Sorenskriver Garmann under dato 22 8ber 1749 fra Søe enroullerings Chefen Capitaine Lemmich tilstillede Skrivelse, hvorudi hand beraaber sig paa et Rescript af 15 Nov: 1748 som skal tiene til den indstevntes befrielse, samt begierede hvad der den tiid Var {pas} i Rætten passeret sig beskreven meddeelt, hvilcket ham og under Sorenskriverens haand er tilsænt tillige med deris Originali æskede Certificatz, hvilcken Fogden begierede Acten tilført, og da det af Capitaine Lemich paaberaabte Kongl/ig Allernaadigst Rescript er Fogden og Rætten ubekient. Hans Nielsen Kaartvedt ikke heller efter sit siste Rættes dag giorde Løfte hverken har mødt eller noget til sin befrielse for Søge Maalet fremsændt, ey heller Capitaine Lemmich noget paa hans Veigne lader fremkom/m/e, saa kand Fogden i den Sag ikke anderleedis ansee den ind stevnte Hans Jensen Kaartvedt end, som hand tilforn har sagt, en af det unge Mandskab som tiener og opholder sig udi Lægderne og staar i blandt det unge Mandskab i Fogderies Roulle, og ikke at Være udtagen derfra og enroullered til Virkelig Matros udi hands Maj/este/ts tieniste, paastoed derfore at bem/el/te Hans Jensen Vorder tilfunden ey allene sine Leyer Maals bøder at betale, men end og at erstatte Omkostning for dette Søge Maal som hand selv ved sin Vrang villighed haver forvoldet, og saaleedis indstilled Sagen under Dom.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Eftermiddag

Fogden Smith æskede i Rætte den fra forrige Aars høsteting udsatte Slags Maals Sag imod Ole Monsen og Anders Pedersen Lyhren, og Vilde fornem/m/e om Ole Monsen efter da af Rætten givne og ham forkyndte Lavdag nu møder til sin Sags forsvar.
Den forelagde Ole Monsen Lyhren mødte Vedtagende lovlig at Være ankyndiget Rættens forelæggelse i denne Sag, og efter at de førte Vidners forklaring paa sist holte Høsteting Var ham forelæst, sagde den indstevnte Ole Monsen, det hand aldeelis Var uskyldig i denne Sag, og aldeelis ey at have slaget Anders Pedersen enten til blods eller i andre Maader den omvudne Tiid, kand ey heller Viide da de begge Vare beskienkede om Anders enten selv havde slaget eller stødt sig til blods eller og hands Næse {blod} af sig selv kom til blods,

1750: 105

desuden forestilled hand at i fald saadanne Ord af Anders Pedersen Var efter Vidners forklaring udsagde om at hand skulle overfaldet ham, Var det meere for at hindre hands Vidne i den Sag hand mod ham og Anders Christiansen Lyhren Var indstevnt at deponere, hvilcket Vidnesbyrd hand agtede paa saadan Maade at forspilde, Ved det hand Vilde ansee ham som sin Avinds Mand i den Sag, som 3de dage derefter skulle foretages, formoded altsaa Rættens lovgrundede Dom til hands befrielse,
Fogden allene erindrede at de i Sagen førte Vidners Udsigende giver tilkiende at den mødende Ole Monsen og hands Contrapart Anders Peersen Lyhren under denne Uroelighed eller Slags Maal har Været eene i Stuen og 3de gange er bleVen raabt om Overfald, {Vidnet} med videre deres forklaring indstillede saa under Dom hvorleedis Vedkom/m/ende efter fortieniste kand blive anseede.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Eftermiddag!

Lars Korsøen fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand tillige med sin Naboe Joseph Qvalvogen til dette Ting tiid og Stæd Ved muntlig Varsel har ladet indstevne Johannes og Erich i Børrilen fordi de afvigte Aars Som/m/er 14 dage efter S/anc/te Hans dag har opdraget og hiemført deres dybe line{r} som de ude paa Fens fiorden imellem Kiørholmen og Børchnes Øyerne havde udsatt, og som de efter Spurning kom til bem/el/te Johannes og Erich i Børrilen og fornam at de sam/m/e Mænd enten Ved sig selv eller deres folck havde opdraget og hiembragt bem/el/te Liine, fick de omsiider 14 dage derefter Linen tilbage som Erich i Børrilen og Johannes sin dreng førte til Citanten Lars Korsøen, hvoraf der da Var borte 1/3 part af Liinen med 10 Angler paa, derfor at lide Dom, saavel for fiske liinens Optagelse og hiemførsel, som og for den Skade dem saavel paa deres fiske brug som fiske line er tilføyed, ligesom de og til Vidner i denne Sag under fals Maal har indstevnt Kasten Korsøen og Søfren Søfrensen tienende hos Clemet i Røsnes, og der hos Stevnt Erich og Johannes sam/m/e Vidner at anhøre.
De indstevnte saavel Johannes som Erich i Børrilen mødte tillige med de indstevnte Vidner Karsten Korsøen og Søfren Søfrensen, som alle Vedtoege lovlig Varsel.
Johannes og Erich i Børrilen fremstode og tilkiende gav det deres Tienere efter deres ordre har op taget den dybeline som de til fulde Viste Var Lars Korsøen og Joseph Qvalvogen til hørende, eftersom sam/m/e line Var ud satt paa det Stæd i fiorden lige Nord ud fra deres Land eller Gaard Børrilen, og paa deres Grund Streckning, hvor de og deres Formænd stedse

1750: 105b

har brugt deres fiske brug, Ved at udsætte Liner om Som/m/eren efter Langer, og er det just det Stæd som stædse har som en herlighed la{n}gt under deres paaboende Gaard Børrilen, hvor de og ingen anden har brugt deres fiskerie, formeener altsaa at denne deres foretagende ey kand ansees ulovlig eller ubillig, da de trøster sig beviise at det Stæd i fiorden hvor de optoeg Linen er af dem og deres formend brugt og saaleedis tilhørende, og som de ey for nerVærende tiid ey har Vidner tilstæde forlanget de Sagen udsatt til Vidners indkaldelse.
Citanterne havde ey noget mod de indstevntes forlangende om Sagens Udsættelse til Vidners Indkaldelse
Eragted
Da denne Sag Concernerer et fiskerietz brug hvor til de indstevnte anseer og tilholder sig berettigede, hvorom de og forlanger Sagen udsatt til Vidners førelse, alt saa i følge Lovens 1 bogs 13 Cap: 9 art: bliver denne Sag henviist til Aastæden, hvor Parternes Vidner efter foregaaende Anviisning haver at deponere deres Vidnesbyrd og forklaring, til hvilcken Ende og de indstevnte Ved udtagen Stevne Maal haver at indkalde Citanterne til deres paaberaabte Vidners Anhørelse

Procurator Hans Otthesen indfandt sig for Rætten og som KierkeEjer for Lindaas Præstegields Kierker frem lagde et skriftlig Stevne Maal, hvorved hand til dette ting havde ladet indstevne Opsidderne paa Gaarden Møching nemlig Ole Monsen, Mons Olsen, Mons Henningsen og Ole Knudsen til eedelig forklarings Aflæggelse angaaende Møchings Kierkes Taarns Nedkastelse formedelst Torden bem/el/te Stevne Maal Var dat: 11 Maij 1750 og lyder saaleedis
De indstevnte blev paaraabt, hvoraf de 3de Vidner mødte, men Vidnet Ole Mogensen ikke der lod sit forfald anmelde at Være svag.
Derpaa fremstoed det 1ste mødende Vidne
Mons Olsen boende paa Gaarden Møching og efter aflagd Eed forklarede, det afvigte 3de Paaskedag om formiddag Klocken 10 slett da hand tillige med Ole Knudsen Møching og det fraværende Vidne Ole Monsen alle Vare i en Stue samlede hørte hand med de andre en forskreckelig Lyd, da det sam/m/e tiid og tornede, hvorpaa hand nemlig Vidnet og de øvrige træde ud af stuen og saae at Taarnet paa Møchings Kierke, som paa sam/m/e Vidnernes paaboende Gaard er bestaaende, gandske af Tornen var nedslaget, saaleedis nemlig paa halsen under taarned og store Kiøler paa Kierke Udskottet, ligesom

1750: 106

og Kierketaget har faaet Skade paa den Vestre side da Taarnet falt ned, nemlig paa bortaget da Kierketaget med Pande eller Ragsteen ey er belagt, dog er Klockerne i behold men stellingen er dog bleven beskadiget saa den med det øvrige faaer i standsættes tillige med Sperrelagene paa Taarnet, ligesom og nogle Sømn drægler Var i synder splittede, som hist og her inden og uden for Kiergaarden Var adspred og af Torden sønder slagen, lige som og bortaget af det nedfaldne taarn i smaae støcker her og der fantes uden og inden Kierkegaarden. tillige med den stock hvorudi Kierke taarnetz Spir stod var lige leedis i smaae støcker sønder slagen.
Det 2det Vidne Mons Hemmingsen Møching fremstoed lige leedis og under aflagt Eed forklarede i alt som nest forrige Vidne untagen med den forskiel at hand i sin egen Stue og ey i Nerværelse med de øvrige Vidner hørte det store Lyd da Tornen nedsloeg det omvundne Taarn, men i det øvrige Var hands Udsiigende om Skadens tildragelighed i alt Conform med forrige Vidne
Det 3die Vidne Ole Knudsen Møching fremstoed dernæst og efter aflagd Eed forklarede i alt som 1ste Vidne Mons Olsen Møching aflagt haver.
Dernæst blev forbem/el/te Vidner af Citanten tilspurt hvorvidt de siunes denne Skade kunde kom/m/e til at koste for at faae oprettet, hvortil de samtlige Vidner svarede de hverken Veed hvor stor Skaden er ey heller hvad sam/m/e kand kom/m/e at koste.
Otthesen forlanget det passerede beskreven

Udi Sagen indstevnt af Fogden Smith Contra Hans Jensen Kartvedt er følgende
Dom afsagt
Da indstevnte Hans Jensen Kartvedt for Rætten sistleeden Aars høsteting i alt har tilstaaet at have besvangred sin Mad Moder Brithe Christiansdatter, som er \Hustrue til/ Arne Olsens Tveteraas, der formedelst angreben Svaghed i Bergens Hospital er indlem/m/et, men ey til denne Tiid /: uagtet denne Sag efter den indstevnte Hans Jensens forlangende til dette Ting blev udsatt, hverken selv efter Løfte har fremlagt til sin formeente befrielse for de paasøgte Leyer Maals bøder andet beviis end dem ham fra Enroullerings Chefen H/er/r Capitaine Lemmich meddeelte Certification, der dog ey giver ham Videre friehed end med lovlig Næring at søge sit brød Ved Søen, som hand bæst Veed og kand; ey heller Ved Velbem/el/te sin Chef H/er/r Capitaine Lemmich der efter det af fogden producerte brev om denne Sag har Været fuldVidende, siden ham det i Sagen passerede strax \der/ efter er gived beskreved, ladet frem lægge den formeente men af H/er/r Capitaine paaberaabte og i skrivelse allegerede Kongl/ig Allernaadigste Rescript af 15 Nov: 1748, som Rætten er aldeelis ubekiendt, da sam/m/e til bøygde Tingene i dette fogderie ey er Vorden publicered.
Alt saa kiendes og døm/m/es hermed for Rætt

1750: 106b

at Hans Jensen Kartvedt der som melt hvercken selv eller Ved sin Chef har i Rætte anviist eller producered nogen Kongl/ig Allernaadigst Dispensation for bøders Udreedelse, \bør efter Citantens Paastand/ for dette sit begangne Leyer Maal, {bør} i følge Lovens 6te bogs 12 Cap: 1 art: bøde til Deres Maj/este/ts Casse 24 Lod Sølv eller 12 rdr, og i dessens Mangel i følge Forordning af 6 Dec: 1743 at straffes paa Kroppen, hvilcket alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.

Udi Sagen indstevnt af Fogden Smith Contra Ole Monsen og
Anders Pedersen Lyhren er følgende
Dom afsagt!
Sistleeden Høsteting afvigte Aar 1749 haver Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith ladet indstevne Ole Monsen og Anders Pedersen Lyhren som de der skulle have forøvet Slags Maal paa hinanden, da de begge til en Skydts aflæggelse afvigte Aar paa Giest giver Stæden Kiilstrømmen Vare samlede, hvilcket hand ved 3de da mødende og førte Vidner har søgt at overtyde de indstevnte og sigtede, men som Rætten af bem/el/te Vidners forklaring {V...} udfinder at de sigtede begge Vare rusende, og at de begge har havt deres trette for sig eene i fraværelse af Vidnerne men Anders Peedersen som meest drucken eene at have gived Lyd fra sig om Overfald af Ole Monsen, hvilcket Vidnerne enstem/m/ig ey har forklared de haver bemerked Ved deres 3 gange tilløb og indkomst i Stuen,
Altsaa efter denne Sags beskaffenhed, kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at i henseende Sigtelsen ey ved de afhørte Vidner tilfulde er beviist, enten at de indstevnte begge har forøvet Slags Maal paa hinanden som formodes kunde, mindre at Ole Monsen har overfaldet Anders Peedersen, der om saa skeed Var, kunde gaaed ud strax og ey længere bleved i stuen for længere at Være i trette eller Klam/m/erie, bør de indstevnte for Citantens Søge Maal Være befriede, dog bliver de begge af Rætten advarede det de herefter entholder sig fra trette og Ueenighed, saafremt de ikke Vil forvænte sig naar deres forseelse atter findes, derfor at blive straffede,

Derefter blev til publication fremlagt et af
Andre Tybernes Besse Molland og Erich Sunsbye udgivne Skiøde til Aamund Olsen Sundbye paa 6 Mark Smør 7 ½ Kande Malt i Gaarden Sundsbye dat: 2 Junij 1750 vid: fol: 409.

Procurator Otthesen mødte for Rætten og gav til kiende at hand med muntlig Varsel havde ladet indkalde under Lovens fals Maal Niels Fam/m/estad Gulich Grove Mons Øfre Schodven, Baar Fonnebust, Anders Wiig og Ole Grimstad til Eedelig forklarings aflæggelse angaaende hvorleedis Korntienden til Kongen Præsten og Kierkerne af dennem og Lindaas Præstegields Almue fra ældgam/m/el tiid er bleven

1750: 107

ydet enten udi Maal eller efter Vigt, alt til et tings Vidnes Erholdelse.
Af de indstevnte mødte Niels Fam/m/estad, Gulich Grove, Mons Øfre Schodven og Ole Grimstad, de 2de nemlig Baar Fonnebust og Anders Wiig mødte ikke, eller[s] Var til Vedermæhle indkaldet ligeleedis Anders og Rasmus Indre Lyhren som begge mødte,
Stevne Vidnerne Peder Schodven og Ole Tveteraas blev fremkalte og under Eed afhiemlede det de med lovlig Varsel har indstevnt alle de anmelte Vidner som og de 2de udeblivende sc: Baar Fonnebust og Anders Wiig for Sagen Stevne Maalet indbefatter.
Otthesen forlangte de mødende Vidner afhørte
1ste Vidne Niels Fammestad fremstoed sigende sig at Være 45 aar gam/m/el og efter aflagd Eed forklarede at i hands tiid har hand stædse svared Kongens Anpart Korntiende i Pænge, men til Kiercke og Præst undertiiden i Pænge og undertiiden i Korn, og har hand svared i tiende af sit paaboende brug enten 1 Vog Korn eller i den stæd 2 mrk i Pænge, saa Vel til Kierken som Præsten, Citanten dernæst tilspurte Vidnet om hand ikke til Visse Veed at hand saavel som den samtlige Præstegields Almue har svared baade til forrige Kierke Ejere saavelsom i den tiid Kongen Var Kierken eyende deres tiende og hid inntil ligesom nu forklaret er, enten i Vegt eller efter Maal, Vidnet svarede det hand har svaret det efter Vegt, Veed ey heller andet end jo dette Præstegields Almue har og svaret Tienden i Vægt til denne tiid, men efter denne tiid paastaar dette Vidne at svare det efter Maal.
2det Vidne Gulich Grove sigende sig at være 78 aar g/amme/l forklarede under Eed det hand stedse i sin tiid og intil sistleeden \aar/ har ydet i mens hand styret Jord i 57 aars tiid {svaret ydet} Korn tienden til Kiercken og Præsten in natura efter Vegt nemlig 1 Vog og 1 Kande Korn lige meeget til Præst og Kiercken og i dessens Mangel 2 mrk 2 sk, men til Kongen er stedse svaret Pænge for Kongens Anpart tiende med 3 mrk 8 sk, dog har Vidnet hørt af sin Morfader det hand i sin tiid har svaret tienden efter Maal, ligesom og Vidnet er bekiendt at den øvrige Almuen i Møchings Sogn har til denne tiid svaret Tienden efter Vægt, og vil dette Vidne lige leedis formeene nu herefter at svare tienden efter Maal,
3die Vidne Mons Øfre Schodven sigende sig at være over 60 Aar forklarede ligeleedis under Eed, at hand stædse naar hand har ydet Korn til tiende har svared sam/m/e i Vægt, men hands Fader Mons Schaue som Var Kierke Værger aflagde Reegenskab til Stift Skriveren da Kongen eyede Møching Kierke for Maal.

1750: 107b

4de Vidne Ole Grimstad siigende at være 48 Aar gam/m/el forklared under Eed, det hand stedse til Kierken har gived for tienden {til Kierken} Pænge undertiden 2 mrk 6 sk og undertiden 2 mrk 8 sk af sit paaboende brug, og har hand saaleedis i sin tiid svared intil nu af Vægt, men formeener med andre at bør svare efter Maal,
De til Veder Mæhle indkalte Rasmus og Anders Indre Lyhren sagde det de herefter agter at svare Tiende til Kierken efter Maal som Matriculen og Kongl/ige Skiøder lyder paa, men efter Vegt siiger de ey at kand sam/m/e svare. Otthesen tilspurte de til Veder Mæhle indstevnte 2de Mænd om de ikke til forrige Kierke Ejer saavel som i den tiid har svaret deres Korntiende efter Vegt, dertil svarede at da Præsten eyed Kierkerne og oppebar saa Vel Kierke som Præstetiende gav de sig ey om at de gav ham af Kierlighed meere end de med rette tilkom.
Hvorefter Citanten Var tings Vidne begierende

Og som fleere Sager for Rætten ey frem kom frem lagde Fogden den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2 termin beløbende 635 rdr 4 mrk 7 sk.

Radøe Skibb:
[1750] d/en 3de Junij blev Rætten til almindelig Som/m/er tings holdelse satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 90 findes tilførte, og blev for dette Skibb: alle de Kongl/ig Ordre og Forordninger med andre fra Stiftambt Manden Fogden tillagde ordre oplæste som Ved nestforrige Skibbreede.

Dernæst fremlagt til Publication
1. Jacob Jensen *Torbechs (Forbech) udgivne Skiøde til Lieutnant Johan Christopher Steen paa Giestgiver Stædet Brudeknappen og 1 p/un/d 21 Mark Smør 2 ½ Mæle Malt i Gaarden Brataugle dat: 8 Maij 1750 vid: fol:
2. Lieutnant Steens udgivne Pante Obligation til Warnes Hossevinchel paa Capital 400 rdr dat: 8 Maij 1750 vid: fol:
3. Arnol Meyers udgivne Pante Obligation til Obriste Lieutnant Von der Velde paa Capital 450 rdr dat: 10 Jan: 1750 vide fol:
4. Assessor Johan Lausens udgivne bøxelsæddel til Johannes Borcheland paa 18 Mark Smør 20 ½ Kande Malt dat: 18 8ber 1749 m: Rev:
5. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Knud Thomesen paa 8 2/3 Mark Smør og 8 Kander Malt i Gaarden Nedre Qvaleim dat: 17 april 1750
6. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Jacobsen paa 12 Mark Smør udi Gaarden Risnæs dat: 8 Maij 1750.
7. Søren Elkier paa S/a/l/ig/ Londemans Sterboes Veigne udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen Solen paa 1 Spand Smør 1 Mæhle Havre Mehl dat: 20 Dec: 1749 med Rev: ej dat.

1750: 108

8. Skiftebrev forrettet paa Gaarden \efter/ Mons Olsen Boge dat: 8 Nov: 1749

D/en 4de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev til Publication fremlagt
1. Jacob Simensen Soleim, Ole Hansen Qvam/m/e og Gunder Olsen[s] udgivne Skiøde til Johannes Olsen paa 10 2/3 Mark Smør 14 2/9 Kande Malt i Gaarden Kaalstad dat: 3 junij 1750 - vid: fol: 409
2. Niels Sæbøe sin bøxelsæddel paa 12 Mark Smør 4 1/6 Kande Malt 2 ½ skilling i Pænge og Magne Ulvattens bøxelsæddel udi sam/m/e paa 4 4/7 Mark Smør 1 ½ Kande Malt 6/7 skilling i Pænge alt i Gaarden Yttre Sæbøe dat: 4 Junij 1750 med Rev: ej dat.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Anders Magnesen Ulvatten fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med Muntlig Stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd har ladet indstevne Lars Pedersen Ulvatten, fordi hand i dette Aars Vaarfiske har enten skuet eller slaget Citantens Hustrue Kari Nielsdatter til blods, der om at anhøre Vidner haver Citanten under fals Maal indkaldet Johannes Ulvatten og Christen Nøtvedt til Vidner i denne Sag, og derefter at lide Dom efter Sagens beskaffenhed.
Den indstevnte Lars Pedersen tillige med Vidne Johannes Ulvatten og Christen Nøtvedt mødte alle Vedtagende Lovlig Varsel, lige som Kari Nielsd: til Vedermæhle
Derpaa fremstoed Lars Pedersen sigende at som hand i Tieniste hos sin Moder saae at Anders Magnesen[s] Øg eller Hoppe stoed i deres fellis Høe Lade bunden Ved Orge Veeden eller Skil rum/m/et og havde slit sig løs og gaaed til det Stæd hvor Lars Pedersens eller Moders Høe Var beliggende og der fordervede og til deels opaad nogen Halm som der Var liggende, talte hand nemlig [Lars Pedersen] Anders Magnesen[s] Hustrue til at det ey var skickelig og Vackert at hands hoppe eller Øg skulle saaleedis æde eller forderve hans foer og at de der for burde straffes, hvorpaa Kari Nielsdatter meget plumt og usøm/m/elig bad *Anders Magnesen* (Lars Pedersen) kiøsse Øgen paa et Viss stæd, og dernæst sagde er Øgen kom/m/ed hen i Laden er jeg god for at betale Skaden hvorpaa Lars sagde ja Vist er den kom/m/ed i Laden og kom nu du hen og see hvad Skade Øgen har giort og da hand nemlig Lars Vilde trecke [henne]? *hen til Laden toeg Kari Nielsdatter ham i haaret, og skudde hand da Kari fra sig, og da hun holt saa fast i haaret falt hun først ned til Jorden, og trecked saa Lars Pedersen ned med sig til Jorden, og kand det da Vel Være hun Ved saadan Leylighed kand Være kom/m/ed til at bløe enten igien/n/em Mund eller Næse, men slaget hende sagde Lars Pedersen sig aldeelis ey at have giort.
Den til Vedermæhle indkalte Kari Nielsdatter sagde at det forholt sig rigtig at trætten deraf

1750: 108b

Var reyst sig at Lars Pedersen sagde at hændes eller Citantens Øg havde opædt og forskiemt sit foer i Laden og det talte med mange Eeder, og da hun sagde jeg vil oprette Skaden hvad Øgen har fortæret, bad Lars Pedersen {kom} hende kom/m/e hen at see Skaden, og da hun ey vilde gaae fattet hand hende i begge Oxlerne og kiørte hænde for sig baglængst igiennem løe Gulvet eller Tuften, hvorpaa hun fattet ham Lars Pedersen i haaret, og da falt hun ned og Lars Pedersen oven paa og i det sam/m/e falt en aarge Veeds Stang over hendes Ansigt, hvorved hun kom at bløde; og saaleedis raabte hun paa hielp da hun laae paa Jorden, og Var der ingen som saa paa denne handel da de begge Var inde i Løen,
Det ind stevnte *Vidner Johannes Ulvatten blev der paa fremkaldet, og formaned at Vidne sin Sanhed i denne Sag, og efter aflagde Eed forklarede, det hand aldeelis ey Veed om denne handel som har været imellem Lars Pedersen og Kari Nielsdatter, uden dette allene at efter denne Allarm var forbie kom Vidnet 3 tiimer derefter af en hændelse i Kari Nielsdatters stue, og da Viiste bem/el/te Kari Vidnet en blodig dug og sagde at Lars Pedersen skulle have slaget hende til blods og Veed Vidnet herom ey Videre uden at hun i nederste Lippen tørret blodet af sig;
Det 2det Vidne Christen Nøtvedt fremstoed der næst og lige leedis efter aflagd Eed forklarede at da hand sam/m/e dag var paa Gaarden Ulvatten for at mahle Korn, kom hand Ved Middags tiid ind i Kari sin Stue og der saa hand nemlig Vidnet en dug liggendes paa Gulvet som var blodig, ligesom hand saae at Kari Nielsdatter Var blodig Ved \den/ ene side af Næsen og blodig paa den ene haand, som Vistes ligesom det med en Nagel var giort, Videre Viste dette Vidne ey at forklare da hand ey var til stæde da den tumult imellem de trettende stod paa.
Anders Magnesen paa sin Hustrues Veigne forlangede Dom efter Sagens Omstændighed og Vidners forklaring.
Lars Pedersen under kasted i lige Maade Sagen til Rættens Skiøn.
Eragted
Sagen optages til Doms til i Efter Middag

Magne Olsen Ulvatten frem stoed for Rætten og til kiende gav det hand til dette Ting Tiid og Stæd med Muntlig Varsel har ladet indstevne sin Naboe Anders Magnesen Ulvatten fordi hand freedagen for Pintze hellig dagene inde Værende Aar har spendet slaget eller med sine hænder fordervet et fior Lam

1750: 109

ham nemlig Citanten tilhørende, saa det der efter 3de dag døde, ligesom og Anders Magnesen er instevnt at høre de under fals Maal indstevnte og godvillig mødende Vidner sc: Marithe Magnesdatter, Lars Pedersen Ulvatten og Eli Ellingsdatters aflæggende forklaring om denne Sag og derefter at anhøre Dom.
Anders Magnesen Ulvatten tillige med Contra Stevning har ladet muntlig indstevne Magne Ulvattens Hustrue Kari Hansdatter og Magne \Ulvatten/ til Veder Mæhle fordi hun skal have skieldt Citanten for at have Mordet hændes fior Lam, til Vidner om disse Ord er indkaldet Eli Ulvatten og hands nemlig Anders Magnesen[s] Tieniste pige Brithe Nielsdatter.
Alle de i Stevningerne anførte Parter og Vidner mødte Vedtagende Lovlig Varsel.
Anders Magnesen svarede til hoved Stevningen, det hand {der} Vel freedagen for sistleeden Pintze fæst, da Magne Olsens faar eller fior Lam i følge med hands egne Var paa hands bøe toeg hand først sit eget Lam og leyede det ud om bøe Gierdet, og da hand nemlig Anders ey saae nogen af Citantens folck kom at afhente hands Nemlig Magnes faaer, toeg hand Magnes Lam over Ryggen eller paa Siderne og drev det tillige med sine for sig, hvorpaa Magnes datter kom, og sagde lad mine Lam blive, jeg vil nu lucke dem ind og tage dem ind af bøen, og fornam da Anders Magnesen at Citantens Lam ey havde nogen Skade, hvor efter Magnes datter toeg sine Lam bort og hand nemlig Anders førte sine og ind i et lidet huus. og saaleedis skiltes de ad.
Derefter blev Hoved Citantens indstevnte Vidner frem stillede som efter behørig formaning Var dem givet at Vogte sig for Meen Eed Vidnede efter aflagd Eed følgende, nemlig først fremstoed
Marithe Magnesdatter og efter aflagt Eed forklarede at da hun kom en freedag for Pintzedagene og skulle see ud efter hændes Fader Magne Olsens Creatuure, da saae Vidnet at Anders Magnesen Ulvatten skudde med sine hænder hændes faders Lam hovedstup ned i Jorden og spente efter lam/m/et med sin fod og ram/m/ed det og med foden, der paa toeg Vidnet Lam/m/et udi sin Haand sigende Anders lad Vores Lam blive jeg Vil lade det ind i Vores smale huus, som hun og giorde, en times tiid derefter toeg hun det af Smahl huuset igien, og da Var det saa lagt eller svagt at det ey kunde ret gaae men slaget fra den eene til den anden siide og Vilde ey æde gres af Marken, og toeg Vidnet altsaa Lam/m/et hiem i stuen, da der randt Vand og gaar eller Skaren af detz Mund, og pintes det saa til paa 3die dag, da det omsiider døde af sig selv, og saae dette Vidne ey da skindet var aftaget hvorleedis det saa ud paa Kroppen, Videre Viste dette Vidne ey at forklare

1750: 109b

Det 2det Vidne Lars Pedersen fremstoed og under Eed aflagde sin forklaring det hand ey veed Videre end at Anders Magnesen den omvundne tiid freedagen for *Paaske Var ude paa Marken, men hvad hand sam/m/e tiid havde at forrette Veed Vidnet ikke, dog havde Vidnet seed det Lam som om vudnet er da Skindet Var taget af det, som Var blaadt over bogerne og under Ved Laarene, Videre Viste dette Vidne ey at forklare
Det 3die Vidne Eli Ellingsdatter afg/angne Peder Larsens efter ladte Encke der paa Ulvatten er boende, Vidnede lige leedis efter aflagd Eed, som nest forrige Vidne det hun saae at Anders Magnesen gick ud paa Marken og ey Videre fornam hvad hand nemlig Anders fore toeg sig, Veed og at det Var meget svagt og pintes indtil det 3de dag efter freedagen for Pintze dag døde dog havde dette Vidne seed Citanten Magnes Lam at Være gandske frisk en times tiid førend det 1ste Vidne Marithe kom til Anders og toeg og satt det ind Videre Viste dette Vidne ey heller at forklare
Under forrige Eed blev det 2det Vidne Lars Pedersen tilspurdt om hand og havde seed at Lam/m/et som tilhørte Magne Var frisk paa freedagen og den om vudne tiid en times tiid for inden Marithe kom til Anders som var i lag med Lam/m/et, hvortil Vidnet svarede ja, hand saae Lam/m/et var ligesaa friskt som de andre og aad paa Marken.
Derefter blev Contra Citantens indstevnte Vidner fremkalte til Eedelig forklaring, men forinden Vidnerne til eeds blev antagne forlangte Anders Magnesen at Sagen maatte ophæves efter som hand med sin Contrapart Magne Olsen Ulvatten i et og alt Var bleven foreened saaleedis at de herefter som fredsom/m/elige Naboer saa Vel for sig som deres Hustruer herefter vil boe og leve sam/m/en, og at hand \sc: Anders/ Vil erstatte Magne Olsen det paasøgte Lams verdie som og Processens Omkostning. Magne Olsen declarered at Være her med fornøyet, og loved lige leedis paa sin Siide at allting herefter skal Være imellem dem som Naboer fredelig og roeligt, \og/ saa frafalt Sagen paa sin Side.

Ole Olsen Laanen fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med Muntlig Stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd har ladet ved de 2de Stevne Vidner Michel Øyjorden og Christen Knudsen Waagenes indstevnt Ole Asbiørnsen Nordang for Gield efter Reigning beløbende 5 rdr 3 mrk 4 sk derfor at lide Dom til detz betalning samt Erstattning for i bragte Processes Omkostning.
Rætten som fornam at de 2de Stevne Vidner

1750: 110

som i denne Sag har ladet sig bruge er af de Rætten betienende Laug Rættes Mænd, antoeg i Deres Stæd Lehns Manden Niels Sæbøe men da ey fleere Laug Rættes Mænd fantes Ved Tinget der i denne Sag kunde sidde Rætten, blev Sagen til næste ting udsatt og henviist til nyt Stevne Maal paa Stevne Vidnernes bekostning der har i denne forrettning ladet sig bruge uden at faae andre i sin stæd som Laug Rættes at Være Ved Rætten nerværende efter som Ole Asbiørnsen efter paa raab ey mødte

Fleere Sager fremkom ey i Rætte efter paaraab

Dom afsagt
udi Sagen indstevnt af Anders Magnesen paa sin Hustrues Kari
Nielsdatters \V:/ Contra Lars Pedersen Ulvatten.
Da det saa vel af indstevnte Lars Pedersen som Citanten Anders Magnesens Hustrue Kari Nielsdatter er tilstaaet, at de begge efter egen giorde bekiendelse har Været med hinanden i Trette og Klam/m/erie den omvundne tiid, hvorved der paa begge siider deels uhøviske og usøm/m/elige Ord er talte, deels og ved angribelse og *og utilladelig Opførsel begge har blottet og bekiendtgiort deres usøm/m/elige Adfærd,
Thi kiendes og døm/m/es her med for Rætt, at i henseende ingen af Parterne med Lovfaste Vidner har kundet overtyde hinanden at Virkelig Slags Maal er begaaet eller at Lars Pedersen har slaget Kari Nielsdatter til blods som Citanten Anders Magnesen sigter {og foregiver} Lars Pedersen for det hands Hustrue som det egentlig angaaer ey en gang har sagt eller paastaaet herfor Rætten, bør de dog for saavidt de selv har tilstaaet om sig selv for saadan deres usøm/m/elige Omgang og uanstændige brugte Ord hver mulcteres med 1 rdr til Sognetz fattige som 15 dage efter denne Doms forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven, I øvrigt advares begge Parter de ey oftere i dislige tretter lader sig finde, saafremt de \ey/ naar det paaklages Vil Vænte sig yderligere derfor at blive straffede og med mulct anseede.

Fogden fremlagde til Attestation den over Skatterne forfattede Restance for 1ste og 2den termin beløbende 527 rdr 2 mrk 6 sk

Herløe Skibbreede!
[1750] d/en 5te ejusdem blev Rætten paa sam/m/e ting stæd satt med Herløe Skibbreede til Som/m/ertings holdelse i Overværelse af Fogden og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 88 findes tilførte \som/ og med Attester beviiser at Være i Eedtagne.

Og blev for dette Skibb: alle de Kongl/ige Ordres forordninger og Reschripter publicerede som Ved nestforrige tingstæd.

Dernæst frem lagt til Publication
1. Arnold Meyers Pante Obligation til Obriste Lieutnant von der Velde paa Capital 450 rdr dat: 10 Jan: 1750 og udi ting bogen fol: 410 ordlydende indført.
Aflyst Ole Ørjesens udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Wessel dat: 30 Julij 1745 paa Capital 300 rdr efter Creditorindens paateignede qvittence af 17 Nov: 1749 vid: fol: 303

1750: 110b

2. Ole Olsen Iden og hustrue Anne Cathrine Jestrops udgivne Pante Obligation til Assessor Lausen paa Capital 270 rdr dat: 4 9ber 1749 vid: fol: 411
3. Aflyst Herman Vulfs udgivne Pante Obligation til SorenskriVer Tønder dat: 26 junij 1737 efter anViist og publiceret Transport dat: 15 Martij 1743 hvorpaa fantes Qvittering af 15 April 1750 af Rasmus Kragh udgiven Vid: Pante bogen fol: 253
4. Publicered Joe S/a/l/ig/ Herman Wulfes Enckes udgivne Pante Obligation til Assessor Lausen paa Capital 160 rdr dat: 31 jan: 1750 vid: fol: 411
5. Berthe Lillienschiolds declaration at Vil indløse Herloegaard og Godtz dat: Odense d/en 26 Nov: 1749 vid: fol: 411
6. Elisabeth S/a/l/ig/ Abraham Normans udgivne Pante Obligation til Madame Adelus Montagne Bredahl paa Capital 200 rdr dat: 17 April 1750 vid: fol: 411
7. Aflyst en af Giert Hendrich Schriver udgiven Pante Obligation til Ludolf Cramer paa Capital 280 [rdr] dat: 3 april 1745 som af Pantebogen er udslettet efter Creditors derpaa teignede qvittence vid: fol: 293.
8. Aflyst og udslettet en af Frue Ingebor Maria Krogs og hendes Sønn Lieutnant Peter Christian Krogh oprettet Contract af Dato 1 Junij 1744, efter den af begge Contrahenter paateignede Opsigelse af dato 20 8ber 1749 vid: fol: 274.
9. Publiceret Ole Olsen Laanens udgivne Pante Obligation til S/ingneu/r Pether Lexau paa Capital 400 rdr dat: 11 Jan: 1750 vid: fol: 411
10. Den Constituerede Stiftbefalings Mand Claus Bagers udgivne Privilegium til Procurator Johan Simon Cramer paa Giestgiveriet Salhuus. dat: 29 Dec: 1749 vid: fol: 411
11. Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Marchus Gregoriusen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Heggernes dat: 7de April 1750 med Rev: ej dat
12. Ditto hændes bøxelsæddel til Marchus Andersen paa 8 Mark Smør 1/9 deel huud 5 1/3 Kande Malt i Gaarden Øfre Fromrei dat: 10 Martij 1750 Rev:
13. Ditto hændes givne bøxelsæddel til Hans Rasmusen paa 16 Mark Smør 7/9 (4/9) huud 10 2/3 Kande Malt i Gaarden Fromrei dat: 13 Maij 1750 m: Rev:
14. Erich Michelsen Landeraas udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen Wiig paa 12 Mark fisk i Gaarden Wiig dat: 21 Maij 1750 med Rev: ej dat
15. Anders Tvedtens bøxels: til Mons Monsen Qvam/m/e paa ½ Løb Smør 1 ½ Mæhle Malt ½ faar i Gaarden Haatuft tillige med en halve deel i en Møllestæd imellem sam/m/e Gaard og Gripsgaard dat: 18 Martij 1750.
16. Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 1 p/un/d 8 Mark fisk i Gaarden Brevigen dat: 7 April 1750 med Rev: ej dat
17. Assessor Lausens bøx:s: til Rasmus Knudsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Sture dat: 10 febr: 1749 med Rev:
18. Procurator Johan Simon Cramers udgivne bøxelsæddel til Diedrich Michelsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Nesse indbereignet den halvepart hand tilforn derudi havde dat: 4 Maij 1750

1750: 111

19. Hans Sems udgivne Skiøde til Ole Monsen Tosviigen paa Gaarden Hiertaas skyldende 2 Løber Smør dat: 29 Maij 1750 vid: fol: 412
20. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Mad: Efge S/a/l/ig/ Jan Barthes Encke paa Øen eller Gaarden Løngøen skyldende 6 Mark Smør dat: 20 Junij 1748 vid: fol: 412
21. Opsidderne paa Gaarden Sæle og Nodenes deres oprettede forpligt eller Contract med deres JordEjere Mad/a/me Efge S/a/l/ig/ Jan Barthes om deres Laxe Avls selgelse til hende for Visse Limiterede priser. dat: 10 Dec: 1746 vid: fol: 412
22. Iver Mathiesen og Hans Olsen Lyngøens oprettede Contract med bem/el/te Jan Barthes Encke om Laxe Avlens Leverance dat: 24 April 1749 v: fol:
23. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Lansvig d/en 15 Martij 1749 vid: fol:
24. Anders Bircheland med fleere MedEjeres udgivne Skiøde til Halver Johannesen Qvidsteen paa 18 Mark Smør i Gaarden Rong dat: 5 junij 1750 vid: fol:

D/en 6te ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev til Publication fremlagt.
1. Anders Michelsen, Erich Biørnestad og Hans Hesdahls udgivne Skiøde til Niels Molleklev paa 8 Mark Smør 2 2/3 Kande Malt 1/9 faar i Gaarden Molleklev dat: 5 Junij 1750 vid: fol:
2. Skbr: forrettet paa Gaarden Moldeklev efter Baste Michelsen dat: 25 Martij 1750.
3. Ole Ørjesens Efterladte Hustrue {hænde} (ope rum) Arv og Gields fragaaelse efter bem/el/te sin afdøde Mand Ole Ørjesen dat: (ope rum) og udi Skiøde bogen fol: (ope rum) indført
4. Anne Olsdatter afg/angne Povel Olsen Alveims hændes arv og Gields fragaaelse paa egne og børns Veigne dat: 5 Junij 1750 vid: fol:

Sager til dette Ting fremkom efter paaraab ey for Rætten

Endnu blev fremlagt til publication
5. *Hallor Siursen Haatofts Hans Jacobsen Mørchtvedt og Rasmus Jacobsen Hesdahls udgivne Skiøde til Mons Olsen Taaschevigen paa 18 M/ark Smør 18 kander Malt i gaarden Gripsgaard vid: fol: 413:

Fogden fremlagde til Attestation den over Skatternes 1ste og 2den termin forfattede Restance beløbende 530 rdr 2 mrk 6 sk

Ahlenfit Skibbreede
1750 d/en 8de junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 91 findes tilførte, men i henseende de 3de Mænd Magne Haaland, Niels Alver og Johannes Qvamme ey har aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed skiøndt de alle ere i Live, er i deres Stæd antagne af de g/am/l/e/ Laug Rættes Mænd Berge Hilland, Knud Soltvedt og Johannes Storoxe,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Rescripter publicerede som Ved nestforrige Ting stæd.
Ligesom og det Kongl/ig Rescript angaaende Ham/m/ers og Hossangers Præstekalds Deeling med Videre dat: 5 Dec: 1749
2. Et af den Constituerede Stiftsbefalings Mand Claus Bagers givne Privilegium til Procurator Cramer paa Giest giveriet Salhuus dat: 29 Dec/em/br/is/ 1749
3. Publiceret saavel det af Jacob Jensen Forbech udgivne Skiøde til Lieutnant Steen paa Giest giveriet Brudeknappen dat: 8 Maij 1750 som og den Obligation udgivet af bem/el/te Lieutn: Steen til Warner Hossevin[kel]

1750: 111b

paa Capital 400 rdr dat: 8 Maij 1750 som for hen Ved Radøe Skibb: er publicered og extrahered fol: 107. og i Pantebogen fol: 410 ordlydende indført
4. Ole Nielsen og Niels Olsen Sellevolds udgivne Skiøde til Anders Joensen Elsaas paa 1 halv Løb Smør 1 ½ Mæle Malt i Gaarden Elsaas dat: 8 Junij 1750 vid: fol:
5. Aamund Arnesen Grøtvedts udgivne Skiøde til Axel Nepstad paa ½ Løb Smør ½ faar i Gaarden Grøtvedt
6. Ditto hands udgivne Skiøde til ditto Nepstad paa ½ Løb Smør og 3/8 deele udi 1 ½ tønde Korn i Gaarden Iisdahl dat: 13 april 1750 vid: fol:
7. Axel Nepstad udgivne Skiøde til Aamund Arnesen Grøtvedt paa ½ Løb Smør Leye i Gaarden Sieursetter dat: 13 april 1750 1750 vid: fol:
8. Aschild Øfre Mundahls udgivne bøxelsæddel til Lars Aamundsen Hannesdahl paa ½ Løb Smør i Gaarden Øfre Sieurseth. dat: 3 Martij 1750 med Rev:
9. H/er/r Jens Bruns udgivne bøxelsæddel til Knud Hansen Bøchevold paa 1 p/un/d Smør ½ tønde Malt i Gaarden Walle dat: 27 Sept: 1749
10. Comerce Raad v: d: Lippes udgivne bøxelsæddel til Michel Olsen paa 1 p/un/d Smør ½ tønde Malt i Gaarden Alver dat: 16 Maij 1750
11. Lars Joensen Slettens udgivne bøxelsæddel til Erich Stephensen paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt i Gaarden Sletten dat: 8 junij 1750
12. Skbr: paa Gaarden Fischesetter holdet efter Anne Bergesdatter d/en 26 Junij 1749 vid: fol:

Anders Nielsen Aase og Hans Isdahl fremstod for Rætten og til kiendegav det de har soldt af Myntlingen Agothe Jacobsdatters Arve Midler hænde efter Skifte brev d/en 25 Sept: 1748 tilfalden alt hvad der paa hændes Lod er udlagt af Gang klæder, Creatuure, træbodskab med Jerntøy, excipered Jordegotz, Sølv Kaaber og tiin, hvorfor Reigning i sin tiid skal aflægges, dog Værgerne nu ey meere at opbyde end 60 rdrs Capital af endeel udbragt løsøre indbereigned de heele pænge, om nogen sam/m/e mod lovlig Rentes svarelse og pant Vil modtage, men som ingen anmelte sig blev pængerne inden Rætten forseigled og Værgerne til bage levered saaleedis at der Var 30 rdr i hver pung efter deres siigelse, som de herefter tager i sin forvaring

Skiftebrev forrettet paa Gaarden Yttre Fosse d/en 25 Junij 1749 efter afg/angne Erich Iversen Yttre Fosse vid: fol:

Johannes Møchisvold, Niels Alver, Hans Nesse og Christen Tvedts udgivne bøxelsæddel til Jens Monsen Sellevold paa 20 11/21 Mark Sm: 10 (16?) 1/7 K: M: i Gaarden Yttre Fosse dat: 8 Junij 1750

Anders Thomesen Giervigs givne Afkald til Joen Monsen Fosse for sin Hustrues Marithe Simensdatters Arve Midler dat: 8 junij 1750 vid: fol: 414.

1750: 112

Sager til dette Ting fremkom ey udi Rætte, thi blev den af fogden fremlagde Restance for 1ste og 2den termins Skatter attesteret beløbende 551 rdr 1 mrk 12 sk.

Echanger Skibb:
[1750] d/en 10de ejusdem blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Ting stædet Bernes Tangen i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 96 findes tilførte som alle med attester beviiste at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed,

For dette Skibb: blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordre oplæste som Ved nestforrige tingstæd.

Niels Andersen Myhr, som anordned Værge for Myntlingen Erich Magnesen opbød af den bem/el/te Myntling tilhørende Arve Capital efter sine Forældre Magne Andersen Biørge og Marithe Erichsd: d/en 23 April 1748 tilfalden, den sum/m/a 100 rdr, om nogen sam/m/e mod sufficent Pant og Renters Svarelse Vilde laane, men da ingen dertil anmelte sig blev Pængerne under forseigling til bage leveret Værgen Niels Myhr til hiem/m/e og forVaring indtil nogen anmelder sig.

Niels Fuusesen Biørndahl paa Encken Brithe Johannes datters Veigne, Ole Olsen Biørge, Ole Monsen Øfre Echanger og Hans Boths udgivne Skiøde til Ole Nielsen paa 1 p/un/d Smør 8 K: Malt i Gaarden Biørge dat: 25 Nov: 1749 vid: fol: 414.

D/en 11te ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd

Publicered et Skiftebrev forrettet efter Kari Johannesdatter Otterstad d/en 11 Junij 1750 vide fol: 414.

Aschild Knudsen Farrestvedt anviiste paa Tinget en biørne huud af en biørn som for 14 dages tiid siden af ham med 3de andre Mænd er skudt i Øfre Herlands Marck paa Modalen i dette Skibbreede, hvor for hand efter Forordning Vilde formode at blive for Skuddet betalt.

Sager til dette Ting Var ey indstevnte, thi blev Restancen for 1ste og 2den termins Skatter fremlagt til attestation beløbende 399 rdr 5 mrk 3 sk:

Hossanger Skibb:
[1750] d/en 12te ejusdem blev Rætten til Som/m/ertings holdelse satt med Hossangers Skibb: paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 93 findes tilførte og alle med attester beviiser at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed, dog var Ole Andersen formedelst Svaghed ey tilstæde, men i hands Stæd Var Anders Sieursen Bernes antaget.

For dette Skibb: blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger Rescripter og ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst fremlagt til Publication
1. Ole Larsen Kalleklev med fleeres udgivne Skiøde til Ellev Olsen Fitie paa 21 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Søre Rachnes dat: 29 Dec: 1749 vid: 414
2. Joen Olsen Moens med fleeres udgivne Skiøde til Knud Simensen paa 1 p/un/d Smør 12 K: Malt i Gaarden Moen dat: 12 junij 1750 vid: fol:
3. Mathias Brørvig og Johannes Hesjedahls udgivne bøxelsæddel til Mons Aschildsen paa 6 Mark Smør i Gaarden Hesjedahl dat: 12 junij 1750 Rev:

D/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev publicered
1. Ellev Olsen Feties udgivne Mageskiøde til Anders Ingebrictsen Aaseim paa hands fraværende broder Ole Ingebrictsens Veigne paa 4 7/20 Mark Smør 2 7/40 Kande Malt i Gaarden Haugstvedt dat: 12 junij 1750 vid: fol: 415
2. Mons Johannesen Herland og Johannes Olsen Vahres udgivne Skiøde til Corporal Aschild Aschildsen paa 7 13/15 Mark Sm: 7 13/15 Kande Malt i Gaarden Herland dat: 12 junij 1750 vid: fol: 415
3. H/er/r Lyder Fastings udgivne bøxelsæddel til Ole Gudmundsen paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt i Gaarden Øfstuus dat: 7 April 1750 Rev:
4. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Haldor Larsen paa ¼ Løb ¼ tønde Malt i bem/el/te Gaard Øfstuus dat: 14 Martij 1750 med Rev: ej dat.

1750: 112b

5. Johannes Olsen Wahre som Værge for Weemund og Brithe Monsdatter hands udgivne bøxelsæddel til Johannes Aschildsen paa 3 14/15 Mark Smør 3 14/15 K: Malt i Gaarden Herland dat: 12 Junij 1750 med Rev: ej dat
6. Niels Johannesen Hannestvedts udgivne bøxelsæddel til Lars Olsen Gam/m/ersvig paa Gaarden Gam/m/ersvig skyldende ½ Løb Smør dat: 12 junij 1750 med Rev: ej dat

Sager til dette Ting Vare *er (ey) indstevnte ey heller frem kom nogen som Videre for Rætten havde at forrette.

Fogden fremlagde til Attestation den over indeVærende Aars 1ste og 2den termin forfattede Restance over de Kongl/ige Skatter beløbende 377 - 2 - 14

(1750: 112b)

Arne Skibb:
1750 d/en 15 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 99 findes tilførte som og alle med Attester beviiste at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed,

For dette Skibb: blev de sam/m/e Kongelige Forordninger Rescripter og ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst fremlagt følgende documenter til Publication
1. Aflyst en af Ole Ellingsen udgiven Pante Obligation dat: 1 Aug: 1746 stoer 50 [rdr] til Søren Thode forstander for den Latinsche Skole efter den paateignede Qvitence af 20 Maij 1750 vid: fol: som Johan Lampe har giort.
2. Rasmus Jansens udgivne Pante Obligation til Obriste Lieutnant Von der Velde paa Capital 580 rdr dat: 27 febr: 1750 vid: fol:
3. Ole Andersen Rins udgivne \Pante/ Obligation til Sorenskriver Garman paa Myntlingen Ingebor Chrispines Datters Veigne for Capital 50 rdr: dat: 2 Junij 1750.
4. Ole Olsen Waatle paa sin VerModer Kari Monsdatters Veigne [påfølgjande linje manglar i tingbokoriginalen: utgjevne bygselbrev til (mest truleg) Mons Andersen Kyrkje-Bruvik] paa ½ Løb Smør ½ huud i Gaarden Vaxdahl dat: 29 April 1750 med Rev: ej dat
5. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Magne Monsen paa ½ Løb Smør ½ huud ½ faar i Gaarden Yttre Arne dat: 15 Dec/em/br/is/ 1749 med Rev: ej dat
6. Stiftspraust \ H/err / Ole Tidemans udgivne bøxelsæddel til Mons Andersen paa 1 p/un/d Sm: 1 Mæhle Malt i Gaarden Tuenes dat: 19 Martij 1750 med Rev:
7. Jens Mogensen Mieldems udgivne Skiøde til Ole Hognesen Høgseth paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt i Gaarden Mieldem med Videre der til hørende dat: 10 April 1750 vid: fol:
8. Skifte brev forrettet paa Gaarden Yttre Arne d/en 10 Julij 1749 efter afg/angne Johannes Monsen vid: fol: 415

D/en 16de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev følgende documenter frem lagt.
Aflyst afg/angne Jens Evertsens udgivne Pante Obligation til Michael Tønder paa Myntlingen Ingebor Chrispini Datters Veigne for Capital 50 rdr: dat: 18 Sept: 1737 efter den af Sorenskriver Garman giorde paateigning under 2 Junij 1750 som i Pantebogen fol: 106 findes indført.
2. Johannes Monsen Taqvam som Laværge for Kari Nielsdatter og fleere Værger deres Skiøde til Anders Nielsen Qvidsteen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Herland dat: 15 Junij 1750 vid: fol: 415.

1750: 113

Derefter blev de opsatte og indstevnte Sager paaraabte

Lehns Manden Peder Arnetvedt fremlagde den paa afvigte Aars høste ting afsagde Rættens forelæggelse for den af Comerce Assessor Jaen von der Lippe indstevnte Jaen Jensen Rebslager boende i Store Sandvigen, som 3de gange blev paaraabt men mødte ikke, hvorpaa de 2de Mænd som den af Rætten afsagde og beskreven givne forelæggelse for den udeblivende Jaen Jensen haver forkyndt fremstode for Rætten som er Michel Jensen Seim og Johannes Michelsen Seim som begge eedelig afhiemlede det de pintze Aften sistleeden var tiilig om Morgenen i Jaen Jensens Huus tillige med en anden Mand navnlig Baste boende i Sandvigen som kunde læse skrift forkynte denne i Rette fremlagde Laugdags forelæggelse for Jaen Jensen, som og selv læste den, og lovede bem/el/te Jaen Jensen at Ville indfinde sig hos Citanten Assessor von der Lippe med det første.
Lehns Manden paa Citantens Veigne forlangede Dom i Sagen
Eragtet
Sagen optages til Dom til i Efter Middag!

Johan Christopher Hentze Cherchant Ved Capitaine Beyers Compagnie fremstod for Rætten og til kiende gav det hand Ved Skriftlig Stevne Maal under dato 13de Martij har ladet til dette Ting tiid og Stæd indstevne Bondemanden Rasmus Hølche for Sagen Stevne Maalet indeholder, ligesom og til Vidner i sam/m/e Sag Gunder Slagter boende i Skude vigen ved Bergen og Hans Botelsen ere indkalte, alt efter Sagens Omstændighed at paastaae Dom.
Den indstevnte Rasmus Hølche tillige med Vidnerne blev 3de gange paaraabte men ingen mødte ey heller nogen paa deres Veigne.
Stevne Vidnerne Johannes Michelsen og Michel Jensen Seim fremstode og under Eed afhiemlede, det de for 14 dage siden var paa Hølche for at stevne Rasmus Hølche, og tillige havde denne skriftlige Stevne Maal med, som de dog ey kunde selv oplæse, ligesom de ey fandt Rasmus Hølche hiem/m/e men talede med hands Kone, det de for Hentze stevnede hændes Mand, dog Veed Stevne Vidnerne ey hvad Stevne Maalet indeholder siden de ey sam/m/e kunde læse. paa lige Maade har de og havt Stevningen med sig til Vidnet Gunder Slagter og ey talte med ham, men med hands Hustrue, som ey heller kunde læse, saa de altsaa ey heller forkynte Stevne Maalet som sam/m/e inde holder, dog sagde bem/el/te hands Hustrue det hændes Mand Gunder Var ude paa en Reyse til Grønland, men {f..} Vidnet Hans Botelsen som holder til i Skudevigen lovede at Ville møde dog kunde Stevne Vidnerne ey oplæse Stevne Maalet for dette Vidne.
Eragtet
Da det af Stevne Vidnernes eedelige afhiemling om Stevne Maaletz forkyndelse erfares det de vel har havt med sig det i Rette lagde skriftlige Stevne Maal

1750: 113b

men i Mangel ey selv at kunde læse skrift ey dessens Indhold for Vekom/m/ende har forkyndt, {detz indhold} alt saa da denne Mangel herved findes at stevne Maalet ey lovlig er forkyndt, Sagen ey heller er nevnt hvor for de udeblivende og indstevnte er indstevnte, som strider mod Lovens 1 bogs 4 Cap: 5 art: altsaa afviises Sagen til nyt og lovlig StevneMaal.

Udi Sagen indstevnt af Assessor Von der Lippe Contra Jan Jensen
Dom afsagt.
Da den indstevnte Jan Jensen Reebslager {og} boende udi Store Sandvigen, hvercken efter Stevne Maal eller Forelæggelse til dette Ting er indkom/m/ed med nogen indsigelse eller Nægtelse mod den Fordring Citanten Assessor Von der Lippe i følge sit skriftlige og i rette lagde Stevne Maal søger ham for, men meeget meere har saavel Ved Stevne Maaletz forkyndelse teigned egenhændig paa Stevningen som og ved forelæggelsens Ankyndigelse loved i Mindelighed at betale Citanten det paasøgte, men i henseende saadan beloved betalning endnu ikke er prestered til denne tiid og kraved saaleedis af den indstevnte er ubenægtet,
Kiendes og dømmes hermed for Rætt at den indstevnte Jan Jensen bør ey allene til Citanten Assessor Jaen Von der Lippe betale de for et bundt hampe strye Vigtig 24 Voger 1 p/un/d skyldige Pænge beløbende 32 rdr 2 mrk 11 sk, men end og for de foraarsagede Processes Omkostninger /: da betalning i Mindelighed og efter Citantens paafordring ey er skeed :/ erstatte Citanten, indbereigned Dom/m/ens Løsning, i alt 3 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven!

Fremstilled sig Procurator Jacob Preutz som i Rette lagde den af hannem under dato 17de Nov: sist avigte Aar udstædde Stevning imod Johan von der Ohe, som nu under dette tinglav er sorterende med Rettens derpaa teignede Eragtning af 2 Decembris ditto Aar, og hvilcken Eragtning for Jan von der Ohe lovligen er bleven ankyndiget udi hands boepæl i Sandvigen hvorom Comparenten presenterede de 2de Lov føre Mænd Vexel Helleche og Arve Erichsen som troværdige Afhiemlings Mænd, og hvilke gode Mænd Comparenten Preus formodede om Lavdags Ankyndigelsen Vorder Eedtagne, følgelig den Kongl/ig Forordning om Justitiens Pleye. hvorefter Comparenten Preus med Ved børlig Ærbødighed Vil skride til sluttelig

1750: 114

Paastand, og det i allerminste korthed.
De mødende Vidner Vexel Helleche og Arve Erichsen afhiemlede under Eed Lavdags Ankyndigelsen lige efter deres skriftlige paateigning under 4 Maij 1750 som saaleedis er lydende
Citanten efterdi Jaen von der Ohe efter Rættens tilladelse Ved paaberaabning 3de gange ikke histerer sig for Rætten skiønt han/n/em er given lovlig Varsel og til sist lovlig {frist,} Lavdags frist, saa uagtet at intet til Sagen er svared, Vilde dog Comparenten Preus have legitimered hands Sags Rigtighed med Magistratens paateignede Constitution belagt med behørigt Stempled Papier, at Være opdragen Von der Ohes Com/m/issioner, Comparenten Preus til Overflod producerede end og en Copie af Jacob de Rytters imod Von der Ohe under dato 16 Julij 1748 udstædde Stevning belagt med stempled Papier, hvoraf den Velædle Viise Rætt grundigst seer at Citanten Preus følgelig hands Ved Stevningen hæftede specielle Reigning hvercken i det mindre eller meere haver gaaet hands Vederpart von der Ohe nermere end som det beqvem/m/er en Christen, eller i det allerminste at en tiener bør aflægges med den Lønn som enten er afsagt eller beloved, skiøndt Comparenten holder det nogenlunde gemeent at kalde sig en tiener af Jan von der Ohe, da Comparenten haver Vist ham hands oprigtige tieniste og Von der Ohe for sam/m/e tieniste nægted Comparenten frugten, Comparenten Preuses paasøgte Debit til Von der Ohe er ikkun 9 rdr 1 mrk danske men denne foraarsagede Processes Omkostninger med Reyse besvær i hvor nøye Comparenten Preus skulle ville gaae det an, kand ey mindre for Ventelig ham tillægges end 8 rdr indbereigned Dom/m/ens Løsning, hvilcket Comparenten submitterede Dom/m/erens behagelige Skiønsomhed og der paa begierede Dom.
Dom afsagt.
Da indstevnte Johan von der Ohe hvercken efter lovlig Varsel eller Lavdags Ankyndigelse har mødt for denne Rætt for at svare til den af Citanten Procurator Jacob Preutz mod hand andlagde Sag, dependerende, deels af de Udgifter og Omkostninger Citanten Jacob Preutz {har anvendt} udi de Sagers udfør hand som Procurator og fuldMægtig efter Magistratens ham givne Constitution paateigned den indstevnte Von der Ohes egen memorial, har anvendt udi Aaret 1748, deels og for hans fortiente Procurators salarium, ..(?) Contenteret og betalt Citanten efter Ved det i Rette lagde Stevne Maal Annecterede bereigning beløbende til summa 9 rdr 1 mrk,
Altsaa kiendes her med for Rætt, at efter de af Citanten fremlagde beviisligheder, der oplyser at Procurator Preutz

1750: 114b

har efter \den Indstevntes/ Citanti egen forlangende gaaed ham som fuldMægtig til haanden udi de Sager den indstevnte Johan von der Ohe har havt for Søe Rætten at \lade/ udføre, bør og den indstevnte som ey har beviist at have til denne Tiid salerered Citanten for sin Møye og derved havende Udgifter ey allene betale til erm/el/te Procurator Preutz de paa søgte 9 rdr 1 mrk men end og erstatte ham denne forvolte Processes Omkostning indbereigned Dom/m/ens Løsning med 6 rdr som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

Fogden tilspurte Laug Rættet og den tilstæde værende Almue om der udi afvigte Aar 1748 og 1749 har Været fisked noget udi Arne Vogen, hvoraf Vedkom/m/ende til Skatt kunde ansættes Derpaa de samtlig svarede, at der udi Arne Vogen de omspurte 2de Aar 1748 og 1749, saa gandske lidt er fisket, at der af ingen Skatt kand svares

Restancen for inde Værende Aars 1ste og 2den termins Skatter blev fremlagt der beløber 453 rdr 5 mrk 11 sk.

Mielde Skibb:
1750 d/en 17 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Tingstædet Nedre Mielde med Mielde Skibbreedes Almue i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 98 findes tilførte som alle med attester beviiser at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed.

For dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger Rescripter og ordres oplæste som Ved nestforrige Skibb:

Dernæst frem lagt til Publication
1. Peder Sieursen Klevelands udgivne Skiøde til Anders Pedersen Hauge paa 1 p/un/d 6 mrk Smør 1 Mæhle 8 Kander Malt i Gaarden Kleveland dat: 12 Maij 1750 vid: fol: 415.
2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Ryscheland d/en 18 Julij 1749 efter Brithe Joensdatter vid: fol: 415
3. H/er/r Sylovs udgivne bøxelsæddel til Lars Olsen Schaar paa 8 ¼ deel Skilling i Gaarden Schaar dat: 4 Martij 1750 m: Rev:
4. H/er/r Consistorial Raad Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen paa *¼ Malt* ½ p/un/d Smør i Gaarden Gerstad dat: 11 Martij 1750 med Rev: ej dat

D/en 18de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt.
1. Aschild Andersen Søre Vefle, Stephen Larsen Rivenes og Niels Olsen Hole deres Skiøde til Sieur Olsen Mielstad paa 1 p/un/d ¾ Mark [Smør] i Gaarden Røscheland dat: 17 Junij 1750 vid: fol: 416.
2. Ole Johansen Mæhle som Laværge for Encken Anne Larsdatter Lars Andfindsen Mehle med Curator Anders Knudsen Mæhle deres udgivne Skiøde til Ole Andfindsen paa 1 p/un/d 18 Mark Sm: 3 Mæhler og 6 Kander Malt indbereigned den Part Kiøberen selv er eyende dat: 17 Junij 1750 vid: fol: 417
3. Michel Larsen Groves givne Afkald til Værgen Johannes Knudsen Geitrims for den Arv Sylvi Erichsdatter Var tilhørende dat: 17 Junij 1750 vid: fol: 416.

1750: 115

4. Rasmus Nielsen Havres udgivne bøxelsæddel til Joen Olsen paa ½ Løb Smør ½ Mæhle Malt i Gaarden Dahltvedt dat: 17 Junij 1750. med Rev: ej dat
5. Anders Peersen Hauge Hans Hannesdahl og Stephen Rivenes deres udgivne bøxelsæddel til Erich Peersen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Hauge dat: 17 Junij 1750. med Rev: ej dat
6. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Dahltvedt d/en 10 Maij 1750 efter afg/angne Marithe Andersdatter vid: fol: 415
7. Klocker Sigvard Andersen Bastes udgivne bøxelsæddel til Mons Stephensen Blindem paa ½ Løb Smør og ½ huud i Gaarden Hundham/m/er som til Klockeren i Haugs Gield er tillagt, dat: 12te April 1750 med Rev: ej dat.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Fogden anmelte det hand efter at det Var ham anmeldet at der imellem Encken Marithe Olsdatter paa Gaarden Hundham/m/er og hændes nu siden trolovede Fæste Mand Mons Stephensen skal have Væred en slags Misforstaaelse og Skades tilføyelse af hænde paa Mons Stephensen haver hand givet Stædetz Lehns Mand Johannes Ascheland Ordre at tilspørge bem/el/te Mons Stephensen om hand for den ham tilføyede Skade Vilde stevne og tale paa denne sin Sag, og hvis ikke da Lehns Manden paa Justitiens Veigne at stevne bem/el/te Marithe Olsdatter, og efter at hand havde faaed Mons Stephensens Svar at hand da ikke Vilde haver Lehns Manden som sagt er paa Justitiens Veigne med Muntlig Varsel til dette Ting indkaldet mehr bem/el/te Marthe Olsdatter i henseende til denne tildragelighed at anhøre Vidner og lide Dom efter fortieniste, til hvilcken Ende er bleven indstevnet efter følgende Vidner Fabian Hundhammer, Anders Hafre, Ole Blom, Niels Qvidsteen, og Fabian Hundham/m/ers Hustrue Gunilde Nielsdatter, item nokbem/el/te Marthe Olsdatters tieniste dreng Iver Larsen og hændes tieniste Pige Guri Johannesdatter deres Vidnesbyrd her om at udsiige, ligesom og er tilkaldet Mons Stephensen baade til Veder Mæhle og at giøre sin forklaring om det fornøden skulle eragtes.
Den indstevnte Marithe Olsdatter mødte ikke, men i hændes Stæd indstilled sig for Rætten hændes Stivfader Anders Nielsen Helle givende paa bem/el/te Marithe Olsdatters Veigne hændes forfald til kiende af Svaghed, og at hun i 14 dages tiid stedse har holt Ved Sængen, dog Vedtoeg hand paa hændes Veigne lovlig Stevne Maal, ligeleedis mødte og alle de ovenmelte Vidner, tillige med den til Veder Mæhle indstevnte Mons Stephensen alle Vedtagende lovlig Stevne Maal,
Anders Helle paa Marithe Olsdatters Veigne, sagde det hand er uvidende om den/n/e Sag saa som hand var fraværende da denne handel blev foretaget og er fra Gaarden Hundham/m/er henved 2 Miil der i fra boende paa sin Gaard Helle, og faar hand

1750: 115b

lade det ankom/m/e paa Vidners forklaring hvad de her om kand Være bekiendt, da Comparenten ey heller kand Viide hvad Tilstand hun var udi, dog veed hand saavel at hands Stivdatter bem/el/te Marithe Olsdatter har siden hændes afdøde Mand Guthorm Larsen for 1 aars tiid siden døde Væred svag og mangled sin fulde forstand, lige som hand og endnu disværre maae fornem/m/e hun end og i sam/m/e stand befindes og at der er ey samling i hændes tale,
Fogden forlangte at de indstevnte Vidner eedelig maatte examineres! Hvorfor Eeden for de samtlige Vidner blev oplæst og behørig formaning dem alle gived at Vogte sig for Meen Eed.
Det 1ste Vidne Fabian Nielsen Hundham/m/er fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det ham er bekiendt at for en 3 Ugers tiid siden en Onsdags Morgen efter at Vidnet tillige med Mons Stephensen var Natten til sam/m/e dags Morgen kom/m/ed fra byen gick Vidnet ud paa Marcken og laae sig ude paa Marcken da hand Var tret af Reysen og skiltes hand da med bem/el/te Mons Stephensen som Var frisk og uden Skade, men hvor hand gick hen Veed Vidnet ikke, dog saae hand at bem/el/te Mons gick hen til sit eget Huus, men efter et qvarteers tiid forløb som Vidnet kand slutte da hand nyelig var falden i Søvn, kom Mons Stephensen ud paa Marken til Vidnet hvor hand \laae/ og sov ner Ved sine huus, og raabte til Vidnet Gud bedre mig, hvorpaa Vidnet Vognede og spurte ham hvad skader dig, hvorpaa Mons svarede see hvor Marithe har faret med mig, hun har hugget mig i hovedet med en Øx, og Vilde myrde mig, derpaa gick Mons atter fra Vidnet sigende Gud bedre jeg frygter hun nemlig Marthe gaaer hen og giør ondt paa sig, eller forkaster sit liv, derpaa sagde Vidnet forbind det saar jeg skal see efter Marthe, hvorpaa Vidnet gick og leedte efter Marthe og fandt hende i Vidnetz egen Stue liggende under sængen, hvorpaa Vidnet raabte til hænde sigende Marithe hvad har du giort i dag, hvortil hun svarede, jeg maatte Værge mig, {siden hand Vil} men Vidnet Veed ey til fulde at erindre sig hvad enten Marthe talte om at Mons skulde have havt Kniv eller ikke. derpaa truede Vidnet bem/el/te Marthe det hun skulle

1750: 116

ligge stille, hvortil Marthe svarede Vidnet, ja jeg skal ligge stille, og da Vidnet gick ud af stuen sagde hand atter til Marthe, ligger du ey still skal jeg tage et Taug og binde dig med, derpaa gick Vidnet til Mons for at see hvordan hands tilstand Var, og da blev Vidnet Var at blodet løb af Monses hoved og at skaden Var i hans hoved oven for den høyre tindning dog under haaret, derpaa tiltalede Vidnet Mons bekymre dig ey for Marthe jeg Veed hvor hun er, hvorpaa bem/el/te Mons spurte Vidnet hvor er hun, Vidnet Ville ey sige ham det, men gik til Marthe igien, og fandt Vidnet da Marthe ey paa det Stæd hand forloed hænde, da hun i fra Stuen var gaaed i Vidnetz sængeboe, hvor hun da laae i en Sæng, hvorpaa Vidnet som til denne tiid Var eene med hænde, sænte bud til 2de Mænd af nermeste Gaarder {som} nemlig Ole Blom og Anders Hafre som efter ongefær en tiimes tiid derefter indfant sig paa Gaarden Hundhammer for at bevogte og tage bem/el/te i Agt, derpaa reyste Vidnet fra Hundham/m/er til Præstegaarden for at andrage den/n/e Sag, og Veed Vidnet altsaa ey videre om Skadens beskaffenhed uden at Monses hoved haar Var blodig og hands Skiorte og trøye. End Videre blev Vidnet til spurdt, om ham er bekiendt at der før den tiid har Været Tvist eller ueenighed imellem Mons og Marthe, og hvorleedis bem/el/te Marthes tilstand har Været i den tiid de har Været sam/m/en som og tilforn da de ey Var kiendt sam/m/en Vidnet svarede det hand ey har fornum/m/et at der har Været noget undt eller Misforstaaelse imellem dem, og man Vel har fornum/m/ed at Marthe har havt et ustadigt Sind, som hand deraf maae slutte, det hun i afvigte Vinter har havt 2de friere, hvor af den eene allereede Var kom/m/ed paa Gaarden hos hænde og havde bøxled Jordeparten hun beboede men siden afsagt dem begge, ligesom hand og har hørt at bem/el/te Mons og engang har faaed Ney forinden nu hand til sist i Pintze dagene er bleven troloved med hænde. Fogden havde dette Vidne ey Videre at tilspørge.
2det Vidne Anders Hafre fremstoed dernæst og efter aflagd Eed forklarede, det hand ey er Vidende om den/n/e Sag andet end, da Fabian Hundham/m/ers dreng kom til Vidnet og forlangte det hand skulle kom/m/e til Hundham/m/er for at Være hos Marthe i mens Fabian agted at bortreyse, gick tillige med Ole Blom til Hundham/m/er og da fandt de begge Marthe i Fabians Sængeboe liggende, hvor da Fabian i Vidnets og Ole Bloms nerværelse sagde du skal ligge i din egen Stue, hvorpaa Marthe fulte med i sin egen Stue, hvor Mons da Var liggende, og da

1750: 116b

ey videre af nogen enten Mons eller Marthe talt, men Marthe gik derpaa ud til sin egen Sængeboe hvor Vidnet og Ole Blom fulte hænde, og blev da Vidnet tillige med Ole Blom hos hænde til Aftenen, da 2de andre Mænd løsede dem af, men om Skadens beskaffenhed Veed Vidnet ey noget at siige da Mons havde et Klæde om hovedet Veed ey heller at forklare om der nogen tiid har Været Tvist eller ueenighed imellem Mons og Marthe men Vel har hørt om Marthes ustadighed ved {sit} frierie ligesom forrige Vidne forklaret haver.
3de Vidne Ole Blom aflagde ligeleedis sin Eed, og sagde at da hand med forrige Vidne Anders Hafre kom paa en tiid til Hundham/m/er har hand om den/n/e Sag ey Videre at forklare end nestforrige Vidne Anders Hafre Vidnet haver, kand ey heller Viide noget om der har Været nogen Ueenighed imellem Marthe og Mons, \men/ kand dog siige Marthe \ey/ har Været undertiiden Ved fuld fornuft efter hands formening efter de foregaaende Omstændigheder Ved hændes friere eller beylere, og hørte dette Vidne ey nogen tale af Marthe, mindre ey tilstoed for ham den/n/e Gierning som nu paasøges, lige det sam/m/e forklared og Anders Hafre under forrige Eeds aflæggelse.
4de Vidne Niels Fabiansen Qvidsteen frem stoed dernæst og efter Corporlig Eeds aflæggelse Vidnede, det hand aldeelis er uvidende om den/n/e tildragelse, da hand ey har været paa Stæden førend da Fabian kom paa hands paaboende Gaard Qvidsteen, og bad Vidnet følge med sig til Præstegaarden, som og Vidnet giorde, og efterat de da kom til bage fulte hand Fabian til Hundhammer hvor \hand/ ongefær Klocken 3 Eftermiddag saae Mons Stephensen siddende paa bencken i stuen med en dug forbunden om hovedet, og Viistes der at være blod paa hands Ansigt og Klær, derpaa gick Vidnet ud til Marthe i boen og efter at Vidnet spurte Marthe hvad Gierning hun skulle have giort, svared, jeg kand intet aatte, som er det sam/m/e som erindre, hvad jeg har giort, og kand Vidnet som ey har Været \i/ et halvt Aar førend den tiid paa Hundham/m/er ey Viide om hændes nemlig Marthes sindelav, men Vel har hørt det af andre hun har \ey/ Været rigtig, eller Ved sin fulde fornuft.
5. Gunilde Nielsdatter fremstoed dernæst og efter aflagd Eed forklarede, det hun den tiid Skaden skulle være skeed, Var paa Stølen for \at/ melcke sin[e] Kiør, men da hun sam/m/e dag Klocken 9 eller 10 kom hiem hørte hun Mons skulle have faaed Skade, og saae hun Mons gaaende fra Vidnets og Fabian

1750: 117

hændes Mands sængeboe hvor Marthe endnu var, og da saae hun Mons Var forbunden om hovedet og blodig om Ansigtet, dog saae hun den tiid ey Skaden, førend imod Aftenen, da hun selv toede hands hoved med fransk brende viin, og kunde Vidnet for haarets Skyld ey see hvor stor Skaden Var, og Veed Vidnet at der ey har været Misforstaaelse imellem Marthe og Mons, men dog har fornum/m/et Marithes Ustadige Sinde Lav imod hændes friere \som/ har afvigte Vinter Væred hos hænde, har ey heller fornum/m/ed hændes tilstaaelse da hun spurte hænde hvorleedis er du kom/m/ed til denne Gierning hvortil hun ey svared noget.
6te Vidne Iver Larsen som 1 aars tiid har tient Marthe Olsdatter fremstoed og efter aflagd Eed forklarede, det hand er Vidende at nu Onsdag Var 3 Uger siiden kom Mons Stephensen af byen om Morgen førend Vidnet stoed op, og da hand {havde} nemlig Mons havde hiembragt nogen fisk kalte Mons Vidnet at staa op \for/ at skiere den op, som da Vidnet og strax giorde og skar sam/m/e op i stuen derpaa gick Marthe af Stuen for \at/ Melcke Geederne som stod i et andet Huus, imidlertiid gick Mons Stephensen hen og laae sig ned i Sengen som stoed i Stuen, imidlertiid \kom/ Marthe tilbage og i Stuen, da Vidnet sagde jeg har laved fisken til som du kand bære ud, og gick derpaa Marthe ud for at lave Mad til Vidnet og da var Mons efter Vidnetz formeening falden i Søvn, og da Vidnet i Stuen havde faaed sig Mad, sagde hand da Marthe feyede Gulvet i Gangen, nu gaar jeg ud paa Marken for at staure en hæss, hvor paa hun svarede giør saa, og saa snart Vidnet Var kom/m/ed ud paa Marken og lidt fra Huuserne havde qvesset eller spisset 2de Staur raabte Mons Stephensen til Vidnet det hand skulle kom/m/e hiem, som og skeede og da saae Vidnet Mons Stephensen gaaende i Gaarden, og heldet paa hovedet hvor blodet løb af hovedet, og efter at Vidnet spurte Mons hvad ham feylede, svarede Mons Gud bedre mig Marthe hugged mig da jeg laae og sov, Videre sagde hand Gud bedre nu gick hun \vel/ en stæd for at giøre sig selv skade, og oncked hand sig saaleedis for hænde, og forklared Vidnet end Videre at da hand som før er melt gick ud paa Marken saae hand 2de Øxer stoed udi en Gang fremfor boen hvoraf Vidnet toeg den eene Øx, da den anden stoed til bage, men da Vidnet kom hiem igien Var Øxen borte, som siden Vidnet tillige med Mons Stephensen fandt paa et Skab uden for Stuen Ved dørren i Gangen, og da saae hand Øxen tillige at Være blodig i Eggen tillige og løse haar derpaa, og derefter med Mons Stephensen gick Vidnet til Fabians Sengeboe hvor Marthe Var, og efter at Mons tiltalte Marthe, hvad har du giort, svarte Marthe ey noget, ligesom Vidnet ey heller fik Svar, om noget det hand tilspurte hænde, uden at hun talte noget med sig selv saa sagte, det hand ey kunde høre eller forstaae det.

1750: 117b

Videre paa det fremsatte Spørs Maal svarede dette Vidne som 1ste Vidne Fabian forklaret haver, Videre Vidnet {til} forklarer endnu at Være i tieniste hos Mons Stephensen paa Hundham/m/er og at Marithe Olsdatter for en 14 dages tiid er indreyst til Gaarden Helle.
7de Vidne Guri Johannesdatter g/amme/l 40 aar tienende hos Mons Stephensen for nerværende tiid, men tient saavel afdøde Gutthorm som Encken Marithe Olsdatter i 2de Aar forhen fremstoed og under Eed aflagde følgende forklaring, det Vidnet den omvundne tiid Onsdags Morgen Var tiilig udgaaed paa Stølen førend Mons Stephensen kom af byen, og da Vidnet omtrent Klocken 9 førmiddag kom fra Stølen fornam hun at Mons Var kom/m/ed af byen og hørte paa Veyen da hun gick fra Stølen af Fabian Hundham/m/er at Mons skulle have faaed Skade af Marthe, og da Vidnet \kom/ ind i stuen saae \hun/ Mons liggende sam/m/estæds i Sengen med en klud om hovedet, sigende Gud trøste mig for hænde, dog uden at nevne noget Navn, derpaa stoed Mons op og gick i Fabians Sængeboe, hvor Marthe laae, og fulte Vidnet da med Mons, hvorpaa Vidnet spurte Marthe, hvad i Jesu Navn har du giort, hvortil Marthe ey svarede noget, Videre viste Vidnet ey da hun gick til sin huusgierning at udrette, men Mons gick til sin egen Stue og laae sig, og kand Vidnet ey siige Videre om Marthes tilstand uden at hun i dette Aar har Været meget ustadig i sit Væsen mod hændes friere, dog har Vidnet ey hørt nogen Ueenighed har Været imellem Mons og Marthe siden de kom sam/m/en, men vel siden i de dage Skaden Var skeed talte hun daarlig. da Vidnet sagde om allting kand blive gott og i kand kom/m/e sam/m/en Vil du da giøre det sam/m/e med Mons, hvortil hun svarede saa hen ja, lige som hun og sagde Vii er nu skilt ad thi den som enten giør hoer eller moer er alt skilt ad.
Mons Stephensen som har anhørt Vidnernes forklaring havde ey videre der imod at erindre da alting saa leedis er passeret \fra/ den tiid hand kom ud af Stuen, og forestillede at da hand trætt laae sig ned at sove blev denne Skade ham til føyed i hovedet af Marthe først med ham/m/eren af Øxen og i det hand Vognede fick hand med sam/m/e Øx et hug med den skarpe siide af Øxen, og siden hand Var opstaaet i sængen hug atter efter ham, men blev dog ey beskadiget den gang, hvorpaa \Marthe/ løb af dørren med Øxen i haanden, og sprang derpaa Mons ud efter befrøgtende Marthe skulde

1750: 118

giort sig selv skade, dog kand hand nemlig Mons Stephensen ey nægte at hand fornam det Marthe Olsdatter i de første dage hand havde begiert hende til ægte og var paa Gaarden hos hænde fandt hende vel til sinds, men derefter undertiiden meget tanckefuld og bekymred dog ey at lade sig Vedgaae hvad hende feyled, som holt ved en 4 Ugers tiid saavel før hand blev troloved med hænde, som og efter deres trolovelses tiid; som ey Varde længere end 8te dage, eller lidt der over, da de 1ste Pintzedag sistleeden blev troeloved og fæst med hinanden, og som hand erfarer hændes nemlig Marthe Olsdatters Omstændigheder har Været og endnu er saaleedis det hand ey tør fuldføre Videre sit Egteskab med hænde, forlanger hand, det i Sagen passerede beskreven til Videre sin skilsmisses Søgelse for Consistori Rætten
Fogden som haver andhørt de afhørte Vidners Udsiigende og finder dem at ingen af dem har seed eller hørt meere om den Mons Stephensen tilføyede Skade end hvad hand selv for Vidnerne har udsagt de Vidner og at have seed ham blodig og med ombunden hoved og i den tiid at Gierningen skal Være passeret skal Mons Stephensen have soved, og Marthe Olsdatter allene med ham i Stuen, saa der er i Sagen sterk formodning foruden der af hændes forhen udviiste Ustadighed fast er at slutte at Skaden eller det hug Mons Stephensen har faaed i hovedet af Marthe Olsdatter maae Være giort, og det saa meget meere, da drengen Iver Larsen i sit Vidne udsiiger at efter at hand Var gaaed ud til Marken med en Øxe der da stoed en anden tilbage, som hand Ved Hiemkomsten saae at være borte, og blev funden paa Skabet i forstuen med blod og haar paa eggen, hand indstillede altsaa til Rættens Skiøn om saadan hændes Medfart for Vold kand ansees, og derefter tilfindes at bøde.
Anders Helle paa sin Stiv datter Marthe Olsdatters Veigne sagde det hand overlader Sagen til Rættens Skiøn, da hand formeener hændes daarlighed derudi kand have Væred Aarsag til i fald Gierningen er øvet, og faaer altsaa paa Vidners forklaring lade det ankom/m/e, dog maatte hand tillige forestillede det hand holdt det gandske uraadelig i den tilstand hun nu findes udi, nemlig Vankelmodig og ustadig i sind, det hun skulle fremdeelis indkom/m/e i nermere Egteskab, men heller Vilde ønske at de fra hinanden kunde blive skilt, med saa skiel hun ey merkelig forandring til sinds roelighed bekom/m/er,
Eragtet
Sagen optages til Doms til Klocken 7 i Aften

Og blev da til den determinerede Tiid i Vedkom/m/ende Parters Paahør følgende
Dom afsagt.
Skiøndt det af de førte Vidners eenstemmige

1750: 118b

og under Eed aflagde Forklaring tilfulde ey er oplyst mindre beviist at Mons Stephensen er af indstevnte Marthe Olsdatter Hundhammer hugget eller slaget til blods i hovedet, men Vel at bem/el/te Mons Stephensen for de førte Vidner selv har beklaget sig ligesom hand og her for Rætten har sagt, med en Øx at Være slaget og hugget i hovedet af bem/el/te Marthe Olsdatter, da hand laae i Sengen og sov, saa dog i hensigt at saa Vel den indstevntes Stiffader Anders Helle, som den til skade komne Mons Stephensen og de afhørte Vidner alle udi den beretning og Vidnesbyrds aflæggelse er overeensstem/m/ende, at Marithe Olsdatter undertiiden og i sær afvigte Vinter og Vaar har Væred ja fra hændes første Mands død for et Aars tiid siiden, meget ustadig og bekymred i sit Sind, der meget er {meeget} foraarsaged af de adskillige forandringer Ved hændes havende beylere eller friere de hun deels har antaget og givet ja, snart igien afsagt og bort viist fra sig, kand dog denne Formodning af Sagens Omstændighed foraarsages, at den Mons Stephensen tilføyede Skade i hovedet kand Være i Raserie og Vildelse af bem/el/te Marithe Olsdatter øvet, hvilcket end ydermeere bestørkes Ved det Vidnerne alle har seed Mons Stephensen blodig og forbunden om hovedet den dag Skaden, som dog ey Videre er Vorden besigtiged, skal Være skeed; men da det ey i følge Lovens 1ste bogs 13 Cap: 1 art af 2de eenstem/m/ige Vidner er beviist, enten at Mons Stephensen i søvne da hand laae fick Saaret i Hovedet med en Øx, eller da hand Var Vaagende og opkom/m/ed af Sengen enten ved Slags Maal Modværge eller paa anden Maade er kom/m/ed til saadan Skade, kand Rætten ey heller ansee den indstevnte Marithe Olsdatter, der hvercken af Mons Stephensen til dette Ting er sigtet for Sagen /: skiøndt hand der til lovlig Varsels tiid havde, og af Fogden Ved Lehns Manden blev adspurt om hand Ved StevneMaal Vilde paasøge den :/ ey heller enten for Vidner eller her for denne Rætt, hvor hun formeedelst Svaghed ey har mødt, har til staaet Gierningen, som den der Vold har øved, hvorfor hun efter Fogdens eller Citantens Formeening og paastand til Straf og Volds bøders Udreedelse ey kand ansees, men i den stæd tilfindes bem/el/te Marthe Olsdatter, som den der kand væred Aarsag til, eller og have slaget Mons Stephensen til blods i hovedet at bøde i følge

1750: 119

Lovens 6te bogs 7 Cap: 2 Art, 9 Lod Sølv eller 4 rdr 3 mrk, hvilcke bøder hun eller hændes Stiffader paa hændes Veigne 15 dage efter den/n/e doms lovlige forkyndelse bør udreede under Adfærd efter loven.

Fleere Sager fremkom ey udi Rette, hvorefter Fogden frem lagde til Attestation den forfattede Restance over inde værende Aars 1ste og 2den termins Skatter beløbende 376 rdr 3 mrk 5 sk

Aastæds Sag
1750 d/en 26de Junij indfant jeg Sorenskriver Johan Garmann mig paa Præstegaarden Hammer for sam/m/estæds i følge den Constituerede Stiftsbefalings Mand Cancellie Raad og Laug Mand Claus Bagers skriftlige Resolution under 9de April indeværende Aar teigned paa Sogne Præsten H/er/r Jens Bergendahls indgivne Memorial af sam/m/e dato at holde en lovlig besigtelses Forrettning over de paa bem/el/te Præstegaar bestaaende Huuse, til sam/m/e forrettning Var af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith efter hands skriftlige Opnevnelse under 30 april sistleeden opnevnt til Siun og Grandsknings Mænd, Johannes Nielsen Ascheland, Brynild Magnesen Mitmielde, Sieur Monsen Prestue, Mons Einersen Øfste Mielde, som alle Vare Ved den sist holte besigtelse paa Præstegaarden Ham/m/er d/en 8de febr: 1747 men i de 2de afdødes Stæd er opnevnt Mons Knudsen Øfste Mielde og Johannes Monsen Gierstad, ligeleedis mødte og Ved denne Forrettning af Meelands Sogn Lehns Manden Anders Tvedten med følgende Mantal Ole Biørnestad, Erich Dahle, Johannes Molleklev, Ole Giertaas Hans Hesdahl, \og/ Niels Wolle, af Seims Sogn mødte Arne Møchelthun, Iver Storoxe, Anders Elsaas, Jacob Ryland og Jens Monstad, af Sunds Sogn Ole Sellevold, Christian Fosse og Niels Alver, af Aasenes Capel Lars Mølcheraaen, Erich Jordahl, Carl Teigland, Anders Morvigen, af Ham/m/ers Sogn mødte allene Aamund Grøtvedt, og blev derefter den ovenmelte Constituerede Stiftsbefalings Mands ordre til denne Forrettning samt Fogdens Opnevnelse til {....} Siun og Gransknings Mænd, samt Almuens tilVarsling oplæst som saaleedis er lydende.
Procurator Johan Simon Cramer paa H/er/r Jens Bergendahls Veigne fremlagde i Rette et af ham paa bem/el/te H/er/r Bergendahls Veigne under 25 Maij h: a: udstæd skriftlig Stevne Maal hvorpaa Var teigned at sam/m/e Var bem/el/te dato anviist saavel for Stiftspraust Ole Tideman, Frue Justitz Raad Steensens Encke Frue med Laværge H/er/r Justitz Raad Gartner som og bem/el/te afdøde Justitz Raad Steensens Sterboes Tilsiuns Mand Herman Kehlenbech og forrige Sognetz Præst H/er/r Jens Brun alt efter enhver egenhændige Paateigning, hvilcket alt saaleedis er lydende.
Af de indstevnte mødte allene H/er/r Jens Brun persohnlig

1750: 119b

Men afg/angne Justitz Raad Steensens Encke Frue loed indlevere et af hænde tillige med sin Laværge H/er/r Justitz Raad {Steensen} Gartner underskreved skriftlig Indlæg dat: 19 Junij sistleeden, som saaleedis er lydende.
Derpaa Procurator Cramer paa H/er/r Jens Bergendahl for løbig proponerede følgende 1mo at denne besigtelses og taxations Forrettning uforbigiengelig maatte skee, til beviis for Eftertiiden om huusernes nerværende beskaffenhed samt Vedhørende inventarii, paa det Velbem/el/te H/er/r Bergendahl deels kunde Viide hvad hand skulde an/n/am/m/e og erfare tilstanden, deels ogsaa kunde beviise i fremtiiden hvorleedis all ting har Været i standsatt Ved hands tiltrædelse, hvoraf ufeylbar Vil følge dette, at hand bliver angerløs for bekostninger, og at hand fornødentlig sine anvænte bekostninger af Vedkom/m/ende maae Repareres, 2do at H/er/r Bergendahl ikke kand nøyes med Pænge for det savnende men maae have det Vedhørende enten besætning eller inventarium in natura tilleveret i Lovfør og forsvarlig Stand, 3tio at det savnende for saavidt Sogne Præsten angaaer af S/a/l/ig/ Justitz Raad Steensens Encke Frue og Sterboe maae tilsvares og ikke af andre, thi hvad Contract der hviler imellem den S/a/l/ig/ Mand og H/err Bruun den er Vel forbintlig paa deres men ikke paa H/er/r Bergendahls Siide skiøndt det er et og det sam/m/e hvem der Reparerer det brøstfeldige og tilsvarer det manglende som allt kand finde sin gode Reede og Rigtighed sluttelig erindrede Cramer at som Præstegaardens Huuse og detz Vedhørende Inventarium, hvercken er eller bliver H/er/r Bergendahls Ejendom, men allene som et laan til brug for hands tiid, saa kand det Være Velbemelte H/er/r Bergendahl in different hvorleedis Præste gieldetz samtlige Almue Vil have deres Huuse i Standsatt og hvad derpaa kand Menageres, allene, dette paastoed hand at huusene bør saaleedis Repareres og fuldferdiges at det kand Være søm/m/elig tilbørlig og anstændig, følgelig forhaaber H/er/r Bergendahl at Rætten bemerker Huusernes desolate Tilstand, og at sam/m/e ikke kand agtes at Være lovfør, uden saa *er (at?) sam/m/e blir forsiunet uden til og inden til duelig og forsvarlig, in specie at Recidencen bliver forsiunet med tiltrængende Vinduer og Karmer, Dørrer og Gulver med andet meere, og at Kielderen bliver bragt i Lovfør Stand.
H/er/r Jens Brun fremlagde paa begier den sistholte besigtelses Forrettning af 8de febr: 1747, item den af forrige og afdøde Sorenskriver Arnoldo de Fine d/en 21de Maij 1731 passerede Forrettning over den/n/e Præstegaards Vedhørende huuse, udi øvrigt Var H/er/r Bruun Villig at opfylde sin med S/a/l/ig/ Justitz Raad Steensen oprettede Contract saa vidt denne

1750: 120

Forrettning kand Vedkom/m/e:
Derefter fremstillede sig Anders Morvigen og Aamund Grøtvedt som ingav deres Reigning over Recidencens Reparations bekostning beløbende til dato 201 rdr 9 sk efter deres Reignings Indhold under dags dato, men som der endnu er en stor deel blandt Almuen udestaaende beklaget de sig at Arbeydet og den fulde Reparation ey kunde skee, forinden samtlige Almuens Pænge bliver indsamlet, saa at skylden aldeelis ey er hos dem som har paataget sig paa Almuens Veigne til denne tiid at arbeyde og Reparare, men hos Almuen som til rette tiid ey har betalt det dem tilkom/m/er,
Procurator Cramer for H/er/r Bergendahl Vilde ikke indlade sig i Controverse om den Sag men sam/m/e overloed til Almuen at afhandle indbyrdes, for hands deel ønsked hand at Viide Almuens betænckning først og fremst hvorleedis de med Rættens godfindende monne agte at bringe Præste Recidencen udi lov før stand at de selv i fremtiiden kand finde sig bæst holden naar nu paa engang Repartition og udlæg skeer saaleedis at Værcket bliver nøttig gavnlig og bestandig, thi formodede hand ogsaa at meenige Mand samtøcker til den proponerede Reparation og i stand sættelse, og at der i blandt erindres den behøvende Malning inden og uden til,
Den tilstæde værende Almue forlangte at den sist holte besigtelses forrettning passeret d/en 8de febr: 1747 først maatte fuldbyrdes, og den der udi taxerede Aaboed paa Almuens tilhørende huuse Vorde paalagt, og som de befinder at endeel Reparation er allereede giort men en stor deel staaer til Rest, er samtlige deres Villie og Løfte jo før jo heller at bringe allting i Vedbørlig Stand,
H/er/r Bergendahl forlanged allene at samtlige Huuse maatte besigtiges og omstændighederne beskrives, samt Reparationen taxeres og sluttelig Vedkom/m/ende forelægges in specie Almuen til en Viss beqvem tiid at forskaffe deres Huuse i lovfør Stand, til den Ende giorde hand anviisning 1. paa Storstuen, hvor fattes Vinduer og Vindue Karmer Døer og Ovn, ligesaa Gulvet at blive jevnet paa en skickelig Maade. dernæst Kiøckenet og de øverste Værelser som alle behøver nye Vinduer og Karmer Dørre og dislige samt baaser og andet som finder sig under besigtelsen og sluttelig indstillede at huuserne uforbigiengelig maae paa nyt overstryges med Malning eftersom i Storstuen er indsatt nyt tøm/m/er hvor tilforn har staaet Vinduer,
Derefter blev for det første den store røde stue efter seed, hvorved denne Forandring siden sistholte forrettning Var til Siune at der paa Syndre side Var indbygt nyt tøm/m/er i stæden for 12 Vinduer som tilforn stod i 2de Karmer, og tillavet et aabed Rum til en dør paa sam/m/e Siide, ligeleedis Var og paa Vestre siide ind

1750: 120b

satt nyt tøm/m/er i stæden for 8te udtagne Vinduer med sine til hørende Karmer og Ram/m/er, som saavel da Værende Præst H/er/r Bruun og Almuen har holt for at Være tienligere og til mindre Omkostning for Eftertiiden at holde Ved lige, med hvilcken Forandring H/er/r Bergendahl og Var fornøyet, thi blev af de opnevnte taxations og Laug Rættes Mænd skiønnet at det baade Var anseeligere og nøttigere at der blev nye Vinduer og Karmer
nemlig 6 Karmer med 24 Vinduer og Ram/m/er som de med tilhørende beslag ey kunde ansee ringere end til 30 rdr: 30
Derimod kunde de gamle Vinduer 40 i tallet med tilhørende blive
solt og taxeres for 6 rdr:
samt .......(?) til den nye dør som det obne Rum er
Aptered Vil med hængsler laas og dør koste 2 4
til det nye indsatte tøm/m/er at male for at Være ligt med den øvrige
stue, da Almuen ey Vilde indgaae at male den heele stue Vil medgaae 1 2
Hvad Gulvet angaaer da beloved de 2de Arbeydere paa deres
egen bekostning at *fore (føre) sam/m/e i stand Ved at slette og omhøvle
det. Hvad den g/am/l/e/ dør angaaer da paastoed Almuen sam/m/e Var
god nock, thi blev den efterseed og fantes at laased behøved Nøgel med
Videre som vil koste at i standsætte 3
Videre Var Ved dette Værelse ey at i agt tage. untagen at der ey fantes Kackelovn, som Almuen sagde aldrig har Været tilforn, men H/er/r Bergendahl paastoed at maatte bekostes, siden hand har ickun en stue med Kackelovn, og altsaa paastoed herom Rættens Kiendelse, Var og ellers af den formeening at den gamle dør maae Casseres og en nye indsættes i Stæden med forsvarlig laas egal med den anden som Almuen har Vedtaget at giøre af nyt dislige at den heele stue maae ommales.
Den samtlig til stæde Værende Almue benegtede aldeelis ey at Vilde bekoste Ovn i dette Værelse ey heller Malning over den gandske Stue, eller en nye dør i stæden for den gamle som de formeente Var god, naar laaset blev Reparered.
Eragtet!
Da det Vel er saa at de af H/er/r Bergendahl paastaaede Reparationer, nemlig 1 Nye Ovns Anskaffelse til dette Værelse, Malning over det gandske Værelse og en nye dør i stæden for den gamle baade kunde Være til Nøtte og anseelse, saa dog i henseende det ey befindes af de 2de forhen passerede og i Rette lagde besigtelses forrettninger, at der nogensinde i dette Værelse har Været Ovn, Malning og nye Dør som er til Zirat meer end Nøtte ey mod Almuens Negtelse bliver til staaet, kand Rætten ey efter saadan Omstændighed bebyrde Almuen med denne Udgift, som Lov ey bepligter dem til, og de selv ey god villig vil undergaae, og altsaa forbigaaes bem/el/te Poster at taxere.

1750: 121

Dernæst blev de øvrige Værelser udi Vaaningshuuset efterseed og forføyed Rætten og de tilstæde værende Almues Mænd sig til det udi forrige forrettning og under
No 3 tilførte Værelse Sahlen kaldet lige over den store Stue hvor ey Videre forandring eller Reparation siden sistholte forrettning fantes at være skeed, uden at der paa den Vestre side Var udtagen 4 Vinduer og i deres Stæd indsatt nyt tøm/m/er, men for det øvrige Var hverken Loft, Gulv eller Vinduer i standsatt, hvorfor den sist paalagde Aabod bør paaklages til sam/m/e Værelses fulde i standbringelse, dog Vilde Almuen ey beqvemme sig til efter H/er/r Bergendahls forlangende at anskaffe nye Vinduer til dette Værelse, men dog Vilde tilstæde at det nye tøm/m/er tillige med loftet naar det efter forrige besigtelse lægges med nye bord, maae i henseende Værelsed med Vandfarge er mahled {....} for en ligheds skyld og blive overstrøged, hvis bekostning da blev taxered for 1 rdr 1
Ligeleedis blev og Svalen som uden for dette og de øvrige Overværelser, taget under Eftersiun som allereede befandtes at Være i lovfør Stand bragt hvorfor ey videre Aaboed derpaa blev lagt
Derefter blev i lige Maade det Kam/m/er over daglig Stuen som i forrige forrettning under No 6 er anført efterseed, hvor ey Videre Reparation Var anvendt end nogle bord i loftet Var nedlagt, og som der paa sam/m/e loft endnu mangler noget forinden det lov ført eragtes, blev foruden det som forrige forrettning indeholder endnu paalagt 3 tylter bord som med Malning Spiger og Arbeyds Lønn forinden det bringes i skick tillige med Lister om Loftet Vil koste 2 rdr 2 mrk
Nest Ved dette Værelse befandtes et Kam/m/er udi forrige forrettning under No 8 beskreved med Skorsteen og 4 Vinduer hvor ey heller den forhen taxerede Aabod {ey} var paalagt, dog blev dertil efter H/er/r Bergendahls Anviisning endnu brøstfeldigheden Ved {at} Panelingen Ved Dørren i sam/m/e Værelse efterseed, som til sam/m/e at forbedre og omdrive samt dertil behøvende 4 Nye bord spiger og en nye Nøgels anskaffelse til Laaset Vil i alt koste 4 mrk
Det under No 10 anførte Kam/m/er lige over Kiøckenet blev efterseed som kom/m/er i lovfør Stand, naar den forhen taxerede Aabod bliver paalagt
Daglig Stuen som under No 4 er andført Var ey heller siden sist holte forrettning Reparered, hvorfor forrige forrettning hvad Aaboden angaaer bør følges.
Kielderen No 5 Var ey allene udi sam/m/e stand ureparered men behøved endnu foruden det som forhen Var taxered til Dør og Laas samt den afdeeling som der udi fandtes at i standsætte 1 rdr 4 mrk
Hvad Kam/m/eret Ved daglig Stuen under No 7 angaaer da Var ey heller herved nogen Reparation foretaget, følgelig bliver den forhen taxerede Aabod Ved dette Værelse at i agttage.
Kiøckenet under No 9 anført Var ey heller Reparered saavidt Vinduerne angaaer, thi bliver den der til Ved forrige forrettning ansatte Aabod at tilsvares, men som Skorsteenen desuden fantes meeget brøstfeldig saa den neden for taget Ved hane bielkerne faar nedrives, Vil der til sam/m/es i standsættelse ved Steen Kalck og Arbeyds Lønn efter taxations Mændenes Skiøn endnu foruden den 1 rdr som forhen Var skiønnet endnu medgaae 3 rdr
Efter at saaleedis bygningens Værelser var efterseed, begav Rætten sig ud paa Marken for at eftersee bygningen uden til, og da fore fandtes at der Var oplagt over den heele bygning et nyt Suetag med Sper Tag steen og Render alt i forsvarlig og god Stand ligesaa og bortaget om alle 4re sider Var Reparered, dog mangled endnu de i forrige besigtelse ansatte Sidebord over Vinduerne i hvis Stæd andre smale bord Var satt som ey ansees tilstreckelig hvorfor sam/m/e endnu faaer Anskaffes, ligesom og den manglende tiere og brunrod til det nye bortag.
H/er/r Bergendahl erindred om det ey fornøden kand eragtes at der til de nederste Vinduer burde anskaffes af Almuen luger,

1750: 121b

Almuen svarede, at siden der ingensinde har Været Luger, Vil de heller anskaffe gode Vandboer over Vinduerne, saa Slag Regn ey skal bederve Vinduerne, ligesom de og Vil lade det ankom/m/e paa sig om Vinduerne i Mangel af lugers Anskaffelse desaarsage skulle forfalde, dog fantes det fornøden, som Almuen ey heller modsagde, at der til Steen muuren under bygningen som hist og her Var lidt udfalden, skulle udlægges Reparations bekostning, thi blev sam/m/e for at bringes i stand taxered indbereigned Kalck og Arbeyds Lønn til 3 rdr
Og beløber altsaa de tilkom/m/ende Reparations bekostninger paa denne heele bygning foruden hvad der Ved forrige forrettning er paaskiøn/n/et sig til 26 rdr 1 mrk
Da differencen imellem de gamle og nye Vinduer i Storstuen er 10 rdr hvorfra endnu kand kom/m/e til Afgang hvad de gamle Vinduer kand udbringes til
Det 2det Almuens Huus Borgestuen kaldet som under No 1 er beskreved i forrige forrettning fandtes ey ringeste Reparation at Være foretaget paa, thi bliver den forrige taxation i alt til følge hvorefter Almuen sam/m/e bør i stand sætte og i henseende den gamle Næver af Vaaningshuuserne er siden sistholte forrettning efter de 2de Arbeydere Aamund Grøtvedt og Anders Morvigens forklaring solt, som der for har tillige for endeel gamle bord som til Stalden blev paaskiøn/n/et at forbruges bekom/m/ed 13 rdr 1 mrk Vil det behøvende troe og Næver saavel paa denne borgestue som Stalden af nyt forskaffes og af de pænge som er indkomne for den gamle bortsolte Næver bekostes
Det 3die Huus Stalden eller Koe Floren som i længde er med det i syndre Siide staaende Veedhuus eller floer Svale 28 alen og i bredde 10 alen Var og til denne tiid ey Reparered, hvorfor den forrige forrettning bør følges hvad dens paalagde Aabod angaar, ligesom og foruden de 12 Voger Næver som da blev taxered endnu tillægges 12 Voger nye Næver á 20 sk {der beløber 1 rdr 2 mrk 12 sk} og 10 tylter bord á 2 mrk der med hiemførsel saavel hvad Næveren som bordene angaar beløber ? rdr 2 mrk beløber 6 rdr 12 sk som ligeleedis af de indkomne pænge for den g/am/l/e/ Næver bør bekostes, i henseende den g/am/l/e/ Næver og troe i Vidrige fald om den Var usolt til disse 2de huuser skulle Være brugt.
Under denne forrettning indfandt sig af Hossangers Sogn 2de Mænd nemlig Johannes og Erich Hoshofde
Procurator Cramer paa H/er/r Bergendahls Veigne forestillede at som Almuen nu paa 3die Aar har ermangled at opfylde den siste taxations forrettning og det i dag er seed at meget og mangt uforbigiengelig maae settes i stand hvilcket undskyldes med det at en stor deel af Almuen endnu ikke har svaret deres Andeel til Reparationen saa paastod hand dem alvorlig forelagt til en hvis tiid at betale deres Contigent og bygnings Mændene atter til en Viss tiid at besørge Almuens huuse bragt i Lov før Stand der hos proponerede Comparenten om det ikke kunde Være til fordeel, naar et par Mænd af et hvert Sogn blev udkaaret til Restancernes skyndigste Indrivelse og at bygnings Mændene allerforderligst kunde fortfare med deres antagne Arbeyde paa det bygningerne kand blive ferdig giort førend Vinteren paa kommer.
Den tilstæde Værende Almue formeente at som Floren eller Stalden befindes saa stor og af længde 28 alen

1750: 122

som ey for en Stald kand reignes eller ansees, desuden og befindes at Være i bygningen afdeelt, Vilde de godvillig paatage sig den Nordre Part af floren for eftertiiden at holde Vedlige som er i længde 12 alen men formoder for den øvrige deel af floren at blive befried at Vedligeholde, ligesom de og samtlig forlanged og formoded at naar det gandske Vaaningshuus Var i standsatt Vilde de forhaabe lige leedis at blive befried for eftertiiden at holde det alt i Stand men Vilde godvillig undergaae at Vedligeholde den store Stue med overværende Sahl, som de ansaae tilstreckelig for et Herre Kam/m/er, og saaleedis forandred de deres til førsel som i sist holte Forrettning blev tilført angaaende huusernes *separation.
Cramer paa Bergendahls Veigne Refererede sig til den herpaa Gaarden passerede Skiøns forrettning dat: 21 Maij 1731 som her ved forrettningen er fremlagt, saasom den directe modsiger Almuens formeening, thi pag: 4 under No 2 er decidered paa Grund af foregaaende forrettninger passered d/en 8de Sept: 1705 og 29 april 1709 at dette Vaanhuus med alle sine Værelser som ligerviis specifice benævnes skal Almuen Vedligeholde og deraf svare Aabod, disligeste Pag: 9 under No 9 at Stalden eller fæhuuset ogsaa af Almuen bør Vedlige holdes, thi Vilde Comparenten paa sin Principals Veigne formode og sicker paastaae at denne Rætt Vedbliver de allegerede usveckede forrettninger sær de (da) sam/m/e ikke med mindste Rimelighed eller Adkomst af Lov kand enten blive omgiort eller forandret, men til følge og Rettesnoer for eftertiiden.
Almuen Vedblev sin forrige formodning og ey benegtet de jo til den/n/e tiid havde Vedligeholdet alle de taxerede bygninger, som de og loved at i standsætte efter de\nne/ {2de} og næst forrige holte forrettning, dog formoded de efter ansøgning til høyere Øvrighed at nyde befrielse som før er melt, ligesom de og beloved at sørge for den ude staaende Restances Indrivelse Ved at opnevne Visse Mænd i hvert Sogn, som de formodede og lovede inden 2de Maaneders tiid skulle skee, hvorefter da den øvrige Reparation kand fuldføres, dog forinden behøver de fra de 2de Arbeydere en rigtig Restance Liste over de som endnu staar til Rest, hvilcket Arbeyderne beloved inden 8te dage at forskaffe Almuen, og formoded altsaa almuen at de nødvendigste Poster til Aaretz Udgang kand blive i standsatt.
Eragtet
Da Almuen har loved og indgaaet at Vil sørge for Restancernes Indrivelse til den øvrige Reparations I stand settelse, bliver det og Almuen fore lagt i det seeniste til dette Aars Udgang at fuldføre og i standsætte den endnu forefundne brøstfeldighed, saafremt de ey Vil paadrage sig Videre Ansvar og bekostning naar paaklaget bliver.

Og som dagen Var forløben blev denne dags forrettning sluttet. og udsatt til i Morgen tilig

D/en 27de ejusdem tiilig om Morgenen, blev Rætten igien satt og blev med besigtelses forrettninger over Præste gaardens Vedkom/m/ende Huuser som afg/angne Justitz Raad Steensens Sterboe Vedkom/m/er at i standsætte,
Ved denne

1750: 122b

forrettning indfandt sig saavel H/er/r Bergendahl med sin fuldMægtig Procurator Cramer, som og H/er/r Jens Bruun der overlod til Rættens Skiøn bemelte Huuse at Vorde taxerede.
Og begav Rætten sig saaleedis til de i forrettningen holdet d/en 21 Maij 1731 anførte Præstegaardens Vedhørende Huuse og de efter H/er/r Bruuns Anviisning besigtiged og taxered til Aabod.
1mo Et Ildhuus staaende over Elven Ved den Søndre Siide af Vaaningshuuset som i længde er neden til ved Grunden 10 Alen og i bredde 9 alen, hvorudi var en Grue af graasteen midt paa Gulvet, og af Stander Værck med bordtag beklæd, sam/m/e behøved til Reparation
3 tylter bord til bortag á 2 mrk 4 sk 1 0 12
2 Render á 12 alen lang á 1 mrk 8 sk 3
2 torveld á 11 alen á 12 sk 1 8
6 Voger Næver naar taget skal Repareres á 20 sk 1 1 8
Arbeyds Lønn til dette huus at i standsætte 1 0
------------------------
4 rdr 0 mrk 12
2do blev Laden paa Vestre Siide efterseed som befandtes noget gam/m/el men dog kand bruges i Lovfør Stand med følgende Reparation
1 Sole paa Vestre Side 12 alen lang 1 4
1 ditto paa Østre Side 7 alen 12
5 tylter bord til bortaget og dørren at
forbedre á 2 mrk 4 sk 1 5 4
1 støcke Kanteveed til dør Oge á 8 alen 8
4 Voger Næver til at forbedre taget paa
den Østre Side á 20 sk 5
Arbeydslønn til dette huus at i standsætte 1 2
1 Nøgel til det laas som paa ladedørren fandtes 10 4 3 6 sk
------------------------
3tio Laden paa Østre Side fattes paa den østre Side
2 Soler á 9 alen á 1 mrk 2 mrk
2 Voger Næver at udtage draaber
med á 1 mrk 4 sk 2 8
3 tylter bord at forbedre bordtaget
med á 2 mrk 4 sk 1 12
Arbeyds Lønn til denne lade at i stand sætte 4 8 2 3 12
------------------------
4to Smalhuuset staaende Ved bøe gierdet paa søndre Side som af tøm/m/er Var opsætt og uden bordklædning behøVer til Reparation
4 tøm/m/er stocker á 13 alen lang hvoraf
de 3de bruges til Sviller á 1 mrk 8 sk 1
2 torvald paa Søre og vestre Side á 14
alen lang á 1 mrk 2
8 Voger Næver til taget paa Søre og
vestre Side á 1 mrk 4 sk 1 4
Arbeyds Lønn til at opskrue og i stand sette
dette huus Vil i alt medgaa 2 1
16 Øfse Kroger saavel til dette huus
som Ildhuuset á 1 mrk 1 5 rdr 2
-----------------------

1750: 123

5te Et tøm/m/er Nøst staaende ved Søen behøver
½ tylt bord paa Syndre side 1 mrk 2
4 tylter bord til Nordre side og
Gavel á 2 mrk 4 sk 1 3
2 Oplænger á 8 alen á 8 sk 1
Arbeyds Lønn til sam/m/e Nøst at sætte i Stand 5 2 4 2 sk
-----------------------
Kiørsel og førsel til alle Materialiers frem bringelse paa Stæderne
hvor sam/m/e forbruges 1 4
------------------------
Summa 21 rdr
Efter den fremlagde besigtelses forrettning af dato 21 Maij 1731 befindes at til Hammers Præstegaard bør være følgende inventarium nemlig 6 Kiør som in natura er levered á 14 mrk tillige med 1 Oxe á 2 rdr 3 mrk og 1 hæst á 2 rdr 3 mrk og H/er/r Bergendahl tilstoed i alt at have modtaget og Var fornøyet med, hvilcket og den nu herpaa stæden Værende Raadsmand Bendix Knudsen sagde at Være ham i forsvarlig Stand leveret og altiid kunde ansees for ovenstaaende verdie, hvad det øvrige inventarium som en Sengedyne til 2 rdr: en Kobber Kiedel paa en halv tønde til 5 rdr: en Lysestage til 2 mrk 8 sk, en liden Skierring til 1 mrk: og 1 færingsbaad til 1 rdr 4 mrk til sam/m/en 9 rdr 1 mrk 8 sk da som sam/m/e hvercken Ved forrige besigtelse eller nu findes in natura, Vil sam/m/e af H/er/r Justitz Raad Steensens Sterboe svares efter bem/el/te S/a/l/ig/ Justitz Raad Steensens Enke Frues tilbud med 9 rdr 1 mrk 8 sk og det til Sogne Præsten H/er/r Jens Bergendahl som successorem i Ham/m/ers Præstegield.
H/er/r Bergendahl erklæred sig fornøyet dermed at H/er/r Bruun betaler Aabods faldet til ham, ligesaa at det savnende inventarium nemlig 9 rdr 1 mrk 8 sk tilsvares af S/a/l/ig/ Justitz Raad Steensens Sterboe.
Videre blev ey erindred af nogen mod denne forrettnings Slutning thi bliver denne Forrettnings bekostning anført
Sorenskriverens Skydtz fra og til Aastæden 2 mrk
2de dages forrettning og diet Pænge 5 4
Stempled Papier til denne forrettning 4 8
Beskrivelse og forseiglings pænge 5 4
De 6 Laug Rættes Mænd for deres forrettning i 2de dage og
paa egen Kost á 1 rdr 6
------------------------
tilsam/m/en 13 3 12 sk
hvoraf Almuen betaler den 3die part, Sterboden eller H/er/r Jens Bruun den 3die part og H/er/r Jens Bergendahl den øvrige 3die part hver med 4 rdr 3 mrk 4 sk:, de ovenstaaende Omkostninger betalte H/er/r Bergendahl mod Regres til Vedkom/m/ende og forlangte denne forrettnings beskrivelse.

Aastæds Sag.
1750 d/en 29 Junij indfandt jeg Sorenskriver Johan Garmann paa Giestgieveriet og Kræm/m/erleyed Blomvog beliggende i Nordhor Lehns Fogderie og Herløe Skibbreede for sam/m/estæds i følge det af Procurator Johan Simon Cramer paa egne og Interessentes {Veigne} Joachim Gierdes Veigne udtagne Skriftlig Stevne Maal at holde en lovlig taxation over de paa Giestgiverietz bestaaende Huuse med Videre efter Stevne Maaletz Indhold at paa skiønne og døm/m/e, til denne forrettning og extra Tings holdelse haver Kongl/ig Maj/este/ts Foged efter det til ham af Procurator Cramer giorde Reqvisition ladet Ved Lehns Manden Anders Tvet opnevne følgende taxations og Laug Rættes Mænd, sc: Haldor Haatuft, Michel Meeland, Ole Hiertaas, Tollef Leervigen Niels Fromrei og Hofver Erstad, hvilcken Opnevnelse

1750: 123b

bem/el/te Lehns Mand Anders Tvedt i Retten frem lagde og findes dat: 23 april sistleeden som saaleedis er lydende.
Derefter blev af Procurator Johan Simon Cramer fremlagt det for denne Sag skriftlig udstædde Stevne Maal dat: 9 Maij sistleeden, som Ved Stevne Vidnerne Lehns Mand Anders Tvedt og Niels Michelsen Wolle er bleven forkyndt.
Benevnte Stevne Vidner frem stode og under Eed afhiemlede det \de/ lovlig har forkyndt dette Stevnemaal for alle i Stevningen benevnte Persohner og det med meere end 4 Ugers Varsel, ligesom de af bem/el/te Stevnemaal har leveret saavel en Copie paa Assessor Lausens Gaard som og til Giestgiever Encken Margrethe Bryngman paa Sollesvigen hændes Svoger Knud Nielsen boende paa sam/m/e Gaard Sollesvigen da hun selv var fraværende.
Derefter blev i Retten fremlagt et fra Margrethe S/a/l/ig/ Mathis Rasmusens Encke under 23 Junij sistleeden skriftlig forfattet indlæg med hos hæftet bielager No 1 og 2, som saaleedis er lydende.
Stevne Vidnerne fremlagde deres Reigning over medgaaende Omkostninger til Varseletz forkyndelse dat: 27 junij h: a: stoer 3 rdr 8 sk som Rætten accorderede
Citanten Cramer til forbem/el/te Indlæg Replicerede, at som Margrethe afg/angne Rasmusens provocerer til andet ting og paafølgelig af en Sag affecterer at giøre 2de saa maatte Comparenten derudi for saavidt finde sig at om Controversen ingen Dom afsiiges herpaa Stæden men at hun bør anhøre Vidner paa dette Stæd, det bevilger og paabyder Lovens Pag: 19 art 22 i den henseende paatrængede Comparenten at Vidner maatte antages at prove om distencen fra Blomvog til Solsvigen og fra Solsvigen til byen.
Eragtet
Da den indstevnte Margrethe S/a/l/ig/ Rasmusens Encke lovlig er indstevnt til at anhøre Vidner om distencen fra Blomvog til Sollesvig og fra Sollesvigen til byen da i følge allegerede Lovens pag: 19 art 22 bliver de Vidner som i denne Sag møder antagne til eedelig forklaring desangaaende, om de sam/m/e godvillig Vil aflægge

Citanten presenterede 5 Vidner Ved Navn Ole Johannesen Nesse Ole Nielsen Blom, Paul Andersen Rong, Guttorm Simensen Nesse og Johannes Jacobsen Selle som godvillig mødte og under Eed forklarede eenstem/m/ig at fra Blomvog til Sollesvigen er {ey} en knap Miil at reigne mod andre Miile her omkring, men fra Solsvigen er ey meere end 2 ½ Miil, men Blomvog reignes rigtig 3 Miil fra byen.
Derefter blev alle de i stevningen benevnte Persohner paaraabte hvor af mødte Mons Nielsen, Niels Andersen og Ole Hansen, men i stæden for Niels Aamundsen som er svag mødte Aamund Nielsen hands Sønn alle opsiddere

1750: 124

paa Gaarden Dahle, ligesom og \Opsidderne paa/ Gaarderne Blom, Selle, og Gaarden Rong, som alle svarede det de ey for nerværende tiid havde deres Adkomst breve Ejerne nemlig deres Skiøder og Leylændingerne deres bøxelsbreeve med sig, men beloved de 3de gaarders beboere sc: Dahle Blom og Selle at hiem fare for sam/m/e at medtage og i Rætten anviise, da Gaarden Rongs Opsiddere forestillede at deres land er gandske adskilt Ved Søen fra Blomvog eller Nesse, hvorfor det holdes ufornøden deres Adkomster at producere, dog vilde de være tilstæde ved siun og grandskningen.
Opsidderen paa Gaarden Nesse Ole Johannesen frem viiste sit bøxelbrev paa ½ p/un/d fiskes leye for hands leve tiid at nyde bruge og beholde med all sit tilhørende af Ager og Eng Skov og Marck, fiske vand og fægang intet untagen all den stund at laxen liden eller meegen leveres til Ejeren, sam/m/e bøxelbrev er dat: d/en 20 junij 1711 og udgivet af Marthe S/a/l/ig/ Didrich Lampes og publiceret paa Gaarden Frechaug d/en 31 julij sam/m/e aar men nu af Rætten paateignet. Videre anviiste hand et bøxelbrev udgivet af fornevnte Marthe S/a/l/ig/ Didrich Lampes dat: 12 Maij 1718 paa ½ p/un/d fiskes leye af lige Indhold som det forrige, med dette tillæg som i begge er indført at fornevnte Ole Johannesen ogsaa er pligtig at holde huuserne Ved lige og at svare Skatter og Landskyld i rette tiid, og i alle Maade forholde sig efter lov som en leylending hør og bør, alt under fæstes forbrydelse imod første bøxels tilbage givelse sam/m/e Var d/en 21 8ber sam/m/e aar publicered Endnu anviiste Ole Johannesen et seenere bøxelbrev dat: 17 april 1720 udgivet af tit bem/el/te Marthe S/a/l/ig/ Didrich Lampes publiceret paa Frechau, hvorved forbem/el/te 2 halve punds leye er fæsted han/n/em under et følgelig forordning af 23 jan: 1719 saaleedis beviiste bem/el/te Ole Johannesen sig berettiget til et Pund fiskes brug udi Gaarden Nesse, men derved er at observere denne forandring at hand til sin Sønn Christen Olsen som nu Ved døden er afgangen overloed sit halve brug nemlig ½ p/un/d fiskes leye udi Nesse, hvilken Christen Olsen derpaa af forrige Ejere Harman Stoll erhvervede et fæstebrev som blev anviist dat: 15 febr: 1740 og publiceret d/en 4 april nestefter af Indhold som de forrige, nemlig at fornevnte Christen Olsen for sin livstiid maatte bruge bemelte Jordepart med sit tilhørende af Ager og Eng Skov og Marck fiske Vand og fægang intet untagen all den stund hand Ved lige holder huusene, svarer og betaler Skatter og L/an/dskyld i rette tiid, og efter Lov forholder sig som en leylænding hør og bør ligesaa og den paa hands part fangende lax liden eller megen allene sælges til Jordrotten under bøxel Rætts fortabelse.
Den 2den Opsidder Ved Navn Diedrich Michelsen Nesse frem viiste 2de bøxelbreve hver paa 2 skillings leye her i Gaarden Nesse udgivet af Herman Staal under dato 24 Junij 1736 og tinglyst d/en 15 Julij 1737 det andet af itzige Ejere Citanterne i denne Sag dat: 4 Maij dette aar og 5 Junij sam/m/e Aar publicered, det første af dette Indhold at hand 2 skillings leye i Gaarden Nesse for sin livs tiid maae bruge og besidde, med Vilkaar at hand i rette tiid svarer Skatter og Contributioner og Ejerens Rettigheder og Landskyld med alt Videre efter Lovens formeld samt rødder og forbedrer Jorden, holder sin Jordeparts huuse ved god hævd og lovførhed, og i alle Maader forholder sig som Kongens Lov byder og befaler; det 2det af Indhold at hand paa nyt har fæsted 1/6 deel af Gaarden Nesse og saaleedis nu indbereignet sit forrige bøxelbrev for sin livestiid med bøxel Rætt besidder 4 skilling eller 1 p/un/d Smørs leye udi mehr bem/el/te Gaard Nesse med Vilkaar og altsaa længe hand opfyller sin leylændings pligt efter loven, og efter lovens sin under sam/m/e dato indgivne Revers, hvoraf en vidimered Copie ved Citanten blev i Rette lagt til denne Actes følge, som og for Diedrich Michelsen blev oplæst, som ey modsagde den, untagen det hand ey kunde efterkom/m/e at opsætte det

1750: 124b

Steengierde om det lille støcke Marck som af hands tilbøxlede Jord blev udpælet, dog tilbød hand sin eyer Citanten det hand Vilde forsvarlig indgiere det støcke Marck hvad enten det noget med Steen eller Skiegahr kand indhægnes. Dermed var og Ejeren fornøyet naar det saaleedis indrettes og vedligeholdes.
3die Leylænding Ved Navn Guttorm Simensen Nesse fremviiste sit bøxelbrev paa 2 skillings Leye udi Gaarden Nesse, udgivet af Marthe S/a/l/ig/ Lampes under dato 22 8ber 1733 og publicered d/en 5 april 1734 af den Indhold at hand dette brug i fornevnte Gaard Nesse maae besidde sin Livstiid med Vilkaar at hand i rette tiid betaler Kongens Skatter og Contributioner samt sin Ejeres Landskyld med alt Videre efter lovens formeld og rødder og forbedrer Jorden holder Jordepartens huuse ved god hæfd og lovførhed samt i alle Maader forholder sig som Kongens Lov byder og befaler.
4de Leylænding Johannes Nielsen Nesse undskylte sig at hands bøxel brev for 2 skillings Leye i denne gaard Nesse erhverved af Marthe S/a/l/ig/ Lampes er hannem frakom/m/ed eller forlagt, men hand beViiser med Landskyldbog at hand fra Aaret 1727 har betalt sine Skatter til Kongens Foged, der af sees at denne leylænding for de *Aaaringer 1742 og 1743 haver betalt sin da haVende Jordrott Gert Schriver for L/an/dskyld Voge Leye og fløtning med forhøyelse pænge 2 rdr 2 mrk 12 sk som er ellers efter nestforegaaende qvitence 1 rdr 5 sk om Aaret.
Assessor Johan Lausen fremsænte under sin haand følgende for at protocolleres, Assessor Johan Lausen som Ejer til Gaardene Blom og Selle mødte ikke, men begierede i Protocollen tilført, at hand til det Vidløftige forehavende i Mons/ieu/r Simon Kramers Stevning af 9 Maij finder sig ikke forpligtet at fremviise sine Adkomster eller breve, men holder sig til sine rette og ældgamle Merker brug og herlighed, som fra Arilds tiid været haver, skulle nogen fornermelse derudi skee, tages Reserveret lovlig paaancke i sin tiid.
Citanten Cramer Replicerede at H/er/r Assessor Lausen i dette tilfælde kand procedere som ham gotsiunes, men siden tage Skade for hiemgield, om noget underløber til hands præjudice for den skyld at hand ey vil producere sine brevskaber til Controversens Oplysning.
Derefter blev de paa Kræm/m/erleyed eller Giestgiver Stædet Blomvog staaende Huuse tagne under besigtelse og taxation i deres for nerværende tiid befindende Tilstand, hvor da for det første blev taxeret
1 Gam/m/el og forfalden Nøst staaende i Knarrevigen 20
alen lang og 10 alen bred med nogle faae Tagsteen paa som
Mændene i alt ey høyere til Værd kunde ansee end til 4 rdr 3 mrk
2do en liden Vaaning med en Stue og bilægger
ovn brøstfeldig med et hosstaaende Kiøcken og en liden
Packboed med Pandetag alt saavel hvad Vinduer som
bordtag angaar forfalden taxeret for 25
3tio Et hosstaaende Vaanhuus med en Stue Kiøcken
og Kammer samt overværende Kam/m/er af staver og bord
opsatt hvorudi findes 2de smaae g/am/l/e/ Ovne i alt vurderet for 22
hvorpaa torvetag har Været
4to Et Stave Nøst nær derved med Vinde og Pandetag
paa i alt vurderet for 30
5to En g/amme/l borrestue med underværende Kielder og
hosstaaende liden Kleve gam/m/el og forfalden á 12

1750: 125

6to Et støcke af en g/amme/l bager Ovns Muur med
Skorsteen uden tag kand ey ansees da sam/m/e for Steenens
skyld kand bruges end 4 mrk
7mo bryggen uden for Huuserne af boelverck og Plancker
opsatt befantes ligeleedis forfalden hvorfor sam/m/e ey høyere
blev taxeret end 4
--------------------------
Summa den ganske taxations Summa 98 rdr 1 mrk

Dernæst blev Opsidderne paa Gaarden Nesse deres tilhørende Jordeparts Huuse besigtiged og beskreven som følger
1mo Leylændingen Ole Johannesens Huuse blev efterseed nemlig hands
1. brugende Borgestue sam/m/e behøver
2 Voger Næver á 1 mrk 8 sk er 3 mrk,
1 torvald 1 mrk tilsam/m/en 1 rdr 4 mrk
2do 1 bue i forsvarlig Stand 2
3tio En floer fattes 1 tylt bord 2 mrk 2
4to Et Ildhuus fattes 2 torvald á 8 sk er
1 mrk og 4 Voger Næver 1 1
5to En høe lade fattes 1 tylt bord 2 mrk
4 Voger Næver 1 rdr Arbeyds Lønn
over alle disse *4
(skrive og rekna med 4 mrk, men 4 rdr er vel rettast)
6to Et Nøst, fattes 2 torvald á 1 mrk er
2 mrk, 12 Voger Næver 3 rdr 2 tylter
bord 4 mrk: Arbeyds Lønn 1 rdr 5 7 rdr 5 mrk
----------------------
2do Opsidderen Diedrich Michelsens Huuse
er halvdeelen i Stuen dertil behøver 3 tylter
bord á 1 rdr: indvendig 1 tylt bord 2 mrk:
4 Voger Næver 3 mrk: 1 5
2do En boe der til 1 Vog Næver 1 mrk 8 sk 1 8
3tio Et Ildhuus 2 Voger Næver 3 mrk et
torvald 1 mrk 4
4to En Veedskygge behøver 1 tylt bord
á 2 mrk 2de torvald 1 mrk 4re Voger
Næver 1 rdr 1 3
5to En høelade behøver 2 Voger
Næver 3 mrk 3
6to En nye og en ældre floer begge i
forsvarlig [Stand]
7mo Et Nøst behøver 10 tylter á 2 mrk er
3 rdr 2 mrk 4 Voger Næver á 1 mrk 8 sk
[er] 1 rdr: Arbeyds Lønn til alle
huusene 2 rdr 4 mrk 6 10 4 mrk 8
-----------------------
3tio Gutthorm Simensen Nesses Huuse.
1mo en stue halvdeelen behøver 2
benckestocker á 1 mrk er 2 mrk,
2 tylter bord 4 mrk 1 rdr
2do halvdeelen i et Ildhuus 4 Voger
Næver 1 rdr 1 torvald 1 mrk 1 1
3tio en heel floer behøver 2 Voger
Næver 3 mrk 3
4to en bue behøver 4 Voger Næver 1 rdr:
2 torvald 2 mrk 1 2
5to høeladen fantes forsvarlig
6to Et Nøst af Stander Verck fattes
3 tylter bord 1 rdr 1
Arbeyds Lønn til alle huuser 1 4 6 4
-----------------------
4to Johannes Nielsen Nesses Huuse.
1mo En Stue i forsvarlig Stand behøver
1 bord for 4 mrk
2do En bue fattes 1 tylt bord 2 mrk 2
3tio En floer behøver 1 tylt bord 2 mrk
1 Vog Næver 1 mrk 8 sk 3 8
4to En høe lade fattes 8 Voger Næver 2 rdr:
1 tylt bord 2 mrk 1 torvald 1 mrk 2 3 4 8
----------------------- -------------------------
Summa Reparations Omksotninger 29 2 mrk

Ligeleedis forføyed Rætten sig ud paa Marcken for \at/ eftersee den/n/e Gaard Nesses tilliggende baade inden og uden Gierds, og da efter Nesse Gaards Opsidderes Anviisning blev anviist det første Merke paa bøen kaldet Blom/m/eskaaret paa Østre Siden lige ved Søen i Dals vogen, som derfra gaaer opigiennem Dahlen vest over Backen og igiennem Myhren til Baardahls Uhren saavidt bøen angaar derfra udi Udmarcken lige i Vest oven paa Pors holle brøttet, derfra i Nord Nordvest langs fieldrystet først til Diedrich Skarret hvor et lidet Steengierde af Nesses Opsiddere Var opsatt og fremdeelis af bem/el/te Opsiddere holdes ved lige hvorved Dahles Chreatuure afholdes fra Nesses Udmarck, Videre derfra langs fieldrusten til Sellevog becken hvor lige leedis som forbemelt Var opsatt et lidet Gierde, og noget derfra ligeleedis et Gierde i Sellevog brecken, hvorfra da Mercket gaar lige ned i Oe Sundet, og eyer altsaa Nesse neden for fieldet nord vest og søer i Søen, og Dahle gaard oven for fieldet hvilcken Anviisning af bem/el/te Nesses Opsiddere skeede i Dahle Gaard Opsidderes Nerværelse, paa Ovenstaaende

1750: 125b

og tilførte forklaring, deponerede Ole Johannesen \Nesse/ sit eedelig Vidnes byrd det hand ey rettere Veed end alt jo forholder sig som af ham anviist og forklaret er, ligeleedis eedfæstede Diedrich Michelsen den anviisning og forklaring at forholde sig efter hands bæste Vidende rigtig, 3die Opsidder Gutthorm Simensen ædfæstede i lige Maade denne Anviisning og forklarings Rigtighed at være og forholde sig efter hands bæste vidende saaleedis 4de Opsidder Johannes Nielsen Nesse eedfæstede i lige Maade sam/m/e Anviisning og forklarings Rigtighed paa sam/m/e Maade som de forrige Opsiddere.
Og blev altsaa denne dags forrettning sluttet da dagen Var forløben efter at det forfattede Afritznings Cart Var producered.

D/en 30te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt betiimelig om Morgenen.
Og mødte da først Mons Nielsen selv Ejer for Dahle for 1 p/un/d 8 Mark fisk og fore viiste sit Skiøde dat: Frechau d/en 5te april 1735 og sam/m/e dag publicered, hvorved han/n/em bebreves 13 1/11 Mark fisk til de 18 10/11 Mark fisk hand selv eyede til Odel og Ejendom udi fornevnte Gaard Dahle dens Ager Skov Marck med Videre, men ubenevnt enten LaxeVog eller deel udi LaxeVog.
Den 2den Aamund Nielsen paa sin Fader Niels Aamundsens Veigne anviiste en lodsæddel dat: 23 Dec/em/br/is/ 1717 af S/a/l/ig/ Sorenskriver de Fine attesteret som bevidner at fornevnte Niels Aamundsen eyer 21 15/16 Mark fisk med Odels Rætt udi Dahle bem/el/te Comparent fremviiste et skiøde af Ole Nielsen Vigebøe udstæd paa 10 9/16 Mark fisk udi Dahle til ham sc: Comparenten udferdiget under dato 20 8ber 1738 publiceret d/en 21de ditto hvorved han/n/em for uden Gaarden tilskiødes en Anpart udi LaxeVogen Notøen kaldet alt for den summa 23 rdr bem/el/te Adkomst breve blev af Rætten paateignede
Den 3die Opsiddere Ole Hansen frem viiste et fæstebrev af Niels Vigebøe udgivet paa 6 ¼ Mark fisk i Dahle uden videre nogen Laxevog benevnt dat: 4 Aug: 1744 og publiceret d/en 12 8ber nestefter. derhos frem viiste Comparenten et Skiftebrev dat: 3 Maij 1741 hvoraf sees at hannem og hands fader og Søskende følgelig Skifte brev af 3de Martij 1707 tilhører 16 ¾ Mark fisk udi Dahle og dens under liggende LaxeVog som er udbyttet paa Comparentens Fader den halvedeel og resten paa Comparenten og hands begge Søstre.
Den 4de Opsidder Niels Andersen frem viiste et Skiøde af Friderich Nielsen Toft udgivet til sig selv paa 2 7/9 Mark fisk i Dahle dat: 12 8ber 1744 og publiceret d/en 13de ditto ligesaa Ole Andersen Schurtvedts bøxelbrev til fornevnte sin broder Niels Andersen paa 8 1/3 deel Mark fisk i Dahle dat: 12 8ber 1744 og publiceret d/en 13de ditto. som alle blev paateignet.
Knud Olsen Blom anviiste Ole Nielsens bøxelbrev paa den ¼ deel i Blom udgivet af Frue Anne Margrethe Lillienschiold dat: 12 april 1711 og d/en 31 julij næst efter publiceret, ligeleedis og 1 bøxelsæddel til Knud Olsen paa 16 ½ Mark fisk og 3 Kander Malt udgivet af Assessor Lausen under dato 9 Maij 1739 og publicered d/en 15 aug: nest efter, fremdeelis en bøxelsæddel af fornevnte H/err Assessor Lausen til Jaen Michelsen Oen paa 16 ½ Mark fisk 3 Kander Malt dat: 1 Nov: 1739 og publiceret d/en 4de april 1740, endnu anviiste Comparenten et fæste brev af frue Lillienschiold udstæd, til Joen Olsen paa 1 p/un/d 4 ½ Mark fisk og 3 Kander Malt dat: 3 jan: 1727 og publ: d/en 5 Maij sam/m/e Aar, hvoraf ikke fornem/m/es om nogen LaxeVog skulle ligge under Gaarden Blom eller skulle Være bortfæsted sam/m/e 4 bøxelbreve bleve paateignede af Rætten, ellers endnu at endnu 4 Mand boer paa Blom med bøxelRætt paa lige Maade som de fremlagde bøxelbreve udviiser, men hvercken Mændene selv eller deres fæste breve blev i Rette ført.

1750: 126

Fleere af de indstevnte indfandt sig ikke i dag, hvorfor Citanten Cramer indlod følgende I Rettesættelse til doms.
1mo At som Landetz Streckning tydelig Viiser at holmene som ligger Vest fra uden for Gaarden Nesse absolute maae sortere og altsaa at det falder af sig selv at den LaxeVog paa Notøen allene tilhører Gaarden Nesse, lige saa LaxeVogen kaldet Blomholm, da Vilde Comparenten indstille og paastaae at besagde holmer ved Dom maatte tillægges Gaarden Nesse eller dog at han/n/em og Med Ejere detz angaaende maatte forbeholdes separat tiltale og Rettergang.
2do At som Opsiddernes paa denne Gaard Nesse bøxelbreve beVidner det ingen af dennem untagen Diedrich Michelsen for 1/6 part har fæsted i Vogen eller LaxeVogerne, det da bem/el/te Opsiddere maatte tilfindes Ved dom at Være uberettiget til fiske og Laxe Vogerne, med mindre de Vinder bruget med Ejernes samtøcke, lige saa at fornevnte Opsiddere maatte tilpligtes deres brugende huuser at i standføre udi en Viss tiid, eller til Ejerne at svare den paalagde Aabod.
3tio At samtlige indstevnte for Eftertiiden maatte tilholdes deres fiske Avl allene at sælge her til Krem/m/er Leyed men ikke til nogen anden under hvad Navn eller Skiul ophittes kunde, uden saa er at de sam/m/e fiske Avl vil føre directe til byen, disligeste at de deres fornødenhed allene kiøber her paa Krem/m/er Leyed men ikke hos andre, untagen de selv kiøber og fører det af byen,
Sluttelig hvad denne Sags Omkostning anbelanger, Vedtoeg Comparenten for sig og med Ejere allene at svare for ikke at have Navn for ligesom hand dermed Vilde betynge nogen andre, dog forlanged Comparenten at i bereigningen og maatte anføres hvad billigt er for Comparentens Tids og Nærings Spilde samt anvænte extra Udgifter som hand ikke mindre end 24 rdr kunde anføre, ubereignet Procurator Barthes Lønn samt for hands tiids og Nærings forsøm/m/else Ved det oprettede situations Chart som er betinget for 10 rdr:
Til Sluttning blev denne Sags Omkostninger bereigned
Sorenskriverens Skydtz fra sin paaboende Gaard Nedre Mielde
til Aastæden som er 4 ½ Miil og lige Vey tilbage som er
tilsam/m/en 9 Miil for 4 Mands Skydtz á 8 sk Pr Miil er 3 rdr
Diet Pænge paa Reysen 1 2
2de dages forrettning paa Aastæden 5
Stempled Papier til denne forrettning 4 8
Beskrivelsen og forseiglingspænge 5 4
De 6 Laug Rættes Mænd for 2de dags forrettning Reyse
og fortæring á 5 mrk 5
Lehns Manden for Laug Rættes tilsiigelse 2
-------------------------
16 rdr 1 mrk 12
Foruden den Accorderede og fremlagde Reigning til
Varseletz forkyndelse 3 8
-------------------------
19 2 4
lige som og det billiges {.....} Citantens tilførsel saavel for sig som Procurator Barth anførte salarium i henseende til deres Omkostning Ved Skydtz tidsspilde og Umage.
Og blev derefter saadan kiendelse og dom efter Sagens Omstendigheder af Laug Rættet og Dom/m/eren
Afsagt!
Hvad den af Citanten Procurator Johan Simon Cramers Irettesettelse tilførte første Paastand angaaer, belangende Laxe Vogen Notøen som Gaarden Dahles Opsiddere eller Ejer tileigner sig Andeel og Anpart udi, som og Laxe Vogen Blomholm som for nerværende tiid bruges af Gaarden Bloms Opsiddere da som denne Sag for denne for denne Aastæds Rætt ey til fulde er oplyst er Vorden oplyst enten med lovgyldige Vidner eller Documenter, hvorefter Rætten denne Sinde kand hen døm/m/e eller henlægge benevnte LaxeVoge og holmer

1750: 126b

til Nesse Gaards Ejendom, henviises denne Controverse i Parternes lovlige tilkaldelse til separat tiltale og Rettergang mod itzige LaxeVogers eller holmers brugere og benevnte Dahle og Bloms Gaarders Jordrott og Ejere. 2do hvad sig Nesses Opsidderes Brug i deres bøxlede Jords underliggende Laxe Voger angaar som Citanten paa fundament det ey i fellis deres bøxel breve er indført, at sam/m/e er dem tilladt at bruge, untagen udi Diedrich Michelsens erholte fæste brev, da i hvorvel det ey tydelig staar specificered at de til brug har fæsted Laxe Vogene, men dog at de maae bruge all deres fæstede Jordeparters tilliggende Herlighed, uden nogen Forbeholdenhed af deres Ejere som dennem fæste breve har meddeelt bliver det de benevnte Opsiddere paa Gaarden Nesse fremdeelis tilladt af de forhen brugte Laxe Voge for deres levetiid at benøtte sig, saafremt de mod billig Priis sælger og fahlholder til Blomvogs Kræm/m/erleyes Ejer eller deres FuldMægtig all den derudi fangne Lax, alt efter deres egen derom udgivne Reverses Indhold, som med hørsomhed og lydighed paa deres Siide bør efterleves ligesom og bem/el/te Leylændinger forelægges til næstkommende Aar at i stand sætte og forbedre all den brøstfeldighed der efter den i Gaard tagne besigtelses forrettnings Udviis paa enhver Opsidders i brug havende Jordeparters Huuse til Aabods Svarelse blev taxeret, saafremt de ey Vil udreede til deres Jordrotter den paalagde Aabod tilsam/m/en for dem alle opløbende til summa 29 rdr 2 mrk tillige med fleere Omkostninger om bem/el/te huuse formeedelst Mangel af betiimelig Istand sættelse yderligere forfares, sluttelig for det 3die bliver Vedkom/m/ende indstevnte af Rætten tilholdet, det de med ingen anden frem/m/ed eller uvedkom/m/ende udi dette Blomvogs Krem/m/erleyes district enten Ved Kiøb eller Sahl fornermer dette Krem/m/erleyes Ejere, men i den stæd, saavel Ved deres fiske Avls Sahl som Indkiøb af fornødne Vahre søger hen til dette Blomvogs Krem/m/erleye, og med detz Ejere eller handels forvalter for billig Priis handler, naar de ey selv deres Vahre til byen henfører og sælger, og derfra igien de fornødne Vahre hiem fører og kiøber, saa fremt de agter at undgaae den Straff som Lov Forordning og Privilegium dicterer. Hvad denne Sags Omkostninger efter forestaaende bereigning angaaer, da forbliver det derved at Citanten efter giorde tilbud sam/m/e erlægger.

Aastæds Sag!
1750 d/en 7de Julij indfandt jeg mig paa Gaarden Litland beliggende i Hossanger Skibbreede og Nordhor lehns Fogderie, for sam/m/estæds i følge Citanten Elling Aschildsen Litlands skriftlige Stevne Maal dat: 27 april 1750 hvorpaa Tiiden af mig Sorenskriver Garmann er Vorden til i dag beram/m/et at holde en lovlig besigtelse paa hands bem/el/te Elling og hands Naboe og Opsidder Berge Andersen Litlands brugende Jordeparter med Videre efter bem/el/te

1750: 127

Stevne Maals Indhold, til denne forrettning at bivaane som besigtelses og Laug Rættes Mænd haver Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith Ved Skriftlig ordre under 6te Maij 1750 Ved Lehns Manden ladet opnevne følgende Mænd, 1. Magne Stephensen Hatland 2. Aschild Tørresen Røsland 3. Elling Joensen Byseim 4. Knud Sieursen Fielschaal 5. Ole Aamundsen Grønaas og 6te Ole Olsen Lohne,

Og efterat Rætten saaleedis Var satt, fremlagde Citanten Elling Litland sin skriftlige Stevning Contra Berge Andersen Litland, som tillige Var ankyndiget hands JordEjer Secretair Winchelmand, hvilcket bem/el/te H/er/r Secretair saavel ved sin paateigning paa StevneMaalet som og Ved sit skriftlige Indlæg af 12te Junij sistleeden agnoscerer (erkjenner riktigheten av), StevneMaalet med sine Paateigninger samt Fogdens Opnevnelse og H/er/r Secretair Winchelmans Indlæg er af følgende Indhold, som for Rætten blev oplæste.
Den indstevnte Berge Andersen Litland mødte for Rætten Vedtagende lovlig Varsel, og forestillede det hand undres over at hands Naboe Elling Litland som i 22 aar har boet med ham herpaa Gaarden, ey førend nu Vil paafordre jevnet imod sig, som har boet og brugt sin Jordepart i 40 aar, og har saavel hands Formand som og hand forbedret sin Jorde part, saa at den i fald den er bedre er Ved Arbeyde forbedret, og formoder hand saaleedis at den deel hand har bøxlet og forbedret bliver ham ey formindsket eller betaget, desuden forestilled hand og at herpaa Gaarden er endnu den 3die Opsidder Lars Knudsen som hand fornem/m/er ey er af Citanten indstevnt til Jevnet, som og meget selsom forekom/m/er ham, dog er ham Vidende at der for 50 aar siden blev Ved Mænd skiøn/n/et at der fra Larses formands Part skulle tillægges til Citantens Fader Aschild Johannesen Litlands Part noget bøe og Ager, men aldrig har hand hørt siden den tiid hverken at Citantens Fader eller Citanten har mangled noget paa denne part, som nu omtvistes Og frem viiste Børge Andersen sin paa den 3die part i Gaarden Litland meddeelte bøxelbrev dat: 20 April 1713 udgivet af da Værende Contoirs forstander Jochim Nieclas Cothe som d/en 24de Julij sam/m/e Aar til tinge er Vorden publiceret, sam/m/e lyder paa at Børge Andersen maae bruge sin leve tiid sin Fader Anders Olsens brug og deraf giøre sig saa nøttig som hand kand, bem/el/te bøxelsæddel blev af Rætten paateigned
Elling Litland forestillede det der formedelst hands Faders og nu til denne tiid hands Uformuenhed ey har Været paa talt eller omsøgt paa denne part, men dette finder hand dog at sin part er ringere, det hand og Vil formode skal efter foregaaende Rættens skiøn blive til siune, og har Citanten ey indstevnt Opsidderen Lars Knudsen som hand Veed tilforn har fra sit brug afstaaet noget, til hands brug, dog omsiider indfandt sig Lars Knudsen og godvillig tilstoed det hands Jordepart lige leedis maatte besees, da hand lige leedis Var forhaabende om ham for ringe part i Jorden Var forhen udlagt den da maatte blive af de andre 2de parter skee Jevnet, dog Vilde alle 3de Opsiddere paastaae at hver nød de par-

1750: 127b

ter som de og formænd havde med Arbeyde forbedret, men vilde dog afstaae af bem/el/te Parter saa meget Jord at jevnet kunde treffes.
Hvorefter Rætten forføyed sig ud paa Marcken og der efter samtlige Opsidderes Anviisning først besaae /: efterat Citanten havde anviist sin bøxelsæddel dat: 8 Martj 1728 udgivet [af] Contoirets forstander Henrich Lamping paa 1/3 Part i denne gaard som d/en 12 april sam/m/e Aar er publiceret sam/m/e blev af Rætten paateigned, den indstevnte Berge Andersen Litlands brugende 1/3 Part i Gaarden Litland som strecked sig lige fra Huuserne og Veyen som gaaer til Røsland Nord efter og Østre og Vestre Side ligesom bøe gierdet gaaer, sam/m/e befandtes hvad bøen angaaer tem/m/elig god der efter Mændenes Skiøn ansaaes Ved Arbeyd og bekostning at Være forbedred, deels Ved Veiters Gravning, deels og Ved nye Agres optagelse, men som sam/m/e formedelst liden eller ingen Giødning eller tøe fra Huuserne kand af sig selv kom/m/e den til hielp og Vedligeholdelse, Vil den fremdeelis som oven melt ved god tilsiun og Arbeyde Vedligeholdes, paa den Østre Siide fantes og Lierne tem/m/elig græsfuld dog af stort og stridt blomgræs,
Derefter toeg Rætten ligeleedis Citanten Elling Aschildsens Jordepart i Øyesiun som lige fra Berges Merker gick fra Huuserne i SydOst ned i Vandet, og forefandt Mændene at denne bøe Var noget ringere og mæst oppe i Lierne, dog var situationen saa at Giødningen fra Huuserne kand af sig selv bringes derpaa, paa bem/el/te Ellings bøe laae 2de Agre Børge tilhørende, ligesom og Elling eyede 2de smaae støcker Eng paa Larses bøe,
Den 3die Opsidder Lars Knudsens Jordepart blev i lige Maade efterseed, som laae paa den Vestre Siide, sam/m/e befantes af Mændene bædre end næstforrige Elling Aschildsens Eng, og ligeleedis beleylig fra Huuserne at faae Giødning og tøe paa, paa denne part var og 2de Agre tilhørende Berge beliggende.
Derefter begav Rætten sig paa den anden Siide af Vandet og der udengiers først besaae et indgierdet støcke Marck Stølen kaldet som Citanten Elling Aschildsen under sit brug haver, paa det Stæd eller Støl var Ager opbrudte og Var den omkringliggende Eng meeget god, noget derfra var og et andet indgierdet støcke kaldet Søre Støelen som Var mindre af begreb end nestforrige Ellings Støel hvorpaa og Ager fantes Opsidderen Lars tilhørende, dog havde og Lars til Vederlag her imod et støcke Marck og Ager inde paa et stæd Feten kaldet, lige som og Citanten Elling paa bem/el/te Stæd desuden havde et støcke Marck paa Vestre Siden af Elven, imod ovenstaaende Støler og Anparter som Elling og Lars havde udengiers besaae Rætten lige leedis et støcke Marck paa Østre Siide af Elven, som Mændene ansaae næsten at Være ligesaa gott og Var sam/m/e paa sist ommelte Stæd Feten kaldet beliggende
Efter at saadan besigtelse Var over den ganske Jord tagen, blev af Mændene skiønnet at Berge Andersens Jordepart saa vel i Ager og Eng Var for nerværende tiid bædre, saa den mod Elling og Larses Part kunde ansees til 3 Mark Smør Skyld, eller 1 Læs høes forskiel mod Ellings Part, hvad Engen angaaer, og en halv tønde havre Korns Avl hvad

1750: 128

Ageren angaaer, dog befandt Rætten at denne Gaard i alt efter sin Skyldsættning er gandske god for sine Udgifter, ligesom at Citanten Ellings Part er i nu Værende Stand god for sin Skyldsættning ½ Løb Smør 2 Mark Smør skiøndt den fra Berges Part ey nød tillæg, til forbedring.
Parterne forlanged en liden tiid sig af Rætten forundt, paa det de med hin anden til mindelig foreening om denne Sag kunde kom/m/e og afhandle de ting der til forligelse kunde tiene, hvorefter begge Parter for Rætten indfandt sig og forlanged denne deres forening maatte tilføres som følger, nemlig at Berge Andersen declarerer at skiøndt hand paa lovlig Maade og Ved formænds og eget Arbeyde har faaet sin Jordepart i noget bedre Stand end Elling, Vil hand dog for freedeligheds Skyld efter bem/el/te Ellings paastand og forlangende afstaae til ham følgende, nemlig mod det hand af Ellings Part bekom/m/er 4 smaae Agere Siogotz Strengen, Skorven og 2de Roteflecker kaldet som ligger i Larses bøe og til denne tiid har tilhørt Berge Vil hand overlade ditto Elling den Ager kaldet Søster Ageren og des uden Kieldøsen begge i Ellings Mark beliggende, ligesom og vil tillægge bem/el/te Elling et støcke Eng streckende sig fra begge deres lade dør paa Søre side lige i Ost paa hiørnet af Apel Ageren og derfra til Ellings forrige Merker alt efter den Udstæning som i dag er giort af dem og Laug Rættes Mændene, dernæst og et lidet støcke Marck Øst op fra Svaen (Sveen) og op i brecken Ved Veyen til Røsland, og desuden et lidet Skoge støcke kaldet Biøndahls Myhren inde paa Giede stien, Citanten Elling Aschildsen erklæred sig alt med ovenstaaende fornøyet og for sin Part loved med god forligelse og Kierlighed herefter med sine Grander og Naboer at leve og opføre sig, ligesom de samtlige Opsiddere alle Vedtoege at i fald den Mølle stæd og Qvern staaende nord i Udmarcken som for nerværende tiid er uduelig, bliver fremdeelis brugt, skal de alle derudi have Anpart, lige som de og sam/m/e Vil opbygge og Vedligeholde.
Mod dette af Parterne tilførte forliig havde Rætten ey videre at erindre, men tilspurte dem om de begge Vilde foreenes om den/n/e forrettnings bekostning, hvorimod Berge Andersen protesterede ey at kunde {eller} formode at noget af Omkostninger blev ham til Ansvar, da hand har Viist sig føyelig at afstaae \til/ Citanten det Ovenstaaende saavel af Ager som Eng.
Og som til denne forrettnings Sluttning ey Videre blev erindred blev denne forrettnings bekostning bereigned paa følgende Maade
Sorenskriverens diet og Skydtzpænge fra Aastæden 1 rdr
Forrettningens beskrivelse og forseigling 5 4
En dags forrettning paa Aastæden 3
De 6 Laug Rættes Mænd for 1 dags forrettning á 1 mrk 8 sk 1 3
------------------------
6 2 4 sk
Som Citanten bør betale, i henseende den paa stevnte Berge Andersen ey har tiltaget sig noget af den forbeedring hands Jordepart har faaet, hvilcken forbeedring bem/el/te Berge Andersen dog nu godvillig har afstaaet og tillagt Citantens Lod og Jordepart som derved for eftertiiden bliver bedre end den tilforn Været haver.

Aastæds Forretning
Anno 1750 den 24de Aug: ind fant jeg Hans Jørgen Holtzr[o]d Sorenskriver Garmans \Eedsorne/ Fuldmægtig udj H/er/r Sorenskriver Garmans absence og efter Høy ædle og velbaarne H/er/r Stift befalings mand von Cicignons Constitution af 15de hujus teignet paa H/er/r Sorenskriver Garmans foregaaende Memorial af 14 ditto

1750: 128b

Mig paa Stædet Aanes beliggende udj Schiolds Schibbrede og Nordhord Lehns Fogderie, tillige med Efterskrevne 6 Eedsorne og af Fogden Smith opnefnte Laug rettes mænd af Schiolds Schibbrede Sc: Lars Jacobsen Totland, Niels Monsen Kierche Børcheland, Erich *Rasmus (linjeskift) mussen* Lille Tvedten, Michel Monsen Niøtved {og}, Lars Larsen Abeltvedt og Lars Olsen Smørdahl, for sammestedz efter Høyb/emel/te H/er/r Stiftbefalings mand von Cicignons Høy respective ordre af 7de aug: nestleeden som blev oplæst og lyder saaledes, at holde een lovlig besigtelses forretning over de Huuser som Fanøe og Birchelands Kirke Eyere efter Stiftetz foranstaltning haver forskaffet dend nu værende Klokker til Fanøe Præstegield Ullenstein til deigne Boelig, udj hvad stand dend for nærværende tiid er, og hvorledes af Deignen imod taget med videre.
Ved denne forretning ind fant sig Klokkeren Ullenstein og sagde at hand betids var bekiendt giordt denne forretnings holdelse her i dag og var fornøyet med at besigtelsen saaledes som forestaaende H/er/r Stiftbefalings mandens ordre byder maae blive fuld ført:
Kirke Eyerne af Fanøe og Birchelands Kirker H/er/r Cancellie Raad Danchersen, Niels Ulsmu og Niels Lysevold histerede sig og alle for Rætten, og tilstoed at de om denne forretnings foretagelse her i dag var bleven varslet, og sagde Kierke Eyerne at endskiønt det er næsten eet halvt aar siiden Klokkeren Ullenstein tiltræde dend af dem Kiøbte Deigne Boelig, saa at megen brøstfældighed siiden dend tiid kunde være falden, saa dog alligevel om nogen brøstfeldighed efter tagne besigtelse paa denne Klokker Boelig skulle mangle, vedtog de at sette samme udj fuldkommen stand, og var udj øvrigt fornøyet med at forretningen udj afrigt saaledes som Høystbem/el/te H/er/r Stift befalings mandens ordre formelder, bliver fuld ført,
Derefter blev til Klokker Ullenstein anviiste Huuse og Klokker Boelig af Taxations Mændene taget udj øyesiun og bestaaer udj følgende huuser Een stue 8 al: i længden og 7 al: i breeden, ret lidet Cammer næstved stuen som er afdeelt i 2de kammere med bord, og ialt er 8 al: lang og 2 ¾ al: breed Nok eet Kiøkken 3 al: langt og 2 ¾ al: breed, item Eet Spis Cammer næst ved Kiøkkenet 4 ½ al: lang og 3 ¼ al: breed, ligeledes Een gang ind til Stuen 4 al: lang og 2 ½ al: breed alle disse huuser er under et Tag, ligeledes er under Spise Cammeret Een kielder 4 al: lang og 3 alen breed: og blev disse huuse først ind vendig efter seet og besigtet saaledes:
1. Stuen, derudj fantes 6 vinduer og 20 Ruuder udj
hvert vindue, hvor af 2 ruuder \er/ i tue á 3 sk Ruuden 6 sk:
og 3 Ruuder som er sprukken dog ikke til skade ligeledes er
de \der/(?) neste \der/(?) støkker af 2de vindue Rammer
brøstfeldig og forraadnet, og vil hver støkke koste 4 sk 8 sk:
Eet hengsel til det eene vindue er i støkker og vil koste af nyt 6
Gulvet i stuen befantes over alt i god stand:
Een gammel Bieleger Kakkelovn udj Stuen hvor af pladen
paa dend foreste siide fantes sprukken nedentil 1/3 part af
pladen, paa dend anden side af -------------------------
1 mrk 4 sk

1750: 129 (hoppa over i originalprotokollen si sidenummerering)

1750: 129b (ds.)

1750: 130
1 mrk 4 sk
Kakkelovnen befantes at være Muuret ungefær een 3 fingre
op ad Kakkelovnen, ligeledes var ovenpaa Kakkelovnen een
steen helle lagt, dog blev Kakkelovnen af Mendene anseet at
kunde staae i lang tiid uden Reparation:
Overdekket oven paa stuen tillige med bielkerne som vare 6 i
tallet befantes alt godt og i forsvarlig stand:
Dørren som gaar af Svalen ind til stuen fantes og forsvarlig
med jern hængsler og Klinke,
Kammeret udj Stuen sagde Mændene saavidt de kunde
see ind vendig var i passabel stand, dog var samme hverken nyt
eller gammel, men middel maadig:
Mons/ieu/r Ullenstein loed tilføre at da der findes i stue væggen
paa dend *Sødøstre siide 2 bord fra gulvet af langs med væggen
opslagen, og Mand ikke kand viide, om Svilstokkerne paa samme
stæd kand være forraadnet, efter at Huuset herpaa Stædet ialt har
staaet over 60 aar, saa vil Klokkeren Ullenstein som samme Huus
under lovlig Siun skal imod tage paastaae at samme 2 bord maatte
brekkes fri, for at eftersee hvad stand bem/el/te Svil stok findes
udj, og om der ved nogen bekostning skulle falde saa
forpligtede Klokkeren Ullenstein sig til at sætte det i ligesaa
god stand som det før var: Kirke Eyerne tillod at bem/el/te 2de
bord maatte løsrives paa Ullensteins bekostning: Derpaa blev
bem/el/te 2de bord ud reven og dend nederste Svil af Mændene
efterseet {af Mændene}, som befantes af Eeg og at være frisk
og goed og kand være bestandig mand efter mand saa længe
Huuset staaer:
2. Blev Cammeret næst ved stuen besigtet der som
melt i 2de Cammer er afdeelt: udj det inderste Cammer befantes
eet vindue med 24 Ruuder alle heele, men Rammen om
vinduet befantes brøstfeldig Sc: det nederste støkke, som
vil være nye og koste 4 sk:
Bord klædningen imellem disse 2de Smaa Cam/m/ere tillige
med dør hvorpaa var jern hengsler og klinke var alt i goed stand:
Udj det yttre Cammer var ligeleedes eet vindue med 25 smaa
Ruuder hvoraf 2 er i støkker á 2 sk er 4 sk
-------------------------
8 sk
Gulvet saa vel i det yttre som indre Cammer var lagt med steen heller:
Loftet over disse 2de Smaa Cammer gaar skraae (skraad) ned
fra stuen, og er fast med stue taget, dørren som gaar af det yttre
Cammer ind til stuen var i goed og lov før stand med jern
hængsler laas og nøgel
3. Gangen uden for stuen befantes i forsvarlig stand.
Dørren til gangen fra gaden af befantes med hængsler laas og
nøgel, hvoraf laaset befantes lidt brøstfeldig og vil koste at Reparere 4 sk
-------------------------
4. Kiøkkenet, derudj befantes een skaarsten Muuret af
muuresteen fra grunden af men gruen var af graasteen, samme
skaarsteen befantes forsvarlig naarsomhelst der bliver kiøbt
½ tønde kalk til at slaa paa begge siider hvor varmen brender som
med Arbeids Lønn vil koste tilsam/m/en 1 mrk
Eet vindue udj Kiøkkenet hvorudj var 36 Ruuder deraf var
2 i støkker á 2 sk 4
-------------------------
1 4

1750: 130b
1 4 sk:
Ligeledes er det nederste støkke af Rammen om vinduet
forraadnet og vil af nyt bekostes, som koster 4
Videre sagde Mændene at under vinduet fattes een Gulv aase
som af nye vil bekostes, og ihenseende at gulvet sammestedz
des aarsage maa optages, vil til bem/el/te gulv aase som maa
være 3 al: tillige med arbeids lønn til at ned lægge samme
og gulvet igien, koste 1 mrk 8 sk:
-------------------------
3 mrk
1 skab over Kielderen i kiøkkenet med 2 Rum hver rum
1 al: breed 1 ½ al: høy og 3 qv: Dyb, eet hver Rum med
dør hængsler laas og nøgel forseet og i goed stand,
Gulvet i kiøkkenet er i passabel stand, Taget tillige med 3de
bielker er gammel, men uden Reparation kand staae {til}
nogen tiid, ligeleedes befantes Kiøkken dørren med hængsler
og Kli\n/kke i lov før stand:
5. Kielderen under Kiøkkenet var af jord med bord
beklæd hvoraf 9 bord var forraadnet som med hiem førsel
vil koste 2 mrk
Een bielke paa 4 al: under taget vil koste 8
Arbeidslønn og Spiger dertil 12
-------------------------
3 4 sk:
Een luge eller dør til Kielderen med laas nøgel og
hengsler i forsvarlig stand:
6. Spis Cammeret fattes følgende Reparation
2 Ruuder udj eet lidet vindue med 12 Ruuder udj 4 sk:
Det andet vindue som var 25 Ruuder udj var heelt undtagen
rammen hvoraf det nederste støkke er forraadnet som
vil af nyt koste 4 sk:
-------------------------
8
Gulvet og taget er i passabel stand, ligeledes dørren
med forsvarlig hængsler laas og Nøgel,
Lemmen over stuen befantes ialt i goed stand,
men lemmen over gangen, Kiøkkenet og Spis
Cammeret er bordene gisnet som vil optages
og skydes om, og derefter drives sammen
igien hvortil da behøves ½ tylt bord som vil
koste med hiemførsel 1 mrk 12 sk:
Arbeids lønn dertil 2 4
Nok 1 oplængde paa 1 ½ al: 4
Eet lidet vindue paa Loftet paa Nore kant
med 12 Ruuder er heele, men Rammen om
vinduet er forraadnet og vil af nye koste 8 4 12
-------------------------

Derefter blev Huuse Vaaningen udvendig efterseet og besigtet,
og befantes da taget som er af Torv og næver over heele Huuse
Vaaningen i passabel stand, undtagen hist og her kand behøves
noget næver for at forekomme draab, som tilsammen vil være
4 kipper Nordlandsk næver á 2 mrk kippet er 1 2
Arbeids lønn til at oplægge næveren samt nogle torver
som fattes 2 8
-------------------------
1 4 8

1750: 131
1 4 8
Til bord klædningens forbedring Runt om heele Bygningen
behøves ½ tylt Kiøbmands bord som vil koste 1 8
Arbeidslønn 1 8
Spiger og hiemførsel 8
Een liden Rende over Svalen vil koste 8
-------------------------
2 2 8
Paa Søre Gavelen som tilforn har været tiære bred
men nu afgaaet, vil paa nyt tiæres og overstryges og
dertil behøves 4 kander á 8 sk 2 mrk
Arbeidslønn 8 2 8
------------------------- -------------------------
Summa Reparations omkostningerne 5 rdr 8 sk
Renden om taget om Huuse vaaningen befantes goede, ligesom ikke heller udvendig eller indvendig videre Reparation fattedes:
H/er/r Cancellie Raad Danchersen tillige med de andre Kierke eyere lod tilspørge Klokkeren M/onsieu/r Ullenstein om Aanes saakaldede Klokker Boelig svarer nogen Skatter eller andre udgifter. M/onseu/r Ullenstein svarede at ham ikke var bekiendt at deraf noget svares videre tilspurdte Kierke Eyerne de tilstædeværende Taxations mænd om de ikke var bekiendt at forrige Klokker afgangne Faber i mange Aar boede udj denne Huuse Vaaning førend fleere Huuser blev bygget som nu Maren Jæger er tilhørende? Hvortil Laugrættes mændene svarede ja dem var bekiendt at afg/angne Faber længe boede udj denne vaaning føren fleere Huuser blev bygd, undtagen eet gammel Il[d]huus som Maren Jæger tilhører hvilket stedse har staaet herpaa stædet og Klokkeren afg/angne Faber har benøttet sig af:
Klokkeren Ullenstein sagde derefter, at da hand lever i det haab at samtlig Kierke Eyere til Fanøe Præstegield nu ville Declarere om de ere sindet at forskaffe ham til denne nu perpituerede (perpetuere = gjøre varig) deigne Boelig de Huuse som end nu giøres ham fornøden, at ind lægge hans vinter veed, Høy eller foring samt anden Huus geraad som hand heele aaret til Huus holdning bør have Conserveret: eller og om de holder for at dette Huus som de har anviist ham er saa fuld kommen een deigne Boelig som det Kongl/ig allernaadigst Rescript af 7de Junij 1743 omformelder at Kierke Eyerne skal forsyne ham med, eller om, de af ham vil begiære at hand bem/el/te ting som veed, foring, 1 p/a/r kiør og een Hæst med videre hand behøver skal have udj dend eene og samme stue hos ham, som de haver ham anviist:
H/er/r Cancellie Raad Danchersen tillige med de øfrige Kierke Eyere Refererer sig for det første til det foranførte dernæst agter hand ikke videre at besvare S/ingneu/r Ullensteins Protocollation men haaber at Hans Maj/este/ts allernaadigste Rescript af 7de Junij 1743 til fyldest om ikke til overflod allerunderdanigst af os som Kirke Eyere er bleven efter levet og fuld byrdet:
Til slutning paatog H/er/r Cancellie Raad Danchersen sig straxsen

1750: 131b

at i standsætte denne Klokker Boelig efter indbem/el/te forretnings formeld hvorimod de andre Kierke Eyere lovede at betale velbem/el/te H/er/r Cancellie Raad Danchersen hvad de af dend Taxerede Aaboed bør svare:
Og som Kierke Eyerne tillige med Klokkeren Ullenstein ikke videre ved denne forretning havde at erindre, saa blev denne forretnings omkostning bereignet saaledes:
Skyds fra Bergen til Aanes som er 2 Miil for Hæst og Karl 3 mrk
Een dags forretning 3
Een dags Diet penge 4
De 6 Laugrettes mænd hver 1 mrk 1
------------------------
5 1
Som underdanigst indstilles til Høyvelbaarne H/er/r Stift befalings mand von Cicignons Resolution om Kierke Eyerne ikke samme bør betale ihenseende at der fantes brøstfeldighed paa Klokker boeligen, af hvis aarsage denne forretning er bleven holt, eller og om Kierke eyerne tillige med Klokkeren Conjunctim Forretningens omkostninger bør betale:

Anno 1750 den 28de Aug: indfandt jeg Hans Jørgen Holtzrod mig udj min Principal H/er/r Sorenskriver Garmans absence mig paa Gaarden Lodefiord \som/ har været Lectoratet i Bergen Benificeret beliggende i Schiold Schibbrede og Nordhordlehns Fogderie tillige med Efterskrevne 6 Eedsorne og af Fogden Smith opnefnte Laugrættesmænd Sc: Johannes Arnesen Store Tvedt, Anders Iversen Solem, Mons Monsen Fantoft, Anders Nielsen øvre Natland, Rasmus Hansen Store Tvedt og Anders Olsen øvre Natland for sammesteds efter H/er/r Lector Gartners forlangende at holde een lovlig besigtelses forretning over denne gaards Huuse bygninger:
Velbem/el/te H/er/r Lector Gartner møtte Personlig for Rætten og anviiste een original Reqvisition til Skifte Forvalterne udj afg/angne Biskop Lundemann de Rosencrones Sterv boe af 24 aug: med Skifte Forvalternes paateignede Dissicion hvorudj de bevilger dend forlangte forretning at holdes i dag, af bem/el/te Reqvisition med Skifte Forvalternes paateigning levered Lector Gartner een Vidimeret Copie i Rætten og fik originalen med paateigning tilbage, hvorefter H/er/r Lector Gartner begiærede besigtelsens fremgang:
Tilsiuns manden udj afgangne Biskop Lundemans de Rosencrones Stervboe S/ingneu/r Søren Elcher møtte tillige for Rætten, og vedtog at denne forretning efter {deris} \hans/ Declaration i Skifte Rætten maatte nyde fremgang i dag:
Hvorefter Laugrættesmændene eftersaa og besigtede denne Gaards Huuser og Aaboden derpaa saaledes Taxeret:
1. Een Borgestue hvorudj fantes eet bord tillige med 2de fastnaglede benker som er Stuen tilhørende: Tømmeret udj Stuen sagde Mændene var gammelt og i sær ned ved Grunden nogle stokker Runt om Huuset gandske forraadnet saa at nye i dend stæd vil bekostes hvortil behøves 1 ½ tylt flat tømmer á 9 al: hver stok á 4 rdr tylten = 6 rdr men hvad samme tømmer kunde koste at hiemføre fra Søen vidste de ikke:

1750: 132

H/er/r Lector Gartner sagde, at siiden Mændene ikke kand give deris skiøn om forestaaende Tømmers hiemførsel, saa tilspurdte velbem/el/te H/er/r Lector Gartner de udnevnte Taxations Mænd hvad denne Borgestue i saadan tilstand som dend nu forefindes udj kand koste forsvarligen at i standsætte og Reparere, hvorpaa hand forlangede deris svar? Samtlige 6 Laugrættes mænd sagde at denne Borgestue ikke kunde bringes i forsvarlig stand med alt hvad som dertil behøves saavel indvendig som udvendig samt tag, troe og spær, jtem gangen og Svalen, under 30 rdr
Tilsiuns manden Elcher paa Arvingernes veigne lod tilføre, og tilspørge Mændene hvorudj de 30 rdr skulle bestaae og kunde ikke samtykke ovenstaaende Taxation med mindre det blev Specificeret postviis hvad der behøvedes til Stuens Reparation og derpaa Sc: eenhver post sat ved børlig priis, Mændene sagde, at siiden de ikke var bygnings mænd, saa kunde de ikke postviis Specificere og Taxere hvad de til denne Stue in Specie behøvedes men vel i aldmindelighed nogenledes kunde Taxere hvad dend heele Stue vil koste:
H/er/r Lector Gartner forlangede videre deris svar om de andre Huuser som de tillige maatte Specificere og brøstfeldigheden til at i stand sætte forsvarligen vurdere:
Tilsiuns manden S/ingneu/r Elcher sagde, at som Mændene ikke kunde Specificere een hver brøstfeldighed i særdeeleshed hvad til eet hvert huus kunde behøves og derefter samme lovligen Taxere, saa maatte Hand paa Arvingernes veigne Protestere imod denne forretnings fremme, forinden der til eet hvert huus bliver af Mændene Navngivet hvad dertil in Specie behøves, og derefter samme eenhver post i sær Taxere, og derpaa begiærede Skriverens kiendelse:
H/er/r Lector Gartner begiærede forretningen fuldført af de lovlig Reqvirerede og af Fogden udnefnte besigtelses mænd Sc: at eet hvert Huuses brøstfeldighed i særdeeleshed maatte Taxeres og hvor meget til dets forsvarlige i stand sættelse Reqvirered:
Dommeren fant fornøden at tilspørge de udnefnte Taxations Mænd om de ikke forstoed Bygnings Consten, og kunde nøye Specificere og navngive hvad til eet hvert huus i særdeeleshed behøvedes, og samme Aaboed, lovlig Vurdere. Mændene svarede at Bygnings konsten forstoed de ikke, og siiden samtlige Huuse herpaa gaarden, uden buen vil nedtages i Grund og opreises igien for uden tømmeret af buen, saa kand de ikke formedelst saadan stoer brøstfeldighed paa huuserne ikke navngive een hver post i særdeeleshed hvad til eet hver huus behøvedes:
Eragtet
Da Tilsiunsmanden udj Salig Biskop Lundemann de Rosencrones Stervboe har paastaaet at Taxations og besigtelses mændene skulle navngive hvad til eet hvert huus herpaa gaarden kunde behøves, af hvad Sort, og hvor meget samt hvad samme kunde koste, og Mændene har Declareret at de ikke var Bygnings mænd eller forstoed Bygnings konsten, ey heller har kunde besigtet eller Taxere saaledes som af Tilsiuns manden er paastaaet af Aarsag efter Mændenes sigende siden huuserne er saa

1750: 132b

Brøstfeldige at de maa nedtages i grund og igien opreises, da ihenseende at besigtelse og Taxations mænd saadant til fulde bør forstaae, om ellers een saadan forretning skal ansees for lovlig, saa kand Rætten ikke samtykke H/er/r Lector Gartners paastand imod Tilsiunsmandens protestation om at Mændene skulle Taxere eet Huuses brøstfeldighed i særdeeleshed. Thi forstaaer ikke Mændene at navngive alle ting hvad som til disse Huusers brøstfeldighed behøver, saa kand de ikke heller uden efter gisning Taxere hvad til eet huus Reparation i alt kand beløbe, og om saadant end kunde giøres, saa var dog saadan Taxation ikke lovlig, hvorfore heller ikke denne forretning forsaavidt Huuserne angaaer ikke denne sinde kand fuldføres, men Rætten paalagde H/er/r Lector Gartner saa fremt hand vil have een lovlig besigtelses forretning holt paa denne gaards Huuser, hand da af Fogden maatte begiære opnefnt fornuftige, kyndige, og udj Bygnings Sager erfarne besigtelses mænd, der lov forsvarligen kunde besigte og Taxere denne gaards Huusers Brøstfeldighed, som disse ikke har kundet giøre:
H/er/r Lector Gartner sagde at som Forretningen angaaende gaardens Huuse formedelst dend givne Eragtning ikke maa fuld føres, forlangede H/er/r Lector Gartner fornefnte Mænds Siun og besigtelse over gaardens Giærder og indheigninger og hvad sammes fuld færdigelse efter deris skiøn skulle koste:
Tilsiuns manden Elcher lod tilføre at siiden der ikke er noget nefnt i dend begiærte Reqvisition af Lector Gartner angaaende gierdes ved ligeholdelse, saa protesterede hand paa Arvingernes veigne, at der ikke heller blev foretaget for nerværende tiid nogen besigtelse des angaaende, siiden hand hverken er stevnt eller goed villig formeert at anhøre nogen forretning om gierdet:
Eragtet
Da udj dend fremlagte Reqvisition til Skifte Forvalterne udj afg/angne Biskop Rosencrones Stervboe, giærdet ikke staaer nefnt, saa kand Rætten ikke des angaaende foretage nogen forretning imod tilsiunsmandens nægtelse:

Til Slutning Reserverede Rætten sig denne forretnings omkostninger at æske, endten hos H/er/r Lector Gartner eller Salig Biskop Lundeman de Rosencrones Stervboe,
H/er/r Lector Gartner begiærede denne forretning beskreven, og tillige Reserverede sig omkostningerne for denne besigtelses forretning:
Udj øvrigt udsættes denne forretning til videre:

Anno 1750, den 9de Septembr: blev Aastæds Ret sat og Administreret af mig Jacob S Preus, Beskikket Procurator udj Bergen, til Underdanig Hørsom følge af Stifts befalings manden Høyædle og Welbaarne Herr Ulrich Friderich von Cicignons Høyanseelige Constitution af dato 22de Augusti paa Madame Rebecha afgangne Apoteqver de Be-

1750: 133

sches indgivne Memorial af 20de Dito og Retten blev betienet med efter skrevne af Fogden Edle Rasmus Smit, paa ansøgning, udmældet Lav-rettes mænd, paa Pladset Solemswigen Kaldet, beliggende udj Nordhordlens Fogderje og Sartor Skibrede, Nemlig de Danne mænd Niels Halvorsen Øvre Dyngeland, Anders Nielsen Nedre Bratland, Jacob Jacobsen Byenæs, Iver Pouelsen ibidem, Ole Rasmusen Nedre Bratland og Anthonius Mathiasen Schiold, hvilken udmældelse af Lehns manden Niels Nielsen Nedre Dyngeland blev produceret og til Acten efter sin Orden henlagt. Høybemelte H/er/r Stiftsbefalings mandens Constitution blev for Retten lydelig Op læst, og ligesom til Acten henføyet.
Procurator Johan Simon Cramer, som Fuldmægtig *af (paa) Madame Rebecha Sal: Johan Peter de Besche histerede sig, hendes wegne og producerede Citation under velbesagde Procurator Cramers under skrift, af dato 26de Augustj 1750 Ved hvilken Erich Olsen, Citantjndens Forpagter til Doms lidelse var indkaldet for dristelig Torve-Skierren, tverdt imod stipuleret Contract, udj Solemsvigens til hørende Myhr, med Viidere, efter besagde Stevnemaals Indhold, som for Retten blev oplæst.
Procurator Claus Emanuel Barth møtte for indstevnte Forpagter Erich Olsen, og sagde, at hand, af det udstyrede Stefnemaal ikke kand see Citantindens de Besches Øyemerke og hensigt: thj, Comparenten vil ikke troe, at Velbemelte Mad: de Besche attraar, følgelig een ud styret Opsigelse, af 25 Julj nest leden, at den indstefnte skal undviige Pladsen til Anstundende Michaljj. Thj hand har, efter oprettet Contract af 31 Martj A/nn/o 1746, forpagtet det af hannem nu beboede Stæd Solemswiigen kaldet, paa den Condition, at Erich Olsen, imod Aarlig Afgifts aflæggelse, samme skal beboe og bruge hands Lives Tiid, ja! Hans Huustrue og, om hun hans Lives Tiid skulle overleve. Hvor imod benefnte Erich Olsen lover for sikret, at Rødde og forbedre Jorden, med paastaaende

1750: 133b

Huuse, saa vit af Stæd kunde komme, hvilket Erich Olsen og Virkkelig haver i wærk sat, som hand forsikkrer, med Widner at skulle beviise, saa at Jorden, i den Tiid af hannem Dyrkket, er langt bedre, end ved hans til-trædelse, ligesom og Stort Arbejde er anvendt til Huuses opsættelse. Ja! bemelte Erich Olsen haver og til Gaarden eller Pladsens forbedring, udj een Skiden Myhr temmelig Sumpig, hvor indtet Høe eller Græsning for Creaturer kand aufles, udskaaret Weiter og opgraved den Sumpige Morace, for Stædet igien, med Gruus, Muld og Møgning at opfylde, for at giøre det til Ager, hvoraf i Tiiden kunde høstes Frugt, saa Vel for Ejere, som beboeren i lag da hand alt saa, icke i nogen tilfælde at have forseet eller forsyndiget Sig imod Citantinden. Saa undres hand over at til føyes saa-dan, U-skiel og Process, siden hand, rigtig og udj Tiide haver betalt, den for-accorderede Forpagtnings Afgift. Øvrigens forbeholdt Comparenten S/ingneu/r Barth hans Principals lovlige forsvar.
Procurator S/ingneu/r Cramer, paa Citantindens Mad:e de Besches Vegne, svarede, til det foregaaende, at, om Erich Olsen hafde udrettet, alt det, som hans Fuldmægtig haver beraabt sig paa, hvilket dog, befindes langt anderleedes: saa hafde hand alligevel, ikke præsteret viidere, end *hvad Hvad bunder efter Contractens Formæld: Men da, her icke Spørges efter Forbedring, følgelig den indstefntes pligt; Men, Om Fordervelse imod Hans Contract og Forpligt: Saa var det, at Comparenten for det Første begierede: At

1750: 134

behageligst ville Tage det om stefnte og paaklagede, efter giørende Anwiisning, under Skiøn begrandskning og beskrivelse, for derefter til Sagen at skride.
Proc: Bart der imod Replicerede at hans Principal Erich Olsen er forvisset om, at Jorden, som hand beboer, werkkelig og Kiendelig, i hans Tiid, saaledes er forbedret, ved hans Træl, Slæb, bekostning og Møye, at i Stæden for, da Hand Ved tiltrædelsen i Aaret 1746: ikkun kunde føede 6 Kiør: nu, med god Forsiufn, opklække 12 Kiør Øvrigens hvad den omtrættende Myhr anbelanger; da viiser den, d/en 28de Juljj sidst leden, af Erich Olsen udfærdigede beskikelse, det Citantinden Selv haver forundet Erich Olsen Frihed at opskiere og rydde Myhren, paa det Myhren til Agerland kunde blive nøttig, hvilket Hand med Eed trøster sig, at gestændige, Ellers enpræsenterede Comparenten S/ingneu/r Barth Fiire Personer, Nafnlig: Gabriel Andersen, Anders i Bachen, Johannes Wiigen, og Ole paa Næsset, der alle ere indstefnte Erich Olsens Naboer, og kand bære widne om Pladsens forbedrelse og opryddelse: hvilke Vidner, om Citantjnden der med var fornøyet, for at spare Tiiden og u-nøedige bekostninger, ere Villige, om det foran førte, at aflægge Eedlig Forklaring til Sagen og Sandheds Oplysning, alt, paa det den indstefnte kand viise sin U-skyldighed, til forwendtende Satisfactions nydelse.
Procurator Cramer Senior Refererede sig, til sit forrige, og urgerede paa Rettens assistence efter Søgemaalet og hans paastand.
Derefter begav Dommeren \Sig/ med sit opnæfnt Lavret udj begge Parters Fuldmægtiges bjeværelse, for at tage i Øyesiufn og Grandskning, den omtrættende af ForPagterens opskaarne Myhre wedkommende, ..(?), findende Samme opgraven udj Længden fra Øst til West. omtrendt 31 ½ allen Sællandsk Maal Bredden tverdt over mod Søer og Nord blev befunden, paa det bredeste 9 allens længde, noget der fra 7 allen: Viidere paa det smaleste

1750: 134b

Tvende allen, og dog Knapt af maalet; udjinden Dybet af det udj Myhren nedskaarne Torv, blev befunden fra den faste Mark oven til og udj Bunden udskaaret Een allen mindre og meere,
Procurator Cramer Senior i-rettelagde den imellem Parterne oprettede Contract, som er dateret udj Bergen den 31te Martj A/nn/o 1747, som wiiste Pagteren Erich Olsens pligt; i sær, lagde Comparenten Merke til ermelte Contr: 1ste og 5te Post:, som besynderlig denne Sag Vedkommer. fremdeeles producerede hand, den, i Anledning, af Contracts Brydelse paa Erich Olsens Side, af Mde: de Besche udsendte beskikkelse og uds.g..lse(?) til Erich Olsen, med hans der til givne Giensvar, dateret den 25de Julj nestl: og, som det ved Retten og befandtes, at Erich Olsen haver brudt Contracten, og alt saa, Selv forwoldet, at blive ud-Viist fra Citantjndens anbetroede Jord, med besætning og andet, som hand til datum haver havt, under sit Brug Saa paastoed Comparenten Crammer at Erich Olsen, ved u-opholdelig Dom, bør tilfindes at af......(?) Stædet for Ejersken Mde: de Besche, og til Hende at giøre nøyagtig Leverance og betale den efterstaaende Forpagtnings Afgift, fra den Tiid, som Hand seenist fick Qvitance som Comparenten S/ingneu/r Cramer, og(?) Veed at Være passeret for Eet Aar siden saa og at Refundere Hende denne Sags og Rettergangs omkostning, billigst med Fiorten Rigs dr til nerværende Tiid. Og Sluttelig, at Af fløttelsens Tiid, maa determineres til 14de Dag, efter anstundende Michaelis som Cramer imod alt anlegger med Protest imod længre anstand, til Doms indstillende
Procurator S/ingneu/r Barth replicerede, at hand Glæder sig over, det, Hans Principal boer udj eet Christen Land, og Sautineres (soutenere/sutenere = underholde, livberge seg) under Een

1750: 135

Souvenier Konges Lov, hvorfor hand og vil haabe det hannem ingen Wald eller u-Ret skal over gaae; Men da Citantjnden grandelig paatrænger om Dom, og hvorved hun søger at faae den indstefnte, inden een føye Tiid udkasted af Jorden: og Qvitere hans ind Høstede Aufl af Høe og Korn. Saa fandt den ind stefnte sig beføyet, for at fremme sin Sags Tarv, og, i-rette-føre sine Vidner og beviisligheder, som hand i Dag ikke kunde i-Wærk-stille, siden Stevningen ham ickun 14 Dage forud blev forkyndet, at begiere Sagens Anstand paa nogle Uger, for med Contra Stevning at begiegne hans Contra-Part. Ellers bad Comparenten at Retten ville behage at Skiønne, hvor mange Næver Høe, der kunde aufles eller indhøstes paa det op-spadde Myhr eller Hauge-dige: Og, da denne hans paastand med fører billigh/e/d Haaper H/an/d og at nyde Rettens bjefald til Sagens forfløttelse paa 6 á 8 Uger.
Proc: S/ingneu/r Cramer forestillede, at endskiønt, veder-Partens paastand har (her) ....(?) Grund med sig: Saa sees dog læt, at hans Anlæg er til Udhael: thi, om den indstefnte havde trænget, og endnu maatte trænge til Contra-Stevning: Saa kunde den til i Dag være incamminert, siden hans Principaljnde, med Aftens warsel taget til Gien-mæhle: Derfor paastoed S/ingneu/r Crammer, at den indstefnte ingen Frist længere maatte gives end til i Dag Otte dage, og til den Tiid slutte Sagen paa sin Siide.
Bart replicerede, at Lovens Bogs 1ste Cap: 4 og 8te Articul, at den som boer uden Ting-lavet eller Birkket, skal have 4 Ugers warsel: Og Da, saa vel Mde: de Besche, som een deel widner, den indstefnte agter at betiene sig af, uden for

1750: 135b

Dette Tinglav; Saa Haabede Comparenten, at hans Principal ikke bliver betagen, den Tiid og Frist, som hand til sin Sags lovlige forsvar fornødiges. Og alt saa refererede sig til sit forrige.
Af Dommeren tillige med Lav-*retded
Eragtet
Dersom Procurator Claus Emanuel Barth paa ind stefnte Erich Olsens Siide, intenderer nogen Contra Stevnings udstædelse imod Hoved Citantjnden Rebecha von der Lippe afgangen Johan Peter de Besche: Og Ved samme Stevning fører de ad Protocollum, anmeldte Widner: Da bør samme Stefning, for inden først kommende 12:te hujus Dommeren til paateigning, anwiises, Rettens Wiidere Drift og pleje, til Sagens afgiørelse og Doms afsigelse, efter Hvis paa begge Parters Siide fremlagt er: Men imidlertiid, under forbeholdenhed af begge Parters formeenende Ret, ud fløttes Sagen her paa Tin[g] stædet, til den 16:de Septembris førstkommende: Da Lav-rettet sig indfinder samme Dag, ved For-middags Tiid Klokken Nie Slæt, hvor som helst viidere i Sagen skal gaaes og behandles hvis Ret er.

Anno 1750 den 14de Septembr: blev efter Lector Petter Christian Gartners Skrivelse af 5te hujus og den derefter udstæde beram/m/else herpaa Gaarden Ladefiord atter foretaget den, den 28 Aug: begynte og opsatte Besigtelses Forretning: og Rætten administeret af mig Hans Jørgen Holtzrod samt følgende nye af Fogden Smith opnefnte Laugrættes og Taxations Mænd, Sc: af Arne Schibbrede Ole Andersen Songstad og Jens Olsen Garnes af Mielde Schibbrede Ole Olsen Vatle, Helge Monsen Vatle, Brynnild Midtmielde og Johannes Ascheland:
Paa H/er/r Lector Gartners veigne møtte Klokkeren til Korskierken Mons/ieu/r Niels Jæger som først fremlagde Lector Gartners Reqvisition til Fogden Smith om nye Taxations mænd af dato 7de Septembr: 1750 med Fogdens paateigning af samme dato saalydende: videre

1750: 136

begiærede Klokkeren Mons/eu/r Jæger, det denne Besigtelses og Taxations Forretning nu maatte gaae for sig og nyde Lovlig endskab:
Paa samtlige Arvingers veigne møtte Conrector LaKier og Fogden Søren Elkier som Committeret for H/er/r Major Rosencrone og vedtog een Lovlig Forretnings holdelse saavel over denne gaards Huuser som Giærder med videre som med Rætte skee bør:
Hvorefter da først Huuserne blev taget af de udnefnte Besigtelses og Taxations Mænd udj øyesiun Sc:
1. Borgestuen fattes følgende Reparation
2 tylter Tømmer 10 á 12 al: hver stok til at forbedre stuen med,
neden fra gulvet Runt omkring, som vil koste hertil Ladefiord
landet hver tylt 4 rd er 8 rd
for samme tømmer at hiemkiøre fra Søen hertil Toften vil
koste hver tylt 3 mrk 1
16 nye Spær til Stuen, 8 spær paa dend eene siide til 9 al:
støkket á tyl: hertil Ladefiord landet bragt 1 rd 3 mrk er 1
og 8 spær paa dend anden siide til 7 al: støkket á 1 rd 1 mrk
tylten herved Ladefiord landet er 4 10
for at hiemkiøre samme spær á 2 mrk tylten er 2 11
2 bielker til stuen hertil Landet bragt á 1 mrk er 2
Hvorimod de gamle bielker kand tiene til Gulv Aaser:
for samme bielker at hiemkiøre 4
Bord til gulvet og benker i stuen, samt troe til taget at forbedre item
vindskeer, og til bord klædningens forbedring udvendig om
stuen behøves i alt i ringeste maader 12 tylter Samfængd bord
á 2 mrk 8 sk tylten i Byen er 5
for samme bord at føre fra byen hertil Ladefiord Landet á
tylten 4 sk er 3
Nok her i fra landet op til gaarden á 4 [sk] tyl: 3
2 Torveller til taget hertil land skaffet á 1 mrk 2
og at opkiøre samme fra Søen 4
2 nye brun troe til Taget á 1 mrk stk: hertil Landet bragt er 2
for samme at op kiøre 4
6 øbse kroger paa begge siider af taget á 1 sk 6
200 Eege nagler á 1 mrk hundrede herpaa pladsen á 1 mrk 2
12 vaager næver paa begge siider af taget á 1 mrk 4 sk 2 3
Hiem førsel og kiørsel her op til pladsen á 6 sk Vaagen er 4 8
Leer og steen til at Reparere ovnen i stuen samt arbeids lønn 2
-------------------------
23 4 15 sk:

1750: 136b
23 4 15
200 Arbeids S[p]iger til Stuen indvendig og udvendig 5 om sk: 2 8
Arbeids lønn til dette Stue huus, saavel til at rive stuen ned i
grund og sætte dend op igien, samt at bringe alle ting i stand
udvendig og indvendig vil koste 12
-------------------------
36 *2(1) 7
2. Een Bue paa østre siide af Stuen staaende fattes
½ tylt tømmer 10 á 12 al: hver stok hertil
landet bragt á 4 rdr tylt: er 2
for samme at hiemkiøre 1 8
2 stk: torveller á 8 al: stk: hertil landet
bragt á 12 sk stk: er 1 8
½ tylt spær paa 6 al: støkket 2
½ tylt paa 7 al: stk: hertil landet bragt 3
Spærren og Torvellerne at hiemkiøre
til gaarden 2
12 vaager næver á 1 mrk 4 sk er 2 3
samme at kiøbe, hiemføre og op kiøre
á 6 sk S: 4 8
6 øbse kroger paa begge siider af taget 6
2 tylter bord til at forbedre bord klædningen,
med vindskeer og troe med á 2 mrk 8 sk 5
for at hiem føre bordene fra byen og op
kiøre dem her i gaarden á 8 sk tylten er 1
100 Spiger - 5 om sk: er 1 4
1 Laas med nøgel til dørren 2
Nok 1 hængsle med een domme til dørren 1
Arbeids Lønn til dette Huus at bringe det
udj lov før stand 5
inde i buen fattes een bielke som vil
tages af 1 Spær: 13 4 2 sk
------------------------
Svalen om buen fantes i goed stand, ligeledes om stuen:
3. Il[d]huuset paa væstre siide af Stuen behøver til forbedring:
2 Soler 7 al: stk: á 12 sk hertil land bragt er 2 mrk 4 sk:
for samme at op kiøre á 2 sk 6
4re tylter bord á 2 mrk 8 sk er 1 4
samme at hiemføre og op kiøre á 8 sk tyl: 2
Arbeids Lønn til dette Huus at bringe det
udj skikkelig og lov før stand 2 4 2 10 sk:
------------------------
4. Een liden Koe floer, dertil behøves
2 torveller paa 10 al: á 1 mrk stk: hertil
land bragt er 2 mrk
for samme at opkiøre 4
3 tylter bord til Florens forbedring indvendig
og udvendig á 2 mrk 8 sk 1 1 8
samme fra byen at hiemføre og opkiøre
á 8 sk tylten er 1 8
------------------------- ------------------------
1 5 4 sk: 54 3(2) 3

1750: 137
1 5 4 54 2 3 sk
8 vaager næver til Taget á 1 mrk 4 sk 1 4
at hiemføre og op kiøre samme á 6 sk:
Vaagen er 3
6 øbse kroger 6
Arbeids Lønn til dette Huus 2 6 10 sk
------------------------
5. Een Stoer Koe Floer behøver efterskrevne Reparation
3 tylter Tømmer til at forbedre denne floer
med 10 á 12 al: stk: á tylten hertil landet
bragt 4 rdr er 12
for samme at op kiøre fra Søen á 3 mrk tyl: 1 3
½ tylt bielker hver stok til 9 al: á 2 mrk
stokken hertil landet bragt 2
samme at opkiøre 1 8
4re spærre lag paa begge siider á 2 mrk
stk: er 1 2
op kiørselen 1
1 ½ tylt Spær á 8 al: Sællandsk Maal á
8 Mrk tylten hertil land bragt 2
op kiørselen 3 mrk tylten 4 8
4re torveller paa begge siider 10 al: stk:
á 1 mrk 4
op kiørselen 1
2 støkker læge træ á 14 al: lang á 2 mrk 4
op kiørselen 8
8 tylter bord til troe, 12 tylter bord til
klædningens forbedring paa dend Søndre
siide og væstre gavel samt vindskeer
tilsammen 20 tylter á 2 mrk 8 sk 8 2
hiem førsel fra byen og op kiørsel á
8 [sk] tylten 1 4
*1 (1/2?) tylt Planker til gulv 10 á 12 al:
hver stok á tylten 4 rdr er 2
hiemførsel fra Byen her til landet 3
for samme at opkiøre 1
30 Vaager næver á 1 mrk 4 sk 6 1 8
for bem/el/te næver at hiemføre og
opkiøre á 6 sk Vaagen er 1 5 4
12 øbse kraager 12
De gamle bielker sagde Mændene kand
nyttes til Gulv Aaser og oplængder, og de
gamle bord og spær til baasernes i stand
sættelse:
300 Eege nagler á 1 mrk hundrede er 3
100 spiger 5 om 1 sk 1 4
Arbeids Lønn til at bringe dette Huus i
lov før stand 16 59 1 4 sk:
-------------------------
6. Laden herpaa Gaarden behøver følgende forbedring
2 staver 6 al: stk: á 3 mrk støkket til
land bragt er 1
1 stav leide 15 al: lang 1 3
og kand dend gl: tiene til dend andens
forbedring
-------------------------
2 3 119 4 1 sk:

1750: 137b
2 3 119 4 1
2 beetter(?) 10 al: lang stk: á 3 mrk er 1
Forestaaende vil koste fra Søen at op kiøre 5
4re torveller 12 al: lang stk: á 1 mrk 8 sk er 1
og for samme i fra Søen at op kiøre á 2 sk 8
De gamle torveller kand nyttes til veelæsser:
3 Soler 12 al: stk: á 2 mrk er 1
for samme at opkiøre á 2 sk stk: er 6
1 tylt kanteveed til standerverk á 2 rdr
tylten er 2
for samme at opkiøre fra Søen 1 8
1 tylt spær 8 al: lang støkket hertil land
bragt vil koste 1 2
at opkiøre samme fra Søen 1 8
4re tylter bord til at forbedre dend væstre
Gavel med, og 5 tylter til de 2de lange siider
og dend østre gavels forbædring item 3 tylter
til troe tilsammen 12 tylter á 2 mrk 8 sk 5
Hiemførsel fra byen og opkiørsel fra
Søen á 8 [sk] tylten er 1
32 Vaager næver til Reparation paa
Taget á 1 mrk 4 sk 6 4
Hiemførsel og opkiørsel á 6 sk Vaagen 2
100 Eege Nagler 1
100 Spiger 1 4
12 øbse kroger 12
3 hængsle jern og 2 domme til dørrene
paa laden 3
Arbeids Lønn til dette Huus at bringe
udj lov før stand 12 37 5 14 sk:
------------------------ --------------------------
Summa, som til Huusernes i standsættelse vil med gaae 157 rdr 4 15 sk:

Hvorefter Rætten begav sig ud paa Marken i begge Parters nærværelse for at eftersee gaardens giærder og ind heigninger, og anviiste da Pagteren Anders Ladefiord Rætten, det giærdet imellem denne gaards Bøe og udmark tager sin begyndelse væsten for Huuserne, oven og Sønder for eet Kiønd eller vand paa eet brøt, hvor Rætten øst efter eftermaalet gierdet, og befant det at være af Torv giærde 80 fauner Sællandsk maal, gandske slætt og uduelig,
og sagde Mændene at samme vil koste at sættes i nogen ledes
goed stand igien 8 sk pr f: (faun) er 6 4
videre fra Torve giærdet endtes, og øst efter ud over een
bakke og i een bek som kaldes Søndre bekken {ef}
befantes at være ved eftermaaling 137 faune Torv og
træ gaard tilsammen ligesaa i slæt stand, og behøver til
forbedring efter Mendenes skiøn 34 stænger 4re fauner
hver stang á 8 sk støkket er 2 5

1750: 138
9 3
item 200 støer (staur?) á 2 mrk hundre er 4
og for samme at op kiøre fra Søen og hiemføre á 1 mrk hund: 2
for de 34 stænger at hiem føre her til landet 4 sk stk: er 1 2 8
item for samme at op kiøre á 1 sk 2 2
Arbeids Lønn til at kløve stængerne, og forbedre
Torv garden á 8 sk f: 11 21 8
Nok fra bem/el/te Elv Nord ost efter befantes 50 fauner Torve
giærde som ogsaa er slætt og vil koste at Reparere 8 sk fa: 4 1
item videre Nord efter i fra, hvor Torve giærdet entes og til
Ravnshouen befantes at være 133 fauner Steen gard som er
nedsiget og fattes forbedring hvilket vil koste at
Reparere 8 sk f: er 11 8
I fra Ravnshougen til Illeraache var intet giærde, ikke heller har
været noget, og ey heller behøves noget efterdj det er eet
Steilet berg:
I fra Illeraache og til kiennet eller vandet hvor Bøe giærdes
gaarden slipper og tager Ende er 380 faune Steen giærde, som
er noget bedre end det forrige, dog vil samme forbedres og vil
koste at Reparere ihenseende ingen steen saa nær ved er at
finde 8 sk f: 31 4
imellem bem/el/te steen giærde befantes \cr/ 40 f: Remme eller
Række giærde med Torv hvilket ligeledes behøves forbedring,
og vil dertil med gaae 10 Rækker á 8 sk 5
for samme at hiem føre hertil Landet á 4 sk er 2 8
og for samme at op kiøre fra Søen á 1 sk 10
30 Stolper á 4 sk 1 1 8
-------------------------
Summa som til giærdetz Reparation behøves 73 rd 1 4 sk:

Og som dagen ved det passerede allereede var forløben, og Klokken var over 9 \slet/ om Aftenen saa blev denne dags forretning sluttet og til i Morgen betimmelig opsadt;

Dagen derefter den 15de Septembr: Klokken 5 ½ \slæt/ om Morgenen blev Rætten atter sadt paa Gaarden Ladefiord med samme Laugræt og Besigtelses mænd som i gaar er ind ført, og var da nærværende paa H/er/r Lector Gartners veigne Klokkeren S/ingneu/r Niels Jæger, og paa afgangne Biskop Lundemann de Rosencrones Stervboes veigne Tilsiunsmanden Fogden Elchier
Derefter producerede Klokkeren S/ingneu/r Jæger eet af Lector Gartner underskrevet jndlæg dat: Bergen den 12te Septembr: som for Rætten blev oplæst og saaledes er formeldende:
Fogden Elchier paa eegne og Conrector LaKiers veigne Replicerede paa samtlige Arvingers veigne og sluttelig lod tilføre, at de ved dend passerede Besigtelses og Aaboeds Taxerede forretning over gaardens Huuser og Bygninger vilde have

1750: 138b

Arvingerne deris lovlige indsiigelse forbeholden, men hvad dend i ligemaade foretagne besigtelses og Reparations Taxering paa giærderne angaaer, da kunde de umuelig forestille sig, at det skulle være vedkommendes Alvorlige meening og Intention, for de forfaldede giærder at vilde paatrænge Stervboet nogen udgift, ligesom de og agtede saadant dend alddeeles uvedkommende og det af følgende Aarsager: - Een gaards giærder at eftersee og holde ved liige er noget som efter loven Aarligen bør skee, da nu beboeren Anders Ladefiord efter eegen tilstaaelse i 12 Samfelde Aar har beboet dette stæd, og i ald dend tiid af Eyeren Salig H/er/r Biskop Lundemann de Rosencrone aldrig har paastaaet ey heller nydet nogen skilling eller skillings værd til giærdernes Reparation føren saadant nu efter dend Salig Herres død paastaaes, saa maatte det billigen falde betænkeligt, hvorledes hand efter død mand vil kreve, eller lade kræve, det hand ikke har seet sig føye, Rætt, eller adkomst, at kræve af ham i levende live, over alt er her ikke produceret minste oplyslig eller lovsømelig document, som kand i minste maader godtgiøre det Salig H/er/r Biskop de Rosencrone til denne udgift skulle have været pligtig, hvorover ventelig ikke heller nogen saadan prætention, efter død Mand kand giøres eller Accepteres, for det 2det: beboeren tilstaaer selv, at hand har giordt af sig, nogen bekostning og møye til at holde giærderne nogenlunde i stand, og vidner dermed at hand da har holt det for sin Eegen Sag at vedlige holde giærderne, hvilket og er Naturligt, thi vilde hand som Forpagter have nødt af gaardens ind heignede eenemærker, saa maatte hand see til at faae dem freedet og frelst fra fæefoed og overdrift, og vilde hand have fred, saa maatte hand efter loven heigne sig fred til, for det 3die sees jo klarligen, og kand af Mændene selv ikke benægtes at beboeren ey har brugt eller bruger, een stoer deel af dend ind heignede jord, endten til Ager eller Eng, men har samme ligget øde udørket, og som udmark, saa at een stoer deel af dend vidtløftige giærde som paastaaes i standsadt ville for nærværende tiid være til jngen nøtte, jmidlertiid har beboeren ved saadan sin efterladenhed saavelsom giærdernes forsømmelse ey giordt liden skade paa jorden, som ventelig vil komme paa hans ansvar, heraf sees klarligen, og beboeren selv Tacite (Tacet = han tier, eller stilltiende?) det tilstaaer at det har været, og er hans Sag, som beboer af gaarden, tillige med angrendsende Naboer om nogen er, at vedlige holde giærderne, og hvorud over Stervboen og Arvingerne ingenlunde kand vedtage, men alddeelis modsiiger og frasiger sig at udbetale minste skilling til giærdernes brøst feldighed og i standsættelse:
Hvad dend paastand af H/er/r Lector Gartner om prompte betaling angaaer, da faaer derom giøres addresse

1750: 139

til Skifte Rætten naar forretningen først uden paaanke er agnoceret og wedtaget:
S/ingneu/r Niels Jæger paa H/er/r Lector Gartners veigne loed tilføre og tilspørge forpagteren Anders Ladefiord om hand ved gaardens forpagtning har forbundet sig til at vedlige holde giærdes gaardene? Hvortil hand svarede ney. dernæst om hand ingen tiid havde klaget for Eyeren S/a/l/ig/ Biskop Rosencrone over giærdetz slætte tilstand. hvortil Forpagteren svarede at hand ofte har klaget for Salig Biskop Lundeman de Rosencrone over giærdetz slætte tilstand og bad da Eyeren ham om at tilsiige nogle af hans Landbønder til at Reparere giærdet hvilket og af Comparenten blev efterkommet, og har da nogle af landbønderne hiulpet ham til at Reparere giærdet hvor der har kundet lade sig giøre uden bekostning, men nogen Bekostning vilde Salig Biskop Rosencrone ikke giøre paa giærdet, og endelig loed M/onsieu/r Jæger tilspørge Forpagteren hvor fore hand har ladet Engen staae uslaget og udørket, Forpagteren svarede at hand ikke har kundet slaa ald gaardens Bøe, formedelst hand ikke har haft Huuser nok til at berge sit foeder i, men hand \har/ alletiider slaget saa meget Høe som hand har behøvet til sine Creaturer for Resten Referere Klokkeren Jæger sig til det ind givne Indlæg:
Fogden S/ingneu/r Elkier Referede sig for det første til sit forrige i Protocollen tilførte, og dernæst sagde, at saa længe Forpagteren Anders Ladefiord ikke beviiser med nogen Forpagtnings Contract med Salig Biskop de Rosencrone at Salig Biskoppen skulle ved lige holde giærdet, da paastaaer Fogden at det bør være for Forpagterens egen Reigning: og videre havde Fogden Elkier ikke mod denne forretnings slutning at erindre:
Klokkeren S/ingneu/r Jæger paa H/er/r Lector Gartners veigne havde heller intet videre at lade tilføre, men paa bem/el/te H/er/r Lector Gartners veigne begiærede Forretningen sluttet og beskreven:
Hvorefter denne Forretnings omkostninger blev bereignet saa som Første sessions omkostning som blev holdet den 28de aug: a: c:
Een dags forretning 3
2de dages diet Penge samme tiid 1 2
De 6 med havende Laug rættes mænd hver 1 mrk 8 sk: 1 3
------------------------
5 rd 5 mrk
Dernæst denne Sessions omkostning
Stemplet Papier til Forretningen 1 mrk 8 sk:
Sorenskriverens Skyds i fra sin gaard Mielde
til Aastæden som er 4re Miil med 4re
Mand Pr Miil 8 sk er 1 2
Fra Aastæden og til Mielde igien 1 2
2de dages forretning med diet penge 5
Forretningens beskrivelse 1 1 8
Forseiglings penge 1 4
De 6 Laug rættes mænd som er 4 á 5 Miil
her i fra Aastæden boende for deres
kost tiids spilde og umage fra den tiid de
reiste hiemme i fra, og til de
------------------------- -------------------------
9 2 4 sk: 5 5

1750: 139b
9 2 4 5 5
kommer til deres hiem igien som bliver
5 dage dalig pr Mand 1 mrk 8 sk dagen 7 3 16 5 4
------------------------- -------------------------
Tilsammen 22 rd 4 4 sk:
som afgangne Biskop Lundeman de Rosencrones Stervboe bør betale, hvorimod Stervboet Reserveres deres Regres til vedkommende for første Sessions bekostning som kunde have været Aarsag til at Forretningen dend tiid ikke gik for sig: og hvorefter denne forretning blev sluttet:

Anno 1750, den 16de Septembris, efter foranførte Forafskeedigelse af 9de dito, blev atter Aastæds Ret sat og administreret af mig Jacob Preus udj Sollemsvigen, da og Retten betiendtes med det for mælte Lav-rett, i Overværelse udj begge Rettes Dage af Kongel/ig Maj/este/ts Bøygde Lehns mand Niels Nielsen Nedre Dyngeland.
Hvor da for Retten frem stoed Procurator S/ingneu/r Claudius Emanuel Barth paa indstefnte Erich Olsens Vegne som hans antagne Fuldmægtig: Og forestillede, at da hand haver funden Sagen af den beskaffenhed, det hand Selve-Sagen med Contra Stevning bør begiegne, saavel til Vidners førelse, for at oplyse det Erich Olsen, med fliid og Windskibelighed, til fulde haver forbedret; men j ingen maade fordærvet Jorden, som og, Ved Dom at see sig Stadfæstet, udj den ham forAccorderede Forpagtnings tiid; til hvilken ende og Comparenten haver forfattet Contra-Stevning, som hand og nu for Retten beviiser, og Ærbødigst bad, at Dommeren med sin paateigning; Ville determinere Tiiden, naar samme Contra-Stevning til beqvemmeligste Tiid kunde i-Rette falde: Til hvilken Tiid, som vorder determineret, Comparenten forlangede Sagen udsadt.
Citantjndens Fuldmægtig Procurator S/igneu/r Johan Simon Cramer forestillede, det h/an/d ikke attraar, at betage Citantjndens Contra-parts formeenende forsvar eller Rettes siigelse: Men Comparenten, efter sin sidste Rettes Dag giorde Tilbud, hafde dog formoedet, at Contra-Stefning til i Dag havde bleven indcam/m/ineret, til denne Sags skyndigste Slutning Ikke des mindre, maatte nu Comparenten under ald Lovlig forbeholdenhed afvarte, hvad Tiid, efter Contra-Stefning, denne Sag, skal forfølges: Dog paastoed Hand kraftigst at Erich Olsen bliver paalagt, til den samme Tiid, at Slutte Sagen paa sin Siide.

1750: 140

Parterne for denne Sinde havde ej viidere at erindre end, een hver refererede sig, til hvis de nu for Retten hafde frem sat
Forafskeediget.
Efterdj indstefnte Erich Olsen ved Fuldmægtig Procurator Barth for Retten haver anviist Contra Stevning i Sagen, deels til widners førelse, og deels hans formeenende forsvar imod Citantindens hannem formerede Søgemaal Saa, i henseende, at Retten ikke kand betage indstefnte Erich Olsen, hvad forsvar, som Hand, saavel ved anviiste Stevning, som anden procedur, maatte intendere at føre i Rette: Og det derhos kommer i betragtning, at det Sædvaanlige holdende Høste Ting for Nordhordlehns Fogderje, neppe sluttes førend sidst in Novembris, ud fløttes Sagen til den 9de Decembris førstkommende; Til hvilken Tiid Erich Olsen og Fuldmægtig, ej alleene haver anviiste Contra-Stevning, for alle wedkommende Lovlig at forkynde; men besagde Erich Olsen og Fuldmægtig paalægges til for berørte tiid, Sagen, med formeening og paastand, til Doms at slutte.
For nærværende bliver at beregne denne Sags bekostninger, saa vidt Hoved Citantjnden de Besche hid indtil angaar:
Dommeren, for Første og Anden Session 5 Rdr. Dom og brev penge 5 mrk 4 sk. Lehnsmanden for Lav rettes tilsigelse tvende gange á 2 mrk er 4re Mark Danske: Og de anmælte 6 Lav Rettes mænd for Tvende Dage, formedelst Deris Rejse-besvær Tiids og Nærings spilde, hver een Halv Rigsdaler og Een Mark danske, som udgiør 4 rdr: hvilke \om ej/ ved nerværende Rettes dag, Lehnsmanden og Lav-rettet af Hoved-Citantjindens Fuldmægtig til dennem erlægges, vil findes til erstatning, ved sluttelig Dom.

Aastæds Sag paa Præstegaarden Phanøe!
1750 d/en 2den 8ber indfandt jeg Sorenskriver Johan Garmann paa Præstegaarden Phanøe for sam/m/estæds i følge Sogne Præsten H/er/r Peder Brandahls skriftlige Reqvisition dat: 29 Aug: og deres Høy Velbaarenhed H/er/r Stiftsbefalings Mand Cicignons paateignede Resolution af 5te 7ber sistleeden indeværende Aar 1750, at holde en lovlig besigtelses og taxations Forrettning, saa Vel over de Almuen som Præste gaarden tilhørende Huuse, med videre efter Reqvisitionens Indhold, som saaleedis er lydende.

1750: 140b

Til bem/el/te forrettning haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith opnevnt følgende Laug Rættes og taxations Mænd der alle ere uvillige Mænd og af Haugs Sogn, nemlig 1. Johannes Ascheland 2. Ole Olsen Waatle, 3. Helje Monsen ibidem og Brynild Mitmielde af Mielde Skibbreede 5. Ole Andersen Sognstad og 6. Jens Olsen Garnes af Arne Skibbreede, og lyder hands Opnevnelse saaleedis som følger.
Dernæst fremlagde Schiolds Skibbreedes Lehns Mand Niels Dyngeland bem/el/te Fogden Smithes ham tillagde ordre under 19 Sept: sistleeden, ey allene selv at møde paa fogdens Veigne udi hands lovlige forfald men end og at tilsige 12 Mænd af dette Præste gield til at bivaane denne forrettning, og indfandt sig derefter nemlig af Phanøe Sogn 1. Niels Olsen Schage 2. Lars Olsen ibidem 3. Jens Handsen Aadland 4. Lars Nielsen Søraas 5. Niels Nielsen Nedre *Brøcheland af Birchelands Sogn Niels Monsen Kierche Børcheland, Lars Michelsen Myrdahl Lars Jacobsen Nedre Totland Ole Arnesen Nedre Totland og Svend Johannesen Gimmeland samt Niels Larsen Ulsmoe,
Hvorefter paa Velærværdige H/er/r Brandahls Veigne fremstod Procurator Claudius Emanuel Barth og sagde at da Velbem/el/te H/er/r Brandahl efter Allernaadigst meddeelt Kaldsbrev har tiltræd Phanøe Præstekald som Sogne præst, og altsaa uomgiengelig til beboelse tillige maae tiltræde Phanøe Præste gaard og sam/m/e tage udi possession, men da hand af forrige Sogne Præst nu afdøde S/a/l/ig/ biskop Londeman de Rosencrones Arvinger ikke er giort en saa fuldkom/m/en Leverance paa Præstegaardens Vedhørende Huuse, saavel af de som af Almuen efter Lov bør Vedlige holdes, som de der Præstegaarden ellers er tilhørende, og af Sogne Præsten bør Vedlige holdes, saa har H/er/r Brandahl fundet sig anleediget at opkræve denne forrettning for der efter at faae oplyst hvad egentlig Præstegaarden tilhører, der af Præst og Almue bør Vedligeholdes, som ellers hvad bygninger ham er overdragne og eene tilhørende, der af forrige Sogne Præst og Capellan til Ejendom er overdraget, mod Vedbørlig Vederlæggelse, siden at benevnte H/er/r Brandahl Ved skriftlig sluttet Contract af 12 aug: nestleeden med afg/angne biskop de Rosenkrones Arvinger har Vedtaget at sætte Præstegaardens Virkelig tilhørende Huuse udi Lov før Stand, ligesom hand og efter benevnte Contractes formeld den Comparenten frem lagde efterskrevne og S/a/l/ig/ biskop de Rosenkrone forhen tilhørende Huuse nemlig de paa Wolden og Smisvigen staaende og af forrige Sogne Præster opsadte bønder huuse, saasom Stue, boe og Ildhuus /: Floer og Løe untagen der følger Præstegaarden :/ der alt for deres egne Pænge og Commodite er opsatt, item en høylade Ved Phanøe Hamers Øen, item Nøst og Qverne huus, disuden er og benevnte H/er/r Brandahl eene Ejer af, det Vaanhuus som forrige Capellan her i Kaldet nu afg/angne H/err Viding havde tilforhandlet sig, udi hvilcket hand og for nerværende tiid har sit tilhold udi, samt en Ved Søen staaende Søebod med hos bygning, hvilcket hand under 11te 8ber 1742 er meddeelt forrige Prost over Sundhorlehn afg/angne Niels Legangers Skiøde, som Comparenten fremlagde disuden er og Velbem/el/te H/er/r Brandahl overdraget et Ved Søen staaende huusMands Hytte, ligesom hand og paa offentlig Auction holdet her paa Præstegaarden har tilkiøbt sig

1750: 141

fra afg/angne Rosenkrones Arvinger 3de Kackelovner bestaaende i Melke boen og en Ved herre Sahlen staaende Stue, item den som forhen i herre Sahlen har Veret staaende, foruden Andet Gaarden Vedhørende Qvæg og inventarium som hand sig ligeleedis sam/m/e tiid har tilforhandled, som den ham derover meddeelte Specification den Comparenten nu anviiste nermere forklarer. Og da der nu ikke over Præstens Vedhørende Huuse findes nogen paalidelig forrettning, hverken hvor mange de ere eller i hvad Stand de haver Været, og nu maatte befindes udi, samt hvormeget til deres lovføre Istandsættelse vil med gaae, saa er det at H/er/r Brandahl erbødigst beeder at med Forrettningen maatte fortfares og at de huuse som egentlig Vedhører Præstegaarden, saa vel de der af Almuen bør Vedlige holdes som de Præsten selv er pligtig at Vedligeholde maatte beskrives og tages udi Vedbørlig Øje siun og at derefter maatte skiønnes hvad som Vilde medgaae til et hverts huus Istandsættelse, og at derefter lige leedis Forrettningen fortfares paa Gaarden Raae betreffende de der staaende Huuse. Ellers fremlagde Comparenten og H/er/r Brandahls Reqvisition til hans Høyærværdighed H/er/r biskop Pontoppidan af 25 passato hvorved hand udbeeder sig om nogle forrettninger Præstegaarden i Stifts Kisten maatte beroe, sam/m/e da ham til Oplysning Ved denne forrettning maatte meddeelis, men hand har Ved Giensvar faaed den Underrettning at intet desangaaende er der at finde.
De mødende Almues Mænd forklarede det de er Vidende om at de 3de huuse Loven befaler dem at Vedligeholde nemlig 1 herre Kam/m/er, borgestue og hestestald, stedse af Sognetz Præster har Været Vedlige holdte imod at Almuen Aarlig Pr: persona til bem/el/te Præster har erlagt til Reparations bekostninger paa bemelte huuser 2 sk, formoder altsaa at hvis Aabod og brøstfeldighed der nu paa sam/m/e huuser findes kom/m/er S/a/l/ig/ Londemand de Rosenkrones Sterboe til Ansvar og ey Almuen som Aarlig til ham og Formænd har udlagt som melt 2 sk Pr: Mand til Reparations Omkostninger.
H/er/r Brandahl Replicerede at hand følgelig den producerede Contract har forpligtet sig at bringe alle Præstegaardens Virkelig Vedhørende huuse i forsvarlig og laugfør Stand, hvorunder og er begreben de 3de nemlig herresahlen borgestuen og Stalden eller Floren /: thi den eene hæste stald som herpaa Gaarden er staaende tilhører hverken Almuen eller Præste gaarden siden Præsterne den eene efter den anden sam/m/e til Ejendom er over draget :/ som Almuen efter Loven er pligtig at opbygge og Vedlige holde, men for eftertiiden forbeholte H/er/r Brandahl sig hvad enten hand agtet at indgaae med Almuen den sam/m/e Contract som hands formænd eller og om hand Vil lade dem selv Vedlige holde forbenevnte 3de bygninger, og da ingen anden Stald findes end den her opsatte floer, som muelig i de forhen passerede forrettninger skal Være specificered, saa formeente Comparenten sam/m/e at \b../ Vedligeholdes af Almuen
Derefter toeg Retten efter Sogne Mændenes og H/er/r Brandahls Anviisning følgende 3de Almuen tilhørende Huuse under lovlig Siun og taxation, nemlig
1mo Herrekam/m/eret som er en bygning for kort [tiid]? siden opbygt bestaaende paa Søndre side, i længde 14 alen og 13 alen i bredde hvorudi findes en stue neden til med et Kam/m/er, og i anden etage en Sahl med 2de Kam/m/ere, sam/m/e behøver Reparation paa Vindues Ruder og 1 Vindue som er borte 2 rdr: Skorsteen og Ovn at opsætte og anskaffe 30 rdr: 6 tylter bord til luger om det gandske huus á 2 mrk 8 sk er 2 rdr 3 mrk 11 par hengsler med dom/m/er á 1 mrk 8 sk er 2 rdr 4 mrk 8 sk Arbeydslønn til lugerne 1 rdr 3 mrk: 8 Voger Næver á 20 sk er 1 rdr 4 mrk: 200 spiger á 1 mrk 8 (pr. hundre) er 3 mrk:

1750: 141b

til sam/m/en Reparations Omkostninger paa dette huus 40 rdr 5 mrk 8 sk
2do Borgestuen som er 14 alen lang og 13 alen breed fantes gandske brøstfeldig saa den aldeelis i Grund maae nedrives, til sam/m/e Stues i standsættelse behøves, 2 tylter rundt tøm/m/er á 14 alen lang er 12 rdr. 1 ½ tylt Sper á 12 alen á 10 mrk tylten er 2 rdr 3 mrk: 8 tylter bord til troe á 2 mrk 8 sk er 3 [mrk] 2 [sk] 4 tylter ditto til bencker á 2 mrk 8 sk er 1 rdr 4 mrk, 3 bielker á 14 alen á 3 mrk er 1 rdr 3 mrk at forsætte 1 rdr og 1 bord med fod 1 rdr 3 mrk, 6 benke støer á 20 sk er 1 rdr 1 mrk 8 sk 1 tylt bord til Dør 2 mrk 8 sk hengsler og Klinke til dørrene 5 mrk at forbedre Steengulvet 1 rdr: 1 fack Vinduer med Post og Ram/m/er 1 rdr 3 mrk Skorsteenen at bringe i fuld stand 12 rdr: 60 Voger Næver á 20 sk er 12 rdr 3 mrk, 4 tylter bord til bordtaget at forbedre á 2 mrk 8 sk er 1 rdr 4 mrk 2 torvald á 20 sk er 2 mrk 8 sk 8te Øfse Kroger 8 sk: Arbeydslønn til dette Værelse i alt 24 rdr: er til sam/m/en 79 rdr 1 mrk
3tio blev efter spurdt hvor Stalden eller floren Var bestaaende som Almuen tilkom/m/er at svare til og Vedligeholde, hvor til saavel Sogne Præsten som Almuen anviiste den Vestre floer som er 25 alen i længde og 10 alen i bredde, som ey Viides andet end jo bør af Almuen Vedlige holdes, og befandtes sam/m/e i maadelig stand saa den endnu nogen tiid kand staae forinden den nedrives, dog Var de nederste tøm/m/er stocker forfalden, saa taxations Mændene tillagde til dessens Reparation 2 tylter tøm/m/er á 3 rdr er 6 rdr, 8 bielcker á 10 alen á 2 mrk er 2 rdr 4 mrk, 2 tylter Sper á 8 alen á 8 mrk er 2 rdr 4 mrk, 12 tylter bord til borklædning á 2 mrk 8 sk er 5 rdr 16 tylter ditto til troe á 2 mrk 8 sk er 6 rdr 4 mrk, 4re torvald á 13 alen á 20 sk er 5 mrk, 16 øfse Kroger er 1 mrk, 2de lægetræer á 14 alen á 1 mrk 8 sk er 3 mrk, toe tylter Planker til Gulvet á 2 rdr er 4 rdr, 80 Voger Næver á 20 sk: er 16 rdr 4 mrk. 4re tylter bord til baaser á 2 mrk 8 sk er 1 rdr 4 mrk Arbeyds Lønn til dette huus eller floer 16 rdr, tilsam/m/en Reparations Omkostninger 62 rdr: 5 mrk
Kiørsel og førsel til alle Materialiers hiembringelse er 20 rdr:
Summa sum/m/arum Reparation paa de 3de Almuens huuse beløber 202 rdr 5 mrk 8 sk,
Almues Mændene havde ey videre herved at erindre men Referered sig til sit forrige at denne Aabod faaer af itzige Sogne Præst tilsvares,
Derefter blev ligeleedis de Huuse efterseede som Sognepræsten H/er/r Brandahl anviiste og forklarede at Være Præstegaardens Huuse egentlig tilhørende, som og af Sognepræsten bør Vedlige holdes, nemlig 1mo en drengestue 2do et Ildhuus samt \3tio/ en liden boe eller Kleve og \4to/ Melkestue hos Ildhuuset, som alt under et tag befandtes, dog blev sam/m/e separat til Aabods svarelse taxeret nemlig
1mo Drengestuen der behøver gandske at nedrives i Grund og til sam/m/es Istandsættelse behøves da.
2 tylter tøm/m/er á 3 rdr 3 rdr
1 tylt spær 9 alen lang 1 2
2de torvalde á 10 alen á 12 sk 1 8
3de bielker á 9 alen á 2 mrk 1
2 tylter bord til troe á 2 mrk 8 sk 5 *8
5 tylter bord til bordtag á 2 mrk 8 sk 2 8
8 tylter ditto til Gulv og bencker 3 2
20 Voger Næver á 20 sk 4 1
2de brun troe á 10 alen á 20 sk 2 8
2de Soler á 10 alen á 20 sk 2 8
1 Underslag 15 alen 1 8
½ tylt Standere á 8 alen 4
Arbeydslønn i alt 14
-------------------------
34 5
2do Ildhuuset der til behøves
3 tylter bord at forbedre bord taget á 2 mrk 8 sk 1 1 8
16 Voger Næver á 20 sk 3 2
6 Øfse Kroger 6
3 tylter bord til troe á 2 mrk 8 sk 1 1 8
½ tylt sper 5
Arbeyds Lønn paa alt 3
1 Sole som strecker sig for Ildhuuset og Melke boden á 12 alen 1 4
------------------------
9 5 10
3tio Kleven og 4to \Melke/ boen behøver
1 tylt boer (bord) til bordtaget 2 8
5to den røde stue paa Nordre side af herre kam/m/eret bestaaende af 3de Vegge og annecteret til Borgestuen behøver,
12 tylter bord til *Laft (Loft) og Gulv á 2 mrk 8 sk 5
Vinduerne at Reparere i alt 1 2
8 bielker á 2 mrk 2 4
14 sper á *11 mrk* 2 8
4 tylter troe 1 4
1 Sole paa 12 alen 2
1 Underslag til Svalen uden for sam/m/e stue 1 8
½ tylt standere á 8 alen 3
6 tylter bord á 2 mrk 8 sk til bordtag 2 3
20 Voger Næver 4 1
2 torvald á 12 alen 2
6 Øfsekroge 6
1 Rende 4
Arbeyds Lønn 12
500 spiger á 1 mrk 8 sk 1 1 8
------------------------
34 3 14

1750: 142

6to Høe Laden befantis til Aabods taxation at behøve følgende.
4 Soler á 14 alen á 2 mrk 1 rdr 2 mrk
60 Voger Næver á 20 sk 12 3
8 tylter bord til bordtag 3 2
Arbeyds Lønn til alt 4
------------------------
21 rdr 1 mrk
7. Den minste Floer eller fæehuus gandske forfalden og bør i Grund nedrives.
4 tylter tim/m/er á 10 á 12 alen á 3 rdr 12
6 bielker á 10 alen á 1 mrk 8 1 3
1 ½ tylt Sper á 8 alen á 1 rdr 2 mrk 2
8te tylter bord til troe 3 2
10 tylter ditto til bordtag 4 1
2 torvalder á 1 mrk 8 sk 3
32 Voger Næver á 1 mrk 4 sk 6 4
Arbeyds Lønn 14
------------------------
44 1 mrk
8. Staburet 10 alen lang behøver følgende.
8 tylter bord til bortag á 2 mrk 8 sk 3 2
1 Rende 11 alen lang 2 8
½ tylt Sper 3
2 torvald á 10 alen 1 8
16 Voger Næver á 1 mrk 4 sk 3 2
Arbeyds Lønn paa dette huus 3
-----------------------
10 5

End Videre blev af H/er/r Brandahl forlanged at Rætten Vilde tage under Siun og Grandskning, den floer og lade som paa det underliggende Pladtz Smesvigen er bestaaende og hand ansaae at Være Præstegaardens huuse tilhørende og følgelig af ham bliver at tilsvare, thi de øvrige der bestaaende Huuse sc: Stue, Ildhuus og Melke boe forklared hand at Være som sin egen Ejendom at ansee og altsaa ey forlanged sam/m/e skulde taxeres. thi blev des aarsage allene oven melte 2de huuse taxerede nemlig
1mo Floren som er 9 alen lang faar i Grund nedtages og behøver
2 tylter á 9 alen á 2 rdr 3 mrk 5
2 bielker á 1 mrk 2
2 tylter bord til bordklædning 5
1 tylt sper á 7 alen 5
16 Voger Næver á 1 mrk 4 mrk 3 2
1 torvald 11 alen 1
8 Øfse Kroger 8
4 tylter bord til troe 1 4
Arbeydslønn i alt 10
------------------------
22 1 8
2do En høe Lade 17 alen lang og 10 alen breed behøver.
4 Staver á 6 alen lang á 3 mrk 2
2 nye Stavleyer á 12 alen 1
2 nye beter á 10 alen á 2 mrk 4
1 tylt Sper á 8 alen 1
2 Sper á 8 sk 1
14 sper á 10 alen 1 3 2
4 Soler 9 alen á 1 mrk 4
2 ditto á 10 alen 1 mrk 4 sk 2 8
1 tylt standere á 10 á 12 alen 1 3
------------------------
8 5 10
4 torvalder á 9 alen á 12 sk 3 mrk
8 Øfse kroger 8
16 tylter bord til troe og bordklædning á 2 mrk 8 sk 6 4
36 Voger Næver á 1 mrk 4 sk 7 3
Arbeydslønn i alt 14
------------------------
37 4 2 sk
Kiørsel og førsel til alle forbenevnte Materialiers
frembringelse samt 600 Eege Nagler til bem/el/te bygninger 17

Summa Summarum Reparations bekostninger paa forbenevnte Præstegaardens angivne og tilhørende huuse 232 5 10 sk:

Og som dagen var forløben blev forrettningen til i Morgen tiilig udsatt.

D/en 3die ejusdem blev Retten igien med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og besigtelses Forrettningen Continuerede, hvorefter H/er/r Brandahl med sam/m/e omstændighed som Ved de Huuser paa Smesvigen allene forlangede at floer og Laden paa Pladtzet Phanøe Wolden bestaaende maatte taxeres, da de øvrige Huuse som Stue, en ældre Stue og 1 boe blev lige leedis af H/er/r Brandahl anseed og angived at være sig og ey Præstegaardens Huuse Vedkom/m/ende thi blev saaleedis besigtiged
1mo Høeladen 17 alen lang der til fornødiges
1 tylt Sper 10 alen lang 1 2
6 Soler á 10 alen á 20 sk 1 1 8
18 tylter bord til Klædning og troe á 2 mrk 8 7 3
34 Voger Næver á 20 sk 7 8
1 tylt Standere á 10 á 12 al: 1 3
Arbeyds Lønn 8
------------------------
26 rdr 4 mrk
2do En floer 9 alen lang og 8te Alen bred behøver til Reparation
2 tylter tøm/m/er 10 á 12 alen á 3 rdr 6
1 tylt Sper á 7 alen 5
16 tylter bord á 2 mrk 8 sk 6 4
2 torvald til floren og 2 til laden á 9 alen á 12 sk 3
6 Øfse Kroger til floren 6
12 ditto til laden 12
12 Voger Næver á 1 mrk 4 sk 2 3
Arbeyds Lønn 10
Kiørsel og førsel til de 2de huuse 8
------------------------
34 rdr 4 2 sk

Summa paa de 2de huuse 61 rdr 2 2
som naar tillægges de 2de forrige summer saavel hvad Almuens som Præstegaardens Huusers Aabod angaaer beløber 497 1 mrk 4sk

1750: 142b

Barth derpaa loed tilføre at da nu alle Præstegaardens tyende og tilhørende Huuse er Vorden besigtiged og deres brøstfeldighed taxered /: H/er/r Brandahls egne eyende Huuse som paa Præstegaarden Smisvigen og Wolden item Ved Søen staaende Huuse der ikke fornødiges nogen besigtelse eller taxation, siden hand efter eget tøcke som over hands Ejendom kand skalte :/ saa bad hand ærbødigst at Retten Vilde begive sig til Gaarden Raae og den ligeleedis tage under Øjesiun og besigtelse de der nu staaende og Gaarden tilhørende Huuse, da hand derefter naar saadant er skeed paa H/er/r Brandahls Veigne begierede forrettningen sluttet og sig beskreven meddeelt til et beviis for sig i hvad Stand Præstegaarden med Vedhørende nu findes udi.
Hvorefter Rætten forføyede sig paa Reisen til Præste Encke gaarden Raae noget over 1 ½ fierding Vey fra Phanøe Præstegaard beliggende, hvor da saavel de fornevnte taxations Mænd som Sogne Præsten H/er/r Brandahls fuldMægtig Procurator Barth tillige med Skibbreedes Lehns Mand Niels Dyngeland indfandt sig og blev da alle de paa sam/m/e Gaard staaende og forefundne Huuser besigtiged og til Aabod taxerede
1mo den saa kaldede byestue eller boe 10 alen lang der til og ? Alen stander verck paa Søndre Side der til behøver
3 tylter rundt tøm/m/er á 4 rdr 12
3 bielker á 10 alen á 2 mrk 1
1 ½ alen Sper á 8 alen á 1 rdr 1 3
2 Sperre lag á 12 alen á 2 mrk 4
18 tylter bord á 2 mrk 8 sk 7 3
2 torvald á 12 alen á 1 mrk 2
6 Øfse kroge 6
16 Voger Næver á 20 sk 3 2
Vinduerne at forbedre 1
Arbeyds Lønn 16
------------------------
43 2 6
2do Melkeboden 8 alen i qvadrat behøver Aabod
1 tylt tøm/m/er at forbedre med 3
5 bielcker á 8 alen á 1 mrk 5
5 tylter bord til loft á 2 mrk 8 sk 2 8
Skorstenen at forbedre 1
1 tylt Sper á 7 alen 5
2 torvald á 9 alen á 12 sk 1 8
6 Øfse Kroger 6
12 Voger Næver á 20 sk 2 3
Arbeydslønn 8
------------------------
18 3 6
3tio Et Stave Ildhuus 8te Alen i qvadrat
1 tylt bord til troe 2 8
1 Rende 8te alen 2
2 torvalder á 12 sk 1 8
6 Øfse Kroger 6
Arbeidslønn 1 3
8 Voger Næver á 2 mrk 8 sk 3 2
------------------------
5 5 6
4to Under sam/m/e tag Var og en Veed skygge af Staver opsatt 10 alen lang og 8te Alen breed behøver
6 Staver á 5 *mrk alen á 2 mrk 2
2 Stav Leyer 10 alen á 1 mrk 8 sk 3
1 tylt Sper 5
2 beter á 8 alen á 20 sk 2 8
12 tylter bord til troe og bor tag á 2 mrk 8 sk 5
2 torvald á 10 alen á 12 sk 1 8
6 Øfse Kroger 6
------------------------
9 6
16 Voger Næver á 20 sk 3 2
Arbeyds Lønn 4
------------------------
16 2 6
5. Borgestuen 12 alen lang behøver Reparation
1 torvald á 12 alen 1 mrk
3 Øfse Kroger 3
1 tylt bord til bortaget 2 8
6 Voger Næver 1 1 8
Arbeyds Lønn 1
------------------------
2 5 3
6. Fæe huuset eller floren 26 alen lang og 10 alen bred
5 tylter tøm/m/er á 3 rdr 15
2 tylter Sper á 1 rdr 2
4 torvald á 14 al: 1 mrk 8 1
16 Kroger 1
6 bielker 11 alen á 2 mrk 8 2 3
20 tylter bord til troe og Klædning á 2 mrk 8 sk 8 2
60 Voger Næver 12 3
4 Sperre lag á 2 mrk 8 sk 1 4
Arbeyds Lønn 24
2 tylter Plancker á 2 rdr 4
------------------------
71 rdr 1
7. Høeladen 49 alen lang og 12 alen bred behøver
10 Soler á 10 alen á 1 mrk 8 2 3
2 ditto á 12 alen á 2 mrk 4
6 torvald 10 alen á 12 sk 4 8
4 tylter Sper á 8 mrk 5 2
til Svalen Ved Løen
1 Sole á 8 alen 12
1 torvald 10
1 støcke Stav Leye á 12 Al: 3
30 Kroger 1 14
30 tylter bord til troe og bordklædning á 2 mrk 8 sk 12 3
100 Voger Næver 20 5
Arbeydslønn 16
------------------------
59 3 12

1750: 143

8te Smale floer 11 alen lang og 9 alen bred behøver da den er forfalden
1 ½ tylt tøm/m/er 1 3
2 bielker á 9 alen á 20 sk 2 8
1 tylt sper 7 alen 5
12 Voger Næver á 20 sk 2 3
4 tylter bord til troe á 2 mrk 8 sk 1 4
Arbeyds Lønn 5
------------------------
11 5 8
Endnu behøves til alle forbenevnte bygninger 600 Eege Nagler 1 rdr
Kiørsel og førsel til alle Materialiers frem førsel 50

Summa Reparations bekostninger paa alle de for benevnte
8te huuser beløber 280 rdr: 4 mrk 15 sk

Fleere Huuser fandtes ey paa denne Gaard som Rætten kunde tage under Siun og Grandskning, og som ey Videre mod denne forrettnings Sluttning blev erindret bliver sam/m/e sluttet og allene denne Forrettnings bekostning erindret Sorenskriverens Skydtz 3 Miil til Vands da Skydtzen til lands blev af Reqvirenten selv anskaffet frem og tilbage er 2 rdr diet Pænge i 2de dage 1 [rdr] 2 [mrk] Forrettning i 2de dage paa diverse Stæder á 3 rdr er 6 rdr: forrettningens beskrivelse med forseiglings Pænge 1 - 4 - 4 sk: de 6 Laug Rættes Mænd for deres Reyse og forrettning á 1 rdr er 6 rdr fogden for opnevnelse 2 mrk Stempled Papier til forrettningen 1 mrk 8 sk tilsam/m/en 17 rdr 3 mrk 12 sk som af H/er/r Brandahl er betalt paa Stæden.

Høste Tingene for Aar 1750!

[Sartor Skibbreede]
[1750] d/en 22de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Sartors Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Tøsøen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 81 findes tilførte

Og blev for dette Skibbreede følgende Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste.
1. Forordning angaaende hvorleedis med Skifterne efter de i Virckelig tieniste afdøde Militaire Persohners Encker i Dan/mark og Norge herefter skal forholdes dat: 12 Junij 1750.
2. Forordning angaaende hvorvidt Contracten imellem tøm/m/er handlere, Saug brugere og *og bønder udi Norge, om leverance af tøm/m/er last maa oprettes, saa og, om Saugtøm/m/er som Saug brugere kiøbe, til hvem sam/m/e maae afhændes, item hvorleedes de, som Skov for foede om hugge og ødelægge, bliver at ansee. dat: Fredensborg Slott d/en 21 Sept: 1750.
3. StiftamptMand Cicignons Ordre til Fogden at ingen i hvor det være maae af Legs Mænd maae benytte sig af Landværns Folckenes børser eller andre sorter, Mundering Armatur og eqvipage dat: 23 julij 1750

Derefter blev til Publication fremlagt følgende documenter
1mo Et Skiftebrev forrettet af den Constituerede Sorenskriver udi Sundhorlehn Georg Friderich Fasting efter afg/angne Aarent Halversen Kleppe hvis Sterboe har Været tilhørende en Jordepart i Nordvig samt Andeel i Laxe Vogen Anschottet, dat: 14 Sept: 1750 Vid: fol:
2do Knud Simensen Tusøen og Siselle Olsdatter og Værger Halver Nielsen Hilde og Mons Joensens Mage skiøder paa Gaarderne Kleppe i Sundhorlehn og Nordvig i dette Skibbreede dat: 22 8ber 1750 v: f:
3tio Skiftebrev forrettet paa Gaarden Nedre Børnes d/en 25 April 1750 efter afg/angne Syneve Tønnesdatter vid: fol:
4to ditto forrettet paa sam/m/e Gaard sam/m/e dato efter Jens Thomesen Børnes vid: fol:
5to ditto forrettet paa Gaarden Steensland efter Kari Larsdatter d/en 7 april 1750 vid: fol:
6to ditto efter barnet Lars Monsen Schoge dat: 21 Maij 1750
7mo ditto efter Encken Kari Stephensdatter paa Gaarden Algerøen d/en 29 Maij 1750 vid: fol:

Sam/m/e tiid blev af Citanterne Peder Hamre Gregus Glesnes og Jens Michelsen Bache eller Vorland deres indstevnte Sag Contra Johannes Michelsen og Ole Johannesen Tønnevig angaaende de paasøgte Torskegarns brug som 2de gange er vorden udsatt atter æsked i Rætte siden det fra Herløe Skibbreede opnevnte Laug Rætt som Ved begrand-

1750: 143b

skningen paa Aastæden Tønnevig nu alle efter Citanternes til Varsling møder hvis Navne fol: 62 findes tilførte, og som Rætten saaleedis paa det Ordinaire Høsteting for Sartors Skibbreede og Tingstædet Tøsøen var satt, Vilde de siden den indstevnte Ole Tønnevig nu møder for Rætten, allene Referere sig til hvis hen i Sagen er passeret og derefter paastaae Dom.
Ole Tønnevig havde ey heller videre til sin Sags størke at anføre, men submitterede Sagen til Doms paa sin Side.
Parterne blev tilspurdt at siden Sagen er Vidtløftig til Papiirers Revision og altsaa formeedelst paatrengende Forrettningerne denne gang ey kand paadøm/m/es til Ophold tillige for det frem/m/ede Laug Rætt, {Var} begge Parter \var/ fornøyed med at Sagen til Doms Afsiigelse blev optaget til 17de Nov: førstkom/m/ende som er ting dagen for Herløe Skibb: {og da}, Parterne Var fornøyed \med/ at anhøre Dom paa Tingstædet Alvestrøm/m/en hvor Herløe Skibbreedes Laug Rætt møder, uagtet det ey er her paa deres eget Ting stæd.
Eragtet
Da Parterne paa begge Siider har Været eenig om at anhøre Dom Ved Herløe Skibbredes tingstæd Alvestrøm/m/en bliver Sagen til Doms Anhørelse optaget til d/en 17 Nov: førstkom/m/ende, da Parterne til sam/m/e tiid indfinder sig eller de som paa deres Veigne Com/m/itteres, ligesom og dette Laug Rætt indfinder sig som Med doms Mænd i denne Sag.

D/en 23de ejusdem blev Rætten igien satt med Sartors Skibbreedes Laug Rætt og blev da til Publication frem lagt.
1. Thomas Stephensen Algerøens paa Michel Michelsen og Stephen Michelsens Veigne udgivne Skiøde til Jens Michelsen paa 2 4/9 Mark fisk i Gaarden Landeraae som med det Kiøberen selv har arvet beløber 7 1/3 Mark fisk dat: 22 8ber 1750 Vide fol: 418
2. Willum Michelsen Børnes med fleere deres udgivne Skiøde til Wermund Olsen paa 14 5/8 Mark fisk i Gaarden Mitvedt dat: 22 8ber 1750 vid: fol: 418.
3. Vermund Olsen Nipens Odelslysning til 18 Mark fisk i Gaarden Midtvedt som possideres af Jens Ulvesen Børnes, med fleere dat: 22 8ber 1750 vid: 418
4. H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Tollev Jacobsen paa ½ Vog fisk i Gaarden Dyrøen dat: 28 Sept: 1750 med Rev: ej dat
5. Anders Deciderius Fosses udgivne bøxelsæddel til Erich Nielsen *Solfstøe (Sælstøe?) paa 27 Mark fiskes Leye udi Gaarden Sælfstøe dat: 17 Junij 1750
6. Engel Hansen Bildøens udgivne bøxelsæddel til sin Sønn Niels Engelsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Bildøen dat: 22 8ber 1750 med Rev:

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Procurator Barth mødte paa Mad/a/me Ravels Elias Førlans og øvrige Opsiddere paa Gaarden Førland deres Veigne og gav til kiende at de Ved skriftlig Stevning af 26 Sep: nestleeden haver indkaldet deres Contraparter nemlig Ørje Kaurslands Hustrue samt Peder og Knud Hamre med fleere som i Stævningen findes benevnt, for at møde til dette ting for at anhøre de udi Stevningen

1750: 144

benevnte Vidners eedelige forklaringer item og som med muntlig Stevne Maal under Lovens Fals Maal er indvarsled Michel Olsen Myhren og Jens Halversen Glesnes, benevnte Stevning som for alle Lovlig er forkyndt Comparenten fremlagde og derefter Vilde fornem/m/e om de indstevnte møder Hvorefter Stevne Maalet blev oplæst, og mødte af de til Veder mæhle indstevnte Persohner alle untagen Ørje Kaurslands Encke og Asser Knudsen Kaursland som er død, af Vidnerne mødte Alle ligeleedis untagen Handels Gesehllen Lars Samuelsen og Knud Andersen Bachesund, de øvrige Vedtoeg alle Lovlig Varsel
Barth fremsætte dernæst til Vidnerne Anders Olsen Humelsund, Lars Erichsen ibidem Erich Tønnevigen, og Niels Olsen Tvedten om dem ikke er bekiendt at de indstevnte har udlaandt nogle torskegarn af de som udi Vaarfisked 1748 blev frataged Citanterne Nattetiide og Ved de indstevnte af Søen opdragne. 2do Om benevnte udlaante Torskegarn ikke er blevne brugt i Østefiorden saavel af dem som sam/m/e har havt til laans som og af nogle af de indstevnte selv, og om ikke dermed i Vaarfiske tiiden nestavigt er bleven fangen endeel torsk og 3tio Om de ikke paa benevnte udlaante Garn har seet Førlands Opsidderes boemerke, item om benevnte Garn ikke efter at de Var blevne brugt igien blev leveret de indstevnte til bage, samt om noget for laanet blev givet,
Derefter blev alle de indstevnte Vidner som for Rætten mødte fremkalte, og for dem Eeden af Lov bogen oplæst og betydet og formaned at udsiige Sandhed. hvorpaa
1ste Vidne Anders Olsen Humelsund blev separeret fra de øvrige Vidner og efter aflagd Eed, forklarede til den af Citanten frem satte 1ste qvestion det hand ey veed at nogle af de indstevnte har laandt ham noget Garn Citanterne tilhørende, men Vel at hands broder Niels Olsen Tvedten har bragt et Torskegarn til Vidnet, men hvem sam/m/e Var til hørende Viste Vidnet ey, dog brugte Vidnet sam/m/e uden for Gaarden Humelsund hvor hand hos sin Fader opholte sig og endnu er, og det i dette Aars Vaarfiske. til den 2den qvestion svarede Vidnet det hand ey har seed nogen har brugt sam/m/e Garn i Østefiorden, til 3die Spørsmaal Resp: at Vidnet ey havde seed efter noget Merke, veed alt saa ey hvem sam/m/e Garn er til hørende, og kom Vidnetz broder Niels Olsen Tvedten og afhændtet sam/m/e Garn, men hvor det siden kom hen Veed Vidnet ikke ey heller om der blev givet noget for laanet, da Vidnet ey gav sin broder noget derfor Videre havde Comparenten ey at tilspørge dette Vidne.
Det 2det Vidne Lars Erichsen Humelsund fremstoed og aflagde sin Eed, og svarede til 1ste qvestion det hand ey veed at nogle af de indstevnte har laandt de omspurte Garn men Vel har seed at forrige Vidne har brugt sist Vaar fiske Torskegarn Ved Humelsunds Land, men hvem de til hørte Veed Vidnet ikke, dog saa hand og hørte at Førlands Mændene kom til Humelsund da Garnene laae

1750: 144b

paa Land og tileigned sig sam/m/e Garn at være de som deres Contraparter fra dem havde optaget Aaret 1748 og derpaa skiød sam/m/e Førlands Mænd dette Vidne til Vidne, dog eftersaae Vidnet ey efter noget Merke paa Garnene, til 2den qvestion svared Vidnet det hand ey veed om sam/m/e Garn er blevne brugt i Østefiorden, men Vel i Vixosen og Kaarsfiorden 1 Nat paa hver Stæd lige leedis dette Aars Vaarfiske, som forrige Vidne Anders Olsen sam/m/estæds brugte, men andre Veed Vidnet ey har brugt Garen, til 3die qvest: Viste Vidnet ey noget at forklare uden at have hørt at Niels Olsen Tvedt fick Garnene tilbage.
3die Vidne Erich Tønnevigen fremstod og eedelig forklarede til 1ste qvestion Var dette Vidnes forklaring med nestførde Vidnes udsiigende i alt overensstem/m/ende til 2den Qvestion Viste dette Vidne aldeelis ey noget at forklare Ligeleedis Var dette Vidne om 3die qvestion aldeelis uvidende og ey *ey Viste noget dertil at forklare.
4de Vidne Niels Olsen Tvedten fremstoed og efter aflagd Eed forklarede, det 3de Mænd paa Gaarden Glesnes sc: Michel Michelsen, Og Ole Olsen og Anders Thomesen laandte Vidnet 3 á eller 4 torskegarn men hvad Garn det var eller hvem sam/m/e til hørte Veed Vidnet ikke, sam/m/e brugte Vidnet en Nat i Østefiorden, og deelte Vidnet den fangne fisk 12 á 13 i tallet med dem som Garnene havde laandt ham, siden bragte hand nemlig Vidnet dem til hands broder Anders Olsen Hum/m/elsund som efter Siigelse skal have brugt dem, men hvem Garnene tilhørte Veed Vidnet ikke, dog førte Vidnet sam/m/e Garn til det Stæd i Holme Nøsted som er Justitz Raad Carbiner tilhørende, hvor Vidnet havde taget dem fra, den 2den og 3die qvestion er under 1ste qvestion besvaret, Videre Viste dette Vidne ey at forklare. Barth tilspurte Vidnet om hand ikke har seet eller hørt det handels Forvalteren paa Glesnes Lars Samuelsen haver lige leedis brugt torske garn afvigte Vaarfiske som Var udlaandt af de indstevnte, Vidnet svarede det hand ey har seed at bem/el/te Lars Samuelsen har brugt Garen Veed ey om nogen har laandt ham dem, men Vel har hørt at Garen af ham er brugt, men om de er hands eller andres Veed Vidnet ey,
Ellers fremsætte Comparenten Bart til Vidnerne Lars Erichsen Humelsund og Erich Tønnevig, Niels Kaaresen Vixe og Mons Torchelsen samt Michel Olsen Myhren og Jons (Jøns/Jone?) Halversen Glesnes de foran tilførte qvestioner med denne forandring om ikke kiøbsven/n/en paa *Gles holmen (Glesnesholmen) havde til laands fra de indstevnte nogle torske garn Citanterne tilhørende som Var dem fratagne.
Stevne Vidnerne Peder Otthesen Dummedahl og Bendix Dum/m/edahl blev frem kalte og eedelig afhiemlede det de med meer end 14 dages Varsel saavel har for-

1750: 145

kyndt den skriftlige og i Rette lagde Stevning for Lars Samuelsen paa Glesnes hvorudi hand som et Vidne er indkaldet, som og med muntlig Varsel ligeleedis over 14 dage siden har for hands boepæl i huusholderskens paahør da hand selv var til byen reyst forkyndt muntlig Stevnemaal at anhøre Vidner og Være til Veder mæhle betreffende torskegarnene.
Barth frafalt baade Lars Erichsen Humelsund og Erich Tønnevigs Vidnesbyrd siden de allereede til den forrige Post har aflagt sin forklaring.
Det 5te Vidne Niels Kaaresen Vixe fremstoed og under aflagd Eed forklarede det hand veed at Lars Samuelsen har havt torskegarn til laands fra Michel Glesnes som bem/el/te Michel i en Seck bar ned til Lars Samuelsen, og stod efter Vidnetz opteigning paa et støcke træe som hand anviiste i Rætten saadant Merke *) paa fleerne af sam/m/e torskegarn [ *) beskrive slik: Ein loddrett strek med ein liten tverrstrek i kvar ende. Frå midten av hovedstreken og vassrett mot høgre er ein like lang strek som den loddrette. Midt på den vassrette streken er det 2 tverrstrekar. Desse går like langt ut til kvar side som den loddrette. Begge tverrstrekane er beine, men bøygd litt til høgre], og brugte Lars Samuelsen sam/m/e Garn 1 Natt, den anden Nat Var Garnet borte, som dog 8te dage derefter fantes reckende eller drivende i Østefiorden da de blev funden af andre som bragte dem til Lars Samuelsen hvor de blev af Vidnet for 3 Ugers tiid siden bragte {dem} til Michel Glesnes, og blev sam/m/e Garn i dette Aars Vaarfiske brugt af Lars Samuelsen og hands folck saapass som mit i Østefiorden, men Vidnet Viste ikke hvem Garnene egentlig tilhørte, men Vel at Førlands Mændene har kannet sig til det merke som anviist er og Vidnet har skaaret efter Videre havde dette Vidne ey at forklare.
Det 6te Vidne Mons Torchilsen Nedre Selle fremstoed og under Eed aflagde sit Vidnesbyrd, det hand ey Veed Videre end da Elias Førland kom til Lars Samuelsen paa Glesnes holmen efter dette Aars \Vaar/fiske og tilspurte ham, hvem der har laandt ham eller jer Garnene som fra Elias var fratagne, svarede Lars Samuelsen alle Var om at laane mig dem, Veed ey heller Videre derom at forklare end hand en gang førend den tiid dette skeede blev Vist Garnene af Lars Samuelsen, og stod da saadant merke som anviist er paa Fleerne som Vidnet kiente tilhørte hands broder Lars Førland, og Var af de garn som i Aaret 1748 blev ham af de indstevnte fratagne.
Det 7de Vidne Michel Olsen Myhren nu tienende paa Schage hos Hans Simensen aflagde sin Eed og Vidnede, det ham er bekiendt at Lars Samuelsen har faaed til laands nogle torskegarn af Michel Michelsen Glesnes som bem/el/te Lars brugte i Østefiorden Ved Landingsberget og Var Vidnet med første Nat at udsætte dem. men hvad Merke der stod paa Garnet Veed hand ikke, men hvad tiid sam/m/e Garn blev tilbage leveret Veed Vidnet ikke, siden hand kom af tienisten fra Lars Samuelsen. til andet æsked Bart ey Vidnetz forklaring.
Det 8de Vidne Jons (Jøns/Jone?) Halversen Glesnes mødte og efter aflagd Eed forklarede, det hand ey Veed med Sanhed hvem eller hvo \der/ laandte Garn ud, Veed dog at det af Glesvehr holmens folck er brugt i Østefiorden torskegarn, men hvem sam/m/e Garn til hørte Veed Vidnet ikke, saae ikke hvad merke der var paa sam/m/e. Videre Viste dette

1750: 145b

Vidne ey at forklare ey heller om meere blev tilspurdt.
Barth derefter sagde at hand holder ufornøden at opholde dette tings Vidne for de 2de ude blivende Vidners skyld men begierede det nu passerede under Rættens vedbørlige forseiglinger sig Vedbørlig beskreven og tings Vidnet slutted.
De til Veder Mæhle indstevnte Jens Bache Gregus Monsen Peder Hamre med de fleere mødende sagde det er dem alle ubekiendt \at garnene/ er udlaandt og brugte og aldeelis sam/m/e benegtede, da vil det ankom/m/e paa de sagskyldige.

Jens Michelsen Bache og Knud Vincentzen Hamre æskede i Rette den fra sist holte Som/m/erting opsatte Sag Contra Ole Johannesen Tønnevig angaaende Skiels Maals Ordene
Procurator Barth mødte paa indstevnte Ole Tønnevigs Veigne der havde Væntet at hands Contraparter havde frafaldet denne mod ham anlagde ubillige trette, der hensigter til hands Udarmelse som en fattig Mand, sehr da hand Ved Sagens Anlæg har declarered her inden Rætten det hand aldrig har beskylt Citanterne for tyve eller de der skulle have staallet noget, men da de mod forhaabning Vedbliver at proseqvere Sagen til Doms, saa i Rette lagde [hand] et paa Ole Tønnevigs Veigne og efter hands begier et forfattet skriftlig Indlæg af Gaard dags dato med hvilcket hand ligeleedis submitterede Sagen under Dom til forvæntende befrielse for ubeføyed og urigtig paaført beskyldning, samt at han/n/em maatte gives Erstattning for i bragte bekostning skadesløs.
Citanterne Referered sig til hvis forhen i Sagen Var paa deres siide svaret, og indloed Sagen til Doms
Eragtet
Sagen optages til Doms Afsigelse til i Morgen formiddag

Derefter blev oplæst et {tingsVidne} Skiftebrev forrettet paa Gaarden Nesse d/en 28 April 1750 efter afg/angne Hans Pedersen vid: 418

Grim Olsen Telle haver til dette ting tiid og Stæd ladet ved muntlig Stevne Maal {lade} indstevne Knud Larsen Telle fordie hand haver tillagt ham den beskyldning at have slaget Citantens Forældre, til Vidner om sam/m/e Sag har Citanten ladet indkalde Ole Isachsen som er Skole holder i {byen} dette Sogn og Johanne Michelsdatter som er Johannes Telles Kone, alt til Doms erholdelse for paaførte Omkostninger lige som og bem/el/te Knud Telle er indkaldet til sam/m/e Vidners anhørelse som under Lovens fals Maal er indkalte.
Stevne Vidnerne Ole Mathiesen Dahle og Lars Michelsen ibidem fremstode og under Eed afhiemlede det de med lovlig Varsel har indstevnt Knud Larsen Telle fordi hand har tillagt Grim Olsen Telle beskyldning at have slaget sine nemlig Citantens forældre, lige som og under Lovens fals Maal at have indstevnt Ole Isachsen Skole holder og Johanne Michelsdatter og det lovlig for hændes boepæl og i hændes Paahør.

1750: 146

Knud Larsen Telle mødte Vedtagende lovlig Varsel, sigende det hand aldrig har sagt at Citanten har slaget sine forældre, men Vel Veed og have hørt at Grim Olsen har Været saa adskillig med sine forældre
Det første mødende Vidne Ole Isachsen fremstod, da det andet Vidne ey efter 3de ganges paaraab mødte, og efter Aflagd Eed Vidnede, at for en 8te Ugers tiid da hand Var i indstevnte Knud Larsen Telles Huus for [at] informere som Skole holder hands børn hørte Vidnet at bem/el/te Knud Telle sagde Grim Olsen kand nock slaae mig naar hand \har/ slaaed sine Forældre, eller sin Fader og Moder
Dom/m/eren formanede Knud Larsen Telle det hand ey bør eller maae giøre Ulyd med Raaben bulder bancken eller banden saafremt hand Vil undgaae den Straf Loven dicterer men da bem/el/te Knud Larsen ey vilde lyde blev hand i følge Lovens \1 bog/ 2 Cap: 3 art: som der og sværer til fulde(?) at betale sine 3 Lod Sølv hvorefter hand atter svor og bandet 2de gange
Grim Olsen forlangte at det udeblivende Vidne Johanne Michelsdatter maatte til næste ting forelægges Lav dag.
Eragtet
Den lovlig indstevnte Johanne Michelsdatter som under Lovens falsMaal er indkaldet og ey møder forelægges Lavdag til næst holdende Som/m/erting, hvilken Forelæggelse Citanten tager beskreven og i lovlig tiid seer for hænde forkyndt, paa det hun ved sin udeblivelse ey skal forfalde til de falsMaals bøder Forordningen dicterer.

Fogden Smith mødte og æskede udi Rætte den fra siste Ting opsatte Sag Contra Leyer Maals begiengerne Joen Larsen Hagenes og Pigen Borni Andersdatter ibidem og efter Løfte producerede Sogne Præsten H/er/r Hendrich Jersens Attest angaaende Pigen Borni Andersdatters Confirmation, af dags dato, ligesom hand og melte det LehnsManden Knud Tøsøen af nu værende H/er/r Stifts befalings Mand Cicignon er beskicked til begge deres Forsvar i denne Sag, og endelig producered hand en over bem/el/te Jon Hageneses boe giorde Registerings og Vurderings Forrettning dat: 10 Jan: indeværende Aar hvoraf befindes at hands og hustrues felles boe ey har bedraget sig høyere end til 29 rdr 5 mrk 4 sk og hvorimod Gielden er anført til 10 rdr som naar afgaaes bliver 19 rdr 5 mrk 4 sk
Lehns Manden Knud Tøsøen mødte og fremlagde H/er/r Stifts befalings Mand Cicignons ham under dato 14 Aug: sistleeden tillagde Ordre at Være de indstevntes forsvar bem/el/te ordre er saa lydende. Ligeleedis fremlagde og bem/el/te \Knud Tøsøen/ et under 20de 8ber sistavigt forfattet skriftlig Indlæg af ham selv skrevet saa lydende
Den indstevnte Joen Larsen Hagenes mødte persohnlig, men ey pigen Borni der efter Faderen Anders Hageneses berettning er i Sundhorlehns Fogderie paa Gaarden Lechven hos hans Værsøster.
Fogden gav tilkiende at begge de indstevnte saa vel som Pigen Borni Andersdatters Fader Anders Hagenes forhen Ved Sagens begyndelse har til staaet ey allene leyermaalet og deres Slegtskab udi 2det og 3die Leed men end og at Pigen Borni Andersdatter er besvangred enten for eller under preparation af Confirmation, hand kunde Vel og ikke nægte at jo Pigen Borni Andersdatter er et blott Ungt og uoplyst barn, item at Joen Hagenes som LehnsManden og hands forsvar forestiller har Været og er endnu halv tumsed eller

1750: 146b

døsig, hand indstilled derfor under Rættens Skiøn hvorleedis de til strafs lidelse kand Vorde at ansee, hvilcket og saameget dismere da Hands boe ey strecker til dobbelte Leyermaals bøder men hand derpaa har til Fogden betalt 12 rdr, og om ikke saa Vel hand der haver forleedet et ungt Men/n/iske til saa syndig Gierning som hun der har ladet sig forføre bør efter Lov og Forordning lide og undgielde, og uden Videre besvarelse indstilled Sagen til Doms
Lehns Manden som Defensor frafalt den giorde Erindring om tings Vidnes erhvervelse angaaende Joen Hageneses forrige tilstand i henseende til hands fornuft, men i den stæd, for at forkorte Sagen tilspurte endeel af \de/ nermeste hans Naboer om de ey Var bekient at bem/el/te Joen Hagenes har Været svag og skrøbelig og ey som andre fornuftige folck i at see sit Huus tilgode, de til stæde værende nemlig Lars Dahle og Ole Olsen Eide forklarede det de ey kand sige at hand har fattes noget paa sin forstand men Vel at have gaaed som en døgenigt \og/ den der ey har havt fuld begreb at være sig og sine til den Nøtte.
Til Sluttning Vilde Lehns Manden paa de indstevntes Veigne allene beede at Sagen til en mild Dom maatte indlades, da hand ey videre havde til deres Forsvar denne sinde at fremføre men saaleedis sluttet Sagen til Doms.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen Formiddag

Derefter blev publiceret
1mo Paul Monsen Folnes som Værge for Malene Larsdatter hands udgivne bøxelsæddel til Ole Larsen paa 16 Mark fisk i Gaarden Landeraae dat: 23 8ber 1750 med Rev: ej dat
2do Lars Michelsens udgivne bøxelsæddel til broderen Haagen Michelsen paa 11 209/272 Mark fisk i Gaarden Schage dat: 23 8ber 1750 med Rev:
3. Elling Knudsen Kaabeltvedt, Niels Larsen Landeraae og Ole Endresen Schoges declaration og Skiøde det Ole Knudsen Eije i Arv efter Moderen har faaet 4 Mark fisk i Gaarden Nordeide dat: 23 8ber vid: fol: 418

D/en 24de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Og blev udi Sagen indstevnt af Citanterne Knud Wincensen Hamre og
Jens Michelsen Bache Contra Ole Johannesen Tønnevig følgende
Dom afsagt!
Ved muntlig Stevne Maal som afvigte Aars Høsteting blev for Rætten incamminered haver Citanterne Knud Wincensen Hamre og Jens Michelsen Bache indstevnt Ole Johannesen Tønnevigen fordi hand paa dette {Høste} Tingstæd medens Høste tinget for Sartors Skibbreede Aar 1748 holdtes har beskylt og skieldet de som optoge eller anholte hands torske garn for at Være Tyve, og som bem/el/te Citantere Var af de Mænd som bem/el/te Garn har anholdet og optaget paa Rættens Veigne, og hvor om Sag mod den indstevnte er i særdeelished af Citanterne med fleere anlagt, har de og fundet sig alt saa fornermede Ved saa uanstændig og grov beskyldning som Ved de 2de indstevnte Vidners Forklaring er nermere oplyst. Denne Sigtelse har indstevnte Ole Tønnevig

1750: 147

ved sin antagne Procurators muntlige og skriftlige procedur ladet benegte foregivende at de paastevnte og af den indstevnte udtalte Ord ey burde udtydes paa Citanterne som ey ved Navn blev nevnte, da hand talede de Ord at de Vare tyve, allerhælst da den indstevnte og sam/m/e tiid var beskienked og drucken;
Efter saadan Sagens Omstændighed og de førte Vidners forklaring samt Parternes indgivne paa begge siider finder Rætten at uagtet Citanterne Ved Navn \ey/ blev nevnede da den indstevnte skielte de som hands Garn havde optaget for tyve, ansees dog Ordene som hand sigtet hen med paa Citanterne, at Være utilbørlige, thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at den indstevnte Ole Johannesen Tønnevig som mod Lovens 6te bogs 21 Cap: 4 art: har handled og talt, bør sam/m/e sin forseelse med 4 rdrs Pænge straff til Sognetz fattige forsone, ligesom og til Citanterne erstatte og betale de dem foraarsagede Processes Omkostninger indbereigned Dommens Løsning med 8rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

Udi Sagen indstevnt af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith paa
Justitiens Veigne Contra LeyerMaals begiengerne Joen og Borni Hagenes
Dømt og afsagt!
Da indstevnte Joen Larsen Hagenes, som efter egen tilstaaelse er en ægtegift Mand har besvangred Pigen Borni Andersdatter der i 2det og 3die Leed er sig beslegtiged, end og i den tiid hun loed sig som et ungt Menniske underviise og præparere til sin Confirmation, hvilket ey benægtes men i alt tilstaaes, saavel af den besvangrede Pige Borni Andersdatter, {der med hænde har} som hændes Fader Anders Olsen Hagenes, der begge har tilstaaet saa vel Leyermaalet at Være begangen, og at det i Utugt fødde barn 8te dage derefter at være død, som og at de indstevnte er hinanden som ovenmelt i slegtskab nerrørende.
Efter saadan Leyer Maals begiengernes tilstaaelse for Rætten sistleeden Som/m/erting, har til dette ting, for de indstevnte det anordnede Forsvar Lehns Mand Knud Tøsøen mødt og producered et skriftlig Indlæg, hvorved hand har Vilde seed at forsvare saavel den indstevnte Joen Larsen Hageneses begangne Forseelse, {dend} med den ham manglende Forstand Svaghed og Skrøbelighed, og Qvinde Mennisket Borni Andersdatter med hændes Ungdom og taabelighed, men da samme Undskyldning ey tilstreckelig kand ansees til at frietage de indstevnte fra den Straf, saa vel Lov som Kongl/ig Allernaadigste Forordninger dicterer over dem som sag skyldige, Defensor ey heller har kundet, men i den stæd frafalt Ved paaberaabte tings Vidne at beviise det Leyer maals begiengeren har Været eller er af med sin forstand, men Vel at hand er taabelig, svag og skrøbelig, bliver herved af {Rætten} {os} Dom/m/eren og Laug Rættet for Ræt kiendt og dømt, at den indstevnte Joen Hagenes der ey allene som en {ægte} gift Mand har udi sit Ægteskab med Leyer Maal forseet sig og skulde i Mangel af dobbelte Leyer Maals bøders Udreedelse /: hvortil hands boe efter den fremlagde Registerings Forrettning ey er tilstreckelig, da hand ey meer end 12 rdr har til Fogden betalt :/ i følge Forordning af 6 Decbr: 1743 straffes, bør og som den der desuden har forleedet Borni Andersdatter som sin i 2det og 3die Leed paarørende Slegt til Utugt i følge Lovens 6te bogs 13 Cap: 13 art: arbeyde 3de Aar i nermeste Fæstning, Hvad Pigen indstevnte Borni Andersdatter angaaer som under sin Undervisnings og præparations tiid til sin forestaaende Confirmation har ladet sig af Joen Hagenes besvangre som i 2det og 3die Leed Var hænde beslegtiged, da bør hun saa vel i følge Kongl/ig Allernaadigst Forordning af 2 Sept: 1745 som

1750: 147b

*som oven allegerede Lovens bogs sam/m/e Capitel og Articuls bydende arbeyde udi nermeste Tugthuus 2de Aar, hvilcket alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør efterkom/m/es under Medfart efter Loven.
Derefter blev den mødende Joen Larsen Hagenes og Anders Hagenes tilspurdt paa sin datter Borni Andersdatters Veigne tilspurt om de agter at appellere denne nu for Rætten oplæste Dom til høyere Rætt, hvor til de svarede jo i haab at faae en lemfeldigere Dom.

Jens Hansen Meyer haver Ved Skrivelse og skriftlig indlæg forlanged Sagen {anlagt} af ham som Citant Contra Ole Andersen Telle \anlagt/ der paa sistholte Som/m/erting er Vorden forelagt sam/m/e Indlæg er saaleedis lydende.
Den forelagde Ole Andersen Telle mødte, sigende at hand formeedelst Svaghed ey var i stand at tiene Jens Hansen Meyer og desuden ey fick sin Underholdning hos Citanten Jens Hansen Meyer hvorfor hand Var nød at gaae af sin tieniste, og Vilde Comparenten til beviis om sin Svaghed denne sinde allene fremlægge Chirurgi Laus attest under 20 Sept: sistleeden Aar 1749 som saaleedis er lydende, og forlanged for det øvrige Sagen til næste ting udsatt, til Vidners Indkaldelse om dette slette og liden kost hand nød i bem/el/te Meyers tieniste, hvilke Vidner Comparenten {a}\nav/ngav at Være Anders Jensen Gertrud Jensdatter tienende hos Halver Dahl, tillige med Halver Dahl selv
Eragtet
Da Comparenten forlanger Sagen udsatt til næste ting for at faae til sin Sags størcke de 3de Navngivne Vidner indkalte, bliver sam/m/e Udsættelse han/n/em af Rætten billiget.

Knud Larsen Telle fremstod for Rætten og gav tilkiende det hand med muntlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har ladet indstevne Grim Olsen Telle fordie hand dette Aars Som/m/er kom til Citanten og ude paa Marken da hand sloeg Gres og arbeydede skudde og sloeg ham til Jorden og ilde medhandlede ham, til Vidner i denne Sag har Citanten ladet indstevne Marithe Grimsdatter og Jons Jacobsen Telle, Niels Nielsen Telle, alle under Lovens fals Maal for derefter at lide Dom.
Den indstevnte Grim Olsen Telle og de indstevnte Vidner blev 3de gange paarabt men ingen mødte ey heller nogen paa deres Veigne
Stevne Vidnerne Ole Mathiesen og Lars Michelsen Dahle fremstode og eedelig afhiemlede Stevnemaalet det de med lovlig Varsel har paa Citantens Veigne forkyndt ovenstaaende Stevne Maal for Grim Olsen[s] boepæl og udi hands Naboes Jons Jacobsens paahør, da den indstevnte Var fraværende, ligesom og hand til Vidners Anhørelse Var indkaldet, lige som de og lovlig og under fals Maals bøder har indstevnt de 3de Vidner og talte med de 2de første men forkyndte Stevningen for Niels Nielsens boepæl i hands Søster Magdeli Nielsdatters paahør.

1750: 148

Eragtet
Da den indstevnte Grim Olsen Telle efter lovlig Varsel ey møder forelægges ham Lavdag til næste ting, ligesom de 3de Vidner Marithe Grimsdatter Jons Jacobsen og Niels Nielsen Telle alle under falsMaals bøders straf forelægges til næste ting, hvilcken Forelæggelse Citanten tager beskreven og i lovlig tiid for de udeblevne haver at lade lovlig forkynde.

Og som fleere Sager ey til dette ting Var indstevnt blev til attesta[tion] af Fogden fremlagt ligesom forrige Aars høsteting
1. Det indbefattende tings Vidne af 9 qvestioner i følge Skatte forordning som blev besvared ligesom forrige Aar
2do En Examination over Laxe og silde Voger, hvor da ey fleere bleve ansatte end Schoge for 3 mrk, Hitzøen for 4 mrk og Algerøen 2 mrk tilsam/m/en 9 mrk
Ligeleedis No 3 Det om Krem/m/erleyerne,
No 4 Odels Mantallet
No 5 Om Veyens længde til tingene
og No 6 Om Giestgiveriet Boch von Raae,
blev alle lige som paa Høste tinget fol: 81 besvaret,
Restancen for inde værende Aars skatter beløber 61 rdr: 1 mrk 3 sk:

Derefter blev Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1751 opnevnt følgende 1. Erich Hamre, 2. Lars Trellevig 3. Gregirus Glesnes 4. Erich Larsen Landeraae 5. Niels Olsen Agotnes 6. Gregorius Kaabeltvedt 7. Anders Andersen Waage og 8. Michel Willumsen Landeraae, som tilsiges betiimelig at indfinde sig for at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed

Schiolds Skibb:
1750 d/en 26 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Tingstædet Møllendahl for Schiolds Skibbreedes Almue i Overværelse af deres Kongelige Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 84 findes tilførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som Ved nestforrige tingstæd og desuden blev publicered.
En Kongl/ig Allernaadigst Rescript at de skibe som fra Aleppo eller andre Africansche Kyster her i Norge ankom/m/er skal holde 40 dages qarantaine dat: 25te Sept: 1750

Derefter blev til Publication fremlagt følgende documenter.
1. Anders Garmans udgivne Pante Obligation dat: 13 Martij 1742 og d/en 4de Maij sam/m/e Aar publiceret blev inden Rætten efter Creditor bispinde Bornemans paateignede qvittance dat: 24 Julij 1750 at have erholdet Capitalen 1000 rdr med Rente til sam/m/e dato aflyst og af Pantebogen udslettet vid: fol: 230
2. Publiceret Otthe Pedersen Schrøders Odels og Pænge Mangels Lysning dat: 7de April 1740 til tinge d/en 9 April sam/m/e Aar publiceret til Gaarderne Kiøchelvig, Olsvig og Pladtzet Gieringen, som nu for Rætten atter blev publiceret og oplyst
3. H/er/r Friderich Fasting paa Skifte forvalterne i Biskop S/a/l/ig/ Rosencrones Sterboe deres Veigne hands indkaldelse og proclamation til alle som af Landskylds Restancer er noget til bem/el/te Sterboe pligtig da at indfinde sig til Skifte Rætten til d/en 18 Decbr: først kom/m/ende, eller og til Søren Elkier forinden. dat: 23 8ber 1750
4. Knud Zachariasens udgivne bøxelsæddel til Rasmus Monsen og Ole Iversen paa 3 Løber og 12 Mark Smør i Gaarden Hauland, dat: 4 Maij 1750.

For Rætten Comparerede H/er/r Lector Pether Christian Gartner og fremlagde Indvarsling til Doms imod afg/angne Biskop de Rosenkrones Sterboetz Arvinger angaaende de besigtede Gierder paa Lectoratetz beneficerede Gaard Ladefiord dat: 9de 8ber 1750 som af følgende Formeld er, sam/m/e fandtes af H/er/r Conrector Latkier og {og} Søren Elkier at være paateigned for dem begge lovlig at Være forkyndt.
Conrector *Ladkeir mødte paa egne og Søren *Elkeirs

1750: 148b

Veigne, for samtlige Arvinger udi afg/angne biskop de Rosenkrones Sterboe, og Refererede sig hvad Sagen selv betreffer til sit i besigtelsens forrettningen tilførte, hvad ellers de paastevnte Omkostninger angaaer, da saasom Comparenten formeente sig og Elkier ikke i mindste Maade at have foraarsaget denne Indstevning, saa Vilde hand formode at Arvingerne for denne dem uvedkom/m/ende Udgift vorder forskaanede, hand havde hellers Væntet at de saa en anseelig Aabod paa Huuserne er bleven tilstaaet H/er/r Lector Gartner i den betragtning ey skulle have pousseret sine pretentioner til yderste Ugeur, ind lod for resten Sagen under all lovlig forbeholdenhed til rættens lovforsvarlige Kiendelse.
Lector Gartner fremlagde den holte besigtelse af 28 aug: og 14 Sept: sistleeden paa Gaarden Ladefiord, og indlod Sagen saavidt Gierderne er angaaende til Doms for Resten {sagde} svarede hand til H/err Conrector Ladkiers tilførte, at hand i en Sag som er Kongens og Publici intet kand eftergive, og begierede Erstattning for denne Indstevnings bekostning.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen Formiddag.

Dernæst publicered
Søren Elkiers udgivne bøxelsæddel til Lars Olsen Samdahl paa 2 p/un/d 6 mrk Smør udi Gaarden Haugsdahl dat: 11 febr: 1750 med Rev: ej dat:

Cornelius Kramer borger og Bager i Bergen mødte for Rætten og tilkiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har ladet indstevne Balzer Balzersen opholdende \sig/ og boende Ved Møllendahl næst Ved Kaabber Møllen for pligtig Gield 4 rdr 2 mrk 12 sk, hvorpaa siden Stevne Maalet er udstæd Citanten declarerer at 1 mrk 8 sk er betalt bliver altsaa 4 rdr 1 mrk 4 sk som hos den indstevnte endnu Rester derfor at lide Dom til bem/el/te Pænges betalning med paagaaende Processes Omkostning.
Den indstevnte Balzer Balzersen blev 3de gange paa raabt *med (men) mødte ikke.
Stevne Vidnerne Niels Nielsen Nedre Dyngeland og Lars Myrdahl fremstode og eedelig afhiemlede det de med lovlig Varsel har paa Citantens Veigne indstevnt Balzer Balzersen for pligtig Gield efter Stevne Maalet til Citanten, og det for hands boepæl udi hands Hustrues paahør da hand selv ey var til stæde, og skeede sam/m/e indvarsling for 17 dage siden.
Citanten forlangede for den ude blivende Lavdag til næste ting.
Eragted
Den lovlig ind stevnte og ey mødende Balzer Balzersen forelægges Lavdag til næste ting tilstunde Aar 1751. hvilcken forelæggelse Citanten i lovlig tiid besørger forkyndt.

1750: 149

Procurator Hans Otthesen indfandt sig for Rætten og fremlagde et af Jens Holm udstæde Stevne Maal, hvorved {Diedr} Erich Olsen Kronstavigen er indstevnt til dette ting at anhøre Vidner nemlig Hans Nielsen og Jørgen Biørnsen saa er og til Veder Mæhle indkaldet Procurator Sing/neu/r Cramer alt til et tings Vidnes Erholdelse bem/el/te Stevne Maal er dat: 12 8ber 1750 og lyder med sine paateigninger om Varselet saaleedis
Bem/el/te Otthesen gav ellers tilkiende at Vidnerne da Stevne Maalet for dennem skulle forkyndes Vare de bortreyst og endnu ikke ere tilstæde, saa vil hand uden nogen forelæggelse formaae dem til anstundende Som/m/erting at møde.
Stevne Vidnerne Johannes Pedersen og Johan Hemmichen begge boende i Bergen fremstode og under Eed forklarede det de ey har havt ordre at indstevne fleere af de i Stevne Maalet om nevnte Persohner end Procurator Johan Simon Cramer og for hands boepæl har de efter deres paateignings Udviis i hands Kones paa hør forkyndt Stevne Maalet, men for Erich Olsen og Vidnerne er ey Stevne Maalet forkyndt, dog har de i Jens Holms Huus seed at Erich Olsen Kronstavigen har paa teigned dette Stevne Maal i deres Nerværelse.
Procurator Cramer mødte excipiendo og Reserverede Skade Gields Indtale for tidsspilde Ved denne blinde allarm som Citanten giør, og derunder til spurte Stevne Vidnerne om ikke Comparentens Hustrue forlangede Copie af Stevne Maalet eller tiid til Copie deraf kunde tages, og om ey Stevne Vidnerne der til svarede, de maatte flux efter ordre hiem bringe Stevne Maalet til borge Mæster Fasmer som havde til stillet dem sam/m/e at forkynde.
Otthesen Replicerede at siden Kals Mændene har afhiemled Stevne Maaletz lovlige forkyndelse, saa kand ey meere eller ydere Svar paa Qvestioner af dennem pretenderes, lige som og Comparenten derimod exciperede, i sær da borge Mæster Fasmer herom er uvidende som fra værende, ey heller nogen paa hands Veigne er til stæde som for han/n/em kand svare
Cramer referered sig til sit forrige og sagde at Stevne Maalet ey Var lovlig forkyndt for hands boepæl, siden Stevne Vidnerne undskylte sig som Comparentens qvestion indbefatter hvorfor og Comparenten paastoed at det for denne Aarsags skyld samt og for Vidnerne [der]? er ustevnte bør afviises fra Rætten.
Eragtet
Siden hvercken de indstevnte Vidner er indkalte ey heller den indstevnte Erich Olsen som ey møder har faaet lovlig Varsel, saa at der efter forelæggelse for ham kand skee, bliver Sagen til nyt Stevne Maal afviist

D/en 27de ejusdem blev Rætten atter med sam/m/e Laug Rætt satt

Og blev udi Sagen indstevnt af H/er/r Lector Gartner Contra
afg/angne biskop Londeman de Rosencrones Sterboe følgende
Dom afsagt.
Af den frem lagde besigtelses Forrettning, passeret d/en 14 Sept: sistleeden paa Gaarden Ladefiord i Schiolds Skibbreede, der af forrige Lector afg/angne biskop Londeman de Rosencrone har været forpagtet, men nu er Seminario Fridericiano allernaadigst beneficeret, erfares at paa bem/el/te Londemans

1750: 149b

Sterboetz Veigne, har efter lovlig til Varsling saavel H/er/r Conrector Ladkier som Søfren Elkier mødt og bivaanet den tagne Siun og besigtelse over sam/m/e Gaards befundne og brøstfeldige Gjerder, der af Rætten paa Aastæden blev taxered at behøve til Reparations Omkostning den summa 73 rdr 1 mrk 4 sk, mod hvilcken taxerede Aabods summa bem/el/te Mødende paa Sterboetz Veigne ey har havt nogen indsiigelse uden denne at Forpagteren som Gaarden Ladefiord har havt udi brug burde sam/m/e tilsvare og ey S/a/l/ig/ biskoppens Sterboe, til sam/m/e Indsigelse Refererer H/er/r Conrector Ladkier sig igien nu Sagen til Paadøm/m/e af H/er/r Lector Gartner er indstevnt, med dette tillæg at hand formoder bem/el/te Sterboe bliver befriet for den Omkostning, som til denne Indstevning for denne Rætt medgaaer, hvorudi hand og Elkier ey skal have Været aarsag
Thi kiendes og døm/m/es her med for Rætt, at i henseende forrige Lector nu afg/angne biskop Londeman de Rosencrone har ladet Gaarden Ladefiord bruge Ved en Forpagter, Var det hands Sag at have med sin forpagter indseende at de nu befundne brøstfeldige Gierder havde Været i Lovfør Stand, som Lov befaler, men nu Contrarium ved besigtelsens forrettningen er beviist, saa bliver afg/angne biskop Londemans Sterboe herved tilfunden til Gierdernes Istandsættelse at betale til Citanten H/er/r Lector Gartner den paalagde Aabods summa med 73 rdr 1 mrk 4 sk, dog med Regres til Forpagteren, i fald Sterboed efter Lovlig Søge Maal finder det nøttig sam/m/e at indtale. Hvad denne Indstevnings bekostning angaar som Citanten paastaaer, og H/er/r Conrector Ladkier benægter, da i henseende Citanten har efterladt Ved Stevne Maal og paastand til Doms paa Aastæden at faae denne verserende dispute angaaende Gierderne paakiendt, hvor ved denne Indstevnings bekostning kunde Været besparet, bliver Sterboed for sam/m/e Udgift befriet, men i fald Citanten i Mangel af mindelig betalning eller og for at anmelde og anViise denne Dom til betalning i Sterboed skulle forlange den/n/e Dom beskreven sig meddeelt, bør lige leedis Afg/angne Biskop Londemans Sterboe betale de paagaaende pænge til det stemplede Papier, i henseende der forhen ey er betalt af Sterboed noget derfor videre end 1 mrk 8 sk til besigtelses forrettningens beskrivelse, hvilcket alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

Dernæst publicered
Søren Elkier paa H/er/r Biskop Londeman de Rosencrone[s] Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Simon Mogensen Hornes paa ½ Løb Smør udi Gaarden Hornes dat: 24 Maij 1749 med Rev: ej dat:

Fogden Rasmus Smith anmelte at som hand til det for nyelig udi Sartors Skibb: afholte Høsteting havde ladet indkalde Mons Larsen og Michel Erichsen fra Gaarden Landeraae i bem/el/te Skibbreede for at giøre deres forklaring paa hvad tiid og Stæd de haver fundet det den 11te Martij inde værende Aar til Bergens Toldbod ind bragte med søe beskadigede OxhoVed med fransk Viin, hvorudi efter Reigning befandtes 5 ¼ Ancker, Men da bem/el/te 2de Mænd formedelst deres fraværelse ey kunde møde paa deres rette Værneting

1750: 150

haver de her i dag for Rætten frem stilled sig for derom at giøre deres {eedelig} forklaring. Og til den Ende giorde Fogden til dem følgende SpørsMaal. 1mo Hvad tiid og paa hvad Stæd de haver fundet det d/en 11 Martij indeværende Aar til Bergens toldbod indbragte med søe bederved Oxhoved Viin 2do Om de af Kiøberen have nødt deres 1/3 deel deraf betalt i biergerlønn, for det 3die Om de sam/m/e tiid have fundet meer end bem/el/te Oxhoved Viin,
De mødende Mons Larsen og Michel Erichsen fremstode og sagde det de ey var med at finde denne Viin, som nu omspørges, men det Var 2de andre Mænd af deres Naboer nemlig Hans Olsen Landeraae og Anders Johannesen Angeltvedt, som de Veed har fundet bem/el/te Oxhoved Viin inde Værende Aar udi Martij Maaned, da de dagen derefter sam/m/e indbragte til toldboden, de har og hørt at sam/m/e Mænd skal have faaed af Viinens Kiøbere deres biergelønn betalt, ligesom de ey Veed at meer den tiid er bleven bierget.
Hvilcket Svar Fogden begierede sig beskreven meddeelt.

Efter paaraab hvad Sager der for dette ting er indstevnt men ingen mødte.

Publiceret
Søren Elkier paa biskop Rosencrones Sterboes Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Halver Olsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør ¼ tønde Malt udi Gaarden Sandahl dat: 1 Junij 1750 med Rev: ej dat:
2. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Anders Ellingsen paa ½ Løb Smør ½ Mæhle Malt i Gaarden Strømme Lectoratet tilhørende dat: 8 Julij 1750 med Rev: ej dat
3. Peder Nielsen Hauges udgivne Skiøde til Samuel Andersen Giere paa ½ Løb 4 ½ Mark Smør i Gaarden Hauge dat: 27 8ber 1750 vid: fol: 418
4. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Michel Nielsen paa ½ Løb Smør 1 Mæhle Malt og 1/8 huud i Gaarden Øfre Bircheland dat: 12 Maij 1750 med Rev: ej dat.
5. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Zacharias Gundersen paa ½ Løb Smør i Gaarden Kaabeltvedt dat: 12 Nov: 1749.
6. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Mogns Nielsen paa ½ Løb Smør i ditto Gaard Kaabeltvedt dat: 23 8ber 1750.

Thore Olsen Harrebache fremstod for Rætten og tilkiendegav det hand med muntlig Stevne Maal til dette ting tiid og Stæd har ladet indkalde Mathias tienende hos Hans Schram i Kobber Møllen paa Møllendahl, fordie hand skal have i dette Aars Sommer udi Citantens fraværelse og paa hands bag talt adskillige nærgaaende Ord og beskyldninger, som Citanten ydermeere agter at faae Ved de indstevnte Vidner Gregorius Syndnes, Johanne Crispinesdatter {tienende hos} \som er Hustrue til/ Elling Syndnes og Marie Hansdatter ligeleedis hos Elling Syndnes tienende, som alle under Lovens falsMaal er indstevnte og møder, oplyst, og da sam/m/e Mathias er indkaldet at høre Vidner, Vilde Citanten derefter paastaae Dom over ham,
Den indstevnte Mathias tienende hos S/ingneu/r Schram i Kobber Møllen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Stevne Vidnerne Niels Dyngeland og Lars Myrdahl frem stode og eedelig afhiemlede, det de med Lovlig Varsel for hands Opholds Stæd udi sin hosbonde Skrams huus har forkynt ovenstaaende Stevning og talte med ham selv, ligesom de og har indkaldet de indstevnte Vidner under falsMaal som nu møder og bem/el/te Mathies sam/m/e at anhøre.
Citanten forlangede de mødende Vidner maatte antages til eedelig forklaring og fremstod
1ste Vidne Gregorius Nielsen forpagter paa Pladtzet Syndnes og efter at Eeden af Lov bogen for dette og de øvrige Vidner Var

1750: 150b

oplæst og forklared aflagde sin Eed med opragte fingre og Vidnede følgende, det hand i Elling Ellingsens Huus i Syndnes hvor bem/el/te Elling er forpagter, Var afvigte Som/m/er i lav med den indstevnte Mathias tienende hos Kobberslager Schram her ved Møllendahl, ongefehr Ved S/anc/te Hans dags tiider men om det Var for S/anc/te Hans dag eller noget derefter Veed Vidnet ey sickert at forklare, hørte hand at Mathias sagde at Thore Harrebache skulle have kiørt somle eller nogle i hiel, og andre have reedet i hiel og andre havde hand giort Æreløs, og sagde Vidnet at hand ey ret kunde mindes hvad enten Mathies sagde at Thore havde fortient at ligge som den anden ligger Nord paa hauen eller og hand sagde Var jeg Dom/m/er, men hvad hand meere meente eller sagde Veed Vidnet ey at give fuldstændig forklaring om, og Var Thore Harrebache ey tilstæde da disse Ord bleve talte, og fornam Vidnet at den indstevnte Var beskiencket sam/m/e tiid, da hand var lidt beskienckt førend hand kom til Elling og forlanged til Kiøbs Øhl hvor hand og Vidnet i Ellings huus Var tilstæde, sam/m/e tiid var og de 2de indstevnte Vidner i stuen og hørte det som forklaret er, Videre havde dette Vidne ey at forklare.
Det 2det Vidne Johanne Chrispinesdatter som er Elling Ellingsen i Syndnesses Hustrue fremstod og under aflagd Eed, forklarede at bem/el/te Mathies tienende hos Scram i Kobber Møllen Var Ved S/anc/te Hans dags tiider i hændes og Mands Ellings huus, hvor hun da hørte at da Vidnet Gregorius Nielsen spurte Mathies hvor hands Cam/m/erad var svarede Mathies hand er oppe hos sin Svoger, Gregorius spurte atter hvem er det, hvorpaa Mathies svarede hand er hos den horejager Thore Harrebache, som har kiørt sæmle (somle) i hiel, som/m/e jaget i hiel, og som/m/e giort ære løs, og Var jeg nemlig Mathies Dom/m/er over ham, skulle hand nemlig Thore ligge som den der ligger og i det sam/m/e Vænte sig til et Stege som staaer lige ud for Vinduet hvor de sadde, Videre havde dette Vidne ey at forklare og fornam hun ey at Mathies Var drucken da hand talte de Ord dog havde hand et Krus dricke for sig sam/m/e tiid, og efter at Vidnet drog dette til Minde sagde Mathies jeg er Persohnen som taler de Ord hils Thore hand skal finde mig paa Møllendahl hos Kobber slageren.
3die Vidne Marie Hansdatter tienende hos forpagteren Elling frem stod og ligeleedis efter aflagd Eed forklarede i alt det sam/m/e som nest forrige Vidne Johanne Chrispinesdatter forklaret har, som i alt Var over ensstem/m/ende,
Citanten forlanged Lavdag for den udeblevne Mathies tiener hos Kobber slager Schram.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Mathias tienende hos Hans Schram i Kobber Møllen Ved Møllendahl forelægges Lavdag til næste Ting, hvilken Forelæggelse Citanten i lovlig tiid tager beskreven og for den udeblivende besørger forkyndt.

1750: 151

D/en 28de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd da atter de indstevnte Sager blev paaraabte.

Fogden gav tilkiende at hand til dette ting tiid og Stæd med muntlig Varsel haver ladet indkalde Joen Soleim for øvede Slags Maal paa et fattigt gam/m/elt Qvinde Menniske Ved Navn Marthe *Knusdatter, som begge i Afvigte Sommer i høe Vindings tiider har tient sam/m/en hos Forpagteren paa Natland Rasmus Nielsen, derom at anhøre Vidner som ere Rasmus Nielsen Natland, Dorthe Andersdatter ibidem og Rasmus Nielsens Tieniste Pige Berthe som alle under fals Maals straf er indstevnte.
Den indstevnte Joen Soleim tillige med Vidnerne mødte ikke efter 3de ganges Paaraab,
Stevne Vidnerne Lehns Mand Niels Nedre Dyngeland og Lars Myrdahl frem stode og afhiemlede det de 9 Uger {lovlig} for Tinget lovlig har indstevnt Joen Soleim for denne Sag ligesom og Vidnerne lovlig under fals Maals straf er indstevnte, og talte de med Vidnet Berthe, men for Vidnet Dorthe Andersdatters Mand, da hands Hustrue og Vidnet Rasmus Nielsen Var fraværende.
Fogden sagde at siden hvercken Joen Soleim eller nogen af Vidnerne eller den slagne Qvinde Men/n/iske Marthe Knudsdatter er tilstæde, begierede hand Sagen udsatt til næste Aars Som/m/erting, og Vedkom/m/ende forelagt til den tiid at møde. Ligesom hand og Marthe Knuds datter til den tiid vil lade indkalde.
Eragtet
Den lovlig indstevnte Joen Soleim forelægges Lavdag til næste ting, da og Vidnerne under fals Maals straf forelægges at møde, hvilcken forelæggelse for de lovlig indstevnte og ey mødende Vidner i lovlig tiid bør forkyndes.

Fogden Rasmus Smith tilspurte saavel Laug Rettet, som den tilstæde værende Almue, om ikke saa mange af dem som under Land eller Soldater Lægderne ere inddeelte, er bleven ukræved for Lægds Udreednings Pængene dette Aar, hvortil de alle enstem/m/ig svarede Ja, og allerunderdanigst tackede Hans Maj/este/ts for den derudi beviiste Naade, hvilcket Svar Fogden forlanged sig beskreven meddeelt
2do Tilspurte Fogden og Laug Rettet svarede at Hops 3de Qverner er ikke endnu bragt i saadan Stand at de derpaa har kundet mahle Videre en[d] til huusfornødenhed hvorfor de ey heller til skatz Svarelse kand ansættes, Grafdahls Mølle er nu saa nær opbygt og i stansatt at der ikkun mangler 1 Qvern, altsaa kan Møllen ey ansættes for høyere end 2 rdr 3 mrk. Udi Søreides, Dolvigen, Biørndahls og Hetlevigens samt Mathopens Silde Voger er dette Aar intet fiskerie til gaaed, at der af nogen Skatt kand svares

Mad/a/me Wessel haver Ved skriftlig Varsel til dette ting ladet indkalde Absolon Olsen, hvilcket skriftlig Varsel Procurator Otthesen paa hændes Veigne frem lagde, og for det første Vilde fornem/m/e hvad den indstevnte der til agter at svare Stevne Maalet er saa lydende
Procurator Johan Reutz mødte og Vedtoeg paa den indstevntes Veigne lovlig Varsel, og sagde derhos at hand høylig maae forundre sig over at Citantinden ikke har andet at grunde sin Sag og Søgning paa, end de Ord som hand for Opsigelses Vidnerne skal have ladet falde, nemlig at hand heller maatte gaae fra Nyegaard

1750: 151b

end at hand kunde finde sig i Stand til den paaæskende Consumption at betale, thi sligt et fundamente Vil uforgribeligen hos Rætten ikke finde nogen Stæd, men at det tvert imod Ved lovlig Dom bør afgiøres 1mo om den indstevnte med Rette bør betale Consumption eller ey, 2do i det første fald hvormeget hand bør betale og for det 3die om Citantinden der ikke er nogen Consumptions forpagtere er berettiget til sam/m/es Indsøgelse eller ikke. Da nu den indstevnte beviiser sig med hands nu for Rætten producerede Afskeed under H/er/r Obriste Cosbøls Haand og Zeigl af dato Christiania 20 maij 1746 at hand udi 13 Aar som under Constabel (underkonstabel) og Constabel har tient hans Kongl/ig Maj/este/ts Ved det Bergensche Artillerie Compagnie og bem/el/te Absalon Olsen som elles formedelst Svaghed er vorden dimitteret formeener sig med alle for Consumptions Svarelse befriet efter Kongl/ige Forordninger af 29 Dec: 1732, 24 jan: 1738 og 20 Maij 1739 allerhelst da hand ikke har brugt eller bruger nogen slags borgerlig Næring paa denne Pladtz Nyegaard hvor af Consumption svares bør, saa vilde hand under alle lovlige Reservationer af hands Rættes tarv efter beskaffenhed at see frem/m/et formode og paastaae at hand med alle for den paa søgende Consumption Vorder befriet, uden for denne sinde at tale om hvor ubillig Citantinden attraar af ham dobbel saa kaldet Consumption i mod hvad andre hændes Forpagtere eller Leylændinger ellers svarer, ja og uden at melde om, at hand aldeelis ingen friehed enten med frie Maling eller i andre Maader haver havt, saasom hand i saa Maader har svaret det sam/m/e som en byes Indvaaner har betalt naar hand et eller andet Godtz til sin fornødenhed har ladet mahle, og om endskiøndt den med Citantinden oprettede forpagtnings Contract Vel taler om Consumption, som Citantinden Mad/a/me Wessel skulle Være befriet for at betale, saa kand dog sam/m/e Clausul efter Comparentens uforbigribelige Meening ikke blive nogen forbindtlighed for den indstevnte imod de allegerede Kongl/ige Forordninger, hvor om hand nemlig den indstevnte som en enfoldig bonde Karl aldeelis Var uvidende, langt mindre kand Citantinden Viise sig berettiget til sam/m/e Consumption at paatale men at det langt meere er og maae Være Consumptions forpagterens Sag sam/m/e at indtale hos den indstevnte, i fald hand der til finder sig berettiget da hand naar saa skeer, skal Vide at frem føre sit fornødne forsvar, i slig Anledning protesterede Comparenten for den indstevntes Veigne, paa denne formeentlig ulovskickede Sags Afviisning fra Rætten, aller helst da hand med Citantindens egne qvitteringer som i Rætten blev anviist, gotgiør at forpagtnings Afgiften rigtig er betalt til det siste inde værende halve Aars Udgang, og der altsaa ikke efter Contractens Indhold kand være

1750: 152

andet der bør faae den indstevnte fra Gaarden, uden i fald hand havde udeblevet med forpagtnings Afgiften, som dog langt anderleedis nu beviist er, og at {den} Citantinden for ubeføyed trette bliver anseed, samt tilfunden at erstatte den ind stevnte de ham paaførte bekostninger skadesløs
Ellers begierte Comparenten at den anviiste qvittering maatte paateignes at være d/en 30 Sept: 1750 sist betalt og udstæd af Mad/a/me Wessel udi en liden bog
Otthesen Replicerede at i hvorvel indstevnte Absalon Olsen i følge de af hands fuldMægtig Allegerede Kongl/ige forordninger og producerede Afskeeds pass kand formeene sig at Være befriet for Consumption at betale, saa kand hand dog aldrig Vænte at undgaae at efterkom/m/e hvis hand med Mund haand eller Seigl ind gaaet haver følgelig Lovens 5 bogs 1 Cap: 1 art: og som hand selv har maatt til staaet at Mad/a/me Wessel efter den imellem dem oprettede og af begge underskrevne Contract, hvoraf hand selv i hænde haver den eene Gienpart, skal Være frie for Consumptionens tilsvar, saa falder det af sig selv at hand er den som bør erstatte hænde den betalte Consumption som Var 5 rdr efter hende af Consumptions Forpagteren til stillede Reigning, endog hun ikke har forlanged eller paasøgt hos den ind stevnte meer end 4 rdr Aarlig, i hvilcken henseende Consumptions Forpagteren ikke har kundet fordre den indstevnte for Consumptionen, siden hand for sam/m/e har holt sig til Jord Ejeren, dernæst producerede Comparenten et for Bergens Byetings Rætt d/en 26de hujus erhverved tings Vidne hvorudi Opsiigelsen findes indført, med den indstevntes givne Svar paateigned og af Opsiigelse Vidnerne beediged, thi Referered hand sig til Stevne Maalet og i Kraft af Allegerede Lovens Art: paastoed at Absalon Olsen som har fra viget og ikke har Vildet holde sig Contracten efterrettlig med Consumptions tilsvar Vorder Ved endelig Dom tilfunden nestanstundende Paaske at røddig giøre og frafløtte Gaards pladtzen og uskad fra sig levere de an/n/am/m/ede Creatuure og andet inventarium, samt at betale den paastevnte og til Paaske nestkom/m/ende 3 Aars forfaldne Consumption tilsam/m/en 12 rdr: tillige med den da forfaldne halve Aars forfaldne Forpagtnings Afgift 25 rdr, saavelsom at erstatte hænde Opsiigelsens og Processens Omkostning med 6 rdr: hvorom hand Vilde afvarte Lov mæssig Dom.
Procurator Reutz for den indstevnte fant sig foranleediget til hands Vedbørlige forsvar under Contra Stevning at begiegne, saa velsom og der under at indtale lovlig Erstattning til den indstevnte, for de ham af Citantinden i en og anden Maade uden for denne Sag til føyede fornermelser i hvilcken Anledning hand under sin forrige Reservation begierede Sagen udsatt til først holdende ordinaire ting paa dette Stæd, udi hvilcken hands paastand hand saa meeget meere haabede Rættens biefald, som det aldrig er beviist eller skal kunde beviises at den indstevnte

1750: 152b

paa nogen Maade udi forpagtnings Contracten har forbunden sig til Gaardens frafløttelse formedelst Udeblivelses skyld med den paastevnte Consumption.
Otthesen sagde at hvad nu af Reutz er Vorden proponered er ikkun iidel Udflugter for at trenere tiiden, i hvilcken henseende og da den indstevnte ikke har beraabt sig paa at have nogen anden pretention til Mad/a/me Wessel end de ham forvolte Omkostninger, og for saadant forsætt at betale ham, til stod Comparenten at hand gierne maae giøre paastand uden Contra Stevning for sam/m/e Omkostninger, hvormed om den indstevnte skulle faae Vunden Sag Comparenten er tilfreds at Omkostningerne tillige bliver paadømt og altsaa kraftigst protesterede imod den til Contra Stevnings Udsættelse som saaleedis er ufornøden begierte Udsættelse, i sær da Sagen ikke er af den beskaffenhed at nogen Ophold kand skee med Dom, siden hun maae Være betenckt paa i betids at forsyne sig med en anden forpagter til paaske først kom/m/ende Jordepladtzen at tiltræde.
Reutz svarede at dersom Citantinden finder sig at have Magt og Rætt til at udkaste den indstevnte paa fundamente af den nu førte procedur, da Veed hændes fuldMægtig Vel Raad og Middel til sam/m/e at i Verk føre, end og uden Dom om hun sam/m/e hellers kand forsvare, men at den indstevnte kand betages tiid til sine paaberaabte Contra pretentioner at fremføre, bliver Vel ugiørlig imod Loven, thi Vedblev hand sit forrige under all lovlig forbeholdenhed.
Otthesen Referered sig til sit forrige og paastod Dom under forbeholdenhed af Citantindens Rætt i Alle Maader at faae fuld ført saa vit Lov tillader
Eragtet
At den ind stevnte ey skal klage sig med Retten at Vorde overiilet til sit lovlige forsvars {tagelse} frem/m/e Ved paa beraabte Contra Stevnings Udtagelse til næste ting, bliver Sagen i slig Anledning til næstholdende Aars Som/m/erting udsatt.

De sædvanlige tings Vidner blev af Fogden frem lagt til Attestation 1mo det indbefattende tingsvidne om de 9 qvestioner i følge Skatte forordningen, {som} 2do om Giestgiverne, 3tio om Giest giversken i Kongshavn 4to om Veyens længde 5to Odels Mantallet og 6te Restancen beløber 636 rdr 2 sk.

Laug Rættes Mænd for Aar 1751 opnevnes 1. Anders Monsen Nedre Bratland, 2. Hans Monsen Gimmeland 3. Rasmus Olsen Nedre Tistad 4. Niels Carlsen Niøtvedt, 5. Knud Hendrichsen Hetlevig 6. Halver Nielsen Lille Landaas 7. Michel Marcusen Borge og 8. Ole Nielsen Øfre Dyngeland som alle tilsøges betiimelig at indfinde sig for at af lægge deres Laug Rættes Mænds Eed.

1750: 153

Guulens Skibbreede
1750 d/en 4de Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Guulens Skibb: paa Tingstædet Schieljehavn i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 84 findes tilførte,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Rescripter oplæste som Ved nestforrige Ting stæd.
Placat til Indvarsling for de af Lectoratetz og Phanøe Pastoratz bønder at betale den Resterende Landskyld.
2. Abel Lem S/a/l/ig/ Rector Mønichens udgivne bøxelsæddel til Jens Rasmusen paa ½ Løb Smør i Gaarden Nesse dat: 12 Sept: 1750 med Rev:
3. Cancellie Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Hans Olsen paa 13 ½ Mark Smør i Gaarden Birchnes Laugstolen beneficeret dat: 8 Maij 1750 med Rev: ej dat
4. Klockeren Christopher Parelii udgivne bøxelsæddel til Jon Cornelisen Undahlsvig paa 1 p/un/d 3 Mark Smør og 9 Mark fisk i Gaarden Klockeren beneficeret og Lie kaldet, dat: 20 aug: 1750 med Rev: ej dat.
*4. H/er/r Thomas Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen paa ½ Løb Smør i Gaarden Westervig dat: 2 Nov: 1750 med Rev:

D/en 5te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev følgende documenter publicerede
1. Et af Sorenskriver Garmann udstæd auctions Skiøde til Ole Olsen Bache paa ½ Løb Smør i Gaarden Store Slire dat: 1 febr: 1749 vid: fol: 418.
2. Elling Monsens udgivne Skiøde til Ole Olsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Myhr dat: 5 Nov: 1750 vid: fol: 419
3. Hans og Peder Paulsen med fleere deres udgivne Skiøde til Anders Paulsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Nordguulen dat: 22 april 1749 vid: fol: 419.
4. Sam/m/e Selgere udgivne Skiøde til Peder Paulsen paa 1 p/un/d Smør i ditto Gaard dat: 22 april 1749 vid: fol: 419
5. H/er/r Stabels udgivne bøxelsæddel til Ole Joensen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Grimstad dat: 29 Junij 1750 med Rev: ej dat
6. Lars Strøm/m/e paa Myntlingen Mageli Johannes datters Veigne h/en/d/e/s udgivne bøxelsæddel til Michel Monsen paa 12 Mark Smør i Gaarden Strøm/m/e dat: 4 Nov: 1750 m: Rev:
H/er/r Stiftsbefalings Mand von Cicignons givne bestalning til Hans Pedersen Henrichsbøe paa at Være Lehns Mand udi Guulens Skibbreede dat: 2den 8ber 1750 vid: fol: 419
Mons Jetmundsen Rørtvedt Værge for Gregus Østensen lader paa hands Veigne lyse hands Odels Rætt til hands afdøde Faders bortsolte Jordepart i Gaarden Aaneland i Guulens Skibbreede, som for nerværende tiid bruges og besiddes af Sieur Jørgensen som sam/m/e Jordepart sig for et Aars tiid siden har tilkiøbt.
7. H/er/r Thomas Sommers udgivne bøxelsæddel til Joseph Monsen Nordre Høvig paa 2 p/un/d Smørs Leye udi Gaarden Nore Høvig dat: 2 Nov: 1750 med Rev: ej dat.

Lasse Joensen Tvedten frem stod for Rætten og gav til kiende det hand med muntlig Varsel til dette ting tiid og stæd har indstevnt, sine Grander Erich Olsen g/amme/l Hans Olsen og unge Hans Olsen samt Anders Monsen alle paa Gaarden Tvedt boende,

1750: 153b

fordi sam/m/e uden Citantens Minde og tilladelse har taget hands baad inde værende Aars Som/m/er 14 dage ongefær efter S/anc/t Hans dags tiider, og draget sam/m/e baad en halv fierding Vey over Land og brugt hand i det ferske Vand og stændig i dette Aars Som/m/er brugt baaden til alt deres brug, saa vel til Veed og høe førsel som naar de skulle støle, derfor at lide Dom til Erstattning for den ham paaførte Skade
De 4re indstevnte blev 3de gange paa raabte men ingen mødte ey heller nogen paa deres Veigne
Stevne Vidnerne Lehns Mand Hans Henrichsbøe og Joen Jensen Nordguulen frem stod og eedelig afhiemlede det de med lovlig Varsel har indkaldet de 4re Mænd paa Tveten for Sagen Stevne Maalet inde holder, og det i deres eget paahør paa deres paaboende Gaard
Citanten erindred om Lavdag
Eragtet
Erich Olsen g/amme/l og unge Hans Olsen, samt Anders Monsen forelægges alle Lavdag til næstholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1751.

D/en 6te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret Ingeborg Mons datter afg/angne Aamund Baarsen Haugsdahls Enckes udgivne Skiøde til Knud Monsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Haugsdahl indbereigned den Part kiøberen selv eyer dat: 5 Nov: 1750 vid: fol: 419

Sager fremkom ey fleere for Rætten

Fogden fremlagde til Attestation de sam/m/e tings Vidner som fol: 1 er fra No 1 til 7 \er/ anførte og blev i alt ligesom forrige Aar besvaret, dernæst blev for det 8de tings Vidne taget at Lægds Udreednings Pænge er Vorden af Soldater Lægderne dette Aar ukrævet, 9. Restancen for indeværende Aars skatter beløber 56 - 1 - 11

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1751 opnevnes 1. Johannes Olsen Unneland 2. Ole Joensen Stembøe 3. Michel Pedersen Strøm/m/e 4. Elling Olsen Yttre Mitthun 5. Claus Olsen Hendrichsbøe 6. Ole Josephsen Kielbye 7. Joen Christophersen Tongedahl og 8. Hans Olsen Torsvig. som alle til siiges betiimelig at indfinde sig for at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed.

Lindaas Skibb:
1750 d/en 9de Nov: blev Rætten til almindelig Høste ting satt paa Ting stædet Brudeknappen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 87 findes tilførte

Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Rescripter oplæste som Ved nestforrige tingstæd.

Dernæst blev til Publication fremlagt
1. Skiftebrev forrettet d/en 24 febr: 1750 efter afg/angne Ole Nielsen Fam/m/estad
2. Ditto paa Gaarden Hondeland forrettet d/en 22 Sept: 1750 efter afg/angne Synneve Olsdatter vid: fol: 420.
3. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen paa 17 ¼ Mark Smør og 11 ¼ Kande Korn i Gaarden Schoge dat: 23 jan: 1750 med Rev: ej dat.

1750: 154

4. Ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Mons Larsen paa ½ tønde Malt og 12 skillings pænge Landskyld dat: 4 Nov: 1749 med Rev: ej dat

D/en 10de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og Publiceret
1. Ingebrict Samuelsen Fieldangers udgivne Skiøde til Erich Olsen paa 16 Mark Smør 2/9 huud i Gaarden Fielanger dat: 9 Nov: 1750 vid: fol: 419.
2. Ditto Selgeres udgivne Skiøde til Johannes Lassesen Fieldanger paa 16 Mark Smør 2/9 huud i ditto Gaard ditto dato vid: fol: 419.
3. Hans Nagels udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen paa 13 ½ Mark Smør 1 ½ Skieppe Malt udi Garden Førland dat: 28 Martij 1750 med Rev: ej dat
4. Gullach Nielsen Grof med fleeres udgivne Skiøde til Røngel Rasmusen paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Grov dat: 9 Nov: 1750 vid: fol: 419.
5. Sorenskriver Garmans Auctions Skiøde til Anders Andersen paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Tybernes dat: 10 Nov: 1750 vid: fol: 420
6. Mons Christiansen Sebdahl paa Arne Olsen Tveteraases Veigne udgivne bøxelsæddel til Anders Monsen paa 1 p/un/d 9 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Tveteraas dat: 2 8ber 1750 med Rev: ej dat
7. Gertrud S/a/l/ig/ Danchert Danchersens udgivne bøxelsæddel til Jacob Olsen [paa] et Pladtz paa Fediø *kaltet Tangen dat: 14 Maij 1750.

D/en 11te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev lige som forrige dage de indstevnte Sager paaraabte

Capitaine Uldrich Friderich Grove fremstod for Rætten og gav tilkiende at have Ved Muntlig Varsel ladet indstevne Rasmus Nielsen IndLyren, Rasmus Jacobsen ibidem, Aamund Larsen, Joen Gudmundsen, og Ole Monsen, for ulovlig Østre fangst paa Citantens tilhørende og Vedhørende Land under Gaarden Qvalvognesset, til Vidner er under fals Maals bøder indstevnt Thomas og Peder Ones, og de ind stevnte Lyhre Mænd sam/m/e Vidner at anhøre om deres forøvede Ostre fangst i dette Aars Som/m/er at Være skeed.
De indstevnte blev 3de gange paa raabte men mødte ikke, undtagen Vidnerne som begge mødte.
Stevne Vidnerne Peder Jacobsen Nedre Schodven og Ole Monsen Tveteraas fremstode og under Eed afhiemlede det de med lovlig Varsel har indstevnt bem/el/te i Stevne Maalet anførte Mænd paa Lyhren, og talt med Ole Monsen, Jon Gudmunsen og forkynt Stevne Maalet i deres Paa hør, men i de øvriges fraværelse for deres eget boepæl, i Aamund Larsens hustrue og Søsters paahør
Citanten forlangede de indstevnte og mødende Vidner eedelig afhørte.
Det 1ste Vidne Peder Michelsen Oenes fremstod og efter aflagd Eed, forklarede, det hand i dette Aar ungefær i April Maaned kom tillige med sin broder Thomas Oenes roende ud til Citantens paaboende Gaard Qvalvognesset, gick det 2det Vidne op for at see ud efter Kobber og fugl, kom der efter til bage til dette Vidne, og sagde jeg seer en baad med en Mand udi paa Søen at roe, men da Vidnet kom paa land blev Vidnet ikke baaden Var, der

1750: 154b

efter gick dette Vidne med det andet i baaden og roede ud om kring Øerne, og der saa dette Vidne at der laae en anden baad uden om Kaløen kaldet, hvor en Mand var i baaden og den anden paa Skierret som fløer over i høyt Vand men Veed Vidnet ey hvad de der forrettede, kiendte ey heller hvem eller hvorfra de Var, og som dette og det 2det Vidne roede efter dem kunde de dog ey opnaae dem, men skiød efter dem og Vinkede med hatten efter dem, men de undrode og Vilde ikke bie, og maatte Vidnerne altsaa forlade dem uden at Vide hvem de Var, ligesom og dette Vidne hverken har seed eller Veed at de indstevnte har optaget eller bortaged Østre Ved Citantens Land, Veed ey heller Videre om denne Sag at forklare.
Det 2det Vidne Thomas Michelsen Oenes frem stod og ligeleedis efter aflagd Eed forklarede i alt som forrige Vidne om tiiden og stæderne hvor hand havde seed den baad ved Kaløen hvorudi der stod en Mand udi baaden med en tang udi haanden, men hvad hand optog af Søen Veed Vidnet ikke, Var ey heller saa ner at hand kiendte den Mand, en anden baad med 2de Mænd Var og nær Ved sam/m/e skier men dette Vidne kiendte dem ikke, dog roede dette Vidne med forrige Vidne efter sam/m/e baad, men kunde ey naae dem skiøndt de raabte og skiød efter dem, og Veed alt saa dette Vidne aldeelis ikke at siige det mindste at de indstevnte Lyhre Mænd har optaget eller bortaget Østre Ved Citantens Land.
Citanten forlangede Udsættelse i Sagen til næste ting som af Rætten blev bevilged.

Fleere Sager efter paaraab fremkom ey udi Rette.

Fogden fremlagde til attestation de sædvanlige tings Vidner som alle Vare og bleve besvarede som paa afvigte Aars høsteting, allene med den forandring at udi Kaursøens Vog er noget fisked ansatt for 1 mrk 1 sk og Rongvers for 3 mrk, ligeleedis blev og tings Vidnet taget angaaende Lægs Pængerne for dette Skibbreede er af Landlægderne betalt. Restancen for indeværende Aars skatter beløber 379 - 2 mrk - 4 sk:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1751 opnevnes 1. Peder Arvesen Qvam/m/e, 2. Erich Olsen Fieldanger 3. Johannes Lassesen ibid 4. Anders Halversen Tybernes 5. Ingebrict Samuelsen Syslach 6. Hans Nielsen Riise 7. Knud Magnesen Hope og 8. Mons Rasmusen Kaarvigen.

Radøe Skibb:
1750 d/en 12te Nov: blev Rætten til almindelig Høste ting satt paa Ting stædet Alvestrømmen med Radøe Skibb: i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 90 findes tilførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger Rescripter og ordres oplæste som Ved de forrige Tingstæder.

Dernæst blev til publication fremlagt.

1750: 155

1. Blev aflyst en af Jacob Forbech under 8 Maij 1746 udgivne Pante Obligation til Warner Hossevinchel paa Capital 400 rdr efter Creditors paateignede qvittence af 8 Maij 1750 vid: fol: 359.
2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Waagenes d/en 22 Sept: 1749 efter afg/angne Lars Nielsen vid: fol: 420
3. Ditto efter Brithe Olsdatter Manger forrettet d/en 14 Julij 1750 vid: fol:
4. Ditto paa Kaalstad efter Niels Olsen dat: 10de april 1750
5. Ditto paa Kartvedt efter Jacob Olsen dat: 9 ejusdem
6. Ditto paa Indre Taugle efter Marie Larsdatter dat: 14 april 1750

D/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev til Publication fremlagt.
1. Rasmus Joensen og Ole Knudsen Velands udgivne Skiøde til Lars Larsen Erstad paa 15 5/6 Mark Smør i Gaarden Øfre Manger dat: 12 Nov: 1750 vid: fol: 420.
2. Thomas Steen som beskicket tilsiuns Mand i afg/angne Hans Mognsens Sterboe hands udgivne Skiøde til Ole Mognsen Boge paa 9/11 Mark Smør og 6/11 Kande Malt \i Boge/ og 2 34/55 Mark Smør i Gaarden Lansvig dat: 23 Sept: 1749 vid: fol: 420.
3. Sigri Hansdatter Lars Olsen Landsvig og Peder Monsen ibid deres paa egne og fleeres Veigne udgivne Skiøde til Ole Monsen Boge i alt med det Kiøberen selv eyer 9 Mark Smør 6 Kander Malt dat: 12 Nov: 1750 vid: fol: 420
4. Gunder Johannesen Tosches udgivne bøxelsæddel til Hans Gundersen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Grindem dat: 12 Nov: 1750 med Rev: ej dat
5. Lars Olsvold, Niels Lunde og Johannes Morchens udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen Indre Taugle paa 9 ¾ Mark Smør 1 Kande Malt i Gaarden Indre Taugle dat: 12 Nov: 1750 med Rev:
6. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Hielmen i Herløe Skibbreede d/en 28 Jan: 1750 efter afg/angne Hendrich Schreuder vid: fol: 420
7. Ditto forrettet paa Gaarden Indhelle efter afg/angne Johannes Rasmusen d/en 11 april 1750 vid: fol: 420

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Johannes Christiansen Giere haver Ved muntlig Varsel til dette ting tiid og Stæd ladet indstevne Mons Endresen Mellingen for Skielsord hand har begiegned ham for 3 á 4 Ugers tiid siden, lige som hand og har indstevnt under Lovens falds Maal Niels Olsen Sletten og Knud Christiansen Giere til Vidner og Mons Endresen sam/m/e Vidner at anhøre, og derefter Dom at lide.
Den indstevnte Mons Endresen Mellingen mødte siigende lovlig at Være stevnt, ligesom og Vidnet Knud Christiansen Giere mødte Vedtagende lovlig Varsel
Stevne Vidnerne g/amme/l Mons Monsen Ystebøe og Willum Christiansen ibidem fremstode og under Eed forklarede det \de/ lovlig har forkyndt Mons Endresen Mellingen oven staaende Stevne Maal, lige som de og har indstevnt det udeblivende Vidne Niels Olsen Sletten, men ey brugt de ord at Vidnet under Fals Maals bøder skulle møde, thi bliver efter saadan feyl i stevningen denne Sag afviist til nyt Stevne Maal i følge forordning af 3 Martij 1741

1750: 155b

Clemet Hansen Røsnes mødte for Rætten og gav til kiende det hand paa Endre Olsen Torsneses Veigne boende i Indre Sogns Fogderie og efter hands skriftlige begier har ladet ved muntlig Stevne Maal ladet indkalde til dette ting tiid og Stæd Ole Larsen Møching for pligtig Gield 6 rdr som den indstevnte i Aaret 1744 er bleven Endre Olsen Torsnes skyldig, for den Caution hand indgick for den indstevnte Ole Larsen Møching som hos sin Kiøbmand i Bergen havde ladet ham faae Vahre, og da bem/el/te Endre Olsen sam/m/e Pænge til KiøbManden Jørgen Lind har betalt fordrer hand den indstevnte derfor tillige med renten og de paa denne Sag anvente bekostninger.
Den indstevnte Ole Larsen Møching mødte Vedtagende lovlig Varsel, siigende sig at Være Vidende om det paastevnte Søge Maal at forholde sig rigtig og med rette at Være pligtig de fordrende 6 rdr for de udlagde Pænge til hands Kiøb Mand i Bergen navnlig Jørgen Lind, men derimod forklarede den indstevnte Ole Larsen Møching det hand har Contra Reigning eller Søgning hos Citanten Endre Olsen for Som/m/ers Arbeyde i 24 Uger, for hvilcket Arbeyde den indstevnte siiger ey at have faaet meer for sit Arbeyde end 2 rdr: og altsaa formoder at faae meer derfor naar de kom/m/er sam/m/en for at afgiøre den Sag, og alt saa forlanger Sagen udsatt til Contra Stævnings Udtagelse til næste ting for at beviise sit Contra Kravs Rigtighed, for derefter at nyde endelig Liqvidation.
Eragtet
Sagen bliver til næste ting udsatt paa den indstevntes forlangende.

Fogden anmelte det hand til dette ting med muntlig Varsel paa Justitiens Veigne haver ladet indstevne Johannes Knudsen og Johannes Simensen Tolleshaug for imellem dem paa deres Gaard øvede Slags Maal til Vidne er indstevnt Hans og Rasmus Tolleshaug begierede Parterne tillige med Vidnerne fremkalte, de første at svare til Sagen og de siste at aflægge deres Vidnesbyrd.
De indstevnte Parter og Vidner mødte alle Vedtagende lovlig Varsel.
De indstevnte sagde det de Vel har havt nogen ueenighed sam/m/en for nogen tiid siden, men efter den tiid er de som Naboer og Grander i all kierlighed foreenede.
Fogden begierede Vidnerne frem kaldede til deres Vidnesbyrds Aflæg. og fremstod derpaa det første Vidne
Hans Tolleshaug og efter at Eeden af Lov bogen Var oplæst og Vidnerne betydet at

1750: 156

Vogte sig for Meen Eed, aflagde sin Eed med opragte fingre, og Vidnede, det hand har erfaret og seed at de indstevnte Johannes Knudsen og Johannes Simensen Tolleshaug Var inde værende Aars Som/m/er noget for S/anc/te Hans dags tiider udi Vidnetz stue, hvor en trette reyste sig om en tobacks pibe, som Johannes Knudsen kom ind og spurte Johannes Simensen om hand havde seed hands sc: Joh: Knudsens Kone havde taget bem/el/te Pibe, hvor til hand svarede ney, men hun Var her i Stuen, hvorpaa Johannes Knudsen sagde det løg du ved at slaae i bordet at min Kone har taget den, derpaa kom Johan/n/es Simensens Kone ind i stuen, og sagde hvad er det for Larm, hvorpaa Joh: Knudsen truede Konen, og derefter talte Vidnet dem begge til gaae ud jeg Vil ingen Allarm have her i min Stue, hvorpaa Johannes Knudsen gick først og den anden Johannes derefter, ligesom Vidnet fulte dem begge tillige med 2de andre, og da Johannes Simensen Vilde gaae ind i sin Stue, toeg Johannes Knudsen ham i Skulderen og Vænte hand sig: Johan/n/es Simensen sig imod ham, og fattet de hinanden om Livet og falt Johannes Knudsen under og Johannes Simensen oven paa, men da Johannes Knudsen bad [Johannes] Simensen slippe sig op og ikke dræbe sig, slap hand ham op, men Johannes Knudsen toeg atter fatt paa [Johannes] Simensen og rev hinanden saalænge at Johannes Knudsen atter falt ned den anden gang, men efter stort Skrig kom Vidnet og saae at Johannes Simensen atter laae oven paa Johannes Knudsen som gandske Var blodig i Munden, og fick dem skilt fra hin anden, og blev alt saa slags Maalet ende, og skielte Johannes Knudsen den anden Simensen for en Livs og Ære tyv, da Vidnet gick fra dem. Videre Veed dette Vidne ey at forklare.
Det 2det Vidne Rasmus Rasmusen Tolleshaug fremstod ligeleedis og efter aflagd Eed forklarede, det hand aldeelis ey har seed at de indstevnte har Været i Slags Maal sam/m/en og Veed ey Videre end hvis der i forrige Vidnetz Stue er passeret imellem de indstevnte og hvorom forrige Vidne har aflagt forklaring som i alt er over enstem/m/ende, men hvad siden er skeed Veed dette Vidne ey at forklare da hand ey kom ud af Stuen saalænge Klam/m/eriet Varede.
Fogden sagde at begge de indstevnte Parter har selv ved Sagens begyndelse tilstaaet at der har Været nogen ueenighed imellem dem, begge Vidner har og enstem/m/ig forklared hvad der passeret imellem dem i det første Vidnes stue, og omendskiøndt ikkun det eene Vidne Hans Tolleshaug har seed dem i Slags Maal sam/m/en indstillede hand om de ikke begge allige vel til bøders svarelse bør ansees og der om ervartede Dom.
De indstevnte tilstode begge at de har med hinanden Været i Slags Maal og saaleedis forseet sig og forvænter altsaa at en mild Dom feldes over dem i henseende til deres slette Stand og Vilkaar.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag

1750: 156b

Mons Endresen Sletten fremstod for Rætten og gav tilkiende det hand har ladet indstevne med muntlig Varsel Guri Børcheland som er Erich Børchelands hustrue, fordie hun afvigte Aars Som/m/er 1749 har melket 2de Kiør Citanten tilhørende, og som hand har paastaaed 1 rdr i forlig og Guri Børcheland ey har Vildet til staae ham sam/m/e har hand derpaa stevnt hende og begierer Dom, ligesom Citanten og har indstevnt Vidner Anne Børcheland, Agotthe Rasmusdatter og Niels Børcheland alle under fals Maal.
Guri Børcheland tillige med Vidnerne fremstode alle siigende lovlig at Være stevnte.
Guri Børcheland sigende sig at Være dette Aar gift med Erich Børcheland, men den tiid hun havde de 2de Kiør hos sig og melckede sam/m/e afvigte Aars Som/m/er Var hun Encke, da Skiftet tiiligt om Vaaren sam/m/e tiid blev holdet efter hændes forrige Mand Jens Jonsen Børcheland, der efter lod sig en datter navnlig Agothe Jens datter som den tiid var ugift men siden bleven gift med Citanten Mons Endresen i dette Aar S/anc/te Hans dags tiider, og tilstaaer hun i alt det hun tillige med sin Stiv datter der Var i hændes huus navnlig Agotthe Jensdatter har melket de 2de kiør som nesten Var udgieldede, hvoraf gandske lidt melck var at faae, og altsaa ey kand siunes at bør til sin egen stivdatter betale saa meeget som hændes Mand nu fordrer dog har hun ey været imod at betale eller fornøye ham, deels ey Veed at reigne det hun har ladet sin Stivdatter Agotthe faae den tiid hun var i hændes Huus og tieniste, som Var en ring af verdi 1 mrk et dreyels nyt tørklæde 1 mrk 4 sk, 1 forklæde 20 sk, og desuden efter hændes Faders død givet hende et snørliv for 2 mrk: samt Vad Mol til et skiørt for 1 rdr: og 1 Vad Mols Skiorte, som og for 2de gange hun lod sin dreng reyse i sin Stiv datters Erinde som var for hvergang til byen 20 sk tilsam/m/en 2 mrk 8 sk:, hvilcket alt Comparentinden har sagt alt at Vilde lade fare imod at *Citantinden (Citanten) Vilde fra falde sit Søge Maal, og Ved at føre hænde i denne Proces, men ey har Vildet;
*Den indstevnte* (Citanten) til stoed at det forholdt sig rigtig at de angivne Klæder har hands Hustrue Agothe faaet hos sin Stiv Moder Guri Børcheland, men hand formeente saadan Gave ey Var bleved reigned, lige som hand ey veed meere end en af \en/ bye roer Men den anden Veed hand ey rettere end jo Agotthe Jens datter skulle have for intet.

1750: 157

Videre forklarede Mons Endresen at Guri Børcheland{, at den} udi 9 Uger har taget Nøtten eller Melken af de 2de Kiør som hands Hustrue Agotthe Jens datter i Arv blev udlagt afvigte Aar, og maae hand tilstaae at de 2de Kiør Var halv gielde i den tiid hun melkede dem, og meener hand fuldkom/m/en at Guri Børcheland har faaet saa meeget Melck som der paa den fordrende 1 Rixdaler kand kom/m/e, og altsaa paastaar Dom.
Guri Børcheland forlangte Sagen udsatt for at faae sin Stivdatter indkaldet, for saavel at give forklaring om hun selv ey {har} nemlig Agotthe Jensdatter baade selv har melket tillige med sig de 2de kiør, som og at forklare om hun ey har havt Nøtten deraf den tiid hun Var i hændes huus.
Eragtet
Sagen udsættes til næste ting

Publiceret Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Alv Olsen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Gaarden Ystebøe dat: 10 jan: 1750 med Rev: ej dat.

D/en 14de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt

Og blev udi Sagen indstevnt af Fogden Contra
Johannes Knudsen og Johannes Simensen følgende
Dom afsagt!
Da Johannes Knudsen og Johannes Simensen, som begge forøved Slags Maal med hinanden af Fogden Smith paa Justitiens Veigne er Actionerede har til staaet, det de har Været i trette og Slags Maal afvigte Som/m/er paa deres paaboende Gaard Tolleshaug med hinanden, hvilcket og Ved Vidner i sær med Vidnet Hans Tolleshaugs aflagde eedelig forklaring er bekræftet, thi bliver efter saadan de indstevntes tilstaaelse og Sagens Omstændighed hermed for Rett kiendt og dømt, at saavel Johannes Knudsen, som tretten har yppet, som og Johannes Simensen, der kunde undgaaet at øve det begangne Slags Maal om hand havde Vildet, i henseende Vidnet Var tilstæde, der Vel havde, i fald {hand} \ bem/el/te Johannes Simensen / for freed havde \væred/ inclinered styrt til Rette, uden i henseende hand saae sig sterkere, kastede efter Vidnetz forklaring Johannes Knudsen 2de gange til Jorden og saaleedis giorde sig deelagtig i sam/m/e slags Maals brøde thi bør begge som skyldig til bøders Udreedelse befundne, uagted de indbyrdes har forligt sig, betale til deres Maj/este/ts Casse hver for sig i følge Lovens 6te bogs 7 Cap: 8 art: deres slags Maals bøder med 3de 6 Lod Sølv eller 9 rdr, eller og i dessens Mangel efter Forordning af 6te Decbr: 1743 at straffes paa Kroppen, hvilket alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes, under Adfærd efter Loven.

Fleere Sager fremkom ey udi Rette, thi blev de sædvanlige af Fogden fremlagde bielager til hands Reegenskab til attestation fremlagde som paa fol: 91 findes tilførte, untagen med denne forandring at der i Hvidsteens Laxe Vog er lidet fisked kand alt saa ikkun taxeres for 2 mrk Odels Mantallet blev attestered. Restancen for indeværende Aar[s] skatter beløber 355 rdr: 1 mrk 5 sk.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1751 opnevnes 1. Knud Haaversen Olsvold 2. Anders Olsen Indre Taugle 3. Mons Christiansen Ystebøe, 4. Mons Nielsen Ystebøe 5. Niels Rasmusen Soltvedt 6. Rasmus Andersen Strøm/m/e 7. Mons Fuusesen ibid og 8. Michel Jacobsen ibid

1750: 157b

Anders Østensen Ascheland som beskicket Curator for den fraværende Jacob Pedersen som i Arv er efter afg/angne Anne Nielsdatter Ascheland d/en 14 Junij 1749 er udlagt den summa 9 rdr 5 mrk 6 sk som Ved holdne Auction d/en 12 Nov: 1750 er udbragt, naar paaløbende Auctions \ sal/larium / og Opbydelse til Tinge er fradragen til summa 10 rdr 3 mrk 12 sk, opbyder til Tinge sam/m/e Capital den hand for Rætten anviiste om nogen sam/m/e Pænge 10 rdr 3 mrk 12 sk mod sufficent Pant og lovlig intresses svarelse Vil have til laans men da ingen anmelte sig forlangede hand sam/m/e under Rættens forseigling maatte sig til forvaring tilbage leveres, som lige leedis skeede,

Herløe Skibb:
1750 d/en 16 Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Herløe Skibb: paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 88 findes tilførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e forordninger og Rescripter oplæste som Ved nestforrige ting stæder

Dernæst blev til publication fremlagt

1mo Arnold Meyers udgivne Pante Obligation stor 1036 rdr 1 mrk 6 ¼ sk til Ober formynderne i Bergen dat: 4 Decbr: 1744 blev aflyst og af Pantebogen udslettet efter Ober formyndernes derpaa teignede qvittence af 22 8ber 1750 vid: fol: 293
2do Ditto Meyers Pante Obligation udgivet til Obriste Lieutnant Von der Velde stoer 450 rdr og dat: 10 Jan: 1750 blev lige leedes aflyst og udslettet efter Creditors paateignede qvittence af 10de Nov: h: an: vid: fol: 410
3tio Arnold Meyers udgivne Skiøde til Consul Alexander Wallace paa Hennøe Gaard og Hennøens Kræm/m/erleye med Videre efter Skiøde dat: 12 Sept: 1750 vid: fol:
4to Aflyst Ole Idens udgivne Pante Obligation til Assessor Lausen stor 270 rdr dat: 4 9ber 1749 efter Creditors qvittering af 10 Nov: 1750 vid: fol: 411
5to Ole Olsen Idens udgivne Skiøde til sine døttre Martha Maria S/a/l/ig/ Thor Martinesens og Maren Olsdatter og hændes Mand Paul Tønder, paa Gaarden Iden, og Idenesset med inventario og Pertinentier dat: 5 Jan: 1750 vid: fol:
6to Gielius Witters udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Rebecha S/a/l/ig/ de Bedsches paa Capital 50 rdr dat: 6 Nov: 1750 vid: fol:
7. Skiftebrev forrettet d/en 30 Jan: 1750 paa Gaarden Rong efter afdøde Mathias Joensen. v: fol:
8. Ditto paa Gaarden Gripsgaard efter Jacob Hansen dat: 16 april 1750 vid: fol:
9. Ditto paa Gaarden Revsgaard efter 3de børn sc: Lars Bastesen Anders og Syneve dat: 16 april 1750 vid: fol:
10. Ole Olsen Laanens udgivne bøxelsæddel til Mons Enochsen paa ½ Vog fisk og 18 Mark Smør i Gaarden Fløen dat: 4 Junij 1750
11. Elisabeth S/a/l/ig/ Abraham Normans Enckes udgivne Skiøde til Peter Johan Norman paa ½ Løb Smør *1/4 Malt* i Gaarden Nordre Aadland dat: 6 jan: 1747 vid: fol:
12. Peter Johan Normands udgivne bøxelsæddel til Elling Nielsen paa ½ Løb Smør *1/4 Malt* i Gaarden Nordre Aadland dat: 28 Martij 1750
13. Hans Rylands givne bøxelsæddel til Anders Johannesen paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt i Gaarden Echeland dat: 18 8ber 1750

1750: 158

14. Marie Finde S/a/l/ig/ H/er/r Niels Legangers udgivne bøxelsæddel til Stephen Olsen paa ½ Løb Smør 1 ½ qvarter Malt i Gaarden Hestenes dat: 4 Decbr: 1749 med Rev: ej dat
15. Aflyst Efge S/a/l/ig/ Jan Barthes udgivne Pante Obligation dat 26 Nov: 1744 paa Capital 300 rdr: efter Creditor Michel Halversen Hielmens paateignede qvitance af 16 Nov: 1750 vid: fol: 295.
16. Efge S/a/l/ig/ Johan Barthes udgivne Skiøde til Hendrich Bruus paa Gaarden Nordselle 1 ½ Vog fisk og 2 Mæler Malt med tilhørende Laxe Voger og Gaarden Notnes 1 ½ Vog fisk med Videre efter Skiødetz formeld dat: 2 Martij 1747 vid: fol: 422
17. Hendrich Bruses udgivne Pante Obligation til Michel Halversen Hielmen paa Capital 300 rdr dat: 14 Nov: 1750 vid: fol:

Klockeren til Hammers Præstegield Ludvig de Fine frem stoed for Rætten og til kiende gav det hand med mundlig Varsel har ladet indkalde Anders og Tollev Leervigen for Resterende Land skyld for Aarene 1747, 48, 49 og 1750 som de til ham er pligtig af deres paaboende Gaard som er ham for nerværende tiid og hands Formænd fra Arilds tiid beneficeret til Klocker Gaard, ligesom og bem/el/te Mænd er indstevnt at frem Viise udi Rætten saavel deres bøxelsædler som Land skyld og qvitterings bøger, som de indstevnte har nægtet Citanten at foreviise, derfor at lide Dom.
De indstevnte blev 3de gange paaraabte men de mødte ikke ey heller nogen paa deres Veigne.
Stevne Vidnerne Niels Wolle og Helje Espetvedt frem stode og under Eed afhiemlede det de lovlig har forkyndet ovenstaaende Stevne Maal for begge de ind stevnte i deres eget paahør og deres paaboende Gaard og det for 3 Ugers tiid siden.
Citanten forlangede de udeblevne forelagde til næste ting
Eragtet
De Lovlig ind stevnte Anders og Tollev Leervigen som ey møder forelægges Lav dag til næstholdende Som/m/er ting tilkom/m/ende Aar 1751. hvilcken forelæggelse Citanten i lovlig tiid haver at lade forkynde.

D/en 17de ejusdem blev Rætten atter sadt

Og blev efter den ergangne kiendelse afsagt paa Ting stædet Tøsøen at der udi Sagen indstevnt af Citanterne Peder Hamre og Jens Michelsen Bache Contra Ole Johannesen og Johannes Michelsen Tønnevig i dag den 17de Novembr: skulle efter Parternes tilstaaelse afsiiges og anhøres Dom udi bem/el/te Sag i det Laug Rættes Nerværelse som sorterer under Herløe Skibb: og saavel Ved begrandskningen paa Aastæden Tønnevig som og Ved Vernetinget Tøsøen har været til stæde
Og som bem/el/te Laug Rættes Mænd nu alle her møder hvis Navne fol: 62 findes tilførte, blev for siddende Rætt følgende af Dom/m/eren og Laug Rettet
Dømt og Afsagt!
For Værne Tinget haver Citanterne Peder Hamre og Jens Michelsen Bache paa egne og Interressenteres Veigne ladet Ved mundtlig Varsel indkalde Ole Johannesen og Johannes Michelsen begge boende paa Gaarden Tønnevig i Sartors Skibbreede fordi de i afvigte Vaarfiskerietz tiid Aar 1748 havde brugt

1750: 158b

Torskegarn paa det Stæd Trellevigs eller Tofte Osen kaldet, som Citanterne anseer, at Være et Almindeligt fiskepladtz, hvor deslige fiske Reedskab ey bør bruges, men aldeelis er forbuden, i hvis Anleedning Citanterne og har anholdet de indstevntes brugte Torskegarn, for derefter Ved Dom at faae dem Confisqverede, lige som og til at beviise Sigtelsen paa deres siide indstevnt Vidner, herimod haver de indstevnte med skriftlig Contra Stevning begiegned Hoved Sagen og ligeleedis indstevnt Vidner; Men da denne Sag Concernerede et Fiskerie og Var af den beskaffenhed at Vidner paa enten af Siderne ey kunde uden paa Aastæden afhøres, blev Sagen Ved Rættens afsagde Eragtning henviist til Continuation og Sluttning paa Aastæden efter lovlig fore gaaende begrandskning. Hvorefter Citanterne Ved skriftlig Continuations Stevning atter til d/en 28 Junij sist leeden Aar 1749 lod indkalde de indstevnte til den sam/m/e tiid beram/m/ede Aastæds Rætt paa Gaarden Tønnevig, hvor saavel Citanternes Vidner efter foregaaende Anviisning blev admitterede til endelig Forklaring som Acten udviiser, som og Rætten toeg situationen udi Øjesiun, hvor de paasøgte 2de torskegarns Settninger i Trellevigs Osen Var af de indstevnte brugt, ja loed efter Vidnernes Anviisning opmaale og udsætte de sam/m/e i Søen eller Osen, for derefter at opnaae fuldstændig Oplysning, hvorimod den indstevnte Ole paa egne og Johannes Michelsen Tønnevigs Veigne ey havde hverken Ved Contra Stevning indkaldet til Aastæden sine for Værnetinget paaberaabte Vidner ey heller giorde mindste Indsiigelse enten Ved Garnenes Opmaalning eller Udsættelse paa de Stæder i Trellevigs Osen som Rætten ansaae at Være just paa den Østre Side dybest, og i fiske Rentzelen og ind løbet af Korsfiorden, men allene foregav sig at være uvidende om fiskerie med Torskegarn Var forbuden og til sist forlanged Sagen forfløttet og udsatt til næstanstundende ordinaire Høsteting paa Ting stædet Tøsøen, hvor hand uden Videre Udhal beloved at slutte Sagen til doms paa sin Siide, hvilcken Anstand ved Rættens givne Kiendelse og blev bevilget. Men da Sagen atter d/en 3die 8ber afvigte Aar blev æsked i Rette, lod den indstevnte som tillige mødte Ved sin antagne Procurator anmelde, det hand havde Ved muntlig Varsel ind kaldet sine Vederparter at anhøre Vidner i denne Sag, men da Hoved Citanternes FuldMægtig exciperede mod sam/m/e Vidnes førelse, blev den indstevnte atter Ved Rættens kiendelse givet lovlig tiid til at indkalde sine Vidner paa egen bekostning paa Aastæden for at afhøres og efter foregaaende Anviisning at deponere deres eedelig forklaring, men i dessen Mangel til næste ting at slutte Sagen paa sin Siide til Doms, Af den/n/e Rættens forundte Anstand har ey heller den indstevnte søgt at betiene sig, men da Sagen sist leeden høsteting d/en 22de 8ber indeværende Aar blev af Citanterne æsked til doms, har den indstevnte og da mødende Ole Tønnevig ey havt Videre at erindre eller svare udi Sagen uden at submittere Sagen til doms, hvoraf klarlig sees at bem/el/te Ole Tønnevig har Været meer for at prolongere Sagen, end see den forkortet eller i Mindelighed a prima in Stantia afgiort (dvs: etter i første instans i mindelighet avgjort)

1750: 159

Men da det er in Confesso at de af Citanterne anholte 2de Torskegarns Settninger er Ole og Johannes Michelsen Tønnevig tilhørende, og at sam/m/e efter Vidners eedelig forklaring er af bem/el/te de indstevnte Tønnevigs Mænd udsatte fra deres Land og paaboende Gaard og brugte i og over Trellevigs eller Tofte Osen, som efter Rættens Siun og bemerckning har sit Ind og Udløb af og til Korsfiorden, hvorigien/n/em Fisken naar den i Vaar fiskerietz tiid indkom/m/er af Havet eller fiorden søger ind, og hvor en stor deel Almuen efter Vidners forklaring har Været Vandt i Vaarfisketiiden at fiske med haandsnøre og erholdet stor Guds Velsignelse, end og naar de formedelst Uveyr og Mangel af store baader ey har kundet kom/m/e ud paa Havet eller Korsfiorden uden for, kand Rætten ey andet, end ansee denne de indstevntes Adfærd og brugte fiskereedskab at Være utilbørlig og for Meenige Mand skadelig der ey bruger dislige utilladelige {fiskereedskab} \Torskegarn/, men i den stæd for Armod skyld seer sig ved snøre fiskende ernæred, og da det ey allene af det fremlagde tingsVidne erfares at {....} \torskegarns brug/ er skadelig for den fra frem/m/ede bøygder ankomne Almue, men end og af os Laug Rættes Mænd erfaret og tilfulde bekiendt, at den af havet indkomne fisk skyer og afskreckes naar torskegarn bruges fra at søge ind i fiorderne, hvor sam/m/e naar den ey af Garnene Var hindred kunde jevnlig af alle fiskes med Angel eller haandsnøre.
Thi bliver herved af os for Rætt kiendt og dømt, at siden de indstevnte som begge udi Sartors Skibbreede er boende og til fulde kunde og burde Være Vidende om de mange usveckede Domme og Resolutioner der just i dislige tretter, som denne ere faldne, der alle forbyder alle og enhver at bruge Torske garn og Liner paa de Stæder, Indviger og Polder Ved Glesvehr, hvor Trellevigs Osen uden Modsiigelse kand henreignes, der har sit Indløb til Glesvehr og hvor bem/el/te Indstevnte har dristed sig sam/m/e torskegarn at bruge, bør for deres selvraadige Omgang og utilladelige fiske brug i følge den ergangne Laugtings Doms final afsagt d/en 6 Julij 1703, have deres brugte og af Citanterne anholte Torskegarn forbrudt, eller deres Verdie med 5 rdr: halvdeelen til Kongen og den anden halvedeel til Citanterne som Sagen har forfuldt, men end og desuden som de der har af Selvraadighed og trettekierhed ladet denne Sag kom/m/e til ufornøden Vidløftig og bekostelig Proces betale til Sognetz fattige hver 1 rdr og desuden til Justitz Cassen i følge Forordning af 23 Decbr: 1735 dens 1ste og 2den Art: 1 rdr: 5 mrk 4 sk. Processens bekostning betaler ligeleedis de indstevnte Ole og Johannes Michelsen Tønnevig en for begge og begge for een til Citanterne og deres Interressentere i alt med 32 rdr: hvorunder da alle Omkostninger saa vel til Sagens procedur for Værne tinget som paa Aastæden henføres, ligesom Rettens Gebyhr /: der allene for Sorenskriverens Reyse 6 ½ Miil fra og til Aastæden diet Pænge forrettning, beskrivelse og forseiglingspænge, fogdens Opnevnelse til Laug Rettet samt Laug Rettes Reyser til Aastæden og 2de gange til Sartors tingstæd og nu til Herløe tingstæd hvor dom afsiiges beløber til 23 rdr 4 sk: :/ hvilket alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

1750: 159b

Derefter blev Rætten satt med det Ordinaire Laug Rætt og blev publicert
1. Assessor Johan Lausens udgivne bøxelsæddel til Mons Halversen Mangersnes paa 16 ½ Mark fisk 3 Kander Malt i Gaarden Blom dat: 14 8ber 1750 med Rev: ej dat
2. Anders Tvedtens udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen Bredsten paa 20 Mark Smør 12 Kander Malt 1/3 deel faar udi Gaarden Indre Bragstad dat: 22 april 1750.

De indstevnte Sager blev paaraabte.

Procurator Barth mødte paa Kirsten Hendrichsdatter Schrøders Veigne og gav tilkiende det hun med skriftlig Varsel til i dag lovlig har ladet indstevne Jan Gudmundsen Hielmen for at modtage bøxelpænge for den Jorde part hun og Søskende nu paaboer følgelig derom opretted Contract af 20de Nov: 1709, lige som og til Vidne var ind stevnt til Vidner \Knudt/ Johannes\en/ og Rasmus Selle bem/el/te Stevning Var dateret 28 8ber nestleeden og paateigned af Stevne Vidnerne lovlig at Være forkyndt dem
Comparenten fremlagde og en af følgende Indhold
Og som den ind stevnte Jan Gudmunsen Hielmen ey mødte, men Vel de indstevnte Vidner, frem stode Stevne Vidnerne Johan Schrøder og Wexel Helliche begge i Bergen boende og eedelig afhiemlede det de lige efter deres paateigning paa Stevne Maalet lovlig har forkyndt den fremlagde Stevning for den ude blivende Jan Gudmunsen Hielmen.
Barth bad at de indstevnte Vidner som nu møder maatte tages til eedelig forklaring, og blev Vidnet
Knudt Johannesen Selle først taget til Eeds og forklarede det hand fra Arnold Mejer i dette Aar tiiligt i for Aaret Ved Vaarsmisse tiider blev udsændt til Jan Gudmunsen Hielmen med 2de tolv skillings Papier og tilspurdte ham om hand Vilde lade for bøxel efter Loven bøxle til de 3de Pige børn deres Fader Hendrich Schrøders forhen beboede Jordepart i Gaarden Hielmen, hvilcke benevnte Jordebrug de 3de Piger endnu styrer og beboer, hvortil Jan Gudmunsen Hielmen svarede jeg har aldrig hørt at nogen Piger har bøxled nogen Jord eller Været ind ført for nogen bøxelsæddel, men jeg agter at beboe og bruge sam/m/e Jordepart,
Det 2det Vidne Rasmus Olsen fremstod og under Eed forklarede i alt det sam/m/e som nestforrige Vidne.
Barth i henseende at indstevnte Jan Hielmen nu ey møder eller møder lade, saa paastoed Comparenten Lavdags forelæggelse for ham til næste ting da Comparenten skal i Rette føre den foromtalte Contract, som forpligter den indstevnte at tilbøxle Citantinden den Jordepart hændes Forældre forhen har beboet
Eragtet
Den lovlig ind stevnte og ey mødende Jan Gudmunsen Hielmen forelægges Lavdag til næste ting.

1750: 160

Procurator Barth paa Arnold Meyers Veigne fremlagde en skriftlig forfattet Stevning dat: 28 8ber sistleeden Contra Ole Olsen Fløen for Sagen Stevne Maalet indeholder, ligesom og udi sam/m/e Sag indkaldet Jan Schrøder, Hendrich Crometi, Hans Ørbech og Anders Biørchelan til Vidner alle under fals Maal.
Den indstevnte Ole Olsen Fløen mødte og Vedtoeg lovlig Varsel, men af Vidnerne mødte ingen uden Jan Schrøder persohnlig for Rætten, der tillige frem lagde en skriftlig forfatted Eed dat: 13 Nov: 1750 underskreved af det indstevnte Vidne Hendrich Crometij og attestered til Vitterlighed af Johan Schrøder og Wexel Helleche.
Til at afhiemle Stevne Maalet for de udeblivende Vidner Var ingen Stevne Vidner tilstæde
Ole Olsen Fløen benegtede i alt Accorden at Være saaleedis som Stevne Maalet indbefatter, men begierer Sagen udsatt til næste ting for at indstevne Ved Contra Stevning Vidner paa sin siide til derefter at faae bedre Oplysning i Sagen.
Barth bad at Stevne Vidnerne maatte under Eed bekræfte at Vidnet Crometij som formedelst forfald ey selv kunde møde har egenhendig underskreved med fuld fornuft hands nu fremlagde skriftlige Eedelige forklaring, og dernæst at Vidnet Schrøder maatte antages til eedelig forklaring følgelig Stevne Maalet.
Johan Schrøder og Vexel Helliche fremstode og begge under Eed forklarede det de begge har seed at Hendrich Crometij saa vel har skreved som underskreved den nu i Retten af dem fremlagde skriftlige Eed den sam/m/e dag bem/el/te Eed er dateret nemlig d/en 13de Nov: sist leeden og det med fuld forstand, lige som hand og bad bem/el/te Vidner sam/m/e at fremlægge paa sine Veigne udi Retten.
Johan Schrøder som et indkaldet Vidne aflagde sin Eed og forklarede følgende, det hand i foraaret i fiskerietz tiid inde værende Aar Var ude med en Jagt reyst til Hennøe, og da hørte hand i udi en Stue Arnold Meyer tilhørte og hvor Vidnet tillige med Arnold Meyer og Ole Olsen Fløen Var samlet, at bem/el/te Arnold Meyer sagde til Ole Olsen nu er Vii foreened, og nu kand i Ole Olsen giøre med eders Qval hvad i Vil. Barth tilspurte Vidnet om hand ikke hørte at indstevnte Ole Olsen tilsagde Citanten Arnold Meyer 10 rdr paa det hand maatte faae tilladelse ubehindred at Virke og op skiere paa Citantens Land en hvalfisk der liggende som hand havde tilforhandled sig 2do Om den indstevnte ikke derpaa toeg Citanten i haand til bekræftelse, og siden hand da ingen Pænge da havde Ved haanden, lovede uvægerlig at prestere betalning. Vidnet svarede til første qvestion i alt ja, det hand

1750: 160b

har hørt og Veed at Accorden saaleedis skeede, som qvestionen indbefatter, til 2den qvestion Viste Vidnet ey at svare til da hand hvercken saae at de toeg hinanden i haanden, eller at Ole Olsen lovede nogen betalning.
Barth derpaa fandt sig beføyed siden Søge Maalet til fulde er oplyst Ved de 2de førte enstem/m/ige Vidners forklaringer at paastaae det den indstevnte Ved Dom bør tilpligtes at betale til Citanten de af ham udlovede 10 rdr: siden hands Undskyldninger og indvendinger ikke udi denne reene Sag kand gielde, samt at betale Processens bekostning skadesløs, saasom Stevningen med dens forkyndelse dom og forseiglings Pænge, Stempled Papier til den forventende doms Act samt dom/m/ens forkyndelse med Comparentens sallario Reyse og fløttning billigst med 6 rdr, og altsaa protesterede mod den forlangte Anstand.
Ole Olsen Fløen Vedblev at forlange Sagen udsatt til næste ting
Eragtet
Den forlangte Anstand bliver af Rætten bevilged til næste ting tilkom/m/ende Aar 1751.

Jacob Rasmusen Yttre Sæbøe fremstod for Rætten og tilkiende gav det hand med mundlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har ladet indstevne Elling Nielsen Ødejord fordie hand for en 9 Ugers tiid siden da Citanten var ude at fiske gick hand paa Landet Ved Hafre Vogen som Citanten og hands Naboer paa Gaarden Yttre Sæbøe har tillige med Ødejordens Ejer og Opsiddere Andeel og Lod udi og der huggede sig en børre med Veed, som Citanten nedbar udi sin baad og da Citanten Var kom/m/ed i baaden, kom indstevnte Elling Nielsen og tilspurte ham, hvem der havde givet ham Lov at hugge paa dett Stæd i Hafrevogen, men da Citanten sagde jeg har bøxled stædet hvor sam/m/e er hugget, hvortil Elling spurte har min Ejer bøxled dig hvortil Citanten svarede ney min Ejer har bøxled mit brug og din Ejer dit brug, hvor efter hand nemlig Elling bante og *soer (svor), og tog fatt i Citantens baade fest, og roede Citantens baad tillige med Citanten efter sig og buxered ham til Ødejords Nøstet, og videre bante og belasted ham fordie hand stial af hands Mark til Vidner er indstevnt Aslach Michelsen Gauste og Niels Qvamme begge under fals Maal indstevnt lige som og indstevnt bem/el/te Elling sam/m/e Vidner at anhøre.
Den indstevnte Elling Nielsen tillige med Vidnerne mødte alle Vedtagende lovlig Varsel
Elling Nielsen Ødejord mødte og sagde det forholdt sig rigtig at hand har tiltalt Citanten som

1750: 161

den paastevnte tiid huggede i Hafrevogen, brende veed, fordi hand huggede paa det Stæd som den indstevnte Elling til reigner sig at have af sin Ejere bøxled, ligesom og Citantens baad, den hugne Veed og hvad derudi var blev af ham henbragt til sin tilhørende Nøst paa Ødejorden, hvor og Citanten medfølgede, og toeg Elling Nielsen alt hvad der var udi Citantens baad, nemlig Vedden kasted hand paa Land, og Øxen bar hand hiem, og trecked baaden saaleedis op paa Lunderne og belaae sam/m/e i lunderne, og derefter lagde Citantens Aarer ind udi sit Nøst som hand luckede igien, og sagde Elling Videre det hand tæncker at kunde forsvare denne gierning siden Citanten har uden tilladelse hugget paa hands bøxlede Land der under Ødejorden eller Nore Aadland er beliggende, hvorudi Sæbøe Gaards Opsiddere eller Citanten ey har nogen Andeel eller Lod, til den Ende fremlagde hand under sin Ejer Peter Johan Normans Verification en Copie af en freedlysning dat: 16 Julij 1738 som for Herløe Skibb: d/en 18 Julij og for Radøe d/en 22de ejusdem sam/m/e Aar er publiceret, at ingen maae benøtte sig af Gaarden Aadlands underliggende Herligheder af Skov og Mark med Videre efter detz indhold, til stempled Papier at belegge denne Copie leverede Comparenten 6 sk: ligesom og anviiste sin bøxel Seddel dat: 28 Martij 1750 som d/en 16 Nov: er publiceret der udviiser at ham er tilbøxled Gaarden Nordre Aadland af skyld ½ Løb Smør og *1/4 Malt*, og altsaa at Være af sin Ejer befaled at see paa det ingen maae hugge i hands bøxlede Skov,
Citanten svarede derimod det ham er til bøxled sin paaboende Jordepart i Gaarden Yttre Sæbøe med dens tilhørende Herlighed ligesom hands formænd det havt og brugt haver, og Veed Citanten ey rettere end jo det Stæd og den Skov hvor hand huggede er efter g/am/l/e/ Dom/m/e hands og Naboers paaboende Gaard Sæbøe tillige med Aadlands eller Ødejords Ejere til hørende, og til den Ende fremlagde Citanten en g/amme/l Dom og forrettning desangaaende, som udviiser at Sæbøe Gaard er deelagtig udi sam/m/e Skov og Mark som den indstevnte benægter, sam/m/e Dom eller forlig er dat: d/en 30 junij 1680. hvorudi \en/ eldre dom er indragen ligesom Citanten og frem lagde en under dato 16 april indeværende Aar udstæd beskickelse til den indstevntes Ejer tillige med hands derpaa teignede Giensvar af 20de April sam/m/e Aar.
Citanten sagde det hand kunde ey kom/m/e af Landet formedelst baaden som Var anholdet af den indstevnte, hvorfor hand var nød at faae en anden Mand med sin baad at føre ham over fiorden, og Var derudi Citantens baad som Elling Nielsen anholt, saavel 3de trover 1 Glip, 1 Vedbeen, 1 Snøre 1 Klep, 1 par Skind boxer 1 hatt og 2de Knive og 1 Kipe med fisk udi

1750: 161b

hvilcket alt staaer under Elling Nielsens forvaring og hiem/m/e efter bem/el/te Ellings tilstaaelse tillige med Citantens baad.
Citanten forlangede de indstevnte Vidner eedelig afhørte
Det 1ste Vidne Aslach Michelsen Gausta fremstod og efter behørig formaning Var ham givet at Vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed med opragte fingre og vidnede følgende, det hand hørte at Elling beskylte Jacob Rasmusen Sæbøe fordie hand huggede i hands Skov, men hørte ey at hand sagde du er en tyv, og førde Vidnet tillige med Elling Jacob og hands baad til Ødejords Nøsted og toeg den hugne Veed af baaden og belagde baaden og laae Elling Aarene og luckede i Nøsted, og hørde dette Vidne at Elling tilbød Jacob sin baad igien Ved Nøsted men Jacob svarede jeg gaar op til Gaarden, Videre Viste Vidnet ey at forklare,
Det 2det Vidne frafaldt Citanten at føre siden den indstevnte har tilstaaet det hands Vidnesbyrd kand udgaae paa nemlig at have seed Elling flaattet hands og hands baad
Retten tilspurdte Parterne om deres Ejere ey er kaldet til denne Sag, hvor til de begge svarede ney,
Eragtet!
Da der imellem Parterne er forefalden dispute om hvem der med rette tilhører den Skov der findes paa Hafrevogen og hvad enten Aadlands Opsiddere og Ejere sam/m/e er allene eyende, eller og Citanten med sin Naboer og Ejere af Gaarden Yttre Sæbøe der udi er Lodtagne afviises denne Sag til Aastæden til Continuation og paadøm/m/e saavel i Ejerne for begge Gaarder deres lovlige tilkaldelse, som og Vidners førelse om detz Rigtighed, da tillige Dom udi hoved Sagen skal Vorde efter beskaffenhed afsagt.

D/en 18de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt

Hans Ryland boende i Bergen fremstod for Rætten og gav til kiende det hand med muntlig Varsel til dette ting har ladet indstevne Heine Øfsen for 4 aars Resterende Qverne Melder nemlig for Aaret 1733 til 1736 inclusive á 3 mrk Aarlig som er 2 rdr, og \for/ 1 aars Leye af 1 Koe 1 mrk 4 sk alt til doms erholdelse siden den indstevnte i mindelighed ey har Vildet sam/m/e betalt.
Den indstevnte Henje blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Stevne Vidnerne Jacob Tveiten og Baste Tveiten fremstode og eedelig afhiemlede det de lovlig har forkyndet ovenstaaende Stevne Maal, og ankyndiget sam/m/e i hands Hustrues Paahør da Henje Øfsen var fraværende sam/m/e tiid, og det over lovlig Varsels nogle dage.
Citanten forlangede Lav dag for den udeblivende Henje Øfsen.

1750: 162

Eragted
Den lovlig indstevnte og ey mødende Henje Øfsen forelægges Lavdag til næste ting tilstundende Aar 1751, hvilken forelæggelse Citanten i lovlig tiid besørger forkyndt

Publiceret 3de Skiftebreeve alle paa Gaarden Taasche passerede d/en 14de April 1750 efter Aamund Rasmusen, Johannes Rasmusen og Anne Rasmusdatter vide fol: 423.

Fleere Sager frem kom ey udi Rette,

Fogden fremlagde de sædVanlige bielager til attestation og som paa fol: 88 findes til førte uden forandring, dog blev Laxevogerne saaleedis taxered Søre Hauglands for 4 mrk, Turøens for 4 mrk, Toftes, 2 mrk 8 sk Rogns, 4 mrk, Dahles for 2 mrk, Herlevehrs 2 mrk og Heggøens for 1 rdr Udi fleere Var ey fisked saameeget at Skatt deraf svares kunde,
Restancen for indeværende Aars skatter beløber 374 rdr 4 mrk 14 sk:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1751 opnevnes følgende 1. Hans Jansen Rong 2. Niels Olsen Søre Selle 3. Johannes Olsen ibid 4. Niels Andersen Dahle 5. Mathies Oen 6. Friderich Olsen Harchestad 7. Jacob {Pedersen} \Monsen/ Davøen og 8. Rasmus Michelsen Kielstad, som tilsiiges betiimelig at indfinde sig for at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed.

Ahlenfit Skibbreede
1750 d/en 19de Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd, sc: Ole Rasmusen Midgaard 2. Lars Larsen Gauserede 3. Peder Monstad og 4. Ole Feste, udi Lars Sæbiørnsen Gausereides Stæd som er svag mødte Knud Schare, men i 3de Mænds Stæd som ey har aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed blev antagne Knud Soltvedt, Hans Nesse og Berge Hilland.

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som Ved forrige ting stæder.

Dernæst blev til Publication fremlagt følgende documenter
1. Aflyst afg/angne Marcus Laxes udgivne Pante Obligation til Wenche S/a/l/ig/ Anders Dissingthun dat: 13 junij 1737 stor 150 rdr efter Creditorindens Arvingers qvittering af 28 Julij 1750 vid: fol:
2. Aflyst bem/el/te afg/angne Laxes udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Agnethe S/a/l/ig/ Mag/is/t/e/r Samuel Schrøders dat: 15 Jan: 1737 stor 200 rdr efter Creditorindens derpaa teignede qvittence af dags dato v: fol: 109
3. H/er/r Otthe Sundbyes udgivne Skiøde til Fogden Smith paa de gamle Huuser i Alvestrøm/m/en staaende dat: 5 junij 1750 vid: fol: 423
4. Fogden Smithes udgivne Skiøde paa sistbem/el/te huuse i Alvestrøm/m/en til Diedrich Lampe dat: 13 julij 1750 vid: fol: 423
5. Sorenskriver Johan Garmans udgivne Auctions Skiøde til Procurator Johan Simon Cramer paa de nye Huuser staaende paa Søndre Siide i Alvestrøm/m/en dat: 8 julij 1750 Vid: fol:
6. Proc: Cramers udgivne Skiøde til Diedrich Lampe paa bem/el/te Huuse i Alvestrøm/m/en tillige med Overdragelse af endeel kiøbte Meubler dat: 13 Julij 1750 vid: fol:
7. Diedrich Lampes udgivne Pante Obligation til SorenskriVer Johan Garman paa Capital 200 rdr dat: 13 julij 1750 vid: fol:
8. Auctions Skiøde udstæd af Capitaine Grove, Beyer og den Constituerede Georg Friderich Fasting paa Gaarden Fladøen som H/er/r Capitaine Borse sig har tilkiøbt med paastaaende Huuse og inventario dat: 5te 8ber 1750 vid: fol:

1750: 162b

9. Ole Bleeges givne transport til Ole Larsen Wefle paa en af Hans Nielsen til Ole Bleege under dato 28 Julij 1746 udgivne Pante Obligation stor 90 rdr, bem/el/te transport er dat: 12 8bris 1750 og i Pante bogen fol: indført
10. Jacob Førbechs udgivne Pante Obligation til Warner Hossevinchel dat: 8 Maij 1748 blev efter Creditors qvitering af 8 Maij 1750 udslettet vid: fol: 359
11. H/er/r Jørgen Egelstorfs udgivne bøxelsæddel til H/er/r Lieutnant Steen paa Brudeknappens Grund Lindaas Præste boel beneficeret dat: 9 Nov: 1750
12. Johannes Olsen Fyllingens udgivne Pante Obligation til Hans Olsen Nesse paa Capital 20 rdr dat: 24 Nov: 1749 vid: fol: 425
13. Skiftebrev forrettet efter Magne Mundahl dat: 25 Jan: 1750
14. Ditto forrettet paa Møchisvold d/en 15de April h: a: efter Ole Christiansen vid: fol:
15. Ditto paa Gaarden Soltvedt d/en 27 Julij 1750 efter Knud Andersen
16. H/er/r biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen paa 1 ½ p/un/d Smør ½ tønde Malt i Gaarden Smørdahl dat: 23 Sep: 1750 med Rev: ej dat
17. Anders Olsen Hilland med fleeres udgivne bøxelsæddel til Haaver Christiansen Fosse paa 2 p/un/d 12 Mark Smør i Gaarden Soltvedt dat: 22 aug: 1750 med Rev: ej dat.
18. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Aase d/en 15 april 1750 efter Ole Stephensen Aase vid: fol:

D/en 20de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og publiceret
1. Johannes Ellingsen Nepstad og Gudmund Johannesen Eisneses udgivne Afkald til Lars Andersen Echeland som beskicked Værge for den fra værende Anders Olsen Hauchaases Arv tilsam/m/en 26 rdr 5 mrk 10 sk som efter Kongl/ig Allernaadigst Resolution er skienket til deres skrøbelige Værsøster Ingebor Olsdatter dat: 13 8ber 1750 vid: fol: 423.
2. Lars Johannesen Lechneses udgivne bøxelsæddel til Joen Monsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Lechnes dat: 20 Nov: 1750
3. Anders Arnesen Qvamme med fleere deres udgivne Skiøde til Ole Larsen Indre Fosse paa 1 p/un/d 4 Mark Smør 18 2/3 Kande Malt i Gaarden Indre Fosse dat: 20de Nov: 1750 vid: fol: 423
4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Nedre Qvamme d/en 26 Jan: 1750 efter afdøde Ole Haaversen og Christi Olsdatter vid: fol: 425.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Peder Halsteensen Hannisdahl fremstod for Rætten og gav til kiende det hand med muntlig Varsel har ladet til dette Ting tiid og Stæd indstevne Lars Larsen Øfste Gaard fordi hands Creatuurer afvigte Som/m/er Olsocks tiider har giort Citanten Skade paa sin Ager og Eng hvorom til Vidne er indkaldet Aamund Honnisdahl og Aschild Sieurset som Skaden har besigtiged, ligesom og indkaldet Vidner Magne og Erich Øfstegaard at forklare om ikke at Lars Larsen Øfstegaards Creatuure er Vanefuld og bøe Vente der bryder Gierder, hvor efter Citanten Vil forvænte Dom til Skadens Erstattning

1750: 163

Den indstevnte Lars Larsen Øfstegaard med de benevnte 4re Vidner mødte alle Vedtagende lovlig Varsel.
Lars Larsen Øfstegaard sagde det hand ey kand til at hands Creatuure har brødt ind paa hands nemlig Citantens bøe efter som Gierderne ey har Været lovlige, hvilcket Gierde den indstevnte tillige med Naboerne Magne og Erich i Vaar laae til Rette men ikke Citanten som foregiver det ey tilkom/m/er ham at Vedlige holde, og har hand nemlig Lars i de 3de Aar hand paa Gaarden Øfstegaard har boed tillige med de 2de benevnte Naboer Magne og Erich holdt sam/m/e Gierde Ved lige uden til hielp af Citanten, som hand formeener at Hannesdahls Mændene bør Vedlige holde tillige med dem,
Citanten svarede det hand paa et andet Stæd holder Gierdet Vedlige imellem sin paaboende Gaard Hannisdahl og Gaarden Øfstegaard, efter sit brugende Jorde brugs størrelse saa der ey kand kom/m/e meer paa hands part.
De indstevnte Vidner Aamund Honnisdahl og Aschild Sieurseth blev efter Citantens forlangende fremkalte at aflægge deres Eedelige forklaring, og efter Eedens aflæggelse forklared
Aamund Honnesdahl det hand i Som/m/er Ved Olsock tiider da Ageren stod i Skud kom hand en Morgen tiilig ud, og saae at der Var 7 voxne Creatuure indkom/m/en paa Hannisdahls bøen og der havde Været saavel i Ager som Engen, talte Vidnet sine Naboer til og advarede dem at der var beester paa bøen, hvorefter sam/m/e Creatuure strax blev udjagede af bøen, derpaa forlangte Citanten at Vidnet tillige med Aschild Sieurseth skulle kom/m/e og besigtige hvad Skade bem/el/te Creatuure havde giort ham Ved at opæde og nedtræde hands Agre, efter at Citanten havde tilsagt den indstevnte at møde Ved besigtelsen men da bem/el/te Lars ey kom oversaae Vidnet Agerne som Var nedtraad og deels paa mange stæder opædt saa Vidnet kand sicker ansee den Skade til 2 tønder Korns spilde, og Var Engen og nedtraad;
Aschild Sieursets eedelig forklaring Var i alt med forrige Vidnes Udsiigende overeensstem/m/ende, og lige leedis ansaae den Citanten erlidte Skade paa sine Agre til 2 tønder Korns spilde eller Verdie,
Paa tilspørsel svarede Vidnet Aamund det hand baade saae og tilfulde kiendte at de Creatuure som Skaden giorde Var Lars Larsen Øfstegaard til hørende.
De 2de andre Vidner Magne og Erich Øfstegaard fremstode og eedelig forklarede det Vidnet Magne {ey} Veed om de Lars Larsen tilhørende Creatuure den omvundne tiid har brødt sig ind skiøndt hand ey saae det, da Peder Halstensen sam/m/e dag skaden Var giort beklaged sig for ham at Lars sine Creatuure havde tilføyed hands Ager Skade og Var Citantens Erinde paa Øfstegaarden at hente Lars Larsen til at Være til stæde Ved Skadens besigtelse og Veed dette Vidne at den indstevnte Lars Larsens Creatuure har en ond Vane at bryde Gierder, som Vidnet selv har seed, at sam/m/e har gaaed blandt andre Mænds Creatuure, og fremfor andre sætt paa at nedrive og bryde Gierdet, dette Vidne forklarede dernæst

1750: 163b

at saavel hand som sin Naboe Erich og den indstevnte har gierdet den Merkes gaard imellem deres Gaard Øfstegaard og Honnisdahl, hvor over Larses Creatuure har brøtt sig over og har Vidnet med Naboen Erich som Lars har faaet halve bruget for 3 aar siden holdet sam/m/e Merkesgaard Ved lige i 8te Aar upaaklagelig forinden Larses vanefulde Creatuure har brødt sam/m/e
Det fierde Vidne Erich Øfstegaard aflagde ligeleedis sin Eed og forklarede i alt som nest forrige Vidne
Citanten sagde Videre det hand forinden hand stevnede Lars Larsen tilbød ham i Mindelighed at Vilde mod tage forliig for den erlidte Skade hvilket Lars nægtede ey at Ville giøre, hvilcket Lars Larsen tilstod at forholde sig rigtig.
De forrige afhørte Vidner Aschild Sieurseth og Aamund Hannesdahl under forrige aflagde Eed taxerede de 2de tønder Korns spilde som af Lars Øfstegaards Creatuure Var fortæret og opædt til 2 rdrs Verdie.
Citanten forlanged den taxerede Skades Erstattning tillige med Processens Omkostning som til dom og forseiglings Pænge 5 mrk 4 sk, Stevne Pænge 2 mrk, de 2de Mænd som besigtiged Skaden 1 mrk 4 sk tillige med Dom/m/ens løsning i fald mindelig betalning ey præsteres.
Lars Larsen submitterede Sagen til Doms.
Og blev derpaa følgende
Dom afsagt.
Da det af den indstevnte Lars Larsen Øfstegaard ey er imodsagt det hands Creatuure jo har brudt sig over det sam/m/e Gierde, som er Merkes gaard imellem Øfstegaarden og Hannisdahls Marck, og at hands Creatuure har efter Gierdetz brydelse beskadiget Citantens Agre som efter 2de Mænd Aschild Sieurseth og Aamund Hannesdahls Vurdering blev anseed til 2de tønder Korns spilde eller 2 rdrs Verdie, til hvilken Vurderings holdelse Citanten har tilvarsled den ind stevnte Lars Larsen Øfstegaard der ey har vildet være til stæde, ey heller efter Citantens giorde tilbud at forlige sig med ham indfundet sig med at betale den taxerede Skade, da i henseende det af Vidners eenstem/m/ige forklaring er oplyst, saa vel at dette Merkes gierde hvorover den indstevnte Lars Larsens Creatuure har brudt over og indkom/m/ed i Citantens Agre har Været inde Værende Aar og fleere Aar tilforn holdt Vedlige af den indstevnte Lars selv og hands Naboer paa Øfstegaarden, som og at bem/el/te Larses Creatuure er meeget Vanefuld at bryde Gierder saavel paa deres egen paaboende Gaard Øfstegaard som ner hosliggende og af Citanten paaboende Gaard Hannesdahl,
Thi kiendes og døm/m/es her med for Rætt at den indstevnte Lars Larsen ey allene bør ifølge

1750: 164

Lovens 3die bogs 12 Cap: 20 og 21 art: oprette Citanten Peder Halstensen Hannisdahl den bevislige Skade han/n/em paa sine Agre er tilføyed med 2 rdr men end og som den der har ved Vrangviished og trettekierhed forvoldet ham den/n/e Proces betale udi Processens Omkostning 1 rdr 2 mrk 8 sk ubereigned Dom/m/ens Løsning, ligesom og i følge forordning af 23 Dec: 1735 at betale til Justitz Cassen 5 mrk 4 sk, som alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

Hans Olsen Monstad fremstod for Rætten og gav til kiende det hand med muntlig Varsel har ladet indstevne Marithe *Olsdatter (Knudsdatter) Hilland for de pænger hun har dølget paa Skifte efter sin afdøde Mand og Citantens Fader afg/angne Ole Andersen Hilland, derfor at lide Dom, derom til Vidner udi den/n/e Sag er indstevnt Lehns Mand Lars Storoxe, Kari Haagensdatter, Lars Erichsen Monstad og Marithe Olsdatter Citantens Søster, ligesom Marithe Knudsdatter Hilland er stevnt sam/m/e Vidner at anhøre. Ligesom og indstevnt til Vedermæhle sin Stiv Moder Marthe *Knusdatter Hillands nu Værende Mand Anders Olsen Hilland.
Alle de indstevnte saavel Marthe Knusdatter Hilland som hændes Mand Anders Olsen Hilland og de 4 Vidner mødte alle Vedtagende lovlig Varsel
Anders Olsen Hilland sagde det hand med Contra Stevning har indstevnt paa egne og sin Hustrue Marthe Knuds Datter Hillands Veigne Hans Olsen Monstad til at beviise sin Sigtelse for tillagde beskyldning imod sin Hustrue Marithe Knusdatter, som hand har sagt skulde have fordult 12 rdr i Skiftet efter hændes afdøde Mand Ole Andersen Hilland, derom til Vidner indkaldet Lars Storoxe og Lars Erichsen Monstad og Hans Olsen Monstad sam/m/e Vidner at anhøre.
Den Ved Contra Stevning indkalte Hans Olsen Monstad tillige med Vidnerne Lars Storoxe og Lars Erichsen Monstad Vedtoge lovlig Varsel.
Derpaa blev Citantens Vidner fremkalte og efter at Eeden af Lov bogen for samtlige Vidner var oplæst og behørig formaning alle givet at Vogte sig for Meen Eed fremstod
1ste Vidne Lars Storoxe og efter aflagd Eed Vidnede følgende, det hand nemlig Vidnet Var her paa Giestgiveriet Alvestrøm/m/en for 3 á 4 Uger siden sændte Vidnet bud til Anders Olsen Hilland og lod ham siige at Vidnet eller Hans Monstad Vilde tale med ham, og da Anders Hilland kom ned i Alvestrøm/m/en, sagde Hans Monstad er du ey Vidende om der skulle Væred nogen skillinger efter min Fader Ole Andersen Hilland som ey kom frem paa Skiftet efter ham, hvortil Anders Hilland svarede jeg Veed eller troer at der Var nogen Pænge, jo sagde Hans Monstad der skal Være nogle 4 mrk dalere og 1 8te Mark daler, derpaa blev Anders Vreed og gik ud, men lidt derefter kom hand ind i stuen og

1750: 164b

imidlertiid var Lars Erichsen Monstad indkom/m/et i Stuen, og sad med dette Vidne og Citanten Hans Monstad, hvorpaa Anders tilspurte Hans Monstad hvad Ord talte du ret nu ude ved brygger huuset, jo men svarede Hans jeg kand nok siige det, der var nogle skillinger efter Vores Fader, hvormeget spurte Anders igien, Hans svarede atter Anders Olsen til 12 rdr i slette daler med den Specie daler eller 8 mrk daler som mig er sagt, Anders Res: (Responderede) ja, der er 2 á 3 slette daler, men den 8te Marks daler førde jeg til Gaards selv med mig, Videre havde det Vidne ey at forklare, lige som Citanten og Contra Citanten ey heller giorde Vidnet fleere Qvestioner
Det 2det Vidne Lars Erichsen Monstad fremstod og efter aflagd Eed forklarede, i alt ligesom forrige Vidne uden nogen forandring fra den tiid Vidnet kom ind i stuen og anhørte Anders Hillands og Hans Monstads Samtale, dog med dette tillæg at hand hørte Hans Monstad sagde til sluttning til Anders Hilland du er en Snik, du sniker noget af dette og noget af andet, det forrige Vidne Lars Storoxe sagde og at have hørt disse siste omvudne Ord. Videre havde dette Vidne ey at forklare lige som Parterne ey heller havde videre Vidnet at tilspørge.
Det 3die Vidne Kari Haagensdatter afg/angne Ole Waatnes Encke fremstod og under Eeds Aflæggelse forklarede det hun aldeelis ey Videre Veed at forklare end dette at Marithe Hilland strax efter at hun Var bleven Encke efter sin afdøde Mand Ole Andersen sagde til hænde hand sc: min S/a/l/ig/ Mand gav mig til en tønde Korn, og hvad enten hun sagde jeg har givet eller skulle gived ham ligesaameeget om jeg havde død før hand, erindred Vidnet ikke til fulde. Videre havde Citanten ey at til spørge Vidnet om.
Det 4de Vidne Marithe Olsdatter som er Citantens halvsøster og tienende paa Gaarden Soltvedt fremstod og efter aflagd Eed Vidnede, det hun har hørt af sin S/a/l/ig/ Fader Ole Andersen Hilland dagen førend hand døde at hand sagde til Vidnetz Stiv Moder Marithe Knusdatter der er 8te Rixdaler som du skal bruge til min begravelses bekostning, og der [er]? 8 á 9 rdr de skal du have, og de skal du kiøbe dig Korn for i Som/m/er, saa du og dine børn ey skal svelte i hiel, og da svared Marithe Knudsdatter jeg Vil ey have dem, det er synd at have dem fra børnene, hvortil hændes S/a/l/ig/ fader svarede jo du skal have dem, og sagde Marthe derpaa der er ey saa meget som du siger. Videre havde Vidnet ey at forklare.
Marthe Knusdatter Hilland sagde det hun vel maae tilstaae at der fantes 12 rdr i Pænge efter hændes S/a/l/ig/ Mand, hvoraf de 8 rdr blev udlagt til hændes

1750: 165

S/a/l/ig/ Mands begravelses Omkostninger, og 2 rdr blev leveret til Citanten Hans Monstad at betale sin Søster Marithe Andersdatter hvilcket og Citanten for Rætten tilstoed, de øvrige 2 rdr har Marithe Knusdatter Hilland havt siden hændes S/a/l/ig/ Mand gav hænde dem til barnedaab, siden hun laved til barsel da hændes Mand døde, fleere Pænge sagde Marithe Knudsdatter ey at have havt efter sin Mands død, som ey jo i Skiftet kunde Være angived.
Citanten forlanged Sagen udsatt til næste ting, som Contracitanten ey modsagde, thi blev sam/m/e bevilged

Fleere Sager frem kom ey udi Rette, thi blev de af Fogden frem lagde bielager attesterede som blev besvared ligesom paa siste Aars høsteting, med den/n/e forandring at allene i Rylands Vogen er fisked saa den ansættes for 1 rdr, men ey i Nesses Vog, dernæst blev tings Vidnet taged at Lægs Pængene er betalt for Land Lægderne af Fogden til bage, Odels Mantallet blev oplæst og uimodsagt, Restancene for indeværende Aars Skatter beløber 194 rdr 9 sk

Laug Rættes Mænd for til kom/m/ende Aar 1751 opnevnes 1. Hans Titland 2. Niels Lille Oxe 3. Besse Schare 4. Michel Isdahl 5. Halsteen Settre 6. Lars Klevdahl 7. Rasmus Titland og 8. Anders Aase.

Echanger Skibb:
1750 d/en 23 Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig/ Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 96 findes tilførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som ved nestforrige ting stæder.

Dernæst publicered
Rector Høyers udgivne bøxelsæddel til Anders Erichsen paa 27 Mark Smør ¼ tønde Korn og ¼ deel faar i Gaarden Rødland dat: 20 April 1750 med Rev: ej dat.

D/en 24de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt, og publicered
1. Anders Aschildsen Reystads udgivne bøxelsæddel til Iver Nielsen Fyllingen paa 18 Mark Smør 7 ½ Kande Malt og 1/8 faar i Gaarden Fyllingen dat: 23 Nov: 1750 med Rev: ej dat.
2. Sigri Olsdatter med Laværge Ole Olsen Elvig og Værger Lars Bergesen Yttre Eisnes og Johannes Store Ourdahls deres udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Feeten dat: 23 Nov: 1750 med Rev: ej dat
3. Niels Johan/n/esen Hannestvedts givne bøxelsæddel til Tørres Andersen paa 15 Mark Smør i Langedahl dat: 23 Nov: 1750 med Rev: ej dat
4. Niels Fusesen Biørndahls udgivne bøxelsæddel paa egne og Medarvingers Veigne til Aamund Olsen paa ½ Løb Smør og 2 ½ Mæhle Malt i Gaarden Vasild dat: 23 Nov: 1750 med Rev: ej dat
5. Knud Ascheland Værge for Brithe Erichsdatter hands udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen paa 12 Mark Smør 1/12 faar i Gaarden Toft, dat: 24 Nov: 1750 med Rev: ej dat
6. Obriste Lieutnant Von der Veldes udgivne bøxelsæddel til Johan/n/es Knudsen paa ½ p/un/d Smør i Gaarden Steensland dat: 20 april 1750
7. Gaute Olsen Regeraas med fleere Værgers udgivne Skiøde til Niels Monsen paa 21 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Hope dat: 10 Junij 1750 vid: fol: 426.
8. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Aasgaard d/en 15 Jan: 1750 efter Anne Paalsd:
9. Ditto paa Vadsild d/en 23 febr: 1750 efter Fuuse Sieursen og hustrue.
10. Ditto paa Yttre Eisnes d/en 15 8ber 1750 efter Ole Olsen Yttre Eisnes.
11. Ditto paa Gaarden Weeland efter afg/angne Helge Olsdatter d/en 11 April 1750.

1750: 165b

12. Søren Elkier paa Biskop Londemans Sterboes Veigne udgivne bøxelsæddel til Rasmus Andersen paa ½ Løb Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Echnes dat: 3 Martij 1750 vid: fol:

D/en 25de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publicered
Knud Larsen Schaars udgivne Skiøde til Mons Joensen Rom/m/ereim paa ½ Løb Smør 6 Kander Malt i Gaarden Schaar dat: 24 Nov: 1750 vid: fol: 426
Publiceret Johannes Olsen Hoshovde paa egne og Knud Fielschaal Niels Heldahl, og Elling Byseims Veigne udgivne transport til Piigen Helje Aamundsdatter Aschevig paa en af Aamund Olsen Aschevig d/en 5 Aug: 1740 udgivne Pante Obligation paa Capital 40 rdr med Resterende Rente 6 rdr 4 mrk sam/m/e transport er dat: d/en 25 Nov: 1750 vid: fol: 426

Fogden gav tilkiende det hand paa Justitiens Veigne med muntlig Varsel til dette ting haver ladet indstevne Mons Knudsen Røe og Kari Olsdatter Qvinge for med hinanden begangne Leyer Maal, derfor at lide Dom.
Den indstevnte Mons Knudsen Røe mødte for Rætten og befandtes sam/m/e at Være meeget tunghørt, og sagde efter Dom/m/erens tilraabelse det hand Var 20 Aar, men den anden (de andre) tilstædeværende sagde det hand Var som halvtaassed og daarlig og ey endnu havde Væred til Confirmation, saa Rætten ey kunde faae den fulde tilstaaelse eller Efter rettning om dette hands begangne Leyer Maal; Rætten tilspurte hands tilstædeværende Huusbond Lars Nielsen Qvam/m/e i hvis huus hand i 7 eller 8 Aar har Været om ham er bekiendt denne drengs tilstand, hvortil hand svarede det hand for barmhiertigheds skyld har taget ham til sig, og at bemelte dreng Mons Knudsen har Været all den tiid ja fra sin Ungdom næsten døv og taassede, saa hand allene efter tegn har udrettet den ringe tieniste hand kunde formaae, men ey hørt hvad hand har sagt ham, det sam/m/e kunde og Lars Ascheland Iver Rødland Aamund *Hørland (Hølleland) og Joen Heltvedt med fleere som alle Vare tilstæde bevidne, at de stedse havde kiendt ham i saadan Stand nemlig nesten døv og taassed af Væsen.
Den indstevnte Kari Olsdatter lod Ved Skafferen Ole Toft melde sit Forfald det hun formedelst sin upasselighed og ner Ved at falde i barsel ey kunde møde,
Fogden forlangte Sagen udsatt til næste ting, for derefter at faae begge de indstevnte atter indkalte

Fleere Sager frem kom ey udi Rette.

De sædvanlige tings Vidner blev tagne som i alt var de sam/m/e som afvigte Aar uden Videre forandring end den/n/e at der {udi} Søre \og Nore/ Qvinges Qvern er i maadelig Stand saa derpaa dog noget kand mahles og hvorfor den ey til høyere Skat kunde ansættes end for 2 mrk: udi Biørsvig 1 mrk 4 sk: Echangers 2de Qverner taxeret for 1 mrk: 8 sk: ligeleedis blev og taget tingsVidne at Lægs Mændene har faaed Udreednings Pængene for Land Lægderne tilbage. Restancen for indeværende Aar beløber 204 rdr 3 mrk 6 sk:

Laug Rættes Mænd for Aar 1751 opnevnes 1. Ole Knudsen Weeland 2. Olle Olsen Yttre Eisnes 3. Unge Johan/n/es Storseth 4. Lars Erichsen Padøen 5. Ole Johannesen St/o/re Ourdahl 6. Anders Lille Ourdahl 7. Tollev Larsen Indre Eide og 8. Michel Nielsen Øfreaas.

1750: 166

Hossanger Skibb:
1750 d/en 26 Nov: blev Rætten til Almindelig høstetings holdelse satt paa Ting stædet Bernestangen med Hossanger Skibbredes Almue i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 93 findes tilførte,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst publiceret følgende documenter
1mo Skiftebrev forrettet efter afg/angne Jacob Larsen Leraas d/en 15 Junij 1750 vid: fol: 425
2do Encken Kari Jensdatter med fleeres udgivne Skiøde til Niels Leraas paa 17 Mark Smør i Gaarden Leraas dat: 25 Nov: 1750 vid: fol: 425
3tio Niels Hansen Leraas givne Revers til Kari Jensdatter at forunde hænde Korn af 1 Ager samt føde for hænde 1 Koe og 4 smaler paa Gaarden Leraas dat: 25 Nov: 1750 vid: fol: 426
4to Niels Hannestvedts udgivne bøxelsæddel til Johannes Helgesen paa ½ Løb Smør ½ faar i Gaarden Wahre dat: 26 Nov: 1750 med Rev:
5to H/er/r Stiftsbefalings Mand Von Cicignons udgivne bestalning til Magne Stephensen Hatland at Være Lehns Mand i Hossanger Skibb: dat: 2 8ber 1750
6te H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 1 p/un/d Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Bircheland Kors Kierkens Præst beneficeret dat: 18 Nov: 1750 med Rev:

Fogden Smith gav til Kiende det hand paa Justitiens Veigne til dette Ting med muntlig Varsel har ladet indstevne Magne Olsen Tøsen og hands i Live værende Hustrues Søsterdatter Marthe *Knusdatter Schaar formedelst med hinanden begangne Leyer Maal derfor at lide Dom til Straf og Undgieldelse.
De indstevnte mødte begge Vedtagende lovlig Varsel lige som og Lehns Manden Magne Hatland fremlagde en ham fra Deres Høy Welbaarenhed H/er/r Stiftsbefalings Mand Von Cicignon under dato 24de Nov: sistleeden givne Constitution at Være for de indstevnte og mødende Leyer Maals begiengere deres anordnede Defensor og for sam/m/e svare hvad fornøden kand eragtes til deres tarv, sam/m/e ordre er saa lydende.
Derefter fremstod Magne Olsen Tøsen frie og løs for Retten og til stoed det hand i sit Værende Egteskab med sin i Live værende Hustrue Anne Iversdatter, har med Leyer Maal forseet sig, og besvangret Pigen Marthe Knudsdatter Schaar som udi tieniste har Været hos ham i 2de Aar, og er bem/el/te Pige Marthe Knudsdatter en Søster datter til hands Hustrue bem/el/te Anne Iversdatter som herved Retten tillige møder, og maae Magne Olsen Tøsen med jam/m/er beklage det hand stedse har Vist det bem/el/te Marthe Knusdatter Schaar har Været og er sig paa sin Hustrues Siide saa nær beslegtet, har altsaa ey Videre til sin Undskyldning at anføre, men i alt tilstaar det hand er barnefader til det Foster bem/el/te hands Hustrues Søster datter Marthe Knudsdatter nu gaar frugtsom/m/elig med, og hun er ner Ved at føde da Comparenten tilstod i Vaar at have havt med hende

1750: 166b

ublue Omgiengelse og hænde besvangred.
Qvinde Mennisket Marthe Knudsdatter Schaar fremstod derefter for Rætten og tilkiendegav det hun er 4 á 25 Aar gam/m/el og Været til Alters for 3 aar siden nogle gange, lige som og at have Været udi Tieniste hos den her for Rætten mødende Magne Olsen Tøsen i 2de Aar, og inde værende Aar ved Vaarens tiid at Være bleven besvangred af bem/el/te Magne Olsen Tøsen, og frugtsom/m/elig med det Foster hun nu bærer paa, og Vænter Ved Juule tiider førstkom/m/ende at blive forløst med, tilstoed ligeleedis at Være bem/el/te Magne Olsen Tøsens Hustrues Søsters datter, da hændes afdøde Moder Marithe Ivers datter og Magne Olsen Tøsens i Live værende Hustrue Anne Iversdatter Var fulde og kiødelige Søstre, har og disverre Været bekiendt at hun til Magne Olsen Tøsen Var paa sin Moders siide ham saa ner anrørende,
Fogden producerede først Sogne Præsten til Hossanger Præste Gield H/er/r Benjamin Olrichs attest som Viiser at Qvinde Mennisket Marthe Knudsdatter har Været til Guds bord sam/m/e er dat: d/en 21 Nov: sistleeden og saaleedis lydende, Dernæst \anviiste/ en over Magne Olsen Tøsens boe tagne Registerings og Vurderings forrettning af 21 Sept; sistleeden hvoraf sees at hands og hustrues fellis Ejendom andrager til den summa 56 rdr 2 mrk 14 sk og derimod Gielden som er 17 rdr 1 mrk 4 sk, den mand dog ey til fulde kand Viide førend de søgendes Fordringer er Vorden examinered Ligesaa fremlagde hand Registerings og Vurderings forrettning over Pigen Marthe Knudsdatters Ejendeele som Viiser at beløbe 11 rdr 2 mrk 4 sk.
Derefter paastoed Fogden at begge de indstevnte efter Lovens 6te bogs 13 Cap: 14 Art: Ved Dom Vorder anseed, samt deres hoved lodder til hands Maj/este/ts Casse at Være forbrudt, og saaleedis indstilled hand Sagen under Dom.
Defensor Magne Hatland som har andhørt de ind stevntes egen frivillige tilstaaelse om dette af dem som saa nær beslegtede begangne Leyer Maal havde til deres befrielse ey Videre at anføre end submittere Sagen paa deres Veigne til en mild Dom, og dernæst forestillede Rætten den svage gamle og skrøbelige Kone Anne Iversdatter som er Magne Olsen Tøsens Hustrue {som} og hen ved 60 aar der formedelst hændes Mands forseelses skyld ey kand see sig ernæred i fald hand efter Lov bliver anseed Ved hvilcken andragelse hand formoder om der ved Lindring udi Dom/m/en kand Væntes, og som før altsaa indstillede Sagen til en mild Dom
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag

1750: 167

D/en 27de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt,

Og blev da udi Sagen indstevnt af Kongl/ig Maj/este/ts Foged paa Justitiens Veigne Contra Leyer Maals begiengerne Magne Olsen Tøsen og Marthe Knuds Datter følgende af Laug Retten og Dom/m/eren dømt og
Afsagt
Da de indstevnte Leyer Maals begiengere Magne Olsen Tøsen og Marthe Knudsdatter efter deres egen frivillige og utvungne bekiendelse for Rætten har tilstaaet, ey allene at de med hinanden har havt ublue og Leegemlig Omgiengelse indeværende Aar, men end og at bem/el/te Magne Olsen Tøsen, som er en ægteMand, har besvangred i sit Værende Egteskab sin i *Liverende (Liveværende) Hustrues Søsters Datter Marthe Knudsdatter der hos hannem i 2de Aar har Været i tieniste, og med hænde aflet det barn som bem/el/te Marthe Knudsdatter efter egen tilstaaelse nu gaar frugtsom/m/elig med og inden kort tiid Vænter at føde til Verden, da i henseende deres tilstaaelse er i alt aflagt, kand den forestillelse Defensor Magne Hatland har anført, om Leyer Maal begiengeren Magne Knudsen Tøsens i Liveværende Hustrue Anne Iversdatters skrøbelige og bedrøvelige Omstændigheder, der vel efter Allerunderdanigst ansøgning kand bevæge Deres Maj/este/ts til Naade og Mildhed for de Sagskyldige, ey fritage bem/el/te Leyer Maals begiengere fra den Straf Deres Maj/este/ts Lov Allernaadigst dicterer over dislige Leyer Maals begiengere,
Thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt, at i henseende de instevnte Magne Olsen Tøsen og Marthe Knudsdatter som saa ner anrørende med horerie og blodskam har forseed sig, bør de begge i følge Lovens 6te bogs 13 Cap: 14 Art: miste deres Liv, og i følge Forordning af 9de Aug: 1737 med Sverd henrettes, og deres Leegemer efter henrettelsen i Kierke gaarden uden nogen Ceremonie begraves, ligesom og deres hovedlodder til Deres Kongl/ig Maj/este/ts Casse at Være forbrudt.

Derefter blev til publication fremlagt
Berge Olsen Hannestvedt Ole Børcheland og Weemund Sandahls udgivne Skiøde til Johannes Olsen Hoshovde paa 4 ½ Mark Smør 2 Kander Malt i Gaarden Nore Møching dat: 26 Nov: 1750 vid: fol: 427
2. Ole Jacobsen Fugledahls udgivne bøxelsæddel til Stephen Olsen Echeland paa 9 Mark Smør ¼ faar i Gaarden Fugledahl [datert] d/en 26 Nov: 1750 med Rev: ej dat:
3. Mons Monsen Eide, Jacob Johannesen, Anders Aaseim og Ole Langelands udgivne bøxelsæddel til Mons Ellingsen paa 1 p/un/d 8 ¼ Mark Smør 7 ½ Kande Malt i Gaarden Hougstvet. dat: 26 Nov: 1750 med Rev:
4. Ellev Olsen Feties udgivne bøxelsæddel til Niels Gutormsen paa 21 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Søre Rachnes dat: 26 Nov: 1750 med Rev
5. Anders Knudsen Tøsen og Ole Olsen Heldahls givne bøxelsæddel til Sieur Nielsen Elvig paa en Nøste Grund 19 alen lang *i (og) 10 alen bred paa Tøsens Udmark, dat: 27 Nov: 1750
6. H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Anders Larsen paa 1 p/un/d Smør 14 Kander Malt i Gaarden Haaland dat: 22 8ber 1750 med Rev:

1750: 167b

7. Hans Rødberg som Værge for S/a/l/ig/ Daniel Rafnsbergs 2de børn hands udgivne bøxelsæddel til Jacob Olsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Qvam/m/e dat: 11 Junij 1750, mangled Rev:
8. Anders Desiderius Fosses udgivne bøxelsæddel til Jacob Olsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Qvamme dat: 11 Junij 1750.
9. tinglyst en Odels Lysning som Ole Arnesen Røsland og Ole Nielsen Kleveland har den 31 8ber 1740 giort til den Part udi Kleveland som g/amme/l Anders Eide forhen har eyet, sam/m/e er første gang d/en 31 8ber 1740 tinglyst, og nu atter inden tinge fornyes.
10. Ole Olsen Bircheland og Weemund Sandahlens udgivne Skiøde til Berge Hannistvedt som med den Part Kiøberen selv eyer er tilsam/m/en 1 p/un/d Smør 1 Mæhle Malt dat: 27 Nov: 1750 vide fol: 427
11. Berge Olsen Hannistvedts udgivne Pante Obligation til Corporal Iver Simensen Aschevig for Capital 33 rdr som er Creditors Myntling Randi Magnes datter tilhørende dat: 27 Nov: 1750 og udi Pante bogen fol: 427 indført.

Sager fremkom ey Videre denne gang for Rætten

Fogden frem lagde til attestation de sædvanlige bielager som uden forandring blev besvaret som forrige Aar
Restancen for indeværende Aars Skatt beløber 98 rdr 4 mrk 6 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1751 opnevnes 1. Sieur Nielsen Elvigbotten 2. Ole Johannesen Biørcheland 3. Ole Nielsen Øfre Kleppe 4. Anders Sevresen N: Kleppe 5. Niels Aslagsen ibid 6. Anders Nielsen ibid 7. Mons Olsen Løetvedt og 8. Johan/n/es Vahre.

Arne Skibb:
1750 d/en 30te Nov: blev Rætten til Almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 99 findes tilførte som og mødte untagen i Johannes Garnes Stæd som er svag mødte Ole Michelsen Tuenes

Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som Ved forrige Ting stæder.

Dernæst publiceret
Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Torbiørn Olsen paa 569687/2013760 tønde Lax udi Gaarden Dahle dat: 12 Martij 1750
2. Skiftebrev forrettet efter afg/angne Anders Larsen dat: 15 Maij 1750
3. Ditto paa Hiorteland efter Ole Monsen dat: 15 Maij 1750
4. Ole Andersen Rims udgivne Pante Obligation til Oberformynderen Gotfrid Mitzel og S/ingneu/r Friderich Warnich paa Capital 94 rdr 1 mrk dat: 21 Junij 1750. vid: fol:
5. Diedrich Carl Hagelsteens udgivne Skiøde til Ole Andersen Riim paa et huus staaende i Store Sandvigen dat: 4 aug: 1750 vid: fol:
6. aflyst og udslettet Margrethe Peders datter S/a/l/ig/ Johan Jensens udgivne Pante Obligation til H/er/r Christen Tundboe paa Capital 230 rdr efter Creditors qvittence dat: 28 febr: 1750 vide fol: hvor Obligationen dat: 9 April 1749 er udslettet 390.
7. Margrethe S/a/l/ig/ Jan Jensens Skiøde til Rasmus Jansen paa en bahne med inventario i St/o/re Sandvigen dat: 27 febr: 1750 ved: fol:
8. Assessor Jørgen Brøchers udgivne Skiøde til Sergient Christopher Hentze paa Pladzet Steenestøe med paa-

1750: 168

staaende Huuse dat: 7 Sept: 1750 vid: fol:
9. Ditto Hentzes udgivne Skiøde til Mad/a/me Christence S/a/l/ig/ Klocker Jens Koches Encke paa Pladtzet Steenestøe med Huuser dat: 28 Nov: 1750 vide fol:
10. Gotfrid Petersens udgivne Afkald til Claus Bischop for den Arve Capital hand har Værget for som er 44 rdr: og Margrethe Jansdatter tilhørende dat: 12 8ber 1750 vid: fol: 428.

D/en 1 Dec: blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev publicered
1. Sieur Johannesen Herfinsdahl med fleeres udgivne Skiøde til Besse Thom/m/esen Biørdahlen paa 14 Mark Smør i Gaarden Sædahlen dat: 1 Decbr: 1749 vid: fol: 429
2. Knud Vaxdahl og Erich Sædahlens givne Skiøde til Niels Olsen Reistad paa 12 Mark Smør i Sædahlen dat: 1 Dec: 1749 vid: fol: 429.
3. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Qvamme d/en 10 Julij 1749 efter afg/angne Ingeri Larsdatter vid: fol: 429.
4. Encken Kari Andersdatter og Værge Anders Larsen Indre SognStads udgivne Skiøde til Johannes Andersen paa 19 ½ Mark Smør 6 ½ K: M: i Gaarden Lille Tuenes som med den part Kiøberen selv er eyende beløber ½ Løb Smør 1 Mæle Malt dat: 30 Nov: 1750 vid: fol: 429
5. Anders Nielsen Helles udgivne bøxelsæddel til Lars Olsen paa 1 p/un/d 13 290/651 Mark Smør i Gaarden Dahle dat: 30 Nov: 1750 med Rev:
6. Kors Kierke Værgen Ole Steens udgivne bøxelsæddel til Mons Danielsen paa ½ Løb Smør ½ tønde Malt i Gaarden Søre Toppe dat: 29 8ber 1750
7. Johannes Halsteensen Rødlands udgivne bøxel Sæddel til Ole Iversen paa 2 p/un/d Smør 2 Mæhler Malt i Gaarden Echaas dat: 1 Decbr: 1750
8. Johan Garmans udgivne bøxelsæddel til Rasmus Jansen paa en bane Grund udi St/o/re Sandvigen dat: 30 Nov: 1750
9. Ditto hands givne bøxelsæddel til Hans Susemil paa en liden Engepladtz og Grund i Sandvigen dat: 11 Sept: 1750.
10. Christen Hansen Martmans udgivne bøxelsæddel paa Inger Lucia Mørches Veigne til Ole Siversen paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud i Gaarden Indre Arne dat: 17 Jan: 1750
11. Frue Frimands udgivne bøxel sæddel til Anders Johansen paa ½ Løb Smør ½ huud og ½ faar i Gaarden Yttre Arne dat: 16 febr: 1750 med rev: ej dat:
12. Jørgen Brøchers udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud i Gaarden Yttre Haarvigen [datert] d/en 10 Julij 1750
13. Ole Knudsen Hauchaas giorde Afbigt mod Ingebor Rosendahl for usøm/m/elige og ubeqvem/m/e talte Ord mod hænde dat: 13 Nov: 1750

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Ludolf Kramer lod i Rætte frem lægge sin skriftlig ud tagne Stevning dat: 3 Sept: 1750 Contra \Jens/ og Rasmus Jansen Rebslager\e/ i Store Sandvigen for pligtig Gield efter Revers og Reigning den summa 41 rdr 3 mrk 4 sk, lige som og den udi bem/el/te Stevne Maal paaberaabte Stevning af 20 Sept: 1749 og Debitors Revers af 25 9ber 1749, samt skriftlige indlæg af 28 Nov: 1750, hvorefter hand i følge fremlagde

1750: 168b

Stevne Maal og beviiser paastaar Dom,
Den indstevnte \Jens og/ Rasmus Jansen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne Torsten Einersen Holmen og Knud Nielsen begge boende i Sandvigen frem stode og under Eed afhiemlede det de lige efter deres paateigning paa Stevne Maalet lovlig har forkyndt det frem lagde Stevne Maal, saavel for Jens Jansen som Rasmus Jansen Rebslagere i Sandvigen som for dem begge blev oplæst.
Eragtet
De lovlig indstevnte og ey mødende Jens Jansen og Rasmus Jansen Reebslagere i Store Sandvigen forelægges Lav dag til næste ting nestkom/m/ende Aar 1751.

Publiceret
Anders Hilland, Danial Almaas og Ole Selstøes udgivne Skiøde til Ole Ludvigsen paa 13 ½ Mark Smør i Gaarden Nore Melcheraaen som med den part Kiøberen selv har arvet beløber ½ Løb Smør dat: 1 Dec: 1750 vid: fol: 429
2do Joen Olsen Hiorteland med de øvrige Vergers ud givne Skiøde til Michel Olsen Hiorteland paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Søre Hiorteland dat: 1 Decbr: 1750 vid: fol: 429.
3tio Skiftebrev forrettet paa Indre Horvigen d/en 12 Martij 1750 efter afg/angne Marthe Stephensdatter vid: fol: 429.
4to Mons Olsen Horvigen Mons Olsen Falchanger og Knud Torchildsen Horvigens udgivne bøxelsæddel til Jens Jansen Hordvigen paa 6 9/25 Mark Smør i Gaarden Indre Horvigen dat: 1 Decbr: 1750

D/en 2 Decbr: blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt, hvor da ey fleere Sager fremkom for Rætten, thi blev de sæd Vanlige af Fogden fremlagde bielager Attesterede som fol: 99 findes tilførte, ligesom og tingsVidne taget at Lægs Pængene af Fogden er udbetalt til Lægs Mænde[ne]
Restancen for inde Værende Aars skatter beløber 101 rdr 2 mrk 15 sk.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1751 opnevnes 1. Erich Michelsen Qvam/m/e 2. Abraham Selvig 3. Ole Nore Toppe 4. Joen Sættre 5. Jens Garnes 6. Ole Andersen Sognstad 7. Ole Indre Arne og 8. Anders Larsen Indre Sognstad.

Mielde Skibb:
1750 d/en 3de Decbr: blev Rætten til almindelig høstetings holdelse satt med Mielde Skibb: paa tingstædet Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 98 findes tilførte

Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som Ved de forrige tingstæder.

Dernæst publicered følgende documenter
1. Gullich Gierstad, Magne Andersen Øfstegaard, Mons Andersen Hartvedt med fleeres udgivne skiøde til Johannes Larsen Kleveland paa 22 ½ Mark Smør 15 Kander Malt \i Kleveland/ i Halland 10 1/8 og udi Haue 1 ½ Mark Sm: 1 K: Malt dat: 19 Junij 1750 vid: fol: 430
2. Knud Bergesen Søre Borges udgivne Skiøde til Jaen Erichsen Almaas paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Søre Borge dat: 2 Decbr: 1750 vid: fol: 430

1750: 169

3. Carl og Joen Nielsen Wichnes udgivne Skiøde til Erich Haue paa 11 ¼ Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Hafre som med Kiøberens egen part bliver 22 ½ Mark Sm: 12 K: M: dat: 3 Dec: 1750 vid: fol: 430
4. Ole Jacobsen Miøs med fleeres udgivne Skiøde til Halver Johannesen Hemvig paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Søre Kleppe dat: 27 Nov: 1750 vid: fol: 430
5. Niels Hole og Sieur Mielstads udgivne bøxelsæddel til Aschild Larsen paa 2 p/un/d 1 ½ Mark Smør i Gaarden Røscheland dat: 3 Decbr: 1750 med Rev:
6. Ellev Olsen Fities udgivne bøxelsæddel til Halvor Johannesen paa 18 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Grov dat: 3 Dec: 1750
7. Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Anders Aschildsen paa 1 p/un/d 21 Mark Smør, 9 Kander og 1/8 deel huud i Gaarden Nore Reistad dat: 3 junij 1750 med Rev: ej dat
8. H/er/r Sylovs udgivne bøxelsæddel til Baste Johannesen Schaar paa ½ Løb Smør ½ tønde Korn i Præste Encke Gaarden Mit Mielde dat: 1 Decbr: 1750 med Rev:
9. Ditto hans bøxelsæddel til Niels Erichsen Rødland paa Lige brug ½ Løb Smør ½ tønde Korn i Mitmielde ditto dato.
10. Appolone S/a/l/ig/ Otthe Edvarsens udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa ½ p/un/d Smør i Gaarden Evarsdahlen dat: 3 Decbr: 1750
11. Aschild Larsen Dahltvedt med fleeres udgivne Skiøde til Michel Joensen Dahltvedt [paa] 18 Mark Sm: 6 K: Malt dat: 3 Dec: 1750 vid: fol: 430
12. Consistorial Raad Gelmeydens udgivne Skiøde til Jon Nielsen Rongve paa ½ Løb Smør i Gaarden Hofden dat: 17 Sep: 1750 vid: fol:
13. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Haue d/en 25 febr: 1750 efter afg/angne Mageli Larsdatter vid: fol: 430

D/en 4de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev publicered.
Niels Fabiansen Qvidsteen og Mons Nielsen Herlands udgivne Skiøde til Anders Nielsen paa 15 ¾ Mark Smør i Gaarden Hafre dat: 4 Decbr: 1750 vid: fol: 431
2. Baste Bastesens udgivne Afkald til sin Værge Anders Aaseim dat: 3 Decbr: 1750 vid: fol: 431.
3. H/er/r Lyder Fastings udgivne bøxelsæddel til Johannis Johannesen paa ¼ Part i Gaarden Stoche dat: 5 febr: 1750 med Rev:

Sager til dette ting Var ey indstevnt,

Fogden fremlagde til attestation de sædvanlige documenter, som i alt blev som nestforrige Aar besvaret, ligesom og tingsVidne blev taget at Lægs Pængene er af Fogden betalt til Lægs Mændene
Restancen for inde værende Aars skatter beløber 57 rdr 3 mrk 1 sk:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1751 opnevnes 1. Johannes Halland 2. Mons Heggebøe 3. Baste Veaa 4. Anders Knudsen Meele, 5. Winciens Meele 6. Niels Mitmielde, 7. Mons Johannesen Hechland og 8. Johannes Schaftun, som alle tilsiiges betiimelig at indfinde sig for at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed.

1750: 169b

Anno 1750: den 9de Decembris Morgenen ved Klocken 9 Slæt indfandt, ieg Jacob Preus mig paa Aastædet Solemswigen, til følge den mig tillagde h/er/r Stifts befalings Mand von Cicignons Constitution samt d/en 16de Septembris nest tilforne givne Forafskeedigelse, hvor og begge Parters Fuldmægtiger Procurator S/ingneu/r Johan Siemon Cramer og S/ingneu/r Claudius Emanuel Barth sig Sisterede (histerede): Men, ihvorvel at ieg, som Constitueret Dommer For tøvede det opnæfnte Lav-ret, hen over Klocken 12 Slæt og ingen af dem ej heller Bøygde Lehns manden Niels Nielsen Nedre Dyngeland, loed sig indfinde, var indstefnte Erich Olsens Fuldmægtig Procurator S/ingneu/r Barth af Dommeren begierende følgende ad Protocollen tilført, nemlig: at hand anviiste den paa Erich Olsens vegne Lovlig forkyndte Contra Stevning som i Dag skulle forfalde i Rette: Men da Lav-retted er Hindret udj Sagens fremgang ved deres udeblivelse, som efter Loven i denne Casu ere Med-Doms-mænd: saa vil denne instance og bekostning ankomme paa Deris an- og forsvar, siden Comparenten ej Lov-gemæs kand faae Sagen efter den anviiste Stevning proseqveret: Men skulle Hoved Citantjndens Fuldmægtig Proc: S/ingneu/r Cramer nu vedtage at tage til Gienmæhle, efter formelte Contra Stevning, er Comparenten villig, samme at in-Camminere hvad Tiid Retten behager at fast-sætte, og Retten bliver Complet.
Procurator S/ingneu/r Cramer vedstoed Contra Stevnemaalets Lovlige forkyndelse for hans Principaljnde Mad/a/me Besche; og derhos erklærede Comparenten sig Villig, til alt hvad Sagens skyndigste Slutning kand udfordre: hvorfore Hand ogsaa, paa Grund af denne Rettes seeniste Forafskeedigelse, protesterede imod Viidere Anstand, besynderlig, fordi det var Contra-Citantens pligt at erjndre og besørge Lav-rettets nerværelse: Hand paastoed og denne Dags Rettergangs bekostning til stræckelig erstatted.
S/ingneu/r Barth replicerede, at Skylden er hverkken hos Ham eller hans Principal, at Sagen icke i Dag nyder sin fremgang: men hos Lavrettet og Med-doms-Mændene, som, om Sagens forfløttelse til i Dag til fulde ved seeniste Session og Rettens Kiendelse, var under-retted, hvorfore den

1750: 170

bekostning, saa vel paa Comparentens Principals Siide, med at have sine Widner til stæde, som for Hoved Citantjndens siide er med gaaet, vendtelig af Lav-retted vil blive ansvarlig.
Forafskeediget.
Efterdj det opnæfnte Lav-ret, skiønt Sagens udfløttelse til nerværende Dag, dennem nock som ved seeniste Eragtning, saavelsom indstefnte Erich Olsens udstæde Contra Stevning, var bleven kundgiort, nu ikke indfinder sig til Sagens og Rettens betiening; Saa gives Sagen rom til nest følgende Søgne Dag efter Hellig Trej Kongers Dag anstundende Aar 1751, den 7de Januarj, da Procurator Barth seer sig imidlertiid Contra Stevningen for vidnerne viidere til forkyndelse proseqveret, lige som og Retten imidlertiid skal søge Fogdens assistence til Lavrettets samling, samme Tiid: og lige saa at Retten med Justice Protocollen, fremsatte Tiid, til Sagens beslutning, vorder assisteret. Øvrigens skal denne Dags forretning, for Dommeren, med Skyds og forpflæjning, Observeres, ved Ultimat Doms afsigelse.