Nordhordland Tingbok nr 42: 1748-1753

Avskrift ved Håkon Aasheim/Ættehistorisk Institutt/SAB

1749

1749: 18b

Extra Ting!
1749 d/en 14 Jan: blev i følge Deres Excellence Høy Velbaarne H/er/r Stiftsbefalings Mand Christian á Møinichens skriftlige ordre under 21 Dec/em/br/is/ sistleeden Aar extra Rætt satt paa Schiolds Skibbreedes Ting stæd Møllendahl i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne folio 18 findes tilførte som alle mødte og Ved Laug Mandens attester alle beviiste at Være i Eed tagne, men som Laug Rættes Manden Lars Schage er til et Vidne udi denne Sag indstevnt, blev i hands Stæd antagen Jens Hansen Aadland.
Fogden Rasmus Smith frem lagde høystbemelte Stiftbefalings Mandens ordre om Extra Tingetz holdelse som blev for Rætten oplæst og er af følgende Indhold
Fogden producerede sin udstædde skriftlige Stevning under 18 Dec/em/br/is/ sistleeden Aar hvorved Peder Monsen, Ingeborg Paulsdatter og Søren Pedersen er indstevnt for deres Omstripping og Peder Monsen og Ingebor Paulsdatter for deres Samling uden foregaaende Egteskab, ligesom og til Vidner indkaldet Mons og Lars Knappen Niels og Lars Schage, Michel og Baar Øfre Bircheland for at avlægge deres forklaring hvor de forbem/el/te 3de paagrebne Persohner fra d/en 18 til 22 Nov: sistleeden har logered, de sag skyldige efter Sagens beskaffenhed at lide Dom, lige som og at have til kiende givet deres Defensor Procurator Otthesen dette extra Ting holdelse.
Stevne Maalet blev for Rætten oplæst da alle de i Stevne Maalet benevnte Persohner samt Vidner mødte
Procurator Otthesen efter given Kundskab om dette bevilgede extra Tings holdelse Comparerede for Rætten som beskicked Defensor følgelig Hans Excellence H/er/r Stiftbefalings Mand á Møinichens hannem under dato 21 Dec: nest leeden tillagde ordre som hand producerede og blev oplæst
Efter at Stevne Maalet lydelig for alle var oplæst Vedtoge samtlige lovlig Varsel at have bekom/m/ed
Fogden forlangede de 3de paagrebne separat fremkaldet for at høre deres forrige bekiendelse og om de Videre denne sinde kunde have at forklare, hvorpaa allene
Søren Pedersen blev fremkaldet, som i alt Vedblev uden nogen slags forandring sin under 5te Dec/em/br/is/ aflagde bekiendelse, som for ham blev oplæst, Paa Fogdens spørs Maal svarede Comparenten det hands rette Moder Kisti Sørensdatter for 7 á 8 aar er død og begraven Ved Bremnes Kierke i Findaas Gield, ligesom hand ey rettere Veed end hands Fader jo siste gang her i byen Var til Alters men hvor længe det er siden Viste hand ikke, beklager sig og ey at Være i læsning eller sin Christendoms Sag under viist, Videre havde Comparenten paa Tilspørsel ey at

1749: 19

forklare;
Derefter blev Peder Mogensen indkaldet som ligeleedis i alt Vedblev forrige forklaring uden allermindste forandring, ligesom hand og tilstoed seeniste gang at have Været i byen til Alters i Kaars Kierken for en 5 á 6 aar siden, og at have i 2 á 3 aar reyst om med Qvinde Mennisket Ingebor Paulsdatter som hand har lovet Egteskab, men formedelst Præster ey vilde sam/m/en vie dem er deres Egteskab ey fuldbyrdet, om hands første Kone Chisti Sørendatters død og begravelse aflagde Comparenten sam/m/e forklaring som nestforrige hans Sønn forklaret haver; Otthesen tilspurte Comparenten af hvad Aarsag hand har taget Qvinde Mennisket Ingebor Paulsdatter siden hand er saa høy aldrende Mand Resp: formedelst sin skrøbelige Tilstand har hand Væred nød til at tage hende for at tilsee ham i hands svaghed og skrøbelighed hvilcket hand anviiste, Videre havde Comparenten ey at forklare lige som fogden ey videre fandt fornøden at til spørge ham,
Den 3die paagrebne Ingebor Paulsdatter blev der næst frem kaldet som i alt Vedblev forrige aflagde forklaring uden minste forandring, dog efter Videre tilspørsel sagde hun at Være 56 aar gam/m/el og paa 4de Aar siden Væred til Alters i Strandebarm Sogn {under} \hos/ H/er/r Ole Gierdrum, af hvem hun blev meddeelt Skrifte sæddel som er hænde frakom/m/ed, og at hun har givet sig i lav med Peder Monsen for 3 á 4 aar siden for at see ham til gode i sin Alder og tillige at Vinde brød Ved de Kurver hand arbeydede, dog er de \ey/ til denne Tiid i Egteskab sam/m/enkom/m/en, skiøndt de hin anden Egteskab har loved, men ey formedelst fattigdom har kundet kom/m/e sam/m/en. Videre havde Comparentinden ey at forklare.
Fogden forlangede de indstevnte Vidner frem kaldede i de 3de paagrebnes paahør at giøre forklaring om det saa forholder sig, som de 2de paagrebne Persohner angaaende deres Natte leye fra 18 til 22 Nov: forklaret haver.
Derpaa frem stode af de indstevnte Vidner
Mons og Lars Knappen og under Eed forklarede, det dem til fulde Var Vidende at i den sam/m/e Uge som drabet Var begangen, kom Peder Mogensen og Søren Pedersen til deres Gaard {Schage} Knappen silde om Tisdags Aften som Var d/en 19 Nov: hvor de Natten til Onsdagen d/en 20 ejusdem forblev til om Morgenen efter Solen Var oppe da de begge nemlig Peder Mogensen og Søren Pedersen blev Ved 2de smaae drenger som Var Vidnernes Sønner ført over et Vand til Søreide som er nermeste Gaard fra dem, og har de ey hørt eller seed noget uskickeligt {seed} af dem begaaet, Videre Viste Vidnerne ey at forklare uden at deres Gaard Knappen er 1 ½ Miil fra Landaas beliggende.

1749: 19b

2do Ligeleedis blev Opsidderne og Vidnerne Lars og Niels Schage fremkalte som under Eed forklarede det bem/el/te 2de Persohner Peder og Søren Pedersen kom til dem Onsdags Aften d/en 20 Nov: sistleeden Ved afdags bil en halv tiime efter Solens Nedgang paa Gaarden Schage, hvor de begge hos Vidnet Lars Schage laae Natten til Torsdag d/en 21 Nov: hvor de da Torsdags Morgen ongefehr klocken 9 til 10 om formiddagen gick fra dem til Gaarden UdBiørcheland, Videre Viste Vidnerne ey om deres Opførsel at forklare, uden søm/m/eligt Være kunde, og er deres Gaard næsten 2 Miil fra Landaas.
3tio Vidnerne fra Gaarden UdBiørcheland blev ligeleedis fremkaldet som under Eed forklarede, det benevnte 2de [Persohner] Peder Mogensen og Søren Pedersen kom til deres Gaard UdBiørcheland Torsdags Aften d/en 21 Nov: sistleeden hvor de Natten til freedagen d/en 22 ejusdem forblev til freedags Morgen hvor de lavede noget til Kurver derfra gick de freedags Morgen til Espeland, om deres Opførsel Veed de ey heller noget usøm/m/eligt at forklare
Fogden som har anhørt de indstevnte Vidners forklaring og fornem/m/er de paagrebnes Udsiigende om deres Natteleye fra 18de til 22 Nov: er rigtig, giorde der efter denne paastand, at som de i mange Aar har om stripped landet og Peder Monsen med Qvindfolcket har fult hverandre som Mand og Qvinde uden foregaaende Egteskab, item afholdt sig fra Sacramentet en tiid lang, saa indstillede hand til Rætten om de ikke foruden den Arrest de allereede har udstaaet Manden Peder Monsen nogen tiid til Bergens fæstning og Qvindfolcket Ingebor Paulsdatter for nogen tiid bør hendømmes \til Manufactur huuset/ hvad Sønnen Søren Pedersen angaar om hand efter denne allereede udstanden Straf kand stilles paa frie fod og henviises til sit føde stæd
Defensor Otthesen i henseende til at de paagrebne Persohner som separat ere blevne afhørte og hvis forklaringer er gandske overeensstem/m/ende samt bestørcket med de afhørte Vidner formeente at de saaleedis er blevne som uskyldig befundne i sær da de her i bøygden nogle Aar har omfaret for at søge deres lovlige Næring baade ved at giøre Kurver og sam/m/e at faae afhændet, samt ellers i deres Armod at søge got folck om Almisse, da og ingen har kundet siige at de noget straf værdigt har begaaet, Qvinde Men/n/isked er og efter Mands Persohnens bekiendelse og hendes egen tilstaaelse kom/m/en sam/m/en med ham, som forhen bekiendte for at see ham til gode i hands høye Alderdom og meget skrøbelige tilstand, Sønnen som ansees at Være et uskyldigt som et umyndigt barn, kand

1749: 20

aldrig tage nogen deel i minste strafværdig Gierning, og i saadan Anledning Vilde Defensor formode at saadant af den meget høystærede Rætt tages i Overveyelse til en mild og modereret Straf, som de kand have fortient i henseende til de saa længe har holdt sig fra Herrens Nadvere.
Videre havde parterne efter tilspørsel ey at tilføre
Hvorefter følgende Dom blev af Dom/m/eren og Laug Rættet
Afsagt!
Som de indstevntes eegen og frivillige Tilstaaelse Ved forrige under 5te Dec/em/br/is/ sistleeden tagne Forhør er for denne bevilgede Extra Rætt af bem/el/te 3de paagrebne Persohner Peder Monsen, Ingebor Paulsdatter og Søfren Pedersen i alt og uden forandring atter igientaget og bekræfted, det de sam/m/e stedse som omløbende Betlere fra et til andet Stæd har omstripped her og andre Stæder i bøygderne, uden at kunde frem viise Pass eller ringeste beviis fra de Stæder de har angivet sig at Være komne fra, Peder Monsen desuden har til staaet hand i 6 aar og Ingeborg Paulsdatter ligeleedis efter eegen tilstaaelse i 4 aar fra Sacramentet har entholdet sig, og som Egtefolck 3 á 4 aar hist og her omreyst, skiøndt de med hinanden ey er Copulerede.
Alt saa kiender og døm/m/er Vii efter Sagens Omstændighed her med for Rætt, at Peder Monsen som en løsgiengere, der intet Pass med bringer men i sin forargelige og ugudelige Omgang Viiser sin slette Opførsel, bør, i følge Lovens 3 bogs 21 Cap: 16 art og Forordning af 27 Nov: 1739, udi Bergens fæstning Et Aar arbeyde, og Qvinde Mennisket Ingeborg Paulsdatter som paa sin Siide i lige tilfelde har forseed sig straffes med Arbeyde i Bergens Manufactur huus lige leedis Et Aars tiid. Hvad Drengen Søfren Pedersen angaar som til denne tiid til Omstripping og Leediggang har Været opvandt, da henviises hand strax til sit føde stæd i Fieldbergs Sogn og Sundhorlehns Fogderie at begive sig, hvor hand af Vedkom/m/ende Præst kand nyde Under viisning i sin Christendom, og Ved Tienistes Antagelse hos brave Folck, nyde fornøden føde og Ophold, hvilcked alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør efterkom/m/es under Medfart efter Loven.
Efter Dom/m/ens Afsiigelse declarerede de indstevnte med denne Dom uden Videre apell at Være fornøyed.

Taxations Forrettning
1749 d/en 25 jan: efter at mig fra Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith Pr expresse fra Bergen skriftlig under dato 20 jan: Var Com/m/unicered at et Vrag Galioth Skib Vesten for Tellevogens Land i Sartors Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie skulle sønder slagen Være funden, hvorover hand forlangede tillige en Forrettning skulde holdes, haver jeg saasnart mueligt Være kunde efter Veyens længde og besværlighed til Stæden hvor omm/el/te Vrag var funden hen reyst, og Ved nermeste Stæd paa Stigholmen kaldet i Tellevogen satt Rætten med de af Lehns Manden Knud Tøsøen paa Fogdens Veigne og efter hands ordre opnevnte Laug Rættes Mænd sc: Hans Simensen Schage 2. Hans Olsen Schoge 3. Paul Hansen 4. Hans Nielsen og 5. Lars Thorsen Schoge og 6. Ørje Thoersen Kaursland,
Hvor da først Lehns Manden Knud Tøsøen anviiste Fogden Smithes ordre under 24 jan: som giver ham fuldMagt at møde paa Fogdens Veigne Ved denne Forrettning, og som Rætten skiøn/n/ede det raadeligst Vilde blive siden Veyerliget Var nogenleedis gott og roeligt, at henreyse til Stæden hvor Vraget Var foruløcked og beliggende, begav

1749: 20b

Vii os samtlige efter Lehns Mandens og en af biergerne Willum Jensen Telles anViisning /: da de øvrige biergere alle Vare fraværende og i forfald med at hen føre og begrave 4re Ved sam/m/e Vrag opsocknede og dødfundne Men/n/isker :/ til et Skier Teistholmen kaldet hvor Skibet har stødt, bem/el/te skier er Ved en liden Øe Longøen kaldet beliggende, som er den yderste Øe uden for Tellevogs Landet, og fra det faste Land ½ fierdings Vey udi Søen imellem Skier og Klipper omkring alle Siider, hvor Vii da ey saae noget over Vandet, men Ved at see af baaden Vii reyste paa ned i Vandet, kiendelig saae og erfarede at bunden og den nederste deel af Vraget paa Grunden Var nedsiuncked og 6 favner dybt under Vand beliggende, og at situationen af Stæden ey var til at faae noged bierged, uden det med besvær maatte føres til det faste land.
Derefter begav Vii os lige leedis efter ovenm/el/te LehnsMands og biergers Anviisning til Landet og et Stæd Sørvigen kaldet, hvor derpaa og til land Var opbragt og henført 3de store sam/m/en hængende støcker af Knæer og bielcker der har tilhørt paa Siderne af Vrag skibet, 2de støcker af Cahyten, et støcke af decket med 2de Jern Ringer udi, 2de støcker af Agter Stevnen med 2de Roer løcker, 5 løse bielcker 2de luger 1 Mers Raae afbrecked dog med Jern hanck mit paa, 7 løse Plancker, et støcke af forstavnen og bogen med 2de Jern Ring/e/r, 1 skibs band som bunden Var indslaget paa, tillige med dens tilhørende Mast.
Atter fra dette Stæd henreyste Vii til Høvigen, hvor der forefantes til Land bragt et lidet støcke af Stor Masten, 7 løse plancke støcker, 3 smale bielcker, et støcke af Ruffed,
End Videre henreyst til Stædet Longøe Vogen kaldet hvor allene Var bierged et Støcke af Siden og af decket,
Og som Videre ey kunde [i] denne Sag foretages, blev af Mændene alt det Trævrag som paa ovenm/el/te 3de stæder var bierged og besigtiged, i henseende det paa adskillige stæder Var adspred og aldeelis spoleret og uden stor bekostning ey \ k/un/d/e/ / forfløttes, ey høyere taxered end i alt for 5 rdr
Saaleedis blev denne dags forrettning slutted og til førstkom/m/ende Mandag d/en 27de jan: udsatt, da de fraværende biergere her paa Stæden haver at indfinde sig, til forklarings \afleggelse/ saavel hvor meget der er bierget, som og at anviise Stæden hvor sam/m/e biergede Godtz er beliggende.

D/en 27de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt betiimelig om Morgenen, da samtlige biergere indfandt sig herpaa Stæden sc: 1. Ole Monsen Telle 2. Grim Olsen 3. Niels Olsen 4. Hans Kaaresen 5. Clemet Hansen 6. Willum Jensen 7. Mons Willumsen 8. Johannes Jacobsen 9. Tørres Jacobsen 10. Peder Clemetsen 11. Willum Grimsen 12. Malene Nielsdatter 13. Knud Larsen alle boende paa Gaarden Telle tillige med Ingebrict Olsen som sam/m/estæds er tienende, fra Gaarden Mitvedt anmelte sig følgende 15. Rasmus Thomesen 16. Thomas Rasmusen 17. Peder Olsen 18. Anders Tørresen 19. Grim Olsen 20. Jacob Thomesen 21. Holjer Nielsen, fra Gaarden ØfreTvet anmelte sig 22. Thomas Lassesen 23. Asser Thomesen 24. Jens Michelsen 25. Michel Ingebrictsen 26. Malene Michelsdatter 27. Ole Nielsen 28. Niels Olsen 29. Anne Olsdatter, 30. Anders Michelsen 31. Jacob Larsen, fra Gaarden Nipen 32. Jens Andersen 33. Michel Hansen 34. Jens Johansen 35. Johannes Ras-

1749: 21

musen 36. Wermund Olsen 37. Niels Pedersen 38. Peder Erichsen af Gaarden Selstøe 39. Johannes Nielsen 40. Erich Nielsen, 41. Niels Torgiersen 42. Marithe Nielsdatter, endnu Var 3de Mænd og fiskere fra Bergen sc: 43. Hans Olsen 44. Hans Nielsen og 45. Hans Stephensen alle i byen boende og for nerVærende tiid fraværende.
Af bem/el/te og anførte biergere fremstoed Peder Olsen, Anders Tørresen og Ole Grimsen der forklarede at de i Soelrendingen Klocken 8 om Morgenen kom til det stæd Ved et Skier Teistholmen Ved Løngøen (Longøen) ½ fierdings Vey fra Landet i tancke at Vilde fiske, hvor de da blev var at adskilligt Vrag flød paa Søen af det sam/m/estæds strandede Vrag, da de ey kunde medtage paa deres fiske baad meer end en i støcker rød slagen Kiste uden Laag hvorudi aldeelis intet fandtes udi 1 Cahyt dør og Roeren til Skibsbaaden, og et træe afskaaret hvorudi en bund allene fantes, Videre med bragte de ey, men reyste tilbage for at give fleere folck denne hændelse tilkiende, hvorefter det fulde bierger tall inden Middag sam/m/e dag udkom til Vraget med behørige baader og til silde paa Aftenen bierged og førte til land hvis de formaadde, af Skibs inventario med Videre, blandt andet forefandt de og nogle Papiirer flyde paa Vandet, som de overleverede LehnsManden Knud Tøsøen som om Mandags Morgen kom ud til dem, hvoriblandt intet kiendeligt kunde Være at see, uden den holte Journal, der Viiser Vrag Skibet at Være kaldet med det Navn Cornelia van Rotterdahm og at Være ført af Skipper Palu Baryns, som udviiser at der udi er skrevet af Skipper eller Styr Manden til Onsdagen d/en 15 jan: inde værende Aar,
Af bem/el/te biergere Hans Kaaresen og Vermund Olsen forklares at have om Søndags Morgen d/en 19de ejusdem henreyst til Lehns Manden for at give denne uløckelig hændelse til kiende, imidlertiid Vedblev alle de øvrige biergere søndag at bierge og til land bringe hvis de formaae kunde, lige som og af bunden at opsockne 4 døde Mennisker, som de fandt i deres Klæder at have følgende, nemlig, hos den de formeenede at Være Skipper, 1 sølv Uhr verck som Anders Østvedten og Niels Torgiersen Selstøe forvarede og siden igien tillige med fleere nemlig Ole Monsen og Willum Telle overlod en Persohn navnlig Casten Bohls som {mueligens} sam/m/e bør til taxation tilbage levere, hvilket biergerne alle lovede at Være ansvarlig for, end Videre fandt de 21 sølv penge smaae og store og 1 støcke Guld tillige med 1 par *\1 par Skiorte knapper/ Skoe spender (1 par skjorteknapper og 1 par skospenner) og 1 par Knæe spender, 1 Maling daase, udi det 2det døde Men/n/iskes Klær som biergerne formeener \at være Styr Manden/ fandt de ey noget af Verdie 1 par store boxe knapper 1 par Skiorte Knapper og et par Skoe spender, foruden deres paa havende Klæder som alt til forvaring blev leveret Lehns Manden, om Mandagen kunde ingen biergere udkom/m/e til Vraget men allene samlede fra Sørvigen det biergede tauv Verk med Videre her til Stæden Stigholmen og forvarede det udi det Nøst herpaa Stæden er staaende, om Tiisda-

1749: 21b

gen kunde biergerne ey heller kom/m/e i fult Arbeyde uden at opsockne et Seigl og taug af Søen, Onsdagen Var Veyret gott ligesom og paa Torsdag og freedag da de har opfisked og opsockned alt hvis hidbragt er og bierged saavel af Seigl, taug Verck, Anckere med det øvrige som Registrered og Vurdered bliver, og som Skibet eller Vraget Var gandske spoleret og bunden splittet fra det øverste af Skibet og tillige med alt det øvrige nedsiunked har deres Arbeyde Været distørre, saa de var nødsaged at afkappe tauerne som hang fast i bunden og Ved det løse Vrag, og saaleedis giordt deres yderste fliid til at bierge hvis mueligt være kunde.
Biergerne blev derefter af Retten alvorlig tilholdt reedelig at anviise og angive hvis de bierged havde, saa fremt de agted at undgaae den straf Lov og Forordning dicterer om nogen Undersleb eller falskhed hos nogen af dem befindes.
Hvorefter da Rætten i samtlige biergeres Nerværelse begav sig til et Nøst hvor udi følgende fantes henlagt, som blev Registeret til paafølgende taxation og Vurdering.
1stoer Seigl liget afskaaret fra Raaen No 1 18 rdr:
1 boelt til sam/m/e Seigl g/amme/l 3 3 0
1 ditto bedre 6
1 stor focke med hoshæftede boelt 14
1 forreven focke hvoraf Tauerne allene duede 3
1 støcke afrevet Segl 1
1 stor Klyvert gandske i støcker og slit 2 3
1 nyt Store Mertz seigl 20
1 ditto ældre 6
1 Nyt Mesan Seigl 12
1 g/amme/l Stag Klyvert 4
1 Klyvert 2
1 boelt 1 3
1 stor Segl forrevet 10
1 Klyvert med boelt under 8
1 g/amme/l focke boelt 2
-------------------------
111 rdr
Af Taug Verk.
1 ancker taug á 72 favner noget gnavet 22 rdr
1 støcke ditto á 5 ½ favn 1 2
1 ditto á 3 favner bedre 1 2
1 ditto á 15 favner 5
1 støcke Pertline á 10 favner 4
1 ditto g/amme/l støcke store Skiød 2
1 strop med 3 Kauser 1
1 Ancker taug á 59 favner 30
1 ditto á 15 favner 7 3
1 ditto á 2 favner 4
-------------------------
alt ude paa bryggen liggende 69 rdr

1 Stag til Mesan Masten med dubbel block 2
1 støcke Pert Line á 12 ½ f: 1 3
1 støcke Varp Line á 14 f: 5
1 g/amme/l hals 3
1 støcke af en hals á 13 f: 4
No 1 1 hals til store Segled 1 2
1 tackel tauv No 2 á 9 f: 1 12
No 3 1 ditto á 8 favner 1 8
4. 1 støcke á 5 ½ f: 4
5. 1 st: á 10 f: 1 4
Vanterne til store baaden 4
6. 1 st: 6 favner 12
7. 1 støcke á 12 f: 2
8. 1 st: á 8 favn 1 8
9. 1 st: á 5 f: 12
10. 1 st: á 5 fav: g/amme/l 1
11. 1 st: á 8 f: 1 8
12. 1 ditto á 27 f: 2
13. 1 ditto á 6 f: 8
14. 1 ditto á 5 f: 12
1 store fal med 2de blocker 1 3
en g/amme/l strop til Vand fæder 3
15. En g/amme/l store hals 1 8
16. 1 st: g/amme/l Pertline 3
17. 1 st: ditto Pertline á 22 favner 2 8
18. 1 st: ditto á 12 favn 1
-------------------------
14 5 4

1749: 22

19. 1 ditto á 12 favn 1 rdr 4
20. 1 ditto á 3 favn 6
21. 1 ditto á 5 favn 4
22. En Pertline á 37 favn 6
23. 1 st: á 11 favn 2
24. 1 ditto á 5 favn 4
25. 1 støcke Pertline á 3 ½ favn 2
26. 1 støcke af en smal Perline á 13 favner 4
27. 1 g/amme/l støcke á 8 favner 8
28. 1 ditto á 12 favn 12
29. 1 støcke store Talje á 7 favn 4
30. 1 ditto á 9 favn g/amme/l 4
31. 1 ditto á 4 favn 4
32. 1 ditto á 6 f: 10
33. 1 ditto á 6 f: 4
En strop til Stor baaden 2
34. et støcke g/amme/l á 7 favn 8
35. et ditto á 11 favn 1 6
36. 1 ditto á 6 favn 4
37. 1 ditto á 7 f: 12
38. 1 ditto á 8 f: 10
39. 1 ditto á 6 f: 10
40. 1 ditto á 7 f: 12
41. 1 ditto á 5 f: 1
42. 1 ditto á 20 f: 2 8
43. 1 ditto á 10 f: 1 4
44. 1 ditto á 11 f: 1
45. 1 ditto á 7 f: 1
46. 1 støcke Jagetrosse á 13 f: 4
47. 1 støcke tyckt tov á 3 f: 2
48. 1 bundt med 9 Ender 1
49. 1 bundt med 8 *stocker (støcker?) 12
50. 1 støcke hals 2 ½ favn 1
51. 1 bundt smaae støcker 8 i tallet 10
1 gaffel strop med block 1 rdr
stag afhugget i Salingen 2 3
1 store Stag 8 ½ favn afkappet i Salingen 5
1 Mesans Stag afhugget i Salingen i 2 støcker 3
1 store fall kapped á 13 favn 3
halsen til store focken med dobbel block á 8 f: 1 3
1 strop med Jern Kaus 12
1 støcke hals kapped 4 ½ favn 4 8
1 ditto med block og Kroge 22 f: 3
1 focke Skiød *men (med) en stor Kause og block 2
1 støcke taug med en Jern Ring á 2 favner 1
29 Enkle og 11 duble blocker store og smaae af
adskillige sorter tillige med 6 løse Skiver med
Kroger og hager 6 rdr
3 par Vant til Mesan Masten 6
18 støcker af store Vantene som deels endnu Ved
Jomfruerne 2, á 3 favner deels Ved og paa Masten
ved Salingen Var afkapped blev i alt taxered for 18
1 stort Ancker 28
1 ditto lidt mindre 26
1 lidet Varp Anker 5
--------------------

Adskilligt Trævahre
1 afskaaret Vanfad 1
1 Oxhoved 1
1 Eege tønde g/amme/l 10
1 halv tønde 8
1 g/amme/l Anker 4
½ anker 4
1 Pøs 4
1 g/amme/l Stamp 6
1 g/amme/l Kost 2
nogle fiele Støcker og dørre som Var gandske
spoleret 2
1 Krøppel spil af 3 støcker 4
4 pompe Skoer 8
1 rødt gam/m/elt Vanfad med Jern baand og
ingen bund udi 2 8
1 ditto uden Maling med 1 bund 2
1 ditto mindre 1
1 halv tønde 8
1 roer til Skibs baaden 8
1 lidet tiime glas 8
1 rød Maled Kiste uden Laag og Nøgel 2
1 rød ditto mindre spoleret 1 8
1 blaae ditto med Laas 2
1 g/amme/l Kagge af bøg 2
1 pøs 4
1 lidet Vindue 8
1 tre skaal 2
5 barlast (ballast) skuffler 2 8
toppen af Store Masten formedelst Jernet 12
Udlæggerne med Jern baand med Krog og 2
bolter i Enderne med Jern Ring 1
Mesan Masten brecked dog belagt med Jiern
baand i skiødningen 4
Gaffel Raae med 3 Jern baand 1

1749: 22b

1 Spil med 2de Jern baand 2
Topseigls Raaen 1
1 Lee Segl stang 6
1 Mesan bom med Jern krog 1
1 g/amme/l Pompe 8 ½ alen med Jern baand 1 8
Midstøcket af store Masten med 2de Jern baand
med 1 block med Jern Krog 1
Det øverste støcke af Masten med 3 ringebolter 4
1 Roer med rorepind med 4re roerløcker 2 3
-------------------------
Gang klæder
1 par Søe Støvler No1 1 rdr
1 par ditto No 2 3
1 par ditto No 3 2
1 Enckel støvle 1
1 brun Vest med Kam/m/ehaar (Kamelhår) Knapper 1 2
1 par boxer med brune been Knapper 3
1 par ditto med haar Knapper 3 8
1 rød bayes brøstdug 2
1 brun stribet trøye af stof 2
1 blaae stribet lerretz boxe 2
1 g/amme/l reven Klædes trøye 8
1 par grove brune boxer 1 8
1 g/amme/l brun trøye med sorte Knap/p/er 12
1 g/amme/l trøye med tinn Knapper 12
1 indsprengt Ulden trøye med tinn Knapper 1 8
1 blaae stribet lerretz boxe (trøye?) 2
1 par lerrets boxer 12
1 liden brøst dug 6
1 blaae livjord med Knapper 8
1 par smal stribet lerretz boxer 12
1 blaae lerretz skiorte 1 8
1 smal stribet lerretz boxe 1
1 blaae buffel bayes trøye med foer 5
1 g/amme/l busseren(?) 4
1 par hvide hoser 8
6 par gamle hoser 2
1 blaae g/amme/l lerretx boxe 8
1 hue 6
1 blaadt lerretx Overtreck til en Oversæng 2
1 gandske gam/m/elt over treck af Olmerdug 6
1 liden hovedpude 4
1 blaadt tørklæde 6
1 Nye tinn Kande 4 mrk
4 tinn skeer 1
3 Jern Kroger 1 Jern baand paa Udlæggerne og
2de Jern baand V: 1 Vog 4
1 Urter skrin mahled 8
1 fyhr tøy Kiste med Staal 4
1 Eege skuffe med laag med Grad stock og 4 støcker
Navigations Instrumenter 4
1 Compas i en Eege Kasse uden Laag 1
1 stort tiimeglas 2
1 Peter (Peber?) bøs 4
1 par store fiir kantede sølv spender á 6 lodt ½ qv: 3 0
1 par store boxe Knap/p/er á 5 lod 2 3
1 par skiorte Knap/p/er 2
1 par sølv spender á 5 ½ l: 2 4 8
1 par skiorte Knapper 2
1 par Knee spender 1 ½ l: 5
1 Genie (truleg den eng. mynten Guinea) 5
6 ½ Engelsk skilling á 22 skilling 1 2 15
4 hollandske Pænge á 10 sk 2 8
7 dobbelter á 2 sk 14
2 styverter 4
1 langagtig Messing daase 2
1 ditto rundagtig 1 8
1 Ild staal og tønder daase 4
1 Korke trecker 6
1 huud lehr 1
-------------------------
Summa den taxerede summa 368 rdr 5 mrk 11 sk
foruden Uhr Verket som ey Var tilstæde men siden Vil skaffes Rigtighed for

D/en 28 ejusdem blev Rætten igien satt og forrettning foretaget og

1749: 23

Efter at bem/el/te Vrag Godtz saaleedis i alt Var vurderet og anført blev biergerne alle atter af Rætten tilspurdt om de enten selv havde bierged Videre Vrag gotz af hvad Navn være kunde, eller de Var Medvidere nogen anden havde af Vrag Godtzet bortført noget som til Verdie kunde ansees, hvortil samtlige biergere enstem/m/ig svarede, de selv aldeelis ey Videre havde bierged, selv men Vel at dem Var Vidende at Ole Indresen Aase, Anders Nielsen \Aase/ og Anders Larsen Fielde havde bort ført og bierged 2de støcke taug af længde 2 favner og tem/m/elig tyckt, hvilcken Angivelse biergerne Niels Torjersen Selstøe Johannes Nielsen ibidem og Peder Clemensen Telle for Rætten giorde, som nermere bliver af Fogden at examinere
Biergerne blev fremdeelis tilholdt at drage Sorg for at de biergede Seigl som er fugtige og Vaade bliver ophængde og tørrede saa de ey Videre kom/m/er til skade, hvilcket de samtlig lovede
Biergerne end Videre forestillede at i henseende det Trævrag, som bestaaer af store Støcker er allene henbragt til Landet Sørvigen og Hovigen hvor det ved Landet ude paa Søen er belagt, og ey kand forinden det bliver i støcker hugget med stor bekostning bringes paa Land og i Sickerhed, tilbød de sig efter Vurdering at antage bem/el/te trævrag for den summa 5 rdr. Rætten skiønede at som den har erfaret efter tagen Siun de stæder hvor Træevraget er liggende at sam/m/e uden stoer bekostning ey kand bringes paa Land og bevogtes, fandt det bæst gavnlig at tilstaae dem bem/el/te træe vrag som paa de 3de Stæder ved Sørvigen Hovigen og Løngøe Vaagen er beliggende for den summa bem/el/te Vrag Var Vurderet for nemlig 5 rdr: hvilcket Lehns Manden paa Fogdens Veigne Concenterede i henseende Vagthold og deslige paagaaende Omkostninger bliver sparet.
Hvad Videre der af bunden kand Vorde opfisked paa det Stæd Vrag bunden er beliggende, lovede biergerne troelig og redelig at opfiske og for Vedkom/m/ende Øfrighed at angive i fald de derved kunde mod anpart efter Lov til fellis Nøtte for Vragetz Ejere og sig selv noget til Veye bringe og bierge, hvorom de ingen Vished havde i henseende Stædetz Ubeleylighed og farlighed, der Ved \er/ at arbeyde
Lehns Manden havde til denne forrettning at erindre at hand til bekostningers bestridelse ved at begrave de 4 død fundne Mennisker havde i alt udlagt den summa 20 rdr som hand Reserverede sig at indgive special Reigning over
Videre havde Lehns Manden ey til denne forrettnings Sluttning at erindre, hvorfor sam/m/e sluttes

Extra Ting
1749 d/en 13de Maij blev et extra Ting sat paa Gaarden og Stædet Glesvehr holmen i Overværelse af de Rætten betienende og af Fogden Rasmus Smith opnevnte og upartiske Laug Rættes

1749: 23b

Mænd alle af Herløe Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie, sc: 1. Ole Nielsen Blom 2. Ole Olsen Rong 3. Ole Monsen Tøsvigen 4. Mons Magnesen Bragstad 5. Niels Michelsen Volle 6. Niels Magnesen Fromreij 7. Mons Nielsen Dahle og 8. Anders Johannesen Rong, som alle declarerede at Være gandske og aldeelis ingen af Parterne beslegtigede
Procurator Johan Simon Cramer i Rette lagde Citanternes udferdigede Stevning dat: 19 Martij sist leeden hvorved var indkaldet til denne tiid og Stæd som Vederparter Anne afg/angne Jonas Raverts, Anders Knudsen Bachesund, tillige med Opsidderne paa Forland Niels og Elias Nielsen, Anders Jonsen Robber Olsen og Lars Torchelsen, og til Vedermæhle Cancellie Raad og Sorenskriver Fleischer Procurator Barth, med nogle tilforn paa Hachelsund afhørte Vidner, samt andre Vidner til eedelig forklarings Aflæggelse og Anviisning at giøre efter Stevne Maaletz udførligere formeld, hvorudi alle {sist} bem/el/te Persohner alle ere benevnte, hvilcket Stevnemaahl efter paaskriftens formeld for alle Vedkom/m/ende er bleven forkyndt d/en 9de 10de og 11te april nestleeden, foruden at H/er/r Cancellie Raad Fleischer og Procurator Barth Ved egen Paaskrift har Vedtaget Stevne Maaletz lovlige forkyndelse, og Var dernæst Comparenten af Rætten begierende at Stevne Vidner Lehns Mand Knud Simensen Tøsøen og Ole Iversen ibidem maatte antages til Afhiemling under Eed naar først de paa gieldende efter Lovens Maade er paaraabt.
De indstevnte paagieldende saasom Anna afg/angne Jonas Raverts, Anders Knudsen Bachesund tillige med Opsidderne paa Forland Niels og Elias Forland, Anders Jonsen *Colbeen Olsen (nemnd Robber Olsen ovanfor) og Lars Torchelsen, samt H/er/r Cancellie Raad og Sorenskriver Fleischer, Procurator Barth, Mons og Salemon Torchel Sønner Ole Johannesen Stoichen Niels Olsen Forland, Johannes Olsen Niels Larsen, Christopher Arnesen, Johannes Michelsen, Johannes Arnesen, Ingebrict Johannesen alle af Kleppe, Niels Olsen Høland, Jens Ulvesen Øfre Børnes og Jens Thom/m/esen Nedre Børnes blev alle lovlig 3de gange paaraabt, men ingen infant sig ey heller nogen paa deris Veigne, endskiønt Rætten havde fortøvet til Klocken over 8te om formiddagen.
Stevne Vidnerne Knud Simensen Tøsøen, og Ole Iversen fremstode, og under Eed afhiemlede, det de

1749: 24

lige efter deres Paateigning for alle de i Stevningen benevnte hoved Persohner og Vidner lovlig for deres boepæl og i lovlig tiid har forkyndet denne Stevning, og deraf leveret Cancellie Raad Fleischer og Anna S/a/l/ig/ Jonas Raverts ligelydende Copie af Stevne Maalet som i Retten er fremlagt og lyder saaleedis.
Procurator Cramer paa Citanternes Veigne loed derefter tilføye at hand efter sit begreb holder det unødvændig til denne Rættes forhandling at sollicitere (be innstendig, søke om) om bevilning hos Stiftetz høyeste Øvrighed saasom Loven fornem/m/elig og dernæst den Kongl/ig forordning af 19 aug: 1735 dens 1ste Art: efter dens sande Connection billiger dis lige Rættergange som denne uden at fornødige nogen special bevilning ikke dismindre og saafremt derimod dispute skulle opkastes i fremtiiden, som Vedkom/m/ende Dom/m/er Vilde ansee af betydelighed, da meente ogsaa Comparenten i saa tilfelde at kunde legitimere det fornødne, Videre sagde hand at Citanterne hans Principaler er derudi høyligst at beklage og Ved alle Dom/m/ere maatte tage sig beskiermelse siden de søgendes intet for sig selv eller til egen beede, men allene Almuens Gave og i sær de fattiges fordeel skal lade sig saaleedis ængste Ved kostbare Processer Ved nogle tversindede og egen Fordeel søgende men det almindelige Gavn foragtende Men/n/isker, thi Citanterne som siddende fremst i Søe straaget, kunde allerførst og bæst bortsnappe fiskeriet Ved Torskegaren hvis det ikke Var en bekient og afgiort Sag at Ved saadant ulovlig brug fisken afvændes, og fiskeriet spildes for alle dem, som boer inden for dem i fiordene Ved fiske Rentzelen, thi disse og allermæst de fattige fiskere som til deels har møye for at bestride et Snøre, berøves Ved Torskegarns brug, ald den fordeel som de tilforn Ved haandsnøre, til fornødenhed og deels til Overflød har kundet Vundet hvorfor ogsaa meenige Mand deels Ved og deels inden for Kors fiorden har fundet dem foraarsaget Ved erhvervede Tingsvidne at beviise deres Vel grundede klage over den dem Ved Torskegarns brug i fiskestraagene til føyede merkelige Skade og fiske spilde, ellers bad Comparenten den ærede Ræt behageligst Vilde fornem/m/e hos den medsiddende Laug Rætt, som alle ere upartische og ubeslegtede med Citanterne og fraliggende fra dette district, om det ikke er med Sandhed at all fiskende er spilt paa de Stæder hvor forhen rigelig fangst med haand-

1749: 24b

snøre, saasnart Torskegarn udsættes, og om ikke fisken derved bortskrem/m/es af landet og fra de fiske Rentzler som den ellers i mængde har tilsøgt, Laug Rættet svarede at hvor Torskegarn bruges og paa de stæder bliver fiskeriet med haandsnøret spildt, som de alle her for deres lande erfaret prøver af, hvorved de fattige lider tab som ey har andet fiskereedskab end haandsnøre thi disse fanger slet intet hvor Torskegarn bruges, Videre til spurte Cramer Laug Rettet om det ikke er dem bekiendt at Almuen er saa fattig eller uformuendes at mange om ikke den største deel umuelig kand bestride at holde Torskegarn men har til deels Møye for at bekoste sig et fiske snøre og om det ikke altsaa directe kom/m/er deraf at meenige Mand meer og meer forarmes naar formuende Mænd bruger Torskegarn, hvortil de svarede at udi deres district og Herløe skibbreede Veed de at der er mange uformuende som ey kand bekoste sig Torskegarn, hvorfor Torskegarn over 12 aar siden er afskaffed i deres district udi fiske Rentzler og fiskestraag hvor Almuen med haandsnøre fisker
Dernæst blev Vidnerne paaraabte, hvoraf mødte Mons Gregusen Glesnes, Lasse Thomesen og Ole Rasmusen Berge, Iver Larsen Bache, Anders Knudsen Hamre Peder Andersen Bache, Jacob Nielsen og Lars Erichsen Hamre, Hans Michelsen Bache, Sven Hansen, Ole Kaaresen og Erich Larsen Hamre, Erich Midgaard, Ole Olsen Glesnes, og Mons Michelsen Tuen, som alle Vedtoge lovlig Varsel, af de tilstevnte Vidner Vare endnu ikke komne Ole Salemonsen Søre Toft, Ole Olsen Nore Toft Niels Olsen Hum/m/elsund, Halver Monsen Glesnes, og ellers Var Asser Knudsen for nogen Tiid foruløcked paa Søen, nu kom Niels Olsen Hum/m/elsund som et instevnt Vidne og vedtog lovlig Varsel
Procurator Barth som fuldMægtig af de indstevnte nemlig Mad/a/me Raverts og øvrige Forlands Opsiddere mødte nu for Rætten og med forundring har maatt fornem/m/e at Rætten haver tilladt det her siddende Laug Rætt at aflægge nogen forklaring og langt mindre at give nogen skiøn hvad enten de omtrettende eller {paata} borttagne Torskegarns brug kand Være skadelig eller ikke siden de ikkun her er opnevnt som Laug Rættes Mænd at beklæde og bivaane denne Rættergang om den ellers Lov tilladelig maae sættes og behandles, i slig leylighed og under lovlig tagende Reservationer af paa ancke over det allereede passerede, kunde Comparenten ey ansee Laug Rættet nu for andet, end gandske partisch, ellers bemerkede Comparenten, at Procurator Cramer ikke haver Navn

1749: 25

givet hvem og hvormange hands Principaler og de ubekiente og siulte Citantere er, i des Anleedning paastoed Comparenten at Rætten Vilde tilholde bem/el/te Procurator Cramer at navngive hvem og hvormange de ere, paa det hands Principaler kand Viide til hvem de skal holde sig for ubeføyed paaførte Omkostning og unøttig Rettergang, og da naar saadant er skeed Comparenten forbeholder sig nermere exception saavel mod Rettergangen som Stevne Maalet til detz *avisning (avvisning) at fremsætte.
Procurator Cramer svarede at det er Citanterne indifferent hvordan Procurator Bart betituler eller anseer den/n/e Rættes behandling, thi derom lader Comparenten Vedkom/m/ende Dom/m/ere skiønne, ey heller fandt Comparenten sig benødiged at aflægge Reegenskab om hands Principalers mangfoldighed eller beskaffenhed, thi det bør Være nock for Contraparterne at de finder Mænd for sig som kand svare til Sagen, overalt formeente Cramer at dislige Spørsmaale sigter allene til Udflugt og Sagens Udhal sær fordi Contra parterne Ved Stevning af 5te julij sistleeden til den besynderlige Rættergangs holdelse paa Haachelsund selv giorde sigtelse som Giernings Mænd paa Ørje Kaursland, Peder og Knud Hamre Peder og Mons og Hans Michelsen Bache Lasse Berge, Michel og Otthe Glesnes Asser Knudsen Kaursland Lars Erichsen og Jacob Hamre, hvoriblandt og findes feyltagelse i henseende til nogle Persohner, som Comparenten alt beviiste med den omtalte Doms Act Pag: 4 et 5 den hand for Rætten anviiste, og sluttelig paatrængende at den Ærede Rætt Vilde behageligst inhibere (forby, hemme, hindre) Vederpartens forsætt som merkelig sigter til at spilde Tiiden om ikke Sagen tillige for Citanterne.
Barth Refererede sig til sin forrige paastand, og erbødigst paastoed Rættens Eragtning om ikke Procurator Cramer reent ud, og uden forbeholdenhed maatte navn give sine samtlige Principaler, hvem og hvormange de ere,
Af Citanterne fremstoed Peder Hamre, Knud Vintiansen Hamre, Mons Michelsen Bache, Lasse Berge, Michel Michelsen Glesnes og Otthe Andersen Glesnes, Jens Michelsen Bache, Gregorius Monsen Glesnes, Michel Knudsen Bache Mons Knudsen Golten, Søren Michelsen Golten Johannes Olsen Øfre Golten men Ørje Kaursland er Ved Døden afgaaed, som tilstode at Være Citantere i denne Sag og at have beskicked Procurator Cramer til forsvar for sig i denne Sag.
Barth fandt sig beføyed at tilspørge det her siddende Laug Rætt, om de ikke har hørt af de tilstædeværende

1749: 25b

og navngivne Citanter at de reent ud declarerede at de haver mange fleere intressentere og med Citantere de de dog ikke Vilde navngive, Væntelig under det skiul for at benøtte sig af dem som Vidner udi deres egen Sag, og da Dom/m/eren selv har hørt deres Udsagn, saa vil Comparenten fastere haabe \at/ Laug Rættes Svar ikke Vorder nægtet men modtaget
Cramer paastoed at i stæden for det Captieuse (kaptiøs/kaptatorisk = anlagt på å overliste, underfundig) Spørsmaal spørge{h..}ren først bør explicere sig om de paaskylte Ord ere udtalte af Citanterne i Almindelighed eller nogen af dem og hvilken i særdeelished, thi saameget kunde Comparenten gierne tilstaae, at da Procurator Barth frittede Citanterne efter deres Interressentere han/n/em da Ved en enkel Mand /: om hand Var Citant eller ikke er Comparenten ubekiendt :/ blev svared mange fleere, sluttelig bad og Repeterede Cramer at Rætten dog Vilde see der hen at in hibere (inhibere = forby, hemme, hindre) det Tiiden ey spildes med unøttigheder sær fordi den Kongl/ig forordning af 3 Martij 1741 allernaadigst under Straf forbyder at giøre utidige Indsiigelser imod Vidners førelse, og at bemøye Dom/m/eren med ufornødne Kiendelser som alt her kand undværes, besynderlig siden af forbem/el/te Act sees at Contraparterne førte deres Tienere og Medgiernings Mænd til Vidnesbyrd og det allene in foro Competente i sin tiid Vil beroe derpaa følgelig Lovens 1ste bogs 13 Cap: 10 art: hvis Partes Vidnesbyrd skal staae til troende.
Barth Replicerede at efter Procurator Cramer havde separeret de indstevnte Vidner paa den eene siide af Ting boret og hands navngivne Principaler paa den anden siide blev af nogle af Citanterne udtalt de forhen omtalte Ord og giorde Comparenten Rætten ellers Anviisning paa Peder Endresen Hamre og Gregorius Monsen Glesnes foruden fleere som hand ey kand navngive,
Cramer sagde at saafremt Procurator {Cramer} sc: (altså) Barth har nogen besynderlig hensigt til Sigtelse med de Ord at Comparenten skulle have Rangeret Citanterne paa den eene og Vidnerne paa den anden Siide hos Rætten, da Vilde Comparenten med hands permission siige ham tilbage at saadant er feyltaged, ellers at kom/m/e til Sagen uden Videre Omsvøb, saasom Mons/ieu/r Barth holder det for en hoved Post Var Comparenten ikke imod at Laug Rættet maatte tilspørges om de har hørt de sigtede som nu staar for Rætten tale de om spurdte Ord, Laug Rættet svarede de ey saae eller hørte de 2de Mænd som for Rætten staar nemlig Peder Hamre og Gregorius Monsen Glesnes at tale de Ord
Derpaa i Rettelagde Barth hands skriftlig forfat-

1749: 26

tede exception saavel mod Rettergangen, i henseende til dens Lovstridige behandling som imod Stevne Maalet og denne besynderlige anlagde Sag til dessens Avviisning hvilcket hand begierede for Rætten oplæst, og tillige anviiste den derudi paaberaabte og af Cancellie Raad Fleischer afsagde Lovgryndede og usveckede Dom.
Det fremlagde Indlæg Var med et støcke Stempled Papier No 18 á 6 sk belagt og lyder saaleedis.
Procurator Cramer nest at beklage sig over den gode tids spilde med lutter unøttigheder svarede følgende til indlægged, som for detz indbefattede dyds skyld er Vorden publicered. 1mo At det ikke feyler Contra Parternes Sagfører paa dristighed at beskylde, men hand feyler beviis paa hver Post hvorfor Vedbørlig Paa ancke til satisfactions indtale forbeholdes, 2do at den Articul om bevilning til denne Ræt er tilforn Ved Comparentens Protocollation til Vedbørlig Rigtighed af handled og forklared, men paa Contra partens Siide meeget irrende og forkiert udtolcked, ret ligesom her Vare kuns folck der ikke forstoed sig paa analogia legis eller kunde samle Lovgiverens Meening efter Sund og sand Connexion, thi befalingen udi den Allegerede Forordning er saaleedis, at Vidners førelse tillades for extra Rætt, men der staar ikke at sam/m/e tilladelse skal søges hos nogen anden Øfrigheds Mand eller betient, saasom nestforan, nevnes at Extra Rættes bevilning skal søges i Delinqvent Sager, som har den bemerkning og hensigt at Delinqventere ikke skal hensidde for længe til bekostning 3tio Denne Rættergang legitimeres med Lovens 1ste bogs 2 Cap: 22 art: som determinerer at Vedkom/m/ende til Vidnesbyrd at paa høre bør stevnes til det ting som Vidnerne skulle aflægges end og det ikke er den sigtedes Verneting, fremdeelis med atter bem/el/te bogs 13 Cap: 13 art: som permitterer Vidners førelse for et andet Ting naar de første Vidner lovlig der til ere kaldede, hvilcket siste findes her in Confesso, item med den 17 og 18de Art: som aldrig forbyder næste frenders Vidnesbyrd, men indstiller det til Dom/m/ere hvorvidt deres Vidnesbyrd kand ansees, som ikke kand skiønnes om forinden Vidnesbyrd er aflagt, 4to At den formeening om Competent Dom/m/er der er tillagt Cancellie Raad Fleischer ligesom hand og saadan Myndighed har anmassed sig er en Post hvorom Ventileres for Ober Rætten 5to At Citanterne er navngivne inden Rætten og Vedkiendt hvorfor om Contraparterne Ved deres

1749: 26b

Rættergang Vilde belaste det gandske Skibbreedes Almue for Giernings Mænd allene for at betage Citanterne med Lovlige Vidner at bestørke Sandhed, saa er dog saadant Paafund aldeelis forkastelig, 6. At Contra Partens Allegation af den omtalte Hochelsundske Doms act er stridende directe mod bogstaven, thi hans Excellences Resolution ind ført pag: 15 siger ikke at Cancellie Raad Fleischer skulle Være Dom/m/er i sagen men der staar at Stædetz Sorenskriver med et af Fogden opnevnt upartisch Laug Rætt, skulle begrandske beskaffenheden paa Aastæden og Sagen paadøm/m/e, hvilcke Ord Cancellie Raad Fleischer urettelig og under sin brugende Myndighed som ey anderleedis med exception protest og Reservation kunde modsiiges og modsagt er efter tidt bem/el/te Actes formeld pag: 16 til 21 inclusive og anden stæds fremdeelis Repeteret, haver udtydet paa sig selv, item at ey fleere efter pag: 123 ere dømte uden Ørje Kaursland og med interresserede, hvilcke Ord Vel aldrig kand udvies, men rettere bør forstaaes ikke som Contraparterne Vil men som Citanterne selv anmelder sig, hvorved ogsaa Contra parternes formeeninger falder bort af sig selv efterdi alle Sadtzer Paaskudder Sigtelser eller dislige bliver af ingen Værd, alt saa længe det brister paa lovlig beviis, for det øvrige Vilde Comparenten ikke bemøye sig med det øvrige af Indlægget, men under all lovlig forbeholdenhed Reprotesterede hand paa Sagens fremgang og Vidnernes Antagelse uden forskiel, sær fordi Comparenten paa Citanternes Veigne efter tidt bem/el/te Actes Udviis pag: 20 og 89 haver paaskudt og forbeholdet andre Vidners førelse, som Ved Lovens 1ste Bogs 13 Cap: 15 art: almindelig er bevilged, Comparenten lod ellers den tidt om melte Act i Rætten forblive, til eftersiun og over Veyelse, men fornem/m/elig at det allegerede i dette Tings Vidne kand Vorde indraget.
Barth Replicerede kortelig at hand for det første igien tager sin forhen indgivne lovgrundede exception og dernæst forhaabede at Procurator Cramers Vrange fortolckning over Forordningen af 19 Aug: 1735, betræffende bevilning til extra Rættes holdelse, ikke af den ærede Rætt bliver Reflectered paa, men som unøttig forkast, end ydermeere, bad Compa-

1749: 27

renten at Rætten Vilde eftersee hands Principalers Reqvisition indragen i den forhen omtalte og anviiste Aastæds Rættes Act og behandling til hans Excellences H/er/r Stifts befalings Mand á Møinichen om bevilning til den da udkrævede extra Rættes holdelse, tilført paa fol: 13 og 14 da findes der af at Canc: Raad og Sorenskriver Fleischer er den som er den rette Dom/m/er til bem/el/te Sags paakiendelse og derefter Ved Resolution beskicked, end yder meere sees og af bem/el/te Doms Act, at de samtlige Persohner som Var sigted og sag givet tillige og alle Ved endelig Dom for deres forseelser dømt straffeldig, og sluttelig forestilled Comparenten, at dersom de indstevnte Vidner eller nogen af dem skulle admitteres til forklaring eller anviisning, da maatte jo Rætten forføye sig for at paasee saadan AnViisning som er paa Lyse Closters Gaard og grund hvorfra de bortagne Torskegarn natte tiide af Citanterne og deres tilhængere ere blevne bort ranede, i slig Anledning protestered Comparenten kraftigst, mod Rættergangens Videre fremgang men paastoed Sagen og Stevne Maalet Ved Rættens kiendelse afviist, hvorefter hand og forbeholder sine Principaler hos Citanterne at søge Erstatning for ibragte Omkostninger.
Cramer igientog sit forrige, med følgende tillæg da Comparenten under den tidt omtalte ulovskikkede Rættes forhandling paa Hochelsund har forbeholdet andre Vidners førelse som Loven billiger og bie falder, omendskiøndt Villige eller Vidne mod Vidne skal føres, og denne Rætt er satt paa Leehnings Godtzet dislige Aastædet saakaldet som kom/m/er under begranskning nemlig den obne Ostrfiorden hører Kongen til saa Vilde Comparenten efter forrig Paastand og protest Vist forvænde Sagens fremgang og Vidners antagelse, af hvilcke sidste havde ind funden sig foruden de forhen navngivne Ole Salmundsen Søre Toft og Ole Olsen Nore Toft, foruden andre ustevnte men god villig mødende Vidner {saavid} som Ved Stevning er forbeholden
Barth bad at Rætten Vilde eftersee og over Veye den af H/er/r Canc: R: Fleischer i den forbemelte anviiste Rætt Act, d/en 31 Julij nestleeden Aar

1749: 27b

afsagde Eragtning, da skal Rætten deraf til fulde see at Velbem/el/te Cancellie Raad Fleischer efter tagen Anviisning og giorte Siun og Grandskning Virkelig har paakiendt at de stæder hvor de udsatte og bortagne Torskegarn stoed Virkelig Var og sorterede under Lyse Klosters Ejendom og jurisdiction, og desaarsage fandt sig beføyed som rette og Competente Dom/m/er endelig Dom i Sagen at afsiige, hvilken Kiendelse tillige med den derpaa fulte Dom endnu staar usvecked, ja Ventelig ikke heller af denne Rætt kand forandres eller tilsiide sættes, i øvrigt Referered hand sig til sit forrige.
Eragted
Da de af Procurator Barth paa de indstevntes Veigne saa Vel skriftlige som muntlige {tilfør} ad Protocollum tilførte exeptioner ey kand af denne Rætt ansees til streckelige nock at afviise Sagen eller forkaste de indstevnte og mødende Vidners forklaring, siden Stevnemaalet allene hensigter til et Tings Vidnes erhvervelse der til Sagens nermere Oplysning og beviisning for Competente Dom/m/er og høyere Ræt hvor Sagen allereede angaaende de omtvistede Torskegarns brug eller misbrug er indkom/m/ed, kand tiene, {til hvilcket} hvortil baade deres Maj/este/ts Lov udi 1 bogs 13 Cap: 28 *Cap: (Art:) og forordning af 19 aug: 1735 giver Parter Tilladelse Ved et extra Ting \ sam/m/e / at maae søge og erhverve sig, altsaa skiønner denne Rætt /: som ey udfinder at Allegerede Forordning expresse befaler at bevilning hos Stiftets Øvrighed eller AmbtManden paa Landet til Vidners førelse skal erholdes naar extra Ting i deslige tilfælde behøves :/ at denne begynte Rættergang for denne her paa Stæden satte extra Ræt bør ansees lovlig og ey mod lov stridende, lige som det ey bør blive hinderbart, at jeg som allernaadigst beskickede Sorenskriver udi Nordhorlehns district modtager de Vidners Forklaringer der saavel sorterer under Nordhorlehns jurisdiction som og ind finder sig herpaa Stæden hvor Rætten er satt der uden all slags indsigelse er paa Lehnetz Godtz, samt derefter lader mig efter Vidnernes anviisning anviis[e] tillige med Laug Rættet anviise de stæder hvor Torskegarnene har Været udsatt og anholte, som Ventelig Vil blive saadanne Stæder der Ved Lyse Klosters Godtz og Ejendom er annecterede og hosliggende \dog lehnet tilhørende/ {.......} og som det desuden er for Ober Rætten paa ancked at Cancellie Raad og Sorenskriver Fleischer har der til anseed sig mod(?) Citanternes formeening og exception for berettiged og som Competente Dom/m/er, er det en Sag som Ved Dom Vel opnaar sin Rigtighed og ey udi Vidners førelse for denne Rætt kand giøre hinder, hvad den sist giorde

1749: 28

exception mod de indstevnte og af Procurator Barth Villig anseede Vidner angaar, da bliver det af Vedkom/m/ende Dom/m/ere Vel i agt taget hvorvidt deres Vidnesbyrd naar sam/m/e er aflagt kand ansees, Thi bliver de indstevnte og mødende Vidner til forklaring admitterede, som siden efter at anviisning paa Aastæden er giort bør i følge Lovens 1 bogs 13 Cap: 9 art eedelig stadfæste sam/m/e deres udsagde forklaring.

Barth derpaa lod tilføre at hand paa sine Principalers og andre Vedkom/m/endes Veigne forbeholder sig all lovlig og Vedbørlig paa ancke i beleylig tiid over Rættens nu afsagde Eragtning og Videre foretagende Rettergang og behandling, øvrigens Vilde Comparenten haabe at Rætten tager til en Rettesnoer for sig Lovens 1ste bogs 13 Cap: 28 art: og at Vidnerne ey til forklaring bliver admittered forinden bem/el/te Articuls bydende først stricte bliver efterleved og fuldbyrdet.
Cramer haabede at Rætten noksom merker at Contraparten bruger spøg og illusion imod Rætter gangen, thi fra exception til exception uden Endelighed at procedere til tiidens og Rættens spilde, det siuntes Comparenten at Være formastelig, og altsaa strafskyldig, i øvrigt siden sist giorde dispute ikke er bleven moveret forinden men Contraparten har indladt sig til procedur og Rættens kiendelse som er afsagt og derved afgiort at Vidnerne skal føres, ubemeldet at Citanterne følgelig i Rette lagde Actes formeld 2de om ey fleere gange har forbeholdet andre Vidners førelse, saa paastoed Kramer Sagens fortgang uden Videre Udhal følgelig forberørte kiendelse, hvornest Comparenten og producerede til dette Tings Vidnes følge et af nerværende Procurator Barth forfattede Situations chart over den omtvistede Fiord med omkring liggende Vande og Øer samt afmerked hvorvidt Torske garnene der omtvistes skal have staaed efter forhen førte Vidners beretning hvilcket Chart efter Paaskriftens formeld skal Være en lovlig og rigtig Gienpart af et andet ditto som forfatterens Principaler nu Værende Contraparter hos han/n/em haver bekosted og forvæntelig Ved deres Act er bleven anhæfted.
Barth nest at igientage sin nestforrige forestillelse Refererede sig til den derudi allegerede Lovens Articul samt Forordning af 19 Aug: 1735 dens første articul, men da hand af Citanternes tilførte, maae slutte at de ikke formaar at aflægge den Eed som den/n/em derudi tilpligtes, saa protesterede hand endnu som før mod Vidnernes Antagelse all den Stund {det i} Citanterne ey fuldbyrder hvad som dem i

1749: 28b

Lov og forordning er Vorden paalagt, siden allereede Dom i hoved Sagen er Vorden afsagt og ligger usvecked, Ved hvilcken Rættens behandling dem Var gived Tiid og frist nok til at føre alle de Vidner og beviisligheder som de kunde agte fornøden.
Cramer paa Citanternes Veigne lod til føre at Citanterne erbyder sig at aflægge deres Eed det de ikke tilforn har kundet erhverve dette Tings Vidne
Barth protesterede \mod anden Eed/ end den som Loven directe foreskriver som er at Citanterne om den nu søgende beviisning tilforn ikke haver Været Videndes eller den haver kundet {have} bekom/m/et,
Eragted
Citanterne bliver i følge Lovens allegerede 1 bogs 13 Cap: 28 [art:] paalagt den derudi anførte Eed at avlægge og efter dens forskrift

Citanterne stoed for Rætten da deres fuldMægtig Procurator Cramer lod til føre at de jo Visselig har kiendt Persohnerne tilforn som er kaldet til Vidnesbyrd, men at de har været ubekiendte førend Cancellie Raad Fleischers Dom Var afsagt og dens indhold dennem bekiendtgiort at deres nu tilstevnte Vidner kunde omstøde de forrige Vidners forklaringer og saaleedis ikke om sam/m/e beviisning for den tiid har Været bekiendte ikke heller førend nu har kundet faae dette tings Vidne ført, paa hvilket de erbød sig at avlægge deres Eed.
Barth Replicerede at Citanternes nu tilførte strider imod deres forhen førte procedur saavel i den forhen passerede og nu anviiste Act, hvor de der har paaberaabt sig de nu agtede og førende Vidner som og imod den procedur som i dag paa deres Siide er Vorden ført thi bad Comparenten at Dom/m/eren nøye og til fulde Vilde betyde Citanterne den oven allegerede Lovens Articuls rette Meening paa det de kunde Vogte sig fra Meen Eed, og ikke aflægge Eed imod deres bedre Vidende om det som i Eftertiiden kunde overtydes dem at Være dem forhen bevust, altsaa igientoeg Comparenten sin forrige protest mod Eeds antagelse saalænge den ikke stricte og Reel Vorder aflagt.
Cramer svarede at foruden Contraparterne giør deres Sag høyst mistænckelig Ved de mange paa hinanden følgende indsiigelser, saa har det dog i hoved qvestionen den/n/e beskaffenhed, at Comparenten som førte Sagen paa Hochelsund Var bleven berettet af Citanterne, det de trøstede dem til med Vidner at gotgiøre at de paa Rætten anholte Torske garn stoed tvers over Østre fiorden i den henseende Var det, at Comparenten Reserverede andre Vidners førelse end de sam/m/e som til Hogelsunds Ting Vare stevnte, men da Dom Var gaaed i Sagen

1749: 29

af uvedkom/m/ende og mod protestered Dom/m/ere, da først Var det at Vidnerne bleve bekiendte, og derefter saasnart skee kunde indstevnte efter Lovens forskrift med lovlig Varsel og til lovlig Stæd, dis foruden bemerkede Comparenten at ikke den allegerede Lovens Art: kand være afpasselig Ved denne Controverse, siden det ikke er om Sagen eller Vidners førelse hvortil dette Tings Vidne hensigter, thi at H/err Canc: Raad Fleischer giorde sig til Dom/m/er over Citanterne og at hand antoeg Villige og interresserede Vidner, saadant er for Ober Rætten paaskadiget, men Sagen er der om at Contra parternes brugte Vidner deres forklaringer og giorde Anviisninger Ved Citanternes tilstevnte Vidner skal Vorde igiendrevet, og det meere oplyses som fornødenhed tilsiiger, derfor paastoed Cramer at Sagen som næsten den gandske dag med unøttigheder er spildet maatte nyde sin fremgang, følgelig Rettens der om giorde forafskeedigelse.
Barth Refererede sig til Rættens seeniste afsagde Eragtning den hand Vil haabe Rætten hvercken fraviiger eller forandrer, og dernæst til sin fremsatte paastand sagde ellers at de fleeste af de ind stevnte Vidner ey allene som forhen er oplyst selv Var Med Giernings Mænd og med Citanterne at borttage de om trettende Torskegarn, hvorfor Comparenten holdt det for umuelig at Citanterne kand sandfærdig og under Eed opfylde den dennem i Loven foreskrevne Eed nemlig at de har Været ubekiendt om hvad forklaring til beviislighed paa deres Siide nu af de indstevnte Vidner udæskes.
Rætten Vedblev sin forrig afsagde Kiendelse, og efter at Citanterne af Rætten Var betydet at Vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed først
Peder Hamre efter at Eeden efter Bartes Paastand af Lov bogen var oplæst, og svarede det hand ey Viste da Dom blev afsagt paa Hochelsund den Efterretning som hand nu af de indstevnte Vidner Venter at faae siden hand ey var der paa Stæden men til byen sam/m/e tiid henreyst, lige som hand ey førend nu kunde faae Tingsvidne desangaaende
2. Citanten Knud Vintiansen fremstoed og ligeleedis under Eed forklarede, det hand ey Vidste da Dom gick paa Hochelsund den Efterrettning som \nu/ forvæntes af Vidnerne, siden hand Var ey sam/m/estæds nerværende, ligesom Citanten ey heller førend nu har kunde faaet den/n/e Efterrettning Ved Tings Vidne.
3die Mons Michelsen Bache fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det hand førend Dom gick paa Hochelsund ey Viste den Efterrettning som hand nu af Vidnerne forventer ligesom hand ey sam/m/e tiid da Dom/m/en falt i Sagen ey var til stæde men i byen; og ey førend nu kunde erholde den/n/e Oplysning.
4to Lasse Berge fremstoed og eedelig forklarede, det hand ey heller Viste førend Dom/m/en Var falden

1749: 29b

paa Hochelsund den Efterrettning, som hand nu af Vidnerne forvænter, som ham af Procurator Cramer blev underrettet om, og at tings Vidnet ey forinden nu kunde forskaffes desangaaende
5. Michel Michelsen Glesnes fremstoed ligeleedis og forklarede det hand ey heller Vidste om den Efterrettning om Sagen som Vidnerne vel forklarer førend Cramer sagde ham Sagens Udfald, og øvrigt som de forrige sagde ey at kunde forskaffe Tings Vidne desangaaende førend nu.
5. Otthe Andersen Glesnes fremstoed og under Eed forklarede det hand ey heller Var Vidende saadan Oplysning eller beviisning førend Dom blev afsagd paa Hochelsund, for hand Var i byen sam/m/e tiid da dom/m/en falt, og saaleedis ey førend nu har faaed Tings Vidne erhvervet
7. Jens Bache fremstoed og eedelig forklarede det hand ey heller førend Dom Var falden Vidste den oplysning som nu hand agter Ved Vidnerne at erlange, da hand ey var tilstæde da Dom/m/en falt da hand med de andre lod det ankom/m/e paa deres antagne Procurator, som siden forklared dem Dom/m/ens Udfald, i øvrigt ved blev hand de andres Udsiigende ey at kunde faae det førend nu oplyst ved Tings Vidne
8. Gregorius Monsen Glesnes frem stoed og ligeleedis eedelig forklarede lige som nestforrige Jens Bache i alt forklared haver
9. Michel Knudsen Bache frem stoed og eedelig forklarede det hand ey forinden Dom Var afsagd Viste om den Oplysning Vidnerne kand give, og i øvrigt Vedblev hand nestforrige Vidnes udsiigende,
10. Mons Knudsen Golten under Eed forklarede det hand aldeelis ey var Vidende førend dom var falden om {Sagens} den behøvende Oplysning Vidnerne kand give, siden hand Var i byen paa fiskerie og i øvrigt lod det ankom/m/e paa sin Procurator, lige som hand ey heller førend nu har kunde faaed det Ved tings Vidne oplyst,
11. Søren Michelsen Golten frem stoed ligeleedes og eedelig forklarede det hand ey heller førend Dom Var gaaed Var Vidende om den beviisning Vidnerne kand give og der kand behøves til Sagens oplysning, da hand Vel Var den første Gang paa Hochelsund men ey da dom falt i øvrigt Vedblev hand de forriges udsiigende ey førend nu at kunde faae Vidner ført.
12. Johannes Olsen Øfre Golten fremstoed til sist og under Eed forklarede ligesom nestforrige Søren Michelsen Golten.
Barth igientog endnu som forhen sin fremsatte protest mod de indstevnte Vidner, siden hand formeener det Citanterne ikke directe har fuldt Loven og aflagt saadan forklaring som de burde.
Procurator Cramer paa Citanternes Veigne fremsatte følgende Spørsmaale efter som samtlige Vidner paahørte Eedens forklaring oplæse af Lov bogen for Citanterne 1mo om Vidnet selv har seed og erfaret, eller dog af ældre Mænd hørt at fordum i

1749: 30

Østre fiorden med haandsnøre blev fanged Mængde af Torsk end og naar fiskerne for Uvæhr skyld ikke kunde kom/m/e ud paa Korsfiorden 2do At sam/m/e fiskende med haandsnøre blev gandske spildet saasnart Torske garnene hem/m/elig blev udsatt, 3tio Om Vidnet har hørt eller selv erfaret, at Torskegarn fra Forlands Mænd fordum er bleven optagen som uden Videre proces er bleven afgiort med løfte at sligt fiskende oftere ikke skulde bruges 4to Om Vidnet har hørt eller nogensinde erfaret at andre uden Forlands Mænd og Encken af Hochelsund har brugt Torske Garn over Østre fiorden 5to Om saadant fiskende med Torskegarn ikke forderver og ødelægger alt andet fiskende med haandsnøre inden for de Stæder {og} udi Indviiger og fiorder hvor Torske garn er udsatt 6to Om ey saadant fiskende med Torskegarn er høyst skadelig for alle dem som bruger haandsnøre, og om ikke den største deel af Almuen meer bruger haand snøre baade her i Qvarterene som og i fiordene siden de fleeste ey har Raad til at bruge andet fiskende end med haandsnøre 7mo Om Vidnet har seed de omtvistende Torske garn at blive optaget og Veed Stæderne samt distancen hvor de Vare nedsatte og derpaa kand giøre anViisning 8do om disse omtvistede Torskegarns Optagelse skeede om Natten eller og seenere paa dagen
Til sist erindrede Comparenten ærbødigst at de Vidner som ikke kand aflægge forklaring angaaende sist ommelte 2de Poster og altsaa ingen Anviisning at giøre {behøver} kunde Vorde Eed fæsted naar deres {Anviisning først} forklaring er Vorden aflagt.
Procurator Barth haabede at Vidnerne som mod hans giorte protest nu bliver antagne maatte Vorde separered, og hver for sig til forklaring antaged, hvilcked og skeede,
Derpaa fremstoed
1ste Vidne Mons Gregusen Glesnes og forklarede det hand er 63 aar gam/m/el for hvem de af Citanternes fuldmægtig fremsatte qvestioner blev fremsat og svarede Comparenten til den 1ste qvestion, at hand baade har seed og erfared og tillige hørt det af ældre Mænd at der i fordum tiid i Østefiorden er fanged en Guds Velsignelse og Mængde af Torsk, naar fiskerne for Uvæhr skyld ikke kunde kom/m/e ud paa Kors fiorden, ligesom fiskerne og {...k.} kunde faae fisk og fiskede i Øste fiorden {sk.} naar de der laae til fiskerie og fisk var at bekom/m/e Vidnet forklarede ligeleedes det baade hand selv og mange fleere {og} i Øste fiorden med haand snøre har fisked en Mængde fisk og at der undertiiden har Væred baade 6 baade og mange gange ja langt derover saavel herfra Stæden og andenstæds fra Hardanger Strandebarn Oster og

1749: 30b

*og fra fiordene andenstæds fra. Barth under den/n/e qvestion tilspurte Vidnet, om de daglig og alle tiider naar de Vilde kunde faae med snøre saa meget fisk som de attraaede, item om de ikke nu ubehindret har den sam/m/e frihed med snøre fiskeriet som forhen brugeligt haver Været, Vidnet svarede at {all} hand Vel attraaede og Ville have daglig fisk men kand dog ey faae den uden Gud sænte den ind, men stundelig fiskede Vidnet naar hand Var der paa fiskerie med haand snøre og om Vaarens tiid fick fisk efter Kyndelsmisse da det bæste fiskerie falder, ligesom det ikke er nogen formeent i Øste fiorden at bruge haandsnøre og at de som bruger fiskesnøre nu omstunder intet faar fisk, Cramer tilspurte Vidnet om Vidnet i sin tiid førend Torskegarn blev brugt naar hand med sit haandsnøre fiskede paa Østrefiorden ikke jevnlig fick fisk ja stundum baaden fuld med Vaar tosk og derhos saae at andre fleere baade over 100 i tallet som fiskede lige saa med haand snøre havde lige saadan rigelig fiske fangst, men om ikke fiskeriet nu paa nogle Aar alt siden Torskegarn blev brugt paa sam/m/e Østre fiord har Væred gandske fordervet for dem som fisker med haand snøre, Vidnet besvarede den heele qvestion at det rigtig forholt sig sigende saa vel i sin tiid førend Torske garn blev brugt naar hand med sit haand snøre fiskede paa Østrefiorden jevnlig fik fisk ja undertiiden baaden fuld og der hos saa mange fleere ja undertiiden over 100 baade, som fiskede alle med haandsnøre og fick deres baade ligeleedis fulde af fisk, og \at/ der intet fiske har været siden Torskegarnene brugtes, hvormed blev efter hands Meening begynt med for 10 á 12 aar siden, og saaleedis er fiskeriet fordervet for dem som bruger haandsnøre. Barth end ydermeere tilspurte dette som de øvrige Vidner om de kand siige at Torskegarnene har Været Aarsage udi at fisken ikke alletiider har Vilde biidet paa Angel eller lade sig med snøre fiske, siden der dog jevnlig har Været fisk hvoraf endeel paa Garen (Garn) har Været fanget, eller om det er fiskens egen Natuur og Egenskab undertiiden at hand ikke Vil biide paa snøre, Vidnet svarede det Gud maae Vide hvad Aarsagen kand Være siden med haand snøre intet fiske har Været siden Torskegarnene kom i brug, lige som Vidnet ey vidste fiskens Natuur, og at fisken undertiiden bider paa Krog naar de faar den fisked op, men aarsagen at den ey bider Veed hand ey, den anden frem satte Qvestion er allereede forhen af Vidnet besvaret

1749: 31

Til den 3die qvestion svarede Vidnet det hand \har/ hørt af gamle folck siige at der fra Førlands Mænd er taged Torskegarn men hvad Mænd paa Førland det var Viste Vidned ey at forklare, lige som hand ey kand siige at det er ført til nogen Proces derom Videre Viste hand ey om Qvestionens indhold. Barth under den/n/e Qvestion tilspurte Vidnet om hand kand siige og navngive hvem som har udspred denne usandfærdige og opdigtede tale, Vidnet svarede det hand hvercken kand sige eller navngive hvem der har sagt det til ham. til den 4de Qvestion svarede det hand ey \veed/ andre har brugt Torskegarn over Østefiorden end Førlands Mændene og Gastgiever Encken i Hochelsund. Barth tilspurte Vidnet om hand kand siige at have seed det Øste fiorden Ved de indstevntes Garn har Væred gandske overspendt og indsperred eller om det ikke skal forstaaes saaleedis at deres Garn har Væred udsatt fra deres Gaards Land ud paa fiorden saa langt Garned reckede og det paa bunden hvor Garnet ikke fleer(?) over 1 alen eller i det høyeste 2 alen, Vidnet svarede det hand ey har seed hvorvidt Garned har strecked sig paa Søen, siden hand ey har seed derefter, og forstaar ey noget om det slags fiskebrug, end Videre tilspurte Bart Vidnet om hand ikke Veed paa andre stæder her i Skibbredet fiskes med Torske garn saavel synden som Norden for, Vidnet svarede Ney, til den 5te qvestion svarede Vidnet ligesom under 1ste qvestion at Torskegarns brug er til skade for de som fisker med haand snøre og at der *inten (intet) fiske har Været i Østefiorden med haandsnøre siden Torske garne brugtes der sam/m/estæds, den 6te qvestion blev i alt med Ja besvaret, og at de som her omkring er boende og har Raad til Torskegarn at bekoste og bruge, Vil dog ey bruge dem for det er et skadeligt brug til fordervelse for de gemene og fattige som fisker med deres haandsnøre. den 7de og 8de qvestion Vidste Vidnet ey noged at forklare om da hand ey har Væred med Garnenes Optagelse. Bart tilspurte om Vidnet har seed at Førlands Opsiddere har brugt deres Torskegarn paa andre stæder end for deres eget Land og 2do om Vidnet ikke er Fader til Gregorius Monsen der Var med at optage de omtrettende Torskegarn, til det første Resp: hand ey har seed dem nemlig Førlands Mænd at have andenstæds brugt deres Garn, til det 2det Spørsmaal svarede hand det hand er fader til Gregorius Monsen, som for ham har tilstaaet at have været med at optage Garnene. Cramer efter forrige paastand siden dette Vidne ey giør Anviisning forlangede ham Eedfæsted, hvorpaa Vidnet aflagde sin Eed med opragte fingre det hands udsiigende i alt forholt sig rigtig. Barth forlangede de sam/m/e frem satte qvestioner for dette Vidne ligeleedis for de øvrige Vidner maatte frem sættes til besvarelse.

1749: 31b

Og som dagen Var forløben og silde ud paa Aftenen blev de øvrige Vidners førelse udsatt til i Morgen tiilig.

D/en 14de ejusdem betiimelig og i rette Tiid efter Loven blev Rætten satt paa sam/m/e stæd og Rætten betient med sam/m/e Laug Rætt, og blev da fremkaldet det
2det Vidne Lasse Thomesen Berge som forklarede det hand Var 79 aar gam/m/el og forklarede det hand for 33 á 34 aar siden har fisked i Østre fiorden saadan Mængde fisk saa hand fick af sit fiskerie paa sin part 3 Tønder Lyse (tran), desuden har hand jevnlig Været sam/m/estæds paa fiske og faaed Guds Velsignelse med haandsnøre fra hands Ungdom af, og forklared Vidnet at naar hand for Uvæhr skyld ey har kundet kom/m/e ud paa Kors fiorden har hand i Sundet og paa Østrefiorden ofte fisked sin baad fuld med fisk, ja ofte og mangen dag staaet paa sit Land i andet Arbeyde til Klocken 2 om efter middagen, og dog sam/m/e dag i Vaarfiske tiiderne faaed med haandsnøre sin baad fuld af fisk, og forklarede Vidnet at siden Torskegaren kom i brug har der ey Været fisk med haandsnøre at faae {enten} i den Mængde, {.ll} hand har ey heller holt det til Nøtte at fiske paa de stæder siden der ey har Været noget at faae for dem, dog har ingen forbudet ham at fiske med haandsnøre paa det stæd, Vidnet efter tilspørsel svarede det hand har seed og fornum/m/et mange baade har lagt paa sam/m/e stæd til fiske og i forrige tiider med haand snøre faaed en mængde fisk med haand snøre, men siden fiskeriet slaaer feyl derpaa Stæderne holder de sig derfra, Vidnet svarede til Barthes qvestion det hand ey vist Veed om Torskegarns brug giør hinder at fisken ikke alletiider bider paa Angel, dog meener hand det, da hand for en 5 aars tiid siden Var til fiske i Østefiorden og fick en Mængde fisk med haand snøre, blev der dog ikke noget for ham at faae da Torskegaren blev udsatt, men hvad Aarsagen var Veed Gud, men Vidnet Veed ey hvad Natuur fisken har til den 2den qvestion svarede Vidnet det hand fornem/m/er lidt at der fiskes nu omstunder og at hand ey har Væred der paa en 4 Aar tiid siden, saa der er lidt at faae baade der og andenstæds, til den 3die qvestion svarede Vidnet det hand Veed at det er i sin tiid passeret og noget over 20 aar siden at der er bleved tagen torskegarn enten det Var fra Førlands eller Kleppe Gaards Opsiddere Vidste Vidnet ey at forklare, og at hand af sine grander blev befahlet at reyse til Kaursland at til siige bem/el/te Gaards Opsiddere det de som havde de bem/el/te Garen i deres hiem/m/e skulle straxen føre dem til Tinget som holtes sam/m/e tiid i Buchen, men Veed ey enten Garnene kom til Tinget eller ey, ey heller om der blev holdet nogen Proces om

1749: 32

sam/m/e hvilcket hand ey erindrer sig, ligesom Vidnet ey heller veed om der skeede noget forlig desangaaende. Barth indfandt sig nu paa sine Principalers Veigne for Rætten og under forhen tagne Reservation af paa ancke over den/n/e Rættes forhandling tilspurte Vidnet, om hand var med at see paa da det omvundne Torskegaren skal være optagen, siden Comparentens Principaler eller deres formænd ikke Veed sig den om vundne tiid at Være frarøvet nogle Garn, Vidnet svarede hand ey var med da Garnene blev optagne, til 4de qvestion svarede Vidnet det hand ey Veed andre end Førlands Opsiddere og beboeren af Hochelsund har brugt Torskegarn dog har hand ey seed det men hørt det af andre, at have brugt det i Øster fiorden, til Barthes under denne qvestion forespørsel kunde Vidnet ey svare som ey har seed naar garnene blev udsatt, og Veed Vidnet ikke anden stæds at Torskegarn har Været brugt uden allene ved Tønnevigen som er bleven for ongefær 1 eller noget over Aar taget bort, til den 5te Qvestion svarede Vidnet at hand fornem/m/er det Torskegarn er til Skade for dem som bruger haandsnøre, og det har hand altiid hørt siige af andre, og er det om det skal skade, all den Almue som ingen Torskegarn har til skade, thi førend Torskegarn kom i brug Var der fisk i Øste fiorden at faae i Mængde ligesom Herren sændte den ind, men siden Torskegarn kom i brug har hand ey faaed der noget ey heller elsked at kom/m/e der, og ey kom/m/ed der paa 2 á 3 aar. Barth i henseende til at Vidnet er Vacklende i sin udsiigende fandt fornøden at tilspørge ham om der ikke ligesaavel paa andre stæder her i fiorderne som i Øste fiorden nu i nogle Aar haver Været fanget liden eller slet ingen Torsk, saavel med haandsnøre som Garen, siden Herrens Velsignelse af havet ikke indkom/m/er, Vidnet svarede her omkring i Skibbreedet er paa 2 á 3 aar lidt eller intet fisked saa vel i Østefiorden som her uden for og omkring Landet baade paa Garn og med fiskesnøre til den 6te qvestion Resp: at det har Været holt for og talt at fiskende med {haand snøre} \Torskegarn/ er skadelig for dem der bruger fiskerie med haandsnøre, ligesom de fleeste her i Grenserne ey har andet fiskereedskab end haandsnøre, og at der er alt for mange som ey \har/ Raad til at bekoste sig et Torskegarn, ja mange formaaer ikke at holde sig et haandsnøre den 7de og 8te qvestion Viste Vidnet ey at give nogen Efterrettning om da hand ey Var med da garnene blev optagne. Barth tilspurte Vidnet om hand har hørt eller seed at Førlands Opsiddere har fisked med torske garn paa andre stæder end for deres egen Gaards Land, Resp: Ney. 2do om Vidnet ikke er fader til den eene af de nu værende Citantere navnlig Lasse Berge som er de indstevntes Contrapart og i Sagen formedelst sin øvede forseelse er dømt. Resp: Ja. 3tio Om Vidnet ikke har skudt Pænge til den/n/e Processes Udfør.

1749: 32b

Cramer exciperede mod slig spørsmaal som er Sagen uvedkom/m/ende, og lugter efter inqvisition, men er grundet paa ugrundede formeeninger, samt directe er om Vidnetz gierning i fald der var noget sant i sigtelsen hvorom Vidnet siden skulle sigtes og overtydes. Barth Replicerede at da hand formeener at det omspurte skal tiene til Sagen og den brugte Omgangs Oplysning samt derved vil lægges for dagen det de samtlig indstevnte Vidner Ventelig i Processen at udføre er interressered for at udarme Comparentens Principaler saa vil hand haabe Retten paalægger Vidnet at give sit Giensvar til den fremsatte qvestion.
Eragtet!
Som den fremsatte qvestion af Procurator Barth hensigter til en Sigtelse og beskyldning kand Rætten ey paalægge Vidnet Eed til besvarelse i betragtning af Lovens 1 bogs 14 Cap: 5 Art: at den der Sag giver bør det lovlig at beviise.

Cramer forlangte at Vidnet maatte eedfæste sin aflagde forklaring, Vidnet under Eed stadfæstede sin aflagde forklarings Rigtighed.
Det 3die Vidne Ole Rasmusen Berge fremstoed og blev formanet at udsige sin sandhed som hand med Eed agted at bekræfte, siigende sig at Være 80 eller lidt derover; forklarede til 1ste qvestion at baade hand og andre har fisked en mængde fisk i Øste fiorden og undertiiden og paa nogle Aar mindre og mange tiider naar hand og fiskere ey har kunde kom/m/e ud paa Korsfiorden, til Bartes fremsatte qvestion svarede Vidnet det i Vaarfiskens tiid naar Gud sente sin Velsignelse ind i fiordene fick hand en Mængde fisk med haandsnøre som hand brugte End Videre tilspurte Barth Vidnet om ikke Herrens Velsignelse af fisk Ved de tiider ligesaavel med snøre blev fisked i de andre omkring liggende fiorder som Kors fiorden og de omkring liggende fiorder Ved Glesnes. som i Østefiorden, Vidnet svarede at hand i Korsfiorden allene og Østefiorden har fisked som og paa haved, dog har Vidnet \hørt/ at andre i de omkring liggende fiorder og har faaed fisk - Videre forklarede Vidnet det ey Var ham formeent at bruge fiske brug med haand snøre til Cramers qvestion svarede Vidnet at hand i sin tiid har fisked med haandsnøre i Østefiorden meere fisk om Vaarens tiid førend Torskegarn blev brugt, end siden {de blev be} der med Torskegarn blev begynt, og at fiskeriet er minked eller aftaet siden Torskegaren blev brugt, men Gud Veed aarsagen der til, og har Vidnet ey bekom/m/et i 2 á 3 aar naar hand i Østefiorden har fisked meer end 2 á 3 fisk om dagen, formedelst fiskeriet Var slet siden Torskegarn der blev brugt, og kand Vidnet ey viide Aarsagen at fisken ey har bidt paa Angelen den 2den qvestion er under den 1ste besvaret 3. til 3die qvestion Resp: hand Vel har hørt at der er taget Garn op fra Førlands Mændene, men

1749: 33

Vidste ey videre derom at forklare, til Barthes qvestion under denne sam/m/e svarede Vidnet hand ey erindrer eller Veed at navngive hvem der har talt eller sagt det. 4. svarede Vidnet hand ey har hørt andre brugt Torskegarn tvers over \Øst/fiorden end Førlands og Hochelsunds beboere, ligesom Vidnet til Barthes fremsatte qvestion sagde ey at have seed at Førlands Mænd havde med garn spendt fiorden over, men vel hørt det af andre Barth paa Førlands og Hochelsunds Opsidderes Veigne declarerede at det er en puur usandfærdighed at de nogen sinde har over sperret Østrefiorden fra det eene Land til det andet som er af nogle hundrede favners distance med deres Torskegarn for der ved at hindre fiskens frie løb, altsaa tilspurte Bart Vidnet af hvem hand har hørt saadan opdigted usandfærdig tale thi om hand sam/m/e ikke kunde navngive maatte de holde Vidnet og de øvrige Vidner som saadant kunde udsiige for selv at Være opdigtere, Resp: hand erindrer sig ikke hvem der har sagt det 5to Vidnet svarede at Torskegarn har været et forderveligt brug og har giort nogen Skade paa fiskende med haandsnøre, thi naar Torskegarn staar uden for og tilsperrer fiske Rentzelen kand de som er inden for og bruger haand snøre ey faae noget, til den 6te qvestion svarede Vidnet at hand holder det for et skadeligt brug med Torske garn, og at den største deel af Almuen er saa fattig at de ey kand bekoste sig Torske garn ja mange end ikke et fiske snøre, til Barthes qvestion at Førlands Opsiddere ey har anden stæds brugt deres fiske garn end for deres eget Land svarede Vidnet det hand hvercken har seed eller hørt dem andenstæds at have brugt dem, Vidste ey heller om andre bruger anden stæds fiskegarn her i Grendserne, er ey slegt med nogen af Citanterne der optoeg Garnene. Dette Vidne som ey Var med da garnene blev optagne Vidste ey at svare til 7 og 8 qvestion. Cramer forlanged dette Vidnes udsagde forklaring eedfæsted hvilcked og skeede da hand med Eed sam/m/e bekræftede.
Det 4de Vidne Ole Salmonsen Søre Toft siigende at Være 66 aar gam/m/el fremstoed og efter behørig formaning at udsiige Sandhed ham Var gived, forklarede til 1ste qvestion svarede Vidnet det hand baade selv har Været med {og hørt det} at fiske Guds Velsignelse i Øste fiorden som og at have seed utallige mange baade under og over 100 baade der og har fisked og faaed med haand snøre en stor Guds Velsignelse Torsk i Vaar fiske tiider, end og naar de ey udreyste uden for, hvor de for \Vehre/ ey kunde kom/m/e, dog ikke hvert Aar i lige stor Overflødighed, Vidnet forklarede paa Barthes qvestion, at ingen forbyder dem meer end tilforn at bruge deres fiske snøre i Østefiorden, men saasnart Garnene kom Var der ingen fisk at faae med Snøre dog kunde de om dagen faae 2, 3 ja 7 om dagen først i Vaarfiske tiiden Barth tilspurte Vidnet om hand under den Eed hand skal aflægge trøster sig til at udsiige at de af Forlands Opsiddere

1749: 33b

udsatte Torskegarn der har staaed for deres egen Gaards Land har Væred hinder og Aarsag udi at den fisk som har opholt sig i Østefiorden ikke har Vildet biide eller lade sig fange med snøre, eller om det ikke haver Været fiskens Natuur og Egenskab der til saadant har Været Aarsag. Vidnet svarede hand skylder paa Garnene, thi naar der ey var hinder med Garnen at fisken ey faar Lov at ligge med bunden i Roelighed og haftes(?), kand fisken ey bide paa angelen, og er saaleedes Garnene efter hands formeening Aarsag at fisken flyer Grunden, og saaleedis ey bider paa angelen naar den kom/m/er fra Grunden, dog Veed Gud det retteste, Vidnet til Cramers qvestion svarede det hand i fordum tiid og torskegarn kom i brug har paa Østre fiorden Søer og Nord igien/n/em har undertiiden faaed saa stor Guds Velsignelse og et aar i sær faaed 2de gange \baaden/ fuld med Vaar torsk, som og siden for 9 á 10 aar siden da de ey kom at fiske førend Eftermiddagen dog faaed selv 3de Skuten fuld med fisk til Aftenen; lige som og seed andre baade at [faae]? ligesaadan Velsignelse, men siden Torskegarnene kom i brug har fiskeriet Været slet og ringe, dog har de andre stæder faaed noget, og stundum guds Velsignelse men ey i saa stor Overflødighed som de 2de omvundne tiider. Den 2den qvestion er tilforn besvaret. 3tio Vidnet svarede hand har hørt at der blev taget saavel Førlands som Kleppe Opsidderes Garn i Øste fiorden de første nemlig Førlands i Øste fiorden og de sidste nemlig Kleppes i Korsfiorden; hvilcke Garn de nemlig Ørje Kaursland og Vinciens Hamre med fleere førte til Tinget i Buchen da fogden Jens Lem var foged og Arnoldus de Fine var Sorenskriver, men ey hvad der blev Videre af Sagen Barth tilspurte Vidnet om hand har seed at de om vundne 2de garn blev anholt og optaget og af hvem og hvad tiid det skeede 2do Om hand saae og Var med paa Tinget at de blev overlevered i Øfrighedens hænder og 3tio om hand ikke Veed at Garnene maatte leveres tilbage ja at de som optog dem ventelig efter fortieniste afstraffed. Vidnet svarede hand ey saae ey heller Veed naar Garnene blev optagne, men Vel hørt at Vinciens Hamre og Ørje Kaursland og afdøde Michel Bache optog dem som og fortalte ham derom at de havde ført det til tinge, dog Var hand ey sam/m/e tiid paa tinget, Og Veed Vidnet ikke at de blev til bage leveret, og kom ey heller til bage efter de Mænds siigelse som optog dem, ligesom hand ey har hørt at de Mænd leed nogen Straf som optog dem Til 4de qvestion svarede Vidnet det hand har seed og hørt at Førlands og Hochelsunds beboere har sat sine Garn nemlig Torskegarn tvert over Østre

1749: 34

fiorden, den ene Setning fra Østre Landet Vest efter og den anden Setning fra Vestre Landet og øst imod, dog kand ey Viide om der Var 2 á 3 børse skuds Længde imellem at Garn Setningerne ey naade sam/m/en dog naadde de om hinanden en stor deel, og har der baade fra Præsten og Klosteret Været andre som Vilde bruge Torskegarn, men da de hørte af de omkring boende paa Hamre Bache og fleere at de forbød dem, reyste de hiem igien uden at udsætte garnene. Barth benægtede dette interresserede Vidnes Udsiigende til den foranførte qvestion til den 5te qvestion svarede Vidnet at Torskegarn for der var snørefiskende, saaleedis meener og troer hand og er alt for sant Barth tilspurte Vidnet om Førlands Opsiddere fisker med Torske garn anden stæds end med deres eget Land, Res: de har biilagt paa Tofte Øen deres Torske garn ofte, og bruger saaleedis at udsætte baade paa deres eget Land paa Østre Side {deres} som og paa Vestre Landet Tofte Øen deres Torskegarn. Barth tilspurte om Vidnet ikke Veed at andre herudi Skibbreedet saavel uden som inden for bruger Torskegarn Resp: hand Veed ey andre her i Nerværelsen end paa Tønnevigen, men Vel paa Børnes Høyland og Kleppe. Til den 6te Qvestion Resp: at det er alt for meeget skadeligt at Torske garn bruges for dem som bruger snøre fiskende og at der allfor mange fattige som ey kand bekoste sig garn, ja nogle som ey engang kand holde et fiske snøre til den 7de og 8 Qvestion Viste Vidnet ey at forklare da hand ey ved Garnenes Optagelse Var nerværende. Barth spurte Vidnet om hand ikke er fader til Salemon Olsen som har Været i selskab med Citanterne og bortaget de om trettende Torskegarn. Resp: Salemon Olsen Var Vel en Sønn af ham, dog Var bem/el/te hands Sønn ey med da de sist omtvistede Torskegarn blev optagne. Efter Cramers begier blev Vidnetz forklaring ædfæsted efter at hand med Opragte fingre aflagde sin Eed at hands forklaring og Vidnesbyrd forholdt sig rigtig.
Det 5te Vidne Ole Olsen Nore Toft blev der efter indkaldet og fremstoed for Rætten og efter formaning Var ham givet at udsiige sin Sandhed saaleedis som hand med Eed trøsted sig at bekræfte! Vidned forklared det hand Var hen ved 50 Aar og blev da første Qvestion til ham fremsatt som hand besvarede saaleedis at hand har undertiiden naar det har [været]? uvehr paa haVet da har baade \hand/ og Naboer reyst ind paa Østefiorden, og der faaed Guds Velsignelse ja fisked der saameeget som en med den bæste dag hand har Væred paa haved, som alt med fiskesnøre er skeed, ligesom hand af sin Fader har hørt at i Østre fiorden har Væred med snøre ofte fisked naar hand ey paa havet for Uvehr har kundet kom/m/e ud, Vidnet forklarede end Videre det der for 5 á 6 aar siden af ham og 2de andre som brugte hver sit Snøre blev fisked en dag i Øste fiorden

1749: 34b

imod 450 Vaartorske, da sam/m/e dag en stor Mængde baade (båter) fick lige leedis og paa sam/m/e stæd en stor Guds velsignelse, saa meget de kunde drage ind i deres baade, og indfaldt det at sam/m/e Aar Var et stort fiske, men til Barthes qvestion svarede Vidnet det de ey daglig kunde fiske saa meeget de Vilde og attraaede da der saavel som andre stæder fiskeriet kunde aftage, lige som Vidnet svarede det ey er formeent at fiske i Øste fiorden med haandsnøre nu som før, men siden de ey for det ulovlige brug med Torskegarn er der i fiorden, har Vidnet ey siden faaed nogen fisk med haandsnøre, har ey heller vilde forsøgt derefter, siden hand og af andre har hørt der ey med haandsnøre blev fisked og altsaa har Vidnet derfra holt sig. Vidnet paa Qvestion sagde at Torskegarn er stor Aarsag til at fisken skyer paa bunden, saa de med fiske snøre ey kand faae noget og ey bider paa angel, hvad fiskens Natuur angaaer Veed hand ey at tale om, men [naar]? Torskegaren kommer biider ingen fisk paa snøre, hvilcket hand af egen erfaring kand Vidne om Til 2den qvestion svarede Vidnet, at der med snøre ey faaes Untagen 1 eller 2 fisk hvor Torskegarn er udsatt og bruges 3tio svarede Vidnet det hand Vel erindrer at der i sin tiid er optaget i Øste fioren Torskegarn som tilhørte efter hands Meening Niels Førland af andre Mænd som hand ey Veed at navngiVe, men Tiiden eller hvad enten de blev til bage givet eller ey Vidste Vidnet ey at forklare Barth tilspurte Vidnet om hand selv saae paa da de om Vundne garn blev optagne eller rettere sagt bort snapped eller om hand kand siige og navngive hvem der har udspred saadan usandfærdig tale og beskyldning Resp: Vidnet svarede hand ey saae garnene optages, kand ey heller navngive hvem der sagt ham saadant. 4to svarede Vidnet det hand har seed Førlands Mændene satt sine Torskegarn tvert over Østrefiorden, nemlig saaleedis at de har belagt *Kaltøyet (Kale = grovt tau eller snøre brukt til iltau) undertiiden i det østre og undertiiden i det Vestre Land, og saaleedis har de roed først Kaltøyet og Torskegarnet saa langt det har recked ud paa fiorden saa garnet har fra Østen til Vesten og fra Vest til Øst [staaet]? dog Veed Vidnet ikke om deres Torskegarn kand naae over fiorden eller ikke, og meener at Torskegarn som er 1 ½ Alen dyb, fleer eller staar op og need 1 favns høyde 5. Resp: Torskegarn er fordervelse paa snøre fiskende hvor de sættes og bruges, og kand de som bruger haand snøre indenfor ey fange fisk, naar Torskegarn staar uden for, Barth Replicerede at den i Rette lagde Afritzning Viiser at fisken har sit indløb fra havet saavel igiennem det søndre sund fra Korsfiorden, som igien/n/em den store fiord eller Tofte Osen kaldet, forbie Glesnes og den Nordre Kant ind ad Øste fiorden og alt saa kand øyensiunlig deraf sees at de indstevntes brugte fiskerie med Torskegarn aldeelis ikke kand Være Citanterne til ringeste hinder eller præjudice 6to Re: Torskegarn er som forklaret er skadelig for Snørefiskende, siiger og at det er ham og fleere

1749: 35

bekiendt at der er mange saa fattige de ey kand bekoste Torske garn, men maae bruge haandsnøre Barth tilspurte Vidnet om det ikke er ham Vel bekiendt at her nu over alt i fiorderne og districtet samt paa havet har Været for meenige Mand et slet og ringe fiskerie og 2do om her ikke paa andre stæder i Skibbredet bruges Torskegaren ja end og for Gaarden Nore Tofte, Vidnet svarede at det har Væred 3 á 4 aar alt for slet fiskerie siden de har brugt Torskegarn mindre og mindre hvert Aar, til den anden qvestion sagde dette Vidnet hand Veed at der saavel i Tønnevig Humelsund og Kaare paa Vixøen har tilforn brugt Torskegarn men ey i Aar har og et par Netter brugt for Nore Toft et lidet støcke Torskegarn paa 30 favner, som hands Værfader havde bundet til ham og sagde siden alle Mand bruger det kand du og bruge det; Cramer tilspurte Vidnet om disse forbem/el/te Gaards Mænd har aflagt saadant brug og hvorfor det er aflagt, Vidnet svarede at alle benevnte har aflagt sam/m/e Torskegaren untagen Ole Tønnevig som beholte det til i fior, og har de alle aflagt sam/m/e fordi det er et fordervelig brug. Barth tilspurte Vidnet om hand ikke er i Svoger skab med Citanterne Knud og Asser Kaursland, Vidnet svarede har Knud sin datter og afg/angne Asser Kaurslands Søster til Egte. Til 7de og 8de qvestion havde Vidnet ey noget at forklare da hand ey var med at optage Garnene eller saae derpaa. Cramer forlanged Vidnetz forklaring maatte Vorde eedfæsted, Vidnet efter aflagd Eed med opragte fingre bevidnede sin aflagde forklaring og Vidnesbyrds Rigtighed
6te Vidne Jacob Nielsen Hamre forlanged sit Vidnesbyrd maatte modtages da hand har forfald og faar afreyse, og efter at behørig formaning Var ham gived at forklare og Vidne Sandhed udsagde følgende. Barth erindrede Rætten at dette nu fremstillede Vidne Jacob Nielsen Hamre er een af Comparentens Principalers Virkelige Contrapart og en der i den foran allegerede og her i Retten anviiste Act skyldig dømt sags Mand, ja for sin forseelse med Torskegarns optagelse dømt pligtig at erstatte Skaden bøde for sin forseelse og erstatte Processens bekostning, ja er og en Virkelig hoved Appellant for Laugtings Rætten, Ved det at hand med de fleere der har indstevnt den forbem/el/te dom og alt saa fandt Comparenten sig beføyed nu som før at protestere imod hands Vidnesbyrd, ligesom og Comparenten declarerede i fald hand skulle admitteres til Vidnesbyrd og Eeds aflæggelse i sin egen Sag Comparenten da hverken anhører hands Vidne eller {anhører hand} til ham fremsætter nogen qvestion men forbeholder sig over saadan formeentlig Lovstridet Rettergang. Cramer erindrede tvert imod at Contraparternes frecke beskyldninger uden beviis, er ligesom Vandbobler, ja lad Være at Contraparterne har beskylt dette og Vilde beskylde alle de øvrige Vidner for at betage Citanternes førende Sags størcke, saa dog kand sligt ikke hindre noget Vidnes førelse, men som Citanterne der staar for Sagen er nevnt i Protocollen, og de til stevnte Vidner engang Ved Rættens Kiendelse admitterede, da Vilde Comparenten ær-

1749: 35b

bødigst have paastaaet at dette Vidne og alle de øvrige bør blive antagne til eedelig forklaring. Barth Replicerede at hand baade forhen har gotgiort og endnu med den paaberaabte Act som til Rættens eftersiun er til stæde gotgiør at dette nu for Rætten staaende Vidne tillige med fleere som udi hands indlæg er Mentioneret Virkelig ere Comparentens Principalers Contraparter af dem for deres øvede Voldsom/m/e behandling Ved udstæd Stevne maal givet Sag og sigtelse ja og saavel Ved deres egen tilstaaelse tilført i Acten som Ved Vidnetz udsiigende overtydet dem at de ere Virkelige Giernings Mænd, ligesom de og i sielve Sagen er for deres Omgang dømt straffældig, altsaa igien tog Comparenten sin forrige Paastand om Vidnetz afviisning sær da bem/el/te Act kand sees at hverken dette Vidne eller de fleere af lige beskaffenhed, har excipered sig fra Sagen eller Gierningen, men sam/m/e paa det hæftigste forfægtet.
Eragted
Rætten Vedbliver sin i gaard dags afsagde Kiendelse om Vidnernes førelse in genere, allerhelst det for Rætten er tilstaaet hvem hoved Citantere ere, og ey beviist at dette for Rætten staaende Vidne Jacob Nielsen Hamre er udi deres Tale, i øvrigt Vil det paa Vedkom/m/ende Dom/m/er ankom/m/e hvorvidt hands og de øvriges Vidnes byrd kand gielde

Derpaa forklarede Vidnet Jacob Nielsen Hamre til den 1ste qvestion det hand Var 34 aar gam/m/el eller derover forklarede det hand baade har seed og erfared det hand har faaed mængde fisk i Øste fiorden og 5 aar siden har hand giort saadant fiskerie med haandsnøre at hand selv anden har fisked 2 gange paa en dag sin baad fuld med Torsk, og naar hand og andre har faaed lidt eller intet paa Kors fiorden har hand og de faaed fisk inde i Østefiorden bent for Huusholmen og andre stæder i fiorden 2do Resp: det Vidnet har merket at fiskeriet med haandsnøre har Været fordervet paa de stæder hvor Torskegarn har Været udsatt 3tio har og hørt af gamle Mænd siige nemlig Peder Hamre Michel Knudsen Bache at der har Været optaget i forrige tiider Torskegaren for Førlands Mændene som skulle Været henført til Tinget som holtes paa Buchen men hvad tiid det har Været Viste Vidnet ey Veed ey heller hvad siden der med Videre blev foretaget 4to har ey seed eller hørt andre har brugt Torskegarn over Østre fiorden untagen Førlands og Hochelsunds beboere 5to svarede Vidnet hand baade holder for og selv har erfaret Torskegarn er skadelig for de der bruger fiskerie med haandsnøre, som hand end og i dette Vaarfiske har havt beviis paa, thi da hand i 2de dage havde faaed fisk med haandsnøre, fick hand intet der efter saasnart Torskegarne tvers over Østrefiorden Var udsatt, skiøndt Vidnet en dag der efter forsøgte at fiske, 6to svarede Vidnet at Torskegarn er som ovenmelt skadelig, og at hand med

1749: 36

fleere ey formaaer at holde eller forskaffe sig fiskegarn til det 7de SpørsMaal svarede Vidnet det hand baade har seed de om tvistende Garn at blive optaget, Veed og Stæderne og distancen hvor de stoed og derpaa kand giøre anviisning, til 8de qvestion svarede Vidnet at de omtvistede blev optagne imellem dag breckning og soel Renning, men ey om Natten. Men som dette Vidne ey kand Eedtages før end Anviisning paa Aastæden er \af/ ham giort blev hand for denne demitteret fra Rætten
7de Vidne Iver Larsen Bache blev dernæst for Rætten fremkaldet og af Rætten formanet at udsiige sin Sandhed og at Vogte sig for Meen Eed, for hvem 1ste qvestion blev frem satt svarede hand det sc: Var gam/m/el 42 aar og har selv erfared og seed baade da hand Var hiem/m/e hos sin Fader Lars Iversen boende paa Førland som og siden hand kom til Bache har hand stundum i Øste fiorden med haand snøre fisked undertiiden meeget og undertiiden mindre fisk i Vaar fiske tiiden end og naar hand og andre ey har kunde kom/m/e ud paa Kors fiorden for dette Vidne begierede Barth sine fremsatte qvestioner maatte besvares, hvortil hand Resp: stundum at fiske der men ey alletiider og at faae undertiiden meget og undertiiden lidt fisk, og at det ey har forbudet nogen sam/m/estæds at fiske i Østrefiorden med haandsnøre, paa Cramers tilspørsel svarede Vidnet at naar hand i god fisketiider laae i Østre fiorden trecket hand stundum en stor Guds Velsignelse og saae andre og faae det sam/m/e da der kunde Være 50 baade under og over, men siden de gemeenlig har brugt sam/m/estæds Torskegaren, tæncker Vidnet fiskeriet med haand snøre skulle Være bedervet derved, lige som paa Barthes fremsatte qvestion, sagde det hand tæncker Torskegarnene er Aarsag til at fisken ey bider paa Angelen, men om fiskens Natuur Veed hand ey beskaffenhed, den 2den Qvestion er under den 1ste besvaret 3tio svarede Vidnet det hand har seed Strande Mændene Knud Bache, Peder Hamre, Vinciens Hamre Michel Knudsen, men fleere erindret hand ikke, at sam/m/e Mænd tog af {.r} Førlands Opsidderes baad bem/el/te Førlands Mændenes Torske garn i Østre fiorden, da de Vilde sætte dem ud, og efter siigelse hørte hand at bem/el/te Torskegarn blev henført til Tinget holdet i Buchen, og blev overleveret til Fogden Jens Lem, men Veed ey Videre hvad der med blev foretaget, og er det vel over 20 aar siden passeret Barth for sine Principaler benægtede det nu omvundne og sagde saadant aldeelis ikke Var hændt dem og Vel ikke deres formænd 4to har Vidnet ey {andre} seed andre end Førlands og Hochelsunds beboere har brugt {i Østrefiorden} paa tvers i Østre fiorden Torskegaren, og har bem/el/te staaed stundum fra Østre og stundum fra Vestre Landet nemlig Tofte Øen, Paa Barthes qvestion svarede Vidnet at Sundet eller Østre fiorden ey blev over sperret med en sætning som ey er saa langt, men har seed at der undertiiden og paa engang har staaed en Sætning fra Østre og en fra

1749: 36b

Vestre Landet tvers over eller imod hinanden, og har hand selv da hand tienede paa Førland baade seed og væred med selv at opdrage Torskegarnene, og udsætte dem, bem/el/te Garen tilhørte 2de Opsiddere paa Gaarden Førland, og slutter siden Torskegarn er over en favn dyb de da fleer og staar op i høyde en halv treede Alen 5. tæncker Vidned at Torskegarens brug forderver det fiskerie med haandsnøre paa de Stæder og indviger hvor sam/m/e bruges 6. svarede Vidnet at Torskegarn er et skadeligt brug, og at de fleeste bruge haandsnøre deels at de er fattige og ey kand skaffe sig torskegarn, deels at de raae og Leylighed der til ey vil bruge dem for ey at fortrycke den fattige gemene Mand, til den 7de og 8de qvestion Veed Vidnet intet om, men faae dage førend de omtvistede Garn blev optagne talte hand med Mad/a/me Ravels dreng der sagde til hands dreng det Garn jeg kiøbte af dig Niels Humelsund troer jeg de toeg som stoed under Vestre Landet, og roede M: Ravels dreng derpaa bort og drog det op og medtog det, Barth tilspurte Vidnet om hand ikke Veed at andre her i Skibbreedet og districtet ligesaa vel som Førlands Opsiddere bruger frie og ubehindret fiskerie paa dertil beqvem/m/e Stæder med Torskegarn 2do Om ikke Vidnetz tiener Niels Olsen {har} Var udsændt med de øvrige Citantere for at bortage de om trettende Garn. Vidnet svarede at der har Været brugt paa Kleppe og Selle og Tønnevigen som er fratagne Torskegarnene, da de brugte dem i Korsfiorden, ligesaa har de paa Hum/m/elsund og brugt Garen som og er fra dem tagne, men paa Børnes og Præstegaarden og Leerøen og inde i Schogs Vogen bruger de endnu sam/m/e og ey veed at dem er noget fra tagen og har de ovenmelte {Mænd} 4re Mænd som tog sam/m/e tiid fra Førland som før er omvundet Torskegarne taget og fra Kleppes opsiddere sam/m/e tiid for 20 aar siden, men fra Selle er taget for 2 á 3 aar og sam/m/e ført til tinge og hentet Dom over, men fra Tønnevigen i fior som endnu ligger i Proces om, til det 2det svarede hand det hands tiener Niels Olsen ey har været udsændt til at tage de omtrettende Torskegarn op. Til Sluttning *svarede (tilspurte)? Bart Vidnet om hand ikke Veed at Førlands og Hochelsunds beboere fra Vidnetz *barendom (barndom) af og intil nerværende tiid har brugt fiskerie for deres Gaards land med torskegarn. Resp: Vidnet svarede der var de Aar at de hvercken havde eller brugte Torskegarn som hand Viste af, men de fleeste brugte de dem mest i Østefiorden under tiiden for deres eget land og undertiiden under Sells Landet som er Lehnetz godtz Cramer tilspurte og dette Vidne om ikke med Torske garens fiskerie Forlands Mændene har omgaaes saa forborgen at garnet blev udsatt naar det Var bleven mørckt om Aftenen og igien blev optaget for dag breckning, samt om ikke kalven eller Tovet ved Torskegarnet blev skiult i fieren. Vidnet svarede at undertiiden blev udsat naar det var mørckt og undertiiden om Aftenen naar det var

1749: 37

noget Lyst og undertiiden blev det igien optaget før dag og undertiiden naar det var noget lys af dagen, og {skiu} blev Kalen eller Tovet belagt undertiiden om en steen som laae i fieren, og undertiiden havde de en steen som Var bunden om Tovet den de kasted op i fieren, og laae tovet tørt Ved lavt eller fiere Vand og over flød naar det Var høyt Vand. Cramer spurte Videre for hvad Aarsag saadan Omgang brugtes med Torskegarnene. Resp: fordi de Var bange at Strande mendene skulle kom/m/e at bortage dem. Barth sagde at Førlands Opsiddere aldrig i Skiul har udsatt eller opdraget deres Torskegarn, men de har som der til efter Lov berettiget for alles Øyne fra gam/m/el tiid af ubehindret brugt saadant fiskerie og ikke Vist af nogen forfang eller fornermelse uden at saadant af Skarnagtige Men/n/isker kand Være øvet der undertiiden kand have fra snapped dem en Kaagefisk eller meer, hvilcket har Været Aarsag til, at de ofte har belagt tovet fra Garnet, saaleedis i fieren at ingen hastig skulle over kom/m/e det. Vidnet efter Cramers forlangende blev tilladt at eedfæste sit aflagde Vidnes byrd, siden hand ey paa Aastæden Veed at giøre Videre Anviisning, hvilcket Vidnet og med Eed bekræftede sin forklaring og aflagde Vidnesbyrds aflæggelse
8 Vidne blev dernæst fremkaldet, som efter given formaning at Vogte sig for meeneed, forklarede det hands Navn er Ole Kaaresen Glesnes og noget over 30 aar svarede til 1ste qvestion Resp: det \ h/an/d / har hørt og selv erfaret det omspurte, til Barthes under sam/m/e qvestion anførte Qvestion Res: at undertiiden kunde de faae baaderne fulde i Vaar fiske tiider men undertiiden igien lidet; og er det ey formeent i Øste fiorden at fiske men siden Torske garnene der blev brugt har de ey faaed der nogen fisk af betydning uden 2 á 3 nogle og undertiiden slet intet, og meener hand at torskegarnene er Aarsag til at fisken ey bider, thi hand har erfaret at en dag har de draget meeget godt med fisk, men om Aftenen blev Torskegarnene udsatt paa Østrefiorden efter at Vidnet var hiemroed, fick det da hand dagen derefter kom igien paa sam/m/e stæd slet intet da hand Vilde fiske med snøre den 2den Qvestion sagde Vidnet rigtig og i Sandhed forholt sig 3tio har Vidnet hørt af sine Grander Michel Michelsen Glesnes og Otthe Andersen {at der i forri} og sin afdøde fader Kaare Pedersen at der i forrige tiider er taget fra Førlands Mænd Torskegaren som er bleven efter siigelse optagne af Knud Bache Anders Bache og Peder Hamre, hvilcke Garn skal Være ført til Tinge, men Videre om hvorleedis dermed er handled Veed Vidnet ey at forklare. Barth igientoeg sin forhen fremsatte benægtelse betræffende den/n/e qvestion

1749: 37b

4to svarede Vidnet det hand har seet at Førlands Opsiddere har brugt deres Torske Garn tvers over Østre fiorden men veed ey andre uden Encken i Hochelsund at have brugt Torske garen i Østre fiorden tillige med Forlands Mændene. Barth bad at Rætten Vilde tilholde dette Vidne omstændelig og tydelig at explicere sig hvorleedes det Ord tvers over skal forstaaes, om det skal Være at Garnetz eene Ende reckede fra det Østre Land og tvers over fiorden til det Vestre Land, eller om det skal forstaaes saaleedis at de har staaed ud paa fiorden enten fra Østre eller Vestre Land hvor fra de har Været udsatt saa langt som Garnet reckede, Vidnet svarede at en Garn sættning enten den er fra Østre eller Vestre side udsat, recker den over mit i fiorden men naar der Et fra Østre og fra Vestre Land er ud satt Torskegarn paa en tiid recker de noget om heller forbie hinanden, og siger Vidnet sig at have \seed/ at Førlands Mændenes garn saaleedis har staaet paa en tiid fra begge Land i Østrefiorden Barth undredes høylig over at dette med de fleere Vidner trøster sig til at Vidne om det de aldrig har seed, thi naar haver de Vel Været paa Afgrunden og seed der hvor langt de omtalte Garn reckede ud eller ind i fiorden eller langs efter fiorden men som saadanne deres forklaringer gaar ud paa lutter gisninger og præsumptioner, saa bliver vel saadan deres forklaring af liden Værd. 5to Resp: i alt ja til sam/m/e qvestion og siger hand desuden at det er af ham erfaret at da hand Var ude paa havet den eene dag og fick Velsignelse med fisk, fick hand da Garnet Natten derpaa blev udsatt ey da hand om dagen derefter kom paa sam/m/e stæd neppe Koge fisk, dog saae Vidnet ey at Torske garnet blev der opdragen, men Vel havde hørt det at Torskegarn der havde staaet, hvilcket exempel Vidnet bestørcker hands forklaring til 5te qvestion. Til 6te Qvestion svarede Vidnet at Torskegarn er et skadeligt brug for de der bruger fiskerie med snøre, og at der [er]? alt for mange fattige som ey kand bekoste sig fiske heller Torskegarn men bruger allene fiske Snøre, da der og er de som neppe kand bekoste sig haand snøre, men faar dog have et paa 20 á 30 favner langt, Barth tilspurte Vidnet om de ikke nu saavel som

1749: 38

tilforn uformeent kand fiske i Østefiorden naar og hvor dem løster eller om de indstevnte derudi er dem til ringeste hinder 2do om Vidnet ikke Veed at for mange andre Gaarders Land herudi Skibb/reedet ligesom Ved Førlands Land fiskes med torskegarn. Vidnet svarede ingen at fiske med siden Torskegarnene kom der har de ey faaed nogen fisk uden 1 á 2 om dagen og undertiiden intet, til det 2det svarede det de Mænd paa Kleppe Høyland Børnes har i Aar brugt Torskegarn. Paa Cramers tilspørsel fremsat for 7de Vidne svarede Vidnet at \hand/ Vel har seed at Førlands Mændene har op draget deres Torske garen om dagen nyelig for Paaske dette Aar, som og mange ganger fornum/m/et og seed at Førlands Mændene i afdags *bill (bél) eller om Aftenen har udsatt deres Garn, og i blandt seed dem tage dem op igien undertiiden naar {ey} det {ey} har Været \noget/ lyst om Morgenen og undertiiden naar det har væred lys dag, og har Vidnet seed at Kalen eller Tøyet af Torskegarnet har Været belagt i fløe maalet, saa floen har skiult det Bart Refererede sig til hands fremsatte declaration Ved forrige Vidne betræffende disse siste 3de qvestioner til den 7de Qvestion svarede Vidnet det hand saa 3de garn sættninger blev optagne og Veed Stæderne hvor de stoed og derpaa kand giøre Anviisning, til 8de qvestion svarede Vidnet at de 3de garn sættninger hand har seed og kand anviise stæderne hvor sam/m/e stoed blev noged efter Midnat optagne. Barth tilspurte Vidnet om hand og Var med de øvrige Citanter at optage Garnene, Vidnet svarede hand Var paa baad med Gregus Glesnes, Ole Olsen Mons Tue Erich Midgaard Erich Larsen Hamre, da garnene blev optagne. End Videre tilspurte Barth Vidnet, hvem det Var af de oven navngivne der optog og bortog garnene. Cramer exciperede mod den/n/e qvestion som tilforn er forkasted paa fundament at Giernings Mændene selv har nevnt sig til Protocollen i dag hvorfor det Vedkommer Contra parten om hand Vil have fleere udpeget, da dennem at sigte og navngive og siden at beviise sigtelsen i sær da den forhen passerede Underrettes Act benevner under Vidnernes afhørte forklaringer hvilcke det er som Contra parterne Vil have anseed og selv sigtede som Giernings Mænd. Barth Replicerede at hand ikke Vil haabe det Rætten nægter han/n/em den assistence Loven befaler og tillader som kand tiene til Sagens Oplysning og hvorved kand lægges for dagen hvem det er der haver bemægtiged sig Garnene og sam/m/e af Søen op tagne, paa det de persohner som stiker sig i skiul {paa det de kand b} og Vil lade sig bruge til Vidner kand blive oppedaget at have været selv Giernings eller medgiernings Mænd, i slig leylighed paastoed Comparenten kraftigst at Vidnet maatte Vorde paalagt directe at svare til den fremsatte

1749: 38b

qvestion,
Eragtet
Rætten Vedbliver sin forrige afsagde kiendelse i lige tilfelde siden denne fremsatte qvestion for dette Vidne er en sigtelse paa ham selv som bør beviises og altsaa ey kand paalægge Vidnet mod giorde exception der til at svare.

Og som Rætten silde paa Aftenen til Klocken 9 {om aftenen} havde Væred satt, og hellig dag i Morgen anstunder som og de beram/m/ede Som/m/ertinge nestkom/m/ende 16 Maij tager sin begyndelse og Continuerer her udi Nordhor Lehn til d/en 20 junij, kunde der ey til dette Tingsvidnes Videre fremgang og de øvrige Vidners examination og Anviisning kortere tiid beram/m/es end til d/en 26de junij og paafølgende dage saa længe der til behøves Tiiden, da saavel det samtlige og tilstædeværende Laug Rætt her paa Glesvehr Holmen møder til Rettens betiening, som og de indstevnte og uafhørte Vidner og Vedkom/m/ende Parter paa begge siider, samt de til Vedermæhle indstevnte Persohner efter den for denne Tings Vidne Sag udtagne Stevnings formeld.

Sommertingene for Aar 1749

[Sartor Skibbreede]
1749 d/en 16 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartors Skibbreedes Almue paa det sædvanlige Tingstæd Tøsøen i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd, hvis Navne fol: 13 findes tilført, som alle med Attester fra Cancellie Raad og Laug Mand Bagger beviiste at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed.

Og blev for dette Skibbreedes Almue oplæst og publiceret følgende Kongl/ig Allernaadigste Forordninger Rescripter og Videre Stiftampt Mands ordre.
1mo Placat angaaende Skibenes forseigling Ved Laurkullen og Bastøen for indløbet til Christiania og Dram/m/ens fiorder dat: 24 april 1748
2do Patent om høyeste Ræt i Danmark for aar 1749 dat: 11 8ber 1748.
3tio Forordning at de Delinqventer, som efterat de for deres begangne Misgierning ere dømte, bortrøm/m/er fra et Stift i Norge til et andet, skal uden at henføres til det Stæd, hvorfra de ere undvigte, udstaae deres Straf i det Stift, hvor de antreffes og paagribes. dat: 15 Nov: 1748.
4to General-Pardon for, de, fra Land Leggene i Norge, siden 1745de Aars Udgang, saa og fra Land Leggene udi Danmark og de tydske Provintzier, for og siden det i 1742 udstædte General-Pardons Patent undvigte Mandskab dat: 5 Dec/em/br/is/ 1748.
5to General Pardons Patent for alle, som fra Holmens faste Stok, og Divisionerne, samt enrollerings districterne i hans Maj/este/ts Riger og Lande er undvigte dat: 5 Dec: 1748.

1749: 39

6to Kongl/ig Rescript af 10 Jan: 1749 til borge Mæster og Poletie Mæster Henrich Mathiesen udi Bergen, anlangende at hand efter Embeds pligt stricte haver at holde over, de om Vægt og Maal, samt Tiere Tønder udgangne forordninger, og lade forbryderne derimod til Undgieldelse tiltale saaleedis som hand selv agter at ansvare og bekient være.
7. Kongl/ig Rescript af 31 jan: 1749 angaaende Sværen og bandens afskaffelse
8. Ditto Til biskopperne af sam/m/e dato
9. Kongl/ig Rescript af 7 febr: 1749 angaaende de Delinqventer som bliVer dømt at Kagstryges og brændemerkes, skal Vedkom/m/ende saadan Delinqventer naar det er Mandfolck udi nermeste fæstning til Arbeyde i Jern deres Livstiid og Qvindfolkene udi Tugthuuset ligeleedis deres Livs tiid til arbeyde forskickes.
*9. Forordning hvorved den om grove Morderes straf, under dato 16de 8ber 1697, udgangne forordning yderligere forklares dat: 7 febr: 1749
10. Forordning hvorleedis de paa frem/m/ede Stæder Værende Consules sig i henseende til de Com/m/ercerende have at forholde, samt hvad Consulat Penge dennem er tilladt at tage dat: 3 Martij 1749
11. Forordning om justitiens administration Ved Land Militien i Norge, udi hvilcke Sager de Militaire bør søges og svare under Krigs Ret, og udi hvilcke Sager, de, ligesom andre, bør være Lands Loven undergiven, og svare under den Civile jurisdiction. dat: 7 Martij 1749
12. Hans Excellence Stiftampt Mand Møinichens ordre til Fogden at lade Publicere Deres Excellence H/er/r Geheime Conferentz Raad og Ober Secretaire Von Holsteins under 8 Martij h: a: tillige med Copie af den Kongl/ig befaling under 28de Maij 1745 er tilskreven, alt angaaende bevilgelse paa fri Rættens Gebyhr udi alle enroullerings Sager som fra det danske Cancellie er bleven tilstillet Admiralitetet og derfra enroullerings chefferne in Copia vidimata Com/m/uniceret, bem/el/te Stiftampt Mands ordre af 1 Maij 1749 som og det paaberaabte Kongl/ig Rescript af 28 Maij 1745 og Geheime Raad Holsteens brev *brev under 8 Martij 1749 blev alt for Rætten oplæst
13. Stiftampt Mandens Ordre at lade efterlyse 3de fra Sverrig deserterende Soldater 1. Ved Navn Svend Lillieqvist, 2. Johan Friderich Aderman, og 3die Anders Stolpe, dat: 27 junij 1748.
14. Ditto hands ordre at efterlyse en fra Aggershuus festning undrømt Slave Ved Navn Peder Olsen dat: 20 jan: 1749.
15. Ditto hands ordre at efterlyse 3de af Christiania arrest huus bortrømte Tyvs Delinqvente 1. Lars Slangerup, Thore Hansen og Ulrich Tostrup, dat: 1 Maij 1749
16. General Lieutnant Weinmans Skrivelse til Fogden Smith at lade eftersøge og lyse efter 2de fra Bergens fæstning d/en 14 Maij sistleeden bortrømte Slaver Boldevin Hansen og Jens Jensen dat: 14 Maij 1749

Dernæst blev til Publication fremlagt følgende documenter
1mo Seebiørn Larsen Langøens udgivne Skiøde til Gregorius Ingebrictsen paa 1 p/un/d 18 Mark fisk i Gaarden Langøen dat: 29 Jan: 1749 vid: fol:
2do Lehns Mand Knud Tøsøens udgivne bøxelsæddel til Sing/neu/r Hans Ravel paa ½ Løb Smør i Gaarden Nordvigen dat: 10 Maij 1749 med Rev:
3tio Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels udgivne bøxelsæddel til Niels Monsen Glesnes paa 13 Mark Smør i Gaarden Glesnes dat: 9 Maij 1749 med Rev:

1749: 39b

4. Ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Hans Thomesen paa 24 Mark fisk i Gaarden Eje dat: 31 Martij 1749 med Rev: ej dat
5. Peder Hamres udgivne bøxelsæddel til Mons Endresen paa 1 Vog 18 Mark fisk i Gaarden Ulvesth dat: 16 Maij 1749 med Rev: ej dat
6. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Anders Jacobsen paa 2 pund 6 Mark fisk i Gaarden Ham/m/ersland dat: 16 Maij 1749 med Rev: ej dat
7. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen paa 1 pund 12 Mark fisk i Gaarden Søre Toft, dat: 16 Maij 1749 med Rev: ej dat.
8. Jens Olsen Vindeneses udgivne Skiøde til Lars Iversen Trellevig paa 4 Mark fiskes Landskyld i Gaarden Hammersland dat: 16 Maij 1749 vid: 378
9. Povel Hansen Schoges udgivne bøxelsæddel til Hans Michelsen paa 12 Mark Smør i Gaarden Nordre Tvedt dat: 16 Maij 1749 med Rev: ej dat
10. Peder Andersens udgivne bøxelsæddel til Jens Michelsen Bache paa 14 2/5 Mark fisk 9/200 tønde Korn i Gaarden Vorland dat: 16 Maij 1749 med Rev:
11. Gregorius Ingebrictsen Kaabbeltvedts udgivne bøxelsæddel til Iver Ingebrictsen paa 1 p/un/d 18 Mark fisk i Gaarden Langøen dat: 16 Maij 1749 med Rev:
12. Jens Michelsen Baches udgivne bøxelsæddel til Peder Andersen paa 21 3/5 Mark fisk i Gaarden Worland dat: 16 Maij 1749 med Rev: ej dat

Dernæst blev de indstevnte Sager paaraabte.

Jens Michelsen Bache og Knud Hamre haver Ved muntlig Stevnemaal til dette Ting Tiid og Stæd indkaldet Ole Tønnevig fordi hand haver beskylt de Mænd, som optoge hands Garn der var et skadeligt fiskebrug der af ham blev brugt paa et almindeligt fiske stæd, at Være Tyve, hvilcke Ord sistleeden Høst her paa Tingstædet blev talte af ham, til Vidner om disse talte Ord er Jacob Nielsen og Niels Aamundsen Tøsøen indstevnte under Lovens fals Maal, ligesom Ole Tønnevig er indstevnt bem/el/te Vidner at anhøre, og efter Sagens Omstændighed Dom at liide, til erstatning for ibragte Processes Omkostninger.
Den indstevnte Ole Tønnevig mødte ikke, og som Stevne Vidnerne ey heller er tilstæde, bliver Sagen til nyt stevne Maal afviist

Og som ey fleere Sager fremkom for Rætten, fremlagde Fogden til Attestation den forfattede Restance over Skatternes 1ste og 2den terminer der beløb 259 rdr: 3 mrk 8 sk

Schiolds Skibbreede
1749 d/en 19 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse sat med Schiolds Skibbreede paa Tingstædet Møllendahl i Over Værelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 18 er indført,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger Rescripter og Stiftampt Mands ordres oplæste som Ved næstforrige Ting for Sartors Skibbreede publicerede som under fol: 38 og 39 findes anteigned og tilført

Derefter blev til publication fremlagt følgende documenter
1. Skiftebrev forretted paa Gaarden Snechevig i Sartors Skibbreede d/en 8 Martij 1749 efter afg/angne Thomas Michelsen vid: fol:
2. Aflyst Niels Hansen Storetvedts udgivne Pante Obliga-

1749: 40

tion dat: {28 april 1749} 5te junij 1737, efter Creditors Niels Harrebaches paateignede qvittence af 28 April 1749 som bem/el/te Obligation efter 2de anviiste transporter har Været tilhørende, siden Christian Friil som Obligationen var udgivet til for Capital 105 rdr: haver sam/m/e transportered til Consistorial Raad Geelmeyden, bem/el/te Geelmeyden Ved transport af 5 Nov: 1748 har overdraget den til Niels Harrebache som derfor har efter ovenm/el/te hands qvittering af Peter Berrig som Kiøber af Pantet nødt sin betalning, altsaa bliver bem/el/te Obligation af Pantebogen udslettet vid: fol:
*2. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Hans Peter Berrig paa ½ Løb Smørs Leye i Gaarden Storetvedt, som Niels Hansen forhen har eyed dat: 28 april 1749 vide fol:

Comerce Raad Gartner fremstoed for Rætten og fremlagde sin udstædde Stævning over Niels Harrebache Ole Mathiesen og Johannes Tarlebøe for ulovlig Skauv hugst i Citantens Skauv Gaarden Haugland underliggende, til Vidne Var indstevnt Anders Kaabelt[v]et, Hans Andersen Kaabbeltvedt Mons Nielsen Kaabbeltvedt Albrict, Ole og Iver Qvam/m/e samt Niels Sieursen til et Tings Vidnes Erholdelse, bem/el/te Stevne Maal Var dat: 21 Martij 1749 og d/en 21 Martij efter Stevne Vidnernes paateigning forkyndt, saa var og udi sam/m/e Stevning indbegreben Clemet og Niels Hauland og Mons Blindem til Vidner indkalte.
Af de indstevnte mødte Johannes Tarlebøe Vedtagende lovlig Stevne Maal, de 2de øvrige nemlig Niels Harrebache og Ole Mathiesen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Stevnevidnerne som var 2de borgere og boesiddende Mænd i Bergen navnlig Ole Olsen Bringmand og Ole Torbiørnsen fremstoede for Rætten og eedelig afhiemlede deres skriftlige paateignings Rigtighed at dette fremlagde Stevnemaal for Vedkom/m/ende Var forkyndt
Johannes Tarlebøe fremstoed for Rætten og tilstoed at have synden paa bye Veyen der gaar til Hauland paa hin siide fieldet som Grendser til Hauland, har udi dette Aar og strax efter nye Aar i 4 dager tiid og efter hinanden hugget 4 Kløver biørke veed. Gartner tilspurte ham om hand ikke for omtrent 1 aars [tiid]? siden tiente forrige forpagter paa Tarlebøe Ole Mathiesen og om hand ikke for hannem efter hands ordre har og hugget i sam/m/e Skov, og det hugne afført til Tarlebøe Comparenten Johannes tilstoed alt og svarede jo
Gartner frem lagde sine skriftlige Qvestioner til Vidnerne som alle mødte, og fremstode først
Vidne Anders Kaabbeltvedt som efter at behørig formaning for ham og de øvrige Vidner af Rætten Var givet,

1749: 40b

og Eeden af Lov bogen for samtlige Var oplæst; aflagde sin Eed og Vidnede følgende til den 1ste qvestion at det forholder sig i alle Maader rigtig efter qvestionens Indhold til den 2den qvestion svarede Vidnet ligeleedis ja, til den 3die qvestion sagde Vidnet det i alt forholt sig rigtig, den 4de qvestion blev ligeleedis med ja besvaret den 5te qvestion besvarede Vidnet lige leedis at være Sandhed den 6te Post Vedkom ey dette Vidne og alt saa ey blev besvaret, til den 7 Post Resp: ja det hand har advaret Skov huggerne og det øvrige forholdt dem som qvestionen inde holder.
Det 2det Vidne Hans Andersen Kaabbeltvedt frem stoed og efter aflagde Eed svarede {det} til 1ste qvestion det hand har seed Niels Harrebache forleeden Vinter huggede i Flaxxe botnen i Haulands Skov, og det ned hugne bortført til sin paaboende Gaard Harrebache. til den 2den qvestion svarede Vidnet ja, til 3de qvestion Resp: det hand nogen gange har seet Ole Mathiesens dreng med 1 hæst og engang seed Niels Harrebache med 3 hæste at have hiem bragt til deres Gaarder det de har i Hauglands Skov hugget, til 4de qvestions besvarelse Refererte hand sig til aflagde forklaring under 3de qvestion, den 5te qvestion forbigaaes dette Vidne uvedkom/m/ende. til 6te qvestion forklared hand det hand afvigte Aar 1748 har seed Niels Harrebache selv huggede 3 Kløver birche Veed i Flaxebotnen i Haulands Skoven som bem/el/te Niels bortførte, ligesom Vidned og har seed Niels Harrebache i sam/m/e Haulands Skov har hugged slæde Meyer, men egentlig tiiden eller hvor mange det har Været Veed hand ikke, ligesaa at Johannes Tarlebøe for Ole Mathiesen forleeden Aar 1748 i Haulands Skov og sam/m/estæd huggede 1 Kløv veed, men i forrige Aar og tilforn at have hugget, men hvor meget det Var kunde hand ey erindre, til 7de Post kunde Vidnet ey svare noget
Det 3die Vidne Mogns Nielsen Kaabbeltvedt frem stoed og efter aflagd *Eeed svared det hand har seed Niels Harrebache og Johannes Tarlebøe hugget og bortført af Skoven som 1 qvestion inde holder men ey at Ole Mathiesen enten har hugget eller bortført noget, men Vel hands da havte tiener Johannes Tarlebøe haver hugget for ham. hvorved og den 2den Post er besvaret, Vidnet tilstoed 3de qvestions Indhold med denne forandring, at Niels Harrebache undertiiden med 2 hæste men ikkun engang med 3 hæste haver bortført den hugne Skov fra Haulands Skoven, i øvrigt Vedblev hand qvestionens Indhold

1749: 41

til 4de Post svarede hand det hand ofte har seed det men Veed ey hvormange gange det er skeed, den 5te Post blev ubesvaret som var ham uvedkom/m/ende, Vidnet tilstoed 6te qvestion og at Niels Harrebache men ey fra Tarlebøe ogsaa har hugget Slede Meyer, til 7de svarede Vidnet det hand til Niels Harrebache og Johannes Tarlebøe har sagt det gaar ey got i hugger saaleedis
Med de øfrige indstevnte Vidners førelse beroer det til i Eftermiddag
Derefter blev den bestemte Tiid Rætten satt og fremstoed
4de Vidne Albert Qvamme som efter aflagde Eed til andre qvestioner forklarede til 1ste qvestion det hand ey andre tiider tilforn har seed enten Niels Harrebache, Ole Mathiesen eller Johannes Tarlebøe fare med Veed uden allene at have seed Niels Harrebache med 2de hæste og Johannes Tarlebøe kom/m/e sig i møde med 1 hæst og tom/m/e Meise i bye Veyen som gaar til Hauland, men hvad enten de havde Øxer med sig eller ey Viste Vidnet ey at forklare til 2den Qvestion Vidste hand ey noget at forklare den 3die og 4de Post forbigaaes Vidnet uvedkom/m/ende til 5te Post Vidste Vidnet ey heller noget at svare.
5te Vidne Ole Qvam/m/e frem stoed og efter aflagd Eed, svarede til 1ste qvestion i alt lige som nest forrige Vidne Albert svaret haver, i det øvrige Viste dette Vidne lige som det forrige Vidne ey Videre at forklare.
6te Vidne Iver Qvamme fremstoed og efter aflagd Eed svarede til 1ste qvestion ligesom de 2de nestsiste forrige Vidner, med dette Tillæg at hand i afvigte høst mødte Niels Harrebache i bye Veyen fra Hauland med 2de hæste hvorpaa hand havde Veed Kløver, og var stæden hand saae bem/el/te Niels i Jordahls Skared som er Norden for Harrebache, om 2den Post Viste Vidnet ey noget om, men 3de og 4de Post blev forbigaaet at spørge Vidnet uvedkom/m/ende, til 5te Post Veed hand ey at svare.
7de Vidne Clemet Hauland fremstoed og efter Eeds aflæggelse Vidnede til 1ste qvestion lige som Vidnet Albert Qvam/m/e forklared haver til 2den Post svared hand Ney 3die Post forbigaaes, til 4de Post svarede Vidnet i alt ja, til 5te Post Viste Vidnet ey noget af.
8de Vidne Niels Hauland under aflagd Eed forklarede lige som til første qvestion de øvrige Vidner forklared haver, med Tillæg at hand sistleeden Aars høst mødte under Veys til Harrebache, saavel Niels Harrebache med 2de hæste og Veed Kløver paa, som og Johannes Tarlebøe med 1 hæst hvorpaa Var en Veed Kløv, om 2den Post Viste Vidnet ey noget, 3die Post forbigaaes, til 4de Post svarede Vidnet i alt ja ligesom nest forrige Vidne Clemet Hauland, til 5te qvestion svarede Vidnet Ney.

1749: 41b

9de Vidne Mons Blindem fremstoed og efter aflagd Eed Vidnede og svarede til 1ste qvestion ligesom Vidnet Albert forklared haver, med tillæg at have seed Johannes Tarlebøe afvigte Aars høst kom/m/e med hæst, men dog ey at have nogen Veed Kløv paa, hvilcket var i Haulands Veyen til Skoven, dog var hand ey Johannes saa nær at hand saae om hand havde Øx med sig eller ey. til 2den Post Viste Vidnet ey noget at svare til, til 3die qvestion svarede Vidnet i alt ja, og forklarer ellers at have seet meget og sterckt at Være hugget i Haulands Skov de øvrige Poster Viste Vidnet ey noget at forklare
10de Vidne Niels Sieursen tienende hos Citanten frem stoed og efter aflagd Eed Vidnede at det forholdt sig rigtig at Johannes Tarlebøe for 7 á 8 Uger var hos Citanten og i hans Huus i byen og i Kiøckenet til stoed at have hugget i Citantens Skov og Vilde afsone det med pænge.
Gartner begierede Tings Vidnet beskreven for samme til Kongens Foged til Paatale at overlevere som bevilged blev.

Derefter, forbemeldte 19de Maji A/nn/o 1749, udj nerværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Ædle Rasmus Smits bjværelse, som og det her ad Protocollum Nafn-givne Lav-Ret, blev Retten *Administrereret af mig Procurator Jacob Preus, i følge af hans Excellence, H/er/r Stiftsbefalingsmand, Høiwelbaarne Christian á Møinichens Constitution af 25de Aprilis A/nn/o 1749 teignet paa Hr: Commerce Assessor welbyrdige Jean von der Lippes Reqvisition udj imellem kommen Tvistigheder imellem welbemelte Hr: Commerce Assessor von der Lippe og Tvende hans Lejlendinger Nafnlig: Ole Larsen Samdahl og Baar Lund: Angaaende for dend forseelse, ved fremmed Qvægs indsætning og Græsning, udj meer welbemelte Hr: Assessor von der Lippes tilhørende Gaards Mark og Fæ-have med meere, etc. Forbemelte Hans Excellences Constitution blev lydelig for Retten af Kongl/ig Maj/este/ts Foget oplæst, derefter af hannem paateignet og til følgende Acta henlagt.
Hvorefter Procurator S/ingneur Claus Emanuel Barth paa Citanten Hr: Commerce Assessor Jean von der Lippes vegne, udj Første Sag imod indstevnte Ole Larsen *Sandahl, \mødte/ og producerede den af Comparenten paa Citantens Vegne under dato 26de Aprilis sidst leden, til denne Sags afhandling og endelige paa-dømmende

1749: 42

imod forhen og nu indstevnte Ole Larsen *Sandahl udstæde Continua\tion/ Stefning: hvorved til Vidner ere indkaldet følgende Personer: Ole Lund, Joen Sandahl, Lars Riple, Johannes Nielsen og Ole Olsen Samdahl, alt efter Stevnemaaletz Viidere formæld, som Citantens Fuldmægtig producerede, Oplæst og til Acten henføyet.
Stefne-vidnerne Lars Michelsen Myhrdall og Lars Jacobsen Totland møtte for Retten, og Eedlig afhiemblede, at dette Stefnemaal, saavel for den indstefnte Ole Larsen Samdahl, som og for de indkaldte widner, efter deris paa teigning Lovlig, at være forkyndet
Ole Larsen Holmefiord eller Sandahl, møtte Personlig for Retten, og, efter Stefnewidnernes aflagde Eedlige deposition, vedtog lovlig warsel til denne Ret og nerværende Ting-Tiid at være given.
Proc: Barth derpaa tilspurgt den indstefnte, om hand icke vedbliver, hvad, af hand Selv paa sidst leden Høste-Ting haver ladet til Protocollen anføre: Og, om Hand end ikke ydermeere vil tilstaae, at foruden de omtalte 16ten Slaghte Chreature, havde, henved 30ve i Tallet paa Græsning udj Citantens Gaarders Ud-marker, tillige med een deel Bucke og *uden (foruden?) Gaardens behøvende besætning; Og, naar hans declaration her til er indhændtet, var Comparenten begierende, at de indstefnte Widner til Eedlig forklaring maatte Admitteres og Antages.
Ole Larsen Samdahl der paa sagde, at hand, i alle maader igientager, hvad hand, inden dette Ting, nest afVigte 3de Decembris afvigte Aar 1748, for Retten, som den Tiid var beklæd med den wirckelige Sorenskriver Johan Garman, havde til staaet og udsagd Og viidere vidste hand icke, enten om Stort eller lidet Qvæg, at udsige.
Citantens Fuldmægtig Proc: Barth urgerede paa widnernes førelse.
Widnet Ole Lund møtte for Retten, og under hans for denne Rett, d: 3de Decembris 1748, da hr: Sorenskriver Garmann administrerede Selve Sagen, efter Hoved-Citationen aflagde Eed, tilstoed i alle tilfælde, hvis af som den Tiid blev forklaret: {og} og hvilken hans Forklaring, for ham lydelig blev oplæst - Da ellers Sr: Barth derpaa tilspurgte Vidnet: Om hand, som een Grande til den indstevnte icke er bekiendt, at, naar saadan mængde Slagte Qvæg, foruden Gaardens wedhørende Aufling, af Een Mand ind sættes udj Ud-Marckene og Fæe-Haugerne; det da icke er de om-boende Naboer til fortrængsel og Skade. Men, end og, for-U-roeliger Naboernes, til deris Gaard

1749: 42b

havende Kiør. Widnet derpaa svarede; At det er widst nock, at sige driftende Qvæg, ere til fortrængsel for meenige Almue, besynderlig dem, som ingen kræfter have, saadant at forebygge.
Jon Sandahl og Lars Riple blev paa-raabt: men saa vel af Lav-rettet som ting-søgende Almue forklaret, at de begge ved døden var afgangne.
Johannes Nielsen Sandahl, efter paa-raabelse møtte, og, efter aflagde Eedlige forklaring, paa Citantens Fuldmægtiges Spørsmaal, svarede: At hand vel haver seet nogle Slagte-fæe og Bæster udi Citantens udmarck og fæe bæite, som tilhørte den indstevnte; men Tallet derpaa widste widnet icke at kunde udsige: forklarede derhos, at under dette Fæe-drift paa Citantens Eje-maal, Var tillige Bukke, Smale og Souve, hvilcke den indstefnte hafde opkiøbt om For-aaret, og igien, om Høste Tiide, bort-soldt. Wiidere sagde Widnet, uden at tale om sin Person, at følgelig Citantens qvæ[s]tion til første widne Ole Lund, haver det været og Vil blive een Almindelig Trængsel for Widnet og de andre om boende, saafremt slig U-skik yderligere skulle have fremgang: ligesom og saadanne fremmede Chreature, forfører gierne de waante Chreature fra eet til andet Stæd.
Widnet Ole Olsen Samdahl, efter paa-raabelse møtte, og, efter aflagde Corporlig Eed, Sandhed at widne wandt i alle maader, som nest forrige Widne wundet haver.
Citantens fuldmægtig derpaa loed tilføre, at hand beklager sin Principal, det de 2de indstefnte Widner Joen Samdahl og Lars Riple, af hvilke hand kunde wendte den beste forklaring til Sagens oplysning, nu ved døden er afgangen: Saa er dog at erfare, deels af de førte Vidners forklaringer: og deels af den indstefntes tilstaaelse her inden Retten, at hand formoedentlig har haft, udj Citantens tilhørende Ud-Marck og Fæe-hauge hen ved 30ve Stycker Slagte-Qvæg, om ikke meere, foruden Bucke og Smaler. Hans omkring-boende Naboer, som ere Citantens Lejlendinger, til stor og U-boedelig Skade: Og da saadan dristig foretagende, ej, af Een Lejlending, imod Loven, bør tollereres, sær, ikke \allene/ saadan striider imod

1749: 43

Lands-Loven: men end og i særdeeleshed, imod den Bøxel Seddel, som den indstefnte af Citanten er givet, af hvilken Comparenten producerede een ligelydende Gienpart, paa wedbørlig Stemplet papir, med den indstefntes derpaa teignede forpligt, bekræftet af hans Haand, og Signeete, hvorved hand forbinder sig U-brøedelig at holde og efter komme, alt hvis oven staaende Bøxel-Seddel hannem foreskriver, under sin Fæstes fortabelse og Jords forbrydelse: Og da nu bemelte Bøxel-brev Ud-trøkkelig forbyder den indstefnte, at hand ikke, om Sommeren, udj Udmarcken, hvercken Selv, eller Ved andre, maa indføere eller paa-sætte meere Qvæg, endten Stort eller lidet, ej heller Hæste, Uden det, som kand være og er hans Jorde brug og detz dyrckning vedhøerende. Af hvilcket alt denne Ret, omstændelig erfarer, at den indstefnte haver faret meget egen-raadig, ja! høyst Lovstridig; Thj, fandt Comparenten Procurator Barth sig anleediget, følgelig Bøxel-Seddelens formæld, at paastaae, det den indstefnte, ved dom, bør fra-kiendes sin Bøxel-Rett, og til-bøxlede Jorde brug: Og samme til Anstundende Far-dag røddig-giøre; Og des uden for sin dristige Omgang, mod til strekkelig Mulct at vorde anseet, følgelig Lovens Forsckrift og andre lige sindede til afskræck. Item og at erstatte den øvede Skade, og brugte indtrængsel med *med Sexten Rigsdaler: Og endelig at betale denne Processis bekostning, saaledes: Nemlig Hoved- og Continuations Stefning 4 mrk 12 sk dessen forkyndelse 1 Rdr 2de gange Dommes Forseiglings penge 1 rdr 4 mrk 8 sk Stempelpapir til sætte Dommers bevilgning med samme at forfatte 3 mrk 8 sk Stempelpapir til forwendtende Doms act med forkyndelse 1 Rdr, og endelig Procurator *Sa (Salarium) for hans Rejse her til Ting-stædet, for Sagen til doms at proseqvere 5 Rdr Tilsammen 9 Rdr 12 Skilling hvor efter Sagen til Lovmæssig Dom og dens skyndigste afsiigelse indstilles.
Den indstefnte Ole Larsen Holmefiord eller Sandahl der paa svarede: At hand aldeeles ikke er kier for Retter-gang og derved medgaaende Penge spilde saavel for ham Selv, som Citanten: men

1749: 43b

Nu hand syfnes at denne Sag ikke skulle ville udfalde ham anderleedes, end, til nachdeel efter Citantens Fuldmægtiges paastand; Saa attraaede hand nu gierne at Sagen maatte komme til forliig og forønscket forstaaelse imellem Citanten og Comparenten, hvilcket Comparenten Ole Larsen Sandahl nu vil have indstillet til Citantens Fuldmægtig.
S/ingneu/r Barth Replicerede, at, som det vil falde wansckelig, at træffe et saadant Forlig, som Citanten og hans øvrige Lejlendinger kunde finde sig holden ved, alt \saa/ har Citanten, holdet for raadeligst, at lade dennem Ved Retten Ord-deele og Adskille: udj slig lejlighed vedblev Comparenten, efter den ham given Ordre, kraftigst at protestere paa Dom, og det uden *wiigere (wiidere) udhael, siden den indstefnte indtet wiidere sig til forsvar haver formaaet at frembringe.
Afsagt
Sagen optages til Doms; og advares Parterne i Morgen kommende, ved Klokken 3 Slet Efter \middag/ at møde, Rettens Eragtning eller og endelig Dom, anhøre.

Procurator Claus Emanuel Barth, som fuldmægtig af Commerce Assessor Jan von der Lippe, til følge for ommelte mig Procurator Jacob Preus til lagde Hr: Stiftsbefalingsmand á Møinichens Constitution, frem stoed, og, paa ermelte Hr: von der Lippes wegne i-rette lagde een \af/ ham, paa Citantens vegne, under Dato 26de Aprilis sidst leeden, ud færdiget Stevning, hvorved Baar Lund til dette Ting er indstefnt, til Doms lidelse, for dj hand nest afvigte Sommer, haver haft, til Leje, for Andre, udj Citantens Ud-Marck og Hauge-bejte, nogle Støcker Slagte Fæe, som de have drevet Handel med, efter Stevne maalets wiidere formæld: Og derom var indstefnt til Widne Ole Lund, Lars Riple og Jon Samdahl, hvilcke 2de sidste, for nogen Tiid siden, ved døden ere afgangne. jndbemelte Citation blev for Retten lydelig oplæst: og hvor efter Stevne widnerne Lars Michelsen *Myhraas (Myhrdahl) og Lars Jacobsen Totland, efter paakaldelse, frem kom, og Eedelig afhiemlede at de efter deres paa teigning Stevnemaalet lovligen

1749: 44

for samtlige Vedkommende, at have forkyndet. undtagen Lars Riple, som, førend Stefnemaalet kunde kom/m/e til forkyndelse for ham, ved Døden, var afgaaen.
Baar Lunds Huustrue møtte for Retten, og wæ-moedelig beklagede sig, at hendes Mand fra hende ved døden var afgangen: og i den fald, var og ej mindre hendes Sorg og bekymring, at hun maa befinde sig uden Værge og forsvar; ikke desmindre vedtog Comparentjnden, at dette nu for Retten oplæste Stefnemaal var hendes Mand, førend hans døds frafald, lovlig forkyndet; Og der efter sagde, at hendes Salig Mand nest leden Sommer, til Græsning, og i forhaabning at til kiøbe sig samme, indtaget udj hendes Mands til bøxlede Gaards udmarck 8te Kiør og 2de Qvige siden hendes Sal: Mand nest-leeden Waar ud leverede til handes forhen afdøde Hustrues Arvinger, af Gaardens besætning, som dem i Arv var tilfalden, nemlig: 4 Kiør og 18 Souve eller Smaler: Derforuden haver hun og samme Tiid midstet 1 Koe af Suldt og Frost: Og Een Koe havde hendes Hosbonde til forster fra Ole Lund, som, ved For-Aars-Tiid blev til bage leveeret. Og alt saa blev deris besætning formindsket af 6 Kiør og de formelte Smale-bæster; jmod hvilket Tab, Comparentjnden formeente at være berettiget, udj Ud-Markene at indtage de 10 Støkker Qvæg.
S/ingneu/r Barth paastoed widnet Ole Lunds Eedlige forklaring afhørt og Annammet;
Hvor paa Ole Lund histerede sig for Retten, og wed aflagde Corporlig Eed, Sandhed at widne, forklarede: at hannem er bekiendt, det den indstefnte Baar Lund, sidst leden Sommer, fra andre, udj hans Gaards udmarck, hafde indsat til Græsning 10 Støkker Slagte-Qvæg, hvilcke og siden om Høsten blev dreven til Byen, for at bort sælges Ellers sagde widnet, at saadan Græsning, af deslige Creature, i det at de gick ved Gaardens Naboelige Qvæg, ofteste giorde Granderne udj deris Marck og fæe bejte, merkelig Skade. Wiidere, saa vidt deponenten var bekiendt, sagde hand, at være viidende om det sidste af Baar Lunds Encke Karen Nielsdatter Lunds forklaring
Indstefnte Baar Lunds Encke begierede Sagens udfløttelse til kommende

1749: 44b

Morgen Efter middag Klokken 3 Slet; og hvor imod Citantens Fuldmægtig S/igneu/r Barth indtet havde at erindre
Afsagt.
Sagen, efter den indstefntes forlangende gives Rom til anstundende Morgens Eftermiddag Klocken Trej Slet.

D/en 20de Maij blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
1. Niels Larsen Slettens udgivne Skiøde til sin Svoger Jaen Andersen Sletten paa 1 Spand Smør og En fierde deel Huds Landskyld i Gaarden Sletten dat: d/en 19 Maij 1749 og udi Skiøde bogen fol: 379 ordlydende indført.
2. Kirsten Iversdatter og Helje Torgiers datters Arv og Gield fra gaaelse efter afdøde Iver Olsen Aarestad, dat: 2 april 1749 og af bem/el/te 2de deres antagne Laværger Johannes Olsen og Ole Monsen til Vitterlighed underteigned samt i Skiøde protocollen fol: 379 ordlydende indført
3. Ole Christophersens udgivne Revers til Tollef Hendrichsen i Bergen paa summa 10 rdr 4 mrk, dat: 17 Maij 1749 vide fol: 379

Fogden Rasmus Smith gav tilkiende, det hand i følge Hans Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Møinichens samt hans Høyærværdighed H/er/r biskop Pontoppidans under 17de passato hannem til stillede Ordre, skulle examinere og undersøge om nu afdøde Klocker til Phanøe Præstegield Thomas Fabers efterladte Boelig fra fordum tiid er bleven bygt til frie Klocker boelig, eller og det enten af den afdøde eller formænd for egne Pænge har Været opbygt og saaleedis at Være kiøbt af Efter Mændene udi Embedet og nu den sist afdøde Klockers Arvinger at Være tilhørende item paa hvis Grund bem/el/te Klocker boelig er bestaaende hand Vilde altsaa fornem/m/e og tilspurdte Laug Rættet og de af Almuen til stæde værende om nogen af dem kunde Viide her om at give nogen tilforladelig Oplysning.
Foruden Laug Rettes enstem/m/ige forklaring, fremstode S/ingneu/r Jacob Giise, boende paa Møllendahl og Hans Monsen Møller her sam/m/estæds, samt bønderne Lars Myhrdahl og Jens Aadland som alle ligelydende forklarede at de ey selv saa til fulde Viste men Vel at have hørt af adskillige gamle Mænd i Sognet, at Phanøe Klockers Vaanings Huus som nu paa Tompten er bestaaende skal af afg/angne Thomas Fabers Formand udi Embeedet Være kiøbt af hands egen broder boende i Hardanger, ladet det derfra opføre og paa Tompten opsætte, ligesaa at afgangne Thomas Faber fick sin formands Encke til Egte og følgelig Huuset med hænde, som stædse af Klockeren den afdøde Faber har Været Vedlige holdt, uden at den/n/em er bekiendt det enten Kierckerne og siden dens Ejere \eller andre/ mindste der til har Contribuered, til Sluttningen forklarede de at den Pladtz hvorpaa Klockerens Vaaningshuus staar hører under Phanøe Præstegaard og dens Ejendeel. Videre eller anden Underrettning Vand de ey herom

1749: 45

at giøre.
Denne Almuens forklaring forlangede Fogden Ved et bekræftet Tings Vidne at Vorde meddeelt, som bevilged blev.

Derefter blev af Rætten tilspurdt om der nogen Sager til dette Ting Videre Var indstevnt, eller om nogen for Rætten Videre havde at forrette, hvortil ingen anmelte sig.

Udi Sagen indstevnt af Hans Høyærverdighed H/er/r Biskop Londeman de Rosenkrone mødte for Rætten Procurator Johan Reutz nemlig i Sagen mod Hans Monsen, og gav tilkiende at høybem/el/te H/er/r biskoppen har i nogen Tiid med en heel Svaghed Væred behæfted, saa at Comparenten disformedelst har mangled hands Conference til denne Sags prosecution, dertil med havde H/er/r biskoppen Væntet at indstevnte S/igneu/r Monsen selv siden seeniste Rættes dag skulle have indfunden sig hos Høybem/el/te Citant til Sagens mindelige afgiørelse, hvilcket dog hidindtil ikke er skeed, men Væntelig dog til sist skeer, dette med meere Var Aarsag hvorfore Comparenten paa atter Høybemelte sin Principals Veigne maatte forlange Sagen udfløttet til først holdende Høste ting.
Hans Monsen mødte og frem lagde sit Ved Procurator Johan Simon Cramer skriftlige under dags dato forfattede skriftlige indlæg som for Rætten blev oplæst og lyder saaleedis
Procurator Reutz for Citanten Replicerede, at om det end Var beviisligt som det dog ikke paa lovlig Maade er, at indstevnte Sing/neu/r Hans Monsen haver giort Citanten saadant mindelig tilbud som fore stilled er, saa er det dog ikke dermed afgiort, at bem/el/te Sing/neu/r Monsen aldeelis ikke bør betale meere end tilbudet indbefatter, om hvilcket med meere hand toeg sig forbeholden sin nermere afbeviislighed og paastand at fremføre til den begierte Tiid, i øvrigt Vedblev hand sit forrige.
Eragtet
Den forlangte Udsættelse til næstholdende Høsteting bliver efter Parternes forlangende bevilget.

Fogden frem lagde til Attestation den over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin forfattede Restance der beløb sig 1052 rdr: 5 mrk 3 sk

Publiceret Christopher Von Kroghs Odels og Pænge Mangel Lysning til endeel soldt Jordegotz i Nordhorlehn dat: 1 8ber 1748 vide Protocollen fol.

Formelte 20de Maji blev Retten sat og administreret af mig Jacob Preus, som Constitueret Dommer udj oven indførte 2de Sager, med det formældte Lav-Ret, nerværende Kongel/ig Maj/este/ts Foget Rasmus Smith
Og da først foretagen Sagen mod Baar Lund, af hr: Commerce Assessor von der Lippe optogen; da og Citantens Fuldmægtig Proc: Bart opkrævede denne Sag til Videre prosecution. dernest sigende: at da de i Stefningen benefnte 2de Vidner, hvis forklaring, til Sagens oplysning fornødiges, nu ved døden er af gangen, Saa fandt Comparentens

1749: 45b

Fuldmægtig beføyet, saavel til Sagens oplysning, som den kundskab Dommeren kunde erholde, om Søgemaalet, ved Vidner fremdeelis at kunde faae oplyst omstændighederne; i slig anleedning, begierede Citantens Fuldmægtig Sagens anstand til neste Høste ting.
Den indstefntes Huustrue møtte icke, ej heller nogen paa hendes Side.
Afsagt.
Sagen, efter Citantens paastand udsættes til nest anstundende Høste-Ting, til hvilken tiid Citanten bør besørge Sagens yderligere drift til opkrævende og herefter paastaaende Dom.

Udj den anden af Commerce Assessor Jan von der Lippe optogen Sag imod hans Lejlending Ole Holmefiord eller Samdall, møtte Citantens Fuldmægtig Procurator S/ingneu/r Barth, som agtede, at anhøre, den Gaars-dag belovede Doms afsigelse.
Ole Larsen *Holmestrand (Holmefiord) møtte Personlig, og sagde: at hand vel haver søgt hans Jord-drot om mindelig forliig; men samme at have med ham [ey]? kundet treffe.
Derpaa af Dommeren og Lav-Rettet dømt og afsagt
Det bliver een u-igiendrivelig Sandhed, ligesom det og er beviist, med det i-rette-lagde Gienpart Bøxel-brev, udgiven af Citanten Commerce Assessor Jean von der Lippe, af dato 20de Junj 1743, som befindes, dernest følgende 30te Septembris, lovlig for Retten at wære publiceret, at indstefnte Ole Larsen Holmefiord, nu besiddende Citantens Ejendom, Samdall kaldet, af Citanten, welbemelte Commerce-Assessor von der Lippe, er vorden til-bøxlet, udj Citantens ejende Gaard Samdall 2de Pund og 15ten Marcker Smørs Leje. Det er og i sig Selv saa, efter Allegerede bøxel brevs indhold, og, den indstefntes derpaa teignede u-imodsigelige Reverse og forbindelse, at Ole Larsen *Holmestrand (Holmefiord) haver tilforbundet sig, foruden den Lydighed, som hand, med Lov, sin Jordrott og Ejer Var tilforpligtet; samt uden nogen slags paaskud, nogen u-wedkommende paa Jorden indtage, eller det ringeste der af til andre overlade, at den indstefnte Ole Larsen Holmefiord, om Sommeren udj ud-marcken hvercken Selv, eller, ved andre indføre, eller paasætte meere Qvæg, være sig Stort eller lidet; ikke heller Hæste, uden det, som Var og kunde være til den indstefnte Ole Larsen *Holmedalls (Holmefiords) til-bøxlede Jorde-brugs rette Aufvl og til Jordens dyrkning kunde og maatte fornøediges. Derjmod, naar betragtes, hvor lidet den indstefnte Ole Larsen *Holmedahl (Holmefiord) haver opfyldet sin Pligt af Reversen, i det hand, foruden de førte

1749: 46

Og afhørte Vidners Eedlig aflagde deposition, ej alleene den 3de Decembris sidst afvigte Aar, for den Wirckelig beskikkede Dommer, men end og, under denne, af Citanten, i Continuation af første paa-tale, for Retten anhængig-giorde Sag, nu giorde tilstaaelse, imod hans Ejeres willie, minde og samtøcke, u-anseet at advarsel, efter Actens udviis, der imod er passeret, udj Sommeren sidst-afvigte Aar, i sin til-bøxlede og brugende Marck paa Gaarden Samdall, haver haft 16ten siger Sexten Slagte-Bæste, til Græsning; Og hvilcket Qvæg indstefnte Ole Larsen haver tilstaaet for egne penge at have op kiøbt. Vender mand sig til de førte widners forklaring: da Sandes dermed, den indstefntes fri villig giorde tilstaaelse, undtagen paa Tallet af Stort eller Smaat Qvæg: Og saaledes bliver den indstefnte Ole Larsen *Holmedalls (Holmefiords) tilstaaelse, om hans u-tilladelige brug og wandel, tverdt jmod hans til Citanten udgifne Reverse paa hans meddeelte bøxel-brev, hannem Selv til Last, naar derhos over vejes Lovens aller naadigste Forskrift udj 3de Bogs 14de Capitels 10de Articul, Confronteret, i de tilfælde, som een Lejlænding er og maa blive paa gieldende, følgelig Lovens allernaadigste willje udj den 34te Art: pag: 511ve: Ligesom det nu af den indstefnte, er tilstaaet, over sit rette Gaards brug af Qvæg, at have Græsset udj hans til-bøxlede Jorde-Part, 16ten Støker Slagte-Qvæg, uden samtøcke af hans Jord-drot, og tverdt imod den indstefntes forskrivelse; Saa finder denne Ret, saadan den indstefntes forhold stridende og for-mastelig forøved, imod Lovens 6te Bogs 14de Capitels 10de Articul; thj, imod den følgende 12te Articul, siufnes det, ligesom, at den indstefnte skulle have græsset meere, end 12 Nøed; Og om mindre havde været, skulle dog den indstefnte være pligtig, efter, Lovens 13de Articul pagina 984, at undgielde. Endskiønt nu, at Citanten paastaar satisfaction over den indstefntes u-hørsomhed og u-lydighed, til hans bøxel-Rettes fortabelse, med erstatning for Skade og Processis Omkostninger, men at indlade sig, efter Allegerede Lovens sidst melte, at formere;
Saa dømmes

1749: 46b

for Ret, at indstefnte Ole Larsen Samdall, hans nu paa boende og hannem af Citanten til-bøxlede Jorde-part, dens bøxel-Ret, at have forbrudt; dog, i fald den ind stefnte maatte attraae samme Jord for efter-tiiden at bruge og besidde, Eragtes, at hand frem for nogen anden dette Jorde-brug blive bevilget, ald den Stund og meedens den indstefnte Ole Larsen følger forrige bøxel-brevs forskrift; ligesom, forrige ommelte af den indstefntes Forseelse er taget i Agt: Saa bliver ej mindre dette: At efter Lav-rettets Taxation og Skiøn, betaler Ole Larsen Holmefiord den paastefnte Skade med Toe Rigsdaler; Men, Angaaende det u-tilladelige Qvægs-bejte udj Udmarken, imod Bøxel-breved og Citantens Minde eller tilladelse, der og over skrider hans bevilgede brug, ja! end over det Tal, som, efter Lovens Allegerede 10de og 12te Articuler, allernaadigst foreskriver; Da, som ingen særdeeles paastand i denne pasu af Citanten endten er vorden formeret eller ventileret, finder dog denne Ret, den indstefntes forseelse imod Loven, saa formastelig, som dristig; derfore til mindelse for indstefnte Ole Larsen Holmefiord, og afskye for andre lige-sindede, til-dømmes Hand plig[tig] til Hans Maj/este/ts Fiscum at udbetale 2 rdr, til Justice Cassen 1 rdr 3 mrk 12 sk: og lige saa meget til det Bergenhuusiske Manufactur-Huus. Processens omkostninger i denne Sag refunderer ind stefnte Ole Larsen *Samland (Samdall) til Citanten hr: Commerce-Assessor Jan von der Lippe med 8 Rdr Alt, som meldt at efter kommes inden fembten Dage, efter denne Doms lovlige forkyndelse.

Guulens Skibb/reede
1749 d/en 30te Maij blev Rætten til almindelig Som/m/er tings holdelse satt paa Ting stædet Schierjehavn for Guulens Skibb/reede og det i Nerværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 1 findes tilført som alle mødte undtagen Ole Johansen Andvig som er svag i hvis Stæd Joen Joensen Grimstad blev antaget at betiene Rætten,

For dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og andre Øvrigheds ordres oplæst, lige som Ved forrige Skibbreede Sartor,

Dernæst fremlagt
Obrist Lieutnant von Kroghens Odels

1749: 47

Lysning til hvad Godtz hands Sviger Moder Abel Cathrine Munthe kand have soldt dat: 1 8ber 1748 vid: fol:
2. Deres Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Møinichens givne Resolution under 20 jan: 1749 paa Guulens Skibbreedes Almues Veigne indgivne Memorial under 24 aug: 1748, hvorefter Utvers og Lavigs Skibbreeder er befahlede at kom/m/e Guulens Skibbreede til Hielp udi den skydtz der falder til Korsund og Lavig eller Breche enten med skydtz in natura eller og med Pænge, vid: fol:
3. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Niels Olsen paa ½ Løbs Smør i Gaarden Store Sleire dat: 1 febr: 1749 vid: fol:
4. Ditto Auctions Skiøde til Anders Olsen Bache paa ½ Løb Smør i sam/m/e Gaard Store Sleire af sam/m/e dato
5. Ditto Skiøde til Anders Olsen paa ½ Løb i sam/m/e Gaard ditto dat:
6. Anders Olsen Baches udgivne Skiøde til Joseph Olderkalv paa ½ Løb Smør i Gaarden Sleire dat: 27 febr: 1749 vid: fol:
7. Anders Olsens udgivne Skiøde til Joseph Olderkalv paa ½ Løb Smør i Gaarden Sleire dat: 27 febr: 1749
8. Auctions Skiøde til Sieur Andersen paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Nedre Oppedahl dat: 11 jan: 1749 vid: fol:
9. Johannes Knudsen Indreøens udgivne bøxelsæddel til Mons Larsen Rutle paa 18 Mark Smør og ¼ faar i Gaarde[n] Stefnebøe dat: 24 april 1749 med Rev: ej dat
10. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Ole Sieursen paa 13 ½ Mark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Eide dat: 14 Nov: 1748 med Rev: ej dat.
11. Hans Lems givne bøxelsæddel til Hans Henrichsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Grimen dat: 2 April 1749 med Rev: ej dat
12. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Jetmund Pedersen paa 2 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Grimen dat: 12 8ber 1748 med Rev: ej dat

D/en 31 Maij blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication af Fogden fremlagt.
1. Deres Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Møinichens ordre til Fogden at incassere 440 rdr af Nordhor og Wosse fogderie for Grendse Skydtzen Nordenfields for Aarene 1747 og 1748 dat: 15 8ber 1748
2. Ligeleedis høystbem/el/te Stiftampt Mandens ordre til at indfordre 216 rdr 80 sk til 2de Postbroer den eene Ved Gaarden Stønjum og den anden i Nærøe dahlen dat: 15 8ber 1748.

Dernæst til Publication fremlagt
1. Cancellie Raad og Laug Mand Claus Bagers udgivne bøxelsæddel til Bryning Ehlers paa Stædet Wichingvog sorterende under Gaarden Bremnes Bergens Laugstoel beneficeret dat: 17 julij 1748
2. Hans Knagenhielm paa sin Moders Veigne udgivne bøxelsæddel til Rasmus Stephensen paa 1 p/un/d Smør 1 faar i Gaarden Tverbiør dat: 2 Nov: 1748
3. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Sieur Jørgensen paa 1 p/un/d 2 Mark Smør udi Gaarden Unneland dat: 30 Maij 1749 vide Skiøde protocollen fol: 381.
4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Haveland d/en 27 Maij 1748 efter afg/angne Peder Monsen vid: fol: 381

1749: 47b

5. Sieur Andersen Nedre Oppedahls udgivne Pante Obligation til H/er/r Thomas Sommer paa Capital 32 rdr dat: 30 Maij 1749 vid: fol: 381
6. Bryning Rolfsen Eilerses udgivne Pante Obligation til Hans Madtzen Sæbøe paa hands Myntling Matz Sørensens Veigne paa Capital 113 rdr 5 mrk 13 sk dat: 31 Maij 1749 vid: fol: 331 (381)
7. Deres Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Møinichens givne Constitution til Søfren Christophersen Parelius herefter at Være Lehns Mand i Guulens Skibbreede udi forrige Lehns Mand Peder Henrichsbøes Stæd dat: 14 Dec/em/br/is/ 1748 og indført fol: 381.

Videre Sager eller andet for Rætten fremkom ey efter tilspørsel, hvor for Fogden til Attestation fremlagde den forfattede Restance der for 1ste og 2den termin beløber 586 rdr: 5 mrk 6 sk

Lindaas Skibbreede
1749 d/en 2 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Ting stædet Kiilstrøm/m/en for Lindaas Skibbreedes Almue i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 2 findes tilførte som alle Viiser Ved attester at have aflagt deris Laug Rættes Mænds Eed,

For dette Skibbreede blev alle de Kongl/ige forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Guulens Skibb/reede.
Ligeleedis oplæst Obriste von Krogens Pænge Mangels Lysning til endeel Odelsgods dat: 1 8ber 1748
Publiceret
1. Herman Diedrich Steenfelts udgivne Skiøde til Elias Larsen paa endeel Huuse Vaaninger bestaaende paa Langøen paa Præsteboletz Godtz dat: 18 jan: 1749 vid: fol: 382
2. Elias Larsens udgivne Pante Obligation til Claus Varvich paa Capital 100 rdr dat: 18 jan: 1749 vid: fol:
3. Ditto Elias Larsens udgivne Pante Obligation til Herman Diedrich Steenfelt paa Capital 150 rdr dat: 18 jan: 1749 vid: fol:
4. Elias Larsens bevilning til Herman Diedrich Steenfeld at beholde en boed med Svale rundt om staaende paa Langøens Grund her under Lindaas Præste boel dat: 18 jan: 1749 vid: fol:
5. Ole Lagesens udgivne Pante Obligation til Herman Diedrich Steenfelt paa Capital 70 rdr dat: 30 maij 1748 vid:
6. En Contract oprettet imellem Radøe og Lindaas Skibbreeders Almue angaaende Skydtzen som Radøe Skibbreede med Pænge 33 rdr 2 mrk som er 1 mrk Pr Mand fornøyer og betaler Lindaas Skibbreede dat: 17 8ber og af 8te Mænd paa hver Skibbreedes Veigne under forseigled vid: fol:
7. H/er/r Jørgen Egelsdorfs udgivne bøxelsæddel til Opsidderne Carsten, Thomas, og Lars Korsøen paa Laxe Værpet Horsøen dat: 3 Dec/em/br/is/ 1748
8. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Hansens udgivne bøxelsæddel til Erich Rasmusen paa ½ pund Smør 4 Kander Korn 1/6 deel Huud og af Hougen 1 Marck dat: 10 april 1749 med Rev: ej dat
9. Gertrud S/a/l/ig/ Danchersens udgivne bøxelsæddel til Hans Olsen paa 15 Mark Smør i Gaarden Qvalvogen dat: 2 april 1749.

1749: 48

D/en 3 junij blev Rætten igien med samme Laug Rætt satt og blev til Publication fremlagt.
1. Et Kongl/ig Allernaadigst udgivet Skiøde til Niels Mogensen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt udi Gaarden Fonnebust. dat: 31 Dec: 1748 vid: 383
2. Ligeleedis et Kongl/ig Skiøde til Michel Andersen paa 2 p/un/d [Smør] 2 Mæler Malt udi Gaarden Selgelie dat: 31 Dec: 1748 vid: fol: 384
3. Anne Margrethe S/a/l/ig/ H/er/r Christen Krogs udgivne Skiøde til Ole Stephensen Maraas paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Kaalaas dat: 20de Dec/em/br/is/ 1748 vid: fol: 383.
4. En af Provsten H/er/r Morten Ruus udgiven Extract af Skifte brevet forrettet efter afg/angne Provst H/er/r Niels Leganger dat: 20 Sept: 1747 hvorefter Arvingen Johan Leganger er udlagt en Gaardepart i Riise skyldende 1 p/un/d 9 1/3 Mark Smør taxered 22 rdr 1 mrk 5 sk vid: fol: 384
5. Ole Bleges udgivne bøxelsæddel til Ole Monsen paa 17 Mark Smør 25 Kander Malt i Gaarden Øfre Tvedt dat: 29 Maij 1749 med Rev: ej dat
6. Deres Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Møinichens Constitution til Lars Halversen Fielsende at Være Lehns Mand i Lindaas Skibbreede dat: 14 Dec/em/br/is/ 1748 vid: fol: 384.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Gudmund Monsen Berrefiord fremstoed for Rætten og til kiendegav det hand med muntlig Stevne Maal til dette Ting Tiid og stæd har ladet stevne Anders Pedersen Indlyren fordi hand afvigte Høst kort for Juul har brugt ubeqvems Ord til ham, nemlig at Være en ugrænne Mand, at have melcked i Lyrøen og at have taget Pænge fra bem/el/te Anders Pedersen ligesom og at have indkaldet bem/el/te Anders Pedersen til at anhøre Aamund Larsen Indlyren, Sidsele Baste datter Indlyren deres Eedelige forklaring om denne Sag under falsMaals straf at udsiige, ligesom og at anhøre dem efter Sagens beskaffenhed med Erstattning for i bragte Processes bekostninger.
Den indstevnte Anders Pedersen Indlyren tillige med de 2de ovenm/el/te Vidner mødte Vedtagende lovlig Varsel
Anders Pedersen Indlyren fremstoed for Rætten siigende det hand kand erindre sig da hand Var 14 dage for Juul og skulle mahle noget malt paa en Qvern staaende Norden for Brudeknappen ved Ols Elven og havde med sig Sidsele Baste datter og Aamund Larsen Indlyren, fornam hand Qvernen gick, og som den indstevnte kom op i Qvern huuset fandt hand og de 2de andre Gudmund Berrefiord Var der og mahlede, hvor de da kom til Ords og tale med hinanden, og efter at hand tilspurte Gudmund hvorleedis er du indkom/m/en i Qverne huuset foruden Nøgel, svarede Citanten hand er god for at giøre Nøgel selv, hvorpaa Anders Pedersen svarede saa er du en ugrænne Mand med fleere Ord som hand ey erindrer,
Vidnerne blev derefter fremkalte som efter behørig formaning Var dem givet at Vogte sig for Meen Eed ligesom *Eeeden og blev dem forelæst, frem

1749: 48b

stoed
1ste Vidne Aamund Larsen Indlyren og efter aflagd Eed Vidnede følgende, det hand 14 dage for Juul sistleeden Aar Var Ved Olsaaen Norden for Brudeknappen til den der staaende Qvern for at mahle, hvor Gudmund Berrefiord Var og mahlede Korn, hvor da Vidnet tillige Anders Pedersen og det 2det indstevnte Vidne Sidsele Baste datter gick ind i Qverne huuset, hvor hand da hørte at Gudmund Berrefiord og Anders Pedersen kom i Ord sam/m/en, men hvoraf tretten reyste sig Viste Vidnet ey fuldstændig at siige, dog sagde Vidnet det deraf at Være kom/m/ed at Gudmund mahlede Korn paa Qvernen førend Vidnet med de andre kom, men som Vidnet gick ud og ind af Qvern huuset for at opbære sit Malt fra Søen til Qvernen, hørte Vidnet da hand kom igien til Qvernen at Anders Pedersen sagde til Citanten du har melcked i Lyrøen, sagde du er en skiørve og ugrænne Mand, hørte og Anders talte om nogle Pænge som Var qverne Mehler som Gudmund skulle have taget eller inde holt for Anders, men Videre kunde Vidnet ey erindre sig om hvad Sam/m/enhæng derudi Var, Vidnet efter tilspørsel sagde hand ey hørte Gudmund skielde eller siige til Anders uden hand Var en skiørve Mand. Den indstevnte tilspurte Vidnet om hand ey hørte Gudmund sagde jeg er god for at giøre en Nøgel selv hvor til Vidnet svarede jo, men ey at Gudmund sagde det skulle være til Qverne huuset; Videre havde dette Vidne ey at forklare.
2det Vidne Sidsele Baste datter gamle Anders Christiansen Indlyrens Kone fremstoed og efter aflagd Eed Vidnede det hun tillige med Anders Pedersen og Vidnet Aamund Larsen kom til den omvundne Qvern og paa sam/m/e for at mahle hvor da Gudmund Var i Qverne huuset og mahlede Korn, og da Vidnet med kom i {Huuset i} Qverne huuset bad hun Gudmund tage sit Korn af Qvernen som hand og giorde, siden hørte Vidnet at Anders og Gudmund kom til Ords sam/m/en om Qverne Mehler men som hun gick ud og ind og for at opbære sit Malt fra Søen til Qvernen Veed hun ey den rette Sam/m/enhæng, dog hørte hun da Anders tilspurte Gudmund hvor hand Var kom/m/ed i Qverne huuset, svarede Gudmund jeg er god for at giøre Nøgel selv, Vidnet forklarede derefter at have hørt Anders sige til Gudmund du haver melcked i Lurøen, men hvad enten det var frem/m/ede eller hands egne beester Viste Vidnet ey at forklare, hørte og de skielde hinanden for

1749: 49

ugrænne Mænd, hørte og Anders tale til Gudmund saaleedis det bem/el/te Gudmund skulle have havt pænge fra Anders Pedersen for Qverne Meller, men hvorleedis Ordene faldt, nemlig at Gudmund skulle have taget dem fra bem/el/te Anders Viste Vidnet ey at forklare Videre havde dette Vidne ey at forklare ligesom den indstevnte ey Videre havde Vidnerne at tilspørge
Anders Pedersen Indlyren sagde at hand til dette Ting har indstevnt Sidsele Gudmuns datter Berrefiord til Vidne udi denne Sag, men ey med Contra Stevning tillige indkaldet Gudmund Berrefiord sam/m/e at anhøre,
Rætten tilspurte Gudmund Berrefiord om hand sam/m/e Vidnesbyrd Vilde anhøre hvortil bem/el/te Gudmund svarede jo for at undgaae Videre Reyse til et frem/m/ed Skibbreede og tinglav hvorunder hand ey sorterede.
Hvorpaa det indstevnte Vidne Sidsele Gudmunsdatter fremstoed og efter aflagd Eed Vidnede til den af Contra Citanten Anders Pedersen fremsatte qvestion, om Vidnet ey Veed da hun Var hiem/m/e hos sin Fader Gudmund Berrefiord, det bem/el/te Gudmund har havt \sine/ Geeder i Lurøen og om Vidnet ey Veed hvad enten Gudmund selv eller hans tienere der har melcked sam/m/e Geeder i Lurøens Mark Vidnet svarede det hænde Var bekiendt at da hun Var hos sin fader Gudmund Berrefiord hiem/m/e, havde hændes Fader en Geed og en buck gaaende i Lurøens Mark, efter Opsidderen Lars Monsens tilladelse som hun formeener, hvor da hun \sc: Vidnet/ engang gick hen og melkede sam/m/e Geed, og det efter sin faders forlangende, og det af frøgt at Geeden skulle bederves, siden det Var 8te dage siden hændes fader havde udført Geeden i Lurøens Marck, i fald den ey havde sam/m/e tiid bleven melked, Videre havde Vidnet ey at forklare.
Gudmund Berrefiord modsagde ey dette Vidnetz Udsiigende
Anders Pedersen declarerede dernæst {at have} til Ahlenfit Skibbreedes Ting stæd at have til et Tings Vidnes Erhvervelse indstevnt fleere Vidner udi denne Sag til formeentlig befrielse, hvorfor hand forlangede Sagen til næste ting udsatt.
Eragtet
Sagen udsættes til nestholdende Høsteting

Niels Hansen Dyrnes haver til dette Ting tiid og stæd Ved muntlig stevne Maal ladet indstevne Johannes Fieldang fordie hand haver over seigled og beskadiget hands baad der laae ude Ved Fediø Landet Ved Pladtzen Myhren for iile ude paa Søen ladet med Vaarsild, der for at lide Dom saavel for den til føyede Skade paa baaden, som og for tilføyede Hinder ey at kunde bruge bem/el/te baad i Vaarfiske tiiden, til Vidner om denne

1749: 49b

Sag er indstevnt, Lars i Ulføen 2. Hans i Ulføen, 3. Johannes Førland 4. Rasmus Aaraas 5. Mons Linnes og 6. Claus i Qvalvogen alle under fals Maal at møde for at aflægge deres Vidnesbyrd i denne Sag.
Den indstevnte Johannes Fieldang tillige med Vidnerne mødte alle Vedtagende lovlig Varsel.
Den indstevnte Johannes Fieldang tilstoed det hand i dette inde Værende Vaarfiske tiid Ved Kyndelsmisse tiider kom seglende ud til Fediø Landet igiennem det trangeste Sund hvor Citantens baad laae uden Mast dybt laden i vand som hand ey blev Var siden Seyled hang dybt ned paa hands baad, og som det Var Nattens tiid 3 á 4 timer for dag {løb} blev hand ey Var Niels Dyrnesses baad forinden hand Var ner 2 á 3 favner, da hand straxen styrte af Veyen, men da der ey var tiid eller rum dertil kom hands baad med forstavnen paa Citantens baad og ram/m/ede Ved Anstødet saaleedis derpaa at derpaa fremslaget imellem Rangen og Stevnen blev udslaget En halv favn af Ripen og 1 qvarteers \længde/ og 2 tver fingers breede paa det øverste faste bord paa sam/m/e siide, dog blev der intet af silde ladningen borte, forklarede dernæst det hand som af Vanvare havde løbet an paa Citantens baad og haver sam/m/e skade paa egen bekostning og efter 7 dages forløb bragt den i fuld stand igien, efter at Citanten bragte den til ham i hans Logemente paa Fediø Landet, sagde og at have tilbudet Citanten at betale hvad baadleye hand udlagde for at bringe Silden til byen om hand havde Vildet; End Videre forklarede den indstevnte at have med 2de Mænd ført baaden tilbage igien efter sam/m/e Var i standsatt, som Citanten og imodtog, dog Vilde hand for sin Skades opretning have 3 rdr som den indstevnte ey kunde under gaae at give,
Citanten havde mod den indstevntes tilstaaelse ey at erindre saavidt Skaden paa baaden Var angaaende men tilspurte den indstevnte om hand ikke forlangte hos ham, da Skaden paa baaden var skeed det hand skulle skaffe ham en baad igien til at bruge saa længe til hand\s/ {havde satt} egen baad kunde kom/m/e i stand igien, hvortil den indstevnte og tilstoed det Citanten havde forlanged hos ham baad i stæden for den som var tilskade kom/m/ed, men ey at have \kunde/ forskaffed ham nogen, dog

1749: 50

at Ville betale Leye til hvem Citanten kunde laane baad hos
Vidnerne blev fremkaldet, hvor paa første Vidne
Lars Ulføen fremstoed og efter aflagd Eed forklarede, det Citantens baad laae ud for en Iiile paa Søen og i Sundet saa langt fra Landet at naar fiere Var og Vinden stod paa Land den da kunde Være i behold, og kunde der Være saa pas som 2 tredie Parter paa den anden siide fra Landet hvor Citantens baad var beliggende laden med Sild og dybt udi Vand, Veed ey hvor langt Sundet fra begge Land er over
2. Vidnet Rasmus Aaraas fremstoed og under Eed aflagde sit Vidnesbyrd efter at hand fra Rætten som Laug Rættes Mand var afviget og Joen Rebnor i hans Stæd Var antaget, paa Tilspørsel af Citanten, om hand ey hørte at da hand sagde du skal oprette mig Silden, at Johannes Fieldang skulle sig Ney jeg opretter det fanden betale dig, Vidnet benegtede aldeelis ey at have hørt det, End Videre forklarede Vidnet at have seed baaden Citanten tilhørende næsten mit paa Sundet, da der i Lehden ey fleere Var beliggende
3. Mons Linnes fremstoed og under Eed svarede til den af Citanten frem satte qvestion for Vidnet Rasmus Aaraas det hand hørte den indstevnte havde sagt de ord jeg Vil oprette Skaden paa baaden men ey betale dig Silden, det maae fanden giøre
4. Johannes Førlands under Eed forklarede ligesom nest forrige Vidner dog med dette tillæg at da de som beskickelse Vidner tilspurte Johannes Fieldang om hand Vilde tilstaae at have sagt til Citanten blandt andre ting fanden betale dig Silden, Johannes Fieldang da havde svaret jeg kand ey fragaae dislige Ord at have talt,
Det andet Vidne Mons Linnes sagde det saaleedis forholdt sig, og at hand tillige med Johannes Førland fick saadant Svar.
De 2de \sist hørte/ Vidner blev ligeleedis tilspurdt hvor baaden laae paa Sundet eller Lehden, de svarede det var 3die parten paa Sundet, og at Sundet er ongefær 40 favner over.
5. Vidne Hans Ulføens Eedelige Vidnes byrd Var i alt med 1ste Vidne overeensstem/m/ende.
6. Vidne holt Citanten ufornøden at føre som den der ey Var noget derom Vidende.
Citanten forlangede Siden de afhørte Vidner har forklared deres Sandhed og den indstevntes egen tilstaaelse er skeed, paastoed hand for sin Skade Ved ey at kunde i Mangel for baad bruge sine Garn eller fiskerie, i Erstatning 8 rdr,

1749: 50b

Den indstevnte benægtede aldeelis at den skade Citanten har paastaaed Erstattning for ey kand beløbe sig til saa høy summa, thi hand foregiver at baaden ey var til større Skade kom/m/ed end hand nok kunde deraf benøttet sig i fiskerietz tiid, formeener og siden hand ey med forsætt men af Vanvare har stødt an paa hands baad der laae ude paa Lehden hand da bør befries for Videre Skades Oprettning, allerhelst hand allereede har bragt baaden i stand igien, Vil altsaa overlade Sagen til Doms.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Eftermiddag.
Og blev da følgende Dom afsagt!
Da det efter indstevnte Johannes Fieldangs eegen tilstaaelse som af Citanten er Vorden uimodsagt, som og af de afhørte Vidners Eedelige aflagde Forklaring er Vorden oplyst det Citanten Niels Dyrneses baad ude for Iile og En tredie part fra Landet paa Fediø Sundet har Været laden med Sild beliggende Nattetiid da bem/el/te Johannes Fiellang under fuldt Seigl med sin baad er kom/m/ed seylende, hvor udover bem/el/te Johannes Fiellang uforvarende og af Nød i Mørke har med sin baad stødt an paa bem/el/te Citantens baad, som der over er bleven noget {paa} beskadiget efter actens Udviis; Nu er det Vel saa at den Skade som blev Citantens baad tilføyed burde saavel af den indstevnte som Citanten i følge Lovens 4de bogs 3 Cap: 4 art: bedris, men i henseende Citanten i et snevert sund og almindelig passage, i sær {den Tiid for fiskere} \i f..kerle.s/, har ubetæncksom og Natte tiider udlagt sin laden baad der sticker dybt i Vand, hvorpaa reysende folck med deres baade og fahrtøy kunde anstøde og bringes i Livsfare, burde Citanten i fald Skaden ey allereede af den indstevnte Var Reparered have Skade for hiemgield,
Thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at Citanten som Ved sin utilladelig forhold har lagt sin ladne baad ud at drive for Iile og Været til hinder for de reysende i sær Nattens Tiid, bør med den allereede Reparation og beedring som af indstevnte Johannes Fiellang er giort til fulde lade sig nøye, allerhelst Citanten ey heller beviislig har havt noget at siige mod baadens i stand bringelse, da bem/el/te baad af den indstevnte blev Citanten overlevered. Hvad sig den øvrige Citantens Paastand angaar om Erstattning for Nærings og fiskeries Spilde i de dage baaden stoed under Reparation, da som Citanten hverken har beviist sin derved erlidte Skade, ey heller Ved Vidner oplyst det hand ingen baad kunde faae leyed hos nogen Mand paa den indstevntes bekostning, hvoraf hand kunde til sit fiskerietz brug betient sig af, alt saa bliver den indstevnte for Citantens Søge Maal og Paastand i den/n/e Post i alt friefunden, ligesom Processens Omkostning paa begge Siider ophæves.

1749: 51

Fogden anmelte det hand til dette Ting Tiid og Stæd Ved muntlig Varsel har ladet indstevne Anders Pedersen Lyhren og Gamle Anders Christiansen Lyhren at anhøre Vidner og lide Dom til bøders betalning for et imellem dem afvigte Aar forøvet SlagsMaal til Vidner er Ole Monsen Indre Lyhren og Thomes Thomesen sammestæds under fals Maals straf at møde deres sandfærdige Vidnesbyrd her om at aflægge.
De indstevnte Parter og Vidner mødte Vedtagende lovlig Varsel.
Anders Pedersen og gamle Anders ibidem benegtede Søgemaalet
Fogden begierede Vidnerne fremkalte til forklaring. hvorpaa første Vidne
Ole Monsen Indre Lyhren fremstoed og efter aflagd Eed Vidnede, det hand afvigte Aars Høst da Vidnet tillige med de indstevnte og Vidnet Thomas Thomesen og en Huus Mand Var alle paa en baad indreyst til byen og igien skulle afreyse fra byen og gick til Toldboden fandt hand ingen i baaden uden gamle Anders Christiansen, og unge Anders sidde i et huus strax oven for Told boden, hvorpaa Vidnet gick ned i baaden for at forvare sin Landskyld [bog] som hand fra sin Ejere Var kom/m/ed med, og mens hand forvarede bem/el/te bog i bom/m/en løsde gamle Anders baaden fra Toldboden, hvorpaa Vidnet [sagde] du faar ey fare fra Anders Peedersen, som er her strax oppe og eyer baaden, bad og gamle Anders lade ham kom/m/e op igien paa land, hvortil g/amme/l Anders svarede Ney du skal følge mig, hvorpaa hand roede ud i Sandvigen, til Dievle Jonsens Encke Brithe sam/m/estæds boende hvor Vidnet tillige med G/amme/l Anders gick op i stuuen, og da de lidt havde Været i stuen kom Anders Pedersen og Thomas Thomesen samt Huus Manden ind i sam/m/e stue, hvor paa Anders Pedersen tiltalte {g/amme/l} Vidnet hvorfor hand roede fra ham, Vidnet svarede jeg roede ey fra dig, men maatte Være i baad med g/amme/l Anders, derpaa svarede g/amme/l Anders Ney Anders Peersen jeg giorde det, Ole Monsen Var u-skyldig, gid den onde ligge længer med Stierne at bie paa dig, hvorpaa Anders Pedersen reyste sig op og spurte om g/amme/l Anders havde tilsagt ham at reyse af byen Anders Pedersen da havde nægtet det, hvorpaa g/amme/l Anders Christiansen skuede Anders Pedersen fra sig, saa Anders Pedersen falt baglængs over paa en Sængestock, hvor efter Anders Pedersen reyste sig op igien og gick igien til g/amme/l Anders, hvorpaa de fatted hinanden saaleedis at de falt begge ned paa Gulvet, og saa hand Anders Pedersen laae oven paa den g/amme/l Anders Christiansen og at g/amme/l Anders som laae under Var blodig i Ansigtet, men hvad Ord der blev talt imellem dem

1749: 51b

kunde Vidnet ey erindre sig, og toeg Vidnet sin Haand i unge Anders Pedersen for at Velte ham af den gamle Anders der laae under at hand kunde kom/m/e op, hvorpaa den gamle Anders stoed op, siden forblev de den gandske Nat i sam/m/e Huus til om Morgenen, da g/amme/l Anders *reyse (reyste) paa en anden baad og Vidnet med Anders Pedersen Thomas og Huus Manden roede paa sam/m/e baad hiem som de Var reyst til byen paa, Rætten tilspurdte om de indstevnte Var drucken da Klam/m/eriet begyntes, hvor til Vidnet svarede Ney de ey var saa druckne de jo havde deres 5 sind og Viste hvad de giorde, Videre havde dette Vidne ey at forklare.
2det Vidne Thomas Thomesen Indlyren frem stoed og efter aflagd Eed Vidnede, det det forholdt sig i alt rigtig med forrige Vidnes Udsiigende saavel for den tiid de kom sammen i Diefle Jonsens Enckes Huus i Sandvigen, som og da slagsMaalet i bem/el/te Huus yttred sig imellem den indstevnte Unge og gamle Anders, da Vidnet saae at unge Anders Peersen blev skuet af g/amme/l Anders baglængs over eller paa Sængestocken og at unge Anders reyste op igien og gick til g/amme/l Anders, hvorpaa de fatted hinanden Ved Klæderne og kasted hin anden i Gulved, saa unge Anders kom først under, men siden stræved hand sig op igien og kom oven paa g/amme/l Anders, og Var gamle Anders blodig Ved Næsen, men hvad Ord der Var i mellem dem mens slagsMaalet Varede Viste Vidnet ey at forklare, dog kunde Vidnet ey rettere forstaae end de Var Vrede paa begge sider, og ey gandske druckne, men Vel lidt svirende
De indstevnte blev af Rætten tilspurdt om de til Sagens forsvar paa deres Side havde noget at erindre; begge svarede Ney, og at de imellem sig indbyrdes havde foreened sig og Var foreenede.
Fogden som havde andhørt de indstevnte Vidners forklaring hvoraf erfares at Anders Christiansen og Anders Pedersen Lyhren har øvet SlagsMaal i Diefle Jonsens Enckes huus i Sandvigen havt hinanden mod Gulvet og gamle Anders seed blodig i Ansigtet paastoed at de begge som skyldige udi Slags Maalet i sær for blodslaget efter Loven til bøders svarelse maae Vorde anseet.
Dom afsagt
Da det Ved enstem/m/ige Vidners forklaring er overtydet saavel den indstevnte unge Anders Pedersen som g/amme/l Anders Christiansen Lyhren at have med hinanden Været i Slags Maal den omvundne tiid og Stæd i Encken Brithes Huus i Sandvigen, og saaleedis at have Været i slagsMaal med hinanden

1749: 52

at de har kasted hver andre til Gulvet, bør de begge, siden Vidnerne ey har seed hvorleedis g/amme/l Anders er bleven slagen blodig, men Vel at de har lagt paa Gulvet, hver for sig som lige skyldig befundne bøde til deres Maj/este/ts Casse for Jord skuf i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 art: trende 6 Lod Sølv eller 9 rdr, hvilcke bøder enhver for sig 15 dage efter den/n/e Doms lovlige forkyndelse bør udreede under excecution og adfær efter Loven, eller i dessen Mangel sam/m/e i følge forordning af 6 Dec: 1743 med Straf paa Kroppen {sam/m/e} afsone

Og som fleere Sager ey fremkom udi Rætten fremlagde Fogden til Attestation den forfattede Restance over Skatternes 1ste og 2den termin der beløb tillige med en deel forrige Aars Restance 634 rdr 4 sk

Herløe Skibbreede!
1749 d/en 4de junij blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse sat med Herløe Skibb/reede paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 6 findes tilførte,

Og blev da de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Rescripter samt videre ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.
1. Obriste Lieutnant Kroghs odels Lysning vid:
2. Aflyst Mathias Rasmusens udgivne Pante Obligation til Auctions Directeur Bendix Ernst Manich paa *Capital 7 julij 1727* efter Creditors Arving Cancellie Raad Wollert Danchersens paateignede Qvitance dat: 16 Nov: 1748 vid: forrige Pantebog fol:
*2. Margrethe S/a/l/ig/ Mathias Rasmusens udgivne Skiøde til Ole Monsen Hammersland paa ½ Vogs Leye i Gaarden Tarøen (Turøen) dat: 15 Nov: 1748 vid: fol:
3. Peter Christian Kroghs udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen paa 18 Mark Smør ½ faar og ½ Mæhle Malt i Gaarden Aasbøe dat: 1 febr: 1749 med Rev: ej dat
4. Assessor von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Søren Andersen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt 4 ½ Mark fisk i Gaarden Follesøen dat: 16 8ber 1748 med Rev: ej dat
5. Assessor Lawsens udgivne bøxelsæddel til Michel Gudmunsen paa ¼ Løb Smør 9 Kander Malt i Gaarden Huusebøe dat: 10 Nov: 1748 med Rev: ej dat
6. Hans {..... udgiv} Weinvighs udgivne bøxelsæddel til Anders Pedersen paa 15 Marker smør i Gaarden Erdahl dat: 14 Dec: 1748 med Rev: ej dat.
7. H/er/r Wilhelm Frimans givne bøxelsæddel til Jacob Pedersen Schurtvedt paa 1 p/un/d Smør 1 Mæhle Korn i Gaarden Lansvig dat: 31 Martij 1749 med Rev:
8. Assessor Lawsens givne bøxelsæddel til Knud Paulsen Sture paa 18 Mark fisk i Gaarden Sture dat: 10 febr: 1749 med Rev: ej dat
9. Stephen Erichsen Agotnes med fleere deres givne bøxelsæddel til Michel Nielsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Wig dat: 17 Maij 1749 Rev:

D/en 5 Junij blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret en Extract af Skiftebrevet forrettet paa Ous Præste Gaard efter afg/angne Provst H/err Niels Leganger, hvis Ster-

1749: 52b

boe har Været eyende en Gaard Hestnes kaldet her i Herløe Skibb/reede beliggende skyldende 1 Løb Smør 3 qvarter Malt taxered for 70 rdr som hands Encke Mad/a/me Maria Finde paa sin Lod i Arv har bekom/m/en Vid: fol:

Og som ingen Sager fremkom i Rætten, fremlagde Fogden til Attestation de over dette indeværende Aars 1ste og 2den termins Skatter forfattede Restance beløbende 599 rdr 1 mrk 14 sk

Ahlenfit Skibbreede!
1749 d/en 6 junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse sat med Ahlenfit Skibb/reedes Almue paa Tingstædet Alvestrømmen i Over Værelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 3 findes tilførte udi Niels Olsen Sellevolds Stæd som har forfald blev Lars Qvam/m/e i stæden antagen,

For dette Skibb/reede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger Rescripter og Ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.
Publiceret
1. Et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Aaseim i Mielde Skibbreede d/en 10 Martij 1749 efter Guri Larsdatter hvis Sterboe er eyende en liden Anpart i Gaarden Søre Aase v: fol:
2. Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel paa ½ Løb 9 mark Smør 1 qvarteer og 8 Kander Malt i Gaarden Midtgaard til Ellev Larsen dat: 25 febr: 1749 med Rev: ej dat
3. Comerce Raad Von der Lippe paa sin Søster Frue Knagenhielms Veigne udstædde bøxelsæddel til Hans Bastesen paa 18 Mark Smør ¼ tønde Malt og ½ faar i Gaarden Nepstad dat: 9 8ber 1748
4. H/er/r Lyder Fastings udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen paa 1/3 part i Gaarden Hilland skyldende i alt 1 ½ Løb 1 tønde Malt og ¼ Korn dat: 20 Maij 1749 med Rev:

Niels Knudsen Sellevold som beskicked Værge for Myndtlingen Herbor Michelsdatter for den Arv hænde i følge Skiftebrev af 24 Martij 1741 er tilfalden efter hændes afdøde fader Michel Knudsen Fosse i Ahlenfit Skibbreede lod inden Rætten opbyde den Arve Capital som hand af det solte Løsøre har udbragt til summa 14 rdr 4 mrk 5 sk om nogen sam/m/e mod Pant og Renters Ansvar hos ham Vilde laane, men som ingen anmelte sig blev Pængene som hand anviiste i Rætten forseiglede og bem/el/te Værge Niels Knudsen Sellevold til forvaring til bage levered.

5. Abel Bastesen Nordre Fæstes tilstaaelse og overdragelse af alle hands Midler til sin broders Værsøn Hans Michelsen Nordre Fæste for skiellig føde og Ophold sin leve tiid dat: 6 Junij 1749 vid: fol: 384.
6. Marithe Andersdatter afg/angne Niels Hansen Sieurdahls Overdragelse af alle hændes Midler til sin broders Sønn Hans Olsen Monstad mod det hun nyder hos ham all skiellig føde og Ophold sin leve tiid dat: 6 junij 1749 vid: fol: 384.
7. Lars Andersen Echeland og Aamund Grøtvedts udgivne bøxelsæddel til Ole Stephensen paa ½ Løb Smør og ½ tøn-

1749: 53

de Malt udi Gaarden Søre Aase dat: 6 junij 1749 med Rev: ej dat.
8. Kirsten S/a/l/ig/ Marcus Laxes tilstaaelse at det Løsøre Procurator Johan Siemon Cramer paa Auction holdet d/en 23 april sistleeden efter hændes S/a/l/ig/ Mand sig har tilkiøbt er hos hænde til laands beroende dat: 4 junij 1749 vid: fol: 384.

D/en 7de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt sat og blev paaraabt om nogen havde Sager for Rætten at frem føre

Anders Pedersen Indlyhren efter forrige tiltale Contra Gudmund Berrefiord {efter forrige tiltale} fremstode for Rætten tilkiendegivende at Være med hinanden foreenede;

Fleere Sager efter tilspørsel fremkom ey udi Rætten

Fogden fremlagde til Attestation den over dette Aars 1ste og 2den termin forfattede Restance over de Kongl/ige Skatter beløbende 604 rdr 2 mrk

Sorenskriver Garman lyste sin Odels Ræt til Gaarden Schare i dette Skibbreede beliggende.

Radøe Skibbreede!
1749 d/en 8de junij blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Radøe Skibb/reede paa Ting stædet Alvestrømmen i overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 6 findes tilførte

Og blev for dette Skibb/reede de sam/m/e Kongl/ige ordres og befalinger oplæste som Ved nestforrige Ting stæder!
Dernæst blev til Publication fremlagt følgende documenter
1. Aflyst Arnold Meyers udgivne Pante Obligation til Com/m/erce Raad Lyder Schultz paa Capital 180 og dat: 25 sept: 1736 som tiid efter anden er afbetalt og til sist qvitteret af Modesta S/a/l/ig/ Berent Formans d/en 14 Nov: 1748 og saaleedis af Pantebogen fol: 72 udslettet
2. Arnold Meyers Pante Obligation udgivet til Modesta S/a/l/ig/ Berent Foormans paa Capital 100 rdr dat: 14 Nov: 1748 vid: fol:
3. Ditto hands udgivne Skiøde til Sing/neu/r Hans Schrøder paa Krem/m/erleyes huuse i Bøevogen bestaaende med Videre dat: 5 Nov: 1748 vid: fol:
4. Hans Schrøders udgivne Pante Obligation til H/er/r Friderich Ahrens paa Capital 300 rdr med 1ste Priorite Rætt dat: 8 Nov: 1748 vid: fol:
5. Ditto hands udgivne Pante Obligation til Andreas Dishingthun Senior paa Capital 100 rdr med 2den Priorite dat: 9 Nov: 1748 vid: fol:
6. Contract oprettet imellem Radøe og Lindaas Skibbreeder angaaende Skydtzens indrettning og dens betalning af Radøe Skibb/reede dat: 17 8ber 1748 vid: fol:
7. Provst H/er/r Tidemans udgivne bøxelsæddel til Michel Olsen paa 1 p/un/d Smør 1 qvarter Malt i Gaarden Olsvold dat: 29 Maij 1749 med Rev: ej dat.
8. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Rasmus Sieursen paa ½ p/un/d Smør ½ qvarter Malt i ditto Gaard dat: 29 Maij 1749 med Rev:

1749: 53b

9. Comerce Raad Gartner[s] udgivne fæste eller Grundebrev paa den Grund under Gaarden Bøe som Kremmerleyes Huuse i Bøevogen er paastaaende til fæste Manden Hans Schrøder dat: 12 8ber 1748.
10. Arnold Meyers givne bøxelsæddel til Niels Olsen paa 19 ½ Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Marøen dat: 9 Jan: 1749 med Rev: ej dat.
11. Ditto hands bøxelsæddel til Ole Nielsen paa lige brug i sam/m/e Gaard dat: 9 Jan: 1749 med Rev: ej dat

D/en 10de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætts Mænd og blev
Aflyst en af Mathias Siversen Doth i Aaret 1726 d/en 17 Dec/em/br/is/ udgivne Pante Obligation til afg/angne General Toldforvalter Johan Garmans Encke paa Capital 50 rdr efter hands Enckes Karen Frimans tilstaaelse under 4 Nov: 1748

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabt

H/er/r Willum Friman Contra Elling Mathiesen Halland efter forrige tiltale.
Citanten H/er/r Friman mødte ikke, men Elling Mathiesen Halland mødte for Rætten og producerede sin Landskylde bog, der udviiser at hand ey nogensinde har fra afg/angne H/er/r Hans Withes tiid betalt indbereigned for fløttningen høyere Landskyld end 10 mrk foruden aarlig 3die tag 1 mrk indtil itzige Ejere H/er/r Friman har sagt ham at en mark skulle for aarlig 3die tag afgaae skiøndt hand \sc: Friman/ i bem/el/te qvitterings eller Landskylds bog ey sam/m/e har anført, ligesom hand ey heller har qvittered siden Aar 1743 for nogen 3die tag, lige leedis fremlagde den indstevnte sin af forrige Stiftsskriver Hans Hvid d/en 26 8ber 1713 meddeelte bøxelsæddel hvorved hand beviiser sin brugende Jordepart ey at Være høyere end 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt, hvorefter hand formeener at Rætten skiønner at Landskylden for høyt oppebærges, End Videre forestillede den indstevnte at saalænge Mangers Kiercke Var Deres Maj/este/ts til hørende Var hand og de fleere Kierckens Jorde gotzets Opsiddere befriede for all slags dags arbeyde, men saa snart sam/m/e Mangers Kiercke af {Knud Manger} H/er/r Magist/e/r With blev kiøbt svared hand dog til S/a/l/ig/ With ingen Arbeyds Pænge forinden Kierke Ejeren Knud Manger sam/m/e paastoed, og har dog ey til Knud Manger nogen Arbeyds pænge erlagt i hans tiid forinden den indstevnte til efterfølgende Kierke Ejere nu afdøde H/er/r Hans Meyer sam/m/e sit dags Arbeyde har aflagt, og det paa den Maade, nemlig paa Præste gaarden Manger at arbeyde 2de dage den eene dag Spade tiide og det anden dag i Slotte tiiden om Som/m/eren og det hvert aar, hvil-

1749: 54

ke 2de dags arbeyder den indstevnte siiger aarlig og siden den tiid stedse og udi itzige Kierke Ejeres H/er/r Frimans tiid at have aflagt end og for Aaret 1747, og som den indstevnte formeener saadant Dags verck som hand med de øvrige Aarlig aflægger burde i det ringeste ansees af Ejeren som en Villighed at Leylændingerne sam/m/e aflægger, og saaleedis formindske de 4re fløttninger som paastaaes, indstiller hand og til Rætten om hand over pligt ey har ydet De 2de Dags Værcker for det paa stevnte Aar 1747, og i fald hand nemlig Citanten ey Vilde ansee den fløttning som Varede næsten i 8te dage meer end for en fløttning skiøndt hand sam/m/e loVede tæncker hand dog Ved det hand giver noget høyere Landskyld og Dags Værker end ham til kom/m/er dog at have ey forseed sig mod Lov og altsaa forlanger for Citantens Sigtelse Ved Dom at blive uskyldig anseed og befried.
Eragted
Siden Citanten hverken selv eller Ved fuldMægtig møder for at besvare den indstevntes tilførsel og foregivende ey heller paa sin Siide har sluttet Sagen til Doms, gives Sagen endnu Rum til næste Ting, da Citanten haver paa sin Siide at indkom/m/e med hvis hand fornøden agter til besvarelse, hvorefter endelig Dom kand Vorde afsagt.

Fleere Sager fremkom ey udi Rætte efter Paaraab

Fogden fremlagde til Attestation den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2 termin der beløber 609 rdr 5 mrk 2 sk

Hossanger Skibbreede!
1749 d/en 11te Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Ting stædet Bernestangen for Hossangers Skibbreedes Almue i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 7 findes tilførte.

Og blev for dette Skibbreede alle de Kongl/ige Forordninger og Rescripter oplæste som Ved nestforrige tingstæder.
Obriste Von Kroghs Odelslysnings Rætt til en deel Gaarder vid: fol:
Dernæst publicered følgende documenter
1mo Skiftebrev forrettet paa Gaarden Hemvigen d/en 5 Martij 1749 efter afg/angne Johannes Hemvigen vid: fol: 386
2do Ditto forrettet paa Gaarden Kleveland d/en 5 Martij 1749 efter Sigri Olsdatter vid: fol: 386.
3tio Ditto forrettet paa Gaarden Heldahl efter Halver Johannesen Heldahl d/en 23 8ber 1748 vid: fol:
4. Niels Hannestvedts udgivne Gave brev til sin datter Marthe Nielsdatter og hændes Mand Aschild Olsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Bernes dat: 26 Nov: 1748 vid: fol:
5. Ole Nielsen Fam/m/estads udgivne Skiøde til Magne Esem paa 8 2/3 Mark Smør 1 4/9 Kande Malt i Gaarden Eide dat: 25 8ber 1748 vid: fol: 386

1749: 54b

6. Gunilde Monsdatter med fleere Medarvingers udgivne Skiøde til Magne Esem paa 13 11/20 Mark Smør 12 7/28 Kande Malt i Gaarden Grøsvig dat: 25 8ber 1748 vid: fol: 386
7. Woen Jørgensens udgivne Pante Obligation til Obriste Lieutn: von der Velde paa Capital 500 rdr, dat: 26 April 1749 vid: fol:
8. Anders Ellevsen Ham/m/ers udgivne Skiøde til Joen Pedersen paa et Vaanhuus bestaaende paa en Pladtz af Ham/m/ers Præstegaars Grund, dat: 31 8ber 1748 vid: fol:
9. H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Jacob Halversen paa ½ Løb *min (mindre?) en halv skilling i Gaarden Bircheland dat: 10 april 1749 med Rev: ej dat.
10. H/er/r Jens Bruuns givne bøxelsæddel til Aschild Hansen Tepstad paa ½ Løb 4 ½ Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Bleichelie dat: 26 Martij 1749 med Rev:

D/en 12te ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev fremlagt til Publication.
1. Niels Hannistvedts udgivne Skiøde til Johannes Hansen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Indre Bernes dat: 11 junij 1749 vid: fol: 387.
2. H/er/r Jens Bruuns udgivne bøxelsæddel til Børge Knudsen paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Sandahlen dat: 8 Martij 1749.
3. Niels Aaseim og Aschild Larsen Heldahls paa egne og MedEjeres Veigne deres udgivne bøxelsæddel til Ole Jørgensen paa 13 ½ Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Miøs dat: 11 junij 1749 med Rev:
4. H/er/r Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Aschild Olsen paa ½ Løb Smør 1 Mæhle Korn og 3 Kander Malt i Gaarden Søre Eicheland dat: 20 Maij 1749 med Rev: ej dat.
5. H/er/r Jens Bruuns udgivne bøxelsæddel til Ole Larsen paa 28 4/5 Mark Smør 14 2/5 Kande Malt i Gaarden Kallekleiv dat: 22 Martij 1749 med Rev:
6. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Jens Stephensen paa 14 2/5 M/ark Smør 7 1/5 Kande Malt i Gaarden Kallekleiv dat: 15 jan: 1749 med Rev:

Niels Heldahl som anordned Værge for Myntlingen Ingebor Monsdatter opbød af hændes Arve Capital den summa 42 rdr 4 mrk 8 sk men som ingen anmelte sig blev bem/el/te Pænge under forseigling Værgen til forvaring tilbage leveret.

Fogden Smith efter forrige tiltale Contra Erich Rachnes!
Fogden fremlagde udi denne Sag Præsten H/er/r Jens Bruuns attest under 5 Junij sistleeden Aar 1748 som udviiser at Erich Rachnes for barnefar er udlagt for et barn avlet udi horerie med Kari Knudsdatter Møching, og derfor den 5te Søndag efter Hellig 3 Kongers dag Publice absolvered, dernæst fremlagde fogden et over hands boe og Midler giorde Registerings og Vurderings forrettning, beløbende 51 rdr 12 sk og derimod boens Udgift og Gield 42 rdr:, men som Fogden fornem/m/er at Udgielden gandske nær boens formue opløber fant hand fornøden at Vedkom/m/ende Creditorer deres fordringer til desto større Sickerhed bør med Eed bekræfte, og til den Ende aarsages at begiere Sagen udsatt til næste høste ting at hand Vedkom/m/ende til deres Eedelige bekræftning kand indvarsle.
{Eragted}
Den indstevnte og forelagde Erich Rachnes mødte ikke
Stev-

1749: 55

ne Vidnerne Ole Lohne og Anders Laasta fremstode og tillige fremlagde den beskrevne givne Lavdags forelæggelse for Erich Rachnes den de beædigede lovlig efter deres paateigning at have forkyndt
Eragted
Den af Fogden forlangte Udsættelse til næste Ting bliver til Creditorernes indvarsling herved af Rætten bevilget

Fleere Sager fremkom ey udi Rætte efter paaraabning.

Fogden fremlagde til Attestation den over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termins Skatter forfattede Restance beløbende 419 rdr 1 mrk 2 sk

Echanger Skibbreede!
1749 d/en 13 junij blev Rætten til almindelig Sommertings holdelse satt paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 9 findes tilførte

Og blev for dette Skibbreede alle de Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som Ved nest forrige Tingstæder!
Dernæst publicered
1. Obriste Von Kroghens Odels Lysning til endeel Gaarder i dette Skibbreede dat: 1 8ber 1748 vid: fol:
2. Woen Jørgensens Pante Obligation udgivet til Obrist Lieutnant von der Velde paa Capital 500 rdr [dat:] 26de April 1749 vid: fol: 387.
3. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Indre Eide efter afg/angne Anders Nielsen d/en 6 Martij \1749/ vid: fol: 387
4. Ditto forrettet paa Gaarden Esem d/en 6 Martij 1749 efter afg/angne Mageli Erichsdatter vid: fol: 387
5. Ditto forrettet paa Gaarden Hope d/en 18 8ber 1748 efter Ole Hope vid: 387
6. Ditto forrettet paa Totland d/en 25 8ber 1748 efter Ole Knudsen vid: 387
7. Ditto forrettet paa ditto gaard d/en 25 8ber 1748 efter Marie Olsdatter v: 387

Johannes Olsen Hoshofde som beskicked Værge for Myntlingen Anders Magnesen for den Arv ham efter Skiftebrev dat: 23 april 1748 efter sine afdøde forældre Magne Andersen og Marithe Erichsdatter Var til falden opbød af bem/el/te Myntlings Arve Capital den summa 121 rdr 4 mrk om nogen sam/m/e mod sufficent Pandt og lovlig Renters Ansvar Vilde til laans modtage, men som ingen dertil anmelte sig blev bem/el/te Pænge inden Rætten forseigled og bem/el/te Værge Johannes Olsen Hoshofde til forvaring tilbage leveret.

Paa sam/m/e Maade opbød Iver Simensen som Værge for Randi Magnes datter efter nestbem/el/te Skiftebrev en Capital af 64 rdr 1 mrk, men da ingen anmelte sig blev sam/m/e Pænge under forseigling ham tilbageleveret.

Publiceret
Anders Nielsen Tofts udgivne Skiøde til Niels Andersen paa 1 p/un/d Smør 1/6 faar i Gaarden Tofte dat: 13 junij 1749 vid: fol: 387.
2. Mons Andersen Totlands udgivne Skiøde til Joen Knudsen Eye paa 12 Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Totland dat: 13 junij 1749 vide fol: 387
3. Ditto Mons Andersens Totlands udgivne bøxelsæddel til Joen Knudsen paa den anden halvedeel nemlig 12 Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Totland dat: 13 Junij 1749 med Rev: ej dat
4. H/er/r Jens Bruuns udgivne Grundesæddel til Hans Larsen Nedre Herland paa en Nøste Grund av 16 alens længde og 9 alens bredde paa Gaarden Moe som ligger under Opsidderen Peder Larsens brug dat: 24 aug: 1748
5. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Knud Olsen paa 18 Mark Smør 3 Voger Næver udi Gaarden Farrestvedt dat: 28 Martij 1749

1749: 55b

Hans Larsen Nedre Herland paa Ole Knudsen Øfre Hellands Veigne mødte for Rætten og anviiste et feld af en skudt Biørn som bem/el/te Ole Knudsen tienende hos Encken Marie paa Øfre Helland nestleeden Pintz-Aften havde skudt og feldet i Steensland Marcken paa Moedahlen i Echanger Skibbreede, og forlangede i følge Forordning den betalning som er tillagt den eller de som dræber saadanne skadelige og glubende biørn.

D/en 14de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til Publication fremlagt.
1. H/er/r Christen Tunboes udgivne bøxelsæddel til Ole Larsen paa ½ Løb Smør ¼ Malt i Gaarden Rommereim dat: 26 Martij 1749 med Gienpart af bøxelsæddelen, bem/el/te Ole Larsen skal efter eget tilbud svare 4re Aarlig til barnet Johannes sit ophold.
2. Knud Jacobsen Strøm/m/e paa Myntlingen Johannes Johannesens og fleere Arvingers Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen paa 18 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Niøtvedt dat: 14 Junij 1749 med Rev: ej dat.
3. Sieur Olsen Feeten paa Weemund Feetens Sterboes Veigne tillige med Ole Olsen Echnes deres givne bøxelsæddel til Johannes Olsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Echnes dat: 13 junij 1749 med Rev: ej dat

Iver Monsen Heggertvedt fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand til dette Ting tiid og stæd Ved muntlig Stevne Maal har ladet indstevne Iver Høyland Niels Myhr og Ole Lie fordi de i hands Navn har indført til byen og leveret Gert Kramer 3de træer som til Skibs Reer skulle bruges og Citanten med bem/el/te Cramer Var accordered om at skulle efter et Viss Maal forskaffe, og der for i Citantens Navn og paa hands Veigne oppebaaret 13 rdr skiøndt træerne {ey} formedelst de ey opnaaede det rette betingede Alne Maal blev funden uduelig og af Gert Cramer blev opsagt ey at Vilde eller kunde modtage, og som Citanten til hvem Gert Cramer holder sig har afkortet bem/el/te 13 rdr paa en anden betingning eller Leverance af Eege træer, søger hand de indstevnte som uden hands Minde har oppebaaret bem/el/te Pænge 13 rdr Ved Dom at blive tilpligtet bem/el/te 13 rdr at tilbage give sig, samt Erstattning for denne i bragte Processes bekostning, til Veder Mæhle haver hand og ind kaldet Gert Cramer for paa sin siide at give Oplysning om Sagen.
De 3de indstevnte blev 3de gange paaraabt men ingen mødte, ey heller nogen paa deres Veigne.
Stevne Vidnerne Gudmund Johannesen og Joen Johannesen Eisnes frem stode og eedelig afhiemlede, det de med lovlig Varsel har indstevnt Iver Høyland Niels Myhr og Ole Lie for Sagen Stevne Maalet indeholder, lige som de under fals Maal har indstevnt Ellev og Anders Heggernes til Vidnesbyrds aflæggelse i denne

1749: 56

Sag.
Citanten fremlagde Gert Cramers skriftlige forklaring om denne Sags sam/m/enhæng under 16 Maij sistleeden, som er af følgende Indhold.
Eragtet
De lovlig indstevnte og ey mødende Iver Høyland, Niels Myhr og Ole Lie forelægges Lavdag til næste Ting til hvilcken tiid og de under fals Maal indstevnte 2de Vidner Ellev og Anders Heggernes under falsMaals bøder haver at møde deres Vidnesbyrd at avlægge, hvilcken forelæggelse Citanten tager beskreven og i lovlig tiid for alle Vedkom/m/ende lader forkynde.

Ole Fammestad som forpagter af Møchings Kierkes tiende efter egen Siigelse, fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med muntlig Stevne Maal har til dette ting tiid og stæd indstevnt Mons Olsen Yttre Hindenes for Resterende 4 aars tiende nemlig fra 1744 til inde Værende Aar 1749 som beløber indbereigned et Aars smaae tiende 4 sk til sam/m/en 8 mrk 4 sk derfor Ved Dom {sam/m/e} at blive tilfunden sam/m/e at betale tillige med Processens Omkostning.
Den indstevnte Mons Olsen Yttre Hindenes blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Stevne Vidnerne Ole Tofte og Jacob Øfreaas fremstode og eedelig afhiemlede, det de for 3 Uger siden lovlig har udi Mons Olsen Yttre Hindenesses Huus og i hands Hustrues paahør, da hand selv var fraværende har forkyndt Ovenstaaende Stevnemaal.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Mons Olsen Yttre Hindenes forelægges Lavdag til næste ting.

Fleere Sager fremkom efter paaraabning ey i Rette.

Fogden fremlagde til Attestation den over Skatternes 1ste og 2den termin forfattede Restance beløbende 501 rdr 3 mrk 4 sk

Mielde Skibbreede!
1749 d/en 16 junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 10 findes tilførte,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordres oplæste som Ved de forrige tingstæder.
Dernæst publicered
Won Jørgensens udgivne Pante Obligation til Obriste Lieutnant von der Velde paa Capital 500 rdr dat: 26 april 1749 vid: fol:
2. Skiftebrev forrettet paa Kierche Brudvig d/en 27 Martij 1749 efter afg/angne Ole Bastesen Kierche Brudvig vide fol:
3. Biskop Pontoppidans indgivne bøxelsæddel til Anders Aschilsen Reistad paa ½ Løb Smør i Gaarden Reistad dat: 20 Maij 1749 med Rev: ej dat.
4. Anders Aschildsens udgivne bøxelsæddel til Erich Andersen paa ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Hauge [dat:] d/en 16 Maij 1749 med Rev: ej dat

1749: 56b

5. Michel Andersen Øfste Mieldes udgivne bøxelsæddel til Iver Aschildsen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Loftaas dat: 16 junij 1749 med Rev:
6. Johannes Michelsen Kierche Brudvigs udgivne bøxelsæddel til Ole Johannesen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Søre Ascheland dat: 16 junij 1749 med Rev: ej dat
7. H/er/r Gerdt Gelmeydens udgivne Skiøde til Knud Rasmusen og Erich Monsen Niaasta tilsam/m/en paa 2 p/un/d 1 ½ Mark smør i Gaarden Niaastad dat: 26 Martij 1749 vid: fol:
8. Knud Rasmusen Niaastads udgivne Skiøde til Mons Larsen paa 1 p/un/d ¾ Mark Smør i Gaarden Niaastad dat: 16 jun: 1749 vid: fol:
9. Lars Borgesen Hannesdahls udgivne Skiøde til Iver Larsen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Hannesdahl dat: 12 febr: 1749 vid: fol:
10. Iver Larsens givne Pante Obligation til Lars Børgesen paa Capital 30 rdr dat: 12 febr: 1749 vid: fol:

D/en 17de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev publiceret
1. Ole Sieursen Borges udgivne Skiøde til Ole Aamundsen Grønaas paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Borge dat: 31 Dec/em/br/is/ 1748 vid: fol: 388
2. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Knud Iversen Breche paa 2 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Rødland dat: 19 Jan: 1749 med Rev: ej dat
3. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Mons Nielsen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Aaseim dat: 14 febr: 1749 med Rev:

Carl Nielsen Wichne lader paa sin Hustrues Ingeborg Monsdatters Veigne lyse sin Odels Rætt til 17 Mark Smør i Gaarden Wichne og til 15 Mark Smør i Gaarden Aase i Ahlenfit Skibbreede, som itzige Ejere Jens Taqvam Encken Anne Nielsdatter afg/angne Joen Johannesen Wallestrands Encke og Encken Marithe Olsdatter afg/angne Mons Nielsens Encke udi Skifte efter afg/angne Marithe Nielsdatter d/en 7 Julij 1734 er paalodnet udi Arv, til forbem/el/te 2de Jordeparter som af frem/m/ede Ejere for nerværende tiid possideres, Reserverer hand sin Odels Rætt og lyser sin Pænge Mangel denne sinde.

Sager til dette Ting Var ey indstevnte, hvorfor Fogden til Sluttning fremlagde den over Skatternes 1ste og 2den termin forfattede Restance beløbende 385 rdr: 2 sk

Arne Skibbreede!
1749 d/en 18de Junij blev Rætten til almindelig Sommertings holdelse satt med Arne Skibbreede paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 10 findes tilførte,

Og blev for dette Skibb/reede de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Ting stæder
Derefter *betalt (publiceret) Obriste Lieutnant von Kroghs Odels Lysning til endeel gaarder i Arne Skibb/reede dat: 1 8ber 1748 vid: fol:

1749: 57

2. Won Jørgensens udgivne Pante Obligation til Obrist: Lieutn: von der Velde paa Capital 500 rdr dat: 26 april 1749 vid: fol:
3. Land Etatens General Com/m/isariat til Interressenterne i Alvøens Krud Verck at de der tiene Ved Vercket i 6 aar maae Være frie for all Udskrivning dat: 3 Maij 1749.
4. Methe Sophie Bangs udgivne Skiøde til Sing/neu/r Ole Steen Rasch paa et Vaanhuus med Videre staaende udi Sandviigen paa {Sl} Karen Friman S/a/l/ig/ Toldforvalter Garmans Enckes til hørende Grund dat: 5 April 1749 vid: fol:
5. Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til bem/el/te Rasch paa den Grund hands tilkiøbte Huuse er bestaaende paa, som og til en Nøste Grund i fieren dat: 29 Martij 1749.
6. Anne Margrethe S/a/l/ig/ Meyerhofs Enckes udgivne skiøde til Toldbetienten Nicolaus Castberg Jæger paa en Huuse Vaaning med Videre bestaaende i Store Sandvigen paa Karen Frimans Grund dat: 28 Sep: 1748
7. Nicolaus Castberg Jægers udgivne Pante Obligation til Cancellie Raad Wollert Danchersen paa Capital 300 rdr dat: 1ste 8ber 1748 vid: fol:
8. Ditto hands udgivne Pante Obligation til Frue Bispinde Bornemans paa Capital 250 rdr dat: 6 Dec/em/br/is/ 1748 vid: fol:
9. Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne bøxelsæddel til Nicolaus Jeeger paa den Grund hands til kiøbte Huuse i SandVigen er paastaaende dat: 10 febr: 1749
10. Margrethe Pedersdatter S/a/l/ig/ Johan Jensens udgivne fornyelses Pante Obligation til H/er/r Christen Tundboe hvorved hand fornyer den Pante Obligation som af hændes S/a/l/ig/ Mand d/en 22de april 1729 er udgivet til bem/el/te Creditor, paa Capital 230 rdr, men nu Ved paateigninger og qvittencer af H/er/r Tundboe Rester der ikkun 150 rdr paa erm/el/te Obligation dat: hvad den nye Obligation angaaer d/en 9 april 1749 vid: fol:
11. Anne Olsdatters udgivne Skiøde til Berge Danielsen paa 1 Vaanhuus staaende i Store Sandviigen dat: 6 8ber 1747 vid: fol:
12. Sorenskriver Garmans udstædde Auctions Skiøde til Procurator Johan Simon Cramer paa Gaarden og Giestgiver Stædet Salhuus med paastaaende Huuse og tilhørende inventario dat: 12 april 1749 vid: fol:
13. Ole Rødseth, Mons Rødseth, Ole Jorteland og Marcus Rasmusen deres udgivne Skiøde til Ole Knudsen Hauchaas paa 1 p/un/d 1 2/3 Mark Smør 5 9/27 Kande Malt i Gaarden Hauchaas dat: 22 Nov: 1748 vid: fol:
14. Johannes Johannesen Hellands udgivne Skiøde til Mons Nielsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Helland dat: 17 junij 1749 vid: fol:
15. Comerce Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Mons Danielsen paa 18 Mark Smør 1/8 tønde Malt i Gaarden Flactvedt dat: 24 Martij 1749
16. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til bem/el/te Mons Danielsen paa 18 Mark Smør 1/8 tønde Malt i ditto Gaard dat: 23 april 1749

1749: 57b

17. Jørgen Brøchers (Brochers) udgivne bøxelsæddel til Erich Gundersen paa 1 pd: Smør 1/3 støcke huud i Gaarden Yttre Haarvig dat: 5 april 1749
18. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Rasmus Magnesen paa ½ Løb og ½ huud i Gaarden Haarvigen dat: 5te April 1749
19. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Aaseim d/en 10 Martij 1749 efter afg/angne Guri Larsdatter Aaseim i Mielde Skibb/reede vid: fol:
20. Ditto forrettet paa Gaarden Schreyen d/en 27 Martij efter afdøde Tørres i Schreyen vid: fol:

D/en 19de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev Publiceret
Lars Andersen Mølcheraaen og Anders Olsen Reistad som Værger deres udgivne bøxelsæddel til Erich Danielsen paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Søre Mølcheraaen dat: 18 junij 1749 med Rev: ej dat.

Sorenskriver Johan Garman lyser sin Odels Rætt til Gaarden Jabne beliggende i Arne Skibbreede som hands forfædre har soldt til da Værende Opsiddere, og sam/m/e igien har soldt til frem/m/ede under hvis besiddelse ey til denne tiid er fanged hævd, hvis Aarsage hand Reserverer sin Indløsnings Rætt i beleylig tiid bem/el/te Gaard Jabne at indløse, saasnart hand faaer Viide hvem itzige Ejere ere.

Sager til dette ting Var ey indstevnte, hvorfor fogden til Attestation fremlagde den over Skatternes 1ste og 2den termin forfattede Restance som beløber 563 rdr 3 mrk 13 sk

Usættelses Ting!
Anno 1749 d/en 26 junij blev i følge den Ved sistholte extra Ting holdet paa Glesvehr Holmen d/en 13de og 14de Maij sistleeden afsagde Rættens Kiendelse og tiids beram/m/else Rætten igien satt paa Stædet Glesvehr Holmen, hvor da de sam/m/e Laug Rættes Mænd indfandt sig til Rættens betiening og Rætten igien blev satt betiimelig om Morgenen Klocken 7 slet
Paa Citanternes Veigne mødte Procurator Simon Cramer, og paa de indstevntes Veigne mødte Colbeen Olsen Førland med et af deres FuldMægtig Procurator Barth skriftlig forfatted indlæg under 21 junij sistleeden som for Rætten blev oplæst og lyder saaleedis
Derefter blev de øvrige og uexaminerede Vidner fremkaldte, hvor af da mødte
9de Vidne Anders Knudsen Hamre som declarerede ey at have Været tilstæde Ved Garnenes Optagelse og alt saa ey kunde giøre Anviisning paa Stæderne hvor sam/m/e Var udsatt eller optagne aflagde derfor sin Eed at Vilde udsiige sin Sandhed til de frem satte qvestioner, og forklarede Vidnet det hand er over 50 aar, og har opholdt sig og boed paa Gaarden Hamre, og at hand selv har seed og erfaret alt hvis 1ste Qvestion indeholder som af Procurator Cramer er Vorden fremsatt, Dom/m/eren tilspurte

1749: 58

de indstevnte Colben {Anders}\Ols/en og Lars Torchilsen Førland som Indlægget fremlagde om de Vilde tilspørge dette Vidne de under den 1ste qvestion af deres Procurator Barth forrige Gang og til sam/m/e tiid \for forrige/ afhørte Vidner fremsatte qvestioner, hvortil de svarede Ney og altsaa faar at forbigaaes de af Barth frem satte qvestioner, Til Cramers subqvestion under 1ste qvestion forklarede Vidnet at det i alt forholder sig efter qvestionens Indhold, 2do Vidnet bejaede den gandske qvestions indhold og sagde hand saadant selv har erfared, 3tio forklarede Vidnet det hand har hørt det saavel af andre som af Førlands Mændene selv, at deres nemlig Førlands Garnene har været optagne i Østrefiorden, in specie at Niels Førland selv har sagt det at Niels Hamre havde optaget hands Torskegarn og givet ham Kahltouet igien men ikke Torskegarne, hvilcket er ham for et par Aar siden sagt af bem/el/te Niels Forland 4to Resp: at Vidnet ey har seed andre end Forlands og Encken af Hochelsund deres folck har brugt Torske Garn over Østre fiorden untagen engang Anders Bachesunds folck saae hand med deres i Østrefiorden optagne Torskegarn at hiemfare, sam/m/e Anders Bachesund er Svigerfader til Elias Forland. 5to Qvestion blev af Vidnet gandske bejaet, til 6te qvestion bejaed Vidnet den heele Qvestions indhold med tillæg at her findes alt for mange som ey har Raad til at forskaffe sig noget haand snøre. Videre havde Citantens fuldMægtig dette Vidne ey at til spørge siden hand ikke havde seed Torskegarnenes Optagelse dog blev Vidnet sluttelig tilspurdt om det kand Være troelig eller rimelig at Torsk kand fanges paa Garn som staar lige af Huus holmen Forland til hørende ind efter til fiorden, Vidnet svarede at det kunde hænde sig at nogle faae kunde kom/m/e 1 eller 2 slumpendes i Garn, men saadant Garns Udsættelse er ey i brug eller til Nøtte, men om fisk skal fanges sættes det tvers over.
Det 10de Vidne Niels Olsen Hummelsund forklarede at have seed 2de Garn Førlands Mændene tilhørende at Være optagne Ved dem efter at de omtvistende Garn af Citanterne Var optagne, da hand i selskab med forrige Vidne agtede sig paa Kaarsfiorden for at fiske thi blev dette Vidne antaget til forklaring men udsatt til eedelig bekræftelse efter giorde Anviisning Cramer paa Citanternes Veigne i slig Anleedning paastoed at nest forrige Vidne ydermeere efter giorde Anviisning med dette Vidne maatte tillades sam/m/e i sin tiid under den forhen aflagde Eed

1749: 58b

at bekræfte. Derpaa svared Vidnet Niels Olsen Hum/m/elsund til de af Procurator Cramer paa Citanternes Veigne frem satte qvestioner saaleedis som følger til 1ste qvestion Resp: hand baade selv har seed og af ældre Mænd hørt alt hvad sam/m/e qvestion indeholder, til Cramers subqvestion \Resp:/ Vidnet som er 35 aar det hand ey selv har seed men hørt det af ældre Mænd hvad qvestionen indbefatter, untagen at hand selv har erfaret siden Torskegarnene kom i brug i Østre fiorden {untagen} har der Væred lidt fisked med haand snøre 2, 3, á 4 á 5 om dagen og stundum slet intet til 2den qvestion Referered Vidnet sig til sit forrige under 1ste qvestion, til 3die qvestion Resp: at Vidnet har hørt af Førlands og Kleppe Mændene at deres over Østrefiorden udsatte Torskegarn er bleved tagne fra dem, hvilcke torskegarn efter beretning skulle Være bortført til Buchen hvor ting holdtes, men hvorleedis Sagen blev afgiort Veed Vidnet ey at forklare. til 4de Qvest: Resp: det hand ey har seed fleere end Førlands Mændene og Encken i Hochelsund deres folck at have brugt [Torskegarn] over Østre fiorden, untagen at Bache og Kleppe Manden Vilde forsøge for 14ten aar siden med Torskegarne over Østre fiorden men blev forbudet, ligesaa haver Anders Bachesunds Sønn og folck {sist} om Vaaren 1748 beklaget sig for Vidnet og fleere som Var i selskab paa baaden med ham at deres udsatte Garn over Østre fiorden Var borttagne, til den 5te qvest: svarede Vidnet og bejaede i alt som omspurdt Var, saa som hand saadant selv havde erfaret. til 6te qvestion svarede dette Vidne i alt som nestforrige Vidne, ligesaa forklarede hand enstem/m/ig til den siste qvestion af Cramer fremsatt til forrige Vidne 7de og 8de *Vidne (Qvestion?) forbiegaaes, da Vidnet ey var med Garnenes optagelse.
Det 11te Vidne Mons Michelsen Glesnes fremstoed og sagde sig at Være gam/m/el 36 aar og at have seed de omtvistede Torskegarns Optagelse, thi blev hands forklaring antaget til samtlige paa Citanternes siide fremsatte qvestioner og af Vidnet saaleedis udsagt 1mo Vidnet har selv seed og erfaret samt af ældre Mænd hørt alt hvad 1ste qvestion indbefatter, til Cramers subqvestion forklarede og bejaede Vidnet udi alt efter dens Indhold, 2do bejaede Vidnet den 2den qvestions {till} Indhold med dette tillæg at Torskegarns brug skeer hem/m/elig over Østre fiorden om Natte tiider

1749: 59

til 3die qvestion forklarede Vidnet det hand har hørt af Førlands Mændene hvad qvestionen indbefatter om Torskegarnenes Optagelse, hvilcket og Vidnet har hørt af andre gamle Mænd at Torske garnene er ført til Tingstædet i Buchen men Veed ey videre hvorleedis Sagen afløb. til 4de qvestion Resp: at hand ey har hørt \eller seed/ andre uden Førlands Mænd og Enckens folck af Hochelsund har brugt Torskegarn over Østrefiorden til 5te qvest: forklarede og bejaede Vidnet sam/m/e ligeefter Qvestionens indhold, til 6te qvest: forklarede i alt som forrige Vidne, til Cramers subqvestion forklarede Vidnet at det er utroeligt og urimeligt naar Torskegarn staar fra Husholmen (Uusholmen) lige ind i Østrefiorden der da kunde faaes fisk paa Garned uden en eller anden {af} slengende kunde blive fasthængende i Garnet, men skal der fanges fisk paa Garn, maae det tvert over. til 7de qvest: svarede Vidnet ja hand havde seed da de omtvistede garn blev optagne, og Veed Stæderne og distancen hvor de Var udsatte og derpaa kand giøre anviisning, til 8de svarede Vidnet at Garnene blev optagne Ved dag breckningen.
Det 12te Vidne Peder Andersen Bache g/amme/l omtrent 25 aar havde og Været med og seed de omtvistede Torske garn blev optagne, thi blev hand lige som forrige Vidne til forklaring admittered. til 1ste qvestion Resp: at hand selv har seed og erfared og af ældre Mænd hørt hvad qvestionen indbefatter. til Cramers subqvestion forklarede Vidnet at hand selv har Været med at baaden blev fyldt med Vaartorsk og at andre fleere baade over 100 i tallet fiskede ligeleedis alt med haandsnøre paa Østre fiorden, men alt siden Torskegarn kom i brug har fiskeriet *men (med) haandsnøre mincked saa de har kun faaed i fleng 4 á 6 støcker Vaartorsk og undertiiden slet intet, til 2den qvestion Refererte Vidnet sig til sit forrige under 1ste Qvestion med sam/m/e tillæg som nestforrige 11te Vidne forklaret haver, til 3die svared ligesom nestforrige Vidne, til 4de ligesom forrige Vidne til 5te ligeleedis bejaet, til 6te det sam/m/e svaret som nestforrige Vidne og lige saa til Cramers subqvestion. til 7de og 8de svared dette Vidne Conform med forrige Vidne
13de Vidne Lars Erichsen Hamre 25 aar g/amme/l har og seed de omtvistede Garn er Vorden optagne kand og giøre Anviisning om bem/el/te Garns optagelse, hvorfor hands forklaring lige som forrige Vidne blev antaget.

1749: 59b

til 1ste qvestion svared lige som forrige Vidne, til Cramers sub qvestion ligesaa, til 2den qvestion Refererte Vidnet sig til sit forrige under 1ste Qvestion til 3die Qvestion enstem/m/ig med forrige Vidne til 4de ligesaa til 5te ligesaa til 6te det sam/m/e svaret som nestforrige Vidne til Cramers subqvestion Conform besvared som nestforrige, 7de Qvestion bejaede dette Vidne 8de sagde dette Vidne at det Var Ved dag breckning de omtvistede Garn blev optagne.
14de Vidne Hans Michelsen Bache har og seed de omtrettende Torskegarns optagelse svarede til 1ste qvestion alt som forhen af forrige Vidne er forklaret, ligesom og til Cramers subqvestion, til 2den qvestions besvarelse Refererte Vidnet sig til sin under 1ste qvestion aflagde forklaring til 3die qvest: svared Vidnet at have hørt det af Michel Bache og fleere g/am/l/e/ Mænd, at Forlands Mændenes torskegarn som har Væred udsatt over Østrefiorden har Været optagne og henført til Buchen paa Tingstædet men Videre Viste Vidnet ey at have hørt om Sagens Udfald. til 4de svarede Ney lige som forrige Vidne, dog sagde Vidnet at have seed at Anders Toftes dreng havde et lidet støcke Garn som hand havde udsatt og drog op paa Østrefiorden. til 5te svarede ja lige som forrige Vidne, til 6te ligeleedis ja i alt som forrige Vidne, til Cramers subqvestion svarede dette Vidne ligesom forrige Vidner, til 7de ligeleedis, til 8de svarede Vidnet at nogle blev optagne Ved lys dag og nogle Ved dag breckningen.
15de Vidne Svend Hansen Hamre, har og seed de omtvistede Garns optagelse, siiger sig at Være 33 aar g/amme/l og blev hands forklaring modtaget ligesom nest forrige Vidner, og udsagde Vidnet følgende til 1ste qvestion at det saaleedis forholder sig som hand og selv har erfaret og hørt af eldre Mænd lige efter qvestionens indhold til Cramers subqvestion besvared det sam/m/e som forrige Vidne, med tillæg at nogle har fisked og fyldt 2de gange sine baade paa en dag i Vaar fiske tiid, men dette fiskerie har Aar efter Aar aftaget og gandske forsvunden siden Torskegarne i Østre fiorden er bleven brugt, til 2den qvestion Refererte Vidnet sig til sin forrige forklaring til 3die svarede Vidnet {ligesom} det hand har hørt af Winciens Hamre og Jacob Tøsøen med fleere at Førlands Mændenes udsatte Garn torskegaren over Østre fiorden blev optagne og henført til Buchen paa Tingstædet, Veed ey Videre der om. til 4de svarede ney ingen fleere saavidt Vidnet Veed

1749: 60

end Førlands Mændene [og] Enckens folck af Hochelsund, untagen at hand saae engang Anders Bachesunds folck der havde Torskegarn i deres baad og roede fra Østrefiorden, ligesom og engang Anders Toftes folck at have torskegarn i baad paa Østrefiorden. til 5te svarede dette Vidne i alt som forrige Vidne, til 6te ligesaa til Cramers subqvestion ligesom forrige Vidner til 7de svarede Vidnet ja, til 8de da Vidnet saae torskegarnene optagne paa Østrefiorden hvilcket Var den siste gang, da Var det imod dagningen, thi de omtvistede Torskegarn blev ey optagne paa en tiid.
16de Vidne Erich Larsen Hamre g/amme/l 60 aar havde og seed de omtrettende torskegarns optagelse, thi blev hands forklaring antaget, og Vidnet svared til de fremsatte spørs Maal som følger til 1ste qvestion svarede ja ligesom om spurdt er saadant selv at have seed og erfared, til {2den} Cramers subqvestion bejaede dets gandske indhold, med dette tillæg at Vidnet selv har stundum draget sin baad 2de gange fuld om dagen, og har seed andre har giort det sam/m/e, item at der stundum har Været over 150 baade paa Østrefiorden som fick deres baade fuld, men dette fiskende er nu gandske fordervet for dem der Vil fiske med haandsnøre paa Østre fiorden og Aar for Aar aftaged saa at det nu er en besynderlig løcke naar der kand faaes til kaage fisk undertiiden til 2den qvestion Refererte sig Vidnet til forrige forklaring til 3die svarede Vidnet at have hørt det af Knud Bache Winciens Hamre at Garnene tilhørende Førlands Mændene er blevne optagne og til Buchen hen bragte paa Tinget, Veed ey om Sagens Udfald men har hørt at Garnene stoed over Østrefiorden, til 4de svarede Vidnet Ney ingen anden at have seed end Førlands Mændene og Encken af Hochelsund at have brugt Torskegarn end og tvert over Østre fiorden. til 5te svared ja lige efter qvestionens indhold, til 6te svared i alt ligesom forrige Vidne og til Cramers subqvestion lige det sam/m/e svared, til 7de svarede Vidnet ja til 8de ligesom nest forrige 15de Vidne da hand Var paa baad med ham
17de Vidne Erich Joensen Midgaren 25 aar g/amme/l havde Væred paa baad med sist afhørte 2de Vidner, hvormed og hands forklaring til alle Poster var gandske over ensstem/m/ende
18de Ole Olsen Glesnes 48 aar g/amme/l havde i lige Maade Væred med nest forhen 3de afhørte Vidner, med hvilcke hands forklaring udi alle puncter og Poster Var over eensstemmende
19de Mons Michelsen boende paa Tuen er den sam/m/e Persohn som under Vidnernes 11te Nommer er tilført og allereede har aflagt sin forklaring.
20 Halvor Monsen Glesnes blev ey afhørt, siden hand ey har Været til Alters ikke heller
21 Adser Knudsen som er bort død.

1749: 60b

Citanterne anviiste for Rætten 2de af de anholte og omtvistede Torskegaren og erbød sig naar paa eskes Ved Corporlig Eed at bekræfte at det er af de sam/m/e som sist blev optaget og nu omtrættes, disse torske garn blev af Rætten og Laug Rættet opmaalt og befunden saaleedis, det Eene torskegarn som bestoed af 3de støcker og Var til en sættning sam/m/en budne Var lang nemlig Garned i sig selv 110 Mands favne efter Maalet á 2 favne 5 alne giør til sam/m/en 275 alen sællands Alne Maal, dybden af bem/el/te garn Var 5 Alne, ditto sællands Maal, Kahlen eller Touets Længde fæsted ved det eene Øre eller Ende af sam/m/e Garn er 92 af for bem/el/te favne eller 230 sællands Alen, paa dette Kahl touets Dubbel eller Klubbe var indskaaret det merke R N. Det 2det Torskegarn merket paa 2de fleer i Skifte paa sættningen (Her er teikna eit bumerke beskreve slik: Ein stor X der toppen av dei 2 føtene er bunde saman med ei vannrett strek. Der føtene kryssar einannan er det og ein vannrett strek. Og nederst på kvar fot ein liten strek på skrå ut og opp) Var langt garned i sig selv 139 favner eller 347 ½ alen sællands Maal den/n/e Sætning eller Garn bestoed af 4 støcker som alle Var sam/m/en budne, dette Garn Kahl eller toug som var fæsted til bem/el/te Garn Var lang 106 favne eller 265 alen sællands Maal,
Derpaa begav Rætten og Laug Rættet sig til de stæder sam/m/e Garen Var udsatt og optagne paa, for der at modtage Vidnernes Anviisning da følgende Vidner Mons Michelsen Tuen, Svend Hansen Hamre Ole Kaaresen, Erich Larsen Hamre, Erich Mitgaren og Ole Olsen Glesnes giorde Anviisning paa de Stæder hvor Torskegarnene havde Været udsatt fra Usholmen det eene fra Usholmens Væstre Siide tvert over Østrefiorden til Selles Land og det 2det fra Usholmens Nordre Siide over Østre fiorden Vest Nordvest til Selles Land, det første hen til Kaabbenesset og det 2det til Kaabbevog holmen, thi blev de med havte og paa Rættens Veigne anholte Torskegarn udkasted med Kahlen eller Tovet fastgiort i Land, da Rætten erfared at det eene Garn merked .... (den ovannemnde beskrevne X) rackte fra Usholmens Vestre kandt henover til Kaabbenesset og at saaleedis indløbet Var ind sperret ner paa 13 favne eller 30 alen, det 2det Garn merket R N: reckede fra Usholmens Nordre siide Vest Nord Vest over Østre fiorden til Kaabbevogholmen neer 365 alne, dybden sam/m/estæds i fiske Rentzelen fra Usholmen Vest over til Kaabbenesset blev loddet og erfaret til 110 alne men fra Usholmens Nordre siide henover til Kaabbevogsholmen udi fiske Rentzelen eller Straaget 140 alne,
Forbem/el/te Vidner den eene efter den anden fremstode, og Ved eedelig forklaring bekræftede enhver for sig hvad de tilforn har provet og nu giort anviisning paa, med dette tillæg at de omtrættende Garn som blev optagne af Vederparterne {og} har staaet fra Usholmen saaleedis tvert over Østre fiorden i Vest til Selle Landet, som de har forklaret og giort anViisning paa,
Dernæst giorde Vidnerne Peder Ander-

1749: 61

sen og Hans Michelsen Bache samt Lars Erichsen Hamre anviisning paa et stæd synden i Leehnings berget, hvor et af de anholte Torske garn efter Vidnernes forklaring havde staaet tvert Vest over Østrefiorden, thi blev det eene Torskegarn merket ..... (sjå tidl. beskreve X), hvilket efter forbem/el/te Vidners forklaring er det sam/m/e som der Var optagen og nu omtvistes, med sit Kahl og taug fastgiort af Vidnerne selv og udroed af dem Vest over imod Tofte Øen og befandtes af Rætten at have strecked sig saaleedis et got støcke over Mitfiorden henimod forbem/el/te Tofterøen og Stædet kaldet Lundenes, ydermeere giorde disse forbem/el/te Vidner anviisning paa det 4de Garn at have staaed fast giort med sit Tov i Lundenes paa Vestre Siide af Tofterøen, sam/m/e Tov belagde Vidnerne selv og med Garned roede ud ost efter over Østre fiorden hen imod Forlands Land saaleedis som de selv havde seed og erfaret, hvilked Vidnerne forsøgte med det {selv} anholte torskegarn, da Rætten observerede at naar begge forbem/el/te Torskegarn er ud lagt saaleedis som Vidnerne har forklaret, da er Østre fiorden paa det stæd gandske besperret saa som det eene garn gaar om eller forbie hinanden 125 alne til Visse, forbem/el/te 3de Vidner den eene efter den anden aflagde deres Corporlige Eed det deres aflagde forklaring og giorde Anviisning er i alle Maader rigtig.
Om det 5te garn giorde Vidnerne \Svend/ Hansen, Ole Kaaresen, Erich Larsen Hamre, Erich Midgaren og Ole Olsen Glesnes saadan anviisning at det havde med sit Kahl eller Tov Været fastgiordt Norderst i Leehnings berget og havde stragt sig tvert over til Schillevig holmen under Tofterøen, da Vidnerne og det selv sam/m/e garn merked R N som havde staaed paa det omvudne Stæd og did Var bleven optagen Ved dem blev udroed ligesom det Var funden tvert Vest over ner det Vestre Land til 250 alne sam/m/e deres forklaring bekræftede de med deres giorde Anviisnings Rigtighed under forrig aflagde Eed.
Om det 6te Garn som stoed paa Syndre siide af Leehnings holmen derom aflagde Vidnerne Peder Andersen Bache denne forklaring at det sam/m/e stæds optagne og nu om trettende Torskegarn havde strecked sig fra Lehnings holmen tvert eller Vest over Østre fiorden til Tofte Landet, ligesom og Vidnet med fleere udroede et af Torskegarnene belagt med tovet udi forbem/el/te Leehnings holm saaleedis som forhen er andført, ligesom det efter Vidnetz forklaring havde staaet og blev optaged paa selv sam/m/e merker efter Vidnetz bæste Erindring, da Rætten efter saadan anviisning erfarede at dette Tov havde med sit Garn rackt over Østrefiorden paa 70 alne nær til Vestre Landet, paa forbem/el/te forklaring og anviisning giorde Vidnet sin bekræftelse under forbem/el/te Eed,
Hans Michelsen Bache giorde lige forklaring og anviisning med nestforrige Vidne Peder Andersen som hand og under

1749: 61b

sin forhen aflagde Eed bekræftede, dog med den forskiel at dette Vidne ey saa lige har seed hvor dette Tauv Var belagt, men det omprovede Garn stoed fra Lehnings holmen lige eller Vest over Østre fiorden som Vidnet bemerkede da det blev optaget,
{Erich Larsen} \Lars Erichsen/ Hamre Var herudi gandske eenig og enstem/m/ig med sist bem/el/te Vidne Hans Michelsen og denne hands giorde forklaring og Anviisning under forrig aflagde Eed bekræftede.
Om det 7de Torske garn giorde Hans Michelsen Bache saadan Anviisning og forklaring at det havde staaet og blev optaget fra Grønnevigs Nesset eller Store Uhren vest over Østrefiorden hen imod Svorte Viig Nesset paa Tofterøen, ligesom og dette Vidne med fleere udsatte det eene af de medhavte torske garen og roede Vest over fiorden den sam/m/e Vey eller Streckning som det havde staaet for Iile da det blev optaget, da Rætten erfarede at bem/el/te Torskegarn streckede sig henimod forbem/el/te Svorte Viig Ness nær til 310 alne sam/m/e Anviisning og forklaring Vidnet under sin forrige aflagde Eed bekræftede,
Vidnet Lars Erichsen Hamre giorde lige Anviisning og forklaring og under sin aflagde Eed bekræftede ligesom nestforrige Vidne Hans Michelsen Bache, der efter Peder Andersen Bache forklarede det hand har seed det omspurte 7de Torskegarn blev optaged af Søen fra Grønnevigs Næsset af tvert eller vest over hen til Tofterøen imod Svorte Viig Nesset alt ligesom begge sist afhørte Vidner giorde Anviisning paa, som hand bem/el/te Peder Andersen Bache under sin forhen aflagde Eed bekræftede.
Derefter fremstoed Vidnet Niels Olsen Hum/m/elsund og sin aflagde forklaring samt giorde Anviisning, at det eene Ved ham omprovede Torskegarn havde staaed under Lundenes med tov belagt i en Steen og blev optaged af Mons Torchelsen Forland som tiente Encken i Hochelsund som havde med sig Ole i Stoichen huus Mand paa Hochelsund; item det 2det Torskegarn optaget fra Østrelandet Ved Store Uhren Vest over fiorden ligesaa optaget af forbem/el/te Ole Stoichen og Mons Torchelsen Forland, og at forbem/el/te 2de Torskegarn blev optaget saaleedis den sam/m/e dag efter at de omtvistende 7 torskegaren sam/m/e dags Morgen Var blevne optagne, Ved sin Corporlige Eed bekræftede
Derefter fremstoed Vidnet Anders Knudsen Hamre, som og sin aflagde forklaring og giorde Anviisning der i alt Var overeensstem/m/ende med nestforrige Vidne Niels Olsen Hum/m/elsund, med sin Corporlige Eed bekræftede
Sluttelig frem stoed Vidnet Iver Larsen Bache og under forhen aflagde Eed bekræftede udi et og alt hvad som sist afhørte 2de Vidner har provet og giort anviisning paa.
Under forbem/el/te samtlige Vidners Anviisning havde

1749: 62

ellers Rætten og Laug Rætten loddet hist og her paa Østrefiorden og erfaret at dybed i fiske Rentzelen fra Usholmen over til Kaabbevogs holmen er 140 alne, lige saa fra Usholmen til Kaabbenesset 100 alne, ligesaa i fiske Rentzelen fra Grønnevigs Nesset eller Stor Uhren Vest efter til Sorte Viig Nesset paa Tofterøen 60 alne, Videre blev maalt distancen tvert over Østre fiorden fra Lundenes paa Tofte Landet hen over til Leehnings berget som er paa oftbem/el/te fiords Østre Siide beliggende og erfaret at Være 647 ½ alen.
Endelig blev for samtlige Vidner efter Procurator Cramers forlangende den qvestion forelagt, endskiøndt Sagen er denne Rætt og alle omboende Vel bekiendt, nemlig det Land og de Gaarder som er beliggende fra Kors fiorden af paa den Vestre siide af Østre fiorden alt indtil Polden eller Kaarevigen under hvis jurisdiction der er beliggende enten Kongens eller Lehnings eller og Lyse Closters, item om Lyse Closteret har længere jurisdiction end til Gaarden Steensland paa den Østre Siide og om ikke alle de Gaarder Steensland indbereigned fra atter bem/el/te Steensland ind efter til Polden eller Kaarevigen paa tit bem/el/te Østre fiords Østre Siide samtlig sorterer under Kongens og Leehnings Godtzet Samtlige forhen afhørte Vidner provede Eenstemmig under forhen aflagde Eed, at det gandske Land og samtlige Gaarder som ligger paa Vestre Siide af Østrefiorden alt fra Kaarsfiorden af til Kaarevigen er Kongens Godtz og svarer til Lehnetz jurisdiction deslige alle de Gaarder paa Østre fiordens Østre Siide fra Steensland og ditto Steensland indbereigned ind efter til Kaarevig og Eide som er de inderste Gaarder i Østre fiorden hvor den omsluttes ved Fasteland, item at Closteret ikke eyer meere Land i Østre fiorden end det støcke UdMarck paa Østre Siide som Forland tileigner sig tillige med Usholmen som ligger fra Kors fiorden af mit Østre fiorden, dog saaleedis at fiske straaget og Rentzel gaar i mellem bem/el/te Usholmens Vestre kandt over til Gaarden Selle som er Kongens og Lehnings Godtz, og er distancen fra Land til Land 642 ½ alen sællands Maal.
Cramer paa Citanternes Veigne forlangede at denne forrettning efter hvis passeret er for denne gang maatte blive sluttet, naar først alle paavænte Omkostninger er bleven tilført hvoriblandt Comparenten for sin deel paastoed for 2de Reyser indbereigned Skydtz Underholdning med meere i alt 36 rdr:
Af de indstevnte Var ey nogen tilstæde som havde Videre til dette Tings Vidnes sluttning at erindre, hvorfor Rættens sallarium i følge forordning af 1708 d/en 24 Februar bliver bereigned saasom Sorenskriverens fløtning her til

1749: 62b

Aastæden Ved første session og tilbage igien til hands hiem som beløber 5 rdr, min Provision og diet Pænge i 2de reyse dage 1 rdr 2 mrk for 2de forrettnings dage 3 rdr, de 8te Laug Rættes Mænd som af et frem/m/ed Skibbreede er opnevnte og har 5 til 6 Miils Reyse til og fra deres hiem tillægges for deres Reyse kost og tids spilde 4 mrk Pr Mand som er 5 rdr 2 mrk, Fogden for Laug Rettes Opnevnelse 2 mrk tilsam/m/en 15 rdr
Ligeleedis for denne samling bereignes for
Skydtz og diet Pænge til Sorenskriveren 6 2
1 forretnings dag 2
De 8te Laug Rættes Mænd for Reyse kost
og 1 dags forrettning á 2 mrk 8 sk 3 2
Stemplet Papier til dette tings Vidnes
beskrivelse ubereigned detz beskrivelses
Omkostning \som/ efter sin Vidløftighed
vil blive at bereigne 1 8 11 5 mrk 8 sk
------------------- -----------------------
Er Tilsam/m/en denne Sags bekostning foruden hvad
Procurator Cramer har paastaaed i alt den summa 25 rdr 5 mrk 8 sk
Som af Citanterne til Rættens Middel er betalt.

Aastæds Sag og begrandskning
1749 d/en 28de junij indfandt jeg Sorenskriver Johan Garmann mig paa Gaarden Tønnevigen i Sartors Skibbreede for sam/m/e stæds i følge den for Værnetinget {og} sistleeden 28de Nov: afvigte Aar inden Rætten afsagde Kiendelse og henviisning samt seenere af mig efter Citanternes forlangende giorde Tiids beram/m/else til denne Tægtedag, for sam/m/estæds at sætte et extra Ting til Vidnernes førelse paa Stæden og Aastædetz begrandskning, hvorefter Rætten paa for bem/el/te Gaard Tønnevigen bem/el/te dag betiimelig om Morgenen blev satt med de af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith opnevnte 8te Laug Rættes Mænd alle af Herløe Skibbreede og Parterne aldeelis ubeslægtede sc: 1. Ole Nielsen Blom 2. Niels Magnesen Fromrei 3. Anders Johannesen Rong 4. Mons Nielsen Dahle 5. Ole Monsen Tosvigen 6. Mons Magnesen Yttre Bragstad 7. Ole Olsen Rong og 8. Niels Michelsen Wolle,
Hvor da for Rætten frem stoed Gregorius Monsen Glesnes paa egne og Citanterne Peder Hamre og Jens Michelsen Baches Veigne og fremlagde een af deres antagne Procurator Johan Simon Cramer under 14 Maij sistleeden skriftlig forfattede Stevning, hvorved til dette Ting tiid og Stæd Johannes Michelsen og Ole Johannesen Tønnevig er stevnt for Sagen bem/el/te Stevne Maal {at anhøre} indbefatter, som og at anhøre de under sam/m/e Sag indstevnte Vidners \eedelige/ forklaring nemlig Johannes Olsen og Lars Iversen Trellevigen, Ole Salemonsen Søre Toft Hans Nore Toft og Anders Knudsen Hamre, samt til Videre Anviisning paa Aastæden at Være tilstæde, bem/el/te Stevne Maal blev for Rætten oplæst og lyder saaleedis
Den ind stevnte Ole Johannesen Tønnevig mødte Vedtagende lovlig Stevne Maal ligesom og lyste Johannes

1749: 63

Michelsens forfald af Svaghed, de i stevningen benevnte Vidner mødte alle Vedtagende lovlig Varsel.
Stevne Vidnerne Peder Otthesen Dom/m/edahl og Ole Mathiesen Dahle blev frem kalte i henseende Johannes Michelsen Tønnevig ey møder og eedelig afhiemlede det de den 2den junij lovlig har forkyndt det i Rette lagde og oplæste Stevne Maal for alle Vedkom/m/ende, samt tilbudet Johannes Michelsen Copie af stevne Maalet, det bem/el/te Johannes Michelsen forlangte Stevne Vidnerne Vilde levere hands Sønn Ole Johannesen Tønnevig som de og efterkom og overleverede.
Videre indleverede og fremlagde Gregorius Monsen Glesnes og Jens Michelsen Bache paa egne og Citanternes Veigne et skriftlig under 27 junij 1749 forfatted indlæg forfatted af Procurator Cramer med 3de derudi benevnte {3de} documenter, nemlig en af Notario Publico vidimeret Copi af en passeret Laugtings Dom, et af Sorenskriver Randulf beskreven givet Tings vidne i Aaret 1748 d/en 11te 12te og 14 8ber samt et afritznings Chart over dette districts situation, bem/el/te Indlæg er af følgende Indhold.
Ole Tønnevig fremstoed for Rætten siigende ey at kunde svare til denne Sag, og ey at \have/ indstevnt Vidner paa sin siide ligesom ey at have hørt at fiskerie med Torskegaren har Været forbuden.
Citanterne forlangede de indstevnte Vidner maatte tages til forklaring efter de i indlægget skriftlig forfattede Qvestioner, hvorpaa første Vidne
Johannes Olsen Trellevigen fremstoed, og efter at behørig formaning Var ham og de øvrige Vidner af Rætten givet at vogte sig for Meen Eed og ey at forklare eller giøre anviisning paa andet end hvad Sandhed medfører og som ret forholder sig, og Vidnerne under Eed kand trøste sig til at bekræfte, og forklarede til 1ste af Citanternes fuldMægtig skriftlig forfattede Qvestion, det Vidnet som er over 50 aar har baade selv seed og erfaret, da hand paa nermeste Gaard Trellevig i en 26 aar har boet, som og af ældre Mænd har hørt at der paa Trellevigs eller Tofte Osen er fanged Mængde af Torsk i Vaarfisked med haandsnøre, saa at der ofte har lagt til fiske 20, 30 á 40 baade og undertiiden meer og mindre, som alle har faaed Guds Velsignelse den een[e] meer og andre mindre til 30 á 40 fiske om dagen har Vidnet i gode Aaringer bekom/m/ed, og har hørt andre har stundum faaet lige saa, men naar Torskegarn bruges paa de stæder derved bliver og er fiskeriet med haandsnøre spildt; til 2den Qvestion svarede Vidnet det hand ey har seed nogen at have brugt Torskegarn paa fornevnte Tofte eller Trellevig Osen undtagen de indstevnte Johannes Michelsen og Ole Tønnevig, engang \og/ at have seed dem at optrecke og optage deres udsatte Garn sam/m/e afvigte Aar da de bleve anholte, dog erindred Vidned sig at der fra Glesvehr en Natt blev brugt Garn for 2de Aar siden, men sam/m/e brug blev strax nedlagt.

1749: 63b

til 3die qvestion forklarede Vidnet det hand ey har hørt at de indstevnte er bleven advarede at begive eller nedlægge deres Torskegarns brug, Veed altsaa ikke Videre om qvestionens Indhold, dog sagde Vidnet at hand formeener De gamle Dom/m/e Var de indstevnte saavel som andre bekiendt der forbuder saadant slags fiskeReedskab, til 4de Qvestion svarede Vidnet ja at hand kand sam/m/e anviise naar hand kom/m/er paa Stæden, til 5te qvestion kunde Vidnet ey Vist forklare noget om førend hand nedkom/m/er til Søen.
2det Vidne Ole Salemonsen Søre Toft siigende at Være 66 aar g/amme/l forklarede til 1ste qvestion det hand baade selv har erfaret det og af andre ældre Mænd hørt det at naar Veyr og Vind har hindred at kom/m/e paa havet har hand med mange fleere fisked paa Tofte eller Trellevig Osen, og med haandsnøre undertiiden faaed om dagen 20 og 30 Torsk i tallet mindre og meer og har i de tiider intet Torskegarn Været i brug paa de Stæder, men blev forringet saa snart fiske garnene kom i brug til 2den qvestion svarede hand at der Vel blev af andre nemlig paa Trellevig og Tofte brugt et par gange Garn for 3 aar siden, men strax nedlagde og begav sam/m/e fiskeReedskab, saa snart Almuen klagede derover, men i det Aar de indstevntes Garn blev anholte brugte ingen anden Torskegarn paa de Stæder end de indstevnte Johannes og Ole Tønnevig til 3die qvestion svarede Vidnet det hand ey har hørt at de med Mænds Vidne er blevne advarede at begive deres Torskegarn, men Vel at Vidnet selv og andre har sagt til de indstevnte at det Var et ulovligt brug, hvilcken tale de ey har agtet, til 4de og 5te qvestion Viste Vidnet ey at forklare da hand hverken har seed garned udsatt eller optagne Ole Tønnevig efter Rættens tilspørsel sagde ey at Vilde tilspørge dette Vidne noget Videre. Vidnet ædfæstede sin aflagde forklaring med opragte fingre.
3die Vidne Hans Nore Toft fremstoed og forklared til 1ste qvestion svarede dette Vidne at hand som er 47 aar g/amme/l har i sin tiid erfaret og af andre hørt at der med haand snøre er fisked en mengde fisk i Vaarfiske tiiden, hvor 40 á 50 baade tillige med ham har Væred til fiske og undertiiden og faaed Guds Velsignelse den eene tiid meer og mindre, {og} men siden Torskegarn bruges tager fiskeriet for de der bruger haand snøre meer og meer af saavel paa dette som andre stæder hvor de bruges, til 2den qvestion Var Vidnetz forklaring enstem/m/ig med nestforrige Vidne, til 3die qvestion svarede Vidnet at hand Vel har hørt Almuen har talt de

1749: 64

indstevnte til for 3 aars tiid siden at entholde sig fra saadant ulovligt brug med torskegarn, men har dog fornum/m/ed de indstevnte har brugt Garen om 4de og 5te qvestion Viste Vidnet som nestforrige Vidne ey at forklare. hvorpaa Vidnet med æd bekræftede sin aflagde forklaring.
4de Vidne Lars Iversen Trellevigen fremstoed og sagde sig at Være 26 aar g/amme/l forklarede ey at have boed paa Trellevigen længere tiid end 3 aar, og at have i sin tiid erfaret at udi det sam/m/e Aar de indstevntes Garen blev anholte, blev der i begyndelsen i Vaarfisked og førend de indstevnte udsatt deres fiskegarn blev der i Trellevigs Osen med haandsnøre fisked Guds Velsignelse saa at de der havde *Ang (Angel) kunde en dag faae 16 støcker torsk meer og mindre, men saa snart de indstevnte udsatt sit garn blev fiskeriet med haandsnøre formindsked, har og hørt af ældre Mænd at der har i Trellevigs Osen Været stedse et godt fiske pladtz, saa det ofte har hændet sig at naar fiskere ere komne fra havet har de satt sig paa Trellevigs Osen at fiske og der undertiiden faaed Guds Velsignelse til 2den qvestion svarede Vidnet lige det sam/m/e som 2det Vidne til den/n/e qvestion svared haver: til 3die qvestion svarede Vidnet hand ey har hørt nogen just har advared dem, men Vel at Almuen stedse har ancked derpaa at saadant skadeligt og forderveligt fiske brug med torskegarn blev af dem forøvet. til 4de og 5te Qvestion beloved Vidnet at give forklaring om naar Stæden hvor Garnene blev optrecked bliver anviist.
5te Vidne Anders Knudsen Hamre fremstoed g/amme/l lidt over 50 aar svarede til 1ste qvestion det hand selv ikke har erfared eller fisked paa Trellevigs Osen i Vaar fiske tiiderne, dog har hand hørt at der af andre og mange er fisked der paa Osen, og at der med haandsnøre er bekom/m/ed fisk og Guds Velsignelse, ja at have hørt en fioreMand sige at da hand det Aar de indstevntes Garn blev anholdte som Var afvigte Aars Vaarfiske, kom ud fra haVed og ind paa Trellevigs Osen fick hand den dag førend de Indstevntes Garn blev udsatt 16 støcker Vaar torsk paa Angelen, men om Morgenen da hand sam/m/e stæds kom og Garnene Var udsatt fick hand intet, saa Vidnet formeener at Torskegarns brug er derudi Aarsag, til 2den qvestion svarede dette Vidne ligesom de 3de nest forrige Vidne. til 3die qvestion Var dette Vidnes Udsiigende Conform med nestforrige Vidnes forklaring. til 4de Qvestion forklared Vidnet hand ey Veed Videre at anviise hvor Garned har Væred udsatt, end hvor den indstevnte selv har fortalt Vidnet som hand beloved at anviise til 5te qvestion Viste dette Vidne ey at giøre forklaring.
Citanterne fremstillede endnu det 6te Vidne som Vel i Stevningen ey er benevnt men dog godvillig møder

1749: 64b

for Rætten for at deponere sin forklaring og Anviisning bem/el/te Vidne fremstoed navnlig Sieur Sieursen boende paa Gaarden Trellevigen sigende sig at Være 30 aar gam/m/el, og forklarede det hand i 15 aar har tient paa Søre Toft men Væred i 2 aar paa Trellevigen svarede til 1ste qvestion i alt ja til qvestionens Indhold. til 2den qvestion ligesaa til 3die qvestion svared som nestforrige Vidne, til 4de \ qv/estion / Vidnet svarede det sam/m/e som 4die Vidne Lars Iversen og belovede at giøre anviisning paa Stæden, ligesom og til 5te qvestion Vidnet ey viste at giøre derom forklaring.
Hvorefter Rætten begav sig efter Citanternes begier og Vidnernes Anviisning ned til Søen, for at tage saavel Garnene som Stæderne hvor sam/m/e har Været brugte i Øye siun, og blev de til Stædet bragte 2de Garn sættninger udi indstevnte Ole Tønnevigs og broder Lars Johannesens Paasiun og Nerværelse af Laug Rættet opmaaled, som af dem begge blev tilstaaet at være sig og deres Fader Johannes Tønnevigen tilhørende og befandtes den 1ste Garnsættning der bestoed af 5 støcker og begge de indstevnte tilhørende, efter deres paa fleerne udskaarne Mercker, at Være tilsam/m/en bundne udi et, hvis længde saavidt Garnsættningen i \sig/ selv Vedkom/m/er Var 138 favner og det der til hørende og tilbundne Kahltouv 87 ½ favn, den 2den Garn sættning blev paa lige Maade eftermaalet, som af Ole Tønnevig ligeleedis blev tilstaaet at Være sin Fader Johannes Tønnevig tilhørende, dog saaleedis at det eene støcke Var hands nemlig faderens og de 2de andre støcker hands broder tilhørende, som da befandtes at Være 82 favner i længde og Kahltouet som der til hørte 97 favner langt, derefter blev den første Garnsættning af Vidnerne intaget i en baad og af dem udsatt fra Norderste Tønnevig Klubben paa Østre Siide Osen hvor sam/m/e blev belagt og ud rod vest over Trellevigs Osen lige ud imod Myhrber holmen paa Vestre Siden af bem/el/te Trellevigs Osen, som Vidnerne Johannes Olsen, Lars Iversen og Sieur Sieursen Trellevig enstemmig forklarede og giorde Anviisning \paa/, at det Var paa de merker som Ole Tønnevigens folck opdrog Garnene paa da de bleve det Var. bem/el/te Garn sættning blev fra bem/el/te Tønnevig Klubben tillige med Kahltouget som i land var fastgiort saa langt udstragt Vest over Osen at Meedet i Øst blev af Retten observeret og af Vidnerne forklaret at Være den inderste huck af en liden Øe i Kaarsfiorden liggende kaldet Skierskagen der kom under Muule

1749: 65

tangen som er det syndreste Næss paa Østre kandt af Trellevig Osen og paa Wixøe Landet, til den 5te qvestion svarede samtlige forberørte 3de Vidner det de ey kunde siige om det Var Ole Tøn/n/evigs garn eller ikke som her for Rætten er anviist, {og bem/el/te} dog siden bem/el/te Ole Tønnevig herfor Rætten sam/m/e har tilstaaet har de aldeelis ingen Tvivl derom. hvilcken {Vidnernes} aflagde forklaring Vidnerne Johannes Olsen, Lars Iversen og Sieur Sieursen den eene efter den anden under Corporlig Eed stadfæstede at det i Sandhed saaleedis som provet og anviist er forholder sig.
Vidnet Anders Knudsen giorde Rætten anviisning allene {Anviisning} paa det *Nøst (Næss)? hvor Ole Tønnevig engang skulle have sagt garnene Var udsatt, thi blev hand paa forrig aflagde forklaring da hand til 4de og 5te qvestion ey havde noget at Vidne, admittered, sit forhen aflagde Vidnesbyrd med Eed at bekræfte, hvilcked hand med Eed og opragte fingre stadfæstede.
Under forbem/el/te Vidners Anviisning havde Rætten til egen fornøden Oplysning i Sagen loddet hist og her i Trellevigs-Osen, og erfarede Laug Rettet at paa det Stæd hvor det udsatte Garn strecket sig Nest til Landet Var der 56 favne dybt, og Ved Enden af Garned til Østre Landet hvorfra Garned Var udsatt 43 favner længere op til Østre Land saalangt mand kunde formode garned begynte at staae paa Grunden naar det Var staaet 37 favner dybt, men derimod paa Vestre siden ¼ Part af Trellevig Osens breedde og fra Vestre Landet ikkun 19 favne dybt.
Citanterne forlangede end ydermeere denne qvestion maatte \til/ samtlige Vidner fremsættes til besvarelse under forrig aflagde Eed, om ikke det er dem alle bekiendt at fiske Straag{et} der kom/m/er ind af Korsfiorden og søger ind igiennem Trellevigs Osen ikke holder {med} meer paa Østre end Vestre siden af Landet, og om ikke fiske Rentzelen just er paa det Stæd hvor de indstevntes Torskegarn har Været udsatt, hvortil Vidnerne enstemmig svarede jo det rigtig i alt forholder sig, da der er langt dybere Ved østre end Vestre siden, hvis Aarsage fisken og søger meer ind der Ved Østre Landet, og at det er det rette fiskestraag og Rentzel hvor Garnet har staaet, end Videre paa Citanternes forlangende blev Vidnerne tilspurdt om det for den gemeene Mand og Almue ey er et got fiske Pladtz naar de ey {enten} kand kom/m/e ud paa havet enten for Uveyrs skyld eller i mangel af store baade, hvor til de alle svarede jo det er et beleyligt og nøttig fiske stæd i sær for de fattige der har intet andet søe Redskab end et haandsnøre og en liden baad. i øvrigt Refererede Citanterne sig til sit indgivne Indlæg

1749: 65b

Ole Tønnevig forlangede Anstand til næstholdende Høsteting da hand for Værnetinget uden Videre Ophold \loved/ at slutte Sagen paa sin Siide til Doms, beklagende sig ellers for Overilelse
Laug Rettet gav sit Skiøn at de omtvistede 2de garnsættninger med tilhørende Kahltouer kand ansees af verdie for fem Rixdaler.
Eragted
Paa det den indstevnte Ole Tønnevig ey skal have Aarsag til ubeføyed Klage over Rettens overiilelse, bliver ham af Rætten givet Anstand til næstholdende Høsteting hvor Sagen for Værnetinget uden Videre beloved Udhal paa hands Siide bør sluttes til Doms, da hand og paa \hands/ egen bekostning faar ankom/m/e at dette Laug Rætt som Ved begrandskning har Væred til stæde og skal blive Meddoms Mænd i denne Sag, kom/m/er til et fremmed og dem uvedkom/m/ende Tingstæd hvorunder de ey sorterer, naar Dom i denne Sag skal falde.

A/nn/o 1749 d/en 28de Aug: indfandt jeg Sorenskriver Johan Garmann mig paa Sunds Præstegaard i Sartors Skibbreede og Nordhorlehns fogderie for sam/m/e stæds i følge Deres Velærværdighed H/er/r Henrich Giertsøns under 15 Julij nestleeden giorde Reqvisition og den derpaa Deres Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Møinichens givne Resolution af 18 julij at tage under Lovlig taxation og besigtelse de paa erm/el/te Sunds Præstegaards bestaaende
Huuse for saavit sam/m/e Præstegaarden er Vedkom/m/ende alt efter bem/el/te Reqvisitions og paa fulte Resolutions indhold som saaleedis er lydende.
Til denne besigtelses Forrettnings fuldførelse haver Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith d/en 22 julij Ved ergangne Ordre til Lehns Mand Magne Esem ladet opnevne til Vurderings Mænd til denne besigtelses forrettning 1. Niels Andersen Myhr, 2. Anders Magnesen Øfre Echanger, 3. Børge Johannesen Eisnes 4. Niels Fusesen Biørndahl 5. Anders Johannesen Echnes og 6. Elling Arnesen Yttre Eide, som alle mødte, sam/m/e opnevnelse er af følgende Indhold.
Lehns Mand Knud Tøsøen fremlagde Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smithes skriftlige fuldMagt under 23 aug: at bivaane paa hands Veigne denne forrettning.
Ligeleedis efter tilVarsling mødte Ved denne forrettning endeel af Almuen nemlig af Sunds Sogn. Lars Thoersen, Paul Hansen og Hans Olsen

1749: 66

Schoge, Hans Simensen Schage og Ole Iversen Tøsøen, af Fiels Sogn Hendrich Halversen og Niels Nielsen Søre Biørøen, Hendrich Søre Echerhofde og Peder Pedersen Nordre Echerhofde, i fornøden tilfelde at give oplysning Ved denne Forrettning
Ligeleedis indfandt sig saavel Deres Velærværdighed H/er/r Hendrich Steuvner for nerværende Tiid øverst Capellan til Nye Kierken i Bergen som mod Varsel til denne forrettning i ringeste Maade ey exciperede, ligesom og Deres VelerVærdighed som nu Værende Sogne Præst til Sund Meenigheder H/er/r Hendrich Giertsen mødte og Var til stæde.
Udi Rætten frem lagde H/er/r Hendrich Stevner den ved seeniste forrettning da hand traaede til Sunds Sogne kald beskrevne besigtelse af 18 Maij 1742, hvoraf kand sees baade hvad Huuse ham som forrige Sogne Præst Vedkom at Ved lige holde, saavelsom ogsaa hvad Inventarier og Mensal Godtz til Præste Gaarden henhører, og forlangte besigtelsen maatte skee som Hans Kongl/ig Maj/este/ts Lov tilholder, og da Sogne Præsten Velærværdig H/err Hendrich Giertsen ikke Var tilstæde, da hand skilte sig Ved sine Creatuure, loed hand 2de Dan/n/e Mænd udtage de til Præstegaarden henhørende Kiør, hvormed hand forVænter hand bliver fornøyed, Videre havde hand for denne gang ey at lade til føre.
Hvorefter Rætten i følge den fremlagde og forhen passerede besigtelses Forrettning forføyede sig ud paa Marken og eftersaae hvad brøstfeldighed derpaa et hvert Huus i sær kunde Være at taxere Og blev først af Rætten efter spurdt, hvad Huuse Almuen efter Lov er tilhørende, og til den Ende tilspurdte saavel de tilstæde værende Almues Mænd som og eftersaae forrige taxations Forrettning hvoraf den Efterrettning blev givet at Almuen allene efter sædvane har Vedligeholdet En Borge stue, bem/el/te Borge stue Var saavel {paa} indvendig som udvændig noget forfaldet, men da Almuen enstem/m/ig declarerede inden dette Aars Udgang at bringe den i fuldkom/m/en og lovfør Stand, blev det dem paa saadan deres Løfte af H/er/r Jersin accorderet, og altsaa frafaldt at paa-

1749: 66b

staae eller forlange sam/m/e til Aaboed taxered, og blev sam/m/e altsaa forbigaaet efter de nerværende Almues Mænds begier.
Derefter blev de Præstegaarden egentlig Vedkommende Huuse efterseede, da Rætten loed sig ifølge den producerede forrettning anviise de Huuse som Ved H/er/r Stevners Antrædelse til dette Præstegield forefandtes og er bleven anteigned at tilhøre Præsterne at Vedligeholde
1mo blev efterspurdt hvor det Huus Nore eller Mit Loftet Var staaende, tillige med det under No 2 anførte og kaldede Huus Søndre Loftet hvortil H/er/r Stevner svarede og declarerede det hand efter den passerede forrettnings Udviis vel har bekom/m/ed Aaboed for benevnte forestaaende Huuse, men som de Vare saa brøstfeldige at de ikke end og med den største bekostning kunde Reparares nogen til Nøtte, saa har hand nedbrudt dem og opbygged 2de andre Kam/m/ere af nye i alt og satt dem paa sam/m/e Toft, som er den Norderste siide af de Huuse Præsterne selv har af deres formænd tilkiøbt sig, end Videre forklarede H/er/r Stevner at de 2de Jern Vindovner som findes opsatte i de 2de nye stuer tilhører ham og ikke Præstegaarden, hvilcket og kand sees af den forrige Aabods forrettning;
Taxations Mændene eftersaae de 2de nye \Stuer/ som begge under et torvetag er staaende, og fandtes bem/el/te bygning paa det søre Kam/m/er paa Vestre side at behøve følgende Aaboed nemlig
5 oplænger á 6 sk 1 mrk 14 sk
5 hagespiger 2 8
3 tylter bord til bortag á 2 mrk 1
Arbeyds Lønn til sam/m/e at bringe i stand 1 2 4 mrk 6 sk
-------------------------
I øvrigt fandtes bem/el/te bygninger i forsvarlig Stand med Tag og Videre saa Vel indvendig som udvændig, thi blev bem/el/te bygning, skiøndt Tøm/m/eret er huggen i Præstegaardens skov, taxeret for 54 rdr:, naar den taxerede Aaboed aparte betales
3die Nordre Loftet blev dernæst tagen i Øyesiun og befantes sam/m/e brøstfeldigthed og at der Ville til Reparation medgaae sc:
7 tylter bord til hvis brøstfeldighed der over alt paa
paa sam/m/e bordtag findes á 2 mrk 2 2
8 Voger Næver á 1 mrk 4 sk 1 4
til Reparation paa \2de/Vinduerne á 1 mrk 2

1749: 67

1 Sville paa 12 alen lang 1 mrk
100 Spiger til bordtaget 1 4 sk
Arbeyds Lønn til dette huus at i standsætte 3
-------------------------
7 rdr 4 4 sk
4de Ildhuuset paastaar H/er/r Stevner da intet er
opbygget at svare lige efter forrige Aaboed 6
5te Nordre Floeren kaldet 14 alen i Længde behøver Reparation
2 tylter bord til bordtag á 2 mrk 4
6 Voger Næver á 1 mrk 4 sk 1 1 8
2 tylter bord til Gulv á 1 mrk 8 sk 3
Arbeyds Lønn til at forbedre baaser og det øvrige 2
-------------------------
4 2 mrk 8
6te Qvernehuuset behøVed følgende Reparation
4 bielker á 8 sk 2 mrk
2 tylter bord til bortag 2
til forbeedring paa Qverne Reedskabet 1 3
til Qverne Slaagget 2 tylter á 2 mrk 4
6 støcker Aaser 1 8
4 Voger Næver á 1 mrk 4 sk 5
til den forfaldne stemmegaard at i stand sætte
med det øvrige Arbeyd 5
-------------------------
8 5 mrk 8
7de Store Floeren befantes saa meget brøstfeldig at den Deel som er nermest Laden maae i Grund nedtages og med nyt op bygges, saa der til Vil medgaae i det ringeste
3 tylter flattøm/m/er á 3 rdr 9
4 bielker 10 alen lang á 1 mrk 4
1 ½ Tylt spær á 7 alen á 1 rdr 1 3
2 støcker til soele 12 alen lang á 2 mrk 4
2 Under slag af sam/m/e længde á 10 sk 1 4
4 støcker torvald 12 alen á 1 mrk 4
Øfse Kraager 14
24 Voger Næver 5
4 tylter boer til troe 1
1 tylt hun 1
Arbeyds Lønn i alt for den heele floer at bringe i stand 12
-------------------------
31 rdr 2 sk
8. Laden som befindes meeget slætt saavel Ved troe afbreckede Sperre og videre brøstfeldig saa den faar tages taget af for at bringe Grinden og Staverne til rette og for det øvrige at bringes i Lovfør Stand der til Vil medgaae følgende Materialier.
1 tylt Sperre á 13 alen 1 1
1 tylt ditto á 10 alen 1
2 Soeler til Underslag á 10 alen 2
Til behøvende trog naar taget skal forbedres kand bortaget paa
Vestre siide tiene, men desuden Vil endnu af nyt med gaae
8 tylter Huun á 12 sk 1
Til bortag paa Vestre Siide i Stæden for det forfaldne som
dog bruges og nøttes til trog.
7 tylter bord á 2 mrk 2 2
1 tylt ditto til søre bord tag 2
1 tylt huun paa Østre side 1 4
60 Voger Næver á 20 sk 12 3
3 torvald á 10 alen á 12 sk 2 4
16 Øfse Kroger á 1 sk 1
Arbeyds Lønn til den gandske Lade at bringe i forsvarlig stand 18
------------------------
37 rdr 2 8
9. Hæste stalden der til Vil megaae
3 tylter bord á 2 mrk 1
2 Voger Næver á 1 mrk 4 sk 2 8
Arbeyds Lønn til alt 4
------------------------
2 8
10. Nøsted fantes i Lovfør Stand untagen
1 tylt Huun for 12
11. Udløen Vil Repareres med
3 tylter bord á 2 mrk 1
2 tylter huun á 12 sk 1 8
1 stav leye støcke á 9 alen for 1 8
2 sperre á 12 sk 1 8
1 Sole træe 1
6 Voger Næver 1 1 8
Arbeyds Lønn 2
------------------------
5 1 mrk

1749: 67b

12. Endnu befantes ikke Tørke huus opsatt hvorfor H/er/r Stevner tilbød sig at svare derfor hvis hand annam/m/et haver til successoren H/er/r Jersin 2 rdr
13. Hvad fiske boeden angaaer da udviiser forrige forrettning det H/er/r Stevner har af sin formands Encke Mad/a/me á Møinichen siden sam/m/e Var den tiid borte, til dessens Vederlag faaet 3 rdr, maa da sam/m/e fiske boed nu paa stæden findes opbygt af det gamle Nordre Loft med nye Næver over det gandske tag, saa kand det Være et æqvivalent for det som de gamle forraadnede stocke af forrige g/am/l/e/ Loft kunde Være Værd, i fald H/er/r Jersin dermed er fornøyed. H/er/r Jersin Var fornøyed med dette tilbud naar bryggen tillige medfølger, og til over flod Vilde hand endnu til Vederlag for H/er/r Stevner erlægge til ham 1 rdr, H/er/r Stevner svarede at naar de gamle Stocke og det som var andvendt paa fiske boeden Var Vurderet er det meer end Verdie nock, hvorfor hand formodet at Rætten tilkiendte ham at giøre sig bryggen saa nøttig som hand bæst Veed og kand, omsiider blev Parterne eenig det H/er/r Jersin Vederlægger til H/er/r Stevner 1 rdr 3 mrk som decourteres i Aabods summen.
H/er/r Jersin fremlagde sin under dags dato forfattede Reigning over endeel nødvendige Reparationer paa Høeladen som hand efter H/er/r Steiners Tilladelse har anvændt til Materialier og Arbeyds Lønn i alt beløbende sig til 9 rdr 3 mrk
H/er/r Steuvner sagde at hvad Materialierne angaar som H/er/r Jersin har bekosted beløbende sig til 5 rdr 2 mrk da er hand Villig sam/m/e at erstatte, thi de 16 Voger Næver som Reigningen indbefatter er allereede under de forrige udlagde 60 Voger indbereigned der kostede 3 rdr 2 mrk, de øvrige Materialier som ere tillagde af H/er/r Jersin passerer til Udgift og lægges til Aaboed paa Laden med 2
men for Arveyds Lønnen kand hand ey accordere siden den større Aaboed og ar-

1749: 68

beyds Lønn er forhen taxered som omsiider blev af H/err Jersin accorderet.
End Videre blev af taxations Mændene tillagt paa forestaaende Materialiers fremførsel paa Stæden hvor sam/m/e skal bruges Kiørsel og Førsel i alt 6 rdr
Hvad det øvrige Præstegaarden tilhørende Inventarium angaaer, som er 4 Kiør og 1 graa Oxe, da erklærede H/er/r Jersin sam/m/e at have an/n/am/m/et og derved at Være fornøyed; ligeleedis modtoeg og H/er/r Jersin den inventari Hæst, som nu paa Præstegaarden befindes og af H/er/r Stevner blev enpresentered for den sam/m/e summa 4 rdr som forrige forretning udviiser.
Hvad Karrett er angaaende som i forrige forrettning er mentionered og da taxered for 2 mrk erklære H/er/r Jersin og at have modtaget.
Omsiider blev begge Parter tilspurdt om de Videre til denne Forrettning haver at erindre, hvortil saavel H/er/r Stevner, som H/er/r Jersin svarede Ney.
Lehns Manden paa Fogdens Veigne havde ey heller Videre mod forrettningens slutning ligesom de tilstæde værende Almues Mænd paa egne og øvrige Almues Veigne lovede at den brøstfeldige Borgestue skal betiimelig og i denne Høst kom/m/e i forsvarlig og fuldkommen Aabodsfør Stand.
Thi bliver den taxerede Aaboed paa Præstegaardens Vedhørende Huuse i alt Calculered og sam/m/enlagt som da beløber til Summa 115 rdr 3 mrk 8 sk
Hvor til kom/m/er denne Aabods forrettning at bereigne nemlig
Stempled Papier til denne forrettning 4 mrk 8 sk
Sorenskriverens diet Pænge 1 2
Skydtz til og fra Aastæden som er
5 ½ Miil for 4 Mænd 3 4
1 dags forrettning 3
Forrettningens beskrivelse med
forseiglings Pænge 5 4
Fogden for Mænds opnevnelse 2
De 6 Laug Rættes Mænd som har til
hiem/m/e 5 ½ Miil for Reyse og for-

1749: 68b

rettning i den besværlige Høste tiid
á 4 mrk Pr persona 4 rdr
------------------------
Summa forrettningens bekostning i alt 13 5 mrk 12 sk
Hvad forestaaende taxerede Aabods summa nemlig 115 rdr 3 mrk 8 sk er angaaende da betaler H/er/r Hendrich Stevner bem/el/te summa til Successorem Deres Vel ærværdighed H/er/r Hendrich Jersin 15 dage efter denne forrettnings lovlige forkyndelse under Omgang efter Loven, ligesom begge Deres Vel ærverdigheder Conjunctim erlægger ovenstaaende forrettnings summa sc: Pr persona 6 rdr 5 mrk 14 sk

Besigtelses Forrettning.
1749 d/en 1 Sep/tem/br/is/ indfandt jeg mig paa Gaarden Store Tvedt i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende for sam/m/estæds i følge Sing/neu/r Hans Peter Bergs under 12 aug: sistleeden Ved Procurator Johan Simon Cramers forfattede skriftlige Reqvisition at tage under en lovlig begrandskning og Vurdering den 4de Parts Vedhørende Huuse og underliggende Herlighed {efter}som bem/el/te Hans Peter Berg, {deraf} Ved Auctions Skiøde er Vorden Possessor og Ejere \af,/ alt efter Reqvisitionens Videre indhold som saaleedis er lydende hvilcken Reqvirenten erm/el/te Sing/neu/r Berg i Rætten producerede.
Til denne Vurderings Forrettning haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith efter skriftlig til ham giorde Reqvisition under 12 aug: sistleeden ladet opnevne følgende 6 Laug Rættes og Vurderings Mænd som den Constituerede *Lenhns Mand Lars Myrdahl fremstillede tillige med sig selv til denne forrettnings fuldførelse sc: 1. Lars Myhrdahl 2. Lars Jacobsen Nedre-Totland 3. Ole Arnesen Øfre-Totland 4. Niels Larsen Ulsmoe 5. Ole Rasmusen Nedre Dyngeland og Niels Nielsen Nedre-Dyngeland som alle efter indvarsling og opnevnelse møder.
Ligeleedis er og til denne taxations og Vurderings Forrettning Ved Bergens byes 2de Kals Mænd Johan Lytchien og Melchior Blomberg indvarsled Mad/a/me Malene Augusta S/a/l/ig/ Raadstue Skriver Tønne Juul Lindgaars Efterleverske paa egne og Sødskendes samt børns Veigne at Være nerværende Ved denne forrettningen, hvilcken indvarslings \Rigtighed/ bem/el/te Kals Mænd med deres paateigning paa Reqvisitionen og under Eed d/en 15de Augustij sistleeden har stadfæsted lovlig for hænde

1749: 69

at have ankyndiget.
Mad/a/me Juul blev 3de gange paaraabt men ingen mødte paa hændes Veigne.
Hvor efter Lars Myhrdahl efter tilspørsel declarerede det hand ikke efter Fogdens Ordre har forkyndt Reqvisitionen for Mad/a/me Juuls i Mangel af bem/el/te reqvisition for sildig ham indløb, men sam/m/e Ved byens Kals Mænd at være besørget;
Hvorefter Rætten forføyede sig ud og toeg efter Procurator Johan Simon Cramers Anviisning, som paa Reqvirentens Veigne mødte, denne Gaardeparts Vedhørende Huuse tillige med Skoven og Marcken \i Øyesiun/, til hvilcken Ende Naboen Rasmus Hansen og Opsidderen Ved Navn Niels Hansen Ved Forrettningen Var tilstæde, da og sistbem/el/te Niels Hansen som sist Ejede denne Gaards part declarerede at den nu i alt saaleedis befindes med Huus Skov og Marck i Stand, som den Var da den fra ham er solt og kom/m/et i Reqvirentens Eje.
Denne Gaards parts beskaffenhed blev af os befunden som følger
1mo Sængeboen med hosføyede Kleve der stoed Norden i brøsted Ved Store borgestuen, Var gandske nedfalden uden Tag nogle Tim/m/er stocker Var og nedfaldne nogle stoed igien men Tøm/m/eret er raaddet og ubrugelig, dog kunde der findes 1 eller anden stock der kunde bruges til et lidet smale eller Svine Huus, denne Ruins gandske Verdie kand ey høyere sættes end til 1 rdr
2do Næst Vesten derfra staaer en liden røg stue som endnu kand bruges for 1 aars tiid, men er dog raaden og forfalden udvendig over alt, der for kand dens Verd ey ansees høyere end 2 rdr
3tio En fierde Part udi den store Borgestue, er efter dens nerværende beskaffenhed ikke høyere Værd end 3 rdr
4tio Ildhuuset og der hos Floeren staaende synden i Gaarden disse Huuse er aldeelis til intet, og findes kuns nogle raadne stocke af aldeelis ingen Verdie
5to Den fierdepart af Høeladen findes draabefuld allevegne, og ellers befindes meget brøstfeldig kand ikke ansættes i høyere Værd end 5 rdr
6. Norden for Laden staar en hæstestald som er gandske uduelig og til ned falds, kand derfor ikke bereignes til Pænge, thi alting er raaddet og ubrueligt.
Fleere Huuse findes ikke denne Gaards part tilhørende.
Reqvirenten Sing/neu/r Hans Peter Berg gav tilkiende at intet af de vurderede huuse kand

1749: 69b

Være ham til Nøtte for 1 dalers Værd, hvorfor hand nok ønskede at Vurderings Mændene for den paasatte taxt sam/m/e Vilde beholde, ellers giorde hand Anviisning paa de nye bygninger som allereede er i bygning, nemlig
1 steen muured floer med overværende Løe eller Lade, som er kom/m/ed under Syetag (Sutak), og skal ydermeere med Tagpanner betæckes, sam/m/e floer er i sin længde 19 alen og i bredde 12 alen, {sam/m/e} og dens bekostning bereignes saaleedis 38 alen som er længden paa begge Siider og bredden paa begge siider á 12 alen tilsam/m/en 24 alen er i alt 62 alen med steen opbygning og udpinning beslaget forsvarlig med Kalck samt Kiørsel og førsel indbereignet Arbeyds Lønn á 1 rdr 3 mrk - giør 93
til Sye tag (Sutak) er medgaaet 57 tylter bereignes med
indkjøb udførsel af byen opførsel til tomten samt Arbeyds Lønn
med spiger og Nagler á 3 mrk 14 sk giør den summa 36 4 14
til Recker og Legter med spiger og Arbeyds Lønn Vil
fremdeelis medgaae 12
til 4000 tagpander med indkjøb udførsel og Opførsel samt
Arbeyds Lønn á 15 rdr 60
100 Kiølpander med spiger og Arbeyds Lønn 4
til Gavlene paa begge siider af Nordre og søndre siide 14 tylter
udsøgte bord høvled og listed indbereigned til Gavlene og
Vindskeerne, sam/m/e bereigned efter første indkiøb med
Kiørsel førsel Arbeyd og Spiger á 4 mrk 8 sk 10 3
2 ½ tylt sperre med første kiøb Kiørsel og førsel á 2 rdr 5
2 tylter smaatt sper til hanebielker og sømndregler og
storm baand udi alt 1 rdr 2
Dørren til høe laden med spiger hængsler og laas og Arbeydslønn 3
6 tylter store bielker over floren og til Muurleggere samt til
Gulvaaser og Standere med første Kiøb førsel og Kiørsel og
Arbeyd i alt á 3 rdr 18
6 Voger Jern til hacker og hagespiger á 3 rdr 18
4 tylter Plancker til Loft og Gulv i floren med Kiørsel førsel
og Arbeyd i alt á 14 mrk 9 2
Koe baaserne indvendig at arbeyde med Materialier i alt 4
1 Muured Veite under floren med Steen og Arbeyds Lønn 4
3 Dørrer nederst i floren med Laaser og hængsler spiger og
Arbeyds Lønn á 2 rdr 2 mrk 7
----------------------
Summa paa forbem/el/te floer og Lades bekostning i alt 286 3 mrk 14
Dernæst blev anviist et nyt Vaanhuus hvor udi en liden Stue, og en større ditto med Kiøken og Kam/m/er paa Loftet alt af Tøm/m/er befantes

1749: 70

sam/m/es bekostning anføres saaleedis
Huuset eller skrovet under Sper og Render 64 rdr
2 ½ Vog hackespiger til sper og sperrelag etc á 3 rdr 7 3
23 Tylter til Suetaget med første kiøb udkiørsel og
Arbeyds Lønn samt spiger á 3 mrk 14 sk 14 5 2
37 tylter til bortag Gavler og Vindskeer og
Vandboer á 4 mrk 8 sk med arbeyd 27 4 8
30 tylter ditto til Gulver og Lofter á 4 mrk 8 sk i alt 22 3
1 ½ tylt bielker og Gulvaaser og Oplænger á 2 rdr 3
Videre til bielker over Kielderen 1 tylt 2
1 dobbel Gadedør med hængsler og laas og Videre 4
6 Enckle dørre indvendig med hængsler laas og Videre á 3 rdr 18
Skorsteenen i alt 36
1 Jern Kackelovn med tilbehør og Arbeydslønn á 10 Vogers
Vegt indbereigned Smede Verk 16
1 mindre ditto 12
5 fag Vinduer med Karmer Ram/m/er og Jern beslag 33 2
Kielderen under huuset af Steen mured og Steenlagt med
Steen trappe dør og laas og kalcked med arbeydslønn da
Grunden for fieldets skyld maatte udmiines 40
Malingen udvændig med Arbeyds Lønn 30
4 Luger med tilbehør og smide Verck á 3rdr 12
--------------------------
Den nye borgestue Vil koste saaleedis 342 5 mrk 10 sk
som følger indbereigned en Melkeboed under
sam/m/e tag, 60
taget af Næver med torvald og Arbeydslønn og Videre 20
6 tylter hugne Plancker til Gulv bord og benker indbereigned
Kiørsel og førsel á 3 rdr 18
4 Sengestæder med bord spiger samt Kiørsel og førsel á 1 rdr 4
en Opmured Ovn med Kalck Leer og tilbehør 6
1 Skab med hængsler Laas og tilbehør 3
Dørren til borgestuen med hængsler og Laas 2
dørren til Melkeboen ligesaa 2
1 liden Ovn med Skorsteen i Melkeboen i alt 24
--------------------------
139
Ildhuuset Vil efter Mændenes skiøn koste naar det bliver af Steen opbygt og 9 alen i fiirkandt som er 36 alen á 1 rdr 3 mrk {alen} 54
Tagsteen baade til dette og forbemelte Vaanhuus til sam/m/en
nemlig 1500 til Vaanhuuset og 1000 til Ildhuuset á 15 rdr 37 3
Legter til Ildhuuset med spiger og Arbeydslønn 4
ditto til Vaanhuuset 6
Gulvet i Ildhuuset steenlagt med Arbeydslønn og grunn 5
tver bielken over Ildhuuset med muur legger og Sperrer og
storm baand tillige med bielker med arbeyds lønn og hackespiger 12

1749: 70b

7 tylter bord til Vindskeder og Gavler á 4 mrk 8 sk 5 1 8
--------------------------
123 4 mrk 8
Videre til Hæste stald og Smale huus under et Tag
Skrovet med torvetag og detz til behør i alt 40
Ved Gaarden fandtes hvercken besættning eller
inventarium lidet eller stort, men maatte alt af nyt kiøbes
og bekostes Ved Reqvirenten.
Naar de nye og anførte Huuse som af Mændene er taxeret
hvad sam/m/e Vil beløbe og kaaste, saaleedis i alt lægges til --------------------------
sam/m/e bliver den fulde Summa 932 2 mrk
Videre kunde for denne gang ikke Vorde foretaget men
Reqvirenten og hands Naboer Vedtoeg at besørge dem en ande
forrettning, hvorved denne Gaards tilliggende Udengierds fra
alle omkring liggende Naboers Grunde og Jorde merker kand
bliVe lovlig adskilt med sufficiente Merker i stæden for de
merke skiel og Steene som nu findes opsatt, disligeste
Participanterne her i Gaarden imellem dem selv indbyrdes
deres Merker inden og uden Gierds lovlig aflagt til fuldkom/m/en
Oplysning paa alle Siider
Sluttelig blev og denne forrettnings bekostning
bereigned saaleedis
for 2de Reqvisitioner á 2 mrk 4 mrk
Opnevnelse og Varsel 4
Procurator Cramers Sallarium indbereignet
Skydtz og diet Pænge 4 5 2
----------------------- --------------------------
937 rdr 4 mrk
Sorenskriverens Skydtz frem og til bage
til og fra Aastæden som er 3 ½ Miil
indbereigned diet Pænge 3 rdr
for 1 dags forrettning 3
for forrettningens beskrivelse og
forseiglings Pænge 1 2 12
Stempled Papier til forrettningen 1 8
De 6 Laug Rættes Mænd for en Dags
forrettning Pr persona 2 mrk 2 9 4 4 sk
-----------------------

Aastæds Sag!
Anno 1749 d/en 23 Sept: indfandt jeg mig efter den mig Pr expresse indløbne Reqvisition paa Stædet Solsviigen kaldet beliggende i Sartors Skibbreede og Nordhorlehns fogderie for sam/m/e stæds i følge Skipper Søfren Madtzens skriftlige Reqvisition under 20de sistleeden og den derpaa af deres Excellence H/err StiftsbefalingsMand á Møinichen under 22de ejusdem givne Resolution til dette extra Tings holdelse at holde en lovlig Forrettning saavel til Undersøgelse om den tildragelse og uløckelige Hendelse bem/el/te Skipper paa sit førende Galioth Skib der herved

1749: 71

stæden og ner Huuserne hvor Rætten er satt er beliggende og som Vrag paa Grund er staaende, er tilføyed, som og i hvad Stand Skibetz indehavende Ladning befindes udi, dernæst og for at modtage bem/el/te Skippers medhavende Skibsfolckes eedelige forklaring, om hvis derunder Reysen fra siste Ladestæd Christiansund og til denne tiid kand være passeret.
Til denne forrettnings holdelse haver deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith efter skriftlig til ham giorde Reqvisition beordret LehnsManden Knud Tøsøen at opnevne 8te Laug Rættes Mænd, som ere følgende 1. Johannes og Ole Iversen Tøsøen, Knud Tøsøen, Hendrich Søre Echerhovde, Paul, Ole Nielsen den ældre og Ole Nielsen den yngre Rasmus Andersen Foldnes som alle mødte. og blev da først ovenmelte Reqvisitioner, med paafulte Resolution og opnevnelse for Rætten oplæst som saaleedis er lydende.
Derefter fremstoed Skipper Søfren Madtzen for Rætten tillige med sin antagne Fuldmægtig Procurator Johan Friderich Cramer, og forlangede det Rætten efter deres Anviisning Vilde tage i Øyesiun saavel Skibet, som detz inde havende Ladning, den hand efter anviiste Certepartie, Connossementer og Toldpas udstæd fra Christiansunds Toldstæd beviiste at Være en fiske ladning, bestaaende af tørfisk saltet Torsk og Sild og af qvantite som bem/el/te documenter udviiste, i hvad Stand alt forefindes udi til Rættens paafølgende Skiøn og besigtelse;
Hvor efter Rætten strax forføyede sig hen til Galioth Skibet, og erfarede først at der bag paa bem/el/te Skibs Kahyte stoed det Navn Catharina tillige med Aarstal 1736 udhuggen, dernæst at bem/el/te Galioth Skib Var gandske paa Grund staaende saa at Vandet gick over Reglingen paa Styrbor Siide alt under Store lugen, dernæst erfarede Rætten Ved tagne Siun at endeel Nagler Var ude for i Bogen paa bagbor side og at stavnen noget under Vand i Skiødningen Var løsned, inden borde fandtes all Skibetz tilhørende tachelasie af Tauer og dislige, det \Eene/ *svare (svære) Ancker paa Skibet, store Seigled under Raaen beslagen, det øvrige Skibs inventarium af Seigl havde Skipperen at have i land bragt, og som Skibetz brøstfeldighed ey kunde indvendig besees, fornam Rætten omsiider da Vandet Var paa det laveste at der lidt under for Vandet og Ved siden af Stevnen paa bag bord siide Var et tem/m/elig Huul, som strax derpaa blev af Rætten foranstalted at blive tiltepped, alt i forhaabning at Skibet derefter kunde lentzes, for derefter at faae Ladningen som nu laae under Vand, udlossed, og Skibetz Skade invendig nøyere at faae efter seed, hvad Ladningen Var angaaende da kunde Rætten ey, formedelst Skibet Var fuldt af Vand, faae Videre deraf at see untagen lidt Tørfisk, som laae øverst i Ruffed, hvilcken da strax efter Skipperens begier blev udlossed, paa land bragt og opveyed, som da befandtes at Være 13 Voger, hvilcken fisk siden blev i en packboed henlagt. Derefter blev med force af det der til antagne Mandskab og skibsfolk forsøgt om Skibet deels med Pompe deels med ballier kunde lentzes til Lastens Udlosning og Conservation fra Videre bedervelse, hvilcked Arbeyde, siden det Huul for i bogen som melt blev tepped, gavnede saameeget at mand fick nogle af de øverste Tønder og løse fisk udlossed, men bem/el/te løse fisk der bestoed af Torsk og Sey befandtes saa aldeelis stinckende forraadned og bederved at mand ey kunde hen bringe den under Skiul eller i Packboed, men blev med baade henbragt og paa land opkasted, da mand ey kunde ansee den yderligere at kunde blive bederved end den allereede Var,
Videre kunde Ved losningen da det er silde paa Aftenen ey udrettes, men blev foranstaltet at 3de Mænd stændig den til stundende Natt skulle arbeyde ved Pompen for at Vedlige holde at Skibet kunde blive aldeelis lentzet og beleylig til den øvrige Lastes Udtagelse i Morgen.

1749: 71b

D/en 24de ejusdem tiilig om Morgenen blev atter Arbeydet med losningen foretaget som løckedes saavel Ved det Skibet blev gandske lentzet at deraf blev udlossed og bragt paa Land 135 heele og 135 halve tønder Sild, som af Rætten skiønnes, da der blev nogle tønder opslagne og efterseede, at bem/el/te sild Var ubeskadiged og saaleedis for KiøbMands gods kand passere, dernæst blev og udlossed 18 tønder saltet Torsk, som befandtes gandske bederved og af Gandske {verdie} ingen verdie saavidt Laug Rættes Mændene kunde skiønne, thi det befandtes formedelst Tønderne til dislige godtz ey er tætte at søe Vandet rente deraf, ligeleedis blev og foruden den Sey som gandske tillige med Rodskierren Var bedervet og stinckende udlossed og udsøgt 16 Voger sey og 12 Voger Rodskier som Vel Var noget fugtig men dog havde anseelse at blive god naar den kom under Siul, sam/m/e ansaae Mændene at være af verdie nemlig 12 sk Pr Vog af Seyen og 2 mrk Pr Vog af Rodskierren, og som Skipperen tillige med Rætten erfarede Skibetz Skade at Være siunlig over Vande nu da saameeget \af/ Ladningen Var udkom/m/ed, forlangede bem/el/te Skipper at det øvrige af Ladningen maatte blive i Skibet beliggende for at tiene til Barlast, naar hand Vilde reyse til Bergen med Galiothen for sam/m/estæds at blive Repareret, thi blev efter Skipperens forlangende den øvrige Last der laae endnu i Skibet efter taalt som da befandtes at Være 117 og ½ tønde Sild. Over Skibetz tilføyede Skade, kunde Rætten ey give andet skiøn end aarsagen dertil maatte Være det Huul som i gaard blev erfaret Ved Stevnen og blev tiltepped, ligesom indvendig Ved Lastens udtagelse just paa sam/m/e stæd blev observered at der Var brusten en plancke i garneringen, dog ansaae Rætten at den forefundne skade kand blive i stand satt naar den kom/m/er til Braabencken i Bergen, men ingenlunde herpaa Stæden saaleedis Vorde Reparered at Skibet kand ansees forsvarlig at indtage Ladning for der med at gaae til Søes.
Derefter loed Skipper Søfren Madtzen fremstille sine medfarende Skibs folck Styr Manden Niels Nielsen Bøg og Matroser Peder Søfrensen og Simon Tiil til kiendegivende at det er samtlige hands medfarende folck untagen en umyndig dreng der endnu ikke har Væred til Herrens Nadvere for hvilcke bem/el/te Skipper Madtzen Ved Procurator Cramer loed begiere Eedens forklaring af Lov bogen oplæst, og at de derefter under Corporlig Eed maatte give Giensvar til hands fornødne fremsettende qvestioner.
Styr Manden Niels Nielsen Bøg fremstoed derpaa efter at Eeden for ham Var oplæst og behørig formaning Var givet at Vogte sig for Meen Eed, og aflagde sin Eed med opragte fingre at Ville Vidne sin Sandhed i denne Sag.
Procurator Cramer fremsatte derpaa saavel til dette som de øvrige Vidner følgende Spørs Maal.

1749: 72

1mo Om de ikke Freedags Morgen d/en 15 aug: nestleeden med nu besigtigede Galioth Skib de Catharina kaldet gick under Seigls fra Christiansund her udi Norge og det med favorable Vind af Ost nord Ost, saa og om de ikke sam/m/e dags formiddag omtrent Klocken 9 slet gick til Søes da den medhavende Lodtz der efter forlod dem, Comparenten bejaaede den gandske qvestions Indhold.
2do Om ikke Skibet den tiid med all sit Reedskab Var udi forsvarlig Stand, Vel digtet (tettet, dyttet) og fliet og frie for Leck, lugerne med presending Vel forseet saa der intet Vand kunde indkom/m/e, Comparenten lige leedis tilstoed denne qvestions Rigtighed.
3tio Om dem ikke under Reysen ja næsten daglig en forferdelig Storm og Modvind er paakom/m/en, hvoraf aarsagedes svare størtninger og Arbeyde af Skibet, saaog om ikke Skibetz Roer pind derover gick i støcker, men blev Ved Arbeyde skyndigst igien forferdiget, ligeleedis om Decket ikke som oftes Var under Vand, ja stadig i nogle tiimer eller glas under Vand, Vidnet tilstoed lige leedis denne qvestions Indhold at forholde sig saaleedis i Sandhed.
4to Om de ikke i blandt og har lentzed for Top og Tackel ja engang da deres Seigl af stormende Veyr gick i støcker, dog skyndigst igien blev i stand satt, om ikke lentzningen Vedvarede i 5 á 6 glas, denne qvestion blev og af Comparenten i alt tilstaaed.
5to Om de ikke Torsdagen d/en 28 aug: formedelst Guds Veyr og Vind nødsagelig maatte søge Land, og giorde Tegn i god betiids efter Lodtz, men ingen bekom, saa de seiglede paa Guds barmhiertighed igiennem Skierrene og ankrede paa Dyrnes buckten henimod 1 Miil ind af Fediøland Comparenten bekræftede lige leedis dette Spørsmaals Rigtighed og til alt svarede Joe.
6to Om de da ikke allereede havde faaed leck skib og forefandt adskillige Skibetz Naatter saavel som Naaterne i Speielen at have givet sig sterck, men da de havde satt det i stand igien, om de da ikke igien gick til Søes Torsdagen d/en 4 Sept: Resp: jo det rigtig forholdt sig
7. Om de ikke Søndagen d/en 14 Sept: atter igien formedelst leck skib og stormende Mod vind igien maatte søge land fick Lodtz om bord og kom at ligge i Ulsund, Resp: de søgte Vel landet men meest for stormende Modvind, dog Var skibet tem/m/elig leck saa folckene nesten stedse derved maatte arbeyde og pompe.
8. Om de ikke der fra nemlig Ulsund løste Mandagen d/en 15de ditto og havde Lodtzen med sig, saa og om ikke Skibet sam/m/e dag formedelst Lodtzens Uforsigtighed kom til at støde paa en Klippe synden for Wiig, hvortil Comparenten svarede jo det i Sandhed saaleedis forholt sig.
9. Om ikke skibet endnu selv sam/m/e dag nemlig d/en 15de 7ber dette Aar, da det Var kom/m/ed løs af Klippen atter med staaende Segl og da Lodtzen stoed til Roers løb an

1749: 72b

paa Hucken herved Solsviigen eller paa den saakaldede skarpe Odde, saa derved Aarsagedes at Skibet der kom seiglende for god Vind der Kring for Stavnen gick løs en Plancke i Bogen indslagen saavelsom mange Nagler starck begav sig og naatterne ligeleedis sterck bleve Aabnede. Hertil svarede Comparenten at det lige leedis i alt forholt sig rigtig efter Qvestionens indhold
10mo Om ikke Skibet saaleedis uden Videre beskadigelse med største Møye og bekostning er bleven indbragt til det Stæd hvor sam/m/e Gaards dagen Ved forrettningens begyndelse forefandtes, og om de ikke til Vished kand siige at den paa Skibet befundne Skade og udi Plancken indslagne Huul er aarsaget Ved indbem/el/te 2de Stødninger paa Skierret og Odden saa og om Skibet ikke alletiider under Reysen saavelsom omspurte Mandag d/en 15 Sept: stedse haver giort sit Verk ja lystred, Comparenten svarede at Skibet med skibs folkenes eget Arbeyde og uden anden bekostning eller til hielp af andre er indbragt til dette Stæd hvor det i Gaard paa Grunden fantes beliggende, ligeleedis kunde Comparenten og Viist Viide at den paa Skibet befundne Skade er aarsaged Ved de 2de gange Skibet stødte, lige som hand og kand bevidne at Skibet naar det har havt forde vind har det styrt got, men i Contrair eller Mod Vind og i laber Kulte og stampe Skiø har det ey væred Villig til at lue, men den omspurte dag da Skibet stødte fornam Comparenten ey andet end Skibed jo styrte vel indtil Skibet første gang havde stødt og kom/m/ed af sin fart (miste farten), toeg Strøm/m/en Skibet paa tvers og imod Vinden. hvorpaa da de havde klaret Seiglene faldt skibet hart af igien men førend skibed kunde lufe saa meeget løb Skibet paa Landet igien paa den anden siide eftersom distancen imellem det første og siste Stæd skibet stødte ey kunde Være meer end 2 á 3 Kabels Længde i det høyeste.
11. Om ikke skipperen med Skibsfolck har brugt all forsvarlig Søe Mandskab baade til Reysens skyndigste og forsvarligste fortsættelse som og til Skib og Ladnings bæste Conservation, Comparenten svarede at baade Skipperen hand selv og medfarende folck har giort alt hvad de formaaede.
12. Om ikke den i Trundhiem og Christiansund intagne Ladning uformindsked Var den selv sam/m/e som nu af Rættens Middel er tagen under lovlig besigtelse og udlosning excepto de endnu udi Skibet beliggende 117 og ½ tønde Sild, Resp: til den gandske qvestion i alt Ja.
13. Om der udi Skibet har Været eller er andet Godtz end det der for befragternes Reigning udi Trundhiem og Christiansund er intagen Skibetz Victualis udenfor, Resp: Ney.
14. Og til sist om de ikke da Skaden Skibet Var overkom/m/en fra Skipperen modtoeg Søe protest under den declaration at hverken lugerne skulle aabnes eller lasten røres foruden Rættens Middel kunde kom/m/e paa Stæden

1749: 73

thi hand kunde ikke andet end teigne averie (havari), ligeleedis om ikke Skipperen det selv sam/m/e gaards dagen forinden lugerne blev aabned eller brecked /: hvilked og skeede i den Respective og ærede Rættes Nerværelse :/ igientoeg og Vedblev, hertil svarede Comparenten at det i alt forholdt sig rigtig det qvestionen indbefatter Videre havde Procurator Cramer paa Skipperens Veigne \ey/ at tilspørge dette Vidne, thi blev hand fra Rætten dimittered
Det 2det Vidne Matrosen Peter Søfrensen fremstoed, og efter behørig formaning var ham givet aflagde sin Eed med opragte fingre at vidne sin Sandhed, og svared hand til alle de fremsatte 14 qvestioner i alt ligesom Styrmanden nestforrige Vidne forklaret og Vidnet haver, untagen med denne forandring i den 10de qvestion det hand ey veed noget af hvorleedis skibet med Varp Anckeret blev halet paa Grund, siden hand strax skibet havde stødt og faaed Skade reyste til Bergen efter Skipperens ordre for at erkyndige sig hvad Videre Anstalt der skulle føyes, men det øvrige af sam/m/e 10de qvestion bejaede dette Vidne. Videre havde Cramer ey at til spørge dette Vidne.
Det 3die Vidne som er Tøm/m/ermand Ved Skibet og kalder sig ved Navn af Simon Tiil blev dernæst frem kaldet som for Rætten aflagde sin Eed med opragte fingre efter behørig formaning Var ham given at Vogte sig for Meen Eed at Ville Vidne sin Sandhed, og svarede hand til de 14 qvestioner i alt ligesom 1ste Vidne Styrmanden forklaret haver uden ringeste forandring.
Videre havde Procurator Cramer paa Skipperens Veigne der selv for Rætten er nerværende paa denne tiid at erindre, men toeg Reserveret over de allereede anVente bekostninger at formere special bereigning for saavidt af hannem enten allereede er eller bliver betalt tillige med hands accorderede sallarium og skydtz Pænge, som skal følge Ved Skipper Madtzens generale averie (havari) bereigning der ey kand forfattes forinden alle ting har naaed sin Sluttning og Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Mathias Rasmusens desuden har naaed Rigtighed for baade leye Packhuus hyre tilsiun og Varetægt, Vil derfor allene nu forlange denne forrettning slutted og sig beskreven meddeelt.
Sluttelig bliver denne forrettnings bekostning bereigned saaleedis Stempled Papier til forrettningens beskrivelse 1 mrk 8 sk Sorenskriverens diet Pænge og skydtz som er 5 ½ Miil frem og tilbage fra og til hands boepæl 5 rdr 4 mrk: for 2de forrettnings dage 5 rdr LehnsManden for Laug Rætten at tilsiige 2 mrk: 8 Laug Rættes Mænd i 2de dage for diet Pænge og forrettning Pr persona 3 mrk 8 sk er 5 rdr, foruden hvad forrettningens beskrivelse kand koste som efter dens beskrivelse aparte bereignes til sam/m/en 16 rdr: 1 mrk 8 sk:

1749: 73b

Anno 1749 d/en 30te Septembr: indfandt jeg mig paa Stædet Aanes kaldet beliggende i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie, for sam/m/e stæds i følge Deres Excellences H/er/r Stiftbefalings Mand á Møinichens paa egne og Biskop Pontopidans skriftlige Resolution under 11te Sept: sistleeden at holde et extra Ting for at examinere af hvem dette Stæds paastaaende Huuse er opbygt og Vedlige holdt, samt hvilcken Ejere der til er at ansee,
Til denne forrettning haver Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith Ved ergangne Ordre til Lehns Manden Niels Nielsen Dyngeland under 15de Sept: sistavigt ladet Ved bem/el/te LehnsMand opnevne følgende Laug Rættes Mænd, sc: 1. Niels Halversen Øfre Dyngeland, 2. Niels Monsen Kierche Biørcheland, Ole Rasmusen Nedre Dyngeland Anders Nielsen Nedre Bratland, Ole Rasmusen Nedre-Bratland Jacob Johannesen Gim/m/eland, Svend Johannesen Gimmeland, og Lars Myhrdahl men i henseende hand tilforn i denne Sag har Været Vidne og der mod ham blev excipered blev Lehns Manden Niels Nielsen Dyngeland i hands Stæd antagen
Bem/el/te Resolution paateigned paa Klockeren Uhlensteens giorde Reqvisition af 4de Sept: tillige med fogdens ordre til Lehns Manden blev for Rætten oplæst og lyder saaleedis.
Derpaa fremstoed Klocker Uhlensteen for Rætten og fremlagde i Rætten hans Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Møinichens Resolution og bevilning til denne Sags foretagelse Ved denne anbefahlede Extra Rætt af dato 11 Sept: sist leeden teigned paa Comparentens Memorial under ditto, Videre indgav hand sin skriftlige Reqvisition til stædetz foged og Sorenskriver af dato 30te augustij efter at den første Resolution under dato 4de aug: af Hans Excellence H/err StiftsbefalingsManden og hans Høyerværdighed H/err biskoppen Var udgiven, paa hvilcken Reqvisition Velbem/el/te H/er/r Foged og Sorenskriverens Svar er teigned, det hand i den/n/e Act begierede indragen, endelig frem lagde hand den udstillede Stevning eller Kaldsæddel til Vedkom/m/ende af dato 15 Sept: sist leeden som og Maren Jeegers Svar paa hands hænde tilsænte brev de dato 5te Aug: og da Comparenten nu har giort Ved denne Sag alt hvad derpaa hands siide gives kunde, til følge de høye Resolutioners indhold saa levede hand i det underdanige Haab, at hand til sin Klocker boelig forderligst bliver forhiulpen, og i øvrigt Vedbliver hand sine tagne Reservationer og exceptioner saa vel i ansøgningen

1749: 74

som i Stevnemaalet, uden at indlade sig Videre i Proces eller Rættergang med nogen hvortil hands Vilckor ikke er ey heller er hand dreven udi Lands Loven eller dens Formalite og loed altsaa Sagen og denne Rættes behandling ankom/m/e paa de Vedkom/m/endes eget Ansvar og forsorg siden hans Kongl/ig Maj/este/ts har allernaadigst forundt ham Klocker Bolig men ingen stæds paalagt ham sig sam/m/e Ved Proces at tiltrætte.
Procurator Cramer mødte paa Kierke Ejernes Veigne og sagde at denne Rættergang er dem uvedkom/m/ende siden her findes Virkelig Klocker boelig som fra Mand til Mand har Væred beboed og til følge det Kongl/ig Rescript af 7de junij 1743 Ved dem nemlig Klockerne skulde Væred Vedlige holdet og alt saa nu bør findes i Lovfør Stand og da hoved trætten fornem/m/elig kom/m/er an paa denne qvestion hvad enten de Ved forrige Klockere beboede Værelser Ved dem selv er bekosted og om altsaa Mad/e/moiselle Jeeger for den nu staaende Klocker boelig skal have noget Vederlag da indstillede Comparenten følgelig hans Excellence nu S/a/l/ig/ afg/angne Stiftbefalings Mand Christian á Møinichens Resolution dat: 11 passato som er den eeniste Grund til denne Rættes holdelse til nøye examination følgende 1. Hvem den omtvistende Klocker boeligs huuse fra gam/m/el tiid haver bekosted og fremdeelis Vedlige holdt 2. Hvem det er enten nu Værende Klocker eller fornevnte Demoiselle Jeeger som besagde Klocker boelig bør Være til hørende, i slig anleedning erindrede Comparenten at trætten bliver ikke om dette Stæds samtlige paastaaende Huuse men allene om det Vaanhuus hvor nu Rætten holdes og hvad under detz tag er begreben, hvor med itzige Klocker Uhlensteen formodentlig lader sig nøye, thi de øvrige Huuse som sist afgangne Klocker eller hands Formænd kand have tillagt for deres eget brug eller Com/m/odite derom kand ingen trette føres, naar nu betragtes at meerbem/el/te Demoiselle Jeeger Ved sit til Klocker Uhlensteed aflatte skrift dat: 11 aug: nestleeden Vedtager og tilstaaer at paa dette Stæd fra gam/m/el tiid af har Været saadan boelig som de (da) Værende Klockere haver hiulpet sig med, hvilcken boelig nu siiges at staae til nedfalds, saa Vilde dog i Relation til forhen allegerede Kongl/ig Rescript endskiøndt det skulle beViises at den/n/e boelig Ved afg/angne Klocker Fabers eller formænds egne Midler uden andres tilskud er bleven i standsatt, alligevel kom/m/e an der paa at denne nu Værende Klocker boelig

1749: 74b

maatte tages under begrandskning og taxeres efter itzige Værd, disligeste hvad den nedfaldne eller til ned fals staaende Klocker boelig nu Vilde koste at Vorde Vedbørlig istand satt saaleedis at Klockeren skickelig og lovligen sam/m/estæds kunde boe og opholde sig, og naar saa skeer som forvæntelig skee bør, da meente Comparenten at der Vilde blive liden eller ingen forskiel imellem bægge, men at tit bemelte demoiselle Jeeger sam/m/e Reparations bekostning bør tilsvare, det formeente Comparenten at Være ganske klart af det hun er S/a/l/ig/ Klocker Fabers eeniste Arving hvilcken efter Rescriptes formeld skulle beboe og Ved lige holde de selv sam/m/e Værelser som for han/n/en og hands formænd til Klocker boelig har Været anviist og leveret, thi om Værelserne ved negligence er bleven forverret saa de nu staar til nedfals, saa er det dog forrige Klockers eegen skyld, og altsaa vil blive hands Arving til bekostning indtil sam/m/e igien er bragt i Lovfør Stand, hvilcket bliver det eeniste som nu værende Klocker S/ingneu/r Uhlensteen kand paafordre, saasom det øvrigens bliver hands egen Sag om hand i eftertiiden skulle finde behag til fleere Værelser for sin egen Pring at lade opbygge.
Barth mødte for Demoiselle Maren Jeeger, som af dette Stæds nu Værende Klocker S/ingneu/r Uhlensteen her er indkaldet og givet Sag og Sigtelse, ret lige som hand attraaede at fravinde hænde de hænde retmessig til hørende og arvelig som eeniste Arving efter afg/angne Klocker Thomas Faber tilhørende Huuse, som af bem/el/te S/a/l/ig/ Faber og hands Formand i Egteskabet forrige Klocker Niels Andersen Walbye har Været af dem og for deres egen Reigning og bekostning opbygt, Altsaa og da bem/el/te Maren Jeeger ikke Veed af anden Contrapart end Citanten S/ingneu/r Uhlensteen der stevningen haver udfærdiged saa forbeholdt hun sig og fra hannem at søge Erstattning for den bekostning hun bringes udi med at gribe til Vedbørlig forsvar, til sin retmæssige og eene tilhørende Ejendoms frelse, sær da bemelte S/ingneu/r Uhlensteen Ved hændes Giensvar paa hands hænde insinuerede Reqvisition af 5te aug: nestleeden der af ham selv er i Rette ført /: men Reqvisitionen ey af hvilcken Comparenten frem lagde en Copie til Actens følge :/ der Ved til fulde er oplyst at de her paa Stædet efter Grunde Herrens tilladelse af S/a/l/ig/ Faber og formænd opsatte Huuse eene og allene tilhører hænde, nemlig saa mange som udi Svaret fin-

1749: 75

des benevnt, da omendskiøndt oftbenevnte Maren Jeeger ikke er pligtig at Legitimere sig anderleedis end skeed er men Citanten eller de der agter at fravinde hænde Ejendom/m/en siden Lovens 5te bogs 5 Cap: 5 art: befrier hænde derfra, men paa det hun engang kand blive frie for S/ingneu/r Uhlensteens Kiere Maal, saa i Rettelagde Comparenten afg/angne Lector Niels Smeds frelse eller fæste Seddel af dato 17 aug: 1703 til afg/angne Fabers formand i Egteskabet Niels Andersen Walbye, hvorved ham er givet tilladelse herpaa Stæden Aanes at opbygge fornødne Huuse og af Tompten og Pladtzen sig at benøtte, dernæst i Rette lagde Comparenten og Extract af Nordhorlehns Justitz Protocoll for saavidt som passerede d/en 19 maij nestleeden paa Som/m/ertinget holdt for dette Skibbreedes Almue betreffende afg/angne Fabers herpaa Aanes staaende og tilhørende Huuse, af hvilcket Forhør erfares, at saavel Laug Rættet som andre her i Skibbreedet boende og boesatte Mænd alle til fulde har forklaret at Være Vitterlig og af andre g/am/l/e/ Mænd her i Sognet at have hørt det Fanøe Klockers Vaanings Huus som nu paa Tomten er staaende og sist af S/a/l/ig/ Faber blev beboet, Var op bygget af hands Formand i Embeedet og Egteskabet, item at sam/m/e Var kiøbt af hands broder boende i Hardanger og at det derfra er hidført og opført samt paa Tompten opsatt lige som og at S/a/l/ig/ Faber huuset fremdeelis har eyet og vedligeholdt, lige som og forklaret er, at dem Vel Var bekiendt, at hverken Kierkerne eller Kierke Ejere til bem/el/te Huusers Opbyggelse har Contribuered ringeste Skilling alt saa formeente Comparenten at denne Legitimation til de omtalte Huuse er saa kraftig at den hverken kand modsiiges eller igiendrives. Thi hvad sig betreffer at Kierke Ejerne Vil foregive at det Vedkom S/a/l/ig/ Faber og hands Formand i Egteskabet at vedlige holde de Huuse en Klocker for mangfoldige Aar siden afdød navnlig Mons Eliasen har efterladt sig, da foruden at de aldeelis ikke har formaaet eller kand formaae at gotgiøre, det bem/el/te hands efterladte Huuse, som siden hands dødsfald har Været eyet og beboet af hands Afkom og efterladte Arvinger har Været Kierken Kierke Ejerne eller Almuen tilhørende, saa henfalder vel den derom giorde urimelige Paastand af sig selv som unøttig, siden det hverken har Vedkom/m/ed S/a/l/ig/ Faber eller hands Formand i Egteskabet andre Folckes tilhørende Ejendeele der formeedelst overmaade Elde nu staar til nedfalds at Vedlige holde, men hvad sig Klockeren nemlig S/ingneu/r Uhlensteen og Kierke Ejerne betreffer og hvorleedis de Vil see ham forhiulpen til Klocker boelig er noget som ikke Ved-

1749: 75b

kom/m/er Comparentens Principalinde, siden de Vel faaer at holde sig det Kongl/ig Rescript af 7 junij 1743 paa begge siider efterrettlige, ellers sagde Comparenten at hands Principalinde endnu til Overflod har her for Rætten til stæde endeel Vidner, nemlig Thomas Hatlestad og Ole Nedre Sandven der kand bære Viden om at 2de ældgamle men nu sænge liggende Mænd navnlig Anders Indre Hamre og Tollev Nedre Sandven har sandferdig sagt og Vidnet for dem, det afg/angne Klocker Niels Andersen Walbye har opbygget dette nu saa ofte omtalte Huus for sig selv og for sin egen Reigning hvorudi Rætten nu holdes, som og fleere Huuse saa vel af ham som S/a/l/ig/ Faber, item et andet Vidne Mons Hamre der alle for Rætten er til stæde om de til forklaring maatte Vorde admitterede siden til Contra Stevnings Udstædelse og dens lovlige forkyndelse ikke haver Været tiid til, da naar saadant er skeed Comparenten forbeholder sig at fremsætte endelig Paastand til hands Principalindes befrielse og hendes retmessig tilhørende Ejendoms Concervation.
Cramer Replicerede at naar Demoiselle Maren Jeeger lader i Rette føre sit paaberaabte testamente da Vil deraf kunde skiønnes hvorvidt hendes paaberaabte Ejendoms Rætt kand hentydes, dog uden præjudice for andre, men hvad hændes FuldMægtig enten Ved Lovens 5 bogs 5 Cap: 5 art, Vil determinere, eller Ved bøxelbrev afbeviise det kom/m/er ikke til pass Ved denne Sag, thi ingen kand fange hævd uden over det mand haver lovlig Adkomst til, saasom hellers paa Præste og Klocker boeliger eller andre publique Huuser kunde Vindes hævd paa, naar samme Ved en Mand som ofte skeer haves i brug og besiddelse over 20 aars tiid hvilcket bliver absurd at Statuere, ligesom og det paaberaabte bøxelbrev ikke kand forstaaes om andet end om Grunden ubemeldet at bøxelManden aldrig Ved bøxel bliver berettiget til Stædetz paastaaende Huuse, men vel forpligtet Stædet og Huuserne at Concervere, da nu denne Controverse ikke er af anden beskaffenhed end at dette Stæd hører under Præstegaarden og at Residentzen {till} eller Klockerens boelig tillige med Ildhuuset successive har fuldt den eene *Kloker (Klokker) efter den anden, da formeente Cramer at dette Huus som i Stæden for det gamle er blevet opsatt og igiennem et halvt hundrede Aar og derover har Været en Klocker boelig til dette Sogn, fremdeelis for Eftertiiden bør følge Klockeren og hands Successores, hvorudi den producerede extract ikke kand Være hinderlig, siden den er baade uEed fæsted og ufuldkom/m/en, ligesom og de anbudne Vidners Udsagn bliver lige saa unøttig som uantagelig, saa som de skal prove om andre

1749: 76

fortællinger, om hvilcket Comparenten holdt unødig at udlade sig Vidløftigere, men indstillede om nu Værende Klocker S/ingneu/r Uhlensteen ligesom hand har succedered afg/angne Faber udi Embeedet, ikke nu ogsaa bør indviises Ved Dom udi fornevnte Fabers Klocker boelig, naar først sammes Verdie inclusive Ildhuuset er Vorden determinered, {og} paa det fornevnte Klocker Uhlensteen ikke længere skal Være huus vild, men Hoved Sagen derefter imellem Parterne angaaende Residencens betalning og hvad enten Demoiselle Jeeger derfor noget eller intet kand nyde hos Vedkom/m/ende at afviises til ordentlig Lands Lov og Rætt, thi Comparenten siunes uforgribelig at Controversen {paa} umuelig paa anden Maade kand Vorde *slettet (sluttet)? in statu qvo, siden det staar lige fast paa den eene Siide at Klockeren S/ingneu/r Uhlensteen skal have sin boelig *netto (nettop)? den sam/m/e som hands Formand havt haver, og at Demoiselle Jeeger om hun findes berettiged dertil skal have det erstattet hvad hun beviiser sig at være eyendes, Comparenten bad derfor at den ærede Rætt behageligst Vilde tage dette til Erindring saasom Øvrighedens affattede Resolutions Øyemerke derved fyldesgiøres.
Barth for det første anviiste det forhen omtalte og af Hans Maj/este/ts d/en 23 Nov: 1743 Allernaadigst Confirmerede og Comparentens Principalinde meddeelte testamente, hvorved hun eene og allene er berettiged at nyde og beholde Uregistered og Uvurdered hvis S/a/l/ig/ Faber og Huustrue efterloed sig. Dernæst Replicerede hand til Kierke Ejernes tilførte, det hand høyligen undres over at de som bemidlede gode Mænd Vil attraae at søge deres fattige Næstes Skade, hvorudi de Veed aldeelis ikke at have nogen Adgang til, siden de i ringeste Maade ikke skal formaae at gotgiøre det de haver ringeste Rætt til de nu omtrettende Huuse, men at de allene søger for at undgaae den bekostning som de efter Kongl/ig bud er pligtig at udreede til at forskaffe den nu ankomne Klocker Vedbørlig Værelser, at fravinde Maren Jeeger det som hun retmæssig er Ejer af, og ingen anden haver deel udi, thi igientoeg Comparenten sit forhen til førte samt det Uhlensteen givne Giensvar af 11 aug: nestleeden, og derefter protesterede mod den forlangte taxation og besigtelse over forbenevnte Maren Jeegers nu eyende og til hørende Huuse, ligesom hun heller ikke under kaster sig nogen Dom, til enten at afstaae eller fraviige Huuserne, siden hun sam/m/e selv til beboelse fornødiges, og desuden om hun

1749: 76b

sam/m/e skulle fratræde, er huusvild, men naar nogen paa Lov forskrevne Maade og ikke saa irregulair som nu anlægger Sag imod hænde, for at fravinde hændes ret mæssige Ejendom skal hun Viide at gribe til forsvar saaleedis som skee bør, da hun Vil Vente at Lov og Rætt skiøndt hun er fattig skal Være paa hændes Siide som paa hændes Contraparters, siden ingen bør fratages som de ere retmessige Ejere af, og langt mindre bør nogen tildøm/m/es det som de ikke rettelig og lovlig kand beviise sig at Være Ejere til, skulle noget ellers mod de frem førte protester urettelig Vederfares indkalte Maren Jeeger forbeholder Comparenten hende derover Vedbørlig paaancke.
Cramer forestillede at det anviiste testamente beViiser slet intet i denne Sag til demoiselle Jeegers faveur, men Contrair siden det er dateret paa Aanes Klocker boelig, saa sees og merkes deraf, at afg/angne Faber derved har tilstaaet det den Boelig som nu omtvistes hvor hands supplique blev skrevet og dateret ikke Var hands particulaire Ejendom men en Boelig som hannem pro officio Var bleven anviist, og i den forstaaelse af han/n/em Var bleven brugt og beboet, thi Vilde Comparenten efter sit forrige afvarte Rættens assistence, eftersom det hverken hielper eller *stelper om den eene part er formuendes og den anden uformuendes, men det gielder paa at Rætten skal pleyes til den rethavendes biestand.
Barth Replicerede at den fremsatte unøttige forestillelse er saa *Kaal og upasselig at den ikke fornødiger Giensvar, thi der kunde Vel ingen forbyde eller betage afg/angne Klocker Faber at datere det af ham udstædde testamente af hands i boende retmæssig eyende og tilhørende Klocker boelig, som paa stædet Aanes ham tilhørende og ingen anden Var staaende, thi det kunde rettelig kaldes hands boelig, og i henseende hand Var Klocker, Klockerboelig, efterdie hand dertil eene Var Ejere, og altsaa refererede Comparenten sig til sit forrige, ja undrer høylig over at Kierke Ejerne Vil urettelig og under Vrangviis paaskud til Vinde sig sin fattige Næstes Ejendom, sær da de i ringeste Maader ikke formaaer dertil at have mindste Rætt eller føye.
Og da Citanten eller de til stæde værende Kierke Ejere ey videre havde efter tilspørsel at til føre blev af Dom/m/eren og Laug Rættet følgende skiønned
og Dømt
Da Citanten Uhlensteen, som nu Værende Klocker til

1749: 77

Fanøe Præste Gield, hvercken forhen ved giorde Reqvisitioner eller nu for denne befahlede Extra Rætt i ringeste Maader enten Ved extract af Kierkestoeler, besigtelses forrettninger eller dislige indrettede inventariis over Klocker boeligens rette tilhørende, har beviist eller gotgiort at de omtvistede Huuse her paa Stædet Aanes staaende, enten af Kierkerne eller Kierke Ejere er i forrige tiider bekostede eller opbyggede Ved deres tilskud, og saaleedis at burde blive ham som Successor i Embeedet til brug og beboelse tilhørende, de til Veder mæhle indstevnte Kierke Ejere i hvis Verge dislige Oplysligheder formodentlig burde findes om deres tilhørende Kierkers Vedhørende Deigne boeliger ey heller med noget Lovgyldigt beviis er fremkom/m/ed hvor af erfares kand at de af indstevnte Maren Jeeger nu beboede Huuse kunde og burde ansees som Huuse der i forrige tiider pro officio Var Klockere til beboelse forundte.
Alt saa kand Rætten da det er ubenægtet at de omtvistede Huuse jo deels af S/a/l/ig/ Fabers formand i Embeedet og Egteskab ere opbygde deels og af bem/el/te Faber Vedligeholte og i saa lang tiid beboet ey skiønne rettere, end jo sam/m/e Huuse er og bør blive den ind stevnte Maren Jeeger til hørende, eftersom hun efter Kongl/ig Allernaadigst Confirmered testamente af 23de Nov: 1743 er til alle afg/angne Fabers og Hustrues efterladenskaber bleven eeniste Arving, hvilke huuse bem/el/te Maren Jeeger, som sin rette Ejendom kand giøre sig saa nøttig og gavnlig som hun best Veed og kand, og efter sit giorde tilbud, i fald mindelig foreening ey kand skee, affløtte fra Tompten til rette Fardag efter Loven. I det øvrige henviises Klocker Uhlensteen hos Vedkom/m/ende høye Øvrighed at addressere sig, som siden Ved høybydende Resolution til Vedkom/m/ende Kierke Ejere paa ansøgning \vel/ forhielpe ham til fornøden Degne boelig.

Høstetingene Pro Anno 1749

[Sartor Skibbreede]
Anno 1749 d/en 1ste 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Tøsøen i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes [Mænd] som paa fol: 13 findes anteignede

Og blev for Almuen til kiende givet og publicered
1mo forrige men nu afgangne Stiftsbefalings Mand á Møinichens ergangne Ordre til Fogden under 4 Sept: sistleeden at heraf Nordhorlehns Fogderie til Tyvsdelinqventers Omkostning skulle udsøges og Reparteres den summa 41 rdr: 60 sk

1749: 77b

Anno 1749 d/en 3die 8ber blev Retten satt paa Tingstædet Tøsøen efter Ole Tønnevigs forlangende og Rættens afsagde Kiendelse paa Aastæden Tønnevig d/en 28de junij sistleeden til bem/el/te Sags Sluttning, indstevnt af Gregorius Monsen Glesnes Peder Hamre og Jens Bache Contra Ole Johannesen og Johannes Michelsen Tønnevig, og blev da Rætten beklæd af de samme Laug Rættes Mænd som paa Aastæden mødte ved begrandskningen og alle ere af Herløe Skibbreede hvis Navne fol: 62 findes tilførte og her Ved Rætten alle møder.
Procurator Cramer paa Citanternes Veigne forestillede at denne Sag efter sin beskaffenhed paa begge Parters Siide sist paa Aastædet efter hands formeening burde Være sluttet sær fordie de paagieldende Ved skriftlig Stevne Maal havde faaed saa betiimelig Varsel at deres Forsvar og anden fornødenhed derefter kunde være indrettet, men som Vederparterne giorde Paastand om Opsættelse til dette Ting og derudi fandt Rættens biefald med saa skiel at Sagen paa deres siide og paa deres egen bekostning uden Videre Anstand skulde sluttes, saa Vilde nu Comparenten paa Citanternes Veigne afvarte hvad de indstevnte maatte have at indgive eller fremføre til deres formeenende Forsvar.
Procurator Barth mødte efter begier af Johannes og Ole Tønnevig paa deres Veigne og nest at at forbeholde sig indsiigelse imod de forhen førte partische og i Sagen interresserede Vidner, som og mod det Afritznings chart som af Citanterne skal Være i Rette ført hvis Rigtighed saavidt denne Trette og det omtvistede Stæd Tofter Osen eller Trelleviigen med omliggende holmer og Øer ikke kand tilstaaes rigtig at være, da gav Comparenten tilkiende at forbem/el/te hans Principaler med muntlig Varsel haver ladet indstevne Citanterne Peder Hamre og Jens Michelsen Bache paa egne og interressenteres Veigne at møde til dette Ting for at anhøre efter skrevne Vidners forklaringer nemlig Aamund Hum/m/elsund, Christopher Warøen, Niels Selle og Størch Vixøen, hvilcke Vidner og under Lovens fals Maal ere indvarslede for at avlægge deres eedelige forklaring betreffende fiskeRiets brug med Torskegarn og Haand snøre paa Trællevig eller Tofter Osen, og Citanterne dernæst at anhøre Dom til Comparentens Principalers friefindelse, men de pligtig kiendt for ulovlig tag og Omgang at udreede

1749: 78

Bøder efter fortieniste betale Processens bekostning, og endelig at til bage levere de bortagne Garn uskad eller betale detz Værd, ligesaa er og til Vedermæhle indvarsled de nu indstevnte Vidners forklaringer at paahøre, de forhen i Sagen førte Vidner nemlig Johannes Olsen og Lars Iversen Trellevigen, Ole Salmonsen Søre Toft, Hans Nore Toft, Anders Knudsen Hamre og Sieur Sieursen Trelleviigen, og som Vidnerne nu for Rætten møder Vil Comparenten haabe at de til forklaring bliver admitterede, naar Stevningen først af Stevne Vidnerne er Vorden afhiembled, i fald de indstevnte ey skulle møde.
Cramer svarede at det er Citanternes Sag uden præjudice hvad vurdering den indstevnte Vil sætte paa deres førte Vidner eller {Situa} fremlagde Situations chart, thi det er Poster som Rætten efter Erfarenhed paaskiøn/n/er men da den indstevnte har dristed sig til at beskylde Citanterne for ulovlig Adfærd og satt i Rette paa dem til Undgieldelse uagtet at det er in confesso at deres foretagende er omgierdet med lovlig Adkomst, da paastoed Comparenten Cramer at de indstevnte derfor in Specie maatte blive tilstreckelig erindred og anseed, til Erindring for dem og andre at deres uskyldige Næste ikke med nergaaende beskyldninger bør Vorde gravered, sluttelig og som Comparenten af de indstevntes tilførte nu havde hørt det de havde Resolveret til Contra Stevning og Vidners førelse, da erindrede Cramer, at det første nemlig Contra Stevning kand Vinde fortgang, men ikke det andet nemlig Vidners førelse, thi saadant skal uforbigiengelig for Anviisningens skyld skee paa Aastæden paa Sagsøgerens bekostning, hvorfor ogsaa Cramer mod sist bem/el/te Rættergangs Maade angaaende Vidners førelse her til Tinge kraftigst exciperede og protesterede, da ellers Vederparterne har brugt den Snedighed eller forsigtighed med at lade deres saa kaldede Contra Stevning muntlig ankynde i den stæd Sagens Vigtighed udkræver skriftlig Stevne Maal, hvoraf det ogsaa kom/m/er sig at Comparentens Principaler som ukyndige om hvad her egentlig skulle forhandles har maatt bekoste Comparentens Reyse og belønning til dette Ting, som naar skriftlig Contra Stevning havde Været udstæd, kunde Være bleVen besparet, saa paastoed meerbem/el/te Cramer at Contraparten maatte henfindes at betale for hands Reyse indbereignet Skydtz og diet Pænge i det billigste 12 rdr: og desforuden fornøye Rætten og Laug Rættes Gebyhr, sluttelig igientoeg hand sin forrige paastand og om alt afvartede Laug grundet Dom
Barth Replicerede at den i Stevningen andførte belastelse mod Citanterne er Vel ikke saa grov

1749: 78b

at de jo Vel kunde have fortient den haardere som nok ved i rettesættelse skal Vorde observeret, men hvad sig de indstevnte Vidner betreffer, da formeener Comparenten at den fremsatte exception her er upasselig og ikke af Rætten skal finde biefald, siden Comparenten agter ikke at paastaae ringeste Anviisning af Vidnerne, men allene forklaring om fiskerietz brug, som forbemelt, og endelig hvad sig den udferdigede muntlig Stevning betreffer da formeener Contra Citanterne at de ikke er pligtig at indrette deres procedurs Maade saaleedis som Citanterne attraar men som de selv finder fornøden saa længe det er lov tilladeligt, i øvrigt Referered Comparenten sig til sit forrige, og ellers af den ærede Rætt Var begierende, sig foreviist det omtalte og i Rette lagde Afritznings chart
Cramer Replicerede at som Vidner skal føres om fiskerietz brug paa Trellevigs eller Tofter Osen, saa Viiser ogsaa Loven gandske klar at det som er in qvestione Ved Vidnerne først skal giøres Anviisning paa og derefter med Eed bekræftes, thi maatte Comparenten til lovlig Retter gangs følge og at ingen Skurring i fremtiiden skal opkastes Vedblive sin tilførte exception og protest, og naar Sagen kom/m/er paa Aastæden til Videre forfølgning da Vilde ogsaa Comparenten Være eenig med at det af Procurator Bart forfattede Situations chart kunde han/n/em foreviises hvilcket hand som unøttig paa dette Stæd ikke kunde tilstaae ham, sluttelig og som Comparenten af Contra Citanternes tagne tour Vilde bemerke at Vidners indkaldelse er skeed med frie Villie og forsætt allene til Sagens Udhal, siden det er Contra Citanternes fuldMægtig Vitterlig at dislige Vidners førelse uden for Aastæden ikke kand gelinge, saa paa det Videre Omsvøb til Udhal og bekostningers Spilde for Hoved Citanterne kand Vorde evitered, da paastoed og protesterede Comparenten aller kraftigst at Hoved Sagen som med begge Parters Samtøcke og i sær efter Ole Tønnevigs dristige Paastand og paa hands bekostning er bleven udfløttet til dette ordinaire Ting, nu atter som engang for alle og sub termino præclusi maatte vorde udsatt paa hands bekostning til førstholdende Som/m/erting, under den betydning for Contraparterne at Sagen til den Tiid uden Videre forhaling skal Vorde Absolvered, hvis ikke Contraparterne forinden efter lovlig Omgang og paa Aastæden har giort Ende paa Sagen.

1749: 79

Barth Refererede sig til sit forrige og sickerlig vil forvænte at denne ærede Rætt ikke spilder ham hands lovlige ind stevnte Vidner eller hindrer dem fra at aflægge den af dem æskende forklaring, som ikke fornødiges at skee paa Aastæden, siden ingen Anviisning af dem æskes, men skulle hands Principaler imod forhaabning Viises Vegerlighed og blive hindred fra at faae sin Sag lovlig oplyst forbeholder hand dem all lovlig og vedbørlig paaanke i saa tilfelde.
Eragtet
Da det Ved denne Sags incammination for Værnetinget d/en 28de Nov: sistleeden Aar af Dom/m/eren er eragtet, at saavel de af Citanterne som Contra Citanterne Ole og Johannes Tønnevig den tiid indstevnte Vidner paa Aastæden i følge Lov skulle afhøres, siden Sagen angick fiskerietz brug, hvilcken ergangne Kiendelse Hoved Citanterne Ved udtagen Continuations Stevning til deres indstevnte Vidners førelse paa Aastæden har paa sin Siide efterkom/m/ed, men ikke de indstevnte, Ole og Johannes Tønnevig, som ey manglede fornøden Stevnings tiid da Rætten paa Aastæden d/en 28de junij sistleeden blev holdet, har efterleved, altsaa kand Rætten mod forhen afsagde Kiendelse og den i dag her for Rætten af Citanterne giorde exception grundet paa Lovens 1ste bogs 13 Cap: 9 art: ey admittere disse indstevnte Vidner til forklaring, der handler just om sam/m/e Controverse og fiskerie, men henviiser Sagen atter paa Aastæden paa Contra Citanternes bekostning til de af dem indstevnte Vidners førelse, hvis de til deres Sags forsvar agter af bem/el/te Vidners forklaring at betiene sig, da det af Procurator Barth æskede Situations chart tillige af Rætten skal blive til eftersiun anviist sam/m/e tiid, men i fald de indstevnte Ved Continuations Stevning til Vidners førelse og Sagens endelige Sluttning paa Aastæden ey vil fortfare, bliver Sagen i lige Maade paa Ole og Johannes Tønnevigs bekostning udsatt til nestholdende \ordinair/ Som/m/erting herpaa Ting stædet, dog med denne Advarsel siden Citant\erne/ mod sit løfte atter har foraarsaged Sagens Udhal, da uden Videre Udflugt, Sagen paa sin siide at slutte, til hvilcken tiid dette nu Retten betienende Laug Rætt faaer efter tilvarsling og beram/m/else enten det skeer til Aastæden eller til Værne tinget, atter at møde.

Procurator Johan Simon Cramer gav tilkiende at Jens Michelsen Bache og Knud Wincientzen Hamre til dette Ting i Continuation af forrige tiltale havde ladet indstevne Ole Johannesen Tønnevig fordi hand her paa Tingstædet og under Tingetz holdelse sist forleeden høste ting havde beskylt dem i Øynene at de og deres Interressentere som Tyve havde bort staalet hands Torske garn som hand havde til et lovligt brug, herom til Vidne under fals Maal Var indstevnte Jacob Nielsen Hamre, og Niels Aamundsen Fiere og Var dette Stevne Maal muntlig ankyndiget Ved Lehns Manden Knud Tøsøen og Skafferen Ole Mathiesen Dahle, hvilcke stoed for Rætten til Stevne maaletz afhiemling i fornødne tilfelde, dislige mødte og de indstevnte Vidner.
Barth mødte for indstevnte Ole Tønneviigen, som

1749: 79b

aldeelis benegter i nogen Maade at have beskylt de indstevnte for Tyve og langt mindre tillagt dem Tyverie at have begaaet, hvilcket hand og attraaede paa nestafvigte Som/m/erting Ved da forferdiget indlæg at Ville declarere men da *hand (hans) fremsænte declaration og indlæg dat: 15 Maij nestleeden ikke blev modtaget saa i Rette lagde hand nu sam/m/e og derefter Vilde forhaabe at Citanterne fra falder {hand} deres mod ham andlagde sag, siden hand udi beskyldningen er gandske uskyldig, lige som de nu ind stevnte Vidner der virkelig er Aarsag i den/n/e Proces Vrangelig har indberettet og fortolcked den indstevntes Ord
Procurator Cramer i betragtning at Ole Tønnevig møder og ikke undskylder sig for at have faaed lovlig Varsel til dette Ting, da holdt hand ufornøden Stevne Vidner at føre, men derimod presenterede Vidnerne for Rætten til afhørelse efter aflagde Eed, om følgende puncter 1mo Om indstevnte Ole Johannesen Tønnevigen herpaa Gaarden imedens forleeden Aars høste ting holtes ikke Var samlet med Citanterne og fleere og havde Samtale med dem om sit bortagne Torskegaren, siigendes det var skeed paa ulovlig Maade, 2do Om Citanterne ikke svarede ham, det Torskegarnet paa lovlig Maade Var bleven optagen og anholdt 3tio Om da ikke Ole Tønnevig svarede dem disse Ord, de eller docker har staalet det som tyve
Barth paa den indstevnte Vedblev endnu som før aldeelis at benegte det hand hverken har udsagt eller Veed at have udsagt den hannem tillagde beskyldning, ligesom hand og sam/m/e tiid Var saaleedis beskienked tillige med Vidnerne og fleere at hand hverken da erindrede eller nu kand erindre sig saadan belastelse at have talt eller udsagt, og da de indstevnte Vidner ere de som hand var udi dricke lav med saa er de Ventelig og de der haver indberettet og fortolcked hands foregivne Udtale, i slig Anleedning protesterede hand kraftig mod deres Vidnes byrds Antagelse.
Cramer svarede at hverken Undskyldning eller beskyldning imod Vidner kand blive til følge i Rettergang eller hindre Vidners førelse, ellers tillagde Comparenten 4de qvestion saaleedis, om ikke Citanterne da Ole Tønnevig som oven er meldet havde skieldet og beskyldt, skiød til Provs derpaa.
Derefter blev 1ste Vidne Jacob Nielsen Hamre og Niels Aamundsen Fiere for Rætten fremkalte som blev forelæst Eeden af Lov bogen og siden separerede fra hinanden Og blev der efter
1ste Vidne Jacob Nielsen Hamre efter at behørig formaning Var ham givet at vogte sig for Meen Eed admittered til eedelig forklaring, som efter

1749: 80

aflagd Eed med opragte fingre forklarede til 1ste qvestion det Vidnet Veed at indstevnte Ole Johannesen Tønnevig herpaa Gaarden og imedens forleeden Aars høsteting holtes Var samled med Knud Wincientzen Hamre men om Jens Michelsen Bache sam/m/e tiid var til stæde Vidste Vidnet ikke, men Peder Hamre og fleere Var sam/m/e tiid tilstæde i Lehns Mandens Sengeboe, og talte Ole Tønnevig sam/m/e tiid og paa det stæd om Torskegaren, siigende hand brugte et erligt brug og de Var tyve som toeg. til den 2den qvestion Rs: hand hørte allene Knud Wintziensen Hamre svarede Ole Tøn/n/evig Vii har taget dem paa lovlig Maade paa Rættens Veigne. til 3die qvest: Res: Ole Tønnevig sagde jeg skal bestaae det jeg har sagt, og hørte Vidnet det meer end engang af Ole Tønnevig de Var tyve som toeg hands garn til 4de qvestion svarede Vidnet at Knud Wintziensen Hamre skiød ham til Vidne i Sengeboen, men Jens Michelsen Bache skiød ham til Vidne da hand kom uden for dørren og i Gaarden da bem/el/te mødte ham. Barth under forbeholdenhed af at benegte dette Vidnes Udsagn som desuden i de om Torskegarnene førte Sag er en Interressent at tilspørge ham 1mo Om der ikke udi den omvundne Sengeboed blev for Pænge solt og drucked Øhl 2do Om ikke Ole Tønnevig tillige med fleere den om vundne tiid var gandske beskienked og at discoursen saaleedis blev udført under en bolle Øhl iblandt de samtlige til stædeværende. 3tio Om Ole Tønnevig nevnte eller navngav nogen og 4de om hand sagde at Citanterne Knud Winciancen og Jens Michelsen de Vare tyve og de have fra staalet ham Torske garnene. Vidnet svarede til 1ste qvestion, ja. til 2den qvestion Rs: hand var hverken drucken eller fastendes men var i mellem begge, dog havde Ole Tønnevig ey noget Øhl for sig da hand talte de Ord til 3de svarede Vidnet, hand nemlig Ole ey navngav nogen men sagde de Vare tyve som toeg hands Garn, den 4de Qv: sagde Vidnet Ney til hand ey hørte det. Videre havde Parterne ey at tilspørge dette Vidne.
Det 2det Vidne Niels Aamundsen Fiere blev der efter frem kaldet og efter corporlig aflagde Eed Vidnede til 1ste qvestion i alt som nestforrige Vidne nemlig at Knud Winciancen Var inde i Lehns Mandens Sengeboe, men Jens Bache talte hand først med ude for sængeboeden, og hørte Vidnet at Ole Tønnevig talte om sine Torskegarn at det Var et lovligt brug men de Var tyve som toeg hands Garn og derpaa skiød Knud Wincientzen dette Vidne til Provs, hvilcket Jens Bache og skiød Vidnet til Provs paa da hand Var uden for boen kom/m/ed. Paa de af Bart frem satte qvestioner Resp: til 1ste der var i Senge boen en bolle Øhl som de havde for sig, men saae ikke hvad enten Ole Tønnevig drack deraf eller ey, til 2den qvest: Res: Ole Var hverken drucken eller edrue, men saa middels 3. hørte ey heller at Ole Tønnevig navngav nogen ey \som og/ 4de qvestion indeholder, men allene de Var tyve som toeg hans Garn.

1749: 80b

Procurator Cramer paa Citanternes Veigne forestillede at som Sigtelsen med 2de Vidner følgelig Lovens 1ste bogs 13 Cap: 1 art: er bekræftet og altsaa in confesso det Ole Johannesen Tønnevig herpaa Ting stædet virkelig har tillagt Citanterne tyvs Sag siden de Vare med at optage Ole Tønnevigs torskegarn, men hand tidt bem/el/te Ole Tønnevig i stæden for at see Sagen afslettet i Mindelighed har dristed sig til Rettergang og saavel muntlig som skriftlig søgt at forverre Sagen paa sin Siide og at tillægge Citanterne fleere belastelser, saa indstillede Comparenten om ey fornevnte Ole Tønnevig er skyldig i Ting freds brydelse og ellers at lide efter Lovens 6te bogs 21 Cap: 2 art: henseendes til at der ikke findes eller er funden bøyelighed hos ham til mindelig og billig forligelse Maal, og Sagen Virkelig angaaer Citanternes Ære gode Navn og Lempe som Ole Tønnevig dristig og forsettlig den/n/em har Villet betage, ellers submittered Comparenten ogsaa om Ole Tønneviigens angivne druckenskab kand undskylde ham saavidt at hand slipper med offentlig afbeedelse og Erklæring, samt kiendelig Mulct til fattige, samt desuden at erstatte Citanternes anvænte bekostninger skadesløs med 12 rdr Comparentens Reyse og sallarium indbereigned.
Barth Replicerede at da hand uventelig fornem/m/er det Citanterne attraaer at faae den indstevnte falt paa sin Ære da hand dog saadant i ringeste Maader efter sin formeening ikke har fortient, saa paa det Sagen til fulde kand Vorde oplyst paa den indstevntes Siide saa begierede hand Sagen forfløttet til næste ting, for efter beskaffenhed enten med Contra Stævning eller i andre til felde den at begiegne og til Doms proseqvere siden Citanterne ikke med den i Rette førte saavel skriftlige som muntlige declaration har Vilde ladet sig nøye.
Cramer forhaabede at den ærede Rætt forekom/m/er Ole Tønnevigs forhaling og pænge spilde *fattede *dissing, og altsaa i denne reede Sag afsiiger Dom men skulle Rætten eragte det for billig at han/n/em paa hands egen Hasarde skal gives Anstand, saa Vilde dog Comparenten paa sine Principaler protestere at Udsættelse tillades med eftertrøckelig forelæggelse for Ole Tønnevig at slutte Sagen til næste ting.
Eragted
Den af indstevnte Ole Tønnevigs fuldMægtig forlangte Udsættelse til nestholdende ting bliver af Rætten bevilget med tilhold at proseqvere Sagen til doms paa sin Siide.

Derefter blev publicered følgende documenter
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Kaursland efter afdøde Ørje Thorsen Kaursland d/en 27 junij 1749 fol: 391 indført

1749: 81

2. Ditto forrettet paa Gaarden Søre Toft efter afg/angne Marithe Vinciensdatter d/en 27 junij 1749
3. Ditto paa Gaarden Søre Echerhofde d/en 14 julij 1749 efter Marie Olsdatter vid: fol: 391
4. Ditto paa Gaarden Hordnes i Schiolds Skib: dat: 13 Maij 1749 efter afg/angne Jens Thomesen vid: fol: 391
5. Marithe Joensdatters udgivne Skiøde til Erich Larsen paa 8 Mark Smør 8 Mark fisk i Gaarden Kaursland dat: 2 8ber 1749 vid: fol: 391
6. Michel Nielsen Sechestad, Elling Kaabeltvedt og Iver Ingebrictsens udgivne Skiøde til Gregorius Ingebrictsen Kaabeltvedt paa 24 ¾ Mark fisk i Gaarden Kaabeltvedt dat: 2 8ber 1749 vid: fol: 392
7. Knud Assersen Kaurslands udgivne Skiøde til Salemon Olsen paa ½ pund Smør ½ p/un/d fisk i Gaarden Kaursland dat: 2 8ber 1749 vid: fol: 392
8. Johannes Rasmusen Tøsøens udgivne Skiøde til Sønnen Jacob Johannesen paa 9 Mark Smør 3 Mark fisk i Gaarden Tøsøen dat: 2 8ber 1749 vid: fol: 392
9. Johannes Olsen Kleppes udgivne bøxelsæddel til Mons Torchildsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Søre Selle dat: 2 8ber 1749 med Rev: ej dat
10. Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Niels Aamundsen paa 18 Mark tør fisk i Gaarden Fiereide dat: 17 Sept: 1749 med Rev: ej dat.
11. Hans Olsen Landeraa og Ole Olsen Eides udgivne bøxelsæddel til Jens Nielsen paa 24 Mark fisk i Gaarden Solsvig dat: 3 8ber 1749 med Rev: ej dat.

I følge Sing/neu/r Friderich Ehlers giorde Reqvisition \af 15 hujus/ blev Ved auction opraabt paa Tingstædet Tøsøen
1. ald den bedervede Tørfisk som i Solsvigen er kasted paa land som uden videre Vægt kand an/n/am/m/es
2do 18 tønder af søe Vand bederved Torsk med træe som paa Kiøberens bekostning bliver bortagen og modtagen; Pængerne som derfor udloves betales til Lehns Manden Knud Tøsøen;
Derefter blev ovenstaaende bedervede fisk og torske tønder under et opbuden, paa Condition at Kiøberen selv skal besørge det fra Stæden afført paa sin egen bekostning, og som intet høyere bud var at erholde efter mange ganges Opraab, end det Hans Olsen Landeraae bød nemlig 3 Mark 4 sk blev sam/m/e ham tilslagen, dog paa nermere Sing/neu/r Ehlerses approbation i meenige Almues paa hør og nerværelse.

D/en 4de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Skibbreedes Laug Rætt og som ey fleere Sager for Rætten indkom frem lagde Fogden til Attestation følgende Documenter til sit Reegenskabs bielag
1. De i følge Skatte forordningen fremsatte 9 Qvestioner som fol: 1 ere andførte blev af dette Skibbreedes Almue svared At ingen forandring med Matriculen dette Aar 1749 er skeed til 2 Post svarede Ney, til 3die ligesaa Ney til 4de ligesaa, til 5te og 6te ligesaa Ney til 7de Resp: Ney til 8de at det var dem ubekiendt til 9de ligesaa Ney
2. en Examination over de Laxe Voger hvorudi dette aar er fisked og ey i nogen anden som da svarer Skatt, Søre Toft 2 mrk Kaursland 1 mrk 8 sk Øfre Golten 2 mrk Mitvedt 2 mrk Telles Vog med Stalden 3 mrk Store Sangolt med Skauge af Qvalvogen 3 mrk Hitzøen 3 mrk Algerøen 4 mrk Windenes 2 mrk Knapschaug 1 mrk tilsam/m/en 3 rdr 5 mrk 8 sk
3. En af fogden fremlagt specification det her i Skibbreedet befindes følgende Krem/m/erleye Glesnesholmen, Lochøen, Solsviigen som bruges af borgere i Byen og Bratholmen som beboes af en enroulleret Matros Peder Michelsen fleere findes ikke.
4. Odels Mantallet blev oplæst og attesteret.
5. Restancen for inde værende Aars skatters 3de termin: 50 rdr 1 mrk 11 sk
6. Specification at Boch von Raae er et Giestgiverie der bruges af Albert Brincman der ey bruger anden slags Næring
7. Om Veyens Lengde blev som sædvanligt svaret.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1750 opnevnes følgende 1. Otthe Andersen Glesnes 2. Johannes Trellevig 3. Ole Olsen Nordtoft, 4. Hans Nortoft 5. Knud Knapschog 6. Peder Nore Echerhovde, 7. Peder Olsen Hagenes og 8. Niels Nielsen Søre Biørøen som alle tilsiiges betiimelig at infinde sig for at avlægge deres Laug Rættes Mænds Eed hos Laug Manden.

1749: 81b

Schiolds Skibbreede
1749 d/en 6te 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 18 findes tilførte

Og blev for dem oplæst den sam/m/e Stiftampt Mandens ordre angaaende delinqvent Pænges indsøgning som Ved nestforrige Tingstæd.
2. Den Constituerede Stiftsbefalings Mand Bagers skriftlige ordre af 2den 8ber 1749 at efterlyse en til Galgen hendømt Delinqvent ved Navn Levard Buche som d/en 17 aug: af sit fængsel hos Lehns Manden i Ness Præstegield udi Hallingdahlen skal være bortrømt
3. Stiftampt Mand Møinichens givne Constitution til Niels Nielsen Nedre Dyngeland at Være Lehns Mand i Schiolds Skibb: dat: 25 aug: 1749 vide fol:
4. Peder Olsen Fleslands udgivne Skiøde til Johannes Rasmusen Tøsøen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Flesland dat: 3 8ber 1749 vid: fol:
5. Forrige Auctions directeur Manichs udgivne Auctions Skiøde til Johan et Christopher Garman paa Gaarden Bircheland skyldende 2 Løber Smør 1 tønde Malt ½ Huud dat: 9 Sep: 1732 vid: fol:
6. Fogden Christopher Garmans udgivne Skiøde til sin broder Sorenskriver Johan Garman paa den halvepart i Gaarden Bircheland dat: 29 aug: 1749 vid: fol:
7. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Riple efter Lars Olsen dat: 10 Maij 1749 vid: fol:
8. Ditto forrettet paa Gaarden Setterdahl d/en 9 Maij 1749 efter afg/angne Mons Mathiesen vid: fol:
9. Afg/angne biskop Londemans udgivne bøxelsæddel til Mogns Thorsen Lohne paa tie og en halv skillings Landskyld i Gaarden Haucheland dat: 15 Martij 1749 med Rev: ej dat.
10. Anne Beathe S/a/l/ig/ Knud Gielmeydens udgivne bøxelsæddel til Frantz Frantzen paa ½ Løb Smør i Gaarden Tongeland dat: 31 Martij 1749

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabt.

Justitz Raad Gartner fremstillede sig for Rætten og fremlagde sin skriftlig udstædde Stevning over Niels Harrebache Johannes Tarlebøe og Ole Mathiesen bem/el/te Stevne Maal er af følgende Indhold.
Dernæst blev de indstevnte 3de gange paaraabt men ingen mødte.
Stevne Vidnerne Niels Nielsen Nedre Dyngeland og Lars Michelsen Myhrdahl fremstode, og eedelig afhiemlede, det de med lovlig Varsel og meer end for 14 dage siden har indstevnt de i stevningen ommelte Persohner for Sagen stevne Maalet indbefatter og det i Niels Harrebache og Johannes Tarlebøes eget Paahør og boepel, men da Ole Mathiesen Var fraværende forkynte de bem/el/te stevne Maal for hands dreng paa Harrebache.
Citanten producerede det d/en 19 Maij sist afvigte erhvervede Tings Vidne, og erindrede Om Laugdags forelæggelse for de indstevnte udeblivende

1749: 82

Eragted
De lovlig indstevnte og ey mødende Niels Harrebache, Johannes Tarlebøe og Ole Mathiesen forelægges alle Lavdag til nestholdende Sommerting.

D/en 7de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev publicered
1mo Mons Buntvedt Niels Nedre Totland, Niels Øfre Totland og Halver Smøraas udgivne Skiøde til Niels Halversen Øfre Dyngeland paa 18 Mark Smør 1/8 Huud i Gaarden Søvigen dat: 6 8ber 1749 vid: fol: 394.
2. Niels Halversen Øfre Dyngelands udgivne bøxelsæddel til Povel Larsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør 5/8 huud i Gaarden Søevigen dat: 7 8ber 1749 med Rev: ej dat
3. Johannes Halversen Heldahl med fleeres udgivne Skiøde til Mons Monsen paa 2 p/un/d Smør ½ huud i Gaarden Sædahl hvorunder hands egen tilhørende part er ibereigned dat: 6 8ber 1749 vid: fol: 393.
4. Skiftebrev forrettet d/en 6 Sept: 1749 efter afg/angne Guri Larsdatter Søreaas vid: fol: 394
5. Tore Jacobsen Bratlands udgivne Skiøde til Lars Nielsen Søraas paa 12 Mark Smør i Gaarden Søreaas dat: 6 Sept: 1749 vid: fol: 394
6. Jens Mognsen efterladte fæste Qvinde Sigri Willumsdatter hændes med Laværge Mogns Fantofts Arv og Gields fragaaelse efter bem/el/te Jens Monsen dat: 30 junij 1749 vid: fol: 391
7. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Anders Paulsen paa ½ Løb Smør 1 Mæle Malt og 1/8 huud i Gaarden Øfre Bircheland dat: 7de 8ber 1749 med Rev: ej dat.
8. H/er/r Biskop Pontoppidans udgivne {Skiøde} bøxelsæddel til Lars Larsen paa 2 pund 8te Mark Smør udi Gaarden Nedre-Bircheland dat: 6 8ber 1749 med Rev:
9. Assessor Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Jacob Joensen Samdahl paa 1 Løb Smør udi Gaarden Sambdahl dat: 21 julij 1749 med Rev: ej dat
10. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Mons Larsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Lund dat: 28 aug: 1749 med Rev: ej dat.
11. Wintziens Nordeide og Lars Mathopens udgivne bøxelsæddel til Joen Nielsen paa 1 p/un/d Smør ¼ Huud i Gaarden Hammersland dat: 7 8ber 1749 med Rev: ej dat.

Anders Olsen Olsvig fremstoed for Rætten og gav tilkiende dette hand til dette Ting tiid og stæd ved mundtlig Stevne Maal har ladet indstevne Lisbeth Pedersdatter som er Willum Larsens Gierringens Hustrue fordie hun for kort tiid siden har skieldet Citanten for en Skielm, da de paa Søen i baad sam/m/en Vare ude for Qvarven, til Vidner udi denne Sag har Citanten og ladet Stevne Hans Sørensen enroullered Matros og boende i byen som og Hans Larsen tienende paa Schaalevig Næsset her udi Skibbreedet begge under falsMaal.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt, men ingen mødte ey heller nogen paa hændes Veigne,
Stevne Vidnerne Lars Myhrdahl og Lars Jacobsen Totland frem stoede og under aflagde Eed afhiemlede det de med meer end 14 dagers Varsel har indstevnt Lisbeth Pedersdatter fordi hun skal have skieldet Citanten Anders Olsen Olsvig for en Skielm og bedrager, ligesom derom at anhøre Vidner, og som den indstevnte ey var tilstæde forkynte Stevne Vidnerne dette Stevne Maal for hendes boepæl udi Lisbeth Pedersdatters Værmoders paahør som sam/m/e tiid var tilstæde, ligesom Vid-

1749: 82b

nerne ligeleedis lovlig Varsel har bekom/m/ed.
De indstevnte Vidner Vedtagende lovlig Varsel
Citanten forlangte de mødende Vidner afhørte, hvorpaa det første Vidne
Hans Sørensen fremstoed og efter at Eeden af Lovbogen for Vidnerne Var oplæst og behørig formaning Var ham given at Vogte sig for meen Eed aflagde sin Eed med opragte fingre og Vidnede følgende, det da Vidnet tillige med det andet Vidne Hans Larsen Var til fiske paa en baad for 3 á 4 Uger, da hand ey erindrer sig hvad dag det var kom Citanten Anders Olsen Olsvig tillige med Qvinde Mennisket den indstevnte Lisbeth Pedersdatter dem i møde eller forbie lige ud for Schaalevigsnesset i deres baad og da raabte bem/el/te Lisbeth til Vidnet hand skulle kom/m/e til hændes baad, og da Vidnet Var kom/m/ed til baaden sagde hun jeg har beedet i heele dag om freed og har ikke kundet faaed den, og fornam hand at den indstevnte saavel som Anders Olsen begge Var Vreede og skielde de paa hinanden, og blandt andre Ord hørte at Lisbeth sagde du skal Være en Skielm indtil du beviiser mig et paddestøcke eller en sort padde hvorpaa Anders Olsen skiød ham tillige med det andet Vidne til Prov dog forklarede Vidnet hand baade hørte Anders som Lisbeth skielde paa hinanden baade før og efter de kom til hands baad, Videre havde dette Vidne ey at forklare ey heller tilspurte {dette Vi} Citanten dette Vidne Videre
Det 2det Vidne Hans Larsen blev derefter fremkaldet siigende sig at tiene hos Anders Pedersen der *en (er) Kongstabel og lige leedis efter aflagd Eed Vidnede om Tiiden og Stæden lige det sam/m/e som nestforrige Vidne, at Lisbeth Pedersdatter tillige med Anders kom sam/m/en paa en baad og raabte bem/el/te Lisbeth til dette og forrige Vidne kom hid og hør hvorleedis dette har sig, og da de laae Ved Landet og Anders med Lisbeth kom til dem med deres baad, hørte Vidnet at de skieldede paa hin anden baade før og efter de kom til baaden men hvorom Veed vidnet ikke, men blandt andre Ord hørte *hun (hand) Lisbeth siige til Anders du skal blive en Skielm indtil dis du kand beviise mig et svart padde støcke, Videre Viste Vidnet ey at forklare uden at Lisbeth kom grædende til baaden, da dette skeede.
Citanten forlangede Lavdag for den udeblivende
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Lisbet Pedersdatter forelægges Lavdag til næste ting.

Procurator Johan Friderich Cramer fremleverede i Rætten en paa Borger Manden Knud Zachariasens

1749: 83

Veigne mod Thore Olsen Harrebache d/en 23 Sept: nestleeden udstædde og selv sam/m/e dag ved Stevne Vidner Christen Mathiesen Thomelius og Hans Hansen ankyndigede Stevne Maal i den indkaltes eegen Nerværelse alt efter deres paateignings Udviis den hand paastoed og Eedfæsted og afhiemled.
Stevne Vidnerne fremstoede og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz rigtighed lige efter deres paateigning.
Den indstevnte Thore Olsen mødte, siigende det hand sist avigte Løverdag 8te dage [siden]? indfandt sig hos Citanten og bød ham 1 Ort i haandpænge paa bordet for Ovnen, med begier hand Vilde bie ham med Pængene, som Var de 4 rdr indtil Tinget Var over, men Citanten lovede at bie ham til næste Løverdag for Tinget, hvilcket {Citanten ey} den indstevnte Thore Olsen ey kunde holde ey heller til den tiid indfandt sig, men toeg den oplagde Ort til haandpænge tilbage, da Citanten sagde jeg modtager ey den forinden jeg faar alle Pengene
Cramer paastoed dom efter Stevne Maalet saavel i hoved Sagen som til ibragte Omkostningers skades løse Erstattning, siden Sagen allereede Ved den ind stevntes Omstændelige declaration er fastsatt og oplyst saa at derimod intet Videre kand gielde eller blive antagelig i hvad end den indstevnte kunde tragte at fremføre, som dog saavidt benegtes bør in totum modsiiges og benegtes.
Den indstevnte sagde at de Skinner indvendig til Ovnen er uduelig og ey kand bruges og som Ovnen ey kand bruges uden Skinner er det ham til ingen Nøtte at faae Ovnen og forlangte den ind stevnte at faae sagen til næste ting udsatt for at faae sin Sag Nermere oplyst
Eragtet
Den forlangte Udsættelse til næste Ting bliver den indstevnte bevilget.

Salemon Nielsen Yttre Hopes udgivne bøxelsæddel til Michel Larsen paa 1 pund 18 Mark Smør ½ tønde Malt i Gaarden Steensvig dat: 7 8ber 1749 med Rev: ej dat

For Rætten fremstoed de 3de Opsiddere paa Gaarden Hetlevig beliggende under Matriculens No 101 navnlig Lars Gregoriusen Knud Henrichsen og afgangne Hendrich Nielsens Encke Berthe Olsdatter, som tager til Egte Ole Nielsen, der paa hændes Veigne møder og gav tilkiende at deres paaboende Gaard Hetlevigs tilhørende bønder huuse er fiorten dage for S/an/te Hans dag indeværende Aar Ved uløckelig Vaade Ild blevne lagde udi Aske, derom foruden det alle er bekiendt frem-

1749: 83b

bragte de 2de Mænd Mons Andersen Mathopen og Rasmus Olsen Biørge som bevidnede inden Rætten at følgende Skade Var enhver af de fremstillede Leylendinger Vederfaret nemlig Lars Gregoriusen der bruger 21 Mark Smør i Skatte skyld, at have Ved Ildebrand mist alle sine huuse nemlig floer, Lade, boe, Ildhuus og stue tillige med alt hvad boeskab der udi Var, Knud Henrichsen der bruger lige leedis 21 Mark Smør, at have sam/m/e tiid ved Ildebrand mist lige leedis alle sine Huuse som i Tallet Var 6, Og derforuden alt sit boehave, Enken Berthe der bruger 1 p/un/d 6 Mark Smør i ditto Gaard lige saa og at have Ved sam/m/e uløckelig Hændelse misted 9 huuse, og ey deraf faaed noget reddet, derefter blev de af Rætten tilspurdt hvad Ejere der er til deres Gaard Hetlevig, hvortil de svarede at sam/m/e Gaard er til Lectoratet i Bergen beneficered.
Om alt forlangede Comparenterne et Lov skicked Tings Vidne sig beskreven meddeelt for derefter at ansøge Deres Maj/este/ts om allernaadigst befrielse for 2de Aars Skatter i følge Deres Maj/este/ts allernaadigst udgivne Skatte forordning.

D/en 8de 8ber da Rætten Var satt blev følgende documenter aflyst og publicerede
1mo Efter 2de frem lagde Attester den 1ste dat: 12 febr: 1749 og udgived af forrige biskop Londeman den anden af Cancellie Raad Danchersen dat: 28 Martij sam/m/e Aar som begge i Pantebogen fol: 395 findes indført er den af Malene S/a/l/ig/ Harbert Henrichsens til Bendix Ernst Manich d/en 9 april 1727 udgivne Pante Obligation stoer 700 rdr vorden aflyst og udslettet.
2do Aflyst 2de af bem/el/te Malene S/a/l/ig/ Henrichsens til Warner Hossevinchel udgivne Pante Obligationer den 1ste dat: 27 julij 1736 stoer 600 rdr og den anden dat: 10 julij 1743 stoer 120 rdr: efter Creditors giorde declaration og qvitance af 6te 8b/er 1749 som Ved bem/el/te Obligationer Var hæftet igien/n/emdragen og forseigled, og i Pantebogen fol: 395 findes indført
3tio Publiceret et af Malene S/a/l/ig/ Harbert Henrichsens udgivne Skiøde til Warner Hossevinchel paa Gaarden Hoope skyldende 3 Løber 18 Mark Smør med Videre tilhørende inventarium dat: 19 Maij 1749 vide fol: 394
4to Niels Olsen Schage og Lars Nielsen Steinsvig udgivne Skiøde til Salemon Nielsen Yttre Hope paa 18 Mark Smør ¼ deel Huud i Gaarden Sletten dat: 7 8ber 1749 vid: fol: 1749.
5to Arne Johannesen Nedre Totland, Ole Larsen Schiold og Michel Larsen Raae deres udgivne Skiøde til Ole Olsen Yttre Hope paa 7 10/11 Mark Smør og 8 5/8 Mark Smør i Gaarden Store Mitthue dat: 7 8ber 1749 vid: fol: 395.

Og som der ey fleere Sager frem kom i Rætte fremlagde Fogden de sædvanlige 9 qvestioner for dette Skibbreede som i følge skatteforordningen Var indrettede som i alt blev besvaret til som Almuen forklaret haver Ved Sartors Skibb:
2. Om Encken i Kongshavn vidnede Almuen det hun ey bruger nogen handel men allene sit Giestgiverie
3. svared at Grafdahls Mølle som udi Aaret 1747 opbrente er for kort [tiid]? siden saavidt opbygt, at der er begynt noget derpaa at mahles, kand desaarsage ey taale meere for dette Aar at skatte med end 1 rdr,
Udi alle de i Exami-

1749: 84

nationen specificerede Silde Voger er dette Aar aldeelis intet fisked at deraf kand nogen Skatt svares, Hoeps 3de Qværner, er endnu i ubrugelig stand, og altsaa ey noget derpaa kand mahles hvoraf Skatt kand svares.
Fleere Øhltapperie end Damsgaard, Haucheland Møllendahl og Calfarie som hver svarer 2 rdr findes ey i Skibb:
Odels Mandtallet oplæst og attesteret.
Restancen for inde værende og afvigte Aars skatter beløber 779 rdr 3 mrk 1 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1750 opnevnes. 1. Lars Michelsen Sølen 2. Anders Olsen Øfre Natland 3. Nils Olsen Øfre Totland 4. Anders Nielsen Øfre Natland 5. Paul Michelsen Samdahl 6. Ole Monsen Øfstue 7. Mons Monsen Nedre Mitthue og 8. Morten Michelsen Tongeland. som tilsiiges betiimelig at indfinde sig hos Laug Manden for at avlægge deres Laug Rættes Mænds Eed

Guulens Skibbreede!
1749 d/en 13de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Tingstædet Schieljehavn i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 1 er tilførte untagen i afdøde Ole *Johannes Andvig stæd er Joen Joensen Grimstad igien antagen.

For dette Skibbreede blev de 2de Stiftampt Mandens ordre oplæste som ved nestforrige Schiolds Skibbreede.

Dernæst publiceret følgende fremlagde documenter
1. H/er/r Cancellie Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Cornelius Foerman paa en holme Biørholmen kaldet beliggende ved Bierchnes dat: 14 Dec/em/br/is/ 1748 med Rev: ey dat.
2. H/er/r Ole Tidemans udgivne bøxelsæddel til Hans Hansen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 9 Kander Malt ½ faar i Gaarden Grinde med Revers begge dat: 24 Sep: 1749
3. H/er/r Thomas Som/m/ers bøxelsæddel til Endre Olsen Birchnes paa 18 Mark Smør i Gaarden Nappen dat: 22 Sept: 1749 med Rev: ej dat
4. Anne S/a/l/ig/ Lems givne bøxelsæddel til Lars Olsen Bogen paa 3 Skilling buegilt i Gaarden Andvigen dat: 17 Sept: 1749 med Rev: ej dat
5. Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Lars Trulsen paa 1 halv Løb Smør og ½ faar i Gaarden Hannetvedt dat: 8de 8bris 1749 med Rev: ej dat
6. Anne S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Ole Jørgensen Glosvig paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Glosvig dat: 8de 8ber 1749 med Rev: ej dat
7. Abel Lem S/a/l/ig/ Rector Møinichens givne bøxelsæddel til Ole Trolsen paa ½ Løb 3 Mark Smør i Gaarden Nesse dat: 10 8ber 1749
8. Cancellie Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Hendrich Joensen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Birchnes dat: 14 Dec: 1748 med Rev: ej dat

D/en 14de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Strømme d/en 3 junij 1749 efter Ingeborg Endresdatter vid: fol: 393.
2. Ditto paa Gaarden Haugsdahl d/en 5 junij 1749 efter Mons Joensen.
3. Ditto paa Store Mattre efter Niels Haachensen dat: 5 junij 1749
4. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Mons Johannesen paa ½ Løb Smør i Gaarden Store Sleire dat: 1 Febr: 1749 vid: fol: 395
5. Ole Lagesens udgivne Skiøde til Arne Arnesen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør ½ faar i Gaarden Hope dat: 14 Sept: 1749 vid: fol: 396.
6. Ditto hands Skiøde til Mons Monsen paa 9 Mark Smør ½ faar i Gaarden Hope dat: 14 Sept: 1749 ejusdem fol:
7. Hans Pedersen Nordguulens givne Skiøde til Hendrich Hendrichsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Nordguulen dat: 13 8ber 1749 vid: fol: 396
8. Marithe Olsdatter afg/angne Mons Johannesens Encke udgivne Skiøde til Anders Hansen paa ½ Løb Smør i Gaarden Store Sleire dat: 13 8ber 1749 vid: fol: 396.
9. Jens Rasmusen Nordguulens Skiøde til Joen Jensen paa ½ Løb Smør i Gaarden Nordguulen dat: 13 8ber 1749 vid: fol: 396.
10. Peder Paulsen Nordguulens paa egne og øvrige Selgeres Veigne udgivne Skiøde til Rasmus Nielsen paa ½ Løb Smør dat: 13de 8ber 1749 vid: fol: 396

1749: 84b

11. Hermund Colbeensen Kiellevold med fleeres udgivne Skiøde til Mons Pedersen paa ½ Løb Smør 6 Kander Malt i Gaarden Haveland dat: 14de 8ber 1749 vid: fol: 396.
12. Kristie Gregusdatters udgivne Skiøde til Ole Olsen paa 15 Mark Smør i Gaarden Riisøen dat: 13de 8ber 1749 vid: fol: 396.
13. H/er/r Jørgen Egelsdorfs givne bøxelsæddel til Iver Larsen Nørland paa 6 Mark Sm: ½ Mæhle Korn i Gaarden Andvigen dat: 12 aug: 1749
14. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Iver Larsen Norland paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Andvigen dat: 30 Sept: 1749 med Rev: ej dat
15. H/er/r Thomas Sommers udgivne bøxelsæddel til Iver Finsøn Kraagnes paa ½ Løb Smør i Gaarden Nyeham/m/er dat: 22 sept: 1749 med Rev:
Aamund Olsen Haveland anmelte for Rætten det hand er eeniste Arving paa sin Hustrue Brithe Michelsdatter Veigne efter Værfaderen Michel Jørgensen der efter skiøde dat: 14 Dec: 1726 var eyende 1 p/un/d 12 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Haveland
16. Ole Sivertsen Høxver med fleeres udgivne Skiøde til Lars Sieursen Ketteland paa ½ Løb Smør i Gaarden Ketteland dat: 14 8ber 1749 vid: 396
17. Niels Nielsen Soleim med fleeres udgivne Skiøde til Knud Monsen Biørneklet paa 18 Mark Smør i Gaarden Biørneklet dat: 14 8ber 1749 vid: fol: 396.

Hans Olsen Haugsdahl og Iver Jørgensen Dahle haver til dette ting tiid og Stæd ladet Ved muntlig Stevne Maal ladet indstevne Knud Mitthue fordie hand som MedArving har udelugt dem fra den Arv dem tillige med ham til kom/m/er efter afdøde Rasmus Dingen der for et Aars tiid siden er død, og fordie hand selv uden Rættens Middel Nerværelse og Deres som Arvingers tilkaldelse har bemæstred sig den gandske Arv, den hand ey Vil lade dem blive lodtagen udi
Den indstevnte Knud Mitthue mødte ikke ey heller Stevne Vidnerne Jørgen Undahl og Elling Mitthue thi beroer Sagen til nyt Stevne Maal til næste ting;

D/en 15 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev de sam/m/e bielager af Fogden fremlagt til sit Reegenskab som paa sist leeden Høste ting 1748 og fol: 1 findes andført fra No 1 til No 7 inclusive som paa lige Maade nu som da blev besvaret.

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 129 rdr 1 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1750 opnevnes følgende, 1. Iver Hendrichsen Midtbøe 2. Johannes Larsen Qversøen, 3. Jetmun Joensen Opdahl 4. Evind Johannesen Bransdahl 5. Johannes Andersen Bogen 6. Erich Iversen Egemoe 7. Ole Colbeensen Mitthue og 8. Fuuse Rasmusen Botten. som alle tilsiiges betiimelig hos Lav Manden at indfinde sig for at avlægge deres Laug Rættes Mænds Eed.

Lindaas Skibbreede
1749 d/en 16de 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Ting stædet Kiilstrømmen i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 2 findes tilførte

Og blev de sam/m/e 2de StiftamptMænds ordre oplæste som Ved nestforrige ting stæd.

Dernæst publicered
1. Et Kongl/ig Skiøde til Ole Halsteensen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 1 Mæhle 6 Kander Malt i Gaarden Kaalaas dat: 31 Dec/em/br/is/ 1748 vid: fol: 396
2. Ditto Kongl/ig Skiøde til Mons Halsteensen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 1 Mæhle 6 Kander Malt i ditto Gaard Kaalaas af sam/m/e dato.

1749: 85

3. Niels Børgesen Biørsvig udgivne Skiøde til Lars Halversen Fielsende paa en andeel Jorde godtz i Gaarden Fielanger vurderet for 6 rdr 2 mrk dat: 16 8ber 1749 vid: fol: 396.
4. H/er/r Jørgen Egelsdorfs udgivne bøxelsæddel til Christopher Salemonsen Sofønes paa et LaxeVærpe Steensøen kaldet dat: 19 Julij 1749
5. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Riise d/en 10 Junij 1749 efter Anne *Knusd: (Knudsdatter) f: 396
6. Ditto paa Gaarden Syslach d/en 15 April 1749 efter Kari Syslach
7. Ditto paa Øfre Syslach d/en 22 Martij 1749 efter Knud Johannesen
8. Ditto paa Øfre Riise d/en 10 junij 1749 efter Ingeborg Michelsdatter
9. Ditto paa Spiøtøen d/en 11 junij 1749 efter børnene Ole og Jacob Jacobsen
10. Ditto paa sam/m/e Gaard d/en 26 Martij 1749 efter Jacob Michelsen
alle Skiftebreve er i Skiøde bogen fol: 396 extraherede.
11. Ditto paa Leervaag d/en 31 Martij 1749 efter Arne Michelsen vid: 396

D/en 17de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt

Publiceret et Kongl/ig Skiøde til Sieur {Monsen} Andersen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 2 Mæhler Malt udi Gaarden Haugsmyhr dat: 31 Dec: 1748 vid: fol: 396.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Fogden Rasmus Smith gav tilkiende, det hand til dette ting Tiid og Stæd paa Justitiens Veigne havde ladet indstevne Arne Olsen Tveteraases Hustrue Brithe Christiansdatter fordi hun i hændes Mands levende live /: som formeedelst den saa kaldede Spedalske Syge for 1 ½ aar siden i Bergens hospital er ind lemmet :/ haver ladet sig besvangre af sin Tieniste dreng navnlig Hans Jensen Kaartvedt, der og tillige er indkaldet begge hver for sig at lide Dom efter Sagens beskaffenhed til deres bøders betalning, hand \end/ og til den Ende haver taget Registerings og Vurderings forrettning over hændes og hendes Mands boeds Ejendeele og bortskyldig Gield, og Vilde fogden ervarte om nogen af de indstevnte møder til Sagen at svare.
Jaen Jacobsen Treeland fremstillede sig paa indstevnte Brithe Christiansdatters Veigne og gav hændes forfald tilkiende, det hun daglig Vænter sig at falde i barselsæng og altsaa ey persohnlig kand møde, men Vedtager lovlig Varsel paa hændes Veigne, lige som hand og forklarede paa hændes Veigne det hun i alt har tilstaaet sit begangne Leyermaal at Være skeed med sin tieniste dreng Hans Jensen Kaartvedt som nu for Rætten møder
Bem/el/te Hans Jensen Kaartvedt tilstoed hændes Ved Comparenten giorde Angivelse at Være rigtig i alle Maader og beklagede sin Uforstand og daarlighed at have besvangred bem/el/te sin MadModer Brithe Christiansdatter som var Arne Olsen Tveteraases Hustrue
Fogden producerede forbem/el/te Registerings og Vurderingsforrettning med paateigned Cancellie Raad og Laug Mand Bagers som Constitueret Stiftbefalings Mand hands approbation og da hun Ved ovenanførte Jaen Jacobsen Treeland udi hændes forfald har ladet svare udi Sagen og tilstaaed factum, paastoed hand Dom over hænde til Vedbørlig afstraffelse siden forrettningen Viiser at der ey noget af hændes boe fra Gielden bliver til overs til hændes bøders betalning

1749: 85b

ligesom hand og paastoed Dom over *Jens Hansen* (Hans Jensen) Kaartvedt til hands bøders Udreedelse.
Jaen Treeland paa indstevnte Brithe Christiansdatters Veigne forestillede, det hand efter hændes begier frembragte til Bøderne hænde tilkom at erlægge 12 rdr, hvormed hand formodede Fogden blev fornøyed og lod sig optinge, da hændes formue er ringe og altsaa frafalt sin paastand til Videre dom at hænte, over hænde, da hun i mindelig[hed] agter at rette giørlig og strax for sig;
Fogden tilspurte nerværende Jaen Jacobsen Treeland om Brithe Christiansdatter ey formaaer at til Veye bringe meer end de anbudne dobbelte leyer Maals bøder; hvortil Jaen Treeland svarede ney, da hand er Vel Vidende at disse 12 rdr end og hos fremmede er laandt, saa hun aldeelis ey kand bringe meer til Veye. Fogden svarede at da hand fornem/m/er hændes tilstand ey at Være bædre, frafalt hand sin paastand at æske Dom over hænde, men modtoeg de anbuudne og presenterede 12 rdr:
Jens\en/ Hans{en} (Hans Jensen) Kaartvedt formodede at som hand var af Søe Capitaine Lemmich efter anviist Certificatz af 29 Maij 1747 indskrevet i Søe-Etatens Mantals Rulle, at Være for bøders Udreedelse befried, forlanged alt saa Anstand til næste ting, at indhente Efterrettning for bem/el/te sin Capitaine, {de} hvad enten der nogen Kongl/ig benaadning var for ham eller ikke til bøders forskaansel,
Fogden svarede at den hannem af Søe Capitaine Lemmich meddeelte og herudi Retten producerte Certification er ham ikkun givet til et beviis at hand maae enten fare til Søes for at giøre sig desto meere beqvem til hands Maj/este/ts tieniste naar paaæskes skulle, eller og sig Ved anden Hantering sig ernære, men som Hans Jensen ey endnu til Matros er bleven udtagen, enroullered og i hands Maj/este/ts Søe tieniste indsatt, kand hand i dette leyermaals tilfelde ey ansees ander leedis end en anden af legdernes Unge Mandskab, formoded derfor at om hand ey erklærer sig i mindelighed at betale bøder, hand da ved Dom bliver tilkiendt sam/m/e at udreede, uden at der i den post bliver Regarderet paa det fremlagde saa kaldede Certification.
Hans Jensen Vedblev endnu sin forrige begier om Anstand til næste ting, da hand uden Videre indvarsling frivillig skal møde, for enten at fremlægge sin befrielse for Bøderne, eller og i dessen mangel sam/m/e at betale.
Eragted
Den forlangte Udsættelse til Næste ting bevilges

Fogden anmelte det hand paa Justitiens Veigne til dette Ting har ladet indstevne Ole Monsen Lyhren og Anders Pedersen

1749: 86

Indre Lyhren for et Slags Maal som de MidSom/m/er tiide indeværende Aar her udi Kiilstrøm/m/en har forøvet imellem hinanden, da de her Vare samlede til Fløttning, til Vidner var under fals Maal indstevnt Ole Lagesen Jacob Erichsen Wigene og et godvillig mødende Vidne Anne Marie Christophersdatter opholdende sig paa Qvalvogen hos sin Broder Bastian Qvalvogen hvilcke Vidner alle møder.
Den indstevnte Ole Monsen Indre Lyhren og Anders Pedersen ibidem blev paaraabt 3de Gange, men Ole Monsen mødte ikke.
Stevne Vidnerne Halver Johannesen Wigene og Michel Baarsen Synnevog bleve fremkalte og eedelig afhiemlede det de for meer end 14 dage siden lovlig har indstevnt saavel Ole Monsen Lyhren som Anders Pedersen begge til dette Ting for Sagen Stevne Maalet inde holder, samt at anhøre Vidner og derefter at lide dom, og talte de med bemelte Ole Monsen og Anders Pedersens Hustruer og i deres Huuse da deres Mænd begge Var fraværende og bortreyst.
Fogden forlangte de indstevnte Vidner fremkalte til deres Vidnesbyrds aflæg.
Det 1ste Vidne Ole Lagesen blev der paa fremkaldet som efter Eeds aflæggelse Vidnede det hand Vel Veed at Ole Monsen og Anders Pedersen Lyhren begge Var udi hands Stue samlede indeværende Aars Som/m/er da de skulle fløtte Øfrigheden til Som/m/ertinget paa Guulen Skibbreede og fornam at Ole Monsen mueligen havde over faldet Anders Peedersen, som og Anders beklaged sig for da hand {kom} nemlig Vidnet kom ind i stuen, og saa hand første gang hand som melt kom i stuen at Anders Peersen laae baag længs oven for bordet med Vinduerne blodig i Ansigtet, og beklaget sig at Ole Monsen havde slaget ham, derpaa gick Vidnet atter ud blev der atter et Raab af Anders Pedersen som hand ey rettere kunde forstaae, at hand skulle kom/m/e ind thi Ole Monsen over falt ham, derpaa gick Vidnet ind, og saa Vidnet Anders liggende mit paa Gulvet og Ole Monsen staae ende derved, men fornam aldeelis intet uden at Anders klagede sig lige som forrige for Overfald som Ole Monsen ligeleedis benegtede at have giort, hvorpaa Vidnet atter gick ud, da der efter 3die gang overlydt af Anders Pedersen blev raabt hand dræber mig, hand river baade Haar og Skiæg af mig, derpaa gick Vidnet atter igien tillige med Jacob i Wigene som og de 2de forrige Gange havde været inde med Vidnet, og da saae hand atter Anders Peersen laae i Gulvet og beklaged sig for Ole Monsen havde faret ilde med ham, og fornam dette Vidne at de begge Vare noget beskienckede, men Ole Monsen var dog ey saa meget drucken som Anders, men i Vidnetz nerværelse eller paasiun har Vidnet ey seed de sloeg hin anden, Videre havde dette Vidne ey at forklare

1749: 86b

Det 2det Vidne Jacob Wigene blev dernæst fremkaldet, som ligeleedis efter aflagd Eed Vidnede det sam/m/e som nestforrige Vidne i alt lige lydende, untagen med dette tillæg at da Comparenten første gang kom i stuen saae hand Ole Monsen havde noget Haar i sin Haand, men hvad enten det Var *at (af) Anders sit Haar eller ikke Veed hand ikke, og Var tretten kom/m/ed af en Potte Øhl som Ole Monsen sagde Var sit, men Anders nægtede, og saae hand ey at de sloeg hinanden, men vel at Anders Pedersen var blodig da hand 3die gang kom i stuen og fornam ey Videre end Ole Monsen truede Anders en gang da hand Var i stuen,
Det 3die Vidne Anne Marie Christophersdatter fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det hun i Kiøckenet næst Ved stuen hvor de indstevnte Vare, hørte Anders Pedersen raabe om Hielp da dette Vidne tillige med de forrige Vidner gick ind i stuen, og da saae hun ey Anders ligge ovenfor bordet men de andre sagde det, men 3die Gang da gick dette Vidne ind med de 2de andre, og da saae hun som først kom ind af Kiøken dørren at Ole Monsen laae paa Anders sit brøst Ved Kiøken dørren, og at Anders Var blodig i Ansigtet og paa Klæderne, og da Vidnet sagde. Ole hvorleedis har du faret med Manden, Ole sagde ack Stackel har hand faaed saa ondt, og derpaa gick ud, hvorpaa de andre 2de Vidner kom ind af den anden dør, og fornam dette Vidne at saa Vel Anders som Ole var beskienckede, men Anders meer end Ole, Videre havde dette Vidne ey at forklare.
Anders Peedersen havde ey mod Vidnernes Udsiigende at indvende noget, ey {noget} heller havde dem Videre at tilspørge.
Fogden erindred om Lav dag til næste ting
Eragted
Den lovlig indstevnte og ey mødende {Anders} Ole Monsen Lyhren forelægges Lav dag til næste ting.

D/en 18de ejusdem blev Rætten igien satt paa den i Loven anbefahlede tiid, og blev udraabt om nogen Videre havde Sager eller dislige Ting for Rætten at frembringe, hvor til ingen anmelte sig

Fogden frem lagde til attestation de sædvanlige Tingsvidne
1mo Det Tingsvidne indeholdende 9 qvestioner som alle bleve besvarede som ved Guulens Skibb: untagen til 3die Post at herudi Skibb: er tiilig i Vaar funden Ved Rebnor Landet endeel Stomper af et Skibs tachelasie som efter derover holte forrettning blev ved offentlig auction solt herpaa Som/m/er tinget, ligesaa blev i Som/m/er tings tiiden Ved Fedie Landet fundet et støcke Skibs Vrag med endeel bord, tauger og Vanter, som efter der over tagne forrettning blev solt i Bergen.
2. efter Specification er ey udi fleere Laxe Voger fisked dette aar end udi Rongvers der kand skatte 3 mrk og udi Kaursøens der skatter 2 mrk, tilsam/m/en 5 mrk.
3. fleere Krem/m/erleyer end Fediø og Kiilstrøm/m/en findes ey i Skibb:
4. Bachebøe og Fielsbøe kand ey blive beboet eller til brug antaget
5. Odels Mantallet blev attestered.
6. Restancen for indeværende Aars skatter beløber 459 1 mrk 5 sk:

1749: 87

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1750 opnevnes følgende 1mo Gullich Nedre-Tvedt, 2. Niels Larsen ibidem 3. Iver Haldorsen Hodne 4. Ole Erichsen Nataas 5. Fuuse Monsen Sieursetter 6. Magne Halsteensen Lauaas 7. Ole Magnesen Søre Nøten og 8. Rasmus Olsen Hope som alle tilsiiges betiimelig hos Laug Manden at indfinde sig for at avlægge deres Laug Rættes Mænds Eed

Herløe Skibb:
1749 d/en 20 8ber blev Rætten til alminelig Høstetings holdelse satt med Herløe Skibb: paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd, som paa fol: 6 findes tilførte untagen udi Thor Knudsen og Niels Andersen Øfre Kleppes Stæd som var fra Værende blev antagen Mons Bragstad og Niels Wolle dog paa de fraværendes bekostning,

Og blev paa dette Tingstæd og for dette Skibbreedes Almue de sam/m/e StiftamptMændenes ordres oplæste som Ved nestforrige Ting stæd.

Dernæst publicered følgende fremlagde documenter
1. Frue Justitz Raad Krogs udgivne Skiøde til Anders Olsen Smed paa et gam/m/elt Huus bestaaende udi Hops havnen paa Aschøen dat: 1 8ber 1749
2. Hans Jensen Ryelands udgivne Skiøde til Aadne Simonsen paa ½ Løb Smør og 18 Kander Malt udi Gaarden Fluxand dat: 22 julij 1749 vid: fol:
3. Ditto hands udgivne Skiøde til Mons Brynildsen paa ½ Løb Smør 18ten Kander Malt i ditto Gaard dat: 22 julij 1749 vid: fol:
4. Ditto hands udgivne Skiøde til Anders Johannesen for ½ Løb Smør 18ten Kander Malt i ditto Gaard og af sam/m/e dato vid: fol:
5. *Frug (Frue) Krogs udgivne bøxelsæddel til Jacob Christiansen paa 6 Mark Smør 14 Mark fisk 1/6 deel faar udi Gaarden Ohen dat: 24 Sep: 1749 med Rev: ej dat
6. Ditto hændes givne bøxelsæddel til Ole Tostensen paa 6 Mark Smør 14 Mark fisk 1/6 deel faar i ditto Gaard ditto dato. med Rev
7. Peter Johan Normands udgivne bøxelsæddel til Elling Nielsen paa 18 Mark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Nordre Aadland dat: 9 april 1749.
8. Justitz Raad og Præsident Christian Krogs udgivne Pante-Obligation til sin Sønn Capitain Lieutnant Friderich Wilhelm Krog paa Capital 1990 rdr med 3de prioritets Rætt: dat: Trundhiem d/en 22 julij 1749 vid: fol:
9. Capitaine Lieutnant Friderich Wilhelm Krogs udgivne transport paa Ovenstaaende Obligation stoer 1990 rdr til sine 2de Søstre Abel Margaretha og Anne Dorothea Krog dat: Trundhiem d/en 23 julij 1749 vid: fol:
10. Cisilia Kierstina Lillienschiold S/a/l/ig/ Svanhielms og Severin de Svanenhielms Odels Lysning til endeel under {Hope} Herløe Gaar beliggende og henhørende Jordegodtz dat: 3 Sept: 1749 vid: fol:

D/en 21 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt.
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Bragstad d/en 11 Martij 1749 efter afg/angne Kari Andersdatter vid: fol: 397.
2. Jens Erstad og Niels Fromreis udgivne Skiøde til Anders Anbiørnsen paa 13 ½ Mark Smør 1 ½ Skieppe Malt i Gaarden Bragstad dat: 20 8ber 1749 vid: fol: 399.
3. Skiftebrev forrettet paa Taasche efter Michel Gudmunsen d/en 13 Martij 1749 vid: fol: 397.

1749: 87b

4. Anders Johannesen Flyxands udgivne Pante Obligation til Jens Johannesen Rong paa Capital 60 rdr dat: 20 8ber 1749 vid: fol: 399.
5. Knud Johannesen Selle og Ole Johannesen Taasches udgivne bøxelsæddel til Ole Johannesen paa 11 ¼ Mark Smør i Gaarden Taasche dat: 20 8ber 1749 med Rev: ej dat
6. Christen Knudsen Willanger paa egne og MedEjeres Veigne udgivne bøxelsæddel til Elling Erichsen paa 13 ½ Mark Smør 9 Mark fisk 6 Kander Malt og ¼ huud i Gaarden Taasche dat: 20 8ber 1749 med Rev: ej dat
7. Frue Krogs givne bøxelsæddel til Elling Olsen paa 1 p/un/d Smør 8 Mark fisk i Gaarden Store Fuschanger dat: 14 Janv: 1749 med Rev:
8. Assessor Lausens bøxelsæddel til Michel Monsen Røsland paa 13 ½ Mark Smør 1/8 tønde Malt i Gaarden Røsland dat: 2 Junij 1749 med Rev: ej dat.
9. Sigri Hansdatter Lars Olsen Landsvig og Ole Monsen Boges givne bøxelsæddel til Peder Monsen paa 1 p/un/d 4 4/5 Mark Smør i Gaarden Lansvig dat: 21 8ber 1749 med Rev: ej dat
10. Gelius Christopher Witters udgivne Skiøde til Niels Colbeensen paa en liden Huuse Vaaning bestaaende paa Gaarden Sunde dat: 26 junij 1749 vid: fol: 399.

Gregus Simensen Yttre Sæbøe paa egne og de øvrige fem opsidderes Veigne fremlagde udi Rætten en af Procurator Johan Simon Cramer paa deres forfattede skriftlig Stevning under 19de Sept: sistleeden mod Elling Nielsen Aadland eller Opsidder paa øde Jordes halvedeel, for Sagen stevne Maalet indeholder, ligesom efter Stevne Maal til Vidner er indkaldet Niels Knudsen \Indre Sæbøe/ {og Ole Nielsen}, Niels Ellingsen Sidsele Monsdatter og Anders Simensen; og end Videre Niels Knudsen og Ole Nielsen Indre Sæbøe alle under fals Maal,
De indstevnte blev paaraabt hvoraf alle de i Stevningen benevnte Persohner mødte untagen Niels Ellingsen og Sidsele Monsdatter,
Stevne Vidnerne Mons Magnesen Bragstad og Baste Knudsen Tvedt frem stode og eedelig afhiemlede deres paateignings Rigtighed om Stevne Maaletz lovlige forkyndelse
Elling Nielsen foregav det hands Ejer og Jordrott har befahled ham at slaae Høet paa Hafreøen, hvorom hand [ville]? skaffe beviis, ligesom og hands Ejere har befaled ham at forbyde andre enten at slaae Høe eller hugge der paa Øen, da Ejeren foregiver det at Være og tilhøre under hands Ejende Gaard Norde Aadland, og ey at Citanterne derudi at Være lodtagne, og forlanger altsaa at hands Ejere maae blive kaldet til Sagen, det og bem/el/te Elling Nielsen paa hands nemlig Ejerens Veigne loed til føre at Ejeren selv forlangede maatte skee paa det hand paa lovlig Maade kunde forsvare sin Ejendom og at HafreØen saaleedis skulle tilhøre hands Gaard

1749: 88

Aadland og ikke under Citanternes Gaard Indre Sæbøe.
Citanterne som erfarede den indstevntes tilførsel Reserverede sin Rætt og Andeel i Hafrøen paa behørigt Stæd og Tiid.
Eragted
Da denne Sag Concernerer en Ejendoms trætte hvorudi begge Parter holder sig berettigede til den omtvistede Hafreøe, da som Vidner i følge Lovens 1 bogs 13 Cap: 9 Art: paa Stæden skal føres, bliver Sagen til Aastæden henviist, da Citanterne haver at tilkalde den indstevnte Elling Nielsens Ejere udi Sagen, som ved sin leylending derom selv har Været sam/m/e begierende, for derefter at Sagen paa begge Siider dis bedre kand Vorde oplyst, hvorefter og Dom i denne Sag paa Aastæden skal Vorde afsagt

D/en 22de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev publicered
Marthe Johannesdatter afg/angne Michel Nielsens Enckes udgivne bøxel sæddel til Niels Michelsen Moldeklev paa 18 Mark Sm: 6 Kander Malt og ¼ faar i Gaarden Moldeklev: dat: 21 8ber 1749 med Rev: ej dat

Fleere sager fremkom ey *ey efter paaraab for Rætten

Fogden fremlagde til attestation følgende documenter og bielager
1. Det sædvanlige tingsvidne indeholdende de 9 qvestioner som blev besvaret lige som ved Guulens Skibbreede
2. Specificationen angaaende Krem/m/erleyerne Hegøeholmen, Hennøen, Blomvogen, Strushavn og Fløen at ey fleere findes som til Skatts svarelse kand ansættes.
3. Specification over Laxe Vogerne Søre Haugland 1 rdr Toftes 3 mrk Rogns 4 Voger 1 rdr, Bloms 2 mrk Herlevers 3 mrk og Heggøens 2 rdr.
Florvogs Mølle har for Aar 1747 og 48 været nedreven og ubrugelig
Odels Mantallet blev Attesteret og uimodsagt.
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 423 1 mrk 13 sk

Endnu blev fremlagt til publication
Diedrich Haslops udgivne Skiøde til Anders Tvedten paa 1 Løb Smør 3 Mæhler Malt og 1 faar i Gaarden Indre Bragstad: dat: 20 8ber 1749 vid: fol:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1750 opnevnes 1. Elling Kielsen Tveten 2. Anders Hanevig 3. Mons ibidem 4. Jacob Søre Haueland 5. Niels Knudsen Turøen 6. Unge Ole Monsen Wiig 7. Mons Knudsen ibid: og 8. Lars Jacobsen Tofft.

Radøe Skibbreede
1749 d/en 23de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 6 findes tilførte

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Ordres oplæste som Ved nestforrige Ting stæd.

Dernæst publicered
Et Skiftebrev dat: 19 Martij 1749 efter Gundmund Erichsen vid: fol: 399
2. Ditto paa Gaarden Kartvedt efter Ingebor Larsd: dat: 22 Maij 1749 vide fol: 399
3. Ditto paa Gaarden Øfre Soleim dat: 18 Martij 1749 efter Sigri Nielsdatter vid: 399
4. Ditto paa Gaarden Tosche i Herløe Skibb: d/en 13 Martij efter Rasmus Aamundsen vid: fol: 399

1749: 88b

5. Jacob Kartvedts udgivne Skiøde til Erich Gudmunsen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Kartvedt dat: 23de 8ber 1749 vid: 399
6. Frue Margrethe Storms udgivne bøxelsæddel til Ole Asbiørnsen paa 6 Mark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Nordanger dat: 20 Martij 1746 med Rev: ej dat
7. H/er/r Stifts Proust Ole Tidemans udgivne bøxelsæddel til Knud Hoversen paa 1 p/un/d Smør og 1 qvarteer Malt i Gaarden Olsvold dat: 6 8ber 1749 med Rev: ej dat
8. Assessor Lausens givne bøxelsæddel til Rasmus Rasmusen paa ¼ Løb Smør ¼ Tønde og ½ Mæhle Malt i Gaarden Tollishaug dat: 18 Maij 1749 med Rev: ej dat
9. Lars Knudsen Kaalstads givne bøxelsæddel til Stephen Joensen paa 7 Mark Smør 9 1/3 Kande Malt i Gaarden Kaalstad dat: 23 8ber 1749 med Rev: ej dat.
10. Erich Gudmundsen Kaalaas og Ole Nielsen Indre Sæbøes udgivne bøxelsæddel til Anders Michelsen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Kaalaas dat: 23 8ber 1749 med Rev: ej dat.

H/er/r Willum Friman efter forrige tiltale Contra Elling Mathiesen Halland.
Procurator Barth mødte for Citanten Velbem/el/te H/er/r Friman som har maatt fornem/m/e at denne Sag endskiønt Citanten ikke paa nest{anstundende} afvigte Som/m/erting Var tilstæde og ikke æskede Sagen i Rætte dog alligevel er Vorden foretagen til procedur, ligesom den indstevnte og sam/m/etiid i saadan Citantens fraværelse, og paa hands bag har ladet tilføre adskillige Ting som ikke medfører ringeste Sandferdighed, thi har Comparenten for at besvare sam/m/e som ellers at slutte Sagen til Doms forfattet hands skriftlige Indlæg af denne dags dato hvilcket hand i Rette lagde og derefter kraftigst Urgerede paa endelig og skyndigst dom, bem/el/te Indlæg blev oplæst og lyder saaleedis.
Elling Mathiesen Halland Vedblev endnu sit forrige siigende at have for det paastevnte Aar aflagt 4re fløttninger, lige som og at have giort 2de dages Arbeyde sam/m/e Aar og betalt Arbeyds Pænge tillige da hands Landskyld betaltes som i alt Var 10 mrk saa \ h/an/d / formeener ey at Være sin Ejere noget pligtig for det Aar, og altsaa faar lade det ankomme paa Rættens Kiendelse og Dom til hvilcken hand indlader Sagen paa sin Siide.
Barth Replicerede at den indstevntes forestillelse om at have giort sine 4re fløttninger som hand Var pligtig for Aaret 1747 støder an mod hands forhen giorte tilførsel hvor hand ikke negter for. forbem/el/te Aar ikkun at have forrettet 2de fløttninger, men da den eene skulle have, efter hands Vrange fore givende Vedva-

1749: 89

ret i 8te dage, saa vilde hand da disformeedelst have sam/m/e anseed for 2de fulde fløttninger, og da den 4de fløttning endnu stoed til Rest, saa vilde hand formeene at sam/m/e skulle løbe op imod de 2de dags Arbeyde som hand sam/m/e Aar godvillig havde giort, og da hands Vrangviished, og Vrange forestillelse nu til fulde er oplyst og at hand ikke meere for bemelte Aar 1747 /: for uden hvad hand af nestforrige Aar Var pligtig :/ udrettede eller forrettede end de forbenevnte 2de fløttninger, saa er det jo klart at de 2de endnu staar til Rest, og da den indstevnte har indladt Sagen til doms, saa havde Comparenten ey Videre at forestille, end lige leedis at paastaae uoppholdelig Dom.
Elling Mathiesen Vedblev endnu sit forrige det hand havde giort 3de fløttninger og af sam/m/e reigned hand den eene for 2de fløttninger siden den Varede saa længe og loved Ejeren at den sam/m/e fløttning der Varede saa længe skulle reignes for 2de fløttninger og i øvrigt indlod Sagen til doms
Barth Replicerede kortelig at Citanten in totum benegter den indstevntes til førte declaration, siden saadant af ham selv er opdigtet og aldrig af Citanten tilstaaet.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag

D/en 24de ejusdem blev Rætten igien satt og i Parternes tilkaldelse hvoraf Elling Mathiesen Halland ikkun mødte følgende
Dom afsagt!
For denne Rætt haver Sogne Præsten til Mangers Præstegield og Kierke Ejer for Mangers Kierke H/er/r Willum Friman, ved muntlig Stevne Maal ladet indstevne sin Leylænding Elling Mathiesen boende paa en under Mangers Kierkes Godtz sorterende Gaard Halland kaldet, fordi hand afvigte Aar 1747 skal efter tilsiigelse nægtet Citanten Skydtz, hvilcked bem/el/te H/er/r Frimand Ved Vidner søger at beviise, og til sist ved 2de skriftlig giørende i Rettesættelser paastaar Dom over den indstevnte til hands bøxlede Jords forbydelse, Bøders Udreedelse samt Processes Omkostningers Erstattning. Hvorimod den indstevnte Elling Mathiesen forklarer dog i Conformite med de afhørte Vidners Eedelige forklaring det hand for det paastevnte Aar 1747 har aflagt sin sædvanlige Skydtz, nemlig 1ste gang hand selv skydtzede Hellig Tree Kongers dag 2den gang da hand for sin pænge og paa sine Veigne leyede Haaver Jacopsen(?) i Skydtz som maatte tøve efter Citanten i Byen fra Mandag til Løverdag, for hvilcket Ophold som den tiid skeede Citanten lovede at godtgiøre Skydtz folckene 2de Skydtzer, og 3die gang da hand selv atter skydtzede med Citantens dreng til byen; end Videre haver den indstevnte til sit formeenende forsvar fremlagt udi Rætte sin af forrige Stiftsskriver Hvidt under 24 Sept: 1720 \nye/ meddeelte bøxelsæddel, som udviiser hands brugende Jordepart at landskylde for 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt, hvoraf hand efter tillige frem lagd Landskyldebog har svaret Aarlig og for det paastevnte Aar 1747 sin Landskyld med 10 mrk Danske, ligesom hand og foregiver des uden aarlig og for sam/m/e Aar at have aflagt 2de dages Arbeyde til Citantens paaboende Gaard, thi Vilde den indstevnte forhaabe aldeelis for Citantens Sigtelse som uskyldig

1749: 89b

Ved Dom at Vorde anseet. Hvad sig nu Sigtelsen i øfrigt angaar da overtydes Elling Mathiesen \ey/ Ved Vidners forklaring at have begaaet nogen Opsæssighed, men at Skydtzen paa oven skrevne Maade og 3de gange er aflagt af ham; Citanten ved sit under gaard dags dato indgivne Indlæg ey heller benegter den ind stevnte jo har aflagt 2de dags Arbeyde paa Præstegaarden, men sam/m/e vil ansee som en Velvillighed, og erlagt sin Landskylds Rettighed for samme Aar med 10 mrk danske hvorunder Citanten selv oplyser skal Være forstaaet den Aarlig 3die tag og Arbeydspænge 8 sk.
Alt saa efter denne Sags beskaffenhed kiendes hermed for Rætt, at i hvorvel den indstevnte ey har aflagt de af Citanten paastaaende 4re fløttninger for det paastevnte Aar, kand dog de 3de Fløttninger som aflagde ere, baade i henseende den eene Varede saalænge, som og at den indstevnte Leylænding har over pligt aflagdt 2de dages Arbeyde in natura, og desuden betalt 8 sk i Arbeydspænge som Lovens 3die bogs 14 Cap: 23 art: frietager og forskaaner ham fra, ja forbyder Jordrotten at æske eller modtage, efter all billighed ansees meer end fuld æqvivalent og betalning for den 4de Skydtz som ey er, uden paa ovenskrevne Maade, anseed, og aflagd, da det ey af Rætten kand billiges den af Citanten giorde formeening og paastand, at den indstevnte Leylænding er pligtig at giøre foruden de aarlige til faldne fløttninger endnu fleere som fra forrige Aar kunde staae til Rest, thi der Ved blev Lovens bydende udi Allegerede bogs og Capituls 19 art: ey efterleved, men Leylændingen over Evne med Skydtz besværged, thi bliver den indstevnte Elling Mathiesen Halland som uskyldig anseet, og den der over pligt har aflagt saavel Arbeyde som Arbeydspænge for Citantens og Ejeres Søge Maal aldeelis frie kiendt og sagis løs hiemfunden, ligesom Processens Omkostning ophæves paa begge Sider.

Dernæst publiceret
Johannes Halversen Qvidsteens Odels og Pænge Mangels Lysning til 32 Mark Smør 1 Mæhle 10 Kander Malt i Gaarden Qvidsteen som for nerværende tiid bruges og beboes af Halver Johannesen Qvidsteen dat: 23de 8ber 1749 vid: fol:
2. H/err Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Lars Ellingsen Sølvernes paa ½ Løb Smør og 1 halv tønde Malt i Gaarden Wettaas dat: 26 8ber 1748 med Rev: ej dat
3. Assessor Johan Lausens udgivne bøxelsæddel til Rasmus Christiansen Morchen paa 9 Mark Smør 4 ½ Kande Malt i Gaarden Nøetvedt dat: 1 8ber 1749 med Rev:
4. Anders Tvedtens udgivne bøxelsæddel til Erich Iversen paa 12 Mark Smør og 10 Kander Malt i Gaarden Børcheland dat: 9 april 1749 med Rev:
5. H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Anders Asbiørnsen paa 18 Mark Smør 9 Kander \Malt/ og 10 sk i Pænge i Gaarden Sættre dat: 30 junij 1749 med Rev: ej dat.

1749: 90

6. Knud Rasmusen Mangers udgivne bøxelsæddel til Halver Bergesen paa 9 Mark Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Kaalstad dat: 24 8ber 1749 med Rev: ej dat

Fogden Rasmus Smith anmelte det hand til dette Ting Tiid og stæd Ved muntlig stevne Maal har ladet indkalde Haaver Rasmusen for hen omgangs Skole Mæster i Mangers Præstegield og Pigen Syneve Christensdatter Waagenes for medhinanden begangne Leyer Maal der om at lide Dom til bøders udreedelse efter Loven.
De indstevnte mødte begge for Rætten, og tilstoed Haaver Rasmusen og tillige Synneve Christensdatter det de begge med hinanden har havt legamlig Omgiengelse og at bem/el/te Haaver Rasmusen er rette barne fader til det Barn den nu mødende Syneve Christensdatter nu er frugtsom/m/elig \med/, ligesom og bem/el/te Syneve Christensdatter ey tilstaar andre end bem/el/te Haaver at Være hændes barnefader, den indstevnte Haaver blev tilspurt om hand agter at ægte den besvangrede Syneve Christensdatter, hvor til hand svarede Ney, Fogden fremdeelis tilspurte bem/el/te Haaver om hand havde noget til sine Leyer Maals bøders betalning hvortil hand svarede for nerværende tiid ikke, men om 6 Uger sam/m/e at Vilde betale til hvilken tiid hand forlangede dilation, ligesom og Syneve Christensdatters Fader Christen Christensen Øfre Waagenes lovede til næst kom/m/ende Juul for sin datter at udlægge bøderne som blev af Fogden aflagen til 4 rdr: - hvormed Fogden for denne tiid Var fornøyet. og ey forlangede Videre Dom

Og som ey fleere Sager efter Paaraab frem kom i Rette blev de sædvanlige Tings Vidner attesteret ligesom Ved forrige tingstæd.
2. Findes ey fleere Krem/m/erleyer end Røsnes og Bøe vogen som hver svarer 2 rdr
3. Udi fleere end Hvidsteens, Boges og Qvaleims Laxe Vog er ey fisked som til sam/m/en er taxered for 5 mrk 8 sk
4. Odels Mantallet oplæst og attestered
Restancen for inde værende Aars skatter beløber 263 rdr 4 mrk 1 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1750 opnevnes 1. Hans Johannesen Tolleshaug 2. Palme Halland 3. Anders Kideseth 4. Ole Monsen Boge 5. Michel Haaland 6. Christen Knudsen Waagenes 7. Mons Olsen Marøen og 8. Knud Iversen Marøen.

Ahlenfit Skibbreede
1749 d/en 25de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 3 findes tilførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Stiftampt Mandens ordres oplæste som ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst publicered
Knud Rasmusen, Besse Gutthormsen og Christian Stephensens udgivne Skiøde til Sorenskriver Johan Garmann paa 2 Løber Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Schare dat: 19 Junij 1749 vid: fol:

1749: 90b

2. Fogden Christopher Garmans udgivne Skiøde til Sorenskriver Johan Garman paa Gaarden Waatne skyldende 2 Løber 4 faar dat: 26 aug: 1749 vid: fol:
3. Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Iver Iversen paa ½ Løb Smør 2 Mæhler Malt i Gaarden Monstad dat: 22 8ber 1749 med Rev: ej dat
4. Aflyst Else S/a/l/ig/ Jens Kiers udgivne Pante Obligation til afg/angne Sorenskriver Arnoldus de Fine paa Capital {1727} 60 rdr dat: 5 Nov: 1727 efter Creditorindens paateignede qvitence af 18 junij 1749 vid: fol:
5. Arne Simensen Fløxands udgivne bøxelsæddel til Mons Magnesen paa 1 p/un/d 4 Mark Smør 18 2/3 Kande Malt i Gaarden Søre Fosse dat: 23 april 1749 med Rev: ej dat.
6. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Søre Titland d/en 16 8ber 1748 efter afg/angne Kari Johannesdatter vid: fol:
7. Anders Aschildsen Reistads udgivne bøxelsæddel til Peder Olsen paa ½ Løb Smør 2 Mæhler Malt i Gaarden Hofsdahl dat: 10 Sept: 1749 med Rev: ej dat.

Derefter frem kom Værgerne Knud Tveten for den umyndige Sieur Larsen og Børge Hilland for Ole Larsen afg/angne Lars Ellevsen Midgaards efterladte børn og opbød hver for sig de umyndiges Arve Capital nemlig 9 rdr 1 mrk 14 sk om nogen sam/m/e mod Renters Ansvar og sufficent Pandt forlangede men som ingen dertil anmelte sig, blev Pængerne inden Rætten udi en Pung anviist og forseigled tilbage levered bem/el/te Værger til forvaring

8. H/er/r Jens Bruns udgivne bøxelsæddel til Christian Nielsen Seim paa 1 p/un/d Smør 1 halv tønde Malt i Gaarden Walle dat: 24 Martij 1749
9. Skifte brev forrettet paa Gaarden Heldahl i Hossanger Skibb: efter afg/angne Halvor Johannesen d/en 23 8ber 1748 vid: fol: 387

Baltzer Seim mødte for Rætten og tilkiendegav det hand til dette Ting har indstevnt sin Naboe Rasmus Seim fordi hand har fløttet for 5 aars tiid siden et skycke eller Vee huus fra hans Tilhørende Toft, dog saa at det allene blev fløttet 2 alen, ham uafvidende og i hans fraværelse, derfor at lide Dom.
Den indstevnte Rasmus Seim mødte Vedtagende lovlig Varsel siigende at da hand Vilde bygge et stuehuus og behøvede større Grund, bad hand Citanten om tilladelse at skrue hands {floer} Veed skygge lidt tilbage for disbedre Rum at faae til sin Stue, hvilcket Citanten tilstoed ham, og satt hand nemlig Rasmus bem/el/te skygge op i sam/m/e stand den nu er staaende, ligesom hand aldrig har hørt Citanten førend nu har derpaa anked
Balzer Seim forklarede dernæst for en 3 Ugers Tiid siden at have andraget det for Jord Ejeren men ey tilforn. hvorpaa begge Parter forlangede Dom
Afsagt Dom
Da Citanten Baltzer Seim ey har beviist sin Sigtelse med lovfaste Vidner, ey heller til første Ting paa ancked den Gierning som hands Naboe Rasmus Seim har giort

1749: 91

Ved at fløtte hands Veedhuus \der/ og sam/m/e paa et par alens distance paa et andet Stæd \har/ opsatt, mindre gived sin JordEjere det nu paa 5 aars tiid siden tilkiende førend paa en 3 Ugers tiid at bem/el/te Veedskygge Var fløttet, hvorved ey heller nogen beviislig Skade er ham tilføyed, men hand meere giver tilkiende ved det hand nemlig Citanten saalænge har tiet der med at Være fornøyet alt saa henfalder denne Sag som unøttig og ubeviislig og den indstevnte Rasmus Seim for Citantens Sigtelse aldeelis frie funden.

Dernæst publiceret en af H/er/r Jens Bruun udgivne bøxelsæddel til Ole Knudsen Nepstad paa ½ Løb Smør og 1 halv tønde Malt i Gaarden Kaaperdahl dat: 28de Jan: 1749

Hvornæst der blev paaraabt hvad fleere Sager der Var for Rætten at fremføre, hvor til ingen anmelte sig.

Fogden fremlagde til attestation de sædvanlige bielager til sine Reegenskabers bie læg
1. Det sædvanlige tings Vidne indeholdende 9 qvestioner som paa lige Maade i alt som Ved Radøe blev besvaret
2do At her i Skibbreedet ey findes fleere Giestgiverier end Alvestrømmen og Brudeknappen hvorder aldeelis ingen Kræm/m/er handel bruges
3. At der ey udi fleere Laxe eller Silde Voger er fisked end allene udi Næsses silde Vog som til Skatt er ansatt for 3 mrk
4. Specification om Veyens Længde paa Tingreyserne
5. Restancen over de Kongl/ige Skatter for inde værende Aar beløber 179 rdr 5 mrk 2 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1750 opnevnes 1. Ole Rasmusen Midgaard, 2. Lars Sæbiørnsen Gauseride 3. Lars Larsen ibid 4. Peder Monstad 5. Ole Fæste 6. Magne Haaland 7. Niels Alver og 8. Johannes Qvam/m/e som alle til siiges betiimelig at indfinde sig for at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed

Hossanger Skibbreede
1749 d/en 21 Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Tingstædet Bernes Tangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 7 findes tilførte

Og blev for dette Skibb: Almue de sam/m/e ordres oplæste som Ved nest forrige Ahlenfit Skibbreede.

Dernæst fremlagt til Publication
1mo Et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Kierche Brudvig efter Ole Bastesen dat: 27 Martij 1749 vid: fol:
2do Ditto forrettet paa Gaarden Grimstad d/en 6 Julij 1749 efter Baste Monsen fol:
3tio Ditto paa Gaarden Gielvig d/en 16 april efter Lars Weemundsen vid: fol:
4. Ditto paa Haarsaas d/en 16 april 1749 efter Anne Olsdatter fol:
5. Ditto paa Haugstvedt d/en 6 Julij 1749 efter Berge Monsen
6. Ditto paa Gaarden Laastad d/en 21 julij 1749 efter Anne Olsdatter vid: fol:
7. Ditto paa Gaarden Tirevold d/en 19 julij 1749 efter Ole Rasmusen
8. Ditto paa Gaarden Moe d/en 5 julij 1749 efter Johannes Johannesen.
9. H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Ole Johannesen paa ½ Løb mindre en halv Skillings Jord i Gaarden Bircheland dat: 28 aug: 1749 med Rev: ej dat:
10. Jan von der Feldes udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Ladvig dat: 5 Dec/em/br/is/ 1748
11. H/er/r Ole Tidemans udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Yttre Bernes dat: 19 Nov: 1749 {dat} med Rev: ej dat

1749: 91b

12. H/er/r Gert Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Johannes Endresen Fetie paa 31 ½ Mark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Fetie dat: 22 8ber 1748 med Rev: ej dat
13. Ditto hands udgivne Skiøde til Lars Clementsen paa Gaarden Hatland skyldende 1 Løb ½ p/un/d Smør 1 Tønde og 1 qvarter Malt dat: 20 junij 1749 vid: fol:
14. Knud Johannesen Eide med fleeres udgivne Skiøde til Elling Jonsen Byseim paa 8 2/5 Mark Smør 4 4/5 Kande Malt i Gaarden Byseim dat: 21 Nov: 1749 vid: fol: 401
15. Niels Johannesen Børchelands udgivne bøxelsæddel paa sin Myntling Rangnildes Veigne til Einer Larsen paa 16 1/5 Mark Sm: 9/40 faar i Gaarden Gielvig dat: 21 Nov: 1749 med Rev: ej dat
16. Ingvald Sefresen Fielschaalnes sin udgivne bøxelsæddel til Johannes Joensen paa 18 Mark Smør ¼ faar i Gaarden Gielvig dat: 21 Nov: 1749 med Rev: ej dat
17. Aase Halversdatters udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 1 p/un/d 14 ½ Mark Smør 2 Mæhler 7 ½ Kande Malt i Gaarden Heldahl dat: 21 Nov: 1749 med Rev: ej dat.
18. Opsidderne paa Gaarden Gielvig og Rachnes deres freedlysning over deres Udmark Elsnes kaldet dat: 21 Nov: 1749 og i Skiøde bogen fol: 401 ordlydende indført.

D/en 22de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev derefter de paastevnte Sager paaraabte.

Fogden Rasmus Smith gav tilkiende det hand med muntlig Varsel har ladet indstevne Elling Langeland for forøvet Slags Maal mod Soldat Mons Ellingsen Nore Møching, derom at anhøre Vidner og lide Dom, til Vidner er indstevnt Peder Svennem og Ole Langeland som om den/n/e Sag kand aflægge sit Vidnes byrd.
Fogden forlangte Parterne maatte fremkaldes tillige med Vidnerne i denne Sags Afhør.
De{n} ind stevnte Elling Langeland og Mons Nore Møching tillige med Vidnerne mødte alle Vedtagende lovlig Varsel,
Elling Langeland fremstoed for Rætten, og tilstoed at hand i Vaarvinden inde Værende Aar da de spaede deres Ager paa Langeland Var Mons Ellingsen Møching og spaede paa Gaarden Langeland hvor de da først med spøgerie toeg fangetag, men siden blev det Alvor af saa hand toeg Mons Møching i brøsted og kasted ham i Marken men Veed ey om hand sloeg ham
Vidnerne blev fremkalte som efter behørig formaning Var dem givet at Vogte sig for Meen Eed udsagde under Eed deres forklaring
Det 1ste Vidne Peder Svennem fremstoed og efter aflagd Eed forklarede at da de Vare samlede i Vaar vindens tiid paa Gaarden Langeland for at spade Agerne saa hand de indstevnte begge Vare sam/m/en og spøgede med hinanden og fangtoges, men derefter blev Elling Langeland Vreed fordi Mons toeg huen af Elling og kasted den i fur eller Veit, og da Mons

1749: 92

sat paa et Møding Lass paa Ageren kom Elling og skued ham baglængst over Møding Lassed og toeg ham i Skiorten frem i brøsted saa den noget revnede i støcker, hvorpaa det andet Vidne Ole Langeland skilte dem fra hinanden da hand fornam det Var med Vreede, hvorpaa Elling toeg en spade i haanden og sloeg Mons Ellingsen over Armene dermed men hvor mange slag det Var Veed hand nemlig Vidnet ikke, hvorpaa Mons rev spaden fra Elling med den eene haand og trev en hessie Staur i den anden haand men hvad enten Mons sloeg Elling dermed eller ey kunde Vidnet ey Vist siige hvorpaa Elling skiltes fra Mons, bem/el/te Mons paastoed strax at Elling skulde betale ham den sønderrevne skiorte hvortil Elling taugde still, men Vidnet fornam dog at Monses skiorte var gam/m/el og bødt, Videre havde dette Vidne ey at forklare, da hand vel saa at Mons havde i sinde at Vilde slaae Elling ved det hand hyttet til ham men ey at have seed hand Virkelig sloeg ham.
Det 2det Vidne Ole Langeland fremstoed og ligeleedes under aflagd Eed Vidnede følgende ligesom nestforrige Vidne med dette tillæg at have seed Elling Langeland fattet Mons i haaret da de Var i slags Maal, hvilket og forrige Vidne Peder Svennem under forrige aflagde Eed bevidnede at have seed, ligesom begge Vidnerne hørte Mons bad Elling ey skulle tage ham i haaret, hvilket Elling da slap men siden da Mons Vandt paa ham fattet Elling atter Mons i haaret.
Videre havde Vidnerne ey at forklare.
Den ind stevnte Elling Langeland havde \mod/ Vidnernes udsiigende ey at forklare eller indvende, ligesom den {til} indstevnte Mons Ellingsen Møching ey Videre havde Vidnerne at tilspørge, men declarered at Være med Elling foreened, og frafalt all sin Søgning mod ham.
Fogden sagde at da det af de afhørte Vidner er bleven oplyst og end ydermeere af Elling Langeland selv tilstaaed at bem/el/te Elling Langeland haver slaget Mons Ellingsen Møching saa paastoed hand at Elling Langeland til bøder efter Loven Vorder anseed og begierede Dom.
Eragtet og dømt!
Da det af de indstevnte Vidners eenstem/m/ige forklaring er overtydet at Elling Langeland med Vreede har saavel slaget Mons Ellingsen med en spade over Armene, sønderrevet hands Skiorte samt revet ham i Haaret; bør hand i følge Lovens 6te bogs 7 Cap: 8 Art: /: skiøndt Parterne indbyrdes har forligt Sagen :/ dog til Deres Maj/este/ts Casse udreede sine Slags Maals bøder med 3de 6 Lod sølv eller 9 rdr, som 15 dage efter den/n/e Doms lovlige forkyndelse bør udreedes {efter} \under/ Medfart efter Loven, men i dessens Mangel i følge forordning

1749: 92b

af 6te Dec/em/br/is/ 1743 derfor at straffes paa Kroppen

Ole Olsen Lillejord tienende paa Gaarden Nore Byseim frem stoed for Rætten og tilkiendegav det hand med muntlig Stevne Maal til dette Ting Tiid og Stæd har ladet indstevne en tieniste Pige paa Gaarden Nore Byseim navnlig Mageli Olsdatter fordie hun skal have tillagt ham den beskyldning at have bort ført en Hund, som Citanten selv har ihiel skiødt, og sam/m/e hund bortdraget nogen tiid derefter da skindet og beenene Var skilt fra hinanden, de laae i Veyen paa det stæd \hvor/ den indstevntes Husbond skulle slaae Høe i Som/m/er. til Vidner om denne Sag har Ole Olsen og ladet indstevne Schiersant Martinus Torchildsen, Niels Rasmusen Fielschaal og Ingeborg Larsdatter tienende hos Erich Hoshovde, og hænde nemlig Mageli Olsdatter sam/m/e at anhøre, samt dom at anhøre
Paa den indstevnte Mageli Olsdatters Veigne mødte hændes Broder Lars Olsen Svennem Vedtagende lovlig Varsel paa hændes Veigne, og declarede paa hændes Veigne at om nogle Ord kunde Være talt af hænde i ubesindighed angaaende den døde og af ham ihiel skudte Hunds bortførelse, da Viste hun ey Videre der til at svare end sam/m/e at fortryde, og ingenlunde Vilde at sam/m/e Ord skulle enten af hænde eller andre udtydes til Citantens forkleinelse eller fornermelse i hands gode Navn og Rygte, hvorpaa hun i ringeste Maade ey havde noget at siige uden alt hvad søm/m/eligt skickeligt og anstændigt Være kand, bad altsaa Ole Olsen Vilde frafalde sin Søgning mod hænde, og Være fornøyed med denne hands paa hændes Veigne givne Erklæring,
Den indstevnte Ole Olsen Var fornøyet med denne inden \Rætten/ af hændes broder giorde Erklæring, naar hand tillige af ham paa hændes Veigne fornøyes for de ibragte Processes bekostninger med 7 mrk, hvor til Lars Olsen lovede sam/m/e at tilsvare, thi bliver Sagen efter begge Parters tilstaaelse, hvorimod Citantens nerværende Officier H/er/r Lieutnant Brygger ey havde efter Rættens tilspørsel ey noget at erindre :/ her ved ophævet, ligesom de af Mageli Olsdatter af Uforstand talte Ord i ringeste Maade ey bør kom/m/e Citanten Ole Olsen til forkleinelse i hands gode Røgte men aldeelis Være døde og {utalt} som utalte.

Publiceret Niels Johannesen Hannistvedts udgivne Skiøde til sin Sønn Ole Nielsen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Hannestvedt dat: 22 Nov: 1749 vid: fol: 402

Fogden Smith efter forrige tiltale Contra Erich Rachnes æskede Sagen udi Rætte og begierede at de nerVærende Stevne Vidner Anders Bernes og Anders Laastad der baade har forkyndet Erich Rachnes

1749: 93

Udsættelsen, samt Indvarsled samtlig de udi hands boe {sig} af ham selv angivne Creditorer til deres fordringers beædigelse maatte fremkaldes til Afhiemling.
Af de indstevnte Creditorer mødte Aschild Joensen Børcheland fremstod og eedelig bekræftede sit anførte Kravs Rigtighed at Være i alt 13 rdr 3 mrk paa Agotthe Larsdatters \Veigne/ mødte hændes Husbond og Stiffader Niels Mielstad og sagde at det forholdt sig rigtig at hun for et halvt Aar havde at fordre, Knud Røsland under Eed bevidnede at have med rette at søge 4 mrk 8 sk, Ole Børtvedt beedigede ligeleedis sin Søgning at Være 1 mrk, de øvrige Creditorer skiøndt de Vare Varslede mødte ikke, da Jacob Monsen laae svag, Marithe Erichsdatter er umyndig for hvem Erich Rachnes er Værge ligesom og for Ole Joensen Ryland.
Erich Rachnes blev paaraabt men mødte ikke hvorfor Stevne Vidnerne fremstode og forklarede det de har forkyndt for Erich Rachnes boepæl i Kari Rachnesses paahør denne Udsættelse til dette Ting.
Fogden loed tilføre at som Gielden udi Erich Rachneses boe ikke opløber til hands dobbelte Leyer Maals bøder da bliver hands Paastand at \naar/ det overskydende fra boeds formue bliver deelet imellem ham og Hustrue \og/ bliver da for hands Part ey meere end 4 rdr 3 mrk 6 sk bliver hands Maj/este/ts tildømt og hand Erich Rachnes for det øvrige efter Forordningen at straffes.
Eragtet
Sagen optages til doms til i Eftermiddag

Elling Aschildsen Litland haver ved muntlig Stevne Maal indstevnt til dette Ting tiid og Stæd sin Naboe og Grande Berge Andersen Litland til at jevne med sig i Ager Eng samt Skov, hvor af hand nemlig Berge Andersen har meere end Citanten paa sit brug har og tilkom/m/er.
Den indstevnte Berge Andersen mødte Vedtagende lovlig Varsel, siigende ey at have meer i brug end hands formand har havt, og hand selv i 37 aar brugt haver, og med Arbeyde forbedret,
Citanten forlanged Sagen til begrandskning hen Viist paa Aastæden.
Eragted
Da denne Sag her paa dette Stæd ey Videre kand paa skiønnes henviises sam/m/e efter Citantens forlangende paa Aastæden, til en beqvem Aarsens tiid førstkom/m/ende Aar 1750, da Citanten haver Lovlig at indstevne Vedkom/m/ende og af mig som Dom/m/ere faae tiiden beram/m/ed til Sagens foretagelse paa Aastæden.

Dom afsagt i Erich Rachnesses Sag!
Da det Ved den fremlagde Kundskabs Seddel fra Sognetz Præst H/er/r Jens Bruun udgivet d/en 5 junij

1749: 93b

sistleeden Aar 1748 \ere/ oplyst at ind stevnte Erich Rachnes, som en ægtegift Mand har med Horeries Synd forseet sig og besvangret et Qvinde Menniske navnlig Kari Knudsdatter Møching, da i henseende samme af ham er Vorden ubenægtet og hands boeds Formue naar Creditorers Gield beløbende 42 rdr og Jordegotzetzs summa 17 rdr /: som i dislige Casu ey forbrydes :/ fradrages hands nemlig Erich Rachneses gandske boetz formue, der efter den producerede Registrations og Vurderings forrettning ey beløber til høyere Intægts summa end 51 rdr 12 sk, bliver der aldeelis ey noget til overs fra Creditorernes Prætentioner enten til deeling imellem hands endnu levende Hustrue eller til Afdrag efter Fogdens Paastand paa hands bøder;
Thi bliVer efter saadan Sagens beskaffenhed hermed for Rætt kiendt og dømt, at Leyer Maals begiengeren Erich Rachnes der ey har Formue at udreede sine dobbelte Leyer Maals bøder med 24 rdr, bør for sin begangne Forseelse i følge Deres Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigst udgangne forordning af 6te Dec/em/br/is/ 1743 \dens 14 Pag 15 Post/ i mangel af bødernes betalning, forsone sam/m/e med Arbeyde eller Fængsel alt efter høy Øfrigheds nermere foranstaltning og henviisning til hvad Stæd denne Straff skal udstaaes.

Fleere Sager efter Paaraab fremkom ey udi Rette

Fogden fremlagde til Attestation følgende documenter til sit Reegenskabs bie læg.
1. Det med de sædvanlige 9 qvestioner som i alt blev besvaret som af nestforrige Skibbreedes Almue.
2. At der ey mahles paa Hannestvedt Qvernen meer end til hans behov, men Vel paa Totlands Qvern, som altsaa kand skatte 2 mrk
3. Tingsvidne at de aftagne Gaarder Lastad Egemoe, og Møxter endnu er i saa slet Stand at intet der paa kand lægges
4. Odels Mantallet blev oplæst og uimodsagt
Restancen for inde Værende Aars skatter beløber 93 rdr 5 mrk 1 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1750 opnevnes 1. Johannes Egemoe 2. Knud Nielsen Møxter 3. Johannes Joensen {Hustrulie} Hesjedahl 4. Torbiørn Mellesdahl 5. Halver Johansen Hemvig 6. Ellev Andersen Kleveland 7. Ole Andersen ibid og 8. Ole Nielsen Kleveland.

Echanger Skibbreede
1749 d/en 24 Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Bernes Tangen for Echanger Skibb: almue i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 9 findes tilførte,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e ordres oplæste som ved nestforrige tingstæd.

Dernæst blev til publication fremlagt.
1. Obriste Lieutnant von der Veldes udgivne bøxelsæddels Revers til *Ole Ole Knudsen paa 9 Mark Smør og 3 Kander Malt i Gaarden Øfre Helleland dat: Sep: 1749
2. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Knud Larsen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Nedre Helland dat: 5 Dec/em/br/is/ 1748
3. Anne Hansens S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Sieur Hølleland paa 1 pd: Smør 1 Mæhle 4 Kander Malt i Gaarden Hølleland dat: 2 jan: 1748. med Rev: ej dat

1749: 94

4. Bertel Hognesen Røllands udgivne bøxelsæddel til Erich Stephensen paa 12 3/8 Mark Smør i Gaarden Hope dat: 24 Nov: 1749 med Rev: ej dat
5. Skiftebrev paa Gaarden Feeten efter afg/angne Weemund Larsen dat: 5 julij 1749 fol: 402
6. Ditto paa Gaarden Fyllingen efter Knud Knudsen dat: 1 julij 1749 d: fol:
7. Ditto paa Tufte d/en 11 Sept: 1749 efter Marithe Tufte ved: 402,
8. Ditto paa Hielmaas d/en 1 Julij 1749 efter Anders Nielsen
9. Ditto paa Aschevigen d/en 4 Julij 1749 efter Botelle Larsdatter d: fol:
10. Ditto paa Elvigen d/en 6 Junij 1749 efter Anne Nielsdatter d: fol:
11. Ditto paa Yttre Eide d/en 4 julij 1749 efter Mons Monsen
12. Ditto paa Echangerlie d/en 12 april 1749 efter Aamund Hansen
13. Ditto paa Hope d/en 7 Junij 1749 efter Ole Olsen vid: fol:
14. Ditto paa Hope d/en 7 Junij 1749 efter Ole Iversen ditt: fol:
15. Ditto paa Hope d/en 11 april 1749 efter Rasmus Iversen Hope d: fol:
16. Ole Lohnes udgivne bøxelbrev Paa Myndtlingen Ingeborg Andersdatters Veigne til Tollef Larsen paa 20 Mark Smør 6 ¾ K: Malt i Gaarden Indre Eide dat: 24 Nov: 1749 med Rev: ej dat
17. Aflyst Lars Erichsen Padøens udgivne Pante Obligation til Johannes Hemvigen paa Capital 70 rdr dat: 27 Julij 1739 efter Creditors Arvings Paateigning af 24 Nov: 1749 vid: fol: 152.

Sieur Christensen Indre Eide opbød sin Myndtling Ingeborg Magnesdatters Arve Capital hænde efter sine Forældre tilfalden d/en 23 april 1748 stoer 43 rdr 3 mrk 4 sk om nogen sam/m/e mod Pant og Intresse behøver men da ingen dertil anmelte sig blev Pængene under forseigling Værgen tilbageleVeret.

H/er/r Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Ole Arnesen paa 1 p/un/d Smør 8te Kander Malt 1/6 faar i Gaarden Echanger dat: 1 Martij 1749 med Rev: ej dat
18. Erich Christensen og Halver Torchildsens udgivne bøxel sæddel [til] Halver Johannesen paa 1 p/un/d 8 Mark Smør 10 1/3 Kande Malt i Gaarden Yttre Eide dat: 24 Nov: 1749 med Rev: ej dat
19. Ole Nielsen Øfre Echangers udgivne bøxelsæddel til Joen Helgesen paa 9 Mark Smør 3 ¾ K: Malt 1/16 faar i Gaarden Fyllingen dat: 24 Nov: 1749 med Rev: ej dat
20. Anders Andersen Totlands udgivne bøxelsæddel til Ellef Larsen paa 1 p/un/d Smør 20 Kander Malt i Gaarden Totland dat: 24 Nov: 1749 med Rev: ej dat
21. Mons Knudsen Lie med fleere Selgeres udgivne Skiøde til Anders Sebiørnsen paa 1 p/un/d Smør 18 Kander Malt indbereigned den Part Kiøberen selv er eyende i Gaarden Kalsaas dat: 24 Nov: 1749 vid: fol: 403
22. Magne Esem og Ole Olsen Biørges udgivne Skiøde til Anders Aamundsen Muhlen paa 18 Mark Smør indbereigned det Kiøberen selv er eyende i Gaarden Muhlen dat: 24 Nov: 1749 vid: fol: 403.

D/en 25de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til Publication fremlagt.

Mons Rom/m/ereims og Ole Elvigs udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen paa 9 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Otterstad dat: 25 Nov: 1749 med Rev: ej dat.

1749: 94b

Derefter blev de indstevnte Sager paaberaabte.

Ole Fam/m/estad efter forrige tiltale Contra Mons Olsen Yttre Hindenes æskede Sagen udi Rætte og sagde at have forkyndt Lavdags forelæggelsen afsagt paa sidstleeden Som/m/erting
Den indstevnte og forelagde Mons Olsen Yttre Hindenes mødte og sagde det hand ey nægter at betale sin tiende naar hand faaer Viide rigtig hvad hand med rette bør og skal betale men siden Ole Fam/m/estad paastaaer Tienden at betales udi Vegt og 1 Vog Vel Veyet, har hand negtet at betale den uden med Maal efter den taxering hands Jorde part er staaende for, ligesom hand ingenlunde har lovet Citanten at betale Tienden efter Vægt ey heller med Pænge, men efter Maal Vil hand betale, og til den Ende forlangede af fogden et Udtog af Tiende Mantallet hvor stor Andeel Korn Maal hands Jorde brug er taxeret for, Fogden som Ved Rætten Var nerværende fremlagde og anviiste tiende Mantallet over den Anpart Tiende hvorefter Kongens Tiende oppebærges som udviiser at af den heele Gaard Yttre Hindenes svares udi Tiende i alt 2 ½ Mæhle Korn hvoraf da paa den 4de Part kom/m/er 7 ½ Kande {Malt} Korn som den indstevnte Mons Olsen Yttre Hindenes formeener sig at svare allene af, og ey efter Ole Fam/m/estads Paastand at betale 1 Vog Korn eller 2 mrk i Pænge af.
Ole Fammestad forlangte Sagen udsatt til næste ting for derefter at faae Kierke Ejeren af hvem hand har Kierketienden i forpagtning tilkaldet i Sagen at tilsvare den indstevntes tilførsel.
Eragted
Den forlangte Udsættelse bevilges til næste ting

Ole Nielsen Biørge fremstoed for Rætten og anmelte det hand til dette Ting Tiid og Stæd med muntlig Stevne Maal har ladet indkalde og indstevne sin forrige Formynder Anders Biørge fordi hand i hands umyndige Aar har bortsolt hands tilhørende Jordegotz i Gaarden Biørge af skyld 1 ½ sk eller 9 Mark Smør, og skiøndt hand derfor har faaed Pænge paastaar hand dog at Værgen skal forskaffe ham Godtzet i sam/m/e Gaard tilbage mod sam/m/e Pængers erlæggelse, alt til Doms lidelse og anhørelse.
Den indstevnte Anders Biørge blev 3de gange paaraabt Paa hvis veigne mødte Niels Myhr og gav tilkiende det hands Fader Anders Biørge formedelst Alderdom og Skrøbelighed ey kunde møde, men at hand paa hands Veigne af ham Var ombeedet at svare udi Sagen

1749: 95

bem/el/te Niels Myhr svarede paa den indstevntes Veigne, det hand Vel tilstaaer at \hans fader/ haver solt den paastevnte Jordepart {af 9 Mark Smør eller 1 ½ sk}, men at Aarsagen der til har Været at i henseende bem/el/te {Penge} Jordepart Var saa ringe og der til med saa slet saavel med Huuse som og at den slet blev styrt, \og/ at formynderen havde frøgt for at den skulle blive øde, som hand til da Værende SorenskriVers forgot befindende indstillede som og samtøckte udi at bem/el/te ringe Jordepart er bleven bort solt til Myntlingens halvbroder efter det derpaa udgivne \og producerede/ Skiøde, ligesom og bem/el/te Niels Myhr forestillede at den af hands Fader oppebaarne Kiøbesumma til Citanten er betalt, dog forestillede Niels Myhr som af det fremlagde Skiøde hvorefter hands Fader Anders Biørge sam/m/e Jordepart har soldt under dato 11 Junij 1732 som d/en 1 aug: sam/m/e Aar er publicered, fornemmer det hands Fader tillige med mange fleere ArVinger under sam/m/e skiøde har solt til Citantens halv broder Johannes Olsen som den tiid nermest berettiged til Jorden, ey allene Citantens men end og hands Søster Brithe Nielsdatters ringe Jordeparter som ey beløb sig høyere end 6 Mark Smør 1 7/8 Kande Malt til sam/m/en, og altsaa er mindre end det Citanten fore giver for ham af Værgen at Være solt, hvilcket hand formodede Rætten toeg i betragtning, at saa ringe Andeel Jordegodtz ey var nøttig naar de øvrige \Med Ejere/ solte at lade blive usolt, i sær da Gaardeparten i de Aaringer Var saa meeget slætt, og frøgt kunde Være for at bem/el/te Jordepart kunde blive øde, over alt formoded hand den indstevnte i fald hand formeener sig som Odels Mand berettiged, hand da kand erholde sin Gaarde part til bage, som nu er i langt bedre Stand end da den blev solt af hands Fader og hand ey nemlig Citanten skal beviise at hands Odels Rætt er eller kand blive bortsolt.
Ole *Niesen tilstoed i alt Niels Biørges tilførte siigende forhen ey at have Vist at sin tilhørende Jorde part der i hands umyndige Aar er solt til hands halv broder Johannes Olsen af Værgen indstevnte Anders Biørge Var saa ringe saa den tillige med hands Søsters Part ikkun var 6 Mark Smør 1 7/8 Kande Malt, Vil altsaa indstille det til Rættens Skiøn hvorvidt hands Søge Maal medfører Rett eller billighed eller ey.
Niels Biørge ind loed og Sagen til Doms paa sin siide
Eragted
Sagen optages til doms til i Eftermiddag.

Iver Monsen Heggertvedt efter forrige tiltale Contra Iver Høyland, Niels Myhr og Ole Lie, sam/m/e Mænd mødte og lovede at foreene sig med Citanten, hvor med hand var fornøyed

1749: 95b

Dømt og Afsagt
Af det fremlagde Skiøde gives fuldkom/m/en Oplysning at den indstevnte Værge Anders Biørge har tillige med fleere LodsEjere under Skiøde dat: 11 junij 1732 soldt i Citanten Ole Nielsens umyndige Aar en ringe Anpart Jordegotz bem/el/te Ole og Søster Brithe Nielsdatter til hørende, der beløb for dem begge til 6 Mark Smør 1 7/8 Kande Malt i Gaarden Biørge beliggende, og det til da værende Kiøber Johannes Olsen som Var Citantens halv broder og sam/m/e tiid eeniste og nermeste Løsnings Mand som derfor har efter bemelte Skiødes Udviis til benevnte Værge Anders Biørge betalt Kiøbe summen med 5 rdr 5 mrk. Nu er det Vel saa at Lovens 3die bogs 2 Cap: 22 art forbyder en Værge at afhænde umyndiges Jordegotz, men naar dette tillige betragtes 1mo at Værgen Anders Biørge Var nødsaged at sælge det, naar alle de øvrige Lods Ejere derom Var eening, og ey uden Skade kunde lade saa ringe Part henligge enten ubøxled eller øde hvilked hand lettelig kunde forestilled \sig/ havde skeed, i fald hand, som skeed er, ey havde sam/m/e med de øvrige og større Lods Ejere afhændet, hvorudi hand og {ey} har af da Værende Øvrighed havt biefald, Ved det skiødet er Vorden udstæd og bevilged til publication, 2do Var den part Citanten paasøger, naar hands Søster tillige solte Andeel fradrages, ikkun 4 Mark Smør 1 16/21 Kande Malt hvorpaa Citanten ey kand Vænte sig at boe, i henseende sam/m/e ringe Part sorterer under det øvrige brug, 3tio i fald Citanten er {..... og} den rette Odels Mand saavel til nestbemelte 4 Mark Smør 1 16/21 Kande som det øvrige i Gaarden Biørge, da er det jo Citanten uformeent eller hindred af Værgen at indløse sam/m/e for de pænge {d.spa.} Citanten Ole Nielsen selv som myndig af Værgen Anders Biørge har an/n/am/m/et, aller hælst Gaardeparten skal nu langt bædre Være i stand end da den for en 17 aars tiid blev solt,
Thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at i henseende den indstevnte Anders Biørge ey er overbeviist at have til sin Fordeel eller intresse afhændet Citantens ringe Anpart, men meeget meere søgt at forkom/m/e sin Myntlings Skade i det sam/m/e Jordepart ubøxled eller øde \ey/ skulle blive liggende, bør bem/el/te Anders Biørge for Citanten Ole Nielsens Søge Maal i denne Sag aldeelis Være friefunden, ligesom og Processens Omkostning ophæves paa begge sider.

Elling Olsen boende som Huus Mand paa en Grund sorterende under Gaarden Indre Eisnes i Echanger Skibbreede fremstod for Rætten, og tilspurdte den til stæde Værende Almue af de \ham/ nermeste omkring boende Gaarder, om det ikke dem tillige med dette nu i Rætten siddende Laug Rætt til fulde er bekiendt, det hand er et Vandført og skrøbelig Menniske og paa saadant Huus Mands Pladtz boende hvor

1749: 96

hand ey har føde for et faaer end sige for større Creatuure at ernære sig af, dernæst og om hand udi dette nesten forløbne Aar har formedelst skrøbelighed og til deels Sengeliggelse har Været ude ved noget slags ringe kiøbMandskab at see sig noget til Nødtørft og Ophold forhverved, de tilstæde Værende Almues Mænd tillige med Laug Rættet svarede enstem/m/ig det dem alle er bekiendt at Comparenten Elling Olsen formedelst Svaghed af brocksyge er et skrøbeligt Menniske hvoraf hand tillige med \af/ beenbrud har i en 4re Aars tiid Været plaget, ligesom og at det Stæd hand er boende paa er aldeelis han/n/em ey tilladt at holde Creatuure paa, end Videre det hand lidt de forrige Aar men aldeelis ey i dette Aar har handled hvoraf hand kand taale at skatte eller Contribuere noget af,
Om dette Almuens og Laug Rættes Giensvar Var Comparenten sig et Lovskicket Tingsvidne beskreven meddeelt som bevilget blev.

Og som fleere Sager til dette Ting ey var indstevnte eller for Rætten fremkom blev de af fogden behøvende Tings Vidner attesterede alle lige de sam/m/e som for Hossanger Skibbreede, untagen med denne forandring at Søre Qvinges Qvern er ubrugelig, Echangers 2de Qverne taxeret for 2 mrk og Biørvigs for 1 mrk 4 sk,
2do At Gaarderne Otterstad, Farrestvedt, Steensland, og Moe er intet forbedret men snarere forverret siden det giorde Aftag
Odels Mantallet blev attesteret og uimodsagt.
Restancen for de Kongl/ige Skatter beløber 206 rdr 5 mrk 9 sk

Laug Rættes Mænd for tilkommende Aar 1750 opnevnes 1. Iver Olsen Rødland 2. Aamund Monsen *Hørland 3. Lars Andersen Ascheland 4. Stephen Iversen Høyland 5. Jon Larsen Echanger 6. Lars Børgesen Eisnes 7. Helje Nielsen Vadsel og 8. Jon Nielsen Heltvedt.

Mielde Skibbreede.
1749 d/en 28 Nov: blev Rætten til Almindelig høstetings holdelse satt paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 10 findes tilførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.

Forrige men nu afdøde Stiftsbefalings Mand á Møinichens givne Constitution til Johannes Nielsen Søre Ascheland at Være Lehns Mand i Mielde Skibbreede i afdøde Johannes Nore Aschelands Stæd dat: 25 aug: 1749.

Dernæst fremlagt til Publication
1. Skifte brev forrettet paa Gaarden Røscheland d/en 5 Maij 1749 efter afg/angne Aschild Andersen vide fol: 403.
2. Ditto paa Nore Ascheland dat: 14 April 1749 efter afdøde Lehns Mand Johannes Johannesen Nore Ascheland vid: fol:
3. Ditto paa Nore Reveim d/en 6 Maij 1749 efter Niels Monsen vid: fol:
4. Ditto paa Hundham/m/er d/en 11 junij 1749 efter Guttorm Larsen
5. Ditto paa Halland d/en 18 Julij 1749 efter Mons Andersen
6. Michel Johannesen Nore Vefles udgivne Skiøde til Johannes Olsen Vefle paa 1 p/un/d 23 Mark Smør 20 Kander Malt i Gaarden Søre Reveim dat: 28 Nov: 1749 vid: fol: 403.

D/en 29 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev til Publication fremlagt
1. Forordning angaaende Princessiede Styrs Paabud udi Norge dat: 4 Nov: 1749.
2. Den Constituerede Stiftbefalings Mands ordre til Fogden at tilsiige Almuen at forskaffe gode Kalve skind til Rentzler (Rantzler) og Tørnøsters(?) eller i den Stæd 8 mrk Pr: Lægd dat: 12 Nov: 1749

1749: 96b

Dernæst publiceret
Peder Aamundsens udgivne Skiøde til Ole Aamundsen Grønaas og Niels Olsen Hole paa 18 Mark Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Nore Kleppe dat: 28 Nov: 1749 vid: fol: 404
2. Rasmus Larsen Burcheland med fleere deres givne Skiøde til Gaute Andersen paa 1 p/un/d 16 ½ Mark Smør med den Part Kiøberen selv har arvet i Gaarden Burcheland dat: 28 Nov: 1749 vid: fol: 404.

Mons Johannesen Hechland opbød af Myntlingen Agothe Johannesdatters Arve Capital den summa 34 rdr 5 mrk 10 sk om nogen sam/m/e mod Rente og Pant til laands behøvede, men da ingen dertil anmelte sig blev Pængerne under forseigling ham til forvaring extraderet.

3. Ellef Lohne paa egne og som Laværge for Marithe Præstue hands udgivne bøxelsæddel til Einer Johannesen paa ½ Løb Smør 3 Mæler Malt i Gaarden Rongved dat: 28 Nov: 1749 med Rev: ej dat.
4. Ole Hartvedts udgivne bøxelsæddel til Niels Haldorsen paa 22 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Hafre dat: 29 Nov: 1749 med Rev: ej dat.
5. Knud Fielschaal og Anders Joensen Nore Borges udgivne bøxelsæddel til Mons Johannesen Schaar paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 20 Kander Malt i Gaarden Nore Borge dat: 29 Nov: 1749 med Rev: ej dat
6. Anders Eversdahls med fleeres udgivne bøxelsæddel til Anders Halland paa 16 Mark Smør 2 2/3 Kande Malt i Gaarden Halland dat: 28 Nov: 1749 med Rev: ej dat
7. Consistorial Raad Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Mons Johannesen Hechland paa ½ Løb 6 Mark Smør i Gaarden Hechland dat: 3 aug: 1749 med Rev: ej dat.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Halsten Larsen Nore Hannesdahl fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand til dette Ting Tiid og Stæd ved mundtlig Stevne Maal har ladet stevne sin Naboe Hans Jensen Søre Hannesdahl fordie hand dagen for S/anc/te Hands dag inde Værende Aar, da de med hinanden Var til Bryllup udi den indstevnte Hans Jensens Stue paa Gaarden Hannisdahl havde slaget ham paa hands Skuldre med et støcke træe som de kalder en støve Stav og Kiøge Mæstere i bonde Bryllupper bruger til at give Lyd med til Giesterne, ligesom hand og har indstevnt bem/el/te Hans Jensen Hannesdahl til at anhøre Vidner i denne Sag nemlig 1. Iver Larsen Hannesdahl 2. Aschild Larsen Dahltvedt 3. Arne Gulichsen Vefle 4. Jens Joensen Garnes og 5te Brithe Olsdatter Watle som alle under fals Maal er indkaldet, efter hvis aflagde Vidnesbyrd hand forlanger Dom tillige med Processens Omkostning
Den indstevnte Hans Jensen Hannesdahl tillige med de 5 indstevnte Vidner mødte alle Vedtagende Lovlig Varsel.

1749: 97

Derefter blev Eeden af Lov bogen for samtlige Vidner oplæste, og behørig formaning givet dem at Vogte sig for Meen Eed, og \blev/ fremkaldet det første Vidne
Iver Larsen Hannesdahl da de øvrige Var taget afsiides og efter aflagd Eed med opragte fingre Vidnede følgende at da hand holte Bryllup paa Gaarden Hannesdahl dagen for S/anc/te Hans dag indeværende Aar og Vidnet med de øvrige bryllups folck Var samlet og sad til bords i Hans og Vidnetz fellis Stue, forefalt dette at Halsten Larsen Var Kiøge Mæster ved Vidnetz bryllup, og da bem/el/te Halsteen Ved at bancke paa bordet med en Kiep eller saa kaldet Støve Stav Vilde have at Giesterne skulle gaae til bords og læse til Maden nægtet Hans Hanisdahl det, hvorpaa Halsten toeg Støve Staven og lagde paa bordet til Hans siigende Vil du ey lyde mig, saa qvitterer jeg mit Kiøge Mæster Embeede til dig, derpaa fornam Vidnet at Staven blev kasted under bordet, men hvem det giorde Veed Vidnet ey at forklare, derefter kom siden Staven op igien paa bordet, da Vidnet som Var brudgom sagde lad mig faae den, og da Vidnet havde den fatt sagde Hans jeg Vil have den, og da Vidnets Kone og Moster toeg Vidnet i fra Hans som tillige havde fatt i Stocken saae hand Hans Jensen sloeg Citanten Halsteen paa Axelen med sam/m/e oftbenevnte Støve Stav et slag, Videre saae dette Vidne ey at passere, da Vidnet blev udtaget af bryllups Stuen.
Det 2det Vidne Aschild Larsen fra falt Citanten da bem/el/te dreng endnu ikke har Været til Confirmation eller Guds bord.
Det 3die Vidne Arne Gulichsen blev fremkaldet og efter aflagd Eed Vidnede om Tiiden og stæden hvor dette Slags Maal Var yttred sig lige som nestforrige Vidne og at Aarsagen var den sam/m/e som nestforrige Vidne ud sagt haver, dog med dette tillæg at dette Vidne saa at efter at Halsteen havde lagt Staven ned for Hans Hannesdahl og qvitteret sit Kiøge Meester Embede, toeg Hans Hannesdahl Staven og lagde ned Ved sin siide paa bencken, og strax derefter saa hand Hans Hannesdahl reyste sig op oven for bordet og sloeg med sam/m/e Stav Halsteen over den høyre Axel 3 slag, saa at Staven gick i støcker og \det i/ 3 støcker dog forklared Vidnet at denne og dislige Stave er kløvet i den eene Ende i 4 Parter, og er sam/m/en hengende, men hvad enten den gick i 3 støcker af det Hans sloeg Halsteen eller ey Veed Vidnet ikke, men dette saae Vidnet at da Halsteen Var slaget Var Staven som for bemelt i 3 støcker, og saae Vidnet ikke at Halsteen toeg til modværge eller sloeg Hans igien, end Videre paa tilspørsel af Rætten svarede Vidnet det hand nok fornam at saavel Halsteen som Hans Var noget beskienked, men dog ingen at Være gandske overstadig druckne.

1749: 97b

4de Vidne Jens Jonsen Garnes g/amme/l 20 aar tienende hos Helje Waatle fremstoed og efter aflagd Eed forklarede i alt ligesom nest forrige Vidne Arne forklared haver allene med den/n/e forandring at hand ey Veed hvor mange støcker Staven blev slaget i støcker udi, og ey heller Veed til fulde hvor mange Slag Hans sloeg Halsteen over Axelen med, dog Veed Vidnet at det Var meer end et slag, ligesom hand ey heller saae at Halsteen sloeg Hans igien da nogle af bryllups folckene som Var uden for toeg Halsteen bort og afværget det, ligesom dette Vidne ey heller kunde fornem/m/e at Hans eller Halsteen Var over Maade beskienked men Vel noget rusende dog Var Halsteen meer beskiencked end Hans.
5te Vidne Brithe Olsdatter Helje Waattles Hustrue frem stoed og efter aflagd Eed Vidnede i alt som nestforrige Vidner saavel om Tiiden, Stæden, og Aarsagen til dette slags Maal og at Vidnet havde seed at Hans havde slaget Halsteen med den om vundne Støve Stav 3de slag et over Axelen et paa hovedet men hvor Hans ram/m/ed Halsteen med det 3de slag Veed Vidnet ey at forklare, i det øvrige Var dette Vidnets Udsiigende i alt overens stem/m/ende med de 2de sidste Vidner at hvercken Hans eller Halsteen var overmaade beskienckede.
Hans *Joensen (Jensen) Hannisdahl havde ey Videre at tilspørge Vidnerne om, beklagende sig ey at have Vidner til at overbeviise Citanten sin uskyldighed.
Halsteen Larsen paastoed for den skade ham er tilføyed Ved saa ilde at Være bleven af ham slagen at faae til Oprettning 6 rdr i Pænge, og desuden i denne Processes Omkostning 1 rdr 8 sk, som hand under Dom indstillede
Fogden bad at Ved Sagens Paadøm/m/e maatte Hands Maj/este/ts bøder blive erindred.
Dømt og Afsagt
Da det af de 4re eenstem/m/ige Vidners Forklaring til fulde er beviist, at den indstevnte Hans Jensen Hannesdahl i Samling med andre i et bryllup holdet paa Gaarden Hannesdahl inde værende Aar Ved sistleeden S/anc/t Hans dags tiid, har paa en usøm/m/elig Maade slaget Citanten Halsteen Larsen Hannesdahl med en Stock eller saa kaldet Støve Stock over Axelen 3de slag, hvorud over Citanten har fundet sig foraarsaged at tiltale ham og Ved sin i Rette sættelse paastaaed satisfaction for sin erlidte Skade med 6 rdr og desuden for forvolte Processes Omkostninger 1 rdr 8 sk, ligesom og Fogden under denne Sag efter Vidnernes forklaring Var deponeret erindred Ved Sagens Paadøm/m/e om deres Maj/este/ts Casses til hørende Bøder.
Altsaa efter denne Sags beskaffenhed bliver hermed for Rætt kiendt og dømt, at i henseende Citanten Halsteen Larsen ey paa lovlig Maade har beviist hvad lyde ham er tilføyed den tiid hand af Hans Hannisdahl den omvundne tiid er bleven slagen, mindre har ladet

1749: 98

sin paaberaabte Skade efter Lovens 6 bogs 7 Cap: 11 art: af brave Mænd til Pænge ansætte efter dens skyldige tilstand og Vilkaar, alt saa kand denne Citantens Paastand til den indstevntes belastelse ey kom/m/e i nogen Consideration, efter som bem/el/te Halsteen selv har forsømt at iagttage sin Rætt Ved at lade sin paaberaabte Skade besigtige eller taxere: Derimod bør Hans Jensen som skyldig overtydet i Slags Maalet ey allene betale til Citanten Halsteen Larsen den paastaaede Processes Omkostning med 1 rdr 8 sk, men end og i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 art: som den der med Stav har slaget Citanten at bøde til Deres Maj/este/ts Casse 18 Lod Sølv eller 9 rdr:, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under execution efter Lov bør udreedes, men i dessens Mangel derfor i følge Forordning af 6 Dec/em/br/is/ 1743 at straffes paa Kroppen.

Fleere Sager frem kom ey for Rætten, hvorefter Fogden fremlagde til Attestation følgende bie lager til sit Reegenskabs belæg.
1. Det sædvanlige med de 9 qvestioner som paa lige Maade blev besvaret som af Almuen paa Hossanger Skibb:
2. At her ey findes fleere Giestgiverier end Housvigen som ey kand taales at skatte af
Odels Mantallet oplæst og uimodsagt
Restancen for inde Værende Aars skatter beløber 79 rdr: 5 mrk 2 sk

Skifte brev forrettet paa Gaarden Ryscheland d/en 18 julij 1749 efter afg/angne Brithe Andersdatter.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1750 opnevnes følgende 1. Stephen Rivenes 2. Mons Knudsen Øfste Mielde 3. Michel ibidem 4. Anders Nore Veseth 5. Christopher Rølland 6. Anders Tveteraas 7. Ole Olsen Veaae og 8. Helje Revem.

Arne Skibbreede
1749 d/en 1 Des/em/br/is/ blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse sat paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 10 findes til førte

Og blev de sam/m/e Kongl/ige ordres oplæste som Ved nestforrige Ting stæd

Dernæst fremlagt til Publication
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Hole d/en 11 Julij 1749 efter afg/angne Dordi Nielsdatter vid: fol: 404
2. Ditto paa Gaarden Tuenes dat: 11 julij 1749 efter Anders Andersen Tuenes vid: 404
3. Ole Steene som Kierke Værger for Kors Kierken hands udgivne bøxelsæddel til Hans Christiansen paa ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Søre Toppe dat: 5 april 1749.
4. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Baste Nielsen paa 21 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Brestenlie dat: 11 Nov: 1749
5. H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Stephen Ludvigsen paa ½ Løb Smør 1 ½ qvarter Malt i Gaarden Bogtvedt dat: 17 junij 1749 med Rev: ej dat
6. Sieur Andersen Kaaldahls udgivne bøxelsæddel til Ole Simensen paa 13 ½ Mark Smør i Gaarden Langhelle dat: 1 april 1749 med Rev: ej dat.

1749: 98b

D/en 2den ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og fremkom til Publication.
1. Auctions Directeur Herman Bachers udgivne Auctions Skiøde til Hendrich Martens paa en Søe boed staaende udi Sandvigen imellem Søren Thodes paa den eene og Bageren Valentil Fasmers boe paa den Anden Siide for hvilcken er givet 200 rdr dat: 30 8ber 1748 vid: fol: 404 og 405
2. Skifte brev forrettet paa Nore Ascheland d/en 14 April 1749 efter Lehns Mand Johannes Ascheland
3. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Lars Monsen Hole paa et Spand Smør ¼ Huud ¼ faar i Gaarden Yttre Arne dat: 15 febr: 1749 med Rev: ej dat.
4. Ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Erich Nielsen paa lige stort brug som nestbemelte i ditto Gaard dat: 27 Martij 1749 med Rev: ej dat
5. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til S/ingneu/r David Brøger paa en Pladtz i St/o/re Sandvigen med tilhørende Nøste Grund som afg/angne Peder Hofmand tilforn brugt og beboet haver giver derfor 3 rdr i Grunde Leye dat: 1 junij 1744
6. Ditto hændes Grunde Seddel til Ole Børgesen paa en bleege Pladtz i Store Sandvigen nest synden for Mathis Johansens Pladtz dat: 4 aug: 1749.
7. Hans Iversen Mælcheraaen og Jens Børcheland paa Myntlingerne Gregus og Marthe Rasmusdatters Veigne deres givne Skiøde til Lars Andersen Borge paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Tuft dat: 2den dece/m/br/is/ 1749 vid: fol: 405
8. Mons Johannesen Lie med fleere deres udgivne Skiøde til Gregorius Monsen paa 1 p/un/d Smør \og/ 12 Mark og 1 ½ fierding Malt i Gaarden Lie dat: 2 Dec/em/br/is/ 1749 vid: 405
9. Knud Nielsen Møllers udgivne Skiøde til Ole Børgesen Eesnes paa sine tilhørende Huuse bestaaende i Store Sandvigen dat: 1 aug: 1748 vid: fol: 405

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Lehns Manden Peder Arnetvedt frem lagde een af Procurator Jacob Preus udferdigede skriftlige Stevne Maal under 17de Nov: indeværende Aar Contra Johan von der Ohe tilholdende i Sandvigen for Sagen Stevne Maalet inde holder.
Den indstevnte Johan von der Ohe blev 3de gange paaraabte men ey mødte ey heller nogen paa deres Veigne.
Stevne Vidnerne Vexel Helleche og Arve Erichsen begge boende i Bergens bye fremstode og eedelige afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse lige efter deres paa Stevne Maalet skriftlige tilførte paateigning, nemlig at sam/m/e d/en 17 Nov: sist leeden for Jan Von der Ohes boepæl i Sandvigen Var forkyndt

1749: 99

i hands Kones og Datters paahør, da stevne Vidnerne tillige sagde Konen og Datteren at i fald Johan von der Ohe Vilde have Copie af Stevningen kunde hand sænde bud til Procurator Preus som da strax deraf Vilde give ham deraf Copie.
{Eragted.}
Den fremlagde Stevning Var annectered med Citantens hosføyede Reigning beløbende 9 rdr 1 mrk og Var dat: 8 Maij 1749.
Eragted.
Den Lovlig indstevnte og ey mødende Johan von der Ohe forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting til kom/m/ende Aar 1750;

Lehns Mand Peder Arnetvedt fremlagde en af Assessor Jean Von der Lippe udferdigede skriftlige Stevne Maal dat: 11 8ber 1749 Contra Jan Jensen Reebslager boende udi Store Sandvigen nest Ved byen for Sagen Stevne Maalet indbefatter
Den indstevnte Jan Jensen blev 3de gange paaraabt men ingen mødte paa hands Veigne
Stevne Vidnerne Johannes Michelsen Seim og Johannes Erichsen Indre Arne fremstode og eedelig afhiemlede det de d/en 12 Nov: sistleeden Aar har lovlig stevnt Jan Jensen i hands eget Huus, da bem/el/te Jan Jensen selv læste Stevningen og selv paateigned Stevne Maalet med det første at betale det hand Var Citanten pligtig.
Lehns Manden erindred om Lavdag for den udeblevne
Eragted
Den Lovlig indstevnte og ey mødende Jan Jensen forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting tilkommende Aar 1750.

Publiceret
Giert Christiansen Storms udgivne Pante Obligation til Anders Olsen paa Capital 50 rdr: dat: 19 aug: 1748 med 1ste forpantning i Debitors Huuse staaende strax Ved Lille Sandvigs Mølle vide fol: 405
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Tuft d/en 9 Julij 1749 efter afg/angne Rasmus Gregoriusen vid: fol: 405
2. Ditto paa sam/m/e Gaard ditto dato efter afg/angne Marithe Nielsdatter vid: fol: 405.
3. Daniel Flactvedt med fleere Myntlingers Værge deres udgivne Skiøde til Stephen Tuft paa 1 halv Løb Smør 1 Mæhle Malt indbereigned det hand selv er eyende tillige med det hands Myntling mod Pænge til ham afstaaer i Gaarden Tuft dat: 2 Dec/em/br/is/ 1749 vid: fol: 405.

Fleere Sager fremkom ey for Rætten efter paaraab

Hendrich Bergendahl som FuldMægtig udi Borge Mæster Danchert Fasmers Tieniste fremlagde en af bem/el/te Borgemæster Fasmer skriftlig under dato 14 8ber sistleeden udferdigede Stevne Maal Contra bunde

1749: 99b

Manden Ole Mællingen for Sagen indbem/el/te Stevne Maal udviiser som saaleedis er lydende
Den indstevnte Ole Mællingen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke, hvorpaa Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Sivert Monsen begge boesatte udi Sandvigen Ved Bergen fremstode og eedelig afhiemlede det de lovlig har forkyndt det i Rette lagde Stevne Maal som for Rætten er oplæst for indstevnte Ole Mællingen og det i hands eget paahør og i hands egen Stue paa Gaarden Mellingen.
Bem/el/te Hendrich Bergendahl fremlagde et skriftlig under Borgemæster Fasmers haand udstæd Indlæg dat: 2 Nov: 1749 med 3de derpaa under bem/el/te Fasmers Vidimation teignede Copier af 3de Attester som til Conference in originali bleve anviiste. den første Attest udgivet af Jacob Lange d/en 1ste Dec/em/br/is/ 1749 den 2den af Jørgen Pedersen dat: 28 Nov: sam/m/e Aar og den 3die af Ole Skor dat: 16 Nov: 1749.
Bem/el/te Bergendahl forlangede Laugdag for den udeblevne og ey mødende Ole Mellingen
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Mellingen forelægges Lavdag til nestkom/m/ende Som/m/erting tilstundende Aar 1750.

Aflyst Knud Nielsen Møllers udgivne Pante Obligation til Sieur Olsen Store Sandvigen paa Capital 60 rdr dat: 27 Martij 1748 efter Creditors paateignede qvitance af 29 Nov: 1749 og af Pantebogen fol: 362 udslettet

D/en 3die ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt sat og som ey fleere Sager for Rætten fremkom fremlagde Fogden til Attestation de sædvanlige bie lager til sit Reegenskab
1. Et med de sædvanlige 9 qvestioner som blev besvaret ligesom forhen ved Mielde Skibb:
2. At der udi fleere Laxe Voge ey er fisked end i Telvigs Vog som blev ansatt for 3 mrk
3. At de aftagne Gaarder Dahle og Sætterdahl ey er forbedret saa den kand paalægges.
4. At der ey er fleere Giestgiverie end Salhuus som kand skatte 2 rdr:
5. Odels Mantallet Attesteret og uimodsagt.
Restancen for inde Værende Aars skatter beløber 138 rdr 5 mrk 4 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1750 opnevnes følgende 1. Johannes Johannesen Angeltvedt, 2. Ole Nielsen Morvig 3. Anbiørn Nielsen Setterstøel 4. Ole Halsteensen Almaas 5. Johannes Erichsen Indre Arne 6. Mons Monsen Seim 7. Michel Larsen Aaseim og 8. Johannes Pedersen Garnes.