1715: 115b
 
 

Anno 1715 d/en 19 Februarij er holdet extraordinaire Ting paa Gaarden Horvigen for Echanger Skibbredes Almues mænd, efter deris Høiædle Velbaarendheds høibydende Resolution paa eendeel Almues mænds suppliqve, nærværende Iver Echnæs, Lars Askevig, Magne Askevig, Lars Yttre Eide, Ole Vadsil, Lars Øfre-Echnæs, Anders Totland, og Børge Biørsvig;

Hvorda opsidderne paa den afbrente Gaard Øfre Echanger nafnlige, Lars, Mons Ole unge og Gamle Ole, Joen og Johannes, indfant sig for Retten og begierede at dem maatte meddeelis et Louskikket Tingsvidne at deris paaboende Gaard Øfre Echanger skyldende aarlig 2 løber 2 pund og 12 mark (smør) er disverre for dem udi aske lagd d/en 20 Januarij 1715 af een Ulykkelig Vaadeild; med deris fattige ejendeele, saa at intet af dem og deris er bleven bierget undtagen floer og Lade, dog blev alt deris Korn opbrent for dem, som allerrede var tersket og i huus lagd; hvilket de end og med disse 2de Mænd Mikkel Hansøn Nere Echanger og Lars Nilsøn Eedelige forklaringer kunde bevise, som og for Retten aflagde deris Corporlige ed at hvad af Citanterne proponerit er sig saaledes sandferdig forholte, thi dette viste de vel efterdi de selv vare med at bierge Citanternis flor og lade. Hvilket Laugrettet end og Vel vidende vilde og kunde bevidne, dette begierede Citanterne at dem maatte meddeelis beskreven under Rettens Vedbørlige forseigling, som blev bevilget.
 
 

Anno 1715 d/en 10 Aprilis er holdet Vaar- restants og Sage Ting med Schiolds Skibbredes Almue paa Gaarden Hope, nærværende Vice-Laugmand og Constituerit foget Ædle Henrik Veiland, Bøidelensmanden Lars Dyngeland, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, *Resmus Hornæs, Ole Houge, Lars Houkeland, Arne Totland, Ole Raae, Poul Aase, Vincents Tittelstad og Mikkel Grimstad med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen var advaret til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først bleven oplæst:

(1.) Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Constitution til Vice-Laugmand Veiland paa Nordhord og Vosse fogederie, dat/erit Bergen d/en 28 Febr/uarij 1715 ./.

2. Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste skatteforordning for 1715 paa de ordinare skatter dat/erit Kiøbenhafn d/en 26 Januarij 1715 ./.

3. Statholderens Brev om Straf for Mytteri og oprør af dato Christiania d/en 16 Febr/uarij 1715 ./.

4. S/igneu/r Jesper Stochhofs udgivne pante Obligation til S/igneu/r Verner Ros paa Capital 300 rlr, hvorfor er pantsat hans Kaaber Mølle udi Aarestad Elven beliggende med dets tilhørende inventarium, saavelsom Korn Møller og Qværner item hans Vaanhuus udi Bergen, daterit d/en 26 Apr/ilis 1711 ./.

5. Mad/a/me Ane Maria Heidemands udgivne Skiøde til Velædle og Velbyrdige Vilhelm Hansen paa efterskrevne Gaarder nemblig Tongeland 1/2 løb Smør 1 huud, Nødtvet 4re pund Smør Een huud, Kaabbeltvet 1 løb Smør, Harbache 1 løb Smør og Nørland (i Masfjorden - Gulen sk.r.) 1 løb Smør 1 t/ønne Malt, dat/erit Kiøbenhafn d/en 3 Augusti 1708.

6. Oluf Cosmusen Bornemann(s) udgivne Bøxelbrev til Monsieur Morten Seehusen paa Mons Anfindsøns Jordepart udi Strømme skyldende 1/2 løb Smør 1/2 Mæle Malt: dat/erit Bergen d/en 28 Martj 1714.

7. S/igneu/r Johan Gaardmands udgifne Bøxelbrev til Stephen Johansøn paa 1/2 løb Smør 1/4 t/ønne Malt og 1/8 huud (i ? - namn ikkje nemnd) daterit Bergen d/en 28 Febr/uarij 1705 ./.

1715: 116

8. Elisa Catharina S/a/l/ig/ Johan Volptmands udgivne Bøxelbrev til Lars Monsøn Næsse paa 1/4 part udi den gaard Næsse kaldet skyldende aarlig 4 1/2 skilling dat/erit Bergen d/en 3 Decembr/is 1714.

Derefter blev Sagerne foretagne og først Kongens, og hafde da

Bøidelensmanden Lars Dyngeland til deris Kongl/ig Majes/te/ts interressis beobagt, ladet indkalde Brite Nilsdatter Samdal, der udi sit egteskab; da hon haver levende Mand udi Kongens tieniste for Soldat Jon Jacobs/øn, begangne horeri og barneavling med Mons Olsøn Samdal een Ung karl, begge til strafs lidelse efter Loven.

Begge de indstevnte møtte for Retten og tilstod at Være louligen stevnte for denne Sag og tilstod Sigtelsen, nemblig at hand Mons Olsøn var denne Koenes, nu udi Hoer avlede Barns fader, og det fragik ej Mons Olsøn: hvorfore Lensmanden i rettesatte over dem, at efterdi Brite Nilsdatter første gang udi sit egteskab er befunden i hoer, hon da bør straffes efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 art/icul og hand efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul og i mangel af Bøderne at straffes efter forordningen af 5 Januarij 1714.

Afsagt.

Som de indstevnte selv for Retten tilstaar Sigtelsen, da tilfindes Brite Nilsdatter, for sit udi sit egteskab begangne horeri og barneavling, da hon haver levende Mand, med Mons Olsøn Samdal, at straffes efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 articul yderlig paa sin formue, og hand nemblig Mons Olsøn Samdal at straffes efter Lovens 6 Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul med at bøde 24 lod Sølv for sit begangne horeri med Brite Nilsdatter \inden 15 dager under Nam efter Loven/ og begge at stande aabenbare skrift; skulle ermelte Mons Olsøn intet have at erlegge bøderne med, da i følge af deris Majes/te/ts allernaadigste udgangne forordnings tilhold af 5 Januarij 1714 tildømmes hand at fortsendes til Sogns Kaabberverk, og der at opardbeide sine idømte Bøder.

S/igneu/r Johan Barth paa S/igneu/r Von Rechens Veigne stevner med Contra Stefning Consumptions forpagteren S/igneu/r Michael Storm og begge Præstens Medhielpere Thommes Monsøn Gieringsvig og Ole Kleppestøe til at forklare hvad de har angivet til Stifts Prousten Mag/ister Ole Storm, og til Vedermæle indkaldet Mag/ister Ole Storm.

Badscher møtte paa Michael Storms Veigne og efter Rettens forrige og sidste kiendelse producerede den af Vederparten sidste Ting paaæskede Consistorii Dom, hvad den oplæste Contra stefning angaar da ligesom den Kongl/ige forordning om Consumptionen folke og familie skatten af 24 Januarij 1682 udi d/en 4 og 5 articul tilholder at Sogne Præsten tillige med tvende Mænd skal forfatte et louligt mandtal over den som bemelte skatte bør udrede, saa er det og her skeed efter de fremlagde mandtallers udviis, og som det eller saadant Mandtal bør uden nogen afkortning i hands Majes/te/ts interresse være een rettesnor for fogeden eller den som paa fogedens Veigne oppebørslen er betroet, saa har og Stiftprousten Mag/ister Ole Storm

1715: 116b

tillige med hands tvende Medhielpere saadanne Mandtaller indrettet og til Consumptions forpagteren indleverit, samme bør og Være bemelte forpagter een efterretlig rettesnor til oppebørselen hoes alle og eenhver, som derudi ere specificerede, derfore Ligesaa lidet, som Prousten kand undskylde sig for at hand jo samme Mandtal under *haad (haand) og Seigl har udgivet ligesaa lidet kand de tvende Mænd, som Citanten for denne Ret har indkaldet imod deris underskrivelse og forseigling det modsige, thi imod Lovens 1 Bogs 13 Capit/ul 18 articul kand de ikke vidne enten om alles imod en gierning som de selv giort haver, thi om Contraparten siunes sig Misholdet (? - første del av ordet retta/overskrive) med bemelte Mandtaller, saa bør hand i følge af forhen alligerede forordning holde sig til Prousten og Mændene, som samme Mandtaller udsted haver, dette S.. (?) er ej heller Stifts Proustens Værneting og ligesaa lidet bemelte Stift Proust eller Sogne Præst kand Vidne imod de tvende mænds underskrivelse og forseigling eller og fragaa sin egen, ligesaa lidet kand disse tvende Mænd Vidne imod dem selv eller imod hannem; Contraparten kand ej heller efter saadan beskaffenhed faa dem til nogen forklaring, efterdi hand stevner dem selv til at bevise deris Værkes rigtighed, hvorfore hand efter hands stevnings Videre formæld, refererede sig uden videre vidløftighed til de i rettelagde Mandtaller, saavelsom Consumptions forordningen og paastod Dom til betaling for Consumptionen og familie skatten som fra A/nn/o 1711 - 1712 og 1713 er ubetalt og beløber sig til 29 rdlr 4 mark, saavelsom og til erstatning for denne Processis forvolte Omkostning.

S/igneu/r Barth paa Von Rechens Veigne producerede den forrige Constituerede foget S/igneu/r Daniel Rafnsbergs meddelte bevis at disse tvende ringe rødningspladser, hvoraf Consumption folke og familie skatten prætenderis, verken udi Matriculen findes benefnte langt mindre for Nogen skat eller landskyld at Være ansat; og saasom H/er/r Stifts Prousten Mag/ister Ole Storm som nu i 10 aars tid har haft disse medhielpere og ikke tilforne for Kongens foget eller Consumptions forpagteren angivet disse tvende smaa pladser for forpagtede gaarder, førend nu i hans egen Søns Mons/ieu/r Michael Storms forpagtningstid, saa kunde ikke sluttes af hvad aarsage denne idsige hans Søn eller forpagtere, som denne fordring formerer skulle være bedre berettiget end de forrige, efterdi bemelte tvende pladser ikke ere af den beskaffendhed, at deraf efter den alligerede forordning, nogen Consumption folke og familie-Skat skulle kunde prætenderis efter hands uforgribelig formeening, hvorfore hand og paastoed at de indkalde Præstens Medhielpere, i følge af Stevnemaalet maatte antages til forklaring, saa at mand i det mindste kunde fornemme, hvorledes de inden Retten tilstaar saadan deres angivelse, saavelsom og hvorfore de ikke tilforne samme pladser haver angivet, saavelsom og om de

1715: 117

saadan deris angivelse kand loulig bevislig giøres, efterdi een slet og ret angivelse ikke kand Være noget loulig fundament til noget Krav eller fordring, men saadan sigtelse eller angivelse bør være bevislig, i hvilken henseende de og til Processen ere indkaldede.

Badscher derimod forestillede at naar Retten efterseer og overvejer Consumptions forordningen, at alle og eenhver, som ikke ere enten Odelsbønder, de som bruger bøxlede Gaarder, eller andre, som forordningen specialiter befrier, ere forskaanede for at de jo man og bør betale Consumption, om de mend ere som forordningen siger løsgiengere, det kand ej heller efter formeening give noget til Sagen eller Være Vederparten til befrielse enten disse pladser ere satte til skat eller ikke, thi her findes mange avlsgaarde, som ere satte i skat og dog maa betale Consumption, her findes mange pladser, saasom gastgiever sæder og andre som ikke er eller kand blive satte i skat og dog maa betale Consumption, conform med høist bemelte forordning, den eene af disse tvende gaarder eller pladser, nemlig Giæringsvig kand ingen eller allerringeste dispute falde om at den jo har været forpagtet bort, først fordi ejermanden Ane Schieldrup baade tilkommer huusene, saaog ved stæden selv har holt Kiør, dog til forpagterens nøtte for een vis afgift, hvilket bevises med Sorenskriverens derom efter hendes død forfattet registrering og taxations Verk, som af comparenten blev fremlagt; det befindes og af den fremlagde Consistorii Dom, at contraparten for samme Ret selv har tilstaaet at hand som bruger samme gaard aarligen betaler 6 rlr i afgift, endskiønt det vel kand være mere, hvilket ikke kunde skee dersom denne plads enten af forpagteren var opryddet eller og hand ej havde eller har haft forbemelte kiør under forpagtning tillige med pladsen; hvad Mons/ieu/r Barthes paastand angaar de tvende Mænds forklaring, da *revferede hand sig til hands forhen fremsatte exception, og formeente at de ikke kand, bør eller maa vidne imod deris eget Verk eller imod Sogne Præsten som det tillige med dem har underforseiglet og underskrevet, hvorfore comparenten henstillede Sagen til Rettens forsvarlige afhandling.

Barth derimod forestillede Retten at naar deris Majes/te/ts Ved deris Allernaadigste udgangne forordning vil have Proprietarierne og Leilendingerne paa bøxlede gaarder som ere udi fuldkommen stand, allernaadigst forskaanede for Consumption, folke og familie Skatters erleggelse saa skulle mand allerunderdanigst formeene, at ringe opryddede pladser langt hellers allernaadigst bliver forskaanede, saasom deris oprydning hensigter til

1715: 117b

Landetz beste, saa det deraf i sin tid kand ydes skatter og Contributioner, naar de kand bruges til nogen saadan fuldkommendhed; hvad angaar den afgift, som Citanten om/m/elder da er den ikke nogen forpagtnings afgift, men alleeniste først een ringe rettighed for Grunden, som oprydderen paasidder og dernest een ringe Leje for Kiør som de til Jordens dyrkelse, i hands nød haver hiulpet ham med, paa det den plads, som tilforne laaed øde, kunde befordres til Nogen nøtte, og efterdi det saaledes er uden contestation eller modsigelse at paasidderne paa begge pladser ere selv rydningsmænd, som selv med deris sved og møje haver optaget pladserne og paa Schaaleviig imod een ringe Villighed for Grunden, selv er ejere til huuse, qvæg og fæe; men paa Giæringvig paasidderen *assiterit med et ringe huus nogle faa støkker Kiør og 1 gryde, thi smaa qvæg er hand selv ejende, saa kand jo vel ikke saadant ansees for een forpagtning og ikke heller Vel nogen Consumption folke eller familie skat prætenderis, hand paastod derfore til slutning at de indkaldede Medhielpere inden Retten deris forklaring aflegger til Sagens opliusning og Rette Grund, helst efterdi den eene Thomes Gieringsvig er selv rydningsmand paa den eene omtvistede plads Giæringsvig hvorom hand i det mindste vilde ervarte Rettens kiendelse, saafremt ikke Retten havde noget imod bemelte Persohner at sige at de enten skulle være ugilde til at giøre deris forklaring i Retten eller i andre maader ikke kunde antages.

Badscher svarede at dersom disse tvende pladser, som Mons/ieu/r Barth saa haart paastaar skal Være rødningspladser, bruges eller havde været brugt under hovetgaarden og af dem som bemelte hovetgaarder besidder, kunde vel hands indsigelse i det mindste have noget skin, men efterdi de over 20 aar, da Salig *Schvederup derpaa lod sette huuser ja fornødene bønderhuser, som bundebrug tilhører, har været separerit fra hovetgaardene og deris brug og af andre brugt, saa falder dette vel af sig selv.

Mons/ieu/r Barth erindrer og Retten med de ord, om nogen indsigelse af Retten kand haves imod dem at de kand Være ugilde at gaa i Rette, anlediger comparenten at føre Dommeren til gemytte, at Thommes Mons/øn er 1712 af denne Ret tildømt at bøde fire 60 lod Sølv, at hand end ikke siden den tid executionen hoes ham skeede har rettet for sig og at hand desformedelst i følge af lovens 1 Bogs 22 Cap/itul 14 art/icul, er ugild enten at staa i rette eller at Vidne end og imod sig selv og hands egne forretninger, om hand ikke bør undgielde Videre efter bemelte articuls tilhold.

Barth tilkiendegav, at efterdi Contraparten her blotter sig og tilkiendegiver at Præsten haver saadan

1715: 118

smuk Medhielpere hvorom hand tilforne .... ........ var informerit om, saa formeener hand at Retten vel udfinder af hvad beskaffendhed dette Præstens mandtal kand Være til noget grundig fundament i Sagen, hvorfore hand ogsaa meget dismere ville forvente Dommeres kiendelse, efter sin forrige paastand.

Badscher svarede at dette kand vel Være Sogne-Præsten uafvidende, men naar enten Rettens betienter, Mons/ieu/r Barth eller andre underretter ham derom giør hand Vel vedbørlig forandring dermed.

Afsagt.

Det befindes af Ting-Protocollen at Thomes *Gieringen den eene Præstens Medhielpere er d/en 9 Julij 1712 *er dømt udi saadanne Bøder for hvilke hand er ugild at stande i Rette og hidindtil skal findes at Være ubetalte, hvorfore ingen forklaring af ham kand antages; og derforuden ej af dem begge kand antages, saasom det er stridigt imod Lovens 1 Bogs 13 Capit/ul 18 (artikkel) ./.

Hvorefter begge parter Var Dom begierende. Optagen.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 24 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restantz og Sage Ting med Sartor Skibbredes Almue paa Gaarden Bildøen nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Vice Laugmand og Constituerit foget Ædle Henrik Veiland, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Johannes Aagaatnæs, Nils Sechingstad, Iver Landraa, Johannes Sangolt, Ole Schoge, Anders Nipen, Jens Vindenæs og Lars Ystvet med mere Tingsøgende almue,

Hvorda, efterat Tinget udi deris Majes/te/ts høie Nafn er Vorden sat, og advaret Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betienter, er først publicerit alle de forordninger og anordninger som *som fol/io 115 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Veimesteren Ædle Drejers fuldmegtiges ordre, om Lande Vejens reparation imellem Stene og Stafvolden til Sartor Skibbredes Almue med specificerlig dato til gaardene af dato 20 Apr/ilis 1715 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne: og hafde da

Tosten Kaarevig ladet stevne Siur Kaarevigs Koene Kari, fordi hon har slaget Citantens Koene udi ansigtet blodig, og fordi hon har skient ham ærrørigt tilligemed hands Koene, at lide straf derfore efter Loven.

Kari Kaarvigen møtte for Retten og sagde at hon Ved ikke enten hon er stevnt for dette eller ej.

Stevnevidnerne Thomes Schage og Nils Knudsøn (? - namnet retta/overskrive) møtte for Retten og med eed og opragte fingre forklarede at have stevnt Kari Kaareviig til dette Ting med i Mandags 3 Ugers Varsel for denne Sag.

Citanten blev tilspuurt om hand havde nogle Vidnisbyrd at afbevise dette med at hans Koene af dend indstevnte slagen Var ? hvortil hand svarede nej; men vel folk at have set hans Koene at Være blodig.

Den indstevnte møtte for Retten og benegtede gierningen.

Afsagt.

Efterdi Citanten sit paastand med loulig Vidnisbyrd ej kand afbevise sin Sigtelse, da bliver Kari Kaarevig denne sinde fri for Citantens tiltale i denne Sag. Processens omkostning ophæves paa begge sider.

1715: 118b
 
 
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 25 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restantz og Sage-Ting med Herløe Skibbredes Almue paa Gaarden Frechau, nærværende Ædle H/er/r Vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilant, Bøidelensmanden Rasmus Frommereid og edsorne Laugrettesmænd, <udi> Anders Viigs sted for...et Selv Gregorius Høiland, Mons Bratshoug, Nils Heggøen, Rasmus Houland, Mons Vig, Aamund Miaatvet lejet for Henrik Gielmen af Retten, Mons Frechaus Lejet for Gudmund Gielmen, Johannes Schurtvet, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Almuen var advaret til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først oplæst alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 115 findes extraherede.

(1.) Dernest blev publicerit Sidsele Kaasis udgivne Skiøde til Johan de Rytter paa 1/2 Vaag fiskes leje udi Hofden udi Herløe Skibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 20 Junij 1714 ./.

2. Laugmand Nils Knags udgifne bøxelseddel til Ole Knudsøn paa 12 mark fiskes Leje udi Bredvig, dat/erit 21 Apr/ilis 1714 ./.

3. Ditoes udgifne bøxelseddel til Nils Anders/øn Ask paa 1 Vaag fisk udi Lille Fuscanger dat/erit Bergen d/en 11 Febr/uarij 1715 ./.

4. Ditoes udgifne bøxelseddel til Ole Ellingsøn Echeland paa 18 mark Smør og 6 mark fisk udi Store Fuscanger, dat/erit Berg/en d/en 16 Febr/uarij 1715.

5. Ditoes udgifne bøxelbrev til Ole Joensøn Fuscanger paa 1 pund Smør og een trediepart af 1 tønde Malt udi Berland, daterit Bergen d/en 20 Apr/ilis 1715 ./.

6. Elisa Catharina S/a/l/ig/ Volptmands udgifne bøxelseddel til Johannes Johansøn paa 2 pund 12 mark Smør udi Øfre Dale, daterit Bergen d/en 3 Apr/ilis 1715 ./.

7. Anders Andersøns udgifne Bøxelbrev til Arne Olsøn paa 13 1/2 mark Smør og 1 Mæle Malt udi Øfre Tvet dat/erit Tvet d/en 25 Apr/ilis 1715.

8. Boel S/a/l/ig/ Jonas Heltes udgifne bøxelbrev til Johannes Nilsøn Hatten paa 1/4 part udi Nøtenæs skyldende 1 Vaag og 2 p/un/d fisk dat/erit Bergen d/en 29 Januarij 1715 ./.

9. Dernest blev publicerit deris Høiædle Velbaarendheds Gunstige Resolution paa Anders Anders/øn Tvetes udgivne Memorial af dato 10 Octob/ris 1714 ./.

10. Item deris Høiædle Velbaarendheds Høibydende Resolution paa eendel af *Radvi Skibbredes Almues Mænds suppliqve af dat/o 30 Nov/embris 1714 ./.

Derefter blev Lensmanden tilspuurt om hand Nogle Sager deris Kongl/ig Majes/te/ts interresse og Justition andgaaende havde indstevnet ? hvortil hand svarede: at efterfølgende Sager af ham Vare indstevnte.

1. Til tilbørlig Strafs lidelse hafde hand ladet indstevne Ole Rasmusøn Hennøen fordi hand skal have besovet udi sit egteskab Nils Nilsøn Hendøens Koene \Marrite Thommesdatter/ da dog begge syndere ere egtegift.

Ingen af de indstevnte møtte for Retten efter 3de gangers paaraabelse, ej heller nogen paa deris Veigne.

Lensmanden der Kongens opsigt skulle beobagte Var overstadig drukken og forklarede at have givet dem 8tte dages Varsel, og det andet Vidnisbyrd som stevnet havde møtte ej heller Hvorfore de indstevnte vil først gives loulig Varsel førend noget i rettergang mod dem kand foretages.

1715: 119
 
 

Ligeledis var omgaaet af Lensmanden udi Knud Gutorms/øn Viigs og hans Koenes Sag, sampt Mons Olsen Vigs Sag der alle Vare stevnte for Arvesvig efter S/a/l/ig/ Aslak Vig; og intet stevnemaal afhiemblet ./.

Og som ingen flere efter trende gangers paaraabelse indfant sig, som Vilde gaa i rette, bliver Retten dennesinde paa dette stæd brudt og Tinget ophævet.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 26 Aprilis er holdet Vaar- restants og Sage Ting med Allenfits Skibbredes Almue paa Tingstædet Qvame nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Vice-Laugmand og Constituerit foget Ædle Henrik Weilant, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Hans Sællevold, Jacob Toftingen, Ole Bæraas, Knud Fosse, Ole Titland, Sæbiørn Fæste, Ole Elsaas, og Christian Hopland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var bleven sat og almuen advaret til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først Vorden publicerit alle de Allernaadigste forordninger og høiøfrigheds ordre og befalinger, som fol/io 115 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Lars Tvetens udgifne bøxelbrev til Askil Ols/øn paa 1 pund 1 1/2 mark Smør og 21 Kander Malt udi Gaarden Helland hvorfore er oppebaaret bøxel 6 rlr, dat/erit d/en 2 Apr/ilis 1715.

Derefter blev Sagerne foretagne og først deris Majes/te/ts, og hafde da

Bøidelensmanden Elluf Mundal til deris Kongl/ig Majes/te/ts interressis beobagt ladet indstevne Poul Fosse een egtegift Mand der haver sin levende Hustrue for begangne udi sit egteskab første horeri og barneavling med hands da Værende tienistepige Brite Johansdatter, item Brite Johansdatter til Vedermæle, Begge til strafs lidelse og bøders erleggelse efter loven.

Poul Fosse møtte for Retten og Vedtog stevnemaalet, item møtte Knud Johans/øn Olsvold Brite Johansdatters Broder og vedtog at hon Var loulig stevnt.

Poul Fosse benegtede ej Gierningen men henstillede sin forseelse under Rettens Kiendelse.

Paa Brite Johansdatters Veigne møtte som før er meldt Knud JohansSøn og tilkiendegav at hans Søster er død siden stevnemaalet, og formeente at Poul Fosse burte antage Barnet til opfødning.

Fogeden i rettesatte over ham efter lovens 6te Bogs 13 Capitels 25 articul, og efterdi hon ved døden er afgangen hoes frenderne maatte *seqvistreris (Norsk Hist. Leksikon: Sekvestrasjon = ta arrest i eiendom/-deler) saa meget som til Bøderne Kunde findes.

Afsagt.

Som Poul Fosse for Retten vedstaar Sigtelsen, da tilfindes hand at straffes for første udi sit egteskab begangne Lejermaal med Brite Johansdatter, efter lovens 6te Bogs 13 Capit/uls 25 art/icul paa sin yderste formue og derforuden i følge af lovens 6te Bogs 13 Cap/ituls 1 art/icul at stande aabenbar skrift, og efterdi Brite Johansdatter ved døden er afgangen, da tildømmes af hendes efterlatte Midler saa meget, som \til/ deris Majes/te/ts Bøders afbetaling

1715: 119b

som findes kand, med 12 lod Sølv. Hvad sig ellers den afdødes Broders Knud Johansøns paastand er angaaende, at Poul Fosse dette horebarn skal antage og forsiune, da som det strider baade imod Lou og ærbarhed, saa fri kiendes Poul Fosse for hands paastand i denne Sag og tilholdes Møderne frænder og først Broderen Knud Johansøn Olsvold, som rette fødde Værge efter loven, efter hvem Barnet Kand tage arv og hand efter det, barnets opsiun og optugtelse, om hand ellers for lovens videre straf tenker sig at befrie.

Besse Grimstad stevner Christian Hopland efter forrige tiltale item Vidnerne Lars Hopland og Ole Hopland.

Alle de indstevnte møtte tillige med Vidnerne; og Vedtoge stevnemaalet: og blev da først fremkaldet Lars Hopland, som efter edens afleggelse forklarede efter Spørsmaal at hand ej er vidende enten samme omtvistede Buk er Christian tilhørende eller ej, saasom hand ej har seet ham: ej heller at vide hvad øre Christian Hopland merker paa sit qveg, ej heller om det Var Christians merke, som stod paa bukken; og til det 3die svarede hand at hvad tid besten Var merket kunde hand ej Vide og ej at haver seet ham blodig nemblig bukken.

Dernest blev fremkaldet Ole Hopland, som efter edens afleggelse forklarede: til alle 3de spørsmaaler sig ej det ringeste derom at Være Vidende.

Og som Besse Grimstad efter Citanten(s) paastand tilstod at vilde giøre sin eed paa at dette eller denne buk er hans rette og sande opfødning; da blev Eeden ham af Retten forelæst og tilholdet den at giøre ? hvorpaa hand aflagde sin Corporlige eed: at samme Buk var hands rette og sande opfødning og ej nogen anden tilhørende.

Afsagt.

Efterdi Besse Grimstad for Retten have aflagt sin corporlige eed at denne omtvistede Buk er ham og ingen anden tilhørende, da tilfindes Bukken at Være ham tilhørende og som Christian Hopland ej er bleven overbevist at have merket hans buk da Viger hand angerløes for denne tiltale. Processens omkostninger ophæves paa begge sider.

Dirik Hønnechen stevner Else Jens Kier efter forrige tiltale item Vidnisbyrdet Ole Fæste at giøre sin edelig forklaring i denne Sag.

De indstevnte møtte for Retten baade Vidnet og Jens Kiær paa hans Koenes Elses Veigne og tilstode at Være louligen stevnte i denne Sag.

Derpaa blev Ole Fæste fremkaldet for Retten som efter edens afleggelse forklarede: at da hand laaeg paa hafnen med baaden tillige med Nils Maraas, Var Else ner paa bryggen, og siger til Hønnechens pige som var paa en anden baad, kom/m/er du og din taske og tæve.

Jens Kier qvæstionerede om hand kand sige at hans Koene Else talte noget ont til Hønnechens folk da de komme roende forbi hans huus til Remme næsset ? hvortil deponenten svarede nej og at hand intet dend tid hørdte hende tale noget til dem. Til det andet spørsmaal svarede Ole Fæste, at pigen som ej tilforne var om noget skielsmaal Vidende førend hon kom til dem; drog til bagers for at spørge Else hvem hon med de Utilbørlige ord havde meent; da svarede hon, kommer du med di taske og tæve: og ej hørte attestanten at Hønnechens pige talte Else noget uhøfligt til.

Hønnechen begerede skadesløes Dom og 5 rdlr i omkostning. Mens Jens Kiær formeente at Være og blive frikiendt udi denne Sag.

1715: 120

Hvorpaa parterne bleve indkaldede og efter Rettens foreslag forligtes saaledes, at Jens Kier paa sin Koenes Veigne for Retten ærklærede S/igneu/r Hønnechens *Koene, at hand intet andet paa hende eller hans huus havde at sige end det som ærlig og alt sømmeligt Var, og derforuden skulle Jens Kier paa sin hustrues Veigne betale Hønnechen udi Processens Omkostning 2 rdlr, hvilket Retten stadfæstede.

Anders Røsetter paa egne og Sin faders Veigne, stevner Hans Sællevold fordi hand paa Søre Fosse Citantens ejendel og der udi Citantens Qværnehuus indlagt tvende Møllesteener uden forlov af ham, og det saaledes udi 10 aars tid bruge uadspuurt ejeren derom og at bevise enten hand er givet forlov dertil eller taget sig det forlov til.

Hans Sællevold møtte for Retten og vedstod at være louligt stevnt i denne Sag: og forklarede at Leilendingens Knud Fosses formand Salig Mons Nilsøn Fosse gav ham forlov dertil som den tid var ejer for Gaarden og siden har soldt den til Citanten, men havde intet skriftlig derom; og siden har hand faaet forlov af den nu Værende Leilending Knud Fosse;

Knud Fosse, nærværende for Retten, som og saaledes tog til gienmæle i denne Sag, svarede: at hand ikke har givet Hans Sællevold anderledes forlov end hand har brugt tilforne og ej ere qværnesteenerne indlagt udi hands tid: men ej negtende at, jo hand havet nødt En Melder (Norsk Hist. Leksikon: Meld = korn som skal males; melder) derfore af Hans Sellevold at qværnen der stod paa hans bøxlede gaardepartes grund.

Citanten forklarede ellers at Hans Sellevold havde lovet ham 1 rlr for bruget; men \af/ hvad aarsage hand saadant løfte ikke Vilde nu holde kunde hand ikke vide.

Mens Hans Sellevold sagde sig at Vilde holde sit løfte og betale Citanten for de aar hand havde brugt Qværnehuuset til denne tid, ..? og saa have saa frihed at selge sine Qværnesteener til hvem hand Vilde:

Citanten derpaa paastoed Dom og Processens Omkostningers erstatning.

Mens Hans Sællevold formeente at blive for Omkostning efterdi hand Vil *giørlig rette for sig, befriet.

Afsagt.

Som Hans Sellevold giørlig efterkommer sit løfte med at betale Citanten den udlovede summa for qværnehuuset leje, da befries hand ej alleene for Omkostningerne men og tillades sine indlagde Qværnesteener inden 15 dager ubehindret at udtage, eller selge til hvem hand Vil men den udlovede 1 rlr tilfindes hand at betale Citanten inden 15 dager under Nam efter Loven.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 27 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restants og Sage Ting med Radøe Skibbredes Almue paa Tingstædet Askeland, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Ædle Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Rasmus Nordanger, Ole Eriksøn Miøs, Iver Solen, Ole Mikkels/øn Miøs, Ole Ols/øn DahLand, Ysten Olsøn Mangers-næs, Johannes Nilsøn Nødtvet, Villum Anders/øn Grindem med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden hafde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er Retten i deris Majes/te/ts høje Nafn sat og advaret eenhver ved dens betiening og Nærværelse at holde sig udi hørsommelig *efternettning (efterretning), dernest er publicerit alle de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 115 findes extraherede.

1715: 120b

1. Dernest blev publicerit S/igneu/r Peder Hofmands udgifne bøxelseddel til Jens Nils/øn Bøe paa 18 mark S/mør og 10 Kander Malt udi Yttre Helle af dat/o Sandvigen d/en 5 Apr/ilis 1715.

2. Deris Høiærværdigheds Mag/ister Nils Smeds udgifne Bøxelseddel til Joen Ols/øn paa Knud Vaagenesses part udi Waagenæs dat/erit Bergen d/en 18 Decembr/is 1714.

Medens Tinget endnu varede blev grebet een persohn ved *naf (nafn) Henrik Sivers/øn Grindbek, som efter examination af Retten, foregav sig at Være fød udi Sverrig og derfra for 26 Aar siden, for mangel af lefnets Midler, bortrømte, og opholdet sig den lengste Tid siden i Trundhiem, hvor hand og skal Være gift og have tient for Soldat, og forleden Aar at have begivet sig derfra til Ryefylke udi Tieniste hoes H/er/r Nils Jelsøe for Skiøtter og nu igien vil reise til Trundhiem, Om hvilket altsammen ikke aller ringeste bevis, fra Øfrighed Præst eller Oficer af ham er fremviist, *mel (men) vel et saakaldet pas af dat/o 17 Junij 1713, dog uden haand og Seigl, at hand skal have tient under Major Peter Gaardmands Compagnie udi Trundhiem 3 1/4 Aar for Soldat. Sam/m/e Person reiser alleene paa een baad, munderit med een Riflebørse Krud og Lod og een Madbomme, sampt trende forseiglede breve, lydende paa Trundhiem. Og blev hand da først tilspuurt om hand Var gift da hand rømte fra Sverrig ? hvortil hand svarede nej *? (!) hvor gammel hand Var da hand kom fra Sverrig ? hvortil hand svarede 24 *aars, hvor gammel Nu ? 50 Aar! Saa hvad sted hand først indkom i Norge ? svarede Nordland i Salten. Hvad regiment hand tiente under udi Sverrig ? svarede under det regiment Vestre Botnen og for tamboer. Hvorlenge hand tiente under det regiment ? svarede 12 aar! Hvem hands fader Var ? Siver Sogmester hos Carl Sparre *? Hvor gammel hand Var da hand blev Soldat ? 18 aar. Hvorlenge hand opholt sig i Saltens fogederi førend hand kom til Trundhiem ? svarede kunde Være 14 dage. Hvorlenge i Trundhiem førend hand kom her ? svarede 26 Aar. Naar hand blev gift i Trundhiem ? for 20 aar siden: Hvor mange børn ? 2de. Hvor lenge Ugift førend hand gifte sig ? 4 aar. Hvorlenge hand hafde tient for Soldat ? svarede først udi 10 aar, dernest udi 3 aar. Forklarede hellers at have Været skiøtter for Laugmanden, Amptmanden og Commendanten derpaa steden, hvilke heede Drejer, Von Ahnen og Von D..fn. Hvem har skrevet passet ? svarede Generalt Henis (Albrecht Christoph von Heinen?) Auditeur Schreuder (Henrich Schrøder?). Blev tilspuurt hvor Majoren er; svarede i Trundhiem. Forklarede hellers efter tilspørgelse at hand ej har kundet faaet pas fra H/er/r Nils Jelsøe, fordi hand vilde beholde ham for een træle; og fogeden derpaa steden at have svaret ham at det ej tilkom/m/er ham at give pas til nogen reisende, da hand det hoes ham Var begierende. Foruden dette tilkiendegav hand at fire Skoemagersvenner fra Trundhiem, som opholder sig i Bergen, nafnlig Mons Olsøn, og Nils Nilsøn og tvende andre en angelmager fra Trundhiem Værende nu i Bergen ved nafn Anders, og en skreddersvend, hvis nafn hand ej kunde erindre, kiente ham, og kunde Vidne om hans Væsen udi Trundhiem. Hvorpaa brevene for Retten bleve aabnede og læste baade for at see om hand for med sandhed, saa og om noget, imod deris Majes/te/ts og regieringen kunde Være passerit og skrevet! men som deraf blev befunden at hand foer med sandhed og ej noget i brevet uden hvad Børnlig skyldighed udfordrede imod foreldre -d-kræ--- (Ordet retta/skrive over) de, og ej det allerringeste imod regieringen eller forrædisk; thi kunde mand ham ej andholde men fri lade passere.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 29 Aprilis er holdet Vaar restants og Sage Ting med Lindaas Skibbredes Almue paa Gaarden Indre Lyren, nærværende Ædle Laugmand Weilant og Constituerit foget Bøidelensmanden Mikkel Oenæs og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Aamund Qvalvog, Anders Hunven Nils Niøten, Thommes Solen, Mons Vdlyren, Nils Qvalvaagen Ole Schodven og Mons Hundven med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efter Almuen var advaret til fredelighed,

1715: 121

ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først oplæst alle de allernaadigste forordninger og Høiøfrigheds Befalinger som fol/io 115 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Giertrud De Finis udgifne bøxelseddel til Jacob Olsøn paa Magne Andersøns part udi Kielen skyldende Aarlig 1/2 løb Smør, dat/erit Horvigen d/en 7 Januarij 1715 ./.

Nils Knags udgifne Bøxelseddel til Mogens Mogens/øn, paa 12 mark S/mør 4re Kander Malt og 12 mark fisk udi Østrem, dat/erit Bergen d/en 17 Decembr/is 1714.

Johan Madsøns udgifne Bøxelbrev til Ole Jakobs/øn Solen paa 18 mark S/mør 1/2 mæle Malt og 1 fierding huud udi Solen, dat/erit Lindaas d/en 14de Januarij 1715 ./.

Ditoes udgifne Bøxelseddel til Jacob Aamundsøn Houchaas paa 1/3 part udi Lars Sætres brug, dat/erit Lindaas d/en 23 Februarij 1715 ./.

S/igneu/r Lucas Olsøn Steen, stevner sin Leilending Rasmus Nilsøn Vabue at betale ham resterende Landskylder og 3die tage efter hans bogs udviis 8 rdlr 3 mark 8 s/killing, sampt at erstatte ham Processens Omkostning skadesløes.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedstod at Være loulig stevnt for denne Sag, til dette Ting og stæd, vedstaaende og Sigtelsen og Søgningen;

Lensmanden paa Citantens Veigne begierede skadesløs Dom efter Stevnemaalet.

Afsagt.

Som Rasmus Nilsøn Vabue tilstaar sigtelsen, da tilfindes hand at betale Citanten Lucas Olsøn Steen de hans fordrende 8 rlr 3 mark 8 s/killing med 2 mark i Processens Omkostning inden femten dager under Nam efter Loven.

Johannes Olsøn Berge af Fedie haver ladet stevne Gutorm Ols/øn Tongen fordi hand ham utilbørlig haver skient, hvilket hand med Jens Eides, og Ole Udhougens Vidnisbyrd kunde ham overbevise hvoraf den første er boesat mand der og den anden tiener hoes Mathis Udhøjen alt til strafs lidelse efter Loven.

Den indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne.

Begge Vidnerne møtte og forklarede at være loulig stevnt til at aflegge deris eedelige forklaring i denne Sag.

Ingen af Stevnevidnerne møtte som Gutorm Olsøn havde stevnt, der Stevnemaalet Kunde afhiemble.

Afsagt.

Ingen Rettergang kand tillades imod den Indstevnte Gutorm Olsøn førend hannem gives den Loulige Varsel som loven omtaler, hvilket naar skeer, skal Videre foretages efter deris Kongl/ig Majes/te/ts Lov og forordnings tilhold.

Samme dag blev fremført for Retten een Mand ved Nafn Christopher Josepsøn fød udi Nordland, der i gaard blev anholdet for angivne Klagemaal over ham af Almuen, at hand Gaard fra Gaard skal have \draget og/ angivet sig at være overgaaet Ildskade og Søeskade uden nogen øfrigheds tilladelse eller beviis om sit forhold, \og/ saagotsom aftvunget den største deel af Almuen 2 á 4 s/killing, ja end og mere og knapt ladet sig nøje med Madvarer, og hvor hand har antreffet deres Koener eenlige, haver hand med trudsler og haarde Ord aftvunget dem penger, hvilke de ham har maatt give førend hand af Gaardens er afgaaen: da saa snart hand er funden nu paa reisen fra Sogn til Brudknappen, er hand derover anholden, nemblig efter forrige Almues Klagemaal og hans Kiste Viciterit, hvorudi blant andet fantes

1715: 121b

/: som hand og har tilstaaed af den høiKongelige Oberhofretten, hvorhen forhen ergangne Domme vare indstevnede, er tildømt at miste sin huud udi fengsel for sit Utilbørlige forhold udi Trundshiems sidste Brand 1708 og at rømme Stiftet og samme Dom er over ham bleven exseqverit 1709 af Hoisager i Trundhiem, hvilket alt for Retten er vorden oplæst og af ham tilstaaet. Foruden dette er hand befunden nu med Ulovlig Vegt og efter hands forklaring brugt handel i Sogn med Tobak imod Bergens Byes Privilegier; thi blev hand paa Lindaas Tingsted videre examinerit. Den tilstædeværende Almue kiente strax forermelte Persohn og forklarede at hand har angivet for Dem at have lidt Ild ogBrandskade og ej afviget førend hand har faaet penger, dog haver hand eendeel steds ladet sig nøje med Varer; hand haver ej for nogen af dem fremvist pas og tilladelse af høiøfrighed om saadan ansøgning, den hand og for Retten forklarede ej at have: Og da Retten foreholdt ham at det ikke var sømmeligt af ham at liufve paa Gud og for Mennisken, svarede hand det laaeg ikke stoer lag paa om mand ikke just sagde sandhed for een Bonde, naar mand ikke lyvede ære og Liv af nogen. Om den hoes ham fundne træ bismer, forklarede hand, at hand hafde kiøbt den af een Mand i Byen, siden sagde hand at have laant den i Bergen \af een mand/ ved nafn Johan, boende ved Munkebeks smuget, som er Skibstimmermand og Snegker, og omendskiønt hand hafde soldt 1 Vaag tobak /: hvilken samme Timmermand tog ud for ham hoes Anders Broks :/ udi Sogn, saa har hand dog paa den verken vejet noget Tobak eller andet gods ud. Han blev da tilspuurt, hvad hand vilde med samme bismer, naar hand ikke brugte den til at Veje paa ? hvortil hand svarede, at hand meente at hand skulle Veje paa den Tobak, men som ingen vilde kiøbe med hand efter den, maatte hand selge efter Alnemaal: Da blev hand tilspuurt, hvad alen hand brugte ? hvortil hand svarede, at hand brugte deris alen der inde, eller og maalte paa Armen. Dernest blev hand tilspuurt om hand ikke andre Varer havde at selge ? der inde ? hvortil hand svarede, ej andet end faa smaa Kniplinger, som vare tagne paa Credit hoes samme Timmermand og een anden Baadsmands koene, hvilken hand sagde sig først at kiende, dernest at vide hendes nafn, og siden ikkun hvor hon boede, og ej nafn.

Dernest blev hentet een huusmand ved Nafn Hans Arnesøn udi Raadsmandsøen, som med forermelte Christopher Joseps/øn var lejet til Sogn, hvor hand Vilde afhandle sin Tobak, forklarede at hand ej hafde andet med sig at selge end 1 Vaag Tobak og til 6 alen Knipplinger, og at endeel Almues Mænd i Sogn klagede over ham at hand fordrede 4 s/killing af dem, det hørte hand nok, og at eendeel lod Vel over ham, og at ermelte Christopher ham uafvidende fordrede for ham og, men hand aldrig at have begieret det af ham ej heller faaet deraf ringeste skilling hoes ham, men maat ladet sig nøje med sin foraccorderede løn for roeren: med Bismeren havde hand Vejet een rulle ud med Tobak i Sognefestet, og havde angivet derinde, at have mist een Nordfar Jegt til Søes, hvilket Christopher ej kunde fragaae:

Imidlertid befallede Vice Laugmand Veiland, som foget at Christophers gods 3 tønder Korn og 1 mark røget Kiød, baad og Seigl og tvende Saugebord, skulle anholdes til det Kunde hos høiøfrighed foredrages til nermere ordre.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 30 Aprilis er holdet Vaar- restantz og Sage-Ting med Guulens Skibbredes Almue paa Tingstædet Halsvig, nærværende Vice-Laugmand og Constituerit Foget Ædle Henrik Veilant, Bøidelens-

1715: 122

manden Ole Hougsdalen og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Gryten, Anfind Hope, Hogne *Housgvær, Mons *Housgdal, Gietmund Aanneland, Anfind Vesetvig, Hans Undertuun, og Peder Hendriksbøe, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten var advaret, er først oplæst alle de Allernaadigste forordninger naadigste anordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 115 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Ædle Ane Mari Heidemands udgifne Skiøde til Velædle Assessor Vilhelm Hanssen paa efterfølgende Gaarder: nemlig Tangeland 1/2 *halv løb Smør og 1 huud Nødtvet 4re pund Smør 1 huud, Kaabbeltvet 1 løb Smør, Harbakke 1 løb Smør, Nørland 1 løb Smør 1 t/ønne Malt dat/erit Kiøbenhafn d/en 3 Aug/ustij 1708 ./.

Giertrud de Fines udgifne bøxelseddel til Anders Siurs/øn paa 2 p/un/d 6 mark Smør udi Myre, dat/erit Horvigen d/en 7 Apr/lis 1715.

Ditoes udgifne bøxelseddel til Hans Sørensen paa 1/2 løb Smør udi Lund, dat/erit Horvigen d/en 2 Aprilis 1715 ./.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Reinert Gregoriussøn paa 1/2 løb Smør udi Lund, dat/erit Horvigen d/en 7de Apr/ilis 1715 ./.

Ditoes udgifne Bøxelbrev til Johannes Hansøn paa 1 pund og 3 mark Smør udi Slengesoel, dat/erit Horvigen d/en 12 Martj 1715 ./.

Mag/ister Stabel lod til Tinget opbyde een gaard Gryten kaldet, til bøxel, men den tid indfant sig ingen, som den begierede eller forlangede.

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens, og hafde da

Bøidelensmanden Ole Hougsdalen til deris Kongl/ig Majes/te/ts interesses beobagt ladet stevne Peder Jacobs/øn Store Qværnøen for begangne Lejermaal med Guri Mathisdatter Alt til deris Bøders erleggelse efter Loven:

Begge de indstevnte møtte for Retten og vedtoge Louligen at være stevnte for denne Sag, til dette Ting og sted, og tilstod begge Sigtelsen, nemblig hand at Være hendes rette Barns fader, og hon at Være af ham og ingen anden besvangret. De forklarede ellers at vilde egte hin anden:

Vice Laugmand Veiland begierede at dem maatte forelegges een Vis tid at fuldbyrde det.

Afsagt.

De indstevnte Peder Jacobs/øn og Guri Mathisdatter forelegges een vis tid, nemblig inden S/an/cte Hans tider at fuldbyrde dette Løfte, hvis Lovens videre straf ej dem skal overgaa.

S/igneu/r Seeverin Seehusen haver ladet stevne Johannes Iversøn Stembøe at betale ham resterende Landskyld og 3die taget til sammen 9 rdlr og betale ham Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedstod at Være loulig stevnt for denne Sag til dette Ting og tilstod Sigtelsen.

Lensmannen paastoed Dom,

Afsagt.

Som Johannes Iversøn tilstaar sigtelsen, saa tilfindes hand at betale Citanten S/igneu/r Seehuusen de ham søgende 9 rdlr med 2 mark udi Processens Omkostning inden 15 dager *efter Nam efter Loven.

Lucas Steen stevner Anders Nedre Opdal at betalle ham resterende 3 aars landskyld og et 3dietaget og førstebøxel, item at svare ham dette aars landskyld og skat, fordi hand ej haver opsagt sin Jord og betale ham Processens Omkostning.

Den indstevnte møtte for Retten og vedtog at Være loulig stevnt for denne Sag, og svarede at hand Var forligt med sin ejere Lucas Steen om bøxelfrihed og et aars landskyld frihed; hvorpaa hand blev tilspuurt om hand hafde nogen bøxelseddel; hvortil hand svarede ja, men ej med sig.

Lensmanden derimod forklarede at hand saa-

1715: 122b

ledes var accorderit med ham, at hand skulle nyde den Bøxelfrihed og et aars landskylds frihed naar hand stedse vilde betale ham.

Anders Nere Opdal svarede hellers efter tilspørgelse at hand ej haver opsagt sin Jord, men vil boe den i aar, og ej ...gere, og haver derfore saaet Jorden.

Afsagt.

Som heele Sagens opliusning bestaar udi Bøxelseddelen, da forelegges Anders Nere Opdal, til først holdende Ting her udi Skibbredet at producere bøxelseddelen til Sagens opliusning og endelig paakiendelse.

Mag/ister Erik á Møiniken haver ladet stevne Casten Jacobs/øn Scheljehafn med Skriftlig Varsel at fremlegge den Contract som imellem Citanten og hand er oprettet paa Grundelejen og siden fremlegge beviis paa hvad hand siden dend tid har betalt, og endelig at lide Nam Dom for motvillig udeblivelse dat/erit Berg/en d/en 7 Apr/ilis 1715 ./.

Casten Scherjehafn møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ej heller nogen paa hands Veigne.

Stefnevidnerne Andfind Vesetvig og Ole Stembøe afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham mandagen efter Palmesøndag.

Afsagt.

Loven forbyder at ingen rettergang eller rettes forhandlinger paa de tider de stevnt haver skal foretages, thi vil først Casten Scherjehafn gives loulig Varsel førend noget mod ham i denne Sag kand foretages.

Jukkum Kling haver ladet stevne Elling Miømjen og Lars Nappen med mundtlig Varsel at betale ham Landslod for det sildekast de giorde paa hands Land.

Begge de indstevnte møtte for Retten, og vedstod louligen at være stevnt for denne Sag.

Derpaa indgav Citanten først sin skriftlige demonstration af dato Halsvig d/en 30 Aprilis 1715 som blev læst.

De indstevnte forklarede at de kastede om morgenen tilig ved Soleren og dertil aldri blev forbudet af nogen; men de af Ulvem, som sagde sig at eje det halve kast, sagde de sig at have forlov af, som og var med dem at kaste.

Jukkum Kling forklarede at de og usømmelig havde begiegnet hans Koene, og vilde det med Vidnisbyrd afbevise.

Ligeledes forklarede de indstevnte at de skulle afbevise at Hans Ulføen og Oune Oxnæs havde givet dem forlov dertil, af hvilken den første ejede Landet, saa og forklarede de at have tilbydet Citantens Koene 1 qvarter Sild, saasom de andre der foregav sig at eje halve Vaagen fik en fierding paa sin lod, som foruden det gav dem lov dertil.

Afsagt.

Som de indstevnte paaraaber at vilde afbevise, det dem forlov til at Kaste er givet, saa vil saadant af dem til første Ting afbevises; hvorefter Dom i Sagen skal gaaes efter loven; imidlertid vilde de see om de kunde forliges.

Derefter blev publicerit Lector Ole Bornemands udgifne bøxelseddel til Hans Nilsøn Qvamsdal, paa 1/2 løb Smør udi Qvamsdal, daterit Bergen d/en 9 Januarij 1715 ./.

Lensmanden Ole Hougsdalen haver ladet stevne Peder Nore Glavær der skal have ført et fattig Mænniske Brite til Røe og der ej opled hende i Gaarden, ligeledes haver hand ladet stevne Gulak Røe item SoldaterKoenen paa Røe Giertrud og Mikkel Thommesøn hendes dreng, hvor denne fattige skal Være kommen og siden fragaaet uden nogen menniskes hielp, til strafs lidelse efter Loven \fordi hon er død under veis/.

Alle de indstevnte møtte for Retten og vedtoge at Være louligen stevnte for denne Sag til dette Ting og stæd.

Peder Nore Glavær forklarede at hand som en svag mand førde hende til lands hvor hon er kommen til Gaarden Røe frisk og færig, thi formeen hand intet af sig imod Christendommen at Være giort.

1715: 123

Gulak Røe forklarede at hand ikke var hiemme da dette fattige menniske paa Gaarden Røe skal være kommen, men haver seet hende uden for gierdesgaarden paa Røe, da hand kom fra Qværnen, da gik hon rette vejen til neste gaard og ikke talte hon med ham ej heller hand til hende, og Kunde det være sommer aften bild førend de gaf qvæget og udegangsqvæget Var ej hiem kommen, efter Landsreigning Klokken 2.

Giertrud Rød forklarede ej at have været hiemme men i marken og hentet sig qvæg hiem hvorfore hon ej har kundet see hende, langt mindre tale med hende, men Børnene hafde sagt hende, da hon her inkom at et fattig menniske hafde Været der.

Drengen Mikkel Thommes/øn forklarede ej at have seet hende uden paa Roe-Vejen til Søes, da hand kunde tenke hon gik op til Gaarden, men hvor det blev af hende Siden ved hand ikke.

Vice Laugmand Weilandt henstillede dette til Rettens paakiendelse.

Afsagt.

Som ingen Vidnisbyrd er, der noget UChristeligt over disse indstevnte kand Vidne, da Viger de alle Sagesløes i denne Sag.

Og som ingen flere Sager vare der indstevnte blev Retten denne sinde paa det sted ophævede.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 4 Maj er holdet almindeligt Vaar- restantz og Sage-Ting med Echanger Skibbredes Almue paa Tingstædet Yttre Eide nærværende Kongl/ig Maj/estets Constituerit foget Ædle Vice-Laugmand Weilandt, Bøidelensmanden Iver Esem, og edsorne tilforordnede Laugrettesmænd, Iver Echnæs, Lars Askeviig, Ole Vadsil, Magne Askevig, Lars Yttre Eide, Lars Indre Eichnæs, Anders Totland og Biørge Biørvig med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten er Vorden sat, er almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten advaret, dernest publicerit alle de allernaadigste forordninger naadigste anordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 115 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Alida de Crequ de la Rossis udgivne bøxelbrev til Børge Johansøn paa 1 Spand Smør og 1 Mæle Malt udi Yttre Echnæs dat/erit Mielde d/en 6 Nov/embris 1714 ./.

Wilhelm Hansens udgifne bøxelbrev til Knud Jacobs/øn paa 1 pund Smør udi Strømme, daterit d/en 8 Martij 1715 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne, og som ingen Kongens Sager Vare forfaldne eller indstevnte, blev andre foretagne og først.

Lisbet Hess Lader stevne Ole Nilsøn Jordal at betale hende efter sin udgifne Revers 3 dlr 3 mark fordi hand hende hafde Solt Een Koe, som var *Spadalsk og refundere hende Processens Omkostning.

Den indstevnte møtte for Retten og vedtog Stevnemaalet; og vedstod at have udgivet denne \sin/ haand paa betalingen, men dertil Være truet; dog ej at have været i nogen tvang eller fengsel, da hand dette har udgivet, og at for ommelte Mænd samme hafde underskrevet til Vidne, og hafde tilbage taget Qvægets huud, saadan som der Var.

Citantinden producerede den indstevntes beviis af 30de Martj 1714 og paastoed Dom. Hvorpaa Citantinden efter persvasion (Persuadere = overtale) af Retten eftergav ham den 1/2 Rdlr.

Afsagt.

Efterdi dend indstevnte ej benegter at denne haand jo af ham udgivet er, uden fengsels eller anden tvang, som Loven omtaler, til betaling, da tilfindes hand, nemblig Ole Nilsøn Jordal at betale Citantinden Lisebeth Hess, de ham søgende 3 dlr med 1/2 Rdlr udi Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

1715: 123b
 
 

Rasmus Lechnæs haver ladet stevne Ole Olsøn Muulen, der haver taget festepenge af ham og tilsagt ham sin tieniste og siden festet sig til een anden, at lide straf efter Loven, item Anders Eide som samme tiener siden haver fæstet at lide straf efter Loven fordi hand samme tiener af hans tieniste haver *folokket (forlokket), item Aamund Mulen, som var overværende, da samme tiener af ham blev leiet til forklaring derom at giøre, item at bemelte dreng maatte tilfindes at betale ham Processens omkostning.

Anders Eide og Aamund Muulen og Ole Olsøn møtte for Retten og vedsagde at være louligen stevnte:

Drengen blev tilspuurt hvor gammel hand Var, hvortil hand svarede 20 aar; og svarede efter tilspørgelse at have fæstet sig til Rasmus Lechnæs med sin Stiffaders Villie, og var lovet af Citanten 2 rdlr udi Løn og hans Stiffader var samme tid hoes; for at tiene ham 1715, derforuden var ham og lovet Klæder, som een tiener vedkom.

Dend indstevntes fader forklarede at have lejet eller festet sin Stifsøn til Rasmus Lechnæs til at tiene ham det aar 1715 for aarlige klæder og 2 rdlr i Løn, om hand giorde lige derfore og tiden skeede 2de dager efter Hellig 3 Kongers dag, som Ole Ols/øn og tilstod, og oppebar derpaa festepenge dagen derefter 1 mark efter dend indstevntes og Stiffaderens forklaring. Men aarsagen hvorfore hand ikke vilde lade sin Søn kom/m/e udi Rasmus Lechnæsis tieniste, var, fordi der *spargeredes at tienernes Løn beholt hand tilbagers for at frie dem for udskrivelse; hvilket Rasmus Lechnæs paastoed ham at overbevises og søge ham for saadant, som Sagen er Uvedkommende, thi da trøster hand sig ved, saadan uskikkelig paasagn at refutere (Refutere = gjendrive).

Anders Eide svarede, at hand lenge førend Rasmus Lechnæs hafde givet ham festepenger, hafde begieret samme dreng til tieniste, men ej at have afvist at hand hafde oppebærget fæstepenge af Rasmus Lechnæs, Nu Værende Citant, førend dagen efter, hand hafde oppebærget af Citanten, og da tog ham fæstepenger af ham og.

Drengen svarede at fordi hand kiente Anders Eide bedre end Rasmus, da vilde hand før tiene Anders end Rasmus: hvilket Stiffaderen Aamund sagde sig ej at afvide.

Rasmus Lechnæs paastoed derefter Dom.

Afsagt.

Som Ole Olsøn Muulen selv tilstaar at have tilsagt Rasmus Lechnæs sin tieniste med Stiffaderens Aamund Muulens samtykke og derfore oppebærget fæstepenge 1 mark og være lovet 2 rdlr i aarlig løn; og siden bortfestet sig imod sin Stiffaders Videnskab til Anders Eide, da tilfindes hand, i følge af Lovens 3de Bogs 21 Cap/itul 14 art/icul at betale Citanten Rasmus Lechnæs de af ham oppebaarne festepenge 1 mark og een fierde del af hans Løn 1/2 Rdlr, sampt 2 mark i Processens Omkostning, tilsammen 1 rdlr inden 15 dager under Nam efter Loven; Men for Citantens tiltale, Viger Anders Eide Sagesløes i denne Sag, saasom drengen befindes meere skyldig end hand.

Dernest blev publicerit Anders Andersøn Totlands og Anders Indre Eides sluttede *foreeening om Arv af 4 Maj 1715.

Item Anders Andersøn Totlands udgifne afkald for Møderne Arv af dat/o Eide d/en 4 Mai 1715 ./.
 
 
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 6 Maj er holdet Vaar- restantz og Skatte sampt Sage-Ting med Haasanger Skibbredes Almue, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget over Nordhordleen og Voos Ædle S/igneu/r Vice-Laugmand Weilandt, Bøidelensmanden Johannes Hannestvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Grimstad, Peder Ladstad, Lars Houstvet, Johannes Langeland,

1715: 124

Johannes Holme, Nils Hole og Anders Hoshofde for Johannes Lone, og Johannes Kleveland for Stephen Lone med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efter at Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten var advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger og høi-Øfrigheds befalinger, som fol/io 115 findes extraherede.

(1.) Dernest blev publicerit S/igneu/r Hans Smidts udgifne Skiøde til Erik Johans/øn Nore-Rosland paa 1/2 løb Smør og 1 Mæle Malt udi samme Gaard dat/erit Bergen d/en 27 Nov/embris 1714.

2. Henrik Henriks/øn *Urhdalhs, paa S/igno/r/a/ Trine Nitters Veigne udgifne bøxelseddel til Peder Olsøn paa 1/2 løb Smør og 6 Kander Malt udi Birkeland dat/erit Bergen d/en 21 Febr/uarij 1715 ./.

3. Brite Hannestvets tillige med sin faders og Lauværges samtykke udgifne bøxelseddel til Anders Johansøn paa 1 pund Smør og 1 Mæle Malt udi Hannestvet, dat/erit Hannestvet d/en 22 Martij 1715 ./.

4. Elisa Catharina S/a/l/ig/ Volptmands udgifne Bøxelbrev til Knud Johansøn paa 18 mark Smør og 6 Kander Malt udi Løedtvet, daterit Bergen d/en 2 Aprilis 1715 ./.

5. S/igneu/r Hans Smidts udgifne Skiøde til Erik Joensøn Nordre-Rosland paa 1/2 løb Smør og 1 Mæle Malt udi sin paa boende Gaard Nore Rosland, dat/erit Bergen d/en 27 Nov/embris 1714 ./.

6. Johannes Raknæsses tillige med Ole Miøses og Haldor Bysems udgifne bøxelbrev til Torkel Monsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Øfstuus, hvorfore er oppebaaret bøxel 12 rdlr, daterit Rachnæs d/en 3de Febr/uarij 1715 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens: og hafde da

Ole Hole Ladet stevne Nils Hole fordi hand haver op brut een *Vet (veit/grøft) ved huuset, og paa videre ord som passerede: hvorom ingen Vidner fantes, formeenende at hand ej hafde ret til at giøre saadant.

Dend indstevnte møtte for Retten, og vedtog at Være loulig stevnt for denne Sag.

Citanten forklarede at hand formeen at ham ikke kunde veigres at grave Vedt til sin Jords forbedring.

Nils Hole derimod formeen at hvad tilforne er giort ved Dom/m/er og Mænd, det kand nu ikke forandres.

Afsagt.

Som denne Sag dependerer af besigtelse Siun og grandskning da henvises den til Aastæden, hvilket naar skeer, skal videre kiendes udi Sagen hvad lov og Ret medfører.
 
 

Jacob Herland haver ladet stevne Ingebrigt Kleppe fordi hand skal have taget noget Ved fra ham, som er hugget i Citantens Skoug, til Vidtne derom indkaldet Aamund Hustrulie, Ole Lødtved, og Johannes Helland; til strafs lidelse efter Loven. Ingebrigt Kleppe haver med Contrastefning ladet stevne Citanten igien fordi hand vil formeene ham at hugge udi sin ejendoms Skoug.

Afsagt.

Denne Sag henvises til Aastæden, hvilket naar skeer skal videre udi Sagen kiendes hvis lou og Ret medfører.

Johannes Langeland haver ladet stefne Knud Fogsdal, som har soldt ham 2de fafner Ved, til at forklare om hand har soldt samme ved til Siur Fielskaar, og lide straf derfore efter Loven; item stevner hand Siur Fielskaar, som samme Veed sig haver bemegtiget; til refusions erstadtning.

Begge de indstevnte møtte for Retten og vedtog at være loulig stevnt i denne Sag. Og som Johannes Langeland self sad Retten betiente i hans sted Johannes Lone.

Knud Fogstad svarede at have soldt Citanten de tvende fafner ved, som Siur Fielskaar haver sig bemegtiget og ej haver oppebaaret noget enten af penger eller penges værd hoes Siur Fielscaar for samme Ved.

Siur Fielschaar svarede, at hand formeente, fordi hand tilforne, for ungefær 3 aar siden, haver leveret ham penge for ved, som Knud Fogstad een og anden tid bortsolt, saa meente hand at denne Ved skulle komme ham

1715: 124b

til.

Knud Fogstad blev tilspuurt om hand af Siur Fielschaar hafde oppebærget penger paa denne Ved ? hvortil hand svarede nej: men vel tilforne oppebærget penger af ham for at skaffe ham ved, men ej nafngivet sted og tid; Og dend summa som Knud Fogstad sagde sig at have oppebæret for at forskaffe ved tid efter anden udi betaling er 3 mark 13 s/killing, men aldri sagt ham, at hand skulle have den eller anden ved.

Siur Fielschaar tilspuurte Knud Fogstad om hand ikke haver skikket sin Søn Fusse Siursen til ham og begiert denne Ved af ham Og om Knud Fogstad ikke havde tilsagt ham denne Veed ? hvortil Knud Fogstad sagde sig at have svaret, at hand ej hafde lovet Siur Fielskaar at tage denne omtvistede Ved, men sagt at hand selv vilde føre denne ved til Bergen og selge den, paa det den udi Skatterne skulle forslaa noget for ham, som en fattig mand, og med tiden vilde betale Siur Fielschaar, hvilket var lenge førend hand soldte Johannes Langeland den: og gav til kiende at hand aldrig hafde givet Siur Fielschaar eller nogen i hands nafn, forlov til at røre, langt mindre tage og føre denne Ved bort.

Siur Fielschaal forklarede, at hand med Vidner skulle forklarlig bevise at ham var givet forlov Af Knud Fogstad til at tage og bortføre denne Ved ? hvortil hand svarede at have Lars Hougstvet, Ole Kalleklef, og Mons Helland.

Afsagt.

Som Siur Fielschaar paaraaber sig til Vidnisbyrds førelse, udi denne Sag, nemblig Lars Hougstvet, Ole Kalleklef og Mons Helland, da haver Siur Fielschaar samme til førstholdende Ting at indkalde, deris edlige forklaringer at aflegge, om Knud Fogstad, haver givit ham forlov til at tage samme Ved, og indkalde Vedkommende til Vedermæle, hvilket naar skeed er, skal videre udi Sagen kiendes hvis Lov og Ret medfører.

Deris Velærværdighed Mag/ister Erik á Møiniken haver ladet stevne Torkel og Nils Øfstus fordi de uden hands minde og tilladelse haver opbygt og staaende et nøst paa hands allernaadigst benificerede grund Holme, til at fravige og borttage samme nøst og straffes videre efter loven.

Begge de indstevnte møtte for Retten og vedtog at Være louligen stevnte, ej benegtende at samme Grund, hvorpaa nøstet er bestaaende Holmes grund er tilhørende, men Nils Øfstus forklarede at have bøxlet af salig H/er/r Anders samme grund eller nøstested, men ej at have bøxelseddel, og som hand ej er krevet om grundeleje, har hand den ej kundet betale.

Torkel svarede sig at Være uskyldig herudi, saasom hand er nyelig dertil kommen; og hvorledes det haver sig med hands formand kunde hand ikke vide, dog erbød hand sig at vilde betale grundelejerne.

Og som de begge erbøed sig at betale de 6 aars resterende grundelejer og begierede tid til at fare til ejeren til forligelse, og hvis de ikke inden Sommertinget kunde treffe forlig, vilde de da underkaste sig Rettens kiendelse.

Afsagt.

De indstevnte bevilges tid til at drage til ejeren om at treffe forlig udi denne Sag, inden Sommertinget, og om ej skee kand, skal efter foregaaende Varsel kiendes hvad loven videre medfører.

Fuse Siurs/øn (Vassel 15, Fjellskål 23) haver ladet stevne Nils Anders/øn Fotland fordi hand ej har vildet betale afgift af tvende kiør, hans Koene Synneve Nilsdatter tilhørende, som hand har haft for hende udi 9 Uger; alt til billig erstatning derfore og Processens Omkostningers afbetaling.

Nils Fotland møtte for Retten og vedstoed at Være loulig stevnt for denne Sag. Nils Fotland forklarede at hand var værre faren ved hendes fraskillelse fra ham, end hand kunde have profit af hendes qvæg, hvortil Nils Fotland blev tilspuurt om Fuses koene hafde tilsagt ham nogen tieniste ? hvortil hand svarede nej: og forklarede at have tilbudet hende sine egne kiør, og hand har ingen nøtte *har haft af hendes kiør saasom hand ikke kunde tilsee sine egne

1715: 125

dis hellers hendes; og ved sig ingen nøtte af sin egen afdrot dis hellers af hendes qvæg. Hvad de 6 Uger angaaende som Citantens Koene ardbeidede hoes hand, kand hand ikke negte.

Og som parterne bleve tilholdte herudi at forliges med godhed, sagde de sig det ville giøre: og paastoed Fuse 2 rdlr: men Nils vilde ikke byde noget: men som Laugrettet forklarer som kyndige Mænd at pigen kunde fortiene udi de 6 Uger 3 mark og qvæget importere 1 rdlr udi de 9 uger. Thi maatte Retten kiende paa billighed.

Afsagt.

Som Nils Fotland ej kand fragaae at jo Citantens Koene haver tient ham udi 6 Uger, og hendes qvæg haver været udi hans hiemme, da kand Retten ej andet end for billigt ansee at Nils Fotland bør betale Citanten Fuse Siursøn paa hans Koenes Veigne for ardbeide og afdrot af qvæget 1 rdlr 3 mark hvilke hand tilfindes at betale inden 15 dager under Nam efter Loven, og befries saa for Processens til dato anvente Omkostning.

Mad/a/me Veiners lod producere et skriftlig Stevnemaal udi Retten uden stemplet papir hvilket for dets aarsage skyld ej blev antaget ej heller indfant sig nogen som fuldmagt paa hendes veigne at tale hafde.

Og som ingen efter trende gangers paaraabelse indfant sig der videre vilde gaa i rette, blev Retten dennesinde paa dette sted, ophævet.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 7 Maj, er holdet Vaar- restantz og Sage-Ting med Mielde Skibbredes Almue paa Tingstædet Reistad, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts constituerit foget over Nordhordleen og Wos Ædle Vice Laugmand Weilandt, Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Lars Houge, Baste Reistad, Ole Vefle, Nils Vesetter, Siur Littun, Johannes Houge, Ole Houge og Siur Rivenæs, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat almuen var advaret til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først oplæst alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og høiøfrigheds Befalinger som fol/io 115 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Velbyrdige Frue Sidsele Kaasis udgifne Skiøde til Ole Olsøn paa 2 p/un/d 3 mark Smør udi Soelbierg, dat/erit Bergen d/en 2 Januarij 1714.

Ditoes udgifne Skiøde til Elling Ellingsøn Solberg paa 2 pund og 9 mark Smør udi Solbierg, hvorfore er oppebærgit 40 rlr 3 mark 12 s/killing, dat/erit Bergen d/en 2 Januarij 1714.

Johannes Brøgers paa H/er/r Samuel Bugges Veigne udgifne bøxelbrev til Arne Olsøn paa hans faders Brug udi Vefle, hvorfore er oppebærget bøxel 7 rdlr, dat/erit Bergen d/en 18 Januarij 1715 ./.

Ditoes udgifne bøxelseddel til Nils Lars/øn paa Peder Nilsøns brug udi Nordre-Væfle; hvorfore er oppebærget Bøxel 7 rlr, dat/erit Berg/en d/en 18 Januarij 1715.

Mad/a/me Appelone Svardskopfs udgifne bøxelbrev til Baste Olsøn paa *paa 1 pund Smør udi Eversdalen dat/erit Mangers Præstegaard d/en 16 Junij 1714 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne, og som ingen Kongens vare indstevnte da efterfølgende.

Nils Askeland haver ladet stevne Nils Mit Mielde for 3 rdlr af Kirkens tiendes intresse, som hand var accorderit med ham om at sig forskaffe, alt til betaling og Processens Omkostningers erstatning.

Paa Nils Mit Mieldes veigne møtte hans Søn Nils Nilsøn, som efter ordre af sin fader Vedtog Stevnemaalet at Være sig loulig forkynt og til stevningen videre svarede: at hands fader haver oppebaaret pengene nemblig de søgende 3 rdlr af Mielde Kirkes tilhørende tiende, for Citanten, men forklarede at samme penge var betalte til H/er/r Claus

1715: 125b

Schavenius dog imod Citantens ordre.

Nils Askeland paastod Dom over Nils Mitmielde til betaling, saasom hand samme kirkes tiende sig haver tilforpagtet hoes forpagteren S/igneu/r Jens Lem, og Nils Mit Mielde at søge sin regres hos den hand dem imod hands ordre leverit haver.

Afsagt.

Som Nils Mit Mieldes Søn Nils Nilsøn paa sin faders veigne tilstaar at hand efter ordre af Citanten, eller aftale med ham, paa hands Veigne haver af Mielde Kirkes tiende, den Citanten haver forpagtet oppebærget 3 rdlr, og samme imod hands ordre udleverit til Sogne Præsten, da tilfindes Nils Mitmielde at betale Citanten de ham søgende og for ham oppebaarne 3 rdlr af Mielde Kirkes tiende med 2 mark 8 s/killing udi Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven; hvorimod Nils Mit-Mielde gives fuldkommen regres, sine, imod ordre ud leverede penger, hoes vedkommende paa Louligste maade, som hand best ved og kand at udsøge.

Anders Askeland forpagter for Gierstad Kirkes tiende haver ladet stevne Anders Gierstad, og Jens Gierstad, Simen, Mikel, Enken Marrite at betale ham Kirkens Korntiendes anpart af deris Gaard og erstatte ham Processens Omkostning.

Ingen af de indstevnte møtte. Men Elling Solberg møtte paa deris Veigne og svarede, at efterdi de hafde betalt denne deris anpart af Kirkens tiende til Præsten til sammen 1 rlr 1 mark 8 s/killing, da formeen de at blive befriet for Citantens Søgning, i denne Sag; saasom Præsten vil oppebærge dens anpart som for Annex-gaarden, dernest blev Elling Solberg tilspuurt om nogensinde tilforne denne Kirkens tiendes anpart Var betalt til Præsten førend nu, ? hvortil hand svarede nej:

Anders Askeland paastod at de maatte tilfindes at betale ham de hoes dem søgende 1 rlr 1 mark 8 s/killing efter hands forpagtningsudviis, og erstatte ham denne Processis Omkostning: og de igien at søge deres regres hoes Vedkommende.

Afsagt.

Som Elling Solbierg forklarer for Retten, at de indstevnte Anders, Jens, Simen, Mikkel og Enken Marrite Gierstad alle tider tilforne haver {oppebær} betalt til Kirkeværgerne Kirkens tiendes anpart og ej til nogen anden; og som samme forpagtes Citanten Anders Askeland, paa samme maade sig kirkens tiendes anpart haver tilforpagtet og ej af de indstevnte nødt sin betaling; da tilfindes de indstevnte Anders, Jens, Simen, Mikkel og Enken Marrite Gierstad, at betale Citanten, til sammen 1 rlr 1 mark 8 s/killing med 1/2 rlr udi Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven, hvorimod dem gives fuld regres til Vedkommende deris udlagde penger, paa Louligste Maader, at igien søge.

Anders Askeland lader stevne Elling og Knud Solbierg at betale ham paa Gierstad Kirkes Veigne, Landskyld 1 1/2 Mæle Korn, som hand endnu rester og ej Vil betale og erstatte ham Processens Omkostning og fierde penger efter Loven.

De indstevnte møtte for Retten og forklarede ej at være stevnt i denne Sag.

Stevnevidnerne møtte ikke, som Varselet skulle afhiemble, thi vil de først gives loulig Varsel, førend noget imod dem kand foretages.

Ædle H/er/r Seeverin Seehuusen formynder for S/a/l/ig/ Mag/ister Nils Hiermands datter Ane Catharina Giermand, lader stevne Klokkeren *Lorentz Petersøn, for utilbørlige og fast udviste ærrørige ord over hands Myndtling Ane Catharina Giermand, hvilket Vidner er Jndkaldet derom Mogens Øfste Mielde een boesat Mand her i Tinglaget, og een pige Adrian Marie Bilde som tilforne haver tient hoes H/er/r Claus og siden tilholdt hoes Ane Mens og nu nyelig igien er kommen til H/er/r Claus, alt til et Tingsvidnes erholdelse.

*Peter Lorensøn møtte og forklarede at have faaet loulig 14 dagers Varsel, men ej at være stevnt til at anhøre Vidnisbyrdenes forklaringer.

Derpaa blev stevnevidnerne Anders Veset og Nils Veset

1715: 126

fremkaldede, og som Nils Veset var een af Laugrettet, som dette aar besad Retten blev Nils Askeland *salt (satt) udi hans sted, hvilke forklarede edelig for Retten at have stevnt ham med loulig Varsel, baade for denne Sag i sig selv og til at anhøre de indstevnte Vidners forklaringer.

Vidnerne Mogens Øfstemielde og Adrian Marie Bilde møtte for Retten og vedtoge at være loulig stevnte til at aflegge deris eedlige forklaringer i denne Sag.

Citantens fuldmegtig S/igneu/r Thommes Crommetie paastoed, at de indkaldede Vidner maatte eedelig forhøres, hvorpaa eden blev dem forelæst og af Retten tilholdet, deris retsindige forklaring at giøre:

Og blev da først fremkaldet Mogens Øfste Mielde, efterat det andet vidne var udvist medens hand skulle aflegge sin eedelig deposition, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige vidnisbyrd, forklarede saaledes: at efter Juulen i aar 1715 var hand udi Ane Mensis huus, som ved Hougs Kirke er boende, var deponenten tillige med Lorents Petersøn udi Ane Menses huus da hørde hand Lorents Petersøn skielde Ane Catharina Hiermands for en hore, som midlertid var kommen ind til Ane Mænds, og om noget andet var passerit tilforne imellem, det ved hand <ikke> og samme tid var Adrian og inde i stuen.

*Peter Lorentsøn tilspurte Attestanten om ikke Ane Catharina Giermand spurte ham, om det var sandt at hand hafde lovet hendes Broder een Ulykke ? og om hand ikke derpaa svarede hende, det skal i have sagt som een hore indtil i beviser det: hvortil deponenten svarede, at hand ikke hørte at Ane Catharina Gierdmands formered noget Spørsmaal til *Lorents Petersøn, \men svarede/ det skal i have løjet som een hore.

Og som begge parter ej hafde mere efter tilspørgelse af Retten at qvæstionere til deponenten, blev hand udviist og det andet Vidne indkaldet ved nafn Adrian, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at efterat Demoiselle Ane Catharina Hiermands var efter Kiyndelsmesse Aar 1715 kommen udi Ane Menses Huus, hvor deponenten tillige med Mons Øfste Mielde, Ane Mens og Lorents Petersøn Var tilstæde, begynte Lorents Petersøn at tale om ungdommen som fra hands information var taget; da siger Demoisellen til ham: taler i ilde om min faderbroder, hvortil Lorents svarede nej, derpaa siger Demoisellen Ane Catharina, ligesom i haver lovet min broder ondt, da svarede Lorents og sagde til hende, det Lygst du som en hore.

Og som ingen af parterne videre hafde at qvæstionere til Attestantinden begierede endelig S/igneu/r Crommetie dette under Rettens forseigling beskreven, som blev bevilget.

Ane Mens haver ladet stevne Lorentz Petersøn fordi hand haver udslaget hendes Vinduer, til strafs lidelse efter loven, og refusion for paaførte skade, sampt Processens billige Omkostnings erstattelse.

Lorens Petersøn møtte for Retten og vedtog stevnemaalet, forklarede og at denne skade af ham er giort imod hands Villie, i det hand haver slaget fire Ruuder i stykker;

Citantinden forklarede at ej mere heller var udslaget end 4re ruder; med dends blye; men af hvad forset, eller hvad intention dette af ham er skeed, kunde hon ikke vide, saasom hon den tid skaden blev giort ej var hiemme. Citantinden forklarede at ruderne kaaste hende 1 mark at reparere, men mad og drikke og fløtning kaaste og noget, som hon formeen sig at bør vederlegges af ham: og paastod Dom til betaling og Processens Omkostning.

Afsagt.

Som Lorens Petersøn ej fragaar, at hand jo haver, dog uvillig, udslaget Citantindens 4re ruder, hvilke hende at indsette igien har kaastet foruden fløtning og Kost 1 mark; da tilfindes Lorents Petersøn at betale Citantinden først for de 4re ruder hand udslaget haver 1 mark, og 2 mark i fløtningspen-

1715: 126b

ger for Glasmageren sampt 1 mark 12 s/killing udi Processens omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven: Og som Citantinden ej tillegger ham nogen Voldsom Sag, eller den ham er bleven overbevist nu for Retten da befries hand for videre bøder udi denne Sag.

Og som ingen flere hafde indstevnt Sager til paakiendelse, blev Retten denne sinde, paa dette sted brudt.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 8 Maj er holdet Vaar- Skatte og Sage Ting med Arne Skibbredes Almue paa Gaarden Yttre-Arne, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foged Ædle Vice Laugmand Weilandt, Bøidelensmanden Børge Selvigen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Rasmus Hitland, Lars Melkeraaen, Mogens Hiorteland, Johans Tuenæstvet, Mons Helland, Mikkel Garnæs, Jens Horvigen og Nils Helle, men udi Lars Melkeraaens sted sad Lars Aastvet, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, *efteraat Almuen var advaret til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 115 findes extraherede.

Dernest blev publicerit

(1.) Ædle Else Lilienschiolds tillige med Major Storms og Hans Riisbreks udgifne Skiøde til Siur Jonsøn Littun paa 1/2 løb Smør udi Brudvig med bøxel, dat/erit Grafdals-gaard d/en 20 Novembr/is 1714 ./.

2. Else Salig Hans Pedersøns udgifne pante-obligation til S/igneu/r Gunder Bærentsøn paa Capital 300 rdlr, hvorfore er pantsat hendes iboende huus udi Store-Sandvigen med reberbane og ald tilhørende, daterit Bergen d/en 20 Sept/embris 1714 ./.

3. Mag/ister Ole Storms udgifne bøxelbrev til Johannes Monsøn paa et pund Smør og et qvarter Malt udi Tuenæs, hvorfore er oppebaaret Bøxel 9 rdlr, dat/erit Bergen d/en 3 Nov/embris 1714 ./.

4. S/igneu/r Daniel Rafnsbergs udgifne bøxelbrev til Bent Haavers/øn paa *1 Smørs* leje (i ? - gard ikkje nemnd), hvilket leilendingen nyder uden bøxel og 6 aars landskyldsfrihed dat/erit Bergen d/en 8 Decembr/is 1714 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens, og hafde da.

Bøidelensmanden Børge Selvig ladet indkalde Brite Jensdatter der udi sit egteskab er bleven besovet, da hon haver levende Mand udi Sverrig, som fra Compagniet er bortrømt til strafs lidelse efter loven, og til at bekiende sin Barnefader til Videre deris Majes/te/ts Bøders observation.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedtog loulig at være stevnt for denne Sag; og nafngav ingen til Barnefader, men forklarede at være af een ubekient person, den hon aldri før eller siden hafde seet ej heller vist hands nafn, men hon holdt ham for en baadsmand.

\......?....../ Vice Laugmand Veiland paastod Dom over hende efter Loven.

Afsagt.

Brite Jensdatter befindes for sit, udi sit egteskab begangne horeri da hon haver levende Mand, at straffes paa sin yderlig formue efter Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 25 articul og ifølge af Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul at stande aabenbare Skrift.

Dernest fremstoed for Retten opsidderne paa den afbrente Gaard Vasdal udi Arne Skibbrede beliggende af Jordskyld 1 løb 18 mark Smør, nafnlig, Mogns Brynnelsen og Johannes Monsøn, og tilspuurte Laugrettet og tilstædeværande Almue, om dem ikke er vitterligt, at deris paaboende gaard Vasdal ved Mikkels tider 1714 undtagen deris floer og Lade, er tillige med alle andre deris fattige ejendele af indboe og madvarer sampt Klæder, af een Ulykkelig Ildebrand i aske lagde, saa de derover, disvere for dem, er geraadet udi store Armod og elendighed ? hvortil Almuen og tilstædeværende Laugrettesmænd, svarede, at hvad af dem proponerit er i alle maader sig sandferdig forholder

1715: 127

det de vel vidende, med god samvittighed kand og vil bevidne:

Citanterne begierede dette under rettens vedbørlige forseigling som blev bevilget.

Anders Olsøn boende i *Eisdvog haver ladet stevne Brite Selvigen fordi hon ham haver overskiendet og med usømmelige ord overfaldet, til Vidne derom er Birte en Koene Boende i Byen, Citantens Koenes Søster og Ane Gieldmeid boende i Bergen.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hendes Veigne, ej heller vidnesbyrdene.

Stefnevidnerne Stephen Flactvet og Torlef Flactvet, tvende boesatte mænd her i Tinglavet, afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt hende loulig til dette Ting, og for denne Sag og talt med hende selv;

Afsagt.

Som de tvende paaberaabte Vidner sorterer under Bergens Byes Jurisdiction, da haver Citanten deris edelige depositioner der at lade afhøre og Brite Selvigen at kalde til Vedermæle, og det under Rettens vedbørlige forseigling edtage, hvilket naar skeed er, skal efter foregaaende stevnemaal, udi Sagen kiendes hvis lou og Ret medfører.

Bøidelensmanden Iver Esem haver ladet stevne Knud Myhrdal at betale ham resterende Tiende for 5 aar og smaatiende for samme aar til sammen 8 mark og smaatiende 1 mark og betale denne Processens Omkostning.

Den indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.

Stefnevidnerne Joen Birkeland og Stephen Flactvet afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham med i dag 15 dages Varsel og talte med ham selv for hans boepæl.

Lensmanden begierede laudags foreleggelse.

Afsagt.

Knud Myhrdal forelegges laudag til nestholdende Ting at møde og svare til Sagen, saafremt ej dom skal vorde afsagt.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse, efter trende gangers paaraabelse, vare indstevnte, blev Retten denne sinde paa dette Tingstæd brut og ophævet.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 15 Maj er holdet Ting paa Nobis Kroug, nærværende Bøidelensmand Lars Dyngeland, og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Rasmus Hornæs, Lars Houkeland, Arne Totland, Vincents Tittelstad, Poul Aase, Ole Raae Jukkum Schaale, Ole Houge,

Hvorda blev afsagt den Dom imellem Consumptions forpagteren S/igneu/r Michael Storm og Henrik von Rechen, paa Mad/a/me S/a/l/ig/ Ane Schreuders Arvingers veigne, som d/en 10 Apr/ilis 1715 til Doms blev optagen, saa meldende udi Barthes nærværelse og Bierigs paa M... Vedsitters.

Citanten Mons/ieu/r Michael Storm, efter hiemvisningsdom fra Consistorio af 27 Julij 1714 søger Mons/ieu/r Henrik Von Rechen paa samptlige S/a/l/ig/ Mad/a/me Ane Schielderups Arvingers Veigne at betale sig resterende Consumption, folke og familie Skat af de tvende Gaarder eller pladser, Gieringsviig og Schaalevig kaldet, efter forhen indgivende Reigninger til hende, efter Præstens Mandtallers indgivende, og derforuden betale Processens skadesløse Omkostning.

Hvorimod S/igneu/r Von Rechen med Contrastevning paastaar, herfore at være befriet, af aarsage, fordi hand formeen, mandtallerne ej at være rigtige, pladserne U-matriculerede, og ej forpagtede Gaarder, men Huusmandspladser eller rydningspladser, {hvilke for Consumption, folke og familie}, og at Consumptions forpagteren derforuden tilfindis at betale Processens Omkostning:

Herimod replicerer Mons/ieu/r Badscher paa Citantens Mons/ieu/r Storms Veigne at Mons/ieu/r Von Rechen bør betale af disse tvende gaarder

1715: 127b

eller pladser Giæringsviig eller Schaalevig, efter Præstens indgifne Mandtaller, som bør Være Consumptions forpagteren een efterretlig Rettesnor, og fordi paa Giæringen besynderlig ejeren er tilhørende baade huuse og 6 qvæg, og faar een temmelig afgift eller forpagtning deraf og \efterdi/ samme opsidder selv mandtallerne haver underforseiglet med vidner som Acterne Vedløftigere udviser.

Hvorimod Contra Citanten Von Rechen formeen at efterdi pladserne ej ere udi Skat Lagde, det hand med S/igneu/r Rafnsbergs attest beviser, og fordi af samme pladser ej tilforne er fordred Consumption eller af Præsten anteignet til Consumption førend hans Søn Consumptionen forpagtede, skulle de endnu, som før, for Consumption, folke og familie Skat blive befriede med videre; men saavit acterne udviser kand Retten ej anderledes ansee det eene plads Gieringsviig, end som et forpagtet, og ej rydningsplads, af aarsage, fordi Opsidderen hverken ejer huuse eller qvæg og andet inventarium, som Rydningsmænd bør tilkomme, men ejeren alt dette er ejende, hvoraf og nydes aarlig afgift, efter egen tilstaaelse af Contra Citanten, 6 rdlr, som ellers var alt for haard afgift for een rydningsmand,

Thi tilfinder Retten S/igneu/r Von Rechen, at betale Citanten Mons/ieu/r Michael Storm, paa samptlige Arvingers Veigne, de ham, af Giæringsviig, for 3de aar resterende Consumption, folke og familie skat, aarlig 4 rdlr 5 mark til sammen 14 rdlr 3 mark inden 15 dager under Nam efter Loven, hvorimod S/igneu/r Von Rechen gives Regres til medarvingerne sine for meget udlagde penger proportionaliter at udsøge. Hvad det andet plads Schaalevig er angaaende, da ansees det af Retten for et rydningsplads, saasom opsidderen baade er huuse og qvæg ejende, af hvilket ej nogen Consumption bør svares, og derfore frikiendes Mons/ieu/r Von Rechen, paa samptlige Arvingers veigne, for Citantens tiltale i denne post, hvorimod Consumptions forpagteren S/igneu/r Michael Storm gives regres til dem, som mandtallerne udgivet haver.

Processens Omkostninger ophæves paa begge sider.

Samme dag blev Retten igien sat paa forermelte Sted med sam/m/e Laugretesmænd undtagen Ole Raae og Jukkum *Schaalevig (Schaale) som udi samme Sag var stevnt til Vidner udi hvis sted betiente Retten Hermand Morits og Jørgen Elfring,

Hvorda Mons/ieu/r Bierig paa Bergens Byes Kemners Vegne producerede sit skriftlige forsæt, *at (af) 12 Apr/ilis 1715 som blev læst; hvorudi Var indkaldet Vidner Lensmanden Lars Dyngeland, Jens Yttre-Mittun og Ole Raae deris edelige forklaringer at aflegge, item deris forklaringer at anhøre Ædle Toldindspecteur Poul Rafnsdorf og forrige ejer Henrik Korts, item Velædle H/er/r Cammerraad Hans Schreuder og Stifts Prousten Mag/ister Ole Storm om de noget herimod kunde have at sige eller prætendere.

Dernest producerede H/er/r toldindspecteur Poul Rafnsdorf et skriftlig Contrastefning af 6 Maj 1715 af følgende indhold læst, hvorudi var indkaldet Byens Kemner Nils Sandersen paa egne og H/er/r Camerraad Schreuders Veigne at producere skriftlig adkomst, hvorefter hand paa Byens Veigne kunde tilegne sig nogen ret eller deel, udi Lundgaardz \Tagemark/ Vandet Calfarie eller saa kaldet Nobis Kroug førend Vidnisbyrdene skulle afhøres og endelig at anhøre Jukkum Hartvigsøn Møller og Axel Møller, sampt Jacob Davids/øns edlige forklaringer om samme skiel og skifte.

Toldindspecteuren Poul Rafnsdorf møtte tillige med H/er/r Camer Raad Schreuder og vedtog loulig at Være stevnt for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer, og paa Mag/ister Oles Veigne møtte Hermod Stranges/øn som forklarede det samme.

Vidnerne Lensmanden

1715: 128

Lars Dyngeland tillige med Ole Raae møtte og for Retten og vedtoge at være lougligen stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag.

Mons/ieu/r Rafnsdorf paastod eller forsikkrede paa Henrik Kores Veigne at hand og Var loulig stevnt hertil.

Cristen Bierig forklarede at være paa Kiemnerens Veigne loulig stevnt for Sagen og til at anhøre de indstevnte Vidners forklaringer.

Jokum Hartvigsen Møller, Axel Møller og Jacob Davids/øn møtte og for retten og vedstode at være louligen stevnte til at aflegge deris eedelige depositioner i denne Sag.

Christen Bierig og foruden at svare til Contrastevningen gav til kiende at stevnemaalet vel indeholder til Doms erholdelse, mens hans Principal forlanger ikkun Vidnernes førelse til Tingsvidnes erholdelse, hvilke hand og begierede af Retten til forklaring og invisning paa skiel og skifte imellem *Byes (Byens) Tagemark og Nobes Kroig ejendeele saavit de kand Være vitterligt.

H/er/r ToldJndspecteur som ejer for Nobes Kroig møtte og dertil svarede at hand *referede sig til det for Sagen af S/igneu/r Bierig paa Kemnerens Vegne udtagne Stevnemaal, som udtrykkelig siger, at hand vorder stevnt paa Aastæden først til Vidners anhørelse om skiel og skifte imellem Nobis Kroig og Byens Mark, og i øfrige til en loumæssig Doms erholdelse og Processens erstatning, hvorfore hand formoeder og paastaar at S/igneu/r Bierig eller Kiemneren nu ej kand fravige deris eget udstædde skriftlige Stevnemaal, i særdelished saasom Cammerraad Schreuder og hand tillige derefter haver indrettet og udtaget Contrastefning, hvorefter hand paastaar at S/igneu/r Bierig Vorder paalagt at producere hvad skriftlig adkomst hand paa Byens Veigne haver til at bevise det byen i ringeste er tilhørende enten det løbende Vand, eller demmingen paa fieldet forinden hands indstevnte Vidner vorder ført og videre *referede sig til contrastefningens indhold.

H/er/r Cammer Raad Schreuder møtte og paastoed efter contrastefningens indhold af Toldindspecteur Rafnsdorf paa hands og egne Veigne udsted, een endelig Dom angaaende skiel og merke imellem Lundgaarden og Byens Tagemark, i det øfrige refererede hand sig til stevnemaalets videre indhold, og S/igneu/r Ranfsdorfs giorte paastand og derefter begierede at de indkalde Vidner maatte afhøres.

Hermod Strangesøn møtte og forklarede at hand paa Stifts *proistens veigne vilde anhøre de indstevnte vidners forklaringer.

Bierig begierede at Dommeren og Retten vilde considerere hvem Sagen egentlig er reist imod nemblig Nobis Krougs ejermænd, og ikke mod Velbyrdige H/er/r Camer Raad Schreuder, hvem hand ikke formoder noget af Byens tagemark eller i andre maader sig tilegner og derfor ikke uden til Vedermæle til disse Vidners afhørelse er indkaldet, saa maatte ogsaa considereris at Citanten udi Hovetstevningen forlanger Vidners førelse, hvilke hand og formoder Retten til forklaring antager og ikke efter Contrastefningen, forinden samme vidners førelse, bliver obligerit, efter ContraCitanternis paastand, anden adkomst at producere.

Cammer Raad Schreuder derimod replicerede, at efterdi Sagen er reist imod Nobis Kroug og dens ejere til Doms lidelse og hand til samme er indkaldet og Varslet, om hand

1715: 128b

derimod havde noget at sige eller prætendere, da som Nobis Kroug alltid haver været een depen... af Lundgaarden, hvis tagemark med hin anden er Combinerede, altsaa haver hand vært foraarsaiget ved Toldinspecteuren at udvirke Contra Citation udi Sagen, og ydermeere efter hands forrige paastand eskede Dom til een markeskiels udvisning imellem Lundgaardens ejendeele, hvor...d er Nobis Kroug, saavit fægangen, og verserer.

Jmod S/igneu/r Bierigs repliiqve svarede H/er/r Toldindspecteur Rafnsdorf, at hand refererede sig, saavel til hovetstevnemaalet, som til hands egen udtagne Contrastevning, saa og til hands forhen giorte paastand, og til ydermeere at forsvare samme sin paastand, producerede hand først, et, af forrige ejer og forrige odelsberettiget til Nobis Kroug, eller Calfarie Mons/ieu/r Henrik Kortz og hands kieriste Blansefloer Skots, udstædde Skiøde, dat/erit Callfarie d/en 15 April 1712, som hand begierede for Retten maatte oplæses hvilket og 1713 d/en 9 Martij er loulig tinglyst; dernest producerede hand een høi Kongl/ig OberHofrettes Dom, af dat/o 1 Martj 1706, hvorudi den i Skiødet paaberaabte Bøxle Contract, af S/a/l/ig/ Velbyrdige Børge Juul udgiven, dat/erit Lundgaard d/en 28 Martij 1643, er anført, som hand iligemaade begierede at blive læst, som og skeede; hvorved S/igneu/r *Rafnsstorf formeener, at have bevist, det Calfarie, eller det saa Kaldet Nobis Kroug med dets tilhørende Vandløb og demming, sampt ad anden herlighed, fra fields til fiere, hannem alleene og ikke Byen tilkommer, hvorfore hand efter contrastevnemaalets formeld, kraftigst paastaar, at S/igneu/r Bierig som paa Byens Kemners Veigne, det for Sagen udvirkede Stevnemaal haver underskrevet og udsted og her for Retten tilstaaet loulig Contrastefningen sig at være anvist, bør producere loulig og tilstrekkelig adkomst, hvorved hand tenker og vil prætendere noget af bemelte Calfarie eller Nobis Kroug tilhørende, at fra vinde, det være sig Vandløbet, demmingen paa fieldet, med herlighed at demme lade, sampt dessen tilhørende udmark fra fields til fiære etc: i øfrige reserverede sig sin Videre paastand, i fald Retten skulle for got eragte forinden Dom gaar, de indstevnte Vidner at Vorde ført, at giøre, dog herhoes begierede, at maatte i agt tages ved Vidnernis førelse lovens 1 Bog 13 Cap/itul 9 art/icul.

Imod *Vebyrdige H/er/r Cammer Raad Schreuders indsigelse, vilde Bierig alleene, uden nogen Vidløftighed, Kortelig forestille, at Retten vilde, udaf Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Resolution, teignet paa forrige Kemners Niclas Oldenborgs indgifne Memorial, om dette extra-Tings holdelse fornemme, at Velbyrdige H/er/r Camer-Raad Schreuder, saavelsom Velærværdige Mag/ister Ole Storm, efter samme Resolutions indhold, ere stefnte, ikke til at søge noget i fra deres ejendeele, ej heller at beskylde dem for, at de sig noget af Byens ejendeele {sig} haver tileignet, men alleene, som Naboer til Nobis Krougs ejendeele, at Være til Vedermæle, saaledes har hand ikke forlanget noget skiel eller skifte imellem Lundgaards ejendeele, eller Byens tagemark, men alleene Vidnisbyrder om skiel og skifte imellem Nobes Kroug og Byens skiel og skifte; til H/er/r Toldinspecteurs forestillelse hafde hand ikke videre, uden at hand ikke kunde vedtage noget af hands paastand

1715: 129

forinden stevnemaalets, som af hovetCitanten er udvirket, bliver efterlevet ved Vidnesførelse, og er det langt i fra at Byens Kemner, søger noget fra Nobes Krougs ejendeele, men allene, indkaller, hvis (det som) hand formeener Byen med Rette tilhører, og Kunde vel de, af Toldindspecteur Rafnsdorf producerede Documenter, som af hannem kaldne bevisligheder endskiønt Mons/ieu/r Henrik Korts, som skiødet haver udgivet, vel ikke kand hiemble hvis (det som) hand til Toldindspecteuren har soldt og ikke heller skal kunde fremvise nogen adkomst, at Nobis Kroug tilhører fra fields til fiære, som hand derudi har specificerit og ikke helles (heller?) bevist de *markeesteene og skiel og skifte som hand sig paaberaaber.

Cammer-Raad Schreuder replicerede, at hand i anledning af Mons/ieu/r Bierigs Udtagne Stefnemaal, hvorved hand haver indkaldet eendeel Vidner til eedelig forklaring, om skiel og skifte imellem Byens Tagemark og Nobis Krougs ejendeele, hvilke til deels sorterer under Lundgaarden, haver formerit sin paastand, til hvilken hand sig ydermeere refererede, ind reservation til videre, naar de paa begge sider hidsente Vidner ere afhørte.

Rafnsdorff, imod Bierigs anførte, ydermere ærklærede sig, at hand Vel siuntis Ufornøden, dertil videre, end allerrede skeed er, at svare, dog for at Vise, hvor ubillig Byens Kemner paafører ham denne Proces, hvortil ermelte Kemner af Bergens Byes Magistrat skal have ordre, saa producerede hand, forrige ejer til Calfarie eller Nobis Kroeg S/igneu/r Henrik Korsis, til Bergen Byes Magistrat, indgifne allerydmygste begier, dat/erit Calfarie d/en 17 Nov/embris 1710, det de vilde behage, for at forekomme, det hand ej med vidløftig Proces skulle paabyrdes, de dog vilde gunstigst behage, at give ham tilkiende, hvad adkomst og ret de kunde have til at prætendere noget af bemelte Calfarie mark og ejendom, eller dessen paaløbende Vande etc: og saasom hand derpaa intet svar erholdte, haver hand ved memorial, dat/erit Calfarie d/en 20 Apr/ilis 1711, hoes Velbemelte Magistraten giort ydermere ansøgning om forbemelte og ydmygst bedet, de dog vilde see der hen, at hand for Proces og vidløftighed maatte *forskaanees, hvilke begge memorialer, af Notario Publico vidimerit, som og den sidste Magistraten i Bergen har insuinerit, produceris her til Rettens eftersiun, hvoraf da maa erfares, hvor liden føje, enten Magistraten eller Byens Kemner, haver eller haver haft til at paaføre Henrik Kordts eller mig Proces, for den deel de ingen adkomst haver til, i særdelished allerrede er bevist, at Vandet og Demmingen, med hvis Videre Nobis-Kroug, efter Henrik Kortsis skiødes formeld, tilhører, haver fuldt bemelte Nobis Kroug og dessen ejere fra A/nno 1643 til nu, upaaanket, som er over 70 aar, *referede sig derudinden til lovens 5 Bog 5 Cap/itul 3 art/icul om end *aldrug adkomst for Nobis Kroig

1715: 129b

var til; ligeledes forklarer lovens 5 Bogs 5 Cap/itul 1 art/icul om hævd, det forommelte end ydermere; hvad Mons/ieu/r Bierigs Sigtelse imod Henrik Kortz angaar, det hand ej, hvis (det som) hand har soldt kand hiemble, setter jeg udi *Henrik paastand og tillige med Sagen i Dommerens og Rettens paaskiøn.

Mons/ieu/r Henrik Kortz reserverede sig sin tiltale til S/igneu/r Christen Bierig, for utilbørlig sigtelse, i sin tid og beleiglig tid.

Bierig imod S/igneu/r *Rafsdorfs fremste (seeniste?) proposition, siunis dennesinde ikke, forinden vidnerne ere førte, noget at svare, mens reserverede sig hands indsigelse derimod og derhoes begierede, at maatte observeris, de af Rafnsdorf fremlagde saa kaldede bevisligheder, hvilke ikke til det ringeste har beviist, det Mons/ieu/r Rafnsdorf formeener, eller som Henrik Kortis skiøde indeholder, meget mindre, ved de samme, giort nogen anvisning paa skiel og skifte imellem Byens Tagemark og Nobes Krogis Ejendeele.

S/igneu/r Rafnsdorf herimod svarede at for at fornøje S/igneu/r Bierigs begier, skal hand gotgiøre at skiel og skifte imellem Byens Lundgaards og Nobis Krogs Tagemark s/om skal findes fra skarret paa fieldet og lige ned med alfare Vejen og fra bemelte skar opad til det højeste field, ved den paa samme field staaende store Varde, som de indstevnte Vidner og ydermere vel giøre forklaring om, naar de deris Vidner skal aflegge og ydermeere erfares; naar skiel og skifte skal eftersees efter Hovet Citantens Stevnemaals indhold.

Derpaa blev Citantens Vidnisbyrd fremkaldet. Og forklarede først Lensmanden Lars Dyngeland 76 aar gammel, at have hørt af de gamle sige at de Sex steene østen for gierdet af Lundgaards og Calfare Eng, hvoraf de tvende nu ere borte, betyder skilsmisse imellem Lundgaards Eng og den alfare Vej, men ej skiel og skifte imellem Byens Tagemark og Landets udmark. Mons/ieu/r Bierig tilspuurte attestanten om hand ikke har hørt at disse forermelte steene vare opsatte af de 4re Herremænd at skille Lundgaards mark fra Byens Tagemark ? hvortil hand svarede: nej, og ej at have hørt anderledes end de betyde separation imellem den alfare Vej og Engen. S/igneu/r Rafnsdorf tilspuurte attestanten om hand haver nogensinde hørt at Nobis Krougs eller Calfarie Elf og demming paa fieldet haver tilhørt andre end Lundgaardens og Nobis Kroug Ejere ? hvortil hand svarede, ej andet at have hørt end at den jo har tilhørt Lundgaarden og Nobis Krougs ejere, hvorpaa hand for Retten aflagde sin Corporlige eed, at hand ej rettere, sandere og bedre, viste end hand nu forklaret hafde.

Dernest blev fremkaldet OleRaae, s/om forklarede det samme som Lensmanden Lars Dyngeland om steenenis betydelse, og forklarede at have hørt det af Salig Jens Mittun og Lars Nødtvet, som begge vare ældgamle Mænd, og forklarede det samme som Lensmanden om ælven hvilket hand af samme mænd havde hørt, hvorpaa hand for Retten aflagde sin corporlige eed at hand ikke ved rettere, sandere, eller hørt anderledes end nu forklaret er.

*Monsær Bierig begierede tid til at føre andre Vidnisbyrd i Sagen.

Dernest blev fremkaldet Contra Citantens Vidner, og først Jukkum Hartvigsøn 36 aar, som forklarede at hvis Vand som var kommen af myrene og komme i Schomager

1715: 130

diget og kommer ned ad Starefossen eller skarret og samlet sig paa Calfarie, har været brugt til Barkemøllen paa Nobis Kroug upaaanket udi hands Tid indtil Mikkel Buccher kom og satte sin Mølle der, da hand af Mons/ieu/r Korts blev forbudet at bygge og bruge, og har hørt at det alltid har hørt Lundgaards ejere til hvem og Skomagerne som barkemøllen brugte, har svaret afgift derfore, og aldri tilforne enten selv eller af andre hørt at Byens Kemner har giort nogen prætention derpaa. Cammer Raad Schreuder tilspuurte ham, om hand ikke var vitterligt noget skilsmisse imellem Byens og Lundgaardens Tagemark ? hvortil hand svarede at saalenge hand har gaaet her, har hand aldri seet andre Merker, end et hagegierde, som begynder fra øverste schare fra fieldet og gaar ned ad til Sandgrof bakken, ved nermeste Calfarie mod Byen, men om det var skiel og skifte imellem Lundgaarden, Calfarie og Byen, det ved hand ej. Nok tilspuurte H/er/r Cammer-Raad Schreuder, i anledning af et gammelt Copie document, ham, af Mons/ieu/r Kortz forrige ejer til Lundgaarden, ved hands Skiødes \efter adition/ til H/er/r Cammer Raad Schreuder overleverit, om hand ikke var vidende, eller hafde hørt af forfædrene at den østre part af Syndnæs haver tilhørt Lundgaarden ? hvortil hand svarede, at hand vel har hørt, at Lundgaarden er ejende i Syndnæs, men ej hvorvit eller skiel og skifte der i mellem: ydermere tilspuurt om hand ikke var vitterligt eller hafde hørt, at den østre side af bemelte Syndnæs bakke imod store strømmen, haver udi forrige tider været et Huusmands sæde, som haver ligget under Lundgaarden ?

Bierig derimod paastoed, at Vidnet til den forklaring Velbyrdige H/er/r Cammer-Raad af ham forlanger ej bliver antaget, saasom hand formeente at derudi er begreben noget som er uden for denne Sag og dispute imellem Nobis Krougs ejere og Byens Kemner ?

Cammer-Raad Schreuder begierede herom Rettens Kiendelse.

Afsagt.

Som udi Stevnemaalet er indkaldet Vidner til at forklare om Lundgaardens og Calfarie \og Byens/ skiel og skifte, og Kiemneren dertil Kaldet, saa kand Monsieur Bierigs paastand ej følges, men Vidnet tilholdes sin forklaring dertil at giøre.

Hvortil hand svarede at hand haver hørt at Lundgaarden skulle tilhøre den østre part af Syndnæs, men skiel og skifte viste hand ikke at giøre nogen forklaring om. Om steenene, til Mons/ieu/r Bierigs Spørsmaal, svarede hand, det samme som Lensmanden, og Ole Raae. Mons/ieu/r Bierig tilspuurte videre, om hand ikke ved, at af fieldet paa den østre side af Vejen, som hand formeener hører Byen til, er hugget steen, og om der ikke har gaaet Qvæg til Græsning, og Om hand har hørt, at nogen af Byen dertil har haft tilladelse fra Nobis-Krougs eller Lundgaards ejere ? hvortil hand svarede, at Baade Byens, Nobis Krougs, Lundgaardens og Aarestads fæe har alle gaaet der uden forhindring eller tilladelse enten af ejere af Lundgaarden eller Nobis Kroug, eller for-

1715: 130b

hindring af Byen, hvorpaa hand aflagde sin eed at hand ej rettere, eller sandere viste eller hafde hørt, end hand nu forklaret hafde.

Dernest blev fremkaldet Axel Møller, som forklarede om steenene og qvæget som forrige Vidne: men enten udmarken hører byen til eller Lundgaarden, det ved hand ej. Mons/ieu/r Bierig tilspuurte ham om hand ikke ved at Lundgaarden har ejet paa den Vestre side af steenene ? hvortil hand svarede ja: men om Lundgaarden eller Byen er ejende paa østre side det ved hand ikke. Men at Skoemagerne alltid har brugt elven det ved hand, og af hvem de har haft tilladelse, ved hand ej andre end Lundgaards ejere, men om de har bøxlet Vandet det Ved hand ej; siden forklarede hand, at de har bøxlet pladset, men om de har bøxlet op i fieldet det ved hand ej: \hvorpaa hand aflagde sin eed/

Dernest blev fremkaldet Jacob Davids/øn Fløen, som forklarede, at fra hand Var 12 aar gammel, har hand ej andet fornummet eller hørt, end at jo Calfarie Vand tilhører Nobis Krog og har fuldt barkemøllen og alle tider været bøxlet af Lundgaards ejere, og naar nogen af Skoemagerne ere døde, har deris efterkomere strax maat bøxlet af Lundgaards ejere; ligeledes haver hand hørt, at demmingen er opsat af Skoemagerne paa fieldet. Om steenene forklarede hand, at hvad de ere angaaende, da har hand hørt at de har betydet separartion for Lundgaards, Calfaries og Nobis Krogs gierde, og at Gierdet ej lengere, for Vejens skyld, maatte udføres end samme steener stoed, men hvem samme steener haver opset har hand ej hørt; men det har hand hørt, at Lundgaarden Var ejende baade paa østre og Vestre side af Vejen og de nedsatte steene, og om det gierde som findes fra skarret ner imod Sandgrov-bakken, ved hand ikke, ej heller har hørt, enten det er skiel og skifte, imellem Byen og Landet, eller Nobis Kroug eller ej: Efter tilspørgelse af H/er/r Cammer Raad Schreuder, svarede hand, at hand har hørt, at Lundgaarden skulle Være ejende den Østre side af Syndnæs til Lille strømmen, hvilket hand sagde sig at have hørt af sine ældgamle forældre, og var attestanten nu self 71 aar; Om qvæget forklarede hand det samme som Jukkum Schaale, og om alt dette giorde hand sin Corporlige eed, at hand ej rettere og sandere viste eller hafde hørt, end af ham forklaret er.

Monsieur Bierig, efterat Vidnerne hafde aflagt deris forklaringer og eed, begierede at Lars Dyngeland under samme eed hand tilforne hafde aflagt maatte svare til dette spørsmaal, om hvem som ejede paa den Vestre side af de opsatte steene, og hvem som ejede paa østre side af Vejen ? hvortil hand svarede at hand Ved vist at Lundgaarden og Calfarie paa Vestre side af Steenene er ejende, men hvem som ejer paa Østre side af Vejen det ved hand ikke videre end forklaret er.

Imod Mons/ieu/r Bierigs paastand imod at føre andre Vidner refererede *Ransdorf sig til Loven pag/ina 26 art/icul 15 og imidlertid paastaar at laugrettet maa grandske efter Vidnernes forklaring om skiel og skifte imellem Byen og Lundgaard, hvorunder Calfarie og Nobis Kroug forhen har været liggende, dessens tagemark.

Hvad Vidnerne angik refererede Bierig sig til alligerede articul, men saavit hand paastaar om grandskning, da Vedkommer det ikke, efter hands formeening, Processen; men alleene at Vidnerne giør anvisning paa de omvundne markesteene og hvad Videre de har forklaret.

Afsagt.

Sagen gives Rum til d/en 21 Aug/ustij 1715 at Citanten da kand føre flere Vidnisbyrd, imidlertid blev foretaget med Vidnisbyrdene at giøre anvisning efter deris forklaringer; til den af Retten udsatte tid igien vilde Monsieur Bierig for Retten indgive alle de bevisligheder hand kand have alt til endelig Doms erlangelse

1715: 131

efter forregaaende Siun og grandskning.

Derpaa begynte vi, i parternes Nærværelse, ved Svertemanden, og forklarede, Lænsmanden Lars Dyngeland, Jacob Davidsøn Fløen og de andre Vidner, at paa den østre side af den største steen, liggende over den lille Elv *fløbekkeln kaldet, oven for Svertemanden, hvorpaa stod et Kaars, og kaldtes samme Steen Kaars brue, over hvilken de gik, førend bruen blev bygget, naar det var meget Vand, og blev samme steen af Commissarierne beseet og taget til en merkesteen for øfre siden af Vejen, som nu er borte. Norden for denne, i Elven paa Nordre side af Nobis Krougs engemark, fantes een steen hvorudi stod hugget Galle, og aarstal 1604. Nok et støkke Norden for fantes een steen indhaldt paa Calfarie, hvorpaa stod hugget AARNTEN. Norden for den et stykke paa øfverste Calfarie fantes end een uden for Gierdet, hvorpaa stod hugget KNND STEN, End skulle der een have ligget neden for Johannes paa Kalfaret, som nu ikke er at finde, men meenes at være *at være* overskylt af Grums; og forklarede Lensmanden at ved *Hospitalsengen (Hospitals-engen) inden for porten, har hand hørt sige een at have staaet, men Jacob Natland forklarede at have seet den steen og stod den paa den østre side tvert oven fra Chasten Augustus, men hvad der stod paa den, kunde hand ikke erindre sig.

Saavit denne sag forrettet.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 15 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Echanger Skibbredes Almue paa Tingstædet Indre-Eide, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Vice Laugmand og Constituerit foget Ædle Henrik Veilantz, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Iver Echnæs, Lars Askeviig, Magne Askeviig, Ole Vadsil, Lars Yttre-Eide, Lars Indre-Echnæs, Anders Anders/øn Totland, og Børge Biørsviig, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten er Vorden Sat, Almuen af ædle Vice-Laugmand Veilandt er bleven advaret til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, dernest er vorden publicerit,

1. Deris Majes/te/ts Allernaadigste forordning om Krigsstyren udi Norge for aar 1715 dat/erit Kiøbenhafn d/en 23 Aprilis 1715 ./.

2. Deris Høiædle Velbaarendhed Stiftbefalingsmand Undals ordre, hvorledes med samme Krigsstyrs taxation skal forholdes, dat/erit Bergen d/en 15 Junij 1715 ./.

3. Deris Majest/ets Allernaadigste forordning om Findmarkens beseigling, dat/erit Kiøbenhafn d/en 8 Apr/ilis 1715.

4. Deris Majes/te/ts allernaadigste forordning om forbuud paa alle slags Korn Varers Udførsel af Danmark og Norge til fremmede stæder, item Smør, Tallig, Oxe, faare og Lammekiød, flesk Saltet eller røget sampt Tørfisk, dat/erit Kiøbenhafn d/en 5 Aprilis 1715 ./.

5. Deris Majes/te/ts Allernaadigste forordning om de Svendske fangers underholdning dat/erit Kiøbenhafn d/en 8 Apr/ilis 1715.

6. Deris Majes/te/ts Allernaadigste forordning og befaling om Fidimerede Copier af Fundatzen, ..ve.. Breve, og Documenter, henrørende til Legata, til Hospitaler, fattige, Kirker og Skoler

1715: 131b

i Danmark og Norge .... .... dat/erit Kiøbenhafn d/en 12 Aprilis 1715 ./.

7. Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands udgivne Skiøde til Børge Lars/øn Haannesdal paa 1 pund Smør og 1 1/2 Mæle Malt udi Kalsaas udi Echanger Schibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 15 Junij 1715 ./.

8. Siur Eisnæsses paa egne og medinterressentes Veigne udgivne Bøxelbrev til Nils Andersøn paa 18 mark Smør og 12 Kander Malt, udi Myer, dat/erit Eisnæs d/en 3 Febr/uarij 1715 ./.

9. Mag/ister Erik á *Miønichens udgivne bøxelbrev til Johannes Knudsøn Farrestvet paa 18 mark Smør og 3 Vaager Næver udi Farrestvet, dat/erit Moe d/en 12 Julij 1715 ./.

D/en 16 dito blev Retten igien Sat, nærværende forhen specificerede

Hvorda, efterat Skatterne Vare betalte, saavit var at erlanges fremstillede sig for Retten Enroullerit Matros Stephen Jonsøn Yttre Eide, af Bergens Stift, boende paa Gaarden Yttre Eide udi Echanger Schibbrede, og tilspuurte Laugrettet, og tilstæde Værende Almue, om den ikke er vitterligt at hand er boesat \gift/ Mand og bruger udi Gaarden Yttre Eide 1/2 løb og 4 mark Smør, og om det ikke nu er paa fembte Aar siden hand samme Gaardebrug bøxlede ? hvortil Almuen og Laugrettet svarede at det sig saaledes sandferdig forholder som proponerit er, *? item om ikke hands Gaardeparters huuser, medens hand udi deris Majes/te/ts tieniste et og trædeve Maaneder Var, meget Vare forfaldne, ? hvortil de svarede, at eenhver kand tenke at naar huusboenden borte er, Gaardsens huuser alltid ruineris og bliver til nedfalds; hvilket hand under rettens forseigling Var forlangende, som blev bevilget.

Dernest tilspuurte forrige foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg *og tilspuurte* tilstæde Værende Almue udi Echanger Schibbrede om nogen af dennem havde betalt nogen dagskat for afvigte Aar 1714; hvortil de alle eenstemmige svarede nej, at som de ej udi Nogen dagskat for 1714 ere taxerede, haver de ej heller samme til hannem kundet betale, hvilket Mons/ieu/r Rafnsberg under Rettens forseigling beskreven var begierende, det vi ikke heller har kundet vegre, men samme hannem tilstillet.

Item tilspuurte Mons/ieu/r Rafnsberg tilstædeværende Almue om nogen af dennem var Vitterligt eller kunde sige, om noget Arveløes eller forbrut Odelsgods, item Siette og tiende penge, uden Rigs førte Midler, Vrag, forlovspenger, for afførsel fra Kongens Gods, var falden her udi Echanger Schibbrede for afvigte aar 1714, eller af fogeden oppebaaret ? hvortil de alle eenstemmige svarede nej, at ingen af dem, hverken viste eller kunde sige noget af forberørte til deris Majes/te/ts Interresse at være

1715: 132

falden, eller fogeden leverit, hvilket Mons/ieu/r Rafnsberg forlangede under Rettens forseigling attesterit, det vi ikke kunde negte, men hannem samme uden Veigring tilstiller.
 
 

Item tilspuurte ermelte Rafnsberg tilstædeværende Almue, om ikke efterskrefne Gaarder for 1714 udi Echanger Schibbrede har ligget øde og usaaede 1714, nemlig Egebotten Smør 6 mark, Nedre-Aas 22 1/2 mark Smør og udi Røe 8 1/4 mark Smør ? hvortil de alle med een Mund svarede ja, at forermelte Gaarder for 1714 har været Usaaede, hvorfore ingen Tiende deraf er til deris Majes/te/t bleven ydet; hvilket Mons/ieu/r Rafnsberg forlangede under Rettens forseigling attesterit, som vi ej har kundet negte, men samme med Voris Signeters underføjelse bekræfter.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 18 Julij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredes Almue paa Tingstædet Hoshofde nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget, Ædle Vice Laugmand Weilandt, Bøidelensmanden Johannes Hannestvet, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Peder Ladstad, Lars Ols/øn Houstvet, Johannes Langeland, Johannes Lone, Ole Grimstad, Stephen Lone, Nils Hole, og Johannes Holme, med mere, Tingsøgende,

Hvorda, efter almuen er advaret til ædruelighed, fredelighed og ærbødighed imod Retten, er først publicerit, alle de allernaadigste forordninger, Og høibydende Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 131 findes extraherede: dernest,

1. Peder Aasems udgivne bøxelseddel til Anders Johansøn paa 1 pund Smør og 18 kander Malt udi Aasem, dat/erit Hoshofde d/en 18 Julij 1715 ./.

2. Johannes Hannestvets udgivne Bøxelseddel til Ole Monsøn paa 1/2 løb Smør udi Gammersviig dat/erit Hannestvet d/en 1 Februarij 1715 ./.

3. Cathrine de Crequ S/a/l/ig/ Peder Lems udgivne bøxelbrev til Anders Knuds/øn (på) 1 pund Smør og 8 Kander Malt udi Søre Myching, dat/erit Bergen d/en 10 Junij 1715 ./.

4. Ole Miøsis og Haldor Bysems skiøde til Johannes Raknæs paa 18 mark Smør og 12 Kander Malt udi Øfstuus efter Skiftebrevets formæld af 7 Aug/ustij 1714 daterit Hoshofde d/en 18 Julij 1715 ./.

5. Mag/ister Ole Storms udgivne bøxelbrev til Reserv Soldat Elluf Bastesøn paa 1 pund Smør og 8 Kander Malt udi Fosdal, daterit Bergen d/en 6 Februarij 1715 ./.

D/en 19 Julij er Retten igien sat nærværende forhen specificerede:

Hvorda blev publicerit efter opsidderne paa Solbierg, Røvem, Geiiterim, Schiestad, deris andragende, hvorudi de beklager sig ej at nyde deris Sætterhage, for andre omkringboende fortrædelige Mænniskers Vanart, ubeskaaret, men omkringboende af uskikkelighed og uforsvarlig omgang,

1715: 132b

førend de med deris qvæg opkommer, hendretter saa mange hæster i deris fieldhage, at det for dennem gandske er fordærved og for deris Qvæg opæt førend de fremkommer; thi begierer de herved fredlysning over samme Sætermark for videre uskiel og medhandling at een hver kand nyde sit Ubeskaaret og uden fortrengsel, saafremt de ikke skal foraarsages at uddrive deris Creature, hvilke om de derover tager skade maa komme paa deris eget ansvar.

D/en 20 dito Retten igien sat samme steds,

Hvorda er bleven foretaget den allernaadigste paabudne dagskats taxation med efterfølgende Mænd Ole Moene, Siur Bærnæs, Nils Kleppe, Jørgen Østre Kleppe Nils Øfstuus, Johannes Holme, af Haasanger Sogn og Aamund Hustrulie Ole Birkeland, Lars Sæbiørsøn Gielvig, Vemmund Haaland og Mons Gieldvig af Hammers Sogn.

Johannes Langeland lader stevne Siur Fielschaar og Knud Fogsdal efter forrige tiltale af 6 Maj 1715;

Siur Fielschaal møtte og forklarede at være loulig Varslet for samme Sag, men som Johannes Langeland dette aar sad Retten, betiente udi hands sted i denne Sag Aamund Hustrulie;

Knud *Fogdal møtte ikke, ej heller nogen paa hans Veigne,

Siur Fielschaal blev tilspuurt om hand ikke til dette Ting har indkaldet sine paaberaabte Vidnisbyrd ? hvortil hand svarede nej: Dernest blev hand tilspuurt hvorfore hand ikke efter Rettens kiendelse har indkaldet sine Vidner ? dertil hand svarede, fordi det Var *aandens (onne) tider.

Afsagt.

Efterdi Siur Fielschaar ej denne sinde efter Rettens forrige kiendelse haver ladet føre sine da nafngifne og paaberaabte Vidnisbyrd til første Ting som skiee biurde, og Johannes Langeland ej heller ladet dennesinde Varsle Knud Fogsdal, som sagen og angaar, da haver Johannes Langeland til førstholdende Ting igien loulig at indkalde parterne til endelig Doms erlangelse, hvilket naar skeer skal udi Sagen kiendes hvis lou og Ret medfører.

Dernest overleverede S/igneu/r Daniel Rafnsberg forrige Constituerit foget et restants register paa ordinaire og extraordinaire Skatter for 1714 som blev forseiglet, hvorpaa var betalt Ole Mellesdals rest 1 rlr 5 mark 5 s/killing og Johannes Helland(s) part 1 *mark (rdlr) 5 mark 7 s/killing som efter hands forlangende blev forseiglet.

Iligemaade tilspuurte S/igneu/r Rafnsberg om dem var vitterligt, eller kunde sige om noget arveløes eller forbrut odels gods, item 6te og tiende, for uden Rigs førte Midler, Vrag, forlovspenge for afførsel fra Kongens Gods Var falden her udi Haasanger Schibbrede for afvigte Aar 1713, 1714 eller af ham oppebaaret ? hvortil de alle svarede Nej, at ingen af dem, verken Viste eller kunde sige sig Noget af forberørte til deris Majes/te/ts interresse at være falden.

Item om nogen af Almuen har betalt til ham den allernaadigste paabudne Krigsstyr eller dagskat for 1714, hvortil de alle svarede eenstemmig nej, at ingen dagskat for 1714 er betalt.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 22 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Mielde Schibbredes Almue paa Tingstædet Reistad, Nærværende Ædle vice Laugmand *Weilandt og Consti-

1715: 133

tuerit foget *Henrik Weilandt*, Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Siur Littun, Nils Vesetter, Ole Vefle, Johannes Houge, Siur Rivenæs, Ole Houge, Lars Houge, Baste Reistad med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Vice Laugmand og Constituerit foged Henrik Weilandt, havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, blev først Tinglyst alle de allernaadigste paabudne forordninger og høiøfrigheds orderes og befalinger som fol/io 131 findes extraherede: dernest.

1. Mad/a/me Ane Catharina Wolptmands udgivne Skiøde til Iver Goutesøn Loftaas paa 1/2 løb Smør og 12 Kander Malt udi Gaarden Loftaas i Mielde Schibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 28 Junij 1715 ./.

2. H/er/r Claus Schavenii udgivne bøxelseddel til Mons Larsøn paa 1/2 løb Smør og 1 1/2 Mæle Malt udi Niaastad, dat/erit Hougs Præstegaard d/en 12 Februarij 1715 ./.

3. Lorents Petersøns udgifne bøxelseddel til Gutorm Larsøn paa den halve brug udi Hundhammer daterit *Hougsvaag d/en 4 Febr/uarij 1715 ./.

4. Johannes Olsøn Rongveeds tillige med hands huustrues Marrite Rasmusdatters ja og samtykke, og Iver Goutesøn Loftaasis tillige med hands hustrues Ane Rasmusdatters udgivne Skiøde til Elling Olsøn Burkeland, hver paa 9 mark Smør og 6 Kander Malt, udi Burcheland, til sammen 18 mark Smør og 12 Kander Malt, daterit Reistad d/en 22 Julij 1715 ./.

D/en 23 dito blev Retten igien sat sammesteds nærværende forhen specificerede,

Hvorda blev publicerit H/er/r Claus Schavenii udgivne bøxelbrev til Knud Mons/øn paa 1 pund Smør og fire kander Malt udi Tielland, dat/erit Hougs Præstegaard d/en 5 Aprilis 1715 ./.

S/igneu/r Seeverin Seehuusen haver med skriftlig kald og Varsel ladet stevne Klokkeren til Hougs Lorents Peters/øn daterit Bergen d/en 3 Julj 1715, som blev læst saa formeldende:

Lorentz Peters/øn møtte for Retten Persohnlig og vedtog at Være loulig stevnt for denne Sag og til dette Ting.

Derefter producerede Mons/ieu/r Bierig paa Citantens Veigne Stiftbefalingsmandens permission, samme Sag imod Lorents Petersøn at udføre dat/erit Bergen d/en 20 Julij 1715. Dernest producerede hand et louskikket Tingsvidne under Rettens forseigling af dat/o Reistad d/en 1 Maj 1715 ./. hvormed hand formeener at bevise det indstevnte Lorents Petersøn Citantens Myndling Ana Catharina Giermand det haver tiltalt, hendes Persohn og ærlig Nafn til forkleinelse, og derfore, efter hands formeening bør ansees som den der har sigtet og skieldet hende for een løgnere, det hand ikke kand eller nogen tid skal kunde bevise; hvorom hand nermere refererede

1715: 133b

sig til Stevnemaalet og over hannem .... .... .... at giøre Ane Catharina Giermand for Retten offentlig ærklæring, og straf bøder at udrede, om hand ikke efter lovens 6te (boks) 21 Cap/itul 2 articul bør ansees.

Lorents Petersøn indgav derefter sit skriftlige forset af dato Reistad d/en 23 Julij 1715, som blev læst.

Bierig svarede til Lorents Petersøns indgivne, og den derudi giorte begier om dilation til Vidners førelse, at endskiønt Citanten ikke frygter for nogle Vidnisbyrder Lorents Peters/øn kand have at høre (føre?), saasom bemelte Petersøn aldri med dennem eller Nogen skal kunde overbevise eller betyde Ane Catharina Gierdmand, det hand hende haver tiltalt, skieldet og Sigtet fore, saa dog alligevel formeener hand at ej Nogen Vidnisbyrder i denne Sag paa hans side, nemblig Peters/øn kand tillades hannem at føres, thi om det skulle Være de forrige Vidner som eengang ere afhørdte, da ligesaa lidet, som Vidner maa indstevnes for nogen ... ... som tilforne har giort nogen forklaring, med mindre de beskyldes enten ikke have Vildet eller vidnet deris Sandhed, som lovens 1ste Bogs 13 Cap/itul 25 art/icul omtaler, saa lidet skulle hand formode om Vidnerne ere de samme hand meener som forhen førte ere, at de her igien for denne Ret til anden forklaring kand tillades at føres, helst saasom bemelte Petersøn til Vidnerne forhen haver giort de Spørsmaaler hand den tid hafde og ærklæret sig den tid ikke videre at have dennem at tilspørge; er det Ane Mensis forklaring hand forlanger, da naar Lorents Petersøn i følge af Lovens 1 Bogs 13 Cap/itul 28 Articul giør sin eed, at hand ikke om saadant Vidne haver vist, da de andre hafde aflagt deris forklaring og hand her for Retten Var tilstæde tager Citanten gierne til gienmæle og ikke skal Være derimod at Lorents Petersøn samme Vidnisbyrd eller andet, som ikke tilforne har giort forklaring, fører og ved Retten lader afhøre, hand indstillede udi det øfrige alt dette til Dommeren og de gode Dannemænds retsindige paaskiønnende: hvorudi hand Vil formode at Sagen denne sinde til endskab Vorder befordret.

Lorents Peters/øn aflagde sin eed ej at Være Vidende om samme Vidne Ane Mends at have været tilstæde udi Stuen førend hand fornam det af extracten.

Vidnet Ane Mens Var tilstæde, og forklarede at Være Loulig stevnt af Lorents Petersøn til at aflegge sin eedelig deposition udi denne Sag:

Bierig vilde og paa Citantens Veigne tage frivillig til gienmæle: hvor-

1715: 134

paa Lorents Petersøn begierede Tid til neste Ting, som en Ulovkyndig Mand at ansøge høiøfrighed om en kyndig Mand til Neste Ting hans Sag at andtage.

Afsagt.

Lorents Peters/øn bevilges tid til neste Ting at ansøge Høi øfrighed om en loukyndig Mand til sin Sag at udføre, til hvilken tid hand og vilde producere alt hvad hand agter \fornøden/ til sin Sags forsvar, saa fremt ej Dom skal vorde afsagt, efter hvis (det som) allerrede indgivet og afhørdt er.

Mad/a/me Bente Hiermands haver med muntlig Varsel stevnt sin Leilending Anders Gierstad brugende aarlig 1 pund og 1/3 t/ønne Malt, først at betale hende efter Dom af 22 Nov/embris 1712 penge 9 rdr 1 mark 4 s/killing, og resterende Landskylder derforuden for \1707/ 1708 1709 1710 og 1711 aarlig 1 rdr 4 mark 8 s/killing, til sammen 8 rdr 4 mark 8 s/killing item 3die taget for 1708 og 1711 3 mark 8 s/killing er 1 rdr 1 mark item 8tte aars Koeleje á aaret 1 mark 8 s/killing er 2 rdlr, til sammen dend summa, foruden fierdepengerne 2 rdlr 1 mark 9 s/killing = 23 rdr 3 mark 10 s/killing, samt at betale hende denne Processis Omkostning.

Anders Gierstad møtte for Retten og Vedstod at Være loulig stevnt for denne Sag til dette Ting; og svarede at have betalt siden 1709 at have betalt 6 rdlr, foruden det hands bog udviser qvittering for; hvorfore blev funden een af 23 Octobr/is 1713 paa 3 rdlr, og hand giorde end derforuden sin Eed derpaa efter Citantindens broders begier og paastoed at de andre 3 rdlr og er betalt; hvad koelejen er angaaende, da er det forhøit saasom andre ej giver mere end 1 mark 4 s/killing og hand ej har haft Koen lengere End 7 aar er 1 rdr 12 s/killing; og har betalt hende een Veder paa Lejen for 1 rdr; hvorfore hand ej bliver mere pligtig end 10 rdr 0 mark 6 s/killing.

Rafnsberg paastod herefter Dom og processens Omkostnings erstatning.

Afsagt.

Som Anders Gierstad ej kand bevise mere at være betalt end de forhen i acterne specificerede qvitteringer udviiser, saa hand derefter befindes at blive skyldig endnu 10 rdr 6 s/killing, da tilfindes hand at betale Jordejeren Citantinden de hende indpligtige Tie Rdlr 6 s/killing med 2 mark 4 s/killing i Processens forvoldte Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Nils Nore Wefle haver ladet stevne Knud Mæle at betale Giertrud Nore Væfle 6 rdlr, som hendes Salig Mand Peder Nilsøn Wæfle hafde forklaret udi sit yderste at hand ham pligtig Var:

Knud Mæle møtte for Retten og vedtog at være loulig *stevt for denne Sag og gandske benegter Søgningen; og derpaa efter Dommerens foreleggelse aflagde sin corporlige eed at hand den afdødes Enke eller ham indtet var pligtig.

Nils Nore Vefle henstillede Sagen til Rettens paakiendelse.

1715: 134b

Afsagt.

Som Knud Mæle ved eed haver fra lagt sig Sagen, da frikiendes hand for Citantens tiltale i denne Sag.

H/er/r Claus Schavenius haver ladet stevne Elling Hartvet at refundere ham een qvige udi 3de aar, som ham til foster var sat, og betalt foster for; og uden Citantens minde var leverit af Elling Hartvet til andre hvor samme qvige formedelst Vanrøgt og sult er bortdød.

Den indstevnte møtte for Retten og vedstod at være loulig stevnt for denne sag, og tilstod at qvigen var ham leverit til foster og forsorg af H/er/r Claus, og blev ham betalt i landskyldens afkortning; den indstevnte blev tilspuurt om Qvæget eller qvigen fattedes noget, da hand fik det; hvortil hand svarede nej: og forklarede \at qvigen/ verken Var død af Lungesot, brod død, blodsot, Alder, eller kalv; hellers forklarede hand at have advaret Præsten H/er/r Claus Kyndelsmysse tider om Vaaren at Qvigen var siug: derpaa blev den indstevnte tilspuurt om hon ej var død af Vanrykt eller sult: hvortil hand svarede ja at hand skulle det med Ole Hartvet og Baste Hartvets edelige Vidnisbyrd det forklare.

Derpaa blev Ole Hartvet fremkaldet, som efter edens afleggelse forklarede: at da hand kom hen og saaeg qvigen da hon var død og flaadde den, var der lidet Kiød paa den, men under hals/en hafde hon saa stoer svuld som en blaahat.

Det andet Vidnisbyrd møtte ikke;

Afsagt.

Elling Hartvet haver til første Ting at indkalde det andet Vidne Baste Hartvet, til at aflegge sin edlig forklaring i denne Sag til opliusning og endelig paakiendelse.

Erik Schaftun lader stevne Elling Hartvet fordi hands hest skall være aarsag til Citantens Ungfolles død; og betale ham samme folles Omkostning.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedstod at være loulig stevnt for denne Sag: men ej at den \ham/ laante hest af Naboerne var aarsag til hans folles død, det ham ej heller skal kunde overbevises.

Citanten blev tilspuurt om hand havde nogle Vidnisbyrd, som kunde overbevise denne gierning, ? hvortil hand svarede nej:

Afsagt.

Som Erik Schaftun sin Sigtelse ej kand bevise, da viger Elling Hartvet fri for Citantens Søgning i denne Sag.

Dernest anviiste fogeden eet restantz register paa eendeel resterende skatter paa 5 rdlr, som hand under forseigling Var forlangende, efterdi ingen indsigelse der imod kunde giøres, som og skeede.

Item tilspuurte Mons/ieu/r Rafnsberg Almuen og tilstæde værende Laugrettesmænd, om dem ikke er Vitterligt, at indeværende Aar 1714 har ligget øde og Usaaet efterfølgende Gaarder i Mielde Schibbrede: nemblig Erstad Smør 2 pund 6 mark, Scheerping Smør 1/2 løb 9 mark ? hvortil de alle med een Mund svarede ja, at forermelte Gaardeparter for 1714 har ligget øde og Usaaede

1715: 135

hvorfore ingen Tiende til deris Majes/te/t af samme er bleven ydet, hvilket alt; Mons/ieu/r Rafnsberg til beviis paa sine stæder under Rettens forseigling er bleven meddeelt.

Ligeledes tilspuurte Mons/ieu/r Rafnsberg om nogen af dem kunde sige om noget arveløes eller forbrut Odels gods, item Siette og tiende penge, Vrag Var falden her udi Mielde Schibbrede 1713, ligeledes om nogen forlovspenge for afførsel fra Kongens gods er tilkommen deris Majestet for 1713 undtagen paa den Gaard Ascheland 1 rdlr. Hvortil de alle eenstemmige svarede nej, at de hverken viste eller kunde sige, noget af forbemelte, videre end som anført er, til deris Majes/te/ts interresse at Være falden, hvilket alt under Rettens forseigling Mons/ieu/r Rafnsberg beskreven var begierende, som vi ikke kunde veigre hannem, men hannem vedbørlig har meddelt.

Iligemaade tilspuurte Mons/ieu/r Rafnsberg samptlige tilstædeværende Almue her i Schibbredet, om noget arveløes eller forbrut odelsgods item Siette og tiende penge, for uden Rigs førte Midler, Vrag, forlovspenge for afførsel fra Kongens gods var tilfalden udi Mielde Schibbrede for 1714. Hvortil de alle eenstemmige svarede nej, at ingen af dem hverken vidste eller kunde sige noget af forbemelte til deris Majes/te/ts interresse at være falden eller af fogeden oppebaaret.

Sammeledes tilspuurte bemelte Mons/ieu/r Rafnsberg tilstæde værende Almue, om nogen af dem kunde sige, til hannem noget at have betalt af den allernaadigste paabudne dagskat for 1714 ? der til de alle eenslydende svarede nej, at ingen dagskat for ermelte 1714 er betalt.

D/en 24 Julij Retten igien sat sammesteds

Hvorda blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1715 med fire af Hammers Præstegields Mænd Baste Monsøn Reistad, Nils Monsøn, Jens Wallestrand og Ole Reistad, item fire Mænd af Gierstad Sogn Siur Littun, Lars Houge Ole Houge, og Ole Gierstad, item fire af Mielde Sogn Lensmanden Johannes Øfste Mielde, Johannes Johansøn Øfste Mielde, Mons Øfste Mielde og Nils Søre Vesetter, item af Hougs Sogn Anders Askeland, Johannes Hafre, Anders Hafre og Siur Rivenæs.

Dernest lod opsidderne paa Gaardene Solbierg, Røvem, Geiterem, Schiestad og Præstuun Tinglyse og fredlyse deris fæe hage og Sæterhave, med beklagende ej at nyde, for andre omkring boende fortrædelige Menniskers Vanart, deris fæhave eller fieldhave ubeskaaret men førend de med deris Qvæg der opkommer alting at Være fortært af overflødig Mengde og hæster af andre Uvedkommendes qvæg,

1715: 135b

og det som af Vanart og .... ..... ...... ...... ............ Rettens fredlysning til Vedkommendes og præcaution for Videre Ulemper.
 
 
 
 

Anno 1715 d/en 25 Julij er holdet Sommer Skatte og Sageting med Arne Schibbredes Almue paa Tingstædet Yttre Arne, Nærværende Ædle Vice Laugmand *Weilandst og Constituerit foget, Bøidelensmanden Børge Selvigen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Rasmus Hitland, Johannes Tuenæstvet, Mikkel Garnæs, Mons Helland, Nils Helle, Mons Hiorteland, Lars Melkeraaen og Jens Indste-Horvig med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen var advaret til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først publicerit *ale de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 131 findes extraherede.

(1.) Dernest blev publicerit Alida de Creqvi dit la Rochies udgivne Skiøde til Johannes Øfste Mielde paa Hane af Jordskyld med bøxel og herlighed Een halv løb Smør, hvorfore hende er betalt af ham 41 rdr, dat/erit Mielde Gaard d/en 12 Aprilis 1715 ./.

2. Stiftamtskriver Severin Seehuusens udgifne bøxelbrev til Hans Hansøn paa 2 pund 6 mark Smør 12 Kander Malt udi Houchaas, hvilket leilendingen uden bøxel er forundt, dat/erit Berg/en d/en 16 Martij 1715.

3. *Ditoees udgifne bøxelseddel til Asbiørn Haavers/øn paa 1 pund Smør og tolf Kander Malt udi Euchaas, dat/erit Bergen d/en 16 Martj 1715 ./.

4. S/igneu/r Johannes Brøgers udgifne Bøxelseddel til Jon Christens/øn paa een halv løb Smør og 1/2 huud udi Indre Arne, hvorfore er betalt bøxel 7 rdr, dat/erit Bergen d/en 9 Martij 1715 ./.

D/en 26 Julij blev Retten igien sat sammesteds nærværende forhen specificerede:
 
 

Hvorda blev publicerit S/igneu/r Seeverin Seehusens udgivne bøxelseddel til Erik Andersøn paa 2 pund 18 mark Smørs leje udi Gaarden Jordal, dat/erit Bergen d/en 2 Januarij 1715 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens: til hvilken tid,

Bøidelensmanden Børge Selvig hafde ladet stevne Brite Johansdatter Weaa, een egtegift koene, der haver sin levende Mand ude i Kongens tieniste for Soldat, til strafs lidelse efter Loven for begangne barneavling og horeri med sin tienistedreng Ole Johansøn Yttre Boge, og indstevnt tillige hand at erlegge sine bøder efter loven eller lide *strav efter forordningen;

Begge de indstevnte møtte for Retten og vedtoge at Være louligen stevnte for denne Sag; bekiendende begge gierningen, nemblig hon at have avlet ved sin forrige tiener Ole Johans/øn udi hendes Mands fraværelse et pigebarn, og drengen tilstoed selv at Være hendes barns fader:

Vice Laugmand Weilandt tilspuurte om de vare hin anden noget beslegtede ? hvortil de svarede at Være hinanden udi 3die led beslegtede; hvorpaa Ædle H/er/r laugmand Weiland satte i rette over dem efter Lovens 6te Bogs 13 Capitels 13 articul og Var Dom efter deris tilstaaelse forlangende ./.

1715: 136

Da blev af mig og samptlige Laugrettet for ret, Dømt og afsagt.

Som de indstevnte Brite Johansdatter, een egtegift Koene, der haver sin levende Mand ude i Kongens tieniste, haver udi sit egteskab beganget Horeri og barneavling med Ole Johansøn Yttre Boge, og efter deris egen tilstaaelse ere hin anden i tredie lige leed beslegtede, da, i følge af Lovens Siette bogs trettende Capitels trettende articul tildømmes de at straffis yderlig paa sin formue og hon nemblig Brite Johansdatter at forsendes til børnehuuset der to aar at ardbeiide, og hand nemblig Ole Johansøn at bortskikkes til Kaabberverket i Sogn der to aar at ardbeide, og begge først at stande aabenbare skrift, hvilket alt bør efterkommes inden 8tte Uger efter denne Doms afsigelse ./.

Dito haver ladet stevne Børge *Brynnildsøn (Brynnild er skrive over eit anna namn) og Thrine Buchholt for fortilig sammenleje udi deris egteskab til deris Egtebøders erleggelse.

Ingen af de indstevnte møtte for Retten, ej heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Stephen Daniels/øn Flactvet og Joen Birkeland tvende boesatte Mænd her i Tinglaget afhiemblede med eed og opragte fingre at (have) stevnt Thrine Buchholt loulig for denne sag til dette Ting, og talte med hende selv, men Manden Børge *Johansøn Var ej hiemme men udenlands.

Ædle Laugmand Veilands forlangede at tiden maatte udsettes til hand fremkom, hvilken Retten bevilgede.

Dito ladet for samme Sag Baadsmand Jens Rasmus/øn og Rangele Olsdatter; hvilke ej møtte, men efter Stevnevidnernes eedelige forklaringer Vare louligen stevnte for denne Sag, dog fant de dem ej selv, men Een Koene udi huuset hvor de logerede fant de;

Vice Laugmand Veiland begerede udsettelse for at informere sig om hand stoed i Kongens tieniste eller ej, som blev bevilget.

Lensmanden Iver Esem stevner Knud Myrdal efter forrige tiltale

\Knud Myrdals Koene møtte/ ej benegtende gielden eller Søgningen, men formeente fordi han var noget af pengene tilforne tilbudet, de nu burte befries for Omkostningerne; og som de nu strax bleve betalte bleve de befriede for Omkostningerne.

1715: 136b
 
 
 
 

Lensmanden Iver Esem haver ladet stevne Gregorius Lie at betale ham resterende tiende og smaatiende for 1712, 1713 og 1714 penge 2 rdr, og betale ham derforuden denne Processis Omkostning skadesløes.

Den indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne:

Stevnevidnerne Stephen Daniels/øn Flactvet og Joen Birkeland, afhiemblede for Retten Med eed og opragte fingre at have stevnt ham loulig for denne Sag til dette Ting og talte med hands datter Kisti Gregoriusdatter.

Lensmanden Børge Selvig paa Citantens Veigne begierede at hand maatte forelegges laudag til neste Ting at møde.

Afsagt.

Gregorius Lie forelegges Laudag til nestholdende Ting her udi Skibbredet at møde og svare til Sagen saa fremt ej Dom skal afsiges efter hvis (det som) anført er.

Mons/ieu/r Rafnsberg tilspuurte samptlige tilstæde Værende Almue og Laugrettet i Arne Schibbrede om nogen af dem Var Vitterligt, eller kunde sige, om noget arVeløes gods eller forbrut Odels gods item Siette og tiendepenge, for uden Rigs førte Midler, Vrag forlovspenge for afførsel fra Kongens Gods, var falden herudi Arne Schibbrede for aar 1713 ? der til de alle svarede nej, at de ikke viste noget af forbemelte til deris Majes/te/ts interresse at Være falden; hvilket hand under Rettens forseigling begierede, som ham og blev meddeelt.

Sammeledes tilspuurte Mons/ieu/r Rafnsberg tilstædeværende Almue udi Arne Schibbrede og tilforordnede Laugrett om nogen af dem var Vitterligt at noget arveløes eller forbrut Odels Gods, item Siette og tiendepenge, Uden Rigs førte Midler, Vrag, forlovspenge for afførsel fra Kongens Gods Var tilfalden her udi Arne Schibbrede for afvigte Aar 1714, Eller af hannem oppebaaret ? hvortil de alle eenstemmige svarede nej, at ingen af dem hverken viidste eller kunde sige noget af forbenefnte til deris Majestets interresse at Være falden; hvilket hand under Rettens forseigling begierende var, som hannem og blev tilstillet.

Saa og tilspuurte Mons/ieu/r Rafnsberg tilstæde Værende Almue udi Arne Schibbrede med samptlige Laugrettet, om nogen af dennem vidste noget af den allernaadigste paabudne dagskat for 1714 til hannem at Være erlagt og betalt ? hvortil alle eenstemmige, svarede Nej, at ikke

1715: 137

nogen dagskat for 1714 er betalt; om hvilket Mons/ieu/r Rafnsberg Rættens attestation iligemaade var begierende, som vi ikke kunde negte hannem, men hannem meddelte.

Dernest indgav ham et lidet restantz register paa eendeel ordinaire og extraordinare Skatter udi Arne Schibbrede, som iligemaade, efterat de vare blevne oplæste og ingen modsigelse giort, hannem under Rettens forseigling, efter forlangende blev meddeelt ./.

D/en 27 Julij blev Retten igien sammestæds sat, med forhen specificerede, hvorda blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1715 med 4re mænd af hvert kirkesogn; af Brudvig Sogn med efterfølgende fire Mænd Aamund Helle, Halsteen Boge, Anders Brudviig og Johannes Olsnæs, item fire af Hougs Sogn Johannes Tuenæs, Anders Aarne, Nils Romsloe og Haldor Songstad; dernest med fire Hammers Sogn og Aasenis Capel, nafnlige Ole *Mecheraaen, Hans *Hordchaas, Mikkel Sætterstøel og Anders Blindem, hvilken taxation samme dag blev til ende bragt.

Og som ingen Sager til dette Ting, end allerrede indført er af nogen efter trende gangers paaraabelse vare indstevnede, blev Retten dennesinde paa dette Tingstæd brut, og saaledes sluttet denne Protocoll udi Herrens Nafn af

Arnoldo de Fine