Nordhordland tingbok 33 1712-1715, del 3
 
 

1714: 80b
 
 

Anno 1714 d/en 3 Februarij er holdet restantz Ting udi Storesandvigen nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bøidelensmanden Børge Selvigen, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, nafnlige, Daniel Varner, Rasmus Ingebrigtsøn, Lars Aastvet, Jørgen Jordal, Hans Selvigen, Rasmus Hitland, Gregus Souraas, Lars Angeltvet, med mere Tingsøgende Almue;

Hvorda først Sagerne blev foretagne og havde da

Bøidelensmanden efter forrige tiltale ladet indkalde Brite Hansdatter, som haver udlagt Elling Ellingsøn til sin Barnefader, item Elling Ellingsøn; og de forrige Vidner Giøde Traavigen Marte *Lynby (Lyngbye) og Ane LaxeVaagnesset, sampt Marte Laxevaag.

Brite Hansdatter efter 3de ganger paaraabelse møtte ikke;

Paa Elling Ellingsøns Veigne møtte Procurator Lambert Harder som hands neste frende.

Og Vidnisbyrdene møtte alle undtagen Marte Laxevaag;

Mons/ieu/r Harder svarede paa sin frendes Elling Ellingsøns Veigne at hand gandske er Uskyldig i denne sigtelse, og reserverer sig sin tiltale for saadan .pa..est sigtelse og ibragte Proces, mod de indstevnte Vidnisbyrd, protesterede hand saa vit de hannem skal Være paagieldende ikke at komme ham til nogen præjudice dog forklarede at være stevnt til at anhøre deris forklaringer ellers erbød hand sig at bevise det hand ikke paa de tider har Været tilstæde i Laudømmet, da hon dette avlede Barn skal have undfanget, saa hand med een god samvittighed Ved sig fri at Være hendes Barnefader, foruden, at hon ved sit skriftemaal for lejermaalet har bekient sin Rette barnefader, hvorom hand til neste Ting Vilde forskaffe bevis.

Fogeden paastod at de indstevnte Vidnisbyrd maatte forhøres: hvorda eden blev dem alle forelagt: og tilholt at Vidne sandferdelig: og blev da først fremkaldet Giø Traavigen: som efter edens afleggelse forklarede: som var een boesat Koene i Bergen Ved Reberbanen, Brite Hansdatters fadersøster: at hon een 3 Uger førend Brite Hansdatter Var kommen i Barselseng blev hentet fra Byen til hende i Storesandvigen, som den tid Var i Jacob Hingstis huus, hvor ermelte Brite Hansdatter bekiente for attestantinden at Være frugtsommelig, og naufngav sin Barnefader den tid at Være Elling Styremands Søn, og sagde det staar ikke paa hand er riig nok; men \Elling/ var ikke hoes dend tid:

Dernest blev fremkaldet Ane Laxevaagnesset som efter edens afleggelse forklarede: een boende Koene paa LaxeVaagnesset, Brite Hansdatters fadersøster; at Brite Hansdatter kom til hende der hon er boende paa Laxevaagnesset ungefær 3 eller fire Uger førend hon kom i Barselseng og bekiente *af (at) Elling Styremands Søn Var hendes Barnefader: men Elling Styremands Søn var ej tilstæde.

Dernest blev fremkaldet Marte *Lynbye (Lyngbye), Brite Hansdatters egen Søster, som efter edens Afleggelse forklarede: at otte dager for S/anc/t Hans dag kom Brite Hansdatter til hende og bekiente at Elling Styremands Søn var hendes Barnefader.

Afsagt.

Dend begierte dilation til neste Ting at afbevise Elling Ellingsøns fraværelse, og producere Prestens attest om hvem til Barnefader er udlagt bevilges S/igneu/r Harder, Elling Ellingsøns frende til neste Ting til Sagens Endelig paakiendelse.

Lensmanden efter ordre af fogeden haver ladet stevne Iver paa
 
 

1714: 81

Hougen, *Rød Nils*, Halsteen og Steffen Hiorteland, Jacob *og (på) Hieronymus Vibuschis plads fordi de ej efter tilsigelse, har Vildet fløtte Capitain Sundt /: som her Var opsent at afhente Kongens Penger :/ til Alvestrømmen, og var bevilget fri fløtning med Kongens Penger.

Alle de indstevnte møtte undtagen Steffen Hiorteland og vedtoge at Være louligen stevnte:

{Skafferen Steffen Flachtvet} Jacob Jordal og Johannes Skaffer afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham Loulig til dette Ting og sted.

Iver Mogensøn og Nils Nils/øn forklarede at de begge ikke Vare hiemme men ude paa Lange Veje og vilde gierne have betalt een Mand i deres sted og ej vil veigre nogen fløtning.

Halsteen og Jørgen forklarede at have været i Byen og vilde fløttet Stiftamptmanden; og fik frihed hiem, men denne fløtning Var det ikke, thi de vare tilsagde at fløtte Capitain Sundt; det forklarede hand at aldrig Være forsømt Aflig, thi Vidnisbyrd skulle det overbevise: men Vidnisbyrdene kunde hand ikke nafngive.

Jacob *paa Hieronymus Vibuscis plads, svarede sig saaledes med ham at Være foraccorderit at hand skal være fri for ald fløtning og smaaredsler, og Vibusch hands efne det at fornøje: men som saadant ej er af Vibusch {p}tilstaaen som foruden dette hertil ej Var stevnet begierede fogeden Dom til sine udlagde Pengers erstatning for fløtningen, i det øvrige Var hand begierende at dend udeblivende Steffen Hiorteland maatte forelegges Laudag til neste Ting at Møde.

Afsagt.

Vel forklarer Halsteen og Jørgen ej at have forseet sig udi dend tilsagde fløtning ved Capitain Sundt, foregivende at de med tvende Vidner kunde afbevise deris Uskyldighed, som de dog efter tilspørgelse af Retten ej har kundet nafngive eller opnefne, thi kand deris paastand ej billiges; og som Iver Mogensøn og Nils Nilsøn ej har betalt deris, som fogeden har lejet for dem, Vil det endnu betales; hvad accord Jacob paa Vibuscis Plads har giort med sin Ejere, kand ej *Vedkommende fogeden; Men Retten anseer dem alle skyldige: Hvorfore de tilfindis at erstatte fogeden S/igneu/r Daniel Rafnberg hver 1 mark for de for dem udlagde Penger for fløtnings forsømmelse, inden 15 dager under Nam efter Loven, uden videre omkostning, Steffen Hiorteland som ej denne sinde har mødt gives laudag til neste Ting at møde, og svare til Sagen saafremt ej Dom skal afsiges; \dog/ Haver helles Jacob paa Vibuschis plads sin reservation paa louligst maade som hand best ved og kand sin refusion at søge.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 8 Februarij er efter Velædle og Velbyrdige Frue Zidsele Kaasis, sampt hendes Lauværges Velædle og Velbyrdige H/er/r Laugmand Nils Knags begier holdet Aastedz-Ret paa Gaarden Houland; med Sex af fogeden dertil opnefnte Mænd; Lensmanden Børge Selvigen, Gregorius Lie, Mogens Flachtvet, Mogens Blindem, Nils Hiorteland, og Mogens Hiorteland, og Jørgen Jordal,
 
 

1714: 81b

til at holde een Loulig Huusebesigtelse, efter Salig afdøde Enkemand Rasmus Hougland, paa samme Gaard Houland, hvortil Var indkaldet dend afdødes Søn som nærværende Var, Hans Rasmusøn Houland, tillige med Creditorerne, hvoraf ingen møtte: som dog efter Lensmanden og Ole Houglands forklaringer vare advarede: thi begynte Vi da Huusenes brøstfeldighed at beskue, og 1.

1. Borgstuen: som befantes indvendig at fattes Benker og Gulv hvortil behøvedes 5 tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten er 1 Rdlr 1 mark 8 s/killing item 4re tillaaser for 1 mark for 2de Mænd 3de dager at ardbeide 1 Rdlr; Taget Kunde forbedres med 2 Vaager Næver, som vil Kaaste med ardbeidsløn 2 mark 8 s/killing er til sammen - 2 Rdlr 5 mark.

2. Boen befantes temmelig; dog fattedes dend Bordtag, hvortil kunde tilgaa 6 tylter á 1 mark 8 s/killing er 1 Rdlr 3 mark, ardbeidsløn dertil 3 mark; Indvendig fattedes hon Gulv, hvortil behøvedes 3 tylter Bord á 1 mark 8 s/killing er 4 mark 8 s/killing, Tillaaser og ardbeidsløn dertil 3 mark, er til sammen 3 Rdlr 1 mark 8 s/killing.

3. Dend anden Boe fattedes Bordtag paa dend Østre side og kunde tekkes med 1 tylt Bord, er 1 mark 8 s/killing ardbeidsløn dertil 1 mark; Gulvet kunde legges med 1 tylt Bord, som vil kaaste med ardbeidsløn og tillaaser 3 mark - er til sammen 5 mark 8 s/killing.

4. Ildhuuset kunde forbedres med 1 tylt Bord som vil kaaste med ardbeidsløn og tilfang 3 mark.

5. Løen tillige med Hestestalden kunde ikke forbedres ringere end med 5 Rdlr; hvorfore Mændene selv vilde forfærdige hende om forlangedes.

6. Floren kunde forbedres med *Svilld, bortag, Tag, skrueardbeid, materialer og ardbeidsløn - 3 Rdlr.

Saa disse huusers aabod er i alt uden paagaaende Omkostninger - 15 rdlr 0 mark 0 s/killing.

Denne forretnings Omkostning specificeris herhoes Sorenskriverens reise paa hans egen bekostning og fortæring frem og tilbages betalis med 1 Rdlr 2 mark, forseiglingspeng 1 mark 4 s/killing. Dagens forretning af medynk denne sinde 2 rdlr. Forretningens beskrivelse med forseiglet Papir 3 mark 8 s/killing - er 4 rdlr 12 s/killing. Lensmanden for sin Umage 2 mark 8 s/killing med at tilsige, og de Sex mænd hver 1 mark 8 s/killing er 1 Rdlr 3 mark, er til sammen 6 Rdlr 4 s/killing, hvilken forretning denne dag blev tilendebragt.

Da som den afdøde Rasmus Hougland er befunden skyldig i disse huusers brøstfeldighed, tilfindis hand at svare sin Jordejer Velbyrdige frue Zidsele Kaases foruden de paalagde 15 Rdlr i huusebod denne paagaaende Omkostning med 6 Rdlr 4 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 13 Martij er holdet Vaar- restantz og Sage Ting med Herløe Skibbredes Almue paa Gaarden Frechau, nerværende Kongl/ig Majest/ets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Rasmus Frommereid og edsorne og tilforordnede LaugRettesmænd, Ole Haatoft, Aadne Refschar, Mikkel Næsse, Jacob Rogns, Mogens Frechau for Halver Holme, Iver Hopland, Anders Toft og Baste Siurdal, med mere Tingsøgende Almue

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først bleven oplæst.

1. Deris Majes/te/ts allernaadigste forordning om de ordinaire Skatter for Aar 1714, dat/erit d/en 2den Januarij 1714 ./.

2. Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordning hvorledis Horer og horkarle skal straffes, som ej deris Lejermaals Bøder kand betale dat/erit Kiøbenhafn d/en 5te Januarij 1714.

3. Det Høikongl/ig RenteCamers ordre til fogeden Rafnberg at officererne ej Videre med deris tillagde frigaarder, maa befatte, men lade sig nøje med 20 Rdlr dat/erit RenteCameret d/en 21 Januarij 1713.
 
 

1714: 82

4de Det Høikongl/ig RenteCamers forklaring om dagskatten og de andre extraordinaire Skatter: dat/erit RenteCameret d/en 4 Nov/embris 1713.

5. RenteCameretz ordre om at officererne ej med deris tillagde frigaarder maa befatte, men lade sig nøje med 20 Rdlr afgift, dat/erit RenteCameret d/en 27 Januarij 1714 ./.

6. Slotz Lovens Naadigste anordning at Hamborger Skibe og Gods ej maa indkomme, saalenge dend Smitsomme Siuge grasserer, dat/erit Aggerhuus-Slot, d/en 19 Octob/ris 1713 ./.

7. Slotz Lovens naadigste anordning om Lybek og Rostochs pakgods ej at indføres, saalenge dend smitsomme Siuge grasserer uden de ere forsiunede med dygtige attester dat/erit Aggerhuus-Slot d/en 13 Octob/ris 1713 ./.

8. RenteCameretz anordning at Kongens assignerede gods ej skal svare Odel og Rostieniste, dat/erit RenteCameret d/en 3 Febr/uarij 1714.

9. Stiftbefalingsmanden og Biscoppens proclama om Tiendens forpagtning dat/erit Bergen d/en 13 Febr/uarij 1714.

10. Deris Høiædle Velbaarendheds Stiftbefalingsmandens ordre om Soldater og Matroser, som Stripper omkring Landet, og landetz Indbyggere foruroeliger, at paaGribes og til Vedbørlig straf at fremsendes, dat/erit Berg/en d/en 28 Decembr/is 1713.

11. Ditoes høi respective ordre om de, ved sidste completering, deserterede Soldater, at paagribes, dat/erit Berg/en d/en 24 Febr/uarij 1714.

12. Velb/yrdige frue Sidsele Kaasis udgivne Bøxelbrev til Ole Nilsøn, paa 1/2 løb Smør udi Gaarden Rosland, i Herløe Skibbrede beliggende, dat/erit Herløe d/en 12 Martj 1714 ./.

Fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg tilspuurte Laugrettet og tilstædeværende Almue om de andet Kand sige end at hand jo, fra dette Tingsted til andet, haver betalt eenhver af Almuen, som ham har skydset \1713/ for hver Miil 4 s/killing danske ? hvortil de svarede samptlige ja, at enhver af dem som fløttet haver, sin rigtige betaling 4 s/killing milen, af fogeden prompte bekommet haver: hvilket hand under Rettens Seigl, til tingsVidne Var forlangende, som blev bevilget.

Og som ingen Sager Vare indkaldede, som kunde og burde paakiendes, blev Retten denne sinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 14 Martij er holdet Vaar- restantz og Sage Ting med Radøe Skibbredes Almue udi BrudKnappen, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe og edsorne Laugrettesmænd nafnlige: Ole Vaagenes, Johannes Qvisteen, Halvor Indre Sæbøe, Joen Solem, Nils Indre Sæbøe, Anders Helle, Anders Fieldsende, Arne Qvalem med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først Tinglyst, alle de Allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger, og Høi-øfrigheds befalinger, som paa Frechaug tingsted, ere Tinglyste og publicerede:

1. Margareta Von Hattens udgivne bøxelseddel til Rasmus Anders/øn Søre-Solem paa 18 mark (smør) og 18 Kander Malt udi Sør-Lie dat/erit 9 Jan/uarij 1714.

2. Margareta Von Hattens udgivne Bøxelbrev til *Biørgaa Olsøn paa 2 p/un/d og 16 mark *Kander Malt udi Øfre-Solem, dat/erit Berg/en d/en 24 Febr/uarij 1714.

Dernest blev foretaget Sagerne og havde da

Knud Soltvet ved tvende Vidner Hans Vettaas og Simon Indre Sæbøe ladet stevne Johannes Thommesøn Soltvet for øvede Skieldzord imod ham hans ære og Lempe til forkleinelse: til Vidner derom havde hand Mogens Noranger og Rasmus Miøs.

Dend indstevnte for Sagen tillige med Vidnerne møtte og Vedtoge paa alle sider at Være louligen stevnte.

Afsagt.

Sagen Vil først deris Velbaarendhed Stiftbefalingsmanden foredrages, til nermere ordre om dessens foretagelse.
 
 

1714: 82b
 
 

Nils Vettaas haver ladet stevne Magne Noranger fordi hand ikke vil levere det barnegods som Guri Vettaas var tilhørende, hvilket forermelte Magne Noranger ej vil giøre rigtighed for, og tillige ladet indkalde ham at producere, som formynder, Skiftebrevet, som hand haver eller Lodseddelen hands hustrue Guri tilhørende, at deraf kand sees hvad hende tilkommer.

Magne Noranger møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Hans Vettaas og Simon Indre Sæbøe, møtte for Retten og med eed og opragte fingre afhiemblede det de haver loulig stevnt Magne Noranger for denne Sag og til dette Ting, Sted og dag, dog ikke førend i Morgen 14 dager, efter examination.

Afsagt.

Siden Stevnevidnerne afhiembler ej at have givet dend indstevnte loulig fiorten dages Varsel, da kand ingen Rettergang imod ham tillades førend ham gives dend loulige Varsel, som Loven omtaler, hvilket naar sker, skal Videre udi Sagen kiendes hvis Ret er.

Siden fremkom for Retten Rasmus Mikkelsøn og Mikkel Rasmusøn Marøen og tilspuurte tilstæde Værende Almue, om dem ikke vitterligt er, at for dem begge d/en 30 Januarij 1714 er ved Ulykkelig ildebrand for dem til sammen i aske nedlagt, een floer med 16 fuldvoxne Nød udi, som de felles ejede, foruden dette, at 1702 og 1705 for dem begge deris heele brugende Gaardepartz huuser og ejendeeler bleve afbrente og udi aske lagde; saa de nu udi saa kort tid haver lidde 3de skadelige Ildebrander, og gandske ere forarmede, som haver et brug 2 p/un/d og 12 mark S/mør *? hvortil Laugrettes og tilstæde Værende Almue svarede, at hvad forebragt er af dem sig i alle maader sandferdig forholder, det de Vel Vidende, og med god samvittighed \vil og/ kand bevidne: hvilket de forermelte mænd under Rettens forseigling til Tingsvidne var forlangende, som blev bevilget.

Ligeledes tilspuurte fogeden Laugrettet og tilstæde Værende Almue af Radøe Skibbrede, om nogen af dem andet kand sige end at hand jo det aar 1713 fra dette Tingsted til andet, haver fornøjet een hver af Almuen, som ham skydset haver paa Tingreisen rigtig foer *hver miil 4 s/killing danske ? hvortil de svarede samptlige at dem rigtig er betalt 4 s/killing miilen som ham skydset haver aar 1713 hvilket hand under Rettens forseigling (tingsvitne) Var forlangende, som blev bevilget.

Derefter begierede fogeden et Tingvidne, om ikke efterskrevne Gaarder, nemblig Brattoule Smør 2 p/un/d 12 mark, Halland 2 p/un/d og Kaalaas Toe pund 10 1/2 mark alle i Radøe Skibbrede beliggende, for afvigte Aar 1713 haver ligget Øde og Usaaede, hvorover ingen Tiende for afvigte Aar af bemelte Gaarder ere betalte ? hvortil de alle *eeenstemmig svarede at dennem noksom Var vitterligt at forbemelte Gaarder for afvigte Aar 1713 haver ligget øde og Usaaede og ingen Tiende deraf er vorden betalt; hvilket alt fogeden begierede til Tingsvidnes erholdelse, som ikke er kundet bleven negtet.

Og som intet Videre paa dette Tingsted efter paaraabelse af Sager eller andet forefalt blev Tinget denne sinde paa dette Sted Ophævet.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 15 Martij er holdet Vaar, restantz og Sage Ting, med Allenfitz Skibbredes Almue udi BrudKnappen, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Elluf Mundal og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Iisdal, Børge Iisdal, Haaver Aalver, Nils Aase, Joen Aase, Baste Erstad, Johannes Berfiord, og Nils Berfiord med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente, er først oplæst, alle de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger og høiøfrigheds *Befalingfalinger, som fol/io 81 og 82 findis paa Frechau Tingsted extraherede - dernest blev publicerit.

1. H/er/r Jonas Mechelborgs odelsret og pengemangel paa dend Gaard Icheland i Allenfits Skibbrede beliggende dat/erit Lille Hammer d/en 14 Marti 1714.

2. Anders Bessesøn Fiscesets bøxelbrev til Anders Knuds/øn paa 9 mark S/mør 1/2 qvarter Malt og 1/4 deel faar udi Nore Icheland, dat/erit BrudKnappen d/en 14 Mar/tj 1714.
 
 

1714: 83
 
 

Item Ane Andersdatters tillige med hendes Lauværges Anders Ichelands bøxelbrev til Anders Knuds/øn paa 9 mark S/mør 1/2 qvarter Malt og 1/4 faar udi Nore-Icheland, dat/erit BrudKnappen d/en 14 Martj 1714.

Velbyrdige Laugmand Nils Knags paa Velb/yrdige Jomfrue Ane Margareta Lilienschiolds veigne udgivne bøxelbrev til Jacob Hansøn Nore Fosse paa 1 pund Smør og 1 t/ønne Korn udi Søre Fosse paa Visse conditioner, daterit Bergen d/en 12 Januarij 1714.

Ædle Severin Seehusens udgivne Bøxelbrev til Lars Halversøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 tønde Malt udi Fiscesetter, dat/erit Bergen d/en 17de Febr/uarij 1714.

Ole Christiansøn Nedre-Mychisvolds udgivne Bøxelbrev til Mikkel Ols/øn Berraas paa 22 1/2 mark Smør og 1 1/2 Mæle Malt, udi Gaarden Nedre-Mychisvold udi Allenfits Skibbrede beliggende, dat/erit Nere-Mychisvold d/en 3 Febr/uarij 1714.

Dernest blev Sagerne foretagen efterat Skatten, saavit betalt blev, var oppebaaret, og som ingen Kongens Sager vare indstevnte blev foretaget efterfølgende indstevnte.

Hemming Jonsøn lader stevne Lars Hopland efter forrige tiltale.

Lars Hopland møtte og forklarede at hands indstevnte Vidner Nils Store-Oxe og Mikkel Grimstad af Lindaas Skibbrede som i denne Sag Vare indkaldede at Vidne ej møder, og foruden dette er den eene udenfor Tinglaget: ej heller møtte denne sinde nogen paa Citantens Veigne.

Thi blev forafskediget; at Lars Hopland paalegges til Sommertinget endelig at føre sine paaberaabte Vidnisbyrd og Citanten til Vedermæle deris forklaringer at anhøre, saafremt ej Dom skal afsiges.

Dirik Hønneken stevner Jens Kier efter forrige tiltale udi dend første Sag, og S/igneu/r Kier stevner S/igneu/r Hønneken i samme Sag med contrastevning, item Ole Fæste og Halvor Siursøn at aflegge deris eedlige forklaringer i samme Sag, alt med skriftlig kald og Varsel, dat/erit Alvestrømmen d/en 8 Febr/uarij 1714. S/igneu/r Hønnechen haver paateignet Stevnemaalet Loulig at Være forkynt og vedtog Varselet. Vidnerne møtte og for Retten og vedtoge louligen at Være stevnte i denne Sag og S/igneu/r Hønnechen deris forklaringer at anhøre.

S/igneu/r {Hønnechen} Jens Kier tilspuurte Hønnechen hvem der haver tilkiendegivet ham denne Sag ? hvortil hand svarede hands pige. Item om det blev ham tilkiendegivet strax da de kom hiem efter at de havde ført marknefolket ? hvortil Hønnechen svarede, at de strax da de kom hiem tilkiendegav ham det; og dernest begierede Jens Kier at de indstevnte Vidnisbyrder maatte under deris (ed) svare til hans spørsmaal, og efterat eeden for Vidnisbyrdene Var lydeligen oplæst *eeden blev fremkaldet Ole Fæste: som efter edens ( ? ) forklarede: og tilspuurte Vidnisbyrdet hvor lenge dette er siden ? hvortil hand svarede at det er i høst nu Var et aar siden, dog kunde hand ikke vist vide Maaneden. Dernest tilspuurte Jens Kier attestanten om hand saae ham paa bryggen og hørte ham tiltale folkene ? hvortil hand svarede ja: at Jens Kier tillige med hands Koene begge Vare paa bryggen, og sagde Jens, far Vel i got folk, men ikke æreskienderens folk i Brudknappen. Det andet Vidnisbyrd forlangede hand ikke at føre.

Da irettesette Jens Kier, og i kraftigste Maade paastaaer at Dirik Hønnechen i Brudknappens tiener eller dreng Halvor Siursøns Vidnisbyrd, med sin Huusbond Dirik udi denne Sag efter Lovens 1ste Bogs 13 Cap/itul 17 art/ichul ej maa eller Bør ansees, saa og efter d/en 16 articul, fordi Dirik sin dreng Halvor er min aabenbare Uven og avindsmand, og Er ligesaaVel min Contrapart, som hands huusbond Dirik, derfore maa hands Vidnisbyrd ej ansees. Jeg kand sige med een god Sandhed at jeg ikke kom paa min bryg-
 
 

1714: 83b

ge dend tid Marketfolkene gik til Baads med Deris (Dirik retta til deris) roersfolk; langt mindre talte dem noget til, fordi jeg Var den tid ind udi min største stue, ej heller Viste jeg at de Vare gaaen till Baads førend jeg saa igiennem storestue Vinduerne, at de fore der frem Ved og jeg hørde Diriks tienistefolk at bruge een stor slem mund paa mig og min Koene, som ofte er skeed, men jeg svarede dem ikke et ord; da som et heelt aar er forløben, førend dette er bleven paatalt og ej loulig Vidnisbyrd er ført, forventer jeg at jeg og min Koene, efter lovens 1ste Bogs 13 Cap/itul 22 og 23 articler for denne tiltale bliver frikient, og Hønneken hands mig paaførte Proces bør betale mig paa Processen anvente omkostning.

Hønnechen tilspuurte ham med hvad og hvorledes hand vil bevise Halvor at være hands aabenbare Uven ? hvortil hand svarede sig at bevise det med tid og stunder: Hønnechen paastod at Jens Kier maatte tilholdes at nafngive Vidnisbyrdene, som skulle bevise at Halvor er hands *avindsmands: hvor hand nafngav Ole Fæste og ingen anden. Hønnechen paastoed at Jens Kier som ham haver skieldet og det ikke haver beviset maatte ansees efter loven og tilfindis at erstatte Processens omkostning.

Endelig producerede Jens Kier een attest fra Henrik Larsøn, som Jens Kier foregav hand nemblig Henrik Larsøn selv havde skrevet, angaaende Tiden naar dette skulle være passerit:

Hønnechen begierede Copie deraf til efterretlighed.

Afsagt.

Sagen skal foredrages Stiftbefalingsmanden til nermere ordre om dessens paakiendelse.

S/igneu/r Dirik Hønnechen haver ladet stevne Jens Kier med muntlig Varsel for ham tillagde tillige med hands koene Skieldsmaal:

Jens Kier møtte for Retten og forklarede ej at Være stevnt i denne Sag. Men som Vidnesbyrdene som stevnt havde forklarer uoverensstemmende: saa Vil Jens Kier endnu loulig stevnemaal givis og nafngives Sagen hvorfore, saa skal kiendis hvis Ret er.

Ligeledes tilspuurte fogeden Laugrettet og samptlige Almue udi Allenfits Skibbrede om nogen af dem kundet andet sige, end hand jo for det Aar 1713 til een hver, som hannem fra dette Tingsted til et andet haver skydset og fløttet haver betalt for hver Miil 4 s/killing ? hvortil de samptlige svarede at dem rigtig er betalt for det aar 1713 4 s/killing for hver Miil de fogeden paa Tingreiserne haver skydset, hvilket fogeden under Rettens forseigling Var forlangende til Tingsvidne, som blev bevilget.

Og blev saa Tinget denne sinde paa dette sted ophævet.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 16 Martij er holdet almindeligt Vaar restants og Sage Ting {holden} med Lindaas Skibbredes Almue udi Kilstrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/estets Constit/uerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Mikkel Oenæs og edsorne Laugrettesmænd, Iver Hodne, Mogens Schoge Ole Indlyren, Nils Schoge, Anders Hundven for Anders Famestad, Nils Tvetaa, Knud Tvebernes, Iver Fieldsende med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 81 og 82 findis extraherede.

(1.) Dernest blev publicerit Velbyrdige Laugmand Nils Knags udgivne Skiøde til S/igneu/r Danchert Danchertsøn paa Kaabber og Huuse, hvoraf Kaabber skylder med bøxel halvanden Vaag fisk og Huuse 2 Vaager fisk dat/erit Bergen d/en 24 Januarij 1713.

2. Mikkel Fieldsendes udgivne Skiøde til Halvor Fieldsende paa 1/2 løb og 1/2 t/ønne Malt udi Fieldsende, dat/erit Fieldende d/en 14 Decembr/is 1713.

3. H/er/r Johan Madsøns udgivne bøxelbrev til Thommes Nilsøn paa Nils Caarsøens halve brug, dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 9 Januarij 1714.
 
 

1714: 84
 
 
 
 

H/er/r Johan Madsøns udgivne Bøxelbrev til Ole Bersvigen paa Absolon Bersvigens halve brug, dat/erit Lindaas d/en 4 Januarij 1714.

Og som ingen Sager til dette Ting, enten af Kongens eller andre vare indstevnte: kunde saadant intet foretages.

Derefter tilspuurte fogeden Laugrettet og tilstædeværende Almue om dem ikke vitterligt er at efterfølgende Gaarder i Lindaas Skibbrede det Aar 1713 haver ligget øde og Usaaede, saa at deraf det aar ikke er betalt tiende, nemblig Førland 21 mark Smør, Leekvold 1 pund 7 1/2 mark Smør, Leervaag 1 pund 12 mark Smør, Kaland 9 mark Smør, Kaardal 21 mark Smør, Veraas 1 pund 18 mark Smør, Øfre-Syslach 22 mark Smør, Kaalaas 1 løb S/mør Huchaas 1 p/un/d og 12 mark Smør, Veddefield 1 løb 18 mark Smør, Nedre Tvet 2 p/un/d 16 mark S/mør Bachebøe 1 p/un/d 12 mark Smør, Fieldsbøe 1 løb, N/ore Fieldsbøe 1 løb 6 mark, Bruntland 2 p/un/d Smør, Dragøen 1 p/un/d 12 mark Smør, Lødtvet 2 p/un/d 18 mark Smør ? hvortil de samptlige svarede, at dem vel Vitterligt at foran førte specificerede Gaarder det aar 1713 haver ligget øde og Usaaede og ingen Tiende deraf at Være betalt, hvilket fogeden under Rettens forseigling til Tingsvidne var forlangende, som blev bevilget, saasom det ikke kunde negtes.

Item tilspuurte hand Laugrettet og tilstædeværende Almue om de andet kand sige end hand jo rigtig det aar 1713 haver betalt een hver af Almuen, som ham fra dette Tingsted til andet fløttet haver, for hver miil 4 s/killing danske, ? hvortil de svarede, at hvem som ham fløttet haver rigtig sin betaling paa Tingreiserne med 4 s/killing miilen bekommet haver, saa ingen af dem andet kand sige, hvilket fogeden under Rettens forseigling Var forlangende, som blev bevilget.

Og dermed blev dette Ting denne sinde her ophævet ./.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 17 Martij er holdet Vaar- restantz og Sage Ting med Guulens Skibbredes Almue paa Tingstedet Halsviig, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og eedsorne Laugrettesmænd, Elling Knarvig, Joen Eide, Tore Eide, Mogens Riisnæs, Svend Vige, Siur Halsviig for Ole Nilsøn Steene, Rasmus Slire og Mathis Nappen med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda Efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed Ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først publicerit alle de forordninger, anordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 81 og 82 findis extraherede dernest blev publicerit.

Ædle Stiftamptskriver S/igneu/r Seehusens udgivne bøxelbrev til Hans Mikkelsøn paa 1/2 løb Smør og 1 Mæle Malt udi Yttre Mittun daterit Bergen d/en 12 Febr/uarij 1714.

Lucas Steen udgivne bøxelbrev til Peder Haaversøn paa 12 mark Smør udi Stornæs dat/erit Bergen d/en 12 Januarij 1714.

Dernest blev foretaget Sagerne og først deris Majes/te/ts og havde:

Bøidelensmanden Ole Hougsdalen til deris Kongl/ig Majes/te/ts interressis beobagt ladet stevne Johannes Slengesoel for begangne udi sit egteskab, da hand haver levende Hustrue, horeri med Brite Jonsdatter Dale tillige Brite Jonsdatter til Vedermæle, begge til sine bøders erleggelse.

Begge de indstevnte møtte for Retten og vedtoge louligen for denne Sag at Være stevnte: og forklarede de begge og bekiendte at de ikke kunde negte at \de/ jo havde begaaet denne synd, og bad om Lindring af Retten.

Fogeden irettesatte over dem efter Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 25 art/icul for ham og over hende efter Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 art/cul; dog tilkiendegav de indstevnte at dette Var deris første forseelse i saadan gierning.

Afsagt.

Som de indstevnte tilstaar Sigtelsen, da tilfindes Johannes Slengesoel for sit begangne udi sit egteskab, da hand haver levende Koene, lejermaal med Brite Joensdatter at straffes efter Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 25 art/icul paa sin yderste formue, og Brite Jonsdatter at bøde efter Lovens 6te Bogs 13 Cap/i/t/ul 1 art/cul for begangne
 
 

1714: 84b

Lejermaal med Johannes Slengesoel 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter loven; skulle Brite Joensdatter ikke have at bøde med, da at forsendis til Bergens Tugthuus og der ardbeide sine bøder op efter seeniste allernaadigste udgangne forordnings tilhold af 5 Januarij 1714.

Dito haver ladet stevne Brite Pedersdatter som haver ladet sig *belegge og allerrede er kommen i barselseng med een Søn at bøde sine lejermaals bøder og ved eed at tilkiendegive sin Barnefader.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedstoed Louligen at Være stevnt for denne Sag til dette Ting. Og angav sin Barnefader at Være Nils Christians/øn og ingen anden: og bekiente lidet eller intet at bøde med; og derhoes tilkiendegivende at samme Person Vilde egte hende.

Afsagt.

Eftersom dend indstevnte forklarer for Retten at Nils Christiansøn som hende beligget haver, hende Vil egte, da forelegges hende Tid til S/anct Hans dag førstkommende 1714 at fuldbyrde, eller og fuld Lejermaals Bøder vil svares.

Dito haver ladet stevne Torkel Aslagsøn Nordal og Brite Henriksdatter for begangne Lejermaal, til deris Bøders erleggelse.

Torkel lod ved Mogens Undalen sige at hand Vilde egte hende, og pigens fader Henrik forklarede det samme.

Da gik forrige afsigt.

Siur Molde efter ordre af Mad/a/me Giertrud De Fine haver ladet stevne Anders Opdal at svare hende et aars afgift af Gaardeparten Glenjen som hand havde frelset og fragik.

Anders Opdal møtte for Retten og vedstod Stevnemaalet og Sigtelsen, og bad om forlindring.

Dermed forligte dend indstevnte sig saaledes at hand skulle svare Mad/a/me de Fine 1 Rdlr 2 mark Inden Michaeli 1714 og blev saa sagen *dermet ophævet.

Ligeledes tilspuurte fogeden Laugrettet og tilstædeværende Almue udi Guulens Skibbrede om de kunde negte at hand jo rigtig til een hver haver betalt, som ham udi afvigte Aar 1713 fra dette Ting til andet haver skydset og fløttet nemblig 4 s/killing Miilen; der til de svarede at alle som hannem haver fløttet paa Tingreiserne haver derhoes deris rigtige betaling 4 s/killing for hver Miil bekommet, hvor over ingen i nogen Maader haver at klage, hvilket fogeden under Rettens forseigling var forlangende, som blev samtykt.

Sammeledes tilspuurte fogeden Laugrettet og den paa Tinget forsamlede Almue udi Guulens Skibbrede om ikke disse Gaarder i bemelte Skibbrede det aar 1713 haver ligget øde og Usaaet, nemblig Kidøen 6 mark S/mør Svaberg 12 mark S/mør Korsvold 15 mark S/mør Glosvig 1 p/un/d S/mør Biørnebotten 12 mark S/mør Lund 1 løb Smør, Øfre Berge 1 p/un/d 6 mark S/mør Kiellevold 18? mark S/mør Glenjen 1 p/un/d 21 mark S/mør hvortil de samptlige svarede, at dennem med Sandhed Var Vidende at bemelte Gaarde 1713 laaeg øde og deraf ingen Tiende blev betalt, hvilket fogeden begierede under Rettens forseigling at maatte udstædes, som blev bevilget.

Og dermed blev Tinget denne sinde paa dette sted ophævet.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 19 Martij er holdet Vaar, restantz og Sage Ting med Echanger Skibbredes Almue paa Gaarden Yttre Eide, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bøidelensmanden Iver Esem, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Aatterstad, Johannes Moestrømmen, Lars Rommerem, Nils Aurdal, Mogens Aurdal, Anders Eide, Ole Molvigen og Lars Yttre-Eide for Ole Helleland, med mere Tingsøgende Almue.

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først publicert alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og Høi-Øfrigheds befalinger, som fol/io 81 og 82 findis extraherede.

Ole Aatterstad og Siur Strømmes udgivne bøxelbrev til Johannes Olsøn paa 9 mark S/mør og 3 kander Malt udi Aatterstad, datert Eide d/en 19 Martj 1714.

Deris Høiærværdighed Mag/ister Nils Smeds udgivne Bøxelbrev til Johannes Knudsøn paa Ole Larsøns part udi Echanger dat/erit Bergen d/en 18 Maj 1712 ./.
 
 

1714: 85
 
 

Dernest blev Sagerne foretagen og først Kongens; og havde

Bøidelensmanden Iver Esem til deris Kongl/ig Majes/te/ts interessis beobagt med tvende Vidner Erik Biørndal og Ole Biøndal ladet stevne Aamund Olsøn Vadsil, som er udlagt af Ingeborg Christensdatter til at Være hendes Barnefader, og Ingeborg Christensdatter til Vedermæle, alt til deris Bøders erleggelse for begangne med hin anden Lejermaal.

Aamund Olsøn Vadsil møtte ikke, som dog efter Stevnevidnernes edelige forklaring er loulig stevnt og talte med Ole Vadsils Koene Mari Nilsdatter; og var stevnemaalet nu i løverdags fiorten dager ham forkynt for hans Boepæel hvor hand, hoes sine forældre opholder sig.

Ingeborg Christensdatter møtte for Retten og vedtoeg Varselet at Være hende for denne Sag loulig forkynt, bekiente sin forseelse og navngav og tilnefnte Aamund Olsøn Vadsil at Være hendes rette barnefader, og ej at have haft med nogen anden Mands menniske at bestille.

Fogeden begierede at dend indstevnte, som fraværende er, maatte forelegges Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.

Afsagt.

Aamund Olsøn Vadsil forelegges laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom skal Vorde afsagt, hvorda og Ingeborg Christensdatter vil Varsles til Vedermæle, alt til endelig paakiendelse i Sagen.

Dito lader stevne Ole Nilsøn Ladvig for begangne horeri med een Soldaterkoene Ingeborg Larsdatter Myer; der haver sin levende Mand ude i Kongens tieniste, begge til *stravs lidelse og bøders erleggelse.

Ole Nilsøn Ladvig møtte for Retten persoenlig og vedtog Stevningen.

Lars Gauserid een ærlig boesat mand her i Tinglaget, og dend indstevnte Ingeborg Larsdatter Myrs broder, møtte paa hendes Veigne og Vedtog Varselen, ej benegtede gierningen, men tilstod at hon er beligget af Ole Nilsøn Ladvig og Ved hands omgiengelse at have avlet et pigebarn; hvilket Ole Nilsøn Ladvig tilstod at Være rette fader til; hvorpaa hand og allerrede haver udstandet Kirkens disciplin.

Fogeden *irettettesatte efter loven og Var Dom begierende.

Afsagt.

Ingeborg Larsdatter, der ved sin Broder Lars Gausereid een ærlig boesat Mand her i Tinglaget, lader tilstaa Sigtelsen, at have udi hendes Mands fraværelse begaaet horeri med Ole Nilsøn Ladvig, og ved ham avlet et pigebarn, tilfindis at straffes efter lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 25 art/icul yderlig paa sin formue, og Ole Nilsøn Ladvig som tilstaar at Være Rette barnefader til Ingeborg Larsdatters avlede Barn, at bøde efter lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul fire og tyve lod Sølv inden fembten dager under Nam efter Loven: skulde bøderne ej rigtig betales, da, i følge af den allernaadigste Udgangne forordning af 5 Jan/uarij 1714 at forsendes til festningen i Bergen og der at oparbeide sine Bøder.

Deris Velærværdighed Mag/ister Erik á Møinichen haver ladet indkalde Ole Vadsil til strafs lidelse efter Loven for hand skal have feldet et diur efter Juul 1714 udi hands beneficerede mark Kinæs.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Rasmus Kinæs og Nils Kinæs forklarede at de havde stevnt ham i dag 8tte dager.

Afsagt.

Ingen Rettergang kand tillades imod Ole Vadsil førend ham gives lovlig 14 dagers Varsel, hvilket naar skeer skal Vidner udi Sagen kiendes hvis Lou og Ret sig medfører.
 
 

1714: 85b
 
 
 
 

Deris Ærværdighed H/er/r Chasper Rømmer haver ladet indstevne Daarthe Qvingedal til at afvige sin Gaard fordi hon imod ald Lov og billighed havet opladt, uden hands, som benificerit ejers minde, sin Gaard og det uden bøxelbrev af ejeren til Anders Iversøn *Regeæsen, og hand at fraVige Gaarden, som hand Uloulig sig uden ejerens bøxelbrev og tilladelse i tvende aar har tilholdet, hvilken hand foruden det med Ulovlig skouhug i de tvende aar skal have fordervet: og til at afbevise at Gaarden Qvingedal af Anders Iversøn uloulig brugt er i to aar, haver hand ladet indkalde tvende Vidner Ole Nilsøn Qvingedal og *Ander Andersøn Øveraas, ham nemblig Anders Iversøn og Daarte Qvingedal at afbevise.

Anders Iversøn og Daarte Qvingedal møtte for Retten, og benegtede \ej/ at Være loulig stevnt for denne Sag og vilde ikke uden loulig stevnemaal møde: ej heller møtte stevnevidnerne som Varselet kunde afhiemble.

Afsagt.

Anders Iversøn og Daarte Qvingedal Vil først givis loulig kald og Varsel førend nogen Rettergang imod dem kand tillades.

Siden blev Laugrettet og tilstædeværende Almue tilspuurt om nogen af dem kand benegte at de jo rigtig har faaet deris betaling, som ham fra dette Ting til andet skydset haver med 4 s/killing miilen hvortil de samptlige svarede, at de intet kand andet sige end at jo dem rigtig for aar 1713 er bleven betalt 4 s/killing miilen, som fogeden fra dette Ting til andet skydset haver; hvilket fogeden under Rettens forseigling Var forlangende, som blev bevilget.

Fogeden tilspuurte og Laugrettet og samptlige forsamlede Almue udi Echanger Skibbrede om ikke efterskrevne Gaarder i bemelte Skibbrede for afvigte Aar 1713 haver ligget øde og Usaaede, nemblig Egebotten 6 mark S/mør Nedre-Aase 22 1/2 mark S/mør Myhr 21 mark S/mør hvortil de svarede, at dennem noksom Var Vitterligt at nevnte Gaarder 1713 laaeg usaaede og deraf ingen tiende er betalt, hvilket fogeden begierede under Rettens forseigling at maatte udstædes, som blev samtykt.

Og dermed blev Tinget denne sinde paa dette sted ophævet denne gang.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 20de Martij er holdet Vaar- restantz og Sage Ting med Haasanger Skibbredes Almue paa Tingstædet Hoshofde nerværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bøidelensmanden Johannes Hannestvet og eedsorne Laugrettesmænd Siur Galtland, Jacob Nore-Øfsthuus, Ole Nilsøn Miøs, Knud Steffensøn Miøs, Ole Hole, Peder Aasem, Jacob Helland og Rasmus Galtland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først publicerit alle de allernaadigste udgangne forordninger, Naadigste anordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 81 og 82 findis extraherede.

Deris Velærværdighed Mag/ister Erik á Møinichens udgivne bøxelbrev til *til Lars Olsøn Birkeland paa 1/2 løb S/mør og 1 Mæle Malt udi Gaarden Birkeland Rectoratet tilhørende, for hvilken Gaardepart hand haver efter bøxelseddelens udvis betalt i Bøxel 7 Rdlr, samme daterit Bergen d/en 16 Febr/uarij 1714.

Dernest blev Sagerne foretagen, og havde

Ole Hougstveten ladet stevne Johannes Kroken og hans Koene Synneve efter forrige tiltale; og Ole Hansen Tveten til Vidne:

Det indstevnte Vidne møtte ikke; som af heele Laugrettet nu foregaves at Være svag og sengeliggende.

Afsagt.

Eftersom Ole Hansøn Tveten foregives at ligge siug, saa beordres Knud Miøs og Ole Miøs at fare til ham og ved handz eed indhente hans Vidnisbyrd udi denne Sag, og det eedelig til Tinge igien føre til endelig paakiendelse i Sagen.

Dito haver ladet stevne Lars Brynnelsen efter forrige tiltale og end et Vidne i denne Sag Ingeborg Grimstad som hand ej dend tid afviste.

Lars Brynnelsen møtte for Retten og vedtog
 
 

1714: 86

Varselen; og benegtede gandske Sigtelsen, at hand aldri haver tillagt ham noget tyveri: men at Ole havde skient ham for een tyv først og siden sagde hand til Ole det skal du selv være indtil du beviser mig det over.

Afsagt.

Som Ole Hougstveten ej dend indstevnte noget utilbørligt kand afbevise, saa Viger Lars Brynnelsøn Sagesløes for denne Sag, og de ord som indførte ere, skal ej komme Ole Hougstvet, eller hands til ringeste forkleinelse i nogen Maade.

S/igneu/r Peder Bork haver ladet indkalde for Retten Lars Birkeland for at ermelte Lars Birkeland haver paa seeniste holdte høste Ting d/en 19 Octobr/is 1713 beskylt ham for at have taget og bortstaaelet Skreppepengene og siddet paa Tinget og truet almuen til at betale dem, ligesaa at hand skal have indbildet Almuen at have een trygt Kongl/ig forordning med sig paa Tinget derom, til Vidnisbyrd udi denne Sag haver ladet indkalde Barbra, Steener Trondsens Koene, een boesat erlig Koene her i Tinglaget, og Kari Tepstad og Magdeli Mielstad ligeledes ærlige boesatte Koener her i Tinglaget; Lars Birkelands tillagde beskyldning at afbevise, og havede hand ladet indkalde Lars Birkeland deris *forklæringer under eed at anhøre.

Lars Birkeland møtte for Retten og Vedtog Louligen at Være stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenes forklaringer.

Ligeledes møtte Vidnisbyrdene.

Hellers proponerede Bork for Retten at hand ikke Vilde søge Mandens yderste ruin, naar hand først strax tilstrekkelig for Retten giorde ham ærklæring og betalede ham hands anvente paa Processen Omkostninger: thi hvad Kongens bøder angik henstillede hand til deris *opagt, som det er Vedkommelig.

Lars Birkeland erklærede da Peder Bork for Retten saaledes at hvad hand Ubesindig havde talt, haver hand ikke haft ringeste Grund til eller føre ej heller hørt saadant noget af noget andet menniske hvorefter hand kunde have anledning at tale det som Uskikkelig Var, men fragaar de udlagte ord og ærklærer Peder Bork for alt det som Redeligt, skikkeligt og ærligt er.

Og optingede da fogeden for Retten med ham hvad Kongens Bøder angik til 3 lod Sølv.

Sammeledes tilspuurte fogeden Laugrettet og tilstædeVærende Almue udi Haasanger Skibbrede, om de andet kunde sige end at hand jo rigtig haver betalt eenhver, som hannem for Aar 1713 fra dette Ting til andet fløttet haver 4 s/killing danske for hver Miil, hvortil de samptlige svarede, at alle som ham fløttet haver, er derfore rigtig betalt 4 s/killing for Miilen, hvilket fogeden under Rettens forseigling Var forlangende, som blev bevilget.

Henrik Henriksøn Urdals udgivne bøxelbrev til Lars Andersøn paa 1 pund 3 mark Smør og 14 kander Malt udi Nore-Mielstad daterit Bergen d/en 26 Febr/uarij 1714 ./.

Bøidelensmanden Johannes Hannestvet haver ladet stevne eendeel Vidner Nils Jensøn, Nils Pedersøn og Mogens Søre Øfsthuus til at aflegge deris edlige forklaringer i den Sag imellem Siur Galtland og Knud Miøs item Ole Magnesøns Koene og Knud Miøsis Kone og Vedkommende til Vedermæle.

Alle de indstevnte Vidner og parter møtte for Retten og Vedtoge Stevnemaalet, hvorefter eden for Vidnisbyrdene blev oplæst, og efter at Nils Jensøn sin ed aflagt havde, *vant (forklarde) hand saaledes at hand verken hørte skiendsmaal eller saaeg slagsmaal imellem Siur Galtland og Knud Miøs og Videre havde hand ikke at Vidne; det samme Vant alle de andre Vidner det eene efter det andet.

Afsagt.

Sagen skal foredrages Stiftbefalingsmanden til nermere ordre om dessens paakiendelse.

Og som her intet mere Var at forrette, blev Tinget denne sinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 22 Martij er holdet Vaar- restantz og Sage Ting med Mielde Skibbredes Almue paa gaarden Reistad, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Askeland, Anders Askeland for *Mitmielde Nils*, Nils Vikno, Baste
 
 

1714: 86b

Reistad for Anders Stokke, Johannes Schaftun, Anders Hauvre for Johannes Haure, Iver Røskeland og Aamund Græve med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten Var Vorden advaret, er først publicert alle de allernaadigste forordninger, Naadigste Anordninger og Høiøfrigheds befalinger som fol/io 81 og 82 findis extraherede.
 
 

Dernest blev publicerit Anders Revems, Magne Houges, Joen Bysems og Ole Miøsis udgivne Skiøde til Anders Aadnesøn paa 1 p/un/d 18 mark Smør og 1/2 t/ønde Malt udi Gaarden Mæle i Mielde Skibbrede beliggende dat/erit Reistad d/en 22 Martij 1714.

Johannes Tuenæsis udgivne bøxelbrev til Nils Andersøn paa 18 mark S/mør og 12 Kander Malt udi Nore-Ascheland, dat/erit Reistad d/en 22 Martj 1714.

Deris Høiærværdighed Biscopen Nils Smeds udgivne bøxelseddel til Johannes Andersøn Smaaland paa 1 p/un/d Smør og ?? malt dat/erit Bergen d/en 28 Febr/uarij 1714 ./.

Derefter tilspuurte fogeden Laugrettet og tilstædeværende Almue om de andet kunde sige end at hand jo rigtig det Aar 1713 haver betalt eenhver som ham fra dette Ting til andet skydset haver 4 s/killing danske Miilen ? hvortil de samptlige svarede, at de i saa fald slet intet haver at Klage, men een hver som fogeden skydset haver, sin rigtige betaling 4 s/killing miilen bekommet haver; hvilket hand under Rettens forseigling var forlangende, som blev bevilget.

Iligemaade tilspuurte fogeden Laugrettet og tilstædeværende Almue, om dem ikke Vitterligt er at det aar 1713 haver ligget Øde og Usaaet efterskrevne Gaardeparter, nemblig Erstad 2 p/un/d 6 mark og Housberg 1/2 løb Smør, og ingen Tiende deraf svaret; hvortil de samptlige svarede ja, at dem vel Vitterligt er at det aar 1713 har ligget øde og Usaaede foranførte Gaarder og ingen Tiende deraf svaret; hvilket fogeden efter forlangende under Rettens forseigling Var forlangende, som blev bevilget.

Og som ingen Sager, efter paaraabelse, vare indstevnte, blev tinget denne sinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 23de Martij er holdet Vaar restantz og Sage Ting med Arne Skibbredes Almue, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit Foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Børge Selvigen og eedsorne og tilforordnede Laugrettismænd Mogens Haarvigen, Anders Indre-Aadne, Mogens Seim, Johannes Larsøn Tuenæs, Ole Vestelien, Gregorius Toft, Siur Qvame, og Erik *ArneTvvet med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først oplæst alle de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 81 og 82 findis extraherede.

Dernest blev Sagerne foretagen, og havde da

Deris Velærværdighed Mag/ister Erik á Møinichen med tvende Vidner Steffen Flactvet og Torlef Flactvet ladet stevne Mad/a/me Ragnele Jansdatter den Salige afdøde Hans Pedersøns Rebslager i Sandvigen hands efterlatte Enke fordi hon haver ladet begrave sin S/a/l/ig/ Mand udi Kaarskirken i Bergen, uden at fornøje deris Hovetkirke ved Hammer og dends betiente, nemblig Præsterne og Klokkeren, saa og for hon haver brut det Kongl/ig forbud, som ved Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg paa bemelte begravelse blev giort d/en 19 Februarij nest afvigt, iligemaade at hon stander til Rette og svarer alle de Omkostninger, som baade paa forbudet giort er saaog paa dend aftvungne Proces herefter anvent Vorder.

Dend indstevnte, efter 3de gangers paaraabelse, møtte ikke, ej heller nogen paa hendes Veigne;

Stevnevidnerne afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt hende lovlig med i dag fiorten dages Varsel til dette Ting og for denne Sag og talte med hendes datter og 2de piger og fik copie af Stevningen.

Hans Urdal møtte paa Mag/ister Erik á Møinichens Veigne og indgav først arresten, beskreven af fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg af
 
 

1714: 87

dat/o d/en 19 Febr/uarij 1714 dernest reigning paa Omkostningerne siden copie af Stiftamptmanden og Biscopens anordning om Kirkernes begravelsepenger paa landet, og hands indleg af 23 Martj 1714 og derhoes var Laudags foreleggelse begierende.

Afsagt.

Mad/a/me Ragnele Jansdatter (Jons-?) forelegges laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet og svare til Sagen saafremt ej Dom skal Vorde afsagt.

Velbyrdige Zidsele Kaasis udgivne bøxelbrev til Nils Olsøn Qvame paa 1/2 løb Smør udi Gaarden Hougland, dat/erit Bergen d/en 14 Januarij 1714.

Erik Aalmaas haver efter forrige tiltale ladet stevne Ole Hole.

Erik Aalmaas møtte og indgav Stiftbefalingsmandens Høirespective Resolution af 21 Martj 1714 at Sagen maatte paatales:

Skafferen Nils Yttrearne indgav Ole Holis skriftlige forset af dat/o Yttre Arne d/en 23 Martj 1714 som blev læst, og efter tilspørgelse tilstod Erik Aalmaas at hvad tiden angik, som Indlegget ommelder, da forholder det sig saaledes *.. og tvende Ting at Være forbigaaen førend nogen Vidner vare indstevnt og Sagen paatalt.

Afsagt.

Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 22 art/icul taler udtrykkeliig at hvo Vidne vil føre paa hvis (det som) een anden Sagt havde, skal giøre det paa fersk foed og til første Ting, da som dette er negligerit af Citanten, som ikke kand undskyldes af ham at hand jo det før har været Vidende, thi Viger Ole Hole Sagesløes for denne Sag.

Siden tilspuurte fogeden Laugrettet og tilstædeværende Almue om nogen af dem andet kunde sige end hand jo rigtig har betalt een hver som ham skydset haver fra dette Ting til andet 4 s/killing danske for hver Miil for aar 1713 ? hvortil de samptlige svarede, at ingen af dem har ringeste føje at Klage derover, men eenhver rigtig at have bekommet sin betaling 4 s/killing miilen for 1713 som ham skydset haver: hvilket fogeden under Rettens forseigling til Tingsvidnes erlangelse, var forlangende, som ikke kunde negtes.

Og som ingen Sager efter paaraabelse, flere vare indstevnte, eller videre noget at forrette, blev Tinget denne sinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 4de Aprilis er holdet Vaar- restantz og Sage Ting med Schiolds Skibbredes Almue \paa Hope/ nærværende Kongl/ig Majestets Constituert foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Lars Dyngeland og eedsorne Laugrettesmænd Albert Tittelstad, Jacob Bratland, Tollef Yttre Hope, Mikkel Myrdal, Halvar Biørdal, Mons Fyllingen, Mikkel Søevig, og Nils Houge med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først publicerit alle de Allernaadigste forordninger, Naadigste Anordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 81 og 82 findis extraherede.

Dernest deris Kongl/ig Majestets allernaadigste forordning om mandtaller til ny og extraordinaire Skatter, dat/erit Kiøbenhafn d/en 24 Febr/uarij 1714.

Deris Høiædle Velbaarendheds ordre til fogeden om et Hovet mandtal fra 50 til 8tte aar over alle de paa landet boende dat/erit Bergen d/en 20 Martj 1714.

Ane Juul tillige med sin Lauværges Major Johan Friderik Tuxens bøxelbrev til Johannes Johansøn paa et plads i Store ?????? kaldis Calfarie-Hougen dat/erit Lundgaard d/en 19: Decento 1698.
 
 

1714: 87b
 
 

Velbyrdige Vilhelm Hanssens udgivne bøxelbrev til Anders Larsøn paa 2 p/un/d og 1/2 huuds Leje udi Nodtvet, dat/erit Steenegaard d/en 12 Martij 1714.

Mag/ister Ole Storms bøxelbrev til Jukkum Hartvigsøn Schaale paa et stykke Jord udi Kalvedalen, dat/erit Bergen d/en 20 Decembr/is 1712.

Troels Nilsøn havde indstevnt H/er/r Commissarius Valqvord Riisbrek til at stande til Rette formedelst hand til Citanten har Solt til besiddelse een Gaard Fossund (Forsund) Kaldet i Syndfiord fogederi beliggende paa een Ulovlig Maade, hvilken Gaard bemelte Truls Nilsøn ej til Possession kand bekomme, derfore at restituere Citanten de for gaarden 60 Rdlr med videre at erstatte, de for sam/m/e Sandhiemmel aarsagede bekostninger, som for Retten skal specificeris.

Commissarius Riisbrekt møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Skafferen Jens Mittun een boesat mand her i Tinglaget, og Lars Halvorsøn tienende hoes Lensmanden Lars Dyngeland, afhiemblede med eed og opragte fingre for Retten at have stevnt H/er/r Commissarius Riisbrek med i dag 4re Ugers Varsel til dette sted, dag og tid for denne Sag og talte med ham selv.

Paa Citantens Veigne møtte Procurator Lambert Harder og først anviste og i rettelagde deris HøiædleVelbaarendheds gunstige tilladelse Citantens Sag at udføre dat/erit Bergen d/en 28 Martij 1714. Dernest SlotsLovens allernaadigste tilladelse for Citanten sin Sag paa Ustemplet Papir at maa Agere, og uden Dom og forseiglingspenge at anamme dat/erit Aggerhuus Slot d/en 13 Octobr/is 1713 og derhoes var Laudags foreleggelse begierende over dend indstevnte, til neste Ting, hvor hand da paa Citantens Veigne Ville indgive alt hvis (det som) til Sagens Opliusning tienlig kunde eragtes.

Afsagt.

Velbyrdige H/er/r Commissarius Valqvard Riisbrek forelegges Laudag til nestholdende Ting her udi Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom, efter hvis (det som) irettelagt Vorder, skal blive afsagt.

Lector Ole Cosmusen Bornemands udgivne bøxelseddel til Ole Arnesøn paa 1/2 løb Smør udi Gaarden Sandal, hvorfore Lector har oppebaaret bøxel 10 Rdlr dat/erit 3 Januarj 1714.

Doctor Jacobus Vuldenbergs udgivne bøxelbrev til Nils Hanssen paa een halv løb Smør udi Store-Tvet dat/erit Berg/en d/en 20 Jan/uarj 1714.

Jacob Vidings udgivne bøxelbrev til Hans Mikkelsøn paa *paa 1/2 løb Smør udi Haaland, dat/erit Liuse Closterit d/en 27 Martj 1714.

Jacob Vidings udgivne bøxelseddel til Lars Larsøn paa 1 løb S/mør udi Samdal, dat/erit Liuse Closterit d/en 8 Martj 1714.

Knud Gieldmeidens udgivne bøxelbrev til Nils Olsøn paa dend halve part udi Heldal, dat/erit Bergen d/en 23 Martj 1711.

Tollef Larsøn Yttre Hopes udgivne bøxelbrev til Ole Johansøn paa 2 p/un/d 23 mark Smørs Leje udi Smøraas, dat/erit Hope d/en 4 Martj 1714.

Nils Monsøn Houges udgivne bøxelbrev til Ole Jonsøn paa 1 p/un/d 3 mark S/mør og 1/2 Mæle Malt udi gaarden Houge, dat/erit Hope d/en 4 Martj 1714.

Dernest blev Sagerne foretagen: og havde da:

*Æde (Ædle) Severin Seehusen ladet stevne Jens Kroenstad for utilbørlig skouhug udi Øfre-Natlands Skou, citanten tilhørende til Vidner derom er indkaldet Lensmanden Lars Dyngeland og Mikkel Hope, som fant Jens Kronstad i Hugsteren \sampt indkaldet/ til strafs lidelse efter Loven.

Jens Kronstads Koene Kari Olsdatter møtte for hendes Mand, efter hendes sigelse, efter hands egen begiering, og vedtog at hand Var Loulig stevnt baade for Sagen og til at an-
 
 

1714: 88

høre Vidnisbyrdenes forklaringer; og Vedstod at hendes Mand hafde hugget et las Ved udi Seeverin Seehusens mark Natland, uden hands som ejers, nemblig Seehusens tilladelse og permission.

Dernest blev Vidnisbyrdene fremkaldet, Efter stevnemaalet at giøre deres Eedelige forklaring om Jens Kronstads hugster i Natlands mark, ædle Seehusen tilhørende: hvorom Lensmanden Lars Dyngeland, efter deris afleggelse giorde saadan forklaring: at hand overkom Jens Kronstad i Natlands mark at have hugget 1 læs ved af Older og hattel ved læssingen, og havde Jens Kronstad alt læsset det halve paa og resten lagde hand op medens de saaeg det paa slæden.

Det andet Vidne Mikkel Hope efter edens afleggelse, forklarede som forrige Vidne.

Jens Mittun paa S/igneu/r Seehusens Veigne, paastod Dom efter Loven.

Afsagt.

Jens Kronstad forelegges Laudag til nestholdende Ting personlig at møde for Retten og svare til Sagen, sampt at ærklære sig med de allerrede førte Vidnisbyrd, saafremt ej Dom skal afsiges efter Vidners forklaringer.

Lars Nodtvets Arvinger Rasmus Ulsmøe og Anders Jensøn Tøssøen lader stevne Jørgen Giellestad efter forrige tiltale.

Jørgen Jellestad møtte og forklarede at have ingen Vidnisbyrd nu til at føre i Sagen.

Anders Jensøn Tøssøen møtte paa begges deris Veigne, *eftrdi (efterdi) Citanten Var død *oog paastod betaling for Kirkekoen efter Loven som hon Kunde Være Værd.

Og efter tilspørgelse havde dend indstevnte ej videre at fremføre udi denne Sag.

Afsagt.

Citanten Lars Nodtvet lader indkalde for denne Ret Jørgen Jellestad at svare ham til een Kirkekoe, ham af Citanten da hand Var kirkeværger, lejet; hvilken Jørgen Jellestad foregav at Være af Kalvbor død, og derpaa, efter forlangende, bevilget tid til at føre de udi acterne nafngivne Vidnisbyrd, det at afbevise, hvilket hand nemblig Jørgen Jellestad, seeniste Rettis dag fragaar igien ej at have Vidnisbyrdene: da efter Sagens forefundne beskaffenhed og i følge af Loven kiendes for Ret, at Jørgen Jellestad bør tilsvare Citanten Lars Nodtvet dend ham Lejede Kirkekoe med een forsvarlig Koe in natura, efter Lovens 2den Bogs 21 Cap/itul 21 art/icul, og i mangel der af, i følge af Lovens 5te Bogs 8 Capit/ul 1ste 10 og 14 articler at betale ham den med 3 Rdlr i penge inden 15 dager under Nam efter Loven, og erstatte ham derforuden denne Processis Omkostning med 2 mark 8 s/killing under lige adfærd efter Loven.

Samme tilspørgelse giorde og fogeden til Laugrettet og Almuen udi Schiolds Skibbrede, om de andet kunde sige end at jo eenhver, som hannem for det Aar 1713 fra dette Ting til et andet haver skydset, rigtig haver bekommet deris betaling nemblig 4 s/killing danske af hver Miil; hvortil de samptlige svarede, at ingen af dem andet kunde sige, end at de jo rigtig for skydsen er betalt af fogeden som sagt er, hvilket fogeden under Rettens forseigling, til Tingsvidnes erlangelse var begierende, som blev bevilget;

Og som ingen flere indfant sig der Sager havde som *buurde, foretages, blev Retten denne sinde her ophævet ./.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 5 Aprilis er holdet Vaar- restantz- og Sage Ting med Sartor Skibbredes Almue paa Gaarden Bildøen, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Nils
 
 

1714: 88b

Bildøen og eedsorne tilforordnede Laugrettesmænd Mikkel Snechevig, Lars Trengereid, Ole Schaalevigen, Grim Tæle, Ole Biørøen Anders Bache, Grim Mittvet, Ole Bache med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten var advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, Naadigste Anordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 81 82 og 87 findis extraherede.

Dernest blev publicerit deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste confirmerede Brev, efter H/er/r Otte Varberg og hans Kieristes andragende, om et gavebrev dem imellem sluttet, daterit Kiøbenhafn d/en 2 Sept/embris A/nn/o 1713.

Deris Velærværdighed Mag/ister Erik á Møinikens udgivne bøxelseddel til Lars Olsøn Bache paa 1 Vaag og 9 mark fisk udi Dale, dat/erit Bergen d/en 28 Martij 1714.

Deris Høiærværdighed Biscoppens Mag/ister Nils Smeds udgivne bøxelbrev til Stephen Monsøn paa Ole Børgesens halve brug udi Bielcherøen, dat/erit Bergen d/en 4de Nov/embris 1713.

Thommes Schages udgivne bøxelbrev til Mikkel Thommesøn paa 1/2 Vaag og 4 mark fisk udi Schage, dat/erit Bildøen d/en 5 Aprilis 1714.

Lars Rasmusøn Vindenæssis udgivne bøxelbrev til Ole Mikkelsøn paa 1/2 Vaag fisk udi Vindenæs, dat/erit Bildøen d/en 5 Apr/ilis 1714.

Eugen Hanssen lod Tinglyse hands bekommede Skiøde af Stephen Eriksøn Aagaatnes paa 18 mark fisk udi Kaartvet, dat/erit Bildøen d/en 4 Nov/embris 1713.

Dernest tilspuurte fogeden Laugrettet og Almuen udi Sartor Skibbrede om ikke disse efterfølgende Gaarde for 1713 haver ligget Øde og Usaaede nemblig Obsøen 9 mark, Spilde 15 mark, Brattenborg 12 mark, hvortil de svarede at dennem samptlige var vidende at forbemelte Gaarde for 1713 laaeg øde og usaaede og deraf ingen tiende er betalt; hvilket fogeden begierede under Rettens forseigling at maatte udstædes, som ej kunde veigres.

Ligeledes tilspuurte fogeden Laugrettet og forsamlede Almue udi Sartor Skibbrede, om nogen af dem andet kand sige end hand jo rigtig har betalt eenhver, som ham for det aar 1713 fra dette Ting til andet haver skydset for hver Miil 4 s/killing danske ? hvortil de samptlige svarede, at ingen af dem andet kunde sige end jo bemelte Skyds Penge af fogeden til eenhver som ham har skydset rigtig er betalt, hvilket fogeden under Rettens forseigling var forlangende, som ikke kunde veigres.

Dernest lod Ole Hansøn Schoge sit Skiøde ham given af sin fader Hans Olsøn Schoge paa 1 p/un/d og 3 mark fisk publicere som var daterit Bildøen d/en 5 Apr/ilis 1714.

Siden blev publicerit Aamund Hansøns udgivne Afkald til Lensmanden Nils Andersøn Bildøen paa hands Fæderne og Møderne Arv, daterit Bergen d/en 30 Nov/embris 1713 ./.

Og som ingen Sager enten Kongens eller andre til dette Ting vare indstevnede, eller noget Videre at forrette, blev Tinget paa dette sted, denne sinde ophævet.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 9 Aprilis er holdet extraordinæire Ting udi Kongshafn i Schioldz Skibbredes beliggende, efter deris Høiædle Velbaarendheds Høirespective befaling paa Capitain Frisis memorial af dato 4 Aprilis 1714 nærværende Laugrettismænd, Anders Madhopen, Halvor Biøndal, Rasmus Biøndal, Nils Houge, Mikkel Søevig, Mons Fyllingen, Jacob Bratland, Albert *Tistad, og Tollef Hope;

Hvorda blev foretaget et forhøre over det forulykkede Skib Fredericus Tertius; som paa Kongshafn grund er bestaaende.

Derpaa S/igneu/r Bagge paa Capitain Florens Frisis veigne indgav *hand skriftlige forset, som blev læst.

Losen Iver Larsøn møtte for Retten og Vedstoed at Være Loulig stevnt til dette forhøer og tog til gienmæle til Vidnisbyrdenes forklaringer.

Kongl/ig Majest/ets Notarius Publicus Johan Barth møtte og indgav Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmanden Undals Constitution Capitainen, de andre officerer, Lodsen og gemene tillige med tvende erfarne Søemænd Varner Ros og Dirik Haslop at examinere dat/erit Berg/en d/en 2 Apr/ilis 1714 som blev læst. Item Velbemælte *Mænd ordre fra Stiftbefalingsmanden til examinationen af
 
 

1714: 89

samme dato, som og blev læst, dernest producerede bemelte Barth en Copie af Stiftbefalingsmandens Skrivelse til Commendeuren at ham tilkiendegives at Bart tillige med de foranførte mænd *Varnes Ros og Dirik *Halslop ere beordrede til examinatores daterit Bergen d/en 7 Apr/ilis 1714 og derhoes paastod hand at examinationen og forhøret i følge af bemelte Befalinger paa Louligste maader maatte foretages og officererne, saavelsom de gemeene eedlig forhøres.

Bagge paa Capitain Florens Frisis Veigne møtte og forestillede at hand selv nemblig Capitainen intet heller vil ønske eller forlange end at et tilstrekkeligt og Louligt forhøer om indbemelte Skibs forulykkelse maatte skee, til hvilken *eende hand og havde indkaldet Losen ikke allene at giøre sin forklaring, men end og at anhøre hvis Vidnisbyrd føres kunde og er det hannem derfore des kierere at deris Velbaarendhed H/er/r Stiftbefalingsmanden har behaget at anordne S/igneu/r Barth saavelsom de Velfornemme Mænd S/igneu/r Varner Ros og *Haselop at være overværende og at qvæstionere hvis (det som) de kand eragte fornøden til Sandheds og Sagens Opliusning alt til deris Kongl/ig Majest/ets tieniste; dog vilde Capitain Fries formode, at disse efterskrevne poster under bemelte exam/ination af samptlige officererne og Skibsfolkene eedlig maatte besvares, nemblig 1. om ikke Capitainen fra dend tid de lettede Anker, udi Nyehafn og indtil efter dend tid at Skibbet støtte, Continuerlig var oven paa Skibet agter paa Skibet(?) (føreteke retting/overskriving i teksten) og i alle maader førte sin Commando, som det sig buurde, 2. Om hand ikke, Var aldeelis fastende og beqvem til sin tieniste. 3. Om hand ikke, da Skibet, var passerit Stangen eller *ryesteenen og at Skibet kom noget nær imod dend Vestre Val, tilspuurte Loesen Iver Larsøn, af hvad aarsage hand holdte, saa nær Vallen, efterdi Vinden Var Rom og føjelig for dennem, og om ikke Loesen da svarede, at de plejede at holde Vestre Vallen saa nær, Naar de passerede forbemelte Stang eller Ryesteen. 4. Om ikke Roeret, saasnart at Loesen raabte at de skulde holde af med Skibet, strax uden forhal eller modsigelse, blev lagt udi Styerbord. 5. Da Skibet formedelst dets fart, og strømmen, ikke saa hastig Vilde falde, om da ikke Capitainen da strax Commanderede at lade det *strore Mærsseigl og Krydsseil løbe paa rand og brase levende, saavelsom og om ikke strax blev indbrikket i lee fokkeskiødet, og Lee merse bras og om mæsanen ikke lenge før var opgivet. 6. Men da skibet, som da falt, som et got Skibb, ikke formedelst det var fornær Vallen, kunde gaa Landet forbi, om det da ikke støtte med styrbords bug imod det faste Land. 7. Og da Skibet saaledes støtte, om det da ikke, ved andstødet, tog saa stor een Oberhaling sampt gir, at endskiønt roret enda laaeg udi styrbord, befrygtede mand dog at Skibet skulle løbe over paa den østre Val, om da ikke Commendeuren strax befalede at tage Roeren noget fra Styrbord, og skamfile Seiglene, paa det at Skibet ikke skulle komme paa østre Val, 8. Da Skibet nu Var kommen for Vinden, om da ikke Commendeuren strax befallede at forsøge pomperne, og om der ikke blev ham svaret, at der ikke Var Vand i pomperne; men strax derefter blev raabt at heele Cabelrummet var fuld af Vand. 9. Om Skibet derpaa strax ikke begynte at synke. 10. Om ikke Commendeuren derpaa strax tilkalte Loedsen og beklagede sig
 
 

1714: 89b

over hands Conduite, og hvad Lodsen da svarede hannem. 11. Da nu Skibet saaledes vilde synke under fødderne og alle som af een Mund raabte at bierge Livet, om da ikke Commendeuren tilspuurte Lodsen, hvor ham syntes beste, efterdi Skibet, Vilde forgaa, dermed at henløbe, for at bierge folket, og saavit at Skib og Skibsreskab, som skee kunde, om da Lodsen ikke, til trende Spørsmaaler efter hin anden taugde gandske stille, men endelig Omsider, da hand ydermeer derom blev formanet, pegte med fingeren til det sted, hvor SkibsVraget nu er bestaaende og derhoes sagde disse ord, der er det beste at løbe hen, om vi kunde komme did; Endelig om hand ikke veigrede Lodsen brendevin og sterke drikkevare og brugte disse ord da Lodsen forlanged brendeviin hoes ham, naar Skibet Var kommen til Søes, skulle hannem meddeelis deraf saameget fornøden giortes. Ydermere om Søeofficererne ikke vitterligt er, at Lodsen da skibet var støt, mueligens af alteration (oppskaking, redsle) til tvende gange vilde sprunget overborde;

Naar disse Qvæstioner nøje bliver examinerit tillige med hvis (det som) Videre S/igneu/r Barth og de Velfornemme Mænd, til deres Kongelig Majestets Interresse og paa hands Veigne kand eragte fornøden, da er Commendeuren, som nu for Retten selv er tilstæde, villig at ærklære sig og svare til hvis Qvæstioner de til hannem selv kunde fremsette, om de eragte det fornøden.

Lodsen indgav derpaa *hand skriftlige Indleg som blev læst af dato Bergenhuus fæstning d/en 9 Apr/ilis 1714. Lodsen efter tilspørgelse tilstod at i dette skrift var vildfarelse, eftersom hand selv det ikke havde skrevet.

Dernest blev Vidnisbyrdenes forklaringer afhørt, og først Capitain Leutenant \Peder/ Ottesøns eedlige forklaring: og til første post svarede hand at det sandferdig sig saaledes har forholdet, det Lodsen og selv tilstod. 2. Svarede hand at Capitainen var gandske ædru og meget beqvem til sit embede; det Lodsen og tilstod saa at Være. 3. Post Forklarede attestanten og at Være sandfærdig og deponenten forklarede end videre at have 3de gange tilsagt Lodsen at holde af: hvortil Lodsen svarede at de havde ingen nød: og derpaa svarede Commendeuren, vi har intet at sige, siden vi have loes om bord, vi faar parere hands ordre; derpaa sagde end deponenten til Losen, pads paa og Varskud betids, som og Commendeuren sagde \til Losen/ betenk i haver et svær skib under foden som Vil have tid til at Lue og dreje, og da, efter hands skiønsomhed, Var de ikke een halv Kabellengde fra dett Vestre Land; Lodsen tilstod alting heraf, undtagen, at hand sagde, det Være lit lengere end een halv *kabelleng. 4. Svarede attestanten at det sandfærdig sig saaledes forholte hvilket Lodsen og tilstod, og end Videre forklarede attestanten at da skibet ikke saa hastig kunde falde, blev agterSeiglene, nemblig \forlengst/ Mæssan opgivet og Krydseil brast Levendes, saavelsom, store mærssegl løbet paa rand og ligeledes brast Levende, og *forre-mærsselg (-segl) og fok blev anbraset og skiødet om bagbord for at falde af *forde vind, og tillige med indbrekket fokkeskiødet, men formedelst Landets nærhed, kunde Skibet ikke saa hastig fra klippen, afvige, førend det regte: hvilket *Lodset og tilstoed, men alleeniste gav strømmen skylden: Og er saa 5te post Ved foranførte besvaret. 6. Dertil forklarede attestanten at skibet falt Vel nok af, men formedelst nærhed af Landet, og farten af Vind og Strøm, kunde Skibet ikke saa hastig falde, af *ørend hon tørned paa Klippen, med hendes styrbords bug under fokkerøst: hvilket Lodsen og tilstod. Til den 7de post svarede attestanten at dend sig sandferdig saaledes forholder, hvilket Lodsen og tilstoed saa at Være. Til dend 8tende post, svarede at hand ikke har hørt dette af Commendeuren siden hand nemblig deponenten alt var gaaet ned i Kabelrommen at fornemme om Skibet havde faaet nogen Skade, og saasnart hand nemblig deponeneten Var kommen i Kabelrommet møtte Vandet ham
 
 

1714: 90

i Lugen, saa gik hand op paa Skandsen til Capitainen og sagde at skibet er fult af Vand, da sagde Capitainen, Gud hielpe mig fattige Mand, hvor skal jeg bære mig ad, hvortil deponenten svarede ham det er best at søge landet for at bærge folkene, *saadsom Skibet begynte alt at synke og saaledes er dend 10 post af ham besvaret, hvilket lodsen og tilstod saa at Være passerit. Til dend 10 post svarede hand, at hand hørte Commendeuren tale dette til Lodsen, men Lodsen intet svar ham at have givet, men pegede med fingeren til det sted Skibet nu er bestaaende: Lodsen forklarede at hand for *angest ikke kunde tale derfore viste dem til stedet hvor hon nu er bestaaende; Videre forklarede attestanten at da skibet blev sat paa Land hvor hon nu er bestaaende, og førend det rørte Grynden Var Vandet til det underste dæk og begynte at dale paa portene; for at siunke, hvilket Lodsen og tilstoed, og er saa den ellevte post og herved besvaret; Til det sidste forklarede attestanten at lenge førend de passerede stangen, Var Lodsen brendevin begierende hvilket ham af Capitainen blev negtet, og Lovet een heel botellie naar de Var kommen til Søes, og ellers i andre maader sig at forholde efter Spørsmaalet hvilket loedsen og tilstod Sandhed at Være. Til siste post svarede attestanten, at hand selv ved Leutenant Jacob Dissentun lod ham hente uden paa Skibet paa Styrbordz bogen hvor hon hafde faaet skade og bringe agter paa Skandsen til sig, hvor hand da gik ner paa Laaringen om bagbord og saasnart hand det blev Var, lod hand ham hente op ved Leutenant Jens Buk, og strax beordrede tvende skiltvagter som ham siden skulle have i opagt. Lodsen tilstod at een gang være hentet tilbage, og at hand da var hen/n/e at see efter sin Jolle. Men om Lodsen vilde springe i Søen, kunde hand ikke vide.

Derefter begierte S/igneu/r Barth at de tvende gode Mænd ham adjungerit (Norsk Hist. Leksikon: adjungere = ansette en person som assistent eller vikar for en embetsmann eller en innehaver av et oppdrag) vilde behage at formere (danne, gi form) hvis Qvistioner, som de eragtede, som søe ærfarne folk, til Sandheds opliusning og deris Majestets høje interressis iagttagelse kunde behage at fremsette til Nærværende deponent og de andre paafølgende deris ærklæring under deris aflagde eed: hvormed Commendeur Fries var tilfreds og selv begierte af de gode mænd at udforske, om de noget videre til Sagens opliusning kunde udfinde.

S/igneu/r Varner Ros tilspuurte attestanten da, om ikke nogen fremmede var dem om bord, som kunde giøre nogen forklaring herom ? hvortil hand svarede, at ham vidende var der ingen uden Navigations-mæsterens Koene og een Ung person med hende dem hand ikke kiente ? og forklarede de tvende Mænd S/igenu/r Varner Ros og Dirik Haselop, efter tilspørgelse, at de ikke videre har at qvæstionere til dette afhørte Vidne end skeed er.

Dernest blev fremkaldet Leutenant Jens Buk, som efter edens afleggelse forklarede: og til første spørsmaal svarede attestanten at det sig i alle maader sig sandferdig forholder. Til den anden Post svarede hand at Capitainen førte udi ald ædruelighed og skikkelighed sin Commando, som een brav Mand. Til det 3die svarede hand at hand det ikke har hørt, saasom hand Var stedse for i Skibet ved fokke-brasene og forseiglene. Til fierde svarede hand som til nest forrige. Til 5te post svarede hand at det sig saaledes sandferdig forholte, som qvæstionerit er. Til 6te svarede hand ligesom til nest forrige. Til den 7de Post svarede, at, hvad seiglene angik og stødet det forholdelig sandfærdig som qvæstionerit, er, men hvad roeret angik kunde hand intet om vide, saasom hand Var for i Skibet. Til ottende post svarede hand at folk blev commenderit til pumperne og midlertid gik hand selv ner i CabelRummet for at tilsee om Skibet havde faaet skade, da fornam hand at Vandet suusede ind, hvilket hand gik op og gav tilkiende, og var alt forud *Cambysen (kabyss?) fuld af Vand. Til 9de svarede hand at det sandfærdig Var. Til 10 post svarede hand sig ej at afvide, saasom hand Var for i Skibet.
 
 

1714: 90b

Til ellefte post svarede hand commando derom blev brugt, men ordene (ordrene?) har ikke kunde hørt af Capitainen fordi hand Var for i Skibet. Til tolfte post svarede attestanten at ham derom intet kunde Være Vidende af foranførte aarsag. Til sidste post svarede hand at hand *sellv hente Lodsen engang tilbage, da hand var paa Laaringen af Bagbord; men om hand Vilde springe i Søen eller i en anden Baad, kunde hand egentlig ikke vide. Derpaa formerede (danne, gi form) disse tvende Mænd Varner Ros og Dirik Haslop attestanten, om nogen fremmede folk Var dem om bord, som kunde herom giøre nogen forklaring, ? hvortil attestanten svarede, at der var ingen uden nogle qvindemennisker som var under dekket og passaserere med Skibet.

Derefter blev indkaldet Leutenant Jacob Dissentuun, som efter edens afleggelse om sin sandferdige forklaring, saaledes Vidende: Til første post forklarede deponenten at det sig sandferdig saaledes forholder i alle ting som qvæstionerit er. Til den anden post svarede hand at dette sig og sandfærdig forholder. Til Trede post svarede hand at hand derom ikke noget kunde sige, saasom hand Var commanderit at eftersee at *stybportene (Norsk Hist. Leksikon: Stykkport = kanonport) bleve vel sorret og kunde Være forsvarlige at gaa til Søess med. Til fierde og fembte kunde hand ikke svare noget af foranførte aarsag. Til Siette svarede hand at Skibet støtte om styrbord, og da sagde hand til Losen, efterat hand fra *stykkene (stykkportene/kanon-) var kommet op paa Skandsen, Gud straffe dig fordi du saa har tilsat Kongens Skib. Til 7de post svarede hand, at hvad Commando angik, ved hand ikke af, saasom det var giort førend hand Var op kommen, men at seiglene stod som de burde, det forklarede hand at Være sandfærdigt. Den ottende \og 9de/ post forklarede hand at være sandfærdig. Ligeledes 9 post bejaede hand, og forklarede derhoes at de giorde derefter deris beste med Seigl og roer til at bierge Skibet. Den tiende post viste hand ikke om, men dend 11te post forklarede hand sandfærdig at være i alle maader. Til tolfte post svarede hand sandfærdig at Være og at de ord af Commendeuren til Lodsen blev talet da de Vare i mellem Strudshafn og Gieltefiorden. Dend sidste post forklarede hand sig at være uvitterligt andet, end at Losen af ham efter commando af Commendeuren blev hentet fra *Galjonen (Norsk Hist. Leksikon: Gallion = bl.a. egentlig forenden på en galei, senere betegnelse på en utbygning rundt baugen like under baugsprydet. Innvendig var det bl.a. innrettet avtrede for mannskapet) og op paa bakken og *set ved Masten, og om hand Vilde springe ud eller ej viste hand ikke.

Dernest proponerede S/igneu/r Varner Ros og Dirik Hasselop foranførte qvæstion som til forrige tvende Vidnisbyrder givit er, om hand nemblig deponenten kand erindre sig at nogen fremmede folk af passaserere eller andre Vare paa Skibet hvoraf nogen underretning og forklaring kunde indhentes ? hvortil hand svarede nej uden nogen fruentimmer som Vare passaserere. Item blev ham tilspuurt om hand kunde sige om Lodsen var drukken ? hvortil hand svarede: at hand nemblig Lodsen ej Var drukken.

Siden blev indkaldet Leutenant Christoffer Jonsøn, som aflagde for Retten *sit Eed om Sin sandheds forklaring og Vant saaledes: at de 3 første poster sig sandfærdig forholder. Til fierde post kunde hand ikke svare saasom hand da var om Lee at giøre ryddig dek med toug. Dend 5te post bejaede hand og. Dend Siette post bejaede og. Den 7de ottende og 9de post forklarede hand sandfærdig at Være. Dend tiende post viste hand ikke af fordi hand da var nedgaaen i kabelrummet og fornam at Vandet tog stor overhaand i Skibet. Den ellefte post forklarede hand ej at afvide, saasom hand da Var Commenderit nerom Lee. Dend tolfte post Viste hand ej af: saasom hand ikke var paa Skandsen. Til dend sidste post svarede deponenten at hand selv tog Losen en gang fat om bagbord ved fallerebet, men om hand vilde springe overbord eller ej viste hand ikke. Endelig forklarede attestanten efter tilspørgelse, at ingen fremmede folk af Mandfolk var dem om borde, som hand saaeg; ikke heller fornam hand nogen drukkenskab af Lodsen.

Dernest blev indkaldet Vilhelm Augustus Hein, som efter edens afleggelse og sit Sandfærdige Vidnisbyrd, saaledes forklarede: og confirmerede de 3de første spørsmaaler i alle maader; til det fierde forklarede hand at hand ikke var saa nær roret at hand strax kunde see det, men da hand sprang at see til roeret, da laaeg roret om styrbord. 5te Siette og Syvende post confirmerede deponenten ogsaa i alle maader. Til den ottende post svarede hand at hand hørte at der raabtes at gaa til pomperne, men ikke af hvem eller
 
 

1714: 91

fra hvem raabet kom og at de raabte mange at Cabelrummet Var fuld af Vand. Dend 9ende post confirmerede den hand; den \10de og/ ellefte post forklarede hand ej at afvide, saasom hand da var for i Skibet. Til tolfte post svarede hand at det sandferdig er passerit og dend tid de passerede Strudzhafn. Til Sidste post forklarede hand sig ej noget at vide til at svare, saasom hand intet derom har fornemmet. Til S/igneu/r Varner *Rosser (Rosses) og Dirik Hasselops Qvæstioner, svarede hand ligesom forrige Vidner.

Dernest blev indkaldet Styremand Mathis, som efter aflagde Eed for Retten om sit sandfærdige Vidnisbyrd saaledes forklarede: 1ste og 2den post bejaede hand, om 3die post forklarede hand, at Capitain Leutenanten talte de ord til Lodsen som spørsmaalet indeholder, men ej at have hørt dem af Commendeuren selv, men tilkiendegav derhoes at de Var noget nære dend Vestre Val. Om fierde post forklarede hand at Roret alt Var om Styrbord førend Losen Varskuede, fordi hand fornam de kom for nær Vallen. 5te Siette og Syvende post confirmerede hand i alle maader. Om den 8ttende post kunde hand ingen forklaring giøre saasom det intet havde hørt. Den 9de post bejaede hand, dend 10de forklarede hand intet at have hørt om. Om den ellefte post forklarede hand at hand hørde dette af sin *Mat Jens Ibsøn Mariager; men ej af Commendeuren; men af Lodsen hørte hand intet tale, ej heller saaeg hand at Lodsen viste noget sted hvortil de skulde henseigle. Om de trende sidste poster vidste hand ingen forklaring at giøre. Til S/igneu/r Varner Rossis og Dirik Hasselops tvende qvæstioner, svarede hand som forrige Vidnisbyrder.

Dernest blev indkaldet Jens Ibsøn Mariager: som efter edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd i denne Sag, forklarede. 1ste, anden, 3die og 4de Post confirmerede, og end tillagde dette, at hand selv og vardskuede til Roers, og Roren lenge før at være lagt ...t (?) (ordet er retta på/overskrive) om Styrbord førend Lodsen raabte derpaa, af aarsage fordi hand saaeg de kom Landet eller Valden for nær. 5te og 6te Post confirmerede; dend 7de Post Confirmerede hand undtagen det at hand hørde ingen ordre af Commendeuren om Roerens lettelse. 8te og 9de Post confirmerede hand og end dette at hand sagde selv til Commendeuren, for Guds nafns skyld lad os bierge Skibsfolkene og saa mange Siæle, efterdi Skibet begynder at dale: hvilket ogsaa Landleutenanten Veddelsteen baed om med den espression (uttrykk) at her maatte Være kort resolution (beslutning), hvorpaa Commendeuren svarede, ja efterdi Skibet Vil til at siunke og talede Commendeuren til Lodsen om sted at sette hende paa, hvor hon nu efter anvisning af Lodsen, blev sat. Om Tiende post Viste hand intet, saasom hand da Var gaaet til Roeren; men hellers hørte hand nok Commendeuren ofte efter Ulykken Var skeed knurre paa Lodsen. Dend ellevte post kunde hand ikke sige noget om, saasom hand det ikke har hørt. Om tolte post svarede hand at hand verken har seet Lodsen drikke noget slags dryk ej heller hørt ham fordre det. Om sidste post forklarede hand at hand saaeg Lodsen blive hentet fra fallerebet, men om hand Vilde springe overbord viste hand ikke. Til S/igneu/r Varner Rossis og Dirik Hasselops qvæstioner om fremmed passaserer og Lodsens ædruelighed, forklarede hand som forrige Vidnisbyrder.

Dernest blev indkaldet Styremand Morten Jensøn, som efter edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd, saaledes forklarede. De tvende første poster Confirmerede deponenten. Den 3die post forklarede hand \ej/ at vide af, saasom \ h/an/d / det ikke haver hørt. 4de Post viste hand heller ikke af. 5te Post confirmerede hand. 6te Post Ligeledes bejaede. Om den 7de Post forklarede hand at hvad seiglene angaar, er det i alle maader sandfærdigt, men om Rorens Commando ved hand intet. 8de og 9de Post confirmerede hand. Om den 10de Post forklarede hand intet at have hørt. Om den ellefte post forklarede hand at hand Vel hørte ordene passere, men ikke kunde erindre hvem der talte dem; om tolte og sidste post Viste hand intet at forklare, saasom hand dette intet havde seet eller hørt. Og til
 
 

1714: 91b

S/igneu/r Varner Rossis og Dirik Haslops tvende qvæstioner svarede deponenten, som forrige Vidnisbyrd.

Dernest blev indkaldet Skipper Ole Eriksøn, som efter edens afleggelse om sit Sandferdige Vidnisbyrd saaledis forklarede: 1ste og 2den Post confirmerede hand. Om 3die og fierde Post Viste hand intet at sige. Den 5te Post confirmerede hand. 6te Post confirmerede. Om 7de post ligeledes undtagen om rorets lettelse, thi det *vist hand ikke fordi hand der ikke var nærværende. Den *8tede og 9de Post bejaede hand ogsaa. Om tiende post Viste hand ingen forklaring at giøre, saasom hand intet noget derom hafde hørt. D/en 11te post viste hand intet om angaaende Lodsen. Om de tvende sidste poster viste hand intet at sige og til S/igneu/r *Varnes Rossis og Dirik Haslops tvende qvæstioner, svarede hand som forrige Vidnisbyrder.

Dernest blev indkaldet Skipper Ole Peders/øn Kraag, som efter edens afleggelse forklarede, sig intet af alting herudi at Vide, saasom hand Var Commenderit til Lands at giøre touene løes; og som hand med sluppen var kommen til Skibet, *kaart før det støtte, gik hand om bord og ner at faa sig lit mad, da støtte Skibet. Om aattende post forklarede hand sig intet at Vide, saasom hand da Var nylig kommen op af Skibet, efterat hon hafde støt. Men 8de og 9de post confirmerede hand; thi det forklarede hand at have seet. 10 post bejaede hand saaledes at hand nok hørte Commendeuren tiltale og klage over Lodsen, men ej hørde Lodsen noget svare ham. Dend ellevte Post forklarede hand ej at have hørt noget af eller seet. Om de øvrige Qvæstioner viste hand intet noget at sige.

Dernest blev indkaldet Skipper Hans Hansøn, som efter edens afleggelse forklarede saaledes: de tvende første poster confirmerede hand i alle ting. Og som \ h/an/d siden / Var *nedre (neder) i Skibet at udlevere Vadmul til at reparere Stykportene med, kom hand op og \efterat hand havde/ taget sig et stykke brød, og skibet støtte og formanede dem at see til pomperne, og befallede baadsmanden at have 4re pomperedskap ferdige og strax sprang hand hen og Vilde ned i Kabelrommet, da møtte hand Capitain Leutenanten, som sagde ham at Kabelrummet Var fuld af Vand, hvortil hand svarede, saa Vil verken 4re eller 10 pomper hielpe og mere viste hand ikke at svare til de andre qvæstioner.

Derefter blev indkaldet Peder Larsøn Schavenius Høibaadsmanden paa det forulykkede Skib, som efter edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: 1ste anden og 3die post confirmerede hand og end lagde dette til det tredie spørsmaal, at Losen svarede Commendeuren at der er ingen ting i Vejen. Dend fierde post Viste hand intet om, saasom hand da Var for i Skibet. Den 5te Post confirmerede hand. Den 6te Post confirmerede: og den syvende saavit seiglene angik, men om Roret viste hand ikke. Den ottende og 9de post bejaede hand og. Dend 10de og 11 post kunde hand ingen forklaring om giøre, undtagen dette at skibet vilde synke, og vandet var alt kommet til det underste dek. Til de andre Spørsmaaler kunde hand intet svare, undtagen til de tvende af Varner Ros udgivne; til dem svarede hand, som de første Vidnisbyrder.

Derefter blev indkaldet Høibaadsmanden Tosten Christensøn, som efter edens afleggelse, om sit sandfærdige Vidnisbyrd saaledes forklarede: de tvende første poster confirmerede hand: til det 3die kunde hand intet svare fordi hand da Var Commenderit at fast giøre een baad, agter paa galleriet. D/en 4de Post viste hand ikke om, den 5te post confirmerede hand. D/en 6te ligeledes. D/en 7de Post confirmerede hand og saavit seiglene angik, men om roerets kommando viste hand intet, saasom hand da Var for i Skibet og havde med seiglene at bestille. 8tde og 9de Post confirmerede hand ogsaa og sagde dette derhoes at folket raabte til Commendeuren at hand skulde bierge deris Liv. 10de Post viste hand intet om men om den 11te Post svarede hand at hand intet andet Ved af at sige, end at hand tillige med de andre raabte alle til Commendeuren at hand skulde bierge deris Liv, som hand og lod sig bevæge, og var alt
 
 

1714: 92

Skibet førend det blev sat paa Land, fuld af Vand til Stykportene. Til de sidste tvende svarede hand sig ej noget at Vide. Men til S/igneu/r *Varnes Rossis og S/igneu/r Dirik Hasselops tvende spørsmaaler, svarede hand som første Vidnisbyrder.

Dernest blev indkaldet Jan Snik som efter edens afleggelse forklarede: at de tvende første vare sandferdige: mens om det 3die Viste hand intet, saasom hand da var for(?) (ordet retta/overskrive) i Skibet og giorde Jollen fast. 4de Post bejaede hand. 5te Post bejaede hand og, ligeledes 6te Post: Dend 7de Post bejaede hand og saavit *seilede (seilene) angik, thi det saaeg hand, men hvad roeret angik derom hørte hand intet. 8de og 9de Post confirmerede hand og. Til den 10de Post svarede hand at hand hørte Commendeuren sige til Lodsen har du nu ikke Vel faret med Kongens Skib; men Lodsen svarte intet igien men gik og vred sine hænder. Til 11te post svarede hand at lodsen viste dem først sted paa Vestre Val hvor de ingenlunde Var god for at komme, thi da havde Skibet sunket med dem, det og Lodsen selv tilstod, siden pegede Lodsen til det sted, hvor Skibet eller Vraget nu er bestaaende, og om de havde *hafde tvende Skibslengder lengere at seigle, havde ikke een Siæl af dem bleven bierget. Om dend tolfte post viste hand ikke om: men om dend sidste post forklarede hand at hand tillige med Leutenant Buch var ned i dend Svendske Jolle, hvor lodsen da var nedgaaen og ophentede ham igien, men om hand vilde noget andet forette det viste hand ikke. Og til de tvende af *Varnes Ros og Dirik Hasselops formerede qvæstioner svarede hand som første(?) (ord retta/overskrive) vidne;

Derefter blev indkaldet Søren Hansøn Nøttereed skibmand paa det forulykkede Skib Fridericus Tertius: som efter edens afleggelse om sin sandfærdige forklaring, saaledes Vant: at de tvende første spørsmaaler Vare sandferdige og sig saaledes forholte som qvæstionerit er, om den 3die kunde hand intet sige, saasom hand da Var neri i Rommet og stuede lasten; ligeledes og af samme Aarsag kunde hand intet vide om 4de og 5te Post, men om 6te Post kunde hand intet andet sige end at hand nere i skibet altformeget fornam stødet, og saa Vandet Mangfoldig indløbe: om dend 7de Post saaeg hand Seiglene at Være som anført er, men om Rorets lettelse kunde hand ikke sige noget, saasom hand var frem/m/e i Skibet. Dend ottende og 9de Post bejaede hand og: om dend 10de Post viste hand intet, saasom hand da havde begivet sig i KabelRommet igien; Til den ellefte Post svarede hand at hand hørte alle Mand raabe at de skulle dog bierge deris Liv og sette Skibet om hon ikke sank før, paa landet, som og Commendeuren lod sig persvadere (persuadere = overtale) til og da de kom til lands Var alt Kabelrummet fult og Lasten lette sig af det overflødige Vand; dog blev hand ikke Var at Losen noget teign gav fra sig hvor mand skulle sette Skibet. Til de tvende sidste spørsmaaler havde hand intet at svare. Og til S/igneu/r Varner Rossis spørsmaal svarede hand som forrige Vidne.

Dernest blev indkaldet Skibmands *Mad Joen Pai, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd, saaledes forklarede: at dend første, anden og 3die post sig saaledes forholte, og at dersom de hafde Været et halvt skibslengde Lenger fra \Vestre/ Vallen, havde ingen nød haft; den fierde post confirmerede hand ogsaa: 5te post confirmerede hand og; ligeledes 6te post bejaede. Om 7de post forklarede hand at hand nok hørte sige at roret Var saaledes, men hand saaeg det ikke, fordi hand da Var paa bakken om Styrbord men at \med/ seiglene saaledes blev forholdet som qvæstionerit er, det saaeg hand nok og ved. *8tede og 9de Post confirmerede hand og end sagde dette derhoes at hand Var een af dem som raabte det og at skibet om Styrbord, af det meget Vand, som der *indtregte, heldede noget.
 
 

1714: 92b

Dend tiende post forklarede hand ikke at have observerit noget om. Dend 11te Post confirmerede hand ogsaa i alle maader. Om dend tolfte viste hand intet at forklare, men om dend sidste post forklarede hand at hand selv var med at afhente fra Styrbord fra *Regelen ved galjonen \lodsen/ men om hand Vilde springe fra bord viste hand ikke. Og til S/igneu/r Rossis og Haslops qvæstioner svarede hand som første Vidne.

Derefter blev indkaldet Chlemmet Sørensøn Tingsager Skibmands *mat paa Skibet som forulykket er, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at de tvende første spørsmaaler aldeelis sandfærdige Vare: Til det tredie kunde hand intet svare saasom hand da Var i Lasten og stuede bort ledige Staver af *Øltræer hvor hand og var nere til Skibet støtte (på land) og kunde saa intet svare *forend (førend) til den 6te Post; thi da kom hand op. Til den syvende post svarede hand, at hand da Var nedgaaen igien i kabelrommet hvor hand fornam at Skibet blev fult af Vand; og derfore ingen underretning om Skibsseiglene: til den 8de post svarede hand at hand Var nere i Kabelrommet og tenkte at bierge sin Kiste og da maatte hand retirere sig op for Vandet, som da meget ind strømmede og confirmerede saaog dend 9de Post, med dette tilleg, at dersom det havde Varet 2 a 3 minuter havde ingen af dem bleven bierget. Den 10de Post viste hand ikke om; ej heller om den ellefte post; men vel at alle raabte at de skulle bierge livet. Om de sidste tvende poster Vidste hand intet at forklare. Til S/igneu/r Haslops og Rosis qvæstioner svarede hand som det første Vidne.

Dernest blev indkaldet Skibmands *Mat Lars Pedersøn; som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede saaledis: at de tvende første spørsmaaler sig sandfærdig forholte, om det 3die kunde hand intet sige, saasom hand da var om Lee og giorde tougene klare, ej heller til fierde og femte af foranførte aarsag. Den Siette post bejaede hand; dend 7de post forklarede hand ej om at Vide. Til den ottende post svarede hand, at hand selv var een af dem som varskuede om kabelrummet at Være fuld af Vand; og Confirmerede saa dend 9de post med dette tilleg at Vandet førend hand anden gang gik op alt gik igiennem bugportene: Om den tiende post kunde hand intet sige, saasom hand end Var for i Skibet. Til dend ellefte post svarede hand at de alle raabte til Commendeuren af en mand at hand skulde bierge deris Liv; men hand kunde ikke høre hvad Commendeuren talede til Lodsen; og dersom det havde Varet 1 Minut til havde de siunket. Om de tvende andre forklarede hand intet at vide og til S/igneu/r Haslops og Rossis Qvæstioner forklarede hand som første Vidne.

Dernest blev indkaldet *Artelie-mesteren Christoffer Jørgensen, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: om første Post, at saalenge hand Var oppe saaeg hand Commendeuren Være paa Skandsen og forrette sit embede forsvarlig. Til den anden Post svarede hand at dend Var sandfærdig. Til 3die, 4de og 5 post kunde hand intet svare saasom hand da Var om leed under dekket; Men til den 6te svarede hand at hand under dekket fornam Skibet at støde, hvorpaa hand gik op og saae da at skibet Var igien kom/m/et fra Landet og vende sig til dend østre Val, og saaledes besvarede *hvand (hvad) ham om 7de post Vitterligt Var. Den ottende og 9de post Confirmerede hand og og tillige med selv saaeg at skibet dalede. Om tiende post svarede hand sig intet at vide, saasom hand var og blev for i Skibet. Til ellevte post svarede hand at hand det ikke hørde eller kunde høre saasom hand var for i Skibet Losens og Capitainens tale; men at alle raabte at deris Liv maatte bierges det hørde hand: og at skibet førend hon kom til det sted hon nu er bestaaende, Var siunkefærdig. Om de tvende sidste poster Viste hand ikke; ikke heller viste hand at Losen var drukken, eller at nogen passaserere af Mandfolk at have Været paa Skibet.

Derefter blev indkaldet Peder Olsøn Constabels *mat paa det forulyk-
 
 

1714: 93

kede skib, som efter edens afleggelse om sin Sandfærdige Vidnesbyrd forklarede saaledes: At de tvende første qvæstioner sig sandfærdig forholder: om den 3die post ved hand intet andet at sige uden Capitain Leutenanten spuurte Lodsen om det ikke Var tid at holde af ? men hørte intet hvad Lodsen svarede, fordi hand da stod ved bagbord side paa Skandsen, og Commendeuren og Lodsen da Vare ved styrbord side. 4de og 5 post confirmerede hand og end lagde dette dertil at hand selv efter Commando af Capitain Leutenanten giorde store Mærsefal Løes. Den *Skiette post confirmerede hand: og om dend 7de post forklarede hand at hvad *seiglede (seiglene) angik, saaeg og Viste *Vand (hand) saa at Være men om rorets Commando viste hand intet, dog saaeg hand at skibet havde vent sig imod dend østre Vald. Den 8te og 9de Post confirmerede hand aldeelis. Til dend tiende post svarede hand at hand saae Commendeuren tiltale lodsen, men ej hørde hvad enten Commendeuren sagde, eller Lodsen svarede: Til den ellefte post svarede hand at hand ikke kunde høre hvad Commendeuren talede til Lodsen for raaben af folk, saavelsom af ham selv at Commendeuren Vilde bierge deris Liv; og Skibet at Være saa fult af Vand da hon blev sat paa landet, som hon nu er. Til *dend (de) tvende sidste *spørsmaler svarede hand at hand intet kunde derom noget forklare: og til S/igneu/r Haslops og Rossis qvæstioner svarede hand, at hand ingen fremmede passaserere Var fornem/m/ende af mandfolk, ej heller fornam hand at Lodsen var drukken.

Dernest blev indkaldet *Sven Pedersøn Kiøbenhafn* som stoed ved roeret *men (mens) Skibet var under seigl, som efter edens afleggelse forklarede: at saalenge hand stod ved roret saaeg hand ikke Commendeuren Være mere end tvende ganger i største hast af Skandsen og strax oppe igien. Den anden post confirmerede hand; men hvad dend 3die post angik da kunde hand derom intet forklare, siden hand Var ved roeret. Dend 4de post forklarede hand at saasnart nogen commando om rorets gang blev givet, giorde hand sin function; og om de andre poster havde hand intet at forklare andet end hand har hørt commando ordene om seiglenes forandring; og efter tilspørgelse forklarede hand at da Skibet støtte da laag roret *dig (Norsk Hist. Leksikon: Dikke el. dikte. Hollandsk. Betyr: gjøre tett, tette, dytte) om Styrbord, derefter blev Commenderit, nemblig efterat Skibet havde stødt, at de skulle lette roret, og da laaeg det mitskibs og strax derefter digt (tett) om bagbord, paa det at Skibet skulle falde; og da skibet da var kom/m/en for de vind lette hand det da mitskibs, da det da blev raabt at skibet sank, laaeg hand roret om bagbord for at passere det lille skier, som nu ligger om bagbord side, og saasnart de vare passerede *skiereet, blev Roret lagt digt om styrbord for at komme ind paa bugten, hvor skibet nu ligger: hvorledes seiglerne er *goubernerit kunde hand ikke vide, saasom hand stod i Skandsen og ikke kunde see dem: ikke heller viste hand eller noget saaeg at lodsen Var drukken, eller saae nogle *passesereere af Mandfolk omborde.

Derefter blev indkaldet Peder Andersøn Svenberg som med forrige deponent stoed til Roers, hvilken efter edens afleggelse, om sit sandfærdige Vidnisbyrd, forklarede: til det første Spørsmaal at Capitainen continuerlig Var paa Skandsen og commanderede forsigtig og ikke gik derfra uden engang som aller snareste og strax kom op igien. Til andet og 3de spørsmaal svarede hand som forrige Vidne: og om roerets gang forklarede hand *distincte (distinkt = klar, tydelig) og postviis ligesom forrige Vidne: Ligeledes om Seiglene.

Barth tilspurte derefter disse gode Mænd S/igneu/r Varner Ros og Dirik Hasselop om de fornøden eragtede at afhøre flere Vidnisbyrd; hvortil de svarede: {..etj:}
 
 

1714: 93b

dennem finnis Ufornøden flere at afhøre: saasom vidnisbyrdene mestendeels Vare overeens stemmende. Item tilspuurte S/igneu/r Barth foranførte gode Mænd S/igneu/r Ros og Hasselop, om de ikke fornøden eragter *til (vil?) formere fleere Qvæstioner til for afhørte Vidner ? hvortil de svarede: at de ikke finder fornøden at qvæstionere mere til dem, end allerrede giort er:

Derefter fremkaldede disse tvende gode Mænd S/igneu/r Ros og Hasselop, Lodsen, hvilken de først tilspurte 1. Hvem som antaget ham har og naar hand er bleven antagen ? hvortil hand svarede at Commendeur Offenberg ham antog omtrent een tre Uger før de gik til Seigls 2. Om hand viste da hand kom om bord, hvor dybt skibet gik, da hand kom om bord ? hvortil Lodsen svarede at hand ikke vist kand erindre sig at det er ham tilkiendegivet men viste vel at det var et *svart (svært?) skib og havde før Loset Skibe paa 22 fod: Bagge paa Capitainens Veigne begierede at Capitain Leutenanten Ottesøn under hands forrige eed maatte forklare, om hand ikke haver advaret Lodsen om hvor dybt Skibet stak ? hvilket Retten tillod: og forklarede da Capitain Leutenanten at hand da Lodsen kom om bord og forklarede at hand til Lodz Var antagen, sagde (til) Lodsen hvor dybt Skibet stak, nemblig *halvnettende fod agter og halvsextende fortil. 3. Hvad Vinden Var da hand kom omborde, og beqvæm da at løse med saadant Skib ? hvortil hand svarede at Vinden Var Norden og beqvam Vær til alting. 4. Om nogen af officererne var ham imod udi hands commando, eller ikke beqvem til deris embede, eller nogen disordre udi Skibet ? hvortil hand svarede at hand intet noget over officererne eller nogen i ringeste maader havde at klage, enten høje eller nedrige og alle, baade af høje og Lave, saavit hand forstoed, at giøre deris embede redelig. 5. Hvad Seigl Skibet havde *bie at det Kunde gouberneris Ved, for at forekomme ald Ulempe ? hvortil Lodsen svarede, tvende Ref udi begge deris Mærsegl, ...de (?) (Øfrige?) (retta/overskrive ord) stod bie, item fokken, Krysseigl og besan, alt medens de hafde bidevind. 6. Om medens de seigl stod bie, om hand da hafde at Klage over Skibet, at det giorde jo sine Ting Vel som burde Være under da Værende Seiglats ? hvortil hand svarede at hand glædde sig over Skibet fordi det lystrede og giorde sine Ting Vel. 7. Hvad tid besanen blev op givet og hvor omtrent de da Vare med Skibet ? hvortil hand svarede da at den blev op givet omtrent ved Strudshafn. 8. Af hvad aarsage hand søgte dend Vestre Val saa nær med aaben Vind ? Saasom Strømmen bar søer maatte hand for Revet af steenen eller stangen søge Vestre Valden mitVaders, og som hand havde steenen om bagbord, holt hand mitVaders. 9. Hvorlangt hand præsumierede (Presumere = formode, vente, forutsette, gå ut fra) at være i fra dend Vestre Vald, da Krysseigl og store mærseilet blev braset Levendes, og forseiglene indbrekket og roret til Luert digt (tett) om Styrbord ? hvortil hand *svare een god Kabellenge dend tid at have Været fra Landet. 10. Da nu disse Seigl saa stod, om Skibet da drejede efter hands villie at faa det fra Valden ? hvortil hand svarede, at hand Var glad over sit ardbeide og da Skibet begynte at falde, saa drejede hon tverts imod igien, og aarsagen dertil viste hand ikke andet at Være end strømmen. 11. Saasom hand beraaber sig paa Strømmen, og var selv en gammel loes og forud advaret af Capitainen og Capitain Leutenanten, før seiglene blev *mindret, at holde sig fra Landet, hvorfor hand da ikke skydde Landet ? hvortil hand svarede at hand holt fra Landet men gav intet positiv Svar directe til spørsmaalet; dog forklarede hand at da commendeuren raabte til ham at hand kom for Nær Landet
 
 

1714: 94

da gav hand ordre, nemblig Losen at ligge *roer og Styrbord,* og da falt Skibet lit, men ikke saa snart at det kunde Være frit fra landet. 12. Da Skibet støtte og drejede fra Valden, næsen øster over, hvorledes hand da gouvernerede Roret \og Seigl/ at faa skibet *for de Vind* ? hvortil hand svarede at Commendeuren befallede da at ligge roren *d (d/igt?) bagbord, og brasede seiglene ind om Styrbord, for at faa Skibet *fordevind. 13. Da nu Skibet Var *fordevind og folket kom op af Kabelrummet raabte og skreg at Skibet Var fuld af Vand og Vilde siunke, hvad fundament hand da fik til at faa Skibet paa det Stæd hon nu er staaende ? hvortil hand svarede at da folket kom raabende og sagde at Skibet Var fult af Vand og raabte til Commendeuren at hand vilde bierge deris Liv og Skib og Redskab saa vit mueligt er, da spurte Commendeuren ham Vel tvende ganger, førend hand kunde svare ham, saasom hand Var beengsted og bedrøvet over dend Ulykke som var skeed, da viste hand omsider med sin finger, og sagde: kunde Vi komme der, saa maaskie vi bierge livet, og brugte da Commendeuren ald Søemandskab, saasom ingen anden redning Var, at bierge folkenes Liv, til at faa Skibet ind som det nu staar; og dersom Skibet havde forfaldet mere Sydlig paa een *handspigs (Norsk Hist. Leksikon: Handspak/-spik. I. Løftestang/våg/vågemat. II. 1 1/2 - 2 meter lang stang til å dreie ankerspill med) lengde, saa havde der ikke een siæl bleven bierget, eller ringeste af Skib og Skibsmaterialer. 14. Om hand kand sige hvor dybt skibet Var siunket dend tid de dermed kom paa Grunden som det nu er bestaaende ? hvortil h/an/d svarede: at Vandet gik over de Underste Porte.

Og flere spørsmaaler at formere holte Mændene Unødvendige.

Bagge forlangede paa Capitein Frisis Veigne under Rettens forseigling dette beskreven. Ligeledes forlangede S/igneu/r Barth paa Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Veigne forretningen beskreven under Rettens forseigling, saa snart skee kunde, som skal efterkommes.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 8 Junij er holdet Aasteds Ret paa dend Gaard Store-Nordal tillige med Sex af deris Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg opnefnte Mænd, nafnlige Nils Eide, Tore Eide, Joen Eide, Elling Knarvig, Siur Halsvig og Ole Nilsøn Steene;

Hvorda deris Velærværdighed Mag/ister Nicolaus Stabel havde ladet indvarsle sin paaboende Gaards Store-Nordals opsidder, Nils *Iversøn at svare ham aaboed for Gaardepartens huuser som udi hands brugs tid saagot som skal være ruinerede, eftersom forermelte Nils *Nilsøn ingen reparation, efter tvende *pamindelser mindelige, paa sin bøxlede Gaardeparts huuser har vildet giøre, sampt at erstatte Citanten Mag/ister Stabels som beneficerit ejer denne Processis Omkostning.

Nils *Nilsøn Var selv tilstæde og imodtog Varselen, og kunde ikke fragaa at hand jo var advaret af sin Jordejer tvende ganger tilforne at reparere gaardepartens Huuser forsvarlig som hand bruger.

Citanten Magister Stabel møtte selv paa Aastæden og begierede at gaardepartens huuser paa Nils Nordals part, maatte tages i nøje øjesiun og forsvarlig Aaboed paalegges:

(1.) Hvorda først efter anviisning blev besigtiget Røgstuen: som fattedes gulv og benker, hvortil behøves 4re tylter bord á 2 mark tylten med Kiørsel er 1 rdlr 2 mark, ardbeidsløn dertil 3 mark. Svalen paa Nordre siden *gangske forraaden dertil 2 1/2 tylt bord, 5 mark, femb standere, 1 *husvalstræed 1 Sole, som vil Kaaste efter nøje udreigning 3 mark 8 s/killing, ardbeidsløn dertil 2 mark. Brøsten paa stuen fattedes bordtag, hvortil behøves 4re tylter Bord á 2 mark tylten 1 rdlr 2 mark, fire Oplenninger med Kiørsel 2 mark, ardbeidsløn dertil 2 mark; Svalen paa
 
 

1714: 94b

den anden side kunde forbedres med 2 mark. Taget behøver 12 Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen 1 rdl 1 mark 8 s/killing, ardbeidsløn dertil 4 mark. Bliver *saaseels (saaledes?) Aaboden paa dette Huus = 7 rdl 5 mark.

2. Blev besigtiget 1 liden Stue, Bue, med hoesføjede Skiøkke og Kaave; hvorudi fantes temmelige Vegger, undtagen paa Nordre side; samme lengde havde forderved Tag og U-tienlig Bordtag, hvilket i alt vil Kaaste; efter nøje udreigning 12 rdlr.

3. Floren og Smalehuuset gandske forraadnete og paalegges efter udreigning til deris Louførhed 10 rdlr.

4. Laden gandske forfalden med Spær, Trog, bordtag, Tag og Stavleje, som alt efter nøje udreigning vil Kaaste 9 rdlr.

Bliver da den Gaardepartz huusers aaboed 38 rdlr 5 mark. Hvormed denne forretning samme dag er til ende bragt.

Herforuden specificeris Omkostningerne paa Rettergangen. Sorenskriverens Salarium for denne dags forretning 2 rdlr, for Reisen til stæden for fattigdoms skyld prætenderis intet, fløtning hiem igien vil betales til trende Karle 4 1/2 miil á 8 s/killing miilen er 1 rdlr 12 s/killing forretningens beskrivelse med forseiglet papir 3 mark 8 s/killing forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing. De Sex mænd for deris Umag hver 1 mark for denne dag er 1 rdlr, til sammen Omkostning 4 rdlr 5 mark 8 s/killing. Da som forordningen refererer at mand tillige skal paakiende hvem Omkostningerne skal betale: Saa, efterdi Leilendingen Nils Nordal allene er befunden skyldig at Jordejeren Mag/ister Stabel sin Gaards ruin har maattet forkomme med denne besigtelses erhvervelse, altsaa tilfindis hand, foruden de paalagde paa Huusenes Aaboed 38 *rhr (rdlr) 5 mark at svare denne Processis Omkostning med 4 rdlr 5 mark 8 s/killing, til sammen in alles 43 rdlr 4 mark 8 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 28 Junij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Arne Skibredes Almue paa Gaarden Tuenæs, nerværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg i Bøidelensmandens Sted Mogens *Flactvet og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mogens Mithaarvig, Anders Aadne, Gregorius Toft Johannes Larsøn Tuenæs, Erik Arnetvet, Mons Seim, Ole Tuenæs for Siur Qvame, og Johannes Olsøn Tuenæs for Ole Vesteli med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten var bleven sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og Ærbødighed imod Retten (er advart), er først Vorden oplæst

1. Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste Skatteforordning af dato Jægerborgs-Slot d/en 19 Maj 1714 om adskillige extra-Skatter.

2. Deris Majes/te/ts allernaadigste udgivne forordning af 30 Martij 1714 om at i Aar ingen Leg maa under Straf, for deris Stormegtigste fyrstinde Charlotta Amalias død.

3. Det Høikongl/ig Rente Cammers anordning om at de motvillige ved taxationen 1713 - 12 mænd ved Retten at tiltale, og at de 4re Mænd af Sogn er arresterit som nedreist er for at faa lindring for dagskat og den arresterede Nils Hvidhovet løes dat/erit Rente Cammeret d/en 14 Apri/lis 1714.

4. Stiftbefalingsmandens ordre til fogeden om een nye dagskats paabud dat/erit Berg/en d/en 20 Martij 1714 ./.

5. Stiftbefalingsmandens ordre efter; Krigs-Commisarie Merchers ordre af dato Bergen d/en 24 Apri/lis 1714 om Underretning om de Gaarder som holder sig fri for Soldaterhold, Udskriving, Munderingspenge og deslige Udgifter, og efter hvis ordre og fundament det er skeed
 
 

1714: 95

6. Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordning om een nye Krigsstyrs dat/erit 24 Febr/uarij 1714 udi Kiøbenhafn.

7. Slotz lovens ordre til Stiftsbefalingsmanden om et mandtal at indrettes paa Almuen fra 8 til 50 aar og Stiftsbefalingsmandens ordre derom til fogeden dat/erit Bergen d/en 20 Martj 1714.

8. Deris Excellence H/er/r Geheimeraad og Vice Statholder, Høivelbaarne H/er/r Baron Krags ordre til Stiftsbefalingsmanden Undal om at almuen skal tilkiendegives om de har noget at andrage som dem kunde Være til Tyngsel, item om fogederne noget til Almuens Lettelse kunde udgive og indberette, *saa vilde,* saa vilde deris Høivelbaarendhed saadant gunstigst til deris Majestet recommendere dat/erit Bergen d/en 4 Junij 1714.

9. S/igneu/r Jacob Vidings udgifne Panteforskrivelse til Velædle og Velbyrdige Assessor Vilhelm Hansens paa 550 rdlr, hvorfore Velbemelte Assessor Hansen er Vorden pantsat Øfreide med de nu paastaaende Huuser og hvad her efter opbygges kand, sampt qvæg og inventarium, item 1/4 part udi eendeel Gaarder udi Schiolds Skibbrede beliggende Samdal Smør 3 løber hud 1, Ardbeidspenge 1 rdlr 3 mark. Haaland Smør 1 løb Ardbeidspenge 4 mark 8 s/killing. Bruntvet Smør 2 p/un/d, Ardbeidspenge 2 mark, Østebøe Smør 1 1/2 løb Ardbeidspenge 4 mark 8 s/killing Lund Smør 1 løb 12 mark huud 1 Ardbeidspenge 4 mark 8 s/killing dat/erit Liuse Closteret d/en 13 Aprilis 1714.

10. Laugmand Nils Knags udgivne Bøixelseddel til Daniel Steffensøn Flactvet paa 1/2 løb Smør og 1/4 t/ønne Korn udi Flactvet, daterit Bergen d/en 12 Novembr/is 1712 ./.

11. Peder Kierrningaards paa Hans Bangs Veigne udgivne Bøxelbrev til Erik Mikkelsøn paa 1/2 løb Smør 1/2 tønde Malt og 1/2 skilling udi Qvame, dat/erit Bergen d/en 21 Aprilis 1714 ./.

At svare forpagteren S/igneu/r Jens Lem Rede penger efter eldgammel viis for Kirketienden af Hougs hovetsogn, ligesom Kirkeværgerne oppebærget haver, paa Høst Tinget, indgik disse efterskrevne Mænd, Anders Arne, Mons Seim, Erik *Oppetvet (Arnetvet?) Johannes Larsøn Tuenæs, Ole Romsloe, Nils Monsøn Sangstad, Haldor Olsøn Sangstad og Erik Romsloe.

Ligeledes indgik efterfølgende Mænd Mons Olsnæs, Lars Stavenæs, Mikkel Boege og Fabians *Kirkebrueg (-bruvig) at svare forpagteren S/igneu/r Jens Lem for Bruvigs Kirke Tiende rede penger til høsten ligesom Kirkeværgerne den oppebæret haver.

Dernest blev publicerit Velbe/melte frue Zidsele Kaasis udgivne Bøxelbrev til Ole Olsøn paa 1 pund Smør og 1 Mæle Malt udi Gaarden Houland dat/erit Bergen d/en 29 Januarij 1714.

Derefter blev Sagerne foretaget:
 
 

Iver Hakenæs haver ved Lensmanden Johannes Hannestvet allene ladet indvarsle Ole Birkeland til at anhøre Mons Lødtvets eedlige forklaring angaaende det overfald som mod ham skal Være øvet.

Ole Birkeland møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne som Varselen kunde afhiemble, hvorfore ingen Vidnisbyrders forklaring kand afhøres førend det det angaar bevises dertil at Være loulig Varslet.

Dernest blev restancen paa den allernaadigste paabudne dagskatz 3diedeel for 1712 og 4de deel for 1713 oplæst og forseiglet ./.
 
 

1714: 95b
 
 

Anno 1714 d/en 29 Junij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Mielde Skibbredes Almue paa Tingstedet Reistad, nerværende Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde, Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg og eedsorne Laugrettesmænd Nils Askeland Nils Mit Mielde, Johannes Haure, Aamund Græve, Anders Stokke, Nils Vikno, Johannes Skaftun, Iver Røskeland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten Var bleven sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 94 og 95 findis extraherede.

Dernest blev publicerit

1. Mogens Blindems, Gregorius Souraas, Lars Angeltvets, Jens Ulvesetters og Gregorius Toftes udgivne Skiøde til Johannes Olsøn Tuenæs paa 18 mark Smør og 12 Kander Malt (Gard ikkje nemnd) daterit Yttre-Arne d/en 22 Decembr/is 1713 ./.

2. Lensmanden Johannes Øfste-Mieldes udgivne bøxelseddel til Anders Nilsøn paa 26 mark Smør og 8 Kander Malt udi Havre daterit Øfste-Mielde d/en 20 Martij 1714.

3. Anders Eides udgivne Bøxelbrev til Rasmus Larsøn paa 1 pund Smør og 20 Kander Malt udi *Ronve (Rongved) daterit Reistad d/en 29 Junij 1714.

Dernest proponerede fogeden for Almuen af Gierstad Sogn og Mielde Skibbrede om de vilde selv, efter deris Høiædle Velbaardhed og Velædle Velbyrdigheds Stiftbefalingsmand Undals og BisCoppen Nils Smeds ordre og Resolution om tiende bodens oprettelse ved Hovetkirken Hougs lade den oprette, eller hand paa Almuens Omkostning den skulle lade oprette ? hvortil de svarede; at de vare fornøjede med at fogeden den lod opbygge og betalingen paa den indeele det.

Dernest blev Sagerne foretagen og havde

S/igneu/r Gartner Byetingsskriver udi Bergen med skriftlig Kald og Varselseddel ladet indkalde Anders og Ole \og Enken/ Askeland fordi de uden hands tilladelse haver opbygget hver sit nøst paa hands ejendom og Odelsgaards grund Vatle dat/erit Vatle d/en 8 Junij 1714. Item opsidderne paa Gaarden Vatle til forklaring i Sagen.

Ole Askeland og Anders Askeland møtte for Retten og vedtoge at Være louligen stevnte for denne Sag, for Enken møtte ingen som dog efter Stevningens paaskrift fantes loulig stevnt.

Hans Christian Gartner møtte paa egne og fru Macodies Veigne og producerede hendes fuldmagt ved een skrivelse til hannem af 10 Maj hujus anni (dette år), dernest tilspuurte hand Anders og Ole Askeland som for Retten Vare tilstæde om de med eed kand fragaas at de jo vel Vare Vidende det grunden hvorpaa de paa ankede Nøster ere opsatte jo tilhørte Gaarden Watle ? hvortil hand svarede at hand ikke kand benegte at jo Grunden tilhører Watle, Og svarede ligeledes Ole *Vatle (Askeland) det hand ikke kunde benegte at jo Grunden hvorpaa hans Nøst er bestaaende tilhører Vatle. Anders Askeland forklarede hellers efter tilspørgelse at Være bevilget af Ole Jonsøn Vatle som den tid Var opsidder paa Gaarden Vatle, hvilket Ole Jonsøn Vatle, nærværende for Retten fragik. Citanten svarede til Anders Askelands forestillelse, at om end skiønt hands formænd har haft noget Ulovlig Brug, helst paa en Andens ejendom, hvorpaa ingen hefd efter loven kand følge, saa følger ikke paa ... (?) Conseqventiom at Anders Askeland skulle giøre det samme, mens er derimod desmere lastVærdig, helst efterdi og, da hand det gamle nøst nedrev med fri Villie har opbygt et nyt nøst uden allerringeste tilladelse og Videnskab af nogen ejere. Til spørsmaal
 
 

1714: 96

svarede Anders Askeland at det skal Være ungefær 4re Aar siden det seenste nøst af ham paa Vatle Grund er vorden opbygt. Citanten dernest forestillede at omendskiønt Askelands opsiddere kand have haft bevilling af Vatle Gaards Leilendinger til disse deris Gierninger, saa kand det lidet hielpe dem, i henseende, at een Leilending ej har videre magt at disponere over sin brugende Jordepart videre end Loven og hands bøxelseddel tillades; og enten de haver erholdet Leilendingernes permission \eller/ og dertil ere forførte eller forsetlig Viis giort noget som de ikke burde, er straffen for deris gierninger lige høit, den sam/m/e Proposition giorde hand og imod Ole, som forklarede at det skulle være ungefær 8tte aar siden; som alle Opsidderne paa Vatle fragaar at have givet forlov til noget nøst at opsidde. I det øfrige vilde hand ikke opholde Retten med lang Protocollation men gav kaartelig hans skriftlig paastand hvortil hand sig, saavelsom til Stevnemaalet refererede og begierede Dom.

Hvad sig ellers Enken angaar, som nu ikke møder da formoder hand at Dommeren i anledning af Lovens 6 Bogs 15 Cap/itul 18 art/icul ikke opsetter tiden, efterdi hon efter Stevnevidnernes forklaring for Retten er loulig stevnt, helst i henseende at bemelte articul *iiler om denne Sags befordring.

Anders og Ole Askeland formeente at efterdi hands formænd for {h}dem haver haft nøst, og ikke er bleven tiltalt der om før nu, og naar mand ved af Ejeren, da vil hand ikke negte betaling derfore.

Citanten refererede sig til sit forrige og var endelig Dom begierende, endnu som før at efterdi gierningen var giort, da vilde hand paastaa strafs dom efter Loven.

Og som parterne ej videre havde, denne Sag angaaende at indføre bleve de udvist til endelig Doms afsiglese.

Afsagt.

Citanten S/igneu/r Hans Christian Gartner paa egne og medinterressentis Velbyrdige fru Marie Macodies Veigne indkalder for denne Ret Aschelands Opsiddere Anders Ole og Enken Malene fordi de imod hands Videnskab og tilladelse haver opsat hver sit nøst paa hands ejende Odelsjord Vatles Grund til strafs lidelse efter lovens 6te Bogs 15 Cap/itul 18 articul, sampt at Nøstene maa Være ham tilfalden, eller og Opsidderne paa Ascheland inden een vis tid at paalegges at forfløtte og Afføre deris, af ham utilladelige, opbygte nøster. Hvorimod de tvende indstevnte for Sagen Anders og Ole Ascheland, som for Retten vare tilstæde, efter tilspørgelse haver forklaret, det de ikke kunde fragaa at jo Grunden, hvorpaa de af dem opbygte nøster ere bestaaende, Vatle er tilhørende, men fordi deris formænd for dem har haft nøst paa steden, og de derom ikke af nogen Ejer førend nu er bleven tiltalt, kunde de deraf heller ikke nogen afgift svare, den de nu frivillig, saavit louligt er, erbyder sig at betale, hvilken indVending Retten ikke holder tilstrekkelig, men dømmer for Ret, at Anders og Ole Ascheland som uden Citantens tilladelse haver paa hans Odelsjord Vatles Grund opsat hver sit Nøst, bør inden først-
 
 

1714: 96b

kommende Michaeli afføre deris, uden tilladelse opbygte Nøster i følge af Lovens 6 Bogs 15 Cap/itul 18 art/icul eller dem at have til Citanten forbrut; derforuden betale denne Processens til dato anvente Omkostning, til Citanten S/igneu/r Gartner med 2 rdlr inden 15 dager under Nam efter loven; Enken Malene, som ej for Retten denne gang møder, givis laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen, saa fremt ej Dom efter hvis (det som) irettelagt Vorder skal blive afsagt.

Derefter indleverede fogeden os et restance paa den allernaadigste paabudne dagskats 3de deel for 1712 og 1/4 deel for 1714, som af Retten ham igien under vedbørlig forseigling blev leverit.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 3 Julij er holdet Aasteds-Ret paa dend Gaard Toschen i Herløe Skibbrede beliggende tillige med Sex af deris Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg opnefnte Mænd, Johannes Refskar, Arne Refskar, Ole Haatoft, Halver Holme, Iver Hopland Baste Siurdal, alt efter opsidderens Christian Rasmusøns Toskens begiering, til at holde et rigtigt Jordeskifte imellem ham og hans grande Rasmus Knudsøn Tosken, hvilke begge grander for nogen tid siden haver af den da Værende Ejer Søren Balsersøn kiøbt deris Jord til sammen den ej loulig skal være dem deelt imellem, som nu af Citanten Christian Rasmusøn er forlanget.

Rasmus Knudsøn møtte og forklarede at hand ej loulig skal være stevnt hertil og ikke have mere end 10 dages Varsel; dog vilde hand tage til gienmæle i Sagen efter Mogens Bratzhoug paa sin Broders Rasmuses Veigne, giorte forklaring: hvorpaa Besigtelsen og forretningen blev foretagen,

Og begave vi os derpaa begge deris Jordeparter at beskue og siden hver teig for sig selv, og begynte paa dend syndste Teig, hvilken blev deelet i to lige deele imellem Opsidderne Christian Rasmusøn og Rasmus Knudsøn, saa at den syndre part Haallestykket, steent og rent fra Vest til ost op i huusene tilfalt Christian og den nordre Brattestøstykket Rasmus efter Lodtagelse, eller første udvelgelse og udkaarelse.

Derefter blev nøje beskuet og grandsket, den derefter paafølgende nordre teig, som ligeledes blev steent i tvende parter; hvoraf Christian udvalte den søre part, Florsteigen Kaldet, eftersom Rasmus ham Kaaret gav, og Rasmus beholt den Nordre part Klaarkiellestykket kaldet, alt efter de satte steeners udviis fra Vest til øst, imod de andre Granders ejendeele.

Siden blev grandsket og nøje Observerit tvende teiger den eene Tofteteigen kaldet, før Christian tilhørende den anden Florteigen Rasmus tilhørende, hvorudi stor forskiel fantes, thi blev af Florteigen, Tofteteigen efter steenernis udvis fra ost til Vest tillagd noget til vederlaug og forbedring, saa at begge Parter kunde blive lige gode, hvilket, da det af os Var forrettet, tilbød Christian Rasmus sin Grande *Vallet og gav ham Kaaret til hvilken part hand Vilde; efter hvilket tilbud, Rasmus udvalte Tofteteigen og Christian var vel fornøjet med Florteigen.

De andre deele eller parter som igien vare, bleve parterne saa foreenede om, at Rasmus efter Christians tilbydelse antog hans tvende af os nu U-bytte pladser og teiger og Christian med Rasmuses igien var fornøjet; Og
 
 

1714: 97

er saa denne forretning samme dag bleven til ende bragt.

Dernest specificeris Omkostningerne paa denne Aasteds-Ret. Sorenskriverens Reise fra sit hiem til Aastæden tvende miile med 3 Karle paa een Sexring *i (á) 8 s/killing milen, er 3 mark ligeledes hiem igien 3 mark, for Kaast og Underholdning reisedagen 4 mark, for dagens forretning 2 rdlr, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing, Mændene for deris Umage hver 1 mark er 1 rdlr, Skafferen med een mand Vedkommende at Varsle 1 mark er 5 rdlr 4 s/killing. Da som deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste udgivne forordning tilholder at mand saavel skal kiende paa hvem der skal betale Processens Omkostning, eftersom de udi Sagen best grundet er, saa, efterdi det er befunden at Citanten Christian Rasmus/øn har haft billig Aarsage, som fornermet sin Ret imod sin Grande Rasmus Knudsøn at søge, thi kiendis for Ret at Rasmus Knudsøn bør svare de halve paagaaende Omkostninger med Citanten, som er 2 rdlr 3 mark 4 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 6 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Schiolds Skibbredes almue paa Tingstædet Hope, nærværende deris Høiædle Velbaarendhed Stiftbefalingsmanden Andreas Undal, Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bøidelensmanden Lars Dyngeland og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Albert *Tistad, Jacob Bratland, Mikkel Myrdal, Nils Houge, Mikkel Søevig, Mons Fyllingen, Ole Hope, udi Halvor Biøndals sted, og Tollef Hope, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten var bleven sat, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger som fol/io 95 findis extraherede.

Dernest Mag/ister Joachim Kaaes udgivne bøxelseddel til Lars Johansøn paa 1/2 løb Smørs leje udi Lille Borgen hvorfore er taget bøxel 5 rdlr og 4 mark Støvlehuud dat/erit Bergen d/en 12 Aprilis 1714.

Velbyrdige Commissarius Risbrechs udgivne bøxelseddel til Rasmus Mikkelsøn paa 1/2 løb udi Øfre Fyllingen, daterit Grafdal d/en 14 Febr/uarij 1712 ./.

Lector Ole Bornemands udgivne bøxelbrev til Mogens Knuds/øn Knappen paa 1 pund udi samme Gaard, hvorfore er taget bøxel 8 rdlr, dat/erit Bergen 5 Maj 1714 ./.

S/igneu/r Severin Seehusen stevner til dette ting efter forrige tiltale Jens Kronstad for uloulig skouhug til endelig Doms erlangelse;

Dend indstevnte møtte for Retten og Vedtog loulig at Være stevnt, og Vedstod endnu som \hand(s) Koene/ tilforne Sigtelsen at have hugget et las Ved, alt uden Lov og permission.

Thommes Chrommeti paa S/igneu/r Seehusens Veigne begierede Dom efter loven for saadan uloulig hugster.

Da blev af os med samptlige Laurettet for Ret Dømt og afsagt.

Som dend indstevnte Jens Kronstad for Retten tilstaar at have uden Ejerens S/igneu/r Seehusens Lov og permission hugget et læs Ved udi hands ejende Gaards mark Natland, og derved at Være befunden ved stubbene, da Dømmes hand, i følge af Lovens 6te Bogs 17 Capitels 27 articul derfore at Være tyv.
 
 

1714: 97b
 
 

Troels Nilsøn stevner H/er/r Commissarius Risbrechs Enke og arvinger efter forrige tiltale;

Mons Olsøn Øfre Fyllingen møtte paa de indstevntes Veigne og indgav deris skriftlige indleg af dato Gravdal d/en 28 Junij 1714, som blev læst.

S/igneu/r Harder møtte paa Trols Nilsøns Veigne og producerede nu Salig Valqvard Risbreches til Citanten udstæde skiøde paa bemelte Gaard Forsund daterit Gravdal d/en 23 Januarij 1712, publicerit udi Førdal Skibbrede d/en 14 Nov/embris 1712 med hvilket Skiøde hand Vil bevise at Salig Commissarius Valqvord Risbrekt har Solt Citanten forbemelte Gaard til strax at tiltræde og udi brug at besidde; dernest Producerede hand een Gienpart af Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Resolution de dato 18 Febr(Jan-?)uarij (Første delen retta/overskrive) 1712 hvormed hand Vil bevise at den paa Gaarden boende Leilending ej gaarden vil fravige, men den efter sin bøxelret besidde, saavelsom at bemelte bonde høsten tilforne haver tilbøxlet sig Gaarden, førend den Af Commissarius Risbrech af Citanten til saadan brug og besiddelse var Solt. 3. Producerede bemelte Leilendingens bevis at Commissarius Risbrek hannem ej Gaarden har tilbuden til kiøbs før hand den til Citanten Solte. 4. Producerede hand et brev fra de omboende Grander, dermed hand Vil bevise at bemelte Gaard er omgivet med adskillige Vilkaar udi dends besiddelse, som ej udi Kiøbet, der er frit, besluttet er, og som saaledes Commissarius Valqvard Risbrek ulovlig har Solt bemelte Gaard, den hand ej efter sit Skiøde til besiddelse kand hiemble, thi paastaar Trols Nilsøn at Valqvard Risbrek bliver tildømt de for gaardens kiøb anammede 60 Rdlr at tilbage give saavelsom at hand bliver tilfunden de om samme Gaards besiddelse adskillige anvente Omkostninger, som Citanten med eed kand bekræfte at Være 40 rdlr, hvorom saavelsom idsige (Av det tyske jetzige = nåværende) Processis Omkostnings erstatning hand paastod Dom; hand Vilde og forvente, at omendskiønt Commissarius Risbrek ved døden er afgaaen, saa bliver dog ved den forventende Dom hovetsagen paakient, mens saavit som Nam efter Dommen angaar henstiller hand til Rettens gotfindende, om den i Stervboden skal anvises til udleg.

Sagen optages til i morgen Klokken 9 da endelig Dom skal afsiges.

Dernest blev tilkiendegivet for Retten at Jacob Von Vidas til S/igneu/r Seehusen udgivne Panteobligation paa 500 rdlr hvorfore var pantsat Gaarden Hope, er d/en 17 Maj 1714 med Capital og Renter, efter S/igneu/r Seehusens paaskrift betalt:

Dernest blev publicerit S/igneu/r Jacob Vidings udgivne Skiøde til Velædle Assessor Vilhelm Hansen paa *Capitat 550 rdlr hvorfore er ham Overleverit een transporterit Obligation paa 400 Rdlr af Borgemester Lundgaard udgiven, derforuden pantsat ham 1/4 deel udi efterskrevne Gaarder udi Skiolds Skibbrede beliggende, Samdal Smør 3 løber, hud 1, ardbeidspenge 1 rdlr 3 mark Haaland Smør 1 løb, ardbeidspenge 4 mark 8 s/killing Bruntvet Smør 2 pund, ardbeidspenge 2 mark, Østebøe Smør 1 1/2 løb, ardbeidspenge 4 mark 8 s/killing Lund Smør 1 løb og 12 mark hud een, ardbeidspenge 4 mark 8 s/killing.
 
 

1714: 98
 
 

Børge Bortviigs udgivne Skiøde til S/igneu/r Henrik KulenKamp Handelsforvalter ved det hensestædiske Cantore paa een fierdepart udi den Mølle som S/igneu/r Herman Morritz er ejer saa og en fierde part udi den mølle S/igneu/r Jørgen Elfring ....... .. dernest bleven publicerit, og ..... daterit Bergen d/en 6 Aprilis 1714 ./.

D/en 7de Julij er Retten igien sat sammesteds nærværende forhen specificerede undtagen deris Høiædle Velbaarendhed Stiftbefalingsmanden; hvor da blev afsagt Dom imellem Citanten Trols Nilsøn og H/er/r Commissarius Riisbrekt.

Troels Nilsøn indkalder for denne Ret Velbyrdige Commissarius Valqvard Riisbrekt at hiemble ham dend Gaard Forsund /: hvorfore ermelte Commissarius *Riisbrent er betalt 60 rdlr :/ til straxens tiltrædelse og Possession efter hans udgivne Skiødes udviis af 23 Januarij 1712, sampt at refundere Citanten de herpaa anvente Omkostninger, hvorimod Commissari Riisbreks Enke Velbyrdige Else Lilienschiold ej giør Anden Indsigelse \end/ at Citanten samme Skiøde i alle maader skal hiembles og hendes Salig Mands *kiøb at skal staa fast og Uforandret. Men som Citanten beviser at samme Jord Forsund, høsten tilforne før hand kiøbte dend til straxen tiltrædelse og Possession, af een anden Leilending til Livs brug er bortbøxlet og ej samme leilending til Kiøbs buden efter deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordnings tilhold af 18 Januarij 1710, hvilket er aarsage at Citanten ej samme gaard, af Commissario Risbrekt, sig til straxen tiltrædelse og Possession, tilkiøbt, har kundet \til besiddelse/ erlange, thi er Citanten sine, for Gaarden Forsund udlagde 60 rdlr igien forlangende imod Skiødetz tilbageleverelse og 40 rdlr i Processens anvente Omkostningers erstatning. Da, som er befunden, at H/er/r Commissarius Risbrek ej har efterkommet sit, udi sit udgivne Skiøde udlovede løfte, baade for sin udgivne, til nu opsiddere bøxelseddel, saa og fordi Gaarden samme Leilending eller Opsidder tilforne ej til kiøbs er tilbuden, saa billiger Retten Citantens paastand saavit, at H/er/r Commissarius Valqvard Riisbrekt tilfindes at igien give Citanten Troels Nilsøn, imod Skiødetz tilbageleverelse, de for Gaarden Forsund oppebaarne 60 rdlr med 4 rdlr i Processens anvente Omkostninger inden 15 dager under Lovens adfærd.

Dernest overleverede fogeden os restancen paa den allernaadigste paabudne dagskatz 3die deel for 1712 og 1/4 deel for 1714 som blev oplæst og Confererit, og fogeden igien forseiglet tilbageleverit, hvormed Tinget dennesinde paa dette sted blev ophævet ./.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 9 Julij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Sartor Skibbredes Almue paa Gaarden Bildøen, nerværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Nils Bildøen og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mikkel Snechevigen, Ole Bache og Anders Bache, Grim Mittvet, Ole Schaalevig, Grim Tæle, Ole Biørøen og Lars Trengereid med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda først er bleven *publique (publiserit) alle de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 94 og 95 findis extraherede ./.
 
 

1714: 98b
 
 

Deris Høiærværdighed Mag/ister Nils Smeds udgivne beskikkelse til S/igneu/r Herman Petersøn til at Være Gastgiæver udi Buchen, dat/erit Bergen d/en 30 Octobr/is 1713.

Knud *Bacches udgivne Bøxelseddel til Erik Larsøn paa 1/2 Vaag fisk udi Vigso med underliggende Laxevaag synden paa Muulen, hvorfore er betalt bøxel 3 rdlr, dat/erit Bildøen d/en 9 Julij 1714.

H/er/r Jørgen Breders udgivne bøxelseddel til Jens Olversen paa 10 mark Smørs Leje udi Øfre-Børnæs dat/erit 4 Julij 1714.

Mette S/a/l/ig/ Absalon Balchens udgivne Bøxelseddel til Haldor Ellufsøn paa 1 pund og 3 mark fiskes leje udi Selstøe, dat/erit Bergen d/en 12 Maj 1714.

Cicilia Christiansdatters udgivne bøxelseddel til Erik Olsøn paa 2 p/un/d og 6 mark fiskes leje udi Gaarden Næsse dat/erit d/en 15 Maj 1714.

Ditoes udgivne bøxelseddel til Anfred Olsøn paa 2 p/un/d og 3 mark fiskes leje udi Søre-Fielde dat/erit Bergen d/en 14 Aprilis 1714 ./.

D/en 10 dito er Retten igien sammesteds sat nærværende Stiftbefalingsmanden Undal og forhen specificerede, hvorda er bleven Publicerit,

Ole Arnesøn *Bacches udgivne Skiøde til sin Søn Lars Olsøn paa 36 mark fisk udi Tæle med dessen tilhørende Laxeverpe og Qvalvaag dat/erit Bildøen d/en 10 Julij 1714 ./.

Dernest blev Sagerne foretagen, og som ingen Kongens Sager vare, blev andre foretagen.

Lensmanden Nils Bildøen havde med tvende Vidner Thom/m/es Skage, og Mikkel Bache, ladet stevne Johannes Tørres/øn Glesnæs, Grim Toften, Johannes, Thommes og Brynnild Trellevigen, fordi de har veigret at fløtte Rettens betienter, for den betaling, deris Majes/te/ts allernaadigste forordning tilholder, fra dette Ting til Frechaus Tingsted i Vaar, alt til strafs lidelse for Ulydighed og erstatning for de udlejede.

Grim Toften møtte for Retten og vedtog Stevnemaalet. Johannes Tørres/øn Glesnæs møtte og vedtog Stevnemaalet. Brynnild og Thommes Trellevigen møtte og for Retten og vedtog ligeledes stevnemaalet. Johannes Trellevigen møtte ikke, som dog siges at være loulig stevnt, men som det eene stevnevidne ej møtte som Varselet kunde afhiemble, kand ingen rettergang ham angaaende, før Stevnemaalet, loulig afhiembles foretages.

De 4re Johannes Glesnæs, Grim Toften, Thommes og Brynnild Trellevigen tilstode for Retten at være loulig tilsagt af Skafferen Knud Børnæs til denne Tingfløtning og forklarede at ingen feil var at see paa nogen af dem da hand dem tilsagde.

Fogeden irette satte over dem efter forordningen og Lov for ulydighed og motvillighed, og sine pengers erstatning 2 mark 4 s/killing og Processens omkostning.

Og som parterne mindelig for Retten betalte og fornøjede Omkostningerne, forlangede fogeden ingen Loumaal over dem, hvilket Retten Consenterede.

De fire *Mænds Ole, Jacob og Rasmus Aase og Rasmus Schage, som det fientlige Skib, een Svensk Mand indlosede paa Algrøen i Sartor Skibbrede, der samme Gaards Opsiddere haver udplyndret, giorde deris edlige forklaring, saaledes; først:

*Jaccob Aase, efter edens afleggelse forklarede: at efter Vaarvinden (Vårvinne = våronn) i Vaar 1714 dagen og Tiden saa egentlig kunde hand ikke erindre da roede hand ud, med disse 2de hans grander Ole og Rasmus Aase, til hafs at vilde fiske og som de vare komme imod Lonene den yderste holme i havet, bleve de vare dette fientlig Skib *3/4 uden for samme *holm bent i vest, og som
 
 

1714: 99

Skibet flaggede med dansk flag \agter/ efter loes, saa roedde de til det, efterdi de saa Skibet sette til Lands og duede Vallen an; da de nu komme til ham Kastede hand liner ud til dem at faa dem om bord, og som hand tillige med hands tvende Grander Ole og Rasmus var kommen om bord, og Rasmus Schoge strax derefter var kommen til dem, duede Skibet Vallen an for at indloses af dem, sagde sig at ville i Algrøe-hafn, hvortil deponenten svarede, der er jo ligesaa god Havn andresteds som i Algrø hafn, da svarede Capitainen intet men vente sin cours ad (?) Søen igien, og da hand fornam nemblig deponenten at hand gik til Søes igien, sagde hand til ham, er i een skikkelig Mand, saa søger i landet, hvorfore søger i Søen igien, og vil i søge søen da slip os i land igien, hvorpaa deponenten greb sin kofte og vilde gaaet i Baaden igien, da satte sig een af Baadfolkene ved *Lineen, som Baaden eller deris Jolle var fastjord udi og en anden med en huggert ved *Reglingen (Relingen) og sagde bie lit du *skalt ikke slippe, dagen er lang nok vi skal gaa højere op for at løbe nordre løb ind, hvorpaa Deponenten siger til ham kiender i Nore løb, der er jo ligesaa god løb til Søre som nore, derpaa Capitainen paa Skibet svarede jeg vil gaa det nordre løb ind, thi det kiender jeg og, og vil til Algrøe hafn hvor hand for nogen tid siden skal have ligget med et *Venstindisk Skib, drog saa *Munderit i Sluppen selv ...? og tog een af dem Rasmus med sig for at følge dem, men Skibet gik uden f.re?, Tog saa siden deponentens baad og satte tvende mænd af sine folk i den *munderede og roede til landet, men deponenten maatte blive paa Skibet; og viste ikke hvad siden blev passerit i land; og som baaden imod fire timer havde været i land og \de/ kom/m/e til Skibet med baadene, saa deponenten at der blev paa Skibet opkast 3de Senger, 2de Aaklæder, 2de Stager og 2de kiedeler 2de trommer, tvende tinfader, mere kunde hand ikke erindre sig; og da slap hand dem i land uden nogen betaling. Stiftbefalingsmanden tilspuurte deponenten hvad slags Skib det var ? og om hand ikke kunde fornemme om der ikke var flere folk paa saadant Skib end sædvanligt kunde Være ? hvortil hand svarede at Skibet kunde Være som een liden *Skot med een Master, som af os kaldes *hamrebyser, (Norsk Hist. Leksikon: Skute - er fellesbetegnelse for mindre en- og tomastede fartøy. Busse/bysse = et mindre, rundgattet fartøy, oftest med 2 master, og i 1600-årene alltid under 40 lester i Norge. For 20-30 lesters skip var 6-manns besetning vanlig) og var ikke flere folk paa Skibet som de saae, da de roede til det, end 3 á 4re mend, men de andre vare nere i Skibet, som ikke komme op førend de vare komme om bord, thi de vare de imod 20 mænd; ej heller saae hand efter tilspørgelse, før de komme om bord nogen stykker (kanoner) eller skyt, eller stykporter (kanonporter), men da de komme om bord saa de tvende smaa Stykker (kanoner) *indOmbord at *vare (være) fastsurrede. Ligeledes blev ham tilspuurt af deris Velbaarendhed om hand ikke er bleven kundgiort deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste Villie {om ikke} at ikke nogen Loes uden et vist kiendeteign noget Skib maatte indlose ? hvortil hand svarede sig ej at kunde benegte at det jo for ham og samptlige Almue saadant er tilkiendegivet, men som hand ingenlunde kunde tenke at saadant unaadslig Skib af syn, kunde være noget fientlig, hælst efterdi hand verken saae tegn til Stykporter, Stykker eller folk, men ansaag det for en liden Skot da hand kom det nær, vilde hand forhaabe saadan hands, imod hands ville foraarsage forseelse, ham af hands høje øfrighed bliver pardonerit.

Dernest blev indkal-
 
 

1714: 99b

det Ole *Aaase, som efter edens afleggelse giorde til hver post samme eenstemmende forklaring som første deponent, untagen dette at hand sagde sig at vilde til Bergen og gav sig ud for een skot der skulle være lad med meel og Korn.

Derefter bleve begge under samme Eed tilspuurte om de kunde sige hvad spraag de talede: hvortil de svarede at de kunde egentlig ikke sige hvad spraag de talede men de kunde dog nogenledes forstaae dem.

Derefter blev indkaldet Rasmus Aase, som efter edens afleggelse om sin sandfærdige forklaring; vare *eensteemmige, undtagen at hand Var den som de tog med sig i Sluppen og blev tvungen med draget sværd paa sit Liv at Lose dem i Land til Algrøen, hvor, da de der vare komme, blev hand bevaagtet af 2de mænd væbnede medens de andre 7, enten deriblant var Capitainen eller ej med, kunde hand egentlig ikke sige, saasom hand ikke viste hvem Capitain paa Skibet var; og om deris Spraag forklarede hand at naar de talede med dem talede de norsk, men naar de talede sig imellem kunde hand ikke forstaa dem; og forventede saa forskaansel for sin, imod hands villie giorte forseelse.

Derefter blev indkaldet Rasmus Schoge som efter edens afleggelse forklarede: at hand ikke kom til Skibet førend de 3de første allerrede Vare opkomme, thi lit efter dem kom hand roendes med sin Grande Gunder, som ej opgik, paa Skibet men lagde fra for at fiske, som deris ærende var førend de saae Skibet flagge efter loes; og i andre maader forklarede hand som første deponent undtagen dette at hand sagde da *ale med Sluppen var komme tilbagers saaeg hand at de førte med *lig (sig?) 4re Kaaberkiedeler med een stor deel madvare, og gangklæder, sampt resten som forrige vidne har forklaret.

Item blev indkaldet Opsidderne paa Gaarden Algrøen som af dette fientlige Skib ere vorden berøvede eedelig at forklare hvad eenhver af dem berøvet er: og først

Ole Olsøn Algrøen: som efter edens afleggelse forklarede: at fra ham er taget 1 Kaaberkiedel paa 5 rdlr, 1 dito for 4 rdlr, 1 Underseng 7 rdlr 1 dito 3 rdlr 2de aaklæder á 1 *rlr 2 mark stykket - er 2 rdlr 4 mark, 3de hyender (Norsk Hist. Leksikon: Hynde/høyende = flat og lang pute til å legge på en benk) for 2 *rlr 1 Kirkekofte 1 rdlr 2 mark, 1 tinkande 4 mark, 3de tinfad á 4 mark stykket (er) 2 rdlr 1 tinqvarter 3 mark, tvende (trende?) fieringer leer og *søy (tøy?) - 1 rdlr 2 mark 2de puder og 1 *fiol og mere som hand ikke kunde erindre, er 29 (rdlr) - 2 mark.

Dernest fremstod Steffen Thommesøn og ved eed forklarede hvad hand af dette fientlige Skib er berøvet: 1 *1 tøndekiedel 10 rdlr 1 qvarterskiedel 4 rdlr 1 Nyt aaklæde 1 rdlr 4 mark, 1 Sølvbæger 1 rdlr 4 mark, 1 par klæder 1 rdlr 4 mark 5 stykker Smør paa 18 mark hver stykke er 2 rdlr 3 mark; 3de tinfad 2 rdlr, 1/2 Svin røget 4 mark, 1 par nye Skoe 2 mark 8 s/killing, 2de trommer 3*dlr 1 Graa kofte 1 *rdl Ullenskiorte 1 rdlr 1 nyt par boxer, 1 hat og skuhue 4 mark er 30 rdlr 1 mark 8 s/killing.

Siden fremstod Hans Hansøn Algrøen og ved Eed forklarede hvad \ham/ af dette fientlige Skib er berøvet, som af disse foranførte mænd er indloset: og først udi redepenger 6 rdlr, 1 Sølvstøb 3 rdlr 3 mark 1 Underseng 1(?) rdlr 2de hyender 4 mark 5 tinfad til sammen 2 rdlr 4 mark 5 festesk..sker 1 *rlr 1 mark 8 s/killing 3de halve Svin for 1 *rlr, alle hands linklæder 3 rdlr 1 rød Ullenskiorte 4 rdlr 1 Graakofte 1 rdlr 1 Nye *brog (bukse) 3 mark, 2de kiødlaar og 2de Smørstykker for 1 rdlr 1 Nyt par støvler 5 mark er 26 rdlr 2 mark 8 s/killing.

Dernest fremstod Iver Olsøn Algrøen og ved eed forklarede hvad ham af dette fientlige Skib er berøvet: 1 Segl paa een Stoer baad for 3 *rdl 1 graakofte 1 rdlr, 2de halve Svin for 5 mark er til sammen 4 rdlr 5 mark.

Hvilken deris edlige aflagde
 
 

1714: 100
 
 

forklaringer deris Velbaarendhed under Rettens forseigling Var forlangende til at fremsende paa sine stæder til at indhente nermere ordre, hvorledes hermed videre skal foretages.

Dernest blev Restancen paa den allernaadigste paabudne dagskats 1/3 deel for 1712 og 1/4 deel for 1713 lydeligen for Almuen oplæst, og fogeden efter forlangende tilbage leverit under Rettens forseigling.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 11 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Herløe Skibbredes Almue paa Tingstædet *Frechhau nærværende deris Høiædle Velbaarendhed Stiftbefalingsmand Undal, Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Rasmus Frommereid og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Bragstad for Jacob Rogn, Ole Haatoft, Aadne Refskar, Rasmus Hougland for Anders i Toft, Mikkel Næsse, Halver Holme, Iver Hopland og Baste Siurdal med mere Tingsøgende Almue.

Hvorda er bleven publicerit alle de allernaadigste paabudne forordninger naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 95 findis extraherede.

Dernest blev publicerit frue Zissele Kaases udgivne bøxelseddel til Peder Nilsøn Tielstad paa 1/2 Vaag fisk udi Harkestad daterit Herløe d/en 27 Martij 1714.

Siden blev Sagerne foretagen og først deris Kongl/ig Majes/te/ts:

Nils Fosse og Anders Fosse haver ladet stevne Johannes deris grande fordi hand ved sin hund forjager deris faar hvilke ynkelig af hans hund skambedes, til doms lidelse at deris faar ubehindret paa samme mark maa gaa og *udgaget.

Johannes Fosse møtte og vedstod for denne Sag at Være loulig stevnt, og benegtede at hands hund haver ikke giort deris bester skade uden naar hands hund er bleven paahidset deris bester i hans ager og Eng men Citanterne forklarede at dend indstevnte haver hidset sin hund end ogsaa udi deris egen udmark, paa deris bester: det de skulle bevise, hvorpaa dend indstevnte skød beviis: hvortil de svarede at have tvende Ole Sagstad een boende *mad (mand) paa Sagstad og Anders Jensøn Sagstad, huusmand paa Gaarden Sagstad; hvis forklaringer at anhøre dend indstevnte forklarede sig at være indkaldet til.

Mens Vidnisbyrdet Ole Sagstad, som var uden for dette Tinglav og Jurisdiction, henskiød sig til sit rette værneting. Mens Anders Jensøn Sagstad vil frivillig her aflegge sit VidnisByrd: som efter edens afleggelse forklarede saaledes: at hand ikke har seet dend indstevntes hund at have bit Citanternes smaler.

Afsagt,

Saasnart det andet Vidnisbyrds Ole Sagstads Eedelige aflagde forklaring for sit Rette forum foretaget og indleverit udi Retten, skal Videre udi sagen kiendes hvis lou og Ret medfører.

Michael Storm forrige Consumsions forpagter haver med skriftlig Varsel ladet indkalde S/igneu/r Henrik Frimand til at betale ham Consumpsion og familie og folkeskat af hans gaardsfolk paa Langeland og erstatte ham denne Processis omkostning.

Henrik Frimand møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne.

S/igneu/r Peter Bascher paa Citantens Veigne begierede, efterdi Stevnemaalet lovlig paaskreven befindes afhiemblet, Mons/ieu/r Frimand maatte forelegges til neste Ting at møde og svare til Sagen.

Afsagt

S/igneu/r Henrik Frimand forelegges laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
 
 

1714: 100b
 
 

Laugmand Nils Knag haver ladet stevne sin landbonde Johannes Fosse at betale ham resterende Landskyld og 3dietage 3 rdlr 3 mark 14 s/killing med Processens omkostning.

Johannes Fosse møtte for Retten og vedstod at Være loulig stevnt for denne Sag, og vedstod Gielden, og lovede med tiden betaling.

Lensmanden paa Laugmand Knags Veigne paastod til Dom til betaling.

Afsagt.

Som Johannes Fosse tilstaar for Retten at være pligtig Citanten de fordrede 3 rdlr 3 mark 14 s/killing, saa tilfindis hand at betale Citanten Laugmand Knag de fordrende og tilstaaende 3 Rdlr 3 mark 14 s/killing med 2 mark i Processens forvolte Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dernest blev restancen paa den allernaadigste paabudne dagskatz 1/3 deel for 1712 og 1/4 deel for 1713 lydeligen for Almuen læst og under forseigling af Retten fogeden tilbageleverit.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 12 Julij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Allenfits Skibbredes Almue udi BrudKnappen nerværende deris Høiædle Velbaarendhed Stiftbefalingsmand Undal, Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Jisdal, Nils Aase, Børge Jisdal, Joen Aase, Haaver Alver, Baste Erstad, Johannes Berfiord, Nils Berfiord med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda først er bleven oplæst alle de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 95 findis extraherede.

Dernest blev publicerit Stiftamptskriver S/igneu/r Seehuusens udgivne bøxelseddel til Mikkel Olsøn paa 1/2 løb Smør dat/erit Bergen d/en 27 Febr/uarij 1714.

Item Toldforvalter S/igneu/r Johan Gaardmands udgivne bøxelbrev til ReserveSoldat Anders Poulsøn paa 1/2 løb og 1/2 huud udi Gaarden Semb, daterit Bergen d/en 8 Decembr/is 1713.

Dernest blev Sagerne foretagen, og som ingen Kongens Sager vare indstevnte blev foretaget efterfølgende: og havde

S/igneu/r Dirik Hønnechen med skriftlig Varsel ladet stevne Jens Kiers Koene Else for Utilbørlige expressioner (uttrykk), til Vidner derom er indkaldet Nils Maraas, Ole Fæste og Halver.

Jens Kier møtte paa sin hustrues Veigne og vedtog Stevnemaalet. Og fragaar at hands koene aldri skal have ilde eftertalet Dirik Hønnechens Hustrue.

Citanten derimod forlangede at hands indstevnte Vidnisbyrder maatte edelig afhøres.

Nils Maraas og Halver møtte for Retten og vedtoge at Være loulig stevnt til at aflegge deris edlige forklaringer. Ole Fæste møtte ikke.

Jens Kier paastod at efterdi Citanten Dirik Hønnechen haver tvende Vidnisbyrd foruden hans egen tiener Halvor, da bør hans Vidnisbyrd som Villig ikke denne sinde antages derom vilde hand forvente Rettens kiendelse.

Afsagt.

Efterdi Citanten S/igneu/r Hønnechen foruden hands egen tiener Halver udi denne Sag haver tvende Vidnisbyrd, thi kand hands drengs Halvors forklaring ikke i denne Sag antages.

Hvorpaa Citanten S/igneu/r Hønnechen begierede at det eene nærværende Vidne Nils Maraas, som er uden for Tinglavet og her frivillig vil aflegge sit Vidnisbyrd, maatte eedelig afhøres: hvorpaa Vidnisbyrdet blev fremkaldet, som efter edens afleggelse forklarede: at da han kom til Alvestrømmen for at skulde afhente efter ordre een Krukke, som efter nogen Byefolk var hoes Jens og hans koene bestaaende i Alvestrømmen og Var kommen i stuen til dem hvor baade Jens og Hans Koene Else vare inde, sagde deponenten til Jens og hans Koene at de skulle enten sende krukken med *vittige folk til Bergen eller lade dem faa den med sig til Brudknappen,
 
 

1714: 101
 
 

Da sagde Jenses koene, hon var vel værd til at faa Krukken i Brudknappen dend tasken og den tæven, men ej navngav nogen: dog som Hønnechens pige i det samme kom roendes og spuurte \Else/ hvem hon formeente med den taske i BrudKnappen, sagde hon, nemblig Else Kommer du og med den Taske og Tæve hvad haver du at sige,

Citanten begierede dilation til neste Ting at det andet Vidnisbyrdet maatte indkaldes til eedlig forklaring.

Afsagt.

Den begierte dilation til neste Ting bevilgis Citanten til at føre det nu fraværende Vidnisbyrd, hvilket naar skeed er skal Videre udi Sagen kiendes hvis Lov og Ret medfører.

Lars Hopland lader stevne Ane S/a/l/ig/ Henning Jensøns med skriftlig kald og Varselseddel til at anhøre sine Vidnisbyrders eedlige forklaringer udi denne sag;

Ane S/a/l/ig/ Henning *Jonsøns møtte ikke ej heller nogen paa *hans (hennes) Veigne: men som Stevnevidnerne som Stevnemaalet skulle afhiemble, ej vare nærværende, kunde ingen Vidnisbyrds forklaringer antages, førend det beviser at dend som det angaar er der til Loulig kaldet.

Dernest blev proponerit for Almuen af Hamers gield saavit af Allenfit Skibbrede var Nærværende, om hvad een tiendebod for Hammers Præstegields Almue skulle kaaste, hvortil Ole Clevedal, Lars Eriksøn og Ole Hopland sagde sig: dend forsvarlig at vil opbygge /: af 14 alen *Sælands Lengde og 10 *sælands alen bred (Sjællandsk alen - ca. 63 cm) og et skaat uden fore á 5 alen, med tag, bordtag, laaes, *hengler (hengsler), 6 Knippinger (Knippe = bunt på 12 sagbord bundet sammen med vier) og 1 luge med bolt udi, timmergolv over og under med forsvarlige bielker, *langrekke og alt forsvarligt :/ for 75 rdlr.

Siden blev restancen paa den allernaadigste paabudne dagskatz een tredie deel for 1712 og 1/4 deel for 1713 lydeligen for Almuen oplæst og fogeden efter begiering, under forseigling af Retten tilbage leverit.

Og blev saa Retten paa dette sted denne sinde ophævet.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 13 Julij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting udi BrudKnappen med Radøe Skibbredes Almue, nerværende deris Høiædle Velbaarendhed Stiftbefalingsmand Undal, Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Johannes Qvidsteen, Nils Sæbøe, Ole Vaagenæs, Halver Sæbøe, Anders Helle, Stephen Indre-Sæbøe, Anders Fieldsende og Arne Qvalem, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var bleven sat er først Tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger, naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 95 findis extraherede.

Mad/a/me Von Hattens udgivne bøxelseddel til Christian Knudsøn paa 9 mark Smør og 10 1/4 kande Malt udi Nere-Tvet dat/erit Bergen d/en 2 Maj 1714.

Mag/ister Nils Smeds udgivne bøxelseddel til Knud Joensøn paa 4 s/killing mindre 1 hvid udi Indre Helle dat/erit Bergen d/en 18 Junij 1714.

Mad/a/me Von Hattens udgivne bøxelbrev til Aadne Johansøn paa halvparten udi Ulfvatten dat/erit Bergen d/en 7 Aprilis 1714.
 
 

Mad/a/me Appelone Svartskops udgivne bøxelseddel til Hans Iversøn Daland paa 1 Spand Smør og 1 qvarter Malt i dend Gaard Nordre Lie dat/erit Mangers Præstegaard d/en 12 Febr/uarij 1714 ./.

Mad/a/me Von Hattens udgivne bøxelbrev paa 1/2 *halvt pund Smør og Sex Kander Malt udi Nodtvet dat/erit Bergen d/en 3 Maj 1714 ./.

Mad/a/me Catharina de Creqvi S/a/l/ig/ Peder Lems udgivne bøxelseddel til Gunder Jacobs/øn paa 1/2 Spand Smør, Malt 1/2 Mæle, fisk 1/2 Spand udi Vildanger, dat/erit Bergen d/en 1 Decembr/is 1713.

Stephen Sæbdals og Ane Ingebrigtzdatters udgivne Skiøde til deris Høiædle Velbaarendhed Stiftbefalingsmanden blev publicerit af dato Brudknappen d/en 13 Julij 1714.

Siden blev restancen paa den allernaadigste paabudne dagskats 1/3 del for 1712 og 1/4 deel for 1713 lydeligen for Almuen oplæst og fogeden under Rettens forseigling tilbageleverit.
 
 

1714: 101b
 
 
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 14 Julij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Lindaas Skibbredes Almue udi BrudeKnappen, nerværende deris Høiædle Velbaarendhed Stiftbefalingsmand Undal, Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Mikkel Oenæs og edsorne Laugrettesmænd, Mons Schouge, Nils Schouge, Iver Hodne, Nils Tveite, Anders Famestad, Knud Tveiteraas, Mikkel Gaulen, og Ole Lyren med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten var bleven sat, er først publicerit de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 95 findis extraherede.

H/er/r Johan Madsøns udgivne Bøxelseddel til Børge Aamundsøn paa 1 pund Smør 1/3 deel huud (Gard ikkje nemnd) dat/erit Lindaas d/en 28 Octobr/is A/nn/o 1713.

Mad/a/me Giertrud De Finis udgivne bøxelseddel til Nils Hansen paa 1/2 p/un/d S/mør 1/4 faar og 1 1/2 Spand fisk udi Rembnor dat/erit Horvigen d/en 7 Maj 1714.

H/er/r Johan Madsøns udgivne bøxelbrev til Ole Rasmus/øn paa 1/2 løb 3 mark Smør Malt 3 mæler og 3 Kander udi Hopland dat/erit Lindaas d/en 12 Maj 1714.

Dernest blev Sagerne foretagen, og som ingen Kongens Sager vare indstevnte blev foretaget efterfølgende og havde

Christian Hopland ladet stevne Besse Grimstad fordi hand skal have taget et bukkekid udi Citantens mark citanten tilhørende.

Besse Grimstad havde med Contrastefning ladet indkalde *Christians Hopland fordi hand skal have merket med sit merke denne Contra Citanten tilhørende og nu omtvistede Buk.

Begge parter møtte for Retten og vedstode for denne Sag at Være louligen stevnte og heri vilde tage til gienmæle.

Derpaa indlagde Christian Hopland sit skriftlige indleg, som blev læst.

Besse derimod svarede at hand tog dette kied barsokke bild om høsten (Barsok = 24/8), tillige med tvende af hans andre geeder udi Hoplands marken, da var samme omtvistede Buk Umerket, og var dend tid med ham Ole Berge og saa at samme omtvistede Buk var Umerket og af samme Coilour (kulør) og farve som hands, saa hand med god samvittighed kand sige at det Var hands best; som Nils Kinæs skal bevidne: og gik bestet hoes ham i fra Barsok og til Heljemes (Helgemesse = 1/11) da *forman (fornam) hand at det var merket, og gik bestet fra første gang hand fant det i Kinæs - Ryelands og Hoplands marken.

Derpaa blev Citanten Christian Hopland tilspuurt naar hand har merket denne omtvistede buk og udi hvis paasiun ? hvortil hand svarede at det skede forleden aar S/anct/e Hans tid fiorten dager for, dog saaeg ingen det; ej heller kiender nogen hands naboer dens leed (lét?). Og som nemblig Citanten Christian \blev/ tilspuurt om hand med sine Naboer kunde bevise at denne omtvistede Buk var ham tilhørende, og hand derpaa kunde giøre sin eed ? hvorpaa hand svarede at hand ikke kunde bevise at dette qvæg med Naboerne, var ham tilhørende, eller anderledes med eed sværge end at hand ikke rettere ved end at det er hands qvæg og opfødning, efterdi det har hands merke og leed, men derfore ikke absolute sværge at det er hands, saasom hand ikke kand vide om een anden har skaaret hans merke i det. Og som Besse erbøed sig ved saligheds eed at vilde bekræfte at denne kid er hands rette opfødning og Citanten Christian Hopland dermed var fornøjet: Men som Christian Hopland paastod at hand skulle først bevise at hand samme buk af ham var merket: hvortil Besse svarede at hand til første Ting vilde med Ole Eriks/øn Hopland og Christi hands Koene bevise at samme buk ej var Christian tilhørende, men blev merket imellem barsok og Heljemes; og den tid af dem var ...(?) blødende.

Afsagt.

Besse Grimstad bevilges tid til neste Ting de paaberaabte Vidnisbyrd at føre til Sagens endelig paakiendelse.

Dernest blev publicerit Mogens Slettens, Ole Sæveraas og Ole Risøens udgivne Skiøde til Anders Ivers/øn paa 7 5/7 mark Smør og 5 1/7 Kande Malt udi Fieldsende i Lindaas Skibbrede beliggende, dat/erit Brude Knappen d/en 14 Julij 1714.

Derefter Proponerede fogeden for Almuen af Lindaas gield enten de, efter deris Høiædle Velbaarendheds og Høiærværdigheds ordre og Resolution selv vilde lade opbygge Tiende-boed for Lindaas gields Almue, eller og hand skulle paatage sig det at fuldbyrde ? men som ingen sig af Almuen dertil angav og sig det vilde paatage; kunde ingen endelig slutning derom giøris.
 
 

1714: 102
 
 

Siden blev restancen paa den allernaadigste paabudne dagskatz 1/3 deel for *for 1712 og 1/4 deel for 1713 lydeligen for Retten oplæst og fogeden under Rettens forseigling tilbage leverit.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 16 Julij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Guulens Skibbredes Almue udi Vichingevaag, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og eedsorne Laugrettesmænd, Tore Eide, Joen Eide, Svend Vige, Ole Nilsøn Steene, Hans i Miømjen for Elling Knarevig, Mons Risnæs, Rasmus Slire og Mathis Nappen med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var bleven sat, er først oplæst alle de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 95 findis extraherede.

Dernest blev publicerit Ole Siursøn Byrknæssis udgivne Skiøde til Jacob Olsøn paa 18 mark fisk udi Hille i Guulens Skibbrede, dat/erit 6 Junij A/nn/o 1714.

Giertrud De Fines udgivne bøxelbrev til Joen Mikkelsøn paa 1/2 pund Smør udi Sande dat/erit Horvigen d/en 16 Decembr/is 1713.

Ditoes udgivne bøxelseddel til Johannes Tors/øn paa 18 mark Smør og een mæle Malt udi Hosteland, daterit Horvigen d/en 19 Aprilis 1714.

Ditoes udgivne bøxelseddel til Joen Mikkelsøn paa 18 mark Smør udi Metbøe, dat/erit Horvigen d/en 4 Januarij 1714.

Mag/ister Nicolaus Stabels udgivne bøxelbrev til Knud Rasmusøn paa 1/2 løb og 9 mark Smør udi Flolie, hvorfore er oppebæret bøxel 5 rdlr 4 mark daterit, Evenvig d/en 23 Aprilis 1714.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Erik Larsøn paa 1/2 løb udi Flolij paa nogle aars tid for hvilke er oppebaaret bøxel 3 rdlr, daterit Evenvig d/en 15 Aprilis 1714.

Dernest blev Sagerne foretagen og først Kongens: og havde

Bøidelensmanden Ole Hougsdalen ladet indkalde Lars Solem for fortilig sammenleje med sin hustrue Anne Siursdatter alt til sine egteskabsbøders erleggelse.

Lars Solem møtte paa egne og hustruis veigne og vedtog at Være loulig stevnt for denne Sag; og vedstod at hans Koene er kommen i barselseng 12 Uger efter deris Bryllup, dog formeente hand at slippe for Bøderne:

Lensmanden irettesatte efter Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 1 articul og paastod Dom til egteskabs Bøders erleggelse.

Afsagt.

Som Lars Solem selv for Retten tilstaar at have haft fortilig sammenleje med sin Koene Ane Siursdatter, saa hon 12 Uger efter deris Bryllup er kommen i Barselseng, da tilfindis hand, i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul at bøde for sig 4 1/2 lod Sølv og for sin hustrue 2 1/4 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito haver ladet stevne Lasse Sætenæs som røgte er gaaet om at skal Være barnefader til Guri Jonsdatter(s) Barn, der dog af hende skal Være nafngivet for Barnefader, dog ej i Kirken, thi hon uden Skriftstaaelse, paa Barselseng er bortdød til *straff lidelse efter Loven.

Lasse Sætenæs møtte for Retten og vedstod Loulig at Være stevnt for denne Sag; og forklarede ej at være barnefader til hendes avlede Barn det hand med god samvittighed kand sig fra sværge.

Fogeden paastod, at efterdi Pigen er død og ingen Præstens attest om hendes bekiendelse kand forskaffes, saasom hon ikke udi Kirken har standet aabenbare Skrift, at hand maatte tilholdes at giøre sin corporlige ed for Retten at hand ej barnefader er, hvilket af Retten blev ham paalagt, og efterat Eeden for hannem tydeligen var forelæst og advaret om sin Saligheds i agt tagelse, aflagde hand saadan Eed: at hand ikke anderledes kand sværge end hand jo har haft *legenlig
 
 

1714: 102b

omgiengelse med Guri Joensdatter, men dog ved hand derhoes at hand ej er hendes barnefader:

Fogeden irettesatte efter saadan hands bekiendelse efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 articul, efterdi hand ej kand negte at hand jo har haft omgiengelse med samme qvindfolk.

Afsagt.

Som Lasse Sætenæs ej kand sværge sig fri for at have haft legemlig Omgiengelse med Guri Jonsdatter, med *med hende at have bedrevet legemlig Synd, thi kand Retten ej fravige lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 25 (artikkel), men i følge af dem tilfinder ermelte Lasse Sætenæs at straffes yderlig paa sin formue.

Lensmanden Ole Hougsdalen formynder for Ane Catharina Jacobsdatter, lader indkalde Kasten Jacobs/øn Scherjehafn, at giøre ham for bemelte sin myndlings Veigne Leverantze for hendes tilfaldne fæderne Arv og Møderne efter Skiftebrevets Udvis og erstatte ham Processens Omkostning.

Casten Scherjehafn møtte for Retten og vedstode at være loulig stevnt for denne Sag. Og formeente at efterdi hand Var indsat som formynder da kunde hand dentid taget sin Myndlings tilfaldne Arv; dog kunde hand ikke negte at samme Arv \jo/ var hoes ham endnu beroende:

Lensmanden producerede derefter Skiftebrevet af dato 7 Aprilis 1704 hvorudi hands Myndling Ane Catharina er tilfalden 37 rdlr 10 s/killing og efter Moderen 18 rdlr redepenge til sammen foruden Renter = 55 rdlr 10 s/killing som Carsten selv tilstod at have anammet, af hvilke hand hende har leverit 8 rdlr, to aar derefter; saa hendes Capital og Renter er 69 rdlr 6 s/killing. Men derimod formeente Carsten Scherjehafn at efterdi ham ej er leverit Redepenge for fulde Capital, kunde hand ej af løsøere, saasom hand ej var sat til formynder svare Rente.

Retten tilspuurte Casten om hand ikke kunde skaffe Caution for Midlerne, saa skulde de ham endnu betræes paa afgift ? hvortil hand svarede sig ej nogen Caution at kunde skaffe.

Lensmanden paastod Dom til Leverantse, at Casten Scherjehafn ej allene maatte tilfindis at betale ham de hands Myndling tilfaldne Midler, men end og erstatte ham Processens Omkostning.

Afsagt.

Som Karsten Scherjehafn ej kand fragaa at hand jo haver anammet Citantens Myndlings Anna Catharina Jacobsdatters tilfaldne arvemidler af Redepenger 18 Rdlr og Løsøre 37 *rlr 10 s/killing til sammen 55 Rdlr 10 s/killing, men derefter at have paa andet aar myndlingen Ane *Cathrine leverit til fornødentlig Brug 8 rdlr af de rede penger, da vilde hand formeene at hand ej kunde imponeris (gjøres inntrykk på) til at svare Rente af videre end de 10 *rlr, siden resten er bestaaende udi Løsøre, hvilket Citanten Ole *Hougdalen til Rettens Skiønsomhed henskiød; Og som dend indstevnte Karsten Jacobs/øn end og, efter Rettens giorte forslag, ej er god for at stille Borgen og forløfte for de ham af formynderen Ole Hougsdalen, paa sin Myndlings Veigne betroede Midler af Capital og Renter,

Da kiendes for Ret at Karsten Scherjehafn leverer Citanten og formynderen Ole Hougsdalen, de ham paa sin Myndlings Veigne betroede Arvemidler 47 Rdlr \ 10 s/killing / med Renter i 5 aar allene af de 10 Rdlr er 2 Rdlr 3 mark, til sammen Capital og Renter 49 rdlr 3 mark 10 s/killing med 1 Rdlr i Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito stevner Karsten Scherjehafn at betale ham rede laante penger 7 Rdlr med Processens Omkostning.

Karsten Scherjehafn forklarede ej at være stevnt for denne Sag.

Stevnevidnerne Elling i Miømjen og Hans i Miømjen forklarede ej at have stevnt ham siden i fior.

Afsagt:
 
 

1714: 103

Ingen Rettergang i denne Sag imod Karsten Scherjehafn kand tillades førend ham givis Loulig 14 dages Varsel.

Dernest blev restancen paa dend allernaadigste paabudne dagskat for 1712 og fierdepart for 1713 lydeligen oplæst og fogeden efter forlangende under Rettens forseigling tilbageleverit.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 19 Julij, er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Echanger Skibbredes Almue paa Tingstædet Eide nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Eide, Nils Store-Aurdal, Lars Schaar for Ole Molvigen, Mogens Aurdal, Lars Rommerem, Ole Aatterstad, Ole Helland og Johannes Moestrømmen med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten var bleven sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten var bleven advaret er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 95 findis extraherede.

Dernest blev publicerit Mag/ister Erik á Møinichens udgivne bøxelbrev til Nils Hansen Farrestvet paa 12 mark Smør og 2 Vaager Næver udi Farristvet dat/erit Bergen d/en 3 Maj 1714.

Johan Rø.?erens udgivne bøxelseddel til Lars Nilsøn paa 1/2 Vaag S/mør og 12 kander Malt udi Qvame, dat/erit Bergen paa Cantoret d/en 18 Martij 1714.

Mad/a/me Marie Macodies udgivne bøxelbrev til Knud Mons/øn paa 1/2 pund Smør og 1 qvarter Malt udi Myr dat/erit Bergen d/en 1 Decembr/is 1713.

H/er/r Søren De Finis udgivne bøxelseddel til Askild Anders/øn paa 9 mark Smør udi Nipen, dat/erit Berg/en d/en 20 Maj 1713.

Siur Eisnæssis udgivne bøxelseddel til Lars Siursøn paa 18 mark Smør og 12 Kander Malt udi Indre-Eisnæs dat/erit Eide d/en 19 Julij A/nn/o 1714.

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens:

Lensmanden Iver Esem haver efter forrige tiltale ladet indkalde Aamund Vadsil og Ingeborg Christensdatter efter forrige tiltale:

Ole Vadsil møtte paa sin Søns Veigne og kunde intet andet sige end at hand nok disverre har hørt og fornemmer at hands Søn skal være barnefader, og kand intet noget derimod sige, langt mindre beskylde nogen anden for saadant havende af hende nemblig Ingeborg Christensdatter tillagt barneavling.

Fogeden irettesatte over ham \og hende/ efter lovens 6te Bogs 15 (13?) Capit/ul 1 art/icul og i fald de ikke skulle have at bøde med da at lide efter forordningen af 5 Januarij 1714.

Afsagt.

Som Ingeborg Christensdatter her for Retten haver udlagt Aamund Olsøn Vadsil til at være hendes barnefader til det i løsagtighed \nu/ avlede Barn, og Aamund Olsøn imod denne beskyldning ved sin fader ej lader giøre nogen indsigele, altsaa tilfindes de begge at stande aabenbare skrift for denne deris begangne løsagtighed, og hand nemblig Aamund Olsøn at bøde der foruden 24 lod og hon nemblig Ingeborg Christensdatter 12 lod sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; skulle de intet have at erlegge deris bøder med, da Ingeborg Christensdatter; at ardbeide dem op i Børnehuuset, og hand nemblig Aamund Olsøn til Sogns Kaaberverk at forsendes til at opardbeide sine bøder, alt efter deris Majes/te/ts allernaadigste forordnings tilhold af 5 Januarij 1714 ./.
 
 

1714: 103b
 
 

Derefter blev proponerit for Almuen her udi Skibbredet om Tiende bodens opbyggelse, nemblig om nogen vilde paatage sig dend for ringere at opbygge end Allenfits Skibbredes Almue, ? hvortil Anders Eide og Lars Eide sagde sig at vilde lade den opbygge fore 70 *rlr.
 
 

Siden blev restancen paa dend allernaadigste paabudne dagskatz een tredie deel for 1712 og een fierde deel for 1713 lydeligen oplæst for Almuen og fogeden forseiglet tilbage leverit.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 20 Julij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Haasanger Skibbredes Almue paa Tingstædet Eide nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Johannes Hannestvet og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Siur Galtland, Ole Miøs, Rasmus Galtland, Jacob Herland, Ole Aasem i den afdøde Jacob Øfstuuses sted, Per Aasem, Ole Hole og Knud Miøs med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var bleven sat, er først oplæst alle de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger som fol/io 95 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Jens Lems udgivne Bøxelseddel til Anders Jensøn paa 1 pund Smør og 8 Kander Malt udi Møgster daterit Liuse Closteret d/en 25 Maj A/nn/o 1714.

Kari Halstensdatter tillige med hendes Lauværges Mogens Hellands samtykke, udgivne bøxelseddel til Nils Vadsil paa 6 3/8 (mark smør?) og 3 1/3 Kande Malt dat/erit Fotland d/en 23 Decembr/is 1713 ./.

Dernest blev proponerit for Almuen af Haasanger Skibbrede, om nogen af denne Almue vilde opbygge Tiende boden for Hammers Kirke-Sogn for Ringere end som af Echanger Skibbrede er proponerit, nemblig 70 rdlr; hvortil Lensmanden svarede at hand ikke eller nogen kand understaa sig eller paatage sig dend for ringere at opbygge.

Siden blev restancen for den allernaadigste paabudne dagskatz 1/3 deel for 1712 og 1/4 deel for 1713 lydeligen for tilstædeværende Almue oplæst og af mig med samptlige Laugrettet fogeden forseiglet tilbageleverit,

Og som ingen Sager enten af Kongens eller andres vare indstevnte blev Retten denne sinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 28 Julij er efter Høiædle og Velbaarne Stiftbefalingsmands Undals høibydende ordre af 5 Julij 1714 holdet Ret paa Vangen nærværende Bøidelensmanden Viking Tvilde og edsorne Laugrettesmænd, Gulak Opheim, Johannes Lie, Brynnild Liland, Torbiørn Løno, Knud *Myre (Nyre?), Aad Synve, Kolbein Kyte, og Knud Roustad, med meere Tingsøgende Almue;

Hvorda Kongl/ig Maj/estets foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg og Kongl/ig Majes/te/ts Sorenskriver S/igneu/r Jesper SvartzKop med skriftlig Kald og Varselseddel hafde ladet stevne Kaare Ausgier som blev læst, til vidne derudi er indkaldet Henrik Veinvik med Kieriste, saavelsom Mons/ieu/r Hans Rødberg og Mikkel Lie, deris edlige forklaringer derom at giøre.

Kaare Ausgiær møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne.

Vidnisbyrdene Henrik *Vennik (Veinvik) og Mikkel Lie møtte for Retten personlige.

Stevnevidnerne Lensmanden Viking Tvilde og Tollef Grodd, afhiemblede for Retten med eed og opragte fingre, at have i dag fiorten dage stevnt Kaare *Ousjiar (Ousgier) for hans bopæl for denne Sag og til dette Ting og talt med hans Koene, og ligeledes indkaldet ham til at anhøre Vidnisbyrdenes forklaringer, dog at hand nemblig den indstevnte, da *skule være Reist.

Citanterne møtte selv for Retten og paastoed at de tilstæde værende Vidnisbyrder maatte eedelig afhøres hvorpaa blev fremkaldet S/igneu/r Veinvik som efter eedens afleggelse forklarede: at da hand tillige med hans kieriste og andre gode Venner *sadde i deponentens huus og diverterede (Divertere = atspre, more) sig med hver andre, kom Kaare Ousgier ind og begierede at tale med fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg, hvortil fogeden fantes Villig og gik med ham i et *apaile (à part = avsides, for seg selv, særskilt) Kammer, og da de komme der ifra og ind i stuen igien, da satte fogeden sig hoes dem og Kaare kom ind med og satte sig i bordenden med sin hue og tiltaler *fogen (fogeden), sigende, kand vi ikke faa
 
 

1714: 104

at vide hvem der har taxerit dagskatten saa U-lidelig, hvortil fogeden svarede, det er en skrøbelig allarm med eder at i ville ei lade eder nøje dermed at jeg og Sorenskriveren saa ofte haver sagt eder, at hand og jeg haver taxeret dend, derpaa sagde Kaare Ousgier saa skam faa dem som saa har taxerit paa os, hvorpaa fogeden siger, bander du os, jeg siger at det er jeg og Sorenskriveren som har taxerit, hvorpaa Kaare Ousgier igien sagde, jeg siger igien skam faa dem som os har taxerit.

Dernest blev fremkaldet Mikkel Lie, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd saaledes forklarede: om Kaare Ousgiærs banden over sin øvrighed Citanterne, som forrige Vidne; dog at *Caare var noget drukken.

Henrik Veinvik indgav derefter sin Kieristes Johanne Margrete Veinvik egenhendige underskrevne skriftlige Vidnisbyrd af dat/o Vangen d/en 28 Julij 1714 som blev læst,

Dernest blev indgivet Mons/ieu/r Hans *Røbberg skriftlige Vidnisbyrd af dato Berg/en d/en 7 Julij 1714, som og blev læst.

Hvornest Citanterne paastod at den indstevnte Kaare Ousgiær maatte foreleggis Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.

Afsagt.

Kaare Ousgiær forelegges Laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen og Sigtelsen, sampt og at erklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd, saafremt ej endelig Dom skal vorde afsagt.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 6 Augusti; er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r *Stiftbefalingsmadens skriftlige Resolution paa Stads-Kæmnerens udi Bergen S/igneu/r Niclas Oldenborg, dat/erit Bergen d/en 3 Julij 1714 holdet particulair og extraordinaire Ret paa Nobis-Crou, nærværende Laugrettesmænd, Herman Morretz, Jørgen Elfring, Lars Aase, Nils Tvet, Poul Schiold, Ole Hope, Mikkel Hope og Jukkum Schaale,

Hvorda S/igneu/r Niclas *Oldelborg med skriftlig Varsel havde ladet indkalde Henrik Kortz, Velædle og Velbyrdige H/er/r Cammeraad Schreuder som ejere til Lundgaarden Velædle og Velærværdige *Stiftsprust Mag/ister Ole Storm, som ejere til Aarestad, til at anhøre Lensmanden Lars Dyngeland, og Jens Mittuns forklaringer og rigtig skiel og Skifte imellem Nobis-Kroug og Byens Tagemark (Leigemark);

Paa S/igneu/r Schreuders Veigne møtte Mons/ieu/r Jonas Schreuder og paa StiftsProustens Veigne møtte, Herman Strangesøn som vedtoge paa deris Principalers Veigne at være louligen stevnte;

Henrik Cortz møtte for Retten og paaskadigede Varselen, derhoes og tilkiendegivende at Nobis-Kroug til S/igneu/r Paul *Rafnsberg med dessen dependentier (Dependent. adj. = avhengig, uselvstendig) at Være solt og Skiødet allerrede derom at Være Tinglyst og hand som ejermand derfore ikke at Være kaldet;

Vidnisbyrdene møtte og tilstode at Være louligen stevnte til at aflegge deris edlige depositioner i denne Sag;

S/igneu/r Bierig paa Stadskiemnerens Veigne til Mons/ieu/r Korses indsigende svarede, at endskiønt det hannem ikke anderledes var vitterligt end Mons/ieu/r Kors endnu som før, var ejermand til Nobis-Kroug, saa har hand dog efter hans formeening til denne Sag ikke anden kundet indkalde end hannem, som det sig Vil tilegne, eendel og af Byens tage mark har vildet bortbøxle, saa er hand og den som bør Være Poul *Rafnsdorfs hiemmelsmand til bemelte bortsolte Nobie Kroug med underliggende, hand begierede derfore *et (at?) Vidnerne, Uanset Monsieur Korsis indsigelse bliver antagen til forklaring og anvisning, saasom de og Loulig ere stevnte
 
 

1714: 104b

allerhelst efterdi Vidnesbyrdene ere gamle bedagede Mænd, der snart, formedelst svaghed og Alderdom ved dødsfald kand fra gaa, hvorved den Opliusning om skiel og Skifte imellem Byens Tagemark og Nobis-Krogis ejendele kand formistes.

S/igneu/r Kors derimod replicerede at udaf Kiemnerens formerede (Formere = danne, gi form) Stevnemaal fornemmes at det hensigter til Poul Raufnsdorfs som ejer for Nobis Krogis forminskelse, thi skulle *mand eg* (man dog) billig slutte at hand, som ejere, til sin ejendoms forsvar maatte indkaldes, og derfore verken vilde eller kunde tage til hienmæle med absenterede sig (Absentere seg = fjerne seg, rømme, stikke av).

S/igneu/r Bierig derimod svarede at Niclas Oldenborg ikke ved sit stevnemaal eftertrakter at formindske noget af Poul Roufsdorfs ejendele som ham med Rette kand tilhøre, men alleene ved Lov og Ret indhaler Byens tilliggende Tagemark saavit Mons/ieu/r Kors paaskadiger Varselet, da henstiller hand det til Retten om ikke Mons/ieu/r Kors, som ikke Langt herfra, dog i Byen, er boende burde Lade sig nøje med 14 dages Kald og Varsel.

Afsagt.

Lovens 1ste Bogs 4de Capitels 1ste articul siger udtrykkelig at ingen Rettergang maa stædes mod nogen eller Vidnisbyrd føres eller TingsVidne udstædes til Tinge eller for nogen Ret, uden den det angaar er dertil Louligen kaldet, Og som det befindis at S/igneu/r Poul Rafnsdorf, ejere for Nobis Krog, hvis ejendom {og} tretten og Vidnisbyrdenes føring meget angaar ej dertil er kaldet og indstevnt Loulig efter alligerede Lovis bydende, thi kand af denne Ret ingen Vidnisbyrders forklaringer denne sinde antages, førend Poul Rafnsdorf, ..? ejere for Nobis Kroug, tillige med de andre omkring boende ejere dertil Louligen bliver kaldet.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 23 Augusti, er holdet besigtelses Ret paa dend Gaard Nore-Sæle i Herløe Skibbrede beliggende efter S/igneu/r Jonas Heltes begiering, som ejere for Gaarden, med 6 af fogeden dertil opnefnte Mænd, Martinus Hellesund, Gudmund og Henrik Gielmen, Joen Heggøen, Poul og Nils Heggøen, til hvilken tid S/igneu/r Helt forklarede at have indstevnt opsidderne paa samme Gaard Nore-Sæle G/am/l/e/ Ole, Rasmus, Unge Ole \unge Nils/ Johannes og Enken Brite til Vedermæle,

Af Opsidderne møtte Johannes, Unge Nils, G/am/l/e/ Ole, Enken Brite, og Unge Ole, Rasmus Var i Byen eller Bergen, og de 5 første svarede ej at være stevnte her til, men vilde dog frivillig tage til gienmæle, og som Rasmus ej møtte *efler (efter) stevnemaal ham angaaende, kunde intet denne sinde ham eller hans brugede part angaaende foretages.

Og blev da først besigtiget gamle Oles gaardepartes Huuser og *begynt paa

(1.) Buen, hvilken indvendig fantes forsvarlig undtagen 1/2 stok at sette udi det gamle Vindue, siden et andet Huus tet ved Veggen er ansat, som Kunde kaaste at reparere 1 mark.

2. Borgestuen i alle maader forsvarlig.

3. Laden, eller hans part udi Laden, paa nordre siden fattedes den 1 tylt Bord til hielp, som vil Kaaste i alt 1 mark 12 s/killing.

4. Hans anpart i floren fantes forsvarlig, naar paa Taget blev lagt een Vaag Næver som vil Kaaste med alt 1 mark.

5. Et steennøst G/am/l/e/ Ole den halve deel tilkommende, som vil Kaaste efter nøje udreigning at forbedre 2 rdlr.

6. Gamle Oles anpart udi Ildhuset kunde forbedres med 3 mark.

Saa heele Aaboden paa hans gaardepartes huuser er 3 rdlr 12 s/killing.

Dernest blev besigtiget Unge Oles Gaardeparters Huuser: og

1. Hans andeel af floren, som indvendig fantes forsvarlig og ligeledes uden til ./.
 
 

1714: 105

2. Hans Borgestues anpart, som i alle maader fantes forsvarlig undtagen Benkerne som kunde forbedres med et Hugget bord, der vilde kaaste 12 s/killing.

3. Ildhuuset til felles nøtte med g/am/l/e/ Ole, som paa hans part til forbedring kunde Kaaste 3 mark.

4. Hans Loft som baade indvendig og udvendig fantes forsvarlig.

5. Laden, eller hans andeel i Laden, som indvendig fantes forsvarlig, men paa Vestre side fattedes den bordtag og Torvelle og 1/2 Vaag Næver, som med materialer og ardbeidsløn Kunde Kaaste 2 mark 8 s/killing.

6. Et steennøst unge Ole dend halve part eller deel tilhørende foruden Tag, hvortil vil tilgaae paa den halve deel 8tte Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen (er) 1 rdlr. 8te Spær á 3 s/killing stykket (er) 1 mark 8 s/killing. 4re tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten (er) 1 rdlr, halvanden bete á stykket 8 s/killing er 12 s/killing; et torvelle 12 s/killing. 1/2 tylt bord i Ram/m/en 12 s/killing. 3de øfsekroger á 1 s/killing stykket (er) 3 s/killing, ardbeidsløn paa det halve nøst 1 rdlr 2 mark.

7. Een g/amme/l Søeboed, som fantes nogenledes forsvarlig, naar den blev forbedret med 1/2 tylt Bord, der kunde kaaste med alt 1 mark,

Saa Aaboden paa hans huusers parte er 5 rdlr 1 mark 3 s/killing.

Derefter Nilses gaardeparters Huuser og

1. Floren, til felles med Johannes og Enken Brite, hvilken andeel fantes forsvarlig undtagen paa Nordre siden, hvor der fattedes 9 bord, som Kunde med ardbeidsløn (koste) 1 mark 8 s/killing. Den anden halvedeel Enken Brite og Johannes tilhørende fattedes 1 tylt bord til troug, som vil Kaaste med ardbeidsløn 2 mark 4 s/killing og 2 Vaager Næver, der og vil Kaaste med ardbeidsløn 2 mark 4 s/killing, item fattedes den 9 bord paa Nordre siden til bordtag, som vil Kaaste med ardbeidsløn 1 mark 8 s/killing.

2. Ildhuuset, hvoraf halvparten paa Vestre side tilkommer Nils, og d/en anden halvpart paa Østre siden, Johannes og Enken Brite, hvilken vil forbedres med 1 tylt 9 alens timmer, som vil Kaaste med førsel 1 rdlr 4 mark. 4re tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten er 1 rdlr, 8tte oplenninger 1 mark, udi gangen 1 Spær 3 s/killing, ardbeidsløn dertil 2 rdlr 4 mark hvoraf Enken Brite og Johannes svarer halvparten og Nils halvdeelen.

Dernest unge Nilses skøkke, som indvendig fantes forsvarlig men uden til fattedes den ..?bord, som med ardbeidsløn vil Kaaste 8 s/killing.

Item Nilses Boe, som indvendig fantes forsvarlig, men uden til fattedes den et par Vinskeeder, et spær og 1 Vaag Næver, som med ardbeidsløn Kunde Kaaste 3 mark.

Derefter Borgestuen Enken Brite Johannes og Nils tilhørende, som indvendig og udvendig fantes forsvarlig, naar benken med et hugget Bord blev forbedret, der in alles Kunde kaaste 12 s/killing.

Dernest Nilses Lades anpart, som fantes forsvarlig.

Derefter Johannesses og Enken Brites Lade, som indvendig fantes forsvarlig, men paa Vestre siden fattedes den 4re Bord og et Torveld, som i alt Kand Kaaste 1 mark 4 s/killing.

Item blev besigtiget Enken Brites og Johannesses Nøst af Steen som fattedes tvende bord i rammen, der med ardbeidsløn Kunde kaaste 6 s/killing.

Siden Brites og Johannesses boe og loft, som fantes forsvarlig undtagen 15ten bord til bordtag og et husvalstræe, som vil Kaaste med ardbeidsløn 5 mark.

Item een Søeboed Enken og Johannes tilhørende, uden tag, Bordtag og Golv, hvortil Vil gaa 4 1/2 tylt bord á 1 mark 8 s/killing tylten, er 1 rdlr 12 s/killing. 4re Vaager Næver 3 mark, Spær og oplænninger 14 s/killing, ardbeidsløn 4 mark,

Saa aaboden paa Nilses Gaardepartes huuser, er in alles - 3 rdlr 3 mark 15 1/2 s/killing. Og aaboden paa Enken Brites og Johannesses Gaardeparters huuser in alles - 7 *rlr 4 mark 3 1/2 s/killing; til sammen Aaboden paa heele Gaarden 19 rdlr 4 mark 2 s/killing og blev saa denne forretning samme dag til ende bragt.

Hernest specificeris de paagaaende Omkostninger. Sorenskriveren for hans Reises Omkostning til Aastæden med 3de Karle paa een Sexring 4 1/2 miil á Milen 8 s/killing, er 5 mark 4 s/killing.
 
 

1714: 105b

Reisedagens fortæring 1 mark. End biet een dag efter Citanten, den dags fortæring 4 mark, dagens forretning 3 rdlr forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing, Mændene for deris Umage hver 1 mark er 1 rdlr er til sammen 6 rdlr 2 mark 8 s/killing og siden Reisen derfra er gaaen til et andet aastæd, da anføres her ikke for hiemreisen.

Og som forordningen Melder at mand paa Aastæden tillige skal kiende paa Omkostningerne, hvem dem skal betale, da som Leilendingerne Gamle Ole, Johannes, Enken Brite, Nils og Unge Ole som i denne Sag haver taget til gienmæle, ere befundne skyldige i denne dom, at Jordejeren S/igneu/r Jonas Helt paaførte og aarsagede trette, til sin Gaards Conservation, thi tilfinde de foruden den paalagde Aaboed 19 rdlr 4 mark 2 s/killing, end ogsaa at betale Citanten Jonas Helt disse anvente Omkostninger med 6 rdlr 2 mark 8 s/killing til sammen in alles 26 rdlr og 10 s/killing;
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 24 Augusti er, efter S/igneu/r Jonas Heltes begiering holdet Aasteds-Ret med samme foranførte Mænd af fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg opnæfnt, paa den Gaard Nøtenæs, til at besigtige samme Gaards Huuser og dem forsvarlig Aabod paalegges, Hvorda S/igneu/r Jonas Heltes fuldmegtig S/igneu/r Hans Frik paa Principalens Veigne foregav at have til samme tid Varslet Opsidderne paa samme Gaard Nøtenæs.

Opsidderne Nils, Knud, og Enkerne Kari og Helje møtte og svarede, at de ikke Louligen hertil Vare stevnte men vilde dog selvvillig tage til gienmæle i denne Sag; hvorpaa Vi, efter Citantens fuldmegtiges S/igneu/r Hans *Fikkes begiering begave os at besigtige Gaardepartens huuser, og begynte først paa

Nilses

(1.) Borgestue, som indvendig og udvendig fantes forsvarlig.

2. Laden, som ligeledes fantes forsvarlig.

3. Buen, som indvendig, Var forsvarlig, men Skykken som derhoes stoed fattedes 1/2 tylt bordtag, 1 Sole, 1 torVelle og 1 Spær, som i alt Kunde Kaaste med ardbeidsløn 2 mark 4 s/killing.

4. Floren, som indvendig fattedes 1 tylt bord til troug, paa Nordre side fattedes den 3 Oplenninger og 8tte Bord, og 1 torveld, paa Søre siden havde floren skut sig ud, og paa Vestre siden fattedes den bordtag, som alt efter udreigning vil Kaaste - 1 rdlr 4 mark 8 s/killing.

Derefter blev besigtiget Enken Heljes

(1.) Floer, som fattedes paa Vestre side 3de oplenninger og paa østre side 4re oplenninger og 4re tylter bord, og 1/2 Vaag Næver, som i alt med Materialer og ardbeidsløn vil Kaaste 1 rdlr 4 mark 13 s/killing.

2. Laden; som og fantes brøstfeldig, og vil repareris med 1 7 alens torveld 7 s/killing, 1/2 Vaag Næver 6 s/killing, 1 tylt bord 1 mark 8 s/killing, troug, Næver og bordtag paa østre siden 3 mark 4 s/killing, ardbeidsløn 1 mark 8 s/killing.

3. Borgestuen begge Enkerne og Knud tilhørende, som indvendig fantes forsvarlig, men udvendig paa Vestre side fattedes dend 1/2 Vaag Næver og 4re bord til bordtag, som Knud og Enken Kari tilsvarer, til sammen med ardbeidsløn 1 mark 4 s/killing;

4. En Kaave Enken Helje tilhørende, som fattedes 1 1/2 tylt bord 2 mark 4 s/killing 1 torveld 10 s/killing, 4re Oplenninger 4 s/killing, nok 2de for 6 s/killing ardbeidsløn dertil 1 mark 8 s/killing.

Derefter blev besigtiget

(1.) Buen Knud tilhørende, som paa østre side fattedes bordtag og 3 oplenninger for 1 mark 11 s/killing 1 9 alens torveld 9 s/killing, og ardbeidsløn dertil 12 s/killing.

(2.) Nok 1 Skykke Knud tilhørende, som fantes Loufør.

3. Floren fantes forsvarlig i alle maader.

4. Laden, Kunde forbedres med 2 mark 12 s/killing.

Derefter blev besigtiget

Enken Karies Lade, som kunde forbedres med 4 mark. Item hendes floer, hvilken fantes saa brøstfeldig, at den ikke, efter nøje udreigning kunde forbedres med ringere end 4 rdlr.

Og endelig blev i øjesiun taget ./.
 
 

1714: 106

Ildhuuset alle opsidderne tilhørende, som fattedes 1/2 tylt bord til troug 12 s/killing, Sex Vaager Næver 4 mark 8 s/killing ardbeidsløn dertil 3 mark.

Endelig Karies Boe, som indvendig fantes forsvarlig, men uden til fattedes den 2de bord til bordtag, som vil Kaaste 1 s/killing.

Bliver saa denne heele Gaards Huusers Aaboed til sammen = 13 rdlr 14 s/killing. Og blev saa denne forretning samme dag til ende bragt.

Hernest specificeris Omkostningerne: dagens forretning 2 rdlr. Mændene for deris Umage 1 rdlr, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing, hiemreisens Omkostning med 3de Karle paa Sorenskriverens egen bekostning 4 1/2 mil med 3de Karle, sampt hiemreisedagens fortæring til sammen 1 rdlr 3 mark 4 s/killing til sammen denne forretnings paagaaende omkostninger 4 rdlr 4 mark 8 s/killing.

Og som det allernaadigste udgangne Reglement befaller at Retten og paa stæden skal kiende hvem omkostningerne skal betale for saadanne tretter, da, som befindes, at Jordejeren S/igneu/r Jonas Helt, til sin Gaards Conservation er aarsaget denne besigtelse at tage og Opsidderne Nils Knud Kari og Helje ere skyldige i denne besigtelse, da tilfindes de proportionaliter, foruden den paalagde aabod 13 rdlr 14 s/killing, end og at betale denne anvente og paagaaende omkostning med 4 rdlr 4 mark 8 s/killing til Citanten, som giør tilsammen aabod og Omkostning 17 rdlr 5 mark og 6 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 9 Octobr/is er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Haasanger Skibbredes Almue paa Tingstædet Hoshofde, efterat at mand tilforne havde Ervartet (ventet på) fogedens Ankomst den heele dag d/en 8 Octobris, nærværende Bøidelensmanden Johannes Hannestvet, og eedsorne Laugrettesmænd, Siur Galtland, Ole Aasem, Knud Miøs, Peder Aasem, Ole Miøs, Ole Hole, Jacob Herland og Rasmus Galtland med mere Tingsøgende Almue;

Hvorda blev publicerit Lensmanden Johannes Hannestvets udgivne bøxelseddel til Anders Johansøn paa 18 mark Smør og halvanden Vaag Næver (Gard ikkje nemnd), dat/erit Hannestvet d/en 5 Martij 1714.

Velbyrdige Laugmand Nils Knag lod paa Tinget tilbyde opsidderne paa Gaarden Fladaas sin Jord tilkiøbs efter forordningens tilhold, og saa fremt de nu ikke vilde kiøbe dend, ville hand have sin Ret reserverit til at selge dend til hvem hand siden vilde:

Ligeledes lod S/igneu/r Hans Smidt paa Tinget erbyde opsidderne paa sin Gaard Nore Rosland deres paaboende Gaard tilkiøbs for 80 *rlr, som ham allerrede af andre bønder, budet er, og saa fremt de ikke inden *KyldelsMisse den vil kiøbe, vil hand selge den til de fremmede, som allerrede budet haver og Leilendingerne at have skade for deris selvvillige sig paaførte Ulempe, som deraf kunde komme.

Endelig ankom fogeden efter lang udstanden møje ved purt Væjr.

Hvorda blev publicerit deris Majes/te/ts allernaadigste forordning om tildømte Bøders inddrivelse til Vor frelseris kirke i Christianshafn, dat/erit 21 Julij 1714.

Deris Majes/te/ts allernaadigste forordning hvorledes med delinqventerne skal forholdes, som paa livet ere dømte, dat/erit 25 Aug/ustij 1714.

Dend (Det?) Høikongelige Rente Camers ordres af 10 Aug/ustij 1714 at legdet skal betale udredning eller Mynsterpenger for aaringer 1713 og 1714.

Den høikongelige Slotz Lovs Naadigste forslag, efter deris Kongl/ig Majestets allernaadigste Villie at een hver, som forlanger de Svenske fanger til tieniste skal dem forundes dat/erit Gottorf d/en 22 Augustij 1714.

Deris Velbaarendheds forslag om hvorledes Kornet i aar er falden af dat/erit Bergen d/en 2 Octobr/is 1714 ./.
 
 

1714: 106b
 
 

D/en 10 dito blev Retten igien sat med foranførte Mænd, da som ingen Sager enten af Kongens eller andres Var indstevnt, blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende aar 1715 Retten skulle betiene; først Sex gamle, Peder Ladstad, Johannes Lone, Stephen Lone, Johannes Langeland, Lars Hougstvet, og Ole Grimstad, sampt tvende Nye som ej tilforne haver aflagt deris laugtings eed; Johannes Holme, og Nils Hole.

Siden blev restancen for de ordinaire Skatter lydeligen oplæst og for Vedkommende som tilstæde Vare udi Laugrettetz nærværelse lydeligen læst og efter fogedens Bog Confererit og efter rigtig befindende fogeden forseiglet af mig og laugrettet tilbage leveret; og blev saa Retten derefter paa det Tingsted samme tid ophævet ./.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 10 Octobris er holdet Høste- Skatte- og Sage Ting med Echanger Skibbredes Almue paa Tingstædet Eide nærværende Kongl/ig Majes/te/ts foget over Nordhordleen og Vos S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Ifver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Johannes Moestrøm, Nils Aurdal, Lars Rommerem, Mons Aurdal, Anders Eide, Ole Aatterstad, Ole Molvigen og Ole Helleland, med mere Tingsøgende Almue;

Hvorda, efterat deris Majestets Ret var Vorden sat, blev Tinglyst alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger, og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 106 findis extraherede.

Stiftamptskriver S/igneu/r Severin Seehusens udgivne bøxelseddel til Johannes Olsøn paa 1 pund Smør og 16 Kander Malt udi Elvig daterit Bergen d/en 9 Julj 1714.

S/igneu/r Søren Trolsen Glads udgivne bøxelbrev (til ? - namn ikkje nemnd) paa Visse Conditioner udi Gaarden Næsbøe paa 18 mark Smør og 1/4 t/ønne Malt daterit Eide d/en 15 Julij 1710.

Tiendeforpagteren S/igneur Jens Lem proponerede for Almuen af Myching Sogn om de vilde svare ham Tienden med 30 s/killing Vaagen i penger, saa vilde hand heller tage penger end Korn, hvortil Almuen svarede ja, og 4re Mænd af det Sogn Ole Dyrdal Knud Einestrand, Ole Kikkal, og Iver *Hørland sagde sig god for at Myching Sogn, skulle svare det aarlig med 30 s/killing vaagen.

Ligeledes giorde 4re Mænd Lensmanden Ole Hougsdalen, Iver Hope, Mons Noreqvinge og Anders Søre Qvinge for Sandnæs Sogn, efter samme giordte forspørsel af Tiendeforpagteren, som de forrige fire om Myking Sogns almue.

D/en 11 dito blev Retten igien sat nærværende forhen specificerede, hvorda blev foretaget Sagerne, og efterdi ingen Kongens Sager vare indstevnte, blev foretaget andre Sager, og havde da

Nils Olsøn Nere Echanger ladet stevne Enken Inga Røe at betale ham resterende Landskylder og paalagde huuseboder til sammen 11 rdlr.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hendes Veigne;

Stevnevidnerne Skafferen Johannes Tofte og Ole Tofte afhiemblede med Eed og opragte fingre at have stevnt hende med loulig fiorten dages Varsel til dette Ting og sted for denne Sag og talte med hende selv.

Citanten begierede at den indstevnte maatte forelegges laudag til neste Ting at møde.

Afsagt.

Inga Røe forelegges laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom skal vorde afsagt.
 
 

1714: 107
 
 

Og som ingen flere Sager Vare indstevnte, blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende aar 1715 retten skulde betiene, nemblig først 6 gamle som tilforne haver aflagt deris LaugRetteseed Lars Yttre Eide, Lars Askevig, Magne Askevig, Iver Echnæs, Lars Echnæs, Ole Vadsil og tvende Unge som først haver at aflegge deris Laugretteseed, Anders Anders/øn Totland, og Børge Biørsvig.

Siden blev restancen for de ordinaire Skatter for almuen lydelig oplæst, med fogedens bog confererit og rigtig befunden og af mig med samptlige Laugrettet forseiglet tilbage leverit.

Dernest fremkom opsidderne paa dend afbrente Gaard Nore Qvinge, navnlige Mons, Erik, Magne, Oles Enke, og Iver, og tilspuurte Laugrettet og tilstæde værende Almue, om de andet kand sige end at deris tilstand jo saa elendig er, at de ikke formaar det allerringeste, og om ikke baade deris Gaardehuusers og andre deris ejendomme ere af en Ulykkelig ildebrand i aske lagde, saa de disverre intet er mere ejende end det de gaar og staar udi ? hvortil Laugrettet og Almuen svarede at dem Vel er Vitterlig{heds} deris store elendighed og fattigdom og intet af dem at være proponerit det jo sandferdigt er; og dersom Almuen ikke havde til denne tid underholdet dem med føde, maatte de allerrede have sultet ihiel.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 19 Octobris er holdet extraordinaire Ret paa Vangen med Vangens Tinglaug, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Viching Tvilde og edsorne tilforordnede Laugrettesmænd, Johannes Lie, Torbiørn Løne, Gulik Opheim, Knud Nyre, Brynniel Liland, Od Synve, Knud Roustad, Colbein Kyte,

Hvorda Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel *Ranfsberg og Kongl/ig Majes/te/ts Sorenskriver S/igneu/r Jesper SvartzKopff hafde ladet indkalde Kaare Ousgiær efter forrige tiltale til Sommertinget af 28 Julij 1714.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ej heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne Tollef Grove og Steffen Vikingsøn afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham loulig.

Fogeden irettesatte, at omendskiønt mand kunde have billig aarsage at sette i rette over ham efter Lovens 6te Bogs 21 Cap/itul 7 art/ticul, saa dog alligevel, vil mand være fornøjet, at hand efter Lovens 6te bogs 21 Cap/itul 4de art/icul med en tilstrekkelig pengemulkt for utilbørlige ord vorde anseet sampt at giøre offentlig afbed for Retten, saavit tilstrekkeligt er og betale derforuden Processens Omkostning.

Afsagt.

Kaare Ousgiær, der befindis loulig stevnt og efter loudags foreleggelse ej møder eller lader svare til Sagen, tilfindis for sine utilbørlige adferd mod sin af Gud og Kongen satte Øfrighed, Citanterne S/igneu/r Rafnsberg og Svartskopf og øvede uden aarsag sværen og banden, at bøde til neste Børnehuus
 
 

1714: 107b

i Bergen 8 rdlr for Ubeqvemme ord, sampt at erklære Citanterne med afbed offentlig for Retten og betale derforuden denne Processis omkostning med 12 rdlr, alt at udredes og betales inden 15 dager under Nam efter Loven.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 27 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Arne Skibbredes Almue, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel *Rafrsberg Bøidelensmanden Børge Selvig og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mons Mit Haarvig, Johannes Tuenæs, Ole Vestelien, Mons Seim, Anders Indre Arne, Siur Qvame, Erik Tveten, Magne Arne for Gregorius Toft med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda er først publicerit alle de forordninger, naadigste anordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 106 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Henningiæ Smids udgivne bøxelbrev til Erik Mogensøn paa 1 pund og 3 mark Smør udi Stavenæs, daterit Bergen d/en 1 Octobr/is 1714.

Johannes Brøgers udgivne Bøxelbrev til Johannes Eriksøn paa Johannes Mikkelsøns brug udi Indre Arne skyldende 1 Spand Smør og 1/2 *halv huud dat/erit Berg/en d/en 23 Junij 1714.

Dernest blev Sagerne foretaget, og havde da

Kongl/ig Majes/te/ts foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg ladet stevne Hans Habechs Enke Ane, Jacob Hindsk, Jacob Hofland, fordi de har negtet fløtning med KrigsCommissarien til Buchen at betale ham for hver person hand i deris sted lejet haver 1 mark 8 s/killing for Motvillig udeblivelse.

De indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Stephen Danielsen Flactvet og Joen Birkeland afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt dem med fiorten dages Varsel: dog talte med Hans *Aabechs Enke, Jacob Hinskes og Jacob Hoflands Qvinder.

Fogeden begierede at de indstevnte maatte forelegges laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.

Afsagt.

Ane Buchholt, Saavelsom Jacob Hinsk og Jacob Hofland forelegges Laudag til nestholdende Ting her udi Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom skal Vorde afsagt, efter hvis (det som) indgivet og paastaaet bliver.

Dito ladet stevne Christen Haavers/øn paa Øfreide, og Asbiørn Haavers/øn paa *Eisdvog fordi de har negtet fløtning med KrigsCommissarien til Completeringen, og for Ulydighed at betale de for den lejede hver 1 mark 8 s/killing for 2de Mile.

De indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Stephen Flactvet og Joen Burkeland afhiemblede med Eed og opragte fingre at have stevnt dem med i dag fiorten dages Varsel til dette Ting og sted for denne Sag.

Forelagt laudag til neste Ting at møde efter Citantens paastand.

Dernest blev laurettet opnefnt som aar 1715 Retten skulle betiene nemblig Sex gamle som tilforne haver aflagt deris Eed Lars Lars/øn Melcheraaen, Rasmus Hitland, Mogens Hiorteland, Johannes Tuenestveten, Mogens Herland, og Mikkel Garnæs, sampt tvende Unge, som først haver at aflegge deris laugretteseed for Laugmanden, Jens Inste Horvigen og Nils Anders/øn Helle, sampt *5de af Store Sandvigen Jacob Hingst Jacob Hofland, Hans Niels/øn og Rasmus Knuds/øn og Nils Peders/øn udi Store Sandvigen ./.
 
 

1714: 108
 
 

Dernest blev restancen for de ordinaire Skatter lydeligen for Retten oplæst, og med fogedens Bog confererit og rigtig befunden, sampt ham efter forlangende under Rettens forseigling tilbage leverit.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 30 Octobris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Mielde Skibbredes Almue paa Gaarden Reistad, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Stokke, Johannes Havre, Aamund Græve, Iver Røskeland, Johannes Skaftuun, Nils Vikne, Nils Mit Mielde og Ole Birkeland for Nils Ascheland, sampt Lensmanden Johannes Øfste-Mielde med mere Tingsøgende Almue

Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten var advaret, er først oplæst alle de forordninger og Naadigste anordninger, sampt høiØfrigheds befalinger som fol/io 106 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Mad/a/me Macodies bøxelbrev til Johannes Halsteensøn paa 1/2 løb og 6 mark Smør udi Gaarden Hechland, dat/erit Bergen d/en 10 Octobr/is 1714.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Anders Askeland paa een Nøstegrund paa Vatle dat/erit Bergen d/en 26 Sept/embris 1714.

Elisa Catharina Volptmands udgivne Bøxelbrev til Lars Johansøn paa 1/2 løb og 1/4 t/ønne Malt udi Scherping daterit Bergen d/en 1 Julij 1714 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne: og havde da

Ane Scherping stevnt Siur Pedersøn Littun at betale hende de hende paa Skiftet hoes ham tillagde 1 rdlr.

Siur Littun møtte og vedstod at være loulig stevnt for samme Sag til dette Ting; Og meente at hand skulde have noget tilgode hoes hende igien hvorpaa blev spuurt efter Skiftebrevet, som i Retten blev producerit af dat/o 24 Apr/ilis 1714 hvorudi findes at hende er skeed udleg paa Skiftet derfor. Siur Littun efter tilspørgelse svarede aldri at have negtet hende hendes udleg, som hon i boen haver at søge og ikke hoes ham.

Anders Nore Vesetter paastod Dom til betaling.

Afsagt.

Anne Scherping haver vidnefast at udsøge sit udleg hoes Siur Littun, hvor det skal være efter Skiftebrevetz udvis, og saafremt Siur Littun hende dette muntlig negter, da tildømmes hand inden 15 dager at betale hende de søgende 1 rdlr under Lovens adfærd;

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1715 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugtingseed Johannes Houge Lars Houge, Ole Vefle, Peder Vefle, Siur Littun, Nils Vesetter, og tvende nye eller Unge som tilforne haver at aflegge deris Laugrettes æd for Laugmanden, Ole Houge og Siur Rivenæs.

Siden blev restancen for de ordinaire skatter for aar 1714 lydeligen for Retten oplæst, med fogedens Bog confererit og rigtig befunden og ham under Rettens forseigling tilbage leverit.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 5te Novembris er holdet Høste Skatte og Sage Ting med Schiolds Skibbredes Almue paa Gaarden Hope nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Lars Dyngeland og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Albert Tittelstad, Jacob Bratland, Tollef Hope, Mikkel Myrdal, Mons Fyllingen Halver Biørndal, Mikkel Søvig, og Nils Houge med mere
 
 

1714: 108b

Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først bleven Publicerit de allernaadigste anordninger, Naadigste forordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 106 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Georg Friderich Von Krogs udgivne Skiøde til Povel Johansøn paa 1 løb 7 1/2 mark Smør udi *Schiolds i Skiolds Skibbrede beliggende, dat/erit Bergen d/en 8 Sept/embris 1714.

Ditoes udgivne Skiøde til Anders Olsøn paa 1 1/4 pund og 1 1/2 mark Smør udi *Schiolds, i Schiolds Skibbrede beliggende, dat/erit Berg/en d/en 8 Sept/embris 1714.

Ditoes udgivne Skiøde til Tollef Larsøn paa 1 løb 7 1/2 mark Smør udi Gaarden (Namn manglar) i Schiolds Skibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 8 Sept/embris 1714.

S/igneu/r Johan Gaarmands udgivne bøxelseddel paa 12 mark S/mør og 10 Kander Malt, sampt Een siettedeel faar udi Lønningen dat/erit Bergen d/en 9 Augusti 1713 ./.

Vincents Hambres udgivne bøxelbrev til Salamon Nilsøn paa 22 1/2 mark Smør udi *Hennene (Henne) dat/erit Hope d/en 5 Novembr/is 1714 hvorfore er oppebærget bøxel 5 rdlr.

Oberste Georg Friderich Von Kroghs udgivne Skiøde til Carl Mikkels/øn Valle paa 1 pund 7 1/2 mark Smør udi Gaarden Schiold, i Skiolds Skibbrede beliggende, dat/erit Bergen d/en 8 Septembr/is 1714.

Ditoes udgivne Skiøde til Lars Olsøn paa 1 1/4 pund 1 1/2 mark Smør udi Gaarden *Schiolds i Skiolds Skibberde beliggende daterit Bergen d/en 8 Septembr/is 1714 ./.

D/en 6te dito er holdet Ting igien paa samme sted med forhen specificerede Mænd, hvorda først blev oppebaaret de resterende Skatter, og siden Sagerne, og havde da

S/igneu/r Peter Badscher paa Consumptions forpagterens S/igneu/r Michael Storms veigne med skriftlig Kald og Varselseddel dat/erit Bergen d/en 21 Sept/embris 1714 stevnet S/igneu/r Henrich von Rechen, som blev læst; hvilken fantes paaskreven:

S/igneu/r Barth møtte paa Von Rechens veigne og forestillede Retten at bemelte Von Rechen fastelig formeente ej efter den i stevnemaalet alligerede Lovens articul at kunde finde sig forbunden denne Rettergang paa samptlige Arvingers Veigne alleene at vedtage og derfore Vilde formode at Retten paalegger Citanten Mons/ieu/r Michael Storm til denne Rettergang at lade Louligen indkalde, samptlige Vedkommende Salig Anne Skielderups arvinger og i den henseende refererede sig til Lovens 1ste Bogs 4de Cap/itul 1 art/icul saasom hand ikke kunde formode at de uindkaldede medarvinger nogen Lov eller Dom kunde overgaae.

Badscher replicerede at den udi Stevnemaalet alligerede Lovens articul obligerer Henrich *vor (von) Rechen en arving for dem alle, at svare til Citantens prætentioner, helst efterdi hand ej kand undskylde sig med at hand jo har taget ved at arve, og omendskiønt denne hands anførte exception i den henseende falder af sig selv, saa vilde hand dog derom afvente Rettens Kiendelse.

Afsagt.

Efterdi denne Sag har sin dependence af Kongelige intrader da kand Retten ikke bifalde S/igneu/r Barthes indsigelse imod Citantens Stevnemaal, men forelegges ham directe at svare til Sagen.

Badscher dernest producerede et udtag af Skiftebrevet sluttet d/en 16 Martij indeværende Aar, efter afgangne og nu salig Anne Schielderup udi hvilken Citantens Reigning, som
 
 

1714: 109

efter Ane Schielderups død er funden udi hendes Sterfbod, er indført og given tilkiende at Citanten som da Værende Consumptions forpagter hoes hende rester 29 rdlr for Consumption og folkeskatten pro anno 1711 1712 og 1713. Dernest Præstens Mandtaler det ene pro A/nn/o 1711, det andet pro anno 1712 og det 3die for 1713 hvoraf indfindes at de tvende pladser Giæringsviig og Schaalevig ere forpagtede; endeligen refererede hand sig til Consumptions forordningen, som udtrykkeligen baade byder at Consumptionen og folkeskatten skal betales efter samme Mandtaler, saaog ikke exciperer andre end Almuens bønder, der besidder enten deris egne Odels Gaarder eller sig til bøxlede Gaarder.

S/igneu/r Barth paa S/igneu/r Von Rechens Veigne under reservation i sin tid Loulig at paa-anke den af Retten ergangne kiendelse hvormed hand formeener sin Principal at være *formermet, Efterdi verken hand eller med arvinger, ej heller hans Salig Moders stervbod haver haft elle(r) indesiddet med Kongl/ig intrader paa regenskab, efter den forhen i stevnemaalet alligerede Lovens articul, var Copie begierende af hvis (det som) producerit er til Sagens videre besvarelse til nestholdende Ting, da hand imidlertid Vilde formode at Dommeren paalagde Citanten at producere in originali den af Consistorio paaberaabte Dom.

Badscher svarede at dersom Mons/ieu/r Barth kand giøre nogen indsigelse, at jo sagen ved een kiendelse for Consistorial Retten er henviist skal hand vel producere den af hannem paaberaabte Dom, hvis ikke finnis ham det at være aldeelis Unødig, med mindre Contraparten vil paadrage sig desmeere ansvar for Processens Omkostning dog formeener hand, at Monsieur Barths begier, om at faa Copier af hvis (det som) i rettelagt er, ikkun er een udflugt, hvorved hand søger at prolongere Sagens drift, helst efterdi hand samme Documenter for Consistorial-Retten har besvaret.

Barth derimod refererede sig til sit forrige.

Afsagt.

Mons/ieu/r Barth bevilges Copie af de i rettelagde documenter for sin Sags beskaffendhed til neste Ting at besvare, til hvilken tid, den af Mons/ieu/r Barth paa beraabte Consistorial Dom af Mons/ieu/r Badscher vil i rettelegges og forskaffes; alt til Sagens endelig paakiendelse.

S/igneu/r Bagge paa Velædle H/er/r Cam/m/er-Raad Schreuders Veigne ladet med skriftlig Varsel stevne Johannes Johans/øn af dato Milde d/en 19 Sept/embris 1714.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne.

Og som ikkun det ene stevnevidne Lars Halvorsen, som Varselet skulle afhiemble ikkun møtte, saa at ingen loulig afhiembling kunde skee, kunde ej Sagen førend Stevnemaalet loulig bliver afhiemblet foretages efter Citantens fuldmegtiges S/igneu/r Bagges fortrydelse over saadan mishandling.

Lars Byenæs haver ladet stevne Ole Dolvigen fordi hand haver beskylt Citanten for at have tillagt ham at være aarsage
 
 

1714: 109b

til den forandring som seeniste gang Ved dagskatten er foretaget, saadant tiere at indeholde med og lade Citanten nyde Kirkefred.

Dend indstevnte møtte for Retten, vedstaaende efter tilspørgelse at være for denne Sag loulig stevnt gandske fragaaende sig at have nogen beskyldning ham tillagt i denne eller andre Ting.

Derpaa begierede Lars Byenæs at hands indstevnte Vidner Poul Eide og Jacob Dolvig maatte edelig afhøres: hvorpaa Poul Eide aflagde sin eed at hand intet noget derom haver hørt.

Dernest blev fremkaldet Jacob Dolvig, som efter edens afleggelse forklarede det sam/m/e som forrige Vidne, nemblig sig ej noget derom at have hørt.

Afsagt.

Ole Dolvig, som sigtelsen ej er bleven overbevist frikendes for Citantens Lars Byenæssis tiltale i denne Sag.

Lensmanden Lars Dyngeland til deris Kongl/ig Majes/te/ts interressis beobagt haver ladet stevne Jonas Siursens Koene Brite Mikkelsdatter, for fortilig sammenleje udi sit egteskab alt til sine bøders erleggelse;

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hendes Veigne.

Stevnevidnerne Ole Raa og Lars Børkeland afhiemblede med eed og opragte fingre for Retten at have med Loulig Kald og Varsel i gaar 3 Uger siden stevnt hende for denne Sag til dette Ting og sted;

Fogeden begierede at den indstevnte maatte forelegges laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.

Afsagt.

Brite Espeland forelegges laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom skal Vorde afsagt.

Tollef Yttrehope stevner sin grande Ole Yttrehope fordi hand ej vil betale ham een andeel udi et Ildhuus som Citanten 1/4 part Leilendingsvis var ejende og derfra er viget.

Ole Hope møtte for Retten og vedstod at være loulig stevnt for denne Sag. Og svarede sig ej at Kiøbe det af Citanten som hand ej var ejende helst efterdi hands ejer saadant ham har forbuden og hand ej Citanten det brug haver forbudet.

Tollef Hope derimod forklarede at være nødt til at afvige sit Gaardepartes huus.

Afsagt,

Som denne Sag dependerer *at (af?) besigtelse siun og granskning, saa henvises den til Aastæden, hvor Citanten haver at hiemkalde Sorenskriver og 6 Mænd, som parternes Tvistighed efter foregaaende Siun og granskning retsindig skal paakiende.

Til den proposition efter Stiftbefalingsmandens ordre om Kornvexten i Aar, svarede almuen at den mestendeels Var som forleden Aar.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1715 Retten skulle betiene, nemblig 5 gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugrettes Eed: Rasmus Hornæs, Lars Houkeland, Ole Houge, Arne Totland og Poul Aase; sampt 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugtingseed, Vincents Nere-Tittelstad, Mikkel Halvorsøn Grimstad, og Ole Raae.

Siden blev restancen paa de ordinaire Skatter for aar 1714 lydeligen for Almuen læst, med fogedens Bog confererit og rigtig befunden og af mig med samptlige Laugrettet forseiglet fogeden tilbage leverit.

Og som ej flere Sager eller andet Tinglaget vedkommende var at forrette, blev Retten denne sinde paa dette sted brut.
 
 

1714: 110
 
 

Anno 1714 d/en 9 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Sartor Skibbredes Almue paa Gaarden Bildøen, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mikkel Snekkevigen, Ole Bache, Ole Schaalevigen, Grim Midtvet, Anders *Bacche, Lars Trengereid, Grim Tæle, Ole Biørøen, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 106 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Ole Goltens udgivne bøxelseddel til Ole Aamundsøn paa 1 pund fisk udi Midtvet, hvorfore er betalt bøxel 5 rdlr, dat/erit Bildøen d/en 8 Nov/embris 1714.

Kari Sollesvigs tillige med Rasmus *Olsøns Sollesvigs udgivne Skiøde til Ole Rasmus/øn paa Sex mærker fisk udi Landraa hvorfore er betalt 6 *rlr, dat/erit Bildøen d/en 9 Nov/embris 1714.

Ole Olsen Dales udgivne bøxelbrev til Ingebrigt Gregoriusøn paa 22 mark Smør udi Store-Sangolten med underliggende herlighed, dat/erit Bildøen d/en 9 Novembr/is 1714 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne og havde da

Marrite Giedanger med skriftlig stevnemaal ladet stevne Halvor Giedanger til at fravige hendes Odelsjord Giedanger som hon er ejende, efterdi hon er boeslids daterit Giedanger d/en 25 Sept/embris 1714.

Halver Gietanger møtte for Retten og vedtog at være loulig stevnt for denne Sag til dette Ting og sted, og svarede at hand nu ikke udi sin alderdom kunde fravige sin bøxlede Gaard uden hand kunde faa plads igien.

Citantinden forklarede at hon ej kand lade sin Ret falde i denne post, efterdi hon selv er boeslids og er bøxelraadig over de 5 parter i gaarden; og giorde derpaa for Retten sin Corporlige eed at hon vilde have gaarden til sit eget brug og *motte (nøtte) og ikke til nogen andens.

Da blev af mig med samptlige Laugrettesmænd for Ret dømt og afsagt.

Efterdi Marrite Andersdatter selv er Boedslids qvinde Og bøxelraadig til de 5 parter udi Gedanger og med sin Saligheds Eed for Retten haver forklaret vil bruge gaardeparten til sin egen nøtte, da kand Retten ej andet kiende end Lovens 3die Bogs 13 Capitels 1ste articul byder, og tilfinder Halver Gietanger inden 14 Aprilis tilkommende Aar 1715 at fravige det pund fiskes leje Citantinden Marrite Andersdatter udi Gietanger tilhørende, til hendes egen nøtte og brug under 6 *rlr bøder til Kongen.

Marrite Gietanger derimod tilfindes at igiengive Halvor Gietanger sin første feste efter Loven, og betale hand hvis aabod, hand videre, end Loven tilholder, paa Gaarden Gietanger kand have giort efter tvende Uvillige Mænds sigelse. Processens Omkostninger ophæves paa begge sider.
 
 

1714: 110b
 
 

Tosten Kaarevigen lader stevne Siur *Kaaregiven og hans Koene Kari fordi de haver slaget hans Koene blodig:

Begge de indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa deris Veigne;

Og som ikkun det eene stevnevidne Thommes Schage som Varselet skulle afhiemble møtte, kunde intet imod dem foretages førend dem loulig *afgiemblet Stevnemaal gives.

Mikkel Bakke formynder for Malene Castensdatter lader her for Retten opbyde at hand ikke uden sin Myndlings Malene Castensdatters skade er god for at kunde efter Vurderingen .?aa penger for hendes Løsøre, hvorfore hand for Retten her lader opbyde hendes Løsøre om *noget (nogen?) det efter Vurderingen vilde kiøbe, og opbyde hvad penger hende er tilfalden for Retten for aarlig Rente; men efter tilspørgelse vilde ingen kiøbe eller penger paa Rente optage; hvilket hand var forlangende i Ting Protocollen maatte registeris, som blev bevilget.

Dernest blev restancen paa de ordinaire skatter for aar 1714 lydeligen for Retten oplæst, med fogedens Bog confererit og af mig og samptlige Laugrettet fogeden tilbage under Rettens forseigling tilbage leverit.

Siden blev opnæfnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1715 Retten skulde betiene: nemblig Anders Nipen, Ole Hans/øn Schoge, Johannes Store Sangolt, Nils Sechingstad, Iver Landraa, Johannes Aagaatnæs, og 2de unge, som først haver at aflegge deris Laugretteseed for Laugmanden, Jens Vindenæs og Lars Østvet.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 12 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Herløe Skibbredes Almue paa Gaarden Frechhau, nerværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Rasmus Frommereid og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Haatoft, Aadne *Refsker (Revskar), Halver Holme, Iver Hopland, Anders Toft, Baste Siurdal, Mikkel Nesse og Jacob Rogn med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat fogeden hafde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først vorden publicerit alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger; som fol/io 106 findes extraherede.
 
 

Hvad sig Kornvæxten angik svarede almuen af Herløe Skibbrede at den bedre i aar end forleden Aar er falden.

Derefter lod S/igneu/r Jaen B.... Rytter, Borger og Handelsmand i Bergen anvise et Skiøde paa 24 s/killing papir i Retten til Tingliusning Udgivet af fru Zidsele Kaaes paa een Gaard kaldet Hofden i Herløe Skibbrede beliggende skyldende 1/2 Vaag fiskes leje af dato Bergen d/en 20 Junij 1714 for hvilken Gaard efter Skiødes formeld skal være betalt 24 rdlr, hvilket Skiøde blev fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg paaskrevet af Retten til deris Kongl/ig Majestets interresses observa... leverit.

Item blev anvist fru Zidsele Kaases udgivne Skiøde til Anders Andersøn paa een gaard kaldet Øfre-*Tvet udi Herløe Skibbrede beliggende, skyldende 1 løb Smør 1 t/ønne og 1 fierding Malt, hvorfore er givet 88 rdlr, dat/erit Bergen d/en 18 Julij 1714.

Item fru Kaases udgivne Bøxelbrev til Johannes Rasmusøn paa 18 mark Smør og 9 Kander Malt udi Husebøe daterit Herløe d/en 20 Octobr/is 1714 ./.

Nils Moldeklevs udgivne bøxelbrev til Johannes Eriks/øn paa 18 mark Smør 1/2 Mæle Malt og 1/4 faar udi Moldeklef, hvorfore er taget bøxel 6 rlr dat/erit Frechau d/en 12 Novenbr/is 1714 ./.

D/en 13de dito er Retten igien Sat, nærværende forhen specificerede undtagen at udi Ole Haatoftes Sted sad Retten Mogens Frechaus hvorda blev tinglyst først

Jacob Kiøbkies udgivne Skiøde til S/igneu/r Henrik Mester paa en
 
 

1714: 111

Gaard Myrtvet kaldet udi Herløe Skibbrede beliggende, skyldende 1 1/2 løb Smør med bøxel og herlighed daterit Berg/en d/en 17 Septembr/is 1714.

Dernest blev foretaget Sagerne og havde da

S/igneu/r Peter Badscher paa Consumptions forpagterens S/igneu/r Michael Storms veigne ladet stevne Mons/ieu/r Henrik Frimand efter forrige tiltale og laudags foreleggelse.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ej heller nogen paa hands veigne.

S/igneu/r Peter Badscher møtte paa S/igneu/r Michael Storms Veigne, og producerede først Sogne Præstens Mag/ister á Møinichens mandtal af 1 Decembr/is 1713 hvoraf er at see at Henrik Frimand holder paa hands avelsgaard Langeland een mand og Koene, sampt pige og hest, saa fremlagde hand og de høibydende herrer i Camer-Collegiio deris skrivelse af 5 Maj 1714 hvoraf er at udfinde at der ej exciperis nogen fra at betale Consumption folke og familie Skatten, undtagen almues Bønder, hvilket og kommer overeens med forordningen af 24 Januarij 1682 hvortil, saavelsom stevnemaalet og hvis (det som) nu fremlagt er hand sig refererede, og paastod, om ikke Henrik Frimand, som hverken efter første eller andet Varsel har ladet svare til Sagen bør tilfindes at betale de udi Stefnemaalet ommelte 7 rdlr 4 mark, saavelsom og erstatte denne Processis Omkostning og var hand, derom Dom begierende.

Afsagt,

S/igneu/r Henrich Frimand der befindes først loulig stevnt og nu efter laudags foreleggelse ej møder eller lader svare til Sagen, tilfindes at betale Citanten S/igneu/r Michael Storms de ham Søgende 7 rdlr 4 mark med 3 rdlr i Processens omkostning inden 15 dager under nam efter Loven.

Lensmanden Rasmus Frommereid til deris Kongelig Majestets observe... haver ladet stevne Ole Gribsgaard en gift mand, som skal have haft legemlig omgiengelse med Ole Hansen Gribsgaard(s) Koene til strafs lidelse efter loven og Ole Hansen Gribsgaard(s) Koene \Magdeli/ til Vedermæle.

Begge de indstevnte møtte for Retten og vedtoge at være Loulig instevnte for denne Sag, Og tilstode begge sigtelsen at have haft imod deris Siæl og samvittighed haft legemlig omgiengelse med hinanden.

Fogeden irettesatte over dem efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 26 art/icul og var Dom begierende.

Da blev af mig med samptlige Laugrettet for Ret Dømt og afsagt.

Vel er forseelsen i sig selv begaaet af disse indstevnte Ole Olsøn Gribsgaard, stoer og strafværdig, saa dog, efterdi ved forseelsen ingen Kiensgierning eller undfangelse er, kand Citantens paastand ej følges, men kiendes for Ret at de indstevnte Ole Olsøn Gribsgaard og Magdeli Gribsgaard, bør begge stande aabenbare Skrift, og til-
 
 

1714: 111b

holdes nu begge alvorlig af Retten herefterdags sig fra videre omgiengelse at entholde, saafremt de ej vil vente Lovens haarde straf.

Lensmanden Rasmus Frommereid til vedbørlig strafs lidelse haver ladet indstevne Knud Landsviig og hands tienestepige Ingeborg, fordi de ikke har vildet, bierge 6 Bønder af Jølster, som vare Kuldseiglede, af hart veir og sadde paa kiølen og raabte og skrege om hielp, men allene har vildet bemegtige sig deris Gods inden at forbarme sig over de nødlidende mennisker; som dog En stund derefter af Guds forsiun af Moldeklevs opsiddere Johannes og Mikkel Nils/øn ere blevne Christelig livbiergede.

Knud Landsvig møtte for Retten og vedtog loulig at Være stevnt for denne Sag, giørende sin undskyldning dermed at hand hafde forliden baad, hvorpaa blev indkaldet Knuds tieniste Pige Ingeborg, som forklarede, at de ikke toge mere af godset end een Vengdør og een hat, mend een Kiste Vilde Knud Landsvig de skulle tage ind, som hand med deris Villie giorde, og maatte kaste paa det andet bord, en stund derefter saa de Kisten Komme rækendes ud ad fiorden da vilde Knud Landsvig endelig have fat paa dend, da de dog hafde sagt til ham tilforne, efterdi du ikke har bierget deres liv, hvorfore vil du tage deres gods, da svarede Knud, hand er borte fra dem hvor som er, satte sig derpaa bag i skutten, efterat hand hafde roet søer til Kisten, Gribende den fat og holt den medens de andre tvende piger skulle roe, og mens de rodede, bleve de vare een baad fra Moldeklevs som kom for at bierge godset, efterat folkene af dem først var bierget, da slap Knud Landsvig bommen og lod dend drive.

Brite Landsvig som paa Baaden med var og er Ole Landsvigs datter møtte ikke, thi vil hon til neste Ting indkaldes, sin forklaring om samme at giøre ./.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1715 skullde betiene, nemblig 5 gamle som tilforne haver aflagt deris Laugtingseed nemblig Nils Heggøen, Henrik og Gudmund Gielmen, Mons Bratzhaug og Rasmus Houland, og 3de Nye, som tilforne haver at aflegge deris Laugtingeed for Laugmanden, nemblig Mons Jacobs/øn Vig, Anders Viig og Johannes Schurtvet.

Siden blev restancen for de ordinaire Skatter og eendeel resterende dagskat lydeligen læst for almuen, med fogedens Bog Confererit og af mig og Vedkommende Laugrettesmænd forseiglet fogeden tilbage leverit.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 14de Novembris, er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Allenfits Skibbredes Almue paa Tingstedet Qvame, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Elluf Mundal og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Jisdal, Nils Aase, Børge Jisdal, Joen Aase, Haaver *Aalver, Baste Erstad, Johannes Berfiord Nils Berfiord, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed
 
 

1714: 112

ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger eller ordres som fol/io 106 findis extraherede.

Hvad sig Korn vexten angaar, svarede Almuen sig at kunde eqvivalent holde dend som i fior.

D/en 15de dito er Retten igien sat paa forermelte sted med forhen specificeredes nærværelse, hvorda Sagerne bleve foretagne, og havde da

Besse Grimstad ladet stevne Ole Hopland og Lars Hopland til Vidner udi den Sag imellem ham og Christian Hopland angaaende een buk som begge tilegner sig og Christian Hopland til at anhøre deris forklaringer.

Ingen af Vidnerne møtte, paa Ole Hoplands Veigne møtte Rasmus Kinæs, og tilkiendegav at manden var siug.

Stevnevidnerne Erik og Ole Vatne afhiemblede at have givet dem ikkun 8 dagers Varsel.

Afsagt.

Vidnerne Ole og Lars Hopland vil gives den varsel som Loven omtaler førend de kand imponeris til at vidne i denne Sag.

Dirik Hønnechen haver ladet stevne Jens Kier efter forrige tiltale og det eene Vidnisbyrd Ole Feste til at afhiemble ved eed hvad hand udi Denne sag kand være vidende.

Jens Kier møtte og forklarede at hand gierne vilde imodtage hands stevnemaal men siden hand ikke møder begierer hand stevnemaalet at være Spilt.

Afsagt.

Efterdi Citanten ej møder da vil loulig stevnemaal igien *udstæder i denne sag af Citanten førend noget kand foretages i denne Sag.

Dernest blev restancen for de ordinaire Skatter for aar 1714 for Almuen lydeligen oplæst med fogedens Bog Confererit og rigtig befunden og af mig og nærværende Laugrettesmænd fogeden under forseigling tilbage leveret ./.

Siden blev Laugrettesmænd opnæfnt, som tilstundende Aar 1715 Retten skulle betiene, nemblig Sex som tilforne haver aflagt deris Laugtingseed, Knud Fosse, Hans Sællevold, Ole Titland, Sæbiørn Fæste, Jacob Toftinge, Ole Bærraas, og tvende unge, som tilforne haver for Laugmanden at aflegge sin Laugretteseed, Ole Elsaas og Christian Hopland.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 16 Novembris: er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Radøe Skibbredes Almue udi Brud Knappen nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Vaagenæs, Johannes Qvidsteen, Halver Sæbøe, Stephen Sæbøe, Nils Sæbøe, Anders Helle, Anders Fieldsende og Arne Qvalem med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og Høiøfrigheds ordres som fol/io 106 findes extraherede.

Hvad sig Kornvæxten angaar for aar 1714 da forklarede samptlige Almue at den i dette Skibbrede haver været langt bedre i aar end forleden aar.
 
 

1714: 112b
 
 

Dernest blev publicerit Mad/a/me Elisa Catharina Volptmands udgivne Skiøde til S/igneu/r Friderich Schumager paa eendeel Gods udi Radøe Skibbrede beliggende, nemblig Fieldsende skyldende 1/2 løb Smør 2 1/2 mæle Malt Mitt-Tiore 12 mark Smør og 8 K/ander Malt Indre-Sæbøe 2 1/4? løb og 2 faar, Yttre Sæbøe 1 1/2 løb S/mør 1?/4 t/ønne penge 21 s/killing Søre-Vættaas 1/2 løb S/mør Malt 1/2 t/ønne med første og 3die bøxel daterit Bergen d/en 3 Sept/embris 1714.

Item Mad/a/me Margaretha Von Hattens udgivne tæstamente til sine Børn Else Marie og Benedicta Maria Von Hattens paa efterskrevne Jordegods udi Radøe Skibbrede beliggende nemblig I Nordanger, som skylder 2 løber S/mør 3 t/ønner Malt dend halve deel, udi Niødtvet som skylder 2 løber Smør 1 1/2 t/ønne Malt, dend halve deel, udi Helleland som skylder 2 løber Smør 2 1/2 t/ønne Malt den halve deel, Udi Nedre-Tvet skyldende 1 løb S/mør 1 1/2 t/ønne Malt den halve deel, udi Østre Solem som skylder 1 l/øb S/mør 1/2 t/ønne Malt den halve deel, udi Tolleshoug skyldende 1 løb S/mør 1 1/2 t/ønne Malt den halve deel, udi Sæbdal som skylder 1/2 l/øb Smør 1/2 t/ønne Malt den halve deel, udi Øfre-Vaagenæs s/om skylder skylder 1 løb Smør 2 t/ønner Malt den halve deel, udi Ulfvatten som skylder 1 løb Smør 1 t/ønne Malt den halve deel, udi Søre-Lie som skylder 1/2 løb Smør 3 Mæler Malt dend halve deel, udi Houstad som skylder 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne M/alt og 1 faar, den halve deel, og udi Miøs, saavit mig tilkommer, nemblig halvdeelen af 1 1/2 løb Smør 1 1/2 tønde Malt og 1 1/2 Mæle; dat/erit Bergen d/en 2 Maj 1714.

Peder Hofmands udgifne bøxelbrev til Henrik Knudsen paa 12 mark Smør 6 Kander og 2 potter Malt udi Yttre Helle daterit Sandvigen d/en 1 Maj 1714.

Mad/a/me Catharina de Creqvies udgivne bøxelbrev til Ole Magnesøn paa 1/4 pund Smør og 5 Kander Malt udi Øfre Qvalem daterit Bergen d/en 1 Decembr/is 1713.

D/en 17de dito er Retten igien sat paa samme sted med forhen specificerede, hvorda er bleven publicerit først

Mad/a/me Margareta Von Hattens udgivne bøxelseddel til Lars Pedersøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Nore-Tiore dat/erit Bergen d/en 20 Aprilis 1714 ./.

Dernest blev Sagerne foretaget: og som ingen andre Var blev efterfølgende foretaget:

Johannes Johans/øn Tvet og Johannes Mikkelsøn haver ladet stevne Mikkel Gundersøn Nore Bøe fordi hand har taget Sildegarn fra dem i Vaar udi Sildefisket med hvad Velsignelse af fisk Gud kunde have givet dem, til at betale dem Garnet og fiskespilden, og lide anden straf efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedstod at være loulig stevnt for denne Sag til dette Ting og sted; og forklarede at deris garn var kommen i haabe med hands eget garn om natten, hvilket hand tillige med sit eget antog, og kunde paa deris garn være 50 storsild; og da de ved S/anc/te Hans tider i Aar spuurte efter deris garn, gav hand tilkiende at hand havde det; efterat hand hafde haft det i fra *Kyldelsmiss om Vaaren og til S/anc/te Hans tider.

Citanterne i Rettesatte at de Underkastede sig Rettens skiønsomhed og var Dom begierende, men gav derhoes tilkiende at de vare ikke lengere fra, end hand vel kunde have givet dem det tilkiende, at saadan sammenblandelse af garn var skeed førend hand optog det.

Da blev af os samptlige for Ret Dømt og afsagt.

Citanterne Johannes Johans/øn Tvet og Johannes Mikkelsøn Tvet indkalder for denne Ret Mikkel Gundersøn Nore Bøe fordi hand dem Uafvidende og imod deris Villie haver i Vaar
 
 

1714: 113

paa Sildefisket fra taget dem et set Sildegarn 24 favner langt med ald sin tilbehør og med den velsignelse af fisk, som Gud derpaa kunde have givet, til at betale dem skaden og anden Lovens sigende straf udstaa, den indstevnte Mikkel Gunders/øn fragik ej Sigtelsen og tilkiendegav end videre at paa Garnet kunde have Været 50 storsild; da, som saadan gierning er stridig imod Lovens 5te Bogs 11 Capit/ul 18 articul, saa kiendes for Ret at Mikkel Gundersøn Bøe bør betale Citanterne Johannes Johanns/øn og Johannes Mikkels/øn Tvet Garnets Værdi med 1 rdlr 3 mark og silden med 10 s/killing, sampt udi Avindsboed 5 lod sølv og 2 mark 8 s/killing udi Processis omkostning, derforuden bøde til Kongen 1 lod Sølv hvilket alt vil udredes og betales inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1715 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugrettes eed: Iver Solen,Ysten Mangersnæs Ole Ols/øn Dahland, Ole Mikkelsøn Miøs, Ole Eriksøn Miøs, Rasmus Monsøn Noranger, og tvende Unge, som tilforne haver at aflegge deris Laugrettes eed Johans Nilsøn Nødtvet Villum Andersøn Grindem.

Item blev restancen for de ordinaire Skatter for Aar 1714 lydeligen for Retten oplæst og af mig og samptlige Laugrettet fogeden forseiglet tilbage leverit, hvormed Tinget denne sinde paa dette sted blev ophævet ./.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 19 Novembr/is er holdet Høste Skatte og Sage Ting med Lindaas Skibbredes Almue udi Kilstrømmen, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Mikkel Oenæs, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Iver Hodne, Mons Schouge, Nils Schouge, Knud Tveteraas, Nils Tveito, Anders Famestad, Ole Lygren, Mikkel Gaflen med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden hafde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først publicerit {først} alle de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger og høiøfrigheds ordres, som fol/io 106 findes extraherede.

Hvad sig Kornvæxten angaar, da svarede Almuen af Lindaas Skibbrede at den er faldet bedre i Aar end forleden Aar.

Dernest blev publicerit H/er/r Johan Madsøns udgivne bøxelbrev til Hans Peders/øn Frøsetter paa 1/2 Vaag fisk og 1 Mælle Korn \i Korsøen/, daterit Lindaas Præstegaard d/en 24 Aug/ustij 1714 ./.

D/en 20de dito er Retten igien sat paa foranførte Sted Nærværende forhen specificerede, hvorda først er bleven oppebaaret resten af deris Kongl/ig Majes/te/ts paabudne ordinaire Skatter saavit den fattige Almue hafde og formaaede at betale.

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens: og havde da

Bøidelensmanden Mikkel Oenæs til deris Kongl/ig Majestets interresses beobagt ladet (stevne) Ole Schoge for *begange Horeri udi sit egteskab, da hand haver levende Koene, med sin tieniste pige Fæmme Johansdatter, der allerrede har fød et drengebarn, til strafs lidelse efter Loven, og efterdi hon ligger i barselseng paa et andet Skibbrede, gav lensmanden tilkiende at hand ikke kunde drage hende hid imod Loven.

Ole Schoge møtte for Retten og vedtog louligen at Være stevnt for denne Sag og til dette Ting, og Vedstod Sigtelsen og bad om Lindring for Bøderne.

Fogeden irettesatte efter Lovens 6te Bogs 13 capit/ul 25 art/icul og var Dom begierende.
 
 

1714: 113b

Afsagt.

Ole Schoge, som selv for Retten tilstaar at have udi sit egteskab beganget Horeri med Fæme Johansdatter og ved hende avlet et drengebarn, tilfindis for saadan sin løsagtighed udi sit egteskab, da hand haver levende Koene, at straffes yderlig paa sin formue, i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 articul.

Joen Lillaas og Iver Lillaas haver ladet stevne Christian Kalland, fordi hand skal have taget 2de bøtter Seje lever paa 8 Kander, fra dem.

Christian Kalland møtte for Retten og vedtog at være loulig stevnt for denne Sag, til dette Ting og sted tilkiendegivende sig at have contra-stevnt Citanterne til at bevise dette deris stevnemaal eller og repondere derfore.

Citanterne vedstode at være louligen stevnte af ham igien for dette.

De første Citanter bleve tilspuurte om de havde nogle Vidner som kunde bevise at Contra Citanten Christian *Halland (Kalland) det paastevnte fra dem kand have taget ? hvortil de svarede at de har ingen Vidner som kand have set eller har seet at ermelte Christian dette fra dem skal have taget, men formeente at hands staldbroder Søren Fondnes, som med ermelte Christian haver roet, skulde bevise hvad hands fortieniste paa Lyse (gamalt ord for tran), eller Rettere at sige sammensamling af Lyse kunde Være, saaog at ermelte Koene Ingeborg Kielen, som roede med ham til byen kunde tilkiendegive hvad og hvormeget lyse hand solte saaog at ermelte Koene skulde forklare om ikke Halvar Kalland *skule være paasagt af ermelte Christian Kalland at eje noget i dend selgede lyse.

Christian Kalland forklarede derimod at alt hvad Citanterne haver behaget herom at ladet registrere skal befindes gandske Usandferdigt og ei bevisligt.

Søren Fondnes møtte for Retten og tilstod at Være loulig stevnt til at giøre sin edelige forklaring i denne sag; som efter edens forklarelse eller afleggelse, forklarede, at hand har roet med ermelte Christian fra Vaaronden til imod S/anc/te Hans tider, men stundom roede Christian med andre, og hand og med andre, og da kunde hand have samlet i de tider til 2 Kander, og siden den tid har hand ikke roet med ham, og om Christian imedens fortiente eller samlede meere eller mindre end hand, det ved hand ikke af.

Dernest blev fremkaldet Ingeborg Larsdatter som efter edens afleggelse forklarede: at fiorten dager efter S/anc/te Hans dag drog hon i byen med Christian, og da hafde *had (hand) 5 1/2 Kande Lyse at selge; men hvor hand var kommen fra, enten hand hafde samlet den, eller paa andre maader faat den det ved hon ikke af; dog forklarede hon at Christian skulle have sagt til hende den tid at Halvor Kalla\n/d ejede een Kande derudi; det Christian gandske benegtede;

Og som Citanterne efter tilspørgelse ej mere hafde at indføre lade vare de Dom paa begge sider begierende.

Da blev af os samptlige for Ret Dømt og afsagt.

Citanterne Joen Lillaas og Iver Lillaas indkalder for Retten Christian Kalland fordi hand fra dem skal have taget 2de bøtter Seje-Lever *ubræd paa 8te Kander; hvorimod Christian Kalland indkalder Citanterne med Contrastefning deris stevnemaal at afbevise, hvilket de ikke efter tilspørgelse og examination af Retten har kundet giøre; og derfore Dom paa begge sider begierede.

Da, som Søgningen er bleven gandske Ubevist, da dømmes for Ret at Citanterne Joen Lillaas og Iver Lillaas her for Retten afbeder, hoes Christian Kalland deris haarde stevnemaal, /: saa foruden dette ikke bør komme Christian Kalland, eller hands til Ringeste forkleinelse :/ eller og bøde til Bergens børnehuus 6 rdlr, derforuden tildømmes Citanterne Joen Lillaas og Iver Lillaas, at betale Christian Kalland denne Processes omkostning med 2 mark 1 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.
 
 

1714: 114

Dertil blev Joen Lillaas og Iver Lillaas tilspuurt om de vilde efterleve Rettens Kiendelse ? Hvorpaa de for Retten afbade deris haarde i rettesettelse af dem af Vrang beretning giort, og blev saa sagen dermed ophævet.

Dernest blev Laugrettesmænd opnæfnt, som tilstundende aar 1715 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugtingseed: Ole Schodven, Mogens Hundven, Anders Hundven, Nils Qvalvaag, Aamund Qvalvaag, og Nils Niøten, og tvende Unge, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed, Mons Udlyren, og Thommes Solem.

Siden blev restancen for Almuen lydeligen læst og forkynt og efter forlangende fogeden efter begiering under Rettens forseigling tilbage leverit ./.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 22 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Guulens Skibbredes Almue paa Tingstædet Halsviig, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Joen Eide, Tore Eide, Elling Knarviig, Mathis Nappen, Rasmus Slire, Mons Riisnæs, Svend Vige, Ole Steene med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først Tinglyst alle de allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og høiøfrighed(s) befalinger, som fol/io 106 findes extraherede.

Hvad sig Kornvæxten angaar dertil svarede Almuen at dend kunde eqvivalere imod forleden.

Børge Bortvigs udgivne panteforskrivelse og fornyelses Obligation paa 115 rdlr 2 mark 12 s/killing, til Velbaarne frue Generalinde *Strorms, hvorfore hende er pantsat Hope udi Gulens Skibbrede skyldende 1/2 løb Smør 1 faar, sampt Aadneqvam 1/2 løb Smør 1 qvarter Malt og 1 faar udi samme Skibbrede beliggende, udi Loun paa Vos 1 pund S/mør 23 3/4 t/ønne og udi Herrestad i Sundfiord S/mør 1/2 løb, dat/erit Bergen d/en 28 Septembr/is 1714.

Arnoldi De Fines udgivne *bøxelbret til Chlemmet Nilsøn paa halvedeelen udi Glenjen paa Visse Conditioner, daterit Halsvig d/en 22 Nov/embris 1714.

Mad/a/me Giertrud de Fines udgivne bøxelbrev til Nils Mathisøn paa 1 pund Smør udi *Sværdal (Svardal), dat/erit Horvigen d/en 5 Aprilis 1714.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Hans Knudsøn paa heele Orchnæs, daterit Horvigen d/en 5 Aprilis 1714.
 
 

Mag/ister Ole Storms udgivne bøxelbrev til Bertel Rasmus/øn paa 12 mark Smør 1/6 faar 3 kander Malt (i ? - gard ikkje nemnd), dat/erit Bergen d/en 7 Decembris 1713 ./.

Michael Glads udgivne bøxelbrev til Peder Mathisøn paa 8 mark Smør udi Tvet daterit Østrebøe d/en 14 Febr/uarij 1713 ./.

Severin Seehusens udgivne bøxelbrev til Joen Ellingsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 Mæle Malt udi Haveland, dat/erit Bergen d/en 8 Maj 1713.

H/er/r Johan Madsøns udgivne bøxelseddel til Joen Christophers/øn paa 1/2 løb Smør udi Tongedal, dat/erit Lindaas d/en 3 Januarij 1714.

Hans Peter Veivisers udgivne bøxelseddel (til ? - namn ikkje nemnd) paa 12 mark Smør udi Stornæs dat/erit Bergen d/en 20 Martj 1714 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne, og først Kongens Sager,

Lensmanden Ole Hougsdalen til deris Kongl/ig Majes/te/ts interressis beob-
 
 

1714: 114b

agt haver ladet indkalde Torkel Aslaks/øn Nordal og Brite Henriksdatter Nordal, som paa Vaartinget d/en 12 Martj 1714 havde ladet tilkiendegive, at hand vilde egte Brite Henriksdatter, som hand havde beligget; men som hand samme Rettens kiendelse ej haver efterlevet og fuldbyrdet sit løfte er baade hon og hand indkaldet til deris Lejermaals Bøders erleggelse.

Torkel Aslags/øn møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne,

Brite Henriksdatter møtte for Retten persohnlig og tilstod sigtelsen og stevnemaalet.

Stevnevidnerne Svend Vige og Mons Undalen møtte og afhiemblede at have ikkun givet ham 8te dages Varsel.

Afsagt.

Torkel Aslagsøn Nordal vil først gives igien loulig Varsel førend videre Rettergang imod ham kand tillades.

Dernest blev Laugrettismænd opnæfnt, som tilstundende Aar 1715 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamle, som tilforn haver {at aflegge} aflagt sin Laugtingseed, Ole Gryten, Peder Hendriksbøe, Hans Undertun, Anfind Vesetvig, Anfind Hope, Hogne Høgsvær og tvende unge som først haver at aflegge for Laugmanden sin Laugtingseed, Gietmund Aanneland, og Mons Hougsdal.

Siden blev restancen for de ordinaire skatter for aar 1714 lydeligen for Almuen oplæst og fogeden efter forlangende under forseigling tilbage leverit ./.
 
 
 
 

Anno 1714 d/en 11 Decembris er holdet Aasteds-Ret paa dend Gaard Vallestrand udi Mielde Skibbrede beliggende, efter Mad/a/me Apelone S/a/l/ig/ H/er/r Ottes begiering med 6 edsorne Mænd, Lensmanden Johannes Øfste-Mielde, Nils Ascheland, Anders Askeland, Johannes Øfste-Mielde, Mons Øfste-Mielde, Lars Halland,

Hvorda for os udi Rette havde ladet indkalde Citantinden Mad/a/me Appelone Svartzkopff ...se Otte Edvarsens sine tvende paa Gaarden Wallestrand opsiddere Ole og Jens Vallestrand, til at stande hende til rette for ubillig Skouhug og Husers nedraadnelse, alt efter foregaaende besigtelse Siun og grandskning af foranførte, og erstatte hende derforuden denne Processis Omkostning.

Opsidderne Ole og Jens møtte og svarede at omendskiønt de ikke hertil Vare louligen stevnte, saa vilde de dog frivillig tage til gienmæle.

Hvorpaa vi efter Citantindens paastand begave os at besigtige Gaardens og Leilendingens huuser, og først:

1. Borgestuen Ole og Jenses Brug tilhørende, som indvendig fantes forsvarlig. Paa den nordre side af den Var een nye Klæve opbygt af Jens uden noget vederlaug af Ejeren; den østre side Jens tilhørende fattedes bordtag hvortil behøvedes 5 tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten er 1 rdlr 1 mark 8 s/killing, item 3de oplenninger á 6 s/killing stykket, er 1 mark 2 s/killing, og ardbeidsløn dertil 2 mark. Den søndre side af den Ole tilhørende fantes med tag og bordtag forsvarlig.

2. Ildhuuset, hvilket indvendig fantes forsvarlig inden til. Paa nordre side Ole tilhørende fattedes den 1 tylt bord, som vil kaaste med tilfang, og ardbeidsløn 2 mark 4 s/killing; og søre siden Jens tilhørende fattedes bordtag, som med ardbeidsløn vil Kaaste sampt tilfang - 3 mark 4 s/killing ./.

3. Blev besigtiget Boen Ole allene tilhørende, som indvendig fantes forsvarlig. Paa vestre siden Ole tilhørende fattedes den 1 tylt bord som med ardbeidsløn vil Kaaste 2 mark 4 s/killing; og paa søndre siden fattedes den 3de bord, som med ardbeidsløn vilde Kaaste 6 s/killing. Tagene fantes paa den Vaaning forsvarlig ./.

4. Floren, hvoraf Jens tilkom dend Nordre part vil forbedres efter nøje udreigning med 4 rdlr. Dend søndre part deraf tilkom Ole, som fattedes paa Søre siden een nye svild som vil kaaste med materialer, Ardbeidsløn, og anden omkostning med Næver til taget, efter nøje udreigning 1 rdlr 3 mark.
 
 

1714: 115

5. Blev besigtiget Laden, hvoraf tilkommer Ole dend søndre part at forbedres, som kunde forbedres med 1 rlr, den østre side fantes forsvarlig paa Vestre side kunde den forbedres med 1 1/2 tylt Bord, som med ardbeidsløn vilde kaaste 3 mark 4 s/killing. Dend *østre side Jens tilhørende fantes nogenlunde forsvarlig, undtagen paa *Østre siden, som fattedes 1 tylt Bord, som med ardbeidsløn vilde Kaaste 2 mark 4 s/killing.

6. Loftet Ole tilhørende, som fantes forsvarlig, hvoraf dog den søre side af taget ikkun ham tilkom Ole, som fantes forsvarlig. Den Nordre side Jens tilhørende fattedes et nyt torveld og 2de Kipper Næver, som vil kaaste med ardbeidsløn 5 mark.

7. Nok Jenses Loft, som paa Nordre side fattedes noget til bordtag, tag, og Næver, som i alt, efter nøje udreigning vil kaaste 1 rdlr 3 mark.

8. Jenses Bue, hvilken baade indvendig og udvendig fantes forsvarlig.

9. Underbuen Ole og Jens tilhørende, som nogenlunde fantes forsvarlig ./.

10. Om Smalehuuset forklarede Ole og Jens at de hafde, med ejerens samtykke, deelet det eene imellem dem og giort tvende deraf, hvoraf Jenses fantes forsvarlig og Ole sit ligeledes.

11. Nøstet fantes og forsvarligt og louført i alle maader.

Og blev da denne dag saavit forrettet.

Dagen efter begave vi os at besigtige Skougen, bestaaende af Birkeveed og Older sampt Hassel, ej furre eller gangveed, og efterat vi samme nøje havde igiennemseet og igiennemgaaet kunde intet af os sees og fornemmes af Leilendingerne at Være hugget eller handlet Ulouformeligt, hvorfore de ikke heller kunde bebyrdes derfore imod samvittighed med Aaboed.

Hvad sig ellers Leilendingens eller opsidderen Oles Aaboed paa hans gaardeparters huuser in summa er, da bliver dend 3 rdlr 5 mark 4 s/killing og Jenses 9 rdlr 2 {mark} s/killing, til sammen 12 rdlr 5 mark 6 s/killing, hvilke de tilholdes enten inden 14 Aprilis 1715 paa Gaardepartens huuser at anvende, eller og at betale dem til Ejeren inden samme tid med rede penger 12 rlr 5 mark 6 s/killing, for hvilken summa Citantinden Mad/a/me S/a/lig/ H/er/r Ottes selv kand lade forbedre sine Gaardeparters huuser.

Og blev saa dette denne dag forrettet;

Dernest specificeris efter det allernaadigste udgangne Reglements tilhold Omkostningerne: Sorenskriveren for 2de dagers forretning 5 rdlr, for Reisen til stæden 1 mark 2 s/killing forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing forretningens beskrivelse 3 mark forseglet papir 1 mark 8 s/killing. Mændene for deris Umage for tvende dagers forretning hver 1/2 rlr er 3 rdlr. Lensmanden for at tilsige Mændene 1 mark 8 s/killing til sammen Omkostning 9 rdlr 2 mark 6 s/killing. Og som forordningen explicite siger at mad paa stæden og skal kiende paa omkostningerne, da, saasom Leilendingerne Ole og Jens ere befundne skyldige udi Huusernes Louførhed, da tilfindes de af os, foruden den dem paalagde Aabod 12 rlr 5 mark 6 s/killing, endog at betale denne omkostning med 9 rlr 2 mark 6 s/killing, til sammen 22 rdlr 1 mark 12 s/killing til Citantinden Mad/a/me Appelone SvartsKopff inden 14 Apr/ilis 1715 ./.