1713: 34
 
 

Anno 1713 d/en 23 Januarij er extraordinaire Ting holdet udi Strudshafn efter deris Velbaarendhedz Stiftbefalingsmand Undals Høigunstige Resolution af 28 Decembr/is 1712 paa eendeel Baadsfolks memorial, nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelændzmanden Rasmus Frommereid og eedsorne og tilforordnede Laugrettismænd nafnlige: Ole Kaarsbøe, Lars Tostensviig, Jacob *Fuscang, Rasmus Hougland, Ole Landsviig, Jacob Rogn, Ole Sæle, Ole Herlevær.

Hvorda Baadsfolkene indgav deris skriftlige Stefnemaal, daterit Bergen d/en 9 Januarij 1713, som blev læst, saa formeldende: som det in originali findis.

S/igneu/r Sejer møtte paa Skipperen Mikkel Anders/øn Mossis Veigne og tog til gienmæle i Sagen.

S/igneu/r Hersleu producerede dernest deris Velbaarendhedz Resolution af 12 Januarij 1713 at hans Baadsfolkenis Sags udførelse skulle antage:

Dernest tilkiendegav Procurator Herslefs at dend eene Persohn, ved nafn Jens Sørensen, som tillige med de andre, samme Stevnemaal har underskreven, er siden stevnemaalet Skipperen var forkynt, falden fra Sagen, og af hans Skipper paa nye igien udi Tienisten antagen: ellers vilde hand have Skipper Mikkel Mos for Retten tilspuurt, som nu for Retten var tilstæde, om hand med Sandhed kunde benegte og fragaa jo at have opsagt Citanterne deris Maanetspenge, da de her med Skibet, udi Strudshafn lykkeligen var arriverit ? (2) Om hand ikke paa dend condition og aftale dennem haver forhyret og antaget, saaledis at deris Maanetzpenge fra dend tid de reisen med hannem befordende og til de igien med ham lykkeligen til Aalborg var arriverit, skulle angaa:

Mons/ieu/r Sejer begierede dilation til at forskaffe sig en skriftlig fuldmagt fra Skipperen, saasom Citanten derpaa Urgerede (Urgere = trykke på, presse, ivrig påstå, legge vekt på, hevde kraftig).

Herslef herimod replicerede, at omendskiønt Sivert Sejer, som vil fremtræde paa Skipper Mikkel Andersøn Mossis veigne Sagen at agere ej for sig haver kundet fremvise saadan fuldmagt og ordre som Loven forskriver, saa paa det at Sagen kand gribe til endskab vil hand *hand nemblig comparenten uden videre dispute tage til gienmæle, og derhoes begierede at hand sig paa de anførte Poster udførligen maatte erklære:

Sejer paa Skipperens Veigne møtte og svarede Mons/ieu/r Herslef paa Citanternis Veigne til det første at hand aldeelis benegter og fragaar at have opsagt Citanterne Louligen, enten heel eller halve Maanetzpenge: til det andet svarede hand at hand aldrig enten fraviger eller fragaar sin eengang sluttede accord, naar dend kommer til sin extremitet (Ekstrem = ytterlighet), nemblig at reisen er fuldført og skibet er kom/m/et til sit lossested.

Mons/ieu/r Herslef erindrede at hand ikke forlangede at føre de indstefnte Vidnisbyrd: saasom de ere paa et andet Skib og erkyndiget sig derom, at de om Sagen ej er Vidende: Men paa Citanternis Veigne producerede een special Reigning paa hvis Maa-
 
 

1713: 34b

netzpenge de hoes bemelte deris Skipper Mikkel Mos endnu pro resto hoes hannem kand have tilgode, og saasom Skipperen nu her for Retten imod ald forhaabning ligesom vil benegte og aldeelis fragaa det hand nemblig Skipperen ej Citanterne deris Maanetspenge opsagt haver og til dend ende vil paastaa ligesom beviis udi Sagen, altsaa skulle hand derimod retten til overvejelse og betraktning forestille, at udi saadanne og deslige Sager hvor een Skipper, med sine folk, allene er paa Skibet og naar hand dennem ej lenger udi sin tieniste vil have, *heller (eller) og hand sine folk deris Maanetspenge Vil opsige, kand da ej havis eller søgis nogen Vidnisbyrd, mens i dend sted ville hand formode og paastaa at Retten paalegger Skipperen benegtelsis Eed, eller og Citanterne tilstædis bekræftelsis eed at giøre.

Sejer derimod replicerede at, i hvorvel Citanterne i deris Stevnemaal har beraabt sig paa Loufaste Vidnisbyrd, hvilket de nu ikke kand, eller mueligens ikke tør bruge sig til nøtte, da u-anseet hand billigen kunde protestere imod Mons/ieu/r Hersleus proposition angaaende benegtelsis eed, i synderlighed siden loven ikke, uden vis formodning tilstæder saadant: hvilken hand i denne sag formener ..sidereris, saa dog alligevel til deels, for at bevise sin Uskyldighed og Citanernis Uretmessige paastand, erbyder hand sig at efterleve *Citantens paastand, saavit dend angaar:

Herslef proponerede at naar Skipper Mikkel Mos fralegger sig Sagen ved Eed saaledis at hand sine folk ej deris Maanetspenge herudi Strudshafn d/en 26 Novembris 1712 haver opsagt, om Retten det saa for got befinder, bliver hand for det første med dend Post fornøjet: ellers for det øfrige refererede hand sig til hvis (det som) hand udi Sagen haver indgivet.

Derpaa blev Skipperen af Retten tilspuurt, om hand dend præsenterede eed nu ville aflegge ? Dernest blev Eeden for ham oplæst: og aflagde Skipperen sin eed saaledis at hand aldrig har haft i tanke *af (at) aftakke sine folk her, Langt mindre til at opsige dem deris *Maanet (Maanetspenge), men vel til at accordere med dem ved gode mænds sigelse i mindelighed til at ligge her i Strudshafn vinterlang til dagene lenges for halve maanetspenger: deris egen fri villie dem ladende enten de vil eller ej: hvorpaa hand for Retten aflagde sin eed.

Derforuden erindrede Sejer paa Skipperens Veigne, at saasom bemelte Skipper Mikkel Mos, efter Citanternis egen paastand, har fralagt ved eed baade Sagen og Sigtelsen
 
 

1713: 35

hvoraf Retten noksom befinder, at hannem er vederfaren U-ret, i synderlighed siden Citanterne i een rum tid har forlat baade Skib og ladning, som Søerettens 1 Cap/itul 3 art/icul merkeligen vil have straffet, hvorpaa hand og paa sin tid og sine stæder reserverer sig sine prætentioner, altsaa formener hand at forbemelte Citanter af Retten skal vorde tilfunden at fuldføre reisen til sin destinerede lossepladz, mens end og at erstatte \ham/ de ved denne Proces tilførte omkostninger.

Herslef paa Citanternis Veigne paastoed, at saasom Skipper Mikkel Mos under dend af ham aflagde Eed, selv maa tilstaa først at have villet med Citanterne accordere om een halv maanetspenge dem at give, hvorved hand haver forbrut sin første Contract som hand med dem sluttet haver, om sin fulde Maanetspenge (2) haver hand under samme Eed forklaret at hand ikke haver haft i sinde, men om hand det? (skrive oppå eit anna ord) haver giort, haver hand ikke kundet benegte ....llig? (skrive oppå eit anna ord) deris Maanetzpenge at opsige: hvorfore comparenten vilde formeene at udaf samme Skipperens aflagde eed ej noget skal findis tilstrekkeligt for hannem nemblig Skipperen til befrielse, at hand jo er pligtig Citanterne deris Maanetspenge til fyldest at afclarere og dennem her at betale; refererende sig derfore til Søerettens 1 Cap/itul 26 og 32 art/icul og derefter var Dom udi Sagen begierende.

Sejer derimod angaaende Skipperens utilstrekkelighed som hand siunis at finde udi den af Skipperen aflagde eed, da formeener hand dend at Være gandske U-tilstrekkelig til at svekkis ham med, mend refererede sig til sin forrige paastand og Var Dom begierende.

Dernest blev Parterne foreholt om de Kunde ikke treffis et forlig imellem hin anden. Hvorpaa Skipperen og disse specificerede Baadsfolk nafnlige Mikkel Bertelsøn og Christen Madsøn, Joen Bøes, og Dirik Villumsøn denne accord med hin anden, at hand nemblig Skipperen vilde stille sin Caution for disse folkis fortæring til hand fik Penger fra sin Reder og ej afreise førend deris Gield er betalt, og naar de nu igien forføjer sig ombord, skal fra dend tid igien deris Maanetzpenger drage; de at blive ved Skibet og med Skipperen uden *Knur og *Mur (knurring og murring) fuldende Reisen, denne tvistighed at være forglemt og alting herefter at være vel imellem dem som tilforne og naar deris reise er fuldendt, deris Maanetpenger at følge: hvorpaa de for Retten gave hin anden deris hænder at dette ubrødelig skulle holdis paa alle sider.
 
 

1713: 35b

Anno 1713 d/en 9 Martij er holdet et almindeligt Waar Skatte og Sage Ting paa Gaarden Houkeland med Schiolds Skibbredis Almue, Nærværende deris Velbaarendhed H/er/r Stifbefalingsmand Undal, deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden Lars Dyngeland, og Edsorne og tilforordnede Laugrettis Mænd Nils Nere Dyngeland, Knud Riple, Nils Børkeland, Ole Hop, Mikkel Hop, Mogens Houkeland, Rasmus Biørndal, Arne Totland,

Hvorda efter at Almuen til fredelighed og ærbødighed imod Retten var bleven advaret, blev først publicerit.

Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste Skatteforordning for indeværende Aar 1713 dat/erit Københafn d/en (dag ikkje nemnd) Januarij 1713.

Dend Kongl/ig Slotzlovs anordning af 13 Jan/uarij 1713 at militair exsecution angaaende dagskatten skal opholdis til Vaaren.

Item Slotzlovens ordre til Stiftamptskriver Seehusen om samme materie dat/erit Aggershuus-Slot d/en 13 Januarij 1713 ./.

Dernest deris Velbaarendheds ordre om Vejenis reparation udi Scholds Skibbrede, imellem Byen og Steen daterit Bergen d/en 6. Martij 1713.

Dend Kongl/ig Slotzlous Naadigste ordre daterit Aggerhuus Slot d/en 2 Januarij 1713 angaaende at alle Hamborger Skibe skal relaxeris.

Item deris Naadigste forslag om een Søe-armatuur (Norsk Hist. Leksikon: Armatur = samnavn på soldats, hærs el. krigsskips utrustning) at indrettis og paa hvad Maade det best kunde indrettis daterit Aggerhuus-Slot d/en 2 Januarij 1713.

Deris Velbaarenhedz ordre til fogeden, efter General Lieutnant Huusmands (Casper Herman Hausmann) foreslag om een deel Mordere og Soldatere som har escaperit (rømt), at hvor de findis at skulle paagribes, dat/erit Berg/en d/en 28 Febr/uarij 1713 ./.

Item Madame Catharina Voldenbergs udgivne Panteobligation til Magistraten i Bergen S/igneu/r Hans Bang og Henrik Mejer Arends, hvorudi er pandtsat eendeel Jordegodz: daterit Bergen d/en 6. Octobr/is A/nn/o 1710.

Henrik Kortzes og *Blansofro (Blanceflor) Skottes udgivne Skiøde til S/igneu/r Poul Rafnsdorff paa dend nederste Part af Calfare pladsen med ald underliggende Herlighed, som Skiødet Videre ommelder, dat/erit Calfari d/en 15 Apr/lis A/nn/o 1712.

H/er/r Johan Vidings, Jonas Ruus, Hans Russis, Casten Volptmandz udgivne Skiøde til S/igneu/r Jonas Ruus paa Nere Natland og Sædalen i Schiolds Skibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 2 Januarij 1712 ./.

Johannes Brøgers, Hans Rusis, H/er/r Johan Widings Castens Volpmandz udgivne Skiøde til Jonas Ruus paa 5/6 parter udi Øfre Natland og Slettebakken i Skiolds Skibbrede beliggende, hvorfore er given 242 Rdlr 2 mark 14 s/killing dat/erit Bergen d/en 22 Nov/embris 1712.

S/igneu/r Johannes Brøgers udgivne Skiøde til Jonas Russis paa 1/6 part udi Øfre Natland og Slettebakken i Schiolds Skibbrede beliggende hvorfore er givet 41 Rdlr 4 mark dat/erit Bergen d/en 22 Nov/embris 1712 ./.

S/igneu/r Jonas Russis udgivne Revers til Johannes Brøger paa
 
 

1713: 36

at Øfre Natland og Slettebakken skal, naar dend af ham eengang skulle Selges, først tilbydes de rette odelsBaarne: daterit Bergen d/en 22 Nov/embris 1712 ./.

Lensmanden Lars Dyngeland til deris Majestetz interressis Beobagt haver ladet Stevne Poul i Kongshafn for begangne Lejermaal med Ane Larsdatter.

Dend indstevnte blev 3de Ganger paaraabt, men møtte ikke, ej heller Nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Skafferen Jens Mittun og Lars Dyngeland Lensmandens tiener, afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham til dette Ting, til dette sted og for denne Sag i gaar fiorten dager siden og talt med hans Moder i Kongshafn, hvor Sønnen er:

Lensmanden Lars Dyngeland begierede at dend indstevnte maatte foreleggis Laudag til neste Ting, at møde.

Afsagt.

Poul Poulsøn Kungshafn foreleggis Laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet, efter foregaaende Varsel at møde og svare til Sagen og Søgningen, saafremt ej Dom skal Vorde afsagt.

Lensmanden Lars Dyngeland haver ladet stevne Johannes Hetleviig og Ole og Henrik Hetlevig for indbyrdis Slagsmaal, og Vidnisbyrder Johannes Jonsøn Huusmand paa Hetlevigen og Synneve Hetleviig, gift med Gregorius Hetleviig.

Alle de indstevnte, baade parter og Vidnisbyrd møtte persohnligen for Retten, og Vedtog alle at Være loulig stevnt.

Derefter blev Vidnisbyrdene udi Stifbefalingsmandens Nærværelse og efter handz ordre foretaget, og efterat eeden for dem Var lydeligen oplæst, fremstod for Retten Johannes Jonsøn Huusmand som aflagde sin Corporlige eed at Ville Vidne sin sandhed og forklarede saaledis: at intet have seet noget slagsmaal: og ej Videre viste hand.

Dernest fremstod Synneve det andet Vidne og efter eden forklarede at hon intet Viste af noget slagsmaal:

Afsagt.

\Udi/ denne Sag vil først *vil *først deris Velbaarendheds ordre indhentis, førend dend kand paakiendis: Siden blev de forligt, udi Stiftbefalingsmandens Nærværelse.

Lensmanden Lars Dyngeland haver stevnt Johannes Espeland for fortilig sammenleje med sin Koene.

Dend indstevnte møtte for Retten og Vedtog Stevnemaalet: og tilkiendegav at \nu/ Ved Hellig trekongers dag havde hand Bryllup og ungefær (omtrent) 8 Uger derefter \er hans Koene/ Kommen i Barselseng med e{n}t drenge\barn/.

Fogeden i rette satte efter Lovens 6 *B Bogs 13 Cap/itul 1 articul at bøde sine Egteskabz bøder.

Afsagt.

Johannes Espeland, som selv for Retten tilstaar at have 8tte á 9 Uger efter sin Copulation (ekteskapets stadfesting) avlet et drengebarn med sin Koene, tilfindis i følge af Lovens 6 Bogs 13 Capitels 1 articul at bøde for sig selv halvfemte lod Sølv og for hans Koene halvtsaameget for fortilig barneavling alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.
 
 

1713: 36b
 
 

Lensmanden Lars Dyngeland til deris Majestets interressis beobagt haver ladet stevne Marrite og Ole Espeland for begangne horerie udi Egteskab, da hon nemblig Marrite Espeland haver, det mand endnu intet andet Ved, sin levende Mand ude i Kongl/ig tieniste:

Ole Nilsøn Houge møtte paa Marrites Veigne og tilstod Stevnemaalet, ligeledis møtte Ole Espeland og tilstod stevnemaalet at Være loulig forkynt, og begge tilstod sigtelsen.

Fogeden i rette satte over Ole Espeland efter Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 1 articul til sine Lejermaals Bøders betaling og over hende efter Lovens 6 Bog 13 Capit/ul 25 *capitel (articul).

Afsagt.

Marrite Espeland, som Ved Ole Nilsøn Houge, en boesat Mand her i Tinglaget, lader tilstaa sigtelsen, nemblig at have udi sit egteskab beganget horeri /: da hon haver levende Mand som er ude i Kongl/ig tieniste :/ med Ole Espeland, og Ved ham avlet Barn, som hand og selv for Retten tilstaar at Være fader til, tilfindis i følge af Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 25 art/icul at straffis paa sin yderste formue, og Ole Espeland, som Barnefader, at bøde efter Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul 24 lod Sølv, og begge stande aabenbare Skrift; Bøderne vil udredis inden 15 dager Under Nam efter Loven.

Rasmus Hammersland stevner sin Grande Lars Hammersland for Noget Korn hand har taget fra ham.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at være Loulig stevnt, og tilstod at have taget Korn af Citantens Lade;

Citanten refererede sig til Stevnemaalet og dend indstevntis tilstaaelse.

Da blev af mig og samptlige Laugrettet saaledis Kient og afsagt.

Lars *Hammerland som selv tilstaar for Retten at have taget Korn af Rasmus Hammersland(s) Lade tilfindis, for dette ringe tiufveri af ham første gang beganget, at straffis efter lovens 6te Bogs 17 Capit/ul 33 art/icul i fengsel med at miste sin huud.

Lars Schagen, Erik Skagen og Hans Skagen haver ladet stevne Ole Høvertuun for een Møllesteen, som Vandet har Nerbrut og hand Vil forhindre dem at opbygge igien.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod stevningen at Være ham loulig forkynt: og forklarede at aarsagen til dette hinder er fordi at Grunden hører ham til.

Citanterne forklarede at det (er) fellis hage.

Afsagt.

Som denne Sag henhører til besigtelse *syen (syn) og grandskning, da henvises dend til Aastæden, hvor, naar parterne det begierer og det paa loulig Maade omgaaes, skal dømmis hvis forsvarligt eragtes.

H/er/r Stadshauptmand Jukkum Von der Lippe stevner Nils Helgesøn Møller efter forrige tiltale til Sommertinget.

Dend indstevnte Møtte og indgav sit skriftlige forset som blev læst;

S/igneu/r Bierig tilspuurte dend indstevnte
 
 

1713: 37

om hand under samme eed kunde svære (sverge) at hand ikke ved sig nogen nøtte der af at have haft ? hvortil dend Indstevnte svarede, med hand vidne kunde hand ikke vide ringeste skilling sig at Være kommen til *møtte (nøtte) og gavn.

Bierig paa Citantens Veigne tilspuurte dend indstevnte om hans hustrue ikke pengene har oppebaaret og bekommet ? hvortil hand svarede sig ej at have vist det førend nu hand søges derfor: Bierigs formening Var at omendskiønt Nils Heljesøn nu her for Retten gandske Vil undslaa sig fra det søgende, saa skulle hand dog formeene, at efterdi hand tilstaar at hand nu er Vidende hans Hustrue Pengene har oppebaaret, derover det skal Være Ventelig og ligesaa troligt, at har hans hustrue Pengene oppebaaret saa maa hendis Mand Nils Heljesøn ogsaa Vel have haftt nøtten deraf, derfore hans paastand skulle blive at Nils Heljesøn de paastevnte 20 Rdlr tillige med de forfaldne Renter med Processens Omkostnings erstatning Vorder tildømt at betale. Hand protesterede og imod dend af Nils Heljesøn tilbudne Eed, i særdelished efterdi hand, som bemelt er, ikke kand fragaa at hans hustrue jo pengene har oppebaaret:

Dend indstevnte forklarede at hand Ingenlunde tilstaar at Være afvidende at hans Hustrue har anammet og oppebaaret de paastevnte Penger, meget mindre at hand har seet eller Nødt dend ringeste skilling deraf, i det øvrige refererede hand sig til det udi rette lagde Skriftlige forsæt og dend derudi tilbudne Eed at aflegge og forventer een frikiendelsis Dom; hvilken indsigelse blev giort af Henrik Kors, som blev bevilget af deris Velbaarendhed dend indstevntis Sag at fremføre.

Bierig forklarede at endskiønt hand haver villet expedere Sagen til Doms, saa har hand dog siuntis fornøden, til denne proces at indkalde Nils Heljesøns Hustrue, til hvilket at efterkomme hand tid Var begierende.

Henrik Kors paa Nils Heljesøns Veigne protesterede imod dend begierte opsettelse og paastod endelig Dom.

Bierig derimod formeente at den begierte tid Var billig og at dend ikke kunde Være Nils Heljesøn til Nogen præjudice, derfore hand skulle forhaabe at dend begierte tid bliver ham bevilget.

Afsagt.

Som det tiener til Sagens opliusning at dend indstevntis koene Vorder indkaldet, Da bevilgis Citanten dend begierte dilation til nestholdende ting her i Skibbredet.

Dernest blev *restanecen (restancen) paa dend allernaadigste paabudne dagskat i Stifttbefalingsmandens *Andrea Undals Nærværelse oplæst for almuen, som beløb sig til dend summa (ope rum)
 
 

1713: 37b
 
 

Dernest blev restancen paa de ordinaire Skatter for Aar 1712 lydeligen for Almuen i Stifttbefalingsmandens Nærværelse oplæst, og forseiglet, som beløb sig til dend summa 5 Rdlr 2 mark 7 (sk.) og af mig og Laurettet forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 11 Martij er holdet Vaar- restantz og Sage Ting med Sartors Skibbredis Almue paa gaarden Bildøen, nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Hans og Mogens Lerøen, Knud Bache, Nils Biørøen, Mogens Foldnæs, Ole Waage, Christen Knapschou og Simon Skoge, med anden Tingsøgende Almue,

Hvorda for dem blev oplæst alle de fol/io *5 specificerede ordres, forordninger og allernaadigste Befalinger.

Cicilia Christiansdatter Rues udgivne Bøxelbrev til Ole Olsøn paa 1/2 Vog og 6 mark fiskis leje udi dend gaard Eide i Sunds Sogn beliggende, dat/erit Bergen d/en 1 Martij 1713.

Dernest begierede fogeden et Louskikket Tingsvidne paa, om ikke Obsøen, skyldende aarligen 9 mark Smør og Brattenborg 12 mark S/mør ligget øde og Usaaed aar 1712, hvilket hannem blev meddelt, saasom det i sandhed saa var, under Vedbørlig forseigling.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 13 Martij er holdet almindeligt Vaar og restantz-Ting med Herløe Skibbredis Almue paa Gaarden Frechhau, nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Raunsberg, *Boendelensmanden Rasmus Frommereid, og Edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Jonas Toska, Gregus Hougland, Johans Oden, Rasmus Houland for Martinus Hellesund, Hans Landsviig, Anbiørn Fløgsand, Iver Oen, Anders Hougland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret almuen til fredelighed, skikkelighed og ærbødighed imod retten blev Tinglyst alle de allernaadigste forordninger og ordres, som fol/io *35 findis extraherede.

Dernest Velbyrdige Laugmand Nils Knags udgivne bøxelbrev til Rasmus Mikkelsøn Store-Fuscanger, paa 9 mark S/mør og 6 K/ander Malt udi Kiergaard i Herløe Skibbrede beliggende, dat/erit Berg/en d/en 22 Decembris 1712 ./.

Item Hans Toulis udgivne Gavebrev til Mogens Pedersøn Landsviig paa et pund udi samme Gaard, daterit BrudKnappen d/en 29 Octob/ris 1712.

Lensmanden Rasmus Frommereid til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt, haver stevnet Jens Pedersøn Follesøe for begangne lejermaal udi sit Egteskab, da hand haver levende Koene, med Karnilske Andersdatter Erdal som og er stevnt.

Jens Pedersøn Follesøe møtte for Retten og vedtog stevnemaalet;

Karnilske Andersdatter møtte ikke, ej heller nogen paa hendis Veigne:

Stevnevidnerne Aamund Bastesøn Follesøe og Ole Lars/øn Follesøe afhiemblede med eed og opragte fingre at de havde stevnt hende udi Byen i? ondags? fiorten dager.
 
 

1713: 38

Jens Pedersøn Follesøe tilstod sigtelsen og at hand var rette Barnefader til Karnilske Andersdatters avlede Barn /: forklarede siden at hon ej er kommen i barselseng, mens at hon gaar Venteligt hver time :/ og henstillede sin forseelse til Rettens Kiendelse.

Fogeden i rette satte over ham efter lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 25 art/icul.

Afsagt.

Jens Pedersøn som selv for Retten tilstaar at have beganget Lejermaal udi sit egteskab med Karnilske Andersdatter Erdal, saa hon ved ham er blevet frugtsommelig, tilfindis, i anledning af Lovens 6te Bogs 13 Capitels 25 art/icul at straffes yderlig paa sin formue, og efter Lovens 6 Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul at stande aabenbare skrift, men Karnilske Andersdatter vil først loulig for sit Boepæl stevnes, førend nogen rettergang imod hende kand foretages.

Dito stevner Villum Iversøn Bragstad for begangne Lejermaal med Giertrud Mogensdatter \Som nu anden gang har forseet sig/ som og indstevnt.

De indstevnte møtte for Retten og Vedtog stevnemaalet.

Villum Iversøn efter tilspørgelse benegtede Sigtelsen; *med (men?) Giertrud Mogensdatter udlagde ham til Barnefader, og erbød sig ved eed at forklare at hand, nemblig Villum Bragstad, og ingen anden Var hendis Barnefader.

Villum Iversøn, efter tilspørgelse, bekræftede og vedstod, at hand har haftt omgiengelse med hende, men at hand derfore ikke har været barnefader. Dog kunde hand ikke beskylde nogen Anden derfore:

Og hon nemblig Giertrud Mogensdatter erbød sig med eed at bekræfte at hon ingen anden barnefader har end ham.

Fogeden i rette satte over dem begge efter lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul.

Afsagt.

Villum Iversøn Bragstad, som selv for Retten, tilstaar at have haft ublue omgiengelse med Giertrud Mogensdatter, som selv og tillegger ham alleene for Barnefader, tilfindis for deris utugtige Væsen at stande begge aabenbaare skrift, og hand nemblig Villum Iversøn at bøde 24 lod Sølv og Giertrud Mogensdatter 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; og tilholdis Giertrud Mogensdatter af retten, som tvende ganger nu er befunden i saadan forseelse, at entholde sig fra Videre saadan synd, saafremt hon ikke med haardere *Strev (straff?) vil Ansees. Have de indstevnte hellers intet at Bøde med, da straffes de med fengsel og paa Kroppen ./.

H/er/r Raadmand Magnus Schiøt Lader med skrifttlig Kald og Varsel stevne Velbyrdige frue Zidsele Kaaes paa Edevart de Places Veigne i Kiøbenhafn til at indfrie hendes accepterede Vexsel stor 370 Rdlr med sine forfaldne \renter og/ Omkostninger.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hendis Veigne, omendskiønt hon 3de ganger blev *paaraab;

Stevnevid-
 
 

1713: 38b

nerne Anders Andersøn Tvet og Arnbiørn Fløgsand afhiemblede for Retten med eed og opragte fingre, at have med Loulig fiorten dagis Varsel i dag, stevnet hende for hendis Boepæl Herløe for denne Sag og til dette Ting og talte med hende selv.

Raadmand Schiøtt lod \Ved Peder Bork/ indgive de tvende Vexler prima og 2da (secunda), med Protesten og sin fuldmagt fra S/igneu/r Edevart de Place hans fordring at indrive, med begier derhoes at dend indstevnte maatte foreleggis Laudag til neste Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen.

Afsagt.

Velbyrdige frue Zidsele Kaaes foreleggis Laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom, efter hvis (det som) i rette lagt er, skal Vorde afsagt.

Johannes Kaallevaag, Jacob Lille Fuscanger, Daniel Kaalevaag og Clemmet Hougland haver ladet stevne Lensmanden Rasmus Frommereid med skriftlig Varsel, som blev læst: og Var af dem selv efter tilspørgelse underteignet.

Lensmanden Rasmus Frommereid møtte for Retten og vedtog at Være louglig stevnt.

*Vidnet Lars Hanevig, Jacob Rabnong møtte for Retten og tilstod at Være Loulig stevnt til at aflegge deris Vidnisbyrd i denne Sag og Lensmanden tilstod og at Være stevnt til deris forklaring at anhøre.

Mogens Hanevig og Simon i Træet tvende Vidnisbyrd møtte ikke: som dog efter stevnevidneris Anders Tvets og Steffens Biærlands edlege forklaring er loulig stevnt med i Løverdags fiorten dages Varsel, til at aflegge deris forklaring i denne Sag.

Lensmanden Rasmus Frommereid tilstod at have skielt dem for ostretyve, baade for sit og anden Mands land.

Citanternis begiering var at dette maatte dem overbevisis og at først deris Vidnisbyrder maatte forhøris, som de have stevnt, til at bevise Lensmanden hans over dem giorte beskyldning.

Dernest blev Vidnisbyrdene Lars Hanevig og Jacob Rabnong fremkaldet for Retten; og aflagde først Lars Hanevig sin corporlig eed for Retten at Vidne sin Sandhed: og forklarede intet andet at have hørt end at hand nemblig Lensmanden, skiælte Citanterne for ostretyver;

Dernest fremstod Jacob Rambnong, som efter edens afleggelse, forklarede: at Lensmanden har skiælt dem for ostreTyver for hans og qvert mands land.

Citanterne forlangede ej at føre de andre Vidnisbyrd: men begierede at Lensmanden maatte nu tilholdes at overbevise dem sigtelsen.

Lensmanden blev deref-
 
 

1713: 39

ter tilspuurt hvormed hand kunde bevise det, hvortil *hans (hand) svarede at hand vilde overbevise det med Ole From/m/ereid Rasmus Frommereidz og Ole Hans/øn Frommereids og Mikkel Fuscangers forklaringer.

Citanterne paastod at de først maatte stevnis *først loulig til at anhøre deris forklaringer.

Afsagt.

Som Lensmanden Rasmus Frommereid beraaber sig paa at føre Vidnisbyrd udi sagen til at overbevise Citanterne det hand har sigtet dem for, og hand dertil allereede har indkaldet Vidnisbyrd, hvis forklaringer at anhøre Citanterne ej er stevnt til, da vil førend Vidnisbyrdene kand andtages, Vedkommende til Vedermæle indkaldes, førend deris forklaringer kand andtages, hvilket naar skeer, skal videre udi Sagen hvis ret er, vorde afhandlet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 15 Martij er holdet almindeligt Vaar- og restantze-Ting med Allenfits Skibbredis Almue paa Gaarden Mundal, nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Elluf Mundal, og eedsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Arne Gierviig, Elluf Mitgar, Magne Mundal, Nils Næsse, Søbiørn Fæste, Ole Giervigen, Mathis Hougsdal, Ole Nebhstad for Børge Grøttvet, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda først er bleven publiceret alle de allernaadigste forordninger og ordres, som fol/io 35 findis extraherede, efterat fogeden først, som sædvanligt, havde adVaret almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed.

H/er/r Christoffer Gaardmandz udgivne bøxelbrev til Knud Anderøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 tønne Malt udi Totland udi Allenfits Skibbrede beliggende, blev dernest publicerit dat/erit Ous-Præstegaard d/en 13 Junij 1712.

Item Peder Hofmands udgivne bøxelbrev til Peder Nilsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 tønne Malt udi Nore-Mogenstad i Allenfitz Skibbrede, daterit Sandvigen d/en 13 Febr/uarij 1713 ./.

Halsteen Lille Oxes udgivne Bøxelbrev til Nils Siursøn paa 1/2 løb Smør 1/2 huud og 1/2 tønde Korn udi Lille-Oxe i Allenfitz Skibbrede beliggende: dat/erit Lille-Oxe d/en 10 Januarij 1713 ./.

16 dito blev Retten igien sat nærværende forhen specificerede.

Dernest blev restancen for de ordinaire skatter for aar 1712 lydeligen oplæst og af mig, Lensmanden og tilstæde værende Almue forseiglet, som beløb sig til dend sum/m/a 18 rdlr 5 mark 8 s/killing.

Item restancen over dend allernaadigste paabudne dagskat, hvoraf intet Videre er betalt end af Jens Kiær og Dirik Hønnechen, hvilken blev forseiglet.

Og som ingen indfant sig der vilde gaa i rette eller have Sager at fremføre, saa blev Retten denne sinde ophævet og Brut og Tinget denne gang endet.
 
 

1713: 39b
 
 
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 17 Martij er holdet Vaar restantz og Skatte Ting paa Gaarden Eide i Echangers Skibbrede, med samme Skibbredis Almue, Nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Iver Esem, og edsorne Laugrettismænd, Arne Eide for Iver Storset, Anders Eide for Mogens Storeset, Lars Yttre Eide for Lars Schor, Ole Ols/øn *Inde-Hindenæs, Knud Væland, Iver Hope, Iver Hølleland, Nils Tofto med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed, er bleven oplæst alle de allernaadigste forordninger og ordres, som fol/io 35 findis extraherede.

Dernest blev publicerit Kari Andersdatter Aatterstadz udgivne Skiøde paa 9 mark Smør og 3 Kander Malt udi Aatterstad til sin Søn Johannes Olsøn dat/erit Eide d/en 12 Januarij 1713.

Mag/ister Erik á Møinikens udgivne Bøxelbrev til Askild Iversøn Moe paa 18 mark Smør og 1 1/2 Vog Næver udi Moe i Moe sogns og Echanger Skibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 30 Januarij 1713 ./.

Velbyrdige Wilhelm Hanssens udgivne bøxelbrev til Rasmus Siversøn paa 1/2 Spand Smør og 1/4 Mæle Malt udi Øfre-Helland i Mo sogn og Echanger Skibbrede beliggende, daterit Steenegaard d/en 8 Febr/uarij 1713 ./.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Mogens Johansøn paa 1 pund Smørs leje udi Strømme i Modalen og Echangers Skibbrede beliggende dat/erit Steenegaard d/en 28 Febr/uarij 1712 ./.

Velbyrdige Assessor Hanssens udgivne bøxelbrev til Johannes Olsøn paa 12 mark Smør udi Nyegaard i Moe sogn og Echanger Skibbrede beliggende, dat/erit Steenegaard d/en 3 Januarij 1713 ./.

Magne Sandvigen haver ladet til dette Ting ladet stevne Nils Sandvigen fordi hand har slaget ham.

Nils Sandvigen møtte for Retten og vedtog Stevnemaalet: og benegtede gierningen og Søgningen, og paastod at dend *indstevnte maatte ham det overbevise.

Dernest blev Citanten tilspuurt om hand nogen Vidnisbyrd haver i Sagen, som dend indstevntes gierning kunde overbevise ? hvortil hand svarede nej: ikke heller kunde og vilde dend indstevnte giøre sin eed paa nogen Uskyldig gierning at Være udi. Og paa det Uforligelighed ikke skulle blive Ved og straffen for deris fattigdoms skyld kunde formildes, forligte mand dem for Retten saaledis at den indstevnte, som holtes nogenledes skyldig, skulle give til de fattige 1 Rdlr, som fogeden oppebærger til distribution, og derpaa gave de hin anden haanden til God forligelse og stedzvarende Christelige levnet, at grandhefd og fredelighed fremdelis af dem skulle holdes, dog med dette alvorlige tilhold, at saafremt videre ondskab af dem maatte spørges, skulle den skyldige Nyde Lovens haarde straff.

Derefter tilspuurte fogeden tilstæde Værende Laugrettet og hoesværende Almue, om dem ikke vitterligt Var at efterskrevne Jorder i Echanger Skibbrede beliggende Nafnlige: Egebotten 6 mark Smør, Nederaas 1 pund Smør, og udi Myre 21 mark Smør, i aar 1712 har ligget øde og Usaaede. Hvortil af dem samptlige svaredes ja; og tilkiendegav de derhoes at Udi Røed ogsaa har ligget øde og Usaaet i aar 8 1/4 mark Smør, hvilket fogeden begierede under Rettens forseigling, som ham og blev given ./.
 
 

1713: 40
 
 

Dernest blev restancen for de ordinaire Skatter for 1712 lydeligen læst for almuen og af mig og samptlige laugrettet forseiglet, som beløb sig til dend summa 25 Rdlr 2 mark 12 s/killing.

Item blev restancen paa dend allernaadigste paabudne dagskat, *hvortpaa intet af dette Skibbredis almue er Vorden betalt, lydeligen oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 18 Martij er holdet almindeligt Vaar og restantz Ting med Haasanger Skibbredis Almue paa Gaarden Hoshofde, nærværende deris Kongl/ig Maj/e/s/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Johannes Hannestvet og eedsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Anders Fotland, Johannes Kleiveland, Johans Helland, Nils Kleiveland, Magne Kleppe, Mogens Helland, Johans Hemvigen, Vemmund Vare, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed, blev først publicerit alle de allernaadigste forordninger, og ordres som fol/io 35 findis extraherede.

Friderik Schumager lod dernest fredlyse Tyssens og Elvigebottens Skoug og Veidefang, dat/erit Bergen d/en 4 Martij 1713 ./.

Item Ole Moenes udgivne gavebrev til Joen Olsøn og Marrite Olsdatter paa 12 mark S/mør og 6 Kander Malt udi Moene, dat/erit Hoshofde d/en 17 Martij 1713 ./.

Item Johannes Hellands og Wemmund Vares udgivne Skiøde til Lensmanden Johannes Hannestvet paa deris tilfaldne een trediepart i Jordegodset efter Rasmus Hanestvet, daterit d/en 12 Januarij 1713 ./.

Wilhelm Hanssens udgivne bøxelbrev til *Joes Larsøn (Johannes Larsen iflg. ættebok for Modalen) paa et p/un/d Smør udi Flateqval dat/erit Steen d/en 21 Januarij 1713 ./.

Wilhelm Hanssens udgivne bøxelbrev til Johannes Nilsøn paa 1 pund (smør) udi Ladvig daterit Bergen d/en 13 April 1712 ./.

Peder Bork efter ordre af Mad/a/me Rebecha S/a/l/ig/ Berent Henriks/en/s Enke og Lars Miltzou /: som Cautionister for afdøde foget Salig Mads Holm :/ tilspuurte Laugrettet og tilstædeværende almue om de viste delinqventen Marte Mogensdatter /: som Anno 1699 blev dømt til at miste sit Liv, fordi hon hafde fød i dølsmaal et U-ægte Barn (:/), har haft nogen Midler og ejendeeler, men om det ikke har været dem vidende at hon var gandske fattig Menniske, som tiente andre og hafde neppe saa mange klæder hon kunde skiule sit legeme med ? hvortil svaredes at hon var gandske udarmet og gik omkring og tiggede sit Brød hoes gotfolk.

Dette begierede Peder Bork under Rettens forseigling, som ham og blev meddelt.

Dernest blev paaraabt om Lensmanden havde Nogen Kongens Sager indstefnt.

Iver Hagenes lader stevne Ole Byrkeland fordi hand uden lov haver hugget 3de furretræder af de største hand havde i sin Skoug, uden minde og forlov.

Ole Børkeland møtte for Retten og Vedtog stevnemaalet; og siger sig at have faaet forlov af Citantens Koene.

Iver Hagenæs havde sin Koene Marrite Mikkelsdatter for Retten med sig, som gandske benegtede Ole Birkelands sagn og tale, mend sagde at hon havde forbudet Ole Birkeland dem at hugge eller at gaa i deris skoug at hugge.

Retten tilspuurte dend indstefnte om hand kunde bevise at ham var given noget Lov ? hvortil hand
 
 

1713: 40b

svarede, at hand ingen beviis havde, mend tilstod, som dog Citantens Koene negtede, at have faaet forlov til at hugge.

Dernest blev Citanten tilspuurt *hor lange de nedhugne træer Vare ? *hortil hand svarede 20 alne. Hvilket dend indstefnte og vedstoed, og kunde Være i *skeelet 3 fingre tyk.

Citanten *henstille Sagen til Rettens paakiendelse: som Ole Birkeland og henskiød sig til.

Da blev af os samptlige for Ret kient og afsagt.

For denne Ret haver Citanten Iver Hagenæs ladet indkalde Ole Birkeland for hand uden forlov udi hans skoug og Mark haver hugget 3de furretræer 20 alen lange hvilket Ole Birkeland ej fragaar, men foregiver at have faaet forlou dertil af Citantens Koene; hvilken det her for Retten gandske fragik; Da som Ole Birkeland ej kand fremføre beviis At hand det med forlov giort haver; kand denne Sag ej Gandske straffeløes afgaae; men kiendis for Ret, i anledning af Lovens 2 Bogs 9 Cap/itul 17 art/icul at Ole Birkeland, andre til afskye, bør stande aabenbare skrift og erstatte derforuden Citanten Processens Omkostning med 2 mark danske inden 15 dager under Nam efter loven ./.

Dito stevner Ole Birkeland for hand har slaget ham udi en Mands Huus paa Lødtvet ved nafn Mogens Lødtvet:

Ole Birkeland vedtog stevnemaalet; og fragik Sigtelsen.

Citanten erbød sig *dett at bevise med disse indstevnte Vidnisbyrd Mogens og Ole Lødtvet af Arne Skibbrede: hvilke bleve tilspuurte om de deris Vidnisbyrder her udi et fremmet skibbrede ville aflegge ? hvortil de svarede ja:

Ole Birkeland blev tilspuurt om hand til disse Vidnisbyrd(s) forklaring at anhøre var stevnt ? hvortil hand svarede nej: som og stevnevidnerne Hans Bernæs og Askil Bærnæs forklarede.

Afsagt.

Som dend indstevnte Ole Birkeland fragaar, som stevnevidnerne og forklarer ej at være til disse indkaldede Vidnisbyrders forklaringer at anhøre, indstevnt, da kand deris forklaringer ej antages, førend Citanten haver fuldbyrdet lovens 1 Bogs 4 Cap/itul 1 art/icul i at indkalde Ole Birkeland til deris forklaringer at anhøre, hvilket naar skeer, skal Videre udi Sagen kiendis hvis lou og Ret medfører.

Dernest blev Lensmanden tilspuurt om hand flere Sager havde paa Kongens Veigne indstevnt ? hvortil svaredes nej. Ej heller var andre Sager indstefnt flere til dette ting ./.

Derefter blev restantzen for de ordinaire skatter for aar 1712 oplæst og af mig med samptlige Laugrettet forseiglet, som beløb sig til dend summa 5 Rdlr 12 s/killing ./.

Item blev udstæd et Tingvidne paa den allernaadigste paabudne dagskat hvorpaa intet af dette Skibbredis Almue er Vorden betalt, og af mig med samptlige laugrettet forseiglet. ./.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 20 Martij er holdet et almindeligt Vaar og restantz Ting med Mielde Skibbredis Almue paa Gaarden Reistad nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden Johannes Øfste Mielde
 
 

1713: 41

og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Ole Eide for Steffen Eide, Anders Askeland, Haldor Vikno, Knud Vikno, Johannes Johans/øn Øfste Mielde, Baste Johansøn Reistad, Steffen Eide havde Mand for sig, Lars Vefle og Anders Præstuun, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed var advaret, blev Tinglyst alle de forhen fol/io 35 specificerede ordres og Allernaadigste forordninger.

S/igneu/r Jacob Widing(s) udgivne Skiøde, blev dernest publicerit, som var udgiven til Velædle og Velbyrdige Wilhelm Hansøn paa een Gaard Nore Kleppe, skyldende aarligen 1/2 løb Smør 1/2 t/ønde malt, daterit Liuse-Clostret d/en 8 Martij *1712.

Alida De la Rossis S/a/l/ig/ Hermand Gaardmandz udgivne bøxelbrev til Lars Eriksøn paa 1 pund Smør og 16 Kander Malt udi Aaseim i Mielde Skibbrede beliggende, daterit Mielde d/en 4 Febr/uarij 1713.

H/er/r Claus Schavenii udgivne Bøxelbrev til Jacob Knuds/øn paa 1/2 løb 1 1/2 mark S/mør og 1/2 t/ønde Malt udi Mitmielde i Mielde Skibbrede beliggende daterit Hougs Præstegaard d/en 3 Martij 1713 ./.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Johannes Joensøn paa 1/2 løb 1 1/2 mark Smør og 1/2 t/ønde Malt udi Mitmielde daterit Hougs Præstegaard d/en 3 Martij A/nn/o 1713 ./.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Ole Rasmus/øn paa dend halve part udi Hougsberg, som er 1/2 løb S/mør dat/erit Hougs-Præstegaard d/en 16 Apr/ilis 1709.

Johannes Olsøn Tuenæssis udgivne bøxelbrev paa 1 pund 3 mark Smør og 6 Kander Malt udi Hafre i Mielde Skibbrede beliggende, daterit Tuenæs d/en 9de Febr/uarij 1713 ./.

Lensmanden Johannes Andersøn Øfste Mieldes udgivne bøxelbrev til Joen *Moesøn (Monsøn?) paa 26 mark Smør og 6 Kander Malt udi Hafre, i Mielde Skibbrede beliggende daterit Øfste Mielde d/en 5 Januarij 1713 ./.

Johannes Tuenæsses udgivne bøxelbrev til Johannes Lars/øn paa 18 mark Smør og 12 Kander Malt udi Nore-Askeland, i Mielde Skibbrede beliggende, dat/erit Tuenæs d/en 15 Febr/uarij 1713 ./.

Ole Andersøns udgivne Bøxelbrev til Magne Mikkelsøn paa 1/2 løb Smør og 18 Kander Malt udi Søre Kleppe i Mielde Skibbrede beliggende, dat/erit Hole d/en 3 Januarij 1713 ./.

Bente S/a/l/ig/ Nils Hiermandz udgivne bøxelbrev paa 1 pund (smør) og 1/2 t/ønde M/alt udi Gierstad i Mielde Skibbrede beliggende dat/erit Berg/en d/en 8 Martij A/nn/o 1713 ./.

Rasmus Nilsøn Reistad fremkom og beklagede sig at hand formedelst storm og Uveir ikke har kundet komme til Allenfits Tingsted, med sin af H/er/r Johan Madsøn bekommene bøxelseddel, med begiering, at den her maatte publiceris og hans forfald paaskrivis, paa det hand ikke skulle være aarsage til dens, ved første Ting, forsømmelse, som skeede, og Var samme bøxelseddel dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 28 Novembris 1712 ./.

Ole Ols/øn Væfles udgivne bøxelbrev til Mogens Olsøn paa 1 p/un/d 9 mark S/mør og 13 1/2 K/ande M/alt udi Søre Revem daterit Vefle d/en 4. Januarij 1713 ./.
 
 

1713: 41b
 
 

Derefter blev Lensmanden tilspuurt om hand nogle Sager paa Kongens Veigne havde indstevnt ? hvortil hand svarede nej.

Dernest blev andre Sager foretagne: og havde

Deris Velærværdighed H/er/r Claus Schavenius ladet stevne Erik *Mitmelde, som haver *beboeet Præste-Enke Gaarden Mitmielde fordi hand ikke Loulig, førend dend opsagt haver, haver holdet Lougfør efter hans bøxelseddels tilhold.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedtog Stevnemaalet, og producerede sin Bøxelseddel af dato 12 Apr/ilis 1710 som blev læst. Dernest blev ham tilspuurt hvor mange aar hand dend beboet haver ? hvortil svaredes 3 aar; og er ej nøt til at fare fra gaarden, men dend godvilligen forlat. Dernest blev ham tilspuurt om hand, for at forekomme Videre omkostning, Vil erbyde sin benificerede Jordejer noget til aabod ? hvortil hand svarede at hand ville give 4 Rdlr til aabode: hvormed Lensmanden, Johannes Øfstemielde, fuldmegtig for SognePræsten Var fornøjet: hvorpaa dend indstevnte gav Lensmanden sin haand og blev dend Sag hermed forligt og foreenet.

Dito havde ladet stevne Ole Hougsberg for hand Citanten U-afvidende haver paa hans deel opbrut ager.

Dend indstevnte møtte for retten og Vedtog stevnemaalet og forklarede at hand havde forlov dertil af sin SognePræst at bryde ager, paa hans mark, hvortil Præsten havde lovet ham Sædekorn, men som hand intet korn fik af Præsten, som halvparten af Aflingen for ageren skulle have, saaede hand sit eget og fik lidet igien.

Lensmanden paa Citantens veigne forklarede at have ingen anden ordre af Citanten, end at tiltale dend indstevnte for Ulouglig agerbrut.

Dertil blev dend Indstevnte tilspuurt, om hand nogen Vidnisbyrd havde, som kunde *forkrare (forklare) at Citanten ham paa ovenbemelte Condition havde lovet eller givet forlov til at bryde ager ? hvortil hand svarede Siur Rivenæs og Johannes Sundland Vare hans Vidnisbyrd i denne Sag.

Afsagt.

Som dend indstevnte paaraaber sig paa Vidnisbyrd udi Sagen, da givis ham dilation til neste Ting dem at indkalde og Citanten til Vedermæhle, hvilket naar skeer, skal videre udi sagen kiendis hvis Ret er.

Derpaa, siden der ingen flere Sager var, blev lydeligen oplæst restantzen for den allernaadigste paabudne dagskat og forseiglet.

Item restancen for de ordinaire Skatter for aar 1712 som blev oplæst og forseiglet og beløb sig til dend summa 4 Rdlr 2 mark 6 s/killing.

Dernest tilspuurte fogeden tilstæde Værende almue, om dem ikke var vitterligt at i aar 1712 laag øede og usaaet Erstad 2 p/und 6 mark S/mør Schierping 1 p/un/d 21 mark S/mør Mæle 2 p/un/d 3 mark (smør), Housberg 1 p/un/d 12 mark S/mør ? hvortil de svarede samptlige Ja ./.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 21 Martij er holdet almindeligt Vaar og restantz-Ting med Arne Skibbredis Almue paa gaarden Yttre-Arne, Nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Børge Selvig
 
 

1713: 42

og eedsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Ole Aadnetvet Nils Songstad, Mogens Olsnæs, Baste Goupaas, Tørres Yttrearne for Ole Fosmarken, Gregus Souraas, Ole Brurviig, Nils Rolland med meere Tingsøgende almue,

Hvorda, Efterat fogeden havde advaret almuen, til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed, er bleven først oplæst alle de allernaadigste forordninger og andre ordres, som fol/io 35 findis extraherede.
 
 

Og som ingen breve var at tinglyse, blev efterat Skatterne vare tagne Sagerne foretagen og blev derpaa Lensmanden tilspuurt, om hand havde nogen Kongens Sager indstevnt ? hvortil hand svarede nej, saasom ingen var forefalden.

Lensmanden Iver Esem haver ladet stevne Mogens Blindem efter forrige tiltale til høsteTinget d/en 17 Nov/embris 1712 angaaende dend resterende tiende:

Dend indstevnte møtte for Retten og vedtog stevnemaalet; og svarede at hand for 6 Aar siden 1706 har betalt ham i sit huus paa forligelse paa dend maade at hand betalte ham 2 mark for hand skulle være fri for resten. Hvilket Citanten fragik.

Afsagt.

Som dend indstefnte fremfører adskillige indvendinger, hvilke Citanten fragaar, da paalegges Iver Esem at bekræfte til neste Ting, det hand dend indstefnte det ej eftergivet har eller og dend indstevntis at bekræfte sin sigelse ved eed til rettens endelig paakiendelse og Sagens endelighed.

Derefter blev restancen for de ordinaire Skatter lydeligen for almuen oplæst og confererit og af mig med samptlige Laugrettet forseiglet, som beløb sig til dend summa 7 Rdlr 10 s/killing.

Item blev restancen for den allernaadigste paabudne dagskat lydeligen oplæst og af mig og samptlige Laugrettet forseiglet tillige med Lensmanden.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 29 Martij er efter Velbaarne Stiftbefalingsmandens *Andreæ Undals befaling holdet Ting paa Vangen til at dømme udi dend Sag imellem Sorenskriveren S/igneu/r *SvartzKops (SvartzKopf) og Joen Kinne, hvilken befaling er daterit Bergen d/en 27. Februarij 1713; hvortil fogeden haver opnæfnt eftterfølgende Laugrettismænd, til meddoms Mænd, nafnlige: Mikkel Lie, Wiking Grove, Tormo Helland, Peder Giersqval, Mikkel Grævle, Iver Lone? (Løno?), Haaver Skieldal og Lars Lødve, hvor og fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg med mere Tingsøgende Almue Var tilstæde;

Til hvilken dag og Tid Kongl/ig Majestets Sorenskriver S/igneu/r Jesper Svartskop havde med muntlig Varsel og tvende Stevnevidner Lensmanden Viking Tvilde og Skafferen Od Lerhus ladet stevne Joen Kinne for ærrørige ord ham tillagt paa Høstetinget, hvilke hand med indstevnte Vidnisbyrd, da Værende Laugret nafnlige, Knud Norreim, Aamund Giljerhuus, Torger Hylle Brynneld Skutle, Styrk Seim, Knud Hefte, Helje Olde, Anfind Ringheims forklaringer vilde afbevise, hvis Vidnisbyrder at anhøre *hand og Citanten havde indstevnt Joen Kinne at anhøre.*

Dend indstevnte Joen Kinne møtte for Retten og vedtog Stevnemaalet at Være ham loulig forkynt baade for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdene.

Alle de indstevnte Vidnisbyrd møtte for Retten og tilstod at Være lovligen stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrd i denne Sag.

Derpaa blev dend indstevnte Joen *Kine tilspuurt om hand vedgaar og tilstaar de ord at have talt til Sorenskriveren S/igneu/r SvartKop
 
 
 
 

1713: 42b

at hand beskylder ham fore at have forrettet et Uretferdigt skifte ? hvortil hand svarede at hand ikke kand benegte at hand jo har sagt til Sorenskriveren for Retten her i høst at hand har forrettet et U-retfærdigt skifte og at Være een Uretfærdig Dommere.

Ydermere begierede Sorenskriveren at Vidnisbyrdene maatte forhøres.

Derpaa fremkaldede Retten først Knud Noreim, som efter aflagde eed forklarede: at hand hørte ham nemblig Joen Kinne at sige, siunis du ikke at have giort mig Uret nok tilforne, vilt du endnu giøre mig meere, du giorde et Uretfærdigt skifte efter min Moder.

Dernest fremkaldedis Aamund Giljerhuus, som efter aflagde eed forklarede: at hand hørte ham sige dette, til Sorenskriveren, du har giort mig et Uretfærdigt skifte og intet andet.

Derefter fremstod Torger Hylle, som efter aflagde eed forklarede: at hand kunde ikke erindre sig ret enten hand, nemblig Joen Kinne, beskylte Sorenskriveren S/igneu/r Svartzkop for at have giort et Ulovligt eller Uretfærdigt skifte; kunde hand ikke erindre til Visse; saadant noget Var det.

Brynnild Skutle efter edens afleggelse forklarede at hand hørte ham beskylde ham, nemblig Sorenskriveren, for et Ulougligt skifte: og at have giort ham nemblig Joen Kinne Uret nok.

Styrk Seim efter edens afleggelse forklarede at hand hørte ham nemblig Joen Kinne at beskylde Sorenskriveren for et Uretfærdigt Skifte.

Knud Hefte efter edens afleggelse forklarede at hand hørte ham nemblig Joen Kinne beskylde Sorenskriveren for et Ulouligt skifte.

Helje Olde efter edens afleggelse forklarede at Joen Kinne skylte Sorenskriveren for et uretfærdigt skifte at have giort efter hans Moder.

Anfind Ringheim efter edens afleggelse forklarede at hand hørte Joen Kinne beskylde Sorenskriveren S/igneu/r Svartzkop for at have giort et Uretfærdigt skifte:

Dernest blev dem tilspuurt samptlige Laugrettismænd og Vidnisbyrder, om denne beskyldning ikke Sorenskriveren blev tillagt da hand sad Retten udi Dommersæde ? hvortil de samptlige svarede ja.

Joen Kinne spurte Vidnerne om ikke Sorenskriveren raabte paa ham nemblig Joen Kinne førend hand svarede: hvortil de svarede jo.

Dernest tilspuurte Sorenskriveren Vidnerne igien om ikke hans spørsmaal deraf havde sit udsprung, at Halle Uqvitne, som Ubeskikket og Ufød Værge, Joen Kinnes Broders Værgemaal sig havde anmasset, og Uforsvarlig forestaaet, for hvilket Louen (loven) den fødde Værge ansvar paalegger, hvilken at efterspørge fornødendhed udkrævede og da blev svaret Joen Kinne, som eldste Broder, som da paa Tinget tilstædeværende blev tilspuurt om hand uden Varsel vilde tage imod gienmæle ? og derpaa svarede Joen Kinne de foranførte ord; som de samptlige bevidnede.

Derefter indgav Sorenskriveren sit skriftlige forset, som blev læst daterit Wangen d/en 29de
 
 

1713: 43
 
 

Martij 1713.

Derefter igien indgav Joen Kinne sit skriftlige forsæt daterit Wangen d/en 29 Martij 1713, som hand selv for Retten vedstod at have ladet skrive og selv underskrevet: som og blev læst.

Derimod replicerede Svartzkop imod disse Vidners førelse angaaende skiftebrevet, at efterdi Skiftebrevet for lang tid haver udstaaet sine *fa talia* (fatalia), og *upatalt for Retten, da dog beviislighed om dessen formeente ubillige forhandling, for Lautinget burde *vaaren indkaldet, thi kand denne skifteforretning nu ingenlunde af overRetten langt mindre af denne Ret paakiendis og ej egentlig denne Sag anrører.

Da blev denne Kiendelse gaaen.

Som Joen Kinnis Paastand om at føre Vidnisbyrd til at overbevise Sorenskriverens skifteforretning uloulig at Være, er stridig imod Lovens 1 Bogs 6 Capit/ul 10 art/icul der siger at naar nogen underdommers Dom eller forretning ikke inden 6 Maaneder indstevnis for sin tilbørlige overRet, men lengere henstaar, har ingen magt dend at paatale, og det befindis af inleggerne, at dette skifte er alt over aar og dag gammel, og ikke for sin tilbørlige overdommere indstevnt, kand dessen angaaende intet foretagis til forandring eller svekkelsis paakiendelse Af denne Ret, men førend dette skifte kand anrøres, faar allerunderdanigst søges deris Kongl/ig Majestets allernaadigste bevilgede opreisning dend at maa paatale, naar det er giort og erlanget da for overdommeren og ikke for denne Ret, Sorenskriverens forretning til paakiendelse at *indstevnnis og der føre sine beviser og *Vidnerbyrder.

Dernest blev parterne tilspuurt om de noget mere deris og denne hovetsag angaaende havde at indføre lade; ? hvortil de svarede nej, derpaa indkaldede vi parterne tilsammen og foreholt dem forlig, hvilken Sorenskriveren efter imellemhandling lovede at ville giøre naar ham fornøjelig erklæring skeede, som Joen Kinne ingenlunde ville, hvorpaa Citanten begierede Dom.

Da blev af os samtlige for ret Dømt og afsagt.

For denne Ret lader deris Kongl/ig Majestets Sorenskriver S/igneu/r Jesper Svartskop indkalde Joen Kinne for ham paa et offentlig Ting og siddende Ret i Tingstuen tillagde Uretfærdighed /: hvilket Joen Kinne Ugrundet formeener sig at Være tilføjet ved et skifte af Sorenskriveren efter hans Moder forrettet :/ som dog nu /: omendskiønt Joen Kinne efter Høi øfrigheds *Resulutioner paa hans tvende memorialer derom, er tilholt *Lougrundet dend om hand dend paaanker, at indstevne for overdommeren, hvilke forretning ham i rette tider er bøden gienpart af til indstevning, som hand ej har vildet modtage :/ har overstaaet sine fatalia og ej af nogen Ret
 
 

1713: 43b

efter Louen kand paakiendis eller paatales, da som Joen Kinne ej for os endnu benegter, som Vidnisbyrdene og forklarer, jo at have beskylt Citanten \dog/ Ubevist, for en siddende Ret for U-retfærdig og der udøst meget ubeqvemme og nærgaaende Ord; Saa kiendis for ret at Joen Kinne, i følge af Lovens 6 Bogs 4de Cap/itul 18 art/icul, for saadanne Ubeqvemme Ord, mod Citanten for Retten udtalt, bør bøde til Sorenskriveren Citanten Jesper Svartzkop 40 lod Sølv og have sin Boes lod forbrut til Kongen, saa og offentlig erklære Sorenskriveren for Retten, og betale derforuden i Processens forvolte Omkostning 5 Rdlr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 3 Aprilis er holdet almindeligt Vaar, restantz Skatte og Sageting med Radøe Skibbredis Almue udi BrudKnappen, nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit Foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Rasmus Sæbøe og 8tte edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Mikkel Qvalem, Rasmus Lille-Tvet, Johannes Houland, Johannes Manger, Mogens Byrkeland, Mikkel Bøe, Knud Qvisteen og Nils Sletten, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden, som sædvanligt, havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed imod Retten blev først oplæst alle de allernaadigste paabudne forordninger og andre ordres som fol/io 35 findis extraherede ./.

Stift-Prousten Mag/ister Ole Storms udgivne Bøxelbrev til Nils Knuds/øn Morken paa 18 mark Smør og 1/2 faar i Øfre-Manger i Radøe Skibbrede, hvorfore ham er given bøxel 5 Rdlr dat/erit Bergen d/en 7. Januarij 1713 ./.

Dernest blev Sagerne foretagen:

Og havde da Lensmanden Rasmus Sæbøe til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt ladet med 2de Vidner Simen Sæbøe og Hans Wettaas ladet stevne Anders Nilsøn Yttre Sæbøe gift med Ane Johansdatter og boende paa Herløe Skibbrede for fortilig sammenleje med sin Koene.

Simen Yttre Sæbøe møtte paa dend indstefntis Veigne og vilde imodtage frivillig Varselen: og forklarede at hand ikke kunde negte at Jo dend indstefntis Koene er kommen i barselseng 8tte Uger efter deris bryllup med een datter og kunde intet derimod indvende, men begierede lindring af Retten for paakommende Bøder saasom hand var meget fattig.

Fogeden satte i rette over ham efter Lovens 6 Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul og var dom begierende.

Afsagt.

Anders Nilsøn, som Ved sin Stiffader Simon Sæbøe lader tilstaa at have 8tte Uger efter sit bryllup avlet et Pigebarn ved sin Hustrue og saaledis forseet sig imod lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 (articul) da tilfindis Anders Nilsøn, i følge af samme Lovens alligerede articul at bøde for sig halvfemte lod Sølv og for sin hustrue halvt saa meget, inden 15 dager under Nam efter Loven.
 
 

1713: 44
 
 

Dito haver ladet stevne Steffen og Ole Indre Sæbøe for at skal have uden lov og Dom nedreved et Nøst til sine Bøders erleggelse.

De indstevnte møtte for Retten og vedtog at Være loulig stevnt; og benegter Sigtelsen, paastod at det *matte dem overbevisis;

Dernest blev lensmanden tilspuurt om hand nogen Vidnisbyrd det dem at overbevise havde; hvortil hand svarede nej:

Fogeden henstillede det til rettens paakiendelse.

Afsagt.

Som de indstevnte benegter sigtelsen og Lensmanden Selv tilstaar ingen Vidnisbyrd at have til gierningen dem at overbevise, altsaa frikiendis de indstevnte Steffen og Ole Indre Sæbøe for denne Citantens paatale.

Madame Witters haver ladet stevne Anders Askeland og hans Koene Birte og Pige Cicilia for at levere hende tilbage igien et *regnerask, som hon skal have efterlat sig i deris Huus.

Anders og Pigen møtte og Vedtog først at Være loulig stevnt og erbød sig at gaa i rette; men som ingen Citant møtte, som stevnt havde Viger de indstevnte Sagesløes hiem for denne gnag.

Hans Wettaas have{t}r (ladet) ved tvende Vidner Ole Morken og Simon Sæbøe stevne Johans Nødtvet for hand negter at betale dend lejede fløtning for ham.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller Stevnevidnerne; som afhiemble kunde; hvorfore det beroer med Sagen til Loulig Stevnemaal.

Og som ingen flere indfant sig, efter 3de ganges paaraabelse, som vilde gaa i rette, blev restancen for de ordinaire Skatter for Aar 1712 lydeligen oplæst og forseiglet af mig og samtlige Laugrettet, som beløb sig til dend summa 9 Rdlr 5 mark 8 (skilling).

Item restancen for den allernaadigste paabudne dagskattens halve deel oplæst og forseiglet; og blev saa tinget paa dette sted endet ./.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 5 Aprilis er holdet almindeligt Vaar- restantz og Skatte-Ting med Lindaas-Skibbredis Almue udi Kilstrømmen, Nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden Mikkel Onæs og 8tte edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Rasmus Holmaas, Joen Lille-Aas, Ole Qvalvog, Jacob Qvalvog, Thommes Kaalaas, Ole Syndbøe, Nils Rosnæs, Magne Rosnæs, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat almuen af fogeden til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten var bleven advaret, er først oplæst alle de allernaadigste udgangne forordninger og høi øfrigheds ordre som fol/io 35 findis extraherede.

Dernest blev publicerit Mad/a/me Giertrud De Finis udgivne bøxelbrev til Erik Olsøn paa S/a/l/ig/ Joen Olsøns part udi Rembnor i Lindaas Skibbrede beliggende dat/erit Horvigen d/en 3 Octob/ris 1712 ./.

Ane Marie Mikkelsdatters udgivne bøxelbrev til Baar Jacobsøn paa 1 pund og 3 mark Smør udi Severøen i Lindaas Skibbrede beliggende, daterit Langøen d/en 9de Januaris 1713.

Jonas Russis udgivne bøxelbrev til Bendix Jacobsøn paa 18 mark Smørs leje udi Leervaag, i Lindaas Skibbrede beliggende daterit Bergen d/en 20 Martij 1713 ./.

Marie Macodies udgivne bøxelbrev til Ole Aamundsøn paa 1/2 løb S/mør 1/2 t/ønde M/alt og 1 qvarter Korn udi Marraas i Lindaas Skibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 2 Apr/ilis 1713 ./.
 
 

1713: 44b
 
 

H/er/r Johan Madsøns udgivne bøxelbrev til Josep Clausøn Aandeland paa 1/2 løb 6 mark Smør og 1 Mæle Malt udi Lødtvet i Lindaas Skibbrede beliggende, daterit Lindaas-Præstegaard d/en 29 Octob/ris 1712.

Dernest blev Sagerne foretagen; og havde

Lensmanden, Mogens Stuberg og Mogens i *Grin (gard i Lindås sk.r.?) paa fogedens Veigne til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt ladet stevne Mikkel Huusem for hand skal have fundet nogle Bord paa Ræk og ej det tilkiendegivet, til at lide straf efter loven.

Dend indstevnte møtte og Vedtog stevnemaalet. Og vedstod at have fundet 7 \Kiste/ Bord, som hand havde ført paa landet, og haver det tilkiendegivet for Kiøbsvennen *Girk (Gert?), men ikke til Lensmanden eller fogeden, dernest blev ham tilspuurt naar ham fant dem, ? hvortil hand svarede at haver fundet forleden Aars Vinter de 7 Bord og i aar har hans dreng Arne funden med een anden Mand 7 Bord. Derpaa blev ham tilspuurt om hand nogen sinde haver det tilkiendegivet for offentlig Ting ? hvortil hand svarede nej; men vel At have sagt det til eendeel af almuen, Og haver derfore ikke d/et angivet, enten for Amptmanden, fogeden eller nogen saadan sin øfrighed, saasom hand holt det at Være af ingen Værdi:

Fogeden satte i rette over dend indstevnte efter lovens 5te Bogs 9 Cap/itul 1 (1ste) og 2den articul og strandforordningen 11 articul, og paastod Dom.

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand noget videre havde at udreede i denne Sag, som Kunde Være til hans befrielse ? hvortil hand svarede nej.

Da blev af mig med samptlige Laugrettet saaledis Dømt og afsagt.

Omendskiønt denne forseelse efter Loven og forordningens tilhold vel fortiener een haard straff, saa dog for Samvittigheds skyld og henseende til Værdietz ringhed, og for at conservere et menniskis ære ansees dend til penge *Mulet, at hand nemblig Mikkel Huusum tilfindis at betale Bordenes Værdi 3 dobbelt til deris Kongl/ig Majestet med 1 Rdlr og Bordene derforuden at tilhøre Kongen; dog foreholdes hand herhoes, at vagte sig herefter for at dølge noget som kand af ham findis, saafremt hand ikke vil haardelig om hand *tiere i saadan forseelse skulle antreffes, straffes efter loven og forodningen, det tildømte vil hellers inden 15 dager under nam efter loven udredis og betalis.

S/igneu/r Jonas Ruus haver ved 2de Vidner lensmanden Mikkel Onæs og Aamund Nilsøn ladet stevne Rasmus Johansøn Leervaag for ham paa sine myndlingers Veigne pligtige landskylder og 3dietager, hvorfore hand vil producere special Reigning, at betale med Processens omkostning.

Dend indstevnte møtte for Retten og Persohnlig og vedtog stevnemaalet. Og forklarede derhoes at hand u-muelig kand betale ham denne Rest, saasom hand tager 4 Rdlr aarlig i fløtning af dem.

Citantens søgning Var 5 aars landskyld og 2 aars 3dietage, item fierdepenge deraf, som er (ialt?) 8 Rdlr 3 s/killing.

Dernest blev leilendingen tilspuurt om hand ingen landskylds bog havde ? hvortil hand svarede ja, mens ikke med sig. Forklarede derhoes at have nyelig Været i byen og betalt ham 1 Rdlr, som ej i hans Bog er bleven afskreven.

Afsagt.

Som Lovens 3die Bogs 14 Cap/itul 22 art/icul tilholder Landrottene at meddeele sine Leilendinger landskyldsbøger, som skal kom/m/e overens med Jordebøgerne, og leilendingen beklager sig at Være sked forkort af Landrotten, da Vil original Jordebog tillige med Leilendingens landskyldbog til nestholdende Ting for dette Skibbredis almue produceris til conference og endelig Doms Loulige paakiendelse.

Dito stevner Johannes Nilsøn Leervaag for resterende 4re Aars landskyld og 3dietage for 1712, Item fierdepenger deraf
 
 

1713: 45

tilsammen 3 Rdlr 6 s/killing at lide Dom til betaling med Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte og vedtog Varselet; og benegtede denne gield, tilkiendegivende at hand i 4re aar ikke viste hvad ejer hand havde og derfore ikke kunde paa noget sted yde dend, siden har hand betalt ham i fire aar, Og har i de 4re aar betalt ham 6 Rdlr; de 3 aar betalte hand ham for Juul og det sidste aar betalte hand ham efter Juul: formeenende derhoes ej at kunde svare ham 4dePenge for de 4re Aar hand ej viste at hand Var ejer: derforuden forklarede hand at hand har betalt ham langt mere end i hans Bog findis anteignet og paa saadan maade kunde hand aldrig blive skyldfrie.

Afsagt.

Samme kiendelse som forrige.

Dernest tilspuurte fogeden Almuen og det tilstædeværende Laugrett, om dem ikke vitterligt Var, at Aar 1712 haver lagt øde og Usaaet efterskrevne Gaardeparter i dette Skibbrede nemblig Førland 21 mark Smør, Lechvold 1 p/un/d 7 1/2 mark Smør, Leervaag 1 pund 12 mark Smør, Kaland 12 mark Smør, Kaardal 21 mark Smør, Weraas 1 pund 18 mark Smør, Øfre Syslak 22 mark S/mør, Kaalaas 1 løb Smør Hauchaas 1 p/un/d 12 mark (smør), Weddefield 1 løb 18 mark S/mør Neretvet 2 p/un/d 16 mark Smør Bachebøe 1 p/un/d 12 mark Smør, Konglevold 1 løb 2 p/un/d 12 mark Smør, Fieldsbøe 1 løb 1 p/un/d 15 mark Smør, Løftvet 2 p/un/d 18 mark, Bruntland 2 p/un/d, Dragøen Et pund og 12 mark Smør ? hvortil alle eenstemmig svarede ja! hvilket fogeden under Rettens forseigling begierede, som ham blev meddelt.

Derefter blev restancen paa de ordinaire Skatter for Aar 1712 lydeligen oplæst, som beløb sig til dend summa 18 rdlr 2 mark 9 s/killing og af mig og samptlige Laugrettet forseiglet.

Item restancen for dend allernaadigste paabudne dagskat oplæst og forseiglet, og dermed Tinget paa det sted ophævet.

Anno 1713 d/en 7 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restantz og Sageting med Gulen Skibbredis Almue paa Gaarden Halsviig nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniels Rafnsberg Bondelensmanden Ole Hougsdal og 8tte edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Jørgen Nordgulen, Peder Næs, Joen Østgulen, Joen Nærdal, Jens Nere Østgulen, Ole Tveten for Nils Eide, Jetmund Risnæs, Lars Øfre Opdal, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat fogeden havde advaret almuen til fredelighed ædruelighed og fredsommelighed, er bleven først oplæst alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds ordres som fol/io 35 findis extraherede.

Derefter blev publicerit Hougne Bertelsøns Hougsvær, Iver Bertelsøn Hopes, Erik Bertelsøn Hosteland og Gudmund Bertelsøn Rosnæssis udgivne Skiøde paa 1 pund Smør udi Areclet i Gulens Skibbrede beliggende dat/erit Halsviig d/en 6 Aprilis 1713.

Giertrud De Finis udgivne bøxelbrev til Siur Mogensøn Molland paa 1 Mæle Malt udi Hosteland i Gulens Skibbrede beliggende, daterit Horvigen d/en 2 Januarij 1713 ./.

Johan Madsøns udgivne bøxelbrev til samme Siur Mogensøn Molland paa 13 1/2 mark Smør udi samme Gaard Hosteland dat/erit Lindaas d/en 3 Januarij 1713 ./.

Giertrud De Finis udgivne bøxelbrev (til) Rasmus Jacobs/øn paa 9 mark Smør udi Kiettelsviig dat/erit Horvigen d/en 3 Januarij 1713 ./.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Gulak Rasmusøn paa halve Gaardzbruget udi Rød, daterit Halsviig d/en 6 Aprilis 1713.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Elling Olsøn Frøsetter paa 1 p/un/d og 6 mark Smør udi Børkeland dat/erit Horvigen d/en 24 Martj 1713 ./.
 
 

1713: 45b

Hans Jørgensøns udgivne bøxelbrev til Lars Hansøn Hougsvær paa 1/2 løb (smør) og 1 fierding Malt udi Hougsvær i Gulens Skibbrede beliggende, dat/erit Bergen d/en 2 Januarij 1713.

Mag/ister Erik á Møinikens udgivne bøxelbrev til Peder Gregoriussen paa 1 pund Smør og 18 mark fisk udi Gaarden Vadsviig i Gulens Skibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 13 Decembr/is 1712 ./.

Og blev da Sagerne foretagen.

Og havde deris Kongelig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg med skriftlig Varsel ladet indkalde 2de Løsgiengere Nafnlige Daniel Pedersøn/Eriksøn og Elen Jørgensdatter, til straffs lidelse for begangne løsgiengeri, som blev læst.

De indstevnte fremstod for Retten ustokket og ublokket og forklarede efter tilspørgelse først at Være hertil Louligen stevnede: Dernest blev deris forklaringer oplæst, og dem tilspuurte om de ikke saa aflagde Vare ? hvortil svaredes At dend saaledis i sandhed da var.

Dernest blev ham tilspuurt om hand kunde benegte dette, som fogeden fra Hardanger havde reqvireret om og faaet spuurt, at hand jo med een gift Koene havde bortdraget som havde sin levende Mand Ole Muurmester og Arbeidede i Hardanger, hvis nafn var Birte alt med hendis samtykke Og villie ? hvortil hand svarede ja at hans uforstandighed har kommet ham til at giøre saadant.

Dernest blev dem tilspuurt om de nogen attester eller beviser havde at fremvise om deris liv og levnets forhold, item at de hoes gotfolk har været tieniste begierende, eller noget saadant som loven tilholder ? hvortil hand svarede at hoes H/er/r Jørgen Jensøn Brof skal ligge een attest ham tilkommende hvor hand er fød og At hand har gaaet til alters der. Derpaa blev ham tilspuurt hvor hand Var fød ? da svarede hand nu Sønden for Kongsberg 4re Miiel: excuserende (unnskyldende) sig at ikke have haft bedre vit, og derfore giort Vrang beretning; tilstaaende ej her hoes ej nogen mandz tieniste at have været begierende og ej at have andre attester, end nu sagt er.

Qvindemennisket tilstod og ej at have nogen bevis enten hvor hon er fød, sig opholdet, eller ernæret Og ej heller at hon har været tieniste af nogen begierende. Qvindemennisket blev tilspuurt om hon nogen *legenlig (legemlig) omgiengelse har haft med denne Daniel og om hon ved ham kand vide sig at Være frugtsommelig ? till det første svarede hon, at hon ikke kunde negte at hon jo har haft *legenlig omgiengelse med ham, men om hon skal være med Barn ved hon ikke vist endnu; Daniel *Eriksøn kunde ej heller negte at hand jo med hende havde haft omgang.

Videre havde de intet at forevende uden de begierede moderation med straffen.

Fogeden derpaa refererede sig til Lovens 3die Bogs 21 Cap/itul 16 (artikkel); og paastod, at efterdi de begge ej har skaffet rigtige beviser, de da som løsgiengere Maatte ansees til Vedbørlig straff; item \at hand efter/ Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 22 art/icul og Var Dom begierende.

Da blev af os samptlige for Ret Dømt og afsagt.
 
 

1713: 46

Som befindis af Daniel *Eriksøns \nu/ tilstaaende nu fragaaende Vankelmodige bekiendelse, hvorudi hand ofte sig selv modsiger, som dog udi hans falske pas kaldes Daniel Pedersøn, at have øvet stoer Ugudelighed, nu ved een egteqvindis bort førelse nu ved dette løse qvindemenniskes Elen Jørgensdatters horeri som hand dog har foregivet at være hans egte koene, det hon Elen Jørgensdatter dog selv fragaar, som hand og siden har fragaaet, og begge ej At have nu ringeste beviiser efter lovens 3die Bogs 21 Cap/itul 16 articuls tilhold; da kiendis for Ret, at ermelte Daniel Eriksøn, andre saadanne ugudelige og løse folk til excempel, bør straffis med at gaa paa Bremerholm sin livis tid j jern og arbeid, og Elen Jørgensdatter som baade i løsgiengerie og Ukydskhed saaledis har henlevet at hensendis til neste Børnehuus, der sin livis tid at arbeide ./.

Lensmanden Ole Hougdal til deris Kongelig Majestets interressis beobagt haver ladet stevne med 2de Vidner Joen Ostgulen, og Jens Nere-Ostgulen, Christen Olsøn Øfre Ostgulen for begangne løsagtighed med Svanilde Andersdatter, til sine bøders erleggelse.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedstod at Være loulig stevnt: og tilstod *sigtelsøn og at være rette barnefader dertil: nemblig det barn, som hon nu ligger i barselseng med og vil tage hende til egte.

Afsagt.

Som Christen Olsøn Østgulen siger sig at ville egte Svanilde Andersdatter, da foreleggis dem det at fuldbyrde inden S/anc/te Hans dag; og hvis deris egteskab ikke da bliver fuldbyrdet, vil svares fuld lejermaals Bøder.

Dito stevner med samme Stevnevidner Christi Mogensdatter for begangne horerie første gang med een Østmand.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at Være louglig stevnt. Og at være kommen i Barselseng med eet pigebarn.

Fogeden begierede dilation og opsettelse til hand kand faa indhentet Præstens attest, om hvem hon for ham til Barnefader haver udlagt.

Afsagt.

Dend begierte dilation bevilgis fogeden til nestholdende Ting den forlangede attest at forskaffe, hvorda efter foregaaende varsel, skal videre udi Sagen kiendis hvis Ret er.

Siden blev Tinglyst Mag/ister Stabels paa H/er/r Søren Lems veigne udgivne bøxelbrev (til kven manglar) paa 1/2 løb og 9 mark Smør udi Kiellingvold, i Gulen Skibbrede beliggende dat/erit Evenvigs Prestegaard d/en 13 Julij 1711 ./.

Deris Kongl/ig Majestets foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg tilspuurte tilstædeværende Almue, om dem ikke vitterligt var, at efterskrevne Gaarder og gaardeparter har aar 1712 ligget øde og Usaaede, som er Kidøen 6 mark, Svaberg 12 mark Korsvold 15 mark, Glosvig 1 p/un/d, Biørnebotten 1 p/un/d, Ruud 1 løb, Øfre Berge 1 p/un/d 6 mark, Kiellevold 18 mark, Glenjen 1 p/un/d 21 mark ? hvortil de eenstemmig svarede ja. Hvilket fogeden under forseigling forlangede, som ham blev meddeelt.

Dernest blev restancen for dend allernaadigste paabudne dagskat oplæst og forseiglet.

Item restancen for de ordinaire skatter for aar 1712 dend summa 5 Rdlr 4 mark 11 s/killing oplæst og forseiglet.

S/igneu/r Jukkum Kling gastgiæber i Kilstrømmen, haver med skriftlig Varsel ladet indkalde eendeel Vidner Joseph Frøsetter Torger Frøsetter og Peder Frøsetters Søn, item Mogens Riisnæs og Gietmund Riisnæs, sampt Mogens Sætre, Rasmus Olsøn
 
 

1713: 46b

og Asgrim Knarvig at møde til anstundende Vaarting her i Skibbredet og aflegge deris eedlige forklaringer om hvis (det som) dem i denne handel vitterligt er, item Anders og Ole Slire, og S/igneu/r Danchert Danchertsøn til Vedermæle, alt til et Tingsvidnis erholdelse. Dernest møtte og producerede *udtog (utdrag/avskrift) *unden (under) forige Sorenskrivers Arent Balsersøns haand og forseigling om hvis (det som) de til Vedermæhle indstevnte Vidner forhen i denne Sag haver *Vudnet: (vidnet, eller vundet = fortalt/forklart)

Alle de indstevnte møtte undtagen Asgrim Knarvig i Lindaas Skibbrede og Ole Andersøn Slire;

Item producerede Lambert Harder til Rettens undervisning Øfrigheden høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Resolution Af 24de Martij 1713 til denne Sag at drive.

S/igneu/r Bagge møtte paa S/igneu/r Danchert Danchertsøns Veigne og producerede Velbemelte Stiftbefalingsmandens til ham udstædde Resolution af dat/o 6 Ap/rilis nest afvigt, hvorved hannem bevilgis denne Sag imod Citanten at udføre. Dernest exciperede hand imod dend af Johan Jukkum Kling begynte Proces og Rettergang saaledis (1) at *allerrede udi Hovetsagen for den Kongl/ig Oberhofret Dom ergangen, hvor bemelte Kling er kient Sag skyldig og er dømt til at betale baade dend omtvistede Brendeved saavelsom 40 Rdlr i Processens Omkostning, hvilket om Vederparten skulle ville *bemegte (benegte), Danchert Danchertsøn erbyder sig, med Dommen, saasnart dend Kand faaes beskreven, at bevisliggiøre (2) og efterdi Dom udi hovetsagen for Kongl/ig Oberhofret gangen er og Lovens 1ste Bogs 13 Cap/itul 28 art/icul udtrykkelig befaller at intet Vidne derefter maa føres, med mindre at dend som dennem vil føre med corporlig Eed kand bekræfte, at hand, om samme Vidne ikke tilforne har været vidende, saa kunde Danchertzen ikke tage til Gienmæle imod disse nye indstevnte Vidners forklaring, førend Loven af Vederparten i saa fald er efterlevet. (3) da er Torgier og Peder Frøsetter tilforne og af begyndelsen, efter Citanten Jukkum Klings stevnemaal udi hans fuldmegtiges præsence (tilstedeværelse) bleven examinerede, og deris eedlig forklaring aflagte, hvilken forklaring, som dend skal findis i Tingbogen verbaliter (ord for ord) indført; hand begierede verbaliter i denne act maatte indføris (4) da er de indstevnte og af Danchert Danchertsens forrige tiener førte Vidner deris forklaringer langt over dend tid, at de uden Kongl/ig særdelis bevilling kand paaankes, og end mindre er de af nogen Ret underkiente, hvorfore hand nemblig Bagge skulle formeene, at denne Rettergang saavit dend deris forklaring skulle concernere (Engelsk: concern = angå, vedkomme) er stridende imod lovens 1 Bogs 6 Cap/itul 10 art/icul efterdi ingen underRettis act efter 6 Maaneders forløb maa paatales: hvilket saavelsom Stiftbefalingsmandens erindring udi hans udstædde Resolution hand submitterede (submittere = underkaste, kue) under Rettens Retsindige paaskiøn:

Harder svarede at disse circumstantcer (Engelsk: circumstance = omstendighet, tilfelle, tilstand), som Danchert Danchertsøn lader indvende for at hemme Klings Vidners førelse, er efter hans formeening kraftesløes, thi først
 
 

1713: 47

er af denne Rets Oberret, nemblig Laugtinget dend Dommer, i denne Sag kient og Dømt, at Kling bør føre sine Vidnisbyrd, som hand udi Sagen kand have, og de af Danchertsøn og Lars Eriksøn afhørte Vidner, der til at kaldes, item at dend, af underretten afsagde Dom og Rettes forhandling ej derudi bør være hinderlig, hvilken afsigt, hand til at bestyrke Rettergangen om disse vidners førelse, *had (hand) producerede afsigten under Velbyrdig Laugmandz haand; (2) skal Danchert Danchertsøn ikke skulle bevise, som hans hellers foregiver, at nogen Dom for Oberhofretten er gaaen, thi det kand Kling med corporlig eed purgere (Engelsk: purgation = bl.a. renselse. Renselsesed: oath of purgation) sig for ikke at være vidende; Og over alt, saa naar det considereres at Danchert Danchertsøn lader foredrage, det dend Kongl/ig Oberhofret alleene skal have dømt paa dend omtvistede ved, og ikke paa de af Danchert Danchertsøn med Kling giorte beskyldninger saa kand jo Kling ikke fornegtes sit ærlige nafn og rygte at forsvare og hvad heller hand nu det paasøgte Tingsvidne til nogen videre Rettergang i Sagen forlanger, eller og alleene for at bevise sin Uskyldighed for samme ærrørige beskyldning, kand hannem vel ikke forspildis Vidnernis afhørelse (3) Som nu dend Rets Oberret har kient disse Vidner at bør afhøris og med dend Rettergang som nu stædes, uden nogen limitation (Limitasjon = begrensning, innskrenkning) til Lovens 1 Bogs 13 Cap/itul 28 art/icul, som ellers ikke kand vedkomme denne Sag, naar de omstendigheder bliver Observerit, som i Laugtings {stevningen eller} kiendelsen er indført: og Danchertsøn ikke skal bevise samme Dom at være svekket, saa i henseende at Vidnerne ere tilstæde for Retten s/om Vidne skal, de paagieldende og louligen ere kaldede begierede hand at Vidnerne maatte afhøris og derom erindrede Dommeren lovens 1ste Bogs 5 Cap/itul 9 art/icul.

Bagge replicerede, at om endskiønt dend af Jukkum Klings fuldmægtig alligerede 9 art/icul udi lovens 1ste Bogs 5 Cap/itul forbyder Dommeren at Veigre Vidners førelse, saa siger dend dog derhoes, nemblig, at Vidner maa og bøer føris for saa vit louligt er, nu eragtede bemelte Bagge at det skulle være stridende imod loven, *ad (at?) disse indstevnte Vidner skulle tages til forklaring, eller at de forrige Vidner maa beskyldes, hvis Vidnisbyrd ere Usvekkede; hvad sig angaar dend fremlagde Lautingskiendelse under Laugmandens haand, da formeente hand at dend ikke kunde gielde noget i denne Rettergang, helst efterdi dend som forbemelt ved Oberhofrettens Dom er underkient og tilside Sat, skulle Jukkum Kling eller hans fuldmegtig nu for Retten med eed bekræfte at bemelte Laugmandens Dom, eller til underkiendelse for dend Kongl/ig Oberhofret er bleven indstevnt, da indstillede hand dend post til Rettens
 
 

1713: 47b

gotfindede, men *refereerede sin paaankelse derudinden til sin tid, men hellers erbyder Danchert Danchertsøn, om Retten det saa fornøden eragter, at Laugmanden(s) Dom saaledis som forskrevet staar er underkient, med corporlig eed at forklare, og falder det vel af sig selv, at efterdi Jukkum Kling udi samme Dom er kient Sag skyldig, Danchert Danchertsøn da ikke haver begaaet nogen forseelse ved sine giorte i rette settelser, ja, om end Laugmandens Dom endnu Var i fuld kraft, som dend ikke er, saa kunde dend dog ikke bevilge Jukkum Kling noget imod loven, og end mindre bevilger dend hannem at føre de Vidnisbyrder paa nye, som hand tilforne ført haver, eller at føre Vidnisbyrd paa ord, som efter Aar og dags forløb kunde være passerit, tvert imod lovens 1ste Bogs 13 Cap/itul 29 art/icul, hvorfore hand indskiød sig under Lovens forsvar imod Jukkum Klings irregulaire Rettergang og var Rettens kiendelse begierende.

Harder svarede at naar dend paabud som Lovens 1ste Bogs 13 Cap/itul 28 articul bliver Considererit med de foregaaende articler, da vedkommer det overdommeren at skiønne om dend af Vederparten paastaaende eed kand tages, efterat underretz Dom for ham gangen er, og Sagen for hannem, hvor bevislighederne skal bruges er indstevnt. Kling har Og nu forhen Demonstrerit, at altskiønt hand ikke vil bruge det forlangede Tingsvidne i nogen Rettergang, kunde det ham ikke fornegtes til hans æris Conservation, helst saasom ikke nogen Dom om Dankertsøns beskyldninger skal være gaaen; Laugtings Dommen beviisis ikke at Være svekket og kand dend ikke svekkes ved benegtelses eller bekræftelses eed, thi begierede hand Vidnerne nu som tilforne ligesom Laugtings Dommen dend Ret til Rettesnor har kient maatte Vorde afhørt.

Afsagt.

Som vel ingen af Parterne kand benegte at jo Lautingsdommen for dend Kongl/ig Oberhofret til underkiendelse er indstevnt, som nu under eed erbyder at skal være paakient, og der om dens endelig paakiendelse disputeris, da udsettes med Vidnisbyrdenes forhør indtil endelig Dom kand forskaffes til Rettens nermere efterretning, undtagen de beviser, som Jukkum Kling til bedre Sandheds Opliusning, end tilforne i Rettergangen haver været, kand have, saavit de ikke anrører de forhen førte edlige Vidnisbyrder, saafremt Jukkum Kling {Kling} ellers med Eed kand bekræfte i følge af Lovens 1ste Bogs 13 Cap/itel 28 art/icul, ej tilforne, førend nu, om dem at have været Vidende.
 
 

1713: 48
 
 

H/er/r Søren Lems udgivne Skiøde blev tinglyst som var udgiven til Mag/ister Stabel paa 1 løb Smør 1/2 Mæle Malt (gard ikkje nemnd), Dat/erit Evenvig d/en 24 Martij 1713 ./.

Mag/ister Nicolaus Stabel haver ved 2de Vidner Nils og Joen Eide ladet stevne Ole Nore Høevig for ham resterende Landskylder 4 Rdlr 5 mark item fierdepenger for 1712 2 mark 3 s/killing og 3dietaget.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedtog at Være louglig stevnt: og benegtede ej gielden, dog belovede betaling.

Bork paa Citantens Veigne eskede Dom.

Afsagt.

Som dend indstevnte ej benegter Gielden da tilfindis Ole Høevigen at betale Citanten Mag/ister Stabel de fordrede 5 Rdlr 1 mark 3 s/killing med 2 mark i Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito stevner ved samme stevnevidner Rasmus Høevigen for ham pligtige efter afreigning 2 Rdlr 3 mark 12 s/killing item landskylder for 1711 og 1712 = 3 Rdlr item 1 Vog korn, 2 mark 4 s/killing og 4 mark i 3dietaget tilsammen 6 Rdlr 4 mark.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedtog stevnemaalet at være loulig; ej benegtende Søgningen, men ville efter haanden betale det.

Bork paa Citantens veigne paastod skadesløes Dom med Processens Omkostning.

Afsagt

Som Rasmus Høvigen ej benegter Søgningen, da tilfindis hand at betale Citanten Mag/ister Stabel de søgende 6 Rdlr 4 mark inden 15 dager under Nam efter loven, med 2 mark i Processens forvolte Omkostning.

Dito stevner Nils Nordal for resterende Landskylder 3 Rdlr 5 mark 6 s/killing.

Dend indstevnte møtte persohnlig for Retten og vedtog stevnemaalet: Og ej benegtede Gielden, men ville have dilation med betalingen.

Bork paa *dend indstevntes* (Citantens) Veigne paastod een skadesløes Dom med Processens Omkostning.

Afsagt.

Nils Nordal som ej benegter Søgningen, tilfindis at betale Citanten Mag/ister Stabel de Søgende 3 Rdlr 5 mark 6 s/killing inden 15 dager under Nam efter loven med 2 mark i Processens forvolte Omkostning.

Peder Bork paa Mag/ister Stabels Veigne haver ladet indkalde Jens Tøssøen, Jacob Tøssøen, Wintzens Hambre og Nils Søre Biørøen, til at anhøre Torkiel Joensøn Kiellevolds, Clemmet Monsøns og Hans Knudsens edlige forklaringer, angaaende Borgestuen paa Sunds Præstegaard.

De indstevnte Vidner møtte for Retten; og tilstod at være louligen stevnte.

Jens Tøssøen, Jacob Tøssøen, Vincentz Hambre og Nils Søre-Biørøen møtte ikke: som dog efter stevnemaaletz paaskrift befantes louligen stevnte.

Derpaa blev Torkel Joensøn Kiellingvold fremkaldet som efter aflagde eed for Retten giorde denne bekiendelse: at tvende Mænd af dem hørte hand sige da de havde nerført \noget af/ Borgestuen til Søen og skulle dend indtage i Jægten, at de skulle hilse Magister Stabel og sige ham at hand ikke skal faae Borgestuen førend hand betaler dem 20 Rdlr, før skulle de sette ild paa dend, førend hand skulle faa dend: men mendene kiente hand ikke: hand forklarede derhoes at de sagde saaledes, hand skulle ikke faa dend førend Retten skilte dem ad, før skulle de sette ild paa dend.

Dernest blev fremkaldet Chlemmet Mogensøn som efter edens afleggelse forklarede: at Jens Tøssøen, Wincentz Hambre og Nils Søre Biørøen forbød dem
 
 

1713: 48b

at tage Borgestuen, bad dem hilse Magister Stabel og sige ham, førend hand skulle nyde noget af dend uden 20 Rdlr afgift, før skulle de give deris Præst dend til at brende op; og dersom de ikke lod dend ligge, skulle de tage roret fra jægten; hvilke ord de talede da de med noget af det var kommen til Søen.

Det 3die Vidne Hans Knudsøn efter edens afleggelse forklarede: at hand nemblig Mag/ister Stabel ikke uden at hand vilde give dem 20 Rixdaler skulle faa Borgestuen, førend Retten dem adskilte; thi før skulle de lade Sunds Præsten brende dend op; og siden da de med søen Var og havde 3de stykker i Jægten truede disse mænd dem med at tage roren fra jægten dersom de ikke lagde det op; men mændene Kiente hand ikke.

Videre havde de ikke at forklare hvilkes forklaringer af Bork under Rettens forseigling til Tingvidne var begierende.

Og som ingen indfant sig efter 3de ganges paaraabelse, som vilde gaa i rette, blev Retten denne sinde paa dette sted ophævet ./.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 20 Aprilis er, efter Velbaarne og *Høiælde Stiftbefalingsmandens *Andræ Undals Høi-respective ordre sat Ret paa Præstegaarden Fanæ for at skiønne om dend Præstegaards brøstfældighed, i nærværelse af Kongl/ig Maj/estets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg og 6 af *ha (hand?) U-villige af Hammer og Hougs Gield opnæfnte Mænd Nafnlige: Lensmanden Johannes Øfste Mielde, Nils Askeland, Ole Eide, Knud Mæle, Ole Hoshofde, og Askild Heldal,

Hvorda comparerede for os deris Høiærværdighed Biscoppen Nils Smedt og deris Velærværdighed Lector Ole Bornemand som Citant: som producerede for os deris Høiædelbaarendhed Stiftbefalingsmandens Høi respective ordre in originali dat/erit Berg/en d/en 13 Martij

1713: Dernest producerede H/er/r Lector Stefnemaalet dat/erit Berg/en d/en 22 Martij 1713 som blev læst, hvorudi og er indkaldet een deel af Almuen Lensmanden Lars Dyngeland, Nils Nere-Dyngeland, Mogens Pedersøn Nere-Sandven, Rasmus Hornæs, Lars Nodtvedt, Jens Kaland Mogens Millishoug og Lars Birkeland;

Alle de indstevnte Bønder undtagen Lars Dyngeland, Rasmus Hornæs, og Jens Kaland møtte ikke:

Og formeente deris Høiærværdighed Biscoppen Nils Smed, at dend Post i Stefnemaalet angaaende Omkostningernes erstatning paa Besigtelsen var Ulovformeligt, i henseende til at hand tilforne havde alleene bekostet forrige besigtelse: og finder ingen anledning dertil i loven at den ham kand paabyrdes.

Hvorimod Lector *referedere sig til Stefnemaalet formeenende at om aabod skulle findis hand og omkostningerne maatte tilsvare.

Alle de indstevnte imodtog Hellers Varselen: saa mange som comparerede.

Derpaa begierede deris høiærværdighed Biscoppen at besigtelsen, som nu loulig skal skee og foretages af de tilnefnte Mænd, maa considereris efter dend tid at hand qvitterede Fanæ-Præstegaard, som Var in *Majo 1712 og hvad fra dend Tid kunde væren bleven brøstfældig, ikke at kunde tilsvare: saasom hand ingen mere fuldkommen Usun fructum af Præstegiellet nødts mens Lector da gaarden tiltraadde og indkommerne i Gieldet oppebar. Item, at ham refusion motte skee for hvis (det som) hand paa Præstegaarden har ladet op bygge og ikke gaarden egentlig vedkommer.

Lector derimod replicerede at hand ikke kunde lade den besigte før, eftersom ingen tid Var ham tilkiendegivet o/m Huusernis brøstfeldighed foruden det ikke kunde
 
 

1713: 49

paa et Aar forderves.

Derpaa producerede deris HøiærVærdighed Biscoppen forrige besigtelse; hvorudi var indbegreben inventariummet. Efter tilspørgelse tilstod deris Høiærværdighed Biscoppen Nils Smedt, at have indgaaet den Contract eller forliig med Almuen at hand for een aarlig afgift skulle, som de ham givet haver, 2 s/killing til mands, skulle dend vedligeholde:

Derpaa begave vi os til Huusene at besigtige og begynte først paa Almuens, som dog af deris Høiærværdighed Biscoppen vil tilsvares; at besigtige:

1. Borgestuen befantes paa dend Vestre og Nordre side at Være uden bordtag og oplenninger og kunde ikke ringere bordtekkis end med 8tte tylter Bord á 24 s/killing tylten, er 2 Rdlr. 1 tylt Oplenninger á 6 s/killing stykket er 4 mark 8 s/killing. Nok behøves 100 Spiger for 1 mark 8 s/killing. Ardbeidsløn dertil 2 Rdlr. Veggene indvendige Var saavit forsvarlige, naar paa dend Østre side een Svild á 7 alen og dend Vestre side een dito á 6 alen blev indlagt, som vil Kaaste med opskruen og Arbeidsløn 3 Rdlr. I Stuen var hellers slet intet gulv og ringe Vinduer, men som Capellanen H/er/r Søren De Fine obligerede sig at forære et steengulv derudi og giøre Vinduerne forsvarlige, blev ingen Aabod derpaa lagt. Dørrene faar repareris med Laas, hengsler og Spiger som i alt vil Kaaste 3 mark. Skorsteenen i Borgestuen var og meget brøstfeldig og efter Vores skiønsomhed kunde ej ringere repareris, Spiegldet (spieldet) indbereignet, end med 3 Rdlr. Det andet flikkeri indvendig under taget for Varmens skyld er ansat for 3 mark. Taget paa Borgestuen var saa vit forsvarligt, naar 3 Vaager (næver) derpaa til draabefalds tekken blev lagt á Vaagen 12 s/killing - er 2 mark 4 s/killing. Saa til denne Borgestues nødvendige reparation, er paalagt - 12 Rdlr 2 mark 4 s/killing.

2. Herrekammeret var udvendig meget brøstfeldigt, og fattedes tvende Sviller, een paa Søndre og een paa Vestre side, item bordtag, hvortil behøvedes 12 tylter á 1 mark 8 s/killing tylten, hvilket med ardbeidzløn, sampt kiørsel og førsel vil Kaaste tilsammen 7 Rdlr. Taget var gandske fordærvet og behøvedes dertil 24 Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen - er 3 Rdlr. Item 5 Knæer og 10 Spigere, for 1 Rdlr 14 s/killing. Nok 2de Torveller (torvvol) á 1 mark stykket er 2 mark. Ardbeidsløn dertil Vil Kaaste 2 Rdlr. Gulvet i stuen var forsvarligt. Vinduerne som vare 8tte tilsammen Kunde repareris med 3 mark 8 s/killing. Udi stuen fantes een Vindovn (Norsk Hist. Leksikon: Vindovn = fellesbetegnelse på ovner med dør/-er og trekkhull) med muuret pibe, som deris Høiærværdighed Biscoppen tilkom og selv havde uden Vederlaug opsat: Og som Ovn i Stuen nødvendig behøvedes og Almuen den ej tilforne havde forskaffet, afkiøbte de Mænd /: som paa Almuens Veigne Vare indkaldne :/ Biscoppen Mag/ister Nils Smed, forommelte Ovn med opmuuret pibe for 6 Rdlr, hvilken Ovn, nu herefterdags følger HerreCameret; saa herpaa foruden Ovnen, som Almuen har kiøbt, er lagt Aaboed 14 Rdlr 0 mark 6 s/killing ./.

Loftet over HerreCameret, alt under samme tag, fantes nogenlunde forsvarligt, naar Vinduer paa bemelte Loft og Loftet i sig selv blev dreven, sampt brøstet paa den Nordre side med Bordtag forsiunet, som nødvendig behøves, hvilket alt med ardbeidsløn og materialer vil Kaaste 4 Rdlr ./.

3. Floren eller Stalden befantes at Manqvere 5 Svilder, 2 paa Søndre og 3 paa Nordre side, som vil Kaaste med Kiørsel 1 Rdlr 2 mark. Hvad bordtaget, som paa floren behøves, angaar, da kand nøttes dertil det gamle Bordtag paa HerreCameret og Loftet. Taget er forsvarligt, naar 4re Vaager Næver derpaa til draabefalds tekken bliver lagt á 12 s/killing Vaagen, er 3 mark. Item behøves 5 oplenninger á 6 s/killing stykket er 1 mark 14 s/killing. Saa florens bekostning i alt at reparere med ardbeidzløn og opskruen vil blive 5 Rdlr 14 s/killing ./.

Præstens Huuser som hand vedlige bør holde.

4. 5. 6. 7. *Eeen drengestue, et Ildhuus, sampt een liden Boe eller Klæve og melkestue hoes Ildhuuset, alt under et tag, befantes med Tag, Bordtag og videre forsvarligt.

8. Dend Røde stue paa Nordre side af HerreCameret, bestaaende
 
 

1713: 49b

af 3de Vegger og annecterit til Borgestuen, befantes meget brøstfældigt: hvortil behøvedes paa Vestre side 1/2 tylt timmer, som vil *Kaast 1 Rdlr 0 mark med Kiørsel. 5 Oplenninger á 6 s/killing stykket er 1 mark 14 s/killing. 8tte bielker á 1 mark 8 s/killing stykket er 2 Rdlr. 4re tylter Bord til Loftet á 1 mark 8 s/killing t/ylten er 1 Rdlr; Til Bordtag paa Vestre siden 3 tylter, er 4 mark 8 s/killing Til gulvet i Stuen 4re tylter, er 1 Rdlr. 6 till aaser á 6 s/killing stykket er 2 mark 4 s/killing. Til Taget behøves 8tte Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen er 1 Rdlr. *Ardbeisløn med Skruer, ere 6 Rdlr; saa denne Stues reparation er 13 - 2 - 10.

9. Høeladen befantes udi een slet tilstand, dend behøvede til bordtag 24 tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten er 6 Rdlr. 3de Staflejer á 2 mark stykket er 1 Rdlr. 2de Beeter á 2 mark Stykket - er 4 mark. Sex Soler á 10 s/killing Stykket, er 3 mark 12 s/killing. Een tylt Oplenninger á 8 s/killing stykket er 1 Rdlr. Sexten Vaager Næver til taget á 12 s/killing Vaagen er 2 Rdlr, Ardbeidsløn dertil i det ringeste 9 Rdlr: er tilsammen 19 - 5 mark - 12 s/killing.

10. Det Lille fæhuus fantes og brøstfeldigt og behøvedes dertil 1/2 tylt Timmer, eenddel bordtag og Næver, som alt er ansat til at Koste med ardbeidsløn 4 Rdlr. Til ovenmelte fæhuus var annecterit et lidet smalhuus, som Var forsvarligt.

11. Staburet var og forsvarligt, i henseende at et større af deris Høiærværdighed Biscoppen, for et mindre er opbygt, hvorfore derpaa ingen Aabod, efter billighed kunde legges.

Hellers spuurte deris Velærværdighed Lector Bornemann efter een gammel Stue med hoesføjede Kleve, hvor den var afbleven ? hvortil svaredes, at den Var, da forrige Besigtelse holdtes, ganske forraadnet og U-duelig: saa dend nu ved andre Commoditeter af Biscoppen opbygget, blev redresserit (Fransk: redressere = gjenopprette, sette i fornyet stand); hvorfore H/er/r Lector Bornemann ej herefterdags tilsvarer Videre, end hand anammet haver.

Herforuden fantes paa Øde Toft bygt og opsat af deris Høiærværdighed Biscoppen Mag/ister Nils Smed efterfølgende Huuse, Præstegaardens U-vedkommende og ham, nemblig Biscoppen tilhørende: *Eeen Hestestald, een Vedskykke; een muret Kielder med timret Camer over: og ved Søen, een Søeboed med Camer hoes af Timmer paa Bolværk opsat. Eet Stafnøst, 1 Lade, et Huusmandzhuus: Item tilhørende Biscoppen paa Phanæ 3de Jernkakelovner, foruden dend almuen kiøbte: Hvilke ere bestaaende, den eene i røestuen (den røde stue), den anden i Melkeboen og dend 3die i H/er/r Sørens stue.

De øfrige Huuse, paa Phanæ Prestegaard Staaende, som ej tilforne specificerede ere: nemblig een Stue med 2de SengeCamere hoes; een Stue med *Kakelvon (Kakelovn), Skorsteen, Kiøken, Spiskammer og andet Camer hos, og ved enden et SengeCamer, alt under et Tag; og een rød stue ved Laden staaende, med jern Vindovn og opmuret pibe udi, *tilhørede Capellanen H/er/r Søren De Fine og var af ham for hans egne Midler opbygt.

Hvad Huuser hellers paa Smedsvigen findes, Præstegaarden underliggende, dog Præstegaardens Huuser U-Vedkommende, som er een liden Stue, et Ildhuus, 2de Smaa Boder, een lade og et smalehuus, som een forpagter nu ved Nafn Lars paaboer, forklarede Biscoppen at have med Opsidderen indgaaet saadan Accord, at hand de huuser skal Vedligeholde; thi vil dette komme paa opsidderens ansvar.

Saa vit denne dag forrettet.

Dagen derefter, som var d/en 21 Aprilis forføjede vi os til Skougen for at besee dend; hvorudi ingen gavnlige træer fantes, eller Tegn til at have Været, men alleeniste Brendeveed af Older, Hassel, Birk og *Eene, og af *Vas furre* lit til Stourshug; thi fantes her intet, som Aabod Kunde paalegges.

Denne forretnings {tilhold} Omkostning, vil efter det allernaadigste udgangne Reglement, dat/erit Kiøbenhafn d/en 24 Febr/uarij 1708 saaledis svares og betales, til Sorenskriverens Reise fra sit Huus paa egen bekostning til Lands og Vandz /: saasom in-
 
 

1713: 50

gen fri fløtning blev præsenterit :/ 3 1/2 Mil - 1 Rdlr 12 s/killing. Dend dags fri fortæring til Aastædet 4 mark. Dend første dags forretning 3 Rdlr, for denne Acts beskrivelse med forseiglet Papir 5 mark 8 s/killing. Til forseiglings Penge 1 mark 4 s/killing, og som anden dagen een anden forretning angik, skal dog dend heele dag ikkun en gang betales og søges. Mændene for at reise fra sit huus 5 miil og *halanden (halvanden) dags forretning, tillegges hver 4 mark - er 4 Rdlr. Fogeden for sin reise og U-mage formoder 3 Rdlr; saa denne forretnings Omkostning bliver 12 Rdlr 5 mark 8 s/killing.

Bliver da dend heele Aabod som deris Høiærværdighed Mag/ister Nils Smed paa Phanøe Præstegaard tilsvarer *72 Rdlr 5 mark 14 s/killing* (73 - 1 - 14) hvoraf de 35 Rdlr 3 mark 8 s/killing er for Almuens Huuser, med hvilken Almue deris Høiærværdighed Biscoppen, forrige Lector og SognePræst til Phanøe, havde indgaaet forlig med, for een aarlig indtegt, at holde enten ved frafald eller fragaaelse Loufør, hvilke H/er/r Lector Bornemann, Biscoppens succesor (Suksessor = etterfølger) i Lectoratet og Phanøe Kald /: som til hans formands forlig ej er forbunden, haver at levere Almuen deris Huuser nu at Loufør giøre med og herefter forsvarlig Loufør at holde; de øvrige 37 Rdlr 4 mark 6 s/killing tager hand til sig og Præstegaardens Vedkommende Huuser vedligeholder med; hvad Omkostningernis paastaaende, af *Biscoppen (Biscoppens?) erstatning, angaar, da som Velbemelte Biscop Mag/ister Nils Smed forrige holdte besigtelse allene har betalt og ret nu aar er forløben siden denne besigtelse af deris Velærværdighed Lector burte Være holden, Kand Retten ikke bifalde Mag/ister Bornemanns meening herudi:
 
 
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 21 Aprilis er holdet Besigtelse paa Gaarden Logdefiord med forhen specificerede af Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget opnæfnte Mænd og efter forbemelte Høi respective Resolution, paa H/er/r Lector Bornemans Memorial, af Stiftbefalingsmanden Velbaarne *Andrea Undal udgiven; i nærværelse af deris Høiærværdighed Biscoppen Nils Smed, forrige Lector og SognePræst til Phanøe Præstegield; alt efter første Stevnemaal.

Hvorda deris Høiærværdighed Biscoppen for os /: imodtagende først Loulig at være Varslet hertil :/ producerede forrige Besigtelse sluttet d/en 30 Junij Aar 1686, hvoraf kunde sees hvormange Huuse dend tid paa gaarden fantes; og i følge af dens Nummer, blev, efter H/er/r Lector Bornemans begiær som Biscoppen i Lectoratet og Phanøe-Gield succederede (Latin: Suksedere = etterfølge), besigtiget:

1. Een liden Røgstue, hvilken da dend blev efterspuurt, befantes gandske at være borte, og saavit dend gamle Toft udviser, har den Været 6 alen lang, som igien vil nye forskaffes: Og behøves dertil 3 tylter timmer 6 alen lang á 1 Rdlr tylten er 3 Rdlr. Een tylt Spær for 24 s/killing tilsammen. Til *troeg (Tro = takfjøl) og Vindskeeder 4re tylter Bord, á 1 mark 8 s/killing tylten, er 1 Rdlr. Næver at tekke taget med 12 Vaager á 12 s/killing Vaagen er 1 Rdlr 3 mark. Til gulvet 2 tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten, er 3 mark. Til brøstet kand bruges det gamle Timmer af dend forraadnede Stue. Dørren med Laaes og Hengsler vil Kaaste 4 mark 8 s/killing. Ardbeidzløn til alt dette 5 Rdlr; Saa denne Stue i alt Vil Kaaste 12 Rdlr.

2. Borrestuen fattedes paa dend Vestre og Nordre side nye Svilder, som vil Kaaste tilsammen 3 mark. Taget vil forbedres med 6 Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen er 4 mark 8 s/killing. Paa Vestre siden fattedes bortag 4re tylter á 1 mark 8 s/killing tylten, er 1 Rdlr. Gulvet i Stuen, Bord og Benker holdtis forsvarligt; Ardbeidzløn hertil i alt 1 Rdlr 2 mark, Saa Aaboden paa denne Stue bliver i alt - 3 Rdlr 3 mark 8 s/killing ./.

3. 1 Staf ildhuus var gandske borte, som kunde efter Toftens
 
 

1713: 50b

Udviis, have været 6 alen lang og lige bred; hvilken vil kaaste med Næver og Ardbeidzløn /: naar det af deris Højærværdighed Biscoppen Nils Smed tilførte tilfang bliver Lector Bornemans :/ 4 Rdlr.

4de. Melkeboden uden Kakelovn, som befantes at have været 8tte alen lang med Naaver og 7 Alen bred, er saa forraadnet og U-tienlig at een nye Vil forskaffes. Dertil behøves 3 1/2 tylt timmer á 1 Rdlr 3 mark tylten, er 5 Rdlr 1 mark 8 s/killing. Een Tylt Spær for 1 mark 8 s/killing. Een halv tylt Bielker á 10 s/killing stykket, er 3 mark 12 s/killing. Til Trog (Tro = takfjøl) og *Vinskeeder 3 tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten er 4 mark 8 s/killing. Til Taget behøves 12 Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen er 1 Rdlr 3 mark. Til gulv behøves 2 tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten er 3 mark. Ardbeidsløn til dend at opbygge 6 Rdlr: Saa denne Melkeboe vil Kaaste i alt - 14 Rdlr 5 mark 4 s/killing.

5. Fæhuuset fattedes 2 tylter Bord til Bordtagshielp for 3 mark; item til draabefalds udtag 4re Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen er 3 mark; det at forardbeide vil Kaaste 4 mark; Saa fæhuusetz reparation bliver i alt - 1 Rdlr 4 mark ./.

6. Den anden floer fattedes ikkun 2de Oplenninger, som med materialer, ardbeidsløn og Skruer Vil Kaaste 4 mark ./.

7: 8: De tvende Lader befantes nu udi et og behøvede een tylt Bielker til Soler og *Samdreiler á 1 mark stykket er 2 Rdlr. Item 2de Staver á 1 mark stykket er 2 mark. Item 10 tylter Bord til Bordtag á 1 mark 8 s/killing tylten, er 2 Rdlr 3 mark. Item 12 Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen er 1 Rdlr 3 mark. Arbeidsløn med Skruer vil Kaaste 10 Rdlr. Og som paa Stæden, in natura, af deris Høiærværdighed Biscoppen Nils Smed, var fremført 1 tylt forsvarlige bielker, da fragaar for bielkerne de 2 Rdlr; og bliver saa ladens Aabod igien - 15 Rdlr.

9. Staburet kunde forbedres med 2 Vaager Næver som vil kaaste tilsammen 1 mark 8 s/killing. Arbeidzløn dertil 1 mark 8 s/killing. Er tilsam/m/en 3 mark.

Og som ingen Skoug til gaarden Var at finde kunde dend ej heller besigtiges.

Saavit af os denne dag forrettet.

Denne forretnings Omkostning specificeris efter det allernaadigste udgangne Reglement dat/erit Kiøbenhafn d/en 24 Febr/uarij 1708 saaledes: Sorenskriveren som denne dag har nødt fri reise fra og til Stedet, for denne dags forretning 3 Rdlr. Denne forretnings beskrivelse med forseiglet Papir og forseiglingspenge 4 mark og 12 s/killing. Fogeden formoder, som og fri Reise har nødt til og fra Stædet 2 Rdlr. Mændene hver for denne dags forretning og fortæring, 2 mark er 2 Rdlr. Saa denne forretnings Omkostning i alt bliver 7 Rdlr 4 mark 12 s/killing. Og er da den heele Aabods summa, som deris Høiærværdighed Biscoppen Nils Smed paa denne Enkegaard Logdefiord svarer 52 Rdlr 1 mark 12 s/killing ./. Hvad Omkostningernis erstatning angaar, som deris Velærværdighed Lector Bornemann af deris Høiærværdighed Biscoppen prætenderer; da i henseende til at deris Høiærværdighed Biscoppen forrige besigtelse har betalt og Citanten Lector Bornemann saa nær et Aar har negligerit med Besigtelsen, hvorved og Gaardens Huuser imidlertiid
 
 

1713: 51

ingen forbedring har taget, og derforuden nu nyder fuld Aaboed, da kand H/er/r Lector Bornemands Paastand ej herudi følges.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 22 Aprilis er, efter høiædle og Velbaarne Stiftbefalingsmandz *Andreæ Undals Høirespective befaling dat/erit Bergen d/en 13de Martij 1713, holdet Huusebesigtelse med forermelte 6 af fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg opnefnte, Uvillige Mænd, paa Gaarden Raa Phanæ Prestekald underliggende, i nærværelse af deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg; hvorda at taxere dend Præste-Enke gaards Huuses brøstfeldighed; hvorda Parterne H/er/r Lector Bornemann som Citant, og deris Høiærværdighed Biscoppen Mag/ister Nils Smed comparerede; som, efterat hand havde efter forrige Kaldseddel ved første besigtelse paa Phanæ imodtaget Varselen, forrige af ham, efter hans S/a/l/ig/ formand Mag/ister Hans Daberg holdte besigtelse til Vores efterretning, hvoraf kunde sees hvormange Huuse Raa gaard tilhørede: som Var:

1. Byestuen /: saa kaldet :/ hvis brøstfeldighed saaledes befantis at Være: Taget vil forbedres med 5 Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen, er 3 mark 12 s/killing. Tvende Torveller (torvaler) á stykket 1 mark - er 2 mark. Til Bordtag, Vinskeder og Klenning ved Vinduerne, behøves 3 tylter Bord, som med opkiørsel og føring vil Kaaste 2 mark 4 s/killing tylten, er 1 Rdlr 12 s/killing. Loftet Vil forbedres med 3 tylter Bord, som Kaaster med Kiørsel og førsel 1 Rdlr 12 s/killing. Een langaaes (langås) under Bielkerne med kiørsel 1 mark 8 s/killing. Vinduerne i Stuen at reparere 1 Rdlr; Ardbeidsløn til Træværket 2 Rdlr: saa paa denne stue er lagt aaboed - 6 Rdlr 2 mark 12 s/killing.

2. Melkeboeden vil forbedres med 2 Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen er 1 mark 8 s/killing. Een Torveld for 1 mark. Loftet vil omdrives og dertil behøves 2 tylter bord til hielp á 2 mark 4 s/killing tylten, er 4 mark 8 s/killing. Arbeidsløn dertil 1 Rdlr. Vinduerne med rammer, Poster, Ruder, og blye at forbedre 1 Rdlr 2 mark saa paa denne Stue er aabod lagt - 3 Rdlr 3 mark.

3. Under samme Tag og imod Nord, stoed et Timmer Ildhuus, som vil opskrues og behøves dertil *1/2 tymmer*, som vil Kaaste med opkiørsel 1 Rdlr 2 mark. Item 9 oplenninger á 8 s/killing stykket, er 4 mark 8 s/killing. 1 Torveld for 8 s/killing. 4re Vaager Næver paa Taget á 12 s/killing Vaagen, er 3 mark. 2de tylter Bord til Bordtaget med opkiørsel og førsel 4 mark 8 s/killing. Til ardbeidsløn og opskruen 3 Rdlr: saa dette huuses aabod er 6 Rdlr 2 mark 8 s/killing.

4. Borgestuen behøver paa dend Søndre Gavel 1 1/2 tylt Bord á 2 mark 4 s/killing tylten med Kiørsel og førsel, er 6 mark 6 s/killing. Item 3de Spær á 6 s/killing stykket, er 1 mark 2 s/killing. Et Torveld for 12 s/killing. Item 6 Vaager Næver til taget á 12 s/killing Vaagen, er 4 mark og 8 s/killing. Ardbeidsløn dertil 1 Rdlr; saa herpaa er lagt aaboed 2 Rdlr 3 mark 12 s/killing.

5. Sengeboden gandske forraaden /: omendskiønt derfor var slagen nyt bordtag :/ af Størrelse 7 alen med Naaven, vil nye op bygges, og behøves dertil 3 tylter timmer á 9 mark tylten med Kiørsel, er 4 Rdlr 3 mark. Item 16 Spær á 4 s/killing stykket, er 4 mark. Det omkringstaaende Bordtag kand tiene til Troeg (tro = takfjøl): Næver at tække med, dend gamle indbereignet paa dette forraadne Huus, vil tilgaa 8tte Vaager á 12 s/killing Vaagen, er 1 Rdlr. Til gulvet og dørren behøves 2 1/2 tylt Bord á 2 mark 4 s/killing tylten med Kiørsel og førsel er 5 mark 10 s/killing. Tvende smaa Vinduer derudi med rammer á 2 mark stykket, er 4 mark. Arbeidsløn til dette Huus at opbygge - 6 Rdlr, saa dette Huus vil Kaaste - 13 Rdlr 4 mark 10 s/killing.

6. Stabuuret var elendigt og kand ikke tiene til andet end et Smalhuus, thi vil her et nyt forskaffes á 10 alen lang og lige bred og dertil behøves 4 1/2 tylt timmer á 10 alen, hver tylt med
 
 

1713: 51b

Kiørsel, til 2 Rdlr, er 9 Rdlr; item een tylt Soeler og Underslag, som vil kaaste med kiørsel og førsel 1 mark 4 s/killing stykket, er 2 Rdlr 2 mark 4 s/killing. Til Staver som Stabuuret skal staae paa behøves 9 stykker, á 10 s/killing stykket, er 5 mark 10 s/killing. Til gulvet behøves 4re tylter Bord á 2 mark 4 s/killing tylten med kiørsel og førsel, er 1 Rdlr 3 mark. Spær behøves 1 1/2 tylt á 6 s/killing stykket, er 1 Rdlr 12 s/killing. 2de Bindingebielker for 2 mark. Til *Troug (tro = takfjøl) Kand bruges Gulvet og Bordtaget *at (af) det gamle fordervede Stabuur, Næver at tække med, behøves 16 Vaager á 12 s/killing Vaagen, er 2 Rdlr. Saa dette huus i alt vil Kaaste - 29 - 1 - 10 s/killing. (Medrekna arbeidsløn?)

7. Laden fattedes paa den Østre side Sex Torveller 14 alen *Alen lange á 1 mark stykket, er 1 Rdlr. Item 8tte Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen, er 1 Rdlr. Til Bordtag og dørrer 4re tylter Bord á 2 mark 4 s/killing tylten med Kiørsel og førsel, er 1 Rdlr 3 mark. Ardbeidsløn dertil 2 Rdlr. Saa paa Laden blev Aabod Lagt - 5 Rdlr 3 mark ./.

8. Nordre floren behøvede 1/2 tylt Timmer á 12 alen, hver stykke for 1 mark 4 s/killing, er 1 Rdlr 1 mark 8 s/killing. Til bordtag 1 tylt Bord med Kiørsel og førsel 2 mark 4 s/killing. Item 2de Torveller 14 alen Lange á 1 mark stykket, er 2 mark. Til taget behøvedes 4 Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen, er 3 mark. Til Skruer og Ardbeidsløn 2 Rdlr 3 mark. Saa paa dette huus blev aabod Lagt: 4 Rdlr 5 mark 12 s/killing ./.

9. Storefloren fattedes paa Nordre side een 16 alen Svild, som vil Kaaste med kiørsel 2 mark. Item 3de Torveller á 12 alen, hver stykke 12 s/killing, er 2 mark 4 s/killing. Item fire Oplenninger paa Nordre side á 4 s/killing stykket, er 1 mark. Skruer og ardbeidzløn til dend side 1 Rdlr. Paa den Søndre side fattedes 7 tylter Bord til Bordtag á 2 mark 4 s/killing tylten med Kiørsel - er 2 Rdlr 3 mark 12 s/killing. Item Otte Oplenninger á 4 s/killing stykket, er 2 mark. Næver til draabefalds udtagelse 4re Vaager á 12 s/killing Vaagen, er 3 mark: Ardbeidsløn dertil 1 Rdlr 4 mark; Saa paa denne floer blev Aaboed Lagt - 7 Rdlr.

10. og 11. Hestestalden og Smalhuuset, som var til neerfaldz, kand opbygges af det gamle Stabuur og dertil legges de deraf overblevne Materialier af næver og Trævarer og vil detz ardbeidsløn Kaaste 3 Rdlr.

12. Det andet Smalhuus, som var og til nerfaldz, kand repareris med dend gamle Bue og bruges deraf, til hielp det som brugeligt Kand Være, og vil, det at opbygge, Kaaste i ardbeidsløn 2 Rdlr 3 mark.

Hellers fantes paa Gaarden 1 jern kakelovn gammel Biscoppen tilhørende og een Vedskykke af ham opbygt.

Og blev da denne dag denne forretning til ende bragt.

Efter det allernaadigste udgangne Reglement af 24 Febr/uarij 1708 .....?, specificeris saaledes, denne forretnings Omkostning. Sorenskriveren som haver til steden nødt fri Skyds betales denne dags forretning med 3 Rdlr. Forretningen at give beskreven med forseiglet Papiir og forseiglingspenge 5 mark og 12 s/killing. Hans Reise hiem igien til hans huus paa hans egen bekostning med 3de Karle til Vands 4 3/4 miil betales ham igien med 1 Rdlr 1 mark 2 s/killing. Dend dags fri fortæring - 4 mark. Fogeden som nød fri Skyds til Stædet og hiem igien formoder 2 Rdlr. Mændene for denne forretning og hiem igien hver 2 mark, er 2 Rdlr; Saa denne forretnings Omkostning er 9 Rdlr 4 mark 14 s/killing. Bliver da dend heele aabods summa, som deris Høiærværdighed Biscoppen Mag/ister Niels Smed for Raa gaards Huusers brøstfeldighed tilsvarer - 85 Rdlr: men hvad Velærværdige H/er/r Lector Bornemans Prætention paa Biscoppen, om Omkostningernes erstatning angaar, da forbliver det ved første giorte decision.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 2den Maj Var jeg, tillige med Sex Uvillige Mænd - Lensmanden Iver Esem, Knud Væland, Ole Hindenæs, Mogens Storsetter, Iver Storsetter, Iver Høiland, forsamlede paa dend Gaard Ascheland udi Echanger Skibbrede beliggende og Nordhoerdlehns fogederi, efter deris Velærværdigheds Mag/ister Jens Bergendals, \hans/ skriftlige begiering af 19 Aprilis 1713 /: som af Biscoppen deris Velædle Høiærværdighed Mag/ister Niels Smed er beskikket til Skifteforvalter efter afgangne S/a/l/ig/ Mag/ister Samuel Schreuder medtiener i Ordet til Ber-
 
 

1713: 52

gens Domkirke :/ hvilken samme Jord Var tilhørende, til samme Jord at besigtige og Vurdere hvad dend Kunde Være Værd: paa hvilken Jord er boende 6 mænd, nafnlige Ole Magnesøn, Anders Pedersøn, Eluf, Simon Olsøn, Sæfind og Lars Peders/øn: hvilke forklarede, at paa heele gaarden, som efter deris beretning skal være 2 løber og 4re faar, kand saaes 20 tønder havre, og fødes 56 best.

Derpaa begave vi os at besee Jorden i sig selv, hvilken befantes svaete \bakkete/ vanskelig og Aarvant: naar Vaadaar er kand faaes baade høe og Korn; men i tøraar lider de *merkelig skade (skade som merkes) paa begge deeler. Skoug findis ikke mere, end paa Bøen eller indengierds er, Og bestaar i Briskebrende; som neppe til nødvendig brendeved, for leilendinger kunde tilstrekke 14den dager. Udmarken var temmelig god; Huusene paa gaarden vare slette conditionerede og ingenlunde Louføre. Ingen anden herlighed fantes til Gaarden enten med fiskekast, Laxevaag eller andet Veidefang: omendskiønt den laag tet ved Søen. Hvorfore løben af os, efter Gaardens befundene tilstand, ej højere kand taxeris, end for 48 Rdlr.

Og blev saa denne forretning denne dag til ende bragt.

Denne forretnings Omkostning *Vi (vil) efter det allernaadigste udgangne Reglement af 24 Febr/uarij 1708 saaledis betales. Sorenskriveren som paa hans egen bekostning har reiset til stæden, som er fra hans huus 3 Miil, med 3de Karle til Vands á Miilen 8 s/killing, er 4 mark 8 s/killing. Dend dags fri fortæring paa reisen 4 mark. For dagens forretning 3 Rdlr. Mændene for denne dags forretning med at reise fra deris huus paa deris egen Kaast hver 1 mark 8 s/killing er 1 Rdlr 3 mark. Lensmanden at tilsige Mændene 1 mark saa denne forretnings Omkostning uden beskrivelsen og forseiglet papir er 6 Rdlr 0 mark 8 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 4 Maj er efter deris Velærværdighed Mag/ister Jens Bergendals, skriftlige begiering, der er beskikket til Skifteforvalter efter afgange S/a/l/ig/ Mag/ister Samuel Schreuder, bleven, ved forhen specificerede mænd, besigtiget og taxerit, een dend S/a/l/ig/ Mand tilhørende Gaard kaldes Hope i Echanger Skibbrede, Nordhaards fogederi og Sandnes Sogn i Lindaas gield beliggende, som efter Leilendingernis bøxelseddelers udvis skal skylde 1 løb 12 mark Smør og 12 Kander Malt.

Samme Jord befantes indengierds temmelig god med Ager (og) Eng, dog noget aarvant: i Vaadeaar, der kand Saaes paa heele gaarden 7 1/2 tønde havrekorn, og fødes paa heele Jorden 24 bester: til gaarden er temmelig mengde af Skoug bestaaende i bierk, hassel og furre, dog er af furretræer ikke mere gavnligt end at jo Gaarden alletider Kand Være Velforsiunet med, resten er vel mengde af men gandske Smaa; til Jorden ligger hellers 2de smaa ferske vand; og qværnebek saameget gaarden er velforsiunet med; Huuserne ere i maadelig tilstand, dog ingenlunde Louføre saa denne Jord ej højere kand taxeris end for 66 Rdlr løben.

Denne forretnings Omkostning specificeris saaledis: Sorenskriveren som har benøttiget sig Leilendingerne til \fri/ fløtning paa det at Sterfboen skulle paaføres ringere Omkostning, for denne dags forretning 3 Rdlr: Dagen efter at reise hiem paa hans egen bekostning fra Eide, som er 2 mil med 3de Karle er 3 mark. Dend dags fri fortæring 4 mark. Mændene for denne dags forretning paa deris egen kaast og at reise hiem igien hver 28 s/killing - er 1 Rdlr 4 mark 8 s/killing saa denne forretnings Omkostning uden forseiglet papir og skriverløn er - 5 - 5 - 8 ./.
 
 

1713: 52b
 
 
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 23 Maj er holdet Aasteds-Ret paa dend Gaard Øfste-Mielde tillige med 6 af fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg opnæfnte Mænd, nafnlige Ole Eide, Baste Reistad, Ole Reistad, Niels Mogensøn Reistad, Baste Johansøn Reistad, Nils Mitmielde, efter Lensmandens Johannes Øfstemieldes anmodning, der samme Gaard Øfstemielde til brugelig pant haver, for at besigtige samme opsidderis Huuse, hvad tilstand de nu kunde være udi og at ligge paa dem en loulig Huuseboed, hvormed dend Pantsættende Mad/a/me Maren Pedersdatter Hiermand er overeensstemmende efter hendis Reversis udvis af 15 Apr/ilis 1712. Til hvilken dag og tid hand hafde indkaldet Leilendingerne Mogens Nilsøn, Knud Olsøn, Johans Johansøn Besigtelsen at bivære, som persohnligen møtte og vedtog Varselet, foruden dette underkastede Lensmanden sig selv samme besigtelse; paa det at dend Pantsettede kunde see i sin tid, om Gaarden igien indløst bliver, hvad tilstand dend Var udi, da hand dend til Pant haver faaet, og om han skulle forlange ved nye besigtelse, ved betalingen og indløsningen, at see hvorledis hand sig dend fraskiller;

Hvorpaa vi begave os at besee leilendingernis huuse, og begynte først paa

(1.)

Knud Olsøns:

1. Borgestuen paa Søndre side Var brøstfældig og vilde med skruer og 3de Oplenninger forbedres, hver oplenning for 1 mark og Ardbeidsløn dertil 3 mark. Taget vil forbedres med 1 1/2 tylt Spær á 8 s/killing stykket er 1 Rdlr 3 mark. Item 4re tylter udskot bord til Troug (tro = takfjøl) á 1 mark 8 s/killing tylten, er 1 Rdlr. Til Taget 8tte Kipper Næver á 1 mark 8 s/killing Kippen, er 2 Rdlr. 2de Torveller á 1 mark stykket, er 2 mark. Ardbeidsløn dertil 2 Rdlr; er tilsammen aaboed paa dette huus 7 Rdlr 5 mark.

2. En Sengeboed 10 og 1 qvarter Alen lang, befantes indvendig temmelig goed, Taget er temmelig slet og fatter 1 Soele 14 alen lang for 1 mark 8 s/killing. Bordtaget paa Søndre side vil forbedres med 2 tylter Bord er 3 mark. Torveller paa Søndre side vil forskaffes og vil Kaaste 1 mark. Til taget at tække behøves 4re Kipper Næver for 1 Rdlr. Ardbeidsløn dertil 1 Rdlr; saa herpaa aaboed er lagt 2 Rdlr 5 mark 8 s/killing.

3. Een Melkeboe mellem Stuen og Bøen: fattes paa Nordre siden 1 Sole 14 alen lang, som vil Kaaste 1 mark 8 s/killing udsvals tiærid 8 s/killing. Bordtaget at forbedre paa dend side behøves 1 tylt Bord á 1 mark 8 s/killing. Ardbeidsløn dertil 4 mark. Indvendig passerede dend; saa dette huuses Aaboed er 1 Rdlr 1 mark 8 s/killing.

4. 5. Een Boe annecterit til Ildhuuset og Ildhuuset i sig selv befantis indvendig uden Gulv og behøves 2 1/2 tylt bord dertil á 1 mark 8 s/killing tylten, er 3 mark 12 s/killing. 3de Tillaaser á 8 s/killing stykket, er 1 mark 8 s/killing. Een benk paa Nordre og eeen paa Søndre side forbedres med 2 mark tilsammen. 2de Oplenninger paa Nordre side med ardbeidsløn 2 mark. Svillerne fattedes paa Søre og Vestre side som vil Kaaste 2 mark. Skruer og ardbeidsløn dertil 2 mark. Bortag fattedes paa de 2de sider og dertil behøvedes 5 tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten, er 1 Rdlr 1 mark 8 s/killing. Ardbeidsløn dertil er 1 Rdlr 2 mark derforuden fattedes tvende oplenninger paa Søre siden som vil Kaaste 8 s/killing stykket, er 1 mark: Hvilket vil Kaaste i alt tilsammen - 4 Rdlr 3 mark 12 s/killing.

6. 7. Floren gandske forfalden og behøves 14 *stokket nyt timmer á 10 alen lang, hver stykke for 1 mark - er 2 Rdlr 2 mark. Derforuden 1 tylt tvertimmer á 9 alen hver stykke 12 s/killing, er 1 Rdlr 3 mark. Item 2 tylter Spær á 8 s/killing stykket er 2 Rdlr. Item tvende tylter Bord til troug á 1 mark 8 s/killing tylten, er 3 mark. 2de Torveller 2 mark.

Til Smalehuuset, annecterit til floren, behøves 6 Stokker á 1 mark stykket er 1 Rdlr. Næver til taget 10 Kipper á 12 *mark Vaagen* (tidl. sagt 12 sk. vågen, eller 1 mark 8 sk. kippen), er 2 Rdlr 3 mark. Til Vindskeeder og Bordtag paa østre og Vestre side behøves 4re tylter Bord, er 1 Rdlr; ardbeidsløn dertil er 6 Rdlr, saa dette huuses Aaboed er - 17 - 1 - 0.
 
 

1713: 53

8. Laden indvendig saavit goed: dog fattedes dend 4re Soler á 12 alen, hver stykke for 1 mark, er 4 mark; ....svaler og Standerverk 1/2 tylt á 8 s/killing stykket, er 3 mark. Til Troug 6 tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten, er 1 Rdlr 3 mark. Item een halv tylt Spær á stykket 12 s/killing er 4 mark 8 s/killing. Næver at tække med 12 Kipper á 1 mark 8 s/killing Kippen, er 3 Rdlr. Ardbeidzløn dertil i alt 5 Rdlr saa denne Mands Huuses aabod i alt er herpaa 11 - 2 - 8: Bliver da denne *helle (heele) aaboed, som Knud Olsøn paa sin Gaardeparts Huusers brøstfeldighed svarer dend summa - 45 Rdlr 1 mark 4 s/killing.

2.

Knud Fabiansøns Part

1. Røgstuen svares halvparten udi med Knud Olsøn

2. Een Boe fattedes golv, hvortil behøves 4re tylter Bord, á 1 mark 8 s/killing tylten er 1 Rdlr. Item 4re Tillaaser á 8 s/killing stykket, er 2 mark. Nok 2de Torveller á 10 alen, hver stykke 10 s/killing er 1 mark 4 s/killing. 4re Kipper Næver paa begge sider á 1 mark 8 s/killing Kippet, er 1 Rdlr. Bordtag paa Søre Siden med 3de Oplenninger á 6 s/killing stykket, og 3 tylter Bord er 5 mark 10 s/killing. Ardbeidzløn dertil 2 Rdlr: saa dette huuses Aaboed er - 5 Rdlr 2 mark 14 s/killing.

3. Et Ildhuus gandske forfalden: i stæden for den blev lagt i nye røgstue á 7 alen i hver kant paa øde Toft opbygt ./.

4. Smalhuuset gandske uduelig og forfalden, hvortil blev lagt det gamle forfaldne Ildhuus og Vil det, af dem begge tilsammen at opbygge, saasom Materialierne dertil Kand strekke naar 4re Kipper Næver til hielp bliver lagt, som Kaaster 1 Rdlr, Kaaste udi Ardbeidsløn 3 Rdlr saa dette huuses aabod bliver 4 Rdlr.

5. Floren befantes forsvarlig og loufør i alle Maader.

6. Laden Var temmelig god indvendig med Spær, Troug og Standerverk. Til gavelen at holde paa Søndre side, behøves 4re tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten, er 1 Rdlr; hvoraf Knud Fabiansøn ikkun Een trediedeel tilsvarer, men Johannes Johansøn og Mogens Nilsøn de 2/3 parter. Bliver da heele Aabodens summa, som Knud Fabiansøn burte tilsvare dend summa 9 Rdlr: men som Johannes Johansøn og Mogens Nilsøn skal have sig, efter Lensmandens Johannes Øfste Mieldes beretning, reverserit at svare Mad/a/me Hiermand dertil at dend Jordepart huuse skulle være Loufør, da givis hende regres til dem som sig dertil skal have forbundet.

3.

Mogens Nilsøn og Johannes Johansøns felles havende Huuser.

1. Røgstuen befantes indvendig temmelig god og forsvarlig uden hvad Alderdom kand have giort, dog uden draabeskiemming; dend Søre siden af Stuen, som Johannes tilsvarer, fattes 1 tylt Bord til Bordtag er 1 mark 8 s/killing. 1 rende 1 mark 8 s/killing. Item 3de Kipper Næver á 1 mark 8 s/killing Kippet, er 4 mark 8 s/killing. Ardbeidsløn dertil 1 Rdlr. Dend Østre leed svarer Mogens til og fattes een Soele under Bordtaget á 12 alen er 1 mark 8 s/killing. Item 4re Samdrejler á 8 s/killing stykket er 2 mark. Til Bordtag 2de tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten, er 3 mark. Ardbeidsløn dertil 1 Rdlr; saa dette Huuses aaboed i alt er som de begge tilsvarer 4 Rdlr 2 mark.

2. Sengeboeden var forsvarlig, naar de begge forbedrede bordtaget med 2 tylter Bord er 3 mark. Ardbeidsløn dertil 2 mark saa denne aaboed de dertil svarer er 5 mark.

3. Een floer tilsammen begge med Klæve; dend Søre side tilkommer Mogens, som paa nere siden er brøstfeldig, Og vil Kaaste med Skruer, Oplenninger og *timmeratie 1 Rdlr. Den østre side paa floren behøver 2de oplenninger á 8 s/killing stykket er 1 mark.
 
 

1713: 53b

Item fire tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten er 1 Rdlr. Ardbeidzløn dertil 1 Rdlr. Nok fattes 2de Torveller paa Søre Siden á 9 alen, hver stykke 10 s/killing, er 1 mark 4 s/killing. Item 4re Kipper Næver, 3de paa Mogens og 1 paa Johannesis part, er 1 Rdlr. Ardbeidsløn dertil ? (2, 3, 6) mark saa de hertil Aabod svarer dog al'advenant (á l'advenant = forholdsvis), tilsamen dend summa paa dette huus 4 Rdlr 3 mark 4 s/killing.

4. Ildhuuset fattedes 3de Oplenninger á 6 s/killing stykket, er 1 mark 2 s/killing. Nok 2de Torveller, een paa hver side á 9 alen lang, hver stykke for 10 s/killing er 1 mark 4 s/killing. Nok 2de Kipper Næver til taget á 1 mark 8 s/killing Kippet, er 3 mark. Arbeidsløn dertil 3 mark. Saa de herpaa begge svarer aaboed 1 Rdlr 2 mark 6 s/killing.

(3a.)

1. 2. Derforuden tilkommer Mogens alleene tvende Smalehuuser, som fattedes paa Vestre side 1 Svild, der vil Kaaste 1 mark. Item 3de oplenninger for 12 s/killing tilsammen; Nok 2de Torveld for 1 mark tilsammen. Til taget at forbedre, behøves 4re Kipper Næver á 1 mark 8 s/killing Kippet er 1 Rdlr. Til Trougfiæl behøves 1/2 tylt Bord 12 s/killing. Saa dette huuses aabod bliver 1 Rdlr 3 mark 8 s/killing.

3. Melkeboeden Mogens tilhørende, fattedes paa Nordre side 2 tylter Bord for 3 mark og ardbeidsløn dertil 2 mark. Paa samme side vil udtages det forraadnede *at (af) Timmeret og forstykkes med nyt, som vil Kaaste 2 mark. Til Gulvet at forbedre behøves 1 1/2 tylt Bord er 2 mark 4 s/killing og vil Ovnen eller rettere at sige Skorstenen udtages: Saa herpaa aaboed er lagt 1 Rdlr 3 mark 4 s/killing.

4. Skykken behøver 2de tylter Bord til Bordtag er 3 mark. Ardbeidsløn dertil 1 mark 8 s/killing: saa herpaa aaboed er lagt 4 mark 8 s/killing.

5. Laden fattedes 1 Soele og 1 tylt Bord til Bordtag som alt med ardbeidsløn vil Kaaste 1 Rdlr.

(3b.)

Derforuden tilkom Johannes Johansøn(s) Jordepartes deel efterfølgende huuser alleene.

1. Smalhuus, som befantes Loufør.

2. Skykken eller Veedhuuset Vil skrues *been (bein/vannrett) og Kaaste med ardbeidsløn tilsammen 3 mark.

3. Melkeboden gandske Loufør.

(4.)

Dernest blev Lensmandens Gaardeparters Huuser besigtiget og først:

1. Røgstuen eller Borgestuen, som befantes gandske Loufør.

2. Sengeboden Ligeledes.

3. *Radboden Ligeledes.

4. Melkeboden fast ved Røgstuen Lougfør.

5. Floren i alle maader Loufør.

6. Laden fattedes paa Nordre side tvende fiøler, 18 alen lang á 2 mark stykket, er 4 mark. Taget fattedes paa Vestre siden 4re Kipper Næver er 1 Rdlr, ardbeidsløn dertil 1 Rdlr, saa paa dette huus aaboed er lagt 2 Rdlr 4 mark.

7. Hestestalden forsvarlig.

8. Tvende Smalhuuser gandske Louføre.

9. Et Ildhuus og een Skykke derved, begge Louføre.

------

Er da paa denne Gaards Huusers brøstfældighed aaboed lagt dend summa 73 Rdlr 2 mark 2 s/killing.
 
 

1713: 54

(4.)

Derforuden fantes paa øde Toft af Lensmanden op bygt og for eegne Penger af fremmede Skouger tilkiøbt Timmer og tilbehør

(1.) 1 Stue med Jernkakelovn, Skorsteen og Kiøken hoes, item udi Stuen 3de Vinduer; 2. Item opmuret en liden Kielder, dog under een Madboed paa gammel Toft.

3. Et Ildhuus af Staver paa øde Toft.

4. 2de Smalhuus paa øde Toft opsat;

*4. (5.) 1 Smalhuus og *eelt (et/ett/helt?) nødvendig Sted,

Alt for hans egen bekostning og med hans egne Penger, Gaardepartens Huuser uvedkommende, opbygt.

------

Og blev da denne forretning denne dag til ende bragt.

Denne forretnings Omkostning specificeris efter det allernaadigste Reglement af 24 Febr/uarij 1708 saaledes (at) betale. Sorenskriveren for sin Reise til Aastædet 1 1/2 miil paa hans egen bekostning 2 mark 4 s/killing. Dagens forretning 3 Rdlr. Fri reise og *færtæring hiem *igen 1 Rdlr 4 mark. Mændene for deris Umage hver 2 mark, er 2 Rdlr. Forretningens beskrivelse 5 mark 8 s/killing. Bliver da denne forretnings Omkostning 7 Rdlr 5 mark (og 12 sk.?)

Denne paalagde Huuseboed haver Gaardens opsiddere at svare og foruden det vil Mogens, Knud Olsøn og Knud Fabiansøn, som skyldige er befunden til Jorddrot og dessen interressenter tilsvare omkostningerne ./.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 23 Maj er ved foranførte Mænd, efter deris Velbaarendhed Stiftbefalingsmand Undals Høirespective ordre dat/erit Berg/en d/en 9 Nov/embris 1712 vorden besigtiget og taxerit Gaarden Vindaas i Mielde Skibbrede beliggende, skyldende aarligen i landskyld 1/2 løb Smør; hvilken gaard er S/igneu/r Glad tilhørende, som hvad ager og Eng angaar, var *temmelig, og dends Huuser i maadelig tilstand, men hvad udmarken angaar, da er den meget snever; ingen Skou findes til Gaarden, og som dend til fields er hvit beliggende og aarvand, kand dend efter voris Skiønsomhed, ej højere taxeris end for 10 Rdlr.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 1 Julij er Præstegaarden Evenviig af mig tillige med Lensmanden over Guulens Skibbrede Ole Hougsdalen og Sex eedsorne Laugrettismænd, Nils Eide, Joen Eide, Tore Eide, Elling Knarviig, Ole Steene og Siur *Halviig, vorden besigtiget og taxerit hvad dend efter Jordebrug, udi den Allernaadigste paabudne Høeskat, kand taale at udrede, hvilken Præstegaard befantes nu, da Ager og Eng skulle staa i sin beste *floer (flor/grøde) til Høe meget Slet, særdeles i dette tørkaar, saa dend neppelig i aar skal føde 20 bester; Hvad Kornsæden angaar, da kand saaes af havre 7 tønder og neppelig i aar avles 18 tønder, hvorfore den af os ej højere kand ansees, efter Skibbredetz brugelige Maade, end for een løb Smør.

Samme dag var Jeg tillige med Lensmanden over Guulens Skibbrede og foranførte 6 Mænd forsamblede paa dend Gaard Tveten, i Guulens Skibbrede beliggende, efter foranførte Høiøfrigheds ordre, for at taxere hvad dend deel af Tveten S/igneu/r Søren Glad, Kongl/ig Majestets foget over Nord-
 
 
 
 

1713: 54b

haardleen og Vos, tilhørende, kunde Være Værd, som skylder aarlig 1 pund og 8tte Mark Smør, hvilken jordepart, efterat den af os var vorden besigtiget, befantes Indengierds, hvad Ager og Eng angik, goed, saa og udengierdz med Hage og fæbeed forsvarlig, dog er Jorden noget Aarvant; Skov findes saameget til dend part af Birk og anden Brendeveed, som Leilendingerne kand Være velforsiunet med, saa og kand noget findis til Huusfornødendheed af Næverflaaing. Huusene paa dend part Vare ingenlunde Louføre. Anden Herlighed, saasom dend ej Naar i Søen findis ikke til Gaarden; thi kand *marken af Smøeret* (1 mark smør) ej Højere ansees end 3 mark 8 s/killing som giør dend summa 18 Rdlr 4 mark.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 7 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Schiolds Skibbredes Almue paa gaarden Hope nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, *Bondelensmænden Lars Dyngeland og 8tte edsorne Laugrettesmænd, Nils Nere-Dyngeland, Knud Riple, Nils Byrkeland, Ole Hope, Mikkel Hope, Rasmus Biørndal, Mogens Houkeland Arne Totland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten; blev først publicerit

1. Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste udgivne bestalling til Sorenskriveren Arnoldus de Fine paa Nordhaardlehns Sorenskriverie daterit Hovedqvarteret i Husum d/en 19 Apr/ilis 1713 ./.

2. Rente-Cammeretz ordre angaaende de Kongl/ige intraders forpagtninger Nordenfields og dens conditioner: daterit Rente-Cameret d/en 22 Apr/ilis 1713.

3. Slotz lovens Naadigste Anordning angaaende dagskattens indrivelse: dat/erit Aggerhuus-Slot d/en 6. Maj 1713 ./.

4. Stiftbefalingsmandens ordre angaaende Vejernes reparation imellem Raae og Steene: daterit Berg/en d/en 16 Junij 1713 ./.

5. Slotz lovens Naadigste anordning, angaaende, at ingen af Almuen skal lade skrive suppliqver (klagebrev) hoes andre end Sorenskriveren dat/erit Christiania d/en 22 Apr/ilis 1713 ./.

6. Rente-Cameretz ordre om dagskattens og andre resterende Contributioners indrivelse, dat/erit Rente Cameret d/en 20 Maj 1713 ./.

7. Stiftbefalingsmandens ordre, angaaende Lyderhorens Vedevagt endnu at Continuere: dat/erit Bergen d/en 16 Maj 1713 ./.

8. Ditoes Ordre efter Vice Statholders, angaaende Altonais collect dat/erit Bergen d/en 23 Junij 1713 ./.

9. Stiftamptskriver Seehusens fogeden meddeelte ordre angaaende hvad Conditioner de Kongl/ige intrader, Nordenfields skal forpagtes: dat/erit Rente Cameret d/en 20 Maj 1713 ./.

10. H/er/r Johan Vidings advarsel angaaende Næstun og *Trederaas (Tvederaas) Skouges fredliusning, og tilraadelse til Hopes Opsidderne i betimelig tid, at drive deris qvæg til fields. Dat/erit Berg/en d/en 5 Julij 1713 ./.

11. Jonas Russis udgivne Panteobligation til Severin Seehuusen paa Cap/ital 649 Rdlr; hvorfore er pantsat Øvre Natland og Slettebakken, dat/erit Berg/en d/en 23 Martij 1713 .

12. Alida S/a/l/ig/ Hermand Gaardmands udgivne Bøxelbrev til Ole Rasmusen paa 1/2 løb S/mør og 1/2 t/ønne Malt udi Rødland i Schiolds Skibbrede beliggende
 
 

1713: 55

daterit Mielde d/en 10 Octobr/is 1712 ./.

S/igneu/r Henrik Kors fremstillede sig for Retten paa Nils Heljesøns Veigne og vilde tage til gienmæle udi den Sag imellem S/igneu/r Von der Lippe og ham, hvorom Retten d/en 9 Martij 1713 haver givet den Kiendelse, at Citanten blev bevilget tid til at indkalde Nils Heljesøns Koene: derhoes producerede paa Nils Heljesøns Veigne een Contra-Stevning i Sagen daterit Kornmøllen ved Aarestad d/en 1 Julij

1713: og efterat S/igneu/r Kors paa Nils Heljesøns Veigne Var tilkiendegivet at S/igneu/r Bierig paa Citantens Veigne har i dag Været her og skriftlig paa Citantens Veigne fralagt sig Sagen baade til Nils Heljesøn og hans Koene, Var hand endelig Dom begierende.

Afsagt.

Som Citantens fuldmegtig S/igneu/r Bierig haver i dag frasagt sig Sagen til Nils Heljesøn og hans Koene, altsaa viger Nils Heljesøn Sagesløes hiem for denne Sag. Processens Omkostninger ophæves paa begge sider.

Dernest blev Vincentz Nilsøn Tistads, paa sin Myndlings Veigne Lisbet Mogensdatters udgivne bøxelseddel til Lars Larsøn paa 18 mark Smør og 1/8 huud (gard ikkje nemnd), publicerit dat/erit Hop d/en 7 Julij 1713.

D/en 8de dito blev Retten igien samme steds sat nærværende forhen specificerede hvorda først blev publicerit.

Karen S/a/l/ig/ Poul Poulsøn Kongshafns Klagemaal over hendes Tyvstaalen ved een U-forskammet Tyv: daterit Kongshafn d/en 7 Maj 1713.

Item Anders, Aamund og Poul Thommesøns udgivne Skiøde til Mogens Larsøn Søvig, paa deris tilfaldne deel udi gaarden Søevig, dat/erit Hope d/en 7 Julij 1713 ./.

Lensmanden Lars Dyngeland til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt stevner Poul Poulsøn Kongshafn efter forrige tiltale af 9 Martij 1713.

Poul *Polsøn Kongshafn fremsente sit skriftlige benegtelse, og derhoes producerede StiftsProustens Mag/ister Ole Storms attest af 28 Junij 1713 at ermelte Ane Henriksdatter haver udlagt da hon i Kirken blev skriftet aabenbare, Een anden Ved nafn Ole Andersøn Mariner, og dermed at Være tvihermet og reserverer sig sin tiltale til hende.

Fogeden derimod formeente at efterdi hon her kalder sig Ane Henriksdatter, og første gang kallede sig Ane Larsdatter, denne Attest klarere maatte opliuses.

Afsagt.

Som fogeden støder sig over attesten fra StiftsProusten Mag/ister Ole Storm Poul Poulsøn meddelt hvorudi qvindemennisket er kaldet Ane Henriksdatter, da hon dog tilforne her for Retten har kaldet sig Ane Larsdatter, da faar Poul Poulsøn Kongshafn forskaffe beviis om hendes rette faders nafn til endelig paakiendelse i Sagen.

Dito haver ladet stevne Nils Hansøn tienende ved Aarestad Mølle fordi hand ynkelig \skal/ have overfaldet Hans Henrik Rath een Veversøn fra Bergen med skriftlig Kald og Varselseddel: Til det at overbevise haver hand indkaldet 2de Vidner Byefogedens tienere, Nafnlige Joen Larsøn og Lars Nilsøn, hvilke, Godvillig, omendskiønt de ere uden for Tinglavet haver opsent deris skriftlige beedigte Vidnesbyrd, dat/erit Berg/en d/en 7 Julij 1713, \og Hans Henrik Rat til Vedermæle/ hvilken Sag at foretage deris Velbaarendhed Stiftbefalingsmanden haver Resolverit de dato Bergen d/en 18 Junij 1713 efter fogedens S/igneu/r Daniel Rafns-
 
 

1713: 55b

bergs andragende.

Nils Hansøn møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne.

Henrik Rat møtte paa sin Stifsøns Veigne:

Stefnevidnerne Jens Mittun og Lars Dyngeland afhiemblede med eed og opragte fingre, at have stevnt ham loulig til dette Ting og for denne Sag, saa og til at anhøre de forhen specificerede Vidnisbyrd.

Henrik Rat producerede paa et 6 s/killings papir Vidnisbyrdenes skriftlige beedigte forklaring de dato Bergen d/en 7 Julij 1713 som blev læst. Dernest producerede Henrik Rat een Mester Barberers Nafnlig Jacob Reimers attest, om hans Stifbarns elendighed siden hand kom hiem fra Nils Hansøn som blev læst og var daterit Berg/en d/en 5 Julij 1713 og henstillede resten til Rettens skiøn og var dom over forseelsen og \anvente/ Omkostninger paa barbeerløn begierende.

Afsagt.

Sagen skal deris Velbaarendhed Stiftbefalingsmanden Undal foredrages til nermere ordre Om endelig paakiendelse, hvorda siden skal handles hvis Lou og Ret medfører.

Nils Fiøsanger haver ladet stevne Mikkel paa Kronstad for ermelte Mikkel ham skal have overfaldet i hans eget huus paa Fiøsanger, til Vidnisbyrd har hand indkaldet Anders Fiøsanger og Christi Lille Fiøsanger.

Mikkel Kronstad møtte for Retten og vedtog at Være Loulig stevnt for denne Sag og til dette Ting og til at anhøre Vidnisbyrdenes forklaringer:

Begge Vidnisbyrdene møtte og tilstod at Være Loulig stevnt til at aflegge deris Vidnisbyrder.

Mikkel Kronstad indgav derpaa sit skriftlige forsæt dat/erit Cronstadnæs d/en 7 Julij 1713, som blev læst.

Hellers forklarede Citanten at have stevnt ham for Tag, nemblig een Kagge Ole Fiøsanger tilhørende og ham leverit: som Mikkel tilstod; og resten begierede hand Vidnisbyrdene maatte forklare: dog forklarede Mikkel at de Kagger som vare 4re i alt, hvoraf de 3 vare ham tilhørende, og den fierde af ham at Være kiøbt af Ole Olsøn Fiøsanger, som hand formeente ham da at tilhøre og Uveigerlig at burde følge: men Nils Fiøsanger forklarede at Kaggen var ham af Ole Fiøsanger til opsiun leveret, derfore vilde hand ikke lade ham følge:

Derpaa blev fremkaldet det eene Vidnisbyrd Anders Fiøsanger, som efterat eden for ham lydelig var forelæst og hand dend aflagt *havd (havde) sin Sandhed at Vidne i denne Sag saaledes forklarede: at Mikkel Kroenstad kom til Fiøsanger og hans nemblig attestantens huus hvorudi Nils ejer den halve part, for at afhente 4re Kagger; hvilke Mikkel udtog foregivende at tilhøre sig, og satte dem i attestantens *skøkke (skykke), og vilde saa gaa til Soelem for at hente Hest for at afføre Kaggerne; hvilket da Nils Fiøsanger blev Var, sagde hand til Mikkel den eene Kagge tilhører mig af dem den skal du ikke tage; hvortil Mikkel Kronstad svarede, tag du een bort, derpaa tref Nils Fiøsanger til Kaggen og Vilde tage den fra Mikkel Kronstad; som da sled og løste sin hest, treff Mikkel til Kaggen igien, som efterdi dend Var meget gissen falt sønder imellem deris hænder og derpaa vilde hand nemblig Nils *spendte (spende) Mikkels Kagger sønder, nemblig de 3 overblevne: saaeg og at Nils Fiøsanger
 
 

1713: 56

med sin Venstre haand angreb Mikkel Chronstad, og Mikkel Chronstad at tage i den andres skulder igien, dog ingen at slaa hin anden, eller at see noget slagsmaal videre af dem end forklaret er. Og som parterne ikke havde videre at tilspørge dette Vidnisbyrd afvigede det.

Dernest blev fremkaldet Christi Lille Fiøsanger, en gift Koene, som efter edens afleggelse forklarede: at hon kom gaaende i gaarden et erende, da saaeg hon dem staae sammen og hørde Nils Fiøsanger sige, det seer i paa hand slaaer mig; men hon blev slet intet Var: saasom der Var een dunge ved imellem hende og dem. Dog forklarede hon at dette passerede een Søndag ved middags bild.

Og som Citanten og Parterne ikke videre havde at fremføre, blev efterfølgende Kiendelse given af os.

Afsagt.

Nils Fiøsanger indkalder for denne Ret Mikkel Kronstad for øvede imod ham paa een Søndag Tag og Huus fred, hvorpaa hand har indkaldet 2de Vidner hvilke saadan Mikkel Kronstadz tillagde gierning ingenlunde overbeviiser. Og som Citanten tilstaar for Retten *for Retten* ej andre Vidnisbyrd at have end de allerrede i denne Sag afhørte ere, og intet Uskielligt er Mikkel Kronstad overbevist, uden efter hans egen tilstaaelse ardbeide om Søndagen; da tilfindis Mikkel Kronstad i følge af Lovens 6 Bogs 3 Cap/itul 3 art/icul at bøde for Søndags føring 2 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven og for Citantens Videre Søgning i denne Sag, som er Vorden ubevist, fri og Sagesløes.

Karen Olsdatter boende i Byen ved Nøstet haver ladet stevne Thomas i Giæringen for skyld 1 Rdlr 3 mark 12 s/killing.

Dend indstevnte efter 3de ganges paaraabelse møtte ikke, ej heller nogen paa hans Veigne:

Stevnevidnerne Jens Mittun og Lars Dyngeland tienende hoes Lensmanden afhiemblede for Retten ved eed og opragte fingre at have stevnt ham loulig for denne Sag, til dette Ting, dag og sted.

Citanten begierede at dend indstevnte maatte forelegges laudag til neste Ting at møde.

Afsagt.

Thomes Gieringen foreleggis laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde efter foregaaende Varsel og svare til Sagen, saafremt ej dom skal Vorde afsagt.

Og som ingen flere efter 3de ganges paaraabelse indfandt sig som vilde gaa i rette, blev Retten brut.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 10 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Sartor Skibbredes Almue paa det ordinaire Tingsted Schogsvog, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden Nils Bildøen og 8tte edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, nafnlige, Hans Lerøen, og Mogens Lerøen, Knud Bache, Simon Skoege, Nils Biørøen, Mogens og Nils Fondnæs, Christen Knapskoug, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde adva-
 
 

1713: 56b

ret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først oplæst alle de allernaadigste udgivne Befallinger ordres og anordninger af høiøfrighed som fol/io 54 findis extraherede ./.

(1.) Dernest blev Tinglæst Johannes Nilsøn Store-Sangoltens udgivne bøxelbrev til Vincentz Halvorsøn paa 13 1/2 mark Smør udi Store-Sangolten, med andeel udi Underliggende Qvalvog daterit Store-Sangolt d/en 3 Febr/uarij 1713 ./.

2. Hans Jørgensøns udgivne bøxelbrev til Mikkel Mogensøn paa 1 pund fiskis Leje udi Syltøen dat/erit Berg/en d/en 13 Octobr/is 1713 ./.

3. Cicilia Christensdatter Ruus udgivne bøxelbrev til Ole Olsøn paa 1/2 Vog og 6 mark fiskes leje udi den Gaard Eide: daterit Berg/en d/en 9 Julij 1713 ./.

4. Biscoppen Nils Smeds udgivne bøxelbrev til Rasmus Iversøn paa 2 pund Smør udi Biellkerøen dat/erit d/en 8 Dec/embris 1712.

5. Villum Grimsøns udgivne Skiøde til Tore Kousland paa 24 mark fisk udi gaarden Tæle med underliggende Laxeværpe og Qvalvaag daterit Schogsvaag d/en 10 Julij 1713 ./.

6. Botele Landraas udgivne bøxelbrev til Lars Eide paa 1 pund fisk udi Landraa, daterit Schogsvaag d/en 10 Julij 1713 ./.

7. Hans Schoges udgivne bøxelbrev til Torkiel Joensøn paa 1/2 Vaag fisk udi Nordvig dat/erit Schoge d/en 1 Martij 1713 ./.

8. Detlef Jørgensøns udgivne Skiøde til Nils Bildøen paa 6 mark Smør og 1 Kande Malt udi Schaar i Echanger Skibbrede beliggende og 7 1/2 mark fisk udi Morland i Sartor Skibbrede beliggende, item har Marte Andersdatter tillige Solt ham 2 1/4 mark fisk i Kaartvet og 1 1/5 mark fisk i Morland, i Sartor Skibbrede beliggende, saa og Peder Laakøen 2 1/4 mark fisk i Kaartvet og 1 1/5 mark fisk i Morland i Sartor Skibbrede beliggende dat/erit Schogsvaag d/en 10 Julij 1713 ./.

D/en 11 dito blev Retten igien sammesteds sat nærværende forhen specificerede, hvorda Sagerne blev foretagen, og som ingen Kongens Sager var forefalden; blev foretagen: og havde da:

Deris Velærværdighed Mag/ister Stabel ladet indkalde Jacob Tøssøen, Jens Tøssøen, Vincentz Hambre, og Nils Søre-Biørøen efter forrige tiltale.

De indstevnte refererede sig til sit forrige indgivende \med/ formeenende sig intet ubilligt at have handlet imod Mag/ister Stabel, og at hand haver ikke haft aarsag billig at procedere med dem mens hands forseelse i dett fald at være større end deris: hvorfore de underkastede sig Rettens skiønsomhed.

Bork formente derimod at hand skulle bevise med det forhvervede Tingsvidne, at de har taget sig til Rette, til hvilket at faa under Vedbørlig forseigling hand Var tid begierende til nestholdende Ting.

Afsagt.

Dend begierte Opsettelse bevilgis S/igneu/r Bork paa Citantens Veigne, til at producere det forlangede Tingsvidne under Rettens Vedbørlig forseigling til Neste Ting, hvor{da}til endelig paakiendelse i Sagen ./.

Dernest blev restancen paa dend allernaadigste paabudne dagskat lydeligen oplæst og under forseigling udstæd, som beløb sig til dend summa 10 Rdlr 5 mark.

Fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg tilspuurte Laugrettet og tilstædeværende Almue om nogen af dem kunde andet sige, end at hand
 
 

1713: 57

jo paa Tingreiserne efter dend allernaadigste udgangne Skatteforordning, betaler eenhver efter Miletalet, som hannem fra et Tingsted til andet fløtter 4 s/killing danske ? Hvortil de alle eenstemmig svarede at de ingen føje har at sige andet end det som sant er, at jo eenhver, som endnu hannem fra Tingene ført haver, sin betaling rigtig nøt haver; det de med een goed samvittighed bevidner med deris underføjede forseiglinger, som efter fogedens forlangende blev udsted.

Og som ingen flere indfant sig efter 3de ganges paaraabelse som vilde gaa i Rette blev Tinget her denne sinde ophævet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 12 Julij er holdet almindeligt Sommer- Skatte og Sage- Ting med Herløe Skibbredes Almue paa gaarden *Frechhau nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Rasmus Frommereide og 8tte eedsorne Laugrettesmænd, nafnlige, Johannes Toske, Gregorius Houland, Anders Søre Houland, Johannes i Oden, Mogens Frechau, for Martinus *Hellesøn, Gregus Houland, Iver i Oen, Anbiøn Fløgsand, Hans Landsviig, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat, fogeden havde advaret almuen til fredelighed, skikkelighed, ærbødighed imod Retten, er først bleven oplæst, alle de forhen specificerede under fol/io 55 Kongelige, Slotslovens, og Høiøfrighedz ordres, og befalinger.

(1.) Dernest Johannes Brøgers udgivne bøxelbrev til Ole Olsøn Houkaas paa dend part i Nere Dale, som Ole Dale tilforne paaboet haver, dat/erit Bergen d/en 29. Martij 1713 ./.

2. Mag/ister Erik á Møinichens udgivne bøxelbrev til Johannes Nils/øn Langeland, paa 2 p/un/d S/mør og 16 K/ander M/alt i Mæland, dat/erit Bergen d/en 13 Januarij 1713 ./.

3. Mag/ister Erik á Møinichens udgivne bøxelbrev til Rasmus Jonsøn Reistad paa 1/2 løb S/mør og 1/4 t/ønne Malt udi Grasdal: dat/erit Bergen d/en 12 Januarij Anno 1713 ./.

D/en 13de Dito blev Retten igien sammesteds Sat nærværende forhen specificerede: hvorda:

H/er/r Raadmand Magnus Skiøt paa S/igneu/r Edevart de Places Veigne haver indkaldet Velbyrdige fru Zizele *Kaars efter forrige tiltale: og lavdags foreleggelse: af 13 Martj 1713.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hendes Veigne:

Skafferen Steffen Bærland, og Gregorius Houland, tvende boesatte Mænd her i Tinglaget, afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt hende Loulig for denne Sag, til dette Ting, sted og dag:

Peder Bork indgav H/er/r Raadmand Schiøttes skriftlige Indleg, som blev læst saa formeldende, dat/erit Berg/en d/en 12 Julij 1713 og derefter paastod skadesløes Dom:

Afsagt.

Velbyrdige frue Zizele Kaaes der befindis loulig stevnt, og efter Laudags foreleggelse, ej selv eller ved fuldmægtig, møder for Retten og lader svare til Sagen, tilfindis at betale ædle H/er/r Raadmand Schiøt paa S/igneu/r Edevart de Places Veigne j følge af Lovens 1ste Bogs 4de Cap/itul 32 art/icul dend af hende accepterede Vexel stor 370 Rdlr med \*Lagie og Vexelrente efter loven, samt/ (Norsk Hist. Leksikon: Lage/lagie = overkurs på penger eller verdipapir, agio) 40 Rdlr i forvolte Omkostninger, alt inden 15 dager, under adfærd efter Loven.

Kongl/ig Majestets foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg til deris Kongl/ig Majestets interressis *beabagt, haver ladet med 2de Vidner *ladet indkalde Gud-
 
 

1713: 57b

mund Gielmen for begangne Slagsmaal med Johannes Birkeland i Radøe Skibbrede:

Dend indstevnte møtte ikke; ej heller af Varselsmændene:

Afsagt.

Som ingen af Varselsmændene Møder der Varselet kand afhiemble, da kand intet foretages i Sagen førend Loulig stevnemaal bliver afhiemblet.

Kongens foget begierede et Tingsvidne om Lensmanden Rasmus Frommereidz uskikkelige forhold nu og andre tider paa Tinget; om hand ikke baade denne gang og forrige tider naar ting siden hans tiltrædelse ere holdne, har altid siddet og gaaet fuld og anstilet sig *om (som?) et galt menniske: hvilket skeede i Lensmandens hoesVærelse ved Retten: hvortil de svarede ja alle sammen; som Lensmanden Var selv for Retten begierende: og efterat det var udstædet efter fogedens egen begier, begierede Lensmanden det beskreven: og som hand blev tiltalt at levere pengerne til papir og skriverløn, og ingen blev leveret, skal ham naar betaling skeer, det gierne efterleves og efterkommes.

Dernest tilspuurte Kongl/ig Maj/e/s/te/ts foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg tilstædeværende Almue og Laugrettet om dem vitterligt er at noget Vrag for aar 1712 er falden i dette Skibbrede: hvortil de eenstemmig svarede: at dem ikke vitterligt er at noget Vrag i deris Skibbrede er indkommen: hvilket hand forlangede under Rettens forseigling som ham blev meddelt.

Dernest blev restancen for den allernaadigste paabudne dagskat lydeligen oplæst og af mig med samptlige Laugrettet forseiglet: som beløb sig til dend summa ( ope rum )

Og som ingen indfant sig mere efter 3de ganges paaraabelse, som vilde gaa i Rette og havde Sager at fremføre, blev retten denne sinde her ophævet.

Efterat *Almuen havde til *Almuen proponerit for *almuen, om dem ikke vitterligt er at hand haver for Aar 1712 betalt fra dette Tingsted og til andre dend skydsen 4 s/killing milen: hvortil de svarede ja ./.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 14 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Allenfits Skibbredes Almue paa Gaarden Nepstad Nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Elluf Mundal, og eedsorne og tilforordnede Laugrettismænd Børge Grøtvet, Mathias Hougsdal, Aadne Giervigen, Ole Giervigen, Elluf Mitgaard, Magne Mundal, Sæbiørn Fæste, og Nils Næsse, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat de allernaadigste udgivne ordres og befalinger af Høiøfrighed, tillige med Sorenskriverens Kongebrev, blev publicerit efterfølgende.

(1.) Dernest Major Mylenfortz pengemangel og Odels-Ret til Flad- og Haaøen dat/erit Trundhiem d/en 8 Apr/lis 1713 ./.

2. H/er/r Christoffer Gaardmands udgivne bøxelbrev til Iver Rynnelsøn paa 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne og 1/2 Mæle Malt udi Storoxe, dat/erit Ous Præstegaard dend 7 Aprilis 1713 ./.

3. Ole Mykkeltuuns udgivne Skiøde til Johannes Berfiord paa 1 løb Smør og 1 t/ønne Malt udi Mykkeltuun i Allenfits Skibbrede beliggende med Bøxel og herlighed dat/erit Nepstad d/en 14 Julij *1714.

4. *Ditoes (Christoffer Gaardmand) udgivne bøxelbrev til Erik Mogensøn paa 6 1/2 skillings leje udi Vatne i Allenfits Skibbrede beliggende dat/erit Ous Præstegaard d/en 29 Martij 1713 ./.
 
 

1713: 58

5. Rasmus Ingebrigtsøns udgivne Skiøde til hans Broder Ole Ingebrigtsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Schaar i Allenfitz Skibbrede beliggende daterit Bergen d/en 7 Octobr/is A/nn/o 1709.

D/en 15de dito blev Retten igien administrerit, nærværende forhen specificerede: hvorda først Sagerne blev foretagen: og havde:

Lensmanden Elluf Mundal, efter ordre af fogeden havde ladet indkalde med 2de Vidner Mogens Espeland og Hans Hopland *ladet indkalde* Knud Nere-Totland fordi hand haver skieldt og slaget Lars Seim med et hakegræv over sin haand, item drengen Lars Seim til Vedermæle, item Vidnisbyrder Nils Rasmusen, og Aamund Andersøn Ryland, Knud Nere Totlandz ubillige gierning at overbevise:

{Hans Hopland} Knud Nere Totland tillige med Lars Seim, tillige med Nils Rasmusen og Aamund Andersøn Ryland, møtte persohnligen for Retten, og tilstod at Være Louligen stevnte for denne Sag, til dette Ting, sted og dag; item de 2de Vidnisbyrd til at aflegge sin edlig forklaring i denne Sag og Citantens Vederpart Knud Nere Totland deris forklaringer at anhøre.

Dend indstevnte benegtede Sigtelsen, hvorimod fogeden begierede at Vidnisbyrdene efter deris Velbaarendheds stiftbefalingsmandens *Andreæ Undals høigunstige Resolution maatte forhøres: da, efterat eeden for dennem først Lydeligen var oplæst: blev Nils Rasmusen fremkaldet, som efterat eden Af ham for Retten var bleven aflagt sin Sandhed i denne Sag \at Vidne/ forklarede saaledes: at *attenstanten sad Ved en Agerreen (åkerreine) paa Rylland, da kom Lars Seim drengen gaaende til ham og sette sig ned hoes ham begierede een snyde snuus af Attestanten, som og drengen blev givet, der da paa sin haand Var uskad; derfra gik drengen Lars, til nogle andre smaa drenge, som paa ageren Vare, og *revedes med dem, dog blev attestanten ikke var at hand fik nogen skade af dem; derfra gik Lars drengen til Knud Nere Totland, som paa Rylands Ager, stod og spade, sigende til ham, du haver tillagt mig et tyveri at jeg skal have staalet een hat fra dig, du skal Være en kieltring indtil det mig overbevises; hvortil Knud Nere Totland svarede, Var det ikke for min æres skyld da skulle jeg sette haken paa dig saa du skulle ligge og gabe paa marken, og rettede spagrævet ud, men saaeg ikke, at hand, nemblig Knud Nere Totland, treffede ham med grævet, men Knud Nere-Totland, forklarede at Lars sente handen sin frem i Haken selv. Videre forklarede {Vidnisbyrdene} \de indstevnte/ ikke efter oplæste Vidnisbyrdz forklaring, for Retten, attestanten, at have til at spørge eller examinere.

Det andet Vidnisbyrd Aamund Anders/øn Ryland, efter aflagde eed forklarede at drengen Lars Seim gik fra ham uskad, da hand havde afspad sin Ager, som hand da Var paa, til forbemelte Vidnisbyrd, for at faa sig een snyd snuus; da imidlertid, havde attestanten et ardbeids fore med een Veit at optage, hvor hand da, /: saasom det Var nær hoes de stode og Vare :/ hørde dem, nemblig drengen og Knud Nere-Totland Være høimælet, dog ikke hvad de talte, men som Attestanten saaeg sig om, blev hand Var at Knud Nere Totland tredde (trådde) frem og støtte ud med sin hagegræv til drengen Lars, som retirerede (trakk seg tilbake) for stødet og holt hænderne for sig, enten Knud stødde ham, eller drengen selv holt hænderne imod Knud, har løbet spagrævet i haanden
 
 

1713: 58b

kunde hand vist ikke sige; og blev ikke Var drengen at Være blodig paa haanden førend hand kom op til hannem: da sagde drengen til ham; see nu hvor hand har stød mig blodig hug paa haanden:

Og som de indstevnte ikke, efter tilspørgelse havde mere at tilspørge, Vidnisbyrdet; blev denne kiendelse given.

Afsagt.

Sagen skal {endnu} først deris Velbaarendhed foredrages og copie af Vidnisbyrdenes forklaringer meddeelis for at indhente nermere ordre om Sagens endelig udfør og paakiendelse ./.

Opsidderne paa Fæste Sæbiørn, Abel, Gulak, Ole, Hover med muntlig Varsel og 2de Stevnevidner Hans Sællevold og Mogens Fosse, ladet indkalde Ole Hilland, for Utilbørlige ord imod dem udtalt nest for Juulen: og dertil haver de indkaldet 3de Vidnisbyrd Johannes Berfiord Lars Berfiord, og Nils Berfiord;

Ole Hilland møtte og tilkiendegav at omendskiønt hand ikke var loulig stevnt saa vilde hand dog frivillig tage til gienmæle dog benegtende ganske Sigtelsen; og formeente at dersom Vidnisbyrd skulle føres over ham \for ord/ burte det skeed til første Ting:

Citanterne tilstod hellers at dend indstevnte ikke har endelig Nafngivet noget Mænd.

Ole Hilland henskiød sig under Rettens kiendelse, og var dom begierende:

Afsagt.

Som Lovens 1ste Bogs 13 Cap/itul 22 art/icul item Lovens 1ste Bogs 14 Cap/itul 1 art/icul udtrykkelig siger, at hvo Vidnisbyrd paa een andens Vil føre om hvad hand haver talt, skal give det til første Ting, og som et Ting allerrede er forbigangen, til hvilket Citanterne selv vedstaar ej at have dend indstevnte indkaldet, der og sigtelsen benegter for Retten; da kand Vidnisbyrds forklaringer ikke imod dend indstevntes benegtelse Validere (validere = være/gjøre gyldig); thi frikiendes Ole Hilland for Citanternes tiltale i denne Sag.

S/igneu/r Nils Danielsøn paa sin Moders Veigne haver ladet stevne Lars Hopland efter forrige tiltale. Peder Bork paa Citantens Veigne indgav hans skriftlige forsæt: som blev læst saa formeldende:

Lars Hopland møtte for Retten og producerede sit indleg saa formeldende: hvilket hand foruden det erbød sig med eed at bekræfte \at hand hende intet pligtig Var./

Bork tilspuurte Lars Hopland om hand dend erbiudne Eed ville præstere: hvortil hand svarede: at dersom hon nemblig Citantinden vilde giøre sin eed at hon har ret og føje til Kravet da Vil hand det søgende betale.

Afsagt.

Som dend indstevnte begierer at Citantinden, til neste Ting vil besværge Søgningens Rigtighed, da paalegges hende til neste ting \det/ at giøre, til Sagens endelig paakiendelse.

Hemming Jonsøn Stevner Lars Hopland efter forrige tiltale: Bork indgav Citantens skriftlige forsæt af Dato Nepstad d/en 15 Julij

1713:

Lars Hopland møtte Persohnlig for Retten og uden
 
 

1713: 59

dispute imod Varselet, indgav hans skriftlige forset daterit d/en 15 Julij

1713:

Bork formeente at efterdi ingen Vidnisbyrd den tid var paaraabt kunde de ikke nu antages:

Afsagt.

Efter Lovens 1ste Bogs 5 Cap/itul 9 art/iculs tilhold kand ej Lars Hopland, i denne Sag, til sin Sags bevisning forholdes Vidnisbyrds føring; thi bevilges ham de nafngivne Vidner til neste Ting at lade indkalde og *Citantinden til Vedermæle efter Lovens 1ste Bogs 4 Cap/itul 1 articuls tilhold, hvilket naar giort er, Videre udi Sagen skal kiendes hvis Lou og Ret medfører.

Anders Elsaas haver med muntlig Varsel ladet indkalde Ole Elsaas til at affløtte een floer lige for hans Løedøer.

Ole Hilland møtte paa dend indstevntes Veigne og forklarede at hand har ej faaet Loulig Varsel og ville tage contrastefning.

Afsagt.

Som denne Sag dependerer af besigtelse, *Syen og grandskning, da henvises det til Aastedet; hvorda, efter foregaaende kald og Varsel, skal skee og dømmes Parterne imellem hvad Ret er.

Dernest tilspuurte Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Laurettet og tilstæde værende Almue, om dem ikke vitterligt Var at hand fornøjelig har betalt sin Skyds fra dette Tingstæd til andet ? hvortil de eenstemmig svarede ja.

Item tilspuurte fogeden Almuen og tilstædeværende Laugrettesmænd, om dem Vitterligt Var at Delinqventen Sygni Monsdatter Vatne, som for sin forseelse efter ergangne Hiemtings og Lautings dom, haver siddet Lenge i arrest, indtil hon kunde, efter Dommernes tilhold bortsendes, havde nogle Midler efterlat sig ? hvortil de eenstemmig svarede at Tiggen var hendes største rigdom og ej andet uden saa mange klæder hon kunde skule sin medfødde skam med. Hvilket fogeden under Rettens forseigling Var begierende, som ham blev meddeelt.

Og som ingen flere indfant sig, efter 3de gangers paaraabelse, der Sager havde at fremføre og vilde gaa i rette blev Tinget her denne gang ophævet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 17 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Radøe-Skibbredes Almue udi BrudKnappen nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Rasmus Sæbøe og 8tte edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Rasmus Lille-Tveten, Mikkel Qvalem, Mogens Houland, Johannes Øfre-Manger, Mogens Birkeland, Mikkel Bøe, Nils Instebøe, Knud Qvidsteen med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten er først oplæst, det allernaadigste til Sorenskriveren udgivne Kongebrev paa Sorenskrivers Bestillingen i Nordhaardleen, item de andre Høje ordres og befalinger som fol/io 54 findis extraherede ./.

Johannes Qvidsteen Lod Tinglyse sin Odels-Ret og Pengemangel til gaarden Qvidsteen i Radøe Skibbrede beliggende da/terit Qvidsteen d/en 1. Julij 1713 ./.
 
 
 
 

1713: 59b
 
 

Velædle Severin Seehusens udgivne bøxelbrev til Ole Knudsøn paa fiorten marker Smør 18 2/3 Kander Malt udi Kaalstad i Radøe Skibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 2 Januarij 1713 ./.

Derefter tilspuurte fogeden Laugrettet, om dem ikke Vitterligt er, at hand fra og til dette Tingsted 1712 rigtig haver betalt Almuen som fløttet haver skydsen ? hvortil de eenstemmige svarede ja:

Item om noget Vrag for aar 1712 i dette Skibbrede er indkommen ? hvortil de svarede at dem Vitterligt er intet indkommen.

Og som ingen Sager Vare indstevnt til dette Ting, blev det denne sinde ophævet ./.

Men førend Tinget blev opsagt, fremkom for retten Magne Sæbdal paa sin egne og Grandes Stephen Sæbdals Veigne og tilspuurte Almuen og tilstædeværende Laugrettesmænd, om dem ikke Vitterligt er, at d/en 2 Julij een Ulykkelig Ildebrand haver i Aske lagt deris paaboende Gaard Sæbdal og den afbrent, tillige med deris fattige ejendeeler som i Huusene Vare; og om noget Videre af hands, nemblig Magne Sæbdals Huuser er til overs, end floer og Laden, og om ikke hans Grandes Steffen Sæbdals Gaardepartes Huuser, gandske i aske er lagt med alle de derinde Værende Ejendeeler; item om \ikke/ Stephen og hans Koene af ilden meget ilde er vorden beskadiget ? hvortil de eenstemmige svarede at dem alle vitterligt er det de foranførte Spørsmaal sig i alle Ting sandfærdig forholder, det de med een Goed samvittighed og vel vidende, vil og kand attestere; hvilket Magne Sæbdal paa egne og sin Grandes Stephen Sæbdals Veigne under Rettens forseigling Var begierende: som ham blev bevilget.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 19 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting udi Kilstrømmen med Lindaas Skibbredes Almue, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Mikkel Oenæs, og 8tte eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Rasmus *Aalmaas (Holmås?), Joen Litlaas, Ole Qvalvaag, Jacob Qvalvaag, Thommes Kaalaas, Ole Sundsbøe, Nils Rosnæs, Magne Rosnæs med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først oplæst alle de Kongl/ig udgivne bestallinger, ordres, tillige med Høiøfrighedz befalinger:

Mogens Lechvold havde med 2de Vidner *Lensmanden Mogens Stuberg og Mogens i Gr..d Ladet stevne Gutorm i Tongen for ærrørige og nærgaaende Ord ham tillagt udi Fedie.

Dend indstevnte møtte for Retten Persoenlig og Vedtog at Være loulig stevnt til dette Ting og sted, sampt dag for denne Sag, og benegtede Sigtelsen, og henskød sig at dend Sigtende maatte paalegges sit stevnemaal at bevise med Vidnisbyrd; hvorpaa Citanten blev adspuurt om hand nogen Vidnisbyrd i denne Sag havde, dend indstevntes Usømmelige tale at overbevise, ladet indkalde ? hvortil hand svarede at hand havde ladet indkalde Knud i Tongen og Mikkel Huusem dend indstevntis tale at overbevise: men som Vidnerne ikke denne gang møtte og det eene stevnevidne Var borte, som Stevnemaalet skulle afhiemble blev saaledes

Afsagt.

Citanten haver til nestholdende Ting loulig at indkalde de paaraabte Vidnisbyrd og Gutorm i Tongen deris forklaringer at anhøre; hvilket naar skeed er, skal videre udi Sagen kiendis hvis Lou og Ret medfører.

Derefter tilspuurte fogeden Laugrettet og tilstædeværende Almue om dem Vitterligt er at noget Vrag for Aar 1712 er her, indkommen; hvortil de svarede at dem Vidende viste de intet Vrag at være det aar 1712 indkommen: hvilket fogeden efter begier under Rettens for-
 
 

1713: 60

seigling blev meddeelt.

Item tilspuurte fogeden Almuen og Laugrettet, om ikke dem af ham, fra dette Ting til andet for Skydsen er bleven penge rigtig betalt \1712/ hvortil de svarede eenstemmig, at de intet andet kunde sige end de jo rigtig hid indtil er vorden betalt skydsen med 4 s/killing Miilen ./.

Og som ingen flere indfant sig efter 3de gangers paaraabelse der Sager havde ladet indkalde, blev Tinget denne sinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 21 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Guulens Skibbredes Almue, udi Vichingevaag, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden Ole Hougsdalen og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Eide, Joens Ostguulen, Lars Opdal, Ole Fivisdal, for Jørgen Norgulen, Getmund Risnæs, Jens Nere Ostgulen, Joen Nærdal, Peder Næsse, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen af fogeden, til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed Var advaret, er først oplæst Sorenskriverens allernaadigste meddeelte Kongebrev paa Nordhaardleehns Sorenskriverie med alle de andre Slotz Lovens anordninger og Høiøfrigheds Befalinger.

Dernest deris Kongl/ig Majestets allernaadigste udgangne Skatteforordning om adskillige extraordinaire Skatter for aar 1713 dat/erit Hovetqvarterit Husum d/en 14de Junij 1713.

Deris Høiærværdighed Biscoppen Mag/ister Nils Smedz udgivne bøxelseddel til Peder Andersøn paa 1/2 løb Smør udi Henrichsbøe, saa hand nu bruger 1 løb Smør, dat/erit Bergen d/en 2 Aprilis 1713 ./.

Derefter blev Sagerne foretagen; og havde
 
 

Bondelensmanden Ole Hougsdalen, til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt med 2de Vidner Joen Øfre Ostgulen og Hans Nere Ostguulen, ladet indkalde Christi Mogensdatter at svare til sine Lejermaals Bøder for begangne horeri med Ole Simonsøn Nere-Ostguulen, een gift mand, der haver sin Levende Koene, og ham til at straffes yderlig paa sin formue for begangne Løsagtighed og Barneavling med Kristi *Olsdatter, udi sit egteskab.

Kisti *Olsdatter møtte for Retten og vedstoed at være Loulig stevnt til dette Ting og for denne Sag og tilstod at Ole Simonsøn Nere Ostguulen er hendes rette Barnefader til dette pigebarn som hon er kommen i barselseng med; hvorpaa hon allerrede har standet aabenbare Skrift, og ved af ingen anden Barnefader end ham; og bekiente at hand nemblig Ole Simonsøn havde vildet lokke hende til at bekiende paa een anden, havde ingen anden indVending at giøre, men bad om Lindring.

Ole Simonsøn Nere-Ostguulen møtte ikke, ej heller nogen paa hands veigne:

StevneVidnerne afhiemblede med eed og opragte fingre for Retten at have stevnt ham Loulig med i Gaar 14 dages Varsel til i dag og dette sted, for denne Sag, og talt med ham selv.

Fogeden paastod at dend indstevnte Ole Simonsøn maatte paalegges Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen og Sigtelsen;

Afsagt.

Ole Simonsøn Nere-Ostguulen forelegges Laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen og Sigtelsen saafremt ej dom, efter hvis (det som) forklaret er, skal vorde afsagt. Til samme tid haver Kisti *Mogensdatter at møde til vedermæle, alt til Sagens endelig paakiendelse.

Dito haver ladet stevne Peder Norgulen til strafs lidelse fordi hand, har antaget et qvindemenniske i sit huus, som der haver ligget i Barselseng, og det for Øfrigheden dult haver.
 
 

1713: 60b

Dend indstevnte møtte ikke for Retten efter 3de gangers paaraabelse, ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Hougsdalen og Nils Eide afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham Loulig til dette Ting og for denne Sag og talt med ham selv.

Fogeden begierede at dend indstevnte maatte forelegges Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.

Afsagt.

Peder Norgulen forelegges Laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom skal Vorde afsagt.

Jan Andersøn i Utvær haver Ladet stevne Hans i Miømjens dreng ved navn Peder fordi bemelte Peder haver tilsagt ham sin tieniste og taget festepenger af ham og ej kommen i hans tieniste til *Stravs Lidelse efter Loven.

Hans i Miømjen møtte paa dend indstevntis Veigne *møtte og svarede paa dend indstevntes veigne, at hand aldrig har talt med Jaen Andersøn, men vel med hands bud og taget festepenge, dog ham som huusbond u-afvidende og drengen Peder havde ej sin tieniste heller for ham opsagt, thi undredes hand paa at Jan Andersøn vilde, ham uafvidende, hyre hans tiener.

Brynning Ellers indgav Citantens Paastand og skriftlige forsæt som blev læst.

Hans Miømjen blev tilspuurt om hand udi denne Sag vilde tage contrastevning, at Jan Andersøn, ham U-afvidende har underhyrt hans dreng ? hvortil hand svarede at hand ikke melerer (blander) sig i saadan Sag.

Afsagt.

Som Peder Miømjen selv lader tilstaa at have tilsagt Jaen Andersøns udsente Bud sin tieniste og af det, paa hans Veigne anammet festepenger paa haanden, da tilfindis hand i anledning af Lovens 3die Bogs 21 Cap/itul 14 (artikkel), at betale Citanten de af hans bud oppebaarne festepenger igien og derforuden fierdeparten af dets aars Løn som hand skulle have haft, sampt 2 mark i denne Processis Omkostning, alt at udredes og betales inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dernest tilspuurte fogeden Laugrettet og Almuen om dem vitterligt er, at noget Vrag for 1712 er indkommen; hvortil de svarede, at saa vit de viste at forklare er dem ej Vidende noget Vrag udi Guulens Skibbrede det Aar 1712 er indkommen, hvilket efter fogedens begier under Rettens forseigling blev meddeelt.

Item om hand ikke rigtig har betalt skydsen til eenhver 4 s/killing milen som haver skydset hannem til de ordinaire Tinge udi aaret 1712 hvortil de samptlige svarede ja, at skydsen ved fogeden for 1712 rigtig er betalt; hvilket efter hans begier under Rettens forseigling blev meddelt.

Og som ingen flere efter 3de gangers paaraabelse indfant sig der vilde gaa i Rette, blev Retten denne sinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 24 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Haasangers Skibbredes Almue, paa gaarden Hoshofde nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden Johannes Hannestvet og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Hemvigen for Johannes Hemvigen, Mogens Helland, Nils Kleve{dal}\land/, Magne Vestre Kleppe, Vemmund Vare, Haldor Fotland for dend afdøde Anders Fotland, Ole Grimstad for Johannes Kleveland, Anders Hoshofde for Johannes Helland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden hafde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed, er først oplæst den allernaadigste bestalling, Kongelig ordres og høiøfrigheds befalinger, som forhen findis specificerede ./.
 
 

1713: 61
 
 

Børge Bortvigs udgivne Skiøde til Ole Halvorsøn Svennem hans Hustrue Sygni Olsdatter og deris Arvinger 1 pund og 3 mark Smør og 12 Kander Malt udi Svennem i Haasanger Skibbrede beliggende til odel og ejendomb dat/erit Berg/en d/en 25 Apr/lis 1713.

Ditoes udgivne Skiøde til Ole Andersøn Grimstad og hans hustrue Ingeborg Monsdatter deris Børn og Arvinger paa 1 pund 3 mark Smør og 12 Kander Malt udi Svennem, med odel og ejendom, daterit d/en 25 Apr/ilis 1713 ./.

Børge Bortvigs udgivne Skiøde til Haldor *Torkerlsøn, hans Hustrue Margrete Olsdatter, deris Børn og Arvinger, paa 1/2 løb og 6 mark Smør og 1/2 tønde Malt udi gaarden Nordre-Bysem, med Odel og ejendomb, dat/erit Bergen d/en 21 Apr/ilis 1713 ./.

Ditoes udgivne Skiøde til Joen Ellingsøn, hans hustrue Margrete Magnedatter, deris Børn og Arvinger paa 1/2 løb 6 mark Smør 1/2 tønde Malt udi Nordre-Bysem, med Odel og ejendom, dat/erit Bergen d/en 21de Aprilis 1713 ./.

Wilhelm Hansens udgivne Bøxelbrev til Ole Nilsøn paa 1 pund Smør udi Gaarden Ladvig, som Knud Larsøn for ham opsagt haver dat/erit Strudshafn d/en 28 Maj 1713 ./.

Mag/ister Jens Bergendals udgivne bøxelbrev til Johan Eriksøn paa 5 1/2 skilling udi Gaarden Birkeland i Haasanger Skibbrede beliggende: dat/erit Bergen d/en 20 Apr/ilis 1713 ./.

Jochum Niclas Cothes udgivne Bøxelbrev til Børge Andersøn paa 1/3 deel udi gaarden Litland, dat/erit Bergen d/en 20 Apr/ilis 1713 ./.

H/er/r Johan Vidings udgivne Bøxelbrev til Lars Olsøn Fladaas paa 1 p/un/d Smør og 1 Mæle Malt udi Fladaas i Haasanger Skibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 22 Martij 1713 ./.

Ane Gaardmands udgivne bøxelbrev til Ole Larsøn paa 18 mark Smør og 1 Mæle Malt, saa hand nu er brugende 1/2 løb Smør og 2 Mæler Malt udi Gaarden Børtvet i Haasanger Skibbrede beliggende, dat/erit Lille-Hammer d/en 12 Aprilis 1713 ./.

Peder Ladstads udgivne bøxelbrev til Knud Olsøn paa 1 pund Smør og 14 Kander Malt udi Ladstad i Haasanger Skibbrede beliggende, daterit Ladstad d/en 5 Febr/uarij 1713 ./.

D/en 25 dito blev Retten igien administrerit, nærværende forhen specificerede: hvorda Sagerne blev foretagen: og først Kongens:

Bondelensmanden Johannes Hannestvet, til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt haver ladet indkalde med 2de Vidner Lensmanden Johannes Hannestvet og Johannes Birkeland ladet indkalde Knud Miøs og Siur Galtland for indbyrdes øvede slagsmaal; til det at overbevise, haver hand indkaldet Vidner, Unge Ole og gamle Ole Miøs, Ole Hole og Peder Aasem, og Ole Geiterim.

Knud Miøs og Siur Galtland møtte for Retten og Vedstod at Være Loulig stevnt for denne Sag, dette Ting, dag og stæd; item alle Vidnisbyrdene møtte og forklarede at være loulig stevnt til at aflegge deris Vidnisbyrd i denne Sag.

De indstevnte for Sagen *fagik (fragik) Sigtelsen.

Fogeden begierede at Vidnesbyrdene maatte forhøres edelig: for hvilke da eeden blev oplæst;

Derpaa blev fremkaldet Unge Ole Miøs som efter Edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrds forklaring: saaledes *Vant: at hand hverken har hørt noget usømmeligt, eller seet noget slagsmaal i stuen
 
 

1713: 61b

Og hvad ude er passerit, ved hand ikke, saasom hand ej ude var af stuen.

Dernest blev fremkaldet Gamle Ole Miøs, som efter edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd, saaledes forklarede: som forrige.

Dernest blev fremkaldet Ole, som efter edens afleggelse forklarede: at hand hørde ingen ord imellem dem passere, men saaeg at Siur Galtland vilde føre Knud Miøs af Benken, og derpaa gik de Ud; og ved ikke hvad ude kunde være passerit;

Derefter blev fremkaldet Peder Aasem, som efter edens afleggelse forklarede: som forrige Vidnisbyrd:

Siden fremstod Ole Geterim, som efter edens afleggelse forklarede: som forrige Vidnisbyrd.

Fogeden paastod at ham maatte givis dilation til at føre andre Vidnisbyrd i denne Sag, som hand nafngav, Nils Pedersøn, Nils Jensøn og Mogens Søre Øfsthuus saavelsom Ole Arnesøns Koene og Knud Miøs sin Koene, til nermere opliusning i denne Sag.

Afsagt.

Dend forlangede Tid til at føre de allerrede nafngivne Vidnisbyrd, til Videre forklaring og opliusning i Sagen, bevilges fogeden til nestholdende Ting; til sammes forklaringer at anhøre vil Varsles Knud Miøs og Siur Galtland, alt til Sagens Loulig paakiendelse.

Dito haver ladet med skriftlig Varsel indkalde Hans Hermunsdalen til at anhøre Vidnisbyrds forklaring om sit Uskikkelige forhold her paa Høste Tinget nest afvigt: med Ole Birkeland: til Vidner haver hand ladet indkalde: Ole Grimstad, Hans Bærnæs og Arne Rosland og Joen Hesjedalen og som det eene Vidnisbyrd Ole Grimstad Var Laugrettesmand, sad Retten i hans sted Peder Aasem til *Vederlmæle Ole Birkeland;

Hans Hermundsdalen møtte ikke, ej heller Ole Birkeland.

De tvende Vidnisbyrd Ole Grimstad og Hans Bærnæs møtte for Retten: de andre to Arne Rosland og Joen Hesjedalen møtte ikke: som Lensmanden forklarede ej at være stevnte.

Dernest blev eden dem forelæst, og efterat Ole Grimstad dend aflagt havde med eed og opragte fingre sin Sandhed at forklare, *Vant saaledes: at hand og flere Mænd, sadde i Anders Hoshofdes Stue eller Bue og drak, da kom Hans Hermundsdalen ind i Buen, og da blev hand var Ole Birkeland og Hans Hermundsdalen med spøgeri drage krog, hvorpaa de falt over ende og dend eene ovenpaa dend anden, men intet Vredagtigt af dem, enten med ord eller hug at øves:

Dernest blev fremkaldet Hans Bærnæs, som efter edens afleggelse forklarede: at først droge de krog med hin anden i løstighed; men da dend eene rygte den anden overende, blev de Vrede paa hin anden og haardroges saa med hin anden.

Fogeden begierede dilation til at føre de 2de udeblivendes Vidnisbyrd, Arne Rosland, og Joen Hesjedalen til neste Ting.

Afsagt.

Den forlangede dilation til at føre de paaberaabte Vidnisbyrd til neste Ting bevilges fogeden, hvis forklaringer at anhøre, Ole Birkeland og Hans Hermundsdalen vil Varsles til, alt til endelig Tingsvidnis udstædelse.

Kongl/ig Majestets foget S/igneu/r Søren Glad haver med skriftlig Varsel ladet indkalde Knud Johansøn Kallestad og Magne Andersøn Kallevig: som blev læst:

De indstevnte møtte ikke, men Ole Hole paa sin faders Veigne Magne Andersøn Kallevig møtte: og Vedtog Varselet.

Lensmanden Johannes Hannestvet og Skafferen Hans Bærnæs afhiemblede med Eed og opragte fingre at have stevnt Knud Johansøn Kallestad med Loulig Varsel og talte med ham selv, og meddelt ham Copie af Stevnemaalet:

Dernest producerede S/igneu/r Søren Glad Almuens skadesløsholdelse af 23 Julij 1706 N/este Mielde: item een af 6 Nov/embris 1708 paa Tuenæs udgivet item een gienpart af En daterit d/en
 
 

1713: 62

1 Maj 1709.

Ole Hole paa sin faders veigne Magne Andersøn Kallevig, svarede at opholden med betalingen er foraarsaget ved betalingens forhold af de tildømte Omkostninger i Laugtingsdommen.

Hvorimod S/igneu/r Glad replicerede at fremvise Lautingsdommen hvorefter Almuen burde indfinde sig hoes Seehusen til afreigning og modtage betalingen, dog formeente hand at dette ikke kunde Være ham til hinder mod hans retmessige, efter deris forskrivelser, søgende betaling. Dernest Vilde hand af Commissions Dommens acter fol/io 21 bevise, at heele Almuen har været fornøjet med dette Klagemaal. Dernest producerede S/igneu/r Søren Glad {Copie af} \deris/ Velbaarendheds original Resolution om at søge Almuen i mindelighed, dat/erit 12 Januarij Bergen 1713 med Almuens derpaa til Lensmanden Johannes Hannestvet givne Svar dat/erit 2den Martij 1713, hvormed hand vilde bevise at hand dem i mindelighed søgt haver og ikke har kundet bevæge dem til mindelig betaling. Dernest producerede S/igneu/r Glad sin til Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Andreas Undal indgivne Memorial, med hands derpaa fulte Høigunstige Resolution dat/erit 20 Martij 1713 som blev læst.

Ole Hole paa de indstevntes veigne tilkiendegav, at de gierne uden for deris Værneting i Mielde Skibbrede frivillig vilde møde og svare hvormed Citanten var fornøjet, men i fald det ej skeer, da var hand et extraordinair Ting, hvor deris Værneting er, begierende: Til Sagens endelig udfør;

Endelig producerede Citanten een Regning paa Vedgaaende Omkostninger, dat/erit Berg/en d/en 17 Martij 1712.

Afsagt.

Som Ole Hole paa de indstevntes Veigne Knud Johansøn Kallestad og Magne Andersøn Kallevigs Veigne tilstaar at de indstevnte frivillig vil møde uden for deris Værneting paa Mielde Skibbrede og der tage til gienmæle, da beroer med Sagen indtil de der indkommer.

Ole Loftaas haver ladet stevne Johannes Langeland for resterende Landskyld af hans Koenes tilfaldne Jordegods i Gaarden Langeland; for hvis Koene Johannes Langeland har været formynder.

Dend indstevnte møtte og vedtog Varselen.

Citanten producerede extract af Protocollen under S/igneu/r Aboes haand, uden datum, hvormed hand Vilde bevise hvor meget Jordegods paa hendes part kommen Var.

Dend indstevnte forklarede *af (at) af dette udtog tilkom Citantens Koene Brite een trediedeel: Af denne 3die deel fordrer Citanten Landskyld: Dend indstevnte producerede sit skiøde paa Godset: hvilket befantes Ugyldigt;

Endelig blev parterne imellem hin anden foreenit at Johannes Langeland skulle give Ole Loftaas 1 Rdlr 4 mark og dermed Processen at være Ophævet imellem dem og gav ligeledes Johannes Langeland Ole Loftaas, sit Signete paa Skiødet at det Af ham skulle holdes gyldig paa sin Koenis Veigne; og af ham og hans uryggelig.

Iligemaade tilspuurte fogeden Laugrettet og tilstædeværende Almue udi Haasanger Skibbrede, om hand ikke rigtig eenhver, som har skydset hannem til de ordinaire Tinge udi dette Skibbrede det Aar 1712 haver betalt, hvortil de samptlig svarede ja, at Skydsen Ved ham til eenhver som haver skydset med 4 s/killing rigtig er betalt som efter fogedens begier under Rettens forseigling blev meddelt.
 
 

1713: 62b
 
 

Og som ingen, efter 3de gangers paaraabelse indfant sig som vilde gaa i Rette og Sager havde at fremføre, blev Retten denne sinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 26 Julij er holdet almindeligt Sommer- Skatte og Sage Ting med Echangers Skibbredes Almue paa Gaarden Eide, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Iver Esem, og 8tte edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Arne Eide for Nils Tofte, Knud Væland, Ole Hindenæs, Iver Hope, Lars Schaar, Mogens Storsetter, Iver Storsætter, Iver Hølleland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er bleven oplæst alle de allernaadigste, bestallinger, forordninger, Naadigste anordninger og høi øfrigheds Befalinger, som forhen findis specificerede ./.

Dernest blev publicerit Ditlef Jørgensøn Holmers udgivne Skiøde til Nils Bildøen paa 6 mark Smør og 1 Kande Malt udi Schaar i Echanger Skibbrede beliggende, med Videre: dat/erit Schogsvaag d/en 10 Julij 1713 ./.

Agnete Salig Mag/ister Samuel Schreuders, tillige med hendes Lauverges Christian Tuxens udgivne bøxelbrev til Brynnild Eriksøn Tofte paa 1 pund og 6 mark Smør udi Søre-Ascheland, daterit d/en 10 Januarij 1713 ./.

Mad/a/me Giertrud De Finis udgivne Skiøde til Lars Olsøn *Teiten paa dend gaard *Etterdals fossen* i Echanger Skibbrede beliggende (Eiterdal i Modalen. "Fosse i Eiterdalen"), skyldende aarligen 18 mark Smørs Landskyld; dat/erit Horvigen d/en 6 Maj 1713 ./.

Askild Rasmusøn Hougsdals udgivne bøxelbrev til Reserv Soldat Knud Andersøn Mitgaard paa 9 s/killing bugild udi Fyllingen, i Echanger Skibbrede beliggende: dat/erit Hougsdal d/en 4de Febr/uarij 1713 ./.

Dernest blev paaraabt om nogen havde Sager at fremføre: men som ingen efter 3de ganges paaraabelse indfant sig; blev, efterat fogeden Almuen og Laugrettesmændene udi Echanger Skibbrede havde tilspuurt om hand ikke rigtig har betalt Skydspenger 4 s/killing miilen til eenhver af de som udi dito Skibbrede haver Skydset hannem til de ordinaire Tinge Anno 1712, hvortil de samptlig svarede ja; hvilket efter fogedens begier under Rettens forseigling blev meddelt; og dermed tinget her, denne sinde ophævet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 10 Augusti er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting paa Gaarden Tuenæs med Arne Skibbredes Almue, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden Børge Selvigen, og 8tte edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Arnetvet, Mogens Olsnæs, Gregorius *Souras (Souraas), Baste Goupaas, Magne Aadne for Ole Fosmarken, Nils Songstad, Ole Kirke Brudvig, og Nils Rodland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og Skikkelighed imod Retten, er først oplæst, alle de allernaadigste udstædde Bestallinger og forordninger, Naadigste anordninger, og høi øfrigheds befalinger, som forhen findis extraherede.

Iver Esem haver ladet stevne Mogens Blindem efter forrige afskeedigelse af 21 Martj 1713 til at anhøre hans forlangede Eed, at hand ham ej de 2 mark tiende har eftergivet.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedstod at Være loulig stevnt.

Derpaa blev Iver Esem tilspuurt om hand dend erbudne Eed vil præstere, at hand dend fordrede Tiende ej har eftergivet ? hvortil hand svarede ja, derefter blev eden ham forelæst: hvilken hand med opragte fingre aflagde saaledes: at hand ej har oppebaaret de søgende Penger, ej heller eftergivet dem, ej heller givet ordre
 
 

1713: 63

til at eftergive *dem (de) søgende 2 mark og derefter begierede skadesløes Dom.

Afsagt.

Som Iver Esem haver efterkommet dend af Mogens Blindem paastaaende Eed, at hand hverken har eftergivet de søgende 2 mark, eller hidtil oppeberget dem, eller givet andre til at eftergive dem, da tilfindis Mogens Blindem at betale Citanten Iver Esem de søgende 2 mark med 2 mark i Processis forvolte omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.
 
 

Dernest blev Sagerne foretagen, og først Kongens:

Jon Samuelsøn haver ladet stevne Samuel Jonsøn for øvede overlast imod ham og hans Hustrue Karen Jacobzdatter paa nu Værende S/anc/te Hans dag: hvilket at overbevise hand med Vidnisbyrdene Rasmus Gabrielsøn, Jens Rasmusøn og Marrite Mathisdatter, agtede, hvis forklaringer at anhøre hand vedstod ej at have stevnt Samuel Jonsøn: hvilken Sag at foretage deris Velbaarendhed gunstigst haver Resolverit sub dato Berg/en d/en 28 Junij 1713.

Dend indstevnte Samuel Jonsøn efter 3de gangers paaraabelse møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne.

Lensmanden Børge Selvig møtte som var det eene stevnevidne og det andet stevnevidne Skafferen Lars i Brachen som Stevnemaalet skulle afhiemble møtte ikke:

Afsagt.

Lovens 1ste Bogs 4 Cap/itul 1 art/icul mentionerer udtrykkelig at ingen Rettergang maa stædes eller vidner føris uden dend det angaar er dertil Loulig Kaldet, da som det eene stevnevidne ej møder som Stevnemaalet skal afhiemble, og Citanten selv tilstaar ej at have kaldet sin Vederpart Samuel Jonsøn til at anhøre sine paaberaabte Vidnisbyrd, saa kand ingen Rettergang mod Samuel Jonsøn tillades eller vidnisbyrd mod ham føres førend hand dertil Loulig bliver indkaldet; hvilket naar skeer, skal videre udi Sagen handles hvis Lou og Ret medfører ./.

D/en 11 dito blev Retten igien administrerit sammesteds nærværende forhen specificerede.

Iver Hagenæs havde ladet indkalde eendeel Vidner Mogens og Ole Lødtvet til at overbevise Ole Birkeland sin ubillige medhandling{. Ole} mod ham.

Ole Birkeland møtte ikke, ej heller nogen paa hans veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden Johannes Hannestvet og Skafferen Hans Bærnæs, som Stevnemaalet skulle afhiemble møtte ikke, Hvoraf Retten skulle fornemme om Ole Birkeland til at anhøre disse Vidnisbyrders forklaringer, var indkaldet:

Vidnisbyrdene møtte hellers og vedtog at Være Louligen stevnte til denne Sag.

Afsagt.

Lovens 1 Bogs 4 Cap/itul 1 art/icul befaller udtrykkelig at ingen Vidnisbyrd maa føres eller Rettergang stedes, uden den det angaar er dertil Loulig kaldet, da som ingen af Stevnevidnerne møder, der Ole Birkeland skal have indkaldet, som Varselet edelig, efter Lovens 1 Bogs 4de Capit/ul 3 articul, for Retten kand afhiemble, thi tilstædes ingen Vidners forhør mod Ole Birkeland, førend hand dertil efter Lovens bydende bliver Loulig tilkaldet.

Samme dag blev Retten igien administrerit med et Uvilligt af Hammers Gield opnæfnt Laugrett Mogens Blindem, Ole Melkeraaen, Rasmus Hitland, Ole Vesteli, Gregis Souraas, Lars Melkeraaen, Lars Angeltvet og Nils Rodland:

Hvorda, og til samme Tid havde deris Kongl/ig Majestets foget S/igneu/r Søren Glad ladet indkalde Mogens Olsnæs, Johannes Olsøn Olsnæs og Johannes Johansøn
 
 
 
 

1713: 63b

Olsnæs, Johannes Eriksøn Qvame, Mogens Siursøn Indre Brudvig Anders Iversøn Indre Brudvig, Fabian Fabiansøn Kirkebrudvig, Mogens Brynnildsøn Vaxdal, Magne Brynnildsøn Vaxsdal og Mogens Johansøn Lødtvet med skriftlig Varsel daterit Bergen d/en 12 Junij 1713.

De indstevnte møtte alle for Retten og vedstod at Være Louligen stevnte til dette Ting sted og dag og for denne Sag.

Dernest producerede fogeden deris skadesløs givne brev af 23 Julij 1706 som blev læst: Mogens Olsnæs blev tilspuurt om hand ikke dette frivillig havde udgivet og underteignet, ? hvortil hand svarede for Retten ja. Dernest producerede hand udtaag af Protocollen under S/igneu/r Hans Teistes haand, af dato Tuenæs d/en 6 Nov/embris 1706 som blev læst: Hvilket Johannes Tuenæs som selv var tilstæde paa tinget vedstod at Være passerit med de andre, og \blev/ begierte at protocolleris. Dernest producerede hand een skadesløsholdelse udgiven paa Hougs d/en 1 Maj 1709 som og blev læst: hvilken skadesløsholdelse de mænd, som her indstevnte vare, vedtog frivillig at have udgivet og underskrivet. Derefter producerede Citanten sin til Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmanden Undal indgivne memorial med dend derpaa fulte Høigunstige Resolution dat/erit 9 Januarij 1709 som ligeledes blev læst: indeholdende mindelig betalings tilholdelse. Dernest producerede hand almuens Svar af 2den Febr/uarij 1713. Item producerede hand sin indgivne memorial {indgiven} til Stiftbefalingsmanden af 10 Maj 1713 med paafulte Resolution af 20 Martj 1713 som og blev læst. Endelig indgav hand sin special Reigning af dato Bergen d/en 12 Martij 1712. Og blev dem tilspuurt hvad de dertil svarede: at dend falder dem forhøit. Dog tilkiendegav alle de indstevnte at de frivillig vilde møde paa Mielde Skibbrede, saa at alle Cautionister kunde lide paa engang kiendelse: hvormed fogeden Glad Var fornøjet.

Dernest tilspuurte Kongl/ig Majestets foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg om hand ikke rigtig har betalt Skydsen udi Arne Skibbrede 4 s/killing miilen til eenhver som have skydset ham til de ordinaire Tinge udi aaret 1712, hvortil de samptlige og tilstædeværende Almue svarede ja at skydsen ved fogeden er rigtig betalt, hvilket efter fogedens forlangende blev forseiglet.

Og som ingen, efter 3de gangers paaraabelse indfant sig, til at gaa i Rette og Sager at paatale, blev Retten denne sinde her brut.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 12 Augustij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting, paa gaarden Reistad, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Johannes Øfste-Mielde, og edsorne Laugrettesmænd, Anders Askeland, Johannes Johansøn Øfste-Mielde, Haldor Vikno, Baste Reistad, Knud Vikno Steffen Eide, og Lars Vefle, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat fogeden havde advaret almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først oplæst alle de Høi Kongl/ig bestallinger, forordninger, naadigste ordres og anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger.

Jens Halsteensøn *Ullesets udgivne Skiøde til Velædle H/er/r Stiftamptskriver S/igneu/r Severin Seehusen paa 1 pund Smør og 18 Kander Malt udi *Ottestøll i Mielde Skibbrede beliggende: (Kan det vera Audestad?) dat/erit Bergen d/en 13 Maj 1713 ./.
 
 

1713: 64
 
 

H/er/r Claus Schavenii udgivne bøxelseddel til Joen Bastesøn paa een halv løb Smør og 1 Mæle Malt udi Yttre-Brudvig, i Mielde Skibbrede beliggende; dat/erit Hougs Præstegaard d/en 5 Aug/ustij 1712 ./.

Dernest blev Sagerne foretagen, og som ingen Kongens Sager forefantes, som var indstevnt, blev først foretagen efterfølgende.

Mad/a/me Alida Gaardmands haver med skriftlig Varsel ladet indkalde Ole Indre Askeland dat/erit Mielde d/en *21 Aug/ustij 1713 og eendeel Vidner Siur Littun og Ole Væfle item Johannes Nilsøn og Kari Nilsdatter: som blev læst.

Ole Indre-Askeland møtte for Retten og Vedstod for Sagen at Være Loulig indkaldet,

Siur Littun møtte ikke, Ole Væfle var tilstæde og Vedtog Varselet Johannes Nilsøn møtte ikke, Rasmus Nilsøn og Kari Nilsdatter Møtte og Vedtog at Være loulig stevnt.

Dog forklarede Ole Indre Askeland, ej at Være stevnt, til at anhøre nogen Vidnisbyrders forklaringer.

Skafferen Anders Vesetter vedstod allene at have *stevt ham:

Dend indstevnte fragik Sigtelsen; og fragik at Mielde qvæg ej af gammel tid der haver gaaet og ej derudi marken ringest være ejende Af Vandet, og langt oven paa fieldet at staaede/staende? Markeskielstene, baade hvor langt Mielde ejer og hvad Askeland tilhører. Ej heller haver hand, nemblig dend indstevnte nogensinde jaget hendes qvæg end og af sit, Jorden tilkommende Vand; hand forklarede siden at hand haver forsvarlig adskildt sit og deris qvæg og giedeet? (giedet) det paa rette Vej og til deris egen mark; men aldrig med force (makt): hvilket hand med Eed erbød sig at bekræfte.

S/igneu/r Jæger paastoed at dersom dend indstevnte kunde giøre sin eed paa at hand ej U-skikkelig haver drevet hendes qvæg og \at/ hand ej er aarsag i hendes Koes død, da vilde hand dermed Være tilfreds: hvilket Ole Indre Askeland erbød sig at præstere, hvorpaa eeden blev ham forelæst; hvilken hand for Retten saaledes aflagte: at hand ikke er aarsag i dette bestes død, og at hand ikke nogen sinde haver drevet eller jaget hendes qvæg uskikkelig.

Afsagt.

Som Ole Askeland, efter Citantindens Mad/a/me Gaardmands paastand, haver fralagt sig Sagen Ved eed, da Viger Ole Askeland for Citantindens Søgning i denne Sag, sagesløes: Processens Omkostninger ophæves paa begge sider.

Johannes Raknæs haver med muntlig Varsel og 2de Vidner Jens Valestrand og Lars Siursen Kleppe ladet stevne Mogens Kleppe for resterende Landskyld; og erstatte Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte og Vedtog Varselet: og producerede sin landskyldbog hvoraf hand vilde bevise hvad hand skyldig kand Være.

Johannes Raknæs underkastede sig Matriculen og odelsmantallet hvilket beviser at hand er ejende i sam/m/e gaard 1/2 løb Smør og 18 Kander Malt, hvormed Citanten vilde Være fornøjet. Og befantes da Leilendingen at Være skyldig ham: med Landskyld og 3dietaget for aar 1712 inclusive efter forordningen 6 Rdlr 5 mark 4 s/killing. Hellers tilkiendegav Citanten at ham siden er betalt et aars landskyld med 1 Rdlr 5 mark 4 s/killing bliver saa igien 5 Rdlr. Derforuden paastod hand fierdepenger, efterdi hand efter loven og forordningen har oppebaaret landskylden 1 Rdlr 5 mark 4 s/killing giør 6 Rdlr 5 mark 4 s/killing. Derforuden fordrede hand fløtningspenger. Hvilket Leilendingen erbød sig at giøre in natura og derefter paastod Dom og skadesløes Omkostning.

Og som Leilendingen Var søgt for 6 mark Smør mere, end Matricu-
 
 

1713: 64b

len udviste, saa kunde hand nu ikke fragaa at svare dend tilbørlige Landskyld efter dets udvis og svare hvad hand efter sin Bog derpaa kand blive skyldig.

Afsagt.

Mogens Kleppe, der befindis at være sin Landrot Johannes Raknæs, efter rigtig udreigning her for Retten, for resterende Landskyld og 3die tage sampt de deraf gaaende fierdepenge, skyldig dend summa 6 Rdlr 5 mark 4 s/killing tilfindis at betale Citanten Johannes Raknæs dem inden 15 dager under Nam efter Loven, med 2 mark i denne til dato anvente bekostninger; skulle Johannes Raknæs for mislig betalings skyld foraarsages at tage Dommen beskreven, betaler Mogens Kleppe de derpaa gaaende omkostninger particulair; men hvad sig angaar Citantens prætention om fløttningspengene, da paalegges Mogens Kleppe at giøre sin Landrot dend in natura.

Samme dag blev Retten igien administrerit med et af fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg uvillig opnæfnt Laugrett af Hammers gield nafnlige: Baste Mogensøn Reistad, Anders Burkeland, Baste Røskeland, Steffen Eide, Ole Eide, Ole Reistad, Nils Mogensøn Reistad, Nils Burkeland til at Kiende udi dend Sag imellem S/igneu/r Søren Glad og eendeel af Hougs Gields almue: til hvilken dag og Tid -

S/igneu/r Søren Glad havde med skriftlig Varsel ladet indkalde Nils Mitmielde, Joen og Lars Yttre Brudvig, Baste Eriksøn Hartvet, Ole Hartvet, og Anders Præstun, til at indfrie deris til ham udgivne Skadesløsholdelse for hans bekostning i dend trette imellem dem og Mag/ister S/a/l/ig/ Nils Giermand:

Alle de indstevnte møtte for Retten og vedstoed at Være loulig stevnt til dette Ting dag og sted og for denne Sag:

Knud Johansøn Kallestad, af Haasanger Skibbrede og Siur Johansøn Stamnæs paa Magne Andersøn Kallevigs veigne møtte og Vedstod at de vilde møde til dette eller andet sted hvor de alle kand henkaldes uden for deris Værneting.

Alle de af Arne Skibbrede møtte frivillig her og efter tilspørgelse tilstod at de ville svare til dette Ting eller andet hvor det best kunde berammes.

\Paa/ Lars Knudsøn Strømmes Veigne fremstod Nils Askeland og svarede at hand underkastede sig det samme som forrige mænd uden for sit Værneting,

Og Siur Stamnæs af Vadsvær Otting var fornøjet med det samme som alle de andre.

Dernest producerede S/igneu/r Glad de paa Arne Skibbrede indlagde Documenter, et efter andet: som bleve læste: hvilke de tilstod af dem af fri Villie at være forseiglet og udgivet.

Anders Gudmundsøn Hartvet af de Tyve underteignede paa Skadesløsholdelsen af 1 Maj 1709 var ej hertil stevnt: som i Acterne vil observeris dog vedstod de andre at have dend frivillig for heele almuen udgivet.

Hvad Reigningen af Glad indført angaar, da svarede Nils Mitmielde at hand formeente *af (at) Reigningen burte Liqvideris af 2de Mænd paa deris Veigne og 2de paa fogedens: hvorpaa fogeden replicerede, hvad Mielde Skibbrede er angaaende, vilde hand Være tilfreds med at eftersee Reigningen og dends billighed paa hans side dertil forlangede 2de DanneMænd Lensmanden Johannes Øfste Mielde og de dannemænd Johannes Johansøn Øfste Mielde:

Derpaa blev \af/ Retten tilspurt S/igneu/r Glad, om hand nu igien forlanger separation i Sagen og alle-
 
 

1713: 65

ne ved mænd vil have Liqviderit Mielde Skibbredes Omkostning ? hvortil hand svarede at hand endnu hverken har forlanget eller endnu forlanger at almuen saavit som Retten billig eragter, fra første deris samling skulle adskilles helst for omkostningers skyld. Dernest haver ingen af de indstevnte i saa maade lit eller meget svaret førend Nils Mit Mielde nu gav sin meening tilkiende.

Afsagt.

Som denne Sags beskaffenhed dependerer af een vidløftig Reigning, da henvisis dend til Uvillige mænds liqvidation, som Reigningen i parternes nærværelse kand foretage, hvilket naar skeed er, skal videre udi Sagen Kiendis hvis lou og Ret medfører.

Dernest blev alle de i denne Sag indstevnte baade af Mielde Skibbrede, Nils Mitmielde, Ole Hartvet, Baste Hartvet, Anders Præstun, Lars Brudvig, Joen Brudvig, og af Arne Skibbrede Mogens Olsnæs, Johannes Johansøn Olsnæs, Johannes Olsøn Olsnæs, Johannes Eriksøn Qvame, Mogens Siursøn Indre Brudvig, Anders Iversøn Indre Brudvig, Fabian Fabiansøn Kirke-Brudvig, Mogens Brynnildsøn Vaxdal, og Mogens Johansøn Lødtvet, Item af Haasanger Skibbrede, Knud Kallestad, Siur Stamnæs for Magne Kallevig og af Vadsvær Siur Stamnæs og Nils Askeland af Mielde Skibbrede paa Lars Strømmes Veigne, saa og Kongl/ig Majestets foget S/igneu/r Søren Glad, om de vilde Voldgive deris Sag og udreigning i Sorenskriverens og 4re Mænds hænder til endelig \liqvidation/ udreigning ? hvortil forbemelte Mænd af Almuen eenstemmig svarede ja: og fogeden Glad svarede, at paa det Almuen skulle see og fornemme at hand ikke Ville deris Ulæmpe, da vilde hand underkaste sig ligesaavel som de Sorenskriveren og 4re Mænd, som hand selv vil og Kand dertil udvelge: hvormed de atter alle, efter tilspørgelse, eenstemmig vare fornøjede.
 
 

Nok tilspuurte Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Almuen og Laugrettet, udi Mielde Skibbrede, om hand ikke rigtig har betalt Skydspenge 4 s/killing á hver miil til een hver, hannem for det aar 1712 til de ordinaire Ting udi Mielde Skibbrede haver skydset, hvortil de eenstemmig svarede ja, at fogeden Skydsen rigtig til een hver, som har skydset hannem udi aaret 1712 har betalt, hvilket efter fogedens forlangende under Voris Signeter blev meddeelt.

Og som ingen efter 3de gangers paaraabelse indfant sig som Sager havde ladet indstevne og vilde gaa i Rette, blev Tinget denne sinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 4 Septembris er holdet Aastæds Ret paa Gaarden Ladstad, i Haasanger Skibbrede, beliggende med 6 af fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg opnæfnte Mænd Lensmanden Johannes Hanestvet, Ole og Anders Hoshofde, Askild Heldal, Johannes Lono og Johannes Raknæs, efter Joen Valstrands forlangende begiering, til at holde en loulig huuse og Skove-besigtelse paa bemelte deel udi Gaarden Ladstad, som hand sig haver tilkøbt, og Nils Ladstad paaboer, hvilken Citanten forklarer til Vedermæle at have indkaldet med 2de Vid-
 
 

1713: 65b

ner Ole Olsøn Hatland og Peder Ladstad, og muntlig Varsel, til at svare aabod, paa hvad brøstfeldighed paa hans Gaardepartes Huuser og Skou af Retten kand blive tilfunden, og svare ham foruden det denne forvolte Processis Omkostning.

Nils Ladstad møtte for Retten og forklarede ej at Være Loulig stevnt til denne forretning: men vel paa Hatland tilsagt af Ole Olsøn at Være denne dag hiemme og ej Videre.

Og som ingen af stevnevidnerne møtte, som Stevnemaalet Kunde afhiemble: Blev af Retten denne Kiendelse given.

Lovens 1ste Bogs 4de Cap/itul 1ste art/icul befaller udtrykkelig at ingen Rettergang; eller besigtelse, *Syen og Grandskning maa skee uden dend det angaar er dertil Louligen Kaldet, da som Nils Ladstad ej hertil louligen er kaldet, Kand ingen Rettergang imod ham tillades i denne Sag, førend hand dertil af Citanten bliver Loulig Kaldet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 27 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Schiolds Skibbredes Almue paa Gaarden Hope, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden Lars Dyngeland og \8/ eedsorne Laugrettes Mænd, Nils Dyngeland, Knud Ripple, Niels Birkeland, Mikkel Hope, Ole Hope, Rasmus Biørndal Mogens Houkeland og Arne Totland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efter Almuen af fogeden Var tilholdet til ædruelighed, fredelighed og ærbødighed imod Retten, er først Vorden publicerit

(2.) Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste udgivne forordning om Høieste Ret for Aar 1714 dat/erit Kiøbenhavn d/en 12 Aug/ustij 1713 ./.

2. Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste udgangne forordning af 14 Junij 1713 om adskillige extraordinarie Skatter.

3. Det Høi Kongl/ig RenteCammers explication over Dagskattens seeniste forordning af 2 Sept/embris 1713.

4. Slotzlovens Naadigste anordning af 1ste Sept/embris 1713 om Dagskattens inddrivelse.

5. Item deris ordre af 1 Sept/embris 1713 om fogedernes fri skyld med Kongens Penger.

6. RenteCammeretz ordre af 5 Aug/ustij 1713 om Dend allernaadigste udgangne forordnings explication angaaende de extraordinarie Skatter.

7. Ordre *afra (af retta til fra) Slotzloven angaaende dend halve *dagskaltz indrivelse daterit Aggerhuus-Slot d/en 17 Julij 1713.

8. Slotzlovens naadigste anordning om hvorledes de extraordinarie Skatter af Matroserne skal, som enroullerede ere forholdes daterit Aggerhuus-Slot d/en 7 Aug/ustij 1713.

9. Slotslovens Naadigste ordre at neutrale Skibe ikke maa opbringes dat/erit Aggerhuus Slot d/en 7 Aug/ustij 1713.

10. Nok deris naadigste anordning om Borgerskabetz angivelse hvad skade dem af Engelske, Hollandske og *dynkerkerne (fra Dunkerque i Frankrike) dem er tilføjet dat/erit Aggerhuus-Slot d/en 7 Aug/ustij 1713 ./.

11. Stiftbefalingsmandens ordre til fogeden om den seeniste paabudne dagskats taxation dat/erit Hummelvig d/en 1 Aug/ustij 1713.

12. Stiftbefalingsmandens ordre om hvorledes med taxation skal forholdes af taxationsmændene dat/erit Bergen d/en 22 Sept/embris 1713.

13. Stiftamptmandens ordre om at ingen *Skiøtter i hans nafn skal antages dat/erit Bergen d/en 2 Octobr/is 1713 ./.

14. H/er/r General Tolforvalter Johan Gaarmands udgivne Bøxelbrev paa Visse Conditioner til Anders *Raasmand paa Fiøssanger, paa 1 1/2 løbs Leje dat/erit Berg/en d/en 30 Augusti 1713.
 
 

1713: 66

15. Mad/a/me Elisa Catharina Volptmands udgivne Skiøde til Jacob Voldenberg Medicæ Doctor og hans Kieriste Maria Fabinie paa een Gaard Store-Tvet i Schiold Skibbrede beliggende skyldende Aarligen 1 løb Smør 1 tønde Malt og 1/2 huud, hvorfore hand har givet dend summa 550 Rdlr, dat/erit Bergen d/en 5 Aug/ustij 1713.

16. Mag/ister Ole Baarnemands udgivne Bøxelbrev til Nils Poulsøn Frodtved paa 1/2 løb Smør udi forermelte Gaard; Phanæ gield og Schiolds Skibbrede beliggende: dat/erit Berg/en d/en 7 Januarj 1713.

D/en 28 dito blev Retten igien administrerit Nærværende forhen specificerede hvorda, efterat dend allernaadigste paabudne Skat, saavit at bekomme Var, er Vorden oppebaaret, blev Sagerne foretagen, og først Kongens: og hafde da

Bondelensmanden Lars Dyngeland med mundtlig Varsel og 2de Vidner Arne Totland, een Boesat Mand her i Tinglavet, og *hand (hands) dreng Lars Halvorsøn (lensmannen sin dreng), ladet indkalde Mogens *Polsøn Haalands koene \Helje/ til at anhøre Dom efter Kongl/ig Majestets Lov, for dend Ugierning Hendis Mand, mod sig selv, uden noget raseri giort haver, i det hand af fri Villie haver størtet sig i Frotvet Vandet og sig selv der Uchristelig dræbt.

Henrik Haaland hendes Naboe møtte paa dend indstevntis Veigne og Vedtog paa hendes Veigne Varselen, og kunde ikke fragaa denne U-Christendhed af ham at Være giort uden nogen af hende foregaaende Vidende afsindighed og raseri og henstillede resten til Rettens Retsindige paaskiøn.

Lensmanden paastod Dom efter lovens 6te Bogs 6te Capit/ul 21 art/icul.

Da blev forafskeediget.

Som af Henrik Haalands paa Helje Haalands Veignes tilstaaelse *ogn (og) Sigtelsen fornemmes *af (at) Mogens Poulsøn Haaland af fri Villie og uden raseri, eller forevidende galenskab, paa U-schristelig Maade sig selv haver frataget livet, i det hand frivillig haver drugnet sig udi Frotvets Vand, da kand ej Loven fraviges, men Dømmes for Ret, at forermelte Mogens Poulsøn Haalands Hoved-Lod bør følge deris Kongl/ig Majestet efter 6te Bogs 6te Cap/itul 21 art/iculs tilhold.

Dito stevner Nils Hansøn tienende paa Aarestad efter forrige tiltale af 8 Julij for øvede Slagsmaal imod Væversønnen til endelig Doms erlangelse:

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ej heller nogen paa hans Veigne:

Stevnevidnerne Lensmanden Lars Dyngeland og hands dreng Lars Dyngeland forklarede at have stevnt ham loulig til dette Ting og sted og talte med Raadsmanden Børge.

Lensmanden paastod *eendelig Dom efter Loven og Badskerlønnen \at/ betales derforuden vedkommende.

Afskediget.

Nils Hansøn, som efter Lovlig foregaaende Stevnemaal og Laudags foreleggelse, ej har villet møde og svare til Sagen, tilfindes at bøde, for øvede Nævehug paa Hans Henrik Ratz Søn, Hans Henrik Kasten, efter lovens 6te Bogs 7 Cap/itul 8te art/icul trende 6 lod Sølv, og efter samme Capitels 11 articul at give 2 Rdlr udi Barbeerløn (dokterlønn), alt at udredes og betales inden 15 dager under Nam efter loven.

Rognald Jacobsøn haver ladet med 2de Vidner Nils Lien og Lensmanden Lars Dyngeland ladet stevne Jens Smed tilholdende paa Damsgaard for utilbørlige udtalte ord til ham og tillagde U-billighed, hvilke ord hand ville at Vidnisbyrdene skulle forklare
 
 

1713: 66b

nemblig Ole Smed sin Koene Lisbet Hartvigsdatter og Ingier tienende Henrik Snidker paa DamsGaard, til hvis forklaringer at anhøre hand og Var indkaldet.

Dend indstevnte tillige med Vidnisbyrdene møtte ikke:

Stevnevidnerne afhiemblede med Eed og opragte fingre at have stevnt Jens Smed med loulig Varsel til dette Ting og sted, og talte med ham selv, sampt Vidnisbyrdene og talt med dem selv.

Citanten paastod at de indstevnte maatte forelegges laudag til førstholdende Ting her i Skibbredet at møde.

Afsagt.

Denne Sag skal deris Høiædle Velbaarendhed foredrages til nermere ordre hvorledis dermed skal forhandlis.

Velædle og Velbyrdige Assessor Vilhelm Hansen haver med 2de Vidner og mundtlig Varsel ladet indkalde Lars Jacobsøn Klungervold for øvede utroeskab imod ham udi hans tieniste.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnene Jens Mittun og Ole Mittun, tvende Boesatte Mænd her udi Tinglavet, afhiemblede med Eed og opragte fingre at have stevnt ham med lovlig Varsel, hvor hand sig sidst opholdte, nemblig paa Klungervold og talte med Enken Malene.

Citanten paastod Laudags foreleggelse.

Afsagt.

Lars Jacobsøn Klungervold forelegges Laudag til nestholdende Ting herudi Skibbredet at møde og svare til Sagen saafremt ej Dom skal afsiges.

Kirkeværgeren til Phanæ Kirke Lars Noedtvet haver ladet stevne Jørgen Nilsøn Søre-Giellestad, at svare ham til en Kirkekoe, som hand paa Bøxel havde og udi hans eje er død.

Dend indstevnte møtte for Retten og Vedtog at Være Loulig stevnt for denne Sag til dette Ting, Tilstaaende at have haft hende Udi 20 Aar og engang opynget hende og som Kirkeværgeren engang kom til har hand erbødet ham af 3de Kiør, een af dem til Kirken, for dend hand hafde, mer blev ham ikke anvist; hvilken om sommer bortdøde; i hvis sted hand satte en anden, som dog ej blev tilsagt Kirkeværgeren om ej heller ham anvist; Om høsten derefter kiøbte hand en Koe for 3 Rdlr 1 mark som hand tilbød samme høst Kirkeværgeren, efterdi Bestet ham om høsten blev leverit af Kirkeværgeren, da hand dend paa leje fik; hvilken Koe hand tilførte till Kirkeværgeren, hvilken hand ikke har villet modtage; hvilken best siden 14 *dag for Juul samme aar af Kalvbaarre døde (bar på kalv).

Citanten derimod svarede, at hand ikke har kundet imod tage koen fordi hon Var ikke Leje for.

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand kunde afbevise med levende Vidnisbyrd at Koen tilforne har Været Uskad førend hon bar, og i Kalvbaarre bortdød er ? hvortil hand svarede ja, og nafngav Mogens og Steffen Søre-Jellestad og Brite Jellestad, som dend tid i floren Var.

Citanten henstillede det til Rettens gotfindende.

Afsagt.

Som dend indstevnte *Nils Søre Jellestad paastaar at føre \de paaberaabte/ Vidnende Ting at giøre, hvis forklaringer at anhøre Citanten Vil Varsles, hvorefter Videre udi Sagen skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Lensmanden til Strafs lidelse over eendeel motvillige fløtning forsømmelse, haver ladet stevne 6 Mænd, Nils Vigen, Aadne Lien, Rognald med Damsgaarden, Jens Smed, Thommes paa Næsset og Nils i Laxevaagen, hvilke haver Været tilsagt at fløtte
 
 

1713: 67

Kongl/ig Majestets foget Hans Rus, som udi Kongl/ig affaires (affærer) var af sin Høiøfrighed forundt fri *skylds (skyds).

Nils Vigen, Aadne Lien, og Rognald ved Damsgaarden møtte for Retten, og tilstod at have med ald lydighed tilsagt og møtte hos dend de burde og Var tilsagt at møde hoes.

De andre 3de møtte ikke nemblig Jens Smed, Thommes paa Næsset og Nils i LaxeVaagen.

Stevnevidnerne Jens Solem og Lars Dyngeland afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt de udeblivende med loulig Varsel til dette Ting og talt med dem selv.

De 2de første producerede attest {om} *afRa (?) (fra) dend de tilsagt var at fløtte, at de har comparered (Komparere: I eldre rettsspråk = møte for retten. Også: Møte for retten og vitne/avgi forklaring) og faaet dimission og paastoed frikiendelses Dom. Thi Rognald tilstod selv ej at have, imod det foranførte compareret.

Afsagt.

Som Nils Olsøn Vig og Arne Lien har producerit bevis for at de har Comparerit, efter tilsigelse, og har villet giort fløtning, da frikiendis de for denne Sags Sigtelse; Rognald paa Damsgaarden, som selv tilstaar ej efter tilsigelse at have møt tilfindis at betale 48 s/killing til Lejeløn; de andre 3de Jens Smed, Thommes paa Næsset og Nils i Laxevaagen forelegges laudag til nestholdende Ting her udi Skibbredet at møde og svare til Sagen, saa fremt ej Dom skal Vorde afsagt.

Dernest blev foretaget efter høiøfrigheds ordre, grundet paa Kongl/ig befaling taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat med de 12 Mænd som tilsagde ere; nemblig Mikkel Mittun, Mogens Søelen, Jacob Bratland, Nils Tittelstad, Albert Tittelstad, Ole Schiold, Johannes Tongeland, Nils Rodland, Peder Sandal, Mogens Søevig, Ole Liland, Ole Lønninge: hvilke efter lang tumult og snak bleve tilspuurte om de ikke \vilde/ efterleve Høiøfrigheds ordre og taxere med fogeden og Mig \under Eed/ dend allernaadigste paabudne dagskat, hvortil de alle eenstemmig svarede Nej: at de det ikke vilde: hvilket blev tilholdet Laugrettet at drages til minde.

Dernest blev opnæfnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1714 retten skal betiene: nemblig Unge Nils Houge, Mikkel Søevig, Poul Søraas, som først for Laugmanden *havet (haver) at aflegge deris Eed: og 5 gamle, som tilforne tient haver, Albert Tittelstad, Jacob Jensøn Bratland, Mikkel Myrdal, Mogens Fyllingen, og Halvor Biørndal.

Siden blev restancen for de ordinaire og extraordinaire Skatter lydelig læst for almuen, med fogedens confererit og rigtig befunden, og af mig og Vedkommende forseiglet; som beløb sig til dend summa 62 Rdlr 2 mark 15 s/killing.

Og som ingen, efter 3de gangers paaraabelse indfant sig som Sager havde at fremføre blev Retten denne sinde her brut ./.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 30 Octobris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Sartors Skibbredes Almue paa Gaarden Bildøen, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden Nils Bildøen, og Eedsorne Laugrettis Mænd Knud Bache, Nils Biørøen, Mogens Foldnæs, Ole Vaage, Simon Skoge, Christen Knapskoug, Ole Schoge for Hans Lerøen, og Aadne Schoge for Mogens Lerøen,

Hvorda, efterat Almuen var advaret til fredelighed, ædruelighed og Skikkelighed, er publicerit de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 65 findis extraherede ./.
 
 

1713: 67b
 
 

Henrik Ravels udgivne Bøxelbrev til Erik Pedersøn paa 2 pund fiskes Leje udi dend Gaard Hommelsund undtagen Laxevaagerne dat/erit Bergen d/en 12 Aprilis 1713 ./.

Mikkel Torresøn Nipens udgivne bøxelbrev til Villum Jensøn paa 1 pund fisk udi Gaarden Tæle med underliggende laxevaag daterit Bildøen d/en 30 Octobr/is 1713.

Marte Nipens udgivne bøxelbrev til Villum Jensøn paa 1/2 p/un/d fisk udi Gaarden Tæle med underliggende laxevaag datert Bildøen d/en 30 Octobr/is 1713.

Lars Landraas, Ingebrigt Bielkerøens, Nils Houlandz og Jens Lerøens udgivne Skiøde til Arne Eriksøn Schoge paa 27 mark fisk udi gaarden Schoge dat/erit Bildøen d/en 30 Octobr/is 1713 ./.

D/en 31 dito administrerit Retten igien nærværende forhen specificerede undtagen Ole og Anders Lerøen, som dend dag betiente Retten for Hans og Mogens Lerøen; hvorda, efterat Skatterne Var af tagen er begynt med Sagerne; og som Ingen Kongens Sager Var forefaldet: blev først foretagen efterfølgende.

Deris Velærværdighed Mag/ister Stabel haver ladet indkalde Jacob Tøssøen, Jens Tøssøen, Wincentz Hambre og Nils Søre Biørøen, /: men som hand var dette aars Laugrettesmand, betiente dend tid i hans sted, Elling Vorland :/ til endelig Doms erlangelse.

De indstevnte møtte alle undtagen Jens Tøssøen.

Bork paa Citantens Veigne møtte \og producerede Tingsvidnet/ og paastod Dom.

De indstevnte ligeledes.

Da blev forafskediget.

Denne Sags tildragelighed reiser sig af een gammel Borgestue paa Sunds Præstegaard fordum bestaaende, til hvis Lovførhed deris Velærværdighed Mag/ister Stabel /: da Værende SognePræst for samme Sunds Præstegields Meenighed, som siden blev forfløttet derfra til Evenvigs Gield :/ er efter Besigtelsens udviis af 6 Maj 1706, tilfunden {til dessens Louførhed} at betale 70 Rdlr: Efterat denne gamle Borgestue /: saasom dend efter Loven er Almuen tilhørende og af dem bør vedligeholdes, og Besigtelsen, som i Retten, efter Paastand af Citanten, producerit er, end *ok udviser, at Citanten Mag/ister Stabel haver oppebaaret af Almuen i Sunds Gield, efter foreening, een summa Penge til dend vedligeholdelse og Louførhed ved hands afgang fra PræsteGieldet :/ af Sunds Almue er vorden for de 70 Rdlr nye opbygt, omendskiønt besigtelsen ej veigrer Almuen hvad nøttigt er, i dend gamle Borgestue at bruges *formeen deris Velærværdighed Citanten Mag/ister Stabel, dessens *radera sig at tilkomme, og derfore lang tid derefter imod 5 aar henskikker sine folk fra Evenvig, hvor hand nu er boende, med Jegt dessens overblevne Levninger at afhente. Hvorimod 4re af Sunds Præstegields Almues Mænd, Jens Tøssøen, Jacob Tøssøen, Vincents Hambre og Nils Søre Biørøen, som dend tid paa PræsteGaarden Sund Var tilstæde, da Citantens fremsente folk komme det gamle timmer *af (at) afhente,
 
 

1713: 68

formeente de, det gamle Timmer Almuen at tilkomme, som dessens reparation med Penge, efter Besigtelsens udviis til Citanten har, efter accord, for ermelte Borgestue Loufør at holde, tilsvaret, thi omendskiønt de ikke meget af det gamle Timmer dertil har villet brugt, men den af Nye ladet opbygge, har de for ermælte Mænd af eenfoldighed forbødet Citantens folk det gamle Borgestues Timmer, dog uden nogen haandgierning, at bortføre, indtil Lov og Dom kunde skille dem ad; Herudover Søger Citanten disse for ermelte fire Mænd til dette deris VærneTing for Vold og Mere, som Acterne Vidløftigere udviser, og dog er det af Citanten med det erhvervede Tingsvidne bleven ubeviist.

Da efter Sagens forefunden beskaffendhed, kiendes for Ret, at det omtvistede gamle Timmer af Sunds Præstegaardz gamle Borgestue, bliver, efter U-svekket Besigtelses udviis /: der siger at dend gamle Borgestue ej mere for alderdoms skyld kand flikkes uden meesteparten nye tilfang forskaffes, som af Almuen i Sunds gield siden og ikke af Mag/ister Stabel selv, er bleven for dend paalagde Aabod op bygt :/ Sunds Præstegields Almues Mænds og ikke Magister Stabel tilhørende.

Foruden dette haver Citanten tillagt disse forermelte Mænd een *haaben (aaben?) Beskyldninger, for hvilke de, i denne Sag, eftersom de ere vorden ubevislige, frikiendes; aldeeles.

Processens Omkostninger ophæves paa begge sider.

Nils Hambre haver ladet stevne Knud Bache Ole Bache og Lasse og Ole og Anders Berge, Thore og Thommes Vorland, fordi de imod hands Villie \og uden Dom/ *havet taget hands haagarn med Vold \og Ran/

De indstevnte møtte alle for Retten og vedtog at Være Lovligen stevnte til dette Ting og sted for denne Sag. Vedstod at have optaget hands Haagarn paa en Ret, saasom Citanten det havde udset i et fiskeleite.

Nils Hambre spuurte dem af hvad myndighed, og efter hvis ordre de haver giort det ? Hvortil de svarede at de har giort det efter gamle Dommes indhold at ingen maa fiske med Garn hvor mand fisker med snøre: hvilket de formeente at Være giort til alles gavn og beste, Og tilspuurte de igien Nils Hambre hvem der har givet ham ordre at bruge det ? hvortil hand svarede, hand formeente sig at have Ret At bruge det ligesaa vel som de andre der saadant Vel udi 3 aar brugt haver.

Dog Vedstod baade Citant og Contrapart, at de havde ingen Dom for at det er forbøden nogen haagarn, specialiter, men de \indstevnte/ formeente at det bliver Almuen til skade, thi have de dette giort.

Og som Parterne efter anmodning og raadføring ikke har villet forlige sig, særdelis Citanten, var endelig Dom begierende.

Fogeden Reserverede sig sin tiltale til Kongens Bøder i denne Sag.

Da blev af mig og samptlige Laugrettet

for ret dømt og afsagt.

Citanten Nils Hambre indkalder Knud Bache, Ole Bache, Lasse, Ole og Anders Berge, Thore og Thommes
 
 

1713: 68b

Vorland, fordi de Uden Lov og Dom og imod hands Villie har frataget ham et Haagarn, hvormed hand har søgt sin næring og brug: hvorimod de indstevnte giør denne forklaring at de har optaget det paa een Ret /: omendskiønt de tilstaaer det ej at Være forbuden enten Ved Dom eller andet forbud :/ af *raison (Engelsk: reason = grunn, årsak) fordi det skulle Være Almuen skadeligt; men som de indstevnte herudi, dog af eenfoldighed har forseet sig og taget sig til Rette, imod LoVens 1ste Bogs 1 Cap/itul 3 art/icul da kiendes for Ret, at det paastevnte Haagarn Citanten af de indstevnte bør tilbageleveris, og hver for sin forseelse at bøde 1 lod sølv og betale derforuden Citanten Nils Hambre i denne Processis Omkostning 2 mark 8 s/killing, alt at udredes og betales inden 15 dager under Nam efter loven.

Dernest blev foretaget taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat med de 12 opnæfnte Almues Mænd Elling Vorland, Ole Hansøn Schoge, Johannes Store Sangolt, Lars Trengereid, Ole Noreide, Villum Vindenæs, Ole *Freriksøn Spield, Niels Kaabeltvet, Mogens Hagenæs, Gunder Lille Sangolt, Erik Hambre, Thommes Toft hvilke bleve paaraabte: og for Retten tilraadde at de skulle efter Kongl/ig ordre aflegge deris Eed for Retten saaledes: det de uden had eller Avind, Nid eller intresse, Villie eller Vendskab og Slegtskab, ligne dend allernaadigste paabudne dagskat paa dette Skibbredes Almue med os billigen og forsvarligen efter eenhvers Middel, formue og indkomme. ? Og som de derom for Retten bleve tilspuurte om de Vilde aflegge deris Eed herpaa, da svarede de alle eenstemmig Nej: hvilket blev Laugrettet advaret om til Erindring.

Derefter blev Restancen paa de ordinaire og extraordinaire Skatter for Aar 1713 lydeligen læst for Almuen, med fogedens Bog confererit og rigtig befunden, sampt af mig og vedkommende Laugrettesmænd tillige med Lensmanden forseiglet.

Og blev saa Tinget denne sinde her ophævet;

Summen paa restancen Var 28 Rdlr 11 s/killing.

Efter Laugrettesmænd Var opnæfnt, som tilstundende Aar 1714 Retten skulle betiene Anders Nipen, Grim Midtvet, Grim Tælle, Lars Trengereid, Ole Schaalleviig, Mikkel Snechevig, Johannes Tønnevig, Ole Nore Biørøen; af hvilke de 2de sidste og dend første ere nye, som haver at aflegge deris Laugrettes eed hoes Laugmanden efter Loven.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 2den Novembris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Herløe Skibbredes Almue, paa Gaarden Frechhau, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Rasmus Frommereid, og eedsorne Laugrettes-
 
 

1713: 69

mænd, Jonas Toska, Gregorius Træe, Martinus *Hellesund, Johannes Oen, Hans Lansviig, Iver Oen, Anbiørn Fløgsand, Mikkel Sæle for Anders Hougland, med mere Tingsøgende almue,

Hvorda, efterat alle de forhen specificerede Kongelige forordninger, Naadigste ordres og høiøfrigheds ordres vare blevne publicerede, og almuen til ædruelighed, fredelighed og ærbødighed imod Retten Var advaret, blev siden oplæst efterfølgende.

1. Biscoppens Mag/ister Niels Smedz udgivne bøxelbrev til Lars Hansøn paa 1/2 løb (smør) og 1/4 tønde Malt udi Gaarden Espetvet i Herløe Skibbrede beliggende for hvilken part Leilendingen haver givet 7 Rdlr i bøxel, dat/erit Berg/en d/en 6 Sept/embris 1713.

2. H/er/r Otte Edvardsøns udgivne Bøxelbrev til Erik Mikkelsøn Bøe paa et pund Smør udi Schiellanger dat/erit Manger d/en 10 Novembris A/nn/o 1712 ./.

3. Elsebe Rogns og Mathis Rogns udgivne Skiøde \paa/ 27 mark fiskes leje udi Gaarden Rogn dat/erit 14 August/ij 1713 til Joen Rasmusøn og Margrete Mathisdatter.

4. Elsebe Rogn og Mogens Mathisøns Lod til Chlemmet Mogensøn og *Mare Mathisdatter paa 27 mark fisk udi Gaarden Rogn, daterit Rogn d/en 14 Augusti 1713.

5. Lars Miltzous udgivne Bøxelbrev til Johannes Jons/øn paa 4 s/killing Jord i Gaarden Fløgsand dat/erit Bergen d/en 11 Martj 1713.

6. Lars Miltzous udgivne Bøxelbrev til Jens Joensøn paa 4 s/killing Jord udi Gaarden Fløgsand dat/erit Bergen d/en 11 Martj 1713.

7. H/er/r Otte Edvardsøns udgivne Bøxelbrev til Lars Jacobsøn paa et pund Smørs Leje i *samme Gaard* daterit Manger d/en 3 Aprilis 1713 ./.

D/en 3 Novembris er Retten igien sammesteds sat nærværende forhen specificerede undtagen Anders Hougland, som i dag selv Comparerede, hvorda Kongl/ige contributioner først blev oppebaaret, og siden oplæst

Velbyrdige Laugmand Nils Knags udgivne Bøxelbrev til Nils Johansøn Refsgaard paa 3 1/3 skillings Jord, bestaaende af Smør og Korn Landskyld dat/erit Hoeps-Gaard d/en 1 Junij 1713 ./.

Derefter blev Sagerne foretagen og først Kongens: hvorda

Bondelensmanden Rasmus Frommereid til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt haver ladet stevne Johannes Knudsøn Ryeland og Ane Olsdatter Gripen, for begangne Lejermaal med hinanden til sine Bøders erleggelse.

De indstevnte møtte persoehnlig for Retten og Vedstod Sigtelsen og gierningen og henskiød sig under Rettens kiendelse.

Fogeden paastod Dom efter Lovens 6 Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul og om de ikke har at erlegge Bøderne med da at tilfindes til at lide paa kroppen.

Afsagt.

Som de indstevnte Johannes Knudsøn Ryeland og Ane Olsdatter Gripen tilstaar Sigtelsen at have begaaet Lejermaal med hinanden, altsaa tilfindes de begge at stande aabenbare skrift og hand nemblig Johannes Knuds/øn at bøde derforuden efter Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul 24 lod *lod, og hon nemblig Ane Olsdatter Gripen at bøde 12 lod sølv; inden 15 dager under Nam efter Loven; skulle de intet have at erlegge sine Bøder med, da at lide efter samme Lovens Articul paa kroppen.
 
 

1713: 69b
 
 

Dito haver ladet stevne Gudmund Gielmen for øvede slagsmaal med Johannes Børkeland, til Vidne i denne Sag er stevnt Gudmund, Knud og Christian Tosken: og begge for Sagen til Vedermæle at anhøre Vidnisbyrdene:

Gudmund Gielmen møtte for Retten og Vedtog at Være Loulig stevnt for denne Sag og til dette Ting og til at anhøre Vidnisbyrdene.

Johannes Børkeland møtte og Vedtog at Være stevnt til at anhøre visse Vidnisbyrders forklaringer og vilde hellers for Sagens skyld at forkorte tage her, omendskiønt det Var uden for hans Værneting,

Til gienmæle de 3de Vidnisbyrder møtte og Vedstode at Være louligen stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrder i denne Sag.

Gudmund *Gieldmen og Johannes *Brekeland fragik hellers Sigtelsen; og *formeen at denne gierning dem ikke skal dem overbevises.

Fogeden begierede dernest at Vidnisbyrdene maatte tilholdis at aflegge deris eedelige forklaringer; hvorpaa de bleve fremkaldede, og efterat eeden for dem lydeligen Var oplæst, og af Retten derforuden advarede at de Vel skulle betenke sig udi deris Edelige forklaringer, og intet uden Sandhed Vidne, Velbetenkende dend straf som derved kand følge:

Aflagde først Gudmund Tosken sin eed for Retten sin sandhed herudi at Vidne, som saaledes forklarede: at hand intet om denne Sag Var Vitterlig i ringeste Maader:

Dernest blev fremkaldet Knud Tosken, som efter at hand hafde aflagt sin corporlige eed om at Vidne sin Sandhed, saaledes forklarede: at hand om denne Sag intet er Vidende.

Siden blev fremkaldet Christian Tosken, som efter eedens afleggelse forklarede, sig om denne sag intet at Være Vidende.

Fogeden henstillede Sagen til Rettens kiendelse.

Afsagt.

Som Gudmund Gielmen og Johannes Birkeland ej Sigtelsen ere blevne overbevist, altsaa frikiendes de indstevnte for denne Sag.

Kongl/ig Majes/te/ts foget, efter ordre af Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, haver med 2de Vidner Lensmanden Rasmus Frommereid og Mikkel Sæle ladet indkalde Johannes Olsøn og Lars Olsøn Rogn, fordi de een haaben Uangivne Varer til Toldrettigheds forkrenkelse haver villet indføre hvormed de ere bleve attripperede (Attrappere = få fatt i, treffe, snappe opp, oppfatte) til strafs lidelse.

De indstevnte møtte for Retten og vedtoge at Være Louligen stevnte. Vedtoge at Være foraccorderit med nogle Baadmænd at føre noget gods paa(?) (ord oppå eit anna ord) Vejen som blev tagen af et Skib, som var liggende i Ulsund; dog viste Hand ej hvor skibet Var hiemmehørende: hand Vedstod nemblig Johannes Olsøn Rogn at være lovet for baad og reise at fremføre godset paa leeden 6 Rdlr forklarede og at paa hans baad Var 1 baadmand og ham sielf, een dreng tienende hands fader Ved nafn Ole Mikkels/øn (drengen eller faren sitt namn?) og een tøes Guri Olsdatter; og førte saa godset til Hæggernæs 1(?) Miel Norden for Bergen; ej Vidende hvad gods derudi Baaden Var, saasom den Var *tilladd i hans fraværelse; men Vel drog tanke til at det maatte Være skibsVarer, men ingenlunde Videre hvad det Var. Imedens de Ved Hæggernæs Var beliggende, da skifted Baadsfolkene folk {af}med Baadene, saa at otte Bønderfolk bleve liggende i Heggernæs paa dend eene Baad, og baadsfolkene stege ind {og} ......(?) (ord retta oppå eit anna ord) dend anden baad, og rode inden for store Møllen da klokken slog 8tte om aftenen, men hvor
 
 

1713: 70

de landede med Baaden ved hand ikke. Da Baadsfolkene som før er meldet ....(?) (ord oppå eit anna ord) havde roed fra dem med den første ladde Baad og dend havde udlesset, dog Uafvidende hvor hælst, kom de tilbagers til dem i Heggernæs, hvor hand og de andre Bønder med ee/n lad Baad Var beliggende, hvilken Baadsfolkene dem de dog ikke kiente, fratoge dem, og sette ham og de andre Bønder paa dend udlessede Baad og bad dem roe hiem, hvilket de og giorde, efterat de een liden stund efter den anden Baad havde forventet, som ikke kom; hellers Vedstod hand at hand og de andre Bønder finge deris Betaling i Heggernæs for roren efter foranførte accord.

Lars Olsøn Rogn forklarede ellers det selv samme som forrige i alle maader.

Hvilken forklaringer for dem bleve oplæste, som de vedstode saa at Være.

Fogeden irettesette efter forordningen af 8 Aug/ustij 1691 og 4 Apr/ilis 1702 til Vedbørlig strafs lidelse.

Afsagt.

I hvor vel de for denne Sag indkaldede Bønder, nemblig Johannes Olsøn og Lars Olsøn Rogn vil Excusere (Engelsk: excuse = unnskylde) sig med U-videndhed ved denne gierning, saa fornemmes dog af acterne at de ikke har Været uafvidende først [1] at Skibet i udhavnen Ulsund har været beliggende (2) at skibsgods i baaden har Været /: omendskiønt ej Vidende hvad slags gods :/ (3) at de har f.....(?) nermere Byen end foraccorderit Var (4) af hanteringen ved Hæggernæs;

Thi kand Retten ikke anderledes ansee dem end medhielpere til Toldrettigheds forkrænkelse i denne Sag; hvorfore kiendes for Ret at disse forermelte Mænd Johannes Olsøn Rogn og Lars Olsøn Rogn, som nu for Sagen ere indstevnte, bør *straffer (straffes) efter de allernaadigste udgangne forordninger af 8 Aug/ustij 1691 og 4de Aprilis 1702 med at bøde, for deris medhielp i at føre U-angivet Gods til de fattiges Huuse i Bergen Trundhiem og Stavanger 200 Rdlr inden 15 dager under Nam efter Loven.

Johannes Kaallevaag, Jacob Lille Fuscanger, Daniel KaalleVaag og Chlemmet Hougland, haver ladet indstevne Lensmanden Rasmus Frommereid efter forrige tiltale af 13 Martij 1713 til endelig Doms erlangelse.

Lensmanden paastod, efterat hand hafde Vedtaget Varselet, at disse indstevnte maatte paalegges eed at frasværge sig Sagen.

Hvorimod de indstevnte svarede, at efterdi Lensmanden tilforne har paaraabt at føre Vidnisbyrd, da undres de over at hand ikke allerrede har giort det, thi det er een uhørlig ting at een Mand som sigtis for uerligt, som ham ej kand bevises, skulle af een andens Mangel paalegges Eed.

Hvorimod Lensmanden svarede at hand er Vidne got nok, og haver ingen Vidnisbyrd behov.

Citanterne paastod dernest een skadesløes Dom, at deris ærlige Nafn og rygte ikke skal lide forkrænkelse, og de tillagde beskyldninger at Vorde Merkelig corrigerit, tillige med at erstatte dem Procesens Omkostninger.

Og som Parterne ikke efter tilspørgelse havde mere at fremføre og indføre lade, Var de Dom forlangende.

Da blev af os Samptlige for Ret Dømt og Afsagt.
 
 

1713: 70b

Denne Sag reiser sig af een U-skikkelig Beskyldning som Lensmanden Rasmus Frommereid haver tillagt Citanterne Johannes Kaallevaag, Jacob Lille Fuscanger, Daniel Kaallevaag og Chlemmet Hougland, hvilken ej er bleven dem overbeviist; thi omendskiønt Rasmus Frommereid haver paastaaet at føre Vidnisbyrd sin beskyldning at bevise, saa haver hand dog ej giort men ved denne Rettes dog (eller Dag?) selv forskut sine paaberaabte Vidnisbyrd, og Ulovformelig paastaaet deris benegtelses Eed, som hand beskyldet haver.

Da, efter Sagens forefunden Beskaffenhed kiendes for ret at de utilbørlige ord, som Rasmus From/m/ereid, Citanterne Johannes Kaallevaag, Jacob Lille Fuscanger Daniel Kaallevaag og Chlemmet Hougland har tillagt, ej bør komme dem, deris ære og Lempe til Ringeste forkleinelse, men Være som døde og U-talte, og hand nemblig Rasmus Frommereid at bøde for dend Citanterne Utilbørlig og U-beviislig tillagde Beskyldning til Børnehuuset i Bergen - 1 Rdlr 3 mark, og derforuden betale Citanterne i Processens Omkostning 1 Rdlr, alt at udredes og betales inden 15 dager under Nam efter Loven.

Og som efter 3de gangers paaraabelse ej flere indfant sig som Sager havde ladet indstevne, blev restancen for Almuen lydeligen læst og forkynt, med fogedens Bog confererit og rigtig befunden, som beløb sig til dend summa 74 rdlr 1 mark 10 s/killing og af mig og Vedkommende Laugretes Mænd forseiglet.

Siden blev Laugrettesmænd opnæfnt, som Aar 1714 Retten skulle betiene nemblig gamle, som tilforne Retten har betient Halvor Holme, Ole Haatoft, Aadne Refskar, Mikkel Næsse, G/am/l/e/ Jacob Rogn og 3de Nye som først haver at aflegge deris Laugrettesed til Laugmanden efter loven, nemblig, Iver Hopland, Anders Larsøn Toft og Baste Siurdal.

Dernest blev taxationen foretagen efter Høiøfrigheds ordre Grundet paa Kongl/ig anordning med 6 af de Velholdneste og 6 af de ringere Mænd, som den allernaadigste paabudne dagskat skulle taxere: nemblig Ole Kleppestøen, Tønnes Follesøen, Joen Kiergaard, Mogens Jacobs/øn Vig, Mikkel Sæle og Mogens Alvøen, Aamund Miaatvet, Knud Mæland, Nils Erstad, Johannes Refskar, Mogens Bratzhoug, Christian Schurtvet: hvilke bleve paaraabte: og da manqverede Ole Kleppestøe og Tønnes Follesøen og Aamund Miaatvet. De andre 9 Vare tilstæde: i de fraværendes stæd blev opnæfnt Knud Landsvig, Baar Kaallevaag, og Mikkel Valle: hvilke bleve tilraadde og tilholdne at aflegge først deris Eed her for Retten, det de uden had, eller avind, nid eller interresse, Villie og Venskab, skulle ligne dend allernaadigste paabudne Dagskat udi Herløe Skibbrede billigen, og forsvarligen ? hvortil de alle eenstemmig svarede nej: hvilket Laugrettet blev advaret at drages til minde om hvad skeed er, proponerit og svaret.

Og derefter blev Tinget paa dette sted denne sinde ophævet.

Anno 1713 d/en 6 Novembris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Radøe Skibbredes Almue udi BrudKnappen nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafns-
 
 

1713: 71

berg, Bondelensmanden Rasmus Sæbøe og edsorne Laugrettesmænd, Johannes Hougland, Rasmus Lille Tvet, Mikkel Qvalem, Johannes Manger, Mogens Birkeland, Knud Qvidsteen, Niels Instebøe, Mikkel i Bøe, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten Var advaret, er først bleven oplæst alle de allernaadigste udgangne forordninger, Naadigste Anordninger og Høi øfrigheds Befalinger, som forhen findis specificerede dernest

Kari Haaversdatters udgivne Skiøde til Haaver Pedersøn paa 18 mark Smør og 1/4 t/ønne Malt udi Gaarden Vettaas dat/erit BrudKnappen d/en 5 Novembr/is 1713.

Mad/a/me Elisa Catharina Volptmands udgivne Bøxelbrev til Nils Olsøn paa 21 mark Smør udi Yttre Sæbøe dat/erit Bergen d/en 16 Augusti A/nn/o 1713 ./.

Mag/ister Ole Storms udgivne Bøxelseddel til Joen Rasmusøn Toule paa 1/2 løb Smør og 1 qvarter Malt udi Gaarden Vogstøll hvorfore er oppebaaret bøxel 6 Rdlr 10 s/killing dat/erit Bergen d/en 17 Augusti 1713 ./.

Mad/a/me Von Hattens udgivne Bøxelbrev til Ole Olsøn paa 9 mark Smør og 9 Kander Malt udi Nordanger i Radøe Skibbrede beliggende dat/erit Berg/en d/en 2 Octobr/is 1713.

H/er/r Otte Edvardsøns udgivne Bøxelbrev til Rasmus Larsøn Nordre-Lie paa 1 qvarter Malt 22 1/2 mark Smør udi Nordre Solen daterit Mangers Præstegaard d/en 17 Januarij 1713.

Stiftskriveren Chlemmet Hansøn Hvids udgivne Bøxelbrev til Elling Mathisøn Hogstad paa et pund Smør og 16 Kander Malt udi Gaarden Hadland, og det uden Bøxel og støvlehud, saaog 6 aars landskyldz 3dietagers og KirkeTienders frihed, sampt fløtnings forskaansel, daterit Damsgaard d/en 26 Octobr/is 1713 ./.

Velbyrdige H/er/r Laugmand Nils Knag lod Ved Kongl/ig Majestets foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg paa dette Ting fredlyse Skougen paa Ydstebøe, og ved fogeden derved giøre offentlig forbud.

D/en 7de dito blev Retten igien administrerit nærværende forhen specificerede, hvorda først de resterende Skatter bleve oppebaarede; dernest blev Sagerne foretagen.

Joen Indsylte haver ladet stevne Gregorius Udsylte for øvede skiendzord paa ham til Vidne derom er stevnt Nils Olsøn Udsylte og Kari Udsylte:

Gregorius Udsylte haver ladet stevne Joen Indsylte for lige skiendsmaal og til dett at overbevise indkaldet samme Vidnisbyrd.

Begge Parter møtte og Vedtoge Varselen paa begge sider.

Begge Vidnisbyrdene møtte og og vedtoge at Være Louligen stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrder i denne Sag.

Og som Parterne udi denne Sag bleve tilraadet til fredelighed og forligelighed, gave de hinanden for Retten sin haandrekning det de ikke noget ont paa hin anden, men Ville Være fredelige og forligelige, thi blev denne Sag saaledet forligt og ophævet.

Knud Soltvet haver ladet stevne Johannes Thommesøn Soltvet for øvede skieldsord imod ham.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne:

Det eene stevnevidne Mogens Ystebøe møtte, det andet Ole Andersøn Soltvet, møtte ikke, som stevnemaalet kunde afhiemble.

Hvorfore Sagen beroer til Loulig stevnemaal.

Dernest blev foretagen dend allernaadigste paabudne taxation over dend allernaadigste paabudne dagskat, med de 12 opnæfnte Mænd,
 
 

1713: 71b

Joen Soleim, Johannes Qvidsteen, Erik Kaalaas, Johannes Birkeland, Erik Qvalem, Jon Sylte, Otte Vettaas, Steffen Qvame, Elling Manger Hans Helland, Simon Vaagenæs og Rasmus Miøs, hvilke forhen specificerede Mænd bleve for Retten tilholte efter Høiøfrigheds ordre at aflegge for fogeden og mig deris Eed, det de uden nogen Persohns anseelse, Villie eller Vendskab, had eller interresse, skulle og ville, Ligne dend allernaadigste paabudne dagskat over dette Skibbredes Almue billigen og forsvarligen i alle Maader: af hvilke de 2de Johannes Qvidsteen og Erik Kaalaas svarede sig at ville aflegge deris Eed paa at taxere Ret: de andre 10 svarede reent ud nej at de ikke ville giøre det: hvilket Laugrettet blev advaret om at ihukomme, hvad qvæstionerit (spurt) er om og hvad svaret er.

Siden blev opnæfnt Laugrettesmænd, som Aar 1714 Retten skulle betiene: Halvar Indre-Sæbøe, Nils Indre-Sæbøe, Steffen Indre Sæbøe, Johannes Qvidsteen, Ole Vaagenæs, Anders Indre Helle: og 2de unge Anders Fieldsende, Arne Nilsøn Øfre-Qvalem, som først haver for Laugmanden at aflegge deris Laugrettes ed til Rettens betiening ./.

Og endelig blev Restancen for de ordinaire og extraordinaire Skatter for aar 1713 lydeligen læst og forkynt, med fogedens Bog confererit og rigtig befunden, som beløb sig til dend summa (ope rum) hvilken af mig og vedkommende blev forseiglet - og dermed Retten her denne sinde ophævet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 9de Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Lindaas Skibbredes Almue udi Kilstrømmen (Ser ut som dette namnet er skrive over Brudknappen) nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Mikkel Oenæs, og Eedsorne Laugrettesmænd, Rasmus *Aalmaas, Joen Litle *Aaas, Ole Qvalvaag, Jacob Qvalvaag, Thommes Kaalaas, Ole Sundsbøe, Nils Rosnæs og Magne Rosnæs med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten er først oplæst alle de Allernaadigste forordninger, Naadigste Anordninger, og høiøfrigheds befalinger, som forhen findes specificerede: dernest

H/er/r Johan Madsons udgivne Bøxelseddel til Haagen Bastesøn paa 3nde Mæler Korn og 1 mark Penge landskyld udi Gaarden Indlyren, daterit Lindaas Præstegaard d/en 21 Junij 1712 ./.

Mag/ister Niels Smeds udgivne Bøxelbrev til Knud Olsøn paa 1 pund Smør og 16 Kander Malt udi Gaarden Hope, hvorfore er taget Bøxel 6 Rdlr 3 mark dat/erit Bergen d/en 13 Junj 1713 ./.

H/er/r Johan Madsens udgivne Bøxelbrev til Bæsse Jacobs/øn paa 1/2 løb Smør og 1 Mæle Korn udi Grimstad i Lindaas Skibbrede beliggende, dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 7 Decembr/is 1713.

Velædle Vilhelm Assessor Hanssens udgivne Bøxelbrev til Iver Mikkelsøn paa 18 mark Smør 1/4 t/ønne Malt og 6 mark fisk udi Gaarden Knarvigen, i Lindaas Skibbrede beliggende dat/erit Steenegaard d/en 1 Maj 1713.

D/en 10 dito blev Retten igien samme stedz administrerit nærværende forhen specificerede, hvorda, det øfrige af deris Majestets Skatter blev oppebaaret: dernest

Maren Jensdatters udgivne Bøxelseddel til Aamund Nilsøn paa 1/2 løb udi Hatlehofde: dat/erit Berg/en d/en 2 Decembr/is 1712 ./.

Dirik Hønneken haver ladet stevne Ole Indlyren og Mogens Udlyren for øvede imod ham Tag, i det de, imod dend anord
 
 

1713: 72

som hand med dem i Madsfiorden i Duesund Vaagen giort havde, haver imod hands Villie og Videnskab bortaget *i (1?) stoer sørlands færringsbaad med Sild eller Brislinger til erstatning og Vedbørlig straf, sampt Processens erstatning.

De indstevnte møtte for Retten og Vedtog at Være loulig stevnt for denne Sag og til dette Ting. Dog at de Vare herudi Uskyldige:

Hønneken tilspurte dem om hand ikke var forligt med dem om een Sexrings Sild for Mandslaad ? hvortil de svarede ja. (2) tilspurte hand dem om ikke dend Sørlands færringen var hans, halvparten for Mandslodden og halvparten for Notelotten ? hvortil de svarede ja: men forklarede at Hønneken derimod har faaet een Sexring Sild; saaledes: at da de for ifra Rognøen Var de 4re Baader med Sild, de 3de tilkom Hønneken, og dend fierde Var deris; hvorda imidlertid kom hart Vær, ved Rognøen, hvor Hønneken lejede een Sexring, i hvilken blev lad, noget, af deris SildeSexring førstegang 1/2 tønde, og sidste gangen 1 tønde: og siden verken undervejs eller i Kilstrømmen blev taget mere af deris Baad; men da de droge hiem ad med sildebaaderne og Var kommen til Raadmandsøerne droge de hiem ad med begge baaderne til Lyren, baade \med/ deris Sexring og dend anden færring med sild, efterat de havde faaet Hønnechens drengs permission dertil:

Drengen Halvar svarede dertil at hand ingenlunde havde givet \dem/ dend forlov, som foruden det ikke stod i hands magt; men forklarede at da de komme til Raadmandsøen tog hand, nemblig drengen, først 1/8 t/ønne af færringen, hvorudi hands Husbonds Dirik Hønnechens Note Sild var og siden en 1/8 tønde igien, da siger Mogens Lyren til ham, dette Gaar ikke, an, vi faar have noget for Vores ardbeide: da slog hand det halve qvartere i baaden igien, sigende, der haver de silden, saa drog \de/ med ham, af til Lyren baade med Sexringen og den færring hvorudi Hønnechens Notesild Var.

Da ble[ve] Mogens og Ole tilspurte om de Vare foraccorderede med Hønnechen om nogen particulair Betaling for Sildeførselen ? foruden Mandslodden ? hvortil de svarede ja: hvilket Hønnechen gandske fragik, sigende det ham aldri skal overbevises: Men drengen tilstod selv at have lovet dem noget sild for roren. Dernest blev dem tilspuurt hvormeget Sild i færringen Var ? hvortil Mogens Svarede at derudi Var 2 1/2 t/ønne Sild, som hand med sin Eed Ville forklare.

Hønneken irettesatte derefter efter lovens 6te Bogs 15 Cap/itul 1ste og 4 articul, og paastod omkostningernes erstatning.

Og som Parterne bleve tilspuurte om de noget mere havde at indføre lade svarede de nej, men Var Dom forlangende.

Da blev af os samptlige for Ret Dømt og afsagt.

S/igneu/r Dirik Hønneken indkalder for denne Ret Ole Indlyren og Mogens Udlyren for øvede imod ham Tag uden hands Villie og imod accord, i det de skal have frataget ham 1 færringsbaad Brislinger; hvorimod de indstevnte giør denne Indsigelse at de formeener sig intet imod accord at have giort, efterdi den stor deel af dend Sild, som Var i færringsbaaden Var dem tilhørende, foruden dette Var dem og noget for roren, af Hønnekens dreng, efter egen tilstaaelse, lovet. Dog fornemmes af acterne at de imod accord giort haver; thi naar de indstevnte efter deris egen tilstaaelse have Været lejede \til/ at føre Citan-
 
 

1713: 72b

tens paastevnte Sildebaad for Betaling, Saa Vare de og forpligtede dend til Citantens Huus at fremføre og der anam/m/e sin Betaling; hvilket de ikke haver giort, men selv taget sig til Rette imod lovens 1ste Bogs 1 capit/ul 3 art/icul:

Thi kiendes for Ret at de indstevnte Ole og Mogens Lyren, bør betale Citanten S/igneu/r Dirik Hønneken for den i færringen ham tilkommende eene tønde Sild, efterdi de halvanden Var deris 2 mark 8 s/killing derforuden bøde til Kongen fordi de haver taget sig Rette \hver/ 1 lod Sølv og erstatte S/igneu/r Hønnechen denne Processis Omkostning med 5 mark danske alt at udreedes og betales inden 15 dager under Nam efter Loven.

Ane Marie Langøen haver ladet indkalde Lars Robbertsøn *Leverøen (Severøen?) fordi hand har tillagt hendis døde fader ærrørige eftertale: til det at overbevise haver hon indkaldet Ole Olsøn Rongevær og Ingeborg Olsdatter forrige Vidnes Qvinde. Item dend Indstevntes SønVendel Larsøn og Ane, Vendels *loene (kone).

Dend indstevnte for Sagen møtte ikke ej heller Nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden Mikkel Oenæs og Skafferen Ole Nataas, afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt Lars Robbertsøn til dette Ting sted og dato og talte med hans Koene Ane Bessedatter men det andet stevnevidne Ole Nataas forklarede siden at hand derpaa ikke kunde giøre sin eed, som Lensmanden giorde:

Afsagt

Som Stevnemaalet ej lovlig afhiembles, da henvises Sagen til nyt Stevnemaal.
 
 

S/igneu/r Jacob Herslef haver ladet stevne S/igneu/r Jukkum Kling med Skriftlig Kald og Varselseddel som blev læst:

S/igneu/r *Johan Jukkum Kling undskylte sig efter budskikkelse ej denne gang at møde, og siger sig ej at Vide om Stevnemaal; Og som det eene Stevnevidne Nils Træland ej møtte, som Stevnemaalet skulle afhiemble; beroer med Sagen til loulig Stevnemaal.

Hvorefter 3de ganger blev paaraabt om nogen flere Var tilstæde som Sager havde at fremføre ! Og som ingen indfant sig blev Restancen for de ordinaire og extraordinaire Skatter for Aar 1713 lydeligen for Almuen oplæst, med fogedens Bog confererit og rigtig befunden og af mig og Vedkommende Laugrettesmænd forseiglet, som beløb sig til dend summa 75 Rdlr 5 mark.

Derefter blev foretagen taxationen over dend allernaadigste paabudne Dagskat for aar 1713 efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftsbefalingsmand Andreas Undals Befaling Grundet paa Kongelig anordning, med 6 af de beste af dette Skibbredes Almue og 6 af de ringere Bønder: nafnlige Torres Lyren Jacob Førland, \Ole/ Mathisen Rebmnor, Mogens Fondnæs, {Ole Sundsbøe, Rasmus Holmaas,} Halver Fieldsende, Endre Lindenæs, Johannes Famestad, Mogens Hundsven, Halver Nedre-Schodven, Ole Nataas, Bertel Rekeraas, Ole Tveten: hvilke bleve paaraabte: og som de alle tilstæde Vare bleve foreholte med os at foretage efter ordre taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat, og tilholte at aflegge for os deris corporlige Eed, det de uden Nogen Persohns Anseelse, Venskab eller interresse, had og Avind, skal og Vil taxere og ligne dend allernaadigste paabudne dagskat iblant Landsotterne i Lindaas Skibbrede forsvarligen og billigen, saa vit de Ved: og blev derom een hver i sær tilspuurt af een siddende Ret, om de det ikke Ville giøre og efterkomme ? hvortil hver for sig svarede nej det de ikke Vil. Hvilket Laugrettet blev tilholdet at drages til minde og ihukomme hvad passerit er:
 
 

1713: 73
 
 

Siden blev Laugrettesmænd opnæfnt som tilstundende Aar 1714 Retten skulle betiene: nemblig 6 gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugrettes eed: Iver Fieldsende, Mogens Schoge, Nils Schoge, Iver Hodne, Nils Tvete, Knud Tveteraas: og 2de nye som først haver at aflegge deris Laugretteseed for Laugmanden: Anders Famestad og Ole Indlyren.

Hvorefter Retten denne sinde her i Skibbredet blev ophævet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 14 Novembris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Guulens Skibbredes Almue paa Vichingevaag, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen, og edsorne Laugrettesmænd, Nils Eide, Jørgen Nordgulen, Joen Øfre Ostgulen, Gietmund Risnæs, Joen Nærdal, Jens Randal for Peder Næs, Jens Nere Ostgulen, Lars Opdal med mere Tingsøgende Almue saavit Guds haarde Væir og Vind har tillædet at fremkomme efterdi forrige dag for Uvæirs skyld ingen Ret er Vorden Sat, saasom ingen Almue kunde fremkomme,

Hvorda først er bleven publicerit alle de forhen specificerede forordninger, ordres og høiøfrigheds Befalinger.

Derefter lod Mad/a/me Giertrud De Fine ved Kongl/ig Majestets foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg paa offentlig Ting fredlyse efterfølgende Skouge baade for Skougehug af fremmede og Vedefang, nemblig Eide, Glenjen, Bransdalen, *Sværdalen, og *Sellevag saa at ingen, efter denne dag, uden hendes tilladelse understaar sig at hugge noget, dog ej herved meent hvad opsiddere/n efter loven tilkommer, eller V..de duue, saa fremt de derfore ikke efter loven vil Vorde anseet, hvilket *han Var begierende i Ting Protocollen maatte extraheris og under Rettens haand hende udlaag meddeeles.

Mag/ister Nicolaus Stabels udgivne Bøxelbrev til Knud Andersøn paa 2 p/un/d Smør udi Store Nordal, daterit Eivenvig d/en 23 Decembr/is 1712.

Mag/ister Stabels udgivne Bøxelbrev til Rasmus Mogensøn paa 1/2 løb og 9 mark fisk udi Villesvigen, dat/erit Evenvig d/en 13 Nov/embris 1713.

Gunnele Torgiersdatters udgivne Bøxelbrev til Anders Johansøn paa 2 p/un/d og 6 mark Smør udi Holsnøen, daterit Vichingevaag d/en 14 Novembr/is 1713 ./.

Hans Jørgensøns udgivne Bøxelbrev til Lars Tronsøn paa 1 p/un/d Smør og 1 qvarter Malt udi Solem i Guulens Skibbrede beliggende, dat/erit Bergen d/en 13 Martij 1713 ./.

Jens Lems udgivne bøxelbrev til Gutorm Andfindsøn paa 1/2 løb og fire mark Smør udi Anvigen, daterit LiuseClostret d/en 21 Octobr/is 1713.

Dernest blev Sagerne foretagen, og først deris Majestets .

Lensmanden til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt haver ladet stevne Ole Simonsøn Nere Ostgulen og Kisti Mogensdatter efter forrige tiltale.

De indstevnte efter paaraabelse møtte for Retten og Vedstode at Være Loulig stevnte;

Ole Simonsøn forklarede efter tilspørgelse ej at kunde benegte at hand Jo har haft legemlig omgiengelse med Kisti Mogensdatter, ikke heller kand hand sværge sig fri for at Være barnefader, eller tillegge hende Nogen anden: men at hand skulle have vildet tillokke hende til nogen Vrang bekiendelse det fragaar hand gandske.

Kisti Mogensdatter tilstod sin forrige bekiendelse:

Hvorfore *demes (dennes?) afsigt efter Parternes tilstand og bekiendelse gik, efterat fogeden Dom havde paastaaet.
 
 

1713: 73b

Afsagt.

Ole Simonsøn Nere Ostguulen, som ej kand fragaa, udi sit Egteskab, da hand haver levende Koene, at have haft legemlig Omgiengelse med Kisti Mogensdatter; der allerrede er kommen i Barselseng med et pige Børn, til hvis Barnefader hand udlagt er, for hvilken gierning hand ej kand eller vil sværge sig fri, tilkiendes efter lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 25 art/icul, for sit, udi sit egteskab første begangne Lejermaal og horeri med Kisti Mogensdatter at straffes yderlig paa sin formue, og hon Kisti Mogensdatter at bøde for sin med ham begangne Løsagtighed 12 lod Sølv efter lovens 6te Bogs 13 Capit/ul inden 15 dager under Nam efter Loven, haver hon ikke at bøde med, da at straffes efter samme articul med fengsel paa Kraappen.

Dirik Hønneken haver ladet til dette Ting stevne Ole Nørland og Gietmund Risnæs for utilbørlig skieldsord de imod hannem har øvet udi hands lovlige Næring med sin Sildenoet i Sommer til Vidnisbyrd udi denne Sag er indkaldet Halvor Siursøn, Mikkel Vos, og Lars Indlyren, alt efter Befalende Resolution af Høiædle Velbaarendhed Stiftbefalingsmanden at foretages dat/erit Berg/en d/en 10 Nov/embris 1713 ./.

De indstevnte for Sagen møtte og tilstoed at Være louligen stevnte til dette sted, Ting og dag: og til at anhøre Vidnisbyrdene:

De 3de Vidnisbyrd møtte og for Retten og vedstod at Være louligen stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrder i denne Sag.

Citanten forklarede Videre at de ord som af de indstevnte talt er til ham, saaledes ere, at de haver sagt til ham at hand Var Værd at hver mand skulle *drve (drive) ham af Landet. De indstevnte fragik dette aldeelis: Hvorpaa Citanten begierede at hands indstevnte Vidnisbyrd maatte forhøres: hvorpaa eden blev dem samptlige forelæste: og fremstoed da først

Halvor Siursen, som efterat hand for Retten havde aflagt sin corporlige eed sin sandhed i denne Sag at vidne og intet dølge: saaledes forklarede: at Ole Nørland saaledes talte med Hønneken men ej nafngav ham, som var i tale med een liden dreng tilforne, saadan een skulle hver Mand kiøre af landet; Men Mændene, som for Sagen vare indstevnte forklarede at ej andre ord passerede end disse, at de sagde dend som giør synd og ondskab udi fiskerie, skulle hver Mand kiøre af og fra landet.

Det andet Vidnisbyrd Mikkel Voss efter edens afleggelse forklarede: at hand hørde Ole Nørdland sige, at saadan een skulle hver Mand kiøre af landet, men ikke nafngav de nogen, dog *falte (talte) de til {hands} Hønneken baade før og efter.

Lars Indlyren det 3die Vidne efter edens afleggelse forklarede som frivillig her uden for sit Værneting Vilde Vide Vidne, saaledes: at efter at de havde talt med Hønnechen noget tilforne, sagde 2de Mænd saadan een skulle hver Mand kiøre af Landet, dog nafngav de ingen, og mændene som talte kiente hand ikke.

Men hellers forklarede Hønneken at de ord som de \indstevnte/ forklarer at have talt, skeede efter at de forrige ord talte Vare.

De indstevnte begierede tid til at føre Vidnisbyrder imod disse, som anderledis skulle forklare: hvilke de bleve befallende at opnæfne: da nafngav de efterfølgende: Nils Elvigen, Nils Qvame og Joen Qvame og Hans Sandnæs. Hvilke Citanten og de allerrede førte Vidnisbyrd ej er indkaldet at anhøre. Hvorfore dem givis tid til neste Ting samme at føre og Vedkommende til Gienmæle at indkalde til Sagens nermere udfør.
 
 

1713: 74
 
 

Knud Grinde har ladet stevne Ole Grinde for det Ole skal have beskylt ham at have staalet een Koehud.

Ole Grinde møtte for Retten og vedstoed Loulig at Være stevnt for denne Sag og til dette Ting; og fragik beskyldningen og at de ord aldri af ham talt er.

Citanten blev tilspuurt om hand nogen Vidnesbyrd udi denne Sag havde , \hvortil hand svarede nej./

Da blev for Ret dømt og

Afsagt.

Lovens 1ste Bogs 14 Capit/ul 1 art/icul befaller udtrykkelig at hvo een anden Vil sigte \og Sag give for nogen gierning/, hand skal det giøre med Loufaste Vidnisbyrd, som bør være to persohner overeensstemmende og udi eet Ting efter lovens 1ste Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul. Da som Citanten ej kand overbevise Ole Grinde dend paastevnte Sag, altsaa frikiendes Ole Grinde for Citanten Knud Grindes tiltale i denne Sag: Processens Omkostning ophæves paa begge sider.

Lensmanden Ole Hougsdalen som formynder for Ane Catharina Jacobsdatter i Skerjehafn har ladet stevne Casten Jacobsøn Skerjehafn at giøre Leverantze for hands Søsters bemelte Ane *Catharinæs Arvelod efter Skiftebrevetz indhold, iligemaade at betale sin Søster 11 Rdlr Contant foruden dend aarlige interresse i aatte Aar, som hand hoes hende faaet haver, Skiftebrevet uvedkommende.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne. Ikke heller Stevnevidne Som Sagen skulle afhiemble: Hvorfore med Sagen beroer til Loulig Stevnemaal.

Dito stevner Carsten Jacobsøn at betale ham rede laante penger 7 Rdlr med Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse eller nogen paa hands Veigne. Ej heller møtte Stevnevidnerne som Stevnemaalet kunde afhiemble. Hvorfor med Sagen beroer til Loulig Stevnemaal.

Siur Molde efter ordre af Mad/a/me Giertrud De Fine haver ladet stevne Anders Opdal at svare hende et aars afgift af sin Gaard Glenjen, som hand havde anammet frelseseddel paa og forlod, sampt betale Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne. Ikke heller møtte Stevnevidnerne som Varselen kunde afhiemble. Hvorfore med Sagen beroer til Loulig stevnemaal.

Peder Undalen Lod ved Kongl/ig Majes/te/ts foget i deris Majestets Høje Navn fredlyse sin Jordeskoug for hug og Næverflaaen under Lovens haarde *strafv.

Derefter blev foretagen efter Høiædle Velbaarendhed stiftbefalingsmandens ordre, grundet paa Kongelig Befaling at taxere dend allernaadigste paabudne Dagskat for Aar 1713, med de 6 af de Velholdneste og 6 af de ringere Bønder som dertil Vare opnæfnte; nafnlige Ole Hille, Siur Børknæs, Gietmund Aanneland, Joen Brannanger, *Balste Mittun, Mathias Tveten, Joseph Kieldbiu, Gregorius Slengesoel, Rasmus Slire, Ole Olsøn Hosteland, Troels Anvigen, *Hands Sandnæs; hvilke bleve paaraabte: som alle uden Ole Hille møtte som bleve tilholdte at efterleve Høiøfrigheds ordre og aflegge deris eed det de udi alle maader billigen og forsvarligen uden nogen Persohns anseelse, Vendskab, had, Nied eller interresse skulle og Ville ligne dend allernaadigste paabudne dagskat udi Guulens Skibbrede: hvortil de alle eenhver for sig svarede nej: hvilket Laugrettet blev tilholdet at drages til minde.
 
 
 
 

1713: 74b
 
 

Dernest blev restancen for de ordinaire og extraordinaire Skatter for Aar 1713 lydeligen læst for Almuen, med fogedens Bog confererit og rigtig befunden og af mig og Vedkommende forseiglet som beløb sig til dend summa 6 Rdlr 13 s/killing ./.

Endelig blev Laugrettesmænd opnæfnt som Aar 1714 Retten skulde betiene: nemblig Svend i Vigo, Elling Knarvig, Joen Eide Tore Eide, Ole Nilsøn Steine, og Mogens Risnæs, hvilke tilforne haver aflagt deris Laugtingseed, og 2de Unge, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Rettens betiening: Mathis Nappen og Rasmus Slire ./.

Hvornest Retten her denne sinde blev ophævet og Tinget endet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 16 Novembris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Allenfits Skibbredes Almue paa Gaarden Mundal, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Elluf Mundal, og eedsorne Laugrettesmænd, Børge Grøtvet, Arne Giervig, Magne Mundal, Ole Giervigen, Elluf Mitgaarden, Sæbiørn Feste, Nils Næsse, Mathis Hougsdal med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda først blev oplæst alle de forhen specificerede Kongl/ige forordninger, item Slotzlovens Anordninger og Høi øfrighed(s) ordres, efterat tilforne Almuen om fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten var vorden advaret.

Dernest blev publicerit:

Deris Ærværdighed H/er/r Jonas Mechelborgs Odels Ret og pengemangel til Gaarden Jisdal (Isdal) i Allenfitz Skibbrede beliggende dat/erit Lille-Ham/m/er d/en 15 Novembr/is 1713 ./.

Deris Høiærværdighed Magister Niels Smeds udgivne Bøxelbrev til Jacob Mogensøn \paa/ 1/2 løb Smør 1 qvarter Malt og 1/4 deel faar, hvorfore er taget Bøxel 8 Rdlr, dat/erit Bergen d/en 18 Sept/embris 1713 ./.

Henrik Frimands udgivne Bøxelbrev til Oluf Johansøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 tønde Malt udi Halsteendal, i Allenfits Skibbrede beliggende daterit Bergen d/en 29 Martij 1713 ./.

D/en 17de dito blev Retten igien sammesteds sat nærværende forhen specificerede: hvorda de øfrige skatter bleve først oppebaarne: dernest blev Sagerne foretagen og først Kongens: og havde da:

Bøidelensmanden till deris Kongl/ig Majestets interresis beobagt havede med 2de Vidner Mogens *Espelad og Ole Vatne og muntlig Varsel ladet indkalde Ole Pedersøn Rylands formynder Ole Vatne at levere Ved Dom fra sig forermelte Ole Pedersøns arvelod, der var enroullerit for Soldat og \siden/ bortrømt af deris Majestets tieniste.

Ole Vatne møtte for Retten og vedtog at Være loulig stevnt for denne Sag; Vel Vidende at hand Var anteignet til Reserv Soldat, men om hand hafde aflagt sin eed Viste hand ikke; men formente at ermelte hands Myndling, der havde lært Skomagerhaandværk i Byen, hvor hand dog i hands tieniste blev enroullerit, paa samme sit haandværk Var forreist, og videre ikke til Sagen kunde svare.

Fogeden derimod irettesatte efterdi hand til Soldat Var enroullerit, og siden bordt er dragen hand, da efter forordningen af 29 Januarij maatte ansees og hands Midler deris Kongl/ig Majes/te/t tilfalde.

Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.

Som deris Majestets allernaadigste udgangne forordning af 29 Januarij 1704 mentionerer at naar nogen Soldat eller *Baadsmands, som enroullerit er, af deris Majestets tieniste sig bortgiver, skal iblant anden Straf, hans Midler Være forbrut; da som tilstaaes at samme fravigende Ole Peders/øn Ryland har været anteignet for Reserve Soldat og derefter bortreist; thi kiendes for Ret at ermelte Ole Pedersøns
 
 

1713: 75

*Arme Midler efter samme forordning bør følge deris Kongl/ig Majestet, hvilke Midler, formynderen Ole Vatne, til deris Kongl/ig Majestets foget, til videre Regenskabs giørelse haver at fra sig levere.

S/igneu/r Dirik Hønneken haver ved 2de Vidner Ole Titland og Knud Houkaas ladet stevne Gastgiæberen Jens i Alvestrømmen og hans Hustrue Else, for utilbørlig Skieldsmaal og udtalte ord, hvilke hans indkaldede Vidnisbyrd Ole Feste og Halvor Siursøn videre skal forklare, til hvis forklaring at anhøre, Jens og hans qvinde var indkaldede:

Jens Kier og hans koene Else, efter 3de gangers paaraabelse møtte ikke ej heller nogen paa deris Veigne:

Stevnevidnerne afhiemblede med eed og opragte fingre det de haver Loulig stevnt Jens Kier og hans koene Else til dette Ting og for denne Sag og talte med dem Selv; saa og stevnt dem til at anhøre Vidnisbyrdernes forklaringer:

Vidnerne Ole Fæste og Halvor Siursen imodtoge Varselen at Være loulig stevnt, til at aflegge deris eedelige forklaringer i denne Sag, *ogn (og) hvad Skieldsord de havde af de indstevnte hørt: hvilke for Retten bleve tilholte at aflegge deris eed om deris sandfærdige Vidnisbyrd, og \efter at/ eden lydelig for dem var bleven oplæst, aflagde Ole Fæste først sit Edelige Vidnisbyrds Saaledis om denne Sag; efter at Citanten Dirik Hønnechen, som selv Var tilstæde det var af Retten begierede:

Ole Fæste forklarede da at hand tillige med Halvor Siursen førte eendeel Markne-folk norden fra til Alvestrømmen hvor de havde i tanke at Vilde faaet logemente om natten, og da hand og Halvor Siurs/en komme ind i stuen til Jens Alvestrømmen Knytte hand nemblig Jens Næven til Halvor dog ej i stuen talede noget som hand hørte; hvilket da de folk, som de forede det fornam at Jens Kier Var vred, droge de derfra, og som de alle vare komne i baaden fulte Jens og hands koene dem til baads, hvilke attestanten tillige med de andre bade leve Vel; da svarede Jens og hans koene Else dem, far vel i Gotfolk, men ikke æreskienderen i BrudKnappens folk, dog nafngav de ingen.

Halvor Siursøn efter edens afleggelse forklarede: ligesom forrige Vidne:

Afsagt:

Jens Kier og hans koene Else haver til nestholdende Ting her udi Skibbredet at erklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrder, af hvis forklaringer deris Høiædle Velbaarendhed udtaag efter ordre skal meddelis, til nermere ordre om dessens paakiendelse.
 
 

Dito haver ladet stevne Jens og hans Koene Else for endnu imod ham og hands koene udtalte ærrørige ord, hvilke hand Agter med de indkaldede Vidnisbyrd, Nils Maaraas, Halvor Siursøn og Ole Fæste deris forklaringer at overbevise de indstevnte; men Stevnevidnerne Ole Titland og Knud Houkaas forklarede at disse tvende Sager var af dem med et stevnemaal stevnt:

Jens Kier og hans Koene møtte ikke.

Afsagt.

Siden af denne Sag separate Sager er giort, saa vil denne Sag separat stevnes førend nogen Rettergang i denne Sag mod de indstevnte kand tillades.

S/igneu/r Nils Danielsøn paa sin Moders Veigne haver ladet indvarsle Lars Hopland efter forrige afskedigelse, til endelig Doms erlangelse.

Lars Hopland møtte ikke, men hands Søn Aamund Larsøn møtte paa faderens Veigne og sagde sig nu ikke at Vide hende noget at Være pligtig.

*Peders Bork indgav Carnelske Salig Daniel Diriks Enkes skriftlig Eed efter Lars Hoplands egen paastand og forlangende, daterit Bergen d/en 3 Novembr/is 1713 som blev læst, og Var derefter Dom forlangende skadesløes med Processens Omkostning.
 
 

1713: 75b

Afsagt.

Efterdi Citantinden Carnelske Salig Daniel Diriks Enke, efter Lars Hoplands egen *paastands haver aflagt sin eed paa Søgningens Retmessighed, da tilfindis Lars *Hoplands at betale Citantinden de paastevnte 7 Rdlr 4 mark 13 s/killing med 1 Rdlr i Processens Omkostninger inden 15 dager under Nam efter Loven.

Derefter blev foretaget taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat, efter Høi øfrigheds ordre grundet paa Kongl/ig Befaling over Allenfits Skibbredes almue med 6 af de beste og 6 af de ringere Bønder, nafnlige: Hans Sellevold, Hans Haaland, Gulak Berfiord Ole Fæste, Christian Schare, Johannes Smisdalen, Jacob Spurkeland, Knud Nere-Totland, Ole *Haannesdal, Hermand Mundal, Ole Simonsøn Jisdal, Jacob Jisdal: hvilke bleve paaraabte og tilholte efter Høi øfrigheds ordre at aflegge deris eed til os saaledis, det de uden Vendskab og had, interresse eller Slegtskab skulle og Vilde taxere denne allernaadigste paabudne dagskat imellem landsaatterne i Allenfits Skibbrede billigen og forsvarligen: hvortil de eenhver for sig svarede nej det de det ikke vilde ./.

Siden blev opnæfnt Laugrettesmænd som aar 1714 Retten skulle betiene: nemblig 6 gamle som tilforne Retten haver betient, nafnlige: Nils Aase, Joen Aase, Ole Simonsøn Jisdal, Baste Erstad, Haaver Alver, Børge Jisdal: og 2de nye som tilforn haver at aflegge deris Laugretteseed for Laugmanden: nafnlige: Johannes Berfiord, og Niels Berfiord ./.

Hvornest Tinget her paa steden denne sinde blev ophævet ./.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 18 Novembris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Haasanger Skibbredes Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Johannes Hannestvet og tilforordnede Laugrettesmænd, Johannes Herland, Johannes Kleveland, Nils Kleveland, Mogens Herland, Magne Kleppe, Haldor Fotland, Vemmund Vare, Johannes Hemvigen, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda først, efterat Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten var advaret, blev publicerit alle de allernaadigste udgangne for dette aar forordninger, Slotz Lovens Naadigste anordninger, og Høiøfrigheds ordres.

Johannes *Hannetvet og Johannes Herlands udgivne Skiøde til Vemmund Vare paa dend Gaard Vare udi Haasanger Skibbrede beliggende skyldende Aarlig 1/2 løb Smør og 1 faar dat/erit Hoshofde d/en 17de Novembr/is 1713.

Vemmund Vares udgivne Revers til Lensmanden Johannes Hannestvet paa Vare-Vandetz fribrug og nøtte dat/erit Hoshofde d/en 17 Novembris 1713.

H/er/r Søfren De Finis udgivne bøxelbrev til Jacob Larsøn Flateqval paa 2 1/2 pund Smør udi Gaarden Leraa (Leiro), dat/erit Phane Prestegaard d/en 10 Octobr/is A/nn/o 1713 ./.

Ole Hoshofdes udgivne Bøxelbrev til Jørgen Nilsøn paa 1 pund og 18 mark Smør og 12 Kander Malt udi Gaarden Øfstuus i Haasanger Skibbrede beliggende: dat/erit Hoshofde d/en 4de Martij 1713 ./.

D/en 20 dito administrerist Retten igien nærværende forhen specificerede hvorda først blev oppebærget Almuens Skatter, saamange som endnu betale Vilde: dernest:

Deris Høiærværdighed Mag/ister Niels Smeds udgivne Bøxelseddel til Fuse Siursøn paa 1 1/2 Spand Smør 1/2 faar og 3 kander Malt udi Fieldschaal, hvorfore er taget bøxel 10 Rdlr, daterit Bergens BispeGaard d/en 17 (11?) Januarij 1713 ./.

Deris Høiærværdighed Magister Nils Smeds udgivne bøxel-
 
 

1713: 76

seddel til Ole Joensøn paa helften udi Gaarden Fieldskaalnæs skyldende 1 Spand Smør og 1/4 t/ønne Malt bugilt dat/erit Bergens BispeGaard d/en 3 Martij 1713.

Dito Biscoppens udgivne Bøxelbrev til Joen Joensøn paa 1 Sp/an/d Smør og 1/4 t/ønne Malt Bugilt udi Gaarden Fieldschaalnæs daterit Bergen Bispegaard d/en 3 Martij 1713.

Derefter blev Sagerne paaraabt og først Kongens Sager.

Bøidelensmanden Johannes *Hannetvet haver ladet stevne Nils Jensøn, Niels Pedersøn og Mogens Søre Øfstuus til at aflegge deris edelige forklaringer i dend Sag imellem Knud Miøs og Siur Galtland, og Siur og Knud til gienmæle, item Ole Magnesøns Koene og Knud Miøs sin Koene, til at aflegge sit edelige Vidnisbyrd i denne Sag og Vedkommende til Gienmæle:

De 3de første indstevnte Vidnisbyrd møtte ikke; Brite Miøs og Giertrud Miøs møtte ikke: Og møtte ikkun et af Stevnevidnerne som Varselet skulle afhiemble.

Siur Galtland og Knud Miøs møtte for Retten og Vedtog Varselen: og giorde samme forklaring endnu som forrige gang.

Afsagt;

Saasom intet Stevnemaal Loulig afhiemblis denne gang; da opsettes Sagen til nestholdende Ting; hvorda Parter og Vidner vil indkaldes til Sagens nermere og endelig paakiendelse.

Ole *Hosgtveten haver ladet stevne Johannes Kroken og hands koene Synneve for *skieldmaaldz Sager og uskikkelige Ord ham tillagt: hvilket hand agtede at bevise med Ole Pedersøn Svennems og Ole Hansøn Tvetens edelige forklaringer.

Johannes Kroken og hands koene møtte for Retten og Vedstod at Være louglig stevnt for Sagen: og fragik ej at have tillagt allerringeste U-skikkelighed.

Ole Pedersøn Svennem møtte for Retten og Vedtog at Være loulig stevnt til at aflegge sit edlige Vidnisbyrd i Sagen, Ole Hansøn Tveten møtte ikke, og ej heller er stevnt.

Derpaa blev Ole Pedersøn fremkaldet for Retten, for hvem eeden blev oplæst, og efterat hand aflagt sin Corporlige eed sin Sandhed at Vidne forklarede saaledes: at hand ikke har hørt af Johannes Kroken eller hans kone Synneve tillegge eller beskylde Ole Hougstvet for nogen Uskikkelig gierning, men eengang sagt at een Veder er bortkommen paa Legden, men ej nafngivet nogen som skulle have giort det.

Afsagt;

Det andet Vidnisbyrd vil til neste Ting indkaldes til Sagens Videre opliusning.

Dito haver ladet stevne Lars Brynnelsøn for ham tillagt Tyveri: dertil haver hand ladet indkalde Ole Grimsta til Vidne; og ej flere: saasom \hand/ ingen anden haver.

Dend indstevnte for Sagen møtte ikke, som dog efter Stevnevidnerne Skafferen Hans Bærnæsses og Knud Grønnaasis edelige forklaringer er loulig stevnt med 14 dages kald og Varsel til dette Ting og havde de talt med ham selv.

Ole Grimstad møtte for Retten og vedtoeg at Være loulig stevnt til at aflegge sin edelige forklaring i denne Sag. Hvorpaa hand for Retten aflagde sin eed sin Sandhed at forklare: og Vant saaledes: at Ole Hougstvet først skiente ham førend Lars ham skiente.

Afsagt.

Lars Brynnelsøn givis Laugdag til neste Ting At ærklære sig imod stevnemaalet.

Dernest blev foretaget efter Høi øfrigheds ordre grundet paa Kongelig befaling taxationen over dend allernaadigste paabud-
 
 

1713: 76b

ne dagskat for aar 1713 med de 12 opnæfnte mænd: nafnlige Ole Næsse, Ole Eide, Ole Hemvigen, Jørgen Østre Kleppe, Siur Galtland, Ole Grimstad, Johannes Noraas, Askild Heldal, Lars Gielvig, Ole Mielstad, Lars Sandal, Nils Echeland; hvilke bleve paaraabte: af hvem møtte alle undtagen, Ole Hemvigen, Lars Gielvig og Lars Sandal og Nils Echeland: hvilke for Retten bleve tilspuurte, om de ikke efter Høi øfrigheds ordre (ville) aflegge sin corporlige eed til os saaledis, det de uden Villie og Venskab, had, Nied eller interresse Ville og skulle ligne denne allernaadigste paabudne dagskat imellem Landsaatterne i Haasanger Skibbrede, billigen og forsvarligen saavit de Vedk/ommende hvortil eenhver for sig af de tilstædeværende svarede nej, det de ikke vilde: hvilket Laugrettet blev tilholdet at drages til Minde og erindre hvad passerit er.

Siden blev restancen for aar 1713 lydeligen oplæst for Almuen, med fogedens Bog confererit og rigtig befunden, og af mig med samptlige Laugrettet forseiglet, som beløb sig til dend summa (ope rum)

Endelig blev Laugrettesmænd opnæfnt som tilstundende Aar 1713 Retten skulle betiene: nemblig 6 gamle, som tilforne Retten har betient og for Laugmanden deris Eed aflagt; nafnlige: Siur Galtland, Jacob Nore Øfstuus, Ole Nilsøn Miøs Knud Steffensøn Miøs, Ole Hole, Unge Peder Aasem, og 2de Nye, som først haver at aflegge deris Laugrettes Eed for Laugmanden: Jacob Helland og Rasmus Galtland ./.
 
 

Anno 1713 d/en 21 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Echanger Skibbredes Almue paa Gaarden Eide, nærværende Kongl/ig Majestets foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne Laugrettesmænd, Knud Væland, Ole Hindenæs, Iver Hope, Mogens Storsetter, Lars Schaar, Niels Tofte, Iver Storset, Iver Hølleland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed Var bleven advaret, blev først oplæst alle de forhen specificerede allernaadigste forordninger, naadigste anordninger og Høiøfrighedz Befalinger og ordres.

Severin Seehuusens udgivne bøxelbrev til Nils Knudsøn paa 1 p/un/d 3 mark Smør og 12 Kander Malt udi Gilleviig dat/erit Bergen d/en 30 Sept/embris 1713.

Lars Villumsøn Tvetens udgivne bøxelbrev til Lars Larsøn paa 21 mark Smør og 8 Kander Malt udi Gaarden Veland *bet: (dat/erit) d/en 22 Martij 1713.

Biscoppen Mag/ister Niels Smeds udgivne Bøxelbrev til Ole Nilsøn paa 1 pund Smør 8 Kander Malt og 1/3 faar (gard ikkje nemnd), hvorfore er taget bøxel 8 Rdlr dat/erit Bergen d/en 28 Martj 1713.

Anno 1713 d/en 22 dito blev Retten igien administrerit sammesteds nærværende forhen specificerede: hvorda blev oppebaaret hvad resten af Almuen Vilde betale, dernest Sagerne foretagen: og havde da:

Jacob Miøanger haver ladet stevne Siur Miøanger fordi Siur Miøanger skal have hemmelig frataget ham paa hans Ager noget Korn af hans stourer.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedtog Loulig at Være stevnt for denne Sag og til dette Ting. Og benegtede gandske Sigtelsen: paastaaende at gierningen maatte ham overbevises:

Citanten møtte for Retten og beklagede sig over sin skade, sigende gierningen at Være giort, og at mænd haver seet ham paa hands ager om Natten, dog intet at bære derfra: hvorover hands h..(?) præsumption (antagelse) til manden med ingen fuldkommen Vidnisbyrd. Og haver hand haft mænd som haver besigtiget skaden
 
 

1713: 77

at Være giort, men ej Vidnisbyrd at hvem gierningen haver giort uden foranførte præsumption.

Citanten irettesatte derefter, at efterdi hand manqverede Bevidnisbyrd i Sagen saa henstillede hand dette til Rettens egen gotbefindende: dend indstevnte for Sagen henstillede for Retten sin Sag til Rettens paakiendelse og Var begge Dom begierende:

Da blev af os samptlige for Ret Dømt og afsagt.

Som i denne Sag fattes Vidnisbyrd, som Citantens Sigtelse dend indstevnte skal overbevise, og ingen irettesettelse af dend indstevnte over citantens Sigtelse giort er, altsaa frikiendes Siur Miøanger for Jacob Miøangers tiltale i denne Sag.

Lars Askevigen tillige med Magne Askevig og Lars Yttre Eide paa egne og interressenters Veigne, haver ladet stevne Anders Askildsøn Totland, til at betale dem afgift af Jordegodset Røe og Verpelstad som hand paa egne og deris Veigne styrt og til Regenskab haft haver efter felles foreening af dem.

Dend indstevnte møtte for Retten og Vedtog Varselet at Være til dette Ting loulig stevnt for denne Sag. Vedstaaende derhoes at *Citanter ere hands medejere een hver for sin part; og formeente at hand som har svaret skatten af det, og ej har faaet Landskylden, rigtig, ikke kand forpligtes at svare dem Landskylden og renten der af: og meente at hand hafde kiøbt Godset af dem. Mens verken hafde skiøde eller andet Vidnisbyrd for det at Penger Var betalt.

Lars Askevigen forklarede ej at have faaet mere paa sine Veigne af renten af godset ej mere end 2 Rdlr:

Dend indstevnte for Sagen forklarede at hand skulde holde det U-billigt at svare afgift af øde gods, af hvilket hand intet haver oppebaaret, men aarlig svaret afgift.

Afsagt.

Som denne Sag dependerer af een Vidløftig Reigning, da henvises dend til 4re Uvillige mænds revision; hvilke parterne haver at liqvidere imellem, til Rettens nærmere paakiendelse.

Opsidderne paa Gaarden Nore Qvinge i Echanger Skibbrede beliggende, nafnlige, Erik, Magne, Iver, Mogens og Ole fremkomme derefter for Retten og med klagende og Sukkende læber berettede, hvorledes deris paaboende Gaard Nore-Qvinge for Ungefær 3 Uger siden af een skadelig Ildebrand i aske er lagt med floer og Lade, hvorudi dette aars Avl Var indsamlet, saa at intet igien er bestaaende uden 2de nøst ved søen og 2de Smaa Smalehuus, hvorom de forlangede af Laugrettet og tilstædeværende Almue et louskikket Tingsvidne: hvortil Laugrettet med samptlige Almuen svarede at hvad af de klagende proponerit er, i alle maader sig sandfærdig befindis; hvilket de klagende under Rettens Seigl Var forlangende: som blev bevilget.

Derefter blev foretaget taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat for Aar 1713, efter høiøfrigheds befaling med 6 af de Velholdneste og 6 af de ringere bønder: Ole Høiland, Ole Fyllingsnæs, Lars Askevig, Iver Eiknæs, Ole Aatterstad, Mogens Aurdal, Jacob Miøanger, Knud Rødland, Aamund Hagsetter, Ole Biøndal, Iver Johansøn Moe, Hemming Yttre Eide:
 
 

1713: 77b

hvilke bleve paaraabte: af hvilke de otte møtte de 4re Ole Høiland, Ole Fyllingsnæs, Iver Eiknæs, og Iver Johansøn Moe ej møtte: de andre bleve tilspuurte for Retten eenhver i sær, om de ikke nu vilde efterleve høiøfrigheds ordre, grundet paa Kongl/ig befaling og aflegge deris Corporlige eed saaledes, det de, tillige med os vil og skal ligne dend allernaadigste paabudne dagskat imellem Landsaatterne i Echanger Skibbrede billigen og forsvarligen, saa vit de Ved/kommende hvortil een hver for sig svarede nej det de ikke Vilde: hvilket Laugrettet blev tilholt at drages til minde.

Siden blev restancen for de ordinaire og extraordinaire Skatter for Aar 1713 lydeligen for Almuen oplæst, med fogedens Bog confererit og rigtig befunden, og af mig med samptlige Laugrettet forseiglet, som beløb sig til dend summa (ope rum)

Til slutning blev opnæfnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1713 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugtingsed; nafnlige: Anders Eide, Nils Ourdal, Mogens Ourdal, Lars Rommerem, Johannes Moestrøm, Ole Aatterstad: og 2de nye som tilforn haver at aflegge hoes Laugmanden deris Laugtingseed, nafnlig Ole Nere Helleland, og Ole Molvigen.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 4de Decembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Arne Skibbredes Almue paa Gaarden Yttre Arne, nærværende Bøidelensmanden Børge Selvig og Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg og edsorne Laugrettesmænd Nils Songstad, Ole Fosmarken, Baste Goupaas, Gregorius Souraas, Ole Brudvig, Magne Aadne for Nils Rødland, Lars Stavenæs for Ole Tveten, Tørres i Aadne for Mogens Olsnæs, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten Var bleven advaret, er først bleven publicerit de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger, og Høiøfrigheds Befalinger dernest

Ole Fabiansøn Fosmarken og Magne Mogensøn Yttre Arnes udgivne Skiøde til Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde paa Gaarden Fogstad, skyldende aarlig 18 mark Smørs landskyld, dat/erit Yttre Arne d/en 2 Decembr/is 1713 ./.

Mad/a/me Catharina de Creqvies udgivne bøxelseddel til Anders Mikkels/øn paa 5/16 parter udi een tønde Lax udi Dale, hvorfore er betalt landskyld bøxel 2 Rdlr: dat/erit Bergen d/en 28 Febr/uarij 1713 ./.

Mag/ister Ole Storms udgivne bøxelbrev til Ole Mikkelsøn paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt og 1 Qvarter Malt udi Gaarden Tuenæs i Arne Skibbrede beliggende, hvorfore er Taget bøxel 7 Rdlr 2 mark 8 s/killing daterit Berg/en d/en 24 Febr/uarij 1713.
 
 

Johannes Øfste-Mieldes udgivne bøxelseddel til Ole Olsøn paa et p/un/d Smør udi Gaarden Bukkesteen, uden bøxel af ham udsted dat/erit Indre Arne d/en 4de Decembr/is 1713.

D/en 5te dito er Retten igien sammesteds holdet nærværende forhen specificerede hvorda

Bøidelensmanden Børge Selvig efter ordre af fogeden haver ladet stevne Iver paa Hougen, Rønnils kaldet, Halsten og Steffen Hiorteland Jacob og Jørgen paa Hieronimus Vibusches Grund, fordi (de) ej, efter tilsigelse har vildet fløtte Capitain Sundt, som hid var opskikket med fri pads at afhente Kongens Penger.

De indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Steffen *Flacqtvet møtte og paa Joen Borkelands Veigne, som ligger siug, møtte ingen som Varselet kunde afhiemble; da beroer med Sagen til Stevnemaalet loulig bliver afhiemblet.
 
 

1713: 78
 
 

Nok stevnes de som Vare tilsagde at reise til Stiftamptmanden med hands magtpaaliggende breve; hvilke ej har vildet dem fremføre nemblig Cornelius Sandersøn Nordfiord, Mogens og Rebekke paa Hougen, alle til Vedbørlig straf.

De indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa deris Veigne:

Stevnevidnerne Steffen Flachtvet, som møtte, og Lensmanden paa dend Siuge Joen Biørkelands Veigne afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt dem til dette Ting, for denne Sag, til dette sted med mere end 4re Ugers Varsel.

Fogeden paastod Laugdags foreleggelse til Nestholdende Ting her i Skibbredet at møde.

Afsagt.

De indstevnte for Sagen, Cornelius Sandersøn Nordfiord, Mogens og Rebekke paa Hougen forelegges Laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom skal Vorde afsagt.

Dito haver ladet stevne Brite Hansdatter, som nu skal ligge i Barselseng hoes Siri Grete udi Sandvigen dom at lide for hendes begangne horeri og Barneavling, og som hon har angivet for Giøde Traavigen, een Koene i Bergen boende ved Reiperbanen at Elling /: Styremands Søn kaldet :/ skal Være hendes rette Barnefader, hvilket hon og skal have bekient for hendes egen Søster Marte Lyngbye, saavelsom for Marte Laxevaag og Ane Laxevaagnesset, altsaa haver i eenhver af disse benefnte til tinge med 4re Ugers Varsel at indkalde til Vidnisbyrd, og drengen Elling Ellingsøn til Vedermæle.

De indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa deris Veigne:

Stevnevidnerne Steffen Flachtvet og Lensmanden Børge Selvig paa det andet Stevnevidnis Joen Birkelands Veigne som nu ligger siug, afhiemblede med eed og opragte fingre at de vare louligen stevnte og talt med dem alle selv, uden med drengen Elling Ellingsøns Moder:

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte.

Afsagt.

Brite Hansdatter, saavelsom Elling Ellingsøn forelegges laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen og Sigtelsen saafremt ej Dom efter hvis (det som) irettesat bliver, skal Vorde afsagt; de 4re indstevnte Vidnisbyrd Giøde Traavigen, Marte Lyngbye, Marte LaxeVaag og Ane Laxevaagnesset, som ere uden for dette Skibbrede, kand ej fra deris Rette Værneting imod Loven drages, hvorfore de for deris eget forum vil indkaldes deris Vidnisbyrder at aflegge, uden de selv godvillig, for at spares Videre Omkostning og Umage, vil aflegge deris edlige forklaringer her.

Erik Aalmaas haver ladet Stevne Ole Hole for Ubeqvemme og nærgaaende ord, at hand haver sagt til ham udi eet bryllup paa Indre-Taqvam at paa Aasene neppe findis 3de skikkelige Mænd undtagen Lensmanden, Børge Selvig, dog ikkun over det halve Skibbrede, ikke over tytebærkoggerne, Mogens *Flacqtvet, meente hand at Være een skikkelig Mand, og Ole Melkeraa kunde Være een skikkelig Mand, men hand bød sit fanden i Vold.

Ole Hole møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Tørres i Aadne og Nils Aadne, tvende boesatte Mænd her i Tinglaget
 
 

1713: 78b

afhiemblede med eed og opragte fingre, at de nu om Loven a...: Var har stevnt ham med Loulig 16 dages Varsel til i dag for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv.

Citanten forklarede at dend indstevnte, siden hand fornam at Citanten havde lovet at indkalde ham for Retten, for disse Ubeqvemme ord, gav ham først gode ord; men siden sagde hand om dend heele Almue paa Aasene, at hand Ved vel at der neppe findis een Mand som kand være Værdig at betiene Retten. Hvilket hand med disse nafngivne Vidnisbyrd, Ole Taqvam, Mogens Taqvam; Ole Vig af Mielde Skibbrede og Lars Brudvig. De begge sidste i Mielde Skibbrede.

Sagen blev da forafskediget.

Denne Sag vil først efter deris Majestets allernaadigste forordnings tilhold, deris Velbaarendhed Stiftbefalingsmanden foredrages til *mermere (nermere) ordre og dens paakiendelse og udfør.

Iver Hakenæs haver ladet indkalde Ole Birkeland af Haasanger Skibbrede til at anhøre Vidnisbyrdenes Ole Lødtvet, og Mogens Lødtvets edlige forklaringer angaaende dend begynte overlast af Ole Birkeland mod ham \til Tingsvidnes erholdelse/

Ole Birkeland møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Nils Bernæs og Askild Bernæs afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt Ole Birkeland med mere end 4re Ugers Varsel til at anhøre disse Vidnisbyrders forklaringer:

Det eene Vidne Mogens Lødtvet møtte ikke, som angivis at Være Siug, det andet Vidne Ole Lødtvet møtte og Vedtog at være loulig stevnt til at aflegge sit eedelige Vidnisbyrd i denne Sag: hvilkets forklaring at anhøre Citanten var forlangende; for hvilket Vidnisbyrd først eden blev oplæst, og tilholdet at Vidne sin Sandhed, og efterat hand for Retten havde aflagt sin eed, sin sandhed at Vidne, forklarede saaledes at udi Attestantens Huus slog Ole Birkeland \efter/ Iver Hagenæs med sin Knytte næve, men blev ikke var at hand ramte ham, men som Ole Birkeland fornam at hand slog feil greb til Iver Hakenæs sit haar og rev ham fra sit Sæde efter haaret ner i GulVet, hvorpaa Iver Hakenæs greb Ole Birkeland i sit haar igien for at hielpe sig og da fik de strax skille dem ad. Hvorpaa de bleve Venner igien, og bød Iver Hakenæs Ole Birkeland hiem paa een gang drikke. Hvorpaa de gave sig paa Vejen og gik attestanten med med een lykte for at lyse dem, og som de Vare komne om Lødtvet Gaarden, saa Sprang Ole for i Vejen, og som de Vare komne et stykke norden for huusene, bleve de Vare at Ole Birkeland med sin øx, som hand bar med sig, huggede i Lødtvets Skogen med mørkeste natten, og da hand havde hugget noget løb hand fra et sted til et andet; og blev saa siddende ved een eenebrake hvor attestanten kom til ham og lysede ham og som attestanten gik for i Vejen med lykten, gik Ole Birkeland ud af Vejen paa noget iis, hvor hand falt, om endskiønt attestanten advarede ham at hand ikke skulle gaa den Vej, Og som de komne paa Iisen hvor Iver Hakenæs var staaende, da sagde Iver til ham du Var Værd een diefvel i kveld for din uskikkelige adfærd, da greb Ole fot paa Iver og bar det over ende med dem begge og holt een anden i haaret paa iisen, og som de komme opigien, løb Ole fra dem bort paa Isen og sagde, kom nu, nu er jeg ferdig med tvende kniver at anamme eder, men som det Var mørkt kunde attestanten ikke see enten hand havde een eller tvende
 
 

1713: 79

kniver. Hvorpaa Ole een stund derefter, rente til Iver og lagde til ham i Skulderen, men enten hand havde kniv i haanden eller ej kunde hand ikke vide, eftersom Ole for i Vejen havde udstekt begge løkterne, baade dend attestanten havde baaret og den Iver Hakenæs havde; dog raabte attestanten til Ole Tag eder Vare hvad i giør. Derpaa saaeg hand Iver falde ned paa Isen af et Slag som Ole gav ham, og løbte fra ham og spurte Iver om hand Vilde have mere: men Iver bad om fred: Og da Iver kom op igien Var hand saa øren af slaget at hand neppe kunde gaae, og gik saa een afveg for undkomme Ole Birkeland; Og blev attestanten Var blod af Iver Hakenæs. Attestanten forklarede siden, at dend tid Iver laag seeniste gang paa Iisen, kom Ole Birkeland til ham og sagde, rek tungen din ud, jeg vil skiære hand af dig, da bad Iver igien om fred. Og som attestanten og Ole gik nu alleene paa Isen, sagde hand til attestanten, har du ikke een lang kniv at laane mig, da svarede attestanten nej, mine kniver ligger hiemme, hvorpaa Ole Birkeland følede i hands slire, om hand havde nogen, da siger attestanten til Ole Birkeland, een hver maa agte sig hvad hand giør, hvortil Ole Svarede, aa det er som een skremsel ikkun. Omsider kom Ole og attestanten til Citantens huus Hagenæs hvor Citanten sad i stuen, og som de der Vare ankomne gik Ole Birkeland først ind, og attestanten bag efter, Da saag hand Iver sidde paa sit forstæd og bløde mangfoldig; da sagde Iver Hagenæs til Ole Birkeland, haver du ikke giort vel i aften; hvortil Ole svarede, du haver ikke faaet meget af det du skal faae, menede eller fordrede Citanten fra sit forstæde i sin egen stue og vilde slaa ham mere: og saaeg ikke attestanten siden at Ole Birkeland rørte ham mere.

Afsagt.

Som Mogens Lødtvet berettes at Være siug, da i følge af Lovens beordres disse 2de Mænd af Retten, nafnlige Ole Brudvig og Ole Fosmarken at drage til ham og hands eedlige forklaring anhøre og siden detz forklaring til tinge fremføre; og Ole Birkeland deris forklaring at anhøre.

Og som efter paaraabelse ej flere indfant sig som vilde gaa i Rette og Sager havde at fremføre, blev andet foretagen.

Dernest blev foretaget her i Skibbredet med 6 af de Velholdneste og 6 af de ringere Bønder, efter Høiøfrigheds ordre taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for

1713: hvilke Mænd, nafnlige: Jens Indste Haarvig, Hans Houkaas, Ole Hougland Mogens Veaa, Mogens Vaxdal, Unge Mogens Vaxdal, Anders Dale, Nils og Mogens Hiorteland, Johannes og Ole Tuenæs, Ole Taqvam; af hvilke Mogens Veaa som sagdis Siug og begge Mogenser Vaxdal ej møtte: de andre bleve paaraabte og een hver i sær tilspuurte om de efter Høiøfrigheds ordre vilde aflegge deris Eed for os, saaledes det de uden Villie og Venskab, had, niid eller interresse vil ligne denne allernaadigste paabudne dagskat imellem Landsaatterne i Arne Skibbrede billig og forsvarlig ? hvortil een hver for sig svarede nej, det de det ikke Vilde; hvilket Laugrettet blev tilholdet at erindres.
 
 

1713: 79b
 
 

Siden blev restancen for de ordinaire og extraordinaire Skatter for Aar 1713 lydeligen for Almuen oplæst, med fogedens Bog confererit og rigtig befunden og af mig med Bøidelensmanden og Laugrettet forseiglet, og fogeden tilbage leverit.

Til slutning blev Laugrettesmænd opnæfnt, som tilstundende Aar 1714 Retten skulle betiene nemblig 6 gamle som tilforne hoes Laugmanden har aflagt sin eed: nafnlige: Anders Indre Arne, Mogens Sem, Johannes Larsøn Tuenæs, Mogens Mithaarvig, Gregorius Toft, Ole Vestelien; og 2de Unge, som først haver at aflegge deris Laugretteseed hoes Laugmanden til Rettens betiening: Siur Qvame, og Erik Aadnetvet, hvornest Retten og Tinget denne sinde her blev ophævet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 6 December er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Mielde Skibbredes Almue paa Gaarden Reistad, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde og edsorne Laugrettesmænd, nafnlige Anders Askeland, Johannes Johans/øn Øfste-Mielde, Knud Vikno, Haldor Vikno, Baste Mogensøn Reistad, Steffen Eide, Anders Præstun, Lars Vefle, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed ædruelighed og erbødighed, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, Naadigste ordres og høiøfrigheds Befalinger, som forhen findis specificerede - dernest

Severin Seehuusens udgivne Bøxelbrev til Helje Andersøn paa 1 p/un/d (smør) og 16 Kander Malt udi Gaarden Revem dat/erit Berg/en d/en 2 Decembr/is 1713 ./.

Alida S/a/l/ig/ Hermand Gaardmands udgivne bøxelbrev til Jens Ols/øn paa 1/2 løb Smør 1 Mæle korn udi Rødland uden bøxel, dat/erit Mielde d/en 6. Aprilis 1712 ./.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Erik Johansøn paa 1/2 løb (smør) og 1 Mæle Malt udi Gaarden Rødland, dat/erit Mielde d/en 2 Apr/ilis 1713 ./.

Og efterat Skatterne Vare oppebaarne, saavit som denne tid af Almuen blev betalt, foretages Sagerne:

Og havde da Bøidelensmanden ladet stevne Lars Yttre Brudvig og Joen Yttre Brudvig fordi de imod Loven har ladet Tingstikken hvile, og dend ej efter ordre udsent og fremført fra sig.

De indstevnte møtte personlig for Retten og vedtog at Være louligen stevnte for denne Sag til dette Ting, dag og stæd. De indstevnte forklarede at saa snart de fik den leverede de een liden dreng til at tre fra sig, som efter tilspørgelse siden Sanct hans dag i sommer skal Være træd i sit 15 aar, til neste Gaard Hekkland og satte Tingstikken i Gaardens huuser;

Lensmanden derimod paastod at de indstevnte ere pligtige til afsende fra sig med et Vidne, som kunde staa til ord og end og ikke med et barn og derfore for deris modVillighed eller forsømmelse at Vorde anseet efter Loven, efterdi Tingbudet derfore er vordet forsømt.

Afsagt.

Som denne tid ingen special forklaring giøres paa hvor mange Mænd tinget haver forsømt, og dog befindis forseelse med Tingbudet begaaet af de indstevnte Mænd, da kiendes for Ret, at de indstevnte Lars Yttre Brudvig og Joen Yttre Brudvig, som befindis aarsage i dends forsømmelse bør bøde hver i Tingvide (Norsk Hist. Leksikon: Tingvite = bøter for brot på tinget sine ordensreglar. Særleg om forsømmelse av møteplikten) 1/2 Rdlr inden 15 dager under Nam efter Loven.

Deris Velærværdighed Mag/ister Erik á Møinichen Rector for Bergens Skoele og Sogne-Præst til Hammer, haver ladet stevne Opsidderne paa Gaarden Røvem, nafnlige, Ole Mogens, Anders Knud, Johannes Mogens Olsøn og Helje, at betale ham den aarlige afgift et faar med sin Uld, af dets plads Røvems Gaard underliggende og Rectoratet tilhørende; som de til hands formænd forrige Rectores aarlig svaret haver, og som de fra 1709 til 1713 nu i 5 aars tid haver dermed indesid og hand ej, efter mindelig ansøgning har kundet erlange den afgift hand tilkommer, er hand foraarsaget for denne ret at søge Dem til Vedbørlig betaling og
 
 

1713: 80

Processens Omkostnings erstattelse.

Af de indstevnte møtte, Mogens og Mogens Olsøn, Anders, Knud og Helje, og vedtoge paa egne og fraværendes Veigne at Være louligen stevnte for denne Sag og til dette Ting og kunde ikke negte at de jo bør svare aarlig det faar og ej heller har de negtet ham det, eller vil negte ham det, men de paastaar at hand selv bør hente.

Lensmanden Johannes Øfste Mielde indgav Rector á Møinichens skriftlige indleg af dato Berg/en d/en 28 Nov/embris 1713 som blev læst.

De indstevnte forklarede at de retteligen ere skyldige ham de 5 faar og ej heller negter ham aarlig et faar med sin uld men paastaar endnu som tilforne at hand bør hente dem.

Afsagt.

Som opsidderne paa gaarden Røvem ej benegter det de jo ere pligtige at svare Citanten deris Velærværdighed Mag/ister Erik á Møinichen, som forrige Rectors for Bergens Skoele aarlig et faaer med sin fulde Uld og at være ham pligtig de søgende 5 faar, for dend plads Røvem underliggende, som af dem bruges, Rectoratet tilhørende; men alleene paastaar at Citanten det hoes dem aarlig bør afhente og de ej pligtige at tilføre ham det; da som dette er een aarlig afgift, som Opsidderne paa Gaarden Røvem, Rectores aarlig har svaret, saa er det og billigt i sig selv at samme afgift til Citantens Huus og boepæl af dem bør føres; Og kiendes derfore for Ret at de indstevnte opsiddere paa Gaarden Røvem, nafnlige, Ole, Mogens, Anders, Knud, Johannes, Mogens Olsøn og Helje, bør inden 15 dager under Nam levere \tilsammen/ Citanten de ham resterende og pligtige 5 faar med sin fulde Uld, og derforuden aarlig svare og fremføre til Citanten et forsvarligt faar med sin Uld og end betale ham til sammen, for denne Processis Omkostning 4 mark danske, under lige adfærd efter loven.

Dernest blev *faaretaget taxationen for dend allernaadigste paabudne dagskat for Aar 1713 med 6 af de Velholdneste og 6 af de ringere Bønder, nafnlige Nils Burkeland, Baste Røskeland, Anders Stokke, Hans Ronhofde, Børje Ronhofde, Baste Mogensøn Reistad, Nils Eriksøn Reistad, Johannes Schaftuun, Anders Havre, Baste Austad, Knud Mæle, og Siur Littun, som tillige med os, efter Høiøfrigheds befaling, grundet paa Kongl/ig allernaadigste ordre, skulle taxere denne allernaadigste paabudne dagskat imellem Landsaatterne i Mielde Skibbrede: og først for fogeden og mig aflegge derpaa sin corporlig eed det de samme taxation billig og forsvarlig skulle taxere uden had, niid, eller interresse: hvorpaa de bleve paaraabte for Retten og tilspuurte saa mange tilstæde Vare, om de efter høiøfrigheds ordre, samme deris eed for os ville aflegge, og derefter med os taxere ? hvortil alle som tilstæde Vare, undtagen Anders Stokke, Anders Havre og Siur Littun, svarede eenhver for sig nej, det de det ikke Vilde; hvilket blev tilholdet Laugrettet at erindre, om Høi øfrighed det videre skulle forlange.

Siden blev restancen lydelig for almuen oplæst, med fogedens Bog confererit og rigtig befunden og af mig med Bøidelensmanden og samptlige Laugrettet forseiglet, og fogeden igien tilbage leverit.

Endelig blev Laugrettesmænd opnæfnet som tilstundende Aar 1714 Retten skulle betiene; nemblig gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugrettes eed, Nils Askeland og Nils Mitmielde, Nils Vikno, Anders Stokke, Johannes Schaftuun, Johannes Havre: og 2de Unge som først haver at aflegge deris Laugrettesed for Laugmanden nemblig, Iver Røskeland, og Aamund Græve, og dermed blev Retten denne sinde her ophævet ./.

1713

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -