NORDHORDLAND TINGBOK nr. 33 1712 - 1715, del 1 1712
 

1712: 1

O Jesu! Velsigne baade Begyndelsen og Enden!

Anno 1712 d/en 25 Maj comparerede jeg, tillige med Sex af fogeden opnæfnte Mænd, Arne Sandal, Lars Aase, Nils Dyngeland, Mikkel Mittue, Povel Bynæs, Mons Fylling, efter S/igneu/r Jonas Rusis begiæring til at holde een Loulig Huusebesigtelse paa Øvre-Natland i Schiolds Skibbrede, med underliggende Slettebakken, hvor da comparerede for os S/igneu/r Jonas Rus selv, som tilkiendegav, at hand samme gaard Øvre Natland med underliggende Slettebakken, sig hafde tilkiøbt, efter sin Salig Moder, af de rette Odelsbaarnes \formyndere/, udi, Magistratens Ædle H/er/r Raadmand Carsten Bagges Hoesværelse og H/er/r Raadmand Peter Rumohrs, paa den Maade at Odelsløsningsretten for de rette Odelsbaarne, skulle være dem forbeholden:

Da som hand agter at reparere og bebygge samme Gaard, haver hand af os Været begierende, at vi Huusenis Tilstand vilde besigtige og taxere hvorledis de nu ere conditionerede og hvad de kunde Være Værde: hvilken, blev af os tilspurt, hvem de rette odelsbaarne var og om hand dem ikke hafde ladet Indkalde besigtelsen at bivære? Hvortil hand svarede: at S/igneu/r Johannes Brøger tillige med S/a/l/ig/ Echofs Børn og H/er/r Jan Jacobsens Børn, Vare de rette Odelsbaarne: hvis, nemblig de Umyndigis formyndere S/igneu/r Brøger og H/er/r Jan Jacobs/en var, hvilke hand ikke hafde faaet tid til loulig at indkalde: men de hafde lovet ham frivillig at comparere:

Og kom da omsider S/igneu/r Johannes Brøger, H/er/r Jaen Jacobs/en og Ædle H/er/r Byefoget Hans Ruus tillige med H/er/r Raadmand Bagge paa Magistratens eller Skifteforvalternis Veigne, hvilke bleve tilspurte, om de, i denne forretning, vilde tage til gienmæle? Hvortil H/er/r *Radmand Bagge svarede: sig ej dermed at have at besko..e: Ædle Byefoget Hans Ruus tillige med H/er/r Jan Jacobs/en og Johannes Brøger sagde sig at ville frivillig tage til gienmæle:

Hvorpaa vi begav os til Øvre Natland og der først besaaeg en Borgerstue, som indvendig fattedis golv, grue og Benker, Veggene meget brøstfeldige og *mørkne indvortis, hellers fantes i Stuen et Bord til 2 marchs Værdi: Ved Stuen var en klæve af gammelt og Morknet Timmer, ligesom Borgestuen: ved dend syndre side af Borgestuen var en svale som fattedis Bordtag: paa dend Vestre side af Borgestuen ved Klæven, var nogenledis tienlig gavel, men paa Stuen og Klæven var brøstfældig Tag; hvilken Stue med Klæve af os blev Vurderit for 5 Rdlr.
 
 

1712: 1b

Dernest begav vi os til Ildhuuset og efter nøje Besigtelse befant at dens Vegger nogenledis Vare gode, naar det med to nye omfar Timmer neden fra blev forsynet; paa dend syndre side af det Var Bortaget nogenledis Tienlig, men paa samme Huus var et ganske utienligt Tag, hvilket huus nu kunde være værd 4 Rdlr

3 Een floer med Klæve 15 alen lang og 9 Alen bred, som fattedis 4re stokker Timmer, Spær, Trov (tro) og Næver: Bordtaget var mestendeels Loufør: af Værdi kunde floren nu Være værd 8 Rdlr

4de Een flor som Var 14 Alen lang 10 alen Bred, som fattedis et Omfar Timmer, \item/ Spær, trov og Næver, og kunde nu Være af Værdi 7 Rdlr.

5te Laden, som befantes at feile een stoer deel Spær, Trov og Næver og Bortag paa dend eene side, item underslag og Standere, og derfore blev anseet af Værdi 20 Rdlr

6te Begav vi os til Slettebakken, som ligger under Øvre-Natland og besigtede de der befundene huuser, som er først *j (en) liden Borgerstue, een Melkebue og et Ildhuus, alt under et Tag: dend syndre ende af Ildhuuset og Østre side af de 3de Værelser, var meget fordervet, tillige med Taget: dend Nordre side af dend lille Borgestue, hafde skiøt sig ud, Noverne (nåvene) fordervede og behøvedis to nye Omfar Timmer: hellers Var dend Vestre side af de Værelser temmelig med Bortag forsynede: hvilke 3 Værelser nu kunde Være af Værdi - 12 Rdlr.

7de Eet Smalhuus med een liden Stald hoes, som fattedis Svill og Bortag paa dend Vestre Side, item Bordtag paa dend Syndre side: Taget befantes og Brøstfeldigt og behøvedis nødvendig reparation, hvilket Huus nu kunde Være af Værdi 8 Rdlr

8de En Lade og Koefloer, som mestendeel stod under et Tag; Løen fattedis Næver paa begge siderne, og Sole paa Nordre siden og Lo..: floren fattedis Svilder paa Østre siden: Sperrerne paa florstaget ganske uduelige; Paa Østre - Syndre og Vestre side fattedis dend Bortag: og derfore blev anseet for dend Værdi tilsammen 9 Rdlr

9de Blev i øjesiun taget de andre Værelser, som Var en stor Stue med een Jærnkakelovn og Glasvinduer udi, med Kielder under, hvis Bielker gandske vare forraadnede: hoes Stuen Var et Kiøken med Skorsteen udi, som Var meget farlig, item gandske fordervet Tag paa Huuset: Gulvet i Stuen Var og fordervet, men Bordtaget uden om Huuset, nogenledis forsvarlig: Kieldermuuren var meget brøstfeldig, item Lugerne for Vinduerne: hvilken bygning, som dend nu staar, Kand være Værd 38 Rdlr Endelig stod i samme Lengde een firæ..igt Stue med Sex Glas Vinduer: hvis Vegge Var Temmelig brøstfeldig, med intet golv udi: hoes dend Stue var en Sval, som gandske var til nerfalds, Taget meget uduelig, men Bordtaget nogenlunde Tienlig: hvilket Huus Kunde Være 12 Rdlr Værd:

Herpaa begierede S/igneu/r Jonas Rus at denne forretning strax maatte ham under vedbørlig forseigling givis beskreven, som blev Consenterit.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 15 Junij blev holdet besigtelsis ... paa dend Gaard Mæland i Herløe Skibbrede, med 6 af deris Kongl/ig Majestets foget S/igneu/r Daniel Raunsfberg opnefnte Mænd, Tollef Mundal, Børge Nefstad
 
 

1712: 2

Joen Aase, Lars Sandal, Ole Sandal og Lars Blekeli, til at holde en Loulig Huse \og gierdisgaardz/ besigtelse paa Gaarden Mæland, hvor Anders Bastesøn Mæland tilforne Boet haver;

Til hvilken Tid og Sted, deris Velærværdighed H/er/r Mag/ister Erik á Møinichen, som Retten haver Været begierende, hafde Ladet indkalde Anders Bastesøn Mæland, nu boende paa Røisetter, og for Gierdsgaardens skyld Knud Bastesøn Mæland og Naboerne Ole, Tørres, Mathis og Johannes paa Gaarden Biørnestad, item gamle Ole, unge Ole og Nils paa Gaarden Erstad til Vedermæle og biværelse:

Hvorda fremstillede sig for os deris Velærværdighed Mag/ister Erik á Møiniken, som producerede een til fogeden, Daniel Ranfsberg, om 6 Uvillige Mændz opnefnelse, begiering dat/erit d/en 30 Maj 1712, item et skriftlig Stefnemaal, daterit Berg/en d/en 30 Maj 1712 som blev læst saa formeldende:

Anders Mæland, Knud Bastesøn Mæland, Ole, Tørres Mathis og Johannes paa Gaarden Biønnestad møtte Persohnlige, og tilstoed at Være louligen stefnte til dette sted og for denne forom/m/elte Sag:

Unge Ole og Nils Erstad møtte og forklarede at de vare louligen stevnte tillige med deris Naboe Gamle Ole som de forklarede, straxen at komme:

Dernest blev de indstevnte tilspurte om de hafde noget, paa de af fogeden opnefnte Mænd, at Klage, enten for partiske eller passionerede *? (av eng.: passion = vrede, sinne) hvortil de svarede alle, at de paa dem slet intet hafde at Klage: men i dend fald Var med dem fornøjede:

Derpaa begav vi os til at besigtige Huusene: og først besaaeg en borgestue: hvoraf tilkommer Anders Mæland at forsee dend syndre side, og dend Nordre side tilkommer dend Øde part, saasom der haver været tvende Mænde i Stuen; hoes Stuen paa dend syndre side, er et lidet Kammers, af ham til Stuen opbygt, som giør Stuen forsvarlig i stæden for Bortag og derved giør Louføre Vegger. Gulvet i stuen kunde repareris med een halv tylt bord, som blev taxerit for kiørselens skyld for 1 march. Ovnen i Stuen var gandske Uduelig, som tilhørte dend syndre part og blev vurderit deris aaboed til 4 march. Taget paa Borgestuen paa dend syndre side blev holdet Loufør.

Dernest besaaeg vi Ildhuuset hvoraf dend syndre side tilkom Anders Mæland /: som der paa Gaarden har boet i 20 Aar :/ hvis Vegge paa dend syndre side Vare gandske raadne, med fordervede Nover og ingen Bordtag; hvilken, behøvede til reparation Sex stokker á 9 Alen, hver stok til 12 s/killing, er 4 march 8 s/killing; til dem at opkiøre 1 march 8 s/killing, er tilsammen 1 Rdlr, og til ardbeidløn til det at forfærdige 1 Rdlr
 
 

1712: 2b

Taget blev holdet Loufør, naar een Kippe Næver dertil hielp kommer, som vil Kaaste 1 march 8 s/killing.

Dernest besaaeg vi en Sengebue med Vinduer udi, som blev holdet Loufør.

Siden een Melkebue, hvorudi Var gamle Vegge og paa dend Nordre side uden bordtag; som behøvede 2de Oplenninger og een tylt Bord, som Vil Kaaste med Kiøb, kiørsel og Ardbeidsløn 3 march 8 s/killing. Ved dend syndre ende af Buen var een skykke; som blev holdet Loufør.

Dernest blev floren besigtiget, som indvendig fattedis *sædztræd som vil Kaaste med Kiørsel 12 s/killing, uden til paa dend Nordre side behøvedis et stykke til hielp paa Svildestokken, som vil Kaaste 6 s/killing. Torveller (torvvoler) paa Nordre, Vestre og syndre side fattedis, som vil Kaaste med Kiøb, kiørsel og ardbeidsløn 2 march 8 s/killing foruden det vil et Kippe Næver til, som vil Kaaste 1 march 8 s/killing. Til Bordtag om samme floer behøvis 2 tylter Bord og 5 (8?) Oplenninger, som vil kaaste med Kiøb, Kiørsel og Ardbeidsløn 4 march 12 s/killing.

Dernest blev Laden besigtiget, som holtis forsvarlig med Tag, men paa dend syndre side fattedis dend 1 Sole og 2 standere, som vil Kaaste tilsammen 12 s/killing og to tylter Bord til Bordtag som Vil Kaaste 2 march, og Ardbeidslønnen til Laen 2 march. Løedørren Vil repareris med 2 bord, som Vil Kaaste 4 s/killing, og til ardbeidsløn 8 s/killing er 12 s/killing. Loven fattedis som Anders Mæland Lovede at forskaffe:

Bliver da heele Aabodet foruden Loven 6 Rdlr 2 march 6 s/killing.

Dernest blev beseet det gamle haagierde imellem Mæland og Biønnestad; og Opsidderne tilspuurt, om de Viste, om nogensinde dette haagierde imellem Naboerne var deelit ? Hvortil de svarede, at det aldrig har Været deelt, da blev deelt efter Jordenis storelighed, imellem dem Gierder; thi som Mæland skylder 2 løber og 1/2 p/un/d og Biønnestad 1 1/2 løb og 6 march; blev efter snore tillagt de af Mæland at holde 45 fafner, og de af Biønnestad 20 (40?) favner, imellem hvilke blev sat Markesteen, hvad een hver af dem tilkommer ved lige at holde, og begynder de af Mæland fra dend syndre ende af Gierdisgaarden og ender til Markesteenen, og de af Biønnestad fra Markesteenen og op i gierdet.

Dernest blev gierdisgaarden besigtiget, som befantis at Være af Steen 2 alen og sommesteds 1 1/2 Alen høit; som os \siuntis/ kunde være nogenledis forsvarligt; saasom dend var god for at holde stort qvæg ude.

Dernest blev beseet skilderummet imellem Erstad og Mæland til efterkommernis efterretning, i samptligis Nærværelse; hvilket markeskiel og af Begge gaarders Opsiddere indengierdz blev anvist og ej Videre ./.
 
 

1712: 3

d/en 28 Junij 1712 Mielde Skibbredes Protocollation.

--------------------------------------------------------------
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 28 Junij er holdet et almindeligt Sommer Skatte og Sauge ting paa gaarden Reistad med Mielde Skibbredis Almue, nærværende deris Kongl/ig Majestets constituerit foget S/igneu/r Daniel Raufnsberg, Bondelænsmanden Johannes Øfste-Mielde og Edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Jens Hunhammer, Nils Mit-Mielde, Anders Burkeland, Jon Greve, Anders Borgo, Magne Borgo, Nils Aasem *j (,) Einer Rivenæs, med meere Ting søgende Almue.

Og efterat Almuen til skikkelighed og ædruelighed var advaret Blev da først publicerit

Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste skatteforordning for

1712: dat/erit Jægersborg d/en 29 Decembr/is 1711 ./.

Nok deris Majestets Extraordinarie Skatteforordning om den paabudne dagskat, baade i Bye og Bygt, dend geemeene Almue ej forskaanet: dat/erit Koldinghuus Slot d/en 13 Apr/ilis 1712.

Item Slotz Lovens tilkiendegivelse om hvad af Bergen Stift hver dag skal i dagskat, af Landet udredis dat/erit KoldingHuus Slot d/en 13 Apr/ilis 1712.

Og deris Welbaarendheds H/er/r StiftbefalingsMandens Undals ordre til fogeden og mig, om at tilkiendegive Almuens tilstand: dat/erit Bergen d/en 11 Maj 1712 ./.

Item Stiftbefalingsmandens ordre, i anledning af Slotz Lovens Befaling, til fogeden, om at tilkiendegive, i hvad tilstand de udvalde Bønder eller Bøsseskiøttere nu findis, dat/erit Berg/en d/en 20 Apr/lis 1712.

Item Stiftbefalingsmandens Undals ordre, efter samme anledning til fogeden, at lade publicere, til alles efterretning, at en Post af d/en 26 Martj 1712, er af de Svendske opbragt, paa det enhver, som noget med samme Post Kunde have skrevet, Kunde indsende vidimerede copier af deris Brever og andragende, dat/erit Bergen d/en 17 Maj 1712.

Dend Kongl/ig Slotz Louvs allernaadigste forordning om fri skydz for fogderne med Kongl/ig intrader (inntekter), norden fra, dat/erit AggersHuus-Slot, d/en 6 Apr/ilis 1712 med deris Velbaarendheds H/er/r Stiftbefalingsmanden Undals derpaa udgifne skriftlige ordre til fogeden, dat/erit Berg/en d/en 20 Apr/ilis 1712.

Deris Høierværdighed Biscop Nils Smitz memorial, med dend derpaa fulte gunstige Resolution af deris Velbaarendhed H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, at Biscoppen nyder herefter tilbørlig skydz i sine visitationer dat/erit Berg/en d/en 20 Apr/ilis 1712.

H/er/r StiftAmptskriver S/igneu/r Severin Seehusens skriftlige Missive til deris Kongl/ig Maj/e/s/te/ts foget Daniel Ranfsberg, at paadrive skatternis oppebørseller, dat/erit Berg/en d/en 27 Apr/ilis 1712 ./.

Deris Velbaarenheds H/er/r Stiftbefalingsmand Undals ordre til fogeden, til at foranstalte strandvagten, imod H.s.. Skibers indfald: dat/erit Berg/en d/en 20 Maj 1712

Item deris Velbaarendheds ordre til fogeden at tilkiendegive almuen, at hvem, som for maanetz Penger, haver løst til at tienne deris Kongl/ig Majestet til Søes, skal indfinde sig i Bergen hoes Stiftbefalingsmanden og Oberste Leutenant Tuxen, dat/erit Berg/en d/en 22 Martij 1712 ./.

Mad/a/me Maria Macodis udgifne Bøxelseddel til Aad Monsen paa 18 march Smør og 12 Kander Malts leje udi gaarden Søre-Wea: dat/erit Berg/en d/en 2 Apr/ilis 1712.

Deris Ærværdigheds H/er/r Claus Schavenii udgivne Bøxelbrev til Knud Tostensøn Hatland paa 1/2 løb Smør og 1 1/2 Mæle Malt udi Skor, daterit Hougs Præstegaard d/en 10 Mart/ij 1712.

D/en 29 dito blev Retten igien administrerit, nerværende forhen specificerede, meed flere Ting søgende Almue; hvorda blev paaraabt
 
 

1712: 3b

d/en 29 Junij 1712 Mielde Skibbredis Tingsted.

-------------------------------------------------------

Om her var nogen Sager Kongl/ig intresser angaaende indstefnte hvortil svaredis nej: hvorfore de andres Sager blev foretagen, og haver

Mad/a/me Bente S/a/l/ig/ Nils Giermandz haver ved muntlig Varsel ladet Indkalde Anders Gierstad for resterende Landskylder og 3die tager for hvilke hon vilde indgive spesial Reigning: paastaaende dom til betaling med Processens Omkostning:

Anders Gierstad møtte selv for Retten og Vedstod at Være Loulig stefnt til dette ting og for denne Sag: og derhoes svarede: at hand endnu ingen afreigning med hende giort haver, og ej heller Bog af hende bekommet haver, hvorfore hand erbød sig, naar de haver giort rigtig afreigning, at betale hvad hand Loulig skyldig kand blive:

S/igneu/r Raunfsberg paa Mad/a/me Bentes Veigne henstillede det Til dommeren.

Afsagt.

For denne Ret, haver Mad/a/me *Raunsberg (Bente Giermand) Ladet indkalde sin Leilending Anders Gierstad for Resterende Landskylder og 3die tager: hvoraf hand eendeel disputerer, foregivende at ingen afreigning med ham er giort, ej heller efter Lovens 3die Bogs 14 Cap/itul 20 art/icul Bog given; Erbydende sig derhoes, at ville betale, hvad hand efter rigtig afreigning kand *hende (henne) blive skyldig:

Thi paaleggis ham inden høstTinget, at drage til sin Jordrot, med hende at giøre, i 2de dannemændz nærværelse rigtig afreigning og imodtage Bog: saafremt ej til høstTinget /: om Parterne imidlertid ikke kand foreenis :/ skal endelig Dom /: efter foregaaende af Citantinden(s) Varsel :/ afsigis, efter hvis (det som) af hende kand Vorde producerit

Elling Solberg haver, Ved tvende Vidner, Mogens Røvem og Ole Vææ (Vedo) boesiddende Dannemænd her i Skibbredet, Ladet med muntlig Varsel indstefne Knud Olsøn Røvem for resterende Landskyld 4 RdLr 1 march 8 s/killing, af samme Gaard;

Knud Olsøn Røvem møtte Persohnlig for Retten og tilkiendegav sig loulig at Være stefnt til dette Ting og for denne Sag, og tilstod først gielden, dog derhoes tilkiendegav at samme hans paaboende Gaard er for en 6 aars Tid siden Vorden afbrent, hvilken, hand, uden at faa ringeste hielp af sin da Værende Ejer, nu Citant, haver opbygt, hvorfore hand *formeen at noget i det ringeste burde komme ham til afkortning for hans paa dend afbrente /: nu af ham brugende gaard :/

Citanten henstillede det til Dommerens Kiendelse, dog tilstaaende ej at have kommet ham til hielp.

Afsagt.

Elling Solberg, da Værende Landrot for gaarden Revem, indkalder sin, da Værende Lejlending Knud Olsøn Revem for ham pligtige 4 Rdlr 1 march 8 s/killing, herrørende af Landskylder og 3dietager: hvilket Knud Olsøn ikke benegter; dog med dend demonstration, at hans nu brugende gaard, medens Citanten dend ejede, af Vaade-Ild afbrente, hvilken hand, uden at faae ringiste Hielp /: efter Lov/ens 3die Bogs 14 Cap/itul
 
 

1712: 4

d/en 29 Junij Mielde Skibbredis Almues Sager

d/en 30 Arnes Skib/brede

------------------------------------------------------

31 articuls Tilhold, af sin da Værende Jordejer, nu Citant Elling Solberg :/ haver nogenledis opbygget; thi forventede hand Lindring i Kravet. Da som forommelte Lovens articul forpligter Landdrotten at komme sin leilending i slige tilfælde til Hielp /: som Citanten tilstaaer ej at have giort:

Saa kiendis for Rett, i anledning af samme Lovens articul, at Citanten bør komme Knud Olsøn Røvem til Hielp i det paa Gaardens bygning anvente ardbeide, og det efter 2de erfarne *Bygninsmændz sigelse, som af Retten naar forlangis, skal Vorde udnefnte

Dernest blev Restantzen for de 2de terminer for aar 1712 lydeligen for Retten oplæst og af mig underskrevet sampt af Laurettet forseiglet, stor dend summa 92 Rdlr 4 march 3 s/killing.

Derpaa blev 3de gange paaraabt om nu nogen flere fantis, som Sager hafde Ladet indstefne, de da vilde frem komme, men som ingen indfant sig blev Retten brut
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 30 Junij Holtis aldmindeligt Sommer- Skatte og Sauge ting med Arne Skibbredis Almue paa gaarden Arne, nærværende deris Kongl/ig Maj/e/s/te/ts Constitueret foget S/igneu/r Daniel Raunfsberg, Bondelænsmanden Børge Selvig, Edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Erik Aalmaas, Tørris i Arne i steden for Nils Seim, Gregorius Souraas, for Gregorius Lie Magne i Arne, Lars Stafvenæs, Knud i Berge Mons Helle, Lars Angeltvet, med mere Ting søgende Almue:

Hvorda /: efterat S/igneu/r Raunfsberg hafde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed :/ blev publicerit, alle de d/en 28 ..jus forhen specificerede *fororordninger, og Ordres som fol/io 3 ere extraherede.

H/er/r Commissarius Walqvor Riisbrechts udgifne bøxelbrev til Mogens Joensen paa et Spand Smør udi Gaarden Bruueviig daterit Grafdal d/en 21 Martj A/nn/o 1712 ./.

H/er/r Søfren de Finis udgifne bøxelseddel til Lars Andersøn Søre-Aas paa een Part udi Søre-Melkeraa, som ej er special mentionerit: dat/erit Phane d/en 29 Apr/ilis 1712 ./.

Mag/ister Ole Storms udgifne Bøxelseddel til Mons Mikkelsøn Taqvam paa 1 pund Smør og 1 Mæle Malt udi Tuenæs, hvorfore Leilendingen haver, efter Stift Proustens Bøxelseddels udviis, givet i Bøxel 5 Rdlr 3 march og 6 s/killing: dat/erit Berg/en d/en 9 Januarij 1712 ./.

Lensmanden Børge Selvig, haver, til deris Majestets interressis beobagt, ladet med tvende Vidner, Steffen Danielsøn og Ole Angeltvet, {Ladet} indkalde SynneVe Johansdatter, tienende hoes Ole Melkeraa, for forøvede Skiendzmaal og Slagord øved mod og paa Brite Johansdatter Melkeraae; og til Vidne derpaa haver hand ladet indkalde {Vidner} Lars Melkeraa, og Magdeli Larsdatter:

Synneve Johansdatter møtte ikke: ej heller Brite Johansdatter ikke heller nogen paa deris Veigne; det eene Vidne Lars møtte: det andet ikke:

StefneVidnerne afhiemblede edelig at have stefnt Synneve Johansdatter tillige med fraværende Vidne Maggeli Larsdatter Med loulig 8te dags Varsel til dette Ting
 
 

1712: 4b

d/en 30 Junij Arne-Skibbrede.

-----------------------------------

Og for denne Sag: derhoes forklarede Stefnevidnerne og at have stefnt Brite Johansd/atter som nu tiener paa Natland og er i et andet Skibbrede,

Da blev herom saaledis forafskeediget:

Førend noget imod disse for Sagen indstefnte kand foretagis, Vil efter dend allernaadigste udgangne forordning de dato 18 Januarij 1711 Sagen deris Velbaarendhed Stiftbefalingsmanden Undal foredragis, for derved at indhente Hans Velbaarendheds gunstige Resolution, hvorvit af dend foretagis skal, hvilket skee bør inden nestholdede Ting her i Skibbredet igien: hvorda Lensmanden Kand Lade indVarsle baade Vidner og *pastevnte til endelig forklaring og paakiendelse.

Oberstinde Møllerups haver ved 2de Vidner, Ladet indkalde, med muntlig Varsel, Knud Myrdal og Hans Koene Kari Olsdatter, begge at betale dend 6te part af deris Aars Løn som hon for dem til fogeden udlagt haver, baade for skoeskat og Løn, til sammen 4 march 9 s/killing, hvilket hon Lover med fogedens qvitering at gotgiøre.

Lars Angeltvet møtte paa de indstefntis Veigne og forklarede: at hand Var budet at sige for *Handen (ham), som gift er med samme Kari Olsdatter, som forermelt, at hand Var svag og kunde ikke møde til Tings.

Stefnevidnerne forklarede derpaa for Retten edelig at have stefnt dem begge til dette Ting og for denne Sag med mere end 14 dagis Varsel.

Mons/ieu/r Bork paa Madame Møllerups Veigne henstillede det til Dommeren.

Afsagt.

Knud Myrdal og Hans Koene foreleggis Laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at Møde og svare til Sagen saafremt ei Dom udi Sagen skal Vorde afsagt.

S/igneu/r Knud Geldmeiden haver ladet indkalde Opsidderne paa Gaarden Hole, item Indre og Yttre Taqvam med skriftlig Kald og Varsel: som blev Læst: og Var dat/erit Berg/en d/en 14 Junij 1712.

Opsidderne Møtte og forklarede at deris qvæg er kommen der \deris/ {af} Uafvidenhed, dog kunde de ikke holde dem der fra, fordi der er aaben Mark: og at qvæget har gaaet saaledis af Alders tid: Derpaa erbød S/igneu/r Geldmeiden dem at gierde imellem hin anden; hvortil de svarede at det ikke stod i deris Magt:

S/igneu/r Geldmeiden paastod at de maatte tilfindes at fraholde deris qveg derfra:

De af Yttre-Taqvam forklarede: at det aldrig skal beviisis at deris creature nogensinde haver kommet der.

Derpaa blev S/igneu/r Geldmeiden persvaderit (overtalt) til at indgaa saadant forlig med Opsidderne paa Indre-Taqvam, Jens, Mons og Mikkel og Opsidderne paa Hole Markus og Ole, at hand vilde forsøge dem dette Aar om de Vilde fra hans slotte-Mark, frafalde deris qvæg, dog med dette forbehold at saafremt de skulle komme i hans Slotte-Mark, Vilde hand have sig reserverit sin Paastand efter Lovens 3die
 
 
 
 

1712: 5

d/en 30 Junij og 1 Julij Arne Skibbrede.

----------------------------------------------

Bogs 12 Cap/itul 19 (artikkel), at de maatte, naar hand dem nu skulle nødis til at indkalde, tilholdis, hver efter sin anpart, at gierde imellem hin anden.

D/en 1 Julij administrertis Retten igien nærværende forhen specificerede, paa samme Tingstæd Arne;

Hvorda blev lydeligen for Almuen oplæst skatterestantzen for de 2de terminer for 1712 d/en summa 134 Rdlr 2 march af mig underskrevet og samptlige Laugrettismænd forseiglet tillige med mig.

Dernest blev, efter deris Velbaarenhedz til fogeden og mig udgifne ordre om at tilkiendegive Almuens tilstand, foretagit i dette Skibbrede, paa offentlig Ting i Laugrettetz biværelse og raadføring; for dis rettere at kunde faa de{t}n taxerit.

Siden blev 3de gange paaraabt, om nogen flere nu var tilstæde, som Sager hafde ladet indstefne, de da vilde fremkomme, men som ingen sig indfant, blev Retten brut.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 8de Julij holtis et aldmindeligt Sommer skatte og Sauge Ting paa Gaarden Hope for Skioldz skibbredis Almue nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Raunfsberg, Bondelensmanden Lars Dyngeland, og eedsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Anders Madhopen, Jacob Nere Bratland, Mogens Houge, Nils Steensvig, Elias Riple, Tore Bratland, Nils Store-Tvet, Mogens Mogensøn Lille-Tvet, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda blev først oplæst, alle Kongl/ig og Slotz Lovens forordninger og befalinger med flere ordres, som findis specificerit fol/io 3.

Dernest Lod S/igneu/r Christen Montagne lyse sin penge Mangel og Odels ret til DamsGaard: dat/erit Berg/en d/en 6 Julij 1712 ./.

Item blev publicerit deris Høiærværdighed Biscoppens udgifne Bøxelseddel til Ole Mogensøn Houge, paa 8 s/killing 1/4 Smør, Hud og Malt udi Gaarden Haukeland, dat/erit Berg/en d/en 7 Jan/uarij 1712.

Mag/ister Joachim Kaaes udgifne Bøxelbrev til Marcus Mogensøn Borge, paa 1/2 Løb Smørs Leje udi samme Gaard, dat/erit Bergen d/en 16 Apr/ilis 1712.

Velædle H/er/r Assessor Wilhelm Hansøns udgifne Bøxelbrev til Simon Johansøn Klungervold paa 1 Spand Smør og 1/2 tønde Malt, udi Mittun, foruden bøxel at antage, dat/erit Steenegaard d/en 24de Februarij 1712 ./.

D/en 9 dito blev Retten sammestedz administrerit, nærværende forhen specificerede: og blev da først Kongens Sager foretagen.
 
 

Lensmanden Lars Dyngeland til deris Kongl/ig Majestets interessis beobagt, haver ved 2de Vidner, efter Rettens Kiendelse af 18 Mart/ij 1712 paa Vaartinget her i Skibbredet, holden paa Møllendal, ladet indkalde Lars Johansøn Noraas, tillige med hans Kone Ane *N. til deris *egteskabz Bøders erleggelse, for fortiilig Barne avling:

Lars Noraas tillige med hans Koene Ane efter 3de ganges paaraabelse møtte ikke:

StefneVidnerne Joen Grimen, og Nils Heldal, møtte for Retten og med eed og opragte fingre afhiemblede at have stevnet ham med 16 dagis Kald og Varsel tillige med hans Koene Ane, til dette Ting og for denne Sag:

Lensmanden Lars Dyngeland begiered dem maatte foreleggis Lavdag til neste Ting at møde
 
 

1712: 5b

Afsagt.

Lars Johansøn Noraas tillige med hans Koene Ane foreleggis Lavdag til nestholdende Tinglav her i Skibbredet at møde, saafremt ej endelig Dom skal Vorde afsagt.

Dito stevner Raadzmanden Anders paa Fiøsanger tillige med hans Koene Guri Iversdatter, til deris *Egteskabz Bøders erlangelse, for fortilig Barne avling, ungefær 8tte Uger efter deris Bryllup;

De indstefnte, efter 3de ganges paaraabelse møtte ikke;

Stevnevidnerne Skafferen Jens Mittuen een Boesat mand her i Skibbredet, og Lars Halvorsøn Lensmandens tieniste dreng, afhiemblede med eed og opragte fingre, at have stefnt dem for deris Boepæl med 18 dagers Varsel idag, og talt med dem selv.

Lensmanden Lars Dyngeland begierede de indstefnte maatte foreleggis Lavdag til førstholdende Ting her i Skibbredet.

Afsagt.

De indstefnte Anders Fiøsanger og Guri Iversdatter foreleggis Lavdag, til nestholdende Ting her i Skibbredet, at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom skal vorde afsagt.

Dito stevner Thomas i Gierringen efter senniste Afsigtis formæld af 18 Martij 1712 paa Vaartinget, holden paa Gaarden Møllendal, afsagt, til at erklære sig imod de forhen førte Vidnisbyrd, over hans Uskikkelige ord og Gierning her paa Høste-Tinget øvet, item at anhøre de nu indkaldede Vidnisbyrds Nils Tittelstads, Mikkel Mittuus eedlige forklaring om hvad de haver hørt og seet af Thomas i Giæringens adfærd her paa Tinget.

Thomas i Gieringen møtte for Retten Persohnlig og forklarede sig ej at Vide hvad hand haver giort og \dertil/ ej heller haver noget at indsige imod de *allerrede førte Vidnisbyrd:

Lensmanden Lars Dyngeland begierede at de indkalde Vidnisbyrd Nils Tittelstad og Mikkel Mittun, som nu, efter given Varsel ere tilstæde Maatte forhøris:

Derpaa blev eden dem tydelig forelæst, og efter at de med eed og opragte fingre, hafde lovet at forklare sin Sandhed om denne Sag; fremstillede Nils Tittelstad sig først for Retten: forklarende: at hand ej Ved videre end hand efter Rettens *blefaling blev udled, af Nils Halversen Dyngeland, men ej ved hvorforre, saasom hand ingen usømmelige ord hørde \for bulder/ eller nogen ord talte af Thomas i Gierringen, ikke heller har hand seet nogen haandgierning af Thomas i Gieringen mod nogen øvet paa Tinget dend gang:

Dernest blev fremkaldet Mikkel Mittun; som efter forhen aflagde Eed forklarede: at hand ej erindrer sig andet, end at fogeden Peder Jensøn begierede at Skafferen skulle tage fat paa Thomas i Gierringen og sette ham i arrest; men hørte ej nogen ord af Thomas i Gierringen usømmelige eller sømmelige talte imod nogen \for bulder/ ikke heller har hand seet noget Uskikkeligt i haandgierning af Thomas i Gieringen imod nogen mand her paa Tinget øvet:

Thomas i Gieringen sagde derpaa sig intet at have at indsige imod de førte Vidnisbyrd, saasom hand siger sig ej at Vide noget deraf: dog begierede hand dette at ham maatte tilstædes ophold i denne Sag, efter dend udgangne forordning af 8 Januarij
 
 

1712: 6

A/nn/o 1711, og Sagen deris Velbaarenhed Stiftbefalingsmanden maatte foredragis, fordi hand da Var gandske overstadig drukken da hand dette, som hand er indkaldet for, skulle have øvet.

Lensmanden Lars Dyngeland henstillede til Rettens paakiendelse, refererende sig til de forhen førte Vidnisbyrder.

Afsagt:

Lensmanden Lars Dyngeland efter dend da Værende Constituerede foget S/igneu/r Peder Jensen Smits ordre, haver ladet til Vaartinget Loulig indkalde Thomas i Gieringen for uskikkelig forhold i Gierning og Ord paa Høst Tinget, dog uden Tingstuen paa Gaarden Hope sidst afvigte: Til det at afbeviise haver Lensmanden Ladet indkalde til Vaartinget d/en 18de Martij 1712 holden paa Møllendal, 3de Vidnisbyrd, Navnlige Salamon Birkeland, Nils *Hal og Hans Skage, ermelte Thomas Gieringen hans grove adfærd at overbeviise, hvilke: Vidnisbyrders forklaringer, af den forhen constituerede Sorenskriver, er vorden eedtagne og forhørte, som Eenstemmelig haver forklaret, at paa det da holdende høste Ting holden paa Gaarden Hope, hvorda Thomas i Gieringen var meget drukken paa Tinget, hvilken, da hand af Skafferen Jens Mittun og Nils Halvorsøn blev ført af Tingstuen efter fogedens ordre, slog ermelte Thomas i Gierringen, Nils Halvorsøn et slag med Knytte næven i ansigtet, eller panden, og holt ham fast i hans *haard; ej vidende af hvad ord der passerede: Hvorpaa Citanten begierer opsettelse til flere Vidnisbyrds førelse til nestholdende Sommerting, hvilket Retten hannem da bevilgede, med paaleg, Thomas i Gieringen skulle givis Loulig Varsel, sig med de til Vaartinget førte Vidnisbyrd at erklære, og anhøre hvad videre Vidner Citanten Kunde lade indkalde: Til Sommertinget igien d/en 9 Julij 1712 indkaldis Thomas i Gieringen igien efter forrige kiendelse, at erklære sig imod de førte Vidnisbyrd, og anhøre Nils Tittelstads og Mikkel Mittuns edlige forklaring. Imod de til Vaartinget førte Vidnisbyrd giør Thomas i Gieringen ingen indsigelse, men excuserer (av eng. excuse = unnskylde) sig med Uvidendhed; ogsaa de nu førte efter Rettens seeniste paaleg, Vidnisbyrd, forklarer ikke noget om Thomas Gieringens øvede ord; Da refererede Lensmanden sig til de forhen til Vaartinget over hans øvede gierning førte Vidnisbyrd. Thomas i Gieringen derimod henskydende sig til dend udgangne forordning af 8 Januarij 1711, at Sagen først maatte foredragis Stiftbefalingsmanden, saasom hand Var drukken da hand det giorde. Men som forseelsen er sked til et offentlig og publiqve Ting, hvor almuen bliver advaret til fredelighed, skikkelighed og ædruelighed
 
 

1712: 6b

Da udfordris hertil en publiqve straf:

Thi kiendis for Ret, at Thomas i Gieringen, for hans paa det da Værende høsteTing forøvede, haargreb, *pust og Nævehug, paa Nils Halvorsøn \bør bøde/ 3de 6 lod Sølv og for Tingfred 3de 15 lod Sølv, i anledning efter Lovens 6te Bogs 7 Capit/ul 8 art/icul og 9 Capit/ul 18 art/icul, alt at udredis inden 15 dager efter Loven.

*Nil (Nils) Heldal haver ladet stefne Ved 2de Vidner Poul Bynæs for resterende 1 Rdlr, dependerende af et udleg til ham paa *aveskiftet (arveskiftet) efter Ingeborg Byenæs for 1 Rdlr, hvilket Poul Bynæs ham foreholt haver, forventende Poul Byenæs af Retten Vorden tilkient at betale Citanten hans fordrende Rdlr tillige med denne aftvungne Processis Omkostning.

Poul Bynæs møtte selv for Retten og Vedtog at Være loulig stefnt for denne Sag og til dette Ting. Og forklarede at Citanten blev udlagt 1 Rdlr udi een Not, som dend indstefnte ikke har til sig taget, men er alle Søskendis tillige med hans:

Derpaa blev Poul Byenæs tilspurdt om ikke skiftebrev er giort efter Ingeborg Bynæs ? Hvortil hand svarede: at intet skiftebrev er giort *eeftersom de alle Vare Myndige ? Dernest blev ham tilspurt, om Citanten ikke haver krævet dend fordrende Rdlr, da de Myndige Arvinger tillige med hand skiftede *sterboden (stervboet) efter Ingeborg Byenæs ? Hvortil hand svarede at Lensmanden Lars Dyngeland paa hans \citantens/ Veigne fordrede dend.

Dernest begierede Citanten at dend indstefnte maatte paaleggis at giøre sin eed paa at denne fordring ej er ret, saa Vilde hand Være fornøyet: eller og at Citanten maatte tilstædis at giøre sin bekræftelsis eed:

Derpaa blev dend indstefnte tilbudet i anledning af lovens 1 Bogs 14 Cap/itul 7 art/icul at aflegge sin eed at Kravet ikke er ham Vitterligt Rigtig: hvilket hand ej Ville giøre:

Derpaa blev Citanten paalagt at aflegge sin eed at dette krav rigtig Var, som hand og for Retten aflagde saaledis at hans S/a/l/ig/ fader i hans endeligt (før han døydde) sagde sig at have de penger tilgode hoes Poul Bynæssis fader.

Poul Bynæs forklarede at alle Sødskende vare udi denne gield interresserede, hvorfor hand formeente at Være fri for at betale mere end paa ham kommer.

Nils Heldal formeente at hand ej var pligtig til at Søge alle, eftersom hand sin fordring hafde angivet da de skiftede, og derfor paastod een skadisløes Dom.

Afsagt.

Nils Heldal indkalder for denne Ret Poul Byenæs, at betale ham een Rdlr, som ermelte Nils Heldals fader hafde at søge hoes Poul Byenæssis fader: Dette haver Citanten, da de myndige Arvinger Poul Byenæs, og hans Sødskende, skiftede efter Ingeborg Byenæs Pouls Moder, Ved Lensmanden Lars Dyngeland ladet fordre, og derfor ingen betaling faaet, thi Sø-
 
 

1712: 7
 
 

ger Citanten Poul Byenæs, for alle, erbydende ham, at saafremt ermelte Poul Byenæs vilde aflegge sin benegtelsis eed, at Citantens Krav var urigtigt, vilde Citanten dermed Være fornøjet: thi ellers erbød Citanten sig at giøre sin bekræftelsis eed at Kravet var rigtigt. Da, som Poul Bynæs ikke har vildet aflegge dend ham af Retten paalagde benegtelses eed, blev Citanten tillat, sit Kravs rigtighed med Eed at bekrefte i anledning af Lovens 1ste Bogs 14 Cap/itul 7 art/icul

Thi kiendis for Ret, at ermelte Poul Byenæs efter Citantens aflagde eed, bør paa samptlige Sødskendis Veigne, betale Citanten dend fordrende Rdlr, inden 15 dager under Nam efter Loven, dog givis Poul Byenæs igien fuldkommen regres til sine Søskende og Processens hid til dato anvente Omkostning ophæves paa begge sider.

Dernest blev restantzen for de 2de forfaldne Terminer lydeligen oplæst, som beløb sig til dend summa 71 Rdlr 3 march 12 s/killing og af mig tillige med Laugrettet forseiglet.

Item blev efter ordre af *Stifbefalingsmanden Velbaarne H/er/r Andreas Undal fogeden og mig meddelt, foretaget i Lensmandens og samptlige Laugrettismændenis Nærværelse og raadføring {foretaget} dagskattens taxering over samptlige Almue i Skioldz Skibbrede.

Dernest indgav Peder Jensen Smits Karl Peder Pedersøn Een uden haand, restantse Register, som hand begierede af os maatte attesteris hvorvit derpaa er Vorden betalt, som blev efterkommet:

Og som ingen indfant sig, som mere vilde gaa i rette, efter 3de ganges paaraabelse, blev Retten denne sinde brut og her ophævet
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 11 Julij blev holdet et almindeligt Sommer- Skatte og Sauge-Ting, nærværende deris Kongl/ig Majestetz constituerit foget S/igneu/r Daniel Raunsberg, Bondelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Nils Schoge og Arne Schouge, Aamund Folnæs, Nils Folnæs, Nils Arefiord, Jacob Tøssøen, Ingebrigt Nordtoft, Iver Landraa med mere Tingsøgende Almue;

Hvorda 1. blev lydeligen oplæst deris Kongl/ig Majestets, og Slotz lovens allernaadigste udgangne forordninger, med flere ordres som folio 3 ere specificerede:

Tinget blev holdet paa Bildøen hos Sartors skibbredis Almue.

Dernest Ole Olsøn Nedre-Goltens udgivne Skiøde til Sin Søn Mikkel Olsøn paa 8 march Smørs Leje udi Nere Golten og Odels-Ret paa 24 march Smør dat/erit Nere Golten d/en 5 Apr/ilis 1712.

Item Nils Hambres udgivne Bøxelseddel paa 1 1/2 Spand fisk udi Øvre Golten og 1/4 part udi Lotte-Tongens Laxevog til Peder Halvorsøn Høiland; dat/erit Hambre d/en 30 Martij 1712 ./.
 
 

S/igneu/r Seeverin Seehusens udgifne Bøxelseddel til Rasmus Ingebrigtsøn paa et p/un/d fischis leje udi Gaarden Nordtvet dat/erit Berg/en d/en 18 Junij 1712.

S/igneu/r Hans Jørgensens udgivne bøxelseddel til Nils Hansøn paa 1/2 Vog fiskis Leje udi Syltøen i Jeltefiorden: dat/erit Berg/en d/en 5 Apr/ilis 1712 ./.
 
 

1712: 7b

Mad/a/me Mette Ranfsbergs udgifne Bøxelbrev til Johannes Nilsen paa 1 p/un/d 3 march fisk udi gaarden *Solstad (ingen gard i Sartor sk.r.) dat/erit Bergen d/en 4 Julij Anno 1712 ./.

Guro Joensdatters udgivne Bøxelbrev til Hans Olsøn Laakøen paa 1 pund og 6 march fisk udi Gaarden Hissøen med andeel i underliggende Laxevog, beliggende i Sunds Præstegield i Sartor Skibbrede dat/erit Bildøen d/en 11 Julij 1712.

D/en 12 dito blev Retten igien paa forermelte Sted forrettet, nærværende forhen specificerede: hvor da først blev foretaget deris Kongl/ig Majestets Sager:

Bondelensmanden Nils Bildøen stevner Mikkel Mikkelsøn og Ole Hummelsund efter forrige tiltale og Rettens kiendelse paa Vaartinget d/en 30 Martij 1712;

Mikkel Mikkelsøn comparerede for Retten;

Ole Hummelsund Var fraværende, som ved Thomas Hansen Skages beretning skal være advaret at møde, omend skiønt hand selv dend seeneste kiendelse haver hørt som paalagde ham at møde:

Mikkel Mikkelsøn 16 Aar gammel fremstod for Retten og forklarede: at hand for 2 aar siden nu høsten kommende, tiente hoes Ole Hummelsund, rodde hand med sin da Værende Husbond Vesten paa Texleskogen at udsette Linier og da de hafde udset Linerne, drog de bene fiorden /: Kaarsfiorden :/ ind igiennem til Hummelsund: Forklarede derhoes efter tilspørsel, at de fant forbemelte i stefnemaalet mentionerede skrin førend de udsatte Linierne ved Texleskogen sydvest paa; hvilket skrin de tog ind i Baaden, og blev opbrut af Ole Hummelsund, med een Tolekniv og *klep (klepp), hvorudi Var tvende poster med penge, og i Leddiken 6 á 7 stykker Hele penger: men hvad sort det Var Viste hand ikke, saasom hand ingen kiender af Penge er: Skrinen forklarede hand at Være funden saaledis at det *meppe (neppe) kunde sees hvorledis det flød Hvilket skrin de førte hiem til Hom/m/elsund, forklarede og at da skrinet Var funden, tog Huusbonden Huen af ham, stoppede dend i Siøen og slog ham om ørene dermed, tog og et Kabeltog med hvilket hand nemblig Ole Hummelsund skal have truet ham med at binde om drengen til at udkaste ham med: Da de nu Vare *komme til Hummelsunds Land viste Ole Hummelsund Deponenten hiem til Gaarden med en Kipe Hvede: hvilket drengen og hiem bar: mend da hand kom neder igien til Søen var skrinet: /: som *did indtil havde staaet i baaden :/ ganske, borte, hvor det Var afbleven Viste Deponenten ikke.

Deponenten blev tilspurt om der ingen tønder flere Var Ved Texleskogen tilstæde, da skrinet blev funden ? hvortil hand svarede Nej: Item blev *ham tilspurt om ingen anden saaeg det skrin uden hand og hands husbond Ole Hummelsund ? hvortil hand svarede, sig vidende ikke at vide nogen have seet det: ej heller da de kom til Hommelsunds land: thi ingen Var ved Søen: ikke heller møtte de nogen baade undervejs, da de roede frem ad som det kunde blive Var, omendskiønt, de roede beene fiorden \ud/ igiennem.

S/igneu/r Daniel Ranfsberg begierede at Ole Hummelsund maatte foreleggis til neste Ting at møde og erklære sig imod Mikkel Mikkelsøns angivende.

Afsagt:
 
 

1712: 8

Ole Hummelsund foreleggis til nestholdende Ting her i Skibbredet, at møde og erklære sig imod Mikkel Mikkelsens angivende, saafremt ej dom skal Vorde afsagt; og Mikkel Mikkelsøn til Vedermæhle.

Lensmanden Nils Bildøen haver ved tvende Vidner ladet indkalde alle Knapskous opsiddere: Lars Olsøn, Lars Nilsøn, Simon, Christen og Anders item Anfind Kobbeltved og Anders Kobbeltvet, fordi de imod Lautingsdommen afsagt d/en 20 Junij 1703 bruger toskegarn imod Dommen, hvilken Dom er Tinglyst d/en 10 Octobr/is 1710 paa et offentlig HøsteTing, som og af Lensmanden blev producerit:

Lars Olsøn og Christen Knapskou møtte paa samptligis Veigne som indstefnte Vare: forklarende at have brugt Toskegarn paa deris egen Grund og kunde ikke negte at de jo hafde hørt denne Lautingsdom skulle være Tinglyst, efter andris *Sagn (utsagn), men den selv paa Tinget ikke har hørt oplæst, og formener derfore at bruge efter deris Jordejers bøxelbrev, hvorudi staar at de skal bruge deris gaard til fiels og fiere; ej special indført at de skal bruge Toskegarn.

Lensmanden formeente derimod, at saalenge dend Usvekkede Lautings Dom staar ved magt, skulle hand formeene de derefter burde straffis.

Derpaa foreslog jeg Parterne, om ikke dette forlig imellem dem kunde treffis, at hvem af de indstefnte *herefter *dags (her efterdags) kunde antreffis at bruge meere Toskegarn for sit land end 30 favner Lang og mere end et garn, af hver Mand, skulle, efter dend Usvekkede Laugtingsdom, ej alleene have forbrut og fiskeredskab, mend end og bøde til deris Kongl/ig Majestet 10 Rdlr, hvilket begge parter indgik.

Imedens denne Sag *proceredis, Lod en Bonde, Ved nafn, Jens Tøssøen, nogen uforskammet ord og Trudsler falde, at hand til Spid skulle bruge Toskegarn; hvilket fogeden S/igneu/r Daniel Raunfberg begierede af os samptlige til Tingsvidnis udstædelse, maatte attesteris og forseiglis, som blev bevilget.

Deris Velærværdighed Mag/ister Nicolaus Stabel indkalder Jacob Tøssøen, Jens Tøssøen, Wincents Hambre og Nils Søre Biørøen efter forrige tiltale, item deris ærværdighed H/er/r Otte Varbierg;

Som Jacob Tøssøen selv var stefnt, der Var Laugrettismand, sad Retten Peder Laakøen i hans sted.

De indstefnte møtte: Persohnliigen, og begierede S/igneu/r Peder Bork, som fuldmegtig for Mag/ister Stabel, at førend hand mod de indstefnte procederer i dag, almuen, maatte advaris Sagen Uvedkommende at tie, og de indstefnte alleene at tale, hvilket de bleve tilraadde:

Peder Bork tilspuurte de fire forhen indførte om de efter Stefnemaaletz indhold ikke har hindret Mag/ister Stabels folk at bortføre dend gamle Borgestues \Timmer/ paa Sunds Præstegaards ? hvortil de svarede ja: Dernest tilspuurte hand efter hvis ordre og hvorfore de hafde hans folk det forhindret ? fordi dend var bygt af Almuens Penge og oppeholden af Almuen. Bork tilspurte Videre, hvem der gav dem dend anledning, eller \om/ dette skulle reignis for et forbud eller af deris egen Myndighed giort ? hvortil de svarede at de drog over til Lerøe mendene, og tilspuurte dem om det ikke *matte Være raadeligt at forhindre hans, nemblig Stabels
 
 

1712: 8b

folk det at bortføre; hvilket de og holt raadeligt, og der efter giorde de indstefnte det, og til flere kunde de ikke naae. Hvem af disse mænd der giorde forbudet, efterdi Loven siger, at det skal skee ved Rettens Middel eller 2de Mænd ? hvortil de svarede: at de samptlige det giorde: paa dend Maade, at det skal ikke bort tagis førend de har talet med Rettens betiente

Bork henstillede til Rettens kiendelse, naar endelig Dom skal afsigis, om denne af de indstefnte giorte arrest, skal holdis for Loulig, efterdi de *selv *samme (selvsamme) har taget det fra Magister Stabels folk, som forbudet eller arresten giort haver. Bork tilspurte dem om de ikke har truet at sidde ild paa Timmeret, og Tage Roret fra Jægten ? hvortil de svarede, det skal dem aldrig overbevisis: dog forklarede Citanten at disse ord skulle være talt af Jens Tøssøen og Vincents Hambre, som særdelis Vare *megne drukne, hvilket de paastod maatte dem overbevisis: Og formedelst dette maatte Mag/ister Stabels folk drage med Uforrettet Sag tilbage, saasom hands folk ingen arrestis eller forbuds forkyndelse hørte, hvilket hand trøster sig til at afbevise:

Deris Ærværdighed H/er/r Otte Varberg møtte for Retten og producerede original Besigtelsen holden paa Sunds Præstegaard d/en 6 Maj 1706 foregivende, denne Sag Være sig gandske U-vedkommende og refererer sig til besigtelsen: thi de 20 Rdlr ham leverit er Almuen leverit til *Borgestuers opbyggelse.

Afsagt.

Saasom Mons/ieu/r Bork paa Mag/ister Stabels Veigne har proponeret en haab.. beskyldninger over de indstefnte 4re Mænd Jens og Jacob Tøssøen, Vincents Hambre og Nils Søre Biørøen, saa vil saadant, efter de indstefntis paastand, dem først overbeviisis, førend endelig Dom kand Vorde afsagt.

Dernest blev deris Velbyrdigheds Laugmand Nils Knags af: 20 Junij 1703 udgifne Dom om Toskegarns afskaffelse og hvorvit de afskaffis bør lydeligen for Almuen oplæst:

Og derefter foretaget Vel Almuen i Sartor Skibbrede i samptlige Laugrettismendenis hosværelse, dagskattens taxation;

Dernest blev Restancen for de 2de Terminer lydeligen oplæst for Almuen og af mig med Lensmanden og Laugrettismændene *samptigen forseiglede, som beløb sig til dend summa 40 Rdlr 4 march.

Dernest oplæste Peder Pedersøn, S/igneu/r Peder Jensøn Smidz tiener een saa kaldet restance for 1711 som hand begierede at maatte ham af Retten under Vedbørlig forseigling, meddelis, men som Laugrettismændene excuserede (unnskyldte) sig ej derom at Vide eller kunde attestere, saa blev hans begiering ej efterkommet.

Item begierede ermelte Peder Pedersøn et attestatum eller Tings Vidne paa at efterskrefne Gaarder i Sartor Skibbrede, nemblig udi Obsøen at skulle Være Øde 9 march Smør hvoraf Tiendis 1 Kande korn, Trellevig 1 p/un/d 3 march Smør, Tiender 4re Kander korn
 
 

1712: 9

Herløe Skibbrede d/en 14 Julij 1712

-----------------------------------

Søre Toft 10 march Smør, Tiender 3 kander korn, Spielde 15 march Smør tiender 2 2/3 kande korn, Brattenborg 12 march Smør Tiender 1 Kand(e) K/orn Vare aar 1711 Øde og Usaadde:

Hvortil de Svarede at de Viste af Obsøen, Brattenborg og Spilde ikke at Være saat aar 1711 men Sørtoft og Trellevig at være saaet af S/igneu/r Abraham Vessel og Jonas Helt, Nemblig Sørtoften af Helt og Trellevigen af Wessel, hvilket de ham, nu, om hand det forlangede, vilde som de med een god samvittighed afviste, meddele.

Og som 3de gange blev paaraabt om nogen flere Vare nu tilstæde, som Sager havde ladet indstefne, og ingen indfant sig blev Retten her paa Tinglæget brut.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 14 Julij er Retten administrerit til et aldmindeligt Sommer skatte og Sauge Ting, holden paa Gaarden Frechau for Herløe skibbredis Almue, nærværende deris Kongl/ig Majestets: foget S/igneu/r Daniel Raunfberg, *Bondelensmandens Rasmus Frommereid, og edsorne Laugrettismænd Ole Korsbøe, Rasmus Hauland, Lars Tostensviig, Jacob Lille Fouskom (Fauskanger?), Ole Lansviig, Nils Herlevær for Ole Petersøn Herlevær Jacob Rong, og Ole Sæle med flere Tingsøgende Almue,

Hvor da først blev lydeligen oplæst de forhen fol/io 3 specificerede Kongelige og Slots lovens forordninger med flere ordres og Befalinger.

Blev Laurettet og meenige Almue tilholdet, skikkelig, og ædruelig sig at forholde, medens Tinget Varede .. 200

Mad/a/me Elisa Catharina S/a/l/ig/ Johan Wolpmands udgifne Skiøde til Velbyrdige H/er/r Laugmand Nils Knag paa en gaard Kraagaas paa Een løb Smør og 1 hud, daterit Berg/en d/en 11te Decembr/is 1711 ./.

Mad/a/me Elisa Catharina S/a/l/ig/ Johan Wolpmands udgifne Skiøde til H/er/r Stads Hauptmand Joachin Von der Lippe paa 1 løb Smør 1 tønde Malt og 18 march fisk udi gaarden Follisøen, beliggende paa Aschøen udi Herløe skibbrede: dat/erit Berg/en d/en 15 Febr/uarij 1712 ./.

S/igneu/r Casper Riihs udgifne Bøxelbrev til Mikkel Jensøn paa 1 pund fiskis leje udi Gaarden Turøen udi Herløe skibbrede, sampt paakommende anpart udi Laxevaagen, dat/erit Bergen d/en 4de Decembris A/nn/o 1711 ./.

Deris Høiærværdigheds Biscop Nils Smeds udgivne Bøxelbrev til Anders Nilsøn Yttre-Sæbøe paa Johannes Aadlands part udi Aadland i Herløe Skibbrede beliggende, skyldende aarligen 1 pund Smør og 1/4 tønde Malt, dat/erit Berg/en d/en 11 Apr/ilis 1712.

Frue Zidsele Kaasis udgifne Bøxelbrev til Arne Olsøn udi Øfre-*Tret (Tvet?), Mogens Mogensøns fradøde Brug: dat/erit Berg/en d/en 15 Martij A/nn/o 1712 ./.

Dernest blev Kongens Sager foretagen:

Og havde da Lensmanden Rasmus Frommereid med muntlig Varsel ladet Indkalde Ole Magnesøn Haatoft, som haver sin levende koene Marite Gulaksdatter, for begangne Horeris lejermaal udi sit egteskab med Marie Mogensdatter Burkeland tienende Rasmus Haatoft; til yderlig straf paa sin formue, efter lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 25 articul:

Dend indstefnte møtte for Retten og tilstod at Være loulig stefnt: derhos bekiendende og tilstaaende at hand haver haft legemlig omgiengelse med hende, men om hand ere barnefader eller ikke allene; dog Ved hand ikke at Nogen anden har haft omgiengelse med hende; ikke heller kand hand beskylde hende
 
 

1712: 9b

Herløe-Skibbrede d/en 14 Julij 1712 ./.

---------------------------------------

for at have haft omgiengelse med andre: ikke heller kand hand sige om hende at hon tilforne haver været berøgtet for andre, og derfore ikke ved noget til sin befrielse:

Lensmanden refererede sig til sin forrige i rettesettelse og begierede Dom.

Afsagt.

Som indstefnte Ole Magnesøn Haaatoft tilstaar for Retten at have haft legemlig Omgiengelse med Mari Mogensdatter Burkeland, som nu allereede Ved hans omgiengelse har faaet et drengebarn; dog med disse ord, at hand ikke vist ved, om hand er barnefader eller ej, og derhoes selv tilstaar, at hand ikke kand beskylde hende for andre, og at *Mar (Mari) Mogensdatter tilforne har Været uberøgtet for andre, ej heller at hand kand sværge sig frie for Barnefader;

Da kiendis for Ret, at ermelte Ole Magnesøn Haatoft, for saadan sin /: udi sit egteskab, da hand haver levende koene :/ begangne Lejermaal og Barneavling med Mari Mogensdatter Burkeland, bør straffis efter Lovens 6te Bogs 13 Capitels 25 art/icul for første gang, paa sin yderste formue.

Dito haver ladet stefne Lars Olsøn *Rogn og Sygni Olsdatter for begangne Lejermaal, med hin anden, om endskiønt Sygni Olsdatter ikke er kommen i Barselseng.

Lars Olsøn Rogn møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne:

Stevnevidnerne Mikkel i Sæle og Nils i Sæle som Varselet skulle afhiemble, møtte ikke.

Sygni Olsdatter møtte Selv for Retten og tilstaar gierningen og at Lars Olsøn Rogn er hendis Barnefader, og begierede forlindring af Retten.

Lensmanden refererede sig til Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul og begierede Dom til Bødernis afbetaling.

Afsagt.

Sygni Olsdatter som selv tilstaar for Retten at Være Vorden frugtsommelig Ved Lars Olsøn Rogn tilfindis efter Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul at bøde for sin /: efter tilstaaelse :/ med ham begangne lejermaal Tolv lod Sølv og stande aabenbare skrift: Men som Stevnevidnerne /: som Lars Olsøn Rogn skal have stefnt, (:/) ej møder, Warselet at afhiemble: saa vil forermelte Lars Rogn givis loulig Varsel igien førend nogen Rettergang imod ham kand tilladis.

D/en 15de dito administrertis Retten igien nærværende forhen specificerede uden Johannes Knudsøn, som udi een Sag, for hvilken dend eene Laugrettismand Nils Herlevær indstefnt var, sad i hans sted hvorda

Lensmanden Rasmus Frommereid havde ladet indkalde Povel Hærlevær, Joen Hærlevær, Povel Hæggøen, Joen Hæggøen, Nils Heggøen, samptlige Lodsmænd, fordi de haver indloset et fientlig Svensk skib, som udhafvnerne haver foruroliget og eendeel steds udplyndret, her for Retten at aflegge deris forklaringer, saaledis, at om fornøden giøris de i sin Tid, dend med eed kunde præstere.

Povel Herlevær og Joen Herlevær møtte for Retten Og Joen Hæggøen, og Vedtoge stefnemaalet. Poul Heggøen og Nils Hæggøen møtte ikke:

Stefnevidnerne Ole Tielsted og Mogens Tielsted møtte for Retten og med Eed og opragte fingre afhiemblede at have stefnt
 
 

1712: 10

d/en 15de dito

--------------

dem med mere end 14ten dagis Varsel til dette Ting og for denne Sag og talte med deris Koener.

Povel Hærlevær fremstod for Retten og forklarede: at hand tillige med Nils Hærlevær roede ud for at indlose dette skib som de saa kom for et Seigl drivendis, hvilket de antoge for at Være een liden Skot (Skottkeiping? - ein båttype), førende et hvit flag: Da de kom ud een fiering Vejs fra landet, bleve de Var een baad med 3 karle udi, som synden af havet dem imod kom roende: hvilken kom dem saa Nær at de talede med dem paa brut Norsk, spørgende dem om de var Lodser ? hvortil de svarede ja: hvilket, da skibet blev Var at dend Baad, som af dem med de \3/ karle udi, talte med disse 2de Mænd, satte de seilene til og seilet lige paa dem: Imidlertid spurde Deponenten med sin Camerat, dem som i Baaden Var, hvad Nation Skibet Var af, ? derpaa de svarede: een fransk: Imidlertid kom Skibet dem saa nær, at de af skibet talede til dem, og sagde at de vilde Være indloset, og have havn i nat, thi de Vare franske, som Ville oppasse de Engelske Skibe: Derpaa steeg de ombord og loeste de Skibet ind i Herlevær: hvorpaa deponenten afdrog og hans Camerat Nils, som med ham roede blev om Natten paa Skibet, ombord: Efter tilspørsel svarede de at hand med ingen Trudsler nødde dem at komme ombord, omendskiønt Skibet Var tet hoes dem at hand med haandgevæhr afskut kunde giort dem skade: Videre Viste deponenten ikke at forklare:

Nils i Herlevær fremstod derefter og forklarede: det samme som hans Camerat indtil hand Var kommen paa skibet, med Nils i Heggøen: thi hand forklarede at hand og hans Camerat forige deponent, tillige med Heggøe mændene havde /: da skibet til dem Var kommen, som de laaeg og talte med skibzfolkene i baaden :/ alt kommen sammen, og skulle Være interresserede i denne fortieniste: og derfore samptlige fulte skibet ind ad i hafnen, som de holt for en fransk som hand udgav sig for: og een mand af hver baad, som lodsMænd bleve Ved skibet: dend heele Nat Forklarede hand at Skibetz Capitain og folk udgav sig for at Være en fransk; dog spurde hand dem, om der Var mange Mænd der omkring, pegende paa de omkring liggende gaarder ? hvortil deponenten svarede at overalt var folk nok: Dertil svarede Tolken, Nordmanden er brav sterk: og ingen anden snak passerede; men hand tracterede dem meget Vel og for Vel med dem: Een time efter at Solen om Morgenen Var oprunden /: thi hand laaeg der ikkun dend Nat :/ løsde hand og drog samme .... ud igien; og om aftenen før hand gik til fiels forklarede deponenten efter tilspørsel, at mange af Naboerne af deris egen Gaard førte til ham baade hummer og andre fiske Varer, som hand med reede penger betalte, ligesom de derfor begierede: Om morgenen medens hand giorde sig færdig at løse, skikkede Capitainen 3 folk paa en liden baad paa Jorholmen, som laaeg to børseskut der fra at kiøbe brendevin: og førte de to bottellere ombord af brendevin tillige med eendeel kringler, som hand med rede penger betalte /: efter tilspørgelse blev svaret det Var Norske Penger de bleve betalte med :/ hand forklarede og at Anders paa Jorholmen medens skibet endnu for et Toug laaeg fast, selv førte 1 tønde Øel ombord, tillige med 2 oster og en lax at selge :/ som \om/ Aftenen hos kræmeren Var bestilt (:/) som da solte ham en lax for 1 Rdlr 1 march 8 s/killing derpaa blev Ølet hidset
 
 

1712: 10b

ombord og de andre Varer optagne, for hvilke kræmeren begierede penger, hvilket Capitainen /: som holt en skindblaase med penger i haanden :/ lovede at betale: men kræmmeren Vilde endelig have øltønden igien, for hvilken Capitainen, lod give ham en anden langt bedre: og i det samme gik deponenten fra borde og i baaden og hvad imellem kræmmeren og Capitainen siden er passerit Viste hand ikke: men lodspengene fik de inted.

Dernest fremstod Joen Hærlevær som forklarede at hand ej Var med, men hans tiener Nils Torkelsen 18 aar gammel som med de andre roede: hvorfor hand herudi ingen forklaring kunde giøre.

Dernest fremstod Joen Heggøen som forklarede: at hand tillige med sine Grander Poul og Nils vare udroede udi Øerne at skiære Torv, da bleve de ham Var fra *Noen (nonstid) og til aftenen uden for landet at komme langs Valen (Volen?) drivende for et Seigl, thi Vinden Var Sydost og Meget sterk. Omsider kom hand under landet, da roede de under Øen der hand kom drivendes; og medens de laaeg der kom Hærleværs mendene til dem, som før er melt: Imidlertid kom Skibsbaaden sør fra havet roendes, som de holt for at Være een af deris Naboers Baad, men da hand kom til dem fornam de at det Var en skibsbaad: hvorda siden aldelis det samme er forklaret som \nest/ førrige deponent: men forklarede derhos at kræmmeren havde sine egne folk at føre sit gods om bord, og 2 mænd af dem roede i deris baad altid Ved skibet, medens kræmmeren oppe Var, og hvad da passerede Ved de ikke, thi de Vare alt fraroede

Afsagt.

Poul Hæggøen og Nils Hæggøen foreleggis laudag til neste Ting her i Skibbredet at Møde og deris forklaringer at aflegge.

LensManden til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt haver ladet til dette Ting indkalde *indkalde Marie Mogensdatter for begangne Lejermaal med Ole Magnesøn Haatoft /: som er ægte gift og haver sin levendis kone :/ til sine Bøders erleggelse, for barneavling Ved ham.

Mari Mogensdatter møtte selv for Retten, tilstod at Være loulig stefnt og have avlet Barn ved Ole Magnesøn Haatoft; og haver ingen anden Barnefader end ham, ej heller haver med nogen anden haft omgiengelse: thi hafde hon ingen anden indvending at giøre end begiere Lindring af Retten.

Afsagt.

Mari Mogensdatter som selv for Retten tilstaar at have avlet barn med Ole Magnesøn Haatoft, (/:) som er en gift Mand og har levende koene :/ tilfindis at bøde efter lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul for sin begangne lejermaal Tolv lod Sølv, som inden 15 dager efter lovens adfærd Vil udredis: derforuden og at stande Aabenbare skrift.

Dend Constituerede foget S/igneu/r Daniel Raufnsberg haver paa dette Ting udi deris Majestets Høje Nafn, efter Velbaarne frue Oberstinde Møllerups begiering, fredlyset hendis ejende skou paa Fladøen eller Haaøen, og i deris Majestets Høje Nafn forbydet: at ingen, uden hendis tilladelse maa der indfinde sig at hugge under Lovens haarde adfærd.

S/igneu/r Peder Bork lod læse een ærklæring skriftlig ham given un-
 
 

1712: 11

der Rasmus Frommereidz hand og Seigl med 2de mændz underteignelse til Vitterlighed at saa af Lensmanden selv begieret Vare og indgaaet, hvilket Lensmanden Rasmus Frommereid, som selv var tilstæde, da det blev oplæst, tilstod for Retten af ham at Være udgiven, hvilket og de 2de mænd som det Til vitterlighed havde underteignet tilstod, for dem at være oplæst førend de det underteignede eller forseiglede: dette forærmelte Ærklærings skrift begierede selv lænsmanden Rasmus Frommereid for Retten at maatte oplæsis, at alle kunde høre hans ..ocerede sine, imod Bork, utilbørlige og Nærgaaende expressioner (uttrykk), med Videre afbedning, som derudi findis indført, som udi Skiøde Protocollen ord efter andet kand læsis under fol/io 23 og 24.

Dernest blev faaretaget udi samptlige Laugrettismændenis hosværelse /: som fogeden S/igneu/r Rafnsberg tillige med mig havde opnæfnt :/ dagskattens taxation over Almuen i Herløe-Skibbrede, for dis bedre at kunde ramme Ligningen.

Siden blev restantsen for de 2de qvartaler lydeligen oplæst for Almuen og af mig tillige med Laugrettet forseiglet, som beløb sig til dend summa 204 Rdlr 5 march.

Dernest oplæst(e) forrige Constituerede foget S/igneu/r Peder Jensøn Smidtz karl Peder Pedersøn en restance for 1711, som hand begierede at maatte udstædis Tingsvidne over, men som Laugrettet dette benegtede, med undskyldning, at de der intet om viste, har jeg ikke derudi heller kundet det meddeele.

Og som ingen flere efter 3de ganges paaraabelse indfant sig at Vilde gaa i rette og Sager havde at fremføre, saa blev Tinget derpaa stedet dend gang ophævet.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 18de Julij holtis et aldmindeligt Sommer Skatte og Saugeting udi Brud Knappen, med Radøe Skibbredis almue, nerværende deris Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelænsmanden Rasmus Sæbøe og Eedsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Mogens Giære, Knud Sæbøe, Aamund Møes, Mogens Ydstebøe, Knud Soltvet, Anders Askeland, Mogens Soltvet og Knud Helland, med meere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden hafde advaret alle til skikkelighed, ædruelighed, blev oplæst, de forhen fol/io 3 specificerede forordninger og ordres.

H/er/r Raadmand Magnus Schiøttis udgivne bøxelbrev til Johannes Andersøn paa 1/2 løb Smør udi Gaarden Grinden udi Radøe Skibbrede: dat/erit Berg/en d/en 7. Julij 1712.

Mad/a/me Won Hattens udgifne bøxelbrev til Anders Nilsøn paa 18 march Smør og 15 Kander Malt udi Miøs i Radøe Skibbrede, daterit Bergen d/en 7 Martij 1712.

Dito haver udgivet et bøxelbrev til Ole Johansøn paa 6 march Smør og 6 Kander Malt udi Nordanger i Radøe Skibbrede beliggende, dat/erit Berg/en d/en 30 Maj 1712 ./.

Dito udgivne bøxelbrev til Simon Arnesøn paa 1 p/un/d Smør og 20 Kander Malt udi Helleland i Radøe Skibbrede beliggende, daterit Bergen d/en 6 Januarij 1712 ./.
 
 

1712: 11b
 
 

S/igneu/r Nils Vindelboe og Henrik Wessels udgivne Skiøde til Knud Larsøn paa 18 march Smør og 12 Kander Malt udi Bogoe i Radøe skibbrede: dat/erit Bergen d/en 14 Martij 1712 ./.

S/igneu/r Nils *Weldenbois (Vindelboe) og Henrik Wessels udgivne Skiøde til Ole Ellingsøn paa 9 march Smør og 6 Kander Malt udi Gaarden Boge daterit Bergen d/en 14de Martij 1712 ./.

S/igneu/r Nils *Weldeboes (Vindelboe) og Henrik Wessels udgivne Skiøde til Mogens Olsøn paa 18 march Smør og 12 Kander Malt udi Gaarden Boge i Radøe-Skibbrede beliggende daterit Bergen d/en 14 Mart/ij 1712.

Mad/a/me Catharina de Creqvi S/a/l/ig/ Peder *Lenes udgivne bøxelbrev til Knud Olsøn paa 11 1/2 march Smør og 9 kander Malt udi Qvalem i Radøe Skibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 5 Martij *1711 ./.

Dernest blev foretaget denne Sag:

Ole Sætre og Gudmund Sætre havde ladet stevne Iver Marøen Iligemaade Iver Marøen Ladet stevne Ole Sætre for en Misforstand, som imellem dem Var opkommen om et Silde garn, hvilke saaledis for Retten bleve med hin anden foreenede, at dend eene ikke hafde at sige noget om dend anden end ald ære og got, og deris ord derfore mod hin anden at Være Magtesløse.

D/en 19 dito blev Retten igien administrerit paa samme Sted Nærværende forhen specificerede hvorda først blev foretaget deris Kongl/ig Majestets Sager:

Lensmanden Rasmus Sæbøe til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt haver med muntlig Varsel Ladet stefne Hans Vaxtøle, fordi hand 3de *i Pinsedag har Læst Sild om Morgenen tiilig, til sine Helligbrødis afbetaling.

Hans Vaxstøl møtte for Retten Persohnlig tilstode at Være Loulig stevnt til dette Ting og for denne Sag: tilstod og have læst Sild 3die Pinsedag, om Morgenen; og henstillede for Videre til Dommerens Skiøn, hvad hans straf kunde Være:

Fogeden paa Kongens Veigne paastod Dom til Helligbrødis afbetaling, at andre *heræf (herefter) ikke skulle tage anledning til Sabatens overtrædelse.

Afsagt.

Som Hans Vaxstøle selv for Retten tilstaar Sigtelsen, at have paa 3die Pinsedags Morgen uddraget sin Not til at stenge Sild, da kiendis for Ret, andre Sabatens overtrædere til skrek, at ermelte Hans Waxtøle for hans begangne forseelse bør bøde for Helligbrøde 3de Lod Sølv, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam, efter Lovens adfærd.

Marrite *Tiorea og Kari Solem og Knud Solem haver stefnet Steffen Sæbøe og Ole Sæbøe fordi de har uden Lou og Dom nedrevet deris Nøst paa Sæbøe staaende: Og Mad/a/me Wolpmands haver med Contra-stefning Ladet stefne Knud Solem, for hand har ladet det samme Nøst blive imod forbudet bestaaende og ikke har vildet bort rødde det af hendis Grund Indre Sæbøe, paa det at Steffen og Ole Sæbøe kunde nyde dend samme Grund eller Støe efter sin bøxle-Part, til Vidne er stefnt Rasmus Sæbøe, Halver Sæbøe og Simon Sæbøe.

Derpaa foreholt jeg dem forligelse: Som de Omsider paa denne Maade indgik.

Denne Sag imellem Parterne Marrite *Tiora, Knud Solem Steffen og Ole Sæbøe, blev paa denne maade saaledis forligt at Steffen og Ole Sæbøe skulde give Marrite Tiora og Knud Solem, for det uden Lov og Dom nedrefne Nøst, det paa Grunden igien staaende og af dem opbygte Nøst, som straxen for Marrite Tiora og Knud Solem skal indrømmis, og derforuden, efter foreening, Ole og Steffen Sæbøe at betale til Marrite Tiora og Knud Solem 5 Rdlr i Penger, hvilke Penger inden nu tilstundende Høstis afgang Steffen og Ole Sæbøe lovede at betale:

Og som Jordejerens Lauværge S/igneu/r Christen
 
 

1712: 12

Montaigne, efter hans til mig fremsente Missive paa Ejerens Mad/a/me Wolptmands Veigne, begierer at jeg efter dend frihed deris Kongl/ig allernaadigste udgivne Lov mig giver, vilde ardbeide, *vilde *ardbeide paa at denne Sag imellem Parterne kunde Vorde forliget, da haver jeg i anledning af samme Missive lovet paa Jordejerens Veigne *lovet Marrite Tiore og Knud Solem Nøstets Grunds brug for aarlig lejes afgift, paa dend maade de med Ejeren derom best kand foreenis, saafremt ej denne Sag skulle aaben staa for Citanterne dend at paatale, hvorpaa de for Retten hin anden deris hænder gav til god forligelse og fremdelis Christelig *Naboelaig.

Johannes Qvidsteen haver ladet stefne sine Stifsønner Ole Bogem og Mogens Tiora, saavelsom deris formynder(e) Johannes Røvskar og Nils Solem, at de ikke vil anamme hans bøxel og landskyld, hand dem pligtig kunde Være, til Vidne er stefnt Knud Bogem og Nils Sæbøe.

De indstefnte møtte alle for Retten og forklarede at ingen Penger er dem Bøden;

Johan/n/es Røvskar forklarede at ham og ingen Penger er bøden uden paa Sæbøe Kirkegaard, hvor hand da intet paa nogen Hellig og Søndag vilde befatte sig med Verslige Sager:

Retten tilspurde dem om de med hin anden har giort nogen afreigning heller indgivet deris reigning til deris Stiffader: Til begge Poster svarede de nej:

Afsagt.

Som imellem Parterne ingen afreigning er giort, enten hvad Creditor eller debitor tilkommer: Saa haver Stifbørnene, som formyndige ere Ole Bogen og Mogens Tiora, tillige med formynderne Johannes Røskar og Nils Solem, at indgive til Nest holdende Ting een special forklaring paa deris fordring *aard (ord) efter andet, hvorpaa Citanten Johannes Qvidsteen sig haver at erklære til Rettens nærmere paakiendelse.

S/igneu/r Dirik Hønneken stevner Magne Hougland efter forrige Rettens kiendelse af 18 Febr/uarij 1712 given i Brudknappen til Vaartinget, og til endelig Doms erlangelse.

Magne Hougland efter 3de ganges paaraabelse møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne:

S/igneu/r Hønneken begierede at omkostningerne maatte ham med 5 march danske gotgiøris, efterdi hand saa ofte har maatt ladet stefne:

Afsagt.

Magne Hauland som ingen indsigelse har giort imod sigtelsen, ej heller har vildet efterleve seniste af Retten ergangne kiendelse af 18 Febr/uarij 1712 til Vaartinget, tilfindis at betale S/igneu/r Dirik Hønneken de paastefnte 4 march danske, med 5 march i processens Omkostninger til dato anvent, alt inden 15 dager under excecution efter Loven.

Dito Hønneken stevner Thomas Soltvet efter forrige tiltale af 18 Febr/uarij 1712 item Nils *Tuole at giøre sin forklaring imod dend indstefntis Sigelse:

Nils Toule møtte for Retten og benegtede dend indstefntis Sigelse at \have/ give(t) ham lov til at skiære Vidier.

Thomas Soltvet møtte for Retten og forklarede at hand Vilde syne hvor hand hafde: men tog vrangt i Navnet. Derpaa blev ham advaret at hand i mindelighed skulle lade sig foreene: men hand vilde ingenlunde sig dertil ej persvadere (overtale).

Derpaa begierede S/igneu/r Hønneken Dom.

Da blev herom af mig og samptlige Laugrettet, eftersom Sagen var haard paastefnt, saaledis Dømt og afsagt. \Thj/? de?
 
 

1712: 12b

Saasom (Thi? Saasom) fornemmis af de førte Vidnisbyrders Nils Giæres og Mogens Øfstebøes eedlige forklaringer at Thomas Soltvet haver afført eendeel Vidier af Toulelandet, hvilken Mark S/igneu/r Hønneken tilhører, og Thomas Soltvet paaskiød Hiemmel strax, at have faaet den af Nils Toule, hvilken hans paaskutte hiemmel det paa Tinge fragik, at Thomas Soltvet det ej hoes hannem har bekommet; Da som hand ingen anden Hiemmel kand fremføre, hvor hand dem har faaet, og Vidnerne, som forermelt, forklarer at de deraf Landet er ført og Tagen. Saa kiendis for Ret at dend indstefnte Thomas Soltvet, for sin Vanhiemmels skyld og hans uden Lou og Villie forøvede Vidie og Skouhug bør give udi Landnam til S/igneu/r Hønnechen 2 lod Sølv; derforuden betale denne til dato anvente Processis Omkostning til S/igneu/r Hønneken med 1 Rdlr: alt inden 15 dager under Nam efter Loven, og skulle S/igneu/r Hønneken foraarsagis Dommen at tage beskreven for betalingens Motvillighed, da at betale dend anden paagaaende Omkostning ./.

Dernest blev Dagskattens taxation, over Radøis Skibbredis Almue, i Almuens og Laugrettismændenis Nærværelse og opnævnelse for dis bedre Sandheden at faa Vide, foretaget.

S/igneu/r Dirik Hønneken tilspurte Laugrettet og tilstæde Værende Almue, om dem ikke Var vitterligt at dend part udi Gaarden Brat-Tougle nemblig 2 p/un/d og 18 march Smør, som hand sig tilkiøbt haver ligget øde og under fæfod mere end 24 Aar ? hvortil de samptlige svarede ja. Dernest om dem ikke er Vitterligt at samme Gaards part ikke baade før og i hans tid har ligget usaaet ? hvortil de svarede ja: 3de Om dend ikke ofte har været udbødet, førend hand dend kiøbte til sit brugs Nødvendighed, til brugs og ingen dend har Villet antage ? hvortil de alle svarede ja: 4de Om hand dend ikke ved sine egne folk aarlig lader indhøste, hvad høet angaar og ej dens ager, har brugt ? hvortil de svarede alle ja: hvorom hand begierede et louskikket Tingsvidne.

Dernest blev restancen for de 2de terminer lydeligen oplæst for Almuen og Laugrettet, som beløb sig til dend summa 209 Rdlr 4 s/killing, som af mig tillige med Laugrettet blev forseiglet.

Og som efter 3de ganges paaraabelse ingen indfant sig der Sager fleere hafde at fremføre, blev Retten derpaa stædet ophævet.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 20 Julij blev holdet et aldmindeligt Sommer Skatte og Sage Ting udi Brudknappen med Lindaas Skibbredis Almue nærværende deris Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Ranfsberg Bondelænsmanden Mikkel Onæs, og Eedsorne Laugrettismænd Elling Hellestvet, Mogens Fonnæs, Ole Finnesbøe Bendix Louaas, Hans Riise, Halsteen Louaas, Rasmus Hopland, Mogens Oustrem, med meere Tingsøgende Almue

Hvorda blev publicerit først alle de forhen specificerede Kongl/ig forordninger og ordres, efterat Laugrettet med meenige Almue til fredelighed, skikkelighed, ærbødighed imod Retten, og ædruelighed Var advaret.

Dernest deris Høiærværdigheds udgivne bøxelbrev til Albert Ellingsøn paa 1/2 løb Smør udi Hope beliggende udi Lindaas Skibbrede, som hands
 
 

1712: 13

Fader Elling Hope for ham opsagt haver, dat/erit Berg/en d/en 9 Apr/ilis 1712.

H/er/r Johan Madsøn haver ved Lensmanden Mikkel Onæs og Johannes Holmaas ladet stefne Jukkum Kling efter forrige ergangne kiendelse til Vaartinget af 19 Febr/uarij 1712 angaaende Kilstrømmens Grund og Bøxel af Grunden.

Jukkum Kling blev 3de ganger paaraabt, mens møtte ikke, ej heller Nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham med meere end *4r Ugis Varsel og talt med ham selv.

Her Johan Madsøn møtte selv for Retten og paastod at Jukkum Kling maatte tilfindis at betale ham fæste for Kilstrømmens Grund og brug, Præsteboelet underliggende, og ham beneficerit, thi deraf har hand andledning af forordningen om Landtmilitien udgaaen d/en 28 Febr/uarij 1705 og Mange andre Lovens Poster, eftersom hand ikke i mindelighed haver kundet persvadere (overtale) ham der til; derforuden og erstatte ham denne aftvungne Processis Omkostning i det ringeste med 6 Rdlr.

Afsagt.

For denne Ret haver deris Ærværdighed H/er/r Johan Madsøn Ladet indkalde for Retten S/igneu/r Jukkum Kling, Gastgieber i Kielstrømmen, til at fremvise hans adkomst til bemelte Kilstrømmens Huuser, hvis Grund tilkommer Præsteboelet og derhoes at betale ham første fæste for Grunden og holmens brug, som ermelte Kling hidindtil har Veigret. Derimod giør ermelte Kling denne indsigelse, at hand ej dertil er pligtig at fremviise nogen adkomst, dog ej Disputerende H/er/r Johan paa Præsteboelets Veigne ejendommen til Kilstrømmens Grund, men bøxsler og det med dend *raison (Fransk: raison = rett til å vera til. Også det franske resong: grunn, meining. Av engelske reason: grunn, årsak, rett), fordi H/er/r Johan dend ej i nogle aar har begieret af ham: Hvorpaa den forhen Constituerede Sorenskriver S/igneu/r Peter Badscher ved en Kiendelse, efter *Jukkums Klings tilstaaelse om ejendommen, tilfinder H/er/r Johan Madsøn Grunden paa Præsteboeletz Veigne og paalegger Jukkum Kling derforuden at producere sin adkomst til Kilstrømmen med 2de Kiendelser: Detz Uagtet, haver S/igneu/r Kling hverken for Retten ved sig selv eller fuldmegtige vildet møde at svare til Sagen, langt mindre producere nogen adkomst paa hvad maade hand Huusene Kiøbt haver: Endelig haver ermelte Her Johan, for at Jukkum Kling ikke skulle klage sig overilet Med Retten, ladet til endelig Dom efter forhen ergangne Kiendelse, ham {ladet} indkalde, alt det uagtet haver hand ej Rettens Kiendelser Vildet respectere:

Thi Kiendis for Ret i anledning af de forhen ergangne Kiendelser, som haver tilfundet H/er/r Johan Madsøn, paa Præsteboelets Veigne Ejendommen, at S/igneu/r Jukkum Kling, som ikke har Villet efterleve Rettens Kiendelser, bør give Citanten efter hans paastand, for Grunden og Holmens brug, foruden dend ordinaire aarlig afgift, en loulig kiendelse og fæste. Derforuden erstatte Citanten, denne ham aftvungne Processis Omkostning med 3 Rdlr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Jacob Herløv Procurator udi Bergen haver med 2de Vidner og Muntlig Varsel ladet indkalde S/igneu/r Jukkum Kling for resterende Procurator Salarium, hvorfore hand Vilde producere special Reigning.

Jukkum Kling efter 3de
 
 

1712: 13b

Lindaas Skibbrede d/en 18 og 19 Julij 1712.

-------------------------------------------

ganges paaraabelse, møtte ikke:

Varselsmændene Lensmanden Mikkel Onæs og Johannes Holmaas fremstod for Retten og med eed og opragte fingre forklarede at have stevnt ham til dette Ting og for denne Sag, med 4re Ugis Varsel og talte med ham selv i hans Huus.

S/igneu/r Peder Bork paa Citantens Veigne producerede special Reigning for det fordrende under Jacob Herslefs haand dat/erit Bergen d/en 13 Febr/uarij 1712 og paastod at Jukkum Kling maatte foreleggis Laudag til neste Ting her i Skibbredet at Møde.

Afsagt.

Jukkum Kling foreleggis Laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen saafremt ej Dom efter hvis (det som) i rette lagt er skal Vorde afsagt.

D/en 21 dito blev Retten igien administrerit nærværende forhen specificerede, hvorda efterfølgende Sag blev foretaget.

Lensmanden Mikkel Onæs til deris Kongl/ig Majestets beobagt haver ladet for Retten indkalde Tollef Bottelsen for begange Horerie med Ane Eriksdatter Risøen, en gift Koene, hvis Mand for Soldat var ude i Kongens tieniste, til sine Lejermaals Bøders erleggelse, hvilken allereede for sin forseelse haver standet aabenbare skrift, til sine bøders erleggelse, efter Lovens 6 Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul.

Tollef Botelsen møtte selv for Retten, tilstod at Være barnefader til Ane Eriksdatters Risøens avlede barn, hvorpaa hand tilforne har standet aabenbare Skrift og erbød selv sine bøders afbetaling med tiden:

Derimod giorde deris Kongl/ig Majestets fogets S/igneu/r Daniel Ranfberg denne paastand at hand nemblig Tollef Botelsøn, efter *til (sin?) tilstaaelse, maatte tilfindis at betale, efter alligerede Lovens articul sine Bøder eller i mangel af dem, at lide paa Kroppen.

Afsagt.

Tollef Botelsøn, som selv for Retten tilstaar at Være Barnefader til Ane Eriksdatter Risøens barn, hvilket hand med hende, udi hendis mands fraværelse haver avlet, hvorpaa hand tilforne haver standet aabenbare Skrift, tilfindis efter Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 1 articul at bøde for sit med hende begange Lejermaal og barneavling 24 lod Sølv, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Execution efter Loven, og saafremt hands mislig betaling skulle skee, da efter samme Post at lide.

Dernest blev dagskattens taxation over dette Skibbredis Almue i samptlige Laugrettismændenis Nærværelse (foretaget) /: som dertil blev opnæfnet for dis bedre at faa Almuens tilstand at Vide :/

Derefter blev restancen for denne terminer lydeligen for Retten oplæst, som beløb sig til dend summa 227 Rdlr 1 march hvilken af mig med samptlige Laugrettet blev attesterit.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 22 Julij blev holdet et aldmindeligt Sommer Skatte og Sauge Ting for Gulens Skibbredis Almue paa Halsvig nærværende deris Kongl/ig Maj/e/s/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel *Raunlfberg, Bondelensmanden Ole Hausdal og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Mogens Rørtvet, Jacob Miømn, Ole Steine, Hans Miømjen, Ole Mitbøe Jens Randal, Siur Halsviig, Ole Rasmusen Dale, med mere Ting søgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og skik-
 
 

1712: 14

kelighed, blev oplæst alle de forhen under fol/io 3 specificerede forordninger og ordres. Dernest,

H/er/r Johan Madsøns udgivne Bøxelbrev til Ole Einersøn paa 1/2 løb (smør) og 1/2 tønde Malt udi Gaarden Risnæs, udi Gulens Skibbrede beliggende daterit Lindaas-Præstegaard d/en 15 Julij 1712 ./.

Torbiørn Larsøns paa S/igneu/r Henrik Frimands Veigne udgivne bøxelbrev paa et pund Smør udi Hatleviigen til Nils Andersen, hvilken Gaard er beliggende i Gulens Skibbrede: bøxelbrevet dat/erit 12 feb/ruarij 1712.

Carsten Rubbersøns udgivne Obligation til Mad/a/me Giedsche S/a/l/ig/ Wollert Dankers paa Capital 50 Rdlr, dater/it Berg/en d/en 8de Febr/uarij 1708 hvorudi hende er pantsat for Capitalen hans paa Schierjehafn, staaende Huuser og andre Ejendeeler, som kand seeis af Skiøde-Protocollen, hvor dend ord efter andet er indført under fol/io 25.

D/en 23 dito blev Retten igien paa samme Tingstæd administrerit, nærværende forhen specificerede, hvorda Sagerne blev foretaget: hvorda
 
 

Lensmanden Ole Haugsdal til deris Kongl/ig Majes/te/ts interressis beobagt havde ladet for Retten, med muntlig Varsel indkalde Reserv-Soldat Anders Hansøn Tverberg, for begangne Lejermaal med een Soldater Koene /: hvis Mand er ude i Kongens Tieniste :/ nemblig Kari Mikkelsdatter Store-Matre; Dito Kari Mikkelsdatter Store Matre er iligemaade Stefvnt for begangne Lejermaal og barneavling udi sit egteschab /: da hon haver levende Mand som er udi Kongl/ig Majestets tieniste for Soldat, navnlig Siur Knudsøn :/ med bemelte Reserv Soldat Anders Hansøn *Tiverberg, dend tid tienende hende:

De indstevnte blev 3de ganger paaraabt og møtte ikke:

StevneVidnerne Anders Raunfbiør og Ole Mikkelsøn Hougsdal, af dem møtte ikkun dend første: hvorfore Stevnemaalet ikke kunde ret afhiemblis.

S/igneu/r Daniel Raunfberg begierede de indstevnte maatte foreleggis Laudag til neste Ting at møde.

Afsagt.

Som det eene stevnevidne Ole Mikkelsøn Hougsdal, som Varselet skal afhiemble, er fraværende, hvorved dend Loulige adfærd ej Kand bevidnis; thi kand ingen Rettergang imod bemelte Anders Hansøn Tverberg og Kari Mikkelsdatter Store-Matre, tilstædes, førend Loulig Stevnemaal dem overbeviisis.

S/igneu/r Lars Mortensøn Morup Borger i Bergen haver ved Mogens Undal og Joen Øfre-Opdal ladet Stevne Johannes Nere-Opdal for Resterende Kiøbmands Varer, som hand hoes Citanten Lars Morup har udborget, hvorpaa hand hannem efter afreigning er bleven skyldig Penger 14 Rdlr 5 march 12 s/killing og efterdi bemelte Johannes Nedre Opdal opsagde sin Jord i Vaar, haver Lars Morup, til forsikkring for sin *fodrings fuldkommen afbetaling, ladet Loulig arrestere eendeel af Johannes Nedre Opdals midler og Ejendeeler, efter {hoes} hoesfølgende forretnings udviis, hvilken S/igneu/r Morup til Confirmation og skadisløes betaling med Processens forvolte Omkostning i Rette producerer.

Johannes Nere-Opdal dend indstefnte møtte for Retten, tilstod at Være loulig stevnt, og anviste een sluttet Reigning imellem ham og sig, hvortil blev leverit 6 s/killing til Papiir, efterdi det Var paa slet papiir \efter/ hvilken Reigning hand bliver S/igneu/r Morup skyldig 13 Rdlr 2 march 4 s/killing hvorpaa hand siger sig at have betalt ham
 
 

1712: 14b

nu i høst 3 Rdlr i Balser Hantvets nærværelse og derpaa begierede qvitering og dend ej har bekommet: hvorfore hand nu ej skulle Være mere skyldig 10 Rdlr 2 march 4 s/killing derforuden siger hand sig at Være ham skyldig for een Skieppe Salt 1 march 8 s/killing, saa hand bliver skyldig 10 Rdlr 3 march 12 s/killing og derfore ej Ved sig mere ham skyldig end forhen specificerde summa:

Mons/ieu/r Bork begierede Opsettelse til neste Ting paa Citantens Veigne at referere ham hvad som passerit Var, midlertid begierede hand at det arresterede Gods maatte til Sagens endelig uddrag forblive i sin *Vulde (fulde) valeur.

Afsagt,

Dend begierte Opsettelse bevilgis Citantens fuldmegtig til neste Ting Sagen at besvare og haver Johannes Opdal imidlertid at afbevise de 3 Rdlr afbetaling som hand foregiver Citanten At have betalt; imidlertid forbliver det arresterede Gods til Sagens endelig uddrag i sin fulde Valeur, saafremt ej Parterne i mindelighed kand treffe et forliig.

S/igneu/r Hans Dankersøn Borger og Handelsmand udi Bergen, haver Ved Ole Nilsøn og Joen Eide Ladet stevne Carsten Jacobsøn Gastgiæber i Skierjehafn, at indfrie sin til hannem udgivne Obligation af 9de Novenbr/is 1710 stoer 24 rdlr 2 march 12 s/killing med sine tilbørlige Renter 5 proCentum og Processens Omkostning skadisløes at betale.

Dend indstevnte møtte ikke, efter 3de gange paa ham var raabet.

Lensmanden Ole Hausdal paa dend indstevntis Veigne svarede at hand efter *hand (hands?) brev til ham Var loulig stevnt og Kunde i andre Maader ej dertil svare.

S/igneu/r Bork paa Citantens Veigne producerede Carsten Hansøns udgivne Obligation, som Var Tinglyst d/en 21 Julij 1711, og begierede at ham maatte foreleggis Laudag til neste Ting.

Afsagt.

Casten Jacobsøn foreleggis Laudag til neste Ting at svare til Sagen og Søgningen saafremt ej Dom, efter hvis (det som) i rette lagt er, skal Vorde afsagt.

Dernest blev dagskattens taxation for dette Skibbredis Almue i samptlige Laugrettismændenis overværelse, som dertil blev opnævnede, for dis rettere at faa Sandheden at Vide, hvorda og Var tilstæde een stoer mengde af Almuen.

Siden blev restancen for de 2de terminer lydeligen for Almuen oplæst og af mig og Laugrettismændene forseiglet, som beløb sig til dend summa 250 Rdlr 5 march 4 s/killing ./.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 25 Julij blev holdet et almindeligt Sommer- Skatte og Sauge Ting for Allenfit Skibbredis Almue paa dend Gaard Mundal, nærværende deris Kongl/ig Maj/e/s/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Raunfsberg, Bondelænsmanden Elluf Mundal, og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Ole Haannesdal, Ole Knuds/øn Midgar, Ole Kleivedal, Halvor Næsse, Thomes Øfstegar, Johans Øfstegard, Iver Siurset, Ole Helland med meere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat fogeden havde advaret meenige Almue, til ædruelighed, skikkelighed og ærbødighed imod Retten blev først oplæst alle de forhen fol/io 3 specificerede Kongl/ig forordninger og andre ordres og befalinger.

Johannes Øfstemieldis udgivne bøxelbrev til Knud Ellufsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 tønde Malt udi Gaarden Aase beliggende i Allenfitz Skibbrede, dat/erit Øfstemielde d/en 5 Apr/ilis 1712.
 
 

1712: 15
 
 

Velbyrdige H/er/r Laugmand Nils Knags udgivne bøxelbrev til Rasmus Olsøn Levestad paa 1 løb Smør og 1/2 tønde Malt udi gaarden Øvre-Tvet i Allenfits Skibbrede beliggende dat/erit Berg/en d/en 7 Mart/ij 1712.

Alida S/a/l/ig/ Herman Gaardmandz udgivne bøxelbrev til Knud Rasmusøn Mykkeltuun paa 1 p/un/d og 2 Kander Malt udi Schare i Allenfits Skibbrede beliggende dat/erit Mielde d/en 5 Martij A/nn/o 1712 ./.

Jens Larsøn Ørbechs paa H/er/r Wilhelm Frimandz veigne udgivne bøxelbrev til Christian Olsøn paa 1/2 løb (smør) og 1/2 tønde Malt udi Søre Monstad dat/erit Bergen d/en 15 Martij 1712 ./.

Laugmand Nils Knags udgivne bøxelbrev til Knud Olsøn Nepstad paa 1/2 løb Smør og 1/2 tønde Malt udi Næpstad i Allenfitz Skibbrede beliggende: dat/erit Berg/en d/en 28 Martij *1711 ./.

Nils *Aasenes (Nils Larsen N. Åse iflg. Alenfit-boka) paa samptlige interressenters Veignes udgivne bøxelbrev til Anders Joensøn Hopland paa 1/2 løb Smør og 18 Kand/er Malt udi Søre Elsaas, i Allenfits Skibbrede: dat/erit Mondal d/en 25 Julij 1712 ./.

Lars Olsøn Hopland(s) udgivne bøxelbrev til Ole Larsøn paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt og 1/3 faar udi Øvre og Nere-Hopland, dat/erit Hopland d/en 21 Januar/ij 1712 ./.

D/en 26 dito blev Retten igien administrerit nærværende forhen specificerede, hvorda Sagerne blev foretaget, og hafde da

S/igneu/r Jukkum Friil med Skriftlig Stefnemaal ladet indkalde S/igneu/r Christian Mechelborg og Diderik Smit, hvilket stevnemaal fantis med paaskrift at Vere loulig forkynt, som *Monsiur Bagge paa de indstevntis Veigne for Retten tilstod, hvilket stevnemaal blev læst for Retten: Iligemaade haver S/igneu/r Bagge ladet med Contrastefning indkalde S/igneu/r Jukkum Friil, som og dertil tog til *giemæle (gienmæle), saasom stevnemaalet af hans fuldmægtige fantis paaskreven.

S/igneu/r Harder dernest tilspurte S/igneu/r Bagge om hand ikke vedstod den hiemel at Være af Diderich Smidt modtagen for hvilken hand er stevnt!

Nils Bagge producerede Dirik Smittis, Mons/ieu/r Jukkum Fril d/en 3. Julij nest leden insinuerede beskikkelse, udi hvilken Mons/ieu/r Harder finder giensvar paa meere end hans spørsmaal indeholder. Dernest producerede S/igneu/r Harder Jukkum Frils skriftlige indleg i denne Sag, som blev læst, med de derudi paaberaabte Documenter.

Derforuden demonstrerede Jukkum Fril, at hand i henseende til at evitere (Engelsk: give evidence = vitne, bevise) ald suspicion (mistanke), erbyder sig med Eed at præstere, at Diderik Smidt, af Jukkum Fril, paa de tider hand har converserit hans Huus og ellers ved *samptlale, er forestillet Mæchelborgis ødselhed, men Diderik Smidt har hverken *lad Fril forstaaet at Mæchelborg Var Umyndig ikke heller at Mechelborgis fader hannem noget derom haver tilmeldet.

De Documenter hellers som udlegget beraaber sig paa er først een Reigning paa fordringer, hvorunder er fremlagt een Vexel med dends protest og Hans Henrik Dedichens qvitance, for de af Jukkum Fril for Mechelborg godsagde 17 Rdlr 3 march 14 s/killing item een edsoren Mækler i Bergen Vilken Werenhavens attest, henhørende til Vexelen, saa og Richerd Hagrops brever som indlegget ommelder, item 2de Mæchelborgis brever til Hermand Gierding: fremdelis producerte hand de.. ... ..dlegget af bemelte Mæchelborg, Reigning i Holland ..tagne 405 R: Saa og en bereigning paa Sagens Omkostninger, med samme Reigning bilag, nemblig Høiædle og Velbaarne H/er/r Stifbefalingsmandens Resolution, at for Arrestantens Varetegt, daglig skulle betalis
 
 

1712: 15b

Toe mark, med Lensmandens derfore *gevne tvende qvitancer og begierede derefter Dom.

S/igneu/r Bagge replicerede først forsaavit Diderich Smids person angaar, da finder Retten Vel, af hans til fogeden udgivne Caution, saa og af dend fremlagde beskikkelse, hvorvit hand i Sagen interresserer. Og, som hand ikke udi Sagen interresserer for meere, end for saa vit hans bemelte Caution og tilbydelse udi beskikkelsen begriber saa skulle hand meene, at om Mons/ieu/r Jukkum Fril, for nogen anden beskyldning mod hannem at formere, det da bør skee til hans Værneting, i sær efterdi hand, nemlig bemelte Smidt, aldeelis ikke tilstaar Mons/ieu/r Jukkum Fril noget meere end som forbemelt er i denne Rettergang.

Angaaende Arrestanten Christen Mæchelborg da formeener baade hands Stiffader Mons/ieu/r Richard Hagerop og hans formynder Mons/ieu/r Odenvit, at Mons/ieu/r Jukkum Fril ikke \Kand/ have Ret til at prætendere betaling for dend udi hans Reigning opførte summa, undtagen for saa Vit bemelte Mæchelborgs Kaast og Logements angaar, hvilket Mons/ieu/r Fril udi Reigningen til 24 Rdlr 1 mark 14 s/killing opfører, dem Diderik haver ordre, hvilket hand og godvillig haver erbudet, at betale, efterdi at Reigningen i sig selv udviser, det forstrekningen til deels ilde skal Være anlagt, og særdelis fordi at bemelte Christen Mæchelborg ikke, da forstrekningen skeede, ja end ikke endnu er sine fulde 18 aar, hvorom hand dend Velærværdige *Mad (Mand) H/er/r Aamund Borchou Sognepræst udi Lille-Fosn, hans attest af 21 Martz indeværende Aar fremlagde, og saasom Lovens 5te Bogs 1 Cap/itul 2 art/icul ikke obligerer (forplikter) nogen Umyndig at holde dend Contract hand Kunde slutte, eller at betale dend gield hand udi sine Umyndige Aar binder, og Lovens 3die Bogs 19 Cap/itul 4 og 35 articler udviser, naar een MandsPersohn, for Myndig bør ansees, saa refererer bemelte Christen Mæchelborgs Stiffader og formynder sig dertil og til det svar som paa Vexelen giort er, med formeening og fast paastand, at Retten ikke alleene frikiender Christian Mæchelborg, saavelsom hands Cautionist Diderik Smidt, for alle Mons/ieu/r Frils prætentioner, undtagen, de som Diderich Smidt sig godvillig haver erbudet at betale, men end og kiender dend over bemelte Mæchelborg udi hans Umyndige Aar, udvirkede arrest, for aldeelis Ulovlig at Være, og naar dend *biver (bliver) Ulovlig anseet, saa bliver vel og Lovens 1ste Bogs 19 Cap/itul 21 articul Observent (Observerit?).

Hvad sig denne Reigning angaar som Mons/ieu/r Fril i Retten fremlegger, hvormed hand Vil gotgiøre hvorledis Christen Mæchelborg udenlands eller i Amsterdam
 
 

1712: 16
 
 

sine Midler haver anlagt, da om den end med hands egen haand var underskreven, som den nu ikke befindis, saa var Mons/ieu/r Fril nok deraf underrettet, naar hand ellers considerede (betrakter, overveier) dend sluttning selv derom i hans skriftlig demonstration haver fremført, at det ikke kunde Være tienligt saadan een persohn credit at give, men efterdi Reigningen ikkun er et upaalideligt chartech (Norsk Hist. Leksikon: Charteke = I. Omslag til saksdok. II. Ubetydelig skriftstykke), saa siuntis Bagge ufornøden dertil Videre at replicere. Hvad sig angaar at Christen Mechelborg haver reist undenlandz, og at Mons/ieu/r Fril derfore ligesom vil giøre ham myndig, saa finder vel Retten at Mons/ieu/r Rikkert Hagrups svar, indført udi Protesten over dend retournerede Vexel aarsagen hvorfore Christen Mækelborg til Amsterdam er ankommen, nemblig fordi hand ikke, i disse Krigstider, Kunde komme fra Flensborg hvor hand hafde gaaet i skoele, paa anden maade, end at først maatte reise til Amsterdam for derfra at søge leilighed hiem.

Endelig, hvad sig dend post Hans Henrik Dediken angaar, saavelsom og dend Missive, som Richerd Hagrup sin stifsøn haver tilmeldet betreffer, da, udvisis i det sidste Stiffaderens *forkydelse (forskydelse?) over Sønnens daarlig adfærd og fremfart, men angaaende det første, da om Mons/ieu/r Fril haver været saa godvillig Hans Henrik Dedichen at betale, kand det dog ikke vel præjudicere (hindre, skade) dend umyndiges Ret imod Loven. Og efterdi Diderik Smidt godvillig baade inden og uden for Retten, haver erbuden sig at betale Christen Mæchelborgis Kaast og Logemente penge, ja hand har end og, som Mons/ieu/r Fril vel ikke kand negte, for at evitere (vitne, bevise) vidløftig Proces, indstevnt Sagen til Bergens Byeting, i dend tanke at Mons/ieu/r Fril der skulle have taget til gienmæle, og ladet baade Sagen og arresten der paakiende, som hand dog ikke villet consentere (samtykke), under dend forestillelse at arresten burte paakiendis hvor dend Var passerit, da mand dog ikke finder i Loven forbuden, at jo, dend dispute, som begge parter vil tage til gienmæle imod, jo maa paadømmes uden for Sagens Værneting, saa formeener Mons/ieu/r Richert Hagrup og Odenvitte, lige saavelsom Diderik Smidt, at Mons/ieu/r Jukkum Fril bliver tilfunden Processens Omkostning tilstrekkelig at erstatte, og derom, saavelsom om alt forbemelte, var dom begierende.

Harder paa Frils Veigne gav til giensvar imod Mons/ieu/r Baggis første proposition, at Diderik Smidt i denne Rettergang ikke anrøris meere end det som Sagen concernerer (Engelsk: concern = vedkomme), for hvilket hand er stevnt, 2 at efterdi Richerd Hagrup end ydermere Vedtage sit svar paa Protesten givet, hvormed Jukkum Fril formeener sin Demonstration derom, saa meget meere at Være bestyrket, og efterdi Richerd Hagrup, ikke beviser ej heller skal kunde bevise, som Jukkum Fril og erbyder sig med
 
 

1712: 16b

Eed at benegte, at da Christian Mechelborg, de udi Reigningen anførte extraordinaire fortæringer haver Spenderit, ikke Var kundgiort eller viste Christian Mechelborgs Umyndighed,

De, udi loven alligerede articler, om Umyndigis Contracter og forskrivelser, formeener Jukkum Fril, ikke kand qvadrere med denne fordring, thi foruden: at dend i rette lagde attest, under en Mands Haand af Aamund Barhou, efter hans formeening ikke Kunde Være gyldig bevis om Mæchelborrigs Umyndighed som og ellers skal holdis utroelig, efter dend hannem af faderen og formynderen, efter egen tilstaaelse, betroede Udenlandz Reise, derfore hand nemblig Comparenten henstillede til Rettens overveielse, hvorvit samme beviis Kunde ansees, saa deriverer (Derivere = utlede, avlede, være avledet av) denne gield, ikke af nogen Contract - Skiøde - Oblig/ation gavebrev eller dislige forskrivelse, hvilken Gield Lovens 1 Bog 19 Cap/itul 13 art/icul uden forskiel af nogen, paabyder at skal betalis: foruden at Lovens 5te Bogs 3 Cap/itul 20 art/icul saadant statuerer, saaledis falder denne disput om arrestens ulovlighed, efter Frils formeening af sig selv.

Den exception Mons/ieu/r Bagge underkaster Christian Mæchelborgs Reigning for de i Holland oppebaarne 405 R: formeener Jukkum Fril ikke, kand præjudicere hans fordring, thi foruden at Mons/ieu/r Bagge ikke denegerer, samme Reigning jo af Mæchelborg med eegen haand at Være skreven, som og naar Retten confronterer Mækelborgs skrivelse til Hermand Gierding, skal skriften befindis at Være eens, saa vil og Retten considerere at underskriften paa samme Reigning, Kommer lige overrens med de 405 R, hvilke Richard Hagrup tilstaar i svaret paa Protesten i rettelagt at have fournerit (Furnere = forsyne, forstrekke med) til Mechelborg i Amsterdam, og dennem selv at disponere over,

Hans Henrik Dedichens fordring er beviist med Mæchelborgs paaskrift, paa den af Jukkum Fril til Hans Henrik Dedichen udgivne beviis nu i rette lagt, at Jukkum Fril har søgt at conservere hans respect og frelse hannem fra den anstundende fortræd Spot og Skam, hvorfore Fril, efter hans formeening, ikke kand imputeris nogen last derfore.

Denne Sag og dend derfor skeede arrest, har Jukkum Fril udi anledning af Lovens 1ste Bogs 19 Capit/ul 21 art/icul ikke kundet ladet paakiende og actionere for Bytinget, og om endskiønt at ikke loven forbyder, at jo en Sag maa dragis fra sit Værneting med Parternis samtykke, saa findis det ikke heller i Loven paabuden, derfore hand det ikke heller har kundet imodtage j det øfrige begiærede hand Dom i Sagen.

S/igneu/r Bagge replicerede, angaaende dend difficultet (Engelsk: difficult = vanskelighet), som Mons/ieu/r Har-
 
 

1712: 17

der forestiller om Sogne-Presten H/er/r Aamund Borhous attest, at ligesaavelsom Lovens 1ste Bogs 22 Cap/itul 1 art/icul anseer Præsteskabetz for Louligt uden at de derom nogen eed skal aflegge, naar Byfogederne befalles deris Regnskaber om Sigt og Sagefaldet dermed at bevise, saa bliver vel og een SognePræstis Sandfærdig attest, udi saadan Sag som denne, for et fuldkommen bevis anseet, helst efterdi at Ministerial Bøgerne er og bliver dend rette og sande opliusning i deslige ...... som dem ere sær og fordi, at Sogne Præsterne, om de skulle befindis Urettelig at attestere, bliver responsable (Engelsk: responsible = ansvarlig) at svare til hvis Ulempe eller skade de deraf tage kunde,

Over alt udviser Mons/ieu/r Frils eget indleg, at hand, hannem, nemlig Christen Mækelborg selv bekiender for Umyndig, i det øfrige refererede hand sig til foranførte hans Propositioner, hvorudi de sidste Mons/ieu/r Frils fremførte Argumenter, finder deris besvarelse.

Til det sidste svarede Jukkum Fril, at hand ej anderledis tilstaar, at Være kundgiort Mæchelborg umyndighed, end som efter folks utroelig tale, og da Var alt Mæchelborg, som Reigningen udviser, crediterit de extraordinaire fortæringer, derforuden *formeen hand Mæchelborgs Umyndighed, om dend endnu Loulig Kunde bevisis, ej at præjudicere hans krav og fordring, for hvilken loven, for denne Sags beskaffenhed, ikke forbyder nogen betaling,

Afsagt.

Parterne skal givis Varsel til hvilken tid og paa hvad sted, Dom i sagen skal Vorde afsagt.

Nils Danielsøn haver ladet stevne Lars Hopland, paa hands Moders Veigne at betale hende 7 Rdlr 4 mark 13 s/killing, som hand efter afreigning hende skal Være pligtig, angaaende een bygning:

Dend indstevnte møtte ikke, efter 3de ganges paaraabelse:

Stevnevidnerne Lars Vatne og Ole Vatne afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt hand til dette Ting og for denne Sag med 3 Ugers Varsel og talt med ham selv;

Bork paa Citantens Veigne begierede at dend indstevnte maatte foreleggis Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen og Søgningen.

Afsagt.

Lars Hopland foreleggis laudag til nest holdende Ting her udi Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom skal Vorde afsagt efter hvis (det som) i rette lagt Vorder.

Hemming Joensøn stevner Lars Hopland for 6 Rdlr, som hand efter egen tilstaaelse til een bygnings forfærdigelse haver anammet:

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Lars og Ole Vatne afhiemblede endelig med 3 Ugers Varsel at have stevnt ham til dette Ting og for denne Sag og talt med ham selv,

Bork paa Citantens Veigne begierede at dend indstevnte maatte foreleggis Laudag til neste Ting at møde.

Afsagt:

Lars Hopland foreleggis laudag til nestholdende
 
 

1712: 17b

Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej dom efter hvis (det som) i rette lagt bliver skal Vorde afsagt.

Og som ingen flere Sager Var her paa Tinget indstevnt, blev dagskattens taxation efter Høi Øvrighedz befaling, i samptlige Laugrettismændenis Nærværelse foretagen, som og dertill blev opnævnet for dis rettere at gaa og Sandheder at faa Vide.

Dernest blev restancer for de 2de Terminer lydeligen for Almuen oplæst og af mig, Lensmanden og samptlig Laugrettet forseiglet, som beløb sig til dend summa 233 Rdlr.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 27 Julij blev holdet et almindeligt Sommer Skatte og Sauge Ting med Echanger Schibbredis Almue paa dend Gaard Eide nærværende Kongl/ig Majest/et/s Constituerit foget S/igneu/r Daniel Ranfsberg Bondelænsmanden Iver Esem, og eedsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Aslak Lie, Nils Asgaar, Ole Lie, Anders Biergo, i steden for Aamund Asgar, Ole Høiland, Ole Kalsaas, Ole Indre-Hindenæs, Erik Svindal, med mere Ting søgende Almue,

Hvor da, efterat almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed Var advaret, blev oplæst alle de forhen fol/io 3 specificerede breve, forordninger og ordres: dernest

Mag/i/st/er/ Nils Smeds udgivne bøxelseddel til Johannes Olsøn paa 1 Spd Smør og 1 qvarter Malt udi Diurdal i Echanger Skibbrede beliggende daterit Bergen d/en 29 Februarij A/nn/o 1712.

Oberste Leutenant Johan Fridrich Tuxens udgivne bøxelbrev til Nils Iversøn paa Indre-Hindenæs 1/3 part i gaarden, beliggende i Echangers Skibbrede, daterit d/en 3 Maj 1712 ./.

Mag/i/st/er Samuel Schreuders udgivne bøxelbrev til Lars Peders/en Møching paa 4 1/2 skillings leje udi Ascheland i Echangers Skibbrede beliggende, dat/erit Bergen d/en 10 Maj 1712 ./.

Peder Hofmands udgivne bøxelbrev til Ole Olsøn paa 18 mark Smør og 1 1/2 qvarter Malt udi Klef, i Echangers Skibbrede beliggende, daterit Sandvigen Ved Bergen d/en 25 Martij 1712 ./.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Johannes Rasmusen paa 1 1/2 Spand Smør og 1 Mæle Malt udi Hindenæs beliggende i Echangers Skibbrede, dat/erit Sandvigen ved Bergen d/en 7 Apr/ilis 1712 ./.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Anders Olsen paa 1 pund Smør og 16 Kander Malt udi Høeland i Echangers Skibbrede beliggende daterit Sandvigen d/en 30 Martij 1712 ./.

Peder Kierrningaards paa Hans Bangs Veigne udgivne bøxelbrev til Siur Mogensøn paa 1/2 løb Smør udi Hauchøen i Echangers Skibbrede beliggende: daterit Bergen d/en 27 Febr/uarij 1712 ./.

H/er/r Søren de Finis udgivne bøxelbrev til Sivert Olsøn paa 18 mark Smør udi Fetten i Echangers Skibbrede beliggende dat/erit Phanøe Prestegaard d/en 10 Martij 1712 ./.

Mag/i/st/er Erik á Møinichens udgivne bøxelbrev til Lars Pedersøn Mo paa 1 Spand Smør og 1 1/2 Vog Næver udi Moe i Echanger Skibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 23 Martij 1712 ./.

Mag/i/ster Erik á Møinikens udgifne Bøxelbrev, paa 1 Spand Smør og 3 Voger Næver udi gaarden Farristvet, til Askild Knudsøn, hvilken gaard er beliggende i Moo sogn i Echangers Skibbrede; dat/erit Berg/en d/en 23 Martij 1712 ./.

D/en 28 dito blev Retten igien administrerit nærværende forhen specificerede, hvorda skulle foretagis Sagerne, men som ingen Vare indstevnte, blev dagskattens Taxation paa sædvanlige og forhen specificerede Maade foretaget ./.
 
 
 
 

1712: 18
 
 

H/er/r Mag/ister Samuel Schreuders udgivne bøxelbrev til Ole Johansøn Hope, paa et pund Smør udi forommelte gaard, beliggende i Echangers Skibbrede: og dat/erit Berg/en d/en 10 Febr/uarij 1712.

Dernest blev restantzen for de 2de Terminer for Almuen lydeligen oplæst, og af mig tillige med Lensmanden og Laugrettet forseiglet, som beløb sig til dend summa in 175 Rdlr 4 mark 6 s/chilling.

Peder Jensøn Smids fuldmægtig Mons/ieu/r Peder Pedersøn begierede ham maatte meddelis et Tingsvidne paa, om ikke efterskrefvne gaardsparter aar 1711 Laaeg øde og usaaede; som er: Egebotten 6 mark Smør, Dyrdal 1 p/un/d og 3 mark Smør, Næsbøe 1 pund Smør, Næraas 22 1/2 mark Smør, Myhr 21 mark Smør, hvilket Leensmanden med samptlige Laugrettismænd attesterede saa at Være ./.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 29 July holtis almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Haasangers Skibbredis Almue paa gaarden Hosofde, nærværende deris Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Ranfsberg, Bondelænsmanden Johannes Hanistvet, og eedsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Aamund Hustelie, Steffen Heldal, Ole Eikeland, Nils *Fielschaae, Knud Heldal, Ole Tirevold Ole Haaland, Aadne Rosland,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten, blev først oplæst alle de fol/io 3 specificerede Kongl/ig allernaadigste forordninger, ordres og andre Befalinger, af Høi-øfrighed udgivne ./.

Dernest deris Velbaarendheds Missive til fogeden om Strandvagters ophævelse, dat/erit Berg/en d/en 16 Juliij 1712 ./.

Item deris Velbaarendheds skriftlige ordre til fogeden om pæstvagtens ophævelse dat/erit d/en 20 Julij 1712 ./.

Velbyrdige Wilhelm Hansøns udgifne Bøxelbrev til Ole Ellufsøn paa et pund Smørs leje udi Ladvig: dat/erit Berg/en d/en 13 Apr/ilis 1712

H/er/r Claus Schavenij udgivne bøxelbrev til Johannes Nilsøn paa Et pund Smør og fierdeparten af een mæle Korn udi Kallestad j Haasanger Skibbrede beliggende: Dat/erit Hougs-Præstegaard d/en 14 Martij Anno 1712 ./.

Dernest blev Sagerne foretagen og hafde da:

Ingebrigt Olsøn med muntlig Varsel ladet indkalde Halvor Fotland, for et Sølvspende, som hand skal have laant Ole Hanestvet, hvilket Halvor Fotland siger sig efter hans S/a/l/ig/ faders Sagn, At Være foræret af Citanten, til at levere tilbagers.

Dend indstefnte møtte selv for Retten og tilstod saa af sin S/a/l/ig/ fader at Være ham sagt, hvilket Spende hans fader skal have haft i 20 Aar: hvortil Citanten svarede at hand aldrig haver givet ham det, men ofte fordret det i Levende Live: hvilket hand med Vidner Vilde beviise: Derpaa blev ham tilspuurt, hvorfore hand ikke fordrede det i Sterfboden efter Salig Ole Hanistvet, *? Derpaa svarede Citanten at hand ikke agtede det saa meget, men hafde tilkiendegivet Enken, det, som det aldrig skal kunde negte:

Dend indstevnte refererede det til Rettens kiendelse, saasom hand ikke kunde negte, at jo Citanten tilkom Spendet.

Afsagt.

Som Haldor Fotland ikke kand beviise at dette omtvistede {Belte} Spende ham af Citanten er foræret, og selv tilstaar, at Spendet haver tilhøret Citanten; da kiendis for Ret at Citanten sit Spende igien bør leveris in natura, saasom det for Retten er anvist, og ophævis dermed Provessens Omkostning.

Imedens denne Sag ageredis forgreb Ingebrigt Olsøn sig imod sin Vederpart med saadanne utilbørlige ord, at dend indstefntis tale Var løgn, saa Vilde Laugrettismæn-
 
 

1712: 18b

dene Ingebrigt Olsøns utilbørlige tale og adfærd med Lovens bydende attestere, for sin imod Retten glemsomme ærbødighed ./.

Dernest blev dagskattens taxation paa brugelig Maade for dette Skibbredis Almue foretaget.

Endelig blev Restancerne for de 2de Terminer lydeligen for Almuen oplæst og af mig Lænsmanden og samptlige Laugrettismænd forseiglet, som beløb *sit (sig) til dend summa in 86 Rdlr 3 mark ./.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 22 Augusti blev Retten sat i Alvestrømmen hoes gastgiæberen Jens Kiær Nærværende Bondelensmanden Elluf Mundal og edsorne tilforordnede Laugrettismænd Ole Haanesdal, Ole Knuds/en Midgar, Ole Kleivedal, Halvor Næsse, Thomas Øfstegar, Johannes Øfstegar, Iver Siurset Ole Helland; Deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget Daniel Ranfsberg Var fraværende, til at være overværende, medens Dom imellem Mons/ieu/r Jukkum Fril og Christian Mechelborg blev afsagt, hvilken Sag til Sommertinget paa Allenfits Skibbrede til doms Var Vorden optagen: og omendskiønt vi parternis fuldmegtiger Mons/ieu/r Bagge og Harder skriftlig Vare advarede ved missiver, og imod efter den til Klokken 12 d/en 22 Aug/usti ervartede: og de ej lod sig indfinde, blev udi Sagen Saaledis kient og afsagt.

For denne Ret haver Mons/ieu/r Jukkum Fril Borger og handelsmand i Bergen ladet indkalde Christian Mechelborg for ham pligtige 136 Rdlr 4 mark 13 s/killing for Logement og fortæring i hans huus og anden giorte forstrekning; hvorpaa Mechelborg imidlertid Citanten uafvidende, og uden at betale eller stille nøjagtig Caution for Søgningen, bortreiser: hvilken, Citanten Mons/ieu/r Fril med Rettens Middel eftersøger og ham nemblig Mechelborg, paa persohn, da Citanten ham i dette Skibbrede finder, lader for Søgningen arrestere, og til arrestens forfølgning og stadfæstelse, sampt dend paagaaende Omkostnings erstattelse og Søgningens tilfindelse /: hvorfore er producerit speciale Reigninger :/ her lader indkalde, tillige med S/igneu/r Diderik Smit, som Borgen for ermelte Christian Mechelborg, Citantens Søgning at betale.

S/igneu/r Nils Bagge fuldmægtig paa Mons/ieu/r OdenVitz Mechelborgs formynder, Mons/ieu/r Richard Hagrup Mechelborgs Stiffader og S/igneu/r Diderik Smidt, som Cautionistis Veigne, lader med Contrastevning indkalde S/igneu/r Fril til at lide Dom til Arrestens ophævelse, sampt erstatning for hinder og Skade, ermelte Christian Mechelborg af Fril tilføjet; derhoes demonstrerende hvorvit S/igneu/r Diderich Smittis Caution for Mechelborg sig strekker, nemblig for kaast (kost) og Logemente efter billighed og hvad Retten kand ham videre tilkiende Fril at betale efter beskikkelsens udviis af 3 Junij 1712; item at Mons/ieu/r OdenVit Mechelborgs formynder, tillige med hans Stiffader Mons/ieu/r Richard Hagrup formeener og kraftig paastaar, at Jukkum Fril ikke kand af Mechelborg prætendere betaling, for den i hans Reigning opførte summa, men alleene for kaast og logemente 24 Rdlr 4 mark 14 s/killing, efterdi baade Reigningen i sig selv udviser, at forstrekningen Mechelborg giort, ilde er anlagt, og Mechelborg ej, da forstrekningen skeed er, har været, ej heller enda er 18 aar gammel, hvilket dend *Velærdige (Velærværdige) H/er/r Aamund Barhous {attest} Sogneprest til Lille Fosens \hans attest/ af 21 Martij indeværende Aar udviser, og derfore i anledning af Lovens 5 Bogs 1 Capit/ul
 
 

1712: 19

anden articul paastaar, at Christian Mechelborg, tillige med hans Cautionist S/igneu/r Smidt, bør frikiendis for dend af Christian Mechelborg, i hans U-myndige Aar bunden gield, uden saavit S/igneu/r Smidt haver for Kost og Logemente erbydet sig, helst saasom denne gield ikke er Conform med Lovens 3die Bogs 19 Cap/itul 34 og 35 articler; tilmed paastaaende, at arresten, som for er melt, bør kiendis U-lovlig og dend Umyndige Christen Mechelborg, for dend ham af Citanten Fril tilføjede Spot og Skade bør givis refusion.

Herimod lader Fril denne indsigelse giøre (1) At det beviisis af dend i rette lagde arrest, at Mechelborg hans fordring selv har tilstaaet rigtig at være, hvilken hand og derforuden erbyder sig med Eed at bekræfte rigtig at Være (2) At omendskiønt Christian Mechelborgs U-myndighed, Kunde nu bevisis /: hvilken hand endnu dubiterer (Engelsk: doubt = tvile. Og: dubitation = tvil) om :/ skulle dend ikke præjudicere hans fordring, eller befri Mechelborg, for den i et Herberg, under een Udenlandz reise bunden Gield og giorte fortæring, omendskiønt hand extraordinaire fortæringer haver spenderit, at betale, helst efterdi Citanten Fril ikke herpaa stedet var vidende om Mechelborgs U-myndighed, refererende sig til Lovens 5 Bogs 3die Cap/itul 20 articul og 1 Bogs 19 Cap/itul 13 articul, herhoes formeenende, at der er forskiel imellem een Umyndig, der binder een Gield, der hand er fød og hvor hand af alle er kient for een Umyndig, saa mand kand vagte sig, og een der er tillat udenlandz reiser, dend mand intet Kiender eller kand ansee for at være Umyndig. Tilmed paastaar Fril, at efterdi Mechelborg af faderen er tillat at oppebærge penger i Amsterdam 405 R, som af Sønnen Mechelborg skal være ilde anlagt, hvilket Citanten med een af Mechelborg skreven Reigning dog uden haand vil bevise; item at hand undrer sig over, at faderen, som har vist sin Søn logere i et Vertshuus hoes ham, ikke skulle tilkiendegive ham Sønnens Umyndighed: men tillade Sønnen 2 ganger at optage penger hoes S/igneu/r Diderik Smidt, efter hans Skrivelsers udvus (udviis) baade af 7 Decembr/is 1711 etc: ej negtende derhoes, at hand jo omsider har draget eftertanke om Mechelborgs ødsomhed og \da hand har/ spuurt hans Umyndighed, ikke villet assistere ham som tilforne, hvorfore Mechelborg skal ilde have eftertalt ham, som hans brev til Gierding af 14 Febr/uarij 1712 udviser; thi *formeen Citanten, som siger sig ej at være underrettet om Mechelborgs Umyndighed, førend hand, som myndig, credit er given, at nyde sin skadesløse betaling hoes S/igneu/r Diderik Smidt, saavelsom Processens og Arrestens bekostning med 29 Rdlr 12 s/killing.

Derimod S/igneu/r Bagge formeener, at H/er/r Aamund Barhous Attest bør staa ved magt, som beviser Christian Mechelborgs Umyndighed; og derhoes tilkiendegav at Mechelborgs udenlandsreise ej har været andet end een Skoelegang i Flensborg hvorfra hand er Vorden necessiterit (Engelsk: necessitate = nødvendiggjøre) at reise til Amsterdam, for at søge i dise Krigstider leilighed hiem: som Mons/ieu/r Hagrups svar paa dend protesterede Vexel videre udviser, og derfore ej derefter for myndig kand ansees; saa og formeenende, at dend fordring som Mons/ieu/r Fril, for de 17 Rdlr 3 mark 14 s/killing hand Hans Henrik Dediken for Mechelborg har betalt, ikke kand præjudicere Mæchelborgs Ret imod Loven, ej heller at Mons/ieu/r Richard Hagrups breve, Sønnen tilskreven, kand komme Fril til nogen hielp, saasom derudi ej andet findis end faderens fortrydelse over Sønnens daarlighed, og derfore endnu som før, paastaar frikiendelse for Mechelborgs Gield, i hans Umyndige Aar bunden, med Videre, som Acternis Vidløftighed paa begge sider udviser.

Mens
 
 

1712: 19b

efter denne Sags befundne Beskaffenhed og Acternis nøje Eftersiun, kiendis for Ret at Mons/ieu/r Jukkum Fril, som haver logerit dend Umyndige Christian Mechelborg udi sit Huus /: hvilken deris Velærværdighedz H/er/r Aamund Barhous attest bevidner endnu ikke at Være 18 Aar g/amme/l :/ ej videre kand for Mechelborg bevise Umyndigheds skyld, gotgiøris af hans i reigningen opførte summa, end det som for nødvendigt eragtis, som er først de til klæder anvente 14 Rdlr 2 mark 2 s/killing, dernest de for kaast og Logemente opførte fra d/en 19 Nov/embris 1711 til 16 Febr/uarij - 18 Rdlr 4 mark item de fra 16 Febr/uarij til 22 Martij for Kaast og Logemente opførte 6 Rdlr 4 mark, item de til postpenger, for Mechelborg udlagde 1 mark 14 s/killing item for det par strømper i reigningen for 1 Rdlr 2 mark anført som er tilsammen 41 Rdlr 2 mark 0 s/killing. Hvad sig \de til/ Hans Henrik Dedichens for Mechelborg betalte 17 Rdlr 3 mark 14 s/killing {angaar}, med de andre i Reigningen opførte rede laante penger angaar; da som det strider imod lovens 5 Bogs 1 Cap/itul 2 art/icul og Lovens 3de Bogs 19 Cap/itul 34 og 35 art/icul understaar Retten sig ikke, ham \Citanten/ dem at gotgiøre, langt mindre noget af dend i hans Reigning, for extraordinari og Ødsel fortæring, opførte summa. Men som Christian Mechelborg denne forhen, for Kaast og Logemente og anden billig fortæring og expencer (Engelsk: expense = utgift), specificerede summa 41 Rdlr 2 mark 0 s/killing ej Mons/ieu/r Fril, *for (før?) hans forehafte afreise, har betalt, eller stillet \nøjaktig/ Caution; da, i anledning af Lovens 1 Bogs 19 Capit/ul 13 art/icul kiendis dend af Fril, over Christian Mechelborg, giorte arrest for Loulig, hvilken Mechelborg efter Citantens Mons/ieu/r Frils opførte Reigning med 29 Rdlr 12 s/killing haver at betale, som giør in allis dend summa 70 Rdlr 2 mark 12 s/killing.

Og som S/igneu/r Diderik Smidt, i denne Sag, efter beskikkelsens udviis, er bleven Borgen og forløfte, for Mæchelborg, for hvad Retten med billighed kand tilfinde Mechelborg til Citanten at betale; saa tilfindis S/igneu/r Diderich Smidt, i anledning af Lovens 1 Bogs 21 Cap/itul 4 art/icul Citanten Jukkum Fril, paa Mechelborgs veigne, de af Retten tildømte 70 Rdlr 2 mark 12 s/killing at betale, inden 15 dager under Nam efter Loven. Derimod givis S/igneu/r Diderich Smidt, fuldkommen regres, vedkommende om sin skadesløse betalning, paa Loulig Maade, som hand best ved og kand, at søge ./.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 29 Augusti er, efter Velbaarne Stiftbefalingsmand Andreas Undals skriftlige ordre dat/erit Berg/en d/en 3 Aug/usti 1712 holdet extraordinair Ting paa *Hauceland, i Skiolds Skibbrede: nærværende deris Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Ranfsberg, ædsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Anders Madhopen, Jacob Bratland, Mons *Kouge (Houge?), Nils Steensviig, Elias Riple, Tore Bratland Nils Store-Tvet, Mons Lilletvet, tillige med Bondelensmanden Lars Dyngeland;

Hvorda deris Kongl/ig Majes/te/ts foget S/igneu/r Daniel Raunfsberg havede med Skriftlig Varsel ladet indkalde Marte Olsdatter og Ole Mogensøn dat/erit Berg/en d/en 11 Augusti 1712 som blev læst.

Ole Mogensøn møtte for Retten og tilstod at Være loulig (stevnt) med 14 dagis Varsel til dette Ting og dette Sted for denne Sag.

Ole Nilsen Houge paa Marrite Olsdatters Veigne møtte og paa hendis Veigne tilstod gierningen, at have med sin Mans Broder Ole Mogensøn havt legemlig Omgiengelse, og
 
 

1712: 20

ved ham bleven besvangret og fød et pigebarn: hvilket hon af ham i sund fornuft og uden noget raseri haver begieret at forklare og til dette Ting fremføre.

Ole Mogensøn som møtte for Retten tilstod at have haft legemlig omgiengelse med sin Broders Koene Marte Olsdatter og være rette Barnefader til det af hende fødde Pigebarn, og havde intet at fremføre efter tilspørgelse til sin udi denne Sag, befrielse; men henstillede til Rettens Kiendelse hans forseelse:

S/igneu/r Daniel Raunfsberg derimod replicerede at eftersom denne deris for Retten giorte bekiendelse findis baade imod Guds og Kongens Lov; thi setter hand Rette over dem efter Lovens 6 Bog 13 Cap/itul 14 articul og til dis sikkere formodning at de efter samme Post vorder anseet, refererede hand sig til Lovens 3die Bogis 18 Capit/ul 9 art/icul 4de Post og derforuden qvindemennisket at straffis yderlig paa sin formue, og hand efter lovens 6 Bog 13 Cap/itul 1 art/icul at bøde af sin formue 12 Rdlr.

Afsagt.

Som befindis af i Marrite Olsdatters, ved Ole Nilsen Hougis /: en ærlig boesat Mand her i Tinglaget :/ fremførte forklaring *:/ at hon, udi sit egteskab, da hon haver levende Mand, som er ude i deris Kongl/ig Majestets tieniste for Soldat, haver haft legemlig Omgiengelse med sin Mands Broder Ole Mogensøn og ved ham avlet et Pigebarn, hvilket Ole Mogensøn og for Retten tilstod at Være Barnefader til, som strider imod Lovens 3de Bogs 18 Cap/itul 9 articuls 4de paragr/af Saa tilfindis de begge, baade Marrite Olsdatter og Ole Mogensøn, for deris begangne i forbudne Leed forseelse, at straffis efter Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 14 art/icul paa deris Liv og miste deris hovet med Sværd: men som Stevnemaalet ej begriber nogen Bøder i sig, da udsettis med dem til Loulig Stevnemaal.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 26 Septembr/is var jeg tillige med Lensmanden over Mielde Skibbrede Johannes Øfstemielde og 6 af fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg opnæfnte Mænd, Nils Vikno, Nils Mit Mielde, Jens Hundhammer, Fabians Hundhammer, Nils Aasem, Einer Rivenæs, forsamlede paa Præstegaarden Hougs, efter deris Velbaarendheds Stiftbefalingsmand Undal, skriftlige befaling af 11 Aug/ustij 1712 til at taxere Hougs Præstegaard, for hvormeget dend efter Jordebrug kunde taale i Høeskatten at udrede:

Hvorpaa Vi begave os, samme Præstegaards Avl, saavit efter indhøstningen, Ved Høe og Korn tilladeligt kunde Være, at besigtige og taxere. Og efterat vi Jorden havde overseet /: som var slet og ret conditionerit ved Bergesletter og tynd slotte (slått), hvis agere er til 5 tønders sæd :/ besaaeg vi dends lader, hvorudi efter 5 tønders sæd, Kunde efter voris Slutning, være avlet til 20 tønder Korn, og dends foder /: som da \alt/ indsamlet var :/ Kunde Være til 21 á 22 bæster (dyr/kyr); hvorfore dend af os blev /: efter dette districts sædvanlige avling :/ ansat til halvanden løbs Smørs leje, som var det højeste vi dend efter voris skiønsomhed Kunde taxere for.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 28 Sept/embris Var jeg tillige med 6 af fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg opnæfnte Mænd, Aamund Hustruelien, Ole Ekeland, Steffen Heldal, Nils Fielschaar, Aadne Rosland, Knud Heldal, efter forhen
 
 

1712: 20b

specificerede deris Velbaarendheds Stiftbefalingsmandens høi-respective ordre, paa Præstegaarden Hammer, dend for Jordebrug at taxere, saa deraf Kunde seeis hvad den i Høeskattens udredning Kunde taale at udgive:

Derpaa begave vi os Jorden at oversee og befantes dens Østre laat (lott) at være temmelig, mens dend Vestre vel noget viid, dog skaben og elendig *tønd (tynd), Agerne derpaa Præstegaarden, Vare meget ringe og slette conditionerede; Siden forføjede Vi os til Laderne, hvorudi, efter Voris skiønsomhed, kunde Være indsamlet Høe til 24 besters føde, og Kornstaalet, som bestaar alleene af Havre til 20 tønders Avling, hvilken, efter dette Skibbredis brugelige Maade kand taxeris for 2 løber Smør; som er det højeste vi dend efter Siun haver kundet ansette for.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 10 Octobris Var jeg, tillige med 6 af fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg opnæfnte Mænd, nafntlige Ole Kaarsbøe, Ole Lansvig, Rasmus Haugland, Jacob Fauschong, Østen Næsse og Jacob i Rogn tillige med Lensmanden Rasmus Frommereid (alle frå Herdla sk.r.) forsamlede, efter Velbaarne Stifbefalingsmand Undals ordre paa Præstegaarden Manger (i Radøy sk.r.), for at taxere dend, hvor høit dend efter Jordebrug Var god for i Høeskatten at udrede: hvilken Vi overgik og besaaeg /: som saavit indhøstningens tid tillod, siuntis meget tynd, dog var dend noget vid; dends Sæd af Havrekorn Kunde Være til 8te og 1/2 tønde havrekorn; af hvilket, da vi os til Laden forføjede, hvoraf vi nu paa denne Aarsens tid skulle giøre Voris slutning, kunde være indsamlet til 34 tønder havre; og dendz Høe, som da *allerreede alt indsamlet Var, kunde Være til 24 besters føde; hvilken af os, efter dette Skibbredis brugelige avling, og saa vit i aar indsamlet Var kunne ansettis til halvtredie løb, som er det højeste vi dend efter voris skiønsomhed har kundet \nu/ ansette.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 20 Octobr/is er holdet et almindeligt Høste- Skatte og Sauge Ting for Schiolds Skibbredis Almue paa Gaarden Hope, nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden Lars Dyngeland, og de 8te tilforordnede Eedsorne Laugrettis Mænd Anders Madhopen, Jacob Nere Bratland, Mogens Houge, Elias Riple, Nils Steensvig, Tore Bratland, Nils Store-Tvet, Mogens LilleTvet med meere Tingsøgende Almue;

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed, blev først oplæst deris Kongl/ig Majestets allernaadigste udgangne forordning om Højeste Rets holdelse for Aar 1713 dat/erit Kiøbenhafn d/en 27 Aug/ustij 1712.

Dernest deris Velbaarendheds Stiftbefalingsmandens ordre angaaende dagskatten dat/erit Bergen d/en 27 Julj 1712.

Item een ordre af forbemelte angaaende dagskattens indeeling paa hvert fogderi, hvoraf Nordhaardlehn og Wos er paalagt daglig 30 Rdlr dat/erit Berg/en d/en 9 Septembr/is 1712.
 
 

1712: 21

Item deris Velbaarendheds høi respective ordre angaaende *dag (dagskattens) snareste indrivelse, dat/erit Bergen d/en 10 Octobr/is 1712.

Dernest S/igneu/r Diderik Sinnings missive om Bergens Hospitals Godz forpagtning dat/erit Berg/en d/en 13 Sept/embris 1712.

Item S/igneu/r Mylenforts Tilkiendegivelse, om indløsning paa Von Ahnens bortsolte til Velbyrdige Laugmand Nils Knag Jordegodz, til hvilket hand siger sig at være nermeste odelsberettiget, og derfore herved lader sin pengemangel lyse, dat/erit Trundhiemb d/en 3 Septembr/is 1712.

Item Velbyrdige Nils Knags skriftlige Missive til mig angaaende Lautings Toldens eller Nygiftings Toldens oppebørsel dat/erit Bergen d/en 14 Octobr/is 1712 ./.

Dernest Velbyrdige Nils Smeds udgivne bøxelbrev til Anders?/Lars? Povlsen?/Olsen? (Uklart - grunna overskriving) Birkeland paa Lars Poulsens Part udi samme gaard, daterit Bergen d/en 20 Octobr/is 1712 ./.

D/en 21 dito blev Retten igien Sat nærværende foranførte hvor da blev publicerit S/igneu/r Sibolt Rogens paa general Bygmesters Veigne, ordre om Vejernis reparation.

S/igneu/r Christen Bierig Paa Velædle S/igneu/r Jukkum Von der Lippis Veigne havde med Skriftlig Varsel ladet indkalde Nils Helgesøn; som blev læst:

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hans veigne;

Stevnevidnerne Jens Mittun, een boesat Mand her i tinglaget, og Lars Dyngeland Lensmandens tiener, afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham lovlig til dette Ting, dette sted og for denne Sag, og talt med hans Koene i deris Boepæl i dag 15 dager (siden):

S/igneu/r Bierig paa Von der Lippis Veigne møtte og producerede obligationen af dend indstevnte udgiven daterit Bergen d/en 1 Junj 1709 og opsigelsen under Johan Buchs og Christen Lemviigs hænder, daterit Berg/en d/en 16 Junij 1711 og dernest begierede at dend indstevnte maatte foreleggis laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde, eller ham efter loven efter hans fremlagde bevisligheder at meddeelis Dom.

Afsagt.

Nils Helgesøn foreleggis Laudag til Nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen, saa fremt ej Dom, efter hvis (det som) i rette lagt er, skal Vorde afsagt.

S/igneu/r Giert Lorentzen Strandiger haver ladet stevne Jacob Natland efter forrige tiltale til Vaartinget d/en 18 Martij 1712.

Mogens Houge møtte paa dend indstevntis Veigne og benegtede ikke gielden men bad om dilation til betalingen indtil hand Kunde faae sin løn.

S/igneu/r Giert Lorentsen møtte selv for Retten og paastod een skadesløes dom med Processens omkostning.

Afsagt.

Jacob Natland som befindis loulig stevnt og ej ved sin Hiemmel benegter Citantens Søgning, tilfindis at betale Citanten S/igneu/r Giert Lorentsen de for den tønde Øl paastevnte og fordrede 2 Rdlr 1 mark med 4 mark i processens til dato anvente bekostninger, alt inden 15 dager under Nam efter Loven, og saafremt Citanten skulle foraarsagis at tage Dommen beskreven, betaler Jacob Natland derforuden de derpaa gaaende Omkostninger ./.
 
 

1712: 21b
 
 
 
 

D/en 22de dito blev Retten igien administrerit \igien/ nærværende forhen specificerede;

Hvorda Bondelensmanden til deris Kongl/ig Majestets interresses beobagt, havde ladet indkalde Jens Mogensøn Næsse, som haver eller skal have besovet eller beligget Ane Steffensdatter til at betale de derpaa gaaende eller paakommende Bøder:

Mogens Houge producerede for Jens Mogensøn Nesse et beviis eller testificatz under KrigsCommisari Poul Reesens haand, at samme Jens Mogensøn er enroullerit for Reserve-Soldat og derpaa for sessionen at have giort sin troskabs eed hvorfore hand formeener, som een Soldat for første gangs Lejermaals Bøder at Vorde forskaanet.

Deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel *Rafrberg, giorde herimod sin indsigelse, at saasom bemelte Jens Mogensøn Næsse ej haver giort ringeste Soldater Tieniste endnu og ej heller staar under noget vist Compagnie, Kunde denne af KrigsCommissario Reesen udgivne attest, ej være gyldig nok til at præjudicere (hindre) ham i deris Majestets bøders Søgning, mer paastod at ermelte Jens Mogensøn, som ej benegter gierningen, burde efter lovens 6 Bogs 13 Cap/itul 1 articul tilfindis at bøde for sin begangne forseelse ved horeries omgang med Ane Steffensdatter, 12 Rdlr til deris Majestets *fiscum (fiskal - ein embetsmann for rikets inntekter).

Afsagt.

For denne Ret haver deris Majestets foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg ved ordre til Bondelensmanden ladet indstevne Jens Mogensøn Næsse til at betale sine Lejermaals Bøder for begangne horerie med Ane Steffensdatter. Hvorimod Jens Mogensøn Nesse, ved Mogens Houge een ærlig Boesat mand her i Tinglavet lader giøre ingen benegtelse om gierningen, men derhoes producerer Krigs Commissarii Reesens testificats, at hand nemblig Jens Mogensøn for Reserve Soldat er enroullerit, og allerrede har giort, til deris Kongl/ig Majestet for Sessionen i Bergen, sin allerunderdanigste og Tropligtigste Eed, hvorfore hand i følge af deris Kongl/ig Majestets allernaadigste udgivne forordning af 29 Decembr/is 1696 formeener, som første gang for Bøderne at Vorde forskaanet. Hvorimod deris Kongl/ig Majestets foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg giør denne indsigelse, at efterdi Jens Mogensøn Næsse ej haver giort nogen Virkelig Tieniste for Soldat, eller
 
 

1712: 22

staar under noget Vist Compagnie, bør hand detz Uagtet, sine Bøder at betale. Men som Jens Mogensøn Nesse bevisliggiør med Krigscommisari Resens testificatz at være, særdelis i disse Krigs tider, for Reserve Soldat enroullerit og ej befindis tilforne at have beganget sam/m/e forseelse, da Kand hand af Retten ej anderledis ansees end som een Soldat, omendskiønt hand ej endnu har giort virkelig tieniste, og i følge af deris Majestets allernaadigste udgangne forordning af 29 Decembris 1696 for bøderne frikiendis. Men skulle der befindis allerringeste urigtighed hoes dend udgivne testificats, da givis deris Majestets foget fuld regres, til dend som dend udgivet haver ./.
 
 

Dito haver ladet stevne Ane Larsdatter tienende udj Kongshafvn til sine Lejermaals Bøders erleggelse, for begangne Horerie med Poul Poulsøn *Kungshavn.

Dend indstevnte møtte for Retten persohnlig og tilstod at Være loulig stevnt til dette Ting og for denne Sag tilstaaende gierningen at Være vorden besvangret ved ham da hon i Kongshavn hoes hans fader tienede \og avlet et drengebarn/ og bad om forskaansel for Bøderne, og formeente at hand som hende beligget havde burde betale hendis Bøder.

Fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg paastod, at dend indstevnte, som tilstaaer sin gierning, maatte tilfindis at bøde efter deris Majestets *Lous (Lovs) 6 Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul 12 lod sølv, og i fald hon ej skulle have at bøde med, da at lide paa Kroppen, og derforuden, at stande aabenbare Skrift.

Afsagt.

Ane Larsdatter som selv for Retten tilstaar at have forseet sig i Lejermaal med Poul Pouls/en Kungshavn, og ved ham avlet et drengebarn tilfindis efter Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 1 art at stande Aabenbare Skrift og bøde til deris Kongl/ig Majestet for begangne horeries forseelse 12 lod Sølv \inden 15 dager under Nam efter loven/ og hvis hon ikke haver at betale Bøder med, da at lide efter samme Lovens articul:

Poul Poulsøn *Kungshav, som hon for Barnefader udlegger, vil først loulig stevnis, førend noget imod ham for Retten Kand foretages;

Dito haver ladet stevne Fabian Raadzmand hoes Mag/ister Ole Storm paa Aarestad for hand haver Utilbørlig slaget Guri i Møllens dreng Iver, til Vidner haver *hd (hand) ligeledis indstevnt Iver og Fridrik begge tienende paa Aarestad.

Dend indstevnte Fabian efter 3de ganges paaraabelse møtte ikke: ej heller Vidnerne:, omendskiønt de efter Stevnevidnernis forklaringer eedelig aflagt
 
 

1712: 22b

for Retten, vare Louligen stevnte: som Skafferen Jens Mittun og Lars Dyngeland tienende hoes Lensmanden eedelig forklarede og talte med Iver drengen paa gaarden Aarestad nu i tordsdag? 15 dager (siden):

Fogeden begierede at de maatte foreleggis laudag til neste Ting at møde, saa vel dend indstevnte for Sagen som Vidnerne under Vedbørlig Straf:

Afsagt.

Denne Sag er af dend beskaffenhed, at dend først efter Kongl/ig Allernaadigste udgangne forordning af 8 Jan/uarij 1711 deris Velbaarendhed Stiftbefalingsmanden vil foredragis for at indhente nermere ordre derfra om Sagens videre forfølgelse, som Ufeilbarlig vil skee til første Ting som her i Skibbredet holdis, hvor da udi Sagen skal dømmis hvis Lou og Ret medfører ./.

Dito stevner Raadsmanden paa Fiøsanger Anders tillige med hans Koene Guri efter forige tiltale til sine egteskabs Bøders erleggelse af 9 Julij 1712 til Sommertinget.

Ingen af de indstevnte møtte, omendskiønt de 3de ganger blev paaraabt:

Skafferen Jens Mittun \og Lars Dyngeland/ tilkiendegave at seeniste ergangne til Sommerstinget kiendelse om Laudags foreleggelse ham loulig Var forkynt:

LensManden paastod Dom efter Loven.

Afsagt.

Anders Fiøsanger tillige med hans Koene Guri der befindis Loulig at Være stevnte og ej efter laudags foreleggelse møder eller lader svare til sagen, tilfindis efter Lovens 6 Bogs 13 Cap/i/t/ul/ 1 articul \at bøde/ hand nemblig Anders halvfemte Lod Sølv, og hans Koene Guri 2 lod 1 qvintin Sølv for fortilig sammenleje for deris Egteskab, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven ./.

Dernest blev Restansen for de Ordinære skatter udi Skiolds Skibbrede for Almuen lydeligen oplæst, som beløb sig til dend summa 18 Rdlr 6 s/killing, og af mig med samptlige Laurettet og Lensmanden forseiglet.

Item blev af mig og samptlige Laugrettet udsted et forseiglet Tingsvidne at udi dette Skibbrede ej af nogen Mand ringest skilling paa dette HøsteTing udi dend Allernaadigste paabudne dagskatt er Vorden betalt af nogen Mand.

Fogeden S/igneu/r Daniel Rafnsberg indgav een skriftlig begiær til mig med samptlige Laurettet, hvilken begiering indrettet efter deris Velbaarendhedz Stiftbefalingsmand Undals Høigunstige Resolution datert Bergen d/en 12 Octobr/is 1712 jeg oplæste for den da tilstæde Værende Almue og hoes Værende Laugrettismænd, tillige med Seig/neu/r Peder Jensøn
 
 

1712: 23

Smids indrettede Restants, som alle dertil /: efter at dend oplæst Var :/ eenstemmig svarede, at de derom ikke viste noget at attestere og derfore denne Restance ingenlunde vilde forseigle. Og undredis de derover at S/igneu/r Peder Jensøn Smidt ikke til conference fremsente dend sidste af ham udtagne Restants under vedbørlig forseigling, paa det de, som den tid ikke betiente Retten, Kunde see og forstaae hvad de skulle attestere. Derpaa begierede jeg deris svar, mig for Retten meddelt under vedbørlig forseigling; som de og efterkom ./.

Dernest blev udnefnt Laugrettismænd som tilstundende Aar 1713 Retten skulle betiene, som er først 5 som tilforne Retten haver i forrige Aar *er betient og afsagt deris Eed for deris Velbyrdighed Laugmanden, nafnlige: Nils Nere Dyngeland, Knud Riple, Nils Kirkebirkeland, Ole Hope og Mikkel Hope, item disse 3de, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Lagrettis eed, Arne Øfre Totland, Rasmus Biørndal, og Mogens Haukeland.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 24 Octobris er holdet et almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Sartors Skibbrede paa gaarden Bildøen nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Nils Schoge, Nils Arefiord, Aamund og Nils Foldnæs, Ingebrigt Toften, Arne Skoge, Iver Landraa og Ole *Bacche for Jacob Tøssøen efter hvem Retten blev opholdet til Klokken halfpaaen elleve, med mere Tingsøgende Almue

Hvorda blev oplæst alle de forordninger og ordres som fol/io 20 ere specificerede i og derforuden forordningen om Vrag dat/erit d/en 21 Martij 1705.

D/en 25 dito er Retten igien administrerit Nærværende forhen specificerede:

Hvorda blev Tinglyst et Skiøde udgiven af Arvingerne paa Tele (Tæle) paa 21 3/5 mark fisk udi samme gaard, daterit Bildøe Tingstue d/en 25 Octobr/is 1712 ./.

Dernest blev Sagerne foretagen: Og havde

Deris Kongl/ig Majestets foget ved Bondelensmanden ladet stevne (Jens Tøssøen) for obsessighed imod Retten og Ubeqvems Ord imod Øfrigheden med trusler imod puur Dom.

Jens Tøssøen møtte for Retten og excuserede (Engelsk: excuse = unnskylde) sig med sin drukkenskab; saasom hand kiender sin skrøbelighed i dend fald og bad om forladelse og Lindring for straffen.

Fogeden refererede sig til det udtagne TingsVidne og paastod Dom efter Lovens 6te Bogs 4 Cap/itul 18 art/icul.

Afsagt.

Sagen optagis til Doms til i Morgen Klokken 9; da den skal Vorde afsagt.

Dito haver ladet stevne Ole Hummelsund efter forrige tiltale:

Ole Hummelsund møtte for Retten og indgav sit skriftlige forsæt saa formeldende:

Mikkel Mikkelsøn møtte og for Retten og blev tilspuurt om hand med Vidnisbyrd kunde overbeviise Ole Hummelsund dend ham paalagde beskyld-
 
 

1712: 23b

ning ? hvortil hand svarede nej: saasom de to eene Var i baaden.

Derpaa *referererede Ole Hummelsund sig til sitt i rette lagde og begierede Dom.

Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.

Vel haver Lensmanden Nils Bildøen, dog efter hans Embedis pligt og efter drengens Mikkel Mikkelsøns forebringende, ladet indkalde for Retten Ole Hummelsund, som ermelte Mikkel Mikkelsøn beskylder at skal have fundet et skriin med nogle Penger udi i TexelVaagen; hvilket Ole Hummelsund gandske benegter, erbydende sig derhoes at giøre sin benegtelses eed, at samme Beskyldning og tilleg, foruden at den ej ham, efter Mikkel Mikkelsøns tilstaaelse, med Vidner Kand overbeviises, som Lovens 1 Bog 14 Cap/itul 5 art/icul befaller.

Thi frikiendis Ole Hummelsund for denne Mikkel Mikkelsøns grove og Ubeviislige beskyldning, saa at alle de ord som Mikkel Mikkelsøn imod bemelte Ole Hummelsund har udtalet for een offentlig Ret, der i sig selv ere blevne Ubevislige, ej skal komme Ole Hummelsund eller nogen af hans til minste forkleinelse paa ære og respect, men Vare som døde og U{d}talte.

Og i henseende til Mikkel Mikkelsøns Umyndighed, frikiendis hand for straffen, dog med tilhold at hand entholder sig fra saadant *tiere, saafremt hand ej derfore haardere skal ansees.

D/en 26 dito administrertis Retten igien nærværende forhen specificerede:

Hvor da blev først afsagt dend Dom imellem Jens Tøssøen og fogeden som igaar blev optagen: saa formeldende:

Jens Tøssøen som i drukkenskab paa offentlig Ting haver forseet sig med Usømmelige ord og tale, tilfindis, for denne sin fa..te for Retten her strax at afbede sin forseelse hoes Øfrigheden, hvormed Sagen Efter fogedens begiering hermed Vorder ophævet ./.

Dernest blev Tingsvidne udstæd om Peder Jensøns restantz angaaende Gunder Sangolt som tilstod at Være skyldig de fordrende 4 mark 14 s/killing.

Item begierede fogeden et Tingsvidne om at dagskatten ej af nogen mand herpaa tinget er betalt.

Dernest blev Laugrettet opnæfnt som Aar 1713 skulle betiene Retten, først 6 som tilforne havde giort deris Laugrettis eed, Nafnlige: Hans og Mons Lærøen, Knud *Bacche, Nils Søre Biørøen, Ole Vaage, Mons Folnæs, og tvende Nye, som først for deris Velbyrdighed Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettis eed Simon Schoge og Christen Knapschoug ./.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 27 Octobris er holdet et almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Herløe Skibbredis Almue paa Gaarden *Frechaus, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Rasmus Frommereid, og edsorne Laugrettismænd, Lars Tostensvig, Jacob Fuscanger, Rasmus Houland, Jacob Rogn, Ole Sæle Ole Herlevær, og for Ole Kaarsbøe Mikkel Sæle, og for Ole Lansvig
 
 

1712: 24

*Mikkel Sæle,

Hvorda efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed Var bleven advaret, blev oplæst de forhen specificerede forordninger og ordres.

Dernest blev Tinglyst Mad/a/me Volptmands udgivne Skiøde til Velbyrdige Laugmand Nils Knag paa Tvet 1 løb Smør og 1 tønde Malt og *Kaaleviig (Kollevåg) 1 pund og 6 mark {mark} Smør og 1/2 Vog fisk udi Herløe Skibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 22 Augustij 1712.

Item Nils Heggøens udgivne conditional Skiøde til Poul Heggøen paa een trediepart udi Gaarden Heggøen daterit Frechou d/en 27 Octobr/is 1712.

Item Erik Jensøn Rogns udgivne Skiøde til Jacob Olsøn Rogn paa hans anpart udi samme gaard dat/erit Bergen d/en 15 Septembris 1712 ./.
 
 

Item Mad/a/me Wolptmandz udgivne Skiøde til Friderich Schumager paa eendeel godz, nemblig 1/2 løb Smør een tønde Malt og et faar udi Fammestad (i Lindås sk.r.) med flere dat/erit Bergen d/en 7 Sept/embris *1711.

Dernest lod Hermand Strangesøn Tinglyse sin odelsRet og pengemangel til gaarden Strømsnæs, dat/erit d/en 28 Octobr/is 1712 udi Bergen ./.

D/en 28 dito blev Retten igien administrerit nerværende: de forhen, specificerede, undtagen Ole Lansviig og Ole Kaarsbøe, som da selv besadde Retten.

Lensmanden Rasmus Frommereid til deris Majestets interressis beobagt haver ladet indkalde *Chlaus Mikkelsøn og Margrete Torbiønsdatter for begangne lejermaal sammen til deris Bøders erleggelse:

Claus Mikkelsøn møtte for Retten, og tilstod at Være rette barnefader till det drengebarn som ermelte Margrete Torbiønsdatter fød haver: og ville tage hende til egte: saa snart Præsten antager hende til Guds bord:

Margrete Torbiønsdatter møtte ikke, mens efter Stevnevidnernis Peder og Hans Landsviigs eedelige forklaringer var dog loulig stevnt med 3 ugers Varsel:

Afsagt.

Margrete Torbiønsdatter foreleggis laudag til neste Ting her i Skibbredet at Møde og tilstaa eller fragaa Claus Mikkelsøns alligerede saafremt ej endelig Dom i Sagen Skal Vorde afsagt; imellem dem efter loven.

S/igneu/r Nils Bagge paa H/er/r Major Tollef Schonbergs veigne haver med skriftlig Varsel og stevnemaal ladet indkalde Mad/a/me Ane S/a/l/ig/ Jaen Jansøns, som blev for Retten læst, med paateignelse at den loulig Var stevnt.

Dend indstevnte, efter 3de ganges paaraabelse, møtte ikke ej heller nogen paa hendis Veigne:

Nils Bagge Ved sit, udi loulig forfald ved anden Rettergang lod fremsende sin skriftlige begiering og paastand, at hende maatte foreleggis laudag til nestholdende Ting at møde.

Afsagt.

Madame Ane S/a/l/ig/ *Johan Jansøns foreleggis til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen saafremt ej endelig Dom skal Vorde afsagt, til hvilken tid og S/igneu/r Nils Bagge paaleggis At producere hvis (det som) hand til Sagen eragter tienlig til endelig Doms erlangelse.

S/igneu/r Daniel Rafnsberg haver ladet indkalde Ædle H/er/r Leutenant Vitters 3de døttre nafnlige Johanne, Cathrine og Karen Kistine tillige med Raadskoenen Marte med Skriftlig Kald og Varselseddel, item Lars Tveten og drengen Johannes Stangemand, til eedlig
 
 

1712: 24b

forklaring: de tvende første om Ane Risøens Barns døds forklaring: og de 2de sidste om dets begravelse.

Ane Risøen møtte ikke, og stevneseddelen udviste derhoes at hon ikke Var loulig stevnt.

Afsagt.

Saasom dend Sagen {ej} angaar ej er til Vedermæle stevnt, da kand ingen Vidnisbyrds føring imod hende tilladis, omendskiønt Vidnerne frivillig møder, uden faaregaaende loulig Varsel.

Dernest blev restantzen for de ordinair Skatter lydeligen for Almuen oplæst, som beløb sig til dend sum/m/a 39 Rdlr 5 mark 14 s/killing.

Item et Tingsvidne at ej paa dagskatten paa dette Ting ringeste skilling af Almuen er Vorden betalt ./.

Dernest blev Laugrettet opnæfnt som tilstundende Aar 1713 skulle betiene Retten, nemblig 5 gamle, som tilforne tient haver og aflagt deris Lautings eed, nafnlige, Anbiørn Flougsand, Gregus Nore Haulland, Hans Lansviig, Jonas Toska, Johans i Oden og 3de Nye, som først haver at aflegge deris lautings Eed, Anders Hougland, Iver i Oden, Martinus i Hellesund ./.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 29 Octobris er holdet et almindeligt Høste Skatte og Sage Ting udi BrudKnappen med Radøe Skibbredis Almue nærværende deris Kongl/ig Maj/e/s/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Rasmus Sæbøe og eedsorne Laugrettismænd Mogens Giære, Knud Sæbøe, Knud Soltved, Aamund Møes, Mogens Ystebøe, Anders Askeland Mogens Soltvet \Knud Helle/ med meere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed var bleven advaret, blev oplæst alle de forhen specificerede forordninger og ordres, med andre Breve.

Dernest blev Walqvord Riisbreks udgivne Bøxelseddel til Knud Olsøn *Kostad (Kolstad?) paa halveparten udi Søre Lie daterit Bergen d/en 21 Julij 1712 ./.

Item Myhlenforts *Pengemanger og Odelsløsning til Losne-godset af Won Ahnen til Velbyrdige Nils Knag bortsolt dat/erit Trundhiem d/en 3 Septembr/is 1712 ./.

Item et Skiøde udgiven af Mad/a/me Wolpmand til Proviants-forvalter Schumacher paa eendeel gaarder udi Lindaas og Radøe Skibbrede etc: beliggende nafnlige: Famestad 1 1/2 løb Smør og een tønde Malt Rageraas 18 mark Smør og een Mæle Malt, Hole i Radøe Skibbrede een løb Smør og een tønde Malt dat/erit Bergen d/en 7 Sept/embris *1711 ./.

D/en 31 dito blev Retten igien sat nærværende forhen specificerede hvorda blev

Tinglyst Hans Toulis udgivne Gavebrev til sin Søn Ole Hansøn og Ole Nilsøn daterit BrudKnappen d/en 29 Oct/obris 1712.

Dernest blev oplæst deris Høi ærværdigheds Biscoppens Nils Smeds udgivne Bøxelbrev til Nils Johansøn Nore Soltvet paa 1 pund 3 mark Smør og 15 Kander Malt(s) Leje, dat/erit Bergen d/en 27 Octobr/is 1712.

Lensmanden Rasmus Sæbøe til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt, havet ladet stevne Marrite Mogensdatter Østrem for begangne Lejermaal.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at have alt ligget i Barselseng og avlet Een datter, ved Steffen Nilsøn Hundven, som tiener for staaende Soldat, og
 
 

1712: 25

anviste et Brev hvor hand lover hende troeskab og Egteskab; Thi formeente hon for fulde Lejermaals Bøder at Være og blive forskaanet.

Fogeden paastod at hon maatte tilfindis at bøde fulle Egteskabsbøder dog at ham herved reserveris tiltale og paatale til Resten af Bøderne, saafremt Steffen Mikkelsøn, ved hans hiemkomst ej hende egter:

Afsagt.

Marite Mogensdatter, som anviser Steffen Mikkelsøns Brev, hvilken hon for Barnefader haver udlagt, at hand hende vil egte, tilfindis at bøde for fortilig sammenleje 2 lod Sølv og 1 qvintin, dog dersom hand hende ikke Ved hiemkomsten skulle egte, eller fragaar at være rette barnefader reserveris deris Kongl/ig Majestets foget hans tiltale paa Kongl/ig Majestets Bøders Veigne.

Guri Mittiore haver ladet stevne Lars Nore Tiore fordi hand har slaget og draget hendis Søn, Hans Knudsøn Mittiora, til Vidne er stevnt Knud Tiora.

Lars Nore Tiore møtte for Retten og fragik Sigtelsen.

Citantinden svarede at hon havde et Vidne og ved ikke hvor til gik videre.

Dend indstevnte paastod at det maatte ham overbevisis.

Derpaa blev Citantinden tilspuurt om hon ikke havde flere Vidnisbyrd end det eene ? hvortil hon svarede Nej:

Afsagt.

Som Citantinden selv tilstaar ej at have flere Vidnisbyrd *ent (end) et udi denne Sag, at saa gaar dend indstevnte Lars Nore Tiore Sagesløes hiem.

Mad/a/me Elisa Catharina Volptmandz haver ladet stevne Guri Mittiora for landskyld og 3dietager, hvorfore skal produceris speciale Reigning:

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at Være hende skyldig det paastevnte:

Lensmanden Rasmus Sæbøe begierede een Skadesløes Dom.

Afsagt.

Guri Mittiora som tilstaar Søgningen, tilfindis at betale Citantinden Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands de paastevnte 9 Rdlr 5 mark med 2 mark udi Processens Omkostning alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter loven.

Johannes Qvidsteen haver med skriftlig Varselseddel ladet stevne sine Stiffbørn til at lade sig udløse af Gaarden Qvidsteen, til hvilken hand formeener sig at Være rette odelsmand:

Ole og Mogens Ellingsøn tillige med Erik Kaalaas, item formynderen Johannes Revskar og Nils Solem møtte for Retten og tilkiendegav at de Vare louligen stevnte til dette Ting og for denne Sag, men tilkiendegav derhos at en Søn Ved Nafn Hans Ellingsøn er ude i deris Kongl/ig Majestets tieniste for Soldat.

Derpaa blev Citanten tilspuurt om hand havde loulig stevnt Hans Ellingsøn til dette Ting og for denne Sag, *? hvortil hand svarede: at hand ikke kunde naae ham men havde stevnt formynderen;

Derpaa blev dem tilspuurt hvor gammel hand er, da svarede de 28 Aar.

Afsagt.

Som Citanten selv tilstaar ej at have stevnt Hans Ellingsøn, som er myndig Arving dog ude i Kongelig tieniste, da kand ingen Rettergang imod ham udstædis førend lovens første Bogs 4 Cap/itul 1 articul bliver efterlevet, thi Vil ham givis dend Varsel, d/et Lovens 1 Bogs 4 Cap/itul 9 articul befaller hvilket naar skeer, skal kiendis hvis lou og Ret medfører.
 
 

1712: 25b
 
 

Johannes Qvidsteen lader indstevne sine Stifbørn efter forrige tiltale og Rettens Kiendelse af 19 Julij. Stifbørnene og formynderne indgav deris skriftlige Krav af 7 Octobr/is 1712. Og Johannes Qvidsteen indgav derimod sin Contra Regning af 25 Octobr/is 1712.

Erik Kaalaas blev tilspuurt om hand, da dette udi Reigningen anførte bryllup skal være giort, var accorderit med sin Stiffader om noget Bryllups betaling ? hvortil hand svarede at ingen omkostning af hans Stiffader for noget Bryllup var begieret eller nefnt af Stiffaderen nogen betaling for det.

Dernest blev ham nemblig Citanten tilspuurt om hand noget til Betaling for Brylluppet da det blev giort begierede eller Var accorderit med Erik Kaalaas om, da eller i lengden ? hvortil hand svarede at hand den tid ingen betaling begierede uden at Renter ej skulle fordris af Erik Kaalaas; hvilket Erik Kaalaas gandske benegtede:

Dernest tilspuurte jeg Erik Kaalaas om hand nogen Koeleje for hende havde faaet ? hvortil hand svarede nej. Men Citanten forklarede at det skulle Være for hendis ophold.

Dernest blev ham Citanten tilspuurt ? hvor gammel Erik Kaalaasis qvinde Var, da Citanten med hendis Moder blev giftt: ? hvortil hand svarede 9 Aar ? Derpaa blev ham tilspuurt hvor gammel hon Var da hon gift blev ? dertil svaredis paa attende Aaret. Derpaa blev ham tilspuurt om hon ej ham tienede i de aar ? hvortil hand svarede joe saa meget hon kunde. At sønnen Nils Ellingsøn Var ikkun 2 aar gammel tilstod formynderne at Være sant, og er nu 18 Aar g/amme/l og var hiemme hoes Stiffaderen i 13 aar, men Koe (og) Soue leje og landskyld har hand ej faaet. Mogens Ellingsøn tilstod ej at have faaet noget af hans Stiffader, uden et tinfad og 1 Vog Korn til opreigsning til Saae og fadet blev givet i EggePenger, hvilket Mogens Ellingsøn vil igien give. Paa Hans Ellingsøn siger hand at have bekostet 1 Rdlr, men hvorudi det bestod kunde hand ej specificere. Paa Brite Ellingsdatter siger Citanten sig at have Kaastet 1/2 Rdlr foruden hendis Koeleje og Soueleje, som og skal Være fortæret:

Formynderne forklarede ej at vide eller forstaae hvorudi det er bleven udlagt: og aldrig har saadan Reigning bleven hørte og Spuurt i sine dager, hvorfore de nemblig formynderne og de umyndige Arvinger henstillede til Retten; om den for loulig kunde ansees.

Erik Kaalaas begierede ingen Koeleje og Soueleje for sin Koe udi 9 Aar og een Sou á 4 s/killing udi 9 aar: paa det hans Stiffaders Bryllups prætention skulle æqvivalere (oppveie).

Mons Ellingsøn rester endnu Koeleje for 11 aar á 1 mark 4 s/killing aarlig og 2 Souer udi elleve Aar á 8 s/killing tilsammen.

Hans Ellings/øn forklarede at hands Stiffader har haftt handz qvæg nemblig 2 koe og 2 Souer udi 16 Aar.

Brite for 1? Koes leje i 16 Aar og 3 Souers leje:

Nils Ellingsøns Koeleje af 1 Koe og 2 Souer udi 16 Aar.

Ene for sin Capitals indestaaelse á 10 Rdlr fordrede formynderne Renter: saasom de til denne tid har staaet frugtesløse.

Af Ole fordrer Stiffaderen intet; men hand igien allene landskylden fordrer af Stiffaderen.

Hvorpaa blev dem tilspurt om de nu noget meere haver til Sagens opliusning at fremføre ? hvortil de svarede: at efterdi de ingen forligelse med hin anden Kand treffe begierer de Dom, saasom de gierne paa alle sider Vil tage til *Giedmæle (Gienmæle) imod hin anden.

Afsagt.

Sagen optagis til Doms til d/en 8 Novembris 1712, hvor den i Brudknappen skal afsiges.
 
 

1712: 26
 
 

Dernest blev Restancen for de ordinaire Skatter oplæst som beløb sig til 25 Rdlr 3 mark 15 s/killing.

Til Slutning blev opnæfnt Laugrettismænd som tilstundende Aar 1713 skulle betiene Retten, nemblig 5 som tilforne Retten *betiens (betient) haver: Mikkel Qvalem, Rasmus Litle-Tvet, Johans Hougland, Mogens Birkeland, og Johannes Øfre Manger: item 3de som tilforne bør aflegge hos Laugmanden sin LauRettis Eed, Mikkel Mikkelsøn Bøe, Knud Nilsøn Qvidsten, Nils Eriksøn Indstebøe.

Item blev opnæfnt 2de som skulle dette Aar 1713 stevne Sagerne ind, saasom det saa meget urigtig hidindtil har handlet med stevninger og gotfolkis Sager, nemlig Mogens Ystebøe og Knud Rasmus/øn Soltvet.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 2 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Lindaas Skibbredis Almue \udi Brudknappen/ nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit Foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Mikkel Onæs og 8tte edsorne Laugrettismænd Ole Finnisbøe, Joens Hope, Bendex Lauaas, Mogens Fondnæs, Rasmus Hopland, Hans Rise, Mogens Austrim, Halsten Lauaas, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed var advaret, blev oplæst de forhen specificerede forordninger og ordres.

Dernest blev Tinglyst et Skiøde udgiven af Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands til Friderich Schumacher paa nogle Gaarder udi Lindaas Skibbrede beliggende: nemblig Famestad 1 1/2 løb Smør og 1 tønde Malt og et faar Rageraas 18 mark Smør Een mæle Malt dat/erit Berg/en d/en 7 Sept/embris *1711.

Item H/er/r Søren de Finis udgivne Skiøde til StiftAmptskriver Severin Seehuusen paa Selgeli, skyldende Aarlig 2 p/un/d Smør og 1/2 tønde Malt med Bøxel og herlighed daterit Phanøe d/en 17 Octobr/is 1712 ./.

H/er/r Johan Madsøns udgivne Bøxelbrev til Ole Rasmusen paa 3 Mæler Korn og 1 mark udi Penge landskyld dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 28 Augustij 1712. (Gard ikkje nemnd)

D/en 3 dito blev Retten igien administrerit nærværende forhen specificerede: hvorda blev

Tinglyst H/er/r Johan Madsøns udgivne bøxelbrev af 22 Julij \1712/ paa den halve deel udi Nævedal, skyldende aarlig Smør 18 mark og 15 Kander Malt. (Bygselmann ikkje nemnd)

Gutorm i Tongen haver ladet indstevne Iver Syslak og Nils Mikkelsøn Sierset, formedelst de haver *vaaren tilsammen paa een Baad og har bortstaalet fra ham udi hans fiskesaa (Så = stort, lagga kar) nogen Torsk og fiskeToug.

Iver Syslak møtte for Retten og tilstod at Være loulig stevnt til dette Ting og for denne Sag. Nils Mikkelsøn møtte og for Retten og imodtog Varselet.

Iver Syslak tilstod at have taget saameget Toug, som hand kunde have paa sin Master uden ejermandens forlov, dog siger hand at hand var nøt dertil.

Nils Mikkelsøn 14 Aar gammel forklarede at *havee Været med Iver Syslak, da touget blev tagen: men fisken tilstod de begge ej at have taget: ikke heller efter tilspørgelse kunde Citanten dem det overbevise:

Hellers henstillede Citanten til Rettens kiendelse hvad straf de derfore bør have: refererende sig til Lovens 6te Bogs 17 Cap/itul 33 og 43 articul.

Da blev af mig og samptlige Lougrettis Mænd for Ret dømt og afsagt.

Iver Syslak, som selv for Retten tilstaar, at have uden Citantens Guthorm i Tongens Villie, taget fra ham Toug, tilfindis, som saadant smaat tyverie, som første gang at straffis
 
 

1712: 26b

efter Lovens 2 Bogs 9 capitels 17 art/icul, med at stande aabenbare Skrift, og Niels Mikkelsøn, som Umyndig befindis og er som et barn, at straffis med Riis. Derforuden betale Citanten, efter 2de Mænds Sigelse Tougets Værdie og denne Sags omkostning med 2 mark danske inden 15 dager under Nam efter Loven ./.

Lensmanden Mikkel Onæs til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt, haver ladet stevne Ole Risøen og Kari Iversdatter for fortiilig Barneavling udi deris egteskab:

Ole Risøen møtte selv for Retten og tilstod at hans Bryllup for seent er bleven giort og hans Koenis Barselseng derfore at være skeed noget tilig: ej negtende at Jo Stevnemaalet Var Vorden Ret forkynt: og Kunde ingen indsigelse herimod giøre.

Fogeden satte derfore i Rette over ham efter lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul og begierede Dom til Bødernis afbetaling.

Afsagt.

Ole Risøen, som selv tilstaar at have avlet fortilig Barn udi sit egteskab med sin hustrue Kari Iversdatter, tilfindis at bøde efter lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul for sig halvfemte lod sølv og hans Koene 2 lod og 1 qvintin Sølv, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven ./.

Jacob Herslef stefner Jukkum Kling efter forrige tiltale.

Dend indstevnte, efter 3de gangis paaraabelse møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne:

Stevnevidnerne Lensmanden Mikkel Onæs og Skafferen Nils Træland afhiemblede at have givet ham 16 dagis Varsel for hans Boepæl for denne Sag og til dette Ting og talt med ham Selv.

S/igneu/r Borch refererede sig til sin indlagde Reigning og begierede, efterdi hand ej efter laudags foreleggelse møder, een skadesløes Dom.

Afsagt.

Jukkum Kling der befindis Loulig stevnt og ej efter Laudags foreleggelse møder eller lader svare til Sagen, tilfindis at betale Citanten S/igneu/r Jacob Herslef, efter hans i Rette lagde Reigning dend fordrende summa 14 Rdlr 4 mark med 1 Rdlr udi Processens Omkostning alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven ./.

D/en 4 dito blev Retten igien sat nærværende forhen specificerede, hvorda

Restancen for dette skibbredis Almue blev lydeligen oplæst, som beløb sig til dend summa 73 Rdlr 3 mark 15 s/killing; som af mig med samptlige Laugrettet blev forseiglet.

Item et forseiglet Tingsvidne, at ej noget af dette Skibbredis Almue paa dette Tingsted, udi dagskat ringeste skilling haver betalt ./.

Dernest blev opnefnt Laugrettismænd som tilstundende Aar 1713 Retten skulle betiene: først 5 gamle: Nils og Magne Rosnæs, Ole Sundsbøe, Thomes Kaalaas, Rasmus Holmaas og 3de nye, som tilforn haver at aflegge hoes Laugmanden deris Laugrettiseed: Jacob Qvalvog, Ole Qvalvaag, og Joen Lille Aas.
 
 

1712: 27
 
 
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 5 Novembris blev holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Gulens Skibbredis Almue, paa det ordinaire Tingstæd Halsviig, nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Ole Hougsdal, og eedsorne Laugrettismænd Mogens Rørtvet, Ole Steine, Jacob i Miømjen, Hans Miømjen, Ole Mitbøe, Jens Randal, Siur Halsviig, Svend i Wigen for Ole Rasmusen Dale, med meere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat almuen til ædruelighed, fredelighed og skikkelighed, sampt ærbødighed imod Retten Var advaret, blev oplæst, alle de forhen specificerede forordninger, ordres og Befalinger.

Christoffer Andersøns udgivne bøxelbrev til Erik Mogensøn Frøsetter paa 1 p/un/d og 3 mark Smør og 9 Marker fisk udi Lie, Daterit Henriksbøe d/en 16 Octobr/is 1712.

D/en 7 Dito blev Retten igien Sat nærværende forhen specificerede hvorda blev

Tinglyst Mad/a/me Giertrud de Finis udgivne bøxelbrev til Ole Nils/øn Eide paa 13 1/2 mark og 6 Kander Malt udi samme Gaard: datert Halsviig d/en 5 Novembr/is 1712.

Item Biscoppens Nils Smidtz udgivne bøxelbrev til Ole Grinde paa 2 p/un/d 6 mark Smør og 1/2 Mæle Korn udi samme gaard daterit Bergen d/en 3 Augusti 1712.

Dernest blev Sagerne foretagen:

Og havde S/igneu/r Jacob Phil... i Bergen ladet stevne Johannes Børknæs paa sin Skipper Henrik Larsøns Veigne, fordi hand ikke efter foreening med hans Skipper har holt forsvarlig Vagt paa Vragskibet Jomfrue Elisabet Kaldet, som siden formedelst hans forsømmelse, efter formeening er kommen Ild udi; med Videre, efter dend af hannem udstædde Skriftlige Kaldseddels videre indhold.

Johannes Byrknæs møtte for Retten og tilstode at Være loulig stevnt for denne Sag til dette Ting.

Skipperen tilspuurte dend indstevnte om hand ikke var forligt med ham om een daglig Penge for at tage Vare paa Skibet ? hvortil hand svarede ja, dog alleene for tyvehand: dernest hvad folk der var paa Skibet da Ulykken kom ? hvortil hand Svarede: drengen hans Josep Birknæs, drengen hans Siur *Biyrknæs og drengen hans Ole Birknæs og Skipperens egen dreng Olifer:

Skipperen tilspuurte dend indstevnte hvor det kom til at hand sente disse drenger til Vagt ? dertil svarede hand: at deris huusbonder giorde det, efter Skipperens ordre.

Skipperen *tilspuurt dend indstevnte om hand nogensinde har negtet ham nogen betaling for sin Vagthold ? hvortil hand svarede: at ham tvende gange er negtet Penge for Vagt.

Dend indstevnte erbød sig med Corporlig Eed at bekræfte og end med Vidner at Ville bevise, at Ingen anden foreening iblant dem Var giort end at tage Vare paa Skibet for tyvehaand.

Skipperen begierede dilation til nestholdende Ting at
 
 

1712: 27b

overbeviise dend indstevnte at deris muntlige Contract var giort om alle hendelser.

Afsagt.

Dend begierte dilation bevilgis Citanten til nestholdende Ting her i Skibbredet at føre Vidnisbyrd i Sagen, til hvilke at Anhøre Johannes Birknæs vil Varsles.
 
 

Peder Bork paa Hans Dankersøns Veigne udi Bergen lader efter forrige Stevnemaal til Sommertinget Varsle Karsten Skierjehavn til Doms lidelse.

Dend indstevnte møtte persohnlig for Retten og vedtog Stevnemaalet: og negtede ikke, at Obligationen jo af ham selv var udgiven, dog erbød hand sig til at Ville betale Citanten efter hans Bog: saas/om hand formeener dend gield at Være ringere:

Peder Bork refererede sig til dend indstevntis udgivne Obligation og paastod een Skadesløes Dom.

Afsagt.

Carsten Skerjehavn som selv tilstaar for Retten at have udgivet til Citanten Hans Dankersøn dend i rette lagde Obligation daterit Bergen d/en 9 Novembr/is 1710, tilfindis efter Lovens 5te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul /: efterdi hands anden giorte indsigelse strider imod Lovens 5 bogs 13 cap/itul 4 art/icul, der siger at imod puure haandskrifter bør ingen omtvistet gield at ansees :/ at betale Citanten Hans Dankersøn, efter Obligationens udviis dend summa 24 Rdlr 2 mark 12 s/killing, med Renter fra forfaldsdagen til betalingen skeer, og 4 mark i Processens Omkostning alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven ./.

Dito Bork Stevner Johannes Nere Oppedal paa Lars Mortensøns Veigne efter forrige tiltale til Som/m/ertinget.

Johannes Oppedal producerede et beviis fra Kiøbmanden at hand ham skyldig nu er 4 Rdlr 4 mark 12 s/killing.

Bork paastod, at dend indstevnte ej alleene maatte tilfindis at betale denne Rest, mens end og arresten at blive kient ved magt og processens Omkostning at blive kient Ved magt.

Afsagt.

Johannes Oppedal som efter hans nu i rette lagde beviis fra Citanten Lars Morup, befindis endnu at Være skyldig, foruden de betalte 10 Rdlr 1 mark - dend summa 4 Rdlr 4 mark 12 s/killing, paa hvilken krav er giort Loulig arrest: Thi tilfindis Johannes Oppedal, Citanten Lars Morup hans resterende summa 4 Rdlr 4 mark 12 s/killing at betale, og kiendis dend over hans gods udvirkede arrest for loulig, af hvilket Citanten haver at udsøge sin Skadesløse betaling med 15 mark i Processens Omkostning, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven ./.
 
 

1712: 28
 
 

Magister Nicolaus Stabel haver ladet stevne Ole og Rasmus Nore-Høvig, fordi de i Sommer har negtet ham fløtning, s/om deris ejer efter Loven tilkommer:

De indstevnte møtte selv Persohnligen for Retten, og vedtog at Være louligen stevnt, og svarede de at de ej Vare tilstæde da hans, nemblig ejerens Bud kom.

Derpaa begierede Landrotten at Leilendingerne ville producere deris Bøger for der af at see hvad hand udi fløtning giort haver: hvorimod Ole Iversøn *giorte denne indsigelse at hans Bog Var i Præstegaarden hoes een af Præstens tienere Ved nafn Nils: Hellers forklarede at de kom hiem om *afteenen og kunde der fore ingen indsigelse giøre:

Citanten efter forbøn begierede ingen *Stravdom over disse sine Leilendinger, men alleene tilhold til Lydighed og ærbødighed.

Ellers lovede Leilendingene at fremkomme med deris Gield og restance til neste Ting uden noget stevnemaal.

Dito Stabel haver Stevnet sin Landbonde Nils Store Nordal for resterende Landskyld, saa og fordi hand ikke efter Loven har holdet gaardens huuser og Bøegaard i forsvarlig hefd.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne:

Ingen af Stevnevidnerne møtte som afhiemble skulle.
 
 
 
 
 
 

Afsagt.

Førend Nils Nordal givis den Loulige Varsel, som Loven befaller, kand ingen Rettergang imod ham tilladis.

Lensmanden til deris Majestets interressis beobagt haver ladet stevne Anders Hansøn Tiverberg for begangne Lejermaal med een Egtegift Koene Kari Mikkelsdatter /: hvis mand Siur Stoere Matre er \som er/ ude i Kongens tieniste levende for Staaende Soldat (:/) til strafs lidelse, item Kari Mikkelsdatter til sine Bøders erleggelse:

Anders Hansøn Tiverberg *Resevs (Reserve) Soldat, møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne:

Kari Mikkelsdatter møtte selv for Retten, og benegtede ikke gierningen, men at Være i hendis Mands fraværelse Vorden besvangret ved Anders Hansøn Tiverberg og ved ham, da hand hende tiente, avlet et drengebarn.

Fogeden giorde sin irettesettelse over hende, som det tilstod efter Lovens 6 Bogs 13 capit/ul 25 Articul.

Afsagt.

Kari Mikkelsdatter, som selv for Retten tilstaar at have udi sit egteskab, i hendis Mands fraværelse, avlet et drengebarn ved Anders Hansøn Tiverberg, tilfindis efter Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 25 articul for første gang, at straffis yderlig paa sin formue.
 

1712: 28b

Guri Pedersdatter Kogsøen som er svangret af Eiluf Kogsøen Soldat, for hvilken forseelse hon tilforn er Dømt og som samme Dom til execution er forstaaen, er hon indstevnt af fogeden Søren Glad til fornyelsis Dom.

Dend indstevnte møtte og tilstod at være loulig *stevt (stevnt) til dette Ting og for denne Sag: og viste ikke enten nogen Dom der om tilforne er gangen eller ej.

Lensmanden paa Glads Veigne begierede fornyelsis Dom over hende til excecution.

Afsagt.

Førend nogen endelig kiendelse her udi kand gange Vil dend en gang ergangne Dom beskreven produceris.

S/igneu/r Daniel Rafnsberg tilspuurte Laugrettet om dem ikke vitterligt Var, at efterskrevne Gaarder i aar ligger øde og Usaaede; nemblig Svaberg 12 mark, udi Kaarsvold 15 mark Udi Glosviig 1 pund, Biørnebotten 1/2 pund, Lund 1 løb, Udi Glenjen 1/2 løb 9 mark, udi KiellingVold 18 mark Kidøen 6 mark *? hvortil de eenstemmig svarede ja ./.
 

Dernest blev Tinglyst Giertrud De Finis udgivne bøxelbrev til Aamund Rasmusøn *Boe (Bauge?) paa 16 mark Smør og 8 Kander Malt udi Duesund; daterit Horvigen d/en 2 Novembr/is 1712.

Derefter blev restancen for de ordinaire Skatter lydeligen oplæst for Laugrettet og Almuen, som beløb sig til dend summa (ope rum)

Siden blev opnævnt Laugrettismænd som tilstundende Aar 1713 Retten skulle betiene Nils Eide, Joen Ostgulen, Lars Øfre Opdal, Peder Næsse, Jørgen Nordgulen, og 3de Nye Jens Nere-Ostgulen, Gietmund Riisnæs, og Joen Nærdal: som først haver at aflegge hoes Laugmanden sin Lautingseed.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 8 Novembr/is er holdet Ret udi Brudknappen for at Kiende udi dend Sag imellem Johannes Qvidsteen og hans Stifbørn, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Rasmus Sæbøe og Eedsorne Laugrettismænd, Mons Giære Knud Sæbøe, Aamund Møes, Mons Ystebøe, Knud Soltvet, Mogens Soltvet, Anders Askeland, og Knud Helle: hvorda comparerede

Citanten Johannes Qvidsteen, tillige med hans Stifbørn, Erik Kaalaas gift med hans datter, Mons Ellingsøn, Ole Ellings/øn som eenstemmig Vilde indgaa dette, paa deris og de\ris/ Sødskendis Veigne, forliig, at her efterdags skulle Johannes Qvidsteen, svare sine Stifbørn Landskyld og Rettighed af deris tilfaldne Gods udi Qvidsteen med underliggende deel udi Laxevaagen, derforuden betale dem 12 Rdlr udi Penger, saa og hans imod de umyndige indgivne Reigning at Være død og Magtesløes og deris tilfaldne fædernes Arv, naar forlanges, Uvegerlig leveris dem: og hvad hand her efterdags af dend indehaver at svare rigtig leje: hvorimod og stifbørnenis
 
 

1712: 29

prætentioner hermed ophævis og annulleris, saavit reigningen angaar.

Samme tid tilspuurte fogeden de tilstæde Værende Laugrettismænd, om dem ikke vitterligt Var at efterskrevne Jorder udi Radø Skibbrede beliggende 1712 ikke har ligget øde og Usaaede, nemblig udi Kaalaas 2 pund 12 mark, udi Hadland 1 pund og 12 mark, udi Brattoule 2 p/un/d 12 mark *? hvortil de svarede eenstemmig ja:
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 9 Novembris er holdet et almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Echangers Skibbredis Almue, paa Tingstædet Eide, nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Iver Esem og eedsorne

Laugrettismænd, Aslak Lie, Ole Lie, Nils Asgaar, Ole Høiland, Ole Kalsaas, Ole Indre Hindenæs, Erik Svindal, og Aamund Asgar, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed ædruelighed, skikkelighed og ærbødighed imod Retten, og medens Tinget holtis, blev oplæst alle de forhen specificerede *forordringer og ordres som forhen findis specificerede ./.

Dernest blev Tinglyst Magister Samuel Schreuders udgivne Bøxelseddel til Mogens Aamundsøn paa 1/3 part udi gaarden Qvingedal i Echanger Skibbrede beliggende dat/erit Berg/en d/en 3 Mart/ij 1712.

Item Mag/is/te/r/ Samuel Schreuders udgivne Bøxelbrev til Bertel Mogensøn paa dend halve deel udi gaarden Qvingedal skyldende 1 pund Smør og 1/4 tønde Malt, og 6 Kander Korn, daterit Bergen d/en 3 Martij 1712 ./.

Item Mad/a/me Volptmands udgivne Skiøde til Friderich Schumacher paa Biøndale udi Echanger Skibbrede paa een halv løb Smør og een {halv} tønde Malt dat/erit Berg/en d/en 7 Sept/embris *1711.

Item Peder Hofmandz udgivne Bøxelbrev til Siur Mogens/øn Eide, paa halvanden Spand Smør og 12 Kander Malt udi Hindenæs dat/erit Bergen d/en 11 Aprilis 1712 ./.

D/en 10 dito blev Retten igien administrerit, nærværende forhen specificerede.

Salig Berent Henriksens Enke, saavelsom S/igneu/r Laurs Miltzou og Harrie Simens paa egne og S/a/l/ig/ Johan Omsens arvingers veigne /: som Cautionister for afgangne foget Madz Holm, deris fuldmægtig Peder Bork, fremkom for Retten og tilspuurte Almuen hvem ejere har været til 2 p/un/d Smørs Leje i dend Gaard Næsbøe, i de Aaringer fra Anno 95 til 1705 inclusive, og om samme Gaardepart i de forbemelte Aaringer ikke har været øde og Usaaet til 1709, da dend paa Visse Conditioner blev paa deris Kongl/ig Majestets allernaadigste behag een Leilending til brug bevilget, som nu herefter svarer deris Kongl/ig Majestet Landskyld og ald anden rettighed.

Til det første svarede de: at de ej Ved hvem som ejer dertil har været i de Aaringer: men at dend i de Aaringer har Været øde og Usaaede: det viste de fuldkommen vist: og at det er nu bleven bortbøxlet af fogeden Glad paa visse Conditioner paa deris Kongl/ig Majestets Veigne for skat og landskyld, viste de og;

Herom begierede Bork et beskreven Tingsvidne, som hannem blev meddelt.
 
 

1712: 29b
 
 

Dernest blev restancer for de ordinarie Skatter lydeligen oplæst og af mig med samptlige Laugrettet forseiglet, som beløb sig til dend summa 61 Rdlr 3 mark 14 s/killing.
 
 

Item blev fogeden meddelt et Tingsvidne at ej ringeste skilling paa dette Skibbrede af nogen Mand udi dend allernaadigste paabudne dagskat er vorden betalt.

Siden blev opnæfnt Laugrettismænd som tilstundende Aar 1713 skulle betiene Retten, nemblig 6 gamle, som tilforne tient haver, nafnlige: Ole Indre Hindenæs, Iver Hope, Knud Torsøn Wæland, Nils Tufto, Mogens Storsætter og Lars Schaar og 2de som tilforne haver at aflegge hoes Laugmanden deris Laugrettis eed, nafnlige Iver Hølleland, og Iver Stoersetter.

Og som ingen infant sig efter 3de ganges paaraabelse som her vilde gaae i rette, blev Tinget ophævet ./.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 11 Novembris er holdet et almindeligt Høste Skatte og Sage Ting paa Gaarden Mundal med Allenfit Skibbredis Almue Nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Eluf Mundal, og eedsorne Laugrettismænd, Ole Haannesdal, Ole Mitgar, Magne Mundal for Ole Klevedal, som ligger døds Siug, Thomes Øfstegar, Halvor Næsse, Johans Øfstegar og Iver Siursset, med Ole Helleland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret Almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed imod Retten, blev oplæst alle de forhen specificerede ordres og befalinger: som findis extraherit folio 20 og 21.

Dernest blev Tinglyst Anders Bastesøn Røsetz udgivne bøxelbrev til Knud Simonsøn Espeland paa 1 p/un/d 18 mark Smør udi Søre Fosse: daterit Røset d/en 1 Maj 1712.

Hans Jørgensøns udgivne bøxelbrev til Ole Børges/øn paa 18 mark Smør og 12 Kander Malt og 1/8 deel af 2 faars leje udi Sellevold daterit Bergen d/en 20 Febr/uarij 1712 ./.

Børge Grøttvetz udgivne bøxelbrev til Jacob Olsøn paa 1/2 løb Smør og 18 Kander Korn udi Jisdal dat/erit Grøttvet d/en 14 Octobr/is 1712 ./.

Johan Gaarmandz udgivne Bøxelbrev til Steffen Ellingsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 huud udi Semb dat/erit Bergen d/en 2 Januarij 1712.

D/en 12 dito blev Retten sammestædz igien administrerit, nærværende forhen specificerede: hvorda Sagerne blev foretagen.

S/igneu/r Nils Danielsøn paa sin Moders Veigne haver ladet stevne Lars Hopland efter forrige tiltale:

Tollef Mundal møtte paa dend indstevntis Veigne og forklarede at hand var lovlig Varslet foregivende at hand ej vil møde førend Citanten selv møder i Rette.

Bork paa Citantens veigne møtte og henstillede til Dommeren om dette hans svar og paastand Kunde Være gyldig og hvorvit deraf burde antages.

Afsagt.

Lars Hopland foreleggis engang for alle directe at svare til stevnemaalet, saa-
 
 

1712: 30

fremt ej endelig Dom skal vorde afsagt og hand for modvillighed have skade for *hiemgelt, til hvilken Tid og Citanten ville behage at indgive sin skriftlige paastand til endelig kiendelse.

Hemming Joensøn stevner Lars Hopland efter forrige tiltale. Ellef Mundal giorde i denne Sag samme indsigelse som i forrige. Bork giorde i denne Sag samme repliqve som i forrige. Udi hvilken Sag er gangen samme kiendelse som forrige.

Dernest blev restancen for de ordinaire skatter lydeligen for almuen oplæst og af mig og Vedkommende forseiglet, som beløb sig til dend summa 57 Rdlr 1 mark.

Item blev efter fogedens begier udstædet Tingsvidne at her paa Tingstædet, af dette Skibbredis Almue ej ringiste skilling udi den allernaadigste paabiudne dagskat, af nogen mand er vorden betalt.

Derefter blev opnefnt Laugrettismænd som tilstundende Aar 1713 Retten skulle betiene: nemblig 6 gamle: nafnlige Mathis *Hougsdal (Hopsdal), Elluf Midgar, Magne Mundal, Børge Grøttvet, Aadne Giervigen, Ole Giervigen og 2de nye, som først haver at aflegge deris Laugrettis eed hoes Laugmanden: nafnlige: Nils Nesse, Sæbiørn Fæste ./.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 14 Novembris er holdet et almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Haasangers Skibbredis Almue paa Gaarden Hoshofde, nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Johannes Hanistvet og 8tte edsorne Laugrettismænd, Aamund Hustrueli, Ole Ekeland, Steffen Heldal, Nils Fielskaar, Ole Haaland, Ole Tirevold, Knud Heldal, og Aadne Rosland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat fogeden havde advaret almuen til fredelighed, ædruelighed, skikkelighed, og ærbødighed imod Retten, blev oplæst alle de forhen specificerede ordres og Befalinger:

Mad/a/me Elisa Catharina *Woltptmand udgivne Skiøde til Friderich Schumacher paa eendeel Jordegodz, iblant hvilke efterfølgende her udi Skibbredet er beliggende Elvigebotten 15 mark Smør, Tøssen 1 pund Smør og 16 Kander Malt daterit Bergen d/en 7 Sept/embris *1711 ./.

Velbyrdige Wilhelm Hansens udgivne Bøxelseddel til Johannes Andersøn paa 18 mark Smør udi Næsse, dat/erit Bergen d/en 13 Apr/ilis 1712.

D/en 15 dito blev Retten igien sammestedz sat, nærværende forhen specificerede, hvorda blev først Tinglyst

Nils Fielschaals udgivne Skiøde til Ole Arnesøn Rosland paa 18 mark Smør og 18 Kander Malt udi Nonnaas, dat/erit Fielschaal d/en 10 Martij 1712.

Lensmanden Johannes Hanestvet til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt haver ladet stevne Herbor Gielvig for begangne Lejermaal med Lars Vemmundsøn Nore Haaland udi sit Egteskab da hon haver levende Mand, som er ude i Kongl/ig Tieniste for Soldat ved nafn Ole Jensøn Gielviig \begge/ til
 
 

1712: 30b

deris Bøders erleggelse.

Paa Herbor Gielvigs Veigne møtte Ole Birkeland; og Lars Vemmundsøn Haaland møtte Persohnligen.

Ole Birkeland fremførte Herbors ord at Være Vorden frugtsommelig ved Lars Vemmundsøn Nore Haaland udi hendis Mandz fraværelse, og hand og ingen anden at være rette barnefader - hvilket og Lars Vemmundsøn Nore Haaland, som selv for Retten var tilstæde tilstod, at hand var den rette barnefader.

Fogeden paastod at hon maatte ansees efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 art/icul og hand at ansees efter Lovens 6 Bogs 13 cap/itul 1 art/icul.

Afsagt.

Herbor Gielvig der selv lader ved Ole Birkeland, een ærlig boesat mand her i Tinglaget tilstaa, at Være vorden frugtsommelig ved Lars Vemmundsøn Nore-Haaland /: udi sit egteskab, da hon haver levende Mand, som er ude i deris Kongl/ig Majestets Tieniste for Soldat, tilfindis at straffis efter Lovens 6 Bogs 13 Capitels 25 articul for første gang paa sin yderste formue og stande aabenbare Skrift, og Lars Vemmundsøn Nore-Haaland, som selv for Retten tilstaar, at være rette barnefader, til det foster som Herbor gaar med, at straffes efter Lovens 6 Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul med at bøde for sit udi egteskab \med hende/ begangne Lejermaal, 12 Rdlr og stande aabenbare Skrift. Bøderne vil udredis inden 15 dager under Nam efter Loven, og saafremt hand ej haver Midler til at erlegge bøderne med, da at straffis med fengsel paa Kroppen.

Mad/a/me Ane Gaarmand haver ladet stevne Vemmund Nore-Haaland for resterende Landskylder: hvorfore hon vil lade producere special Reigning, hvilke hon formoder hand bliver tilfunden at betale med Processens Omkostninger.

Dend indstevnte møtte Persohnlig for Retten og Vedtog at Være loulig stevnt til dette Ting for denne Sag.

Lensmanden indgav hendis special Reigning af summa 9 Rdlr 2 mark 8 s/killing hvilke hand, nemblig dend indstevnte tilstod at Være skyldig saanær som 1 Rdlr som der paa betalt er, saa hand nu er skyldig efter hans egen tilstaaelse 8 Rdlr 2 mark 8 s/killing.

den paa Citantindens veigne paastoed, efter hans egen tilstaaelse, en skadesløes Dom med Processens Omkostningers erstatning.

Afsagt.

Vemmund Nore Haaland, som selv for Retten tilstaar at være Citantinden Mad/a/me Ane Gaarmandz skyldig 8 Rdlr 2 mark 8 s/killing, tilfindis at betale Citantinden dend summa 8 Rdlr 2 mark 8 s/killing med 2 mark 8 s/killing i Processens forvolte Omkostningers erstatning, alt at udredis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Christian Jæger haver ladet stevne Hans Bærnæs for resterende gield 1 Rdlr 8 s/killing, herrørende af forstrekte Varer.

Hans Bærnæs møtte for Retten og tilstod for denne Sag at være loulig stevnt, og tilstod at Være *heinde skyldig de fordrende 1 Rdlr 8 s/killing.

Bork paa Citantens Veigne paastod en skadesløes Dom med Processens Omkostningers erstatning.

Afsagt.

Hans Bærnæs som selv for retten tilstaar at Være Citanten skyldig de fordrende 1 Rdlr 8 s/killing, tilfindis at betale Citanten Christian Jæger dem inden 15 dager, med 2 mark i Processens Omkostning, under Nam efter Loven.
 
 

1712: 31
 
 

Knud Simenæs lader stevne Hans Indre Bærnæs paa hans drengs Veigne for hand haver kommet Ulovlig i Citantens Skoug og hugget og samme tid der i hans mark dræbt en Smale. Og Anders Yttre Bærnæs for samme gierning.

Hans Indre Bærnæs møtte for Retten tillige med dend anden Anders Yttre Bærnæs og tilstod at Være louligen stevnte for denne Sag og til dette Ting.

Hans Indre Bærnæs svarede at hand ikke haver givet sin dreng nogen ordre til at hugge uden lov i nogen mands skou, men havde givet sin dreng penge til at leje sig Skougehug.

Anders Yttre Bærnæs tilstod selv at have været med Hans Indre Bærnæssis dreng og haver hugget uden forlov i Knud Simenæssis skov og vilde excusere (unnskylde) sig med Uforstandighed, Og kunde have hugget saa meget som et got las, med Ved, men smalen har hand ikke dræbt, eller ved af, og skulle ham aldrig overbevisis; som Citanten selv tilstod ej heller at kunde ham med Vidnisbyrd overbevise.

Begge parter bleve tilspuurte om de noget til denne Sags opliusning havde at proponere ? hvor til de svarede nej: og derfore begierede Citanten Dom, over dend indstevnte, som er imod 20 aar.

Da blev af mig og samptlige Laugrettet, saaledis dømt og afsagt.

Vel indkalder Knud Simenæs Hans Indre Bærnæs paa sin drengs veigne, for hand tillige med Anders Yttre Bærnæs har uden Lou hugget i hans Skoug og derforuden dræbt samme Tid for Citanten een Smale. Hvorimod Hans Indre Bærnæs giør denne indsigelse at hand ingen ordre haver givet sin dreng, nogensteds uden forlov at hugge, men leverit ham Penge til at leje Skouhug for. Derimod tilstaar Anders Yttre Bærnæs at hand uden forlov haver hugget i Knud Simenæssis Skoug et læs Ved; dog derhoes benegtende at hand ingen smale haver dræbt, som ham ej heller, af Citanten, efter tilspørgelser kand overbeviisis.

Da kiendis paa hver post i sær af os saaledis. Først at Hans Indre Bærnæs, som ej haver givet sin Tienere nogen fuldmagt til noget u-tilbørligt, bør i anledning af Lovens 3die Bogs 21 Capit/ul 1 articul for denne Sag Være angerløes og fri; dog reserveris Citantens tiltale til drengen paa loulig Maade. Og Anders Yttre Bærnæs, omendskiønt hand sig grovelig haver forseet, efter hans egen tilstaaelse, pardoneris (Fransk: pardong = nåde, skånsomhet, unnskyld!) dog saavit og dermed, at hand, for sin ungdoms skyld giver Citanten Knud Simenæs i Skadegield 2 mark danske og udi Processens Omkostning 2 mark, alt, at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter loven. Men for smaledrap, som ingen beviis derom findis, eller kand efter Citantens tilstaaelse fremføris og forskaffis, frikiendis Anders Yttre Bærnæs aldeelis ./.
 
 

D/en 16 dito blev Retten igien sammesteds sat nærværende forhen specificerede: hvorda restancen for de ordinaire Skatter lydeligen blev oplæst, som beløb sig til dend sum/m/a 19 Rdlr 5 mark 9 s/killing.

Item blev fogeden meddelt et forseiglet Tingsvidne at her udi dette Skibbrede ej {af} ringeste skilling af nogen mand paa dette Ting udi dend allernaadigste paabudne dagskat, er vorden betalt.
 
 

1712: 31b
 
 

Dernest blev opnæfnt Laugrettismænd, som tilstundende Aar 1713 Retten skulle betiene: 5 gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugrettis eed, Nils *Janobs/øn og Johannes Olsøn Kleveland, Anders Fotland, Johannes Helleland, Mogens Helleland; og 3de nye, som tilforne haver at aflegge deris laugrettis ed hoes Laugmanden: Johannes Olsøn Hemvig, Magne Kleppe og Vemmund Vare ./.

Dernest blev 3de ganger paaraabt om nogen flere var at finde, som Vilde gaa i Rette og Sager havede at fremføre, og som ingen indfant sig blev retten dennesinde herpaa stedet brut ./.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 17 Novembris er holdet et almindeligt Høste Skatte og Sageting med Arne Skibbredis Almue paa gaarden Arne nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden Børge Selvig og eedsorne Laugrettismænd, Ole Taqvam for Erik Aalmaas, Knud i Berje Lars Stavenæs, Magne Aadne, Lars Angeltvet, Nils Se[im] Tørres i Aadne for Mogens Helle, for Gregus Lie, Lars i Skrejen, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat almuen til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed var vorden advaret blev oplæst, alle de forhen specificerede ordres og forordninger.

Derefter blev Mikkel Poulsøns Indre Taqvam udgivne Skiøde til Ole Mogensøn paa 1 pund Smør og 1/3 faar udi Indre Taqvam, daterit Indre Taqvam d/en 14 Aprilis 1712.

Cicilia Soffia Wiltz udgivne Skiøde til Haldor Olsøn Yttre Songstad paa 1/2 løb 10 1/2 mark Smør udi Yttre Songstad i Arne Skibbrede beliggende: dat/erit Berg/en d/en 22 Sept/embris 1712.

Cicilia Soffia Wiltz udgivne Skiøde til Nils Mogens/øn Yttre Songstad paa 1/2 løb 10 1/2 mark (smør) udi samme hans paaboende gaard i Arne Skibbrede beliggende: dat/erit Berg/en 22 Sept/embris 1712.

Mag/is/t/e/r Erik á Møinichens udgivne Bøxelbrev til Torlev Steffens/øn Flactvet paa 1/2 løb Smør og 18 Kander Malt udi samme gaard dat/erit Berg/en d/en 15 Junij 1712 ./.

Stiftskriveren Hans Hvidz udgivne bøxelbrev til Hans Rasmus/øn paa een halv løb Smør og halvanden qvarter Malt udi Melingen daterit Bergen d/en 2den Aprilis 1712 ./.

Mag/ister Jens Bergendals udgivne Bøxelbrev til Ole Ivers/øn Bogtvet paa een løb Smør og 3 qvarter Malt i samme gaard i Arne Skibbrede beliggende: dat/erit Bergen d/en 2 Apr/lis *1711 ./.

S/igneu/r Severin Seehusens udgivne bøxelbrev til Nils Olsøn paa et pund Smør og 1/4 tønde Malt udi Espeli i Arne Skibbrede beliggende: daterit Bergen d/en 7 Januarij 1712 ./.

Velædle Severin Seehuusens udgivne bøxelbrev til Johannes Johans/øn paa 1 p/un/d Smør og 1/4 tønde Malt udi gaarden Echaas udi Arne Skibbrede beliggende, daterit Bergen d/en 31 Octobr/is 1712 ./.

D/en 18 dito administrertis Retten igien sammesteds, nærværende forhen specificerede: hvorda Sagerne blev foretagen.

Lensmanden Iver Esem haver ladet stefne Mogens Blindem for resterende Tiende for Aar 1706 penge 2 mark.

Gregorius Lie møtte for dend indstevnte og vedtog først at Være Loulig stevnt, dernest giorde denne indsigelse at hand det Aar ikke fik korn igien af sin Sæd, derfore formeente hand for Tiende at blive, saavit det aar angik forskaanet.

Bork paa Citantens Veigne paastod,
 
 

1712: 32

at det maatte først med et Louskikket Tingsvidne bevidnis at det aar intet avlet er, dernest, at deris Majestet og Kirken og Præsten det aar ingen Tiende har erlanget.

Afsagt.

Dend indstevnte foreleggis til nestholdende Ting, at bevise med Lovskikkede Tingsvidner at ingen det aar tiende har oppebærget hvorda endelig Dom skal vorde afsagt.

Dito steffner Steffen Danielsøn Flactvet for resterende tiende for 1709 - 10 - og 11 dend summa 1 Rdlr 1 mark 8 s/killing og for smaatiende for 1710 og 11 aarlig 2 s/killing, er 1 Rdlr 1 mark 12 s/killing.

Dend indstevnte møtte og vedtog loulig at Være stevnt til dette Ting og for denne Sag. Ej benegtende Søgningen mens begierede Tid og stunder til at betale Citantens fordring.

Peder Bork paa Citantens veigne paastod en skadesløes Dom med Processens omkostningers erstatning.

Afsagt.

Steffen Daniels/øn Flactvet som tilstaar Citantens Søgning, tilfindis at betale Citanten Leensmanden Iver Esem hands fordrende summa 1 Rdlr 1 mark 12 s/killing med 2 mark i Processens forvolte Omkostningers erstatning inden 15 dager under Nam efter Loven; og saafremt Citanten for betalingens motvillighed, skulle foraarsagis at tage Dommen beskreven, betaler Steffen Danielsøn, den anden derpaa gaaende Omkostning.

Dito lader stevne Enken paa Jordal nafnlig Marrite for resterende Tiende Og smaatiende, tilsammen 1 Rdlr 1 mark 2 s/killing formodende een skadesløes Dom med Processens forvolte Omkostningers erstatning:

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hendis Veigne.

Det eene Stevnevidne Lensmanden Børge Selvig møtte alleene: det andet var fraværende Steffen Jens/øn Ulset, hvorfore Varselet ikke kunde afhiemblis loulig.

Peter Bork paa Citantens Veigne henstillede til Dommerens gotfindende.

Afsagt.

Førend noget imod Marrite Jordal i Rettergang kand foretagis, vil hende givis dend Loulig Varsel som Loven omtaler og forinden Varselet Loulig afhiemblis, tilladis ingen Rettergang imod hende.

Hans Houkaas haver ladet stevne Marrite *Euchaas fordi hon ej vil holde sit udgivne løfte til sin gamle Værmoder Brite Nilsdatter *Euchaas som hans skriftlige indleg udviser som blev producerit, eller rettere at sige Peter Badschers attest om foreeningen.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hendis Veigne.

Stevnevidnerne Steffen Flactvet og Joen Birkeland, 2de bosatte mænd her i Skibbredet, afhiemblede eedelig at have loulig stevnt hende for hendis Boepæl, med mere end 14 dagis Varsel til dette Ting og stæd og talte med hende selv forkyndende hende denne Sags stevnemaal.

Hans Haukaas paastod at dend indstevnte maatte foreleggis laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.

Afsagt.

Marrite *Euchaas foreleggis laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom, efter hvis (det som) i rette lagt er, skal Vorde afsagt.
 
 

1712: 32b
 
 

Dernest blev restancen for de ordinaire Skatter lydeligen for Almuen oplæst og af mig og samptlige Laugrettet forseiglet, som beløb sig til dend summa 22 Rdlr 5 mark 2 s/killing.

Item et Tingsvidne at intet paa dette Skibbrede af nogen Mand udi dend allernaadigste paabudne dagskat er vorden betalt, i hvor haart det end af fogeden er paadreven.

Endelig blev opnæfnt Laugrettismænd som tilstundende Aar 1713 Retten skulle betiene 5 gamle: Ole Fosmarken, Mogens Olsnæs, Nils Yttre Songstad, Ole Aarnetvet: og 3de Nye, som først hoes Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettis eed, \gl:/ (gamle) Baste Gaupaas, Gregus Souraas, og Nils Rodland, og Ole Kirke Brurviig ./.
 
 
 
 

Anno *1713 (1712) d/en 21 Novembris er holdet et almindeligt Høste Skatte og Sage Ting, med Mielde Skibbredis Almue paa Gaarden Reistad, nærværende deris Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, Bondelensmanden Johannes Øfste-Mielde, og aatte eedsorne Laugrettismænd, Nils Mitmelde Joen Grøve, Anders Borgo, Magne Borgo, Einer Rivenæs, Nils Aasem, Anders Burkeland, og Anders Askeland for Jens Hundhamer med Meere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efter at Almuen var advaret til fredelighed, ædruelighed og skikkelighed, blev oplæst alle de forhen specificerede ordres, forordninger og befalinger, som findis anteignet fol/io 20.

Dernest blev leveret et Skiøde udgivet af Gregorius Lie til 2de conditional (betingelse) \paa eendeel udi gaarden Askeland/ nemblig om Jens Johansøn den ikke vilde beholde, skulle gaarden tilhøre Anders Askeland, hvilket, efterat det var igiennemlæst blev leverit fogeden og ej af mig, saasom det strider imod dend allernaadigste udgangne Papiir forordning af 1699 blev paateignet daterit d/en 9 Apr/ilis 1712.

Item Mad/a/me Elisa Catharina Volptmand(s) udgivne Skiøde til Friderich Schumager paa eendeel Jordegods, hvoraf Bragvatten her udi Skibbrede er beliggende, skyldende aarligen 1 1/2 løb Smør daterit Bergen d/en 7. Septembr/is *1711.

Item S/a/l/ig/ Nils Hougis Arvingers udgivne Skiøde til Anders Askeland paa 2 p/un/d Smør og 16 Kander Malt udi Hannesdal og 1 p/un/d Smør udi Biørge i Exingedalen dat/erit Bergen d/en 14 Martij 1712.

Marrite Larsdatter *Haures (Havrå) udgivne Skiøde til Haldor Lars/øn Wichne paa halvtredie skilling udi Aase (Søre Åse) i Allenfitz Skibbrede beliggende daterit *Haure (Havrå) d/en 12 Aug/ustij 1712.

Mad/a/me Maren Pedersdatter(s) *udgive Panteforskrivelse til Lensmanden Johannes Øfstemielde, dat/erit Bergen d/en 14 Aprilis 1712 ./.

Biscoppen Nils Smeds udgivne Bøxelbrev til Ole Jonsøn paa 2 p/un/d (smør) og 1/4 t/ønde Malt udi Smaaland daterit Bergen d/en 26 Aug/ustij 1712 ./.

Giert Geeldmeidens udgivne Skiøde til Johannes Nilsøn paa 18 mark Smør og 1/2 faar udi Rivenæs: dat/erit Berg/en d/en 18 Martij 1712.

H/er/r Claus Schavenii udgivne Bøxelbrev til Halvor Aadnesøn paa *paa 1 p/un/d Smør og 4 Kander Korn udi Kielland, dat/erit Hougs Præstegaard d/en 14 Sept/embris 1712 ./.

Mad/a/me Alida Gaardmands udgivne Bøxelbrev til (namn ikkje nemnd) (på) 1 Spand Smør og 15 kander korn udi Havre, dat/erit Mielde d/en 6 Apr/ilis 1712. (Føydd til her:) til Ole Nilsøn
 
 

1712: 33
 
 

D/en 22 dito administrertis Retten igien nærværende forhen specificerede, hvorda blev Tinglyst

Iver Aalmaasis og Sæfr Jacobs/øn Aasems (Åsheim i Mjelde sk.r.) udgivne Skiøde til Mikkel Mikkelsøn Mæhle dat/erit Reistad Tingsted d/en 22 Nov/embris 1712.

Lensmanden Johannes Øfste Mielde til deris Kongl/ig Majestets interressis beobagt haver ladet indkalde Ole Jensøn Watle, til sine Bøders erleggelse, for begangne, udi sit egteskab, da hand haver levende koene, Lejermaal med Ane Mogensdatter.

Dend indstevnte møtte Persohnlig for Retten og vedtog at være loulig stevnt til dette Ting og for denne Sag, ej benegtende at hand jo har haft legemlig omgiengelse med Ane Mogensdatter, og hon ved ham at Være vorden besvangret og fød et Pigebarn.

Lensmanden i rette satte efter Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 25 art/icul til hans straff paa sin formue yderligen; og som hand, nemblig dend indstevnte, haver udstaaet *allerreede Kirkens disciplin, vilde hand ikke sette i rette over ham efter Lovens 6 Bog 13 cap/itul 1 art/icul.

Afsagt.

Som Ole Jensøn selv for Retten tilstaar at have haft Legemlig omgiengelse med Ane Mogensdatter, udi sit egteskab, medens hand haver levende hustrue, og hende besvangret, saa hon derover haver fød et Pigebarn ved hans samqvem, da tilfindis h/an/d efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 articul for sit begangne Lejermaal udi sit egteskab at straffis yderlig paa sin formue, og som hand tilforne for denne sin forseelse har udstanden Kirkens disciplin, da tilside settis dend Post.

Mad/a/me Bente S/a/l/ig/ Nils Giermandz lader indkalde Anders Gierstad efter forrige tiltale af 29 Junij 1712.

Anders Gierstad møtte for Retten og vedtog at Være loulig Varslet. Og tilstod efter tilspørgelse ej at have efterlevet seeniste Kiendelse, med at giøre afreigning med sin Jordejer.

S/igneu/r Peder Bork indgav Mad/a/me Hiermandz special Reigning og paastod Dom.

Anders Gierstad forklarede herimod at have betalt hende paa gielden 3 Rdlr i penger og formeener at det ardbeid som hand paa det øde gierde haver anvent i tvende Aar at komme ham til afkortning med 2 Rdlr: men kunde ingen beviis derpaa fremvise. Dend anden Landskyld og de 2 Rdlr for *slaatte tillstod hand, men fierdepenge formeente hand for 3die taget at Vorde forskaanet.

Bork paastod Dom og vilde ikke tilstæde nogen opsettelse, efter dend indstevntis Begiering.

Afsagt.

Mad/a/me Bente Hiermands lader indkalde sin Leilending Anders Gierstad for resterende Landskylder og 3die tager, hvilke Leilendingen tildeels disputerede, hvorfore Retten befant for got ved een kiendelse at tilholde dend indstevnte til at giøre rigtig afreigning i tvende dannemændz hoesværelse: denne kiendelse haver Leilendingen Anders Gierstad ej villet efterleve; hvorpaa Citantinden Mad/a/me Hiermand lader ind igien efter forrige kiendelse indkalde ham til gieldens afbetaling, producerende een reigning, hvorefter hand skal være skyldig 17 Rdlr 5 mark 4 s/killing, af hvilke de 5 Rdlr 4 s/killing dependerer af anden gield, som Stevnemaalet ej indbegriber udi sig, saa at dend Rette Landskyld, 3die tage og 4de pengis skyld er 12 Rdlr 1 mark 4 s/killing, paa hvilke dend indstevnte haver betalt 3 Rdlr, som af Citantindens fuldmegtig
 
 

1712: 33b

tilstaaes, saa hand hende da skal være efter reigningens udviis pligtig 9 Rdlr 1 mark 4 s/killing. Herforuden siger Vel Anders Gierstad at have betalt Citandinden noget med Arbeid, hvorpaa ingen bevis af ham kand fremleggis at de derom forenede haver Været, og endelig begierer hand opsettelse udi Sagen, hvorimod Citantens fuldmegtig protesterer, som og derforuden er i sig selv stridig imod Lovens 1ste Bogs 5 Cap/i/t/ul/ 8 art/icul, thi haver Retten det ej kundet Consentere (bifalle, samtykke) langt mindre fravige sin forrige kiendelse; Men kiendis for Ret at Anders Gierstad bør betale Citantinden Bente Giermands for saa vit, som i hendis Reigning er anført for Landskyld 3die tage og fierdepenge, efter Stevnemaaletz Indhold, dend summa 9 Rdlr 1 mark 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Hvad dend anden hendis i Reigningen anførte prætention angaar, da henvisis dend til Loulig Stevnemaal ./.

Derpaa blev restancen for de ordinaire Skatter lydeligen oplæst og af mig og Vedkommende forseiglet, som beløb sig til dend summa 24 Rdlr 2 mark 14 s/killing.

Dernest blev udstæd et Tingsvidne at paa dagskatten ej ringeste skilling af nogen Mand i dette Skibbrede til dette Ting er Vorden betalt.

Endelig blev opnæfnt Laugrettismænd som tilstundende Aar 1713 Retten skulle betiene nemblig 6 gamle: Anders Askeland Haldor Vikno og Knud Vikno, Johannes Johans/øn Øfstemielde, Baste Johansøn Reistad, Steffen Eide, og 2de nye Lars Vefle og Anders Præstun, som tilforn haver at aflegge hoes Laugmanden sin Laugrettis eed.
 
 
 
 

Anno 1712 d/en 17 Decembris er holdet et Høste Ting udi Store Sandvigen med *Landvigens (Sandvigens) Almue, nærværende Kongl/ig Majestets Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg Bondelensmanden udi Arne Skibbrede Børge Selvigen og eedsorne Laugrettismænd Hans Pedersøn Rebslager, Rasmus Rebslager, Erik Aalmaas, Gregorius Lie, Rasmus Hitland, Gregus Tuft, Hans Selvig, Lars Angeltvet;

Hvorda er bleven publicerit Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals missive til fogeden og Sorenskriveren, angaaende hvad Nordhaardlehns fogederie daglig udi dend allernaadigste paabudne dagskat skulle betale dat/erit Berg/en d/en 29 Sept/embris 1712.

Item de deputerede Herrer for Krigskassen, deris ordre og anordning af 4 Nov/embris 1712 angaaende dagskattens forlindring dat/erit Aggerhuis d/en 4 Nov/embris 1712.

Item Stiftbefalingsmandens Missive til fogeden, angaaende dagskattens lindring af 13 Decembr/is 1712.

Item Stiftamtskriver Seehusens ordre om samme execution af 14 Decembr/is 1712.

Dernest Hans Peders/øns udgivne pante-obligation til Rasmus Boes (Bols) daterit Bergen d/en 17 Septembr/is

1712: hvorfore er pantsat hans nye opbygte Huus og nye Reeberbane i Sandvigen, sampt alt hvis (det som) hand ejer og ejendes Vorder ./.

Dernest blev 3de ganger paaraabt om nogen Var tilstæde, som Sager havde indstevnt og Vilde gaa i rette, men som ingen indfant sig, blev Retten Brut, og tinget endet.