1709: 1
in Nomine Jesu!
Anno Christi d/en 1 Marti 1709 Blef Bergens *extraordinainre Byetings-Rett efter dend høy Kongl/ig Slodts Loves allernaadigste befalling betient af Raadmand Carsten Bagge som satte Dommer, og Hinrich Weilandt som schriver Nærværende LaugRetted, Hans Weiwits Christian Gerdis, Aarent Hinrichs Stuvits, Per Stud, Marcus Jensen, Jacob Jensen Johan Oehman og Robbert Frantzen,
Og blef der først oplæst høistbemelte Kongl/ig Slots Lovis allernaadigste befalling af dato Aggershuus d/en 4 feb/ruarij 1709.
Procurator Petter Basher møtte for Retten og Producerede paa Byfogdens Vegne hans *Stefnenemaal til it tingsVidnis forhør, H/er/r Johan Jacobsen, Johannes Brøgger og Hartvig Schildrup, og i sær Jacob von Wida Stadtshauptmand Jochum von der Lipp, Sofren Seehuusen, Dankert Dankersen og Andreas Widing, og til Wedermælle Raadmand Weiner og bytings schriver Anders Bendixsen,
Bemelte Stefning blef for Retten oplæst og Var Dat/eret d/en 22 feb/ruarij 1709.
Dernest indgaf Badscher en vidimeret Gienpart under bytingschriveren Seig/neur Anders Bendixens haand af det i Stefnemaalet paaanKet, og af hannem saaVelsom af H/er/r Raadmand Weiner udstæde Værk.
Endeligen en af Jonas Ruus paa hans broder byfogdens Vegne Giorte begier til de i Stefnemaalet paa beraabte Vidner, med deris derpaa teigned Giensvar, af 15 May 1708 og derpaa begierede at Vidnerne maatte *forettagis,
Procurator Seig/neur Niels Bagge møtte paa H/er/r Raadmand Weiners og Bytingsschriveren Seig/neur Anders Bendixens Vegne, og paa H/er/r Raadmandens Vegne i særdeelished, og først exiperede, at det formeenis Stefnemaalet, hvilchet indeholder tvende Diverse Sager, dend ene angaaende beschyldinger over Raadmandens og Bytingsschriverens forretning, som dennem begge Vedkommer at til-
1709: 1b
svare, dend anden angaaende en Suppl/ique som Raadmanden schall have udstæd, hvilchet Bytings schriveren iche Vedkommer, Dommeren da Ved en Kiendelse samme Stefnemaal underKiender, Særdeelis efterdi dend Kongl/ig Slods Loves Resolution ei anbefaller denne Rett at Kiende paa andet end Disputen om forbem/el/t/e/ Lefverantzis forretning, hvorfor H/er/r Raadmanden forinden Stefnemaalets Conform med Loven og høystbemelte Slodz Loves befalling bliWer indRetted og forKyndt, hand iche Kunde *tag til Gienmæle derimod, eller nogen anden exeption imod Widnisbyrderne og Rettergangen fremføre, hvilchen hand sig imidler tiid Reserverer; Bytingsschriveren i følge af forbemelte Recisens (same som recess?) formeener og at Stefnemaalet er ulouligt, og derimod ei Kand tage til Gienmæle.
Bascher derimod Replicerede, at Slodz Lovens Resolution er grundet paa Byfogdens underdanigste Supl/ique hvorudi hand iche alleniste, Klager over, Raadmanden Hans Weiner og bytingsschriveren Anders Bendixen i almindelighed, saaVit deris udstæde Værch angaar, men end og over Raadmand Weiner i særdeelished, formedelst hand u-Rigtige/n har beschylt byfogden for, hemmeligen herfra byen hafver entviget, og saaledis undslaget sig fra dend omtalte Lefverantze; dernest Gaf hand tilkiende, at begge deelene henhører til Lefverantzen, hvilchet byfogden beschyldis, iche at have ville giort, og saa Lenge H/er/r Raadmandz fuldmegtig iche Kand modsige at hans principal har faaed Loulig Kald og varsel Kand iche Lovmessig siges at Stefnemaalet er uloulig, hvorfore hand begierede, at Dommeren efter dets indhold, ville antage vidnisbyrdene,
Bagge exiperede at hvad Byfogden Hans Ruus udi sin Supl/ique hafver andraget ved Mand iche, uden saavit dend Kongl/ig Slodz Loves befalling deraf drager for Liuset; det er og Lovens befalling udi 1 bogs 24 Cap/itul at ingen fordris Suppliquer til hans Kongl/ig May/este/t bør føris i forl.æd, saasom deris Magt derudinden allernaadigst Despenserer, i det øfrige formeente hand at hans protestation var Loulig mens Citantens Stef-
1709: 2
nemaal gansche uloulig indRetted og formeenet.
Badscher proponerede at hand iche ved hvad Supl/ique det er som Raadmandens fuldmegtig saa ofte gientager, efterdi der findis iche it ord derom meldt, ente/n i Stefningen eller nogen af Acterne, uden maaschee at hand maa Vide at H/er/r Raadmanden, om denne Materie har indgifvet en Supl/ique til deris May/este/ts; ellers sigter Byfogden Raadmanden for at hand schall hafve beschylt hannem for hemmeligen at hafve entviged byen hvilchen Sigtelse er af denne Beschaffenhed, at Byfogden agter derom at føre Vidnisbyrd om Raadmanden dend schulle fragaa;
Niels Bagge svarede: at efterdi Byfogdens fuldmegtiger, iche ved at erindre sig nogen Supl/ique saa ved Raadmanden iche heller at have beschylt Byfogden for hemmelig afReise, herfra Stædet, iche heller finder mand derom i Stefnemaalet saadan Sigtelse, hvilchen nogen Vidnisbyrd er indkaldet til at opliuse om at Raadmanden bemelte beschyldning schall hafve giort
Badscher Svarede, at efterdi Raadmanden ved hans fuldmegtig negter dend beschyldning om Byfogdens hemmelig afReise, da paa det denne Rettergang Kand schee ordentlig, begierede hand, at H/er/r Johan Jacobsen Widing, Johannes Brøgger og Hartvig Schildrup maatte først aflegge deris forKlaring om hvis (det som) i byfogdens huus d/en 18 Marti 1708 passerede saa ville hand paa byfogdens Vegne dernest indstefne Vidnisbyrd om dend beschyldning som Raadmanden nu fragaar, og siden med de andre indstefnte Vidner afbevise byfogdens beschyldning,
Afsagt,
Vidnerne som er indkaldte at giøre forKlaring hvordan passered da Lefverantzen schulle schee, tilstædis at aflegge deris Vidnisbyrd, imidlertiid optagis dend nu først i rette lagde forRettning til eftersiun om de andre Vidner Kand antagis eller ei, hvor om schall gifvis Kiendelse paa Tisdag førstkommende d/en 5 Marti
Niels Bagge paa Raadmanden og Bytings schriverens Vegne Refererede sin
paaanKelse over dend ergangne Kiendelse imidlertiid ville hand dog erindre
Retten Lovens 1 bogs 14 Cap/itul 1 art/icul 13 Cap/itul 17 og 22 art/icul
1709: 2b
Og protesterede derefter mod vidnernis førelse.
Bascher proponerede, at hvad Lovens 1 bogs 14 Cap/itul 1 art/icul angaar, da er det fremlagde Verch schreved paa Byfogden Hans Ruusis *Røg i hans fraværelse siden dend tiid hand herfra byen til Kiøbenhafn var afReist Byfogden Hans Ruus Var ei heller derom Vidende førend hans hiemkomst og saa snart hand derom blef vidende indgaf hand sin Memorial til Welb/y/r/dige/ H/er/r Stifttbefalningsmand, om en Dommere til at forhøre hans Vidnisbyrd derimod, men som det hannem blef afslagen maatte hand Supl/ique til Slodzloven hvis Resolution er i Rette Lagt, saa at dend post falder af sig self, Angaaende Lovens 1 bogs 13 Cap/itul 17 art/icul da endschiønt dend exciperer Villige Vidner udi dends begyndelse, saa tillader dend dog udi dens slutning, at de maa Vidne med de Vilkaar, naar ingen andre Vidner hafvis Kand, Og som byfogden iche Kunde tenche, at deraf Raadmand Weiner og bytingsschriverens forretning schulle udspire noget til hans præjudice, saa Kunde hand iche forsyne sig med Vidner om en ting hand iche Kunde Vente formeener derfore, at de som af en hendelse Vare tilstæde burde vidne.
H/er/r Johan Jacobsen Lod ved sin Broder Anders Jacobsen Widing indlegge sit schrifttlig Vidnisbyrd som for Retten blef oplæst Dat/eret 1 Marti 1709.
Mons/ieur Johannes Brøgger møtte self personlig og i Lige maade indgaf for Retten sit schrifttl/ig Vidnisbyrd som hand self for Retten oplæste og med æd og opragte fingre bekrefttede
Johannes Brøgger blef efter aflagde Eed af Badscher tilspurt, først om det bref som Raadmand Weiner hafde i handen og sagde at Være Stifttbefalningsmandens Resolution blef enten byfogden Lefvered til at igiennem Læse eller og om det enten af H/er/r Raadmand Weiner eller bytingsschriveren blef oplæst eller om de tilbød sig det at oplæse, {dernest}
Attestanten blef foreholt at aflegge sin æd at Ville bekiende sandingen om hvis (det som) ham blef tilspurt, som hand og med opRagte fingre aflagde, og derpaa forKlarede, at hand saa Raadmand Weiner hafde it bref i haanden, mens saag iche hvad indholden
1709: 3
Var ei heller hørte det hverken af hannem eller nogen anden Læses; Dernest blef hannem tilspurt om hand hørte af (eller at?) Byfogden Hans Ruus, sige, at det iche Giordis fornøden at oplæsis, saa og at hand hafde faaet Copie deraf, hvilche attestanten sagde efter saa Langs tiid forløb sig iche at Kunde erindre,
Hartvig Schildrup møtte iche, ei *eller (heller) nogen paa hans Veigne; Stefne Vidnerne afhiemblede med Æed og opragte fingre at de hafde søgt ham paa *schollen og derefter udi Maren Anders huus hvor hand i andre sager hafver gifvet til Kiende at Varslis, og for hinde det oplæste hvorpaa Seig/neur Badscher begierede at hand maatte foreLeggis til paa Tisdags førstkommende at møde
Afsagt,
Hartvig Schildrup foreleggis Laugdag at møde til paa Tisdags førstkommende d/en 5 Marti sit Vidnisbyrd at aflegge, til hvilchen tid parterne saaVelsom LaugRetted hafver igien at møde,
Tisdagen d/en 5 Marti Comparerede igien for Retten Procurator Petter Badscher paa byfogden Hans Ruusis Vegne, og bytingsschriveren Seig/neur Anders Bendixen paa egne Vegne disligeste Mons/ieur Hartvig Schildrup som seeniste Rettis dag blef forelagt at møde og Var LaugRetted som forige Rettis dag sambled;
Og blef da efter seeniste afschedigelse afsagt, Efterdi den høy Kongl/ig Slodz Loves allernaadigste Resolution paa Citantens Hans Ruusis Supl/ique og ansøgning ichun *binder (biuder?) at forhøre endeel Vidner som hand mod Raadmand Hans Weiner, bytingsschriveren Anders Bendixen og dend Constituerede byfogd Poul Juul, angaaende endeel deris forretning, som de over hannem udi hans fraværelse til hans formeenende præjudice schall hafve udstæd agter at føre, da Kand dend tiltalling pro..d.er
----------
(Vedk. "pro..d.er". Ordet er retta på i originalkjelda, men skal mest truleg vera proceduer, d.v.s. prosedyre. Bokstavane pro..d..r er i alle fall tydelege nok)
----------
som bemelt Hans Ruus i slutningen af sit Stefnemaal mod Raadmand Hans Weiner eene og i særdeelished formeener iche anseeis, men hermed for denne Rettis forhandling aldeelis Separeris og adschillis.
Derefter blef {af} Mons/ieur Schildrup fremkaldet som sig og presenterede og efter aflagde æd vidnede, at d/en 18 Marti afvigte aar 1708 indkom hand i byfogden Seig/neur Hans Ruusis huus at spise med hannem til Middags, og som vi var Kom/m/en til bordet og det Ringede første gang til aftensang, indkom Raadmand
1709: 3b
Weiner, Anders Bendixen og Poul Juul, af hvilche, Weiner tilspurte Hans Ruus som opstod fra bordet om hand behagede at giøre lefverantze, Byfogden svarede med største høflighed, ja Gierne, maa ieg see deris ordre hvor efter ieg Lefverantzen schall Giøre hvortil Weiner svarede inted til, men paastod Lefverantze, Byfogden med ald Civilite (Engelsk: civility = høflighet, folkeskikk) beGierede at see ordren, Raadmanden Altid Vegrede hans begiering, sagde dog omsider det Var billig hand schall see ordres, saa og tallede hen til Bendixe/n og Poul Juul, sigende ieg har ordre hos mig byfogden sagde Naar ieg faar dend at see schall gierne Lefveranses efterkommis, derpaa Raadmand Weiner gaar fra dend ene side af Stuen hen til dend andre, Legger sin hatt fra sig paa en Stoel, søger i begge sine VesteLommer finder der nogle brefve hvilchen hand og Legger paa samme stoel og søger iblant dem, men finder ei alt som hand forlanger, søger atter igien i sine Kiolle ficher (fikke = lomme) hvor hand og finder nogle brefve og holder i sin haand og beseer, sigende ieg har iche min ordre ieg maa hafve forlagt dend nogen stedz indpacher saa sine breve, og siger ieg Vil gaa ud at søge efter den, byfogden tilbød dem om de ei behagede at spise med, hand saaVelsom Poul Juul svarede Nei, mens Bendixen imod tog budet og satte sig ned med os andre til bordz, efter en Kort tiid igien indkom Raadmand Weiner og Poul Juul, byfogden med Lige bemelte Civilite imod tog dem, Raadmanden Raabte paa Lefverantze at maatte schee, byfogden svarede: Gierne, naar mig visis ordre, eller ogsaa mig maatte gifvis Copie deraf, Raadmanden svarede hand ingen ordre hafde dertil, og Veigrede alletiider, sagde: at det Var hans May/este/ts Villie og welbaarne H/er/r Stifttbefalningsmandens befalning, byfogden svarede med største ydmyghed, at hand dog maatte see hans ordres, men hand fich aldrig noget egentlig svar, Raadmand Weiner fremviiste it papir som hand tog af sin VestLomme og sagde: her er ordren, hvilche hand viste hen i Veiret, ingen Læste det, ingen saag enten der Var schreVen i eller iche, Bendixen imidlertiid spisede med
1709: 4
Os, som Byfogden ingen ordres fich imod hans mange Begieringer fultis de alle tre ud ad dørren, mere Ved ieg *eller iche,
Dernest blef Deponenten tilspurt, om hand hørte at byfogden enten sagde, da Raadmanden fremviste det bref som schulle være H/er/r Stifttbefalningsmandens ordre, det giøris iche fornøden at dend bliver oplæst eller og, at hand hafde faaet Copie af Welbaarne H/er/r Stifttbefalningsmandens første original ordre hvortil Schildrup svarede, at derom blef aldrig noget omtalt;
Derpaa begierede bemelte Badscher, at byfogden Hans Ruus, maatte meddeelis
it Vel forseigled tingsVidne om hvis (det som) for Retten i denne sag passeret
er
A/nno 1709 d/en 6 Marti blef holdet almindelig waar- og Sage ting paa Møllendall udj Schioldz schibbr/ed udj Nordhorlehn Nærværende høyædle og Welbaarne H/er/r Etats Raad og Stifttbefallingsmand Wilhelm de Tønsberg, Kongl/ig May/es/t/ets/ foged Søfren Glad og LaugRetted, Lares Dyngeland Lensmand, Johannes Abeltun, Rasmus Hornes, Mons Nesse, Mons Søllen, Poul Schiold, Mons Houge, og paa Arne Totlands Vegne, Elias Riple,
Og blef da af Kongl/ig May/es/t/ets/ \foged/ Lyst tingfred og satt Ting
Og blef da først oplæst welbaarne H/er/r Stifttbefalningsmandens Constitution til Hinrich Weilandt Sorenschriverens embede i Nordhorlehn udj Arent Baltzersens fraværelse at forrette, d/en 14 feb/ruarij 1709
Blef oplæst Kongl/ig May/es/t/ets/ allernaadigste forordning om hæsters udførsel af Norge dat/eret Rosenborg d/en 24 Sept/embris 1708.
Patent om høyeste Rett i Danmarch for aar 1709 dat/eret Rosenborg Slott d/en 28 Sept/embris 1708.
Forordning at paa fremmede Ministrer som ved Kongens hof sig Kunde opholde, deris Persohner eller Godz ei med arrest for Gield maa hefttis,
Taxten paa alle slags *Koren (Korn?) Vahre udj Bergens Stiftt for det Aar 1708 sat paa Bergens Consistorio d/en 16 9br: (Novembris) som tilforn paa Kirchebachen er blefven oplæst
Almuen blef tilspurt om de hafde noget at Lade tings Liuse hvor til (de) svarede Nei, Dernest blef Sagerne foretagen
1709: 4b
Anne Fløen tillige med hindis Vidner Christian Tarlebøe og Herman MarKusen møtte efter forige afscheedigelse, saa og Johannes Nielsen Møller og hans Konne Lusie
Hinrich \Corts/ møtte og paa Johannes Nielsen Møller og hans Konis Veigne og begierede at de indstefnte Vidner maatte med æd forKlare de ord som falt Mellem dennem og Ane Fløen, og blef da Vidnene frem Kaldet og efter oplæste og aflagde Æed med opragte fingre forKlarede først Christian Tarlebøe epter tilspørgelse tilstod at hand hafde hørt at baade Johannes Nielsen og hans Kone hafde schielt Anne i Fløen for en Troldhexe, og sagt til hinde du Kand giøre Lige som dine forældre har giort de har villet altid haft i fra mig, og gaa hiem og sig Moder din det dend troldhexe. Dette blef af Johannes sagt til Anne Fløens Søn Niels
Hinrich Corts tilspurte Christian Tarlebøe, om hand Var saa nær dem, at hand schielligen Kunde høre hvad de sagde, hvortil svarede ja, og at det scheede paa Aaben march,
Dernest blef Herman Markusen fremKaldet og efter aflagde Æd med opragte fingre bekrefttede, at hafve hørt at Johannes *Mollendahls Konne schielte Anne Fløen for en Troeldhexe, men Johannes, hørte hand iche schielle hinde for noget, og Var det paa aaben march,
Johannes Nielsen som Hinrich Corts fremKom for og paastod paa egne Vegne, at Anne i Fløen burde Louligen overbevise hannem for hvis (det som) hun har Sigted og Sag gifved hannem for, efterdj Lovens første bogs 13 Cap/i/t/ul/ 1 Art/icul melder: at Vidne er ei mindre end to, henstillede saa sagen til Rettens nøyagtig overVeielse, Begierede ellers inted Videre at fremføre, efter tilspørsel
Peder Baltzersen Anne Fløens LaugVerge der imod Replicerede efterdj begge Vidner Stemmer overens angaaende QVinden som saaledis hafver beschieldet Anne i Fløen, samt og det ene Vidne som overBeviser manden de samme Ord, hvorfore hand formeente at Johannes Nielsen findis Lige straffeldig, og derfore efter Lovens 6 Bogs 21 Cap/itul 7 art/icul at Vorde anseet og erstatte processens omkostning
1709: 5
Hinrich Corts paa Johannes Nielsens Veigne formeente at it Vidnisbyrd iche Kunde ansees Krafttig noch udj saa høy magt paa Liggende (magtpåliggende) Sag, Refererede sig derfore til det forhen ommelte Lovens Articul, erbød sig Videre ifald Dommeren Kunde have nogen Vis formodning i Sagen at aflegge sin Benegtelses Æd, efter Loven pag/ina 134 art/icul 6
Parterne Blef af Retten tilspurt om de noget Vidre i denne sag hafde at fremføre hvortil de svarede Nei; Widnerne blef af Retten tilspurt om de Var begge samlede da Johannes og hans Konne schielte Anne Fløen hvortil de svarede at da hans Konne schielte Anne Fløen Var de begge hos og hørte det, mens da Manden Johannes schielte hinde Var allene Christian Tarlebøe som hørte det mens Herman MarKusen hørte iche noget, Johannes og hans Konne blef og tilspurt om de Kunde beviise at Anne Fløen Var en troldhexe hvortil de svarede Nei, hvorpaa parterne blef foreholte at forlige sig og til dend ende blef udviist, fogden S/igneu/r Glad Refererede sin tiltalle paa Kongens Vegne i denne Sag,
Fogden Glad hafde efter seeniste afscheedigelse paa høstetinget igien Ladet indstefne Friderich Tollefsen og Kari Knudsdatter for begangne Leiermaal, mens ingen af dem møtte, schafferen forKlarede, at hand tillige med hinde Lovlig var stefnt,
Afsagt
Karie Knudzdatter og Friderich Tollefsen bliver herVed forelagt til Neste Sommerting at møde begge Persohnligen,
Dend Sag af Anders Mathop indstefnt Contra Lares Grimen blef for Retten forligt at Lares schulle Giøre Arbeide hos Anders for de 7 march eller dog betalle ham i Penge 1 Rdlr.
Eftersom Parterne Johannes Møllendahl og hans Konne med Anne Fløen efter it par timer Respit af Retten dem gifven, iche Kunde forligis thi blef da derom
Afsagt,
Sagen optagis til Dom inden Sex uger fra Dato, og hvis ingen forlig imidlertiid imellem dennem schulle treffis schall parterne igien Varslis og derom gaais hvis Rett er,
Johannes Møllendahl hafver Ladet indstefne Anne Fløen
1709: 5b
formedelst hun schall hafve schielt hans Konne for en Tiuf.
Stefnevidnene afhiemblede for Retten At hun Louligen Var stefnt efter aflagde \æd/, tillige med Vidnene Jochum Schaalle og Olle Torgiersen; og en pige som tienner i Kongshafn, som de iche Viste Nafn paa, mens Johannes Møllendahl forKlarede self hun heder Else; som de og forKlarede af to andre mænd Var Stefnt
Peder Baltzersen paa Anne Fløens Vegne paastod at hun iche Var Loulig Stefnt,
Afsagt,
Sagen optagis til paa førstholdende Sommerting til hvilchen tid Jochum Schaale og Olle Torgiersen igien hafver at møde og Vil til samme tid indstef/ne dend Pige som tienner i Kongshafn Ved Nafn Else og Anne Fløen til Vedermæle, og schall da derefter Gaais hvis Rett er,
Høyædle og Welbaarne H/er/r Stifttbefalningsmanden tilspurte dend tilstæde Værende Almue og LaugRettet om de hafde noget enten paa fogden S/igneu/r Søfren Glad eller paa dend forige Constituerede Sorenschriver S/igneu/r Hans Teiste (at klage), om de dem udj deris forretninger eller i andre maader hafde foruRetted, hvortil de svarede at de inted paa dennem i nogen maade hafde at Klage,
Peder Borch fremstod paa S/igneur Hans Teiste forige Constituered Sorenschrivers Vegne for Retten og tilspurte almuen om hand i nogen maade hafde foruretted dem i dend tid hand Sorenschriveriet har Været betroet, saaog om bemelte S/igneur Teiste iche har giort Rigtighed for penger Documenter og dislige som hannem af Almuen Kand have været Lefveret, item om hand iche haver forretted de arfve schiftter som udj hans tiid har falden med ald flid og troschab, samt og om hand iche har gifvet hver schiftteforretning fra sig beschreven Rigtig, iligemaade om hand for Gunst eller gave nogen udj Ringeste maader enten paa Skiftterne eller og Dommers embede eller andre particulair forretninger have favoricerit, men om hand iche har hiulpen Almuen, fattige saaVel som Rige til Rette naar de spørgede sig fore hoes hannem baade med Supplicationer til hans May/es/t/ets/ og anden høy Øfrighed, saa og om hand haver taget meere af Dennem hemmelig eller aabenbarlig, enten udj Skriverløn eller andet, end som hand burde tilkomme, Endelig blef og Almuen tilspurt, om de da noget udj Ringe-
1709: 6
ste maader over forige Constituerede Sorenschriver hafde at Klage,
Da svarede LaugRetted og dend tilstæde Værende Almue at
bemelte H/er/r Hans Teiste har Været hos dennem og forestaaet Nordhorlehns
Sorenschriverie udj alle maader som en God Ærlig og Retsindig Dommer
og Sorenschriver, saa de inted ofver hannem hafde at Klage, men med ald
Ærbødighed tachede de hannem for hver dag hand hafde Været
Sorenschriver hos dennem og ønschede at det altiid maatte gaa hannem
Vel for hans Retsindige adfærd, og gode forretninger i alle maader,
hvorom bem/elte Peder Borch begierede tingsVidne, som hannem iche Kunde
negtis,
A/nn/o 1709 d/en 8 Marti blef holdet almindelig Waar og Sage ting med Herløe schibbr/eds Almue udj Alve Strømmen NærVærende Kongl/ig May/estets fogd S/igneu/r Søfren Glad og LaugRetted Mogns Johannese/n paa Olle Kleppestøes Vegne, og for Olle Mognsen Kleppe Olle Ellingsen Goustæ (Goustad) Magne Tveten Knud LandsViig, Olle LandsViig, Halver Holme Mons Monsen Frechhoug, og Magne Fløgsang,
Hvor da blef forKyndt Welbaarne H/er/r Etats Raad og Stifttbefalningsmandens Constitution til Hinrich Weilandt om Sorenschriveries betienning i Nordhorlehn
Blef publiceret Kongl/ig May/es/t/ets/ Trende allernaadigste udgifne forordninger, dend første om hesters udførsel af Norge 2de patent om høyeste Rett, 3de at ingen frem<mede> Ministre som sig Ved Kongens hof opholder maa med Arrest for gield beleggis
Blef og oplæst *Taxen (Taxten) paa alle Slags *Koren (Korn) tiende i Bergens Stiftt Dat/eret d/en 16 9br: (Novembris) 1708.
Publicered Laugmand Knags schiøde udgifven til *Sofveren (Severin) Seehuusen paa dend Gaard Floen i Herløe schibbrede dat/eret 31 Decemb/ris 1708.
Lensmanden Rasmus Frommereid til Kongens Sigts beobagtning hafde indstefnt Tosten Joensen for Leiermaals forseelse med sin nu hafvende egte Qvinde før end de Kom i og blef Copulerede,
Indstefnte Tosten Joensen møtte iche ei heller hans Kone eller nogen paa deris Vegne
Lensmanden forKlarede at de Lovligen Var Stefnt,
Afsagt
Tosten Joensen og hans Konne forreLeggis herved Lougdag til førstholdende sommerting persohnlig at møde, og til deris forseelse at svare,
Lensmanden Rasmus Frommereid hafde og indstefnt Johannes Monsen Huusmand i Blom, formedelst Leier-
1709: 6b
maal med hans Konne førend de Kom sammen i Ægteschab,
Magne Tvedt møtte paa hans og Konnens Vegne, og undschylte deris fattigdom og Vedstod at fiorten Uger efter bryllopet blef deris barn fød
Fogden S/igneu/r Søfren Glad derimod paastod Dom
thi blef da Kiendt og afsagt
For dette begangne Leiermaal som Johannes Monsen og hans Konne Ved Magne Tvedt Lader tilstaa bør hand efter Louven bøde til hans Kongl/ig May/estets half femte Lod Sølf og for sin Kone half saa meget inden fembten dage under execution efter Loven
Karie ArnesDatter Hendøen Var Ved Niels Rasmusen Nore Seløe og *Gundmud Hendøen Stefnt for Leiermaal med Simen Hansen Hendøen;
Dend indstefnte Kari ArnesDatter møtte iche ei heller nogen paa hindis Vegne, StefneVidnerne forklarede hun Loulig Var Stefnt,
Afsagt.
Karie ArnesDatter foreleggis herved Laugdag til førstholdende Sommerting at møde og dertil svare
Fogdens tienner Peder Borck paa forige Constituerede Sorenschriver H/er/r Hans Teistis Vegne tilspurte Almuen de samme spørsmaaler som forindførte paa dette aars Waarting Almuen i Schioldz schibbrede blef tilspurt, og Gaf de Lige det samme svar som Almuen der samme stedz,
Dernest blef Restantzerne Confereret forfatted og under forseigling udstæd efter oplæsning
Almuen blef tilspurt om der var nogen af dem som ville gaa i rette, mens ingen for Retten indfant sig.
Læst en obligation af fru Sidzel Kaas udgifven til H/er/r Otte
Efversen paa *Nittig Rdlr: dat/eret 28 feb/ruarij 1704,
Paa samme stæd og dag som for Herløe schibbr/ed holtis og Almindelig Waar- og Sageting for Radø schibbredis almue tilstæde Værende Kongl/ig May/estets fogd S/igneu/r Søfren Glad Bundelensmanden Rasmus Sæbøe og LaugRetted, Erich Kaalaas, Knud Manger, Magne Nordanger, Johannes Manger, Johannes *Saltvedt, Ifver Solen, Olle Michelsen Miøs og Olle Olsen Søre Daland,
Og blef da oplæst for almuen Hinrich Weilandts Constitution til Sorenschriveries betienning i Nord-
1709: 7
horlehn samt trende Kongl/ig May/estets udgangne forordninger lige som for Nest foranførte Herløe schibbr/eds Almue samt *Koren (Korn) Warenis Taxt for afvigte aar 1708,
Nog it schiøde udgifven af Laugmand Knag til S/igneu/r Seeveren Seehusen i Bergen paa en Løb smør og to tønder malt med bøxel i Kolsta i Mangers Sogn dat/eret 31 Decemb/ris 1708.
Oplæst en bøxelseddel udgifven af Elisa Catharina Sal/ig Woltmans til Niels Rasmusen paa it pund smør i Indre Sæbøe Dat/eret Berg/en d/en 12 Decemb/ris 1708.
Og som ingen hafde videre at Lade oplæse blef sagerne foretagen,
Og hafde Lensmanden Ved Mons Giere og Mons Østebøe Ladet Stefne Marthe Marøen, for hun schall hafve slaget Rasmus Nielsen Marøen,
Marthe Marøens mand Olle Nielsen Marøen møtte paa hans Konis Vegne og svarede at hand iche Viste noget derom,
Rasmus Nielsens Værfader møtte for Retten paa hans Vegne og forKlarede formedelst bemelte Rasmus Nielsen laag Svag, at det Kom sig af it belte Rasmus Nielsens Værmoder hafde hengt om hans datter hvor af schall Være bortkommen trende sølfstøller som Rasmus Nielse/n sagde enten maatte Være bortagen uden eller inden Dørren hvorover Marthe Marøen som Var hos og hørte derpaa strax tog ham i haaret og slog hannem hvorpaa Rasmus Nielsens Værfader Kom og Ville schille dem ad, saa schudde hun ham mod Jorden, hafde ellers ingen Vidnisbyrd at bevise Videre med,
Olle Nielsen svarede derimod at hans Konne hafde beretted ham at Johannes Marøen hafde beschylt hinde for at hafve taget sølfstøllerne af belted, **og derpaa skude Johannes Marøen Rasmus Nielsens Værfader fra sig** (og derpå skuvde ho Johannes Marøen - Rasmus Nilsens svigerfar - frå seg), hvorpaa hand tog hinde i haaret, hvorpaa hand til Neste ting beraabte sig til Vidnisbyrd,
Fogden paastod at dend begierte tiid til Vidnisbyrdenis førelse og sagens opliusning maatte blive beVilget; og at Marthe Marøen Rasmus Nielsen og Johannes Marøen tillige med de af Martis Mand paaberaabte Vidnisbyrd under Straf Persohnlig maatte møde,
Afsagt.
Dend begierte Dilation til førstholdende Sommerting bevilgis og haver da Marthe Marøen, Johannes Marøen og Rasmus Nielse/n til samme tid persohnl/ig at Møde en hver under 2 Rdlr: Straf og foreleggis Marthe Marøen de paaberaabte Vidnisbyrd Ved hindis Mand, til sagens opliusning at indstefne,
1709: 7b
Lensmanden hafde indstefnt Olle Nielsen Marøen formedelst Slagsmaal med hans Egen broder Rasmus Nielsen Marøen i Byen Ved Juulle tiider og opnefnte Lensmanden til Vidne Simon Indre Sæbøe
Olle Nielsen Marøen Møtte og svarede at der Var Komen nogle ord imellem hannem og hans broder Rasmus Nielsen hvorpaa hand schudde ham fra sig og Var de begge druchne,
Fogden derimod begierte Dilation til Neste Sommerting at meere Vidnisbyrd til Sagens opliusning Kunde forschaffis og at Olle og Rasmus Marøen begge til samme tiid maatte møde.
Afsagt
Dilationen til Neste Sommerting bevilgis fogden til Vidnisførelse, til samme tid hafver Olle og Rasmus Marøen under hver sine 2 Lod sølfs Straf at møde til Vedermæle, hvorda hvis Retter schall gaais
Udj Sage/n Niels Solem hafde Stefnt Hans Toule efter forige tiltalle til nest afvigte høsteting, møtte ingen af parterne, hvorfore Sagen beroer til Citantens videre Loulig søgning,
Eftter forige afscheedigelse til nest afvigte høsteting møtte igien for Retten Gullich og Sebiørn Feste, som og her for Retten tog til Gienmælle, Contra Knud Sæbøe og blef sagen angaaende schieldzordene mellem dem forligte, og bad Knud Gullich og Sæbiørn Fæste her for Retten om forladelse, om hand i droKenschab hafde schielt dem for noget uærligt, og Viste hand iche eller noget med dennem end hvis (det som) Ærligt og schielligt er, Og bør de Ord Knud schulle hafve beschylt dem for, som de iche eller Loulig Kunde beviise Komme dennem til nogen forKleinelse paa deris ærlig Nafn og Rygte ei heller af nogen derfore forvitis; Angaaende slagsmaalet, da som ingen Videre Vidnisbyrd førtis end som allereede scheed er hvilche iche ere saa tilstrechelig som Loven tilholder thi friKiendis Knud Sæbøe for fogdens tiltalle paa bøder {i denne} i denne Sag,
Udj dend Sag angaaende Peder Bøgge Contra Halver Kolsta som efter seeniste afscheedigelse paa Nest afvigte høsteting blef paaLagt at møde, møtte iche for Retten,
Peder *Bogge paastod Dom til betalling med forVolte omKostning, eftersom hand iche beviiser efter seeniste afscheedigelse sig nogen Rett til de 2 1/2
1709: 8
mark hand hafver taget fra hannem
Halver Kolsta paaleggis herved under 2 Rdlr: Straf til nest holden Sommer\ting/ at møde og frem føre hvis Vidnisbyrd hand Kand hafve om de 2 1/2 march som hand self har Vedstaaed paa er Ret at hafve taged fra Peder *Boge, og hvis hand da iche møder schall alligevel Kiendis i sagen og for modvillig Udeblivelse til omKostnings erstatning,
Olle Dahland hafde indstefnt Anne Guttormsdatter Dahland formedelst hun schall have Staalet omtrent en half Kande Melch af hans floer, som hun hafde \taget/ af it bøtte det stod udj
Parterne møtte begge for Retten, og tilstod Anne Guttormsdatter Dahland Melchen at hafve tagen
Olle Dahland paastod at hun derfore burde Straffis efter Loven,
Almuen som Var tilstæde forKlarede at hun og hindis mand Var begge fattige folch og hafde inted til beste,
thi blef da afsagt
Saasom Anne Guttormsdatter Dahland tilstaar sin forseelse, og inted er eiende, thi bør hun efter Lovens 2de bogs 9 Cap/itul 17 art/icul staa aabenbare schriftt, hvilchet sognePræsten H/er/r Otte Ævertsen i hvis Sogn hun er boende Ville tage udj erindring til fuldbyrdelse, omKostning betaller hun til Olle Dahland med tredive schilling under adfærd efter loven, og advaris hun hermed sig fra saadanne schammelige Gierninger at entholde, med mindre hun iche Vil anseeis en anden gang til haardere Straf efter loven
Almuen blef tilspurt om der var nogen videre som endnu Ville gaa i rette,
mens ingen indfant sig for Retten
Fogdens fuldmegtig Peder Borch paa dend forige Constituerede Sorenschriver S/igneu/r Hans Teistis Veigne tilspurte dend tilstæde Værende Almue efter de spørsmaaler hand giorde til Almuen paa dette Waarting i Schioldz schibbrede om de noget i nogen maade paa hannem hafde at Klage, hvortil de svarede Ligesom Schioldz og Herløe schibbr/edis Almue, og tached hannem for ald den tiid hand hafde Været deris Sorenschriver
Almuen blef atter igen tilspurt om nogen hafde Sager og Ville gaa i
rette mens ingen fremKom hvorefter Restancerne blef Confereret og under
forseigling gafvis beschrefven, og saa tinget derefter af fogden ophævet.
A/nn/o 1709 d/en 9 Marti holdtis almindeligt waarting udj Bru Knappen med Allenfiedts schibbr/eds Almue, Nærværende Kongl/ig May/estets foged Seig/neur Søfren Glad,
1709: 8b
BundeLensmanden Eeluf Mundahl og LaugRetted Olle Aaderaas, Niels Elsaas, Berge Røeland, Jacob *Tøstting, for Niels Oxe Ifver Lie, Knud Fosse Steffen Oxe, Gullich Berfiord,
Og Blef tinget satt af Kongl/ig May/estets foged, tingfred Liust og Almuen til Ædruhed og schichelighed formaned, hvornest blef oplæst Stifttbefalningsmandens Constitution til Hinrich Weilandt, *Sorenschrivens Embede udj Nordhorlehn at betienne, og hans Kongl/ig May/estets allernaadigste udgangne forordninger samt anden høy øfrigheds ordre paa dette ting som udj de Nest foregaaende Waartinge Specificeret er,
Læst it Skiøde udgifven af Raadstuschriveren Tomas Chrestensen til Seeveren Seehuusen i Bergen paa tvende Gaar\der/ Fische Sætter schylder aarl/ig 1 Løb Smør 1 t/ønde Malt, Siuf Sætter 1 Løb smør, begge i Allenfidt schibbrede beliggende dat/eret d/en 4 Decemb/ris 1708.
Læst 4 Skiøder udgifven af Søfren de Fine det første til Poul Aslachsen paa 1/2 Løb Smør 1 1/2 Qvarter Malt udj Fosse, 2de til Lares Andersen Yttre Fosse paa 1/2 Løb Smør 1 1/2 Qvarter Malt udj bemelte Fosse, 3de til Mogens Michelsen paa 1 pund 6 3/7 march Smør og 15 3/7 Kande Malt udj Yttre Fosse, 4de til Michel Johannesen paa 1 pund 16 4/7 march Smør og 20 4/7 Kande malt udj bemelte Yttre Fosse alle dat/eret d/en 6 Novemb/ris 1708.
Almuen blef foreholdt om nogen Var som hafde noget for Retten at lade publicere, mens ingen fremfant sig, hvornest blef Sagerne foretagen,
Kongl/ig May/estets foged efter forige tiltalle og afsigt hafde Ladet indstefne Marthe Sættre for begangne Leiermaal med Niels Nielsen.
QVindfolchet møtte iche formedelst hun schall være svag hvilchet Lensmanden berettede,
Niels Nielsen berettede de at være Reist herfra, førend Leiermaalet Var opdaget og Viste inge/n af dend tilstæde Værende almue hvor hand er eller hen Reist,
Afsagt
Eftterdj Marthe Sættre denne gang formedelst Svaghed ei Kand Comparere, thi foreleggis hinde hermed til først holdende Sommerting at møde, eller Ved en anden at Lade svare for sig til sagen, hvis hun iche Vil Lide Dom efter Loven,
Baste Alver hafde atter igien Ladet stefne Johannes Alver efter forige tiltale paa nest afVigte høsteting
1709: 9
Baste og Johannes møtte begge, mens Baste sin Konne møtte iche, formedelst hun schall være Nyelig Kommen i barselseng,
Karie Nielsdatter møtte iche heller eftersom hun ei Var Stefnt;
Anne Aslachsdatter og hindis datter Birte møtte som indstefnte Vidner, og forKlarede først Moderen efter aflagde æd, at hun tillige med huusMandz Konnen Brite JohannesDatter og hindis (sin?) datter Birte Kom Gaaende ud af sit eget huus formedelst Larmede hørte af Johannesis Stue, og gich de alle tre der ind, da de Kom ind sagde Johannes ieg meener de Kommer at Vil søge sold paa mig hvortil de taugde, og svarede Johannes, Kommer de at søge sold paa mig, da schall dend og dend føre dem ud igien, imidler tid hun Var inde saag hun at Johannes hafde fatt *Nedden (neden) i forKlæ paa Bastis Kone og hun ofven til og strefdis de da Om forKlædet, hvor efter de gich alle tre ud mens Johannes og Bastis Konne Var igien i Stuen, Videre Viste hun iche, men de Altid førte slem Lefned med banden
Birte JensDatter efter aflagde Æd /: som imidler tid mens Moderen aflagde sin æd og vidnisbyrd var udviist :/ forKlarede og Vidnede Lige leedis som hindis Moder, Anne Aslachsdatter,
Brite Johannesdatter som efter aflagde æd forKlarede at hun var udj Stuen hos Anne Aslachsdatter, og var begge *Dorrene (dørene) hindis og Johannesis aabne da hørte hun {Joh} Baste sagde hand Ville Varme sig hvor til Johannes svarede, du Varmer dig paa min torf, da Ville Johannes gaa til Dørren, da sagde Baste eg tvifle at ta op fodschaaren og sende efter deg, men Giorde det iche, hvor paa Johannes gich ind igien og tog huen af Baste, og var hun ind i stuen da de drogis om forKlædet Videre Viste hun iche
Baste Refererede sig til hvis (det som) hand tilforen for Retten forKlared hafver saa og til Vidnisbyrdenis forKlaring
Johannes blef tilspurt tillige med Baste om de noget Videre denne sag angaaende hafde at i Rette føre hvortil de svarede Nei mens talte og noget som iche Kom denne sag Ved,
thi blef da Kiendt og afsagt
Som for mig i Rette føris ichun it Vidne om det af Johannes paa Baste øfvede slagsmaal, hvilche ei efter LoVen er tilstrechelig Noch, imod Johannesis benegtelse, for det af Baste paastefnte Slagsmaal, thi friKiendis Johannes hermed for bøderne efter Love/n, Mens som fornemmis af alle de andre førte Vidnisbyrdz ædl/ige bekiendelse udj Acterne om deris Ueenige Lefnet med sværen og banden, og anden forargelse, thi henviisis saadan deris forargelige Lefnet til Correction af deris Sogne Præst, og hvis de iche efter hans advarsel møder at straffis da Videre efter Loven
1709: 9b
Lensmanden Elif Mundahl til Kongens Sigts beobagtning hafde Ladet indstefne Johannes Alvær for øved slagsmaal og haardrag paa Baste Alvær;
Johannes møtte for Retten og Negtede slagsmaalet, paastod at det hannem maatte beviisis, og absentered sig saa
Baste møtte og forKlarede at \Johannes/ truede ham med it øxeschaft, men slog ham iche, alleniste tog ham i haaret og drog ham og var ingen hos uden Karen Nielsdatter og hans egen Konne som saag derpaa
Afsagt
Dend paaberaabte Karen Nielsdatter Vil til først holdende Sommerting indstefnes at forKlare hvad hun herom er Vidende og Vil til samme tiid Varslis Johannes Alver til Vedermæle hvor da videre hvis Rett er schall afsigis;
Lensmanden Eilef Mundal paa Laugmand Knags Vegne hafde efter seeniste afsigt og tiltalle igien Ladet indstefne Johannes Alver at Lide Dom til betalling,
Johannes Alver var ved tinget, mens iche ville møde at svare til Sagen,
Afsagt
Som Johannes Alver self tilforne for Retten har tilstaaet bester paa Kirketeige/n paa Kongsøen at hafve indsat uden Laugmand Knags minde som Eier, thi Kiendis for Rett at hand bør oprette dend schade besterne i saa maade har Giort med penge 2 Rdlr: derudj omKostningerne til dato inberegned under excecution inden 15 dage, efter loven,
Udj dend Sag af Cap/itain Linde Contra Baste Reme nu boende paa Alvær som var Stefnt til nest afvigte høsteting, møtte efter paaRaabelse ingen paa Capitainens Vegne,
Udj dend Sag af Knud Viigen Soldat Contra Mogns Titland Anders Smørdal og Steffen Smørdall møtte ei heller nogen hverken Soldate/n eller Contraparterne,
Almuen blef af fogdens fuldmegtig Petter Borck paa dette tingstæde ligesom paa de nest forige Waartinge indført tilspurt om de noget i nogen maade paa dend forige Constituerede Sorenschriver hafde at Klage hvor paa de svarede hannem Lige som paa de forige tingstæder og tachede hannem for ald dend tiid hand hafde Været deris Sorenschriver,
Hvor efter Almuen blef tilspurt om der var fleere som hafde sager eller
Ville gaa i rette, hvortil de svarede Nei
Samme dag og Stæd udj BruKnappen blef holden Almindelig Waar og Sage ting med Lindaas schibbredis Almue, Nærværende Kongl/ig May/estets foged Søfren Glad og bundelensmanden Michel
1709: 10
Ones, samt LaugRetted, Ifver Fieldzende, Bottel Tveten, Michel Fieldzende, Aamund Houchaas, Magne Schouge, Niels Skouge, Thomas Kaalaas, Gundmund Rosnes,
Og blef Tinget sat af Kongl/ig May/estets foged tingfred Liust og Almuen til schichelighed og ædruhed formaned, og blef da publicered Hinrich Weilandts Constitution til Sorenschriveries betienning samt de Kongl/ig allernaad/igst udgangne forordninger og andre høy øfrigheds ordre til dette ting som paa de nest forige Waartinge, Specificered er,
Laugmand Knags Skiøde udgiven til S/igneur *Sofren (tidlegare nemnd Seeveren) Seehuusen Paa tvende Gaarder i Lindaas schibbr/ed neml/ig HougsMyr 1/2 Løb smør 1/2 t/ønde Malt med bøxel Wig 1 Løb smør en huud 1/2 t/ønde Malt med bøxel dat/eret 31 Decemb/ris 1708.
Lensmanden til Kongens Sigts beobagtning hafde Ladet indstefne Mogens Chrestensen tienende paa HunVen i Lindaas schibbr/ed for begangne Leiermaal med Ingebor Larsdatter iligemaade tienende paa Hunven,
Joen Monsta af *Allefeldts (Alenfits) schibbr/ed møtte paa Mogens Chrestensen hans brodersøns Vegne, som og Var hans formynder og gaf tilKiende at hand ville ægte Ingebor Larsdatter og iche Kunde sige Nei for som hand hafde beretted ham at være barnefader,
Kongl/ig May/estets foged paastod at de begge maatte Leggis Lovdag for til Næste Ting, at svare til sagen, hvilket bemelte Mons Chrestensen tillige med Qvindfolchet Ingebor Larsdatter paalegges (å møte) under hver sin Rixd: straf,
Fogdens fuldmegtig Peder Borck hafde indstefnt Joen Lyren paa Hans Bagers Vegne i Bergen for 2 Rd: hand schall Være hannem schyldig, og hafde loft inden Julle hellig dagene dem at betalle,
Joen Lyren efter paaraabelse møtte iche ei heller nogen paa hans Vegne,
Stefne Vidnerne afhiemblede Stefnemaalet
Peder Bork paastod Dom til betalling med paaGaaende og forvolte omKostninger.
Afsagt
Joen Lyren foreleggis herved Laugdag til først holdende Sommerting under 1 Rd: Straf, at møde og svare til sagen,
Udj dend Sag af Anne Marie Segelken til høstetinget -708 indstefnt Contra Elling Vigen sal/ig Rognild Moldøens enche Knud Eide, Steffen Børild Johannes i *Tougen (Tongen) og Erich Stue (Stuffue/Stuen i Fedje), møtte iche Citanten ei *Eller Var nogen af *Contraperterne indstefnt hvilchet Lensmanden og schafferen forKlarede,
Almuen blef og tilspurt af Peder Borch paa dend forige Constituerede
Sorenschriver Hans
1709: 10b
Teistis Wegne samme spørsmaaler som til Almue/n udj de andre schibbr/eder paa dette Waarting om de noget i nogen maade hafde paa hannem at Klage hvor til de svarede Nei til alt mens tached hannem udj alle ting og for ald dend tiid hand hafde Været deris Sorenschriver
Imod Tingets endelse blef til Kongl/ig May/estets foged Over Lefveret en fange af Olle Olsen og Olle Johannesen Nøtten, Joen Larsen Sætter og Børge Aamundsen Houchaas hvilchen efter examination Giorde denne bekiendelse at hand var føed paa dend Gaard Eie i Sogn i H/er/r Hansis Gield i Aardahl og hede Willum Østensen, hvor hand Kom fra til Laagøen i tieniste hos Johannes Laagøen, der tiente hand i siuf Aar, Viste iche self hvor Gammel hand Var, har Været derfra i tre Aar og imidler tiid giort 2 Reiser med Cap/itain Rasmus Rasmusen fra Bergen, hvor hans /: en Liden :/ Kiste endnu staar i schibed, blef indroulleret af Commandeur Troilli i Kaarsund, hvad aar det Var Viste hand iche, og har hand siden sin hiemkomst med Rasmus Rasmusen, altid holt sig til schibed, og Nød om Maaneden da hand foer dend første Reise med ham 2 Rd: anden Reise 3 Rd:, hafde gaaen til Altars i Ny Kirken under Mag/ister Møniken Ved Michelsdags tiider, Var iche Gift, Logeret hos en engelschmand i Bergen Ved Nafn Benjamen boende i Hans Bagers smug i Bergen, hvor hand gich i fra Natten til d/en 9 Marti 1709 Kl/ochen 9 om aftenen /: og Var iche Manden mens Konen, hiemme :/ til Muuren, og der dref til Kl/ochen tre om Morgenen, hvor hand da tog en baad Ved almindingen som hand iche Viste hvem tilhørte, og foer Noer efter i tanche at ville fare til Laagøen og tage tieniste an igien eftersom Rasmus Rasmusen iche schulle blive Ved schibed, og hand iche ville fare med noge/n anden; bekiendte og at hand denne uge hafde været i Fædie at ville faa hyre med en hollænder, hvor hand opbrød en Kiste for hungers schyld, og fant iche andet derudj end Lit Mad, sagde og at hand iche hafde brugt eller giort saadant meere, og at hans daarlighed dref ham dertil,
Baaden blef af Lensmanden og mænd {blef} vurderet for 4 march og fant de iche meere derudj uden 2 Krucher som Var smaa 1 par slette Aarer og en toftte, to a 3 sl:/st:(?) *Roget (Røget) faare Kiød,
Lensmand Eilef Mundahl fremstod for Retten og forklarede at hand efter fogdens befalling paa ergangne Dom tillige med schafferen Baste Alver, hafde været hos dend ægte mand (ægtemand) Hans i Klubbens forige Værelse og derefter søgt hvad hans Midler og eiendeele Kunde Være, og befantis iche det aller Ringeste som Hans i Klubben eiede \til bødernis afbetalling/ mens bemelte Hans Klubben Var Rømt fra fogderiet, og ingen Viste hvorhen derpaa fogden begierede tingsVidne som iche Kunde negtis,
Dernest blef Restantzerne oplæst under forseigling udstæd, og tinget af fogden ophævet
1709: 11
A/nn/o 1709 d/en 11 Marti blef holden Almindelig Waar- og Sage ting med Gullen schibbr/eds Almue paa Tingstuen HalsVigen, NærVærende paa Kongl/ig May/estets fogeds Vegne udj hans Loulige forfald hans fuldmegtig Peder Borck, Bundelensmanden, Olle *Haugstad, Mons Hafveland Per Nesse, Joen *Overeousgullen (Øvre Austgulen?), Olle Tvedten, Niels Kielbiu, Jøren i Nor Gullen, Peder Andersen Hendrichsbøe og Sven Vigen,
Og blef da af fogdens fuldmegtig satt ting liust tingfred og Almuen til Ædruelighed og schichelighed formaned, dernest oplæst H/er/r Etats Raad og Stifttbefalningsmandens Constitution til Hinrich Weilandt Sorenschriverens Embede udj Nordhorlehn at betienne, og de Kongl/ig forordninger og anden høy øfrighedz Ordre som foran Specificerede ere,
Ingen fremkom efter tilspørgelse som noget Videre hafde at oplæse, hvorfore Kongens Sager blef foretaget
Lensmanden Olle *Hougstad til Kongens Sigts beobagting hafde indstefnt Olle Simensen Nere Østgullen for Egteschabs bøder, at hun Kom for tillig hans Kone
Olle Nere Østgullen møtte iche efter paarabbelse ei heller nogen paa hans Vegne;
Stefne Vidnerne forKlarede at hand Var gifven ichun otte dagis Varsel;
Afsagt
Olle Nere Østgullen Vil gifvis Loulig Varsel til Nestholdende Sommerting,
Klocheren til *EfneVigs (Eivindviks) Gield hafde Ladet instefnt Olluf Hinrichsen Li hans Landbonde for Aabod paa huuse og bøe paa Gaarden Lie,
Klocheren Christoffer Andersen møtte for Retten,
Olluf Hinrichsen efter paaraabelse møtte iche ei heller nogen paa hans Veigne,
Lensmanden afhiemblede med Æed at hand Loulig Var Stefnt.
Klocheren paastod at bemelte Olle under straf maatte persohnlig møde og svare til Sagen, Lide Dom og Kiendis til omKostning for modvillig udeblivelse,
Afsagt,
Klocheren Christoffer Andersen hafver efter Loven at begiere af fogden 6 Mænd som Aaboden Kunde besigte og Taxere, hvilchen deris forretning hand hafver til sommertinget i Retten at producere til Samme tid foreleggis Olle Lie under 1 Rd: Straf Persohnlig at møde til sagen at svare, hvor da Videre hvis Retter schall gaais
Dirich Hønneken hafde Ladet indstefne, Lasse Setnes for en Ny baad; som hand hafver Lovet hannem i Stæden for dend baad som hand tilforn hafde faaen og var uduelig,
Lasse Setnes blef paaraabt, mens møtte iche ei heller nogen paa hans Vegne,
Lensmanden møtte paa Dirich Hønnekens Vegne og paastod at maatte leggis Lougdag fore under straf til Neste ting at møde,
Stefne Vidnene afhiemlede ogsaa Stefnemaalet,
1709: 11b
Afsagt
Lasse Setnes foreleggis til neste Sommerting at møde og svare til Sagen,
Almuen blef tilspurt om de hafde fleere Sager og Ville Gaa i Rette, mens ingen for Retten indfant sig
Blef og tilspurt af Peder Borch som i de andre schibbreder og i Schiolds schibbrede indført er for dennem og blef oplæst om de noget paa dend forige Constituerede Sorenschriver hafde at Klage i noge/n maade hvortil de svarede lige som almuen paa de forige Waartinge, og tachede hannem for ald dend tiid hand haver Været deris Sorenschriver,
Og blef da Restantzer Confereret oplæst og under forseigled udstæd,
samt tinget af fogdens fuldmegtig med advarsel til Ædruelighed og
schichelighed ophæved
A/nn/o 1709 d/en 12 Marti blef holden Almindelig Waar og Sage ting paa Eide udj *Hasanger (Hosanger) schibbr/ed Nærværende paa Kongl/ig May/estets fogeds Wegne udj hans Loulig forfald hans fuldmegtig Peder Borck, Bundelensmanden, Rasmus Hannestvedt og LaugRetted, Johannes Lonoe, Lares Østtvedt, Per Laadstaa, Steffen Lonoe, Olle Grimsta, Johannes Langeland, Mons Grimstad og Paa Olle *Svonnums (Svenheims) Vegne Olle Miøs;
Og blef da af fogdens fuldmegtig satt ting liust tingfred, og Almuen til freed og ædruelighed formaned,
Publicered hans Kongl/ig May/estets allernaad/igst udgangne forordninger og anden høy Øfrighedz ordre paa dette ting som paa de Nest forige Waartingsstæder specificerede ere;
Almuen blef tilspurt om de hafde noget for Retten at Lade publicere, mens ingen gaf sig tilKiende
Kongl/ig May/estets foged hafde efter forige tiltalle Ladet indstefne Niels Laadsta, for slagsmaal med *Peders datter, tillige med Vidned Knud Olsen Laadsta,
Niels Laadstad efter paaraabelse møtte iche ei *eller nogen paa hans Vegne;
Vidned møtte iche heller som LaugRætted forKlarede var svag,
Som Stefne Vidnerne schulle afhiemle Stefnemaalet fremstillede Niels Laadstad sig for Retten til at giøre sin benegtelsis Eed efter forige afsigt, som og blef tilstæd og Eeden for hannem oplæst, og efter ædens oplæsning og formaning til sin salighedz betragtning, Vedgich hand at hafve slaget *Nielses Datter,
Fogdens fuldmegtig paastod at efterdj hand iche Vilde eller Kunde Giøre sin benegtelsis Eed, hand da maatte anseeis efter Loven
Afsagt,
Som Niels Laadsta nu self tilstaar at have slaget *Nielsis datter, thi bør hand efter Loven bøde trende sex Lod sølf, og hvis hand iche haver at betalle bøderne med, da at settis i fengsel hos Lensmanden paa Vand og brød i fiorten dage,
1709: 12
Fogdens fuldmegtig begierede at it tingsvidne maatte hannem meddeelis om Olle Hansen som i sit Egteschabs Leiermaal med Siri Andersdatter hafde forseet \sig/ om hand noget hafde sine tilKiendte bøder med at betalle, hvilchet blef bevilget og LaugRettet tillige med dend tilstæde Værende Almue svarede at der inted det Ringeste hos hannem er at bekomme, mens \Mesten/ gaar om bøigden og trøgler sit Lifsophold hvilked de for Sandhed forKlarede,
Peder Borck paa samme maade, som til almuen i de andre schibbreder tilspurte denne tingstædz almue om de noget i nogen maade paa den forige Sorenschriver Hans Teiste hafde at Klage, hvor til de svarede Nei til alt, mens tached ham for ald dend tiid hand hafde Værit deris Sorenschriver;
Almuen blef tilspurt om nogen Vidre Var som Ville gaa i Rette mens ingen
fremstillede sig
Samme dag og Stæd blef og holden Almindelig Waar og Sage ting med Echangers schibbr/eds Almue Nærværende udj Kongl/ig May/estets foged Seig/neur Søfren Glads forfald hans fuldmegtig Peder Borck, Bøigde Lensmanden Ifver Esem, og LauRetted Anders Indre Eie, Anders Nommedal, Olle Sættre, Lares Rommereim, Mons Aaurdall for Johannes Moestrømmen Anders Biørgo, Magne AschViigen Lares Yttre Eide paa Olle Otterstadz Veigne,
Fogdens fuldmegtig satte ting, Liuste tingfred, og advared Almuen til Ædruhed og schichelighed, og blef da oplæst paa dette ting som paa de Nest forig Waartinge, hans Kongl/ig May/estets allernaadigste udgangne forordninger og anden høy Øfrighedz ordre,
Almuen blef tilspurt om nogen hafde sager og Ville gaa i Rette men ingen for Retten fremstilled sig,
Peder Borck paa dend forige Constituerede Sorenschriver Seig/neur Hans
Teistis Veigne tilspurte denne Almue Lige som almuen paa de forige tingsteder
om de noget paa hannem i nogen maade hafde at Klage, hvortil de svarede
Nei mens tached hannem for ald dend tiid hand hafde Værit deris Sorenschriver
hvornest Restantzerne blef oplæst under forseigling udstæd
og tinged ophæfved,
A/nn/o 1709 d/en 13 Marti blef holden Almindelig Waar og Sage ting paa *Reiste (Reigstad) med Mielde schibbr/eds almue Nærværende udj Kongl/ig May/estets \fogets/ Loulig forfald hans fuldmegtig Peder Borck, Bøigde Lensmanden Johannes Øfstemielde, og LaugRetted, Jens Hundhammer, *Guto Loftaas (Må vera Gaute Loftås, men iflg. Gjerstad-boka døydde han i 1700), Baste A?testa (Mest truleg Audestad), Johannes Ofste Mielde, Anders Hafre, Knud Vichne, Niels *Visset (Veset), og for Niels *Michmæle (Mit Mjelde) formedelst hans svaghed Mons *Ofstemæle (Øvste Mjelde),
Og blef da af fogdens fuldmegtig sat ting Liust tingfred og Almuen til ædruelighed og schichelighed formaned, dernest blef oplæst hans Kongl/ig May/estets allernaadigst udgangne forordninger og anden øfrighedz ordre for dette tings almue som forhen paa de Andre Waartings stæder Specificerede ere
Oplæst 3de bøxelseddeler udgifven af Hindrich Urdahl udj dend gaard Hvidsteen i Mielde schibbrede en hver paa 7 1/2 march Smør og 4 Kander Malt, dend 1ste udgifve/n til Knud
1709: 12b
Knudsen 2den til Lares Einersen og 3de til Joen Johannesøn, alle trende dat/eret d/en 18 Janu/arij 1709.
Klocher Enchen Anne Bang hafde Ladet indstefnt Anders og Jens Olsen tienende hos Stifttschriveren Seig/neur Herman Gaarman, formedelst en baad som schulle være Kommen til schais for deris forseelse for hinde ved hindis eget Nøst, til schadens betalling
Seig/neur Poul Johannesen møtte paa Anders og Jens Olsens Vegne, og Vedtog Stefnemaalet i hvor vel de Var ichun gifven otte dagis Varsel, som Stefne Vidnerne forKlarede
Johannes Ofste Mielde møtte paa Enchens *Vengne, og forKlarede at Stifttschriverens de tvende indstefnte tiener/ne hafde treched *hand (hans) baad oppaa hindis *stoe (støe) og Grund, siden Kom enkens baad hiem og blef optreched paa samme støe, og som bemelte tienere iche Kunde faa Stifttschriverens baad ud før end Enchens maatte først udsettis, blef dend Ved udsetningen af bemelte Anders Og Jens Olsen Støt i synder hvorpaa hand paastod schadens Restitution med paagaaende omKostning.
Poul Johannesen forKlarede paa de indstefntis Vegne at ingen af dem saag baaden førend hand Kom paa Land ei heller nogen andre, mens naar de Kommer Persohnlig til stæde da Vil de ædlig forKlare at baaden af dem blef schichelig ansæt, og da befantis som en anden brugelig baad at Være Læck.
Johannes Ofste Mielde forklarede derimod at baaden Var Roed 3 Mile Veis med, og efter optrechelsen paa støet iche befantis Synder Slagen mens efter udsettelse med dend, af Stifttschriverens tiennere Var dend synderslaget,
Afsagt,
Som disse tvende indstefnte iche Loulig er blefven Stefnt ihvorvel, Poul Johannesen paa deris Vegne tog til gienmæle, thi paaleggis Anders og Jens Olsen til først holdende Sommerting Persohnlig at møde og svare til Stefnemaalet efter Loulig Varsel I lige maade Vil og af enchen indstefnis de Mend eller Menischer som Kom med baaden til landz at forKlare i hvad stand de forlod dend optrechte og omstefnte baad
Efter paaberaabelse Var ingen meere som ville gaa i Rette,
Peder Borch paa dend forige Constituerede Sorenschriver Seig/neur Teistis Vegne tilspurte almuen som i de forige Waartings schibbreder om de noged paa hanne/m i nogen maade hafde at Klage, *svarede (svarede de) hannem lige som de andre og tachede hannem i Alle maader,
Thi blef Restantzerne oplæst og under forseigling udstæd
og tinget af fogdens fuldmegtig ophæved
1709: 13
A/nn/o 1709 d/en 15 Marti blef almindelig Waarting holden med Arne schibbr/eds Almue udj Store Sandvig, Nærværende, høyædle og Welbaarne H/er/r Etats Raad og Stifttbefalningsmanden Wilhelm de Tønsberg, Kongl/ig May/estets foged S/igneur Søfren Glad Bøigde Lensmanden, Børre Selvigen og LaugRetted, Erich Aalmaas, Mons Flachtvedt, \for Olle Sandvigen/ Johannes Tvedten, Mons Hiorteland, Jørgen Jordall, MarKus Hole, Johannes Tuenes, Baste Goubaas,
Og blef da oplæst Welbaarne H/er/r Stifttbefalningsmandens Constitution til Hinrich Weilandt Sorenschriveriet udj Nordhorlehn at betienne,
Kongl/ig May/estets foged fremstillede for Retten igien dend fange Willum Østensen \som for tinget i Bruknapen blef ført/ tillige med dend Kiste hand tilforn beKiendte stod paa Rasmus Rasmusens \schib/, hvor udj fantis hans enrouller seddel dat/eret 29 april 1704 under No: 14,
Fogden Satte i Rette efter hans bekiendelse giort tilforen at hand maatte Straffis efter Lovens 3de bogs 21 Capit/ul 16 art/icul som dend der Ville Rømme ud af Landet
Fangen hafde intet Videre efter tilspørsel at svare end hvis (det som) *hans (hand) tilforne har bekiendt ei heller noget til sin befrielse at fremføre,
thi blef afsagt,
Efter som fangen Willum Østensen self tilstaar at have Villet udsnige sig af Landet, og til dend ende Væred Nord i Fædie at Ville bortgaa med nogle hollandsche schibe der samme stedz var beliggende, og Strax derefter paa samme Vei hen efter igien, foruden andre exesser (Eksess = utsvevelse, utskeielse, voldsomhet) efter hans egen frivillig bekiendelse begaaet, thi Kiendis for Rett at hand efter Lovens 3de bogs 21 Cap/itul 16 art/icul straffis med fengsel og Jeren og frem sendis til Bremmerholm eller anden stedz, hvor Kongens Amptmand Ville ham henschiche til denne Doms fyllist Giørelse.
Seig/neur Cort von Lybeck efter schrifttl/ig Stefnemaal Dat/eret 22 feb/ruarij 1709 hafde Ladet indKalde en deel Vidner, om friseddels Negtelse af Consumpt/ions forpagteren Seig/neur Jacob von Wide, og hannem til Vædermælle, Stefningen fantis paa schrefven at Være forKyndt
Erich Joensen møtte paa Seig/neur Jacob von Widas Vegne og indgaf hans schrifttlig forsæt dat/eret d/en 15 Marti 1709 som blef oplæst,
Stefne Vidnerne forKlarede at von Wida Var ichun Gifven 18 dagis Varsel,
Erich Joensen hafde inted ordre at svare Vidre end hvis (det som) hand paa hans Vegne har i Rette Lagt, og ei ville tage til gienmæle
Andreas Levens paa Seig/neur Cordt von Lybecks Vegne paastod at Vidnerne
maatte afhøris
1709: 13b
Afsagt
Saa som af det indgifne Stefnemaal befindis at Jacob von Wide iche har faaet dend Warsel som Louven tilholder ei heller Erich Joensen paa hans Vegne haft nogen ordre at tage til Gienmæle, thi Gifvis Sagen Rom til en beleilig tiid, at Loulig Stefnemaal og varsel efter Loven Kand schee til Vidnernis ofverhørelse
Welbaarne H/er/r Etats Raad og Stifttbefalningsmanden foreholte Almuen om hvad Klage de hafde over Jacob von Wida Consumpt/ions forpagter for Bergen angaaende Malingen de det til hannem schulle indgifve hvilchet Sorenschriveren blef tilholt for dennem at forferdige, at dend til hans Kongl/ig May/estets Kunde fremsendis
Ilige maade blef at Stiftamptmanden fogden beordret, dend fange Willum Østensen, med første gaaende Leilighed tillige med hans Dom at fremsende til Bremmerholm.
Lanbert Harder Procurator i Bergen, efter Welbaarne H/er/r Stifttbefalningsmandens Resolution af 14 feb/ruarij 1709 at gaa i Rette, hafde paa Jacob Hinsis Vegne Ladet indstefne Daniel Warner for tvende Mølle Steene som hand af Sal/ig Didrich Hansen Møllers Enche schall hafve Kiøbt og bemelte hans tilhørende Var og til Vedermæle Stefnt Dirich Hansen Møllers Enche hvilchet Stefnemaal blef oplæst og Var dat/eret 28 feb/ruarij 1709.
Stefne Vidnerne forKlarede at de Var Stefnt en dag for silde,
Daniell Warner møtte og tog til gienmæle,
Lambert Harder indgaf og en attest af Herman Schrøder om bemelte tvende Mølle Steene Dat/eret d/en 13 Julj 1705.
Lambert Harder spurte Daniel Warner, om hand iche Var Vitterligt da hand Kiøbte Steenene om de hørte Jacob Hinsis til, hvor til hand svarede Nei, bemelte Harder paastod at Enchen maatte paaleggis at møde og Svare til Stefnemaalet
Afsagt.
Dirich Hansen Møllers Enche Allit paaLeggis herved til førstholdende Sommerting at møde til samme tiid Vil og Daniel Warner Warslis, hvor da Videre hvis Rett er schall gaais,
Chrestian Meierholts hafde Ladet indstefne Jacob Heints for 17 Rd: 8 s/chilling Gield, som hans Konnis forige mand schall have Været schyld til Sal/ig Jochum Gæverts boe Stefningen fantis paaschreven for hannem at Være forKyndt
1709: 14
Indgaf og extract af Sal/ig Jochum Geverts Registering efter hannem holden, videmeret af tvende mænd paa de omstefnte 17 Rd: 8 s/chilling dat/eret 13 Decemb/ris 1708.
Procurator Lambert Harder paa Jacob Heinsis Vegne producerede en original schiftte forretning holden 1701 d/en 2 Junij efter Elling Robbertsen provis Constabel imellem hans enche og Lifsarfvinger, udj hvilchen denne fordring er Kuld Kast og Enchen tillige med Arfvingerne fri Kiendt Ved schiftteforvalternis Decission, hvor til Jacob Heints sig henschiød og formeente Citanten denne Usveched schifte forretning, Ved Vedbørlig appellation \burde/ svechis, forinden hand denne fordring Kunde søge, i øfrige paastod hand erstatning for processens bekostning og en friKiendelsis Dom,
Chrestian Meierholts paastod at ham maatte forundis Dilation at Kunde faa *sigender sagen for ham Kunde betienne,
Derimod formeente Lambert Harder, at som sagen saa Reen og pur er procederet og udj dend iche beroer nogen Vitløfttighed, at hand da ingen Dilation maatte bevilgis
Afsagt,
Dend begierte Dilation bevilgis Citanten til Nest holdende Sommer ting, til samme tiid hafver hand i Rette at producere original schiftte Registeringen holden efter Sal/ig Jochum Gæverts, og Vil da til samme tiid Jacob Heints Varslis, hvor efter da schall gaais hvis Rett er,
Rasmus Ingebrichtsen hafde Ladet indstefnt Anne Plom for 2 Rd: børnepenge hun schall være schyldig hannem efter Registering holden efter Simen Jacobsen for hvis børn hand er formynder, at betalle hannem dem med forvoldende omKostninger, producerede dernest Registeringen af Sorensch/river Hans Teiste udstæd d/en 27 Martj 1705,
Anne Plom møtte iche ei heller nogen paa hindis Vegne,
Stefne Vidnerne Lensmanden afhiemlede Stefnemaalet og forKlarede at det andet Stefne Vidne Niels Hiorteland Laag syg
Rasmus Ingebrigtsen paastod efterdj hun iche møder hun da maatte Leggis Laugdag for til Neste ting
Afsagt,
Anne Plom foreleggis herved Laudag til Neste ting at møde og svare til sagen, under 1 Rd: straf,
Ingebor Monsdatter hafde indstefnt Marte Masdatter for slagsmaal paa hinde at Lide efter Loven,
Marte Masdatter møtte og Vedgich at hun hafde slaget hinde med en Stoch fordj hun hafde Lofvet hinde en
1709: 14b
Ulløche, hvilchet Ingebor Negtede {; Anne Bochholt} \og ei Kunde bevise/
Fogden Satte i Rette at Marte Masdatter for Stafs hug burde bøde efter Lovens 6 bogs 7 Cap/itul 8 art/icul
Afsagt
Som Marte Matsdatter for Retten Vedgaar at have Slaget Ingebor Monsdatter med en Stock, thi bør hun derfore efter Lovens 6 bogs 7 Cap/itul 8 art/icul bøde trende Sex Lod Sølf, og hvis hun iche hafver at betalle med da at straffis i fengsel hos Lensmanden i fiorten dage paa Vand og brød,
Udj dend Sag som Lensmanden Børge Selvig til Kongens Sigts beobagtning hafde indstefnt Niels Sognsta formedelst penge hans tienner Halver Ifversen schulle have taget fra ham og hand siden igien til sig taget, mens som stefne Vidnene forKlarede at Niels Sognsta Laag svag og iche Kunde Komme Halver Ifversen iche heller møtte,
thi blef afsagt,
Niels Sognsta tillige med Halver Ifversen Vil til førstholdende Sommerting igien Varslis, og til sagen at svare;
Kongl/ig May/estets foged S/igneu/r Søfren Glad Lod opbiude 1 1/2 Løb smøer udj dend Gaard Mellingen Marie Virginis Præbende om nogen dend for bøxel og Landschyld frihed paa Visse Aar Ville antage, mens ingen denne Gang indfant sig paa tinget dertil
Peder Borck paa dend forige Constituerede Sorenschriver Seig/neur Hans Teistis Veigne tilspurte Almuen Lige som i de forige schibbreder paa tingene, om de noget i nogen maade paa hannem hafde at Klage, hvortil de svarede Nei ligesom de forige schibbr/eders almuer, mens tached hannem for ald dend tiid hand hafde Været deris Sorenschriver,
Almuen blef tilspurt om nogen Ville gaa i Rett mens ingen for Retten
indfant sig, thi blef da Restantzerne oplæst og under forseigling
udstæd, samt tinget derefter af fogden ophæved!
Anno 1709 d/en 6 april indfant sig hos mig udj Kongl/ig May/estets fogedz S/igneu/r Søfren Glads Nærværelse, Jacob Nielsen Møllendahl paa egne og hans Konnis Vegne tillige med Hinrich Korts, og paa Anne Antonisdatter Floens Vegne Peder Baltzersens, angaaende nogle Skieldzord som de imellem hinanden hafde schiftted, og de dend \6/ Martj for Retten paa Vaartinget som holtis paa Møllendahl
1709: 15
i Skioldz Skibbr/ede, hvoraf den ene Sag til doms blef optagen og dend anden anhengig giort, og indgaf de derom en forligelsis Skriftt mellem dennem opRetted som de begierede i protocollen at maatte indføris og til førstholdende sommerting for Retten oplæsis, hvilchen Var saaledis meldende,
Dend tvistighed som udj nogle ord er falden mellem os underteignede, hvor af har Reist sig en trette og U-eenighed, af hvilchen Sager dend ene allereede er optagen til Doms Dend anden sag Ved Stefnemaal giort til process anhengig, Mens som Retten forefant sagerne af de beschaffenheder og Raadeligst for parterne de schulle sig i Venlighed inden Dom i Sagerne gich sig med hinanden forlige, og saa derved processerne imellem dennem paa begge sidder Gansche ophæve døed og magtisløs at være, Dette samme af Dommeren og Retten Giorde forslag Vi og hermed paa begge sidder indgaar, tilstæder og Samtøcher; at alle hvis hastige og Ubesindige ord paa enten af sidderne Kand Være talt, schall her efterdags Være Død og Magtisløs, og iche Voris Erlige Nafn og Røgte paa nogen af sidderne i Ringeste maader at præjudicere til nogen forKleinelse, samt og herved processens omKostninger paa begge sidder ophæved, og saaledis efter denne forEening ere Venlig og Kierlig med hin anden forligte Derhos Lover Vi paa begge sidder at ingen af os schall paaføre hinanden nogen Skade og fortræd af Voris hafvende bester, være sig enten hæst fæ eller Smaller hvoraf sig nogen Ulempe her efterdags meere schall kunde entstaa, og ellers at omgaais og Leve tilsammen som erlige og fredelige Naboer og Grander Sømmer og anstaar, At dette saaledis Urøggelig holdis og eftterlevis schall, haver Vi begge Voris hænder underschrevet, og ieg Anne Antonidatter paa min side Venlig begiert S/igneu/r Peder Baltsersen */: som Laugverge og S/igneu/r Niels Blegen, og ieg Lusi Christophersdatter iligemaade paa min side Venlig begiert Hinrich Korts og Jochum Skaale dette med os til Vitterlighed at underschrive
Bergen d/en 4 april Anno 1709
Anne AAD: Antonidatter, Lusi Christophersdatter
til Vitterlighed som LaugVerge, Til Vitterlighed efter begier
Peder Baltzersen, Hinrich Korts,
Niels Blegen til Vitterlighed Jochum Skaale
************************