1707
1707: 166b
Anno 1707 d/en 30. Maij Er paa S/igneu/r Thomas Buschis och Eleazar Christensens ansøgning, eftter Fogdens S/igneu/r Søfren Glads opnefnelse til Sex Laurettismend eftter foregaaende forbud och paafølgende fembte Stefne eftter Loven, udi een Sag och twistighed mellem de ofvenmelte Sagsøgere och citanter paa dend Eene Side, och Schipper Jan Wellomsens Hustro Elisabet *(ope rum) paa den anden Side /: angaaende it bolwerchis nedleggelse af bemelte Elisabet Jan Wellomsens til pachboders paabygning paa den nordre side af Thomæ Buschis forhen opsatte Søboder, hvorWed citanterne Siuntis, at Elisabet Jan Wellomsens, Wed hendis udWiisning til bolwerchets nedleggelse Wil Komme dennem fornær, och til alt for stoer præjudice Wed deris indfart :/ it particular ting och Ret Sat och holden paa aasteden i Store SandWiigen, da nerWerende Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Søfren Glad med Laugrettismend, Hans Pedersen och Rasmus Ingelbertsen Reebslagere i SandWiigen, Børge SelViigen, Niels Hiorteland, Mogns FlagtWet, och Jørgen Jordal,
Da eftterat Retten af fogden War sat Fremstillede sig først citanterne Thomas Busch och Eleazar Christensens qvinde Ciciliæ IdeWarts, paa den anden side møtte ochsaa Elisabet Jan Wellomsens, och Paa den ærværdige mands H/er/r Christopher Gaarmands Wegne fremstillede sig S/igneu/r Jacob Købke, som blef tilspurt om sin fuldmagt hertil fra Jordeyeren H/er/r Christopher Gaarmand dertil hand Swarede at hand ingen Schrifttlig fuldmagt hafde, ey heller nogen missive fra H/er/r Christopher herom, mens mødte alligeVel paa hans Wegne och Wilde Svare til Stefnemaalet och sagde end Widere, at hand gav Elisabet *Johan Wellomsens forloV at bygge sine boder for citanternis boder och nøsters dørre, saasom hand sagde at Thomas Busch hafde intaget och bebygt mere grund, end hannem Var tillat.
1707: 167
Och som H/er/r Christopher iche War hiemme men udi loulig forfald \i Hardanger/ møtte hand paa hans Wegne.
Thomas Busch herimod protesterede och iche Wilde antage Jacob Købke som fuldmegtig, eftterdi hand iche hafde nogen Schrifttlig och eftterretlig fulmagt fra grundeherren, och Som denne Thomas Buschis paastand er conform med Loven, Saa Kunde ieg dend iche frafalde, och derfor S/igneu/r Jacob Købke Som fuldmegtig denne sinde iche antage, før hand sig med bedre Schrifttlig ordre eller fuldmagt faar forsiunet.
Mattias Hougsdal paa bygningsmendenis Wegne møtte ochsaa for Retten.
Citanterne fremlagde dernest, først Kongl/ig Maj/este/ts fogdis Schrifttlige forbud paa bygningen, dereftter deris Schrifttlige Kaldseddel som bleV læst.
Noch fremblagde Thomas Busch Sit bøxle och bevillingsbrev af H/er/r Christopher Gaarman udgiven d/en 24. Julij 1705 Som och bleV læst. Noch fremblagde hand een missive fra Johan Gaarmand Dat/eret 3. Aug/ustij 1705 angaaende hans bygnings opsettelse, som formaner hannem iche at Kom/m/e andre for nær och til hinder med sin bygning. Noch producerede hand een videmeret copie af it H/er/r Christopher Gaarmands missive til Schipper *Johan Willoms/en Samme grundetvist angaaende Dat/eret Ous d/en 4. April 1707. Noch fremblagde hand Sit Schrifttlig forset som och blev læst, samme var och underschrevet af Cicilie Eleasar Christensens.
Cicilia Eleazar Christensens Sagde sig \nu/ ingen breve at have at fremblegge,
Saasom alle hendis brewe udi Seeniste brand blev opbrent, ellers berettede
hun, at hun sine boder och nøst hafde Kiøbt for omtrent 11
á 12 aar siden \paa auction/ och War det nu ofver 20 aar siden samme
boder och nøst har Weret bygd, och er alt siden den tid, aldrig
nogen paa anche (påanke) eller paatale Wed stefnemaal eller i andre
maader Weret paa samme boder før nu af Elisabet Jan Wellomsens denne
tvistighed er begynt,
1707: 167b
beraabte sig ellers paa Sit auctions Kiøbebrev at Wille her for Retten foreschaffe om fornøden giøris.
Elisabet Jan Wellomsens fremblagde herimod først Sin bøxel och beWillingsSeddel til hindis grund, af H/er/r Christopher Gaarman Dateret d/en 9. Junij 1706 som bleV læst. Noch een Missive fra H/er/r Christopher Dat/eret Ous d/en 2. Martij Anno 1707 *Johan Wellomsen tilschreVen som och blef læst. Flere breWe sagde Elisabet Jan Wellomsens Sig iche at hafve nu at fremblegge, mens holt Sig fast Wed hendis bøxle och beWillingsbref, och formeente Busch med sin Nøstegrunds bygning Var Kommen for Widt och hendis grund fornær, mere end hans beWillingsbreV ham tillader, begierte derfor at Rettens middel Vilde tage steden nøye udi efttersiun, och maale hvad af Thomas Busch er bebygget, at deraf Kand erfaris hvorWit hand er Kommen ofver sit maal och med sit nøst hende fornær.
Mattias Johannes/en och Rasmus Joensen her udi SandWiigen boende, Som hafde Weret StefneWidner i denne sag, fremstod eftter begier af Retten, och afhiemblede med deris Eed, at de dend 24. Maij nest leden begge Ware paa Ous Prestegaard med original Stefnemaalet, och som hverchen Presten da self ey heller hans Kieriste eller nogen af børnene Ware hiemme, AnKyndede de deris ærinde til tienistefolchene i huuset och leWered dem een copie af Stefnemaalet Som de hafde med sig, med begier at de Vilde leWere det til H/er/r Christopher, saa snart hand Kom hiem.
Hernest forføyede Wi os til Steden at besigtige och bygningen at maale eftter parternis paastand Som Wi befant saaledis at Thomas Buschis boeder med nøstet haver dend lengde, fra dend Westerste Ende och til dend østerste Som er it Styche op paa næset Ved landet in allis 33 Sælandsche allen (Sjællandsk alen = 63,26 cm. Påbudt i Noreg 1541 til 1683), Saa at
1707: 168
nøstet som strecher sig langs med landet hafver af denne benefnte lengde de 13 allen, och boderne som Strecher sig udi øst och West der uden for, 20 alen, Saa at Busch paa saadan maade udi dend lengde øst och West, hafver bebygget ofver och mere end hans bøxel och beVillingsbref udwiiser 9 Sælandsche allen.
Ellers udi den østerste Ende Wed landet, Strecher sig nøstets lengde udi Sør och nord, och er lengden der paa nøstet 20 allen och 3 1/2 qVarter, mens Wed dend østerste ende af boderne paa nøstets Westre Side er det udi Sør och nord ichun 19 1/2 all/en langt, som Kommer deraf at bygning er noget SchieV sat, och hafver Busch Saaledis paa den østerste ende nermeste landet bebygt ichun 3 1/2 qVarter mere end hans bøxelbreV tilholder mens igien paa dend Westre Side af nøstet 1/2 allen mindre end hans rette lengde der burte Were.
Her uden Eller neden for, paa den Westre Side, Staar hans boder tet an udi nøstet Som er bygt med deris lengde udi øst och West, hvor boderne udi dend øfverste och østreste Ende tet an udi nøstet med Svalen och alt uden *navs (novs) er ichun 16 allen bred, der det burde eftter hans beWillings maade Were 20 allen, Saa at nøstet der Schyder uden for och lenger nord 4 allen och 3 1/2 qVarter, och paa dend Westre Ende er Søbodernis *brede (bredde) ichun 15 all/en och 1/16 deel alt uden navs, der det dog burde eftter beVillingsbreVets indhold och maade Were 20 allen. Saa at Busch udi alt har bebygt 9 allen for langt och ofver hans maal, udi øst och West, mens udi bredden, SaaWit hans boeders brede burde Veret, har hand bygt imellem 4 och 5 allen Smalere end hand burte, och hans beWillingsbreVs maal och maade tilholder
1707: 168b
hwilchet Busch forKlarede Saaledis nødvendig at motte Lave sin bygning, formedelst hand eftter Johan Gaarmands ordre paa sin faders Wegne, iche med sin bygning motte Komme saa nær siden, af Johan Pegelovs och Niels Buschis boder, Som staar nest Sønden for hans, Som hand Wel burde, och uden deris Schade Kunde Schiet.
Dernest maalte Wi Rummet och Distantzen mellem Thomas Buschis boder och bygning, och bemelte Pegelaus och Niels Buschis boder, som befantis Wed dend Westre ende 4 allen 3 1/2 qVarter och Wed dend østre ende 9 1/2 allen lige ofver och War paa ingen af begge disse boeder paa disse Sider Som Wender imod hin anden enten nogen *Winde (heiseanretning, eller vindu?), dører eller indgang, Saa disse bygninger, Wel, och uden al hinder paa begge sider Kunde staaet nermere sammen, Som da meget Kunde foreKommet denne parternis Stridighed.
Endelig maalte Wi ochsaa Distantzen mellem Cicilia Eleazars boders hiørne, hvor hun och haVer Sin trappe och indgang i boderne, Som Wender Sør imod den øfverste och norderste ende af Thomas Buschis nøst hvilchen Distantz noget Schraat ofver-maalt War 25 all/en alt Sælandsch maal.
Endelig som parternis Stridighed meget bestaar derudi, enten Thomas Busch har bygt, det, som hand har formeget udi lengden i Øst och West, enten for nær op \til och/ paa landet, eller och for langt ned och West udi Wandet, eller och draget Sin bygning for langt fra Pegelaus Bygning paa dend side nord eftter, Saasom beVillingsbreVerne paa Begge sider, aldeelis ingen tydelig eftterretlighed der om giVer, eller melder, hvad Distantz nogen af Bygningerne schal haVe enten nord eller Sør, Øst eller West fra hin anden til in fart,
1707: 169
eller och fra landet bierget eller fieremaal,
Saa beraabte sig parterne herom \nermere/ paa Vidnisbyrd, at beWiise hvorledis dennem af grundeherren er udWiist och Sambtycht deris bolVerch och bygninger at Sette, hvilche Widner Elisabet Jan Wellomsen udnefnte at Wære Mattias Schaffer, Knud i Alvøen, Ole Hinrichsen, och Jacob Købken, Som hun agtede for Retten loulig at indKalde til hvilchen tid sagen igien Kand blifVe berammet at foretagis, och med dem da beViise, steden hende at Vere af Jan Gaarmand och Jacob Købke udWiist hvor hun Sin bygning Schulde sette.
Thomas Busch beraabte sig paa Mogns Schaffer och *tvende (trende) bygningsmend naunlig \Niels Alvær/ Siuver Echeland och Anders Dale, til Widne, at forKlare hvad ord och adWarsel \til/ Elisabet Jan Wellomsens af hannem er Schied, før hun \paa/ sin grund hafde faaet beWilling och bøxelbreV, hvilche hand och begierede tid til at indstefnins om deris eedlige forKlaring at giøre til sandheds opliusning.
Widere hafde parterne iche paa nogen af Siderne denne gang at frembføre.
Afschiediget.
Som parterne paa begge sider beraaber sig paa Widnisbyrd til sagens \och sandheds/ nermere opliusning at føre, det och besynderlig giøris fornøden, eftterdi denne Stridighed iche lettelig til adschillelse mellem parterne Kand opløsis af beWillingsbreVerne paa nogen Side, herhos ochsaa nødWendig behøwis grundeherrens egen forKlaring ok ligning til det beste, nu betimelig, før *Johan Wellomsen med Sin forehaVende bygning Widere fortfarer, eller och saadan authoriseret fuldmegtig paa hans Wegne, Som eftter Loven
1707: 169b
Kand och maa Were antagelig, Saa formedelst Saadanne loulige aarsager Schyld, gifvis denne sag Rum til nest Kommende mandag igien som er dend 6. Junij førstKommende, da igien herom at møde paa aasteden, til een Endelig *adschillelst, til hvilchen tid den ÆrVærdige mand H/er/r Christopher Gaarmand som Grundeherre igien af citanterne betimelig bør Warslis ligeledis deris paa begge sider paaberaabte Widnisbyrd til samme tid føris, och midlertid forbliVer det giorte forbud til bygningsmenderne, paa *Johan Wellomsens bolVerch at nedlegge paa grunden for nær Thomas Buschis opsatte nøstedørrer, udi sin fulde valeur endnu intil om denne sag och tvister endelig er bleVen Kient och dømbt, uden parterne disforinden Kunde Komme til Een mindelig foreening.
Denne foregaaende Sag er midlertid mellem parterne bleVen foreenet och
derfor ophævet,
Anno 1707 d/en 15. och 16. Junij Er Almindeligt Sommers Schatte och Sageting Holden udi Sartor Schibrede med Samme Schibreds tilstede Werende almue nerWerende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Søfren Glad, med bøyde Lensmanden Anders Bildøen och Laugrettismend, Mogns och Anders Lærøen, Ole Børnæs Ole Algrøn, Hans Algrøen, Amund Foldnæs Mogns Foldnæs udi Ole Kobbeltvets Sted, och Knud Bache.
Da eftterat Retten af fogden udi Kongl/ig Maj/este/ts nafn War sat och tinget begynt, er almuen først formanet til fredelighed och Schichelighed
1707: 170
medens retten och tinget Warede;
Dernest blef læst følgende antegnede høy Kongl/ig brefve och befalninger, och andre høye ordre nemblig
[1] Schatteforordningen for dette aar 1707 Dateret KiøbenHafn d/en 22. Febr/uarij 1707 hvilchen ere udi all indhold liig formig med dend som War forleden aar, och er ord for ord indført udi denne samme protocol, fol/io 55
2 Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste befalning at alle proprietarier, som enten Self holder folch paa deris AWlsgaarder, eller har dem bortforpagtet udi dette fogderi schal Svare och giøre alle rettigheder lige med bonden, och Komme bonden til hielp udi alle de ting som bøyden er angaaende och i Saa maader Svare under Sorenschriveren i alle tvistigheder aulsgaarderne angaaende Dateret Kiøbenhafn, d/en 10. Maij 1707.
3 Kongens forbud om heste och hoppers udførsel af Norge, Dat/eret Kiøbenhafn d/en 8. Febr/uarij A/nn/o 1707.
4 Kongl/ig allernaadigst befalning om perlefangsten udi Christian Sands Stiftt och StaVanger Ampt Dat/eret Kiøbenh/afn d/en 14. Maj 1707.
5 Kongl/ig forordning om forhold med Strandede Schib och gods, Dat/eret Kiøbenhafn d/en 21. Martij 1705.
Hernest forelæste fogden for Almuen een høy øfrigheds ordre, och een maade til tierebrenderiets beqWemmeligste fortsettelse, med tilspørgelse til Almuen om her udi Schibredet Kunde Wære eller findis nogen leylighed til tiærebrenderi, dertil de Samptlig Svared ney at her findis hverchen træ eller rødder dertil.
Fogden tilspurde Almuen dernest, om de nu hafde forferdiget Waren, Som dennem saa AlWorlig eftter Høy-Øfrigheds befalning er tilsagt och foreholt, dertil de Svarede ney, at dend endnu iche War ferdig giort, mens de loVede at de den nu strax schulde forferdige, hvilchet fogden dem och \nu/ alvorlig befalede, under Vedbørlig straf for ulydighed, om de det iche strax eftterkom.
1707: 170b
Noch læst Kongl/ig Allernaadigste privilegium til Mag/ister Niels Smit, om at Sette een dygtig person til Gastgebere udi Buchen 2 mile Synden for Bergen, gifven først af S/a/l/ig/ Høyloflige ihuKommelse Christian 5to udj Kiøbenhafn d/en 20. Jan/uarij 1685 och allernaadigst confirmeret af voris itzige allernaadigste Konge Friderico 4to d/en 3. Julij Anno 1700.
Noch læst Jochum Piils udgifne Schiøde til sin broder Peder Piil och hans hustro paa hans Odels tilhørige huuse alle som findis bestaaende udi det fischeVær Glæswær Dat/eret Berg/en d/en 23. Maj Anno 1707.
Noch læst Abel Laersdatters udgivne Bøxelseddel til Marin Gunder Lassesen paa 2 pund och 6 march fischis leye udi dend Jord Lille Songal Dat/eret Fure d/en 15. April 1707.
Noch læst Madame Mariæ Elisabet S/a/l/ig/ Weiners udgivne Schiøde til Niels Rasmus/en och hans arVinger paa 2 bismerpund Smør med bøxel och anden rettighed udi den gaard Søre Biørøen i Sartor Schibrede beliggende, Dateret Berg/en d/en 18. Dec/embris 1706.
Noch læst Ciciliæ Christiansdatter Ruis, paa Sin Mormoder Abel S/a/l/ig/ Christen Bertelsens Wegne udgifne bøxelseddel til Ørge Hans/en paa 22 1/2 march fischis leye udi den gaard Nordre Biørøen i Sartor Schibred, Dat/eret Berg/en d/en 12. April 1707.
Nock Læst S/igneu/r Christian Hansens udgifne Bøxelsedel Paa Madame Abild S/a/l/ig/ Christen Bertelsens vegne, til Peder Ellingsen, paa 22 1/2 march Smørs leye, udj dend gaard Nordre Biørøen j Sartor schibrede, dat/eret Fure d/en 26 Martj 1706.
Nock Læst dend Hæderlige mandz H/er/r Ottho Friderich Varbergs udgifne pante-Obligation, till hæderlig og wellerde mand Mag/ister Nicolaus Stabel, paa Capital 200 rdlr: Dateret Bergen dend 7de Junij A/nn/o 1706.
Hernest Som ingen breVe mere fremkom beroede med sagernis foretagelse till d/en 16. Junij eftterat Schatterne Var anammede.
1707: 171
Kongl/ig Maj/este/ts foget Hafde stefnt Knud i Buchen for begangen Slagsmaal paa vicitereren Mattias Droschou d/en 1. Novembr/is 1706, een Helligdag, eftter bemelte Droschous derom Schrifttlige angivelse, herom War och Knuds tienistepige Birgete Pedersdatter Stefnt, for hun Schal samme dag och tid Slaget Droschous hustru, saa<Velsom> \hannem Self/ derom begge at lide tilbørlig domb til straf. Hertil War och bemelte Droschoug Stefnt sin AngiVelse at beWiise.
Alle de indstefnte møtte for Retten,
Knud i Buchen Svarede mod denne tiltale at hand iche hafver Slaget Mattias Droschou mens allene Wiist ham døren fordi hand begnede ham uhøflig, mens hand Wilde dog iche gaa sin gang.
Birgete Pedersdatter forKlarede och negtede iche at hun io hafde samme tid Slaget Mattis Droschougs hustru fordi hun Schuede hende Wech da hun Wilde schille Knud och Mattias ad Som War sammen udi Kammeret Wed Stuen och saag hun at Mattias hafde Knud i haaret, mens om Knud hafde hannem igien i haaret, det Kunde hun iche for Vist Sige.
Knud i Buchen beraabte sig paa Widner i denne sag til nermere forKlaring, nemblig Schipper Herman Giering, och noch 4 af Marcus Lax Sine Schibsfolch, til at beViise at hand <da> er Woldelig ofverfaldet af Mattias Droschou begierte derfor tid til samme Widner loulig at føre.
Afsagd
Knud i Buchen beVilgis denne begierte Dilation, at hand inden nest Kommende Høsteting, Kand udi Bergen loulig Søge och føre disse paaberaabte Widnisbyrd, Saa Schal da naar dette er Schied, eller och disse
1707: 171b
Widner godWilligen Wil Svare til denne Ret, til nestholdende Høsteting, da schal nermere Worde Kiendt i sagen hvis Ret Kand medføre, til hvilchen tid Mattias Droschou SaaWelsom Berte Pedersdatter igien bør stefnis och møde, saasom, Sagen och dennem eftter dend giorte bekiendelse Wil paagielde formedelst Slagsmaals ØVelsen.
S/igneu/r Jacob Widing foget ofver Lyse Closters gods hafde Stefnt Niels Hambre at lide Wedbørlig domb, for hand har understaaet sig uden loulig Warsel och adgang at bemegte sig Colben Førlands Toschegarn, som hand hafde udsat for sit eget leyemaal.
Paa S/igneu/r Widings Wegne møtte Mons/ieu/r Jan Bager, med sig hafvende de Klagende fra Førland, som Torschegarnet eyede nemblig Karen och Colbiøn Førland.
Niels Habre møtte i egen person och Svarede, at hand tog dette garn for sit eget OdelsJords Land, och paa Sin egen grund, der hand formeente ingen burde Sette toschegarn imod de derom ergangne domme Som hand och nu udi Retten fremb lagde nemblig een hiembtingsdomb, och een Laugtingsdomb passeret d/en 20. Junij 1703 hvilche for Retten bleV læste, dertil Niels Hambre Sig och fast holt, och formodede at hand ingen uret har giort, men mere rettet sig lige eftter Samme domb, som er giVen til een almindelig rettesnor for alle i dette Schibred.
Bager refererede sig til LoVen och meente at Niels Hambre har giort ulouligt idet hand har taget Sig til rette, och i det Øfrige unschylte disse fattige Førlands mend
1707: 172
at de iche har Weret Widende om dend ergangne Laugtingsdomb.
Som parterne ey mere hafde at fremføre Er i denne sag Saaledis dømbt och afsagd.
Eftter de i Rette lagde domme seeis, at alle i almindelighed i dette Schibrede ere forbudne at bruge toschegarn, undtagen 8 gaarder, som udi Laugtingsdommen specialiter ere melte, och den frihed giVen Toschegarn for deris eget land och udi deris egen polder at bruge, hvoriblant Førland iche er med nefnt, Men som Førlands opsidderne ere med under det almindelige forbud i Laugtingsdommen, och de dog brugt och udsat dette torschegarn, da som samme domb befaler een hver som saadan Torschegarns misbrug fornemmer at de maa have magt, garnene at optage och anholde, och hende domb oVer de Schyldige til garnenis forbrydelse, Saa hafver Niels Hambre Wed dette garns optagelse Sig aldeelis intet forseet, mens frikiendis gandsche for denne citantens tiltale, och som Førlands opsidderne undschylder sig ey at have Weret Widende om denne ergangne Laugtingsdomb, det och er første gang de med dette torschegarns brug er betreffet, Laugtingsdommen iche heller befindis for dennem nogen tid forKyndt Saa frikiendis de denne gang for deris garns forbrydelse, Men Niels Hambre bør leWere dennem deris Toschegarn igien, dog paamindis och forbydis dem hereftter at bruge det, her, Saafrembt de da ey til nermere och høyere straf Vil Vorde anseet.
1707: 172b
Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde Stefnt Ole och Simen Schouge eftter førrige tiltale til nestleden Høsteting, formedelst modWillighed och ulydighed med at holde ting, derfor nu at lide tilbørlig domb, eftterdi de iche eftter Seeniste løftte Sagen Har afstillet.
Hans Schouge møtte paa sin Søns Ole Schougis wegne, och War druchen och brugte for <NB> Retten een unyttig mund, och Swor, at hans søn aldrig Schulle lide nogit der for, eller give noget for dette til de fattige, Som Retten hannem foreholdt.
Simen hafde eftter Seeniste afschied til høsteting beqVemmet sig at holde ting, och gav gode ord, och bad omforladelse,
Afschiediget
Som Simen Schouge nu holder ting och har beqVemmet Sig til lydighed, Saa frikiendis hand denne gang, mens Ole Schouge {bør} for sin modWillighed och ulydighed imod loven, och dend Schyldighed hand saaWelsom de andre Schibredets bynder pligtig er ting at holde, Som hand har Wegret. Ti bør hand derfor for saadan forseelse denne gang bøde til de fattige 2 march 8 s/chilling Som fogden anammer och uddeler, och hvis hand samme iche betaler godVilligen inden 15 dage hereftter, da schal det udsøgis i hans boe Ved namb och Exsecution eftter Loven.
Dend Sag mellem Jens SollisWiig och Rasmus SollisWiig, bleV for Retten med fogdens Sambtyche forliigt, Saaledis at Jens SolisWiig bad Rasmus om forladelse, igientog sit Schielsmaal och *erlered (erclered) Rasmus SollisWiig for een Ærlig mand och som hand var een fattig mand, blef ham al boed eftterlat.
1707: 173
Abraham Wessel hafde ladet Stefnet Sine Landbynder Jacob Hommelsund och Enchen Brite Hommelsund nu til een Endelig nambs och Exsecutions domb at lide, til betalning eftter dend, her til nestleden aar 1706 Sommersting passerede domb, om hans tilKommende huseboed paa bemelte gaard Hommelsund, efttersom ingen Rettelse eller fyllistgiørelse eftter seeniste domb af dem Schied er, mens mere hensidder til gaardens och husenis ydermere forderWelse och ruin, och hensetter alle midler til reparationen, saa Siden aldeelis intet bliver til ofvers til aabodens reparation, hvorfor citanten nu Var nød til betimelig at Søge och consevere sin Ret.
Paa Jacob och Brite Hommelsunds Wegne Møtte nu ingen i Rette.
Ole och Niels Glesnes, som StefneWidner i denne sag forKlarede, at de for 14 dage siden hafde stefnt baade Jacob och Enchen Brite, om denne huseboeds sag at møde til dette sommersting.
Afsagd.
Som udi denne Sag er endelig Kiendt och dømbt udi, nestleden aars sommersting d/en 25. Jun/ij 1706, Saa bør Samme domb eftter leVis och fyldistgiøris af Jacob Hommelsund och Enchen Brite Hommelsund, med aaboeds betalning, eftter det *mens (mends) besigtelse Werch och taxering, som da er i Rette lagd, beløbende dend Summa 59 Rixdaler 3 March, deraf paa Jacobs part Kommer de 39 Rixdlr 2 march och paa Enchens part 20 Rixdlr 1 march, med hver sin andeel omKostning derforuden hvilchet nu hos dennem bør ud{søgis}\redis/ af deris boe och haVende midler inden 15 dage hereftter under namb och Exsecution eftter loven.
1707: 173b
Abraham Wessel Hafde Stefnt Hans Laersen Tøsøen for gield 3 Rixdlr 1 march, domb at lide til Schadisløs betalning.
Hans Laersen Tøsøen møtte personlig for Retten och tilstoed det paastefnte retmessig Schyldig at Were, och sagde Sig intet andet til betalning at hafve end de penge som hand Schal hafve for sit huus, hos Mogns Nielsen Løningen som tiente paa Phanøe, hvor paa ham rester ichun 4 Rixdlr mindre 1 march det øfrige har hand alt opbaaret,
Citanten paastoed dom til sin betalning at nyde udi disse hos Mogns Nielsen resterende 3 Rixdlr 5 march, for huuset, eftterdi Hans Laersen ingen andre midler haVer at betale med,
Afsagd
Eftterdi Hans Laersen tilstaar citantens fordring Retmessig at Were, ti bør hand de 3 Rixdlr 1 march til Abraham Vessel betale med 2 march til dato forVolte omKostning alt inden 15 dage under namb och Exsecution eftter Lowen, och som Hans Laersen har forKlaret Sig ingen andre midler til betalningen at haVe, end de tilstaaende 3 Rixdlr 5 march hos Mogns Nielsen, Saa bør Samme penge blifve for citanten beholden til Sin betalning med all paagaaende omKostninger, til Schadisløshed saaVit de tilstrecher.
Paa førrige fogeds S/igneu/r Mas Holms Wegne fremstoed for Retten Mons/ieu/r Peder Borch och begierede at Almuen motte tilspørgis och deris Sande forKlaring protocolleris om hvorledis de har betalt Kongl/ig Maj/este/ts anpart Korntiende til fogden Mas Holm, alt Siden bemelte Holm fich Samme Kongens tiendepart udi opbørsel, nemblig fra det aar 1697, {til} inclusive Saalenge hand den opbaaret haver.
1707: 174
Herpaa Almuen och Laugrettet Svarede eenstemmig at Mas Holm iche i al sin tid har opbaaret Kongens tiendepart \Korn/ anderledis eller høyere end, Som Biscoppen forhen dend lod opbære.
2 Hernest tilspurte hand dem om noget Wrag er her i Schibredet {er} falden udi de aar fra -97 inclusive til Wraget er bleVen forpagtet. Dertil almuen Svared at intet Wrag her i Schibredet er falden \hverchen/ fra det aar 97 inclusive {til} eller \lenge/ før den tid, før nestleden aar 1706 dend *Musæhowische Wragtalg.
3 Tilspurdis Almuen hvormange Marin Legder her udi Schibredet er, dertil almuen Svared och forKlared at her udi Schibredet er 16 Marin Legder.
4 Om Schydzens betalning udi all Mas Holms tid attesterede Almuen at de altid derfor har nydt rigtig betalning eftter Schatteforordning.
Paa fogdens tilspørgende til Almuen og Laugrettet om de trende Jorder her udi Schibredet nemblig, udi Obsøen 9 march Smør, udi Spiellde 15 march Smør, och Brattenborg 12 march Smør, om disse Jordeparter iche har Weret øde och usaade baade forleden aar 1706, saaoch dette aar, derpaa almuen forKlarede at disse Jordeparter i nogle aar har Weret øde och mest huse løse.
Hermed som ingen Sager mere til dette ting Var er tinget Endt och opsagd.
Anno 1707 d/en 17. och 18. Junij Er almindeligt Sommers Schatte och Sageting Holden paa Den Jord Damsgaarden i Schiold Schibred Som S/igneu/r Søfren Sehuus allene bekostede,
1707: 174b
Da nerWerende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Søfren Glad med bøyde lensmand Laers Dyngeland och Laugrettismend Laers NødtVet Niels Dingeland, Iver Sædal, Knud Riple Michel Midtue, Michel Myrdal, Paul Bynæs och Halvor Biørndal.
Da eftterat retten af Kongl/ig Maj/este/ts foget War Sat och begynt, och Almuen formanet til Edruelighed fred och Schichelighed medens tinget och Retten Warede, da ere och først her til dette ting læst de høy Kongl/ig ordre och befalninger, Som forhen igen paa Sartor Schibreds ting ere læste och udi protocollen om \er/ Mentioneret fol/io 170,
2 Nock Læst, Kongl/ig May/este/ts Allernaadigste udgangne Forordning om Land-Militien udj Norge, dateret *Kiøbenhafun (Kiøbenhaufn), dend 28 February Anno 1705.
3 Kongl/ig May/este/ts allernaadigste Forordning, om tvende Sessioner for Land-infanteriet j Norge, Aarlig paa wisse tider og Steder, Dateret Kiøbenhaufn d/en 14 Decenbr/is A/nn/o 1706.
4 Peter Thønnesens og hans Kieristes Lisbet Eerensdatters udgifne Skiøde, til S/igneu/r Seewerin Seehuusen, hans Kieriste, og derris arfvinger, paa Damsgaarden, udj Schiold Schibbr/ed Beliggende, Skyldende Aarligen 1 Løb med ald dessen tilLiggende herlighed, j hvad naufn det hafve Kand, dateret Damsgaarden d/en 24 Novembr/is A/nn/o 1706.
5 Welb/y/r/dige/ Fru Anna Maria Heideman S/a/l/ig/ afgangne Justitz Raad og LandCommiss/arius Hiorts, udgifne Skiøde, til Rasmus Nielsen Natland, paa dend gaard Harbache udj Skiold Skibbred beliggende, Skylder aarlig Een Løb Smørs Leye, dateret Kiøbenhaufn d/en 14 May A/nn/o 1707.
6 Helle MarKusen, Erich Nielsen, og Niels Mieldem, Som formynder for S/a/l/ig/ MarKus *Hovgis (Hougis) 2de u-myndige døttre, udgifne schiøde till Jacob Sæfresen Aassem og hans Kieriste, Ingebore Marchusdatter *Hovge, paa Een half Løb og 4 1/2 march Smørs Leye, udj dend gaard *Hovge, j Skiold Skibbrede beliggende, dateret Houge dend 18de Aprillj A/nn/o 1707.
1707: 175
7 Madame Anna Catharina S/a/l/ig/ Mag/ister Andreas Bruns, udgifne Skiøde till S/igneu/r Hinrich Mejer Aarentsohn, paa dend gaard Cronstad, udj Schiold Skibbrede beliggende, Skyldende aarlig udj alt med Neset halfanden Løb Smørs Leye, Dateret Bergen d/en 17de Decembr/is A/nn/o 1706.
8 Nock Læst en forligelsis Contract, Skreven og underschrefven af S/igneu/r Henrich Holterman og Henrich Kortz, angaaende Calfarie platz, huuse, og BarcKemølle, dat/eret Calfarie dend 28 Augustj Anno 1706.
9 Commiss/arij Valqvar Riisbrichs udgifne Byxelseddel, till S/igneu/r Envold Køning, paa dend gaard Kaldet Kønet udj Skiold schibbrede beliggende, Skylder aarlig Et pund Smør, dateret Bergen d/en 20de January 1707.
10 Nock Læst dend Ærværdige mand, Mag/ister Ole Storms udgifne Skiøde, till Strange Strangesen Busch, hans hustro og arfvinger, paa de gaarder Heldahl og Grimen udj Skiold schibbr/ed beliggende, dateret Bergen den 12 Aprillj 1707.
11 Strange Strangesens udgifne Pante-Obligation, till Mag/ister Ole Storm, paa Capitall 550 Rdlr, med Sine Renter, Dateret Bergen dend 12 Aprillis A/nno 1707.
12 Commiss/arij Risbrechs bevilgningsbrev till Anders Andersen, paa It Lidet Styche Jord, Kaldet Træet, udj Schiold Skibbrede beliggende, dateret Grafdahl, d/en 5te January, A/nn/o 1707.
Hernest er Sagerne d/en 18. Junij foretagne, och frem Kom først.
Kongl/ig Maj/este/ts foget Hafde stefnt Tore Lysevold at lide domb til boed och straf for hand har Slaget Laers Myrdal med een øxe i hovedet, herom Var och Stefnt Rasmus Dingeland och Michel Myrdal Som Schaden straxens haver beseet, derom deris forKlaring at giøre, och endelig Laers Myrdal til gienmæle.
De indstefnte møtte alle uden Tore LyseWold och Rasmus Dingeland.
Lensmanden Laers Dyngeland forKlarede at de alle louligen har Weret Stefnt med fulde 14 dagers Warsel.
Fogden paastoed at Tore LyseWold med den anden udeblevne bør foreleggis Laudag til neste ting under den straf Loven byder.
1707: 175b
Afsagd
Som Tore LyseWold altschiønt hand Louligen er stefnt, dog iche møder til dette ting til Sagen at Svare, enten Self eller Wed nogen anden paa sine Vegne, Saa foreleggis ham herWed Laugdag til neste ting, til hvilken tid hand bør møde under Straf eftter Loven, ligesaa foreleggis Rasmus Dingeland och Michel Myrdal til samme tid at møde deris Sandhed at forKlare om Schaden, och Laers Myrdal da at Wære til gienmæle.
Fogden hafde og stefnt Ole Knudsen Som tiener paa Mølledal hos Jørgen Elfering, for begangen Leyermaal med Giertrud Rasmusdatter tilholdende Wed Kalmar hos Brite Asbiørnsdatter Som och iligemaade War Stefnt begge til deris bøders betalning domb at lide
Ole Knudsen och Giertrud Rasmusdatter møtte personlig for Retten, och negtede iche at de io hafde haftt legemlig omgiengelse sammen och aulet it barn som er Kaldet Daarte, mens ingen af dennem hafde endnu udstaaet Kirchens Disciplin.
Fogden paastoed domb til bøder eftter Loven eller om de iche hafver at bøde med da at lide paa Kroppen.
Afsagd
Indstefnte Ole Knudsen och Giertrud Rasmusdatter, Som for Retten har tilstaaet deris Leyermaals forseelse, bør eftter Loven 6 bog 13 Cap/itul 1 art/icul bøde nemblig Ole Knudsen 24 lod Sølf, och Giertrud Rasmusdatter 12 lod sølf Och derforuden begge Stande aabenbare Schriftt Och hvis de haVer iche middel til bøderne da bør de Straffis med fengsel paa Kroppen, Saadan letferdighed til afschrech.
1707: 176
Kongl/ig Maj/este/ts foged Hafde och Stefnt Oluf Laers/en Nedre Titlestad, som hand nu for retten loed frembføre til Examen och Wedbørlig domb for begangen Leyermaal i hans egteschab med Ellen Halwersdatter, Som begge med hin anden udi alt for Nære och forbuden leed Schal Were be<slegt og> beswaagred, derfor at lide Wedbørlig domb och straf eftter loven, Endelig er och Ole Tittelstad stefnt at frembwiise Kongl/ig beWilning paa Egteschabet med hans nu havende qvinde Brite Andersdatter, Som hannem Saa nær beslegtet War, at de ey uden Kongl/ig beWilling Kunde Komme tilsammen, item at beWiise hvad benaadning hand har haftt for den Straf at hand hafde beligget och Svangret Samme Sin qWinde før de Komme udi Egteschab Endelig War och stefnt qvinfolchet Elen Halvorsdatter, til Wedbørlig domb til straf eftter Loven at lide, saaWel paa midler och formue Som paa Kroppen.
De indstefnte Ole Tittelstad och Elen Halversdatter Ware personlig for Retten tilstede och blef først frem Kaldet Ole Tittelstad som først tilstoed och iche benegtede at hand io hafde begaaet dette Leyermaal med Ellen Halvorsdatter, Dernest blef hand tilspurt om hand iche Viste at Ellen Halvorsdatter War Saa nær beslegtet med hans qwinde, dertil hand Swarede ia bad gud bedre sig hand Wiste det Wel.
Derpaa hand blev Examineret hvor nær de Ware beslegtet och beswaagred, Som hand tillige med andre gamble mend paa tinget Verende forKlarede Saaledis at herkomsten til deris Slegtschab tager begyndelsen fra Barbra Steen, hvis børn War Laers Tittelstad och Gitlov Hamre begge Søschinde eftter moderen
1707: 176b
Nu er denne Ole Laersen Laers Tittelstads søn, och hans qWinde Brite, er Gitlov Hammers datter, Saa at Ole och hans qvinde ere Søschindebørn, Nu med Ellen Halversdatter Er Ole igien Saa nær beslegt och besvaagret, at Ellens moder Marte Houcheland er fuld Søster til Oles qWinde Brite, Saa at Ellen Halversdatter er Olis qWindis \fulde/ Søsterdatter, och med hanne/m udi andet och tredie led (beslegtet/besvågret);
Om benaadningsbrevet til Egteschab med hans qvinde forKlarede hand, at dend Welærverdig mand Mag/ister Niels Smit hafde det udi sin forWaring, Som och Self hafde Sagt at Wilde Svare dertil.
Hvad sig boden angich for den fortilig omgengelse med hans qvinde Svarede Ole at han derfor hafde tilfridsstillet fogden Jan Tors/en.
Hernest blef for Retten frembragt qvinfolchet Elen Halversdatter, Som beKiente, at hun hafde \haftt/ legemlig omgengelse med Ole Laersen Tittelstad, och War Swangret af hannem, Saa hun Wented sig i Barselseng om 7 á 8 uger. Hun bekiente och at hun Wel Wiiste at Ole War Schyld til hende, och hans qWinde Brite hindis Moster, fortrød derfor dis hierteligen hendis begangne store forseelse.
Kongl/ig Maj/este/ts foget Satte ofver disse begge delinqventer i Rette, at de burde dømmis at lide eftter Lovens 6 bogs 13 Cap/itul 14 art/icul saaoch have deris bois lod forbrut.
Afsagd
Eftterdi det Kongl/ig benaadningsbref, Som Ole Laersen Tittelstad beraaber sig paa at have haftt, til egteschabs beVilling, med Sin nu havende qvinde Brite, som er hans Søschindbarn nødwendig behøvis i Rette i denne sag, eller ochsaa nøyagtig attest derom, fra dend WelÆrwerdige och Høylærde mand Mag/ister Niels Smit
1707: 177
Som Kand Wære antagelig, Saa givis denne sag rum til neste ting, at samme Kand i Rette forschaffis, midlertid forblifver delinqventerne under aresten, och Schal da endelig Worde Kient och dømbt i sagen.
Kongl/ig Maj/este/ts foged Hafde Stefnt Anders Hansen eftter førrige tiltale til nestleden Høsteting, for begangen Leyermaal med Giertrud som tiente paa Hetlevig, nu at lide domb til Sin bods betalning.
Anders Hansen møtte personlig for Retten och frembviiste it {Sø}pas (pass) at hand d/en 26. April 1706, er integnet udi hans Kongl/ig Maj/este/ts Søtieniste, negtede iche, at hand io har begaaet Leyermaal med Giertrud Olsdatter men formeente Sig fri for boed eftterdi hand er indrulleret til Kongl/ig Søtieniste.
Afsagd
Som hans Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigst gifne privilegier och friheder for de inrullerede Søfolch i Norge hverchen dend af dato 16. Octobr/is 1703, ey heller den Seeniste, Som Samme privilegier ere forbedret och forandret Wed Dat/eret Friderichsborg d/en 8. Jun/ij 1705 melder om, eller forunder nogen af de inrullerede frihed for Leyermaals boed, Saa Kand Anders Hansen nu iche heller derfor frikiendis, mens dømmis eftter Loven 6 bogs 13 Cap/itul 1 art/icul for begangen Leyermaal med Giertrud Olsdatter, at bøde 24 lod Sølf, och derforuden Staa aabenbare Schriftt, och hvis hand iche haver at betale boden med da at lide paa Kroppen.
1707: 177b
Mogns Mognsen Hafde Stefnt sin Stiffader Tore LyseWold eftter førrige tiltale til nest leden høsteting at lide domb til at betale hannem resterende 4 Rixdlr 3 march resterende hiemmegiftt, noch 2 Rixdaler som hand hos Laers Dyngeland paa hans løn har opbaaret, derfor nu at lide domb til Schadisløs betalning.
Tore LyseWold mødte endnu iche i Rette alt Schiønt hannem Seeniste Rettis dag Laudag War forelagt til neste ting, och altschiønt hand nu til dette ting loulig er bleven stefnt Som Lensmanden med Michel Myrdal for Retten afhiemblede.
Mogns Mognsen møtte udi egen person for Retten och begierede domb.
Afsagd.
Eftterdi Tore LyseWold endnu iche, eftter Laudags foreleggelse har Willet møde til dette ting, ey heller lyst nogen louglig forfald for sig, Ti eftter Lovens 1 bogs 4 Cap/itul 32 art/icul dømmis hand at betale til citanten Mogns Mognsen de paastefnte 6 Rixdlr 3 march och det inden 15 dage med 2 1/2 march dansche forWolte omKostning och det Schadisløs under namb och Exsecution eftter Loven, havende Saaledis for modWillig udeblifvelse Schade for hiemgield.
Johannes Abeltun hafde eftter førrige tiltale ladet indstefne Laers och Poul Aase Niels och Laers Nordaase for de Schal have Slaget och henført hø af hans indhegnede bøe
Alle indstefnte Aase Mendene møtte nu for retten,
Citanten fremblagde i Rette det Schiede *be-
1707: 178
besigtelsis Werch, Som Seniste afsigt hannem tilholt, hvilchet blef læst.
Laers Nordaase indlagde paa sin Jordeyeris Madame Mariæ Elisabet Tor Møllens Wegne it Schrifttlig indleg, som och blef læst.
Ellers Svarede de andre Aase mend mod Stefnemaalet, at de iche med Wilie eller deris Widende har slaget for nær ind paa Johannes *Abeltvet, mens om de uforseendis Kunde Kommet hannem noget fornær, har det iche Weret mere end til een børre Raat græs,
Dette samme beKiente Albret och Niels Tittelstad Som det Styche *Slot (slått) eftter Johannes Abeltuns begier har besigtet.
Aasemendene tilbød for fredeligheds Schyld at lade ligge igien dette aar saa stor slot for Johannes *Abeltvet, som de forleden aar ere Komne hannem fornær.
Widere hafde parterne iche denne sinde at frembføre *uden.
Parterne paa begge sider begierede at blive Wed dend under forsegling Schiede forligelse af Sorenschriveren och mend d/en 3. Junij Anno 1705.
Afsagd.
Dend udi Retten fremblagde forliigelse Schied mellem parterne d/en 3. Junij 1705 confirmeris hermed i alle ord och indhold, Och bør parterne hereftter holde sig dend samme eftterretlig, och dend eene iche fornerme den anden i nogen maade, Och som denne Sag Johannes *Abeltvet nu har paastefnt, befindis eftter Widnisbyrds och gode mends forKlaring af saadan ringhed och liden Wigtighed, at den iche War Wærd at paastefnis, Wederparterne de mend paa Aase, ochsaa tilbyder dette aar at lade
1707: 178b
ligge, saa stort Styche Slot til Johannes tieniste, Som de forleden aar af VanVare Kand Were Kommen hannem for nær, Ti forbliver det der Wed, och denne Sag, Saaledis denne Sinde ophevet.
S/igneu/r Søfren SeeHuus hafde Stefnt Peder och Thomas Strømme til een rigtig attest at give Ved deris eed, om hvis (det som) de Wide om fremmedis uloulige hugster udi Sælø Schougen, derom och Laers Bynes War stefnt til Wedermele.
Laers Bynæs møtte iche, ey heller nogen paa hans Wegne,
StefneWidnerne Laers Hansen, och Ole Iversen fremstode och med Eed afhiemblede, at de loulig med 14 dagers Varsel hafde Stefnt Laers Bynæs paa hans gaard hvor de forKynte Stefnemaalet for hans qvinde.
Indstefnte Peder och Thomas Strømme møtte for Retten, och forKlarede at de saag Laers Byenes Kiørte it Stort træ af Sæle Schoug hen til sin egen leyemaal, Som hand hafde hugget udi Sæle Schoug, och War samme træ 2 1/2 qVarter tycht i tychenden, det disse attestanter hafde taget maal paa, mens hvor samme træ, Siden er afbleven det Wiste de iche.
Afsagd
Eftterdi Laers Bynæs Som denne sag angielder nu iche møder eftter første Stefnemaal, Saa Kand Widnerne mod hannem denne sinde iche til eeds tagis, men hannem foreleggis Laudag til neste ting da at møde, och Widnernis Eedlige forKlaring at anhøre, Til samme tid disse Vidner Peder och Thomas Strømme bør och møde deris forKlaring eed-lig at aflegge.
1707: 179
Rasmus Hansen bager i Bergen Hafde Stefnt Anders Salomonsen Aarestad fordi hand haVer taget och bemegtiget sig hans hest, som gich paa marchen, och sat dend ind, och eftter mange *anmødninger Wed bud, iche Wildet Slippe dend ud igien, derfor at lide tilbørlig domb ey allene for saadan formasteligt tag, mens och til Schadis omKostnings restitution, som citanten derudover har lid.
Anders Salomonsen møtte personlig for Retten.
Citanten fremblagde endnu it Schrifttlig forset, som bleV læst.
Anders Salomonsen fremlagde ochsaa een contrastefning Som blef læst Noch fremblagde hand sit Schrifttlige indleg som och blef læst.
Til Widne udi denne sag hafde Anders Salomonsen indstefnt Hendrich Andersen, och Christian Mognsen, til at Widne om den Schade Rasmus Hansens hest med biden hafde giort Anders Salomonsens hest, ligesaa hvorledis Anders Salomonsen betimelig samme dag hafde Schichet Rasmus bager bud derom.
Herpaa blef Eden for Widnisbyrdene oplæst och fremstoed først Hendrich Andersen Som eftter aflagde Eed, Saa Sandt hannem gud Schulde hielpe, forKlarede følgende nemblig at samme dag, da Rasmus Hansens hest hafde giort Schaden, da møtte hand Anders Salomonsen Wed Raadstuen i Bergen, da bad Anders hannem at gaa ned til Rasmus Bager, och forhøre om hans hest War ude, och om dette motte Weret hans hest som Schaden hafde giort Da gich hand dereftter strax ned til Rasmus
1707: 179b
och fandt hannem hiemme, da Spurte hand hannem om hans hest War ude eller hiemme dertil hand Svared ney, och at hans hest Var ude Da sagde hand til Rasmus om den Schade hans hest hafde giort paa Anders Salomonsens hest Da Svarede Rasmusis qvinde, hvor er manden, lad ham Komme hid til os, Siden Sagde attestanten dette igien \til/ Anders Salomonsen Som da gich til døren til Rasmus Bagers huus, och Hinrich gich med, da hørte hand och at Anders Salomonsen Self Sagde dem om hvad Schade deris hest hafde giort, och da qwinden Malene Bager, bad Anders gaa ind undschylte hand Sig, at hand motte see til sine heste ellers frygtet hand de Schulle bide hull paa Sechene, Widere Wiste hand iche.
Dernest fremstoed Christian Mognsen Som och med opragte fingre giorde sin Eed at vilde sige sin sandhed i denne sag och derpaa forKlarede at Onsdagen før bededagen da hand Schulde hente Aarestad-hestene hiem, da hand da Kom til Weyen inden for Aarestads grind, Saag hand at denne Rasmus bagers hest beed dend eene brune *Aaredstads hest <bag> udi \høyre/ laaret, och holt ham saa fast, at hand iche Wilde Slippe før hand motte Kaste ham med Steen for at Schille dem ad och da tog hand deris bidne hest och førte hiem, och da hand War hiemkommen saag de først ret dend Schade, hand af biddet hafde faaet i Laaret.
Niels Helgesen och Hinrich Kortz som af Anders Salomonsen strax War tilkaldet at besee hestens Schade af biddet, forKlared ochsaa paa deris Saligheds eed Saaledis nemblig at Torsdag før bededagen Ware de eftter Anders Salomonsens budsendelse paa Aarestad
1707: 180
och besaag den hest, som Anders Klagede at Were bidt, och befant de at den hafde \een/ stor och ny Schade i \høyre/ Laaret, Som dennem ey rettere Kunde Siunis end at den War af bid.
Hinrich Kortz gaf sin forKlaring Schrifttlig paa sin Eed {i} Som hand self for retten oplæste.
Herpaa blef parterne Endelig, formedelst Rettens mellemligning bragte til een Wenlig foreening for Retten om denne sag Saaledis, at Sagen Schal Were ophevet paa begge sider \och Rasmus haVe sin hest igien/ och de paa begge sider erKiente hin anden for Ærlige och schichelige mænd, det de med haande-baand for Retten bekrefttede.
Ane Ellingsdatter Biørøen paa hendis Søstersøns Torbiørn Olsens, Vegne, som Wed døden er afgangen, och hun er rettiste och neste arWing eftter, hafver stefnt samme Torbiøn Olsens formyndere Mogns Houcheland, at leVere hende Samme hendis Søstersøns arWemidler, och dertil at lide dom til namb och Exsecution.
Mogns Houcheland møtte personlig for Retten och negtede iche at hand io har Weret Torbiørn Olsens formyndere, och sagde at hans midler War iche mere end 9 Rixdlr.
Mogns blef tilspurt om Schifttebrevet, dertil hand sagde at hand iche Kand erindre enten hand fich Schifttebrev eller iche.
Anne Ellingsdatter indgav denne følgende Specification paa hvis (det som) barnets gods har Weret nemblig 1 tre qVarters Kobber Kiedel \5 dlr/, Een Kobberpande \1 1/2 dlr/ Een Ko \3 rdaler/, it par ny bonde Klæder \8 march/ til een Woxen mand, Een Sov (sau) \1 march 8 s/chilling /, een Kierne 1 march it Span \8 s/chilling / een 10 Kande och een to Kande bytte for 10 s/chilling.
1707: 180b
Dette alt Mogns Joensen Houcheland tilstoed ret at Were, och at drengen hafde disse midler, ellers Sagde Mogns at have bekostet drengens begraVelse, Som Var omtrent 12 aar gammel da hand døde hvorfor Mogns Houcheland Vel fordrede 5 Rixdaler, mens for saadan ung och fattig person Ansaag Retten iche at Kunde gotgiøre hannem høyere end 3 Rixdaler blir saa igien 8 Rixdlr 2 march 10 s/chilling
Afsagd
Som Mogns Joensen Houcheland iche Kand fragaa mens for Retten tilstaaet at hand har Weret Torbiøn Olsens formyndere, ligesaa tilstaaet den Specification paa barnets midler, som af Ane Ellingsdatter er i Rette lagt, Rigtig och Ret at vere Saa Kand hand, som formyndere iche eftter loVen frikiendis for disse barnemidlers tilswar, Som in allis bedrager eftter billigst Wurdering til 11 Rixdlr 2 march 10 s/chilling hvoraf for drengens begraVelse hannem gotgiøris 3 Rixdlr, Mens de Øfrige 8 Rixdlr 2 march 10 s/chilling Kiendis och dømmis Mogns Houcheland til at betale til citanten Anne Ellingsdatter med 2 march dansche til Dato forWolte omkostning alt inden 15 dage Schadisløs, under namb och Exsecution eftter Loven och have hand sin regres hvor hand best Ved och Kand.
Rasmus Pedersen paa egen, och Sin Søster Ingebor Pedersdatters Wegne hafde Stefnt Johannes Mognsen HetleWiig som deris formyndere, at giøre dennem rigtig LeWerantz for deris arvelig tilfaldne midler
1707: 181
som eftter indlagde Specification bedrager dend Summa penge 117 Rixdlr 3 march foruden hvis (det som) andet Smaating udi Schifttet Kand haVe Veret. Saasom formynderen Johannes HetleViig Kommer til agters, och de frygter for deris midlers forKommelse, hvorfor citanten begierer, at hannem af Retten motte beschichis een god tilsiunsmand, Som hannem Kand Were behielpelig, til disse midler at indsøge fra formynderen Johannes HetleViig til all fornøyelighed, Saaoch at Johannes HetleWiig maa dømmis til at giøre til hannem och tilsiunsmanden, tilbørlig och fuldKommen leVerantz.
Johannes Mognsen HetleViig møtte personlig i Rette och negted iche at hand io Var formyndere for disse owenmelte børnepenge, ey heller Kunde hand negte at disse tvende børns midler io Var saa stoer, som Specificationen af Rasmus Pedersen i rette lagd, udWiiser, men sagde at de 48 Rixdaler, sagde hand at staa hos hans Søster Lisbet Mognsdatter paa Tøsen, ellers Sagde hand paa tilspørgelse at hand war citantens faderbroder.
Afsagd.
Som formynderen Johannes HetleViig er udi den tilstand, at hannem saadan Sum børnemidler iche lenger i henderne Kand betrois, Ti er citanten Rasmus Peders/en och hans Søster *Ingebør Pedersdatter tilordnet den dannemand Halver Biøndal och Anders Mathop, som tilhielps och tilsiunsmend for disse twende Søschinde Rasmus Pedersen och Ingebor Pedersdatter
1707: 181b
at Anamme disse børnemidler \117 Rixdlr 3 march/ fra Johannes HetleViig, Som och dømmis, derfor, at giøre fuldKommen och tilbørlig leverantz fra sig til citanten, och benefnte tilsiunsmend inden fembten dage her eftter under namb och Exsecution eftter Loven och haVe hand sig, sin regres igien hvor hand best Wed och Kand.
1 Paa forige Fogeds S/igneu/r Madz Holms wegne, fremstoed for Retten Peder BorK, og begierede at almuen motte tilspørgis, og deris Sande forchlaring protocolleris, om, hvorledis de har betalt Kongl/ig May/este/ts anpart Korntiende, til fogden Madz Holm, altsiden bemelte Holm fich Samme Kongens tiende part, udj OppeBørsel, Nemblig fra det aar 1697 *inclusiue, Saa Lenge hand dend Oppebaaret haver,
Herpaa Almuen Svarede Eenstemmigen, at Madz Holm iche j ald sin tid, har oppebaaret Kongens tiendepart Korn anderledis, Eller høyere, Som Biscopen forhen, dend Lod *Oppæbere.
2 Hernest tilspurte hand dem, om noget wrag her J schibbredet, er falden j de Aaringer, fra 97 *inclusiue, til wraget er blefven forpagtet;
Der till almuen Svarede, at Jntet Vrag her j schibbredet er falden, hverchen fra det aar 97 *inclusiue, eller Lenge før dend tid,
3 Om schydsens betalning udj Madz Holms tid, attesterede almuen, at de altid derfor har nydt Rigtig betalning, eftter schatte forordningen.
Hermed som ingen mere Sager til dette ting war Stefnt, er tinget Endt.
1707: 182
Samme dag d/en 18. Junij eftter at Schiold Schibbreds ting hafde Ende hafver ieg tillige med de 6 af fogden opnefnte dannemend Laers Dyngeland, Laers Nødtvet, Michel Midtun Niels Dyngeland, Poul Bynæs, och Knud Riple \alle/ af Schiold Schib/red paa S/igneu/r Søfren Seehusens ansøgning besigtet alle de paa Damsgaarden staaende huuse hvad brøstfeldighed de Ware udi, sampt taxeret reparationen som følger.
Rdl March s/chill
1 Det gamble waanhuus wed Siøen bestaaende, som Petter Thønnesen, Self tilforn iboede, Siuntis os at wil Koste, at Lade Reparere, Oven og Neden, J det mindste ... 250 0 0
2 Er af S/igneu/r Søren Seehuus bekosted paa de Øfverste Gaardz huusers brøstfeldighed, at Lade Reparere, hvilchen Reparation vj ansaag at hafve Kundet Kostet
hannem ... 24 0 0
Ellers will der Endnu medgaae til Videre Reparation paa Samme huuser, j det
mindste .................... 60 0 0
3 Er af S/igneu/r Seehuus bekosted og giort, af Een gammel Floer, Jt Lidet hønsehuus som Siunis os, at hafve Kosted ... 3 0 0
4 Haver Seehuus Self bekosted Jt Nyt gierde, omkring hougen, af Einerpoler at Lade opsette, Som os Siunis, at hafve Kosted ... 0 0 0
5 Er og af Seehuus bekosted, Een ny høeLade at opsette, hvilchen wj ansaag at Kunde hafve Kostet med ald tilfang ... 20 0 0
6 Haver og Seehuus Ladet forbedre Jt g/amme/l Fæhuus, med Jt \nyt/ bordtag og widere Som udj minste maader Siunist os, at hafve Kosted hannem ... 30 0 0
1707: 182b
7 Jligemaade Ladet Reparere Jt gammel Nøst, hvor till hand har maatt Kiøbe Never og bordtag, med Videre, hvilchet os Siunist at hafve Kosted udj alt med
arbeidzløn ... 20 0 0
8 Herforuden, forchlarede S/igneu/r Søren Seehuus at hafve Ladet opsette Een Nye Siøboed med pandetag paa, udj Laxevaagen, som Kostede ham udj alt, med tilfang og
arbeidzløn ... 145 0 0
9 Haver og S/igneu/r Seehuus, Kiøbt og Ladet Opsette, paa en ny toftt, Jt nyt waanhuus, med hosverende werelser, Over og under, som ey tilforn har Veret, Sat huus paa,
Dette Saaledis Passeret, bekrefttis med haand og Zignet.
Anno 1707 d/en 20. Junij Er almindeligt Sommers Schatte och Sageting holden Paa FrechHougs tingsted udi Herlø Schibrede nerWerende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Søfren Glad med bøyde-lensmanden Rasmus Frommereide och Laugrettismend Iwer Reebschar, Rasmus Hougland, Mogns FrechHoug, Hinrich Hielmen, Arne Reebschar Niels Hegøen, Jon Kierregaard och Magne Aasbø i steden for Ole Wiigebøe, Som udebleV, och fogden i hans Sted udnefnte och betalte Magne Aasbøe.
Hernest eftter at Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged War sat och Almuen formanet till Schichelighed och eedruelighed medens Retten och tinget Warede, da blef først och her til dette ting læste alle de høy Kongl/ig breWe, ordre, och befalninger, Som forhen til de andre dette aars Sommersting ere læste och Specificerlig antegnede.
1707: 183
Dernest læst Hinrich Magnusis Schipper udi Bergen hans udgifne Schiøde til Caspar Riik Borger udi Bergen, hans hustro och deris ArWinger paa den gaard Turøen her udi Schibbredet beliggende Schyldende aarlig 1 W/aag fisch med underliggende LaxeWaager, och al anden fischerie och tilliggende herlighed, Dateret Bergen d/en 14. April 1707.
Noch læst Owe Treublers Leutenant Wed det Bergenhusische Regiment, hans tilkiendegiWelse om sin odels berettighed til den gaard Strømsnæs, her udi Schibredet, Som H/er/r Schout by nacht GreWe nu haVer i brug och eyendom Sampt tilkiendegaV sin pengemangels forfald paa denne tid, samme gaard at indløse, Som hand dog agter at indløse och til den Ende sin odelsret Wil holde Conserveret.
Noch læst Knud Laersen LandsWiigs udgifne bøxelseddel, til Knud Laersen Marin paa 28 4 /5 march Smørs leye udi bemelte gaard LandsWiig, Som er Samme part bøxleren self til Dato har brugt Dat/eret LandsWiig d/en 22. Jan/uarij 1707.
Noch læst Welbyrd/ig H/er/r Laugmand Niels Knags udgifne bøxelseddel til Niels Andersen paa 18 march Smør och 1/2 Waag fischis leye udi dend Jord Daevanger i Herlø Schibrede Dateret Hopsgaard d/en 3. Jan/uarij 1706.
Kongl/ig Maj/este/ts foged fremWiiste och forelæste Almuen een høy øfrigheds resolution, Dat/eret Berg/en d/en 21. Maj 1707 angaaende tiendens ydelse til Biscoppen och presten udi de tvende Sogner Sundet och Mæland, Som tilholdt dennem at yde deris tiende eftter Kongens Lov hvilchet Almuen och gierne Var tilfrids med, hvilchet och fogden dem tilholdt.
1707: 183b
Hernest bleWe sagerne foretagne d/en 21. Junij eftterat Schatterne Ware anammede.
Kongl/ig Maj/este/ts foget Hafde Stefnt Peder Hiertaas for begangne Slagsmaal med Anders Hiertaasis broder Rognild, Som forleden aars høsteting med eedtagne Widner, nemblig Hans Pedersen Hiertaas, och hans qVinde Christi Andersdatter loulig er bleVen beViist udi dend sag mellem hannem och Anders Hiertaas, derfor at lide tilbørlig dom til boed eftter Loven.
Peder Hiertaas møtte nu icke ey heller nogen paa hans Wegne.
Lensmanden forKlarede at Peder Hiertaas om denne sag Loulig och betimelig er stefnt med de tvende StefneWidner Ole Erstad och Ole Dale.
Afsagd
Peder Hiertaas foreleggis Laudag til neste ting at møde under straf {eftter} nemblig 1 Rixdaler til de fattige, om hand iche møder, saa schal dog domb i sagen gaa eftter Lov och Ret, til samme tid bør Hans Peders/en Hiertaas och hans qVinde indKaldis deris forrige forKlaring at tilstaa.
Anders Hiertaas nu boende i Schiold Schibrede hafde och stefnt Peder Hiertaas och hans qVinde Cicele for utilbørlig Schielsmaal Som til nestleden aars høsteting dennem med Eedtagne Widnisbyrd loulig er bleVen ofverbeViist nemblig med Hans Pedersen Hiertaas och hans qVinde, derfor at lide tilbørlig domb til straf eftter loVen, eller i det minste giøre hannem for retten tilbørlig reparation derfor, sambt lide domb at betale processens omKostning Schadisløs. Herom War och stefnt,
1707: 184
Hans Pedersen Hiertaas och hans qVinde Christi Sampt Ingebor Holme, deris Widne at tilstaa.
Peder Hiertaas møtte iche ey heller nogen paa hans Wegne i hvorVel Lensmanden afhiemblede, hannem \och Vidnerne/ med tvende Widner Ole Dale och Ole Erstad, herom louligen at hafve stefnt til dette ting.
Anders Hiertaas fremblagde den høylærde mands Mag/ister Niels Smits attest om sit Schichelige forhold;
De indsteVnte Vidner møtte iche heller denne gang.
Afsagd.
Peder Hiertaas och hans qVinde foreleggis Laudag til neste ting om denne sag at møde och tilsvare under een Rixdlr Straf om de udebliVer, ligeledis foreleggis Vidnerne Hans Hiertaas och hans qVinde Sampt Ingebor Holme til samme tid at møde deris førrige giorte eedlige forKlaring om denne handel, at tilstaa. Saa Schal da udi denne sag Vorde dømbt hvad Lov och Ret Kand medføre.
Udi dend sag mellem Brite Olsdatter Nesse och Michel Knudsen Næse om Schielsmaal och Slag, som til nest leden Høsteting Var for War ochsaa til i dag Stefnt, men som Michel nu møtte, och Brite Olsdatter iche, ey heller nogen paa hendis Wegne, och Michel protesterede fast eftter loven, at Widner eftter saa lang tids forløb nemblig ofver aar och dag iche burde nu anseeis ham til Schade, som negtede baade at haVe Schieldt och slaget, Saa er och denne sag for gammel anseet nu at føre Widner om, ligesaa dend eene mand Ole Willemsen allene Kand sige om Slag, ti bliVer Michel Næse for denne sag fri och sagen ophæwet.
1707: 184b
Fogden tillige med Mogns Røsetter hafde stefnt Niels Hesdal marin for utilbørlig Schieldsord alt eftter førrige tiltale, och til Vidne stefnt Niels Tveten och Magne Tveten.
Niels Hesdal møtte iche, ey heller nogen aV Widnerne ti det eene Widne Niels Tveten er och siden døed.
Mogns Røset møtte och sagde sig at haVe efttergifvet Niels Hesdal sagen och forseelsen Saasom hand Var een fattig mand.
Afsagd
Saasom Mogns Røsetter har eftterlat Niels Hesdal denne sag, saa bør och iche hvad Schieldsord Niels Hesdal mod hannem Kand hafve brugt, Komme hans ærlige nafn och rygte til nogen præjudice udi nogen maade, mens denne sag Saaledis gandsche ophæVet.
Kongl/ig Maj/este/ts foget hafde stefnt opsidderne och huusmendene paa Hegøen at forKlare hwem der har hiemblet dem det Jern de hafver taget af det Muschouitsche Vrag Som blef Anno 1705 och er inqvireret om alt til it tingsVidnis erlangelse.
Af de indstefnte huusmend møtte Adam Jacobsen,
Fogden paastoed at hand motte giøre sin eedlige forKlaring om baade hvis (det som) hand Self af Wraget Kand haVe faaet, saa och hvis (det som) hand Kand wide Andre Kand have taget och bekommet.
Derpaa bleW Eeden ham lydelig forelæst och Adam Jacobsen med opragte fingre giorde for retten sin Eed at Wilde sige Sin sandhed herom, alt hvad hand Wiiste.
1707: 185
Adam derpaa forKlarede at hand har udhugget och faaet af dette Wrag 11 Stycher Jern af bolter, som hand endnu haVer tilstede, noch har hand faaet een Waag Jern, som gode Wenner har faaet fra hannem, mere sagde hand sig iche at hafve faaet, och dette gaf \Sl:/ (salig) Mattias Raunsdorph toldbetiente hannem forlov at hugge af Wraget nermere forKlarede hand at hans egen broder Elias Albretsen \paa Fischøen/ har och hugget een deel Jern deraf. Noch Joen Heggøen, Niels Hegøen, Mogns Ørland paa Holmen, Arne paa Holmen, Laers udi Glæsnæs huusmand hos Wessel, Mogns AlWøen Michel Jacobs/en *AlWen, Rasmus Alwøen Noch har der Weret mange andre som hand iche Kand alle Kiende eller erindre. Ellers sagde hand, at der War indlagd udi Niels Hegøens Søboed 26 Stycher af Jern bolter, Som siden igien af samme Søboed er udstaalen, mens af hvem det er giort Wiste hand iche ey heller hvormeget een hver af de forbenefnte Kand hafve faaet af Jern.
Niels Hegøen møtte ochsaa och med sin Saligheds eed forKlarede det samme, som Adam hafde forKlaret, om de som har hugget och faaet af Wraget, men for Sin egen person forKlarede hand iche mere Jern deraf at haVe faaet, end saameget hand har giort sig een øxe och een Schiering af och tvende fische Steene mere Viste hand iche.
Herom bleV eftter fogdens begier TingsWidne beWilget.
1707: 185b
1 Endelig fremkom for Retten Peder Borch, som paa forige Foged Madz Holms wegne, begierede, at almuen motte tilspørgis og deris Sande forKlaring protocolleris, Om, hvorledis de har betalt, Kongl/ig May/este/ts anpart Korntiende, till fougden Madz Holm, altsiden hand dend fich udj Oppebørsel, Nemblig, fra det aar 1697 *inclusiue,
Her paa Almuen Svarede Eenstemmigen, at Madz Holm, iche j ald sin tid, har oppebaaret Kongens tiendepart Korn anderledis Eller høyere, Som Biscopen forhen dend Lod Oppebere.
2 Hernest tilspurte hand dem, om Noget wrag her j schibbredet, er falden udj de Aaringer, fra -97 inclussive, til wraget er blefven forpagtet,
Der til Almuen og Svarede, at jntet wrag her j schibbredet er falden, hverchen for de Aaringer Eller lenge før dend tid.
3 Om schydsens betalning udj Madz Holms tid, Attesterede Almuen, at de derfor altid har nydt Rigtig betalning, eftter schatte forordningen.
Paa fogdens tilspørgende till almuen og LaugRettet, om de tvende Jorder, her udj schibbredet, Nemblig, udj Røsetter 1/2 Løb Smør, og udj Myrtvedt 1 Løb, om disse Jordeparter iche har Veret øde og u-saad forleden Aar 1706 \og 1707/.
Derpaa almuen forchlarede, Saaledis at udj Røsetter war øde for afvigte aar 1706 Een half Løb Smør, Men Myrtvedt er 1 Løb øde for det aar 1707.
Hermed, som ingen flere Sager til dette ting Var indstefnt, Er tinget
Endt og opsagd.
Anno 1707 d/en 21. Junij Er almindeligt Sommers Schatte och Sageting Holden paa Aschelands tingsted udi Radø schibrede med samme Schibredis da tilstedeWerende Almue nerWerende Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Søfren Glad
1707: 186
Med bøyde lensmanden Rasmus Sæbø och Laugrettismend Magne QVame, Ole Ulvatten, Niels IndHellen, Michel *Nerdre QValem, Erich Øfre QValem, Amund Miøs, Rasmus Nordanger och Ole Mognsen Wildanger.
Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged Var sat, och Almuen formanet til Edruelighed fred och Schichelighed, medens retten och tinget Warede, er først læst til dette ting alle de Kongl/ig forordninger, befalinger och høye ordre, som forhen til de andre dette aars sommersting ere læste och Specialiter antegnede.
1 Noch læst Bischoppens Doctor Niels Randulfis udgifne bøxelseddel til Magne Johansen paa it Span Smør udi *Nerdre Soltvet Dateret Berg/en d/en 14. Januar 1707.
2 Abraham Wessels udgifne bøxelseddel til Michel Nielsen paa 18 march Smør och 12 Kander Korn udi den gaard Boge her udi Schibredit Dateret Berg/en d/en 11. Maij 1706.
3 Welb/yrdig H/er/r Laugmand Niels Knags udgifne bøxelseddel til Amund Steensen paa 16 march Smør och 10 Meler malt udi den gaard Bouge i Mangers gield Dat/eret Bergen d/en 26. Octobr/is 1706.
4 *Mine Hans Teistis Som fuldmegtig paa egen, och de andre *prioriteriterede creditorers Wegne /: der hafver prioriteret udleg och indførsel udi gaarden Ascheland, Som førrige Sorenschrifver Christian Aboe brugte :/ udgifne tvende eens lydende bøxelsedler dend eene til Ole Christophersen paa een half løb 11 1/4 march Smørs leye, den anden paa lige stor lanschyld til Anders Gregorius/en udi samme gaard Nedre Ascheland, begge Dateret Bergen d/en 4. Martij Anno 1707.
1707: 186b
D/en 22. Junij Er sagerne til dette ting foretag/ne
Knud Haland Hafde Stefnt Haagen Halland for haardrag for omtrent een maaned siden derom Stefnt til Widne Magne Halland och hans qVinde Anne, til een retmessig domb ofver hannem til Straf eftter Loven.
Haagen Halland er Soldat och nu paa mønstring udi *sogn (Sogn?).
Ellers fremstoed stefneVidnerne Steffen Sæbdal och Ole Sæbdal \och/ at de hannem loulig med 14 dagis Warsel Stefnt hafde med Eed afhiemblede.
Af Widnerne møtte Magne Halland, som Widnede at hand Saag at Haagen Halland tog Knud i haaret och drog ham Ved sin egen dør,
Afsagd.
Som Haagen Halland nu er udi loulig forfald, wil hand stefnis igien til neste ting, til hvilchen tid hannem foreleggis laudag til Sagen och Stefnemaalet at svare och bør Widnerne Magne Halland och hans qVinde til samme tid at møde deris Sandhed om sagen Ved Eed at forKlare.
Knud Olswold hafde Stefnt Anders Dale fordi hand Kyndelsmis dag nest leden Schal hafve Schieldet hans qVinde for een hore herom Var och til Widne stefnt Knud Olsen, Hans, Helge och Mari Olswold;
Anders Dale møtte personlig for Retten.
De indstefnte Widner møtte ochsaa Alle foruden Mari Olswold, och bekiente de alle at Anders Dale War meget druchen och ingen Kunde sige at de hørte hand *nefnte nogens navn, mens Helge Widnede at hand nefnte hore, dog hørte iche at hand nefnte noget mennischis nafn dertil.
1707: 187
Ellers som Anders Dale sagde sig at haVe Veret saa druchen, at hand iche Kunde Sandze eller erindre, hvad hand har sagd Saa dog for at fornøye citanten, Erclerede hand for Retten Knud Olswolds qwinde at hand intet andet Wiste med hende end hvis (det som) Ærligt och got War, och Kiente hende for een Ærlig qvinde, hvormed parterne for Retten blef forliigte och gaVe hin anden deris hender, Omkostningen betaler Anders Dale med 30 Schilling til Knud Olswold, hvormed denne sag er heved op.
Gundmun i Hielmen som KircheVergere til Bøe Kirche hafde Stefnt Joen Udsylten for een Kirche Koe, at leVere, Som Schal haVe staaet hos Mogns i Henne, och derom domb at lide til betaling for Koen Schadisløs.
<Førrig> KircheWergeren Joen Udsylten møtte for Retten och negtede iche at Kirchen i Bøe io tilkom een Koe hos gamble Mogns i Henne, Som Enchen Wilde leVere, mens dend War saa gammel och uduelig at dend duede iche mere, hvorfor de iche Vilde tage dend, mens tog i den sted den anden som Søfren Wellomsen War tilmercht.
Gundmun i Hielmen Lod Ved Knud Manger i Rette legge en attest om denne Søfren Wellomsens Koe, som hand och har gifvet til Kirchen, som bleV læst.
Afsagd.
Dend Koe som Søfren Willomsen til Bø Kirche gar giVet, och War hannem til betalning hos Enchen i Henne tilmercht med god Wilie och Wenschab, burde iche forrige KircheWergere Joen UdSylten
1707: 187b
bemegtiget sig for den anden Koe som Kirchen hafde at KreVe, men som KircheWergerne dend eene eftter den anden iche hafver haftt dend tilbørlige opsiun til Kirchens beste beetimelig at udsøge eller udmerche sig een \anden/ god Koe, eller och dens Werd, i steden for den gamble Koe, Som Joen Sylten Siger sig iche at Kunde modtage, Saa bør Joen UdSylten, som da Verende KircheWerger, tillige med dend Werge med hannem har Wæret Svare Kirchen til denne Koe, och Søge deris regres igien hvor de best Weed och Kand. Stefne och forseglingspenge betaler Joen IndSylten igien til Gudmun i Hielmen med 30 Schill/ing, och dersom Koen iche forschaffis Kirchen med gode, bør dend hos hannem udsøgis under namb och Exsecution eftter Loven til all Schadisløshed.
Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede tingsWidne om eftterschreVne øde och usaade Jordeparter her udi Schibredet, nemblig Qvame 1/2 løb øde Brattoule 2 pund 12 march, Frutoule 2 pund, Kaalaas 1/2 løb 23 march, *Chrindem (Grindeim?) 1 pund 3 march, InHelle 1 pund 3 march Strømme 1 pund 9 march, Næsbø 2 pund 6 march, Plet 2 pund 6 march Instebø 2 pund 6 march War och øde forleden aar 1706.
Som Almuen och Laugrettet alt Saaledis med eed testerede Sandferdigt at Were.
Paa Peder Borchis begier udi førrige fogdis S/igneu/r Mas Holms Sted och Wegne blef och Almuen her tilspurt Samme qvæstioner Som til førrige ting Schied er.
1 Om Wrag her i schibredet er falden udi de aar fra 1697 inclusive til Wrag er bleVen
1707: 188
forpagtet,
Dertil Almuen Svared ney at intet Wrag i all den tid er forefalden.
2 Om Marinlegderne forKlarede Laugrettet at her udi Schibredet Var 25 Marin Legder, som altid har nydt den forunte frihed for Kiolepenge och ey <Legspenge>
3 Om Schytzens betalning forKlarede de og Alle eenstemmig at Schytzen dennem i Mads Holms tid aldtid rigtig er bleVen betalt.
4 Om tiendens betalning forKlarede de alle eenstemmigen, at Mas Holm den i al Sin tid, iche har opbaaret eller nydt anderledis eller høyere, end som Biscoppen dend forhen lod opbære.
Peder Borch paa S/igneu/r Mas Holms wegne begierede och tingswidne, om Indre Morchen i Mangers gield iche af alders tid har Weret tillagt Klocheren i Mangers gield dertil Laurettet och almuen Svarede och med eed forKlarede, at samme Jord altid Saa lenge de Kand mindis har Weret Klocheren tillagd.
Hand begierede dernest ochsaa tingsvidne om den gaard Marøen, iche War afbrent det aar 1701 dertil Almuen med Laugrettet eedlig forKlarede at denne gaard samme aar Wed ildswaade er gandsche afgaaen.
Noch begierede hand tingsWidne om dend gaard Øfre Manger, hvormeget derudi tilKommer Domkirchens i Bergen præstebol, dertil de Svarede och eedlig forKlarede at 9 bugilde Schilling, eller udi Smør at regne 54 march, hører Dombkirche presteboel til
Hermed er dette ting Endt.
1707: 188b
Anno 1707 d/en 22. och 23. Junij Er almindeligt Sommer, Schatte och Sageting Holden paa Lygren tingsted udi Lindaas Schibrede med tilstedeWerende Almue, nerVerende Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Søfren Glad, med Bøyde lensmand Michel Oenæs och Laugrettismend Søfren Ulføen, Elling Hellistvet udi Laers Sætris sted, Erich Sætre, Laers Fondnæs, Mogns Fondnæs, Hans Riise udi Jacob Mognstads Sted, Joen Hope, och Amun Berge.
Da eftterat Retten Var sat och Almuen af fogden formanet til edruelighed fred och Schichelighed, medens tinget och Retten Warede, blef først læst alle de KongebreVe och høye befalninger, som forhen til de andre Sommersting ere læste, och tilforn udi denne protocol specialiter antegnede.
Noch læst trende, Welædle H/er/r Laugmand Niels Knags udgifne Schiøder
1 Det første til Knud Bessesen Røsnæs, och hans Svaager Gundmund Bertelsen Røsnæs, deris hustruer och arVinger, paa een half løb Smør to Mæler och 9 Kander Malt, udi den gaard Sunsbø i Lindaas Schibred beliggende Dateret Hopsgaard, d/en 28 Febr/uaruj 1707.
2 Det andet til Ole Nielsen Øfre Schodwen, hans hustru och arVinger, paa 2 pund Smør och 16 Kander Malt aarlig Landschyld udi dend gaard Øfre SchodVen her udi Lindaas Schibred beliggende Dateret d/en 21. Maji 1707.
3 Det tredie til Haldor Knudsen Øfre SchodWen hans hustru och arVinger paa it pund Smør och 8 Kander malt, med bøxel och herlighed udi den gaard Øfre Schodwen Dateret Bergen d/en 21. Maji Anno 1707.
1707: 189
Noch læst Giertrud de Finis udgifne bøxelseddel til Knud Grimsen paa it pund Smør, Een Mæle och 4 Kander Malt och 1/2 Huud udi den Jord Kielen i Lindaas Schibrede Dateret HorWiigen d/en 6. April 1707.
Noch læst Marte Olsdatters udgifne Schiøde til Jacob Christensen paa 18ten march Smør och 30 Kander Malts leye udi den Jord ØfretWet her i Lindaas Schibrede, Dateret Lygren d/en 22. Junij 1707.
D/en 23. Junij Er sagerne foretagne och fremKom da først.
Kongl/ig Maj/este/ts foget hafde indstefnt Brite Huuse eftter førrige tiltale, angaaende det merchede faar med ørets afschierelse, Som Brite Joen Kaapers wil tilkiende sig nu til een Endelig domb.
Brite Lassisdatter Huuse møtte nu personlig for Retten,
Thomas Kaapers qVinde Anne, møtte och nu i egen person, ok forKlarede at da hun saag Soven (sauen) saag hun Brite Kopers Merche paa det eene øre paa Soven Som War toftte merche, mens gaf iche acht om dend hafde mere merche paa det andet øre, iche heller Wiste hun at sige enten dette War Brite Koppers eller Brite Husis Sov.
Brite Huuse forKlarede at SoVen Var iche hendis egen, mens hørte hendis fostersøn Mogns Johansen til, och hand hafde Self merchet denne Sov;
Ingen af Parterne Wilde giøre Eed paa at denne Sov hørte nogen af dennem til da det dennem af Retten blef foreholdt om de det Kunde giøre.
Brite Huuse forKlarede at Mogns Johans/en hafde arWet denne Sov eftter sine forældre.
1707: 189b
Afsagd.
Som af beWiislighederne i denne sag iche egentlig eller rettelig Kand udfindis, at Brite Huuse denne omtvistende Sov Sig urettelig har tilholdet eller tilmerchet, Saasom dend dreng, hendis fostersøn, Mogns Johansen, eftter hendis beretning, denne Sov udi arV har faaet och tilkommer, parterne iche heller paa nogen af Siderne, nu for Retten har Willet giøre eed paa, at denne Sov hører nogen af dennem til, Saa seeis deraf tydelig hvor uWisse de ere om denne tVist och deris mistancher ti frikiendis Brite Huuse aldeelis for denne tiltale, och dend omtVistede Sov bør hereftter som tilforn, tilhøre och tilkomme dend umyndige dreng Mogns Johansen, omkostningerne opheVis paa begge sider, hvormed denne sag och mellem parterne bør Vere opheVet.
Ewin Oxnæs Hafde Stefnt Niels Mognsløben eftter førrige tiltale om den Kirchekoe Som rester udi hans regnschab til Østreims Kirche nu til een endelig domb.
Niels Mognsløben møtte nu udi egen person i Rette och forKlarede at S/a/l/ig/ Anders Hopland i Østrembs Sogn, tog denne Kirche-Koe bort fra Søfren Lerøen udi Sin Schyld uden lov eller domb, formeente derfor, at Anders Hoplands arwinger igien burte Svare til Koen begierte derfor Dilation til neste ting at indstefne Anders Hoplands enche och arVinger om denne Koe at betale.
Afsagd.
Den begierte Dilation bevilgis Niels Mognsløb til neste ting at indstefne Anders Hoplands Arvinger, Saa Schal da dømmis hvis ret er.
1707: 190
Kongl/ig Maj/este/ts foged Hafde Stefnt Anders Konglewold at lide domb til Wedbørlig straf fordi hand forleden aar 1706 3 uger for Juel hafver haftt it letferdigt qWindfolch til huuse och Logemente, Som laag hos ham i barselseng nau\n/lig Maria Didrichsdatter, hvilchet mennische hand saaledis hemmelig Schal hafve holdet och ladet igien fra sig, førend hand det til Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde tilkiende giVet,
Anders KongleVold møtte iche ey heller nogen paa hans Wegne mens Knud Tveteraas sagde, at hand foer til Byen i gaar, och bad ham sige det for Retten at om hand Kommer saa snart igien Schal hand Komme til tinget.
Afsagd.
Anders KongleWold foreleggis Laugdag til neste ting at møde under straf eftter Loven til denne sag at Svare.
Kongl/ig Maj/este/ts foget Hafde Stefnt Sophi Rognvær at lide domb til boed for begangen Leyermaal med Salomon Hansen Som hun aflede barn med.
Sophie RongWer forKlarede at hun Var forloVet med Salomon Hansen, och schulde egtet hannem, och derudofver var beligget af hannem, mens som /: gud bedre det :/ hand druchnede før barnet blef fød er egteschabet derVed forhindret, formeente derfor ey at burde bøde mere end hendis anpart af Egteschabs boed, som er 1 Rixdaler och 12 s/chilling.
Afsagd
Eftterdi det har Veret mange bekant at Salomon Hansen Var forloVet med Sophia RongVer, saa frikiendis hun for at bøde høyere boed end hendis part af Egteboden, som er 1 Rixdlr 12 s/chilling, efttersom hun och allerede
1707: 190b
godWillig har udstaaet Kirchens Disciplin, Saa blifver hun dermed for fogdens Widere tiltale fri.
Kongl/ig Maj/este/ts foget hafde och Stefnt Marte Knudsdatter QValWaag for begangen leyermaal med Hans Hendrich, som tiente Jochum Kling, hvormed hun har aulet it drenge-barn derfor at lide domb til boed eftter Loven.
Marte Knudsdatter møtte och bekiente hendis begangne forseelse, hafde barnet med sig och Klagede at faderen Var reist af la\n/det, ti hand War fød i Tydschland, Klagede och at hun Var saa arm hun Wiste ingen Raad til boed.
Endelig afsoenede fogden denne \sag/ saaledis med hendis wenner, paa hendis Vegne, for Retten, at de Schulde betale for hende dend halfve boed, som Var 3 Rixdaler, eftterdi hun Var arm, och hafde intet at betale med, dermed hun for sin boed bliver fri.
Halver och Mogns Kaland hafde Stefnt alle opsidderne paa Fondnæs Lars Besses/en Laers Ols/en, Ole Halvers/en, Mogns Joens/en, Hans Pedersen, \och/ Joen Mognsen, at lide domb til at betale sig mandslot och LandsLott, af it Silde Kast de fich nestleden høst och Solte til Sara i WichingeWaag saasom de fich een Wacher deel fisch och drog paa deris land paa dend eene side, dertil citanterne arbeidede med fra første begyndelsen.
De instefnte møtte och forKlarede, at Noten hørte Jochum Kling til, och de fich Self ichun liden Landslot, och hafde de andre citanter betids Søgt deris Landslot, da hafde de Vel, Faaet dend.
1707: 191
Citanterne sagde, at de Krefde Landslot och mandslot Strax, men de fich intet, mens Fondnæsmenderne optog alt sammen,
Fondnes Mendene Kunde iche Negte at citanterne io strax Krefde deris Ret, Kunde heller iche negte at de io Self har anammet til sig al dend fisch Som Jochim Kling leVered paa mands och landslot.
Laers Bessesen negtede och iche, at hand io for sin part hafde faaet 3 Rixdlr 3 march <10 s/chilling> udi mandslot och landslot.
Endelig bleVe parterne Raade til foreening. Men som de Fondnes mend ey Wilde beqVemme sig \anderledis/ er saaledis endelig mellem parterne Sluttet och foreenet, at Fondnæs manderne Schal betale til disse tvende citanter Halver och Mogns Kaland hver 1 Slet daler, til sammen 8 march, Som citanterne allene nyder och deeler mellem sig, hvormed denne sag er stillet och ophæVet.
Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede tingsvidne om eftter Schrevne øde Jorder udi dette Schibrede, nemblig Førland 21 march, Læchvold 1 pund 7 1/2 march, Østremb 2 pund 18 march, Mognløb 20 march Lille Aase 27 march; LeerWiig 1/2 løb, Kalan 9 march Riise 1 løb, Kaardal 21 march, Weraas 1/2 løb 6 march, Øfre Syslach 22 march, Kaalaas 1 løb 9 march Huchaas 1/2 løb, Wedefiel 1/2 løb 9 march, Nedre Twet 2 pund 16 march, Bachebøe 1/2 løb, Grimstad 1/2 løb 8 march, KongleWold 1 løb 16 march Søre Fielsbø 1 løb
1707: 191b
Nordre Fielsbø 1/2 løb 3 march, Løtvet 1 pund 9 march Bruntland 2 pund, Maraas 1 pund 10 march, Dragøen 1/2 løb.
Om alle disse Jordeparter forKlarede Almuen och Laugrettet Eedlig at de ligger dette aar øde och usaade.
Ellers af alt dette ofven antegnede Øde gods opbød fogden lydelig for Retten disse følgende nemblig Wedefiel, Bachebø, Søre Fielsbøe, Brunteland och Dragøen, om nogen dem Vilde antage til brugs, da schulde de nyde dem bøxel och landschyld fri, naar de alle Vil Svare Kongl/ig Schatter deraf; Men ingen sig paa tinget indfant.
Kongl/ig Maj/este/ts foget begierede och tingsVidne om hand iche har ladet proclamere baade paa Kirchebachen och til tinge det aar 1704 om hvem der motte Vere Eyere til dend gaard Søre Fieldsbøe, mens ingen da Kunde opdagis eller sig indfant hvilchet LaugRettet forKlarede eedlig Saaledis i Sandhed at Were passeret.
Eftter Peder Borchis begier, paa *førrrige fogeds S/igneu/r Mas Holms Wegne blef och Almuen paa dette ting tilspurt och deris attest begiert om følgende qvæstioner.
1 Om tiendens betalning forKlarede de Alle eenstemmigen at Mas Holm dend i al sin tid iche har opbaaret eller nydt, Anderledis eller høyere end som Biscoppen dend før hannem lod opbære.
1707: 192
2 Om noget Wrag her udi Schibredet er falden Siden det aar 1697 inclusive til <den tid> alt Wraget blef forpagtet, nemblig udi Mas Holms tid.
Dertil Almuen och Laugrettet Svarede, och forKlarede at intet Wrag er falden i all den tid før nu omtrent 2 aar siden, da Vrag alt Var forpagtet.
3 Om Marin Legder her udi Schibredet forKlarede Almuen at her udi Schibredet har altid Weret och endnu er 13 Marin Legder och ingen mere.
4 Om Schydzens betalning forKlarede Almuen at Mas Holm i al sin tid rigtig har betalt Sin Schydz eftter Schatteforordningen, saa de derudofver Slet intet hafver at Klage.
Hermed er dette ting Endt och opsagd, Ligesaa denne protocol nu Sluttet och Endt.
Soli Deo gloria
Hans Teiste
************************