1705: 1

O Sancte Spiritus | Heilage Ande,

Duc fragilem et Doce ignorantem | Leid den skrøpelege og lær den uvitande

in gloriam Dei | til Guds ære,

ut Semper cogitet | så han alltid har i tankane

Qvod sibi non vult fieri | at han ikkje gjer mot nesten

Alteri ne fecerit. | det han ikkje vil skal gjerast mot han sjølv.
 
 

1705: 1b

In nomine Jesu
 
 

Anno 1705 d/en 8 Sept/embris Hafver ieg Hans Teiste tillige med vice fogden udi Nordhorlehn S/igneu/r Søfren Truelsen eftter Høyædle H/er/r Stifttsbefalingsmandens beschichede fuldmegtigis, Welædle och Welb/yrdige H/er/r Laugmand Niels Knagis, anordning och resolution, paa dend høylærde mands Magist/e/r Burennæij Welbeschichede Rectorij Scholæ Bergensis och nu Werende Sogneprest til Hammers Prestegield, hans begier, antegnedt, Weret forsamblede paa Hammers Prestegaard tillige med it uWilligt Laugrette och dannemend af Mangers gield, nemblig Bøyde Lensmanden af Radø Schibrede Rasmus Sæbøe och Eedsworne mend Peder Wetaas, Erich Kaalaas Laers KartWet, Magne NødtVet, Steffen Indre Sæbø och Johannes Qvidsteen, til at besigte Samme Prestegaards huuse, hvad tilstand de nu findis udi, Sampt Skiønne om dends brøstfældighed, til WedKommende parters eftterretning.

Herpaa eftterat Retten Paa Prestegaarden Var sat fremstillede Sig til denne forretnings biVaaning Magist/er Burennæus udi egen person och paa S/a/l/ig/ H/er/r Anders Gaarmands Enchis Wegne dend Welfornemme och Høyagtbare mand S/igneu/r Herman Gaarmand, Som LaugWerge och paa Almuens Wegne udi Hammers Prestegield Tollef Mundal, Børge Grødtvet, Johannes Sandal och Amun Hustrulij, ellers hafde och efternefnte mend af samme meenighed, nemblig Erich Fyllingsnæs, Ole Hanesdal, Niels Hielmaas, Ole Klævdal Peder Aasem, och Ole Fyllingsnæs, til denne SammenKomst och forretning indfifvet deris Schrifttlige meening, Saa at alle WedKommende parter Saaledis til denne forretnings biverelse Sig haver indfunden.

Da er for dennem først oplæst ofvenmelte begier och ordre til denne forretnings fuldbyrdelse dernest, dend ofvenmelte Almuens indgivne Schriftt. Hvoreftter Wi begave os til besigtelsen, och først efttersaag de huuse Som almuen eftter loven ere pligtige at holde, nemblig Herremach (Norsk Hist. Leksikon: Herremak - d.v.s. herregemakk = fint gjesterom, særleg på prestegardar) Borrestue och Stald. Hvilchet alt Wi befant Saaledis nemblig

1705: 2

1 Borgestuen fantis meget brøstfeldig nemblig paa dend Syndre Weg Wil der nyt timmer til efttersom Veggen tre Stocher høyt er gandsche forRaadnet, paa den østre Side fattis een Lang Svill, bortaget (bordtaket) paa Søre gavlen er och gansche forgaaen, NeWer och Sper med torWal (Norsk Hist. Leksikon: Torvvol = stokk nederst på og langs med takskjegget for å halda på plass torva på taket) Wil taget forbedris med, inden til (indentil) Wil och gulWet ofver alt forbedris och mestendeels nydt indleggis, denne reparation paa Borrestuen Wi in allis ansaag och i nøyeste maade Wurderede till 19 Rixdaler, med arbeidsløn och alt.

2 Herre Kammeret, der isteden for er det Waanehuus Som Staar udi ost och West Wed Søen, hvilchet dend Salige Mand H/er/r Anders Gaarmand, Self hafde opbygt, och Almuen hannem samme afKiøbt Anno 1686, for dereftter frembdeelis at tilhøre Prestegaarden och Almuen, med Saadanne Wisse conditioner at Sognepresten dend nu S/a/l/ig/ mand H/er/r Anders Gaarmand Self Schulde holde samme Waanehuus Wed god hævd och lige udi 20 nestfølgende aar, Saa Almuen udi all den tid Schulle bliVe fri for all reparation derpaa, det samme contract Sluttet d/en 25. Novemb/ris 1686 nermere udWiiser, och bestaar samme Waanhuus udi følgende.

Een Stor stue malet, med 40 Winduer udi, dog uden Kachelovn eller Schorsten. Ofven ofver samme Stue er een malet Sal med 14 Winduer, udi, ochsaa uden nogen ildsted.

Een daglig Stue med Kielder under, grønmalet med 18 Winduer och een god Jern Kachelovn udi. OWen over samme Stue er it Kammer lige saa Stort Som Stuen gult maalet med 9 Winduer udi, udi Samme Kammer har Weret een Kachelovn Som dend bemelte contract udWiiser, mens nu Var dend bort tagen, Ti lovede Enchen dend der igien at lade opsette.

Nest Wed daglig stuen er paa dend østre Ende it lidet Kammer med 4 Winduer och een liden Jern Kachelofn udi, ofven ofver samme er och it Cammer med Schorsteen och 5 Winduer udi, nest derhos er it lidet Cammer uden ofn med 3 Winduer udi.

Mellem begge stuene nedre er it Kiøchen med Schorsteen och 8 Winduer udi, der ofven ofver er och it Kammer med 4 Winduer udi.

Disse oWenbenefnte Waanhusits Werelser, ere alle med dører och laase Wel forseet, Sampt Weggene uden til ochsaa med bordtag Wel och forsvarlig, Mens paa taget War nogen brøstfeldighed paa Never och torwen, Som Wi ansaag at Kunde repareris med 6 Kipper

1705: 2b

Never á 1 march 8 Schill/ing, och arbedsløn 4 march, tilsammen to Rixdlr och 1 march, ellers fantis och her och der nogne Sønderbrustne Ruder i Winduerne, Som alt igien Kand forferdigis med 4 march dansche, hvilchen reparation paa dette Waanhuus tilsammen 2 Rixdlr 5 march med 3 march reparation paa dend østre gawl, S/a/l/ig/ H/er/r Anders Gaarmands ArWinger tilsWarer, Saasom endnu tilbage staar 2 aar, eftter contracten til dette husis Ved lige Holdelse.

3 Stalden eller fæhuset er gandsche nydt, nu nyligen af Almuen Self opbygt, och er derpaa ingen brøstfeldighed, mens fattis allene bordtag om, Som Almuen Self forsørger.

De Andre Prestegaarden tilhørige Huuse Som Presten Self, eller Enchen eftter Loven bør holde Wed hæfd- och lige, fantis eftter førrige Schiede besigtelser, nemblig it passeret d/en 19 Sept/embris 1653 det andet passeret d/en 9. Decemb/ris 1663 at Were som følger.

1 It ildhuus med een Kaapeown (ein slags røykomn) udi, paa den Westre Side ofver den lille Elv staaende, befantis gandsche brøstfeldigt paa alle sider, Sampt hiørnestanderne och underslag och bordtag forraadnet och forgaaen, Saa til dets reparation Wil medgaa 18 tylter bord och nogle bielcher til Standere, hvilchen reparation in allis med arbeidsløn Wi *aansaag och Wurderede til 20 Rixdaler.

2 Een lade paa dend østre Side, paa dend er brøstfeldigt underslaget Runden om, och maa hafve een ny opstander paa dend østre Side Ved døren, bordtaget uden om maa och forbedris ligesaa taget med TorWall (torvvol - sjå ovanfor), denne reparation in allis Wi haver anseet och Wurderet til 14 Rixdaler.

3 Noch een lade paa den Westre Side staaende paa bøen fattis och underslag Runden om, bordtaget maa der och forbedris, Sampt taget med Sperr och Nagler, torv och never, denne lade behøver och at opschruis, denne reparation med arbeidsløn och alt Wi har anseet och wurderet til 10 Rixdaler.

4 Et Smalehuus maa forbedris med torval och never Som vi har taxeret med arbeidsløn och alt til 4 march dansche

5 Et timmer nøst Westen for Elven Som af S/a/l/ig/ H/er/r Anders Gaarman der er opsat och bekostet i steden for it Stavenøst, Som tilforn stoed och var Prestegaarden tilhørig

1705: 3

Hvilchet, alt schiønt der Kunde vere nogen brøstfeldighed paa, er det iche anseet eller antegnet \til aaboed/ efttersom dette af timmer opbygt, er saameget bedre och durhafttigere end det som tilforn stoed *Pregaarden (Prestegaarden) til af Staver opsat.

Foruden disse for antegnede Prestegaardens Rette och tilhørige huse, fantis endnu paa Prestegaarden staaende, som S/a/l/ig/ H/er/r Anders Gaarmand der Self paa egen bekostning hafde ladet opsette och ArWingerne nu til kommer nemblig.

It Stort timmernøst paa dend østre side af Elven. Een floer paa dend Westre Side af Prestegaarden it Stabur Staaende paa Prestegaarden Synden for det Store Waanhuus, Een liden Winduestue med een Schorsten udi paa den Westre side ved Elven, noch it lidet hønsehuus af bordtag opsat, Hvilche ofven benefnte Prestegaarden uWedKommende och ey tilhørige huuse, af os iche er bleWen besigtet eller Wurderet.

Ellers stoed endnu paa Prestegaarden een gammel forfalden och ubrugelig timmer bygning, paa <østre side,> Som i fordum tid har Weret Preste Waaning, men nu gansche utienlig til noget brug, hvilchen Almuen udi Hammers gield tilhører, och Kand dend nedRifve och bortføre naar det dem behager.

Endelig fantis och til Prestegaarden eftter de for benefnte gamble besigtelsebreve følgende tilhørige inventarium nemblig Sex Kiør 1 Oxe, een Hest, een Sengedyne, een Kiedel paa 1/2 tynde 1 liusestage, 1 Schiering, och een ferringsbaad god for 10 march.

Denne forretning gifver Wi saaledis til bekrefttelse under Woris hender och boemercher.
 
 
 
 

Anno 1705 d/en 2. Octobr/is Hafver ieg tillige med de EedSvorne dannemend af Schiold Schibrede, nembl/ig Laers Dyngeland, Peder Borge, Ole Houge, Niels Titelsta Mogns Søilen, och Jens Midtue, eftter Kongl/ig Maj/este/ts fogeds S/igneu/r Søfren Truelsen Glads opnevnelse paa S/igneu/r Lodvig Middelstorpis begier, Weret Samblet, paa Velb/emel/te Middelstorps paaboende gaard Sør Eide, for at forrette it marcheSchiftte

1705: 3b

mellem bemelte gaard Søreide, och den gaard NordEide Saasom der tvistis mellem begge gaarders opsiddere om it næs Kaldet Eidenæset, hvilchet S/igneu/r Lodvig Middelstrop begierer at motte rigtig Schifttis mellem disse tvende gaarder, eftter hver gaards Landschyld och størelse Saasom gaarden SørEide Schylder 2 løber Smør och gaarden NordEide 1 1/2 Løb Smør at een hver dereftter Kand nyde och bruge Sin tilKommende deel, SaaVel paa landet som i stranden, och dend eene iche giøre den anden nogen hinder eller forfang i nogen maader.

Hernest eftter at Retsforhandlingen af os War sat, blef først læst fogdens opnefnelse.

Hertil War af S/igneu/r *Lovig Middelstorp infstefnt opsidderne paa NordEide nemblig Salomon Steffens/en Amund Mattisen, och Ole Olsen, Som alle Self ere Eyere for saa stor part som de bruger i NordEide hvilche alle personlig møtte och tilstoed hertil Loulig SteWnt at Were,

De bleve tilspurte, om de iche begierte Schiftte paa dette næs, saavel som citanten dertil de Svarede ney, fordi de frygtede at derWed schulle dennem formeenis SøKanten som de Schulde have deris næring af med fischeKast, hvilchet altid for begge gaarder har Weret til fellis af alders tid derfor de formeente at saadan hevd paa fellis brug for disse begge gaarder paa næset, nu iche Kunde eller burde forandris.

Hernest begave Vi os hen paa samme næs, och besaag det baade paa landsiden och strandsiden, baade inden och uden for Strømmen, och Siuntis os da naar disse begge Jorders parter och Rettighed paa Næset, Schulle Schillis och deelis lige fra hin anden, eftter hver Jords Lod, och Størelse da Kunde iche NordEidis Eyeres Land Ved Strandsiden Komme til at Streche sig lengere end til Strømen inden for, och SørEide at tilkomme alt landet, och Strandsiden paa næset uden for, hvor Wed da Nordeyde fragich alle fischeKasters Landslod, udi och uden for Strømmen, hvorfor, Som NordEidis Eyeris meste hensigtende er, at nyde frihed til fischeKast och Landslott udi och uden for Strømmen, Wi derfor giorde beste flid om, parterne herom at faa foreenet, Saa at Nord-

1705: 4

Eidis Eyere och opsiddere ey aldeelis Schulle bliWe udelugt fra fischeriets Rettighed udi och uden for Strømmen, Dertil S/igneu/r Lodvig Middelstrop Loed Sig beqvemme, och tilbød at lade NordEydis Menderne hereftter nyde och beholde for Sig it Kast udi een af de Wiiger, enten indre eller ytre KaareViigen, Som er inden for Strømmen paa Eidsnæset, Saa at de och for Sig motte beholde allene all Landslot som der Kunde falde, derimod motte da Haugen paa Neset blifve fellis som den tilforn har Weret, mens hand hereftter ubehindret af Nordeidis Eyere, nyde och beholde de andre Kast udi och uden for Strømmen, och allene nyde all Landslot som af dem Kunde falde, Enten NordEidis Eyere eller andre Kom derudi at Kaste.

Dette tilbud Nordeidismendene iche Vilde modtage; derpaa Nordeidismenderne blefve tilSpurt, om de hafde nogen breve och adkomster til dend Rettighed at nyde med fischeKast och Landslotter udi och uden for Strømmen, dertil de Svarede ney, men beraabte sig paa deris formend, och deris {Schiøder} Kiøb, och frembviiste Salomon Stephensen Sit Schiøde af Capitain Munte udgiven d/en 15. Jan/uarij 1703 hvorudi Slet intet meldis om nogen Rettighed \enten udi Søen eller/ til disse forbemelte fischeKast.

Derimod frembviiste Lodvig Middelstrop Sine Schiøder, som indeholt hans rettighed, baade til Lands och Wands, fra field til fiere, Waat och tørt, hvorved hand formeente eftter Lovens 5 bogs 11 Cap/itul 2 Art/icul rettigheden at bør nyde och beholde til fischeriet for sin Jord. Paastoed dernest, at eftterdi Lovens 3de bogs 12 Cap/itul 15 Art/icul med tydelige ord tillader, at udi saadan tilfelde som dette er, dend bør nyde Schiftte som Schiftte begierer, Wi derfor først motte giøre Schifttet mellem gaarderne paa næset, eftter hver gaards lod rettelig Som Loven befaler,

Nordeidis Mendene derimod begierede at Næset motte blive uschiftt, och de beholde Kast och Lanslot fellis med ham udi Strømmen, och holde Not med Lodwig om hand wil, Saaoch at hand maa unde dem dend eene Wig af KoreViigen allene fri med al landslott deraf at nyde.

1705: 4b

Ole och Amun NordEide bleve tilspurt om deris Schiøder paa hvis (det som) de hafver Kiøbt udi gaarden, at deraf Kunde Seeis hvor lenge de har veret Eyere udi gaarden och hvorledis dend dennem er Solt dertil de Svarede, at de har Kiøbt deris parter i <gaarden> for 2 á 3 aar siden, af Capitain Munthe, mens deris Kiøbebreve har de endnu iche faaet.

Da som ingen nermere foreening mellem parterne War at treffe och LodWig paastoed Schifttet at Schie ofver neset, er det endelig Wed os eftter nøyeste gransching Schied och forrettet saaledis udi begge parternis biVerelse, Som følger; nemblig

Lige for Strømmen paa den indre Side paa Eidsnæset blef nedsat trende Merchesteene, Som peger lige fra Nord NordWest til Syd Sydost op paa een liden Rund houg, hvor det andre par Steene blef nedsat, derfra udi lige linie til Syd Sydost Pegende paa een anden liden houg Wed een Myr blef det tredie par steene nedsat, derfra igien, inden for Myren paa een liden Slet bache udi samme Linie blef det fierde par Steene nedsat och udi samme Linie lige fra NordNordVest til SydSydost det fembte par steene paa een houg ofven for Nordeidis bøgierde, hvilche Var det Sidste par, som af os blev satte, och Siunis os Saaledis rettist och ligeste Eidsnæset at Were Schifttet och deelt mellem de tvende Jorder NordEide och SørEide, Saa at Nordeide for 1 1/2 løb, nyder och beholder for sine trende lodder \af Neset/ paa den Nordre Side af Merchesteenene, och Søreide for 2 løber beholder for sine 4 lodder af Neset, den anden part paa den Syndre Side af Merchesteenene

Och Eftter at dette saaledis War giort, Ere Wi tillige med Sorenschrifveren eenige och Sammenstemmig om følgende Endelige domb mellem parterne Som er afsagd Saaledis.

Eftterdi mellem disse gaarder NordEide Som Schylder aarlig Landschyld 1 1/2 løb Smørs leye, och SørEide Som Schylder aarlig 2 løber Smørs Leye /: hvis opsiddere paa Begge sider ere Self Eyere til deris Jordeparter :/ tilforn aldrig er Schied Schiftte eller

1705: 5

uddeeling Enten Wed mend eller Rettens middel om denne hauge paa Eidsnæset, hvad een hver af disse Jorder derudaf Schulde Vere tilhørig och tillKommende, Och saadan Schiftte och deeling paa samme næs nu er begiert och Søgt af den Jord SørEidis Eyere S/igneu/r Lodvig Middelstrop Som LodsEyere udi Samme næs, Saa hafver Wi først eragtet och anseet det billigt och Ret eftter Lovens 3 bog 12 Cap/itul 15 art/icul at Saadant Schiftte burte Schie, dernest Wi da eftter Lovens befalning nøye hafver efttergranschet all leyligheden om hvad och hvormeget af Samme Næsits March Kunde Komme paa hver af disse Jorders lod eftter deris Landschylds Storhed, och derpaa Schifttet næset mellem parterne Wed nedsatte Merchesteene Saaledis som før er meldt, nemblig at lige for Strømmen paa dend indre Side af Eidsnæset dend Linie fra NordNordWest, och lige hen udi SydSydost, fra Neset op udi een houg ofven for NordEidis bøgierde ere fem Merchesteene med Sine Widne \af os/ nedsatte hvilche Wi saaledis har Sat fundet och Kiendt for retteste merche och deeling paa Eidsnæset eftter denne dag mellem disse forbenefnte gaarder Saa at NordEide hereftter beholder Sin lod paa dend nordre Side af Merche Linien, och SørEide Sin lod paa den Syndre Side; Mens hvad Sig ellers parternis tvistighed om fischerie och Landslot Kand Angaa, da i hvorWel haugemarchen paa Næset och Landet, Saaledis mellem parterne Rettist er deelt, Saa maa dog ingen af parterne hereftter imod Lovens 5 bogs 11 Cap/itul 11 art/icul giøre hin anden nogen forhindring paa det fischeri deris Jorder haver haftt och fult af Alders tid, Och som Strandsiden paa Eidsnæset paa dend Nordre part som NordEide er tildeelt, och er inden for Strømmen, iche er af den Situation och beschaffenhed at der Kand falde nogen fischeKast eller Landslott, da Paadet Nordeide hereftter, Wed dette Schiede Schiftte paa landet /: Som iche anderledis eller Rettere eftter hver Jords tilkommende lod och part har Kundet Schie :/ iche aldeelis Schall udtrengis fra

1705: 5b

all Landslots-Rettighed hereftter at nyde, da haver Wi udi dend post funden och Kient for Ret saaledis at NordEidis Eyere eller opsiddere hereftter Schal følge, nyde och beholde trende Syvendeparter af all dend Landslot af fischeri Som Kand falde udi Strømmen paa Eidsnæsets Side, Ligesaa bør de och frembdeelis hereftter nyde och beholde deris nøst och lending udi SørEidsWiigen, Som de hid til dags haftt haver, efttersom deris egen Strandside iche er beqvem dertil, dermed bør de lade sig nøye; Men SørEidis Eyere bør derimod nyde och beholde først de fire Syvendeparter, af all dend Landslott udi Strømmen Kand falde paa Eidsnæsets Side derforuden och alleene uschiftt beholde all den anden Landslot, Som Kand falde SørEidis land til uden och Synden for Strømmen, hvoreftter parterne paa begge Sider eftterdags Kand have sig at rette,

Denne forretnings bekostning betaler S/igneu/r Lodvig Middelstrop allene Som Schifttet har begiert, dette alt til Stadfestelse gifver Wi under Vore hender och boemercher.
 
 
 
 

Anno 1705 d/en 13. och 14. Octobris Er allmindeligt Høste, Schatte och Sageting holden paa Bildøen udi Sartor Schibrede, med samme Schibredis der tilstede Verende Almue, nerWerende Kongl/ig Maj/este/ts Welbeschichede Vice foged udi Nordhorlehns fogderie S/igneu/r Søfren Trulsen Glad, med Bøyde Lensmanden Anders Bildøen och Laugrettismend, Hans Lærøen, Ole Lerøen, Hans Schouge, Michel Windenæs, Johannes Aagotnæs, Niels Arefiord, Anders Bache, och Mogens Kallestad

Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foget War Sat, och Almuen formanet til eedruelighed fred och Schichelighed medens tinget och retten Warede blewe først læst offentlig eftter antegnede breWe, som bleWe indleVeret at læsis Nemblig.

1705: 6

1 Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning om de Enrullerede Norsche Søfolchis Privilegiers forandring och forbedring udi wisse poster Dat/eret Friderichsborg d/en 8. Junij 1705.

2 Kongens forbud paa Smaamynt under halve dansche Croner, Specie eller Crytzorter, at indføris udi Norge eftter nytaar førstKommende Dat/eret Cronborg d/en 21. Aug/ustij Anno 1705.

3 Kongens allernaadigste forordning om *Lage paa Croner imod Courant, at forholdis eftter Coursen, Dateret Friderichsborg d/en 10. Julij 1705.

4 Kongens befalning om Soldaternis udreedningspenge for de vacanters och absenters, Som iche møder paa Munstringen, at indrivis hereftter Ved Exsecution tillige med Schatternis restantzer Dat/eret af Slotz Loven paa AgersHuus d/en 8. Sept/embris 1705.

Madame Mariæ Elisabet Tor Møllens udgivne Schiøde til Erich Steffensen Aagaatnæs paa 1 løb Smør och 1/2 tynde malt udi dend Jord Tusøen (Tyssøyna?) i Sartor Schibred, Dat/eret Berg/en d/en 11. Decemb/ris 1704.

Ole Olsen Nedre Goltens udgivne brew til Sin Søn Michel Olsen at \beholde/ nyde och bruge udi Golten dend halve part derudi Som er 2 pund och 6 march fischis leye, fremb for de andre hans børn; etc: Dat/eret Golten d/en 27. Aug/ustij 1705.

Biscoppens Doctor Niels Randulfis udgivne bøxelseddel til Mogns Mognsen een reserv ved marinerne, paa 1/4 part udi den Jord Telnæs i Sartor Schibred Dat/eret Berg/en d/en 7. Mar/tij Anno 1705.

Ole Olsen Kobbeltvets udgifne Schiøde til Sin Stifsøn Anfin Laersen, paa 1/2 Waag fischis leye udi Samme gaard Kobbeltvet Dat/eret Kobbeltvet d/en 6. Octobr/is 1705.

Hernest ere Sagerne foretagne som til dette ting Var indstefnte nemblig.

Kongl/ig Maj/este/ts fogeds Sag contra Niels Hambre om dend beschyldning for druchenschab i Kirchen och Schieldsmaal mod Ole Kleppe øvet er saaledis endelig Kiendt udi At eftterdi Niels Hambre iche loulig Kand ofverbeviisis det beschyldte, eller at hand nogen usømmelighed udi Saadan maade har begaaet, altSaa frikiendis hand for denne fogdens tiltale.

1705: 6b
 
 

Kongl/ig Maj/este/ts fogdis sag contra Michel Bache formedelst druchenschab och usømmelighed udi Kirchen, Som nestleden Sommerting blef paatalt och til dette ting opsat, er saaledis endelig Kient udi nemblig Eftterdi Michel Bache denne beschyldning aldelis modsiger och hannem samme iche loulig Kand ofverbeviisis, Saa blifver hand for videre tiltale i denne sag fri.

Peder AngleWiigen hafde ladet Stefne Ole och Michel Waage formedelst de Wil tage hans Landslot fra hannem af det fischeri som falder for hans Jords Land, der dog hans formend for hannem det altid haver nydt; derfor hand nu begierede domb derom, om hand iche hereftter ochsaa bør nyde samme \Ret/ som hans formend for hannem, efttersom hans bøxelseddel hannem det saaledis tilsiger, hvilchen hand och herhos i Rette lagde, som och blev læst, och ham igien levert.

Ole och Michel Waage møtte personlig for Retten och tilstoed loulig steWnt at Were, och Svarede mod Stefnemaalet, at de aldrig har negtet, eller hindret citanten at nyde det samme, som hans formend for hannem, derom Ole Waage som er af alder 76 aar, forKlarede at hand har boet paa Waage 27 aar och hafver i all den tid iche giWet nogen Landslot til dem paa AngleViig ey heller har det af ham Weret begiert før nu det paastaais af Peder, och formeente Ole (och) Michel at det Land Peder AngleViig paastod LandsLot af, hører deris Jord til, och er dennem saa nær, som AngleViig.

Baade citanten och hans contraparter forKlarede at der aldrig har Wæret noget Schiftte giort mellem AngleWiig och Waage om dette Land, hvem af dem det egentlig Schulle tilhøre, ellers forKlarede Ole Waage, at Waage har der haftt Sit fischeri af Alders tid, det Niels SnecheViig, som er opfød paa

1705: 7

Waage oksaa forKlarede.

Hans Schouge och Ole Eide Vare och herom til Vidne indstefnt, men som Hans Schouge Var meget beschiencht, och der giortis Saa megen tingbulder om denne sag af baade een och anden paa gulvet Saa at i hvor oftte ieg end Slog til lyd at Sagen udi Schich/elig/hed Kunde rettelig ageris, Saa Kunde det dog iche formaais, Saa Kunde ieg med Sagen denne gang ey Widere udrette, end saaledis til Widere afschiedige at

Dend omtvistede Sted och land, som citanten prætenderer Landslot udaf bør først af mig och 6 uVillige dannemend besigtis, paa een beqvem tid, hvor da och parterne paa begge sider med bedre Roelighed Kand føre deris Widnisbyrd, Som de sig tienlige formeener, hvoreftter da Sagen och een hvers Ret bedre Kand ofverveyis paa baade sider, midlertid forblifver det med fischeriets brug for begge parter som det af alders tid har Veret, mens om Landslot Kand nu iche nermere adschillelse Schie, før dend før ommelte besigtelse først er Schied, Siden Schal Widere derom gaais hvis Ret er, naar dett af nogen sids parter loulig Vorder Søgt och begiert.

Fogden begierede tingswidne om iche Schydsen er altid her rigtig bleWen betalt, for hvis Schydsning almuen har giort til tingReiserne, dertil Laugrettet och dend gandsche Almue Svarede, at de derover slet intet hafde at Klage, mens Schydzen Var dem altid Rigtig bleven betalt derom hannem tingsvidne iche Kunde vegris,

Fogden hernest begierte udi protocollen at motte antegnis Almuens forKlaring om Hospitalspengene nemblig hvorledis de her af alders tid har Veret betalt, derom LaugRettet och gandsche Almuen forKlarede, at de af alders tid har givet 4 Schilling af løben udi Hospitalspenge, och ingen tid mere herom och tingswidne er af Retten bevilget.

1705: 7b
 
 

Hernest blef Raabt lydelig om flere var paa tinget Som Wilde gaa i Rette, men Som ingen sig fremstillede blef endelig udnefnte eftterschrevne Laugrettismend, til Rettens betiening tilstundende aar 1706 nemblig Niels Hambre, Elling Worland, Jens Tøsøen Laers Foldnes, Michel SnecheWiig och Niels Søre Biørøen, och Ny mend Johannes Store Songall och Steffen Erichs/en Agotnæs, Som Sig hafver at instille hos Welb/yrdige H/er/r Laugman betimelig deris Laugrettis eed at giøre

Hermed er dette ting endt.
 
 
 
 

Anno 1705 d/en 15. och 16. Octobr/is Er Almindeligt Høste, Schatte och Sageting Holdt paa Hope tingsted udi Schiold Schibrede med tilstedeWerende Almue Nerwerende Kongl/ig Maj/este/ts Vice foget her udi fogderiet S/igneu/r Søfren Truls/en Glad, med bøyde Lensmanden Laers Dingeland, och Laugrettismend Thomas DolViig, Niels Tittelstad, udi Ole Hougis Sted som er Siug Mogns Grimen, Mogns Søilen Jacob Nedre Bratland, Peder Lille Borge, Niels SteensWiig och Halvor Hornæs.

Da eftter at Retten af fogden Var sat, och Almuen formanet at holde sig Eedruelig fredelig och Schichelig medens tinget och Retten Warede dernest blef læst først

Kongens brefve och forordninger, som forhen til første holte Høsteting dette aar ere Specificerlig antegnede.

1 Dernest blef læst Madame Mariæ Elisabet S/a/l/ig/ Weiners udgifne panteobligation til førrige Hospitals forstandere udi Bergen Mons/ieu/r Michel Busch paa Resterende Schyldige capital 1190 Rixdaler meldende paa Special pant af Jordegods udi Schiold Schibred Sc: (altså, d.v.s.) Nordaase Schyldende aarlig 3 løber Smør, med paastaaende huuse Sampt fæ, qveg och huusgeraad, och alt Widere hvad gaarden tilhører, Item Søraase Schylder 2 1/2 løb Smør, Schiold 3 1/2 løber Smør Abeltvet 1/2 løb och Schage 1 løb och 18 march Smør derforuden och mere Jordegods i Lindaas Schibrede Dat/eret Berg/en d/en 2. April 1705.

1705: 8

2 Jacob Berents/en med Sin Hustru Karen Andersdatters afstaaelse bref for Røddeboels Rett til Hundstadnæset Saasom de derfor af Prousten dend WelærVerdige mand Mag/ister *Andrea Brun til all fornøyelighed er tilfrids Stillet och afbetalt, ligesaa for paastaaende huuse, gierder och alt andet som de har faaet betaling for, och Wed dette bref igien til Prousten aldeelis afstaaet Dat/eret Berg/en d/en 12. Octob/ris 1705.

3 Dideric Hansens udi Alføen udgivne pante obligation til dend WelærVerdige mand Mag/ister Anders Brun paa capital 200 Rixdaler, och indeholdende pant Alføen med tilliggende Mølle och alle dets Dependentier, och derforuden Dideric Lampe som forlovere Dat/eret Berg/en d/en 1. Martij 1704.

Kongl/ig Maj/este/ts foged tilspurde och Almuen och Laugrettet om Hospitaltspengene hvorledis de her udi dette Schibrede af gammel tid har Veret betalt dertil de Svarede, at de ere altid betalt eftter løbetallet, nemblig 4 Schilling af løben, och anderledis ere de aldrig enten Søgte eller betalte, dette fogden begierde at motte protocolleres af hannem dereftter een attest derom Kunde meddeelis.

Dernest begierede och fogden tingsWidne om fløtning och Schydzens betalning, Som Samptlige Almuen och Laugrettet forKlarede rigtig at hafve faait betalning for, och intet derofver at have at Klage.

Hernest bleWe sagerne paaRaabte som til dette ting vare indstefnte och blef først foretagen de Sager, Som aaben staar Siden nest leden ting, saasom

Magister Ole Storms contra Magist/er *Andream Brun Som eftter parternis egen tilstaaelse och beretning paa begge Sider er forligt mellem dennem saaledis at Magister Brun Schal give Mag/ister Ole Storm aarlig hereftter 5 Rixdaler i penge, derimod hans prætentioner om gierdet paa Hundstadnæset dets nedrivelse eftter dend gamble Laugtingsdom, Schal Vere ophevet.

Laers Sandal contra Jacob Øfstetue och Laers Hope for Schieldsord och Slagsmaal eftter førrige tiltale derom møtte nu alle de indstefnte personer eftter Seeniste afschied,

1705: 8b

Laers Pouls/en Hope indlagde sit Schrifttlige indleg som hand begierte (at) læsis *x.

Poul Bynæs tillige med *Mjcell (Michel) {......} Midtue møtte nu personlig for Retten, och forKlarede at de, da denne action Schiede Wel Ware noget beschiencht mens ellers Kunde de iche Rettere erindre, end Laers Sandal och hans broder io først ofverfalt Laers Hope udi sit eget huus \med dragelse ofver bordet och udi haaret/ Saa hand War nød til at forsvare sig, men om Schieldsordene Viste de aldelis intet at Vidne.

Jacob Øfstue møtte ogsaa och forKlarede at hand var ogsaa beschiencht, dog erindred hand dette Well och saag at Laers Hope blef først ofverfaldet och draget ofver bordet af Laers Sandal, Som med sin broder Rasmus Sæle Siden Slog och handlet ilde med hannem, men om Schieldsord Kand hand intet erindre.

Laers Sandal beraabte sig paa andre Widne at beviise det hand Var først blefven ofverfalden, och benefnte først Mogns Fyllingen Som hand Vilde hafve til at Widne allene om Michel Mittuns beKiendelse, andre Widne Sagde hand sig iche at have.

Michel Midtue forKlarede, at hand iche andre ord har talt for Mogns Fyllingen eller andre, end hand her for Retten har forKlaret.

Fogden paastoed, at parterne bør dømmis til at boede for Slagsmaal paa begge sider.

Laers Sandal negtede ellers iche om drengen Laers Rasmus/en, at hand io fich ham til sig, och Laers Hope fich ham iche alt Schiønt, hand self hafde Seet at Laers Hope hafde givet ham penge paa haanden.

Afsagd

Det befindis at Laers Sandal først har forurettet Laers Hope idet hand har practiceret drengen Laers Rasmus/en fra hans tieniste til sig, Som iche War Ret giort mellem grander och Naboer dernest da de udi Werschab udi Laers Hopis egen Stue paa gaarden Hope Kom udi tale om dette, befindis af de førte Widners forKlaring at Laers Sandal och hans broder Rasmus Laersen Som nu boer udi byen, først har ofverfaldet Laers Hope udi Sin egne huus, och draget hannem ofver bordet Som Var een meget uforsvarlig gierning, udi Mandens eget huus, Ti Kiendis och dømmis for Ret eftter

1705: 9

Lovens 6 bogs 7 Cap/itul 8 art/icul at Laers Sandal bør for denne haargrebs ofverfald mod Laers Hope udi sit eget huus bøde trende 6 lod Sølf til hans Kongl/ig Maj/este/ts alt inden fembten dage under namb och Exsecution eftter Loven.

Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde til dette ting igien indstevnt Randi paa Sæle eftter førrige tiltale at lide domb til straf och boed for Leyermaal med den Egtemand Laers Laersen,

Lensmanden Laers Dingeland och Rasmus Sæle Som StefneVidner afhiemblede Stefnemaalet loulig at Vere Schied

Randi møtte iche, ellers War al almuen Vitterlig om denne hendis leyermaals forseelse, och fogden paastoed domb.

Afsagd

Randi paa Sælen bør eftter Loven for dette Leyermaals forseelse bøde til Kongen 12 lod Sølf och derforuden udstaa Kirchens Disciplin, och hvis hun iche haver at bøde med, da eftter loven at lide paa Kroppen som tilbørligt, Alt under den Exsecution som loven befaler.

Mag/ister Niels Smit Lector Theolog/iæ och pastor til Phanø Hafde Stefnt Anders Madhop, Knud HetleViig, Niels Laersen Stølen, at forKlare deris sandferdige vidnesbyrd, om Peder FlorWaag iche har godsagd och loved for sin Søster Anne Mognsdatter til citanten for hvis (det som) hun til hannem Var Schyldig, Saaledis at hand Peder FlorWaag derfor paa hindis vegne vilde Svare och holde Mag/ister Smit Schadisløs herom var Peder FlorWaag Stefnt til Wedermele, til it tingsvidnis erholdelse herom.

Laers Jensen møtte paa Sin Principal Mag/ister Smits vegne i Retten, och indlagde sit indleg som blef læst.

Peder FlorWaag møtte iche ey heller nogen paa hans Wegne, *altschiøn hand dertil loulig er bleven Stefnt.

Anders Madhop och Knud HetleViig møtte personlig men sagde, at de Kunde Slet intet vidne derom ti de sagde sig iche at hafve hørt det at Peder FlorWaag har Sagt Sig god, eller lowet for sin Søster noget at betale

Niels Stølen Møtte nu iche i rette.

Afsagd

Eftter citantens paastand forelegis Peder Florvaag Laudag til neste ting at møde tillige med Niels Stølen och de andre vidner under Straf eftter Loven om de da udeblifver

1705: 9b
 
 

Mag/ister Niels Smit Hafde och steWnt Diderich Hans/en Alføen fordi hand har Kiøbt af Ane Mognsdatter som boede paa Laudefiord 10 Smaler, de hand formeente hun ingen magt hafde til at Selge saasom hun til hannem saameget Schyldig War, der for hand paastoed domb, at Dideric Hansen enten burde betale ham hvad Smalene Kunde vere verd eller och levere Smalerne tilbage. Laers Jensen indlagde herom it Schrifttlig indleg som blef læst.

Dideric Hansen møtte personlig for Retten och tilstod at have Kiøbt 10 Smaler af Anne Mognsdatter forleden aar een maaned eftter Juel, mens hand viste iche at Magist/er Smit hafde nogen Ret udi disse Smaler, de Ware iche heller merchet ham til ey heller har de Weret Mag/ister Niels til pant. Mens da Anne Mognsdatter dem Solte, Sagde Anne Mognsdatter at hun self hafde aulet dem och formeente hand at eftterdi hand iche har Kiøbt med nogen tyv eller uhiemblet gods, de Kiøbte Smaler derfor bør ham tilhøre;

Afsagd

Saasom Mag/ister Niels Smit iche fremblegger Saadan beWiis, som Kand tilfinde hannem nogen Kiendelig Rettighed eller eyendom til disse af Dideric Hans/en Kiøbte 10 Smaler enten Wed Kiøb, pantsettelse eller i anden maader, som Kand giøre dette Kiøb uhiemblet for Dideric Hans/en, Saa Kand hans *paastan herudi af Retten iche bifaldis, men Dideric Hans/en for denne tiltale friKiendis, och hafver hans WelærVærdighed Mag/ister Smit, sin fulde Ret och tiltale sig forbeholden til Anne Mognsdatter for hvis (det som) hand hos hende Kand Vide sig ret til at søge.
 
 

Manufactur Directeuren S/igneu/r Jacob van Wida som Eyere til dend gaard Hope Hafde Stefnt opsidderne paa Hope Laers, Ole Olsen, Michel Paalsen och Ole Laersen, til at forKlare om de har gifvet Poul i Hougen forlov at hugge udi Hope Schoug, Samme Poul var och stefnt for uloulig hugster der i schougen, Saavel for gres och hø hand Schal have bort ført *at (af?) een udlade at lide tilbørlig domb och straf, och hereftter sig

1705: 10

derfra at entholde.

Poul i Hougen møtte iche ey heller nogen paa hans Vegne, endschiønt hand loulig er bleven stefnt

De indstefnte opsiddere paa Hope møtte alle och forKlarede at de har gifvet hannem Povl lov at hugge hver it Styche træ til it lidet huus at bygge som hand bad dem om, och mere har de iche givet ham lov til och mere Weed de iche heller at hand har hugget. Men om høet af udladen forKlarede Michel Poulsen at hand iche har faaet noget græs eller høe derfra Siden denne Eyere blev, mens da bispen Var eyere, unte Sønnen hannem noget der af men siden har hand iche faaet, ey heller schal hand faa uden Jordeyerens Sambtyche.

Endelig da dette Var forKlaret af opsidderne Kom Poul endelig Self for Retten ind, och negtede iche om disse faa træ som opsidderne har forundt ham, mens mere negtede hand, iche at have hugget ligesaa negtede hand, iche at have faaet hø af udladen Siden denne Eyere Kom.

Afschiediget.

Denne sag optagis til dombs til neste ting

Commissar/ius Falqvar Riisbrech Hafde stefnt Sine Landbynder Halvor och Rasmus Biørndal for utilbørlig Schougerhugst udi Biørndals Schoug udi mange aar, och endelig nu sidst och nyelig 29 træer, Som hand har giort forbud paa, derfor at lide tilbørlig domb och straf eftter Loven.

Halvor och Rasmus Biørndal møtte, och sagde at de ere stefnt af Gundmund Nygaard, som hafde een dreng med sig, som iche er bufast, och de lidet Kiender til hvad det er for een.

Ellers Svarede de at det som de har hugget, har de agtet at bruge til gaardens huus som gandsche staar til nedfalds, och Kand de iche bebois uden de blifver forbedret.

Citanten Wed een Missive begierede sagen til een Vis beqvem tid motte opsettis, efttersom hand nu iche Self Kunde møde,

Gundmun Nygaard och dend samme dreng som med ham hafde Stefnt i denne sag naunlig Rasmus Berents/en møtte ochsaa och forKlarede, at de ochsaa eftter Commissariens begier hafde giort forbudet paa dett hugne timmer, for Halvor och Rasmus Biørndal, och Videre hafde de iche i denne Sag at Svare.

1705: 10b

Afsagd

Naar denne foreHavende tingreise er endt schal een Wis tid berammis \eftter sagsøgerens ansøgning/ paa aasteden til denne sags foretagelse, da alting SaaVel det hugne timmer, som Biørndals huusers brøstfeldighed bør och schall besigtigis, at der eftter mellem parterne Kand Schiønnis och dømmis hvis Ret er midlertid forbliver det hugne timmer udi beslag der det ligger, och {Schal} \bør/ parterne betimelig varslis naar denne forretning schal foretagis.

Fogden Hafde stefnt Ole Fløen och hans datter Daarte, Sampt Morten Sergiant, eftter seeniste afschied och førrige tiltale, hertil Var och Stefnte Laers Dyngeland, Mogns Grimen och Niels Dingeland eftter førrige tiltale at Vidne deris Sandhed;

Ole Fløen och hans datter *Samp Sergiant/en møtte iche

Laers Dingeland och Mogns Grimen møtte for Retten, och Widnede saaledis, at Ole i Fløen sagde til dem, at Morten Sergiant begierede af dem een Rixdaler, saa Vilde hand Svare til sagen paa Sin Søn Jensis Vegne, ligesaa for Daarte, at hun schulde iche have mere dermed at giøre, derpaa fich hand och dend Rixdaler af Ole i Fløen och disse ord sagde och forKlarede Ole i Fløen sampt hans qvinde for dem, da de Ware med fogden der til at exseqvere Kongens boed eftter faldne domb ofver Daarte i Fløen, och paa denne forKlaring saaledis i sandhed at Vere passeret aflagde Laers Dingeland och Mogns Grimen deris Eed for Retten.

Dette udi denne sag passerede begierede fogden hannem motte meddelis beschreven under Laugrettets forsegling, som hannem beVilgis.

Hernest som ingen flere eftter paaraabelse frem Kom med sager at gaa i Rette, blev andre LaugRettismend udnevnt til rettens betiening til Kommende aar 1706 nemblig gamble mend Anders Mathop, unge Laers Søraase, Albret Tittelsta Hans Jellestad, Poul Schiold, Haagen Hornæs och ny mend, Michel Tomes/en Tittelstad, och Ole Ols/en Hope, som haver sig hos Laugmanden at instille betimelig om deris Laugrettis Eed at giøre.

1705: 11
 
 
 
 
 
 

Anno 1705 d/en 19. och 20. Octobr/is Er Almindeligt Høste Schatte och Sageting Holden paa FrechHougs tingsted udi Herlø schibrede, med tilstede Verende Almue, hvor da Høyædle och Welbaarne H/er/r Stifttsbefalingsmanden Wilhelm Tønsberg Self personlig Var tilstede SaaVelsom Kongl/ig Maj/este/ts fogdis Vegne Søfren Glad, med Bøyde Lensmand Rasmus Frommereide och Laugrettismend Anders Dale Ole Ryland, udi Mogns FrechHougs Sted, Knud LandsWiig, Ole Koursbø, Hans Frommereid, Gregorius Treet, Joen Kirregaard och Niels HerleWær;

Da eftter at Retten Var Sat, er almuen først formanet til Edruelighed fred och Schichelighed medens Retten och tinget Warede

Dernest er og blefven læst paa dette ting samme Kongl/ig forordninger och brefve, som til første Høsteting er bleven læst, och forhen Specialiter ere antegnede dernest

Kongens allernaadigste confirmationsbrev till Mag/ister Niels Smit Lector Theologiæ paa alle friheder af de S/a/l/ig/ høyloflige Kongl/ig forfædre paa dend gaard Asch udi Herlø schibrede, Dat/eret Gluchstad d/en 21. Julij Anno 1700.

Welbaarne Stifttbefalingsmanden tilspurde Almuen for een Siddende Ret, om de hafde noget at Klage paa nogen af deris øfrighed enten foged Schriver eller udi andre maader de det da nu uden afschy wilde fremsige, at det Kand rettis boed paa och siden iche føre nogen Wrang Klage derom, derpaa samptlige tilstedeWerende almue Svarede at de Slet intet hafver at Klage enten paa foged eller Schriver, i nogen maade til denne dag hvilchet Welbaarne her <Stiftt> *Ampmanden befalede mig at protocollere.

1705: 11b
 
 

1 Noch læst Anders Knudsens udgivne Schiøde til Welbyrd/ige H/er/r Laugmand Knag paa den gaard Hegernæs paa Aschøen, Schyldende aarlig een half løb Smør och een half tynde malt, Dat/eret Berg/en d/en 10. Octob/ris 1705.

2 Schiøde til Caspar Rich borger udi Bergen paa dend gaard Toftt udi Herlø schibrede Schyldende aarlig 2 Waager fisch, Dat/eret Berg/en d/en 13. Martij 1705.

3 Mariæ Wittis udgifne frelseseddel til Martinus Schrøder paa een Rydningsplads Kaldet Hellesund udi Herlø Schibred Dat/eret Hellesund d/en 24. Sept/embris 1705.

Hernest som ingen breve meer frem Kom at læsis bleve Sagerne paaraabte.

Mogns BredWiig Hafde Stefnt Henric Schrøder for een boe som hans foreldre Schal have Kiøbt af een anden gaard och ført til Hielmen och opSat dend der paa øde toftt, hvilchen boe hand formeener sig och medarWinger at tilhøre arWelig eftter sine salige foreldre, och bem/elte Hinrich Schrøder dog Vegrer at lade dem samme boed tilKomme, altschiønt gaarden *Henne hafver sine fulde huuse, och han udi ingen deel Kand tilholde sig denne boe, som paa øde toftt der er opsat.

Hinric Schrøder møtte iche, ey heller nogen paa hans wegne.

Johannes, Och Rasmus i One som steVneVidne fremstoed och Wed Eed afhiemblede at de loulig har Stefnt Hinric Schrøder til dette ting nu med fiorten dagers Warsel.

Afschiediget

Som StefneVidnerne Johannes och Rasmus Oen Eedlig har *afhiembet Stefnemaalet, Saaledis at Hinric Schrøder er loulig for denne sag indstefnt til dette ting med fiorten dagis Warsel, och Hinric Schrøder dog iche møder til sagen at Svare, saa foreleggis hannem herVed

1705: 12

Laudag til neste ting, til hvilchen tid *har (han) bør møde i Rette och sig mod Stevnemaalet erchlere, alt under 20 lod Sølfs Straf eftter Loven om hand da sidder \dette/ Rettens paaleg ofverhørig Saa schal da nermere Kiendis udi Sagen hvis Ret Kand Were.

Kongl/ig Maj/este/ts foged begierte for een siddende Ret Almuens sande forKlaring och tilstand om Hospitalspengene hvorledis de dem af gammel tid har betalt, enten eftter mantal eller løbetalet derpaa Almuen swarede tillige med Laugrettet at Hospitalpengene altid af gammel tid aldrig anderledis har Weret betalt end eftter løbetalet nemblig 4 s/chilling af hver løb.

Fogden begierte ochsaa almuens attest och vidnisbyrd om Schydzens betalning, dertil samptlige almue som tilstede War Svarede och forKlarede at Schydzpengene, er rigtig dennem blefven betalt som Schydzet haver, Saa de derudofver intet haver at Klage.

Com/missarius Valqvar Riisbrech Hafde Stefnt Michel och Niels Schintvet formedelst uloulig Schougerhugst udi Wigebø Schoug at lide tilbørlig domb och straf eftter Loven, sampt betale skaden och omKostningen igien.

Paa citantens Wegne møtte Laers Hans/en Iden og paastod domb ofver de indstefnte.

Michel och Niels Schintvet møtte personlig for Retten och forKlarede at de slet intet har hugget udi Vigebø Schoug uden nogle Smaa træ som de fich med Wigebø mendernis Wilie, och betalte derfor 2 march, hvilchet Ole Wigebø ochsaa personlig tilstoed, och sagde hand Kunde iche beschylde dem for mere, mens Michel och Niels Schintvet sagde at Ole Wigebø, hafde Self hugget och Solt til Ole Ryland 1/2 tylt Smaa træ Som Ole Wigebø Self bekiente Saa at were.

Citanten blef tilspurt om hand hafde nogen beviis til denne Sigtelse, dertil hand sagde ney, at hand ingen

1705: 12b

Anden beviis haver end Stubberne som udviiser sig udi Schougen.

Michel och Niels Schintvet erbød deris Saligheds Eed at giøre at de Slet intet mere har hugget udi Vigebø Schougen, end de træ som for er melt, som de betalte med 2 march.

Afsagd.

Som citanten iche Kand beviise Sin beschyldning ofver de indstefnte Michel och Niels Schindtvet, de och derimod erbyder deris Saligheds eed iche at have hugget mere udi Wigebø March end de faa Smaa træ som de hafde med Ole Wigebøis Wilie och betalte med 2 march dansche, Saa friKiendis Michel och Niels Schindtvet, denne sinde for citantens tiltale, mens advaris derhos at entholde sig fra hereftter at hugge udi Vigebø Schoug imod Jordeyerens Wilie, Saafrembt de ey Wil straffis derfor tilbørlig eftter Loven om de dermed vorder betredde.

Som ingen eftter paaraabelse hafde mere at gaa i Rette bleWe endelig ny Laugrettismend udnefnte til rettens betiening A/nn/o 1706 nemblig gamble mend Jonas i Toschen, Joen i Floen, Michel Sæle, Niels Blom, Anders Frommereid, och unge Laugrettismend Joen Hegøen, Magne Schellanger och Laers Harchestad, Som Sig hafver hos Laugmanden at indstille, deris Laugrettis eed at giøre betimelig, til Rettens fornødne betiening, och er saa dette ting endt.
 
 
 
 

Anno 1705 d/en 21. och 22. Octobr/is Er almindeligt Høste Schatte och Sageting holt paa Aschelands tingsted udi Radø Schibrede nerWerende Kongl/ig Maj/este/ts vice foged S/igneu/r Søfren Truelsen Glad med Bøyde Lensmanden Rasmus Sæbøe och Laugrettismend Magne Qvame, Halvor Indre Sæbøe, Steffen Indre Sæbø Johannes Manger, Magne Nødtvet, Peder Wetaas, Johannes Qvidsteen och Johannes Bircheland,

Da eftterat retten af fogden Var sat blef tilstedeverende Almue formanet til fredsommelighed Edruelighed och Schichelighed medens Retten och tinget Varede

1705: 13

Dernest er och her for Retten læst alle de Kongl/ig breve och befalninger, som forhen til de andre Høsteting, och til det første Specificeerlig ere udi denne bog antegned.

Hernest som ingen breve mere fremKom at læsis begierte Kongl/ig Maj/este/ts foged til dette ting, ligesom forhen paa de andre tingsteder Almuens attest och forKlaring

Først om Hospitalspengenis betalning hvorledis de af gammel tid er bleven betalt, dertil de samptlig Svarede her ligesom tilforn paa de andre tingsteder at de af gammel tid er betalt 4 s/chilling af løben och aldrig anderledis, eller eftter mandtal.

Paa fogdens begier och tilspørgelse om Schydzens betalning, Svarede de iligemaade, her, at dend altid er rigtig bleven betalt, Saa ingen derover hawer at Klage.

Hernest fremkom endnu at læsis

Madame Mariæ Von Hattens udgifne bøxelseddell til Gundmun Nielsen paa 1/2 pund Smør 1 qvarter och 4 Kander malt udi dend Jord Waagenæs i Radø schibrede Dat/eret Iden d/en 16. Maj 1703.

Commis/sarius Valqvar Riisbrechs udgivne bøxelseddel til Arne Nielsen paa 1/2 pund Smør, 1 qvarter och fire Kand/er malt udi dend Jord Waagenæs i Radø schibrede Dat/eret Berg/en d/en 17. April 1701 Har Weret Marin.

Sagerne som til dette ting Var indstefnte blef hernest paaraabte, och fremkom først

Dideric Hynechen Som hafde stefnt Johannes, Niels og Hans Smed alle opsiddere paa Sletten for resterende Schyld, som hand dem eftter begier har udborget nemblig hos Johannes 2 march dansche, hos Niels 1 march 13 s/chilling hos Hans Smed 3 march 8 s/chilling derpaa hand begierede domb til betalning med omKostning Schadisløs.

Af de indstefnte møtte ingen uden Johannes som tilstoed de 2 march retmessig Schyldig at Vere och iche Kunde negte, at hand io udi mindelighed er Krevd derom,

Lensmanden forKlarede at de alle loulig ere stefnt och Stefnepengene derfor er betalt af Hynechen.

Afsagd

Som Johannes Sletten tilstaar de paastevnte 2 march endnu til citanten Schyldig at vere, Saa bør hand dem till citanten betale med 1 march omKostning, inden 15 dage under Exsecut/ion eftter Loven, och altschiønt citantens omkostning har veret mere bør de liqvideris mod *det (ser ut som ordet "de" er retta til "det") \Hø citanten har faaet for de/ omkostninger citanten

1705: 13b

mod hannem mere til Dato har giort, mens Som Niels och Hans Sletten nu iche møder ihvorVel de loulig ere stefnte, Saa giør de sig derVed mere Schyldig at Svare och betale de forVoldende omKostninger och foreleggis dem til neste ting herom at møde under Vedbørlig straf eftter Loven, och hvis de da eftter denne paalagde Laudags forKyndelse iche møder, Schal dog domb schie eftter Loven til Exsec/ution baade om hvis (det som) de søgis, SaaVelsom for alle forVolte omKostninger.

Niels Andersen efttermand eftter S/a/l/ig/ Anders Pych och eyere eftter auctions Kiøb for S/a/l/ig/ Niels Christensens bondebog, hafde nu anden gang stefnt eftterschrevne bønder udi dette Schibrede for gield nemblig Mogns Marøen for 5 Rixdlr 2 march 15 s/chilling Rasmus Nielsen for 2 Rixdlr, Tønnis husmand i Marøen for 7 march 12 s/chilling Rasmus Michelsen for 7 Rixdlr 2 march 5 s/chilling deraf hand sagde at have self faaet for 9 march 1 tynde malt, for det øfrige sagde hand at Vere efttergivet eftterdi hans formand Mogns Var Spedalsch. Johannes Michels/en Hougland for 3 Rixdlr 14 s/chilling Rasmus Michelsen Hougland for 3 Rixdlr 1 march 14 s/chilling Ole Rasmus/en *Wagenes for 3 march 12 s/chilling Michel i Bøe tilstoed 5 Rixdlr Michel Gunders/en for 2 Rixdlr 2 march 14 s/chilling Mogns Mogns/en ØJorden tilstoed ichun 9 march, sagde det øfrige Var ham efttergivet. Johannes Nielsen Hougland 4 march 8 s/chilling, Ole Rasmus/en Søre Qvalem 2 march 4 s/chilling som Lensmanden sagde god for, Ole Mognsen Øfre Qvalem tilstoed at Ville betale 9 march

Disse ofvenmelte tilstoed alle for een siddende Rett dette som ofvenmelt Retmessig Schyldig at Vere, och lovede citanten derfor at tilfridz stille.

Disse øfrige eftter-antegnede, Som Lensmanden forKlarede nu trede gang at Vere Varslede om denne Schylds Sag nemblig, Tomas Qvalem Rasmus Sylten, Mogns Rigstad, Niels Olsen Nørbø (Nor Bø) Jacob Marøen, Ole Niels/en, Ole Hougland, Magne Hougland Ole Jens/en Hougland, Johannes Michels/en Hougland, Mogns Bøe, Amund Nord Bø, Hans Ogesen, Niels Møching

1705: 14

Rasmus Nordre Qvalem, Johannes Mogns/en Øfre Qvalem Ole Enersen Muldholmen, Joen Knuds/en Waagenes och Ole Waagenes, Møtte alle iche, ey heller nogen paa deris Wegne, hvorfor saaledis udi denne sag er afschiediget.

At alle ofven melte, som her for Retten hafver tilstaaet deris schyldige gield, och loved citanten samme at betale och for at tilfridsStille, dennem foreleggis samme deris løftte at eftter Komme och citanten med betalning at til frids Stille, saaVelsom for Sine foraarsagede omKostninger inden neste ting, och der for hver i Sær tage hans beviis och qvittantz til deris befrielse och hvis det iche af dem eftterKommis til neste ting Schal da een hver af dennem dømmis specialiter baade til hovedsum och bekostning eftter proportion at betale under namb och Exsecution eftter Loven,

De andre øfrige, som nu eftter saa mange Warsler har siddet Stefnemaal ofverhørige och iche mødt, bør \alle/ paa Kongens Vegne derom Stefnis til neste ting, at lide den straf och boed som Loven i saa maader tilholder, och derforuden ochsaa dømmis udi Schyldsagen een gang for alle hvad Lov och Ret Kand med føre.

Hernest som ingen eftter paaraabelse mere frem Kom at gaa i Rette blef til Rettens betiening nest Kommende aar 1706 eftterschrefne Laugrettismend Vald och udnevnte, nemblig Laers KartVet, Knud Manger, Anders Dale Mogns Helle, Johannes Tolleshoug, och ny mend Som tilforn iche har giort Laugrettis Eeden, Jacob Hole, Mogns Mogns/en Ydstebø, och Jens Houcheland, Som Sig betimelig haver at indstille hos Laugmanden om deris Laugrettis Eed at giøre til rettens betiening.

Hermed dette ting er endt.
 
 

1705: 14b
 
 
 
 
 
 

Anno 1705 d/en 23. och 24. Octobr/is Er almindeligt Høste Schatte och Sageting holden paa Lygren tingstue med samme Lindaasis Schibreds Almue, nerWerende Kongl/ig Maj/este/ts vice foget ofver Nordhorlens fogderie S/igneu/r Søfren Truelsen Glad, med bøide Lensmanden Michel Oenæs och Laugrettismend Anders Hundven, Amund Qvalvog, Mogns Maraas Ole SchodWen, Ole Spiudøen, Michel Schaarnæs, Michel Gaulen och Rasmus Holmaas.

Da eftterat Retten af fogden Var sat blef Almuen først formanet til fredelighed och Schichelighed medens Retten och tinget Warede,

Dernest och her for Retten læst alle de Kongl/ig brefve och forordninger, ligesom til de andre dette aars Høsteting forhen Specialiter er antegned

Dernest læst Madame Mariæ S/a/l/ig/ Weiners udgifne panteobligation til førrige Hospitals forstandere udi Bergen Michel Busch och nu Jacob Busch, paa resterende Capital 1190 Rixdlr, och meldende paa pant af Jordegods udi Lindaas Schibrede nemblig Kalland Schyldende 1 løb Smør och 1 Mæle malt Houchaas Smør 1 løb Malt 1 tynde Aaraas Smør 1/2 løb fisch 1/2 Waag och Korn 1/2 tynde, UdKielen fisch 1 Waag Korn 1/2 tynde och Wichne 1/2 Waag fisch Dateret Bergen d/en 2. April 1705.

Dend hederlige mands H/er/r Johan Madsens udgivne bøxelseddel til Thomas Ivers/en Marin paa 1/2 pund Sm/ør 4 Kander Korn och 1/6 deel huud udi dend Jord Solend i Lindaas Schibrede Dat/eret Lindaas d/en 23. Martj 1705

Fogden begierede her ligesom forhen til de andre ting almuens attest om Hospitalspengenis betalning af alders tid, Ligesaa om Schydzens betalning derpaa Almuen och Laugrettet her Svarede ligesom paa de andre tingsteder at Hospit/als/peng/ene er altid betalt eftter løbetal á 4 s/chilling, och Schydsens betalning er altid af fogden rigtig Schied.

Hernest blev Sagerne paaRaabte och frem Kom

Jochim Kling, gastgeber udi Kielstrømmen, Som havde Stevnt Lensmanden Michel Oenæs eftter førrige tiltale nestleden Sommersting d/en 10 Julij

1705: 15

Da sagen formedelst Stefnemaalet iche Var Loulig Schied blef udsat til Louligere Stefnemaal :/ Formedelst Lensmanden Schal hafve lagt hans qvinde Marte Jeremiædatter een tyvesag till [/:] herom bem/el/te Jochum Kling indlagde een Kaldseddel, som iche war nogen haand underschreven af citanten, hvorfor Michel Oenæs protesterede imod den, at den war uloulig, Særlig som dette Schulle vere een æresag hand Sigtis for, och som citanten hafde for Retten med sig een procurator af byen naunlig Claus Wordemand, til at tale sin sag imod Lensmanden, saa protesterede fogden, Saavelsom Wederparten der imod eftter Loven 1 bogs 9 Cap/itul 15 art/icul at ingen procurator maa brugis paa Bøyden (bygda), hvilchet iche heller af mig Kunde fraViigis, mens bem/el/te Wordemand ombedet at holde sig fra denne sag at tale udi, eftterdi citanten Kling och er her Self tilstede.

Johan Jochum Kling derimod forschiød sig gandsche fra Retten, eftterdi hand ey blef tillat procuratoren at tale for sig, hvorfor denne sag ey videre denne gang Kunde Wedgiøris.

Børge Ryland Hafde Stefnt Knud Grimstad for een Eeg hand Schal have hugget udi sin broders Schoug nu nestleden Winter, derfor citanten paastaar til Wederlaug 9 march dansche, eller och domb ofver Knud for uloulig hugster eftter Loven,

Knud Svarede at citantens fader havde givet ham lov at hugge denne eeg, derimod citanten Svarede at det er 10 aar siden hans fader døde, och formeente hand, dersom hand hafde haftt lov til den, saa Kunde hand hugget den før.

Citanten blef tilspurt om hand dend eeg Wed dannemend har ladet Wurdere, hvad den Kunde Vere Wærd, dertil hand Svarede ney.

1705: 15b

Knud Grimstad Svarede at dend Var iche mere Verd end een march.

Afsagd

Dersom parterne om denne ringe sag iche udi mindelighed Kand foreenis inden neste ting da bør dend hugne Stub af dannemend som ere upartische midlertid besigtis och Wurderis Som Retten til opliusning bør indgifvis, och naar saa nermere paa denne sag Vorder Stefnt til neste ting, da schal derudi Kiendis hvis ret er.

Kirsti Chrestensdatter Famestad Hafde stevnt Kari Hopland til betalning for 14 march laante penge til hendis S/a/l/ig/ mand Ole Christensen som Var citandindens broder, Saaoch til at betale hende omKostningen igien

Kari Hopland møtte iche ey heller nogen paa hendis wegne.

Afsagd

Kari Hopland foreleggis Laudag til neste ting at møde for Retten, och til Stefnemaalet at Svare, til samme tid bør Kirsti Christensdatter och indKalde de Widner hun Kand have om, at hun disse penge til sin \ S/a/l/ig/ / broder har udlaant, Saa Schal da nermere herudi gaais hvis ret er.

Som ingen eftter paaraabelse mere frem Kom at gaa i Rette, blef Wald och udnevnte eftterschrevne Laugrettismend, til Rettens betiening nest Kommende aar 1706 nemblig Jacob Førland, Niels Hopland, Ole \ Jacobs/en / Rebnor Ole Mattis/en Rebnor, Anders Oxnæs, Ewen Oxnæs, och ny mend Ole Laersen SønneWaag och Michel SirSetter, Som Sig haver hos Laugmanden betimelig at indstille, och deris Laugrettis Eed at giøre, til Rettens betienings fornødenhed.

1705: 16
 
 

Fogden Hafde och ladet Stefne til dette ting Niels Træland, Anders Houge och Søfren Maraas at lide domb til straf formedelst de nest leden Waar \27. April/ negtede hannem at Schydze for betalning

Niels Træland møtte och undschylte sig at hand hafde ont, Anders Houge undschylte sig at hand hafde lovet sig samme tid paa byreisen, och Søfren Maraas War tilsagd af Schafferen udi Anders Hougis sted, eftterdi Anders laag paa sin byreise.

De indstefnte bad for sig, och lovede een anden tid bedre lydighed, hvorpaa fogden efttergav dennem forseelsen denne gang.

Endelig begierede fogden tingsvidne om hvad øde Jorder her udi Schibredet nu vare derom Almuen och LaugRettet serdelis forKlarede eedlig at eftterfølgende Jorder och Jordeparter ere gandsche øde \och usaade/ nemblig udi KnarreViig 1 pund 3 march Smør, udi Kalland 9 march, Kaardal 21 march Weraas 2 pund 9 march, Øfre Syslach 22 march, Sunsbø 1 pund 18 march, Kaalaas 1 løb 9 march, Houchaas 1/2 løb Wedefiel 1/2 løb 9 march, Øfre Tvet 2 pund 6 march, Nedre Tveit 1 pund 9 march, Bachebø 1/2 løb, KongleVold Een løb 12 march, Søre Fieldsbø 1 løb, Brunteland 2 pund, Hougsmyr 1 pund 3 march, Dragøen 1/2 løb, Løtvet 1 pund 9 march, derpaa tingsWidne er beVilget.

Dernest opbød fogden for Retten paa Kongens Wegne dend Jord Søre Fieldsbø Schyldende 1 løb til bøxel om nogen Libhabere sig dertil fant, eller och dend at antage paa andre billige maader til brugs, paadet Rettighederne deraf Kunde udredis, Saasom til samme Jord sig ingen Eyere lader finde eller Kand opspørgis, Mens ingen indfant sig Som dette tilbud Wilde antage.

Er saa hermed dette ting Endet.
 
 
 
 

Anno 1705 d/en 26. och 27. Octobr/is Er almindeligt Høste Schatte och Sageting holden paa HalsWiigens

1705: 16b

tingsted udi Gulen Schibrede nerVerende Kongl/ig Maj/este/ts Vice foget udi Nordhorlehn S/igneu/r Søfren Glad med bøyde lensmanden Ole Hougsdal och Laugrettismend Niels Eide, Tore Eide, Lasse Sætnæs Peder Nesse, Niels Kielbiu, Laers Opdal, Ole Mitbø, och Hans Undertun.

Da eftterat Retten af fogden Var Sat och Almuen formanet til edruelighed och Schichelighed medens Retten och tinget Warede, blef først læst alle de Kongl/ig forordninger och befalinger ligesom til førrige holdne dette aars Høsteting, Som forhen Specialiter findis antegnede noch læst

Maren S/a/l/ig/ H/er/r Peder Buschis udgivne Schiøde til Ole Tveten paa 6 march Smørs leye udi den Jord Tveiten udi Gulen Schibred, Dat/eret Oenæs d/en 16. Aug/ustij 1704.

S/a/l/ig/ Mag/ister Frederic Cramers udgivne bøxelseddel til Christopher Ottesen Berge paa 1/2 løb Smørs leye udi den Jord Nævedal i Gulen Schibred Dat/eret EvenWigs Presteg/aard d/en 14. Maj 1705 Er een reserv/e Soldat.

Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede her ligesom til førrige ting Almuens och Laugrettets forKlaring och attest, om Hospitalspengenis betalning af alders tid er anderledis betalte, end 4 s/chilling af løben dertil de samptlig Svared, at af alders tid ere Hospitalsp/engene iche anderledis betalt end 4 s/chilling af løben.

Noch begierede fogden tingsvidne, om iche Schydzpengene til alle dem, som Schydzet haver, af hannem rigtig er bleven betalt, dertil de Svarede, at dend rigtig er bleven betalt, saa ingen derofver haver at Klage.

Noch læst Joen Knudsen Birchenæsis udgivne Schiøde til Hendrich Iwersen Store Qvernøen paa it Halftt pund Smør udi bemelte gaard Store Qvernøen udi Gulen Schibrede beliggende, Dat/eret HalsWiigen, d/en 26. Octobr/is 1705.

Ochsaa læst Madame Giertrud de Finis udgivne bøxelseddel til Joen Hansen paa 18 march Smørs Leye udi dend Jord KiellingWold udi Gulen Schibrede, Dateret Horrewiig d/en 12. Martij 1705.

1705: 17
 
 

Hernest bleWe sagerne paaraabte, om nogen til dette ting War indstefnte da fremstoed

Lasse Sætnæs, som hafde Stefnt Laers Røe eftter førrige tiltale, om de 1 1/2 faun (favn) Wed Som hand Laers Røe hafde beschyldt for, at hand Schulle staalet fra hannem udi HegWaagen;

Citanten møtte och beklagede sig at hans Widne nu iche ere tilstede och een af *dene (dem) nemblig Hans i Wasøen er siden første Stefnemaal død, mens Mogns i Kidøen och Anders Sætnes lever endnu, mens hand hafde *forgiet (?: Av det engelske forget = å gløyma) at stefne dem til dette ting, begierte derfor tid til at stefne dem til neste ting och at hand forinden iche maa ofveriilis med domb.

Laers Røe møtte ochsaa personlig for Retten, och negtede aldeelis denne Weed at have taget, och som hand saa Schammelig for Retten er Sigtet och beschyldt for een tyVesag, paastoed hand tilbørlig domb ofver citanten, eftter Loven, sampt sine tinggang och omkostning igien Schadisløs

Afsagd.

Som Lasse Sætnæs endnu beraaber sig paa Sine Widne, som hand har forsømbt at føre och indstefne baade til nestleden Sommersting, saaoch nu till dette ting, da som dette er een Æresag, och Paadet citanten, Sig iche Schal have at besverge ofver at hand udi saa Wigtig sag med Retten ofveriilis gifvis hannem endnu Rum och tid til neste ting Sine ofvenbenefnte Widner at indstefne, och føre om de Kand udfalde hannem til nogen bestyrchelse udi dend Schiede beschyldning, mens hvis hand det til den tid forsømmer, och parterne midlertid udi mindelighed iche Kand foreenis /: dog Kongens Sag och prætention, derudinden ubehindret eftter Loven :/ Saa Schal da een Endelig domb och Kiendelse Schie udi sagen SaaVelsom \om/ omkostningerne som Wil eftter Loven udfalde ofver den som Sagen taber,

Som ingen mere fremkom eftter paaraabelse, der hafde nogen Sager, eller at gaa i Rette blef hernest Wald och udnewnte eftterschrevne Laugrettismend til Rettens betiening nest K/ommende aar 1706 nemblig *verte

1705: 17b

Joen Øfre Østgulen, Mogns Houge, Baltzer HanistWet, Mogns HaWerland, {Johannes} \Siuver/ Haverland Jørgen Nordgulen, och unge mend som haver sig hos Laugmanden betimelig at indstille och deris Laugrettiseed giøre til Rettens betiening Ole Tweiten och Mattias Qwersøen.

Endelig begierede fogden och her tingsWidne om hvad øde Jorder her udi Schibredet fantis och forKlarede derpaa Almuen och Laugrettet paa deris Eed at eftterschrevne Jorder her udi Schibredet ere øde, nemblig Sæternæs 10 march Smør, Lille Qversøen 1/2 pund, Kidøen 6 march, KorsWold 15 march, Svaberg 1/2 pund, Biørnebotten 1/2 pund, Lund 1 pund, Nedre Berge 1/2 pund, Øfre Berge 1 pund 6 march disse ofvenschrefne parter er gandsche øde, och disse følgende Kielbiu 1 løb 2 pund 15 march, KorsWold 1/2 pund 6 march och Fosdal 2 pund, om disse trende sidste Jordeparter forKlarede Laugrettet ochsaa Eedlig at der hverchen dette aar, ey heller forleden er faaet noget Korn paa, ja end iche een haand fuld, fordi disse Jorder ligger høyt til fields och formedelst Kuld och uVeyr, er aldeelis intet Korn der aulet, hvorfor opsidderne underdanigst haabede at nyde Kongl/ig naade til forschaansel for tiende, eftterdi de slet intet Korn har faaet at tiende af;
 
 
 
 

Anno 1705 d/en 29. och 30. Octobr/is er almindeligt Høste Schatte och Sageting holden paa Tveiten i Allenfits Schibrede, med tilstede Verende samme Schibredis almue, nerVerende Kongl/ig Maj/este/ts Vice foged udi Nordhorlehn, S/igneu/r Søfren Truels/en Glad med bøyde Lensmanden Ellev Mundal, och Laugrettismend, Laers Lechnæs, Ole Mitgaren, Ole Hanisdal, Ole Klevdal, Mattias Hosdal, Niels Elsaas, Niels Store Oxe och Jacob Tofttinge.

Da eftterat Retten af fogden Var Sat och Almuen formanet til Edruelighed freed och Schichelighed medens Retten och tinget Varede, er først bleven læst samme Kongl/ig forordninger och breve, som til førrige høsteting, och tilforn Specialiter ere antegnede.

1705: 18
 
 

Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede hernest ligesom til førrige ting Almuens och Laugrettets Sandferdige tilstand och beKiendelse, om hvorledis Hospitalspengene her af gammel tid har Veret betalt, derpaa Almuen och Laugrettet forKlarede paa deris Eed at Hospitalspengene af alders tid saa lenge mindis Kand altid har Weret betalt, eftter løbetalet sc: (altså, d.v.s.) 4 s/chilling af løben

Fogden begierede och her tingsWidne om Schydzens betalning, derom Almuen och Laugrettet Widnede at Schydzpengene er dennem Som Schydzet haver altid rigtig bleven betalt, saa ingen derofver haver at Klage.

Hernest bleW Sagerne paaraabte som til dette ting Ware indstefnte och frem Kom da først

Fogdens S/igneu/r Mas Hansen Holms Kieriste Madame Let hafde stefnt, Jan Christophersen paa Hielten, eftter førrige tiltale d/en 21. Julij nestleden til Sommerstinget paa FrechHoug angaaende forpagtningspenge af Hielten, nemblig til dette aars udgang for tvende aar á 10 Rixdaler, hvorpaa hun Ved sin fulmegtig Nichlas Rasmus/en paastoed domb til betalning.

Jan Christophersen møtte personlig for Retten och hafde stefnt Madame Holms contra med een Schrifttlig Kaldseddel som blef læst. Derhos hand och indlagde Specification paa dend reparation och omKostning, som hand haver giort paa huusene i Jelten Siden hand der Kom, sampt paa andet som Madame Let och hendis folch hafver tid eftter anden faaet hos hannem bedragende eftter Specificeerlig opschriftt til 17 Rixdlr 14 s/chilling derpaa hand paastoed domb, at dette hans retmessige Krav burde hannem betalis och gotgiøris, och Decorteris udi forpagtningspengene, Ti dersom denne \fornødne/ reparation iche War Schied, hafde ingen Kundet bierge sig udi de forraadnede huuse, ey heller nogen forpagtnings afgiftt da derfor Kommet.

Madame Lets fuldmegtig paastoed at hun ingen omKostning Vilde hannem gotgiøre, saasom det iche Var Kommen udi deris contract.

1705: 18b

Jan paa Jelten formeente derimod, at Schiønt de aldrig har talt it ord om saadant, saa medfører billighed i sig self dette, at een Eyere bør holde sine huus buføre, naar hand vil have leye och forpagtning deraf.

Afsagd

Eftterdi ingen Schrifttlig contract mellem parterne er oprettet om denne forpagtning, som egentlig Kunde adschille deris tvistighed, Jan Christophersen och nu haWer SteVnt Madame Let contra, till afKortning och liqvidation, for hvis (det som) hand nødvendig har repareret och bekostet paa Jeltens huse och bygning Som forpagtningen reiser sig af, med Widere hans gienKrav mod hende eftter indlagde Regning, Som Madame Let nu begierer Copie af da som det i sig self er billigt, at hannem dend fornødne Schiede reparation paa husene imod forpagtnings afgiftten bør gotgiøris, ligesaa hvis andet hand hos Madame Let med Rette Kan have at fordre eftter sin udgifne Regning, Som af Madame Let eller hendis folch iche Kand benegtis at de det io har faaet,

Ti før Endelig domb mellem parterne Kand Schie, bør først giorte reparation paa Jeltens huuse Ved Jan Christophers/en, af uWillige dannemend loulig besigtis optegnis och Wurderis hvad dend Kand Kostet, dernest som Madame Let nu meddeelis den begierte copie af Jan Christophersens regning, Kand hun dend och til neste ting besvare, til hvilchen tid dend ommelte besigtelse och Wurdering ochsaa bør af Jan Christophersen i Rette forschaffe Saa Schal da een Endelig domb mellem parterne paa begge Sider Wederfaris.

Ole Oderaas havde indstevnt SøneWe Oxe eftter førrige tiltale nestleden Sommersting til dend passerede Laugtingsdombs fornyelse saaVit den hende angaar eftterdi hun sig ey i mindelighed endnu har rettet.

1705: 19

SøneVe Oxe møtte udi egen person, och formeente at hun ingen penge Wilde betale til Ole Oderaas.

Ole Oderaas producerede een Laugtingsdomb passeret for Laugtingsretten udi Bergen d/en 23. Junij 1702, som fantis paategnet for hende at Were forKyndt d/en 19. Sept/embris 1704 hvorved Søneve Oxe var tildømbt at betale til Ole Oderaasis hustru Ingeborre penge 5 Rixdlr inden 15 dage under adfær eftter Loven.

Afsagd

Dend omsteVnte och for mig udi Rette lagde Laugtingsdom passeret for Laugtingsretten udi Bergen d/en 23. Junij 1702, Som tilfinder Søneve Oxe at betale til Ingebor Otteraas penge 5 Rixdaler under namb och Exsecution eftter Loven fornyis hermed Saaledis, at SøneVe Oxe dereftter bør betale samme tildømbte femb Rixdaler til Ole Otteraas inden fembten dage under namb och Exsecution eftter Loven, och som hun iche tilforn udi mindelighed har Villet betale, men foraarsaget citanten ny stefnemaal och bekostning, bør hun ochsaa betale hannem igien \udi/ omKostning med denne dombs løsning penge 7 march dansche, Som tillige med de øfrige 5 Rixdlr, bør hos hende udsøgis under namb och Exsecution eftter Loven

Herman Møller hafde stefnt Anders Seimb eftter førrige tiltale for gield, reede laante penge 10 Rixdlr derom møtte paa hans Wegne Jacob Herslov Som paastoed een Schadisløs domb til Exsecution om betalningen.

Ole Otteraas møtte paa Anders Seimbs Vegne, Kunde iche modsige Kravet, mens vilde undschylde sig mod Stefnemaalet, eftterdi hand blef Stefnt paa Sin Ager, dog med {tvende} mend, fiorten dage før tinget.

1705: 19b

Afsagd

Som Anders Seimb seeniste Sommersting d/en 17 Julij er udi denne sag forelagd Laudag til dette ting at møde och om denne sag at Svare, hvilchen laudags foreleggelse hannem atter er forKyndt, och hand dog nu iche møder, mens Søger i lengere udflugt i sagen, Ti eftter lovens 1 bog 4 Cap/itul 39 Art/icul dømmis hand dog til at betale til citanten de paastefnte 10 Rixdaler, med 5 march til Dato forWolte omKostning, alt inden fembten dage under namb och Exsecution eftter Loven.

Gunder Slagter Hafde Stefnt Anders Seim til betalning for laante penge 9 Rixdaler, och forvolte omKostning, med Renter 2 Rixdlr 5 march, der Jacob Herslov paa citantens Vegne paastoed een Schadisløs domb til betalning.

Anders Seim Møtte iche ey heller nogen paa hans Wegne, altschiønt lensmanden forKlarede at hand loulig har Weret stefnt.

Afschiediget

Anders Seimb foreleggis laudag til neste ting at møde och til denne sag at svare, saafrembt hand da ey eftter loven Vil lide Endelig domb til betalning.

Niclas Rasmus/en paa Nicolai Abois Vegne, Hafde Stefnt Anders Seimb for tre Rixdlr laante penge, eftter een Schrifttlig Seddel under Anders Seimbs bomerche Dateret d/en 18. Aug/ustij 1697 udi Berg/en, derom be/mel/te Niclas paastoed ofver Anders Seimb een Schadisløs domb til betalning.

Anders Seimb møtte iche ey heller nogen paa hans wegne, altschiønt hand och herom loulig Schal Vere stefnt.

Afsagd.

Anders Seim bør til neste ting møde och til dette steVnemaal Svare, hvis hand da ey møder, Schal dog endelig domb Schie eftter i Rette lagde beViis.

1705: 20
 
 

Mogns Michelsen och Michel Johansen Fosse Hafde Stefnt deris Naboe Poul Fosse formedelst hand Schal hafve fraslaget dennem it Styche Eng af deris Jordeparter, som de haver bøxlet, *ligelsom deris formend for dennem, derfor de formeente samme at nyde udi Roe, och Poul ligesaa at nyde och beholde, det Styche ok part af Jorden som hand har byxlet, ligesom hans formand for hannem, derom de indlagde deris Stefnemaal Schrifttlig forfattet, som fantis paategnet loulig forKynt at Vere, och blef lydelig læst.

Herimod møtte Poul Fosse personlig i Rette och tilstoed loulig stefnt at Were.

Citanterne i Rette lagde end mere een Schriftt paa 6 Schillings papier fra Jordeyerens Madame Maren de Finis LaugVerge S/igneu/r Thomas Christens/en som och blev læst *X

Poul Fosse indlagde ochsaa en af Jordeyerens fuldmegtig.

Endelig fremblagde de een Supplication til Stiftt befalingsmanden med paategnede resolution Dat/eret Berg/en d/en 2. Aug/ustij 1705 som och blev læst hvilchen tilfinder Supplicanterne at de bør beholde dend lod udi Jorden, som de haver bøxlet och nu hafver i possession, saa som deris formend for dennem det haver brugt.

Poul herimod paastoed at dannemend \atter/ d/en 1. Julij nestleden har besigtet Jordeparterne och lignet dem mellem dennem, hvoreftter Michel och Mogns self Walde dend part som Poul tilforn haver brugt, dette samme de indstefnte mend som giorde samme ligning mellem dem, nafnlig Børge Grødtvet, Tollev Mundal, Ole Nepstad och Ole Otteraas, personlig for Retten tilstoed och forKlarede saaledis i sandhed at Vere passeret. Mens Som Samme tid intet blev melt om Schougen paa bøen, och Poul Wilde tilegne sig Schougen allene at nyde paa samme Jordepart hand tilforn hafde; Wilde Michel och Mogns \nu/ iche Were fornøyet med denne ligning \och deris Kaar,/ mens paastoed nu at beholde som før, hver sin bøxlede part, och Poul ligesaa at beholde sin, och betale dem

1705: 20b
 
 

Schaden for hvis (det som) hand ind paa dem har slaget.

Afsagd

Som *Pouls Fosse hafver haftt anledning eftter de dannemends Ligning, Som hafver d/en 1 Julij nest leden Weret paa Jorden Fosse, och lignet ager och eng lige mellem opsidderne, Saa at Michel och Mogns Fosse, dereftter Self haver taget Kaaret och Walt sig den part til som Poul tilforn haver haftt och brugt, Saa Kand Poul denne sinde iche anseeis Strafschyldig for det Styche eng hand af deris førrige brug dette aar har slaget, Ti de saaledis formedelst deris Wal eftter ligningen maa tilregne sig self denne Schyld. Men som de nu iche Wil holde dette bytte lenger, men egentlig paastaar at beholde deris egne Jordeparter efttersom de har byxlet til, och deris formend for dem nydt och haftt haver, det och høyædelbaarne H/er/r Stifttbefalingsmandens fuldmegtig Welbyrdige H/er/r Laugman Niels Knag Wed sin resolution af 2. Aug/ustij 1705 aldeelis bifalder, Saa at bør Were och anderledis at schifttis mellem parterne ey tillader Saa forbliver det derVed och eftter lovens 3 bogs 14 Cap/itul 8 Articuls Slutning, at een hver af denne Jords opsiddere \hereftter/ frembdeelis faar at beholde den lod udi Jord och huse, som hans formand for hannem nydt brugt, och haftt haver, och omKostningerne paa begge sider til Dato ophævet.

Hernest blef Wald och udnevnt efttertegnede Laugrettismend til Rettens betiening nest Stundende aar 1706 nemblig Thomas Øfstegaard, *Elleve Midtgaarde, Rasmus Hosdal, Peder Ryland, Børge Ryland, Joen Sletten, och unge mend Som Sig betimelig haver hos Laugmanden at indstille och deris Laugrettis eed at giøre til Rettens betiening, nemblig Ole Beraas, och Johannes Øfstegaarden.

1705: 21
 
 

Hans SæleWold Hafde Stefnt Salomon Sælevold formedelst hand for omtrent 3 uger siden hafver hisset sin \*hun/ (hund) paa een af hans Smaler, een Giel Soug (gjeldsau) som dend jagede, saa Sougen strax dereftter fantis død, Ti formeente hand Salomon burte igien betale ham denne Smale, Saasom hand iche heller har holt sit gierde saa loufør som det sig bør.

Salomon møtte personlig och negtede iche at hand io hissede sin *hun paa Smalen, men viste iche om hans *hun hafde drebet dend,

Citanten Sagde Smalen var 3 march Werd, det hand formeente Salomon burdte betale ham igien tillige med processens omKostning.

Salomon begierede Dilation til neste ting at beviise denne sag anderledis.

Afsagd

Den begierte Dilation bevilgis Salomon Sælevold til neste ting, om sin paaraabte beviislighed at føre.
 
 

Anno 1705 d/en 2. och 3. Novembr/is Er almindeligt Høste Schatte och Sageting Holden paa Eide tingsted udi Echanger Schibrede med tilstede Verende Almue, nerWerende Kongl/ig Maj/este/ts Vice foged S/igneu/r Søfren Glad, med Bøyde Lensmanden Iver Esem och Laugrettismend Joen Echanger Siuver Eidsnæs, Laers Nedre Echanger, Anders Ytre Eidsnæs, Iver Ytre Eidsnæs, Anders Eide, Ole Olsen Lj, och Ole Kalsaas.

Da eftterat Retten af fogden var sat och Almuen formanet til Edruelighed, fred och Schichelighed medens Retten och tinget warede blef och her for Retten læst alle de Kongl/ig breve och forordninger, som til de førrige dette aars Høsteting ere læste och forhen udi protocollen specialiter Antegnede.

Fogden begierede och til dette ting Almuens och Laugrettets Sande forKlaring och Attest om Hospitalspengene lige som til førrige ting, dertil Laugrettet bevidnede at aldrig er betalt Anderledis end 4 s/chilling af løben och aldrig eftter mandtall.

1705: 21b
 
 

Fogden begierede ochsaa tingsvidne her om Schydzens betalning, dertil den gandsche Almue Svarede at de intet derpaa har at Klage, mens de som Schydzet har enten til ting eller til andre forretninger ere altid rigtig bleven betalte.

Joen Echanger begierede for Retten at freed liusis Schougen til Nedre Echanger, Som och offentlig och tydelig Schiede for Retten, med advarsel och formaning til alle uwedKommende at holde sig fra at hugge noget i samme Jords tilhørende Schoug, Saafrembt de iche, om nogen antreffis derudi, Wil lide tilbørlig boed och straf eftter Loven.

Læst Joen Helgesen Nedre Echanger och Johannes Olsen Fyllingens udgivne Schiøde til Bøide Lensmanden Iver Esem paa 8 1/10 deel march Smør och 3 3/5 deel Kander malt, udi den gaard Esem i Echanger Schibred beliggende, Dat/eret Eide tingsted d/en 2. Novembr/is 1705.

Anders och Erich \och Arne/ opsiddere paa Indre Eide \och Laers Ytre Eide/ lade for Retten liuse fred ofver deris Jords tilhørende Schoug, Saa at fremmede och uvedKommende her eftter holder sig fra at hugge noget derudi hvad Slags det end motte vere, saafrembt de ey vil lide den schade som paafølge Kand, och straffis derfor tilbørlig eftter Loven.

Hernest blefve sagerne paaraabte som til dette ting War indstefnte och fremKom da først

Jacob Herslov som fuldmegtig paa S/igneu/r Herman Schrøders Wegne der er Kircheverge til KorsKirchen udi Bergen, Som hafde til dette ting ladet indstevne Amund Qvinge til at lide domb at betale resterende Landschyld och Rettighed til KorsKirchen, nemblig først Som hand har paataget sig for S/a/l/ig/ Ole Qvinge och hans Enche, at betale 12 Rixdlr 2 march 12 s/chilling som schulle veret betalt til 1701, noch for hans egen resterende landschyld och Rettighed Siden hand bøxlede gaarden nemblig for 1700 1701 1702 1703 1704 och 1705 aarlig 1 Rixdlr 2 march 12 [schilling] er 7 Rixdlr 1 march 12 s/chilling foruden tredie tage

1705: 22

forhøyelse penge eftter Loven, saaoch forVolte omKostninger, til Kirchens Schadisløshed, i alle maader Som beløber in allis til dato, naar hannem forhøyelsepengene efttergivis, och foruden dem til penge til 21 Rixdlr 1 ort hvorpaa hand paastoed domb til namb och Exsecution eftter Loven.

Amun Qvinges fader Johannes Toftte møtte for Retten och negtede intet af dend fordrende gield paa sin Søns Wegne, beKiente och at Amun hafde faaet och til sig anammet udlegget eftter S/a/l/ig/ Ole Qvinge for de 12 Rixdlr 2 march 12 s/chilling. Hand leverede paa betalningen for Retten 9 Rixdlr och begierede Dilation med Resten eftter haanden at betale, efttersom hans paaboende gaards huuse var afbrent før hand Kom til Jorden, och hand har strebt at bygge husene igien.

Afsagd.

Som Amund Qvinge har betalt for Retten paa sin gield 9 Rixdlr, och lover de Resterende 12 Rixdlr och 1 ort, eftter mueligste efne, eftter haanden at aflegge, hand och hafver som Almuen med hannem vidner, Wel forseet Jorden Igien med gode huuse, Som nest før hand til Jorden anKom vare afbrente, da i hvor Wel ieg iche Kand forbigaa at dømme ham til at betale de Resterende 12 Rixdlr 1 ort til citanten, Saa gifvis hannem dog af Retten Dend Dilation, at hand dette resterende eftter haanden, dog aarlig noget maa aflegge och betale, hvilchet hannem saaledis forundis, fordi hand Jorden med gode huuse har strebt at forbedre.
 
 

Lensmanden Iver Esem sampt hans grande Mogns Esem hafde Stefnt Niels Watzel, Ole Watzel och Siuver Watzel formedelst een Waneful Ko som de haver paa deris gaard, der har udbrut ofver Esems bøgierde, och leed de andre Creatur med sig och giort stoer Schade paa deris Ager, Som de har ladet besigte

1705: 22b

med de dannemend Anders Biørge och Niels *Aasgaar och schal befindis Schaden paa Ageren och Kornet, som var bortslidt opedt nedtraad och fordervet, paa Iver Esems ager til tre tynder, och paa Mognsis ager til 1 1/2 tynde, derom citanterne paastoed dom til Schadens och omKostnings betalning af Koens eyere eftter Loven.

De indstefnte mend af Watzel møtte alle for Retten, och tilstoed loulig stevnt at Vere.

Ole och Siuver Watzel forKlarede at denne Vanefulde Koe hører Niels Watzel til, och at det er Wist at det er et Slemt Wanefuld beest, Som altid bryder sig ind, och haver det haftt den art før det Kom til Wadzel, da det var paa hin Side fiorden paa Miøs;

Niels Wadzel Kunde iche negte at denne Schade io War giort paa Esems ager af Watzels qveget men hvor de Var Kommen igiennem Kunde hand iche Wist sige, men paa \2/ stæder, Var gierdet nedbrut, af Watzel bestene.

Ole och Siuver forKlarede at dette slemme best altid er forgiengere och bryder for de andre som de har seet paa.

Anders Biørge och Niels *Aase møtte, och forKlared At de har besigtet Schaden paa Ageren, och Kunde iche ansee dend ringere, end til 4 1/2 ty/nde Korn.

Citanten paastoed ey allene domb paa Schadens restitution hos Niels Watzel mens och de foraarsagede omKostninger til sin Schadisløshed.

Ole och Siuver Watzel blef af Retten tilspurt om de Kunde Klage paa Esems gierdisgaard at dend iche holtis saa dygtig Ved lige som den burde dertil de Svarede, at de slet intet Kunde Klage paa Jerdisgaarden, at den io Var forsvarlig de forKlarede och at Niels Watzel udi mindelighed er bleven advaret om dette Wanefulde {qveeg} beest mens det dog ey afschaffet.

Afsagd

Eftterdi Watzels opsiddere Self tilstaar, at deris

1705: 23

qveg och bester har giort dend paastefnte Schade, paa Esems Ager, och citanterne eftter Lovens tredie bogs 12 Cap/ituls 21 Art/iculs anledning, haver ladet besigte och Wurdere Schaden Ved tvende Schiellige mend som her for Retten har tilstaaet den at Vere til 4 1/2 tynde Korn, Da som Ole och Siuver Watzel ey allene beVidner at den Wanefulde Koe som Niels Wadzel fich fra Miøs, er aarsage och forgiengere for det andet fæ til saadan gierde bryding, och til den Schiede Schade, mens och forKlarer, at Niels udi mindelighed om dette schadelige beest er bleven advaret, och det dog iche afschaffet, de beVidner och at Esems gierdis gaard som dette beest har brut igiennem har Weret ustraffeligt,

Ti Kiendis och dømmis for Ret eftter Lovens tredie bogs 12 Cap/itul 21 art/icul at denne Wanefulde Kois Eyere Niels Watzel som iche eftter paamindelse haver villet afschaffe saadant Schadeligt beest, bør allene betale citanterne deris erlidte Schade igien med 4 1/2 tynde Korn, Saa och deris forVolte processis omKostning med 5 march dansche, alt inden fembten dage under namb och Exsecution eftter Loven. Och bør Niels Watzel strax afschaffe dette Schadelige Wanefulde beest, før det aldeelis forderver och wenner de andre qveg lige med sig, paadet mere fortred mellem Naboerne derudofver iche schal opVechis.

Anders Totland Hafde til dette ting stefnt Erich Olsen Totland eftter førrige tiltale til nest leden Sommersting, om dend beschyldning citanten beswerger sig ofver, at Vere tillagd af Erich Totland, som da er bleven antegnet i protocoll/en

Erich Totland møtte personlig for Retten, at Svare til Stefnemaalet, och indlagde Sit Schrifttlig forset som blef læst.

Anders Totland imod Samme Schriftt replicerede at det iche

1705: 23b

forholdt sig saa udi Sandhed som derudi var indført.

*Andris Ytre Eide och Henning (Hemming) Ytre Eide som ochsaa af Anders Totland hertil War indstefnt, møtte personlig for Retten, och forKlarede at Anders Totland forleden Sommer hafde Slaget it Styche Eng fra Erich Totland, omtrent 16 fauner (favner) lang och omtrent 1 allen bredt,

Dette samme tilstod Anders Totland selv, och sagde hand bød Erich strax gresset deraf tilbage igien.

Widere Widnede de indstefnte at Erich samme tid hafde Schielt Anders for een bedrager for dette, och Widere fortred hand hafde giort hannem de forKlarede och om een ager, som Erich da Klagede ofver at den var bleven større end dend var af første dag, ti Engen hørte Erich til och Ageren Anders, Som saag saa til, at dend Woxet til. Widere sagde sig iche at Wide eller Kunde Vidne.

Anders blef tilspurt om hand hafde andre eller bedre vidne i denne sag, dertil hand Svarede ney.

Hans och Ole Echenæs war och herom varslede at widne, som møtte och forKlarede, at de for 14 dage siden vare paa Totland, och saag it Smalehuus som var Andersis Sat op paa een bache, i den sted har Anders taget sin KiøreVey over Erichs bø, och paa Engen Wiste sig at merchesteenene Stoed iche lige eftter *Snør (snor), mens Krum som een half maane, Som iche andet Kunde vere end Erich var schied uret med.

Afsagt

Paadet denne Stridighed mellem disse tvende grander rettiste och best Kand vorde Slettet, Schal uwillige gode mend af Retten ordineris, der Kand Samblis paa Aasteden Totland paa een beqvem tid udi begge parters biverelse, och der først efttersee nøye hvad forurettelse dend eene af den anden Kand were Schied, saavel udi

1705: 24

Een som Anden maade, baade ved ager eng huuse och merchesteene, och dereftter ligne dennem mellem udi Retteste och beste maade och endelig giøre fliid at forliige parterne mellem, om det Kand lade sig giøre, hvis iche, da Schal dereftter\2/ parterne\1/ (parterne dereftter) wed een Endelig och Retmessig domb blive adschilte, och denne bekostning med dannemend paa Aasteden Komme parterne til lige deeling at tilsvare.

Ole Ascheland Hafde indstefnt Anders Eide eftter førrige tiltale til nestleden Sommerting for den Wey ofver Eidet som Anders och de \andre/ opsiddere paa Indre Eidet Schal have forbødet herom indlagde Ole Ascheland Sin paastand Schrifttlig som blev læst.

Anders Eide och de andre opsiddere paa Indre Eide møtte for Retten, och Svarede at de aldrig har hindret eller forbødet enten citanten eller nogen anden dend gamble Wey, som af gammel tid har været, och af voris forfedre er brugt, mens at finde nu nogen ny Vey paa ofver deris ager och eng som iche tilforn har Weret, det Wil de forbyde, och formeener de fast, saadant dennem iche heller af Retten Kand tilladis.

Ole Ascheland derimod Svarede, at naar dette bliver holdt, som Anders och de andre Mend paa Eide har Svaret och indført er processen ude och de tillfrids.

Afsagd.

Som parternis Stridighed befindis at bestaa \mere/ af een mistanche och misforstand, end nogen grundig och beviislig aarsage, Saa ophævis hermed deris trette mens parterne herWed paa begge sider erindris at lige saa lidet som dend gamble Wey der af Alders tid Weret haver, bør hindris och negtis nogen, Saa lidet bør och nogen legge och begynde nogen ny Wey, opsidderne paa Eidet til Schade paa deris ager och eng, hvoreftter parterne haver sig at Rette eftterdags och ophævis Omkostningen hermed paa begge Sider.
 
 

1705: 24b
 
 

Fogden \Ved lensmanden/ Hafde stefnt Anders Indre Eide fordi hand nestleden Sommersting Schulle beschylt Niels Nedre Røe for at have taget nogen lunnar eller bord fra Eids Nøst paa nordre siden af Eide, enten at beviise beschyldningen eller lide der for.

Anders Eide møtte for Retten och Svarede at hand erindrer aldeelis iche saadan ord och beschyldning mod Niels Røe nogen tid at have talt.

Niels Røe møtte och sagde hand Wiste her slet intet om, men dette Schal Vere talt paa hans bag och Ole Ascheland haver sagd ham det,

Ole Ascheland møtte for Retten och Sagde at hand hafde hørt disse ord af Anders Eide.

Anders Eide protestered mod Ole Aschelands Vidne at det ey burdte modtagis saasom hand er ichun een och dertil hans avindsmand efttersom hand och nylig har haftt sag med ham.

Niels Røe begierede for Retten ochsaa domb om denne sag til sin befrielse. Hand blef tilspurt om hand hafde andre Vidner end Ole Ascheland, dertil hand Svarede ney.

Afsagd

Som Anders Eide aldeelis benegter saadanne ord och beschyldning mod Niels Nedre Røe at have talt, som hand Ved Lensmandens tiltale er Sigtet for, hertil och iche havis nogen tilstrechelig Vidnisbyrd, Som Anders Eide saadan sag loulig noch Kand overbeviise, Ti Ole Aschelands som nylig hans Wederpart udi een anden sag, Kand iche anderledis af Retten anseeis end som it avinds Widne, Ti fri Kiendis Anders Eide aldeelis for denne tiltale, och forbliver Saadant Snach Niels Nedre Røe hereftter i alle maader upræjudiceerlig paa hans ærlige navn och Rygte.

1705: 25
 
 

Amun Hans/en Soldat Hafde stefnt Sine Legs bynder (legdsbønder) til at betale ham Schadisløs sin løn eftter Kongl/ig anordning, eftterdi hand paa legden har tilbødet sin tieniste, och tient der i tvende aar, och ingen løn mere faaet derpaa end 1 Rixdlr, saa ham rester 6 Rixdlr i Klæder och 5 Rixdaler penge derpaa hand begierede domb til betaling.

Legsbynderne nemblig Thomas Biøndal, Erich Biørndal, Niels Watzel, Siuver och Ole Watzel, Anders Biørge och Ole Biørge, som Resterer med betalningen møtte alle och tilstoed at Vere ham Schyldig den prætenderende resterende løn, som de loved at Wille betale.

Afsagd.

Dend paastevnte och Resterende løn for de tvende aar nemblig 6 Rixdlr i Klæder och 5 Rixdaler penge, bør de instefnte och forhen benefnte Legsbynder betale til Soldaten Amun Hansen med 2 1/2 march til Dato forvolte omKostning alt inden fembten dage under namb och Exsecution eftter Loven.

Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede tingsWidne om de Jorder som udi dette Schibrede ere Øde derpaa laugrettet med eed forKlarede at udi dette Schibrede eftterschrevne Jorder ere aldelis øde nemblig Næsbø 2 pund Smør, Nordaas 1 pund och 21 march Myr 21 march, Røe 13 march \Om/ Øxendal /: og <Schylde 1/2 løb> :/ forKlarede fogden at den udi Matriculen er anført at ligge udi Ewenvigs gield, men befindis at ligge i Hammers gield och Moe Sogn och hafver givet altid tiende til bispestoelen Ti at denne Jord iche Kand *tillige (tilligge) eller nogen tid har tilligget Evensviig gield, wiiser sig self noch eftterdi der ligger it andet prestegield nemblig Lindaas der imellem, dette samme saaledis Sandhed at Vere forKlarede LaugRettet eedlig om denne Jord,

Hvorom fogden och tingsvidne war begierende, Som bevilgedis.

1705: 25b
 
 

Ole Anders/en Totland Soldat *Hafvde stefnt Sine Legsbynder Iver Echenæs, Laers, Ole och Johannes Echenæs, Erich, Anders, och Niels Totland och Laers AscheViig och Anne AscheViig, til betalning for 5 aars halve løn som hand har tient paa legden, derpaa hand begierede domb.

De indstefnte Legsbynder møtte och forKlarede, at de har veret med ham forliigt, at give ham aarlig penge tre Rixdaler, och saa Kunde hand tiene hvor ham lystede, och dette har de holt och betalt ham rigtig, och hand har midlertid tient hos andre och fortient fuld løn foruden, ti formeener de iche at hafve handlet ilde eller uret mod hannem, Saasom de ingen tid har begiert hans tieniste, och dog, Vil gifve ham dend halve løn, at de Kand Were af med ham, ti de siuntis sig iche Vel tient med ham.

Ole Andersen blef tilspurt om hand Kunde modsige \Ved Eed/ at hand io har forliigt sig med sine legsbynder, for de paastefnte 5 aar saaledis som ofvenmelt for tre Rixdlr om aaret dertil hand Svarede ney at hand iche Wil giøre Eeden derpaa,

Derimod Legsbynderne Erbøde gierne med deris eed at forKlare at det sig saa udi sandhed om deris forliig forholt, och at de hvert aar har giort denne forliig, saaledis med hannem, derpaa Legsbynderne aflagde eftter foroplæste bogereed alle deris Saligheeds eed.

Afsagd

Som citanten Ole Anders/en har med sine Legsbynder indgaaet een forliig om hans løn for de aaringer hand nu Krever, och hand eftter sam/m/e forliig rigtig er bleven betalt, som hand iche Kand negte, ti frikiendis Legsbynderne i det Øfrige for hans tiltale, Mens naar hand hereftter Vil tiene paa sin legd, bør hand och Lønnis eftter Kongelig anordning.

1705: 26
 
 

Hernest blefv Walt och udnevnte ny Laugrettismend til Rettens betiening neststundende aar 1706 nemblig, Johannes Fyllingsnæs, Ole Fyllingsnæs, Niels Hielmaas, Rasmus Myre Ole Høyland, Christen Høyland, och Unge mend som betimelig haver at instille sig hos Laugmanden och giøre deris Laugrettiseed nemblig Johannes Olsen Fyllingen och Laers Siuversen Øfre Echanger.
 
 
 
 

Anno 1705 d/en 4. och 5. Novemb/ris Er almindeligt Høste Schatte och Sageting Holden paa HorsHovde tingsted udi Hosanger Schibrede, med Samme Schibbreds Almue, nerWerende Kongl/ig Maj/este/ts Vicefoged ofver Nordhorlen S/igneu/r Søfren Glad, med bøyde Lensmanden Rasmus Hanistvet, och Laugrettismend, Johannes Rachnæs, Joen Bysem, Siuver Fieldschaal, Siuver Anders/en Fieldschaal, Johannes Langeland, Ole Løtvet, Wemmen Vare och Paa Ole Grimstads Vegne, Anders HorsHofde.

Da eftterat Retten af fogden var sat blef Almuen formanet til edruelighed freed och Schichelighed, medens retten och tinget varede. Dernest blev och læst til dette ting alle de Kongl/ig forordninger och breve, som til forrige ting, och forhen special ere antegnede.

Dernest blef læst Ellev Mitgaars Ole Lechnæsis, Børge Nepstads Laers Hellands, Ole Nepstads, Halvor Nessis, Mogns Hoplands och Hans Rylands, udgivne Schiødebrev, til Hans Olsen Eide, paa 18 march Smør och 6 Kander Maltis leye med bøxel och herlighed udi den gaard Eide i Hosanger Schibrede i Hougs Prestegield, Dat/eret Berg/en d/en 28. Maj 1705.

Kongl/ig Maj/este/ts fogde begierede hernest Almuens och LaugRettets sandferdige attest och Widnisbyrd, om hvorledis Hospitalspengene af Alders tid her har Veret betalt derpaa de Samptlig forKlarede at de aldrig af alders tid anderledis har betalt Hospitalpengene end eftter løbetalet nemblig 4 s/chilling af løben, det Laugrettet med eed bekrefttede Saaledis Sandhed at Were.

1705: 26b
 
 

Fogden begierede och tingsvidne om fløtningspengenis betalning, iche altid af hannem rigtig er Schied naar hand enten til tingene eller udi anden forretning nogen fløtning har taget, dertil Almuen och Laugrettet Svarede, at dem som fløttet har er deris fløtningspenge altid rigtig bleven betalt saa de Slet intet derover haver at Klage.

Læst Hover Rachnæsis udgivne bøxelseddel til Gutorm Hansen paa 1 pund Smørs leye bugilt udi dend Jord Rachnes her udi Hosanger Schibred beliggende Dat/eret Rachnæs d/en 14. Maj Anno 1704 *er en Soldat,*

Noch læst Ole Joensen Fieldschaalnæsis udgivne bøxelseddel til Sæfre Ingvoldsen som før er een Jordsiddende mand paa 1/2 løb Smør och 12 Kander malt udi Nordre Myching i Hosanger Schibrede Dat/eret Horshofde d/en 4. Novemb/ris 1705.

Noch Ole Jonsen Fieldschaalnæsis udgivne bøxelseddel til een gammel Soldat Anders Johansen Paa 1/2 løb Smør och 12 Kander malt udi Nordre Myching i Hosanger Schibrede Dat/eret Horshofde d/en 4. Nov/embris 1705.

Noch læst Niels Olsen *Aasens och Michel Olsen Arnetvets udgivne Schiøde til Ole Joensen Fieldschaalnæs paa een Jordepart udi Grimstad her udi Hosanger Schibred beliggende Schyldende aarlig 1 pund Sm/ør och 24 Kander {malt,} Korn, Dat/eret Berg/en d/en 28. Maj 1705.

Mons/ieu/r Peder Hofmans Sag, mod Iver och Anders Hovigen om uloulig Schougerhugst, Som til nestleden Sommersting Var ageret, och optagen til dette ting, Er midlertid mellem parterne forligt, och derved ophevet, uden Videre domb.

Som ingen flere breve frem Kom at læsis bleve Sager paaraabte som til dette ting Vare indstevnte och frem Kom da først.

Siuver Andersen Fieldschaal, Som hafde stefnt Sin grande Siver Aschilds/en Fieldschaal, formedelst hand giør ham fortræd och fortrengsel udi een stue, hvorom til adschillelse och fredelighed at stiftte citanten byder enten at Kiøbe eller Selge Sin part derudi

1705: 27

eftter billig verd, paa det tvistigheden Kand ophevis ligesaa Schal Siuver Aschilds/en ochsaa tilføye ham fortred udi een Schouge teig, som hand paa Sin part schal have haftt och nydt af gammel tid dend hand formeener endnu uhindret at bør nyde, derom hand begierede Rettens adschillelse ved een Retmessig domb.

Siuver Aschilds/en møtte och Svarede mod Stefnemaalet, først om Schougeteigen, at hand formeente sig allene Ret dertil eftter gamble vidne, och At hans formand for hand, har nydt och brugt dend samme. Om Stuen Svarede hand, at hand frembdeelis vil beholde och bruge sin part dend halve deel derudi, saasom hand, dend vedlige holder for sin halve part, och af gammel tid har hørt hans Jordepart til.

Citanten derimod formeente at eftterdi Siuver Aschilds/en eyer een anden stor och ny stue derforuden, som hand self har bygget, Saa Kunde hand vel hielpe sig med dend, och tage penge for sin part udi den anden stue.

Afsagd.

Denne tvistighed mellem disse grander henWiisis først til gode dannemends mellemligning paa aasteden, hvor baade husenis leylighed, Saavelsom dend omtvistede Schougeteig af samme gode mend bør besigtis och efttergrandschis, eftter JordEyerens bevilging derom, som her nu udi Retten er fremviist, och naar det først er schied, och disse grander da iche ved god mellemligning om deris tvistighed Kand blive foreenede, hafver dend Klagende at bekoste Rettens middel \och mend/ paa aasteden, til {at} endelig at Kiendis och dømmis udi sagen, eftter Schiel och Widnisbyrd, som een hver da paa sin side haver at forsiune sig med, och Wil da omkostningerne Ved domb udfalde paa den Schyldige, som befindis den anden at have forurettet.

Endelig fremKom Fogden S/igneu/r Mas Holms fulmegtig for Sagefalds forpagtningen, Som hafde ved Lensmanden Rasmus Hanistvet, *indstefne, Anne

1705: 27b

Johansdatter Simenæs domb at lide til Leyermaals bøders betalning 12 lod sølf for begangen leyermaal med een Soldat naunlig Knud Børgesen GrøsWiig.

Anders Johans/en Toschedal, møtte paa Anne Johansdatters vegne, och Svarede at hun var saa fremmelig med barn at hun Kunde Self iche Komme, men om hendis formue sagde hand at hun iche var god for at til veye bringe mere end dend halve boed.

Afsagd

Anne Johansdatter bør eftter Loven formedelst hendis Leyermaals forseelse med Knud Børges/en, bøde hendis 12 lod Sølf til Kongen och derforuden udstaa Kirchens Disciplin, och hvis hun iche hafver at bøde med, bør hun lide fengsel paa Kroppen eftter Loven.

Eftter paaraabelse, fremkom ingen flere denne sinde som vilde gaa i rette, hvorfor ny Laugrettismend til Rettens betiening Anno 1706 bleve Walt och udnefnte, nemblig gamble mend, Ole Søre Mielstad, Ole Nordre Mieldstad, Aschild Mielstad, Erich Mieldstad Johannes Herland, Mogns Herland, och unge mend, Jacob Rachnæs, och Ole Bircheland Som Sig haver at indstille hos Laugmanden betimelig deris Laugrettis eed at giøre til Rettens betiening.

Hermed er dette ting opsagd och endt.
 
 
 
 

Anno 1705 d/en 6. och 7. Novembr/is Er almindeligt Høste, Schatte och Sageting Holt paa Reistad tingsted med tilstede Werende Mielde Schibreds Almue, nerVerende Kongl/ig Maj/este/ts Vice foged S/igneu/r Søfren Glad, med Bøyde Lensmand Johannes Øfste Mielde och Laugrettismend, Johannes Havre paa Niels Mitmieldis Vegne, Jens HunHammer, Ole RongWed, Niels RongWed, Niels Klevland, Haldor Wichne, Anders Ascheland och Ole Ols/en Wevle.

1705: 28
 
 

Da eftterat Retten och tinget af Kongl/ig Maj/este/ts foged var Sat, blef Almuen først formanet til Edruelighed fred och Schichelighed medens tinget Warede dernest blev och til dette ting læst alle de Kongel/ige forordninger och høye befalninger, Som til forrige dette aars Høsteting, antegned ere.

Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede til dette ting ligesom til førrige høsteting Almuens och Laugrettets attest och sande forKlaring om hvorledis Hospitalspengene her af Gammel tid er bleven betalt derpaa de attesterede her ligesom paa de andre tingsteder, at de altid er bleven betalt eftter Løbetalet, sc: (altså, d.v.s.) 4 s/chilling af løben.

Om Schydspengers betalning attesterede de lige ledis paa fogdens tilspørgelse, at den altid af fogden er Rigtig Schied och betalt, til dem som Schydzet haver, Saavel til tingReiserne Som udi andre fornødne forretninger.

Hernest Lest S/igneu/r Herman Gaarmans udgivne bøxelseddel til Erich Olsen, Som 12 aars tid har tient med Posten, paa 1/2 løb och 9 march Smør och 1/2 tynde malt udi den Jord Blom udi Mielde Schibred, Dat/eret Mielde d/en 22. Jun/ij 1705.

Noch læst Elleve Mitgaards, Børge Grødtvet, Ole Lechnæsis och Laers Hollands udgivne Schiøde till Anders Joensen Nore Borge paa 15 Kander Smør och 11 Kander malt, udi dend Jord Nordre Borge i Mielde Schibrede beliggende Dat/eret Reistad d/en 6. Novembr/is Anno 1705.

Hernest bleve sagerne paaRaabte som till dette ting Vare indstefnte och frem Kom først

Mag/ister Niels Hierman som hafde Stefnt sin forrige dreng Johannes Mognsen *Johannes Mognsen* eftter førrige tiltale och paa dend hederværdige mands Wegne møtte Lensmanden Johannes Øfste Mielde och begierede endnu paa citantens vegne opsettelse til neste ting formedelst mere vidnisbyrd hand agtede at føre.

Paa Johannes Mognsens Vegne som nu tiener udi byen møtte Laers Kleppe och consenterede opsettelsen, Som och paa citantens begier och med begge parters Sambtyche af retten er beVilget til neste ting.

1705: 28b
 
 

Erich Eide och Iver Esem KircheVergere til Hosanger Kirche Hafde Stefnt opsidderne paa Houge nembl/ig Enchen Karen, Niels, Laers, Ole, Johannes och Magne Houge alle eftter førrige tiltale nestleden Sommersting om de resterende Ellev aars rettighed til 1705 Exclusive, af gaarden Houge til Hosanger Kirche aarlig 2 march dansche derom nu een Endelig och Schadisløs domb at hendis, baade om rettigheden och forvolte omKostningers betalning.

Ofvenbenefnte Haugis opsiddere møtte for Retten och negtede iche RettigHeden som paastevnt er at vere schyldig, men formedelst S/a/l/ig/ Lars Aschildsen Houge Vilde iche betale, och tenchte at disputere mod dette Kirchens Kraf, er Rettigheden saaledis och bleven af de andre indeholdet,

Citanterne paastoed omKostninger igien Eftterdi de iche uden stefnemaal har villet betale.

Afsagd.

Som citanterne med gamble brefve har paa Kirchens Wegne beWiist Kirchens Ret til disse 2 march aarlige rettighed och afgiftt af Jorden Houge och de indstevnte iche heller Kand negte dend paastevnte och resterende Rettighed nemblig for 11 aar til dette aar Exclusive, aarlig 2 march dansche io at vere Schyldig, mens de alle fulte S/a/l/ig/ Laers Hougis modWillighed och iche betalt. Ti Kiendis nu for Rett och dømmis at de indstevnte opsiddere paa Houge, bør alle proportionaliter efttersom een hver bruger i Jorden til at betalle til Hosanger Kirche, dend paastevnte Rettighed for de resterende 11 aar med aarlig 2 march Som er 3 Rixdaler 4 march dansche, uden nogen forhøyelse eller tredie tage, Saasom dette iche Kand henregnis til nogen ret *lanschylds rettighed eftterdi der er ingen Jord for, saa bør och de indstevnte derforuden betale denne af dem Selv forvolte processis omKostning med 8 march dansche alt inden 15 dage under namb och Exsec/ution eftter Loven.

1705: 29
 
 

Mogns Revim Hafde Stefnt Elling Solberg och Knud Schistad \eller Mele/ domb at lide til at betale ham resterende Arbeidsløn, Som hand for dem haver arbeidet med timmer at øxe och paa bygning, derom hand fremViiste een Seddel for 25 dager at restere 4 Rixdlr 3 march, noch fordrede hand och for 6 dage derforuden, á 1 march dagen,

Elling Solberg och Knud Schiestad møtte iche alt Schiønt de ved Knud Mele och Michel Gierstad loulig har veret stefnt.

Endelig fremKom Elling Solbergs broder Mogns Revim och sagde sin broders forfald, udi byen.

Afsagd

Elling Solberg och Knud Mele foreleggis Laudag til neste ting at møde och Svare til dette stevnemaal, Saafrembt de da ey Vil lide domb til betalning med Videre eftter lovens tilhold.

Jacob Herslov paa Mons/ieu/r Niclas Tiilhofs Wegne, Hafde Stefnt dend velærwerdige mand Magister Niels Hierman, for resterende 90 Rixdaler eftter hans egenhendig pure obligation, och derpaa fuldte domb, Som een gang er Søgt Exsecution paa, och da een deel bleven betalt, mens endnu Schal paa samme fordring restere det ovenmelte, hvorpaa citanten, atter begierede domb til Schadisløs betalning, och indlagde derom først sit Schrifttlige Stefnemaal som blev læst. *X

Paa Magister Hiermans Wegne møtte nu ingen altschiønt hans egen paategnelse paa Kaldseddelen udwiiser at hand herom loulig er stefnt, och som hand Wed samme paategnelse har givet sit Svar mod Sagen och Wedgaar dend resterende fordrende Schyld, er citanten med sin procedur fortfaren, och i Rette lagde sine documenter som var dend udi Stefnemaalet paaberaabte domb, och paafulte Exsecution, derhos baade Mag/ister Hiermans førrige obligation, saaoch den sidste forpligt paa det Slette papier.

De indstefnte Johannes Anders/en och Mogns Nielse/n møtte och gaf och tilstoed deris Widnisbyrd Schrifttlig. *X

Dernest indlagde Herslov, een beviis for dend ny omKostning af L/aers Nagel hvoreftter hand och paastoed dom til omKostningen igien at nyde

1705: 29b

Afsagd

Det seeis af de indstefnte Widnisbyrds Johannes Andersens och Mogns Nielsens forKlaring at citanten i mindelighed har Søgt Mag/ister Hierman Wed Mons/ieu/r Laers Nagel enten om de resterende och nu fordrende 90 Rixdalers betalning, eller och eftter Mag/ister Hiermans forpligt af d/en 3. Sept/embris 1705, een fornøyelig obligation paa rette Sort Stempled papier derfor, hvilche begge deele, dend velærverdige mand ey har Willet beqvemme sig udi med gode, hvorfor citanten nødvendig har Weret aarsaget igien at Søge Retten och domb til at nyde sin ret och betage saadanne ubillige opholds udflugter. Da Som Magister Hierman nu ved sin egenhendig paategnelse paa Kaldseddelen, iche negter eller modsiger i nogen maade dend paastefnte Rest 90 Rixdaler io til citanten endnu at vere Schyldig, mens nu byder obligation derfor paa forseglet papier, hvormed, citanten Sig iche lenger Vil lade afspise, men søger egentlig sin Endelige och fulde betalning,

Ti dømmis och Kiendis for Ret, at Mag/ister Hierman bør disse paastefnte resterende 90 Rixdaler til citanten Schadisløs betale med 6 Rixdaler til Dato forvolte omKostning alt inden fembten dage under Exsecution och adfær eftter Loven.

Formynderne for S/a/l/ig/ Borgemester Smits ArWinger, nemblig Byfogden Hans Ruus H/er/r Johan Widing och Johannes Brøger Hafde Stefnt dend velærverdige mand Magister Niels Hierman til betalning for 97 Rixdlr 2 march 8 s/chilling eftter hans egenhendige beviis, och S/a/l/ig/ Borgemester Smits egenhendig Schrevne regning domb at lide til betalningen Schadisløs med forvolte omKostninger under Namb och Exsec/ution eftter Loven, eftterdi hand ey eftter mindelig ansøgning har villet betale.

1705: 30

Mag/ister Niels Hierman blef lydelig paaraabt trende gange, mens møtte iche, ey heller nogen paa hans Wegne, alt Schiønt de tvende stefnevidne Baste Oudestad och Anders Wesetter Wed Eed for Retten afhiemblede, at de i gaar fiorten dage siden loulig har stefnt hannem paa Prestegaarden Hougs, och som de iche Kunde faa Presten Self i tale anmelte de Stefnemaalet til hans broder Christopher, som er paa Prestegaarden.

Paa citanternis Wegne møtte deris fuldmegtig Mons/ieu/r Claus Wordemand och i Rette lagde følgende Documenter, nemblig først Mag/ister Hiermans egenhendige Seddel och beviis af Dato 2 Sept/embris \16/90 paa 50 Rixdlr dernest een regning om Samme Kraf Schreven med S/a/l/ig/ Borgemester Smits egen haand och Dat/eret 2 Octob/ris 1701 noch Mag/ister Anders Brun(s) Attest at Mag/iester Hierman herom udi mindelighed til betalning er Søgt.

Afsagd.

Om denne sag foreleggis dend ærverdige mand Mag/ister Niels Hierman eftter Lovens 1 bog 4 Cap/itul 32 Art/icul Laudag til neste ting at møde och til Stefnemaalet sig erclere, hvilchet om hand ey eftterkommer, eftter denne afschieds forelæsning, Schal dog til neste ting dømmis eftter fremblagde beviisligheder, och haver da Mag/ister Hierman for modvillig udeblivelse Schade for hiemgield.

Dend hederlige mand H/er/r Otte Edvarts/en Hafde Stefnt hans Landbunde Svenche Hvalestrand til betaling for resterende Rettighed til hannem 8 Rixdaler 2 march, at lide domb til namb och Exsecution eftter Loven, och Paa citantens wegne møtte i Rette Ole Eide, som fremblagde hans Schrifttlige paastand.

Swenche Møtte i retten och Svarede, hand Kunde vel iche negte at Were Schyldig de 8 Rixdlr, mens Som Presten har tilforn anammet af hannem 6 Rixdaler, meente hand de Schulle Kortis udi denne fordrende rettighed, Saa hand da ey Schulle blive Schyldig mere end de 2 Rixdlr och 2 march.

1705: 30b

H/er/r Ottis Tiener Ole Hvalestrand møtte och for Retten och tilstod at Svenche hafde levert de 6 Rixdaler til H/er/r Otte.

Afsagd.

Som H/er/r Otte Edvarts/en har faaet af Svenche Hvalestrand penge 6 Rixdler, det hans egen tiener Ole Hvalestrand tilstaar, ret at Vere Saa bør samme 6 Rixdaler afKortis och gotgiøris Svenche udi de fordrende 8 Rixdlr 2 march de øfrige 2 Rixdlr 2 march bør Svenche til citanten betale inden fembten dage under namb och Exsecut/ion eftter Loven.

Bøyde Lensmanden Johannes Øfste Mielde hafde paa fogdens vegne indstefnt, Anders Jørgens/en Tveteraas een Soldat, domb at lide til boed eftter loven for haardrags overfald, paa Mogns Anders/en Tveteraas paa deris egen gaard for omtrent 5 uger siden.

De indstefnte møtte begge for Retten, och tilstoed Anders Jørgensen at hand hafde Slaget <och draget> Mogns \i haaret/ fordi hand hafde Schielt hannem for een Racherhund,

Mogns Andersen derimod erbød \med/ sin saligheds Eed at forKlare at hand iche schielte ham derfor.

Anders blef tilspurt, om hand hafde nogen beviis dertil at \Mogns/ Anders/en hafde Schielt ham saaledis, derimod hand Svarede ney, der Var ingen Vidner hos, mens hand Vilde ochsaa giøre eed derpaa.

Derpaa blef benegtelsens Eeden Mogns Anders/en forelagd, och Eden af loven forelæst.

Derpaa Mogns Andersen med opragte fingre aflagde sin Salighed eed, at hand iche hafver Schielt Anders for Racherhun, mens sagde at alle de ord hand talte til ham, vare disse, om nogen buscher hand hafde hogget i hans Schoug, nemblig ret Som manden er til saa giør han til, og derpaa greb hand hannem i haar och schieg och reef een deel haar af hans Schieg.

Afsagd

Eftterdi Soldaten Anders Jørgens/en udi Saadan

1705: 31

tilfelde, och dislige Sager baade eftter Loven 1 bogs 2 Cap/itul 7 och 8 art/icler Saaoch eftter dend ny Kongl/ig forordning om Land militien i Norge henhører til dette sit Werneting at dømmis och hand nu Self for Retten har tilstaaet, at hand hafver draget Mogns udi Schiegg och Haar fordi Mogns Schulde Hafve Schieldt hannem hvilchet Schielsmaal Mogns derimod aldelis har benegtet, och derom eftter Rettens paaleg haver aflagd for Retten Sin benegtelsis Eed Saa Kiendis och dømmis for Ret, at Soldaten Anders Jørgens/en Tveteraas for denne Sin haargrebs ofverfald mod Mogns Anders/en bør bøde eftter Lovens 6 bogs 7 Cap/itul 8 Art/icul trende 6 lod Sølf til Kongen, alt inden fembten dage under Namb och Exsecution eftter Loven.

Hernest som ingen sager mere fremkom blev Walt och udnevnt ny Laugrettismend til rettens betiening nest Stundende aar 1706 nemblig gamble mend, Ole Eide, Niels Ascheland, Niels Mogns/en Reistad, Baste Johans/en Reistad, Laers Johans/en Houge Niels Johans/en Burcheland, och unge mend Som Sig har betimelig hos Laugmanden at indstille och deris Laugrettis eed at aflegge nemblig Johannes Erichs/en Houge och Laers Halland.

Endelig læst fogdens S/igneu/r Søfren Glads udgivne bøxelseddel til Mogns Nielsen paa 18 march Smør och 1 Mele malt udi den Jord Søre Ascheland som er af Mariæ Virgnis gods Dat/eret Reistad d/en 7. Novemb/ris 1705 denne bøxler har Weret Soldat.
 

Anno 1705 d/en 9. och 10. Novembr/is Er Almindeligt Høste, Schatte och Sageting holden paa Arne tingsted udi Arne Schibrede, med tilstede Verende
 
 

1705: 31b

Almue, nerWerende Kongl/ig Maj/este/ts Vice foged udi Nordhorlehns fogderie, S/igneu/r Søfren Glad, med Bøyde Lensmanden Børge Selviigen och Laugrettismend Niels Hiorteland, Mogns Hiorteland, Anders Mielcheraa Knud i Berget, Iver Riisnes, Marcus Hole, Gregorius Toftt och Mogns Blindem.

Da eftterat Retten af fogden Var sat och Almuen formanet til Edruelighed, fred och Schichelighed, medens tinget och Retten forhandledis, blev och her læst alle de høy Kongl/ig breve och forordninger, som til de andre dette aars Høsteting.

Dernest læst Steffen Hiortelands udgifne Schiødebrev til Niels Ambiørnsen Jordal paa 1/2 tynde Malt och 1/2 løb Smør udi Samme Jord Hiorteland udi Arne Schibrede beliggende i Hammers gield Dateret Hiorteland d/en 28. Sept/embris 1705.

Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede her ligesom til førrige dette aars høsteting Almuens och Laugrettets attest om, hvorledis Hospitalspengene her af gammel tid er bleVen betalt, dertil de Svarede och attestered her ligesom paa de andre tingsteder, at Hospitalspengene altid och af gammel tid er bleVen betalt eftter løbetallet sc: (altså, d.v.s.) 4 Schilling af løben.

Om Schydzferdens betalning beWidnede de ochsaa paa fogdens begier och tilspørgelse, at Schydzen af fogden altid rigtig er bleVen betalt til den som Schydzet haver, saaVel til de ordinarie tingreiser, som til andre forretninger, hvormed fogden Var tingsvidne begierende, som iche Kunde Wegris.

Læst S/igneu/r Herman Gaarmands udgivne bøxelseddel til Anders Johansen, paa 18 march Smørs leye udi dend Jord Weaa udi Arne Schibred, Dat/eret Mielde d/en 8. Apr/il 1705.

Noch læst Jacob Philips Som formynder for Nielsche Lindgaa/rd hans udgivne bøxelseddel til Niels Laersen een gammel givt mand, paa femb och een halv Schillings leye udi Jordal her udi Arne Schibred beliggende Dat/eret Bergen d/en 5. Sept/embris A/nn/o 1705.

1705: 32
 
 

Noch læst Jacob Philips som formynder for Nielsche Maria Lindgaard, hans udgivne bøxelseddel til Niels Olsen Soldat paa Ellev Schillings Leye udi den gaard Jordal i Arne Schibrede Dateret Berg/en d/en 25. April 1705.

Noch læst Mogns SelViigens udgifne Schiøde til Steffen Flachtvet paa 1/2 pund Smør och 1/2 mæle malt udi dend gaard Øfre SelViigen, Dateret SelWiig d/en 30 Sept/embris 1705.

Hernest bleVe sagerne paaraabte som til dette ting Var indstefnte, nemblig

Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde ladet Stefne Ørjen Gutormsen och Marte Gundmundsdatter eftter førrige tiltale til Nestleden Sommersting domb at lide til deris Leyermaals bøders betalning med Widere eftter Loven,

Ørjen Gutormsen møtte endnu iche, altschiønt hannem seeniste ting er laudag forelagd, och Lensmanden Børge SelViigen forKlarede at hand hannem Warslet hafver til dette ting at møde eftter seeniste afschied.

Paa Marte Gundmundsdatters Wegne møtte Nicolas Rasmus/en och tilstoed leyermaals forseelsen med Ørjen Gutorms/en, men formeente at Ørjen Gutorms/en som hafde loved hende Egteschab burde bøde for hende.

Afsagd

Eftterdi Marte Gundmundsdatter tilstaar Sin leyermaals forseelse i det hun uden Egteschab har aulet barn med Ørjen Gutormsen, Ti bør hun der for \eftter loven/ bøde til Kongen sine Leyermaals bøder med 12 lod Sølf och udstaa Kirchen(s) Disciplin, om det iche allerede er Schied, och som Ørjen Gutormsen nu eftter tvende Stefnemaal och Laudags foreleggelse dog modvillig er udebleVen, Ti eftter Lovens 1 bogs 4 Cap/itul 32 articuls anledning {dømmis och hand}, eftterdi hand iche har mødt, eller Kand fralegge sig denne sag imod Marte Gundmunsdatters bekiendelse, Som och dend gandsche Almue er Vitterligt, hand och henhører Rettelig under dette sit Verneting

1705: 32b

och forseelsen er begaaet her udi Schibredet, Ti dømmis och hand at bøde her eftter Loven sin boed til Kongen for samme Leyermaals forseelse, med 24 lod Sølf, och udstaa Kirchens Disciplin der for om iche allerede Schied er, hvilche bøder bør af dem begge betalis inden fembten dage under namb och Exsecution eftter Loven

Erich Almaas hafde Stefnt Niels Hiorteland for hand iche har holt sin med hannem giorte foreening och løftte om dend part udi Jordal som Niels tilforn hafde, hvilchen hand hafde tilsagt at afstaa til citanten med alt som Naglefast War derpaa hand hafde givet Niels paa haanden een Rixdaler, och som Niels derimod hafde Rippet laas och hengsler, och det som Nagelfast Var paa den part i husene, hand iche heller fich \2 Kipper/ never som udi nøstet laag och War udi accorden med, derfor Wilde citanten iche blive Ved Jordeparten, men som hand haVer paa dette løftte och avtale med Niels Jordal, udgifvet 5 Rixdlr i bøxel til Jordeyeren saa paastoed hand at Niels burde betale hanne/m samme 5 Rixdaler tilbage, tillige med dend Eene daler som Niels Self hafver faaet, derpaa hand begierede domb.

Niels Jordal møtte for Retten och negtede iche at hand io hafde giort dend aftale med Erich Almaas at afstaa sin part i Jordal for ham med alt hvis (det som) der Nagelfast Var i husene, hvilchet løftte hand aldeelis intet har brut imod, men alt hvis (det som) der nagelfast War, blef der eftter ham Saa Erich derofver intet Kand have at Klage, och dend eene Rixdaler hand af Erich bekom paa haanden, har hand leVeret Erichs Svaager Ole Westerli igien at hand Schulde leVere Erich dend tilbage, eftterdi Erich iche Vilde beholde Jorden och Weed hand sig iche mere til Erik pligtig, men formodede for hans tiltale at blive fri ellers hafde Erich loVet ham, at gifve udi afstaaelse 30 Rixdaler, Som Niels nu iche *prætenderd paa
 
 

1705: 33

eftterdi Erich iche bleV Wed Jorden.

Erich blef af Retten tilspurt om hand Kunde beWiise at Niels Jordal har brut noget udi husene som naglefast Var, och burde følget husene dertil Erich Svarede ja at hand det Vil beViise med Naboerne til neste ting.

Afsagd

Som citanten beraaber sig paa at beViise til neste ting, at Niels Hiorteland har brut och bort taged af Jordals huse noget som nagelfast Var och burde fult huusene och Jorden eftter deris foreening, Saa giVis sagen Rum til neste ting, at Erich Saadanne beVisligheder fører och fremschaffer, til Sagens fornødne opliusning, Saa Schal da nermere Kiendis parterne imellem hvis ret Kand Vere

Steffen Flachtvet Hafde Stefnt, Mogns SælViigen til betalning for odelschatt af Øfre SelViigen for trende aar, som Steffen har levert til Mogns at Clarere til fogden, nemblig for hvert aar 3 march 14 schilling, hvilchen Odelschat Steffen Self igien har *mot (mott) betale til fogden S/igneu/r Søfren Truls/en saasom de hos fogden Stoed uClareret, derfor hand begierede domb ofver Mogns SelViigen til Schadisløs betalning igien for de 11 march 10 schill/ing SaaVelsom denne foraarsagede omKostning.

Mogns SelViigen Møtte och negtede iche at hand io har anammet de 11 march 10, odelschat for de tre aar at Clarere til fogden for Steffen, Sagde och at hand hafde leVert och betalt dem til Jørgen Høg och Jan Bager, som Var fogdens tienere men sagde at hand har bortkast qvittantzen och beViisen derfor, erbøed ellers sin Eed at hand pengene til dem sc: (altså, d.v.s.) Høg och Bager har betalt.

Fogden Søfren Glad tilstoed at Steffen har mott betale denne resterende Odelschat for Øfre SelVig til hannem, och Kunde hand igien Søge Sin mand, Som hand best Wiste och Kunde. *Verte

1705: 33b

Afsagd.

Eftterdi Mogns SelViigen self for Retten tilstaar och beKiender at hafve opbaaret och anammet af Steffen Flachtvet de paastefnte 11 march 10 Schill/ing odelschat for Øfre SelViigen, for de trende aar 1701, 1702 och 1703 Som Steffens Schattebog udViiser och Samme iche til fogden er bleVen leVert, eller udi Steffens Schattebog afschreVen, før hand dem nu Self igien har *mot (mott) betale, Mogns SelViigen iche heller med nogen qvittants eller beViis Kand gotgiøre at hand samme penge, enten til Kongl/ig Maj/este/ts foged eller hans tienere nogen tid har betalt och leVeret,

Ti dømmis for Ret, at Mogns SelViigen igien bør leVere och betale til Steffen Flachtvet de paastefnte 11 march 10 schill/ing med 2 1/2 march dansche til Dato forWolte omKostning alt inden fembten dage <schadisløs> under namb och Exsecution eftter Loven,

Och hafver Mogns SelViigen derimod sin regres sig forbeholden der for til hvem hand best Veed och kand.

Alle de andre udi Retten anhengig giorte sager til nestleden Sommersting, Som SandWiigs folch Wed Kommer, møtte her nu iche de indstefnte parter uden allene Knud Tors/en hvorfor Samme sager beroer at Kiendis Videre udi til d/en 4. á 5. Decemb/ris først Kommende da it extraordinarie ting er berammet at holdis udi Sandviigen.

Om Dend Jord Mellinge her udi Schibredet *begerde fogden tingsvidne at dend endnu er øde ligesom til Sommerstinget er af laugrettet attesteret, hvilchet endnu ligeledis af Almuen och Laugrettet Ved Eed bleV beVidnet, Som tingsVidne ey Kand Vegris om.

Hælde Jørgensen Blindem Hafde Stefnt Iver Almaas at lide domb til at betale ham sin resterende dageløn for bygnings arbeid

1705: 34

udi byen forleden aar Hos Peder Bager, nemblig for 15 1/2 dag á 20 s/chilling derpaa hand har faaet penge Elleve march, och Rester saa endnu 8 march 5 s/chilling derpaa, noch rester hand hos ham 4 march for Een bolverchsflaade hand arbeidet med tilsammen 2 Rixdlr 5 derpaa hand begierte een Schadisløs domb til betalning.

Iver Almaas møtte iche, ey heller nogen paa hans Vegne til sagen at Svare mens Mogns Blindem lyste hans forfald denne gang, fordi hand motte passe paa arbeid i byen eftterdi hans CammeRat Var Siug.

Afsagd

Iver Almaas bør til neste ting møde och Svare til denne sag, Saafrembt hand da ey Vil lide domb til straf eftter Loven for udeblifvelse, saaVelsom betale omKost/ningen.

Hernest som ingen flere sager fremkom blev ny Laugrettismend Vald och udneVnte til Rettens betiening nest Kom/m/ende aar 1706 nemblig gamble mend, Laers Aastvet, Mogns Flachtvet, Ole Westerlj, Johannes Tuenæstvet, Mogns Olsnæs, och unge mend som Sig hos Laugmanden har at instille om deris Laugrettis Eed betimelig at giøre til Rettens fornødne betiening nemblig Tørris Ytre Arne, Jens Rødland, och Erich Romslo

Hermed er dette ting Endt.
 
 
 
 

Anno 1705 d/en 4. Decembr/is Er eftter Kongl/ig Maj/este/ts fogeds anordning holden Schatte och Sageting udi Store SandWiigen, formedelst de udi SandWiigen boende, er udeblefven fra deris ordinarie tingsted Arne udi Arne Schibred naar tingene der ere holte, och sig iche der indfunden enten med deris Rettigheders betalning, ey heller til Sager som de har Veret

1705: 34b

indstefnte udi at Svare, hvorfor, saasom och af gammel tid har Weret sædvanligt, at een gang om aaret for fornødenheds Schyld har Veret holt ting her udi SandWiigen, Som er och dette nu Schied, nærWerende Kongl/ig Maj/este/ts Vice foged udi Nordhorlehn S/igneu/r Søfren Glad med bøyde Lensmanden udi Arne Schibrede Børge SelViigen och Laugrettismend af samme Schibrede, Gregorius Li Niels Jordal, Anders Mielcheraaen, Ole Mielcheraa, Mogns Hiorteland, Rasmus Hitland, Gregorius Toftt och Mogns Blindem.

Da eftterat Retten Var sat er først frem Kommen

Monsieur Poul Juel Procurator udi Bergen som fuldmegtig paa dend hederlige och WelærVerdige mands H/er/r Christopher Gaarmands Wegne, och producerede først Sin Schrifttlig gifne Kaldseddel mod S/igneu/r Cordt van Lybech, och Hans Mattias, anlangende deris anlagde *trandbrenderi och bygning paa hans odels Jord och grund Store SandViigen udi LaxeWaagen, uden hans Principals tilladelse och minde, som hand formeente uret och at de det igien burde bortflytte och Widere lide eftter Loven, Samme Kaldseddel blef først læst *x fantis och paategnet af tvende mend loulig at Were forKyndt. Producerede dernest sin fuldmagt fra dend ærVærdige mand H/er/r Christopher Gaarmand, denne sag at paatale.

Paa de indstefntis Wegne møtte Hans Mattias tiener Berent Andreas Daniels/en och hafde intet at Sige mod Stefnemaalets Loulighed. Hand blev tilspurt om hand hafde noget Schrifttlig fra Sine *Principater, eller nogen Schrifttlig fuldmagt dertil hand Svarede ney.

1705: 35

Mons/ieu/r Poul Juel antog Berent Andreas i denne Rettergang paa Principalernis Wegne altschiønt hand ingen fuldmagt fremViiste. Begierede dernest at rettens middel och Laugrettet Wilde forføye sig hen til det opsatte tranbrenderie och huuse som Sagen er om, och tage det udi øyesiun, hvad det er, och hvorledis Engen dermed er intagen och forderVed.

Derpaa ieg med Laugrettismenderne strax forføyede os derhen, och udi begge parters biVerelse dette besaag och fant der udi dend Wiig, norden for gaardens SandViigen, Som Kaldis LaxeVaagen eftterschrefne huuse opsat nemblig først alleryterste huus udi samme Wiig paa dend Syndre Side, War it Schorsteenshuus med Winduer udi som een Kypper (Kyper = kjellarsvein) udi boer, hvilchet huus Stoed paa bare Bierget, det andet huus eller bygning nest inden for paa samme side er een brygge paa bolverch lagd, med bindingsVerch ofverbygt, hvor tran cordelerne (Kordel = stor tønne, f. eks. til kvaltran og -kjøt. Drøyt 400 liter) opføris fra Schibet til Kiedelen, som Strax ofven for samme brygge paa landet staar dog paa bierg indmuret, med tag ofver och Karene der paa siden hosSatte, den tredie och inderste Bygning er it stort nøst som er bygt ofver Søen paa bolWerch, och dertil Settis endnu Wed den inderste ende mod landet it andet nøst ligeledis ofver Søen paa boelsverch som bygningsfolchene nu arbeidede paa medens Wi dette besaag. Endelig War der it lidet Styche Eng Langs siden af Bierget Wed disse opsatte bygninger, Som Kunde aarlig aulis omtrent 3 læs høe paa, dette Styche Eng War gandsche intaget med Sluper (Slupp = lite, einmasta seglfartøy) och baader timmer och trær, och ellers med een deel forRaadnede fincher af hvalspech hvormed dette Styche pladz Saa \er/ betaget, och ellers Ved dette brug nedtraais och forderVis, at der Slet ingen aul af høe der Kand falde eller faais, saalenge tranbrenderiet der holdis.
 
 

1705: 35b

De indstefntis fremschichede fuldmegtig Berent Andreas Svarede mod sagen och Stefnemaalet paa sine Principalers Wegne, dette, sc: (altså, d.v.s.) hand begierede nu allene copie af hvis (det som) citanten i dag mod dennem har indgivet, och derhos dilation til sagens nermere besWarelse, til det nest holdende ordinarie ting her udi tingstedet begierede och copie af hvad i dag protocolleris om sagen.

Mons/ieu/r Poul Juel tilspurde Berent om hand Kunde benegte at dette tranbrenderi io er anlagt udi een LaxeVaag, hertil Berent Svared at hand ingen ordre haver fra hans Principaler at Svare noget hertil.

Mons/ieu/r Juel begierede herom nu for Retten strax at føre Widner, at det har Veret een LaxeVaag, hvilchet saaVit af mig blef ham denne sinde benegtet, eftterdi disse Vidner iche udi Stefnemaalet ere benefnte, ey heller parterne som dette Schulle angaa derom loulig til Wedermele stefnte om disse Vidner at anhøre. Ellers ere eftter hans begier deris nafne nu antegnede nemblig Mogns Simensen, Mattias Johannesøn, Knud Nielsen, Knud Torsen och Laers Jensen, Som alle ere her udi SandViig boende

Mons/ieu/r Juel paastoed endnu at de indstefnte contraparter bør eftter Stefnemaalets frembWiis hiemmel och adgang til denne deris bygning, och brug, hvis iche da at dennem eftter Lovens formeld, foreleggis tid, til at affløtte och giøre Jorden Røddig for samme under dend adfær derpaa udi Loven sat er.

Afschiediget

Eftterdi de indsteVnte S/igneu/r Cordt van Lybech och Hans Mattiasis fulmegtig begierer copie af hvad i dag for Retten af citanten er ind-

1705: 36

lagd och Widere Hvis (det som) passeret och protocolleret er, med Dilation til neste ordinarie ting sagen at besWare, Saa Kand hannem samme begier och Dilation iche Wegris, mens hans principaler foreleggis til det nest holdende ordinarie ting her udi Schibredet eller ting laVet (tinglaget), Sig imod Sagen och Stefnemaalet at Erclere udførlig, Saa bør och citanten, om hand Wil bruge sig til nogen nytte de benefnte Widnisbyrds forKlaring louligen at indstefne samme Vidner til den tid, och bemelte S/igneu/r van Lybech och Hans Mattias, som sagen Schal angaa derom til Vedermæle, saa Schal da siden Widere udi sagen forhandlis hvad ret schal Were.

Anne Bocholt Hafde stefnt Knud Torsen eftter førrige tiltale nestleden Sommerting, for Volds ofverfald med hug och slag och Klæders Sønder RiVelse etc: herom Var och igien stefnt de før benefnte Widner Hendriche Nielsdatter och Christopher Olsen eftter seeniste afschied, och Marte Andersdatter nu tillige at Vidne

Knud Toersen mødte for Retten i Egen person.

Hendriche Nielsdatter møtte endnu iche altschiønt Lensmanden afhiemblede at hun med tvende Vidne nemblig Jacob Selviigen och Halsteen Jordal loulig har Veret steVnt

Christoffer Olsen \och Marte Andersdatter/ møtte udi egen person och blef for Dennem Eden eftter loven lydelig forelæst, och {hand} dereftter formanet at Vidne sin Sandhed derpaa hand \først/ med opragte fingre giorde sin Eed at Wilde sige och Widne sin sandhed och derpaa forKlarede at hand gich paa sit arbeid och Spant een traa, da Saag hand at Anne Bocholt Kom ud af Sin dør gaaendis och leendis, dereftter

1705: 36b

Kom Knud Torsen strax paafølgendis, och hørte attestanten at Anne sagde til Knud, iche troer ieg at du Vil Slaa mig, i det samme tog Knud hende i Schuldrene och Kaste hende til Jorden och huen falt af hende, men hand saag da iche at hand slog hende mere, och sagde attestanten samme tid til Knud, agte dig hvad du giør da Svarede Knud hvad Kommer det dig Wed, Wil du hafve noget med. Endelig stoed Ane op och gich ind igien, och da blef attestanten Var (oppmerksom på) at der War 2 Ruder ude i hendis Vindue da eftter Anne War ind Kommen, hørte hand at hun sagde, du har giort som een Schielm mens hørte hende iche nefne nogens nafn dertil ellers hørte hand siden Vel raabe mens Kunde iche Wide hvad det Var, mens hand Saag at Knud gich ind igien udi huset til hende mere Wiste hand iche at Widne.

Dernest fremstoed Marte Andersdatter och med opragte fingre eftter loven giorde sin Eed at Ville sige och Widne i denne sag sin Sandhed om alt hvis (det som) hende Vidende Var och derpaa forKlarede hun sagen och hvorledis til Var gaaen baade muntlig och Schrifttlig, at Knud hafde ilde Slaget och tracteret Ane Bocholt udi hendis eget huus det hun och berettet at Hinriche Nielsdatter var hos och saag, och blef hendis Schrifttlige forKlaring derom læst.

Afschiediget

Som det eene Widne Hendriche Nielsdatter, som nu er udebleVen endelig behøvis personlig i Rette at møde om hendis forKlaring at giøre, eftterdi Marte Andersdatter benefner hende at have Veret inde udi Stuen med och Seet Knud Tors/ens adfær Saa foreleggis hende under 20 lod Sølfs Straf personlig at møde til neste ting udi Arne Schibrede Sit Widne eedlig at giVe, och Knud Tors/en da och at Vere til gienmæle til een Endelig dombs hendelse i sagen.

1705: 37
 
 

Knud Torsen Hafde stefnt til dette ting Anne Bocholt at lide fordi hun til nestleden Sommersting for Retten och tingbordet bad ham tie, hvilchet hand saaledis hafde optaget, Saasom hand iche Schulle Vere een ærlig mand det motte tale for een Ret.

Ane Bocholt møtte och bekiente at hun bad hannem tie fordi hand samme tid talte uret mod hende.

De af Laugrettet som samme tid betiente Retten nemblig Niels Hiorteland, Gregorius Toftt och Anders Mielcheraaen, beKiente herom at Anne Bocholt talte samme tid iche Werre til Knud end allene bad ham tie.

Och Widere Widnisbyrd hafde Knud iche til denne sag at beViise Ane nogen Schyld ofver.

Afsagd

Denne sag anseeis af ingen Werdig, hvorfor Anne Bocholt for denne Knuds tiltale aldelis fri-kiendis, efttersom Knuds Ære udi ingen maade Ved den Schiede tiltale er forKleinet;
 
 

Ole Jansen Hafde Stefnt Hendrich Castendich eftter førrige tiltale och seeniste afschied til nestleden Sommersting, da hannem Laudag er bleVen forelagd.

Hendrich Castendich møtte iche ey heller nogen paa hans Wegne.

Lensmanden afhiemlede Stefnemaalet at hand hertil loulig er bleVen Stefnt igien til dette ting, eftter seeniste laudags foreleg.

Citanten begiered nu eftter indlagde regning til betalning.

Afschiediget.

Som Hendrich Castendich iche endnu eftter Laudags foreleggelse møder for Retten til sagen at Svare altschiønt hand hertil loulig er Varslet Saa dømmis hand eftter lovens anledning i første bogs 4 Cap/itul 32 art/icul, at betale til citanten eftter indlagde regning de paastefnte 2 Rixdlr 14 s/chilling, med 4 1/2 march *omkost til dato och det Schadisløs under Exsec/ution eftter Loven.

1705: 37b
 
 

Jacob Hintz Hafde Stefnt Knud Nielsen Alføen eftter førrige tiltale och sidste afschied til Sommertinget nestleden.

Knud Nielsen møtte for Retten personlig och benegtede at hand aldeelis intet til citanten er Schyldig enten for laante penge eller huus leye, uden femb Rixdlr 2 march som hand er Jacob Hintz (skuldig), Sagde sig nu iche nogen anden beViis {der}om \huseleye/ at have.

Afsagd

Som Knud Nielsen aldeelis benegter det paastefnte \huse leye/, och Jacob Hintz derom ingen beWiis hafver at fremføre, Saa frikiendis Knud Nielsen for den post, mens som Knud Nielsen her for Retten har tilstaaet de øfrige 5 Rixdaler 2 march til citanten, Schyldig at Were och erbyder dem til hannem at betale, Saa bør hand samme eftterkomme, och til citanten betale de femb Rixdlr 2 march med 4 1/2 march til Dato forVolte omKostning och det Schadisløs inden 15 dage under namb och Exsecution eftter Loven

Berent Steenmand Hafde Stefnt til dette ting Anne Hendrich Castendichs for nogen Linnen Klæder hand hende hafde leVert nest leden Sommer at blege, hvilche hun har forholt, ti har hand Stefnt hende at lide domb til at leVere dem fra sig igien uschadd med Videre eftter hans Schrifttlige Stefnemaal som bleV læst.

Johan Sandman møtte paa citantens Wegne

Anne Castendichs møtte iche ey heller nogen paa hendis Wegne, alt Schiønt hun herom loulig er bleVen SteWnt som Lensmanden afhiemblede Wed Jørgen Jordal och Steffen Flachtvet at Vere Schied.

1705: 38

Afsagd

Anne Hendrich Castendichs Wil herom igien Stefnis til neste ting eftterdi hun nu iche møder, och foreleggis hende laudag til den tid under den Straf LoVen for saadan udebliVelse tilholder.
 
 

Thomas Amunds/en Hafde Stefnt Johannes Olsen for gield 10 march 8 s/chilling domb at lide til Schadisløs betalning med forVolte omkostning.

Johannes Olsen møtte iche ey heller nogen paa hans Wegne, altschiønt Lensmanden forKlarede at hand er Stefnt.

Afsagd

Johannes Olsen bør stefnis igien och saa frembt \hand/ eftter denne Laudags foreleggelse til neste ting iche møder, schal hand eftter Loven dømmis til at betale.

Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde ladet stefne Johannes MorWiigen och Mogns SelViigen for begangen Slagsmaal med hin anden paa Strømsnæs omtrent for 6 uger Siden, derfor at lide domb til boed och straf eftter Loven herom War til Widne Stefnt Gregorius Toftt, och Børge Houchedal.

Børge Houchedal møtte och forKlarede at hand Saag de Var tilsammen, och hand saag at Mogns holt Johannes MorWiigen med begge henderne i Schiegget, mens hand saag iche nogen slog hin anden, mens de laage begge paa gulvet da Mogns holt Johannes i Schiegget.

Gregorius Toftt forKlarede at hand saag de laag sammen paa gulvet, mens saag iche nogen slog ey heller Wiste hand hvoraf deris strid Kom.

Johannes fremViiste for Retten \graa/ haar som sam/m/e tid Var afrygt af hans Schieg.

Mogns SælViig begierte Dilation til neste ting som bleV ham bevilget.
 
 
 
 

1705