1705: 63
Anno 1705 d/en 14. Jan/uarij Er Extraordinar ting holden udi Hiermunds Hafn udi Sundhorlehns fogderie, eftter høy øfrigheds anordning angaaende de Klagter almuen af Strandebarms gield, hafde til hans Kongl/ig Maj/e/st/ets/ indgivet om deris foged S/igneu/r Ole Laers/en och Sorenschrifveren S/igneu/r Peder Heiberg, Samme at Examinere, da war Self personlig tilstede paa Stifttbefalningsmandens vegne Welædle och Welb/yrdige H/er/r Laugmand Niels Knag denne Rets betiening at bivaane, Som och hafde constitueret mig udi *Sorenschriveris Sted til Rettens betiening tillige med it uvilligt Laugrette af Hardanger af Joendals Sogn, nemblig Bøyde Lensmand Laers Drage, med Eedsvorne mend Ingelbert Eichen, Engell Bache, Laers Biercheland, Torgier Aase, Laers Halderager, Torchild Torviigen och Torchil Eide.
Da eftter at Retten af Welbemelte Velbyrd/ige Her Laugmand war Sat och tilstede verende Almue formanet til Schichelighed, opleste først Laugmanden dend høy Kongelige befalning til dette forhør. *x Dernest foretog hand sig dend indgifne Supplication, som hannem var copie af tilsendt, *x och dereftter udi fogdens Ole Laersens nerverelse, Saavelsom Sorenschriverens Peder Heybergs, eftter dends posters indhold, begynte Sagen at Examinere med almuen nemblig først de Klagende hvor af Hans Rasmusen, Peder Nielsen, Ørie Roaldsen, Anders Jacobsen, Joen Christophersen, Hans Olsen, Swerche Olsen, Steen Pedersen, Swale Andersen, mens Knud Siwersen, Anders Anders/en, och Torchil Olsen møtte iche.
1705: 63b
1 Och blef saa først \igien/ oplæst den første post udi Supplicationen om de 6 Schill/ing som fogden schulde opbaaret til sin egen nytte paa høstetinget 1703, och Almuen eller de Klagende tilspurt om de samme 6 Schill/ing til fogden udgivet hafver, dertil de Svarede at den som Supplicationen Schrevet haver, har derudi forseet sig, mens disse 6 schill/ing henhører til de andre poster och war Supplicationen opsat och Schreven af Klocheren udi Qvinherret naunlig Niels Simensen, førend de dend saag, och Kom bem/el/te Klocher til dem som Supplicationen forseglet haver, paa Woge paa Warelsøen med samme opsatte Suppliq, da \de/ der var forsamlede, mens om Klocheren enten Self hafde conciperet den, eller nogen anden for ham, det wiste de iche.
2 Dernest oplæst den anden post indeholdende 6 schill/ing for Odelsmantallerne som fogden schulde opbaaret af hver mand derimod Klagerne Svarede at fogden Ole Laersen har ichun nydt dette een gang, och det har de godvillig givet ham, saasom hans formand och saaledis nød, och bekiente de alle at deris tanche, om alle de poster de har angivet for hans Kongl/ig Maj/e/st/ets/, iche har veret at Klage ofver fogden eller Schrifveren i nogen maade mens, allene, at underdanigst forspørge sig derom, och dersom Supplicationen anderledis er Schreven och forfattet da er det iche deris, mens Schrifverens Schyld som den for dennem har Schrevet.
3 Den tredie post om fangehuset och de 2 schill/ing af hver mand, der for betalt, til dets forferdigelse
1705: 64
Dertil Supplicanterne Svarede at de dennem hafde til fogden udgivet, och fogden Self tilstoed dennem at have bekommet Anno 1702, och derfor eftter Cammer collegii ordre bygget fangehuus, men som det aar iche var fangehuus, holdt Almuen wagt ofver den fange Peder Rasmus/en som Sad hos Lensmanden, hvilchet Supplicanterne och wedstoed ret at vere, och at fangehuus Strax dereftter, eftter at fogden Self hafde faaet sig een gaard, blef bygget, och siden hafver de iche veret beSverit med nogen wagt ofver nogen fanger at holde.
4 Dend fierde post om de 4 schillings betalning til fogden udi de nestleden 2de aar for bekostning paa de ertappede tyve och Løsgiengere, derom Svarede fogden self och tilstoed at hand hafver faaet af almuen med deris gode wilie och eftter deris egen Schiede sambtyche och accord med hans formand, saavelsom med hannem Self tre schilling af hver mand, for at holde bøyden Reen och fri i mueligste maader for saadanne folch, och at dette ey Schulde Komme, enten almuen i almindelighed eller nogen mand udi Særdelished til videre beKostning nogen tid, end de samme 3 schill/ing dertil Supplicanterne Svarede at det sig och om denne post i sandhed saaledis forholdt som fogden forKlarede, och om den eene Schilling forKlarede almuen, at de dend udi mange aar før denne fogdis tid, har givet den ud godvillig til Staaderfogdens underholdning och løn (Norsk Hist. Leksikon: Stodderfogd = ein tenestemann som skulle føra tilsyn med tiggarar, omstreifarar og andre lause eksistensar)
1705: 64b
5 Dend fembte post om 2 schillings udgift til fogden til een tingbaad, dette negtede fogden iche, at hand dem io har faaet, {dog} Mens den eene Schill/ing til Segl negtede Ole Laersen aldeelis, der for nemblig de 2 S/chilling, har fogden ladet bygge een beqvem tingbaad, som er til Almuens egen Nytte och til Kongl/ig Schatters dis Sichrere conservation paa och ofver de farlige fiorder i uveyr dertil Supplicanterne self tilstoed och bekiente at de ey hafver gifvet denne foget mere end de to schill/ing mens dend trede Schilling var gifven til førrige foged Falchvar Laersen, och bekiente de at det iche har weret i deris tancher at Klage ofver disse 2 schill/ing, mens det at veret {....} *Schriveris forseelse, som deris meening udi Suppliqven har confunderet. (Confundere = forvirra, gjera forvirra)
6 Om de 20 Schill/ing \av hver løb smør/ for fredtold och weedpenge det Negtede fogden iche, men hvis (det som) han i saa maader har opbaaret, staar indført och qvitteret for udi hver deris bøger och Svaris Cammeret Regenschab for, hvilchen post, om Kongen dend allernaadigst vil eftterlade almuen, seer hand det gierne, och schal da aldrig fordris af hannem.
7 Post om 2 Schillings betalning for ny Schatte bøger, och de gamble bøgers Cassering, Dette negtede fogden iche, at hand io hafver faaet dog med almuens wilie och Sambtyche, efttersom meste parten af deris gamble bøger ware udschrevne, maculeret och fordervede deraf almuen een deel af de gamle
1705: 65
fremviiste, som de hafde brugt och vare Schreven udi for 10 aar, och war den given udi S/a/l/ig/ Amptmands Hans Nielsens tid mod 8 Schillings betalning. Mens nu hafde de af denne foged faaet ny bøger med pergament indbunden, \ for 8 S/chilling St/yck / Som de Kand bruge 14 aar, hvormed almuen sagde sig at were wel tilfrids, och Klagede der iche paa.
8 Post om de 28 Schillings betal/ning til fogden for at *for andre* (forandre?) Odelsmens nafne och gods udi Odelsmantalet, dertil fogden Svared at hand dette hafde faaet hos een deel och det med deris gode vilie, och at der ey Schulde findis ofver 2 á 3 i dette Schibred som det Kand have betalt ellers forKlarede hand, at det saaledis har veret een gammel Schich, som aldrig nogen mand tilforn har vegret sig udi for fogdens umage eller Klaget derover dertil och Almuen och Supplicanterne svarede at det saaledis har veret een gammel Schich, och aldrig veret nogen foget wegret, udi det heele Stiftt.
9 Post om de 24 Schilling indschrifningspenge for hver \ny/ bøxelmand udi mandtallet at indføre, dertil fogden Svared at om denne post har \sig/ samme beschaffenhed som den nest førrige, at det har weret een gammel Sedvanlig Schich ofver gandsche Bergens Stiftt, och har ingen mand ladet sig finde weigerlig derimod, det samme beretted och Sorenschrifveren at nogle faa har givet hannem dette godvillig. Hertil Almuen och Svarede och tilstoed at det har veret gammel Schich, och ingen vegrit sig der udi.
1705: 65b
mens de allene her om allerunderdanigst har villet forspørge sig.
10 Post Angaaende Undermunteringens anschaffelse, dertil Svarede fogden Saavelsom til alle de andre poster mod hannem \endnu/ Schrifttlig som blef alt for tilsteverende almue oplæst. *x
Endelig tilspurde Laugmanden Almuen om de ellers hafde noget ofver fogden Ole Laersen at Klage i nogen maade enten for foruRettelser ved Schatternis annammelse, eller anden haard och utaalelig adfær i andre maader. Dertil dend gandsche tilsteverende Almue eenstemmigen svarede ney, at de slet intet ofver hannem i saa maader hafde at Klage, mens gaf hannem it got Schudsmaal och efttermele, udi alle ting. Och som paa deris Suppliqve fantis een deel linier Schrevet under deris naune och boemercher angaaende fogdens och Schriverens Sammenstemmelse til deris undertrychelse som derved er ofver Klaget Svarede Supplicanterne dertil, at de aldrig wed af, ey heller haver begiert, eller for dennem læst dend underschriftt ey heller hafver de dend nogen tid Samptygt, hvorfor de ey heller Sagde sig at ville Svare dertil, ey heller sagde de sig at vide hvem det maa hafve paaschrevet, mens at Klocheren Som Schrev Suppliqven, hafde den nogen tid eftter at de hafde forseglet dend hos sig og hand motte wide hvem det hafde giort.
1705: 66
11 Post om Sorenschriveren for formegen løns tagelse paa Arweschiftter etc:
Herom fremKom Laers Solberg och fremlagde it Schifttebrev forrettet d/en 9. Decembr/is 1698 paa Solberg eftter Niels Mortensen Samme bois formue beløb sig 169 Rixdlr 15 S/chilling derimod var gielden med Schifttets bekostning 88 Rixdlr 2 march 0 S/chilling och fich Enchen paa sin lod 40 Rixdlr 2 march 6 S/chilling hendis eeniste Søn lige saameget, Schifttebrevet var forfattet paa 7 arch papier, och det første arch St/emplit papier til 3 march paa dette Schiftte war Sorenschriverens Salær 4 Rixdaler och til St/empel 3 march.
Laers Samsons/en Engedal formeente at Schrifveren hafde faaet formeget paa Schifttet paa Fosse eftter Samson Torgiers/en hvorom Sorenschrifveren fremviiste Sin arvebog at samme Schiftte blef holdet 1701 d/en 21. Octobr/is och boens formue var 78 Rixdlr 4 march 4 S/chilling Gielden med Schifttets bekost/ning 15 Rixdlr 7 schill/ing Kom til deeling paa een broder lod 25 Rixdlr 2 march 11 S/chilling och 1 Søster lod 12 Rixdlr 4 march 5 S/chilling der for Sorenschriverens Salær med St/emplit papier 3 Rixdaler.
Amun Nedre Waage fremviiste it Schifttebref Schied eftter Magdele Nedre Vaage Anno 1701 d/en 28. Jun/ij indeholt boens formue løsøre 133 Rixdlr 1 march 10 S/chilling Jordegods 2 løber, ingen gield, Schifttebrevet var paa 6 arch papier, Schriveren Salær 5 Rixdaler, St/emplit papier 1 Rixdaler.
Supplicanterne och Almuen blev tilspurt
1705: 66b
af Laugmanden om der war nogen mere som hafde at Klage eller nogen Schifttebrever at frembviise som de Siuntis sig forurettet wed, dertil de Svarede ney
Endelig tilspurte Laugmanden och Almuen om de ellers i andre maader hafde noget ofver Schriverens forhold at Klage dertil de Svarede ney,
Sorenschriveren indlagde endelig Sit Schrifttlige Svar och erchlering imod Supplicanternis andragende saavit hannem angich, Som blef læst. *x
Fogden hernest tilspurde for Retten Laugrettet, som ware af Hardanger, saawelsom een deel andre tilstedeverende af hans fogderie, om de hafde eller wiste sig noget ofver hannem at Klage at de det da nu vilde fremsige. Dertil baade Laugrettet och den tilstede werende Hardangers almue saavelsom flere tilstedeverende af hans fogderie alle Svarede eenstemmig at de slet intet hafde enten paa \deris/ fogd{en} eller Schriver at Klage mens tachet ham ære och got och war med dem i alle maader vel tilfridz
Dette forhør begierede fogden Ole Laers/en och Sorenschriveren Peder Heiberg at dennem beschrefven och under forsegling motte tilstedis, Som blef bevilget
1705: 67
Eftter at, dette foranførte forhør war Schied mellem fogden Schrifveren och almuen af Sundhorlehn frem Kaldede Laugmanden for samme siddende Laugrette, dend almue af Hardanger och Halsnø Klosters gods som hafver indgivet deris Klage for hans Kongl/ig Maj/e/st/ets/ ofver S/igneu/r Wilhelm Hans/en Ombudsmand ofver Halsnø Klosters gods hvilche och til dette ting paa dette sted derom at møde har weret ind Kaldede.
Af de Klagende møtte {Tosten Lione} Michel Tveit, Andor Torblaa, som iche hafde underschrevet Suppliqven med mens Klagede dog det samme som udi Supplicationen er melt, hvorom {.....} de forKlarede, at hverchen de som supplicationen har underschrevet, ey heller de som nu her for Retten møder, nogen tid har søgt andet derved end allene forspørge sig allerunderdanigst, om de schulle betale saaledis, och om de der for iche Kunde hereftter blive forschaanede och benaadede, ellers bestaar deris andragende i følgende poster som blef læst nemblig
1 At Ombudsmanden har givet dem ny bøger, hvorfor de har 8 S/chilling betalt til Ombudsmanden, herom de Klagende fremwiiste een deel bøger bestaaende af 22 blader indbunden udi pergament
1705: 67b
og giennemdragen af S/igneu/r Wilhelm Hansen under hans forsegling derom Bynderne paastoed och begierte at de motte beholde samme bøger intil saa lenge de ware fuldSchrefne om der Schiønt schulle Komme een anden Ombudsmand, saa vare de da wel tilfrids med dem, dette belovede Welædle och Velb/yrdige Her Laugmand dennem, at de motte och Schulde nyde, altschiønt Ombudsmendene forandredis
2 Om den Rixorts betalning for hver bøxelmands indførsel i ledingsbogen hvilchet de tilstede verende tilstoed hannem at have betalt til hans fuldmegtig Jørgen Høg.
3 Om fløtningen 7 á 8 mile tillige dertil Svarede och tilstoed almuen och de Klagende at det schiede forleden aar 1703 da S/igneu/r Wilhelm Hansen Reisede paa den Commission med, angaaende Halsnø Klosters godsis besigtelse och da fløttede 12 mand først 3 miile siden leyede de andre 12 mand for sig til Stor{ø}en, och gaf hver mand 1 march, som var for deris Reise fra Hardanger til Storen tilsammen 7 miile, Om dette de iche Klagede paa Ombudsmanden, ti de viste wel Lovens tilhold, men de sagde sig allene at have søgt och angivet dette, udi
1705: 68
meening at blifve forschaanet for Schytzen.
4 Angaaende Leedingen af Schind Klagede de, at de maa give af it bucheschind 3 march, it giedeschin 24 S/chilling it faareschin 12 S/chilling 1 Kalschind 8 S/chilling herom Almuen bekiente at deris allerunderdanigste meening och ansøgning var ichun, at de motte derfor nyde allernaadigst forlindring eftterdi de iche Kand nyde meer end half werd der for naar de dennem in natura maa Selge och afhende.
Herimod indstillede Ombudsmanden S/igneu/r Wilhelm Hansen Sit Schriftlige
Svar och erchlering {af følgende indhold Som blef læst nemblig.}
Anno 1705 d/en 23. Januarij Er extraordinarij ting holden paa fogdens S/igneu/r Mas Holms gaard Fladøen formedelst tvende fanger, som der ware aresterede henbragte der for och formedelst at foreKomme Almuen stor besver och omKostning med samme fanger, er dette ting der af fogden berammet til Rettens dis Snarere expedition med samme fanger, och war samme dag Kongl/ig Maj/este/ts foged Self tilstede, med bøide Lensmanden af Radø schibrede, hvor dend eene fange hiemme hørde, nemblig (lensmann) Rasmus Sæbø, med Laugrettismend af Samme Schibrede, Peder Wetaas, Endre Wetaas, Magne Nødtvet, Wellom Nødtvet, Mogns Giere Ole Miøs, Johannes Qvidsteen, och Johannes Bircheland.
1705: 68b
Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged war sat, blef først foretaget denne Sag.
Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde med loulig Kald och warsel ladet wed Bøyde Lensmanden Rasmus Sæbøe, och de tvende mend Halvor Sæbø och Steffen Sæbø, indstefne til dette ting Søgni Olsdatter formedelst hun schal have avlet it barn med Ole Sæbdal som er een giftt mand, och fød samme barn i løndom paa gaarden Sæbøe udi Ole Nielsen Indre Sæbøis huus som schal vere Schied d/en 12. Decembr/is nestleden, och barnet eftterat det var fød til werden, fundet hos hende udi een Seng dødt och uden all lif eller aande, saa at der schulle vere formodning at hun och wed den loulige fødsel och Self Schulle omKommet hendis eget barn, derom hand formeente at hun burde lide domb och straf eftter Loven 6 bogs 6 Cap/itul 8 art/icul Saasom hun sit foster self med vilie hafde ombragt. Saavelsom och indstefnt Ole Sæbdal som dette utilbørlige Leyermaal haver begaaet derfor at lide tilbørlig domb eftter Loven 6 bogs 13 Cap/itul 25 art/icul til straf paa hans gods och midler eftter \sin/ yderste formue, och widre eftter Loven, om hand Kand befindis medviidere och at have Sambtychet udi denne loulige barneds fødsel och dets ombringelse, Saa var och indstefnte qvindfolchets fosterforeldre som \hun/ havde veret i huset hos nemblig, Ole Sæbøe och hans qvinde Sigri Ellingsdatter, deris sandhed at forKlare i denne Sag, om alt hvad dennem Kand være widende, baade om Søgni Olsdatters tilstand och forhold, i deris huus, medens hun med dette barn har gaaet frugtsommelig, ligesaa om hendis adfær udi Barselnøds och fødselens tid, alt til sandheds opliusning och een Retmessig dombs erholdelse.
1705: 69
Indstefnte Søgni Olsdatter, Saavelsom Ole Sæbdal med Ole Sæbøe och hans qvinde Sigri møtte alle personlig i Rette, och bekiente at de alle til dette ting loulig vare indstefnte
Søgni Olsdatter blef saa først for Retten frem bragt och formanet Self at bekiende och sige Sin sandhed, om alt \och/ hvorledis hun med denne hendis barns loulige fødsel har omgaaet. Da begynte hun sin beKiendelse saaledis at det første hun Kom udi saadan omgengelse med Ole Sæbdal, var forleden winter eftter Julen da Ole var hiembeden til hendis fostermoder Sigri Indre Sæbø som er Ole Sebdals Søster, da laag hand første gang hos hende udi Ole Sæbøis Stue och de to var allene inde udi Stuen, mens hendis fosterforeldre laage udi Sengebuen, hun blef tilspurt om hand lovede hende noget for det hand motte ligge hos hende, dertil hun Svarede ney, mens sagde, hun tenchte iche der schulle verte noget ilt af, endelig blef hun tilspurt hvor oftte hand saaledis hafde besøgt hende och ligget hos hende, dertil hun Svarede at det iche er schied mere end tre gange, och den sidste gang var 14 dage før Wor fruedag forleden faste och aldrig har hand enten givet eller lovet hende noget der for, hun blef tilspurt naar hun Self først fornam at hun var med barn, dertil hun Svarede at hun det fornam ved Olsoche tider nestleden Sommer, ti da Kiente hun at fosteret rørde sig udi hendis liv, och som hun da fich een anden Siugdom til, Kunde hun iche vide at det schulde være saa nær med hende, hun blev tilspurt om hun enda iche aabenbarede dette for nogen at hun var med barn, ligesaa om hun iche talte med Ole Sæbdal midlertid, och sagde
1705: 69b
Hannem deraf, dertil hun{d} Svarede ney, at hun torde iche Sige hverchen hannem eller nogen anden derom, mens gich saa af sin eenfoldighed gansche stiltiendes hen, och eftterdi ingen merchede dette paa hende eller talde hende til derom, da viste hun ochsaa iche bedre end tie stille med sig Self, dog Spurte hendis fosterfader Ole Sæbø hende een gang, som Kunde vere 8 dage før hun{d} føde barnet, om hun war med barn siden hand hafde hørt nogen ømmel derom, men hun{d} Svarede ham ney, fordi hun torde iche aabenbare det, ti hun schiemtis alt formeget derved, Endelig gich hun lige fort och giorde sit arbeide, mens omtrent 3 dage før hun fich barnet, fich hun noget ont, och da Kiente hun barnet levede enda udi hendis liv, dog gich hun iche de 2 første dage til sengs, ti hun tenchte alt det var anden Siugdom, iche heller Klagde hun sig for nogen ofver det onde hun følede, mens den trede dagen tog det onde hende saa hart at hun iche Kunde staa op den dag, men blef beliggendes udi hendis Seng i Stuen, och de andre folch i huset gich der baade ud och ind, och dend dag Kunde hun iche føle eller fornemme nogen bevegelse af fosteret udi hendis liv, men tenchte da det motte staa ilde til, eftterdi hun fich saa meget ont. Endelig mod afttenen, da de andre folch var ude och Stiede med creaturerne, Kom det saa hastig ofver hende, at fosteret forløstis fra hende i Sengen medens hun laag \paa sin venstre side/, och hun sagde sig iche at wide hvad dette war, ey heller gaf det noget liud fra sig ti det war dødt, ey heller tog hun eftter det med sine hender, fordi hun da var
1705: 70
alt for svag, ey heller saag hun det ti det var mest mørcht i stuen, ey heller Kunde hun i denne sin nød, Kalde nogen til hielp, ti der var ingen inde i stuen, mens hun laag saaledis stille hen och var mest Sandzeløs af den store Smerte hun lidde, och da det leed een lang stund paa afttenen Kom først folchene udi huset ind da laag hun stille hen och de spurde hende da om hun vilde iche have mad, mens hun Kunde iche for Smerte Svare dem noget, hvorfor ingen heller da talte hende mere til, men om morgenen nest før det begynte at lyse da Kom Lensmanden Rasmus Sæbø ind i stuen til hende och Spurde hende hvad slags Siugdom hun hafde, da Svarede hun først Gud weed det saa gich Lensmanden ud och Kom strax ind igien med folchene paa gaarden, da talde baade hand och de andre til hende och spurde hvorledis det stod til med hende, da tog hun ned med sin side, och tog frem fosteret och wiste dem och tagde dermed stille da Spurde lensmanden hende, hvorfor hun iche hafde aabenbaret dette for nogen tilforn, da Svarede hun hannem at hun iche hafver tordt Sige nogen det, siden strax eftter, tog Lensmanden tvende mend til sig och besigtede barnet siden er barnet bleven Jordet, och hun alt siden veret hos sine fosterforeldre, intil nu hun er hid til tinget ført. Endelig blev hun tilspurt hvor gammel hun er dertil hun Svarede 20 aar,
Hernest blef Ole Sæbdal som leyermaalet med hende hafver begaaet frem Kaldet, Som bekiente det alt saaledis Sandhed at vere som Søgni forKlaret hafde, hand blef och af Retten tilSpurt, om hand iche wiste at Søgni war ved hannem bleven med barn, førend hund fødde barnet
1705: 70b
dertil hand Svarede ney at hand det ey viste før dend samme fredags aftten da barnet var bleven fød, och da Kom der een fattig Kone och sagde ham det, hand blef endelig tilspurt om hand Kunde med sin eed forKlare dette at hand Ey viste deraf eller har raadført Søgni i nogen maade til at føde i løndom, och saaledis omgaa i dulsmaal med denne barnefødsel dertil hand Svared ia och erbøed derom sin Eed.
Søgni blef dernest atter tilspurt, om hun iche med Sin vilie, och Sine hender eller Lemmer hafver enten forsetlig eller uforvarlig tilhiulpet at omKomme och faa livet af sit foster, eller och tenchte hemmelig at giemme det af veyen, saa ingen schulle faa det at see eller vide; dertil hun Svarede hun med een god Samvittighed Kand sige sig fri derfor.
Ole Sæbø och hans hustro Sigri Ellingsdatter blef hernest frem Kaldet och tilspurte om dem iche var witterligt at Søgni var med barn førend hun Kom i barselseng, dertil de Svarede och erbøed med deris eed at forKlare at de aldrig viste det stoed saaledis til med hende, før hun Kom udi barselseng, men Ole Sæbø tilstoed ellers at hand vel een gang Kort tilforn spurde hende hvad hende Schade, eftterdi hun Siuntis saa tych, da Svarede hun hannem at det var hendis moders Siuge, och widere fich hand iche af hende at vide hernest blef \de/ tilspurde om de gich ud och ind udi stuen den fredag som hun fødde barnet, och de tvende dage nest før iche nogen tid fornam noget tegn til barnesiuge af hende dertil de begge Svarede ney at de aldrig Kunde merche det var saaledis fat med hende, hvilchet de gierne wilde aflegge deris eed paa.
1705: 71
Endelig blef Lensmanden Rasmus Sæbøe tilspurt om hand eftter fødselen hafver eftter fogdens befalning besigtet fosteret før det er bleven Jordet, dertil hand Svarede ia, at hand det tillige med de dannemend Endre Qvame, Steffen Sæbøe, Hans Qvame, och de danneqvinder Brite Indre Sæbøe och Marte Sæbøe, vel besaag och fantis paa barnet ey noget eller ringeste tegn i nogen maade til, at det Schulde vere drebt eller med wilie omKommet, ti det war heilt och wel paa alle lemmer och saa vel ud i alle andre maader;
Hernest blef eeden for alle de indstefnte liudelig oplæst, och dennem dereftter formanet wel at betenche deris Salighed och tilspurt om de nu med een god Samvittighed Kunde beedige det de har bekient, saaledis ret och sant at vere och at dem intet videre om denne gierning och handel dette barns fødsel och død angaaende er witterligt end allerede af dem forKlaret er. Derpaa Ole Sæbdal, Ole Sæbøe och hans qvinde Sigri Ellingsdatter, bleve til eeds tagen hver paa deris giorte bekiendelse, Som de for Retten beKrefttede sandhed at være, och dem iche mere widende om denne sag, Saa Sandt gud dennem Schulde hielpe.
Afschiediget
Sagen optagis til dombs til neste ting, midlertid maa Lensmanden forschaffe de mends och qvinders attest Som barnet tillige med hannem haver besigtet til sagens fornødenhed, och Kand Søgni Olsdatter midlertid blifve udi forvaring och tilsiun af hendis fosterforeldre Ole Sæbø och hans hustro, och bør til samme tid Ole Sæbdals
1705: 71b
boe och midler rigtig Registeret blifve, at Kongens deel deraf for hans forseelse Kand blifve udi conservation, ligesaa bør och hvis (det som) Søgni Kand vere eyende midlertid antegnis och blifve in Seqvestro (i arrest) til endelig domb Schier.
Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde och til dette ting ladet indstefne een Løsgiengersche naunlig Chatrine Olsdatter for begangen tyveri hos Steffen Flachtveit, 14 dage før Juel nestleden derfor at lide tilbørlig straf ok domb eftter lovens 6 bogs 17 Cap/itul 34 art/icul Saasaom dette er anden gang hun med tyveri er betred och derfor formeente och paastoed fogden at hun nu burde miste Sin hud paa Kagen och brendis paa Sin Ryg.
Tyven Chatrine Olsdatter var tilstede for Retten och medhafde een deel af Kosterne (tjuegodset) nemblig een deel linnet Klæder som hun Self bekiente at have staalet fra Steffen Flachtvet 14 dage før Juel nestleden, noch bekiente hun at hun samme tid stal mere fra hannem som var tvende Sølfringer to Sølfnaaler it Sølfspenne til een Stach, och 2 march 4 S/chilling i penge, noch een deel barne Klæder mere end de hun her for Retten har frem bragt dette alt war udi een Kiste som Stoed udi hans Sengeboed, och hun gich om natten ind i boen igiennem winduet som Stoed ichun løse och saa leete hun i mørche til hun fant Kisten och paa Kisten Stoed een Kornhiit, den løftte hun av, och Kisten fich hun Strax aaben ti den war iche fast i laas, tog saa alt dette derudav
1705: 72
och gich ud igien tilbage, samme wey som hun Kom ind, och forføyede sig saa dermed til byen først udi Sandviigen gich hun ind til Mogns Halversen, gich saa strax derfra igien ned til nøstet til Thomas Secretarus, och der war hun Julen over midlertid solte hun først til Jørgen Olsen *gulsme (gullsmed) een Sølfring Som hand gaf hende 28 Schil/ling for noch een Sølfnaal for 8 S/chilling Siden Solte hun til Christopher Kiøning (Kiønig) it halftt Spende for 8 schill/ing och til Unge Johannes solte hun een Sølvring for 20 Schill/ing noch Solte hun it halftt Spende til een guldsmed paa *myralmind (Muralmenningen?) som er Mag/ister Jochum Kaais Svaager, for 1 march, och ingen af dem Spurde hende eftter, hvor hun dette haver faaet, och siden hun hafde Solt dette Sette hun den anden Sølfnaal i pant hos een pige udi Synnæsbachen som heder Daarte Amunsdatter for 8 schill/ing och af Klæderne hafver hun Solt een næsedug och een lang dug til een Syndfiording och Siden der hun af Steffen Flachtvet var tagen fat, gich hun med hannem til alle disse oven benefnte guldsmede, som alle iche Kunde negte at de dette io hafde Kiøbt och faaet for saadan pris som oven melt, mens de formeente och paastoed iche at ville levere noget tilbage uden deris penge igien.
Steffen Flagtveit som disse Koster ere Staalen fra Sagde, at hun har staalen flere Klæder end hun har tilstede bragt, dertil tyven Svarede at hun maa have tabt nogen barne Klæder om natten mellem Eidsvaag och Sandviigen. Noch beKiente hun at hun forleden aar ved hellig tre Kongers tid hafde Staalen fra Amun Miaatvet i Herlø Schibrede een Stach een Rød Klædis mands ullenschiorte noch tre alen *Waldmal (vadmål) \och/ een qvittel, och udi Stachen var it lidet Sølfspende.
1705: 72b
Dette Stal hun och ud af hans Sengeboed och tog siden een færing ved landet och Roede hen til Mielcheraaen med Kosterne, der gich hun paa land, och da hun hafde gaaet een half miil paa weyen til byen blef hun tagen af Gregorius Søraase, som førde hende hiem med sig. Siden, Som Lensmanden Mogns Selviigen da var paa Hitland och drach, Sente Lensmanden de tvende mend Knud och Ole Toppe til Søraas eftter hende och toge hende der bunden ofver henderne, och førde hende til Lensmanden der hand var, siden førde de hende til Frechoug, och der fich Mogns Selviig nogen penge af Amund Miaatvet, och slap hende saa løs igien, och widere tyveri end dette vilde hun ey bekiende at have giort.
Fogden forblev ved sin førrige i Rette Settelse och begierede \dom och/ straf over hende eftter Loven.
Afsagd
Eftterdi Cathrine Olsdatter nu Self for Retten tydelig har tilstaaet och bekient hvorledis hun tvende gange hafver Staalet nemblig dend første gang fra Amun Miaatveit udi Herløe Schibrede een deel Klæder som Schiede wed hellig tre Kongers tid forleden aar, hvorfor hun da var paagreben men af Lensmanden Mogns Selviig igien ustraffet løsladen, den anden gang haver hun nu eftter egen bekiendelse och tilstaaelse Staalet een deel Sølf och Klæder fra Steffen Flachtvet udi Arne schibrede, Som hun *hed (hid) och did har bortsolt och adsprid, och allene
1705: 73
nogle faa linnet Klæder her for Retten med sig af Kosterne frem
bragt, da eftterdi hun saaledis anden gang er befunden med Tyveri, Kand
wi ey rettere finde eftter Loven end dømme hende, som hun och denne
gang af os dømmis eftter Lovens 6 bogs 17 Cap/itul 34 Art/icul til
at miste Sin huud paa Kagen och brendis paa Sin Ryg, och Siden forviisis
dette fogderie med den paamindelse at dersom hun siden lader sig her finde,
da schal hun paagribis och til anden och haardere straf worde anseet, och
*{s}om Kosterne til hendis refselsis bekostning ey Kand \vere/ tilstrechelig
forholdis dermed i det øfrige eftter Loven.
Anno 1705 d/en 26. Febr/uarij Er eftter Kongl/ig Maj/este/ts fogdis S/igneu/r Mas *Hansens Holms Anordning Ting berammet och holden, paa dend gaard Natland udi Schiold Schibrede, med Samme Schibreds nerwerende Almue som noget paa tinget Kunde hafve at bestille da tilstedewærende paa fogdens wegne S/igneu/r Søfren Trulsen Glad, med Schiold schibredis Bøyde Lensmand Laers Dingeland, och LaugRettismend, Thomas Dolwig, Niels Tittelstad Ole Houge, Mogns Søilen, Jacob Nedre Bratland Peder Lille Borge, Halvor Hornæs, och Niels SteensWiig,
Da eftterat Retten af fogdens fulmegtig war sat, och tilstedeverende formanet till fred- och Schichelighed for Retten och medens tinget warede, er først efttermelte breve læst Sc: (altså, d.v.s.)
1 Kongens Allernaadigste befalning, om at ingen maa Schriwe noget for Almuen eller nogen bonde uden deris rette beschichede Sorenschrifver.
1705: 73b
2 Dernest Kongens allernaadigst paabudne Schatteforordning for dette aar 1705 Dat/eret KiøbenHavn d/en 17. Jan/uarij 1705.
3 S/igneu/r Johannes Brøgers Lodseddel under S/igneu/r Thomas Christensens Raadstue Schriver i Bergen hans haand Paa hvis Jordegods hannem eftter hans S/a/l/ig/ fader Borgem/ester Laers Søfrens/en er tilfalden paa sin lod, och beliggende udi Schiold Schibrede, nemblig til Penge anslagen, udi Nedre Natland 116 Rixdlr 4 march udi Øfre Natland 50 Rixdaler, udi Holme 10 Rixdaler, udi Henøen i Herlø schibred 25 Rixdlr udi Sædal i Schiold Schibred 12 Rixdlr 3 march.
4 Madame Kirsten Jaensdatters (Joens-) Schrifttlige forbud tingliust om Natlands och Tvederaasis Schoug, at de omKringboende holder sig fra u-tilbørlig derudi at hugge enten ved eller andet, under wedbørlig straf, efttersom derom saa oftte tilforn er giort freedliusning till tinge, och de det saa lidet har hidintil agtet ti maa een hver hereftter, eftter saa loulig advarsel och forbud tage sig vare for paa følgende Schade.
(5) S/igneu/r Johan Wolpmand lod Ligeledis tingliuse freed over Tweits och Fanetofttis Schoug med alvorlig forbud til omKring boende och ved Kommende at holde sig derfra, och tage sig ware for paafølgende Schade.
(6) Madame Mariæ {Sl} Elisabet Wegners udgifne bøxelseddel til Poul Laersen, paa 1/2 løb Smør 1/2 tynde Malt och 1/2 huud udi den gaard Søraase i Schiold Schibred Dat/eret Berg/en 12. Apr/il 1704.
Som ingen flere breve eftter paaraabelse frem Kom at læsis, bleve
de indstefnte Sager paaraabte och frem Kaldet, och frem Kom da først
Kongl/ig Maj/este/ts Ammunitions och Proviantforvalter wed Bergenhuus festning
1705: 74
S/igneu/r Christian Schabo, som til dette ting med Schrifttlig Kaldseddel hafde ladet indstefne Welædle och Welbyrd H/er/r Assistentz Raad Hans Munthe domb at lide til at indfri och schadisløs betale sin udgivne obligation til S/a/l/ig/ Hans Jørgensen Smit Dat/eret 7. April A/nn/o 1691 paa Capit/al 700 Rixdlr, hvilchen Kaldseddel først blef læst. Dernest i Rette lagde citanten den udi Stefnemaalet paaberaabte \original/ obligation som och blev læst. Noch lagde hand i Rette Sin transport och adKomst til samme obligation udgifven af Capitain Gillio Ettersen d/en 9. Martij 1704 som och blef læst. Noch een anden transport meldende om samme obligation Dat/eret d/en 11. Nov/mbris 1704 af Gill/io Etters/en som och blef læst. Dernest i Rette lagde sin opsigelse paa Samme obligation til betalning Schied ved Bergens Raadstue tienere Christen Handrop och Jan Buch d/en 31. Octob/ris 1704. Noch indlagde hand sin endelige paastand och beregning eftter obligationen paa Capital, Renter och bekostning, bedragende in allis til 627 Rixdlr 28 S/chilling Som och blev læst.
Paa Welædle och Welbyrdige H/er/r Assistentz Raad Hans Munthis wegne frem Kom och møtte udi Rette Nicolaus Pettersen, Som fremlagde i Rette mod Stefnemaalet och citantens tiltale, Sin Principals Schrifttlige Svar och forset Som och blef læst. Dernest it Schiødebrev udgifvet af S/a/l/ig/ Hans Jørgens/en Smit d/en 7. April 1691 hvorpaa fantis tegnet tid eftter anden udi adschillige Smaa Summer af Munthe at were betalt dend Summa til beløb 586 Rixdaler, under hvilchen paategnelse oksaa fantis det nafn Karen Riisbrech.
1705: 74b
Noch i Rette lagde hand een Revers af Capit/ain Ettersen paa 20 Rixdlr herrørende af Een deel bord och huner, Noch een Missive fra Madam Karen Riisbrech och een Copie af een lodseddel vedKommende S/a/l/ig/ Hans Jørgensens datter Karen Hansdatter som denne sag er uvedKommende.
Parterne blefve paa begge sider tilspurte om de noget widere hafde at i Rette legge dertil de Svarede ney och begierede citanten domb.
Afsagd
Som dend i Rette lagde Welædle och Welb/yrdige H/er/r Assistentz Raad Hans Munthis obligation, udgifven d/en 7. April 1691 til S/a/l/ig/ Hans Jørgensen Smit, Som war Capitain Gillii Ettersens formand, befindis louligen ofverdragen til citanten S/igneu/r Christen Schabo af bemelte Capitain Ettersen /: eftterat hand den med Sin frue Madam Karen Riisbrech er blefven Raadig och Eyere til, :/ nemblig der for at \Søge och/ giøre sig betalt capital och Renter saameget Som Debitoren derpaa endnu Retmessig Kand befindis Schyldig, hvoreftter S/igneu/r Schaboe udi mindelighed och wed beschichelse har søgt det Resterendis betalning, och dog intet erholdet, hvor imod Velbyrdige H/er/r Assistentz Raad Munthe foregifver dend meste deel af denne Debit at have betalt til Madam Karen Riisbrech, det hand formeener at beviise med it i rette lagd Schiøde af S/a/l/ig/ Hans Smit udgiven, hvorpaa findis af hannem Self tegnet adschillige Summer paa adschillige tider at have udlagd, {hvilch} bedragende til den Capital 606 Rixdaler
1705: 75
som hand formeener hannem paa denne obligations Rest bør Kortis och til gode Komme, men som intet af alt dette findis paategnet eller afschreven paa original obligationen, uden allene dend capital 350 Rixdaler, at were betalt, och det dog iche saa just til de belovede terminer eftter obligationen, der dog Loven udtrychelig befaler udi fembte bogs 13 Cap/itul 54 art/icul at naar noget paa handschriftt enten af Capital eller rente betalis, da Schal det af creditore Self derpaa afschrivis, Ti Kand denne H/er/r Assistentz Raad Munthis paastand udi denne sag iche anseeis til nogen afKortning for hannem paa hvis (det som) hand eftter i rette lagde pure obligation Seeis ok befindis at were Schyldig, Saasom och Loven wed fembte bogs 13 Cap/itul 4 Art/icul udtrychelig befaler at ingen omtvistet gield eller regnschab imod saa pure och rigtige *hanschriftt bør anseeis
Ti Kiendis och dømmis herwed for Ret, at Welbyrd/ige H/er/r Assistentz Raad Hans Munthe, bør denne forbemelte Sin udgifne obligation til S/a/l/ig/ Hans Jørgensen Smit Schadisløs indfri och til citanten S/igneu/r *SCabo betale dens Resterende Capital som er 350 Rixdlr med tilbørlige Renter eftter forschriwelsen, \intil betaling Schier/ Sampt forwolte omKostning til Dato med denne dombs løsning in allis 4 Rixdaler, alt inden fembten dage under namb och Exsec/ution eftter Loven,
1705: 75b
Och dersom Welbyrd/ige H/er/r Assistentz Raad Munte Siunis sig nogen ret Kraf och Søgning at hafve til Capitain Gillis Ettersen eller hans frue Madame Karen Riisbrech for den optegnede Regnings Summa paa det nu i Retten frembviste Schiøde, da hafver hand \sig/ derom Sin loulige SøgningsRet forbeholden eftter Lowens fembte bogs 13 Cap/itul 5 art/iculs \anleeding/, Som wiiser hvorledis i saa maade bør omgaais.
Welædle och Welbyrd/ige H/er/r Laugmand Niels Knag hafde med Schrifttlig Kaldseddel ladet indstefne Welædle och Welb/yrdige H/er/r Assistentz Raad Hans Munte til Schadisløs domb at lide til betalning for sin udgivne obligation til S/a/l/ig/ Hans Clausen Dat/eret d/en 1 Julij 1692 hvilchen Kaldseddel først blev læst.
Jacob Herslov som møtte paa citantens vegne frembviiste dernest sin ordre fra H/er/r Laugmand om at staa udi Rette i denne sag och domb at esche eftter i rette lagde Documenter som och blef læst. Dernest indlagde hand den udi Stefnemaalet ommelte obligation \med hosfølgende opsigelse/ som och blef læst. Dernest nogle Missiver fra Welb/emel/te Munte handlende om samme gield, och tilsigende betalning, saaoch indeholdende at samme penge er tilbørlig opsagt, hvoreftter Jacob Herslov eschede domb til betalning for Capital med Renter och rentis Renter, eftterdi det er umyndige børns penge.
Paa Welædle H/er/r Assistentz Raad Muntis wegne møtte Nicolaus Petters/en och eftter
1705: 76
hand hafde anhørt for antegnede Documenter oplæse, indgav hand til Svar mod Stefnemaalet H/er/r Assistentz Raad Muntis Schrifttlige och egenhendig underschrevne forset som blev læst.
Parterne hafde iche mere at i Rette legge paa nogen af siderne, men citantens fuldmegtig eschede domb.
Afsagd
Som ingen giensigelse giøris af Velædle och Welb/yrdige H/er/r Assistentz Raad Munte imod dend i rette lagde pure obligation hvorom Welbemelte Assistentz Raads andre missiver til citanten ochsaa ey allene giør forsichring noch om dens rigtighed mens och løftter om dens betalning, da som dette er umyndige børns penge som endelig eftter Loven, iche maa blive frugtisløs henstaaende;
Ti Kiendis och dømmis for Ret, at Welb/yrdige H/er/r Assistentz Raad Hans Munthe samme paastefnte obligations Capital \ nembl/ig 60 Rixdlr / med paaløbende Renter och Renters Renter siden d/en 1 Julij 1693 eftter forschrivelsens egentlige indhold <och til Datum Som beløber til 47 Rixdlr 4 march tilsammen Capital och rente 107 Rixdlr 4 march> <alt> Schadisløs til citanten bør betale \ med 3 Rixdalers omKost/ning / under namb och Exsecution eftter Loven.
Mag/ister Ole Storm hafde ladet warsle Mølleren Jørgen Elfring nu at møde eftter førrige tiltale och Seeniste afsigt med Sit Schiøde paa Møllen, af S/a/l/ig/ Jacob Giise udgiven, herom Møtte paa citantens vegne Herman Strangesen och paastoed at
1705: 76b
Elfring motte tildømmis Schadisløs at betale all forvolte omKostning, eftterdi hand ey udi mindelighed samme Schiøde har willet forandre, eller til forandring for Retten frembviise.
Jørgen Elfring møtte personlig i rette och producerede trende Schriftter, det første it Schiøde Dat/eret 7. Maj 1697 udgiven af S/a/l/ig/ Jacob Gise och S/a/l/ig/ Johan Hendrich Slutter \til S/a/l/ig/ Jochum Gevers / det andet it Schiøde udgifven af Jacob Giise til S/a/l/ig/ *Hendrich Slutter Dat/eret Mølldal d/en 14. Junij 1695 det trede een Contract mellem S/a/l/ig/ Jochum Gevers och Elfring Dat/eret 12. April 1699 om Møllens afstaaelse til Elfring hvoreftter Elfring formeente at dend halve løb i Mølledal med lade och floer ager och eng, och besynderlig fæmarch tilhører hannem med Rette, och hans Schiøde at bør blifve udi sin fulde Valeur.
Afschiediget
Denne sag optagis til neste ting, at brefverne midlertid Kand revideris, til een endelig och retmessig paafølgende domb.
Mag/ister Niels Smit hafde til dette ting indstefnt Hans Knudsen Soldat boende paa Kirche Bircheland tilbørlig dom at lide \til straf/ for hans ugudelige forhold i mange maader, saavelsom dom at lide tilbørlig, fordi hand har indesiddet med nogle aars *Lanschyld Rettighed och tiende, sampt Kongelige rettigheders indeholdelse, derfor at dømmis \, ey allene til Schadisløs betalning mens och/ fra sin Jord, och om hans forhold \var/ til vidne indstevnt Niels, Ole och Strange Bircheland saa och hans egen qvinde Ane Mognsdatter.
1705: 77
Herom Møtte paa citantens vegne hans Tiener Laers Jensen, som fremblagde hans husbonds paastand Schrifttlig, som blev læst.
Hans Knudsen møtte udi egen person som bekiente loulig om denne sag at vere stevnt.
Ligesaa møtte och alle indstefnte widner udi egne personer,
Dernest fremblagde citanten H/er/r Søfren de Finis Attest om Hans Knudsens forhold som och blef læst
Bøyde lensmanden Laers Dingeland forKlarede at hand tillige med Mogns Mellishoug hafde veret sammen och stefnt Hans Knudsen, och da de Stefnede ham, Schielded hand dennem ud med mange ubeqvems ord och Serdelis och med dette ord Leilachere som er it foragteligt ord paa dette maal om ærlige mend.
Naboerne Niels, Ole och Strange Bircheland fremstoed for Retten och forKlarede alle om Hans Knudsen, at \hand er/ een meget ufredelig *forteæden \mand/ och lever it forargeligt levnet, och har truet med ont, Saa de alle berer stor frygt for hannem, hand lever och it meget slemt lefnet med Sin qvinde, som hand Slaar och drager; hvilchet de gierne sagde med Eed at Kunde tilstaa de bekiente ellers och Sambtyched alle at Presternis Attest om hannem ere udi alle ord Sandhed,
Hans egen qvinde Anne Mognsdatter fremstoed och Klagende det samme at hun iche lenger hos hannem Kunde bestaa formedelst hans fortredelige onde levnet.
Almuen och Laugrettet bekiente og Alle, at de har hørt meget om Hans Knudsens fortrædelighed och onde lewnet.
1705: 77b
Citantens tiener indlagde een Regning paa hvis (det som) Hans Knudsen indesider med af Lanschyld och andre Rettigheder som blev for hannem læst, dertil hand Svarede, at hand ey Kunde negte at hand io var det opschrevne Schyldig untagen Korntienden sagde hand at have betalt til H/er/r Søfren medens Mag/ister Niels war udi KiøbenHavn, och det var tilsammen 5 qvarter Korn.
Afsagd
Denne sag formedelst sin wigtigheds Schyld eftter de førte beviisligheders forKlaring om Hans \Knudsens/ forargelig lewnet *henwiis (henwiisis) til den geistlige Ret at paatalis och der først at paadømmis och hvad sig den anden paatale belanger om hans indesiddelse med Rettighederne och gaardens Ruinering, da saafremt Hans Knudsen iche strax før *Plog aande* (plogonna) betaler sine resterende rettigheder til Sin Jordrot Mag/ister Niels Smit \eftter i Rette lagde regning som hand nu tildømmis/ Saa bør hand Jorden iche lenger nyde, mens have dend forbrut, och den strax entwiige, før den wed hans uduelighed hereftter mere blifver ruineret och forderwet, derforuden bør och Hans Knudsen for ubeqvemsord til Stefnevindnerne denne gang bøde til de fattige 2 march dansche, och give citanten for ibragte omKostning \til Dato/ penge 5 march dansche alt under Exsecution och adfer eftter Loven.
1705: 78
Tollev Hope Hafde indstefnt Ole Eide for Slagsmaals ofverlast, med Schrifttlig {Kaldseddel} forKlaring som blef læst, hand hafde och indstefnt herom til widne Ole Hope Niels Andersen, Thomas Eide, och Brite Johansdatter deris Sandhed i denne sag Eedlig at forKlare och bevidne
Bøide lensmand Laers Dyngeland forKlarede at hand med Mogns Søwiig louglig hafver stefnt Ole Eide.
Laers Mognsen Bynæs møtte paa Ole Eidis wegne fremførende *Olis begier om Dilation til neste ting sagen at tilsvare.
Trende af vidnerne nemblig Ole Hope Niels Anders/en och Thomas Eide møtte alle for retten och forKlarede Ole och Niels at de var paa baad med Tollev Hope samme tid da dette passerede, och roede de da fra Byen och strax de Kom forbi Nordnæs Kom Ole Eide med dem i Lag, och talte hand til *Tolleve om een Kande øl och een Kande wiin at holde Selschab sammen til Kongshavn, och schulde Tollev betale wiinen och Ole ølet, derfor sagde Ole til Tolleve du vil altid vere ved letteste enden din tæve. Derimod Tollev Svarede er ieg tæve saa følger hunden med. Siden da de Kom nermere Kongshavn lagde Ole \Eide/ dem om bord och slog strax eftter Tollev med aaren, men Rammed ham iche første gang, Siden Slog hand atter til Tollev med aaren 5 gange och Rammede ham paa hovedet Ryggen och Armene och slog iche noget Slag feiil af de 5 Slag, omsider Slog hand aaren i stycher
1705: 78b
paa ham, da roede de det beste de Kunde fra ham intil de Kom til deris eget land ved Hope, da Kom Ole eftter til lands och tog \hand/ Tollev der paa ny fat, uden all given aarsag och Slog Ole Tollev ned i Siøen i fieren tvende gange med bare neven, och sette sig saa paa Tollevs bryst med Sine Knæ och Knugede ham af al magt det beste hand Kunde, da omsider bad Ole Hope ham holde freed och iche saa ofverfalde hans grande, da gich hand endelig fra Tollev, och Tollev forføyede sig paa weyen hiem, de forKlarede och, at Ole Eide udi denne action Reev Tollevs Kuftte i Synder, widere wiste disse tvende iche mens erbøed dette med Eed at forKlare naar paaeschis.
Thomas Eide forKlared at hand var paa baad med Ole Eide, och forKlarede hand all passagien ligesom Ole Hope och Niels Andersen det hafde forKlaret, tilleggende dette at Tollev Hope giorde ham slet intet til dette, mens Ole Eide, eftter at hand først hafde Slaget Tollev i baaden, truede hand Thomas i baaden med een aare dersom hand iche roede saa fast, at hand Kunde naa Tollev igien ved landet, som och schiede, och Ole Eide steeg op inden for, for at bemøde och faa Tollev fat igien. Videre viste hand ey men erbød sig och dette med Sin Eed at forKlare.
Afschiediget
Ole Eide bevilgis den begierte Dila-
1705: 79
tion til neste ting, til hvilchen tid hand alvorlig foreleggis personlig at møde och Svare til hvis (det som) i dag ofver hannem Klaget och forKlaret er, Saa bør och alle vidnerne til samme tid igien at møde personlig i Rette deris vidnisbyrd eftter Loven at beedige til een Endelig och Retmessig dombs hendelse.
Laers Bynæs Hafde Stefnt Ole Olsen Indre Hope til betalning for 10 march penge som hans formand Halver Hope var Schyldig citantens fader for *Temmer (tømmer) hand hafde faaet af hannem, hvilche hand nu søger paa egne Sine umyndige Søschindis vegne.
Ole Olsen Indre Hope møtte i Retten och sagde hand weed sig slet intet til citanten Schyldig, eller noget om dette Krav.
Laers Bynæs beraabte sig paa Anders Søwiigen at Kunde widne herom, ligesaa formeente hand Oles qvinde Brite Hoope som wiste bedre herom, dette iche Schulde med sin Eed Kunde benegte, begierte derfor til neste ting disse begge at indstefne til
Sandheds opliusning.
Afsagd
Sagen givis Rum til Laers Bynæs Kand loulig faa indstefnt Anders Søwiigen och Brite Hope, for Retten, deris sandferdige beKiendelse herom at giøre, til hvilchen tid Ole Olsen igien vil stefnis til wedermele, Saa Schal nermere herom Kiendis hvis ret Kand vere \saa/frembt parterne disforinden iche udi mindelighed foreenis.
1705: 79b
Kongl/ig Maj/este/ts foged Hafde indstefnt Anders Olsen tienende paa Ondeland, for begangen Leyermaal med een pige naunlig Maren som ochsaa tiener paa Ondeland, \begge/ at lide domb til sine bøders betalning, alt eftter førrige tiltale och seeniste afschied.
Anders Olsen møtte personlig i Rette men Maren møtte iche,
Anders tilstoed Leyermaalet at have begaaet, och bekiente at hand endnu iche har staaet Kirchens Disciplin, for Sin forseelse.
Afsagd
Anders Olsen Som denne begangne Leyermaals forseelse med dette qvindfolch
Maren tilstaar, dømmis at hand derfor eftter Loven bør betale
til Kongens foged sine leyermaalsbøder med 24 lod sølf, och
disforuden for den Syndige øvelse udstaa Kirchens Disciplin {paa}
udi det Sogn hvor gierningen er øvet.
Anno 1705 d/en 28. Febr/uarij hafver ieg eftter høy øfrigheds anordning betient bytningsRetten til nogle widners loulige forhør eftter S/a/l/ig/ Minch van Høvens arwingers fuldmegtigs Mons/ieu/r Hendrich Hartvigs begier, Som for Retten er oplæst, och udi de acter som her passerer blifver indragen, Samme tid var nerwerende til Rettens betiening Laugrettismend, Berent Nagel, Danchert Danchers/en, Christian Hellemand, Hendrich Mejer Giert Mester, Hendrich Lexov och Herman Lading.
1705: 80
Da blef først oplæst min constitution af Stifttbefalingsmanden til Rettens betiening i denne sag.
Paa reqvirentens Mons/ieu/r Hendrich Hartvigs wegne comparerede for Retten dend Wel constituerede Procurator Mons/ieu/r Poul Juul, som fremblagde Hartvigs udgifne Stefnemaal til dette forhør *X hvorwed war indstefnte Raadmand Hans Wegner, Raadstue Schriver Thomas Christens/en, Byfogden S/igneu/r Hans Ruus, oberformynderen Dideric Mule Ludolph Hammechen, \och/ Christopher Becher, alle som widner til at udsige och widne {ved} eftter Loven det dennem Kand vere vidende om hvis (det som) passeret er udi S/a/l/ig/ Mench van Høvens Sterfboed af Welædle och Welbyrd H/er/r CommenDeur Capitain Hendrich Greve, med brevers och papiers giennemsøgning udi Sam/m/e Sterfboed och derom til wedermele stefnt velbe/mel/te Hendrich Greve til it louligt tingsvidnis erholdelse.
Paa Welædle och Welb/yrdige H/er/r Command/eur Capitain Hendrich Grevis wegne comparerede udi Retten dend Welbeschiche Procurator S/igneu/r Petter Badscher Som tilstoed Paa sin Principals vegne loulig Stefnt at were, proponerede ellers paa principalens vegne, at hand formeener sig ey ved dette stefnemaal at vere pligtig at tage ved gienmele, men at det saavelsom Rettergangen at wære loustridig, først fordi citanten derudi hans Principal ey absolut Sag giver eller Sagen egentlig naungiver hvorom hand referered sig til Lovens 1 bogs 4 Cap/itul 5 art/icul 2 d/d fordi hand ey eftter bemelte Lovens bogs 14 Cap/itul 1 art/icul paa fersch foed och Saa Snart hand derom blef vidende hannem har Sigtet, hvortil hand dog ey haver nogen billig aarsag, men nu først lang tid dereftter at mere end aar och dag er Exspireret siden S/a/l/ig/ Minch v/an Høven ved døden er afgaaen
1705: 80b
och {hand} \war/ hand herom sin Principal til eftterretning først dommerens Kiendelse begierende.
S/igneu/r Poul Juel her imod Svarede, at som hand har Kaldet Welb/yrdige H/er/r Commandeur Capitain Greve allene til at anhøre widner, men ey til nogen domb ofver hannem at hende, saa Kunde de af hans fulmegtig allegerede Lovens articler ey forhindre widnernis førelse, och derfor ansaag hand det ufornøden vidløfttig der imod at Svare, men henstillede det til sin beleilig tid.
Paa indstefnte widners vegne møtte nemblig paa Byfogdens S/igneu/r Hans Ruusis, Raadmanden Hans Wegners och Raadstue Schriverens S/igneu/r Thomas Christensens *vegne møtte* Mons/ieu/r Uldrich Rosenlund och indgaf deris Schrifttlige Svar til Stefnemaalet Som blev læst.
Christopher Becher møtte och personlig i Rette men forschiød sig fra at giøre nogen forKlaring om det paastefnte førend de andre vidner och personlig møder,
Diderich Mule och Ludolph Hammechen mødte iche ey heller nogen paa deris wegne.
Welb/yrdige Hendric Grevis Procurator absenterede sig fra Retten och wilde iche høre noget af det som Schrifttlig var indgivet af de trende boens forvaltere, Sc: (altså, d.v.s.) Ruusis; Wegners och Th/omas Christens/ens
Afschiediget
Eftterdi de trende indstefnte widner nemblig H/er/r Raadman Wegner, H/er/r Byfogd Hans Ruus och Raadstue Schriver Thomas Christens/en udi deris Schrifttlige indgivende Self tilstaar at de tilforn herom paa Hendrich Hartvichs Schrifttlige begier, haver given Schrifttlig Svar, {disforuden} och det som deris widnisbyrd udi denne sag søgis om, iche er ord allene som schal vere
1705: 81
udi Sterfboen passeret, mens gierning, Saa finder ieg iche stridigt
imod Loven, at de io nu, alle som indstefnte ere, bør gifve deris
Sandferdige widnisbyrd eedlig om samme handel, hvorledis det er tilgangen,
hvorfore alle de indstefnte \och i stefnemaalet benefnte/ widner herwed
foreleggis personlig udi Retten at møde her paa Bytinget nest Kommende
onsdag d/en 4. Martij, da eftter Lovens 1 bogs 13 Cap/itul 6 \och 7/ art/icul
deris widnisbyrd udi egne personer med eed at forKlare och beKreftte, om
alt hvis (det som) dennem om denne handel witterligt er eller af parterne
til Sagens opliusning Kand blive tilspurt, til samme tid bør och
Welbyrd/ige Hendrich Greve enten Self eller och ved sin fuldmegtig vere
til gienmæle.
1705 d/en 4. Martij blef Retten atter wed mig betient udi dend Sag, angaaende forhøret om hvis (det som) Schal vere passeret udi S/a/l/ig/ Minch van *Hovens Sterfboed, nerverende af de for antegnede Laugrettismend, *Beren Nagel, Danchert Danchers/en Christian Hellemand, Giert Mester, Herman Lading och Lyder Geven.
Da fremblagde Mons/ieu/r Poul Juel {først} i Rette Sit Stefnemaal med seeniste ergangne afschieds paategnelse, Som Kalsmendene Bottel Anders/en och Peder Torchelsen for Retten forKlarede och med eed afhiemblede, at de med samme afschied haver weret hos een hver af de udi Stefnemaalet benefnte personer, och dennem Samme anKyndiget, til i dag igien at møde her for Retten.
Paa H/er/r *Schout bj nacht* (Schoutbynacht) Hendrich Grevis wegne møtte S/igneu/r Petter Badscher, Som refererede sig til sin seeniste giorte Exception mod stefnemaalet
1705: 81b
och nu ydermere fremblagde een resolution af Stifttamptmandens fuldmegtig
paa hans Principals andragende som blef læst. Wed hvilchen resolution
mig atter af Velb/yrdige H/er/r Stifttbefalingsmandens fulmegtig Velbyrdige
H/er/r Laugmand Niels Knag er forbøden och anbefalet ey at antage
nogen widnisbyrd til eed, uden SagSøgeren først schal gifve
Sin contrapart fuld sag for nogen mishandling, da eftterdi min myndighed
til dette \forhørs och/ sags betiening dependerer af Stifttbefalningsmandens
constitution, Och mig nu atter af samme øfrighed wed wis foreschrefne
maade \och conditionen/ er forbudet vidnerne til eeds at tage, Saa Kand
ieg mig med denne sag ey videre befatte, inden mig her eftter anviisis
och forschaffis høyere øfrigheds ordre och constitution dertil.
Anno 1705 d/en 5. Martij Er eftter Kongl/ig Maj/este/ts fogeds anordning och berammelse ting holden paa FrechHougs tingsted udi Herløe Schibrede, nerverende paa Kongl/ig Maj/este/ts fogeds S/igneu/r Mas Holms wegne Mons/ieu/r Søfren Glad som fuldmegtig och Laugrettismend Anders Dale, Paa Jon Kieregaards vegne Rasmus From/m/ereid Paa Ole Hestnæsis vegne, Mogns Joensen Frechhoug Niels Tveiten paa Ole Koursbøis vegne, Hans Frommereid, Anders Bragstad, paa Rasmus Nordre Sælis vegne, Knud Landsviig paa Niels Herlevers vegne, *och
Da eftterat Retten af fogden var Sat och tilstedeverende blev til freed och Schichelighed formaned, medens retten blef betient.
1705: 82
Dernest blef læst Kongens allernaadigste Schattebref for dette aar 1705.
Noch Kongens befalning om hvorledis och wed hvem Almuens Klagter och Suppliqver hereftter Schal Schrivis, nembl/ig ved deris Sorenschriver och ingen anden.
Hernest blefve Sagerne paaraabte som til dette ting var indstefnte,
och fremKom da først
Velædle och Welb/yrdige H/er/r Laugmand Niels Knagis fuldmegtig Ahahverus Jeger, som hafde paa Sin Principals vegne ladet indstefne Gunder Andersen Søre Hougland eftter førrige tiltale til høstetinget nest leden, och den da ergangne afsigt, nu een Endelig domb at lide til at have forbrut och entvige sin gaards brug sampt betale Resterende Schat, Lanschyld och aaboed eftter uwillige mends Schiøn.
Gunder Andersen møtte udi egen person her for Retten, och negtede iche, at hand io var Schyldig och Sad inde med hvis (det som) antegnet er, och welb/yrdige H/er/r Laugmand Krever, Som for hannem blef oplæst och beløber til 11 Rixdlr 4 march. Hand tilstoed och at hafve Solt noget af husenis timmerfang til Jacob Toftt. Hand bekiente och, at hand hafde ladet Sin broder Slaa noget forleden høst, Klagede ellers at hand iche er god for at betale det hand er Schyldig, och eyer intet at holde eller Styre gaarden med.
Laugmandens fulmegtig paastoed een endelig domb ofver hannem eftter førrige i Rette Settelse.
Afsagd.
Som Gunder Andersen och hans qvinde tillige med ham tilstaar, och iche benegter at de io det paastefnte, nemblig resterende Schatt och rettigheder for 4 aar beløbende til 11 Rixdlr och 4 march retmessigen Schyldig er, mens beKlager deris Armod at de det iche Kand betale, eller ere megtig gaarden len-
1705: 82b
gere at Styre, de bekiender och at de hafver hensolt til andre af gaardens huusis timmerfang \och ladet slaa paa Jorden af andre/ som er gansche utilbørligt, imod deris Jordeyeris vidschab och wilie,
Ti dømmis och Kiendis for Ret at Gunder Andersen først af hvis eyendeeler hand endnu Kand have udi behold, bør betale til citanten de resterende Rettigheder beløbende til 11 Rixdaler 4 march Schadisløs med 8 march dansche udi forvolte omKostninger, och derforuden Som gaarden iche lenger ved saadan uduelig Leilending {bør} \maa/ ruineris och geraade udi mere forderv, bør Gunder Sin brugende Jordepart have forbrut och den entviige for hvem Jordherren dend hereftter vil feste til, och det alt under Exsecution och adfær eftter Loven.
Hernest blef læst Velb/yrdige H/er/r Laugmand Knags udgifne bøxelseddel til Clemed Baards/en paa 1/6 *par udi gaarden Søre Hougland och 1/6 part udi Laxevaagen Samme gaard tilliggende, Dateret Hoep d/en 18. Octob/ris 1705.
Welb/yrdige H/er/r Laugmand loed och til dette ting fredLiuse offentlig Schougene til Søre Hougland, *Dovanger, Rafnanger och Nordre Hougland, Som fogden derhos liuste forbud om, och advarede een hver sig for Schade at tage vare.
Welædle och Welb/yrdige H/er/r Laugmand Knag hafde och stefnt til dette ting Ole, Magne och Anders Hougland for uloulig Schougerhugst at lide tilbørlig domb, ey allene til at betale det
1705: 83
uloulig hugne timmers werdig, mens och Landnam eftter Loven sampt forvolte omKostninger Schadisløs, herom Velb/emel/te H/er/r Laugmands fuldmegtig Ahahverus Jeger comparerede och begierede domb eftter Loven.
Af de indstefnte møtte Ole Hougland allene men de andre indstefnte møtte iche, Bøyde Lensmanden Rasmus Frommereide forKlarede at alle loulig med tvende mend til dette ting var indstefnte, det Ole iche benegtede io Ret at vere ellers Sagde Ole at hand møtte paa alle de andris vegne och tilstoed først, at de hafde tilsammen hugget de 3 tylter timmer och Solt til de tvende mend af Oster noch tilstoed hand at de har hugget 3 tylter Stuer som var til Knap..lter. (Noko av ordet skjult av ein blekk-klatt, men skal nok vera: Knapholter, d.v.s. klapholt = bl. a. emne til tønnestavar). Videre vilde hand ey bekiende eller tilstaa at de har hugget, Sagde ellers hvis (det som) de hafver hugget for meget och ofver deris *gebohr (Gebot?, som er tysk og betyr: påbud) det vil de indfinde sig hos Eyeren och tilfrids Stille ham for, och begierede derfor Dilation herom til neste ting;
Afschiediget
Dend begierte Dilation bevilgis de indstefnte til neste ting, at de disforuden Kand Søge at faa denne sag udi mindelighed foreenet, och hvis det iche Kand Schie, Schall naar widere Stefnemaal och paatale Schier til neste ting, nermere udi Sagen Kiendis hvis ret er.
Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde til dette ting stefnt Anders Abrahamsen och Niels Rysland eftter førrige tiltale och Seeniste afsigt til een Endelig domb, herom Lensmanden afhiemblede varselen
Ingen af de indstefnte møtte personlig men Ole Dale møtte paa \Niels/ Rysl/and/s vegne
1705: 83b
och liuste hans forfald, at hand var saa Siug hand iche Kunde Komme til ting, men paa Anders Abrahamsens vegne møtte ingen
Afsagd
Eftterdi Anders Abrahams/en endnu iche eftter Loulig Laudags foreleggelse møder eller for sig lader møde, Ti eftter Lovens anledning udi 1 bogs 4 Cap/itul 32 art/icul, Saa och eftter fogdens Sigtelse, och Gunnil Arnesdatters widne och bekiendelse ofver ham dømmis hand for sin Løsagtigheds øfvelse med bemelte Gunnil Arnesdatter at bøde til hans Kongl/ig Maj/este/ts 24 lod Sølf och hvis hand iche har at betale boden med da at lide udi anden maade tilbørlig eftter Loven;
Och som det er liust loulig forfald for Niels Rysland, formedelst hans Svaghed, Saa beroer Sagen med ham til neste ting, til hvilchen tid hand igien til een Endelig endschab och sluttelig domb vil indstefnis;
Endelig dømmis och Gunnille Arnesdatter eftter egen bekiendelse om sin forseelse med løsagtigheds øfvelsen at bøde derfor til Kongen 12 lod Sølf, alt under Exsecution eftter Loven.
Endelig blev læst Joen Olsen Floens udgivne bøxelseddel til Rasmus Knudsen Landsviig paa 2 Schilling Jords brug udi Landswiig Dat/eret Frechhoug d/en 5. Martij 1705.
Och som ingen flere eftter lydelig paaraabelse frem Kom at gaa i Rette,
er tinget endt.
1705: 84
Anno 1705 d/en 30. April Er af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Holm it particular ting berammet at holdis paa Frechhoug tingsted udi Herlø Schibbrede formedelst een misgiernings Sags forhør och Expedition med it qvindemennische naulig Brite Jacobsdatter, Som Sig først udi Leyermaal haver forseet och dernest fød udi Løndom saa fosteret er omKommen; och ware her til dette ting tilstede paa Kongl/ig Maj/este/ts fogdis vegne S/igneu/r Søfren Glad, med Lensmand Rasmus Frommereide och Laugrettismend, Anders Dale, Gregorius Treet, Mogns Frechhoug paa Ole Hestenæsis vegne, Ole Koursbøe, Hans Frommereid, Jon Kierregaard, Niels Herlewær, och Rasmus Nordre Sæle.
Da eftterat Retten war sat blef af Kongl/ig Maj/este/ts foged frem Kaldet och wed Lensmanden frembragt for Retten det qvindfolch Brite Jacobsdatter, som til dette ting eftter fogdens befalning och udgifne Kaldseddel loulig var indKaldet til Examen och paafølgende domb, for hendis let-færdigheds øfvelse och misgierning med Barnefødsel udi Løndom, Som och er blefven omKommen, derfor eftter sagens beschaffenhed, at lide tilbørlig domb til straff och refselse eftter Loven, hertil var och til gienmæle indstefnt Helie Rasmus/en Opheim, som qvindfolchet har bekient och udlagd for sit Omkomne barns fader, Saavelsom widnisbyrd til sagens opliusning nemblig Mons/ieu/r Ahahverus Jeger, Guri tienende for budeye hos H/er/r Laugmand Knag, Erich huusmand paa Hops gaard, Giæble Sætre och hans qvinde Brite alle til at widne deris sandhed om denne Sag och Brite Jacobsdatters mishandling \och omgang/ med denne barns fødsel i løndom, Saavit dennem er widende til een Retmessig dombs hendelse.
Brite Jacobsdatter, Saavelsom Helie Rasmusen och alle de andre indstefnte widner møtte alle personlig for Retten, och tilstoed om denne sag och til denne Ret louligen indstefnte at wære, hvorfor de och møtte om deris sandheds forKlaring at give saavit dennem vitterligt er.
1705: 84b
Derpaa blef da Brite Jacobsdatter først af fogden fremstillet och formanet alvorligen at bekiende och udsige sin Sandhed om all denne handel, fra første begyndelse och intil enden.
Brite Jacobsdatter \Som Sagde sig at vere wed 30 aar gammel/ derpaa forKlarede for Retten u-bunden och fri-willig, at hun før dette sidste barn, har tilforn haftt it barn, aulet med fogdens dreng Ole, hvorfor hun har staaet Sin pligt och Kirchens Disciplin hos den Hederlige mand H/er/r Johan Matsen paa Lindaas, och nu siden udi hendis tieniste hos Welbyrd/ige H/er/r Laugmand Knag paa gaarden Hop, hafver hun anden gang forseet sig udi Leyermaal och løsagtig levnet med Helie Rasmus/en der samme steds tienende hvilchen hun nu angav for at være sin Rette och eeniste barnefader til dette sidste barn som udi dølsmaal er fød, och At hun iche har haftt med nogen anden mandsperson til dette barns auling (avling) at bestille, det hun gierne erbød med hendis eed at forKlare, ellers berettede hun at bemelte Helie Rasmus/en har ichun een gang haftt saadan legomlig omgiengelse med hende, och iche ofttere, och det samme Schiede paa Hellen, da de to allene fore paa een baad sammen fra byen ud til Hope, Som var forleden aar, da de hafde alt begynt at slaa høet paa gaarden Hope;
Helge Rasmus/en bekiente instendig det samme at hand iche ofttere har haftt saadan legemlig omgengelse med Brite, end denne eene och samme gang och negtede hand iche, at hand io vel motte vere fader til dette barn, mens aldrig medviidere, i Ringeste maader med hende, om denne gierning.
Brite forKlarede videre, at hun iche self viste hun war med barn, før det leed til trettende helgen i Julen, da Kiendte hun at barnet var *qvegt (kveikt?. Siden har hun alt taugd stille dermed och iche aabenbaret det for noget mennische, uden allene for Helge da han var igien kommen, fra Sogn, Som var omtrent 14 dager eftter Kyndelmis nestleden hvortil Helge da svarede och meente det var intet om
1705: 85
Noch berettede hun, at hun och siden een gang, Som Kunde vere een maaned for Paasche nu sidst leden, talte til hannem om at hun var saaledis, och sagde Gud bedre mig ieg er fast med barn, hvor schall ieg hen, da Svarede hand hende, tie Stille det staar intet paa;
Herom Helge som Stoed til wedermæle bekiente self, at hand samme tid bade hende holde Sig Spachfærdig och tie stille, och meente iche werre dermed end alting motte gaa Schichelig och ærlig til.
Brite forKlarede ellers paa fogdens nøye tilspørgende, om Helge nogen tid har ombedet hende, heller af wiist och sambtycht med hende, at hun Schulde dølge det, och føde i dølsmaal, eller Søge eenlige steder udi marchen til hendis fødsels tid dertil aldeelis ney at alt saadant har været Helge gansche uvitterligt, och hand det aldrig enten begiert eller Sambtycht, eller af viist før nu gud bedre at det saaledis er Schied.
Nermere forKlarede hun, at Paasche Aftten da hun stoed och læssede møg, fich hun noget ont och sagde <det> til Erich huusmand, som Kiørde møgen, Kasted saa greben ned, och gich op udi Løen til Budeyen Guri Olsdatter och bad hende gaa ned och lesse for sig saa wilde hun Sc: (altså, d.v.s.) Brite igien stie for hende men Guri vilde iche fra sin Stigen \Som var til qvæls/ midlertid hvilede Brite sig nogen Stund i Løen, gich saa siden ud igien hen, och sagde hun saa *Soven (sauene?) hen paa bøen, der wilde hun gaa hen och see om de vare der alle, och den tid hun enda var udi Løen, sagde hun sig iche at finde til saa meget ont, mens da hun war henkommen paa bøen it got Styche norden for fæhuuset, da fich hun Rettelig ont, och it Stund Sætte hun sig ned, reisede sig saa op igien, och endelig eftter nogen tids forløb blev hun forløst, mens ingen mennische var da hos hende ey heller wiste her udaf, och da barnet var fød paa it plag, Som hun lagde under før hun fødde det, det samme som hun siden Svebte det udi, da tog hun een Kniv som hun hafde hos sig och Schilde barnet fra sig med, mens barnet sagde hun var gandsche dødt fød, och
1705: 85b
Havde intet liv, da tog hun det plag som barnet var fød udi, som hun sagde at hafve brugt for varme Schyld, och Swebte barnet, som var it drengebarn først der udi, lagde det saa fra sig, medens hun opweltede een Steen \eller to/ som laag strax derhos paa marchen, och udi dend hule som Steenen hafde ligget udi, der ned lagde hun da det indsvebte barn udi och tog een Mossedot och lagde \først/ ofven paa barnet, Siden weltede hun steenen igien der ofven paa, {och} bedechedt {dend} igien med sam/m/e mosse som der hafde veret paa, førend hun{d} opveltede den, gich saa lige derfra hiem igien til gaarden, och gich lige ind udi borrestuen och lagde sig til sengs och tagde gansche stil for alle och sagde ingen ud af hvad med hende war passeret, førend anden *poschedag, da Geble Sætres Kone och Kirsten Castberg \Kom ind og/ Spørte hende hvorledis hun foer, om hun iche blef frisch igien och wilde staa op igien, mens hvad hun den tid Svarede dem dertil, sagde hun sig nu iche at Kunde mindis, mens nogen stund dereftter, beKiente hun, eftterat Brite Sætre hafde Kient paa hendis brøster, Self runt ud for dennem hvad passeret var med hendis barn, och hvorledis til var gangen, Siden eftter denne bekiendelse var Schied Stoed hun op, och gich hen med, Ahvero, Geble, Erich huusmand, Scholemesteren paa gaarden, Brite Sætre, och wiisde dennem Steden hvor barnet var ned lagd, da weltede Erich først steenen af hullet, men Self tog hun barnet op af hulen, och tog Svebet der af och wiste alle folchene det, bar det saa hiem til gaards och lagde det i borrestuen intil dagen nest eftter som var tredie paaschedag, da blev baade hun och barnet henførte til fogden paa Fladøen, och hun \da/ strax udi fengslig forvaring sat, och barnet eftterat det war besigtet, lagd udi een liden Kiste och hen baaret til Kirchegaarden ved Alvær.
1705: 86
Hernest blew widnerne frem Kaldet och hver i sær foretaget til deris forKlaring at giøre och fremstoed da først.
Mons/ieu/r Ahahverus Jeger som for Retten, eftter forhen lydelig oplæste Eed af Loven, med opragte fingre giorde sin Eed, Saa sandt hannem gud Schulle hielpe, at wille sige sin Sandhed om alt hvis (det som) hannem udi denne sag var widende derpaa hand forKlarede at hand intet noget om denne sag er bekant eller bevust før Anden *Poschedag, nest leden, da hand Kom hiem fra Bergen til Hoep, gaf folchene i huset som hiemme var hannem strax tilkiende, dette som var passeret med Brite Jacobsdatter, da lod hand strax Kalde Geble Erich huusmand och de andre folch paa gaarden strax at følge Brite hen til steden at frembwiise hvor hun hafde henstuchet barnet, derpaa de strax alle fulte med hende derhen, och bad hende tage barnet op, men hun Sagde ney at hun ey Kunde, Och da hun hafde viist dennem Steden och steenen, och Kunde iche for afmegtighed røre den tog Erich steenene och welted af hullet, och war under steenen udi hullet runt om gandsche fast tilstappet med mosse omtrent 3 fingers bred, som de først optoge, och der under fantis barnet ned lagd indsvebt udi een hvid ulden dug, och om Kring bunden med traad, som Brite self af hullet optog, och saagis ingen besudling paa barnet, men var temmelig Reent och medens Brite Siddende paa Marchen ved hullet da holt barnet paa sit fang, besaage de alle som med vare, barnet, mens Kunde iche see noget merche paa barnet til nogen drabs eller mords gierning der ved, uden det var rødt op wed dend eene *tynding (tinning) och hagen paa det halve Ansigt, ellers war barnet it fuldKommet foster, med haar bevoxen hoved, och Kunde vel veret dend Rødhed paa det halve ansigt, motte
1705: 86b
entstaaet (Tysk: Entstehen = oppstå), af dend tunge steens trychelse som hafde veret lagd ofven paa barnet. Da dette var schied ude paa marchen, it got Styche uden for Bøens gierdisgaard der barnet laag ginge de alle hiem igien, och Brite bar barnet hiem med sig, {...} tredie paaschedag, som var dagen nest eftter tog attestanten, Erich och Gieble med sig och førde Brite med barnet strax til fogden paa Fladøen, och tilkiende gav hannem sagen, och da dette alt Schiede war hverchen Laugmanden Self eller hans frue hiemme paa gaarden mens udi Byen och Komme iche hiem før tredie *Poschedags aftten mere wiste Ahahverus iche om sagen at vide
Hernest fremstoed Gieble Rasmus/en Sætre som och eftter oplæste lovens eed och formaning, med opragte fingre aflagde sin Eed at vilde sige sin Sandhed saa sandt hannem Gud Schulde hielpe forKlarede at liden stund før Ahahverus hiem Kom anden Paaschedag, blef først aabenbaret denne handel med Brite och da hand Ahahverus var hiemKommen, tog hand hannem och de andre folch med, tillige med Brite och gich hen udi Marchen som barnet var henlagd, och forKlared i det øfrige alt ligesom Ahahverus tilforn ret eenstemmigen.
Dereftter fremstoed Erich Laersen, som och med opragte fingre aflagde sin Eed, Saa Sandt hannem gud Schulle hielpe, at ville sige sin sandhed, och fremsagde derpaa, at hand aldeelis intet wiiste hvor det var beschaffen med Brite, enten hun hafde een eller anden Slags Syge, men *Posche Aftten da hun læssede møg Klagede hun sig at have ont i Ryggen, och siden saa hand hende iche, før den tid, hand var Kaldet af Ahahvero at gaa med at see der barnet var henlagt som var anden *Poschedag, i det øfrige vidnede
1705: 87
och forKlarede hand alt eenstemmigen det samme ligesom Ahahverus hafde forKlaret.
Geblis qvinde Brite Sætre forKlarede iligemaade ved eed och opragte fingre Saa sandt hende gud Schulle hielpe; at hun ey mere om denne sag er widende end dette, at de wel hafde een mistanche om Brite efttersom de fornam hun var noget mere end ordinari tych, at hun motte være med barn, dog wiste de ike noget vist derom, efttersom hun holt det altid dult for dem, førend den dag, som var anden *Poschedag nest leden, da hun tillige med Kirsten Castberg, gich ind til hende der hun laag udi borgestuen, och Kirsten talte til hende och spurde hvor det Stoed til med hende och om hun iche snart vilde staa op igien, dertil Brite Svared at hun i dag iche var god for at staa op, derpaa Spurde *Kisten hvad hun bestillede udi Marchen nest leden løfverdags aftten som var paasche aftten hvorpaa Brite Svarede gud bevare os Kom iche med Sligt snach til mig, Endelig wilde Brite een lang tid intet beKiende andet, end alt vilde vere undschyldt, mens da Brite Sætre tog paa hendis bryster gich hun først til beKiendelse, om alt ligesom forhen forKlaret er, och passerede alt siden ligeledis Som Ahahverus forKlaret hafver, det denne attestant ligesaaledis eenstemmig forKlarede och widere var hende iche bevust.
Hernest frem Kom Guri budeye som och med Eed och opragte fingre forKlarede saa sandt hende Gud Schulde hielpe Sandt at vere dette følgende Saavit hende om denne sag er bevust nemblig hun med Brite hafde altid ligget udi seng sam/m/en paa Hope, och da Guri fornam at Brite blef saa tych talte hun til hende och Spurdte hvor det var fat da Svared Brite altid hun hafde ont for brystet och hendis egen tid var forstoppet, widere wiste
1705: 87b
Guri intet om hendis tilstand, før det som Schied var med hendis barnefødsel, blef aabenbaret for Brite Sætre och Kirsten Castberg och hvad siden er passeret Kunde hun iche vidne om Saasom hun har mott passe paa hendis arbeid och Stiing med creaturerne.
Helge Rasmusen fremstoed och negtede iche at hand io har haftt legemlig omgengelse med Brite Jacobsdatter til dette barns auling (avling) dog iche mere end een gang som forhen forKlaret er, mens erbøed med sin Saligheds eed at forKlare at hand aldrig har veret vidende eller medviidere udi, at hun har haftt eller faaet saa ont udi sinde, med at føde udi løndom och saaledis omKomme sit foster, och langt mindre Samtycht eller Raadført hende dertil, derpaa fogden protesterede at hand motte derom aflegge sin corporlige Eed, som och af Retten hannem strax er paalagd hvilchet hand och strax for Retten giorde och med sin Saligheds eed och opragte fingre Saa sandt hannem gud Schulde hielpe, forKlarede at hand har været gansche uvidende och uschyldig udi denne Britis gierning och <onde> forset, och aldrig enten wiist \af/, Raadført hende eller Sambtycht med hende til saadan gierning.
Kongl/ig Maj/este/ts foged protesterede paa een endelig domb ofver Brite Jacobsdatter for denne misgierning eftter lovens 6. bogs 6. Cap/itul 7 och 8. articler, at lide och imod Helge Rasmusen at hand paa sin egen tilstaaelse maa dømmis at bøde sin leyermaals boed eftter loven med 24 lod sølf, eller och om hand iche Kand betale, da at lide i andre maader paa Kroppen eftter Loven.
1705: 88
Bøyde Lensmanden Rasmus Frommereide frem bragte til fogeden for Retten 4 Rixdaler penge Som hand berettede var Brite Jacobsdatters fortiente løn for hendis tieniste hos Laugmanden, mere berettede Brite Jacobsdatter self, iche at hafve til middel, uden it lidet Schrin med noget smaarusch udi af ingen værdi som staar paa Laugmandens gaard.
Afsagd
Eftter denne Sags nøye Examination, fornemmis Saawel af Brite Jacobsdatters egen frivillige tilstand och beKiendelse for denne Ret, som af de førte vidnisbyrds eedlige forKlaringer, at hun først, ey allene udi all den tid hun har gaaet frugtsommelig, hafver fordult och fortiet saadan hendis tilstand, for alle folch och medtienerne paa gaarden, Som dog wed tilspørgelser, befindis at hafve gifvet hende anleedning, til at aabenbare den frugtsommeligheds tilstand hun var udi, mens och endelig da hun /: som iche Kand holdis for een uKyndig barnemoder udi saadan tilstand \eftterdi hun har faaet it barn tilforn/ :/ fornam barnefødzelens tiltrengelse och tilnermelse, \da/ hafver hun søgt eenlighed, och henstuchet sig langt hen udi marchen, fra alle folch och ordentlige midler, Som udi barnefødzels nøden Paa all Sømmelig maade och maneer Kunde veret hende behielpelig,
1705: 88b
Och der iche allene fød sit barn udi løndom mens och der nedgravet det udi een hule och til Schiul bedecht det med Mosse och een Stoer Steen, Som siden igien eftter aabenbarelsen, ok {befunden} paa tredie dag eftter fødselen {der} er funden \der/ noget Schamfeert paa den eene side af ansigtet, Saa i hvor wel Brite Jacobsdatter aldeelis benegter iche at hafve lagt haand paa samme Sit fordulte barn til noget mord eller ombringelse, Saa Kand hun dog iche være fri for Suspicion om saadan ond handell eftterdi hun hafver saa ilde henlagd sit foster, och det \paa saadan fortenchelig maade/ trychet och tildegt med den tunge steen.
Ti eftter all denne tydelige beschaffenhed, Kand wi ey rettere finde och dømme eftter Loven end at Brite Jacobsdatter, for denne hindis onde och forargerlige misgierning bør eftter Lovens 6 bogs 6 Cap/itul 7 ok 8 articler miste hendis hals och saaledis Schillis fra livet.
Och som Helge Rasmusen Self har tilstaaet hans forseelse med leyermaalet begangen med bem/el/te Brite Jacobsdatter, saa bør hand derfor bøde til Hans Kongl/ig Maj/este/ts 24 lod Sølf, och hvis hand iche haver at bøde med da at lide i andre maader med fengsel paa Kroppen eftter lovens 6 bogs 13 Cap/itul 1 art/icul och derforuden udstaa Kirchens Disciplin som tilbørligt.
1705: 89
Anno 1705 d/en 6. Maji hafver ieg eftter Manufactur Directeurens udi Bergen S/igneu/r Jacob van Widæ begier, och Kongl/ig Maj/este/ts fogeds S/igneu/r Mas Holms opnevnelse til uwillige Eedsorne mend, Wæret paa den gaard Fondenæs udi Lindaas Schibrede forsambled med de tilnefnte Dannemend af Lindaas Schibredis Edsvorne mend naunlig Michel Oenæs, Amun Qvalwaag, Ole Schodwen, Anders Hundven, Michel Gaulen, och Rasmus Holmaas, til at besigtige dend gaard Fondnæsis tilstand af huuse och bygning Ager och eng udmarch och fægang med videre dends tilliggelser, om samme Jord er ved god hefd och dygtig och god for at Svare til dend Landschyld, Schatter och Rettigheder som den er Sat och staar for udi Matriculen, nemblig, denne gansche Jord Fondenæs *[: som \nu/ brugis och bebois af Sex mend, nafnlig Ole Halversen, Laers Bessesen, Laers Olsen, Mogns Joensen, Hans Pedersen och Joen Mognsen, :]* Schylder aarlig eftter Matriculens *formed (formeld), Smør to løber, Malt 1 tynde och halfanden Mele, och faar 2 Stycher, Kand Schatte af tre løber;
Til denne besigtelse var och paa Aasteden personlig tilstede S/igneu/r Jacob van Vida som besigtelsen har Søgt och begiert, saasom paa Eyerens vegne, och paa hans Welædle Høyærværdigheds Bichoppens udi Bergens Doctor Niels Randulfis vegne \i henseende Saavit denne forretning hannem Kunde vere eller blive ved Kommendis/ dend ærværdige och Høy-lærde mand H/er/r Johan Madzen Sogneprest til Lindaas, Saavelsom nogle af gaardens opsiddere.
Da forføyede wi os først hen ud paa Engen och til agrene, dernest til gierdet och udi udmarchen och \ud/haugene, och siden beseet husenis tilstand, och leylighed, som wi alt eftter nøye Schiøn och efttersiun har befundet Saaledis.
Jorden udi Sig Self med ager och eng inden gierds besaage wi wel och
befant Agrene nu alle tilsaade,
1705: 89b
saavelsom Engene och bøen vel *flydde (flidde), med Jerdisgaarder vel och forsvarligen indhegnet och Kand ofver all Jorden Saais 12 tynder reen hafre, Saa at Jorden med ager och eng befindis god beleylig och døgtig for dend Landschyld och Schatt dend udi Matriculen er antegnet for, Udmarchen och haugebeed til denne Jord <liggende> besaage wi och\saa/ och befant den god, for dend heele Jord derpaa at Kunde fødis tilsam/m/en 40 bester af Kiør, foruden heste och {S...... ........} Smaler, hvad sig husene paa gaarden belanger, befant vi dem eftter nøye besigtelse saaledis, at de trende mends Ole Halversens Laers Bessesens och Mogns Jonsens huse ere alle lovføre {och} gode och forsvarlige, men de andre trende mends huuse, befant wi nogen brøstfeldighed paa, Som Kand bedrage in allis reparationen derpaa til 6 Rixdaler 3 march Som opsidderne bør och loved \strax/ at forbedre, til all upaaKlagelighed, derforuden var \ochsaa/ fornøden nøst til gaarden, och hafver opsidderne ochsaa nogen næring af fischerie til deris daglige underholdnings \hielp och/ fornødenhed, Saasom de boer nær och beleyligt ved Siøen til saadant brug Saa at denne gaard eftter all saadan besigtet beschaffenhed, er \af os anseet/ god och dygtig for at Svare till dend Landschyld, och Schat dend er sat for, mens Schoug er aldeelis ingen til denne Jord, hvorfor opsidderne til deris brendis fornødenhed maa bruge torv, och Rødder som de \i deris udmarch/ Kand finde och opgrave
Dette Saaledis om denne Jords tilstand, af os wel besigted, och udi
all sandhed rigtig befunden beKreftter wi under voris Signeter och boe
mercher.
Anno 1705 d/en 3. Junij hafver ieg eftter Johannes Abeltuns begier, och fogdens opnevnelse til Sex uwillige Laugrettismend af Schiold Schibrede, wæret paa gaarden
1705: 90
Apeltun tillige med de Sex opnefnte Laugrettismend Laers Dingeland, Mogns Millishoug, Tore Lysewold, Knud Riple, Albert Tittelstad <och> Niels Henne Alle tilsammen forsamblede til at besigtige een havegaard som opsidderne paa Søre och Nordre Aase nylig Schall hafve opsat, dermed Johannes Abeltun Klager sig paa sin march fornermet, hvorom hand och eftter besigtelsen er Schied begierer domb och adschillelse paa aasteden;
Da eftterat Retten var først Sat och begynt udi huusit, fremblagde først Johannes Abeltun som første citant, Sin begier herom til fogden, med fogdens paategnede opnevnelse, och tidens berammelse, Som blef læst. Dernest Sin Schrifttlig udwirchede Stefning och paastand som och blef læst.
Alle de indstefnte parter och widner møtte och her betimelig paa Aasteden Apeltun, nemblig Widnerne Rasmus och Haagen Hornes, Mogns Schage <var siug> och \møtte iche, men/ Laers Røe møtte och forKlarede Mogns Schagis forfald, \at hand var Siug./ Af opsidderne paa Søre och Nordre Aase møtte alle de udi Stefningen benefnte. Af opsidderne paa Niødtvet møtte Laers och forKlarede at *Elleve var udi loulig forfald Som Soldat nu ved General Munstringen i Bergen. Paa Nødtveits Eyeris wegne, indgaf Magister Niels Smit Saasom fuldmegtig paa Velbyrd/ige frue Annæ Mariæ Heidemans wegne sin Schrifttlige paastand och Svar mod stefnemaalet, som blef læst. Paa Søre och Nordre Aasis Eyeris wegne møtte Mons/ieu/r Johan Bager nemblig Paa Madame Weigners side, Som paa Egen, och hendis Jorders Søre och Nordre Aasis opsidderis wegne, hafde ladet Stefne Johannes Abeltun contra, ligesaa hafde och Nødtvets opsiddere
1705: 90b
ladet stefne Johannes Abeltun contra, med formeening at hand dennem ved sit Stefnemaal forurettede, och paaførde unødig omKostning och proces som de paastode hand dennem igien burte betale, efttersom de fast formeente at iche schulle befindis, de, hannem paa sin Jord, eller *eller Jords tilhørende nogen uret hafde tilføyet. Mens paa dend Jord Nødtveits side, paastoed baade opsidderen Laers, och Jord Eyerens fuldmegtig Mag/ister Smit at Johannes Abeltun bringer dennem til Schade och fortrengsel paa deris Jord Nødtveit een uloulig och utilladelig wandstemme, til sit qvernhuus, Som hand aldeelis iche Stemmer noget vand op paa sin egen Jords grund, mens allene dennem til schade, derom de nu paa begge sider forschiøde sig nermere til Marcheschiellet, och Rettens och dannemends besigtelse och Schiøn paa aasteden.
Alle de indstefnte och ofven antegnede parter och widner tilstoede, och beKiente sig alle Loulig om denne sag och her til aasteden, instefnte at vere.
Eftterat dette saaledis udi gaarden Abeltuns huuse er blefven forrettet och antegnet, och Samblingen af alle vedKommende parter der først Schied, forføyede wi os alle ud paa marchen til de omtvistende steder och *haagaarder, alt øyensiunlig och omstentlig at besigtige begynte saa woris marchegang først fra Een sted Kaldis Klubben, westerst paa Abeltuns bø, hvor hagegaardens norderste ende begyntis, som af Aasis opsiddere forleden aar blef opsat, der fra strechede sig samme haagard op ad marchen lige Sør eftter, op imod Candelscharet peegende hvilchet wi fulte, och fandt der op ad Siuf par Marchesteene med Sine widner, Som garden var sat eftter, lige eftter samme Steenis udwiisning udi Nord och Sør, fra den nederste ende ved Klubben, och til den øfverste ende
1705: 91
Som løb an udi det westre brøt paa Candelscharet; Mens ellers wiste Johannes Abeltun os an trende steder, noget westen for dend for benefnte hagegaards linie ved dend øfverste och Synderste ende, som hand och foregaf at vere Merchesteene, mellem Søre Aase och Abeltun, hvilche wi besaag, och fant den eene sted 4 steene sammen, Som vi iche Kunde holde for rette merchesteene, de andre 2 steder laag och nogle steene, mens de ware meget stoere, och iche sat som Marchesteene, och deris udwiisning udi linie eftter hin anden, peegede lige fra dend øfverste, som laag udi een brat lie Synderst, lige udi Nordost til Norden, Nord eftter, lige \mit/ ofver Jorden Abeltuns Ager och Eng, och peegede saaledis Schiewt øst ofver och gandsche forbi de andre 7 merchesteeners linie.
Herom til opliusning widnerne blef frem Kaldet och formanet nest Edens foregaaende oplæsning at widne deris Sandhed, som dennem best Kunde vere vidende. Derpaa først fremstoed
Haagen Hornæs omtrent 56 aar gammel som vidnede at hand hafver hørt af Sin S/a/l/ig/ fader Vincentz Nødtveit, det hand ret vel Kand erindre at Schielnet mellem Aase och {Abe} Schiold hvorunder Abeltun er optagen, gich lige op i Stende fieldet Westen i Candel Scharet, mens om Merchesteene har hand iche wist noget om, och mere wiste hand iche udi denne sag at widne.
Rasmus Hornes wiste intet om Schielnet at vidne mellem disse Jorder
Hernest fremstoed Laers Røe omtrent 53 aar gammel opfød af barndommen paa Søraase forKlarede at hans fader nu S/a/l/ig/ Laers Søraase Sagde een gang til hannem, paa den Rinden der de Synderste par Marchestene ligger, af de 7 par som haagaarden er opsat eftter, \saaledis/ at her gaar
1705: 91b
Schifttet lige Sør igiennem op i dend Vestre Kanten af Candeelscharret mellem Aase och Schiold, och widere wiste hand iche her om eller udi denne sag at widne.
Johannes Abeltun blef tilspurt om hand hafde nogen flere eller andre widner Som hand udi denne sag Kunde vide sig tienlig dertil hand Svarede ney
Derpaa blef da Haagen Hornæs och Rasmus Røe til eeds tagne paa deris giorte forKlaring Som de tilstoed Sandt at være Saa sandt gud dennem Schulde hielpe.
Den tvistighed mellem Johannes Abeltun och Nødtveits opsiddere om wandstemmen toge vi ochsaa i øyesiun, och befant at samme Stemmegaard var lagdt paa dend eene side paa Abeltuns land och den anden ende paa Schiolds land, omtrent halfanden allen høy, ok som landet er *flach ofven for da naar wandløbet er stort, och Stemmen iche aabnis saa at wandet Kand flux faa sit udløb, da demmer det op, ofver it Styche af Nødtveits udmarch, som de ellers Kunde Slaa gres paa, *naa (naar) demmingen iche fordervede, och forhindrede det ellers fant sig och der Siuf par Marchesteene fra Stemmen op ad, som wiiser lige Syd S/yd Vest fra Stemmen lige til Eschelien, hvilchet er och schal were ret Schiel och deele mellem Nødtvets udmarch och Abeltuns.
Parterne paa alle sider blev tilspurt om de hafde noget widere at frembføre, dertil de Svarede ney, untagen Madame Weiners fuldmegtig, Som repeterede sin førrige protestation mod Johannes Abeltun, at eftterdi baade med Marchesteene och Johannesis egne Stefnte vidnisbyrd er beviist at haagegaarden er Sat ret och lige eftter Marchschiellet som tilbørligt, hand derfor burde tildømmis at betale omKostning for denne unødig paaførte proces, och
1705: 92
dend opsette hagegaard eftter de 7 par Marchesteene at Kiendis ved magt.
Parterne blef paa alle sider tilRaadet at foreene sig udi mindelighed om denne tvistighed, hvor udi Rettens middel och lignede dem imellem det beste mueligt, Saa at de endelig paa alle sider for Retten ved haandebaand saaledis er worden forliigte nemblig først Johannes Abeltun med Aase gaarders opsiddere saaledis, at dend opsatte haagaard, Som er sat /: som forhen forKlaret er :/ eftter de 7 par Marchesteene neden fra Klubben op ad til det vestre brout udi Candeelscharet, lige udi Sør och Nord det Kiender Johannes Abeltun hereftter for Ret och gyldigt Schiel imellem Abeltun och Aase gaarders udmarch, dog Schal samme haagaard paa dend norderste Ende ved Klubben, føris bedre West saa at dend Kand staa i lige linie fra merchesteenene nord eftter lige paa Klubsnæset, och som Aase gaarder Schylder 5 løber och Abeltun ichun een half løb, Saa tilKommer Abeltun hereftter at holde dend ellevte part af dette hagegierde wed lige, och maa Johannes Abeltun for sin beqvemmelig och fornødenheds Schyld hafve it leed paa dend norderste ende af haagaarden ved de første Marchesteene, och schall hand ochsaa have sit Styche at ved lige holde paa den norderste ende, och ingen af parterne hereftter hugge noget paa den andens side, mens blifve inden gierdet hver paa sine egne grentzer och ingen hereftter giøre hin anden forfang eller fortræd i nogen maade, men hvilchen som imod denne foreening Schulde findis brøde Schyldig Schal och wære Straffeldig derfor eftter loven och billighed.
1705: 92b
Mellem Johannes Abeltun och Nødtveits opsidderne er forliigelsen
Saaledis ved handeband for Retten Sluttet mellem Laers Nødtvet och
Johannes at Stemmegaarden hereftter Schal blive som hidintil, uformeent
af dem paa Nødtveit, men Johannes Abeltun, schal iche holde eller
Stemme vandet naar der er stort vanløb, iche heller ofttere end
hand Sielf for sin fornødenhed vil male, Saa at de paa Nødtveit
ingen Schade eller fortred hereftter schal lide ved demmingen Saa Schal
det och blive hereftter med gierdet, Som hidintil ingen part til fortred,
mens der med paa begge sider Rette sig eftter Loven och hereftter *skal
och ingen fornerme hin anden med hugster, men som gode venner och naboer
leve fredelig och wenlig med hinanden i alle maader.
Anno 1705 d/en 5. Junij haver ieg Eftter Velædle och Welbyrdige H/er/r Cammer Raads och General Told forwalters Hans Schrøders begier weret paa Gaarden Milde udi Schiold Schibrede tillige med Kongl/ig Maj/este/ts foged udi Nordhorlehn S/igneu/r Mas Holms tilordnede vice foged och fuldmegtig Mons/ieu/r Søfren Trulsen Glad, Sampt 6 af bemelte foged opnefnte och anordnede Eedsvorne Laugrettismend af Schiold Schibrede naunlig Niels Schiold, Knud Riple, Laers Søraase, Niels Henne, Michel Midtue och Mogns Grimen tillige med Bøyde lensmanden udi Schiold Schibrede Laers Dingeland alt eftter Høyædle och Welbaarne H/er/r Stifttbefalingsmandens respective resolution och anordning gifven paa Velædle och Velb/yrdige H/er/r Cammer Raad Schrøders begier Dat/eret Bergen d/en 9. Maji 1705 Som først eftter at Retten var sat, paa gaarden *Mielde (Milde) blef læst.
Paa H/er/r Cammer Raad Schrøders vegne var herom tilstede hans beschichede fuldmegtig S/igneu/r Helmiche Welling, Som eftter for anførte resolution begierede
1705: 93
nu een Retsindig och upartiesch Schiønsomhed och besigtelse af tilstedeverende Rettens middel, at Schie och siden beschreven at givis om det begierte, eftter dend respective Stifttamptmandens ordre och resolution, \nemblig/ om hofvedgaarden Mildis, med underliggende Næsis, godhed af ager eng och udmarch, for at Svare och betale Kongl/ig Maj/este/ts Schatter, leding, landschyld och andre Rettigheder, i høyeste maader, Saavit som de Kand finde och eragte gaarden Milde med Næset och alt tilliggende udmarch eftter Sin godhed Kand taale.
Derpaa wi strax forføyede os ud til Marchegangen och begynte først wed Næset, Som Stoed ichun een liden hytte paa, och war Næset nu alt lagd under fæfoed derfra ginge \vi/ først nord eftter Marchen och befant sig dend udmarch nest wed Næset temmelig god, mens den anden udmarch Som Strecher Sig nord och Nordost Runt omKring gaarden Milde er gansche tør och slet, bestaaende mest af bare Berger och nogen bløde myrer imellem, med løng och Eenerbrache, Saa at dend beste udhauge eller march til Milde, er Næset och it lidet Styche derfra nord eftter; Gaarden ellers udi sig Self inden bøes af ager och Eng, bestaar af een haard leergrund, och Mager Jord, dog temmelig god til Kornsæd, Saa at wi anseer at derpaa Kand Saais omtrent 16 tynder, och ofver alt, naar Næset med Sit Styche udmarch ligger och Regnis under Gaarden Milde Kand der da paa den gandsche Jord tillige med Næset fødis omtrent tredivochfire Kiør af ordinarie norsch fæ, och tvende heste foruden Smaaqveg. Och som Gaarden Milde Saaledis formedelst den slette udmarch Schyld, nødwendigst behøver Næset til subsistents, anseer wi iche raadeligt eller gaunligt at Næset Kand separeris fra hovedJorden Milde, Som dend er optagen under, mens naar de{t}n bliver til och wed hovedgaarden \som dend høyelig behøver/ Taxerer wi denne Jord
1705: 93b
Milde med alle forbemelte tilliggelser af nemblig Saavel Næset som den anden udmarch, hvor udi och findis Schoug til fornøden brendeved, in allis god for Landschyld *Iike (ikke) høyere end til 3 løber Smør och leding aarlig 3 march 13 s/chilling af løb/en och Kand saa iche heller Schatte høyere end af tre Løber \Smør/
Dette wi saaledis eftter nøyeste gransching och besigtelse hafver
befunden, och Siunis os eftter voris rettiste Schiøn, dette saaledis
billigt at være Som wi och til bekrefttelse giver under voris Signeter
och boemercher.
Anno 1705 d/en 6. Junij hafver ieg eftter Welædle och Welbyrdige H/er/r Cammer Raads och General Toldforwalters Hans Schrøders, begier och Kongl/ig Maj/este/ts fogeds S/igneu/r Mas Holms opnevnelse til uvillige Laugrettismend at wære mig følgagtig, Weret paa Gaarden Milde tillige med de dannemend Niels Schiold, Knud Riple, Laers Søraase, Niels Henne Michel Midtue och Mogns Grimen, alle Eedsvorne laugrettismend af Schiold Schibrede hoswerende Samme Schibreds bøyde lensmand Laers Dingeland, for at udsee Rette Schiel och Schiftte eftter Marchesteeners udviisning, mellem gaarden Mildis tilhørende udmarch och de hosliggende gaarders Søre och Nordre Giellestads udmarcher, Som Velbemelte H/er/r Cammer Raad, begierer at hafve Rigtig *deelse (delelse?) och med gierde fra hin anden Separeret, Ligesaa, Søre Giellestad, Som halfparten nemblig 1 løb 1 pund och 21 march \{Smørs ley}/ tilkommer Lectoratet og den Anden halve part nembl/ig 1 løb 1 pund 21 march \.../ (efter?) Smørs <beregning> tilkommer Velb/yrdige H/er/r Cammer Raad Schrøder Self saavelsom og, gandsche Nordre Giellestad,
1705: 94
Denne Søre Giellestads udhauge, begiered iligemaade Velb/yrdige H/er/r Cammer Raad, at udsteenis och Rigtig deelis mellem opsidderne, til adschillelse mellem hans Landbynders Jordepart och Lectoratets at een hver hereftter rigtig Kand wide, nyde och bruge sit, och med een haugegaard være adSchilte, Som de alle bør participere udi at opsette och wed lige holde hver eftter sin andeel af Jord och brug.
Herom blef da først paa Aasteden Milde Retten Sat, och Welædle \ och Velb/yrdige / H/er/r Cammer Raads begier med fogdens paategnede opnevnelse, och videre paaschriftt oplæst.
Alle de wedKommende och indstefnte parter, møtte och ware tilstede, nemblig, paa citantens wegne, som Eyere \for Milde och/ tillige for Nordre Giellestad och halfparten af Søre Giellestad, S/igneu/r Helmich Welling Med opsidderne paa samme gaarder nemblig Erich, Asser, Arne, Mogns och Hans Nordre Giellestad, och Hans Laersen, Jørgen Nielsen och Rasmus Michelsen Søre Giellestad paa H/er/r Cammer Raad Schrøders eyende halvepart i gaarden paa dend eene, och paa Lectoratets wegne dend Welærverdige mand Mag/ister Niels Smit med Magne Olsen och Mogns Mogns/en opsiddere paa Lectoratets part i Søre Giellestad paa den anden side.
Da frembviiste Velbe/mel/te Mag/ister Smit it *eltgammelt bref om Schiel och Schiftte giort och oprettet mellem de gaarder Søre och Nordre Giellestad Anno 1574 in Junio som blef læst.
Dernest begave wi os til Marchegangen, och Som citanten war tilfrids, at det med Schifttet mellem de Begge Jorder Søre och Nordre Gillestad inbyrdis motte forblive udi Sin Stand eftter det gamble brev, Saa forbliver det och derved, uden videre Schiftte eller gransching mellem disse gaarder indbyrdis, Mens imellem *Mielde, och disse Jellestad gaarder, forfore vi all marchen och nøye efttergranschede leiligheden och Mercherne tillige med Jellestads opsiddere
1705: 94b
som os følgede, och anviiste de os dend gamble Jerdisgaards merche,
Som hafde gaaen paa dend nordre Side och begyntis fra den sted de Kalder
Skitnepolden hen udi *grøne brechen* (Grøne Brechen) och
twert hen til Langedalen ofver Stochelehougen, och lige wed Kongs Hougen
ned i \gierdet ved/ wandet Strechende sig eftter compasen udi lengden fra
Nord Nordost til Syd Sydwest, och derfra igien op paa Klippen Nord Nordost
til dend Store Wasdals Hougen hen udi Syd Sydvest, och derhen ofver lige
ned udi Steensgaardswiigen, hvor det endis, mens herom forKlarede dend
gamble Hans Giellestad Som er dend eldste mand paa Gillestad, at de paa
Gillestaed af gammel tid hafde forliigt sig saaledis med *Mieldis Eyere,
at de af *Mielde schulle hafve nogle Sc: (altså, d.v.s.) 4 á
5 Stycher Kiørs fri foster udi Gillestad Marchen, fordi deris gierdisgaard
motte gaa saaledis lige ofver och ned i Steensgaarswiigen, Och fra denne
gamble gierdisgaard Kunde wi iche wiige, Mens Schilnet bliver endnu her
eftter, eftter samme gamble gierdis *uviisning (udviisning).
Anno 1705 d/en 6 och 7 July er almindeligt Sommers, Schatte och Waabenting holden Paa Halsviigen udi Gulen Schibrede med Samptlige tilstedeverende Almue nerwerende Kongl/ig Maj/este/ts Vice foged S/igneu/r Søfren Trulds/en Glad, med Bøyde lensmanden Ole Hougsdal och Laugrettismend Niels Eide, Mogns Flolij paa Tore Eidis wegne, saasom hand haver loulig forfald, Paa Lasse Sætnæsis wegne Ole Fhibisdall, Peder Nesse, Niels Kielbiu, Laers Opdal, Ole Mitbø och Hans Undertun
Da eftterat Retten af fogden var Satt och Almuen til ædruelighed fred och Schichelighed formanet medens tinget warede, blef dernest læst lydelig eftterantegnede Kongl/ig Maj/este/ts och øfrigheds breve och befalninger, nemblig først Schattebrevet for dette aar, Som och eftter Kongl/ig befalning hereftter ord for ord er indført och er af indhold saaledis.
[1] Wii Friderich dend Fierde af Guds Naade, Konge til Danmarch og Norge, etc: Giøre alle witterligt, at wj Endnu udj disse wanschelige og widt udseende tiders tilstand
1705: 95
U-omgiengelig er foraarsaget udj Vort Rige Norge, foruden Consumptionen udj Kiøbstæderne, sampt familie- og Folche-schatten paa Landet, og dend ordinarie tiæere og Trælast Tiende, fremdeelis at paabyde, Saasom wj og her med allernaadigst paabyde og befale, at leylendings, odels, proviant, dend ordinaire Rostieniste, Soldater, Kioel-pengene og deslige Sædwanlige Skatter, Item Capitulernes og Presteskabetz schatter, Ligesom de udj forbigangne aar have Været paabudne, og har for indeverende aar 1705 at schal udReedis og betales, dog at Tieniste-Karle og drengeskatten, Endnu til widere voris allernaadigste anordning u-paafordret forbliver, Saa og, at Hurums (Høre?) Annex udj Wangs præstegield, under Fiele Field I Walders Fogderie, fremdeelis, som hidindtil nyder forschaanelse udj de ordinaire schatter til en tredie deel, Tj er her med denne Vorris allernaadigste willie og anordning, at alle og Een hver Vore Kiære og tro *undersatter, som byge og boe, Vort Rige Norge, schulle Være tiltenchte, Samme skatter, Ligesom eftter hver Stædz leilighed og Lighed udj Forordningen af den 6. Martj 1694 ere taxerede og Satte, udj indeverende aar 1705 præcisse og uden Ringeste Restantz, til de der udj bestemte Terminer, og det Ligesom samme Forordning her udj ord fra ord, *matte være igientagen og indført, Rigtig og u-feilbar at betale, og schulle Vorris Betiente og Fogder Som Samme Contributioner ere anfortroede at opberge, her med alvorligen Være befalede, pengene iche allene til de udj forskrevne Forordning Satte Terminer, med minste Restantzer mueligt er, at indsamle, saa at Assignationerne, som Militien der paa givet Vorder, uden ophold, prompte Kand blive betalte, men de schulde og Være tilholdne, at dersom imod ald forhaabning sig schulle tildrage, at udj befalingen nogen modtvillig eftterladenhed og forsømmelse maatte formerchis, som Kunde foraarsage hinder og ophold udj Vorris tieniste og Miliciens Betaling eftter at schattetingene ere holdte, og der intet Videre, End som betalt er, dend gang er at formode, Strax før de Reisse fra tinget, for hver tinglaug, at forfatte et Rigtig Restantz Register over det, som for dend forløben termin Enda u-betalt er forbleven, hvilchet af Amptmanden, som da paa tinget bør at Være tilstede, eller i hans absens, hans der til beschichede Fuldmægtige, hver gang schal Confereris og paaschrivis Rigtig at Være, Naar det er scheed maa Fougden Være tilladt, at give dennem, som Assignation paa hannem have, samme Restantz j betaling, for saavidt dend *strechher, hvilche de da eftter Forordningen om Execution paa Lemfeldigste Maader maa inddrive, uden
1705: 95b
Hvilchen Rigtighed, iche Nogen Excecution maa udstædis, eller J Ringeste maader af Nogen J hvo det og Vere Kand bevilgis, og schulle Vores Stiftt-Befalingsmend og Ambtmænd, wærre forpligtede at Stande os til Rette, om de imod forhaabning schulle dissimulere der udj, at Nogen particuliere Fordringer, Eller andet, Som iche directe af Vores schatter og Retigheder deriverer, i Saadanne Restantz Register schulle underløbe, Som wj j alle maader under Vores Kongl/ig U-Naade, Vil have forbudet iche maa schee, Og paa det Fougderne og Rettens Betiente, desbedre maa befordres og afstæd Komme, have wj allernaadigst bevilget, at de en hver udj Sit Fogderj, til de almindelige schatte og Restantztinge, af Almuen her eftter schal schydses og fremføres, og der till nyde fire heste til Landz, og en Baad med fire Roers Karle til wandz, hvorfore, hver person, som schydser til Landz eller Vands, maa nyde for hver Miil fire schilling dansche, som dennem af Fougden schall betales, og naar det af Ambtmanden er attesteret, dennem udj deris Regenschaber, foruden Videre ordre til udgiftt passere, Hvorimod, den alvorligen schal Vere forbudet, ingen Videre frj skydtz, End til Samme almindelige schatte og Restantz tinge, det Være sig af Villighed eller tvang, Kort Eller Lang wej, under hvad Prætext det og Være Kand, under derris Bestillings Fortabelse, og Vores General Fiscals Tiltale, enten begiere eller tage; Bydende og befalende her med, wores Geheime Raad og Vice Stadtholder J Norge, Item Græver, Friherrer, Stifttbefalingsmænde, Superintendenter, Ambtmænd, Stifttambtschriver, Fogdere, og alle andre vedkom/m/ende, som dette Vores allernaadigste skatte-Brev under wore Cammer Seigl tilschichet Vorder, at de iche allene der over tilbørlig holde og nøye tilsee, at Voris Kiere og troe *underSatter og Almue *n (nu) ingen U-Ret j schatternis beregning eller deres oppebørseler scheer, men og, at de dem til alles eftterretning saavel af Predichestolene, eftter forrettet Gudztieniste, Som og paa tingene Lydelig Lade Læese og forKynde, og ellers dem Selv Saavidt hver der af VedKom/m/er, der eftter allerunderd/anigs/t Rette og forholde,
Givet paa Vores Kongl/ig Residents udj Kiøbenhavn den 17 Januarij Anno 1705
(L:S:) under Vor Kongl/ig haand og Zignet
Friderich R:
1705: 96
2 Dernest Kongens befalning om at ingen her eftter maa Schrifve Suppliqver eller andet for Almuen eller nogen boende uden deris beschichede Sorenschrifvere Dat/eret Agershuus d/en 24. Sept/embris 1704.
3 Kongens befalning til Amptmend och fogderne om Rigtig Examination och liqvidation ved Regnschaberne med hver bonde angaaende Rettighedernis betalning och restantzerne, Sampt fogde regnschabernis paategnelse af Amptmenderne med widere Dat/eret Kiøbenhafn d/en 7. Febr/urij 1705.
4 Kongens allernaadigste forordning om Land Militien udi Norge Dat/eret Kiøbenhafn d/en 28. Febr/uarij 1705.
5 Kongens befalning och forbud imod utilbørlig hverving och folchis udførelse af landet Daterit Fridericsberg d/en 10. Octobr/is 1704.
6 Kongl/ig Allernaadigst forordning om Tinger, Marcheder och tienders ydelse 11 dage lenger hen i Calenderen Dat/eret Kiøbenhafn d/en 21. Febr/uarij 1705.
7 Kongl/ig Allernaadigst forordning om forhold med Strandet Schibe och gods Dat/eret Kiøbenhavn d/en 21. Martij 1705.
8 Stiftt Amptmandens resolution om hvorledis tinghold hereftter af Almuen best Kand udreedis til tilbørlig underholdning for Rettens middel Dat/eret Berg/en 17. Jun/ij 1705.
Hereftter fremKom *bøxlelsedler at læsis Som ey Kunde wegris, eftterdi de ere udgifne før dend Kongl/ig Allernaadigste befalning om Land Militien er hid ankommen och publiceret.
1 Laugmand Niels Knags udgifne bøxelseddel til Ole Ottes/en paa 1 pund 16 1/2 march Smørs leye udi den gaard Birchenæs udi Gulens Schibred Dat/eret Berg/en d/en 15. Decemb/ris 1704.
2 Laugmand Knags bøxelseddel til Niels Michelsen paa 1 pund 3 march Smør udi dend gaard Birchenæs daterit Berg/en d/en 15. Decemb/ris 1704.
3 Madame Giertrud De Finis udgivne bøxelseddel til Gullach Mognsen paa 1/2 løb ringere 4 1/2 march Smør udi den Jord KiellingWold i Gulen Schibred Dat/eret \Haarviig/ 24 Jan/uarij 1705.
4 Madame de Finis udgivne bøxelseddel til Niels Michelsen paa een Jordepart udi dend gaard Flolie, Dat/eret Haarviig d/en 2. Febr/uarij A/nn/o 1705.
5 Laers Nagels udgivne bøxelseddel til Joen Ottesen paa 1 pund Smør, med bøxel och herlighed ham tilhørende udi dend Jord Brandanger Dat/eret Berg/en d/en 31. Jan/uarij 1705.
6 Johan Frimands udgivne Bøxelseddel til Steffen Nielsen paa 1 pund Smør i Lille Mathre Dat/eret Sandviigen d/en 18. Octob/ris 1704.
1705: 96b
7 Noch S/igneu/r Johan Frimands udgivne bøxelseddel til Johannes Olsen paa it pund Smørs leye udi dend Jord Lille Matre, Dateret Berg/en d/en 28. Octob/ris 1704.
8 Giertrud de Finis bøxelseddel til Johannes Knuds/en paa 3 Schillings leye bugilt udi dend gaard Anviig i Gulen Schibrede Dat/eret HaarWiig d/en 4. febr/uarij 1705.
9 Bischoppens Doctor Niels Randulfis udgivne Bøxelbrev til Peder Anders/en paa 1/2 løb Smør udi dend gaard Hendrichsbø, Dat/eret Berg/en d/en 10. febr/uarij 1705.
10 M/agister Rudolph Burenei Rectoris Scholæ Berg/en udgivne bøxel Seddel til Joen Mognsen paa 1/2 løb Smør udi den gaard Hiertaas Dat/eret Berg/en d/en 9. Jan/uarij 1705.
11 Jacob Widings udgivne Bøxelseddel til Iver Olsen paa 2 pund Smørs leye udi den Jord Store Watzø, i Gulen Schibrede, Dat/eret Berg/en d/en 7. Martij 1705.
12 Peder Lindgaards udgivne Bøxelseddel til Lasse Joens/en paa 1/2 løb och 6 march udi dend Jord Strømme i Gulen Schibred Dateret Berg/en d/en 4. febr/uarij 1705.
13 Jacob Widings Kieristis udgivne bøxelseddel til Jan Hansen paa 1/2 løb Smør 1/4 tynde malt udi den gaard Ytre Midtun i Gulen Schibred, Dat/eret Berg/en d/en 17. Apr/il 1705.
14 H/er/r Johan Madsen Sogneprest til Lindaas udgifne bøxelseddel til Jetmun Olsen Høviig paa 1/2 løb Smør och 1/2 tynde malt udi den gaard Riisnæs i Gulen Dateret d/en 16. Febr/uarij 1705 paa Lindaas.
15 Arnoldi de Finis udgifne bøxelseddel til Claus Ellingsen paa 1/2 pund Smør udi dend gaard Sande i Gulen, Dat/eret Berg/en d/en 28. Martij 1705.
16 Giertrud de Finis udgifne Bøxelseddel til Joen Rasmus/en paa 9 march Smør udi dend Jord Aandeland i Gulen Schibrede, Dat/eret Horwiigen d/en 4. April 1705.
Hernest bleve Sagerne paaraabte om nogen til dette ting vare indstefnte da frem Kom først
Michel Mognsen Nyhammer Som paa Sin Søster Charlotta Mognsdatters wegne som formyndere hafde indstefnt Mogns Undal til Schadisløs betalning domb at lide først for resterende Koeleyer tilsammen 4 Rixdaler, Noch Smaleleye 1 Rixdaler, och for tvende leyekiør och it Kied, at levere tilbage, Saasom dend umyndige Søster nu er giftt, och hand Som formyndere søgis for hendis midlers tilsvar.
1705: 97
Mogns Undal møtte for Retten, och tilstod det paastefnte och antegnede Schyldig at were, nemblig baade de tvende leye Kiør, det Kied, och de femb Rixdlr Koe och Smaleleye, som hand lofvede redelig at ville erlegge och betale, och tilfridsstille citanten eller Charlottis Kieriste der for till høsten, uden all modsigelse
Afsagd.
Som Mogns Undal Self tilstaar det paastefnte Schyldig at wære, och ingen giensigelse derimod haver, Saa bør hand och det samme til citanten lefvere och betale Schadisløs med 2 march 8 s/chilling til Dato anvente omKostning alt \inden 15 dage/ under namb och Exsecution eftter Loven.
Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede tingswidne om hvor Almuen i dette Schibrede betaler deris fischetiende, dertil baade Laugrettet och tilstede werende Almue Svarede och forKlarede at {de} altider saalenge nogen mand Kand mindis har almuen af Evenviigs gield betalt deris fischetiende \nemblig Kongens part/ paa Slottet udi Bergen til tiende tageren der, hvilchet Laugrettet med Eed beKrefttede saaledis i Sandhed at vere.
Bøyde Lensmanden forKlarede ingen Kongens Sager eller faldsmaals
sager til dette ting at vere.
Anno 1705 d/en 9. och 10. Julij er almindeligt Sommers Schatte och Sageting holden paa Lygrens tingsted udi Lindaas Schibrede, med tilstede verende Almue, nærwerende Vice fogden udi Nordhorlehn S/igneu/r Søfren Glad, Saaoch Bøyde Lensmanden Michel Oenæs med Laugrettismend, Anders Hunven, Amun Qvalwog, Mogns Maraas, Ole Schodwen, Ole Spiudøen, Michel Schornæs, Michel Gaulen, och Paa Rasmus Holmaasis wegne, Michel Fielsende
1705: 97b
Da eftter at Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged var Sat och Almuen formanet til eedruelighed freed och Schichelighed medens tinget warede, blef først læst alle de Kongelig brewe och høye befalninger, som til det første ting udi Gulen Schibrede ere bleven læst och forhen specialiter antegnede dernest læst
1 Madame Mariæ Elisabet Tor Møllens udgifne Schiøde til Anders Opland, paa 1/2 løb Smør 1/2 Waag fisch och 1/2 tynde Korns landschyld udi den gaard Aaraas udi Lindaas Schibrede beliggende Dat/eret Bergen d/en 3. Julij 1705.
2 Mag/ister Joachim Kaais udgivne bøxelseddel til Laers Michelsen paa 18 march Smør och 1/2 pund fischis leye udi dend Jord Oxnæs i Lindaas Schibred, Dat/eret Berg/en d/en 13. Febr/uarij 1705.
3 Laugmand Niels Knags udgifne bøxelseddel til Erich Jacobs/en paa 21 march Smørs leye udi den gaard Østreim udi Lindaas Schibred, Dat/eret Hope d/en 24. April 1705.
4 Noch Welb/emel/te Laugmandens udgivne bøxelseddel til Anders Laersen paa 21 march Smørs leye udi samme gaard Østreim Dat/eret Berg/en d/en 11. April 1705.
5 Knud Bastesens udgifne gavebref til hans datter Karen Knudsdatter och hendis festemand Gudman Bertelsen, paa dend halve part udi dend Jord *Rosne (Rosnes) udi Lindaas Schibrede Schyldende aarlig 18 march Smør och 8 Kander Malt, Dat/eret Rosnæs d/en 5. Januar 1705.
6 Mag/ister Anders Bruns udgivne Bøxelseddel til Mogns Andersen paa 2 pund Smør udi den Jord Brunteland Dat/eret Berg/en d/en 16. Maj 1705.
7 H/er/r Johan Madsens udgivne bøxelseddel til Michel Michelsen paa 1/2 løb \Smør/ och 3 Meler Korns leye udi dend gaard Schaarnæs Dat/eret Lindaas d/en 26. Martj 1705.
8 Maren S/a/l/ig/ Peder Buschis udgivne bøxelseddel til Hendrich Nielsen paa 1 Span Smør och 1 1/2 mele malt udi dend gaard Saltnæs i Lindaas Schibrede Dateret Oenæs d/en 9. Febr/uarij 1705.
9 Noch Maren S/a/l/ig/ Buschis udgivne bøxelseddel till Mogns Mogns/en paa 1/2 løb Smør och 1/2 tynde Malt udi den gaard Oenæs, dat/eret Oenæs d/en 5. Jan/uarij 1705.
1705: 98
10 Noch Maren S/a/l/ig/ H/er/r Peder Buschis udgifne bøxelseddel til Mattias Amunds/en paa 2 pund Smørs Leye udi dend Jord Sysloch Dat/eret Oenæs d/en 2. Martij 1705.
11 S/igneu/r Herman Gaarmands udgifne bøxelseddel till Knud Nielsen paa 18 march Smør och 1/2 tynde Malt udi dend Jord SiurSæt (Sirset) Dat/eret Mielde d/en 18. Decemb/ris 1704.
12 H/er/r Johan Madsens udgivne Bøxelseddel til Laers Jacobs/en paa 1/2 pund Smør 4 Kander Korn och 1/6 deel huud aarlig Landschyld udi den gaard Soleimb i Lindaas Schibrede Dat/eret d/en 24. April 1705.
13 Johan Wolpmands udgivne bøxelseddel til Michel Michelsen paa 4 1/2 Schillings leye udi den Jord KnarreWiigen Dat/eret Berg/en d/en 4. Maj 1705.
14 Mariæ Elisabet Tor Møllens udgivne bøxelseddel til Mogns Iversen paa 1 pund Smør och 1/3 tynde malt udi dend Jord Huchaas, Dat/eret Berg/en d/en 7. April 1705.
15 Mons/ieu/r Peder Hofmands udgivne bøxelseddel til Arve Pedersen paa 16 march Smør och 5 1/3 Kande Malts leye udi den Jord Hodneqvam Dat/eret Sandvig d/en 13 Apr/il 1705.
Hernest blef Sagerne paaraabte om nogen til dette ting war indstefnte, och frem Kom da først.
Johan Jochum Kling Gastgeber udi Kielstrømmen Som hafde med Schrifttlig Kaldseddel til dette ting ladet Stefne Lensmanden Michel Oenæs formedelst hand Schulle hafve hans qvinde Marte Jeremiesdatter een tyvesag tillagd och beschyldt for, herom var och til widne Stefnt Ole Olsen UdKielen, Hans Hendrich Suues, Ole Fondnesbø deris vidnisbyrd eedlig at aflegge, och dereftter til een Retmessig dombs hendelse, hvilchet Stefnemaal først blev læst.
Men som Stefneseddelen iche var paategnet loulig at være forKyndt blef Stefnevidnerne paaraabt. Som Jochum Kling forKlarede at have veret Erich och Laers Sætre, hvilche begge forKlarede at de først fich Stefnemaalet fra Jochum Kling Mariæ bebudelsis dag om Morgenen som var d/en 2. Julij nestleden och Samme dag fore de med Klings egen tiener Hans Hendrich Suues, Som hafde Kaldseddelen med Sig, och først til Lensmandens huus *Kloch omtrent 8 Samme hellig dag, Siden fore de och til {de} widnerne och
1705: 98b
anKyndigede dem Stefnemaalet, Som de alle fant,
Bøyde lensmanden Michel Oenæs var udi Retten tilstede, mens forschiød sig fra Sagen at tilsvare eller gienmæle vedtage, efttersom hand iche loulig er bleven stefnt.
<Af> de instefnte vidnisbyrd møtte Ole UdKielen och Ole Fyndisbø, Som och forKlarede at de vare stefnte i denne sag SepteSochdagen nest leden.
Jochum Kling paastoed, at eftterdi Lensmanden forschiuder sig formedelst Stefnemaalets Schyld som hand paastaar iche at vere loulig noch, saa begierede hand Dilation til at stefne hannem och widnerne loulig noch til neste ting.
Afsagd
Eftterdi med Stefnemaal och warsels tiden udi denne sag iche er Loulig omgaaet som af Stefnevidnernis forKlaring Kand fornem/m/is och indstefnte Lensmand Michel Oenæs vegrer at wedtage gienmæle før hand loulig vorder stefnt, Saa Kand med denne sag ey videre fortfaris eller udi Retten foretagis forinden alle de i Sagen ved Kommende louligen hertil vorder indstefnte, Saa schal da om hereftter videre paatalis nermere udi sagen gaais hvis Ret er.
Jochum Kling hafde indstefnt Zacharias udi Wichene til betalning for 1/4 deel Ruug 3 march 4 s/chilling domb at lide til Schadisløs betalning med foraarsagede omKostning, \Noch Even Oxnes for 4 march 6 s/chilling och Anders Oxnæs for 1 march/
Zacharias i Wichene tilstoed det paastefnte Retmessig Schyldig at were, mens meente at vilde Korte med citanten, udi betalning, fordi hand tre gang har faret til tinge och widnet med hannem udi een Sag, hvilchet hand meente sig iche Schyldig uden betalning for sin tids forsømmelse
1705: 99
Kling derimod paastoed at hand hafde holdt dem fri med mad och driche och Self beKostet dem at frem føre baade til ting och fra,
De andre tvende indstefnte nemblig Even och Anders Oxnæs, møtte ochsaa i Retten och beKiente at Jochum Klings fordring var Ret, mens deris paastand for widnisbyrd, var den samme som Zacharias i Wichenes, at de derfor har iche betalt, Mens villet Korte med hannem i betalningen.
Afschiediget
Som de indstefnte trende mend nemblig Zacharias i Wichene for 3 march 4 s/chilling Even Oxnæs for 4 march 6 s/chilling och Anders Oxnæs for 1 march, alle tilstaar *Jochim Klings Sag och fordring at vere rigtig, och de samme Schyldig, Saa Kiendis och dømmis de hermed til at betale citanten samme sit Kraf inden fembten dage Schadisløs \hver/ med 2 march til Dato for wolte omKostning alt under namb och Exsecution eftter loven hvilchet om de med misbetalning inden forelagde tid forvolder, maa de da widere Svare och tache sig self for mere omkostning ved domb och Exsecution, och dersom de siunis Sig eftter deris formeening nogen ret adgang at hafve til Kling for deris til Kiende gifne prætention, da naar de ham derom loulig Søger och tiltaler, vederfaris dem da hvad Retten Kand medføre.
Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde Stefnt Peder Huse i Fedie fordi hand Schal hafve merchet een Smale i fra Joen Koper, derfor domb \och straf/ at lide som vedbørlig, eftterdi hand saaledis har tilegnet och tilmerchet sig andens gods, herom var til vidne stefnt Ole Stoberg, och Anne Kaaper,
Ingen af de indstefnte mødte eftter trende lydelige paaraabelser, ey heller nogen paa deris wegne alt schiønt de med tvende vidner nemblig Thomes Caaper och Mogens Stoberg loulig och betimelig har veret indstefnte, som lensmanden forKlarede.
1705: 99b
Fogden paastoed de alle motte foreleggis loulig Laugdag til neste ting under straf at møde och til sagen at Svare.
Afsagd
Peder i Huse och de andre indstefnte vidner foreleggis alle laugdag til neste ting at møde och til sagen och Stefnemaalet at Svare, alle under straf eftter Loven om de da udebliver paadet Sagen til een Endelig och Retmessig domb Kand befordris.
Fogden begierede af Laugrettet och Almuen it Sandferdigt widnisbyrd och forKlaring om dennem er widende, at noget Strande Vrag her udi Schibredit er forefalden det aar 1700 de da wille derom gifve deris sandferdige vidnisbyrd ved Eed, at hand derom it louligt tingsvidne dereftter Kand erlange. Hertil baade Laugrettet och Samptlig Almuen Svarede, at dennem iche var vitterligt at noget Strande vrag samme aar 1700, var falden, det {de} \Laugrettet/ gierne med deris Eed beKrefttede, hvoreftter fogden tingsvidne blef bevilget.
Noch frem Kom at læsis tvende bøxelsedler nemblig
16 Giertrud de Finis udgifne bøxelbrev til Knud Herløfsen paa 1 pund Smør udi dend Jord Kielen i Lindaas Schibrede, Dat/eret d/en 15. Junij 1701.
17 H/er/r Johan Madzens udgivne bøxelseddel til Michel Ols/en KnarWiigen paa 1/2 pund Smør och 1 pund fisch udi dend Jord Lerøen, Dat/erit 10. Sept/embris 1703.
Endelig før tinget blef endt, blef mellem fogden Schrifveren och eftternefnte Laugrettis och Eedsvorne mend nemblig først alle forhen antegnede och nu dette aars verende Laugrettismend, och foruden dem, Amun Berge, Mogns Hundven Knud Brudevold Rasmus Vedefiel, Johannes Famestad och Thomas Smørdal paa samtlige dette Schibredis Almues
1705: 100
Wegne, denne foreening och contract om tinghold hereftter /: eftter Høyædelbaarne H/er/r Stifttbefalingsmandens gifne resolution derom som \til/ dette ting for Almuen er bleven oplæst :/ Saaledis udi al mindelighed, med all Wilie och Wenschab for Retten Sluttet och indgaaet, At hver løbs leye her eftter Schal Svare erlegge och betale til de trende tingers Holdelse aarligen 20 schilling, 1/2 løb 10 schilling 1 pund 7 schill/ing och saaledis eftter Marchetals advenant, hvormed Almuen hereftter schal were aldelis fri for tingholds tilsigelse, tilsvar och bekostning, och schall samme tingholdspenge betalis aarligen halfparten til Sommerstingene och den anden halve part til Høstetingene, men for dette aars resterende Høsteting, blifver de tingholdere, som nu \dette/ tinget har holdet och bekostet gandsche fri, och de øfrige af Almuen betaler dette tilstundende høstetings hold, hver løb ichun 10 schill/ing 1/2 løb 5 Schill/ng och 1 pund 3 Schill/ing, marchetal eftter advenant, och at dette Saaledis er Sluttet och indgaaet bevidner och tilstaar for benefnte Laugrette och Sorne mend tillige med fogden och Schriveren.
Fogden begierede endelig tingsvidne om dend Jord Søre Fieldsbø,
Som ligger aldeelis øde och under fæfoed, och ingen Eyere
dertil vidis eller opspørgis Kand; herom Laugrettet och tilstedeverende
Almuen paa deris Eed forKlarede, at denne Jord er ike allene nu aldeelis
øde, mens hafver ligget som de Kand mindis vel i 30 aar øde,
och wiste ingen af dem hvem nu er eyere til samme Jord.
Anno 1705 d/en 13. och 14. Julij Er Almindeligt Sommers Schatte och Sageting Sampt Waabenting holden paa Aschelands tingsted udi Radø Schibrede nerverende Kongl/ig Maj/este/ts Vice foged S/igneu/r Søfren Glad med bøyde lensmanden Rasmus Sæbø och Laugrettismend, Peder Wetaas, Endre Wetaas, Magne Nødtvet, Johannes Manger, Mogns Giere, Ole Miøs, Johannes Bircheland och Johannes Qvidsteen.
1705: 100b
Da eftterat Retten af fogden var sat och Almuen formanet til Eedruelighed fred och Schichelighed medens Retten och tinget varede, blef først her for Retten læst, alle de Konge breve och høye befalninger, Som forhen ere special/iter antegnede och til foregaaende Sommersting læste. Dernest blef læst andre breve som frem Kom,
1 Maren S/a/l/ig/ Peder Buschis udgifne bøxelseddel till Mogns Nielsen Tougle, paa 1/2 løb Smør udi dend gaard Toule i Radø Schibred Dat/eret Oenæs d/en 16. Decemb/ris 1704.
2 Mag/ister Niels Smidts ved Peder Hofman udgifne bøxel Seddel til Knud Nielsen paa 3 1/2 Schilling Jord udi den gaard Indre Helle Dat/eret Sandviig d/en 11. Martij 1704.
3 Chatrine S/a/l/ig/ Peder Lems udgifne bøxelseddel til Johannes Olsen paa 1/2 pund Smørs leye udi den Jord Qvalem udi Radø Schibrede Dat/eret Berg/en d/en 23. febr/uarij 1705.
4 Commissar/ij Valqvar Riisbrechs udgivne bøxelseddel till Simen Olufs/en paa 1/2 pund Smør 1 qvarter och 4 Kander Malt udi dend gaard Waagenæs Dat/eret Berg/en d/en 17. Apr/il 1701.
5 Cathrine S/a/l/ig/ Peder Lems udgivne bøxelseddel til Mogns Mognsen paa 1 pund Smørs leye udi den gaard Bøe udi Radø Schibrede, Dat/eret Mielde d/en 12. Novemb/ris 1702.
6 Magister Ole Storms udgifne Bøxelseddel til Gundmun Jacobs/en Sætre paa 12 march Smør och 6 Kander \Havre/ Malt udi dend Jord Sætre i Radø Schibred, Dat/eret Berg/en d/en 16 April 1703.
7 Madame Maria Riisbrech S/a/l/ig/ van Hattens udgivne bøxel til Peder Laersen paa 4 1/2 Schillings leye bugilt udi den Jord Ulvatten Dat/eret Iden d/en 3. Febr/uarij 1705.
8 Mag/ister Anders Bruns udgifne bøxelseddel til Joen Olsen paa 4 Schill/ing Smør {och 1/4 deel tynde malt} udi dend Jord Waxtoule Dat/eret Berg/en d/en 2. Martij 1703.
9 Chatrine S/a/l/ig/ Peder Lems udgifne bøxelseddel til Mogns Olsen Bø paa 4 Schilling Jord udi den gaard Bøe udi Radø Schibrede Dat/eret Berg/en d/en 19. Decemb/ris 1704.
Hernest bleve Sagerne paaRaabte, och først foretaget
Fogdens Sag mod Søgni Olsdatter och Ole Sæbdal eftter Seeniste afSchied och opsettelse d/en 23. Januar/ij nestleden paa Fladøen, och møtte nu Lensmanden Rasmus Søbø med de instefnte widner Som Søgnis foster med ham besigtede nemblig Endre Qvame, Hans Qvame, Steffen Sæbø och Brite Indre Sæbø, men Marte Sæbø var Siug och Kunde derfor iche møde.
1705: 101
Som alle forKlarede ved deris Eed at de besigtede Søgnis foster wel, før det blev Jordet, och at de iche Kunde See eller befinde at det var Schamferet paa nogen lem eller \ved/ nogen handgribelig gierning at vere omKommet, Saasom det Saag vel och heelt ud i alle maader.
Søgni Olsdatter och Ole Sæbdal vare ochsaa udi egne personer for Retten, da blef Endelig udi denne sag Saaledis dømbt och afsagd.
J Hvor wel Søgnj Olsdatter haver fød og er forløst med Sit Foster avlet med dend Egtemand Ole Sæbdal, da hun Var alleene, og uden andre Hoswærende Menniskers middel og tilhielp, hun og eftter egen Bekiendelse tilforn iche hafver Aabenbaret for Nogen, at hun war frugtsommelig, Som hun siger at Wære skied af skam og frygt, Saa dog, Eftterdj Søgnj Olsdatter, Er Jt Bare ungt Mennische, der nu første gang er tillochet og forført til Saadan Løsagtighed af Ole Sæbdal, Saa har hun og weret gandsche u-Kyndig og U-forstandig udj Saadane Barnefødsels Nød og tilstand, Som af hendis Bekiendelse, Noeksom Kand Erfaris, Særlig, haver og ingen Mennische eftter alle widners forchlaring, Veret med hende widende, Eller haftt nogen Kundschab, om Saadan hendis tilstand, der hende Som Een u-forstandig i Saadanne Sager Kunde gaa til Haande og hielp, og Raadføre til det Beste, det Befindis og iche, at hun haver forsetlige willet føde udj Løndom, og dølge denne hendis Barnefødsel, Efttersom hun iche, haver Søgt Nogen afweye, Eller Eenlige Steder, Enten udj Skov, March, eller udhuuse fra andre folchis Nerwerelse, Mens mere, da Svagheden og fødsels Nøden Sig hende tilnermede, Søgt det meste publiq Sted paa gaarden, Som Var alle Folchenis daglig Stue, hvor alle gich ud og ind \Saa/ og hendis Sedwanlige Seng og Leye sted, Hvor fødsels tiden hende Saa pludselig er paafalden og ofverkommen, Just udj dend time, da de andre gaards folch Vare iche tilstede Mens ude, og haver haftt med derris Stigen (stiing) at Bestille, hun har og wæret Baade før og siden Saa meget og hefttig Svag, at hun udj ingen deel har *Megtet (magtet?) eller Sandzet at Redde Sig self j Nogen maade, dog haver hun eftter forløsningen med Jt dødfød Barn :[: Som eftter Besigtelse er Befunden over alt Reent med Een god Coleur, uden ald meen, U-schamferet, alle Lemmer u-schad og u-Brute, Saa der af ingen
1705: 101b
Handgribeligheds gierning til dets død har Kundet forNemmis :] Saa Snart hun Kom til nogen Kreftter og Sandz igien, det Aabenbaret og frembwiist, for de da tilStedeverende folch, som acterne forchlarer,
Thj, Kand Jeg hende iche ansee, for at have forsetlig willet føde udj Løndom; og fordult dette hendis foster, Mens meere tilRegne hendis Ungdoms wanwittighed og u-forstand, denne hendis Stiltiendhed, med hendis frugtsommelighed, Hvorfor hun og frj kiendis denne Sinde for Fogdens tiltale og J Rettesettelse paa hendis Liv, Mens j dend Sted, dømmis eftter Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 Art/icul at Bøde till Kongen hendis 12 Lod Sølv, og Stande Aabenbare skriftt, Men Ole Sæbdal, som eftter egen Bekiendelse, udj Sin Egtestand, dette unge Mennische, saaledis til Løsagtighed har forlochet og forført, Dømmis derfor, eftter Lovens 6de Bogs 13 Cap/itul 25de Art/icul først, at Straffis paa Sit Goedz og midler, eftter yderste Efne og formue, Saa og, derforuden, at Stande Aabenbare skriftt, og advaris disse Begge personer her eftter, at fly og Entholde Sig fra hin andens Omgiengelse, til widere Synd og forargelse at afverge og Forekomme, denne Sags forwolte omKostninger betaler Søgni Olsdatter med 1 Rixdaler och Ole Sæbdal med 2 Rixdaler alt under namb och Exsecution eftter Lowen.
Jacob Jensen Lemviig hafde Stefnt Førrige Sorenschriver Christian Aboe och hans Kieriste Elsebe Abois, domb at lide til Schadisløs at indfri och betale deris til hannem udgifne obligation \ paa Capit/al 44 Rixdlr / der om Niels Sæbøe paa Jacob Lemviigs wegne møtte for Retten och fremblagde først een Schrifttlig Kaldseddel Som blef læst. Dernest obligationen hvoreftter betalningen fordredis Som och blev læst.
Paa Abois wegne møtte hans Kieriste Elsebe Aboe Som tilstoed gielden eftter obligationen, i alle maader Retmessig och rigtig at were, nemblig Capital 44 Rixdlr med Renter af de 40 siden obligationens Datum.
1705: 102
Afsagd
Som S/igneu/r Abois Kieriste i egen person her for Retten tilstaar citantens paastefnte Kraf eftter obligationen rigtig och retmessig at were, och ingen giensigelse derimod haver, Saa tildømmis S/igneu/r Christian Aboe och hans Kieriste, Som denne obligation begge tillige har undertegnet, Samme Schadisløs at indfri och betale til citanten med Capital 44 Rixdaler, och paaløbende Renter eftter forschrivelsen intil betalning Schier, med forvolte omKostning til Dato 4 march alt under namb och Exsecution eftter loven.
Dend Sag mellem Brite Brattaule och Søneve Nambtwet, for Slagsmaal, Som nestleden høsteting var for, och til nu opsat formedelst vidnernis Schyld, forKlarede Lensmanden tillige med fogdens Sambtyche mellem parterne at være foreenet och derfor ophevet.
Michel Bøe Hafde Stefnt Anne Nordbø, eftter førrige tiltale och seeniste afsigt til Høstetinget nestleden aar 1704 angaaende dend Schammelige beschyldning.
Michel Bø møtte udi egen person for Retten, och refererede sig til seeniste afsigt, Saavelsom Mogns Hansens giorte forKlaring och widnisbyrd, och begierede nu først Anne Nordbøis Svar til sagen at fornemme.
Anne Nordbø møtte personlig for Retten och Self tilstoed at deris Strid Kom først om det for nær Slagne græs, hun tilstoed och at Michel Bøe bød hende samme høe igien, Saasom det war Schied med uwilie werch, mens hun vilde iche tage det igien, ellers beKiente hun och Self for Retten, at hun samme tid Sagde till Michel Bøe, du haver ord for at du hafver ligget paa Jens Lam Sit tag, mens widere vilde hun iche tilstaa til hannem at hafve sagt eller hannem beschyldt;
Mogns Hansen møtte och endnu i egen person for Retten, och tilstoed Sin førrige bekiendelse Sandferdig at vere, Som hand til høstetinget nestleden, hafver forKlaret, derpaa hand och gierne bød sin corporlig Eed at giøre for Retten.
1705: 102b
Derpaa, Som eftter det \ene/ førte widne och giorde forKlaring havis vis formodning, at Ane Nordbøe maa vere Schyldig udi denne Schammelige beschyldning och tilleg mod Michel Bø, som hun Self til deels ved gaar, mens vil iche tilfulde beKiende Ti er hende eftter lovens anledning udi 1 bog 14 Cap/itul 6 art/icul af Retten paalagd benegtelsens eed at giøre, at hun Michel Bøe denne grove beschyldning iche haver tillagd eller tilsagd.
Derpaa hun for Retten frembstoed och anhørde først Eden lydelig oplæsis, och dereftter bøed sig at wille giøre eeden Saaledis som foreschrevet staar, hvilchet gandsche laugrettet bad for guds Schyld, hende iche motte tilladis saa formastelig och forstochelig at giøre, Saasom det ey andet Kunde vere, end, hun motte giøre meeneed och dog af hendis egen bekiendelse Kunde nochsom fornemmis at hund udi denne beschyldning motte være Schyldig hvilchen Almuens och Laugrettes begiering, for at befri hendis Siæl fra Satans *Striche, blef anseet, och blev hende eeden iche tillat mens er dog endelig udi Sagen Saaledis dømbt och afsagd.
Efttersom af det eene vidnisbyrds Mogns Hansens giorte forKlaring, Saavelsom Anne Nordbøis egen bekiendelse fornemmis at deris ord och tilstand om denne beschyldning, Stemmer saavit ofvereens, at Anne har foreKast och beschylt Michel Bø for, at have ligget paa Jens Lams tag; mens nermere vill hun iche bekiende, at have Sagd disse ord at hand Schulle have baarret sig der ind igienne/m Som widnet Mogns Hansen dog beKiender af hende at have hørt, da som Laugrettet och tilstede verende Almue alle berettede at der for nogen tid Siden, war Saadant passeret hos *hos Jens Lam, at nogle Slemme Mennischer hafde veret paa hans tag och baaret sig der ind
1705: 103
Som bemelte Jens Lam paa Predichestolen hafde ladet afliuse och tilkiendegive. Ti haver dog Anne Nordbø, wed de ord och tilleg mod Michel Bø saavit af hende Self er bekient hannem derved nochsom Søgt at beschiemme och for utilbørlig Sag at beschylde, och bringe udi it Slemt och foragteligt ord, Som hun hannem udi ingen deel Kand gotgiøre eller beviise
Ti dømmis hun derfor til at giøre Michel Bø her for Retten offentlig erchlering och afbedelse, med bekiendelse at hun imod hannem har talt uret, och intet ont eller utilbørligt om hannem i nogen maade veed at Sige, Saa bør och disse utilbørlige ord och tilleg, iche Komme Michel Bø hereftter til nogen forKleinelse paa hans ærlige nafn och rygte i nogen maade, Mens Anne Nordbø eller hendis mand, bør for denne forseelse och hendis utidige tilleg, betale Michel Bø i Schadegield och omKostning for denne sag in allis 9 march dansche, alt under namb och Exsecution eftter Loven, och tilRaadis Anne Bø hereftter at entholde sig fra at wære saa let løbende med hendis mund Saafrembt hun ey til anden och høyere straf vil were anseet.
Hernest blef med LaugRettet och tilsteværende ældste mend af Almuen foruden Laugrettet, nemblig Joen Sylte, Mogns Helle, Niels Helle Halvor Sæbø, Jacob Wilanger Knud Manger och Magne Qvame, denne foreening och contract paa Samptlige Almuens wegne Saaledis Sluttet och udi all wenlighed indgaaet, om tingholdene hereftter, eftter Stifttamptmandens for oplæste ordre och resolution, nemblig dette Schibredis almue Schal hereftter betale aarlig til tingholdet af hver løbs leye, ligesom contracten med Lindaas Schibreds Almue sluttet er, hvilchen forhen udi Protocollen
1705: 103b
indførte contract for denne almue lydelig blef oplæst, och dereftter dend samme, ligeledis her Sambtycht och Sluttet, af alt Laugrettet och de ofvenbenefnte gamble mend paa samptlige almuens wegne, hvorimod ingen fantis gienstridig, uden allene Johannes Hougland, Som var noget ustyrig och beschencht, och derfor blev denne hans Selfraadige ulyd denne gang u-agtet.
Dette bevidner och tilstaar vi Samptlig ofven Schrefne Laugrettis och Eedsvorne mend tillige med fogden och Sorenschriveren.
Sorenschriveren S/igneu/r Christian Aboe Hafde indstefnt welbyrd frue Maria Lilienschiold paa Sletten til Schadisløs betalning domb at lide for hvis (det som) \hand/ citanten eftter beviiser hos hende haver at fordre, herom Abois Kieriste fremstoed i Retten, och frem lagde først een Seddel under det naun Lilienschiold Dat/eret d/en 23. Julij Anno 85 \paa/ Rixdlr, 20, assigneret til hans Kieriste at betalis noch een anden revers paa 6 Schill/ings papier given af Sønnen Peder Lilienschiold paa 14 Rixdaler, hvorfor it Speyel er til pant sat er saa tilsammen som fordris Capital 34 Rixdlr noch fordrede hun Rente for samme in allis 21 Rixdlr 3 march 9 s/chilling Som hun paastoed at nyde Schadisløs dom paa
Welb/yrdige frue Lilienschiolds møtte iche ey heller nogen paa hendis vegne.
Stefnevidnerne Mogns Giere och Mogns Ydstebøe forKlarede, at de hende om denne Sag loulig til dette ting haver indstefnt.
Afschiediget
Eftterdi Welbyrdige frue Maria Lilienschiolds om denne sag til dette ting loulig er instefnt och dog iche møder eller lader Svare for sig til sagen Saa foreleggis hendis velbyrd/ige Laugdag eftter Loven til neste ting til hvilchen tid hun bør møde och Svare til Sagen och Stefnemaalet, Saafrembt da ey Schal Kiendis och dømmis eftter de beviisligheder Som af citanten er i Rette lagde.
1705: 104
Michel Rasmus/en och hans Søn Rasmus Michels/en af Marøen brugende hver udi samme Jord 1 pund och 6 march Smør, tilsammen beggis brug 2 pund och 12 march Smørs leye Som dend Welagtige mand H/er/r Christopher Gaarmand er eyer for, fremstoede for Retten och beKlagede hvorledis deris huse med all deris lille middel af løsøre och huusgeraad med Høe Korn och lefnets middel af ædende varer, altsammen wed een ulychelig och Schadelig ildebrand, af uforvarendis vaadewerch for dennem er fortært och op brent nu nestleden fastetid, da de vare ude om deris brød wed fischerie at vinde, untagen deris Creature, som med nød da blef ud sluppen paa marchen och bierget, mens dog siden formedelst deris høe, foer och føde til Creaturernis fremfoster var op brent, døede och forgich de dog mestendeels, Saa disse fattige folch derudofver ere geraadne udi stoer fattigdom och udarmelse, derom de nu ere it rigtig tingsvidne begierende, da som Laugrettet och tilstede verende Almue, med disse fattige mend Sandede och bekiente vel vitterligt at vere ved deris Sandheds eed, at det sig saaledis i sandhed forholt, och disse tvende mend af Marøen, denne Schadelige ildswaade saaledis var ofvergangen, Kunde dennem det begierte tingsvidne derom iche vegris mens att Saaledis Sig i sandhed forholder och passeret er attesteris af Retten, under voris Signeter.
Endelig begierede fogden tingsvidne om nogen af almuen eller Laugrettet var vidende at noget Strandevrag her udi Schibredet var falden eller hendet det aar 1700, de da derom vilde gifve deris Sandferdige vidnisbyrd och bekiendelse. Herom Samptlige Almue och Laugrettet som tilstede var Svarede at dennem iche var vitterligt, at noget strandit gods eller wrag det aar, ey heller siden den tid udi dette Schibred er falden, det de med deris eed beKrefttede, hvoreftter det begierte tingsvidne ey Kunde vegris at Stedis.
Noch læst Madam Mariæ van Hattens udgifne bøxelseddel til Johannes Arnes/en paa 1/2 løb Smør i den gaard Tveiten i Radø Schibred Dat/eret Iden d/en 9. Aug/ustij 1704.
Noch H/er/r Michel SvartKoppis givne bøxelseddel til Knud Velloms/en paa 5 Schill/ing och 1/2 Hvit (dansk og norsk mynt) bugilt i N/ordre Solem (Nordre Solend i Manger sokn, Radøy sk.r.) Dat/eret Manger d/en 9 febr/uar 1705.
1705: 104b
Anno 1705 d/en 16. och 17. Julij er Almindeligt Sommers- Schatte- Sage
och Waabenting holden paa Qvame tingsted udi Allenfits Schibrede, Med tilsteverende
Almue, nerverende Kongl/ig Maj/este/ts bestalter Vice foged S/igneu/r Søfred
Glad med Bøyde lensmanden *Elleve Mundal och Laugrettismend, Laurids
Lechnæs, Ole Mitgaren, Ole Hanisdal, Ole Klevdal Mattias Hosdal,
Niels Elsaas, Niels Store Oxe och udi Jacob Tofttingis Sted Ole Watne.
Da eftterat Retten af fogden var sat blef almuen formanet til Eedruelighed fred och Schichelighed medens Retten och tinget varede.
Dernest blef och her læst alle de Konge breve och høye befalninger Som forhen til disse Sommerting ere læste och Specifice anførte deretter andre brefve som fremKom at læsis, Saasom.
1 Kirsten Jonædatters S/a/l/ig/ Borgemester Laers Søfrensens udgivne bøxelseddel til Laers Nielsen paa 18 march Smør och 9 Kander {malt} \Korn/, udi dend gaard Sætre i Allenfits Schibrede Dat/eret Berg/en d/en 5. Jan/uarij 1705.
2 Anders Seimbs forpantningsbrev til Tollev Mundal udgiven paa 1 qvern 1 beslagen Kiste, 3 Kiør och 1 Stor Kiedel Alt Sat for 26 Rixdlr 1 march 4 s/chilling penge til løsning Dat/eret Berg/en d/en 12. Julij 1705.
Bøyde Lensmanden *Elleve Mundal loed for Retten tingliuse Sin odelsløsningsret til Nedre Mundal, Som hand agtede med guds hielp igien til sig at indløse och iche wilde derudi tabe sin Rett til nogen anden hvorfor hand dette nu offentlig tilkiendegav tillige med Sin pengemangels forfald denne Sinde.
Hernest blef sagerne foretagen och paaraabte, och frem Kom da først.
Ole Oderaas, som til fornyelse her for Retten hafde indstefnt een Laugtingsdom passeret til Laugtings Retten udi Bergen d/en 23. Junij 1702 udsted af den tid verend Vice Laugmand Hans Blix, mellem hannem och hans qvinde paa dend eene och Søneve Oxe Sampt Sorenschriveren S/igneu/r Christ/ian Aboe paa den anden side, hvorom benefnte Søneve Oxe, Som eftter Samme anseelige domb, iche endnu sin tildømbte bøder och Straf hafde betalt, var til vedermele Stefnt.
Ole Oderaas møtte personlig for Retten, och i Rette lagde forbenefnte Laugtingsdomb in originali.
Søneve Oxe Mødte iche, ey heller nogen paa hendis wegne
Lensmanden forKlarede at Søneve Oxe iche var stefnt til dette ting, fordi Ole Oderaas begierede det for seent, nemblig iche fult 14 dage før tingets berammelse.
1705: 105
Afschiediget
Ole Oderaas bør Stefne Syneve Oxe loulig hertil med 14 dagis warsel til neste ting, Saa Schal hannem da vederfaris hvis Ret er.
Welbyrd fru Maria S/a/l/ig/ Amptmand Lilienschiolds hafde til dette ting indstefnt *Abet (Abel), Sebiøn och Gullach Feste eftter førrige tiltale til nestleden Høsteting paa Ascheland tingsted, hvor tvende vidner er afhørt, men de Feste mend da forschiøde sig til deris werneting her paa Schibredet och begierde Niels Pletten Som nu mødte paa fruens vegne domb ofver de Feste mend til Schadisløs betalning for dend gamble hest, Som iche duede mere, eftterat de Feste mend hafde Kiørt med dend.
De indstefnte Feste mend møtte Sebiøn och Gullach och Svarede tillige med paa Abels vegne, at de eftterat de hafde laant hesten af Kobro och hand givet dem forlov at Kiøre med dend, brugte de dend ichun tvende gange och Kiørte omtrent it half Snes Smaa læs hø med dend hver dag, och som hand var saa udgammel och uduelig *brugdte de dend iche meere, mens leverte dend igien hen samme sted som de toge den, och de saag iche hand Schade da mere end da de anammede dend, och hesten levede mod 14 dage, eftter at de hafde brugt dend, Som Niels Pletten Self forKlarede och iche Kunde modsige ellers hafde de paa Sletten Self alle brugt och ud Kiørt denne gamble hest med deris loe at in Kiøre, at de Feste mend formeente hesten baade formedelst Sin Store alder, och deris eget Slæb och brug paa Sletten, alt var ud Kiørt och til intet, *for (før) de den fich, och eftterdi hesten och levede Saa lenge eftter at \de/ den hafde Sluppet, Och de iche brugte den uden forlov, eller ofver tilbørlighed, formeente de sig iche være pligtig, at Svare til denne udlevede hest, Saasom dennem langt mindre Kand beviisis at de har Kiørt den ihiel, eller tilføyet den nogen Schade.
Afsagd
Som de indstefnte widner Mogns Ydstebøe och Mogns Giere haver forKlaret at denne hest war gammel och udleved ofver 16 aar, och iche Kand beviisis de mend af Fæste ofver, at de dend fra Sig hafver Sluppen enten blodig eller ilde medfaren, mens hesten endnu levet mange dage eftter at de dend hafde brugt, som alt var med minde och forlov, de mend paa Sletten hafver och self samme aars tid, drefvet och Slæbet med samme hest mere end de Feste mend, Da Som denne hest nu var saa udgammel, Kunde den iche tiene mere, och Kunde saa vel død af alder och andre tilfelde, som af maadeligt brug, hvorfor som de mend af Fæste iche er
1705: 105b
ofverbeviist at hafve handlet noget utilbørligt med denne gamble hest, Saa frikiendis de aldeelis for denne fruens tiltale och hestens videre tilsvar.
Didrich Hynechen Gastgeber udi Brude Knappen hafde paa Sin wermoder Christinæ S/a/l/ig/ Morten Langis vegne indstefnt Ole Tveten for gield 7 Rixdaler, som be/mel/te Ole for 14 aar siden af S/a/l/ig/ Morten Lange er bleven laant i Reede penge, hvorpaa hand nu begierede domb til Schadisløs betalning och møtte herom personlig udi Rette, Diderich Hynechen Self.
Ole Tveiten møtte iligemaade personlig och negted ey loulig Stefnt at vere, negtede och iche at hand io har faaet pengene och Sat Sin hand for 7 Rixdlr udi S/a/l/ig/ Morten Langis bog, for saa lang tid siden men hand forKlarede Siden at hafve betalt \til/ Morten Lange penge 4 Rixdlr, och fich da igien een half tynde Korn for 5 1/2 march, Saa hand rettelig er schyldig endnu 3 Rixdlr 5 march 8 s/chilling.
Retten tilspurde Ole Tveiten, Om hand Kunde med eed beKreftte at hand de 4 Rixdaler har betalt paa Sin Schyld til S/a/l/ig/ Morten Lange dertil hand Svarede io, hvorpaa hannem och eeden blev forelagd, och først lydelig oplæst, derpaa hand da med opragte fingre aflagde sin eed at hand de 4 Rixdaler til S/a/l/ig/ Morten Lange betalt haver, och er intet mere Schyldig end de 3 Rixdaler 5 march 8 s/chilling.
Diderich Hynechen paastoed at nyde renter af sine fordrende penge nemblig de 3 Rixdlr 5 march 8 s/chilling, siden den tid de ware udlaante, eftterdi de ware laant ud {det} mest i Rede penge derimod Ole Tveiten formeente at blive for Renten fri.
Parterne hafde iche mere paa begge Sider at fremføre, uden begierede domb.
Afsagd
Som Ole Tveit tilstaar Schylden, Som nu Paa Christine S/a/l/ig/ Morten Langis wegne fordris Saavit Retmessig at vere, at dend af begyndelsen var 7 Rixdaler, mens hand nu med Sin Eed forKlaret derpaa at hafve betalt saameget, at ichun rester 3 Rixdlr 5 march 8 s/chilling Saa tildømmis Ole Tweiten Samme resterende 3 Rixdaler 5 march 8 s/chilling til citanten paa Sin vermoders wegne at betale fuldKommen, med Sine renter til 5 pro cento beregnet fra den tid Ole Tveit pengene bekom, Som citanten med S/a/l/ig/ Morten Langis bog bør beviise, och det Schadisløs med 3 1/2 march til Dato forvolte omKostning alt under namb och Exsecution eftter Loven.
1705: 106
Brite Christiansdatter paa Mognstad hafde Stefnt til dette ting Anders Seimb til Schadisløs betalning domb at lide for 8 Rixdaler Laante penge, Som hun for 6 aar Siden hannem laant haver i Reede penge, och hand samme tid lovede at fly hende een tynde Kiedel i pant Som hun dog alt Siden iche har Kundet bekomme.
Paa bemelte Britis vegne møtte hendis broder *Hovor Mognstad i Rette och begeerede om det paastefnte een Schadisløs dom med forvolte omKostninger.
Paa Anders Seimbs wegne møtte Ole Tweiten i Rette och tilstoed paa Andersis wegne de paastefnte 8 Rixdaler til Brite retmessig Schyldig at wære, som hand och sagde Anders gierne wil betale, naar hand bliver Krafd med vidne,
Hover Mognstad derimod paastoed domb paa Capitalen med tilbørlige renter Siden hand pengene beKom Som nu er for 6 aar, Saavelsom forvolte omKostninger.
Afsagd
Anders Seimb bør, efttersom hand ved sin fuldmegtig ingen giensigelse haver med Kravet, de paastefnte 8 Rixdaler Schadisløs til Brite Christensdatter at betale med 6 aars Rente siden hand pengene bekom Som beløber 2 Rixdaler 2 march 6 s/chilling, Saaoch udi forvolte omKostning til dato med denne dombs løsning in allis 1 Rixdlr 8 s/chilling tillsammen Capital Rente och omKostninger 11 Rixdaler 2 march 14 s/chilling alt \inden 15 dage/ under namb och Exsecution eftter Loven.
Herman Møller Kiøbmand udi Bergen Hafde Stefnt Anders Semb for gield laandte rede penge 10 Rixdaler, derom Schadisløs domb at lide til betalning och møtte Paa citantens wegne Jacob Herslev och Eschede endelig nambs domb derpaa
Anders Semb møtte iche eftter lydelig paaraabelse ey heller nogen paa hans wegne.
Stefnevidnerne Elleve Mundal och Ole Oderaas fremstoede och afhiemblede at Anders Seimb ved dem om denne sag loulig var Stefnt.
Afsagd
Anders Seim foreleggis Laugdag til neste ting om denne sag at møde och Svare citanten, Saa frembt, hand da ey vil lide straf och domb eftter Lovens følge om det paastefnte.
1705: 106b
Michel Jansen Hafde Stefnt Mons/ieu/r Witter Fendrich ved det Bergenhusische Regiment, Saavelsom Jan Christophersen til betalning for hvis (det som) de hannem rester for een afKiøbt Noet, nemblig Fendrichen 2 Rixdlr och Jan Christophersen for 5 Rixdaler, derom Jacob Herslov eftter fuldmagt af citanten fremb lagde Schrifttlig Stefnemaal som blef læst.
Jan Christophersen mødte personlig och forKlarede at hand allerede har tilfrids Stillet citanten det Jacob Herslov och tilstoed Saa at were.
Fendrich Witter møtte och personlig och negtede iche at citanten endnu rester hos hannem 2 Rixdaler paa Kiøbet, mens hand sagde de vare saaledis forligte ved Kiøbet, at der Schulde være brisling bolche i noeten, som der iche er, hvorfor hand meener \Sig/ iche pligtig at betale de resterende 2 Rixdaler;
Fendrichen blef tilspurt hvormed han Kunde beviise at de vare ved Kiøbet forligte om brislingsbolcher och hvorfor hand da har betalt de 8 Rixdaler, och iche efttersaag Noeten da hand dend anammede dertil hand Svarede at der var ingen vidnisbyrd hos om denne forliig, och Noeten anammede de fra citanten paa parol.
Afschiediget
Som de paastefnte resterende 2 Rixdaler af Mons/ieu/r fendrich Witter iche benegtis, at hand io samme endnu paa Kiøbet for Noeten Schyldig er Saa Kand iche nu anseeis dend undschyldning om, at der Schulde wæret brisling bolcher udi den eftter forligelsen, som her iche beviisis, men som Mons/ieu/r Witter uden saadan disput haver betalt den Største Summa och modtaget Noeten och den nu saa lang tid nemblig omtrent 2 aar haftt och beholt, Saa bør hand och betale til citanten de resterende 2 Rixdaler och for sin part udi omKost/ning 1 Rixort, inden fembten dage under adfer eftter Loven.
Fogden hafde indstefnt Anders Seimb och Brite Christiansdatter formedelst een Kiedel, Som bemelte Brite Schulle have taget til pant for 8 Rixdlr fra Anders Seim, mod Andersis vilie, hvilchen Kiedel ved lens-
1705: 107
manden til Rettens udgang mellem parterne har veret giort arest paa, ti war Anders Seimb och stefnt at *fore (føre) samme Kiedel hid til tinget, efttersom hand dend igien fra Hans Hopland Schal anammet, hafde och Stefnt Hans Hopland til vedermele till endelig domb, i sagen.
Anders Seimb møtte iche ey heller nogen paa hans vegne
Paa Hans Hoplands wegne møtte Laers Hopland som sagde at Hans Hopland hafver eftter fogdens ordre levert Kiedelen til Anders Seimb;
Lensmanden forKlarede at hafve loulig stefnt Anders Seim och hafde Ole Oderaas med Sig da hand Stefnte.
Brite Christiansdatter var tilstede, och om hende forKlarede Laugrettet och Almuen at hun iche er wel forvaret i hovedet, men er, och lang tid har veret een Schrøbelig qvinde och meget Svag i hofvedet, hvorfor hun och for nogle aar Siden har mott forlade \sit/ Jordebrug och lever nu i gandsche fattig och Slet tilstand.
Fogden paastoed at Anders Seimb motte foreleggis at møde til neste ting under Straf eftter Loven.
Endelig forKlarede Brite at Anders Seimb hafde laant hos hende reede penge 8 Rixdaler, som hun fich for Sin Jords afstaaelse, och derfor hafde Anders Seimb lovet hende denne Kiedel til pant til hun fich sine penge ti meente hun at hafve ret til den Kiedel at tage dend til Sig.
Afschiediget
Anders Seim och Hans Hopland bør møde om denne sag til neste ting under Straf eftter Loven, at Svare til sagen och fogdens prætentioner, til een Endelig domb om denne Kiedels Anammelse, Saa vitt retten Kand medføre.
Bøyde lensmand Elleve Mundal Hafde Stefnt Niels Kiednes for utilbørlige Schieldsord mod hannem øvet, Uden all aarsage, da hand Søgte hannem for 2 Rixdaler laante penge paa Aase Olsdatters wegne, derfor at lide tilbørlig domb och straf eftter loven, herom var och til widne stefnt Ole Klefdal Mattias Hosdal och Johannes Klefdal.
Niels Kiednæs møtte personlig i Retten och negtede iche at hand io loulig war Stefnt.
De indstefnte vidner møtte alle, och forKlarede at de vare hos paa Kiednæs da lensmanden fordrede enten de 2 Rixdlr penge paa Aasis wegne eller och hendis udleg, Som paa Schifttet eftter hans qvinde blev udlagd, hvilchet
1705: 107b
Niels Kiednæs iche wilde da betale eller Sleppe udlegget, hvorudofver de Komme først i ord Sammen och Endelig beschylte Niels Kiednæs lensmannen for 1 *ox (øx) och 4 march i penge paa dend maade som Lensmanden Schulle Staalet dette fra hannem, dette erbød widnerne at aflegge deris eed paa.
Niels Kiednes negtede iche men bekiente Self f/or <Retten> at hand Saaledis hafde tiltalt och beschylt Lensmanden for dend *øx och den Slette daler penge, Som Lensmanden Schulle indeholdet af hans S/a/l/ig/ qvindis Løn, da hun tiente hannem Som nu er mange aar siden;
Lensmanden herimod Svarede och benegtede at hand iche hafver indeholdet denne Sl/ette daler, men erbød sin Eed at hand samme har betalt,
Om øxen forKlarede Niels Kiednæs at Lensmanden hafde for hannem udtaget een øx udi GierWiigen och da Niels Kom til Lensmanden laag der 2 øxer under bordet, nemblig denne, som hand hafde udtaget i GierWiigen och een anden mindre hos, da bad Lensmanden hannem tage Sin øxe, och saa tog hand den minste, i steden for den rette øx, och saaledis forKlarede Sin Beschyldning for øxen eftterdi hand iche fich den Rette.
Lensmanden herimod forKlarede at hand iche forholte hannem Sin øx langt mindre hafde Staalet dend, mens dette war Nielsis egen Schyld, om hand iche tog den Rette øx, som dog Kunde vere liden forSchiel paa.
Lensmanden forKlarede med eed och opragte fingre at hand dend forommelte Slette dlr løn har betalt. Sette och endelig i Rette at Niels Kiedenæs burde dømmis eftter loven til at blifve een løgnere och bøde sine tre march, sampt betale hannem sin omKostning igien Schadisløs.
Endelig bad Niels Kiednes inderlig baad (både) Retten saavelsom Lensmanden om forladelse for denne Sin grove forseelse, och begierede naade, heller end Ret, ti han nu befant at hand hafde veret ubesindig, och beschylt Lensmanden usandferdigen och uret, hvorpaa Laugrettet endelig med forbøn formaade Lensmanden til at tilgive och eftterlade Niels Kiednæs denne sin forseelse, hvortil hand Sig lod beveege mens
1705: 108
paastoed fast een tilbørlig erchlering om omKostningen igien, derpaa Erchlerede Niels Kiednæs Lensmanden for Retten i alle tilbørlige maader, for een ærlig mand, och bekiente at hand hafde talt ilde och løgnagtig beschylt hannem, bad om forladelse och lovede aldrig mere at begegne enten hannem eller andre saaledis derpaa hand Kyste paa haanden och gav Lensmanden for Retten derpaa er
Afschiediget
Som Lensmanden nu har efttergifvet Niels Kiednes denne forseelse, paa hans inderlige bøn Saa forbliver det derved, och bør saadan ubeqvems tilleg iche Komme Ellev Mundal til nogen præjudice eller forKleinelse i nogen maade, mens Niels Kidnes bør betale lensmanden Sin forvolte omKostning igien med penge 4 march 8 s/chilling och som Kongens Sag med parternis forliigelse iche Kand hindris eller nedleggis, bør och Niels Kiednes tilfrids Stille fogden paa Kongens wegne, Saafrembt hand ey \naar hand/ nermere for denne Sag tiltalis wil derom lide domb.
Fogden \ S/igneu/r Søfren Glad / hafde Stefnt, Ole, Grim och Anne SeleWold at lide tilbørlig domb och straf fordi de hafver negtet fogden Schyds for betalning nu nestleden d/en 27. April, da hand Kom reisende och begiere at Schydsis for betalning.
Ole och Grim møtte for Retten och Svarede at de hafde \da/ nylig været udi fløtning, dog Kunde de iche negte at de io derfor har faaet betalning ellers hafde de intet videre at undschylde sig med, imod deris modvillighed och Schydsis benegtels til fogden.
Afsagd
Som disse indstefnte, nemblig Ole, Grim och Anne SæleWold, har ladet sig finde fortredelig och modwillig udi at Schydse fogden paa Sin Reise for billig betalning, Som hand dennem bød da hand Schydzen begierede, Det de nu her for Retten iche Kand modsige, ti Som Lovens tredie bogs 11 Cap/itul 4 art/icul tilholder at dend Som iche vil Schydze for betaling Schal derfor tilbørlig Straffis, ti dømmis disse mend nemblig Ole och Grim Sælevold; Saavelsom Enchen Anne Sælevold at bøde denne Sinde for \saadan/ modvillighed hver penge 2 march dansche til de fattige, som til fogden bør leveris och betalis under Exsecut/ion eftter Loven.
1705: 108b
Fogden begierede tingsvidne om Strande vrag her udi dette Schibrede noget er falden det aar 1700. Derom Laugrettet her ligesom paa de andre Schibreder forhen tillige med almuen forKlarede at intet er falden enten da, ey heller pleyer at forefalde i dette Schibrede det de gierne med eed bevidnede, hvorom och tingsvidne er bevilget
Och som eftter paaraabelse om flere var til dette ting Som vilde gaa
i Rette och hafde sager, Sig ingen fremstillede blev dette ting Endet.
Anno 1705 d/en 20. och 21. Julij Er almindeligst Sommers Schatte, Sage och Waabenting Holdet paa Frechougs tingsted udi Herløe Schibrede nerverende Kongl/ig Maj/este/ts Vice Foged S/igneu/r Søfren Trulsen Glad, Saavelsom Bøyde Lensmanden Rasmus Frommereid och Laugrettismend Anders Dale, Joen Kierregaard, Mogns FrechHoug, Ole Koursbø, Gregorius Træet, Niels Herløwær, Hans Frommereyd, och Rasmus Nordre Sæle.
Da eftterat Retten af fogden var sat blef Almuen formanet til ædruelighed, fred, och schichelighed medens Retten och tinget warede.
Dernest blef først læst paa dette ting alle de Kongebreve och høye befalninger, Som forhen til dette aars Sommersting ere blevne læste och specificerlig anførte dernest blef læst andre breve som frem Kom, Saasom.
1 Welbyrd fru Zitzele Kaasis udgifne bøxelseddel til Thomas Knudsen Sturen paa 1/2 pund och 6 march fischis Leye udi den Jord Schiold Dat/eret Berg/en d/en 21. Martij 1705.
2 Raadmand Hans Weinviigs udgivne bøxelbref til Jens Pedersen paa den halfve part udi FlorVaag som er 1/2 løbs leye Dat/eret Berg/en d/en 8. Jan/uarij 1705.
3 Ole Pedersens adKomst til it pund fischis leye udi HerløWær, Som ham arvelig er tilfalden eftter sin S/a/l/ig/ broder Johannes Petters/en, antegnet paa Schiødet? d/en 11. Junij 1704.
Hernest blef Samptlig Almuen tillige med Laugrettismendene, nemblig de mend foruden Laugrettet paa gandsche Almuens wegne, Ole Ryland, Ole Rong, Erich Rong Ole Kallestad, Amun Miaatvet och Anders Rysland Saaledis eftter oplæste Stifttamptmandens resolution
1705: 109
udi all mindelighed och wenlighed foreenede om tinghold hereftter Saaledis at dette Schibreds Almue holder dette \tilstundende/ høsteting Self, som forsvarligt, men tilkommende aar, begyndis contracten Som Sluttet er, at holdis Saaledis, at hver løb betaler och Svarer aarlig penge for tinghold 20 schilling, 1/2 løb 10 schill/ing 1 pund 7 Schill/ing och Marchetal eftter advenant, Som betalis halfparten til Sommersting halfparten til høstetinget aarlig hvormed Almuen for all tinghold til de ordinarie ting aarligen, Saavelsom andre tings bekostning Schall were fri och ukrevde,
Dette saaledis til bekrefttelse och holdelse hereftter, er sluttet och indgaaet mellem Almuen och fogden och Schriveren Som vi alle testerer.
Fogden begierede til dette ting ligesom til førrige tingswidne om StrandeWrag, nemblig om her udi dette Schibrede det aar 1700, noget Saadant Strande Vrag falden er, de da derom nu vilde give deris Sandheds bekiendelse och widnisbyrd, hvorpaa laugrettet tillige med tilstede verende Almue forKlarede och bekiente paa deris eed at de iche wiste eller var bekient at noget Strandevrag det aar her udi Schibredet var falden Som iche Kunde vegris tingsvidne om.
Noch fremkom at læsis, Som och blev læst,
4 Mariæ S/a/l/ig/ Johan Wittis udgifne Schiøde til Gundmun Halvers/en paa den halve gaard Hielmen her udi Schibredet beliggende Schyldende aarlig samme halve gaard 1 Waag och 1/2 pund tørfisch Dateret Hielmen d/en 18. Decemb/ris 1704.
5 Noch Samme Mariæ Wittis udgifne Schiøde af Samme Dato til Hendrich Schrøder paa den anden halve part udi dend gaard Hielmen Sc: (altså, d.v.s.) 1 Waag och 1/2 pund tørfisch.
6 Johan Wolpmands udgifne bøxelseddel til Daniel Baards/en paa 1 pund Smørs leye til lands och wands udi dend gaard KougleWaag, Dat/eret Berg/en d/en 15. Julij 1705.
Hernest ere Sagerne paaraabte om nogen til dette ting war indstefnte da frem Kom først
Fogdens S/igneu/r Mas Holms Kieriste Som hafde Stefnt Jan paa Jelten domb at lide til Schadisløs betalning for tvende aars forpagtningspeng for den platz Jelten aarlig 10 Rixdaler, dog dette Sidste aars beregnet til dette aars Slutning, Saaoch at betale denne forvolte omKostning Schadisløs;
1705: 109b
Jan paa Jeltens hustru Johanne Jensdatter møtte i Retten och Svarede mod stefnemaalet at hendis mand haver giensigelse mod dette Kraf, och haver wiist fogdens Kieriste regning derom, ellers forKlarede hun at hun aldrig har Sluttet nogen saadan contract med fogden eller hans Kieriste at de schulle bygge och reparere noget paa husene for intet, men hvis nødvendig paa huusene Kunde behøvis at giøre ferdig, det meente hun billig burde Decorteris i forpagtningen. Widere i Rette lagde hun Sin mands Schrifttlige forset som blef læst.
Afschiediget
Dend udi *Johan Christophersens (Jan paa Jeltens?) indleg begierte Dilation til neste ting, til hvilchen tid hand och beraaber sig paa contrastefning om sine prætentioner at erholde domb och Kiendelse paa, Kand ieg hannem iche vegre eller benegte, Særdelis fordi Kravet ike egentlig tilstaais, ey heller \enten/ noget Schrifttlig eller muntlig beviis nu derom fremføris, mens til denne opsatte tid, bør parterne paa begge sider tydelig fremføre deris prætentioner med hosfølgende beviisligheder til een Retmessig adschillelse i sagen.
Fogden Hafde Stefnt Niels Erstad at lide domb til boed eftter Loven formedelst hans qvinde er Kommen fortiilig udi Barselseng eftter deris bryllop.
Niels Erstad møtte iche ey heller nogen paa hans wegne, eftter trende lydelige paaraabelser.
Afsagd
Niels Erstad bør møde til neste ting til sagen at Svare under Straf eftter loven om han da udebliver, och Sidder Retten och denne laugdags foreleggelse overhørig.
1705: 110
Noch fremKom at læsis Welædle och Welb/yrdige H/er/r Laugmand Knagis udgifne Bøxelseddel til Gutorm Olsen paa 1 pund Smør och 16 Kand/er malt, udi den Jord Rødsetter, Dat/eret Berg/en d/en 7. Jan/uarij 1704.
Fogdens Kieriste Hafde Stefnt Niels Nielsen til betaling for laante penge 8 Rixdaler, domb at lide til at betale dem Schadisløs under namb och Exsecution eftter Loven,
Niels Nielsen møtte personlig for Retten och Kunde iche negte at fogdens Kieriste io hafde laant hannem 8 Rixdaler nu nestleden Waarting som hand brugte at afsone een Sag med, och har hand iche betalt noget tilbage
Afsagd
Som Niels Nielsen tilstaar at hafve laant och faaet de 8 Rixdaler af fogdens Kieriste, och intet der paa igien betalt, Saa dømmis hand til at betale hannem laante 8 Rixdlr igien til citanten med 1 ort til dato giorte omKostning, alt inden fembten dage under namb och Exsecution eftter Loven.
Udi dend sag mellem fogden och Niels Rysland er denne Slutning och afschied giort, at eftterdi Niels Rysland hafver haftt Welbyrdige fru Zidzele Kaasis ordre til at anamme fra Gunnil Arnisdatter, hvis Schied er, och bemelte Gunnill har faaet Sit igien af hannem, Saa blifver Niels Rysland denne gang for widere Straf fri, men advaris hereftter at tage sig vare och entholde sig fra, at giøre och øve saadant ofttere, uden sin Rette øfrigheds befalning och ordre dertil.
Fogden hafde Stefnt Peder i Strudshafn at lide dom til betalning eftter Loven, fordi hans qvinde er Kommen for tiilig i barselseng eftter brylluppet.
Peder i StrudsHavn møtte iche endnu, alt Schiønt Lensmanden forKlarede hand var loulig Stefnt nogle gange.
Afsagd
Peder i Strudshafn bør i det mindste ære Retten och møde eftter Stefnemaal til sagen at Svare, Ti foreleggis hannem nu laudag til neste ting at møde under 10 lod Sølfs Straf, Saafrembt hand da udebliver.
1705: 110b
Noch frem Kom at læsis, Som och blef læste
7 Commissar/ij Valchvar Riisbrechs udgifne bøxelseddel til Halvor Fredrichsen paa 1/2 Spand Smør och 1 1/4 Mele Malt udi den Jord Wigebø Dat/eret d/en 27. Febr/uarij 1705.
8 Her/r Otte Edvardsens udgifne bøxelseddel til Peder Knuds/en Tosche paa 1/2 løb Smør i dend Jord Landzviig Dateret d/en 23. April 1705.
9 Welbyrd fru Citzele Kaasis udgifne bøxelseddel til Magne Mognsen Husebø paa 1 pund och 8 Kand/er Malt udi Husebø Dat/eret d/en 2. Maj 1705.
10 Noch frue Kaasis bøxelseddel til Niels Olsen paa sin faders Jordepart, udi Schintvet Dat/eret 2. Maj 1704.
11 Christen Sæds udgifne bøxelseddel til Magne Knuds/en paa 18 march Smør och 18 march fisch och 12 Kand/er malt udi den Jord Bratzhoug Dat/eret 27. Octob/ris 1700.
Som nu eftter paaraabelse ingen mere vilde gaa i Rette, blef dette ting udi protocoll/en Sluttet
Endelig frem Kom endnu Jens Olsen med een bøxelseddel Som hand indstendig begierte at læsis før Retten blef opsagd och adschilt, Som endelig blef bevilget nemblig
12 Susanæ Sophiæ Smits udgifne bøxelseddel til bemelte
Jens Olsen paa 1/2 løb Smør och 1/3 part udi it faar udi
den Jord *Heldal (ingen gard med det namn i Herdla sk.r.) Dateret d/en
4. April 1705.
Anno 1705 d/en 23. och 24. Julij Er almindeligt Sommers Schatte och Sageting Holden paa SchougsWaags tingsted udi Sartor Schibrede med tilstede werende Almue nerwærende Kongl/ig Maj/este/ts beschichede Vice foged Mons/ieu/r Søfren Trulsen Glad med Bøyde Lensmanden Anders Bildøen och Laugrettismend Hans Lærøen, Ole Lærøen Hans Schouge, Michel Windenæs, Johannes Aagotnæs, Niels Arefiord, Anders Bache och Mogns Kallestad
Da eftterat Retten och tinget af fogden var Sat blef Almuen først formanet til Eedruelighed fred och Schichelighed medens Retten holtis och tinget warede, dernest blef och her læst alle de Kongl/ig brewe och høye befalninger, Som forhen til de Andre dette aars Sommersting ere blevne læste och Specificeerlig antegnede.
1705: 111
1 Dernest læst Hans Jacobsen Todis beschichelsis tilbud til Abel S/a/l/ig/ Christen Bertelsens paa dend hederlige mand H/er/r Søfren Breders, och Sine egne børns wegne giort, indeholdende, at de ere nermeste odelsberettiged til det Jordegods deris S/a/l/ig/ fader Christen Bertelsen, war ofverdraget af S/a/l/ig/ Raadmand Laers Weiner for den Capital 700 Rixdlr nemblig udi Toftt 2 W/aag fisch for 60 Rixdlr, Søre Echerhofde 1 W/aag Smør 1 1/2 Waag fisch for 75 Rixdlr, Lii och LiSchieret 5 pund fisch for 65 Rixdlr Nordre Biørøen 1 W/aag fisch 18 march Smør for 37 Rdlr, Hagenæs 4 pund fisch (for) 40 Rdlr Eide 2 W/aager fisch for 90 Rdlr Næsse 3 W/aager fisch for 80 Rdlr, Langøen 3 1/2 pund fisch (for) 30 Rdlr MøWiigen 3 1/2 pund fisch (for) 26 Rdlr Mit Fielde 2 W/aager fisch (for) 40 Rdlr SchaleWiig 4 pund fisch (for) 37 Rdlr Lille Sandgolt 1 1/2 W/aag fisch (for) 45 Rdlr, Sandgolts Eide 1 pund fisch (for) 10 Rdlr Søre Fielde 3 Waager fisch for 65 Rdlr, Som de benefnte beschichere alt erbyder at løse for saadan priis igien naar Abel S/a/l/ig/ Christen Bertelsens det vil afhende,
Samme beschichelse tilbud var Dateret Berg/en d/en 17 Martij Anno 1705. Dette bref er och læst Paa Herlø Schibredis tingsted formedelst dend eene gaard Toftt der udi Schibredet er beliggende.
2 Herman Schrøder wærge til KorsKirchen i Bergen hans udgivne bøxelseddel til Laers Ivers/en paa 2 pund fisch udi den Jord Syltøen, Dat/eret Berg/en d/en 21. febr/uarij Anno 1705.
3 Magister Niels Smits udgivne bøxelseddel til Niels Ollsen Sechinstad paa 1/2 pund Smør och 1/6 part af it Spand fisch udi dend gaard Sechingstad Dateret Steen d/en 16. April 1705.
4 Iver Olsen och Mogns Jensen Dalis udgifne bøxellseddel til Clemmet Olsen paa 15 march fischis leye udi dend gaard Aase udi Fields Sogn Dateret Berg/en d/en 12 Febr/uarij 1705.
5 Hans Nielsens och Niels Andersens Bildøen udgifne bøxelseddel til Mogns Erichsen paa 1/2 Waag och 8 march fischis leye udi den Jord Kaartvet i Field Sogn beliggende Dat/eret Bildøen d/en 25. Novemb/ris 1704.
6 Mag/ister Niels Smits udgivne bøxelseddel til Erich Erichsen paa 2 1/2 Schilling Jord udi KnapSchoug, Dateret Steen d/en 28. Martij 1705.
1705: 111b
7 Ole Olsen Nedre Goltens udgifne bøxelseddel til Michel Mattisen paa 1/2 Waag fisch udi den Jord Steensland Dat/eret Nedre Golt/en d/en 3. Novemb/ris 1704.
8 Knud Bachis udgivne Bøxelseddel til Anders Hansen paa 1 pund och half ottende march fisch udi dend Jord Berge, Dat/eret Bache d/en 12. April 1705.
9 Anders Bildøens udgivne bøxelseddel til Niels Rasmus/en paa 1/2 Waag fischis leye udi *Leuchøen (Låkøy?) Dat/eret Bildøen d/en 16. Martij 1705.
10 Axel Mørchis udgifne bøxelseddel til Hendrich Nielsen paa 2 pund fischis leye udi den Jord Eide Dat/eret Sund d/en 8. Novemb/ris 1704.
11 Tollev Andersen Kobbeltvets udgivne bøxelseddel til Jacob Hansen Sechingstad paa 18 march Smørs leye udi dend Jord Kobbeltvet i Fields Sogn, Dat/eret Schougsvaag d/en 21. Febr/uarij 1705.
12 Herbaar Knudsdatter Schougis Wilie och bebrevelse til hendis mand Simen Michelsen; paa at nyde bruge och besidde all sin livis tid it pund och 3 march fischis leye udi dend Jord Schouge med dertil hørende fischeWaag Angehschot, Som nu er hendis eget arvelig Paa Schifttet eftter Sin S/a/l/ig/ førrige mand tilfalden och det uhinderlig af hendis børn ok arvinger, om gud hende for hannem wil ved døden henkalde Saa at dette bref Schal were hannem saa fast een bestyrchelse som beste bøxel til dette Jordeparts brug for sin livis tid. Dateret SchougsVaag dend 24. Julij Anno 1705 med mend til vitterlighed gamble Hans Schouge, och Anders Bache, Dette tilstoed och begierede Herbaar ochsaa \Self personlig/ for een Siddende Ret samme dag, før brefvet blef læst.
Hernest blef Sagerne paaraabte och foretagne som til dette ting war indstefnte, da fremKom først
Kongl/ig Maj/este/ts foged Som begierede tingsvidne af denne Schibredis Almue om noget Strandet gods eller wrag udi dette Schibreds district var falden det aar 1700. Dertil tilstede verende Almue Saavelsom LaugRettismendene Svarede ney, och at Slet intet var falden Som de gierne med Eed bekrefttede hvorpaa fogden det begierte tingswidne blef tilsagd och bevilget.
1705: 112
Grim, Amun och Michel Midttvet och de mend af Ydste Tvet, hawer Stefnt Anders Nipen fordi hand i nogle aars tid har brugt fische Kast paa Tellevaagen och faaet lotter til Sig, Som citanterne tilkom, och dem beholdet hvilchet de formeener hand iche burde saaledis taget Sig self til Rette før domb mellem dennem var gangen efttersom denne Sag om hvers Rettighed, lenge forhen for Retten har weret paatalt, mens ingen Endelighed derudi endnu er falden, formedelst de mend af Nipen deris egen fortrædelighed och aarsage hvorfor de formeente hand \burde/ lide domb til straf for saadan egen Raadighed, och entholde sig hereftter derfra med Sine Naboer paa Nipen, at fare saaledis fort, intil hovedstridigheden ved endelig domb er adschilt.
Anders Nipen møtte nu iche i Rette ey heller Niels och Morten, Men Michel møtte vel, mens sagde at ingen flere var Stefnte *at (af) de mend paa Nipen end Anders allene.
Afschiediget.
Som citanterne Klager ofver Anders i Nipen formedelst Selfraadighed och tag, *foruden (føruden) de ved Retten er bleven adschilte, och deris hovedstridighed om fische Kast paa hin andens Land vel tilforn for nogle aar siden er bleven stefnt paa, mens da formedelst {deris} \parternis/ egen ustyrighed for Retten motte sagen Saaledis ophævis, och parterne tilholdet at Kalde een Retsforhandling derom paa aasteden, Som Siden paa ingen af siderne er schied Saa bør det endnu Schie om parterne iche vil och Kand forliigis, Saaledis Som tilforn mellem dem herudi har weret brugeligt, Och forinden det Schier bør iche Anders Nipen Raade sig Self, mens lade det blifve Som før har veret, och som hand nu iche møder at Svare til denne Sags beschyldning for tag, leggis hannem derom Laudag for till neste ting, til hvilchen tid hand bør møde och enten forsvare sig for dette tilleg, eller och lide tilbørlig domb derfor, Som Retten Kand got finde.
Kongl/ig Maj/este/ts foged haver Stefnt Barbra \Siversdatter/ tienende hos Abraham Wessel for leyermaals boed 6 Rixdaler, eftterdi hun baade har ligget her udi Schibredet i barselseng, hun och tiener her udi Schibredet och har her ochsaa Staat Schriftt Anviiste derhos Preste Attesten derom.
1705: 112b
Niels Hambre møtte paa indstefnte Barbræ wegne och Svarede til Stefnemaalet, at hendis ord var saaledis at det Kom hende i een sted hvor hun sin boed schulde betale, enten her, eller udi Byen, hvor hun beretter barnet Schal vere aulet med een baadsmand.
Afsagd.
Som Barbra Siversdatter baade tiener her i Schibredet, saa och har fød barnet her, och staaet Kirchens Disciplin derfor her, ti bør hun och her betale for hendis leyermaals forseelse til fogden Kongens tilfaldne bøder med 12 lod Sølf alt <Schadisløs> under namb och Exsecut/ion eftter Loven, eller och lide fengsel eftter lovens formeld.
Fogden Hafde och indstefnt Michel Bache, fordi hand forleden aar paa een Søndag, meget usømmelig udi Kirchen af fuldschab, hafver givet sig ofver och Spyed, derfor at lide vedbørlig dom til straf eftter Loven, herom var til vidne indKaldet hans Sognepræst Mag/ister Nichlas Stabel, saaoch Kari Børnæs
Michel Bache møtte och benegtede at saadan gierning af hannem iche er Schied, mens begierde at den som Sigter ham der for bør det beviise.
Af de indstefnte vidnisbyrd møtte ingen, Ti blef
Afschiediget.
Citanten bør føre sine widnisbyrd herom til neste ting, til hvilchen tid Kari Børnæs bør møde under Straf eftter loven hendis vidnisbyrd herom eedlig at aflegge. Och Om Magister Stabel iche til Samme tid Schulle ville give Sit widnisbyrd Eedlig her for Retten, da bør han af citanten derom loulig Søgis til Sit werneting for den geistlige Ret, hvoreftter da siden i sagen Schal gaais hvis Ret er.
Fogden Hafde och Stefnt Niels Hambre formedelst hand Langfredag nestleden Schal were Kommen meget druchen i Kirchen paa Sund, och da eftter predichen øvet Schieldsmaal mod Ole Kleppe och hans hustru och truet Ole Kleppe, derfor at lide tilbørlig domb och Straf, herom var til vidne stefnt Lensmand Anders Bildøen, hans tiener Ingelbert, och til gienmæle Ole Kleppe.
1705: 113
Niels Hambre møtte udi egen person for Retten tilstoed loulig Stefnt at vere, och Svared til sagen at hand iche Schal beviisis at weret druchen \ey/ heller giort nogen usømmelighed eller forargelse i Kirchen, mens forKlarede, at Her/r Jørgen Brede, hafde Schienchet ham een liden drich brendeviin før hand gich i Kirchen och om Ole Kleppe och hans hustru, benegtede hand at hand iche har giort dem nogen forfang ti hand hafde iche seet Ole Kleppe, Men til hans hustru berettede hand, at hafve sagd disse ord, angaaende torschegarn som de bruger, at dersom hand vilde giøre det, Saa som de iche holder op før, da Schulde hand giøre dem til Schielmere derfor;
Bøyde Lensmanden forKlarede samme ord om Torschegarnene, Som Niels Hambre Self, dog med denne forandring, at Niels Hambre sagde disse Schieldsord til Søneve Kleppe om hendis mand, Nemblig at hand Schulle giøre ham til Schielm for Torschegarns brug. Ellers wiste Lensmanden intet at vidne enten hand var druchen eller ey.
Ole Kleppe och hans qvinde møtte iche, ey heller nogen paa deris wegne.
Afsagd
Ole Kleppe och hans qvinde Søneve bør møde herom til neste ting deris Sandferdige vidnisbyrd om denne Sag at gifve, saavit dennem vitterligt Kand vere, och det under Straf eftter Loven om de ude blifver, Saa schal nermere gaais i sagen hvis Ret er, och Niels Hambre bør och da at være til gienmæle.
Om tingholdene udi dette Schibrede vilde *Almu (almuen) denne gang iche lade sig beqvemme til nogen foreening at indgaa, men Stoed alle paa, at det motte blifve som før med tingholdets omgang, och at det her eftter Schulle forbedris.
Och som ingen flere hafde noget for mig i Retten at fremføre
til dette ting, er det hermed Sluttet.
Anno 1705 d/en 27. och 28. Julij Er almindeligt Sommers Schatte, Sage, och Waabenting holden paa Hope tingsted udi Schiold Schibrede, med tilstede værende Almue nerwerende Kongl/ig Maj/este/ts foged Søfren Truls/en Glad med Bøyde Lensmanden Laers Dyngeland och Laugrettismend, Tomas Dolwiig, Niels Tittelstad, Ole Houge, Mogns Søilen, Jacob Nedre Bratland, Peder Lille Borge, Niels Steensviig och paa Halvor Hornæsis wegne, Jens Midtun.
1705: 113b
Da eftterat Retten och tinget af fogden var Sat, och Almuen formanet til edruelighed, fred, och Schichelighed medens tinget warede, blef dernest læste alle de Konglig brewe och høye befalninger, her ligesom til førrige Sommersting forhen Specialiter antegnet er.
Hernest blef frem Kaldet och foretaget
Dend Sag mellem, dend Welærverdige mand Mag/ister Ole Storm och Jørgen Elfering Møller, \och/ eftter Seeniste afschied d/en 26. Febr/uarij nestleden udi nærverelse af parterne nemblig paa Mag/ister Ole Storms vegne Herman Strangesen men Paa Jørgen Elferings vegne møtte ingen ti blef Lensmanden paa hans vegne tilkaldet at anhøre dom, och ham anKynde och er da endelig Saaledis udi denne sag for Retten *for Retten* dømbt och afsagd.
Dend Hederlige og Høylærde Mand, Mag/ister Ole Storm, med Sit, Baade til hiemting og Laugting Publicerede nu j Rette lagde Loulige skiøde, Dateret Lunggaarden d/en 11 Junij 1701 :/ af dend wellByrdige nu S/a/l/ig/ frue, Anne Juuel, Sampt Jomfru Blantzeflor Schott, med derris werge, Saasom de Rette da werende OdelsEyere till Aarestad og Møllendal, med til og underliggende herlighed, Som og har haftt Autentiqve magt, Samme at Selge, og afhende /: Beviiser, at hand nu eftter Sit Kiøb med dem Rettelig er Eyende og tilkommende Møllendal, med all dendz tilliggende, af Lotter og Lunder, Ager og Eng, Skoug og Marck, Fischewand og fægang, wot og tørt, til fieldz og fiere, Som hannem iche med Nogen føye, af Nogen anden Kand Disputeris, Hvorfor, som hand er Kommen udj Erfaring, Hvorledis S/a/l/ig/ Jacob Giise /: der tilforn, ichun har weret Een Leylending, Boende paa Møllendal, og ingen Eyendeel der udj haftt mere End allene dend Mølle hand Brugte, sampt wanbruget der till, og det waanhuus wed Møllen StaaEnde :/ Forhen udj It Skiøde, da hand Bem/el/te Sin tilkommende Mølle med wanbrug og waanhuus, d/en 14 Junij 1695 haver Solt og afhendt, till S/a/l/ig/ Hendrich Slutter, skall udj Samme Sit skiøde, foruden sit eget tilhørende, ogsaa tillige, Saasom, till Selging og afhendelse meldt, alt Mølledals Brug op og Neder, med alle Appertinentier, flor og Lade, Lotter og Lunder, skov, March, og fægang, wot og tørt, til fieldz og fiere, intet med alle undertagendis, som hannem af Eldgammel tid fuldt er, og hand
1705: 114
Nydt haver, etc: Ligesom, hand Kunde have wæret Een fuld Eyere til Samme Jord og tilliggende herlighed, Som hand dog aldrig har werret, Eller Nogen Sinde Beviisis Kand, hand Ringeste deel der udj har eyet, undtagen forommelte Mølle, med wandbrug og Hosstaaende waanhuus, Og som It andet skiøde, om Samme Mølle med wanbrug og waanhuuse gifvet af Samme S/a/l/ig/ Jacob Giise og Johan Hendrich Slutter, tillige, dend 7de Maij *1691 (seinare, på s. 114b, retta til 1697) til dend nu S/a/l/ig/ mand Jochum Gevertz, Som denne Jacob Giisis Mølle og huus, paa Jørgen Elfrings weigne eftter sit der om gifne Brev til hannem, Kiøbt haver, Mentionerer Saawit om det Samme, at det Refererer Sig om alle Saadanne Møllendals Jordz tilhøRigheder, til det for ommelte skiøde af d/en 14 Junij 1695. Saa for Betimelig at forekomme dend u-Lempe, Som Sig j fremtiden, af Saadan misforstand, Kunde Entstaa, Særlig, Som dend nu Werende, Samme Møllis Eyere, Jørgen Elfring /: eftter Saadan, de forbemelte skiødebrevers wrange og u-Rette indhold, Som allene maa were skied wed Misforstand og Een wrang underRetning, for den som Brevene skrefvet haver :/ Endnu formene Sig Nogen Ret til Samme Eyendeele, eftter disse u-Rette, og i Saa maader, Saawit dette angaar, magtisløse Breve Haver Mag/ister Ole Storm, Som Mølledals Jord, med alle sine tilleggelsers, nu Rette werende Eyere, weret Nødvendig Aarsaget, Bemelte Jørgen Elfring, med disse u-Rette Breve, til derris Mortification at indstefne, Saawit, dette forbemelte angaar, Hvorfor, Eftterdj, Jacob Giise, aldrig Kand bewiisis, at hafve weret Eyere til Nogen deel udj Mølledals Jord og tilleggelser, Mens allene Een Brugende Leylending der till, Som hand self betalte Aarlig Landschyld af, saa Lenge hand levede, og Ligesaa, Endnu, hans Enche eftter hannem, Som og her for Retten d/en 8de Octobr/is 1704 Haver Bekient Sandheden, at hendis Salig Mand, Slet intet Var Eyende udj Møldals Jord etc:
Thi, Kiendis og dømmis nu her wed for Rett, at Samme forbemelte skiødebreve, Nemblig, det første, af S/a/l/ig Jacob Giise udgifven, til S/a/l/ig/ Henrich Slutter, dat/eret d/en 14 Junij 1695 Og det andet, jligemaade
1705: 114b
Af Salig Jacob Giise og Johan Hendrich Slutter tillige udgifven, Til S/a/l/ig/ Jochum Gevers, d/en 7de Maij *1697 Som Siden igien til Jørgen Elfring er ofverdragen, Bør begge, Saawit de Mentionerer om Mølledals Jord og tilhørende huuse, med Lotter og Lunder, Lade og flor, fischevand og fægang, *wat og tørt, og andre Appertinentier, wære der udj, og Saa wit dette angaar, aldeelis Krafttisløse og Mortificerede, og dend Rette Eyere der wed, til Sin Eyende Jord Møllendal med alle Sine tilleggelser, U-Præjudiceerlig j alle maader, Saasom, S/a/l/ig/ Jacob Giise, aldrig har haftt, Eller Kunde have Nogen magt at Selge, det hand iche Eyede; Og som Jørgen Elfring, wed Saadan wel widende u-Ret, og skiede mishandling udj de benefnte skiøder, Sig dog wed Samme har villet fast holde, og iche til forandring her udj Frawiige, Hvor udofver, Citanten, denne proces har Veret foraarsaget at Søge til Endelig domb, Saa bør og Jørgen Elfring, denne forwolte omkostning igien till Citanten betale med Tre Rixdlr, under Namb og Exsecution eftter Loven.
Hernest frembkom følgende brefve at læsis Saasom først.
Bischoppens Doctor Niels Randulfis udgifne Schiøde och MageSchifttebref grundet paa Kongl/ig aller naadigst bevilling Dat/eret Jegersborg d/en 18. Junij 1703 til Manufactur Directeuren udi Bergen S/igneu/r Jacob van Wida paa dend gaard Hope udi Schiold Schibrede Schyldende aarlig landschyld 3 løb 18 march Smør, Saasom hand der imod har wederlagd andet gods dobbelt saa meget til BispeStolen, nemblig, Fondenæs udi Lindaas Schibred Schyldende aarlig 2 løb Smør Malt een och 3/8 deel tynde och to faar med bøxel; Een part udi den gaard Ytre Omme (Oma) udi Strandebarms Schibred, Schyldende aarlig 3 løber och 9 march Smør med bøxel, Noch een Jordepart udi den gaard Ytre Hambre udi Fielbergs Schibrede, Schyldende aarlig 1/2 løb Smør, det var Dateret Berg/en d/en 12. Maj 1705.
Ingebaar Baarsdatter, Ole Ivers/en Bynæs, Ole Michels/en Dolviig, Johannes Niels/en Mølledal, Rasmus Knappen, Ole Hans/en och Marte Iversdatters Samptlig Iver Bynæsis arvinger
1705: 115
deris udgifne Schiøde til Poul Ivers/en Byenæs och hans qvinde Siri Michelsdatter paa 1/2 løb Smør och 1/2 huud udi Byenæs her udi Schiold Schibrede beliggende Dateret Byenæs d/en 12. Febr/uarij 1705.
S/igneu/r Jacob van Wida Loed dernest for Retten ved fogden formane opsidderne paa gaarden Hope til dend tilbørlige lydighed och pligt, som Lowen *Leilendiger tilholder, och dernest ting liuste och forbød dennem her eftter at hugge eller bruge mere af Schougen end loven tillader, Ligesaa iche at brende Kul eller hugge weed eller baand och anden træfang, at føre til Byen och selge, imod loven och uden hans minde och vilie, men hvis (det som) de eftter Loven maa hugge, och føre til at Selgis i byen bøed hand Self af dem at Kiøbe och beholde, och forbød dem at Selge til andre noget deraf, dette hand begierte at protocolleris, til loulig paamindelse for dem, nemblig begge Oler Laers och Michel til eftterretlighed for dem hereftter.
1 Mag/ister Niels Smits udgifne bøxelseddel til Anders Mattis/en Tongeland paa Sex Schilling Jord udi Rødland i Schiold Schibrede Dat/eret Berg/en d/en 11. Maji 1705.
2 Noch Mag/ister Niels Smits gifne bøxelseddel til Michel Tomes/en Midtun paa 2 pund Smør och 3/4 parter udi een huud udi den Jord Øfre Tittelstad Dat/eret Steen d/en 4. Febr/uarij 1705.
3 Mogns Salomonsen Øfre Totlands udgifne bøxelseddel til Michel Michelsen paa 3 Spand Smørs leye, udj Smør och huud beregnet, Noch 1/16 deel huud i den gaard Søviigen i Phanø gield Dat/eret Øfre Totland d/en 9. Maji 1705.
Mons/ieu/r Hendric Kortzis och hans Kieriste Blantzeflor Schottis udgifne Schiøde til Welædle och Welb/yrdige H/er/r Cammer Raad Hans Schrøder, Sampt hans Velb/yrdige frue Beata Christina Bournett paa dend gaard Lundgaarden med all sin Rettighed lotter och lunder, huuse och murer, med underliggende Jorder af Ager Enge och Engehaver inden och uden for Bergens byis po[rt?], op imod Calfaris March och Eng, med tilliggende grunder och herligheder, eftter Samme Schiødis nermere indhold Dat/eret Berg/en d/en 27. April 1705 Som och udi den tilordnede Schiødebog er indført paa Fol/io 40.
Mag/ister *Andreæ Bruns udgifne Schiøde til Diderich Hansen Møller paa den gaard Alføen, med dens Møller och andre Dependentier Dateret Bergen d/en 1. Martij 1704.
1705: 115b
Hendrich Korts comparerede for Retten och begierede udi protecollen at motte antegnis det hand nu beKlager sig Som med sandhed er at bewiise, at hand nu er gandsche boisliden och husevild, Siden hand formedelst Sin trang och nød schyld, har mot Selge Lungaarden, hvor hand hidintil har haftt Sin *bobæl och tilhold, mens nu hereftter ingen mere tilhold der Kand forvente, efttersom Kiøberen wil tiltrede sit, Ti begierte hand denne sin nødlidenhed nu her for Retten at motte publiceris, Som hand formeente, hannem iche Kunde vegris, efttersom *hand (hands?) fornødenhed denne publication udKrevede.
Magister Ole Storm hafde til dette ting indstefnt dombProusten Magister Andreas Brun som nu verende Eyere til den gaard Hunstad, til een fornyelsis dombs hendelse paa een gammel Laugtingsdom passeret d/en 20. Sept/embris 1694 angaaende det nu indhegnede næs ved Hunstad, derom ha\n/s fremsente tiener Herman Stranges/en fremblagde it Schrifttlig Stefnemaal som blev læst.
Mag/ister Anders Brun møtte iche ey heller nogen paa hans wegne til Stefnemaalet at Svare, alt Schiønt hand Stefnemaalet med egen haand har paategnet hannem Louligen at vere anviist, hvorfor hans nafn trende gange lydelig er paaraabt och dog sig ingen paa hans vegne fremstillede.
Citanten wed sin tiener lod i Rette legge dend udi Stefnemaalet paaberaabte Laugtingsdomb, hvis Slutning Saavit denne sag ved Kommer ochsaa blev læst.
Afschiediget.
Eftterdi dend Velærverdige mand Mag/ister Anders Brun med egen paategnede Haand paa Kaldseddelen bevidner och tilstaar udi och om denne Sag loulig at vere Stefnt, och hand dog ey enten møder eller lader for Sig møde til Sagen noget at Svare, Saa foreleggis hannem herom Laugdag til neste ting eftter loven, til hvilchen tid hand bør at møde, eller for Sig møde lade, hvilchet om hand da Sidder ofverhørig eftter loulig warsel, Schal dog \da/ hendis een Endelig fornyelsis domb udi sagen til Exsecutions paafølge eftter loven.
1705: 116
Tollev Hope Hafde indstefnt Ole Eide eftter førrige tiltale och Seeniste afschied d/en 26. Febr/uarij nestleden, Saa er da udi denne Sag denne Sluttning i dag Schied, at eftterdi citanten Tollev Hope har eftterladt alle Sine prætentioner til Soldaten Ole Eide, och de indbyrdis ere forliigte, Saa udi det øfrige, eftterdi Ole Eidis gierning och forseelse mod *Tolleve Hope eftter widnernis forKlaring, henstrecher Sig, baade, formedelst Schieldsord och Slags ofverveldelse paa hans fri och almindelige wey, Saavel til een æris Som een volds Sag, ti, baade eftter Lovens, och den ny Kongl/ig forordning om Landmilitien, anledning, henviisis denne sag for det øfrige til den militaire paaKiendende, hvad Ole Eide med Saadan Sin forseelse der Kand findis at have fortient til straf.
Laers Sandal Hafde Stefnt Jacob Øffstue och Laers Hope for Schieldsord och Slagsmaal af dem øfvet mod hanne/m forleden anden dag Paasche her paa gaarden Hope da hand var her udi festerøl, derfor at lide tilbørlig domb och straf eftter Loven, herom var och til widne stefnt Michel Mittu, Poul Bynæs och Mattias Øfstue.
Jacob Øfstue och Laers Hope møtte personlig i Retten
De indstefnte vidner møtte i lige maade personlig \uden Poul Bynes/ och forKlarede Michel Mittun at deris første Strid samme tid Kom om een dreng som Laers Hope hafde gifvet penge paa haanden, for hand Schulle Slaa for ham om sommeren, och Laers Sandal hafde med drengens husbunds minde leyet samme dreng til arbeid samme Sommer hvorom Laers Sandal och Laers Hope hafde ord sammen och Schielte hin anden, da Kom endelig Laers Sandals broder som boer i byen, naunlig Rasmus Laersen Sælen och Slog til Laers Hope med haanden, och endelig saag hand at Laers Hope och Laers Sandal haarluggedis med hin anden och Schilte Michel Mittu och Jacob Øfstu dem ad, och gaf Jacob Øfstu dennem it Slag imellem til adschillelse.
Mattias Øfstu Kunde intet vidne herom give eftterdi, hand war her iche da dette Schiede.
Afsagd
Som Poul Bynæs nu iche møder givis sagen Rum til neste ting, til hvilchen tid hand personlig bør møde tillige med Michel Mittun, da deris vidnisbyrd eedlig at aflegge udi de andre parters nerverelse, til een Retmessig paafølgende dom i sagen.
1705: 116b
Fogden hafde Stefnt Lensmanden Laers Dingeland, Mogns Grimen och Niels Dingeland til Eedlig at vidne och forKlare, hvad ord och bekiendelse de d/en 9. Maji nestleden hørde udi Fløen af Svertemanden Ole och hans datter Dorthe, angaaende Den person Jens Mortens/en, Som Schal weret Fader til Daartis første aulede barn Saavelsom hans fader Morten Sergiant, Som herom hid til wedermele och widnerne at høre var indstefnt, hvoreftter fogden derpaa it tingsvidne begierede.
Ole Fløen och hans datter møtte iche ey heller Morten Sergiant, ey heller nogen anden paa deris vegne, altschiønt de loulig har veret Stefnte, Som Lensmanden forKlarede var Schied med Niels Rødland och Niels Tveten.
Fogden paastoed at de motte foreleggis alvorlig Laudag til neste ting under straf eftter Loven.
Afsagd
Indstefnte Ole Fløen och hands datter Daarte, bør møde her for Retten til neste ting \under straf eftter Loven/ och bør Morten Sergiant ochsaa endnu een gang til samme tid warslis at vere til gienmæle, med de widner som fogden indstefner och hvis hand enda udeblifver Schal vidnerne dog Edlig blifve forhørte, och tingswidne da stedis.
Fogden hafde Stefnt *Lasse Steen arbeidsmand* (eller Lasse Steenarbeidsmand. Seinare kalla Laers Laersen) och een anden løsgiengersche och Kieltring heder Randi for begangen Leyermaal at lide straf och boed eftter Loven,
Lasse møtte och bekiente leyermaalet. Men {af} den indstefnte \Randi/ møtte \iche/, almuen forKlarede at de begge hafver ingen fast bopæl, och besynderlig at hun \er/ een omløbende tiggere
Afsagd
Som Laers Laersen for Retten tilstaar Leyermaals forseelsen begangen med Randi Thomesdatter, Som er Schied forleden aar, saa bør hand der for bøde til Kongen 24 lod Sølf och Stande aabenbare Schriftt, och hvis hand iche haver at bøde med da at lide i andre maader eftter loven, och qvindfolchet Randi bør Stefnis igien til neste ting, da och at lide tilbørlig domb.
1705: 117
Laers Bynæs Hafde indstefnt Ole Olsen Indre Hope eftter forrige tiltale och Seeniste afschied d/en 26. Febr/uarij nestleden om de 10 march penge.
Anders Søwiig møtte och forKlarede at hand wed aldeelis intet at widne om dette, enten S/a/l/ig/ Halver Mognsen war ham Schyldig eller iche.
Brite Hope forKlarede for Retten at hun viste aldeelis intet af at hendis S/a/l/ig/ mand schulle veret ham noget Schyldig, och hafde hand haftt noget at Kræve, da burde hand Krevd det paa Schifttet.
Afschiediget
Som Laers Bynæs iche Kand beviise Sit Kraf och Ole Olsen det aldeelis wedersiger, Hand hafver iche heller angifvet det paa Schifttet eftter S/a/l/ig/ Halvor Hope, och Loven befaler at dend som Sigter bør beviise, Som Laers Bynæs iche Kand, Loven och disforuden tilholder, at hvo gield vil Kreve eftter død mand, bør dend med loulig handschriftt eller anden god beviis belegge, Som citanten alt fattis, Ti frikiendis Ole Olsen aldeelis for dette Kraf och citantens tiltale, Som formedelst for anførte motiver Kiendis ubillig och Magtisløs.
Ole Olsen Hafde Stefnt Laers Bynæs for Schieldsord øved imod hans qvinde Brite Olsdatter nu nestleden \paasche/ for een gandsche giestebuds forsamling her paa gaarden herom var til vidne Stefnt Michel Mittun och Jacob Øfstun, til een Endelig och retmessig dombs hendelse.
Laers Bynæs møtte i egen person i Retten och tilstoed loulig Stefnt at vere.
Michel Mittu och Jacob Øfstun møtte og personlig och nest (nest etter) deris corporlig aflagde Eed forKlarede de at de da de vare her nestleden paasche i festerøl, hørte de at Laers Bynæs uden nogen gifven anledning Schielte citantens qvinde for een letferdig udygd, och it tornebarn; och widere wiste de iche.
Laers Bynæs begierte herom Dilation til neste ting
Afsagd
Den begierte Dilation bevilgis Laers Bynæs til neste ting, midlertid Raadis parterne til foreening, om det udi mindelighed mellem dem Kan schie.
Endelig blef parterne før de gich fra Retten forliigte och Laers erclerede Brite Hope for een ærlig qvinde
1705: 117b
Fogden hafde ladet Stefne Kirsten Axelsdatter ved Aarestad, at dømmis til Egteboed fordi hun Schal vere Kommen fortiilig i barselseng.
Indstefnte Kirsten møtte iche ey heller nogen paa hendis vegne.
Lensmanden sagde det Schal vere mere end to aar siden, hun blef giftt; men viste iche hvad hendis mand heder eller hvor hand er, Ey heller *h viste citanten enten at forKlare eller beviise hvor lang tid, Kirsten beschyldis for.
Afsagd
Fogden bør erKyndige sig bedre om saadanne Sager, saa och betimeligere dem paatale end med denne Schied er, ligesaa forsiune Sig med Sicher bewiisligheder, Som een Retsindig dommere endelig maa have at grunde sig paa *for (før) hand Kand eller bør give nogen Kiendelse udi dislige mørche sager.
Om tingholden hereftter, som Almuen blev foreholt eftter foroplæste Stifttbefalingsmandens resolution, wilde dette steds almue sig iche beqvemme, nogen foreening at indgaa, anderledis end de lowede med tingholdet forbedring her eftter, och fast paastoed iche Kunde fraviige dend gamble Schich med tingholds omgang.
Om Schibs Wrag och Strandet gods forKlarede LaugRettet och Almuen paa
Fogdens begier at dennem aldeelis iche war vidende at her udi Schibredet
var forefaldet noget saadant det aar 1700 det de gierne Eedlig bekrefttede
och deris tingsvidne vil give, som och fogden blev bevilget.
Anno 1705 d/en 3. och 4. \och 5./ Aug/ustij er almindeligt Sommers Schatte, Sage och Waabenting holden paa Esemb udi Echanger Schibrede, med samme Schibredis nerverende
1705: 118
Almue præsens Kongl/ig Maj/este/ts foged Paa Mas Holms vegne Mons/ieu/r Søfren Trulsen Glad, med Bøyde Lensmand Iver Esem och Laugrettismend, Siufver Eidsnæs Paa Joen Echangers vegne som er Siug Iver Echenæs, Laers Nedre Echanger, Anders Ytre Eidsnæs, Iver Ytre Eidsnæs, Aslach Lij, Ole Olsen Lij, Ole Kalsaas.
Da eftterat Retten och tinget af fogden var sat, blef først læst til dette ting, alle de Kongelig breve och høye befalninger, som forhen paa de andre dette aars Sommersting ere blefne læste, och tilforn Specialiter antegnede ere, dernest Andre breve som fremKom at læsis nemblig.
1 Ole Andersen Otterstads udgifne Schiøde til hans Søn Anders Olsen paa 9 march Smør och tre Kander malts leye udi dend Jord Otterstad i Echanger Schibrede, Dateret Berg/en d/en 15. Junij 1705 denne Jordepart bruger och beboer Anders Olsen self.
2 Madame Tale Sophie S/a/l/ig/ Gaardmands udgifne bøxelseddel til Johannes Knuds/en paa 1 Spand Smør och 3 Waager næver udi dend Jord Faristvet i Echanger Schibred Dat/eret Hammer d/en 26. April 1705.
3 Mag/ister Niels Smits udgifne bøxelseddel til Johannes Ivers/en paa 2 pund Smør udi dend gaard Echenæs Dat/eret Sandwiigen d/en 31. Martij 1705.
4 Christen Søfrensen paa Hospitals forpagterens Benjamin Harbois vegne udgivne bøxelseddel til Ole Bastesen paa 18 march Smør och 1/4 deel tynde malt udi dend Jord Moldwiig i Echanger Schibr/ed Dat/eret Berg/en d/en 3. Martj 1705.
5 Mons/ieu/r Peder Hofmands paa Mag/ister Smits vegne udgifne bøxelseddel til Salomon Olsen paa een fierdepart udi den Jord Echenæs i Echanger Schibred, Dat/eret Sandviig d/en 20. Febr/uarij 1705.
6 Maren S/a/l/ig/ Arnoldi de Finis udgifne bøxelseddel till Johannes Olsen paa een fierde part udi dend Jord Fyllingen i Echanger Schibred Dat/eret Phanø d/en 6. Apr/il 1704.
7 S/igneu/r Johan Frimands udgifne bøxelseddel til Knud Nielsen, paa 1 Span Smør och een Mæle Malt, udi dend Jord *Hægsetter (Hagsetter) i Echanger Schibred Dateret Lille-Sandviigen d/en 18. Maji 1704.
8 Herman Gaarmands udgivne bøxelseddel til Ole Halvers/en paa den gaard Stalden, Schyldende 18 march Smør, Dat/eret Mielde d/en 25. April 1705.
9 Else S/a/l/ig/ Hofmands udgifne bøxelseddel til Mogns Joens/en Schaar paa 1/2 løb Smør och 1 qvarter Malt (udi) den Jord Schaar Dat/eret Sandviig d/en 23. Jan/uarij 1705.
1705: 118b
10 Else S/a/l/ig/ Hofmands udgivne bøxelseddel til Ole Nielsen paa 12 march Smør 6 Kander malt och 2 Kander Korn udi dend gaard Jordal i Echanger Schibred Dat/eret Sandviig d/en 10. Maji 1704.
Hernest blef Sagerne foretagen nemblig.
Bøyde Lensmand Iver Esem hafde indstefnt til dette tingsted Elling Solberg af Mielde Schibrede, til vidner at anhøre, nemblig, Iver Hope, Jacob och Ole Hope, Jacob Miøanger, Sæfind Ascheland, Ole Førland och Ole Røe, Som alle vare indstefnte deris Eedlige widner loulig at aflegge, angaaende een bielche Som har veret Stridighed om mellem citanten och Elling Solberg, derom Iver Esem først fremblagde Sit Schrifttlige Stefnemaal som blef læst.
De ofvenantegnede widnisbyrd møtte alle for Retten i egne personer och tilstoed loulig herom stefnt at wære.
Elling Solberg møtte iche ey heller nogen paa hans wegne.
Citanten indgaf hernest een beschichelse til de ofvenbenefnte widnisbyrd passeret d/en 28 Octobr/is 1704 med deris derpaa tegnede Svar som och blef læst. Derpaa citanten begierede och paastoed at de indstefnte motte giøre deris sandferdige eedlige forKlaring och tilstand, och hannem dereftter it tingsvidne meddeelis, Som hand fast protesterede paa, nu motte schie, altschiønt Elling Solberg iche har villet møde, efttersom loulig hertil er bleven stefnt.
Derpaa blef Eden eftter Loven for de instefnte vidnisbyrd lydelig oplæst.
Hvoreftter først Iver Hope, Ole Hope och Jacob Miøanger fremtredde, och med opragte fingre giorde deris eed, Saa sandt dem gud Schulde hielpe at wilde Sige och bekiende deris sandhed, Saavit dennem om denne Sag och bielche er vidende och derpaa forKlarlig och tydelig udsagde det samme, Som de tilforn paa beschichelsen har Svaret, nemblig at Iver Esem hafde forleden aar
1705: 119
Kiøbt it Bielchetræ af Ole Andersen Soldat som war 20 Allen lang, och huggen i Hops Schoug och var paa Samme bielche af Ole Anders/en Schaaren it merche paa med en O lidet fra den Smale ende, och denne Bielche førte disse attestanter med flere \for citanten/ udi een elf ned til Siøen. Widere wiste de iche at widne derom.
Sæfin Ascheland, Ole Førland och Ole Røe, forKlarede ligesaa med eed och opragte fingre, Saa sant dem gud Schulle hielpe dette følgende nemblig at de forleden aar bant for Iver Esem een flaade sammen, och da borede de paa it langt bielchetræ udi een Sloug 2 huller Jefnsids och it andet hull paa een anden Sloug, och Iver Kom til och blef vred fordi de hafde baaret de 2 huller i den bielche ti hand sagde dend var for god dertil, mens de gaf ingen acht eftter om der var noget merche paa bielchen, widere viste de iche herom at vidne.
Hvorpaa Iver Esemb det begierte tingsvidne blev bevilget, Som wi til sandheds bestyrchelse med voris undersatte Signeter beKreftter.
Hernest blef læst Iver Esems Kiøbe contract paa een flaade timmer Som hand haver Solt til Niels Hendrichsen och Giert Turman Dat/eret Esem d/en 5. Aug/ustij 1705.
Fogden opbød for Retten paa Kongl/ig Maj/este/ts wegne dend Jord Nesbøe til bøxel om nogen libhabere sig dertil fant, eller och dend at antage paa andre billigste maader til brugs, at Rettighederne der af Kunde udredis, mens nu var ingen tilstede som sig dette tilbud vilde antage enten paa een eller anden maade.
Ole Ascheland hafde indstefnt Anders Eide for een wey ofver Eide, som Anders schal hannem forbødet der dog samme wey har weret een gammel wey som citanten formeente hannem eller andre iche Kunde formeenis, hvorfor hand paastoed domb iche allene til at nyde och bruge samme gamble wey, mens och Anders Eide burde lide hvad loven Kand medføre for saadant uforsvarligt forbud, saaoch betale omkostning igien
1705: 119b
Ole Ascheland møtte udi *egne person, men paa Anders Eidis wegne, indlagde Jacob Herslov sit Schrifttlige Svar Som blef læst.
Retten tilspurde Ole Ascheland, om denne wey Schulle wære ofver Anders Eidis ager eller eng allene och iche ofver de Andre mends paa Eide, der till Ole Svarede, at samme wey Schulle gaa lige saa vel ofver de andre mends Ager och eng som ofver Andersis
Afsagd
Eftterdi citanten self tilstaar at denne vey Schal were ligesaavel ofver de andre mends ager och Eng paa Eide, som ofver Andersis, Saa Kand Anders Eidis paastand, om de andre hans naboers indstefning tillige, om denne sag, iche anseeis ubillig ey heller hannem dend begierte Dilation wegris. Men citanten bør til neste ting loulig lade indKalde herom alle opsidderne paa Eide, eftterdi denne sag dennem alle Schal angaa, Ligesaa bør hand til den tid føre gyldige beviisligheder om denne gamble vey och sin paastands retmessighed Saa Schal da om alt udi sagen nermere Kiendis och gaais hvis Ret er.
Anders Totland hafde til dette ting stefnt Erich Olsen Totland fordi hand Schal hafve beschylt hannem for at hafve hugget i hans Schoug, och hugget merchetræ bort, och intaget til ager af hans eng hvilchen utillbørlige beschyldning, hand formeente hand burde beviise och gotgiøre, eller och lide derfor tilbørlig dom och straf, Saaoch betale omKostningerne igien Hand Schal och beschylt hannem for at have fløttet merchesteene, och Schieldt hannem for een bedrager. Hertil Anders och hafde indstefnt Anders Ytre Eide och Hemming Ytre Eide, deris Sandhed at forKlare.
Erich Totland møtte iche, ey heller nogen paa hans wegne, men \af/ de indstefnte widner møtte allene Anders Eide.
Lensmanden forKlarede at hand med de tvende mend Ole Eichenes och Hans E\i/chenæs loulig er bleven Stefnt, mens disse Stefnevidner vare nu iche tilstede
1705: 120
deris Stefnemaal loulig at afhiemble.
Afsagd
Som Erich Totland iche møder nu til Stefnemaalet at Svare, ey heller de Stefnevidner, som hannem Schal hawe Stefnt til Loulig afhiembling møder, Saa Kand denne Sag, som hensigter paa Ærrørighed ey widere wedhandlis, før den wedKommendis personlige biverelse, eller ochsaa rigtig beviislighed och afhiembling føris at hand loulig er Stefnt hvorfor Erich Totland herom til neste ting igien wil Loulig indstefnis, och da stefningsmendene møde til deris Stefnemaals loulige afhiembling, och bør Erich da møde och Svare til sagen, saafrembt hand ey for ofverhørighed wil Straffis eftter Loven, Och Raadis parterne midlertid mellem hin anden om denne sag at foreenis, som muligt Kand geraade dennem bedre, end om de ved endelig domb Schal adschillis.
Amun Mulen Hafde Stefnt Hemming Eide formedelst uloulig Schougerhugst udi Amuns Schoug nu i aar omtrent wed Sanct Johanni tider, derfor at lide tilbørlig domb til straf, Sampt Schadens och omKostnings betaling herom Stefnt til widne Laers och Peder Schaaren.
Amun Mulen mødte i egen person for Retten, Laers och Peder Schaaren møtte iligemaade personlig for Retten, men Hemming Eide møtte iche eftter trende paaraabelser ey heller nogen paa hans vegne
Laers och Peder Schaaren forKlarede at de hafver seet at Hemming hug udi Aamunds Schoug, och de hafver talt Stubberne som hand hug, som var 45 Stubber af bierch och fure.
Lensmanden forKlarede at Mogns och Ole Eide war stefnevidner i denne sag, mens de ware nu iche tilstede.
Afsagd.
Som Stefnemaalet iche Rettelig eftter Loven afhiemlis och Hemming iche møder, Saa Kand de indstefnte vidner nu iche eedlig afhøris uden Hemmings biverelse Men Hemming vil stefnis igien til neste ting och foreleggis hannem laudag til samme tid at møde, hvis iche Schal da vidnerne dog eedlig forhøris, och domb eftter Loven hendis.
1705: 120b
Ole Bastesen Moldwiigen Paa egen och Ole Iversens wegne begge boende paa Moldwiigen loed offentlig tingliuse freed ofver deris Jords tilliggende Schoug, med adwarsel at ingen understaar sig her eftter uden deris wilie och sambtyche derudi at hugge noget enten til it eller andet brug, hvilchet om nogen giør da maa de vere tiltenchte eftter denne advarsel derfor at lide tilbørlig tiltale.
Laers och Peder Schaar loed iligemaade Som nest ofven anført offentlig freedliuse deris Jords tilliggende Schoug, for andre fremmedis ofvergang och uloulig huggen, enten Med Kippeband, hessieband eller andet saadant hvormed deris Schoug gandsche for..lis? och ruineris, til fordervelse.
Ole Olsen Kar\l/saas (Kalsaas) hafde Stefnt Niels Øfre Echanger fordi hand har hyret ham i tieniste nest leden waar, och da citanten instillede sig udi samme tieniste Som er paa hans egen legd, da Sagde Niels Echanger ham tienisten op igien och vilde iche have hannem, hvorfor Ole Olsen som er Soldat for samme legd, paastoed at Niels Øfre Echanger ham sin løn for it aar bør betale, efttersom *ham (han?) nu har opholdet sig hos de andre paa legden.
Niels Øfre Echanger møtte personlig och Kunde iche negte, at hand io hafde hyret Ole Olsen, mens fordi hand Kunde iche faa een anden til at tiene halv hos, wilde hand iche beholde ham,
Citanten fordrede løn 3 Rixdaler \penge/ foruden Klæder eftter Sedvanlig LandsSchich.
Endelig bleve parterne formedelst god mellem *hanling saaledis for Retten foreenede, at Niels Øfre Echanger lowede at gifve Ole Ols/en for Sine prætentioner in allis 2 Rixdaler i penge, och det til høsten, før høstetinget bliver, hvorpaa de gafve hin anden deris hender Och er saa denne sag dermed ophevet.
1705: 121
Amund Mulen lod och offentlig fredliuse och advare alle at entholde
sig fra at hugge noget udi Mulens Schoug enten Smot eller Stort, loug eller
andet, uden hans minde och tilladelse, hvorwed hans Schoug ichun til fordervelse
ruineris, och hvis nogen uvedKommende det hereftter wofver, da derfor vere
tiltencht at lide tilbørlig Straf.
Anno 1705 d/en 6. 7. och 8. Aug/ustij Er Almindeligt Sommers Schatte och Sageting Holden paa HorsHofde tingsted udi Hosanger Schibrede, med tilstede verende Almue, nærwerende Kongl/ig Maj/este/ts bestalte vice foged S/igneu/r Søfren Glad med bøyde lensmanden Rasmus Hanistveit och Laugrettismend, Paa Johannes Rachnæsis wegne Ole Aasem, Joen Bysem, Siuver Aschilds/en och Siur Andersen Fieldschaall, Ole Lødtvet, Wemmen Ware, Ole Grimstad, och Johannes Langeland.
Da eftterat Retten af fogden var Sat och Almuen til freed och Schichelighed formanet meedens tinget varede blef dernest læst paa dette tingsted alle de Kongl/ig breve och høye befalninger, Som forhen specificeerlig ere antegnede, och til de andre Sommersting læste dernest er och andre brefve frem Kommen at læsis som følger.
1 S/a/l/ig/ H/er/r Anders Gaarmands udgifne bøxelseddel til Ole Pedersen paa 1/2 løb Smør udi den gaard Svenom Dat/eret Hammer d/en 7. Maj 1704.
2 Ole Hanistveits udgifne bøxelseddel til Ole Andersen paa 1 pund och 4 march Smørs och 16 Kander malts leye udi dend Jord Søre Bysem, Dat/eret Hanistvet d/en 5. Jan/uarij 1705.
3 Mag/ister Niels Hiermans udgivne bøxelseddel til Niels Magnes/en paa 1/2 løb Smørs leye udi dend Jord Kaleviig Dat/eret Hougs Prestegaard d/en 26. April 1705.
4 Ole Hoplands och Helge Olsdatter Rachnæsis udgifne bøxelseddel til Niels Mognsen Hole paa 1/2 løb Smør och een half tynde malt udi den gaard Rachnæs Dat/eret Rachnæs d/en 4. Februarij 1705.
Angaaende tingholdningen hereftter udi dette Schibrede eftter for oplæste respective Stifttamptmandens resolution, blef af de forantegnede Laugrettismend, Sampt Johannes Kleppe, *Elleve Ladviigen, Ole Brørwiig, Peder Kleppe, Niels Øfsthuus och Ole Tirevold,
1705: 121b
Paa Samptlig Almuens vegne, denne foreening Med all wilie och wenschab Sluttet och indgaaet Saaledis, at til alle trende tingers holdelse aarlig Schal betalis af hver løb for aaret 20 s/chilling och 1/2 løb 10 Schill/ing, och Pund 7 s/chilling Marchetalet eftter advenant hvormed almuen Schal vere aldeelis fri for all tingholds bekostning, och Schal disse penge betalis halfparten til Sommerstinget och den anden halve part til Høsttinget, och Schal dette begynde och angaa nest Kommende aar 1706. Men dette aars resterende Høsteting Schall \alle/ de af Almuen betale som iche nylig har holt ting, och saaledis bære byrden med hin anden, Saa at de blifver allene fri, som disse dette aars forledne ting, hafver holt och bekostet, dette Saaledis foreenet, bekiender och tilstaar ofvenmelte Laugrettis och Svorne mend tillige med fogden och Sorenschriveren.
Noch blef læst for Retten
5 S/igneu/r Herman Gaarmands, Sampt Rasmus och Ole Hanistvets udgifne bøxelseddel til Knud Olsen Brørwiigen paa 1 pund 9 march Smør och 1/2 tynde Malt udi den gaard Tveit i Hosanger Schibred Dat/eret Tvet d/en 12. Febr/uarij 1705.
6 Rasmus Hanistvets udgifne bøxelseddel til Iver Johansen Hessiedal paa 1 Span Smør och 1 1/2 Waag Newer, udi dend gaard Egemo Dat/eret Horshofd/e d/en 9. Jan/uarij Anno 1705.
7 Fru Mariæ MacKodiæ udgifne bøxelseddel til Mogns Johansen, paa 21 march Smør och 15 Kander malts leye udi dend Jord Hatland udi Hosanger Schibrede, Dateret, Berg/en d/en 31. Martij 1705.
Peder Hofmand hafde ladet indstefne Iver och Anders Høwiigen eftter førrige tiltale for uloulig Schouger hugst, hafde och stefnt Johannes och Ole Hanistveit eftter Seeniste afschied.
De indstefnte møtte alle for Retten, och forKlared Hanistvetmendene at de har faaet det hugne bolwerchtimmer och betalt det med 7 march tylten foruden 1 1/2 tylt Som var noget Støt, hvorfor de betalte noget mindre, mens af det Som enda var i Elven er intet siden ned Kommen eller af dennem Kiøbt.
1705: 122
Iver och Anders Høviigen blef tilspurt hvad de gifver aarlig i Landschyld, dertil de Svarede at de bruger begge it punds Leye, och betaler derfor aarlig 1 Rixdlr 6 s/chilling de bade ellers instendig om Dilation til neste Rettis dag \och ting/, at de midlertid Kunde Søge deris Jordeyere om forliigelse och Stille ham tilfrids før dom gaar, hvilchet de loved at Schulle Schie eftter aanden, dog før Høstetinget Kommer, och hvis de iche tilfrids Stiller ham midlertid, Kand de da ey andet vente end domb.
Afsagd
Denne begierte Dilation bevilgis Iver och Anders Høwiigen endnu til neste ting, om de Kand disforinden forliige sagen, hvis iche blifver sagen nu optagen til dombs, Som de til nest Kommende høsteting bør møde och anhøre.
Mas Pedersen Bang borger udi Bergen hafde ved bøyde lensmanden och widner indstefnt Steffen Lone domb at lide til at holde it Kiøb, citanten paastaar at vere mellem dem giort om een Jord Kaldet Windaas, hvorfor Steffen Loene Schulle gifvet 30 Rixdaler, och Møtte Ole Hanistvet i rette paa Bangs wegne, och i Rette lagde tvende Schriftter som \det eene/ bleve læst mens det andet tilbage *lveret (leveret) som udueligt och ulovligt.
Steffen Loene møtte personlig i Rette at Svare mod sagen, och hafde tillige med sig Mogns Gierstad til vidne hvorledis Samme tid er tilgaaen, och hvorledis Steffen var conditioneret, ellers forKlarede Steffen at hand aldrig wiste af dette Kiøb, før andre sagde ham derom, ti den tid de vare sammen hos Jacob Grot Johan hvor hand siger dette Kiøb Saaledis Schulle vere Schied, da war hand Saa beschiencht, at hand iche Kunde Santze Sig hvad hand haver giort, och tabte hand samme dag och tid een Schieppe Salt, een biile och een Kuftte, och wiste aldrig hvor det var bleven, och hafde hand druchet \samm.../ baade før hand Kom ind til Grot Johan, och drach oksaa derinde, saasom det er it almindeligt drichehuus,
Mogns Gierstad møtte for Retten och bekiente at Steffen Loene var samme dag, da Mas Bang talte med Och *Asede med ham om dette Kiøb, saa aldeelis beschencht at hand intet Kunde Zantze sig, och at det och er sant hand tabte Samme tid Sin bile, Kuftte och noget Salt.
1705: 122b
Det baade Steffen Loene och Mogns Gierstad, begge, gierne erbød med deris eed at vilde forKlare sandhed at vere och Steffen Lone derfor paastoed for saadant Kiøb at blive fri.
Afsagd.
Som Steffen Loene haver weret druchen och beschiencht, da hand med Mas Peders/en Bang om dette Kiøb hafver talt, Saa hand iche Kand mindis eller da Sandzet hvad hand giorde, det samme Mogns Gierstad, som da hos var med ham bevidner, sandhed at were, Ti som een druchen mands ord i saa maade passerit udi it drichehuus iche Kand vere eller anseeis gyldige til nogen eftterretlighed, efttersom det igien da Steffen er bleven Edru fragaais, och Loven tredie bogs 4 Cap/itul 12 articul forbyder Kiøb och Sal at Schie wed drich, Saa frikiendis Steffen Loene aldelis for dette Kiøb och citantens tiltale, som paa ingen Loulig foed beviisis at were grundet.
Dend Sag mellem fogden, Bøyde lensmanden Rasmus Hanestveit och de mend begge Laerser paa Jelviig, Saavelsom med de Mend Knud och Anders Tveiten om den hacheSpade, blef nu, formedelst ingen tilstrechelig beviislighed om nogen forgribelse eller saadan forseelse som boed Kunde vedhenge, gandsche ophevet, och de Sigtede for videre tiltale fri.
Noch frem Kom at læsis som och blef læst.
Den hederlige mands H/er/r Christen Hendrichsen Urdals udgifne bøxelseddel
til Ole Jensen Jelviig paa 1/2 løb Smørs leye udi bemelte
Jord Jelwiig Dateret Lille Hammer, d/en 21. April 1704.
Anno 1705 d/en 10. och 11. Aug/ustij Er almindeligt Sommers Schatte och Sageting holden paa Reistad tingsted udi Mielde Schibrede, med Samme Schibredis Almue nærverende Kongl/ig Maj/este/ts bestalte vice foged i Nordhorlehn S/igneu/r Søfren Truelsen Glad, med Bøyde Lensmand Johannes Øfste Mielde, och Laugrettismend Niels Mit Mielde, Jens Hundhammer, Ole Rongveed
1705: 123
Niels Rongweed, Niels Kleveland, Haldor Wichne Anders Ascheland och Ole Ole Wefle.
Da eftterat Retten af fogden var sat, och Almuen formanet til Edruelighed fred och Schichelighed medens tinget och Retten warede blef dernest, læst alle de Kongebreve och høye befalninger, Som forhen til dette aars sommersting ere blefne læste, och tilforn Specialiter antegnede dernest andre følgende antegnede brefve som frem Kom nemblig
1 Hover Sebiørnsen Rachnæsis, och Laers Sebiørnsen Jelviigs udgifne Schiøde til Magne Olsen Borge, hans hustru och arvinger, paa 15 march Smør och 11 Kander malt udi den gaard Borge i Mielde Schibrede och Gierstads Sogn beliggende Dat/eret Rachnæs d/en 19. Febr/uarij 1705 Magne beboer dette Self.
2 Hans Andersens, Baste Johansens, Johannes Hansen, Mogns Andersen, *Mogn och Johannes Johannesønner, Jacob Johans/en Gunille och Ingebor Johannisdøttre, Tollev och Steffen Raunangers udgivne Schiødebref til Anders Andersen Ascheland paa 4 1/2 Schillings leye udi den gaard Nedre Ascheland i Mielde Schibrede, och paa 5 Schilling to hvid (dansk/norsk mynt) udi *udi dend Jord Brudevold i Lindaas Schibrede, Dateret Reistad d/en 10. Aug/ustij Anno 1705 det udi Ascheland bruger Anders self.
3 Johannes Laersen Store Tuenæs og Anders Dalis paa egne vegne och Lensmand Johannes Øfste Mieldis, som tilsiunsmand och formynder for Fabian Laersen och Berte Laersdatter deris udgivne Schiøde til Ole Laersen Søre Vefle paa 4 Schillings 5 1/2 march Smørs leye udi Søre Vefle Dateret Berg/en d/en 12. Jun/ij 1705 dette bruger Ole Self med mere i samme gaard.
4 Lensmandens Johannes Øfste Mieldis udgifne bøxelseddel som formynder for S/a/l/ig/ Lars Gabrielsens børn, til Niels Joensen paa 1 pund och 2 march Smør och 8 Kander Malts leye udi dend gaard Havre, Dat/eret Øfste Mielde d/en 16. April 1705.
5 Johannes Øfste Mieldis udgifne bøxelseddel Som formynder for S/a/l/ig/ Laers Fabiansens børns vegne till Ole Laersen paa 1/2 løb 2 1/4 march Smørs leye udi dend gaard Søre Wevle, Dat/eret Mielde d/en 20. Febr/uarij 1705.
6 Herman Gaarmands StichtSchriveris udgifne bøxelseddel til Stephen Michelsen paa 18 march Smør och 12 Kander Malts leye udi den gaard Blom i Mielde Schibrede, Dateret Mielde d/en 15. Maji 1705.
7 Jacob Philips udgifne bøxelseddel paa hans myndlings Nielsche Lindgaars vegne til Siuver Siuversen paa 1/2 løb Smør och it faars leye udi den Jord Rivenæs i Mielde Schibr/ede Dat/eret Berg/en d/en 11. Febr/uarij A/nn/o 1705.
8 Mag/ister Niels Hiermans udgivne bøxelseddel til Ole Rasmus/en Hartvet paa 1/2 løb Smør och 12 Kand/er Malt udi den Jord Schiestad i Mielde Schibred Dat/eret Hougs d/en 15. April 1705.
1705: 123b
9 Christopher Jens/en *Hiermuns (Hiermans) udgifne bøxelseddel til Fabian Nielsen paa det halfve brug udi den gaard Hunham/m/er Som S/a/l/ig/ Niels Laers/en er fradød, Dat/eret Hougs Prestegaard d/en 17. April A/nn/o 1705.
10 Jacob Widings udgivne bøxelseddel til Anders Nielsen [paa] 1/2 løb Smørs leye udi den Jord Wefletvet, udi Mielde Schibred Dat/eret Bergen d/en 18. Febr/uarij 1705.
11 Madame Mariæ MacKodiis udgivne bøxelseddell til Knud {......} \ Fabians/en / paa 1 pund Smør och 16 Kander malt udi dend gaard Nordre Wesetter Dat/eret Berg/en 31. Jan/uarij 1704.
12 Baste Olsen Røschelands udgivne bøxelseddel til Erich Hendrichsen paa 18 march Smør och 6 Kander malt udi den Jord Schafttun Dat/eret Røscheland d/en 28. Jan/uarij 1705.
Laers Johansen Houge fremstoed for Retten och paa Sin Svaager (svigerson) Siufver Siuversens wegne lovede och godsagde sig til Jertrud Fabiansdatter, at hende schal rigtigen aarlig betalis och gotgiøris af Siuver Siuversen Rivenæs it Koefoster, 1 tynde Korn och 2 Smalefoster, fordi hun Jorden och bruget for ham haver afstaaet.
Hernest bleve sagerne paaraabte som til dette ting vare indstefnte da frem Kom først
Knud Olsen, Johannes Olsen och Ole Helgesen alle oppsiddere paa den gaard Revim, Som beklagede hvor ulychelig deris huuse med all deris der indehavende Eyendom, nu føre Paasche nest leden wed een ulychelig ildebrand \om midnats tide/ er afgaaen och fortert Saa intet af all deris eyendeele er bleven bierget, ia end iche saa mange Klæder de Kunde Schiule sig udi, undtagen deris creaturer med floer och lade, som Stode noget styche fra deris Waanhuuse, hvorudofver disse fattige folch ere udi armod geraaden, Ti formodede de underdanigst at nyde Kongl/ig allernaadigst eftterladelse paa Schatter och rettigheds tilsvar intil de noget igien Kand reise sig begierte derfor tingsvidne om denne deris tilslagne ulyche, Derpaa dend gandsche Almue med Samptlige Laugrettet med disse fattige folch bevidnede at saaledis som ofven forKlaret er disse trende mends huuse och Eyendeeler, wed den Schadelige ildebrand forteret er nu før Paasche nestleden, Och som Ilden opKom om Nattetider,
1705: 124
Kunde ingen wide hvorledis eller hvoraf dend reiste sig, ellers war samme Nat een haard Storm och tordenslag, \alt/ dette, ofvenmelte Laurettismend med Eed beKrefttede Sandferdigt at were, hvilchet til Sandheds bestyrchelse givis under voris Signeter och bomercher.
Hans Jørgensen Guldarbeider Hafde Stefnt Hans Mele eftter førrige tiltale til betalning for de tvende Render. Herom møtte Jacob Herslov paa citantens vegne och indlagde een attest af Johan Schrøder om Renderne, at de paa hans huus var op lagd, men han iche viste hvor Hans Bresten dem har faaet.
Hans {Bresteen} Mele Kunde iche negte endnu at hand io har Solt Hans Jørgens/en de tvende Render for 14 march, som hand och hafver anammet betalningen Men Kunde iche Sige eller beviise at hand Renderne til citanten har leveret, men sagde Ellers at hafve hørt at Michel Oenæs Schal taget disse Render och lagt dem op paa Johan Schrøders huus.
Afsagd.
Eftterdi Hans Mele bekiender at hafve faaet 14 march betalning for de tvende Render, och dog iche levert Renderne til Kiøberen, eller ført dem til hans huus, mens ladet dem af andre borttage, Johan Schrøder derforuden med sin attest forKlarer, at were foreenet med Hans Mele at hand schulle forschaffe ham baade Render och Sper Som er schied hvorfor hand och Hans Mæle har betalt Saa Kand ieg ey Rettere finde, end Hans Mele io bør igien betale citanten de anammede fiorten march, eftterdi hand hannem de Kiøbte Render iche har tilleveret, och bør hand der foruden for forvolte omKostning betale hannem 1 Rixdaler alt inden fembten dage under namb och Exsecution eftter Loven.
Anders Wiig Hafde Stefnt Michel Blom for een Koe som hand til Michel hafde leyet, och Michel for ham udsultet, saa den iche var Marchefør da Michel leverede dend fra sig, mens Koen strax døde, hvorfor hand paastaar Michel bør betale ham Koen igien, saasom hand iche eyed meer end den eene Koe
1705: 124b
Och er nu self een bureising och fattig mand.
Michel Blom møtte for Retten och negtede iche at hand io hafde denne Koe i tvende aar, och da hand dend Anammede, da Schade Koen iche noget, dog melchet hand dend iche første aar, mens andet aaret melched hand dend, och bar Koen tvende gange medens hand dend hafde, och fich Koen Sit meen (mén) udi Kalfbæringen.
Endelig forKlarede Erich Blom som er Michels naboe at Koen fich sin Siuge wed Kalfvebæringen, och hafde ingen nød for Sult.
Afsagd
Som disse begge parter ere fattige mend och Kand liden Schade taale, och ingen af dennem eftter denne sags beschaffenhed, Kand tilfindis at bære denne schade allene, efttersom her tviflis at Koen Kand hafve faaet sin Schade udi Kalfbæringen, Som Michel Paastaar, ti Siunis mig Retteste at Schaden bør deelis lige mel/lem dennem, hvoreftter Michel bør betale Anders Wiig igien for Sin Schade 9 march dansche, och Komme ham til hielp udi \hidintil anvente/ omKostning Med 1 ort hvilchet tilsammen 10 march 8 s/chilling om hand det iche inden fembten dage til citanten betaler bør det søgis wed namb och Exsecut/ion Schadisløs eftter Loven.
Hendrich Urdal hafde stefnt Anders Simens/en Giersta for gield eftter Regning 20 Rixdlr 4 march 5 s/chilling at lide Schadisløs domb til betalning, herom Jacob Herslev møtte paa citantens vegne och i Rette lagde een Regning paa Kravet som blev læst.
Anders Gierstad møtte personlig och benegtede at wære Schyldig de penge som er anført eftter Abois domb, meente och at blifve fri for fierde pengers forhøyelse paa *Lanschylden, eftterdi hand af sin Jord\brug/ som er 1/2 tynde Malt och 1 pund Smør betaler aarlig 2 Rixdlr.
Jacob Herslov beraabte sig paa Abois dom, mens hafde dend nu iche at frembviise, begierde ellers dom paa det øfrige, som er Landschylden aarlig med sine forhøyelse eftter Loven,
1705: 125
Afsagd
Dend paastefnte Resterende Landschyld for de aaringer, 1702 \1703 och/ 1704, Som Anders Gierstad tilstaar ubetalt at were, bør Anders Gierstad til citanten Schadisløs betale med sin aarlig fierde pengers forhøyelse, Saavelsom it aars tredie tage alt eftter Loven, nemblig beløbende tilsammen til penge 7 Rixdaler 1 march, med foraarsaged omKostning til Dato 3 march 8 s/chilling alt under namb och Exsecution eftter Loven, men hvad sig dend øfrige citantens fordring angaar, eftter dend paaberaabte domb, da naar citanten derom frembviiser imod Anders Gierstads benegtelse bedre beviis och rigtighed schal derom nermere gaais hvis Ret er.
Hendrich Urdal Hafde Stefnt Mogns Gierstad, for Resterende Landschyld och Rettighed for de trende aar 1702 1703 och 1704 med forhøyelsepenge eftter loven eftterdi Landschylden ey er i Rette tid betalt, nemblig tilsammen penge 8 Rixdaler 1 march 6 s/chilling herom Jacob Herslov fremblagde citantens Regning och paastoed een Schadisløs domb.
Mogns Gierstad møtte udi egen person och sagde sig iche Schyldig for mere end to aar resterende Landschyld och Rettighed, men hand hafde hverchen bog eller qvittans for hvis (det som) hand har betalt.
Afschiediget
Som Mogns Gierstad benegter det eene aars landschyld at were Schyldig, och hafver ingen bog af Jordrotten til beviis om den Rigtighed Som mellem dennem bør være, Saa bør citanten Hendrich Urdal forschaffe denne Landbunde saadan bog med Rigtig afschrifvelse hvad betalt er och hvad endnu Resterer, Saa Schal dereftter naar nermere paatalis om det benegtede eene aars resterende Landschyld dømmis hvad Ret er, Men de 2 aars resterende Landschyld som Mogns Gierstad tilstaar, bør hand af sin brugende Jord 1 pund Smør och 1/2 tynde malt, betale med aarlig fierde pengis forhøyelse eftter loven som beløber aarlig Landschylden 1 Rixdlr 4 march 8 s/chilling och forhøyelsen 2 march 10 s/chilling tilsammen for 2 aar 4 Rixdlr 2 march 4 s/chilling och for tredie taget in allis 4 march med forvolte omKostning 3 march 8 s/chilling alt inden fembten dage under namb och Exsec/ution eftter loven.
1705: 125b
Erik Eide och Iver Esem Kirchevergere til Hosanger Kirche Hafde Stefnt opsidderne paa Houge, nemblig <Enchen> Karen, Niels, Laers, Ole, Johannes och Magne Houge, alle til betalning, for Resterende 11 aars Rettighed til dette aar 1705 Exclusive, Som af Alders tid af den gaard Houge er gifven till Hosangers Kirche nemblig aarlig 2 march dansche derom Erich Eide fremblagde først een Schrifttlig paastand af StifttSchriveren S/igneu/r Herman Gaarmand som blef læst dernest fremblagde hand Kirchestolen til Hosangers Kirche hvorudi \ til indtegt A/nn/o 1640 / var indført Amun Houge for 2 march 2 s/chilling Noch beviiste hand med it andet Document passeret d/en 15. Maj 1661 under 20 Mends Signeter saasom een commissions forretning om een deel gaarder och gods udi Mielde Schibrede, at Houge Staar derudi anført til Hosanger Kirche at eye 1 Mele Korn och 2 Schill/ing penge, Som blef læst, och Kommer samme ofvereens med General Matriculen udi denne post.
Opsidderne af Houge møtte iche ey heller nogen paa deris wegne, Altschiønt de med tvende widne eftter Lensmandens forKlaring loulig Schal vere Stefnte.
Afsagd.
De indstefnte opsiddere paa Houge foreleggis hermed Laudag til neste ting, til hvilchen tid de bør møde och til sagen Svare, under den straf som Loven byder, Saa Schal da herudi een Endelig Kiendelse och domb Schie.
Bøyde Lensmanden Johannes Øfste Mielde hafde nu indstefnt Elling Solbierg eftter førrige tiltale och seeniste afschied d/en 4 Novemb/ris nest leden aar 1704 til høstetinget, Som tilholder Elling at eftterleve Amptmandens gifne resolution af Dato 7. Martij 1704.
Elling Solberg møtte i Egen person och sagde han viste iche af Stefnemaalet.
Stefnevidnerne Anders Weset och Anders Prestue fremstoede for Retten och afhiemblede ved Eed, at de personlig har weret for 3 uger Siden paa gaarden Solberg och Stefnt i denne sag for Johannes Øfste Mielde, och forKynte de stefnemaalet til Ellings qvinde, eftterdi
1705: 126
Elling da iche fantis hiemme.
Elling Solberg giorde herpaa offentlig for een Siddende Ret tilbørlig afbedelse och Erchlering til Lensmanden Johannes Øfste Mielde, och forKlarede at hand aldelis intet ont wiste enten med eller om ham at sige, mens om noget er Schied herimod da er det Schied af hastig ubesindighed, som ham fortrydis och beder derfor om forladelse, hvormed Lensmanden var fornøyet, och Loved Elling Solberg at fornøye Stefnevidnerne for deris umage hvormed denne sag da er ophevet.
Lensmanden Johannes Øfste Mielde hafde paa Samptlige Almuens wegne udi Gierstad sogn, Stefnt Elling Solberg til een fornyelsis dombs erlangelse paa den dom som er passeret d/en 23. Junij 1704 her til tinge, mellem bemelte Elling och Almuen, angaaende Mielde broen, Som Elling da er tildømbt at ferdig giøre.
Elling Møtte i egen person och negted iche at ville ferdig giøre broen naar hand eftter accord faar rigtig betalning.
Fogden paastoed at Elling burde eftter Lovens 1 bogs 22 Cap/itul 14 [articul] bøde 3 lod sølf, for hand dend ergangne domb ey har eftterlevet.
Afsagd
Dend paastefnte och forleden aar her til tinge passerede domb d/en 23. Junij 1704 Som tildømmer Elling Solberg, Mieldebroen at ferdig giøre Kiendis hermed fornyed til eftterlevelse \inden 6 uger hereftter/ under Exsecution eftter Lovens 1 bogs 22 Cap/itul 14 art/icul och bør Elling betale for denne ny forvolte omKostning med denne dombs indløsning in allis 5 march 8 s/chilling alt wed Exsecutions adfær, om hand denne domb ey godvillig eftterlever.
Johannes Øfste Mielde hafde Stefnt Elling Solberg paa S/a/l/ig/ Peder Hagenæsis vegne eftter førrige tiltale om de 7 Rixdaler 4 march, til seeniste afschieds eftterlevelse.
Elling Solberg møtte i egen person och eftter seeniste afschied giorde sin benegtelsis eed, at hand har betalt och er iche Schyldig 1 schilling af de fordrende 7 dlr 4 march hvormed Elling blef fridømbt for denne tiltale.
1705: 126b
Mons/ieu/r Nichlas Tilhof hafde til dette ting ladet Stefne dend Ærverdige mand Magister Niels Hierman, till Schadisløs domb at lide om sin udgifne pure obligation at indfri och betale, alt eftter førrige tiltale och seeniste afschied d/en 4. Novembr/is nestleden aar 1704 til høstetinget. Hvoreftter Jacob Herslov paastoed nu endelig domb at Nyde, ey allene til Schadisløs betalning paa Capitalen, mens och paa \fulde/ Renter siden Obligationens Datum eftterdi dette er umyndigis penge, saavelsom och paa forvolte omKostning hvorom hand fremviiste een specification bedragende til.
Paa Mag/ister Hiermans wegne møtte hans broder Mons/ieu/r Christopher Hierman, som indgaf mod Stefnemaalet sit Schrifttlige Svar som blef læst. Dernest een Supplication til Stifttamptmanden med paategnede resolution af Dato 11. Febr/uarij 1705 Som denne indlagde pure obligation iche til nogen hinder vedrører;
Parterne blef tilspurt om de nu paa nogen af siderne widere hafde at i Rette legge, dertil de Svarede ney.
Afsagd
Som S/igneu/r Niclas Tiilhofs fuldmegtig Jacob Herslov fremblegger een puur obligation paa Capital 164 Rixdlr 1 march 9 s/chilling udgiven d/en 5. Novemb/ris 1703 af Magister Niels Hierman \under egen haand och Segl/ til velb/emel/te Tiilhof, som tilsiger uden alle conditioner eller modsigelser Schadisløs betalning for Samme Capital til nest følgende Sanct: Johanni 1704 hvilchet iche er paafult, hvorimod nu intet gyldigt, eller imod obligationens fuldbiurdelse hinderligt, af Mag/ister Niels Hiermans befuldmegtigede broder i denne sag frembleggis, ti Kiendis och dømmis for Ret at Mag/ister Niels Hierman bør denne sin udgifne pure obligation och forschrifvelse Schadisløs indfri och til citanten betale dends fulde sum med Capital 164 Rixdlr 1 march 9 Schill/ing med paaløbende Renter Siden d/en 5. Novembr/is 1703 aarlig 5 pro cento alt intil fuldKommen afbetaling Schier, Saaoch i forvolte omKostning med denne dombs løsning in allis 10 Rixdlr alt inden fembten dage under nam och Exsecution eftter loven.
1705: 127
Mag/ister Ole Storm hafde ladet Stefne Mag/ister Niels Hierman eftter førrige tiltale til at indløse och betale dend beschrefne consistorial domb, Som citantens fuldmegtig Jacob Herslov i Rette lagde och var fuld Schreven paa 12 arch papier, hvilchen Mag/ister Hierman hafde begiert at forferdigis beschreven, och siden eftter forferdigelsen ey villet indløse, hand referered sig udi øfrige til førrige i Rette settelse nestleden ting.
Mag/ister Niels Hiermans broder Mons/ieu/r Christopher Hierman møtte paa sin hederverdige broders vegne och i Rette lagde it Schrifttlig svar, under Mag/ister Niels Hiermans egen hand som blef læst. Och wedgich Mag/ister Herman derudi at wilde tilfrids stille citanten, med een assignation.
Afsagd
Eftterdi Mag/ister Niels Hierman Self tilstaar ved Sit Schrifttlig indgivende denne consistorial domb at have begiert beschreven, och end ydermere dend nu wedtager, at wille Stille Citanten tilfrids for, med een assignation; Saa Kand ieg dog iche eftter saadant tilbud forbinde citanten Mag/ister Ole Storm til nogen assignation at modtage, men som fordringen eftter Specificerede Regning til 5 Rixdaler 4 march 6 schill/ing ansees billig, Saa bør Magister Niels Hierman samme femb Rixdlr 4 march 6 schilling til citanten imod dommens Extradering Schadisløs betale med 1 Rixdlr \2 march/ forvolte omkostning til Dato alt inden fembten dage under namb och Exsecution eftter Loven.
Mag/ister Niels Hierman hafde ladet Stefne Johannes Mogns/en Søre Kleppe, Som Mag/ister Hierman hafde antaget i tieniste och givet ham festepenge 3 march, och siden eftter at hand hafde veret paa Prestegaarden 7 uger, er hand igien gaaen bort af sin tieniste om natter tide uden nogen forlov, eller anden given aarsage hvorfor hand paastoed at {Steffen} Johans/en \Mogns/en/ (Johannes Mognsen) burde dømmis til boed och straf eftter Loven Sampt at betale forvolte omKostninger igien.
1705: 127b
Johannes Mogns/en møtte udi egen person for Retten mod citantens broder Mons/ieu/r Christopher Hierman och Svarede Johannes mod Sagen, at hand Kunde iche lenger udholde i den tieniste, ti han fich iche der Kost eller underholding, som tilbørligt och een arbeidstiener burde have, hvorfor det var ham iche mueligt der lenger at Kunde bestaa ti i steden for tilbørlig mad och driche som een tiener burde nyde, fich de idelig Schiends och onde ord och meente Johannes hand hafde tient lenge och Surt noch for de 3 march hand fich paa haanden.
Herimod Mons/ieu/r Christopher Hierman Svarede, at Johannes war een Kiempe i it grødefad, mens een dverg i sit arbeide, och war utreven, och i steden for arbeid Søgte Søfn.
Johannes derimod Svarede, at det schulle hannem aldrig ofverbeviisis, at hand io var baade flittig och tro i sin tieniste saa lenge den varede, mens da hand talte om at de motte forbedre det med mad och driche for tienerne, da blefve de trued, at hereftter Schulle maden maalis och weyis ud til dem och blef det iche bedre siden end før, ti flere tienere motte Klage det samme som hand ellers negtede hand at hand iche gich bort om Natten, mens om Morgen gich hand derfra hiem til sine egne foreldre, som er Jordebrugende paa Kleppe, och hafver tient dem alt siden.
Om Kosten forKlarede Johannes Mogns/en at de fich ey anden Kost, end wandgrød af hafremeel och Mungot at dyppe dend udi, och til qvelds vansuppe med it Styche brød til, och da hand talte om at de motte faa noget melch til grøden, Spurde presten om de torde vere saa dristig at begiere Melch til, dog fich de det iche men blef siden werre, och fich de siden intet til wandgrøden eller Suppen, dette modsagde Christopher Hierman at det iche var saa Johannes derimod erbød med sin Saligheds eed at forklare at det hand har berettet er sandhed,
1705: 128
Afsagd
Denne sag optagis til dombs til neste ting, hvor forinden parterne betimelig Schal advaris i Rette \tid/ at møde, om noget widere, til Sagens fornødne opliusning for Retten Schulle behøvis.
Angaaende tingholdene hereftter blefve Sluttet udi all wenschab denne foreening med almuen, {eftter,} eftter før oplæste høy øfrigheds resolution Saaledis, at her udi dette Schibred Schal *betaalis aarlig her eftter af hver løb 20 schill/ing 1/2 løb 10 Schill/ing och 1 pund 8 s/chilling Marchetallet eftter advenant, hvilche penge Schal betalis den halve deel til Sommertinget och den anden halfve part til Høstetinget aarlig hvormed almuen hereftter Schal vere aldelis fri for alle tinghold och tingholds tilsvar i alle maader. Ok schall tingholds betalningen eftter denne contract angaa først Kommende och tilstundende aar 1706. Men tilstundende høsteting Svarer och bekoster Almuen \til forsvarlighed/ dend eene med den anden, som iche dette aar har bekostet noget til førre ting, saa at dend eene maa bære byrden med den anden, dette samptlige dette aars forantegnede Laugrettismend, Saavelsom de dannemend, Niels och Baste Reistad Ole och Niels Søre Reistad, Peder Hannisdal, <Johans Vea,> Mogns Laersen Wichne, Thomas Sundland och Jørgen Sundland, paa samptlige almuens wegne, Saaledis som ofvenmelt tillige med fogden och Schriveren har Sluttet och indgaaet, Som de gierne vil beKreftte under hender och boemercher.
Fogden hafde Stefnt Anders Tveteraas som var een giftt mand och haver forseet sig i Leyermaal med it qvindfolch naunlig Brite Olsdatter, forleden aar, derfor at lide domb til boed och straf eftter loven, ligesaa var och stefnt qvindfolchet her at møde til at lide dom til boed och straf eftter loven.
Ingen af de indstefnte møtte altschiønt Lensmanden forKlarede at de loulig var indstefnt.
Afsagd
De vil stefnis igien til neste ting och foreleggis til den tid at møde under straf eftter Loven.
1705: 128b
Anno 1705 d/en 12. och 13. Aug/ustij Er Almindeligt Sommers Schatte och Waabenting holden paa Arne tingsted udi Arne schibrede med tilstede verende Almue, nerwerende Kongl/ig Maj/este/ts Vice foged S/igneu/r Søfren Truls/en Glad, med bøyde Lensmand Børge Selviigen och Laugrettismend Niels Hiorteland Mogns Hiorteland, Anders MielKeraaen i Mogns Bogtvets Sted, Knud i Berget, Iver Riisnæs, Marchus Hole, Gregorius Toftt, och Mogns Blindem.
Da eftterat Retten och tinget af fogden var Sat blef Almuen formanet til Edruelighed, fred och Schichelighed medens tinget warede.
Dernest blef oplæst alle de Kongelig breve och høye befalinger som tilforn ere antegnede och til dette aars sommerstinger forhen læste ere dernest blef och andre breve læste nemblig.
1 Gregorius Mognsen Herllands (Opprinneleg skrive Helland, men bokstaven r føydd til) udgivne bøxelseddel til Johannes Johansen paa 1 pund och 3 march Smørs leye udi dend gaard Herlland i Arne Schibrede Dateret *Herland d/en 5. Febr/uaruj 1705.
2 Mag/ister Niels Hiermands udgifne bøxelseddel til Hans Jons/en Eide paa 1 Spand Smør och 1 Waag never udi den Jord Qvame i Arne Schibrede (Stamnes sokn) Dat/eret Hougs Presteg/aard d/en 17. Apr/il 1705.
3 Mag/ister Hiermans udgivne bøxelseddel til Johannes Christensen Exingdal (Yksendal) paa 1 Span Smør och 1 Waag never udi den Jord Qvame (i Stamnes sokn) Dat/eret Hougs d/en 27. Maji 1705.
4 Arnoldi Lems udgivne bøxelseddel til Niels Helges/en paa een part udi dend Jord Dale, som Johan Andersen tilforn paa boede och for ham opsagd haver Dat/eret Berg/en d/en 30. April 1705.
5 Johannes Brøgers udgifne bøxelseddel til Niels Lars/en paa 2 Spand Smør 1/2 huud och 1/8 deel tynde Malts leye udi den gaard Seim i Arne Schibrede Dateret Berg/en d/en 12. Maji 1705.
6 Mag/ister Ole Storms udgivne bøxelseddel til Johannes Olsen paa 1/2 løb Smør och 1 1/2 qvarter Malt, udi dend gaard Bogtvet i Arne Schibred Dat/eret Berg/en d/en 30. Decem/bris 1704.
7 Johannes Brøgers udgivne bøxelseddel til Laers Nielsen paa 18 march Smør och 1 fierding Malt udi den Jord Aaseim i Arne Schibred Dat/eret Bergen d/en 27. Febr/uarij 1705.
1705: 129
8 Johannes Brøgers udgifne bøxelseddel till Johannes Michelsen paa 1 pund Smør och 1/3 deel huud udi dend Jord Indre Arne, Dateret Bergen d/en 29. Martij 1705.
Hernest blewe Sagerne paaraabt Som til dette ting ware indstefnte nemblig.
Ane Bocholt af Sandwigen Hafde Stefnt Knud Tors/en for overfald med hug och Slag och Klæders Sønder rivelse paa hendis liv udi hendis eget huus da hand Sad der och drach for 2 schill/ing i driche Som er schied omtrent 1/4dings aar siden herom til vidne var stefnt Hendriche Nielsdatter, och Christopher Olsen och paastoed Ane Bocholt som møtte personlig i Rette, at hand derfor ved domb tilbørlig eftter Loven motte Kiendis til straf och boed, sampt at betale hende forvolte omKostninger igien.
Knud Torsen møtte i egen person for Retten och forKlarede at hand var i huset hos Anne Bocholt och drach for 2 schill/ing driche, och da han stoed tillige med Ane Bocholt allene i stuen och saag igiennem it vindue eftter \een/ qvinde, da Kom der it par Ruder i stycher, som hand iche saa egentlig Kand vide om de med hans Albue blef trygt i Stycher, hvorfor Ane Bucholt begyndte at blive vred och Schielte ham ud, och som hand vilde gaa bort wilde hun iche slippe ham før hand Schulde betale vinduet igien, hvorudofver hand tog i hende och Kunde iche negte at hendis trøye derved gich i Stycher, mens at hand i andre maader Slog hende eller haardrog hende det negtede hand, och sagde at der var ingen widner hos da dette Schiede uden paa det sidste Kom Hendriche Nielsdatter ind, da gich hand paa døren,
Ane Bocholt der imod forKlarede, at Striden mellem dem Kom først om winduet, som Knud trygte Sønder, hvilchet hun sagde til Knud at hand Schulde betale, och da Knud gich først {ud for} til døren och bad hende Komme ud, drog hand hende med det samme ud med sig och ref hendis trøye først i Stycher, som
1705: 129b
hun hafde for Retten at frembwiise, Slog hende saa ned til Jorden och slog hende brun och blaa, forfulte hende saa ind i stuen igien, och ved hendis egen bordende Slog hende enda langt mere saa hun saa Jammerlig ud, och hafde hun een gansche handfuld haar med sig som hun sagde hand hafde draget af hende.
Paa de indstefnte widners vegne blef tvende Schriftter indlagd som blef læste.
Afsagd
Denne sag eftter widnernis indgifne Schrifttlig forKlaring, anseeis af dend wigtighed, at de bør personlig møde och deris forKlaring med Corporlig eed bekreftte, hvorfor *bmelte (bemelte) vidner Hendriche Nielsdatter och Christopher Olsen foreleggis til neste ting udi egne personer at møde for Retten til samme eedlige forKlaring at giøre, hvortil Knud Torsen da och bør were til wedermæle, Saa Schal da dereftter nermere gaais eftter Loven hvis ret er.
Jacob Hintz i Sandwigen Hafde stefnt Knud Nielsen Alføen udi Sandwiigen boende for laante penge af hans qvinde 5 Rixdlr 2 march, Saaoch for 1 1/2 aars huseleye 4 Rixdlr, derom Jacob Herslov fremblagde hans Schrifttlige Stefnemaal och paastand som blef læst.
Knud Nielsen møtte iche ey heller nogen paa hans wegne, altschiønt Lensmanden Børge Selviigen och Steffen Flachtvet, afhiemblede Stefnemaalet, at hand loulig er blefven stefnt.
Afsagd
Knud Nielsen Alføen foreleggis til neste ting at møde och til sagen at Svare under tilbørlig straf eftter Loven, Saa Schal och, om hand enda modwillig udeblifver eftter denne laudags foreleggelse, dog endelig domb Schie, til paafølgende Exsecution eftter Loven.
1705: 130
Ole Jansen af Sandwiigen Hafde Stefnt Hendrich Castendich samme Steds til betalning for 2 Rixdlr 14 s/chilling, for nogen Sæbe hans hustru har bekommet derom Børge Selviigen fremblagde citantens regning som blef læst, och paastoed der eftter een Schadisløs domb til betalning.
Paa Hendrich Castendich eller hans hustruis wegne møtte ingen.
Steffen Flachtvet och Mogns Blindem som stefnevidne forKlarede och eedlig afhiemblede, at udi denne sag loulig ved dennem er stefnt.
Afsagd
Hendrich Castendich foreleggis Laudag til neste ting, til hvilchen tid hand bør møde under *fals maal* (Norsk Hist. Leksikon: Fallsmål = bot for å utebli frå retten) eftter loven her til sit rette werneting och Svare til sagen, Som da nermere Schal Kiendis udi eftter Loven.
Anne S/a/l/ig/ Johannes Birchelands Hafde Stefnt Laers Bircheland for 3 Rixdlr 2 march, som hende Schulle restere for gaardens opsagn 5 march och for noget timmer 2 Rixdlr 3 march derom domb at lide til betalning.
Laers Bircheland møtte och forKlarede at hand har betalt hende alt hvis (det som) hun af ham Schulle have, och er hende aldeelis intet Schyldig enten for it eller andet.
Afsagd
Som Laers Bircheland benegter dette Kraf aldeelis, Saa at hand siger sig slet intet til Anne Birchelands at vere Schyldig, och hun Sit paastaaende Kraf udi ingen deel beviislig giør, Saa frikiendis Laers Bircheland gandsche for denne tiltale.
Niels Tuenæs Hafde Stefnt Kari Romsloe for gield 3 Rixdlr 3 march, som hand Sagde hendis S/a/l/ig/ mand Schulle veret ham Schyldig, derpaa hand begierede domb til betalning ofver Enchen.
1705: 130b
Karen Romslo møtte Self i Rette och sagde hun viste aldeelis intet af denne Schyld, och hørte hun iche heller hendis S/a/l/ig/ mand nogen tid talte om at were disse penge Schyldig.
Citanten blef tilspurt naar S/a/l/ig/ Mogns Romslo Schulde faaet disse pengene af ham, dertil hand Svarede at det er nu ofver 20 aar siden
Afsagd
Som dette Kraf altschiønt det Kunde veret Ret er ofven den tid loven tillader, at gield maa Søgis, naar Debitor dend ey wil vere gestendig Loven derforuden udi fembte bogs 13 Cap/itul 45 Art/icul udtrychelig befaler at hvo gield wil Kreve eftter død mand, bør det beviise enten med rigtig hanschriftt eller anden god beviis Som Niels Tuenæs iche haver at belegge sit Kraf med, altsaa frikiendis Karen Romslo for denne hans fordring och tiltale aldeelis.
Jørgen Qvame Hafde Stefnt Michel Qvame for han schulle Kastet beenet i Stycher paa een gied for ham, hvilchet hand formeente utilbørligt af een naboe, och hand derfor burde Straffis och betale ham Schaden igien.
Michel Qvame forKlarede at dette var Schied med uvilie och iche af nogen ondschab, Ti gieden Stod inde i hans lade da dette Schiede, och bød hand Jørgen enten een anden god gied igien eller och dend samme med sit Kied, Som nu er frisch och ferdig igien, hvormed Jørgen Qvame endelig var tilfrids, Saa Schal och Michel betale ham Paa den giorte omKostning igien 12 schill/ing hvormed denne sag er forliigt for Retten och ophevet.
Fogden begierede tingsvidne om den Jord Melingen Som er Kongens gods, nemblig om een løbs leye Som <nu> derudi ligger gansche øde, eftterat Enchen Gundvor er formedelst alderdom och armod {er} faren derfra, herom forKlarede Laugrettet Edlig, at
1705: 131
*at udi samme Jord er een løbs leye Som denne Enche tilforn brugte gansche øde, och brugis nu af ingen, hvorfor fogden nu offentlig for Retten opbød samme Kongens Jordepart til brugs antagelse først til nogen af Kongens Soldater Som dertil Kunde hafve lyst, at de sig derom hos ham vil anmelde, Saa Schal dem Samme Jordeparts brug bevilgis, herom fogden det begierte tingsvidne iche Kunde vegris.
Mogns Selviigen frem Kom och begierede it tingsvidne af Almuen och Retten, om hvorledis hand sig har forholdet, medens hand har veret Lensmand her udi Schibredet, och om Almuen noget ofver hannem hafde at Klage, eller och om nogen anden Kunde Klage noget ofver hanem, derpaa Almuen Svarede at de for deris part iche hafde noget ofver ham at Klage, undtagen Jens Rødland, Johannes Rødland, Gregorius Li Laers och Ole Aastvet \och Steffen Flachtvet/ som Klagede at de hafde leveret Mogns Selviigen deris bøger och penge til deris Schatters betalning, men har iche endnu Kundet faa det afschreven och rigtighed der for i deris bøger.
Kongl/ig Maj/este/ts foged opstoed och Svarede til dette begierte tingsvidne at Mogns Sælviigen d/en 6. Novembr/is 1704 Er dømbt at bøde for utilbørlig och utro handel udi sin lensmandstieniste, hvilche bøder hand endnu ey har betalt, och har fogden for saadanne aarsager Schyld Seet \nødvendig/ aarsaget, at tage sig een anden Lensmand udi hans Sted til Kongens tienistis bedre obagt och fornødenhed.
Herom blef Mogns Selwiigen det begierte tingsvidne bevilget.
Noch frem Kom Jacob Widings udgifne bøxelseddel til Knud Olsen paa 2 pund Smør och 1 1/2 Mele Malt udi dend Jord Houchaas i Arne Schibrede Dateret Bergen d/en 20. Maj 1705 Som blef læst.
1705: 131b
Noch Valqvar Riisbrechs udgifne bøxelseddel til Ole Laersen paa 18 march Smør och 1/2 Mele Malt udi den Jord Breisten udi Arne Schibrede Dateret GravDal d/en 31. Martij 1705.
Siufver Garnæs hafde Stefnt Ole och Peder Garnæs eftter førrige tilltale och seeniste afschied, dend 6. Novemb/ris nestleden aar 1704. Hertil var och Stefnt Anders Garnæsis qvinde Marte sit vidne eedlig at forKlare eftter afsigtens tilhold, Noch hafde Siuver Stefnt Laers Aasem, Mogns Seim och Anders Seim at widne om den Sigde, som Ole och Peder Garnes hafde fra ham.
Ole och Peder Garnæs møtte personlig for Retten och hafde iligemaade Stefnt nu til vidne Anders Garnes och hans qvinde, Som och begge møtte for Retten.
Da blef Parterne for Retten, af mig och LaugRetten paa begge sider formanet til forligelse, Saaledis, at de som største forseelsen har begaaet nemblig Ole Garnes och Peder, motte giøre Siuver som største uret har lid, een tilbørlig fornøyelse her for Retten med afbedelse och erchlering.
Hvorpaa Parterne eftter denne mellemhandling Saaledis blefve for Retten med haande baand forliigte, Saavit deris indbyrdis mellemverende Schiendsmaals beschyldning, och anden strid angich at Ole och Peder Garnæs offentlig for Retten bade Siuver Garnæs om forladelse for denne deris mod hannem begangne forseelse, och derhos Erchlerede ham offentlig for een Erlig och Schichelig mand och Naboe, som iche hafde forschylt af dennem med saa haard angribelse och beschyldning at forneemis, hvilchet de bekiente at vere Schied af een ubesindig hastighed som dennem hiertelig fortrød, och lovede de hereftter aldrig mere at Komme saa igien, eller lade sig merche med nogen utilbørlige ord eller omgiengelse mod hannem, men schulle hereftter Som Kierlige
1705: 132
Naboer bevise hannem all ære och got, och derforuden lofvede de at betale hannem Sin paa denne proces foraarsagede omkostning igien Saa hand med dem her eftter i alle maader schal være och blifve vel tilfrids.
Herimod Siuver Garnes eftterat hannem denne Erchlering och afbedelse for Retten var giort, gaf dennem begge sin haand och efttergav, hvis (det som) mod hannem war forseet och forbrut, untagen hans omKostninger, Som hand endelig vilde have igien, Ellers i det øfrige vilde hand eftterlade dem alle sine prætentioner och tiltale Saavit til hennem Stoed, och hereftter Kiende dem for erlige mend och Naboer, och betee dem all naboelig wenschab, men om nogen af dem hereftter mod denne forligs tilsagn Schulle bryde da Stande Sagen, den Schyldige aaben for til at lide tilbørlig straf.
Herpaa er da saaledis for Retten afschiediget
Eftterdi Parterne indbyrdis for Retten ere foreenede om deris mellemverende Stridighed och Ole och Peder Garnes hafver giort fornøyelig Afbedelse och Erchlering mod Siuver Garnes for dend begangne deris hastmodige och urette beschyldning, Som de ingen føye til har haftt, saa bør saadanne hastige ord och uret paasagn hereftter iche Komme Siufver Garnes til nogen præjudice misagt, eller æris forKleinelse eftter denne dag i nogen maade, efttersom ey allene saadan utilbørlig tilsagn och beschyldning ofver ham er ubeviislig men och (av) Contraparterne self \for Retten/ tilbagekaldet, och hand af dem tilbørlig erchleret, hvorfor Ole och Peder Garnes bør eftter deris løftte igien betale ham Sin forvolte omKostning med 2 Rixdaler och hereftter forholde sig eftter deris foranførte forligelsis løftte i alle maader Sømmelig och Schichelig med deris Nabo, Men hvad Kongens Rettighed for denne begangne forseelse Angaar, hafver Ole och Peder Garnæs der for, at tilfrids Stille Kongens foged som haver herudinden sine prætentioner forbeholden.
1705: 132b
Besse Johans/en och Jacob Mogns/en Paa deris Hustruers vegne hafde Stefnt Niels Indre Arne eftter førrige tiltale for deris hustruers arvemidler eftter deris Lodseddel, Som de nu i Rette lagde under Christian Abois haand och begierte derpaa een Endelig domb, eftter deris ingifne *Schrifttere som blef læste
Niels Indre Arne møtte personlig och indgaf Sit Schrifttlige svar, som och blef læst.
Dereftter blef for Retten med parterne liqvideret hvad de eftter lodseddelen har faaet, och hvad dem endnu resterer, och befant sig da at Besse endnu resterer hos Niels paa sin Konis arv in allis 3 Rixdaler 7 schilling och Jacob Mognsen paa sin Konis vegne 2 Rixdlr 2 march 10 s/chilling.
Afsagd
Det som \formynderen/ Niels Indre Arne, eftter dend for Retten mellem dennem Schiede liqvidation, til citanterne befindis paa deris hustruers arvepart endnu Schyldig, nemblig til Besse Johansen 3 Rixdaler 7 s/chilling och til Jacob Mogns/en 2 Rixdlr 2 march 10 s/chilling bør Niels Indre Arne til citanterne Schadisløs betale med 4 march onKostning inden fembten dage under namb och Exsecution eftter Loven.
Noch frembkom som blef læst for Retten.
Friderich Christian Holbergs udgivne bøxelseddell Paa H/er/r Niels Tostrops wegne, til Ole Nielsen paa 21 march Smør och 9 Kander malt udi dend Jord Bredsteenlj i Arne Schibrede, Dat/eret Berg/en d/en 2. Martij 1705.
Mag/ister Niels Hiermans udgifne bøxelseddel til Niels Nielsen paa dend Jordepart udi Bredsteen som Hans Bredsteen tilforn paa boede, Dat/eret 8 Febr/uarij 1702.
Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde ladet stefne Marte Gudmunsdatter, at lide domb til boed eftter Loven, for leyermaals forseelse med *Øryen Gutormsen. Hertil var och Øryan Stefnt til wedermele.
Ingen af de instefnte møtte, altschiønt *lensmand *afvhiemlede wed Jens Toftt och Jens Horwig at de loulig var indstefnte.
Afsagd.
De indstefnte foreleggis Laudag til neste ting, da at møde under vedbørlig straf eftter Loven.
1705: 133
Kongl/ig Maj/este/ts foged Hafde indstefnt Mas Æcherne och Rubbert, i Sandwiigen for modvillighed at Schydze S/igneu/r Schaboe ofver KrigsCommissariens fuldmegtig, paa generalmønstring, Som hand eftter forordningen bør nyde fri, derfor de at lide tilbørlig domb och straf;
Ingen af de indstefnte møtte men Lensmanden sagde at de ere loulig Stefnte, och da de blefve stefnte, Klagede de sig at vere siug, saa de ey Kunde Schydze.
Afsagd
Mas Æcherne och Rubbert i Sandviigen bør stefnis igien til neste ting, och til den tid bør de møde och svare til Sagen och Stefnemaalet under Straf eftter Loven.
Niels Ascheland som formynder for S/a/l/ig/ Niels Qvamis datter Sidzele Nielsdatter Hafde stefnt Laers Johansen Biercheland for een leyeKoe hand forgangen aar hafde, til betalning for samme leyeKoe och renten deraf, eftterdi ham som formyndere iche er levert Koen igien.
Laers Bircheland møtte och svarede at hand forleden aar Sommermaal fich een gammel Koe hos Sidzelis broder Siufver Qvame, hvilchen da hand dend hafde haftt 8 uger och fornam dend var gammel och uduelig, da bød hand Siufver enten tage Koen igien, eller Selge den, och bød een Rixdlr for hendis foster, at hand Kunde blifve af med dend, ti hand Saag Koen var utienlig baade formedelst alder och Swaghed. Derimod bad Siuver ham tale derom med formynderen men som Siuver ey vilde Anamme Koen fra ham blef Koen endelig hos ham mens hand ingen melch eller nytte hafde af dend, och til høsten blef Koen Saa *eelendig, at den iche Kunde reise sig self, denne tilstand om Koen, at dend iche melchede, och at dend war saa Svag och Schrøbelig, och at Laers gaf dend føde noch om hun ellers hafde veret at bierge dette bevidnede Naboerne Niels och Joen Bircheland.
1705: 133b
Formynderen Niels Ascheland Sagde at Laers Bircheland bød ham Koen igien wed Michelstid,
Lars derimod Svarede at hand bød ham dend een Maaned før Michelstid, det hand erbøed med sin Eed at ville tilstaa, ligesaa at hand forsørgede dend Koe mere med god føde end noget creatur Kunde behøfve, mens hun Kunde iche trivis for Elde och Svaghed, hvorfor hand ved Korsmis førte dend hiem til Siur Qvame igien, hvor Koen er døed omtrent ved Pintzetider dereftter.
Steffen och Michel Qvame Sagde Koen var saa Elendig da den blef hiemført at de iche vilde give 2 schill/ing for den.
Niels Ascheland paastoed at Laers Johansen burde betale Koens fulde verd saavelsom leyen for it aar, eftterdi hand var tvende gange paa Qvame och besaag den, *for (før) hand dend anammede fra gaarden.
Niels Ascheland blef tilspurt, om hand Kunde beschylde Laers, at Koen hafde Sultet hos ham och iche faaet sin tilbørlige agt och foster dertil Svarede \hand/, at han Krevede een god Koe igien, och iche saadan eelendig beest, som denne blev igien leveret.
Laers herimod eftter Rettens gotfindende forKlarede med sin Saligheds eed, at denne Koe hos ham, al den tid dend der var blef saa rygtet och fostret fuldKommen och wel och gaf hand den idelig Korn och meelRøre, men Kunde alt intet hielpe.
Afsagd.
Eftterdi Niels Ascheland iche Kand beviise at denne Ko har fattedis foster och Rygt som tilbørligt hos Laers Bircheland, derimod Laers {As}\Bir/cheland med Sin corporlig eed har forKlaret, at hand forsørgede Samme Koe med føde fuldKommelig och i aller beste maader, Saa dend aldelis ingen nød hafde for Sult, mens war ellers baade gammel och indvortis Siug, hand derforuden med Naboerne Niels och Joen Bircheland beviiser at Koen saaledis
1705: 134
som før er melt med god føde noch som er bleven udi hans were forsiunet, och dog hand ingen nytte af dend Kunde haftt med Melchen formedelst dens indvortis Svaghed, Som hand ey Kunde hindre eller hielpe. Ti som Koen saaledis iche er død af Sult, mens mere af alder och Lungesot, Saa eftter lovens anledning udi fembte bogs 8 Cap/itul 10 och 11 art/icler fri Kiendis Laers Bircheland for denne Kois tilsvar sampt leye deraf, eftterdi hand ingen nytte af dend har Kundet hafve, hvilchen Schade formynderen Niels Ascheland och i sin tid bør were fri for at tilsvare myndlingen men den giorte omKostning bør citanten och Laers Bircheland til lige deel betale och bære den schade med hin anden.
Endelig fremkom Ole Olsen Brudewiig och loed for Retten liuse Sin odelsberettighed
til Samme Jord Ytre Brudwiig her udi Arne Schibrede hvilchen Jord hand
war Sindet igien at indløse fra dend som den hafver, derfor til
hans løsningsrets behold, hand dette lod tingliuse.
Anno 1705 d/en 19. Aug/ustij Hafver ieg igien, Dog eftter høy ordre och befalning af de høye herrer committerede udi Slotz Loven i Norge, Dateret Agershuus d/en 23. Junij 1705 under det Kongelige Segl:, och deris Excellentzis \den/ Høyædelbaarne Herris Vice Statholderens H/er/r Frideric van Gabels egen haand betient Bytings Retten udi Bergen udi den forhen i denne protocol anførte Wideners forhørelsis Sag, mellem S/a/l/ig/ Minch van Høvens arvingers fulmegtig S/igneu/r Hinrich Hartvig, och Welædle och Welbyrd/ige H/er/r Schout bj nacht Hinrich Greve, och war da paa tinget nerverende Laugrettismend, Berent Nagel, Danchert Danchers/en, Christian Hellemand, Herman Lading, Lyder Geven, Ole Christens/en Paa Giert Mesters vegne, Jacob Jensen och Hendrich Hechsov.
1705: 134b
Da eftterat ieg med Laugrettet war samblede och tinget Sat, blef først Byting Schrifveren budsent, om hand med Sin protocol wille comparere och betiene Retten i denne sag, derom hand Self Kom och gaf til Svar at, som hvis forhen udi denne sag passeret var, Er af mig self udi min egen protocol anført, saa Kunde hand nu iche bruge sin protocol til det øfrige hvormed det forblef, och ieg frembdeelis brugte min egen protocol
Dernest blef da sagen nermere foretagen och først læst de høye herris committerede udi Slots Loven deris gifne resolution. Dernest Sagsøgerens S/igneu/r Hartvigs ny derpaa udgangne Kaldseddel.
Paa Welbyrd/ige H/er/r Schout bj Nacht Hendrich Grevis vegne møtte Procurator Mons/ieu/r Petter Badscher och imod denne opKaldede procedur och Rettergang, igientog hans førrige frembsatte exceptioner, hvilche hand formeente at vere grundet paa Loven, och finde bifald hos dommeren, nemblig at citanten bør absolut at give indstefnte H/er/r Schout bj Nacht, fuld sag, saa och i hans Stefnemaal giøre forKlaring hvad hand meener om Kister och Schriners opluchelse, och papirers giennemsøgning, enten H/er/r Schout bj Nacht noget Schal have frataget eller och tillagd, Sterfboen och arvingerne til præjudice, och forinden det Schier, protesterede hand at de indstefnte widner iche bør tagis til nogen forKlaring, saaoch at H/er/r Schout bj Nacht forinden imod saadan Sigtelse, sig har erchleret hvilchet hand forventede at Retten ville tage udi consideration, och derpaa Kiende.
Paa citanten Hartviigs wegne møtte Mons/ieu/r Poul Juel och replicerede imod denne H/er/r Schout b/j N/achts fuldmegtigis fornyede protestation, at dend ey for denne Ret mere end forhen Schied er Kand tagis udi nogen ofverveyelse, eftterdi dend forhen ved førrige ergangne Kiendelse, saavelsom ved de høy Committerede udi Slotz Loven, under det Kongl/ig Segl udstedde resolution, er Sat til side, til hvilchen høye resolution, hand Sig underdanig refererede, och dereftter paastoed de indstefnte vidners førelse,
Hvorpaa, Som Badscher endnu paastoed sit førrige, ieg derfor opleste igien, min nest forhen i denne sag gifne \afschieds och/ Laudags foreleggelse, och foreholdt de indstefnte vidnisbyrd som nu alle møtte personlig i Rette, /: uden ofverformynderen Dideric Mule, och Christopher Becher, Som nu iche møtte, eller vare til stede :/ at de nu deris
1705: 135
Edlige forKlaring denne protestation uagtet motte giøre
Stefnewidnerne Bottel Anders/en och Erich Mogns/en, fremstoede for Retten och med eed och opragte fingre afhiemblede, at de alle udi Stefnemaalet benefnte och denne sag {.......} vedKommende personer, loulig Stefnt haver, nemblig saavel Diderich Mule och Christopher Becher, som de andre.
Derpaa Mons/ieu/r Petter Bascher vigede fra Retten och *ich ville anhøre vidnernis forKlaring.
Hvoreftter blef fremKaldet, først *Raadmans Hans Wegner, Som hafde sin forKlaring Schrifttlig opsat, aflagde dog først for Retten sin corporlige Eed at wille widne sin sandhed i denne sag, saavit hannem var Ret vidende, derpaa hand fremblagde Sit Schrifttlig forfattede \Som blev læst *x/ och sagde sig aldeelis intet mere at wide, eller Kunde erindre at vidne udi denne sag, end hvis (det som) derudi forfattet er, och altschiønt citantens fuldmegtig Mons/ieu/r Juel, giorde andre qvestioner, om hans widenschab och vidne at udforsche, blef hand bestandig wed, ey mere at wide eller Kunde vidne, end, allerede indgivet var;
S/igneu/r Thomas Christens/en dernest fremstoed och sin Eed aflagde at wille widne sin sandhed om hvis (det som) hannem udi alt, denne sag angaaende, var vidende, och derpaa gaf sit vidne Schrifttlig \ord for ord/ lige eens, som Raadmand Wegners, och sagde sig ey videre at wide, eller Kunde \erindre med sandhed at/ vidne i denne sag; och paa citantens fuldmegtigis Andre Spørsmaaler, viste hand intet at Svare eller tilstaa noget, men forblef ved sit forrige indgifne alleene.
Dernest fremstoed Byfogden S/igneu/r Hans Ruus som och aflagde Sin corporlig eed at ville vidne Sin Sandhed i denne sag, och derpaa self oplæste Sit eget Schrifttlige forfattede vidnisbyrd och forKlaring i denne Sag. *Sc: (altså, d.v.s.)
Foruden dette forKlarede byfogden paa Mons/ieu/r Juels tilspørgelse, at, da hand udi *boen (Sterfboen?) indKom, och fant dend udi saadan tilstand, som forKlaret er, advarte och paaminte hand de som hand der for sig fant, at det var iche wel at de saaledis lod *sid finde udi denne Sterfboed uden Rettens middels ofververelse, och spurte
1705: 135b
derhos hvem der har givet dem tilladelse till saadant, da Svarede allene, Welb/emelte H/er/r Schout bj Nachts frue, Magdel Tor Møllen, at hvad som \der/ giort var wille de forsvare, och alt hvad udi S/a/l/ig/ Menchis (Minch van Høvens) boe war det hørte dem til och end mere, dertil S/igneu/r Thomas Christensen da Svarede, och Klappede fruen paa sin wenstre Schulder, Sigende, Byfogden Raade dem iche ilde herudi, at boen schulde af Rettens midler forseglis och forvaris, Ellers laag der adschillige bøger och Documenter paa bordet, som byfogden lod nedlegge udi Kofferten igien under forsegling.
S/igneu/r Ludolph HanneKen fremstoed dernest, och aflagde sin Corporlige eed at wilde sige sin sandhed i denne sag, om alt hvis (det som) hannem derudi var vidende och derpaa oplæste Sit Schrifttlig forfattede, for Retten Som hand sagde, var, alt hvis (det som) hannem om denne handel war witterligt, och mere wiste hand iche, *x
Imod dette Schrifttlige af S/igneu/r Hannechen protestered Mons/ieu/r Juel, at hvis (det som) derudi indført findis, Som iche er paastefnt, eller for Retten begiert at meldis noget om, motte af dette forhør udeladis, nemblig dette, som handler om een Regning mellem S/a/l/ig/ Minch och Schout bj Nacht, Som denne sag och forhør aldeelis iche wedrører.
Endelig forKlarede S/igneu/r HanneKen widere under samme Eed paa citantens tilspørgende, at da hand samme tid indgich paa \ S/a/l/ig/ / Menchis Kammer, da fulte hand tillige derind med H/er/r Schout bj Nacht Greve och hans frue, och Johan Ipping, Men om Christopher Becher gich da tillige med dem derind Kunde hand iche erindre, och war da liget tilforn nedbaaret i stuen af Kammeret, før de Kom der op, Mens da attestanten Kom ind udi liigstuen Som var før de gich paa Cammeret, da stoed Greve och hans frue och *Jan Ipping der udi stuen før hand der ind Kom, Endelig forKlarede hand, at det Kunde vere omtrent een halv time, det hand med Schout bj Nacht Greve \och de andre/ vare paa Cammeret, før Rettens middel der anKom, och til slutning forKlarede hand endnu, at hand iche hafde Seet \med sine Øyen/ nogen ting der blev forrycht eller borttagen, uden hvis (det som) hand forhen har forKlaret, men {.....} da de paa Cammeret opKom
1705: 136
Stoed Nøgelen i Schabet, men Kufferten var til (attlukka) och enten nøgelen Stoed i dend, eller iche Kand hand iche erindre, ey heller wiste hand at sige hvem der lugte Kufferten op, men Schabet oplugte hand self.
Afschiediget
De i dag udeblefne Widnisbyrd, Dideric Mule och Christopher Becher,
foreleggis endnu Laugdag til d/en 26. Aug/ustij førstKommende, under
Kraftt af Lovens bydende udi første bogs 13 Cap/itul 6 och 7 art/icler
\her for Retten personlig at comparere/ Saa at hvis de til denne forelagde
tid endnu uden loulig forfald udeblifver, och sidder Rettens paaleg ofverhørig,
Schal de da uomgiengelig til Straf eftter Loven vorde anseet, til samme
tid, maa och Welb/emelte H/er/r Schout bj Nacht Hendrich Greve til gienmele
warslis, och parterne da paa begge sider til slutning fremføre,
hvis (det som) de udi dette forhør vil have udi tilbørlige
maader incorporeret.
Anno 1705 d/en 26. Aug/ustij hafver ieg atter betient Retten paa Bytinget udi denne forhørs Sag, mellem Mons/ieu/r Henric Hartwig och H/er/r Schout bj Nacht Henric Greve, da nerverende, samme Laugrettismend, Som til Seeniste ting i denne sag tilstede war.
Paa parternis wegne møtte i dag {begge} deris forbenefnte Procuratorer: S/igneu/r Poul Juel och Petter Badscher, de til i dag indKaldede widner S/igneu/r Dideric Mule och Christopher Becher møtte nu ochsaa udi egne personer.
Badscher blef tilspurt om hand i dag møtte paa H/er/r Schout bj Nacht Grevis vegne, Sagen at bivaane och widner at anhøre, dertil hand Svarede ney at hand i dag haver ingen ordre fra H/er/r Schout bj Nacht Greve at comparere {....}, enten at anhøre vidner eller Svare noget udi denne sag.
Poul Juel paastoed dog vidnernis eedlige forhør, hvorpaa Eden for dennem af Loven først lydelig blef oplæst och fremstoed da først
1705: 136b
Ofverformynderen Dideric Mule, som giorde for Retten sin Corporlige eed, at hand intet wilde dølge, mens Sige sin sandhed i denne sag om alt hvis (det som) ham vidende var derpaa hand forKlarede, at hand tilforn har gifvet sit Svar til Notar/ius Publicum paa S/igneu/r Hendrich Hartvigs reqvisition om dette samme, saavit hannem vidende var det samme forbliver hand endnu wed, och sagde sig ey mere at Kunde wide eller vidne, hvorpaa hand samme forKlaring endnu for Retten repeterede saaledis Sc: (altså, d.v.s.) at hand Kom samme dag tillige med Byfogden, Raadman Weiner och Thomas Christens/en udi S/a/l/ig/ Minch van Høvens Logement och da de der ind Kom, saag hand Commendeur Capitain Hinric Greve och hans Kieriste, Sampt Ludolph HanneKen Johan Ipping och Christopher Becher, Som hafde der for sig aaben dend S/a/l/ig/ mands Kiste och it Schab, och een deel bøger Laag paa bordet, som de stode om, men hvad de der med giorde wiste hand iche, widere Kunde hand iche heller erindre, hvad ord der samme tid passerede, Mens blef da strax Kisten Schabet och andet dend S/a/l/ig/ mands \Sterboe/ wedKommende af byfogden forseglet. Widere wiste hand iche at widne eller erindre.
Dernest frem stoed S/igneu/r Christopher Becher, som och aflagde sin corporlig eed at ville sige sin sandhed om alt hvis (det som) hannem i denne sag var widende och derpaa forKlarede saaledis, at da S/a/l/ig/ Minch van Høven døde da war hand Becher, och Johan Ipping paa Cammeret hos hannem, och eftter hand var død, bare de ham ned i stuen af Cammeret, hvor da var tilstede Schout bj Nacht Greve Ludolph Hanneken, Johan Ipping och Berent Camp, och i det samme gich Greve, Johan Ipping och HanneKen fra dem ud af stuen, men hvor de gich hen viste hand iche. Siden da ingen af dem Kom ind i stuen igien, gich attestanten med Berent Camp och ud och gich paa Cammeret hvor hand (Minch) døde, och da de Kom der op stoed Ludolph Hanneken for it Schab som breve och documenter laag udi som var aabnet, och Schout bj Nacht Greve och hans Kieriste var der med oppe, och hafde nogen Documenter for sig, men hvad det var for nogen viste hand iche, Men Hanneken flydde it Document udi Grevis haand, och sagde det var angaaende Jens Laersen paa Syndmør om noget gods hand vilde have, Strax dereftter Kom Byfogden Raadmand Wegner och Thomas Christens/en \med ofverformynderen/ der{...} om boen at forsegle, Men det bref eller document som hanneKen flyde Greve, det stach hand strax udi Sin tasche, och wiste Attestanten iche hvad det var for it brev, och da byfogden var Kommen talte hand strax om, och var iche vel tilfrids, at de hafde saadant for sig før Rettens middels bj och ofverwerelse.
1705: 137
Poul Juel tilspurte attestanten, om nogen Schabe eller Kister var aaben paa Cammeret enten før eller da Minch døde och før de bare ham ned af Cammeret, dertil attestanten Svarede ney, at hand saag iche noget *aabet enten Schab eller Kiste, da de var paa Cammeret før liget blef nedbaaren, mens om der da laag nogen breve oppe, enten paa bordet eller anden steds før liget blef nedbaaret, Kand hand saa just iche erindre. Endelig protesterede Juel mod Ludolph Hanekens vidne, at hand Sine prætentioner derimod vil have reserveret, Saasom, hand af de andris forKlaring befinder hannem at veret med udi gierningen som paaschadigis; och begierte til slutning beschreven, under tilbørlig forsegling alt hvis (det som) i denne sag och wed dette forhør fra første til sidste passeret er som hannem blef bevilget.
Hermed er da denne Protocol Sluttet och endt af mig
Gloria in Excelsis Deo
Hans Teiste
**********************************
Udi denne Protocol, Som indeHolder Et Hundrede Sex og Trædeve Nummererede, igiennem dragne og forseiglede Blade, Hafver dend Constituerede Soerenskrifver udj Nordhorlen Hans Theiste Eftter Embedis pligt at indskrifve, hvis for Retten passerer, og hand eftter lougen og Kongl/ig forordninger indføre Bør, Som hand agter ansvarlig, og ved aarets udgang dend indlefvere igien paa Sit Behørig Stæd, huorimod En anden protocol igien udtagis under Behørig forseigling.
Bergen d/en 21 April A/nn/o 1704.
Udj Stifttbefalningsmandens fraværelse
Niels Knag;