1704: 1

Udi Herrens nafn Er denne Protocol tillagd, och af mig begynt at Schrifvis udi d/en 6. Junij 1704 til Sommerstingene udi, NordHorlehns fogderie, Gud gifve Lyche, fred, och Kierlighed, blandt alle, och mig udi dommerEmbedet it retschaffen Hierte til at giøre Ret, och een opliust forstand til at Kiende Ret, och guds naadis Kraftt och Wirchning udi mig til at dømme Ret.

Amen.

Dette ønscher af Hiertet

Hans Teiste

1704: 1b

In nomine Jesu.

Anno 1704 dend 6 Junij Er almindeligt Sommer Schatte \Waaben/ och Sageting Holden paa Hope tingsted udi Schiold Schibrede, med samme Schibredis tilstede werende almue, nerwerende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Holm, och Bøyde-Lensmand Laers Dyngeland, med Laugrettismend, Johannes Abeltun, Tore Lysewold, Rasmus Hornæs, Mogns Schage, Tollev Ytre Hope, Jacob Øfstue, Niels Kirche Bircheland och Jens Midtue.

Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged war sat, och Almuen formanet til freed och schichelighed, medens Retten betientis och Kongl/ig Maj/este/ts Schatter annammedis blef først læst de brefve och ordre, som fremKom at læsis nemblig een deel af Stifttamptmandens breve och ordre til Kongl/ig Maj/este/ts \foged/ om alting at hafve och holde udi beredschab til hans Kongl/ig Maj/este/ts Woris allernaadigste Kongis och Herris, med følgende Svites ankomst paa alle benefnte SchydsSchiftter, baade til fornøden Spiisning, Saavelsom Schydsfolch med baade och heste, ligesaa een deel ordre om Soldaters och Mariners underholdning och udreedning, hvilche alle bleve paategnede lydelig at være til dette ting læste och publicerede.

Noch hans Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste bref och befalning til Stifttamptmanden och biscopen om Kirchernis och Kirchegaardernis reparation hvorledis der med hereftter Schal forholdis Dat/eret Kiøbenhavn d/en 3. Maji 1704.

1704: 2
 
 

Kongl/ig Maj/este/ts foged Hafde til dette ting wed Bøyde lensmanden och widne ladet indstefne Ole i Fløens datter Daarte for begangen leyermaal med een person *naulig Ole som hafver tient hos Magister Ole Storm, derfor at lide domb til straf och boed eftter Loven.

Bøyde Lensmanden Laers Dyngeland och Ole Heldal som stefnevidner forKlarede at Daarte loulig var stefnt, der om de afhiemblede stefnemaalet eedlig

Lensmanden forKlarede ellers at det er nu anden gang hun om denne sag er Stefnt och dog ingen tid møtt.

Hun blef trende gange paaraabt mens møtte iche enten self eller nogen paa hendis wegne.

Afsagd

Daarte Olsdatter wil endnu een gang om denne sag stefnis til neste ting til hvilchen tid hende foreleggis at møde och svare til sagen, och hvis hun da ey møder, schall dog domb eftter Loven schie. Ligesaa foreleggis och drengen Ole at møde herom til neste ting

Endelig fremkom Salomon Steffensen Nord Eide med it Schiøde udgifvet och Dateret d/en 6 Junij 1704 af bemelte Salomon Steffensen och Michel Nielsen, til Rasmus Hammersland hver paa it halftt pund Smørs leye udi dend gaard Hammersland, Som blef læst och udi Schiødebogen indført fol/io 29.

Siden blef Raabt om der war flere Som wilde gaa i Rette, eller flere Sager stefnte mens fantis ingen.

Endelig blef Almuen atter formanet at Holde sig udi alt de oplæste ordres eftterretlig imod voris allernaadigste Kongis ankomst.

1704: 2b
 
 
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 9. Junij Er almindeligt Sommers Sage och Waabenting Holden paa Schougswaags tingsted udi Sartor Schibrede med tilstedeverende Almue nerwærende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Hansen Holm, och paa bøyde lensmandens wegne Niels Bildøen, med Laugrettismend Mogns Lærøen, Niels Nipen, Grim Midtvet Rasmus Hitzøen, Hans Olsen Algrøen Ole Kobbeltveit, Michel Golten och Amun Foldnæs.

Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged var sat, och Almuen formanet til fredelighed och Schichelighed medens Retten och tinget warede, blef dernest oplæst och publiceret de brefve och ordre om anstalten imod Hans Kongl/ig Maj/este/ts Komme med widere, lige de samme som forhen til Schiold Schibreds ting ere læste.

Dernest er och læst Madam Mariæ TorMølen S/a/l/ig/ Raadmand Wegners eftterleverschis udgifne Schiøde til Poul Pouls/en Kongshafn paa Snechewiig med Ringholmen, Langøen och Bratholmen, Schyldende aarlig Smør 1/2 løb fisch 1 W/aag med bøxel och herlighed Dateret d/en 13. Maj 1704 och tillige underschrevet af hendis Laugverge Mohrsen, indført udi den dertil forordnede Schiødebog fol/io 30.

Hereftter blef paaraabt om nogen sager til dette ting var indstefnt, at de da vild instille sig i rette, derpaa Bøyde lensmanden svarede, at ingen sager til dette ting var indstefnt.

Noch fremKom Abel S/a/l/ig/ Christen Bertelsens udgifne bøxelseddel til Laers Olsen paa 1/2 Wa\a/g 6 march fisch udi Eide udi Sartor Schibred, Dat/eret d/en 21. Maj 1704.

1704: 3
 
 

Noch Knud Mognsen Bachis udgifne bøxelseddel til sin Søn Michel Knuds/en paa it Span fisch udi Bache udi Sartor Schibrede Dat/eret d/en 12 April 1704.

Saaoch Jens Tøsøen och Anders Bachis udgifne bøxelseddel til Michel Jensen Tøsøen paa *paa 1/2 Waag fisch udi den gaard Warøen i Sartor Schibred Dateret d/en 9. Junij 1704.
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 11. Junij er almindeligt Sommers Sage och Waabenting Holden paa FrechHougs tingsted udi Herlø schibrede \med/ Nærwærende Almue, udi Kongl/ig Maj/este/ts fogdis S/igneu/r Mas Hansen Holms præsents, och tilstede værende til Rettens betiening Bøyde Lensmand Rasmus Frommereide med Laugrettismend Anders Frommereid, Rasmus Hougland, Ole Breedwiig, Johannes Refschaar, Ole Ryland, Poul Herlevær, Johannes Tosche och Laers Erstad.

Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged war sat, blef Almuen først formanet til fred och Schichelighed medens tinget och retten wared.

Dernest blef oplæst och publiceret, de samme høye ordre och brefve om anstalten imod hans Kongl/ig Maj/este/ts Komme, ligesaa om Soldaternis muntering och udredning, Som forhen til de andre ting er læste, saaoch den Kongl/ig befalning om Kirchernis reparation eftter denne tid.

1 Dernest blef læst Edel Holbergs udgifne Schiøde til Madame Catharina Dit La Rockie paa 2 pund Smørs Leye udi dend gaard Schurtveit udi Herlø Schibrede Dat/eret Berg/en d/en 29. Martij 1704.

2 Welædl/e Commiss/arij Valqvar Riisbrechis udgifne bøxelSeddel til Sin datter Margareta van Hattens paa den gaard Iden, Dat/eret Grafdal d/en 16. Maj 1703.

1704: 3b

3 Welb/y/r/dige/ Fru Sidtzelle Kaas S/a/l/ig/ Jonas Lilienschioldz udgifme byxelseddel till Christian Jacobsen Schillanger paa det brug j Stuen (i Fedje) som Christen Hansen brugte, dateret Bergen d/en 14 April 1703.

4 Nog Welb/y/r/dige/ Fru Sidtzelle Kaas udgifne byxelseddel til Christen Rasmusen paa det halfue brug udj Stuen (i Fedje), datered Bergen d/en 2 May Anno 1704.

5 Johan Wolpmandz udgifne byxelseddel til Mogens Johansen paa Nij schilling buggildt udj dend gaard Frechoug udj Herløe schibbrede, dat/eret Berg/en d/en 20 Xbr: (Decembris) 1703

6 Nog Johan Wolpmandz udgifne byxelseddel til Olle Hansen Florwaag paa 4 1/2 schillings Leye udj dend gaard KraKaas, dat/eret Berg/en 4de Martj 1704

7 Welwiise H/er/r Raadmand Hans Weinwichs udgifne Byxelseddel til Mogens Hansen paa dend gaard Erdal schylder aarlig 1 pund 6 march Smør, dateret Bergen dend 24 Decembr/is Anno 1703.

Dernest blef Sagerne paaraabte om nogen til dette ting vare indstefnte,

Da fremkom Bøyde Lensmanden Rasmus Frommereid som paa fogdens och Rettens vegne hafde indstefnt Gunnille \nu/ tienende paa Rysland, for Leyermaal eftter hendis egen beKiendelse med Anders Abrahamsen som tiente paa Øfsen (Opsøen i Herdla?) derfor at lide tilbørlig domb, til boed och straf eftter Loven.

Gunnille Rysland møtte iche, ey heller nogen paa hendis vegne.

Bøyde lensmanden forKlarede at hun loulig er varslet och tilsagd med tvende mend nemblig Ole Dale och Ole Wigebøe, at møde til dette ting.

Mens \Anders/ Abrahamsen sagde Lensmanden nu iche at vere stefnt, møtte iche heller.

Ellers var och Niels Rysland varslet om denne samme sag, formedelst hand med een mand til sig nemblig Ole Ryland hafde

1704: 4

Weret paa *Øfsand (Øfsen/Opsøen?) udi Sept/embris maaned nest leden høst, och taget fra Gunnille penge 2 Rixdaler 2 march 14 S/chilling Som Schulle vere for hendis boed formedelst Leyermaals forseelsen, hvilchet Niels Rysland hafver giort uden domb och all øfrigheds ordre eller befalning, altschiønt hverchen Gunnil eller Anders Abrahamsen om denne sag iche har veret stefnt eller feldet domb paa.

Niels Rysland møtte udi egen person och benegted iche, at hand io hafde veret samme tid som ofvenmelt paa *Øfsan, och taget af Gundil de 2 Rixdlr 2 march 14 S/chilling i penge och hafde samme tid med sig Ole Ryland, hvilchet hand sagde sig at hafve giort eftter velbyrd/ige frue Cicilia Kaasis ordre som hand hafde een Seddel fra om dette samme at frembviise, til hvem hand och forKlarede samme penge at have leveret, och at Gunnille har qvittantzen der for. Widere øfrigheds ordre hafver Niels Rysland iche haftt til denne gierning, det hand och self for Retten bekiente.

Afschiediget

Som Kongens interesse och sagefald verserer under denne sag, saavel paa deris side, som sig med løslefnet forseet hafver, som och paa den anden side med Niels Rysland, som uden laug och domb eller anden tilstrechelig myndighed er hengangen til anden mands gaard och der taget fra hans tyende deris tilhørende, som Niels Rysland nu her Self for Retten tilstaaet haver, Wed Gunnil at hafve giort da hun

1704: 4b

Endnu tiente paa *Øfsan, alt uden foregaaende loulig adfær, lov eller domb eller nogen Ret øfrigheds ordre, Som er een meget utilbørlig uforsvarlig och Laugstridig handel, hvorfor velbyrdige fru Sidzele Kaasis Seddel eller begier iche Kand anseeis Niels Rysland til nogen befrielse.

Ti foreleggis alle disse vedKommende parter, nemblig baade qvindfolchet Gunnille saavelsom Anders Abrahamsen, saaoch Niels Rysland, alle Laudag til nest Kommende Høsteting, til hvilchen tid, de ved denne afsigtis ankyndelse af fogden eller Lensmanden Loulig bør warslis och stefnis til een Retmessig dombs hendelse ofver een hver af dennem eftter Loven och forseelsens beschaffenhed.

Bøyde Lensmanden Rasmus Frommereid Hafde paa Schibredets wegne indstefnt Niels Rysland til at fra sig levere til hannem Schibredets Laubog, som Schibredet hafde betalt, somme mænd med 4 och somme med 3 schill/ing efttersom hand dend ey, eftter mange mindelig anmodninger har vildet fra sig levere, hvorfor citanten och paastoed omKostning hos hannem igien tillige med loubogens leverantz alt schadisløs wed domb ok exsecution at nyde

Niels Rysland møtte personlig for Retten och negtede iche, at hand io haver Loubogen men rester endnu 10 march paa dens betaling

1704: 5

Derimod Bøydelensmanden Svarede at Niels har faaet fuld vel betalning saameget som Lougbogen har Kundet Koste.

All tilste værende Almue tilstoed at de hafde betalt sin anpart for Loubogen til Niels Rysland, och om Niels endnu schulle restere noget hos nogen mand der for, da ere de erbødig at levere ham det, om hans Kraf er Retmessig.

Afsagd

Som Lougbogen hører den gandsche Almue til udi dette Schibred, och er for deris penge indKiøbt, och bør altid beroe och wære til een hvers fornødenhed och tieniste hos Lensmanden och udi hans forwaring, Ti bør Niels Rysland levere lougbogen til citanten Rasmus Frommereid inden fembten dage under namb och Exsecution eftter Loven tillige med 2 march dansche for dend hidintil forwolte omKostning, mens om hand schal nødis det wed Exsecution at indrifve Svaris och all dend paavoxende omkostning med dommens Exsecution derforuden af Niels Rysland, derimod hafver Niels Rysland fuld regres at søge igien hos dennem, som hannem endnu noget paa Laubogens betalning Kand med Rette vere Schyldig.

Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde ladet Stefne Gundmund i Hennø, for een baad hand Schal hafve ulovlig taget sig til udi Bergen, och siden motte levere

1704: 5b

den tilbage igien til eyermanden som var een fischer udi byen, da hand Kom eftter den, hvorfor fogden paastoed hand burde enten beviise hand var ærlig Kommen til baaden eller och bøde der for eftter loven.

Bøyde lensmanden forKlarede at hand med vidner loulig er Stefnt.

Gundman i Henne møtte iche, ey heller nogen paa hans wegne.

Afsagd

Gundman i Henne vil stefnis igien til neste ting, och paaleggis hannem til den tid at møde personlig til sagen at Svare, saafrembt hand ey vil lide for udeblifvelse, hvad loven tilholder.

Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde indstefnt Jens Olsen Fuschanger at lide domb och straf eftter loven formedelst, hand iche hafver flyttet och ført it fattig mennische rettelig eftter loven, mens den fattige som var een pige omtrent 14 aar gammel fantis siden døed ved een elf, och iche Kom til folch eller huus, siden hand forloed hende;

Jens Fuschanger møtte och Kunde iche negte at hand hafde ført och følget dette mennische til een elfvested mellem Hougland och Berland, hvor hand forloed hende, i den tanche hun nu siden vel self fant veyen til gaards, eftterdi hun var saa stoer och gammel hun vel Kunde Schielle paa ont och got.

Afsagd

Jens Fuschanger bør for denne forseelse som af hannem self tilstaais, nemblig

1704: 6

at hand dette fattige mennische iche haver flyttet och ført til folchis bolig, mens forlat hende ved een Elf udi Marchen; \hvor hun er død funden/ derfor at bøde eftter Loven 3de bogs 12 Cap/itul 24 art/icul til Kongen tredsindztyve lod Sølf.

Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde och stefnt Clemedt i Rong for begangen Leyermaal udi sit egteschab med Jertrud Joensdatter, derfor at lide tilbørlig eftter Loven paa sin yderste formue, Saavelsom och qvindfolchet at bøde sin boed eftter Loven.

Afsagd

De begge indstefnte, som nu iche møder for Retten, altschiønt Lensmanden forKlarer at de loulig ere stefnte til dette ting, nemblig baade Egtemanden Clemed i Raang och Jertrud Joensdatter foreleggis laudag til neste Høsteting til hvilchen tid de bør møde och Svare til sagen, sampt lide domb eftter fortieniste til hvilchen tid Lensmanden och mend imidlertid bør udi fogdens eller hans fulmegtiges nerverelse tillige med Sorenschrifveren Registere och Wurdere all Clemeds boe och midler, at Kongen deraf Kand blifve sin deel eftter Loven beholden.

Noch fremkom Torgier Olsen Myrtveits udgifne Schiøde paa den 3de part udi Myrtveit nemblig 1 pund Smør och 1/3 deel tynde Korn til Bergie Nielsen Biøndal Dat/eret Bergen d/en 12. Jan/uarij Anno 1704 som ord for ord udi Schiødebogen er indført och for Retten lydelig blef læst.

1704: 6b
 
 
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 12. Junij Er almindeligt Sommers Sage och Waabenting Holden paa Qvame tingsted udi Allenfits Schibrede med tilstede verende Almue, nerverende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Hansen Holm och Bøyde Lensmanden *Elleve Mundall med Laugrettismend Anders Arnesen Seimb Laers Olsen Hopland, Halstein Litle Oxe, Anders Eicheland Laers Erichsen Hopland, Hans Sælewold, Christian Lij och Joen Sør Aase

Da eftterat Retten af fogden var Sat och almuen formanet til fred och Schichelighed medens Retten och tinget warede, blef først læst de Høy Kongl/ig ordre och brefve om anstalten imod Hans Kongl/ig Maj/este/ts ankomst baade om Soldaternis udredning, saavelsom om Schydzen, ligesom til de andre ting forhen er publiceret, och Almuen ofver alt formanet, at holde sig wel udi beredschab eftter de oplæste ordre.

Dernest blef læst it Schiødebref udgifven af Marte Næse, Niels Næse, Mogns Espeland och Laers Erichsen, til Ole Oderaas hans hustru och arwinger paa 1/2 løb Smør och 1/2 tynde malt udi den gaard Søre Nesse i Alenfits Schibrede Dateret Eicheland d/en 6. Jun/ij 1704.

Da dette Schiøde var læst, frem Kom Ole Mycheltun, som \er/ Stiffader til \ S/a/l/ig/ / Rasmus Joensens børn, saaoch Erich Nesse som er Stiffader til S/a/l/ig/ Hofver Joensens børn, hvilche begge nemblig S/a/l/ig/ Rasmus Joensen och S/a/l/ig/ Hover Joensen ware Marte Næsis Sønner Ti protesterede disse tvende Stiffadere paa S/a/l/ig/ Joen Næsis Sønnebørns vegne imod dette \samme/ Schiøde at det iche motte eller Kunde Komme disse Sønnebørn til nogen hinder eller forfang udi deris Ret, Saasom

1704: 7

Disse børns formyndere til børnenis grun och beste agter, och erbyder at løse dette deris S/a/l/ig/ faders gods och Jord til sig, alt til disse børns egen nytte och brug i frembtiden, formeener derfor at være nermere til denne Jordeparts løsning, end nogen anden och fremmet, hvilchen deris paastand imod dette Schiøde de nu ting liuste och begierte at protocolleris.

Noch blef læst Marte Joensdatter Næsis udgifne bøxelseddel til Niels Laersen paa 7 bugilde Schilling udi dend gaard Næsse, Dateret Nesse d/en 12. Febr/uarij 1704.

Endnu Ole Klefdals, Ole Tveitis, Rasmus Hougsdal, Hans Sælevolds, Knud Grimstad, Christen Nielsen, Ole Nielsen, och Johannes Fyllingens udgifne Schiøde til Ole Laersen Fyllingen paa 3 Spand Smør och een Half tynde maltis leye udi den gaard Espeland Dateret Qvame tingstue d/en 12. Junij Anno 1704.

Hernest blefve sagerne paaraabte om nogen til dette ting vare stefnte, eller nogen var tilstede som vilde gaa i Rette men ingen frem Kom, og sagde lensmanden at ingen var stefnt. Endelig frem Kom dog.

Ole Nedre Mychingsvold som hafde Stefnt Hans, Christian, och Ole Beraas formedelst deris qveg gaar ind paa hans eng och haver opædt hans eng, derom hand til vidne hafde Stefnt Hans och Christian Øfre Mychingswold, paastod derfor domb ofver dem til at lide der for eftter loven och at betale ham Sin Schade igien med omkostningen.

De indstefnte mend af Beraas møtte personlig for Retten och sagde sig iche loulig Stefnt at være forschiød sig derfor fra sagen at tilsvare.

1704: 7b

Stefnevidnerne fremkom och bekiente ilige maade at det var iche mere end 8 dage siden de Stefnte i denne sag.

Afsagd

Som Menderne paa Beraas forschyder sig, formedelst de iche loulig ere stefnte det samme och af stefnevidnerne tilstaais Ti bør Ole Nedre Mychingsvold for denne sag loulig stefne dennem til neste ting, midlertid bør hand med tvende gode mend <strax> lade besigtige och wurdere schaden, tillige med Lensmanden udi parternis nerverelse, hvilche mend och tillige bør møde til neste ting och forKlare hvor stor Schaden Kand vere, Saa schal da om parterne midlertid iche Kand foreenis, nermere Kiendis udi sagen hvis ret er, och dend som for urette er da tilfindis sin Schadis och omKostnings restitution igien hos de Schyldige.
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 13. Junij Er almindeligt Sommers Sage och Waabenting holden paa Lygren tingsted udi Lindaas Schibrede nærverende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Hansen Holm och Bøyde Lensmand Michel Oenæs med Laugrettismend Tomas Smørdal, Bottel Tveit, Rasmus Wedefiel, Halfvor Regeraas, Johannes Fammestad, Amund Berge, Niels Nedre Tveit och Knud Tveiteraas.

Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts fogden var sat blef Almuen formanet til fred och Schichelighed medens Retten forhandledis

Dernest blef læst och publiceret til dette ting alle de høye Kongl/ig ordre och brefve ligesom til førrige holdne Sommersting dette aar ere publicerede och antegnede.

1704: 8

Dernest blef Sagerne paaraabte som til dette ting vare indstefnte, och frem Kom først.

Rasmus Olsen som Hafde indstefnt Rasmus Knudsen Holmaas først til betalning for resterende 3 Rixdaler paa Sin S/a/l/ig/ Søsters Berte Olsdatters hiemgiftt och bryllopsgierd, saa och for femb march laante penge til hannem af S/a/l/ig/ Berte Olsdatter derforuden och, Som Rasmus Holmaas har veret hans Stiffader, och intred udi citantens S/a/l/ig/ faders Salig Ole Knudsens boe och midler och hannem som nu eeniste ofverbleven arving eftter sin S/a/l/ig/ fader, ingen Registering eftter hannem er frembviist, ey heller nogen arvedeel udleveret, iche heller eftter Sin S/a/l/ig/ moder Susane Helvigsdatter, som Rasmus Holmaas hafde til egte, och Stiffaderen dog siden giftt sig igien med een anden qvinde, uden at holde loulig Schiftte først, och Schille arvingerne rettelig fra sig, som loven befaler. Ti paastaar citanten, hand enten bør fremb viise hannem rigtige Schiftte brefve, saavell eftter hans S/a/l/ig/ fader som moder, at intet hafver veret for hannem och Søschinde som da var udi live at arve, eller och nu at betale hannem saameget som hand ved Eed Kand Sigte ham for at der har veret til middel udi hans S/a/l/ige/ foreldris boe, da hand der indKom Saavelsom och for foraarsagede omKostninger och endelig at lide tilbørlig domb saavel om dette ofvenmelte, som och for schammelige schieldsord och tiltale mod hans hustru, da hun hannem udi mindelighed om denne hendis mands Ret och tilkommende hafver ansøgt och tiltalt, herom var och stefnt til vidne Laers Holmaas, och Rasmus Huusmand Samme steds om det Schiede Schielsmaal.

Rasmus Holmaas møtte personlig for Retten och tilstoed loulig Stefnt at vere, Laers Holmaas møtte och for Retten, men Rasmus huusmand møtte iche

1704: 8b

Dernest indgaf och citanten sit Schrifttlige forset som blef læst.

Rasmus Holmaas Svarede til sagen først om de 3 Rixdaler, at hand iche Kunde negte de derom talte, och var forligte, det och Lensmanden Michel *Oeenæs tilstoed saaledis ret at vere, at de for Søsterens hiemmegiftt och bryllupsgierd blefve forligte med de tre Rixdaler, som Rasmus Schulde give citanten der for, och Paa disse 3 Rixdaler sagde Rasmus at have betalt 2 Rixdaler, saa hand eftter den forliig ey Schulde restere mer til citanten end een Rixdaler.

Rasmus Holmaas hafde Stefnt tvende mend nemblig Laers Holmaas och Ole Sundsbø til vidne om at hand ey var forligt om mere for hiemmegiftts prætentionen end udi alt 3 Rixdaler, det citantens hustro Cidzele Hansdatter benegtede, mens at det var 5 Rixdaler paastoed hun fast.

Om de andre 5 march negtede Rasmus Holmaas iche at de hannem af S/a/l/ig/ Berte var laant, men hand sagde at hafve betalt dem igien til Berte det hand erbød ved eed at forKlare.

Lars Holmaas och Ole Sunsbø forKlarede at de vare hos da forligelsen schiede om hiemmegiftten, och at Rasmus Schulde gifve citantens hustro penge derfor, men enten ded da var 3 eller 5 daler Kand de ey erindre.

Parterne blef Raad til freed och forligelse och endelig formedelst gode mends mellem handling Kom saavit, at de sig med hin anden for Retten forligede saaledis, at Rasmus Holmaas schall gifve och betale til citanten for alle hans prætentioner in allis penge femb Rixdaler, som hand til høsten Schall betale udi penge hvormed denne sag saaledis er ophævet, i det øfrige

1704: 9

hvad Schielsmaalet belanger, Erchlerede Rasmus Holmaas citantens hustro for Retten at hand *inten (inted) viste om hende uden all ære och got, och bad hende om forladelse om hand hafde talt nogen hastige ord mod hende.

Malene Iversdatter Hafde indstefnt Mogns Amundsen Fielanger at holde sit løftte med at egte hende, som hand lofvede i forleden sommer, udi Qvalvogsnesset da de begge tiente hos presten H/er/r Jan Madsen, och da dette løftte Schiede vare de to allene, samme tid laag hand och hos hende paa samme løftte, och dette schiede før Sanct: Hans tid forleden aar. Hun blef af Retten tilspurt om hun med hannem nu enten var eller hafde veret med barn, dertil hun Svarede ney, hun blef och tilspurt hvor gammel hun er, dertil hun Svarede 30 aar, hun bekiente och at hand ey har ligget ofttere hos hende end den samme gang.

Mogns Amundsen møtte for Retten och Svarede til stefnemaalet, først at hand aldrig har ligget hos eller øvet sig udi saadant syndig lefnet med Malene Iversdatter, det hand erbød nochsom med sin Eed at Kunde forKlare. Hand negtede och aldeelis at hand aldrig har lovet och tilsagd hende noget egteschab, mens disse tancher har hun Self indbildet sig, hand formodede derfor at retten motte beschierme hannem for saadan hendis galschab, och fortrød det hannem noch at hun saa usandferdelig har bragt ham uschyldig udi slemt bøydeRaab.

1704: 9b

Malene Iversdatter hafde och stefnt Rasmus Holmaas och Amun Houchaas til vidne, som fremstoed och forKlarede at Malene hafde Kaldet dennem tillige med Lensmanden til sig til Qvalvaagsnæs, for at høre om denne sag, och da de der Kom, hørde de iche andet end Malene talte om at hun vilde hafve Mogns til egte, mens Mogns negtede samme tid aldeelis at hand dette aldrig hafde lovet, ey heller vilde hafve hende.

Parterne blefve tilspurt om de noget meer paa begge sider hafde at fremføre, dertil *Maleene svarede ney, mens meente hand burde egte hende.

Mogns Amunsen forKlarede at hun har løbet vild eftter hannem mange gange mens hand har schyed for hende, som for noget ont, alligevel har hun ført ham udi dette Schammelige rygte uden aarsag hvorfor hand paastaar at hun maa straffis tilbørlig eftter Loven, och hand frikiendis for saadant hendis Schammelige tilleg.

Afsagd

Som Malene Iversdatter saa ubluelig har Sigtet Mogns Amundsen for at have beligget sig, och derpaa lovet hende egteschab det hun hverchen Kand beviise, ey heller er nu, eftter saa lang tids forløb, siden hun beKiender dette at vere schied, funden nogen Kiendsgierning dertil, hvormed hun unød och utvungen, aabenbarer sin egen Scham och giør sig Self til hore, derimod Mogns Amundsen aldeelis benegter denne gierning och hendis sigtelse och erbyder sin benegtelsis eed derpaa, at hand aldrig

1704: 10

enten har ligget hos hende eller lovet hende egteschab, Ti frikiendis hand aldelis for hendis Sigtelse och tiltale, mens Maleene Iversdatter for saadan \sin/ ublue och Løgnagtige Sigtelse tilfindis eftter Lovens 6 bogs 13 Cap/itul 6 art/icul at bøde sine tre march som een løgnere.

Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde ladet indstefne Baste Lygren for *Slagsmaas (Slagsmaals) øfvelse och Kniwe drag, med sine naboer paa Lygren herom var til widne Ole Rasmusen och Anders Christiansen och Amund Knudsen som hos ware, paa samme baad da denne gierning schiede; derfor at lide domb til boed och straf eftter Loven.

Baste Lygren møtte personlig for Retten och tilstoed loulig stefnt at were.

De andre parter nemblig menderne paa Lygren møtte ingen af uden Anders Christiansen Lygren, men de andre mend sagde hand iche at vere stefnte,

Baste negtede at hand iche har øvet noget slagsmaal ey heller trechet nogen Knif til nogen af dem, men ellers hafde de samme tid, nemblig, da de sidst fore hiem fra indrulleringen i Kielstrømmen vel haftt nogle ord sammen, saa der Kom paa den sidste een *grae mellem dem, mens slagsmaal negtede hand aldeelis

Afsagd

Som ingen af de \andre/ mend paa Lygren nu møder til sagen at svare uden allene Anders Christians/en och deris personlige tilstede verelse for Retten udi denne sag behøvis til Sandheds oplysning

1704: 10b

Ti foreleggis de alle, nemblig Ole, Anders Amund, Thomas \och/ Laers och Joen, laudag til neste ting, til hvilchen tid de igien tillige med Baste Lygren om denne sag bør indstefnis deris eedlige forKlaring at giøre Om denne sags tildragelse, alt til een Retmessig dombs Hendelse eftter Loven.

Diderich Hynechen Gastgeber udi Brude Knappen hafde och indstefnt Peder som boer udi Raadmandsøyen at lide tilbørlig domb och straf fordi hand dombdristelig imod Kongens allernaadigste givne privilegier, och imod øfrigheds forbud understaar sig endnu der hand boer at bruge borgerlig handel och næring med øltap och andre varer at selge hannem til hinder och fortræd, som dertil er beschichet af øfrigheden, hvorfor hand med tvende mend nemblig Thomas och Baste Lygren, for \omtrent/ een maaneds tid siden, da hand attraperede (Attrappere = få fatt i, treffe, snappe opp, oppfatte) tienistepigen udi Peders huus med øl at tappe och selge, tog af Peders huus een tynde 4 S/chilling øl til widere udfør och paatale ved Retten, som och strax er øfrigheden tilkiendegifvet, och ved stefnemaal er forfult til een Endelig domb. Som Diric Hynechen udi egen person for Retten paastoed, Saavelsom sin aarsagede omKostnings vederlaug igien

Bøydelensmanden forKlarede at Peder udi Raadmandsøyen om denne sag loulig med tvende mend er stefnt, nu anden gang. Ligesaa forKlarede hand, at hand och een gang tilforn forleden høst, har veret hos Peder eftter øfrighedens befalning

1704: 11

och da advaret och forbødet Peder med tvende hoshavende mend at hand ey, motte bruge nogen øltappen, eller selge nogen varer der, som Kunde regnis til nogen borgerlig næring.

Peder udi Raadmandsøyen blef paaraabt mens møtte iche, ey heller nogen paa hans wegne.

Afsagd

Peder udi Raadmandsøen, som ey møder nu altschiønt hand loulig om denne sag er *denne indstefnt, foreleggis laudag til neste ting at møde och til sagen at Svare, saafrembt hand da ey vil vente domb och straf eftter Loven, Imidlertid Maa Diderich Hynechen giøre det øl udi penge som hand hos Peder har taget at det iche schal blifve fordervet och til ingen werdig; til samme tid bør da och indstefnis de mend Thomas och Baste Lygren deris forKlaring at giøre, hvad der passerede ved dend tynde øls udtagelse saa Schal da endelig och nermere om denne sag saavelsom omKostningerne Kiendis hvis Ret er.

Endelig blef læst Mag/ister Niels Smidts udgifne bøxelseddel til Haldor Iversen Hodne paa een halv løb Smør och it *halt (halft) faar udi dend gaard Hodne i Lindaas Schibrede Dateret Sandwiigen d/en 3. April 1704.
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 16. Junij er almindeligt Sommers Schatte och Waabenting Holden paa Halswiigen udi Gulen Schibrede, nerverende Kongl/ig

1704: 11b

Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Holm med Laugrettet och tilstedeverende Almue,

Hvor da de høye ordre och brefve om Kongens ankomst ligesom forhen til de andre sommersting er blefven for Almuen oplæst, mens ingen Sager da forekommen, efttersom dend strenge da wærende Nordenvind forhindre min fremkomst til dette ting, hvorfor Sagerne motte beroe til neste ting, men af Schatterne, saavit Almuen hafde at yde blef tagen.
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 18. Junij er almindeligt Sommers Schatte, Sage och Waabenting holden paa Aschelands tingsted udi Radøe Schibrede med tilstedeverende Almue nærwerende Kongl/ig Maj/este/ts foged Mas Holm med bøyde lensmanden Rasmus Sæbøe och Laugrettismend, Joen Indsylte, Jacob Wildanger, Ole Pedersen Nordanger, Joen Westre Solemb, Knud Manger, Gunner TollesHoug, *Elleve Olswold, och Anders Rasmusen Indhellen.

Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged var sat blef Almuen først formaned til fred och Schichelighed medens tinget varede och Retten forhandledis,

Dernest blef och her læst och for Almuen publiceret alle de brefve och ordre, som til førrige Sommersting ere blefven læste, och anneterede (annoterede),

Dernest som ingen breve var videre til dette ting at læsis blef Sagerne paaraabte om nogen nu ware indstefnte, da fremkom først

Magne Qvame som Hafde indstefnt Johannes

1704: 12

Qvidsteen, formedelst hand hafver beschyldt hannem for at hafve taget een gied nemblig een fior Kille fra hannem, och derom Stefnt til vidne Michel Qvidsteen, och Hans Øfre Qvame, derom hand paastoed at eftterdi hand er gandsche uschyldig i dette Schammelige tilleg, at Johannes Qvidsteen derfor bør lide tilbørlig domb och straf eftter Loven, och hand for saadan uærlig tilleg ved domb befriis och igien tildømmis sin forvolte omkostning Schadisløs.

Johannes Qvidsteen møtte personlig i Retten och hafde stefnt Magne Qvame contra for samme gied, som hand endnu fast paastoed och formeente det sin at være och at Magne haver holt den udi sin forvaring och taugd stille dermed, ti paastoed hand domb at nyde sin gied igien, och at Magne motte lide domb tilbørlig for hand har forholdt hannem dend, hafde och derom indstefnt Endre Qvame, Steffen Qvame och Steffen Sæbø, til widne om, at denne gied Schal vere hans.

Da blef fremkaldet først Magne Qvamis indstefnte vidner och dennem foreholdet deris sandhed at sige, dernest Eden for dem alle, nemblig saavel Magnis, som Johannes Qvidsteens widne lydelig oplæst;

Derpaa Michel Qvidsten først fremstoed och forKlared <ved Eed> saaledis at hand forleden omtrent een maaned siden var paa baad med Johannes Qvidsteen. Da war Magne paa een anden baad nest hos hin anden, och den tid hørte hand at Johannes talte til Magne, och sagde du har taget min

1704: 12b

gied til dig som ingen Ærlig mand, och den som tager andens gods er iche bedre end een tyv. Dertil Svarede Magne at lov och Ret schall Schille os derom ad, mere sagde hand iche at vide om denne handel.

Johannes Qvidsteen negtede iche for Retten at hand io hafver talt disse ord til Magne at hand hafde *Kadnet (Kanne = kjenne, mønstre) hans gied och beholt dend.

Johannes Qvidsteen blev tilspurt om hand ret Kiente sin gied, och hvad merche dend hafd hertil hand Svarede at han{d}s merche var een Splidt udi det høyre øre paa hans gied,

Magne forKlarede at hand hafde ligesaaledis merchet tvende af sine gieder, och at denne gied som Johannes beschylder ham for, dend hafde hand self merchet, och wille noch utvungen med sin eed forKlare, at samme gied er hans egen, och hand self opavlet dend, och aldrig wæret Johannesis gied.

Endre Qvame {och Steffen Qvame} frem Kom och forKlarede med eed och opragte fingre at hand iche har seet noget best af Magne Qvamis veret merchet med noget merche uden denne e{g}ene gied, som er gandsche hvid.

Steffen Qvame sagde at hand ved aldeelis intet om denne sag, enten Magme Qvamis creatur har veret merchet eller iche.

Johannes Qvidsteen blev tilspurt om hand Kunde Svære at det er sin gied som Magne haver, och den han tencher sin at vere dertil hand Svarede ney at hand det iche vil eller Kand,

Da blef Magne Qvame benegtelsis Eed

1704: 13

foreholdet om hand dend Kunde och vilde giøre for denne gied, dertil hand Svarede ja. Derpaa Magne Qvame med sin corporlig Eed for Retten forKlarede at hand aldrig har taget, eller haver nogen gied fra Johannes Qvidsteen, mens dend samme hvide gied er hans egen, och har dend Self opavlet, och Schaaret dette merche udi giedens øre som forKlaret er, och at det aldrig har veret Johannes Qvidsteens

Parterne blef Raad til forliigelse, dog saaledis at Johannes Qvidsten motte giøre Magne Qvame nogen fornøyelse for denne utidige och Schammelige beschyldning, som hand ey Kunde beviise. Derpaa de och endelig formedelst gode wenners mellemhandling blef for Retten med haandeband forligte saaledis, at Johannes Qvidsteen bad Magne Qvame om forladelse for sin forseelse med denne hastige beschyldning, som hand nu bekiente at have misgrebet sig udi, derhos hand och erclerede Magne Qvame for een Ærlig mand, at hand intet andet viste eller Kunde sige om hannem end all Ære och got, och lovede hereftter iche at forgribe sig saa mere, hand loved och tilsagde och at betale Magne sin omKostning igien med 30 schilling hvor med Magne var tilfrids forliigt och eftterloed Johannes Qvidsten denne hastige forseelse, och der med denne sag gandsche och aldeelis ophevet, mellem dennem.

1704: 13b
 
 

M/on/s/ieu/r Christopher Gaarmand Hafde stefnt Iver Ydstebø, at lide domb til at eftterkomme Sit løftte med at forschaffe hannem dend belovede tienistedreng som er Ivers egen Søn, efttersom citanten derudofver nu er forlegen och Kand iche faa nogen anden dreng, Ti Iver med sit løftte och wisse tilsagn med denne dreng hannem har forledet, hvorfor hand paastaar at Iver enten bør forschaffe hannem samme Sin Søn i tieniste eller och een anden udi hans sted som god och dygtig er.

Iver møtte personlig for Retten, och sagde hand hafde vel lovet ham sin Søn i tieniste saaledis, at hand vil fare nord til drengen och om hand Kand faa ham derfra som hand er, da schulle citanten faa ham, och derom schulde hand sige hannem beschied om fiorten dage, och Siden er drengen bleven Siug, Saa hand iche Kunde Komme, men hvad han nu Kand være weed hand iche, hand sagde och at hand iche raader for sin Søn i dette Iver lovede ellers nu strax at ville giøre sin fliid och fare til sønnen, och faa ham til denne tieniste.

Dette var citanten tilfrids med, at Iver dette strax fuldbyrder, midlertid Kunde sagen mod Iver beroe til neste høsteting, hvormed det och forblef och Iver tilholdet at Stille citanten om denne sag tilfrids

Endelig frem Kom Christian Wellomsen med een bøxelseddel Som velb/yrdige Laugmand Knag til hannem hafde udgivet paa een halv løb Smør och een half tynde Malt, udi den gaard Ydstebø Dat/eret d/en 22. Decemb/ris 1703 Som blef læst for Retten

1704: 14
 
 
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 20. Junij Er almindeligt Sommers Sage, Schatte och Waabenting Holden paa Eide tingsted udi Echanger Schibred med nerverende Almue der tilstede verende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Holm med bøyde Lensmand Iver Esem, och Laugrettismend, Erich Totland Anders Totland, Ole Ytre Eichenæs, Iver Indre Eichenes, Laers Ascheviig, Anders Biørø udi Mogns Indre Eichenæs (sted) som er død, Ole Wadsel och Johannes Mostrøm.

Da eftter at Retten af fogden var sat och Almuen formanet til fred och Schichelighed medens tinget varede och Retten forhandledis, blef dernest læst alle de Kongl/ig breve och høye ordre om anstalten imod hans Kongl/ig Maj/este/ts voris allernaadigste Kongis Komme, ligesom forhen til de andre Sommersting læst och publiceret er, med formaning til Almuen samme udi all lydighed at eftterkomme.

Her nest som ingen brever endnu videre frem Kom at læsis blefve sagerne paaRaabte om nogen til dette ting var indstefnte da fremkom først.

Iver Nielsen Røe sin fader Niels Røe, som paa sin Søns vegne hafde indstefnt alle de mend som ere paa hans Søns legd /: eftterdi Sønnen Iver er Soldat, :/ nemblig, Knud Velland Anders Welland, Hans Velland, Ole ibidem (Velland), Anders Øfreaas, Siuver ibidem (Øfreaas), Baste ibidem (Øfreaas) Niels Neraas, Michel ibidem (Neraas), Anders ibidem (Neraas) Ole Røe, Niels Nedre Røe Johannes ibidem (Nedre Røe) och Sefind Ascheland alle for hans Søns legd, at betale Sønnen Iver /: eftterdi hand sidste Reise Kom Siug hiem fra Kiøbenhafn, :/ for Kost och underholdning udi hans Siugdom siden hand Kom hiem som var it fierdings aar, derfor faderen som nu møtte paa Sønnens vegne, prætenderende vederlag af legden 2 Rixdlr.

1704: 14b

Hvilchet de indstefnte mend paa legden vegrede at betale, mens sagde legsmanden at de for denne prætention hafde bødet citanten 1 Rixdaler, som hand iche vilde vere fornøyet med

Anders och Knud Veeland forKlarede at de begge hafde tilbødet Iver før hand Reiste til Kiøbenhafn, om hand vilde vere hos dem och giøre der hvad hand Kunde, saa vilde de tage mod ham och beholde hannem, men som hand det negtede och iche vilde, formeener de sig nu iche pligtig at betale ham eller hans fader noget fordi gud paalagde ham een Siugdom efttersom de af god vilie tillige med de andre paa legden hafde tilbødet at legge sammen och betale hannem for sin prætention 1 Rixdlr.

Afsagd.

Eftterdi Menderne paa legden har erbødet Niels Røe, for denne prætention for hans Søn Soldaten Iver Røe penge 1 Rixdaler hvilchen eene Rixdaler de endnu erbyder at erlegge, Ti bør Niels Røe och hans Søn Iver dermed lade sig nøye, och ere de mend paa legden hannem for denne prætention intet mere pligtig.

S/igneu/r Wilhelm Hansen forpagter for Halsnøe Closters gods, hafde indstefnt sine egne Landbønder de opsiddere paa Helleland udi Moedalen, for alt formegen ulovlig Schougerhugst paa hans gaarder och gods mere end nogen leylending maa eftter loven, hvilchet timmer de haver Solt til andre, for een god værd af penge, alt uden hans forlov minde eller Sambtyche, derfor hand paastoed ved Jacob Herslev, som mødte udi Retten paa hans wegne, at de

1704: 15

motte derfor dømmis til at lide dend straf som Loven om saadan formastelse egentlig tilholder.

Laers Hansen och de andre Hellelands opsiddere nemblig Ole Ols/en schaffer, Knud Johansen och Anders møtte, och forKlarede at de hafver vel hugget een deel timmer af bolverch och fladtimmer, nemblig Laers och Anders hugget och Solt 12 tylter bolverch til Erich Fyllingsnæs Amun Storeimb och Anders Semb der for de fich for een deel 8 march och een deel 6 1/2 march tylten. Om fladtimmeret bekiente Laers och Knud at de hug tilsammen 1 tylt hvorfor de fich 22 march och Knud for sig Self 2 1/2 tylt der for hand fich tilsammen 6 1/2 Rixdaler. Noch hafde de Solt til Jørgen i Smørsgaarden een tylt fladtimmer som de fich 3 Rixdlr 2 march for. Noch til Amun Storeimb hafde Laers allene Solt 6 stocher der for hand fich 8 march, Noch bekiente Laers at hand med *Enchen Johannes Britis Søn* (?: Enkja Brita sin son Johannes. Då kan det stemma med oppsitjaren på bruk 5 på Nedre Helland. Dei andre namna ovanfor er oppsitjarane på bruk 1 - 4. Sjå ættebok for Modalen) hafde hugget och solt til Erich Fyllingsnæs een tylt bielcher for 2 1/2 Rixdaler derforuden bekiente de at hafve hugget nogen wed til H/er/r Anders Gaarman och ichun ført noget lidet til byen.

De blefve tilspurt om deris Eyere nogen tid har givet dem forlov til denne hugster dertil til Svarede ney.

De indstefnte bade alle om Dilation til høsten at \de/ dis forinden Kand self finde och tale med deris Eyere och stille hannem tilfrids, saa de formoder hand dereftter, vil efttergifve dennem forseelsen och lade noget falde af sin prætention, och hvis de denne perdon hos ham ey schulle erlange, lovede de at møde til høstetinget och da lide hvad retten och loven tilsiger.

Afsagd

Denne Dilation bevilgis dennem.

1704: 15b
 
 

Laers Ytre Eide Hafde stefnt Niels Neraas formedelst hand hafde hugget nogen Schoug udi hans march forleden vinter, derfor hand paastod at hand burde lide tilbørlig domb och straf eftter Loven.

Niels Neraas møtte och bekiente at hand hafde weret och hugget der noget lidet ved och det fordi hand hafde self iche nogen veed til sin gaard, hvilchet ingen hafde givet ham forlov til, men hand giorde det for sin Store trang Schyld.

Citanten paastoed at hand hafde ruineret mange trær och begiered domb ofver ham til Straf eftter Loven.

Afsagd

Det hugne maa citanten af lensmanden och uvillige mend lade besigtige Stubberne af til neste ting, och da frembføre saadan rigtig forKlaring och wurdering der paa Saa Schal nermere Kiendis udi sagen eftter loven, om parterne disforinden iche udi mindeligh/ed om denne sag Kand foreenis

Endelig fremkom at læsis.

Welædle frue Mariæ Macoudi udgifne Bøxelseddel til Hans Olsen paa 9 march Smør och 9 Kander malt udi dend gaard Myre udi Echanger Schibred Dat/eret Berg/en d/en 8. Maj 1703.

Maren S/a/l/ig/ Arnoldi de Finis udgifne bøxelseddel til Niels Olsen paa den part udi Fyllingen, som hans fader Erich nyt och brugt haver Dateret Phanøe d/en 14. Febr/uarij 1703.

1704: 16
 
 
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 21. Junij, Er almindeligt Sommers Schatte, Sage och Waabenting Holden paa HorsHofde tingsted udi Hosanger Schibrede med Samme Schibreds tilstede verende Almue, nerverende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Hansen Holm med Bøyde Lensmand Rasmus Hanestvet, och Laugrettismend, Amund Hustrulj Aschild Mieldstad Erich Mieldstad, Ole Litland, Anders Fatland Mogns Hole, Mogns Herland och Johannes Herland.

Da eftterat Retten och tinget var sat af fogden blef Almuen først formanet til fred och Schichelighed medens tinget warede.

Dernest blef læst alle de Kongl/ig befalninger och høye ordre, som forhen til de andre Sommersting ere læste dereftter fremkom.

Søgni Aschildsdatter Heldals och hendis barns \formynderis sampt/ Laugwergis Anders Eidis udgifne bøxelseddel til Aschild Jonsen Gousereid paa 11 Schill/ing Smørs leye bugildt udi den gaard Heldal, Dat/eret Heldal d/en 20. Junij 1704, som blef læst.

Noch Harbrand Olsens udgifne bøxelseddel til Sefind Hemmingsen paa 1 pund Smør och 16 Kander maltis leye udi den gaard Fatland i Hosanger Schibrede Dateret Berg/en d/en 18. Junij 1704.

Hernest som ingen breve mere fremkom at læsis, blef Sagerne paaRaabt om nogen hafde stefnt och wilde gaa i Rette, dertil Bøyde Lensmanden svarede ney, eftter at hand trende gange for Retten var tilspurt, at Slet ingen Sager til dette ting var indstefnt, derom Laugrettet blef begiert at dragis til minde

Siden eftter at Retten var brut fremKom Hover Rachnes och forKlarede at sager var stefnt och Spurde hvorfor de ey fremkom, hand gaf och tilKiende hvad sag det var, nemblig een Slagsmaals sag Da igien motte bøyde lensmanden tilstaa med de indstefnte, at denne sag hafde veret indstefnt til dette ting

1704: 16b
 
 
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 23. Junij Er almindeligt Sommers Schatte och Sageting Holden paa Reistad, Schibredets tingsted udi Mielde, med tilstedeverende Almue, nerwærende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Holm, och Bøyde Lensmanden Johannes Øfste Mielde, med Laugrettismend Baste Johansen Reistad, Hans Rønhofde, Ole Andersen Eide Steffen Eide, Niels Søre Weesetter, Baste Oudestad Mogns Øfste Mielde och Laers Solberg.

Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged var sat blef først læst och publiceret for Almuen de breve och høye ordre om Kongens ankomst, med videre ligesom forhen til de andre Sommersting læst ere.

Dernest blef læst Stifttbefalningsmandens fuldmegtigis velb/yrdige Niels Knags constitution til Johannes Johannesen Øfste Mielde, om at betiene lensmandsforretningerne i sin faders Sted Dat/eret d/en 7. Martij 1704.

Noch læst Baste Olsen Røschelands udgivne bøxelseddel til Magne Olsen *Watland (Votlo) paa 1 pund Smør och 8 Kander malt, udi den gaard *Schofttun (Skaftun) udi Mielde Schibrede Dat/eret Røscheland d/en 23. Jun/ij 1704.

Som ingen breve mere fremKom at læsis, blev sagerne paaraabte, som til dette ting vare indstefnte och frem Kom da først.

Jacob Herslov paa S/igneu/r Hendrich Urdals vegne som hafde indstefnt opsidderne paa Sundland, nemblig Jørgen Thomas och Johannes Sundland, at lide domb til at betale hannem dend forfaldne Landschyld och rettighed af deris paaboende gaard Sundland nu for resterende 2 aar nemblig for 1702 och 1703 efttersom hannem ved loulig domb och paafulte Exsecution til udleg har bekommet dend gaard Sunland Schyldende aarlig 2 pund och 6 march Smørs leye, for capital 38 Rixdaler, eftter Dommens och Exsecutions forretningens indhold, passeret d/en 27. Octobr/is 1700 som nu originali blef i Rette lagd, och fantis paa-

1704: 17

tegned, for Retten at være læst til it almindeligt vaarting paa Reistad d/en 13. Martij 1704 samme tid bemelte Hendrich Urdal och hafde tingliust Sit forbud til Sunlands opsiddere, iche at betale deris resterende Landschyld af gaarden til andre end hannem eftter hans domb och indførsell, Saasom H/er/r Niels Hierman iche endnu hafde villet fornøye och betale hannem eftter udlegs verchet det hannem med Rette tilkom, hvorfor hand holdt sig fast til sit udleg, och all rettighed deraf, som een Jordeyere Rettelig tilkom intil hannem blifver fyldistgiort all sin tilkommende capital eftter udlegsverchet, med all Schadegield eftter Loven, saa hand Kand vere schadisløs, och begierede derfor domb ofver opsidderne først til resterende Landschylds betalning, dernest eyendombs domb paa gaarden *Sunlan efttersom hand forleden 13 Martij udi Retten hafver Deponeret och fra sig leveret, til H/er/r Niels igien at anamme de 20 Rixdaler hand paa løsningen hafde leveret, saasom hand de resterende 18 Rixdaler eftter udlegsverchet nu eftter saa lang tids forløb, eftter mange mindelige anmodninger iche har villet erlegge och con\ten/tere.

H/er/r Niels Hiermand hafde ladet stefne opsidderne paa Sundland contra, til at betale til hannem deris resterende landschyld, eftterdi hand paa udlegsverchet har lefveret til Urdal dend største deel til løsning.

Opsidderne paa Sundland møtte och begierede ichun at wide een Eyere, hvem de schulde betale deris Landschyld och rettighed til, och hereftter Kiende for deris rette eyere, Saa ere de ærbødig at betale til hvem det schal vere.

Paa H/er/r Niels Hiermands vegne møtte hans tiener Johannes Michelsen Boge med it Schrifttlig indleg som blef læst.

Afschediget.

Sagen optagis til dombs til nest Kommende høsteting.

1704: 17b
 
 

Bøyde Lensmand Johannes Øfste Mielde hafde Stefnt paa Samptlig Almuens vegne Elling Solberg eftter førrige tiltale om Mielde broens ferdig giørelse, eftterdi hand lenge siden hafver opbaaret betalning der for af Almuen, nemblig af hver mand 3 Schilling som tilkommer denne bro at ved lige holde Saavit Gierstad sogned angaar, och naar dend blifver ferdig tillegger Mielde sogn sin andeel saavit dennem tilkommer.

Elling Solberg møtte nu iche ey heller nogen paa hans vegne, eftter trende lydelig paaRaabelser,

Anders Nordre Wesetter och Gregorius Espevold som Stefnevidner i denne sag frem stode for Retten och forchlarede och afhiemblede med deris eed, at de 17 dage for dette ting, har weret udi hans gaard och forKyndt hannem loulig stefne til dette ting om denne sag, dertil hans hustru Svarede at Elling iche var hiemme, och ydermere at hun leyis nu af Stefnemaal; mens de bade hende Sige Elling af dette Stefnemaal.

Laers Solberg, Baste Oudestad, Niels Mele Laers Wefle, Ole Wefle, Knud Schiestad, Anders Borge, Joen Mele, forKlarede alle paa samptlig Almuens vegne af Gierstad sogn at de nu til Olstid for 4 aar siden haver betalt til Elling Solberg hver 3 schill/ing for at hand Schulde forferdige Mielde broen, som hand paatog sig, mod denne om accorderede och anammede betalning, det de erbød med Eed at forKlare och tilstaa.

Afsagd

Som Elling Solberg, om denne samme sag var stefnt til nest leden vaarting, hvor hand da personlig møtte, och begierede opsettelse i sagen til dette ting, hvilchet hannem och den tid blev

1704: 18

bevilget alt paadet hand ey Schulde Klage sig med Retten ofveriilet, dog derhos Laugdag forelagd til dette ting til Sagen at Svare paadet dermed Kunde baade formedelst broens nødvendighed, och med Sagen geraade til een Endschab, Men som hand samme laudags foreleggelse uagted, endnu iche møder eller lader til sagen Svare, der hannem dog af Saa Stoer almue ofverbeviisis penge at hafve opbaaret til denne brois forferdigelse eftter for giorte accord och løftte

Alt saa eftter Lovens 1 bogs 4 Cap/ituls 32 art/iculs anledning, dømmis Elling Solberg strax inden 15 dage at forferdige forbemelte Mieldebroen forsvarligen, saa at den af Almuen blifver upaa anchet och upaaKlagelig, och hvis nogen forulychelse midlertid hender paa denne bro formedelst dends ufærdighed, da beroer det paa Elling Solbergs egen tilsvar, Saa betaler och Elling Solberg denne til dato forvolte omKostning med 4 march dansche, alt under namb och Exsecution eftter Loven.

Johannes Øfste Mielde hafde och instefnt Elling Solbierg eftter førrige tiltale, for de Schammelige ord och efttertale, Som til nestleden vaarting her for Retten blef handlet om, och af citanten self var begiert opsettelse til dette ting, hafde och nu Indstefnt Ole Hartveit och Anders Tveiteraas for uret vidnisbyrd til nestleden ting, nu at anhøre Anders Weeseter och Knud Veesetters {vidne} och Mogns Øfste Mieldis widne paa deris mund hvad de haver hørt af Ole Hartvet och Anders Tveteraas Self muntlig Sige och forKlare om dette Schielsord, och efttertale eftter Elling Solbergs mund, Som de det fortellede udi Johannes Øfste Mieldis huus.

1704: 18b

Elling Solberg møtte iche, ey heller nogen paa hans wegne.

Anders Nordre Wesetter och Gregorius Espevold Som Stefnevidne i denne sag, møtte personlig och afhiemblede deris Stefnemaal, at de hafde veret paa Solberg for dette ting 15 dage, och forKyndet dette stefnemaal for Ellings boepel, och de folch som vare paa gaarden.

Knud Wesæter och Anders Vesetter møtte och forKlarede at de vare udi Johannes Øfste Mieldis huus, da Ole Hartveit och Anders Tveteraas talte til Johannes Øfste Mielde och fortalte hannem ordene hvorledis Elling Solberg hafde talt om hannem Schammelig, hvilche deris ord de sagde at været saaledis, nemblig, om lensmanden, Om fanden nu vil tage hannem den tyv och den Schielm, hvilche ord de ret vel och egentlig sagde sig at Kunde erindre, saaledis at have hørt fortelle af Ole Hartvet och Anders Tveteraasis mund for Lensmanden Self, derom Lensmanden da formante dennem de Schulle vel erindre deris ord och vere dem for Retten gestendig, hvilchet disse \vidne/ sagde at ville och vel Kunde med eed bekreftte.

Afsagd

Som ingen af de paagieldende nu møder til dette ting til wedermaalstale, ti beroer med denne sag til neste ting, at alle vedKommende da Kand vere til wedermæle til hvilchen tid dennem och foreleggis Laudag at møde, at sagen ved een Endelig Slutning Kand geraade til endschab, om parterne dis midlertid iche udi mindelighed Kand blive foreenede.

1704: 19
 
 

Anders {Ander}\Arne/sen Tielland hafde stefnt Niels Mognsen Qvidsteen formedelst hans nemblig citantens qvindis fader, Niels Qvidsteens Kone och *Andres Olsen haver, Som alle tre vare Søschinde, hafde een Kiedel tilsammen eftter deris besteforeldre, som de eyede hver sin part udi, hvilchen Kiedel citanten formeente sig Ret til at indløse fra de andre med interessanter;

Niels Mognsen Qvidsteen møtte och forKlarede at citanten haver ingen føye til dette Stefnemaal, ti de som beholte Kiedelen løste den och betalte 4 march mere for dend, end dend var vurderet for, och disse penge for denne anpart i Kiedelen blef levert til de umyndige børns formyndere eftter S/a/l/ig/ Niels Olsen, nafnlig Mogns Hafre.

Afsagd.

Som citanten iche Kand beschylde Niels Qvidsteen, at hand haver denne Kiedel uden betalning, mens Niels Qvidsteen den har betalt meer end den var vurderet for, det citanten iche disputerer eller contra beviiser, men allene paastaar løsnings Ret, som iche Kand hentydis til saadan Løsøre, naar det fyldist eftter vurdering er betalt, ti frikiendis Nils Mognsen Qvidsteen for denne tiltale, som herrører for saa mange nemblig 16 aar siden, men om citanten Siuntis sig noget herved forurettet, burde hand derfor haftt sin tiltale til den umyndiges formyndere, som i saadanne tilfelde eftter loven for umyndigis gods bør være ansvarlig

1704: 19b
 
 
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 25. Junij er almindeligt Sommers Sage och Schatteting Holden paa Arne tingsted udi Arne schibrede, med samme Schibreds Almue, nerverende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Hansen Holm och Bøyde lensmanden Mogns Selviigen, med Laugrettismend, Ole Arnetvet Michel Arnetvet, Ole Seimb, Johannes Olsen Store Tuenæs, Niels Sognstad, Iver Tuenæstvet, Steffen Nordre Qvame och Mogns Helle.

Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged var sat och Almuen formanet til edruelighed, fred, och Schichelighed medens Retten och tinget vared, blef och her til dette ting læste alle de høy Kongl/ig brefve och ordres, som forhen til de andre Sommersting ere læste och paategnede.

Och som ingen breve mere frem Kom til dette ting at læsis, blefve Sagerne paaraabte och frem Kom da først.

Hans Pedersen udi Sandviigen hans fuldmegtig Claus Wordemand, som hafde til dette ting Stefnt Maren Simensdatter samme steds eftter førrig tiltale /: som var til vaartinget i Sandviigen den 26. Martij nestleden :/ for ærrørige Schieldsord mod hannem och hans hustru, at lide tilbørlig domb och straf eftter Loven.

Maren Simensdatter møtte udi egen person. Af de indstefnte vidner møtte ingen uden Ane Andersdatter.

Bøyde Lensmanden Mogns Selviig och Rasmus Hougland som Stefnevidne afhiemblede for Retten at de loulig hafde stefnt alle vedkommende saavel widnerne som andre i denne sag eftter seeniste afschieds tilhold.

Citanten paastod at det vidne som møder, motte anhøris och hendis vidnisbyrd nu tagis, och at de udeblifvende nemblig, Ane Jansdatter, Abelone Samuels, och Brite Knuds motte Straffis for ofverhørighed och modvillig udeblivelse.

1704: 20

Da blef Anne Andersdatter fremKaldet och Eden for hende af Loven lydelig oplæst, derpaa hun{d} giorde sin Saligheds eed, at Schulle sige sin sandhed om alt hvis (det som) hun viste och hafde hørt i denne sag, Saa Sandt hende gud Schulde hielpe. Fremsagde derpaa at hun da denne action mellem Hans Pedersens qvinde och Maren Simensdatter passerede, da var hun inde udi Anders Knudsens huus i Sandviigen, och hørde at Maren Simensdatter Schieldte Ragnille Hans Pedersens for een Æretyv sagde derhos at dend Schulde hun blifve intil hun beviste hendis Søn noget tyveri ofver, som hun hafde beschyldt ham for, Widere Sagde Maren I hafde iche behov at falde mig saa haard, ieg har dog løst Eders compagni och Svaagerschab fra Kagen och brendemerche derpaa Spurde Ragnille hvem det war, da Svarede Maren, det var Røde Niels sin fader, derpaa sagde Ragnil hvad Kommer hand mig wed, da svarede Maren igien det var dit svaagerschab. Widere hørte hun at Hans Pedersen siden Schielte Maren Simensdatter for een teve, for disse ord, och at hun Schulle blive een tæve for alle tæver. Widere wiste hun iche om denne handel at vidne.

Afsagd

Som Anne Jansdatter, Abelone Samuels och Brite *Knudsdatter eftter seeniste Laudags foreleggelse endelig til dette ting at møde deris Sandferdige vidnisbyrd ved eed at aflegge, dog endnu iche møder, der dog denne sag er af dend vigtighed at den angaar æren. Och deris Widnisbyrd til Sandheds opliusning

1704: 20b

uforbigiengelig behøvis, Saa foreleggis dennem endnu laudag herom at møde udi egne personer til neste høsteting, da deris vidnisbyrd at aflegge under straf eftter Lovens 1 bogs 13 Cap/itul 7 art/icul hver paa 10 lod sølf om de da eftter denne afschieds forKyndelse Sidder dend ofverhørig, Saa Schal och da nermere Kiendelse udi sagen Schie.

Hans Pedersen Hafde och instefnt Guri Rasmus Nielsens eftter førrige tiltale til nest leden Waarting, for den hamp, hun Schulde hafve Kiøbt af hans Tiener Simen Hansen. Derom citantens fuldmegtig Claus Vordeman refererede sig til de førte vidnisbyrd, som til Waartinget hafde giort deris forKlaring, saaoch til sit Schrifttlig indlagde Stefnemaal med protestation, at de udeblefne widne maa paaleggis at møde til neste ting eller Ret, som af øfrigheden Kand anordnis, deris forKlaring at beedige, paadet sagen Kand befordris til endschab.

Paa Guri Rasmus Nielsens vegne møtte ingen ey heller Simen Hansen self men paa hans vegne, møtte hans moder Maren Simensdatter, och referered sig til det, forhen Schrifttlig af hannem er indlagd.

De indstefnte vidner Rasmus Ingebretsen och Thomas Amundsen møtte iche eftter seeniste afschied deris giorte forKlaring at beedige.

Ellers om det \Sidst/ Afsagde til Vaartinget Sagde Maren Simensdatter at dend afsigt for hendis Søn iche har veret forKyndt, och at hendis Søn Simen nu var ude paa een Reise med Schipper Hans Brodersen.

1704: 21
 
 

Maren Simensdatter Hafde och med Schrifttlig Kaldseddel Stefnt Hans Pedersen och hans hustro Ragnille contra for Schieldsord, och at de schall beschylt hendis søn for tyveri, hvilchen Kaldseddel och blef læst, *X derudi war och til vidne indstefnt, Anne Bocholt, Anne Andersdatter Anders Knudsen och Rasmus Knudsen, sampt Anne Nielsdatter, hvoraf ingen møtte, uden Ane Andersdatter, som sagde hun viste intet videre at widne, end det hun forhen udi den anden sag forKlaret hafde.

Afsagd

Hans Pedersens indstefnte vidner, Rasmus Ingelbretsen och Thomas Amundsen bør møde til neste ting och eftter loven beedige dend forKlaring de forhen i denne Sag til nestleden Waarting giort haver, hver under 10 lod Sølfs Straf eftter Lovens 1 bogs 13 Cap/itul 7 art/icul om de da udeblifver; til samme tid bør och Guri Rasmusdatter och Simen Hans/en møde, och hvis de \enda/ ey vil møde och parere Retten nu dennem anden gang Laudag foreleggis, da schal dog *hendis (føretakast) dom udi sager. Til samme tid bør och de af Maren Simensdatter indstefnte och benefnte vidner møde och deris widne aflegge eedlig nemblig Anne Bochholt, Anders Knudsen Rasmus Knudsen och Anne Nielsdatter, alt til een Endelig och retmessig dombs Hendelse.

Søfren Søfrensen Hafde indstefnt med Schrifttlig varsel, Niels Johansen i Sandviig at lide domb til betalning for femb Rixdlr 15 S/chilling eftter hans medgifne regning, som tillige med Stefnemaalet blef læst.

1704: 21b

Rasmus Haugland møtte paa Niels *Hansens vegne och indlagde hans Schrifttlige Svar mod Stefnemaalet som blef læst *x hvorved hand med gienregning liqviderer citantens Kraf, saaledis at hannem Schal til gode Komme hos citanten 9 schilling.

Afsagd

Som Niels \Jo/Hansen indgifver een gienregning Som op løber høyere end citantens Kraf, ti Kand citanten tage copie af samme til nermere besvarelse til neste ting, om hand denne gienregning billiger och tilstaar, saa schal da nermere och endelig Kiendis i sagen.

Kongl/ig Maj/este/ts *fogde hafde ved bøyde lensmanden ladet Stefne Ole Mielcheraaen at forKlare och tilkiendegifve om det tyveri hos hannem Schal vere schied nu nylig af hans tieniste pige Eli Olsdatter, hafde och stefnt tøsen Eli herom til vedermæle, och at lide tilbørlig domb och straf eftter Loven, ligesaavel och Ane Johansdatter som har veret med i denne gierning.

De indstefnte møtte alle for Retten.

Ole Mielcheraaen forKlarede at for hannem var bort Kommen af it lidet Schrin penge 14 Rixdaler, som hand Safnede for Pintz tid nest leden, och disse penge, hafde hans tieniste piige Eli Olsdatter, tillige med hans grandis Johannes Mielcheraaens datter Anne staalet ham fra,

De indstefnte Eli Olsdatter och Anne Johansdatter møtte begge, och bekiente deris forseelse, at de hafde taget pengene til sammen, men Eli Schyldte paa Ane at hun

1704: 22

hafde forledet hende til at være med i denne gierning, de bar och self frem i Retten de penge de hafde taget, som var udi tvende Knuder och blef talt tilsammen at være 9 Rixdaler 4 march 2 S/chilling och mere sagde de at det iche war som de hafde taget, och disse penge hafde de taget iche alle paa een gang mens eftter haanden som de saag leylighed till da Ole iche var hiemme. Videre forKlarede Eli at hun sagde Anne af, hvor Ole Mielcheraaen hafde lagd nøgelen til Schrinet, nemblig paa it lidet Schab, och bad hende Kiende der eftter nøgelen, Saa tog hun dend och gich saa begge til Schrinet men Anne tog pengene och deelte dem mellem hende och sig, och Endelig da Ole som var Elis husbond Safnede pengene, och Kiørte hart om eftter dem, da bekiente de, Mens Eli sagde hun hafde vel strax gaaet derom til bekiendelse for hendis huusbond, men Annis fader Johannes Mielcheraaen bad hende saaledis, hafver du dult saa lenge saa dølg endnu for gudschyld, och lovede hende derfor een god egnem om.

Johannes blef herom tilspurt hvorfor hand saaledis hafde helet med dem och bad dem endnu dølge det, dertil hand Svarede hand viste iche andet end de hafde fundet disse penge i byen, som de sagde for hannem

Widere bekiente Eli at Johannes sin qvinde gemte for hende hendis deel af disse penge och sagde, beholder du disse penge som du nu har hos mig saa har du tient wel, Ellers Kunde Eli intet Klage ofver sin husbond och

1704: 22b

moder, at hun io fich hos dennem til all nødtørfttighed af mad och driche och Klæder Saa hun ingen aarsag Kunde have at Klage derover.

Ane tilstoed och self at have veret lige god med Eli och hun Kunde iche negte eller imodsige at det io var saa sandhed som Eli hafde bekient.

Johannesis qvinde Jertrud Kunde heller iche negte eller modsige, at hun io hafde giemt pengene for Eli, och talt de ord til hende som hun har bekiendt.

Men Johannes och hans qvinde erbød med deris Saligheds eed at forKlare, at de iche wiste af dette tyveri, eller at disse penge var Staalen, eller de nydt noget deraf

Johannes Mielcheraaen begierede paa sin och sin qvindis vegne Dilation udi denne sag til neste ting, til sin nermere Erchlering och Sandheds opliusning,

Afsagd

Eftterdi Johannes Mielcheraaen begierer Dilation i denne sag til neste ting, Saa bevilgis hannem det, om hand da Kand frembringe hvis (det som) hand tienligt Kand vere til sin befrielse, midlertid bør hand hafve tilsiun och waretegt med Sin datter Saavelsom och Ellen Olsdatter blifver forvaret och tilstede til neste høsteting, hvor da udi sagen een Endelig domb och Kiendelse Schie Schall, midlertid beroer och de indleverede Staalne penge Sc: (altså, d.v.s.) 9 Rixdaler 4 march 2 S/chilling udi Rettens forvaring.

1704: 23
 
 
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 7. och 8. Octobr/is Er almindeligt Høste Schatte och Sageting Holden paa Hope tingsted udi Schiold Schibrede med tilstedewerende Almue nærwerende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Holm Saaoch Mons/ieu/r Søfren Glad, som beordret til Schatternis och Kongl/ig Rettigheders opbørsell paa fogdens wegne, med bøydelensmand Laers Dyngeland och Laugrettismend, Johannes Abeltun Rasmus Hornes, Mogns Schage, Tollev Ytre Hope, Jacob Øfstue, Niels Kirche Bircheland Jens Midtue, och Tore Lysewold.

Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged war sat, blef almuen først formanet til freed och Schichelighed, medens tinget varede och Retten betienis, saa och Schichelig at frem Komme och af clarere deris Schatter och rettigheder.

Dernest blef læst eftterfølgende brewe nemblig.

1 Kongens allernaadigst gifne bestallingsbrev til Mons/ieu/r Søfren Glad paa Nordhorlehns fogderi at betiene eftter S/igneu/r Mas Holm Dateret d/en 26 Januarij Anno 1704 udi Kiøbenhafn.

2 Hendrich Kortsis och Blantzeflor Schots udgifne obligation til Mag/ister Ole Storm paa Capital hundrede och een Rixdaler 2 march 14 S/chilling Dat/eret Berg/en d/en 2. Jan/uarij A/nn/o 1704 derudi forpantet Lundgaarden med Sit tilhørende.

3 Mag/ister Ole Storms bøxelseddel til Rasmus Nielsen paa Aarestads brug Dateret Berg/en d/en 16. Julj 1704.

4 Mag/ister Niels Smits paa fru Mariæ Heidemans vegne udgivne bøxelseddel til Ole Iversen paa den Jord Harebachis brug Dat/eret Steen d/en 22. Febr/uarij 1704.

1704: 23b

5 Iver Sædal som formynder for S/a/l/ig/ Oluf Simonsens børn, udgifne bøxelseddel till Christopher Svensen paa 1/2 løb Smør och it qvarter malt udi dend gaard Erdal Dateret Erdal d/en 1. Octob/ris 1704.

6 S/igneu/r Herman Gaarmands udgivne bøxelseddel til Niels Knudsen paa een half løb Smør och een halv tynde Korn udi Søre Rødland Dat/eret Mielde d/en 14. Febr/uarij 1704.

7 S/igneu/r Cordt van Lybechs udgivne Schiøde til S/igneu/r Rolf och Danchert Dancherts paa dend gaard Houcheland med underliggende huusmands Sæder och alt andet Houcheland tilhørende Dat/eret Houcheland dend 1. Sept/embris Anno 1704.

8 Commissarij Valqvor Riisbrechs udgivne bøxelseddel til Ole Andersen paa dend Jord Kiønnet udi Schiold Schibred Dat/eret Grafdal d/en 14. Julij 1704.

9 Niels Halversen Steensviigs udgiven bøxelseddel til Rasmus Michelsen paa den halve part udi Steenswiig Dat/eret Steensviig d/en 4. Febr/uarij 1704.

10 Ole Mognsens, Marte Dalis och Ane Mognsdatters udgivne Schiøde til Laers Mognsen Bynæs paa dend østre part udi dend gaard Bynæs Dateret Bynæs d/en 17. Aug/ustij 1703.

Hernest blef sagerne paaraabte och foretagne som til dette ting var indstefnt, och frem Kom da først

Hans Jacobsen Todis beschichede fuldmegtig Jacob Jensen Hersløv, som hafde ladet indstefne S/igneu/r Lodvig Middelstrop at lide domb til betalning for fembten march dansche \ herrørende for 1 ty/nde Salt / Schadisløs med omKostning.

Lodvig Middelstrop møtte personlig for tinget och tilstoed fordringen, hvilchen och citanten beviiste med Lodvigs egen hand at vere och herrører for 1 tynde Spansch Salt. Dat/eret Søreid d/en 13. Aug/ustij 1703.

Afsagd

Som gielden af Lodvig Self vedgaais ti bør hand de paastefnte 15 march dansche til citanten schadisløs betale inden fembten dage under Exsecut/ion eftter Loven.

1704: 24
 
 

Kongl/ig Maj/este/ts foged Hafde ladet ved bøyde Lensmanden stefne Anders tienende hos Kirsten Joensdatter for Leyermaal begangen med een tøs tienende sammesteds Som heder Maren, derfor at lide domb til at betale Kongens boed eftter Loven.

Laers *Dyngelang och Mogns Torsen Sølen hafde begge Stefnt Anders om denne sag, det Lars Dyngeland for Retten afhiemblede.

Anders møtte iche ey heller nogen paa hans wegne.

Fogden paastoed at dend indstefnte motte foreleggis at møde til neste ting, ligesaa qvindfolchet, paadet Kongens boed tilbørlig Kand Observeris och Søgis.

Afschediget

Denne indstefnte Anders Saavelsom qvindfolchet Maren begge *tienene\n/de paa Ondeland, som dette Leyermaal med hin anden haver begaaet, bør igien til neste ting eftter foregaaende warsel møde och til sagen Svare, til een Endelig och Laugmessig dombs hendelse i sagen.

Fogden hafde och til dette ting ladet indstefne Herman Moritz at lide domb for fortilig Sammenliggende med sin Kieriste, der for hand paastoed at bem/el/te Moritz burde lide domb til Egte boed eftter Loven.

Herman Moridz møtte personlig i Rette til sagen at Svare, der hand och forKlarede mod Stefnemaalet at hand iche har ligget for tiilig hos sin Kieriste; men paastoed at den som Sigter hannem derfor bør det loulig beviise. ForKlarede derhos at hand nu paa fembte aar har veret giftt med sin Kieriste, och aldrig tilforn veret

1704: 24b

Søgt eller tiltalt for saadan sag, hafde och nu langt mindre formodet for saadan sag at tiltalis.

Fogden begierede Dilation och opsettelse udi denne sag til neste ting, sagen och beschyldningen nermere at forKlare och beviislig giøre.

Herman Moridz der imod paastoed domb.

Afsagd

Som citanten Self begierer opsettelse til neste ting, sagen och beschyldningen nermere beviislig at Demonstrere, saa Kand samme Dilation ey wegris mens bevilgis.

Fogden hafde och til dette ting ladet Stefne Daarte Olsdatter Fløen eftter førrige tiltale til Endelig domb at lide, ligesaa personen Ole.

Lensmanden Laers Dyngeland afhiemblede for Retten at hand nu til dette ting tillige med Rasmus Aarestad hafde loulig stefnt och warslet hende udi hendis foreldris Ole i Fløens huus. Men drengen Ole var nu iche at findis.

Daarte møtte iche, ey heller nogen paa hendis vegne.

Lensmanden och een deel af Almuen \ Sc: (altså, d.v.s.) Niels Tvet och Michel Mittu / forKlarede at Daarte har nu ladet sig beligge anden gang och aulet tvende børn uden Egteschab, dog med samme person.

Afsagd

Saasom Daarte Olsdatter \och dend person Ole/ endnu ingen gang eftter foregaaende loulige varsel och Stefnemaal har willet møde och til sagen Svare, det dog om {hendis} \deris/ begangne løsagtighed her for Retten forKlaret er af troverdige mend at hun sig nu anden gang med leyermaal haver forseet, och aulet tvende børn med den person \Ole/, Som hun Schal were trolovet med, dog endnu iche Copuleret med sam/m/e

1704: 25

Ti anseeis och dømmis for Ret, at baade Daarte Olsdatter och dend person Ole som <dobbelt> Leyermaalet med hin anden har begaaet bør begge {eftter Loven}, Saasom de hinanden endnu iche hafver egtet, bøde for første barns auling udi løsagtighed eftter Lovens 6 bogs 13 Cap/itul 1 art/icul hun for sin person 12 lod Sølf och hand 24 lod sølf och begge at stande aabenbare Schriftt for forseelsen, om det iche allerede schied er.

Mag/ister Ole Storm hafde stefnt til dette ting Lenche S/a/l/ig/ Jacob Giisis, sampt Jørgen Elfering med Schrifttlig Kaldseddel angaaende it Schiøde S/a/l/ig/ Jacob Giise schal udgivet til bemelte Elfring och derudi melt om Mølledals Jord och huuse som Jorden tilhører med widere, som be/mel/te S/a/l/ig/ Jacob iche schulle veret eyende eller haftt nogen magt ofver at bortschiøde til nogen, derfor hand paastoed samme Schiødis Mortification, saavit denne utilbørlighed angaar, Stefningen blef læst *x

Paa Mag/ister Oles wegne møtte Herman Strangesøn.

Paa *de (den) indstefnte Lenche S/a/l/ig/ Jacob Giises vegne møtte hendis Svaager Peder Segelken och forKlarede paa hendis vegne at hendis S/a/l/ig/ mand iche har soldt mere end Møllen med vanbruget och det ved Møllen staaende waanhus, mens aldrig Soldt eller Kundet selge Mølledals Jord tilhørende vaan och fæhus eller lade eller ager och eng eller Schoug och march lotter eller lunder eller nogen saadanne gaardens pertimentier, Saasom hendis S/a/l/ig/ mand var ichun een Leylending dertil, och *ich Eyede noget der udi;

Jørgen Elfring møtte och sagde hand hafde nu iche Sit Schiøde med sig denne gang, mens begierede copie af hvis (det som) for Retten denne gang passeret er sampt af citantens indlagde, til neste ting at besvare

1704: 25b

Afs/agd

Dend begierte Dilation och copie bevilgis Jørgen Elfring til neste ting, til hvilchen tid hand och bør i Retten fremschaffe Sit Schiøde som paastefnt er, til Rettens efttersiun och een endelig retmessig paaKiendelse.

Hendrich Kortz paa Lundgaarden Hafde instefnt de tvende Mend Niels Jansen och Niels Laers/en Store Tveit om at bevidne med hannem deris Sandhed \ved eed/ at hand ingen anden brug eller næring holder eller haver, end allene sit paasiddende Jordebrug, som een anden Odelsbunde, herom hand eftter deris Sandferdige forKlaring begierede at Sig it tingsvidne motte Stedis.

De indstefnte Niels Jansen och Niels Laers/en Store Tvet møtte personlig for Retten og eftter giorte Eed med opragte fingre, forKlarede de at de iche wed, eller haver viist, at Hendrich Kortz har brugt eller bruger anden næring eller brug end allene det lille Jordebrug paa Lundgaarden som een anden bonde.

Derpaa afscheedigis at hannem tingsvidne iche Kand herom vegris mens bevilgis.

Som ingen flere fantis eftter trende paaRaabelser der vilde gaa udi Rette mere Saa blefv af Retten udnefnte ny LaugRettismend til Rettens betiening *tilstunde aar 1705 nemblig gamble Tommes Dolviig Niels Tittelstad, Ole Houge, Mogns Søilen, Jacob Torsen \Nedre/ Bratland, Peder Lille Borge och ny unge mend Halwor Hornæs, och Niels Steensviig som hafver at aflegge deris Laugrettis eed for Laugmanden.

1704: 26
 
 
 
 
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 10. och 11. Octobr/is Er almindeligt Høste Schatte och Sageting Holden paa Bildøen udi Sartor Schibrede, med tilstede werende Samme Schibreds Almue, nerwerende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Hansen Holm, Saavelsom Bøyde Lensmand Anders Bildøen med Laugrettismend, Mogns Lærøen, Niels Nipen, Grim Midtveit, Rasmus Hitzøen, Hans Ols/en Algerøen Ole Kobbeltveit, Michel Golten och Amun Fadnæs.

Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged war sat blef Almuen først formanet til fredelighed, Edruelighed och Schichelighed medens tinget warede och Retten forhandledis

Dernest bleve læste de brefve som frem Kom och eftter annoterede findis. (Annotere = opptegne, anmerke)

1 Mons/ieu/r Glads bestallingsbrev, och Stifttamptschriverens ordre om Schatternis och alle Kongelige Rettigheders opbørsel.

2 Mariæ Elisabeth Tor Mølens udgifne Schiøde til Iver Olsen paa dend Jord Aase udi Sartor Schibrede, som Schylder aarlig 5 pund fisch med bøxel och herlighed Soldt, Dat/eret Berg/en d/en 27. Aug/ustij 1704.

3 Noch it Andet hendis Schiøde til Iver Rasmusen paa 1/2 løb 1/4 tynde malt med bøxel och herlighed udi dend gaard Tøsøen Dateret Berg/en d/en 9. Aug/ustij 1704.

4 Noch it hendis Schiøde til S/igneu/r Diderich Lampe paa den gaard Algerøen Schyldende aarlig 4 Waager fisch med bøxel och herlighed Dateret d/en 22. Aug/ustij 1704.

5 Diderich Lampis udgifne pante obligation til S/igneu/r Giert Echof paa Capital 200 Rixdlr til pant Sat dend gaard Algerøen udi Sartor Schibrede beliggende Dat/eret Berg/en d/en 5. sept/embris 1704.

6 Biscoppens Doct/or N/iels Randulfs udgivne bøxelseddel til Peder Rasmus/en paa 1/2 W/aag fisch udi dend gaard Angelviig Dat/eret Berg/en d/en 10. Julij 1703.

7 Nok een Biscoppens bøxelseddel til Ole Rasmus/en paa den fierde part udi Waage i Sartor beliggende den part som Thomas er fradød Dat/eret d/en 15. Decem/bris 1703.

1704: 26b

8 Mag/ister Niels Smits udgivne bøxelseddel till Casten Mognsen paa 2 pund Smørs leye udi den gaard Bielcherøen, Dat/eret Steen d/en 26. febr/uarij 1704.

9 Noch een Mag/ister Niels Smits bøxelseddel til Niels Nielsen paa 1 pund Smør och 1/3 deel af it Spand fisch Dat/eret Steen d/en 10. Maj 1704.

10 Mag/ister R/udolph Burrennæj udgivne bøxelseddel till Wincentz Endresen paa 2 Spand fisch udi dend gaard Hambre Dat/eret Berg/en d/en 20. Sept/embris 1704.

11 Iver Rasmusens udgivne bøxelseddel til Laers Laersen paa 1/2 løb Smør och 1/4 malt udi dend gaard Tøsøen Dat/eret Berg/en d/en 7. Aug/ustij 1704.

12 Mariæ Elisabet Wegners udgifne bøxelseddel til Ole Nielsen paa 1/2 løb och 1/4 deel tynde Malt udi dend gaard Tøsøen Dat/eret Berg/en d/en 7. Maj 1704.

13 Hans Olsen Schouges udgifne bøxelseddel til Christopher Iversen paa 1/2 Waag och 2 march fischis leye udi dend gaard Nordwiig i Fields Sogn. Dateret Bildøen d/en 10. Octobr/is 1704.

14 Mette Raunsbergs udgifne bøxelseddel till Michel Ingelbrets/en paa 1 pund fisch udi Øste tveit (Østetveit) i Sunds gield Dat/eret d/en 6. Decemb/ris 1703.

Dernest som ingen flere breve var at læse bleve sagerne paaRaabte, da frem Kom først

Mag/ister Nichlaus Stabel Sogneprest til Sund, Som wed Bøide lensmanden hafde ladet warsle disse eftternevnte mend af hans meenighed nafnlig Niels Hambre, Knud Bache, Elling Worland Niels Nipen, Aamund Hambre, Tore Kousland Mogns Dale, Gamble Ole Golten, Unge Ole Golten, Michel Golten, Ole Kleppe, Halvor Høyland, Niels Glæsnæs och Ole Bache noch Joen Trelewiigen, Axel Mørch, Thomas Børnes, Hendrich Waage, Ole Christophers/en Toftten, Johannes *førstrømmen (Strømme i Sartor sk.r. eller Forstrøno i Os sk.r.), Hans huusmand ved Tøsøen Johanne hos Klocheren, Birgitte Olsdatter, Ziri i Snecheviig, Ole Tveiten, Unge Niels Glæsnes Anders och Michel Bache alle til it

1704: 27

Tingswidnis erholdelse om at remonstrere (innvende, protestere, gjøre motforestillinger) de Klagter som een deel af almuen ofver citanten for hans Kongl/ig Maj/este/ts haver indgivet, alt paa det Sandheden maa Komme for liuset, hernest fremblagde citanten een Suppliq til Stifttamptmanden med paategned resolution som blef læst.

De indstefnte møtte een stor deel af nemblig Niels Hambre, Knud Bache och flere, som alle forschiød sig och iche wilde vedtage denne Sag nu at tilsvare eller vidner at anhøre, formedelst de iche har haftt dend warsels tid som loven siger,

Magister Stabel mod denne protestation Svarede och protesterede, saaledis, at dersom de viste sig een retferdig sag at hafve, da vedtage de wel nu at svare til sagen och anhøre vidner men som de nu forschyder \sig/ och derved foraarsager Stoer omKostning, protesterede hand at samme omKostning maa udfalde ofver dennem self.

Contraparterne her imod Svarede at omKostningen maa udgaa ofver den Schyldige och den som er aarsage til denne Klage.

Afschiediget

Som de indstefnte forschyder sig denne sinde och protesterer fast paa at ville wære loulig Stefnte, førend de vil vedtage gienmæle i denne Sag, med vidnernis forhør Saa Kand denne sinde iche med denne sag videre foretagis, mens henviisis igien til loulig Stefnemaal til den tid, som tinget herom particular at holdis, af fogden vorder berammet, Som de wed Kommende vel betimelig paa begge sider vorder tilkiende givet til deris eftterretning, om de midlertid iche Kand blifve udi mindelighed foreenede.

1704: 27b
 
 

Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde eftter Kongl/ig allernaadigst befalning til dette ting indstefnt Knud \Monsen/ Gastgieber udi Buchen at lide tilbørlig domb til straf och boed eftter loven, formedelst hand, dend tid hans Kongl/ig Maj/e/st/ets/ Reiste her igiennem, utilbørligen med hug och Slags ofverweldelse hafver begegnet Erich Steffensen Aagotnæs, da hand war der udi Buchen eftter øfrigheds befalning paa sin wagt, til at opbie och fare udi fløtning med Hans Kongl/ig Maj/e/st/ets/ och Svitten, producerede der hos først dend Kongl/ig befalning til denne sags alvorlige Paatale, som blev læst. Derhos och Stifttbefalingsmandens ordre til hannem Sagen paa Erich Aagotnæs vegne at Søge och paatale.

Knud i Buchen møtte self udi egen person tillige med Erich Aagotnes, for Retten och forKlarede de begge for Retten at de med hin anden om denne sag alt venligen ware foreenede, och Sagde Erich at Knud och hafde fornøyet ham och Stillet ham vel tilfrids for sin Schade, Saa hand i alle maader med hannem er vel tilfrids och wel forliigte, derpaa de och for Retten Ragte hin anden deris hender, at de slet intet widere hafde paa hin anden at prætendere eller wilde prætendere enten for Schade, boeden som hans Kongl/ig Maj/e/st/ets/ hannem Erich Aagotnæs allernaadigst haver givet och forundt, ey heller for omKostninger mens hand for alt, hvad naun det end have Kand, af Knud er fornøyet och tilfrids Stillet for, Saa hand aldeelis intet mere i nogen maade haver ofver Knud at Kiere och Klage mens tacher allerunderdanigst voris aller-

1704: 28

naadigste Konge, for saadan naadig resolution och befalning, hannem til hielp {och} redning och fornøyelse for den tilføyede uret.

Afschiediget

Eftterdi Erich Aagotnæs her for Retten Self frivillig har tilstaaet och bekient at hand Saa wel er forliigt med Knud Mognsen om denne sag, ligesaa af hannem Schied saa god fornøyelse for alle sine prætentioner, at hand slet intet mere prætenderer af Knud Mognsen enten udi een eller anden maade, da som Hans Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Høye befalning om denne sag, egentlig och allene hensigter dertil, at Erich Aagotnæs for denne Schiede ofverlast motte blive tilbørlig fornøyet; ligesaa høyst be/mel/te Kongl/ig Maj/e/st/ets allernaadigst bevilget och givet Erich Aagotnes alle de bøder som Knud for denne gierning Kunde vorde tilfunden eftter Loven, Saa seeis da deraf ey rettere; end at Erich Aagotnæs io ochsaa hafver self magt denne sag med Knud i Buchen at forliige,

Ti Forbliver det wed deris giorte forligelse och Kand da saaledis ey widere dom eller Kiendelse schie udi denne sag, mellem parterne men som Stifttamptmandens ordre til fogden melder at hand endelig schal tage dend domb beschreven, som udi denne sag falder och det paa Knud Mognsen Gastgiebers bekostning, ti bør Knud samme dombs beKostning betale med 9 march dansche alt under Exsecution eftter Loven.

1704: 28b
 
 

Kongl/ig Maj/este/ts foged Hafde Stefnt Rasmus Jacobsen for Leyermaal med een qvindis Person naunlig Ingebor Jacobsdatter, derfor at lide domb til boed eftter Loven.

Jacob Aase møtte paa sin Søns vegne och Sagde at disse tvende personer vil egte hin anden, och dersom det iche Schier da beloved och tilsagde hand paa sin søns wegne at wille Svare til hans boed.

Afsagd

Med denne sag beroer til neste ting om Rasmus Jacobsen midlertid egter dette qvindfolch, at da Kand wiidis hvad boed hand bør betale, til Kongen och siden omgaais nermere til Kongens interessis beobagt hvad ret bør vere.

Som eftter trende paaraabelser ingen flere fantis som wilde gaa i Rette da blefv hernest udnefnte ny LaugRettismend til Rettens betiening in Anno 1705 nemblig gamble mend som tilforn har giort deris Laugrettis eed, Hans Lerøen Ole Lærøen, Hans Schouge, Michel Windenæs Johannes Aagotnæs, Niels Arefiord, och unge mend, Anders Bache och Mogns Kallestad som har sig hos Laugmanden at instille deris LaugRettis eed betimelig at giøre.

Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede *tingsvinde om Schydsens betalning for dette aar 1704 til tingreisernis fornødenhed, nemblig om nogen Kunde Klage at de io Regtig var betalte dertil Almuen och Laugrettet Svarede och tilstoed at Schydsferds pengene rigtig var betalt och ingen derover Klagede.

1704: 29
 
 
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 13. och 14. Octobr/is Er almindeligt Høste, Schatte och Sageting Holden paa FrechHougs tingsted udi Herlø Schibrede, med samme Schibreds tilstedewerende Almue, nerverende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Holm med bøyde Lensmand Rasmus Frommereid och Laugrettismend Rasmus Hougland, Ole Bredviig, Johannes Reefschaar, Ole Ryland, Poul Herlevær, Johannes Tosche {och} Laers Erstad och Anders Frommereide.

Da eftterat Retten af K/onglig M/ajestets foged var sat blef Almuen formanet til fred edru och Schichelighed.

Dernest blef læst de breve som frem Kom at læsis saa som først

Mons/ieu/r Glads bestallingsbref och ordre om Schatternis opbørsel dernest.

1 Judit S/a/l/ig/ Hendrich Nielsens, Anders Hes, Hendrich Selthuus, och Annæ Hessis udgifne Schiøde till <Raadm/and> Hans *Nielsens Weinviig paa 11/20 parter udi dend gaard Florwaag och Erdal, Dat/eret Berg/en d/en 31. Julij 1703.

2 Catharina de Creqvi S/a/l/ig/ Peder Lembs udgifne Schiøde til Peder Knudsen paa een Løb Smørs Leye [udi] den gaard Schurtveit, Dateret Berg/en d/en 25. Aug/ustij 1704.

3 Och strax paa steden for Retten bøxlede bem/el/te Peder Knudsen igien dend halve løb udi samme gaard til Johannes Knudsen som nu tiener hos Enchen Søneve Laersdatter der paa samme Jordepart boer, och det formedelst Johannes Schal egte Enchen igien. Samme bøxelseddel blef nu och her for Retten læst och paategnet.

4 Laers Knudsen Landsviigs udgifne bøxelseddel til hans Søn Hans Laersen paa 1 pund och fire marcher Smør udi dend Jord Landsviig Dateret Bergen d/en 17. febr/uarij 1702.

5 Mag/ister Anders Bruns udgifne bøxelseddel til Iver Nielsen paa 1 pund Smør och 1 Mæle Malt, udi Hopland i Herlø Schibred: Dat/eret Berg/en d/en 15. Decemb/ris 1703.

1704: 29b

6 Welb/yrdige H/er/r Laugmand Knags udgifne bøxelsddel til Magne Amundsen, paa 1/2 løb Smør och 7 1/2 march Smørs leye udi dend gaard Fosse udi Herlø Schibrede, Dateret, Berg/en d/en 19. Febr/uarij 1704.

7 Stifttschriverens S/igneu/r Herman Gaarmands udgivne bøxelseddel til Johannes Johansen paa it pund Smør och 8 Kander malt, udi dend Jord Miaatveit i Herlø Schibred Dat/eret Mielde 28. Jan/uarij 1704.

8 Kirsten S/a/l/ig/ Laers Søfrensens udgifne bøxelseddel til Niels Andersen paa 4 1/2 Schilling udi dend gaard Holme, Dateret Berg/en d/en 27. Martij 1704.

D/en 14. Octob/ris

Som ingen brefve flere end ofvenmelt frem Kom at læsis, bleve de Sager paaraabte, som til dette ting var indstefnte och frem Kom da først.

Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde til dette \ting/ indstefnt Anders Abrahamsen och Gunnille Arnesdatter eftter førrige tiltale for deris Leyermaal at lide tilbørlig domb til at betale deris boed eftter Loven, hertil var och stefnt Niels Rysland eftter seeniste afschied och Laugdags foreleggelse, domb at lide for Sin formastelse, med de penge och verd hand uden domb och øfrigheds ordre har taget fra Gunnille Arnesdatter

Anders Abrahamsen møtte iche alt schiønt hand ved seeniste afsigt var laudag forelagt til Dette ting, hvilchen afsigt Schafferen Mons Dale forKlarede at hafve loulig anKyndet och stefnt alle ved Kommende eftter seeniste afschied til dette ting.

Niels Rysland møtte iche heller ey heller nogen paa hans wegne.

Gunnille Arnesdatter møtte och tilstoed loulig stevnt at være, och bekiente frivillig, at Anders Abrahamsen har ligget hos hende, och hun iche Kunde sige sig fri for at hand io har be-

1704: 30

drevet løsagtigheds øfvelse med hende, och derimod lovede hende Egteschab, i hvorvel hand nu siden har giftt sig med een anden

Kongl/ig Maj/este/ts foged protesterede at *Abraham och Gunnille bør dømmis til \at/ bøde hver deris leyermaals boed eftter Loven, och Niels Rysland, Som er gangen til andens gaard och der uden domb eller tilstrechelig ordre taget Gunnille sine penge fra imod hendis vilie, och bortført dem af gaarden med sig, derfor at bøde enten for boeran eller for herverch eftter Loven.

Gunnille forKlarede at Niels Rysland for 8 dage siden har levert hende hendis penge igien, som hand imoed hendis vilie tog hende fra.

Afsagd

Som det er første gang Anders Abrahamsen om denne sag er stefnt, och hand nu iche mod Gunnille Arnesdatters beschyldning er til gienmæle, Niels Rysland iche heller eftter seeniste Laudags foreleggelse møder alt schiønt hand loulig er stefnt, Saa til ofverflod at \de/ sig iche Schal Klage med Retten ofveriilet, foreleggis endnu Anders Abrahamsen och Niels Rysland Laudag til neste ting, at møde <personlig> til een Endelig dombs hendelse i denne sag och det under dend boed och straf som Loven tilholder for ofverhørighed mod retten om de da udebliver, til hvilchen tid Gunnille Arnesdatter igien maa vere for Retten tilstede til gienmæle imod dennem begge, saasom Sagen da nest guds bistand iche lenger fra dom schal opholdis.

1704: 30b
 
 

Fogden hafde Stefnt Gundman udi Henne eftter førrige tiltale til endelighed.

Gudman Møtte iche, mens det gandsche Laugret forKlarede om hannem at hand er een arm \gammel/ dreng, och eyer iche Klæderne paa Kroppen.

Fogden och bøydelensmanden Rasmus Frommereid blef tilspurt om de hafde nogen beviis, at Gundmun hafde Staalet denne baad dertil de Svarede, at de ingen vidner derom haver, mens har hørt, at hand hafde taget baaden, och at Eyermanden har taget den tilbage igien, mens hvad Eyermandens nafn er weed de iche saasom de iche heller Kiender hannem.

Afsagd

Denne sag anseeis af ingen værdig saasom slet ingen beviis føris mod Gundmand i Henne, om denne Sigtelse; hvorfor hand och for denne tiltale frikiendis.

Kongl/ig Maj/este/ts foged Hafde och Stefnt Clemet i Rong och Giertrud Joensdatter eftter førrige tiltale, hafde och eftter Seeniste afschied ladet registrere och wurdere begge deris midler och Eyendeele, ved Lensmanden och mend, som udi Retten blef anviist, och befantis der af, at deris midler iche nær tilregte til Schyldens betaling Saasom de begge ere gandsche fattige och udarmede, det och Laugrettet om dennem bekiente, saa i sandhed at være, Saa hvorvel der hos dem intet er at faa, Kand dog Justitien ved een Endelig domb eftter Loven iche hendis, mens afsigis, Altschiønt ingen \af de indstefnte/ eftter laugdags <foreleggelse møder> \dømmis/ dog begge, nemblig, Clemet bør at bøde for Leyermaalet eftter yderste formue, och Giertrud sine 12 lod Sølf eftter loven, och begge at staa aabenbare Schriftt for forseelsen.

1704: 31
 
 

Niels Andersen hafde indstefnt eftterschrefne for gield, Halwor Olsen Marøen for 1 Rixdlr 15 schill/ing Niels Rasmus/en i Blom for 3 Rixdlr 5 march 3 Schill/ing, Poul Sture for 1 Rixdaler 6 Schill/ing, domb at lide til Schadisløs betalning.

Ingen af de instefnte møtte alt Schiønt Lensmanden forKlared at de vare loulig stefnte.

Afsagd

De indstefnte foreleggis Laudag till neste ting, da endelig at møde och til sagen at Svare, saafrembt de da ey vill lide domb til Schadisløs at betale det paastefnte.

Laugmanden Niels Knag Hafde och til dette ting indstefnt Gunder Andersen Søre Hougland som er hans Landboende, formedelst hand nu har indesiddet med 4 aars Schat Landschyld och anden Rettighed, eftter hosføyede regning, derfor at dømmis \det Schyldige at betale och/ fra Sin Jord och brug, Saasom hand och lader Jordens huuse gandsche fordervis och nedraadne och er iche god for at holde lenger ved gaarden.

Bøyde lensmand forKlarede at hand med Laers Tveiten och Johannes Kollevaag, loulig hafde indstefnt til dette ting Gunder Andersen som dog iche møtte enten self eller nogen paa hans wegne.

Jacob Herslev paa Laugmandens vegne Mødte och fremblagde hans regning paa det resterende nemblig, af Laxevaagen 4 aars Landschyld och Rettighed á 10 march er 6 Rixdaler 4 march, 4 aars Schat aarlig 1 Rixdaler 12 S/chilling er 4 Rixdlr 3 march, tredietage 1 march 8 S/chilling Weymester och Schriverpenge 1 march 8 S/chilling in alles hand er Schyldig 11 Rixdaler 4 march.

1704: 31b

Hand forKlarede ochsaa at Gunder har Solt en deel af husene bort och brender op Resten ligesaa op brender Giersgaarden (gierdesgaarden) och saaledis gandsche ødelegger och forderver gaarden, ti hand er iche god for enten at saa Slaa eller høste Jorden.

Afsagd

Som Gunder Andersen Søre Hougland nu iche møder, altschiønt lensmanden hannem med tvende widner loulig Stefnt hawer Saa wil hand igien om denne Sag Stefnis til neste ting, til hvilchen tid hannem Laudag foreleggis, at møde under den straf Loven tilholder, saaoch da domb at lide eftter Loven och sagens beschaffenhed.

Fogden Mas Holm hafde til dette ting Stefnt Christopher Witter Fendrich ved det Bergenhusische National Regimente, eftternefnte widner at anhøre, deris eedlige forKlaring om den hugst han har giort udi Schougen paa Fladøen, alt uden fogdens minde eller Samptyche, at hand derom siden paa tilbørlig sted, Kand dereftter Søge och erholde sin Ret och Satisfaction eftter Loven, vidnerne var Ole Amuns/en Gunnill Samuelsdatter, \och/ Ole Nielsen, Jan paa Jelten med Sin qvinde Johanne och tienistpige Kirsten paa indstefnte Fendrichens vegne møtte Mogns Mognsen Toftting som tiener hos fendrichen widnerne at anhøre.

De instefnte widnisbyrd møtte alle udi egne personer, och eftterdi wederparten her hafde een mand for Sig tilstedeverende til sagen at svare Saa blef Eden for vidnerne først lydelig forelæst, da fremstoed først.

1704: 32

Ole Amunds/en Som med opragte fingre aflagde Sin Eed at vilde sige sin sandhed i denne sag och derpaa bekiente Saaledis at hand har seet at fendrichens folch hug udi Schougen paa Haaøen hattel och bierch nu omtrent halfandet aar siden och samme dreng hedte Tord och da hand for bort med weden, foer hand lige til fendrichens gaard och Schibede veden af baaden paa land, och fendrichen Stoed da self derhos och saag derpaa, och udi baaden Kunde \da/ vere it got heste las ved, och iche mere dette sagde Ole iche at have seet mere end dend eene gang, mens wel flere gange seet, at fendrichens folch der har hugget brache.

Gunnil Samuelsdatter blef dernest fremb Kaldet som och med opragte fingre for Retten aflagde sin eed at sige sin Sandhed och derpaa forKlarede at hun hafde tient paa Sunde nu nestleden winter hos {fendrichen} \Jan paa Jelten/, da saag hun at fendrichens folch hug \strange/ weed udi Schougen paa Haaøen trende gange vist som hun Kunde erindre, och denne ved førte de hiem til fendrichens gaard och brente den der op, och fendrichen och hans Kieriste wiste vel af at de hentet weden der, och det var bierche veed, som de førte hiem udi een færing, videre sagde hun sig ey at vide.

Ole Nielsen aflagde iligemaade sin Eed at sige sandhed och bekiente saa at have seet fendrichs folchen nogle gange hafver hugget eener och Brache udi Haaø Schougen Ligesaa saag hand at Toer som tiente hos fendrichen, hug der i Schougen een gang nogle biercher, som hand førte hiem til fendrichen. Wider sagde hand ey at wiide.

1704: 32b

Mogns Mognsen som Møtte paa fendrichens vegne sagde at Ingen wed er huggen der i hans tid nemblig it halftt aar som hand der har tient uden allene 2 bører Schate, och det Schiede eftter fendrichens fruis befalning, och videre hafde \iche i denne sag at sige/

Om denne Schiede forKlaring begierede *fogen (fogden) it tingswidne som hannem iche Kunde wegris, mens er bevilget.

Gunnill Samuelsdatter hafde indstefnt Fendrich Witters Kieriste Mette Lucia fordi hun forleden waar, medens Gunnil var udi Marchen hos Kyrene, da haver hun gaaen ind udi hendis husbunds Jan Svensens huus som da boede paa Sunde och der uden nogen folchis hosværende eller viidschab af dennem som huset tilhørde bort och udtaget een liden Kiste med Gunnille sine Klæder udi, saaledis at boen hvorudi Kisten stoed, var laas for och dend først brut, Siden Kisten opslagen och Klæderne udtagen \nemblig/ it hvit liv, it graat Klædis Snørliv, it grønt raschis Schiørt (Rask = tynt ullstoff) it blegt linlæreds forKlæde, 2 fine halstørKlæder, it par hvide hoser, och 1 march i penge hvilchet Alt er Schied af hende uden all aarsag eller brøde, och som citantinden beKlaged sig for sin Kiste och Klæder, da har fendrichens Kieriste Self Schulle Sagt hende, at hun hafde hendis Kiste och Klæder, Ti paastoed hun domb ofver hende at nyde Sit igien Schadisløs, och derforuden stillede til Retten, hvad hun med denne gierning videre hafde fortient.

1704: 33

Mogns Mognsen paa sin Madmoders Mette Luciæ wegne møtte, och svarede at hans madmoder har gifvet ham ordre at Svare til denne sag her for denne Ret saaledis først at hun {tog} lod sin dreng som nu er død udtage denne Kiste, som Schiede eftter hendis befalning, fra Gundille, fordi Gundille schulle gaaet ind udi hendis lade och Staalet høe, och baaret hen udi hendis husbonds Lade, och derfor haver hans Madmoder taget och holt hendis Kiste och Klæder, hvor af Gunnel endnu intet har faaet tilbage.

Imod denne beschyldning Svared Gunnill at naar hun derom loulig bliver Stefnt och Mette Lucia hende saadan sag loulig ofverbeviiser, da wil hun dertil nermere Svare, ellers sagde hun at denne beschylding mod hende war gandsche usandferdig.

Afsagd

Som denne sag, eftter saavit *allerde (allerede) derom forKlaret er fornemmis at anrøre ære och redelighed, Saa henviisis dend /: eftterdi Madame Mette Lucia som denne sag angaar er een Kongens Krigsofficerers hustro :/ eftter Lovens første bogs andet Cap/tul 7 art/icul til KrigsRetten, der nermere at Examineris och Kiendis udi.

Som ingen Sager flere var, blev ny Laugrettismend udnevnte til Rettens betiening Anno 1705 nemblig Anders Dale, Jan Kierregaard, Ole Hestnæs, Ole Koursbø, Gregorius Træet och unge mend, Niels Herløvær, Hans Frommereid och Rasmus Nordre Sæle som har deris Laugrettis eed betimelig at aflegge.

1704: 33b
 
 

Fogden begierede her tingswidne om flytnings rigtige afbetalning ligesom nest tilforn udi Sartor. Derom almuen och Laugrettet Svared och vidnede, at ingen har noget derpaa at Klage, at io fløtnings pengene ere rigtig bleven betalt hvorfor tingsvidne herom iche Kunde vegris.
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 15. och 16. Octobr/is Er almindeligt Høste Schatte och Sageting Holden paa Qvame tingsted udi Alenfitz Schibrede med tilstede werende Schibreds Almue, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Hansen Holm, med Bøyde Lensmand *Elleve Mundal och Laugrettismend Anders Caperdal udi Anders Seimbs sted, Laers Olsen Hopland, Halstein Litle Oxe, Anders Eicheland, Laers Erichsen Hopland, Hans Sælewold, Christian Li, och Joen Søraase.

Dereftter Som Retten af fogden var sat och fred liust, sampt Almuen til edruelighed och Schichelighed formanet meden Retten och tinget warede, blef læst eftteranteignede breve nemblig først.

[1] Mons/ieu/r Søfren Glads bestallingsbrev och ordre om de Kongl/ig rettigheders opbørsel.

2 Bischoppens Doctor Niels Randulfs udgivne bøxelseddel til Anders Olsen paa 1/2 løb Sm/ør udi den Jord Erstad, Dat/eret d/en 14. Julij 1703.

Hernest er sagerne paaraabte som til dette ting ware indstefnte nemblig.

Hans Haaland och Magne Qvame som formyndere for Ole Erstads børn Niels, Joen, Søgni hafde Stefnt børnenis Stiffader Thomas Erstad at fra sig legge til deris forbemelte myndlinger de midler som var eftter deris S/a/l/ig/ broder

1704: 34

Ole Olsen hvis formyndere Stiffaderen Thomas Erstad Self var, och var samme afdøde broders midler in allis eftter sin S/a/l/ig/ fader och moder penge 14 Rixdaler 3 march det citanterne formeente at Stiffader nu eftter S/a/l/ig/ Olis dødelig afgang bør levere til dend afdødis Søschende som de Rette och nermeste arvinger eftter ham.

Thomas Erstad møtte udi egen person i retten och forKlarede sin Sag mod citanterne saaledis at hand iche negtede at dend afdøde Ole Olsens arwe midler io saaledis var ret dend sum 14 Rixdaler 3 march, Som hand tillige med myndlingen indehafde, for det andet forKlarede hand at hans myndling Ole Olsen, var it meget Svagt och Wanført barn udi 4 aar och 4 maaneders tid medens hand var hos hannem, saa hand i all den tid hafde Stor møye med omsorg och tilsiun for dette Schrøbelige barn, som omsider døde, Siden lod hand det Sømmeligen begrave och udlagde all bekostning dertil. Formeente derfor at de Ringe midler som Ole hafde, iche Kunde prætenderis nu af hans Søschende eller deris formyndere, mens at hand ey allene burde nyde de 14 Rixdlr 3 march til wederlaug baade for tilsiun och underholdning udi denne hans \lange/ Svagheds tid, mens och at Søschinde Eller vennerne burde vederlegge hannem mere til for begravelsens bekostning Ti hand formeente at ingen schulle ville paatage sig Saadan Svagt barn med tilsiun och Røgt allene under 4 Rixdaler for aaret, och paastaar derfor største billighed at have, at fordre mere til end de 14 Rixdlr 3 march och formodede endelig for citanternis tiltale at blifve friKient.

Baste Erstad, Ole Tveit och Jens Qvame tilstoed och beKiente med Thomas Erstad godvillig at Barnet *hafvde een Sær och langvarig Svaghed.

Afsagd

Eftterdi Thomas Erstad har haftt och underholdet dette Svage barn \Ole Olsen/, som var hans myndling ofver 4 aar tid, och det der foruden med een Søm/m/elig

1704: 34b

begravelse til Jorden bested, Saa, Er dend lille arvedeel, som Ole Olsens midler var nemblig ichun 14 Rixdaler 3 march eftter billig Schiønsomhed, iche mere tilstrechelig, end til wederlag for denne lange røgt och tilsiun Som Thomas Erstad dermed saa lang tid haftt hafver, Sampt for Barnet(s) Jordefær hvorfor Thomas in allis iche mere tilleggis mens bør med de 14 Rixdlr 3 march udi alt lade Sig nøye. Ti friKiendis hand dermed for widere citanternis tiltale, och denne afdøde Ole Olsens midlers widere tilsvar, ligesaa blifver och citanterne hereftter fri for all tiltale af de andre medsøschinde for denne afdøde Ole Olsens midlers tilsvar i alle maader.

Laers Hopland Hafde Stefnt *Elleve Mundal med Schrifttlig Kaldseddel til afregning och rigtighed mellem hin anden for nogle bygninger de tillige udi Bergen har veret betinget om och opbygt Som citanten formeente at Komme tilgode paa. Stefningen blev læst.

Ellev Mundal møtte udi egen person i Rette och begierte at naar Laers Hopland leverer hannem igien eller udi Rette de regninger hand udi Bergen til hannem har leveret, Saa vil hand gierne tilstaa och Svare hannem nermere Regnschab och afregning.

Laers Sagde sig herimod ingen regninger av Elleve at hafve faaet,

Derimod Ellev Mundal erbød sin Eed at forKlare det med, at Laers hafde faaet Regning udi Bergen.

Afschiediget

Eftterdi Laers Hopland som citant ey Søger andet end afregning och rigtighed, Saa

1704: 35

Kiendis dend paastand billig, men som Loven 1 bog 5 Cap/itul 14 Art/icul befrier dommeren for dend besvær med parternis udregninger da til at adschille parternis tvistigheder Schal eftter Loven tilforordnis dennem forstandige mend mellem til udregning och liquidation udi parternis nærværelse Saa snart det nogen *sids (sinds) af dennem vorder begiert, hvilchet bør Schie och eftterkommis inden neste ting, Saa schal da, naar videre paatalis och parterne disforuden iche vorder forliigte, nermere endelig Kiendis och dømmis dennem imellem.

Hernest som ingen flere Sager war blev ny Laugrettismend udnevnte til Rettens betiening nest Kommende aar 1705 nemblig Laers Lechnæs, Ole Mitgaren, Ole Hannisdal, Ole Klevedal, Mattias Hosdal, och Niels Elsaas och unge mend Som hafver betimeligen at aflegge deris Laugrettis Eed nemblig Niels Store Oxe och Jacob Tofttinge.

Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede och til dette ting tingsvidne om nogen paa fløtnings betalning hafde at Klage, at de io hafde faaet deris rigtige betalning dertil Laugrettet och tilstede verende Almue Svarede at de slet intet derofver viste sig noget at have at Klage.
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 17. och 18. Octobr/is er Almindeligt Høste, Schatte och Sageting Holden paa Aschelands tingsted udi Radø schibrede, med tilstede værende Almue, nerværende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Hansen Holm, med Bøyde-Lensmand, Rasmus {Frommereid} Sæbøe, och

1704: 35b

Laugrettismend, Joen Indsylte, Jacob Wildanger, Ole Pedersen Nordanger, Joen Vestre Solem, Knud Manger, Gunner Tolleshoug, *Elleve Olswold, och Anders Rasmusen Indhellen.

Da eftter Retten war sat af Kongl/ig Maj/este/ts foged och Almuen formanet til Edruelighed freed och schichelighed medens Retten och tinget vared blef først læst de breve som frem Kom at læsis, Saasom først.

Mons/ieu/r Søfren Glads bestallingsbrev och ordre om Schatters och contributioners opbørsel, dernest.

1 Mag/ister Ole Storms udgivne bøxelseddel til Niels Olsen paa halfparten af Endre Johansens Leyemaal som er 18 march Smør och 1/4 deel \ ty/nde / malt udi Wetaas i Mangers gield Dat/eret Berg/en d/en 13. Junij 1704.

2 Christopher Gaarmands udgivne bøxelseddel til Siur Johansen paa 1 pund Smør och 8 *Kand malt udi den gaard Marøen, Dat/eret Marøen d/en 16. Jan/uarij Anno 1704.

3 Catharina S/a/l/ig/ Peder Lems udgivne bøxelseddel til Gudman Nielsen paa 1/2 løb Smør udi den Jord Riisnæs i Radø Schibred, Dat/erit Mielde d/en 11 April Anno 1703.

Dernest bleve sagerne paaraabte som til dette ting ware indstefnte, och frem Kom først

Michel Bøe som hafde stefnt Anne Nord Bøe formedelst hun Schal hafve tillagd hannem tyvesag for at hand schulle staalet hos Jens Lam, och gravet sig ind igiennem hans tag och *baaret (bort/å bore) sig med een naver derind, och for denne gierning sagde hun at citanten havde ord for baade udi dette Schibred och andre Schibreder, der for hand paastoed domb at hun saadan paasagn enten bør beviise, eller Self lide derfor och blive een løgnere, och hand ved Retten at frikiendis for saadan Skammelig paasagn.

Paa Anne Nord Bøe sine wegne møtte hendis mand Amun *Nordbø, och tilstoed at hans hustru om denne sag loulig er bleven stevnt.

1704: 36
 
 

Hand Svarede ellers paa sin hustruis vegne til sagen, at deris stridighed Kom først deraf at citanten hafde Slaaet høe fra hannem om deris mercher, och den tid de ragede deris høe, sagde citanten til dem at hand hafde med uwillie verch slaget ofver Merchet, och bød dem det Slagne høy igien, men Amun vilde iche tage det igien, da brød Michels sin Kone først ud med Schieldsord och sagde til Amun du har iche behov at were saa Kiech, din Kone har ord for at hun har staalet baade i flor och lade. Derimod Amunds Kone har Svaret Michel saaledis, du har ord for at du har ligget paa Jens Lams tag och videre sagde hand iche at veret talt.

Michel hafde stefnt Mogns Hansen Bø som da var hos til widne om dette Schieldsmaal, och forKlarede at hand ingen flere vidner hafde som var hos och hørte dette

Mogns Hansen fremKom och forKlarede at hand var hos paa Engen och hørte da dette mellem Michel och Amuns qvinde passerede, nemblig Michel hafde slaget Amun noget for nær, och derfor bød Michel ham strax høet igien, mens Amuns qvinde Svarede, har di staalet det, saa Kand de nu have det, dereftter schielte hun ham for at nemblig at Michel har ligget paa Jens Lams tag, och baaret sig der ind, och det har hand ord for. Widere viste hand hand iche at widne.

Afsagt.

Anne *Nord: bø* (Nord Bø) bør møde her for Retten udi egen person til neste ting, och Svare til denne grove beschyldnings sag, Saafrembt hun ey vil lide dom til straf eftter loven for udeblivelse alt paadet sagen nermere Kand examineris til Rettens fornødenhed, och tilbørlig Satisfaction for den forurettede;

Brite Nielsdatter Brat Toule hafde Stefnt Søneve Namtveit for slagsmaal, som hun har øvet mod

1704: 36b

citantinden for 3 uger siden paa Namtveit derfor at lide domb til boed och straf eftter Loven,

Søneve møtte personlig i Rette och forKlarede Self at hun hafde slaget Brite, men sagde det Schiede fordi hun hafde Schieldt hende

Brite derimod negtede at hun iche hafde Schieldt hende, men Søneve hafde først ransaget hendis Kiste, och da Brite talte derom da Slog Søneve hende først med nævene och siden med een Scho saa hun bløde i munden och paa haanden.

Brite hafde och ladet indstefne widner om denne sag nemblig Torris Namtvet och hans qvinde Anne, som nu iche møtte for Retten mens laugrettet forKlarede om dem, at de hafde nu Loulig forfald.

Afsagd

Som de indstefnte widner nu iche møder at rettelig Kand erfaris om Søneve har slaget Brite til blods eller iche, paadet Kongens boed dereftter dis rettere maa observeris, saa foreleggis samme widnisbyrd Tørris Nambtvet och hans qvinde, at de til neste ting bør møde for Retten i egne personer och forKlare deris sandhed \eedlig/ til een Retmessig dombs hendelse i sagen, saa bør och Brite Brat Toule, och Sønneve Nambtveit da være personlig til wedermele.
 
 

Else S/a/l/ig/ Herman Schyts hafde ladet stefne Knud Jacobs/en Lindaas at lide domb til at levere tilbage 4 Rixdaler och 1 ort for een Koe, som \han/ hafde Selt til citantinden, Som hun siden lod føre tilbage til Laers Grindem, som Koen for hende havde Kiøbt af Knud Jacobs/en, fordi Koen war saa gammel at den Kunde iche tygge.

1704: 37

Knud Jacobs/en møtte for Retten och forKlarede at hand hafde Solt Koen til Laers Grindem och da Laers Grindem Slutted Kiøbet med ham da Sagde hand hannem først at Koen var 16 eller 17 aar gammel, och wilde hand da iche haftt den, som hand besaag den før hand Kiøbte da Kunde hand ladet den blifve, ellers var Knud self med Laers och førte den til byen och anammede der self sin betalning der for och sagde ellers at Elsebe lod Mielche Koen ved sin pige før hun talte pengene der for.

Laers Grindem møtte i Rette paa citantindens vegne och tilstoed at hand slutted Kiøbet med Knud om Koen, och saag den *for (før) hand Kiøbte den, och at Knud sagde ham før hand Kiøbte, at Koen war saa gammel Sc: (altså, d.v.s.) 16 á 17 aar. Ellers berettede hand at Elsebe hafde haftt Koen 14 dage i byen før hun sende dend til hannem hiem igien.

Afsagd

Eftter Laers Grindems egen beretning fornemmis at hand hafver Kiøbt och slutted Kiøbet med Knud Jacobs/en om Koen, och iche Elsebe S/a/l/ig/ Herman Schyts, hvorfor Knud Jacobs/en iche Kand findis Elsebe S/a/l/ig/ Schyts nogen tilsvar Schyldig for denne Koe, Særlig som Laers och Self forKlarer at Knud før Kiøbet Schiede har Sagt hannem Koens alder, och hand Self dend beseet och taget for god eftter deris Kiøb, Ti frikiendis Knud Jacobsen for denne tiltale, och naar Elsebe S/a/l/ig/ Schyts wed Retten Søger och tiltaler sin mand som er Laers Grindem for dette Kiøb, da Schal derom nermere gaais hvis Ret Kand were.

1704: 37b
 
 

Jens Lamb Hafde stefnt, Erich Qvalem, Rasmus Qvalem och Rasmus Indsylte och Laers Nielsen tienende hos Joen Indsylte formedelst de hafver ladet sig finde med Kremmerhandel at Selge tobach, hannem til indpas och Schade som er een borger, och er af øfrigheden bevilget sin borgerlige nering at hafve udi det fische leye Bøwaagen, derfor hand paastaar de ey allene bør dømmis til at entholde sig aldeelis fra saadan Kremmeri hereftter, som dennem iche ved Kommer, mens allene bør blifve ved deris bonde avl och brug, mens och at de bør anseeis til boed och straf for denne formastelse imod Øfrigheds anordning, saaoch betale hannem sin omKostning igien Schadisløs

Jens Lamb fremblagde dernest een Supplication herom med paategnede Stifttamptmandens resolution som blev læst.

Jens Lamb anviiste dernest een stor deel qvittantzer och beviisligheder for consumption, vogtpenge Servis och andet, som hand Svarer for sit Borgerschab.

De indstefnte møtte alle personlig och tilstod at de hafde solt noget lidet tobach nemblig wed deris børn, som undertiden Kunde Kiøbe een march tobach at udselge.

De tilstoed och at føroplæste Amptmandens resolution har wæret oplæst paa Kirchebachen for almuen.

Erich Qvalem Svarede halstarigen for Retten at naar ingen anden bonde Selger tobach saa Schal hand holde inde dermed men ellers iche

Afsagd

Efttersom Jens Lam beviiser at have øfrigheds consentz til sin nering och borgerlige brug udi det borger leye Bøwaag, och frem

1704: 38

Viiser derhos Stifttamptmandens resolution och forbud at ingen bør giøre hannem indpas udi saadan hans borgerlige handel der paa steden Och de instefnte her for Retten iche har Kundet negte eller modsige, at de io ere antreffede med at selge tobach, som de vil undschylde er Schied ved deris børn, da Kiendis herom saaledis, at hverchen de eller andre omboende bynder, enten Self eller wed deris børn, bør eller maa befatte sig her eftter med nogen saadan handel enten med tobach eller andre Kremmerhandel enten lidet eller stort, Mens hvis nogen dermed hereftter vorder antreffet, bør ey allene deris warer vere forbrut, mens och af fogden tiltalis och straffis af Retten vedbørlig for saadan halstarig opsetzighed och ulydighed imod høy øfrigheds befaling och anordning, Och som Erich Qvalem som formand for de indstefnte der och Self for Retten har givet sin halstarighed tilkiende frem for de andre, imod den høy øfrigheds wilie och befaling, Ti dømmis hand till at betale Jens Lam igien sin foraarsagede omKostning med dette Stefnemaal och proces in allis til Dato med 5 march dansche alt Schadisløs \inden 15 dage/, under nam och Exsecution eftter Loven.

Welbyrd/ige Fru Maria Lilienschiold hafde til dette ting indstefnt Abel, Sebiøn och Gullich Feste til betalning for een hest, som Mons/ieu/r Kobro dennem hafde laant forleden Sommer, Paa Sletten, til at Kiøre noget høe med, och hesten siden døde, ti formeente citantinden at de burde betale hesten eftterdi ingen brugte den siden de havde brugt den.

1704: 38b

Niels Erichsen Pletten møtte paa fruens vegne och paastoed domb ofver de indstefnte.

Gullich och Sebiøn møtte och forschiød sig fra dette tingsted at svare til denne sag, efttersom de henhører under Allenfits tingsted, och naar de der, til deris werneting loulig blifver stefnt, da wil de nermere Svare til sagen;

Fruen hafde och indstefnt widne Mogns Ydstebø och Mogns Giere, som møtte i Retten och forKlarede at de hafde seet hesten dagen eftter da de Fæste mend hafde Kiørt med den da Kunde den *Knap gaa, mens blodet stoed igiennem næsen paa den, mens om hesten hafde det af Kiørselen eller af alder det Kunde de iche sige eller vide, men hesten var gammel och udleved ofver 16 aar.

Afsagd

Som de mend af Fæste henschyder Sig til deris werneting for Allenfits Schibred Saa Kand ieg iche imod Loven drage dem derfra, mens naar de der loulig vorder stefnt och søgt, Schal nermere Kiendis udi sagen hvis ret Kand vere.

Noch fremKom at læsis S/igneu/r Herman Gaarmands udgifne bøxelseddel til Johannes Michelsen paa atten march Smør och 12 Kander malt udi Øfre Tveit i Mangers gield, Dat/eret Mielde d/en 30. Jan/uarij 1704.
 
 

S/igneu/r Erasmus de Abelin hafde ladet stefne SorenSchrifver Christian Abo med Schrifttlig Kaldseddel at lide domb til at indfri och Schadisløs betale een Sin udgivne obligation til hannem Dateret Berg/en d/en 17. Maj 1684 hvorpaa er resterende Capital 10 Rixdlr med renter til Dato tilsammen Nitten Rixdaler foruden omKostningen, och

1704: 39

blev Kaldseddelen læst.

Paa S/igneu/r Abeliins vegne comparered Jacob Herslov som och i Rette lagde dend original obligation som och blev læst,

S/igneu/r Abo møtte och tilstoed obligationen rigtig och wel at vere, och iche negtede betalning der eftter til citanten pligtig at være.

Afs/agd

Dend paastefnte och i Rette Lagde obligation bør S/igneu/r Christian Abo, med sine resterende Renter til Dato, beløbende tilsammen til 19 Rixdaler, efttersom der imod ingen giensigelse hafvis, Schadisløs til citanten indfri och betale inden 15 dage under Exsec/ution eftter Loven.

S/igneu/r Johan Wolpmand hafde och citeret Sorenschriveren S/igneu/r Christ/ian Aboe til Schadisløs at indfri och betale een til hans S/a/l/ig/ moder S/a/l/ig/ Divert Wolpmands udgivne obligation paa capital 80 Rixdaler, med sin Resterende renter siden d/en 24. Martj 1701 derom Jacob Herslov paa Wolpmands vegne møtte och først i rette lagde hans Schrifttlige Kaldseddel som blev læst. Dernest i rette lagdis obligationen in originali som och blev læst.

S/igneu/r Aboe møtte personlig och tilstoed gielden eftter forschrifvelsen rigtig at vere och lovede betalningens fyldistgiørelse.

Afschiediget.

Dend paastefnte obligations summa som er Capital 80 Rixdaler, med sine paaløbende renter til betalning Schier, bør S/igneu/r Christian Abo, Saasom hand ingen giensigelse derimod hafver, Schadisløs til citanten indfri och betale inden fembten dage hereftter under namb och Exsecut/ion eftter Loven

1704: 39b
 
 

Kongl/ig Maj/este/ts foged begierde och tingsvidne her til dette ting om Schydsferdens betalning om nogen hafde der ofver at Klage ofver ham dertil Almuen och Laugrettet eenstemmig Svarede, at de aldeelis intet derover i nogen maade hafde at Klage, mens tilstoed at fløtningen var dem altid vell och rigtig betalt.

Hereftter blef ny Laugrettismend waldt och udnevnt til Rettens betiening udi dette Schibrede det tilstunde aar 1705 nemblig Magne Qvame, Halvor Indre Sæbø, Steffen ibidem (Indre Sæbø), Wellom Nødtvedt, Magne Nødtvet, Ole Miøs, och unge mend som hafver betimelig at infinde sig hos Laugmanden och giøre deris Laugrettis eed, Johannes Qvidsteen, och Johannes Biercheland.

Om øde Jorder vidnede LaugRettet Paa fogdens tilspørgelse at Bratte Toule och Kaalaas er øde udi, Sc: (altså, d.v.s.) 2 pund 12 march udi Br/atte Toule och udi Kaalaas 2 march och 10 1/2 march Smørs leye
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 21. och 22. Octobr/is Er Almindeligt Høste Schatte och Sageting Holden paa Halswigens tingsted udi Gulen Schibred, med tilstede werende Almue, nærwerende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Holm, med bøyde Lensmanden Ole Hougsdal och Laugrettismend, Elling Miømen, Hans Miømen, Ole Qversøen, Joen Eide Ole Halswiig, Mons Riisnæs, Mons Hetleviig (Hatleviig) och Ole Duesund.

Da eftterat Retten af fogden var sat och Almuen formanet til edruelighed fred och Schichelighed medens tinget holtis blef dernest læst efttermelte breve.

Mons/ieu/r Søfren Glads bestallingsbref och ordre om Schatters och rettigheders opbørsell.

1704: 40

1 Mag/ister Frideric Kramers udgifne bøxelseddel till Anfind Poulsen paa 1/2 løb Sm/ør udi den Jord Weselwiig Dat/eret Evenwiig d/en 17. Mart/ij 1704.

2 H/er/r Johan Madsens udgivne bøxelseddel till Joen Baarsen Hougsdal paa 18 march Smør och 6 Kander malt udi dend gaard Qvame i Gulen Schibred liggende Dat/eret Lindaas d/en 7. Octob/ris 1702.

3 Giertrud de Finis udgifne bøxelseddel till Knud Hendrichsen paa 2 pund Smør udi den gaard Lund i Gulen Schibred, Dat/eret Berg/en d/en 20. Jan/uarij 1704.

4 Giertrud de Finis udgifne bøxelseddel til Niels Toersen paa 1 pund Smørs leye (udi den gaard) Duesund udi Gulen Schibred, Dat/eret Berg/en d/en 16. Dec/embris 1702.

5 Rasmus Jensens udgifne bøxelbref til Tord Siverts/en paa 1/2 løb Smør och 1/2 Mele malt udi dend gaard Haveland udi Gulen Schibrede Dat/eret Berg/en d/en 12. Nov/embris 1703.

6 Giertrud de Finis udgifne bøxelseddel till Mogns Joensen paa 1 pund och 6 march Sm/ør, udi dend gaard Anviigen Dat/eret Berg/en d/en 22. Sept/embris 1703.

7 Mons/ieu/r Peder Hofmands udgivne bøxelseddel paa Mag/ister Niels Smits vegne til Laers Einersen paa 1 pund Smør och 1/3 deel ty/nde malt udi Nørland Dat/eret Sandviig d/en 6. Martij 1704.

8 H/er/r Jan Madsens udgivne bøxelseddel till Ole Nielsen Matre paa 1/2 løb Smør udi dend Jord Bogen (Bauge) i Gulens Schibred Dateret Lindaas d/en 17. Novemb/ris 1703.

9 Mogns Knudsen Esems udgifne bøxelseddel til Niels Michelsen paa 18 Marcher Smørs leye udi den Jord Biørne Klet, i Gulen Schibrede Dateret Esem d/en 17. Junij 1704.

10 Mogns Esems bøxelseddel til Steffen Hansen paa 1 pund Smørs leye udi dend Jord Hucheland i Gulen Schibred, Dat/eret Esem d/en 22. Martij 1704.

11 Anders Gaasis som fuldmegtig paa Welbyrd/ige Iver van Ahns wegne, bøxelseddel til Ragnald Joensen paa it pund Smør och 1 faar udi den Jord Tverberg udi Gulen Schibrede, Dat/eret Copanger d/en 24. Maij Anno 1704.

1704: 40b

D/en 22. Octobr/is blefve sagerne paaraabte som til dette ting war indstefnte och frem Kom da først.

Erich Bertelsen Are Klet, som hafde Stefnt, Johannes Laersen Øyen fordi hand har lagt hans yngste broder Gudmun saavelsom hannem Self tyveri til, at den yngste broderen Gundmun Schulde hafve staalen fra Johannes een *Søm laa* forleden vinter nest eftter Kyndelsmis, och at citanten Erich schulde ført dend tilbage igien der hand blef tagen, hvorfor, formedelst saadan uærlighed och ubeviislig beschyldning, som citanten paastaar baade sig och sin broder at vere fri for, hand formeener at Johannes Øyen bør dømmis eftter loven och blive dend samme, som hand har Schyldt dem for och derforuden betale dem omKostning igien som hand saaledis har foraarsaget.

Johannes Øyen møtte udi egen person i Rette och tilstoed Loulig stefnt at være och forKlarede om denne *Søm laa* saaledis at hand aldrig har tyvschyldt enten citanten eller hans broder Gundmun for denne *Søm laa* men som Gundmun var hos hannem omtrent ved Kyndelsmisse da hand hafde brugt samme *Søm loe* til sin baad, och hand siden iche strax Kunde finde dend igien, da Kom hand anden dagen eftter til Gundmun paa Are Kletten, och Spurde hannem, om hand iche Saag samme *Sømloe da hand førre dag var hos hannem, och beKlaged sig derhos at hand dend hafde mist och Kunde iche finde den igien och widere sagde hand sig iche at have beschylt enten een eller anden for samme *Søm laae* det hand och formeente ingen hannem loulig schulde Kunde ofverbeviise, mens

1704: 41

holder dend for iche at fare med Sandhed som hannem beschylder derfor, at hand Schulde Sigtet nogen om samme ting for tyv.

Erich Bertelsen beraabte sig herimod paa vidner til at beviise, at Johannes hannem og hans broder for tyven har beschyldt, och sagde sig samme widner at have stefnt nemblig Rasmus Hosteland och Ole Qvame,

Disse begge mend vare tilstede och forKlarede self at de iche vare stefnte til dette ting

Johannes Øyen protesterede imod disse vidne at hand iche heller var stefnt dennem at Anhøre, derforuden protesterede hand och mod Rasmus Hosteland at hand er Erich Are Klets Svaager, och derfor partisch, formeente derfor hand iche til widne Kunde eller motte tilstedis i denne sag, Ellers benegtede hand frembdeelis aldrig at hafve nevnt eller beschylt nogen af dennem for tyv, men allene Spurt om dend *Søm loe*.

Bøyde Lensmanden som hafde samme *Søm loe* hos sig udi forvaring til Rettens uddrag forKlarede at samme sømloe var brusten mit paa och i det meste værd 8 schilling.

Parterne blefve tilspurdte om de iche wilde forliigis om denne sag; dertil Erich Svarede at naar Johannes vil tage sin beschyldning tilbage och erclere dennem, da wil de gifve ham sagen eftter Johannes derpaa blev tilspurt om hand enten beschyldte, eller hafde noget at beschylde disse tvende brødre for, eller viste andet om dem end hvis som ærligt och redeligt er derimod Johannes *Svare och erclerede dem at hand intet ont hafde eller viste dennem at paasige, men denne mistanche och *groll mellem dem, var allene om denne *Søm loe*

1704: 41b

som hand aldelis iche tyvschylte dem for, ey heller hafde giort, hvorfor hand gierne ochsaa erchlerede dem i dend post, och heller begierede forligelse end ueenighed. Herpaa parterne for Retten, eftter Rettens tilschyndelse bleve wenligen med haande band foreenede, at de hereftter aldrig mere, Schulle bære nogen ond tanche til hin anden for denne sag, mens altid vere och blive gode venner.

Afsagd

Saasom denne sag hverchen loulig beviiser Johannes Øyen over, ey heller er af saadan inportantz, at nogens ære derfor Kand nærgaais, Johannes Øyen derforuden aldeelis benegter beschyldningen, och til fornøyelighed har ercleret citanten och hans broder, Saa ophævis sagen hermed och bør dend aldrig nevnis eller Komme Erich och hans broder Gudmun Are Klet, til nogen præjudice eller forKleinelse paa deris ærlige nafn og rygte i nogen maade;

Tore Siurs/en Haveland hafde stefnt Iver Glosviig for hand schulde beschylt hannem for han schulle taget nogle oster fra hannem och derfor aarsaget een ond bøjde ømmel om ham, ligesom hand Schulde staalet Oster derfor hand paastod Enten hand burde denne sigelse beviise, eller dømmis derom til hans befrielse.

Iver Glosviig fragich at hand iche hafde beschylt citanten der for, ey heller endnu beschylder hannem, mens hand misted een gang nogle Osters, mens gud veed hvem dem tage.

1704: 42

Citanten sagde sig ey anden vidne hertil at have end at Lensmanden hafde talt derom, och at derom gich hemmelig tale i bøyden som hannem fortrød.

Afsagd

Efttersom ingen hverchen beschylder eller Kand beviise Tor Siufrsen nogen Saadan sag ofver, Som ved Stefnemaalet forKlaret er, ti er och blifver hand fri for saadan ord och beschyldning, och maa iche nogen Løs bøydesnach om saadan sag, Komme hannem hereftter til nogen præjudice eller æris forKleinelse i nogen maade hvormed och denne sag er ophevet.

Bøyde lensmanden Ole Hougsdal paa fogdens wegne hafde stefnt Casten Jacobs/en Schiellie Havnen, Ole och Hans Waswiig, formedelst Ole och Hans Waswiig, har beschylt Casten Jacobs/en fordi hand har taget oster paa deris land,

Parterne paa begge sider sagde at de om den tvistighed som nu er ofver 2 aar siden dend passerede, lenge siden ere forligte Saa de har ingen mere tiltale til hin Anden derom, hvormed denne sag er ophevet.

Lasse Sætnæs hafde stefnt Laers Røe for hand i fior høst hafde taget 1 1/2 faun huggen weed fra citanten udi Hegwaagen som den stoed, derfor hand formeente hand burde straffis som for tyvnet och betale hannem sin ved och omKostning igien.

Laers Røe Møtte personlig och benegtede at hand iche havde taget veden, men paastoed at citanten burde loulig beviise sin beschyldning.

Lasse derimod beraabte sig paa vidne nemblig Mogns i Kidøen och Hans i Wasøyen, och Anders Sætnæs Som hand vil Stefne herom til neste ting.

1704: 42b
 
 

Afsagd

Eftterdi Lasse Sætnæs beraaber sig paa widner som hand haver nevnt til beviislighed mod Laers Røis benegtelse, Ti givis hannem och Sagen Rum til neste ting at hand da samme widne loulig Kand indstefne sampt Laers Røe igien til vedermele om sagen, Saa Schal da nermere dømmis hvad Lougmes Kand vere.

Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede tingsvidne her ligesom til de andre høsteting om Schydsfærdens betalning, dertil Laugrettet och Almuen Svarede, at ingen derofver haver at Klage, men attesterede at de altid derfor er rigtig bleven betalte

Hernest blef walt och udnevnte Laugrettismend til Rettens betiening udi tilstundende aar 1705 nemblig, Niels Eide Tore Eide, Lasse Sætnæs, Peder Nesse Niels Kielbiu, Laers Opdal, och unge mend som hafver betimelig at giøre deris Laugrettis eed nemblig Ole Mitbøe, och Hans Undertun.

Fogden begierede och tingsvidne om hvad øde gods her udi Schibredet er, Derom Laugrettet forKlarede at udi Øfre Berge er 1 pund och 6 march øde, udi Lund 1 pund, udi Biørnebotten 1/2 pund och udi Svaberg 1/2 pund Som de alt med eed forKlared ret at vere och widere øde gods wiste de iche her udi Schibredet.

1704: 43
 
 

Ole Andersen Steene Ole Nielsen och Peder Gundersen Steene begierede tingsvidne om hvor meget ulychelig deris paaboende gaards Steenis huuse baade Stue och lade med floer och fæet derudi af ildswaade er opgaaen och fortæret nu 3de dage for Juelen Sidst leden Aar 1703 Saa at de paaboende derudofver har lidet stoer Schade och deris welfert mist, saa de derofver ere blefne udarmet och fattige mend.

Her om Samptlig Laugrettet och Almuen forKlared at dett saa udi sandhed er, at dend gaard Stene samme tid som forbemelt afbrente aldeelis \med Stue flor och lade/ och opsidderne derudofver er gandsche udarmede och mist deris timelig welfært, hvorom dennem det begierte tingsvidne iche Kunde vegris mens af Retten er tilsted
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 24. och 25. Octobris Er almindeligt Høsteting Holden paa Lygrens tingsted udi Lindaas Schibred nerverende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Hansen Holm, med Bøyde Lensmand Michel Oenæs och Laugrettismend Thomas Smørdal, Bottel Tveit, Rasmus Wedefield, Halvor Regeraas, Johannes Famestad, Mogns Hundven paa Amun Bergis wegne, Niels Nedretveit och Knud Tveteraas.

Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged var sat, och Almuen formanet til Edruelighed freed och Schichelighed medens tinget och Retten warede, blef først læst

Mons/ieu/r Søfren Glads bestallingsbref om fogderiet, Saaoch hans ordre om Schatters och Rettigheders opbørsel her i fogderiet.

Dernest
 
 

1704: 43b

Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede och her for Retten tingswidne om hvor mange Øde Jorder her udi Schibredet er, derom Almuen och LaugRettet forKlarede at udi Kaaredal er øde dend halve part som er 3 1/2 Schillings leye udi Wæraas øde 2 pund 9 march udi Kaalaas øde 1/2 løb och 18 march Sm/ør udi Houchaas 1/2 løb udi Wedefiel 1/2 løb 9 march, Søre Fieldsbø 1 Waar løb alt øde, udi Nedre Tvet 5 1/2 Schil/ling er 1 pund 9 march øde, udi Bachebø 1/2 løb øde, udi Konglewold 1 løb 12 march øde, udi Løetveit 1 pund 9 march øde udi Brunteland 2 pund øde udi Hougsmyr 1 pund 3 march øde <udi Øfretveit øde 2 pund och 6 march> udi Dragøen 1/2 løb øde hvilchet de med eed saaledis ret at were hvorom och tingsvidne er consenteret.

Fogden begierede och tingsvidne om Schytzens betalning her ligesom til de andre ting derom Almuen och Laugrettet ligeledes forKlarede, at ingen hafver over Schydzens betalning ofver fogden at Klage, mens altid rigtig er bleven betalt.

Hernest som ingen breve mere fremkom til dette ting at læsis, bleve Sagerne paaraabte, om nogen til dette ting var indstefnte da frem Kom.

Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde ladet Stefne Baste Lygren eftter førrige tiltale til neste ting for Slagsmaal och Knivdrag til sine naboer hafde och eftter seeniste Laudags foreleggelse ladet warsle, Ole, Amund, Thomas, Laers Joen och Anders Lygren, til at widne deris Sandhed herom wed eed.

Baste Lygren møtte udi egen person i Rette och alle de indstefnte mend af Lygren møtte ochsaa personlig.

1704: 44

Da blev Eeden for dennem alle eftter loven lydelig oplæst, dernest fremstoed først

Ole Rasmusen som med eed och opragte fingre Eedlig vidnede saaledis, at da de fore fra Kielstrømmen i waar da inRulleringen der Schiede, ware de 7 mand paa baaden med Baste, som sad bag i Schotten, och da Kom de paa Snach om Nordfarerne, da velsigned Baste Nordfaren, de andre Svared, dem som giør dig vel mod, dem Signer du, da svared Baste intet dertil, mens de andre sagde end mere naar een ærlig mand gifver een anden noget da tacher hand derfor, mens at signe for det mand faar er Kieltrengs wiis, alt holdt Baste med Nordfarerne, da sagde Anders Christiansen som/m/e far (farer) til Jagterne fra een til anden och Schienchis med brendeviin, och naar de farer ifra igien Schieldis de for Hore bucher der for blev Baste wreed, och giorde sig grum i baaden, Reiste sig op och regierede grumt, da sagde de andre til hannem, giør dig iche *Wrey det er iche dig meent och ingen taler dig til, men Baste wille iche lade sig Sige eller styre, ti hand war och meget druchen, och i det samme hand saaledis romsterede falt hand ud i Siøen, da tage de andre hannem strax ind igien, och da hand var igien ind Kommen, holdt hand een blot Kniv udi handen mens hand hverchen truede eller unsagde nogen med den, iche heller saa attestanten at hand enten Slog eller rørte nogen mand til det onde, mens hand var druchen, vred, och ustyrig i andre maade, ellers fore de alle venner hiem.

Baste forKlarede Self at hand brugte *Kiven (Kniven) først at faa mad med, och hafde dend iche til anden ende i haanden, end vilde stiche den ind i Schieden igien

1704: 44b

Alle de andre indstefnte widner eftter aflagde corporlig eed widnede det samme saaledis som Ole Rasmusen hafde vundet, med dette tilleg at Baste hverchen Slog eller truede nogen, ey heller hyttede med Kniven til nogen, mens at hand var meget druchen vidnede de alle.

Afsagd

Som Baste Lygren eftter vidnernis forKlaring, iche Kand ofverbeviisis at have giort nogen uschiel imod nogen, enten med hug eller Slag, ey heller truet nogen med sin Kniv til onde, langt mindre giort nogen Schade dermed, mens allene været uroelig i sin druchenschab, hvortil de andre paa baaden werende med deris vexeren (Latinsk ord med mange tydingar, bl. a.: splid, terging, støt) har givet ham anledning, alt saa frikiendis hand denne sinde for fogdens Søgning och tiltale mens formanis hereftter at holde sig fra saadan overflødig druchenschab, saafrembt hand ey for forargelse vil anseeis Straffelig.

Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde Stefnt Rasmus Boedal for Slagsmaal i Kielstrømmen nestleden bededag med Ole *Spicherøg (Spicherøy?), och Stefnt til vidne derom Marte udi Kielstrømmen med hendis tienere, at lide tilbørlig domb.

Indstefnte Rasmus Boedal møtte iche eller nogen paa hans wegne, alt Schiønt hand ved Lensmanden och mend loulig er bleven stevnt.

Afsagd

Rasmus Boedal foreleggis under straf eftter Loven til neste ting at møde och til sagen at Svare, saafrembt, hand ey wil lide domb eftter tiltalen och Lovens tilhold, til samme tid maa och Marte Kielstrømmen Stefnis med til widne.

1704: 45
 
 

Hernest blef wald och udnevnte \ny/ Laugrettismend til Rettens betiening nest Kommende aar 1705 nemblig Anders Hundven, Amund Qvalvaag, Mogns Maraas, Ole Schodven, Ole Spiudøen, Michel Schaarnæs, och unge mend som haver betids at giøre deris Laurettis eed nemblig Michel Gaulen och Rasmus Holmaas.
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 27. och 28. Octobr/is Er almindeligt Høste schatte och Sageting holden paa Eide tingsted udi Echanger Schibrede, \med/ nerverende Schibredets Almue, udi præsents Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Hansen Holm med Bøyde Lensmand Iver Esemb och Laugrettismend, Erich Totland, Anders Totland, Ole Ytre Eichenæs, Iver Indre Eichenæs, Laers Ascheviig, Anders Biørøe, Ole Wadzel Johannes Mostrøm.

Da eftter at Retten af fogden var Sat Och almuen formanet til fred, edruelighed och Schichelighed medens tinget och Retten holtis blef først læst,

Mons/ieu/r Søfren Glads bestallingsbrev paa fogderiet, saa och hans ordre af StifttAmptschriveren om alle contributioners opbørsel,

1 Dernest Postmester Rotgier Werdelmands udgivne Schiøde til StifttSchriveren S/igneu/r Herman Gaarmand, paa den gaard Ytre Eidsnæs udi Echanger Schibrede Schyldende aarlig 1 løb Smør och 1 tynde malt. Dateret Berg/en d/en 12. April 1704.

2 Else S/a/l/ig/ Hofmands udgifne Bøxelseddel till Iver Goutesen paa 12 march Smør 6 Kander malt och 2 Kander Korn udi den gaard Jordal udi Echanger Schibrede Dat/eret Sandvigen d/en 6. Maj 1704.

[3] Dernest tingliust Hendrich Kortz *samp hans hustruis Blantzeflor Schottis Odelsløsnings-Ret, och Wilie til at løse igien de gaarder Otterstad och *Hernes i Echanger Schibrede (Ingen Hernes i Eikanger - kan det vera Heggernes? Hærnes finst i Evanger) och nu liust hans forfald ved pengemangel.

1704: 45b

[4] Noch læst Clamer Eberhard Meltzers udgifne bøxelseddel Paa KorsKirchens wegne udi Bergen til Amund Johansen paa 1/2 løb Smør och 1/4 deel tynde Korn udi Søre Qvinge udi Echanger Schibrede Dateret Berg/en d/en 4. Junij 1700.

Hernest Som ingen breve mere frem Kom blef Sagerne paaraabte som indstevnte var och frem Kom da.

Laers Aschildsen Echanger som hafde Stefnt Niels Mognsen Fyllingen, formedelst hand hafde til hannem sagd och truet at hand vilde bort tage merchesteene som stoed imellem Nedre Echanger och Fyllingen, hvilchet citanten nu fornemmer er Schied och steenene borte, hvorfor hand benefnte Niels Mognsen, som nu tiener hos Rasmus Hoesdal, haver stefnt, at Svare til denne sag, och lide tilbørlig dom derfor eftter Loven, saasom Echangers eyere formeener Sig ved samme merchers bort tagelse fornermet, paastoed och dend foraarsagede omKostning igien Schadisløs ved domb Saavelsom tilbørlig adschillelse om deris mellemhavende sag och stridighed.

Niels Mognsen møtte personlig for Retten och sagde sig at vere stevnt herom, men berettede at hand aldelis intet viste om denne sag eller disse ord hand beschyldis for,

Laers Aschildsen som och møtte udi egen person Svarede, at disse ord passerede af Niels Mognsen paa Nedre Echanger udi Smedien, hvilchet Laers erbøed med Sin Saligheds eed at bekreftte

Niels Mognsen negtede ordene aldeelis, aldrig at have talt, ligesaa, at hand aldrig har viist hvor disse Steene Stoed.

Laers Sagde sig at Kunde vise och beviise Steden hvor disse Merchesteene har staaet, baade med levende vidne och anden god beviislighed.

1704: 46

Niels Mognsen begierede at steden motte besigtigis loulig af Rettens middel hvor stenene hafde staaet, och at citanten och motte beviise at Steenene der har staaet.

Afsagd

Eftterdi det er een høyt paageldende Sag eftter loven at fløtte eller forandre Merchesteene, och citanten Laers Aschildsen beraaber sig paa at Kunde viise Steden och loulig beviise hvor disse omtvistede Steene har staaet och nu ere bort tagne, da anseeis det fornøden, at steden hvor disse merchesteene har staaet, først loulig bør besigtigis och der tillige widnisbyrd paa aasteden føris udi Niels Mognsens biværelse, Saavelsom de andre ved Kommendis, at *steenenene der har staaet til Merche, och siden ere bort tagen eller fløttet, hvilchet naar Schied er schal siden nermere Kiendis om sagen hvis Ret er. Om parterne dis forinden iche udi mindelighed Kand blive foreenede.

Bøyde Lensmand Iwer Esem hafde Stefnt Ole Helleland for nogle Schammelige ord hand Schulde sagd om citanten och hans tvende brødre, nembl/ig at dend eene bad, den anden Snigte och den tredie Stal, och disse ord hafde Laers Helleland Sagt til hannem at Ole saaledis hafde talt, hvorfor hand protestered at Ole saadant enten burde beviise, eller och lide tilbørlig for saadan Schammelig efttersagn, eller och fra legge sig det tilbørlig, her om var och Laers Helleland Stefnt til vedermele och vere sine ord tilstendig.

Ole *Heldal (Helleland) møtte udi egen person och negtede aldeelis at hand aldrig har talt saadanne Schammelige ord om citanten och hans brødre, ti hand

1704: 46b

sagde sig ingen aarsage dertil at wide, och bekiende for Retten, at hand intet om dennem wiste eller Kunde sige andet, end det som ærligt och got er, och giorde det hannem ont at Laers Helleland har ført saadan usandferdighed om hannem, som hand paastoed hand aldrig Schulle Kunde beviise,

Laers Helleland blef paaraabt men møtte iche, ey heller nogen paa hans vegne.

Afsagd

Eftterdi Ole Helleland benegter aldeelis, iche at have talt nogen tid de ord, Som hand tiltalis for af citanten, Saa \paa/gielder och angaar denne Sag besynderlig Laers Helleland, som ordene først har sagt och for citanten tilkiendegivet, Ti som Laers nu eftter Stefnemaalet iche møder at Svare til sagen, foreleggis hannem Laudag til neste ting, da hand bør møde under straf eftter Loven, til sagens ansvar, Saa schal da nermere Kiendelse Schie til adschillelse, om parterne dis forinden om denne sag iche bliver foreenet.

S/igneu/r Wellom Hansen Hafde Steffnt opsidderne paa Helleland formedelst deris ulovlige Schougehugst eftter førrige tiltale.

Ole Helleland møtte men Laers møtte iche.

Jacob Herslev møtte paa citantens wegne och forKlarede, at Laers hafde lovet at ville stille ham tilfrids, dog ey endnu sit løftte eftterKommet, ellers unte hand hannem och de andre endnu dilation til neste ting eftter deris begier, om sagen midlertid Kand bileggis.

1704: 47

Afschiediget

Eftter parternis wilie och consentz paa begge sider beroer denne sag endnu til neste ting, om de disforinden sagen i mindelighed Kand afstille.

Welbyrd/ige Frue Maria Macodie hafde Stefnt Mogns Houge til domb at lide, Schadisløs at betale hende Resterende landschyld och rettighed in allis 16 Rixdaler, eftter indlagde regning som blev læst, som alt er foruden dette Sidste aar 1704 hvorfor hun och paastaar domb til betalning eftterdi aaret nu er mest forløben.

Mogns Houge møtte udi egen Person for Retten, och benegtede iche gielden, mens beKlagede sin uformuenhed, och lovede at wille strebe och til veye bringe de{t}n\ne/ høst saameget som hand Kunde.

Paa citantindens vegne møtte Lensmand Iver Esem och paastoed domb til fuld betalning baade for den gandsche gield, och dette aars landschyld med, tilsammen 19 Rixdaler.

Gandsche Laugrettet forKlarede at Mogns Houge war een meget fattig mand, och bad for ham;

Endelig bleve parterne for Retten saaledis forliigt at Mogns Houge schulle betale for al Søgningen strax penge 12 Rixdaler eller och Stille nøyagtig caution derfor at betalningen strax Schal følge ufeylbar, dertil sig strax for Retten indstillede til caution for disse penge til citanten at betalis inden trende Solemercher, nemblig Mogns Biørnewold och Johannes Toftte. Hvormed citantindens fuldmegtig da var tilfrids, och denne sag dermed ophævet.

1704: 47b
 
 

Ole Helleland Hafde Stefnt Laers Helleland formedelst it qvernhuus som citantens formand Niels Helleland hafde halfparten udi, hvilchet Laers som hafde den anden halve part derudi, Siden Schifttet eftter Niels, haver allene tilholdet Sig alt, och det for 2 march som hand hafde at Kræve eftter Niels, hvilche 2 march Ole \har/ tilbydet Laers at betale, och nyde sin qvernhuuspart igien men som Laers det iche har villet, begierer hand domb der om, ligesaa tilholder Laers sig een bagstehelle som er 10 march werd 1 dexel som er 8 S/chilling verd, och det for 3 march, der hand dog iche eyed meer end halfparten derudi, her om hand och begierede domb om hand iche imod betalningen bør nyde sin part igien som hand Laers har tilbødet, och Laers derforuden betale ham denne forvolte omKost/ning igien.

Laers møtte iche denne gang.

Afsagd

Laers Helleland bør om denne Sag møde och Svare citanten til neste ting, Saafremt hand da ey wil lide domb baade om Sagen och beKostning eftter Lovens formeld.

Fogden S/igneu/r Mas Holm *begiere tingsvidne om Schydzens betalning her lige som til førrige ting, dertil Laugrettet och Almuen Svarede at Schydsen altid er rigtig betalt och de hafde eller wiste intet derofver at Klage.

Fogden begierede och tingsvidne om det øde gods herudi Schibredet, derom Laugrettet widned och forKlarede eedlig at eftterfølgende antegnede Jorder och gods ligger udi dette Schibrede øde, nemblig

1704: 48

udi Næsbø øde halfparten, som er 2 pund udi Nedreaase øde 1/2 løb och 9 march udi Røed øde 13 march Smør, udi Klev øde 1 pund 8 march Udi Myr øde 1/2 løb 6 march.

Som de med deris boemercher beKreftter.

Hernest blefve waldt och udnefnte ny Laugrettismend til Rettens betiening nest Kommende aar 1705 nemblig gamble mend Siuver Indre Eidsnæs, Joen Nedre Echanger, Laers Nedre Echanger, Anders Ytre Eidsnæs, Iver Ytre Eidsnæs, Aslach Lij, Ole \ Ols/en / Lij och een ung mand, Ole Kalsaas, som sig haver hos Laugmanden at instille betimelig, Sin Laugrettis eed at giøre.

Hernest blef restantzen læst och tinget dereftter ophævet.
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 30. och 31. Octobr/is Er almindeligt Høste, Schatte och Sageting holden paa HorsHofde tingsted udi Hosanger Schibrede nerwerende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Holm, med bøyde Lensmand Rasmus Hanistvet och Laugrettismend, Amun Hustruli, Aschild Mielstad, Erich Mielstad, Ole Litland, Anders Fatland, Mogns Hole, Mogns Herland och Johannes Herland.

Da eftterat Retten af fogden var sat och almuen formanet til edruhed freed och Schichelighed medens retten och tinget vared blef først læst efttertegnede breve Sc: (altså, d.v.s.)

Mons/ieu/r Søfren Glads bestallingsbref paa Nordhors fogderie eftter Mas Holm.

Dernest blef tingliust Hendrich Kortzis och hans hustruis Blantzeflor Schottis løsnings Ret och tilkiendegivelse, at wille løse efttertegnede hendis OdelsJorder igien udi Hosanger Schibred, nemlig Miøs Helldal och Herland, Liusede derhos nu Sin pengemangel.

1704: 48b

1 Noch læst Mag/ister Ole Storm Sogneprest til KorsKirchen Hans udgivne bøxelseddel til Laers Johansen paa 2 pund Smør 1 Mæle och 8 Kander malt udi Dend jord *Lune (Lone) i Hosanger Schibred, Dateret Berg/en d/en 8. Maj 1704.

2 Johan Wolpmands udgivne bøxelseddel til Ole Hansen paa 17 march Smørs leye udi den Jord Tveiten udi Hosanger Schibred, Dat/eret Berg/en d/en 3 Maj 1704.

3 Mogns Holis, Peder Aaseims och Arne Ryslands udgivne bøxelseddel til Niels Olsen Mielstad paa 1/2 løb Smør och 1 pund Sm/ør udi dend gaard Hole udi Hosanger Schibred Dat/eret Hole d/en 8. Mart/ij 1704.

4 S/a/l/ig/ Borgemester Smits børns formynderis Hans Ruus Jonas Ruus Johan Widing, och Johannes Brøgers udgifne bøxelseddel til Erich Joensen paa 1/2 løb Smør och een fierding malt, udi dend Jord Rysland i Hosanger Schibred Dat/eret Berg/en d/en 11. April 1704.

5 Ditto S/a/l/ig/ Smits børns formynderis udgivne bøxelseddel til Erich Johansen paa dend anden halve part udi Rysland nemblig 1/2 løb Smør och 1/4 malt, Dat/eret Berg/en d/en 9. Apr/il 1704.

6 Johan Friderich Tuxens Obrist Leut/enant ved fri Compagniet i Bergen hans udgivne bøxelseddel paa \ S/a/l/ig/ / Børre Bortviigs umyndige børns vegne til Haldor Torchelsen paa 1/2 løb 6 march Smør och 1/2 tynde Malt udi Nordre Bysem Dateret Berg/en d/en 29. April 1704.

7 Knud Olsen Heldals udgivne Schiøde til Ole Andersen Litland paa 20 march Smør 1 Mæle och 4 Kander malt udi den gaard Heldall i Hosanger Schibred, Dat/eret HorsHofde d/en 30. Oct/obris Anno 1704.

8 Mag/ister Ole Storms udgivne Bøxelseddel til Ole Tørris/en paa 1 pund Smør och 1 qwarter malt udi den gaard Bircheland udi Hosanger Schibrede Dat/eret Berg/en d/en 21. Maji 1704.

1704: 49

Hernest blev Sagerne paaRaabte, om nogen til dette ting vare indstefnte, da fremKom først

Kongl/ig Maj/este/ts foged och begierede tingsvidne om Schydsens rigtige afbetalning udi dette Schibrede ligesom udi de andre, dertil Almuen och Laugrettet Svarede her ligesom til førrige ting at de slet intet derover hafde at Klage i nogen maade.

Mons/ieu/r Peder Hofmand hafde til dette ting ladet indstefne, opsidderne paa Høviigen naunlig Iver och Anders, for ulovlig Schouger hugst ofver Leilendings Ret, derfor at lide tilbørlig domb och straf eftter Loven, herom Jacob Herslov som fulmegtig paa S/igneu/r Hofmands wegne indgaf sin Schrifttlige Kaldseddel som blev læst, derudi och til widne var indstevnt Halvor Dyrdal och Niels Toftt deris sandhed och widenschab herom eedlig at forKlare.

De indstefnte Iver och Anders Høwiig møtte udi egne personer for Retten och tilstoed loulig stefnt at were och Svarede ellers til Stefnemaalet, at de iche Kunde negte at de io har hugget een deel bolverch timmer udi deris Schoug nemblig Anders tilstoed at hafve hugget och Solt 10 tylter til Hanistveit Mendene, och Iver bekiente at hafve hugget 8 tylt/er och ligesaa Solt det til Hanistveit menderne och Johannes Hanistvet betalte dem pengene der for nemblig 7 march for tyltet, och det som Kunde vere noget Stødt, fich de mindre for och endnu ligger der een deel udi Elven som iche er Kommen ned til fiorden, det Kunde de iche wide hvor meget det er, och naar det Kand nedKomme Schal Hanistvet mendene have det med Saasom de dennem har betroet til deris fornødenhed.

1704: 49b

De Klagede ellers at deris store fornødenhed har drevet dem til at hugge dette och hielpe sig med, Saasom de udi 7 aars tid iche har hugget mere end det de nu har bekient.

De blefve af Retten tilspurt om de hafde nogen forlov af deris Jordeyere til denne hugster dertil de Svarede ney.

Bøyde Lensmand Rasmus Hanistvet møtte och eftter Stefnemaalet til wedermæle, och benegtede aldeelis at hand iche har Kiøbt een stoch af disse mend, mens at hans Naboer nemblig hans broder Ole, och hans Søn Johannes har Kiøbt och faaet dette timmer beKiente hand ochsaa;

Halvor Dyrdal och Niels Toftt som vidner, forKlarede at hvis (det) som Iver och Anders Høviig nu Self har bekient, er det samme som de Kunde vidne, uden allene dette, at de tilforn Self har bekient for Dem, at Rasmus Hanistvet hafde faaet timmeret,

Dertil Iver och Anders Svared, at de iche bedre har wist, men Johannes betalte dem der for, iche heller har *Lensmandet giort nogen betingning med dem der om.

Iver och Anders blef tilspurt om de nogen tid har tilbudet deris eyere at Kiøbe dette tim/m/er først, och frem for andre, dertil de Svared ney.

Afsagd

Efttersom Indstefnte Iver och Anders Høviigs Saavelsom Lensmanden Rasmus Hanistvets egen bekiendelse udfalder lige om dette hugne timmers afhandling, \Sc:/ (altså, d.v.s.) at Ole och Johannes Hanistvet, det har baade betinget, faaet, och betalt, Ti wil de herom Stefnis til neste ting, tillige med Iver och Anders Høviig, Sagen til fornødenhed at tilsvare, Saa Schal da herom nermere Kiendis hvad Lougemes Kand være.

1704: 50
 
 

Kongl/ig Maj/este/ts foged hafde Stefnt Bøyde Lensmand Rasmus HanisTvet, for sagens fordølgelse, Som schiede til nestleden Sommersting, och blev Laugrettet samme tid der om til vidne Kaldet nemblig da nogle gange for tingbordet af Sorenschriveren blef Raabt och paa Kaldet om her var nogen Sager, indstefnt, da benegtede Lensmanden at ingen var, och dog siden igien aabenbaredis tvende som Lensmanden ey self Kunde samme tid benegte ti er hand nu herom stefnt at lide tilbørlig straf derfor eftter Kongl/ig anordning.

Lensmand Rasmus HanisTvet møtte i Retten och forKlarede om den formeente Slagsmaal sag, at det var imellem de begge Laerser paa Jelviig, och dend negted hand iche at dend io var stefnt til sommerstinget, mens forKlarede at hand iche torde lade dend fremKomme, fordi hand iche hafde nogen vished derom, bad derfor om forladelse derfor denne gang.

Dend anden sag om Spaden sagde hand bestoed saaledis at Knud och Anders Tveiten var udi nogen tvist med hin anden, saa {Anders} \Knud/ vilde Stødt til Anders med Spaden, hvor for Anders hafde taget Spaden fra Knud och bragte Spaden til Lensmanden, Sagde derhos at hand ingen Schade hafde faaet af Spaden och alt siden har Spaden været hos Lensmanden udi hans forvaring, men dette er aldrig bleven Stevnt paa, mens Spaden hørde Mogns Tveiten til, och Mogns har een gang begiert af ham Spaden igien, Som Lensmanden vilde {<iche>} lade ham faa *dem (den), *velle (ville) \hand iche/ bære den {til hannem} men dend som hafde baaret den frem, vilde hand och Schulle bære den tilbage igien.

1704: 50b

Fogden Sette i Rette ofver Lensmanden, at hand eftter hans egen bekiendelse befindis Schyldig udi Sagernis fordølgelse, och derfor paastoed at hand burde dømmis til boed och straf eftter Kongl/ig Schatteforordning Dat/eret 6 Martij 1694.

Laugrettet widnede eenstemmig om at saaledis tilgich nestleden Sommersting som forhen forKlaret er, nemblig at Sager bleve paaRaabte, mens Lensmanden Sagde at ingen Sager var.

Afsagd.

De begge Laerser paa Jelviig som med hin anden Schal haftt den tvist, Saavelsom Knud, Anders och Mogns Tveiten bør til neste ting \under straf eftter loven/ møde her for Retten udi egne personer, til disse sagers nermere Examen och hans Kongl/ig Maj/este/ts rettigheds beobagt. Til samme tid bør och Rasmus Hanistveit være til wedermæle, Saa Schal da endelig eftter Loven och Kongl/ig Anordning udi sagen Kiendis och dømmis hvis Ret bør være.

Hernest blef walt och udnefnte ny Laugrettismend til Rettens betiening nest Kom/m/ende aar 1705 nemblig gamble mend Johannes Rachnæs, Joen Bysem, Siuver Aschildsen FieldSchaal, Siuver Andersen Fieldschaal, Ole Lødtveit, Wemmen Ware, och unge mend Som haver deris Laugrettis eed betimelig at aflegge nemblig Ole Grimstad och Johannes Langeland.

1704: 51
 
 
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 3. och 4. Novembr/is Er almindeligt Høste Schatte och Sageting Holden paa Reistad tingsted udi Mielde Schibred, med tilstede verende Schibredets Almue nerverende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Holm med Bøyde Lensmand Johannes Øfste Mielde, och Laugrettismend, Baste Johansen Reistad, Hans Rønhofde, Ole Andersen Eide Niels Reistad paa Steffen Eidis vegne, Niels Søre Wesett, Baste Oudestad, Mogns Øfste Mielde och Laers Solberg.

Da eftter at Retten af fogden var Satt og Almuen formanet til freed Edruelig- och Schichelighed medens tinget wared, blef først læst

Mons/ieu/r Søfren Glads bestallingsbrev paa Nordhors fogderi, Saavelsom hans ordre om contributionernis opbørsel, ligesom forhen til de andre ting.

1 Dernest blev læst H/er/r Peder Finnis Sogneprest til Sellø gield hans udgifne Schiøde til Laers Steffensen, paa 9 Schillings Landschyld udi dend gaard Halleland i Mielde Schibrede, Dateret Howe, d/en 16. Junij 1704.

2 Noch it andet H/er/r Peder Finnis udgivne Schiøde til Anders Andersen paa 4 1/2 Schill/ing Landschyld udi den gaard Halleland Dat/eret Howe d/en 16. Jun/ij 1704.

3 Mariæ Macodiis udgivne bøxelseddel til Anders Mognsen Antun paa 18 march Smør och 12 Kand/er maltis brug udi samme gaard Antun Dat/eret Bergen d/en 9. Maj 1704.

4 Ditto Mariæ Macodiis udgifne bøxelseddel til Simon Sivertsen paa 18 march Smør och 9 Mæler malt udi den Jord Niaastad i Mielde Schibrede Dat/eret Berg/en d/en 27. Febr/uarij 1704.

Hernest fremstoed for Retten.

Jacob Herslev, som befulmegtiget af dend dydige Matrone Karen Hansdatter Lugt paa hendis tvende børns Leonard Laersen GrøtKe och Daarte Catharine GrøtKis wegne, och begierede at hannem eftter de tvende her for Retten indKaldede trowærdige widnisbyrds, nemblig den hederlige och wellærde mands

1704: 51b

S/igneu/r Jens Gaarmands, och S/igneu/r Petter Hendrichsen Kiøbkis /: Som begge her udi sognet ere boende \och Prougyldige mend/ :/ deris Sandferdige udsigelse och forKlaring om dend hederlige nu S/a/l/ig/ mands H/er/r Laers Michelsen GrøtKis fordum medtiener udi ordet her til Hammers Prestegield hans herKomst, dødelige afgang och eftterlatte børn och arvinger, motte it louligt tingswidne meddeelis hvilchet hannem (Jacob Herslev) af Retten iche Kunde wegris, hvorfor och udi henseende til dette louligen at Stedis, blev først Eden de welbe/mel/te indKaldede och tilstede verende widner foreholdet, om deris Sanhed herudinden at Sige och widne, som dem Retteligst er widende och bekiendt, derpaa de Deponered for Retten Edlig deris forKlaring saaledis som følger nemblig

At dennem wel er bekant och witterligt at Karen Hansdatter Lugt war S/a/l/ig/ H/er/r Laers Michelsen GrøtKis fordum medtiener her til Hammers Prestegield, hans egte hustru, och at disse tvende børn Leonard Laersen och Daarte Cathrine GrøtKer ere \samme/ S/a/l/ig/ afgangne H/er/r Laers Michelsen GrøtKis eftterlatte Egte børn aulet med \ velb/emel/te / Karen Hansdatter Lugt och at velb/emel/te S/a/l/ig/ H/er/r Laers Michelsen GrøtKe war Barnfød udi Helsignøer af Erlige Egte foreldre, nemblig hans fader hede Michel Laersen GrøtKe och hans Moder Daarte Hansdatter Seidelin, Begge for Rum tid siden ved døden afgangen, och at welbe/mel/te H/er/r Laers Michelsen lewede med sin Kiere hustro Karen Hansdatter udi Egteschab udi 10 aars tid och midlertid aflede disse tvende <benevnte> børn Leonard och Daarte Cathrine tilsam/m/en

1704: 52

Som blefve til werden fødde nemblig Sønnen Leonard Laersen d/en 16. Junij Anno 1690 och datteren Daarte Laersdatter d/en 24. Januarij 1684 hvilche børn begge nu ere och opholdis udi den{d} meget Hederlige mands H/er/r Anders Gaarmands Sogneprest her til Hammers Prestegield, hans huus hos deris Moster dend Hederlige Matrone Thale Sophie Lugt, men dend S/a/l/ig/ mand /: disse børns fader :/ bem/el/te H/er/r Laers Michelsen GrøtKe er wed døden afgangen dend 25. Novemb/ris Anno 1690 och hafde vel udi sit Egteschab aulet med sin hustru flere børn, mens alle de andre ere och ved døden afgangne uden disse tvende benefnte Som ere dend S/a/l/ig/ mands eeniste Rette och sande \egte/ børn och arwinger

Och At dette saaledis for Retten passeret udsagd och \eedlig/ forKlaret er af de bemelte tvende widner S/igneu/r Jens Gaarman och Petter Hendrichsen Kiøbke, attesterer wi her under med woris undertrygte Signeter.

D/en 4. Novemb/ris blefve sagerne paaraabt och foretagne som til dette ting vare indstefnte och blef da først foretagen de sager, som nestleden Sommersting var optagen saasom udi dend sag mellem S/igneu/r Hendrich Urdal paa dend eene och Mag/ister Niels Hierman sampt opsidderne paa Sundland paa den anden side er Kiendt och dømbt udi Saaledis.

Som S/igneu/r Hendrich Urdal eftter Loulig foregaaende domb, passeret her til Hiemtinget udi Mielde Schibrede Anno 1699, har faaet wed Exsecution til Sin betalning loulig indførsel udi den gaard Sundland i Mielde Schibrede beliggende

1704: 52b

Schyldende aarlig 2 pund och 6 march Smørs leye, dend hederlige Mand H/er/r Niels Hierman da tilhørende, som be/mel/te Hendrich Urdal d/en 22. Octobr/is Anno 1700 er udlagd och indførsel udi Schied for 38 Rixdaler, hvilchet Jordegods dend hederlige mand Mag/ister Niels Hierman eftter mange mindelige tilbud alt siden indførselen Schiede, iche har willet med betalning och fornøyelse eftter Exsecutions forretningen tilbageløse, och dog formeent at ville tilholde sig Landschylden och rettigheden af samme gaard ligesom hand dend fuldKommen Kunde have indfriet och igien tilbageløst, der hand dog allene, ichun paa løsningen har ladet levere penge 20 Rixdaler til S/igneu/r Urdal, Som bemelte Urdal igien har bødet Mag/ister Hierman tilbage der hand eftter saa mange mindelige Anmodninger iche Kundet bekomme de paa udlegget resterende 18 Rixdaler, hand hafver och endelig, der hand war nød til at Søge Sin Ret wed denne sags paatale och Stefnemaal, først Loubødet Mag/ister Niels Hierman til tinge de udlagde 20 Rixdaler tilbage Som Mag/ister Niels Hierman ey har willet modtage, hvorfor bemelte Urdal dennem udi Retten har deponeret til Mag/ister Hiermans tieniste och afhentelse naar hand vilde, paadet hand ey vilde fraviige sin Ret til Sundland eftter indførsels werchet, til Sin fulde och Schadisløse betalnings erholdelse, dog alt midlertid iche nydt enten Sin betalning, ey heller rente af sine penge, ey heller Rettigheden och afgiftten af Sit udleg Sundland, alt formedelst dend hederlige mand Mag/ister Niels Hierman, har vildet tilholde sig gaarden, dend loulig Schiede indførsel uagtet, och forbødet opsidderne Jørgen

1704: 53

Thomas och Johannes, at levere och betale nogen Landschyld eller Rettighed til be/mel/te Hendrich Urdal hvilchen fortrædelighed har aarsaget citanten Urdal til denne proces,

Ti Som det nu er trende fulde aar Siden Hendrich Urdal denne gaard Sundland wed loulig indførsel bekom, och Mag/ister Niels Hierman saaledis har haftt fuldKommen tid noch eftter Lovens 5 bogs 6 Cap/itul 2 Art/icul samme udlegde gaard \siden den tid/ at indløse, Ti maa och bør Hendrich Urdal nu beholde samme Jord Sundland saa frit som Sit eget Arvegods, och Bør de benefnte opsiddere paa Sundland \ fuldkom/m/en / Svare och betale till Hendrich Urdal all resterende landschyld rettighed och tredie aars tage af samme Jord Sundland Som Svaris och betalis bør, alt Siden hand gaarden ved indførsel bekom, som er siden d/en 27. Octob/ris 1700 \*inde 15 *dag under adfer eftter loven/

Och som Magister Niels Hierman har forvoldet Urdal denne proces och omKostning, imod all billighed eller føye, Ti bør hand betale der for igien til Hendrich Urdal i Schadegield och omKostning penge 6 Rixdaler, alt inden fembten dage under namb och Exsecution eftter Loven, eller och Kand de Kortis af de leverede 20 Rixdaler, och beKommer saaledis Mag/ister Hierman tilbage, af de i Retten deponerede penge, 14 Rixdaler, Som blifver hannem parat, naar hand dem vil anamme {enten}

Bøyde Lensmand Johannes Øfste Mielde hafde til dette Ting Stefnt Elling Solberg eftter førrige tiltale for den usømmelige ord och Scham/m/elige paasagn, och paastoed allene at Elling Solberg

1704: 53b

motte dømmis til at eftterleve dend høy respective Amptmands befalning om denne sag passeret d/en 7. Martij dette aar, med at giøre hannem her for Retten den tilbørlige Erchlering, Som Samme respective resolution ham tilholder

Elling Solberg møtte iche, ey heller nogen paa hans wegne,

Afsagd

Som Elling Solberg iche endnu møder i Rette alt Schiønt hand ved Laudags foreleggelse loulig hertil er warslet, Saa Kand derfor iche med denne sag lenger opholdis, mens dømmis herudinden saaledis at, Elling Solberg bør eftter dend høy respective Stifttbefalingsmandens resolution af Dato 7. Martij 1704 for sine uqvems ord och tale om citanten, giøre hannem \offentlig/ her for Retten tilbørlig erclering, som bør Schie til nest Kommende Waarting, Saafrembt hand ey vil straffis eftter Loven for ulydighed mod domb och modvillig udeblivelse, Och bør ellers hvis (det som) Saaledis om Lensmanden Johannes Øfste Mielde af hannem ubesindelig och uføyelig Kand vere talt, iche Komme Lensmanden til nogen præjudice eller forKleinelse i nogen maade.

Monsieur Nicolaj Tülhof hafde wed Jacob Herslov som fuldmegtig ladet indstefne til dette ting Mag/ister Niels Hierman Sogneprest til Hougs domb at lide til at indfri och betale Schadisløs Sin til hannem udgifne obligation Dat/eret Hougs d/en 5. Novemb/ris 1703 Som bemelte Herslov i Rette lagde in originalj och blev læst, och er indeholdende den Capital 164 Rixdlr 1 march 9 S/chilling.

1704: 54

Mag/ister Niels Hierman blev trende gange lydelig paaraabt, mens møtte iche, ey heller nogen paa hans wegne.

Anders Nordre Wesetter och Niels Søre Wesett som Stefnewidner i denne sag fremstoed for Retten och afhiemblede stefnemaalet med deris Eed at de om denne sag var tillige med Lensmanden hos Mag/ister Niels Hierm/an udi hans huus och Stefnede ham med loulig 14 dagers warsel.

Afsagd

Mag/ister Niels Hierman foreleggis udi denne sag eftter Loven Laudag til neste ting at Svare til sagen och Sin egenHendig udgivne obligation, til een Endelig dombs hendelse uden lenger ophold udi saa puur Sag eftter Loven.

Mag/ister Ole Storm Hafde Stefnt Mag/ister Niels Hierman med Schrifttlig Kaldseddel domb at lide til betalning for 5 Rixdlr 4 march 6 S/chilling for een consistorial dombs forfærdigelse, Som Mag/ister Niels ey udi mindelighed har beqvemmet Sig til, stefnemaalet blef læst.

Jacob Herslov Møtte paa Mag/ister Storms vegne och i Rette lagde een special Regning paa fordring som ovenmelt, som och blev læst, paastoed dereftter Schadisløs domb saavel for de 5 Rixdlr 4 march 6 S/chilling Som for forvoldende omKostning

Mag/ister Niels Hierman møtte iche ey heller nogen paa hans vegne

Anders Nordre Wesett och Niels Søre Wesett Som Stefnevidner fremstoed for Retten och afhiemblede Stefnemaalet loulig at vere Schied med 14 dagis varsel for Mag/ister Hierman

Afsagd.

Mag/ister Hierman foreleggis om denne sag laudag til neste ting Sagen at tilsvare, eller da dom at lide eftter Loven

1704: 54b
 
 

Iver Esem bøyde Lensmand udi Echanger Schibrede hafde ladet Stefne, Elling Solberg til domb at lide tilbørlig eftter Loven, for ubewiislig och ærrørig beschyldning \och uloulig arest/ for een bielche, Som hand citanten har tillagd, at Schulle ligesom Staalet fra hannem, der dog bielchen har veret citantens egen, och aldrig tilhørt Elling Solberg, Sampt at erstatte ham all forvolte Schade och omKostning igien formedelst samme urette och vrange beschyldning, Saasom citanten till sin æris conservation denne beschyldningssag er nødtvungen at paatale och udføre

Herom Jacob Herslov møtte i Rette paa Iver Esems wegne, men Elling Solberg møtte iche, ey heller nogen paa hans wegne.

Anders och Ole Gierstad som Stefnevidner fremstoed for Retten och afhiemblede stefnemaalet saaledis at de vare paa Ellings gaard Solbierg d/en 18. Octob/ris och forKyndede Stefnemaalet denne sag angaaende for hans qvinde sampt hans tienistedreng Johannes Nielsen at de Kunde sige Elling det igien.

Afsagd

Elling Solberg bør til neste ting møde udi egen person for Retten och svare till denne Sag, Saafrembt hand ey vill lide for modvillig udeblivelse eftter Lovens medfør.

Johannes Øfste Mielde paa Arwingernis wegne eftter S/a/l/ig/ Peder Hachenæs, hafde Stefnt Elling Solbierg til betalning for 7 Rixdaler 4 march som Elling var Schyldig S/a/l/ig/ Peder Hagenæs

1704: 55

for afKiøbt tømmer, hvilchet arvingerne och paa Skifttet eftter S/a/l/ig/ Peder Hagenæs har angivet och omtalt, och da til Rettens paatale henviist, derfor de nu om dette samme hafde Stefnt til een endelig och Schadisløs domb at erholde.

Elling Solberg møtte iche, ey heller nogen paa hans wegne.

Anders och Ole Gierstad som Stefnevidne fremstoed for Retten och afhiemblede Stefnemaalet, at de hannem om denne Sag loulig har Stefnt med 14 dagis varsel.

Afschiediget

Om dette Kraf bør Elling Solberg møde her for Retten udi egen person til neste ting, och da eftter Lovens 1 bog 14 Cap/itul 6 art/icul(s) anleedning, om hand dette Kraf modsiger, at aflegge derom sin benegtelsis eed eftter loven, om hand for denne søgning vil befriis, hvis iche! da at anhøre dend Sigtendis eed til een Endelig dombs hendelse i sagen

Johan Wolpmand Hafde Stefnt Elling Solberg och Knud Schiestad, formedelst de hafver iche loulig och forsvarlig arbeidet och bygget Reberbanen udi Sandwigen ved Bergen, hvorfor dend igien ved een liden vind er omblest saasom dend iche med nagler och band tilbørlig har veret forseet, der om hand refererede sig til dend derpaa Schiede besigtelse strax eftter Banen var nedfalden, Ti paastod hand nu ved Sin fulmegtig Jacob Herslev, at de burde dømmis til at opbygge Banen igien forsvarlig paa deris egen bekostning.

1704: 55b

Jacob Herslov i Rette lagde ochsaa een besigtelse som var Schied paa dend ned blæste bane Som blev læst.

Paa Elling Solbergs wegne, saavelsom paa egne møtte Knud Schiestad och indgav deris Schrifttlig forset som blev læst.

Knud Schistad begierede copie af den i Rette lagde besigtelse til neste ting.

Afsagd

Dend begierte copie bevilgis Knud Schistad och Elling Solberg til neste ting, hvor midlertid dennem tilRaadis denne sag udi mindelighed at afhandle, och hvis det iche Kand Schie schal da endelig nermere Kiendis udi Sagen hvis ret Kand vere.

Hans Jørgensen Guldarbeider hafde Stefnt Hans Mæle for tvende Render, Hans Mæle hafde Solt til ham och anammed der for penge 15 march dansche, och dog iche levert Renderne til citanten, mens brugt dem til S/igneu/r Johan Schrøders ildhuus, ti paastoed hand domb til sin betalning igien at nyde \Schadisløs/ och at Hans Mæle bør Søge Sit for samme Render igien hos Johan Schrøder, herom Jacob Herslev paa S/igneu/r Hans Jørgensens wegne begiered domb.

Hans Mehle Kunde iche negte at hand io har anammet disse penge af citanten for Rendene men war elles saa druchen at hand aldelis iche Kunde staa for Retten och Svare noget ord til Sagen, hvorfor ieg denne Sinde ey videre med Sagen Kunde fortfare,

Ti er herom saaledis afschiediget.

1704: 56

Eftterdi Hans Mæle formedelst druchenschab iche denne Sinde er saa beqvem at hand Kand Svare noget til sagen, alt Schiønt hand er Self ved tinget, Saa er ieg saaledis nød til at opsette denne sag til neste ting, til hvilchen tid Hans Mæle foreholdis at anstille sig bedre for Retten, och bør hand for denne ophold och dis mere omKostning, som hand ved sin egen forseelse forvolder citanten wed Sagens endelige udgang, Svare och betale citanten Schadisløs.

Kongl/ig Maj/este/ts foged begierede tingsvidne om Schydzfærens betalning til dette ting, ligesom til førrige, derom Almuen och Laugrettet forKlarede ligesom de andre, at ingen hafde at Klage ofver Schydzens betaling

Hernest Som ingen Sager eftter paaraabelse mere frem Kom, blef ny Laugrettismend wald och udnevnt til Rettens betiening Anno 1705 nemblig gamble mend, Niels Mit Mielde, Jens Hunham/m/er, Ole Rongved, Niels Rongved, Niels Klevland, Haldor Wichne, och unge mend som betids haver at giøre Laugrettiseed hos Laugmanden, nemblig Anders *Aschelan och Ole Olsen Wevle.
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 5. och 6. Novembr/is Er almindeligt Høste Schatte och Sageting holden paa Arne tingsted udi Arne Schibrede med tilstede verende Almue, nerverende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Mas Holm, med Børge Selviig udi Lensmands

1704: 56b

Sted, och Laugrettismend Ole Arnetvet, Michel Arnetvet, Ole Seimb, Johannes Ols/en Store Tuenæs Niels Sognstad, Iver Tuenæstvet, Steffen Nordre Qvame och Mogns Helle.

Da eftterat Retten och tinget af Kongl/ig Maj/este/ts foged var sat och Almuen formanet til Edruhed fred och Schichelighed medens tinget varede blef først læst

Mons/ieu/r Søfren Glads bestallingsbrev paa Nordhors fogderie Saavelsom H/er/r Cammererer Moritzens ordre til hannem om alle contributioners opbørsel af Almuen dernest

1 Mariæ Elisabeth Tor Møllens udgivne Schiøde till Johannes Olsen Tuenæs paa 1/2 løb Smør 1/2 hud och 1/2 Mæle malt, udi den gaard Garnæs udi Arne Schibrede Dat/eret Berg/en d/en 13. Maj 1704.

2 Peder Pedersens foged ofver Lyse Kloster gods udgivne bøxelseddel til Mogns Iversen paa 1/2 løb Smør och 3/8 deel tynd/e Malts *Lanschyld udi dend Jord Romsloe i Arne Schibrede Dateret Lyse Kloster d/en 25. Martij 1704.

Dernest som ingen breve mere fremkom at læsis bleve sagerne paaraabte som til dette ting vare indstevnte och frem Kom først.

Kongl/ig Maj/este/ts foged Mas Holm som hafde Stefnt Mogns Sælviigen, fordi hand for nogen tid siden haver antastet och taget een tyv med Kosterne (tjuegodset) och saa taget penge af tyven, och ladet dend igien løs och paa fri foed, uden at fremføre dend til fogden, och hendis (avseia) domb paa hvor for fogden paastoed, at hand for saadand undersleb (underslag) ey allene bør Straffis med pengemult eftter Schatteforordningen, mens och med høyere och mere straf eftter Sagens beschaffenhed, och iche burde mere Saadant Embede betrois, efttersom hand nu med saadan aabenbar undersleb er befunden.

1704: 57

Mogns Sælviigen møtte personlig for Retten och tilstoed loulig stevnt at wære, och derhos bekiente denne sags tilstand Saaledis, at hand iche Kunde negte hand io hafde taget och antastet dett qvindfolch som hafde staalet fra Amund Miaatvet, och førde det med sig til Frechhoug hvor hand sente bud til Amund Miaatvet som Kom der til hannem, och gav Amund ham 2 Rixdaler, saa fich hand Sit gods igien som tyven hafde Staalet, som var een deel *Wald molds* (vadmels) Klæder, och saa Slap hand tyven løs igien och loed hende gaa, mens hvad tyven hedte viste hand iche, och dette passerede nu nestleden vinter, Endelig bekiente ochsaa Mogns Sælviigen, at hand denne sag har dult och iche gifvet dend fogden tilkiende, hvorfor hand for denne forseelse bad om forladelse, och lovede ey at wilde øfve saadant mere, och widere hafde hand iche til sin befrielse mod denne sag, men fogden paastoed domb eftter denne hans egen bekiendelse.

Afsagd

Eftterdi Mogns Sælviigen Self nu for een Siddende Ret har tilstaaet och bekiendt denne sags tilstand Saaledis, at hand hafver taget och antastet een tyv, som hafde Staalet een deel Klæder fra Amun Miaatvet i Herlø Schibred och ført samme tyv til Frechhoug, och der taget 2 Rixdaler af Amun Miaatvet for Kosterne som hand lod Amun der tage igien, hvoreftter hand och der Slap tyven løs paa fri foed och iche førte dend til fogden som Loven befaler, Ei heller gifvet det fogden tilkiende Ti Seeis der af aabenbarlig, at hand der ved har begaaet een utroschab, imod Loven och dends Høy Kongl/ig Schatteforordning Dat/eret Kiøbenhavn

1704: 57b

d/en 13. Maj 1693 hvorfor hand och dømmis eftter samme forordnings egentlige tilhold udi saadan tilfælde at bøde til qvesthuset (hospitalet) penge 10 Rixdaler, Och som fogden hafver høy øfrigheds ordre for, at bestille till Lensmend Slige personer, Som hand best Kand see sig tient med Saavit Kongl/ig Maj/este/ts tieniste angaar, ti staar det til hannem om hand lengere vil betroe Mogns Selviigen Lensmandstieniste, eller och forsiune Sig med een anden god mand, som hand bedre Kand were forseet med.

Kongl/ig Maj/este/ts foged havde och stevnt Ole Mielcheraaen, Sampt Johannes Mielcheraaen och hans qvinde Giertrud, Saavelsom pigerne Eli Olsdatter och Anne Johansdatter eftter førrige tiltale til Sommertinget om de penge Ole Mielcheraaen var fratagen nu til endelig dombs hendelse.

De indstefnte møtte alle udi egne personer och fremblagde Eli Olsdatter tvende attester den eene fra dend hederlige mand H/er/r Johan Madsen, den anden fra hendis førrige huusbund Halvor Regeraas om hendis forhold som de i alle maader gifver hende got rychte och widnisbyrd om, før hun nu er Kom/m/en udi denne forseelse.

Johannes Mielcheraaen møtte och fremstoed och eftter Rettens foreleggelse forKlarede hand eedlig, at hand aldrig enten har vist af da dette tyveri Schiede, ey heller været med widere derudi, ey heller nydt nogit af pengene mens bekiente sig gandsche uschyldig i denne sag

1704: 58

Hans qvinde Giertrud fremstoed dernest for Retten, Men hun Kunde iche giøre eed paa at det var hende saa gandsche uvitterligt, mens forKlarede saaledis at hun aldeelis iche viste af da de toge pengene, iche heller at de hafde staalet nogen penge, men da hun fich see at de hafde penge, Sagde de for hende at de hafde fundet dem, herom hun for Retten blef tilspurt om hun och Kunde forKlare dette hun nu sidst bekiente med sin eed, hvilchet hun och wegrede, dog negted hun endnu fremturlig at hun iche wiste at de hafde Staalet pengene, for forgangen Jule aftten, da hendis datter Anne hafde Kiøbt 3 all/en 4 schill/ing læret i byen och Kom hiem med til hende, och da sagde hun hende at de hafde taget pengene hos Ole. Widere sagde hun iche af at vide, eller Kunde bekiende, och som hun udi alt var tviflraadig om Eden at giøre, ansaag Retten iche Raadeligt for hendis Salighed, at foreholde hende eden at giøre, ey heller Kunde mand faa anden bekiendelse af hende her om.

Anne Johansdatter tilstoed self at hun deelte pengene til Eli saamange som hun fich, men Eli bekiente at Johannesis hustru Giertrud giemte hendis part for hende, och at hun sagde til hende hvor de pengene hafde faaet.

Ole MielKeraaen paastoed fast at hand hafde mist flere penge end de 9 Rixdlr och 4 march men Eli sagde hun viste aldelis intet mere af end hun har bekient.

Da eftter sagens ofverveyelse, er med Laugrettets Raadføring och Sambtyche endelig Saaledis udi denne Sag Kiendt och dømbt.

Som følger.

1704: 58b

Denne forseelse begaaet af de tvende umyndige Piger Ellen Olsdatter och Anne Johansdatter imod Ole Mielcheraaen /: idet de ere Kommen over hans nøgel, Som hand iche vel hafde forvaret under laas eller luchelse, och der med oplugt hans Schrin udi hans fraverelse och udtaget saamange penge, som de for Retten Self har bekient och indleveret nemblig 9 Rixdlr 4 march 2 S/chilling :/ Anseeis at wære Schied af ungdombs daarlighed och uforstand, och som dette er dend første gang disse umyndige Piger udi denne utroschabs gierning er befunden, och de ellers haver it got Schudsmaal baade af Almuen och andre troværdige vidnisbyrd, at de aldrig tilforn saadan forseelse eller usømmelighed om dem haver hørt, hvorfor de och alle bad for dem denne gang for haard straf at forSchaanis. Da eftterdi Elli Olsdatter och Anne Johansdatter ere endnu unge uforstandige och umyndige piger, som ey anderledis Kand anseeis end børn, Ti dømmis de for denne forseelse til straf denne gang saaledis, at deris foreldre eller husbond for denne gierning bør Scharpelig refse och straffe dem med hug til een alvorlig paamindelse iche ofttere at Komme Saaledis igien, och blifver de saaledis denne Sinde for widere straf befriede; Och som Johannes Mielcheraaen med sin corporlig eed har forKlaret, at hand hverchen har veret medvidere i denne gierning, ey heller dult eller faaet noget deraf, saa frikiendis hand eftter Loven 6 bog 17 Cap/itul 18 art/icul, och bør for denne Sag vere Angerløs; Och alt Schiønt der Kand havis formodning at Johannisis qvinde Giertrud

1704: 59

Kand hafve været medviidere och dølget med i denne sag, dog Som derom iche havis nogen fast och paabyggelig vidnisbyrd, imod hendis benegtelse, Saa Kand ieg iche heller dømme hende for denne gang anderledis, end hun och at blifve for tyv befriet, mens, adwaris derhos alworlig her eftter at holde hendis datter och *tiuende fra dislige usømmeligheder, Saafrembt hun ey vil anseeis med haardere Straf eftter Loven. Och bør saa endelig Ole Mielcheraaen tilbage leveris och anamme Sine udi Retten nedsatte penge igien, hvormed denne Sag ophevis.

Siuwer Garnes Hafde Stevnt, Ole och Peder Garnæs formedelst de hafver hannem beschylt for at Schulle staalet fra dennem een Sigd, dernest och een Naver, och for det tredie at hand Schulle fløttet merchesteen, derforuden, hafver de ofverfaldet hannem, och Stødt ham for Sit brøst saa hand lenge Spøttet blod dereftter saaoch revet hans Kuftte i Stycher paa hans liv Som Schiede omtrent for 2 maaneder siden derom hand paastoed for dend Schammelige Ærrørige beschyldning, at de det hannem enten loulig bør overbeviise, eller och lide derfor tilbørlig eftter Loven, och for Slags och Støds ofverfaldet, at bøde sin boed eftter loven, herom hand til vidne hafde Stefnt Niels och Anders Garnes och Marte Garnæs.

Ole och Peder Garnæs møtte personlig for Rette och tilstoed loulig Stefnt at være, och negted at de iche har beschylt ham at have Staalet Sigden men for Naveren tilstoed de at have Schylt ham for tyv for, ligesaa tilstoed de och at have beschylt ham for at have Sat och Reist een Merchesteen, Som de formendte uret och hafde de derover at Klage, Men for Sigden

1704: 59b

sagde de at hand haver Schyldt dem for, och om Støden och Schuen negted de paa denne maade at de Schude hin anden mens Ole Pedersen Garnæs negtede iche at hand io hafde Revet Siuver Garnæsis Kuftte i Støcher och Endelig uden gifven ord och aarsage Schieldede hand nu offentlig for Retten Siuver Garnæs for een Schielm, Som Siuver Strax Schiød Laugrettet til widne paa.

De infstefnte widner Niels och Anders Garnæs møtte och forKlarede \først Niels/ ved eed at hand intet mere derom wed end dette, at hand saag at Ole och Peder Garnæs omtrent for 2 maaneder siden paa een søndag var begge om Siuver Garnæs och Støtte och Schude hannem da Sagde attestanten til dem, det var iche Ret de giorde, de burde \iche/ vere to paa een paa een hellig dag mere viste hand ey at vidne

Anders Garnes forKlarede med Eed och opragte fingre at hand samme tid hørde at Siur Kaldede Peder for een Sigde tiuv, och hand saag at Ole reef Siurs Kuftte i Stycher, men han Saag iche mere och weed iche mere at vidne uden at dette Schiede paa een Søndag.

Marte Garnæs møtte iche for Retten

Ole och Peder Garnes beraabte sig paa vidnisbyrd til neste ting om deris tilstaaed beschyldninger at beviise, hvorfor de til den tid begierede Dilation

Afsagd

Dend begierte Dilation bevilgis Ole och Peder Garnæs til neste ting, da deris paaraabende beviisligheder at føre, til samme tid bør och Anders Garnæsis qvinde Marte, møde udi egen person for Retten, hendis widnisbyrd om denne sags tildragelse eedlig at aflegge Saa Schal nermere Kiendis hvis ret er.

1704: 60
 
 

Besse Johansen Fosmarchen Hafde tillige med Sin Svaager Jacob Mognsen, Stefnt Niels Indre Arne som formynder for deris hustruers Marte Rasmusdøttris tilfaldne arv eftter deris S/a/l/ig/ moder, Samme at dømmis til dennem at levere fuldKom/m/en och Schadisløs med forvolte omKostninger, efttersom hand det ey eftter mindelig Anmodning har villet giøre, de hafde och Stefnt til vidne de mend som hafde veret paa Schifttet eftter deris S/a/l/ig/ moder, at widne hvad lod och middel dennem tilfalden var, nemblig Anders och Joen Indre Arne.

*De (den) indstefnte Niels Indre Arne møtte och tilstoed at have veret begge Søsternis formynder mens negtede at deris arv iche var saameget som citanterne fordrede, negtede och iche at levere dem hvis (det som) ret er.

Citanterne indlagde een Seddel paa Slet papier uden haand, hvorpaa stod tegnet een deel gods disse Søstre Schulde vere udi arv tilfalden, hvilchen Seddel de sagde \at/ være det Schifttebref, som de fich och haver intet andet faaet, men som dette iche Kunde anseeis til nogen eftterretlighed udi Retten blef det citanterne igien tilbageleveret och Saaledis

Afschiediget.

At Besse Johansen och Jacob Mognsen bør inden neste ting Søge Sorenschriveren Christian Aboe och forsiune sig med een loulig Lodseddel af Schifttebrevet, hvad deris hustrue er tilfalden, Saa Schal Niels Indre Arne dereftter Som formyndere tilfindis at giøre dennem tilbørlig ret och rigtighed for hvis (det som) deris hustruer Kand tilKomme.

1704: 60b
 
 

Fogden begierede tingswidne her ligesom til de andre ting om Schydzens betalning, derom Almuen och Laugrettet Svarede her ligesom de andre Steder at de Slet intet derofver hafde at Klage.

Hernest blef vald och udnevnte LaugRettismend til Rettens betiening nestKommende aar 1705 nemblig Gamble mend Steffen Hiorteland, Mogns Hiorteland, Mogns Bogetvet, Knud i Berget, Iver Riisnæs och unge mend som betimelig hafver Sig at indstille deris Laugrettis eed at giøre nemblig Marcus Hole Gregorius Toftt och Mogns Blindem.

Sandviigs sager beroer til Sandviigs ting Som berammis for Julen.
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 15. Decembr/is Er eftter Kongl/ig Maj/este/ts fogeds S/igneu/r Mas Holms berammelse, holden Høste, Schatte och Sageting udi Store Sandviigen med Sandvigs tilhørende almue nerverende Paa Kongl/ig Maj/este/ts fogdis vegne S/igneu/r Søfren Trulsen Glad, med Børre Selviig udi Lensmans Sted och Laugrettismend, Gregorius Lj, Mogns Bogtveit, Anders Mielcheraaen, Ole Mielcheraa Mogns Flachtvet, Laers Aastvet, Jørgen Qvame och Steffen Qvame.

Da eftterat Retten af Kongl/ig Maj/este/ts foged var sat, blef først læst følgende antegnede breve nemblig

Kongens forbud om werving uden Kongl/ig bevilling Dat/eret Friderichsberg d/en 10. Octobr/is 1704.

Noch een Kongl/ig befalning om undermunteringens forfærdigelse strax til de 4 Compag/nie Som det fattis af det Bergenhusische Regiment.

Noch læst Capituls Taxten paa Korntienden Dat/eret och Schied paa Consistorio d/en 20. Nov/embris 1704.

Noch læst Johanne S/a/l/ig/ Poul Brechis (Brochis) Schiøde til Christen Søfrens/en

1704: 61

paa een Søboed och grund i Sandviigen, Dat/eret 25. Octob/ris 1704.

Noch læst Kongens befalning om at ingen maa Schrifve for bønderne, uden deris beschichede Sorenschriver Dat/eret AgersHuus d/en 24. Sept/ember 1704.

Hernest blef Sagerne paaraabte som til dette ting vare indstefnte och frem Kom først

Søfren Søfrensens Kieriste Trine Castens som hafde nu stefnt eftter førrige tiltale Ragnil Steffensdatter til at lide domb at betale hende de forhen paastefnte 5 Rixdlr 15 S/chilling hvor imod hende da Schal blifve levert det indløste Schiørt tilbage, som hende da tilkommer.

Ragnille møtte personlig i Retten, och paastoed at burde nyde optynde for hendis tappen, som er den tyvende tynde, derimod Trine Castens negtede at hun iche har tilsagd hende nogen optynde, hun modsagde ochsaa Ragnellis indlagde regning at dend iche var Ret mens at dend war afhandlet mellem dem *for (før?) den seeniste afregning da hun blef Schyldig de 5 Rixdlr 15 schill/ing, untagen de to Rixdaler af Hans Pedersen, som Siden er betalt.

Afschiediget

Som Ragnille Steffensdatters mand Niels Johansen wed sit indleg Dat/eret 25. Jun/ij nestleden Self tilstaar och ey benegter de fordrende 5 Rixdaler 15 S/chilling io at were Ret, och Ragnill ey Kand beviise at derpaa siden mere er bleven betalt end de 2 Rixdaler som ved Hans Peders/en er bleven leveret, Trine Castens och benegter ey mere til betalning siden dend sidste afregning \at/ have bekommet end de to Rixdlr af Hans Pedersen, Ligesaa benegter hun och ey at were hende Schyldig eller haver lovet hende nogen optynde, som Ragnill ey heller Kand beviise, Saa wiser det Sig tydelig noch at Ragnille bliver citanten Søfren Søfrens/en Schyldig 3 Rixdaler och 15 schill/ing, som hun och dømmis til

1704: 61b

schadisløs at betale til citanten inden fembten dage med een half Rixdaler hidintil forvolte omKostning under namb och Exsecution eftter Loven och hvad Sig den paastand om Schiørtet belanger bør Trine Castens lade det følge til Ragnille naar hun betaler saamange penge \tilbage/ Som hun haver laant och faaet paa Samme Schiørt da hun det udsette, och derhos fornøyer hvis billigt Kand vere for pengenis brug och Endelig for optynde frikiendis Søfren Søfrensen aldeelis eftterdi wederparten aldeelis ingen beviis derom Kand fremføre.

Hans Pedersen hafde warslet Maren Simensdatter eftter førrige tiltale, Maren Simensdatter hafde och warslet Hans Pedersen igien om deris mellemverende tvistigheder, derom och møtte een deel af deris widner paa baade sider.

Endelig bleve parterne Raad til at forliigis, som de och for Retten lod sig beqvemme til, saaledis, at de sagde sig iche at wide noget ont med hin anden, derpaa de och for Retten gafve hin anden deris hender at de hereftter iche mere vilde tenche paa denne hastighed och tvist som hafver været mellem dennem i denne sag, men hvis Schieldsord som paa begge sider mellem dem Kand være passeret, schal være alt som utalt dødt och Magtisløst, hvor med denne sag och derved er aldelis ophævet død och magteløs Kient, och omKostningerne paa begge sider lige opfløyen.

1704: 62
 
 

Udi den anden sag mellem Hans Pedersen och Guri Rasmus Nielsens, sampt Simen Hansen om dend beschyldning for hampen, møtte Hans Pedersen med sine vidner Rasmus Ingelberts/en och Thomas Aamundsen, men paa den anden side møtte ingen uden Maren Simens som begierede opsettelse i denne sag til it andet ting, det samme Hans Pedersen och consenterede, och begierte, hvorfor eftterdi begge *sids parter dette begierede, saa forblifver det derved, och tilraadis parterne och midlertid Sig udi mindelighed om denne sag at foreene.
 
 
 
 

Anno 1704 d/en 18. och 19. Decembris Comparerede paa Kongl/ig Maj/este/ts fogdis Wegne S/igneu/r Søfren Glad tillige med mig her udi KongsHafn til it particular tingsholdelse mellem dend hederlige och wellærde mand Magister Niclas Stabel och den allmue af Sunds meenigheder som paa hannem deris Klagemaal for voris allernaadigste Konge haver indgifvet, alt eftter førrige tiltale och Seeniste afschied til Høstetinget d/en 11. octob/ris nestleden, Saavelsom Kongl/ig Majestets fogets beramelse nu her til denne tid och sted derom at Samblis, derom och eftter Kongl/ig Maj/este/ts fogdis anordning ved bøyde lensmanden Anders Bildøen, betimelig har vered tilsagde eftternefnte Eedsworne Dannemend til Rettens betiening nemblig Ole Eide, Niels Landraa, Michel Windenæs, Johannes Aagotnes, Mogns Foldnæs, Amun Foldnæs, Niels Arefior og Michel Snecheviig, for u-partiischheds Schyld efttersom de andre ordinari Dette aars

1704: 62b

Laugrettismend Schal Were interesseret med udi sagen och de indgifne Klagter, och derfor iche Kand betiene Retten udi denne sag. Hvilche ofvenbenefnte mend, af Lensmandens Søn Niels Bildøen Schal være paa Kirchebachen herom advaret och tilsagde, dog altschiønt fogden och ieg her paa steden har weret, ligesaa parter och wederparter med een stor deel indstefnte widner, Ere dog ingen af de tilnefnte mend til Rettens betiening med mig, endnu frem Komne til i dag \ d/en 19. Decemb/ris / Klochen henimod 10 slet {...} Lensmanden iche heller møtte, mens allene fremsent sin tiener Ingelbret Erichsen, som forKlarede at alle de otte benefnte mend til Rættens betiening saaledis har weret tilsagde betimelig; uden allene Amun Foldnes, \och Niels Arefior/ Ellers forKlarede bemelte Ingelbret och, at samme mend da de blefve tilsagde, gafve deris u-vilie tilkiende imod denne Rets betiening \baade/ formedelst Lange weye, och af hvem de Schulle betalis for deris umage.

Magister Niclas Stabel erbød sig dog {udi} at wille forKlare och fremblegge sine beviisligheder mod Klagterne, Som ieg vegrede eftterdi ieg iche hafde fuldt Laugrette til rettens betiening som Loven egentlig befaler, hvorfor ieg for de tilstede verende tilkiendegav, at ieg iche widere Kunde forrette eller foretage udi denne sag denne Sinde, mens maa bryde af intil Retten louligere Kand faa sin fremgang.
 
 

1704

- - - - - - - - - - - - - - - - - -

1705