Tingbok Inderøy Fogderi 1709

Anno 1709 Mandagen den 28 Jan. blef holdet ordinarie Winter Ting paa Uduig i Beedstad Tingl. ofr erende Ko. may:ts foeget Sr. Rasmus Høg med Effterskrefne otte laugrettis mend, som til rettens betiening indeverende aar er opnefnt nemlig; Størcker Røseeg, Anders Klet, Baar Klet, Jørgen Røemoe, Sifr Rostad, Olle Uldstad, Sifr Opdahl, og Erich Gulling.

Dernest blef liudelig læst Copie af Effterskrefne Kongl. ag andre høy øvrigheds udgangne forordninger.

1.      Patent om høyeste Ret i Danmarck fra 1709 Dat. Kiøbenhavn d. 28 Sept. 1708

2.      forordning at paa fremmede Ministeren som ved Kongens Høf sig kunde opholde, dersit Personer, Domestiquer eller gods, ingenlunde paa stedis eller leggis arrest for gield, som de i Kongens Riger og lande, Imidlertid de der har veret, eller ved deris bortrejse, kunde hafue giort, Kiøbenhavn d. 8 oct. 1708.

3.      forbud paa Sædeloen at Selge til ved grentzerne til autentiscke eller af Riget al ud føhre, Dat. af Slodtz loven paa Aggershuus Fest d. 21 Decembr. 1708 – Landetaxten, samt taxten paa Kircke Korn og rettigheder for nest henvigte aar 1708.

Lieut. Gaadchesen lod læse en adkomst og bevillings Zedel paa den gaard Foosnes, som er Assignerit Lieut. aasædegaard af hl. Capit. Huitfeltz Compagnie af hl. Lieut. Christian Herman Rosencrantz udgivet, paa de wilckor og Conditioner der udj er meldet, Dat. Egge. d. 8 Dec. 1708.

Kongl. May:ts foeget begierte Tingswidne om en gaar leggende her i Prestegieldet kaldis Nortug skylder 1 Spd med bøxel til Sr. Jøgens Huus, Trundhiem, som har legget øde udj effterskrefne aaringer, nemlig 1706, bedraog skatter og rettigheder med Soldats udredning, 8 rdr 78 s, der imod er det faldende høe taxerit for 1 rdr 24 s, Resten som ej er at bekomme er 7 rdr 5? s, Item for 1707 beløber skatterne og Rettighederne med Soldaternis udredning 8 rdr 78 s, huor imod det faldende høe er wurderet for 44 s, det øvrige kand icke bekommis, som er 8 rdr 34 s, ligesaa skatter og Rettigheeder for 1708 1 rdr 54 s, med Soldats udredning, huor imod det faldende høe er wurderit for 80 s, Resten som icke kand bekommis er 7 rdr 70 s, at dette sig saaledis befindis idnet Størcker Røeseeg og Sifr Rostad, og er det laugrettet (Folio 110) og meenige almue bevist at denne gaard er udj tilstand som for er meldet.

Mons:r Steen Nielsen Medelfart paa hl. Stifftskrier Sr. Morten Wioms vegne, war begierende Tingswidne, om effterskrefne gaarder og gaardsparter Kircken er tilhørende, huor af icke rettighederne kand bekommis, saa som, Homnes skylder effter affelding til Saxor Kiercke = 23 ml, Kongen bøxler, Er brugt aar 1707 og 1708 paa afgifft, effter fougdens bevilling som icke kand opløbe til skatterne, af gaar der for = 1 rdr 3 ort 20 s, Soedtberg, skylder til Hustad Kircke med bøxel 1 Spd 12 ml, der af beløber skatten for 1708 5 rdr, 2 ort 21 1/3 s, landskyld og landbehold for samme aar = 3 rdr 3 ort 13 1/3 s, Soldaters udredning for waar og hø. munstringer – 1 rdr 1 ort 12 s, Er tilsammen = 10 rdr 3 ort 22 2/3 s, Samme aar er gaarden Slaget til lottis og falden høe paa Kirckens andeel som er taxerit for 4 rdr 12 s – afgaar som icke kand bekommis – 6 rdr 3 ort 10 2/3 s, Mindrom Biørn, skylder til Wernes Kirche 1 øre 18 ml med bøxel ofr 1 Spd, Rester til 1706 aars udgang som intet fantis fore, huilcket bonde lensmand Aage Scheevig, Evind Meelgaard og Rasmus Høyen bevidner til = 2 rdr 12 s, landskyld og landbehold for 1707 – 5 rdr 2 ½ s, Soldaters udredning for 1707 for 3de munstringer = 1 rdr 1 ort 8 s, Er tilsammen = 10 rdr 3 ort 6 ½ s, her til fantis alleene høe for 2 rdr, afgaar som icke kand bekommis = 8 rdr 3 ort 6 ½ s, 1708, Er Mindrom brugt for skatter af Biørn afgaar landskyld og landbehold 2 rdr 8 s, afgaar ofr alt = 10 rdr 3 ort 14 ½ s, At dette saaledis befindis i sandhed, bevidnet bonde lensmand Aage Andersen Sckeevig, Evind Meelgaard og Rasmus Høyen, med laugrettet og meenige Tingsøgte almue.

Paa hl. Stifft ambtskriver Sr. Erick Madtzens skrifflig anholdende af Dat. Trundhiem d. 17 Jan. 1709, war hand begierende et uvilligt Tingsvidne af Retten angaaende nogle anteignelser fra det høyloflig Rente Cammer udj forige foeget Rasmus Høgs betienings tid er ind løben, nemlig Præste Encken Mærthe Carine, sl. hl. Oluf Dorphs, Consumption og familie skat for Anno 1695, tilsammen 5 rdr 64 s, der om indgiver Sr. Rasmus Høg sin forClaring saaledis: at dito Encke war fløtt her fra Sønden fields, førend manglerne Ao. 1701 og 1702 tilhende kom, og er der ved døden afgangen.  At dette saaledis befindis i Sandhed, bevidnet bonde lensmand Aage Andersen Ofrgaard, med laugrettet og samtlig tingsøgte almue.  Dernest blef sagerne foretaget.

Hafde Aldt Tøring indstevnt Olle Christensen Øvnet, for noget tømmer hand skal have hugget, som hand formeener i sin lejede gaards skoug huor for Pastor dom Kircken i Trondhiem er bøxel raadig, de møtte begge for Retten, Oluf Christensen Øvnet som er Kongens bonde, formeente at samme skoug, huor de bege stridende parter har hugget 3 tølter 5 stocke langhuustømmer i den skoug som de begge formeener at tilhøre deris gaards lejemaal, huor om de og nogle vidner her afde ladet indstevne. 

Da er her udj saaledis Eragtet,

Citanten eller hans landherre bør effter lovens anledning første bogs 16 Capit. at forfølge sagen paa aasteden huor Parterne føhrer deris widne, og da gaaes derom effter loven.

Aage Ofrgaard paa sin fader Anders Skeevigs vegne hafde indstefnt Olle Olsen forhen tienende paa Skeevig, og nu hos Baar Stamnes, for hand skal hae draget ulovlig af sin tieniste som hand icke i rette tid skal have opsagt, og givet sig i tieniste hos bem:te Baar Stamnes, Olle Olsen møtte for retten og siger at hand har opsagt sin tieniste til Anders Skeevig og hans quinde om waaren i pløje tiden førend hans aar war omme, til Mickelsmis nest effter, det Aage Andersen icke vil tilstaae mens hand atter hafde lovet at blive fremdeelis i tieniste, som Olle benegter, og formeente Aage paa sin faders vegne at Baar Stamnes icke hafde giort vel der udj at hand lejede hans tiener af sit brød førend hand lovlig war ledig og frj af sin forige tieniste, huorfore hand paastod at hand maatte settis til rette, andre til Exempel.  Olle Olsen Refererer sig til widne, at hand har opsagt sin tieniste,

blef her udj eragtet,

denne Sag beroer til neste ting, da Olle Olsen fremfører sin vidne om hans tienistis opsigelse med vidre som Parterne kand tiene til opliusning i denne sag, Baar Stamnes foreleggis at møde til samme tid.

Kongl. May:ts foeget lod liudelig opbiude effterskrefne Kongl. May:ts øde og ledige gaarder her i Tinglauget, nemlig: Strømnes en part, kand som 2de parter, Opdahl 1 part, Bratberg, ofr Røeseeg, Nortug 2de parter, Benom, Roenes, Hougset og Homnes, om nogen dennem udj bøxel eller paa nogen Vilckor wille antage, at de derom betimelig sig ilde anmælde, og begierte der effter et beskreven Tingsvidne.

Anno 1709 onsdagen d. 30 January blef holdet ordinarie Winter ting med almuen af Snaasens Tinglaug paa Grane Tingsted der sammesteds, ofrverende Ko. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettis mænd effter mandtallet lovlig opnent, nemlig: Sifr Holseng, Joen Holseng, Kield Steenkier, Peder Aasom, Friderick Mediaas, Erick Brunstad, Ingbrigt Aasom og Andfind Mediaas.  Tilstede verende bonde lensmand Anders Breede, med meenige tingsøgte almue.

Paa nest forige ting ommelte Kongl. og andre ørigheds breve og forordninger blef her ligeledis liudelig læstog af Kyndiget. (Folio 111) dernest blef Sagerne foretaget.

Først Kongens Sager, nemlig Bertel Ericksen er wirckelig Soldat, har begaaet løsagtig lejermaal med Rannj Laursdaatter Røgvold, ingen af dennem møtte, kaldsmændene war og icke begge tilstede, quindfolcket skal were siug i barselSeng, Saa beroer Sagen til neste Ting.

Item war indstefnt Joen Tohmesen og Marit Ifrsdaatter for løsagtig lejermaal passerit paaa Skartnes, drengen møtte er af 19 aars alder, siger at vil ægte hende i fremtiden, Ejer intet at betahle i bøder, unde de pialtede Kleder hand har paa Kroppen, quindfolcket møtte icke, her udj er saaledis bleven eragtet, At Joen Tohmesen bør betale effter loven udj bøder til Kongen 12 rdr eller straffis med fengsel paa Kroppen, Marit Ifrsdaatter er forelagt at møde til neste Ting.

Olle Olsen Drabland hafde ladet indstevne Olle Arnsen Drabland for hand har slaget et lidet støcke Eng fra ham, og for en tolfending agger, som hand har tilmaalt sig strørre end den tilforn har veret, Item for hand skal hae taget Raade dynge fra hannem, Olle Arnsen møtte og benegter alt dette, at hand icke har begaaet nogle af for benevnte Poster, og ej har hafft meere end det hannem med rette tilhører, Olle Arnsen Drabland forClarer, at det støcke Eng som om tuistis huorpaa kand aflis et les høe, er kommen fra Wester gaarden som Roland paa boer og hører icke under Olle Olsen nu paaboende gaard, som Olle Arnsen fra fløtte, og meener derfor at samme støcke Eng hannem å partel? bør tilhøre i huor hand henfløtter, Olle Olsen der imod formeente at dette Engestøcke bør høre under hans tilfløtte gaard som det har legget under ofr 46 aars tid, og icke bør hannem at formeenis – war indstevnt til widne i denne sag Olle Olsen paa Wester Drabland og Roland der sammesteds, Item det møg eller Raade lyng siger Olle Arnsen at have borført af et sted som hand hafde hugget nogle baadsweed og hafde lov der til af sin farbroder Olle Drabland før hand døde, huad den Melling agger er angaaende, da siger Olle Arnsen at hand icke her meere end en tolfending agger som hannem af dannemend er tilmaalt, Citanten meente at Oluf Arnsen bør lade sig nøye med den toflending agger som den war forefunden for hannem, med fleere ord og tale Parterne imellom falt,

blef saaledis Eragtet

Som denne Sags sammenheng henrører om agger og Eng, med widre som effter loven bør granskis og dømmis paa aastedet, Saa haver Citanten der at udføhre sin sag, om hand der ved tørster sig noget at winde, og da føhre huer sine Widner, som de agter til deris befordning, tienlig og da gaaes derom, som lov og Ret medføhrer.

Olle Arnsen Drabland hafde indstefnt Christopher Steenkier, for en halv Rixdl. hand har lant hannem til hans skats af betahling paa sommertinget nest forløben sommer et aar siden, og lovet hannem en bock i betalling Som Christopher bort solte til andre og Oluf fick intet.  Christopher møtte, og siger at hand hafde en Koe paa leje fra Olle Arnsen og føde den om Winteren og hafde ingen nøtte afden, formeente at den halv rd. der udj bør komme til betalling, Oluf Arnsen suarer der til, at naar Christopher Steenkier stefner hannem for den sag, skal hand suare hannem, og paastaar dom til betalling med omCostning for hans lante penge, de blev forligte saaledis at disse sager falder af sig selv paa begge sider imod hinanden og Christopher Steenkier betahler til Olle Arnsen hans udgivne forseigling = 20 s,

Forige Kongl. May:ts foeget Sr. Rasmus Høg lod indgive nogle mangels Poster fra det højloflig Rente Cammer indløben, huorudj Præste Encken her paa stedet, Susanne sl. hl. Jacob Augustinisøns bereignis og fordris for Anno 1690, 91 og 92, Consumtopn og folckeskat samt Kop og Ildstedskat til sammen 21 rdr 16 s, da bevidnet bondelensmand Anders Breede med laugrettet og meenige Tingsøgte almue, at denne fattige Præste Encke er en gl. skrøbelig quinde, der icke hafuer widre at leve af end den ringe indkommen hund niuder af Kaldet, og er icke bemidlet at betahle forbemelte Summer, mens er meere skyldig til en og anden end hendis midler kand tilstrecke, huor effter lensmanden paa Rasmus Høgs wegne begierte et uvilligt Tingsvidne under Rettens for Zeigling.

Anno 1709 fredagen d. 1 Febr. blef holdet ordinarie winter Ting paa Indbrug i Stodtz Tingl. med almuen der sammested, ofrverende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettis lovlig opnefnt nemlig: Peder Persgaard, Pedr Skiefloe, Michel Gustad, Joen Klingen, Baar Aasom, Morten Aasom, Peder Hougbotten og Baar øfrgaard, tilstede verende bonde lensmand Ingbrigt Bye, med samtlig Tingsøgte almue.

Paa forige Winter tinge, allerhøyst ommelte Kongl. og andre høye øvrigheds breve og forordninger blef liudelig læst og publicerit, der effter blef Sagerne først foretaget.

Den paa neste Ting indstefnte Sag, angaaende Knud Kieldsen huusmand paa Bye fieldet, om noget gods hand i nest forløben ulyckelig ildebrand i Trundhiem skal have reddet og med sig hiemført effter protocollens udvisning fol. 10B, til oplusning og Widne i denne sag war forelagt at møde, Anne Olsdaatter paa Steenkier, og Ingeborg huusquinde i Heggisøvnet, de møtte alle trej for Retten – Ingeborg Heggisøvnet widnet effter aflagde Eed, og blef tilspurt om hun war der paa stedet huor disse folck kom i land da de kom fra byen, suarede, Nej, mens Anne Olsdaatter paa Steenkier, har sagt for hende det hun der om tilforn har bekient, Anne Olsdaatter aflagde sin Eed og widnet effter tilspørsel, at hun icke war ved stedet paa Steenkier huor disse folck kom i land, mens war paa Østbye og arbejdet (Folio 112) hun beretter at have hørt det Snack og røgte af nogle børn paa Steenkier, og widre derom weed hun icke, Knud Kieldsen war tilstede og er biuder sig at giøre sin Eed at hand icke har reddet meere end nogle Korn Vahre, med den sølvskeed og noget lerret, siger hand, leveret dette quindfolcket som var paa baad med dennem, som de deelte sig imellom, og huer tog sin andeel af, widre war icke at naae til opliusning i denne sag.

og blef saaledis derom i retten afsagt,

Som denne fattige huusmand Knud Kieldsen har til sig taget en Sølv skeed og noget grofft lerret af ringe werdj, som ingen ejere søger, saa ansess icke hand derfor kand lide effter loven, som for uhiemmelt, imidlertid er icke saa rettelig dermed omgaaets, som skee burte, huorfor hand bøder til Kongen 2 rdr, og udj om Costning for foraarsagede Extraordinarie rettergangs bekostning =2 rdr.

Olle Biørdahl war indstefnt af bonde lensmanden for hand icke møtte paa nestforløben Ting, at afiemle sin warsel til fru Johanna Wibe paa Margrette Buls Vegne, hand møtte og givver tilkiende at hand war Rejst til byen,  i den meening betidtz at komme hiem til tinget, huor hand blef leggende Siug og maatte hans med følge Baar Østgaard og Peder Hoebotten maatte bie effter hannem i otte dage og laae siden siug hiemme i ? dage, til med har intet faaet for sin u mage for stefnemaalet,

blef eragtet,

at Olle Biørdahl Kiendis frj for denne prætention.

Imidlertid fremkom Olle Ifrsen og fremlagde en bøxel Zedel hannem med deelt af Mons:r Rasmus Aagesen paa hans odelsgaard Lille Ovren skyldende 1,5 Spd som hand niuder uden bøxel og frj for landskyld 1708 og 1709, Dat  Werdalsøret d. 13 octobr. 1708.

Mons:r Mads Lund Erstediget for Retten, og hafde ladet i Rette kalde Ingbrigt Olsen tilholdende i Skrataasen, formedelst hand haver ulovlig draget af sin tieniste ved hans brugende Saug ved Helge forløben aar 1707, 1708 hafde bemelte Ingbrigt som Saugmester, antaget bem:te Saug det brug og drifft, og der paa oppebaaret 4 rdr i Penge og 2 rdr h.biug à td. 6 ort er 3 rdr tilsammen 7 rdr.  Ingbrigt Olsen møtte for retten og suarer at hand icke kand benegte at have belovet mons:r Mads Lund at skiere paa Helge Suag huis tømmer der til blef fremført og haver bekommet for ommelte forstreckning, huorpaa hand ar arbeidet og skaaret ved Saugen 1 stabel og 20 tølter bord, og at have paa forige Rest at Kreve 1 rdr 3 ort.  Mons:r Mads Lund beretter at hand icke tog wahre paa Saugen med den obagt og flid som hans tieniste udfordret, mens gick der fra til andris arbeide huor over hand maatte leje saugdrengen at skiere i hans sted og en anden til Saugdreng til dissen driftj.  Hand blef tilspurt af Mons:r Lund huem der gav hannem lov at forlade Helge saug, hand suarer at hand paa sin egen haand gick der fra og arbeidet for en anden, i huor vel den tid icke manglet tømmer til Helge Saug.  Mons:r Lund formeente at effterdj hand ulovligen paa sin Egen haand har undviget hans tieniste uden Pasbord, hand da billigere bør miste sin løn for de skaarne bord, og tilbage levere de oppebaarne 7 rdr, og der foruden bøde effter loven saa meget som hans halve aars løn kunde beløbe, som er 13 rdr at beregne af 6,5 rdr Stablen, siden der er skaaret 4 stabler bord, skatten der for uberegnet som, hand formeener Ingbrigt billigen burte betahle, samt erstatte hannem sin reise, umage og rettergangs om kostning, som hand henstiller til rettens skiøn.  Ingbrigt Saugmester undskylder sig med at som det war en saug som fattedis wand, og om hand paa nogen tid gick der fra til en sted at arbejde, kunde hand det igien have oprettet saa tømmeret skulle blive opskaaret, Mons:r Lund blef ved sin forige i rette settelse og begierte dom og som Parterne intet widre hafde ag sige, blef her udj saaledis afsagt:

det war icke lovlig eller tilbørligt, at denne for benefnte Saugmester Ingbrigt Olsen, skulle forlade tieniste paa Helge fos Saug, i mens der war tømmer at skiere, og begive sig til andre i arbeide, I huor vel Ingbrigt vil formeene at tømmeret ved saadan en aargangs saug kunde have blefuen opskaaren saa burde hand icke som en uveder fattig mand det forhindre, formedelst paakommende Siugdom eller døds tilfelde, Alt saa bør Ingbrigt Olsen at betahle til Mons:r Mads Lund, Effter hans fattige Wilkor 8 rdr og udj Kost og tæring = 2 rdr under adfærd effter loven.

Paa madame Margrette Buls vegne kom for Retten Poel Quarving af Beedstad gield og i retten indgav en skriftlig indelg imod welEdle fure Johanna Jonsima Wibe hl. Lieut. Rosencrantzis paa Egge, om nogen fordring og gield hun formeener hos Welbem:te frue at have, huor om hun hafde ladet Welbemelte frue ind warsle ved en skrifftlig Kalds Zedel som hende lovlig er anvisst som blef lest i retten Dat. Trundhiem d. 6 Decembr. 1708.  Madame Rosencrantzis begierte opsettelse i Sagen til neste ting, at besuare stefnemaalet og Margrette Buls prætention, formedelst nogen bevislighed som hun meener at forClare denne sags beskaffenhed, som nu saa hastig kunde opfindis eller war ved haanden, da paa det Madame Rosencrantzis icke skal beklage sig ofr Rettens ofrilig optagis Sagen til neste Ting, til dom og Kiendelse, til huilcken tid hl. Lieut. Rosencrantz fremføhrer huad hand kand wide sig til befrielse.

Mons:r Rasmus Høg lod indgive en forClaring ved bonde lensmanden om nogle fordrede mangels Poster i hans fogde betienings tid, fra det høj lovlig Rente Cammer nemlig: Præste Encken Magdalena Sl. hl. Peder Borchis, Er forlengst ved døden afganden, hendis Søn hl. Jørgen Mortensen (Folio 113) som war hendis arving tilligemed fleere hendis børn, Er Præst i Jylland, huis anpart af den paafordrende Kopskat beløber 1 rdr 3 s, som icke er at bekomme, Item Consumption og Kopskat af en Klocker her paa stedet ved navn Hans Hessevold for 92 samme Klocker Er for lenge siden bort død i største fattigdom er anteignet for 2 rdr 64 s, som intet er for at bekomme – huor effter begierende Tingswidne.

Anno 1709 Mandagen den 4 february blef holdet ordinarie Winterting paa Aalberg i Sparboen med almuen der sammestedtz, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettismend, effter mandtahlet lovlig opnevnt, Endre Wist, Andfind Toldnes, Elias Nøst, Joen Pedersen Holom, Joen Olsen Holom, Andbiørn Holom, Elov Lynom og Arndt Røtte, tilstede bonde lensmand Olle Raade, med meenige Tingsøgte almue.

De kongl. forordninger med andre høy øvrigheds breve blef her ligesom de forige nest forløbne Winter Tinge liudelig lest og publicerit.

War for Retten forige foeget Sr. Rasmus Høg og begierte Tingswidne om nogle Poster som udj hans Regenskaber skal vere anteignet til mangel, nemlig for 1688, 89 og 99, saa Som Sundvis Jampt paa Steenkier for 4 rdr 48 s, denne fattige mand som hafde ingen brug eller næring og en forstørret og af sindig quinde at forsørge, Er bortdød som en fattig betlere paa andre steder og er intet til betalling, det beidnet den Exequerende oficer Serg. Peder Orm, med bondelensmanden og samtlig Tingsøgte almue.

Olle Tørissen Bulling for 1698 ægteskabs bøder 1 rdr 12 s, war en fattig Stømper der intet war ejende, og i armod bortdød som en betlere.

Hl. Niels Lauritzen Borch, Capellan her i Sparboen kom for Retten og gav tilkiende at hand er krevet af hl. Stifftambtskriver Sr. Erick Madtzen for skat af en gaard hand skulde have brugt 1690, det aar siger hand, ingen gaard at have brugt, mens antog en gaard 1691 som er hannem gotgiort, Item for 1693 Krevis hand for 10 rdr 32 s, og for Ao. 1690 11 rdr Effter høy lofl. Rente Cammers anteignelser, Og har hand weret Exequerit af Serg. Peder Orm for anteignelser for nogle aar udj otte dage, og war intet til betalling, uden nogen Ringe Creatur, det bemelte Serg. nu for Retten tilstod, hl. Niels Borch som er en fattig Capellan her paa stedet, formedelst underdanigst, for samme skatter allernaadigst at worde forskaanet, ligesom andre Residerende Capellaner som maa holdis for Kaldenis witløfftighed, og bevidnet laugrettet med meenige tingsøgte almue, at hl. Nielsis ind komme er icke til streckelig at betahle noget for de for lang tid forløbne aaringer formedelst hans fattige Wilkor og Ringe indkomme, huor effter hand war begierende et uvilligt Tingsvidne.

Kongl. May:ts foeget war begierende Tingsvidne om en landskyld part til St. Jørgenshuus skylder aarlig uden bøxel effter affelding 1 øre 6 ml, magr. Niels Juls mensalgods har i mange aar veret øde og ingen landskyld er at bekomme for de afvigte trende aar 1706, 1707 og 1708 som bedrager = 3 rdr 72 s.

Paa hl. Stifftskriver Sr. Morten Wioms wegne war begierende Tingsvidne om Effterskrefne Kirckernis øde og for armet gods her udj Tinglauget for effternente aaringer, huor af ingen landskyld har veret at bekomme nemlig: Holom, skylder til Saxor Kirche effter affelding 10 ml, Kongen bøxler er intet at bekomme for 1706, 1707 og 1708, er 1 rdr 1 ort, Brechen Kongen bøxler, effter affelding til Hustad Kirche = 9 ml til Mære K. 1 øre er for armet og intet at bekomme for 1706, 1707 og 1708 = 4 rdr 12 s, Toldberg eller Nordgaard med bøxel, Effter affeldingen skylder til Mære K. 1 øre 10 1/3 ml, til Salberg K. 1 øre med bøxel over 1 Spd. 1 øre, skatterne for 1706 = 9 rdr 1 ort 3 1/3 s, Soldater udredning = 1 rdr 3 ort 12 s, landskyld og landbehold 2 rdr 3 ort 12 s, skatterne for 1707 = 9 rdr 1 ort 3 1/3 s, Soldater udredning = 1 rdr 3 ort 12 s, landskyld og landbehold, 2 rdr = 3 ort 12 s, Skatterne for 1708 Effter fougdens Regl. som førend affeldingen = 14 rdr 1 ort 10 s, Soldater udredning 3 ort 12 s, landskyld og landbehold = 2 rdr 3 ort 12 s, tilsammen 46 rdr 17 s, derimod aarlig = 4,5 rdr er 13 rdr 2 ort, blife igien som icke er at bekomme 32 rdr 2 ort 17 s, Fischnes 16 ml uden bøxel, som Kongen tilhører, Er intet at bekomme for 1706, 1707, 1708 tilsammen = 2 rdr.  Ramberg skylder til Mære Kircke med bøxel effter affelding = 20 ml, brugis for skatten afgaar landskyld og landbehold = 2 rdr 3 ort 2 2/3 s, Fischnes Encken skylder effter affelding landskyld af 1 øre 2,5 ml med bøxel over 2 øre 6 ml, Rester til 1707 aars udgang skat, landskyld, landbehold Sædekorn og smaa tolde = 11 rdr 2 ort 17 2/3 s, for 1708 for skat ligesom for affeldingen, effter fougdens Regl. = 7 rdr 11 2/3 s, landskyld og landbehold 1708 1 rdr 1 ort 10 2/3 s, til sammen = 20 rdr 1 rt 16 s, derimod findis ej meere til betalling end hendis ejendeele bestaar udj en gl. Koe og et heste Creatur nemlig et hors wurderit for 3 rdr, en Koe for 2 rdr, betalt Cont: 1,5 rdr, for Resten findis intet betalling som er = 5 rdr 1,2/3 s, Fischnes Mickel, til Mære Kircke effter affelding 1 øre 2,5 ml med bøxel over 7 øre 6 m, Rester til 1707 aar udgang, skat landskyld landbehold sædekorn og smaa tolde 11 rdr 3 ort 17 1/3 s, skat for 1708 ligesom før affeldingen, Effter fougdens Regl. 7 rdr 11 2/3 s, landskyld og landbehold 1708 = 1 rdr 1 ort 10 2/3 s, Er tilsammen 20 rdr 1 ort 16 s, der til firndis ej meere i betalling end en gl. hors og i Kon tilsammen wurderit for = 3,5 rdr, blifr igien som intet findis til betalling for 16 rdr 3 ort 16 s, Hofstad til Mære Kircke effter affelding 14 ml, Kongen bøxler er øde afgaar for 1706, 1707 og 1708 = 1 rdr 3 ort, Hegstad øde, Backe Closter bøxler nu tilhørende Mons:r Peter Højer, skylder 0,5 øre til Mære Kircke som icke er at bekomme for 1706, 1707 og 1708, er 1 rdr 2 ort, Bonde lensmand Olle Raade og Joen Lucklet widnet at for skrefne gaarder saaledis befindis af tilstand og beskaffenhed, huilcket og laugrettet med den ganske tingsøgte almue er witterligt, huor effter war begierendet et uvilligt Tingswidne.

(Folio 114)

Mons:r Tron Tronsen paa sin fader Tron Pedersens wegne hafde ladet indstene Anders Elj for 5 rdr hand skal vere skyldig paa den gaard Elis Kiøb, effter hans udgivne Revers, som i Retten blef fremlagt og læst, Dat. Mære gaard d. 31 marty 1704.  Serg. Orm møtte paa Anders Elis Wegne og formeente at som Anders Elj har bøxlet sin gaard tuende gange nemlig første gang af Anne Margrette Ifrsdaatter, som gaarden udj fædrene arv war tilfalden, og blef samme bøxel Zedel hannem fra taget og afhentet udj hans fraverelse da hand var Commanderit i Kongens tieniste, ved Jeppe Pedersen Winter, og gav hand hende i bøxel 10 rdr, Siden har and maat bøxle gaarden af Mons:r Tron Pedersen og betahle hannem i bøxel = 5 rdr og 12 s for papir, huilcket hand maatte giøre af tuang og trudtzel under at forlade sin gaard, og der ofr holt bemelte fem Rixdl. inde, formeenende icke at have forbrudt sin bøxelret, Effter sin første bøxel Zedel som hannem imod hans willie blef hannem ubillig frataget, og hans første bøxel Zedel maatte hannem igien leveris, Tron Tronsen siger at bøxlen og alting war aftalt og afhandlet ved gaardens Kiøb, og Eskede dom til betaling effter hans udgivne Revers, med paaløbende Rente til Dato og Sagens om Costning effter loven.

her udj blef saaledis eragtet:

Som Anders Elj beklager sig at have bøxlet hans paaboende gaard Eli, første gang af Anna Margrette Ifrsdaatter, som samme gaard i arv war tilfaldet, da hans icke var witterlig om mons:r Tron Pedersøns Kiøb, huilcken bøxel Sedel skal ved Tron Pedersens bud hannem fra hentet, udj hans fraverelse, og den icke der effter bekommet, Siden har hand maat bøxle atter af Tron Pedersen og udgive 5 rdr. under trudtzel /: som hand siger :/ af hans gaards undvigelse, huorofr hand har maat passere sin revers paa gaardens Kiøb, da siunis denne handel noget selsom, og eragtis at Anders Elj, giør bevislig om den første bøxel Zedels frakommelse, huilcken om Mons:r Tron Pedersen har annammet bør den tilbage leveris at der af kand er fahris dissen sammenheng, Saa blifr denne Sag optaget til neste Ting, og forelagt Parterne til samme tid forommelte at effterkomme.

Fougden Sr. Johan Helsing war begierende Tingwidne om en fattig huusmand paa den Dragon quarteer Leenom, ved navn Einer Pedersen, som Anno 1706 war tildømt udj ægteskabs bøder 1 rdr 12 s, den tid Dragon dreng, som icke har veret til fyldist at bekomme, lensmanden forClarer at hand har Exequerit samme bøder hos hannem og var icke meere at bekomme end 2,5 ort, som war en gl. skiort, samme Person er nu i Trundhiem ved Guarnisonen, huilcket laugrettet war witterligt at hand intet ejede mens gick i bøygden og betlet.

Anno 1709 den 6 febr. blef holdet ordinarie Winter Ting ved Strømmen paa Inderøen, ofrwerende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med Effterskrefne otte laugrettis mend, Peder Wesvig, Jens Finnes i hans sted war Hans Forfald? opnevnt, Lars Jøstad, Lars Grande, Lars Hindberg, Joen Rongli, Niels Wigen, Mickel Marckhuus og Anders Hindbergøvne.  Tilstedeverende bonde lensmand Niels Gaadskesen paa Boesnes, med samtlig tingsøgte almue.

Paa forige tingsteder nest afvigte, blef ligeledis læst og liudeig afkyndiget Kongl. og andre høy øvrigheds breve og forordninger.  Kongl. May:ts foeget war begierende Tingswidne om St. Jørgens huusis godtzis indkomme af Effterskrefne Jorde gods her udj Tingl. nemlig Snerting 1 Spd 6 ml med bøxel, har i mange aar veret øde og saa som under fæfod, huis skatter og landskyldig Rettigheder med Soldaters udredning, beløber for Ao. 1706, 9 rdr 16 s, derimod det faldende høe Er udbrugt = 2 rdr 3 ort, afgaar 6 rdr 40 s, for Anno 1707 bedrager skatterne imod Soldaters udredning =9 rdr 17 s, og det indauflede høe 2 rdr, afgaar da fattighuuset = 7 rdr 17 s for Anno 1708 Er skatterne med Soldats udredning =8 rdr 80 s, og det indaflede høe wurderit for 2 rdr 1 ort 8 s, Resten er ej at faae, som er = 6 rdr 2 ort. Snerting andel uden bøxel 6 ml, huor over vor frue Kircke er bøxel Raadig, landskyld til St. Jørgens huus, aarlig 24 s, afgaar for forbem:te trende aar 3 ort – gaarden er øde.  Flataas skylder 1 Spd med bøxel, samme gaard er bevilget Joen for skatterne, landskyld og landbhold er aarlig = 3 rdr 1 ort 8 s, blifr som icke kand bekommis i bemLte trende aar er = 10 rdr, At saaledis i sandhed befinids bevidnet bonde lensmand Niels Gaadskesen med laugrettet og samtlig tingsøgte almue.

Frem kom for Retten Kongl. May:ts Sorenskrifuer her paa stedet Sr. Niels Olsen Wind, og gav til Kiende, at hand er søgt og Krefuet af Edle hl. Stifftambtskrier i Trundhiem, Erick Madtzen, Effter det høyloflig Rente Cammers Decisioner, for den Kongl. may:ts gaard Høe skyldende for den 5 Spand 1 øre leggende her paa Røren i Inderøens Tinglaug, som hand nogle aar beboede effter en affelding der paa har passerit, Effter aniste og lesendte? Copie af høybemelte Detioner, nemlig for 1694 123 post 16 rd 38 s, 1695 – 112 Post 16 rdr 70 s, 88 Post = 12 rdr 58 s, Hand var begierende af Retten et u-villigt Tings idne, om samme gaards beskaffenhed, nemlig, at hand antog den ødde og saa got som under fæfod, med en for Raadnit og forfalden biugning, ydermeere Ruinerit og øddelagt, og bekom allerhøystbemelte Kongl. may:ts (Folio 115) ej meere der af i afgifft en 8 Rixdl, det var førend hand den antog, huor hand opbiugt alle gaardens huuse, og gierder, medstor omKostning, og der til maatte Kiøbe og førre biugningstømmer 2 `3 miels veg, saasom indtit paa gaardens lejemaal til dis brug findis, huor imod hand med nogle aars frjhed, som icke Nærkom de betahle den omkostning af hannem der paa der anendt, og som gaardens agger og Eng der alt for dyhre sat for Taxt og lje, andholt hand hos afgangne sl. hl. Justidtz Raad og Stifftbefahlingsmand Hans Kaas, at den af en Woullig? Sorenskrifuer og Mand maatte Settes for sadan leje den Kunde vere god for og taale, huilchet gunstigst blef tillat, saa den blef anseet for 3 Spd, og der for brugte den i for benefte aaringer, mens som hand fornam icke at Vere forsichrit om samme affeldings got giørelse, maatte hand den sig frasige og quittere, udj allernaader ved god stand hafdd og biugning, Siden blef den udbøden for bøxel, mens ingen fandtis den vilde bøxle for 3 Spd, huor effter den blef bevilget Clemend Dahl for Rettighedernis betalling af 3 Spd, Effter nogle aars forløb, af gick Clemend Dahl ved døden, og hans Effterlatte Encje iche kunde den besidde for de fulde Rettigheders betalling af 3 Spd, Er den aarlig udbøden for bøxel, eller de fulde Rettigheders betalling af 3 Spd, mens ingen den har endnu willit antage, og brugis endnu paa afgifft for mindre.

Der om at vidne fremkaldte bemelte Sorenskrifuer Effterskrefne dannemen af Rørens Tinglaug, nemlig: Peder Følstad, Olle Suarte, Torber Helberg, og Mickel Klet, som alle tilstod, at det sig saa i Sandhed forholder som forskrefuit er, det laugrettit med samtlig Tingsøgte almue er vitterligt, huor effter meer bemelte Niels Olsen Wind, som for benefnt, var begierende et Tingwidne under Rettens forZeigling, i den underdanigst formodning hand for den prætenderedne høye Decitions Kra, naadigst worder forskaanet, Saaledis i Retten passerit Schterer, Christian Wittrop.

Hl. Stifftskrier Sr. Morten Wiom var begierende Tingsvinde om effterskrefne irckernis gaarder og landskyld Parter som har veret ødeleggende og ingen landskyld deraf har veret at bekomme for effterskr:ne 3de aaringer, nemlig Stocke Jacob skylder til Saxor Kircke 1 Spd 2 øre, med bøxel, Dragon Kroukom 1 øre uden bøxel til Salberg Kircke øde og intet at bekomme er for disse 3de aar 3 rdr, Ydstad til Mære k. 1 øre 12 ml, til Salberg Kircke 12 ml, øde og intet at bekomme afgaar i 3 aar 0 6 rdr, Kurren skylder til Salberg K. effter affelding 4 ml, brugis paa frihed afgaar for bem:te 3 aar = 2 ort, Nederberg paa Røren skylder til Mære K. 2 øre er intet bekomme Rester for de 3de aar 8 rdr, Bonde lensmand Niels Gaadskesen med laugrettet og samtlig Tingsøgte almue beidnet at for benevte gaardes tilstand og beskaffenhed sig forholder som forhen indført, og war deretter af Stifftskiveren begeierende et uvilligt Tingsvidne, det icke kunde negtis.

Fremstod for retten Mons:r Christian Wittrop som hafde ladet i rette stefne Peder Jensen paa Rostad og Olle Joensen Werdahl, om nogle nær rørige ord paa laugtings retten i Trundhiem nest forløben, af afgangne Baroe Ørdals Encke skal were udtalt om hans Person, hendis nan er Anne Eliasdaatter, Vice Pastor her paa stedet war tillige indstevnt, at anhøre huad her om i Retten passerer, som hand i denne sag skal vere Interesserit, hand effter anraabelse møtte icke, bonde lensmanden Niels Gaadskesen fremkaldte tuende mæng, nemlig Lars Jølstad og Olle Gousen at afhiemle deris warsel til Welbem:te hl. Jacob Wesseltoffr Gousen at afhiemle deris warsel til welbem:te hl. Jacob Wesestofft den de ved deris Corporlig Eed tilstod, at de stevnte hl. Jacob til dette Ting i dag at møde for 14 dage i gaar forløben, da hand war icke tilstede, mens de talte med hans tienistpige Marit  Olsdaatter, til at anhøre Widner som mons:r Christian Wittrop kunde føre, om nogle nærrærige ord Baroe Ørdals Encke, paa Trundhiems laugting om hans Person skulle have udsagt, og hun gick ind til hl. Jacobs Kieriste, som war suag og anmeldte det og kom igien med suar, at de skulle gaae bort, hun skulle sige hl. Jacob det, Baroe Ørdals Enche Anne Eliasdaatter war tilstede.  Mons:r Wittrop fremkaldte begge forbenevnte mænd og begierte at de maatte aflegge deris Eed og der effter sige deris sandes.  De fuldkommende dette og derpaa Vindet, at de hørte benevnte Encke sagde for Trundhiems laug tings Ret, at hun war baade strebt og truet af Christian Wittrop at sige paa det Ting som mons:r Trellund hafde begiert, at sige effter hans willie, ydermeere hafde Wittrop instevnt Morten Tørrisen at vidne i denne sag huis hannem er bevist i sandhed, hand avlagde sin Eed og widnet, at hand war hos Baroe Ørdahl, tisdagen førend hand døde i samme uge, da hand laae paa sin sotte seng, og war der hen sent af hl. Jackob at dersom Baroe Ørdahl war saa siug hand icke kunde komme i Prestegaarden, skulde hans quinde komme der hen, da suarer Baroe, sligt har ieg for hl. Jacobs (Folio 117) bocker som ieg war icke god for at tage og vil gud hielpe mig til rette saa ieg kommer paa føderne, skal ieg fløtte til Werdahlen huor ieg har mit folch, Joen Klocker, Anders Hegaas og Olle Pedersøn Saxor war indstevnt at vidne huorfor og effter huis begierning de første Anne Eliasdatter Baroe Ørdals Encke til Prestegaarden, da hun maatte følge hl. Jacob til laugtinget, Joen Klocker møtte icke, Anders Hegaas effter aflagde Eed vidnet, at Joen Klocker kom til hannem i hans hiem paa Hegnes den mandagsmorgen da Hl. Jacob samme dag Rejste til Trundhiem til laugtinget, saa tillig om morgenen at hand kom til Prestegarden i dagningen, og fulte hand strax Joen Klocker, i Prestegaarden som for er meldt, Joen gick op paa Cammerit til hl. Jacob, og talte med hannem, Kom ned igien og siger, du skult følge mig ud til Stocke effter Baroe Ørdahls quinde det Anders icke kunde negte, og som de kom der hen fuldte quinden dennem til Prestegaarden, da de tuende som skulle vor med hannem til byen sad og fick mad, da bad hl. Jacob hun skulle gaae hen og faa sig mad med, fleere ord hørte hand icke af hl. Jacob, og gick saa hiem, meere her om Viste hand icke.  Olle Pedersen Saxor aflagde sin Eed og Widnet, at Joen Klocker og Anders Hegaas kom Kiørendis med Prestens hest paa alfahre Wejen som løber ved hans gaard om Morgenen, da det war lyst, og hand stod paa sin lade og treskede, da kom de til hannem og begierte en fielslede til laans, saasom de hafde en Weed slede, Oluf gick hen og giorde en torge i sin Slede og sette heste for, da siger hand til dennem, I maa Rejse ud paa stevning effterdj I ere tuende; Joen suarede, Nej, mens wj Rejser effter en tønde Salt, Item war indstevnt Lars Ingbrigtsen Berg huusmand at widne huis hannem her om er witterligt, hand aflagde sin Eed, og vidnet at hand war i prestegaarden og skulle vore med hl. Jacob og fick med, da Anne Eliasdaatter kom, og Præsten bad hende gaae hen og faa sig mad, det hun effter kom, da spurte hl. hende om hun vilde vere med til byen at Kaage til Klockeren, quinden suarede intet det til, der effter gick Lars til Søen og Joen Klocker tog quinden med sig,og kom effter, Som hl. Jacob de samtlig kom i baaden laante hl. Jacob hende en gl. Preste Kiole som hun tog paa og gick saa med hannem i Wengen og de fultis til byen, meere Viste hand icke at Vidne i denne sag. Anne Eliasdaatter blef af Wittrop tilspurt om hun icke begierede af hl. Jacob med grædende taare, at hun maatte blive hiemme, huor til Suarede Ja, og bad hun hl. Jacobs wermoder, som da war i Prestegaarden, at hun vilde bede for sig at hun maatte blive hiemme, mens hl. Jacob suarede, der som hun icke Wilde saa skulde hun følge, hun wedgaar og at hl. Jacob sagde til hende i byen, at hun skulle sige paa laugtinget at Christian hafde truen hende til at hun skulle giøre den beKiendelse paa hiemtinget, huor paa hun fulte hl. Jacob til laugtinget, - hun blef ydermeere tilspurt om hun kand beise eller sige med sandhed at Wittrop hafde truet eller skremt hende til, at sige andet for Retten end det som sandt war, huor til hun suarede Nej, Christian Wittrop begierte af Retten en frikiendelsis dom, for hendis grove og usandferdig tilleg og beskyldning.

blef her udj saaledis eragtet,

Som Mons:r Christian Wittrop icke ofr bevisis eller Anne Eliasdaatter kand sige at Wittrop enten ved locken eller trudtzel af hannem har weret forled at bekiende eller sige andet for hiemtings retten, end det sandhed war, da bør hendis beskyldning for laugtings Rette icke at komme hannem, paa Erlig Navn og Røgte, til for Klejnelse i nogen maader, mens for hendis tilleg frjkiendis.  Og om end skiønt Wittrop kunde have aarsag at prætendere hos hende Reparation for Sagens bekostning, saa er hun et fattig menniske der intet er ejende der ujd betahle, huor ved hand saa vit lad det forblive.

Den 7 febr. nest effter continuerede Tinget der sammesteds. War indstevnet Joen Carlsen og Anne Olsdaa. for lejemaal anden gang begaaet paa Horstad, hand møtte for retten, er et ungt menniske nu af 20 aars alder, første lejermaal bekiender hand at have begaaet paa Oxaas, med en tøs ved navn Anne Olsdaatter, har begge veret for retten idnstefnt og derfor sonet, anden gang med en tøs heder iligemaade Anne Olsdatter, anden gang begaaet lejermaal, nu tilholdende paa Tronhuus, hun møtte icke, hand er en ung dreng der intet er ejende i bøder at betahle uden de ringe Kleder hand har paa Kroppen, lensmand Niels Gaadskesen begierte dom ofr hannem til straf effter loven,

blef afsagt,

Som dette unge menniske og Delingquent, intet er ejende i bøder at betahle, udfalder hans straf effter loven med fengsel paa Kroppen – den quindfolck Anne Olsdaatter den sidste, anden gang besovet nu tilholdende paa Tronhuus, har intet at betahle i bøder, hun iligemaade dømmis at straffis paa kroppen med fengsel effter loven.

Ifr Tørissen nu tilholdende paa Krogshuus war indstevnt for 2de lejermaal hand skal have begaaet for 18 aar ungefehr siden, da hand war Dragon paa Krogshuus med en tøs ved navn Marit Olsdaatter nu tienende her i Prestegaarden hos hl. Jacob, ingen af dennem  møtte, stefningsmendene afhiemlede warslen nemlig: Peder Skielvog og Andor Hielde, at de har stefnt Ifr Tørissen paa Krogshuus at møde til dette ting. Peder Joensen Werdahl og Peder Ras. Werdahl stevnte Marit Olsdaatter i Prestegaarden, at møde til dette ting og suare til sagen, da hun war siug, hun møder nu ej heller, de (Folio 118) foreleggis laugdag til neste ting at møde og suare til sagen.

Lars Følstad i Werren war tredie gang indstevnt, at forClare den sag, huorfor hand saa lenge har veret holdet fra sin Saligheds betiening, med vidre der af Deparerende, hand møtte og refererer sig til nogle Suppl. og andragende i denne sag, til hans Excell. hl. Vice stadtholder og Biskoppen er indkommen med dissen som hand nu icke saa hafde ved haanden, Saa beroer sagen til neste ting, og haver Lars Følstad imidlertid at anvise den høye øvrigheds Resolutioner huad dis indhold kand were, om denne sagas beskaffenhed.

Falquor Hansen Krej paa Stor Bierchen war 3die gang indstevnt for hand skal have taget paa en Kongens øde gaard Sandvoldberg, af det høe der war indaflet i betalling for skatterne 1707, uden nogen tilladelse, lov eller minde taxerit for 2,5 rdr foruden hand er skyldig for en hest 1 rdr, hand møder endnu icke, i huorvel hannem er giort foreleg, af retten paa sidste Ting, Peder Skielwog og Andor Hielde tilstod Warslen effter loven.  Lensmand Niels Godskesen paastod og formeente at falquor Storbierchen, bør betahle for Kongens høe hand u lovlig har taget paa Berg, som war wurderit i betalling til Kongens skatter, som endnu er u betalt = 2,5 Rdr og for det skyldige paa hesten 1 rdr med processens bekostning.

blef afsagt:

Effterdj Falquor Stor Biercken effter foreleg icke møder at suare til sagen Effter lovling instevning, og forelegh, Da tildømmis hand at betahle for det u lovlig borttagne høe, som war afsat paa den øde gaard Berg til Kongl. skatters betahling = 2,5 rdr og den Rixdl. for hesten, inden 15 dage, under søgning i hans boe effter loven, og udj om Kostning = 1 rdr 2 ort.

Bonde lensmanden Niels Godskesen hafde indstent Lars Christensen ved Strømmen, Soldat og Abraham Wigen Dragon, som skal hae medført noget fra den ulyckelig ilde bran, seenist i Trundhiem passerit.  Hans Christensen fremviser 3de gamle Winduer af werdj tilsammen 3 ort som hand siger at have fundet paa gaden og ingen Kiendtis ved dennem, haver og en Atest fra en feld bereder Søren Dahl, at de har veret hos hannem i branden at redde og giver dennem et got skudsmaal, Abraham Wigen har taget paa gaaden 2de smaa Winduer huer af werdj 12 s, dissen 2de war for retten og meener de kand icke ansees til nogen straf eller brøde, saasom de intet ulovligt har begaaet, i det de tog disse windue af branden paa gaden, som ingen ville ved kiendis og de icke hafde duldt dennem, her ujd er blefuen Eragtet, disse formelte Winduer der er af Ringe werdj og reddet af bemelte 2de personer af branden kand icke ansees at paadømme dennem nogen bøder eller straf, mens blifr derfor frjkiendt og niuder de samme winduer undtagen Eierne kand findis som betahler dennem bergeløn.

Elling Jørstad war af lensmanden indstevnt, Effter Serg. Krejs begiering for hand icke vilde føre sin baad til Strømmen at føre Dragonerne til Munstring nestafvigte høst, in Sept.  Elling møtte og benegter icke at hans baad var tilsagt, den hand og gierne hafde ladet følge, der som nogen den hafde afhentet, hand meente icke vere pligtig selv at føre den til Strømmen, imod ald billighed og sædvane, mens de som var til sagt i Skyds føring, det at giøre.

Eragtet,

Effter denne Elling Jørstads forClaring er hand i denne sag kiendt u skyldig.

Paa Kongl. may:ts foeget af Størdals fougderj, Sr. Jens Monsens vegne hafde bonde lensmand Niels Godskesen indstevnt forige foeget her paa stedet Sr. Rasmus Høg, for noget tiende korn hos welbem:te Jens Monsen har bekommet imod derfor udlovende betalling, Effter derom indlagde Regl. af Bartnes d. 29 Jan 1708, 1709, tilsammen med Rente opløbende til 22 rdr 2 ort 2 s, Mons:r Rasmus Høg møtte og Vedgaar at Regl. og fordringen er Rigitg, og meener med allerførste at giøre det fornøyet, Niels Godskesen paa Mons:r jens Mogensens Wegne paastod dom til betalling effter loven, med processens om Kostning,

blef afsagt:

Effterdj Sr. Rasmus Høg Vedgaar effter i rette lagde Regl. at were skyldig til Sr. Jens Mogensøn = 22 rdr 2 ort 12 s, Da bør hand det samme at fornøyeog betahle inden femten dage effter loven under adfærd effter loven, med omCostning 1 rdr 2 ort.

Mons:r Willom Henricksen fuldmegtig ofuer Trundhiems Hospitals gods, hafde ladet indstefne nogle Hospitals bønder her paa stedet, for Resterende landskyld og rettigheder nemlig: Olle Asbiørnsen Letnes, Rester landskyld for 1705 = 3 rdr 2 ort 16 s, for 1706, for 1707 og for 1708, aarlig 6 rdr 2 ort 16 s, Item for 2 td biug af Kongens Korn = 3 rdr 2 ort, er tilsammen 27 rdr 16 s, hand møtte og ved gick gielden, Morten Kieldaas Rester landskyld for 1706, 1707 og 1708 à aar 3 ort 8 s, tilsammen 2,5 rdr møtte og vedgick, fuldmegtigen Niels Godskesen paastod dom til betalling effter loven med omCostning

blef afsagt

Disse forbenevnte tuende hospitals bønder, Olle Asbiørnsen Letnes og Morten Kieldaas, der icke kand benegte at were skyldig til hospitalet for for er meldet de til dømmis at betahle det samme, inden 15 dage effnter nam og wurdering effter loven.

Mons:r Rasmus Høg forige foeget her paa stedet war begierende Tingswidne om nogle Persohne og huusmænd, som i hans allernaadigste betineings tid war anseet til anteignelse effter det høyloflig Rente Callers indkomme Decisioner nemlig for 1688, 89, 90, 91 og 92, aarlig 1,5 rdr er 7,r rdr, denne Eskild Smed er i ydersted fattigdom fløther fra, mangel af  (Folio 119) levnets middel og til Hitteren, og war intet at bekomme til betalling forforestaaende ) 7,5 rdr, Item Niels Pedersen Jempt skal vere af Presten opført paa Consumptions mandtahldet for 1692, war en fattig mand og intet ejende, er ligeledis forfløt til Hitteren og intet har veret effter hannem at bekomme, er anseet for 2 rdr.

Anders Kiel smed anhørt af Præstn udj hans mandtahl for 1692 ansettis for 2 rdr, det er gl. stømper der intet er ejende og neppe god for at fortiene sit lifs ophold, - for 89 Pers Sax for ægte bøder 2 rdr 24 s, dette navn er ubekient, og intet bekommet, her om er for Rom tid siden udsted Tingsvidne og endnu bekrefftis det samme af bonde lensmanden og laugrettet.

Fougden war begierende Tingswidne om nogle Personer der har begaaet lejemaal paa Dragon quarteer her paa stedet og i Tinglauget nemlig 1706 d. 20 Aug. er Anne Olsdaatter for lejermaal begaaet paa Kløvstad tildømt at betahle i bøder = 6 rdr, war afrømt til Hitteren og intet at bekomme, Guru Olsdaatter, war ligeledis bortrejst og icke at finde, huis bøder var 6 rdr – at dette saa er i sandhed bevidnet bonde lensmand Niels Godskesen med meenig tingsøgte almue.

Anno 1709 fredagen d. 8 Febr. blef holdet ordinarie Winter Ting paa Øvre paa Ytterøen, ofr verende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettismænd, nemlig, Hans Norvig, Olle Baarsen Gildberg, Joen Rørvig, Anders Jønvig, Joen Westerhuus, Peder Solater, Erich Erstad og Olle Joensen Gildberg, tilstede bonde lensmand Mads Øvre med samtlig Tingsøgte almue.

Paa forige tinge for Kyndte Kongl. allernaadigste og andre høye øvrig. breve og andordninger, blef her ligeledis liudelig læst og afkyndiget, dernest blef sagerne foretaget.

War af bonde lensmanden indstevnt for løs lejermaal Giertrud Nielsdaatter tilholdende paa Hammer i Mosvigen med en Soldat af hl. Capit. Lemforts Compagnie ved navn Olle Christophersen nu tienende paa Røren hos Susanna paa Høe, quindfolcket møtte icke, formedelst hun hafde et lidet barn, Soldaten møtte for retten og vedgaar forseelsen, siget at vil Egte hende, nar hand blifr ledig af sin aars tieniste, da blef her udj eragted at dersom Olle Christophersen ægter denne af hannem besovede quindfolc, bødis for hendis Person 1 rdr 12, huis icke saa skeer, bøder hun 6 rdr eller straffis med fengsel paa Kroppen, hand er effter Kongl. forordning, som for første forseelse i saa maader, frj.

Hans Norvig war indstevnt for Kongen Sagt i den Sag og Molest hand har øvet imod sin naboe Peder Solater, huorom forhen protocollerit fol. 109, hand møtte for Retten og afbad sin forseelse imod sin grande, og begierte at afsohne saadan i hastig og ubesindighed begangne misgierning bad om en naade og icke Strengeste Ret – dette blef af fougden paa welbaarne hl. EstatzRaads gunstigt behag, Effter denne fattige mand og Kongens bondis tilstand afsohnet med 5 rdr. med aller første at betahle.

Forige Kongl. Foeget Sr. Rasmus Høg war begierende Tingsvidne om en præseptor som skulle have veret i tieniste hos afgagne Hl. Friederick Meyer til stedet, er giort til mangel fra det RenteCammer 1690 som icke er at bekomme, nemlig kop og folckeshat 2 rdr bonde lensmand med almuen bevidnet, at Hl. Friderick Mejer er død og denne anseder Præseptor, var da icke i tieniste i Prestegaarden saa intet for de 2 rdr er at bekomme.

Anno 1709 mandagen d. 8 April blef Retten Extraordinarie betient paa Uduig i Beedstad Prestegield, ofr en misdere og tyv, Olle Michelsen, ofrverende Kongl. maysts. foeget med Efftershrefne otte laugrettis mænd, nemlig: Størcker Røseeg, Anders Gielen, Poel Quarving, Jørgen Røemo, Evind Tessem, Olle Olsen Ulstad, Sifr Opdahl, og Erick Gulling.

Delingquanten blef først for Retten, er en ung dreng af 20 aars alder føed paa Nold i Stoeds prestegield i Quams Annex, hand hafuer af barn dommen veret gemejget? til Tyveri, da i en da i anden maade, huor ofr Præsten ærværdig Mand Magr. Christopher Hersleb tog hannem i sit huus i den tanke at lære hannem guds føyelse at hand igien kunde den vende sig fra sadan Tyvetag bedrifft da siger hand at were 11 aar gammel, huor hand war paa en maanits tid, der effter omfangede hand med sin forige skarns westen, stal huor hand kom, Slap got folckis bocke qummer? løs og fordervede denem, hour paa hand blef greben, Sluttet i Jern og ført om Kring i bøygden, alt i den tancke at hand skulle bedre sig og af lade sit Tyverj, mens det frugtede aldelis intet, hand war hos sin halve broder paa Aspen i Stodsgield ved navn Olle Michelsen i 5 aar, da hand i ligemaade Stal mad her og der, der effter tiente hand hos Olle Halduorsen Gudding i Stoedsgield et halv aar huor hand kunde blive lengere for medelst han baade melkede fæet og suede baade Kiør og faar, som hand Kom derfra war hand paa Nordgaard og paa Houg nogle uger, og kunden ingensteds blive for hans skams adfærd, vinteren forløben 1708? der effter bekiender hand at have staalet paa Suening i Stods gield fra Enken, 6 alen wadmel som hand skaar af en wev, Item stal en Træ smør Kande fra en huusmand i Søfers øvne med smør udj, huilket hand siger at bære til Røseeg her i Beedstad, til Enken Oule Røseeg, og bekiender hand at bem:te Ouler bad hand. bar wedmelet til sig, og at hand war paa Røeseeg i Trej netter og laae paa Lovelæmmen og Oulo gav hannem mad, og hendis Søn Peder wiste at hand war, og at Oule gav hannem mad 5 gange, Oulo war tilstede og benegter at hun ike wiste denne tyv war i hendis huus nogen nat og at hun icke saa nogen ?koste hos hannem, Item bekiender hand at have staalet paa Opdahl i Beedstad som Sifers tieniste dreng Ingbrit Peersen tilhørte nu tienende paa Bragstad paa Inderøen, en blaae Kiertis? undertrøje, en par hoeser, en par wanter og noget lapleder, 2de støker ungefehr 1 pund wegtig, trøjen sled hand en stund og lagde den saa under en gran i bronstadmarck i Stoeds Prestegield, og fant den icke siden igien, det meere leveret hand Oulo Røseg, huor drengen som det war staalen fra tog det igien, det Oulo Røseeg icke kunde benegte, og icke heller at hun wiste at hand war en tyv, og bekiender hand at Ouloe Røeseeg effter at hand hafde legget der i 3 netter, slap hand: ud igiennem en dør som war paa Loven til gaarden, det Oulou benegter, der effter Stal hand Wadmelet paa Suenning som for bemelt og baar det til for:m. Røeseeg, og lagde det i en Køler huis som det Kalder bonden, der laae hand om natten, og hand kand icke sige at Oulou wiste det, om morgenen kom en huusmand ved navn Peder Taraldsen som da war paa Suening og arbeidet og en liden dreng fra Søfr ved navn Tarald Halduorsen og søgte effter Tyven og fant hannem i Sanden, huusmanden laante en støcke toug hos Oulou Røeseeg dermed bant de tyven og tog Wadmelet med og førte hannem til Suenning, Encken over? Suening tog Wadmelet igien, som war 10 alen, deraf ejede en stackel gl. quinde som gaar i bøygden og betler 5 alen, fra Suening sente de bud til Olle Wasøvnet som hand og hafde øvet tyveri, hos, Olle Wasøvnet war tilstede og beklager at hand war i hans gaard nest afvigte Sommer et aar for her ved St. Olai tider og gick i staburet, mens manden war i marcken og Slog gres, da stal hand først nogen mad wahre af ost, kom saa igien samme dag og brød tuende smaa Staburs døre, Stal bort alt huis fattige midler der war udj nemlig; noget lidet slottemeel, 1 sølv finger ring, nogle tin mahler som hand skar af en smørliv, blyknapper af ulden, kiort og andet smaat Kleder af en Ringe wærd, Klæderne Sutlet hand og træde dennem i skarret, en Kiste børd hand op i bunden, og løb saa sin wej, huilcket hand bekiender at have baaret til Olou Røeseeg, som icke kand benegte at hun io har annammet det og sagde Tyven at hand hafde faaet det hos sin Søster, der effter blef hand ført gaard fra gaard gra gaard til Hammer i Bedstad i Hervig gierde, der Slap hand løs manden Olle war icke hiemme, derfra same dag, otte dage etter at hand hafde weret paa Wasøvnet, gick hand der hen igien brød op Staburet med en størfestøcke og stal 1 quinde serck, 1 liden lerritz halsdug, en par ugskoug og en par ulden hoeser, gick saa derfra til Langhammer øvne i Stoeds gield hos Anders brød op begge Staburene med en øxe som hand fant ved Stuedøren mens folckene war i Enget, stal der i penge 12 s, en smør kande af træ med smør udj, 5 oste og et støcke Kiød, der fra gick i en høehuus en halv fieringvegs der laae hand og fortærte maden som hand stal paa øvnet, en søndag, mandagen der effter gick hand der lengere opi bøygden, først til en liden gaard kaldis Trøen der war folckene til stede og gick saa forbj, der fra til Anders Hougs setter, der kunde hand icke naae til at stiele for folckene war tilstede, derfra til Guddingen huor hand stal 1 alen wadmel, fra en Encke ved navn Ingbor Taraldsdaatter som nu er død, huor hand blef paagreven af Olle Halduorsen og bant hans hender paa Røggen og førte hannem derfra til Gierstad med noget lidet af de mad wahre hand stal paa øvne, der fra blef hand ført til Øvne, huor hand hafde opbrudt Stabuet, der kiendte Anders Hammerøfne, sin broder Olle Wasøvnis skor som hand hafde paa føderne og hosene, som hand stal paa Vasøvnet og tog dennem fra Tyven, førte hannem fra gaard i mellom til Uduig fogdegaard, da fogden war icke tilstede mens Rejst til byen, blef ført og indsat i fangehuuset, af tuende fra Bratberg, sad saa der i otte dage ungefehr. Tyven bekiender, at der hand hafde weret i fangehuuset toe netter Kom Ollou Røeseeg til hannem en afften i mørkningen og flyde hannem en afbrudt baandkniv og sagde, see nu til du Komme ud, og drag din wej bort og kom her aldrig meere, saa begynte hand at Rispe døren med samme baand Knif indtil hand fick saa stort huul at hand Krøb der igiennem og hafde hand brudt Jernen paa døren for drevet, saa de maatte giøris og forfærdigis af nye tilligemed døren, som fougden har ladet forfærdige. Oulou Røeseeg benegte indstendig at hun icke har skaffet hannem nogen baandKniv, ydermeere bekiender at en huusquinde paa lille Aspe ved navn Malj Karj, lockede hannem til at stiele Korn fra sin halve broder Olle øster Aspen mens hand war der, for 5 aar siden, da stal hand hand noget lidet Korn ungefehr 2 pund, og flyede hende, som hand tog paa Olle Aspis lade gulf, bem:te Malj blef paa robt, hun war indkaldet og gick bort, samme Malj kom frem for retten, og benegter at hun aldrig har at denne Tyv skulle stiele Korn til hende, og at hand har løyet hene paa, som hand kom af fange huuset, drog hand op igiennem Stods gield under fieldet og stal paa en gaard Kaldis Stoedstad i Staburet, 5 oste og noget smør udj en Eske, og et par hoeser, derfra drog hand til Ofrhalden til Bangdahlen igiennem ofr og nord effter i fieldbøgden til en gaard kaldis Skrøstad kom der ved Michelmis og tiente der indtil effter Waaranden, der fra drog igiennem Ofr halden til Snaasen og stal paa en gaard kaldis Grandøvne 3 oster en Eske med smør og noget brød, kom saa til Snaasen, og stal hos Olle Øvne J madstuen 3 traadotter? og 3 dusin knapper tin, derfra gick hand til Molden, huor hand stal fra Olle Molden af hans Stabur, da folckene war i fieldet og nøglen laae i stuen, 1,5 ort i penge, en liden guldring, som hand solte igien til en huusmand i Sandmoen for 2 s, og En Soldats leder seck, gick derfra op i fieldbøgden igiennem Jensdahlen og kom til Magr. Muusis gaard Hylden laae der om natten, der tog drengene fra hannem en seck som en huusmand i Sandmoen byttede med hannem, udj den seck hand stal paa Molden, en march traae, 4 dosin tin Knapper, og 1,5 ort i Penge, Jten en nye pung, der fra drog hand ofr fieldet til Ungdahlen i Sparboen, Stal der hos en huusmand et støcke leder paa 1 pund og noget Smør i Eske, i en madstue, der fra nu igiennem Ungdahlen stal hand paa Røseeg i et Stabur som Ed Kløå udj, ofr døren 3 alen wadmel, som hand effterlod pa Rise? i Sparboen, derfra til en hundmands plads i Heggisøvnet, huor hand stal fra en fattig huusmand som lefr af got folkis almisser, af et lidet Stabur som hand Rev taget af og war med hannem en anden huusmand som blifr umset til wahre, den samme Riv hul paa taget og stad de 1 wadmels quinde trøje, 1 wadmels skiørt, 3 alen wadmel, 0,5 pd Smør i 1 Eske, 4 a 5 pd uld, 1 ? g en par wanter, Jten 2 oste huilcket denne bekiender at hand tog den som war med hannem bar til den ubenevnte huusmand og hand beholt alt dette, undtagen smøret og osten det hafde hand mesten fortæret, der hand kom til Suarve? tog de det smør fra hannem som war igien og noget lidet uld, og huusmanden fick det overblefne Smør igien, og de 3 alen wadmel, fick de og igien som de fandt i marcken da de fra Suarve løb effter vilde gribe hannem Kaste hand det fra sig og løb til skougs, saa de icke fick fat paa hannem, den forgick til Wasøvnet og atter stad der 2 oste og en Eske med smør paa 5 pd, gick samme tid i madstuen og stal 1 ost og noget meel i en sold, og en par hoeser, som hand kaste fra sig i marcken, der fra til Kuckedahl i Beedstaden, Stal der i Staburet = 3 oster 4 alen wadmel som hand bar hen i en høe bue, der kom Eskild Loe og wilde forbedre taget paa buen, Som Tyven fornam hand: løb hand fra sin seck og drog til skougs, saa hastig at hand icke fick fat paa hannem, sa fant Eskild Loe i secken, de 4 alen wadmel som hand hafde staalet paa Kuckedahl, 1,5 ost, en skind ulden skiørt som hand hafde staalet paa Wasøvnet, 1 pa. nye wanter som hand hafde staalet fra Niels Piber en huusmand under Wiset, og en ny halsdug, og fick huer sit igien, der fra til Anders Klet i Beedstaden der stal hand i Staburet om natten og brød døren op, en blaae under trøje, en støcke nye ?, 5 q:te langt, 4 a 5 pd. meel 2 smaa oste, noget lidet smør og 1 seck, ulden skiorten siger hand Peder Meldahl i Stoedtzgield fick, og løb hand fra den der, En liden dreng paa Rostad hos Sifr fick en ost og lidet Smør, derfra til Nordahl, stald der hos Erich Nordahl i et stabur neden til gaarden en fleck skinke et støcke leder Kunde den nederpart af en hud, drog saa nord igiennem Bangdahlen til Solom der fick manden Joen hos halvparten af flecket og leret kom bort fra hannem, der fra til Ofrhalden igiennem høelandet og wider frem ofr skougen til Skrøstad i Foesnes gield, Kom derfra Ofrhalden til Nerøe Gield foer der af og til imellom gardene indtil hand kom til Hamland, der brød hand op tuende nøster, og stal 0,5 wog skotmeel og 1 pd. Rug, der blef hand greben og hidskicket med fogden af Nommedahlen Sr. Jacob Jespersens skrivelse, og blef leveret til lensmanden Anders Keevig her paa stedet huor hand har weret anholden paa otte ugers tid, ydermeere bekiender at for nogen tid siden førrud hand kom i fangehuuset stal hand paa Skouge hos anden i Stoedstzgield af Staburet som hand brød 2 oste noget smør, noget Kiød, noget meel, noget brød noget ham en Kold lue, 1 strj seck og bar det til Peder Dahl som beholt det hos hannem, og var der en nat, Jten staalet i Anders Hougens Setter 2 oste og noget Møss-smør som hd aad op, widre war hans bekiendelse icke.  Bonde lensmanden avige Ofrgaard begierte dom til straf ofuer denne tyvagtig mennishe effter loven, og at Oulou Røeseeg maatte lide for hendis misgierning.

Blef her udj saaledis afsagt:

Denne Tyvagtige mennsike Olle Michelsen, der skal were af 24 aars alder, om adlrig har søgt sin Saligheds bekiering, J hour vel Pastor paa Stoed, ærwærdig Magr. Hersleb, der til har anvent sin yderste flid, mens fra barns been Staalet og brugt sin onde Natur, indtil hand er paagreben og sat i fangehuus her paa stedet, huor af hand sig haver ud brødt med huis tilhielp, er Gud best bekient, da som der er ingen formodning, at hand kand forlatt saadan sin wanartige Natur, mens meere befrychtende, om hand skulle Slipp løs, hand begick det grovere og werre, Effterdj hand er saa vit kommen i Sathans Stricker og garn, og som Lands loven i den 6te bogs 17 Capit, 39 artic. fore siger, at dersom nogen bryder udaf Jern, og fensel, og siden lader sig finde med Tyverj da bør hand at straffis med galgen, huilcken Straf denne misdedere har giort sig skyldig udj, men sine mange gange, forøvede Tyverier, saa tildømmis hand der effter at lide.

Olou Reøseg /: som Tyven har bekiendt :/ der Ragte hannem det støcke Jern i fange huuset, huor med hand brød sig ud, det hun aldeelis fragaar og benegter, saa der paa er ingen Widne, og Gud best bekiendt, mens som hun icke kand benegte, hun io har taget noget af hans Tyvkoste og saaledis holt medskalj med hannem, og hun er en fattig gl. Encke der aldeelis intet er ejende, Er hun tildømt at straffis paa Kroppen i fangehuuset paa wand og brød i 14 dage, og dereffter undvige Inderøens fougderj. Dog ind kommer denne dom for worid gunstige hl. ofrdommer, WelEdle og Welbyrdige Hl. Laugmand Drejer til nermere approbation eller limitation.

Anno 1709 den 24 Maj blef Retten betient udj Beedstad Gield paa Udvig, Som effter Høgderbaarde Hr. EtatzRaad og Stifftbefalningsmand Hr. Jfuer von Ahnnen war andbefallet, Andgaaende en Sag imellum Mag. Christopher Hersleb Pastor til Stodtz gield, og madamme Margretthe Bul, Sl. Leutenant Tønders effterlefuershe huor mag. Herlseb nogle Widnis byhrd, imot hende agter at lade føre, de efftershrefne laugRettis mend Retten betiente, nemblig, Størcher Røeseeg, Anders Klæt, Baard Klæt, Jacob Røed, Olle Strømnis, Olle Olsøn Uldstad, Syfuer Opdahl, og Erich Gulling, Ofuerwerende Kongl. may:te fougit, høgagtbahre Sr. Johan Helsing, og udj Bunde lensmandens Steed, hans Søn Aage Andersøn Ofuergaard, Widnis byhrderne Som Mag:r Hersleb hafte Credit indkaldet namblig Marit Erichsdatter tilholdende paa Lund, Jten Rannj Thorsdatter fra Nummedahl Ejd, udj bemelte Prestegaard tilholdende paa Nord Øfnit, dernest Thor Olsen Arns? huis tienede hos Cappelanen udj Beestad gield hl. Willadtz Bing, Saaledes som Olluf Nielsen Glasør, tienende hos Lars Syfuersen Bartnis huilchen Olle for Retten war tilstede, og forhen war lønlig Stefnt, til det berammede tng Paa ? den 13 Maj, Som formedelst Sorenshrifuerens, Niels Ols. Winds Dødelig forfald, Retten til i dag af den Commiterede, effter høyøfrighetds ordre shal holdis, Magr. Christopher Hersleb, Som denne Extra Ret hafuer begiert, fornemmis icke at were frem Kommen, Aarsag shall were fornemmelig were, at befalning om dette ting, til da udj dominens Stoed Commiterede, først blef indfravilgit paa Sundnis, Klocken 4. 00 om Effter midagen d. 22 mai Som da blef skrifuit til mag:r Hersleb, og af den med bragte iche Saa Jllig fremført som burdt, madam sl. Leutenant Tønders effterlefuershe, Margretthe Bull comparerede for Retten, og Sielf i Egne person uted? at hafue imodtagit, at Suare til de Vorting? og ansuar disse indstefnte Widnis byhrd, med meere huad hun der imod kand protestere, Som dagen er nu fast forleden, og Mag.r Hersleb iche Sig indfinder, Eller nogen paa hans Wegne Sagen at andføhre, Saa i henseende til at icke Wiedere besuarlighed, for Rettens betiening, Saa og de indstefnte Vidnisbyhrds meere møye, Er i dag for afsheedige, at Samtlig Rettens middel, tillige med de Indstefte J morgen møder, huor da Retten igien shal blifue Administrerit.

Den 25 maj blef effter Retten betien paa den gaard udwig, udj foromeelte Rettens middel og Nerverelse huor aldrig mag:r Christopher Hersleg da Sielf Comparrerit og for eng? af at have ude blifuelse fra Retten, huor i forwoldt at den høy øfrighed befalning om dette ting icke kom for tilhende, for i gaar Klochen 3 efftermiddag.

Dernest fremgaf Mag.R Hersleb sin supplich til Hl. Etatz Raad og Stifftbefalingsmand af ditto Stoeds Prestegield, den 5 April 1709 om it Extra tings Erlangelse, med disse ulds: gunstige tilladelse og Resolution af dato ? den 9 april 1709, hilchit i Retten blef lest og lit. OA: Noch fremgaf Hl. Mag:r en liden Supplich til Hl. Etadtz Raad von Ahnen af dato Stoedtz Prestegaard den 14 maj 1709, om en Commiterede Sorenshrifuer udj afgagne Niels Olsen Winds Sted, med den. ? Resolution af dato den 18de Maj 1709, blef lest Lit. B.  Dernest producerit en shrifftelig stefning huor udj Mad. M. Bull var tilkomit, at anføre Widnis byhrd, om Mag.r Hersleb agter at føre, at bemelte madamme Bull, icke shal hafue brugt de lønlig midel at fortsette sit gifftermaal med, shee burde, St. ? blef liudelig oplæst i Retten Lit. C.  mag:r Hersleb førte hans indstefnte widnis byhrd maatte frem Kaldis og blifue af Retten for hørt, Magretthe Bull formente hendis protest at Disse Widner iche Maatte for høris, og der wed frem lagde en shrifftlig protest, som blef lest Lit. A.  margrette Bull blef forelagt at beuise af huad aarsage hun Mag:r Herslebs indstefnte widner Kunde beshylde, at de iche af Retten effter hendis protest maatte fin? huis, huor imod hun iche nogit hafde at Sige, Blef da de indstefnte Widner fremkaldit, og Eden for dennem liudelig læst. Magretthe Bull biegierte at Vidnerne en huer i Sær maatte forhøris, huor paa de og blef udwist aller mann en effter anden for Retten fremkaldit.

Randj Thorsdatter tilholdende i Nordøfnit paa Nummedahls Ejdit huor hun er beboende, hun fortsetter Saaledis, at for nogle aar siden, da hun gick ind i bøgden, og gick forbj Fosnis, Som Magrette Bugg den tiid beboede, huor Margrete Bull war udj gaarden og bad hende gaa ind stuen, og tiltalte hende Saaledis den tiid, wil du fæste for mig her at fornem en huad mand hun shulde faa, huilchet hun og lofuit, effterdj hun iche Kunde blifue hende frj ? og det paa den maade, hun shulde komme til Foesnis afften før alle helgens dag nest effter.  Da hun Samme dag thilforn shulde fæste, og huad person hende fulde forre kommer retten i drømmer eller Syn, det shulde ? der Magrette Bul shulde faa til Egt.  Gich saa der effter sin wej og war borte en otte dags tiid, og Kom iche til Fosnis effter den giorte løffte formod alle helgens dag war forleden. J den henseende hun iche af elde hafue der mid at bestille, gich dog for paa Fosnis da hun gich hinn igien, effter dj gaarden lav og mit i hendis wej at gaa forbj, talte da atter med Magrette Bull, og hun Spurde huor det Kom til at hun iche Kom igien alle helgens afften som udlofued war, der paa Suarde det war for seent for mig at hun iche kunde Komme, widre Spurte hende har det fæstit for mig, der paa hun Suarede Ja, i den henseende huad de blifue frj for den begiering, endog hund iche hafuer giort det, end tilspurde Magrette Bull hende, lad mig høre om det gaar ofuereens med den anden Kiering, wed nafn Marit Erichsdatter, derpaa hun suarede for at for nye Magrette Bull sine tancher, Jeg Saae En Kostelig ung Karl bekled med Kostelig Klede og parouegte, i Saadan status som Luitenant RosenCrantz, der paa Magretthe Bull Suarede, Gud wil signe dig du Siger ligge som den anden Kiering i Wichen war iche denne gang passerit, huor paa hun wille giort Corporlig æd, om det af Retten Kunde were tilladeligt, hun egit Mag:r Herlseb formente at hun nu burde giøre Magretthe Bull forRetten, ? og formente at den bekiendelse Rannj Thorsdatter om hendis persohn hafde giort, at were w=sandferdig, og hende iche heller i nogen maade kunde ofuer beuisis, Noch blef frem Kaldit Marit Erichsdatter en Enche tilholdende paa Lunde i Beestad, hun bekiende at for ungefehr en 1,5 aars tiid, nogeit for alle helgens tiid, war hun paa Fosnis hos Magretthe Bull, i Skolaanden, huor Magretthe Bull war af hende begierende at hun shylde fæste for hende alle helgens dag nest effter, og effter den aftalle gich hun til Fosnis ofuen melte tiid, om afften, huor hun talte med Magrette Bul om det begierte, huor paa hund gich ud i it talenhuus? og laa sig til at ? og Magretthe Bull følgede med hende, mens Magrete war der ichun en liden stund, saa gich hun der fra igien, Effter at hun hafde liggit hos hende en liden stund, mens Maritte blef da liggende at Sofue til morgenen, da hun opstod og gich ind til Bargretthe Bull i stuen, da Magretthe Spurde hende huad passered war, Suarede Marit, Jeg Saa Leutenanten i drømme tog herren paa begge? i armen i en liden Bye og hand gich om it lidet hiørnehuus med lidit folch i følge.  Effter denne drøm tenchte Maritte med sig sielf, at Magrette fich iche Leutenanten, huor paa Magrette Bull Suarede hende, det maa hafue werit mig som leutenanten hafde wed armen, Maritte Suarede, ieg Kiende wel fruen paa Egge, widre Suarede Magrette Bull de maa hafue weret miig, der paa Marit Suarede de Kand were huad det will, hun blef tilspurt om hun fæstede til denne Syen og drøm, der til hun Suarede Nej, mens da hun gich bor fich hun it pund biug, mens for huad det shulde were blef iche omtalt, Widre wiste hun iche at giøre opliusning om udj denne Sag, og huad som denne hendis bekiendelse hafuer werit wil hun med sin Ed bejae og tilstaa.  magrette Bull Suarede her til at det pund byg hun fich war Sandt, og paa arbejde.  Det øfrige hendis bekiendelse formeener og Siger at were w-sandferdigt, og shal aldrig Kunde hend ofuer beuisis.  Mag:r Hersleb formeente for shrefne Maritte Erichsdatte burde tagis til at gaa denne hendis bekiendelse, der imot Magrette Bull protsterede at hendis andgifuer iche burde Suare hende nogen Sag paa, der paa Mag:r Hersleb Suarede, at Marit Erichsdatter war iche andgifuer i denne Sag, men hand Sielf. Mag:r Christopher Hersleb wiidner fremgaf en shrifftlig beshichelse, under dat Stoedtz Prestegaard den. 4 April Ao. 1709 huor had ved trende mend, nemblig Olluf Steensen Darre, Ifuer Hansen Sunde, og Anders Taraldsøn Sheji huor ladet fornemme de 2de foromelte qvindfolch bekiendelse, om ders Sandsigelse? j denne Sag at udsige, nemblig Rannj Thorsdatter og Marit Erichdatter, beshichelsen ble lest i Retten Lit. D. huor de i alle maader det vedstaar, og der paa blef fremfordrit de 3 beshichelses mend som war tilstede og for Retten aflagde deris Corporlig æd, nemblig Olle Steensen Darre og Anders Taraldsen Sheji, at det sig saa effter beshichelsen af de 2de qvindfolch war bejaed.  Noch blef for Retten frem Kaldit, tho? en Toushuus Soldat under Hr. Capt. Huitfeldtz Compagnie, hand aflagde sin æd og vidner, at hand for it aar nest afvigte i fast Tiden da hand tiente paa Foesnis hos Magrette Bull, da war Marite Erichsdatter der paa gaarden som foromelt, alle helgens aften, og dagen der effter bekiendte hun for hannem, at hun hafde sofuet og dømet for Magrette Bull, og RosenCrantz Kom gangen og Slog en Sting paa og gich Sin Wej igien, huilchet hun saa i drømmen hafde Seet, og der foruden en anden hensofer i drømme blefuen war Sortkled lig en student, huilchen tog Magrette Bull i haansen, Widre hørte hand iche der om, war begynner om denne handel beuist, Olle Nielsen Glasøe Soldat under Capt. Huidtfeldts Compagnie war for Retten inn kaldit at vidne, hand aflagde sin æd, at hand iche tilforn har hørt nogit om denne forbeRørte handel, enten da hand tiente paa Fosnis hos Magrette Bull, eller Siden, undtagen det bøgde Røgte som der er om blefuen, da Sagen begyndte at paa tallis. Kirsten Andohrsdatter tienede hos præsten Hr. Albrit Giertsen paa Welde, hun aflagde sitt æd og Widne – at i nest afvigte høst it aar siden, da hun den tiid tiente hos Magrette Bull paa Fosnis, Kom Marit Erichdatter en allehelgens afften til gaarden Fosnis, Og da war Magrette Bull iche hieme, og bad hun om huus natten offuer, huor paa Kirsten Suarede Marit, Moder laane ? fattig folch huus, Saa laane hun wel dig ogsaa, og blef saa Marit der om natten, og hendis da madmoder Magrette Bul kom hiem seent om afftenen da det war mørch, hun gich hens og lagde sig om afftenen at Sofue, og Wiiste iche om nogit passered. Om morgenen hun opstod laae hendis madmoder i sin Seng og Marit Erichsdatter laa paa en Kistebench, Wiidere wiste hun iche i denne Sag.  Anne Estensdatter tienende paa Hoesit, hun aflagde sin æd at vidne, og blef tilspurt om denne Sag, Enten at hafue hørt af de forhen førtte vidnisbyrd, nogit om denne handel, eller af andre, huor til hun Suarede gandshe Nei, og har hun verit hos Magrette Bull i tieniste 1 aars tiid fro 1,5 aars tiid Siden.  Mag:r Christopher Hersleb Sagde, at disse Sidste fire widnisbyhrd, hafde hand indstefnt udj denne Sag at Vidne, formedelst der hafr tient hos Magrette Bull, om huis derudinden Kunde hafue hørt Eller Seet, huor effter hand Begierte it w-willigt tings widne, huilchet hannem iche kunde benegtis.

1709 den 6 Jullij blef ordinarie Sage og shatteting holden med allmuen af Beedstad Præstegield, ofuerværende Kongl. ma. Foeged Sr. Johan Helsing, Saa og Effter her tilkommer Hr. Stifftbefalingsmands fealling, Committerede Willum henwist Som Anterin? Soren Shr. og ved ting borte? effter nefnte laugrettis mand neml. Størcher Røeseg, Anders Klet, udj Baard Klets sted, shann? Tesum, Jørgen Roemoe, Siur Rosta, Olle Ols. Ulstad, Siur Opdahl, og Erich Gulling.  Blef saa først oplæst den Kongl. allernaadigste shattebref for indeværende aar. 2. forordingen om land militær. 3. Hr. Stiffamtmands gunst. befalling, af 17. Maj henouf? Supra om forbud paa lottisbrug Saa og anloseg? engeris? og frjfinds efftersøgning og paasseriende.

4de heribemt. hr. Stiftbefallingsmands ordre, om at viid fraget tuinsradsj, som til trindse e fuigt og indværende aar er indbragt, af huis shore og af frem Kiøbt, dat. ? rein? 10 Juni nest afuigt, og det 5te atter høibemt. hervie publication om Kirche tienderneis opbydelse til en huer? ligst? hafuende,  som udj Thrundh. shal framtagis førstkommende 8. Jullj – oplæst Sr. Johan Helsings bøxel sedel til Anders Joensøn paa Hans Ko.Ma. tillforn ødliggende gaard Roenæs tilforn 2 Spd. mens deraff affelt til 11 øre, med vilchor som duj samme vidre er anført – den 12 April 1709 daterit.

I ligemaade bem:te Sr. Helsings passerede bøxel sedel Christopher Allsight, paa den halvpart udj Strømnæs som effter affeldingen shylder til driv? Kong. ma. 18,5 pd(?) med bøxel ofuer 11 øre Dat. 22. Ap. 1709 – af dentz indholdende Conditioner.

Sr. Johan Helsing hafde ladet indstefne efftershr:ne Kongl. ma. bønder for di hafde hugget tømmer i høistbem:t Ko. Ma. shov, og ej, effter tilsigelse villi først tilbiued Mons. Helsing det bortsoldte – neml. Olluf Hoset, møtte for Retten og tilstoed at hand hafde hugget udj hans paaboende gaards shov 12 tølfter som hand siger at vare, maate dog ej paa et aar eller to aar huggen, men en part her ved paa 5 aars tiid og Solt til Mad:me Sl. Olluf Jacobs. Borchmands – fogden tilspurte hannem om det war hugen forleden aar, eller føer noged, der til hand suarde, at hand hafde hugen nest afuigte aar 4 tølter, og hvor meget det forige, kunde hand ej mindis hvor moget hvar anleidre? blef hand til spurt, hvor meged dette aar er siigen, hvor paa hand svarede, at hand det ej hafde talt, eller widste. I ligemaade Christopher Bardal 12 tølter, hvor af hand siger at huggen forleden aar 5 tølt, det øfrige sagde hand, og Kunde mindes hvor meget hver aar, af bem:te 12 tølter, forklarede hand og at hafue solt til Hans Hammer i Thrundh. de 6 tølter, men de øfrige 6 tølt er liggende ved Hammer landet.

Sameledis Christen Ofren forklarde self at hafue hugget forrige og nest forleden aar 6 tølter, huor af hand har solt til Velbem:te mad: ? Borchmands Broder Mag. Hersleb, og i hendis Jegter ind komnis de 3 tølter, og de øfrige 3 tølter er i behold ved stranden ved hans gaard.

Ligedan Jacob Elnan møtte og sagde at hand ej vidste hvor meget for afvigte aar, af hannem udj huis gaard shovver hugen, men er solt till byen til Matz Tønder og inkommen i 2de Jegter, og forklarer at war sherd førend forbud der paa Sr. Helsing suarte hanem, hvor toer Jegterne var, der till hand sagde, at hand det ej vidste, den tam? Jegt neml. den frjste egne? hand førte Mag. Tønder till, den andre same? hand hafde solt tøuer til Niels Christensen i Thrundh. annammed i byte, enn? dj ved 2 – hvor meget dette blev siger hand at ? sagen 10 tolter, som Sl. Ole Qvam suarde hos hannem, shal hafue betinged – Sr. Helsing  Satte ej vider herom i Rette, men kunde beroe indtil hand det til Hl. Stifftamtmands hafde belaterit.

Nerværd. Hl. Claus Perallius hafde ved andre lauet? Sandri go Efuin Anders. Sheuig der tienede, Ladet ind stefne Niels Efuins. Viset for Resterende landshyld af hans paaboende gaard for afuigte aar 1708.  Bem:te Kaldtzmand afhiemlede stefnemaalet effter loven, Mens som forMt. Niels Viset, denne gang ej møder, Saa forelegis til neste ting at møde, dom at lide saa fremt hand ej her foruden i mindelighed afbetaller.

Siuer Rosta hafde ladet indkalde for Retten werve Soldat Størcher Størchersen Røseg, for Skelderi, saa og for at hand shal have slaget hans dreng Joen Peders. ved kaldts mand Even Tesem og Anders Klet, som effter loven afhiemlet for Retten at bem:te Soldat Størcher Røseg saaledis som forme:t laugl. var indstefnt, Siuer Rostad forklarede at Soldatten hafde hannem Svaret? till, ved Solberg Kierche ved Kyndelsmisse tiid, for Siuer ej hafde tilsagt fyllist fæste til fogden Mons. Helsing hvor til Siuer suarede, at der var effterkommmet, men Størcher det Sagde ej saa at vere i sandhet. Sagde og saa maa vi alle lide Eders shyld, der paa Siuer sagde til hand lad mig vere i fred denne dag, hvor til den anden suarede det shall vii tallis med megen anden tid, Vider Kunde hand ej sige at vere shielt, angaaende Stefnemaalet, Siger Siverr Rostad hans dreng shulle udj forleden vindter fare op til qvernen ved Ulfuen i Stoes gield, og da kom Soldaten Størcher indtill drengen iQvernen huilchet som de Kom i mundhug same hvor Soldaten effter Siuer fregifuende shulde hafue Slaget hans dreng Joen – Indstefnte Størcher Røseg møtte og aldellis benegtede at hans foregivende ej var saaledis, og at hand ej hafde slaget hannem, og formente at saadant burde beviise, Endelig blef denne Sag i mindelighed afhandlit dennem immellem, at de effterdagst shulle være vener og lad hver andre i alle maade være u forenit.

A=1709 den 8. Jullj blef ordinarie Sage og shatteting bedis paa Snaasens ordinarie tingsted, med allmuen same steds, ofuerverende Kongl. maj. foeget Sr. Johan Helsing og ved tingbordet effter ? laugrettis mand Siuer HolsEng, Joen ibm, Kield Stenkier, Peder Aasum, Friderich Medioe, Erich Brunstad, Ingbrit Aasum og Anfind Medioe.

Blef her først oplæst it Kongl. forordning og Welbaarne hl. Stifftamtmands befalling inhenseende? ved første ting i Bedstadens wel Specificerede.

Der nest Ko. Ma. Foegets Pass. Bøxell sedel paa en af høibem:te hans Ma. gaard nafnl. Findsaas, shylder effter affelding = 2,5 øre med thilhøre same vilchor som er indført.

Mag. Niels Muus hafde ladet indstefne Marit Joensdatter for hun shall hafue ? til den gaard huilchen uden? hand vidner har? Saa og tillmed? andres bred? og som i sin st? ladet? ladet? det ? ?effter af alle? frem? frever? og tierdall?, Marit Joensdatter var tilstede? mens paa hendis vegne møtte i Rette Olle Øfne og svarde at hun ej forstod sig derpaa, og meente at naar hun kunde komme til Roland var hun nu og nuide nogen Vilchor i staden for det hun tilforn hafde paa Moen, det Roland fried? forfechnet, saa og at hun shulle være frj for tiltalle, Mag. Niels Muus forklarede, at det var Ingbrit Moen som gaf hende den for fechning paa at hun shulle være uden tiltale og veldbem:te Mag. muus paastoed at Marit Joensdaatter bør forhøre sig Moen og der niude den Vilchor hun tilforn der hatt hafuer og Boeld Sl. Einer Huusens ej efferdagl at niude noge Vilchor paa Huusum Effterdj hun self det har opfeseet? ved frafløtning til Moen.  Saa og Roald Huusuue at vede? anseet for at hand imod loven har modtaget denne bem:t Marit Joensdaatter.  Roland Huusum undshyldte sig med Eenfoldighed her udi og bad Hl. Mag. muus om forladelse for sig i denne her forseelse imod hvor landdrot shyldte forledis om dette.

Afsagt:

Roland Huusum som i mod lovens 3de bog 21 Capitel 7 sig har forseet i det hand har indtaget bem:te Marit Joensdaatter uden nogen Velbem:te Mag. Muuses tilladelse bør effter samme Alleguerede Articel hafue hans gaards fæste i minde hos hans landdrot Mag. Niels Muus og Marit Joensdaatter ej at føre? nogen af det paa Huusum saaede Men hos føre sig igien til Moen om hun fremdellis vil imod nogen ? same steds.

Helge Guust? Smed hafde ved Olle Taralds. Klef og Erich Nicolausen ibm. ladet indstefne Olle Jacobs. Klef og Jacob Olles. ibm, som effter loven stefningen afhiemlede angaaende noget odelsgods udj Øster Klef enn 1 øre 7 ml uden bøxel som bem:te Olle og Jacob Klef er beboende, bem:te Jacob Ols. beklagte Mag. Peder Shyldning passerit til hans broder Ingbrit Ols paa 1 øre 18 ml. med 1 spd. 6 ml i hans gaard Ofuer Klef, saa og iligemaade broderen Ingbrit Ols. shiøde til hanem igien solt som bege ere tingliuste. Citanten Helge Ollufs. ud lagde for Retten at der som hand ej kunde faa der til besidelse lyste hanem det ej heller at Kiøbe – hvor ved og Retten lader det indtil nermere opliusning her om forblifuer.

Samme tid hafde Eluf? Mortens. Huusse ved laugl. middel ladet instefne Størcher Dahl, for et spands odelsgods som bem:te Størcher i Dahle beboer, Som Citanten formeener at være lofnings mand til, bem:te Strøcher Dahle fremviste i Retten Susanne Sl. Hl. Jacob Augustinus. shiøde all samen passerit paa same spands jord dat. 17. janu 1704 af hende og laverge under shr:t og publicerit den 12. febr. same aar. Item Einer Einers.? formor.? og Olluf tienst? langersher? shiøt, ? same udgivuet hvor ved at ? same at være nermeste odels beredth til samme spands goeds, og der ved samme ? dommen? frember? og selger ald deris prætention at der till har hafft ? hafue ? Endum fremviste.  Bem:te Størcher Dall, med Tarald Pouls. Dalle, til Einer Ols Dalle som hafde hans yngste datter Anne Taraldsdatter udgifue shiøt, paa forbem:te 1 spand i Dall Enn? anstli? vish? hvor der er hannem betalt 36 Rdr. og der for uden shulle bem:te Tarald Dahlle og hans qvinde niude deris lifs tiid en ko fordrer og 3 mellings ager til at fyllistgiøre kiøbet mod, samme shiøde er dat. 5 Junii 1669.  Da som af nest forbem:te passerede shiøde befaris at dette om tvistede 1 spands gods udj Dalle har væred, udj den yngste datters eller Mands vold, men ej hvorlenge, Saa som Sl. Hl. Jacob Augustinus. der imellem har tilforhandlet sig samme goeds at der af Kunde ? effter loven til reddee? Saa veleggis Citanten til neste ting at fremviise den bevistelighed som Kand opliuse Retten til at shiønne om hand er odelsberettiget neml. hvad tid det samme kom Sl. Hl. Jacob til hende.

1709 den 11? Jullj hooet ordinarie sage og shatteting holden paa tingsted Indbryn ofuerværende Kongl. ma. foeged Sr. Johan Helsing og ved tingbordet de opnefnte 8te laugrettis mend nembl. Peder Persgaard, Peder Shefloe, Michel Gudstad, Jogen Klingenn, Baard Aasum, Peder Haugbotten, Baard Østgaard og Morten Aasum.

Ble saa først oplæst de Kongl. forordinger samt Velbaarnde hl. Stifftbefallingsm. ordre saasom at ved tinget udj Bedstaden ere Specificerede.

Oplæst Sr. Johan Helsings passerede bøxell sædel till Olluf Anders. paa den hans Ko. Ma. tilhørende gaard Ofne, Som effter affelding shylder 1 spand 12 ml med de særdikaarer? som der udj findes indført dat. Uduig den 3. martij 1709.

Margrette Bull lod /: ved Jacob Krog :/ fremlegge et shrifft under hendis gaard hvor ved hun ville lade Kundgiøre at have dene paa Hr. Lieutnant RosenCrantz paa Eendeel Penge for Creditorial Retten, der ved for meenede hannem effter loven ej Raget? at afhende, eller nogen med hannem at kiøbe, effter ? Viider indhold som for Retten blef oplæst dat. Thrundh. 3 Jullj 1709.

Bonde lensmanden Ingebrit Jacobs. Bye, hafde ved Peder og Siuer Norgaard som og stefningen effter loven afhiemlede ladet indstefne henrich Gierstad, og Anders Haug? fordj de hafde ladet en tyf nefnl. Olluf Michelsøn af sit fengsel bortrømme, om natten da hans sat fangen her war? Tesem? i hans stue med jern paa hender og fødder.  Henrich Gierstad møtte i Rette og udlagde Anfind hadel? lejet i sit sted, Anfind Olls. huis mand fra Guding, ? og møtte, sagde at den anden som var vagt for Anders Haug Imens? Even? Tesem, satte Jernit paa tyfven om afftenen, og var de tuende? om natten paa Føderne sat ?æs ofer? men de paa janteven? var at shuvet til niud? vegg ingen saae for – Paa Anders Haugs Vegne som sigis vanfør og Abteret? møtte hans tieniste dreng Joen Joens. Som sagde at Anders Haug hafde leje bem:te Even Tesem, at staa Vagt for sig, han og møtte og foregir? at hand hafde ej lejet hannem mener? hans fader som og heder Even Arnis?. var annet? ved Tomes? ? at staa vagt er Anders Fossum? som forklarede at hand var Tog af vagt vært for hannem.  Even Tesem den yngre her imod sagde, at bem: Tomas talte ej med hanem men med faderen.  Vel og imodsige at faderen ej hafde taget endten betalling eller udlofuet at holit vagt den nat – lensmanden satte i Rette, at derfor indførte mand at Stoeds gield tilsagt at holde vagt i Bedstaden /: fordj Bedstads allmue feldtedet for tinget, saa lenge ene at holde det ud :/ maatte tienidis at lide effter loven.  Henrich Gierstad undshyldede sig med at hafue betinget for? Anfind Oluff. en gamel mand till vagt for sig og formeente dermed at vere forshaanis for brøde, denne gamel mand giorde sin undshyldning med at tyfen lod ligesom hand shak? noged andet, da hand fich jernit af henderne, Anders Haug ved forbem:te sin dreng Joen formeente at hand hafde sendt bud til den gamle Even Tesem, som ? samme shulle holde vagt hvor paa hand Slog sin liid, og der ved at være befriet.  Huilchet Retten ej saa som ? udj alt kunde falde, Men huilchen billig af sagt.

Som begge side med fornefnte bønder neml. Henrich Gierstad og Anders Haug, der iche kand benegte Jo at være /: ved shylds shatteren, effter lensmand Ingbrit Byes tilsigelse :/ tilsagt til at holde vagt over for ind? tyf Olle Michelsen, om end shiønt de ved forgrid agte undshylinger formeener sig frj at værde, Saa burde di dog endten self eller ved sandannet? folch at have sedt vagt ofuer hanem, saa hand hafde med dennem /: og same foreniget? :/ at øve ? andet paa andre? stæeder, Saa tilfindis de at bøde til den samme bønder til? brattgrd? J henseende til det begaaende saa og deris Slette vilje? ?, hver af dennem har Rid? under tiid og adferd effter Loven dog med der imod deris ? for de inføre som fra dennem var beshichet at holde vagt.

1709 den 1? Junij(?) holdis ordinarie Sommerting udi Sparboe Præstegield ? holdis ? ? tiid Aalberg, ofuer? Kongl. ma. foeget Sr. Johan Helsing, og ved tingbordet de ? laugrettis mend neml.Endre Vist Andifnd Tolnæs, Elias Nøst, Joen Pedersen Holom, Joen Olsen Holom, Andbiørn ibm, Elov Lynom og Arndt Røtte.

Blef da først liudl. oplæst de Kongl. forordninger samt Hr. Stifftbefallingsmands befallinger, Sagden al forhen paa Beedstads ting ? ? ? Specificerede.

Der nest Ko. Ma. Foeged Sr. Johan Helsings passerede bøxel sedel paa dend Kongl. Ma. tilhørende gaard, nafnl. Kabstad, som effter affelding shylder til Ko. ma. 9 ml. med bøxel over 1 mlaug, at niude bøxel for end viider detz indhold. dat. Uduig d. 21 Martij 1709.

Oplæst MadMe Anne Sl. ?id Borcis tingliusning ofuer hendis odelsgods her i Præstegieldet, hvor ved hun wil hafue? forboden ej noget at huggis af nogen Slag i timmer til nogen formaal, dat. Jillen den 4 Julj 1709.

Sammeledis oplærst Hr. Capit Rømer? indgifne begier, om Stor Bierchen dregon qvarter, ? henføres? gifuet? til ? som samme gaard til bøxel vil antage, førend tilkommende waar dat. ? den 12 Jullj 1709.

1709 den 15. Julj blef holden ordinarie sageting paa Strømnes ting med allmuen af Inderøens fougderi ofuer værende Kongl. ma. Foeget Sr. Johan Helsing og ved tingbordet de 8te til f?dannet laugrettis mænd, neml. Peder Vesvig, Jens Findes, Laurs Grande, Laurs Hindberg, Joen Langlj, Niels Vigen, Michel Marchhuus, og Andor Hindbergøfne.

Der nest blef oplæst de Kongl. forordninger, Samt Nelt? Hr. Stiffamtmands befallinger saasom de av forie ting er Specificerede.

Iligemaade opøæst Høybemt. herris resolution, pa lensmand Niels Godhses. andragende, at hand shall niude udi told af foer mand 1 pund hafre, Dat. 3 Maj 1709. Oplærst Ko. Ma foegets bøxelsedel, utsted til Rasmus Ols. paa en gaard høytbemelte Ko. Ma. tilhørende Nafnl. Fluaae, Inholde effter affelding 12 ml med de vilchor i andre samme vidre indhold, Dat. 29. Martj 1709.  Sameledis Mag. Sebastian Vittes bøxelsedel till Ingbrit Grønisby udgiven paa en hans Beneficerede gaard nafnl. Vichen shylder 1 øre 18 ml. Dat. 13 Ap. 1709.  Noch Mag. Peder Lunds bøxelsedel til Jver Joens. paa en gaard i Værann som shylder 7 øre, med vidre dentz indhold dat. Thrundhj. medio Ap. 1709.  Ligeledis oplæst  mons. Ebbe Castensens bøxelsedel til Simon Atlufs. paa 2 spand udj Hundstad, som Erich Olls. tilforn har bruget, dat. Hundstad d. 16. Martj 1709.

Sametid var instefnet Soldat Gabriel Grindberg for lejermaal første gang med Giertrud Laursdaatter Hindberg, hand matte islutte, som effter den der om ugangne Kongl. allernaadigste forordning denne gang udstaar sin Straf, Saa og for Retten udsagd at hand med første effter tilsager, Egter bem.te. Giertrud Laursdaatter, det og hendis fader Laurs Hindberg Vægren? tilstod, hvor for hun betaller hendis bøder effter loven halffue to ort.

Jfuer Toers. Giørf indstefnet for 2de lejermaal med Marit Olluffsdaatter tienende hos Hl. Jacob Weseltoft, som forhen ved 18 aars tid siden shall være passerit, bem:te Jver Toers. tiente den tid for Dragon ved Hr. Capit. Iver Mons. Compagnie, Som og til næst? forige ting har været indstefnt og til dette ting, forelagt at møde, Ingen af forbem:te personer endnu denne gang møder, men Capit des Armes Hans Sejerstad for Retten forklarlig tilstoed at samme Dragon har udstaaed hans straf Militarish gemæs?, fordisse 2de lejermaal Som tilstoed hand og at hand paa Hr. Jørgen Pedsjuis? vegne har annammet af frant? Marit Ollufsdaatter 4 rd i de bøder for ?dagt 2de begagne lejermaall, hvor med det shall være afsoned Effterdj hun den tid tiendte paa en Dragon gaard nafn. Kroghsthuus Saasom samme qvindfolch effter allmuens udsagn gandshe indtet shal være eiende. Og lovlag? til Sidste ting.

Endnu hafde lensmanden ladet ved 2de mænd laurs? indstefne Michel Klet, Johan Grindberg, Olle Gielsaas, Andor Ofuer Berg, for shyldsoferds for tielse? da seeniste ting her paa stedet var og ej framKom førend ved middags tiid, hvor ofuer fogden maatte leje andre foere folch, at føere Rettens middel her fra til Ytterøy, indstefnete bønder møtte og tilstoed stefningen, Saa og undshylder sig, at de ej for den da værende sterche Vejer Kunder framkomme, bad og at de denne gang, for bedre maatte forshaanis med løffte af sandhed ej effter af denne ? shar, fogden satte i Rette, at de burde ansees med brøit som for ulydighed, Mend for indfører? aarsager har disse indstefnte bønder afsonnet det med fogden at en hver betaler for her 32 s.

Mons. Giert Ottesøn hafde, ved Olle Stoeraas og Peder Lildaas, lovl. ladet indstefne Soldat Olluf Olls. Berg, fordi hand strax effter forleden juull har undviget af sin tieniste fra hans brugende gaard Kløfstad hvor hand tidend føer? hafd ladet sig først til tieniste paa et aar, bemt. Soldat Olle Berg møtte i Rette, og stefningen tilstod, hafde ej andet at undshylde sig og sin tieniste med vigelse med, End hand sagde ej at kunde trifues der, men fra Mad eller øll, eller noge andet hafde hand ej at klage, Monsr. Ottesen satte i Rette effter loven man vilde anseet heldst effterdi det er læg hand effter Ko. Ma. Allernaad:te forordning bør finne uden Soldath her imod bør raabte sig paa at have 2de vidner hvor med hand agter at bevise at bemt hans forige huusbond hafde udsagt hannem af tienisten fordj hand ej var fridz til at arbeide, som den gang ej møde, fragted Som ofuennid førte Soldat Olle Berg beraaber sig paa at hand till næste ting med vidner agter at bevise at hand er udsagt af hans tieniste paa Kløfstad, Saa tillende Retten hannem det samt laugl. at effterkomme.

End og hafde bemte Giert Ottesøn ladet indstefne Peder Kields. Berg, som hand shal hafue taget forindstefnte Soldat Olle Berg i tieniste uden laugl. afsheed fra hans forige husbond, gedagt ? effter? Med de same kaldsmand neml. Olluf Storaas og Peder Lildaas, Peder Kields. møtte i Retten og tilstod stefningen at være laugl. forclarde og at hand ej hafde begiert? samme Soldat af tieniste saa lenge hand vilde tiene hans forige huusbond, men vidste ej andet end hand klar? fra den forige tieniste, Giert Ottes. paastoed at omm:te Peder Berg bør indstilde effter lovens 3 boge 21 Capit 11 og 12 Avt, Men som denne Sag Dependerer af næst forinste? J det de paaberaabte vidners man foreslaar? am? hand er udsagt af same tieniste, og af ? Saa beroer og her med til næste ting da de paa begge siider udfører Sagen ved Vidner laugl. som de bæst veed og Kand. Blef og samme tid til allmuen opbuden effter Hr. Capit Rand? shrifftlig ?, om nogen vil antage Storbierchen her paa Inderøen ved bøxel til brug og besiddelse.

AO 1709 den 17. Jullj Blef ordin:e Sage- og shatteting holden med all muen af Ytterøens Præstegield, paa ? ofuerværende Ko. Ma. Foeged Sr. Johan Helsing, Saa og ved tingbordet de 8te hiemlet? laugrettis mænd, neml. Joen Søeuig, Olle Baars. Gildberg, Bilde 25 nederst side 1