Tingbok Inderøy Fougderj 1708

Anno 1708 fredagen den 27 January, blef holdet ordinarie Ting paa Tessem seeduanlig Tingsted i Beedstad Tingl. ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med de otte laugrettismend som til Rettens betiening effter Mandtallet lovlig ere opnefnt, Evind Meelgaard, Olle Larsen Opdahl, Peder Sprouden, Amund Hielde, Biørn Mindrom, Olle Øvne, Morten Jenom, och Aldt Tøring – tilstede bonde lensmand Aage Skeevig med meenige almue som samme dag ting søgte.

Blef liudelig oplest Kongl. May:ts allernaadigste anordning, at alle Documenter som ved Kirchewergerner och alle andre fattig huusis forstandere, naar det er fornøden at paatahle ved process och Rettergang, paa u stemplet Papir skal antagis och uden betalling af Rettens betienter givis beskreven Dat. Kiøbenhavn d. 12 febr. 1707, Copie Videmerit under Welbaarne hl. Estatz Raad hl. Iffuer von Ahnens haand.  Item, lande och Capituls taxten for afvigte aar 1707.

Blef oplest nogle breve och anstalt om de forestaaende munstringer och session i nest omstundende marty maanet.

Kongl. May:ts foeget tilspurte bonde lensmanden och laugrettet med meenige tingsøgte almue, om nogen bøxel er falden af Kongl. May:ts gods her i Tinglauget, for nest afvigte aar 1707, der til blef eenstemmende suaret, at ingen er bevist nogen bøxel at were indkommen til Kongen her i Tinglauget for nest for løben aar 1707, huor effter fougden war begierende Tingswidne under Rettens forseigling.

Bonde lensmanden hafde indstefnt Jachob Elnen for før lovspenge af det umyndige barn eller 4re børn, som arvet paa Neder Løed i Sparboen som er beneficerit gods, som paastaas at skal were Kongl. May:ts hiemfalden, Jachob Elnen møtte for retten och siger, at det er lige got for hannem huor det betahlis, mens som hand er kon formyndere for samme arver, Kunde hand icke levere det uden dom, sig i frem tiden til befrielse, berettende der hos at deris arv icke war eraget, nemlig 3,5 rdr paa en søn som ware  tuende och paa en daatter = 7 ort, der udj blef Esket dom och Kiendelse.

blef saaledis afsagt,

Det er en weris høg priselig landtzlov gemess, i den 5 bogs 2 Capit 26 artichel at der skal givis for lovs penge, af den arvv, som foristen hosbonds grund och paa andres, da dersom Deris Kongl. may:ts vil have sig den regalia forbeolden, at det icke skal henhøre til den beneficerende, saa er da samme arv henført paa Ko. Ma. gaard Elnen, Saa siunis icke billigt, at de u myndige, som ickon tilfaldt lidet i arv, noget i forlovspenge bør betahle, heldst derfor at samme arv er henfløt paa deris Kongl. May:ts grund och gods.

WelEdle frue Sl. major Schlippenbachs hafde atter ladet indstefne Madame Margrette Buld, Lieut. Tønders effterlefrske, for gield, nemlig Sæde korn hende skal were forstragt, beløbende til 13 rdr 1 ort, Corporal Lars Stabel møtte paa frue Schlippenbachs wegne och indgav et forelegh her af Retten, nest af vigte d. 24 Octobr.som blef lest, Paa Margrette Buls wegne møtte hendis tieniste dreng Tohr Olsen, och i rette lagde hendis Forset och formeening at frue Schlippenbachs skulde were hende skyldig for en oxe 6 rdr och en baad = 7 rdr som hun meener at bør Liquiedere det eene imod det andet, Dat. Trundh. d. 22 jan. 1708.

(Folio 73) Corporalen paa frue Schlippenbachs wegne suarer her til, at dersom Margrette Bull Kand hafue noget hod hende at fordre, som hun icke er bevist at were hende noget skyldig, søger hun det for hendis werne ting, saa lovmessig som hun best och kand, och paastod dom til betalling effter loven med processens bekostning, om som parterne intet vidre hafde at fremføre,

blef her udj saaledis dømt och afsagt:

Som Madame Margrette Bul, icke kand benegte eller fragaae, at hun io er skyldig til fru Schlippenbachs for forstragte Sæde Korn =13 rdr 1 ort, Saa bør hun det samme at betahle inden 15 dage, under adfærd effter loven, og dersom Margrette Bul, kand have noget hos fru Schlippenbachs med rette at fordre, søger hun det lovlig for hendis werne ting, som hun best veed och kand, och betahler for processens omKostning = 2 rdr.

Paa Lieut. Rosencrantzis wegne, Erstediget for retten Corporal Lars Stabel, som hafde ladet for retten indkalde ved lovlig warsel, Madame Margrette Bull, Sl. Lieut. Tønders, for hans Assignerede gaard Folfnes? som hun beboer, dens ilde medfart, saavelsom for Resterende Rettigheder och afgifft der af, udj nogle forløbne aaringer. Margrette Bull møtte icke,  Warselsmendene, Evind Tessem och Peder Quarving afhiemlede warslen for retten effter loven.  Kongl. may:ts foeget gav til kiende at margrette Bull er skyldig for Kongl. Forstragte Korn 3 rdr biug = 5 rdr 1 ort, fuldmegtigen paastod, at som Margrette Bull nu icke møder, och det uddrager en land tid til neste Ting, at med aller første maatte holdis et Extraordinarie Ting udj denne sag paa Lieut. bekostning, blef her udj Eragtet,

Som Mons:r Lieut. Rosencrantz er begierende paa Rettens vegne et Extraordineret paa egen bekostning, saa kad det icke af retten negtig og er berammet der til tegte dag den 27 febr. nestkommende, huortil Madame Bul foreleggis at møde och suarer til sagen, och da gaaes derom som lov och ret udfordrer.

Welærwærdig mag:r Niels Jul Decanus til dom Kirchen i Trundhiem hafde ladet indstefne Niels Bentsen nu paa Ofuer Velde, for hans forige paaboende gaard, Honuigs brug och fordervelse paa huusene, samt for huis er skyldig paa Rettighederne, disligeste for Saugtømmer hugst samt biugning tømmer som hand ulovligi hans skoug skal have hugget etc,  Lensmand Aage Skevig indgav i Retten en nye bog ofr bondens Debet, och bonden fremlagde sin bog, hannem af landdrotten givet, och som tiden icke strecher til widre rettergang, formedelst fougdens oppebørsel med skatter och rettigheders Restantzer oppebørsel opsettis dette til neste Ting.

Anno 1708 Mandagen d. 29 January, blef holdet ordinarie Winterting paa Grane seedvanlig Tingsted paa Snaasen, ofrverende Ko. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med effterskrefne otte Eedsorne laugrettismænd til Rettens betiening lovlig opnefnt, nemlig Tørris Dahl, Peder Dahl, Olle Dahl, Olle Haagensen Suarve, Erick Suarve, Erick Sandnes, Baar Wog och Olle Andersen Gran – tilstede bonde lensmanden Anders Breede med samtlig tingsøgte almue.

Alle nest for ommelte Kongl. og andre høyøvrigheds breve med widre paa nest forige ting ommeldet, blef liudelig for meenige almue publicerit, Kongl. May:ts foeget lod opbiude en part i den Ko. May:ts øde gaardspart Findsaas, som hans sidst beboede om nogen den udj bøxel vil antage at den sig ville betimelig anmælder.

Iligemaade war begierende Tingsvidne under rettens forseigling, om huis bøxel er falden udj nest af vigte aar 1707, af Kongl. May:ts gods her i Tinglauget, som er icke meere end af Plads i Søre Findlj Kaldis Inderdahl skylder 6 ml bøxlet af Lars Poelsen og givet I bøxel = 80 s.  Bemelte Lars Poelsen lod læse samme sin bøxel Zedel, Dat. Sneaasen d. 27 octobr. Anno 1707.

Fremkom for Retten Olle Mortensen Almoe og gav til kiende at were berettiget paa Mødrene side til løsnings Ret nemlig 1 Spands leje i Dahle, som Størcker Olsen beboer, hand er nu af 20 aars alder og saa vit myndig at kand tahle paa sin odels Ret, huilcket hand nu formedelst Penge mangel icke kunde løse, och war der effter et uvilligt Tingsvidne begierende, det hannem icke kunde negtis.

Olle Arntsen Drabland hafde ladet indstefne sin tienistedreng, Olle Joensen Horiom, for hand har taget betalling for en skaalpund toback, som Olle Arntsen hafde betroet en anden Person, sig u afvidende, den perosn som Olle Arntsen leverte tobacken, ved navn Joen Goutsen Langwatten, som tillige med war indstevnt, och war nu for Retten, Olle Joensen Suarer her til at hand sendte en børse til Ofrhalden at lade giøre ferdig och skulle give Joen Goutsen som bar den for sin umage 1 ort, Joen Goutsen kand ick benegte, at hand io fick en ort, som war ofuer af de penge hand hafde sent i betaling for børsen, mens der foruden tog Olle Joensen betalling hos for 1 pd toback som Olle Arnsen hafde betroet hannem, Olle Joensen siger at have betalt en anden Person som skulle bære børsen 1 pd tobach ved navn Størcker Baarsen, som hand icke war megtig til, huor oer Joen Goutsen tog den och fick betalling derfor Olle Arnsen formeente at Olle Joensen bør betahle hannem den pd toback hand har taget betalling for hos Joen Goutsen med Processens omKostning. Olle Joensen betalte Olle Drabland for den pd. toback 22 s, og for processen 1 ort, huor med denne sag er falden.

Noch hafde Olle Arntsen Drabland indstefnt bemelte Olle Joensen for hand skal have gaaet af hans tieniste før hand lovlig war frj derfra, och tiente hand halvdeelen, skullehafue i løn 6 ort for aaret, och war i tieniste indtil 14 dage for Juel, hans aars tieniste begyntis nest afvigte Michaelj, drengen kand icke benegte (Folio 74) at de io forholder sig, som for er skrevet,  Olle Arnsen begierte dom ofr hannem effter loven, med processens om Costning,

blef afsagt:

Effterdj Olle Joensen uden low och minde har gaaet af sin tieniste fra sin hosbond Olle Arnsen Drabland, da bør hand effter lovens 3die bogs 21 Capit. 11 artich. at hafue for brut halve deelen af den løn hand Kunde for tiene, nemlig = 1,5 rdr halve deelen til hosbonden og halve deelen til hosbondens herskab, og betahle i omCostning En Rixort.

Ærwærdige hl. Peter Johan Muus Comminister til Snaasens meenigheder fremkom for Retten og indgav en skrifftlig warsel Zedel til Mons:r Alexander Brugmand i Trundhiem, angaaende en Capital och Rente hand har betalt, for nogle aar forhen, paa WelEdle Hl. Ambtmand Evert Hamonds wegne, som welbem:te Brugmand søgte ved fordom Kongl. May:ts foeget her paa sted afgangne Niels Knudtzen, och hand icke effter lovlig paastand fick sin obligation og andre Documenter tilbage af fore Wenduig at de da icke war ved haanden, at møde i dag her paa Tingstedet, at anhøre quitteringer og Vidner, udinden alt oven bemelte, Dat. Sneaasen Prestegaard, d. 13 Decembr. 1707 – findis paaskreven at were lovlig forkynt.  Sr. Alexander Brugman møtte icke, eller nogen paa hans vegne.  Hl. Peter Johan Muus paa sin faders vegne begierte at widnerne i denne sag, maatte forhøris og beskrivis, det icke kunde negtis.  Da blef frem kaldet.

1.      Ingbrigt Nicklassen Seem, og effter aflagde Eed Vidnet at hand war i Prestegaarden her paa stedet, 1701 den 28 Juny, og saae at Mag:r Niels Muusis Kieriste talte og leverte penge til Jørgen Stofren her paa Snaasen, som igien straxen leverte dennem til fogdens Tiener Johan Smidt, 89 Rdrl. Item tilforn leveret d. 15 Juny samme aar= 73 rdr 1 ort 14 s.  Jørgen Støfren som skulle were widne her til, tilligemed Erich Klef war nu icke tilstede.  Hl. Johan Peter Muus paastod foreleg til ved kommende til neste Ting, blef Eragtet at de widner som her udinden forlangis, foreleggis at møde effter lovlig warsel under brøde effter loven.

Anno 1708 Onsdagen den 1 February, blef holdet ordinarie Winter Ting paa Indbryn i Stoeds Tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med Effterskrefne otte laugrettes mænd, nemlig Baar Eidtberg, Olle Andersen Kleboe, Olle Andersen Halting, Einer Biørdal, Olle Persen Biørdahl, Joen Marcksteen, Torber Fiæle og Olle Einersen Fiæle.  forbenefnte Kongl, og andre høye øvrigheds breve og forordninger, blefue liudelig i meenige almues paahør lest og publicerit. 

Kongl. May:ts foeget lod opbyde 2de allerhøystbemelte Kongl. May. gaarder her i Tinglauget som ere ledige og øde, nemlig Aspe, Olles part og Oxaas øde part, om nogen denne til nest kommende waar i bøxel eller brug, vil antage, at de sig betimelig der om ville anmælde.  Item begierte Tingswidne om huis bøxel af Kongl. May:ts gods her i Tinglauget nest forløben aar 1707 indkommen og falden, nemlig af Helninghoug, skylder 3 ml, bøxlet af Torber Størckersen for = 2 ort, Hammer = 1 øre 6 ml, bøxlet af Anders Hongsen, givet i bøxel = 4 rdr 16 s, som saaledis er Rigtig.

Anno 1708 den 3 february blef holdet ordinarie Winter Ting paa Aalberg i Sparboe Tingl. ofrverende Ko. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med effterskrefne otte laugrettis mænd, nemlig Stefen Tønne, Olle Andersen Laarvig, Hans Solberg, Jens Bulling møtte icke, i hans sted Joen Luckleth, Christopher Frøset udj Peder Bullings sted, som ej war tilstede, Jens Werdahl, Olle Koldset og Olle Bentsen Smulen, tilstede bonde lensmand Olle Raade med samtlig almue som ting søgte.

Alle forhen ommeldte Kongl. og andre øvrigheds breve og forordninger, blef her ligesom nest forhen passerede winter Tinge liudelig publicerit och aflest.  Der effter blef sagerne foretaget.

Kongl. May:ts foeget lod op biude effterskrefne allerhøystbem:te Kongl. May:ts gaarder her i Tinglauget, som ere øde og ledige, nemlig: Brandsej, Wechre, Hofstad, Berstad, Øfne, Kabstad og Grindberg, om nogen Kunde have lyst den udj brug eller bøxel at antage, at de sig betimelig Vilde anmælde.

Iligemaade tilspurte welbem:te foeget bonde lensmanden, laugrettet og meenige tingsøgte almue, om dennem er witterligt, at der er indkommen eller falden nogen bøxel af Kongl. May:ts gods her udj Tinglauget udj nestafvigte aar 1707, huor til Eensstemmende blef suaret, at ingen er bevist, nogen bøxel til deris Kongl. May:ts for benefnte aar, her i Tinglauget at were falden.

Item hafde Welbem:te foeget ladet indstefne ved bonde lensmanden nogle bønder som skal have oppebaaret Kongl. forstragte Korn, huis navn icke saa lydelig war indført og anteignet saa de kunde Krævis, nemlig Andor Ryen, møtte og vedgick, det hand Krævis for, Joen Dahlom ligeledis, Peder huusmand ved Frøet, benegter ved sin Eed, at hand icke har oppebaaret noget af Kongens forstragte konr, Hans Reiseng Dragun ? møtte icke, Thj blifr hand ansuarlig for det anskrefne.

Fremkom for Retten paa bogholderen Sr. Jørgen Pedersen vegne, Capit. De Armis Hans Sejersted, som hafde ladet indstefne en Dragon ved Rasmus Terne, som beboer sin quarteer kaldis Langaas, for medelst hand icke bruger gaarden, og lader forhugge skougen, huor om blef i Rette lagt Copie af en besigtelse, passerit nest afvigte Sommer (Folio 75) 1707. Rasmus møtte for Retten, og beklager sin fattige tilstand i de forbigangne mislige aaringer, og ydermeere siger at hand antog gaarden som laae øde for otte aar siden, og hans tilstand har icke weret saaledis at hand har kundet bruge meere end af hannem er sked, Capit. De Armis Paastod paa bogholderens wegne at Rasmus Langaas formedelst gaardens og skougens ulovmessig brug og ilde medfart bør have sin fæste forbrudt, og quittere gaarden til neste fardag,

blef her udj saaledis dømt og afsagt:

I huor vel Dragon Rasmus Terne har brugt de Kongl. May:ts gaard Langaas udj otte aars tid, uden nogen bøxels udgift, og imidlertid lade forhugge dens underleggende skoug, samt ladet biugningen forfalde alt til gaardens skade og Ruin, Da bør hand at quittere gaarden til Waaren, at den Kand brugis eller bøxles af en anden der bedre kand omgaaes dermed til gaardens frelse og Conservation.

Ao. 1708 fredagen d. 3 febr.  blef holt Extraordinarie effter Høyact og Welbaarne Hl. Stifft Befalings Mand Hl. Iver Von Ahnens anordning Betient paa Aalberg Sedwanlig Tingsted udj Sparboe Prestegield ofr werende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med forskr:ne otte Laugrettismænd.  FremKom for retten Kong. May:ts Soren Skrifver høyachtbar Sr. Niels Ollufsen Wind og fremlagde welbaarne Hl. Stifft Ambtmands Befaling som for Retten blef oplæst, og giorde Jon Brantzej tilltalt for resterende landskyld af 1 øris leje udj forbem:te Brantzej pro Ao. 1706 og 1707 aarlig 1 rdr er 2 rdr Jon Brantzej Møtte og wed gich gielden.  I lige maade war indKaldet Enchen Ingeborg Dyrstad for resterende landskyld i bemelte gaard af 0,5 øres Leye i for:ne 2de aar Er 1 rdr, hendis Søn Anders Guttormsen møtte og wedgick den.  Sr. Wind Eskede dom till Betalling at saa fremt icke sker till Lvangers marchet da at lide nam med wurdering.

At Effterdj fornefnte Jon Brantzej og Ingebor Dyrstad, iche fragaard ofoerbem:te Landskyld till Sr. Wind at were skyldi, da saafremt de iche der suare endog først komende Lavangers Marchet af betaler eller Leuerer, de bør det same wed Nam og wurdering af deris boe og midler efter Loven at udsøgis, med processens omKostning till samen 6 ort.

Anno 1708 Mandagen den 6 february blef holdet ordinarie Winter Ting paa Saxor i Inderøens Ting ofr verende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med effterskrefne otte laurettismænd, nemlig, Olle Perseon Gaugl, Olle Suarve, Torber Helberg, Olle Heldberg, Arn Selset, Lars Refdahl, Olle Wranes og Morten Wennes.  Tilstede bonde lensmand Niels Godshesen, med samtlig Tingsøgte almue. 

Alle forbenefnte Kongl. og andre høyøvrigheds ordre og befallinger blef for meenige almue, liudelig lest og publicerit. 

Andre Tørrissen lod læse Copie af sin bøxel Zedel som for hannem skal vere forkommen og lige lydende Copie under fougdens haand atter med deelt, Dat. Uduig den 17 Sept. 1703.  Kongl. May:ts foeget lod udbiude effterskrefne gaarder Kongen tilhørende her i Tinglauget som ere øde og ledige, nemlig: Lyngstad, Berg paa Sandvolden, Manom, Bragstad, Ring,Aarfald, Flataas, SaxseBerg, Quistad, Steenstad og Høl om nogen kunde were sinded dennem at antage, at de sig betimelig ville anmælde.

Welbem:te foeget tilspurte bonde lensmanden med laugrettet och samtlig tingsøgte almue, om der er falden nogen bøxel af Kongens gods her i Tinglauget, for nest vigte aar 1707, der til blef suaret at icke nogen er bevist, at der er falden eller indkommen nogen bøxel til Ko. May.for nest avigte aar.

Dernest blef Sagerne freotaget, først Kongens sager.

War indstefnt et quinfolck, ved navn Karj Olsdaatter for begangne lejermaal passerit paa Sundenes med en Soldat ved navn Jachob Mortensen som nu er i Trundhiem ved Gauarnisonen, for paa fierde aar forhen passerit begge da tienende paa Sundenes.  Quindfolcket møtte for Retten og Kand icke benegte at forseelsen io saaledis er passerit, mens siger at det war af talt, at de skulle ægte hin anden, det hans fader Morten Wennis nu for Retten tilstod med fleere, mens blef for hindret af Præsten, huad aarsage vidis icke, I den tid, fornemmis at den person da lejermaalet war begaaet at hand icke war Soldat, mens som hand icke klarte komme i ægteskab, Rejste hand til Trundheim og gav sig i Kongens tieniste ved Guernisonen. Bonde lensmanden paastod dom til bøder effter loven, - Da tilbød denne quifolck effter hendis fattige wilkor, at betahle 3 rdr til kongen udj bøder om hun der med kunde worde forskaanet, og som lensmanden med andre fleere er witterlig at hun er et suag menniske der icke formaar meere at betahle udj bøder, blef saledis Eragtet,

At huis de høy deputerede herrer udj Sessionen det der ved uden widre straf vil lade forblive, saa betahler hun forbem:te (Folio 76) 3 Rdr til Dragon Cassen, seerligen effterdj hun med den Person hende hafde besovet var tilsagt Egteskab.

War indstefnt Peder Pedersen tienende i Prestegaarden for løsagtig lejermaal med Siri Ericksdaatter, ingen af dennem møtte, Kaldsmendene Joen Rasmussen Werdahl og Peder Rasmussen Werdal vidnet, at de hafde stefnt drengen i Prestegaarden, Niels Godskesen og Rasmus Asbiørnsen Hielde hafr stefnt Sirj Ericksdaatter paa Hielde,der paa de aflagde deris Eed,

blef Eragtet:

at forbenefnte 2de Personer foreleggis laugdag til neste ting at møde og lide dom effter loven.

Lars Olsen Følstad i Werren war indstefnt effter fougdens befaling for hand i lang tid og mange aar har hengaaet fra Sacramentet og sin Saligheds betiening. Lars Følstad møtte for Retten og Wæmodig beklager at hand nu paa det femte aar har veret holdt fra sin Saligheds betiening, for en og anden aarsag, huor for hand icke for nogen Ret har veret indkaldet eller dømt, og meener at bevise det tit og offte med stor for lengsel at have begiert og attraet, og der paa ville føre nogle Vidner.  Da blef her udj saaledis eragtet.

Som denne sag er af en sehr Consequentze og sammenheng, kand icke her udj vidre for denne Ret nu fore tagis, før sagen først blifr høyEdle og Welbaarne hl. Estatz Raad foredraget og hans gunstigst betenckning der udj indhentis huorledis denne sag skal procederis.

Andor Hielde en Kongens bonde war indstefnt for hand skal have Rejst til byen nest af vigte Pintze tid, huor for hand af Præsten skal were holdt fra skrifftestoelen siden den tid, tilligemed war indstefnt hans følgismand, som war paa baad med hannem, nemlig Niels Hielde, Olle Hielde og Peder Kieldsen Berg, de møtte samtlig for Retten, og giver tilkiende at de tilsammen hafde brendt en Kackelovn som de indskattede Torsdagen for Pintzedag, og drog der med paaa Rejsen til byen om fredagen i den tancke og formodning at de for Pintzedag skulle havet kommet til byen, og det seerdelis for at søge og Kiøbe i samme dyre tid nogen Korn Wahre til sine og deris lifs ophold, som intet her ved stedet war at bekomme, og som Winden falt dennem Contrarie maatte de tage havn Pintzeafften i Aasholmen og Kom icke til byen førend anden Pintzedag, og war der i Kircke 3die Pintzedag.  Lensmand Niels Godskesen kunde icke prætendere widre, end dersom det af Retten kunde ansees at forbemelte bør bøde helligdags brøde. De indstevnte beklaget deris mislycke og hefftelse af guds weje og wind, at de icke kunde naae deris forset, og allermest at de som fattige folck, formedelst mangel til lifs ophold ware høyt til dreven til denne Rejse, og formeente de icke kunde paa dømmis nogen bøder at betahle.  Sagen optagis til imorgen til afsigt.

Olle Tørissen Herstad war af lensmanden indstefnt for skydsføring neste afvigte sommer ting, som hand stod ofr hørig, hand møtte icke, ej heller blef warslen af hiemlet, saa henstillis det til nye stefne maal.

Fremkom for Retten Capit. de Armis ed hl. Capit. Rams Compagnie som hafde effter bogholderen Sr. Jørgen Pedersens begiering, ladet i Rette warsle, Falquor Hansen paa Storbierchen, som er Dragun quarteer paa hans gaards fæstis forbrydeles, formedelst hand icke skal bruge gaarden saa lovlig og tilbørlig, som loven og forordningen det aller naadigst befahler og tilsiger.  Derom blef Sr. Johan Pedresens Missire oplest, Dat. den 5 Dec. 1701 af Echlie.  Item Copie af en besigtelse paa samme gaard med fleere, nest afvigte aar 1707 passerit den 20 July der udj er anseet gaardens aabod til 23 rdr 3 ort, med widre dissen indhold.  Capit. de Armis effter bogholderens begiering, formeente at effterdj Falquor Storbiercken er en stor deel skyldig til Kongl. og icke tilbørlig effter hans bøxel Zedels indhold bruger gaarden at hand bør have sin gaards fæste forbrudt.  Falquor Storbiercken møtte og beklager at hand i dissen forløbne mislige aaringer som andre fleere icke ahr nødt noget enten af Søen eller landet og veret for aarsaget at oppeberge en stor deel af Kongens forstragte Korn, huor ofuer hand er greben i gield til hans mag:r og meener endnu were ejende saa meget hans gield til Kongen kand betahlis med, naar hannem der paa gavis Delation og tid, til Gud gav bedre tilstand, Falquors broder Lieut. Henrich Krej Kom for retten og paa sin borders wegne, tilbød at wille gaae i løffte og Caution for de midler udj Falquors boe til Kongl. Rettigheder er wurderet og anteignet, dersom de hannem kunde betroe til hand brug og nøtte, saa icke noget der af skulle forrøkis, mens blive udj samme value og tilstand, Capit. de Armis Eskede dom,

Denne sag er optagen til i morgen til endelig dom og kiendelse.

Dagen nest effter den 7 februar blef Retten atter betient paa Saxhoug tingsted da blef effterskrefne sager foretaget,

Peder Herstad war forelagt at møde til dette ting for landskyld og rettigheder af Setter hand søgis fore, nemlig: landskyld = 1,5 rdr og aabotsfald 1 rdr, Peder Herstad møtte icke, Niels Godskesen paa Beritte hl. Ovis vegne paastod og formente at Peder Herstad som tid effter anden søger udflugter (Folio 77) icke vil indstille sig til sin Sag og gields betalling, hand uden lengere opsettelse bør betahle det hand er skyldig, og fordris fore, med dompenge og om Costning, og begierte dom:

blef afsagt:

Peder Andersen Ofuer Herstad, som i egen paahør, til dette Ting war forelagt af retten at møde og suare, om hand hafde noget imod fordringens Rigtighed at sige, og nu icke møder eller lader liuse sin forfald, da tildømmis hand at betahle til Birgitte Sl. Hl. Ove Balchis den fordrende landskyld 1,5 rdr og tildømte aabodsfald af gaarden Setter 1 rdr inden 15 dage effter loven, med omCostning = 5 ort.

Peder Ellovsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Mensal gaard til Pastor wor frue Kirche og Inderøens meenigheder Kaldis Woldset i Werrens Annex, gaardens navn er icke i bøxel Zedelen nevnt, skylder 1 Spd 12 ml, har betalt bøxel effter loven, som ej der udj er nevnt, som hand skal niude med underleggende huusmends pladtzer, dog for beholden huusmændernis grundleje og arbeide Dat. Trundhiem d. 27 Jan 1708 under Pastor, mag:r Sebastian Wits haand og Zignete.

Bonde lensmand Niels Godskesen, hafde paa ærwærdig og høylærde mand Mag:r Niels Juels vegne, ladet i rette kalde en hans beneficerit bonde paa Aalborg, ved navn Jachob Andersen for indestaaende og Resterende Rettigheder effter hans bogs udvisning = 14 rdr 12 s, bonde møtte icke, Niels Godskesen og Rasmus Hielde som ware Warselsmænd, afhiemlede vved deris Eed at de har lovlig stefnt Jachob Aalberg for denne sag og til dette Ting.  Fuldmegtigen begierte Et forelegh til neste Ting effter loven, blef er agtet,

Som Jachob Aalberg icke møder effter lovlig given warsel, saa foreleggis hannem laugdag til neste og første Ting, effter nye og lovlig warsel at møde, saa fremt der icke skal gaae dom.

Bemelte Niels Godskesen hafde paa Mons:r Willom Henricksens Wegne som oppegar landskyld af Pastor dom Kirckens beneficerit godtz, indstefnt Effter skrefne for Resterende Landskyld, nemlig Encken Ingborg Grindberg for Resterende landskyld for 1706 og 1707 aarlig 2 ort 22 s, hun møtte og siger at hae brugt gaarden effter hendis Mands død for afgifft til fougden paa Kongens Wegne, haer ingen sedel eller tilladelse der paa, kand icke sige hun har betalt nogen landskyld til Pastor dom Kirchen.  Peder Grande fordris for landskyld 1706 og 1707 aarlig 1 rdr til Hospitahlet hand møtte og iser quittering at have betalt.  Joen Letneswog fordris for landskyld og skat 1705: 3 ort 8 s, for 1706 1 rdr 1 ort 14 s, for 1707 1 rdr 2 ort 15 s, er tilsammen 3 rdr 3 ort 13 s, Vedgaar.  Lars Jølstad Rester landskyld til hospitahlet for 1706 = 2 rdr 11 s, for 1707 6 rdr 11 s er 8 rdr 22 s, møtte og fremiser sin bog, saa fordringen er Rigtig.  Morten Kieldaas, landskyld til Hospitahlet for 1706 og 1707 aarlig 3 ort 8 s, er 2 rdr 2 ort, møtte og vedgick, fuldmegtigen begierte dom til betalling ofuer de skyldige effter loven,

blef afsagt: at alle forbeneftne, som haver mødt for Retten og vedgaaet fordringen bør betahle inden 15 dage det de Krevis fore under adfærd effter loven.

Mons:r Christian Wittrop paa Sundnes, frem kom for Retten og paa Mons:r Hans Jurgen Mommis Vegne i Trundhiem fremlagd en Respective dom, passerit og afsagt i Trundhiem 1705 den 29 Juny, ærwærdig og wellærde mand hl. Jachob Jørgensen Wesseltoft paa den eene, og bem:te Hans Jørgen Momme paa den anden side, huor udj Welbem:te hl. Jacob Wesseltofft er til kient at betahle = 8 rdr der udj hand skal findis weigerlig, og som dommen skal vere henstaaen uden Exevution ofuer den tid som Kongl. May:ts allernaadigste udgangne forordning for melder, saa har hand indstevnt den til fornyelse.  Olle Joensen Werdahl og Peder Joensen der sammesteds, Vidnet nu for Retten at de war i Præstegaarden og stefnede hl. Jachob til dette ting, til denne doms for nyelse og talte med en Piige der i huuset ved navn Lisbet Nathanielsdaatter, Christian Wittrop paa Mommis wegne paastod at samme Rette lagde bør fornyes ved søgning til betalling effter loven, med foraarsagede om Costning, Er her udj for denne gang eragtet, Saa som hl. Jachob Wesseltofft nu icke effter lovlig warsel møder, saa foreleggis hanenm laugdag til neste Ting effter loven at møde og suare til sagen.

Udj den sag angaaende Andor Hielde og Interessenter paa den eene og Niels Godskesen, som sagsøger ved sagefaldet paa den anden side, blef saaledis afsagt:

Som disse fattige bønder hafde indskibet deris Kalck, de hafde brendt paa den tid i aaret det først kunde skee, og ingen ophold Kunde taale at føris og saaledis søgt i deris store nød og usle tilstand, i den da werende dyre tid, det at føre og forhandle til deris lifs ophold, I den formeodning og tancke, at de ved søgelig Wejerlig, skulle have naaet deris forset, og kommet til byen for Pintzedag, Da siunis icke saadan forseelse med for set til Sabathens ofr tredelse at were skeet, mens meere af fornøden aarsag, saa kand de icke tildømmis nogen bøder at udgive.

Udj den sag imellom Capit. de Armis paa bogholderen Sr. Jørgen Pedersens Wegne paa den een, og udredderen Falquor Hansen Krej paa den anden side,

blef saaledis afsagt:

Den i Rette lagde besigtelsis Copie udvviser at udredderen for Storbiercken, Falquor Hansen, icke saa vel som det sig burde, effter loven og sin bøxel Zedels indhold, har brugt den Ko. May. gaard hand har bøxlet, saa har disse forløbne mislige aaringer foraarsaget at icke mange har veret bemidlet at suare deris udgiffter og andet paa fordrende, icke dis mindre er det loven gemes, at hand effter slig adfærd haver for brudt sin bøxel, dersom hans broder Mons:r Lieut Kresj for løffte der ved icke kand tagis i Consideration, huilcket henstillis til de høy Kongl. Deputerede herrer i Sessionen, deris øy gunstigst betenckning, til gaardens Conservation og beste.

Same dag Hafde Sorenskrifveren her wedstedet Sr.Nielz llufsen Wind, ladet indstefne sine egne Sager, huortill ieg Ramus Høg er af høyEdle Hl. Stifft BefahllingsMand beordret at betiene retten wjd, Nemlig war gifoer Kald og wartel till en Strandsider wed Strømen Nafnlig Hans Jensen for hand holder u-Lønlig ølltap og andre ware Imod der angifuet Sr. Niels Wind af ofrigheden der paa er tilladt og formidt, formedelst der behørlige færgested, at forfinne og holde wed lige.  Peder Saxor møtte paa Hans Jensens weigne og foregaf at bemelte Hans Jensen war Suag, og at Sagen maatte opsettis –dernest indgaf Sr. Wind først En tilladelse fra hl. General weyemester blef lest og paaskrefuet Daterit d. 4 Junj1706 Lit. A.  Ilige maade blef fremlagt Sl. Estatz Raad og Stifft Befallings mands respective ordre og forbud at Hans Jensen er forbuden ølltap og meere som alleene Skal følge færgestedet Lit. B. som blef læst og paa skrefven.  Item en begiering till Kongl.May:ts foget Sr. Johan Helsing med hans Suar der paa Dat. d. 14 Jun. 1707 Lit. C. belf lest og paa skrefven.  Item En remonstration om det same som Kongl. May:ts foget har underskrefet at hafve annammet originalen af Dat.d. 23 Julj 1707 Lid. D. Endelig er Befalling fra Kongl.May:ts foget at Hans Jensen bør ente?holde sig fra saadan forbliden ølltap med widere effter Øffrighedens anordning Copie wnder fogdens haand d. 24 may 1707. Sr. Wind hafde indstefnt endeel Widne og tillspurdte om de Kunde benegte at de io har Kiøbt øll af bemelte Hans Jensen og hand folch siden øfrighedens forbud, først till spurte Sr. Wind Oll Koen om hand Kunde benegte at hafve Kiøbt øll hos offt bem:te Hans Jensen h. tre Kongerdag, Olle Koen møtte og wed gick at hand Kiøbte 0,5 Kande same dag – iligemaade Blef Gunder Jachobsen tiendene paa Høe tillspurt om hand ike Kiøbte øll same stedtz første dag tienden blef taget wed Strømen afvigte aar,wor til hand svarede att Hans QverKield Perføerbe? hannem 2 ? till at Kiøbe 0,5 Kande øll, Hvilchen hand og bekom , hos Anne Hans Jensens av lefverte hinde pengenrne, hvilche hun flybte hannem strax Egier?, Ilige maade tillspurte Sr.Wind bøygde lensmanden NielsGodskesøn om and icke same dag tienden blef tagen hand en ½ k. øll hos dito Hans Jensen, bar paa en Sær sted war henlagt til at forhandlis, og det i trende mænds Nerwerrelse, huor till forbemlte niels Godskesen Suarede at and war befalt af fogde paa Rettens weigne med tvende Mænd at fortrenge om der fandtis noget oll hos Hans Jensen og foer de did Kom gich de i Kielderen, huor intet fandtis, gick saa der fra i Kiøckenet, huor befandtis En td. øll hilchen hand girde Arrest paa med de tende Mænd, som war Jørgen Kolheim og Andor Aasnes?, Iligemaade war indCiterit Capitaim Des Armis mandhaffte hans Sejerstad møtte og blef tillspurt omhand Kiende fra gaar io at hafue Kiøbt øll hos for nefnte Hans Jensen huor till hand Suarede, icke at Kunde benegte at gaae der ind i huuset naar hans wejsaa falder, og undertiden har stiensffepar? 0,5 Kande øll, wil for hand har betalt, saa som hand icke wille oppeberge deris welgierning for indtet og andre dislige hans følge.  Noch war indstefnt Tomas Laaraas, hand Tiener Dragon Olle Ollfusen Møløe? paa sine Hosbønders Weigne blef till Spurdt af Sr. Wind hvor hans hosbund lod Kiøbe det øll i Nest afwigte Somer da WelEdel Capitain Ram og hand spide der till Middag 3 maaltid, da de Reysede paa Dragon qvarteernes besigtelse, hvor til hand svarede At hand paa for:te Hans hosbonds weggne Borgede 3 Kander øll hos offtbemelte Hans Jensens qvinde Sr. Niels Ollufsen Wind till spurte Laugretted, og tillstediwerrede almue, først om færgen wed Strømen icke gandshe war indstillet og Nedlagt, da hand lod sig offertale den at antage huor till belf svaret, at det sig saa i sandhed befandtis, for det en del blef og tillspurdt om dennem Kand were bewist nogre besverligen færgested Nord-fieldtz (Folio 79) huor till blef svaret ingen sleere dennem at were bevist. 3 om der icke en Idelig farart og usoeligheed som aldrig nogen dag ia fast icke tiener Er fri for føring, og ? endmeere end tillfore, need i Militzen som bebudris till og fra Munstring der ofr at passere, hvor till saa blef svaret saa i sandhed at were, for 4 om nogen har at Klage, at de io u paaklagelig med Transporten blifver befordret, hvor till blef svaret at ingen der ofr hafr at Klage.  Sr. Wind begierte at Saa som Hans Jensen icke møtte denne gang saa at Endelig dom her wdj Kunde Er lanchis, at Hans Jensen maatte foreleggis at møde inden 6 uger till Endelig doms abwarting og anhør, da beramis tiiden der till d. 20 Martj førstkommende hvurda Hans Jensen foreleggis til same tid at møde, effter Nye og lowlig Stefnemaal.

Anno 1708 onsdagen d. 8 February, blef holdet ordinarie Winter Ting, paa Øvre seeduanlig Tingsted, med almuen af Ytterøeni Tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med otte Eedsorne laugrettis mænd, som til Rettens betiening effter mandtahlet, loulig nemlig: Joen Lønvig, Olle Sandstad, Lars Myhr, Arndt Rørvig, Johan Grav, Amund Sandstad, Johan Lille Myhr og Olle Nørvig – tilstede bonde lensmand Madtz Øvre, med samtlig tingsøgte almue.

For ommelte høy ørigheds anordning og breve, blef her ligesom paa forige Tingsteder, liudelig publiserit og aflest.  Kongl. May:ts foeget lod udraabe og opbiude effter skrefne allerhøyst bem:te Kongl. May:ts gaarder, som ere øde og ledige her paa Ytterøen nemlig, Wæraas, Forberg, Silierne, Berg Enckens part, Berg Sifuers part, og Nøst, Grav 2de parter, Sandstad Amunds part, Rouig 2de parter, Gildberg 2de parter, Westerhuus, Jønvig og Ofr Erstad, om nogen kunde were sindet eller have behag dennem udj bøxel eller paa anden wilkor at antage, at de sig betidentlig derom Wille anmælde.

Iligemaade begierte Welbem:te foeget et uvilligt Tingsvidne under Rettens for Seigling ofuer huis bøxel udj nest afvigte aar 1707 Er falden her udj Tinglauget, som er icke vidre eller meere end af Biørvig skylder effter affelding = 1 Spd 1 øre 2 ml, bøxlet af Olle Olsen og derfor betalt I bøxel 13 rdr 64 s – meere bøxel er her i Tinglauget af Kongens gods udj nest afvigte aar icke forefalden eller ind Kommen, det bevidnet bonde lensmanden med laugrettet og samtlig almue.

Erick Erstad hafde indstefnt Lars Myhr for nogen arv hand skal were hans Stifbørn skyldig effter skiffte og deeling giort og forrettet paa Neder Erstad, effter Lars Myhrs Moder Malj Olsdaatter, ved Amund Sandstad og Mats Øfre for unge fehr = 7 aar for hen, om denne forretning findis icke noget beskreven til effterretning Vidre end en løs Zedel at Lars Myhr til sine brødre børn skulle betahle = 2 rdr, Olle Hamstad, som war deris formynder og hafde deris fader søster til Egte war nu tilstede, og beretter at hand icke tog noget af arven, mens war paa samme skiffte tilstede, arvingerne effter den afdøde quinde Malj Olsdaatter war

1.      hendis Søn Olle Nørvigen er død og effterlat 2de børn, begge ved nafn Olle, nu paa Eggen i Skougen,

2.      Lars Stefensen Myhr paa Ytterøen som var indstefnt for de 2 rdr som for benefnt

3.      Mickel Stefensen paa Feeset paa Frosten er død for 20 aar for hen, hans 2de døttre Anne og Malj aret i hans sted, skal were paa (Dybdahl strøket oer) Ingberg paa Frosten, - Peder Krøgstad war paa deris egne og annamet deris arv

4.      Olle Stefensen Erstad død, og effterlat børn, som arver i deris faders sted, som er 2 Sønner og 3 døttre er alle paa Nedre Erstad hos deris Stiffader, Erick Olsen,

5.      Item døttre, Malj Nordvig og Ingborg Hamstad som er død, war gifft med Olle Hamstad, og som der ingen under Retning findis om denne skiffte vidre en et løs Papir huor af ingen underretning kand samles.

Lars Myhr som er børnenes far broder vil icke were gestendig at were noget skyldig til sin broder, saa Kand hand icke benegte at hand io har veret ved denne u loulig skiffte for handling. 

Der udj Er saaledis Eragtet,

Som denne ulovmessig skifte forretning, huor u myndige børn ware Interesserit, icke er lovlig tilkiende givet Rettens middel, som effter Landtzloven og Em bedis gebur skulle holde Rigtig skiffte og deeling, huilcket deris farbroder i live verende Lars Stefensen Myhr, som nermeste Werge effter loven, burde hafue hafft til børlig omsorg for, da bør hand at indskaffe udj Sterfboet de midler vedkommende der fra har ført og u-taget, til en Rigtig skiffte og deeling paa arv-tomten, og det inden nestkommende Juny maanets udgang, saa fremt hand icke til alle prætentioner der ved kommende vil were ansuarlig.

Erick Erstad hafde indstefnt Lars Myhr for nogle u bequems ord, hand meener at weret øvet imod hannem paa Kircke backen, som saa ledis skal were passerit, at Erick skulle have Krevet hannem for nogen Setter leje af sine Creatur, der til skulle Lars Myhr suare, huo har lønt sig selv, Lars Myhr møder og forClarer sine ord, at de icke ware talt i anden mending, end huo tilforn hafde nok hafft saa megget som den paa komme kunde, dog icke paa u lovlig maader, Erick Erstad for meente at saadanne ord war uanstaaelig og hans hustrue talt for nær, lige hun skulle have handlet utilbørlig og icke saa trolig med hans fæ hende var betroet, som burte, og begierte dom derpaa til vedbørlig tilrette settelse, Lars Myhr er tilkient at giøre Erick Erstad en sømmelig Erklering, det og nu for Retten præsterit og give i omCostning, En ort, og foreleggis dennem paa begge sider at anstille sig fredelig og wenlig imod hin anden efftersag, som det Christelig Naboer og Grander regner og anstaar under tilbørlig og høyeste straf huo her udj findis skyldig.

Bonde lensmand Mads Øvre hafde indstefnt Olle Joensen Gildberg saa velsom hans wer fader Morten (Folio 80) Gildberg, for uloulig haandfering, som de har hafft for sig Jule afften nest avigt, derom war indstefnt til widne Peder Trøgstad og Amund Sanstad, som har veret der og hørt deris ord, der til begiert, af Olle Joensen Gildberg, de Vidner at de waar paa Gildeberg anden Juledag for Predicken og saae at Olle war skaaren med en Knif ofuer haanden, og hørte de begge deris ord nemlig Olle Joensen som har Morten Gildbergs daatter til Egte og den gamle høyaldrende Mand Morten Gildberg, werfaderen Klager paa Wersønnen og den anden igien paa hannem, meere er dennem icke her om bevist,

blef her udj Eragtet,

Denne sammenheng og uenighed som indfalder med den høy aldrende Mand Morten Gildberg, som skal ware meget wanskelig og skrøbelig, og hans Wersøn Olle Joensen som siunes det at were en stor besuæring at have hannem i huuset, da kand icke widis noget her udj at rette, Widre end Olle Joensen for mahnis at have medlidenhed med sin gamle skrøbelig Werfader i den Korte tid hand kand leve, og der for Vente løn af Gud.

Anno 1708 den 26 April,  blef retten betient paa Tessem Tingsted i Beedstad Tinglaug, Effter høyEdle og Welbaarne hl. Estatz Raad og Stifftbefahlingsmands ordre paa WelEdle hl. Lieut. Christian Rosencrantzis ansøgning, angaaende nogle Widners forhør som hand forlager at hafue beskrevet, ofuer werende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte Eedsorne laugrettismend, nemlig =Evind Meelgaard, Morten Jønom, Peder Sprouden, Amund Hielde, Biørn Mindrom, Olle Christensen Øvne, Olle Opdahl, og Aldt Tøring.

Der om blef først oplest den Respective ordre med forestaaende begiering – Lit. A.  Lieut. Rosencrantz præsenterit for Retten og fremlagde en skriflig warsel Zedel af følgende indhold, og meening, at Som der skal findis nogen mislighed udj høj Edelbaarne hl. Obriste Lemfarts Widne for den geistlig ret, angaaende den forlovelse eller ægteskabs løffte der siges at skulle vvere passerit imellom Margrette Bull og hannem, som hand agter andeledis at bevise, og forClare, saa givis høy Ermelte hl. obriste Lemfort Kald og Warsel at møde paa Tessem Tingsted i Beedstaden d. 26 Apr. nestkommende til Widners paa hør, ligeledis Margrette Bull, at møde med widre dissen indhold, Dat. Egge d. 19 Marty 1708 – Lit. B.  Paa Welbaarne hl. obriste Lemforts wegne møtte icke nogen at suare til Stefningen.  Kaldsmendene Rasmus Haagensen Wanderaas og Poel Haagensen Følling boende i Stoeds Prestegield, blef fremkaldet for Retten at afhiemle deris warsel til Welbaarne hl. obriste Lemfort, de møtte begge og ved aflagde Eed effter loven, vidnet at de ware udj hl. obriste Lemforts huus, med denne indlagde stefning, og Obristen var icke til stede da Kom de i tahle med et quindemenniske, huis navn de icke veed at nefne, hun leste stefningen, og leverte hende Copie der af, som hun icke ville modtage, huilcket passerte udj obriste Lemforts gaard ude for hans dør, og som ingen af dennem Kune læse Stefnings Zedelen, eller widre derom mundtlig give til kiende, blef det icke vidre. 

Lieut. Rosencrantz paastod at hans vidner maatte forhøris, som hand med stor bekostning har indstefnt, uden der imod kand sigis, at obriste Lemfort icke har faaet lovlig warsel, - blef hr udj Eragtet, at som hl. Obriste Lemfort udj hans Missire til Sorenskriveren, icke kand paa ancke at have faaet warel saa loulig som ved bør, saa kand af Retten icke negtis at vidnerne io maa for høris. Madame Margrette Bull, var tilstede og fremlagde Welbaarne hl. Obriste Lemforts Vidne i denne sag, som forhen lige liudende skal were indgivet udj Consistorial Retten i Trundhiem, blef lest, Lit.C.  dernest hl. Willads Bings widne, som iligemaade skal vere indlagt for Consistorial Retten, blef lest lit. D.  der effter blef de forlangende Widner af Mons:r Rosencrantz for hørt.

1.      Mons Olsen tienende hos Anders Rannom, hand effter aflagde Eed Widnet, at hand skydsede hl. obriste Lemfort til Egge, femte dag i Juel nest forløben aar 1701, og kom de til Egge unge fehr ved otte slet for middag, og war der ind til dagens undergang om afftenen og siden skydzførte hl. obriste Lemfort til hans land bonde paa Suebstad, hand gick ind i stuen og ud igien, mens benegter at have hørt eller seet nogen samtahle imellom madam. Margrette Bull, eller Lieut. Rosencrantz til nogen forlovelse eller samtahle om ægteskab, meere herom viste hand icke.

2.      Balo Baarsen tienende hos sin fader Baar Rennom i Sparboen, hand giorde sin Eed og vvidnet, ligesom nest forige.  madame Bul tilspurte denne vidne om hand icke blef indkaldet i stuen hand suarede nej, mens gick ind af kuld og frost i warmen, iligemaade om hand icke blef skrembt, suarede nej.

3.      Thomas Edward? Hulstad?, da tienende paa Egge, og nu hos Henrick Mortensen paa Steenkier, hand war bortrejst førend hand kunde indstefnis førend hand hiem komst, ellers war hand beskicket af tuende mend Olle og Joen Trane, som effter beskickelse har hørt hans ord, at hand suarede, icke at have vist af nogen forlovelse imellom Rosencrantz og Margrette Bull, huilcken Vidne beroer paa hans Eed, for sin Werne ting om forlangis.

4.      Beritte Baarsdaatter tienende paa Egge war siug og Kunde icke møde hun blef beskicket ved tuende mænd Oluf Trane og Joen der sammesteds, at widne sin sandhed, om hun har seet eller wide af nogen forlovelse imellom Lieut. Rosencrantz og Margrette Bul, huilchet de wed deris Eed Stadfestede at hun suarede, ved sin Eed, icke have hørt eller wist udaf, og Vidre ta hun mens kom til Egge saa tit hun war Keed deraf – huilcket margrette Bul, icke kunde benegte mens rejste til hannem som sin forlovede Kieriste – der til Rosencrantz suarede at hand aldrig har veret hendis forlovende Kierstie.

5.      Karen Clemedsdaatter, tienende paa Egge, hun aflagde sin Eed og widnet, at hun tiente paa Egge i den tid at hl. Obriste Lemfort war der i Juel som for er meldet, og siger icke at were witterligt om nogen forlovelse imellom Rosencrantz og Margrette Bull, det hun aldeelis benegtede

6.      Marit Ingbritsdaatter tienende paa Egge, hun giorde sin Eed og widne, at hun war paa Egge i tieniste i den tid som offt er meldet, mens icke weed eller hafr hørt om nogen forlovelse imellom ermelte l. Rosencrantz og Margrette Bull

7.      Karen Jachobsdaatter hun effter aflagde Eed giorde sin widne, at hun tiente paa Egge i fire aar og er nu tilholdende og tienende hos Hagen paa Uduigøren, huor hun har veret i 8te uger ungefehr, hun blef tilspurt af Rosencrantz om hand icke begierte af hende at Margrette Bull maatte tagis af hans seng, huor til hun suarede, at andre Jule dag udj det aar 1706, Kom Margrette Bull fra byen dagen for Jule afften, andre dagen i Juel om morgenen laae Margrette i Lieut. Seng, og stod op fra hende paa den anden side af sengen, og sagde, skiel mig af med dette u forskammede menniske, vidre war hendis Vidne icke, Margrette Bull suarer hertil, at i den tid war hun frugtsommelig ved hannem, og derover saa dristig søgte hans seng.

8.      Odilla Grønspan, har tient og tiener endnu paa Egge paa 2,5 aar, war indkaldet til at widne noget for Retten i dette wesen som skulle were passerit for 3 aar siden, og ingen fleere widne er i denne handel, da protesterit Margrette Bull derimod, at hun vil giøre sin benegtelsis Eed, huor for sammeVidne icke imod loven kunde ansees.

9.      Margrette Christophersdaatter boende paa Eggis grund ved Steenkier, og har en Drago til Egte ved navn Olle Suendsen hun fulte Margrette Bull, til Stodtz Prestegaard waarn 1705, og Rejste margrette Bull fra Foesnes til Egge og war der om natten dagen der effter fultis Rosencrantz op til Stoeds prestegaard som formeldt, anden dagen fultis de at Effter de hafde weret der i tuende ? (Folio 81) ned igien til Egge, i følge med fru Schlippenbachs og frue Splifs, og kom de om natten til Egge, der blef Lieut. og Margrette logerede udj et Cammer dog hafde huer sin seng, og Margrette Christophersdaatter laae paa gulvet i samme Cammers, og hørte at Rosenc. og Margrette Bull hafde nogen snack tilsammen, huad det war kand hun icke sige, saa siuntis hun at Sparlagenet for Margrette Buls seng Rørdis ligesom hun skulle gaae af sengen, kand dog icke sige om det war saa eller icke, dog siger hun at hafue hørt at de snackede til sammen udj Liut. Seng – det margrette Bull, icke tilstaar, mens esker fleere vidne.

10.  Madam Odelia Maltz indgav hendis skriflig Vidne Lit. E. blef lest – Margrette Bull suarer til dette Vidne at det er for 4re aar forhen passerit om saa skulle vere og at det icke kand agtis af nogen werdj

Dereffter fremlagde Lieut. Rosencrantz atter en skrifflig Warsel, huor ved hand indkalder fru ambtmandinde Spleths, og Madamme hl. Jeremias Hasis at Vidne om nogle ord som skal vere talt af hans ærwærdighed hl. Albert Jersin Pastor i Beedstad Prestegield, Stefningen blef lest, Lit. F. ligeledis war indstefnt Lieut. Peder Godskesen og hæderlig Studiosos Mons:r Jachob Hersleb, med deris Eed at berette, deris tilforne indgifne sandfærdig Vidne, Dat. Egge den 11 April 1708.  Fra Madame Splits, eller hl. Jeremias Kieriste møtte icke nogen, da efftersom deris werneting icke er her paa stedet blifr for denne gang de undskyldt.

Lieut Godskesen og Mons:r Jacob Herlseb, indgav deris skriftlig widnes byrd under deris haand og Eed, huad de har seet og hørt, Dat. Homnes d. 13 April 1708 Lit. G – blef lest – huor til Margrette Bull suarer at Jachob Hersleb war hendis uven og Lieut. Godskesens vidne staar ved sin werdj – meener det icke saaledis icke kand lovlig bevisis som Rosencrantz har sagt.

Ærwærdig hl. Albert Jersin war indstefnt her i Retten til widners paahør, der om hand war tilstede og indgav sin skrifftlig replique, Dat. Solberg Prestegaard d. 25 April 1708, som blef lest og paaskrevet – Lit. H.

Lieut. Mons:r Rosencrantz vigde af Retten, formedelst nogle ubequems ord and blef begegnet med af Margrette Bull.

Madame Margrette Bull hafde indstefnt en deel Vidner Contra Lieut. Rosencrantz, som hun begierte at maatte forhøris, til Extraordinarie Ret, huor om hun i Rette lagde Welb:te hl. Estatz Raad og Stifftbefahlingsmands ordre paa hendis andragende som blef lest, Lit. I.

Stefningsmendene blef frem kaldet at af hiemle deris warsel, nemlig: lensmand Anders Skeevig og Bertel Kieldset, Lieut. Rosencrantz kom atter tilstede og vedgaar at bem:te mænd war paa Egge og udj hans boepæl anviste en stefning fra Margrette Bull, huilcken hand annammede til sig in originali, saa som hannem der udj var begegnet med nogle touchante og nergaaende ord, og var den icke ligelydende med den Copie de medhafde – den hand vil beholde hos sig til nermeere paatahle.  Margrette Bul begierte hendis vidner maatte forhøris, som Retten icke kand negte.  Lieut. Rosencrantz meente hand icke var lovlig warslet, med Contra Stefning effter loven, da i huad undskyldning hand vil for bruge, kand Margrette Bul icke negtis hendis Vidners forhør, effterdj hand har taget original Stefningen til sig – da blef fremkaldet først Niels Olsen Steenen en huusmand paa Roenes grund, effter at Margrette Buls skrifft war oplest, hand giør sin Widne, effter Margrette Buls tilspørsel, 1. om hand icke mindis at Lieut. Rosencrantz kom til hende paa Foesnes tredie Juledag 1700 da hun laae paa barsel seng, suarede Nej, 2. om hand icke mindis at Rosencrantz war paa Fosnes den tid hl.Willads Bing og Peder And var der, for otte aar siden, det hand benegter, 3. om hand kand mindis at Lieut. Rosencrantz war paa nes Waagen 1701 fra Nommedalseid, og hafde Lars Stabelend, det vedgaar hand, og kand hand icke benegte at Lieut. Rosencrantz offte har weret paa sin Assignerit gaard Foesnes imidlertid hand tiente der, mens huad tid og huor offte, har hand icke lag paa minde.

Karen Arnsdaatter, bemelte Nølsens hustrue, hun idnet effter tilspørsel og aflagde Eed, 1. om Lieut. Rosencrantz icke var hende tredie Jule dag 1700? suarede Ja, som war den første gang hand war paa Foesnes – 2, om hun wed at hand war der imidlertid Hl. og Per And og war der og fick mad, suarede Ja, - om hun icke mindis at Roesenc. var der, da hand kom fra Nommedals Eidt, hun suarede Ja, og hørte hun Margrette Bull sagde i Kockenet at hun icke ville lahne hannem huus – om Rosencrantz icke fulde hende hiem fra Neder Velde en affter da de vare der i stuen, hun suarede ja, och stod de tilsammen mesten natten igiennom och snackede, og Rejste bort, der effter fulte hand hende hiem om sommeren en søndag effter predicken, war der om natten og rejste saa bort, laae der icke – om Lieut Rosenc. war icke hos hende engang hand kom fra Hielde en løfrdags afften og laae der om Natten, hun suarede Ja, dog icke mindis huad aar, Item om Lieut. icke war der engang hand kommen hiemmen fra, og laae der om natten, og giorde hans støfle reene og gav hand hende 8 s der til suarer hun Ja, Kom saa did en anden tid fra fogden om Ntten, det Kand Karen icke mindis, En anden gang kom Lieut. til hende paa Foesnes en løfrdagsafften ved Kyndelsmisse tiden 1705 og blef der om natten, det bejaer hun – En Paaske morgen, som icke mindis huad aar, kom Lieut. til Foesnes, da Margrette Bull icke hiemme, rejste saa straxen derfra, det wedgaar hun – En Juel war Rosencrantz paa Foesnes, beden der hen af Margrette Bull, tilligemed frue Major Schlippenbachs og Presten og drog Presten hiemom afftenen mens Rosencrantz og fruen war der i 2 natter, En Michelsmesafften kom begge Prestequinder paa Stoed, der hen, og der effter L. og fru Schlippenbachs og laae der om natten, morgenen Rejste de til Kiercke, meere blev hende icke tilspurt eller hun kand mindis, - om som der ere fleere widne som falden witløfftig at beskrive og er nu paa natten ophevis Retten i afften til i morgen betimelig, da parterne indfinder sig, med de indstevnte Vidner til nermeere forhør, og det ved 7 slet for middag.

Dagen dernest effter d. 27 April, blef retten atter sat og betient til Madame Margrette Buls de øvrige Vidners forhør.  Paa Lieut. Rosencransis wegne war tilstede til Widners paahør, Serg. Peder Orm, effter Lieut. begier.

Blef fremkaldet Olle Nielsen Soldat, tienende paa Bartnes Elden, hand aflagde sin Eed og der effter paa tilspørsel af Margrette Bull suarede, 1. om hand icke er witterlig, at Lieut. Rosenc. som Rejsende fra Egge til Foesnes, da Margrette Bull icke var hiemme, mens rejst til brøllup i Biørnøren 2 aar i afvigte høst siden, det hand tilstod, 2. samme tid mens Margrette var borte, kom der breve og nogle Krams fugler til Fosnes fra Lieut, Effter hand war kommen af sin Rejse fra Ofrhalden, det vedgick hand. 33. samme aar om høsten komhand til Foesnes om afftenen, da hand skulle holde munstring om dagen nest effter og blef der om natten, vedgaar hand.  Kyndelsmes der effter kom Rosenc. til gaarden Fosnes paa sin rejse til Ofrhalden, war der om Natten, samme aaaars anden Pintzedag var Rosenc. ved Solberg Kirche og fulte Margrette Bull til Foesnes, blef der om natten og hafde munstring samme dag ved Kircken. Trej uger der effter om sommeren kom hand atter til Foesnes, huad hans Erinde war weed hand icke, oghaffde med sig 2de fugle som hand skiød paa Stranden under Foesnes, huor lenge hand war den gang, mindis hand icke – 14 dage der effter en Søndags afften effter Predicken fulte hand med M. Bull til Foesnes effter at de hafde veret i Prestegaarden, var der om natten og Rejste der hen om dagen nest effter 14 dage der effter kom hand atter til Foesnes, at besee en platz hand hafde Kiøbt paa Ulstad og laa der om Natten Rejste derfra til Kircken om søndagen, huor hand holt Munstring, dog war paa Ulstad først, meere veed hand icke.

Thor Olsen nu tienende paa Boesnes er Soldat, og har eret der i 2,5 aar, hand tilstod alle poster som for Olle Nielsen, der foruden blef tilspurt om effterskr:ne Poster, 1. om icke Rosenc. kom til Foesnes afvigte aat et aar siden om sommeren i høeanden, war der en stund paa natten og rejste før folchene stod op om morgenen, om hand laae eller icke viste hand icke – 14 dage der effter kom Rosenc. atter til Foesnes en løfrdags afften og hafde en Eteegt fugl i ficken, var der om natten, og Rejste Søndagen til Kircke – otte dage der effter en fredag Rejste M. Bull til Egge war der til Søndagen da hun kom hiem afftenen, da Rosenc. fulte hende, løfrdagen der imellom blef ført en Koe til Foesnes, som Lieut. hafde taget til foer fra M. Bul. om waaren, for foremargede – disligeste en hest – om høsten der effter da Hl. Willads giort børsel, kom Rosenc. til Foesnes løfrdags afften war der om natten og war hos Hl. Willads dagen effter, fultis saa ad til Foesnes om samme afften, war der om natten, mandags morgen Rejste de begge til hl. Willats, og M. Bull kom hiem om afftenen.  14 dage der effter, Kom Rosenc. til Foesnes fra Egge seent paa afftenen i mørck og Regnwehr, war der ofr natten, og Rejste til Kircke anden dagen, - dagen tilforn om fredagen, sente hand Marg. Meel at bage brød af for sig som hand førte til Egge og nogle Kramsfugle som blef fortært paa stedet.  Løfrdagen nest effter kom Lieut. dreng fra Egge til Foesnes og hafde med sig en par nye skoe til M. Bull, og et bre, mandagen der effter fulte M. Bull samme dreng til Egge, En maanet for Juel,d er effter en løfrdags afften Rejste hand Tohr Olsen til Egge at afhente 2 søfr 0,5 td fisk, og noget Rugmeel, imidlertid war Lieut. Rosencrantz Rejst til Foesnes om løfrdagen som hand bie paa Egge til mandags middag da Rosenc. Kom hiem, og bekom det hand Rejste Effter, og skulle hand hafft en øltønde som hand icke kunde fore = otte dage der efter, skulle ermelte Tomes Rejse til quern ved Bye i Stodzgield, da lante Lieut hannem hest fra Egge til Bye og hafde den baade frem og tilbage til Egge og war Lieut. dremg med hesten, og hand blef der igien, og bad Lieut. hannem samme tid at naar hand hug weed om høsten eller winteren skulle hand hugge det rent, til Engeslet, - og formahnet hannem at see vel til med hestene heldst naar madmoder var borte – søndags morgen da hand Rejste fra Egge og hiem fulte Lieut. dreng hannem til Aspe med halv les hand førte, Kiørte saa siden til Dyrstad og der indfalt nogen Regn,  Kom Rosenc. effter i wejen til Dyrstad og flyede hannem paa gaarden Langholm effter at hand selv hafde faaet barch at for wahre meelet med for Regn, Lieut. Rejste til Kircke at Excere bad hanndm Rejse heim og skynde sig, Thj M. Bull Kunde icke Rejse før hand kom hiem, hand suarede moer Rejser naar tid er, hun har wejet meelet til forn, Lieut. spurte, huor hand skulle giøre af meelet, suarede hand skulle legge det i en Kiste, Kom saa heim under Predicken en søndag, da war marg. Bull Rejst til Kircke og derfra lige til byen, og war hun i Prestegaarden til om Mandagen.  Ydermeere effter at M. Bul, Kom hiem fra byen Dagen for Nytaars dag, imod 14 dage der effter kom Rosenc. til Foesnes en løfr dags afften, war der til Søndags afften og margrette Bull og hand fultis til Prestegaarden, war der til Søndags (mandag skrevet over) afften, saa fultisde begge til Foesnes tillige med Presten og hans Kierista med tuende Piger – Presten og hans k. med tuende Piger Rejste der fra om natten heim til Rosenc. blef igien, og war der til Tisdagsafften fultis saa til hl. Willads paa Wigen, M. Bull Kom hiem om afftenen, widre hafde hand icke uden hand effter tilspørsel erindrer at Rosenc. tog M. Bull under armen op til Preste gaarden, huor der war Iis og glat, lige ofr Foesnes Becken, Samme Vinter hentede hand høe paa Schar, huilcket M. Bull berettede at Rosenc. hafde Kiøbt og hørte hand Margrette Bull sagde en gang hun brøgede, at det skulle were brøllups øl, meere ar icke at vidne af hannem.

Corporal Lars Stabel war indstefnt at vidne huad hannem kand til spørgis om, hand møtte og siger hand war icke loulig stefnt, for huad sag hand skulle møde eller suare til, saa som hand icke war da tilstede, kaldsmendene nemlig: Jachob Mindrom og Christopher Uttervigen afhiemlede Warselen at de war i fogde gaarden Uduig og stefnte bem:te Stabel, som da icke war tilstede, og talte med tieneren i gaarden, Olle, Michel og Niels, paa M. Buls wegne, at møde i dag, at møde og Widne huad ord hand har hørt tahle imellom Rosenc. og M. Bull, - hand suarede icke saaledis at vere anmældet Stefningen, dog godvillig ville aflegge sin Vidne herom, saa vit hannem er bevist.

Han aflagde sin Eed og Widne saaledis, at hand war med at Kiøre høe af et udEng under gaarden Foesnes, som hand kom i gaarden blef hand indKaldet i Stuen og skiencket, da saae hand at M. Bull sad paa Rosenc. Knæ udj en stoel, da sagde Rosenc. huad meener I om Ieg skulle tage denne Kierring, der til hand intet suarede, ydermeere begierte Rosenc. at hand vilde annemme 4 rdr hos Niels Wiset hand var skyldig og der af leere de og til Moder, og sagde der effter i Kand levere hende den fierde til, thj der vil noget til, og sagde Lieut. da hand gick paa Foesnes, denne stue, nemlig en drengestue skulle havis ned i Sommer, Widre, at dersom Lieut. kom til Foesnes wille de gaae paa skøtterj tilsammen – Item vedgaar hand at vere witterlig at der blef ført høe fra Schar til Foesnes, som M. Bull sagde Rosencrantz at have Kiøbt, Vidre war det icke, og siuntis hand ald den tahle war en lustighed og hasleri, saa som om de penge som oven er meldet hand annemmede Wiset, der til gav M. Bull anden anledning, at hun siger til Rosenc. du dricher min stercke øl ud, da suarede Rosenc. Jeg skal skaffe dig penge at Kiøbe for igien – Item war en afftens man Ald? war Presten och hans Kieriste paa Foesnes tilligemd Rosenc. da saae hand at Margrette B. Slog pehusen af Rosenc. og hand igien hven af hende alt i lystighed og gick Rosencrantz og sagde: ieg skal skiemme grøden ud, Prestequinden suarede Nej, saa faar j ingen mad i afften, og saae hand der effter da manden kom bordet at Roesenc. tog en top sucker og skrabte den af paa grøden og øllet, indtil Prestequinden suarede, holdop, ogøde icke Sukret alt op i afften, da suarede en de hos verende tuende piger, nemlig Margrette Kierstine Brix og Gunild Susanna Hagerop, monne de ille giøre saa naar de kommer tilsammen, den andre suarede, det er icke kommen der til endnu, Margrette B. til spurte Corp. om hand Kand icke mindis samme tid at en sagde til M. Bul vil I icke Kysse eders Kiereste, hand suarede at hand det icke kand mindis.

Baar Klet effter aflagde Eed vidnet, at hand war paa Foesnes en affter tidlig og syede noget paa sin skreder haandtwerch, da kom Rosenc. der u forverende en løfrdag afften, blef der om natten, om morgenen fultis de ad til Kircken.

Christopher Utelig – aflagde sin Eed og Widnet, hand mindis at for 3 aar for hen ved Kyndelsmisse en løfrdags sildig, Kom Rosenc. til Foesnes blef der om natten, om morgenen der effter Rejste hand derfra til Kircke.

Kirsten Andorsdaatter tienende paa Foesnes, hun har tilforn veret indstefnt og aflagt sin idne saa vit hun samme tid blef tilspurt om at vere vidende, Serg. Orm protesterit imod denne Widne effterdj hun til forn har vidnet.  Margrette B. derimod suarer at huad det er angaaende, war det Kon om en post effter tilspørsel, mens nukand falde noget witløfftigere, (Folio 83) hun blef antaget og giorde sin Eed atter at vidne huad hende om dette er witterligt, hun giør ydermeere sin idne, at nest hen løben Juel 2 aar forhen, 4de dag Juel, fultis Lieut. og M. Bul til Foesnes seent om afftenen, huorde kom fra weed hun icke, der war hand til morgenen saa kom Hl. Willads og hans kieriste der hen og blef der til afftenen og Rosenc. blef der om natten der effter, blef der til dagen nesteffter, da fultis M. Bul oghand ad, huorde Rejste hen veed hun icke, en gang der effter kom hand atter did, og M. Bul fulte hannem var der til om morgenen fultis de begge ad der fra igien, om afftenen Kom M. Bull,først hiemog en stund der Rosenc. effter at de hafde lagt sig, og blef dr til Mandagen, da hand Rejste bort, i det øvrig tilstod hun ligesom Tohr Olsen, undtagen den quernRejse til Bye og Preste gaards Rejsen, - ydermeere at hende er witterligt for 2 aar ved Jule tider en maanet tilforn, Kom der 2 kiør Kalve fra Quarving, til Foesnes som M. Bul. sagde for hende at Rosenc. leverende hende penge at Kiøbe dennem for, og hørte hun, Margrette B. sagde til hende før hun Rejste til byen at hun laug de Creatur vel som war indset Thj de skulle vere til brøllup, - og hørte hun Margrette Bull sagde til Rosenc. huorfor kommer du om natten og icke omdagen, der til Rosenc. suarede: Moer giv mig ingen otte ord, siger Velkommen naar ieg kommer, det hun grædendis suarede icke at kunde mindis – hun blef tilspurt huor for hun græder, suarede af blufærdighed, og hørte hun sige af M. Bull at Rosenc. og hun skulle hafue brøllup.

Anne Estensdaatter nu tienende paa Wenneboe, hun aflagde sin Eed og Widner saaledis, at hun tiente paa Foesnes og hendis er ligesom nest forige, det hun har hørt og seet.

Karen Jachobsdaatter, war af Margrette Bull, indstefnt til widne, huorimod Serg. Orm paa Rosenc. Wegne protesterit, at effterdj hun i gaar war for retten og effter lagde Eed giorde sin idne at sige alt huis wiste at hun da icke i dag atter kand forhøris, Margrette Bul der til suarer at hun ickekand fragaae det hun vidnede i gar, mens det Kon om nogle spørsmaal at giøre til hende, som icke er imod hendis forige Vidne, huilcket tilladis.  margrette Bul tilspurte hende om hun veed at hun kom der strippendis til gaarden Egge uden hun hafde der noget at bestille saa som med brøggen og bagen, med meere som ihuusholdningen kunde falde – hun siger at M. Bull Kom der tit og offte undertiden om natten og undertiden om dagen, og saae hun at hun bestilte i huuset huad Kunde fore falde naar den tid war.

Margrette Christophersdaatter ved Steenkier, war i gaar for Retten og aflagde sin Vidne, huor effter hun gick hiem, saa der er icke meere her ved at giøre, Widre end M. Bull siger at have tuende mend Vidne nemlig Olle Bartnes Elden og Tohr Olsen tiendende paa Foesnes, der skulle have hørt der effter hendis vidne, at de der effter det fra sige, huilcket icke kand ansees for gyldig, Thj hafde bemLte Widne weret tilspurt om noget da hun var indkaldet for Retten hun derom hae sagt sin sandhed.

Maren Tessen herpaa gaarden idnet at en gang 3 uger for Juel 1706 Kom Rosencrantz der til gaarden og begierte en hest et støcke wej, og ventet M. Bul strax effter, som og straxen Kom, ogfultis de ad, til Dyrstad, og war hendis Søn Christopher med i følge og tog hesten tilbage.

Christopher Evindsen Tessem, som skydtzførte Margrette Bul til Dyrstad vindet at saa at vere og der de kiøre til Dyrstad, gick L.Rosenc. i stuen og ficke et støcke lius tent atliuse med ude i gaarden, Thj det sent paa afftens og mørck, undervegs tilspurte Margrette Bul Christopher, om hans Søster skullehave Lars Dyrstad, hand suarede, det war endnu icke saa wist, huorpaa hand tilspurte M. Bul om hun skulle have L. Rosenc. hun suarede ligesaa, at det war icke saa vist, og sagde at en dreng ved navn Arnt Andersen Ulstad fulte hende til tesesm og hand derfra til Dyrstad.

Endelig til spurte Margrette Bull de otte laugrettis mænd som Retten betiente og weret hendis naboer, om de nogen tid har hørt noget u sømmlig eller utilbørlig om hende saa lenge hun har veret her paa stedet uden det Wesen imellom Rosenc. og hende, huor til de suarede, at de dis foruden har icke hørt andet om hende end det skibeligt og sømmelig har veret, saa lenge hun veret her paa stedet, huor effter hun i alt begierte lovlig om uvillig tings vidne under Rettens forseigling.

Anno 1708 den 27 April om mod afften blef holdet besigtelse paa den gaard Foesnes udj Beedstad Prestegield, som er Lieutenant RosenCrantis Assignerit gaard ved hans allernaadigste Militair betiening, effter høy Edle og Welbaarne hl. Estatz Raad og Stifftambtmands ordre, paa Lieutenantens ansøgning, huilcken gaard Madame Bull udj nogle aar har brugt, Effter hendis mands død afgangne Raphael Tønder for verende Lieut. ved Capit. Huitfeldtz Compagnie, derom blef samme Respective ordre oplest med forestaaende andragende huilcke blef lest udj de af Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsings ofrverelse som var tilligemed tilstede nemlig: Anders Sckevig, Per Sprouden, Biørn Mindrom, Evind Meelgaard, Olle Opdahl og Morten Jønom.  Peder Jachobsen Orm som Citant war paa Lieut. Rosencrantzis vegne tilstede och begierte paa Rosenc. vegne at gaardens biugning maatte besigtigis og taxeris dens aabudtzfald for det første, og der effter dømmis effter loven.  Madame Bull som var nu tilstede paa gaarden blef tilspurt om hun var loulig warslet til denne besigtelsis forretning, huor til hun suarede Nej uden at hun var Stefnt ved en skrifftlig stefning til Tessem Tingsted at suare til huis Rosenc. i slig maader hafde at prætendere.

Kaldsmendene nemlig, Jacob Elnen og Christen Ovren vare tilstede at afhiemle deris warsel effter loven, de effter aflagde Eed vidnede, at de war paa Foesnes løfr dagen for Paaske afften og leverte der en skrifftlig Stefning udj Margrette Buls bopel paa Foesnes, og tilligmed stefnte hende mundtlig at vere tilstede d. 27 April, da besigtelsen paa gaarden skulle foretagis, og som Margrette B. icke war tilstede talte de med hendis tienistepige Kiersten Andorsdaatter og en dreng Tohr som tiener der Tohr Olsen som de møtte paa Vejen.  Der effter blef besigtelsen fore taget.

1.      En dagligstue der udj findis 6 winduer med en Jern Kackelovn som eller fournerit inden i, mens Oven til er den meget brøstfeldig En deel har Raadnet paa Nordost Ende, paa den østre Ende er Weggen udraadnet, Taget for dervet og forfalden paa den østre side, er uden Vekledning det dens Reparation er taxerit for =16 rdr, Margrette Bull protesterit der imod at Jern Kackelovnen og Winduerne icke vedkommer gaardens aabud

2.      1 stue huus fandis opbiugt paa gaarden som er uden winduer eller anden indredning, Wil Koste at forfærdige effter mendenes taxt = 7 rdr

3.      1 Korn lade er brøstfeldig paa den vestre Weg Kand Koste at Reparere = 2,5 rdr

4.      1 Stabur at Reparere paa Tag 1 rdr

5.      1 stor for huus at forferdige paa taget 3 ort

6.      1 smaa fæhuus at teche 1 rdr 2 ort

7.      (Folio 84) 1 stald at forfærdige taget paa den nordre side 1 rdr

8.      3 høehuuse, døgtige

9.      1 tørckhuus at tecke – 5 ort

10.  1 borer eller drengestue gandske forradnet og udøgtig, vil Koste at bygge af nye 12 rdr

11.  1 lidet Cammer ved den østre Ende af stuen, it Køcken der ved, er begge under dagligstuens taxt somfor om meldet,

12.  End et lidet Cammer ved den vestre side af daglig stuen, som M. Bull siger, at hun er ejende og Referer sig til en besigtelse som var pass. 1700.

13.  Item et Suin huus og et huus staar i enden med borgestuen som hun tileigner sig formedelst det er bygt paa øde tombt.

Gierderne Kunde icke besees formedelst den mangfoldig Snee der om nu legger.

Summa ofr for skrefne aabodtz fald = 43 rdr.  Serg. Orm paa L. Rosencrantz vegne, paastod at møget maatte udkiøris, eller der for skee betalling, effter dannemends Wurdering.  M. Bul suarer at hun vel selv shal lade ud Kiøre møget, som hun agter at bruge gaarde, og naar hun den quitterer, da at effterlade den, ligeledis som hun den antog, Sergeanten paa Lieut. Vegne paastod at Margrette Bul bør were ansuarlig for benefnte abods fal Effterdj hun og hendis afgangne Kierist har i mange aar brugt gaarden, huor om hand i Retten lagde en Contract eller skrifft dennem imellom, under begge deris hender og til witterlighed underskrevet af hl. Obriste Johan von Lemfort og hl. Capit. Huitfeld, Dat. Foesnes d. 3 Aug. 1702, af indhold og meening, at Margrette Bul skulle niude och bruge gaarden i trej nestfølgende aar, for aarlig afgifft 15 rdr 2 ort og Reparere den nye stue som er opbiugt huor til Lieut. forskrefne 24 woger Netz. og paa resten holde de besigtede huuse ved lige, - Peder Orm paastod dom i sagen – til aabodens fornøyelse og betalling effter loen,

blef saaledis afsagt:

Effterdj Madame Margrette Bull og hendis afgangne Kierist Liut. Tønder udj saa langsommelig tid har brugt den Kongl. May:ts gaard Foesnes, som Lieut. Assignerit gaard, da war de forpligtet, effter loven at holde biugningen ved hæft og magt, Thj kand madame Sl. Tønders icke forbjgaae hun io maa fornøye den taxerede aabudtzfald til hl. Lieut. Rosencrantz som nu naad:te ved anfortroede Charge niuder samme gaard, nemlig: 43 rdr inden en maanits forløb her effter, under søgning effter loen, dog der som hun vil selv og paa egen beCostning den forfærdige saa forsuarlig som loven befahler, og der med strax anfange og begynde, staar det hende frit fore, Møget angaaende, som endnu icke er udført, saa blifr Madame Bull pligtig det ladet det udføre eller derfor betahle huis det kand koste at udkiøre, effter tuende dannemends skiøn og taxt – og for en deel af om Costningen betahler M. Bull 2 rdr.

Anno 1708 den 5 July blef effter foregaaende berammelse holdet grandskning og besigtelse paa en saugsteds aasteds grund, som Tohmes Davidsen har ladet opsette paa sin oddelsgaard Malmoe grund, angaaende at den ene Ende af samme saugis damstock skal legge paa Kongens gaards grund Redsem eller paa beneficerede gaards grund Tueraas, ofr verende og til samme forretning opnefnte Sex laugrettismend her af Prestegieldet og Tinglauget nemlig: Lars Sifrsen Bartnes, Baar Sifrsen Ofr Bartnes, Henrick Nielsen Bartnes, Ole Tomesen Grandhuus, Joen Larsen Roenes og Niels Jensen Hammer.

Kongl. May:ts foeget som Citant indgaf en Kalds Zedel til Sr. Tohmes Davidsen Jelstrop, Lit. A som blef lest.  Dernest en InterCouteum? udinden denne sag, huor det effter Sr. Tohmes Davidsen paastaaende er henvist til aaestedet, Lit. B.  Item  en Erindring fra Stifftambtstuen til fougden at søge den Resterende Saugbord skat hos Sr. Thomes Jelstrop for 1706 beløbende = 60 s, som hand icke har wileet betahle – Lit. C.  Item en Memorial til welbaarne hl. Estatz Raad og Stifftbefahlingsmand Ifuer on Ahnen om for Ermelte Suagbords skats betalling, med derpaa hans høy gunstig Resolution, at dersom Tomes Jelstrop icke godwillig vil betahle de 60 s som er Kongl. May:ts er beregnet i Saugbord skat og Icke har søgt nogen bevilling eller tillaedelse den paa beneficerendis grund at opbiuge tiltalis hand, som den der have biugt paa en andens uden forlov, Dat. Trondheim. d. 30 Julj 1707 Lit. D.

Widnerne som ware indstevnte siuntis icke fornøden at for høre, Effterdj det er altsom bevist og ice kand midsigis at damstocken paa den østre side af Elven enten henhører inden den Kongl. May:ts gaard Redsem eller den beneficerede gaard til pastor dom Kircken Tueraas grund.

Paa Sr. Tohmas Davidsen Jelstrops wegne kom hans landbonde Mickel Malmo for Retten og fremgav hans formeening, at som samme damstock førend hand nogen tig opbygt sin Ringe becke saug, til der om Kring boende bønder deris quern bruge saa formeener hand at blive frjkient for samme prætention, med widre dissen indhold Dat. Thr. d. 29 Juny 1708 – Lit. D.

Sr. Johan Helsing proponerede, at som Sr. Jelstrop icke kand fragaae at io den ene damstocks Ende som hand selv til sin nøtte paa Kongens grund har forbedret, og det ellers bevist med detet indlagde gamle Documenti, saa paastaar hand at Sr. Jelstrop, maatte tilfindis eller ansees som den der har biugt paa en andens grung ulovlig, og were ansuarlig for paa gaaende processens om Costning, og begierte en Retmessig dom og Kiendelse i sagen.

Blef saaledisafsagt:

Som Sr. Tohmes Davidsens formeening, at damstocken med den Ende skulle vere den quern brug paa den anden side af Elven til nøtte som er besaadt paa beneficeredis grund, huilcket icke kand have nogen bifald, Effter høy Kongl. allernaadigste forordninger, effterdj Sr. Jelstrops damstock til hans saug, med den østre Ende, Direkte er festet, paa beneficeredis eller Kongens grund, saa tilfindis meer bem:te Sr. Thomes Jelstrop, at betahle den Rettighed af de Saugbord der paa er skaaren, Effter Kongl. allernaadigste udgangne forordninger, og bøxle Saugen effter besigtelse, saa fremt hand her effter den vil bruge, Eller og forfløtte damstockem med begge Endene paa sin Egen gaardtz grund, og give i denne for aarsagede processis bekostning = 6 rdr.

Anno 1708 den 6 July fredagen,  blef holdet almindelig og ordinarie sageting paa Tessem i Beedstad  Tingl. ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med Effterskrefne otte laugrettismænd, nemlig, Evind Meelgaard, Morten Jønom, Peder Sprouden, Amund Hielde, Biørn Mindrom war icke tilstede, udj hans sted opnefnt Olle Strømnes, Olle Christophersen Øvne, Olle Opdahl og Alt Tyring.

Effterskrefne kongl. May:ts allernaadigste forordningers brev blef først allerunderdanigst i meenige almues paahør liudelig lest og publicerit.

1.      forordningen om skatternis paabud i Norge for 1708: Dat. Kiøbenhavn d. 2 April 1708.

2.      Reglement for over og under Rettens betienter, i Norge paa huad de for deris forretninger, samt Rejser, fortæringer og umage paa aasteder og skatter maa nyde, Dat. Kiøbenhavn, d. 24 February 1708,

3.      forordning om Land Militien i Norge, Dat. Kiøbenhavn d. 28 febr. 1705 – dernest andre breve.

Ingbrigt Johansen Ystmarck, lod læse en skiøde brev, af Sr. Ebbe Castensen udgivet, paa 0,5 Spands leje i Ystmarck tilforn verende Reens Closters gods, og bøxel Raadig ofuer et halv Spand til, Dat. Reens Closter 1708 d. 22 Marty.

Christopher Eriksen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. may:ts gaard Berdal skylder effter affelding = 1 Spd 1 øre, skal give i bøxel = 13 rdr 32 s udgivet af itzige Kongl. foeget Sr. Johan Helsing, Dat. Uduig d. 2 Jan 1708 – approberit af hl. Estatz Raad i Trundhiem d. 10 may 1708.

Dereffter blef sagerne foretaget.  Hafde Baar Bøgset paa Nommedals Eidet indstefnt Alt Tøring, for et skiud hand Kiøbte hos hannem nest afvigte høst Parterne møtte begge for retten, Baar Bøxlet beretter at de for eenede om dette skyd at skulle betalle 8,5 ort, og bekom 1 Rdr strax og betahle Resten til Ofrhaldens market dernest eller ved Michelsmes tider, det hand icke effterkom, Endelig Kom Alt Tøring til Baar Bøgset at ville hafue sin øg igien effterdj hand derfor icke har bekommet fornøyelig betalling.  Baar Bøgset paastod at effterdj hand har Kiøbt skiudet hos Aldt Tøring, og war forligt med hannem om en visse Penge og tog den igien til Plougetiden, at hand bør betale Winterfoeret med omkostning for processen.  Effter adtskielling tiltahle pro et contra, bleve de med hin anden foreenede, at Aldt Tøring skal betahle til Baar Bøxet 3 ort til nestkommende høst, og dermed denne sag ophevet.

Anno 1708 den 7 July war berammet besigtelse og grandskning paa Uduig i Beedstad Præstegield, som Kongl. May:ts foeget her paa Stedet Sr. Johan Helsing Eiger og beboer, Effter welbemelte Sr. Helsings andragende for høy Edle og Welbaarne Hl. Estatz Raad og Stiffts befahlings mand Iver von Ahnen, at som paa samme gaardz lejermaal og ejendoms grund skal were opbiugt en saug, som skal leggis og taxeris under gaarden som en tilleg eller herlighed, tilligemed at besigte samme gaardtz underleggende ager og Eng og paaskiønne huad det kand taxeris og settis for tilsammen af en billig og taalig leje, ofrverende effter høybemelte ordre Kongl. may:ts forige foeget Sr. Rasmus Høg, med bonde lensmanden Aage Skeuig og effterskrefne der til lovlig opnefnte Sex Eed sorne laugrettis mænd, nemlig Niels Hamer, Olle Brandsaas, Bertel Kieldset, Jachob Brandsaas, Olle Ersaas og Andfind Texet.

Samme høybemelte ordre med forestaaende begiering blef først liudelig oplest, Dat. d. 5 Juny 1708.  Dernes hafuer wj øyensiunglig og det meeste muegligt war befahret samme gaar Uduigs tilleggende, saa som først en Saug som staar strax ved gaarden af fougden nylig opbygt, paa gaardens ejendom, og er en Ringe Skult? Saug, huor paa Kand skieris aarlig en stabel eller en halv stabel bord eller i det høyeste 1,5 stabel, samme saug har i langsommelig tid weret udlagt formedelst dens omkostnings betalling icke burde opløbe imod dens Interesse, Saa har j er agtet, at dito Saug kommer saa vit gaarden til forbedring af 1 rdr i grundleje, I huor vel det icke kand ansees til nogen bestandighed.  Gaardens agger og Eng med skadelidelse af Elve brud, befindis merckelig beskadiget af en beck som derom om løber og har ved Jordens udfald giort stor skade, Enget er meget magre skarp og Ringe og af icke megen frugt, io icke verd, om nogen krat eller skoug skulle paafindis, wært at afhugge eller kunde betalle den omkostning derpaa skulde anvendis. Saa er endelig Sluttet og eragtet, at denne gaard Uduigs lejemaal effter den taxt og leje som den forhen har weret stat fore nemlig: 3 Spd, Effter dens skadislidelse og der foruden Er en mislig Jord, som er forstent, saa den ed en nats Kuld ved høste tiden Kan auflen bedervis naar andre Kand aufle døgtig sæde Korn, at den med saugens grundleje blifuer her effter ansuarlig af 2 Spd 1 øre, i det høyeste og blifr afsat og affelt 2 øre.

Anno 1708 den 9 Julj mandagen blef holdet ordinarie Sommerting paa Gran Tingsted paa Snaasen med almuen der sammestedtz, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskr:ne otte Eedsorne laugrettismend, nemlig: Tøhris Dahle, Peder Dahle, Olle Dahl,e Olle Haagensen Suarve, Erick Suarve, Erich Sandnes, Baar Woeg og Olle Andersen Gran, - tilstede bonde lendmanden Anders Breede med samtlig Tingsøgte almue.

Blef liudelig lest alle forhen paa neste Ting allerunderdanigst om meldt Kongl. forordninger.  Dernest bøxel Zedeler.

Peder Skielbreit lod læse en bøxel Zedel paa en gaards en Rydnings platz i Nordre Findlj, Kaldis Setter er lag for 4 ml udj leje, nu leggende øde og forhen brugt af Olle Haldvorsen, som den har forlat, givet i bøxel til Ko. May. 2 ort 6 s under fougden Sr. Johan Helsings haand, Dat. Uduig d. 31 Jan. 1708, approberit af hl. Estatz Raad, d. 10 May nest effter.

Tarald Størckersen Jørstad lod læse sin bøxel Zedel paa = 2,5 øre i Jørstad tilhørende Cappelanen til Trundhiems dom Kirche, udgivvet af ærwærdig Magister Niels Juel, Dat. Thr. d. 27 Juny Anno 1708 – meldis ej huad i bøxel der af er givet, Effterat skatterne ware annammet, blef sagerne foretaget.

Kongens Sager.  Bonde lensmanden, hafde Indstefnt, Effter Bøxets begiering Joen Baarsen Berg for slagsmaal, Citanten maatte icke, Contra Parten møtte og negter at hand icke har slaget Baar Bøxet, til widne der udj war indstefnt Joen Baarsens fader, Baar Berg og hans broder Ingbrigt Berg, da som sagsøgeren icke møtte foreleggis hannem laugdag til neste Ting at forClare sin andragende stefnemaal, tilligemed Olle Baarsen Berg og Widnerne.

Ingbrigt Botolfsen (Klev strøket over) tienende paa Breede hos lensmanden, har ladet indstevne, Tharald Olsen Klev for slagsmaal, passerit i Anders Breedis huus 3die dag i Pintze helgen, nestforløben, de møtte begge for Retten og siger at de ere forligte, paa Jørstad hso andre, Widnerne blef begiert at maatte forhøris til Konges rettis Interesse, for samme begaaet forseelse, de blef fremkaldet Jackob Nicklassen Breede, og Niels Størkersen Dahle at idne deris sandhed om denne Slagsmaals adfærd.  Jackob Niclassen effter aflagde Eed, vidnet at hans saae Olle Taraldsen og Ingbrigt stod uden for dagligstuens dør paa Breede og Olle gav Ingbrigt tuende munddasker af wred hu, og den tredie Westen for stuen paa gaarden, Ingbrigt flyede og Olle søgte effter hannem med en stock i haanden, og lovet der som hand fant hannem skulle hand slae hannem sønder. Niels Størkersen iligemaade giorde sin Corporlig Eed og Widnet, at hand sa Tarald Olsen slog Ingbrigt Butolfsen toe slag paa øret, det tredie saae hand icke, og saa hand Tarald løbe effter Ingbrigt med en Kiep, meere wiste hand icke herom. (Folio 96) Tarald Suarer, at noget ved gaar hand og noget benegter hand, og kunde icke samskyde sig til andre vidne. Bonde lensmanden paastod paa Kongens wegne, at Tarald Olsen Klev som usømmelig har ofrfaldet Ingbrigt Bolfsen at hand bør at bøde effter loen og Eskede dom.

blef afsagt:

Effterdj det lovlig ofr bevisis Tarald Olsen Klev, at hafue Slaget Ingbrigt Butolfsen tuende Mund daske, da bør hand at bøde effter lovens Sigende, i den Siette bogs 7 Capit. 8de Artk. trende = 6 lod sølv.

Fremkom for Retten Mons:r Steen Nielsen Medefart, som paa sin broder Hans Nielsens Vegne fremlagde en skrifflig warsels Zedel, huor ved hand lader i Rette ærwærdig hl. Magister Niels Muus, Pastor her til stedet, for en fordring, som hand tilligemed en mand i Trundhiem sig haver til forhandlet, nemlig en arv effter afgangne Studios, Noæ Henrichsen Gabel, som welbem:te mag:r Muus haver under sit wergemaal, Stefningen blef lest, Dat. Thr. d. 30 may 1708, findis paa skreven at were forkynt i Præstens eget huus d. 19 Juny nest effter af Anders Breede og Erick Suarve.  Hl. Magister Muue møtte icke, ej heller nogen paa hans wegne.  Begge Kaldsmenden afhiemlede for Retten ved Corporlig Eed, at stefningen er for Kyndt og anvist effter dens paaskrifft og hans Søn hl. Peter Johan tog Copie deraf.  Dernest fremlagt en Raastue dom, udinden samme sag, pass. d. 7 may 1705, dens afsagt liudelig lest Lit. B.  Dernest en fuldmagt fra Henrich Gabel, til Mons Monsen Lindberg, Indvohner i Trundhiem at søge samme prætentioner, Dat. Kiøbenhavn 1706 Lit C.  Item en Transport af afgangne Noæ Gabels Søster Dorthe Catrina Sl. Peder Andersens til hendis Suoger Mons Lindberg, paa den arve lod hende effter hendis broder Noæ Gabel Kand til komme, Dat. Trh. d. 8 Dec. 1707 Lit. D.  Item Lindbergs Transport til Mons.r Hans Nielsen, paa den halve Part af den arv hand paa egen og wersøsters wegne kunde tilkomme, Dat. Thrundhiem d. 21 Aprilis 1708 Lit. E.  Item enn udtag af Trundhiems bytningsprotocol under Bye tings skriveren Mons:r Thomas Wisløfs haand, huor af Byefogden d. 1 Marty 1708 er bleven dømt og af sagt, at Magister Niels Muus derfor først som Debitor der for bør søgis – Lit. F.  Item en Regl. paa Capital Rente og Rentis Rente med anden om Costning, udj anskreven for = 244 rdr 7 s, Dat. Trundhiem d. = 3 July 1708 under Hans Nielsens haand Lit. G.  Endelig suarlig for denne prætenderende Noæ Gabel annammede arvelodeffter i Rette lagde Regl. indhold skadisløs, Dat. Thr. den 3 July 1708 – Lit. H.

blef saaledis eragtet,

Saasom Magister Niels Muue icke møder effter lovlig given warsel, at suare til sagen, saa foreleggis hannem laugdag til neste Ting effter loven.

Præsenterit for retten Jørgen Bioregaard, paa Mons:r Erich Mimrots wegne i Trundhiem, som ved lovlig warsel skal haufe ladet i Rette kalde ærwærdig Hl. Peter Johan Muus, Comminister til Snaasens meenigheder for en gields søgning hand prætenderer, Kaldsmændene blef paa fordret at af hiemle deris warsel, Mons Gran, møtte alleene og beretter at hand war i Prestegaarden med tuende mænd, nemlig Lars Berg og Frerick Berg, og stefnt hl. Peter Johan for denne sag, de tuende mænd møtte icke, Thj kand i denne sag icke widre noget denne side foretagis, førend warslen lovlig afhiemlet.

Olle Michelsen Røgvold, war forretten og hafde indstefnt Lars Ericksen Agle, for nogen gield hand er hannem skyldig, nemlig = 3 rdr gaardens Kiøb og for:ne Snaphane = 2 ort 8 s.  Lars Ericksen Suarer her imod og beretter at Olle Michelsen har oppebaaret meere hos hannem paa gaardens Kiøb og indløsning end hand burte, og mente hand hafde icke Ret at fordre meere hos hannem.  Lensmand Anders Breede og Jørgen Støfren war for Retten og siger Olle Mickelsen og Lars Agle ware for ligte ved gaardens fra trædelse, at det skulle blifue ved det Lars Agle til hannem hafr betalt for godtzet uden widre paa ancke, da er saaledis her eragtet, at Lars Agle blifr frj for Olle Michelsens søgning for saa vit godtzet angaar, mens de igienstaaende SnaphahnePenge til bonde gevehr, som Olle Michelsen har betalt og Lars Agle som effterkommer niuder, dennem bør hand at fornøye Olle Michelsen inden en maanitz forløb, her effter under søgning effter loven, huor ved sagen falder uden widre omCostning paa begge sider.

Helge Olsen Smed lod liuse sin hustrue Gouloug Persdaatters oddelsret til En halv Spands leje i ØsterKlev, uden bøxel, som Olle Jachobsen Klev og hans Søn Jachob Olsen nu beboer.

Anno 1708 den 11 July onsdagen blef holdet ordinarie Sommer Ting paa Indbryn i Stoedtzi Tingl. ofr verende Kongl. May:ts foeget Sr. (Rasmus Høg strøket over) Johan Helsing, med effterskrefne lovlig opnefnte laugrettis mænd, nemlig Baar eidtberg, Olle Andersen Kleboe, Olle Andersen Hatling, Einer Biørdahl, Olle Persen Biørdahl, Joen Marcksteen, Torber Fiælde og Olle Einersen Fielde.

Blef Kongl. May:ts allernaadigste forordninger ligesom forhen benefnt aller underdanigst i meenige almuis paa hør liudelig publicerit og af lest.  Dernest Andre Breve og Documenter.  Et Skiøde brev imellom Hl. ærwærdig Magister Christopher Hersleb, Pastor til Stodtz Prestegiel udgivet af Andfind Guddings Enke Ingborg Taraldsdaatter, nemlig at Welbem:te magister overdrager til benefnte Encke Et halv Spand udj gaarden Guding med bøxel ofuer 2 øre, som Pandsat til hendis sl. mands broder Baar Olsen  Eidberg for 18 rdr, og til hende selv = 6 rdr, huilcket gods hun formedelst fattigdom icke kunde ved blive eller formaatte at indløse, Ej heller war nogen af hendis mands paarørende det til begiering, samme skiøde Dat. Gudding d. 3 July 1708, under Lars Meelhus og Baar Olsen Eidberg Zigneter, som hendis Suoger og børns formyndere.

It skiøde brev udgivet af Sifr Olsen Husen Paa en øris leje med bøxel udj benefnte Husom, som hans formand hafde Kiøbt af Sl. Hl. Peder Nielsen Borch, for 16 rdr, og det nu igien imod samme Penge afhendet ærwærdig Mag.r Hersleb, Dat. Huusom den 22 febr Ao. 1708 til witterlighed under Olle Huusens Zignete saa og Michel Lejens Zignete.

Et Mageskiffte brev imellom Mag. Christopher Hersleb og Encken og Ingeborg Sl. Peder Aasveds saaledis at bemelte Encke ofrdrager til Magister Hersleb hendis Sl. mands odel I (Folio 87) Aasved skylder 1 Spd 2 øre 18 ml, og paa arveskifftet hefftet effter ham d. 13 April 1706, blef det de skyldige giort henvisning udj for 29 rdr 12 s, og Resten delt imellom hende og hendis børn, huilcket hun icke war megtig at indløse, eller gaarden at bruge fomedelst dens dyre leje og anden besuerlighed, huor imod hun niuder af Mag:r Hersleb effter deris foreening en gaardspart Kaldis Halden, forhen en Part af Houg, skylder aarlig = 2 øre 16,5 ml der i beregnet 12 ml, i Gierstad Halden, alt med bøxel, og mag:r Hersleb huis til Creditorene der udj er udlagt, betahler hand og det øvrige ligeledis til Encken og hendis børn, samme mageskifft under Mag:r Herselbs haand og Zignete, samt Enkens børns formyndere, deris far brødre Størker Borgen og Olle Nielsen Gudding, til witterlighed, deris Zigneter at undertørgt, Dat. Aasued udj Stoedsgield d. 7 July Ao. 1708.

It skiøte brev, udgivet af Michel Staalsen Quam til magister Christophe Hersleb, It Spand udj den gaard Skej beleggende i Følling Sogn, som Anders Taraldsen beboer, Dat. Quam d. 12 Apr. 1708, under Michel Zignete og til witterlighed forseiglet af Anders Hougom.

Peder Arnsen lod læse sin bøxel Zedel paa en gaard kaldis Haabotten skylder til Pastor dom Kircken 1 Spand, betalt udj bøxel 6,5 Rixdl. udgifuet samme godtzis forpagter Mons:r Willom Henrichsen, Dat. Lefanger den 12 Marty 1708.

Effterat skatterne war annemmet og bereigningen i skattebøgerne indført, blef Sagerne foretaget.

War indstevnt Tarald Olsen Tromslager ved hl. Capit. Huitfelds Compagnie, for løsagtig lejermaal med Anne Ericksdaatter da tienende paa Fosoom hl. Capit. Huitfelds Assignerit gaard og nu til oldende i en huusmand Stue paa samme gaards grund, Tarald Tambur møtte icke, quindfolcket icke heller, Kaldsmendene som stefnte Tamburen nemlig Henrick Giefren og Olle Selj, møtte begge for Retten og afhiemlede warslen at de stente hannem paa Egge gaard med lovlig warsetl at suare til sagen til dette Ting og talte med hannem selv, hand suarede at det icke Kom i hans Regenskab, huor paa det aflagde deris Corperlig Eed.  Anders Axnes og Lars Hundloe der sstefne Anne Ericksdaatter ved deris Eed iligemaade Vidnet, at de har lovlig stefnt Anne Erickdaatter til dette Ting, for lejermaals begaaelse, og det udj en huusmands stue paa Fossom grund, mend hun war barsel siug.  Effterdj ingen af bem:te Personer møder foreleggis dennem begge laugdag til neste Ting at møde og suare til Sagen.

Tohmas Baarsen huusmand paa Knæs lejemaal hafde ladet indstevne Lars Knæ lejlending paa gaarden fro slagsmaal, passerit fredagen effter Christi himmelfartsdag nest henigt, i Lars Knæes eget huus, huor Thomas kom ind og begierte at hand maatte pløje en dag for Michel Knæ, som da war suag og kunde icke selv pløje, Lars laae i sengen og rejste sig op, gav hannem tuende dasker paa øret og den tredie af wærgede hand med haanden og sagde derhos, fougden har gifuet dig en bøxel Zedel ieg skal give dig den anden, huor effter Thomes samme dag gick i arbeide os Lars Knæ og løfrdagen der effter – og war ingen widne hos, Lars Knæ møtte og benegter at hand slog Thomes som hand angiver, da som der er wid formodning, at lars Knæ haver slaget Tohmes som for er meldet, og ingen Widne war der hos, da tilstedis den sigtede at giøre sin Eed, huis hand det icke trøster eller vil, bør den sigtende at suare hannem sagen paa, og blef Parterne forClaringen om en falckEed huad haver at betyde liudelig forelest og formahnet at wogte dennem for menæd.  Lars Knæ begierte at Tohmes maatte giøre sin Eed og som hand der til war Resolvens wille Lars giøre sin Eed, da som det er betenckeligt nu at tage nogen af Parterne til Eed, opsettis sagen for dennem begge til betenckning til neste Ting.

Madame Margrette Bul møtte for Retten og indgav en skrifftlig kalds Zedel huor ved hun lader indkalde Odellia Grønspan, tienende paa Egge, at suare for hendis ublue og u sand ferdig paa sagen, først for de tuende af Sparboe gield nemlig Olle Trane og Joen ibm, og som hun det samme til sidstholdende Ting icke kand udføre huor for nu Krafftigste madame? paastaar, for saadan hendis u sandferdighed at lide dom, effter lovens 6te bogs, 21 Capit 17de Artic. til samme tid og sted stefnis Lieut. Christian Børre Rosencrantz om hand kand med en god samvittighed, giøre sin Eed, om dette saaledis er passerit som af dette usand færdige menniske er berettet, og hand til sin beskemmelse Vidre at forøge, Vil samtøcke, mend de dog med sin uretsindige sag at besuigelse Dat. Thr. d. 7 Juny 1708 under Margrette Buls haand.  Stefningen blef lest liudelig.  Odellia Grønspan møtte for Retten og vedgaar hendis Widne til de tuende mænd som i beskichelse vare paa Egge, at høre hendis ord detn hun icke kand fragaae og da Er byder sig at giøre sin æd, Effterdj der war samme ad ej fleere folck i stuen end de tvende nemlig: Lieut Rosenc. Margrette Bul og hun. Margrette Bull ærbyder sig at giøre sin Eed at hendis widne er icke sandfærdig.  Bonde lensmand Ingbricht fremlagde en skrifft, som hand under sin haand med Eed bekreffter, Margrette Bull formeener at Lieut. Rosencrantz bør Personlig at møde for Retten og giøre Eed paa Odellia hendis af sagen til de tuende mend, og det ordliudende lage saaledis som det er passerit, Ellers wil hun giøre sin Eed, som fore sagt at det icke er sandt, Eller siger Margrette Bull, huad det were Rosenc. giør sin Eed paa at were paserit, vil hun icke giøre sin Eed imod, saasom adtskiellig lystighed imellom dennem kunde paser, i den tid de ware forlovede og hun war med barn ved hannem.  Margrette Bul paastod at giøre sin Eed, blef Eragtet, Effterdj Margrette Bul har indCiterit Lieut. Rosencrantz og siget hannem at giøre sin Eed, det hand nu skrifftlig har efter kommet, saa kand Ed imod Ed effter loven icke mod tagis.  Item berettes og til kiende giver margrette Bul ydermeere at, det Rosenc. slog hende paa munden benegter hu icke mens det meere hand Vidner tilstaar hun icke, og at Rosenc. bad hende om forladelse, og alting war med lystighed som af en forlovet Kieriste.

For det andet hafde Margrette Bull indstefnt ved en skrifftlig warsel Zedel, Liut. Rosencrantz, liuder saaledis af meening, at bevise hans indgivne skrift af Dato d. 22 febr. for Constitorial Retten i Trundhiem, udj adtskiellige u sand færdige Poster, Dat. Thr. d. 13 Juny 1708. Lieut. Rosenc. møtte icke, Kaldtzmendene Ingbricht Bye med tuende mend Bertel Lille Bye og Olle Selj, blef kaldet for Retten at afhiemle warslen – de aflagde deris Eed, at de stefnte Liut. Rosencrantz paa Egge i hans boepæl med denne i rette lagde stefning og talte med hannem selv, samt leverit hannem Copie af Stefningen, huor til hand suarede, at Postene som Margrette Bul Stefner hannem fore der passerit for Consistorial Retten, burte nefning i Stefningen for end hand der til Kand suare, og det øvrige at søge hannem for sit forum, og ville før icke møde.  Margrette begierte at indføhris, at Effterdj Lieut. Rosenc. nu icke møder kand bevis i hans skrift, mod hende og andre kand sees der af huad ret hand haver med at fahre.  Item hafde Margrette Bull ved forbenefnte Mænd ladet indkalde en quinde ved navn Margrette Christophersdaatter at widne sin sandhed effter tilspørsel i denne sag, de tilstod at have anviist Lieut. Rosenc. Margrette Buls begiering til lendsmanden derom, da hand suarede, at dette vidne maatte og stefnins at widne huad hender vidre er bevist i samme handel, saa it hannem kand vedkomme.  Margrette Christophersdaatter møtte og effter aflagde Ed, ydermeere idnede, effter Margrette Buls tilspørsel, om hun icke er witterligt om hun war nogen tid paa Egge, uden hun brøggede, baggede, giort pøls, Støbte lius og anden huusgierning, som en anden madmoder, Effter fruens begiering, før hun rejste, derpaa suarer hun, at naar Margrette Bul war paa Egge saae hun at hun forrettede adtskiellig huusgierning, som Kunde forefalde, undtagen tuende (Folio 88) gange hun war der og hafde ej noget for sig, den ene gang da hun kom fra byen som war en løfrdag, laae hun der om natten og war ved Egge Kircke søndagen, Rejste saa derfra hiem til sit eget huus.  En anden gang kom hun did da Lieutenanten war icke hiemme, og laae der om Natten, Rejste saa bort igien, og kand hun icke negte Rosenc. sagde til hende naar der feilte enten øl eller brød, Bj saa lenge til moder kommer hiem, og saae Rosenc. fulte hende naar hun war der af grinden, huor langt, weed hun icke, og war denne Marrgrette Christophersdaatter forstanderske paa Egge – huor efter Margrette Bull begierte et Tingswidne beskreven under Rettens for Zeigling.

Anno 1708 den 13 July fredagen,  blef holdet ordinarie sommerting paa Aalberg seeduanlig Tingsted i Sparboen ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med Efterskrefne otte laugrettismænd, nemlig: Stefen Tønne, Olle Andersen Laarvig, Hans Solberg, Jens Bulling, Peder Bulling, Jens Wardahl, Olle Koldset og Olle Bentsen Smulen.  Tilstede bonde lensmande Olle Raade, med fleere af almuen, som samme dag Tingsøgte.

Høyst bemelte kongl. forordninger blev allerunderdanigst liudelig lest og publicerit, dernest andre Breve.

Lars Larsen Mæris Pandtlig forsickring, til deris Excell. hl. General Lieut. Wibe Ridder, for giorte Caution til hl. Magister Christopher Hersleb, for 400 rdr huor imod hand stiller til forsickring, Sine Skiøder og adkomst paa gaarden Mære, Dat. Trundhiem d. 8 may 1708.

Olle Pedersen lod læse sin bøxel Sædel paa en gaards pladtz Kaldis Øvne, som har legget øde skylder effter affelding Sexten marcklaug, med frjhed paa bøxel Item frj for Jorde bogens Rettigheder til Ko. Ma. for indeverende aar, under fougdens haand og Zignette, Dat. Uduig d. 22 Marty 1708, Approberit af hl. Estats Raad von Ahnen d. 10 May nest effter.

Olle Persen lod læse sin bøxel Sedel paa 2 Spd. 2 øre 18 ml i den gaard Suebstad, tilhørende hl. obriste von Lemfort, Dat. Trundhiem d. 3 Jan. 1708.  Effterat skatterne war annammet og bereigningen i bøndernis skatte bøger indført blef sagerne foretaget.

Dragon Andor Ellovsen Laarig var indstefnt for hand med hug og slag skal have ilde medhandlet Sergeant Peder Orms Søn Peder Pedersen, som war i hans tieniste.  Andor var tilstede for Retten, om denne handel og adfærd, blef i Rette lagt af bonde lensmanden en Missire til bonde lensmand fra Sogne Presten i Sparboen ærwærdig hl. Claus Parelius Dat. Sparboe Prestegaard, d. 15 Juny 1708, huorudj mældis, at det er kommen i bøygd om den ilde og slemme adfærd som Andor Ryen samme dreng hafr med begegnet, huilcken lagen? der effter er død.  Sergeant Peder Orm ar for Retten tistede, blef tilspurt om hand som fader til drengen, som effter maals mand vil tahle paa Sagen, der til hand suarede Nej, saa som hand wiste icke enten af sin Søns Sygdom, død eller begravelse, og refererit sit til det brev hand har til skrevet, Kongl. may:ts foeget.  Capit. de Armis Hans Sejerstad, war beordret af sin Capitain WelEdle henrick Ram at were tilstede i denne sag.  Andor Ryen suarer her til og vedgaar at hand Tisdags effter afften maaltid, slog drengen med en Rivs quist, og døde der effter neste fredag ved duurmaals tider, onsdagen giorde hand sit arbeide, Torsdagen Kiøbte hand Weed, og om fredagen døde hand ved duurmaals tid som for er meldt, til vidne hand blef tilspurt af huad aarsag hand slog hannem, Suarede om afftenen d. 28 April, Kom drengen ind og skulle faae afftensmaaltid og war alleene i stuen, og der hengte en gryde paa ilden med mad udj, der af tog hand noget som quinden sagnede, og gick til bekiendele at hand hafde giort det, og war der Kiødgryn i gryden, Item for hand skulle hafue snappet noget fra andre, som war Klaget ofr hand blef tilspurt af huem, suarede af sin grande Lars Ryen, at hand hafde taget en Knif fra hannem anden aarsag hafde hand icke at Refse hannem, drengen var i sin 14 aars alder.

Dernest blef widnerne fremkaldet og Examinerit, og Effter at forClaringen om en falsk Eed huad havver at betyde, for dennem blef oplest.  Hans Sejerstad protesterit paa Lars Ryens widne at føre imod hannem, saasom hand skal were hand aindsmand, der har levet i uEnighed med hannem og ofrfaldet hannem nest avvigte wwar med hug og slag, Lars Ryen kand icke benegte at Andor kom til hannem i sin arbejde i ageren og gav hannem mange ynyttige og slemme ord,da slog hand hanem ofr axlen med et grev hand hafde i haanden, saa skafftet brast af, meere uEenighed har de icke hafft tilsammen og ware de baade før og siden enner.  Lars Ryens widne siunis icke at forskydis i denne wigtige Sag, hand blev først Examinerit, Effter at hafde af lagt sin Corporlig Eed, og vidnet, at Tisdags afftenen de skulle faa mad, kom Andors huusmand i stuen til hannem og sagde Peder Raaber hænd maa faa hug, end du skulle gaae hen og werge hannem, Lars gick ud effter de ord op til Andors stue dør og hørte drengen robte, da stod en tøs paa døre brun uden fore som war Anders quindis Søster vved navn Beritte, som nu icke war tilstede, og Andors quinde stod i den ytter dør, Biritte siger til Lars hand har icke faaet nogen hug før, hand maatte vel have noget, at hand kunde lære engang, Larsis tieniste tøs Anne siger til Lars, gack ind og werge hannem, Andors Koene suarede, kand ske du vil werge hannem, gick saa i sin stue igien, og bierte? sig ej meere der effter ellers hørte hand at drengen raabte, Kiere fader, blef tilspurt naar hand døde suarede, fredagen ved duermaals tid, om war hos da hand døde suarede Ja, og lengtis effter at tahle med sin fader, meere hørte hand icke af hannem, samme dag blef hand lagt i Kisten om afftenen, som war giort til hannem om dagen, og Lars war hos, dog icke saa nær at hand saae ligget u klæd.  Søndagen d. 28 April nest effter blef hand ført til Jorden i Heining Kirckegaard, meere her om wiste Lars Ryen icke.  Dernest Morten Olsen paa Rygge skougen huusmand, Effter aflagde Eed widnet, at Andor Kom til sig paa Ryg, huor hand war og arbeidet, og begierte hand wille hielpe hannem at giøre Kiste til drengen, om duermaal war hand der og om Nons tider gick Morten til Ryen effter Andors begier, da war Kisten meeste ferdig, og hand hialp hannem med det senere?, om afftenen ved Solens nedgang blef ligget lagt i Kiste, i hans paasiun, og en tøs Anne kledde en skiorte paa liget som laae paa bencken, da siger samme tøs til Morten, kom his og see hans Røg, da saae hand nogle blaae flecker derpaa, meere her om Viste hand icke, samme tid war Lars Ryen i stuen, som benegter at hand icke saae der effter.

Joen Amundsen huusmand i gaarden hos Andor Ryen, hand aflagde sin Eed og Vidnet at Tisdagen som forbenefnt om afftenen gick hand ud paa gaarden og hørte at drengen Robte i Andors stue, og sage Kier fader slaae mig icke ieg skal aldrig giøre det meere, og Endelig, gud hielpe mig nu, (Folio 89) Joen gick i stuen til Lars Ryen og bad hannem werge drengen, hand maa faae hug, dagen nest effter som war onsdagen, kom drengen ind i Joens stue og sette sig paa skorsteenen og warmede sig, ved halvgaaet middagstider da spurte Joen, har du faaet hug, hand suarede Ja, det wolle min madmoder, da klagede sig icke widre og saa hand ingen for andring paa hannem, strax kom Anders quinde ind i Joens stue og bad drengen gaa op i stuen til sig, der er nu warmt, Ellers war Joen hos drengen før hand døde, og Spurte, huor staar det til, hand suarede ieg har ont, og lengtis effter at tahle med sin fader, Andors quinde giorde strax en tls i wejen effter hans fader, hun gick til Rag, effter Andor og da fultis de begge tilbage til Ryen, da war denne hen død, mens Andor giorde strax tøssen i wejen til SteenKier effter faderen, mens Sergeant Orm war i Beedstaden paa Tinget, siden war Andor der ved Steenkier og wilde tahle med Sergeanten, mens hand war icke tilstede, hand talte med hans Ingbrigt fergemand og gav det tilkiende, fredagen drengen døde war hans tøs Beritte paa Steenkier, og af entet et liglagen, hos Ingbrit fergemand, da sagde Ingbrigt til Tøssen, det er best du tager tuende mænd at see paa liget naar det leggis i Kisten, huilcket Andor icke kunde benegte, at tøsen sagde for hannem, meere wiste Joen icke i denne sag.

Anne Nielsdaatter tienende hos Lars Ryen, aflagde sin Eed og widnet, at hun stod i Larsis stue dør, og hørte at drengen raabte, i Andors stue, og kom icke i Andors stue, mens stod i døren og bad Lars gaae ind og werge drengen, Anders quinde stod isute dørren og sagde: Kand ske du vil weye hannem, gid du kom, saa hun hiem i hendis hosbonds stue, dette skiede Tisdagen som forbemelt, fredagen drengen døde war hun i Andors stue, hun Spurte om hand will tahle med sin fader hand suarede Ja, og war saa suag at hand lidet kunde tahle, Torsdagen effter duemaal fick hand ont og døde fredagen, hun war effter Andors quindis begiering hos liget og waskede det og saae at hand hafde nogle blaae flecker paa rygen og paa artzbalderne, hun Kaldte paa Morten og bad komme og see paa ryggen huorledes hand saae ud, hun tog ligskiorten op og wiste hannem de blaae flecker, - meere her om viste hun icke.

Serg. Orms Missire til fogden blef oplest.  Widre til opliusning her udj war icke at bekomme.  Da som denne sag henhører til Militaire forum, saa kommer det og der hen til nermeere dom og Kiendelse – huor effter fogden begierte et Tingswidne under Rettens for seigling.

Andor Ryens hustrue Guru Jensdaatter var frem kaldet og forhørt, blef tilspurt af huad aarsage folckene blef forhindret af hende, at de icke maatte gaae ind og werge drengen, hun suarede at hun der udj icke giorde nogen hinder, fougden for meente, at hun bør settis til Rette, for hun icke afwerget drengens hug, mens mere der udj war aarsage, da beroer denne Sag indtil der er ganget dom i hoved Sagen.

Anno 1708 Mandagen den 16 July blef holdet ordinarie Sommer ting, Effter høyEdle og welbaarne hl. Estatz Raad og Stifftbefahlingsmand hl. Iver von Ahnens anstalt, ved Strømmen paa Inderøen med almuen der sammesteds, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med effterskrefne otte Eedsorne laugrettis mænd, nemlig Olle Persen Heldberg, Olle Suarve, Torber Heldberg, Olle Persen Heldberg, Arn Refdahl?, Lars Refdahl, Olle Vennes og Morten Wennes.  Tilstede bonde lensmand Niels Godskesen, med samtlig Tingsøgte almue.  Først blef liudelig for meenige almue læst og forKyndt, Kongl. May:ts allernaadigste udgangne forordninger ved begyndelsen af sommertingene i Beedstaden allerunderdanigst benefnt.

Amund Larsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Mensal gaard leggende paa Røren Kaldis Steenen, udgivet af Pastor tilwor frue Kircke og Inderøens meenigheder mag:r Sebastian With, skal give i bøxel 6,5 rdr, skylder 0,5 Spand, Dat. d. 16 April 1706.  Effterat skatterne war annammet, blef Sagerne foretaget.

Peder Pedersen war indstefnt for løsagtig lejermaal, med Zirj Ericksdaatter passerit udj Preste gaarden nest afvigte aar, drengeen tiener endnu i Prestegaarden, og quindfolcket tilholder paa Hielde hos Rasmus, Ingen af dennem møtte, de war begge paa nest henvigte Winterting, indstefnt, mens icke møtte, Stefningsmendene Einer Gran og Morten Reiten, blef fremkaldet at afhiemle warslen, de møtte begge, Niels Godskesen beretter at hand og Olle Ericksen Aas stevne Zirj paa Hielde og Einer Gran med Morten Reiten, stefnte drengen i Præstegaarden og talte med hannem selv – for denne sag med lovlig warsel, og derpaa aflagde deris Eed.  Lensmanden paa Stod at de burte bøde effter loven.

blef saaledis afsagt:

I huor vel loven formelder at de bøder som falder i Præstegaardene skal uddelis til fattige Præste Encker icke dis nyder, kand de siunis at undtagis fra Rettens søgning ved laug og dom, Eller at udstaae den straf som loven dennem paalegger for saadan deris begangne forseelse, og almuen beretter at de intet er ejende under Præsten kunde were dennem noget skyldig paa deris tieniste løn, alt saa til dømmis de at betahle deris fulde bøder nemlig drengen 12 rdr og quindfolcket 6 rdr til den sted loven der om melder, huid de icke haver kand der til, straffis de med fengsel paa Kroppen.

Lars Olsen Følstad i Werrens Annex war ind stefnt for hand saa langsommelig tid har holdet sig fra sin Saligheds betiening og Alterens Sacramente, bonde lensmand Niels Godskesen fremlagde en udtag af Protocolen, med welbaarne Hl. Estatz Raads paa skrift, saaledis af indhold, Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, haver til først holdende Ting at lade stefne indbem:te Lars Følstad, at hand møder med sine fornermende? Vidner, at for Clare denne sags ejgentlig beskaffenhed, til huilcken tid hl. Jacob Wesseltofft iligemaade wil warles, om hand noget der ved burde have at erindre, Steenkier d. 5 marty 1708.  Fougdens paa skrifft liuder saaledis – Bøygde lensmand Niels Godskesen hafuer dette Stefnemaal lovligen at lade fuldbyrde og sagen til doms at lade udføre, Uduig d. 16 Juny 1708.  Lars Følstad møtte for Retten, Hl. Jachob Wesseltofft møtte icke.  Niels Godskesen siger at hand stefnte hl. Jachob og hafde Peder Joensen Werdahl med sig, Peder Joensen lod sig icke finde, at afhiemle stefningen, Saa kand her udj icke noget udj retten foretagis, førend Niels Godskesen, som sagsøger wed tuende lousatte vidner lader indkalde ærwærdig hl. Jachob Wesseltofft.

Johan Shomager og hans quinde war indstevnt for fortilig sammenleje, Johan shoemager møtte er Soldat og frj, hand bøder for sin quinde = 4,5 ort, passerit hos Olle Person Gafl paa Røren.

Ligeledis Olle Rasmussen Refdahl og hans quinde, Er af lige beskaffenhed som nest forige, betahler i bøder 4,5 ort.

Evind Carlsen Giørv war indstefnt for løsagtig lejermaal med Gurj Persdaatter passerit paa Giørv, hand tiener paa Giørv, quindfolcket har sin tilhold i huusmandstue paa Krogshuuslandet, ved Søen, hand afsohnede sin sag at betahle 5 Rixdl. som hans hosbond Corporal Lars Stabel paa Giørv er ansuarlig for med første at betahle, som hand der foruden intet er ejende.  Quindfolcket Gurj Persdaatter er intet ejende at betahle med, huorfor hun straffis paa Kroppen med fengsel.

Gabriel Aalberg og Jackob ibm. war indstefnt, for Kirckens tiende af tiend (Folio 90) paaboende gaard for Ao. 1707, de møtte begge for Retten og siger at de har leveret deris tiende til Præsten som Sæduanligt, Kirchens anpart, nemlig Gabriel 4 pund biug og 1,5 wog hafre, Jackob 4 pund hafre, det hl. jachob meener sig at tilkomme for talig lius til Hustad Kiercke, imod en dahler hand af den Kirckens gaard Krogshuus i landbehold skulle have.  Mons:r Helsing paastod at bemelte bønder bør levere den teinde til Kircken de ware pligtig paa den tid og sted det war befahlet, og søge deris Regres hos Hl. Jackob, og betahle omCostning.

blef afsagt:

Effterdj disse tuende mænd har leveret i forige tider Kirckens anpart tiende til Præsten i langsommelig tid, saa var deris meening, at det her effter ligeledis skulle forholdis, huor forde saa vit for modvillighed blifr undskyld, mens bør betahle til kircken den tiende som de til Præsten har lever for Ao. 1708, effter Capital taxten, havende deris Regres til Hl. Jachob som det har annammet, og her effter at levere deris Tiende paa tiende kastet som andre, til rigtig deeling effter loven.

Niels Godskesen paa Boesnes, hafde ladet indstevne Capit De Armis Hans Zejerstad, for hand Anno 1704 saade paa Ingul, 3 melling og 2 tolfending Agger og Niels brugte gaarden og skattede der for, Zeyerstad møtte og suarer, at hand effter en løs bevillings Zedel udgivet af Smidt, skulle bruge gaarden, Effter den accord i mellom dennem war giort og begynte at pløje og saae noget, imidlertid Rejser Niels Godskesen ud til Reens Closter til ombudsmanden Rasmus Krag, og faar en Zedel fra hannem paa gaarden, at bruge, saa Elderede? Sejerstad hannem samme brug for urolighed at forekomme, hand formeener Niels G. ingen føje haver søge prosess med hannem derom, icke heller har hand weret warslet til at see paa agerens opmaaling.  Niels Godskesen i Rette lagde sin skrifftlig meening og forset, som blef lest, Dat. Boesnes d. 16 July Ao. 1707.  Niels Godskesen paastod dom til betalling effter, Sejersted begierte opsettelse i Sagen til neste ting, at hand derom nermeere kunde indhente Johan Smidts Erklering her om,

da Eragtis,

Effterdj Hans Sejerstad begierer opsettelse i Sagen til neste Ting, saa kand det icke negtis imidlertid foreleggis parterne at møde uden widre warsel eller stefning om de dis forinden icke kand forligis her om.

Niels Godskesen paa Lars Olsen huusmand paa Kirckenessis vegne hafde indstent Ifr Lille Werstad, for hand skal have taget en baad fra hannem, Ifr møtte og siger at der laae Kiølen af en liden baad paa Skinstad land, som hafde legget der ofr aar og dag, og hafde forlov der til, af Eejeren, dette er passerit for 12 aar forhen, hand refererit sig til Widne derpaa Olle Wist og Olle Wolden, som ware nu siuge og icke kunde møde, alt saa beroer sagen til neste Ting at hand kand føre sine vidne, da Lars huusmand foreleggis at møde Personlig for Retten.

Anno 1708 onsdagen d. 18 July blef holdet ordinarie sommerting paa Øvre paa Ytterøen,  ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med Effter skrefne otte Eedsorne laugrettis mænd, nemlig Joen Lougvig, Olle Sandstad, Lars Myhr, Arndt Rørvig, Johan Grav, Amund Sandstad, Joen Lille Myhr og Olle Olsen Nørvig, tilstede bonde lensmand Madtz Øvre, med samtlig tingsøgte almuen.

Kongl. May:ts allernaadigste udgangne forordninger bleve her effter paa tingstedet ligesom paa de forige sommertinge, allerunderdanigst publicerit og liudelig ankyndiget.  Effterat skatterne ware annammet, blef Sagerne foretaget.

War indstefnt Peter Ausich og Anne Hansdaatter for løsagtig lejermaal, ingen af dennem møtte, den som er barnefader, nemlig Peter Ausich er en krøbbel og wanfør menniske der icke kand gaae af det Rom hand sidder paa, uden hand maa bæris derfra.  Quindfolcket tiener hos Sorenskriveren paa Inderøen som amme, hand har for sin Person har aldeelis intet at betahle med, og hand fader hl. Capitl. Ausich maa føde hannem.  Som en wanfør menniske og Krøbling, wil icke betahle noget for hannem.  Er saaledis for hans person eragtet,

 I huor vel gud har straffet denne Person med saadan skrøbelighed at hand icke kand komme afstedet foruden hielp af andre og imidlertid har begaaet Effter Naturens Wesen dette lejermaal, som er strafwerdig, og intet Er ejende i bøder at betahle, Saa tildømmis hand for samme begangne forseelse effter loven at straffis ydermeere med Kroppen, saa fremt det høye øvrighed hannem icke vil benaade.

Paa Anne Hansdaatters wegne war hendis Stif fader Anders Biørvig tilstede, og giver tilkiende at hun aldeelis intet i bøder er ejende at betahle, uden den løn hun kunde fortiene, som endeel forhen er betalt til hendis barns opfødning, og Erbiudis at betahle for hende 2 rdr dersom sagen kand der ved forsohnis.

Olle Hansen Wansvig Soldat og huusmand der sammestedtz, hafver for for tillig sammenleje veret indstefnt, ingen af dennem møtte, og den begangne forseelse er public og bekient, da tildømmis hand nu egtede quinde at betahle effter loven 4,5 ort og hand for sin Person er frj.

Olle Rasmussen huusmand paa Winge haver ladet indstefne Niels Winge og Olle ved Winge Søen og en tøs ved Winge Søen, marit Tomesdaatter for de skal hae lagt hannem Tyvsag til.  De møtte alle Trej for Retten.  Tøssen Marit Thomesdaatter siger at der blef frastaalet hende i Setteren nest afvvigte sommer 1707, 3 dage før hun Rejste der fra = 7 ost af adtskiellig slag, og en boncke Smøsse smør, hun siger at saadant war kommen bort for hende, da hun kom hiem af skougen, mens huo det har staalet viste hun icke, icke heller har hun noget det tillagt, og icke kand Olle Rasmussen sige at hun har sigtet hannem derfore, Niels Winge suarer, at de icke kunde wide andre der saadant skulle giøre End denne Olle Rasmussen, Effterdj hand war der ved stedet da for ommelte kom bort, det samme siger Olle Olsen ved Winge søen.  Olle Rasmussen benegter aldeelis icke at vere skyldig i den tilleg hannem er paasagt, mens gick til skougs at hugge ved til Anders Wingis tøs som war i Setter.  Løfrdagen dernest effter at hand war kommen af fieldet om onsdagen, kom Niels Wing og Olle huusmand ved Winge søen kom de i Anders Wingis stue huor hand war huusmand og bagbant hannem, og leede hannem i en stald huor hand saaledis war bonden Nons tider indtil imod folcken lagde sig, det for benefnte tuende mend icke kunde benegte at de io hafde bundet Olle Rasmussen, som forbemelt, og hafde dog ingen TygKoste med sig, alleene for den mistancke de hafde til hannem, hand beretter at imidlertid har hand veret fra sin salighets betiening i halvandet aar, og imod et aars tid siden dette er passerit.  Disse tuende mænd som har sigtet Olle Rasmussen blef tilspurt om de kand bevise hannem nogen tyvsag paa, de suarede icke widre end forbeneftn, denne fattige mand Olle Rasmussen paastod en fri kiendelsis dom og huad det meere er angaaende hensetter hand til Rettens skiøn.

Er saaledis afsagt,

Effterdj den fattige gamle huusmand paa sin høye alderdom beklager at hand for denne sag har veret fra sin salighets betiening, Saa sees icke at hand i nogen Tyvsag er skyldig eller hannem kand ofuer bevisis, Thj blfiuer hand for denne sag friKiendt, huad de tuende mænd Niels Winge og Olle ved Winge Søen der har sigtet og bundet hannem, deris formastelse der udj er angaaende, indstefnis det til neste Ting, derfor at lide og undgielde effter loven.

Anno 1708 d. 19 July war berammet besigtelse paa Eidtz Prestegaard paa Ytterøen, effter itzige pastor ærwærdig hl. Peder Leths begiering andragende for høy Edle og welbaarne Hl. Stiffts befahlings Iffuer von Ahnen, med der paa skreven hans gunstig Resolution, ofr verende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med effterskr:ne Sex uvillige mænd, af fougden opnevnt, fra Inderøens Tinglaug opnevnt, nemlig Haug Gangstad, Simen Hustad, Micel klet,  Olle Persen Gaufl, Jørgen Roel og Peder Rasmussen Werdahl, ærwærdig hl. Peder Letz, fremlagde samme begiering med paaskrefne ordre, Dat. (Folio 91) den 23 April 1700, Lit. A.  Dernest en stefning og Kaldtz Zedel af hl. Peder Lethe til hans for mand sl. hl. Hans Brejers Encke, Anne Frederiksdaater at vere tilstede til samme tid med hendis laugwerge ærwærdige hl. Magister Christopher Hersleb, Dat. Eids Prestegaard d. 2 Juny 1708 – Lit. B.  Magister Hersleb var tilstede paa Enckens wegne som hafde ladet indstefne de foige besigtelses mænd, at were ofrverende til deris besigtelsis ansuar, og paahør huad nu kand passsere, nemlig, fra ytterøen, Madtz Øvre, Simen Stangerholt og Joen Forberg, fra Inderøye Olle Persen Saxor, Sifr Undersagger og Olle rasmussen Werdahl.  Item en Stefning til ærwærdig hl. Magister Jens Juel nu Pastor til Tingvold Prestegield forhen paa Ytterøen, at møde samme tid for at anhøre, huor udinden itzige Pastor hl. Peder Erth, haver der for her giorde besigtelse at beskadige, samt og da af hannem effterlatte Præstegaards biugning at tilsuare, med widre dissen indhold lit. C.  Dernest forige begierte og anordnede besigtelse passerit d. 9 Aug. og 10de dito 1707 under Søren skriverens haand og Zignete blef ord fra ord oplest Lit. D.  Laugwergen Magister Hersleb, protesterit og begierte at indskrivis, at hand Refererer sig til sin forige protest i bigtelsen indført, nemlig at hl. Hans Brejers Encke og faderløse børn, kand icke for 10 ugers besiddende af Prestegaarden, suare til 13 aars aabod, og i Naadsens aar er Encken icke pligtig at biuge, men holde huusene ved lige.  2. for det andet begierer at den bekostning Encken har giort paa biugningen maa ved denne besigtelse taxeris.  WelEdle og welbyrdig hl. Capit. Lund, paa welærwærdig hl. magister Jens Juels wegne, i Rette lagde hans protest og indlegh imod denne besigtelsis forretning, Witløfftig, og af meening, at hand icke kand were ansuarlig til denne bisigtelse huilcken om Encken hafde at paa ancke, hun da for ober Retten hafde veret pligtig at appelere, og itzige Pastor og hans for mands Encke, det icke alleene at imellom Komme, med ydermeere dissen witløfftig indhold, Dat. Tingbold Prestegaard, d. 5 July 1708 – Lit E.  Dernest en Resolution Paa hl. Magister Juels andragen fra Welbaarne hl. Estatz raad og Stifftbefahlingsmand om denne handel Dat. d. 17 Augustij 1707 – lit F.  Meere hafde icke welbemelte hl. Capit. som sin hl. Suoger mag:r Juels wegne at anmælde, hl. magister Hersleb Replicered  paa Mag:r Juels Indleg Effter følgende: 1 de beskyldninger mag. Jul imod Encken behager at giøre hiemstillis Gud og Resindige dommer, Thj en Encke Kand ej kaldis uretviis for hun tahler om sin Ret.  2. om skiønt loven siunes forbiude Encken, til at suare sin mands Sucolssor udj en deel Poster, saa tilfinder den dog icke Encken at suare det aabod somer for woldet paa Prestegaarden imidlert tid Mag:r Juel den beboede.  3. Mag:r Juel kand med ingen billighed Exiopere sig fra denne besigtelse at bjvere, huis aabod hand bør tilsuare, 4. huilcken loven eller hl. Stifft ambtmands Resolution tilfinder Encken meere end huusenis vedligeholdelse.  5. ligesom Encken har effter hl. Stifftamtmands Resolution saa vit hende vedkom, saa ønsker hun og at sammeledis maatte ske af hendis Sl. Mandtz Successor.  Hl. Capit. Lund paa sin Suogers wegne suarede, og refererede sig til hl. mag:r Juels indgifne og hl. Stifftbefahlings Resolution, og om nogle widner skulle frem komme til hans præjudioe at de icke maa ansees, som derfor icke er skeet nogen lovlig warsel.  Hl. Peder Leth itzige Pastor, angiver sin formeening, 1. at den besigtelse Anno 1707 den 9 Aug imellom Mag:r Jens Juel og Encken Sl. hl. Hans Brejers icke maa komme hannem til nogen nackdeel, effterdj der er icke en Endelig Slutning eler Approberit af Stifftambtmanden icke heller indCiterit til over Retten til paakiendelse effter loven, og derfor holder sig til Encken at suare aaboden, 2. at den forige besigtelse 1690 den 3 maj maatte produceris effterdj den skal vere begiert paa det der af nøyagtig kand sees huad over biugning da war bereignet eller icke, 3. at alle huuse som nødvendig udfordris til Præstegaarden og de som Præst effter Præst har fult først maa udtagis besigtis og grandskis, førend ofr biugning kand regnis huilcke nødvendige huuse hand formeener at vere en dagligstue, et Køcken, SpisCammer, Melckestue, brøgerhuus, Tørckestue, havestue, maltestue, 2 stabur et uden for gaarden og it inde i gaarden, en stor og et lidet fæhuus, biug og havre lade, Item at Kiende om stalden ved Præsten skal holdis ved biugning af Encken eller almuen.  3. Nøsterne og høehuuset vved Waxdahlet at haldis ved lige og gierdene om de ere forsiunlige, og at de 2 deeler af gierdende som hand forferdiget maa gotgiøris af Encken, og at det lille fæhuus som hand har ladet forbedre med 450 barck à trundrk? 0,5 rdr, at pa legge 2 ort 8 s at hannem got giøris ved aaboden, at lovens 3de bog 4. Capit. pag. 516 nøjagtig observeris, og saa formoder at skabet udj dagligstuen blifr hannem tildømt med bord og bencke tildømt, at de foregiver ofr biugningen først maa kiendis at vere biugt paa øde tompt, førend Eejeren sig den kand tilholde, huis icke tildømmis Prestegaarden det samme vil hand have forstaaet om alle de huuse som icke er bortfløt til fahre dag effter loven, at Wurderings mendene tilholdis nøyagteligen at effterse ude og inde ofuer gierdet mindste med det meeste, og bord Kledningen bort tagis at efftersee om effter her om nogle raadne stocke findis, og at allting forsuarligen effter loven taxerer og vurderer saaledis som de det selv vil opbygge og at denne Pungt wurderings mendene maatte forelæsis paa det de icke noget siden skal have til med skyldning, atden Endelig maa kiendis at Encken suarer i Reede Penge, til aabog som derpaa Kommer, tilligemed omCostningen Effter Kongl. May.ts udgivne reglemente 1708 d. 24 febr.

Der effter blef huusbiugningene foretaget til besigtelse ofr dissen aabudtzfald af de tilnefnte mænd, udj de forige mænds nerverelse som nest foregaaende besigtelse havde forrettet, og vare indstefnte.

1 daglig sute at repareris paa taget med 12 woger Never à 8 s, er 1 rdr, at paalegge = 2de arbejdere i 1 dag à 20 s er 40 s, 1 winduers Reparation = 3 ort 1 s, paa dagligstuen?, 1 Melckestue – 3 winduers reparation tilsammen 18 s, Spiskammeret 3 winduers reparation = 18 s, Et Størhuus og brøgerhuus paa bordkledning = 4 s, Stabuer i gaarden 5 ruder i winduet at for færdige = 10 s, En stue oven i gaarden Kaldis hagestue, vil forbedris med 2 woger nafr om skorsteenen, at Kiøbe og paalegge 1 ort – 1 Rude i winduet – 2 s, En Korn laf i Wester fra gaarden, vil teckis med 600 barck à 0,5 rdr, at arbejde derpaa med Korgrafften? og anden omkostning – 6 ort, End paa Samme søre side at reparere paa Taget 60 barch Item halm Karn? med 150 barck à 100 0,5 Rdr for at paa legge – 0,5 rdr, 1 stor fæhuustag udøgtig vil bekostis med 1200 barck, à 0,5 rdr til omkostning at paa legge i alt 2 rdr, 1 liden fæhuus er reparerit af hl. Peder Leth, med 450 barck, à 0,5 rdr, at paalegge 3 ort 8 s, Widre aabod fantis icke Preste gaarden vedkommende, Mag:r Christopher Hersleb tilkiende at Encen har ladet reparere paa huusene at ud Reke? draaberne for 5 ort – Item indlagt en Kornlade gulv for 5 ort.

Dagen nest effter den 20 July blef denne for retning vidre foretaget til Endelig slutning, og blef giort for salg – i adtskiellig maader om en Venlig forlig, Mag:r Christopher Hersleb giør dette forslag, at som welbaarne hl. Stifft befahlings mand i sin resolution melder, at hand ej paatahler itzige (Folio 92) Pastor io antager ofr biugning i betallingen for aabudtzfaldet som Erbiuder hand det samme der udj til Recompanse, og der foruden tilkiende en tørckhuus som Enckens Sl. mand har Kiøbt af hl. Hans Bejer ar effter for Eening = 9 Rdr.  Hl. Peder Leth suarer, at hand seer hl. Stifftmands ordre for biuder hannem i sehr som den er Kon Condionel og er tilbøyelig til forlig, men icke Kand skruden hans skade for ommelte propoisioner, Effter dj hand icke behøver slig huuse, og de som mueligt hans sind kunde tilstaae blifr Exciperit, udj alt frj kiender loven hannem, at imod tage ofr biugning, naar hand icke selv vil.  Magister Hersleb derimod suarer at befinder Hl. Stifft befahlings approbation icke at vere Conditionel, mens absolut, og derfor endnu fastelig paastaar dens imodtagelse af hl. Peder Leth.

Effter adtskiellig ord og tahle Parterne imellom fladt bleve de endelig ved en Smalig? Compositz foreenede saaledis.

At itzige Pastor til Ytterøen ærwærdig hl. Peder Leth afstaar sin prætention for den taxerede aabudtzfald = 20 rdr 17 s, og betahler til Encken og Sl. hl. Hans Brejers 10 Rdr og der for uden effterlaar huis prætention hand kand hae til Encken for sin betiening udj Embedet i hendis Naadsens aar, huor imod hl. Peder Leth skal niude hiemmelt ald den ofr biugning, saa vel effter besigtelsens indhold, samt det Stue Cammer ved Porten og tørcke stue øster uden for gaarden, som Encken seerdeelis af Mag:r Jens Juel har Kiøbt, og til wederlag imod denne forretning omKostning, som hl. Peder Leht betahler niuder hand et Rund bord i daglig Stuen, og et skab paa Weggen der sammesteds, huor ved denne sag i alle maader skald vere falden og u paa ancket, huad Stalderne i Præstegaarden er betackende, som tilkommer almuen effter loven at holde ved lige, og de formeener at saadant af gammel tid icke har veret seedvanligt, Saa bjfaldis høyEdle hl. Estatz Raads gunstige Resolution derom, at almuen bør holde samme huus, som paa alle andre steder her i landet ved hefd og biugning, dog for icke meere end der Kand were fornøden til Præstegaardens heste Rom og sted, huilcken venlig forlig ærwærdig hl. mag.r Hersleg, som laugwerge paa Encken sl. Hans Brejers wegne og hl. Peder Leth saaledis med hin anden indgick og are venlig om foreenet.

Anno 1708 den 1 Septembr. blef Retten betient paa Steenkier paa den Søndre Side Sparboe Tingl. tilhørende, effter Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsings begiering, angaaende nogle folch derpaa stedet, der skulle hae veret i Trundhiem udj den nest forløbne ulyckelig Ildebrand, og skal hafue med sig fløt noget gods, som der er taget og bierget, at fornamme og forhøre dissen sammenheng.  Ofr werende welbem:te foeget med otte Eedsorne laugrettis mænd af Sparboe Tinglaug nemlig Stefen Tønne, Olle Andersen Larvig, Hans Solberg, Jens Bulling, Peder Bulling, Jens Waadahl, Olle Koldset og Olle Bentsen Smulen?  tilstede bonde lensmanden Olle Larsen Raade.

Først blef fremkaldet for Retten, effter lovlig warsel, Peder Pedersen Soldat, huusmand paa den Søndre side ved Steenkier Elven, og en quinde menniske Anne Joensdaatter tilholdende paa Medioe grund ved den nordre side af Elven hos hendis Stif fader, er huusmand ed navn Peder Olsen ved Ungnes fergested.  Item Knud Kieldsen huusmand paa Bye skougen i Stodtz tingl. de møtte alle for Retten og giver tilkiende, at de war alle trej paa en baade kommende fra Hitteren af fiskerj og hafde noget Tran at selge.

D. 11 Aug, nest afvigt war fougden ved Steenkier og lod effter anledning visitere og forfahre hos dennem om det biergede og med sig af branden hiemførte gods og wahre, da befantis af Anders Ranom og Lars Moen, Effterskrefne, effter en huers egen anvisning, nemlig hos Peder skreder, 0,5 tid skatmeel, 1 wog biug grøn war waad og ligger paa nogle bredere i Nøstet, 0,5 td Rug, 1 pd? hamp, Item 3 par handske 3 grove hader, og En glas flaske med tinskruver, 16 støcker grovt lart?, 1 tin skee, huor til hand ingen hiemmels mand kunde hae eller beraabe sig paa, vidre end hand siger, at foktene bad hannem Redde og tage huis hand kunde, det brendte dog op, Item en bage Jern som icke blef omsagl ved den Inquition war passerit, Item en liden sølvskeed, Meere war hand icke bekiendt.  Der nest Knud Kieldsen som war i samme følge, hand vedgaar 1 sølvskeed, 1 tinskee, 0,5 wog malt, 1 wog biuggryn war waas, 1 Pundhamp, 1 Caruns gl. trøje, 3 par handske nogle støcker u blegt lerret graat og sønder Klipt, Item Anne Joensdaatter ved Ungnens fergested, tilstaar – 0,5 td hafremeel?, 1 wog byg gryn, 1/8 td slet Rug, 1 pd hamp, 1 glas half Kande flaske, og tingkruve, Item en sølvskeed som hun har benegtet ved den visitation af mendene blef gick.  Item en sort tafftis gl. trøje, som Anne Joensdaatter beretter at have faaet hos en quinde, som hun icke ved at navn give, udj berningsløn.  Dernest blef fremkaldet Tarald Nielsen paa Sønder side af Steenkier Elven, som og kom fra fiskrj paa Hitteren, og vaar med hannem Morten rasmussen paa Helge, og war i byn ved branden.  Tarald bekiender, at have taget noget hamp og lin i baaden hos Olle Kieldsen i Trondheim ungefehr 0,5 wog, mens den som waar med hannem, siger hand icke var fra baaden, meere vil hand icke were bekiendt.

Blef frem kaldet 2de Dragoner ved hl. Capit. Bierchis Compagnie begge tilholdende paa Steenkier grund, de effter aflagde Eed widnede, Jens Hyl beretter, at have hørt af Johan fergemand og Sifr Ifrsen begge huusmend paa Steenkier, at Tarald Nielsen skal haufe 0,5 bundt graat tøy og en wog lin, Anders Christensen widner det samme, Johan Fergemand og Sifr Ifrsen war tilstede og beretter at have hørt det av børn og andre mens ingen kand navn give.

Anne Larsdaatter hos frue Plets paa Hegge war tilstede og vidnet sin sandhed som forhen frasagt til fougden og de tuende mænd, huad hun har seet Tharald Nielsen førte med sig fra branden i Trundhiem.  Og ydermeere edstod hendis ord og tahle huad Ingeborg Giette tøs paa Hegge, har sagt for hende.

For bemelte Jens Hyld og Anders Christensen war indstefnt for de skal have sagt, at de har hørt af Olle Joensen Øren, huusmand paa Steenkier, at Tharald Nielsen der sammesteds, for nogle aar siden, skal hae funden en Penge Pung i byen for nogle aar siden, paa 16 rdr, huor af hand gav icke noget udj, uden 1 ort til hospitalet, mens icke noget til hans Camerater som war Oluf Joensen og Johan fergemand,  tarald Nielesn møtte for Retten, og vedgaar at hand for otte aars tid siden fant paa Trundhiems gade i skarnet nedbrand bygning, huor udj var 6 ort 5 s, som hand icke fornam nogen spurte effter, huoraf hand gav 1 ort til hospitahlet, og Resten beholt hand, Johan fergemand siger at hand weed intet derom, og icke war i følge med, mens Sifr Ifrsen vedgaar at hand war samme tid med og hørte at Tarald talte om, at have fundet nogle skiellinger – da som ingen vidne er meere i denne sag falder den af sig selv.

Item hafde bonde lensmanden af Sparboen Olle Raade indstefnt Ingbrigt Ingbritsen paa SteenKier, og hans Søn Anders Ingbritsen, som Kom til Trondhiem i brannen, da de Reiste fra Hitteren, som og skulle have noget bierget gods med bragt, hand bekiender at have bierget imod en halv tønde malt, paa Lars Ottersens brøgge, og imod 1 pund lin som hand bierget hos Olle Kieldsen og 2 smaa hatter som hans Søn tog i Elven.  Item 6 winduer som Karen Reumbmager skulle eje, som hand gav tilkiende for hende, før hand Rejste fra byen, Item bekiender at have faaet et bage Jern i tuende støcker paa huad pladtz weed hand icke, meere siger hand icke at have medført.

Og som intet widre war i dette westen at udforske eller finde, til opliusning end for indført, Paastod Kongl. may:ts foeget, at de som har medbragt noget fra den ulyckelig ilde brand i Trondhiem, at de bør Ansees derfor og straffis som for u hiemmelt effter loven.

blef saaledis Eragtet

den huusmand af Stoedtz Tingl. ved navn Knud Kieldsen paa Byeskougen (Folio93) hans Sag og dom kommer paa Indbryn i Stoedtz Prestegield, huor hand forelggis at møde til nestkommende høste ting d. 27 octobr. til nermeere Examen og doms paahør.  Soldaten Peder Pedersen Skreder, som med de andre har for duldt det biergede gods, nemlig 1 Sølvskeed, 1 bage Jern og andet smaat, effter actens formelding, hans Sag og dom henfindis til den Militaire forum.  Anne Joensdaatter ved Ungnem fergested,  foreleggis at møde paa Aalberg Tingsted nestkommende høste Ting, d. 29 octobr. til nermeere forhør og doms lidelse.  Ligeledis blifr det med Ingbrigt Ingbrigtsen som er forelagt at møde paa Aalberg Tingsted som forbeneft.

Anno 1708 Tisdagen den 4 Septembo.  war berammet Extraordinarie Ting og Rettergang paa Saxhoug paa Inderøen Effter høyEdle og welbaarne hl. Stifft Estatz Raad og Stifft befahlingsmands ordre angaaende Vidners forhør, som Edle og welmanhaffte Fendrich Mons:r Johan Trellund, har begiert, om Vice Pastor her paa stedet ærwærdig hl. Jacob Jørgensen Wesseltofft mis brug i hans Preste Embede, ofr werende Kongl. May:ts foeget Sr. Helsing, med Effterskrefne otte laugrettis mænd, nemlig: Lars Jølstad, Olle Næs, Erick OfrQuam, Olle Olsen Werdahl, Olle Rasmussen Ytterstecke, Olle Nielsen Gousen, Ingbrigt Hestweiten, og Torfind Lille Gran.  Fendrich mons:r Trellund Comparerede for Retten, og fremlagde Kongl. may. allernaadigste bevilling og tilladelse at alle huis indlegge og beviisligheder Kunde fremleggis i Retten, i den Sag imellom hannem og Edle høyær.dig. Biskob Doctor Peder Krog, samt og hl. Johan Krantz, Sogne Præst paa Byneset, skulle i Retten passere, paa ustemplet Papir, og huis domme acter og forretninger, som i samme Sag, for Retten passerer, og hand eller hans fuldmegtig begierer beskreven, skal hannem af Rettens betiente paa slet Papir og uden betalling meddeelis, Dat. Fridrichs borg d. 8 Juny Anno 1708 – Lit. A.

Mons:r Rasmus Krag, advocat af Trundhiem møtte for Retten paa hl. Jacob Wesseltofts wegne og begierte at indføhris hans ord som følger; Hand paastod at effterdj udj hans Kongl. May:ts, allernaadigste oplæste bevilling, icke er mentionerit nogen andre, end alleene hans høy ærwærdighed Bischopen og Sr. Johan Crantz at retten icke antager noget enten stefninger eller Widne, med hl. Jacob Wesseltofft paa Slet Papir, mens at hand Trellund, paa Stemplet Papir, indgiver huad hand imod hannem Kand have og henskiod sig der foruden at saa maa ske, til Rettens eragtning. Imod den protest, fremlagde Fendrichen (høyEdle strøket over) welbaarne hl Stifftambtmands ordre, som hand formeener det vil til intet giøre som blef lest og liuder saaledis Lit. B.

Rasmus Krag paastod Eragtning og Kiendelse pa hans protest, her udj blef saaledis eragtet:

Som hans Kongl. may:ts aller naadigst har bevilget og tilladt, Mons:r Trellund udj alle Retter at skal antagis alt paa dito Trellunds wegne, fremleggis paa u stemplet Papir, og uden betalling giis beskreven, og denne Rettergang, skal were en sammenheng med hovet Sagen, det høyEdle og Welbaarne hl. Estatz Raad om Stifftbefahlingsmand udj sin Respective befahling icke kand mod sige, alt saa kand underreten, icke forbjgaae samme høye ordres at honorere.

Paa Biskopens vegne ved tilstede en mand boende i Trundhiem ved navn Peder Bentixen.

Dernest fremlagde Mons:r Trellund en stefning som blef lest, lit C.  Item en stevning til medtieneren i ordet her til stedet, ærwærdig hl. Daniel Pedersen Balle, at vidne hans abusser og misbrug hannem kand were witterligt, med welbemelte hl. Daniels paa skrifft, Samme benefnte tuende stevninger ere for kynt udj hl. Jacobs stue i Prestegaarden af bonde lensmand Niels Godskesen og Peder Rasmussen Werdahl, effter deris paa skrifft, det de nu begge, paa Rasmus Krags begier for Retten af hiemlede, og at de leverte Copier der af i hl. Jackobs stue og lagde dennem paa bordet – den sidste stefning, Lit. D.

Der effter producerit Trellund sin skrifftlig og witløfftig indleg og formeening Dat. d. 4 Spet. 1708, som blef liudelig lest, Lit. E.  Item Copie af en Supplique meenigheeden af Werrens Annex har ladet forfatte, til hand Kongl. May:ts som skal were allerhøyst bem:te hans Kongl. may:ts overleveret i Trundhiem Dat. Trundhiem d. 31 July Anno 1704.  Copien under Olle Skielstads, Haagen Bolemsets, Rasmus Starens og Morten Wennis Zignetter – F, som for bigaaes for witløfftighed,  Noch Copier af 4re Suppliquer blef oplest og fremlagt Lit. G.

Forbenefnte Mand fra Trundhiem Peder Bendixen fremgav i Retten, En protest fra Bispinden fru Anna Dorhea De Krogs, at Ingen vidner maatte tagis til for hør udj Biskoppens absentz, som der til icke er indwarslet og war bort rejst, førend stefningen blef for kyndt, med meere dissen indhold, Dat. Bache d. 31 Aug. 1708 – Lit. H.  Kongl. may:ts fouget suarer her til at huad hannem samme protest angaard, saa har hand icke med dommer embede at bestille, og ved kommer hannem icke.

Mons:r Trellund paastod at widnerne som ere indstefnte og nu møder huor i blant en deel har Rejst en lang wej, at de maatte for høris for døde lig heds skyld.

blef saaledis Eragtet,

Enddog hans welEdle høyærwærdighed Biskoppen war forrejst førend Stevningen blef for Kundt, og disse indstevnte widner alleene skal føris om Vice Pastor hl. Jacob Jørgensen Wesseltoft misbrug i hans Præste Embede, saa tilstedis samme widners forhør, Effterdj de med stor møye er indstevnt, saa og den største deel hafft lang wej, at rejse, dog at Biskoppens navn, ved disse widners forhør, blifr urørt og icke meldet,

Sr. Rasmus Krag der effter indgav hl. jachob Jørgensen Wesseltofft protest og vitløfftig ind leg imod Mons:r Trellund, som blef lest, Dat. Inderøens Prestegaard 4 Sept. 1708 – Lit. I.  Mons:r Krag i følge af hl. Jacob Wesseltoffts indelg, paastod at mons:r fendrich Trellund maatte udj Retten producert om hand har nogen Kongl. befahling eller ordres at procedere saadanne sager.  Mons:r Trellund suarer, at huis anledning hand haver til denne Rettergang, er allerede for hen i retten producerit, og begierte at widnerne maatte blive for hørt.  Mons:r Krag til spurte Trellund om hand hafde nogen fulmagt paa nogen af de indstefnte, almue og andre, at føre nogen sag ud, imod hl. Jacob Wesseltofft, eller søge widne for, imod hl. Jackob.  Trellund suarer at hand har indstefnt almuen deris widne at aflegge Effter stefningens indhold.  Krag refererit sig til hl. Jacobs indleg og formeente at saasom Trellund icke noget af dette forestaaende Kand bevise, formeente hand at ingen vidner mod hl. Jackob kand forhøris, som vel skal befindis at fleeste af indstefnte, er sigtere og angivere til det som stefningen indeholder og der for om alt dette protocolerte, henskiød sig til Rettens eragtning.

blef Er agtet:

Disse seeniste Rasmus Krags protester, paa hl. jackobs wegne (Folio 94) sees icke Krafftig at kand giøre nogen hinder imod vidners for hør, i saa vigtig en sag.

Der Effter blef widnerne fremkaldet, effterat forClaringen om en flask Eed huad haver at betyde liudelig for Widnerne samtlig war oplest.

Lieut. Henrick Hansen Krej bød sig frem at widne, huor imod Krag protesterit at som hand er hans avindsmand, i det hand i blant andet nest leden for nogle uger siden, da hans folck skulle fahre til Setteren, paa wejen nemlig ved Strømmen, skal have i hielskut, hans fæ eller buhund, huor om hand og i gaar er stefnt.  Lieut. Krej Erklerer sig at hand icke er hl. Jackobs avindsmand, og har tilforn udgivet sin skrifftlig vidne ved Eed i KrigsRetten, og haver nu indkaldet andre idner at bevise saadan hans andragende Vidne, som hand begierte maatte tagis i Eed og forhøris, dertil suarer Krag, at Hl. jackob er icke stefnt at høre paa nogen Vidner som Henrick Krej vil beise sit widne med.  Der for Referer til forige, og protesterer imod begge deele, til med er hand selv angiver i saafald, og derfor enten effter loven selv bør stefne hl. Jackob til Widners paahør, eller til at fra legge sig saadanne beskyldninger Effter 1 bogs 14 Capit. om hand skulle tvifle paa saadant med vidner at beise.  Effterdj Mons:r Trellund cike har produserit effter paastand, nogen fuldmagt enten fra Lieut. Krej eller andre, foruden det kand sligt og vere imod lovens 1 bogs 13 Capit. 22 og 23 artic. ofr aars forløb, og derfor, om saa er icke heller naar det kommer der til, nogen widner kand føhris.  Fendrick Trellund paastaar at Endeel af de som Lieut. Krej beraaber sig paa, er indstevnt at vidne deris sandhed.  Mons:r Krag til spurte Lieut. rej, om hand icke har weret i Kircken og eller woren witterlig, at baade den werdslig og geislig og werdslig høje øvrighed har woren her i Prestegieldet paa Inquisition og visitatz nu mod 2de aars tid, og huorfor hand icke dennem effter loens foresigende, sin klage har angivet om hand nogen, bevislig eller tilstreckende haver, Lieut. Krej paastod at hans vidner maatte forhøris som hand har refererit sig til og nafngivne udj stefningen.  Krag Refererit sig til sit forige.  Endelig blef tilsted at de vidner som ere beneftne i stefningen at widne deris sandhe, maa forhøris saa vit hands widne skrifftlig er angaaende.  End ydermeere paastod mons:r Krag at de indstefnte som mons:r Trellund kalder vidner maa først forClare førend Eds afleg, enten det de skal ividne om er dennem selv eller anden hendt, Paa det icke nogen skal giøre Eed paa det, huor paa ingen Vidner kund havis, udj Ret som hl. Jackobs efter for allegerede lovens Post, med Eed kunde benegte, naar hand der til blef lovlig stefnt, tilligemed forClaret og Krag, at hl. Jacob Wesseltofft vil med skriffter bevise, at fleere ere hans uvenner og avindsmend, saasom først hl. Daniel Pedersen Bahle, som kand formeenis af hans Klage skrifft til Biskoppen, D. Peder Krog, Dat. 17 Marty 1708, som i Retten indgivis til paa skiøn, naar det kommer til hans idne, med ydermeere bevisis af de af tTrellund i Retten producerte Suppliquer, at Peder Ørsedahlen, Olle Skielstad, Haagen Bolomset, Rasmus Stafren, Olle Røemolden, Morten Wennis og Joen Tangstad, med fleere er angivere og klagere, og derfor icke effter stefnngens tilhold kand aflegge nogen widne i deris egen Sag, begierte der for om alt dette Rettens eragtning, huilcket alt giver sig tilkiende ved Widnernis frem kaldelse.

Hans Rasmussen Ulven den Eldre med sin broder Hans Rasmussen den yngre, de angiver at have aarsag at klage ofr hl. Jackob, for hand vilde have gravfestning af dennem for deris fader som drucknet af ulyckelig hendelse i Trundhiems Elv med meere dissen adfærd, de beraaber sig paa idne nemlig Peder Rostad og Morten Ulven, som begge vare indstefnt tilligemed Hans Bruaas og Olle Stavren.  Peder Rostad aflagde sin Eed og Widne nemlig at hl. Jackob i nest avvigte waar, da hand kom fra Werrens Annex i aar for plougtiden, og war til boords, Kom hand i land ved Ulven, og gick op i salt buen der war Peder Rostad og Hans Ulven den Eldre, da tiltalte hl. Jacob Hans og vilde have en tønde salt i ufærd effter hans fader, det Hans sagde imod at hand icke hafde Raad der til, icke heller begierte de nogen grav festning af hannem, hl. spurte om ville sige imod Presten, blef saa wred og skielte og sagde din hundsfod, din Skurck, din Skabhals du er icke skabt i din Kiøtt som et andet menniske mens som en Mære fit vilde saa slae hannem med sin stock, mens Hans Sprang bort ind om falt ofr Kielen, saa drog hl. Jackob af, mens Peder Rostad effter at hl. Jackob war af draget, bad Hans hannem at lade hl. Jackob faae den salt tønde, saa blef de hannem frj, det hans uwen icke vilde.  Mons:r Krag til spurte Peder Rostad om hand icke hørte aat Hans Ulvven med haarde ord og slem suar begegnet hl. Jackob, der til hand suarede, icke at have hørt widre end sagt er, Item om var aldiget af nogen til dette vidne eller tvungen der til, suarede Nej.

Morten Andbiørnsen Ulven, hand aflagde sin Eed og Widnet, at nest afvigte waar for plougtiden, war hand i Ulvens Salt Kiel boed, da Presten hl. Jackob Kom den Werren og begierte 2 td salt i udfært effter Hansis fader nemlig Rasmus Ulfuen, det Hans icke vilde samtøcke mens sagde imod, at hand icke begierte nogen gravfestning hos hannem, da blef Presten wred og skielte hannem for skielm, hundsfod, skurck og skabhals og slog hannem ofr skuldrene med sin Spanskrør, huor mange slag wed hand icke, huilcket war paserit nogen tid førend forige Vidne Peder Rostad war nerverende og den neste messedag mandagen effter førend Peder Rostad var nerverende, og war der den gang ingen fleere vidner hos end Hand den Eldris broder, der effter Rejste Presten hiem med baaden, Effter tilspørsel af Rasmus Krag, siger Morten Ulven at Presten tiltalte begge brødre om gravfestning eller udfærd, der effter paa den tid Peder Rostad war i saltKiel boden, da hl. Jackob ligeledis kom fra tienisten i Werren en mandag, taldte hand Presten, Hans den Eldre indpaa marcken til sig, og war paa landet, gaaet af baaden, da war Morten  icke hos, saa kom de begge til SaltKiel bden, og hørte at hl. Jackob skielte hannem for skurck og skabhals og sagde hand war icke i sit ansigt som et andet menniske mens skabt som en Mære fit, mens hl. Jackob vilde slae hannem sprang hand fra hannem ind om Salt Kielen, meere her om weed hand icke, mens hl. Jackob Rejste hiem med baaden og war ingen af Roers folckene af baaden.

Hans Christensen Bruaas, hand aflagde sin Eed og Vidne, at nest forløben waar for plougtinden, kom hl. Jackob fra Werrens Annex og gick i land ved Ulvens Salt Kiel bod og Raabte Hans Ulven den Eldre ud, som gick ud til hannem, og krevde en tønde salt hannem i grav festning effter faderen, Hans suarede at hand har ingen Salt tønde til hannem, da blef Presten wred og slog effter hannem med sin Kiep, Hans løb fra hannem ind i Skovri for SaltKielen, da suarede Hans, ieg har ingen salt tønde at give Eder, icke heller har ieg noget at give den for, saa Sprang hl. Jackob atter effter hannem med Kieppen og skielte hannem for en hundsfot en skabhals, og sagde hand war icke skabt som et andet menniske, mens war i ansigtet som en mære fitte, Hans løb fra hannem ind i Salt Kiel buen, da forlod hl. Jackob hannem og gick i baaden og drog sin wej, og det war uden for SaltKiel buen hand skielte hannem, paa marcken – og war samme i salt Kiel boden, Peder Rostad, Morten Ulven, og Olle Staven og ingen fleere – icke heller broderen den yngre Hans.

Olle Olsen Stavren, hand aflagde sin Eed og widnet, at hand war ved Salt Kielen paa tid som for er meldet, og hand arbeidet og drog weed under Kielen, da kom Hans Ulfuen Springendis for og hl. Jackob effter, og saae at hl. Jackob søtte effter hannem med sin Kiep og Hans Sprang ind i boden om saltKielen.  Og hørte hand hl. Jachob sagde, du est icke skabt i dit ansigt som et andet menniske, mens Hans Keifft war skabt som en mære fit, Andre ord hørte hand icke af hl. Jackob, og hørte hand at Presten krevde en tønde Salt hos Hans, i udfærd effter hans fader, som de da ware ude paa marcken i døren paa Skottet, førend Hans kom Springende og hl. Jackob Effter hanne, der effter hafde hl. Jackob bud (Folio 95) eller robte effter Hans den tid hand gick igien til baaden og ville fahr bort mens Hans gick icke der effter, og den yngre Hans war icke hos i salt boden den tid.

Begge disse brødre Hand den Eldre 1 og Hans den yngre, som er Soldat, giver tilkiende, at de har holdet fra skrifftestolen for samme aarsag at de icke wille betahle gravfestning, og Soldaten har tilbødet sig her paa stedet 7 gange og bleven fraVist, huorover hand maatte Rejse til byen til Magister Sebastian With som annammede hannem, Mons:r Krag her mod protesterte, og formeente at saadan deris udsagn, som Ere sigtere icke blifr anseet, som de nu icke kand bevise eller stefnt til Eeds paa, mens af Trellund indstevne som Vidner, nemlig de begge.

Dagen nest effter d. 5 Septembo blef Retten atter betient paa for benefnte Tingsted, ofrverende laugrettet og andre som forhen ommeldet.

Mons:r Lieut. Krej møtte for Retten, og fremgav en memorial og skrifft fran Hans Ras. Ulven til Welærwærdig Propositur Mag:r Christen Bloch, som hand begierte at oplæsis og udj acten at indføris.  Mons:r Krag derimod protesterede, saa som hl. Jacobs icke war stefnt af Trellund at paahøre nogen skriffter, langt mindre af Mons:r Lieut. Krej, som af Monsr. Trellund er stevnt til widne.

blev eragtet,

da som dette er en sammenheng til opliusning i denne sag, Kunde det icke negtis at blive op lest og i acten indført.

Samme skrifft blef lest, Lit. K.  Lieutenanten for Clarede, at den Erklering af hl. Jachob paa samme skrifft er passerit forholder sig saaledis at den Eldre broder som Icke er Soldat, er ancket for den yngre som er Soldat.  Mons:r Krag paa hl. Jackobs wegne, modsagde huad de tuende brødre fra Ulven negtede, angaaende gravfestelsis begiering, og vil resole hl. Jackob sig saadant, dennem at ofr bevise, at en af samme brødre med sin moder har woren i Prestegaarden og det af hannem begiert, huilcken begiering og af hannem er fult, saaledis at deris fader er gravfestet.  2. angaaende det at Soldaten sagde i gaar at were forist skrifftestolen, for de hand icke vilde betahle gravfestning, da er bød hl. Jackob sig som nu er i nerverelse med Klockeren Joen Ifrsen, Olle Olsen Werdahl som er i nerverelsen og Olle Wist som nu icke er tilstede, anderledis at bevise.  Trellund begierte at Retten icke ville tilstede disse trende Personer har Jackob har nan givet at vidne andet end det huor til de ere indstevnt, førend hl. dem til lovlig lader Enden kalde.  Krag refererit sig til sit forige – begge disse brødre fra Ulven war for Retten og blef tilspurt om de eller deris moder nogen tid har weret i Prestegaarden og begiert gravfestning af hl. Jackob ofr deris fader, dertil disse begge brødre suarede, Nej at de aldrig sligt har begiert, mens Presten sendte bud mange gange effter dennem, og de, nafnlig Soldaten og hans moder, kom endelig i Prestegaarden, afvigte waar, og gick ind stuen og Presten gick af gaarden med dennem ind i stuen, og begierte en Koe i grav festning, de sagde at de ejede ingen Koe, de ware opskrefne i gield, Presten sagde de skulle leje Koen i Prestegaarden, der war ingen i Prestens sute den tid som hand saae, widre end Presten og de, uden at Prestens kieriste nogle gange war tilstede, der effter tog Presten Hans Ulven Soldat og sin moder med sig paa sit Cammer, og skrev op hans faders alder og huor mange børn de war, som skeede neste forleden sommer eller waar, Presten paastod grafestning, de Spurte huor meget, Presten suarede det kunde were en Paslig ting?, huuer skulle give sin Slette dahler, af de tuende brødre, huilcket de sagde icke at eje, og der med skieltis de ad, der paa Soldat Hans Ulven vil giøre sin Ed om det kand tilstedis.  Dette skal were passerit effter Hansis sigelse, strax effter waaranden, saa som hand kand mindis, de bliv tilspurt om de icke weed deris fader blef gravfestet, der til de suarede, at de har hørt det fortelle af andre, mens war da icke i Kircken, til med bestaar de ogsaa at hand med sin moder war i Preste gaarden og hl. Jackob op skrev deris alder som for bemelt, Mons:r Krag til spurte om de ? hafde intet med sig i Prestegaarden, suarede noget fisk i en dald, som hand gav Prestekoenen, Krag sagde widre, at som det er leeret 1 b. 18 Capit. 22 og 23 artic. intod, enten at føre widner af en eller anden om saadant som mundtlig er passerit, saa formoder hand at denne Postens paasagn falder af sig selv, Effterdj det er ofr aar og dag gammel.

Lieut. Krej fremkaldte for Retten Jackob Arnsen Betten eller Finas af Werrens Preste Annex, som skal were med sin hustrue forhindret skrifftesteolen og deris Salighets betiening udj 1,5 aars tid, hand møtte med sin hustrue ved navn Elj Olsdaatter og tilstaar at saadant dennem er wederfahret, og er passerit med første afvisning et aar siden afvigt udj nestleden høst da hand vilde lade sig betiene, paa den tid hand det begierte og war ungefehr en halv aar tilforn da hand blef betient, aarsagen der til weed hand icke andet end hl. Jackob kom i hans huus ungefehr 2 aar siden i Slat anden eller høe tiden, og Presten Wiste hannem bort effter en huusmand, og som hand kom hiem igien skuede Presten hans koene i stuen, tog sin Koene i Nesen, og Lars Hindberg Prestens med hielper war hos samme tid, aarsagen war det for en ort hand war skyldig paa Preste henting som hand Icke hafde at betahle, och tog hand Presten fra sin Koene og sette hannem op i bencken, og maatte hand give 1,5 rdr førend hand kom frem til skriffte, som blef Kiøbt et par wox liud for til Kircken, huilcke Presten betahlede hannem at levere til Peter Forset som den tid war i Prestegaarden.

Lars Arnsen Hindberg, blef fremkaldet at widne i denne sag, hand aflagde sin æd og widnet som effter følger, at hand saae Presten dkuede stackels Koehne fra bordet hen til skorsteenen, af huad aarsag weed hand icke, med det samme kom Jackob ind i stuen, tog Presten i axelen og førte hannem op i bencken wj aaben, og Rejste hannem saa op igien, saa gick Lars Hindberg imellom dennem og de skiltis ad, huor effter de strax gick til Siøs, og er hannem witterligt Jackob og hans quinde der effter icke kom til skrifftestolen, førend de begge stod aaben bahre skrifft, og weed icke andet end det war for samme aar sage.

Monsr. Krag tilspurte Lars Hindberg huad erinde de samme tid hafde til botten, suarede, at ofr høre undgommen, 2. om hand hørte Presten talede noget til Koenen, suarede, at hand kand det icke mindis, 3. om hand saae at Koenen med wrede hue tiltalte Presten, suarede, at hand icke kunde wide det, 4 huor stor Rom der war huor Presten skuede hende, suarede saa et got skierv, 5. hand blef tilspurt om ungdommen blef ofr hørt, suarede Ja om afftenen førend dette passerit, war ungdommen der af 3de gaarder nemlig fra Tangstad, Øssedahl og Botten, Presten Rejste fra Botten til Østerdalen om afftenen,  laae der over natten, om morgenen Kom tilbage til Botten, da oben bem:te passerit, 6. om icke hans landdrots fuldmegtig Egen høj icke effter at Jackob Botten war stefnt til ting for sin forseelse talte hannem til og Raade hannem til forlig, med hl. Jackob, Jackob Botten suarer der til, hand kand icke benegte at land io war i Preste gaarden og Egen høyer Raade hannem at forligis, det hand og sagde Ja til Thj hand hafde icke middel til at udføhre sagen, huad hand gav i forlig, suarede icke meere end de 6 ort til woxliusen som fore sagt, icke en gram enten til Preste eller hans Koene.

Trellund begierte at Sr. Krag ville forClare huor udj Jackob Bottens forseelse bestod, suareder, der om er forhen protocollerit og widre mandens egen tilstaaelse.  Mons:r Krag begierte at stefningen mand effter Mand maatte til Examen følgis og icke her og der da en og da anden i stefningen frem tagis.  Mons:r Trellund forestillede det til dommeren.

Sr. Rasmus Høg blef paarobt, Mons:r Christian Wittrop suarede paa hans vegne at manden er siug og kunde icke møde, hand fremskickede et Tings vidne om en tieniste dreng hand maatte shille sig ved formedelst hand icke kunde have sin saligheds betiening her.  Mons:r Krag protesterig imod dette Tingsvidnis annammelse i Retten, som Sr. Høg er stefnt at aflegge vidne, mens icke at lade frembære nogen Tings vidne, til med skal samme Tingswidne weret til forn for hl. Stifftamtmand forhørt og afwiist.  Er paa 9de aar gl. om noget mellom hl. Jackob og Sr. Høg passerit, huor ved Høg da vise avinds wer og icke widnespligt effter loven, der for endnu paastod at det icke i retten blifr med tagen.  Mons:r Trellund begierte saadant maatte antagis som kommer til sagen opliusning, huilcket icke kand negtis.  Samme Tingsvidne blef oplyst Lit. L.

Der effter i Stefningen nefnis mons:r Christian Witrop Effter tilspørsel, at vidne Effter Stefningen, Mons:r Krag begierte at Mons:r Wittrop maatte udsige førend hand aflleg gav nogen Ed huad hand skal vidne om, Paa det hand icke (Folio 96) skal siden Effter Eeds afsagt bekiendis at vere sigtere, udj det hand vilde vidne, Sr. Wittrop tilspurte Sr. Krag om hand hafde noget meere førend hand aflagde sin Eed og vvidne, at Spørge, Krag Refererit sig til sit forige, Wittrop suarer, at naar Retten fore legger hannem Eed, og derpaa Widnet, med sin skrifft som hand selv for retten oplæste, Som war angaaende endeel Poster, hannem icke selv mens andre vedkom mente, som hand effter stefningen giver tilkiende og agter at giøre beviislig om hl. Jacobs misbrug i hans Preste Embede.  Mons:r Krag paa staar at om hand er stefnt at vidne for sig selv, huor paa hand og vil meene at Mons:r Wittrops Eed effter det hand har ladet protocollere, og lovens 1 bogs 13 Capit, 7 art Conform, saa for moder hand icke at hand kand vidne for nogen anden, til med er hans skrifft icke paa Stemplet papir, at man kand paastaae den burde blive i Retten for dens sehrhed, derfore paastaaes den icke af Retten blifr antangen mens hand som et andet vidne, at giøre forClaring, huad hand selv har seet og hørt og icke vidre.  Derpaa suarer Wittrop, at hand har aflagt sin widne effter Stevningen huor ingen sehr vidne var benefnt, mens alleene ofr at at vidne huad hannem om hl. Jacob misbruk i Embedet Kunde were bevist saa velsom de andre Poster imod loven af hannem vere begaaet, huorpaa effter Eeds af leggelse for Retten har giort sin skrifftlig bevis, derom, huilcket Retten selv befinder enten det er gyldig eller ej, derom hand effter fremlagde andragende og Refererer sig til widne udj effter skrefne Poster.

1.      om Sacramenternis benegtelse, blef fremfordret Joen Letneswog, hand beretter at blef fravist skrifftestoelen for afvigte waar et aar siden, formedelst hans daatter Rejste til byen og icke tog Zedel hos Presten som hand blef omsøgt at indløse, og gick saa u betient i sin Salighed indtil helgemes 14 dage siden, som war et aar mindre 14 dage, da hand blev annammet, derpaa blef fremfordret til widne medhielperen Peter Forset, hand møtte for retten, huor paa hl. Jachob med hans advocat Sr. Krag vigte af retten og skiød laugrettet og andre til widne at deris protester icke blef anseet.  Mons. Trellund paastod at vidnerne maatte for høris til Sandheds opliusning udj saadan en wigtig sag, om end skiønt hl. Jackob eller hans advocat dennem icke wille anhøre, som icke kunde negtis.  Blef først fremkaldet Prestens medhielper Petter Rasmussen Forset, hand aflagde sin Eed og widnet, at hand har hørt at Joen war wiist fra skriffte stolen, og weed icke anden aarsag der til end Joen sagde for hannem at det war for 1 ort 8 s hand skulle give Presten for sin daatters skriffte Zedel, og begierte Joen af Peter ville betahle samme 1 ort 8 s til Presten for hannem, huilcket og skeede som Peter ? i Werrens Annex i Per Wesvigs stue, der effter kom hand til skriffte helgemesdagen som for benefnt.  Trellund tilspurte medhielpere Peter Feeset om hand weed at Joen har begaaet nogen anden forseelse, suarede Nej, nock blef frem kaldt Søren Madtzen Kieldvigen, som effter aflagde Eed vidnet, at hand war hos den tid Peter Feeset lofde at betahle den ort 8 s, for Joen Letnesvogen, som skeede i stuen paa hans gaard Kieldvig, som war 14 dage ungefehr effter Mickels dag og bekiender hand at Joen sagde for hannem, hand war icke tilsted at komme til skrifftestoelen for samme aarsag, widre wiste de icke i denne Sag.  Trellund lod paa raabe Joen Klocker til vidne, som war indstevnt, mens fore bort med Prestens hest – meere vidne er icke i denne sag, Uden Olle Berg og Olle Asbiørnsen Letnes, de vindet ligesom Peter Feeset og Søren Kieldvig.

2.      Paastaar Mons:r Trellund, at effter Wittrops memorial, maatte fremkaldis nogle Vidner, angaaende en bonde her paa Inderøen, ved navvn Baroe Ørdahl, som ved døden er afgangen Nest af vigte ved vinter netters tider i octobr. maanet, og paa tviflis at skulle have nødt sin saligheds betiening, huor om er nent effter skrefne widner derom at giøre forClaring, nemlig, Peder Andersen huusmand paa Ofr Berstad, hand aflagde sin Eed og vidnet, at hand biugte Kirckeplanckene ved Saxor nest afvigte høst i octobr maanet en løfr dag, stod hand paa Kircke gaarden da Baroe kom udaf Saxor Kircke, da sagde Baroe, der war ret forre paa Manden i dag, Peder spurte huorledis da, Baroe suarede hand wiste mig nu fra i dag, Peder spurte, huor kom det til hand skulde reise dig fra, Baroe suarede, for ieg vilde icke giette gammel bocken hans i aar, Mons:r Trellung spurte Peder huad det war for en mand hand meente, suarede, det maa ere Presten, hl. Jacob Wesseltofft – meere herom viste hand icke.

Baroe Ørdals quinde var tilstede ed disse vidners forhør, dernest blef Peder Aas paaraabt, hand aflagde sin Eed og vidnet saaledis, at hand var ved Kiercken nest afvigte høst og biugte Kirckeplanckerne, da saae hand at Baroe Ørdals quinde kom udaf waabenhuuset eller skuret for Kirckedøren, med en klede for øynene, hun var tilstede og bekiente selv at hun gred, quindens navn er Anne Elvisdaatter, meere her om viste Peder Aas icke – quinden tilstaar at hun græd fordj hun og hendis mand samme tid blef wist fra skrifftstolen som skeede ungefehr 3 uger førend hendis mand døde, og war aarsag der til, at hendis mand icke wille tage hl. Jackobs Bocker.  Udj samme sag at Vidne, blef fremkaldet Jackob huusmand paa Herstad, Effter aflagde Eed widnet, at hand var ved Kircken og biugte panckene tilligemed de andre som før er nent, da saae hand at Baroe Ørdahl var ved Kircken, og vilde gaa til skriffte, om hand blev annammet viste hand icke, og war hl. Jachob hiemme ved samme dag, meere her om viste hand icke.  Joen Larsen Gouse Sueen war iligemaade indstent til widne i denne sag, at hand stod paa sit arbeide og tømret i Prestegaarden ved Mickelsmis tiider nest henvigt, da saae hand Baroe Ørdahl war i Prestegaarden, og gick med Presten paa sit Cammer huad de talte tilsammen veed hand icke, Baroe kom siden igien og talge Joen med hannem, og Klagede sig at hand icke fick gaae til Sacrement, den gang, og war Joen alleene, da hand talte med hannem, meere viste hand icke herom. 

Olle Pedersen Saxor blef paa robt til vidne som de andre, hand aflagde sin Eed og vidner, at Baroe Ørdahl war i hans stue nest avvigte høst, og klagede sig at hand war holdet fra skrifftestolen og icke kom frem, og hafde gaaet en lang wej.  Morten Einersen Soldat tienende hos Olle Saxor vidnede effter aflagde Eed, at hørte Baroe Ørdahl kom ind i Olle Persens stue nest afvigte høst og klagede sig at hand icke slap frem til skriffte og at hand hafde gaaet en lang wej.  Morten Tørissen Wang war Prestens medhielper aflagde sin Eed og vidnet, at Søndagen før Baroe Ørdahl døde, og hl. Daniel Predickede hl. jackob war samme tid ved Kircken, da under predicken, sente hand skockeem? til Morten Wangs daatter, at komme i Sackrestiet til hannem, det hun og giorde, da sagde hl. Jackob at hendis fader dagen effter nemlig mandagen skulle komme til hl. Jackob i Prestegaarden, og tage Baroe Ørdahlen med sig, Mandags morgen drog hand i Prestegaarden, mens Baroewar siug og kunde icke følge med, da war hand opkaldet paa hl. Jackobs Cammer og berettede at Baroe war siug og kunde icke følge hannem, huor ofr Presten blef fred paa hannem, nemlig Morten, huor paa Morten suarede at hand icke kunde tage en siug mand og bære i Prestegaarden, suarede Presten er hand saa siug at hand icke kand komme hid, saa til helvedis før ud over backen og slae døren igien, Morten Suarede, hand kommer maaske icke meere i Prestegaarden, om hand er skyldig Presten noget fantis der noget lidet at hand burde faae sit, huor paa Presten suarte hannem icke.  Mons:r Trellund tilspurte Morten Wang, som prestens med hielpere i den tid, om hand viste nogen forseelse med Baroe Ørdahl, huorfor hand kunde holdis fra skrifftestolen hand suared, at have veret Prestens med hielpere i 7 aar og imidertid intet har hørt om Baroe andet end det sømmelig har veret, Icke heller wiste om hand blef betient før hand døde – den anden Prestens med hielper Peter Feeset har veret i Embedet paa fierde aar, blev tilspurt om hand viste noget med Baroe Ørdahl, huor for hand burte holdis fra skrifftestoelen eller om hl. Jacob nogen tid har hafft ofr hans lefnet at klage, der til hand suarede (Folio 97) aldrig at hafue hørt andet om hannem i den tid end det Christeligt og sømmeligt har weret.  Joen Klocker blef paarobt, aflagde sin Eed og vidne, at noget for St. hans tider udj nest afvigte sommer blef Baroe Ørdahl og hans quinde fravist skrifftestoelen af huas aarsag veed hand icke, mens at hand blef fra wist i høst det ved hand og icke andet end det hand har hørt af andre, og siger hand at Baroe Ørdahlen blef annemmet til skriffte og Sacramentet, hellig trefoldigheds Søndag, der effter – Joen Klocker blef widre tilspurt, om hand icke gick med bud til Morten Wangsdaatter under predicken en søndag før Baroe Ørdahl døde, at hun under predicken skulle komme til Hl. Jackob i Sacestiet, det tilstaar hand.  End blev tilspurt, om hand har hørt noget uskickelig om Baroe Ørdahlen, huor for hand kunde forholdis sin Saligheds betiening, suarede, at hand icke har hørt andet om hannem end det skickelig og sømmelig har weret.  Joen Klocker blef til spurt huor lenge det war for St. Hans tid nest for løben sommer Baroe Ørdahl war for holdet skrifftestolen, hand suarede at kand icke mindis huor lenge det war for h. trefoldigheds Søndag i forløben aar.

Baroe Ørdals Encke bekiender, at hendis Sl. mand og hun blef første gang afwist af hl. Jackob for en tønde Salt de gav hannem og icke blef leveret mens den tid hand fick den blef de annammet, den sidste gang De blev forholdet, war for hl. Jackobs bocker de icke ville tage paa Græs om sommeren.

Den 6 Spet. Continuerede Retten paa Saxor i ofrverelse af de forbenefnte Laugrettis mænd, tilligemed udj Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsings ofrverelse.  Mons:r Steen Nielsen Medefart begierte at maatte oplæsis en Cautions brev paa Inderøens Tiender som hans broder hans Nielsøn for de effter skrefne aaringer 1708, 1708 og 1710, som høystbydende er til slaaen, for aarlig afgifft 701 rdr til d. 1 may i huert aar at betahle, under Cautionisternis hl. Mickel Darre, guds ords tiener til Meelhuus meenigheder, og Soren skriveren ofr Inderøen Sorenskriverier, niels Olsøn Wind deris hender og Zigneter, Dat. den 7 Aug. 1708 blef paaskreven.

Lensmand Niels Godskesen blef af Retten befahlet at Rejse i Prestegaarden, med tuende mænd nemlig Peder Rasmussen Werdahl og Haagen Bolomset, at give hl. Jacob Wesseltofft tilkiende, at Retten i dag Continuerede udj disse anklager og widners forhør over hannem effter stefningens indhold, skulle forhøris, de kom tilbage, og beretter at de war i Prestegaarden, og gick ind i stuen, mens fant ingen folck, sa banckede de paa Køcken døren, da kom en quinde menniske i stuen ved nafn Beritte Tohmesdaatter, for hende gav de deris Erinde tilkiende, saaledis at de begierte at tahle med Presten, hun gick bort, og kom icke igien, der effter kom en anden quindfolck gaaendis af gaarden ind i stuen ved nafn Anne Jackobsdaatter, de spurte huor Presten war, hun suarede, at hand war Reden bort, saa begierte de, at Retten og Mons:r Trellund lader Hl. Jackob wide af Retten i samme sag blef holdt her paa Saxor i dag, om hand wilde møde, eller hans fuldmegtig huor paa de aflagde deris Corporlig Eed.

Mons:r Trellund begierte at maatte forhøris i følge af de forige sager, Gunild Thørisdaatter Gjeldaas huis forige mand Arnt Christensen blef wist fra skrifftestolen, og der effter, uden sin saligheds betiening døde.  Derpaa blef frem kaldet til Widne, Prestens medhielperTomes Olsen Laaraas, hand effter aflagde Eed widnet, at ungefehr for 8te aars tid siden, blef Arnt Christensen som er død, af Hl. Jackob, wiist fra skrifftestoelen, med sin hustrue for u forligelse skyld, døg hørte hand icke Prestens ord og tahle til dennem, mens hand siden kaldte Tohmes frem, og befahlede hannem, at sige til Arn, hand skulle komme i Prestegaarden, der effter war Arn i Prestegaarden, mens huad suar hand fick weed hand icke, der effter war Tomes icke at bød sig til at lade sig betiene, der effter skickede Presten bud til quinden Gunild Gieldsaas, at hand skulle annamme hende mens icke manden, hand blef til spurt om hand weed huorlenge det war der effter manden døde, suarede at hand det icke kand mindis.  Item om manden war til gudsbord og blef betient før hand døde, suarede, Nej, at hand icke blef der effter betient – hand blef tilspurt af Mons:r Trullund om hand hørt nogen uforligelse imellom disse benefnte ægtefolch, eller nogen u skickelighed i andre maader, huor for hand kunde forholdis sin Saligheds betiening, suarede at hand icke har hørt andet om dennem end det skickelig og wel er, uden alleene de ord Presten sagt til hannem om deris u forligelse.

Dernes blef den anden medhielperen Andor Aasen fra Solberg Annex fremkaldet at widne huad hannem her om er witterligt, hand først sin Eed af lagde, og der effter idnede, at for ungefehr 8te siden, indstillet sig i Kircken ved Solberg, bem:te af døde Arn Gieldsaas med sin hustrue, og vilde gaae til skriffte en Søndag, da hørte hand hl. Jackob Wiste dennem fra skrifftestoelen og icke ville annamme dennem for deris uforligeligheds skyld, og befalte hl. Jacob Andor at hand skulde komme strax i Prestegaarden med den nu hendøde Arnt Gieldsaasen, de fultis begge i Prestegaarden samme uge, huad dag mindis hand icke, huor de blef opkaldet paa hans Søndere Cammer, for alleene, hl. Jackob tog lovbogen frem og leste op, at den som uforligis mes sin hustrue, skulle dømmis til Bremmerholm, Arnt suarede, nu har ieg faaet min dom, nu gaar ieg min vej, og dermed drog hand af, Andor blef igien, da befalte l. Jackob Andor at sige hl. Daniel, at Arnt icke skulle Komme frem til Sacramentet, mens skulle vere derfra saa lenge, mens hans hustrue skulle blive annammet, og Effter den tid kom hand icke til guds børd før hand døde.

Andor blef til spurt huad tid de war i Prestegaarden som forbemelt, suarede effter Kyndelsmesse, imellom Lefanges market og Kyndelsmisse, kand icke mindis eigentlig huad tid, og Arnt døde i Lefanges marckets nye ? Søndagen nest effter.  Andor blef tilspurt om hand har hørt eller seet noget uforligeligt imellom de forbenefnte ægtefolck, eller hørt at Arnts quinde har legget saadant enten for Presten, med hielperen eller andre, hand suarede Nej, intet vidre end hand har hørt saadant i bøygde røgte, - og ellers icke har hørt noget uskickelig om hannem. 

Olle Olsen Driplen huusmand under Grindberg, fremstillet sig at widne i denne sag, huad hannem er bevist, hand aflagde sin Eed, og widnisbyrd, effter til Spørsel, at hand war hos Arnt Gieldtsaas strax effter Lefangers marcket for ungefehr 8te à9 aar siden, da hand laae paa sin sotte seng, da hørte hand at Arnts wuinde spurte om hun icke skulle lade hente Presten til hannem, da suarede Arnt, at hand icke ville have Presten, Effterdj hand war frjwist skrifftestolen og sin saligheds betiening tilforn, og meente dog at gud tog hans til naade – meere Viste hand icke. 

Gunnild Gieldsaas form:te Arns i den tid werende hustrue, war for Retten og vedgaar at alt overskr:ne saaledis er passeris, hun blef tilspurt om hand hafde nogen uforligelse med sin da werende mand mens de lefde tilsammen, hun suarede, Icke noget som hun hafde at klage ofr, Item om hun har Klaget for nogen at hendis mand war for haard og streng med hende, hun suarede, at hun aldrig det har klaget mens war wel fornøyet med hendis mand, - ydermeere beretter Gunnild Gieldsaas, at onsdagen i gaar otte dage siden, kom hl. Jackob paa hendis gaard Gieldsaas tillige med Joen Klocker ved duermaals tid til hende, gick ind i stuen med Klockeren, som gick af og til, og war icke fleere i stuen end de trede, Da sagde hl. Jackob, hun icke sku gaae til Tings at sige noget, saa fremt hun det giorde, skulle hl. Jackob liuse hende af bøygden som en trib og en lerk, der effter bad hand hende gaae med sig til Andor Aaen, som og skeede, der gick de ind i sengstuen, og hl. Jackob tiltalede hende ligeledis, og bad Andor Aasen og Joen Klocker at de skulle gaa paa tinget och sige at hun war forbøden at gaa til tings, Andor Aasen blef frem Kaldet at vidne her om, hand beretter at hl. Jackob, Joen Klocker og Gunnild Gieldsaas kom paa hans gaard bemelte onsdage de gick ind i sengestuen, og Andor med, da hørte hand at hl. Jackob forbød Encken at gaa til dette ting, saa fremt hand icke skulle lyse hende af meenigheden som en tøck og en tark, Gunild suarede, Jeg frygter ieg blifr dømt i bøder, da tog Presten hende i haand og sagde, at hand skulle betahle de bøder for hende, og Andor Aasen og Joen Klocker lagde deris hender derpaa, effter Prestens begiering. Joen Klocker blef paarobt, mens icke fantis.

Hl. Daniel Pedersen Balle med tiener i ordet her til stedet, blef paarobt at vidne effter den i Retten indlagde Citatio, om huis abuser hannem kand were bevist om hl. Jackobs adfærd i hans Præste Embede.  Mons:r Krag den første dag d. 4 sept. fremlagde Copie af en skrifft som hl. Daniel har ind givet til Bisckoppen om et og andet hand har andraget, huor ofr Mons:r Krag for meente paa hl. Jackobs wegne, at hand war hans avindsmand og icke burte tilsiunis at widne i denne Sag – Lit. M. af Samme skrifft sees icke at hl. Daniel Bahle er hl. Jacobs avindsmand, og kand ice giøre nogen hinder at hand io bør aflegge sin vidne.

Michel Danielsen paa sin faders wegne Comparerede for Retten og fremlagde hans skriftlig Widne som blef lest, lit (blank)

Peder Larsen Røemolden af Werrens Annex blef der effter frem kaldet, at vidne huis hannem kandwere witterlig, om hl. Jacobs misbrug i hans Preste Embede, hand aflagde sin Eed og widne, saaledis, angaaende et quindfolck ved navn Karj Jackobsdaatter, der tiente hos Anders Ofre i Werren, der Rejste her fra i et fremmet Prestegield nemlig Aafaris? gied i den dyre tid som her war for paa tredie aar siden, at fortiene sin ophold og føde, som her manglede, hand vidner at were witterlig at for:ne quindfolck rejste til Aa foris? Prestegield, som for er meldet, og for toe aars tid siden ungefehr, kom hun hid og vilde have skriffte Zedel hos Præsten hl. Jackob Wesseltofft, effter hendis beretning for Peder Røemolden, da hun war i hans huus baade frem og tilbage, vel begierte af Presten her at wilde lade sig betiene i sin Saligheds sag, huilcket hende icke blef tilsted, saa begierte hun en skrifte Zedel hos Præsten, mens blef hende negtet for hun hafde intet at give der for, huor ofr hun maadde rejse tilbage igien, dette war denne fattige menniskis sagn for Per Røemolden,og døde dereffter men huor lenge det var effter, weed hand icke.

Anders Perseon Ovre blef fremkaldet at vidne og sige huad hannem her om er witterlig, hand aflagde sin Eed og widne, at bem:te quindfolck tiente hos hannem et aars tid, nu i høst dette aar 3 aar forhen, Reiste der fra til Nord bøygden strax en otte dager effter hun hafde taget afskeed hos hand, waaren der nest effter kom hun igien og blef sagt hun war i Prestegaarden, om Zedel, mens Anders talte icke med hende, da tog hun sin Kiste hos Anders, og Rejste derfra, naar hun døde war hannem ubevist, meere her om viste hand icke.  Dernest Hans Jackobsen Hofd i Werrens Annex, hand widner at have hørt af andre nemlig af Lars Ugdahl i Aafiorden som hun tiente hos, at hun kom til hannem i tieniste om høste, da hun reiste her fra, som er nu i denne høst 3 aar siden, om waaren nesteffter kom hun hid igien.  Effter at hun en gang før maatte vende tilbage paa fieldet, for Snee, og gaae til skriffte i Werren, mens blef hende negtet, og har hørt af andre at hun war i Prestegaarden og begierte Zedel, mens blef hende negtet, for hun hafde icke Penge at betahle den med, hun rejste hiem igien og døde = 3 uger effter hun var hiem kommen.  Item Lars Olsen huusmand paa Kirknes, hand vidner, at hand war ved Wesuig Kircke En Søndag, 2 aar denne sommer ved St. Hans tider siden, de bem:te quindfolck Karj Jackobsdaatter ilde gaa til gudsbord, da war hl. Jackob ved Kircken, mens hun blef icke annammet, som hun sagdt for sig, Item sagde, at hun begierte skriffte Zedel hos Presten samme tid, mens fick den icke, der fulte hun hannem udj Werren, og siden ofr fieldet til den første gaard kaldis Fleckstad, meere herom wiste hand icke.

Dernest blef fremkaldet Joen Persen Nøstved at sige sin sandhed om en kar, hl. Jackob tod udj udfærd paa Bøel her paa Inderøen effter en fattig huusmand ved navn Ingbret Persen og hans quinde som begge døde strax effter hin anden 14 dage for sidst afvigte Juel og hafde effter lat dennem fire smaa børn huor iblant den Eldste er omtrent otte aar og den yngste et aar gl. til nest afvigte Oli tider, - og hafde effter lat dennem en eeniste Koe, den tog hl. Jackob i udfærd effter dennem, huor foruden de icke ejede et levendis Creatur, Joen beretter at hand war i Prestegaarden at talte med hl. Jackob om quindens begravelse som døde først, da Spurte huad hannem skulle hae i udfærd, Joen suarede de ware intet ejende uden en Koe, hl. Jacob suarede Jeg vil have 1 rdr og dersom manden døer skal Koen vere min, og spurte om hand vvilde love hannem det, at ingen skulle den der fra, Joen suarede der war intet effter dennem uden samme Koe og 4re smaa børn som for er meldet og dersom manden døer war der icke noget for de smaa børn vidre end denne Koe, Presten suarede at nogle af hans folck kunde tage Barnet og dersom Joen vilde tage det til sig vilde hand lahne hannem Koen uden leje.  Joeg effter tenckte at om Koen kom noget til maatte hand betahle den, huor for hand lod sin quinde føre den til Prestegrden, dette tilstod for Retten tilligemed Torber Gran og Hans Indgier, som war den afdøde mands brødre, at saa er skeet.

Item blef frem kaldet Oluf Tun af Werrens Annex, som gav tilkiende at hl. Jacob tog en Koe i udfærd effter hans Suoger Syfr Tun, og 1 rd i penge, i huor wel Enchen og hendis lidet barn icke fick mindste skielling effter fader, og forbød hl. Jacob, at de icke maatte Kaste graven op til den afdøde førend de hafde lovett udfærd, som for er meldt, her paa Oluf Tun krevde til vidne Jens Lien og Arnt Gietvigen, som ved Eed tilstaar ovenskrefne, manden døde nestforleden sommer effter waar anden, og Som førte de i Prestegaarden In Julio nest effter, dahleren fick hand ved gravfestnigen en tid der effter.  Item en kort tid her effter døde et lidt barn.Effter samme mand han ved 20 ugers alder, den tog hl. Jacob i udfærd effter en back af en halv dalers wærd, - det bem:te tuende mænd iligemaade widnet.

Andor Zackariassen Hielde blef fremkaldet, som gav til kiende at hand war holdt fra sin Saligheds betiening udj 1,5 aars tid, som hand for hen ved sin ydmyg Suppl. for høy Edle hl. Estats Raad har andraget, nu i Sommer og det fordj hand icke vilde betahle hl. Jackob 6 ort i helligbrøt, huor for hand dog af Retten war frj kiendt, og om hl. jacob skulle benegte det frem kaldte hand til widne, Prestens med hielper i Hustad Annex Gabriel Olsen Aalberg, hand aflagde sin Eed og widnet, at det er hannem bevist, at Andor Hielde af hl. Jacob har weret holdet fra gudsbord, som for bemelt, og da formedelst hellig brøde Presten vilde have hos hannem for en Rejse til byen i Pintze tid, afvigte aar 1707.

Simen Olsen Hustad den anden medhielper i Hustad Sogn, aflagde sin æd, og Widne lige som Gabriel Aalberg.

Morten Hansen Ingul Soldat gav tilkiende, at hand for fire aar siden tilkommende Mickels misse, war holdet fra gudsbord af hl. Jacob, formedelst hand icke vilde betahle aabodtz Penge 12 s, for hans gamle moder som gick i bøygden og betlet hendis føde og war fra i 3 ugers og imidlertid maatte betahle Samme 12 s, før hand blef tillat, den tid tiente hand hos Aage Krogshuus (Folio 99) og fremlagde hand der om en remonstration til hans welærwærdighed Prousten Mag:r Christen Bloch, hannem indgivet ved teniste visitatz her samme stedtz, blef lest, Lit. O.  Medhielperen Simen Hustad blef frem kaldet til wide herom, hand tilstaar at were witterlig, at Morten Hansen war wist fra skrifftestolen som forbemelt, mens huad ord hand har hafft med Presten weed hand icke, og saae hand ogsaa at Morten betalte de 12 s forbeneft, i sengestuen paa Hustad.

Hungen Gangstad widner effter Eeds afleg, at hannem er witterlig at hl. Jackob wiste Morten Hansen engang fra skrifftestolen ved Hustad, meere her om viste hand icke.

Fremkom for Retten en Dragon ved Bierckis Compagnie ed nafn Ingbret Olsen paa Wickan, og giver tilkiende at hand war wist fra skrifftestoelen af hl. Jackob, ved Hustad Annex Kircke, for 4 aar i waar nestleden siden, tuende gange, den første gang undskylte Presten sig, at hand hafde icke win, 3 uger der effter den anden gang, sagde hl. Jackob at hand først skulle gaae i prestegaarden, huilcket hand effterkom, mens hl. Jacob wilden hannem icke noget, widre end hand hafde toe fiske som hand Kiøbte i Beedstade, og gav til Køckenet, der effter blef hand annammet, hand frem kaldte derpaa til widne Gabriel Aalberg med hielper, hand vidner at were bevist at Ingbrigt Wikon vaar wist fra skrifftestolen tuende gange som forbemelt, dog er icke wis paa, om det war en eller tuende gange, og bad Gabriel hannem gaae i Prestegaarden.

Den 7 dito nest effter Continuerede denne Rettergang paa Saxor, ved Rettens middels betiening som forhen benevt.  Lensmand Niels Godskesen war henskicket til Prestegaarden, med tuende mend, nemlig Peder Hegstad og Peder Skielvog at lade hl. Jackob det forstendige, om hand wille were tilstede, at anhøre huad passerer, de talte med hans Kieriste, hun suarede at hendis mand var heel suag, som hand har weret siden hand sidste gang war her, og hans procurator Rejste bort fra hannem, og hun hørte i gaar hand hafde og weret der, og det giorde hende ont, at hand icke skulle vere fridsk, og kunde icke komme for hand war icke fridsk, det de for retten ved deris Eed vidnet.

Ingbrigt Tangstad, en fattig huusmand fra Werrens Annex blef af mons:r Trellund fremkaldet, som har weret forholdet sin Saligheds betiening, tilligemed hans hustrue, Patid? giver tilkiende saaledis, effter til spørsel, at hand icke har veret betient i sin Salighed paa fierde aar i denne høst, den første aarsag, war at hand war hiemsøgt af gud med en stor beengstelse og urolighed, saa hand hafde icke roe paa nogen sted, som warde i 1,5 aar, imidlertid kunde hand icke biude sig fram til sin saligheds betiening, saa som hand war mesten forrøgt, og som gud hielp hannem noget til rette, befant sig at have begierlighed at attraae til sin saligheds midler, og kom til Wesuig Kircke der begierte hand af hl. Jackob at blive annammet, som skeede paa Kircke gaarden, Da suarede hl. Jackob, hand icke vilde see hannem for sine øyne, og Sprang om og Ristede med sin Kiep, anden suar fick hand icke den gang, saa blef hand forskrecket og torde icke tahle med hannem effter Predicken.  Der effter en anden messedag, ved samme Kircke, erbød hand sig atter at maatte blive annemmet af hl. Jackob, blef hand afvist med en slet beskeed som tilforn.  Tredie gang tilbød hand sig for medtieneren hl. Daniel, hand suarede at hand engang tilfor har faat en Correx for hans skyld, og kunde nu icke annamme hannem, imod forbud, Ingbrits quinde Karj Ericksdaatter, war og tilstede, hun beretter at hun og hendis mand blef holdet fra skrifftestolen af hl. Jacob i 1,5 aar, for de icke hafde giort deris arbeide, saa gick hun i Prestegaarden i Slaat eller høetid og arbeidet 3 dager i 1706, det meere arbeide har de betalt med penge aarlig 1 ort, der effter blef hun annammet til skriffte sotelen i forleden høst ved Michelsmis tider for hl. Daniel, da stod aabenbahr skrifft, I huor el hun stedtze har begiert at betienis, mens blefuen afvist, hl.Jackob begiert 1 rdr hos hende for skrifftstaaende, mens som hun undskylte sig, at hun hafde intet at betahle med, lod hand hl. Daniel skriffte hende – mens hendis mand kom icke frem el. der blef icke annammet, af aarsag hand war gallind, quinden undskylte det at hand war icke saa skrøbelig som tilforn, mens hl. jacob vilde icke høre det, Ej heller wille tahle med hannem, huor ofr hand hengaar saaledis endnu, uden sin salgiheds betiening, det hand endnu med stor fortrydelse tilstaar.

Til widne her om blef frem kaldet, først Prestens medhielper Lars Hindberg, hand blef til Spurt, om hanse? icke er bevist at Ingbrit Tangstad har veret fra gudsbord i fire aars tid, hand suarede at hannem er nocksom bevist at Ingbricht har weret fra gudsbord en tiid lang, mens huor lenge tid hand icke mindis, Item om Ingbrits quinde icke er wist fra skrifftestoelen af hl. Jacob, det kand hand icke negte, Item om hand weed at Ingbrigt har bødet sig frem for Presten, suarede, Ja nogle gange, af huad aarsag, suarede formedelst hand var tullen og skrøbelig, om hand end sige med en god samvittighed, at naar Ingbrit tilbød at gaae til skriffte om hand war saa skøbelig eller wanvittig, at hand icke kunde annammis, suarede at hand war da som hand nu er, ved god forstand, kand icke benegte at quinden stod aabenbahrlig skrifft, mens huorfor hun blef første gang afvist, weed hand icke, har ej heller veret af Presten begiert til widne der paa.

Rasmus Stafren som og er Prestens medhielper i Werrens Annex, blef fremkaldet at widne sin sandhed her om, hand giorde sin Eed og vidnede som Lars Hindberg, at Ingbrigt Thangstad har veret ved sin fornufft, som hand nu er naar hand har tilbødet sig at gaa til skriffte og guds bord, af huad aarsag hans quinde er frawiist, wiste hand icke, og icke er hand begiert af Presten det at høre, mens har hørt sige af quinden at det war for arbeds penge.  Weed og at quinden har staaet aabenbahrlig skrifft, for hun forlenge har weret fra Sacramentet.  Item blef paarobt Joen Tangstad at widne herom, hand effter aflagde Eed tilstaar, at den ommelte Ingbrit Tangstad, har paa nogen tid veret wanvittig og skrøbelig, og naar hand blef bedre og kom til sin fornuft, har hand begiert af hl. Jacob at niude sin Saligheds betiening, som hannem icke blef tilsted, og naar Presten skulle forhøre hannem, skeede det i Ifr og hastighed, saa blef Ingbrit og for andret, og de skiltis ad, huad Ingbrits hustrue er angaaende, huorfor hun første gang blef Wiist fra skrifftstoelen, Da sagde hand at have hørt af hende, at det war for arbedtz penge, og som hun blef fraholt over aaret, maatte hun staa aabenbahr skrifft, Joen Tangstad effter quindens begiering gick til hl. Daniel og anmelte hende, og Spurte huad hand begierte derfor, hl. Daniel blef fortørnet, og bad Joen icke tahle om saadant.

Mons:r Trellund der effter fremkaldte Olle Pedersen Heldberg fra Salberg Annex som skal veret fra holdet sin saligheds betienings for hentings fordring, hand møtte og beretter at hand forleden aar om waaren hentet Presten hl. Jacob til tienisten ved Salberg med sin hest, og lovde hannem en bock i hentings kost, den hand sente hannem med sin dreng, høsten nest effter, den wis? hand icke vere fornøyet med, mend vilde have en ost til, løfrdagen war sente hand bocken i Preste gaarden med sin dreng og onsdagen nest efftersente hl. Jackob den hiem igien, ved andre folck som var der med Creatur, Olle behot bocken, mens Klockeren Joen Ifrsen Krevde bocken mange gange hos Olle, eller en Rdl. i penge, dennem Olle icke kunde bringe til weje mens til bød bocken den hand icke vilde annamme, som Olle Heldberg i Juelen nest effter, vilde til skriffte, ba klockeren til hannem og sagde, du kommer icke frem i dag, du skal i Preste gaarden først, talt icke med Presten mend gick bort, da (Folio 100) neste predick dag 3 uger der effter, bød sig atter frem for hl. Daniel, da hafde hand icke win og brød til Sacram. betiening, maatte saa med fleere gaae hiem igien, 3die gang leid det til Lefangers marcket, war hl. Jacob ved Annex Kircken, da betalte hand den begierte Slette dahler til Andor Aasen, og blef saa annammet til alvolution.  Andor Aasen Prestens medhielper blef frem kaldet at Vidne her om, hand har tilforn aflagt sin Eed og endnu Vidnet, at den første gang Olle Heldberg vilde gaae til skriffte, som for er sagt, war hl. Daniel ed Kircken, og var forbuden af hl. Jacob skrifftlig at hand icke skulle antage Olle Heldberg, huorpaa hand skiød medhielperen og andre til vidne, den 3die gang war hl. Jacob ved Salberg-Kircke, og spurte Andor om der var mange som vilde gaae til skiftte, Andor suarede, her er nogle iblant andre Olle Heldberg, hl. Jacob suarede, hand slipper icke frem i dag, Andor gick hen og sagde Oluf det, da bad Oluf at Andor vil sige hl. Jacob hand skal faa Pengene effter Predicken, det Andor sagde hl. Jacob, mens vilde icke were fornøyet der med, før end hand fick Pengene, Andor kom tilbage til Olle med denne Suar, saa maatte hand levere Andor Pengene, Andor gick i skrifftehuuset og vilde levere hannem Pengene, hl. Jackob vilde icke annamme dennem, mens bad hannem beholde dennem til Effter Predicken og sagde, hand tør sige ieg tager skriffte Penge, Olle blef betient og Andor behold Pengene til tienisten war ude, da hand leverte dennem til hl. Jacob, meere her om wiste hand icke.

Dernest blef frem kaldet Olle Pedersen Gaufl, hand aflagde sin Eed og Widne, at hand war i Kircken og gick til guds bord, den første gang Oluf Pedersen beløben? af Joen Klocker blef fravist, og hl. Daniel stod ved Alteret og skrev Sommunicancerne?, og hørdettet? Da sagde hand liudelig, I skal widne her paa at ieg kand were undskyldt.

Olle Ingbrigtsen Berg paa Inderøen, Dragon ved Rams Compagnie, indgav en skrifft, som blef lest Lit. P. af indhold og meening af hl. Daniel effter hl. Jacobs befahl, og Sedel.  Søndagen nest for hand havde trolovelse om onsdagen den 8 July, lod melde af Predickestoelen hannem og den quindfolck ved navn, at de straxen skulle lade sig wor love, eller de skulle lysis af meenigheden, som for argelige lemme, som hand begierte at derom maatte forhøris hand vidner,  Da blef fremkaldet først Olle Andersen Skinstad, hand effter aflagde Eed vidnet, at hand war i Kircken samme søndag som oven er meldt ved Saxor, og hørte medtieneren hl. Daniel Sagde af Predicke stolen effter tienisten, at der war toe unge folck paa Berg, der lefde et for argeligt lefnet, dersom de icke indstillede sig at lade dennem trolove, skulle de liusis af meenigheden, ordene kand hand icke saa Eigentlig mindis, meere her om viste hand icke.  Peter Forset medhielper vidnet at hand hørte hl. Daniel sige af Predickestoelen, som tilforn er meldt en Søndag, at der war tor for argelig nemmisker paa Berg, som formedelst deris forargelig lefnet, skulle af meenigheeden, ordene har hand saa eigentlig icke lagt paa minde, Sifr Undersagger vidner ligesom Peter Forset.

Berit Ericksdaatter Encke effter Simen Bartnes blef fremkaldet at sige huad hun har givet i ufærd  effter hendis afdøde mand, hun beretter saaledis, at hendis grande Olle Joensen paa Bartnes war i Prestegaarden at tahle med hl. Jacob om hendis mands begravelse, tuende gange, og hu selv den tredie gang, Oluf Joensen Effter aflagde Eed widnet at hand strax effter manden var død som er ungefehr 6 uger siden, war i Prestegaarden, og talt med hannem om gravfesting, huad hand derfor vilde have, hand Spurte huad hun vilde give hannem, hand suarede hun ejer intet thj alle hendis fattige midler er opskreven i bortskyldig gield, hand suarede, det maa intet hielpe huad hun har eller icke har, saa maa hendis mand endelig begravvis, hun maa betencke Presten noget, Oluf suarede, I huor vel hun er fattig, saa mig hun dog fornøje Presten effter hendis fattige wilkor, og Oluf bød paa Enckens wegne En tønde salt og en søu, dermed vilde hand icke late sig nøye, og war begierende Koe eller en quie som war løben til Kalv, Oluf suarede at hun ejer selv huercken Koe eller quie, Presten stod paa det samme, at Presten maatte endelig have sin gebuhr, hand war en boesiddendis mand, nemlig den afdøde, den afskeed gick hand hiem med,  løfr dagen der nest effter, war hand effter Enckens begiering atter i Prestegaarden, og tilbød en bock, som encken hafde faaet hos en dreng paa Giørv og en søu, som hand hafde begge med sig, da blev Presten wred og spurte huad hand skulle med saadanne to skabed Creatur hand leede igiennom bøygden med, hand vilde ick e girue 1 ort for bocken eller 12 s for søuen, mens wiste hannem af med nogle onde og haarde ord, wilde icke annamme bocken eller Søuen, og befahlede at Encken sel skulle komme did ind til Preste gaarden om hun vilde give hendis mand grav festet om tisdagen.  Søndagen der effter Predicken der nest effter maatte Encken selv til Prestegaarden, Presten gick med hende i nye stua huor de var alleene toe, da spurte Presten huorfor hun icke tog Koen med sig, hun bad gud bedre sig hun ejede ingen Koe, Presten suarede: huad hun ejede eller intet ejede, vilde hand hae sin fornøyelse, og vilde endelig have en Kalvløben quie som war hos hende, den hendis landdrot ejede, Presten sagde, hand skulle lade toe mend gaae ind og tage den, Encken suarede, der som hand lod toe mænd tae den, vilde hun icke leje den ud og kunde de selv for suare det, gick saa frem og tilbage paa gulvet, war vred og sagde, der har aldrig nogen bøden si skamelig som hun, og at hand kunde faa saa meget effter en tiggere, Endelig bød hannem en bock, en tønde salt og 1 rd i Penge, huor med Presten gav sig tilfreds, dahleren leverte hun strax, om morgenen tilig nest effter førte de den tønde Salt og bocken ud til baads til Strømmen.  Olle Carlsen hendis tieniste dreng og Otter Olsen førte det ud, Salted blev leveret i Prestens Nøst i Røeset havn, bocken leede hendis dreng i Prestegaarden.  Olle Carlsen og Otter Olsen vidnet ved deris Eed at de førte Salted og bocken frem, som for er meldt, Olle Carlsen war alleene i Prestegaarden med bocken og leveret den til en tøs ved navn Helle.

Mons:r Trellund begierte at maatte til examen og  oplysning indfordris angaaen Encke quinde for boende paa Hegstad i Hustad Annex, der for nogle aar forhen maatte Rejes fra Prestegieldet, formedelst hun icke kunde annammis af hl. Jacob udj hendis Saligheds betiening, Enckens navn var Kierstj Olsdaatter som nu opholder sig i Trundhiem.  Hendis broder Jackob Olsen paa Flackenberg gav dette tilkiende – og til widne om dette blef fremkaldet Presten med hielper i Hustad Sogen Simen Olsen, hand comparede og effter for hen aflagde Eed Widnete, at bem.te fattige Encke er rejst her fra Prestegieldet, for nestleden waar 2 aar siden, for dj hl. Jacob icke vilde annamme hende til sin saligheds betiening, aarsagen weed hand icke andet End hendis Søn Tosten  hafde veret i et Kroehuus Kaldis Kaarset og drucket, og der kommet i Clammerj med Kroersken Tohre og der skulle have slaget hende, detet klagede Tohre for hl. Jackob, og derfor wiste hand hannem fra skrifftestoelen, drengens moder gick ind i Erick Hustads Sengestue til Presten nogen tid dereffter, og wilde bede for sin Søn at hand maatte blive antaget til Sacram. og war Sønnen hos samme tid, da blef hand wred paa hende, og vilde have nogle Penge hos Sønnen Olle, dennem hand icke vilde betahle, mens sagde Sønnen, skulle blive fra skrifftestoelen, indtil hand betalte de Penge som hannem war paa lagt at udgive til de fattige, der effter som baade Moderen og Sønnen skulde gaa til guds bord blef de begge frawiist, dog før moderen blef fraholden bad Presten Simon Hustad at gaae til Hegstad og sige Kierstj, hun skulle søge sin egen og icke fremmede Kircke, Kierstj Suarede, at hun har weret Skoeløs, at hun icke kunde komme til Kircke, denne gang, nogen tid der effter befalte Presten Simen Hustad med den anden medhielper Gabriel Aalberg, at de skulle tage hende med sig udj Prestegaarden som de da kom i Prestegaarden, tog hand dennem alle trej med sig i herrestuen og vilde have 6 ort til de fattige før hun søgte fremmed kircke, dennem hun (Folio 101) icke ilde eller kunde betahle, og bad med graad og wæmodig Klage at hun maatte blivve betient i sin Salighed, og med hielperen og bad for hende, mens som hun vilde gaa bort skiente hand meere paa hende og lugte døren igien saa der war ingen Raad hun kunde blifue annammet før hun betalte Pengene, en stund der effter gick Presten ud, og de andre drog derfra huer hiem til sit, Siden anmeldte hun sig icke mens Rejste til Trundhiem med sin Søn, huor de blef betient i deris Saligheds Sag, andet ondt weed Simen Hustad icke nogen af for bem:te vere begaaet, og siden kom de her icke igien at forblive.

Den anden med hielper Gabriel Aalberg blev ligeledis fremkaldet, herom at vidne sin sandhed, hand effter tilspørsel suarer og vidner i alle Poster ligesom Simon Hustad, uden at hand war icke paa Hegstad, med Simen, da hand af Presten war befahlet at gaa derfra og tilsige Kierstj, hun skulde søge sin egen og icke fremmede Kircke.  Medhielperen blev tilspurt om de ere andet bevist om forbem:te fattig Encke andet end det skickeligt og vel har veret eller at hun af foragt eller modvillighed har forsømt Kircken og lenge holdet sig derfra, Der til de suarede, at de veed icke noget uskickelig med hende imens hun war her paa stedet icke heller de kand sige at hun af foragt eller modvillighed har forsømt guds huus og Kircken frem for andre.

Haugen Gangstad blef og fremkaldet at vidne i denne sag om Kiersten Hegstads fra hald fra skrifftestolen, hand har ligeledis tilforn aflagt sin Eed og tilstod at hannem er witterligt at Kiersten Hegstad maatte Rejse af Prestegieldet for hun icke Kunde niude sin Saligheds betiening, ligesaa hendis Søn, og weed hand icke noget eller har hørt andet om dennem end Christeligt og skibeligt har weret, undtagen at Sønnen kom i nogen trette og Clammerj med Tohre i Krohuuset Kaldis Korsstuen.

Endelig som det stunder til afften og Retten med en stor mengde af folck, har weret opholdet en lang tid dennem til stor besuering og tids Spilde, Ind gav mons:r Trellund en skrifft og tilspørsel i almindelighed, til tilstede verende almue udj effter skrefne Poster Lit. ?

1.      den største deel af almuen i Werren om de icke gifr hl. Jackob i hentingshold huer Predickedag hand er der En Rixdl. i henting, mad og de icke og forsøger hannem frj fornigsskab, huor til alle suarede at de det maa giøre, foruden tuende smaa gaarder Alme? Lien som er 4 ml og Gietvigen = 4 ml, der icke gier hannem nogen mad og dricke mens maa betahle som de andre i det øvrige. 

2.      om hl. Jacob icke tager 1 rdr for trolovelse, 1 Spd for liusning til Egteskab og 1 rdr for brudevielse, uden under skeed af Rig eller fattig, der til de alle suarede Ja, at ingen niuder det Ringere. 

3.      om hl. Jacob icke tager 1 rdr af dennem der staar aabenbahr skrifft for lejermaal, blef Suaret – Ja. 

4.      Om hl. Jacob icke for byder Kirckegaardens op Kastelse til de afdødis lig, naar de icke kand fornøje hannem for gravfesgning, Effter hans begier, og tager i udfærd En koe, og hos Somme 1 Koe og 1 rdr i Penge, effer en mand eller quinde som ved døden afgaar, der til de Eenstemmende suarede Ja,

5.      Paa huad maade hl. Jacob giør lig Predicken over afdøde ofr det saa højt ofr loven prætenderende udfærd, nemlig, om icke hl. Jacob paa en Søndag naar hannem løster, og der tilforn kand were 2, 3 og 4 eller fleere lig ned satte, omhand de icke Effter Prædickens slutning oplæser de gemeene hensettis Testemente, et effter andet, og etter en hel? ofr dennem alle paa et heel eller half quarteers tid, giør deris samtlig ligpredicken, Der til blef af samtlig suaret at det saa er i sandhed.

6.      om icke hl. Jacob, af navn til ofr høring og muelig andre tider paa ubelejlig tid, mod afftenen, til liden eller nøtte, for ungdommen, giør sin Rejs til huer gaard, som hand kand komme til almuen has stor besuering, og der hos vil have for æring, det de samtlig bekiende og tilstod.

7.      om de icke weed hl. jacob har paalagt en dags meere arbeide paa huus folck, end tilforn har weret, Item fordrer arbeide af de fattige og wanføre betlere, blef der til suaret, at saa i sandhed befindis.

8.      om hl. Jacob icke tager penge for ungdommens ofrhørelse naar de første gang skal annammis til gudsbord, og huor meget af huer, der til samtlig suarede at tager 1 ort 8 s, for en huer af de unge uden for skiel Piger eller drenge naar de første gang skal gaae til skriffte.

der effter saa vel alt huis i Retten er passerit, mons:r Trellund begierte under Rettens forseigling paa Slet Papir et u willigt Tingswidne.

Anno 1708 den 13 octobr Tisdagen, blef holdet ordinarie høste Ting paa Tessem i Beedstad Tingl. ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med effterskrefne otte laugrettis mænd, nemlig Evind Meelgaard, Morten Jønom, Peder Sprouden, Amund Hielde, Biørn Mindrom, Olle Øvne, Olle Opdahl og Alt Tøring.

1.      Blef allerunderdanigst anmældet Kongl. May:ts allernaadigste udgangne forordning, om forhold, med Strandede skibe og godtz, Dat. Kiøbenhavn d. 21 Marty 1705, som paa disse steder icke ankommer

2.      forordning om hesters udførsel af Norge Dat. Rosenborg d. 24 Sept. 1708

3.      En Missire til fougden fra Welbaarne hl. EstatzRaad von Ahnen om tømmer og Kalck som kand forlangis til biugninger i Trundhiem, for den Kiøbende, icke at maa tagis højere effter Kongl. May:ts allernaadigste befahl, nemlig, det tømmer som føris fra Beedstaden, Borgen og Werren 1 tølt fra 16 til 18 alen, der paa stedet= 2 ort, og til fragt i det høyeste 1 rdr, og huad som af mindre lengde der fra føris, betingis og for Ringere pris, for en lest Kalck som hid bringis, 4,5 ort til 5 ort  - mens naar det hentis fra stedet ej meere for lesten end 3 ort Dat. Teslie d. 20 Sept. 1703.

4.      forbud paa Reens og Backe Closters godtz, at intet derav maa selgis førend hans K. May for 6te og tiende penge der af ere fornøyede og betalt, Dat. Teslie d. 15 Sept. 1703, under welbaarne hl. Estatz Raads haand, ydermeere blef oplest Reens Closters usoldte godtz, saa vel som Backe Closters, saa velsom det der af er bortsolt.

Blef lest jackob Ericksen Mindroms udgivne Pantlig obligation, paa skyldige penge for samme gaards Kiøb = 50 rdr, huorfor hand pandtsetter samme gaard for det Resterende, skiødet er der paa bekommet og Pengene skal vere tilhørende, En quinde Marit Johansdaatter i Th. og Olle Olsen der sammestedtz, Dat. Thr. d. 26 May 1703.

Kongl. May:ts foeget hafde ladet indstefnt Mad. Margrette Bull, for oppebaarne Kongens forstragte Korn = 3 td biug = 5 rdr 1 ort, ligeledis for lejermaals bøder effter loven, lensmanden var tilstede Aage Ofrgaard og Bertel? Kieldset og Andfind Texset, og afhiemlede ved deris Eed effter loven, at de har stefnt Margrette Bull for hendis seeniste boepel her ved stedet Foesnes, med lovlig warsel, Ingen møtte paa hendis wegne at suare til Sagen.  Kongens foeget for meente at hendis middel som kand findis her ved stedet, som mand weed icke vidre end en Jern Kackelovn maatte blifue in Sequestro til samme fordrings lovmessig betalling, Lieutenant som skal have Kiøbt samme Kackelovn av Margrette for 15 rdr som endnu er icke betalt, var tilligemed indstefnt, hand møtte for Retten og giver tilkiende, at hand har passerit sin haand? at fornøye Margrette Bull bem:te kackelovn med 15 rdr effter deris foreeing, og siger det er hannem ligegot huor det betalis, naar hand der med Kand werefrj for dissen Krav.  Kongens foeget formente at samme kackelovns betalling, blifr in Sequestro hos Lieut. Godskesen, for saa vit denne prætention kand følge:

blef saaledis eragtet:

Den kiøbte Kackelovn af hl. Lieut. Godskesen af werdj effter foreening 15 rdr blifr hos hannem i Sequestro, indtil Margrette Bull har giort saadan Righed for det prætenderende paa Kongens wegne, som tilstreckende.

Dernest begierte fougden Tingwidne om Kongl. May:ts øde og forarmet gods her i Tingl. for indeverende ar huor af de fulde skatter og Rettigheder icke har weret at bekomme, nemlig = Strømnes skylder effter affelding Soldats udredning = 4 rdr 18,5 s, derimod falden paa den halve deel for høe og agger leje = 2 rdr 3 ort 16 s, afgaar = 1 rdr 1 ort 2,5 s, Landsem skylder effter affelding = 2 Spd, skatter og Rettigheder med Soldats udredning bedrager = 14 rdr 9 s, derpaa er indauflet til lottis af agger og Engeleje, for 7,5 rdr afgaar = 6 rdr 57 s, Opdal effter affelding 1 Spd øde, skatter og rettigheder = 7 rdr 52 s, brugis hl. Willadtz Bing for = 4 rdr 2 ort 14 s, afgaar = 2 rdr 3 ort 14 s, Bratberg Peders Part 1 Spd, brugis til lottis, skatterne og Rettighederne ved Soldats udredning bedrager = 8 rdr 3 ort 19 s, derpaa er falden Eng og agger leje = 2 rdr 3 ort 8 s, afgaar = 6 rdr 11 s, Bratberg Niels en forarmet mand, der i dette aar har auflet intet Korn mens af frossen er icke god for at betahle Jorde bogens Rettigheder = 3 rdr 1 ort 8 s, som afgaar, Item effterskrefne gaarder af forige tilstand, Røeseeg, skylder 1 Spd 2 øre, brugis af Peder Pedersen for = 9 rdr, skatter og Rettigheder bedrager 12 rdr 3 ort 4 2/3 s, afgaar = 3 rdr 3 ort 4 2/3 s, Lunde brugis af Amund Phillipsen paa frjhed til 1710, skylder effter affeldingen 12 ml, afgaar 1 rdr 1 ort 18 2/3 s, Nortug 0,5 Spd, øde skatterne beløber med Soldats udredning = 4 rdr 3 ort 12 s, brugis til lottis er falden der af for høe = 3 ort 16 s, afgaar = 3 rdr 2 ort 20 s, Benom, øde, 1 Spd 12 ml, deraf indkommen af Eng og aggerleje = 5 rdr 3 ort, afgaar 3 rdr 1 ort 17 1/3 s, Roenes 1,5 Spd effter affelding, brugis til lottis, skatter og Rettigheder med Soldats udredning bedrager 13 rdr 12 s, derpaa er ind kommen for agger og Engeleje = 7 rdr 3 ort, afgaar 5 rdr 1 ort 12 s, Hougset skylder effter affelding 0,5 Spd, Rettighederne med Soldats udredning er = 4 rdr 3 ort der af i agger og Engeleje = 7 ort, afgaar 3 rdr, der effter fougden som for bemelt begierte et uvilligt Tingsvidne og at saaledis er sandferdig Rigtig, bevidner bonde lensmand Aage Ofrgaard med Olle Inderberg og Niels Bratberg.

Til Rettens betiening udj tilkommende aar 1709 er opnefnt efftershr:ne Olle Olsen Ulstad, Sifr Opdahl, Sifr Rostad, Størcker Røseeg, Erick Gulling, Anders Klet, Baar Klet og Jørgen Rømoe.

Anno 1708 Torsdagen d. 25 Octobr. blef holdet ordinarie høste Ting paa Grane tingsted paa Snaasen, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med otte laugrettis mænd, nemlig, Tøris Dahl, Peder Dahl, Olle Dahl, Olle Suarve, Erick Suarve, Erick Sandnes, Baar Wog og Olle Andersen Gran.

Først blef liudelig forKundet og læst

1.      forordning om forhold med Strandede Skibe og gods huor af icke falder noget her ved stedet som til fieldts og wit fraleggende, Dat. Kiøbenhavn, d. 21 Marty 1705.

2.      forordning om hesters udførsel af Norge, Dat. Rosenborg d. 22 Sept. 1708

3.      Welbaarne Hl. Estatz Raad Ifuer von Ahnens Sequestration paa Reens og Backe Closters gods, formedelst de der af u betalte til Kongl. May:ts Tiende og 6te Penge

4.      Jorde borg ofr samme gods af fougden Extraterit af Matricuelen, huad der af endnu er i behold, og huad deraf er solt, Dat. d. 23 oct. 1708

Olle Hansen Suarve lod læse sin bøxel Zedel paa tou øre 20 ml Kongen ejer med bøxel ofr 1,5 Spand, betalt i bøxel 15 rdr, Dat. Breede paa Snaasen d. 9 July 1708, und fougden Sr. Johan Helsings haand og Zignette.

Anders Henricksen lod læse sin bøxel Zedel paa 12 ml i den gaards pladts Sanduigen i Nordlj haver deraf betalt i bøxel 1,5 rdr 16 s, udgivet af Welbem:te foeget Helsing, Dat. Breede d. 9 July 1708.

Item lod Jackob Hansen læse sin bøxel Zedel paa en gaardsplads i Nordlj Kongen tilhørende, har betalt til Kongl. fouget i bøxel = 2,5 rdr under fougdens haand og Zignette.

Præsenterit for Retten Mons.r Steen Nielsøn Medelfart og i rette lagde et forelegh til ærwærdig mag:r Niels Muus Pastor paa Snaasen, for en søgning hand prætenderer paa sin broder Hans Nielsens wegne for en deel arve godtz eller penge Welom:te hl. Pastor under for mynderskab skal have annammet – saamme forelegh blef i Rette lagt og læst.

Paa Mag:r Muusis vegne møtte hæderlig Studiosos Mons:r Jackob Lund og suarer, til sagen saaledis, at Mag:r Muus referert sig til sit rette forum.  Steen Nielsen paa sin broders wegne formeener at dette som i saa maade af mag:r Muusis fuldmegtig er proponerit, icke kand ansees, Effterdj sagen er for werdslig Ret tilforn ventilerit, der foruden er sagen af den beskaffenhed at den icke effter loven af geistlig Ret kand paaskiønnes, Refererede sig til de indgifne Documenter og der effter begierende dom og kiendlese uden widre udflugt med Erstatning for aarsagede Rejse og bekostning.

Her udj saaledis afsagt:

Som Welærwærdig hl. Magister Niels Muus icke lader sig indfinde at suare til denne fordring, widre end at hand refererede sig til den geistlig Ret, som icke findis forhen af hannem veret udj acten proponerit, eller har hafft nogen fremgang, og denne fordring Rejser sig af et Wergemaal som hand har weret (Folio 103) betroet og hafft i hænder, huilcen er transporterit og ofrdraget til Mons:r Hans Kallsøn af wedkommende nemlig Capital 111 rdr med Rente og Rentis Rente, udj beløbende 194 rdr 21 s, tilligemed for denne witløfftig der effter i sagen Er tilføyet 30 Rdr, og ydermeere Rente og om Costning, udj alt andskreven for 244 rdr, Saa kand hl. Magister Muus, som formynder skabet og midlerne har annammet og derfore icke anvisst nogen quittering eller afkald, icke forbjgaaes, at hand io bør betahle, effter de forhen passerte domme, som hovetmand og Debitor de prætenderende arve lodder, med Rente og Rentis Rente, beløbende til 199,5 rdr saa velsom udj om Costning for forige og denne Ret 20 rdr, og det inden 15 dage effter denne doms anvisning under adfærd effter loven.

Anno 1708 løfrdagen den 27 octobr. blef holdet ordinarie høste Ting paa Indbryn i Stoeds Tingl. ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med Effterskr:ne otte Eedsorne laugrettis mænd, nemlig: Baar Eidberg, Olle Andersen Kleboe, Olle Andersen Hadtling, Einer Biørdahl, Erick Kipp i Olle Pedersen Biørdahls sted og absens, Joen Marcksteen, Torber Fiæle og Olle Einersen Fiæle.

Kongl. May:ts allernaadigste forordninger med andre høye øvrigheds breve og anordninger, blef her ligesom paa foregaaende høste tinge liudelig lest og publicerit.

Item blef lest forpagteren for Kongl. May:ts korn tiende Mons:r Hans Nielsens Remonstrance og ydmyge andragende for høyedle hl. Estats Raad hl. Iffuer von Ahnen, om Tiendens leverenatz og angivelse, at Sorenskrieren maatte hos were at holde Rigit mandtahl der over for alle disput, at forekomme, og at alle angiver og yder derie Tiende, effter Kongl. naadigste anordnede maal og wegt nemlig 8te skipper i tønden, med derpaa skreven welbem:te hl. Estatz Raads resolution, at det saaledis skal forholdis, Dat. Thrundhiem d. 20 octobo 1708.

War af bonde lensmand Ingbricht Bye, indstefnt Knud Kieldsen, huusmand ved Bye her i Tingl. for det gods hand har bierget, udj neste ulyckelig Ildebrand i Trundhiem, huorom bem:te landmand i rette lagde et Intcolocuterum og udtag af Tingprotocolen, huad i retten derom war behandlet paa en Extra Retter gang ved Steenkier, som effter Kongl. May:ts foeget der paa stedet var begiert, nest afvigt d. 1 Septembr. 1708, som blef lest i bem:te Knud Kieldsens paa hør.  Bonde lensmanden i rette lagde en taxt og wurdering ofr samme Smaa wesen og indførte gods, dissen werdj udj alt taxerit af Olle Einersen Østbye og Bertel Lille Bye d. 8 octobr. nestforløben for 2 rdr 1 ort 2 s, her om ydermeere at widne, war indstefnt et quindfolck ved navn som icke weed sin faders navn, til holdende i Heggisøvne en huusmands plats, som war navngivet ved forige rettergang, effter udtag af protocollens anmelding.  Den quindfolck, som er Lille Haagens Søster ved Steenkier ved navn Anne Olsdaatter war nu icke indstevnt, der skal have sagt for benefnt Ingeborg huad de eller hun har seet hos disse folck der de kom fra byen, da som denne sag til opliusning udkrever at det quindfolck Lille Haagens Søster paa Steenkier ved navn Anne Olsdaatter møder for Retten at widne sin Sandhed, saa optagis sagen til næste ting, da de begge forelggis at møde, uden widre udflugter under brøde og straf effter loven.

Bonde lensmand Ingbricht Bye kom for Retten og gav tilkiende at Olle fergemand ved Steenkier skal have forøvet nogen usømmelig Slagsmaal imod hannem i fergen da hand fore ofr Steen Kier Elv ungefehr 3 uger forhen.  Olle fergemand møtte for retten, og kand icke benegte at Ingbricht Bye og hand, de war tilsammen paa den Sønder side af Steen Kier Elv og drack en kande øl eller huor meget det kunde were, tilsammen, og kom i nogen uEnighed, og hand slog Ingbricht med aarm et slag, for medelst de icke kunde foreenis om huo af dennem der skulle roe fergen ofr.  Ingbrigt forClarer at hand slog hannem 2 slag og det 3die afvergede Peder Skræder, som war med samme tid paa færgen.  Lensmanden for sin Person lod sin prætention falde og begierte icke noen reparation, hos Olle fergemand, mens huad Kongens Sag der udj kand were betreckende henstillet hand til rettens paaskiøn.

Olle fergemand beklagede med fortrydlese og grædende taare sin begangne forseelse i denne sag, som war skeet i druckenskab, og er der uden fattig og lidet ejende at betale i bøder hand bad om en naadig dom, og tilbød effter sin fattige wilkor, at betahle og forsohne sin sag udj bøder og Kongens sigt med = 2 rdr effter sin yderste formue.

blef her udj Eragtet,

I huor vel loven formelder i den 6te bogs 7 Capit. 8 Artic. at den skal bødis for slig for seelse 3de 6 lod sølv, og Sagsøgeren har efftergivet sin Ret, saa kand lovens indhold udj Kongens sag, derved icke were falden, huor udj den fattige Delingquent Olle fergemand effter sin fattige formue biuder 2 rdr i afsohning, og det er passerit i druckenskab og ubetnecksomhed, for blifr det og for denne gang saa vit der ved, dog paa den høye øvrigheds Dispensation og nermeere approbation.

Andfind Hoebotten war af Mons:r Willem Henricksen indstevnet for hans gaard Hoebotten som bemelte Willom henrichsen paa Pastor dom Kirckens wegne er forwalter ofr, og icke den sig lovlig har frasagt.  Andfind som der effter er fløt til Løb møtte og beretter at hand lar icke fløt fra sin gaard eller opsagt den, mens Willom Henricksen skal have bøxlet en anden Peder Arnsen ved navn, gaarden, imod hans willie førend hand sig den hafde fra sagt, og har hand betalt Kongl. skatter og Jorde bogens rettigheder der av, og holdet gaarden ved heft og biugning, formeente hand icke noget imod loven i den fald haver begaaet,  Bonde lensmand Ingbright Bye war for Retten og talte paa Sagen, blef tilspurt om gaarden biugning var for suarlig, hand suarer, at have veret der at besee biugningen effter Wloom Henricksens begiering, og ingen aabudzfald befunden.

blef saa ledis her udj afsagt:

Det kand icke kiendis for billigt, at Andfind Hoeboten som und er forfløttet til Løeb har forseet sig imod loven med gaardens frasigelse, Effterdj Willom Henrcksen skal have bøxlet gaarden fra hannem, førend hand den sig hafde fra sagt og ingen prætentioner eller Krav skal findis enten for u-betalte Rettigheder, eller aabuds fald, Saa Kiendis Andfind Løb frj for denne søgning og tiltahle.

Jens Henrciksen Hyld, Dragon under hl. Capit. Birchis Compagnie, møtte for Retten og hafde ladet indstevne Erick Lunde for ubequemme ord og skienderj, hand skal have begegnet hannem med ved en skier under Lunden Kaldis Gluggen, Erick Lunde møtte for Retten.  Jens Hyld refererit sig til widne, nemlig (Folio 103b) Tarald ved Lund Elven og Olle Hougset i Beedstaden.  Tarald ved Lund Elven blef paarobt mens møtte icke, ej heller nogen som liuste hand forfalt.  Stevningsmændene afhiemlede warslen ved deris Eed effter loven  - alt saa beroer denne sag til nye Stevnemaal.

Lensmand Ingbrigt Bye, hafde effter en deel af almuens begiering som war paa Fornes broe biugning, indstevnt nogle andre som til den berammede tid icke war der tilstede paa samme biugning og arbeide, nemlig Størcher Tiltnes, Andfind Løb, Peder Nordgaard, Peder Hoebotten og Joen Marcksteen og Torberg Fielde – en deel af for benefnte møtte for Retten og undskylder sig uvidende om den giorte berallemsel og andre af ser forhindring. I huor om alting er, saa er det høylig fornøden at wejene holdis i hæfd og ved lige, seerdeelis alfahre Weje, saa bør en huer dennem som det tilkommer, dennem at forfærdige under adfærd, effter derom udgangne Kongl. anstalt.

Kom for Retten en mand fra Beedstaden ved navn Esten Suarve, som hafde paa madam, Margrette Buls wegne tiltahle til WelEdle fru Lieut. Rosencrantzis paa Egge for en gields fordring, huor om lensmand Ingbrigt fremlagde en skrifftlig Kalds Zedel, Dat. Thr. d. Aug. 1708 med fougdens paaskrifft til for Kyndelse.  Paa frue Rosencrantzis wegne, møtte icke nogen at suare til stefningen.  Kaldsmendene blef paarobt at aflegge deris idne om Stefningens for Kyndelse, Ingbrigt Bye som er warselsmand tillige med Olle Pedersen Biørdahl som have for Kynt stefningen, Olle Persen war icke tilstede, huorofr Sagen icke kand have nogen fremgang, førend warselen effter loven blifr afhiemlet.

Michel Joensen lod læse sin bøxel Zedel paa en gaard Engom Kongen tilhørende, skylder effter affelding Et Spand, Er formedelst biugningens brøstfældighed forundt hannem frj for bøxel Dat. Uduig den. 30 Apr. 1708 under fougden Sr. Johan Helsings haand og Zignette.

Olle Ericksen Hegge lod læse sin bøxel Zedel paa Et Spand i Suenning hl. Jeremias Hass tilhørende, givet i bøxel = 7 rdr, Dat. Fornes d. 20 oct. 1708.

Kongl. May:ts foeget begierte Tingswidne om effterskrfne Kongl. may:ts gaarder her i Tinglauget, huor af de fulde skatter og Rettigheder icke haver veret at bekomme for indeverende aar, nemlig: Oxaas øde skylder effter affelding = 2 øre 18 ml, brugis til lottis af Andfind Ulfuen, er falden af Eng og Aggerleje = 6 rdr 1 ort 10 s, skatter og Rettigheder med Soldats udredning bedrager = 8 rdr 43 1/3 s, afgaar = 2 rdr 9 1/3 s, Engom skylder effter affelding 1 Spd, Manden derpaa boede er hendød i armod, og skal icke were funden meere effter hannem end til skatter og Rettigheders betalling, for det forstragte Kongens Korn war intet til betalling som er 8 rdr.  At dette saaledis sig forholder vidnet bonde lensmand Ingbrigt Bye, med Anders Taraldsen Skee og Joen Soufr.

Ydermeere begierte fougden Tingsvidne om dom Kirckens landskyld som icke er at bekomme i den gaard Engom, effter affelding aarlig 1 rdr 6 s, Rester for 1705, 1706 og 1707 som er icke noget at bekomme for, det widnet bonde lensmanden med laugrettet og meenige tingsøgte almue.

Til Rettens betiening udj tilstundende aar blef op nevnt effter mandtahlet effterskrefne otte laugrettis mend, nemlig Peder Hoebotten, Baar Østgaard, Joen Klingen, Michel Gustad, Per Persgrd., Morten Aasom, Baar Aasom og Peder Skiefloe.

Anno 1708 mandagen den 29 octobr. blef holdet ordinarie høste Ting paa Aalberg i Sparboei Tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med effterskrfne otte laugrettismænd nemlig, Steffen Tønne, Olle Andersen Laarvig, Hans Solberg, Jens Bulling, Peder Bulling, Jens Waadahl, Olle Koldset og Olle Bentsen Smulen.

Først blef høyst Kongl. forordninger med andre øvrighedens brefue og forordningeer liudelig lest og publicerit, for hen paa forige tingsteder ydermeere benevnt og ommeldet.

Der effter blef sagerne fore taget.  Først om de folck ed den Søndre side af Steenkier Elv, nemlig Tarald Nielsen, Ingbrigt Ingbrichtsen og Anne Joensdaatter, som skal have bierget noget smaat af den ulyckelig ilde brand seeniste i Trundhiem, huor om ed en Extra ordinarie Ret ved Steen Kier forhen den 1 Sept. 1708, Er bleven for hørt, Effter i rette lagde udtag af Tingprotocollen, Samme gods er af bonde lensmanden Olle Raade og tuende mænd, nemlig Hans Larsen Sietne og Olle Pedersen Gieldvold wurderet og taxerit, den 6 oct. nest af vigt, nemlig hos Tarald Nielsen 0,5 wot hamp og lin = 2 ort 16 s, Hos Ingbretsen for 1 rdr 16 s, hos Anne Joensdaatter for = 2 rdr 18 s, huor til ingen hiemmel eller adkomst fremvisis, eller kand bekommis, bøygde lensmanden begierte dom effter forige i Rette settelse, dissen benefnte fattige folck, undskylder sig med deris Eenfoldig taabelighed, at de tog benefnte Ringe gods, som de reddede i Ilde branden med stor fare, huilcket der for uden hafde opbrent med meere, og formeente de den tar icke som for uhiemmelt kand forfølgis, begierte at dette i beste maader maatte ansees. 

her udj blef saaledis dømt og afsagt:

Som disse for benevnte Personer og fattige huusmænd, nemlig Ingbrigt Ingbrigtsen, Tarald Nielsen og Anne Joensdaatter, der war kommen til Trundhiem i den ulyckelig ilde brand, huor de har reddet og med sig hiem ført for benevnte Ringe gods, Effter taxt og wurdering som i acten findis meldet, og de fragaar og benegter aldeelis intet vidre at have taget eller reddet dennem til nøtte, Saa kand icke ansees de derfor kand lide eller dømmis, som for u hiemmelt, Icke dis mindre har de dog forseet sig derudj, at de har med sig ført det de icke ejede, huorfor de bør at bøde til Kongen huer = 2 rdr, Effter deris fattige wilkor, og for den foraarsagede Extra ordinarie Rettergang udj omCostning, iligemaade huer = 2 rdr, inden en maanet her effter under adfærd effter loven.

(Folio 105)

Fremkom for Retten mons:r Tron Tronsøn, som paa sin fader mons:r Tron Pedersens wegne hafde ladet indstefne Anders Ericksen Elj for skyldig penge paa gaarden Elis Kiøb = 5 rdr, Item Rente for 4re aar 1 rdr.  Anders Elj møtte icke, Stefningmændene Lars Øvne og Amund Øster Heining afhiemlede effter loven ved deris Corporlig Eed, at de har lovlig Stefnt Anders Elj for denne Krav, dog fattis en dag paa 14 dagis warsel,

blef Eragtet,

Effterdj Anders Elie icke møder, saa Kand icke widre her ved giøris før end hannem givis lovlig warsel.

Kongl. May:ts foeget begierte Tingswidne, om Effterskrefne Kongl. May:ts øde gods her udj Tinglauget for indeverende aar, huor af de fulde Rettigheder for indeverende aar icke har veret at bekomme, nemlig Brandsej effter affelding = 2 Spd, brugis til lottis af Tohre derpaa indkommen udj agger og Engelj 10 rdr 2 s, skatter og Rettigheder bedrager med Soldats udredning = 18 rdr 20 s, afgaar = 8te Rixdl. 16 s, Wechel øde brugis til lottis, Er indkommen i agger og Engeleie = 5 rdr 12 s, skatter og Rettigheder bedrager med Soldaters hold = 14 rdr 71 s, afgaar 9 rdr 59 s, Hofstad øde brugis af Fendrich machense for afgifft 6 rdr skylder effter affelding 1 Spd, skatter og rettigheder bedrager = 9 rdr 36 s, afgaar = 3 rdr 36 s, Berstad øde brugis til lottis, skylder effter affelding 0,5 Spd, udj agger og Engeleje indkommer = 3 rdr 1 ort 4 s, afgaar = 1 rdr 29 1/3 s, Trøgstad skylder effter affelding 1 øre brugis af Ifr Ifresen paa frihed for alt skatter og Rettigheder indewerende aar bedrager 0 3 rdr 32 2/3 s, Enchen som forhen war paa gaarden er i fattigdom bortrømt og intet er til betalling for Kongens forstragte Korn = 10 rdr 54 s, Øvne brugis af Olle Persen frjhed for landskylden som afgaar 88 1/3 s, Kabstad skylder 12 ml effter affelding falden i Engeleje 1 rdr, skatter og Rettigheder med Soldats hold = 2 rdr 16 2/3 s, afgaar = 1 rdr 16 2/3 s. Grindberg øde skylder 1 øre 6 ml, brugis for afgifft 3 rdr, skatter og rettigheder bedrager = 3 rdr 82 2/3 s, huor effter fougden war begierende under rettens forseigling et uvilligt Tingvidne, At forbenefnte gaarder saaledis befindis af tilstand som for er skrevet beidnet bondelensmand Olle Raade, tilligemed Joen Brandtzej, Baar Ofrholt, Olle Røelj, Lars Øvne, Joen Lucklet og Lars Ystgaard.

Thil laugrettis mænd udj tilkommende aar blef opnevnt effter mandtahlet effterskrefne, Elias Nøst, Ellov Lønnom, Arnt Røtte, Andfind Toldnes, Joen Olsen Holom, Joen Persen Holom, Andbiørn Holom og Endre Wist.

Anno 1708 onsdagen d. 21 Octobr. blef holdet ordinarie Ting ved Strømmen paa Inderøen med almuen af Inderøens Tingl. ofr verende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med effterskrfne otte laugrettis mænd, nemlig Olle Pedersen Heltberg, Olle Suarve, Torber Heliberg, Olle Persen Heliberg, fra Werrens Annex møtte icke effterskrefne Arn Selset, Lars Refdal, Olle Wennes og Morten Wennis.  I deris sted blef opnevnt Jacjob Folden, Olle Tun og Olle Storfolden og Jens Liovne.

Kongl. May:ts allernaadigste forordninger blef som paa forige nest holdende Tingsteder her i fougderiet liudelig lest og for Kyndte, ligesaa andre høye ovrigheds andordning og breve.

Blef lest en bøxel Zedel paa den plats Næs som er ordinerit og hendlyst til Strømmens fergested, udgifuet af Kongl. May:ts foeget, Effter høyEdle Hl. Estatz Raads befalling til Sorenskriveren Niels Olsen Wind, Dat. d. 20 July 1708.  der effter blef Sagene strax foretaget.

War indstefnt effter foreleg, Lars Olsen Følstad i Werrens Annex at forClare af huad aarsag hand har gaaet fra og foruden hans Saligheds betiening paa det femte aar, huorom en udtag af protocolen passerit paa Saxor d. 6 febr. 1708, med derpaa friquet høyEdle hl. Estatz Raadtz ordre, dat. den 5 Martj nest effter blef i Rette lagt og lest, Samme sag war indstevnt til nest af vigte Sommerting her paa stedet, og formedelst warsel icke lovlig blef afhiemlet til vedkommende, blef icke noget foretaget,  Nu møder icke Lars Følstad som hovet mand for Sagen, i huor vel widnerne som Lars Følstad har beraabt sig paa, tilligemd Hl. Jacob Wesseltofft til dissen paa hør har weret til dette ting lovlig indwarslet, saa kand icke noget i denne sag widre afhandlig, mens Eragtis at udsettis til nye stefnemaal paa Lars Følstad som hoved mand for sagen med huis ydermeere der af kand Dependere, effter nye og lovlig warsel.

Morten Ingul var indstevnt for ægteskabs bøder med sin quinde, hand møtte og betalte for sin forseelse med sin hustrue = 4,5 ord, hand Soldat og frj.

Dragon Olle Berg war ligeledis indstefnt for Egteskabs bøder passerit den Dragon quarteer Berg, hand møder for Retten og vedgick forseelsen, for hans Person er hand frj, mens tilkiendis at bøde for sin hustrue = 4,5 ort.

Bonde lensmand Niels Godskesen paa Gurj Pedersdaatters wegne hafde indstefnt Evind Carlsen for hand har besovet hende og lovet hende Egteskab, huor ofr hun formeener at hand i det ringeste maa betahle hendis bøder. Evind møtte og siger at hand icke har lovet hende Egteskab, mens den forseelse ved løsagtig lejermaal har hand effter afsohning betalt for, og er der foruden intetn ejende, mens maa tiene for de penge hans hosbonde betalte for hannem.  Niels Godskesen paastod paa Gurj Pedersdaatters wegne, dom i sagen,

blef eragtet,

Guri Pedersdatter bør møde for Retten tilligemed Evind Carlsen, at forclare denne sag.

Lars Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Magister Sebastian Withs mensal gaard paa Røren kaldis Stenen, skylder 0,5 Spand, Er icke benefnt huad I bøxel er betalt, Dat. thr. d. 24 oct. 1708.

Lensmand Niels Godskesen paa huusmand Lars Kircknesis vegne, hafde indstefnt Ifr Lille Werstad, for en gl. baad hand har sig tileignet og brugt, huilchen hannem at vedkom eller tilhørte, de møtte begge for Retten, Ifr kand icke gotgiøre eller bevise at hafue hafft Lars Kircknissis willie at tage denne baad, som hand siger war til ingen nøtte, i huor vvel hand dog biugte den, Lars Kircknes war nu og for retten og benegter at hand har givet Ifr lov (Folio 106) at tage baaden, og som parterne intet widre hafde at sige bleve de Effter adtskiellig ord og tahle dennem imellom falt, forligte, at Ifr Lille Werstad betahler til nestkommende Lefangers marcket til Niels Godskesen paa Lars Kircknessig wegne med omkostning alt 2 rdr under søgning effter loven.

Derforudne hafde Niels Godskesen indstefnt hannem seerdeelis for Kongens Sigt som kand falde ved denne Sag, for hand har tiltaget sig det som hand ingen hiemmel eller adkomst har hafft til, Ifr beklager sig at hand er en fattig mand og Kongens bonde, der lidet er ejende, og wiste icke at det saaledis skulle udfalde.  Niels Godskesen Eskede dom,

blef afsagt:

Effterdj denne fattige mand Ifr Werstad er en Kongens bonde og snart icke ejende det hand betahle i Kongens gield, icke dis mindre har hand i denne handel icke giort Ret at befatte sig med det en anden tilhørte, der dog war af ringe werdj og som bortkast, saa tilfindis derfor effter hans ringe Evne at betahle i Kongens Sigt 0,5 rdr.

Mons:r Steen Nielsen Meddelfart, paa Stifft skriveren Sr. Morten Wioms wegne for liudelig opbyde Effterskrefne Kirchernis gaarder her paa Inderøen som legger øde, om nogen dennem til brugs, enten for bøxel Eller nogen Wilckor til brugs ville antage, nemlig Stoche, Watten, Cruaasen, Lyng, Rostad, Olle Ericksens part i Grønisbye, Lomøfne, Lunde, 1 Spd i Nordberg, Flackenberg, Aas og Rotvold.

Lensmand Niels Godskesen hafde indstevnt Falquor Storbierchen for hand nest afvigte vinter, har bort taget det høe, som var indavlet paa den Kongens gaard Berg paa Sandvolden, i huor vel hand war for bøden i icke at maatte tage det, og endnu icke betalt penge er 2,5 rdr, Item skyldig paa en hest som er taget i Kongens gield = 1 rdr, er tilsammen 3,5 rdr, Falquor møtte icke at suare til sagen.  Stevningsmendene Lars Skielven og Jacob Hool afhiemlede at de har lovlig stefnt Falquor paa Storbiercken for ovenskrefne prætention til dette Ting.  Saa foreleggis Falquor Storbiercken at møde til neste Ting effter lovlig warsel, at suare til sagen under dom effter loen.

Presenterit for Retten Mons:r Fendrich Trellund og fremlagde en skrifflig Stevning til welærværdig Præpositus Mag:r Christen Bloch, angaaende nogle Vidner hand agter at føre imod hannem, angaaende den Prouste Ret som skulle vere holdet paa Saxor d. 3 aug. nest forløben, udinden Vice Pastor her paa Inderøen, Hl. Jacob Jørgensen Wesseltofft misbrug udj hans Preste Embede, og war welbem:te hl. Wesseltoft tilligemed indsteft de samme at anhøre.  Paa Proustens hl. Mag:r Blochs wegne effter paaraabelse, møtte ingen, icke heller nogen paa hl. Jacob Wesseltoffts wegne, Proustens paaskrifft paa Stefningen med tillige med stefningen liudelig lest.  Prousten i sin paa skrifft paa stefningen protesterer imod Widners forhør for denne Ret, formedelst hans Suaghed og store bekostning, paa slig hans unødvendig store urolighed er.   Derimod fremgav Mons:r Trellund sin skrifftlig suar og formeening af Witløfftig indhold om endelig paastand at widnerne maatte forhøris, til denne Wigtige sags fremgang, effter loven.

blef Eragtet

Effterdj hans welærwærdighed Prousten med Egen haand har skrevet paa Stefningen Som er hannem lovligen anviist d. 6 Sept. 1708, Widre afhiemlede stefningsmendene, bonde lensmand Niels Godskesen og Peder Rasmussen Werdahl, at de har lest stefningen i hl. Jacobs boepel og leveret Copie der af, ved deris Corporlig Eed, saa kand widnerne icke negtis, loven gemes at forhøris.

Imidlertid i Rette lagde Trellund, Copie af Prousten Stefning til Prouste Retten paa Inderøen, Dat. 20 Juny 1708, Item en udtag af Prouste Rettens protoclo, idemerit under Lieut. Henrick Krej, Mons:r Christian Wittrop og lensmand Niels Godseksens henders skrifft.  der effter producrit en skrifft og begiering til kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing om tuende beskickelse mænd at høre de forlangende widners suar, Dat. Trøgstad 25 Aug. 1708, med derpaa fougdens Suar, tilligemed ærwærdig hl. Daniel Bahlis paaskrefne suar af d. 22 Sept. 1708.  Item en beskickelse idne til Effterskrefne, nemlig

1.      Hans Saxor, soam vedgick ved sin Corporlig Eed huad der udj er meldet saa som det for hannem tydelig blef oplæst

2.      Peder Forset hand tilstaar huad denne beskickelse som blef tydelig oplest indeholder foruden at den tøs som hand sagde were gallen, war meent at hun løb af hans tieniste mange gange og der udj meente at hun war gallen, det hand med sin æd for Retten tilstod.

3.      Gabriel Aalberg, aflagde sin æd og widne paa denne beskickelse ommelder, at det saaledis er passerit

4.      Simen Hustad vidner ved Eed, ligesom i beskickelsen findis meldet

5.      ligeledis Michel Berg huusmand, Item en anden beskrivelse widne til Lieut. Krej, Christian Wittrop og Sr. Rasmus Høg med deris henders underskrifft, som Mons:r trellund prætenderit det de ved deris Corporlig Eed ville for Retten tilstaae og aflegge som tydelig for dennem blef oplest.  Lieut. Krej oplæste selv sin vidne og det med Corporlig Eed berettelse, der dog hand burte giøre sin Eed for den Militaire Ret skeede heller her for witløfftighed at Spare, huilcken hand begierte at anteignis.  Christian Wittrop læste iligemaade sin widne som er Conform med Lieutenant Krejs og derpaa aflagde sin Eed.  Sr. Rasmus Høg haver effter besckickelse givet sin vidne under sin haands skrift, hand war nu icke tilstede mens er forrejst til Trundhiem.  Sergeant Hans Hendricksen læste for Retten sit vidne og det med Eed bekræfftede. huor effter Mons. Trellund begierte et beskreven Tingsvidne under Rettens for Zeigling det hannem icke kunde negtis.

Fremstod for Retten mons:r Hans Sejerstad Capit. de Armis ved hl. Capit. Rams Compagnie,  og begierte paa bogholderen Sr. Jørgen Pedersens vegne et uvilligt Tingwidne om tuende gaarde Dragon quarteer som har legget øde huad derpaa auflet, nemlig Røshe laae øde 1706 slagen til lottis, derom var kaldet at widne Peder Grande og Hans Røske, de tilstaar at lensmanden war med dennem og wurderit det indaflede høe for samme aar, da Kunde det icke opløbe til Rettighedernis betalling mens fattedis intet war at bekomme for = 3 rdr 1 ort 18 s, Item for 1707 war icke at bekomme = 3 rdr 3 ort 10 s, Item Hegstad laae øde 1706, der paa falden 12 sommerles med høe og 14 les aggerhøe, Resten som icke war at bekomme 5 rdr 3 ort, det vidner bonde lensmand Niels Godskesen, Simen Huustad og Haugen  Gangstad, huor Sejerstad war begierende Tingswidne.

Kongl. may:ts war begierende Tingswidne om Kongens øde godtz her i Tinglauget huor af de fulde skatter og rettigheder icke skal were at bekomme, saasom Lyngstad øde skylder effter affelding = 2 Spd 2 øre 18 ml, brugis for afgifft 12 rdr, skatter og Rettigheder beløber 19 rdr 47 1/3 s, afgaar = 7 rdr 47 1/3 s, Berg øde, skylder effter affelding 2 øre 6 ml, brugis til lottis er indaflet udj agger og Engeleje = 4 rdr 1 ort 12 s, skatter og Rettigheder med Soldats udredning bedrager 7 rdr 72 s, afgaar = 3 rdr 38 s, Manom effter affelding 2 øre brugis for afgifft 4,5 rdr, afgaar fra skatternis beløb som er effter affelding suaris, Bragstad skylder effter affelind 3 Spd. 2 øre 12 ml, brugis af Giert Olsen for 17 rdr, afgaar = 9 rdr 8 s, Gran effter affelding 2 øre 3 ml, brugis af Einer Amundsen paa frjhed udj indeverende aar afgaar 5 rdr 32 1/3 s, Gran effter affelding 2 øre brugis af Olle Hansen paa frjhed for alt indewerende aar, som afgaar = 4 rdr 79 2/3 s, Gran brugis af Torber skylder 2 øre er frj for alt til 1710, afgaar = 5 rdr 38 2/3 s, Hansaas brugis af Lieut. Krej paa frjhed for indewerende aar skylder effter affelding 4 øre afgaar = 9 rdr 89 2/3 s, Berg skylder effter affelding 2 Spd. øde brugis for afgifft 8 rdr, afgaar = 7 rdr 3 s, Quistad skylder 3,5 Spd brugis for afgifft 14 rdr, afgaar = 12 rdr 8 s, Grindberg effter affelding 1 Spd. for 5 rd, skatter og Rettigheder bedrager effter affelding = 6 rdr 95 s, afgaar 1 rdr 95 s, gaarden er forhen brugt af en forarmet Encke der icke findis noget hos at betahle med for Kongens forstragte Korn som er = 4 rdr 2 ort 2 s, Solom, war beboet af en forarmet bonde ved navn Erick som er fra gaarden i armod og rester for Kongens forstragte Korn som icke er at bekomme = 1 rdr 94 s, Steenstad skylder effter affelding = 1 Spd 2 øre brugis til lottis, skatter og Rettigheder med Soldats udredning bedrager = 13 rdr 30 2/3 s, deraf er indkommen af Eng og aggerleje = 7 rdr 56 s, afgaar = 5 rdr 70 2/3 s, Høe effter affelding = 3 Spd, brugis for afgifft 18 rdr, skatter og Rettigheder bedrager 20 rdr 90 s, afgaar 2 rdr 90 s, at forskrefne gaarder saaledis er af tilstand og beskaffenhed som for er meldet, det vidnet og tilstod bonde lensmand Niels Godskesen med laugrettet og samtlig tingsøgte almue.  Item begierte fougden tingsvidne om 0,5 Spands landskyld i den gaard Sand i Werrens Annex, skyldende til dom Kircken, gaarden ligger øde Er hospitalets bøxel godtz, der af ingen landskyld har weret at bekomme for 1705, 1706, 1707 og 1708, aarlig 1,5 Rdr, er 6 rdr.  At det saa i Sandhed befindis og sig forholder, bevidnet og tilstod bonde lensmanden med laugrettet og samtlig tingsøgte almue.

Til Rettens betiening udj til kommende aar blef opnevnt effterskrefne otte laugrettis mænd, effter mandtallet, nemlig Lars Grande, Joen Ronglien, Michel Marckhuus, Peder Wesvig, Niels Wigen, Anders Hindbergøvne, Lars Hindberg og Jackob Finnes.

Anno 1708 d. 2 Novembr. fredagen  blef holdet ordinarie høste Ting paa Øvre paa Ytterøen, ofrverende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing med effterskrefne otte laugrettis mænd, nemlig: Joen Rørvig, Poel Berstad i Olle Sandstads sted, Lars Myhr, Amundt Røevigen, Johan Gra, Amund Sandstad, Joen Lillemyhr, og Olle Nørvig.

Alle for om melte høyst Kong. forordninger og andre øvrighedens befallinger bleve her, ligesom paa forige tingsteder liudelig oplæste.

Dagen nest effter d. 3 Novembr. Contiuerede høste Tinget og Rettens betineing her paa stedet.

Først blef af bondelensmanden effter indgifne Stefnings Sedel fremkallet Olle ved Wingesøen og Niels Winge for den Molest og uret de skal have begaaet imod Olle Rasmussen, huorom for hen protocollerit fol. 90, de ware for retten tilstede og blef oplest af protocollen huad paa nest forige sommerting er passerit.  Olle Rasmussen war for Retten og begierte Satisfation for den uret hannem var wederfahret, bonde lendmanden paastod dom og Kiendelse i Sag.

blef eragtet

At som denne Sag er af stor wigtighed, saa optagis det til betenckning i Sex uger som der d. 17 December, da laugrettet og vedkommende foreleggis at møde her paa stedet og afvante dom.

Peder Solater har ladet indstevne Mons. Norvig for skiendsord hand skal have begegnet hannem med paa sin beboende gaard Solater nest av vigte høst, og til vidne derom var indstevnt, Olle Baarsen og Olle Joensen Gieldberg samt Joen Westerhuus, Joen Westerhuus møtte icke, Olle Baarsen aflagde sin Eed effter loven og widnende, at hand effter Hans Norvigs begiering war paa Solater hos Peder tiligemed Hans Norvig og Olle Joensen Gildberg at fornemme om Peder Solater vilde legge hannem til at hand hafde fordrevet eller beskadiget hans hest, som war udslaget en tand i munden paa, da suarede Peder, der fick hand det, nemlig i Hans Norvigs marck, ydermeere hørte hand at Hans Norvig sagde at Peder skulle were en Skielm, Peder suarede den skal du selv were indtil du beviser mig nogen skielmsgierning ofr, Item at hand hørte at Hans Norvig kaldie Peder Solater en løgnede og en sladder, der til Peder suarede det skal du selv were ind til du beviser mid det ofr, og kom hand der selv tredie fra sin egen gaard. 

Olle Joensen Gildberg aflagde iligemaade sin Eed og Widne, ligesom den forige.  hans Norvig suarer hre til, at Peder Solater skal have (Folio 108) lagt hannem til at have slaget tanden af hans hestis mund, det Peder Solater benegtede, mens det vedgaar hand tanden war nylig udslagen af hestens mund, det hand wiste Hans Norvig, saa som det skeede i Norvig marcke mens icke tillagde eller beskyldte Hans Norvig at have giort det, huilcket Hans Norvig ej heller kand bevise hannem ofr, og som parterne hafde icke meere at sige, uden at Peder Solater formeente Hans Norvig hafde giort sig stor uret huorfor hand begierte Rettens skiøn og kiendelse, huor under henskiød sin sag.

Blef her udj eragtet,

Denne sag beroer I sex uger tilligemed forige til dom og Kiendeles, da parterne forelggeis at møde nestkommende d. 17 Decembr. har paa stedet og afwarte dom og Kiendelse.

Kongl. May:ts foeget begierte Tingswidne om Effterskrefne Kongens øde gods her paa stedet, huor af de fulde skatter og rettigheder for indeverende aar icke har weret at naae eller bekomme, Weraas skylder effter affelding = 2 Spd 6 ml, brugis for afgifft = 7 rdr, skatter og rettigheder bedrager i alt 16 rdr 18 1/3 s, afgaar 9 rdr 18 1/3 s, Forberg skylder effter affelding = 2 Spd 6 ml, brugis for = 7 rdr, skatter og rettigheder bedrager 16 rdr 18 1/3 s, afgaar 9 rdr 18 1/3 s, Skierve brugis a Niels Olsen skylder effter affelding 1 Spd udj afgifft 6 rd, skatter og rettigheder beløber i alt 8 rdr 55 2/3 s, afgaar = 2 rdr, Ytterberg skylder effter affelding 1,5 Spd 94 2/3 s, afgaar 5 rdr 92 2/3 s, Ytterberg Syfr skylder effter affelidng 1 Spd, brugis for 5 rdr, skattens og Rettigheders beløb = 8 rdr 31 s, afgaar 3 rdr 31 s, Nøst skylder effter affelding = 1 Spd 12 m, brugis af Hans for 6 rdr, i afgifft, saktter og Rettigheder beløber = 9 rdr 45 2/3 s, afgaar = 3 rdr 45 2/3 s, Grav skylder effter affelding 4 øre 2 ml, brugis af Johan Persen for 8 rdr, skatter og Rettigheder bedrager = 10 rdr 79 s, afgaar 2 rdr 79 s, Grav skylder effter affelding 1 Spd 12 ml, brugis af Olle Tohmessen for afgifft = 6 rdr skatter og Rettigheder bedrager 9 rdr 37 1/3 s, afgaar = 3 rdr 37 1/3 s, Sandstad skylder effter affelding 1,5 Spd, brugis af Amund Amundsen for = 7 rdr, skatter og rettigheder bedrager = 11 rdr 90 s, afgaar = 4 rdr 90 s, Røevig skylder 1 Spd 2 øre brugis af Arnt Christopherse for 12 rdr, skatter og rettigheder bedrager = 12 rdr 90 2/3 s, afgaar 90 2/3 s, det andet Røevig af lige beskaffenhed, afgaar = 90 2/3 s, Gildberg skylder effter affelding 1 Spd 2 øre, skatter og Rettigheder beløb = 13 rdr 19 2/3 s, brugis af Olle Baarsen for 6,5 rdr afgaar = 6 rdr 67 2/3 s, Gildberg andet er af samme tilstand afgaar 6 rdr 67 2/3 s, Westerhuus skylder effter affelding 13 rdr 67 1/3 s, afgaar 4 rdr 67 1/3 s, Jønvig = 1 Spd 2 øre 12 ml, brugis af Anders Hansen for 6,5 rdr skatter og Rettigheder beløber 14 rdr 31 1/3 s, afgaar = 7 rdr 79 1/3 s, Erstad = 1 Spd 2 øre 12 ml, brugis af Johan Hansen for 9 rdr, skatter og Rettigheder bedrager 14 rdr 31 1/3 s, afgaar 5 rdr 31 1/3 s, Skouge effter affelding = 4 øre brugis af Olle Pedersen frj for alt i dette aar, afgaar 10 rdr 67 1/3 s, At for skrefne gaarders tilstand og beskaffenhed sig saaledis befinder, bevidnet og tilstod bonde lensmand Madtz Øvre, med laugrettet og samtlig Ting søgte almue – fougden opbød alle forbenevnte gaarder.

Udj tilkommende aar blef opnevnt til Rettens betiening, Effter skrefne otte laugrettis mænd, nemlig: Joen Rørvig, Olle Baarsen Gildberg, Olle Joensen Gildberg, Hans Norvig, Per Solater, Joen Westerhuus, Anders Gienvig, Erick Erstad.

Anno 1708 den 16 Novembr. blef effter høyEdle og Welbaarne hl. Stifft befahlings ordre holdet besigtelse og grandskning paa en Konge may:ts gaard Koen paa Røren udj Inderøen Tinglaug, som er Assignerit  til Fendrichs quarteer med Intanterie, som nu allernaadigst niuder Secunde Lieut. Mons:r Henrich Hansen Krej, gaarden har i nogle aar veret i vanmagt formedelst dens dyre leje, og er andraget af webmelte Secunde Lieut. Krej, dissen beskaffenhed, som gunstigst er anseet til rettens skiøn effter forefindende godhed af Settis for en billig taxt og leje, da war udj Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsings nerverelse af hannem opnevnt effterskrefne Sex laugrettis mænd til denne Respective befahring at effterkomme nemlig, Olle Pedersen Gaufl, Torber Heldberg, Olle Heldberg, Sifr Oustad, Joen Oustad, og Olle Suarve.  Hl. Estatz Raads resective ordre blef derom oplest af d. 16 octobr. 1708. Denne gaard skylder ofr alt til med bøxel til Kongen 4 Spd 20 ml, der ujd er lodejende hl. Obriste Lemfort 12 m, Kirckerne 0,5 Spd, Lector 8 ml, bonde oddel 12 ml, da haver wj effterseet og befahret denne gaardtz lejemaal og forefunden at den er alt for høyt og dyre taxerit for leje, som den ingenlunde er god eller ansuarlig for, som den nu forefindis, Thj den er meget skrind paa agger og Eng, og Elven som løber der paa har giort merckelig skade, huor ofr gaarden er Kommen i Wanmagt og blevven som ødeleggende. 

Mons:r Lieut Krej indgav en skrifft om samme gaards tilstand, som blef lest og kunde icke af de Kyndige dannemend som til denne besigtelse war opnefnt, imod sigis, Skoug skal der findis til gaarden endnu i behold, saa meget til gaardens biugning kand vere fornøden med brendeveed og anden behøvvende.  Effter dissen ofr veielse, grandskning og nøyeste efftersiun, Er af os Eragtet og forfunden at denne gaard Koens lejemaal i det høyeste icke kand staae for taxt og leje, som den nu forefindis at skatte og skyld af end = 2,5 Spand, saa gremt den her effter skal beboes og vere ved magt, blifuer til afgang ofr alt 1 Spd 2 øre 8 ml, Er paa huer part al’ advenant, Konge = 1 Spd 1 øre 2 ml, hl. obriste Lemfort 5 ml, Salberg Kircke 17 ml, Lector 3 ml, bonde odel 5 ml.

(Folio 109)

Anno 1708 d. 5 Decembo. blef Effter berammelse Tienden angivet paa Indbryn i Stoedtz Tingl. og Prestegield, ofr verende effterskrefne otte Eed Sorne laugrettis mænd, nemlig Baar Eidtberg, Olle Andersen Klocker, Olle Andersen Hatling, Einer Biørdahl, Olle Biørdahl, Torberg Fielde, Olle Einersen Fiælle og Tomes Natstad.

War tilstede Capit. de armis af hl. Capit. Rams Compagnie, Hans Sejerstad, og begierte et uvilligt Tingsvidne, Paa bogholderen Sr. Jørgen Pedersens wegne, af Effter nevnte Personer som har begaaet lejermaal paa den Dragon quarteer Egge her i Prestegieldet, nemlig 1694 Joen Ellensen tambour og Malen Persdaatter, Joen Ellingsen lod sig werbe Ao. 1695, og er bortrejst, Malen Persdaatter hun er bortrejst for rom tid siden og ingen weed huorhun findis, Anno 1705, Tøris Ingbrigtsen begaaet lejermaal med Kiersten Torsdaatter begge tienende paa Egge, hand er Dragon ved hl. Capit. Bierchis geworben Compagnie, quindfolcket er bortrejst og ingen weed huor hun findis. Dette bevidnet bonde lensmand Ingbrict Bye med laugrettet og samtlig tilstede werende almue.

Anno 1708 mandagen d. 17 Decembr. som war Tegtedag i den Sag imellom en huusmand paa Winge ved Olle Rasmussen, som war wederfahret nogen ofrlast og gevalt af Niels Wennj og Olle Olsen huusmand ved Wingesøen, udj Mosvigen, blef retten sat og betient paa Øvre paa Ytterøen, ved laugrettismænd som dette aar Retten betiener, som til Endelig dom war optagen.

Dernest blef oplest, det forhen passerte i denne Sag.  Item de fattige mænd Niels Winge og Olle Olsen huusmand ved Winge søen deris ydmyge andragende for høy Edle hl. Estatz Raad om pardon i denne sag, med hand høy Edelbaarenhedz resolution derpaa, at naar de betahler 20 rdr for Kongens Sag til fougden Johan Helsing, og stiller den for urettede tilfredtz, skal sagen derved beroe, Dat. Tesslie d. 1 Dec. 1708.

Sag Søgeren Olle Rasmussen, en gl. fattig huusmand war forretten og begierte icke at effterstrebe? disse fattige mænd, som i en hidtzig ubetencksomhed, har øvet denne gevalt imod hannem, hand forligte sig med dennem om 1,5 rdr, for sin prætention, og derpaa gav dennem haand for retten.

Huad Kongens Sag er angaaende, da beroer den paa, naar de derfor betahler = 20 rdr effter høy Edle hl. Stifftbefahlings mands Resolution.

I den sag imellom Peder Sollater og Hans Norvig, som iligemaade er optagen til dom, blef begge Parter stillet for Retten, og som Parterne icke saa widre at have i sagens oplysning at frem føre, blef givet til afskeed;

Effterdj Hans Norvig Er indkommen i Peder Solatters gaard og waaning, og som woldelig ofr faldet hannem, med skieldtz ord paa hans ære og anden Molest, effter actens udviisning, da bør Hans Norvig at giøre Peder Solater for saadan InJurie og u beislig tilleg en offentlig afbedelse, for Retten, og give Peder Solater i Reparation og om Kostning for denne formastelse = Trej Rixdl. Kongens sag der ud inden beroer til nermeere paatahle.