Tingbok Inderøy Fogderi 1707

Anno 1707 Torsdagen d. 27 January blefholdet ordinarie Winterting paa Tessem i Beedstaden, ofrverende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettismend, nemlig: Anders Gielen, Peder Schar, Olle Strømnes, Haagen Over Tueraas, Olle Størvold, Baar Holte, Baar Wenneboe och Niels Honvigen.

Først blef Effterskrefne Kongl. may:ts och andre høy øvrigheds forordninger och breve liudelig aflest och publicerit.

1.      forordningen om tuende Sessioner, for land Infanteriet, i Norge, aarlig paa wisse tider och steder, Dat. Kiøbenhavn d. 14 Decembr. 1706

2.      En Patent af Slodtzloven, at intet Korn af Regens Grendtzer maa føhris, inden St. Hans dag først Kommende under Confiscation, effter den anstalt der udj ommeldis, Dat. Christiania den 25 Nov. 1706.

3.      HøyEdle och welbaarne Hl. Estatz Raad och Stifftbefahlings mandz Missire til fougden, at den Suenske mand Ole Siversen som skal vere attraperit med en deel Penge af grov mynt, som er dømt Confishakel, at det for denne gang allernaadigst er løsgiven, dog ingen her effter der med at lade sig finde, i tilkommende tid, under Confichation, naar de er leggis, Dat. Trundhiem d. 5 Decembr. 1706.

Dernest blef lest skiøder och bøxler Zedler.

Welbaarne hl. Christopher Lemfort, lod læse en skiøde och Kiøbebrev, udgivet af Welbaarne fru Abigael Maria von Støchen, Sl. Hl. Gehrime Brandtz til Pederstrop, paa nogle gaarder och landgods her i fougderiet af Archidiacons præbende gods tilsammen 19 Spd 11 ml, huor af tuende er beleggende her i Beedstaden, nemlig Storvold och Suarve, Samme skiøde er til witterlighed underskreet och for Zeiglet af deris Excell. høyEdle och welbaarne Hl. General Lieutenant Wibe Ridder Dat. Kiøbenhavn d. 1 may 1706.

Hl. Willads Bing, lod læse Sr. Ebbe Castensen skiøde brev, paa ? Spand i Westerwig med bøxel over 2 øre meere, noch 2 øre udj den gaard Wigen uden bøxel, leggende her i Beedstaden, findis icke benefnt der udj huad der for er givet eller betalt, Dat. Reens Closter d. 3 Aug 1706.

Welbem:te Hl. Willads Bing, lod ligeledis læse et skiøde bref, udgifuet af Jachob Evensen Elnen paa Et halv Spandz odelsgods i Westervigen uden bøxel, Dat. Elnen d. 16 Decembr. 1706.

Syfr Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. May:ts gaard i Beedstaden Kaldis Opdahl, skyldende 2 øre med bøxel mens effter affelding, 1 øre 18 ml, skal give i første fæste = 5 rdr 3 ort 8 s, Dat. Indbryn i Stodsgield d. 28 octobr. Ao. 1706 under fougdens haand och Zignete.

Amund Phillipsen lod læse sin bevillings Zedel paa en liden gaard Kaldis Lunde, skylder effter affelding 0,5 øre tilhørende Kong. May. legger øde och er paa biugning forfalden, er hannem bevilget paa frjhed trende aar til Ao. 1710, Dat. Uduig d. 8 Nov. 1706.

Kongl. May:ts foeget lod liudelig opbiude, effterskrefne Kongl. May:ts gaarder som ere ledige, at huo der til Kand hafue lyst, ville sig hos Kongl. May:ts foeget forinden eller paa førstholdende ting d. 27 Jan. lade anmelde da med dennem om bøxlen eller afgifften skal accorderis eller ved tahlis gaardene ere effter følgende, Landsem tuende parter, Opdahl som Jens har brugt (Folio 37) Bratberg som Peder har brugt, Nortug tuende parter, Homes.  Iligemaade lod welbem:te foeget i dag opbiude tuende hans Sauger her i Beedstaden, nemlig Follefos och Ouden, eller Hielde Saug, at huo lyst haver dennem at til forhandle, och i brug tage,ville sig dermed hos hannem angie, til accort at indfinde,saasom hand dennem effter Kongl. udgangne forordning eller anordning ey maa bruge.  Och blef almuen liudelig tilSpurt, som udj forige aarigner har fremskaffet tømmer, til dissen brug, om de med andet en reede Penge er blefne fornøyede, eller der ved hafuer nogen Klagemaal at fremføhre, at de derom ville sige deris Sandhed, huor til blef suaret af de almue, som har ført tømmer til samme Sauger,at fougden har Rigtig betalt dennem for deris tømmer och arbeide med reede penge, effter deris foreening och giorde wenlig forlig huilchet er kommen dennem til hielp i deris skatter och rettigheder, huor foruden en deel maatte have quittere deris gaarder i disse besuerlige tider, och begierer indstendig med samme brug maa Continueris, til deris hielp och indsetning til dennem som noget med deris arbejde och timmerhougst, Kunde fortiene, huor effter welbem:te foeget war begierende et u-villigt tingsvidne, det hannem icke Kunde negtis.

Dernest lod Kongl. may. foeget fremKalde for Retten, bonde lensmanden med tuende mænd, nemlig Syfuer Rostad och Størcher røseeg, som hafuer weret paa Øfre Røseeg at wurdere och anteigne alt huis som fantis i Niels Ofr Røeseegs boe udj betalling for indestaaende och Resterende skatter och rettigheder for afvigte aar 1706, huor udj hand war skyldig 12 rdr 85 s, da befantis icke meere af nogen werdj end til 7 rdr 30 s, det øvrige som intet er at bekomme for er 5 rdr 55 s, foruden det forstragte Korn som beløber effter taxten, 15 rdr 12 s.  manden er udj nest afigte waar bort løben och hans quinde er igien, i saadan slet tilstand, som for er meldt, for bemelte dannemænd bevidnet for Retten, at dette sig saa i sandhed forholder, huor effter fougden war Tingswidne begierende.  Dernest blef sagerne foretaget.

Hafde Kongl. may:ts foeget ladet indstefne Ingbricht Jachobsen nu huusmand ved Waade, for Landsnæs brug och aabod, Der paa blef anvist Ingbrichts bøxel Zedel, at hand hafde antaget den Kongl. May:ts øde leggende gaard Landsem, skylder effter affelding 1 Spd.paa frjhed for Ao. 1704, med wilkor at skulle bygge gaarden forsuarlig, och der effter suare fuld rettigheder, hand møtte for Retten och beklager sin usle och armelig tilstand at hand aldelis intet er ejende, och falt hannem stor misvegst til i de aaringer hand brugte gaarden, saa hans wilkor och middel war icke at biuge noget, widre end et fæhuus, och et wæed shiul, och tegte tuende huuse, maatte saa gaae der fra i yderste armod, huilchet bonde lensmanden med fleere bevidner huilchet fougden under rettens forseigl. war begierende beskreven.

Tarald Aas war indstefnt for udeblifuelse fra det Ting, som effter Kongl. May:ts anordning war berammet ved Slodtzloven Ao. 1706.  Hand møtte och beretter at hand, som en fattig mand war udrejst til Hitteren i fiskerj til sin lifs ophold, førend samme ting blef ankyndiget, Thj Kiendis hand frj for bøder, effter for bemelte forhold.

Hans Strømnes war indstefnt for hand skal have negtet hl. ambtmand Skielderop skydsfærd i hans Rejse til Trundhiem, nest avvvigte Sommer, hand møtte for retten och bekiender at hand war saa suag, han icke Kunde roe, och imidlertid hand skulle gaae hiem i gaarden och tage Kleder paa drog ambtmanden fra landet, det der da war iror? med hannem nemlig Joen Elden bevidnet, Effter saadan beskaffenhed bliver Hans Strømnes frj for bøder at betahle.

Soldat Lars Suarve, och hans hustrue Barbra Staalsdaatter, war indstefnet, for medelst de udj nest afvigte sommer, skal have faaet en fante Kiering, at bruge noget Koglerj, med Sax och Sold til gienvisning, de møtte begge for retten, Monsr. RosenCrantz Leiut. ved hl. Capit. Huitfeldtz Compagnie, war tilstede paa Soldatens wegne, Lars Suarve siger sig icke at were bevist at det wesen eller Koglerj, skulle foretagis i hans huus, mens denne fante Kiering siger hand Kom der om afftenen och laae der om natten, om morgenen gick hand udpaa sit arbejde, och som hand kom ind igien saae hand at samme Kiering hafde Sax och Sold i hender, huilchet hand lastede, och da blef det bortKast, Lars Suares quinde beretter, at denne fant Kiering hafde hørt tahle om paa Kolberg førend hun kom der i huuset, at der war noget Kleder och andet staalet fra dennem paa Blegvolden, nemlig en leritz skiorte, 1 strj skiorte, 1 nyt lagen, 1 tørklede och 5 m lerritzgarn, huilchet denne Kiering ville sige dennem huor war af bleven, och stod der i stuen en sold, som de hafde Soldet Korn med, och 1 Sax fich hun til, huor med hun øvede dette galskab, och ingen holt i Saxen med hende mens hun holt den imellom begge hendene, och som Solden falt sagde Kieringen at Oslou Røeseeg hafde taget det, huilchet alt passerit førend Lars Kom ind i Stuen, Olle Kolberg som var indstefnt at widne i denne sag, hand beretter at hand war begiert af Præsten ærærdig hl. Albert Jersin at Komme i Prestegaarden som medhielper, oc høre paa dette wesen och huorledis det war beskaffet, der war Lars Suarve, hans quinde och Oolov Røseg i ligemaade indkaldet, Da hørte hand Olo Røseeg sagde, at Lars Suarve hafde lagt hende til, at hun hafde staalet det som hannem war fra kommen, huilchet Lars da icke benegtet, och ydermeere siger at wille lære Olou samme konst, om hun ville lære det, Oulov suarede, du kand selv beholde Konsten, Larsis quinde suarede der war guds ord i blant, huilchet quinden (Folio 38) nu for retten benegter, Effter fleere ord och tahle Parterne i mellom falt, blef Endelig Oulov Røeseg med Lars Suarve saaledis forligte, at Lars suarve skal Erklere Oulo Røeseeg, at hand icke weed andet med hende end det som Erligt och sømmeligt er, mens huis som hand har talt, war effter den om strippende Kierings ord, huilche Lars nu for retten effter Kom, ved handtagelse med Olou, at de her effter som tilforn skal were wenner, och huis nogen af dennem paa wej eller wejmode eller anden stedtz befindis at anche paa denne sag, da at settis til rette effter loven, och Lars Suare at betahle til Oulo Røeseeg i processens omCostning En halv Rixdl. och bør Lars Suarve och hans hustrue, for saadan ubesindig Wesen och Koglerj, for den forargelse der ved er passerit, at give til Sognet fattige 2 rdr.

War indstefnt Olle Halduorsen Guddin och hans broder Størcher, for de har taget deris Søster Kirsten Halduorsdaatter och ført hende fra den Kongl. May:ts gaard Lunde her i Beedstaden, med ald huis hun ejede, da hendis Mand Salomon war bortløben, Olle Halduorsen och hans brøder møtte icke, deris Søster war tilstede, Størker Røeseeg och Syfr Rostad vidnet at de hafde ankyndiget Olle Halduorsen och hans broder den forelegh som war skeet til dette ting, och det i hans boepel paa Gudding och talte de med Størcker och deris Søster, Olle Halduorsen ar da icke tilstede.  Kiersten Halduorsdaatter blef tilSpurt huad middel de fløtte fra gaarden med hende, hun suarede 3 Kiør, der af de selv ejede de tuende, med noget meere skrab af ingen werdj, hun beklaget hendis Slette tilstand, Saaleedis at hendis Mand lefde tyranniske och ilde med hende saa hun ingenlunde kunde vere eler blie hos hannem, huor ofr hendis brødre blef beveget at føre hende fra hannem, bonde lensmanden Aage Scheevig saatte i rette och formeenteat for benefnte tuende Personer der førte deris søster bort med hendis midler, bør betahle den aabod paa den gaards plats Kongl. May:ts tilhørig de beboede, och der foruden suare skatt och landskyld af garden for indeverende aar, och blef anvist en besigtelse paa gaardens forfalden biugning af Summa 16,5 rdr.  Lensmanden begierte dom,

blef saaledis afsagt:

Kiersten Halduorsdaatters brødre burte icke saaledis at have afført deris Søster fra hendis Mands beboende gaard, Lunde.  Kongl. May:ts tilhørig, med hendis ejendeele, førend det Kongl. may: foeget som war saa nær ved haanden, war tilkiende givet, och deris middel dog icke war tilstreckende til Rettighedernis betalling och gaardens aabodsfald, saa tildømmis hun at betahle de prætendtioner paa staaes, eller udsøgis af hendis boe och midler huor paafindis kand.

Effterskrefne unge Mandkiøn her i Tinglauget war indstefnt for de icke møtte paa Completeringen ved seeniste holden udskrivelse, nemlig Arn Christensen Langnes, hand møtte och beretter at hand war saa suag hand icke Kunde møde, det Olle Strømnes med fleere af almuen bevidnet, Ingbricht Andfindsen Sotberg, Andor Evindsen Meelgaard, Michel Størckersen Røeseeg, war uferdig i sin foed som hand hafde brøt och kunde icke møde, bonde lensmanden saatte i Rette ofr ovenmeldte, at de bør bøde for ulydighed huer en lod Søl, effter loven,

blef afsagt,

forbenefnte tuende Personer nemlig, Ingbricht Andfindsen Soetberg, och Andor Evindsen Meelgaard der icke hafde lovlig undskyldning at de io kunde have mødt paa sidste Completering de tildømmis at bøde for ofrhørighed effter loven huer et lod sølv.

Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing hafde ladet indstefne, Peder Nielsen Redsem for gield hand er skyldig effter Regl. 4 rdr 3 ort 18 s, hand møtte for Retten och kunde icke benegte hand io er skyldig som for benefnt, lover betalling med arbejde, fogden begierte dom til betalling,

blef afsagt:

Effterdj Peder Nielsen Redsem, icke benegter at vere skyldig til fougden for bemelte 4 rdr 3 ort 18 s, Saa bør hand det betahle inden 15 dage effter loven med omCostning 1 rdr.

Bonde lensmanden paa fougdens veigne hafde indstefnt Ingbricht huusmand ved Waade for gield hand er hannem skyldig effter Regl. 3 rdr 3 ort 9 s, hand møtte och vedgich gielden, lensmanden Eskede dom til betalling, blef afsagt:

at Ingbricht Landsem eller Waade bør betahle det hand er skyldig som for bemelt, under adfærd effter loven.

Peder Sogestad hafde ladet indstefne Thomes Langenes, for hand formeener at skal have hugget hannem for nær i hans paa boende gaard Sougestadtz lejemaal, och shoug, baade tømmer och weed.  Tomes Langnes møder och suarer at hand har hugget paa sin egen skoug, och icke gaaet Sogestad for nær, Peder Soegestad Refererer sig til widner, som skal under Visthammeren om Soegestadz och Langnes shoug och march dissen mercker, nemlig Niels Hamren och Tomes Ystmarch, Item Peder Quaring, de war begge for Retten och widner at Langnes manden skulle niude sin skoug och march uden eller westen for Koldkiøn bechen och Sogestad den østen for, Tomes Langnes siger at skal bevise det hand formeener anderledis med widne, her udj blef saaledis Eragtet;

Som den trette falder om ejendom, saa henvisis den rettergang til aastedet, huor parterne hafuer at føre deris widne och da gaaes der om effter loven.

Bonde lensmanden Aage Scheevvig, hafde paa Monsr. Steen Nielsen medelfarts wegne, indstefnt Madame Margrette Bul for Resterend teinde af Foesnes, som er den fierde gang dette haer weret indstefnt for retten, Corporal Lars Stabel møder paa Madame Buls vegne och suarer, at hun altid har willet fornøye Monsr. Steen Nielsen (Folio 39) for saa vit hans andeel kunde komme af tienden for det aar 1705, Aage Scheevig fremlagde Steen Nielsens skrifflig forset i Retten, som blef lest af meening, at hand fastelig paastaar en Endelig dom och Kiendelse i sagen for samme tiendis ubetalte Rest, saavel af ost som Korn tiende, som effter hendis skrivelse skulle beløbe for bemelte aar 1705 en half tønde biug och 1 td hafre, ostetienden giør hun selv forClaret huor meget er, prætenderernde shadisløs betalling med processens for aarsagede beCostning, Dat. Strømmen paa Inderøen d. 13 9br. 1706.

Her udj er saaledis afsagt:

Effterdj Margrette Bul, Sl. Lieut Tønders, saa tit oc offte har weret for retten idnstefnt for den Ringe tiende Rest af hendis paaboende gaard Foesnes, och icke dis imellom fornøyet Tiende forpagteren, Monsr. Steen Nielsen, saa Kand ingen lunde lengere udsettis med dom i sagen, alt saa blifr welbem:te madame tildømt at fornøye Steen Nielsen hans andeel paa Ko. Ma. Wegne som hannem Kand tilkomme, saavel af Korn som ostetiende, och det inden 15 dage effter loven, under søgning i hendis boe ved nam och wurdering effter loven med om Kostning for saa mange stefnemaale och i andre maader, halfanden Rixdl.

Lensmand Aage Scheevig paa Erich Lundis vegnde, hafde indstevnet Joen Homnes for gield, skyldig for noget høe, Citanten begierte at Sagen maatte beroe til neste ting.

Kongl. May:ts foeget begierte at indføris i protocolen at hand har betalt Post bonden Steen Hielde for postens føring for afvigte aar 2 rdr, det Monsr for retten tilstod.  Iligemaade begierte fougden at indføhris i protocolen, huad bøxler til Kongl. may:ts er falden af aller høyst bem.te kongl. may:ts gods, her udj Tinglauget udj afvigte 1706, nemlig Sogestad, skylder effter affelding 1 Spd 2 øre 12 ml, bøxlet af Peder Pedersen och betahler derofr i bøxel 18 rdr 32 s, Bratreit effter affelding 2 øre 12 ml, betahler derfor i bøxel 8 rdr 32 s, er bøxlet af Johannes Pedersen, Opdahl effter affelding 1 øre 18 ml, bøxlet af Siufr Olsen, betaler derfor i bøxel = 5 rdr 80 s, meere bøxel er icke udj dette Tinglaug, for benefnte aar falden, det widnet bonde lensmanden med laugrettet och samtlig tingsøgte almue.

Anno 1707 den 29 January, blef holdet ordinarie winterting paa Gran seeduanlig Tingsted paa Snaasen, ofrerende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettis mænd, nemlig Peder Moum, Arndt Øvne, Olle Olsen Belboe, Tollef Olsen Belboe, Olle Honved, Joen Kolbergøne, Baar Eggen och Ingbricht Moum. 

For aller høyst bemelte Kongl. forordninger och andre høy øvrigheds anordninger paa nest forige ting paa Beestaden, blef liudelig i meenige almues paahør liudelig lest. Der effter blef Sagerne foretaget.

Kongens, sager, bonde lensmanden Anders Breede, hafde ladet indstefne Sergeant Olle Nordman, for hand skal havve slagen, Margrette, Lieut Sl. Hans Caspers Encke, der møtte ingen af dennem, enten den Sagwoldende eller Sagsøgende, der war indstefnt til widne i denne sag Beritte Fredrichsdaatter och Kiersten Olsdaatter Suarve, ingen af dennem møtte, Kaldtzmendene Erich och Olle Suarve war for retten ch afhiemle deris Stefning och warsel, tilligemed Hemmin Halduorsen huusmand paa Gran, Erich och Olle Suarve vidner at de har stefnt Olle Nordman til dette ting for denne sag, i dag 14 dage siden, Erich Suarve och Henning vidner at for otte dage siden stefnte Berit Friderichsdaatter til vidne i denne sag, effter lensmandens begiering, huor paa de giorde deris Eed, vidre war icke derved for denne gang at giøre och blef Eragtet

at Effterdj Olle Nordman har faaet lovlig warsel, saa er hand forelagt laugdag til neste ting at suare til sagen,de andre wil paa lolig maade, effter nye warsel indkaldis.

Joen Baarsen Berg war indstefnt, for hand icke møtte til sidst holdende Butholpi laugting effter tilnefning at giøre sin laugrettis Eed effter loven, hand møtte for retten, och siger at hand war suag, och icke kunde møde, det Lars och Butolv Berg med deris Eed forretten nu bevidnet, huor ofr hand kiendis fri for bøder at betahle, mens til nestholdende Butolphi laugting sig lade indfinde och giøre sin pligt effter loven.

Erick Suarve for indstefnt for hand icke møtte paa nest afvigte Sommerting, at anhøre Kongl. bree och forordninger effter budstichens omgang och tilsigelse, hand møtte for retten och siger, at hand samme tid war i fieldet at søge sin næring och biering.  Lensmanden paastod dom effter loven,

blef afsagt:

Effterdj Erik Suarve har ingen loulig forfald huor vved hand sig kand befrj, Da bør hand for ofr hørighed imod loven at bøde Et lod sølv eller En halv Rixdl. i penge.

Joen Undershougen war indstefnt for det samme hand beretter at hand war i fieldet, och blef saa suag at hand icke kunde komme hiem til Tings, det vidnet med hannem Olle Tolovsen huusmand ved Prestegaaden som war med hannem och Refererer sig til fleere vidne som nu icke kunde møde, da der som det sig saa forholder blifr hand ved denne louig undskyldning, frj for bøder.

Niels Andfinden Seem war indstefnt for løs lejermaal, hand møtte och kand icke benegte at hand io har besovet Johanne Nathanaelsdaatter i Krogsgaarden herpaa Snaasen, som nu er død for noge tid siden ved barne fødtzel, hand meente at der som hun hafde lefet at der da skulle have veret Egteskab i mellom dennem, bonde lendmanden begierte dom til bøder over hannem effter loven.

blef saaledis afsagt,

Effterdj Niels Andfindsen Seem har begaaet løsagtig lejermaale Med Johanna Nathanelsdaatter, Som ved døden i hendis barnefødsel er afgangen och ingen Egteskabs løffte i hendis førlighed er bevislig, Saa er hand tildømt effter loven at bøde til Kongl. may:t 24 lod sølv eller i penge 12 rdr.

Olle Baarsen och Beritte Syfrsdaatter paa Sandnes war indstefnt for løsagtig lejermaal, ingen af dennem møtte, de ere trolovede til Egteskab,Thr ere de tildømte at bøde effter loven = 3 rdr 1,5 ort.

Item war indstefnt for ofrhørighed ved seeniste Completering paa Indbryn, nemlig Jachob Olsen Drabland, hand beretter at were suag i sin foed, och kand det icke bevise, Olle Jensen Seem, war uferdig i sin foed, det han for Retten beviste, Olle Erichsen Brunstad, er u ferdig och kunde ikce møde, Joen Jørgensen Nøfren, war saug och endnu er saa hand icke kand komme af gaarden, Bertel Jensen Seem, hand beklager at hand ingen underholdning kunne bekomme til saa lang wej at gaae, er fattig Enchesøn, hafuer en broder som er Soldat den anden war Paa Completeringen, icke dis mindre Er det effter hans Kongl. May:ts allernaadigste forordning anbefahlet at møde saa kand denne undskyldning icke ansees, bonde lensmanden begierte dom ofr de skyldige til brøde effter loven,

blef afsagt,

at forbenefnte tuende Personer Jachob Olesn Drabland och Bertel Joensen Seem, der icke har hafft lovlig forfald bør huer at bøde effter loven et lod sølv elelr i penge En half Rixdl.

Erich Olsen Suarve war indstefnt for det samme, hand beklager at were saa suag at hand icke kunde møde, oc war i roer med fougden samem dage, saa hand icke kunde komme den wej, huor ofr hand blifr frjkient.

Ingbricht Findsaas hafde ladet indstefne Ingbricht Aasom for 10 rdr hand er hannem skyldig, i laant Penge, huilche penge Ingbricht Findsaas har laant Butol Aasom for ungefehr 4re her for, Ingbricht Aasom, som kom til gaarden effter Butolf skal have sagt god for eller gaaet i løffte for samme Penge, det hand nu for Retten benegter.  Ingbricht Findsaas fremkaldte til widne herom Butol Berg och Peder Aasom, sambt sin dreng Olle Andersen, de war for retten och widner at de icke har hørt tahle om meere end 5 rdr huilche Ingbricht Aasom skulle hafue lovet at betahle Ingbricht Findsaas, dog kand Ingbricht Aasom icke benegte, at hand io viste, den tid at hand wille indløse godtzen i Aasom, at Ingbricht Findsaas io hafde at Kreve 10 rdr, som hand tilforn hafde laant Butolv Aasom som godtzet skulle tilhøre.  Ingbricht Findtzaas begierte dom til betalling i det odelsgods som hand har laant sin Penge udj, Endelig blevve de saaledis forligte at Ingebricht Aasom skal suare Ingbricht Findsaas de 10 rdr hand har laant Butol nu paa Berg, som er witterlig gield, skadisløs til de tider och terminer de kand forligis om, och denne tuistighed for denne gang saa vit at were ophevet, det de paa begge sider ved haandtagelse for retten indgich.

Præsenterit for Retten paa ærwærdig hl. Mag. Niels Muusis vegne Pastor her paa stedet, hans Søn ærwærdig hl. Peder Johan Muus, som hafde ladet indstefne for Resterende Rettigheder en hans Mensal bonde ved navn Ingbricht Hammer, och fordrer hos hannem, udj bøxel 5 rdr Støvlehud = 1 rdr item lant Korn 0,5 td biug och0,5 td hafre, Ingbricht Hammer møtte och Kand icke benegte at gielden och fordringen io er Rigtig, alleniste bøxlen meener hand icke at bør betahle effterdj hand icke blef lenger ved gaarden, Hl. Peter Johan formeente at hand bør betahle bøxlen effter foreening, uden nogen undskyldning.  Item Baar Hammer for bøxel 3 rdr och støflehuud 1 rdr. Item landskyld for 1706 5 ort 16 s, och landbehold 16 s, bonden war for Retten och vedgaar gielden, Hl. Peter Johan begierte och paastod dom til betalling effter loven med omCostning, blef saaledis afsagt:

Disse forbenefnte tuende bønder och lejlendinger paa Hammer, Ingbricht och Baar, der icke kand benegte det de søgis och Krevis for, effter actens indhold, nemlig Ingbricht, bøxel och støflehud, 6 rdr 0,5 td biug och 0,5 td hafre, och Baar bøxel och Støflehuud 4 rdr faat rettighed for 1706, 6 ort 8 s, de tildømmis at betahle inden 15 dage under søgning i deris boe ved nam och wurdering, effter loven, med omCostning fem Rixort.

Fougden begierte at der maatte meldis och beskrivis i protocolen, at ingen bøxler til Ko. May. er falden i nest avvigte aar, det bonde lensmanden med meenige almue bekrefftet.

Anno 1707 den 31 January, blef holdet ordinarie winterting paa Indbryn seeduanlig tingsted i Stoedtz Tinglaug, ofrverende Ko. ma. foeget Sr. Johan helsing, med effterskrefne otte Edsorne laugrettismend, nemlig Olle Berg, Peder Kleboe, Olle Olsen Kleboe, Anders Axnes, Peder Løeb, Erick Kippe, Olle Schierve och Jachob Hessevold.

Paa neste ting ommeldte Kongl. allernaadigste forordninger och andre høy øvrigheds breve, blev her ligeledis liudlig aflest och forKyndt, dernest andre Documenter och bree.

Ærwærdig hl. Magister Christopher Hersleb, Sogne Prest til Sotedtz meenigheder, lod forKynde en skiøde bref och Pantlig forsichring fra Olle Halduorsen paa Gudding, for forstragte Penge och Resterende landskyld udj alt 22 rdr 2 ort 20 s, huorfor hand stiller til forsichring En øris odelsgods med bøxel udj hans paa boende gaard Guddingen, och saa fremt samme Capital icke blifuer betalt, til den 2 9br. nestkommende icke blifr betalt, da hans ærvværdighed samme sit Pant uden widre process eller omCostning straxens at tiltrede, Dat. Gudding i Stoedz gield d. 2 9br. 1706, til witterlighed underskreven och forseiglet af Morten Ingbrichtsen Aasen och Syfuer Andfindsen Nordgaard, huilchet Olle Halduorsen nu for Retten ydermeere Stadfestede.

Peder Pedersen Klæboe lod læse et skiøde paa 2 øre 8 ml med bøxel udj bem:te Kleboe, som hand fader Peder Andfindsen til hannem soldt och ofrladt hafuer, huilchen gaard hand icke kiender sig megtig at bruge for sin høye alderdom, huor fore hannem er skeet fornøyelig betalling, Dat. Kleboe i Stoedtz. d. 29 octobo 1706, under hans haand och Zignete.

Olle Pedersen Forset lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øris leje i Forset, Saxor Kirche tilhørende, huor for hand har betalt i bøxel = 3 rdr 1 ort 8 s, Dat. Trundh. d. 15 oct. 1706 under Stifftskriferens haand och Zignete.

(Folio 41) Joen Suendtzen Braset, lod læse et skiøde brev paa et halv Spand i den gaard Braset, huor for hand har betalt til sine Suogre nemlig Mickel Ingbrichtsen Knæ, for en broderlod atten Rixdl. och til Syfr Butolsen Halseng = 9 rdr paa hans hustrues wegne en søsterlod, Dat. Indbryn d. 16 Nov. 1706.

Ved dette Tingsholdelse indkom til Kongl. May:ts foeget fra welbaarne hl. Estatz Raad och Stifftbefahlingsmand, den anstalt som hans Kongl. May:st ed Slodtzloven, ved høybem:te hl. Estatz och obergAmbts forwalter och laugmand har ladet giøre, til ligning imellom Præsten och almuen,om deris handling eller Nattehold til Annexerne, huilchet saa vit dette Prestegield angaar, blef liudelig lest i meenige tingsøgte almues paahør, Dat. Thr. d. 28 Dec. 1706.  Dernest blef Sagerne foretaget.

War indstefnt Olle Halduorsen Gudding och Størcker Gudding, for den tumultde har øvet, imod de Committerelde paa Comleteringen wed Steenkier den 16 9br. nest forløben, Saa och for de hafuer ofrfaldet Lieut. Peder Godskesen, samme tid paa Steenkier.  Olle Halduorsen møtte, mens Størcker icke, som hans broder undskylder at have falden paa Iisen och Slaget sig u færdig. 

1.      Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, opstod for Retten och fremga en Klageskrifft ofuer Olle Halduorsen och hans broders meget u sømmelige och Importune begierguelse och adfærd, imod de hl. Committerede ved Completeringen paa Steenkier d. 16 Nov. nest henVigt, andragende for høyEdle och welbaarne hl. Estatz Raad ochStiffbefahlingsmand hl. Ifr von Ahnen, under høyEdle och welbaarne hl Brigadær och KrigsRaad samt obriste Georg Christian von Schultis saa och welbyrdig hl. Krigs Commissary Jachob Herslebs hender, Dat: Trundhiem d. 22 ? Ao. 1706. Som blef liudelig lest.

2.      Lieutenant Peder Godskesens Klage skrifft, til hl. Bigadier samt Krigs Commisarien, over Olle Halduorsens och hans broders formastelig begegnelse imod hannem, udj hans logoment paa Steenkier, der hand sad och skrev en Compagietz Rulle, som straxen skulle vere ferdig, Dat. Steenkier d. 17 Nov. 1706 – med derpaa skreven Secunda Lieut. Henrich Hansen Krejs attest, samt Fendrich monsr. Jens Marhenes attest, alt af bem.te Dato, som blef lest och paaskrevet.  Huorpaa welbem:te Kongl. may:ts foeget Saatte i Rette och paastod at Olle Halduorsen och hans broder Størcker, for saadan deris forøvede groe Insolerer bør settis til rette och bøde effter loven.  Olle Halduorsen beklager sin skrøbelighed naar hand er drucken och beskiendet, som han samme war at hand lidet eller intet mindis huad hand giør, hand bad om naade och pardon, och begierte at sagen for denne gang maatte opsettis, om hand Kunde paa finde nogen middel sig til hielp.  Denne sag beroer til doms til morgen betimeligen, saa tilig mand kand see af dagen.

Effterskrfne ware indstefnt for de icke møtte paa seeniste Completering, nemlig: Christopher Hegge, hand møtte och undskylder sig hand war Siug och kunde icke møde det Michel Ryg och Johan Aal med hannem widnet saa at were i sandhed, Johan Olsen Souer, war siug, det Iligemaade blef bevist.  Anders Erichsen Nordahl, har ingen lovlig forfald, Jachob Erichsen Wennis, haver ingen lovlig forfald, Olle Andersen Aasved, war Suag som for retten blef vidnet.  Olle Einersen Biørdahl, blef suag och maatte wende til bage paa wejen, Michel Pedersen Hatling – war siug – disse tuende Anders Erichsen Nordahl och Jachob Erichsen Wennis, der icke møtte paa Completering och ingen lovlig forfald har hafft, de tildømmis at bøde huer et lod Sølf, de andre blifr frj, Effter den forClaring der om er giort.

Lensmanden Ingbricht Bye hafde Indstefnt Peder Larsen Retlio, for et skackel Jern hand har staalet i Prestegaarden for Juel nestleden, hand møtte for retten och kand icke benegte den gierning er af hannem sket, shackel Jernet blef fremvist, som kand were af 6 s werdj, Lensmanden begierte dom ofr hannem effter loven,

blef afsagt:

Som dette tyverj er saare Ringe af werdj, imidlertid er det utilbørligt och skammeligt saaledis at besuitte? sig de andre til avskye er hand tildømt at staae i halsJernet for och effter Predichen en hellig dag, som hand der for uden ingen midler er ejende at bøde med.

Ærwærdig mag:r Christopher Hersleb, hafde ladet indstefne effterskrefne for Resterende Prestlig Rettigheder, nemlig: Lars Knæ for offershippe, henting och barnedaab med widre, hand møtte icke, Kaldsmendene Ingbricht Bye och Anders Five, vidnet, at de har stefnt hannem lovlig, Olle Aspe war indstefnt for det samme, hand møtte icke heller, lensmanden widnet at hand war lovlig stefnt, Anders Engom war indstefnt for 5 aars leje af en Kirche Koe, er 5 ort, Item skyldig paa en Koe – 2 ort, hand møtte och ved gick, Magister Hersleb begierte dom ofr hannem til betalling, effter loven, med omkostning, blef afsagt:

At Anders Engom bør betahle det hand fordris for och wedgaar, nemlig 1 rdr 3 ort inden 15 dage effter loven, under søgning i hans boe ved nam och wurdering och udj omCostning 1 rdr, de andre som icke møtte, foreleggis laugdag til neste ting, effter nye och lovlig warsel.

Hans Kirchaal och Thomes Natstad, war indstefnt af ærwærdig hl. Mag:r Niels Muus, Sogne Prest paa Snaasen, for rettigheder de med Resterer, och vidre ingen af dennem møtte, i huor vel de vare forelagt paa nest holdende høste ting at møde och suare til stefnemaalet, Hl. Peter Johan Muus paa sin faders wegne war nu tilstede och begierte dom ofr de skyldige, nemlig 10 rdr 3 ort 4 s, foruden fierde penge, Thomes Natstad, for hand har negtet skydsfærd, denne gang blef eragtet,

at Hans Kirchaal och Tomes Natstad er forelagt laugdag til neste ting at møde effter ny och lovlig warsel.

(Folio 42) Bøygde lensmand Ingbricht Bye paa Mons:r Steen Nielsens wegne, begierte dom i den sag med Anders Henrichsen Schej, for den Resterende landskyld och Schej huorom forhen i protocolen vidre meldet, Anders Henrichsen møtte for retten och indgav itzige landdrot mons:r Peter Højens indleg, af indhold och meening, at Anders Henrichsen aldrig har brugt gaarden paa anden maade end for skatterne och smaa Redtzel, som hand til biuder Mag:r Sebastian paa samme Vilkor at maa bruge, Dat Trundhiem d. 13 Septembr. 1706.  Ingbricht Bye begierte dom i sagen,

blef saaledis afsagt:

Effterdj Anders Henrichsen Schej, fremviser, Mons:r Peter Høyers Attest, som er landdrot eller bøxelRaadig for samme gaard, at den er brugt af hannem for skatterne, saa Kand hand cike were ansuarlig for landskyld til hl. Mag. With, mens hand hafuer sin regres til landdrotten, om hand agter der noget at winde.

Kongl. May:ts foeget begierte Attest och Tingswidne af Retten, ofuer huis bøxel her i Tinglauget er falden for 1706, som er icke meere end af Oxaas skylder effter affelding 1 Spd, bøxlet af Ifr Andfindsen, och formedelst gaardens wanmagt, betahler derfor i bøxel ikon = 6 rdr, Item lod opbiude en Kongl. May:ts gaard Oxaas som Olle Andersen fragaar och er ledig, Item begierte Attest om en Postbonde ved navn Morten Snefe som er betalt for Postens føring i afvigte aar 2 rdr.

D. 1 Febr. nest effter blef udj den Sag med Olle Halduorsen Guding och hans broder Størcker, saaledis Eragtet:

Som denne Sag udfordrer, at Lieutenant Mons:r Peder Godchesen, som for en deel der udj er Interesserit, och nu icke møder at Søge sin prætention, mens mueligens kand were forhindret i anden forfald, saa opsettis Sagen til den 25 February førstkommende til Endelig dom och Kiendelse.

Anno 1707 Torsdagen den 3. february, blef holdet ordinarie winter Ting paa Aalberg seeduanlig Tingsted i Sparboe Tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte Eedsorne laugrettis mænd, nemlig Bendt Oppem, Joen Worum, Joen Lucklet, Lars Ystgaard, Ifuer Landstad, Lars Audstad, Amund Berstad och Simen Hystad.

Først blef liudelig lest forommeldte paa neste ting, høy Kongl. och andre høystbem:te ald høyøvvrigheds breve och andordninger, dernest andre Documenter och brev.

Welbaarne hl. Obristel. Lemfort, lod læse sin skiøde brev paa 19 Spd 11 ml, landgods, her i fougderjet, forhen Archideroni præbende gods, udgifue af welbaarne frue Abigael Maria von Støchen Sl. hl. gehrime Raad Brandtis til Peterstrop, huor for hand betahler den Summa 383 rdr. Dat. Kiøbenhavn d. 1 may, Anno 1706.

Amund Tomesen(?) Ørstad, lod læse sin skiøde brev paa halfandet Spand med bøxel, udj østre Henning i Sparboen, som har Kiøbt af en deel samme gods har arvet nemlig: Joen Poelsen paa sin hustris wegne 17 ml, Olle Rolandtzens Grindberg iligemaade 17 ml, Morten Pedersen i Trundh. paa sin quindis vegne 17 ml, Lars Øvne paa sine børns vegne 17 ml, Baar Pedersen Ofrholt paa sin hustruis vegne 10 ml och Otter hennings Enche Anne Rasmusdaatter,1 øre 4 ml, Dat. Aalberg Tingsted d. 3 febo 1707.

Kongl. May:ts foeget liudelig opbød och udbød, effterskrefne Kongl. May:ts gaarder som ere ledige, om nogen dennem til brugs wille antage, da sig der om nu paa tinget at anmelde, gaardene er disse effternefnte, nemlig Brandej och Hofstad.

Ærwærdig hl. Magister Hersleb, SognePrest til Stoedtz mennigheder lod liudelig udbyde, gaarden Mære, som af rettens middel er bleven udlagt for der udj forstragte børne Penge, til en huer som der til lyst kunde have, den enten at Kiøbe, bøxle, forpagte for Rettigheder eller til lottis at bruge, at disse sig angive i Stoeds Prestegaard och der accordere om gaarden.

Ærwærdig hl. Claus Parelius lod anvise och udbyde til Kiøbs en deel arvemiddel som er tilfaldet ærdydige Pige Elisabeth Reeder, som hl. Claus Parelius er formønder for,och icke kunde blie solt paa auction i Trundhiem, efter auctions forwalterens attest, effter os følgende Specification, mens ingen war som der af noget wille Kiøbe, huor effter welbem:te hl. Claus begierte en attest och Tings widne af Retten.

Kongl. May:ts foeget war begierende attest och Tingswidne af retten om huis bøxel af Kongl. May:ts gods her i Tinglauget er falden udj afvigte aar 1707, nemlig Gieldvold effter affelding =2 øre 12 ml, bøxlet af Oluf Pedersen, betalt i bøxel 8 rdr 32 s, Solberg effter affelding 1 Spd 1 øre bøxlet af Hans Pedersen betahler i bøxel, formedelst dissen Ringhed 0 7 rdr, meere bøxel findis icke her at vere falden.  Der nest blef sagerne foretaget.

Hafde bonde lensmanden indstefnt Lars Mære for udeblivelse fra det Extra ordinarie Ting som blef holden paa Aalberg udj nest afvigte aar, den 1 juny, hand møtte icke, och er nu den 3die gang hand har weret stefnt, och møder ingen gang, Joen och Andbiørn Holom afhiemlede warslen effter loven, Thj er hand for sin ofrhørighed tildømt at bøde effter loven Et lod sølv.

(Tøris strøket over) Lars Tordsen Breeden war indstefnt for lejermaal med Elj Aagesdaatter, som hand er trolovet med, pass. paa øster Østeraas Dragon quarteer, och Kongl. m. godtz, hand møtte for Retten och har aldeelis intet at bøde med, er huusmand i Huidvangswogen, hand er tildømt at bøde for sig och sin trolovede, 3 rdr 1,5 ort, mens som hand er Soldat och nylig antagen til Soldat, blifr hand for sin person (Folio 43) frj, mens quindfolchet bøder = 4,5 ort.

Tøris Ingbrichtsen Hystad sidst tienende paa Suuseeg, war indstefnt løsagtig lejemaal me Kiersten Torsdaatter, pass. for 2 aar siden paa Egge i Stoedtzgield, hand møtte iche, mens er bortløben och ingen weed huor hen, Olle Bierchen och Joen Wecker afhiemlede warselen, lensmanden begierte dom ofr hannem effter loven,

blef afsagt,

at som det er witterligt nock at bemelte Tøris Ingbrichtsen har begaaet lejermaal, i løsagtighed, som for Ermeldt, saa bør hand at bøde effter loven 24 lod sølv eller i Penge 12 rdr, eller straffis med fengsel paa Kroppen huor hand kand betrædis.

Olle Olsen Solberg och Peder Halduorsen Hougom, war indstefnt for ofrhørighed ved seeniste Completering paa Indbryn, de blef tildømt at bøde huer Et lod sølv, Baar Joensen Solberg er ligeledis anteignet for udeblivelse fra Completeringen, hand er icke her at finde, mens er Reist til Trundh. huor hand sig skal opholde.

Bonde lensmand Olle Raade, hafde paa fougdens wegne indstefnt Bendt Oppom for Resterende landskyld af Oppem til Lector, Mag:r Simon Hof, for Ao. 1705 4 rdr som hand til vedkommende har fornøyet.  Bendt møtte for Retten och vedgaar gielden, beklager sin Slette tilstand och u formuenhed, nu omstunden i denne haarde tid, Lensmanden begierte dom til betalling effter loven med fierde penge och om Kostning.

blef herudj saaledis afsagt:

Som Bendt Oppem icke kand fragaae eller benegte, at hand io er skyldig den fordrende landskyld nemlig = 4 rdr for 1705, Saa bør hand den samme at betahle til Sr. helsing eller hans fuldmegtig, inden 15 dage effter loven, med fierde penge under søgning i hans boe ved nam och wurdering, med omCostning 1 rdr.

Monsr. Steen Nielsen Medelfaart, paa Sr. Claus Henning Lørentzen, hans wegne hafde ladet indstefne, Lars Larsen paa Mære for 4 rdr 8 s, hand er skyldig, effter i Rette lagde Regning, Lars Mære møtte icke ej heller nogen paa hans wegne at suare til stefnemaalet, warselsmendene, Joen och Andbiørn Holom, widnet for retten at de har lovlig stefnt Lars Mær i hans boepel, och talte med hans hustrue och gis laugdag til neste ting, huilchet och her ed skeer paa rettens wegne, effter nye och lovlig warsel.

Mons:r Steen Nielsen, Paa hl. Stiffskriver Sr. Morten Wioms wegne, hafde indstefnt, effterskr:ne for Resterende landskyld til Kircherne, nemlig Joen Holom, til Saxor Kirche for 1702, 1703, 1704 och 1705 er affeldet paa krichens lod = 2 ml, blifr aarlig 1 ort 16 s, er udj fire aar 1 rdr 2 ort 16 s, hand møtte och beklager sin usle tilstand och wanmagt, at hand icke er ejende meere, end huis lensmanden och mændene hos hannem har anteignet och wurderit i Kongl. Rettigheder, det lensmanden nu for retten Vidnet tilligemed Christopher Froset.  Joen Brechen til Hustad Kirche effter affelding 9 ml for 1704 och 1705, Kongens gaard och beboes af en forarmet bonde hos huilchen opteignet til Kongl. Rettigheder, alt huis hand ejede, och icke Kunde were tilstrechelig, saa intet er at bekomme, det vidnet lensmanden med Christopher Frøset, Michel Fisknes, for armet, skylder til Mære Kirche effter affelding 1 øre 2,5 ml, Rester for 1703, 1704, 1705 er for armet och intet ejende til betalling, det vidnet lensmanden med Michel Hoeset och Olle Langlj.  Joen och Baar Gulstad, kunde icke møde, for uføre, huor effter fuldmegtigen war begierende et uvilligt Tingsvidne.

Bonde lensmanden begierte Tingswidne och Attest om en dreng som tiente i Prestegaarden, der hafde begaaet lejermaal for 6 aar forhen och effter at hand war dømt til bøder at betahle, er hand afløben och icke meere at finde.

Kongl. Ma. foeget war begierende Attest och Tingsvidne af Retten om effterskr:ne gaarder allerhøyst bemelte Kongl. may:t tilhørende, huor af de fulde rettigheder icke har veret at bekomme for nest afvigte aar 1706, nemlig, Wecher, joen er skyldig 13 rdr 64 s, dertil fantis icke meere end 3 Sildgarn, wurderit for 1 Rdr 8 s, 1 Jern gryde = 2 ort 12 s, 1 skiering 12 s, er 3 ort, tilsammen 1 rdr 3 ort och afgaar som intet er at bekomme for = 11 rdr 3 ort 8 s, Item Øfne Peder Rester for 1706, 1 rdr 80 s, dertil findis ej meere til betalling end 3 gamle sildgarn 1 ort, 1 lidet kar 8 s, en øxe 4 s, det øvrige findis intet til betalling fore nemlig = 1 rdr 1 ort 20 s, det widnet for retten bonde lensmanden Olle Raade, samt Olle Rølj, Lars Øvne, Ingbricht och Jens wardahl.  Anders Kabstad Rester for Anno 1705 1 ort, imidlertid? ingen penge som er icke at bekomme.

Anno 1707 løfrdagen 5 february, blef holdet ordinarie winterting paa Saxor paa Inderøen, ofrverende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Halsing, med effterskr:ne otte Eedsorne laugrettis mend, nemlig Peder Saxor, Jørgen Roel, Syfr Undersagger, Michel Klet, Syfr Oustad, Niels Lexet, Joen Oustad och Hans Querkiel.

Blef liudelig lest och publicerit Kongl. May:ts och andre høye øvrigheds breve och forordninger, ligesom paa neste forhen holdende tinge passerit.  Saa velsom den ligning imellom almuen och Præsten, af høyEdle och welbaarne hl. Estatz Raad och Stifftamtmand samt welEdle och Welbyrdige Hl. ober berg ambts forwalter och laugmand Abraham Decher? er giort om bødnernis Nattehold och wocting med Præsten, pass. i Lie Prestegaard, 1706, d. 18 oct. 

Welbaarne hl. Obriste Lieutenant lod læse et skiøde brev, paa ArchiDiaconi præbende godtz her i foegderiet, udgivet af høyEdle och Welbaarne frue, fru Abigael Maria von Støchen, Sl. hl. gehrim Raas Brantis af 19 Spand 11 ml, huor for er betalt den Summa 383 rixdl. Dat. Kiøbenhavn d. 1 may 1706 til witterlighed underskrevet af høyEdle och welbaarne hl. General Lieut Wibe, Ridder.

Iligemade et skiøde brev til welbem:te hl. Obristel. fra meer høybem:te frue paa 0,5 øre i Koen, uden bøxel. af benefnte Arcidioni præb. gods, betalt der for otte Rixdl. Dat. Kiøbenhavn d. 20 febr. 1706.

Sr. Peter Høyer borgerlig handelsmand i Trundhiem och proprietarius over Bache Closter gods, lod læse en bøxel fornyet af hl. Stiffambtskriver Sr. Erick Madtzen, paa Ljøvne Saug (Folio 44) i Mosvigen, som ellers er forfløt til Setter fos, med de der til hørende grand och huidberg skoug, Item Hamstad savelsom Tangstad Sauger med deris tilhørige skougbrug udj Inderøens fougderj, den andeel som Mons:r Andres Tønder i samme Sauger ware ejende, Dat. Thrundhiems Stifftambtskriverstue d. 23 Sept. 1706, under Stifftamtskriveren Sr. Erich Madtzens haand och Zignet.

Kongl. May:ts foeget opbød effter skrefne Kongl. May:ts gaarder her i Tinglauget, som ere leedige, om nogen kunde have lyst dennem at antage de sig ville anmelde til dette ting, da med dennem om bøxlen eller afgifften Kand accorderis och vedtahlig, nemlig Lyngstad, Manum, Bragstad, Ring, Aarfald, Berg, Quistad och Solum.

Secunda Lieutenant, monsr. Henrich Krej, opbød sin ssignerti gaard Koen om nogen den wille bøxle eller paa nogen anden wilkor antage, at der om sig hos hannem ville lade indfinde, om nogen der til haver lyst, och er den ligeledis opbøden paa alle Kirche bachene heri Prestegieldet.

Effterskrfne unge mandKiøn som icke møtte paa sidstholdende Completering, war indstefnte til bøder och Straf effter loven och forordningerne, nemlig Lars Pedersen Quam, hans fader Peder Quam møtte och beretter at hans Søn war Rejst til byen nest afvigte waar, och tog sig tieniste hos en Sejlende mand paa Nordlandene, Saasom hand i denne haarde tid icke hafde middel och raad at føde hannem och ingen her i bøygden ville tage hannem i tieniste och war hand i Nordlandene i samme sin tieniste, den tid Completeringen skeede.  Olle Joensen Huidbergøvne, møtte icke, Arn Henrichsen tienende hos Olle Hustad war indstefnt for det samme, hand wil undskylde sig med at ere fød paa Dragon quarteer, som icke kand bevisis eller sig saaledis forholder, Joen Henrichsen Flachenberg, hand blef enrollerit møtte nu icke, Ingbricht Joensen Indgier er en liden Schurvet dreng som neppe kand fortiene maden, Joen Knudsen? Tangstad, kunde icke komme frem for Iis och u føre, bonde lensmanden Niels Godskesen saatte i rette ofuer forskr:ne at de bør bøde for ofrhørighed effter loven,

blef afsagt:

Disse forbenefnt personer nemlig: Arn Henrichsen paa Hustad, Joen Henrichsen Flachenberg och Ingbricht Joensen Indgier der icke møtte paa seeniste Compeltering effter Kongl. May:ts allrenaadigste forordnings tilhold, bør at bøde for ofrhørighed huer et lod sølv, Lars Pedersen Quam kiendis frj, de tuende fra Werren som nu icke møtte, foreleggis at møde til neste ting effter lovlig warsel.

Mali Andbiørnsdaatter Wistøvne, war indstfnt for løs lejermaal me Joen Suendtzen nu paa Steenkier, for hen for ungefehr 4re aar passerit, hand er Dragon ed det Sparboeske Compagnie, hendis fader war for retten och wille afsohne bøderne det kunde blivve effter muelighed, hun for sin Person ejer intet, faderen bød for hende 3 rdr udj afsohning, huor med fogden icke ville were fornøyet mens begierte dom effter loven,

blef afsagt,

Som bemelte Malj Andbiørnsdaatter er icke formuede at betahle de fulde bøder effter loen, da tildømis hun at straffis paa Kroppen med fengsel.

Olle Haagensen var indstefnt for fortilig sammeleje med sin nu havende hustrue Loerstj Andersdaatter huusfolch paa Leeren, for 5 à 6 aar forhen passerit, hand er Soldat och møtte icke, da som Sagen och forseelsen dog er witterligt, er hun tildømt at bøde effter loven = 4,5 ort, forseelsen er pass. paa Sundfæ ved Strømmen.

Lars Tohmessen Norem Soldat, war indstefnt for løs lejermaal med sin nu havende hustrue Beritte Olsdaatter, pass i nest afvigte aar paa Dragon quarterit Norem, hun er tildømt at bøde = 4,5 ort.

Anne Rasmusdaatter nu tienende hos Olle Wennis i Werren, war indstefnt for løsagtig lejermaal begaaet paa Øvne i Werren for 3 aar siden, med en Soldat som er bleven i By Elven, hun møtte och tilstaar forseelsen hun ejer intet i bøder at betahle, Thj er hun tildømt effter loven at straffis Kroppen.

Morten Wennis och Ingbricht Soldat er indstefnt for skat och rettighed och smaa tolde for Ofuer Grande Ao. 1706, ingen af dennem møtte, lensmand Niels Godskesen afhiemlede warselen med Arn Selset, de ere forelagt at møde til neste ting och suare til Sagen.

Corporal Olle Ulfuen war af bonde lendmanden indstefnt for Smaa tolde af hands brugende gaard Ulfuen, for 1705 och 1706, 1 rdr 2 ort 21 s, hand møtte och beraaber sig paa sin landdrot Sr. Ebbe Castensen at hand skal betahle det som hand bruger gaarden for en visse afgift, lensmanden war icke fornøyet dermed, mens paastaar at den brugende bør betahle dissen afgifft i de tilfelde, och forenis derom med sin landdrot, hand lofde betalling om fiorten dage her effter, som lensmanden war for nøyet med och huis det icke skeer da at søgis ved nam och wurdering i hans boe, med dompenge, och omKostning, for Zeiglings Penge betahler hand tilligemed det Resterende paa den tid effter loffte som for er meldt.

Andor Salberg huusmand paa Koen war indstefnt for u loulig skouhugst i almindingen til Røren, hand war siug och sengeleggende och kunde icke møde, denne sag war indstefnt til sidst holdende ting her paa stedet, Thj opsettis sagen til neste ting, om hand blifr firdsh da effter nye warsel at møde.

Joen Gousen war indstefnt for en tønde biug hand skal have bekommet hos fougden, Ao. 1704, hand møtte for Retten och siger icke at have bekommet noget Korn hos foegden uden en tønde biug, som Sorenskriveren har sagt god for och er til hannem betalt, fogden begierte dom til betalling,

blef afsagt,

dersom Joen Gousen icke har bekommet meere end den tønde biug som skriveren har sagt god for och er til hannem betalt, som igien til Sr. Helsing er fornøyet, saa blifr Joen Gousen frj for den søgning och Krav.

Mons:r Steen nielesn Medefart hafde ladet indstefne paa hl. Stifft (Folio 45) skrier Sr. Morten Wioms wegne, Effterskrefne Kirchernis bønder for resterende landskyld och Rettigheder til Kricherne for effter nefnte aarganger, nemlig Jachob Stoche rester til 1705 aars udgang = 26 rdr 2 ort 2 s, hans Søn Olle Jachobsen møtte och kand icke fragaa gielden, alleniste beklager sin faders Slette tilstand at hand icke er ejende noget til betalling, widre end hand er Dragonen skyldig, det bevidnet bonde lensmand Niels Godskesen, och Torfind Lille Gran, huor Steen Nielsen begierte Tingswidne, Olle Stoche skyldig til Saxor Kirche af 2,5 ml effter affelding, Rester for 1702, 1703, 1704 och 1705 aarlig 10 s er 40 s, hafuer intet at betahle med som alle hans midler er opskreven til Kongens gield som end da icke war tilstrechelig.  Hans Bruaas er bevilget Bruaas frj for landskyld och landbehold for 1705 1 rdr 2 ort 16 s, Watten begge Parter skylder til Saxor effter affelding 1 Spd 13 ml, skat, landskyld och landbehold bedrager for 1703, 1704 och 1705 35 rdr 2 ort 15 s, noch oldats udredning for den staaende och Reserve aarlig 2 Spd er 4 rdr, gaarden er øde, oc blef brugt for 1703 och hl. Jachob Wesseltofft, for 8 rdr 1 ort ligeledis for 1704, for 1705 blef slagen til lottis af Hong Gangstad, och for høe paa Kirchens part for 5 rdr  ort, afgaar saa = 14 rdr 2 ort 23 s.  Morten Reiten rester for 1703, 4 och 5 af 18 ml effter affelding, aarlig 3 ort til Saxor kirche, findis intet til betahling, som hans midler Kunde icke strecke til Kongl. skatters betahling, Wang 0,5 øre til Saxor Kirche, er øde, Rester for 1703, 4 och 5, Peder Neder Herstad for 1702, 3, 4 och 5, af 0,5 Spd til Saxor Kirche aarlig er 6 rdr, Ejer intet til betalling, udj Gran ejer Saxor Kirche effter affelding 4 ml, Rester som icke er at bekomme for 1703, 4, 5, Flataas til Saxor Kirche 12 ml, øde rester for 1703, 4 och 5, 1,5 rdr, Ingul 10 ml til Mære Kirche, for 1703, 4 och 5, gaarden er øde och intet at faae, Olle Erichsen Grønnisbye, skylder til Hustad Kirche effter affelding 18 Spd 10,5 ml, brugis paa frjhed for 1703, 4 och 5, afgaar 11 rdr 3 ort 18 s, Jachob Stornes Rester af 1 øre for 1702, 3, 4 och 5, 6 af 1 øre er = 6 rdr, møtte och vedgich, Ifr Lunde nu paa Nederberg Rester af Lunde 11 rdr 2 or 2 2/3 s, noch for Nederberg af 2 øre til Mære Kriche for 1705, 2 Rdr dertil findis høe paa Lunde ofr 2 rdr meere er hand icke ejende, mens hans midler war icke tilstrechelig til Kongens gield, afgaar 9 rdr 2 ort 2 2/3 s, Niels Ofuer Salberg, Rester af nederberg 2 øre til Mære Kirche, for 1703 och 1704, 4 rdr findis ligeledis som det forige, Tohms Loraas Rester til 1705 aars udgang 17 rdr 6 s, møtte icke er forelagt laugdag til neste ting, Jachob Flachenberg, til Weerne Kirche 1 Spd 1 øre 10 ml niuder frjhed for 1703, 4 och 5 afgaar med landbehold 15 rdr 1 ort, Lomsøvne Peder til Salberg Kirche 1 øre, niuder frjhed for 1703, och 1705 afgaar 2 rdr 22 s, Jachob Ulstad til Ytterøens Kirche af 1 øre och til Saxor Kirche af 18 ml, Rester til 1705 aars udgang = 9 rdr 3 ort 12 s, Er intet ejende i betalling, Thj hans ejendeele er anteignet i betalling til Kongl. Rettigheder, Sand i Werren til wesuig Kirche 1 øre, Rester for 1703, 4 och 5, brugis for skatterne afgaar 3 rdr, Selj Christopher til Wesuig Kiche 8 ml, skyldig til 1705 aars udgang 6 ort Er forarmet och intet ejende.  Lars Grande til Mosuig Kirche 6 ml, skyldig til 1705 aars udgang for 6 aar = 6 ort, møtte icke er forelagt laugdag til neste ting.  Citanten begierte dom ofr de skyldige som har møt och vedgaaet  gielden med dompenge och omkOstning, och det som intet er ejende til betaling, et uvilligt Tingsvidne under Rettens forseigling,

blef saaledis afsagt, forskrefne som har mødt for Retten och wegaaet gielden der tilkiendis at betahle effter actena indhold det de ere skyldige under søgning i deris boe ved nam och wurdering, med omkostning = 1,5 rdr.

Mons:r Steen Nielsen hafde ladet indstefne en stor deel af almuen formedelst de har iche angivet deris tiende for Anno 1706.  Som tiden icke tillader nu alle at forhøre som det langt paa afftenen och i Morgen hellig dag, saa beroer det til den 14 Marty nestkommende, de alle de som nu ere stefnt møder uden widre warsel til Examen och doms paahør.

Iligemaade war en deel indstevnt for de skal have hugget i wicke shoug, Som til samme tid hen settis.

Item war indstefnt en deel gehrime Raad Brandtiz bønder for Restantz til mons:r Peter Jouch i den tid hand hafde samme goedtz i anvolt, de ere foresagte at møde til oversate tid.

Mons:r Steen Nielsen udbød liudelig effterskrefne Kirchernis gaarder her i Tinglauget som ere ledige och nogen dennem paa nogen Condition wille antage nemlig: Bruaasen, Grønnisbye, Lunde, Lyng och Wetter.

Anno 1707 Mandagen den 7 February, blef holdet ordinarie winterting paa Øvre Tingsted paa Ytterøen, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskr:ne otte laugrettismend nemlig: Syfuer Biørvig, Syfr Berig, Hans Nøst?, Arndt Wansuig, Christen Wansuig, Anders Inderberg, Anders Biørvig och Lars Kiødsvig.

Blef publicerit Kongl. May:ts allernaadigste och andre høyøvrigheds allernaadigste udgangne forordninger och breve ligesom paa de andre forgangne tingsteder nu til wintertingene, holdt, Iligemaade den ligning och anstalt af de Kongl. Committerede er giort imellom Præsten och almuen om Præstens hendling eller skydtz, samt nattehold.

Dernest andre Documenter,

Lod Sr. Peder Høyer Preprietario ofr Bache Closters godtz, læse en bøxel Zedel udgivet af Stifftambtskriveren Sr. (Folio 46) Erich Madtzen, paa Effterskr:ne Sauger och shouge, nemlig, Liøfne Saug, som er forfløt til Setter fors, med de der til ørige Grande och Huidbergshouge, saa och Hamstad och Tangstad Sauger, med de der til hørende shougbrug, huor magister Niels Juel, for en deel er Interesserit, huor ved de forige bøxel Zedler fornyes, Dat. Thrundhiems Stifftambtstue d.23 Decembr. Ao. 1706.

Lars Andersen Kielsvig, lod læse sin bøxel Zedel paa mensalgaard Kiølsvig skylder 2? øre som hand i nogle aar forhen har brugt och bøxlet och suare deraf de fulde skatter och rettigheder med bøxlet, Dat. Ytterøens Prestegaard d. 10 Dec. 1706 under Sogne Presten Hr. Jens Juels haand och Zignete.

Oluf Olsen Ducklet, nu sidst paa Braset lod læse sin bøxel Zedel paa den mensal gaard Braset, skylder 0,5 Spd 6 ml haver ingen bøxel giver formedelst gaardens slette tilstand, under Sogne Presten, Mag:r Jens Juels haand och Zignette, Dat. Ytterøens Prestegaard, d. 20 Desembr. 1706.

Soldat Joen Joensen Hogier, lod læse sin bøxel Zedel, paa den mensal Jorde plats i Mosuigen, Kaldis Wigen, skylder 0,5 øre, med den huusmandtzpladtz Kordstøen, och det foruden nogen bøxelPengis udgifft, Dat. Ytterøens Prestegaard, d. 4 Jan 1707, under Sogne Presten, Mag:r Jens Juels haand och Zigil.

Peder Joensen Braset lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spd 18 ml i den Bache Closters bøxelraadig gaard, Kaldis Berg i Mosvigen, givet til en kiendelse for bøxel = 10 rdr, udgiet af Eieren Sr. Peter Højer Dat. Trundheim d. 16 octobr. 1706 under haand och Zignet.

Sifuer Christophersen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øris leje i Ofr Troset, mag:r Jens Juel tilhørende har betalt i første bøxel 1 rdr 3 ort 12 s, Dat. Eidt paa Ytterøen d. 4 Jan. Ao. 1707.

Kongl. May:ts foeget preClamerit coh udbød effter skrefne allerhøystbemelte Kongl. May:ts gaarder her paa Ytterøen, som ere leedige, om nogen hafde lyst dennem at antage, nemlig Weraas, Forberg, Shierve, Berg tuende Parter, Nøst, Grav begge parter, Sandstad, som Amund har brugt, Myhr, Kølvig begge Parter, Gildberg begge Parter, Westerhuus, Jøenvig, och Øvre Erstad.

Item war begierende Tingswidne om effterskrefne Kongl. May:ts gaarder, som Rester for 1705, och intet er at bekomme for nemlig Berg, Christopher, er bortrejst och icke at finde, Rester 2 rdr 7 s, Item Soldaters udredning til Munstring = 1 ort, Ligeledis Joen, skouge er forarmet och en betler, Rester for 1705, som icke er at bekomme med Soldats udreding = 2 rdr 3 ort 2 s, detet forholder sig saa i sandhed, widnet lensmanden med laugrettet och meenige tingsøgte almue.

Effterskrefne ware indstefnt, som icke møtte paa seeniste Competering, nemlig huusmand Poel Joensen Weraas, hand møtte nu, er en fattig gammel mand, der forhen har tiendt for Soldat til lands och wands i 12 aar, war udrejst effter næring och ophold i fisherj, hand Kiendis frj,  Gunner Nielsen Hammer, tienende paa Braset, er en ung dreng, war i den tid Siug och kunde icke møde, blifuer frj, Gregers Danielsen Saltvighavn, hand møder och beretter at hand med sin fader war udrejst i fisherj til Aasen och hans fader blef siug, saa hand icke kunde forlade hannem, de ere der for uden fattige och intet ejende, er effter dis beskaffenhed frjkiendt for bøder.  Niels Zeuoldsen Lilledahl, hafde icke loulig forfald, bør bøde en lod sølv.  Joen Olsen Wigen, er en fattig huusmand, møtte icke och er i skydsføring med Presten til Thrundhiem. 

Paa Sr. Rasmus Krags wegne møtte for retten Lars Pedersen Friis, som hafde ladet indstefne for Resterende landskyld af Berg, Niels Joensen nu paa Wennj, for 2 aars landskyld, hand møtte och forClarer at hand har betalt Rasmus Krag den landskyld af Berg, hand war pligtig imidlertid hand brugte den, til 1703 aars udgang, som fremviste sin bog, der iche er saa forClarlig at mand kand have den vise underRetning deraf, beretter ydermeere at det sidste hand betalte war til Johan Smidt for 3 aar siden iafvigte Juel, 2 dage effter nytaars dag, 6 ort som icke er quitterit i hans bog, och war da icke fordret for meere end 6 s paa fierdepenge.  Effter forskrefne beskaffenhed, blifr Niels Wennj frikiendt uden det anderledis bevisis.

Anno 1707 tegtedagen d. 26 febr. blef Retten betient paa Indbryn tingsted i Stoeds Tingl. i den Sag mellom Liutenant Mons:r Peder Godskesen Contra Olle Halduorsen Gudding och hans broder Størker Halduorsen for deris begangne Insolvec? paa Completeringen ved Steenkier d. 17 9br 1706, ofr verende de otte laugrettismænd som dette aar ere opnefnt til retten at betiene, forhen benefnt fol. 40.  Tilstede bondelensmanden ad Interim beskichet, Ingbricht Jachobsen Bye.

Olle Halduorsen møtte for retten mens hans border Størcker møtte icke.  Olle Halduorsen kand icke benegte at hand io er stefnt af Liutenant Godschesen tilligemed hans broder Størcker ve buende mænd och vidne, til dette ting och tegtedag som oven benefnt, af Olle Haagensen Gudding och en huusmand Thomas Rejn som nu icke war tilstede at afhiemle warselen.  Olle Halduorsen hafde icke andet at fremføhre end tilforn er passerit, beklager at saadant af hannem er skeet i druckenskab och bad om naade och pardon.  Lieutenant Monsr. Godshesen war tilstede for Retten och protesterit och formeente at Olle Halduorsen Gudding och hans broder Størcker for saadan deris formastelig adfærd och woldelig ofrfald bør straffis effter loven, och erstatte omCostningen och begierte dom, blef saaledis afsagt:

Olle Halduorsen Gudding uskichelig och grove Insolencer er noch som tilfor bekiendt, och af retten Eengerit?, saa mand hafde formodet hand sig til bedring skulle have anstille huilcen gamle wahne, hand icke har kundet holdet sig fra, mens det samme meget formastelig øvet imod de høybetroede herrer Comitterede, paa Steenkier i deris høybetroede forretning, d. 16 Nob. nest forløben, tilligemed sin broder Størker Haldworsen, Effter den indgivne Respective Remonstrance, och end dis foruden med sin border grovelig fordristet sig haanlig och woldelig at begegne Lieut. Mons:r Peder Godshesen, i sin Logoment paa Steenkier sammetid, da hand sad och skrev en Rulle, som i den tid war til Kongens tieniste, Icke alleeniste med uanstaaelig ord, mens med fleere slag i ansigtet, Effter i Rette lagde troværdig vidners forClaring, det Olle Halduoresn icke kand fragaae, mens undskylder (Folio 47) det at vere skeed i sin drikenskab, ? saa Kand saadan formastelig och grov adfærd, imod loven och skickelighed, icke uden straf forbjgaas, mens Olle Halduorsen tildømmis at bøde effter lovens indhold i den 6te bogs Cap. 8 Artich 3de 6 lod sølv, och for denne grove mishandling er øvet i Lieut. Godschesens Logemente da hand sad i sin forretning til Kongens tieniste at bøde foruden rette bøder som for er meldt, for wold 3de 40 lod sølv, Effter lovens 6te bogs 9de 2den Arich, och betahle til Lieut Godschesen i omCostning 4 rdr samt for processen til retten for paaførte becostning 3 rdr.  Størker Gudding der nu eller tilforn icke har indstillet sig for retten, Er endnu forelagt laugdag til neste ting at møde och suare til sagen effter nye och lovlig warsel, saa fremt icke ofuer hannem skal passere dom.

Anno 1707 tegtedagen den 14 marty, blef Retten betient paa Saxor Tingsted, i en deel sager som nest forløben winter Ting war instefnt, som formedelst tidens Korthed icke kunde foretagis, til Rettens betiening war tilstede de otte laugrettis forhen benefnt som paa winter tinget her paa stedet ere indført undtagen Syfr Undersagger som den tid sad i Olle Steenens sted, der nu selv var i retten.

Fremkom for Retten Kongl. May:ts Tiende forpagter Mons:r Steen Nielsen, som hafde ladet instefne effterskr:ne bønder och almue af Sollet paa Inderøen, for de icke effter ankyndigelse, har villet møde paa den berammede sted ved Strømmen, at angive deris tiende och elvere deris smaae Tiende som hand hafde forpagetet.  En huer mand effter mand blef fremraabet at suare til sagen, nemlig: Peder Forset, hand suarer, at were uferdig och wiste en tøs frem med Smaae tienden, Olle Larsen Norem, møtte och siger hand war u ferdig och wiste en dreng fram med smaae tienden och anga hans tiende, paa den sted de andre af det Tingl. eller bøygdelaug, Olle Gunnersen Norem hafr samme undskyldning, Olle Lætnes ligeledis, Joen Tiltneswog en fattig mand hafde intet saaed, Størker Foelen, war selv med sin smaatiende och leverte det som de andre, Søren Kieldvig møtte och siger at der war lyst af Predickestoelen af Vice Pastor Hl. Jacob Wesseltofft at Tienden af Sollet skulle annammis paa Saxor huor effter hand med fleere rettet sig, Mons:r Steen replicerer,  at and hafde skrevet Presten til at wille were tilstede, paa Saxor at annamme sin andeel som hand har af samme bøygde laug, mens icke begiert at lyse eller giøre det ankyndiget af Predicke stoelen, huilchet af forpagtere siden er forandre formedelst almuens magelighed, och sin egen belejlighed, ved Strømmen huor Kongens Stabur er opbiugt, Olle Berg siger at Præsten forbød dennem de icke stiller gaar til Strømmen mens levere deris Smaa tiende paa Saxor effter hand anKyndigelse af Predicke Stoelen, det de ick torde imodsige. Amud Rostad som var opshicket af Tiende forpagtere at lade dennem wide at de skulle Komme til Strømmen at levere deris smaa tiende oc angive Kron tienden had beretter at da hand kom til Saxor befalte hl. Jachob hannem, at hand skulle sige til Sodats almue, at ingen af denem skulle gaae til Strømmen, mens forblie paa Saxor och der levere och angive deris tiende, det hand och effter Præstens begiering effterkom – hand leverte sin smaatiende som de fleee, med fleere af samme bøygdelaug, som møtte och siger ligesom de forige.  Tiende forpagteren tilSpurte bonde lensmanden Niels Godshesen, om hand icke hafde ankyndiget Paa Kirche backen at samtlig almue skulle møde ved Strømmen, och der levere deris smaa tiende och angive Korn tienden, det hand nu for retten tilstod, tydeligat have giort paa Kirche backen bekient.  Tiendeforpagteren formeente at almuen alle och en huer burte møte paa en belejlig sted, fo sig och dennem som af hannem blifr anordnet, at angive och levere deris tiende effter loven, saasom hand meener for Kongens anpart haver forpagtet, der udj at have Præ och myndighed och icke Præsten, at de bør settis til rette och bøde effter loven for ofrhøighed och refundere hannem sin omkostning – och begierte dom.

blef saaledis dømt och afsagt,

Det hafuer altid weret seedwanligt, at den som hafuer hafft Kongl. May:ts anpart Tiende til oppebørsel, haver den myngidhed at beramme Tiende tagtens tid och sted, som bequemmeligst for hannem och almuen Kunde falde, som er ordinerit ved Strømmen, huor Kongens tiende Stabur er opbiugt, J huor vel det bøygdelans almue Kaldet Sollet som Vice Pastor her paa stedet ærwærdig hl. Jachob Wesseltofft annammer Prestens andeel af, der udj har set ofrhørig, och icke kommer til den berammede sted, med de fleere af almuen her i Prestegieldet, ved Strømmen, huilket de undskylder med Præstens forbud, for saa vel som det bud Tiende forpagteren udskicket, at adwahre almuen at komme til Strømmen, nemlig Amund Rostad, der dog icke kand benegte, tuert imod, at hafue, sagt Solletsalmue at levere paa Saxor och der yd och angive deris Tiende, saa kand samme fattige bonde almue icke ansees til nogen bøder eller Straf for modtwillighed for denne gang, Mens adtwahris her effter at rette sig Effter Tiende forpagterens ordre med tiendens angifuelse och leverantze loven gemes, under straf och bøder som ved bør, dog bør de at betahel til Tiende forpagtere, mons:r Steen Nielsen Medelfart, for Stefning och omCostning, huer mand 12 s.

Iligemaade hafde Steen Nielsen Medelfart indstefnt effterskrefne, for de har icke angivet deris tiende effter loven til den berammede tid, nemlig Morten Kieldnes hand møtte och siger hand war suag, Peder Skielog, war icke hiemme mens udresjt i fiskerj, Falquor Stor Bierchen – for smaa tiende, Peder Gunnersen Berg, Simen Bartnes, Olle Ottersen Bartnes, war Rejst i fiskerj før end det blef paalyst, Olle Andet, haver ingen lovlig undskyldning, Suend Røemolden, hans huusmand møtte och siger hand er suag, meere suarte hand icke, Hans Glimstad, suarer at hans tiende war icke treshet, Peder Bøel, war i Aasen i fiskerj, Morten Rejten, war i fiskerj, Hans Hadstad siger at hafue saaet en tønde hafre som landdrotten Sr. Peter Højen forskaffet och tog auflingen der effter som war saare Ringe och icke siden effter, Johan Hadstad, møtte ick, Ander ofr Berg gevorben Dragon undskylder sig med at have maat rejst med ordre til sin Capit haver der paa ingen idner, Niels ofr Salberg, møtte icke, Mickel Salberg er i byen paa Sessionen, Peder Hammer møtte icke.

Mons:r Steen Nielsen satte i Rette ofr de for indførte, der icke har mødt at angive deris tiende effter loen, at de bør bøde for ofrhørighed och betahle processens omcostning, och begierte dom,

blef saaledis afsagt,

Effter Kongl. May:ts høypriselig landslov bør en huer angive sin tiende til den tid der udj for meldis, som for benefnte icke kand have nogen lovlig aarsag at undskylde sig med, Thj deris tiende merchedis weere icke saa meget, at en huer io Kunde hafft leiglighed den at aftreske,Thj bør en huer, for ofr hørighed imod loven, at bøde til Kongl. May:ts Et lod Sølv, eller penge En halv Rixdl. och gifue udj processens omCostning huer 8 s.

Mons:r Steen Nielsen hafde ladet indstefne Effterskrefne for de skal have hugget ud? i Wickan skoug, nemlig Peder Bøel, hand møtte och beretter at have hugget en Jldweed nemlig 10 les af nederfald och omblest weed, Olle Wist, møtte och beretter at hafde hugget 9 les weed, Olle Amundsen Wistevold hugget 10 les weed, Peder Neder Herstad hugget 6 les weed, tømmer lopper, Ingbricht Hestwatten hugget 9 les Weed.  Det for benefnte tilstod och kunde icke benegte, berettende och undskyldende sig med, at de hafde lov af opsidderne der til, och hafde betalt derfor, meere end werdien af. Lejlendingen paa gaarden Wickan war indstefnt at suare til Sagen, hand møtte icke mens hans Moder Dorthe suarer paa sin Søns wegne som war suag, och Kunde icke benegte at hun io har givet ovenskrefne lov at hugge i dkougen som forbemelt, och derfor i hendis trang och nød oppebaaret betalling en deel i arbejde med biugning saa velsom andre for nødenhed, for benefnte fattige bønder beklager deris slette tilstand, Peder Bøel siger at have betalt weed i steden igien til Salt Kielen, undtagen 3 les som och er frem ført.  Mons:r Steen Nielsen paa sin Principal, Magister Sebastians wegne, saatte i Rette at lejlendingen som har givet lov at hugge weden bør have forbrudt sin fæste effter loven,och de andre som har hugget i skougen u lovlig at bøde och lide effter loen, och de samtlig at betahle omCostning och begierte dom.

Er afsagt:

Effterdj Peder Bøel har faaet weed hos Encken, imod 10 les weed hand igien skal betahle til hende, som allerede er fremført, saa blifr hand for denne sag frj, Olle Wist der har lant Encen Wichen 1 td Salt och har lovet hannem wed igien Kand icke effter billighed lide noget derfor, Olle Amundsen Wistevold, der bekiender at hand hug nole les weed och Ecken tog dennem til sin nøtte ved Salt Kielen, Kiendis frj, Peder Herstad der hug nogle les tømmer lopper, som en sute er opbygt och af tømmeret, och hand det fremKiørte, kand ej heller paa dømmis nogen bøder, Ingbricht Hestvatten har betalt den weed hand fick wed tømmer til biugning, er effter billighed frj, huad lejlendingen angaar som har givet lov at hugge i Schougen, Da dersom det befindis ved besigtelse at were gaarden til merchelig skade, bør hand at have forbrudt sin fæste effter loven.

Andor Salberg Dragon, nu huusmand paa Koen paa Røren, war indstefnt, for hand skal have hugget ulovlig i almindings dkoug, i Waerhougen, och er den dredie gang denne sag har weret for Retten indstefnt, mens Andor møtte icke eller lader suare til sagen, skal were en tølt Saugtømmer, mens ingen har seet tømmeret, da Kand icke her udj noget meere kiendis førend tømmeret blifr seet och bevisis at Andor har hugget det.

Dragon Mons Ingbrichtsen hafde ladet i rette stefne Olle Gunnersen Norem for tieniste løn 5 rdr hand skal were hannem skuldig, Niels Godskesen paa hans vegne for Retten och talte paa Sagen, Olle Gunnersen møtte och benegter icke hand io war bem:te Mons skyldig 5 rdr, mens som hand ulychelig brød sin been af maatte hand føde hannem i 9 uger paa Sengen, huor for hand begierer och paa staar betahling for Kost och tilsiun 2 ort om ugen.  Niels Godskesen suarer paa Monsis wegne, at det er alt for høyt och dyre begiert for en fattig tiener, och beretter at de war forligt udj Capit. Armis nerverelse om 3 ort, det Olle Gunnersen icke kunde benegte, mens siger det skeede af hannem i en ubetenchsom hastighed.  Niels Godskesen refererit sig til samme forlig at den bør holdis och Olle Gunnersen betale Resten af den løn hand har tient for under søgning effter loven med omCostning och begierte dom.

Blef saaledis afsagt:

Denne paarobte forlig om 3 ort siunis were alt for lidet for saa lang sengeleggende suaghed, enddog det war Olle Gunnersens tiener och Kongens Dragon, der hafde sin quarteer derpaa gaarden, der dene ulychelig hendet at hand brød sin been, saa eragtis for ret och billigt at Olle Gunnersen fornøyer den halve deel af lønnen, nemlig = 2,5 rdr och niuder for sin omCostning halv tredie rixdl. huilchet hand tildømmis at betahle Dragonen inden nestkommende Paaske, under søgning i hans boe ved nam och wurdering, dersom inden bem:te icke retter for sig, och huis hand foraarsager dommens beskrivelse da at give i omCostning 1 rdr.

Mons:r Niels Godskesen paa Sr. Peter Jouchs wegne hafde ladet i rette kalde effterskrefne Arciaconi præbende bønder for Resterende Rettigheder til Hl. Gehrims Raad Brandtiz frue nemlig, Halduor Bye skyldig effter afregl. 22 rdr 1 ort, hand møtte for retten och hafde ingen modsigelse alleeniste beklaget disse ulychelig och wanskelig aaringers miswegst och at Sr. Jouch hafde lovet hannem et aars frjhed paa landskylden, det hand dog icke kand bevise.  Ingbricht fordris for 1704 och 1705 landskyld och rettihed af Forfan med halv fierde penge der paa Rester, 8 rdr 1 ort 14 s, møtte och vedgich, dog beretter at have betalt derpaa 4 rdr.  Peder Larsen Ofr Quam fordris for 5 rdr 3 or møtte och beretter at have leveret af Kornet 0,5 td. h.biug, 105, rd biug, Resten wegick.

Abraham Farboe fordris effter afregl. til 1705 aars udgang for 11 rdr 3 ort møtte och wedgick.  Enchen Hielde Rester = 2 rdr 1 ort 2 s, Er fra gaarden och intet at faae, Thor Ydstad Rester ligeledis 14 rdr 3 ort 8 s, møtte icke, Hans Christensen Fossom Rester 8 rdr 5 s, hand møtte icke, och er intet ejende.  Citanten begierte dom ofr de skyldige til betalling, under søgning i en huers boe och midler effter loven.

blef afsagt:

For benefnte bønder der Rester landskyld til Sr. Peter Jouch, paa fru gehrim Raad Brandtis wegne, dj tildømmis at betahle huis de med rette ere skyldige som oven er meldt inden 15 dage under søgning i deris boe och midler effter loven med om Costning = 2 rdr.

Mons:r Steen Nielsen udbød efftersrefne Kirchernis bøxel gaarder, til huo dennem paa nogen Condition wille antage der ere ledige, nemlig Nordberg den øde part, Rostad, Folor?, Aas och Flachenberg.

Anno 1707, løfrdagen den 28 May, blef holdet almindelig skatte och waabenting paa Tessem i Beedstaden, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med Effterskrefne otte laugrettis mænd, nemlig Anders Gielen, Peder Schar, Olle Strømnes, Haagen ofr Tueraas, Olle Størvold, Baar Holte, Baar Wenneboe och Niels Honvig, til stede i bonde lensmandens sted, hans Søn Aage Andersen Scheevig, med samtlig Tingsøgte almue.

Effterskr:ne Kongl. May:ts allernaadigste udgangne breve och forordninger blef allerunderdanigst, lydelig lest och for Kyndt,

1.      forordningen om skatternis paabud i Norge for Ao. 1707, Dat. Kiøbenhan d. 22 February nest forløben

2.      forbud paa hester och hopper, at udføre af Norge, Dat. Kiøbenhavn d. 8 febr. A. 1707

dernest andre høy øvrigheds breve ohc ordres,

1.      høyEdle och welbaarne hl. Etatz Raad och Stifftbefahlingsmands samt welEdle och welbyrdige Abraham Drejer, ober berg ambts forwalter och laugmand, ofr Trundhiems laugdømmer, deris Commission och ligning om Præsterings nattehold och skyds til Kircherne, effter Kongl. Raads anordning ved Slodtzloven, Dat. d. 28 Decembr. 1706

2.      hl. Estatz Raad, och Stifft befahlings mands Missier til fougden, om dette Extraordinarie tings holdelse, Dat. Thr. den 30 Marty 1707

3.      dito til fougden at were ofr verende paa arveskiffter, Dat. d. 4 April 1707

4.      En dito til fougden om tiære brending, Dat. d. 2 May 1707 med der hos en project, paa huad maade Tiære best and werchis och brendis

5.      En dito om Kongl. May:ts bønders ydermeere forstrechning til sæde korn, saa vel som Delation paa det før bekomne, sambt landgielden, af de som det meest haf nødig, Dat. d. 2 may 1707.

6.      En dito om legsmendene at forskatte Soldatterne deris Kost til de anordnede munstringer, hiem? om anordning til forestaaende Battalions munstring, Thrundh. d. 1 May 1707

7.      Item om den forestaaende Batallion Munstring af d. 9 May 1707,

8.      Hl. Krigs Commissary Herslebs Placat, om dito munstring af d. 3. may 1707.

9.      Item om de gamle Soldater som har tient deris nj aar icke at maa forlovis førend det unge mandskab igien til woxer, Dat. Thrundhiem d. 26 febr 1707.

Aldt Pedersen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spd i Tyrring, Pastor dom kirchens beneficerit gods, udgiet af samme godtzis forpagter Mons:r Willom? Henrichsen, den bøxlende er licenterit fraa Kongens tieniste, bøxel Zedelen Dat. Hielde d. 22 Marty 1707, givet i Kiendelse Toe Rixdl.

Kongl. May:s foeget lod forfatte en Restands under rettens forseigling ofuer den første Termin af skatterne for indeverende aar.

Dernest Tingswidne om der er falden her i Prestegieldet nogle boesloder, arve løsgods och forbrudt odels gods, som hans Kongl. may:ts ved den om sigt och Sage falds forpagtnings sluttede Contracts anden Art, er for beholden, Ao. 1705 er falden, der til blef Suaret af bonde lensmanden med laugrettet och meenige almue, at intet for benefnte her udj Tinglauget eller Prestegieldet er falden, sa vil dette fogderj ved komme.  Ligeledis forholdet det sig for nest afvigte aar = 1706.

Item for affeldingerne som hidindtil er passerit och gotgiort, her udj Tingl. effter forhen passerte Tingsvidne for 1702, 25 rdr 26, 1/3 s for 1703 = af Kongens Proprietary gods Effter Specification = 31 rdr 63 s for 1704, ligeledis = 129 rdr 6 2/3 s, for 1705: 128 rdr 92 s, huilchet saaledis sig i sandhed forholder, bevidnet bonde lensmanden med laugrettet och meenige ting søgte almueoch er en huer vedkommende bonde derfor i sin skattebog quitterit och gotgiort.

Anno 1707 mandagen den 30 may blef holdet almindelig Schatte –Mandtahl och waaben ting paa Grane seeduanlig tingsted paa Snaasen, ofrerende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med Efftershrefne otte Eedsorne laugrettismend, nemlig Tollov Belboe, Olle Belboe, Joen Kolberøvne, Arn Øvne, Ingbricht Monsen, Baar Eggen, Olle Henved och Bertel Dahle, i Peder Monoms sted som er død.  Tilstede bonde lensmanden Anders Breede, med meenige tingsøgte almue.

Alle paa neste Ting ommelte Kongl. forordninger och andre høye øvrigheds bree och anordninger, blef i meenige almues paahør liudelig lest och af Kyndiget.

Olle Olsen Omlj lod læse sin skiøde paa 12 ml uden bøxel, udj den gaard Omlj, udgifuet af Sr. Ebbe Castensen, Proprietarius over Reens Closter och under leggende gods, ej benefnt der udj huad der for er gifuet, Dat. Reens Closter d. 8 Marty 1707.

Kongl. May. foeget lod forfatte en Restands Register Ofuer huis som Resterer her udj Tinglauget paa den første termin af skatterne fra indewerende aar, 1707.

Item om der er falden her i Preste gieldet nogle boesloder, arve løsgods, och forbrudt odelsgods, som hans Kongl. May:ved den om Sigt och sage falds forpagtning Contracts anden Artich. er forbeholden, er falden Ao. 1705.  Der til blef suaret af bonde lensmanden, laugrettet och meenige tingsøgte almue at intet af forbenfnte,udj forskr:ne aar er falden – saa vit denne Tinglaug vedkommer.

Ligeledis forholder det sig nest afigte aaar 1706.  Item for de passerte affeldinger som vedkommende ere gotgiort her udj Tinglauget, for 1702, bedragende = 18 rdr for 1703, af Kongens gods = 18 rdr och af Proprietary beneficoni, odels och geistligis gods = 6 rdr 93 1/3 s, for 1704, tilsammen 32 rdr 6 s, for 1705, 32 rdr 6 s, at dette saaledis i sandhed forholdis bevidnet bonde lensmanden med laugrettet och samtlig tingsøgte almue, och er huer vedkommende bonde der for å sin skatte bog quitterit och afkortet.

Dernest blef Kongens sager foretaget, først serg. Olle Nordman, som skal have ofr faldet en gammel quinde och Encke Effter afgangne Lieut. Hans Caspersen war paa nest forige ting ind warslet mens møtte icke, och blef forelagt laugdag til nest Ting, samme forelagt, frem lagde lensmand Anders Breede, som liudelig blef lest.  Sergeant Oluf Nordman møtte for retten och suarer, at hand er forligt med Margrette Lieut. Hans Caspers om denne sag, och huad abus hand imod hende har beguart for meente der med at vere frj, effterdj der er ingen omtenger? Margrette Hans Caspers war indstefnt af Olle och Erich Suarve, at (Folio 50) for Clarer den ofr last hende skeet, hun møtte icke, Kaldsmendene af hiemlede warselen at de har stefnt Margrette til dette ting,och suarede hun skulle møde, Serg. Nordman fremkaldte 2de mend nemlig: Olle Jachobsen Drabland och Thole Engom och vidnet, at Lieut. Caspers Enche och Sergeanten ware forligte saa hun nu intet over hannem haver at klage.  Bonde lensmanden begierte at Vidnerne maatte forhøris, da blef først frem kaldet Biritte Fredrichsdaatter, Løvaasen under Mediaas, 2. Kiersten Olsdaatter Suarve, och Beritte Joensdaatter Lille Brunstad, her om at widne deris sandhed.  De aflagde alle trej deris Eed med opragte fingre, Effter at forclaringen om en falsh Eed huad hafuer at betyde, for dennem liudelig war oplest.

Beritte Fredrichsdaatter, vidnet at hun och Berit Joensdaatter saad i stuen och fich mad paa Øster Suarve huer den gammle Enche hafde sin logoment, om afftenen, da kom Serg. ind i samme stue, och Margrette Krevede hannem effter en Kiste, hun hafde laant hannem och vilde hafue den igien, Serg. suarede, naar hun skaffet hannem 2 s och en tobachs Pibe hand hafde laant hende, skulle hun faae Kisten igien.  Hun laae paa sengen, och blef wred, mens huad ord der falt war hende ubevist thj hun Kunde icke høre eller forstaae det, der effter tog Serg. en Roche som Beritte spand paa och slog Margrette der med i sengen som hun laae, i hovedet saa hun blef blodig, och da hand hafde slaget et slag gich Rochen i Støcher, och Serg. gich ud af den stue, och udj en anden stue der paa gaarden huor hand hafde sin logoment, Margrette stod op och klæde paa sig och vvilde gaae i Prestegaarden, hun gich et støche paa wejen, och Serg. war i wejen for hende, saa hun icke kom der hen, gich hun først til Wester Suarve och fick Kirsten Olsdaatter med sig i vejen til Prestegaarden, och der de Kom strax ved Prestegaarden var Serg. i wejen for dennem, och sagde de skulle icke gaar der hen, mens vende tilbage igien, Margrette bad i Jesu navn, hun maatte were i fred, Serg. Slag saa Kiersten som waar med Margrette, saa hun løb hiem fra Margrette, det Kiersten nu for retten bevidnet, och slog serg. hende i Lindingen med en Kiep /: det hun icke rettere weed :/ saa det war noget hovent, det hun wiste sin farbroder Olle Hougsen Agle och Halduor Bøgset, som da war paa Suarve, och var det om afftenen da det war nesten mørch, da hun fulte margrette i Vejen til Prestegaarden, Sergeanten paastaar at Kiersten Olsdaatter bør bevise hendis ord, Kiersten Joensdaatter Lille Brunstad, widnet ligesom Beritte Fredrichsdaatter, at hun saae Serg. Slog Margrette Lieut. med en Roche, saa den gick i støcher och Beritte leete støchen op, som laae i sengen, och at Margrette gich af Østergaarden Suarve och bort i Westergaarden och fick Kiersten Olsdaatter med sig, och war hun i stuen da margrette kom tilbage igien, da sette hun sig ved warmen och gick siden til sin seng och lagde sig, meere war widnerne icke bevist i denne sag.

Sergeanten endnu som tilforn refererit sig til den forlig i mellom hannem och Encken er passerit, och meente der med at were frj for tiltahle, och det i Mag:r Niels Muusis nerverelse med tuende mænd.  Bonde lensmanden Anders Breede satte i rette paa Kongens sigt effter loven och begierte dom.  Sagen optagis, til neste ting til endelig dom til d. 8 July her paa tingstedet nestkommende.

Kongl. May:ts foeget begierte Tingsvidne af retten, om Andre? och Nørre Findlj bønder, deris skatter, for 1702, 1703, 1704 och 1705, som de icke har betalt, mens er udj forbenefnte som udj mange forløbne aaringer givet bleen u betalt, formedelst de bor paa Grendtzerne mellom Norge och Jempteland 12 mile i fieldet hun der heller auflis Korn, och haver altid were frj for skat, for den slette Eign de boer paa, och i fiende tider blifr der ofrumplet af fiendene saa de maa forlate deris ringe boliger och lage tilflugt paa andre steder, de formoder i dybeste underdanighed her effter som tilforn mands skatte frjhed af deris smaa och Ringe pladtzer, huilcket bonde lensmanden med laugrettet bevidnet at deris wilchor och leiglighed sig forholder som forommelt er.

Anno 1707 onsdagen den 1 Juny  blef holdet almindelig skatte, mandtals och waabenting paa Indbryn i Stodtz Tingl. ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med efterskrefne otte laugrettis mænd nemlig: Olle Berg, Peder Kleboe, Olle Olsen Kleboe, Anders Axnes, Peder Løeb, Erich Kippe, Olle Schiere och Jachob Hessevolden.

Først blef liudelig publicerit alle paa neste Ting Kongl. och andre høy øvrigheds breve och anordninger, der ommeldt, dernest effter skr:ne bøxel Zedeler, Soldat Anders Hougsen lod læse sin bøxel Zedel, paa en Kongl: May:ts. gaard kaldis Hammer skylder 18 ml med bøxel over 12 ml meere, hand haver tilladelse fra Sessionen at bøxle Dat. Trundhiem d. 17 Dec. 1706, betalt i bøxel 4 rdr 16 s, Dat. Uduig d. 23 April 1707. 

Torber Størchersen Fiæle lod læse sin bøxel Zedel paa 3 ml i en nye Rydningspladtz Kaldis Heininghougen Kongl. may:ts tilhørende givet i bøxel en halv Rixdl. Dat. Indbryn d. 31 Jan 1707.

Oluf Larsen Soldat, lod læse sin bøxel Zedel, pa en øre 6 ml i en gaard kaldis Øvne tilhørende hl. Jeremias Hass, hand har tiendt for Soldat i fem aar, och beraaber sig pa Sessionenes tilladelse at bøxle, bøxel Zedelen Dat. Fornes d. 23 xbr. 1706.

Kongl. May:ts foeget lod forfatte en Rigtig Restantz Register, over huis som Resterer paa den første termin af skatterne for indewærende aar, under rettens forseigling.

Item begierte Tingvidne om der er falden her i præstegieldet, nogle boesloder, arve løs gods och for brudt odelsgods, som hans Kongl. May:st ved den om sigt och sagefald, forpagtning Contracts 2den artic. er forbeholden, er falden Anno 1705, der til blef suaret af bonde lensmanden, samt laugrettet med meenige tingsøgte almue, at intet af forbenefnte i ommelte aar her i Tinglauget er falden.

Ligeledis forholdet det sig nest afigte aar 1706.  Item begierte Tings widne for de passerte affeldinger,som vedkommende er got giort her i Tinglauget, for 1702, Kongl. May:ts Knæ och Oxaas som laae øde = 19 rdr 88 s, for 1703, af Kongens gods = 19 rdr 94 s, af beneficerit och Proprietary gods = 54 rdr 79 2/3 s, for 1704, tilsammen Kongsng och Proprietary gods = 16 rdr 2 1/3 s, for 1705 ligeledis = 162 rdr 2 1/3 s, at dette saaledis i sandhed forholdis, bevidnet bonde lensmanden med laugrettet och meen. och samtl. tingsøgte almue, huilchet saaledis i vedkommendis skatte bøger findis indskrefuen och gotgiort.

Størcher Gudding war indstefnt for den erørede Exsed paa Completeringen ved Steenkier nest afvig, hand møtte, som det er tidlig paa afftenen och i morgen hellig dag, opsettis sagen til nestkommende sommerting her paa stedet, til huilcken tid StørckerGudding foreleggis at møde uden widre warsel.

(Folio 51) Anne Baarsdaatter Aspen war indstefnt for løsagtig lejermaal med en Soldat, ved navn Henrich Larsen Meelhuus, begaaed Ao. 1704, quindfolchet er Rejst her fra och til byen nest afvigte høst,och ingen weed huor hun tiener, war intet ejende meere end de Kleder hun hafde paa Kroppen, hun blef til dømt at betahle sine bøder effter loven eller straffis paa Kroppen, om hun kand hereffter omtreffis.

Anno 1707 den 3 Juny blef holdet almindelig skatte och mandtals Ting paa Aalberg seedvanlig Tingsted i Sparboe Tingl. ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte Eedsorne laugrettis mænd, nemlig Bendt Oppem, Joen Werren, Biørn Tanom, Lars Ystgaard, Ifuer Landstad, Joen Lucklet, Amund Berstad och Joen Lejn.

Først blef liudelig lest och for Kyndet i meenige almuis paahør Kongl. May:ts allernaadigste udgangne skatte forordning for indewerende aar, saa vel som andre breve och forordninger, ligesom paa nest forige Tingsteder.

Fougden lod læse fergemanden ved SteenKier Olluf Nielsens Remonstration och Klageskrifft til høyEdle och welbaarne Hl. Estatz Raad och Stiffbefahlingsmand Hl. Offuer von Ahnen at hand icke niuder den told, som almuen hannem som sædanlig er pligtig, och færgestedet icke forsiunis med døgtig ferge, och en liden fløtnings baad, Dat. d. 4 marty 1707.  Med derpaa skreen welbaarne hl. Stifftbefahlingsmands ordre til fougden at forhielpe fergemanden til sin told hos almuen paa en wisse tid och sted i got Korn at leveris, eller udj Penge til høste Tinegene at betahle, och at almuen med døgtig ferge och fløtningsbaad forsiuner fergestedet, Dat. Trundhiem d. 16 may 1707.

Arn Arnsen Dragon, lod læs sin bøxel Sedel paa den Kongl. May:ts gaard Wecher skylder 3 Spd Dragon quarteer, skal Egte Enchen, givet halv bøxel 15 rdr, Dat. Thrundhiem d. 9 octobr. 1706 under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette, Er approberit af Deputationen paa Kongsgaarden i Thrundhiem ovenbemelte dato.

Joen Haldorsen lod læse sin bøxel Zedel, paa 2 Spd i Qaarvigen, Mag.r Raphael Lunds oddelsgaard, givet i bøxel = 30 rdr, och skal der for niude en Salt Kiel part, Dat. Lids? i Schougen d. 22 Decembris Ao. 1706.

Kongl. May:ts foeget lod forfatte en Rigtig Restands Register under Rettens forZeigling, ofuer huis paa den første termin af skatterne her udj Tinglauget Resterer for indewerende aar.

Item begierte Tingswidne, om her i Prestegieldet, er falden nogle boesloder, arve løs gods, eller fobrudt odelsgods, som hans Kongl. May:st ved den om sigt och sagefald forpachtning Contracts 2 Artich er forbeholden, for Ao. 1703, der til blef suaret af bonde lensmanden Olle Raade, samt laugrettet och meenige Tingsøgte almue, at intet af disse ovenbemelte i for benefnte aar her i Tinglauget er forefalden.

Ligeledis forholdet det sig udj nest afvigte aar 1706.  Item begierte Tingswidne, om de passerte affeldinger som vedkommende er gotgiort her i Tinglauget for 1702, Kongens gield Vold affeldet formedelst Elve brud 12 ml er 1 rdr 1 ort 18 2/3 s, for 1703, Kongens god 1 rdr 1 ort 18 2/3 s, Proprietary gods 34 rdr 5 1/3 s for 1704, Kongens och Proprietary gods = 128 rdr 80 s for 1705 = 128 rdr 76 2/3 s, huilchet bøndernis skatte bøger udviser at er dennem saaledis gotgiort och quitterit at defor saaledis i sandhed forholdis bevidnet bonde lensmand Olle Raade med laugrettet och samtlig tingsøgte almue.

Anders Boche war indstefnt for budstickens nedleggelse til nest forløben winter ting, hand møtte och siger hand den tid war siug, och Kunde icke den, mens skichede den ved et umyndig barn til sin neste grande Haug Forset, Houg møtte och suarede at hand icke wiste budstichen war i hans huus førende 14 dage effter tinget, och war der 3 mand igien til budstickens omgang, som dog møtte paa tinget, bonde lensmanden paastod at Anders Bache bør bøde effter loen, for budstickens nedleggelse,

blef afsagt:

Som Anders Bache iche har fra sig skichet budsticken, saaledis som loven saaledis som loven befahler i den første bogs 3 Capit. 9de artich. da bør hand at bøde budfald et quintin sølv eller i Penge 12 s saasom de andre trende mænd som effter war paa samme budwej møtte til det berammede ting.

Anno 1707 den 6 Junj blef holdet almindelig skatte och Mandtalsting paa Saxhoug seenuanlig tingsted paa Inderøen, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskr:ne otte laugrettis mænd, nemlig: Peder Saxhoug, Jørgen Roel, Olle Sternen, Michel Klæt, Syfr Oustad, Niels Texet, Joen Oustad, och Hans Querchild.

Alle for ommelte Kongl. allernaadigste bre och forordninger, samt andre høyøvrigheds ordres, blifuer her ligeledis som de nest forhen paserte Ting, for meenige almue liudelig lest och publicerit.

Erich Pedersen Raaen Dragon lod læse sin bøxel Zedel paa en liden Jorde pladtz Kaldis Solom, skylder effter affelding 8te mlaug, tilhørende Kongl. May:ts och har legget øde, er hannem bevilget foruden bøxels afgifft,e r approberit af welbaarne hl. Estatz Raad, Dat. Levanger d. 8 Marty 1707 under fougdens haand och Zignete.

Susanna forige lensmand Clemend Dahls effterlefrshe, boende paa en Kongl. May:ts gaard Kaldis Høe, fremkom for retten, och med wæmodig Klagemaal tilkiendegier, at hun formedelst uløchelig Ildebrand, och siden tilfalder miswegst, iche effter sin sl. mand kand suare den witløfftighed, af gield och forløffte, som prætenderis, huor ofr hun for sig och sine umøndige børn fra siger sig arv och gield effter hendis afdøde mand, at huer Creditor søger sig betalling udj Sterfboet, saa vit det sig kand tilstreche. 

Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing derpaa lod anordne ved bøygde lensmand Niels Godskesen, at intet af de Registrerte midler ved flittig tilsiun, skulle forekommis eller ødeleggis. 

Fougden lod forfatte en Rigtig Restantz under Rettens forseigling, ofr den 1ste Termin af shatternis betalling for indeverende aar.  Item begierte Tingsvidne om der er falden her i Prestegieldet, nogle boesloder, arveløs godz eller forburd odelsgodtz, som hans Kongl. May:ts om den ved sigt och sagefaldtz forpachtning Contracts 2 Artich er forbeholden, er falden, for Anno 1705, der til blef suaret af bonde lendmanden med laugrettet och meenige tingsøgte almue, at intet her i Prestegieldet udj beneftne aar er forefalden.

Ligeledis forholdet det sig for Anno 1706.  Item begierte Attest och Thingsvidne af Retten, for de passerte affeldinger som ved kommende er got giort her i Tinglauget for Kongens gods = 16 rdr 27 1/3 s, beneficerit godtz = 5 rddr 88s, for 1703 Kongens gods 16 rdr = 28 1/3 s, Beneficerit gods = 36 rdr 45 s, for 1704: affeldinger i almindelighed = 27 rdr 1 2/3 s, for 1705 = 274 rdr 3 s, at dette saaledis i sandhed forholdis, bevidnet bonde lensmanden med laugrettet och samtlig tingsøgte almue, huilchet saaledis derforuden findis en huer vedkommendis skatte bog til gotgiørelse er anseet.

War indstefnt for løs lejermaal et quindemenniske ved nafn Dorette Olsdaatter shal vere fød paa Kletaas, hun møtte for retten med et lidet barn paa armen och bekiender, at hun for 3 aar forleden Rejste fra Inderøen til Thrundhiem och tiente der, och sidst hos Henrich Nissen, huor hun beretter at en baadsmand (Folio 52), ved navn Niels Christensen fra Flensborg begich løsagtig lejermaal med hende, kom hid til Inderøen 14 dage for Lefangers nest af vigt, och tog til tilhold hos Per Friestad som er hendis halve broder, 5 uger der effter gich i barsel seng.  Vidre war hendis bekiendelse icke.  Lensmanden paastod dom til bøder och straf ofr Delingquenten effter loven,

blef saaledis afsagt

Som denne løsagtige quinde mennsihe er ankommen her til Prestegieldet, effter at hun i 3 aar har tient i Thrundhiem, nylig for hendis barnefødtzel, och beskylder en fremmet och ubekient Person for barnefader, alt saa som misgierningen er passerit i Thrundhiem, bør hun skickis der hen, til nermeere Examen och straf lidelse.

Anno 1707 den 8 Juny blef holdet almindelig skatte och mandtals samt waaben ting paa Øfre paa Ytterøen, med almuen af samme Tinglaug, ofrveende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettismænd, nemlig Syfr Biørvig, Syfr Berg, Hans Nøst, Peder Brustad, Lars Jørstad, Anders Inderberg, Anders Biørvig och Elias Brustad.

Kongl. May:ts allernaadigste breve och forordninger, samt andre høyøvrigheds breve och ordres, blev i meenige almuis paahør liudelig publicerit och læste, ligesom paa forige och nestholdende tinge.

WelEdle och Welbe:te hl. Capitain Wntze Ausich, lod læse sin bøxel Zedel, paa den Kongl. May:ts gaard Kaldis Eines leggende har paa Ytterøen, skylder 2 Spd och effter affelding Et Spand, huilchen hand uden nogen bøxels betalling, sin lifs tid nyder, Dat. Øvre paa Ytterøen, d. 7 febr. Ao. 1707 under fougdens haand och Zignette.

Olle Olsen Biørvig, lod læse sin bøxel Zedel paa den Kongl. May:ts gaard kaldis Biørvig, skylder effter affelding 1 Spd 1 øre 2 ml, och det effter høyEdle och welbaarne hl. Estatx Raad, tilladelse, end dog hand icke har weret Soldat, betalt i første bøxel 13 rdr 2 ort 16 s, Dat. Udvig d. 26 April Ao. 1707 under fougdens haand och Zignette.

Fougden lod forfatte en Rigtig Restantz, under rettens for Zeigling, ofr den 1ste Termin af skatterne her i Tinglauget for indeverende aar.

Item begierte Tingswidne om der er falden her i Prestegieldet nogle boesloder, arveløs gods elelr for brudt odelsgod for Ao. 1705, som hans Kongl. May:ts om den ved sigt och Sagefalds forpagtning Contracts 2den artich er forbeholden, der til blef suaret af bonde lensmanden, med laugrettet och meenige Tingsøgte almue, at intet her ligeledis forholdis det for Anno 1706.

Item begierte Attest och Tingswidne af Retten om de passerte affeldinger, som vedkommende er got giort her i Tinglauget for Anno 1702, af Kongens gods, nemlig 533 rdr 24 1/3 s, for 1703 af Kongens gods = 53 rdr 23 s, af beneficerit godtz = 9 rdr 4 s, for 1704 for affeldinger i almindelighed = 400 rdr 69 1/3 s, for 1705: 400 rdr 63 1/3 s, at dette saa i sandhed forholdis bevidnet bonde lensmanden med laugrettet och meenige tingsøgte almue.

Anno 1707 onsdagen den 6 July, blef holdet ordinarie Sommerting paa Tessem i Beedstad Tinglaug, ofuerverende Kongl. may: foeget Sr. Johan Helsing med effterskrefne otte laugrettis mænd, nemlig: Peder Schar, Olle Strømnes, Haagen Tueraas, Ingbricht Tøring i Anders Gielens absentz, Niels Honvig, Olle Størvold, Baar Wenneboe och Baar Holt.

Først blef liudelig publicerit och oplest Effterskrefne Kongl. May:ts allernaadigste forordninger och brefue.

1.      forordningen om land Militien i Norge, Dat. Kiøbenhavn d. 28 febr. 1705.

2.      forordningen om Perle fangsten udj Christiansands Stifft i Norge Dat. Kiøbenhavn d. 14 may Ao. 1707.

3.      forbud ved aller Copie af aller høystbemelte Kongl. forordning, at her effter aldeelis ingen hugst maa skee, Kongl. May:ts tilhørende och fra ambtstuen bøxlede skouge och almeninger i huo dennem och saa maa have udj bøxel, huilche forbud saaledis skal Continuere, indtil deris Ko. Ma. derom anderledis til sigendis worder, Dat. Rosenborg Slog, d. 16 May Ao. 1707.

4.      det høy Kongl. Rente Cammer Herrers Placat och opbud om effter skrefne Kongl. indkomster at skal komme til auction i Trundhiems Stifftambtstue, d. 31 Augustj nest kommende udj ofrverelse af høyEdle och velbaarne hl. Estatz Raad och Stiffambtmand Ifuer von Ahnen, och Stifftambtshrier Elde Erich Madtzen, nemlig Thrundhiems byes Consumption och folcheshat.  Consumptionen af win, fremmet brendvin och Ediche i Thrundhiem bye och District, det Uvisse sagefald i Trundhiems bye och District.

Silde tienden i Trundhiems ambt

Hoplens Saug i Størdals fougderj

Kalfshindet ved Trundhiem

Familiæ och folcke skatten udj de 9 fougderier i Thrundhiems Lehn

Rom Tienden af effter skrefne fougderier, Stør och Werdahlen, Nordmør, Romsdahlen, Inderøen, Foesen, och Gulddahlen, och det udj de 3 aaremaal 1708, 1709 och 1710.

Olle Olsen paa Enderberg lod læse et skiøde bref af Conrector til Thrundhiems Cathedral shole, mag. Peder Schelderop udgifuet paa sin søter Søn Johannes Jûrgens vegne udgivvet paa 23 mlaug udj Inderberg effter passerte affelding uden bøxel, betalt der for 11 rixdl. Dat. Thrundhiem d. 12 Jan. 1706 under haand och Zignete.

Niels Bentsen lod læse sin bøxel Zedel paa den Bache Closters gaard Ofr Velde skylder aarlig landskyld 2 Spd 2 øre 12 ml, givet i bøxel eller Kiendelse 15 rdr, Dat. Trundhiem d. 16 May Ao. 1707 under ejerens, Sr. Peter Højers haand och Zignete.

Niels Bentsen paa Honvig war indstefnt af bonde lensmanden formedelst hand icke skal have skichet budstichen fra sig den rette ordinerit wej til sin neste grande, mens ladet bære den til en anden gaard Kaldis Hielde, och gaaet mange gaarder forbj.  Hand møtte for retten och siger, at hand icke war hiemme da budsticken kom til hans huus, mens hand fader baar den til Hielde, och wiste icke at den ordenerit gang effter Mandtallet, huor den laae i nogle Netter, och da hand fick Kundskab der om, lod hand den igien afhente, och bære den rette wej, hand formeener der med at were frj for tiltahle och bøder effterdj ingen forsømmelse ved tinget derofr er skeet.  Lensmanden paastod och formeente Niels Honvig icke dermed Kand were frj, mens bør bøde for hand icke strax udskicket budsticken den reguler wej, effter loven, som Parterne intet hafde idre at sige.

blef saaledis afsagt:

Som loven befahler at budsticken icke maa huile uden paa den ordinerit sted om natten, och budsticken er icke frembaaren den ordinarie wej, saa Kand Niels icke undskyldis, at hand sig ui hafuer forseet, huorfor hand til dømmis at bøde effter loven En lod sølv eller En halv Rixdl.

Corporal Lars Stabel, hafde ladet indwarsle Lars Suarve, for hand skal have udlagt udj hans forwaring paa Udvigøre, noget gods, med hans minde och udj hans egen nerverelse, och der af er bortKommen Et quarteer sild och et nyt sildgarn.  Lars Suarve blef liudelig paarobt och møtte icke.  Kaltsmendene (Folio 53) blef paarobt, och frem kom Olle Sanden och vidner at hand tilligemed Anders Larsen Tuven, stefnte Lars Suare lovlig for denne sag, der som Anders Tuven icke møder at afhiemle warslen, stillis sagen paa beroe til loulig warsel er skeet.

Paa Tiende forpagterens Mons:r Steen Nielsen Medelfarts wegne frem Kom for retten Jeppe Winter som hans fuldmegtig, och liudelig til spurte laugrettet och samtlig Tingsøgte almue om udj nest afvigte aar her udj Prestegieldet och Tinglauget, war en stor Miswext formedelst Sæde kornits u døctighed, och en deel for denne ofuer flødig Regn och Kolde Wejrlig som da indfalt, huor til af dennem Eens stemmende blef suaret, at det /dis were :/ er saa sheet i sandhed, det de har befunden saaledis at den største deel har hafft saare lidet til lifs ophold och endeel lidet eller intet af deris aufl dette aar at faae i Jorgen.  Item at der falt icke meer, paa den tredie deel, effterat Tienden war deelt i 3de lige deele, end 4 rdr 2,5 skippe biug, Ringe och umødig halfbiug = 7 td hafr 11 td 4 skip. Ringe och umodig hafre 8 td, huor til almuen suarede at de icke kand wide tiendens deeling huad quantum der falt paa tredie deel, Mens lensmanden tilstod at det sig saa forholder, som war ved tiendens deeling tilstede.

3.      om det Korn som falt i Tiende war døgtig til Sæd førend det war opkastet och den tredie deel fra taget, Der til suarede laugrettet och meenige almue, at intet af det Korn som blef auflet och leveret i Tiende naar det war tilsammenkast, war døgtig til Sæd, førned det blef om Kastet och det Ringe fra taget.

4.      om det fra tagne Ringe Korn Kunde were tienlig Sæd, blef suaret at det icke war døgtig at saae, och fast icke tienlig til brød, huor effter war begierendis et uvilligt Tingswidne under Rettens forseigling, det icke kunde negtis.

Anno 1707 fredagen den 8 July blef holdet ordinarie sommerting paa Grane tingsted paa Snaasen, ofrverende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, med Effterskrefne otte laugrettismend, nemlig Bertel Dahle, Arndt Øvre, Olluf Olsen Belboe, Tollof Olsen Belboe, Olle Henved, Joen Kolbergøvne, Baar Eggen och Ingbricht ?noum.

Først blef alle for bemelte høyst Kongl. forordninger och breve liudelig for samtlig tilstede verende almue publicerit och af læste, dernest andre bree.

Butolf Aasom, Peder Gunnersen der sammesteds, och Ingbricht Gunnersen paa Findsaas deris skiøde paa 2 øre 6 ml, med bøxel over 12 ml meere, som de har solt och afhedet til Ingbricht Olsen, som har deris søster til Egte, at niude som sin odel och ejendom sin lifs tid, huor for hand har betalt til Butolf Gunnersen 40 rdr, och Er skyldig til Ingbricht Findsaas 10 rdr och ved hans død, at staae nermeste odelsbaarne til løsning, Dat. Grane Tingsted paa Snaasen d. 30 May 1707.

Ingbricht Olsen ØsterKlef selger och afhender til sin broder Jachob Olsen der sammesteds En øre 18 ml med bøxel over = 1 Spd sex? ml, huor fore hand haer fornøyet och betalt 42 rdr, ligesom Ingbricht der for self har udgivet, Effter til Jachob Olsen ofr leferte skiødis indhold, Dat. Grane Tingsted Ao. 30 may 1707.

Baal Abrahamsen lod læse sin bøxel Zedel paa en øre i Gifstad, leggende til notary Capituli bestilling udj Trundhiem, Mag. Simon Hof, Karlen har icke weret Soldat, mens siger sig udøgtig, givet i bøxel 3 rixdl. 1 ort 8 s, Dat. Thrundhiem d. 26 Marty 1707 uder mag. Simon Hofs haand och Zignete.  Der effter blef Sagerne fore taget.

Angaaende den gevalt och ofrlast Sergeant Norman har øvet imod Lieut Hans Caspers Encke, huor om Supra protocollerit fol. 50, som waroptagen til i dag til Endelig dom, Serg. Norman blef 3de gange paarobt, mens møtte icke.

da blef udj sagen saaledis dømt och afsagt:

Omendskiønt Serg. Norman er forligt med Margrette Lieut. Hans Caspers, om den ofrlast hende er skeet och hun der udj har effterlat sin prætention, saa har hand dog meget grovelig ofr faldet hende, som en gl. wanmægtig quinde, paa sin seng med hug och Slag, effter de forhørte vidners forClaring, saa Kand derfore Kongens Sag der udj ej vere udlagt, mens hand tildømmis effter lovens 6te bogs 7 Capit. 8 Artick. at bøde trende 6 lod sølv.

Fremkom for Retten Monsr. Niels Godskesen, bondelensmand paa Inderøen som hafde ved lovlig och skrifftlig Kalds Sedel, ladet i rette warsle, paa WelEdle hl. Stiffambtskriver i Trundhiem Erich madtzens wegne, welærwærdig och høylærde mand magister Niels Muus, Sogne Prest til Snaasens meenigheder, for en gields forordning, effter hans forskrivelse, Stefningen Dat. Bosnes paa Inderøen, d. 6 May 1707, findis paa skreven af bonde lensmand Anders Breede och Olle Suarve at vere forkynt i Prestens huus d. 9 Juny 1707, dernest en fuldmagt at søge samme fordring, Dat. Thrundhiem d. 2 octobr 1706.  Paa Mag:r Muusis wegne møtte ingen at suare til sagen.  Stefningsmændene, lensmanden Anders Breede och Ole Olsen Suarve vidnet for retten, at de har lovlig anvist Stefningen i Prestens huus och leveret Copie der af.

Her udj blef saaledis denne gang givet til afsked,

Som Magister Niels Muus nu icke møder och suarer til sagen, er hannem forelagt laugdag til neste ting, sig eller fuldmegtig, at indstille och der til suare.

Fremstod for Retten paa Welærwærdig Mag:r Niels Muusis wegne, hans Søn ærwærdig Hl. Peder Johan Muus, och ga til Kiend paa sin faders wegne, huorledis en mand af OfuerHaldens Prestegield, ved navn, Faster Quilom, blef gifft med en Enke fra Øster Suarve her fra Snaasens gield ved navn Karen Andfindsdaatter och burder der sammesteds effter loen vere fest och Copulerit, mens de blef trolovet paa Snaasen, och som Presten i Ofrhalden icke wille Copulere dennem førend de hafde der til deris rette Prowst Mag:r Muusis forlov, huilket de och søgte och blef dennem tilsted, med den aftahle och løffte, at Faster Quilom skulle betahle til Magister Muus for huis acordent hannem her udj kunde tilstede, i beregnet deris Pas och alt, imod 4,5 rdr huilcken hans løffte hand siden icke har villet effterkomme och nu 1,5 aars tid siden ungefehr, huor ofr hand har weret for aarsaget atind warsle hannem til dette ting her paa Snaasen, at anhøre widner byrd, om samme deris forlig.  Faster møtte icke eller nogen paa hans vegne.  Hl. Peter Johan paastod at widnerne dog maatte forhøris for tiden at winde, det icke kunde negtis.  Warselsmendene Peter Dahle och Joen Olsen tienende hos Andor Gran, war for retten och widnet ved deris Eed at de stefnte Faster Quintom i hans huus for ofuer 14 dage siden, nemlig forleden Tisdag 14 dage, da som loven melder at den som er unden Tinglauget skal hae maanits warsel, saa beroer det til neste ting.

Lensmand Anders Breede hafde ladet indstefne Lars Jørgensen Berg, for hand skal have ulovvlig bemegtiget sig 1 pund 10 m Kaaber brom, som hand hafde Kiøbt och betalt Lars Berg møtte til imodermæøe, lensmanden beretter saaledis, at hand effter fogdens ordre war Rejst til Findlj, at udExequiere nogle bøder, effter passerte dom, och som hand kom til Sandvigen, annammet hand en kaabel Kiel i betalling for 4 rdr och som hand kom vidre til Schielbret, begierte Peder Schielbret at Kiøbe Kielen och wille hafue Kaaber brom i betalling, huor om de och bleve foreenet, at Peder Schielbreit betalte Anders Breede Kielen med 3 rdr, som hand laante hos Jørgen Støfren och leverte hannem saa i omCostning effter dom 1 pund 10 ml kobberbrom for 2 rdr, huilcket Peder Schielbret skulle føre ofr fieldet, och som hand kom til Berg tog Lars Berg det fra hannem imod hans willie, effter Peder Schielbrets beretning.  Jørgen Berg møtte for Retten och siger at hand icke har taget noget Kaaber uloulig, mens hans broder Peder Schielbret (Folio54) kom paa hans gaard med Kaaberet och bad hand ville beholde och betahle Anders Breede med penge, det hand effterkom och leerte hannem 2 rdr, det lensmanden wille icke annamme mens kom til bage med pengene och begierte Kaaberet, det Lars Berg icke wille lade følge.  Lensmanden refererit sit til widne, nemlig Ingbricht Seem och Joen Baarsen Berg som hørte Peder Schielbretz ord, da der blef wurderis hos hannem, och war wurderingsmænd, de wurderit Kaaberet à m for 6 s, meere er dennem herom icke beist.  Effter adskiellig ord och tahle Parterne mellom falt, blive de omsider saaledis forligte at Lars Berg skal levere Kaaberet til lensmanden inden 14 dagis forløb, med en Rixdl. i omCostning.

Jeppe Vinter fremkom for Retten, och tilspurte almuen her ligesom paa nest forige ting i Beedstaden paa Tiende forpagteren mons:r Stten nielsen Medelfarts wegne om de 4 Poster der er indført och war i Snaasens Tiende beløb paa den 3die deel 24 td 3 shipper biug, umodig och Ringe BlandKorn 6 rdr, hafre 33 td, Ringe och umodig hafre 5 rdr och forholder sig, ligesom forhen er meldet i Beedstaden.

Erstediget for Retten Olle Jachobsen Drabland och Olle Arnsen der sammestedtz och begierte at maatte ind skrivis i Ting Protocolen, angaaende deris wenlig forlig och af handling imellom dennem och deris paa boende gaarder Drabland, som er deris fædrende arve odel, skylder huer part 1 øre, med bøxel over 0,5 Spand, huor om der paa nogen tid hafuer veret nogen tuistighed dennem i mellom, huor om de nu saaledis Kierlig ere forEenet, at udj nest tilstundende war, skal Olle Jachobsen fløtte til border Søn Olle Arntsens gaard, och Olluf Arntsen fløtter til sin farbroder Oluf Jachobsens gaard, och skal en huer der effter niude sin gaard, frj och frelselig med ald den herlighed, lotter och lunder, der nu tillegger och af arrildtz tid tillegget hafuer, det ere sig shoug och mark, agger och Eng, quern och mølle brug, eller andet huad det nefnis kand for dennem och deris arvinger, til frit odel och ejendom och skal Olle Arntsen, naar hand er fløt til Olle Jachobsens gaard, niude en tolfenidng agger, som Olle Jachobsen har hafft i Olle Arntsens Jord, tilligemed de tuende Telfendingern som af gammel tid har fuldt samme gaardsplats, udj den anden Drablands Jord, och huad biugningen kand were bedre paa den eene gaard end den anden, det vederleggis och fornøyes, naar besigtelse mænd, som huer tager tuende paa sin side, det for got befinder, och saaledis som de derom kand foreenis, huilchen forskrefne forlig de ved haandtagelse paa begge sider, for retten godvillig indgick for dennem och deris arvinger, urøggelig at skal holdis och effterkommis, uden ancke stedtze och altid, huor effter de en her af dennem, en lige liudende Tingswidne, under Rettens forseigling var begierende beskreven, sig och sine til effterretning, det dennem icke Kunde negtis.

Anno 1707 Mandagen den 11 July blef holdet ordinarie sommerting paa Indbryn i Stoedtz  Tinglaug, ofrerende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettismænd, nemlig Baar Eidtberg i Olle Bergs forfald, Peder Kleboe, Olle Olsen Kleboe, Anders Axnes, Peder Løb, Erick Kippe, Olle Schierve och Jachob Hessevold.

1.      Blef liudelig lest alle forommelte paa sidstholdende sommerting i Beedstaden och paa Snaasen, saa som forordning om landmilitien i Norge, Dat. d. 28 febr. Anno 1705.

2.      forordning om Perle fangsten i Christians Stifft i Norge, Dat. Kiøbenhavn, d. 14 may Ao. 1707.

3.      Aller høystbemelte Kongl. May:ts brev och forbud, at ingen maa hugge her effter udj Kongl. May:ts af ambtstuen bøxlede skoug eller almindinger, førend derom anderledis worder tilsigendeis, Copie war fra Rente Cammerit Dat. d. 18 May 1707 af Rosenborg Slot, war icke widemerit

4.      Placat och opbud paa en deel høyst Kongl. indkomster, som opbiudis til den lieshavende i Trundhiem aat skal ved auction forpagtis, d. 31 Aug nestkommende, Dat. Thrundhiem d. 20 Junj 1707, dernest blef sagerne foretagit.

Angaaende Størcker Halduorsen Guddig, for den tumultoch wold af hannem blef øvet paa den Commision paa Steenkier nest afvigte d. 16 Novembr. saa vel paa imod de Committerede, som Lieut. Peder Godskesen i hand Logomente, som den de Committerede Klage skrifft udwiser, med de widners skrifftlig attest som war nerverende, huilcken nu i hans paahør liudelig bleve lest.  Størcker Gudding suarer her til at hand icke har opponerit sig imod nogen enten paa Commissionen, elelr imod Lieut. Godsksen, mens fulte med sin broder Olle Halduorsen, at wille styre hannem til freds, och bad at saadan hans undskyldning maatte ansees til forskaansel for hannem, for straf och bøder, Kunde icke benegte at hand io war med sin broder i denne tumulit och adfærd.  Kongl. May:ts foeget paastod, at Effterdj Størcker Gudding haver fuldt sin broder och er ligeledis af de Committerede anklaget, at hand der for blifuer Corrigerit och tilrettesat, effter loven, her udj blef saaledis dømt och afsagt:

Som Størker Halduorsen Gudding, tilligemed sin broder Olle Halduorsen /: udj huis sag til forn er dømt :/ meget grovelig har formastet sig imod de høy Comitterede herrer, udj deris høyt betroede Commission, med tumult och uskickelig forhold, Effter deris Respective skrifftis widre forklaring, huorudj den een icke were undskyldis end den anden, da kand Størker Halduorsens forseelse, icke saaledis som hand meener ofrslettis, mens bør andre ligsindede til Exempel at bødesom for Tingfred, Trende Tj lod sølv, effter loven 6te bogs 9de Capit 16 Artich, och Effterdj ingen Klage nu ofuer hannem af Lieut. Godshesen fremføhris eller tahler paa sagen saa beroer det til lovlig søgnig.

Peder Aspe en Kongens bonde hafde ladet indstefne sin Naboe, Olle Andersen Aspe, for hand skal hafue givet Morten lov at løbe barch i hans skoug.  Olle Andersen møtte for retten, och siger at Morten Sneve Kom til sig och berettede at den forige opsidder paa Aspe Olle Michelsen hafde forlovet hannem at løbe nogle borch i skouen, som han meente at høre øster Aspe til, Olle Andersen gav sin Samtøcke da til med den Condition, at hand skulle faa lov at løbe furubarch igien hos hannem. Morten Sneve war indstefnt for det samme och møtte icke.  Olle Michelsen Aspe var indstefnt til widne, møtte icke heller mens er bortresjt och icke widis om hand Kommer her meere.  Ifr Andfindsen Oxaas af hiemlede warselen at hand har stefnt begge sidst benefnte for denne sag, tilligemed Joe Souer som war med hannem, och nu war icke tilstede, Saa beroer sagen til neste Ting, och foreleggis Morten Sneve til samme tid at møde, och da medføre paa begge sider prov och widne om deris skoug och marck huis en huer tilhører.  Peder Aspe begierte at hans indstefnte Vidne paa huorvit hans skoug strecker och skilsmisse imellom Øster Aspe och Lille Aspe som Peder beboer, maatte forhøres.  Da fremkaldte hand Ingbricht Thoresen Kuchedahl fra Beedstaden, hand møtte och widnet, at were fød paa Øster Aspe och hans fader boede der och war hiemme indtil hand war imod 20 aar gammel, da war skilmis i mellom Øster Aspe och Lille Aspe saaledis, at Øster Aspe hafde sin skoug i Wester til et Eng Kaldis Skougdahlen, som til hører Østre Aspe, och westen for hafde Lille Aspen sin shoug hugst frj, och Eng.

Jeppe Winter fremkom for retten paa Tiende forpagteren monsr. Steen Nielsen Medefarts wegne, och begierte af retten et uvilligt Tingsvidne, angaaende Tiendens beskafenhed udj nest af vigte 1706, saasom, om udj nest leden aar her som paa andre steder indfalt stor miswegst, En deel formedelst kornet som blef saaed i Jorden war udøgtig och en deel for den ofrflødig Regn och kuld som paa disse steder indfalt.  Der tilaf laugrettet och meenige tingsøgte almue blef suaret at det /:dis were :/ alt saa er befunden, saa en deel (Folio 55) hafde lidet och end deel intet at saae end mindre til Spise och lifs ophold.

3.      om Tienden icke blef deelt udj 3de lige deele, och falt paa Kongens den 3die deel, biug 7 td Ringe och umodig blandkorn 11 rdr 5 sh hafre 17 rdr 3 skip, Ringe och umodig hafre 16 ½ td som almuen icke kunde wide huad quantum der falt, mens at det war lidet och Ringe er dennem witterligt,

4.      om det Korn som blef ydt paa Tiende Kastet kunde were tienlig til sæd, førend det blef igien opkastet och fra taget den tredie deel, blef suaret, at Kornet war icke af den døgtighed, at det kunde tiene til sæd, førend det blef opkast och vel de tredie deel frataget, som war fast til ingen nøtte

5.      om det Korn som war grønt och blef taget à purtc? war døgtig til Sæd eller nogen nøttig brug, blef suaret at samme Korn baade det som blef taget ved om Castning fra det beste Tiende Korn, saa velsomdet der blef taget fierdeelis var frossen och grøn, saa det kunde neppe tiene til grofft brød, huor effter var begierende Tings widne, som for er meldet.

Paa ærwærdig och høylærde mand magister Christopher Herslebs wegne frem kom for retten hans Søn hæderlig Studious Monsr. Peder Hersleb, som hafde ladet indstefne forige Kirche werge for Quams Annex, Bertel Flechstad, for Resterende tiend Korn och smaa tiende til bemelte Kirche shyldig for 1703, 1704, 1705 udj alt beregnet til Penge = 15 rdr 5 s, Bertel møtte och vedgick gielden, Item Michel Soufrsøne som har veret Kirche werge til Egge Annex for samme aaringer ligeledis skyldig, 16 rdr.  hand iligemaade och vedgick gielden.  Monsr. Peder Hersleb Paastod effterdj det er Kirchens midler som hans fader frygter at skulle forkommis, de maatte tildømmis det at betahle under adfærd effter loven med for voldte omCostning.

blef saaledis afsagt:

Som ovenskrefne 2de forige Kirchewerger wedgaar at were skyldig, nemlig Bertel Flechstad, til Quams Kirche 15 rdr 5 s, och Michel Soursøvvne til Egge Kirche 16 rdr saa bør det at betahle samme Penge til mag. Hersleb paa krichernis vegnde inden 15 dage effter loven, under søgning i deris boe ved nam och wurdering i deris ejendeele och udj omCostning begge En Rixdl.

Anno 1707 onsdagen den 13 July, blef holdet ordinarie sommerting paa Aalberg i Sparboe Prestegield, med almuen der sammesteds, ofrvreende Ko. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte Eedsorne laugrettismænd, nemlig Bent Oppem, Joen Norem, Biørn Tanom, Lars Ystgaard, Ifr Landstad, joen Luchlet, Olle Koldset och Simen Hystad.

Blef forommelte Kongl. allernaadigste forordninger och andre høy ørigheds breve for almuen liudelig leste och ankyndiget.  Dernest andre breve och Documenter.

Joen Olsen Hafstads skiøde udgivet til Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, paa 10 ml uden bøxel i den gaard Rojseng i Sparboen, som Hans Nielsen och Lars Andersen nu beboer huorfore effter foreening er betalt 1 rdr 2 ort 16 s, och antaget i Kongl. skatter, Dat. Aalberg Tingstue d. 13 Juny Ao. 1707.

Olle Christophersen Raade, lod læse sin dkiøde paa 12 marchlaug odelsgods udj Raade i Ungdahlen i Sparboen som hand sel beboer, uden bøxel, forhen Rens Closters gods, nu til hørende Sr. Ebbe Castensen, huor udj icke nefnis huad derfor er betalt eller givet, under Sr. Ebbe Castensens haand och Zignete, Dat. Reens Closters d. 5 Novembr. 1706.

Soldat Joen Joensen lod læse sin bøxel Zedel paa det halve Assignerid Dragon quarteer Dahlom i Sparboen skylder 2 Spd 5 ml, som Peder Olsen, for medelst fattigdom for hannem opladt haver, och niuder den uden nogen bøxels afgifft, Dat. Thrundhiem d. ? febr. 1706 under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette, aprroberit af de herrer Deputerende paa Kongsgaarden udj Trundhiem d. 20 Nobr. nest effter.

Lars Torsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Backe Closters gaard Kaldis Rongnen, skylder 2 øre, som Henning sidst bebeode och brugte, givet i bøxel 6 rdr 2 ort 16 s, udgivet af Eieren ofr samme gods, Sr. Peder Hejer Dat. Trundhiem d. 14 Decembr 1706.  Dernest blef sagerne foretaget.

Hafde madame Sl. Christian Forsters i Trundhiem, ladet ved en skrifflig warsel Zedel i Rette ladet kalde welEdel och welbyrdig Henrich Rams Capitain, ofr det Sparboeshe Dragoner Compagnie, hendis fuldmegtig Jeppe Pedersen Winter møtte for retten och fremlagte Kaldtz Zedelen, saaledis liudende, Kongl. May:ts bøygde lensmand i Sparboen Olle Larsen Raade, Paa rettens wegne er ieg Muntlig? begierende, at WelEdle hl. Capit. Ram til det ordinarie Tingsted Aalberg, til førstholdende sommerting d. 13 Julj for gield, lovlig maatte vorde indwarslet, huor om widre i Retten Regl. skal worde indgiven, tilligemed bevis om min Krafs Rigtighed, Jeg forblifr stedtz Eders Tienstferdige, Margrette Sl. Christian Frostis, Thrundhiem d. 21 may 1707, detet er mig anvist h. Ramm.  Dernest en Liquiderit Regl. under Capits haand, huor udj hand skyldig blifr = 260 rdr 10 s, Dat. Thrundhiem d. 17 may Ao. 1699, med underskrefuen Hl. Capit haand at det saaledis Rigtig befindis och lofr skadisløs betalling, dernest fremlagde en Regl. paa forestaaende Summa, med huad siden er bekommet Specialiter benefnt och huad der paa er betalt och blifr Endelig skyldig = 217 rdr 1 ort 21 s, Dat. Thrundhiem d. 29 Juny 1707.  Hl. Capit Ram møtte och berettede at samme Regl. och gield Rejser sig af hand den tid under havende Compagnie, och staar de Penge som det skulle betahlis med hos hl. Obriste Marchalck, saa hand formeener at ofuer hannem icke kand gaa nogen dom til betalling, førend bemelte Penge indkommer.  Fuldmegiten paastod at hl. Capitais meening, imod hans approberit Regl. som er lagt i rette ej Kand forhindre dens Retmessig fordring, mens Eskede dom til betalling med omCostning, effter loven, Hl. Capitain Ramm refererit sig til en deel Regl. och andre breve, huor med hand agter andrledis at beise den sag och gields søgning, som nu icke i retten Kunde antagis for de icke wahre ofrsat paa Stemplet Papir, saa beroer sagen til neste ting, at Hl. Capit. Ram Kand hae tid at forsiune sig med huis hannem til befrielde kand were tienlig.

Bonde lensmanden Olle Raade hafde paa hospitals forstanders fuldmegtig, Monsr. Willom Henrichsens wegne, indstefnt Einer Hoedahlen, for Resterende landskyld til Hospitalet for 1705 och 1706 aarlig 1,5 rdr.  Hand møtte och vedgaar at vere skyldig Er Dragon bonde och beklaget sin fattigdom och usle tilstand i disse besuerlige tider, Olle Raade paastod dom til betalling effter loven med om Costning,

blef afsagt:

Effterdj Einer Hoedahlen, icke Kand benegte at vvere skyldig landskyld til Hospitalet for de tuende forbenefnte aaringer 3 rixdl. saa kand hand icke forbigaaes hand io det samme maa betahle, och det inden 15 dage effter loven, under søgning och wurdering i hans boe och midler, med omkostning 1 rdr. 

Iligemaade war indstefnt Tohre Brandtsej for landskyld til Pastor dom kirchen som bemelte Willom Henrichsen som forpagter niuder, effter affelding af 1 øre 3 ml, er 1 rdr 12 s, och Rester for 1706.  Tohre møtte for retten och beklager sin fattigdom, at hand intet er ejende noget saa alle hans midler ere opskreven til betalling i Kongens gield, och end da icke er tilstrechelig, Citanten paastod dom til betalling effter loven, med omCostning,

blef afsagt:

Effterdj Tore Brandtsej brugte gaarden afvigte aar, I huor vel hand som fleere fick ledet eller intet Korn, icke (Folio 56) dis mindre kand hand icke kiendis frj for fordringen, mens tildømmis at betale til Mons:r Willom Henrichsen = 1 rdr 12 s inden 15 dage effter loen, under søgning i hans boe ved nam och wurdering, men omCostning = 3 ort.

Jeppe Winter fremkom for Retten paa Tiende forpagteren Monsr. Steen Nielsen Medelfarts vegne, och war begierende et uvilligt Tingswidne, om nest afvigte aars grøde och wegst

1.      om der war icke stor miswegst, endeel formedelst almuen i gemen icke hafde døgtig sæde korn och en deel formedelst den ofrfløtig Regn och Kolde wejer som indfalt, huor da eens stemmende blef suaret och saadant /: dis were :/ er nochsom sandt och witterligt, saa en deel hafde lidet och andre til sæd i dette aar, och maa nu nære och opholde deris li med furu barch och anden Ringe Spise.

2.      Effter at Tienden war deelt udj 3de lige deele at der falt inkommer paa den 3die deel end biug 5 td 3 sh af det beste, Ringe och umodig blandkorn 15 td, hafre 18 td, Ringe och Grøn hafre = 24 td huilket lensmanden Olle Raade som var ofrerende ved deelingen, bevidnet saaledis at vere falden.

3.      om det beste af Tiende kornet, war tienlig til sæde, førend de war opkastet och den tredie deel frataget, blef suaret, at de parter af det beste neppe war døgtig at saae,

4.      om det Ringe korn war døgtig til sæd och fast icke til brød, blef suarede at det Ringe Korn saavel det som blef fra taget ved om Casting var aldrig døgtig at saae, och neppe tienlig til grofft brød.

Fremkom for Retten Knue Jensen som hafde ladet i rette stefne Dragon Rasmus Langaas for 5 ort hand er hannem skyldig och icke vil betahle, effter mange giorte løffter.  Rasmus møtte icke, warselmendene afhiemlede warselen nemlig Endre Wist och Christopher Frøset at de war paa Langaas och stefnte Rsmus for denne sag och talte med en huusquinde der i gaarden ved navn Elj, och Rasmus eller hans hustrue war icke tilstede.  Knud Jensen begierte dom til betalling ofuer Rasmus Langaas for hans ret messig fordring,

blef Eragtet,

Rasmus Langaas foreleggis laugdag til nest Ting at møde, och suare til sagen, effter nye och lovlig warsel, saa gremt hand ej vil lide dom til betalling.

Mons:r Willom Henrichsen paa Hospitals forstanders wegne war begierende Tings vidne om en Ko. May. gaard som brugis paa frjhed for 1704, 1705 och 1706 och giver aarlig landskyld til hospitalet af 1 øre 4 ml som lensmanden och laugrettet tilstod saa at were i sandhed.

Anno 1707 fredagen 15 July blef holdet ordinarie Sommerting paa Saxhoug paa Inderøen, med almuen der sammesteds, ofrverende Ko. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med effterskrefne otte Eedsorne laugrettis mænd, Peder Saxor, Jørgen Roel, Olle Steensen, Michel Klet, Sifr Oustad, Niels Texet, Joen Oustad och Hand Querchild.

Blef liudelig publicerit, ligesom paa de for hen ommelte tingsteder, Kongl. May:ts och andre høy øvrigheds breve och forordninger.

Peder Mortensen gl. Dragon, lod læse sin bøxel Zedel paa det Dragon quarteer Hegstad, paa Inderøen Kongl. May:ts gods, skylder 2 Spd 8 ml som hafr weret i wanmagt och legget øde, uden bøxels afgifft, Dat. Thrundhiem d. 9 octobr. 1706, approberit af Deputionen d. 1 octobr. nest effter.  Dernest blef Kongens Sager ved straf lidelse til bøder effter loven, foretaget.

War indstefnt for Retten af bonde lensmanden, Anne Olsdaatter Aaxaal, for løsagtig lejermaal med Joen Carlsen Jørstad passerit paa Oxaas Reens Closters godtz.  De møtte begge for retten, och hafde intet i bøder at betahle, drengen er nylig opvoxen och ung af 15 à 16 aars alder, har endnu icke gaaet til guds bord, drengen har aldelis intet at bøde med,  Er tildømt at straffis med fengsel paa Kroppen.  Quindfolchet Anne Olsdaatter som intet er ejende, hendis fader bbelovet at betahle for hende, dersom hun Kunde undgaae at straffis paa Kroppen = 3 rdr som hand belofr at betahle den halve part til høsten och den anden halve part til Lefangers market nest effter, och huis det icke der ved kand forsohnis, Da at straffis med fengsel paa Kroppen.

Gurj Olsdaatter war indstefnt for løsagtig lejermaal begaaet paa Lyngstad, udj indverende aar, hun møtte for retten och vedgaar forseelsen, och bekiender at Dragon Størcker Joensen er fader til det barn hun har aflet, hand tiener i sti quarteer paa Letnes, hos Olle Asbiørnsen, war icke indstefnt, til quindfolchets beskyldnings paahør, alt saa beroer sagen til neste ting, til beggis loulig indwarsling paa nye.

Item war indstefnt for løsagtig lejermaal Berit Joensdaatter tilforn tilholdende i en huusmands plats paa Røren Kaldis Stamnes, hos sine forEldre, forseelsen skal ere skeet med en Egtemand der sammsteds, ved navn Peder Lomsøvne, quindfolchet er undviget til Lødingens Prestegield i Nordlandene, och føde et pige barn paa en gaard kaldis Sæter, och ved døbestedet udlagt en gifft mand ved nan Peder Baarsen Lomsøne, effter Præsten der sammesteds, Hl. Jachob Parely skrivelse til fogden, Dat. Løddingen Prestegaard d. 3 Spet. 1706.

Peder Baarsen sigis at were bortrejst til Hitteren, nestleden ved waarens tid och er icke siden igien kommen, och er her ved stedet intet ejende.  Lensmanden Niels Godskesen begierte dom til straf ofr de skyldige for deris begangne forseelse effter loven.

blef saaledis afsagt:

For benefnte tuende Personer der sig med løsagtig lejermaals forseelse grovlig har forseet, tildømmis at paa gribis, huor de kand er tappis och for Retten fremføhris, til ved børlig Examen och straf for deris begangne forseelse.

Lensmanden hafde indstefnt Barve? Ørdahlen och Hans Bruaas, som war af skydsskatteren Morten Kieldaas til neft at Roe i skydsfær med fogden och rettens betiente nest holdende ting, fra Inderøen til Ytterøen, ingen af dennem møtte.  Kaldtzmendene Tøris Hegdal och Hans Rotvold afhiemlede warselen, de foreleggis laug dag til neste ting.

Fremkom for Retten paa welærwærdig och høylærde mand, Magister Peder Lunds Diaconus til wor frue Kirche i Thrundhiem hans wegne, Monsr. Elm Højer, som hafde ladet ind warsle Lars Olsen Oxaal, nu huusmand paa Næs ved Strømmen, for medelst hand har forfløt sig fra welbem:te hl. magisters mensal eller beneficerit gaard Oxaal, foruden nogen lovlig opsigelse, saa velsom for huis hand er skyldig bleven effter Regning.  Lars Olsen blef liudelig paa robt mens lod sig icke indfinde.  Kaldsmendene bonde lensmand Niels Godskesen och Anders Jensen ved Strømmen, afhiemlede ved deris Eed effter loven, at de har lovlig stefnt Lars Olsen huusmand paa fergegaarden Næs, paa magister Lunds wegne, for bem:te sine prætentioner.  Hand er forelagt laugdag til neste ting at møde, effter nye och lovlig warsel, at suare til sagen.

Erstediget for retten afg. Corporal Christen Løfaasis Enche Elj Jensdaatter tilholdende paa Mære i Sparboen, som hafde ladet indstefne Ingbricht Fossom och Encken malj Gousen for gield de skal were skyldig til hendis Søster Søn Niels Mathiasen som nu er død, nemlig Ingbricht Fossom 2 rdr, i penge derpaa er betalt 0,5 rdr, och it par shor, Ingbricht Fossom møtte och Suarer, at hand war suag imidlertid hand war i hans tieniste och arbejdet gandske lidet naar meest war fornøden, imidlertid har hand wedgaaet, effter at hand war død, at were skyldig = 2 rdr, det Ingbricht icke kunde benegte, de blev Endelig forligte saaledis at Ingbricht Fossom skal betahle til Corporalens Enche 1 rdr inden nestkommende Juel, huor med denne sag skal were ophevet dennem i mellom.  Item krever hos Malj Gousen 5 ort, hendis Søn Olle Gousen møtte for Reten och weed intet af den gield at sige, Citanten suarede, at Niels har bekiendt paa sin (Folio 57) sotte seng, at det er saa i sandhed.  De blee forligte at Oluf Gousen betahler Corp. Enche til Juel nestkommende 1 rdr.

Fremkom for Retten Tiende forpagteren Mons:r Steen Nielsen Medelfart och tilspurte laugrettet och samtlig Tingsøgte almue,

1.      om korn tiende som falt udj nestafvigte, baade war lidet och ringe, for medelst den ofr flødig Reng och Kuld, som foraarsaget miswegst, huor til blef suaret, at dis were, war det alt for Ringe och lidet, saa en deel hafde saare lidt och andre intet til sæd, icke at tahle om lifs ophold, som de maa nære sig af furu barch och Kand Kiøbe nogen i Thrundhiem til hielp.

2.      Dernest om det som falt af samme det beste Tiende korn, icke maatte kastis och fratagis den tredie deel, førend det kunde vere tienlig til Sæd, huor til blef suaret, at saa er i sandhed.

3.      om icke det Ringeste Korn war utienlig til sæd, blef der til suaret, at det neppe war tienlig til brød och langt mindre til sæd

4.      om Korntienden blef ydet och leveret her af Præstegieldet om den icke falt paa den tredie deel beste biug 9 td 1 sh. Ringe blandkorn 11 rd 9 sk. halb. 17 td 4 skip Ringe hafre 16 td 2 skip. det bonde lensmanden Niels Godskesen, som war ofrwerende ved tiende deelingen, tilstod saaledis at were falden paa huer tredie part, huor effter hand begierede af retten et uvilligt Tingswidne, det icke kunde negtis.

Frem kom for Retten Mons:r Niels Godschesen, som ved lovlig warsel hafde indkaldet Mons:r Christian Wittrop paa Sundenes, for nogle Penge hand skal hafue oppebaaret af 2de mænd i Werren nemlig Lars Grande 4 rdr och hos Morten Markhuus 1 rdr som de ware skyldig til Olle Laerfald i Werdahlen, der en Salt Kiel de hos hannem hafde bekommet huilcket niels Godskesens formand afgangne Niels Larsen Hafde under Commsion at indbye, och Olle Laerfald der effter skulle Kiøbe en hest hos Niels Larsens Encke, aaret føren Godskes blef gifft med hende, afkortede Olle Laerfald bemelte 5 rdr, som skeete Ao. 1702, och til at bevise at Wittrop hafde annammet samme penge fremviste hand der for hans quit. Dat. d. 3 July Ao. 1695.  Mons:r Christian Wittrop mødte at suare til sagen,  hand forclarer, at i den tid afgangne Niels Larsen Laae paa sotteseng, rejste hand hen til hannem, at wille tahle med hannem om noget dennem war imellom, och siger til Niels Larsen, jeg er dig skyldig nogle Penge for du en deel har forstragt mig, med de nu fordrende 5 rixdl. war tilsammen 22 rdr, suarede Niels Laresn, det er som, och der som Gud kalder mig er den icke nermeere kand til min begravelsis omCostning med samme Penge, och effter at manden war død, kom der bud til hannem fra Enken om pengene, hand leverte hende strax 6 rdr, och de andre der effter, och fordrer quittering der for, Enken suarede at som ingen Reer war taget for pengene, saa gav icke heller der for nogen quittering, och har icke wist at denne Zedel som nu er fremVist enten paa skifftet eller der effter før endnu, mens det Erbyder hand at giøre sin høyeste Eed paa, at samme 5 Rixdl. var indbergnet i den Sum af de 22 Rixdl. saa hand intet er skyldig til boet, niels Godskesen ydermeere Replicrede at ungefehrfor 2 aar siden talte hand med Wittrop om samme Penge, da suarede Christian at naar hans haand blef fremviist skulle hand suare pengen, och icke før, Christian Wittrop endnu som tilforn tilbyder at giøre sin Eed at alt huis hand war skyldig til boet er betalt, och huis Giertrud Niels Godskesens Kand eller trøster sig at giøre sin Eed, at samme Penge Resterer Vil hand dennem gierne betahle.  Niels Godsksen begierte opsettelse i Sagen til neste ting, da hand meener at bringe nermeere bevis om samme Penge, huilchet tilstedis.

Hospitalsforstanderen Sr. Holger Bierkis fuldmegitg mons:r Willom Henrichsen war begierende Tingswidne om en deel gaarder som gifuer landskyld Hospitalet och elgger øde, nemlig for Ao. 1704, Letnes med bøxel 1 Spd 2 øre 12 ml, Meelhuus 2 øre, Hoeberg 0,5 Spd, Ytterstocke = 8 ml, Lyng 1 øre, Sand 1 øre 6 ml med bøxel over 1 Spd 1 øre, Ystad 12 ml, Noch som er brugt for en Vis afgifft, Oppem brugt af Rasmus for 2 rdr, Ørdahlen iligemaade af Bevor Joensen for 3 rdr, Ligeledis forholdet det sig for Anno 1705, Item for 1706, och en meere den gaard Grønisbye som Olle til forn brugte, huor udj hospitalet ejer 2 øre med bøxel over 1 Spd 6 ml, er slaet til lottis och falden høe for 4 rdr, Noch bort lejet 3 Melling agger for 3 ort, At dette saaledis i sandhed forholder, tilstod bonde lensmanden med laugrettet och meenige almue.

Anno 1707 d. 16 Jullj blef effter høy øfrigheds befaling holden besigtelse och affelding paa den gaard Næs ed Strømmen udj Inderøens Prestegield, ofuererende Kongl. May:ts fougit høyagtbahr och velfornemme mand Sr.Johan Helsing, med 6 Beedigit Laugrettis Mend, Niels Boesnis, Peder Saxsor, Olle Saxsor, Joen Rasmussen Verdahl, Peder Rasmussen Verdahl, och Peder Joensen Verdahl, der nest blef af Kongl. may:ts SorenSkr. ofuer Inderøens fougderj fremlagt den af hannem till høyEdle och velb. Stiffbefahlingsmand Hl. Ifuer on Ahnen med gifuende begiering om gaardes besigtelse og af fredting af Dato Kiesboe d. 13 May Ao. 1707, med veldb. hl. StifftbefalingsMands der paa gifuende bref almis af Thrundheim daterit 19tde Maj 1707. Thill samme tied och Sted var Varslet Velærwerdig Mag:r Sebastian Witt Pastor till vor frue Kirche i Thrundheim, thill at beuise huad ad komst hand kand hafue til at oppeberge grundleyen af de paa gaardens Næs sin grund staaende huuse, huor om i Retten blef med shrifftelig kald Sedel fremlagt Daterit Kiesboe d. 7 Januarj 1707 huilchen Mag:r Witt er forkyndet af Raster Tieneren udj Thrundh. d. 10 Junj 1707. Noch war indstefnt af Soren srif:r Sr. VelEdle och Velmandhafftig Lieutenant Krej, som er beboende paa den gaard Sund her sin egen plads forhen for Werit færgemandsgaard, och Jmedlertiid er Kiøbt af Ko. May:ts til quarteers huor ofuer fergestedit saledis er blefuen for andrig, at denne gaard och effter høg øfrigheds and ordning shall henhøre.  Og derfor uden af gl. Tiid hall hafuer Werit  Nogen fællis fædrifft af den gaard Sundlehr udj Næsis march for at shidpund? en huer Ejer med Rette udj fædrifften Kand til Komme i det øfrige af formente Sr. Wind, saasom den gaard (Folio 58) icke er hans odel oxh Ejendomb, mens Fogud. may:t Regallj ar som? stiller hand det till Ko. Ma:st fouguter paatalle, om Nogit shulle befinde gaarden at vere fornemmit, Kongl. may:ts fougit Sr. Johan helsing forholdtede opnefnte dannemend at de ville betragte deris aller und. æd och ved denne beRetning, andre och siønne huis billigt og Ret mesigt Kand were Og huad Sorenshriveren paa stand and goor, da er fergemandspladsen til brugs iche hos fougden andbragt? mens general Veymesteren hafr hannem der til bevislighed, Sr. Vind paastaar og Referer sig til Welb. Hl. Estads och Stifftamptmands udgifne bref almig, fougden Sr. Helsing henshiød? sig og der til og Julde falde sig ved sommer, ordris aller shyldigst effter Rettelig, blef da gaardens brøstfeldig huuse Taxerit, En daglig stue som er gandshe forfalden og opRaadnit,il Koste af Nye at opsette udj allermindigste Sexten Rixdl., En Sengstue Mesten Nedfalden och opRaadnit andseet at Koste udj allernøyeste tolf Rixdl. Jt tørfhuus med Armsted som af Nye Maa opbyggis Otte Rixdl. Jt Stabur huor udj findis en Ringe Dehl w-shaterit, samt bocherne och under bygningen med tagit 2 øre Raadnit, Vil Koste Siuf Rixdl. En Stall af tag  og medRedning brystfeldig at Reperere vil Koste 4re Rixdl., 1 Storfæhuus huor udj Ey nogit af tømer eller tag til forbedring war at finde, Mens af Nye il opsettis, Er andpart for 8te Rixdl. Jt Smaafæhuus gandshe opRaadnit vil Koste 6 Rixdl. En Lofue med halm Kofue paa tagit gandshe brøstfeldig och den Stob paa den Nordrjst Side vil bordKledis i Ringeste fall Koste 5 Rixdl. den største høebue tag og Wegge gashe opRaadnit, och vill af Nye opbbygis andset at Koste 7 Rixdl, En stalhøebue som af tag brøstfeldig Vill Koste 2 Rixdl. En bastue som ill af Nye med tag for bdris, asnet for 2 Rixdl, Ko. May:te fougit Sr. Joahn Helsing formeente Erindre om noch de forige som hafuer brugt denne gaard burde her til aselis og for aaboden vere ansuarlig.  Ko. May:ts Sorenshrif:r Sr. Wind siger sig at hafue handtage? gaarden udj forleden aar, udj denne sidst wed foruden? nu befindis som om tog hannem, var ødde, Ved iche derfor nogen som Kunde til aaboden ansuar at warsele som derfor Kunde Søgis, gaarden gierde blef och Effterseet, som udj stohr brøstfeldighed befidnis, Læg? will Moxten? gandshe af Nye Eftrettis, Thill huilchet findis aldtellis ingen shoug paa dens gaard, Mens vill fra andre steder forshaffis, og derfor i ald Ringeste vill Koste 30 Rixdl, Gaardens Agre och Enge blef der effter forfarit, samt den beshadigelse som om igiennom Jorden løbende Elf hafuer forrasagit da befindis paa den Nordre sidde og Vester Side af gaarden en stordehl af Engen udfalden, saa vel af agger der hos ligende, Og uden dette er En Megit Ringe ager och eng, saa Mand Øyensiunlig icke Viidere kand her end Sæder at Vere aarlig 0,5 td biug ¾ td halfbiug 2,5 ard og af Creatur af det faluende fore aarlig at fore udj høyest en hest, 3 Kiør, 3 Sofuer och 3 gieder, Mons:r Steen Nielsen Medelfart paa Velærtenlig Mag:r Sebastian wittis procudered en Laugtings domb passerit udj en Marchegang d. 12 Septembris Anno 1699, huor mag:r Witt saa ell som hans Accessorer at niude den Gundley, af de Strandsider ved Strømmen, som hand formed saaledis ald Eldgammel tiid hafuer til Embedet Nødt, huilchen forRetninger er passerit i mellom den gaard Næs och Sundfehr.  Sr. Niels Olsen Vind formeente at Mag:r Witt iche bør Niude meere grundleye end af de gamle opsatte Strandsider, mens iche af Nogen af den grundleye siden hans Embedis tiids tildtrædelse opbygte huuse, saa elsom om nogen, til gaaen Næsis Nøtte och forbedrelse her effter Kunde wdu Strømmen ære anden stedt udj Marchens fæberd opsettis, Steen Nielsen Refererit sig til den i Rette lagde domb, huor af øyensiunlig er oris at bemelte hans prinsipal er beRettiged thill den plads Strømm saasom hans formand den Ringe gaardleye saa och hand nu ofr tiuge aars tiiden uprejuciderit at hafue, Ligsom da dette her i saa lang tiid Verrit ?der it wters?, formoder hand at made iche Kand hafue Ringeste høy adgang at betagg bestagde hans principal eller Suuchsorer samme Ejendomb heftelse? som en saa gl. ofuer rettis domb, som i alle maader er vefuelsit?, hannem det tilstaar och hiemler, fulde der for formeene, at icke dette saa lettelig burde till (Folio 59) Nogen Pejudice ad føris, Sorenshrif:en Sr. Niels Olsen Vind suarer her imod, og Ashceterer sig til Raatz Mandens Respective domb, ephendestens? indhold at Pastor Wor fue Kirche iche bør niude Viiden med den om melder, om end shiønt Nan er Kientlid for verit øde och vden forsuar, om nu av denne besigtelsis fordreett mig ydermeere Kand sees at iche noget af dens tilhørende Ejendehl maa derfra for Kommede, Steen Nielsen formeente huad sig Strømmen and gich da var det en eng som aldellig iche var Næs tilhørende, Leutenant Hendrich hansen indgaf sit indleg datterit Sundfehr d. 16 Jully 1707 som paastaar at om Nogle af de huusmends grundleye til Næs indtallis, hand da at Niude sin anddehl efftersom hand udj samme Marh hafuer ager og fædrifft, Lige som Noch Kand erfaris at den gaard Næs iche Niuder Nogen gulndleye af de huusMend Ved Strommen er beboende, saa finder vj ey anderlis af den tilstand om af ager och Eng er beshafet, her effter at shatte och shielde af 1 øris leye og 12 mlaug.

Anno 1707 Mandagen d. 18 July, blef holdet ordinarie Sommerting paa Øvre seedvanlig tingsted paa Ytterøen, ofuerverende Kongl. may:ts foeget, Sr.Johan helsing med effterskrefne otte Eedsorne laugrettismænd, Sifuer Biørvig, Sifr Berg, joen Forberg, Arn Wansuig, Lars Jørstad, Anders Inderberg, Anders Biørvig, och Lars Kiølsvig.

Aller høyst bem:te Kongl. may:ts och andre høy øvrigheds breve och anordninger, blefue her, ligesom paa Nest foregaaende sommertinge, liudelig lest och publicerit.

Kongl. may:ts foeget lod forfatte, ligesom paa nest forige tingseteder paa de sidstholdte sommertinge, en Restantz Register under rettens forseigling, paa de tuende Terminers skatter, for indeverende aar.

Tiende forpagteren Monsr. Steen Nielsen Medelfart, fremkom for Retten och ligesom paa forige tingsteder, til Spurte laugrettet och meenige almue, om udj nestafvigte aar 1706, icke falt en vaskelig Korn aar och miswegst, En deel formedelst Sæde Kornet udøgtighed och en deel for den ofr flødig Regn och Kolde war, saa det lille som blef saaed, icke Kom til fuldkommen modenhed mens war den største grøn och u døgtig til sæd.  Der til blef eens stemmende Suaret her ligesom paa de forige tinge,

2.      om det Korn som blef leveret i Tiende af det beste, war saa Ringe at det icke Kunde tiene til sæd førend det blef om kastet och den tredie deel, somd er til war utienlig fra taget blef suaret, at de saa er befunden i ald sandhed.

3.      om det Ringe Korn var icke u-tienlig til sæd, blef suaret, at det Ringe Korn war icke alleeniste u tienlig til sæd, mens fast icke til grofft brød for arbeidsfolch.

4.      om den tid Kongens tiende blef leeret och deelt her i Prestegieldet, om der icke da falt paa den tredie part, som er Kongens andeel beste biug 5 td, Ringe blandKorn 3 rd, beste hafre 11 rd, Ringe hafre 6 td 5 ship, det bonde lensmanden Madtz Øvre, som war ofrverende ved tiendens deeling, tilstod saa at were falden och icke meere, huor Effter war begierende et uvilligt tingsvidne under Rettens forZeigling, det hanne icke kunde negtis.

Anno 1707 den 26 July, var effter foregaaende berammelse holdet deeling och Rigtighed imellom opsidderne paa Findaas som er Kongl. may:ts gaard paa den eene, och den Reens Closters gaard Brunstad begge leggende paa Snaasen paa den andre side, nu tilhørende Sr. Ebbe Castensen, angaaende nogen tuistighed och trette imellom bemelte tvende gaarder har veret om en Rydning och Engeslet, som ofr dommeren VelEdle Hl. Laugmand Abraham Drejer har forhen d. 22 May 1704? har Kiendt och dømt udj paa aasteden, huilchet lejlendingerne paa begge sider icke har kundet forrentis om ofrverende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, med Effterskrefne Sex opnefnte laugrettis mænd, nemlig Anders Breede, Jørgen Støvren, Bertel Dahls, Olle Suarve, Torber Øvne och Baar Weg.

Lensmand Anders Breede hafde effter Kongl. May:ts foegets befahling. tilligemed en mand med sig, ved nan Henning Gran, giver Erick och Enken paa Brunstad, kald och warsel til denne berammede forretning, for 6 uger forhen, at de imidlertid kunde lade deris landdrot det forstendige, om hand vilde were der tilstede, eller nogen af dennem, mens ingen lod sig finde.

Copie af WelEdle hl. Laugmands doms Slutning, blef fremlagt och paa Aasteden oplest, huor effter saaledis af os er bleven Eragtet:

Det siunis och brfindis udj alt, at Brunstad opsiddere icke har villet effterleve hl. laugmands dom, som uttrøckeligen melder, at Brunstad opsiddere skal niude den Rydning, och beholder deris sletter agger och huuse, langs ved waar Ryggen ned til Wandet, som de da fantis frj och frelslig, upa anket i alle maader, Marken der uden fore, alt ned til Hetlevig skioret blifuer fellis for begge gaarder, her effter som tilforne, saa vel til hugsten, løv bryden som fædrifft, i huilcken udmark indtil wandet, det skal staae de Findaas mænd frit fore, at røde udj lige deel til deris brug, som de siunis, dog uden skade och indpas, paa de oprydede Sletter, etc.

Da har opsidderne paa Brunstad forhindret Findaas mænd, deris Ret, effter den Respective ober Rettis dom, med den gierde de har sat langt fra deris Rydning, och dennem der ved betaget den nytte, dennem er berettiget, det sees och at Findsmend, strax effter dommen war pasesrit, hafde anfenget at Rydde noget ved wandet, huilchet Brunstad mænd, med deris oppsettelse och forhugning har forhindret, och dennem betaget alt saa haver wj nu ed merke, Effter Welbem:te do, udvist huor vit Brunstad lejlendinger bør niude, nemlig ved siden af waar Ryggen, ned i vandet huor hen deris Rydning sig strecker, huor hen er opset en steen Viser i øster, der oven for en anden markesten, sat paa en liden houg, den 3die vved enden af en høehuus, Alt i den yderste breed af Rydningen, der fra opeffter den 4de stran paa en backe ved en bech, som gaar fra Waar Ryggen, ned i anden bech kaldis Trinbecken, och følger saa Brunstad Rydningen op mod Trinbechen, i øster, huor atter en merksteen blef nedsat, och den 6te och sidste markesteen der oven fore, saa vit Findsaas och Brunstad niuder fellis.  Dog er at agte at der kand icke findis den tvende deel til Rydnings land fra Findsaas imod det som af Brunstad opsiddere ere opfyddet, udj den mark som nu er til fellis dennem imellom til fædrifft. 

Jngen gierde er endnu paaset af Brunstad opsiddere, huor ved de kand beferdige deris Rydninger, uden den som war set langt ofr den sted, som dommen ommelder, huor ved de ville betage Findsaas den ret dennem bør følge.  Och endelig har de Brunstad opsiddere, givet aarsag til den tuistighed och trette, disse gaarder har veret imellom, Thj bør de effter tit bemelte Respective dom, at were for falden til de fattige i Sognet 10 rdr och betahle for denne paaførte oc for aarsagede omCostning = 6 rdr.

Kongl. May:ts foeget protesterit paastod och formeente, at gaarden Brunstad maatte ansees for høyere leje, saa it denne Rydning kand eragtis fore, effter loven, at skatte och skylde af, derom er saaledis bleven eragtet: At denne Rydning effter voris nermeste skiøn er anseet for høyere leje at shatte och skylde = 6 ml.

Anno 1707 Tisdagen den 9 Augustij, war effter høyEdle och welbaarne hl. Statz Raad och Stifftbefahlings ordre holdet besigtelse paa Ytterøens prestegaardsbiugning Kaldis Eidt, effter afgangne Sl. Hl. Hans Brejers begiering, ved Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, Sorenskriveren Niels Olsen Wind med Sex uvillige laugrettismend opnefnt af Inderøens Prestegield, nemlig bondelensmand Niels Godskesen Boesnes, Syfr Undersagger, Olle Persen Saxor, Joen Rasmussen Werdahl, Peder Larsen Klep, och Peder Evindsen Refsaas, Paa Encken Sl. Hans Brejers wegne war nerverende ærwærdig Mag:r Christopher Hersleb som laugwerge och indfant sig ved samme besigtelse effter gifuen warsel, nest forige Pastos som quitterit Ytterøens Kald ærwærdig Mag:r Jens Juel, nu Pastor til Thingvolds meenigheder, samme Respective ordre med ovenstaaende begiering blef liudeliglest och paa skrevet, begieringen dat. d. 6 May 1707 under Sl. Hl. Hans Brejers haand, och ordren under welbaarne hl. Stifftamtmands haand af d. 16 may, nest effter, befindis paa skreen at were anwiist udj mag:r Jens Juel residens paa Tingvold d. 11 Julj.  Dernest fremgav Mester Jens Juel en Suppl. andragende til welbaarne hl. Stiffamtmand, om 4re Poster at maatte observeris ved besigtelsen

1.      huis reparatin och bygning hand siden som hid komst kand forevise och forClare, at have anvent, paa Ytterøens prestegaard

2.      huad af hannem Kand were bekostet, paa en deel fornøden bygning, och om flyning som hand effter forige besigtelse icke war pligtig at giøre

3.      Paa skiønne huilche huuse Encken i hendis naadsens aar bor om flye och effter loven ved lige holde.

4.      Saa fremt det icke skulle Kunde forblive ved hl. Hans Breiers accord med hannem och nogen aabod, imod forhaabning forefindis, foruden den Enken i hendis Naadsens aar bør suare, at de slig børstfeldighed Liq. och gotgiøris effter billighed och Sædvahne, udj huis effter høyfornødenhed af hannem Kand were bekostet.

5.      at maa tage 3 uvillige mænd paa sin Side, som hand selv Kunde giøre forslag om, Dat. Thr. d. 3 Aug. 1707.  derpaa Welbaarne hl. Stiffambtmand beretter at forskrefne 4 Poster nøye skal observeris, i det øvrige der mag. Juel icke finder sig forøyet, ma de af fogden opnefnte laugrettismænd, de at tilnefne andre uvillige, i det mindste trende, som af hannem Kune foresettis, och de andre trej af hannem for Enken Kunde forlange med widre dissen indhold, Dat. Thr. d. 3 aug. 1707.  Fougden tilspurte Mag:r Jens Juel om hand wilde were fornøyet med de 6 mænd som fra et fremmet Prestegield, och huilcke af dennem hand vilde for Skyde och tage andre i steden effter egne forslag,   Magr. Jens Juel suarer her til at hand fouden disse 6 wille have 3 mand paa sin side, fougden suarer at Kun Kand ere 6 mend ved besigtelen som den forreder och maa da 3 af tilnefnte forskjelis, hand begierte 3 mend paa sin side nemlig Mads Øvn, Simen Stangerholt och Joen Forberg.  Encken och hendis laugwerge er fornøyet med de 6 mænd fra Inderøen, och begierer icke andre, som uvillige, och blifuer da ad besigtelsen 3de fra Inderøen, Olle Pedersen Saxor, (Peder Klep och Joen Rasmussen Werdahl strøket over) och Sifr Undersagger och Joen Rasmussen Werdahl, tilligemd de trende af Mag.t Juel opnefnt som formeldt.

Enkens laugwerge Magister Hesleb begierte paa Enkens wegne at maatte obseveris effterfølgende Poster:

1.      Enken paastaar fastelig, at hendis Sl. Mand ej har udlovt anden end hans haand udviser, huilchen mest gielder effter død mand

2.      at hun ved denne besigtelse søger ingen aabodtzfald, for sin person af Mag. Juel

3.      Proterer hun ved denne besigtelse at befries fra ald tiltahle aaf den effter kommende Præst, vidre end hun i hendis naadhens aar har at bygge

4.      har hun allereede Reparerit gierdis gaardene paa Prestegaarden som hun och begierer at maa besigtis och taxeris. 

Magr. Jens Juel formeener at were for urettet i det at Prestegaarden icke blef besigtet førend hand den forlod och rejste derfra och gierdig gaardens besigtelse at stride imod loven, som icke nefner gierder, och som Engen icke begierer nogen aabodsfald hos Mag:r Jens Juel for sin egen Person, huis hand der ved at Encken noch bjfalder den accort imellom Sl. hl. Han Brejer och hannem at annamme Preste gaarden uden besigtelse – Magister Hesleb paa Enkens wegne Repliserede, Sl. hl. Hansis henfløttelse til gieldet och Prestegaarden skeede 3 uger effter Kyndelsmisse indverende aar, ingen besigtelse kunde ske førend winteren var vel ofr och Suppl. er Daterit d. 6 may samme aar, huilcke tilsammen vel forClarer den afdøde ej at have giort u-ret,

2. om gierders gaarden vedkommer Prestegaardens bygning eller ej, maa retten skiønne, ligeledis om den 9de post, mag:r Juel suarer, at hl. Hans Brejer war her paa Prestegaarden midsoomer af vigte aar, och befare selv huusene, och hans hustrue Rejste icke her fra for imod sommermaals tider indverende aar, da Kunde vere lejlig tid til besigtelse som icke blef omtalt, angaaende gierdis gaardene de blef de udj forige besigtelse paa Preste gaarden, gandske forbjgaaet.

Mag:r Jens Juel indgav en Regl. over huis bekostning hand paa biugningen haver anvent, imidlertid hand har boet i Prestegaarden, som blef lest, dat. Ytterøen d. 9 Aug. 1707.  Fougden frequerede? sig her paa, at effterdj Mag:r Hersle paa Enkens wegne icke søger nogen aabod, hos mag:r Jens Juel, mens paastaar at befris, for ald den tiltahle och effter som mende Prest Juel paastaaes, alt saa siuntis hand at denne forretning burte beroe til den effterkommende Prest ankommer, och da il hannem vere ansuarlig.  Efftersom gaardens aabod icke kunde paa lastis Stifft amtmanden, som øvrighed, eller nogen Rettens betiente, som den ej heller i oougt och til siun midlertid kand tage. Enken begierer at besigtelsen maa have fremgang effter Stifftamtmandens ordre – fougden Erkleris sig derpaa at det gierne Kunde skee, paa vedkommendis ansuar, som parter i denne wurdering.  Mag:r Juel later indføhre, at som Encken for sin Person for ingen aabod hos hannem at prætendere, effter forindførte hendis laugrettis Erklering, Kongen foeget paastaar at besigtelse burde opsettis til effterkommerens ankomst, om besigtelsen nu der ofr icke skulle have nogen fortgang, effter Stiffbefahlingsmandens udstedde ordre, protesterit hand icke i innerste maader at were Rapectabel til nogen aabod, effter denne dag.

Fougden refererit sig til sit forige – huor med denne besigtelse blef anfanget, nemlig: 

1.      1 daglig stue fattis en windue och nogle Ruder paa loftet, ansettis for 1 ort 12 s,

2.      1 brygge huus at forbedre paa Tag med 100 barck = 2 ort 12 s

3.      have stuen brugis til melcke Cammer, døgtig,

4.      1 senge stue at forbedre med 50 barch = 1 ort 8 s, noch paa bord Kledning paa weggen den vestre Ende = 12 s

5.      1 Stabur i gaarden døgtig

6.      1 stor fæhuus, taget af nye vil paa leggis med 800 barch à 0,5 Rdr at først Kiøbe, med bekostning at oplegge taxerit for 6 rdr

7.      1 smaa fæhuus vil forbedris paa Taget med 400 barch med at oplegge = 3 rRdr

8.      1 stald, paa taget forfalden, vil Koste at reparere 8 rdr.  Presten paastaar, at almuen effter loen vedkommer den at halde med biugning, och hand ingen aabodtz fald, effter seeniste besigtelse, bekom paa, de 3 mænd fra Ytterøen suarer her til, (Folio 61) at det icke hidindtil har veret Seeduanligt, at almuen har holdet nogen stald ved biugning i Prestegaarden.

9.      1 biug lade tag at forbedre med 400 barch paa den eene side, Kand taxeris for 3 rdr,

10.  hafre laden at tecke paa den østre side med 600 barch = 4,5 rdr, Item paa den vestre lengde at reparere med 50 bord = 1 ort 8 s

11.  1 stabur uden for gaarden dygtig.

Widre aabodtzfald var icke i Prestegaarden. 

Der effter blef ofuerbiugningen anvist och taxerit.

1.      1 barne stue inde i gaarden med huelving, 4 winduer, 2 øre for 10 rdr uden Kackelovn, mens schorsteen til den at indsette

2.      1 huus ved Stalden som brugis for arbeidsdrengene at forvare deris Kleder udj, med gaards Redskab och andet, som paa sidste besigtelse icke blef anseet at were fornøden.  Er a mag:r Juel reparerit med = 2 rdr

3.      en Suin huus ligeledis = 2,5 rdr

4.      1 tørck eller vindstue som ved seeniste besigtelse icke skal vere anseet, ned reven och igien opsat taxerit for 3 rdr

5.      1 maghus norden forstuen = 1 rdr 2 ort

6.      1 Karl Kielder i haven forandret och biugt: 2,5 rdr

Den 10 July blef med besigtelsen vidre fremfahret.  magister Hersleb paa Enckens vegne formeente at Nøsterne til gaarden maatet besees om der paa kand findis nogen fijl, Item høe huuset paa det udEng kalddis Wasdahlen, om den er for suarlig, Mag:r Jens Juel suarede her imod, at Nøsterne ved Søen och den høehuus paa Wasdahlen, udj den forige besigtelse blef for bjgaaet, icke at Kunde bereignis i blant Prestegaardens vedkommende huuse, och ham icke ringeste aabod blef derpaa tillagt, eller at were seedanlig paa bonde eller Prestegaard at falde aabodsfald paa och derfor nu icke bør komme under nogen besigtelse til aabodsfald mens som af Mag:r Juel paa samme høehuus och det ene Nøst ved søen er bekostet effter hans indgivnde Regl. 8 rdr 2 ort at saadan bør hannem med billighed at got giøris af effter kommeren, och som tiden och lejlighede icke tilsteder at der paa kand skee siun och besigtelse, som det er langt fra gaarden, forblifuer det til nermere.  Item Jmbens? begierte laugwerge at gierderne, saa vit Enken i dette aar har biugt, maatte af mendene besees for at bevise huad hun der paa har forbedret, sig derfor i fremtiden for paa ancke at forfrj, ock icke nogen til præjuditz eller prætention paa for manden.  Da blef forefunden at vere opsat af nye med til hielp af det gamle = 120 fafne, à fafn = 2 s, effter dj den er icke saa døgtig opsat som loven formelder, Item ny nye grinder à 16 s er 1 ort 8 s.  Til gierdernis besigtelse suarer mag:r Juel, at det lige saa lidet ved forige besigtelse paa denne prestegaard, som paa andre Prestegaarder er bleven paa skiønnet, til aabotdtz besigtelse, och findis aldelis icke benent i loen, i blant Prestegaardernis biugninger, som Præsterne bør til suare saa denne besigtelse war unødendig, och dragn vel huer Præst i sin tid om sorg for at hans agger och Eng icke blifr bedervet, formedelst udøgtige gierder, men loven melder om bønders gierder som Kand legge øde, at de Kand giøris saa gode igien som de bør at were, for aldeelis icke edkommer hannem eller Præst, och som hand aarlig har forbedret och biugt gierdis gaardene i sin tid saa vil hand for nogen aabod paa saadant ganske icke vere ansuarlig som af hans effterkommeris Enke gestendegre icke ofr ham at have nogen prætention paa saadant, sig til præjudis.  Mag:r Juel Endelig i Krafftigste maader vil hafue protesterit och paastaar, at i følge af hl. Stifftbefallingsmands resolution och lovens udtrøckelig ord pag. 370: 4 artich, PresteEncken blifuer udvist huilcke af de taxerede huuse hun i hendis naadsens aar skal reparere och omflye, dernest at den hannem selv til fundne aabod maatte effter høybem:te hl. Stifftamtmands Resolution tilold, samt gamle lovlig vedlagt liquideris och got giøris udj de besigtede hannem tilhørende biugninger som hand udj seeniste besigtelse, var icke pligtig at bygge och ved lige holde och derom hans indgivne vedlegs formalia nøye at observeris, til at paa skiønne om nogen ubillighed der udj skulde were, skulle imod ald formodning dette worde for vegret begierer hand paa rettens vegne at samme Specificerede och besigtede biugning, maatte effter billighed paa Kiendis at vere hans egen ejendom, huorom saa vel som hans indlegsslutning hand begierer Rettens udførlig Kiendelse.

Mag:r Hersleb paa Enkens vegne suarer dertil, det siunis øyensynlig at mag:r Juel ved denne protest vil have det en deel afden ham paaleggende aabod skal hannem aftagis och Enken paa leggis huis Sl. Mand har nødt kalditz indkomme i 10 uger, och som ved aaritz forløb fra hendis mands død, igien maa quitere Prestegaarden, nemlig effter et aar och 10 ugers besiddelse, men huor lidet enten loven eller høy Edle hl. Stifft befahlingsmands ordre /: velbetragtel :/ ham her inden søger, observerede det en huer upartish, huor for Enen her imod Solonistes? protesterer at hende ingen useedvanlig eller utilbørlig ringe, med Special biugnings paaleggelse, blifr paa byrdet, om hun ej skal nødig til schal Klagemaal baade ofr begierendeoch paaleggende, til Koen och huusenis Støre brøstfeldighed paa tag obligere, hend noch alligeel i dette fald, Mag:r Juel, refererer sig til sit indgifne til hl. Stiffamtmand och hans paa fulte resolution at dens formalier och ord nøye maa observeris saa och hand Ind gfne indlegs indhold och det vidre i protocolen i denne besigtelsis sag indført, och stiller allting her til de Ret sindige Rettens betienters Eragtning, om Enckens laugweres Reprotest paa hendis vegne, er af den vigtighed och tilstrechende som lov och høy øvrigheds befahling erfordrer.  Prestene hafde nu icke widre at fremføhre.  Parterne blef foreslaaet om dennem nogen forlig war i mellom at treffe, huor til Mag:r Hersleb forslog at kunde ske, dersom Mag:r Juel vilde frjholde Enken for aabodtzfalden hos effKommer som Encken Kon maa besidde Prestegaarden en Kord tid, Mag:r Juel giorte detet for ligelsis forslag, at ville ofrlade Enchen eller effterkommeren ald den besigtede och ham tilhørende ofuer bygning, af 20 rdr 2 ort, foruden bekostning paa Nøsterne och Wasdals høe huus, som er meere endden taxerde aabod, och der foruden suare den bekostning, som Rettens middel for deris Rejse och umage kand tilkomme, huor til Mag:r Hersleb paa Enkens wegne icke Kunde formaaes.

Huor effter wj ydmygeligst formener høyEdle och welbaarne ohl. Estats raad och Stiffbefahlingsmand tuende gange ordre at have effterlefuet, Thj huad angaar magister Juels Indlegs Regnings 1. og 2. Post, huad Reparation och bekostning hand udj forløbne 13 aars tid, Kand paa gaardens fornøden biugning och de øvrige huuse som hand effter forige besigtelse ej war pligtig til, har giort, huilchet noch Kand vere passerit, mens ej nu alt annet saa øyensiunlig er at fatte och forstaae sig paa, och for det 3die naar denne nu besigtede aabodzfald af mag:r Jens Juel er fuldbyrdet, da blifuer Encken pligtig effter lovven det samme at holde ved lige, och for det 4de at Liquidere ofuerbiugningen som mag:r Juel har bekostet, imod aaboden paa gaarden, da war Encken med si laugwerge icke der til at formaae, huilchet dog icke siunis at were til billigt regner med aaboden? at gaa lige op, och derfor maa beroe til effterkommerens ankomst, at denne hadel derom kand Liquideris som ydermeere henstillis til høyEdelbaarne hl. Stiffbefahlingsmands  och gunstigt? gotfindende.

Bøndernis huuse i Prestegaarden som almuen holder ved lige er en stor stue som er forfalden paa denstore weg och vil repareri paa taget vil Koste 6 rdr, en borgestue døgtig.

Anno 1707 den 15 septebmr war berammet effter forgangne lovlig Kald och warsel, marckeskields Rettergang, i mellom den Kongl. May:ts gaard Kaldis Soegestad i Beedstad Prestegield, paa den eene och en gaard werende hos Larsis Langnes, benificerit Pastor i Beestaden paa den anden side, til denne granskning och Rettergang war opnefnt effterskrefne Sex Eedsorne laugrettismænd, nemlig Peder Bratreit, Michel Malmoe, Lars Bartnes, Baar Bartnes, Joen Roenes och Pouel Kirchreit.

Begge de benefnte gaarders lejlendinger Peder Pedersen Soegestad och Tomes Christensen Langnes war tilstede, ofuerverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, och itzige Pastor i Beedstaden wel ærwærdig hl. Albert Jersin.  Da blef først beseet den omtuistede skoug och marck, som Langnes opsidder och lejlending vil sig til eigne en deel udj, och Soegstads lejlending formeener at tilhøre sin gaards lejemaal.  Derom war indwarslet effterskrefne widne som Citanten Peder Soegestad agter at giøre bevislig huor marckeshiel af Eldgammel tid har weret i mellom bem:te tuende gaarder.

Henrich Nielsen paa Bartnes, hand widnet at for ofuer 30 aar forhen tiente hand hos Jens Jørgensen, som den tid boede paa Soegstad, och hørte sige af Jens Jørgensens hustrue der war en meget aldrende quinde, at marcke skiel i mellom forbemelte tuende gaarder, war fra KoldKiøn wandet og en beck som render der av ned i Kiøn, giør, Kielsnes der imellom, fra Langnes lejemaal strecker der wester fra och Soegestad der øster fra, meere wiste hand icke her om.

Tøris Pedersen paa Brecken, vidnet at hand tiente paa Soegestad i samme tid som Henrick Bartnes tiente der, och da hørte hand samme ord af Jens Jørgensen Soegestads hustrue, som for er nefnt – meere her om viste hand icke at vidne.

Niels Jensen paa Hammer, widnet at hand for 15 aar forhen, tiente paa Soegestad i 11 aar, och hørte hand af benefnte gamle quinde, at hun tahler sin mand Jens Jørgense, af siger, du lader Tøhmas Langnes saa lenge hugge der i shougen, at hand siden vil tileigne sig det som en ret eller ejendom, Jens Suarer at det hafde intet at betyde, huad hand hug hafde i minde och med tilladelse, och at KoldKiøn wandet och becken war marcke shiel dennem i mellom.

Peder Pedersen paa Quarving, at hand for ungefehr 19 aar siden tiente paa Sogestad 12 aar, da hørte hand den gamle quindis ord som for bemelt at den beck som løber af KoldKiøn wandet war marcke skiel imellom Sogestad och Langnes.

Haagen Nielsen paa Uduigøre er opfød paa Langnes, widner at Sogestad och Langnes hafde fellis boemarck och fædrifft, mens den beck som løber af KoldKiøn wandet skulle were marckeshiel der imellom.

Tomes Langnes hafde paa sin side ladet indkalde til widne

Olle Christophersen paa Strømnes, hand widner, at have hørt af sin fagers sagn, at der war en Rettergang imellom bem:te tuende gaarder, udj for saa lang tid forløben, at ingen derom nu weed at giøre noen oplyslig forClaring, da siger sin faders ord, at Langnes marck skulle strecke sig østen for becken til et sund eller braatte kaldis Langlj Sueen.

Tomes Olsen Tueraas, vidner, at have hørt af sin fader, at der shulle were marcke skiel som Olle Strømnes har vidnet, dog icke paa anden fundament end have hørt det af bem:te Christophers tahle.

Jachob Ericksen Mindrom, widnet, at som hand kom til Sogestad effter jens Jørgensen, for ungefehr 11 aar siden, da wiste Jens Jørgensen hannem at marckeskiel imellom langnes och Sogestad, war effter hans gamle quindis underretning, war den beck som løber af KoldKiøn wandet, meere site hand icke er om.

Peder Sogestad formeente at hans widner maatte tagis udj Eed, och hand der effter at niude som lejemaal frj och u beskaaret, och Tohmes Langnes at bøde landnam och skade gield, for huis aawerck paa Jorden eller skougen er skeet.  Tomes Langnes suarer her til, at icke witterligt andet end det war hans lejegaards skoug hand hug udj, som hand her effter formeener at niude.  Peder Sogestad refererer sig til sine widner och begierer dom i Sagen med processens omkostning.

Her udj er saaledis dømt och afsagt:

Effter for benefte forhørte loufaste widner forClaring, som sammenstemmende beretter effter den gamle quinde paa Sogestad hendis ord och tahle, at der har veret marcke skiel imellom Sogestad och Langnes ved den beck som flyder af KoldKiøn wandet ned i Søen, saa forbliver det och her effter der ved.  Huad deris fæbred och græsning angaar saa forblifuer det ligeledis som forhen effter gardernis lejemaal och taalighed, och endskiønt Tomes Langnes har hugget noget tømmer och weed i den omtuistede marck, saa undskylder hand sig icke at have wist rettere end det war i hans gaards lejemaal, saa kiendis hand frj for noget at bøde eller betahle.  Omkostningen angaaende, saa betahlis den af begge parterne, saa som det er skeet dennem paa begge sider til vedbørlig effter retning, af huer med Toe Rixdl.

Anno 1707 den 16 Septembr war effter høyEdle och welbaarne hl. Estatz Raad och Stifftbefahlingsmand ifuer von Ahnens ordre, holdet Extraordinarie Ting paa Tessem i Beedstad tinglaug, effter afgangne Lieutenant Raphael Tørnders Enckis begiering angaaende vidners forhør til et tingsvidnes erlangelse, ofr verende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan helsing med effterskrefne otte Eedsorne laugrettis mend, nemlig Anders Gielen, Peder Schar, Peder Soegestad, Haagen Tueraas, Baar Wenneboe, Baar Holt, Olle Størvold, och Olle Strømnes.

Hl. Stiffambtmands ordre med Margrette Tønders forestaaende begiering blef lest och paaskrevet. 

Margrette Bul møtte och indlagde en skrifflig warsel Zedel, huor ved indkaltis effterskrefne at widne om den forløfftelse,som skal were passerit, nemlig høyEdle och welbaarne hl. obertsel von Lemhart, hl. Capitain Bierch, Mag:r Christopher Hersleb, hl. Albert Jersin och hl. Willadtz Bing, der om aflegge deris widne och war tilligemed indstefnt hl. Lieutenant Christian Børre Retionants som sagen skal were angaaende, til widner paahør, Stefningen Dat. Foernes d. 18 Aug. 1707, blef lest liudelig i retten och paaskrevet.

Lieutenant Rosencrantz blef paarobet, mens møtte icke.  De fornemme folch som war indstefnt til widne i denne sag, af dennem møtte icke nogen, til at giøre oplysning, effter Stefningens indhold.  Margrette Bul Sl. Lieutenant Tønders begieer at som de fornemme folch som er indstefnt for denne ret at aflegge deris widner, icke møder, at denne quindemenniske, Kirsten Andorsdaatter maatte forhøris, huad hun Kand were widende i denne sag.

Stefningsmendene Jachob Elnen och Christen Ovren vare nu tilstede for retten som tilligemed bonde lensmanden Anders Sckevig, hafde Stefnt ved kommende ind til denne ret, de widnet ved deris Eed at de anviste Lieutenant Rosencrantz Stefningen aa gaarden Egge i Stoedtz Tingl. och leverte hannem Copie deraf udj egen haand, i dag fire nest forløben.  Iligemaade Stefnte de welærverdig Mag:r Hersleb samme dag.  Item hl. Jeremias Hahs och Hl. Capitain Bierch, en fredag for 4 ugersdag forhen.  Item har de och paa samme maade givvet hl. Albert Jersin och hl. Willads Bing, warsel ved denne fornefnte Stefnings anvisning, for meer end fiorden dage siden forhen.

Da, effterdj Lieutenant Rosencrantz har faaet lovlig warsel, en maanits dag i forhen, blef den eeniste af forbenefnte i Stefningen Citerte widner, forhen huis widne er saaledis.

For benefnte Kiersten Andorsdaatter, effterat war oplest for hende forClaringen om en falcsh Eed huad hafuer at betyde, aflagde sin Eed och widnet, at hun war henskicke af hendis madmoder Margrette Bul, samme dag hun føder et drenge barn, til ieut. Rosencrantz at lade hannem det wide, paa det hand som fader til samme barn kunde drage om strax for at det kom til daaben, och som hun kom til Egge och icke fant hannem der, gich hun Hegge? der strax hos och omtrestede? hannem och anmeldet hendis erinde, da suarede Lieut. Rosencrantz at det war ikon giesterj, och der som saa war kunde hun tage sig barne fader huor hun vilde, det kom icke i hans Regenskab, meere her om viste hun icke.  Her effter begierte Citanten et besrevet Tingswidne under rettens forseigling, det icke Kunde negtis.

Anno 1707 d. 4 octobo. blef holdet Extraordinerie Ting och Rettergang paa Saxhoug paa Inderøen, angaaende Peder Baarsen Lømsøfne der har boet her ved Stedet, och hafft sin Egte quinde, och imidlertid begaaet lejermaal med en tøs i Stambnes der straxhos, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med otte laugrettismend, Olle Saxor, Jørgen Roel, Olle Steene, michel Klet, Sifr Oustad, Niels Legset, Joen Oustad och Hand Quercheld.

Peder Baarsen møtte for Retten, och Kunde icke benegte at hand i sin Egte shab hafde begaaet løsagtig lejermaal med Berit Joensdaatter Stambnes, nu i Nordlandene och icke her, hand hafde aldeelis intet at bøde med, meere end en baad och Segel, som hand, effter forhen ergangne dom er begreben med, som effter lensmanden sigelse, skal were af werdj til 2 rdr.  Delingquensen Kunde icke fra gaae sin forseelse och war ejende meere end forbenefnt.  Bonde lensmand Niels Godskesen Eskede dom, at hand bør Straffis effter loven:

blef afsagt:

forermelte Person Peder Baarsen, der i lang tid har veret berøgtet for det quindfolch, der omsider dog er aabenbahret och begge her fra stedet bort rømt, i huor vel hand hafde sin Egte quinde, och ejer intet meere i bøder at betahle, Saa tildømmis hand at straffis med fengsel paa sin Person i 14 dage.

Peder Olsen Bøel tilforn boende her paa Inderøen paa den gaard Bøl war indstefnt, fordj hand skal were kommen i bøygde Røgte for et quindfolch, Kaldis Goulou Mortensdaatter som har weret hos hannem i tieniste udj 9 aars tid, huom hand har veret adwahret af Præstens medhielpere at skille sig af med hende, har der effter forlat sin gaard och rejst til Thrundhiem paa Hitteren och andre steder, och nu Kommer igien med samme quindemanniske huor ved hand haver sin Egte quinde i lifue.  Bondelensmanden paastod dom och Kiendelse ofr disse bem:te Personer, saaledis at Golou Mortensdaatter maatte for den brøgtede mistanche hun har hafft for Peder Bøel, at de bør shiellis ad effter lovens anledning.

blef afsagt:

Som Peder Olsen Bøel och Goulou Mortensdaatter befindis i lang tid for hin anden at were mistengt at begge udj et ondt och løsagtig lefnet, saa tildømmis ermelte Goulou Mortensdaatter at undvige Inderøens Prestegield, och saa fremd de her effter lader sig finde tilsammen, da at straffis effter loen som sagskyldige, Pee det en huer af dennem her effter for forargelse och ond Exempel Kand were fri.

Anno 1707 den 22 octobr. blef effter Monsr. Aagesen paa Werdalsøre, hans begiering, holdet besigtels paa hans ? gaard Lilleøfnen? i Stoeds Prestegield om gaardens? ? og huusbiugning, huorledis nu forefindis, huilcken gaard udj nervverende aar brugis af Michel Olsen Indbrynd, som blef givet med Enken Marit Olsdaatter her sammesteds, och nu har fra sagt sig gaarden, Iorbu? war af fougden opnefnt effterskrefne otte laugrettis mend nemlig: Haldsten Helen, Olle Einersen Østbye, Erick Lunde, Bertel Lillebye, Olle Roungstad och Einer Quam. til ? ? ? loulig opside? ? Michel Olsen Indbryn, ofrverende Ko. Ma. foeget Sr. Johan Helsing, paa Rasmus Aagesens vegne var ? Evindsen Elnen tilstede.  Da blef samme gaards biugning beseet och taxerig foraabodsfald som effterfølger:

1 dagligstue at reparere paa den eene veg eller (resten av siden uleselig)

Anno 1707 den 24 octobr. blef holdet ordinarie høste Ting paa Tessem seedvanlig tingsted i Beedstad Tinglaug, ofuerverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med effterskr:ne otte laugrettismend, nemlig Peder Schar, Olle Stømnes, Haagen Tueraas, Anders Gielen, Niels Honvigen, Olle Størvold, Baar Wenneboe och Baar Holte.

Først blef publicerit Kongl. May:ts allernaadigste forordning om forhold med strandede skibe godtz, Dat. Kiøbenhavn d. 21 marty 1705.  Dernest forordning om Examinibus och vocation til Prædick Embetet i Danmark och Norge, Dat. Jegersbord d. 1 Augustj 1707.

Kongl. May:ts foeget indgav en deel bønders navne, som skal have bekomet af Kongl. May:ts forstragte Korn, ock icke weed saadanne deris wahre eller boepel som nu blef liudelig Examinerit, mens ingen af de nafne vedgaaes eller skal findis her i Tinglauget.

Corporal Lars Stabel hafde ladet indstefne Lars Nielsen paa Suare for hand skal have taget i bevaring hos hannem hans Slo Redskab af garn toug och meere, och der er hannem fra kommen, et quarteer Silde och et nyt Sildegarn, som hand formeener Lars Suarve bør vere ansuarlig fore, Effterdj hand annemmede det inden sin laade och tørhelse i hans Siøhuus eller Nøst.  Lars Suarve møtte och Kand icke fragaae eller benegte, hand io tog Corporalens gods och Redskab i bevaring, mens siger icke at were widende huor det er af bleven elelr bortkommen. Stabel paastod dom och Kiendelse i denne sag, at Lars Suarve, som hafuer annammet sig godtz under laas och luchelse, som icke Kand sigis enten at vere brøt af ?ugfue eller i andre maader bortkommen, at hand bør betahle hannem de frakomne midler nemlig = 1 rd silde 1,5 ort och et Sildgarn = 5 ort och Eskede dom och som Parterne hafde intet meere at sige blef saaledis afsagt:

Effterdj Lars Suarve har taget i bevaring Corporal lars Stabels gods, under laas och luckelse i sin Nøst eller Siøhuus, som icke befindis eller bevisis at ere af nogen opbrøt, da bør hand were ansuarlig for de hannem frakomne midler af werdj som forbemelt til 6,5 ort, och det at betahle inden 15 dage effter loven under søgning effter loven, och udj omkostning = 1 rdr.

Sr. Peder Jouch hafde ladet indstefne bem:te Lars Suarve for Resterende Rettigheder imidlertid hand hafde samme gods under forvaltning, nemlig for 1704 1 rdr 3 ort 19 s, for 1705 4 rdr 1 ort 19 s, bonden møtte och anviste sin landskyld bog, huor effter fordringen befindis Rigtig, kand icke eller sige meere der paa at vere betalt undtagen 2 rdr som paa bøxelen er annemmet, bonde lensmand Baar Scheuig, begierte af retten dom til betahling over den skyldige, med omkostning,

blef afsagt:

Som Lars Suarve icke Kand bevies eller sige meere at were betalt paa Rettighederne af hans brugende gaard en for er meldet och Resterer endnu derpaa 6 rdr 1 ort 14 s, da bør hand det samme at fornøye til Sr. Peter Jouch eller hans fuldmegtig inden 15 dage effter loven och betahle i omCostning = 1 rdr under søgning i hans boe ved nam och wurdering effter loven.

Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing hafde ladet i Rette stfne Sr. Thomas Andersen? Jelstrop, borger i Trundhiem, til widnes paahør angaaende en Saug hand har ladt opbygge her i Tinglauget, som den saken at skal legge med den ende paa (Folio 64) paa Tueraas grund som er benefiserit godtz, derom war indstefnt til widne, effterskr:ne Tomas Tueraas, Michel Tueraas, Haagen Tueraas, Anders Gielen, Niels Redsem och Peder Redsem, med widre samme stefnings indhold af den 7 Sept. 1707, findis paa skreen at vere lovlig anvist och for Kyndt.  Michel Malmoe som er Thomas Davidsens landbonde, fremlagde bemelte Davidsens skrifftlig indsigelse, at hand formeener icke nogen widner maa udstedes, førend det skeer effter lovens 1 bogs 16 Capit Dat.Trondhiem d. 1 octobr. 1707.  Kongl. May:ts foeget paastod at widnerne maatte forhøris, til sagens lovmessig fremgang, der effter fremlagde en gammel granskning och Kiendelse om nogle quern huuse som skal høre under Redsem, pass. 1616 d. 11 Sept.  Effter denne beskaffenhed, kand icke noget her udj Kiendis, førend det lovvlig forfølgis paa aastedet.

Monsr. Willom Henriksen i Trondhiem forpagter ofuer Pastor dom Kirchens i Trundhiem, Mag:r Bonsach indkomme, hafde ladet indstefne effterskrefne bønder her i Tinglauget, for Resterende landskyld och Rettigheder, nemlig: Ingbricht Tyring for Resterende skat for 1706 1 ort 8 s, landskyld och landbehold for samme aar = 2,5 rdr 11 s, forstragt Cont. til sæde korn 1 rdr, Item skatterne for indeverende aar 4 rdr 1 ort 8 s, Er tilsammen 8 rdr 1 ort 14 s.  Bonden møtte och wedgaar gielden.  Amund Hielde for 1706 skyldig Jordebogens Rettigheder = 5 rdr 1 ort 14 s, bonden møtte och vedgich fordringen.  Esten Suorte skyldig fra 1706 Kongl. skatter = 9 rdr 3 ort 18 s, landskyld och landbehold for samme aar 7 rdr 1 ort 3 s, forstragt til Sæde korn 1,5 tønde biug for 3,5 Rdr, er tilsammen = 20 rdr 2 ort 21 s.  Esten Suorte møtte och hafde ingen modsigelse.  Henrick Bartnes landskyld och landbehold for 1706 = 4 rdr 1 ort 19 s, forstragt Contract til sæd 1,5 Rdr, møtte och vedgick gielden.  Esten Grandhuus, landskyld och landbehold for 1706 = 2 rdr 3 ort 3 s, forstragte til Sæde Korn, Cont. 1 rdr 1 ort, skatten for inde Verende aar 0 3 rdr 3 ort 1 s, møtte och vedgick.  Olle Grandhuus ligesaa skyldig = 4 rdr 3 s, møtte och vedgick, der udj er skatterne icke beregnet.  Monsr. Willom Henrichsen paastod dom til betalling ofuer de skyldige med fierde Penge af landskylden effter loven, samt Interesse af de udlagde skatter med processens omkostning – och Esten Grandhuus der icke er formuende at saae sin Jord eller bruge gaarden, at hand bør giøre gaarden Rødig och den quittere til waaren med mindre hand kand stille Caution for gaardens skat och rettigheder.

blef saaledis afsagt:

Forskrefen Pastor dom Kirchens beneficerede bønder, der vedgaar at vere skyldig skatter och Rettigheder, som ofrermeldet, tl samme godsis forpagter Sr. Willom Henrichsen, de tildømmis at betahle den Retmessig paa fordrende gield inden 15 dage, effter loven, med fierde penge af landskylden och udj omkostning = 2 rdr al’advenant, huad Esten Grandhuus er angaaende som prætenderis at have forbrudt sin fæste och quttere gaarden, hand vil derfore loulig søgis och naar hand icke kand suare och betahle det skyldige eller stille Caution for gaardens Rettigheder bør hand den forlade och quittere, Paa landdrotten Kand were forsichret om Rettighedernes betalling.

Kom for retten Corporal Lars Stabel som Paa Madame Schlippenbachs wegne hafde ladet indwarsle l. Lieut. Tønders Encke Mad. Margrette Buld, for 13 rdr 1 ort, hun skal were skyldig for sæde Korn.  Margrette Buld møtte icke ej heller nogen paa hendis wegne, warselsmendene nemlig, Aage Andersen Skeevig och Eskild Olsen huusmand i Renmoen, afhiemlede warselen, at vere lovlig.  Corporalen paa Welbem:te frues wegne, paastod at Margrette Buld, maatte foreleggis laugdag til neste ting at møde och suare til sagen,

blef eragtet:

Effterdj Margrette Buld, Sl. Lieut. Tønders nu icke møder effter lovlig given varsel, saa foreleggis hende laugdag til neste Ting, effter loven.

Niels Nielsen en ledig Person, hafde indstefnt Peder Redsem, for hans skal have giort hannem løffte paa en Koe som hans moder Marit Ofr Velde var tildømt at eje, Peder Redsem møtte for retten och benegter at hand icke har tilsagt Niels nogen Koe, mens derom Ville tahle med sin moder, med adtskiellig ord och tahle dennem imellom falt,

blef her udj afsagt:

den Koe som Niels Nielsen har taget paa OfrVelde, bør hand at levere tilbage, effter forhen passerte dom, och dersom hand har noget hos Marit OfuerVelde at fordres søger hand det lovlig, om iche i mindelighed afhandlis.

Olle Evindsen Ulstad hafde indstefnt Olle Ender Berg, for uloulig shoughugst paa sin gaards lejemaal.  Olle Enderberg møtte och bereter at hand er icke lovlig stefnt och icke vil suare til sagen – saa beroer sagen til lovlig adfærd.

Kongl. May:ts foeget begierte Tingsvidne om at have betalt en Postbonde ved navn Mons Hielde som fører Nordlands Posten, for indeverende aar = 2 rdr huilcket hand for retten nu tilstod.

Item war begierende Tingsvidne om Kongl. May:ts øde godtz her i Tinglauget for indeverende aar huor af de fulde skatter och Rettigheder icke har veret at bekomme, mens er indaflet høet til lottis och ellers brugt som effter følger:

Strømnes Hans er af for armelse gaaet fra gaarden och intet weret ejende at fornøye gaardens aabod, och findis intet til betalling for det forstragte Korn, huor paa Rester 1 rdr 8 s, Landsem skylder effter affelding 1 Spd, legger øde, skater och rettihedet bedrager = 7 rdr 27 1/3 s, Soldaternis udredning for Munstringerne 3 ort 22 s, Er 8 rdr 35 s.  Derimod det indauflede høe paa Kongens part som er af lensmanden och twende mend Haagen Tueraas och Arn Stiernen taxerit for 1,5 rdr, Resten er icke at bekomme, som er = 6 rrdr 83 1/3 s, Landsem anden part befindis ligeledis – afgaar = 6 rdr 83 2/3 s, Ardahl? – øde skylder effter affelding 1 Spd, skatterne och Rettighederne bedrager 7 rdr 52 s, til Soldaternis udredning 1 rdr 3 ort er 9 rdr 28 s, huor imod det indavlede høe paa Kongens part af bonde lensmanden Aage Scheevig, Evind Meelgaard och Biørn Mindrom er wurderit for 4 rdr 16 s, for det Resterende er intet at bekomme som er 5 rdr 12 s, Bratberg brugis af Peder Olsen, skylder effter affelding 1 Spd, Rettighederne bedrager 7 rdr 88? s, til Soldats Munstring betalt 1 rdr 3 ort, Er 9 rdr 31 s, det indauflede høe er taxerit af lensmanden, samt Sifr Rostad och Størcker Røseeg, for 2 Rdr 88s, Resten er = 6 rdr 41 s, Røeseg øde effter affelding 1 Spd 2 øre, Rettighederne bedrager 15? rdr 5 s, til Soldaternis Munstringer betalt for udj beregnet, blifr som icke er at bekomme = 9 rdr 39 s, bønden Niels Olsen er bortrømt fra Koene och gaarden, och intet hos hannem fuldkommen for forige aars Rettigheder war at finde, langt mindre for forstragte Kongens Korn nemlig: 1 td Rug = 3 td Norsk hafre 3 td danske hafre och 2 td biug som er 14 rdr 12 s.  Lunde effter affelding = 12 ml, Amund Phillipsen bruger paa frjhed til 1709 aars udgang, afgaar for dette aar = 1 rdr 42 2/3 s, Salomon Olsen som denne gaard frarømte och er bortdød i fattigdom, hafuer bekommet af Kongens Korn 0,5 td Rug, 0,5 td biug och 1 td. dansk hafre er 3 rdr 8 s, der imod er af Encken ved wurdering betalt 2,5 Rdr, Rester = 56 s, Nortug effter affelding skylder 0,5 Spd, Rettighederne deraf bedrager, med Soldaternis udredning = 5 rdr 12 s, huor imod det faldende høe beløber = 44 s, det øvrige er icke at bekomme som er 4 rdr 64 s, Lars Nortug som tilforn brugte gaarden och i største armod den har forlat och intet er ejende oppebaaren ¼ td Rug som hand intet er til betaling for = 54 s, Tessem, Effter affelding 1 Spd, bøxlet af Evind Arnsen for at bygge de forradnede huse, paa frjhed til dette aar udgang for skatter och rettigheder som er = 7 rdr 63 1/3, Roenes øde, skylder effter affelding 1,5 Spd, der af med Soldaternis udredning bedrager 12 rdr 60 s, huor imod det indavlede høe och for agerleje med under leggende huusmend och Nøster leje er af lensmanden samt Niels Hammer och Joen Roenes anseet for = 9 rdr 16 s, Resten som icke bekommis er 3 rdr 44 s, Item Soldaternis udredning =44 s, Hougset, skylder effter affelding ½ Spd, som Andfind Gregersen? i waar fra døde (Folio 65) och hans effterlatte andel icke til huusenis reparation eller skyld och gield Kunde strecke, gaarden er brugt til lottis, Rettighederne bedrager = 4 rdr 6 s, det indavlede høe er af lensmanden med Olle Hougset och Olle DalEcher wurderit for 2 rdr 4 s, det Resterende er icke at bekomme = 2 rdr 92 s.

Bonde lensmanden Aage Scheevig med for benefnte dannemend bevidnet for retten at forskrefne gaarder saaledis befindis af tilstand och beskaffenhed, som for er meldet, huilcket fougden under rettens forseigling var begierende beskreen, det icke Kunde negtis.

Anno 1707 onsdagen d. 26 octobr. blef holdet ordinarie høste Ting paa Gran paa Snaasen, ofr verende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettismænd, nemlig Tollov Belboe, Olle Belboe, Joen Kolberg Øvne, Arn Øvne, Ingbricht Monom, Baar Eggen, Olle Henved och Bertel Dahle, tilstede bonde lensmand Anders Breede med meenige tingsøgte almue.

Først blef Kongl. may:ts forordninger allerunderdanigst afkyndiget,

1.      om forhold med Strandede skibe och gods, Dat. Kiøbenhavn d. 21 marty 1705, dernest om Examinibus och vacation til Prædicke Embedet, I Danmark och Norge Dat. Jægersborg d. 1 Aug. 1707.

Welærwærdig hl. Mag:r Niels Muus, Pastor her til Præstegieldet, hafde ladet indstefnt Størker Dahle, formedels hand vil icke have eller bruge den rette alfahre wej som har weret af gammel tid, mens den igien gierdet och henfløt weje paa sin beneficerit gaard, dens lejemaal, der nest hos Kaldis Jechle eller Wolden, Størcker møtte for Reten och siger at wejen har weret som Wolden som den nu er udj hans tid, och weed icke rettere end der bør were almindelig wej.  maigst. Muus paastaar, at som der har weret almindelig lande eller bøygde wej af gammel tid, at den der ved och bør forblive, mens weg gaarde imellom bør holdis effter loven, blef fremkaldet at Vidne i denne sag, Olle Tolosen huusmand til Prestegaarden och er opfød paa gaarden Dahle, hand widnet at udj hans ungdoms tid hafde bøygden och almuen deris wej til fields och anden brug den gamle wej, som nu omtuistis, Bertel Dahle widnet ligeledis at der har weret gl. wej for bøygden som for er meldet.  Størcker Dahle fremkaldte til widne paa sin side, Syfuer Holsen, hand siger, at hand tiente i Præstegaarden for 34 aar siden da Rejste de med deris Klø under tiden om Wolden och under tiden om Dahle som er gamle wej, och war de begge obne och u igienlucket, magister Muus formeente at den gamle wej bør følgis och at den wej som er lagt igiennom hans beneficerit gaards lejemaal bør af skaffis for saavit som almindelig er angaaende, och Eskede dom:

blef saaledis afsagt:

Som loen i den 3die bogs 16 Capit anden Artich melder at almindlig weje skal blifue som de har weret af gammel tid, saa bør det och her effter der ved forblive, och Størker Dahle undskylder sig at hand er ikce war bevist at der har veret almindelig wej, som nu paastaaes, Saa blifr frj for bøder, saa fremt hand der udj sher effter icke giør nogen hinder, huilcket bør holdis efferretlig, indtil aderledis af Gen. wejmester Kand blifue anstaltet.

Endnu hafde welbemelte mag:r Muud ladet ved lovlig warsel i Rette kalde Baar Wog och hans dren Baar Sifrsen Soldat for de Rejste ofr hans Eng, och har brødt hans gierde ned, och tog sine heste ? ulolig som hand tog fra dennem.  Baar Wog møtte for retten och siger hand har icke trudt nogne gierder for Presten, mens hans tienistedreng bem:te Baar Sifrsen som nu er Commaderit paa Monstring som Soldat Reed ofr Prestens Eng, hand icke brød nogen gierder mens stod da oben, saa hand icke widre kand suare paa hans wegne, Saa beroer denne sag til Soldatens hiemkomst, om vidre paasøgis.

Frem kom for Retten paa Hl. Stiggambtskriver i Trundhiem Erich Madtzens vegne, bonde lensmanden paa Inderøen Mons:r Niels Godskesen, och et Interlocutorium eller forelegh her af Retten at møde til i dag och suare til den gield och fordring welbem:te Stifftambtshriver hos hannem haver, effter hand andgivne reer, eller lide dom, saa foreleg er anviist, ved bonde lensmanden paa Snaasen Anders Breede och Olle Suarve, som nu i mag:r Muusis paahør blef lest.  Magister Muus møtte och kunde intet vidre suare til sagen denne gang end først war hand icke Citerit til sit legitime forum eller rette tingsted for den første sagens andrifft, huilcket hand i saa noget paa ancker, som hand vil de søgende Instrumenter skal føre sig til gemyt, for det andet Er der et Instrument befattet af ambtskriveren selv, huor udj eropsat en Krav af en Kongl. Restantz paa skader som ej skulle vere betalte medens hand war Præst i byen och er ofrseet och effter granskit tilligemed hannem af tuende mend och af samme underskreet och med rette befunden, at ambtskriveren er betalt = 20 rdr som hand ej var skyldig En skielling af, foruden skienck och gaver, som af amtskriveren i hans fraverelse af hans hustrue medens hand war i Kiøbenhavn och siden af hannem selv ved mellom sendelse som endnu er i levende live oppebaaret, ikon til den ende Effter begiering, at hand maatte vederfahris billighed ch Ret, dog ej af hans uoprigtige villie tilsted, ligesom och ej ect.? huor paa hand begierte at amtskriveren och hans fuldmegtig maatte forelegis af Retten, ovnbem:te Instrumente her i Retten at producere, som der af en stor deel, tilligemed de andre hans quittanter Kand sees hand intet er skyldig, mens har faaet were end har bør, Meere wille hl. Magister denne gang icke suare til sagen.  Fuldmegtigen fremlagde mag:r Niels Musis reers paa = 41 rdr 6 s, Dat. Sneaasen d. 29. 1697 d. 3 Junj betalt derpaa = 20 rdr war paa ustemplet Papir, findis saaledis Asitorserit och paa skreven, Effter Kongl. may:ts allernaadigste Special tilladelse och resolution, d. 28 febr. sidst afvig, om dette Document, stemplet paa Rente Cammerit d. 5 mary 1705.  Dernest en begiering til hederlits? Prousten Welærw. mag:r Christian Block, at wilde tage sagen for sig effter lolig Stefnemaal, Dat. d. 3 may Ao.1706, huilcke hans welærwærdighed henviser til den Civile Ret effter loven, Dat. Nestad Prestegaard paa Sælbo d. 19 may 1706.  Fuldmegtigen paastod dom til betalling med Capital och Rente med Rentis Rente effter loven och processens omkostning; 6 rdr.  denne sag optagis i betenckning udj 6 uger til Endelig dom.

Tiende forpagteren Mons:r Steen nielsen præsenterit for retten och hafde indstefnt en bonde her paa stedet ved navn Harald Gunnersen Lille Brunstad, formedels hans skal hafue talt nogle uanstaaende ord om hannem paa Sommertinget nest afvigt, paa Tingstedet her sammesteds, hand war nu tilstede, och kand icke benegte at hand io i hastighed talte /: da hand blef Krevd for 1 td tiende Korn, som han meente icke at vere skyldig :/ at Steen Nielsen war et hundsfot, huilcket hand icke wiste at ere som foragtelig som hand det optagen, Monsr. Steen Nielsen paastod at Harald Brunstad bør at settis til rette effter loven for saadan foragtelig ord och tilleg och betahle omCostning, Harald siger icke at wide saadant vere skeed til nogen for agt,

blef saaledis eragtet,

Harald Brunstad bør af bede Steen Nielsen saadanne ubesindig for agtelig ord, der icke bør komme hannem til forCleinelse i nogen maader, och give i omCostning effter hans fattige wilkor 0,5 rdr. 

Item hafde indstefnt Enken Skafland for 1 td tiende byg, blef annammet paa tiende tegten paa Snaasen, at skulle leveris paa SteenKier afvigte aar 1706, hendis Søn Olle møtte och suarede at hand elverit Kornet til Ingbricht Eggen, och betalte hannem for (Folio 66) at fremføhre det, meente der med were frj, Steen Nielsen paastod,a t dersom har annammet Kongens tiende paa tiende Kastet, bør derfor were ansuarlig eller bevise det er leveret paa behørig sted, och der for betahle, som byget da war i pris ofr de andre gav derfor = 8,5 ort tønder med processens om Kostning.

blef afsagt:

Somm Olle Schafland belofr at betahle til Monsr. Steen Nielsen for bemelte tønde biug 8,5 ort och udj stefnings och forseiglings penge 1 ort før hand rejser denne gang her fra Stedet, huis det icke effterkommis, mens for aarsager at tage dommen beskreven betahler i omkostning 5 ort under adfærd effter loven, och haver sin regres huor hand best veed och kand.

Joen Hoeland i Nordre Findlj, hafde ladet indstefne Lars Joensen Nagelhuus for gield = 5 rdr 20 s.  Lensmand Anders Breede war paa hans vegne och talte paa sagen.  Lars Nagelhuus kand icke fragaae hand io er skyldig til Joen Herland som for benefnt, mens siger at hand har lovet at tage nogen gield i betalling som Lars hafde at Kreve i Jempteland och Findlj, Anders Breede paastod paa Hoen Holands vegne, at Lars Joensen Nagelhuus bør betahle det hand vedgaar at were skyldig foruden vidre udflugt, under søgning i hans boe effter loen med processens bekostning och begierte dom,

blef afsagt:

Som Lars Olsen Nagelhuus icke kand fra gaae at were skyldig til Joen Holand = 5 rdr 20 s, Saa ved nam och wurdering effter loven och udj omkostning = 1,5 rdr.

Til rettens betiening i nestkommende aar er opnefnt effterskrefne otte laugrettis mend, nemlig, Størker Dahle, Tøris Dahle, Per Dahle, Olle Dahle, Baar Wog, Olle Haagensen Suarve, Erich Suare och Erich Sandnes.

En Specification om Paa deris Nafne som haver annammet en del af Kongens forstragte Korn blifuer ligeledis her ankyndiget mens ingen war finde af ind stefnte.

Anno 1707 fredagen den 28 octobr. blef holdet ordinarie høsteting paa Indbryn Tingsted i Stoedtz Tinglaug der sammesteds, ofuererende Kongl. ma. foeget Sr. Johan Helsing med effterskrefne otte Eedsorne laugrettis mend, nemlig Olle Berg, Peder Kleboe, Olle Olsen Kleboe, Anders Axnes, Peder Løb, Erich Kippe, Olle Schierve och Jachob Hessevold.

Foromeldte Kongl. may. allernaadigste forordninger, blef allerunderdanigst i meenige almues paa hør lest och ankyndiget.

Welbaarne frue Johanna Joachima Wibe, afgangne hl. Major Schlippenbachs, lod læse en bøxel och fæste brevv paa en liden saug i Seli bech i Stoeds Prestegield, huor af hun aarlig betahler i grundleje i Stifftambtstuen, til huer Nytaars afften 1 rdr 24 s, och det fra afgaaende Nytaars afften, och betalt i bøxel 6 rdr, med widre dens indhold, Dat. Thrundhiems Stifftambtstue d. 20 April Ao. 1707 under Stifftambtskriveren Erich Madtzens haand och Zignete.

Bonde lensmand Ingbricht Bye hafde ladet indstefne et quindfolch ved navn Rannj Johansdaatter for løsagtig lejermaal, med hl. Capit. Huitfeld, passerit her i Tinglauget paa Fossom, quindfolchet har sin tilhold paa Schiefloe i ungdahlen i Sparboen, hun møtte icke, kaldsmendene Anders Aznes och Ole Elj afhiemlede warselen at de haffde lovlig stefnt hende for denne sag, lensmanden begierte dom ofr hende til bøders betalling effter loven, hun foreleggis til i morgen laugdag at møde, eller lide dom.

Fremkom for Reten paa Mons:r Niels Godskesen paa sin broder Lieutenant Peder Godskesens wegne, som hafde ladet i rette stefne Olle Halduorsen Gudding for den truet och gevald hand øvede imod hannem paa Steenkier paa Sessionen eller Munstrin, huilcket forhen har weret i rette och dom ganen, til wolds bøder och meere effter dommens indhold.  Olle Halduorsen møtte och siger at hans Ringe ejendeele er af Kongl. May:ts foeget ved wurdering hos hannem udtaget och weed intet at ydermeere betahle med, hand begierte dog och Delation at hand med tiden kand stille Lieut. til freds, och siger widre at hand icke war stefnt anderledis end for de Resterende bøder effter dommen, huilcket och Stefningemendene Olle Nielsen Guding och Andor Andfindsen Øvne for retten bevidnet.  niels Godskesen paa sin borders wegne paastod dom effter loven.

blef afsagt:

Som Olle Halduorsen Guddin icke effter saa rom tids forløb, har fornøyet Lieut. Godskesen effter den afsagde dom, Ej heller stillet borgen for sig, da huis hand icke det samme effter kommer inden Sex uger her effter, bør hand at miste sin fred, indtil hand retter for sig, effter lovens indhold i den 1te bogs 22 Capitul 13 Articul.

Størcker Halduorsen Gudding war indstefnt af welbemelte Lieutenant Godskesen for den uskichelig adfærd, hand nest forleden aar och høst øvede imod hannem paa Steenkier, hand møtte icke, Kaldsmenden Olle Nielsen Guding och Henrick Gierstad widnet at de har lovlig stefnt Størcker Gudding i hans boepæl for denne sag, Niels Godskesen paa sin broders wegne, war for retten och begierte at Størker maatte foreleggis laugdag til neste ting at møde, och suare til sagen,

blef eragtet,

Som Størker Guddin nu icke indstiller sig effter lovlig given warsel, saa foreleggis hannem laugdag til næste ting effter loven.

Bonde lensmand Ingbricht Bye hafde effter fogdens befaling indstefnt Henrick Gierstad Kongens bonde, for hand icke effter fogdens ordre fremførte de Creatur som war wurderit hos Olle Halduorsen Gudding, d. 23 Sept. nest forløben,  Henric Gierstad møtte och giver tilkiende, at Olle Halduorsens quinde gick samme afften i Præstegaarden, at fornemme hos mag:r Hersleb som er landdrot for gaarden om hand ilde beholde Creaturene, och Pengene fick hun, som Olle Halduorsen om morgenen foreviste Henrick, och der oer icke blef annammet nogen Creatur, hand meente hand sig der med icke hafde forseet, Lensmanden paastod at hand maatte settis til rette for hans u-lydighed,

blef afsagt:

Henrich Gierstad der war befahlet af fougden, at afhente de Creatur paa Gudding, och lod sig ofuertahle at det icke blef effterkommet, hand tildømmis for ofuerhørighed at bøde 1 souf eller penge 0,5 rdr.

Bøygde lensmand Ingbricht Bye paa Kongl. may:ts foeget over Størdahls fogderj Sr. Jens Mogensens wegne, hafde for retten indkaldet Berte Flechstad, for Resterende Rettigheder af Flechstad til Trundhiems Lectorat, huilcket gods wel bem:te Jens Mogensen har forpachtet, nemlig landskyld och landbehold for 1706 af = 3 Spd, 10 rdr samt fierde penge 9 ort, Bertel Flechdstad møtte och siger at hand paa 3 aars tid med dette i beregnet ikun haer brugt den halve gaard, hand fremviste sin bøxel Zedel der paa udgivet af fordom Lector, Mag. Rammi effter lefrske, Dat. den. 19. Sept. 1693.  Ellers kand hand icke benegte at han io har bøxlet den anden halve part i samme gaard, huilcket hand for 3 aar siden, sig fra gav och af stod den for sin broder Olle Tørrisen, samt leverede sin bøxel Zedel til Mag:r Simon Hof som tillod Olle Tørrissen at bruge den effter hannem och suare til Rettighederne och beraaber sig paa en Sedel dog paa Slet Papir som welbem:te Magist. Hof har udgifuet och meddelt derpaa.  Lensmanden paa Sr. Jens Monsens wegne formeente Bertel Fleckstad bør were ansuarlig for Rettighederne, effter hans Missire och begierte dom,

blef afsagt:

Som Bertel Tørrissen Fleckstad beviser at hafue kun brugt den halve part i Fleckstad for Anno 1706, skylder effter hans bøxel Zedel 1,5 Spd och effter affeldig 1 Spd 12 ml, da tildømmis hand at betahle landskylden och Rettighederne der af til Sr. Jens Monsen fra samme godtzis forpagter, Effter affelding halfierde Rixdl. med landbehold och (Folio 67) fierde penge effter loven for Anno 1706 – och udj omCostning 1,5 rdr, inden 15 dage under søgning i hans och midler ved nam och wurdering. Huad sig den anden hale Part angaar, som Olle Tørrissen har brugt, effter Mag:r Hofs tilladelse, som den tid raadig for godtzet, der for wil Olle Tørrissen søgis.

Mag:r Willom Henricksen hafde ved bonde lensmanden ladet indstefne for Resterende landskyld til Pastor dom Kirkcen for 1706 – Hans Kirchaal for 1 rdr 2 ort 16 s, Bertel Fleckstad for 1 ort 8 s och Joen Helset for 1 rdr ingen af dennem møtte, Saa beroer sagen til neste ting med foreleg effter loven.

Det quinde menniske Rannj Johansdaatter paa nest forige blad ommeldet som war indstefnt for løsagtig lejermaal med Hl. Capit. Huitfeld, møtte om sider for Retten, hun kan icke benegte forseelsen, och siger at Capit. Huitfeld har lovet at betahle bøder for hende naar hand Kom hiem igien, som hun meener en gang i Vinter, bonde lensmanden war icke fornøyet der med, mens begierte dom ofuer hende til hendis bøders betalling effter loven = 6 rdr eller straf paa Kroppen,

blef afsagt,

forbenefnte Rannj Johansdaatter der i løsagtighed har aflet it barn, hun tildømmis at betahle udj bøder 6 Rd effter loven eller derfor stille forsichring, och huis hun det icke effter kommer, da at straffis med fengsel paa Kroppen.

Til Rettens betiening i tilstundende aar blef opnevnt effterskrefne otte laugrettis mend, effter Mandtallet, nemlig: Olle Andersen Kleboe, Baar Eidberg, Olle Carlsen Hatling er Prestens medhielper, Olle Andersen Hatling, Olle Persen Biordahl, Einer Biørdahl, Torber Fielde, Olle Einersen Fielde, och Joen Marcksteen.

Kongl. May:ts foeget ved afreigning med bønderne, begierte Tingswidne om Kongens øde och forarmet godz her i Tinglauget, huor af effterskrefne skatter och Rettigheder for indeverende aar icke er at bekomme, nemlig Selj skylder effter affelding 2 øre er bevilget Olle Olsen Paa frjhed til 1708 aars udgang, formedelst dens forfalden biugning at forbedre, skatter och Rettigheder bedrager for dette aar 4 rdr 14 2/3 s, Ryg skylder effter affelding = 1 Spd 12 ml, brugis af Olle Andersen for 6 rdr 54 s, udj afgifft som ellers maatte blive øde leggende, skatterne och rettighederne bedrager 9 rdr 40 s, och blifuer som icke er at bekomme = 2 rdr 82 1/3 s, Olle Michelsen som tilforn bruger denne gaard Aspe, har forlat gaarden i yderste armod, och nu er icke her at finde, hand har oppebaaren af Kongens forstragte Korn 5 rd Norsk hafre 1 rdr biug och 0,5 td biug, er 13 rdr 16 s, war ej widre ejende, effter Ingbrigt Bye och Olle Souers widne, med 5 rdr 54 s, for Resten er intet at faae = 7 rdr 58 s, Oxaas effter affelding = 2 Spd, Er bøxlet af Morten Olsen med frjhed for at bygge gaarden, huoraf skatter och rettigheder bedrager det sidste aar = 11 rd 38 s, Oxaas andet, øde, skylder effter affelding af en halv leg 1 rdr 84 s, er tilsammen 8 rdr 47 2/3 s, huorimod det indaflede och for agger leje af husmanden tilligemed Morten Snefue och Olle Rungstad er wuderet for 6 rdr, Kommer saa til afgang = 2 rdr 47 2/3 s, At forskrefne gaarder saaledis findis af tilstand och beskaffenhed som for er meldet, det bevidnet bonde lensmand Ingbricht Bye med laugrettet och samtlig Tingsøgte almue.

Anno 1707 Mandagen d. 31 octobo blef holdet ordinarie høsteTing paa Aalberg tingsted i Sparboen, ofrverende Ko. ma. foeget Sr. Johan Helsing med effterskrefne otte Eedsorne laugrettismænd, nemlig Bernt Oppem, Joen Werom?, Biørn Tanom, Lars Ystgaard, Ifr Landstad, Lars Andstad, Amund Berstad och Simen Høgstad, - tilstede bonde lensmanden, med samtig tingsøgte almue.

blef liudelig och allerunderdanigst for Kynt i meenige almuis paahør, alle høyst bem:te Kongl. forordninger, om forhold med Strandede skibe och godtz, Dat. Kiøbenhavn d. 21 Marty 1705.  Item om Examinibus och Vocation til Predicke Embedet i Danmark och Norge Dat. Jegersborg d. 1 aug. 1707.

Joen Haldorsen Laarvig lod læse et skiøde brev, til sig udgivet af Peder Jørgensen Togstad, marit och Ingeborg Jørgensdøttre Suarve, udj Werdals Prestegield boende, och Andor Aasen paa sin och sin hustrues wegne udj Inderøens Prestegield boende, 1 øre 12 ml uden bøxel, udj Laarvigen i Sparboen, Dat. Faallsstuen i Werdahlen d. 20 Sept. Anno 1707 til witterlighed forseiglet af Ifr Baarsen Hallem och Joen Christensen Sticklestad.

Ifuer Ifrsen lod læse sin bøxel Zedel, Paa en gaard Kaldis Trøgstad Kongl. Mag. tilhørende skylder effter affelding 1 øre med bøxel, som war øde och forfalden, som han niuder frj for bøxels betalling, samt skatter och Rettigheder pro Annis 1708, 1709, 17170 och 1711, at suare de paabudne skatter, for leding, landskyld och landbehold for samme aar at vere frj, undtagen tienden, Soldats udredning samt smaa paabuden Dat. Uduig den 16 Sept. 1707, under fougdens haand och Zignet, Er approberit af hl. Estatz Raad d. 25 Sept. 1707.

Sr. Peter Jouch har ladet indstefne Encken Barbra Kiøraas for Resterende landskyld for 1705 = 5 rdr, lensmand Olle Raade var paa bem:te Jouchis wegne och giorde anfordring om betalling, hun møtte icke mens er suag och sengeleggende skal were fattig och i armod, hun foreleggis laugdag til neste ting.

Niels Fisknes war indstefnt for Resterende landskyld til Madame Gehrime Raad Brandtis som Sr. Peter Jouch war befuldmegtiget at oppeberge, Rester for 1704 och 1705 = 2 rdr 16 s, Er affeldet paa den part 10 ml, och suarer af 16 ml, er for bemelte 2de aar 5 ort 8 s, Niels møtte for retten och beklager sin Slette tilstand, i disse forløben besuerlig aaringer, fuldmegtigen Eskede dom ofr hannem til betahling med Sagens bekostning, och begierte dom effter loven,

blef afsagt:

Effterdj Niels Fisknes icke Kand fragaae hand io er skyldig for ermelte landskyld, saa tildømmis hand det samme at betahle til Sr. Peter Jouch inden 15 dage effter loven och det effter den passerte affelding aarlig 1 Spd er for begge aar 1 rdr 1 ort 8 s, med omCostning = 5 ort, Anden adfærd effter lovens sigelse.

Jeppe Winter fremkom for Retten paa Madame Frostis wegne i Trondheim och indlagde et foreleg til welEdle hl. Capitain Ram, udsted paa nest forløben Sommertind, den 13 July, angaaende en Gields fordring hun søger hos welbem:te Capitain, som blef lest och paaskrevet, Hl. Capitain møtte och fremgav en skrifft, med adtskielling der ed behefftede Regninger, huor udj hand formeener at henstillis med dom til tractamenton for meer ermelte aar falder och at Madame Frostis for paa Paaførte u billig process med tilstreckelig billig omCostning maatte er statte, Dat. Weje d. 31 octobr. Anno 1707, och ydermeere erbød sig at giøre sin høyeste Eed at afgangne Christian Frost belovede at bie med betalling, indtil den gield blef betalt som for Compagniet indestod hos hl. Obriste marchalch, naar hand betalte derpaa 50 rdr, som findis afshrevet paa Regninge.  Fuldmegtigen Eskede dom effter i rette lagde Documenter.  Och som Parterne intet widre i denne sag hafde at mælde, blef saaledis dømt och afsagt:

Som i Retten er fremlagt WelEdle hl. Capitain Rams Liquiderede och med Egen haand underskrefne Regl. med afgangne Christian Forst, huor hand wedgaar gielden, som en selv skyldner at betahle, 260 rdr 10 s, uden nogen omstendigheder skadisløs, Dat. Trondhiem d. 17 maj 1699, och effter en anden Regning for bekomne wahrer med huad der paa er betalt, Dat. den 29 Junj 1707, saa hand befindis Endelig at blive skyldig = 217 rdr 1 ort 21 s, huilchet welbemelte hl. Capitan icke kand modsige widre end for er meldet, Saa kand icke af denne Retten forbigaaes eller anderledis dømmis, End Capit. Ram? io bør, tahle effter forskrivelse, overermelte (Folio 68) Summa = 217 rdr 1 ort 21 s til Madame Frostis eller hendis beskickede fuldmegtig, inden 15 dage, under søgning och adfærd effter loven, med om Kostning for processen fire Rixdl.

Til Rettens betiening udj tilkommende aar blef opnefnt effter mandtalens lot, nemlig Lars Jens Wadahl, Olle Koldset, hans Solberg, Olle Bentsen Smulen, Olle Andersen Laarvig, Peder Bulling, Jens Bulling, och Stefen Tønne.

Kongl. May:ts foeget begierte Tingswidne under Rettens forseigling, om Effter allerøystbem:te Kongl. May. øde godz, som brugis paa afgifft for inde verende aar, nemlig: Brandsej, skylder effter affelding = 2 Spd, brugis af Tohr Resmsussen for afgifft 12 rdr, Paa det gaarden ej skulle blive øde leggende, och om hand Kunde winde oget at af betahle forige aars Rettigheder, ved oppabaaren Kongens Korn, som and endnu er skyldig, skatterne och rettighederne for dette aar bedrager = 15 rdr 59 s, blifr da som Kommer Kongen til afgang = 6 rdr 95 s, Wechel øde, effter affelding 1,5 Spd, skatterne och rettighederne bedrager 13 rdr 63 1/3 s, Soldaternis udredning, til waar General och høste munstringer = 84 s, huorimod det indaflede øe och agger leje som af lensmanden Oluf Raade samt Olle Rølj och lars Øvne er wurderit, for 5 rdr, Resten er icke at faae som er 10 rdr 51 1/3 s.  Joen Joensen som denne gaard tilforn brugte, er skyldig for Kongens Korn = 3 td Norsk hafre, 1 td dansk hafre, 0,5 td Rug och 0,5 td biug = 8 rd 20 s, Item til Soldaternis udredning for Ao. 1706 84 s, huor for intet hos hannem er at faae, som er tilsammen = 9 rdr 8 s, Hofstad øde effter affelding 1 Spd, brugis af Fendrich Marchense for afgifft = 7 rdr som derfor høystbydende, skatter och rettigheder bedrager = 9 rdr 36 s, afgaar = 2 rdr 36 s, Berstad øde, effter affelding 0,5Spd, skatter och Rettigheder bedrager 4 rdr 34 1/3, Soldaternis udredning til Munstringerne =68 s, huoimod det indaflede høe ved lensmand Oluf Raade, Joen Skurset och Joen Lucklet er wurderit for 2 rdr 72 s, afgaar = 2 rdr 30 1/3 s, Amund Berstad, som gaarden har for lat, er skyldig Kongens Korn = 3 td Norsk hafre, 3 td biug och 0,5 td Rug = 8 rdr, huor til hos hannem intet er at finde effter lensmandens och for bemelte Mænds widne = 8 rdr.  Trøgstad øde effter affelding 1 øre, skatterne och rettighederne bedrager = 3 rdr 32 2/3 s, Soldaternis udredning wurderit for 2 rdr 24 s, afgaar 1 rdr 73 2/3 s, Encken Trøgstad optagen 4,5 td Norsk hafre, 1 td biug och 0,5 td. Rug er = 10 rdr 54 s, war intet widre ejende end en Koe for 1 rdr 72 s, afgaar = 8 rdr 78 s, Øvne øde, effter affelding 16 ml, Er 2 rdr 74 s, det indaflede høe blef wurderit for 1 rdr 84 s, Resten and icke bekommis, som er 86 2/3 s, Peder Olsen som bruger gaarden forige aar och nestleden winter bortdød, har sig aldeelis intet effter lat, at betahle Kongens forstragte Korn med, som war = 1,5 td norsk hafre oc 0,5 td Rug = 3 rdr 66 s, och udredning til Resterve Soldaten 1706 = 7 s er 3 rdr 73 s, Kabstad øde effter affelding 12 ml, skatterne och rettighederne bedrager = 1 rdr 63 s, Soldaternis Munsterpenge = 68 s er 2 rdr 35 s, det indaflede høe er wurderit for 1 rdr, blifuer til afgang = 1 rdr 35 s, Andor Joensen som gaarden forige aar brugte, er bortrejst och intet sig effterlat, at betahle Kongens forstragte Korn med 2 td Norsk hafre och 1 td Rug, som er = 4 rdr 52 s, Grindberg øde, 1 øre 6 ml, skatterne och rettighederne er = 3 rdr 82 2/3 s, Soldaternis Munsterpenge = 45 s, Er 4 rdr 31 2/3 s, det indalede høe er af lensmanden, samt Joen Lucklet oc Andbiørn Holom, wurderet for 2 rdr 60 s, blifuer til afgang = 1 rdr 67 2/3 s.  Olle Rolandsen Grindberg, som er bortdød, har intet effterlat sig at betahle Kongens forstragte Korn med, som er 1,5 td Norsk hafre, 1 ¾ td biug och ¾ td Rug for = 7 rdr 30 s.  At dette sig som oven er meldt saaledis i sandhed forholder bevidnet bonde lensmanden Oluf Raade, tilligemed forbemelte dannemend, huor effter foegden som forbemelt war et u villigt Tingswidne begierende.

Item effternefnte gaarder der brugis paa frihed och icke ved det første war observerit, nemlig Biørnhuus skylder effter affelding = 8 m er bøxlet af Joen Erichsen paa frjhed for at opbygge gaarden til 1707 udgang, afgaar = 1 rdr 20 s, Heistad Roel skylder effter affelding 2 øre, er bevilget for aarlig afgifft til 1707 aars udgang, afgaar 3 rdr 32 2/3 s, Walchstad, skylder effter affelding 0,5 Spd, Er bevilget Olle Andersen paa frjhed for alt til dette aars udgang, afgaar = 4 rdr 68 s.

Anno 1707 onsdagen d. 2 Novembo.  blef holdet ordinarie høste Ting paa Saxoe Tingsted paa Inderøen, ofrverende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, samt effter skrefne otte Eedsorne laugrettismend, nemlig Peder Saxor, Jørgen Roel, Olle Steenen, Michel Klet, Sifr Oustad, Niels Texet, Joen Oustad och Hand Querkeld, - tilstede bonde lensmand Niels Godskesen, med meenige tingsøgte almue.

Anno 1707 onsdagen d. 2 Novembo. blef holdet ordinarie høste Ting paa Saxor Tingsted paa Inderøen, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, samt effter skrefne otte Eedsorne laugrettismend, nemlig Peder Saxor, Jørgen Roel, Olle Steenen, Michel Klet, Sifr Oustad, Niels Texet, Joen Oustad och Hans Querkild, - tilstede bonde lensmand Niels Godskesen, med meenige tingsøgte almue.

Aller høystbemelte Kongl. forordninger, paa nest forige ting blef ligeledis her paa stedet aller underdanigste liudelig læste.  Sr. Laus Pedersen Holt borger til Trundheim och boende i Appelver i Nommedahlen, lod læse sin skiøde bre af Sorenskriveren udgivet paa 4 øris leje med bøxel i Lille Bierchen och 12 ml i Møg i Sparboen, Paa arveskifftet effter Kiersten Tørisdaatter effter udleg och skiffte forretning at were ejende, er wurderit for 75 Rdr huor udj hand stev er ejende 67 rdr 2 ort 15 s, det ofr skudende betahler hand effter skiffte brevits indhold, dog de rette odels baarne aringer deris indløsnings Ret forbeholden, Dat. Lille Bierche d. 11 Aug. 1707 til witterlighed under Niels Godskesen paa Boesnes och Simen Hustads forseigling.

Frem kom en Rens Closters bonde ved navn Peder Wohlen och begierte at maatte oplæsis, en Remonstranse til høy Edle och welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand om Preste henting, offer skipper Natholdspenge med andre smaa tolde at maatte forskaanis, med widre dis witløfftig indhold af Reens Closter d. 18 July 1707.  Med derpaa skrevne høyermelte hl. Estatz raad och Stiffbefahlingsmands Resolution Dat. Thronheim d. 18. Aug. Anno 1707.  Der effter blef Kongens Sager foretaget.

War af bonde lensmanden indstefnt for løsagtig lejermaal, Gruj Olsdaatter med Dragon Størcker Joensen nu tienende paa Letnes, Gurj møtte och Dragonen icke, i huor vel hand war lovlig indstefnt enlater at vedstaae eller fragaae samme lejermaals begaaelse, som nu skal were førstegang.  Er passerit paa en Kongens øde gaard Lyngstad, i nest avvigte aar, Kaldtzmendene Simen Kielding och Jørgen Huile af iemlede warselen, at de har lovvlig Stefnt Dragonen for denne sag, om hand kand benegte samme tilleg, Lensmanden begierte dom ofr Gurj Olsdaatter til bøders betahling effter loven, hun siger icke at were meere ejende end en Koe er taxerit for 9 ort, - blef saaledis afsagt:

Som Gurj Olsdaatter, intet i bøder er ejende at betahle uden en Koe som er wurderit for 9 ort, saa bør hun i det øvrige at straffis paa Kroppen.

Et quindfolch Karj Olsdaatter, nu tienende Lars Følstad i Werren for løsagtig lejermaal med Jachob Mortensen ved Guernisonen i Trundhiem, for 3 aar siden begaaet paa Sundenes, hun møtte icke enddog hun war lovlig stefnt. (Folio 69)

blef Eragtet,

Effterdj for benefnte Karj Olsdaatter icke møder for retten effter indkaldelse, da bør hun paa gribis och for retten fremføhris til neste ting, til doms lidelse, effter hendis fortiening effter loven.

Oluf Larsen Gaufl war indstefnt for hand icke nest afvigte sommer møtte paa laugtinget at aflegge sin laugrettis Eed effter loven, Olle Larsen møtte och kand icke benegte hand io war tilsagt af lensmanden at Rejse til laugtinget och aflegge sin laugrettis Eed effter loven, mends blef forhindret /: effter hans sigelse :/ af modvind som hand samme tid hafde en stor baad med Kalck at fremføhre, kand icke siget at hand omgav sig for laugmanden da hand endelig fremkom, Lensmanden Paastod dom effter loven for hans ofrhørighed,

blef saaledis afsagt.

Effterdj Olle Larsen Gaufl har siddet øfrhørig at aflegge sin laugrettis Eed paa laugtinget effter tilnefnele, och icke hafde lovlig forfald, da bør hand effter loens befahling i den 1^st. bogs 7 Capit. 3 artich at bøde til Kongen 3 lod sølv, och dog til neste laugting indstille sig til sin Eeds afleg, effter den allegerede lov.

Dernest andre sager.

Imellom lensmand Niels Godskesen paa Boesnes och Christian Wittrop paa Sundees om 5 rdr, Godskesen hos Wittrop krever, effter forhen passerte act, Supra fol. 57, beskreen och anteignet, Wittrop endnu som da begierte at Giertrud Niels Godskesens ville giøre sin Eed at Pengene icke tilfalde er betalt, saa hand er intet skyldig til boet och huis icke erbiuder hand at giøre sin Eed, och war Niels Godskesen for nøyet med Wittrops Eed, huilcket hand for retten præsterit, och blifuer der med frj for denne Krav.

Amund Larsen huusmand paa Heldberg paa Røren, Lars Sifrsen huusmand paa Oustad grund, Hans Olsen Røske, Soldat, nu paa Monstring, och Olle Olsen Lunde, Soldat war indstefnt paa WelEdle hl. laugmands wegne for nye gifftingstold ingen af dennem møtte uden Amund Larsen, som beraaber sig paa hl. oberste Lemforts skrifft at Soldaterne derfor skal were frj, hand er løsgiven af Rullen, Citanten begierte dom ofr de skyldige til betalling, under søgning i deris boe effter loven,

blef afsagt,

Amund Larsen som møder for Retten tilkiendis at den told och Rettighed som af gammel tid har veret seeduanlig under søgning effter loven inden en manitz for løb under adfært effter loven, de andre foreleggis laugdag til neste Ting at møde om de icke i mindelighed betahler.

Paa ærwærdig hæderlig och welærde mand Hl. Jachob Jørgensen Wesseltoffts wegne i hans præsentz, frem kom for Retten bonde lensmand Niels Godskesen som hafde ladet i rette Kalde Lars Følstad i Werren, for hand skal modsagt hl. Jachob, i Amund skomagers huus der sammesteds, til widners paahør och derpaa et Tingsvidnes forfattelse, derom war indstefnt til widne, Amund skomager i Wennishavn, Rasmus Stafren, Haagen Bolomset, Niels Vigen och Lars Hindberg, Effter at forClaringen om en falsk Eed huad haver at betyde for dennem af loven war oplæst aflagde en huer sin widne nemlig:

1.      Amund Schomager, hand widnet at nest afvigte waar kom Nogle folch fra Tinget, huor iblant war disse forbenefnte der kom ind i hans huus och Kiøbte øl en Søndags afften, da iblant anden tahle de hafde imellom dennem, siger Haagen Bolomset til Lars Følstad at Presten har sagt, at wille liuse hannem af meenigheden, Da suarer Lars Følstad, naar hand det giorde skulde hand skyde hannem ihiel, da suarede Haagen Bolemset, du giør dog icke det, da soer Lars Følstad at hand skulde giøre det.

2.      Rasmus Stafren, hand vidnet ligesom Amund Skomaget, at Lars Følstad sagde, at skulde skyde Præsten ihiel om hand lyste hannem af meenigheden, och soer derpaa.

3.      Haagen Bolemset,widner at have hørt samme trudzels ord af lars Følstad.

4.      Niels Wigen widner samme ord at have hørt lige som det forige Widner hafuer sagt.

5.      Lars Hindberg widnet ligeledis at have hørt samme ord af Lars Følstad.

Lars Følstad møtte och siger icke at wide saadanne ord af sig at were talt och om saa er, er det skeet af hannem i druckenskabs ubesindighed – huor effter hl. Jachob Wesseltofft war begierende et u villigt tingswidne under rettens for Seigling, med der hos protesterende at hand Lars Følstad maatte sette borgen for sig eller borge for sig selv at hand intet ont af denne ermelte Person skal wederfahris.

Erstediget for Retten Mons:r Stten Nielsen Medelfart, som paa Magister Sebastian Withs wegne hafde ladet indstefne Anders Joensen huusmand paa Ulfuens grund, for grundleje af sine huuse som stod paa mag. Bastians grund for1701, 2 och3, aarlig 1 ort 8 s, Anders møtte for retten och siger hand boede paa grunden Kon et aar och betalte grundleje til Rasmus Ulfuen med arbeide for samme aar,  Steen Nielsen derimod protesterer at effterdj huusene stod paa M. Bastians grund i3 aar hand da bør were pligtig at betahle grundleje af dennem, och der foruden settis til rette, at hand har for fløt dennem af grunden unden landdrottens widensakb och tilbydelse effter loven, och begierte dom,

blef afsagt:

denne fattige huusmand Anders Joensen der beklager sin slette tilstand, Kand icke undskyldis hand io maa betahle de tuende aars Resterende huus eller grundleje med en halv Rixdl. och i omCostning 0,5 rdr enten med arbejde eller i andre maader, inden nestkommende Juel, under lovens adfærd.

Præsenterit for Retten paa Welærw. Magister Lundswegen Decanis til wor frue Kirche i Thrundhiem Monsr. Ehm Høyer, som hafde ladet i rette Kalde en huusmand tilholdende i Næs fergegaard ved Strømmen for indestaaende Rettigheder af den gaard Oxaal, ved navn Lars Olsen, som hand forhen skal have bebeoet, Effter paa et Papir opsatte och u underskrefne Regl. til 46 rdr, til 1707 aars udgang.  Lars Olsen møtte for Retten frem gav Mag:r Lunds egnde paa skrifne haand paa en Missire hannem til skrevet huorved hand tilstaar iche at have bøxlet Oxaal, mens bruger den for afgifft, hand kand icke fragaae at hand io har weret forrenet med mag:r Lundfor de 2de første aar at udgive,foruden skatterne aarlig= 1 rdr som hand siger at vere betalt til mag:r Lund, tilligemed betalt skatterne for 1701, som hand hafde paa sin bevillings Zedel ved gaardens tiltrædelse af skreet som der effter hannem er fra Commen, der paa hand Erbyder sig at giøre sin høyeste Eed, hand benegter och at ere forligt med mag:r Lund om nogen bøxel, och aldrig har indgaaet at betahle den, mens om Gud gav tiderne ville hand med tiden bøxle, Kand icke fragaae at hand io har udlovet at betahle mag:r Lund sin landskyld, som Resterer for 4re aar til 1707 med landbehold aarlig = 3,5 rdr, Item for forstragt Sæde Korn 3,5 rdr, fordrer och landskylden och skatter for 1707 da hand om waaren forlod gaarden = 10 rdr 2 ort 10 s, Lars Næs beklager at hand formedelst sin armelig tilstand i de besuerlige och mislige aaringer, war høyt nød och tuongen at quittere gaarden, i den tid hand auflede intet til ophold for sig coh fattige quinde med mange smaae børn, och søgte hand sin hosbond om Assistentz til sæd och lifs ophold, mens fick intet, begierte och hand maatte blive ved gaarden at slaae den til lottis, huilchet och blef afslaget, saa maatte hand nødis paa en anden sted at tage sin tilflugt huor hand ved sin arbejde och sleb kunde winde føde for sig och sine.  Monsr. Ehm Høyer paastod dom til betalling for det fordrende effter loven med omCostning, denne sag, er formedelst tidens Korthed optagen til i morgen til dom.

Dagen nest effter den 4 Nov. blef retten atter betient paa Saxor tingsted, da blef dømt och afsagt, udj denne nestommelte Sag, saaledis,

Denne fattige mand Lars Olsen der har maat quittere och forlade Mag:r (Folio 70) Lunde beneficerit gaard Oxaal udj nest afvigte waar formedelst mangel af lifs ophold, saa velsom af huis hand skulle have til gaardens drifft och brug, huod udj landdrotten i den tid ville ervise hannem mindste Assistentz, Ja end icke til stede, at hand maatte slae gaarden til lottis, saa hans war foraarsaget at tage tilflugt paa en anden sted i yderste armod, huor hand kunde ved sin arbeide for tiene lifs ophold for sig, sin quinde och mange smaae børn, alt dette uagtet, kand hand icke were frj for at betahle, huis hand vedgaar at were skyldig nemlig = 4 aars landskyld indtil 1707, aarlig 3,5 rdr er 14 rdr, Item for forstragte Korn = 3,5 rdr, i huorvel hand imidlertid han brugte gaarden, har betalt skatterne, Soldats udredning och andre udgiffter der af, Enddog hand fremviser Mag.r Lunds Egen hendig skrift, at hand icke har bøxlet, mens bruger gaarden som en øde gaard for nogen afgifft otr.? forskrefne 17,5 rdr tilkiendis hand at betahle, inden 15 dage under søgning och adfærd effter loven, med om Costning 1,5 rdr, de øvrige prætentioner Kiendis and frj for.

Fougden lod oplæse en Specification paa en deel som har oppebaaret af Kongens forstrechnings Korn huis nafne blef oplest, mens ingen af dennem war her at finde. Item begierte Tingswidne om effterskrefne Kongens øde gaarder for indeerende aar som har weret brugt for afgifft, nemlig = Hølberg, skylder effter affelding = 2 øre 4 ml, bøxlet af Anders Larsen, for at bygge de forfaldne huuse, huor imod niuder frjhed paa skatter och rettigheder til dette aars udgang, som er = 5 rdr 64 2/3 s, Berg øde effter affelding = 2 øre 6 ml, skatterne och rettighederne er = 6 rdr 36 s, Soldaternes udvisning til Munstringene = 1 rdr 36 s, tilsammen 7 rdr 72 s, det indaflede høe anseet af werdj = 3 rdr 80 s, afgaar for Kongen = 3 rdr 88 s, Peder Amundsen som gaarden tilforn brugte er skyldig paa skatter och rettigheder for 1706 = 6 rdr 12 s, Item for opp baarne Kongens Korn = 2 td Norsk hafre = 2 td biug, 0,5 td Ryg, 1 tønde dansk hafre er 9 rdr 12 s, huor imod hand intet meere er ejende til betahling end et Røet skiud for 7 ort, Joen Gryde 1,5 ort, 1 dito 2 ort, 1 malm gryde = 1 ort, 1 skiering 8 s, er tilsammen 2 rdr 92 s, skatterne och Rettighederne bedrager 20 rdr 21 1/3 s, brugis af Christian Wittrop for afgifft 12 rdr, Resten er icke at faae som r 8 rdr 21 1/3 s, Manom effter affelding = 2 øre, skatterne och rettighederne beløper 4 rdr 47 s, Munsterpenge til Soldaterne 90 s, er 5 rdr 41 s, Gran effter affelding = 2 øre 3 ml, bøxlet af Einer Amundsen, paa frjhed til 1708 aars udgang for at bygge gaarden, afgaar dette aar = 5 rdr 22 1/3 s, Gran Effter affelding 2 øre, bøxlet af Oluf Hansen paa lige maade, och niuder samme frjhed til 1708 aars udgang, som dette aar er = 4 rdr 89? 2/3 s, Gran Effter affelding = 2 øre, Paa ligemaade bøxlet af Torber Pedersen med frihed til 1709 aars udgang som dette aar er 5 rdr 38 2/3 s, Hamsaas, med frjhed til 1708 aars udgang, huis skatter och rettigheder dette aar afgaar 9 rdr 69 2/3 s, Berg øde, effter affelding skylder 2 Spd, skatterne och rettighederne beløber 15 rdr 4 s, brugis af Christian Wittrop for 8 rdr det øvrige er icke at faae nemlig = 7 rdr 4 s, Kuistad effter affelding = 3 ½ Spd, skatter och rettigheder er 26 rdr 8 s, brugis af Rasmus Høg for afgifft 14 rdr, Resten bekommis icke som er 12 rdr 8 s, Kurren skylder effter affelding 2 øre bøxlet af Daniel Skioldborg och iniuder frjhed paa skatter och Rettigheder til dette aars udgang for at bygge gaarden afgaar = 4 rdr 95 1/5 s, Høl effter affelding = 3 Spd, skatterne och Rettighederne der af er = 20 rdr 90 s, brugis af Encken Clemend Dahls for afgifft 18 rdr, afgaar = 2 rdr 90 s, Steenstad skylder effter affelding 1 Spd 2 øre skatterne och Rettighederne bedrager 12 rdr 34 2/3 s, det indavlede høe paa Kongens Part er af lensmanden samt Michel Klet och Olle Person Goufl, wurderit for 8 rdr 16 s, Resten afgaar 4 rdr 18 2/3 s, at forskrefne gaarder saaledis befindis af tilstand och beskaffenhed widnet for Retten bonde lensmand Niels Godskesen tillige med de mænd som har weret med at wurdere och efftersee huad som fantis, nemlig Andor Hielde, Jachob Hool, Michel Klet och Olle Persen Gaufl, huor effter fogden som for er meldet, begierte et Tingswidne under Rettens forseigling, det hannem icke kunde negtis.

Per Ofr Herstad war indstefnt af Madam Birgitte Sl. Hl. Ove Balchis for Rettighederne af Setter hand for nogle aar afvigt har brugt, Niels Godskesen møtte paa hendis vegne och tahler paa Sagen, fordrer for landskyld 6 ort och aabodsfald 1 rdr, hand møtte och suarer, at hand leverte sine quitteringer til Stifftamtmanden i Thrundhiem och har intet at bevise huad hand har betalt, meener hand icke er noget skyldig naar alting rettelig forClaris och efftersees, blef der udj Eragtet,

Peder Andersen Ofr Herstad foreleggis til neste ting at møde och afbevies, huormed och udj fordringen er fornøyet.

Frem kom for Retten Simen Hustad som hafde ladet indstefnt Randnilg Giør for sin Dragin hest som er bleven drebt och ødelagt af hendis hester i fieldet nest afvigte sommer,  Poel Mortenesn Giørv som er Encken Ragnild Giørvs Wer søn møtte paa hendis wegne at suare til sagen.  Simen Hustad Referer sagen saaledis, at otte dage effter sommer Munstringen nest forløben førte hand sin hest i fieldet eller Setter i Werrens Annex, med skiud eller hors som den war want med, och som den hafde weret der i toe dage, kommer 3de hester fra Giørvs Setteren der strax hos och saaledis bedis hans hest som hafde hors hos sig at den blef død och ødelagt.  Poel Giørv siger at hand førte sine hester til fields och Setter beed som seedvanlig nemlig 3de hester och et skiud, de 2 heste ware unge och den tredie gick med hors, at det war imod hans willie at der skulle skee nogen skade.  Simon Hustad formeener at hand som en fattig skutte bonde bør have erstatning for hans hest som er drebt af de for beneftne, hesten har hand Kiøbt til Kongens tieniste som Dragon hest for 11 rdr, och prætenderer der for wederlag af Randnild Giør som ejede hestene der løb ind udj hans Setter beed och drebte hesten.  Poel Giørv vil icke tilstaae at deris heste har drebt Simen Hustads hest.  Simen Hustad hafde indstevnt til widne i denne sag, Niels Joensen paa Bye och Elj Olsdaatter huus quinde ved Giørvs landet, Niels Joensen aflagde sin Eed och widnet at hand samme tid war i fieldet, och saae at Giørvs hestene kom tilsammen straz ved Hustad Setter huus, och omfalt Huustad ? saa hart at ingen kunde skielle dennem ad, och en sider maatte Simen Hustads hest forlade skiudet, dereffter kom Giørvs de tuende unge heste och beedis, huorledis det siden blev weed hand icke, Elj Olsdaatter war i fieldet samme tid, hun vidnet, at hun samme tid saae at Giørvs hestene som for er meldt beedis med Hustad hest och hafde hannem 3de gange ofuer Ende, Poul Giørv siger at hesten var wanmegtig førend den kom i fieldet, saa den icke war god for at suare sin hors, hand er biuder at give Simen Hustad i Reparation 2 rdr, Simen Husstad suarer, och Kand icke benegte at hans hest wanmager som andre om waarens tid, hand begierte 4 rdr for sin skade lidelse til nogen hielp for samme skade – huilcket Poel Giørv icke vil indgaae osm som Parterne icke war at formaae til nogen forlig, mens paastod dom,

Er saaledis afsagt:

Udaf denne aot? sees och formeenis at Rangnild Giørvs heste har ufeilbahr drebt Simen Hustads hest, Da bør hun effter lovens sigelse i den 6te bogs 11 Capit. 5 Artich, at betahle hannem hestens fulde wærd, Effter dannemands skiøn som Kiendte hesten och derforuden give i omKostning 1 rdr 1 ort under adfærd effter loven.

Til Rettens betiening udj nestkommende aar, blef opnevnt effter mandtallits omgang, effterskrefne otte laugrettis mend, nemlig, Olle Person Grindberg, Torber Heldberg, Olle Persen Gaufl, Olle Suarve, Arn Selset, Lars (Folio 71) Lefdahl, Olle Wennes och Morten Wennes.  

Anno 1707 fredagen d. 4 Novembr. blef holdet ordinarie høste ting paa Øvre paa Ytterøen, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte Eedsorne laugrettis mend, nemlig, Sifuer Biørvig, Sifr Berig, Hans Nøst, Arnt Wansvig, Christen Wansvig, Anders Inderberg, Anders Biørvig och Lars Kiørsvig – tilstede bonde lensmand Madtz Olsen Øvr, med samtlig tingsøgte almue.

Kongl. May:ts allernaadigste udgifne forordninger blef allerunderdanigst her, ligesom paa Tingsteder publicerit.

Erich Neder Erstad hafde ladet indstefne Lars Myhr for en halv tønde hafre kand er skyldig for 12 aar siden, at betahle udj tiende som da Resterer for hannem, och krever sit lande Korn igien, Lars Myhr møtte och forClarer, icke Kand negte hand io lante ommelte 0,5 tønde hafre, Item fordrer hos hannem for 2 pd malt = 2,5 ort for 11 aar siden, Item 3,5 ort for Setter leje af 7 Kiør – Lars kand icke benegte at dette io saaledis er Rigtig, mens meener at hafue noget hos Erick Erstad at kreve i gammel wesen saasom for et skab och noget andet Træskrab, som Erick en deel icke wille were gestendig, Erich Erstad paastod dom at Lars Myhr bør betahle det hand hos sig har bekommet for saa Rom tid siden, och erstatte omkostningen,

blef her udj afsagt:

Som Lars Myhr icke Kand fragaae at hand hat bekommet hos Erich Neder Erstad en halvtønde hafre 0,5 rdr for 2 pd = 2,5 ort, samt i Setterleje 3,5 ort er tilsammen 2 Rdr, Da bør hand det samme at betahle til Erich Erstad inden 15 dage under adfærd effter loven, med omKostning = 1 rdr 1 ort, och uis hand kand have igien hos Erick Erstad at søge eller Kree, da maa skee ved loulig søgning.

Niels Lillegrande i Mosuigen hafde ladet indstefne Niels Weige for 1 td Norsk salt som Sr. Jachob Stolchen i Trondhiem hos hannem skulle have effter deris aftahle paa Lefangers marcket for nu tilstundene Lefangers marcket 4 aar siden, huilchen tønde salt Jachob Stocken benegter iche at have bekommet.  Niels Wennj møtte och vil wed sin Eed och en widne ved navn Peder Hansen Hamren i Mosvigen bevise at hand leverte denne tønde salt paa jacob Stolchens Jegt samme tid ved Lefanger.  Niels Lillegrande meente at Niels Wennj bør betahle hannem dito tønde salt, effterdj welbem:te Stolchen benegter den at hafue bekommet,

blef her udj eragtet,

Som denne tuistighed herrører af Jacob Stolchen, som neget at have bekommen denne tønde salt, saa er det loven gemes at hand blifr indwarslet her paa stedet, til widners paahør.

Til Rettens betiening udj tilkommende aar blef effter mandtallitz omgang opnefnt effterskrefne otte laugrettismend, Olle Olsen Nøvig, Joen Løuvig, Johan Grav, Amund Sandstad, Olle Sandstad, Lars Myhr, Joen Lille Myhr, oc Arnt Rørvig.

Kongl. May:ts foeget begierte Tingswidne om effterskrefne Kongl. May:s øde och for armet gods her paa Ytterøen, huor af de fulde skatter och Rettigheder for indeverende aar, icke hafuer wæret at bekomme, nemlig Wæraas, effter affelding skylder 2 Spd 6 ml, Rettighederne der af er 16 rdr. 18 1/3 s, brugis af Mads Olsen for afgifft = 7 rdr, Resten bekommis icke som er 9 rdr 16 1/3 s, Forberg øde, effter affelding = 2 Spd 6 ml, Rettighederne bedrager = 10 rdr 18 1/3 s, brugis af Mads Olsen for afgifft = 7 rdr, Resten er icke at faae, som er = 9 rdr 18 1/3 s, Schierve, effter affelding 1 Spd, skatterne och rettighederne deraf er = 8 rdr 16 s, brugis af Niels Olsen for 6 rdr afgaar da = 2 rdr 16 s, Biørvig, Effter affelding 1 Spd 1 øre 2 ml, bøxlet af Anders Haldvorsen for at opbygge gaarden,f rj til dette aars udgang, for 10 rdr 85 1/3 s, Berg effter affelding 1 ½ Spd skatterne och rettighederne bedrager 11 rdr 94 2/3 s, brugis af Encken for afgifft 6 rdr, Resten bekommis icke, som er 5 rdr 94 2/3 s, Berg Effter affelding = 1 Spd, skatterne och Rettighederne er 8 rdr 31 s, brugis af Sifr Poelsen for 5 rdr udj afgifft, afgaar = 3 rdr 31 s, Nøste effter affelding = 1 Spd 12 ml, skatterne och Rettighederne bedrager = 9 rdr 45 2/3 s, brugis af Hans Hansen for 6 rdr, Resten kand icke bekommis, nemlig 3 rdr 45 2/3 s, Grav effter affelding = 1 Spd 1 øre 2 ml, skatterne och Rettighederne er 10 rdr 79 s, brugis af Johan Pedersen for afgifft = 8 rdr, afgaar = 2 rdr 79 s, Grav effter affelidn = 1 Spd 12 ml, skatterne och Rettighederne er 9 rdr 31 1/3 s, brugis af Alt Tomessen for =6 rdr udj afgifft Resten er icke at faae, nemlig 3 rdr 31 1/3 s, Sandstad effter affelding 1,5 Spd, brugis af Amund Amundsen for =7 rdr, skatterne och Rettighederne bedrager = 11 rdr 90 s, resten bekommis icke = 4 rdr 90 s, Røevig effter affelding = 1 Spd 2 øre, skatterne och Rettighederne bedrager 2 rdr 90 2/3 s, brugis af Arndt Christophersen for 12 rdr afgaar 90 2/3 s, Røeuig effter affelding 1 Spd 2 øre ligeledis 12 rdr 90 2/3 s, afgaar ligesaae = 90 2/3 s, Gildberg effter affelding 1 Spd 2 øre, skatterne och rettighederne er 12 rdr 19 2/3 s, brugis af Olle Baarsen for 6,5 Rdr afgangen blifr = 6 rdr 67 2/3 s, Gildberg andet, effter affelding = 1 Spd 2 øre brugis af Oluf Joensen ligeledis, och afgaar = 6 rdr 67 2/3 s, Westerhuus effter affelding 1 Spd 1 øre, skatter och Rettigheder, bedrager = 10 rdr 67 1/3 s, brugis af Joen Olsen for 6 rdr, afgaar = 4 rdr 67 1/3 s, Jøenvig effter affelidng = 1 Spd 2 øre 12 ml, skatter och Rettigheder bedrager 12 rdr 31 1/3 s, brugis af Anders Hansen for 6,5 rdr, afgaar = 7 rdr 79 1/3 s, Ofuer Erstad = 1 Spd 2 øre 12 ml, effter affelding, skatter och Rettigheder bedrager 14 rdr 31 1/3 s, brugis af Johan Hansen for afgifft 9 rdr, resten bekommis icke som er = 5 rdr 31 1/3 s, Schouge effter affelding 1 Spd 1 øre bøxlet af Olle Pedersen for at opbiuge gaarden och niuder frjhed til 1708 aars udgang, och bedrager skatter och Rettigheder dette aar = 10 rdr 67 1/3 s, Bonde lensmanden med laugrettet och samtlig Tingsøgte almue bevidnet och tilstod, at forskrefne gaarders tilstand och beskaffenhed sig i Sandhed saaledis forholder, som for er skrevvet, huor effter welbem:te foeget, et uvilligt Tingswiden, under Rettens forZeigling war begierende beskrevet.

Anno 1707 den 22. Novembr Effter høyEdelbaarne Hl. Stifftbefahlingsmand ordre, paa ærwærdig och wellærde mand hl. Jachob Jørgensen Wesseltofts begiering, blef de huuse som almuen i Inderøens Prestegield udj Præstegaarden der sammesteds bør holde ved lige och biuge effter loven besigtiget, och dissen aabodtzfald taxerit, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne Sex Eedsorne laugrettismend, som uillige der sammesteds at taxere aabodtzfaldet, nemlig: Sifr Undersagger, Peder Wohlen, Michel Klet, Peder Grande, Peder Schielvog och Simen Hustad, och war tilligemed indkaldet paa samtlig almuens vegne at were ofr ? Saxor, Søren Kieldsvig, Peder Følstad och Olle Andset, som alle ware tilstede.

Da blef først oplest den Respective ordre fra welbaarne hl. Estats Raad, Dat. d. 15 octobr. 1707, med hl. Wesseltoffts begiering Dat. d. 14 Octobr. nest for hen, der effter blef først af de dannemænd som vare opnefnt beseet en Stald, som er aldeelis forradnet, huilcken Kand komme paa effter skrefne bekosning, 1 ungefehr 24 tølter tømmer à tølt med førsel och Kiørsel at levere paa lofften 1 rdr er 24 Rdr, 6 tømmermend effter eragtning i 3 uger à 20 s paa sin egen Kost i 3 dage er 22 rdr 2 ort, 36 woger nafr til tagh, à 8 s er 3 rdr, Summa = 29,5 Rdr, foruden Kiørsel med nafr och Torv at føre paa stedet, huilcket alt hl. Jachob Wesseltofft tilbød sig at forfærdige, foruden almuens besuering i nogen maade for 50 rdr och dersom nogen i blant almuen Kunde ancke paa at denne tallet er for høgt anseet, præsenterer hand det til huem denne bygning sig vil antage at forfærdige forsuarlig, coh betids som fornødenhed det ud Kræver – dagligstuen eller borgestuen fattis bord Klædning af 3 td bacher at føre paa stedet à 12 s er 1,5 ort, for at arbejde paa veggen at Paasette =1 ort – er tilsammen 2,5 ort. 3. Herre Cammeret vil dem første borkledis paa Nordvest och Nordre Ende, och som huuset er døgtig blifr det der ved for denne gang och endnu for nogle Kand henstaae, med Regningen beroer indtil widre hl. Estatz Raads godfindende om de øde gaarder skal vere ansuarlig til denne udgifft eller were frj.

Tegte dagen nemlig Sex ugers dagen d. 7 Decembr. Anno 1707 blef udj de tilnefnte laugrettismend som Retten for indeverende aar betiener udj den Sag imellom hl. Stifftambtskrifuer Erich Madtzen, paa den eene och Welærdig Magister Niels Muus Songe Præst til Snaasens meenigheder som til endelig war optaget, Paa Welbem:te mag:r Muusis wegne var tilstede hans Søn ærwærdig och wellærde hl. Peter Johan Muus, som refererit sig til faders proposition och indsigelse, at det skulle were som en tvungen skrifft hand hafde passerit.

blef da her udj saaledis dømt och afsagt:

Som icke af hans ærwærdighed, Mag:r Niels Muus, noget i Retten er fremlagt, der giør hinder imod hand til Hl. Stifftambtskriver Erich Madtzen udgivne auctorieserede Revers, af Dato d. 29 marty Anno 1697, Paa 41 rdr 6 s, huor paa endnu Rester 21 rdr 6 s, Da bør welbem:te mag:r Muus, samme sin Revers at effterkomme, Effter lovens 5te bogs 1^st Capituls 2 och 5 Artich, och betahle til welbem:te hl. Stifftambtskriver, for benefnte 21 rdr 6 s, med Enkel Rente 5 pa. Cento, er udj 10 aar 10,5 rdr, och udj omKostning 6 rdr Er tilsammen 36,5 rdr och det inden 15 dage, under adfærd effter loens 1^st bogs 22 Capit 19 artic.  Och der som meer welbem:te mag:r Niels Muus noget hos Hl. Stifftamtskriver kand hafue at prætendere, søger hand det saa lovmessig som hand best weed och kand.