Avskrift ved Sissil Bruun Sørensen

Tingbok Inderøy Fougderj 1706

Anno 1706 løfuerdagen den 30 January blef holdet ordinarie winterting paa Tessem i Beedstadn, ofrverende Kongl. may: foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr.ne otte lovlig opnefnte ædsorne laugrettis mend, nemlig: Andfind Waade, Poel Kirchreit, Peder Redsem, Morten Bratreit, Joen Ramberg, Ingbrit Ystmarch, Gabriel Rendmoe, och Michel Malmoe.

Først blef Efftershr:ne breve liudelig lest

1.   Kongl. May.ts allernaadigste Patant, huor ved alle och en huer, af aller høystbem:te hans Kongl. May:ts undersaatter, som noget af Justitz Raad Severin Rasmussens gods, och midler kunder have, eller der om ere idende, advahris til en viss tid, at indgifue for Claring derom, udj det Kongl. Danshe Cancelie, Dat. Friderichsborg den 23 octobr. 1705.

2.      Lands taxten saa vel taxten ofr Kirchens Korn, och andre Species for 1705

3.      Hl. Willads Bing lod læse sin bøxel Zedel paa 5 øre i Øster wigen, som Maren Sl. Hl. Jørgens har brugt och godvillig afstaaet, givet i bøxel eller Kiendelse 4 rdr, udgifuet af Monsr. Christian Hof, som forpachter over Pastor dom Kirchen mag.r Bonsachs gods, Dat. Thrundhuem d. 18 9br. 1705.

Kongl. May:ts foeget lod liudeligen udbiude, efftershr:ne Kongl. may:ts øde gaarder her i tinglauget, til huo der til kunde hafue lyst dennem at antage, Soegestad, Landsem 2de parter, Opdahl 2de parter, Tesse, Bartnes øde part, och Homnes.    Kongl. foeget begierte en attest och Things widne af retten om huis bøxel af allerhøyst bemelte Kongl. may:ts gods for afvigte aar er falden, som er iche were end af en gaardspart Kaldis Brechen, shylder 1 øre 22 ml, som Olle Andersen har bøxlet och betalt i bøxel = 6 rdr 2 ort 16 s, huilchet saa sandhed befindis widnet bonde lensmanden, med laugrettet och meenige tingsøgte almue.

Iligemaade om her i Tinglauget findis nogen Strandsidder, huusmænd, haandtwercisfolch, Pebbersuenner eller ledige Karle, der bør shatte, effter Kongl. May:ts allernaadigst udgangne shatte forordning, huor til bonde lensmanden med laugrettet och meenige tingsøgte almue Suarede, at findis ingen her i Tinglauget af for ommelte Personer, der kand udgive nogen shat.  Dernest blef sagerne foretaget.

Monsr. Christian Hof forpachter ofr Mag:r Bonsachs inkommen, hafde ladet indstefne, efftershr:ne welbem:te mag:r Bonsachs mensal bønder, her i tinglauget for Resterende landshyld och rettigheder til sig, nemlig, Amund Hielde for 1705, Rettigheder = 4 rdr 3 ort 16 s, møtte och wedgich, Esten Suarte rester paa shatten for 1703, 2 ort 11 s, halv landshyld och landbehold for 1705, 3 rdr 2 ort 11 s, er = 4 rdr 22 s, møtte och vedgich, Oluf Wvindsen Ulstad 1704 rester 1 ort er betalt, for 1705 = 5 rdr 1 ort 19 s, møtte och vedgich, Esten Grandhuus for 1704, 2 rdr 3 ort 3 s, fierde penge = 2 ort 12 s, for 1705 Rettigheder 2 rdr 3 ort 3 s, møtte och wedgich, Anders Tyring for 1705, 2 rdr 2 ort 22 s, møtte och vedgich, Ingbricht Tyring, fierde Penge for 1704 2 ort 8 s, (Folio 112) Rettighed for 1705 – 2 rdr 2 ort 22 s, 3 rdr 1 ort 6 s, møtte och vedgich, Erich Hervig 1704 rester shatter Rettigheder – 10 rdr 3 ort 14 s, 1705 3 rdr 1 ort 8 s, Er 14 rdr 22 s, møtte och vedgich, Thomas Tveraas Rester paa 1704 aars Rettigheder, 2 ort 6 s, for 0,5 td hafre = 2 ort 6 s, Rettighed for 1705 3 rdr 2 ort 6 s, Er tilsammen = 4 rdr, 2 ort 18 s, møtte och vedgich, Henrich Bartnes Rester til 1705 aars udgang 11 rdr 3 ort 2 s, møtte och vedgich, Lars Glasøe 1704 reste fierde penge 3 ort for 1705 rettighed effter affelding 4 rdr 2 ort 16 s, Er 5 rdr 1 ort 16 s, møtte och vedgich, Peder Sprouden for 1703, 1 rdr 1 ort 16 s, møtte och vedgich, Niels Retsem for 1704 och 1705 1 rdr, 12 s, møtte och vedgich betalte strax 1 rdr, Peder Redsem for 1704 och 1705 1 rdr 12 s møtte och wedgich, prætenderer af Kortning effter affelding.  Jachob Soegestad, effter affelding = 1 ort 14 s, for 1705, møtte och wedgich, Arn Bardahl af et Engeslet rester for 1701, 2, 3, 4 och 1705, aarlig 1 ort 8 s, 1 rdr 2 ort 16 s, fierde penge 16 s, er 2 rdr 8 s, møtte och betalte alt, Poel Quaring, Rester til 1705 = 2,5 rdr 8 s, møtte och vedgich, Madame Margrethe Bul, Sl. Lieut. Tønders, Rester shat af Suarte for 1699, 2 rdr 3 ort 19 s, møtte iche, warselen afhiemlede Aage Scheevig och Mons Hielde, forshr:ne bønder beklager deris fattigdom och slette tilstand i disse besuerlige tider, Monsr. Christian Hof paastod dom til betalling effter loven med processens bekostning och dom Penge.

blef saaledis afsagt:

Alle forshrefne bønder, som hafuer møt for Retten och ved gaaet fordringen, de tildømmis at betahle det de en huer er pligtig, effter actens udvisning, och det inden 15 dage, under søgning i deris boe ved nam och wurdering, med samtlig udj om Costning= 2,5 rdr.  madame Margrette Tønders, foreleggis laugdag til neste ting at møde och suare til sagen effter nye och lovlig warsel.

For retten fremkom paa Monsr. Niels Christensens wegne borger och handelsmand udj Trundhiem, Peder Danielsen och fremgav en shrifftlig Kalds Zedel, huor ved hand lader ind kalde Jens Henrichsen Hyld paa Homnes for gield paa sin hustrue karen Andersdaatters vegne, for betroede gods hun fra hannem har haft under hender at for handle, Stefningen blef oplest, mens Jens Hyld møtte iche, Christen Ovren och Arn huusmand paa Reiten under Scheevig, afhiemlede warslen, at de hørte lensmand Anders Scheevig opleste Stefningen for hans hustrue och leverte hennde Copie der af, fuldmegtigen paastod at hannem maatte foreleggis laugdag til neste ting, da der gaar dom i sagen,

blef Eragtet, Effterdj jens Henrichsen Hyld udeblifuer och befindis at were stefnt saa foreleggis hannem laugdag til neste ting at møde och med sig have huis hand kand wide sig til befrielse for den Krav hand søgis fore.

Monsr. Sylvester Bieregaard fremstod for retten och begierte dom i den sag angaaende Baar Stamnes for 2de bocher hand shal førhold mons:r Claus Johansen i Trundhiem, at føde for hannem huor om forhen protocollerit fol. 97.  Baar møtte for retten, och for meente hand hafde ret til at forholde samme 2de bocher, for den odelshat och Rostieniste, hand maatte betahle af gaarden Stamnes som iche Vedkom hannem mens Claus Johansen som landdrot, hand benegter aldeelis iche at were foreenet med Claus Johansen at shulle føre Kiørene til Trundhiem, och blef begge Kiørne solt her inde, Sylvester saatte i rette och formeente at Baar Stamnes, bør betahle føring af de tuende Kiør med penge som de kunde koste at føre til byen, saa vel som det levere de tvende bocher hand har annammet at føde, och desforuden bøde for egen tiltagen Ret.  Baar derimod paastaar at hand iche kand betahle nogen føring af de tuende Kiør, Effterdj det war aldrig udlovet, for det andet de tvende boche, som hand fødde i leje af Kiørne, meener hand och have Ret til at forholde, indtil Claus Johansen fornøyer den odelsshat och Rostieniste hand har maat betahle och iche ved kom deris foreening som dennem i mellom war giort, at Claus shulle saae Opvelt och Hestering paa gaarden, som war de toe beste parter af Jorden, och Baar maatte aufle och treshe Kornet, som Claus beholt, huorimod Baar shulle were frj for landshyld, och suare shatterne som en lejlending, mens iche odelsshat och Rostieniste.  Sylvester som tilforn begierte dom i sagen med omkostning, som for er shrevet,

blef saaledis afsagt:

Effter denne Sags beshaffenhed, och Effterdj Baar Stamnes benegter at have udlovet, at føhre de tende Kiør til Trundhiem, som hand hafde paa fore winteren over, huilche blef soldt her i bøygden, och intet derom for retten er bevislig giort, saa Kiendis hand frj for denne søgning.  De tuende bocher, Baar har forholdt, for 1 rdr 16 s, hand maatte betahle i odelsshat och Rostieniste for Claus Johansen huilchen som landdrot selv burte betahle, der udj siunis Baar iche nogen uret at have begaaet, mens beholder dennem, indtil samme 1 rdr 16 s, worder hannem fornøyet.

Monsr. Sylvester Bierregaard, begierte dom i den sag, paa Mag:r Herslebs wegne angaaende den 12 ml. landshyld hand haver at fordre hos Esten Suorte, for 3de aar, huor om protocolerit Supra fol. 97, Esten møtte och Suarer endnu som tilforn, at hand har hafft gaarden i brug i trende aar, som war paa biugning och gierder aldelis forfalden och under fæfoed, och shulle niude den frj for landshyld i 3de aar, Ingen Zedel paa Stemplet Papir hafuer hand derom at fremwise eller bekommet, monsr. Christian Hof war fu her paa tinget tilstede, hand suarer, at have bevilget hannem gaarden som laae øde som for er meldt udj tvende aar 1703 och 1704 frj for landshyld, mens for 1705 at suare halv landshyld, Sylvester paastod Dom til betalling,

blef afsagt:

Effterdj Esten (Sprouden strøket over) Suorte har brugt gaarden 1705 for halv landshyld, saa følger derpaa, at hand betahler mag. Christopher den halve landshyld af 0,5 øre for dito aar och udj om Costning 1 ort 8 s, mens dersom hand findis effterlader och modvillig med ermelte 2 ort 8 s betahling och for aarsager dommens løsning, da at betahle i om Costning 1 rdr med oven staaende effter loven.

Welbem:te foeget war begierende Tingswidne for fangens bekostning och løsgiengere her udj tinglauget, En Person Kaldis halte Jørgen, for 5 ugers underholdning i fangehuuset, betalt Enchen Tessem ugentlig 32 s er 1 rdr 16 s, Endnu underholdet hl. Willats amme, Birgitte Olsdaatter, som hafuer legget hans barn ihiel, och hafuer intet at betahle med, underholdet hende i 3 uger, ugentlig 32 s er 1 rdr, Iligemaade underholdet en løsgienger ved navn Morten Nielsen, som for bemelte quindis Person hafde besovet, och iche samme bøder Kunde betahle, saasom hand aldeelis intet var ejende at bøde med, och hafde iche uden Refne Kleder paa Kroppen, underholdet hannem i fire uger, à 32 s er 1 rdr 1 ort 8 s, Noch givet en mand som føren hannem fra Scheevig til Tessem, ¾ miil – 8 s.  Item begierte Tingsvidne om en gaard Kaldis Nortug, som Lars beboer, er fattighuusitz gods, war shyldig i shatter och Rettigheder for 1703, 3 rdr 42 s, huor imod befantis intet widre hos hannem til betalling, end 4,5 les wold høe, 1 les Echer høe, och 1,5 les halm, wurderit for 1 rdr 8 s, blifr da som intet er faa = 2 rdr 34 s, Noch Anders Nortug Kongens bonde, shyldig 3 rdr 53 s, hos hannem fantis ej vidre, end 2,5 woldhøe – 1 les Echer høe och 1,5 les halm, wurderit for 64 s, Rester 2 rdr 84 s, at dette sig saa i sandhed forholder och er forefunden, bevidnet for retten Aage Andersen Scheevig och Lars Suarve.

Anno 1706 den 1 February, blef holdet ordinarie winter Ting paa Indbryn i Stoedtz Tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med otte laugrettis mend nemlig, Jens Elleraas, Olle Elleraas, Anders Andfindsen Storwester, Peder Larsen Retlio, Peder Pedersen Forset, Michel Lejn, och Torber Fieldet.

Blef underdanigst forkyndt och liudelig lest, for ommelte Kongl. Naadigst Patent, angaaende Justitz Raad Severin Rasmussens gods och midler, kunde hafue eller derom were widendis, derom til en wise tid, at indgive forClaring i det Kongl. danshe Cancelie – Dat. Frederichsborg den 23 octobr. 1705.  Item lande taxten och taxten ofr Kirchernis Korn och andre Species for 1705.

Olle Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa den Kongl. May:ts gaard Selj shylder effter affelding = 2 øre, huilchen hafuer i langsommelig tid legget øde, och der over er hannem bevilget bøxel frj, samt frj for shatter och rettigheder udj 3de aar til 1709 at regne, Imidlertid shal hand bygge gaarden med widre dissen indhold, Dat. Uduig d. 26 Sept 1705, under fougden Sr. Johan Helsings haand, approberit udj hl. Stifftambtmandtz absentz, af hl. laugmand Abraham Drejer.

Bertel Christophersen Lillebye, lod læse sin bøxel Zedel paa den Bache Closters gaard Lillebye, shylder effter affelding = 2,5 øre, haver i langsommelig weret i wanmagt, huorofr ingen bøxel der af er givet, Dat. Rannom d. 22 oct. 1704 under forwalteren Monsr. Andrees Tønders haand och Zignete.

Einer Joensen lod læse sin bøxel Zedel paa et half Spand i den gaard Stødstad, som hans moder har beboed, mag:r Bonsachs mensalgods, gifuet til forpagteren monsr. Christian Hof i bøxel och Støfle hud = 4 rdr, Dat. Indbryn d. 1 febr. 1706.  Kongl. May:ts foeget begierte Attest och Tingswidne over huis bøxel aaf allerhøystbemelte Kongl. may:ts godtz, her udj Tinglauget, for nest avvigte aar er falden, nemlig Heininghoug 4 m, Ingbrit Pedersen givet i bøxel 40 s, Nordgaar 1 Spd 1 øre effter affelding, bøxlet af Syfr Andfindsen for 1 rdr 32 s, Ofuenvold 12 ml, bøxlet af Rasmus Suendtzen for 1 rdr 64 s, at meere bøxel af Kongl. may:ts godtz her i Tinglaug for dito aar at were falden widnet bonde lensmanden och alugrettet med meenige tingsøgte almue.

Endnu begierte welbem:te foeget attest och Tingswidne, om her udj Tinglauget findis nogen haandwerchs folch, Strandsiddere eller huusmand, Item Peber Suenner och ledige karle der udj nest forløben aar bør shatte, effter Kongl. May:ts shatte forordning – bonde lensmanden med laugrettet och meenige almue, suarede at dennem ingen er witterligt, af saadanne Personer der kand shatte.

Olle Halduorsen Gudding hafde ladet indstefne Lars Knæ, for betalling for en Kaste nodt, hand hos hannem shal have bekommet, Lars Knæ møtte iche, Kaldtzmendene, Ingbrit Bye och Anders Five, afhiemlede at de har gifuet Lars Knæ lovlig varsel och talte med hannem selv, Oluf Halduorsen begierte hannem maatte foreleggis laugdag til neste ting, at møde och suare til sagen,

blef eragtet,

at som Lars Knæ iche møder første gang effter lovlig warsel, saa foreleggis hannem laugdag til neste ting at møde och suare til sagen eller at lide dom.

Monsr. Christian Hof forpachter over Magister Giert Bonsach Pastor til domKirchen hans mensal godtz, fremkom for Retten och hafde ladet indstefne, Efftershr:ne mensal bønder for indstaaende landshyld och Rettigheder, som effterfølger – Joen Gudding for landshyld 1705, 1 ort Item landbehold af 3 ml, for 9 aar 1 ort 3 s, bonden møtte och negter iche landshyldens betalling, mens landbehold siger hand iche weed udaf at Pastor dom Kirchen ejer nogen bøxel i hans gaard, mens hand har bøxlet gaarden af Mag:r Hersleb, och betahler hannem landbehold af heele gaarden, saa beroer med landbeholden til nermeere beviis, Christpher Gudding landshyld af 6 ml, rester for 8te aar til 1706 er 2 rdr, landbehold for 9 aar – 1 ort 3 s af 3 ml, hans grande Joen Guding suarede paa hans vegne, at manden war Suag, mens landshylden vedgaar hand at vere shyldig, landbehold af de 3 ml er aflige beshaffenhed som med Oluf Gudding, Jonas Stødstad shyldig for 1 Spd 3 ml est 2 ort 6 s, item Rettighed for 1703 1 rdr 2 ort 16 s, for 1704 ligesaa 1 rdr 2 ort 16 s, tilsammen 3 rdr 3 ort 14 s, hand møtte och er nu huusmand i Aalsøvne, Er aldeelis intet ejende, Kand dog iche benegte gielden.  Staal Stødstad Rettighed for 1705 er 2 ort 16 s, war iche stefnt.  Peder Hegge nu huusmand paa Steenkier halv Rettighed af Hegge for 1703, 2 rdr 11 s, møtte och vedgich, Hans Kirchaal Rester fierde penge for 1704, 1 ort 12 s, Rettighed for 1705 1 rdr 2 ort 16 s, er 2 rdr 4 s, møtte och wedgich, Oluf Schierve, fierde penge for 1703, 1 ort 12 s, rettighed for 1705 1 rdr 3 ort 8 s, er 2 rdr 20 s, møtte och vedgich, Rallas Heelen (Folio 115) for 1705 Rettighed = 2 rdr 6 s, hafde der udj ingen modsigelse.  Poel Forfon Kreis for ? 1704 och 1705, landshyld aarlig af 2,5 øre er affeldet 20 ml er 3 ort 8 s, blifr aarlig som hand betahler 1,5 rdr 16 s er for begge aar 0 3 rdr 1 ort 8 s, møtte och vedgich, Baar Aasom krevis for 1705 = 1 rdr 2 ort, bonden møtte for retten referer sig til den passerte affelding, som er paa samme part 30 s, blifuer igien = 1 rdr 18 s, betalte strax, Morten Lillevester krevis for 1703 landshyld = 2 ort, for 1704 och 1705 aarlig 6 ort er 3 rdr 2 ort, manden war Rejst i fisherj, førend hand blef stefnt, Christopher Neder Rejn, landshyld for 1704, 1705, aarlig, 2 ort 16 s, er 1 rdr 1 ort 8 s, møtte och vedgich, Peder Retlio, fierdepenge for 1704 = 12 s, for 1705, Rettighed 2 ort er 2 ort 12 s, møtte och hafde ingen modsigelse, Morten Wester Oxaas, fordris paa sin hustruis vegne, for landshyld af Aal udj de aaringer hun samme gaard bebeode af 3 ml for 1697 til 1701 aars udgang er 5 aar à 12 s er = 2,5 ort, møtte och kunde iche sige at der er betalt noget, Johan Aal landshyld af 3 ml for 9 aar til 1705 aars udgang, møtte och beretter hand har kon brugt gaarden i 5 aar, som for hannem laa øde, och bekom derpaa 3 aars frjhed, blifr ansuarlig for 1704 och 1705 effter affeldingen aarlig af 2 ml er 16 s.  Lars Aal for landshyld resterende til 1706 1 ort 4 s, møtte och vedgich, Erich Wennis rester for 1704, 1 rdr 1 ort 13 s, fierdepenge = 1 ort 18 s, for 1705 Rettighed = 2 rdr 15 s, er 3 rdr 3 ort 22 s, møtte och vedgich gielden, Citanten saatte i Rette och over de shyldige och begierte dom til betalling med om Costning, effter loven,

blef saaledis afsagt:

Forshrefne bønder som hafuer vedgaaet at were shyldig landshyld til magister Bonsach eller monsr. Christian Hof paa hans wegne, de til dømmis en huer at betahle effter actens formelding, inden 15 dage effter loven, under søgning i deris boe, ved nam och wurdering effter loven, med samtlig i omkostning 3 rdr 1 ort som en huer al’ advenant betahler.

Anno 1706 den 3 February blef holdet ordinarie winterting paa Aalberg seeduanlig tingstad i Sparboe tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte laugrettis mend, nemlig Steffen Holte, Einer Hordahl, Anders Schurset, Joen Næs, Oluf Walchstad, Joen Myrsloe, Anders Seem, och Christopher Froset.  Tilstede bonde lensmanden Olle Raade med fleere tingsøgte almue.

1.      blef publicerit den Kongl. Patent, angaaende Justitz raad Severing Rasmussens gods och midler, huo kunde have at derom Vere widende, det at til Kiende give, i det Kongl. danshe Cancellie til en wisse tid.

2.      Lande Taxten saa velsom taxten paa Kirchernis Korn och andre Species, blef ligeledis lest och forkyndt for det nest forløben aar 1705.

3.      Hl. Jeremias Hass, medtiener i ordet til Stodtz meenigheder, lod læse et shiøde brev paa 2 øre 12 ml med bøxel ofr et Spand, paa den gaard Eli i Sparboen, udgifuet af Anders Erichsen Eli, 45 Rdr, Dat. Fornes d. 14 July 1705. 

Kongl. May:ts foeget lod liudelig opbiude och udbiude 2de gaarder Kongl. May:t tilhørende, som er ledige nemlig, Fischnes, och Holstad, Iligemaade om huis bøxel er falden af Kongl. May:ts gods for afvigte aar 1705, som er iche meere end af Grindberg 1 øre 6 m, bøxlet af Mons Olsen, for = 4 rdr 16 s, Item om der findis nogen her i Tinglauget, der bør shatte effter Kongl. may:ts allernaadigste udgangne shatte forordning, saasom, huusmend, Strandsiddere, handtwerchis folch, Pebbersuenne eller andre, der til blef suaret af bonde lensmanden, laugrettet och meenige tingsøgte almue, at der findis ingen af for bemelte Personer her i Tinglauget, der er saaledis Conditionerit, der Kand suare noget, dernest blef Sagerne foretaget.

Ellen Olsdatter Stigom, hafde ladet indstefne Dragon Lars Ingbrichtsen paa Store Ryen, for huis hand er hende shyldig, Effter shiffte brevits indhold, i Sterfboet effter bem.te Lars Ryens fader Ingbricht Ryen, Lars Ingbrichtsen møtte for retten, och suarer, at samme Pige som shulle were som foster datter i blef tillagt noget paa shifftet, huorom nu ingen (Folio 106) shiffte forretning eller lodtz Zedel blef fremvist, der paa beretter Lars Dragon, at hun har bekommet hos hans moder, en Rød Engelst bayers shiørt, och en sort Kledistrøye, udj samme sin paastaaende udleg, huilchet, naar hun leverer tilbake, er biuden lars Ryen at betahle hende det paa shifftet tillagde, huilchet Ellen Olsdaatter och war med fornøyet, Saa forblifuer det och der ved, at Ellen leverer Lars Ryen den shiørt och trøje hun har bekommet, och Dragonen suarer hende det paa arveshifftet tillagde, effter skiffte forretningens indhold uden nogen udflugt eller undskyldning, saa fremt hand iche vil lide dom och indestaae for vidre om Costning.

Monsr. Christian Hof hafde ladet indstefne efftershr:ne for Resterende Rettigheder til Pastor dom Kirchen nemlig; Tore Brandtzej for landshyld af 0,5 Spand for 1702 och1703, 3 rdr och fro 1704 och 1705, effter affelding = 2 rdr 1 ort, er tilsammen, 5 rdr 1 ort, møtte och hafde ingen modsigelse alleene beklagede sin fattigdom och slette tilstand, nu i denne besuerlig tid, Bent Oppom fordris for 4de Penge 1702, 3 och 4 aarlig 1 rdr er 3 rdr, Item for 1704 rester paa landshyld alt til Lector Magister Simon Hof, 2 rdr bonden som søterer under Dragun quarter, och Kongl.. may:ts gods, møtte, och Kunde iche benegte fordringen, mens beklaget sin armelig tilstand i denne besuerlige tid, Endelig Effter lod Citanten fierde penge for de trende aar for 1 rdr, blifuer saa, som Bent Oppem blifr skyldig = 3 rdr.  Monsr. Christian Hof paastod dom til betalling over de skyldige, effter loven med processens omkostning.

blef saaledis afsagt;

Forshrefne bønder som effter actens formelding vedgaar at were skyldig, landskyld til monsr. Christian Hof, paa vedkommendis vegne, de samtlig en huer for sig tildømmis at betahle det de wedgaar at were skyldig, inden 15 dage effter loven under søgning i en huers boe och midler ved nam och wurdering effter loven, och udj omkostning tilligemed = 2 Rdr.

Fremkom for retten Sr. Rasmus Krags fuldmegtig, Johan Arnt, som hafde ladet  indstefne en deel Reens Closters bønder for Resterende landshyld och rettigheder, nemlig Bertel? Aalberg rettighed for 1705 13 rdr 3 ort 11 s, møtte och vedgich, Enchen Østeraas, landshyld for samme aar = 10 rdr 1 ort 10 s, war iche lovlig stefnt, Morten Wistis Enche = 8 rdr 2 ort 12 s, hendis søn Joen Mortensen, møtte och vedgich gielden, Joen Holom landskyld och rettighed for dito aar = 4 rdr 4 s, Elias Nøst, Rettighed for 1705 11 rdr 2 ort 20 s, Item for shydsferd 1 ort 8 s, møtte iche war ej heller lovlig stefnt, som for retten kunde afhiemlis, Oluf Waaset shat och landskyld for 1705, 5 rdr 3 ort 22 s, møtte och vedgich, Joen Brechen, landskyld for 1705, effter affelding, 1 ort 12 s, møtte och vedgich, Morten Wive for samme aar 2 rdr war iche lovlig stefnt och møtte iche.  Tøris Skej fordris for 3 ort 6 s, niuder for affelding som Kaartis for 1704 och 1705, aarlig 42 s, er 3,5 ort den halve deel er 1 ort 18 s, beviser med quittering at have betalt 18 s, meere end hand bør, effter affeldingen, for Anno 1704.  Tarald Schee Krevis ligeledis for 1705 3 ort 6 s, møtte iche war ej heller lovlig stefnt.  Olle haldaas for 1704 och 1705, 2 rdr 1 ort 8 s, Citanten protesterit och paastod, at forbem.te skyldig bør betahle det de søgis fore och resterer med, inden 15 dage med omkosting effter loven.

blef afsagt:

Alle forshr:ne och en huer for sig, af forbenefnte Reens Closters bønder, som haver mødt for retten och wedgaaet gielden, bør betahle det de effter actens formelding haver vedgaaet och befindis at were skyldig, och det inden 15 dage under søgning i deris boe ved nam och wurdering effter loven, med samtlig i omkostning = 1,5 rdr.

Dagen nest effter den 4 february, Continuerede winter Tinget paa Aalberg Ting i Sparboen, ved rettens betiening af de for ommelte otte laugrettis mend.

For reten fremkom Monsr. Steen Nielsen Middelfart, paa Stifftshriveren olugeke? Sr. Morten Wioms egne som hafde ladet i Rette stefne, efftershr:ne Kierchernis bønder for Resterende landskyld, nemlig Einer Hofstad effter Sr. Morten Wioms Restantz, fordris for shat och landbehold, til 1704 aars udgang, (Folio 117) 4 rdr  ort 12 s, beviser med sin bog, at have betalt shatterne for samme aaringer, undtagen at Restere for 1701 6 s, Item landbehold til Mære Kirche, fra 1701 til 1705 aarlig = 2 ort 6 s, er i tvende aar 1 rdr 2 ort 10 s, Item for 1705 landskyld och landbehold = 5 rdr 2 ort 6 s, til sammen 7 rdr 1 ort, Item fordris udj afgangne Stifftshriver, Oluf Knudtzen Hammers betienings effter rette lagde Restantz, landskyld for 98 och 99, 6 rdr 3 ort 8 s – haver ingen quittering derfor, Kand ej heller sige at have betalt noget, Ingbricht Wardahl, Rester paa landshylden til Møre Kirche til 1705 aars udgang i beregnet 4de penge 1,5 rdr = 4,5 rdr lensmanden paa hans vegne møtte och vedgich gielden, Smulen Bache Closters bøxel gods, Krevis for landshyld til Salberg Kirche, af 8 ml, siden Sr. Morten Wiom ble Stifftshr. och tilforn fra Ao. 1695, denne landskyld findis iche enten udj matriculen eller Sessionen och Krigs Jorde bogen at were anført och bereignet, och derfor kand iche af opsidderne, som er Dragon quarteer kand suaris.  Niels Fishnes landshyld for 1704 och 1705 af 10 ml effter affelding, aarlig 40 s, er 3 ort 8 s, møtte och vedgich, Citanten paastod dom til betahling over de shyldige med omkostning och fierdepenge, effter loven,

blef afsagt;

Forshr:ne bønder som hafuer mødt for Retten och wedgaar at vere shyldig, landskyld til Kircherne, Effter Actens formelding, de tildømmis at betahle inden 15 dage, effter loven, under søgning i en huers boe, ved nam och wurderings, i deris boe och midler, med samtlig udj om Kostning och dompenge = 1,5 Rdr.

Welbem:te fuldmegtid war begierende Tingswidne om Kirchernis øde gods, huor af ingen landshyld har weret at bekomme for 1703, 1704 och 1705, nemlig: Nordgaard eller Toldberg shylder til Mære Kirche, effter affelding = 1 øre 1 ml er aarlig = 7 ord 6 s, brugis af Hl. Niels Borch i Sparboen, for 6 rdr afgifft aarlig, shatter Soldatshold och landshyld med landbehold, bedrager aarlig 12 rdr 1 ort 11 s, blifr aarlig, som iche er at bekomme 6 rdr 1 ort 11 s, er udj 3de aar 19 rdr 9 s, Niels Ramberg effter affelding, shylder til Mære Kirche = 20 ml med bøxel, deraf er landshyld och landbehold for affeldingen 1703 af 0,5 Spd 1,5 Rdr = 16 s, siden affeldingen for 1704 och 1705 aarlig = 3 ort 18 s er tilsammen 3 rdr 3 ort 4 s, bonden Er forarmet och aldeelis intet ejende at betahle med, det bevidnet bonde lensmanden Olle Raade och Joen Luchlet.  Effter Stifftshriverens Restantz, Krevis landshyld af den Bache Closters bøxel gaard udlagt til Dragon Quarteer Øster Smulen landshyld til Salberg Kirche af 8 ml som iche findis enten udj Matriculen eller Krigs Jordebogen indført.  Fishnes Kongen bøxler, gifuer landshyld til Mære Kirche 18 ml, Rester for 4 aar fra 1609 til 1704 aarlig 2 ort 16 s, er 2 rdr 2 ort 16 s, imidlertid laae gaarden øde och ingen landshyld deraf war at bekomme.  Bondelensmanden med laugrettet och samtlig tingsøgte almue bevidnet at forshr:ne gaarders tilstand och beshaffenhed sig forholder som for er meldet, huor effter fuldmegtigen paa Stiffshriverens vegne var begierende et uvilligt tingsvidne, under Rettens for Zeigling, det hannem iche Kunde negtis.

Monsr. Steen Nielsen som har forpagtet Kongl. May:ts Korn tiende for indeverende aar hafde ladet i rette stefne Lars Larsen paa Mære for urigtig Smaatiende, for indeverende aar, hans tieniste Karl, Knud Jensen møtte paa hans wegne och suarer, at manden war iche hiemme mens forreist i fisherj, och hans Koene Kunde iche suare noget til sagen, forpagteren begierte at lensmanden och Andfind Toldnes, som war paa mere at befahre huor mange Kiør hand ejede maatte her om widne deris sandhed, de beretter at de war paa Mære, och saae der paa gaarden i fæhuuset 20 Kiør, och stefnte de Lars Mære til neste ting, hand sagde, at have shichet 1 ort 8 s i penge, och meente hand iche burte give meere, end 2 s af huer Koe, - Citanten formeente at Lars der udj iche rettelig har tiendet, mens begaaet Suig, saa som det er en gammel brug her som paa andre steder i lejnet at der gifues af huer Koe 4 s, at hand der for bør settis til rette effter loven och betahle processens bekostning, och begierte dom.

blef saaledis afsagt:

I huor vel Lars mere, har forseet sig med hand oste tienids ydelse, I det hand i stedet for 20 Kiør har ichon tiendet af Otte, huor paa vel Kunde falde søge bøder, som om det ar nochsom bekiendt at baade her i fougderiet savelsom paa andre steder i lehnet, hafde weret gifuet af huer Koe, enten 2 m ost, eller 4 s i penge, Iche dis mindre lar at (Folio 118) erindre? hannem en anden tid at shicke? sig bedre och Rigtigere, tilkiendis hand at betahle = 3 dobbel Tiende, af de Kiør hand ingen tiende har givet af, och udj omkostning = 2 rdr och det inden 15 dage under søgning i hans boe ved nam och wurdering effter loven.

Endnu hafde bemelte forpagter indstefnt, Madame Birgitte Bortning, Sl. Capit Conratz, for tiende af hendis paa boende gaard SteenKier for 1705, hun begierer opsetteles til neste ting, i den formodning at shal have nogen Document eller tilladelse, som shal for maintinere hende for samme prætention, som er Trundhiem och iche her ved haanden, alt saa beroer det til neste ting.

Endelig for retten Monsr. Christian Hof, som ved en shrifftlig Kalds Zedel hafde ladet indstefne bonde lensmand her i Sparboen, welagte Olle Larsen Raade, for 18 mlaug oddelsgods i hans paaboende gaard Raade som hand besidder foruden bøxel och rettigheds betalling, hans wærsødshende Sl. hl. Lars Olsens børn tilhørende, Dat. Trundhiem d. 4 Jan 1706, findis paateignet at were anvist, blef lest och paashrevet.  Dernest indgav sit shrifftlig forset af meening och prætention at hand paastaar lensmanden Olle Raade, bør betahle bøxel, landshyld och landbehold af bem:te 18 ml for 5 aar til 1705 inClusie, 6 rdr 10 s, med widre dissen indhold Dat. Aalberg tingstue, den 3 febr. 1706.  Lensmand Olle Raade møtte och fremgav sin shiøde brev paa bemelte omtvistede 18 ml udgiet af Nørgen Nielsen Alnes i Schongen, som af Prousten mag. Raphael Lund forordnet til husmand, over Hans Lauritzen tilfaldne arvedeeler, saa vvelsom, Giedshen, Caren, Anne, Sophia och Riborre Lauritzdøtre deris navne undershr:ne och forsegler Jørgen  Lund, Refererende sig til fuldmagt och begiering.  Iligemaade under Jørgen Nielsen Alnesis haand och Zignete, Dat. Støre i Schongen d. 24 marty 1703, lest paa Aalberg tingsted, d. 23 Jan 1704.  Oluf Raade paastod och meente at have lovlig adkomst til godtzet, effter forbemelte i rette lagde shiødetz indhold, huor udj wedkommende referer sig til fuldmagt som formodentlig shulle findis, Monsr. Hof paastod dom effter hans i rette lagde shrifftlig forset, och formodet ingen fuldmagt kunde fremleggis, saasom de alle var umyndige och ingen fuldmagt kunde prøstere, som Personene intet Vidre hafde at fremsige, blef denne gang saaledis afsagt:

Som Monsr. Jørgen Lund, der shiødet til witterlighed har undershrefuet, referer sig til fuldmagt, monsr. Christian Hof ej heller procurerer nogen fuldmagt, fra vedkommende, saa opsittis denne sag til neste ting, Imidlertid haver Citanten savel ContraParten at fremlegge huis fornøden giøris til ermelte fuldmagtis fremviselse, samt at producere shiffte forretning eller lodtz Zedel, rette til oplysning, huo der er sat til formyndere och huor udj deris arvelod bestaar. 

Den sag imellom Lars Larsen Mære och Monsr. Balchenborg blef iche foretaget som ingen av parterne møtte.

Anno1706 fredagen d. 5 Febr.   blef holdet ordinarie winterting, paa Saxor paa Inderøen, med almuen af Inderøens tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med efftersh:ne otte Eedsorne laugrettismend, nemlig PederBøel, Morten Reiten, Olle Olsen Werdahl, Peder Joensen Werdahl, Joen Rasmussen Werdahl, Anders Boesnes, Syfr Saxor och Olle Saxor, tilstede bonde lensmanden Clemend Dahl, med fleere af almuen som tingsøgte.

Blef efftershr:ne breve lest och liudelig ankyndiget, Kongl. Patent, huor ved alle och en huer af hans Kongl. May:ts undersaatter, som noget af Justitz Raad Severin Rassmussens gods och midler, Kunde have, eller derom vere vidende, advahris til en wis tid at udgive forClaring derom, i det Kongl. danshe Cancelie – dernest taxten och taxt paa Kirchernis Korn och andre Species, for 1705, blef liudelig lest.

Niels Godshesen paa Boesnes, lod læse sin shiøde paa 2 øre i Boesnes, som Gullich har beboet, udgivet af Pastor til wor frue Kirche, mag:r Sebastian With, betalt derfor 8 rdr, Dat. Thr. d. 16 Decembo. 1705, under haand och Zignete. Item lod bem:te Niels Godshesen læse sin bøxel Zedel paa 2 Spd 1 øre 12 ml effter affelding i Boesnes, tilhørende Pastor wor frue Kirche ad mensam, mag:r Sebastian With, givet i bøxel 20 rdr, Dat. Trundhiem d. 7 octobr. 1705, under haand och Zignette, Kongl. May:ts foeget lod liudeligen udbiude efftershr:ne allerhøystbem:te Kongl. May:ts gaarder her i Tinglauget som ere ledige, nemlig, Lyngstad, Bragstad, Ring, Aarfald, Berg, Gifstad, och Solu, om nogen Kunde were til sinds dennem at antage de sig da ville anmelde – Iligemaade tilspurte, bondelensmanden (Folio 119) med laugrettet och meenige tingsøgte almue, om dennem er witterligt at der er falden nogen bøxel udj nest afvigte aar af Kongl. May:ts gods her i Tingl. der til blef suaret at ingen bøxel her i tingl. udj dito aar er falden, huor effter war begierende under rettens forseigling, Tingsvidne.  Item om her udj Tinglauget, findis nogen haandwerchsfolch, tieniste drenge, Pebber suenner, Strandsiddere eller huusmend, der bør suare shat effter Kongl. May:ts allernaadigste udgangne shatte forordning, Der til blef suaret, at saadanne Personer findis iche her i tinglauget, undtagen en huusmand i Wennishaven i Werren och en ved Strømmen der for den Ringe øltap de bruger suarer huer – 2 rdr.  Dernest blef sagerne foretaget.

Angaaende det quindfolch Tohre Jachobsdaatter, som har udført och frasagt i bøygden, at Niels Godshesen war hendis barnefader, det hun for retten har fragaaet, och bekiender at hun har løyet hannem paa, samme bekindelse hun endnu for Retten tilstod,  Niels Godshesen endnu som tilforn erbød sig at giøre sin æd, for Retten, paa det hand kunde were frj for bøygde Røgte och mistanche hand er kommen udj, och quindfolchet at lide effter loven, som en løgnere, her udj er saaledis afsagt:

Enddog Niels Godshesen tilbiuder at giøre sin Eed at were frj for bem:te quindfolchis Tohre Jachobsdaatter omgiengelse, i løsagtighed, som hun i bøygden har ført hannem i røgte och udraab for, och hun nu paa dette som nest forige ting, frjwillig bekiender, at hafue løgnagtig sagt, och hannem udført, och at hand er ushyldig i hendis udførte røgte, saa Kiendis hand frj for denne sag, foruden nogen Eeds aflegs, och Kommer denne bøygde røgte iche Niels Godshesen, til for Klejnelse paa hans Erlig Navn och røgte i nogen maader.

Giertrud Heiermand, Niels Godshesens hafde ladet indstefne forbenefnte quindfolch Thore Jachobsdaatter, for nogen usandferdig paatahle hun nestleden høsteting shal have udsagt om hende.  Giertrud Niels Godshesens war for retten och gav til Kiende at dito quindfolch shulle have sagt om Giertrud at Giertrud shulle have truet hende til at bekiende, at Niels Godshesen war hendis barnefader, det samme hun endnu vedgaar dog kand det iche bevise.  Giertrud Heiermand benegter det aldeelis, at hun aldrig enten ved lofuelse eller trudsel har begiert af samme besovede quindfolch, at shulle sige at Niels Godshesen som er hendis Egtemand, war fader til det barn hun har aflet, huor paa hun Erbiuder for retten at giøre sin Corporlig Eed, da som denne løse quindfolche sigter Giertrud Niels Godshesen for denne tilleg, eragtis at hun giør sin Eed til benegtelse for denne beshyldning, da effter at forClaringen om en falshe war oplest giorde Giertrud Hejermand sin Corporlig Eed med opragte fingre, at hun aldrig har lochet eller truet, langt mindre begiert af det løse quinde mennishe, at hun shulde sige eller udlegge hendis mand Niels Godshesen at were fader til hendis barn, Ej heller har sagt saadant for samme quindfolchis moder, hun paastod denne løgnagtige quinde mennishe maatte settis til rette och straffis som en løgnere effter loven,

blef her udj saaledis dømt och afsagt:

Som det benefnte quinde mennishe Tohre Jachobsdaatter befindis først løgnagtig at have udført Niels Godshesen som en Egtemand at were fader til hendis barn, det hun for retten har bekiendt witterlig at have løyet hannem paa, Siden har hu paa sagt Niels Godshesens hustrue Giertrud Hejermand, at hun ved lochen och trydtzel har bragt hende til at sige saadant om hendis mand, det Tohre iche i nogen maade kand bevise, och welbem:te Giertrud Niels Godshesens derpaa, nu for retten har giort hendis benegtelsis Eed, saa hafuer och dette mennishe ved saadan u bevislig tilleg och løgn, foraarsaget adtshiellig urolighed iblant bem:te Egte Personer, - da som hun er et ungt mennishe, der siunis taabelig, er nøgen och intet ejende, io gaar i bøgden med et lidet barn paa armen och betler sin føde, tildømmis hun at straffis i hals Jerne 3de Søndgae eller hellige dage effter huer andre, for effter Predichen, i meenighedens paasiun, och hendis løgnagtig paasagen, iche at komme Giertrud Hejermand til nachdeel eller hinder i nogen maader.

Mons:r Hans Jürgen Momme borger indvohner i Trundhiem, hafde ved en skrifftlig Kalds Zedel, som lensmanden Clemend Dahl i rette lagde, ladet indstefne Joen Klocher huusmand paa Røeset, at suare til de Spørsmaal hand til hannem Kand have om samme hans Klocheris betiening, och widre med Eed at for Klare, Iligemaade stefnis Joen Skinstad, hans adspørsel til hannem mod Eed at forClare, huom der har byxlet hannem, den nu Paaboende Shindstad, med Vidre Endelig stefnis hl. Jacob Wesseltofft, widner at paahøre, Dat. Thr. d. 15 January 1706.  Hl. Jachob møtte iche, Monsr. Christian Wittrop møtte paa monsr. Mommis wegne, och begierte at Warselen maatte afhiemlis, det lensmanden och Anders Hegaasen och effterkom effter paaskrifft paa stefninge, Andor Aasen Prestens medhielper paa Røren fremkom och medgav et shriftlig indleg fra Joen Klocher, af følgende meening, at hl. Jachob oppeberger (Folio 120) effter Joens begiering den aarlig landshyld af Klocher Spandet Schinstad, som hand til i wederlag for den for strechning hand giør hannem til sin nødtørfftig underholdning, tid effter anden, med widre dissen indhold, Dat. 5 febr. 1706, blef lest och paashrevet.  Olle Schinstad møtte och fremlagde sin landshyld bog och bøxel Zedel widre quitteringen, som i Retten blef lest och paashrevet.  Christian Vittrop tilspurte Olle Schinstad om hand iche betahler til rette Klocher eller til andre, hand suarede, at gaarden altid har veret Klocher Spand, och Klocheren deraf tilforn har oppebaaret landshylden, Item tilspurte Wittrop tilstede werende ting almue, om Joen Røeset iche oppeberger Klochertolden af meenigheden med offer och andet som af gl. tid, der til blef suaret at de ved iche af anden Klocher end Joen Røeset, som oppeberger den offer och told Klocheren kand tilkomme, huor effter Wittrop war begierende et u villigt tingswidne det iche Kunde negtis.

Lensmand Clemend Dahl Kom for retten och begierte dom i den sag paa nest forige ting war for Retten, angaaende den biugning och huuse ved Strøm, som Clemend Dahl en tid har hafft udj leje, och derpaa anvent en del Reparation och bekostning som hand for meener hannem bør got giøris, ydermeere gav tilkiende, at Niels Godshesen och hans Kieriste war for accorderit med hannem, om de paa staaende huuse ved Strømmen for 28 rixdl. och imidlertid Pengene war ubetalt, shulle hand suare rente deraf effter hans May:ts Naadigst udgangne forordning, huorpaa hand fløttet i huusene, och forefant et stabur och en Nøst som stod til Nederfald, huilche hand fornødentlig maatte lade Reparere, saa som endnu sees och forefindis, derfore prætenderer hand sin betalling 16 rdr 1 ort 6 s, Niels Godshesen hafde Contra Stefnt Clemend Dahl ved mundtlig warsel, for de huuse och waaninger ved Strømmen, dog iche til huad ende, det lensmanden war gestendig, Niels Godshesen indgav sin shriflig forset och meening, at hand prætenderer af Clemend Dahl for de 2de aar hand har boet i hans huuse leje som i forige tider aarlig 4 rdr er 8te Rixdl. och iche wil were hannem gestendig nogen bekostning, saa som hand ingen nøtte har haft der af hand nogen Reparation paa huusene shulle anvende med widre dissen indhold, Dat. Boesnes d. 5 febr. 1706, lensmanden endnu som tilforn formeente Niels Godshesen bør fornøye hannem den Reparation paa huusene ere anvent, och hand derimod korter leje af de 28 rdr och begierte dom med processens bekostning.  Denne sag, effter at Parterne intet widre hafde at sige, er for tidens Korthed optaget til endelig dom til nestkommende d. 12 marty.

Tiende forpagteren her i fougderiet Monsr. Steen Nielsen hafde ladet indstefne nogle Mend af Werrens Annex, nemlig Peder Wesing, Lars Grande, Rasmus Stafren, Haagen Bolemset, tilligemed Amund Rostad och Oluf Larsen Norum, at fra sige huorfor tienden af samme Annex iche blef ydt och leverit til den tid war berammet nemlig; d. 4 Jan. nest forløben, da hans broder Hans Nielsen och Stifftshriverens fuldmegtig war rejst der hen, och hl. Jachob Wesseltofft shal have forandret samme tiendens berammelse ved hans tilsigelse af predichestolen ved lengere udsettelse, bonde lensmand Clemend Dahl och Anders Hegaas war for retten och vidnet at de stefnte hl. Jachob i sit huus mundtlig, och talte med hans Kieriste til neste ting, til samme Vidners paahør, til de tingsvidnis erlangelse, hl. Jachob møtte iche, da blef først fremkaldet Amund Arnsen Rostad paa Inderøen och Oluf Larsen Norem der sammesteds, de Widnet effter aflagde Eed, at de blef henvist til Grande i Werren fra Wennis havn, bem:te d. 4de febr. at fornemme om der war kommen nogen almue med deris tiende, da fantis ingen, och talte de med Lars Grandis quinde, Peder Wesuig war frem Kaldet och effter aflagde Eed bevidnet at tienden shulle annammis Mandagen efter nytaarsdag d. 4 Jan effter berammelse, mens hl. Jachob sagde af Predichestoelen, Nytaarsdag, at tienden iche blef annammet effter den berammelse dog nefnte ingen Visse dag, Haagen Bolemset war iche hiemme, mens de andre tuende, mens de andre tuende effter aflagde Eed widnet, ligesom Peder Wesuing huor forpagteren war af retten et Tingswidne begierende det hannem oche Kunde negtis.

Lensmand Clemend Dahl hafde indstefnt Kirsten Hansdaatter paa Storbierchen tienende (Folio 121) som for 2 aars tid siden har begaaet lejermaal paa den Dragun quarteer Klefstad, med Lieut. Godshesen, hun møtte iche, mens der siger hun shal vere rejst til Trundhiem, saa kand her iche vidre vedgiøris, mens beroer paa nye varsel, och som hun er lovlig warslet effter Kaldtzmendernis Clemend Dahl och Anders Hegaasens widne, foreleggis hende laugdag til neste ting at møde.

Item Lars Tørissen Hegdahl for lejermaal paa Hegdahl Dragon Quarteer, med Anne Olsdaatter da tienende paa Hegdahl, drengen møtte for retten er af 16 aars alder, och kand iche benegte hand io har hafft løsagtig omgiengelse med hende, trende gange, den første gang i forige Juel, och siden tuende gange strax effter hin anden, hand intet at bøde med, hans fader Tøris Hegdahl var tillige med tilstede och tilbød for sin Søn for hans forseelse, fire Rixdl. til Cassen om hans Søn derved kunde blive frj, som er en ung dreng der med tiden, Kunde giøre Kongen tieniste, saa henstillis dette, til de høyDeputerede herrer i Sessionen, quindfolchet Anne Olsdaatter war iligemaade indstefnt, och møtte iche, hun er forelagt laugdag til neste ting at møde och lide dom. 

Item Anne Olsdaatter for lejermaal paa Dragun quarteer Kløfstad, nu tilholdende paa Aas, møtte iche er forelagt laugdag til neste ting.

Guru Olsdaatter Scielveg, war indstefnt for lejermaal paa Kløfstad hun war suag och møtte iche, beroer paa nye warsel.

Kongl. may:ts foeget hafde ladet indstefne Olle Suarve, Dragon bonde paa Røren som ofr hørighed der udj at hand war nefnt til laugrettis mand, til nest forløben laugting 1705, Butolphi, hand møder och giver tilkiende at hand blef forhindret ved uvejr och modvind, och kunde iche komme frem til rette tid, hand bad at saadant i retten maatte ansees saasom det iche war giort af motvillighed, mens af forhindring som foresagt, mens af forhindring som foresagt, saa Kand hand der med undshyldis for bøder at betahle.

Lensmand Clemend Dahl paa fougdens wegne hafde effter lovlig warsel tiltahle til Peder Nielsen Neder Herstad, for en tønde biug och 1 td.hafre bekommet Nøstlandet af Tienden Anno 1704 – huor for hand er shyldig 11,5 ort, 6 s – hand war lovlig och møtte iche, saa foreleggis hannem laugdag til neste ting.

Paa Stifftshrifueren Sr. Morten Wioms wegne Kom for retten monsr. Stein Nielsen Medelfart, och hafde efftershr:ne Kierchernis bønder her i tinglauget for Resterende Rettigheder for efftershr:ne aaringer, nemlig: Joen och hans Hadstad for landshyld til Saxor Kirche, for 1703, 4 och 5, af 1 øre 3 rdr er Bache Closters bøxel gods, de møtte for retten och siger at bruge gaarden for shatten, desforuden ere de fattige och haver intet at betahle med – Morten Reiten kreves for bem.te 3de aar af 1 øre til Saxor Kirche, Kongens bøxel gods, brugte den paa frjhed 1703, suarer effter affelding for 1704 och 5 aarlig = 3 ort er 1,5 rdr, møtte och wedgich -–Olle Farboe rester af 1 øre 16 ml til Saxor Kirche och 12 m til Wesuig Kirche til 1705 aars udgang = 4 rdr 1 ort 8 s, møtte och vedgich, Falquor Storbierchen Rester landshyld til Hustad Kirche af 8 ml var forelagt laugdag paa nestforige ting, møtte dog iche effter nye warsel, Ifr Shiolstad Rester af 17 ml for 1704 och 1705 = 2 rdr 2 ort møtte och vedgich, - Christopher Selj af 8te ml til Wesvig Kirche Rester til 1705 aars udgang 1,5 rdr møtte iche, och er Siug – Lars Neder Grande rester af 6 ml fra 1699 til 1706 – 1 rdr 2 ort møtte och vedgich, Jachob Hool for 1705 Rester efter affelding af 14,5 ml 2 ort 10 s, møtte och vedgich – Hegstad Enchen Rester af 8 ml fra 99 til 1705 til Hustad Kirche = 2 rdr møtte iche, Jachob Stornæs for 1703, 4 och 5 af 1 øre til Hustad Kirche = 3 rdr møtte och wedgich – Olle Erichsen Grønisbye Rester til Hustad Kirche effter afelding af 1 Spd 10,5 ml for 1704 och 5, Er 6 rdr 34 s landbehold for bem:te 2de aar er 3 ort 14 s, tilsammen = 7 rdr 3 ort 2 s, møtte och vedgich – fuldmegtigen paastod dom til betaling effter loven, med om Kostning och fierde Penge,

blef saaledis afsagt:

Alle forshrefne som haver møt for Retten och vedgaaet gielden, effter actens indhold, tildømmis at betahle huis de har wedgaaet at vere shyldig til Stifftshriveren Sr. Morten Wiom eller hans fuldmegtig, inden 15 dage effter loven, under søgning i deris boe och midler ved nam och wurdering med om Kostning tilsammen Advenant: 3 rdr.

Endnu war paa Shriverens wegne (Folio 122) begierende Tingswidne om efftershr:ne Kierchernis øde godz, for effter nefnte aaringer, huor af ingen landshyld haver weret at bekomme nemlig: Hadstad Bache Closters bøxel gods, sylder til Saxor Kirche 1 øre brugis for shatten rester for 1703, 4 och 5 – 3 rdr, Reiten morten shylder til Saxor Kirche 1 øre, 1703 brugt paa frjhed afgaar = 1 rdr, Reiten Lars, Kongen bøxler, til Mære Kirche 2 øre brugis paa frj for 1703, 4 och 5, afgaar som iche er at bekomme for 1703 0 2 rdr for 1704 och 1705, effter affelding, af 20 ml aarlig 3 ort 8 s, er tilsammen 3,5 Rdr 16 s, Johan och Christen Meelhuus, af 2 øre for 1703, 4 och 5, til Saxor Kirche, Rosenwingis godz, Dragon quarteer och øde, brugis for Dragonens løn, Lærdahl 1 øre til Saxor Kirche, Kongen bøxler, brugis paa frihed, shylder til Saxor Kirche 1 øre, afgaar for 1703 1 rdr for 1704 och 5, aarlig 9 2/3 ml er 1 ort 15 s, aarlig – Peder Laren Ofr Quam, Brandtis godz, brugis for shatten shylder til Saxor Kirche 1 øre er i bem.te 3 aar 3 rdr, Schougstad Joen, shylder til Saxor Kirche for 1702, 3, 4 och 5: 0,5 øre, Er for armet och intet at bekomme, Rens Closter bøxler, Gunner Hogstad Rester af 1 øre til Saxor Kirche for 1703 1 Rdr? for 1704 effter afffelding af 13 ml: 2 ort 4 s, Kongen bøxler, och brugtis paa frjhed – Noch den anden Part i Hogstad, som er Pastor wor frue Kirchis beneficerit godtz 1 øre afgaar for 1703 1 rdr for 1704 och 5, effter affelding = 14,5 ml aarlig 2 ort 10 s, legger øde och brugis til lottis, Huberg, Konge bøxler, brugtis paa frjhed 1703, shylder til Saxor Kirche 4 ml Item for 1704 effter affelding = 2 ml, Ingul: Reens Closter bøxler och er øde, shylder til Saxor K. 1 øre for 1703, 4 och 5: er 3 rdr, Gran til Saxo Kirhce 8 ml, Kongen bøxler, brugis paa frjhed, for 1703 – 1 ort 8 s for 1704 och 5 effter affelding af 4 ml er 1 ort 18 s, Ulstad til Saxor Kirche 18 ml for armet Rester for 1703, 4 och 5: 2 rdr 1 ort, Aas 1 øre 16 ml, øde Rester af 1 øre 16 ml for 1703, 4 och 5: 5 rdr, Item betalte shatter for 1705 til fogden 2,5 rdr 6 s, Jørstad øde shylder 8 ml til Saxor K. Rester for bemelte trende aar 1 rdr, Lyngstad Kongen bøxler, øde, shylder til Saxor Kirche for 1703: 16 ml, for 1704 och 5 effter affelding af  9 ml: - Gousen 1 øre Kongen bøxler, brugis paa frjhed, shylder til Saxor Kirche, for 1703 1 rdr, for 1704 och 5 à 0,5 rdr, Saxor Berg, Kongen bøxler er øde, shylder til Saxor Kirche 1 øre for 1703: for 1704 och 5, efftre affelding af 19 ml aarlig, Lyng Hans for armet och intet ejende effter en Exequerit doms indhold, uden 1 shyd, 1 ort 6 s, 1 shierring 8 s, och høe for 6 ort, er 7 ort 14 s, shylder til Saxor Kirche for 1703: 2 øre, for 1704 och 5 af 1 øre 18? ml, afgaar effter en doms indhold som intet er at bekomme for, med shatterne i beregnet = 18 rdr 3 ort 12 s, Lars Ofr Grande shylder til Lagtuns Kirche 12 m, brugis som øde, Rester for 1703, 4 och 5 – Wang øde Bache Closters bøxler, shylder til Wesuig Kirche for 1703, 4 och 5, aarlig 0m5 øre, øde, Wigen Peder shylder 2 øre til Salberg Kirche Rester for ermelte 3 ml aar, er øde och brugis til lottis, Bache Closter bøxler, Krouchom 1 øre øde, Bache Closter bøxler Rester for 1703, 4 och 5, Ydstad øde, Pastor dom K. bøxler, Rester for Anno 1703, 4 och 5 af 0,5 Spd til Mære Kirche och 12 til Salberg Kirche, Grindberg Kongen bøxler, shylder fire ml til Salberg K. brugis shatten for 1703, och for 1704 effter affelding = 2 ml, Kurren 8 ml til Salberg Kirche, Kongen bøxler brugis paa frjhed for 1703 Rester, Item for 1704 och 5 af 4 ml, Hool Kongen bøxler brugis paa frjhed for 1703 Rester 1 rd for 1704 effter affelding 14,5 ml, bondelensmanden med laugrettet och meenige tingsøgte almue bevidnet at forshrefne gaarders tilstand sig forholder som for er meldt, huor effter fuldmegtigen war begierende et u villigt Thingsvidne, det hannem iche Kunde negtis.

Frem kom for retten Mons:r Johan Arnt som hafde ladet paa sin hosbond Sr. Rasmus Krags wegne ladet indstefne en deel Reens Closters bønder for Resterende Rettighed, mens Kunde iche foretagis for tidens Korthed, blifr hensat til den 12 mary nestkommende.

Anno 1706 løfrdagen den 6 febr.   blef holdet ordinarie winterting paa Øvre paa Ytterøen, med almuen af samme tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. (Rasmus Høg strøket over) Johan Helsing med efftershr:ne otte laugrettis mend lovlig opnefnt effter mandtallet, nemlig Simon Stangerholt, Joen Forberg, Peder Brustad, Roel Berstad, Gunner Brustad, Elias Brustad, Poel Berstad, och Olle Berstad, tilstede bonde lensmanden Mats Øvre, med meenige tingsøgte almue.

Først blef lest och publicerit Kongl. May:ts allernaadigste Patent, om Justitz raad, Severin Rasmussens godtz och midler, huo dennem Kunde have, eller derom var widende, advahris til en vis tid, at udgive for Claring derom, i ded Kongl. danshe Cancellis, Dat. Kiøbenhavn d. 23 octobr. 1705.  Iligemaade blef lest taxten paa Kirchernis Korn och andre Species saa velsom lande taxten for afvigte aar 1705. 

Ærwærdig och høylærde Mand mag:r Niels Juel, Diaconus til Trundhiems dom Kirche, lod læse en bøxel Zedel paa en gaards Part i Slipperen, shylder en øris leje, udgivet af forpagteren over samme gods Kongl. May.ts foeget i Størdahls fougderj mons:r Jens Monsen, givet i fæste och første bøxel 5,5 rdr, til witterlighed och stadfæstelse, undershrevet af magister Simon Hof Lector Theologie och Primarius i Assessor Consistarial retten paa Capitulen, Dat. Thr. d. 9 Jan. 1706.

Kongl. May:ts foeget lod opbiude efftershr:ne Kongl. May:ts gaarder paa Ytterøen, som ere ledige, nemlig: Weraas, Forberg, Schierve, Berg, Nøst, Grave 2de parter, Røevig 2de parter, Gileberg 2de parter, Westerhuus, Jønvig och Ofr Erstad.

Item at af Kongl. May:ts gods her i tinglauget ingen bøxel at were faaen udj afvigte aar 1705: der til suart bonde lensmanden med laugrettet och samtlig almue at dennem er iche witterligt nogen bøxel af Kongl. May:ts godtz udj nestafvigte aar at vere forløben.

Item om her i Tinglauget findis nogen huusmend, Strandsiddere, Pebbersuenner, eller andre der bør shatte effter Kongl. May:ts allernaadigste udgangne shatte bref, for nest afvigte aar, dertil blef suaret, at dennem iche er witterligt nogen af saadanne Personer findis, undtagen en husmand i Saltvig havn, der holder en Ringe øltap fir den rejsende och shatter aarlig derav = 2 rdr. 

Kongl. May:ts foeget udj Størdals fougderj Sr. jens Monsen hafde ladet indstefne Christopher Jønsen paa Ytterberg, effter foreleg af Retten at møde och af legge sin widne ved Eed, huad hannem er bevist om den tumult och uliud, Schongens almue har øvet imod welbem:te Kongl. May:ts foeget, paa Holom Tingsted i Schongen, Ware tinget d. 9 Jan 1704, Schongens almue eller de som paa deris vegne til nestholdende ting war tilstede blef forelagt at møde, blef paarobt och ingen war at finde, Ihuor vel fuldmegtigen gav tilkiende, at de atter war indstefnt til dette ting, at paahøre vidne til en Tingsvidnis erlangelse, Da kom for retten Christopher Joensen Ytterberg, aflagde sin Eed och widnet ligeledis, at hand war samme tid der paa tingstedet, och sad i et Køchen strax ved stuen, hørte hand at Klocheren Jens Sørensen Kom ind der och sagde, I Erlig mend saa Kom ich och lad iche Johan Ree staae der alleene, saa gich nogle af Mendene ind, huo det war ved hand iche ved navn, der effter baar det paa døren baade med fogden och almuen, och effter at fogden var kommen i sit kammer var hand paa gaarden, huor hand hørde stor tumult och allarm, och det mørchet om affenen, de Raabte den gandshe almue tag ham ud, mens hand Kiente ingen och weed iche nogen at navn gifue, som talte, alt raabt de ud med hannem, faar wj hannem iche igiennom døren, saa faar vi hannem giennom vinduet, ydermeere raabte i eensstemmende, hand Koster iche meere end en Kalvhind och som hand ingen at vere rolig och stille uden Jørgen Nossomer, Imidlertid stod hl. Johan i Cammerdøren huor fogden war inde, och for hindrede deris forset, och raade dennem med mange ord och tahle til rolighed, da suarede almuen, at for hans shyld ville de lade det blive der ved, mens fogden har tillagt dennem tuifsag for Tienden det fortrød de paa, siden gich hand til Søen i en huusmands stue, der Kom een deel af almuen och suintis de hafde giort vel, den tahle hørte hand baade i wejen och i stuen, mens siger, ingen at wide ved navn, meere iste hand iche i denne sag, huor effter war begierende et Tingsvidne, och war forige vidne Anders Inderberg tilstede til paahør.

Niels Schierve frem Kom for retten och er wartede dom i den sag angaaende den pasquit och shand wise om hans huus er digtet och sungen, huor om paa nest forige ting protocollerit 119, den Person ved navn Poel Joensen, møtte iche mens en Dragon her fra stedet med Lars Myhr, som førte hannem til Trundh. huor fra Lars Myhr beretter at hand drog til Størdahlen til sin farsøster, Niels Schierve ydermeere til at bevise at Poel Ildsgierdet har sunget denne vise, hafde indstefnt Thor Stefenen hos Mons?buer, som vidnet effter aflagde Eed, at hand hørte paa Forberg huor hand war at giøre en band med sin hosbond, nestleden (Folio 124) sommer hørte hand at Poel Ildtzgierdet sang denne wise om Niels Schiervis Koene, om en weder, meere her om viste hand iche, - huilchet sheede effter at dito Poel war adwahret af Presten, iche at shulle siunge denne shandwisen.  Niels Schierve begierte dom i sagen, effter hans, til nest afvigte ting, indgivne forige indlegh och forset,

Er saaledis afsagt:

Som befindis, Niels Olsen Schierve, ved den pas quit eller shandvise der er digtet och siunget i bøygden, paa sin hustrues wegne, at were meget læderit, och paa Erlig navn och røgte udført, och ingen anden weed der udj at were shyldig, End den Person Poel Ildsgierdet, som af bøygden er undvigt, Effter at hand fornam, sagen gich hannem under øyne, Ej heller er bleven tilstede, at fra legge sig sagen, Da Kiendis for Ret billigt, at bemelte Poel Joensen, for saadan formastelse imod loven, bør staa aabenbahre Kirchens Disciplin, och straffis i hals Jernet trende Søndage eller hellige dage, for tienisten i meenighedens paa siiun, andre til exempel och afshye, och dito shand vise her med forbuden, af en eller anden her effter at siungis eller læsis, under straf effter loven och Endelig, iche at Komme Niels Olsen Schierve, hans hustrue eller anrørende til for Klejnelse paa deris Erlig Navn i nogen maader, och Poel Joensen at betahle i om Kostning til Niels Schierve, 2 rdr.

Niels Olsen Skierve war for retten och afwartede de widners forhør som hand berabte sig til seeniste ting, angaaende nogle ord Joen Westerhuusis Koene hafde ladet falde om hans hustrue, widnerne der om var navngivet Ingebor Nielsdaatter och Inger Joensdtr.  Ingeborg nielsdaatter ved Jørstad Søen en gl. bedaget quinde møtte for retten och vidnet, at hun hørte en gang hun Kom ind i Joen Westerhuusis stue, hørte hun Joens quinde sagde, Søven foer som weren faar, hun er gl. och betenchelig at tage i Eed, siger iche at meere at Kunde vidne, den andre vidne møtte iche, Joen Westerhuus paa sin hustruis wegne møtte som hun legger i barselseng och er i forfald, och formeente hans hustrue iche har talt Niels Shierve eller hans quinde noget til forklejnelse, Joen Westerhuus paa sin hustruis vegne Erchleret niels Schierve och hans hustrue at de weed intet med dennem andet end Erligt och anstaaligt, huor med denne sag ophevis.

Paa Mons:r Christian Hofs vegne Kom for retten mons:r Sylvester Bieregaard, som hafde ladet i rette stefne, effter Pasot dom Kirchens mensal bønder her i tinglauget for resterende rettigheder nemlig, Oluf Meelhwold rester for 1704 1 ort 14 s, och for 1705 6 rdr 2 ort 16 s, er 7 ort 6 s, møtte och wedgich, Oluf Andersen Langøvne, Rester 1 rdr 1 ort 3 s, for 1705 – 2 rdr 3 ort 3 s – 4 rdr 6 s, møtte och vedgich – Olle huusmand i Saltvig havn, søgis for grundleje for 1697 til 1706, er 9 aar, aarlig 0,5 rdr er 4,5 rdr derpaa shrifr at have betalt 1 rdr, Oluf møtte for retten, och suarer, at hand aldrig har udlovet nogen grundleje, oche heller betalt noget, och weed iche huad ret landdrotten Kand have til at kreve saadant, saasom hand giør lejlendingen paa huis grund hans huuse staar, den ret de ere for Eenede om, och des foruden skatter af hans Ringe øltap til Ko. Ma. 2 rdr, Citanten begierte opsettelse i denne sag, ang. bem:te huusmand, da hand meener anderledis at berhr, huilchet och tilstedis, Daniel huusmand der sammesteds, søgis for grundleje = 4,5 rdr for 9 aar er usel och fattig siger aldrig at have betalt grundleje, blifr af samme beshaffenhed som den forige.  Endelig begierte dom til betalling over de shyldige som har mødt for Retten och vedgaaet gielden effter loven med om Costning och fierde Penge.

blef afsagt:

Olle Meelvold och Olle Langøvne, som har vedgaaet at were skyldige de tildømmis, effter actens indhold at betahle det de fordris fore, inden 15 dage efter loven, under søgning i deris boe ved nam och wurdering effter loven, med om Kostning = 5 ort.

Anders Halduorsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. May:ts gaard, Biørvigen her paa Ytterøen, som Echen nu fragaar, shylder effter affelding 1 Spd 1 øre 2 ml, niuder frjhed for alle Rettigheder, fra 1705 til 1708, Er approberit af hl. laugmand, paa hl. Stifftambtmandtz wegne Commiterit i Slodtzloen, d. 19 octobr. 1705.

Kongl. May:ts war begierende Tingsvidne, om en allerhøystbem:te Kongl. May:ts gaard her paa Ytterøen, Kaldis Weraas, som beboes af en forarmet bonde, ved navn Oluf Joensen, som nu i denne haarde tid, er geraffen i saadan fattigdom (Folio 125) at hand aldeelis intet er ejende, at betahle de resterende skatter och rettigheder med, for 1705, som er 9 rdr, 1 ort 8 s, uden huis høe och halm er paa gaarden, nemlig woldhøe 12 les à 1 ort er 3 rdr, Halm och Echerhøe = 6 les à 9 s er 2 ort, tilsammen 3,5 rdr, afgaar som itet er for at bekomme = 5 rdr 3 ort 8 s, at dette sig saa i sandhed forholder, widnet bonde lensmand Mads Øvre, och Simen Stangerholt.

Anno 1706 fredagen den 122 Marty, blef retten betient paa Saxor paa Inderøen, udinden nogle sager som nest afvigte Ting iche Kunde komme til Ende for tidens Korthed, nerverende de otte laugrettismænd, som til rettens betiening udj indewerende aar ere opnevnt nemlig: Peder Bøel, Morten Reiten, Olle Olsen Werdahl, Peder Joensen Werdahl,  Joen Rasmussen Werdahl, Anders Boesnes, Syfr Saxor och Olle Saxor. 

Da blef   aflagt dom i den sag, imellom bonde lensmand Clemend Dahl paa den eene side och Niels Godshesen paa Boesnes paa den anden side, angaaende huuse ved Strømmen, - saaledis:

Som lensmanden Clemend Dahl, iche hafuer giort bevislig ved nogen skriftlig accort, med Niels Godshesen at were foreenet om leje af hans huuse och waaninger, hand i tuende aar har hafft i brug, end mindre har hafft Niels Godshesens tilladelse at anvende nogen bekostning eller Reparation paa dito huuse eller biugning, det meerbem:te Godshesen i begge Parter benegter och fragaar, Saa eragtis for Ret och billigt, at bemelte Clemend Dahl, suarer Rente af Capitalen som samme huuse er taxerit for, udj leje for 2de aar hand dennem har hafft i brug, huad Reparation och bekostning paa biugning er anvent, som lensmanden prætenderer betalling for, och Niels Godshesen benegter, at hand aldrig har begiert det, eller givet sin sam tøche der til, saa kand det iche udfalde Niels Godshesen til nogen betalling, mens Clemend Dahl søger sin Regres, huor hand best weed elelr Kand, i henseende at det er børne Penge, den halve deel, som ingen skade eller afgang Kand lide – huad sig det Kiøb er belangende, som Clemend Dahl siger, at were giort om huusen ved indfløttelse, det Niels Godshesen fragaar at vere sig witterligt, da som derom intet skrifftlig produceris, Kand det iche ansees af nogen Krafft, mens falder af sig selv.

Paa Sr. Rasmus Krags wegne, fremkom for Retten, mons:r Johan Smidt, som hafde ladet i rette Kalde ved lovlig warsel, efftershr:ne Reens Closters bønder, for Resterende landshyld och Rettigheeder nemlig: Suend Røemolden landshyld for 1705, 1 ort 22 s, møtte och vedgich, Niels Godshsen Krevis for landshyld och shat af Lille Gran for 1705: 5 rdr 3 ort 10 s, och af Ingul skat for 1704: 2 rdr 2 ort, landskyld for samme aar, 2 ort, møtte iche, warselen blef afhiemlet at were lovlig och Peder och Anders Schougset, Anders Skougset for 1705 skat 1 rdr 1 ort 3 s, landskyld for samme aar= 3 rr 3 s, hand møtte for retten och ved gaar landskyldens Rest, mens skatten siger hand er til fyldist betalt, Joen ibm. landskyld for 1704: 1 rdr 3 ort 10 s, for 0,5 td biug och 1 td hafre forstragt 1705: beregnet til 2 rdr 1 ort, møtte iche, Anders Boesnes krevis for Resterende landskyld for 1705: 4 rdr 3 ort 12 s, møtte och wedgaar, tilligemed 18 s skydspenge, Peder Wohlen Krevis for 1 td salt bleven skylgi 1704: 3 ort 1 td Rug, for 1701: lant, der for 2 ort, landskyld for 1704: 7 rdr 3 ort 22 s, for 1 td Korn for 1705 forstragt 5 ort, udlagt for hannem Sergeant Jachob Jensen for 1705 den 19 Sept: 1 rdr 3 ort, landskyld for 1705: 12 rdr 2 s, noch 2 td 1705 à td 5 ort, 0,5 td biug = 1 rdr, noch 1 td hafre fra Tronhuus = 1701: 3 ort, Er tilsammen 23 rdr 2 ort, møtte iche, Oluf Farboe for 1 td salt 1704: 3 ort skat 1704: 3 ort skat 1705: 1 ort 12 s, landskyld for samme aar = 3 rdr 2 ort 2 s, møtte iche – Lars Refdahl skyldig for 1 rdr salt = 3 ort, skat for 1705: 8 s, landskyld for 1705: 3 rdr 1 ort 8 s, møtte iche.  Olle Ulven skat for 1705:  1 ort 12 s, møtte iche er Corporal och Commanderit i Kongens tieniste, Olle Oxaas, Krevis for 1 ort 8 s, møtte iche, Item laant Korn 1 rdr hafre och 0,5 td biug, Item for af vexten effter lottis brug 1 td biug och 1 rdr hafre, och det Anno 1705, møtte iche.  Aage Quam Rester for 1705 2,5 ort, møtte iche, Peder Sand i Werren for 1705: 2 rdr, møtte iche, Joen Ronglien for 1704: 6 s for 1705: 2 ort, møtte iche, Olle Næs for 1705: 3 ort, møtte iche, (Niels strøket over) Hans Wang for 1705: 1 rdr 1 ort 8 s, for 1704 2 ort 12 s, møtte iche, Joen Hougom for 1703: 1 rdr 3 ort 23 s, noch sædkorn 1 td hafre à rd 1 rdr, møtte iche, war loulig stefnt, Haagen Røke?, for 1705: 1 rdr 2 ort møtte iche, war lovlig stefnt. (Folio126) Peder Røeflom, landskyld for 1704 12 s, for 1705: 2 ort, møtte iche, var iche stefnt.  Peder Grande, Krevis for 2 rdr 3 ort, hand møtte och vedgaar iche at were meere skyldig end 1 rdr for 1705, lad sig ware huorledis det er afshreven och quitterit, Endelig blef forligt och aftalt saaledis, at Peder Grande betalte til Johan Smidt 2 rdr huor med hans prætentioner, baade for 4de Penge och alt andet skal were falden, til Dato.  Lensmand Clemend Dahl fordris for skat af Hougom = for 1705: 11 rdr 1 ort 19 s, hand møtte och negter iche gielden, siger at høet legger paa gaarden naar det blifuer solt vil hand strax betahle, fuldmegtigen begierte alle disse indførte skyldige, som iche haver mødt for Rette, maatte foreleggis laugdag til neste ting at møde och lide dom til betalling, uden lengere udflugt, blef saaledis eragtet,

At alle forindførte som ere skyldig landskyld til Sr. Rasmus Krag, foreleggis laugdag til neste tign, effter nye och loulig warsel at møde saa fremt de iche vil lide dom til betalling effter loven.

Anno 1706 Tisdagen d. 16 Marty, blef holdet almindelig witer Ting paa Grane tingsted paa Snaasen, som formedelst uføre, paa berammede tid effter loven blef for hindret, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med de otte opnefnte laugrettismend, som lovlig opnefnt, indeverende aar Retten betiener, nemlig: Olle Einersen Molden, Tollov Engom, Olle Peersen Almoe, Peder Joensen Almoe, Evind Engom, Olle Nielsen Ofuersund, Anders Olsen Almoe och Oluf Nielsen Gaasmoe.  Tilstede bonde lensmanden Anders Breede, med meenige tingsøgte almue.

Efftershr:ne Kongl. may:ts allernaadigst udgangne forordning och Patent, blef liudelig lest och afKyndiget

1.      om skatternis paa bud udj Norge for 1706. Dat. Kiøbenhavn d. 19 Jan 1706.

2.      Allerhøystbem:te Kongl. Patent, huor ved alle och en huer af hans Kongl. may:ts undersaatter, som noget af Justitz Raad, Severin Rasmussens gods och midler, Kunde hafue elelr derom vere widende, advahris til envis tid, at indgive forClaring derom, i det Rixh. danshe Cancelie, dernest Andre breve

1.      Lands taxten, saa vel som taxten ofuer Kierchernis Korn och andre Species, for nest forløben aar

2.      Monsr. Hans Nielsen Middelfart i Trundhiem lod læse en obligation udgivet af hæderlig och wellærde mand hl. Petter Johan Muus, til monsr. Jens Randorf paa Capital = 21 rd Courant, Dat. Trundheim d. 22 marty 1702, under hans haand

3.      Monsr. Christian Fraven Kyrurgus och indvohner i Trundhiem, lod læse en obligation paa 103 rdr udj heele Croner, udgivet af hl. Peter Johan Muus, under hans haand och Zignete, dat. Sneaasen Prestegaard, d. 3 April 1705

4.      Joen Olsen Bøgset lod læse sin bøxel Zedel paa en øre 2 ml i Bøgset, tilhørende pro officio Pastor dom Kirchen i Trundhiem, udgifuet af samme gidtzis forpagter mons:r Christian Hof, givet i bøxel och Støflehud med Stemplet papir = 3,5 rdr under hans haand och Zignete Dat. Lefanger d. 10 marty 1706.

Ingbrigt Butolfsen fød paa Klef fremkom for Retten en dreng af 20 aars alder, och liuste sin odels Ret, effter hans formeening til en gaards part i Klef her paa Snaasen som Olle Jachobsen nu beboer, och af Penge mangel nu iche Kunde indløse. 

Kongl. May:ts foeget begierte Tingsvidne under Rettens forseigling paa huis bøxler er falden af ober høystbem:te Kongl. May:ts gods her udj Tinglauget for nest afvigte aar 1705, nemlig: Seem effter affelding, 1 Spd 2 øre, bøxlet Ingbricht Nichlas och betalt i bøxel 16 rdr 64 s, Eide 6 ml, bøxlet af Einer Brønildsen for 1 rdr, Øversund 1 øre bøxlet af Oluf nielsen for 3 rdr 32 s, Quelien 8 ml, bøxlet af Lars Ifrsen for 1 rdr 12 s, bonde lensmand Anders Breede med laugrettet och meenige tingsøgte almue, tilstod at iche meere bøxel her i tinglauget, af Kongl. May:ts gods for nest afigte aar er falden.  Item om her i Tinglauget, findis nogen huusmend, Strand siddere, Pebber suenner eller haandverchitz folch, der bør shatte effter kongl. May:ts allernaadigst udgangne forordning for nest forløben aar, der til blef suaret af bonde lensmanden, och laugrettet med meenige tingsøgte almue at dennem iche er bevist nogen af forbenefnte Personer her paa stedet der er af den Vilkor, at de kand skatte.

Fremkom for Retten – Enchen Ingeborg Skafland och hafde ladet ved lovlig warsel for Retten indkalde Halvor Bøgset och Kield Syfrsen Kiøblj, til widnes paahør, angaaende den tuistighed, imellom Kield Kiøblj och Halduor Bøgset som har veret for laugtings Retten och Gaarden Skaflands besiddelse,och dens Kiøb, det møtte begge for Retten, Enchen Ingebor Skafland fremlagde en skrift om samme tuistighed som et widne under hendis broder Olle Olsen Enderberg i Beedstad Prestegield hans Zignette, Item Olle Syfrsen Nagelhuus Baar Berg och Jørgen Friderichsen Forberg saa och Peder Monsens Zigneter som blef liudelig lest, Olle Olsen Inderberg er Suag och kunde iche møde mens Peder Monom och Tollof Belboe aflagde hans widne ved deris Eed effter loven, at de har hørt af ermelte Oluf Inderberg, at hand i alle maader vedgaar den shrifft eller vidne, som hand under sin Zignette har givet beskreven, Item Oluf Syfrsen nagelhuus, och Baar Ingbrichtsen, och paa Jørgen Friderichsens vegne, som for alderdom och suaghed iche Kunde møde, var hans Søn Lars Jørgensen for Retten och widnet som alle effter aflagde Eed ved gich huis de forhen under deris Zigneter haver givet beskreven som ord for ord for dennem tydelig blef oplest, och ydermeere at Kield Kiøbliens fader, Syfr Bøgset, aldrig med Ringeste ejedeele rørendis eller urørendis, war nogen tid fløt til Skafland, kield blef tilspurt om hand hafde noget at sige imod bem:te vidner, hand suarede, at hans vidner war forhørt for laugtings Retten och nu hafde hand andre som hand vilde føhre for denne Ret – huor effter Enchen paa skafland war begierende af retten et uvilligt tingsvidne, det hende iche kunde negtis.

Andor Gran hafde ladet indstefne sin broder Baar Berg for = 3 mlaugs odels gods uden bøxel i Berg som Baar beboer, och de har arvet effter deris fader, hand begierer for huer march en halv Rixdl. er 1,5 rdr med landskyld eller Rente udj 34 aar, Item land Penge til Baar Berg, 2 rdr, Baar møtte och kunde iche fragaae dette som for bemelt, Andor begierte dom til betalling effter loven, blef endelig saa forEenet at Baar Berg shal betahle sin broder Andor Gran, for ermelte Penge nemlig 3,5 rdr inden aaritz udgang effter Dato, huor forhans Søn Joen Baarsen Røgvold Caverit, och gich i løffte for, med omCostning for denne gang En Rixort.

Olle Omlj kom for Retten och hafde indstefnt Erich Størchersen Nagelhuus och Lars Nagelhuus, for de med deris quæg har giort hannem skade paa sin Eng, och opedt gresset, i nestleden sommer, Erich og Lars Nagelhuus møtte och siger at Olle Olmj ingen Ret hafuer til det støche Eng, som hand prætenderit, mens meener at høre under Nagelhuus Settersted.  Olle suarer der imod, at i de 14 aars tid hand har boet paa Omlj har hand slaget dito Eng, och Kand bevise at hans formand har brugt det som hannem, Och formeener ingen bør tileigne sig noget af det som har fult gaarden, den hand bøxlet och tilhører Kongen, Lars Nagelhuus beraaber sig paa sin werfaders widne och beretning som er opfød paa nagelhuus och nu høgaldrende mand, manden ved navn Oluf Syfrsen war for Retten och tilstaar at hans velmagt war til giethaar under Nagelhuus och hørte iche nogen trette derom, mens kand iche giøre sin Eed at det tilhører under Omlj, iche heller at det hører Nagelhuus til, Olle Omlj Krever til vidne Erich Pedersen Agle som beretter, at over 10 aar siden tiente hand paa Nagelhuus, for gietgut, da er hannem witterligt at and iche torde drive queget paa det omtvistede Eng, som da hørte under Omlj, Iten Gout Langvatten, hand widnet, at hand udj sin ungdom tiente paa Omlj udj 20 aar, och er hand nu ungefehr 56 aar gl. da slog den tid der boende Olle Omlj, det omtvistede Eng uden nogen anche eller indpas.  Effter adskiellig ord och tahle Parterne i mellom falt, bleve de med hin anden paa begge sider for retten forligte, at de tvende Nagelhuus opsiddere, skal betahle til Omlj for hans shade om Costning inden neste ting tilsammen 1 rdr och her effter iche i nogen maader giøre hannem indpas eller olid paa samme Eng, huilchet och dennem af retten er forelagt, under tilbørlig straf, om det befindis.

Fremkom for Retten Reens Closter godsis forige forpagter Sr. Rasmus Krag, som hafde ladet for Retten indkalde, en Soldat paa Seem Reens Closters gaard, for begangne lejermaal for den tid hand er bleven Soldat, med et quindfolch ved navn Anne Persdaatter Ulfueset, da tienende paa Seem, och bem. velbem:te Krag at Anno 1703 blef hand enrollerit for Soldat, hand møtte iche, hans nafn er Johan Jensen Seem, Kaldsmendene nemlig Anders Breede och Harrald Brunstad afhiemlede warslen at hand er lovlig warslet for denne sag.  Citanten begierte forelegg til neste ting. 

Da eragtis:

Effterdj Johans Seem haver veret lovlig Stefnt til dette ting, och iche møder, saa er hannem forelagt laugdag til neste ting at suare, effter nye och lovlig warsel.

Item hafde ladet i rette kalde, Oluf Bertelsen Horiom, for Resterende och udlovede bøxel, 7 rdr saa som hand skal wegre betalling, mens forholder sig saaledis, at Anno 1704 den 13 Sept. da Krag hafde Reens Closters bønder forsamlet paa Seem, Kom Oluf til sig, paa Seem, och begierte bemelte gaarde part, nemlig Horiom 1 øre 15 ml til bøxel, med beretning, at hans fader for hannem har opladt, hafde ingen Penge dog den tid at betahle, och tiden Kort saa Zedelen blef iche der strax shreven, mens samme førings beshreven, til Baar Jørstad at hand den shulle levere, som ved sin Søn Ingbrigt Horiom den til hans fader Bertel Horiom ofuerleveret, i Bostad stuen, den samme bøxel Zedel antod de och hafde i deris giemme indtil effter lefangers marchet nest forløben aar, da den udj en Concert blef sendt hannem til Reens Closter, Olle Bertelsen Horiom blef paaraabt, mens lod sig iche finde, Anders Breede och Harrald Brunstad afhiemlede warslen effter loven, Imidler hafde Krag indstefnt til widne och bevis i denne sag nemlig Evind Seem, och hans quinde, Baren? Jørstad.  Evind Seem, effter aflagde Eed vidnet at Olle Bertelsen var Krag paa Seem som for er melt och begierte den part i Horiom til bøxel, hafde dog ingen Penge, och som de iche Kunde forenis om bøxelen, mens huad de war foreenet om, wiste hand iche, Baar Jørstad wiste iche meere her om end Evind, det hand ligesom den forige tilstod,  Ingbrit Horiom Vidnet at hand leverte bøxel Zedeln til Bertel Horiom i Bostadstuen som forbemelt och leste den for hannem, och hand modtod den upaa anchet, Erich Horiom vedgaar, at hand saae Ingbricht leverte Bertel bøxel Zedel, det samme vidner Olle Bruvold.  Berte Horiom war tilstede, och fragaar iche at det io war mod hans villie at hans maatte bøxle, mens de blef iche foreenet om bøxlen, mens blef wiist paa døren.  Sr. Krag begierte dom til betalling effter loven paa den der om foreenede bøxel, och fremlagde den omtuistende bøxel Zedel i retten som iche kunde imod tagis effterdj den iche var shreven paa den rette Sort af det der til allernaadigst forordnet stemplet Papir.  Krag forClarede, at hand hafde iche andet Papir ved haanden, paa den tid, och meente den war gyldig, effter dj Papiret war af samme werdj, blef saaledis eragtet,

at Effterdj Olle Bertelsen iche møder at suare til sagen enddog hand war lovlig stefnt, saa kand der iche dømmis i sagen denne gang, mens hannem er forelagt laugdat til neste ting at møde effter nye warsel och suare til sagen saa fremt der iche shal afsigis dom.

Dagen nest Effter d. 17 marty, Continuerede Tinget paa forbenefnte Tingsted, ved betiening af Rettens middel som nest forbemelt.

Kom for Retten Sr. Rasmus Krag, som hafde ladet indstefnte Ingbrigt Horiom som Anno 1704 om høsten har ofr faldet sin morbroder Erich Horiom, paa Wejen imellom Jørstad och Brunstad, och endskiønt hand om samme sag, med Krag, war forligt, om 5 rdr saa weigrer hand sig bøderne at betahle, der aarsagen at stefne hannem nu, til hans fulle bøders betalling, allerheldst som samme bøder nu vel suarit til hans may:ts effter Rente Cammers Ordre, Ingbrigt Horiom møtte for retten, och benegter, at hannem iche er witterligt at have hafft nogen Clammerj, med sin morbroder Erich Horiom, och var paa samme tid meget beshienchet och druchne, saa de gich och holt hin anden ved haanden, om da enten af dennem Kunde hafue faldet och støet sig ved hand iche, Erich Horiom var och for Retten och haffde iche noget at klage over sin Søster søn, som hand war meget beshienchet och druchen, och kand iche mindis huad passerit, och kand saa vere at Ingbricht hafde sin haand i hans haar, hand blef tilspurt om hand Erich Horiom kand wide at Ingbricht af vred hue, over nogen ushichelighed imod hannem samme tid paa wejen, der til suarede neg, iche at wide ringeste af, men vel Kunde erindre at hand kalte hannem en gl. shrubert.  Ingbrigt suarer, at hand var druchen och mindis det iche.  Rasmus Krag begierte at hans vidner i denne sag maatte forhøris, nemlig hans tiener Johan Smit, hand aflagde sin Eed och vidnet som effterfølger, at Anno 1703 om høsten war hand ved sin hosbond Rasmus Krag, paa Jørstad, huor Reens Closters bønder vere forsamlede, och som Krag Rejste noget forud til Jørunstad, Kom hand strax effter med Kløvet, och som hand Kom ned i Mediaas bache hørte hand nogen tuhr och allarm, Kom saa strax effter Erich och Ingbricht Horiom paa de lange broer ofr myren imod Brunstad, och kand mindis som en drøm at Erich Horiom war blodig i sit ansicht, och der laae noget haar paa hans Kiole, huilchet hand toch och wiste Erich och sagde til Ingbricht, huor for ofr falder du din morbroder, derpaa hav hand hannem en ond besheeden, huor effter hand rejste til Brunstad och gav sin hosbond det tilkiende, som strax møtte dennem i gaarden, och som hand rejste ned ofr wandet med sin hosbond och de kom paa Seems landet i Troedsgield, beretter Rasmus Krag, for hannem, at hand war forligt med Ingbricht Horiom, om 5 rdr i bøder for den sag, da suarede Smit det war for lidet hannem siuntis at hand skulde betahle de fulde bøder och det af aarsaage at Ingbricht hafde giet hannem onde ord, huor paa Rasmus Krag suarede, det war noch for en fattig mand, meere der om wiste hand iche.

Dernest blef fremkaldet Erich Brunstad, her om at vidne sin Sandhed, hand blef tilspurt, och vidner, at Rasmus war inde i hans stue paa Brunstad och Erich Horiom tilligemed, da hørte hand at Rasmus Krag spurte hannem huor af hand var saa Reven i ansigtet, da suarede Erich min Søster Søn har giort det, meere her om wiste hand iche.

Item Baar Jørstad, hand widnet, paa Krags tilspørsel 1. om hand iche hører, at Erich sagde at hans Søster Søn hafde Revet hannem i ansigtet, det siger hand iche at hafue hørt, ydermeere at hand saae och Erich Horiom var noget Rusket och Reven i ansigtet mens iche weed huor hand det hafde faaet eller huor af det war blevet, Item som Rasmus Krag war i hans huus paa sin udrejse talte hand til Baar och ville hafue hannem stefnt at winde sin sandhed i denne sag, da bad hand och hans quinde for hannem Ingbricht Horiom, at Krag ville i beste maader afhandle den sag med hannem mens huad de blef foreenet om er hannem ubevist, Krag begierte at Ingbricht Horiom maatte fremvise den quittering som hand fich for 1 rdr hand betalte paa samme bøder i Trundhiem høsten 1704, effterat hand hafde betalt alle sine rettigheder, hand suarer och negter iche at hand io betalte 1 rdr til Rasmus Krag i trundhiem, mens mindis iche om hand fich quittering derfor, Ingbricht Horiom siger, iche at vere foreenet med Rasmus Krag, om noget bøder som hand iche Wed at have forseet sig udj noget, mens Rasmus Krag begierte = 5 rdr mens den dahler hand har betalt, war for at hand iche vilde have sin hosbond til u-ven.  Sr. Rasmus Krag formeente at effterdj der er Kiends gierning til Clammeriet, och hand iche i minde har betalt, forligspenge fuldkommen, saa paastaar hand fuld bøder effter loven, med om Costning, huor udj da hannem skal komme til gode den betalte Rixdl. och begierte dom.

blef saaledis afsagt:

Rasmus Krag burte vel for lenge siden, at have søgt Ingbricht Horiom for Retten for denne sag, paa fridsh gierning, som hand søgis for, Mens som Ingbricht Horiom fragaar, iche at were sig witterligt, at have hafft mindste udstand med sin morbroder Erich Horiom, Erich Horiom och aldeelis intet haver at klage over sin Søster søn, Ingbricht, mens de har veret besheincht och druchen saa de paa wejen med hin anden iche wiste huad war passerit, och ingen vidner er føhrt, at de imod hin anden, har øvet noget u-sømmeligt, saa kand Rasmus Krags meening iche bjbeholdis, mens Ingbricht Horiom for denne sag frjkiendis.

Endnu hafde Sr. Rasmus Krag ladet indstefne et quindfolch ved nafn Malen Arnsdaatter somer Egte gifft med Michel Tørissen Hammeren for tilig sammenleje, passerit paa Røg Reens Closters gaard oaa Stoed for ungefehr 8te aar siden, hendis mand och hun er nu fløt til (Folio 129) Hylden paa Snaasen, Sagen war indstefnt til høste tinget den 15 octobr. 1704 effter protocolens udvisning Supra fol. 40, da hand blef forelagt laugdag til neste ting at møde, och som den iche widre er fult af sagsøgeren, førend nu til dette ting da de war ved tvende widner tilsagt at møde, och ingen af dennem lader sig finde, formeente Rasmus Krag at som der er en publiq sag, den ingen modsigelse Kand have, at hun blifr tildømt effter loven at betahle sine bøder 1 rdr 12 s

blef saaledis eragtet:

Enddog iche nogen enten mand eller quinde møder paa tinget, och iche har villet indfinde sig med de forfaldne bøder, da tildømmis de for hendis person, at betahle 1 rdr 1 ort effter loven, och udj omKostning = 3 ort alt inden 15 dage under Nam och Wurdering i deris boe och midler,

Dernest blef foretaget den sag om Findlj mend som en deel shal have huuset den undvigte Manden, Ejner Eidets effter Einer Andfindsens bekiendelse, paa høste tinget nest forløben, derom war indstefnt effternefnte af Nordlj, nemlig: Olle Setter møtte, Peder Schielbredt møtte iche, Olle Schielbredt, møtte iche, Jørgen Bratland, møtte iche, Roland Sandvigen, Anders Sandvigen, Olle Lehrbahr? møtte oche, Golou Quelien, paa hendis wegne war hendis mand Lars tilstede, Einer Quelien, møtte, Roland Holand, møtte, Einer Eide møtte, Brunild Holdisøvne af Sørlj møtte, Peder Holdis øvne møtte, Iligemaade war indstefnt alle i Sørli til Sagens opliusning.  Einer Andfindsen var och nu tilstede, da blef først oplest den udleg af protocolen, om Einer Andfindsens bekiendelse for Retten paa nest afvigte høste ting, som Einer vedgich.  1. Blef fremkaldet Olle Setter och tilspurt om denne tit benefnte misdedere har veret i hans huus, effter hand war rømt suarede Ja, 2 naar och huor lenge, suarede, som hand war brut af fengsel Kom Einer til hannem effter middag, war der i 2 timer ungefehr, fich mad, och drog til fields til lapfindene huor hand kom fra siden den tid har hand iche veret i hans huus, och war hannem u vitterlig at hand war brut af fengsel, mens beretter at hand hafde lov til neste ting, Roland Sandvigen, blef tilspurt om denne misderere har veret i hans huus, suarede Ja, naar det war: ved marchitz tider, for 1 aar siden paa denne tid, war iche hiemme paa den tid, mens rejst til Snaasen och var der en nat, drog derfra ud paa Isen, och hans quinde beretter iche at wide huor hen, siden har han iche weret i hans huus, Anders Sandvigen bekiender at Einer var hos sig en Nat, paa de tider som for er meldt, i hans fraverelse til Snaasen, och det førend at tage til Roland, om hand iche wiste at Einer war rømt sit fengsel, suarede Ja, mens hand var iche hiemme som for bemelt, om hand har veret i hans huus siden, suarede en nat, hand atter bekiender 2 neatter, hans quinde Golou bekiender at hand war i deris huus første gang = 2 natter, der effter da hand hente sin quinde war hand der en nat, da war Peder hiemme, hand giorte iche nogen bud ud at heffte hannem, Roland benegter iche at vere vitterlig, at morderen var i (Peders strøket over) andertis? huus.

Lars Qualien paa sin quindis vegne suarer effter hendis beretning, effter som i sommer først kom til gaarden, at Einer kom der i huuset fra Jemteland och begierte huus, hun suarede, iche at tore huuse hannem, hand gav til giensuar at hand tog sig selv huus, och mad, war der en med och war ingen mandfolch hiemme, derfra drog hand til Sandvigen, i afvigte aar ved marchits tider, mens i den tid hand har weret paa Quelien, har Einer iche veret der, meere ved hand iche at berette – dernest Einer Quelien hand giør sin bekiendele som effter følger, at nest leden waar kom Einer i hans huus, seent om afftenen seent, och hafde sin quinde med, hand begierte huus, Einer Quelien negtede hannem huus, den anden suarede, Jeg tar mig selv huus, gich saa ud och ? til det liuste af dagen drog saa sin wej, meere ved hand iche.

Roland Holand, bekiender at nestleden sommer ved St. Hans tider, var morderen strax ved hans gaard, och hafde bud til hannem och vilde tahle med hannem, Roland gich hen til hannem alleene, da krevede hand ret for nogle huuse hand hafde biugt paa en plats under Holand Kaldis Lutternis, fich dog intet, saa shiltis de ad, Einer Eidt, som er morderens halv broder Søn bekiender, at hand kom til Einers quinde i tieniste da hand blef fengslet paa Snaasen, hand bekiender at misdederen kom hiem til sin quinde paa Eidt strax effter hand brødt sig af fengsel, war hand hiemme en nat, som hand viste af, mens siden hørte hand hafde veret der i shiul otte dage, den tid først kom ind i stuen, sad Einer Eid som da tiente Enchen (Folio 130) och fich mad, Kom misdederen ind i stuen och hafde et Spiud i haanden, hand Spurte om hand var kommen at tiene Koene sig drengen suarte Ja, morderen suarte dersom du siger fra, at ieg er Kommen her shal Jeg stich Spydet i dig, huor ofr hand blef shremt derfra drog hand til Quelien, war saa borte indtil Juel nest effter eller søndagen for Juel, war der til anden Juledagsmorgen, som var ofr otte dage, første Juledag war der fremmete i huuset som quinden bad ind, nemlig Peder Holand, er nu død, och Roland Holand, och blef shiencht med en kande øl, och Kom de denne tid fra Kirchen, anden dagen som misdederen war borte bad hand effter misdederens quindis begiering, Olle och Per Shielbred hiem, de blef tracterit med mad och driche, de blef natten ofr, der effter kom morderen iche igien det hannem er bevist, førend nu nest leden waar eller noget paa sommeren ved S: Hans tider, da hand var paa Snaasen, som var en fredag, och talte med hans quinde och sagde der som hendis mand iche gav hannem noget for hand kom til gaarden, shulde hand sette ild paa huusene och brende dennem op, hun suarede, at hun hafde intet at give hannem, Kom atter igien mandagen nest effter da Einer nu paa Eidt Kom hiem samme dog noget tilforn, och Einer morderen kom paa gaarden med en bøsse och banchet paa veggen, Einer gich ud, da krevde hand ret for huusene paa Lutternesset, som for er meldt, Einer bad hannem Komme i stuen, det hand och giorde, och hafde en tint brendvin och ville shienche hannem, mens hand vilde iche smage det, mens tog det med sig, hand Spurte huor Einer kom til at boe paa Eidet, dersom hand iche hafde kommet der hafde hand faaet afgangs Penge af Peder Shielbret, och sagde der hos, der som hand stod effter Lutternesset shulde hand shyde hannem i hiel, mens Roland Holand skulle beholde den, der fra drog hand til Sandvigen, och war morderens quinde paa Schielbreit.

Brønild Holtis øvne, bekiender at Morderen Kom til hannem en fredags fra Eidet, mens Brønild war iche hiemme, da talte hand med hans quinde och fleere quindfolch och de gav hannem mad, var der om natten, mens om hand var i huusene veed hand iche, om løfrdags morgen fich hand mad och drog til Sørlj, til divigen at see om et barn hand hafde der, Søn dags afften der effter kom hand tilbage til Holdisøvne och laae der om natten och war der en stund paa dagen, oc drog Brønild bort, hand blef tilspurt om der war Mandfolch paa gaarden suared Ja, der war hand selve hans Søn, Einer Brønildsen och Oluf Leerbachen, der effter drog morderen bort til Nordlj hentet sin quinde, siden kom hand iche der paa gaarden, meere herom viste hand iche.

Peder Holdis øvne møtte och beretter at fredagen som for er meldt, war hand I Ildhuuset hos sin quinde, och Peder var iche hiemme, mens hans quinde gav hannem mad.  Søndags afften da hand kom til bage igien, drog Peder bort om mandags morgen och siger hand iche wiste at morderen war paa gaarden, siden war morderen inden i hans stue hos quindfolchene, och Einer blef Wred, for Peder var borte, sagde at wilde have talt med hannem, siden har hand iche werit der, - den største deel af Sørfindlj war indstefnt at widne huad de weed i denne sag, de blef examinerit, saa mange som war her mens ingen viste noget om hannem eller at hand hafuer i nogens huus uden Knud Udland som har hans Søster, hand tilstaar at hand war i hans huus den Søndags afften som for er meldt och fich sig mad, och fore strax bort igien.

Sr. Rasmus Høg, ved sin missire til lensmanden paa sin Principal, Sr. Christian Schiølers wegne, protesterit och satte i rette ofr de skyldige, som haver huuset Morderen Einer Lutternes, at de bør bøde en huer effter lovens 5te bogs 6te Capit 13 Art, Item effter lovens 1. bogs 22 Capit. 16 artich.  Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing for meente och paastod, at huis bøder som Kand were for falden for forpagtningens tid, 1705, de da at tilkomme hans Kongl. May:ts. her udj blef eragtet, at denne sag optagis til neste ting til vidre extremitet och paa kiendelse da de som nu iche møtte fra Nordlj seerdelig begge mend paa Scheilbreit, forelegis laugdag til samme tid at møde, saa fremt der iche skal dom over dennem effter loven, och de fleere som nu var tilstede och ere blefne forhørte til samme tid at møde til doms paahør.

Anno 1706 Mandagen den 12 April,   blef Retten Extraa ordinarie betient paa Aalberg i Sparboe tinglaug, angaaende tvende Personer som ere hefftede for begangne tiufuerj, och indsat i fangehuuset her sammesteds, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte ædsorne laugrettismend, nemlig Joen Myrsloe, Anders Schurset, Stefen Holte, Joen Luchlet, Anders Seem, Olle Walchstad, niels Fishnes och Joen Næs.

Niels Klocher her i Sparboen, som har ladet paa gribe bemelte tuende Personer for begangne Tyverj, den eene ved navn Olle Syfrsen, i sit 20 aar, fød paa Hegdahl paa Inderøen, tiente først paa Storbierchen paa Inderøen i 3 aar, siden hos Niels Klocher 2 aar, item fenrichen ved Strømmen i 3 aar, Kom derfra atter til Storbierchen war der it aar, indtil afvigte høst, aller sidst war i Huidwangswog i Niels Klochers Stue af til indtil hand fich i sinde at begaae dette tiufuerj, som her effter skal ommeldis, den anden Ingbricht Torsen, fød paa Brechen er i Sparboen, siger selv at vere 15 aar gl, mens Niels Klocher siger hand har veret Klocher i Sparboen, (15 eller 18 aar er skrevet over) och weed iche at Thor Brechen har hafft nogen barn til daaben i hans tid, hand beretter at hand war hos sin broder paa Schielven paa Inderøen sidst til forleden høst, siden war en stund i sommer i Klocher gaarden och giettet, och siden her och der i bøygden, Kostene som war staaen blef fremvist for retten, først det som den mindste Tyv Ingbricht har staalen alleene i Klocherens Saugstue paa Huidvang, for ungefehr 10 uger siden, er 1 paar graae wadmels bøxer 1 ort, 1 pr udslit dito 4 s, 1 stri shiorte 12 s, 1 pr. hoser 12 s, 1 lerritz tørklede 6 s, 1 ulden wante 4 s, 2 pd hafre 1 ort 8 s, dette tilhørte den siuge Niels Klochers Søn ved navn Niels Nielsen, som i mange aar har legget i Querleje, det Ingbricht Thorsen iche kand benegte, at handis har staalen, Item en skiudfeld som Klocheren ejede 6 s – dernest blef wurderit det de begge tilsammen hafde staalet fiorten dage der effter, i bem:te Niels Klochers stue, 1 støche nyt Sildgarn halv 10 fafne nyt sildgarn 3 ort 4 s, 1 støche dito af samme verdj, 1 støche flamsh benchedyne war = 1 rdr, 2 breed gl. bochshind = 1 rdr, 2 Rislit dito 2 ort, 1 pr. sl. skind handshe 12 s, 1 pr. gl. find handske 16 s, 1 leritz halsdug och 1 tørklede = 4 s, 1 Cartues Natlue = 6 s, 1 Kiste med laas som bonden war opbrødt paa, wurderit for 3 ort, beløber saa det første Tyverj som Ingbricht Ene begich = 1 rdr 2 s, det andet som de ware begge om = 5 rdr 1 ort 22 s.  Item en otterskinds hue, som de solte i werdahlen for 12 s, dette tilstaar de begge, och som de hafde staalet skrinet om natten, gich de begge och bar den op i shougen over for Klocher gaarden, der brød de bonden op paa den och tog alt huis der war udj, bant det tilsammen, och gich der med til werdahls øren, och bekiender de at samme nat de stal Kisten, gich de ned i Huisvangswogen och brød et windue op hos en huusmand och Stal noget brød och Kiød som de Kunde naae med haanden saa meget de Kunde Ede tuende gange, dagen der effter som var en fredag Rejste Niels Klocher til Bullings och wille spørge om hand kunde faae nogen Kundskab, om sit frastaalen gods mens Kunde intet for spørge, uden at Serg. Jachob Jensen paa Lynom, Kunde sige at hand hafde hørt disse tuende hafde gaaet ofr hastig til Werdahlsøren, hand lejede en mand ved Bullingslandet ved navn Lars Persen, at fahre effter dennem, och om hand kunde fornamme at de hafde staalet, da at tage dennem fat, och som hand kom did Søndags morgen, fant hand dennem der, och gich ind til Joen Christophersen, huor hand fich Kundskab, at hans drenge hafde Kiøbslaget med denne, och Tyvene berettede at de hafde taget det i deris løn huor de hafde tient, som de blef did kaldet, gich de strax til bekiendelse, de som hafde Kiøbt med dennem, flyede strax warene fra sig som de hørte det war tyvegods, saa førte hand dennem begge til Klocher gaarden, och blef de strax sat i fange huuset, huor de haver siddet i 7 uger.  Den mindre tyv Ingbricht bekiender, at for 3 aar her for stal hand en Pistol fra Sergeant Jachob Jensens hest ved Kirchen och lagde den under Kircheplanchen, gich saa ud i Kirchen, och saa tilig af Kirchen, tog Pistolen under sine Kleder och gich bort, hafde den i otte dage, som det Kom i røgte, Kom Serg. och Pistolen igien, och fich hans fader det at vide, som straffede hannem baade med Riis och wand, tilstaar (Folio 133) ilige maade at hand stal en børse fra Olle Tørissen Bulling ved Kirchen, och hafde den i Schougen 2 à 3 dage, saa Kom Olle Tørissen did, och Spurte effter børsen bekiendte Ingbricht, at hand hafde taget den, och hans fader baar den hiem igien til Olle Tørissen, i de samme tider shaar hand lederet af den eene side paa en Sadel mens folchen war i Kirche, och tilhørte Sadelen Anders Røg med meere andet smaat, som hand af sin barndom hafuer veret genejget til Tyverj, End bekiender at hand stal i Endre Vistis Sengestue en ort i penge, och skar armene af en skind trøye och tog med sig, Item et Krud horn fuld af Krud, som Endris dreng søgte effter det, bar hand det frem af Schougen, och flydde det fra sig, och hans fader straffede hannem med Riis som mange gange tilforn, Ingen af disse begge har endnu søgt det høywærdige alterens Sacramentio brug, Ellers har mand iche tilforn hørt noget ushicheligt om Olle Syfrsen, vidre end hand har besovet en tøs i Inderøens Prestegaard och iche lid nogen straf derfor.  Quindfolchet gaar endnu med fostret, widre er deris bekiendelse iche.

Niels Klocher beklaget sig, at hand har Kostet meget paa disse tuende tyvagtige mennisker, baade med at hente dennem, saavel i saa langtid at underholde dennem i fengsel, hand indstillede det alt til rettens Schiøn och dom.

blef saaledis dømt och afsagt:

Som over benefnte tuende tyvagtige unge mennisker, ved navn Olle Syfrsen och Ingbricht Thorsen, der haver deris helbred och førlighed, och kunde fortiene deris Kleder och underholdning, har begivet sig til saadan ulovlig och forbuden middel med Tyverj, huilchet de begge sehrdeelis den Eldre med graad och grimmelse for retten bekiender och fortryder, den unge Ingbricht Torsen, som af barndommen har veret geneiget til Tyverj, den lover ochsaa at afstaae sin ondskab, Saa tildømmis de begge och en huer for sig, for denne gang, effter lovens sigende, i den 6te bogs 17 Capituls 33 Artich, at miste deris hud i fengelet, och saa fremt noogen af dennem, der effter lader sig finde med mindste Tyverj, da at paa gribis och widre straffis effter loven.

Anno 1706 Tisdagen den 27 May war berammet Extra Ting paa Tessem i Beedstaden

1.      til at bereigne skatterne for indeverende aar, ved den 1ste Termins annammelse

2.      at at Inquirere, om tiende forpagterens forhold med Tiendens oppebørsel, for samme aar, effter Slotzlovens høystmøndigst anordning,

ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med otte effterskrefne laugrettis mend, nemlig: Andfind Waade, Poel Kirchreit, Peder Redsem, Peder Sagestad, Joen Ramberg, Ingbrit Ystmarch, Gabriel Rendmoe, och Michel Malmoe.

Først blef aller underdanigst, liudelig lest och publicerit, i tilstede verende almues paahør, allerhøystbem:te Kongl. may. allernaadigste skatte brev for indeverende aar, Dat. Kiøbenhavn den 19. January 1706.

Iligemaade deris Kongl. may:ts var Slodtzloven allernaadigste befahling, at paa de tinge ved mandtallernis forferdigelse, skal at fougderis almue skal for retten udkaldis, och effter lovlig adtvarsel til Tiende pagteren, effter mandtahlet, mand fra mand och gaard fra gaard, med flid kortisen? skal undersøgis och examineris, huad en huer til Tiendeforpagteren har maat gifue, med widre disen indhold, under høyEdel och welbaarne hl. Estatz Raad och Stifftbefahlingsmand, hl. Ifuer von Ahnens haand, Dat. Thr. d. Marty 1706.

Copie af ovenskrefne befalling at vere udj forpagteren monsr. Steen Nielsens absentz, at vere leveret i hand broder monsr. Hans Nielsens huus i Trundhiem leveret ved Raadstue tieneren d. 21 April, nest afvigt, findis paaskreven.  Tiende forpagteren mons:r Steen Nielsen Medelfart war paa Tinget tilstede – huor da ved skatternis bereigning i bøndernis bøder indskrefuer, en huer som møtte, blef examinerit, om effterskrefne tilspørsel –

1.      huad en huer i tiende til forpagteren ar maat udgie, huilchet blef anteignet i sehr der ofr forfattede mandtahl, for saa mange som nu møtte och lod det angive.

2.      huorledis och wed huad adfærd, der til blef af samtlig tilstedeverende almue suaret, at de som seedvanligt leverer deris tiende i Prestegaarden aarlig til den berammede tid, Mand effter Mand effter Mandtahlet, ved Rigtig maal och wegt, huor det blifr tilsammen slaget, huor bolt for sig, siden blifr det det ved maal deelt i 3de lige Parter huer en tredie part, til Kongen, Kirchen och Præsten.

3.      om bonden er paa lagt, tienden lengere at føhre, indtil tiende boden paa et hreet sted, blef suaret, at det hafuer weret seed wanligt at almuen annammer Kongl. May:ts anpart en huer al’ urant? paa tiende Kastet, och føhrer det hen i et Stabur, som de der til har biugt ved Siøen, ungefehr en halv miil, och betahler de saa for førsel lengere som forhen i lang tid, af huer tønde paa den tredie.  Kongl. m. anpart = 8 s.

4.      Om Presten (Folio 134) och Kirhce vergene effter tiendens angivelse har veret til fredtz, eller der ofr hoffmest at klage, da war ingen enten Kirche werger eller Præst tilstede som suarede til denne post.

5.      Effter hundre?, pertition tiende tageren sin andeel har søgt, der til Kunde iche suaris vidre, end forhen i den anden post er meldet

6.      Huer Kongl. May:ts tiende, anpart oppeberger, derom fremviste nu i retten monsr. Steen Nielsen Medelfart sin forpagtning bref dat. d. 18 aprilis 1705, under de høybetroede Kongl. Cammer herrers haand, och Cammeritz Zitil.

Tiende forpagteren til Spurte almuen om nogen hafuer at klage eller nøde nogen at give widre end de selv utvungen har frem føhrt der til blef suaret at de ingen aarsag har hafft til klage ej heller har Klaget ofr for pagteren, mens det er meest at beklagt, at tienden och auflen udj afvigte aar, falt Saa Ringe och slet, at ingen mend her paa stedet auflet Sædekorn.

3.      om hand har healiet? nogen eller taget nogen useedvanligt, enten i tiende førsel eller andre maader, vidre end de som for hannem har hafft Kongens tiende, har nødt, der til blef suaret at de intet har at klage ofr for pagteren i denne post.  Kongl. May:ts foeget lod forfatte en Restantz register under laugrettitz foreigling over den 1 Termin af shatterne for indeverende aar.

Anno 1706 løfrdagen den 29 may, blef holdet Extra Ting paa Grane tingsted paa Snaasen, angaaende Examen med almuen om tiendens ydelse och Leverance, ved Slodtz loen, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, emd otte laugrettismend, Olle Einersen Molden, Tollov Engom, Olle Persen Almoe, Peder Joensen Almoe, Evind Engom, Olle Ofuer Sund, Anders Ofr Almoe och Oluf Nielsen Gaasmoe.

Kongl. May:ts Placat ed Slodtzloven, udgivet angaaende intet Korn af for af Riget til fremmede Stæder at sælge eller udføre indtil St. Hans dag  førstkommende, blef liudelig lest och publicerit, Dat. Christiania d. 10 marty, 1706.  Dernest blef lest och for Kyndet, deris Kongl. May:ts ved Slodtzloven, naadigste ordre och betalling om samme Examen, under høyEdle och welb:te hl. Stifftbefahlingsmands haand til fougden, Dat. Trundhiem d. 30 Marty 1706. 

Tiende forpagteren Monsr. Steen Nielsen Medelfart, war atter til warsling her tilstede.  Da blef almuen først en huer tilspurt, huad de udj tiende af alle Slags, hafuer leveret, som udj et sehrt mandtahl er Specificerit.

2.      huorledis och ved adfærd, der til blef af samtlig almue suaret, at de leverer deris tiende i Prestegaarden aarlig, til den tid der til blifuer berammet, och niuder forpagteren paa Kongl. May:ts vegne som en tredie delle, och Presten som seeduanlig Da trende deele.

3.      om bonden er paalagt tienden lengere at føre end til tiende boden, blef suaret, at bonden annemmer Kongens anpart igien paa tiende Kastet i Prestegaarden och føhrer den til Søen ved Steenkier, som er 4re mile och leverer den der i et Stabur, som de selv har bekostet, och maa siden gifue af huer tønde udj førsel leje widre, nj skilling, som seedvanligt veret hafuer, Kongl. May:ts foeget suarer her der imod, at udj de aaringer hand har oppebaaret tienden er iche betalt meere end otte skilling af tønden, tiende forpagteren suarer at hand har iche oppebaaret meere end som der har veret givet for hans tid, nemlig otte skilling af tønden, uden det Kunde falde paa en halv skilling, efft repartionen

4.      om Presten eller Kirche vergerne har hafft noget at Klage ofr tiendens angivelse, Præsten war nu iche her paa stedet, mens ved sin skrivelse til fogden lod indberette, i blant andet, at hand war iche vel tilfreds med en deel af almuen, ved deris tiende ydelse och meente de alle iche giordte saa Retfærdig tiende som de burte, almuen suarer, at den der er mistengt, for iche at giøre Ret, Kunde den navngivis och søgis,  effter loven

5.      huo Kongl. May:ts anpart tiende oppeberger, monsr. Steen Nielsen Middelfart som var tilstede, och har anvist forpagtningsbrev, oppebahr den for afvigte aar.  Tiende forpagteren tilspurte meenige almue, om hand har aftvungen eller graverit nogen med deris tiende leverantze eller ydelse, vidre end de selv til tiende Kastet har godvillig fremføhrt, huor til blev suaret, at hand iche har giort dennem Ringeste molest i nogen maader, Item om hand har paalagt dennem nogen nye paa leg, med meere førselpenge, end for hans tid har veret givet, der til samtlig suarede, at saadant af hannem iche er skeet.

Kongl. May:ts foeget, lod forfatte en Restantz under rettens forseigling, paa den første termin af skatterne her i Tinglauget.

Anno 1706 Mandagen d. 31 may, blef holdet Extra Ting paa Indbryn i Stoedtz Tingl. angaaende Schatternis bereigning for indeverende aar, som den høyanordnede Inquitision, om tiendens oppebørsel for afvigte aar, ofrverende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte Eedsorne laugrettis mend, nemlig Jens Elleraas, Olle Elleraas, Torber Fielde, Anders Andfindsen Stor Vestre, Peder Larsen Retlio, Olle Persen Forset, och Syfr Huusom.

blev publicerit allerunderdanigst Kongl. May. allernaadigste skattebrev, for (Folio 135) Indewerende aar, Dat. Kiøbenhavn d. 19 Jan. 1706.  Item den Kongl. placat, och forbud paa Korns udførsel her af Riget indtil St. Hans dag nestkommende, Dat. af Slodtzloven i Christiania, d. 10 Marty 1706.  Dernest den Kongl. Slotslovens allernaadigst befahling, om Inqusition angaaende Tiendens ydelse for 1705 under welbaarne Hl. Stifftambtmands haand, Dat. Trundhiem d.30 Marty 1706.  Da blef almuen mand effter mand tilspurt

1.      Huad de haver givet i tiende af alle Sorter, som udj et sehrt mandtal blef antegnet

2.      huorledis och wed huad adfærd, blef suaret at de leverer deris tiende ved Søen paa Steenkier udj et Stabur som almuen dertil har bekostet at opbiuge til den tid worder berammet, och deelis den der i trende parter til lige deeling, imellom Kongen, Kirchen och Presten.

3.      giver de i tiende førsel af tredie deel al’ advenant som de yder tiende til, af huer tønde udj widre førsel 8 s och haver ej vidre møye der med

4.      om Presten eller Kirche wergerne har weret til freds med angivelsen, ingen af dennem war tilstede.

Tiende forpagteren Mons:r Steen Nielsen Medelfart war iche nu tilstede, Paa hans vegne war Peder Danielsen for retten och tilspurte almuen om de har noget at klage ofr forpagtere, at hand har enten tvungen dennem at give meere i tiende eller førsel med de som har hafft Kongens tiende, for hannem, der til de suarede, at det iche er Klaget ofr forpagteren, ej heller har de aarsag at klage at hand betynger dennem med noget useedvanligt, mens de meener at burte were frj for tiende førselspenge och were deris tiende quit, naar de har leveret den paa tiende Kastet.   Tiende forpagteren besuerger sig ofr en deel af almuen, at de ere modtvillige at angive deris tiende om høsten til den tid effter loven worder berammet, enddog berammelsen settis lenge ud ofr den tid loven formelder, der til blef suaret, at udj nest forløben aar, war saadan Jammer och Elendighed med Kornet, at det ud?lenge paa høsten ofr Michaelis udj Regn Sne och frost, saa det kom saa raat och waadt ind at ingen Kunde treshe det, mens maatte ved en trækam? och andre Instrumenter slide och rape det af huor for det iche war mueligt, de kunde angive deris tiende.

Anno 1706 Tisdagen den 1 Juny, blef ligeledis holdet Ting paa Aalberg Tingstue i Sparboe Tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettismend, nemlig Steefen Holde, Lars Ystgaard i Einer Hougdalens sted, Anders Schueset, Olle Kaldset i Joen Næsis sted, Oluf Walchstad, Joen Myrsloe, Anders Seem, Joen Luchlet.

1.      blef liudelig lest Kongl. May:ts allernaadigste skattebrev for indeverende aar, Dat. Kiøbenhavn d. 9 Jan 1706

2.      Slodtzlovens placat och for bud paa Korn her af Riget ofr grendtzerne at udføhre forinden St. Hans dag nest kommende.

3.      den høyst Kongl. Slodtzlovs befaling och ordre under høyEdle och welbaarne Hl. Estats Raad och Stifftambtmands haand, til fougden, om Examen, med almuen om tiendens ydelse for afwigte aar 1705, som blef tilspurt, mand fra mand, huad de en huer har givet i tiende, som af tilstede verende blef angivet, och udj et sehrt mandtal anteignet.

1.      huorledis och wed huad adfærd blef suaret at almuen leverer deris tiende paa kastet, en deel i Staburet, som de har ladet bekoste, ved borge liorden?, och den største deel i Prestegaarden, och føhrer Kongens anpart der hen,en halv fierings wegs, tiende Kastis tilsammen, oc siden ved Rigtig maal deelis i trende lige parter til Kongen, Kirchen och Presten

2.      oc Kongens anpart gifuer en huer al’advenant til forpagteren eller den som tienden oppeberger som seeduanligt, i føringspenge af tønden 8 s

3.      Presten eller nogen paa Kirchernis wegne war nu iche tilstede.  Paa Tiende forpagterens Monsr. Steen Nielsens vegne tilspurte Peder Danielsen almuen om de hafuer noget at klage ofr hannem at hand har truet eller tvunget noget af vidre med de selv godvillig har fremført eller leveret, om hand har kast nogens mands laae? och paatagt och oppebaaret noget useedvanligt, der til de samtlig suarede, at de iche har Klaget ofr forpagteren, ej heller haver aarsage at Klage ofr hannem i nogen maader, forpagteren besuerger sig ofr almuen, at de hafr veret motvillige at angive deris tiende udj nest for bjgangne aar, der til almuen suarer, at saadant skeede iche af motvillighed, mens formedelst Kornet stod ude lenge paa høsten, i Regn, snee och frost, huor ofr det blef saa bedre ret at det iche lod sig treske, mens den største deel ved adtskillig maader maatte Kiemme och rabbe det af halmen.  Fougden lod for fatte en Restantz register over den første termin af skatterne under rettens forseigling.

Anno 1706 onsdagen den 2 Juny, blef holdet Extra ting paa Saxor paa Inderøen, ligeledis som paa for om melte steder, angaaende skatternis bereigning for indeverende aar, saavel som den høystbeordrede Examen om tienden for afvigte aar, nemlig Tøris Rostadøvne i Peder Bøls absens, Morten Reiten, Olle Olsen Werdahl, Peder Joensen Werdahl, Joen Rasmussen Werdahl, Anders Boesnes, Syfr Saxor och Olle Saxor.  Ofr verende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, med fleere tingsøgte almue.

1.      blef allerunderdanigst, liudelig oplest Kongl. Myst:ts allernaadigste udgangne skattebrev, for indeverende aar,

2.      den Kongl. placat och forbud paa Korn her af Riget at udføris (Folio 136) ofr grendtzerne paa fremmede steder, inden St. Hans dag nestkommende

3.      høyEdle och welbaarne hl. Estatz Raad och Stifftambtmands ordre til fogden, om Examen och forhør om tiendens oppebørsel for af vigte aar saa och om tiende forpagterens forhold och adfærd der med, som det nøyest effterspurt.

1.      huad en huer har givet i tiende, som i et sehrt mandtahl blef anteignet, effter tilstede verendis angivelse

2.      huorledis och ved huad adfærd, blef af samtlige almue suaret, at de leverer deris paa tiende Kastene paa seeduanlige steder, naar det blifr berammet, siden deelis den ved Rigtig maal i trende deele imellom Kongen, Kirchen och Presten, och annammer da almuen Kongl. May:ts anpart igien huer hiem til sig, saa som ingen tiende Stabur her endnu er biugt, føhrer det saa til søen huor det omordnis, eller och leverer det i en der til betinget Stabur nær ved haanden, och gifuer som Seeduanligt huer al’advenant, til den Kongl. m. anpart oppeberger = 8 s af tønden.

3.      Paa Prestens eller Kirchernis wegne, war ingen tilstede, almuen blef tilspurt om de hafuer noget at klage ofuer Tiende forpagteren, at hand har i nogen maader har betynget dennem med nogen u seedvanlig paalegh eller graverit dennem med deris laders Kastelse, Der til de samtlig suarede, at de iche har klaget, eller endnu hafft aarsag at klage ofr tiende forpagteren, mend det er beklageligst at de fleeste lider stor nød och hunger for lifs ophold paa disse steder.

Denne Bog, som indeholder ? nummerede igiennemdragne og forseeglede blader, u bereignet det første og sidste blad stemplet, skal tiene hans may:ts Sorenskriver Niels Olsen Wind til een ting protocool, huor udj hand lovlegen og forsuarlig haver effter Condedeplagt? med egen haand at indførte til tinge forefaldte og ellers I andre maader befahret worder.  Trundhiem d. 27 ? ?

(Underskrift med doble bokstaver – ser ut til å begynne på A)

Inderøyens Sorenskriver, Justisprot. No. 6 1706 – 1710

Stempel med krone, kruseduller og løve, No 2, En Rixdaler, 1706.

No. 731

I Jesu Nafn

Anno 1706 onsdagen den 30 Juny, blef retten Extraoridnarie betient paa Holom Tingsted i Schongens Prestegield, Effter høyEdle och welbaarne Hl. Estatz Raad och Stifftbefahlingsmand Hl. Ifuer von Ahnens Respective befahling och ordre,udinden en tumult och alarm Schongens Almue shal hafue øvet imod deris foeget Sr. Jens Monsen, paa bemelte Holom tingsted. Nerveren Kongl. May:ts foeget af Inderøens fougderj, Sr. Johan Helsing, med otte laugrettis mænd, fra Inderøens Tinglaug, nemlig, Peder Wohlen, Olle Andset, Siufr Undersagger, Anders Boesnes, Simen Hustad, Hans Gangstad, Joen Rasmussen Werdahl och Peder Schielvog.

Welbem:te foeget af Størdals fougderi fremlagde først en skriftlig stefning och Kaldtz Zedel, som blef liudelig lest i tilstede werendis och vedkommendis paahør, Dat. Trundhiem den 10 Juny 1706 – lit. A.  Dernest fremlagt høyEdle och Welbaarne Hl. Stiffbefahlings ordre om denne rettergang, Dat. Thrundheim den 6 May 1706 – lit. B.  Sr. Jens Monsen begierte at indføris.  Hernest begerer hand at for samtlig de indstefnte, maatte fore læsis Eeden af loven, och de siden en huer i sehr, effter aflagde Eed, paa hans Spørsmaaler at suare. De indstefnte blef paaraabt, nemlig

1.      Johan Ree, war iche tilstede, mens skal were udreist i fisheri før han blef stefnt.

2.      Joen Ytter Rendom, møtte, Peder Hougom, møtte

3.      Torfind Bye møtte

4.      Jachob Kolsem, møtte

5.      Peder Kiesboe

6.      Gregers Fodstad, Tore Weje, Joen Storboe, de alle war tilstede.

Peder Wahlom war och in Kaldet, mens er løben fra Koene och børn lenge før hand blef stefnt.

Der effter et forhør och Tingswidne, passerit paa Holoms tingsted i Schongens Prestegield, udj welb. hl. EstatzRaad och Stifftambtmands ofrverelse d. 17 febr. Anno 1705 – Lit. C.

Item et Tingswidne af Ytterøens tingsted passerit och udgivet d. 4 Novembr. 1705 angaaende Anders Inderbergs widne om samme adfærd, lit. D.  Item et andet Tingswidne passerit iligemaade paa Øfre tingsted paa Ytterøen d. 6 febr. 1706 – om Christopher Ytterbergs Vidne om forsagte pasagie, lit. E.  der effter blef forClaringen om en falshe Eed, huad haver at betyde, for foresagte och benefnte indstefnte, liudelig lest.

Blef fremkaldet Joen Joenesn Ytter Renden, hand effter lagde Eed giør sin bekiendelse och widne paa tilspørsel af fogden Jens Monsen

1.      blef tilspurt om hand iche war inde i tingstuen den tid den sag var for, imellom Rasmus Krag och reens Closters bønder, det hand benegtede

2.      om hand hørte at almuen begynte alarm, och siger til laugrettet at de skulle gaae fra bordet eller retten, det hand iligemaade fragaar at have hørt

3.      om hand iche war med almuen da de stod for hans Cammer och sagde tag ham ud, der til hand suarede nej, men hand stod borte ved stalden den tid, och Kunde høre samme tumultoch alarm, mens viste inge ved navn.

Peder Hougom blef fremkaldet at befrj sig ved sin Eed, om effter tilspørsel af Sr. Jens Monsen

1.      om hand war inde i tingstuen da den sag war for imellom Rasmus Krag och Reens Closters bønder, och hørte den allarn der blef givet, hand suarer, at iche vide andre end en mand, huis navn nu iche indføhris før der sheer lovlig warsel, hand begynte først och siden istemte den heele almuen

2.      om hand iche kiente nogen af almuen som stod for fogdens Cammer dør och sagde, tag ham ud, hand Kand iche benegte at hand io kiende dennem, mens vil ingen give navn huor ud ofr Sr. Jens Monsen formeener hand effter forhen passerte vidne paa Ytterøen war med Interesserit?

Torfind Bye, aflagde først sin Eed, och der effter blef tilspurt om effter skrefne Poster

1.      om hand iche war i tingstuen den tid den allarm begyntis imod fogden, da den sag imellem Rasmus Krag och Reens Closters bønder war for retten, suarede Nej

2.      om hand hørte at almuen stod for fogdens Cammerdør med den raab, tag ham ud, hand siger at were paa gaarden och hørte saadan raab och tumult, mens ved ingen at give eller nefne ved nafn, weed hand iche, thj hand stod ved stalden et støche der fra, och at hand iche kiente nogen ved nafn af de som gich in i Cammeret.

Jachob Kolsem, den 1ste Post benegter han, mens war i Køchenet och da hand kom ind, war almuen meesten af tingstuend och fogden med laugrettet och Sorenskriveren, da møtte lensmandens Koene hannem i døren och sagde, gach iche ud, och hand rente tilbage igien, och sagde vj gich Erlig til ting, mens skal gaa hiem for tyve.

Peder Kiesboe, hand bekiender, effter aflagde Eed, at hand iche war i tingstuen den tid den tumulig och allarm skeede, mens war i madstuen med nogle andre, och druch en Kande øl, den tid hand Kom ind i tingstuen war Rettens betienter och almuen paa gaarden och Soreskriveren gich da ud, och widre huad blef tilspurt til opliusning i denne sag, siger hand sig iche at wide, mens stor tumult och allarm hørte hand paa gaarden.


Gregers Fodstad, aflagde sin Eed och forClarer, at hand iche war i tingstuend den tid, denne tumult och allarm skeede, mens war paa et lofft ofr Kochenet om hand war iche med och hørte at (Folio 1) almuen war for fogdens Cammer forsamlede och sagde tag hannem ud, hand kund iche negte at der war en stor allarm for fogdens Cammer paa gaarden, mens ingen Kiendte ved nafn, och war i fogdens Cammers effter forige bekiendelse, til den ende som der er meldet.

Tore Weje blef tilspurt ligesom de andre mens forClarer ligesom hans broder Gregers Fodstad, och kinder ingen ved navn af dennem som giorde allarm, enten af dennem som war i Cammer eller uden fore,mens Cammeret var fuld af folch och almue.

(Niels strøket over) Joen Store baar, effter aflagde Eed, givne paa effterskrefne Spørsmaal, at hand iche war i tingstuen i den tid den uliud och allarm blef øvet, mens benegter iche, at hand io hørte almuen war urolig, och raabte och skreg, huor i blant Jens Wedske war den fornemmeste, hand war i fogdens Cammer och gich ind med Mag:r Johan, da blef døren igien lugt, och hand lugte op døren op for skriveren som banchede paa, och siden blef den staaende aaben, och at Cammeret war fuld af folch mens Kiendte ingen af de grannene.

Kongl. May:ts foeget Sr. Jens Monser propnerit udj Retten at saasom ingen fuldkommenhed til oplysning endnu ved Rettens forhør, er formaaet, til nogen navngivelse, huo der hafuer weret aarsag i denne tumult och alarm, saa begierdis af Retten at maatte foreleggis laugdag til en ny Rettergang paa en belejlig tid, at den heele almue mand effter mand, kunde blive indkaldet och Examinerit for siden ved det samme, der effter alt erholde en dom.

blef eragtet:

At forbenefnte foegets paastaaende er billig,, och er retten berammet her paa tingstedet der om at holdis d. 17 och 18 Augustj, nestkommende, til huilchen tid alle vedkommende, lovlig vil indwarslis.

Anno 1706 den 3 July blef holdet grandskning och besigtelse paa Setter paa Inderøen, effter Jordejeren ærdydige Matronæ, Birgitte Hiermund Sl. Hl. Ove Balchis begiering, effter foregaaende warsel och tidens berammelse, angaaende at samme gaard, war forundt en mand til brugs ved nafn Peder Andersen, som der fra er fløt, och meget ilde er skildt, ofrverende effterskrefne Sex laugrettis mend af Kongl. may. foeget Sr. Johan Helsing, loulig opnefnt, nemlig Olle Olsen Werdahl, Joen Rasmussen Werdahl, Olle Joensen Werdahl, Peder Bøel, Peder Rasmussen Werdahl, och Hans Glimstad  Den Citerende som sagwolder, Peder Andersen nu paa ofr Herstad, war tilstede, effter loulig warsel, Paa Citantens Birgitte Hl. Ovis wegne møtte Monsr. Niels Godshesen, och først besaae huad shade imod loven er giort, da blef forseet

1.      et Cammers, wed stuen som intet fejler paa, uden en Nøgel, som Peder belofr at giøre af nye, saa som den anden imod hans willie er forKast. 

2.      En En Kielder war gandshe forfalden, som hand siger at were saaledis for sin tid, Niels Godshesen paastod och formeente, at effterdj hand har boet paa gaarden i 6 aars tid, hand da bør were pligtig at suare til dens aabod. 

3.      befantis et Stabur som lemmen er udtaget, och war nogle løse fieler, som Peder iche Kunde negte at have giort, at bygge udj en stald med, meens iche ført noget deraf fra gaarden.

4.      blef prætenderit paa høstpløjning och mogets udkiørsel, som iche er sheet, Peder beretter at hand war foreenet med hans effterkommer Tosten om Møgets udkiørsel, de blef foreenet at Peder Andersen betahler Tosten den for = 3 ort 16 s.

Fleere prætentioner war iche, da blef her udj eragtet

Effterdj Madame Birgitte Hiermund iche møder, at giøre hendis paastaaende forClaring, som sees och befindis iche at were saa stor som angivet war, da dømmis Peder Andersen frj, naar hand effterkommer sin løffte, effter actens indhold, och betahlder den om Kostning til den for aarsagede process 1 rdr 3 ort.

Anno 1706 onsdagen 7 July   blef holdet ordinarie Sommerting paa Tessem seedvanlig Tingsted i Beedstad Tinglaug ofr verende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte opnefnte laugrettis mend, nemlig Andfind Waade, Poel Kirchreit, Peder Redsem, Peder Sagestad, Joen Ramberg, Ingbricht Ystmarch, Gabriel Rendmoe och Michel Malmoe.

Først blef udj tilstede verende almues paahør, aller underdanigst liudelig læst, effterskrefne Kongl. forordninger

1.      om Landmilitien i Norge, Dat. Kiøbenhavn d. 28 febr. 1705

2.      Copie af Kongl. May:ts allernaadigste brev och befahling til welbaarne hl. Estatz raad Ifuer von Ahnen, om wegt och maal, Dat. den 27 marty 1706

Hl. Lieutenant Rosencrantz lod læse et skiøde brev, paa 1 øris leje med bøxel udj en gaard eller Engeslet her i Beedstaden, Kaldis Ulstad, udgifuet af Jachob Olsen Seem i Ofuerhaldens Prestegield, til witterlig underskreven af hl. Hans Poelsen Reisene och Lieut. Johan Wilhelm Klyver, Dat. Seem d. 11 febr. 1706. 

Paa Maren Sl. Jørgens wegne, war tilstede (Folio 2) hendis daatter, Magdalene Christensdaatter, och protesterit imod samme skiøde, at hun meente samme gaard som er odels gods først effter loven burte were til bøden hendis moder, och hun effter loven vil hafue sig sin odelsret och løsning forbeholden, naar hendis lejlighed blef, at hun Kunde bringe Penge til weje och at der burte weret indført i Schiødet, huad for samme gods er givet. 

Peder Pedersen Sougestad, lod læse sin bøxel Zedel paa den Kongl. May:ts Soegestad, skyldir effter affelding = 1 Spd 2 øre 12 ml, skal give i bøxel naar aaboden er fornøyet af den forige lejlending, 18 rdr 1 ort 8 s, udgivet af Kongl. M. Foeget Sr. Johan Helsing, under haand och Zignette, Dat. Uduig den 19 mary 1706.

Evind Arnsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongens gaard Kaldis Tessen, har i lang tid for hen legget øde och weret i wanmagt, skylder effter affelding 1 Spand, och Effter den fore fundne slette tilstand, er den hannem forundt bøxelfrj, samt frj for landskyld och skat, indtil nytaar 1708, Dat. Uduig, d. 27 May 1706, under fougdens haand och Zignette, Er approberit af welbaarne hl. Estats Raad i Trundhiem, d. 6 Juny 1706.

Johannis Pedersen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongens gaard, Kaldis Bratreit, skylder effter affelding, halv tredie øre betalt i første bøxel, 8 rdr 1 ort 8 s, Dat. Uduig d. 27 may, Anno 1706, under fogden Sr. Johan Helsings haand och Zignette.

WelEdle Hl. Lieutenant Rosencrantz lod liudeligen i retten och samtlig almuis paahør opbiude och udbyde sin Assignerit gaard Folsines?, skylder 3 Spd, om nogen vild give meere deraf, end hand endnu har nødt nemlig: 15 rdr 2 ort, at de sig da ville angie, huilchet welbeM.te Lieut. begierte i Tingprotocolen at indføhris, och der effter et Tingswidne under rettens forseigling at niude.

Kongl. May:ts foeget lod forfatte en Restantz ofr trende terminder skatter her i Tinglauget, och der effter under Rettens forseigling ble attesterit.  Dernest blef Kongens Sager først foretaget.

En deel som iche møtte til neste Ting, at anhøre skattebrevet med vidre dennem effter kongl. och høyøvrigheds ordre war anbefahlet nemlig: Tarald Aas møtte iche, Salomon Lunde, møtte iche, Anders Hoelien, møtte och hafde ingen loulig undskyldning, Henrich Bartnes møtte, undeskyldende sig at hand war hiemme for hand ilde tahle med Capit. Bruun, som samme dag war i Rejsen, huilchet ansees iche at vere lovlig undskyldning effter forfald, Olle Grandhuus møtte och undskylder sig at hand var suag, det hand och beviser med tuende mænd, Baar och Lars Bartnes, Esten Grandhuus møtte och hafde ingen lovlig undskyldning, Enchen Elnen, huner en gl. shrøbelig quinde, Jachob Elnen, war udreist i fiskerj før tinget blef an Kydniget och er der endnu.  Christen Ovren forholder det sig ligeledis med, Arn Bahrdahl af samme beskaffenhed, Eshild Laug ligesaa. 

Paa bonde lensmandens vegne war hans Søn Aage Scheevig for Retten och paatalte Kongens sigt med formeening, at de som iche hafde lovlig forfald, och møtte oche paa Neste Ting den 27 may at anhøre Kongl. forordninger och suare til huis de burte giøre forClaring om, at de for ulydighed bør bøde deris straf brøde effter loven, och begierte dom,

blef saaledis afsagt:

Effterdj disse mænd, nemlig, Anders Holien, Henrich Bartnes och Esten Grandhuus som nu møtte for retten effter lovlig warsel, iche giør bevislig at have hafft lovlig forfald at udeblive, fra det nest berammede ting, effter høy øvrigheds ordre, da bør de at bøte huer Et lod Sølv, effter lovens sigende i den 1st bogs 3die Capit 9 Artich.  De andre tuende, Tarald Aas och Salomon Lunde, foreleggis laugdag til neste ting at møde och suare til sagen.  De øvrige frjkiendis.

Dernest Jachob Erichsen Soegestad indstefnt, for aabod paa huusene paa den Kongl. may:ts gaard Sogestad, som hand nest afvigte waar frafløtte effter opsigelse, och er nu boende paa sin odelsgaard Mindrom, Jachob Erichsen møtte for retten, derpaa fremlagde bondelensmanden en besigtelse paa fornefnte huusis aabod under 6 mends for seigling och Zignetter, som i retten blef oplest, beløbende = 23 rdr 1 ort 8 s, pass. d. 7 April nest afvigte.  Jachob Soegestad nu paa Mindrom, suarer her til at hand fich ingen frjhed paa gaarden da hand den antog, och boede der i 9 aar och imidlertid opsat 3 fæhuuse, Reparerit en madstue, biugt et nyt Størhuus, Reparerit et Stabur, Trygt en stald, ligeledis 1 fæhuus, med andre Smaa Reparationer, seng och bord siger hand iche at hae veret i sengestuen for hannem mens huis der war hafde hand bekostet, som hand formeente at kunde forhindris hand io maatte tage det med sig, det meere vil hand formeene saaledis at have Reparerit saa det Kand were u paa Klagelig. Hans effter kommer Peder Pedersen Rostadøvne tilstede och gav tilkiende, at de endda findis støre aabod end anført er, saasom det var besigtet om waaren, sa snee laa paa tagerne.  Kongl. May:ts foeget paastod och formeente paa rettens wegne at Jachob Mindrom bør fornøye den aabod, som effter dannemends taxt och wurdering blef befunden, eller det at udsøgis af hans boe ved nam och wurdering effter loven.  Jachob Mindrom formeente, at dersom hand skulle blie paalagt aaboden at forferdige, at hand det maatte giøre paa egen bekostning,

blef her udj saaledis afsagt:

Effterdj befindis, af den i rette lagde besigtelse, under 6 laugrettismends Zignetter, udj. Kongl. May:ts foegets ofrverelse, den allerhøyst bem:te Kongl. May:ts gaard Soegestad, som Jachob Erichsen for rom tid forhen har bøxlet, och effter loulig opsigelse fra fløt, dens aabod at opløbe til 23 rdr 1 ort 8 s, huilchet udj ermelte Jachobs egen nererelse er passerit, och allermeest at den bonde hand tog gaarden effter, endda war der tilstede och welbeholden, der burte have suaret til hans lovlig hafde weret at paa anche, saa Kand Jachob Erichsen /: i huad forevending hand her udj ille giøre :/ Iche forbjgaaes, hand io maa fornøye den foresagte aabod til effter kommeren, och det inden nestkommende Michaelj, under søgning i hans boe, effter loven, och betahle i om Costning 1 rdr dog huis hand derom, med den nuwerende lejlending, /: som gaarden uden aabod i fremtiden leverer :/ kand i mindelighed om for eenis eller forferdige, at Komme til afCortning.

Ingbricht Landsem nu huusmand paa Ytterwaade, war indstefnt, for landsenes brug, dissen aabod och frafløttelse, hand møtte iche, Anders Tiøven ved? at hand stefnte hannem med en anden huusmand fra Reiten som nu iche war tilstede, at afhiemle warslen, Thj beroer det paa nye och lovlig warsel.

Andfind Waade indstefnt med sin dren Rasmus Ingbritsen, at giøre forClaring om de garn, som war staaendis der ved landet, i søen natten til den store bededag nestforløben, Andfind møtte och suarer her til, at hand hafde ingen garn ude den nat och ingen garn saae hand och iche heller wiste at nogen hafdt udset nogen garn, det samme siger hans dreng Rasmus Ingbritsen, ligeledis bekiender Syfr Waade, tilligemed hans dreng Jachob Ingbritsen.  Thomas Ørbojen huusmand ved Waade war indstefnt om det hand bekiender at hand tog sine garn op om torsdagen for store bededagen och ingen garn har hand at staae i søen, Joen Ramberg war och indstefnt, hand siger at were i byen paa den tid.  Begge Rasmussen Anders och Joen war och for retten, och for Clarer ligesom de forige, att de ingen wwed der har set garn eller seet garn ude den store bededag iche heller at nogen har sit garn om Søndagen, De fleere indstefnte vidnet det samme.

Monsr. Steen Nielsen Kongl. Ma. tiende forpagter, hafde for retten ladet indstefne Edeldydige madame, margrette Bul, Sl. Lieut. Tønders, for hendis Korn och smaae tiende, for afvigte aar 1705.  Hun møtte iche, Aage Skevig och Evind meelgaard afhiemlede warslen, at de har lovlig stefnt Margrette Bul for samme sag i hendis boepel, och talte med hendis dreng, Tohr Olsen i hendis fraverelse, huor paa de giorte deris Eed, Iligemaade war indstefnt Joen Homnes for tiende ost for 1705, hand møtte iche heller, Kaldtzmendene Aage Skeevig och Erich Estensen huusmand paa Elnen afhiemlede warslen effter loven.  Aage Skevig paa Steen Nielsens wegne begierte at de maatte foreleggis laugdag til neste ting at møde eller lide dom, blef saaledis eragtet

Effterdj der bevisis at oven bem:te ere lolig warsel given, och ingen af dennem møder, saa foreleggis dennem laugdag til neste ting, effter nye och lovlig warsel, at møde och suare til sagen, eller lide dom.

Erich Gulling hafde ladet i rette stefne, Niels Nielsen Sogestad, for en beche (Folio 4) garn hand har optaget i søen, war landsat och sig tilhørende udj nest af vigte waar, Niels suarer her til at hand tog garnen af en baade, som Olle Setter i Schongen tilhøre som bad sig, at ville tage garnen, det hand och giorde, førte dennem til nøstet i Roenes wigen och lyste dennem op, och war en half stamp sild derpaa, saa hand plochede af och hengte op i Nøstet, som blef 11 Spid tør sild, strax effter kom Erich och tog sine garn, sildene laae i en stampe de viste hand hannem, och tauene hengte paa nøstveggen dennem bad hand hannem och tage med, Erich benegter at der blef huerchen talt om sild eller toug, i hans paahør, det Niels Sogestad vil bevise med tuende vidne, nemlig Evind Westerhuus, och Lars Suarve, och som Parterne hafde ej meere at sige blef saaledis givet til afskeed,

Effterdj Niels Nielsen Soegestad, har taget Erich Gullings garn hos en fremmet mand, effter hans begiering, saa siundes hand der udj iche har giort ilde, heldst effterdj hand dennem strax upluste, och Erich tog dennem igien, iligemaade anvist baade sild och toug som Erich ej har villet annamme, saa Kiendis Niels Sogestad, for hans tiltahle frj.

Marit Mortensdaatter OfrWelde, har ladet indstefne Niels Nielsen Soegestad, for en Koe hand har taget af hendis fæhuus imod hendis willie, Niels Sogestad suarer her til, at hand kand iche negte, at hand io tog Koen, som sagt er, for løn hand der hafr at fordre nemlig 3 rdr 3 ort, meente dermed sig iche at have forseet, Koen er paa Sogestad, Peder Redsem paa sin moders wegne formeente at Niels Soegestad bør føre Koen tilbage igien och settis til rette effter loven,

blef saaledis afsagt,

Effterdj Niels Soegestad er en fattig gl. Stømper der intet er ejende, vel hafde fortient at corrigeris for slig dom dristig ad færd och selv tagen Ret, som hand i sin eenfoldig taabelighed har begaaet, saa bør hand at føre samme Koe tilbage, til den sted hand tog den, och betahler i om Kostning 1 rdr.

Anno 1706 fredagen den 9 July blef holdet ordinarie Sage och Shatteting paa Grane Thingsted paa Snaasen, overende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettismend, nemlig: Olle Einersen Molden, Olle Pedersen Almoe, Peder Joenesn Almoe, Anders Olsen Almoe, Olle Nielsen Gaasmoe, Olle Nielsen Øvresund, Tollof Engom, och Evind Engom, tilstede bonde lensmand Anders Breede, med meenige tingsøgte almue.

Først blef liudelig lst Copie under welbaarne Hl. Estatz Raads haand, den Kongl. allernaadigst om land militien i Norge, Dat. d. 28 february 1705, disligeste den allerhøyst Kongl. befaling om wegt och maal, Dat. Kiøbenhavn d. 27 Marty 1706.  Dernest blef Kongens sager foretaget:

War indstefnt de som iche møtte, til sidst holdende ting her paa stedet, d. 29 maj nestforløben, nemlig Christopher Holom, hand undskylder sig at were Rejst til Trundheim at Kiøbe Korn til lifs ophold for sig och sine, i tancher at hans skulle komme hiem til det berammede ting, blef af modwind for hefftet, saa det war iche mueligt til den berammede tid at komme tilbage, Olle Langnes war indstefnt møtte och suarede ligesom den forige, och at de war iche i byen lengere end en nat, mens blef forhindret af modvind, Niels Wexet, hand siger sig at were suag paa den tid, at hand iche Kunde møde, och war hans baad hannem af Soldaterne i roen til nefnt, saa hand iche kunde komme til Siøs och landwejen at gaae war hannem iche mueligt.  Andfind Wexet, undskylder sig at were i furushouen, Ingbrigt Holom, siger hand war i byen med forommelte och blef der ved forhindret.  Oluf Jachobsen Drabland, undskylder sig at were suag, det iche bevisis, Ingbricht Seem, undskylder sig, at were i furushouen och kunde iche komme hiem den afften, Jørgen Støfren, undskylder ig med furushouen och modvind, Lars Berg, undskylder sig at have veret i byen med de andre i selskab.  Joen Berg, undskylder sig med furu shouen.  Lars Joensen Nagelhuus undskylder sig at were i Findlj, och blef formedelst Elvene vare fulde, Joen Bøgset, undskylder sig med furushoe, Enche Skafland war suag och u ferdig, Olle Olsen Belboe war i byen med for benefnte, Størcher Dahle war tilfields, Tøris Dahl, war i byen med de andre, Kield Stenkier hafde ingen anden undskyldning end at hand war i furu skouen, Christopher (Folio 5) Steenkier er Soldat, Joen Kindstad møtte och undskylder sig at have weret suag i sin foed, och iche war god for at møde, det fleere af almuen testerit, Syfr Krindstad?, møtte iche, war dog lolig stefnt af Joen och Olle Kindstad, war paa tinget och gich bort før hand blef paarobt, Olle Kindstad war suag och kunde iche komme, det for retten nu blef attesterit, Olle Jachobsen Klet er gl. suag, och iche kunde møde, Olle Gran, war paa tinget baade før och siden mens den tid hand blef paarobt war hand borte, Joen Gran, møtte och suarer at hand intet hafd paa tinget at bestille, effterdj hand iche bruger gaarden, mens Presten her paa stedet, den aufler och bruger.  Kongl. May:ts foeget protesterit och formeente paa Kongl. May:ts och rettens wegne, at de indstefnte som iche hafuer lovlig undskyldning, bør bøde effterloven och begierte dom,

blef saaledis afsagt,

Effterskrefne, der iche haver lovlig undskyldning at de io kunde møde paa det berammede ting nest vigte den 29 may, ofuerhøre Kongl. forordninger, och suare til huis de bure giøre forClaring om, nemlig: Andfind Wexet, Olle Jachobsen Drabland, Ingbrit Seem, Jørgen Støfren, Joen Berg, Lars Joensen Nagelhuus, Joen Bøgset, Størcher Dahle, Roald Steenkier, Syfr Kindstad, och Olle Gran, de tilkiendis at bøde til Kongl. May:ts effter loven huer 1 lod Sølf eller en halv Rixdl. i Penge – der øvrige frj Kiendis.

Dernest blef foretaget den sag angaaende den mordere Einer Eidet, sig i Nordre Findlj, en tid, effter at hand war brudt af fengsel, sig skal have opholdet, til nermere opliusning och forClaring, i huorvel de trende gange til forn har veret indstefnt, och iche møtte, nemlig Peder Skielbreit møtte, Olle Skielbreit møtte, Jørgen Bratland møtte iche, och Olle Leerbachen, iche heller.

Pedr Schielbreit blef tilspurt om Morderen Einer iche har veret i hans gaard siden hand brød sig af fengsel: Suarede Ja, mens hand war iche hieme første gang hand war der och var paa Snaasen, anden gang hand war der war Peder Hiemme, hand war da hiemme, och tilstaar at hand kom hiem til sit huus, første gang mens Einer war der, och sagde tag mig nu, och hafde en liden bøsse med sig, den beretter Peder, at hand tog fra sin Søn i Schav Shouen, och war Peder Quelien, som nu er død, i hans huus mens morderen war der, saa gich frem och tilbage paa gulvet i stuen, truede och gav onde ord, drog saa paa døren, gack saa til Sandvigen, och siger hand iche at have giort bud til sine grander at gribe hannem, mens folchene ware i Kirche, paa Sandvigen huor Morderen gich hen.  Anden gang hand kom igien war om Sommeren nylig for St. Hans tid, da holt hand til i Schouen om natten, mens om dagen 2 à 3 dage war hand i gaarden af och til, och sente hand ingen bud til sine naboer at lade heffte hannem, morderens quinde fultis fra Snaasen med hannem och de andre som war i selskab med til en liden gaard kaldtis Setter, dagen der effter kom han til hannem til Shielbreit, mens hand war da iche hiemme, hun war der en nat, och anden dagen fulte hun Kirchfolchene til Kirchen paa Sandvigen och hafde et lidet barn, som de bar med, mens hand Kom hiem dereffter och gich til Kirchen, om sommeren, effter at hun hafde veret i Jamptland, med morderen som war hendis mand, kom hun atter til Schielbreit en løfrdag och war der meest 2 dage, och war hand hiemme da hun drog af, och talte med hende, Spurte effter hendis mand, hun suarede hand war her och der, negter at morderen war iche i sit huus den gang, meere siger hand sig iche at have hørt om dennem, siden och widre war hans bekiendelse iche.

Olle Schielbred, bekiender at hand saae morderen en gang der paa gaarden, och hafde en Spiud i sin haand och war som aller snarist i hans stue, gich siden ud, och tog wejen i øster, meere her om weed hand iche.  De andre af Nordlj war indstefnt, och forelagt at afhøre dom, mens ingen møtte uden tuende, nemlig: Anders Sandvigen och Olle Setter.  Da effterdj dagen iche tilsteder lengere Rettergang, opsettis denne sag til den 3 aug. da vedkommende møder at afhøre dom uden lengere ophold.

Bonde lensmanden Anders Breede gav tilkiende at hand med stor besuering och omCostning har weret med 2de mend rejst til findlierne at stefne, som er leggende 12 miil fra Snaasen, och formoder at retten tilkiender hannem och de mend der har veret med en billig bekostning hos de skyldige. 

Retten blef forestillet en mand, er bleen anholden i fangehuuset, for begangen Tiuverj, ved navn Jens Larsen eller burJens, fød i Jempteland ofr 50 aar gl. som Presten har ladet paa gribe, har boet i en huusmands plads i fieldet kaldtis Grisbechen = 3 mile fra bøygden, Presten tilhørende, den samme beskyldis at shal (Folio 6) have staaet et shiud eller hors fra Ingbricht Monom, Jens bekiender at tog shiudet ulovlig imod nogens videnskab, i shouen strax ved bondens gaard for at føre sit tøj paa hidtil Snaasen, dagen der effter blef hand greven der med, af Olle Boenes, Joen Baarsen med fleere af Presten udskichet, och samme tid som de fant Jens, war shiudet der hos som de tog tillige med, dog ejeren w-vitterlig, samme nat hand stal shiudet, war hand inde i Erich Joensen Nagelhuuses Stabur, och stad 1 sech, 2 træ skeede ragte sild och brød war iche meget noget aad hand och noget tog hand med sig, saa meget war i Staburet, widre tyveri angivis hand nu iche for, mens almuen siger at hand altid har weret berygtet for tyverj, hand tilstaar at weret her i landet i 6 aar af och til ved field Siden, har ingen Pas ført med sig fra nogen sted, meere war iche til oplysning her udj, bonde lensmanden saatte i rette at hand bør straffis for sit Tyverj effter loven.

blef afsagt:

Som bem:te Jens Larsen eller bur Jens er taget med det skiud hand har staalet fra Ingbricht Monom som war tilstede och blef wurderit for 2 rdr, disligeste tilstaar at have weret i Erich Joensens Nagelhuusis Stabur och Staalet nogle mad wahre af ringe werdj, da tildømmis hand effter lovens 8te bogs 33 artich at miste sin hud i fengsel, och undvige detet fougderies grendtzer.

Anno 1706 den 10 Julj, blef effter foregaaende berammelse holdet grandskning och besigtelse til affelding, paa den gaard Holom paa Snaasen, Effter opsidderen Christopher Butolfsens ydmyg begiering til høyEdle och welbaarne hl. Estatz Raad och Stifft befahlingsmand hl. Iffuer von Ahnen, Dat. Snaasen den 16 marty 1706, med der paa deris høy Edel baarenheds resolution och ordre til samme forretning, af d. 13 April samme aar.  Til denne forretning var af Kongl. May:ts foeget opnefnt effter skrefne 6 Eedsorne laugrettis mænd, nemlig: Anders Breede, Olle Taraldsen Klef, Syfuer Holseng, Baar Joensen Jørstad, Olle Arnsen Drabland och Joen Olsen Agle.  Oververende kongl. May:ts foeget welfornemme Mand Sr. Johan Helsing, samme gaard har skyldet hidindtil = 2 Spd der udj er ejende opsidderen Christopher Butolfsen hans fædrene arveoddel 2 øre 20 ml med bøxel over heele gaarden, vor frue Kirche 1 øre 11 ml, Rens Closter 1 som Sr. Ebbe Castensen nu ejer = 1 øre, Niels Aasved 12 ml och overhaldens hoved Kirche = 4 ml for benefnte medejere, ware til denne forretning ind warslet, undtagen Niels Aasved, mens ingen af dennem møtte.

Da haver wj øyensiunlig befahret bemelte gaards tilleggende agger och Eng, samt huad skade den er til føyet af Elve brud och fieldskred, och fore funden at Jordens agger er beskadiget och ud falden, en stor deel af en agger leggende ved wandet i Øster fra gaarden, saa en stor deel af saame agger er ud skreden, och siunis aar effter andet at Contiuere, Elven med sin brud, har iche giort stor skade paa Jorden, mens ved stor wand flod woxer den saa høy at den udskjære och bort tager En stor deel af høet paa den slette och jefne Eng, som legger der hos, mens det allermeeste er, at denne gaards agger er meget mislig til korn och aufl, och alt for dyre for sin leje, och er en wand och myhr agtig grund.

Alt saa hafuer wj eragtet skiønnet och forefunden meere bem:te gaard Holom, til affelding af 2 øris leje, effter billig och taalelighed, och suarer her effter af 1 Spd 1 øre, som afgaar en huer al’advenant, nemlig opsidderen = 22 2/3 ml, wor frue Kirche 12 ml, Ebbe Castensen 8 ml, Niels Aasved 4 ml, och ofuerhaldens hovet Kirche 1 1/3 ml.  Kongl. May. foeget formeente at en halv Spands affelding, kunde were passabel, Effter andre gaarders tilstand, Ellers indstiller det til høy Edle och welbe. hl. Stifftbefahlingsmands gotfindende, huilche welbem:te foegets meening, iche af os Kand bjfaldis, Effterskrefne beskaffenhed, mens blifuer och er iche god for høyere, effter voris skiøn end 4 øris leje, dog beroer dette paa høybemelte hl. Etatz Raad och Stifft befahlingsmands, nermere approbation.

(Folio 7)

Anno 1706 Mandagen den 12 Julj blef holdet ordinarie Sommerting paa Indbryn seedvanlig Tingsted i Stoedtz Tingl. ofr verende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effter skrefne otte laugrettis mænd, nemlig: Jens Elleraas, Olle Elleraas, Torber Fieldet, Anders Andfindsen Storvestre, Olle Pedersen Forset, Syfr Huusom, Peder Larsen Retlio, møtte iche, I hans sted blef tilnefnt, Michel Gustad, Peder Peder Forset blef ude, i hans sted, er beskichet Joen Klingen.  Tilstede bonde lensmanden med samtlig tingsøgte almue.

Blef allerunderdanigst lest och forKyndt Kongl. May:ts allernaadigste udgangne forordning om landmilitien i Norge Dat. Kiøbenhavn d. 28 febr. 1705.  Copie af allerhøyst bem:te Kongl. May. allernaadigste befaling til welbaarne hl. Estatz Raad och Stifftbefahlingsmand, Hl. Ifuer von Ahnen om det gl. wegt och maals af skaffelse, Dat. Kiøbenhavn d. 27 marty Ao. 1706.

Dernest andre breve och Documenter, 1 Et skiøde brev udgiet af effter nefnte welærwærdig Mag. Hersleb, paa 10 ml, Størcher Olsen Tiltnes, och Staal Tørrissen tilsammen 19,5 ml, Lars Ingbrichesen Brechen och Jens Pedersen Brechen, 1 øre 5 ½ ml, Er tilsammen 2 øre 11 ml, alt effter den læggen sidst om affelding giort war och uden bøxel som af hendis och skiødis til Laurs Olsen Meelhuus, som opsidder och lejlending paa samme gaard, med haand och Zignete, samt bumercher och ? under skrevet, Dat. Stods Prestegaard, d. 7 July 1700, en Bøxel Zedel udgivet af mag:r Christian Hof, Pastor dom Kirchens beneficherit godtzis forpagter, til welbyrdig frue Sl. ombudsmand Splets, paa en mensal gaard, Kaldis Hegge i Egge Annex, och formedelst gaarden har veret øde och forfalden, er den hende bevilget bøxel frj, saa och frjhed paa landskyld paa trende aar 1705, 6 och 7, Dat. Thrundhiem d. 4 may Ao. 1706.

Oluf Einersen wille lade liuse sin bøxel Zedel paa 6 ml fiele? blef iche medtaget førend hand er Casserit som udøgtig af Sessionen.

Welærwerdig och høylærde Mand Magister Christopher Hersleb, lod læse et afKald och quittering, paa en Reingl. i mellom wlbem.te magister och hæderlig Studios Morten Nielsen Lund, och hans Patrimonio Dat. Stods Prestegaard, d. 26 April 1706, under welbem.te monsr. Morten Lunds haand och Zignete, til witterlighedm underskreet och for Zeiglet af Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing och Hl. Willads Bing.

Ifuer Andfindsen Houg, lod læse sin bøxel Zedel paa en Ko. May:ts gaard kaldis Oxaas, skylder effter affelding 1 Spd, er hannem forundt, formedelst gaardens biugnings slette tilstand, udj første fæste for = 6 rdr, Dat. Udig d. 8 marty 1706, under fogden Sr. Johan Helsings haand och Zignete Approberit af Welbaarne hl. Estats Raad den 18 marty nest effter.

Dernest, effter at skatterne war annammet blef Sagerne foretaget, først Kongl. May:ts.

War indstefnt af bonde lensmanden effterskrefne, for seeniste tings forsømmelse och overhørighed, nemlig Joen Suendsen Braset, møtte och undskylte sig, at have hugget sig ilde i sin fod, at hand iche kunde komme, huor paa hand hafde widne, Andor Øvne, er en tieniste dreng, och bruger endnu iche nogen gaard, Andfind Gudenoms Enche, er en gl. Suag Quinde, och Kunde iche møde, Ingbricht Hoe haver ingen loulig forfald hafft, Lars Knæ, hafde ingen lovlig forfald, Michel Knæ, hafde ingen undskyldning som lovlig, Anders Axnes, war suag, Peder Skiefloe, war Reist til byen om lifs ophold af Korn, Anders Retlio, war rejst i fiskerj paa Hitteren, Michel Indbryn, war rejst til byen at Kiøbe til lifs ophold, Peder Kippe er en gl. mand och war suag i den tid, Jachob Hessevold, jafde ingen lovlig forfald, Olle Olsen Kleboe war Rejst til byen, at Kiøbe Korn til lifs ophold, och blef heffter af mod vind, Joen Klingen, war i furuskoven, Olle Andersen Kleboe, war i byen med de forige och hafde samme erinde, Baar Aasom, ligeledis, Morten Lille Wester war i fisket paa Hitteren, Henrich Giefren, war paa Hitteren, Einer Quam war i byen, Olle Skrataas hafde ingen lovlig for fald, Joen Wasøvne, er en gl. Suag mand, och blind, Olle Aspe, war siug, Joen Soufr, hafde ingen lovlig undskyldning, abraham Lj, war siug, Joha Sunde, hafde ingen lolig undskyldning, Lars Hundloe hafde lovlig forfald och war i fisherj paa Hitteren.  Lensmanden saatte i Rette over forshr:ne der iche har hafft lovlig forfald, och begierte dom over dennem til bøder effter loven.

Blef saaledis afsagt,

Alle forskrefne der iche møtte til nest holdende Extraordinarie ting, at anhøre Kongl. forordninger och angier deris tiende, namlig Ingbricht Hoe, Lars Knæ, Michel Knæ, Jachob Hessevold, Joen Klingen, Olle Skrataas, Joen Søfr, och Johan Sunde, de hafde ingen lovlig forfald, huor for de bør bøde effter loven huer 1 lod Sølf eller i Penge en halv Rixdl. de andre frjkiendis.

Margrette Henrichs Hyld, war indstefnt for løsagtig lejermaal, hun møtte iche mens sigis at were Rejst til byen, Olle (Folio 8) Selj och Peder Aspe afhiemlede warslen, at de hafde lovlig stefnt hende, for 2de lejermaal, at talte med hende i Bahle Berits Stue, hun foreleggis laugdag at møde til neste ting.

Gunild Tolovsdaatter war indstefnt for løs lejermaal, for 3 aar forhen, med Olle Jachobsen Bye, da Reserve Soldat, hun møtte for Retten och hafde intet at bøde med, hun Er til dømt at betahle udj bøder = 6 rdr effter loven eller straffis med fengsel paa Kroppen.

Anne Baarsdaatter Aspen, nu tienende Anders Hoe, war ligeledis indstefnt for løs lejermaal med Henrich Larsen Meelhuus, Soldat, for 3 aar for hen, stefningsmendene Olle Gunnersen Hoe och Michel Knæ, afhiemlede warselen effter loven, hun møtte iche, thj er hun forelagt laugdag til neste ting.

Kirsten Torsdaatter Egge var stefnt for løs lejermaal paa Egge, Dragon quarteer, med Tøris Ingbrichtsen nu i Sparboen paa Hystad, da tiendende der samme steds, for 2 aar for hen passerit, hun tiener hos Madame Birgitte Birtuig paa Steenkier, hafuer intet nu i bøder at betahle, hun er tildømt at bøde til Krigs Cassen 6 rdr, eller straffis paa Kroppen.

Magister Sebastian With Pastor til wor frue Kirche i Trundheim hafde ladet indstefne Anders Henrichsen Schee, for landskyld af 1 øres leje i bem.te gaard, uden bøxel, som allernaadigst er lagt til hans Embede, som bedrager tig til 1705 aars udgang = 10 rdr huor fore hand paastaar dom til betalling, med omKostning och 4de Penge.  Anders Henrichsen Schee møtte och fremviser sin quittering for skatterne, som er betalt til Anders Tønder, forige Bache Closter godtzis forpagter, huor med hand vil bevise at have tilladeles at bruge dito gaard for shatterne, som for Anno 1700 och frem deelis, meente hand der med brute were frj, och om nogen hafde hafft noget hos hannem at fordre, bufte det det lenge tilforn at hafue søgt, meente endnu at have anden bevis om gaardens antagelse och brug och begierte opsettelse til neste ting, som hannem och hermed tilstedis, med forelegh, at møde til neste ting, med huis hand vil bevise sig at vere frj.

Olle Halduorsen Gudding hafde stefnt Lars Knæ for 1 rdr 18 s, hand er hannem skyldig for an Kaste naadt hand for 3 aar siden har bekommet hos Tøris Klefgaard, och er Olle Halduorsen bem:te Penge af Tøris ofrdraget, Lars Knæ møtte for Retten, och Kand iche benegte hand io har bekommet naaden och war forligt med Tøris om betalling som for meldt, mens meente at Tøris Kløfgaard selv bør søge sin Sag och betalling, och erbiuder med føering til Steenkier det at fornøye.  Olle Halduorsen begierte dom til betalling effter loven, mend sagens for woldende om Costning,

blef afsagt:

Effterdj Lars Knæ iche kand fra gaae, at hand io har bekommet Naaden, hos Tøris Kløfgaard, och der før at skulle betahle 1 rdr 18 s, Effter deris foreening, huilche Penge Olle Halduorsen af Tøris er ofrdraget til lovlig søgning, Da bør er melte Lars Knæ, at betahle forbenefnte 1 rdr 18 s til Olle Haldoursen inden 15 dage effter loven, under søgning i hans boe ved nam och wurdering med om Kostning = 1 rdr. 

Olle Halduorsen Gudding hafde indstefnt Andfind Hoebotten, for en Jernstøfr hand skal have taget paa Østgaard, for 11 aar siden, som Olle siger sig at tilhøre, Andfind Hoebotten møtte for retten och for Clarer, at Hemming som boede paa Østgaard, war hannem skyldig 3 ort, och hand leverte hannem Jernstøfren i betalling och solte saa Jern støfren til Michel Indbryn for 1 ort 8 s.  Olle Halduorsen meente at hand kunde søge sit hos huem hand vilde enten Hemming eller Andfind, Andfind siger, at vil giøre sin Eed at hand iche wiste Støfren hørte Olle Halduorsen til, Effter forskrefne beskaffenhed, Eragtis at Olle Halduorsen søger sin mand hand har leveret Støfren och Andfind Hoebotten for Ollis tiltahle frjkiendis.

Anno 1706 onsdagen d. 14 Julj   blef holdet ordinarie sommerting paa Aalberg i Sparboe Tinglaug med almuen der samemsteds, ofrverende Kongl. May:ts foeget welfornemme Mand Sr. (Rasmus Høg strøket over) Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettis Mænd, nemlig Stefen Holtde, Einer Hougdahl, Anders Schouset, Joen Næs, Oluf Walchstad, Joen Myrsloe, Anders Seem och Joen Luchlet, tilstede bonde lensmanden, med meenige tingsøgte almue.

Først blef liudelig lest Kongl. May:ts allernaadigste udgangne forordning, om land Militien udj Norge Dat. Kiøbenhavn d. 28 febr. 1706.  disligeste allerhøystbem:te Kongl. May:ts allernaadigste brev och ordre til welbe:te hl. Estatz Raads om det gamle maal och wegts afskaffeles, Dat. Kiøbenhavn d. 27 marty 1706.  Dernest andre breve –

Sr. Ebbe Castensen diprectarius ofuer Rens Closters gods hans skiødebrev til Einer Christophersen paa en gaard kaldis Bildstad, leggendis her i Sparboe Prestegield, shylder en øre med bøxel, Dat. Trundhiem d. 12 January, 1706.

Sorenskrieren Niels Olufsen Wind, lod ved Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, læse et skiøde brev, paa 12 ml i den Kongl. May:ts gaard kaldis Dyrstad her i Sparboen uden bøxel, som Enchen Ingeborg nu beboer, ud (Folio 9) givet af Joen Moensen Brandtzej, under hans Zignete, och til witterlighed for Zeiglet af bonde lensmanden i Sparboen Olle Nielsen Raade, och Hans Sietne, Dat. Nordre Bruum i Sparboen d. 19 April 1706.

Oluf Pedersen Gieldvold, lod læse sin bøxel Zedel paa den Kongl. may.ts gaard, kaldis Gieldvold, skylder effter affelding = 2,5 øre, udgivet af fougden Johan Helsing under haand och Zignette, Dat. d. 23 Jan 1706.

Lauritz Erichsen lod læse sin bøxel Zedel, paa 2 øre 18 ml i Ovren, madame Brigis tilhørende under hendis haand och Zignete, Dat. d. 28 Jan. 1706.

Joen Poelsen lod læse sin bøxel Zedel paa 0,5 Spands leje udj Lille Rongner, hl. Jeremias Hafs tilhørende, Dat. Fornes d. 30 febr. 1706.

Hans Pedersen Solberg, lod læse sin bøxel Zedel paa den Kongl. May:ts gaard Soelberg, skylder effter afelding 1 Spd 1 øre skal i første fæste = 7 rdr Dat. Uduig d. 22 Marty Anno 1706, under forgdens haand och Zignette, er approberit af welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand, d. 16 April nest effter.

Amund Thomesen Østerheining, frem Kom for retten,och gav tilkiende at have Kiøbt 1,5 Spd bonde odelsgods i Øster hening, af effterskrefne som samme gods arvelig er tilfaldet nemlig: Joen Poelsen paa sin quindis wegne 17 m, giver for à ml: 0,5 rdr hand war forretten och Stadfestede Kiøbet, Olle Grindberg paa sin quindis vegne = 17 ml à m 1 ort 8 s, det hand for retten tilstod, morten Pedersen i Trundhiem paa sin quindis vegne 11 ml, skal have bekommet 8 rdr derpaa var ingen vidner, Lars Øvne, paa sine børns vegne = 17 m à m 1 ort 8 s, det hand nu for retten tilstod, Baar Pedersen Ofrholt paa sin quindis wegne 10 ml à m 1 ort 8 s, hand war iche nu tilstede, Otter Hienings Enche Anne Rasmusdaatter 1 øre 4 ml, effter foreening solt for 9,5 rdr, det vidnet for retten Joen Strand och Amund Hielmset, huor paa Amund Tomessen begierte et skiøde bref maatte giøris och opsettis det iche Kunde negtis.

Dernest blef Kongens sager foretaget, først en stor deel af almuen, som iche møtte paa neste Extraordinarie Thing, som war berammet d. 1 Juny Ao. 1706 at anhøre Kongl. forordninger och giøre forClaring om deris tiende, nemlig Einer Hougdahlen er laugrettis mand och burte betiene retten, hand undskylder sig med at hand er Dragon udreddere, och war paa Monster pladtzen ved Schones, at andvise sin Dragon hest.  Joen Næs ligeledis forsømte at betiene retten, undskylder sig at vaar Reist til Kiøbe Korn til lifs ophold, och at hand hafde bestilt en mand i sin sted til tt betiene retten.  Peder Schieffte lod undskylde sig at hand iche kunde nu møde formedelst hand hafr brudt sin been och at hand war i byen at Kiøben Korn da ting sidst blef holdet, och blef af modwind forheffter.  Peder Medio undskylder sig at have veret siug och Kunde iche møde, det hand med vidre bevise at war som i sandhed, Morten Wiibe – war i byen, och kude iche møde for modwind , Rasmus Wiibe, war i følge med Morten, Thor Gravaas, siger sig at have veret suag, hafde derpaa ingen bevis, Peder Fossom Dragon bonde, hand meente det war noch naar en møtte och angav tienden paa hans vegne, Christopher Riisberg, undskylder sig at vere gl. och suag, Joen Brandsej undskylder sig at hand iche viste af tingets berammelse, Suend Suseeg undskylder sig at waar i fieldet i furushouen, och hans heste kom fra hannem huor ved hand blef forhindret, Aage Suseeg er gl.och skrøbelig kunde iche møde enten da eller nu, Olle Røelj, war siug och kunde iche møde, Olle Øster Rigen, Dragon bonde war i furushouen, Poel Schartnes var suag och et u helsig menniske, Michel Hougset, undskylder sig med at hans plojde och hafde en mand at angive tienden, Michel Fisknes, war i byen at Kiøbe korn til lifsophold, Enchen Fisknes, er en fattig Enche och kunde iche møde, Ifuer Landstad undskylder sig iche at have vist om noget ting, Bendt Oppem haver samme undskyldning, Biørn Tanom, siger det samme, Joen Waarom ligeledis, Enchen Suebstad erEenlig, Enchen Storbierchen, er en gl. shrøbelig quinde och war hendis Søn Soldat och den tid paa Munstring, den andre Enche er af lige beskaffenhed, Peder Giermstad, war i byen och viste iche af tinget, Amund Berstad, viste iche af tinget, Lars Audstad, siger det samme, Enchen Trøgstad, er Eenlig, Peder Øfne, har ice faaet tingbud, Jens Waadahlen undskylder sig med det samme, Ingbricht Waadahlen ligeledis, Andor Kabtad, war siug, Niels Ramberg, har iche faaet tingbud, Olle Bentsen Smulen haver samme undskyldning, Olle Andersen ligesaa, Peder Bulling, siger ligesaa, Jens Bulling ligesaa, Lars Mære, møtte nu iche, bonde lensmand Olle Raade och Anders Østeraas tilstod at de hafde lovlig stefnt Lars Mære for denne sg, Joen Olsen Holom siger sig at hafue veret suag, Andbiørn Holom, war hiemme effter skyds hest, Amund Holom ar gl.och suag, Enchen Leeren war Eenlig, Christopher Frøset var i byen och forhindret af modvind, Olle Oxaar, ar paa (Folio 10) tinget och gich derfra før hand blef paaraabt.  Anders Løed var i byen, Evind Bruum ligeledis, Baar Rannom, och Anders ibm. war Rejst paa leerit ved Schones, och talte med hl. obriste lieut. Lemfort, om deris gaards affelding, Olle Lejn er en høj aldrende skrøbelig mand, de andre indstefnte, effter fremlagde notisse, undskylder dennem iche at have faaet tingbud, och ej er bevist om tinget den gang.  Bonde lensmanden paastod och formeente at de som iche har hafft lovlig forfald, bør bøde effter loven,

blef afsagt,

disse effter skrefne, som iche har hafft lovlig forfald, och iche undskylder sig at de io haver weret witterligt om det berammede ting, nemlig, Einer Hougdahlen, som Rettens forsømmelse som laugrettismand er Dragon quarteer bør bøde effter loven 1 rdr, de andre nemlig Tohre Graaas, Dragon bonde, Peder Fossom, D. bonde, Suend Suseeg Dragon bonde,Olle Øster Ryen Dragon bonde, Michel Hougset, Joen Olsen Holom, Andbiørn Holom, Olle Oxaar – de samtlig tildømmis her at bøde effter loven,f or deris ofr hørighed 1 lod sølv eller 0,5 rdr i Penge.  Lars Mære ere forelagt laugdag til næste ting at møde.

War indstefnt løs lejermaal, Andfind Syfrsen, huusmand ved Tønne landet for ægteskabs bøder med sin nu havende hustrue, er passerit paa Reens Closters gods Nøst huor quindfolchet tiente, och manden tiente den tid i Prestegaarden, de war iche hiemme da de blef warslet, saa foreleggis dennem at møde til neste ting, Effter nye Warsel passerit Anno 1701.

Bierchen Bache Closters gods, Jens Monsen, for fortilig sammenleje med sin nu havende hustrue, Malj Olsdaatter, passerit Ao. 1701, hand war Soldat och er frj, bøder for sin hustrue = 4,5 ort.

Item besovet Anno 1702, paa Mære, Dragon quarteer, Soldat Ingbrit Andersen med Guru Tørisdaatter, haver egtet huer andre, Er rejst her fra och til Nommedahlen aaret der efter war iche indstefnt.

Olle Arnsen Dragon, for lejermaal med Birgitte Tørisdaatter, passerit paa Østeraas, Dragon quarteer och Reens Closters gods, hun er bortreist trax effter hun hafde fød barnet, och er iche at finde, fogden formeente at effterdj hand har begaaet lejermaalet, da er hand pligtig at betahle bøderne for hende, Dragon Olle Arnsen war for retten och suarer hertil, med formeening at hannem iche kand tildømmis at betahle bøder for hende och har and maat forsørge barnet, sidet det war 5 uger gl. med stor om Costning, fogden begierte dom, blef saaledis afsagt:

Som loven icke befahler at nogen som er fader til løsagtig quindfolchis barn, skal betahle hendis bøder, mens huer at bøde for eller straffis for sin misgierning, saa kand Olle Arnsen Dragon iche tildømmis at betahle for hende mens derfor frj kiendis.

Beritte Olsdaatter for lejermaal, begaaet paa Stium med Corporal Elias Jensen, paa fendrichen ved Dragonere hans Assignerit gaard, Stigom, Ao. 1702, hun møtte for retten och har intet i bøder at betahle, blef afsagt, at for benefnte quindfolch Beritte Olsdatter nu paa Langaas i Slkees? Annex bør betahle udj bøder 6 rdr eller straffis paa Kroppen effter loven.

And Syfrsdaatter paa Suebstad war indstefnt for løsagtig lejermaal, begaaet paa Suebstad Anno 1702, med en tuld eller fandte, som løber i bøygden, och er iche at faae fram for retten, hun møtte och ejer intet i bøder at betahle uden de pialtede Kleder hun gaar udj, forseelsen vedgaar hun, Thj er hun til dømt effter loven at straffis med fengsel paa Kroppen.

Sirj Joensdaatter war indstefnt for løsagtig lejermaal begaaet paa den Dragon quarteer Røg, Anno 1702, med Dragon Peder Olsen, hun møtte och ejer intet meere end de kleder hun har paa Kroppen, hun er ligeledis tildømt at straffis med fengsel paa Kroppen. 

Item, Beritte Joensdaatter, for løslejermaal paa Stigom fendrichs quarteer ed Drag. begaaet 1703 med Dragon Jens Nielsen, hun møtte iche, de ere gifft tilsammen, och boer paa Inderøen i Sundneshavn, Lars Ystgaard och Bent Oppem afhiemlet warslen, saa beroer sagen til søgning paa tinget paa Inderøen, om hand iche imidlertid retter for sig forseelsen er pass. 1703.

Item Ifuer Henrichsen Huolvad for løsagtig lejermaal med Wibeche Persdaatter, Ao. 1703 paa Steenkier grund, hun ejer intet i bøder betahle, dog præsenterede Hans Sietne paa hendis wegne, for at undgaae vidre straf, udj afsoning 4 Rdr, huor med fogden, saa vit war fornøjet.

(Folio 11)  Item for lejermaal Anno 1704 – Peder Nielsen da tienende paa Lynom paa den Bache Closters gaard Lynom, belegget Ingeborg Olsdaatter i den tiendende paa Dragon quarteer Lynom.  Ingen af dennem møtte, de ere begge afrejst til Trundhiem for 2 aar siden, hand tiener bed Guarnisonen i Trundhiem, och ingen af dennem er siden Kommen her tilstedet, Thj vil de søgis der de nu findis.

Ofuenskrefne Ifuer Henrichsen Hulolvad, som har besovet benefnte Wiviche Perdaatter findis iche her i fougderiet, mens paa sin Rejse begiche lejermaalet, sigis at were i Ofrhalden i Nommedals fougderj.

Einer Pedersen reserve Dragon for løslejermaal med Maritte Erichsdaatter, begaaet indeverende aar paa Leenom Dragun quarteer, De ere fæste tilsammen af Præsten hand tiener paa Stigom och er nu siug, quindfolchet er gaaet i barsel seng, de fore leggis at møde til neste ting.

Olle Kieldsen Wist geuorben Dragon, for løslejermaal med Karj Olsdaatter, de møtte begge, och vedgich forseelsen, som er passerit paa den Reens Closters gaard Wist Dragon quarteer, hand er for sin Person, som første forseelse frj, hun for sin Person ejer aldelis intet til bøder at betahle, huor for hun er tildømt at straffis med fengsel paa Kroppen – som det er langt paa natten, och tiden forløben saa opsettis de ørige sager til i morgen, da retten, nest herrens hiem vorder sat betimelig, at vedkommende da møder saa mange som haver sager indstefnt med de som ere stefnte.

Dagen nest effter d. 15 Julj blef Retten atter administrerit paa Aalberg tingsted,udj de indstefnte Sager.

Fremkom for Retten forige Kongl. May:ts foeget Sr. Rasmus Høg, Paa madame Anne Sl. Præsident Brixis wegne, som hafde ladet indstefne en hendis landbonde, ved navn Hong Forset, for Resterende landskyld och rettigheder, 10 rdr, hand møtte for Retten och fremiste sin bog, som saaledis ved indhold befindis rigtig, det bonden iche Kunde benegte.  Citanten indlagde sin skrifftlig protest och formeening, Paastaaende dom til betalling, effter loven,

blef saaledis afsagt:

Effterdj Hong iche kand imodsige at fordringen io er Rigtig, Da bør hand at betahle de skyldige 10 rdr til Anno 1705 aars udgang, inden 15 dage, under søgning i hans boe och midler ved nam och wurdering, effter loven, med omCostning 1 rdr 1 ort.

Welærwærdig mag. Christopher Hersleb, Pastor til Stoedtz meenigheder, hafde ved mundtlig warsel, ladet indkalde udj rette, Lars Larsen paa Mære, for Capital = 400 rdr med effterstaaende Rente som er børne Penge, huor for hand har stillet til underpant hans paaboende gaard Mære.  Lars Larsen Mære blef liudelig paarobt, mens lod sig iche finde, eller nogen paa hans wegne, Sr. Rasmus Høg war for rRetten paa Welbem:te magister Herslebs wegne, fremkaldte 2de mænd, nemlig Joen Luchlet och Lars Ystgaard, som hafde opsagt Laurs Mære forbemelte Capital, de begge ved deris Eed vidnet for Retten, at de war effter begiering i Lars Mæris boepæl, dagen effter Sidstholdende Winterting her paa stedet, och vilde opsige samme Capital, som war den 4 febr. nest for løben, och fant iche enten hannem eller hans hustrue hiemme, Thj war de aarsaget at gaae der hen dagen nest effter som var den i Dito febr. da war quinden hiemme och Laurs var Reist til Trundhiem, de berettede deris Erinde for hende och opsagde forbenefnte Capital, Effter magister Herslebs begiering, hand beklagede sig for den haarde tid, och meente at bringe den halve deel til weje, och hafde forhaabning, at faae penge hos hl. ober Told forwalter WelEdle Hans Ulrich i Trundhiem, til at betahle med, der nest af heimlede stefningsmendene, nemlig bonde lensmand Olle Raade, och Andres Østeraas, ved deris Eed effter loven, at de har lovlig stefnt Laurs Mære til dette ting, effter Magr. Christophers begiering for foresagte Capital, och talte de med hannem selv i hans boepel, hand suarede der shulle blive nogen Raad.  Rasmus Høg formeente, at effterdj Lars Mære nu iche møder effter lovlig given warsel, at hannem maatte foreleggis laugdag effter loven, til en wisse tid med det aller første mueligt er at møde och suare til sin haand och forskrifning, effter loven, eller da uden lengere udflugt eller forhal, at lide dom.

blef saaledis Eragtet:

Effterdj Lars Larsen Mære, er lovlig warslet til dette ting, af Welærwærdig hl. Magister Hersleb, for hans pandtlig udgifne obligation paa Capital 400 rdr med den Resterende Rente, och iche enten selv møder eller lader suare til sagen, saa foreleggis hannem laugdag til den 20 Augustij nestkommende, at møde her paa Aalberg tingsted, at suare udj retten, saa fremt der iche skal gaae dom (Folio 12) ofuer hannem til betalling.

Effter de fremkommende bevisligheder Welbem:te Rasmus Høg, paa Sr. Tron Pedersens vegne, hafde iligemaade indstefnt Lars Larsen paa Mære, for gield effter obligation, och hos søgede Regl. udj alt opløbende til = 498,5 rdr.  Laurs møtte iche, stefningsmendene Elias Nøst och Ellov Lynom, aflagde deris Eed forretten, at de har lovlig stefnt Lars Mære i hans boepel for benefnte fordring i Tron Pedersen nerverelse, och talte med hannem selv, at møde til dette samme ting.  Sr. Rasmus Høg paa Tron Pedersens wegne, begierte at Lars Mære maatte foreleggis laugdag til en wisse tid møde och suare til sagen, eller lide dom effter loven,

blef Eragtet:

Saasom Laurs Mære nu iche møder effter lovlig given mundtlig warsel, saa foreleggis hannem at møde til d. 20 augstj førstkommende, herpaa Aalberg tingsted at suare til Sagen, eller lide dom effter loven.

Monsr. Rasmus Høg, paa monsr. Christian Hofs wegne i Trundhiem, kom for Retten, och talte paa den sag imod bonde lensmanden her paa stedet, Olle Larsen Raade, denne sag war indstefnt til nest forløben ting, angaaende 18 ml odels gods som lensmanden har Kiøbt af Monsr. Jørgen Lund, som dito Hof formeener hand iche har hafft tilstrechelig fuldmagt at selge, da blef, Parterne paa begge sider, forelagt til dette ting, at fremwise fuldmagt til samme Kiøb, Rasmus Høg monsr. Hofs skrifflig formeening, Refererende sig til et skiffte brev, efter afgangne Hl. Laus med tiener i ordet til Schongens meeningheder huor med hand vil bevise at have adgang och ret at tahle paa samme gods, som hand er ordinerit til werge for de fleeste af børnene, effter dissen indhold, pag. 29,30, 54, 57, 62.  Christian Hof formeener at den fuldmagt monsr. Jørgen Lund beraaber sig paa maa fremvisis, om skiffte brevet huor udj hand er nefnt som fuldmegtig, ej skal staae ved magt.  Dernest fremlagde Copie af Jørgen Alnessis skrift til sig, och fra gaar at hand iche weed af det Kiøb, Jørgen Lund har giort med Olle Raade, och at hand aldrig har noget af Pengene, lidet meget, under Christian Hofs haand, Dat. Alnes d. 12 mary 1706.  Lensmanden Refererit sig til sit skiøde och meente det skulle vere krafftig bevis for hannem, Christian Hof begierte dom effter hans frige i rette settelse.  Denne sag er optagen til endelig dom til d. 20 Aug. nestkommende.

Paa monsr. Steen Nielsens vegne, som tiende forpagter her i fougderiet, indgav bonde lensmand Oluf Raade hans skriftlig formeening, angaaende Madame Børting paa Steenkier hendis Korn tiendis hun iche har ladet levere for 1705, Sagen war til sidstholdende winterting indstefnt och hafde iche widre fremgang for hen iche lod suare, Stefningsmendene møtte nu iche at afhiemle warslen, som Kand iche vidre her ved giøris.

Olle Olsen Laarvig, war indstefnt, for hans moder der er ved døden afgangen for leden for Pintze tider och skal have legget inde lengere end Kongl. May:ts udgangne forordning tillader, hand møtte for retten och forClarer at hun døde freddagen i den anden uge nest for Pintze dag och blef begraven, anden Pintze dag som war den tiende dag der effter.  Oluf vil undskylde sig med aande tiden, at det war hannem noget besuerlig at faa liget til Jorden.  Bonde lensmanden formeente at Oluf Laarvig bør ansees til Straf och bøder effter forordningen, for hand har ladet liget legge ubegraven ofr den forordnede tid, och at giøre bevislig naar hun døde.  Denne sag beroer til d. 20 Aug. nest kommende, da Oluf ved lovfaste Widne bør giøre forClaret huad til hans moder døde, och da uden vidre warsel at møde.

Anno 1706 fredagen den 16 July blef holdet ordinarie Sommerting paa Saxor paa Inderøen, med almuen af Inderøens Tingl. ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte lovlig opnefnte laugrettismænd, nemlig, Peder Bøel, Morten Reiten, Olle Olsen Werdahl,  Peder Joensen Werdal, Joen Rasmussen Werdahl, Anders Boesnes, Syfr Saxor och Olle Saxor.  Tilstede i bonde lensmandens sted, Niels Godshesens, med meenige tingsøgte almue.

Blef allerunderdanigst lest och forKynt, Kongl. may:ts allernaadigste udgangne forordning, om Landmilitien i Norge Dat. Kiøbenhavn d. 28 febr. 1706.  Item allerhøystbemelte Kongl. May:ts allernaadigst berf och befahling om det gamle wegt och maals afskaffelse, Dat. Kiøbenhafn den 27 marty 1706.  Dernest andre breve.

Forige Kongl. May:ts foeget Sr. Rasmus Høg, lod læse et Document eller afkaldtz brev, udgivet af Monsr. Brostrop Stadtzgaard angaaende hans fædrene arv, hos hannem tillagt 270 rdr 2 ort 13 s, huor paa tid efter anden er betalt 178 rdr och blifr dito Høg skyldig = 92 rdr, huilcke hand beholder uden Rente til endelig afClarering, och om Brostrop ifrsen Stadtzgaard, imidlertid skulle ved døden afgaae, effter lader hand bem:te 92 Rixdl. til Sr. Rasmus Høg, for sig och sine arvinger Krefuelds, Dat. Quistad d. 16 April 1703, under Rasmus Høgs och Brostrops hender til witterlighed underskrevet af (Folio 13) monsr. Christian Wittrop.

Sorenskrifueren Niels Olufsen Wind, lod ved Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, publicere Hl. General wejmester welEdle Pieter Drejers udgifne anstalt om Strømmens fergested, Dat. Trundhiem d. 4 Juny 1706 – under hans haand och Zignettte.

Dernest blef sagerne foretaget, først Kongens Sager, Effter at skatterne var annammet.  Effterskr:ne som iche møtte paa seeniste Extraordinarie ting den 2 Juny at anhøre Kongl. may:ts skatte forordning saa och effter den Kongl. anordning fra Slodtzloven, at giøre forClaring om deris tiende, for 1705, nemlig, Peder Bøel, war rejst til Hitteren paa Fiskerj, før hand viste om tinget, Anders Hindberg, siger sig paa den tid at veret suag, Kand det iche bevise, Syfr Woldset, war undskylt med en tømmer flaade, til Kongens tiende stabur, som hand var i wejen med, Olle Storfolden, undskylder sig at vere i byen, hos sin landdrot, Arn Jølstad undskylder sig at weret i byen om sædekorn, til den berammede tid med Dragon bønderne, Lars Jølstad war i samme følge, Johan Meelhuus er paa Hitteren i fiskerj, Peder Undersagger war paa Hitteren i fiskerj, Rasmus Ulven, war suag i sin fod, Jachob Fohr war i frj fisket, Morten Wang, hafde ingen lovlig undskyldning, Olle Gunnersen Norom, undskylder sig med at iche viste naar ting skulle holdis Kand dog iche benegte at budstichen gich om, Olle Larsen undskylder sig med det samme, Olle Asbiørnsen Letnes, hafde ingen loulig undskyldning, Jachob Ulstad er en fattig bonde som huusmand der har sagt sig fra gaarden, Amund Rostad war paa Hitteren i fiskerj, Simen Wistven, møtte iche, Kom dog frem, hafr ingen lovlig undskyldning, Peder Wist, af lige beskaffenhed, Annon Agle, var undskylt med Prestens førelse til Kirchen, wiste dog, af budstichens udsendelse naar tinget skulle holdis, Enchen Hemne, er eenlig, Niels Grønisbye, war i fiskerj paa Hitteren, Olle Michelsen Grønisbye, ligeledis, Falquor Storbierchen, møtte iche, war loulig stefnt, Olle Ottersen Bartnes, hafde iche faaet tingbud, Per Stor Werstad hafde ingen lovlig undskyldning, Suend Røemolden, hafde ingen loulig undskyldning, Peder Wolen war Rejst til byen effter Korn til Sæd och lifs ophold, Jørgen Roel, war Rejst til byen, effter Korn, Enchen Grindberg, er eenlig, Tomes Loraas siger sig iche at viste om det ting, Enchen Loraas er eenlig, Peder Waade, hafde ingen lovlig undskyldning, Ifr Nederberg, war tilsagt at møde ved munstring paa Leeret, med sin Soe? saa skulle Enrolleris, Samuel Gieldsaas er død, Olle Steenom, var suag, Andor Andersen war i furushoven, Lars Haldom, var siug, Niels Texet, fich iche budstichen, Joen Oustad, fich iche tingbud, undskylder sig med det samme, Torber heldberg, siger det samme, Olle Persen Goufl siger ligeledis, Peder Følstad, war paa Leeret paa Munstring och hafde der noget at forrette, Peder Hammer war Suag, Otter Steenstad, war gl. och Suag, Olle Suarve, møtte iche, och Peder Wigen, hafde undskyldning, at hand iche viste naar tinget skulle vere.  Disse forshr.ne som iche møtte, tild et anordnede ting, paa Saxor den 2 Juny, nest afvigt, at anhøre Kongl. forordning, och suare til huis de burte giøre forClaring om ,der iche har hafft lovlig forfald, och veret ved budstiches omgang adwaret, nemlig: Anders Huidberg, Morten Wang, Olle Gunnersen Norem, Oluf Larsen Norem, Olle Asbiørnsen Letnes, Simen Vistven, Peder Wist, Peder Storverstad, Suend Røemolden, Peder Grande, Andor Aasen, och Peder Wigen, de ere samtlig och en huer for sig, effter bonde lensmandens i Rette settelse, tildømt at bøde effter loven, huer en lod sølv eller 0,5 rdr och de som nu iche møtte, nemlig Falquor Storbierchen och Olle Suarve at møde effter fore leg, til neste ting, effter nye och lovlig warsel.

Anne Olsdaatter Rostad war indstefnt for løsagtig lejermaale begaaet paa Hegdal nest afvigte aar, paa Dragon quarteer, hun møtte for retten och hafde intet i bøder at betahle, hafde et lidet barn paa armen, der blef bøden udj bøder for hende = 3 rdr strax at betahle der som hun Kunde blive pardonerit uden widre straf paa Kroppen, huilchet henstillis i de høybetroede herrer i Sessionen deris gunstig betenchning, huis iche bør hun at straffis paa Kroppen med fengsel, effter lovven.

Lars Tørissen Hegdahl, som hende har belegget war for Retten paa sidst forløben winter ting.

Kirsten Haagsdaatter besovet paa Bragstad for ungefehr 5 aar siden, af Lieut. monsr. Peder Godshesen, war indstefnt for hendis bøder, i hendis seeniste boepel her paa Stedet, nemlig Stor Bierchen, hun møtte iche, Simen Hustad och Hong Gangstad vidnet, at de har lovlig stefnt bem:te Kirsten Hansdaatter paa Stor Bierchen, huor hun sidst hafde sin tilhold, mens hun war alt bortrejst /: som sigis til Hitteren :/ førend hun blef warslet,  Hun er forelagt laugdag til neste ting at møde (Folio 14) eller lide dom, effter nye och lovlig warsel.

Anne Olsdaatter nu tienenden i Sparboe Prestegaard for amme war indstefnt for løslejermaal paa Klefstad her paa Inderøen, hun møtte iche, stefningsmendene Simen Hustad och Hong Gangstad afhiemlede Warslen, at de lovlig stefnte bem:te Anne Olsdaatter for hendis begangne forseelse, paa Krogshuus, huor hun sidst her paa stedet hafde sin tilhold,  Hun er iligemaade forelagt laugdag til neste ting, effter lovlig warsel at møde.

Guru Olsdaatter Skielvog war iligemaade indstefnt for løslejermaal paa Kløfstad, udj nestleden aar, hun møder iche, Er forelagt at møde til neste ting, effter nye och lovlig warsel, huor med retten i afften blef ophevet, och i morgen betinuelig /: nest herrens hielp :/ blifr de andre i rette sager foretaget, da vedkommende betiedentlig sig indfinder.

Dagen nest effter d. 11 July blef retten atter administrerit paa Saxor Tingsted.  Imellom Lars Larsen Neder Grande, Contra Lars Lassesen Ofr Grande, om det smaa tyverj Lars Lassesens daatter har begaaet, huor om paa nest forige høste ting Ao. 1705, widre er agerit, Lars Neder Grande møtte for retten, Formoder rettens Assistantz imod saadan ulovlig och uomstaaelig medfart af Lars Lassesen Ofr Grandis hans daatter och hustrue, Lars Ofr Grandis hustrue, Ingeborg Olsdaatter war for retten, hun benegter at hun iche har weret i Lars Neder Grandis Stabur, mens hendis daatter Berit Larsdaatter, som nu iche møtte, Kunde hun iche sige nej for, Lars Neder Grandis daatter war for retten tillige med hendis fader, och formeente at Lars Ofr Grandis daatter der har skielt hende for en Egtemands høre bør saadant bevise eller straffis som e æreskiender effter loven, och til saadant at bevise fremkaldte hun efftershr:ne vidner, nemlig: Lars Følstad och Jeppe Vinter, den sidste siger iche at vere stefnt til widne, den andre at hand hørte det, Ellers vedgaar Lars Ofr Grandis hustrue, at de skielte huer andre paa begge sider, dette Er passerit siden Lars Ofr Grandis daatter hafde veret paa Lars Neder Granids Stabur, Effter adtskiellig ord och tahle, Parterne imellom falt, blifuer de saaledis forligte, at Lars Ofuer Granids hustrue, Ingeborg Olsdaatter giør Lars Neder Granids daatter Kiersten Larsdaatter en offentlig afbedeles, for den grove shielderj hendis daatter mod Kiersten Larsdaatter har begaaet, och huad den anden Lars Ofr Grandis daatter har pecoerit imod Lars Neder Grande, derfor blifr hun som umøndig straffet af forEldrene och at give Lars Neder Grande i om kostning 2 rdr och bør saadan ubesindig shielderj och paasagn, ej komme Lars Neder Grandis daatter Kiersten Larsdaatter, til for Klejnelse paa hendis Erlig navn och Røgte i nogen maader, med foreleg och alvorlig formeening, at de paa begge sider, entholder sig fra saadan usømmelig adfærd, mens lefuer som Christne grander vel anstaar fredelig och rolig, under straf och brøde effter loven, huor med denne sag er for deris part paa begge sider ophevet.

Capit de Armis ved Det Sparboeske Dragones Compagnie monsr. hans Zejerstad, fremkom for retten, och begierte at nogle Vidner maatte forhøris om det quernsted, i den hans beboende gaard Ferstords bech beshaffenhed, Kongl. May:ts grund, som mons:r Christian Wittrop, vil tileigne sig under Sundenis i henseende at samme quern sted skal were under Sundenis, ved seeniste høy Kongl. Commission ved Dragon gaardernis indrettelse, sat hannem til udgifft aarlig 6 s.  Mons:r Christian Wittrop war indstefnt vidner at anhøre, paa hans wegne møtte Jeppe Winter, Widner som beroer beis? paa er effter skrefne, Olle Olsen Werdahl, Anders Boesnes, Jachob Saxor huusmand och Hans Hadstad, widnerne effter aflagde Eed, paa Sejerstads tilspørsel, aflagde deris vidnisbyrd, som effterfølger:

Olle Olsen Werdahl, en mand ved nafn 70 aars alder, hand blef til Spurt 1. huem der har brugt det quernsted, fra det første hand kand mindis, suarede at for over 50 aar forløben, boede en mand paa Forstad, ved nafn Peder, hand brugte samme omtuistede quernsted, Effter hannem brugte hans Søn den, ved navn Adtlef, Effter hans død war en Rytter som brugte gaarden ved navn Olle Hansen brugte och quernstedet, Effter hannem laae gaarden øde, huor lenge kand hand iche mindis, hand blef til Spurt om der er nogen anden quernsted under Frostad, end den Capit. Armis nu bruger, som kand ansees for quernsted, det siger Olle Werdahl iche at wide, at der har weret anden quernsted under den Part i gaarden som Zejerstad bruger, uden den samme, Effter at gaarden war øde, kom Suend Olsen til (Folio 16) Forstad, mens hand brugte iche det quernsted, det hand weed eller kand mindis, widre blef tilspurt, om hand weed, har seet eller hørt, at Capit. Armis har brugt nogen quernsteen, som skal have legget i quernhuuset eller derhos, Sundens tilhørende, Der til Suarede, at hand det iche weed iche heller har seet eller hørt.

Anders Bosnes, en mand ofr 70 aar, blef tilspurt som den forige, paa det første suarer hand ligesom den forige, 2 Post ligeledis, gaarden blef der effter øde, da Olle Rytter døde, Vidre er hans vidne ligesom den forige i alle maader.

Jachob huusmand paa Saxor, widner i alle Poster ligesom den forige.

Hans Hadstad vidnet, at det først hand mindis, brugte Olle Rytter gaarden, och quernen, effter hans død laae den øde i 3 aar det and iche sandere mindis, och fogden Sl. Søren Andersen brugte gaarden, Dereffter Kom Suand Ferstad til gaarden, och biugte Søren Andersen quernhuuset i den tid gaarden laae øde, det de samtlig widnet, Item tilspurte Capit. de Armis dennem huor lenge det er siden samme quernsted war i brug under Sundenes, der til de suarede at de det iche wiste, huor effter hand war begierende et uvilligt tingsidne.

Monsr. Christian Wittrop (lod skrevet over) indgav sin skrifftlig formeening om samme quernsted, som blef liudelig lest, Dat. Sundenes d. 16 July 1706. 

Mag:r Simon Hof hafde ved Niels Godshesen ladet indstefne Lars Nedergrande for 3 tønder salt hand skal were skyldig paa deris lottis brug paa Salt Kielen ved Grande, er bereignet i Penge 2,5 Rdr 12 s.  Lars Grande suarer her til, at hand iche wedgaar at were noget skyldig med rette til mester Simon, och at hand har betalt til hannem hans andeel af det salt som hand har brendt paa Kielen, dog saaledis at de war foreenet med Mester Simon Hof, om huad de skulle give Mester Simon nemlig 1 lest salt, huorpaa Lars Neder Grande Rester 2 tønder, och Lars Ofr Grande 2,5 tønde. Lars Ofr Grande møtte iche, effter stefnemaal, Niels Godshesen paastod dom til betalling effter loven, Lars Neder Grande beretter, at Lars Ofr Grande tog SaltKielen fra sig, da hannem tilkom at brende de forbenefnte 2 td salt, niels Godshesen paastod at hand maatte suare sin mand,

blef saaledis afsagt,

Effterdj Lars Neder Grande iche fragaar at hafue udlovet samme salt, saa bør hand det och betahle effter den Pris det da war udj, neml. 3,5 ort tønden, och det til Olai nest Kommende, under søgning i hans boe ved nam och wurdering effter loven med omCostning 1 rdr, och have sin Regres igien til Lars Ofr Grande ved lovlig søgning.  Lars Ofr Grande foreleggis at møde til neste tign och suare til sagen, saa fremt hand iche i mindelighed stiller sagsøgeren tilfreds.

Mons:r Johan Smidt, møtte for retten paa forige Bache Closters forpagter Sr. Anders Tønders wegne, och hafde indstefnt effter skrefne for Resterende rettigheder, namlig Niels Bye 0,5 rdr møtte och vedgich, Olle Næs for 1 abodtz Sou, møtte och vedgich, Peder Wist 4 rdr 8 s, møtte och vedgich, Hans Hadstad 2 rdr beretter at Andrees Tønders forige tiener, Niels  Andersen tog en huus med høe i betalling der for som Arn Selset i Weren? och Lars Refdahl bekom, Joen Hadstad – 2 ort, vedgich, jachob Stornes 3 ort 15 s, vedgich, Simon Bartnes = 6 rdr 3 ort for 1704 møtte iche, Kaldsmendene Andbiørn och Jøsten Hielde afhiemlede stefningen effter loven, Olle Tomesen ved Aalbergsøen, for landskyld af Bye = 3 rdr, war rejst paa Hitteren i fiskerj før der blef stefnt, Erich Olsen Frastad for lejermaals bøder effter foreening =3 rdr møtte iche Ifr Werstad och Peder Refsaas afhiemlede stefningen.  Ingeborg Hansdaatter for løslejermaal med for:ne Erich, hun møtte iche, Kalds mende Niels Godskesen och Peder Wesuig afhiemlede warslen, at de stefnte hende lovlig paa Bolomset i Werren, Marit Olsdaatter Alminding, for løslejermaal med Dragon Jørgen Hiule, møtte iche, var suag, Kiersten Olsdaatter neder Quam, for løs lejermaale, er afdragen och findis iche, Olle Henrichsen nu tienende paa Boesnes, for lejermaal, war iche stefnt, Guru Suensdaatter besovet paa Neder Quam er bortrejst och findis iche.  Soldat Ingbrit Larsen for Egte bøder for sin hustrue = 4,5 ort, Arn Solset lofte betalling, Peder Wigen for gield, 12 rdr 1 ort 18 s,Wedgaar, Lars Ystgaard for landskyld af 2 øre i Austad, vil søgis for hans werneting i Sparboen, Stenstad Otter landskyld af 6 ml, til 1705, 2 rdr 16 s, Er en fattig Kongens bonde och for armet, har for nogle aar siden ildskade, bonden legger siug hiemme, quinden møtte och beklager Deris Slette tilstand, Lars Følstad i Werren landskyld – 1 rdr, møtte och vedgich, (Folio 16) lensmanden Clemend Dahle for 15 rdr 3 ort 5 s, hand er stefnt af Niels Godshesen och gialdmand Roel, det sidste war nu iche her, Clemend Dahl Suag och er rejst til Thurndhiem under Cur, Johan Smit Eskede dom til betalling ofr de skyldige, til betalling effter loven, seerdeelig de som har mødt for retten och wedgaaet fordringen, med om Costning,

blef saaledis afsagt:

Alle forskrefne der har møt for retten och vedgaaet det de Krevis fore, de tildømmis at betahle, det de effter actens indhold findis at vere skyldig, til Sr. Anders Tørnder, eller hans fuldmegtig inden 15 dage effter loven, under søgning i deris boe, ved nam och wurdering, med samtlig i om Costning al’advenant = 2 rdr.  De som iche nu har møt effter lovlig givne warsel foreleggis laugdag til neste tinge effter nye stefnemaal, at møde och suare.  

De øvrige sager beroer for medelst tidens Kort hed for denne gang, indtil den 23 Aug. nestkommende, da retten herpaa stedet atter bliver administrerit, til huilchen tid vedkommende sig betimelig indfinder.

Anno 1706 Mandagen d. 19 July blef holdet ordinarie sommerting paa Øfre tingsted paa   Ytterøen, med almuen af samme Tinglaug, ofr verende Ko. May:ts foeget, Velfornemme Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettis mend, nemlig Joen Forberg, Simen Stangerhold, Arn Wansuig, Roald Berstad, Gunner Brustad, Elias Brustad, Poel Berstad, och Olle Berstad, tilstede bonde lensmand Madtz Øvre med samtlig tingsøgte almue.

Først blef liudelig læst och forKyndt, Kongl. May:ts allernaadigste forordning om land Militien i Norge, Dat. d. 28 febr. Ao. 1705.  Item allerhøystbemelte Kongl. May:ts bref och ordre til høyEdle och welbaarne Hl. Estatz Raad om det gamle maal och wegts affelse, Dat. d. 27 Marty Ao. 1706. 

Olle Pedersen lod læse sin bøxel Zedel, paa den Kongl. May:ts gaard Schouge, skylder effter affelding, 1 Spd, 1 øre, givet i Kiendelse der av, 4,5 rdr, under 3 aars frjhed indtil 1729, Dat. Uduig d. 31 Aug. 1705.  Er approberit, af welEdle hl. Laugmand Drejer, allernaadigst anordnet udj welbaarne hl. Stifft befahlingsmand fraverelse, den 19 octobr. nest Effter at skatterne war annammet blef sagerne foretaget, først, de som forsømte at møte paa nest holdende Extraordinarie Ting, d. 3 Juny Ao. 1706.  Christen Wansuig, war udrejst i Sejfiskerj paa Hitteren, at søge sin næring och ophold.  Syfr Troset – war befahlet af sin landherre Mag:r Jens Juel udj hans høyfornøden werchs och der ved forhindret.  Joen Skavl. war siug, Olle Kiilen, er en gl. Suag mand, Joen Melting, war fløt fra gaarden och Er huusmand paa Slipperen, viste iche at hand burte møde den tid, Olle Melting, hafr ingen lovlig undskyldning, Hans Ljøvne, hafr ingen lovlig undskyldning, Olle Ljøvne er død, Olle Opgaard, war siug, Lars Opgaard, er fra gaarden och paa Ofr Sundset, Niels Wennj war suag och Kunde iche møde, det Olle Opgrand vidnet med Anders Winge, Peder Berg, war i byen effter Korn til lifs ophold, och blef forhindret af modvind, Niels Brevig, hafuer samme undskyldning, Olle Wigen er en gl. Suag mand och kunde iche Komme, Anders Øyen, war saugmester och maatte tage wahr paa samme brug, bondelensmanden Mads Øvre, saatte i rette ofuer dennem som iche har hafft lovlig forfald, och burtee at have møt paa tinget, de bør bøde effter loven, och begierte dom,

blef saaledis afsagt,

forskrefne der iche hafuer hafft lovlig forfald at møde paa ovenbem:te ting, nemlig: Olle Melting och Hans Ljøvne, de tildømmis at bøde huer en halv Rixdl. eller et lod sølv effter loven, de øvrige frjKiendis.

Lars Jachobsen Jørstad, hafde indstefnt for retten, Poel Berstad, Oluf Berstad och Peder Brustad, som forleden høst hafde hans baad i fisket, och der blef Sønder slagen, Poel Berstad och Oluf Berstad møtte, Peder Brustad var suag och kunde iche møde, de tuende undskylder dennem at drag touen slog sejel, om høste natten da de lagde den ud paa Leerit ved frostlandet, med andre fleere baade, som war der samme tid, Lars Jørstad prætendenerer och paastaar, at de ere pligtige at fornøye hannem for sin baad, som er bleven sønder Knuset och fordrevet faa den er til lidet nøtte, den war dregtig 18 `1 20 tønder, och er wurderit for 8te Rixdl. Effter atskiellig ord och tahle dennem imellom falt, blefue de saaledis for Retten foreenet, at bemelte trende mænd, der har (Folio 17) lejet Lars Jørstads baad i fiskerj, de betahler til hannem huer 2 rdr er 6 rdr, och det til nestkommende Michelj eller i det seeniste til Juel, och ifald and skal nodis vidre at søge sin betalling ved retten, da at suare dompenge med vidre omCostning.

Clemed Grande, Anders Wennj och Niels Vennj har ladet stefne Olle Opgrande och Joen huusmand ved Wennjsøen, for de skal hafue biugt tuers ofr Elven, I den beste tid som fiskeriet skulle gaae der til, Olle Opgrande møtte och beretter, at hand maatte bygge ofr Elen, for at sette wandet fra sig, mens hand bygde sin quern bygning ferdig, Citanterne for meente, at saadan undskyldning iche kand gielde, Effterdj Olle Grande i den tid, som er ungefehr en maanitz tid siden, da foer Olle Grande ned effter Elven med garns och lyster at fange fisk, eller lax, det hand iche kunde negte, och ved den biugning hand sette tuert over Elven, for indrede hand wandetz løb i Elven, som blef tør och ingen fisk Kunde løbe op til deris biugning, huor ved de har lid skade, baade med nodtkast och teine bygning i Elven, de bleve endelig forligte, at Olle Grande, for denne gang skal betahle til Citanterne huem en ort er 3 ort, och der effter ingen af dennem at for u rette hin anden paa sin lejemaal eller grund i mod loven under straf och bøder, som vedbør.  Kongl. May:ts foeget formeente at Olle Opgrande bøe bøde der for uden til Kongl. May. effter loven for hans ulovlig biugning, och begierte dom.

blef afsagt,

Efftersj Olle Grande har biugt tuert ofr Elven, imod loven, da bør hand at bøde der for til Kongen 2 lod Sølv, eller penge 1 rdr Effter lovens sigende i den 5 bogs 11 Cpait 12 artich.

Endnu hafde Anders Wenj ladet indstefne Olle Opgrande, for en Nøst hand har staaende paa ans lejemaale ved søen, for grundleje, de bleve forligte at Olle Op Grande, betaler til Anders Wennj af det Nøst hand har staaende paa lejemaals grund, for indeverende, saavelsom i effter følgende aaringer aarlig 8 s, och udj om Costning 1 ort.

Tegtedagen den 3 Augustjblef paa Grane tingsted udj den sag angaaende den mordere Einer Einersen Eidet, som de fieldet boende under Findlj bønder en deel haver huuset, blef saaledis afsagt:

af forhen passerte witløfftig sammenheng, Kunde vel saa siunis at disse bønder i Nordre findlj, boende, Kunde nochsom have hafft lejlighed, at paagrebet och efftersat, den mordere, Einer Einersen Eidet, om de hafde veret sammenholdende, Mens som gaardene der paa stedet, ere den største deel fra hin anden vit beliggende, ville de sig der med undskylde, Iche dis mindre bør de som har huuset morderen, bøde som de der har witterligt huuset fredløs mand, Effter lovens 1ste bogs 22 Capit. 16 Artic. nemlig (Peder strøket over) Anders Sandvigen, der iche fragaar at misdederen war i hans huus en nat, mens hand war hiemme, war der dog toe natter effter egen tilstaaelse, hand tildømmis at bøde for den første Nat 16 lod sølv, och for den anden nat dobbelt saa meget, Lars Quelien, paa sin hustruis wegne der har huuset morderen en Nat, at bøde 16 lod sølv, Einer Quelien, som har huuset hannem en Nat, at betahle i bøder Effter den allerede lov = 16 lod sølv, Brønild Holdisøvne och Peder Holdisøvne, bør ligeledis at bøde huer 16 lod sølv, Peder Schielbreit, der er gifft med Morderens Søster, och siunis aller best, at kunde hafue hafft lejlighed ved andre om Kring boendis hielp, dersom hand derom hafde udskichet bud, at efftersette och paa greebet morderen, som hand har gaaet forbj, hand burte vel med høyere straf ansees, Imidlertid er hand en fattig mand, der tilstaar at misdederen tuende natter har veret i hans huus, da bør hand at bøde for første Nat 16 lod sølv och for anden Nat dobbelt.  Den Knegt Einer Andfindsens, som har ladet sig ofrtahle och forleede af Morderen at følge hannem til Jempteland, I huor vel det hannem iche u vitterligt, at hand var fredløs, hafde fortient høy straf, dog som hand sees at were taabelig och Enfoldig, Er och intet ejende, i bøder at udgive, och neppe er Capabel at fortiene mad och Klede, Er hand tildømt at straffis med fengsel paa Kroppen i fire ugers tid.

Bonde lensmanden Anders Breedis prætention, med stefnemaal (Folio 18) trende gange, tilligemed 2de mænd her fra bøygden, deris Rejse och anden omCostning, saa lang wej 12 mile i fieldet fra denne bøygde, siunis iche med tiende Penge at Kand were fornøjet, saa bør de brødfaldne, at betahle der foruden otte Rixdl. al’advenant.  

Henning Halduorsen Gifstad nu huus hos Mentz Gran war indstefnt for for tilig sammenleje med sin hustrue Olsdaatter, hand møtte och hafuer aldeelis intet at bøde mens med sit arbejde neppe kand winde maden til sig sin quinde och børn.

blef afsagt:

Effterdj Hemming Halduorsen iche Kand benegte sin forseelse io er passerit som for bemelt paa Nordre Gifstad, da tildømmis de at bøde effter loven = 3 rdr 1 ort 12 s.

Ingbricht Baarsen Agle, och Erich Ingbrichtsen Agle war indstefnt for Slagsmaal, de møtte begge for retten.  Erich Ingbrichtsen beretter at Ingbricht Baarsen slog hannem først 3 ørdasher och siden slog hannem ned i gulvet, det Ingbrit Baarsen iche benegtede, Kand iche sige den anden slog hannem igien, Erich Ingbritsen siger och at Ingbricht Baarsen med sin negle Ref hannem i ansigtet saa blodet gich ud, det hand benegtede, - Endnu hafde Erich Ingbrichtsen, indstefnt Ingbricht Baarsen for hand iche wille betahle hannem for den Rydning hand hafde bekostet øster i fieldet, och en høe bu hand hafde biugt der, Imidlertid hans fader Ingbricht Andersen boede paa gaaren, som Ingbrit Baarsen tilfløtte, Effter Lars Røgvolds tilladelse, Ingbricht Baarsen meente det iche vedkom hannem at betahle noget for saadant, Effterdj hand har givet fuld Penge for godtzet, Erich meente at deris Rydning och arbeide iche kand were borte, uden wederlag och betalling, Endnu beklager at Ingbricht Baarsen bort tog fire Sylder til et huus fra hannem, som laae paa gaarden, - Ingbricht beretter, at hand maatte tage Sylderne til hielp til et fæhuus som war saa forfalden, at hand iche kunde have nogen Creatur derudj, Erich Suarer at fæhuuset war ligeledis da hans fader for 16 aar forhen Kom til gaarden, och maatte da bygget et af nye, som imidlertid war forraaadnet, de andre huuse har hand och forbedret, Item giver Erich tilkiende at Ingbricht har oppløjet en støche Jord huor udj ware saaet vinter Rug, Ingbricht benegter at hand iche wiste der war saaed Rug i den Jord hand pløjede.  Item at Ingbricht vil tileigne sig et nyt Stabur de har biugt paa øde tofft.  Ingbricht meener, at effterdj de andre huuse ware forfaldne, at det Stabur Kunde komme dennem forbedring, och det iche saa meget at vedkomme hannem som den Jorden eller gaarden er ejende, Kongl. May:ts foeget paastod och for meente, at Effterdj Ingbricht Andersen Agle, har Ryddet Engeslet i fieldet hand der for bør bøde effter loven, som den der uden lov och minde har Ryddet i Kongens alminding.  Ingbrit Andersen er fløt til Ofrhalden i Nommedals fogderj – och er samme Rydnings werch, ved deris Seter i fieldet, - och som Parterne intet vidre hafde at sige, blef her udj saaledis afsagt:

Som Soldat Ingbrit Baarsen Agle iche fra gaar at hafue slaget Erich Ingbrichtsen 3 munddashe af wred hue, da bør hand derfor at bøde effter lovens sigende, i den 6tte bogs 7de Capit. 8 artich 3de 6 lod sølv.  Huad sig den Rydning angaar, som Erich paa sin faders wegne, prætenderer betalling fore, tillige med det Stabur der staar paa gaarden, med det meere, huilchet alt paa aasteden vil paa Kiendis, udj vedkommendis lovlig til warsling, huor det och henfindis, huis ved kommende i mindelighed, derom iche kand foreenis, - den prætendtion och formeenng, Ko. ma. foeget paastaar, da som loven forbyder alle och en huer, at saae Korn eller Sla høe i Kongens alminding, uden fogdens bevilling, bør en huer at holde sig det effterretlig, och som denne Erich Ingbrichtsens fader, som boende paa Agle och er fløt til Ofrhalden, har forseet sig noget her udj, vil hand derfore tiltahlis och søgis.

Fremkom for Retten Bertel Erichsen Grabrodt, som hafde ladet indstefne afgangne Erich Klefs Enche, Ingeborg Erichsdaatter, for 2 Rdr hand siger at have laant hendis Sl. mand her paa tinget for noget meere end 2 aar siden, lensmanden Anders Breede war paa hendis wegne effter begiering tilstede, och suarede, at Enchen Er u-vitterlig (Folio 19) om denne Krav och hendis Mand som aldrig plejede at dølge noget for hende, enten i sin Suaghed, eller andre tider har nefnt at hand hafde lant penge hos Bertel Grabrodt, Bertel berobte sig paa Widner i denne sag, nemlig Joen Bøgsetoch Olle Almoe, de blef frem kaldt for retten och aflagde deris Widne wed Eed, at de saae at Sl. Erich Klef laante hos Bertel Gravbrodt for 2 aar siden effter Levangers marchet 2 rdr som hand begierte hos hannem paa Grane ting herpaa stedet, til skatternis betalling, lensmanden paa Enchen wegne Spurte Bertel Gravbrodt, om hand ice har faaet samme Penge igien af Erich Effter den tid, det Bertel ved sin Eed och opragte fingre benegtet, blef her udj afsagt:

Effterdj Bertel Gravbrodt med widne beises at have lant Erich Klev = 2 rdr och wed sin Eed fragaar iche dennem igien at have bekommet, enten i Penge eller Penigs wærd, da er Ret och billigt at Erich Klefs Enche fornøyer och betahler Bertel Gravbrodt ermelte 2 rdr, med omCostning 1 ort, och det under ad færd effter loven.

Bonde lensmanden hafde indstefnt en huusmand i Gundahlen ved navvn Olle Baarsen, som effter en skrifft fra Jempteland, skal tilligemed en anden ved navn Joen Grejersen, der er for lenge siden flyt til Jempteland, hafuer staaet fra en Lapfind paa de Suenske grendtzer paa Ruska fielder, paa sagsøgerens wegne møtte ingen, den ind Citerede Olle Baarsen møtte iche heller, i huor vel hand war forelagt til denne tid at møde, Thj er hand end nu forelagt møde til neste ting, effter nye warsel, om hand kand antreffis.

Erstediget for retten Olle Jachobsen Drabland, som hafde ladet i rette stefne Evind Ingbritsen Seem for 4 rdr Ollufsdaatter skal have ud laant til afgangne Hans Findsaas, och Evind skal have sagt for, Evind benegter at hand iche har sagt god for samme Penge, Olle Jachobsen Drabland fremkaldede sine vidne her paa nemlig Olle Olsen Øvne, hand møtte for retten och effter aflagde Eed widnet, at hand hørte paa Findsaas af for bemelte Olle Jachobsens daatter Golou Olsdaatter, at hun sagde at Euind Seem hafde sagt god for de 4 rdr, meere her om viste hand iche, Olle Jachobsen hafde och indstefnt til Vidne Olle Hansen Suarve, hand møtte nu iche til dette ting, Thj er sagen opsat til neste ting, da Olle hansen Suarve møder, at sige huad hannem her om er bevist.

lensmand Anders Breede hafde indwarslet Efftershr:ne Paa Tiende forpagteren Monsr. Steen Nielsen Middelfartz wegne, for Kongl. May:ts tiende Korn, de har annammet paa tiende byttet at føre til Steenkier, huilchet de endnu indesidder med och effter ordre med de andre nedførte, afvigte aar 1705, nemlig: Friderich Berg 1 td hafre hand møtte iche, Olle Stenkier 1 td. hafre, hand møtte och benegtre at hand iche annemmet meere Korn end blef leveret paa Steenkier, Syfr Kindstad, ed gaar at ere skyldig 1 rdr hafre, lensmanden begierte dom til betalling paa forpagterens vegne effter loven och at de skyldige maatte tilrette settis for de uden lov och minde opholder indeholder Kongens Korn, som hannem er berettiget.

blef afsagt,

Effterdj Syfr Kindstad iche fragaar eller kand benegte, at hand io har annammet 1 td hafre, paa tiende byttet at føre til Steenkier den hand har opEdt och fortæret, Da bør hand den samme at betahle med Penge, effter dens godhed och werdj och give i omkostning En Rixdl. under søgning i hans boe ved nam och wurdering effter loven.  Friderich Berg er forelagt laugdag til neste ting.

Fremkom for retten Ingbricht och Abraham Findsaas, och beklagelig gav tilkiende, huorledis Brunstad opsiddere truet WelEdle och welbaarne hl. Laugmandtz dom, Indgierder langt meere i den om tvistende Rydning ed waar Røggen, end den om melder, huor for de for Retten hafde ladet indstefnt Brunstad opsiddere nemlig, Erich och Enchen Karen.  Erich møtte for Retten, och meener der ingen uret har giort, mens rettet sig effter hl. laugmands dom, lensmanden med tuende mend war for retten, som effter Findsaas mends begiering hafde weret at besee deris for hug och indgiersel, de beretter at de iche wed rettere, end Brunstad mænd har greben for wit om sig Findsaas til indpas och skade, (Folio 20) Erich Brunstad referede sig til sin land drot, som bør tage dennem i forsuar, Findsaas mend begierte iche meere end laugmandens om melder, och beklager dennem at deris tilstand er armelig och slet i disse tider, som de iche har raad eller middel at Koste paa trette och process, widre end allereede skeed er.

blef her udj Eragtet,

det siunis iche parterne paa enten sider er at formaae til nogen forlig, seerdelig Bunstad mend, som meener iche at hafue ofrtræd hl. laugmands dom, och Findsaas opsiddere der tuert imod siger at det meget er skeed, ved det indgierdede march, sa kand denne tuistighed iche anderledis bjleggis, End at rettens middel kommer der paa stedet, oc øyensiunlig befahrer huo af parterne har Ret eller uret, saa er Der til berammede d. 14 Septembo. nest kommende, til huilchen tid Brunstad opsiddere hafuer at formaae deris landdrot Sr. Ebbe Castensen at were paa aastedet.

Anno 1706 Tisdagen den 17 och 18 agustuj, war ydermeere berammet Rettergang i Schoungens   Prestegieeld, ved Rettens middel af Inderøens fougderj, huor om Supra fol. 1 ommeldet, angaaende den tumult och oprør imod fougden der sammesteds, shal eret af almuen øvet.  Citanten som war Kongl. may:ts foeget udj Størdals fougderj, Sr. Jens Monsen møtte iche, ej heller nogen paa hans vegne, almuen af Alstadhoug hoet Sogn och Echne Annex vvar i dag ind warslet, huor af en deel unge fehr 15 à 16 mand var tilstede, och wille suare til sagen.  Da som det nu er over den tid loven ommelder, at Ting och rettergang bør anfangis och holdis, blifr retten, formedelst Sagsøgerens udeblivelse, i dag ophevet, och i nest Kommende dag d. 10 August anfagnet i betimelig tid, effter loven.

Dagen nest effter d. 18 Aug. blef Retten administrerit udj dito sag, paa forberørte Tingsted.  Præsenterit for Retten Kongl. May:ts feget udj Størdahls fougderj Sr. Jens Monsen, och fremlagde en shrifftlig warsel Zedel, huor ved indstefnis almuen af Alstadhoug Sogn til den 17 Aug och af Lefangers Sogn til d. 18 dito, blef lest och paa shreven, Kaldsmendene nemlig, Joen Alnes och Einer Rustyrd, Olle Nestvold och Einer Suengaard, som hafde warslet meenige mand af Alstadhoug sogen, Item Søeren Gran och Niels Østbaar som har stefnt almuen af Levangers Sogn, blef frem Kaldet for Retten at afhiemle warslen, Effter loven, saavit Aldstadhougs Sogn war angaaende, Stefningsmendene fra de som har indwarslet almuen af Levangers Sogen war iche tilstede – dernest paafulte fogden Sr. Jens Monsens protest och foreset af den 18 aug, som blef oplest, dernest blef samtlig almue en huer for Examinerit och forhørt – Joen Eggen, siger at have veret tilstede och iche hafft nogen u-Enighed, med fogden eller nogen – Peder Hegstad siger sig at iche wide noget om den Tumult, Johan Rangul siger at sidde i stuen och war iche med, Thron Mansterhaug war paa tinget tilstede, mens iche med i haavvet, Olle Holberg frem Kom iche effter Tumulten war sheed, Peder Torsen Kragstad siger sig iche at vere med i den allarm, Oluf Ljen ligeledis, Suen Hoen Kand iche negte at hafue weret med i haabt, mens giorde ingen ulyd med raaben eller shrigen, Olle Weje war paa tinget, siger sig iche at have veret med, Joen Bervind war laugrettis mand, Oluf Bervind ligesaa, Joen Bamberg undskylder hand iche war med, Tor Holte siger at vere paa lofftet och siden i haabet med, Anders Holte giør sig undskylt iche at hae weret mens sad paa lofftet, Gunder berge siger sig at were Køchenet och iche ude paa gaarden, Oluf Nestgaard, siger sig iche at vere med i denne allarm, Olle Olesn Nestgrd. var laugrettis mand, och hørte denne Tumult, Oluf Bye, siger at sidde i Køckenet, Arn Vold undskylder sig at were i Køchener och hørte den allarm, Torchild Mold, sad i madstuen och hørte denne vesen, Peder Bye siger sig at were i Køchenet och hørte allarm, Arn Brende møtte iche, Eshild Brende, war paa lofftet med sin naboe, och hørte denne tumulten, Niels Brende, war i Køchenet, och hørte Tumulten, Joen Hataas abs, Gunder Sunde, har hørt denne tummult och war iche med, ? wiste der af, Lars Sunde, sad paa lofftet, och hørte den tumult, och Kom ichevidre, Peder Lynom war paa lofftet, och hørte den allamr med Raab och shrig, war suag, och Kom iche vidre, Olluf Slengen sad i Køchenet hørte den allarm och war iche med, Joen Finne war iche den tid paa tinget, Henrich Finne war i stuen och hørte denne allarm, mens gich iche ud, Henrich Myhr war paa Sualen, hørte den allarm och war iche med, Olle Myhr war i madstuen, och Kom iche vidre, Anders Afdahlj, siger ligesom for ermelt, Oluf Elsetter, war paa tinget och drog bort forend nogen tumult sheede, Johan ree møtte iche, Gunder Rendom war iche paa det ting, Gunder Kiøndstad ligesom tilforn er ommelt, Peder Farboe siger at sidde i stuen och Kom iche widre, Anders Wedshe, undskylder sig som de forige, Amund Hynde, siger at vere i Køchenet och hørte tumult och allarm, gich siden ud paa gaarden och hørte at Mag:r Johan Schielderop formahnet almuen til Rolighed, mens Kiente ingen ved nafn, Christopher Schierve møtte iche, Per Kiesboe møtte iche i dag, Joen Kiøndstad, sad i stuen och hørte denne tumulg, och kom iche vidre, siger sig iche vide navn paa nogen, (Folio 21) Stefen Lillemoe, siger iche at have veret i Tingstuen, och war i Køchenet, Kom iche vidre, har dog hørt den oprør som er pass.  Oluf Storingen siger ligesom forige, Jens Sandvig, siger ligesom de forige, Tohre Sundloe, var i madstuen, hørte den Tumult och Kom Iche vidre, Alves? Gierle siger at were i tingstuen, och hørte denne oprør och allerm imod fogden, och som fogden ich ud fulte almuen effter undtagen nogle faae mend, mens hand Kom iche paa gaarden imidlertid denne tumult passerit, Joen Hojen siger war i madstuen hørte det samme, Oluf Gunnersen Alnes, siger at vere med Monsr. michel Wibe der paa tingstedet, och hørte den tumult och allarm, af en heel almue, mens war i haaben med, och weed ingen at give navn, Oluf Persen Alnes, war paa tingstedet, hørte denne alarm och weed iche vidre derom, Oluf Belboe, war iche paa tinget, af Lefangers bønder, Joen Erichsen Røstad, siger at var i stuen och iche paa grden, kand iche fragaae io have eret i samtahle med de andre om dette wesen, Joen Persen Røsland, war iche paa tinget vved denne allarm, Tollov Røsaas ligeledis, Zacharias Rochne, war iche i tingstuen, och i Køchenet, hørte denne allarm, Tohr Gietter undskylder sig som de forige, Tohr Ingbrichtsen ibm, kand iche benegte at have veret paa gaarden, ved denne allarm, wr med i haaben och siger de ware alle lige gode, Olle Tynes, war i tingstuen, och Kom iche vidre, mens hørte at der raabtis paa gaarden vj wille iche were tye, Gunner Madberg, var i Selskab med de fleere for fogdens dør, och Hans Hammer, Knud Muhle siger at vere med de fleere, mens iche at have veret paa gaarden, Søren Gran war iche paa tinget, Erich Salthammer, war i stuen och hørte denne oprob, mens war iche paa gaarden, Olle Hegle siger at war i tingstuen den tid denne oprør begyntis, mens kom iche widre eller vide ydermeere der avv, Niels Munchbye, siger ligesom den forige, Peder Munchbye var iche paa tinget, Arn Aachenhoug, ligeledis, Joen Muuse Røstad, war i Køchenet och Kom iche iblant de larmende, hørte dog deris anshrige, Niels Gustad, war i Køchenet och hørte denne tuur, siger iche at have veret med, Oluf Gustad, møtte iche, Gunder Hejeraas siger ligesom de forige, Erich Selelj, war i stuen och hørte tumult var dog iche med, Joen Nygrd møtte iche,Peder Biøraas- ligeledis, Helge Ersaas, ligeledis, siger de tumult och larmet alle sammen, Fra Kolberg møtte ingen, Oluf Levernams, bekiente retten, och eed iche vidre om dissen sammenheng, Jachob Setne war laugrettismand, hand beretter ligesom den forige, Olle Kolberg møtte iche, Olle Biørgen var med de andre paa gaarden, och talte iche noget, Oluf Strand war laugrettismand, och Kom iche af stuen i den allarm, Peder Gustad, war iche med i den alarm, mens paa tinget, Joen och Michel Hustad, war iche den tid paa tinget, Lars Felstad war iche paa tinget, Rasmus Felstad, war iche paa tinggaarden, Olle Hougom, war iche paa tinggaarden, mens paa et Cammer, Kand iche benegte at have hørt denne tuur, Henrich Westrom, siger ligeledis, Lars Ønet, war iche paa tinget, Erich Dæhlen, war iche paa gaarden eller viste vidre, Christopher Findsvig møtte iche, Asbiørn dito, Poel Kiølen, siger ligesom de forige, Joen Jørmas war iche paa tinget, Oluf Dahling, var i tingstuen och hørte denne allarm Kom iche vidre, Tohr Dahlig var i tingstuen och hørte denne tuur, var iche paa gaarden, Hans Mem er død, war dog paa tinget ved denne wesen, Lars Shielbricht møtte iche,Anders Schielbreit siger Kom til tinget da retten war split, och hørte nogen tumult paa gaarden, hand gich ind i stuen och Kom iche vidre mens hørte af en ? i stuen och sagde, vj ville iche vere tye, fogden møtte hand i døren och almuen trengte sig ud effter hannem, Jens Selboe, war paa tinget, och negtet iche at have veret med i denne forsamlig och tumult paa gaarden uden for fogdens Cammer, Johan Marchhuus, var paa tinget och siger sig iche at have hørt noget om nogen oprør eller Tumult, Halduor March huus møtte iche, Torger Oufdahl, var i tingstuen och hørte den oprør och Kom iche paa Tinggaarde, Tollef Miøsund, hand benegter iche at have weret med i tingstuen, och iche giorte nogen u liud, Hans Reften, war paa tinget och hørte denne allarm, mens som de fleere siger at iche have veret med, Sr. Jens Monsen paastod en retmessig dom och Kiendelse i sagen effter i rette lagde Documenter, uden lengere ophold,

blef eragtet at denne sag er tagen til optenchning til i morgen betids, da de vedkommende møder til dens paahør.

Dagen nest effter den 19 Aug. blef retten sat paa ermelt tingsted Holom, och war tilstede Citanten Kongl. May:ts foeget oer Størdals fogderj Sr. Jens Monsen, och paa samtlig almuens wegne efftershr:ne dannemend, nemlig Henrich Wetrom, Amund Hiunde, Joen Eggom, Baar Werset, Halduor Schielde, Peder Lynom, Tor Gielde, Niels Munchbye, Olle Hegle och Elias Giemle, som søgte fogden Sr. Jens Monsen, i afftis effter at retten war endet, om en venlig forlig i denne sag, paa meenige almues vegne, her i Schongens tinglaug, och tilbød at betahle til meer velbemelte foeget for huer boesetmand eller bonde, for passerte Exces och forseelse imod retten uret her paa tingstedet, Effter actens indhold, for widre uvilighed och tretter at frakomme, En halv Rixdl. huortiloch Sr. Jens Monsen lod sig ofrtahle, for hans anvente omCostning, huilche Penge Otter Ottersen Holom, bondelensmand her paa stedet, belovet at indsænde och til Jens Monsen, uden nogen afgang at levere, til nest (Folio 22) kommende høste ting, huor ed denne sag, i alle tilfelde, skal vere dødoch magteløs, huor om ovenskr:ne dannemend, ved haandtagelse for retten, med Kongl. may:ts foeget Jens Monsrn Paa begge sider wenlig ware fornøyet och foreenet.

Anno 1706 fredagen den 20 Augustj, blef Retten betient paa Aalberg Tingsted i Sparboen,udinden nogle Sager som paa nest afvigte Sommerting herpaa stedet, blef opsat, en deel fortidens Korthed, och andre optagen til dom, ofrverende K. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med de otte laugrettis mend, som retten i nerverende aar betiener, for hen benefnt.

Kom for Retten forige Kongl. may:ts foeget her udj fougderiet Sr. Rasmus Høg, paa velærwærdig Magister Herslebs wegne Sogne Prest til Stoeds meenigheder, som atter hafde ladet i Rette kalde, Lars Larsen paa Mære, for gield och forstrengte børne Penge= 400 rdr med et aars Rente effter hans udgivne Pantlig obligation Dato forfalden, och fremlagde en skrifftlig foreleg, at møde til i dag och suare til Sagen.  Lars Mære møtte iche, mens paa hans wegne frem Kom Joen Pedersen Holom med et brev eller Missire skreen til sig, huorudj hand beretter at giøre sin undskyldning, huilchet iche i retten Kunde ansees, for de iche ere paa Stemplet Papir, hafde ellers intet widre her til at Suare, samme ommelte foreleg blef lest och paa shreven.  Foresagte Interlocutorium, findis paa paashreen af bonde lensmanden Olluf Larsen Raade at vere for Kyndt for Lars Mærei hans boepel, den 7 aug, nest for løben,udj tuende mnds nerverelse nemlig Bent Aalberg och Anders Østeraasis paahør, som dette afhiemlede for retten.  Dernest producerit Lars Larsen Mæris Pantlig obligation, paa Capital 400 rdr, Courant mynt, med til forseichring, udj under Pant hans Paa boende gaard Mære, dat Mære den 26 febr. 1704.  Fuldmegtigen formeente och paastod dom til indførsel och fuld betalling i Lars Larsens paaboende gaard Mære, som er stillet til forsichring, med processens om Kostning, shadisløs, her udj er saaledis dømt och afsagt;

Som i Retten er frem lagt, Lars Larsen Mæris Pandtlig obligation, och Krafftige for skrifning, til hans ærwærdighed magr. Christopher Hersleb, paa sin Myndtlings wegne, Paa Capital 400 rdr, med et aars der av Resterende Rente, til obligationens Dato forfalden, med forsichring och under Pant i hans paaboende gaard Mære, och Lars Larsen iche alleene er opsagt samme Capital, Effter hans for shrifning, och iche effter lønlig given warsel til sidstholdende Sommerting, iche møtte eller lod suare til sagen, Ej heller endnu, effter aniste foreleg, lader sig finde, Saa Kand iche forbjgaaes, effter Citantens paa stand, at Lars Mæris udeblivelse, Kand forhindre welbem:te fuldmegtigis protest och paastand, paa mag:r Herslebs vegne, Alt saa tildømmis Lars Larsen Mære, at btahle for skr:ne Capital 400 rdr, med den Resterende Rente til Dato, shadesløs, til welbeM.te magister Hersleb, inden 15 dage, under søgning och indførsel i hans paaboende gaard Mære effter loven och hans forskrifnings indhold, och at betahle udj om Costning fem Rixdl.

Item hafde welbem:te rasmus Høg, paa Monsr. Tron Pedersens wegne ladet for Kynde et foreleg her af retten for Lars Larsen paa Mære, for gield och fordring, effter obligations och Regnings indhold = 430,5 rdr at samme forelegh er hannem anvvist och Copie deraf leeret widnet for Retten Ingbricht Andersen paa Gildberg och Joen Bertelen paa Lynom som sheede forleden mandag otte dage siden, - dernest fremgav Lars Mæris obligation paa Capital som hand er bleven skyldig paa gaardens Kiøb = 200 rdr, med Rente til Dato, item for huuse och Quæg ved samme Kiøb = 164 rdr med Rente fra Ao. 1703 otte dage for Juel, och til Dato, med forsichring och underpant i hans Korn och høe med andre løsøre, Dat. Mære den 26 jan. 1704.  Item en Regl. oer bemelte Capitaler med Resterende Rente, och widre der udj anført til Debet 498,5 rdr, derpaa er betalt effter ordre 1705 den 12 April 68 rdr, bereignis saa at blive skyldig udj alt = 430,5 Rixdl.  Regningen er Daterit af Sandmoe i Ofuerhalden, d. 10 July 1706, under Tron Pedersens haand.  Fuldmegtigen Sr. Rasmus Høg, paa stod dom til betalling, effter obligationen och Regningens indhold, heldst effterdj Lars Larsen Mære effter Stefnemaal och fore legh iche enten første eller anden gang møder for Retten eller lader suare til sagen, - og begierte dom, Imidlertid frem kom Joen Pedersen paa Holom och beretter at Lars Mære af sig hafde ved en skrivelse begiert, at huis Regl. Monsr. Tron Pedersen Kand have hos hannem at prætendere, foruden hans udgivne obligation, huor paa skal were betalt 68 rixdl. (Folio 23) at der af maatte givis hannem Copie til effter retning och besuar, och at sagen maatte opsettis til neste ting.  Rasmus Høg paastod dom som tilforn.

blef saaledis afsagt:

Det hafde weret Lars Mæris pligt, effter lovlig gien warsel och forelegh af retten, at have weret tilstede och forClare, om hand hafde nogen modsigelse, udj Sr. Tron Pederens fordring, som hand aldeelis har Misagtet och gaaet forbj, som alleene sees at vere udflugter som iche for lovlig kand eragtis, Saa tilfindis hand at betahle til Sr. Tron Pedersen, Effter hans obligation och forskrifning Capital = 364 rdrsamt der af forfaldne Rente 42,5 rdr Er tilsammen = 406,5 rdr och Kortis de betalte 68 rdr blifuer endelig skyldig 338,5 rdr, huilche benefnte 338,5 rdr Lars Mære som for bemelt, bør betahle inden 15 dage under søgning i hans boe och midler, Effter obligationens indhold, med omkostning 6 rdr. huad sig det meere udj Regl. er benefnt angaar, beroer til nermeere paatahle och Liquidation, om ContraParten haer noget der imod, och det til neste ting om iche i mindelighed Kand afhandlis.

Udj den Sag i mellom Monsr. Christian Hof i Trundhiem och bonde lensmand Olle Larsen Raade, Eskede Rasmus Høg paa Hofs wegne, dom och Kiendelse, lensmanden formeente och Sagen burde beroe indtil Monsr. Jørgen Lunds hiemkomst som har underskreet det Kiøbe brev, paa det gods i Raade,

blef her udj saaledis afsagt,

Effter denne sags forefundne om stendigheder, Sees iche at det skiøde, som lensmand Olle Raade, i Retten har producerit, Kand were tilstrechelig, til det Kiøb som er passerit om den odelsgaard Raade, formedelst ingen fuldmagt er anvist fra vedkommende arvinger, /: som alle iche ere deris egen werge :/ der giør saadant tilladeligt, och mons:r Hof effter det i rette lagde skiffte forretning, Effter børnens afgangne fader Sl. hl. Lars Olesn, pas. 1700 den 12 July, udviser, at meer bem:te Hof, Er af hans welærwærdighed Magister Raphael Lund, Proust over Indherretz Proustj beskichet til Curator och formønder for de fire af døttrene, nemlig Giedsken, Karen, Anna och Sophia, Effter samme forretnings indhold, pag. 30, 54, 57, 62, til med Kand ingen formyndere, under høynødtrengende aarsag, hafue magt at selge umøndigis odelsgods, effter lovens sigende i den 3die bogs 19 Capit. 22 articul, saa eragtis samme Kiøb lige som ugiort, och blifuer lensmanden Oluf Larsen Raade monsr. Christian Hof, paa de umøndigis egne, ansuarlig for rettighederne af de 18 mlaug, dennem i gaarden Raade ere tilfaldne, fra den tid hand Kand bevise det sidst til ejerne eller deris fuldmegtig at vere betalt, saavel som at bøxle samme anpart i hans beboende gaard, hos arvingerne eller deris fuldmegtig och werge, havende sin regres igien huor hand best weed och Kand, och betahle udj om Costning = 2 rdr.

Oluf Olsen Laarvig war for retten, angaaende den sag om hans afdøde moders lig, som shal have staaet lengere ofuer Jorden ubegravet end forordningen giør tilladeligt, huor om forhen protocolerit fol. 12.  Hand undskylder sig med endnu som tilforn, at det war udj waarens tid i slemmeste uføhre, Da hand iche for wandløb och anden ulejhed Kunde Komme frem, och Pintze dag at føre lig, war useedvanligt, huilchet laugrettet med hannem bekrefftede, tilmed war hannem uvitterlig, at der shulle falde nogen brøde eller straf for saadant, hand bad for sin uvidenhed och slette tilstand, at maatte blive denne sinde for skaanet,

blef saaledis Eragtet,

Som Olle Olsen lolig undskylder sig formedelst wandflod och u føhre at kunde faae liget den lange och besuerlig wej frem och have weret uvidende at der skulle følge straf och bøder paa, saa blifuer hand for denne foreseelse frikiendt.

Einer Pedersen Dragon war indstefnt for lejermaal med sin trolovede, marit Erichsdaatter begaaet paa Dragon quarteer Leenom, hand møtte, och blef tilkient at bøde fro den trolovvede hendis bøder effter loven = 4,5 ort hand for sin person er frj.

Anno 1706 tegte dagen den 23 Augustj, blef Retten betient paa Saxor paa Inderøen, udj nogle Sager som til nest forløben Sommerting, formedelst tidens Korthed, blef stillet paa beroe til denne tid, ofrverende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, Med de otte mend nerverende aar Retten betiener.

War indstefnt Kiersten Hansdaatter sidst havende sin tilhold paa Storbierchen, for lejermaal begaaet paa Bragstad, for 4 à 5 aar siden, hun er bortrejst net leden waar til Hitteren, och findis iche.  Niels Godskesen i bonde lensmandens sted, paastod dom ofr hende for begangne forseelse, effterdj det er den tredie gang, hun har veret indstefnt och iche har møt,

blef saaledis afsagt,

Effterdj forbenefnte quindfolch, Kiersten Hansdaatter, trende gange har weret indwarslet for retten, och iche suarer til sagen, saa bør hun at betahle sine bøder for løsagtig lejermaal, effter loven naar eller huor hand betrædis = 12 lod sølv eller penge = 6 rdr eller straffis paa Kroppen.

Anne Olsdaatter war indstefnt for løslejermaale begaaet paa Kløfstad, udj nest afvigte aar, hun tiener for amme hos hl. Claus Parelius, Pastor i Sparboen, hun er stefnt paa Storbierchen, der hun sidst herpaa stedet hafde sin tilhold, nu anden gang, hun møtte iche, Thj er hun tildømt at betale sine bøder effter loven = 12 lod Sølf eller Straffis paa Kroppen, om hun formaar iche at betahle.

Gurj Olsdaatter Schielwog war indstefnt for løs lejermaal begaaet paa den Dragon quarteer Kløfstad, hun møtte iche, haver weret tuende gange lovlig warslet, Thj tilfindis hun effter loven at betahle udj bøder, for sin forseelse = 6 rdr.

Niels Godskesen lod frem føhre et quindfolch ved nan Thore Jachobsdaatter, som udj Kirche ved Saxor ved sin skrifftstaaelse for løsagtig lejermaal, skal hafue utrobt hannem for barne fader, huor el hu for retten her paa tingstedet, har bekient at hae løgnagtig i bøygden udført hannem for det samme, huor for Niels Godskesen blef for samme tilleg frj Kient, och tilbød hand der paa at giøre sin Eed.  Hun bekiender nu at Niels Godskesen er fader til det barn hun har aflet, och hand ofrtalte hende til i Stuen paa Reiten at hun skulde iche bekiende paa hannem och war alleene inde hos hende, først siger hun En time, der effter toe timer.  Niels Godskesen siger at hendis tahle och usandferdig, at hand aldrig har talt med hende om saadant, mens den tid det Kom hannem for øren, at hun saa løgnagtig hafde udført hannem for barne fader, det hand sig iche Kunde paatage som war uskyldig, maatte hand rejse hen til den sted huor hun da fantis, paa en gaard Kaldis Reiten, och tag tuende mend med sig, som nu begge af hannem for Retten war indkaldet nemlig, Joen Arnsen huusmand paa Røeset, och Morten Reiten der hiemme paa gaarden, de begge aflagde deris Eed at vidne i denne sag deris sandhed.  Joen Arnsen da boende paa neste gaard ved Reiten, vidner at Niels Godskesen, kom til sig da hand gich paa sit arbeide och begierte hand vilde følge til Reiten at indstefne for bemelte tøs, det hand iche Kunde negte, och fulte Godskesen til gaarden, som de Kom der i stuen, saad hun i gruen i shorsteenen och de war der indtil Morten Kom ind tilligemed, och kom der ingen af dennem af stuen, och Niels talte iche noget til Tore imidlertid, mens hun græd, och bad gud bedre sig, saa Morten Kom ind i stuen talte Niels hende til om den løgn hun hafde hannem Paaført, hun suarede at hun iche Kunde beskylde anden en Søren, och hendis madmoder hafde truet hende til at udlegge Niels Godskesen for barne fader, meere her om war dennem iche beist, Niels Godskesen endnu som tilforn, begierte af Retten, at hand maatte giøre sin Eed, for Endleg at befrj sig fra den løse quindfolchis beskyldning, som hannem er løgn agtig paasagt, och fra Andres mistanche om sig, Da i huor vel Niels Godskesen, effter dette løse och ustadige quinde menniskis bekiendelse, iche kunde were pligtig at giøre Eed, saa tilstedis dog det samme for dis ydermeere at befrj sig fra den Mistanche om hannem kunde were fattet, det hand och for retten præsterit, hand formeente at dette løsagtige och løgn agtige menniske, bør andre til Exempel. at straffis til Kagen, och undige dette fogderj.

blef saaledis afsagt:

Denne Tohre Jachobsdaatter, ahr forhen den 5 febr. nest afvigt weret her for Retten, och beKient sig for en løgnere, huor for hun er dømt at straffis i hals Jernet, huilchen straf hun iche har udstanden, der effter har hun ved skrift Staaende, for sin lejermaal och løsagtigheds forseelse, udj Saxor Kirche, udrobt Niels Godskesen for barnefader, och i adtskiellige maader er befunden med løgn, seerdeelis ved den tilleg, hun nu har fremføhrt at skulle were passerit paa den gaard Reiten, det for Retten anderledis ved lovfaste vidner er giort bevislig, och Endelig har Niels Godskesen nu, Effter Rettens eragtning, for samme beskyldning, aflagt sin benegtelsis Eed, Saa kand wj iche skiønne eller Kiende andet, End Niels Godskesen io er frj for hendis beskyldte omgiengelse och paasagn, da bør hun effter lovens 6te bogs 13 Capit 27 artich som ern løgnagtig skrifftere, at straffis til Kagen, och forvisis dette lehn.

Bonde lensmand Niels Godskesen hafde i Rette warslet Riborre Jensdaatter, nu hans quinde ed Strømmen, tilforn boende paa en Kongl. May:ts gaard Kaldis Lyngstad, huis mand Anders Torsen hafde antaget samme gaard, som laae øde, at biuge och føre strand, Effter accott och forligelse, (Folio 25) hendis mand er vved døden fra falden, aaret effter de samme gaard hafde antaget, och Niels Godskesen, fremviste en besigtelsis forretning paa gaardens biugning, aabod, och derpaa giorte Reparation, der paa er befunden at were anvent til bekostning 11 rdr 12 s, och skatterne med rettighederne shal beløbe for de 2de aar gaarden af dennem er brugt efftr passerte affelding = 41 rdr 3 ort 4 s, formeeende det Resterende bør fornøyes, da er ved samme besigtelse effterseet alt huis der fantis som war af en Ringe werdj, och i blant andet skulle der have eret 5 Kiør paa leje, huor for prætenderis betalling for winter foeret, nemlig Tore Andersen Bye en Koe, Riborre møtte for retten och beklager sin misløchelig Schiebne der udj først at Gudheden Kaldet hendis mand aaret effter de war Komne til gaarden, och siden heimsøgte Gud landet med miswegst saa de iche fich noget af den aufl som de for ventede, aaret der effter, da hun war Enche, saaede hun en deel af Jorden, och fich aldeelis intet der effter, saa hun udj armod maatte den quittere, hun tilstaar at hae hafft nogle Kiør paa leje, saasom fra hendis wer broder, Tore Andersen som er u møndig som over er meldt, 1 Kie, den hun hafde et aar omkring och har betalt leje der av.  Olle Berg 1 Koe, hand var tilstede, och siger iche at hae wist andet end Enche hafde magt ofuer foeret, som war under hendis anvalt, och hun fich en Koe hos sig paa leje om høsten som bahr om winteren otte dage for Juel den hand maatte tage igien om waaren, oc føde hun en søv i leje, hand meente iche at kunde betahle, nogen fore leje, Effterdj Koen melchede saa lenge och der ved giorte betalling for hendis foer, fra sin moder 1 Koe, som hun hafde ofr winteren, Berit Gousen en Koe, hendis broder Olle Gousen møtte paa hendis wegne, och beretter at samme Koe maatte de tag hiem ved Juletider om winteren, och har betalt foer leje, Sirj Fossom 1 Koe, hun beretter at den var paa foer indtil imod Levangers marchet da tog hun den igien och har betat foer leje til Enchen, 2,5 ort.  Dette alt Kand Enchen iche benegte eller gra gaae, hun beklager sin usle och slette tilstand.  Kongl. May:ts foeget paastod och formeente at de som fremmede, der har hensat deris fæ paa leje och fortæret det fore, paa en Kongens gaard, at de bør betahle huer foerleje, och have deris regres til Enchen,

blef her udj saaledis afsagt:

det er ynch och beklageligt for benefnte fattige Enche, som med sin hendød mand, der ar en ung fridsh och fyrig menniske, der antog denne Kongl. May:ts gaard, huor til de fich forstrechning och hielp hos deris venner at føre i brug,i den forhaabning och tanche, at de ved deris arbejde och streb, Kunde winde sig til forfremmelse, huilchet alt mislychedis først vved mandens død, for det andet ved tuende aars misvegst, saa de intet Korn bekom til sæd, och lidet til føde och ophold, och dissen got folch der har sat deris Quæg hos hende paa fore har fornøyet hende, ej veret widende andet, end hun hafde magt der ofuer, saa blifuer de for widre betahling frjKiendt, och Enchen om noget hos hende Kand findis, der til at suare.

Niels Godskesen hafde indstefnt Ingeborg n: sidst werende hos Olle Joensen paa Werdahl, her i Prestegieldet, for løs lejermaal med Aage Aagesen begge da tienende paa Bragstad for 2 aar siden, hun er bortrejst och iche at finde, Aage er Soldat och tiener i Thrundhiem, der blef anvist en gl. slit graae Sarsis Kiole, blef wurderit for 1 rdr, blef paastaaet dom til betalling for de øvrige fulde bøder,

blef saaledis afsagt,

Som det er bevist at bemelte quindfolch har forseet sig med løsagtig lejermaal och undvigt, Da bør hun huor hun Kand betrædis at betahle sine bøder effter loven = 6 rdr och blifr denne Kiole der udj til betahling for saa it Kand streche.

Gurj Persdaatter, war indstefnt for løsagtig lejermaal, begaaet paa Bragstad med Aage Aagesen for 3 aar siden, hun møtte och har aldeelis intet at bøde med, Thj er hun tildømt at straffis paa Kroppen.

Thore i Kaarstuen war indstefnt for hun skal have slaget och ofrfaldet, Hans Schoemagers quinde Kiersten Bertelsdaatter i hendis eget huus, Tohre møtte iche, Kiersten war tilstede och beretter at de ere forligt om den sag, mens hun har weret paa tinget och anklaget denne handel som er sheet nest avigte aar bed Bartholom tider, hun siger at der war ingen vidne hos, mens Kand iche benegte at hun io slog hende blaae och blodig och har saaledis slaget hende ofr hendis arm, at hun endnu har meen derav, och war der en Person med hende ved navn Joen Andersen som ware begge om hende, Hans Schomagers Koene bemelte Kiersten Bertelsdaatter, war indstefnt for hun shal have slaget Tor i sit huus, det hun nu benegter och fragaar, blef denne gang eragtet,

Som Tohre i Kaarstuen nu iche møder for retten i huor vel hun har veret stefnt 3de gange, Da i huor vel der nu burte gaae dom i sagen, saa til ofrflod foreleggis hun at møde til neste ting, saa fremt der iche skal gaae dom ofr hende.

Niels Godskesen paa fogden Sr. Helsings wegne frem kaldte for retten Peder Neder Erstad, och hafde tiltahle til hannem for 1 td biug och 1 td hafre hand af fogden har bekommet af tiende Kornet, at betahle med 11 ort 18 s, Effter foreening, hand er forelagt til den ting (Folio 26) at møde, och lide dom, hand bad om Delation och wilde gierne fornøje de fordrende ved første lejlighed.  Niels Godskesen paa fogdens wegne, Eskede dom til betalling effter loen, med om Costning, blef afsagt,

Effterdj Peder neder Herstad tilstaar de fordrende 11 ort 18 s, at were Sr. Helsing pligtig, for 2 td Korn, hand for een tid forhen af tienden har bekommet, saa bør hand det samme at betahle inden 15 dage under søgning i hans boe ved nam och wurdering effter loen, och udj om Costning 1 rdr.

Fremkom Dragon Monsr Ingbrichtsen, som hafde for Retten ladet indstefne Olle Gunnersen Norom, for gield, nemlig Resterende Dragon løn, huilchet Capit. Ram effter hans beretning har belovet at fornøye Dragonen, Item for tieniste løn 4 rdr, Olle Gunnersen møtte iche, mens er gaaet bort, Kaldsmendene, Niels Godskesen och Morten Wennis afhiemlede warslen at were loulig, Citanten paastod at hannem maatte foreleggis laugdag til neste ting at møde, och suare til Sagen, huilchet hannem och foreleggis, effter nye och lovlig warsel.

Birgitte Hiermund Sl. Hl. Ove Balchis, hafde ladet indstefne Anders Joensen huusmand paa Ulfuens grund for en skorsteen hand paa hendis gaard Halde har opmuret och war udøgtig, saa der fattede ilde i vegen och hafde det iche i tide bleven forekommet, hafde der skeet støre ulyche, hun prætenderit hos hannem 3 ort 6 s, som hannem er betalt, och for den mand som war med paa arbejde, 20 s, er 1 rdr 2 s, Item udj stefning och forseiglings penge 1 ort 8 s.  Anders Joensen war for retten, och hafde ingen modsigelse i dette, bad om Delation indtil hand kunde faae lejlighed til at betahle, Niels Godskesen paa Citantens wegne begierte dom,

blef afsagt

At Anders Joensen bør betahle Citanten inden 3 och fire ugers forløb her effter, under søgning i hans boe, ved nam och wurdering effter loven, och der som hand for aarsager ved sin ophold med betallingen, saa hun maa tage dommen beskreven, betahler hand foruden oben bemelte 1 rdr.

Niels Godskesen paa Birgitte Sl. Hl. Ove Balchis vegne, hafde indstefnt Peder Herstad til forn paa Setter, for Rettigheder af Setter, hand møtte iche, Warslen blef afhiemlet, hand er forelagt at møde til neste ting.

Anno 1706 den 14 Septembr.ware wj Effterskrefne,nemlig bonde lensmand Anders Breede, Torber Øvne, Per Monom, Størcher Dahle, Bertel Dahle, och Baar Waag lovlig til nefnt, forsamlede paa nogen tuistighed i mellom den Reens Closters gaard Brunstad paa Snaasen paa den eene och den Kongl. May:ts gaard Findaas paa den anden side, om nogen op Ryddede march och Engesletter, for et forlige Parterne, Effter en passerte Respection laugmands dom, som blef paa aasteden anvist, tilstede werende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, paa den Eene, och Proporetærius for Reens Closters gods, Monsr. Ebbe Castensen paa den anden side, Brunstad och Findsaas lejlendinger war iligemaade tilstede, Begge Parter endnu som tilforn war misnøyede, saaledis, at Findsaas lejlendinger formeente at Brunstad hafde grebet for vit om sig, wed den gierde de har paa huggen, huor wed de vil indgierde ald den march, Findsaas er berettiget effter welEdle hl. laugmands dom, til Rydning och fellis drifft, Ebbe Castensen paa den anden side, wil forClare, at Brunstad lejlendinger iche har forseet dennem i mod welbemelte dom, saa der ingen forlig er at formaa, Saa Kand iche widre her ved af os giøris.  Thj sker saa forstaar laugmandens dom, at Brunstad lejlendinger kal niude det de har omfanget at indgierde, da sees iche at Findsaas lejlendinger kand have nogen Rydnings land der paa stedet saa beroer det til en tid den til Kand worde atter berammet at skille parterne ad ved Endelig dom.

Anno 1706 den 11 och 12 october blef holdet grandskining och besigtelse i Mosuigen til affelding, paa effter skrefne gaarder, tilhørende welfornemme handelsmand i Trundhiem Sr. Peter Højer, tilforn verende Bahce Closters gods, nemlig Wennj skylder 8 Spand 12 mlaug, beboes af tuende lejlendinger nemlig, Olle Andersen, som suarer fuld rettighed och Niels Joensen, der bruger den halve part, for skatterne.

Fremgaard, skylder = 2 Spd 2 øre 8 mlaug, med bøxel over heele gaarden, der udj er lodejende tilWennj Kirche, 8 mlaug, beboes af tvende, nemlig Lars Pedersen och Thomes Ifrsen.

Berg skylder 2 Spd 1 øre 12 mlaug, medejere til Sr. Ebbe Castesen, 0,5 øre, beboes af Michel Torfindsen och Peder Joensen huer den halve part.

Ovgaard, skylder 1 Spd 1 øre, brugis af Olle Laresn, Effter høyEdle och welbaarne Hl. Estatz Raad och Stift befahlingsmands (folio 27) ordre, paa forskrefne lejlendingers ydmyg andragende, som blef lidelig lest.  De Sex Mænd, til samme grandskning och besigtelse war af Kongl. may:ts foeget, opnefnt fra Ytterøen, nemlig Joen Forberg, Simen Stangerholt, Poel Berstad, Syfuer Biørvig, Lars Jachobsen Jørstad, och Erich Erstad, - ofuerverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing sambt land herrens fuldmegtig, Monsr. Chr. Højer, tilligemed bonde lensmanden her af Thinglauget Mads Olsen Øfre, Da haver wj øyensynlig, foretaget och befahret, Ermelte gaarders tilleggende agger och Eng, som och den skade derpaa er Skeed, af Elve brud och fieldskred, och forefunden en huer af effterskrifne beskaffenhed.

1.      Wennj, Er mager och skrind Sandig Jord, har af gammel tid weret lagt for dyre for leje, formedelst quern brug och fiskerj udj Elven strax i nordost fra gaarden, nu sees och befindis at samme Elv har udbrødt den største deel af Enget, och Jorden, quernbruget paa den eene Part gandske udbrødt, och bedervet, saa det nu er til liden nytte, och Koster meere at bygge end det kand indhente, fiskeriet er af lige beskaffenhed, Item en anden Elv i Sydvest fra gaarden, der ligeledis indbryder paa gaardens Eng och Jord, och har udskøllet och bort taget en stor deel, af Enget och Jorden, Saa er bleven skiønnet och Eragtet, at naar det Eng Ryddis, som formedelst lejlendingernis wanmagt, och gaardens øde leggende, er med skoug over woxen, til affelding ofuer alt af = 2 Spd 1 øre, och blifuer ansuarlig effter deris godhed udj allerhøyeste af 5 Spd 2 øre 12 mlaug.

2.      Fremgaard, Er meget dyre for taxt och leje, er ligeledis bort tøris och forbrendis aflen, haver af och til legget øde, och weret brugt af fattige lejlendinger, Elven har och giort skade paa Enget och Jorden, Saa er den anseet til affelding af 1 Spd och blifuer her effter ansuarlig af 1 Spd 2 øre 8 mlaug.

3.      Opgaard, Er ligeledis meget høyt och dyre lagt for leje, som den ingen lunde er god for at suare, har altid weret beboet af fattige och forarmede folch, Er indkneben i en meget trang nabolag, uden shoug eller anden herlighed, Er anseet och er agtet til affelding af 2 øre, och blifuer staaende til ansuar af 2 øre,

4.      Berg, Er beleggende paa den eene side, under it høyt field paa den eene side, huor udflyder wand som har bortskært och udbrødt en stor deel af dens beste agger, Paa den anden side ned flyder och paastøder en stor Elv, der har udbrødt den beste Eng,saa der som mand har Kiørt och reden, Er nu Jorden med wejen udfalden saa at mand der med stor besuering och fahre Kand frem komme, Er blefuen Eragtet, effter woris skiøn til affelding af = 1 Spd 12 ml, och blifuer ansuarlig af 1 Spd 1 øre – afgaar paa Hr. Ebbe Castensens lod = 5,5 ml, huilchet beroer paa høyEdle och welbaarne hl. Estatz Raad och Stifftbefahlingsmands nermeere approbation.

Anno 1706 løverdagen den 23 octobr. blef holdet ordinarie høsteting paa Thessem i Beedstad tinglaug, med almuen der sammestedtz overerende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte laugrettis mænd, nemlig Andfind Waade, Poel Kirchreit, Peder Redsem, Olle Grandhuus, Joen Ramberg, Ingbrit Ystmarch, Gabriel Rendmoe, och Michel Malmoe.

Blef liudelig lest Effterskrefne allernaadigste udgangne Kongl. forordninger,

1.      forordning om for hold med Strandede Schibe och gods, Kiøbenhafn d. 21 marty 1705

2.      forordningen om misbrug ved trælast i norge Dat d. 23 Jan 1636

3.      Extract af en Kongl. til hans høye Excell. høybaarne hl. General feltmarschalch, och Stadtholder Guldenlewe allernaadigst ergangne befalling, Dat. Friderichsborg d. 6 Septembr. 1683, om Trælast och gangbrug

4.      Welbaarne Hl. Estatz Raad och Stifftbefahlingsmands Missire til fogden om det samme at lade læse paa tingene til allis effterretning, Dat. Thr. d. 20 Aug. 1706

5.      Welbaarne hl. Estatz Raads ordre til fougden om, at for fatte Rulle ofr det unge mandskab, til en fuldkommen Competering ved Regimentet Dat. d. 11 Sept. 1706

6.      En dito om Session och munstring som er berammet med Hl. Obristel Lemforts Compagnie paa Lefanger d. 10 Nov. och med Capit. Huitfeltz Compagnie d. 13 dito paa Steenkier, Dat. thr. d. 9 Novembr. 1706

7.      taxten over det forstragte Sæde och madkorn, Dat. Thr. d. 11 Octobr. 1706,

dernest andre breve.

Et skiøde udgivet af Sr. Ebbe Castensen til Olle Syfrsen Waade paa 1 øre udj Lie, med bøxel ofr 2 øre, ej meldende huad der for er betalt, Reserverende sig ledding, Stochepenge samt sig och sagefald, Dat. Reens Closter d. 3 aug 1706.

Hl. Willads Bing lod læse et skiøde brev paa en øris leje udj Ulstad, med bøxel udgivet af Joen Larsen, ej benefnt huad der for er givet, til witterlighed underskrevet af ærwærdig Hl. Albert Jersin, Dat. Ogdahl den 8 April 1706.

Et skiøde brev udgivet af Beritte Sl. Hans Togarsens? i Trundhiem, til Christen Størchernse Ovren paa 17 mlaug uden bøxel i Ovren, Dat. Thrundhiem d. 4 may 1706.

Peder Størchernse Schar lod sin bøxel Sedel paa 2,5 øre i bem:te Schar, udgifuet af Ejeren Hl. Jeremias Hafs, Dat. Fornes d. 22 Sept. 1706.

Blef liudelig lest welbaarne Hl. obriste ved det Trundhiemske national Regimente Johan von Lemforts obligation, til welbaarne frue Abigael marie von Støchen Sl. Hl. Gehrime Raad Peter Brandtis, for 19 Spd 11 ml Jordegods hand sig har af welbem:te frue tilkiøbt, beleggende i Inderøens fougderj, huor fore hand shal betahle 383 rdr til effterskr:ne terminer, nemlig: den 1 may 1707, 100 rdr och Resten til d. 1 may 1709 somer 283 rdr under forpantning i bem:te gods och gaarder, samt andre hans midler ejendis och tilkommendis, huis betallingen til bem:te Terminer ej skulle skee, forpligter hans sig til forermelte Summa, for redtis afslag, och tieds forløb, end ydermeere at betahle 100 rdr. Dat. Trhundh. d. 16 may, 1706, under haand och Zignette.

Effter at skatterne war annemmet som war langt paa afftenen, och Restantzen beskrevet, war det iche mueligt lengere at betiene retten,seerdeelis som det er Søndag afften huoroer ingen sager Kunde foretagis, saa er retten berammet her paa stedet den 17 Nov. førstkommende, da de som har sager møder her betimelig til dissen fremgang, som vedkommende som nu war tilstede er forelagt uden vidre stefnemaal eller warsel at holde sig effter retlig.

Anno 1706 mandagen den 25 Octobr. blef holdet ordinarie høste ting paa Grane seeduanlig tingsted paa Snaasen, ofuer verende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med bonde lensmanden och meenige tingsøgte almue, laugrettet mendene som til Rettens betiening war opnefnt ere effterskrefne, Olle Einersen Mollend, Olle Pedersen Almoe, Peder Joensen Almoe, Anders Olsen Almoe, Olle Nielsen Gaasmoe, Olle Nielsen Øfuersund, Tollov Engom och Evind Engom.

Blef alle paa nest foløben ting i Beedstaden, publicerit, Kongl. allernaadigst forordninger, som andre anteignede øvrigheds bfallinger och breve, her ligeledis i meenige almuis paa hør, liudelig lest och publicerit.

Olle Andersen lod læse sin bøxel Zedel paa et halv Spand i Øster Gran, udgivet af mag. Niels Muus, Dat. 16 octobr. 1706, givet i bøxel och Støflehuud, 6 rdr.

Bonde lensmanden Anders Breede lod læse en Remonstracne, indgivet til høyEdle och Welbaarne Hl. Estats Raad och Stifftbefahlingsmand, Hl. Ifuer von Ahnen, angaaende hans møye och besuering hand har nu meere end i forige tider, ved sehr rejser och besueringer, til Kongl. May:ts tieniste hannem er paa lagt, och aar effter andet paaleggis, at hand ligesaa vel som andre i dette och andre fougderier, maatte niude noget af almuen udj told for saadan sin møye och om Costning, Dat. Breede d. 15 Sept. 1706.  huor paa saaledis er Resolverit.

Kongl. May:ts foeget Johan Helsing och Sorenskriveren Niels Olsen Wind, hafuer at ligne lensmanden, och almuen udj Snaasens tingl. i mellom, som at lensmanden der ligesom i andre fougderier, kand niude noget wist aarligen, for umage och besuering, Stods Prestegaard d. 16 octobr. 1706.  Derom blef saaledis aftalt sluttet och eragtet, at lensmanden niuder aarlig for sin betiening af huer Jordbrugende bonde aarlig 8 s, af de gaarder som er ofuer 0,5 øris leje, och de som er 0,5 øre och der under betahler til hannem aarlig = 6 s.

Bonde lensmanden blef betalt for en tyv ved navn Jens Larsen eller burJens, for 11 uger och fire dage hand war indset i fengsel førend dommen er gangen och Exequerit, for huer uge 1 ort 8 s, er 3 rdr 3 ort 8 s som paa Tinget blef hannem betalt, det hand begierte under rettens for Zeigling beskrevet.

Til Rettens betiening udj nestanstundende blef effter loven opnevnt effterskrefne otte laugrettismend, nemlig, Olle Olsen Belboe, Tollof Olsen Belvoe, Joen Kolbergøvne, Arn Øvne, Per Moen, Ingbrit Manom, Baar Eggen och Ole Herved.

Anno 1706 onsdagen den 27 octobr. blef holdet ordinarie høsteting paa Indbryn i Stoedtz Tinglaug med almuen der samme stedtz ofuererende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effter skrefne otte laugrettis mend lovlig opnefnt, nemlig Joen Elleraas, Olle Elleraas, Torber Fielde, Anders Andfindsen Storwester, Peder Larsen Retlio, Olle Pedersen Forset, Peder Pedersen Forset, och Syfuer Huusom – tilstede verende bonde lensmanden, med samtlig Tingsøgte almue.

Først blef alle Kongl. och andre høy øvrigheds breve och forordninger, liudelig i meenige almuis paa hør leste och publicerit, dereffter lod hl. Jeremias Hafs for Kynde och Læse Sr. Ebbe Castensens skiøde paa effterskr:ne gaarder her i Stoeds Tingl. nemlig: Meelhuus eller saa Kaldet Øvne, En øre 6 ml, noch en gaard Kaldis Øvne 1 øre 6 ml, oc Hatlinghuus 1 øre 6 ml, tilsammen Et Spand 18 ml med bøxel, landskyld och landbehold, for hen veret Reens Closters gods, Dat. Reens Closter d. 4 Juny 1706.

(Folio 29)

De indstefnt sager Kunde icke foretagis formedelst war langt paa natten førend skatterne war annammet och afreignet med bonden, samt Restantzen och Tingsvidnerne beskreen, alt saa blef de indstefnte fore lagt at møde til neste Ting uden widre warsel eller Stefnemaal, under dom effter loven.

Til rettens betiening udj nest kommende aar, blef opnevnt efterskrefne Eedsorne laugrettis mænd, nemlig, Anders Axnes, Olle Berg, Per Løb, Erich Kippe, Jachob Hessevold, Olle Schierve, Peder Kleboe och Olle Olsen Kleboe.

Kongl. May:ts foeget war af retten begierende et uvilligt Tingsidne om effterskrefne Kongl. May:ts gaarder, som legger øde, och endeel paa frjhed udj visse aaremaal til op bygelse er bevilgede, nemlig: Knæ = 2,5 Spd, effter affelding 1,5 Spd, fæst och brugis af Lars Olsen for at bygge gaarden och den samme i stand at sette, derfor frj for alle skatter och rettigheder indverende aar som effter affelding er = 11 rdr 72 s.  Selj = 1 Spd 1 øre, effter affelding 2 øre, brugis af Ole Olsen frj for skatter och rettigheder indtil 1709 for at bygge gaarden afgaar aarlig = 4 rdr 82 1/3 s, Wester Oxaas = 3 Spd, effter affelding 2 Spd, Er fæstet och brugis af Morten Olsen paa frihed for skatter och rettigheder indtil 1708 for at bygge gaarden, som er for i verende aar = 12 rdr 22 s, at dette sig saaledis i sandhed forholder bevidnet laugrettet med meenige tingsøgte almue.

Anno 1706 fredagen d. 29 octobr.   blef holdet ordinarie høsteting paa Aalberg i Sparboen, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, samt effterskr:ne otte laugrettismend, Stefen Holde, Einer Hoedahl, Anders Schurset, Joen Næs, Oluf Walchstad, Joen Myrsloe, Anders Seem och Joen Luchlet.

Forbemelte paa neste ting ommelte Kongl. forordninger och anden høy ørigheds bree och ordres blef for meenige almue liudelig lest och publicerit.  Dernest blef lest welbaarne Hl. Obristes Lemforts obligation och Pantebrev, paa 383 rdr til welbaarne frue Maria Abigaol von Støchen, Sl. Gehrim Raad Brandtiz, forhen ommelt paa Thessem Tingsted, fol. 27.

Dagen nest effter d. 30 octobr. Continuerede wintertinget paa for benefnte Tingsted, udj nogle Sager som for tidens Korthed, maatte beroe, som skatterne och avregning med almuen først er bleven Expederit.

Kongl. May:ts foeget war begierende Tingswidne om efterskrefne allerhøyst bemelte Ko. Ma. bøxel gods, her udj Tinglauget huor af de fulde skatter och Rettigheder for indeverende aar icke er at bekomme, nemlig: Heigstad skylder 1 Spd 12 ml, effter affelding anseet for 2 øre, brugis af Roald Pedrsen for aarlig afgifft = 3 rdr, indtil 1708, afgaar = 3 rdr 32 2/3 s.

Walchestad 2 øre 12 ml effter affelding 1 øre 12 ml, brugis af Oluf Andersen, for at opbygge gaarden frj for skatter och rettigheder til 1708, afgaar 4 rdr 68 s, Hofstad øde 1 Spd 2 øre effter affelidng 1 Spd, brugis af Olluf Joensen indverende aar for 6 rdr, huor imod skatter och rettigheder bedrager 9 rdr 36 s, afgaar 3 rdr 36 s, Kabstad 1 øre 8 ml, Effter affelding anseet for 12 ml, festet och brugis af Andor Joensen, for at bygge gaarden, frj for skatter och rettigheder til 1707 som indvverende aar bedrager 1 rdr 51 1/3 s, Koldset 1 Spd, effter affelding 1 øre 12 ml, Er festet och brugis af Olud Joensen for at bygge gaarden, frj for skatter och Rettigheder, indtil 1707, som for itzige aar bedrager = 4 rdr 92 s, Hougom 1 Spd 1 øre 12 ml, effter affelding= 2 øre 12 ml, er fæstet och brugis af Olle Johansen, for at opbygge gaarden, frj for alle skatter och rettigheder indtil 1708 – som i dette aar bedrager 8 rdr 21 1/3 s.  Bonde lensmand Olle Raade med laugrettet och meenige tingsøgte almue tilstod och bevidnet, at forskrefne gaarders tilstand och beskaffenhed befindis som for er meldet huilchet fougden under rettens for Zeigling war begierende beskreven.

Bonde lensmand Oluf Raade war begierende Tingswidne, om fangers underholdning udj indeverende aar, nemlig Gunnild Ottersdaatter sad i fangehuuset udj 18 uger, huor for Bent Aalberg har betalt for hendis underholdning imidlertid = 6 rdr.

Dernest blef Sagerne foretaget.

War indstefnt Lars Mære, Ellof Lynom och Poel Bruum, for Tings forsømmelse, Lars Mære møtte icke, i huor vel hand war forelagt at møde til neste ting der var sommertinget, Kaldsmendene war icke tilstede at afhiemle warsel.  Thj Kunde icke noget her udj vidre forrettis.  Poel Bruum møtte, och undskylder ig at hand war ufærdig i sine føder och kunde icke møde, det hand och nu for retten beviste, Thj blifuer hand der ofr frjkiendt.  Ellov Lynom war indstefnt, for hand icke skal have mødt paa sidst henvigte sommerting, hand møtte och suarer at hand icke har forsømt nogen Ting at were tilstede och widnre laugrettet at hand paa sommertinget møtte, huor fore hand kiendis frj for bøder at betahle.

Hl. Capit. Ramm har ladet indstefne Morten Langlj, Morten Ogstad, Enchen Neder Wecher, Lars Øvne och Olle Ryen for de har ladet deris for opæde hans gaards Engeslet udj fieldet, De samtlig møtte for retten och undskylder sig at de har icke ladet deris quæg driv i Wejes fieldslet eller der paa giort skade, Ellers kand Olle Ryen och Lars Øvne icke benegte at deris fædrifft io falder ved samme Engeslet, mens de vil icke were gestendig at de der paa har giort skade.  Capit. de armis Monsr. Hans Sejerstad paa sin Capit. wegne, meente at icke de nogen andre end de som har deris Setter nest omkring Engeslettet, har beedet Enget, och de derfor bør were ansuarlig, och betahle skaden med Sagens forwoldte omkosning, och begierte dom,

blef saaledis afsagt:

Som disse for benefnte, nemlig Morten (Folio 30) Langlj, Morten Ogstad, Enchen Wecher, Lars Øvne, och Olle Ryen, der har hafft deris Setter och fædrifft, nest angrendsende och omkring Wejs fieldslet, huor ellers andris quæg icke kommer, uden ald liufl, har opbeedt benefnte Engeslet, Da bør de refundere och erstatte, Hl. Capit. Ram den skade der paa er giort, effter uvillige dannemends skiøn och effter billighed, samt at betahle samtlig al’adenant udj omkostning 5 ort.

Mons:r Steen Nielsen Meddelfart Kongl. May:ts Korn tiende forpagter her i fougderiet, hafde ladet i rette stefne, Effter skrefne, for modtillighed med deris oste tiendis ydelse udj nest afvigte aar 1705:  Andor Ryen, møtte och suarer at hand ingen Koe haffde samme aar elelr Sommer, Poel Scharpnes, er suag och Kunde icke møde, Roels Hegstad, siger at hafue hafft en Koe i afvvigte aar har icke betalt nogen oste tiende der av, Christen Heigstad møtte och siger at have 3 Kiør och der av ingen tiende betalt, Lars Andstad ejer en Koem, och har icke betalt smaatiende af, Amund Berstad har ligeledis en Koe huor av icke er betalt oste tiende, Andor Kabstad ligeledis, forpagteren paastod och formeente, at bem:te motvvillig udj at betahle huis de effter loven er pligtig, och har saa lenge indeholdet det de med rette ere pligtige, huor over hand har veret aarsaget at søge dennem ved retten, at de bør betahle det de ere pligtige med stefningspenge dompenge och anden omCostning, och der foruden som deris modtvillighed at Corrigeris af retten,

blef saaledis afsagt:

I huor vel forbenefnt och indstefnte, ere fattige, icke dis mindre burte de at bevide den lydig loen dennem befahler, saa forskaanis de denne gang saa vit, at de betahler til forpagteren, tiende i ost eller penge af de Kiør de udj nestafvigte aar har veret ejende saasom Seedvanligt och det til neste smaa tiendens annammelse och der foruden udj stefnings och dompenge huer 16 s, och huis de med betaling findis effter laden och for aarsager at dommen tagis beskreven da at betahle huer 0,5 rdr i omCostning under søgning i en huers boe ved nam och wurdering effter love.

Til Rettens betiening udj nest kommende ar er opnefnt effter mandtallet, effterskrefne otte laugrettismend, nemlig Ifuer Landstad, Bent Oppem, Lars Ystgaard, Biørn Tanom, Joen Werren, Simen Hystad, Amund Berstad oc lars Andstad.

Anno 1706 den 2 Novembr.blef holdet ordinarie høste ting paa Saxor seeduanlig tingsted i Inderøens Tinglaug, ofrverende Ko. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, emd effterskrefne otte laugrettis mend, nemlig, Peder Bøel, Morten Reiten, Olle Olsen Werdahl, Peder Joensen Werdahl, Joen Rasmussen Werdahl, Anders Boesnes, Syfuer Saxor och Olle Saxor, til stede bonde lensmand Niels Godskesen, och meenige tingsøgte almue.

Alle allerhøjst bemelte Kongl. May:ts allernaadigste udgangne forordninger, blef ligeledis her som paa forige tingsteder, lidelig publicerit.  Disligeste welbaarne hl. obriste Lieut. Lemforts obligation, til welbaarne frue fru Abigael, Maria von Støchen, Sl. hl. Gehrim Brandtis, for det gods her i fougderiet som Kaldis Archidiaconi præbende, 383 rdr, Dat. Trh. d. 12 aug. 1706.

Sagerne blef for medelst Tidens Korthed optaget til d. 1 Dec. nestkommende, med foreleg til wedkommende, uden widre stefning eller warsel – at møde til samme tid.

Kongl. May.ts foeget begierte Tingsvidne om effterskrefne Kongl. ma. gaarder, huor af de fulde rettigheder och Intrader icke hafuer veret at bekomme for indeverende aar, saasom Huberg skylder 4 øre 8 ml, effter affelding 2 øre 4 ml, Fæstet och brugis af Anders Larsen frj for skatter och rettigheder indtil 1708, for at bygge gaarden, som dette aar bedrager effter affelding = 5 rdr 74 2/3 s.  Lyngstad øde 5 Spd 4 ml, effter affelding 2 Spd 2 øre 18 ml, brugis af Christian Wittrop for afgifft 12 rdr, effterdj ingen høyere der for effter opbud ville give, afgaar 7 rdr 46 s.  Reiten = 2 Spd effter affelding = 1 Spd 12 ml, fæstet och brugis af Lars Ørgesen, frj for skatter och rettigheder til dette aars udgang, for at bygge gaarden, bedrager = 6 rdr 13 1/3 s, Goudsen 3 Spd 1 øre, effter affelding = 1 Spd 2 øre, Fæstet och brugis af Oluf Nielsen, frj for skatter och rettigheder, til dette aars udgang, och for at opbygge gaarden, som er 12 rdr 42 2/3 s, Manom øde, 1 Spd 12 ml, effter affelding 2 øre bruges af Suend Henrichsen dette aar for afgifft = 2,5 rdr afgaar 1 rdr 82 2/3 s, Bragstad 4 Spd, Effter affelding = 3,5 Spd, brugis af Giert Olsen for afgifft 16 rdr, afgaar, foruden affeldingen = 16 rdr 8 s, Gran: 4 øre 3 ml, Effter affelding 2 øre 3 ml, Fæstet och bøxlet af Einer Amundsen, for at opbygge gaarden, niuder frjhed for skatter och rettighed indtil 1709, som er = 5 rdr 32 1/3 s, Gran 4 øre 3 ml, effter affelding = 2 øre, fæstet och bøxlet af Olle Hansen, paa samme maade, och nyder frjhed til 1709, som er dette aar 4 rdr 89 ½ s, Gran 4 øre 6 ml, effter affelding = 2 øre, fæstet och bøxlet af Torber Pedersen, paa lige wilkor och niuder frihed til Ao. 1710 som bedrager dette aar = 5 rdr 28 273 s, Werdahl = 2 Spd, Effter affelding 1 Spd, fæstet och bøxlet af Joen Rassmussen, for at opbygge gaarden huor imod niuder frjhed i dette aar for 7 rdr 71 s, Hansaas 3 Spd 19 ml, effter affelding 4 øre, fæstet och bøxlet af Henrich hansen for at opbygge gaarden, och der ofr niuder samme frjhed indtil 1709 och bedrager indverende aar = 9 rdr 36 1/3 s, Berg øde, 3 Spd 2 øre 12 ml, Effter affelding, 1 Spd 2 øre 12 ml, brugis af Christian Wittrop for afgifft 8 rdr, afgaar, foruden affeldingen = 7 rdr 4 s, Quistad 6 Spd, Effter affelding = 3,5 Spd, brugis af Rasmus Høg for afgifft 14 rdr 8 s, afgaar, foruden affeldingen 12 rdr, Kurren 1 Spd 20 ml, Effter affelding 2 øre, fæstet och bøxlet af Daniel Skieldborg, for at opbygge gaarden, frj for skatter och Rettigheder, indtil 1708 afgaar 5 rdr 10 s, Ofuerberg = 1 Spd 12 ml, Effter affelding = 2 øre fæstet och bøxlet af Anders Tørissen, for at opbygge gaarden, huor imod niuder skatter och rettighedersn frjhed, indærende aar 0 5 rdr 33 s, Høl = 5 Spd 1 øre, Effter affelding 3 Spd, brugis af Encken Clemend Dahls for at opbygge gaarden, huor imod niuder skatters och rettigheders frjhed indverende aar, som bedrager = 20 rdr 93 s, Leerdahl 3 Spd 1 øre efter affelding 2 Spd 2 øre, fæstet och bøxlet af Poul Torfindsen, for at opbygge gaarden, huor imod nyder landskyld, ledding och landbeholds frjhed for (blank) afgaar = 3 rdr 80 2/3 s.  At forskr:ne gaarders tilstand och beskaffenhed sig saaledis i sandhed forholder det bevidnet bonde lensmanden, med laugrettet och meenige Tingsøgte almue, huor effter welbem:te Kongl. may foeget, som for er meldt, war et uvilligt Tingswidne Rettens for Zeigling, begierende beskreen, det hannem icke Kunde negtis.

Anno 1706 Torstagen den 4 Novembr. blef holdet ordinarie høsteting paa Øfre paa Ytterøen, med almuen af samme Tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskr:ne otte laugrettis mænd, nemlig Simon Stangerhold, Joen Forberg, Peder Brustad, Roald Brostad, Gunner Brustad, Elias Brustad, Poel Berstad och Olle Berstad, tilstede vrende bonde lensmanden madtz Øvre, med meenige tingsøgte almue.

Først blef alle Kongl. och andre høy øvrigheds breve och forordninger er her ligesom paa andre høste Tinge, effter protocolens indhold, liudelig læst och publicerit.

Kield Olsen Duchlet lod læse sin bøxel Sedel paa 2 øre i Ducklet Mensal gods til Ytterøens Prestebol, gifuet i bøxel til mag:r Jens Juel, Pastor herpaa stedet 8 rdr, Dat. Eidt Prestegaard, d. 4 octobr. 1700.  Dernest blef Sagerne foretaget.

Hafde Sr. Rasmus Krag ladet indstefne Niels Wennj for Resterende landskyld af Berg for 2 aar, warsmændene møtte icke at afhiemle stefningen, Thj beroer det paa lovlig warsel.

Til Rettens betiening udj nestkommende aar, blef opnefnt Effterskrefne otte laugrettismænd effter Mandtallet nemlig, Lars Kiølsvig, Arnt Wansuig, Christen Wansvig, Anders Olsen Inderberg, Syfr Biørvig, Anders Biørvig, Syfuer Berg och Hans Nøst.

Kongl. May:ts foeget war begierende Tingsvidne, om effterskrefne Kongens gaarder, som kommer aler høyst bem:te hans Ko. May.til afgang, foruden pasesrte affeldinger paa Ytterøen for indeverende aar nemlig: Weraas øde, 4 Spd, effter affelding 2 Spd 6 ml, brugis af Mads Olsen for 7 rdr udj afgifft, afgaar = 9 rdr 18 1/3 s, Forberg øde 4 Spd, effter affelding 2 Spd 6 ml, brugis af mads Olsen for afgifft = 7 rdr, det øvrige bedrager til afgang 8 rdr 82 1/3 s, Skierve 1 1/3 Spd, effter affelding 1 Spd, brugis af Niels Olsen for afgifft = 6 rdr afgaar = 2 rdr 16 s, Biørig = 2 Spd, Effter affelding = 4 øre, fæstet och bøxlet af Anders Hallensen, for at opbygge gaarden, huor imod niuder skatter och Retterhed frihed til 1708, afgaar 10 rdr 85 1/3 s, Berg = 3 Spd 1 øre, effter affelding 1 Spd 1 øre 1 ml, brugis af en Enke for afgifft =6 rdr, afgaar 5 rdr 94 2/3 s, Berg 2 Spd effter affelding = 1 Spd, brugis af Syver Poelsen, for 5 rdr afgifft det øvrige afgaar = 3 rdr 31 s, Nøst 2,5 Spd, Effter affelding 1 Spd 12 ml, brugis af Hans Hansen for 6 rdr, afgaar det øvrige = 3 rdr 45 2/3 s, Grav 2 Spd 2 øre 4 ml, Effter affelding 1 Spd 1 øre 2 ml, brugis af Johan Pedersen for 8 rdr afgaar 2 rdr 79 s, Grav 2 Spd 4 ml, effter affelding 1 Spd 12 ml, brugis af Oluf Tohmassen for 6 rdr, afgaar 3 rdr 37 1/3 s, Sandstad 2 Spd 2 øre, Effter affelding = 1 Spd 1 øre 12 ml, brugis af Amund Amundsen for 7 rdr, det øvrige afgaar = 4 rdr 90 s, Røevig = 3 Spd, Effter affeldig 1 Spd 2 øre, brugis af Arnt Christophersen, for 12 rdr afgaar 90 2/3 s, Røevig 3 Spd effter affelding = 1 Spd 2 øre, brugis af Joen Olsen paa ligemaade, afgaar = 90 2/3 s, Gildberg = 2 Spd 2 øre, Efter affelding 1 Spd 2 øre, brugis af Olle Baarsen for 6,5 rdr, afgaar 6 rd 67 2/3 s, Gildberg = 2 Spd e øre, Effter affelding 1 Spd 2 øre, brugis af Oluf Joensen for 6,5 rdr, afgaar ligeledis = 6 rdr 67 2/3 s, Westerhuus = 3 Spd, effter affelding 1 Spd 1 øre, brugis af Joen Olsen for 6 rdr, afgaar = 4 rdr 67 1/3 s, Jønvig 3 Spd 1 øre, effter affelding = 1 Spd 2 øre 12 ml, brugis af Anders Hansen for 6,5 rdr afgaar = 7 rdr 79 2/3 s, Ofuer Erstad, 3 Spd 1 øre, Effter affelding 1 Spd 2 øre 12 ml, brugis af Johan Hansen for 9 rdr, afgaar 5 rdr 31 1/3 s, Skouge 3 Spd effter affelding = 1 Spd 1 øre, fæstet och bøxlet af Olle Pedersen, for at opbygge gaarden, huor imod niuder skatter och Rettigheders frjhed til 1709 som dette aar er = 10 rdr 67 1/3 s, Bonde lensmanden med laugrettet och fleere och almuen, bevidnet och tilstod at forskrefne gaarden brugis paa den maade som for er meldet, huilchet welbem:te foeget under rettens forseigling, wr begierende beskrevet, til sine Regenskabers forClaring.

Anno 1706 den 8 Novembr.Paa rettens wegne, war forsamlet paa Westerhuus i Beedstad Prestegield Effter høyEdle oc welbaarne hl. Estatz Raad och Stifft befahlingsmands ordre, Paa vedkommendis ansøgning, at grandske och besigte, samme gaards Ringe och Slette tilstand, ofuer verende ærwærdige Hl. Albert Jersin, som ejer udj samme gaard pro officio 0,5 Spand med bøxel over heele gaarden, Kongl. may:ts 0,5 Spd, Hl. Jeremias Hafs med tiener til Stodtz meenigheeder hans oddel = 1 Spd, Oluf Beenom 1 øre, Er = 2 Spd 1 øre, Paa Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsings vegne, udj hans forfald, war bonde lensmanden tilstede, tilligemed Sex laugrettis mend, nemlig Syfr Rostad, Størcher Røeseeg, Niels Bratberg, Peder Bratberg, Anders Klet och Andfind Prisering. Effter at welbem:te andragende, med paateignet Respective ordre war lidelig lest, hafuer wj øyensiunlig taget dito gaards lejemaal under befahring, och forefunden at den er meget Slet och Ringe, aggeren er mager och Sanddig, saa den i tørre och skrin aaringer, icke bær noget Korn, (Folio 32) och i waade och grønne aaringer bort fryser det huor ofuer der alltid har boet fattige och forarmet folch mens nu er det ødeleggende, Iligemaade er Enge grunden heel mager och skrind, och er et støche Eng, beleggende i Stodtz Prestegield hører under gaardens lejemaal, Kaldis LømsEng, som Elen nesten har udbrødt, Da i huorvel høgedelbaarne Hl. Estatz Raad och Stifftbefahlingsmands ordre icke saa ejgentlig befahler at denne besigtelse skulle were til affelding, saa war vedkommende dog begierende, at som gaardens lejemaal er meget dyre och Ringe, Den da maatte taxeris och beskrivis for en billig och taalig leje, huilchet och paa den gunstig øvrigheds behag, hafuer Eragtet at bemelte gaards lejemaal blifr affeldet, 1 Spand, och Effter billig och taalighed at staae til ansuar af 1 Spd 1 øre, om den ellers her effter skal blie beboet, huilchet dog beroer paa Welbaarne hl. Stifftbefahlingsmands nermeere approbation.

Anno 1706 den 9 Novembr.war forsamlet paa en Kongl. May:ts gaard i Stoedtz prestegield och Egge Annex beleggende, Kaldis Selj, Hl. Capit. Huitfeltz gaard tilleg til aasædet, at besigte et Saugsted paa ermelte gaards grund, som welbaarne frue, fru Johanna Joachima Wibe, Sl. hl. Major Schlippenbachs agter der at bygge och lade opsette, udj en bech kaldis Selibech, ofuer verende paa Welb. fruis wegne hl. Liutenant ved hl. Capit Huitfelds Compagnie, Monsr. Rosencrantz, Item paa Kongl. May:ts foegets, Sr. Johan Helsings wegne udj hans forfald, bonde lensmand Ingbricht Bye, med effter srefne 6 laugrettis mend, nemlig Einer Suenning, Olle Aspe, Per Aspe, Olle Rongstad, Morten Sneve och Bertel Lillebye.  Da blef først oplest welbem:te fruis begiering, til welbaarne hl. Estatz Raad, om dito Sougbrugs optegt, med derpaa skreven deris welbaarenheds Resolution och tilladelse, Dat. Stoed Prestegaard, den 16 octobr. nest for løben.  Da hafuer wj øyensiunlig grandtzket och besigtet,samme fos och Saugsted, och befunden at der kand opsettis en ringe SquetSuag, huor paa kand skieris ved waar och høsteflommer, ungefehr = 1 Stabel bord, skougen der til skal brugis, huggis och tagis i effter gaardens skoug, nemlig Følling och Suenning som er hl. Jeremias Hassis odels skouge, Item udj Rongstad, Sneve, Dyrstad och Wasøvne skouge, som magister Christopher Hersleb odelskouge, och kand samme skouge ellertømmer angeføris til nogen anden nu i brugverende Saug, huilchet och kommer om Kringleggende fattige bønder til hielp och undretning udj deris skatter och udgiffter, som der paa noget med deris arbejde kunde fortiene i denne besuerlige tid, och er anseet af sammt Ringe saugsted, at gifuis grundleje aarlig til hans Kongl. May:t 1 rdr 24 s, och udj første bøxel effter fæste = 6 rdr och til lejlendingen paa gaarden Seli for den skade hand kand have paa sin Jord, ved Saugevolten, at betahle aarlig, effter foreening En halv Rixdl. huilchet alt beroer paa vedkommendis nermeere aprobation.

Anno 1706 den 9 Novembr.war forsamlede Paa den gaard Skej udj Quams Annex i Stodtz Prestegield beliggende, til grandskning och besigtelse effter høyEdle och welbaarne Hl. Estatz raad och stifftbefahlingsmands ordre och tilladelse, at  bjsigte dens lejemaal, til affelding, Effter billighed och denne gaard er tilhørende mag:r Christopher Jachobsen Hersle, Pastor til Stoedtz meeningheder, skylder til hannem med bøxel ofr heele gaarden 1 Spd, der udj lodejende, Bartnes Kirche i Beedstaden 1 øre, ofreende Paa Kongl. May:ts foegets wegne udj hans absentz och forfald, bonde lensmand Ingbricht Jachobsen Bye, med effter skrefne 6 laugrettis mænd, nemlig: Michel Indbryn, Michel Lejn, Anders Five, Andfind Ulfuen, Olle Berg och Lars Meelhuus, derom blef opleæst høyEdle och Welbaarne Estatz Raad och Stifftambtmands ordre til samme besigtels Paa ærv. Mag:r Herslebs begiering, der effter har vj øyensynlig befahret denne gaards tilleggende agger Eng, och befunden den heel och alt for høg af taxt och leje, Er indtrengt udj en tet nabolaug foruden skoug eller udflugt til nogen Rydning, saa den er bleven Eragtet til affelding af 1 øre 8 mlaug, och blifuer ansuarlig af 2 øre 16 ml = afgaar paa Kirchens lod = 8 ml, af den bøxlende = 1 øre.

Houg legger øde skylder til mag:r Hersleb med bøxel ofr heele gaarden 2 Spd 12 ml, der udj er lodejende til Sr. Ebbe Castensen 3 ml, Er en skrind och mager Jordeplats, foruden nogen udflugt til Rydning eller opkomst, och har Jordefald och wandløs giort skader paa agger och Eng, saa den icke, for medelst den dyre leje af nogen kand worde bøxlet eller tilbørlig bebeoet, saa den er blefuen anseet til affelding, af 2 øre 12 ml, och blifr staaende til ansuar af 1 Spd 1 øre 3 ml, afgaar paa Ebbe Castensns lod =0,5 m laug och af den bøxlendis = 2 øre 11 ½ ml,

Helset, skylder med bøxel ofr heele gaarden = 2 øre 2 ml til hl. Assossor Glad, Mag:r Hersleb lodejende 1 øre 2 ml och Pastor dom Kirche = 2 øre, er tilsammen = 2 Spd 2 øre, Er meget dyre och utaalig af leje en wand och frost agtig Jord, Enget bestaar i Myre och Moratz, Er anseet til affelding af 2,5 øre och blifuer staaende til ansuar af 1 Spd 2 øre 12 ml, afgaar paa Mag:r Herslebs lod = 19,5 m,  Paa Pastor dom Kirchens lod = 20 ml den bøxlende 18? ml.

Elleraas skylder med bøxel over heele gaarden til hl. Assossor Hans Glad, 2 øre 4 ml, til Kongen 8 ml, och til Pastor domKirchen 1 øre 16 ml, til dom Kirchen 12 ml, tilsammen 1 Spd 1 øre 16 ml, befandis at were meget høyt och dyre sat for taxt och leje, Er en skrind och mager Jord, baade af agger och Eng, wand och frostagtig, saa den icke kand eragtis  at suare høyere end af 1 Spd, och blifuer affeldet = 1 øre 16 ml, afgaar paa Kongens lod = 3 ml, Paa Pastor domKrichens lod = 13 ml och paa den bøxlendis lod = 19 ml Item paa Trundhiems dom Kirchis lod 0 5 ml.

Anno 1706 den 11 Novembr.   blef holdet grandskning och besigtelse til afelding paa en gaard i Sparboe tinglaug i Schees Annex kaldis Øster Schee, skylder til Pastor Beedstadn pro officio med bøxel ofr heele gaarden = 2 øre, til afgangnde Jachob Byes arvinger, 2 øre och Pastor Sparboen 6 ml, er 1 Spd 1 øre 6 m, gaarden er øde och har altid weret i wanmagt formedelst dens dyre leje, ofuer verende paa Pastor Beedstadens vegne, ærwærdig, hl. Jeremias Hafs, Paa Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsings wegne war tilstede bonde lensmand Olle Raade, med Sex Eedsorne laugrettis mænd, nemlig Olle raade, Christopher Risberg, Joen Bruum, Tøris Schej, Lars Brums och Peder Fossom, Da hafuer wj befahret samme gods tilleggende Jord, och befunden at den er for sat i taxt och lege, saa det icke at formode den kand blive beboet, effter den leje den er nu ansuarlig af, saa hafuer wj eragt och skiønnet, at den blifuer affeldet 1 øre 6 ml, och blifuer sat til ansuar her effter af 1 Spand, afgaar paa Jachob Byes arvingers lod 14 ml, paa Pastor Sparboend lod 7? ml, och paa den bøxlendis lod = 14 ml.

Item ligeledis gransket och besigtet en anden gaardspart der sammsteds der och legger øde, skyldende til hl. Jeremias Hass med bøxel ofr heele gaarden 4 øre, och til Pastor Sparboend 6 ml, Er en waad och forstagtig Jord, der eralt for høyt sat for taxt och leje, er bleven eragtet til affelding af 1 øre 12 ml, och blifr her efter ansuarlig af 2 øre 18 mlaug, afgaar paa Pastor Sparboens lod,1,5 ml, Paa den bøxlendis lod 1 øre 10,5 ml.

Anno 1706 den 17 NoembrEffter foregaaende berammelse, war forsamlede paa Malmoe i Beedstad Tinglaug, tilhørende Monsr. Thomas Davidsen Jelstrop, Welfornemme handelsmand i Trundhiem, paa besigtelse och grandskning il affelding, Effter høyEdle och Welbaarne Hl. Estatz Raad och Stifftbefahlingsmands ordre, paa Welbemelte Monsr. Jelstrops ansøgning, nemlig Jachob Elnen, Poel Kirchreit, Peder Bratreit, Ingbricht Ystmarch, Baar Bartnes och Niels Hammer.

Bemelte gaard Malmoe skyldte til Mons.r Jelstrop, med bøxel ofr heele gaarden Effter Matriculen och skattebogens indhold 1 Spd 6 ml, der udj er lodejende, Pastor Beedstaden ad Mensam 1 Spd 14 ml, Mære Kirche 12 ml, Saxor Kirche = 8 ml, Mons:r Christian Lüster, 12 ml, och Niels Wahlom i Aafiorden 12 ml, er tilsammen = 2 Spd. 2 øre 16 ml, Da hafuer wj Effterat forermelte Respection ordre war oplest, I huor vel ingen af lodtzejerne møtte och øyen siunlig befahret samme gaards underliggende agger, Eng och Jord, med den skade Elven derpaa giort, och hafuer befunden at en Elv som flyder Syndom for Jorden, hafuer indbrødt, bort taget och udskøllet den største deel af den beste Eng, och Continuerer saaledis aarlig, saa det siunis at blive meere och støre skade, Ligeledis en anden Elv, kommer af fieldet Norden ved gaarden, der ligeledis giør merchelig skade paa Enget, Agger grunden i sig selv i heel Mislig, Sandig, Mager och skrind, saa der i ski och tørre aaringer lidet Korn woxer, huor ofr gaarden i Rom tid, af och til, har weret øde, Saa eragter wj denne gaards lejemaal i det høyeste, om den skal blive beboet, af 1,5 Spand leje och affeldet 1 Spd 1 øre 4 ml, afgaar paa den bøxlendis lod = 1 øre 15 ml, Pastor Beedstadens lod = 1 øre 19 m, Mære Kirche = 5 ml, Saxor Kirche = 3 ml, Christian Luster = 5 ml, och Niels Wahlom = 5 ml.

Anno 1706 den 18 Novembr.war effter berammelse och tegtedag holdet Extraordinarie Ting paa Tessem i Beedstad Tinglaug, udinden nogle sager, som til nest afvigte høste ting, formedelst Tidens Korthed icke blef foretaget, Kongl. May:ts foeget, formedels forfald och forhindring ved udskrivelsen kunde icke were tilstede, de otte laugrettis mænd, nemlig Andfind Waade, udj hans Siugdom och forfald bestilt, Niels Bratberg, Poel Kirhcreit, Mons Hielde i Peder Redsems sted som icke møtte, Peder Sogstad, Joen Ramberg, Ingbricht Ystmarch, Andfind Prisering i Gabriel Rendmoes sted udj hans sengeleggende Suaghed, och Michel Malmoe, tilstede bonde lensmandens Søn Aage Andersen Scheeuig,med andre fleere samme dag ting søgte.

War indstefnt Ingbricht, nu huusmand i Sandnes, for den Kongl. May:ts gaard Landsems brug och dissen aabod, hand er suag och Kunde icke møde, och derforuden en fattig mand der har intet til føde och ophold, uden huis almuen och gotfolch haf vil af medlidenhed meddeele.

Tarald Aas war idnstefnt for hand icke møtte paa det berammede ting i Sommer effter Kongl. anordning ved Slotsloven, at forClare huis effter Examen var befahlet, hans quinde møtte, och beretter at hand er udrejst i fiskerj, och war ej hiemme i nestleden sommer, da dette ting blef antagt, mens udrejst i Sejfiskerj til Hitteren at fortiene noget til sig och sine til deris lifs ophold.

Salomon Lunde war indstefnt for det samme, hand er bortrejst fra bøygden och ingen weed huor hen, fattig och intet ejende.

Tohmes Langnes war indstefnt for hand icke møtte paa sommer tinget nest afvigt, hand møtte nu, er en meget aldrende mand och beretter hans samme tid war saa suag at hand icke Kunde møde, eller komme til Tinget, haver dog ingen Vidne derpaa, huorofre hand er tildømt at bøde effter loven et lod sølv eller 0,5rdr i Penge for ofrhørighed.

Andfind Prisering for det samme, hand møtte for retten och beretter, hand boer paa Klocher Spandet, och meente naar hand Suarer Klocheren sin Rettighed, hand da war frj for at gaae til ting, her udj er afsagt,

Effterdj Andfind Prisering er en Jordbrugende bonde, da bør hand saa vel som alle andre at møde paa tinget naar det ved budstichens omgang er tilsagt, mens som hand siger at hand den tid war meget suag och sengeleggende, det laugrettet er witterligt, blifr hand frjkiendt.

Mons Hielde war indstefnt for hand skal have negtet hl. Ambtmand Schieldrop skydsferd udj hans rejse til Trundhiem nestleden in aug. hand møtte for Retten och forClarer, at ambtmanden Kom der paa gaarden och vilde strax hae skyds til wands, mens der war ingen paa gaarden der war døgtig at giøre skyds, mens skyndet sig och til i gaardene der om kring och kunden ingen folch bekomme i saadan hast, mens alle ware borte huer i sit arbejde och icke ilde bie indtil skydsskafferen kunde nefne folch til hannem, endelig fick hand tvende folch fra Elden, som roede hannem ud til Malmoe huorhand fich fleere folch, Mons Hielden undskylder sig at hand aldrig har negtet hannem eller nogen skydsføring for betalling, naar de vilde opbie indtil folchende kunde komme frem, mens i saadan hast war det umueligt at skaffe folch som icke war at faae, hand meente sig icke at have forseet sig her udj, blef afsagt,

Effterdj Mons Hielden undskylder sig at hand icke kunde bringe skydsfolch til weje saadan hast for hl. Ambtmand Schielderop, der icke hafde nogen forbud for sig och icke wille opbie tiden indtil skyds skafferen kunde nefne til hannem, saa Kiendis Mons Hielden der fore frj, uden anderledis her effter kand bevisis.

Hans Strømnes war indstefnt for det samme, hand er Soldat och nu beordret paa Munstring.

Lars Suare Soldat, war indstefnt, for hand skal have ladet bruge ulovlig middel til igienvisning med Sax och Sold, ved en fante kiering som løb omkring i bøygden, Lars Suarve som Soldat kunde nu icke møde formedelst hand er beordre paa Munstring ed Steenkier, hans quinde Barbra Staalsdaatter och tieniste tøs And Nielsdaatter war ligeledis indstefnt for samme sag, Olle Kolberg war iligemaade indstefnt for Vidne i denne sag, hand møtte och siger icke at vide meere her om, end huis Lars Suarve har bekiendt for Presten, Da som ingen af forbenefnte møder, beroer sagen til neste ting, och foreleggis dennem laugdag, effter nye och lovlig warsel at møde, och vil det tikiende gifuis hl. Capit Huitfeld om hand behager paa Soldatens wegne at have (Folio 34) en under eller ober officer for retten tilstede.

Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing hafde ladet indstefnt Andfind Prisering, for sin tiende Ao. 1704, hand møtte och siger at hand aarlig som seeduanligt, leverer sin tiende til Klocheren, och weed icke andet end hand hafuer ret den at oppeberge, saasom hand boer paa Klocherens gaard, da er her udj eragtet at fougden søger Oluf Klocher om hand haer nogen ret at oppeberge tienden af Klocher Spanden.

Ools Røseeg hafde ladet indstefne Lars Suare Soldat for hand skal have lagt hende tyfsag til, hand er som forbenefnt paa Munstring, saa opsettis sagen til neste ting, med foreleg, at hand effter lovlig warsel møder at suare til samem beskyldning och tillegh.

Tohre Lagtun hafde ladet stefne Olle Wiset for hand tillagt hannem at skulle hafue taget en skind boxe fra hannem, de ere begge Soldater och paa Munstring, Vil stefnis paa nye til neste ting.

Olle Halduorsen Gudding och hans broder Størker war indstefnt til nest forløben høste ting fordj har taget Salomons Lundis quinde och huis hu ejede, fra den Kongl. May:ts gaard Lunde her i Beedstaden och lod gaarden øde och forfalden effter dennem, Ingen af dennem møtte, saa beroer det paa nye och loulig warsel.

Sr. Rasmus Krag, forige Reens Closters godtzis forpagter, hafde ladet indstefne effterskr:ne Reens Closters bønder for Resterende Rettigheder nemlig Marit ofr Velde for skat och Rettigheder af Liin for 1705, hun møtte och beretter at hendis mand slog den gaard Lien for afgifft = 4 rdr och som hand war afrejst och kom icke meere igien, solte Rasmus Krags tiener Johan Smidt, høet af samme gaard til Syfr Waade for 6 rdr, och hun fich intet for arbeidet.

Jørgen Rømoe war indstefnt for Resten for 1705, hans quinde møtte och siger at hun icke wiste noget at were skyldig til Rasmus Krag.

Tøris Stierne, for Rest effter bogen, hand møtte och fremviste en aafregning af Krags Tiener Johan eer udgiet, som udviser at der er betalt til fyldist ved udleg och wurdering och bekommet tilbage 1 Spd. saa hand icke er noget skyldig.

Poel Quarving for 1704 och 1705, hand møtte och siger at icke were skyldig meere end for 1705 = 1 rdr, och war hand krevet for 1 ort i fierde penge for 1704, som hand beretter at were dømt frj for, och er byder at giøre sin Eed at hand er hannem icke meere pligtig. 

Aage Scheevig paa Rasmus Krags wegne paastod at de skyldige bør betahle det de søgis for inden 14 dage effter loven med fierde penge under søgning i hans boe ved nam och wurdering effter loven,

blef herudj afsagt:

Saasom ingen af de indstefnte vedgaar eller er bevist at were noget skyldig til Rasmus Krag, saa kiendis de for hans fordring frj, uden det andeledis bevisis och forClaris, undtagen Poel Quarving, som vedgaar at vere skyldig landskyld for 1705 1 rdr, hand er en fattig mand och bad om Delation til Juel, Da er det hannem och bevilget paa de Wilkor at hand betahler foruden landskylden, fierdepenge 1 ort Stefningspenge 8 s och for seiglings penge 20 s – hus hand det icke effterkommer, saa dennem maa tagis beskreven til Execution, da at betahle i dompenge 1 rdr.

Item war indstefnt bem:te Kraf ofr Resterende Rettigheder, Hans Stiernes och Jachob Sogestad, de ere Soldater och forhindret paa Munstring, Item Lieut. Tønders Encke, hun møtte for 1703 2 ort for 1704 1 rdr och for 1705 1 rdr, er forelagt laugdag til neste ting effter nye och lovlig warsel.

Kongl. May:ts foeget ved bonde lensmanden var begierende Tingsvidne om effterskrefne Kongl. may:ts gaarder her i Tinglauget som har veret øde och i wanmagt indeverende aar 1706 och veret brugt paa effterfølgende maade, nemlig Landsem 1 Spd 1 øre 6 ml, effter affelding 1 Spand, huor af skatternis och Rettighedernis bedrag er 7 rdr3 1/3 s, noch udredning til Soldaternis General Munstrin 42 s, er 7 rdr 69 2/3 s, huilchen gaard er slagen til lottis och det indaflede høe ved lensmanden och Mendene for 3 rdr 4 s, afgaar = 4 rdr 65 2/7 s, Landsem andet øde 1 Spd 1 øre 6 ml, ligeledis udj skatterne och rettigheders udgifft er 7 rdr 69 2/3 s, huilchen gaards part och er slaget til lottis, och Kongens anpart høe wurderit for 2 rdr 16 s, afgaar 5 rdr 53 2/3 s, Opdahl øde 2 øre 12 ml, effter affelding 1 øre 18 ml, huor af skatterne och rettighederne bedrager 4 rdr 51 2/3 s, och Soldatens udredning til General och Octobr. munstring = 66 s, er 5 rdr 51 2/3 s, huor imod paa Kongens anpart her er wurderit for 3 rdr, afgaar 2 rdr 51 2/3 s, Lunde 1 øre effter affelding 12 ml huor fra opsidderen Salomon Olsen bortløb, och icke er at finde, huor ofuer den blef slagen til lottis, skatterne och Rettighederne der af bedrager 1 rdr 42 2/3 s, Derforuden betalt Soldaterne til october munstrin 21 s, er tilsammen 1 rdr 63 2/3 s, huor imod Kongens anpart høe er wurderit for 22 s, afgaar 87 2/3 s, huad der foruden af det indauflede Korn afgaar, blifuer ved udtrecknin paa Korn forstrechning antagen, Nortug, øde 1 Spd efter affelding 1 øre 12 ml, Iligemaade slagen til lottis, huis skatter och Rettigheder bedrager 4 rdr 18 s, och utredning til Soldatrnis Kosthold til Gen. och octobr. Munstring = 66 s er 4 rdr 84 s, huor imod det faldende høe paa Kongens anpart for 1 rdr 24 s, afgaar 3 rdr 60 s, Tessem 1 Spd 2 øre 6 ml, effter affelding 1 Spd, Er bøxlet af Evind Arnsen, frj for skatter och rettigheders udgifft indtil 1708, for at opbygge denne meget brøstfeldige gaard, huis skatter och Rettigheder indeverende aar bedrager – 7 rdr 65 1/3 s, at for skrefne gaarders tilstand och beskaffenhed sig saaledis forholder, bevidnet bonde lensmanden Aage Scheevig, Morten Jønom och Evind Meelgaard, det och laugrettet med meenige tingsøgte almue er witterligt, huilchet welbem:te foeget af retten war begierende beksreven til sine regenskabers belegh.

Anno 1706 onsdagen d. 1 Decembr. blef rette Extraordinarie betient paa Saxhoug paa Inderøen, udinden nogle Sager, som nest afvigte høsteting blef udsat, formedelst tinden Korthed, ofuerverende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effterskrefne otte Eedsorne laugrettis mend, nemlig: Peder Joensen Werdahl, Olle Olsen Werdahl, Per Saxhoug, Syfr Saxor, Anders Boesnes, Hans Glimstad, Olle Saxor, Joen Werdahl.

Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing anviste i retten en mangels Post udj forige foeget Sr. Rasmus Høgs Regenskaber hannem af Hl. Stifftambtskriver til stillet fra det høylovlig Rente Cammer med derpaa de høye herrers Decision huor ved Sr. Rasmus Høg blifr skyldig, paa det til Inderøens fougderies oppebaarne Korn forstrechning til almuen = 179 rdr 92 s, som effter høybem:te Decision il til suaris, eller med tingsvidne bevisis, at det ej for Vedkommendis armod haver veret at bekomme.  Sr. Rasmus Høg, var for retten och forClarede at den gield til deris Kongl. May:ts hos hannem er indestaaende for samme Korn, undtager (Folio 35) 10 td biug som forige foeget Johan Torsen har taget betalling for, Item 5 td som och er paa vedbørlig steder fornøyet, Item 1 td biug gaaet i undermaal, huilchen hand allerunderdanigst meener icke at kand vere ansuarlig for, Item for huus leje och undermaal for samme Korn = 49 rdr 8 s, beløber 79 rdr 8 s, blifr saa den Endelig Rest paa Sr. Rasmus Høgs Debet = 199 rdr 84 s.  Rasmus Høg gav tilkiende sin meget slette och armelig tilstand nu omstunder, at hand ved disse aaringers mislige wegst er gerahden i langt støre gield, ved sæde Korns forstrechning och i andre maader til lifs ophold, som hand icke er god for at betahle, saa der til ovenbem:te Summis betalling aldelis intet hos hannem findis, huilchet laugrettet med fleere tingsøgte almue bevidnet saa at vere i sandhed, huor effter Sr. Helsing var begierende 2 uvilligt Tingswidne.

Dernest blef sagerne foretaget.

War indstefnt et quindfolch Kaldis Tore i Kaarstuen udj et Kroehuus Kaldet Kaarset, for hun skal have ofrfaldet en huusquinde der strax hos i hendis eget huus och slaget hende blaae och blodig, samme sag har mange gange trej eller fire veren indstefnt, mens denne quinde Tohre effter saa mange stefnemaal icke har villet møde, Referende sig til sin hos bond Sr. Lars Pedersen i Appel wer, lensmand Niels Godskesen paastod at saadanne hendis udflugter och Rettens misagt Kand eller bør icke at hielpehende, mens hun at bøde effter loven for slig utilbørlig mishandling, och begierte en Endelig dom,


blef saaledis afsagt,

Som denne sag har stragt i process ting effter ting fast paa toe aars tid, och Tore den Kroerske i Kaarstuen icke hafuer veret effter mange stfning och warsel at formaae at møde for retten och forClare sin sag, imod sin Contra Part och anklager Kiersten Bertelsdaatter Hans Schomagers, som fornemmis nu med sin anden at skal were forligte, Icke dis mindre Kan Kongens sigt ved denne mishandling icke uden bøder effter loven passere, Thj til dømmis Tohr i Kaarstuen at bøde til Kongen trende Sex lod sølv och udj om Kostning for stefnemaal och hendis modillighed ved rettens udeblivelse at betahle 1,5 rdr.

War for retten indstevnet for seeniste Sommertings for sømmelse, Hans Nielsen paa Wang Dragon, hand møtte och kand icke undskylde sig med nogen lovlig forfald, Thj er hand tildømt at bøde Et lod sølv eller en halv Rixdl.

Rasmus Oppem gevorben Dragon war indstefnt for det samme, hand undskylder sig samme dag at vere Commanderit til Kongen med ordre fra sin Capit.och blifr derved frj.

Ingbricht Hestvatten ligeledis indstefnt, hand war siug och Kunde icke møde.

For Egteskabs bøder war indstefnt Jens Nielsen Dragon begaaet paa Smulen i Sparboen for 2 aar siden hand war paa den tid reserve Dragun alt saa bøder hand for sin nu havende hustrue = 4,5 ort.

Lars Rasmussen Ofrgrande war indstefnt for Resterende landskyld och bøxel til magister Simon Hof. Peder Sand møtte paa hans vegne och fremviser nogle Zedeler, bonden er fra gaarden och huusmand paa Sand, Niels Godskesen paastod dom til betalling for det Resterende, da er her udj Eragtet, at bonden Lars Lassesen bør for søge sig til sin da verende landdrot mag:r Simon Hof, til rigtig afreigning udj sin bøg effter loen, och huis hand icke inden neste ting betahler det hand med rette kand blive skyldig, da at lide dom effter nye och lovlig warsel.

Mons? Ingebrichtsen Dragon hafde ladet indstefne Olle Gunnersen Norem for sin tienisteløn 5 rdr och for Dragon løn 2 rdr, Olle Gunnersen møtte for retten och forClarer at hand har legt hans been som hand brechet i sin tieniste och fød hannem paa Sengen udj 10 uger, som hand meener at got giøris, Da som drengen nu icke er tilstede beroer det til neste ting at hand kand suare til sagen.

Mons:r Steen Nielsen Kongl. May:ts tiende forpagter udj Inderøens fougderj hafde ladet indstefne effterskr:ne for deris ostetiendis indeholdelse forafvigte aar 1705, nemlig, Baroe Ørdahlen, hand møtte icke, och war dog forelagt af retten tild ette ting at møde och suare til sagen, Olle Aas, møtte icke heller, Rasmus Oppem, møtte och beretter at eje 2de iør, Falquor Storbierchen møtte icke, Enchen LilleBierchen møtte icke, Johan OfrHerstad nu paa Hadstad, møtte icke, och Peder Hammer paa Røren møtte icke heller.  Mons:r Steen Nielsen paastod at alle forbemelte der var indstefnt til nest afvigte høsteting, och forelagt at møde til dette berammede Extra ting, der findis modvillige med deris tiendis betalling, och har icke ydet eller leveret den paa den berammede tid, at de bør ansees effter loven for ofrhørighed och betahle den tiende som de, som seeduanligt med rette ere skyldige, med stefnepenge och processens bekosting, blef saaledis afsagt, I huor vel ovenskr:ne ere fattige folch, Saa burte de dog holde sig loven effterretlig och betahle deris tiende paa den tid der til war berammet, huilchet de uagtet har forbjgaaet, saa tildømmis de det samme at fornøye inden 15 dage en huer af saa mange Kiør hand hafde til eje eller leje, som seedvanligt, och gifue samtlig i omCostning=1 rdr 1 ort.

Item hafde bem:te Steen Nielen indstefnt Monsr. Niels Godskesen for Resterend Rettigheder af Boesnes, udj alt til 1706 aars udgang, foruden skatter och forstract Korn, 28 rdr 4 s, Niels Godskesen suarer her imod, at der udj er beregnet fierde penge for 1704 6 ort 16 s, som hand formeener i de Suage aaringer icke were pligtig at betahle, der foruden beraaber sig paa at have mag:r Sebastian Withs haand paa fire Rixdl. de 2 effterlat i bøxel och 2 betalt Contant, 5 aars grundeleje af huusene ved Strømmen aarlig = 1 rd. och formeener icke at have suare meere end 2 ort, det meere vedgaar hand.  Steen Nielsen paa mag. Sebastians vegne formeente at hae god søge, at fordre fierde penge af landskylden for 1704, som endnu er ubetalt, huad de paa berobte 4 rdr angaar der til suarer at naar (Folio 36) der fore isis Mag:r Sebastians haand skal det som billig gotgiøris, huad sig grundlejen angaar, da er det nu icke anført meere end til forn, och haver veret saaledis giet af samme huuse som sin formand.  Mons:r Steen Nielsen begierte dom til betalling effter loven med processens bekostning

blef saaledis dømt och afsagt:

Huad Niels Godskesens prætentioner angaar udj denne benefnte fordring, om fierde Pengis betalling af landskylden, for 1704, Da er det loven gemes at de bør betahlis, uden det godvillig af landherren Kand effterlatis, saa Kand denne Post icke billigis, heldst effterdj landskylden saa lenge ahr henstaaet ubetalt.  Grundleje af de huuse ved Strømmen, blifuer Niels Godskesen ansuarlig af i den tid hand och hans hustrue dennem ejede, for en Slet dahler aarlig som seeduanligt, och for det 3die naar hand beviser med mag:r Withs haand, at de fire Rixdl. ere betalte, blifuer de hanem til ansuar nemlig = 28 rdr 4 s, huilchen hand tildømmis at betahle, inden 15 dage effter loven, under søgning i hans boe och midler huorpaa findis kand, ved nam och wurdering, samt at betahle i omKostning = 1,5 Rixdl.  Och giver Niels Godskesen tilkiende, at hand kand icke indestaae for de midler af hester och Creatur der kand findis udj hans boe, til betalling, saa begierte hand at der strax maatte for denne fordring, savelsom for skatterne och det forstrengte Korn, skee udleg och betalling.

Kongl. May:ts foeget begierte Tingsvidne om en quindfolch som war besovet Ao. 1704 ved navn Giertrud Olsdaatter, som skal vere beregnet til betalling for de fulde bøder, der hun dog intet var ejende at betahle med och har udstaaet straf paa hendis Krop med fengsel det laugrettet bevidnet saa at vere i sandhed.

Til Rettens betiening udj tilstuendende aar blef opnefnt effterskrefne otte laugrettis mænd effter mandtahlet nemlig, Peder Saxhoug, Jørgen Roel, Hans Querckild, Michel Klet, Olle Steensen.

Niels Godskesen hafde ladet indstefne Andor Olsen Dragon, huusmand paa Koen, for hand skal have huuget noget Saug tømmer i almindingen til Røren, som hand ilde lade føre til Rende Saug i Schongen, Sr. Thomes Davidsen tilhørende, nemlig omtrent 3 tølter, som hand der och hafde giort Arrest paa, Dragonen Ador Koen møtte icke, Peder Følstad och Olle Suarve møtte for Retten och bevidnet at de har stefnt Andor for en maanet siden til dette ting, och at de har giort arrest paa tømmerit effter lensmanden befahling.  Som Andor icke møder saa foreleggis hannem laugdag til neste ting at møde och suare til Sagen.