Anno 1705 den 16 January en fredag, blef holdet ordinarie wintertingpaa Tessem i Beedstaden, ofrverende Kongl. May:st foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte laugrettis mænd, lovlig opnefnt, nemlig: Jachob Elnen, Arn Bahrdahl, Andfind Hoeset, Olle Hoeset, Ingbricht Kuchedahl, Olle Dalecher, Christen Ovren, och Eshild Loe.
Efftershr:ne Kongl. May:ts allernaadigste udgangne forordninger blef allerunderdanigst liudelig aflest.
1. forbud paa Werving af Soldater och baadsfolch, i Danmarch och Norge, uden Kongl. tilladelse, Dat. Friderichs borg den 10 octobo. Ao. 1704
2. forordningen om Sæbe Syderiet udj Kiøbenhavn, Dat. Kiøbenhavn d. 22 Nov. 1704
3. Kongl. May:ts allernaadigste befahling til welbaarne hl. Stiffbefahlingsmand Ifuer von Ahnen, at ingen maa shrive Supplicationer eller memoraler, for almuen paa landet, uden Sorenshriverne, huer i sin District, Dat. Aggershuus den 24 Decembr. Ao. 1704
4. Rente Cammer herrernis placat och opbud om adtshiellig forpagtninger af Kongl. May:ts intrader som wed auction udj Stifftambtstuen i Trundhiem, shal opbydis och til den høystbiudende forpagtis, Dat Rente Cammeret d. 4 9br 1704.
Lande taxten samt taxten paa Kirchernis Korn och andre Species for afvigte aar 1704.
Ærwærdig och wellærde mand hl. Jeremias Hafs, lod læse et shiøde paa et Spand 0,5 øre udj Stamnes, med bøxel ofr den heele, udgifuet af monsr. Claus Johansen, och hafuer welbem:te hl. Jeremias der for fornøyet och betalt = 70 rdr, dog reserverer Claus Johansen der udj, ved samme Kiøb, tvende smaa Kammerser, Dat. Stamnes d. 24 octobr. 1704. Welbem:te hl. Jeremias protesterit her imod, for saa wid de 2de Cammerser angaar som Claus Johansen wil have sig forbeholden, at det iche war ved deris Kiøb omtalt, mens alle de huuse som war paa gaarden shulle blive derved, under samme Kiøb.
Niels Bentsen lod læse sin bøxel Zedel paa Et Spand 1 øre 6 ml udj Honig, tilhørende Diaconus til Dom Kirchen ad mensam, mag. Niels Juel, betalt udj bøxel formedelst gaardens Ringhed 10 rdr, Dat. Thrundhiem, d. 28 9br 1704.
Hæderlig och wellærde mand hl. Jeremias war for Retten, och hafde ladet indstefne en sin landbonde ved navn Simon Schar, for Resterende bøxel = 6 rdr, Item, landshyld for tvende aar, aarlig = 2,5 rdr er 5 rdr for 1703 och 1704. Item landbehold for samme tuende aar à 1 ort 2,5 s, er 2 ort 5 s, tilsammen i en Sum bereiget 11 Rdr 2 ort 13 s oc fierde Penge af landshylde = 5 ort. Simon Schar møtte for retten och wedgaar at fordringen er Rigtig, hand bad om Dilation, for sin Ringe tilstand, hl. Jeremias samtøgte och gav hannem dog indtil otte dage effter nestkommende Lefangers marchet at betahle, och saa fremt den fulde betalling iche følger, Da det at udsøgis i hans boe och midler effter lovens adfærd, och begierte dom, blef saaledis afsagt:
Effterdj Simen Schar iche Kand benegte oven bemelte Krav och fordring, tilsammen bereignet foruden 4de Penge 11 rdr 3 ort 13 s, och hans landdrot hl. Jeremias Hafs, har bedaget hannem med samme Restantzis betalling til otte dage effter nestkommende Lefangers marchet, Da saa fremt hand iche fornøyer och betahler samme gield til ovenshr:ne tid, bør det at søgis i hans boe och midler ved nam och wurdering effter loven, med om Costning = 1,5 rdr, och fierde Penge af den Resterende landshyld efter loven.
Jachob Evindsen Elnen blef fremkaldet for Retten at suare til den sag som hand paa nest forløben ting war indstefnt fore angaaende en løsgienger som til hannem war leveret af hans grande Niels Wiset, huorom forhen protocollerit, fol. 43, och som Jachob war forelagt at fremvise den tilladelse, at samme person shulle wre fredig, producerit hand samme bevilling in original under Hl. Stifftbefalingsmands (Folio 60) haand, at det war dennem tillat at nedsette sig i Schongens prestegield, Dat. Trundh. d. 27 Marty 1703. Jachob Elnen undshylder sig endnu som tilforn, at hand iche wiste samme Person at have begaaet noget huor for hand burte hefftis, saasom den der fulte hannem war en liden dreng, och gav derom ingen Kundshab. Kongl. May:t foeget formeente, at effterdj Jachob Elnen har Sluppen denne løsgiengere som war hannem tilført, at hand bør shaffe tilstede och der foruden bøde effter loven. Jachob Elnen formeente at hand iche Kand ansees til nogen bøder at betahle, eller vere pligtig at shaffe den Person tilstede, som war fredig i Kongens lande, och hafde sin tilhold i Sparboen, huor hand søgte sin saligheds betiening, huad hand eller kand have peccerit war hannem uwitterlig, fogden begierte odm och Kiendelse, som saaledis blef afsagt:
I huor wel denne Person, som shulle werit ført til lensmanden paa Scheevig, Kand have begget nogen Insolence som war strafwærdig, saa war saadant Jachob Elnen iche andmeldet och nu produceris, høyEdle och welbaarne hl. Stifftbefahlingsmands tilladelse at hand med sin broder maatte nedsette dennem i Schongens prestegield, hafde dog sin tilhold i Sparboen, huor hand shal were betient i sin saligheds sag, Saa kand Jachob Elnen iche tilkiendis noget derfor at lide, mens bliver frj for denne sag.
Fremkom for Retten monsr. Sylvester Bieregaard, paa madame Sl. Mag. Borchmans wegne, som hafde ladet ved loulig warsel indstefne efftershr:ne for Restantz ish gield udj hendis Sl. mands betienings tid som Pastor til dom Kirchen i Trundhiem, nemlig Hendrich Bartnes fordros for 11 rdr 1 ort 13 s, møtte iche, Kaldsmendene Arn Clemmentzen huusmand paa Reiten och Anders Larsen Tuvne huusmand afhiemlede warslen, Peder Sprouden fordris for 5 rdr 2 ort 18 s, møtte och siger at have betalt, mens hans bog och quittering er hannem fra Kommen, fuldmegtigen producerit en dom over forshr:ne gield, afsagt Anno 1698 den 17 January, huor udj Peder Sproude i blant andre er tildømt at betahle for ermelte Rest, fuldmegtigen begierte dom och fornøyelse paa den forige dom, Peder Sprouden er biuder sig at giøre sin Eed, at hand har betalt sin Resterede landshyld til Sl. Mag. Olles Kieriste och hand er hende intet shyldig, fuldmegtigen formeente at ingen benegtelis Eed bør antagis, mens bondet at bevise med bog och quittering huad som er betalt, er denne gang saaledis eragtet:
At Henrich Bartnes och Peder Sprouden til neste ting møder och afbeviser med deris bøger och quitteringer, det de søgis fore, eller och lide dom.
Monsr. Rasmus Krags fuldmegtig Tiener Johan Smidt, Kom for Retten och talte paa den sag som paa nest forige ting war i Rette, angaaende Peder Landsem, som er fløt fra en Reens Closters gaard, Kaldis Stierne, som hand iche har sagt sig loulig fra, huor for hand prætenderer de fulde Rettigheders betalling, i huor vel den anden har brugt gaarden med Krags tilladelse, Peder Landsem war suag och møtte iche, mens hans hustrue war tilstede och beretter, at hendis mand huer aar frasagde sig gaarden, foruden det sidste aar, och Rasmus Krag idelig bad hannem bruge den, det Jørgen Øvnet nu for retten tistod, det tieneren iche Kunde negte, Tieneren begierte dom i sagen at Peder Landsem blifuer tilkient at betahle effter loven, den gaard Stiernis afgiffter for afvigte aar 1704, som hand iche lovlig har opsagt:
Da blef her udj saaledis afsagt:
Som den fattige gamle mand Peder Landsem, der nu har antaget i brug en Kongl. May:ts ødeleggende gaard har i nogle aar frasagt sig den forhen i brughavende Reens (Folio 61) Closters gaard Stierne, och forwalteren Sr. Rasmus Krag, dog har ofuertalt hannem at bruge den aar effter andet, indtil nest forløben aar hand fløtte der fra, och en anden bøxlet gaarden igien, saa Rasmus Krag ingen shade derved lid, mens meere til interesse, saa Kand iche med billighed, prætenderis nogen Rettigheders betalling, hos bemelte Peder Landsem, af den gaard Stierne, som en anden, som fore sgt, har bøxlet brugt, mens derfor frj Kiendis.
Bemelte fuldmegtig Tiener hafde ladet indwarsle efftershr.ne Reens Closters bønder som er shyldig til forwalteren Sr. Rasmus Krag landshyld och Rettigheder, nemlig: iels Wigen, shat 1 rdr 11 s, landshyld for nest afvigte aaar 4 rdr 3 ort 1 s, i bereignet alle Rettigheder, foruden 4de penge som ichon prætenderis halve deelen af, hand møtte och vedgich, Tøris Stierne fordris for bøxel 4 Rixdl. shat for 1704 = 1 rdr 1 ort 14 s, Jordebogens Rettigheder 1 Rdr 6 s, hand møtte och benegter at hand er iche forenet med forwalteren om nogen bøxel, Resten wedgaar hand, fierde penge den halve deel Er 6 s. Peder Redsem Rester for 1704: 1 ort 8 s, bonden møtte, och meener at blive frj och niude sin gaard effter affelding, som er paa Rens Closters andeel = 4,5 ml, er i penge 18 s, blifuer shyldig 14 s, som hand strax betalte.
Poel Quarving fordrins for 1 rdr 1 ort 12 s til 1705, hand møtte och beretter at hand aarlig giver 1 rdr i landshyld til Reens Closter, som hand siger aarlig at have betalt for Kyndelmisse foruden for nest afvigte aar, som hand nu frembød i Retten, hand anviser sin bog och quittering, huor udj findis at hand har betalt landshylde for 1702 den 10 febr. 1702, huor udj 1 Rdr for 1703, betalt den 15 br, 1 rdr der av er taget fierde penge for 1701 – 12 s, och for 1702 1 ort, huor af den Disput Rejesr sig for den fordring 1,5 ort, som bonden iche det hand formeener med billighed hos sig kand fordris, der effter fuldmegtig begierte dom til betalling ofuer de shyldige, nemlig, Niels Wigen – 5 Rdr 3 ort 12 s, Tøris Stierne 2 Rdr 1 ort 20 s foruden Bøxlen som prætenderis = 4 Rdr. och Poel Quaring, for 1,5 ort udj fierde penge, Niels Wigen haver ingen modsigelse, Tøris Stierne wedgaar fordringen, bøxlen undtagen, Poel Quarving meener hand iche bør betahle fierde penge, Effterdj hand aarlig har betalt landshylden ved Kyndelmisse tider saasom hand er meere end 7 mile fra sin landdrot, beboende, fuldmegtigen begierte dom til betalling, med fierde penge och omKostning effter loven,
blef saaledis afsagt:
Niels Wigen bør betahle den fordring hand wedgaar nemlig 5 rdr 3 ort 12 s. Tøris Stierne 2 Rixdl. 1 ort 20 s, mens bøxlen beroer til nermeere forClaring, och Zedels anvisning, Poel Quaring blifuer frj for 4de penge, Effterdj hand som en meget fattig mand, har betalt sin landshyld ved Kyndelmisse tider, och bød de shyldige at betahle som oven er melt inden Kyndelmisse nestkommende, under søgning i deris boe ved nam och wurdering med fierde parten af landshylden meere och udj om Costning 1,5 Rdr.
Kongl. May:ts foeget begierte af Retten en uvillig Tings widne, om der findis nogen her i tinglauget som øltapper, huusmænd, Strandsidder eller handwerchis folch, der Kand shatte effter Kongl. may:ts shatte forordning = 2 rdr, der til bøygde lensmanden med laugrettet och meenige tingsøgte almue eenstemmende suarede at her udj tinglauget findis ingen af saadanne Personer huis vilkor er at suare = 2 Rdr i shat. Item om huad bøxel er falden udj nest afvigte aar, nemlig Quamseng Anders Olsen bøxlet 1 øre 18,5 ml, givet i bøxel = 6 rdr, Christopher Honset bøxlet i Honset 4 øre effter affelding (Folio 62 gifuet i bøxel = 13 Rdl. 1 ort 8 s, meere bøxel er iche falden paa Kongens gaarder.
Anno 1705 onsdagen den 21 january, blef holdet ordinarie winterting paa Indbryg i Stoeds Tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Heldsing, med efftershr:ne otte Eedsorne laugrettis mend lovlig opnefnt, nemlig Olle Størchersen Storwester, Anders Larsen Helset, Anders Schieflo, Peder Persen Retlio, Johan Mortensen Helset, Christopher Ingbrichtsen Helset, Baar Ingbrutsen Aasom, och Morten Ingbrichtsen Aasom.
Først blef alle forhen allerhøyst bemelte Kongl. brefue och forordninger, udj meenige tingsøgte almues paahør, liudelig lest och afkyndiget.
Jachob Taraldsen lod læse sin bøxel Zedel paa en gaardsplatz, kaldis Hissevold, shylder = 6 ml, mag. Christopher Hersleb tilhørende, och findis iche Speciferit der udj huad der af i bøxel er givet, Dat. Stoeds Prestegaard d. 25 aug. 1704.
Anders Steensen huusmand paa Egge grund ved Steenkier, hafde ladet indstfne Olle Michelen fergemand ved Steenkier, for hand shal have forbyttet et sildgarn med hannem, for 3 aar side, eller paa 3die aar, Olle benegter at hand iche har tilbyttet sig nogen garn fra Anders Steensen, mens har taget de garn af Stengerne, som hand selv ejede, och erbiuder sig ydermeere derpaa at giøre sin høyeste Eed, at hand iche har forbyttet nogen garn med Anders Steense, saa falder denne sag af sig och Olle fergemand frjKiendis, uden bedre bevis derpaa kand fidnis.
Ingbrit Jachobsen Bye, paa sin moders wegne hafde indstevnet Anders Steensen paa Steenkier for en hest hand har bekommit hos deris fader afgangne lensmand Jachob Bye, huor for hand effter deris forlig shulle betahle 4 rdr, som de iche weed at were fornøyet, Anders Steensen møtte for retten och siger at have betalt til afg. Jachob Bye det hand war hannem shyldig, undtagen 1,5 Rixdl. som hand tilstaar endnu at were pligtig, och der paa vil giøre sin Eed for Retten, det hand giorde och war Ingbricht Bye dermed fornøyet.
WelEdle och welbyrdig hl. Capitain Ram fremkom for Retten, och hafde ved mundtlig warsel ladet indstefne welEdel frue Sl. ambtmand Splits u tilholdende paa Hegge, i Egge Annex for aabod af Weje som er henlagt til Capitains quarteer ved det Sparboeshe Dragoner Compagnie, som hl. Capitin Ram ved Charigis betiening, nu niuder, och det udj Sl. ambtmand Splits Capit. betienings tid, effter passerte besigtelse, ærwærdig och høylærde mand mag. Christopher Hersleb paa fru Sl. ambtmand Splits wegne møtte for Retten och tilkiende gav hendis lovlig forfald for denne gang at hun er suag och kand iche møde, och begierte opsettelse til neste ting, Da blef eragtet at det beroer til neste vedd foreleg effter loven til den tid at møde, effter ny och lovlig warsel, om sagen iche udj mindelighed, imidlertid kand afhandlis.
Olle Einersern Østbye hafde ladet indstefne Soldat Olle Olsen Lille Ofren, for hand shal have shielt hannem for en tyf, Olle Lille Ovren Soldat møtte iche, eller lod sig finde at suare til Sagen I huor vel hand war tilsted paa tinget nylig før hand blef paaraabt, Ingbrit Bye i lensmandens sted, tilstod at hand tillige med Olle Olsen Lillebye stefnte Olle Olsen Lille Ovren for Slagsmaal och shielderj, Olle Lillebye møtte iche at afhiemle warslen, thj Kand iche noget her udj forhandlis, førend Kaldsmendene møder och afhiemler warslen Mens beroer til neste ting.
Olle Halduorsen Gudding hafde indstefnt Corporal Bent Olesn for gield, fire Rixdahler, som hand laante hannem 1701 den 6 marty, Corporalen møtte och Kand iche benegte fordringen, bad om Delation, som Olle Halduorsen och gav hannem til nestkommende Lefangers marchet, och huis hand iche til den tid betahler, Da at søgis hos hannem effter loven, men om Costning och begierte dom,
blef saaledis afsagt:
Effterdj Corporal Bengt Olsen iche Kand benegte at hand er shyldig til Olle Halduorsen fire Rixdl. lant i Reede penge, Da der som hand iche betahler och fornøyer Olle Halduorsen til nestkommende Lefangers marchet, Dat at søgis i hans boe och midler, ved nam och wurdering effter loven med om Costning 5 rixort.
Kongl. May:ts foeget war begierende en Attest eller Tingsvidne af Retten om huad bøxel af allerhøystbemelte Kongl. May:ts gods her udj Tinglauget, for nest afwigte aar er falden, nemlig Olle Andersen, bøxlet Oxaas, shylder affelding = 2 øre 8 ml, givet i bøxel = 9 rdr 16 s, Peder Olsen bøxlet Meeldahl = 6 ml, givet i bøxel = 3 ort 8 s, widre bøxel af Kongens gods, her i Tinglauget widis iche at were falden i samme aar.
Item om her i Tinglauget findis nogen huusmend, haandtwerchis folch, Strandsiddere eller Pebbersuenner, der kand shatte effter Kongl. May:ts shatte forordning = 2 Rixdl, der til bonde lensmanden, med laugrettet och samtlig tingsøgte almue suarede, at dennem er iche nogen witterlig af ovenshr:ne Personer, som er de wilkor, at kand shatte = 2 Rixdl.
Anno 1705 fredagen den 23 January, blef holdet ordinarie winterting paa Aalberg i Sparboen tinglaug, ofr verende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershrefne otte ædsorne lovlig opnefnte laugrettismend, nemlig Morten Ogstad, Olle Bildstad, Morten Langlj, Niels Fishnes, Michel Boeset, Joen Strand, Olle Koldset och Joen Bremset.
Blef liudelig oplæst och publicerit aalle de forhen allerhøyst bemelte Kongl. forordninger, med andre høy øvrigheds breve. Dernes lod Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing for Kynde en wittløfft. shrift och protest, angaaende den bortrømte Delingquent Anne Kierstine Ornings effter ladenshab, som WelEdle och Welb:te hl. Camcelie Raad Rosenvinge sig tileigner, at der af først betahlis, til forige foeget Sr. Johan Torsen, for hans anvendte bekostning, effter det høylofr Rente Cammers Decision 1777 rdr 73 s, Item for anvente bekosning paa processen, och der for giør for bud paa samme bønder gaarders landshyld och Rettigheders betalling, at de det fornøyer och betahler til Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing och ingen anden indtil forbenefnte prætintioner worder fornøyede, Dat. Thrundhiems Stifftamtstue d. 10 Jan. 1705.
Olle Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa en liden gaards platz, kaldis Fesme? shylder til Heming Kirche 6 ml, betalt deraf i bøxel til Stifftshriveren Sr. Morten Wiom = 3 ort 8 s, Dat. Trundhiem d. 24 July 1704.
Monsr. Sylvester Bieregaard frem Kom for Retten och hafde ladet ved lovlig warsel indkalde en dreng paa YtterBruum, ved nafn Peder Binde Soldat, for hand shal hafue fæstet sig i tieniste hos Wellærw. frue Schlippenbachs paa Egge, taget fæste penge, och iche gaaet i tieniste, hand effter paaraabelse, møtte iche, Kaldsmendene Baar och Anders Rannom afhiemlede warselen, effter loven, da effterdj for:ne indCiterende Peder Binde iche møder, at suare til sagen, saa foreleggis hannem laugdag til nest ting at møde saa fremt der udj iche shal shee dom och kiendelse.
Paa bogholderen Sr. Jørgen Pedersen Wegne Kom for Retten Capit. De Armis Hans Zejersted, och hafde indstefnt Jonas Sadelmager boende en Dragun quarteer Kongl. Mayt tilhørende Kaldis Hustad, til dom ofr samme gaards forbrydelse, formedelst hand har ladet biugningen aldelis forfalde, och gierderne forraande och affelde, samt ice betalt Dragonen sin løn i Rette tide, givet andre lov at saae sin Jord och der wanbrugt, effter der om i Rette lagde Densutations Resolution Dat. d. 17 octobr 1704. Jonas møtte for Retten, och kand iche wente at blive ved gaarden, formedelst hans wanmagt och fattigdom, beklagende at hans fattige midler er hannem fra wurderit och betaget foruden nogen quitterings meddelelse. Capit Armis vedstod en dom til gaardens forbrydelse saasom det er Kongl. May:ts gaard som war aldeelis forfalden och under fæ ford, och der paa seeniste besigtelse befantis aabod af = 5 rdr, blef saaledis afsagt, Som Jonas Sadelmager saa ilde har brugt hans Ko. May:ts gaard Hustad, udlagt til Dragon quarteer imod loven och lejlendings pligt, saa bør hand den samme at have for brudt.
Frem Kom for Retten monsr. Clemend Dahl paa monsr. Jesper Balchen borgs vegne, och indgav en shrifftlig Stefnings Zedel under bem:te Balchenborgs haand, huor ved hand lader i rette kalde Lars Larsen paa Mære for gield 25 Rixdl. 2 ort, som hand er bleven shyldig paa egen, sin moders och vedkommendis wegne, Stefnings Sedelen Dat. d. 24 Nov. 1704. Lars Mære møtte iche, Kaldtzmendene Bent Aalberg och Ingbrit Gildberg afhiemlede Warslen, at stefnings Zedelen blef oplest for Lars Mære i hans boepel, for Jul, huor paa de giorde deris Eed. Da som Lars Larsen Mære iche møder och suarer, effter lovlig warsel, saa foreleggis hannem laugdag til nest ting effter loven, at møde i Retten och medhave huis hand Kand hafue til befrielse.
Reens Closters forwalter Sr. Rasmus Krags fuldmegtig Tiener Johan Smidt hafde ladet instefne effter shrefne Rens Closters bønder, for effter staaende Rettigheder, nemlig Hans Ifrsen Østeraas och Enchen der sammesteds for Resterende landshyld for nest afvigte aar 1704, 9,5 Rdl. Item leding Stochepenge oc landbehold = 2 rdr 3 ort 4 s tilsammen 12 rdr 1 ort 10 s, møtte och beklager at hand nestforleden aar maatte betahle fierde penge af alle Rettighederne och Kand iche benegte at were shyldig for nest forløben aar. Morten Wist for landshyld och rettigheder for 1704 – 7 rdr 3 ort 12 s, møtte och vedgich, Joen Olsen Holom, krefuis for landshyld af En Spand samt andre Jordebogens Rettigheder 1 rdr 4 s, hand fremviste sin bod, huorudj er quitterit for 2,5 rdr 18 s, Rester saa paa landshylden 1 ort 6 s, och de andre Rettigheder 1 Rdl 4 s er 5 ort 10 s, som hand leverte i retten, med halv fierde penge som prætenderis af landshylden 4 s, huor ved hand frjkiendis for widre søgning, Elias Nøst for landshyld af 3 spd 9 rdr, andre Jordebogens Rettigheder 2 rdr 2 ort 20 s, møtte och vedgich med 4de penge, Olle Bratsen Smulen, landshyld for 1704 af et Spand 3 rdr, halv fierde penge for 1704 1,5 ort och fuld 4de Penge for 1703, 3 ort tilsammen 4 rdr 12 s, Hans Gustad, landshyld af 1 øre for 1704 1 rdr, fierde penge for 1703 1 ort och halv fierde penge for 1704,12 s, møtte och vedgich, fuldmegtigen begierte først en Tingswidne ofuer forshr:ne Restantz, och derpaa en dom ofr de shyldige til betalling med fierde penge som for indført samt processens beCostning och dompenge, blef saaledis afsagt:
Alle for indførte, der for Retten har tilstaaet at were shyldig, landshyld och Rettigheder til Reens Closters godtzis forwalter Sr. Rasmus Krag landshyld och rettigheder effter som oven er Speciferit, med fierde penge, de bør det samme at betahle inden 15 dage effter loven, under søgning i deris boe ved nam oc wurdering med omCostning alle tilsammen = 1,5 rdr.
Kongl. Mayst foeget tilspurte laugrettet och (Folio 65 meenige almue, om her udj Tinglauget findis nogen saa som huusmænd, Strandsiddere, haandt werchis folch eller Peber Suenne, huilche der Kand shattis 2 Rdr Effter Kongl. May. allernaadigste udgangne shatte forordning, Dertil bonde lensmanden med laug Rettet och meenige almue suarede, at her udj Tinglauget findis ingen af ovensagte personer, der er saaledis Conditionerit, at kand suare 2 rdr i shat, och war i forige aaringer en mand paa Steenkier ved navn Henrich Ifuersen som har shattet = 2 Rdl. mens nu hafuer iche den næring, at hand der effter kand shatte 2 rdr huor effter fogden begierte et uvilligt Tingsvidne.
Item begierte Attest af Retten, huad bøxel er falden af Kongl. May:ts gods her udj Tinglauget for nest forløben aar 1704. da er iche meere falden eller bekommet end af Brechen, shylder effter affelding = 2 øre 6 ml, Joen Olsen bøxlet, och betalt i bøxel 7,5 rdr och Fossom shylder 12 ml bøxlet af Haldsteen Ifrsen for = 1,5 rdr 6 s.
Erstediget for Retten monsr. Niels Godshesens paa Sr. Peter Jouchs wegne, och fremkaldte tvende bønder nemlig Morten Wive?, Dragon quarter, giver aarlig landshyld til Sl. gehrims Raad Brandsis arfuinger af 0,5 Spd. Rester for forige saavelsom sidste 4de aar, Fishnes Kongen bøxel gods giver landshyld til høybemelte arvinger af 1 øre 2 ml, er affeldet af dito landshyld 10 ml, legget øde til 1704, beboes af Niels Bendixen hand møtte och vedgaar at hand iche har betalt landshyld for 1704, huor war begierende Tingswidne.
Anno 1705 Mandagen den 26 January, blef holdet ordinarie winterting paa Saxhoug paa Inderøen, ofrverende Ko. Mayst. foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte laugrettis mend, nemlig Peder Kieldsen Berg, Olle Joensen Bartnes, Olle Joensen Werdahl, Jachob Hool, Olle Andset, Peder Stor Werstad, Lars Halde i Hans Glimstads sted, och Syfr Saxor i Suend Røemoldens sted. Alle for allerhøystbemelte forordninger och breve, blef for meenige tingsøgte almue, liudelig publicerit och afkyndiget. Dernest den indsigelse och protest, af Edle hl. Stifftambtshrifuer Sr. Erich Madtzen, angaaende den misdedershe Anne Kierstine Ornings, effterladenshab och Jorde gods, Som welEdle och welbyrdig hl. Cancelie Raad och landsdommer Rosenvinge sig tileigner, och hl. Mag. Sebastian With, Pastor til vor frue Kirche i Trundhiem shal have sig til forhandlet, at iche nogen befatter sig der med førend de prætendtioner ere fornøye, effter det høy Kongl. Rente Cammers Decissioner, først omKosning paa hende och fanger er 177 rdr 73 s, Item for processens om Costning, mens Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing at tilholde sig samme gods och oppeberge landshyld och Rettigheder der av, indtil fore sagde prætentioner ere fornøyede, Dat. Thrundhiems Stifft Ambtstue d. 10 jan. 1705.
Olle Hansen lod læse sin bøxel Zedel, paa en Kongl. Maysts gaards part Kaldis Gran shylder 1 Spd 3 ml med bøxel over 1 Spd 1 øre 3 ml, mens effter besigtelse anseet at shatte och shylde af 2 øre paa frjhed paa landshyld och Rettigheder i 4 aar til nytaar 1709, Dat. uduig d. 22 Nov. 1704, Approberit af welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand d. Jan. 1705.
Torber Pedersen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. May:ts gaardspart i Gran, shylder med bøxel 1 Spd 1 øre 6 ml, effter besigelse affeldet til 2 øre, shal niude den paa frjhed for shatter och Rettigheder udj fem aar til nyt aar 1710, Dat. Saxhoug tingsted d. 22 oct. 1704. Er approberit af høyEdle hl. Stifftbefahlingsmand d. 3 9br. nest effter. Einer Amudnsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. may:ts Gran, shylder 1 Spd 1 øre 3 ml var øde och er aflagt for 2 øre – shal niude den frj udj fire aar til 1709. Dat. Saxor tingsted d. 22 octobr. 1704. Er approberit.
Størcher Biørnsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Bache Closters gaard Foelen, shylder 1 øre 12 ml, betalt i bøxel fem Rixdl, udgivet af samme godtzis forpagter Andrees Tønder, Dat. Rannom d. 15 9br. 1704.
Peder Ifrsen (Folio 66) Grande lod læse sin bøxel Zedel paa en Bache Closters gaard Grande, shylder med bøxel = 3 Spd 2 øre oc 20 ml, krefuis iche Specialater huad i bøxel er givet, under forpagteren ofr samme gods, Sr. Andrees Tønders haand och Sigit, Dat. Rannom d. 24 oct. 1704.
Reens Closters godtzis forpagter Sr. Rasmus Krags fuldmegtig tiener Johan Smidt, Erstediget for Retten och hafde ladet wed lovlig warsel indkalde effter shr:ne Reens Closters bønder, for Restantz och Rettigheders indesiddelse, nemlig Suend Røemolden Rester paa shatter 1704 – 1 rdr 1 ort 18 s, och Jordebogens Rettigheder for dito aar 4 rdr 4 s, er tilsammen 5 rdr 1 ort 22 s, hand er Suag och Kunde iche møde, Kaldsmenden Joen och Anders Shougset af hiemlede warselen, effter loven. Anders Shougset for shat 1704, 3 ort 11 s, Rettigheder 2 Rdr 3 ort 9 s, tilsammen 3 rdr 2 ort 20 s, møtte och wedgich, Joen Schougset, shat for 1704, 1 rdr 2 ort 19 s, Rettidheder for samme aar . 2 rdr 3 ort 9 s, er 4 rdr 2 ort 20 s, møtte och wedgich, Anders Boesnes Rettighed for 1704, Rester = 7 Rd 20 s, møtte och wedgich, Olle Farboe Krevis for bøxel – 6 rdr 1 ort, hand møtte och beretter at hand shulle give i bøxel = 15 rdr der paa hand har betalt 10 rdr 3 ort, och Rester 4 rdr 1 ort, meere er hand iche i den post gestendig, Item shat for 1704: 3 ort 18 s, Jorde bogens Rettigheder for dito aar 3 rdr 1 ort 22 s, det hand tilstod, Er tilsammen = 8 rdr 2 ort 16 s, Aage Quam for 1704, landshyld och Jorde bogens Rettigheder = 3 rdr 2 ort 10 s, møtte och wedgich, Olle Larsen Shat for 1704: 1 rdr 18 s, wedgich, Olle Oxaas landshyld 1 rdr for 1704, wedgich, Hans Wang Krevis for 2,5 ort, hand møtte for Retten och anviser sin bog huor udj hand er quitterit for landshyld hand gifuer til Reens Closter 5 ort 8 s, mens denne fordring shal were fra hans afg. faders tid, for fierde penge, det Hans Wang iche meener sig med rette at bør suare effterdj hand iche da hafde bøxlet. Peder Hammer paa Røren for landshyld eller udgifft af Hammer for 1704: 2 Rdr 3 ort 8 s, møtte iche, Olle Nes, for 4de penge 1701 – 13 s, Item landshyld for 1704 3 ort, landshylden wedgaar hand mens fierdepengene er hand iche gestendig, hand siger at hand aarlig har betalt sin landshyld, dog har ingen bog uden nogle smaa Zedeler och quitteringer, som hand nu iche hafde med sig, fuldmegtigen paastod dom til betalling over de shyldige med halv fierde penge af landshylden med dom penge och processens bekostning,
blef afsagt:
disse forbenfnt, som nu har mødt for Retten och vedgaar fordringen, De tildømmis at betahle det de Krævis fore och wedgaar, alt som for indført, och det inden 15 dage, under søgning i Deris boe och midler vved nam och wurdering effter loven, men halv fierde penge af landshylden, osm effterstaar, och udj processens omCostning = 1,5 Rdr, tilsammen, mens Hans Wang och Olle Næs frj Kiendis for fierde penge, effter den for ommelte beshaffenhed.
Item hafde bem.te Johan Smidt ladet indstefne Joen Rasmussen paa Werdahl en Kongl. May:ts Jordegne bonde, for hand shal hafue affløttet nogle huuse fra den Reens Closters gaards grund Kaldis Molden, huor hand war huusmand, for tvende aar i tilkommende waar siden, Joen Rasmussen møtte iche, Kaldsmendene Joen och Hans Hadstad afhiemlede warselen for retten effter loven. Saa foreleggis hannem laugdag til neste ting at møde och suare Citanten til sagen effter nye och lovlig warsel.
Monsr. Sylvester Bieregaard fremkom for Retten, paa sin Principal Kongl. Mayst. wegne, som hafde ladet indstefne Hans Christensen Fossem nu huusmand paa Bye, for en part udj en salt Kiel, som war udlagt paa arveshifftet effter afg. Jachob Bye, och Bem:te Hans Christensen har hafft i brug, och bortsolt, gielden som den er udlagt for er 6 ort, Hans møtte for Retten och Kand iche fragaae at fordringen ui er rigtig (Folio 67) fuldmegtigen begierte dom til betalling, effter loven, med om Costning, saasom det har henstaaet i saa mange aar, och hand iche har indfunden sig med betalling i mindelighed.
blef saaledis afsagt:
Effterdj Hans Christensen huusmand paa Bye, iche Kand benegte, at hand io er shyldig for samme Salt Kiel anpart 1,5 rdr, Da bør hand at betahle fore sagte 1,5 Rd. til Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, som dennem er tillagt, paa arveshifftet, och det inden 15 dage under søgning i hans boe och midler effter loven, och udj omCostning = 1 rdr.
Endnu hafde bemelte fuldmegtig paa sin Principal Monsr. Helsing wegne til tahle til Olle Halduorsen, geworden Dragon, tilholdende paa Grandhoug paa Røren, for en tønde biug hand er shyldig for siden 1701 = 2 rdr, hand møtte iche, Kaldsmendene Michel Klet och Syfr Grindberg afhiemlede warselen at de hafde lovlig stefnt bem.te Olle Halduorsen dog fejler 2 dage paa 14 dagis warsel, saa beroer det til nye och lovlig stefnemaal,
Olle Andfindsen Aas war indstevnt for 0,5 tønde sild hand har bekommet hos Sr. Helsing och shulle gifue hannem 0,5 td frishe sild igien neste aar effter 1701, hand møtte for retten och wedgaar gielden, beklager sin fattigdom, Monsr. Sylvester Bieregaard, begierte dom over hannem til betalling effter loven,
blef afsagt:
Som Olle Andfindsen Aas, iche Kand benegte at were shyldig til Sr. Johan Helsing en halv tønde sild, som nu omstunder er i temmelig priis, saa tildømmis hand at betahle dito halv tønde sild med 1 rdr. Effter denne tids billigste priis, och det inden 15 dage under nam och søgning i hans boe och midler effter loven, med sagens omCostning En rdr.
War indstefnt af bøygde lensmanden, Andbiørn Hielde, Olle Michelsen Grønisbye, och Lars Schielven, for de iche møtte til tegte dagen den 3 Decembr. nest forløben paa Saxhoug tingsted, da der optaget den sag til endelig dom, angaaende Amund Schomager i Wennishavn. Andbiørn beretter at hand samme dag lod begrave sin afdøde hustrue ved Hustad, saa hand formeente at have lovlig undshyldning, Lars Schielven undshylder sig med at der var Prestehenting hos hannem samme dag, och hans hustrue war siug, hand meente och det war lovlig frafald, Olle Michelsen Bye siger hand war i fishet i Aasen och Kom iche hiem før den dag retten blef holdet, och det war iche mueligt for hannem at kunde komme til den anordnede tid. Kongl. May:ts foeget, begierte dom over de indstefnte til brøde effter loven, saa fremt deris frafald iche kand ansees at were lovlig,
her udj blef saaledis afsagt,
Andbiørn Hielde, som samme dag lod begrave sin hustrue och fulte hendes lig til Jorden, och hafde bestilt en anden mand i sin sted, Kand und shyldis och frjkiendis, Olle Michelsen Grønisbye, der war udrejst paa sin næring ved fisherj, och iche Kunde møde, blifr ligeledis undshylt, mens Lars Schielven der iche hafde anden forfald, end at hente Presten, hand kand iche undshyldig med lovlig forfald, mens bør at bøde effter lovens 1st bogs 7 Capit 3 artich 1 rdr.
Monsr. Niels Godshesen paa Boesnes, hafde paa wel ærwærdig Hl. Magr. Sebastian Withs wegne ladet indstefne Suend Røemolden, for hand har borttaget fra Ersaasen imod lejlendingens eller landdrottens willie eller minde en par querner udj quernhuset, med tilbehørig Redshab, Item nogle løse bord, som war indlagt til lem i stuen paa Ersaas saa nogle som laae til benche. Suend Røemolden møtte iche formedelst hans Suaghed, Kaldsmendene (Folio 68) afhiemlede warslen nemlig Andbiørn och Andor Hielde, at de hafde lovlig stefnt Suend Røemolden, fuldmegtigen begierte at hannem maatte foreleggis laugdag til neste ting,
blef eragtet,
Effterdj Suend Røemolden er suag och iche kunde møde, saa beroer sagen til neste ting.
Kongl. May:ts Sorenshriver ofuer Strindens Sorenshrierie, Sr. Peter Jouchis fuldmegtig Monsr. Niels Godshesen frem Kaldte effter shr:ne Salig afgangne gehrime Brandts bønder her i tinglauget, at wegaae huad de ere shyldige, nemlig: Ingbrigt Bye, nu paa Fossom, har fra fløt gaarden udj for aaret 1704, war shyldig bøxel, som hand iche hafde formue at betale = 22 rdr, Ofuer Quam, shylder 5 øre, emd bøxel over 2 Spd, brugt udj de forløbne 4 aar af Peder Larsen, och Ingen Jorgebogins Rettigheder suaret, Ingul 1 Spd, med bøxel brugt Ao 1701 af Fendrich Henrich Krej for afgifft 3 rdr Ao. 1702 af niels Godshesen for shatten, Anno 1703 och 1704 antaget af Elias Jonassen at suare fuld rettigheder som endnu, formedelst indfaldende Miswext er ubetalt, Ydstad 4 øre, med bøxel over 5 øre brugt udj nest afvigte 4 aar, af Thor Rasmussen, for afgifft = 7 rdr, aarlig, och Rester til Dato 10 rr, huor effter fuldmegtigen begierte et uvilligt tingswidne, det iche Kunde negtis.
Kongl. May:ts foeget war begierende tingswidne af retten om der findis nogen her i tinglauget som er af de wilkor at Kand shatte effter Kongl. maysts allernaadigste shatte forordning, for afwigte aar 1704 saasom huusmend, Strandsiddere, haandtwerchis folch eller Peber suenne, Der til blef Suaret, at der findis ingen af den Condition, af bem:te Personer, undtagen Clemend Dahl der bruer Øltap ved Strømmen och suarer der af 2 rdr, Item Amund Shoemager i Wennishavn som hidindtil har suaret = 2 rdr, Item begierte Attest af Retten, om der er falden nogen bøxel af Kongl. May:ts gods her udj tinglauget, for nest forløben aar, huor til blef suaret, at ingen bøxel til allerhøyst bemelte Kogl. May:t er falden.
Kongl. foeget lod opbiude, efftershr:ne Kongl. May:ts gaarder, til huem dennem Kunde hafue sind til at bøxle, nemlig Huberg, Bragstad, Indgier, Ring, Aarfald, Berg och Quistad, at de sig wille anmelde, for fogden paa huad Condition det Kunde giøris.
Anno 1705 onsdagen den 28 January, blef holdet ordniarie winterting paa Øfre paa Ytterøen, med almuen af samme tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med effter shr:ne otte Eedsorne laugrettis mend, nemlig: Olle Hamstad, Blemed Grande, Michel Berg, Peder Joensen Berg, Niels Brevigen, Peder Braset, Joen Duchlet och Olle Weraas – tilstede werende, bøygde lensmanden med meenige tingsøgte almue.
For och aller høyst ommelte Kongl. mandater och forordninger, bleve her ligesom paa nest for hen paserte Tinge for meenige tingsøgte almue, liudelig publicerit oc aflest.
Monsr. Sylvester Bieregaard paa madame Sl. mag. Borchmans wegne, fremstod for Retten, och hafde ladet indstefne, Effter shr:ne bønder af Mosvigen for Resterende landshyld udj, hendis Sl. Mands tid, som Pastor til dom Kirchen til Ao. 166 aars udgang, nemlig: Olle Meelvold, for Restantz rdr 2 ort, samme Oluf er nu huusmand ved øes land i feirestuen paa Inderøen, hand war iche stefnt, mens Christopher Blomaas och Olle Ofr Sundset, war stefnt, formedelst de shal hafue sagt god for samme penge och Caverit der for, til hendis fuldmegtig monsr. Jens Monsen, De møtte begge for Retten och benegter at de har iche Caverit for hannem, langt mindre at betahle noget for bemelte Olle, mens alleene bad om Dilation, paa hans wegne, och meente, at der som nogen kunde have prætention eller ville søge dennem for deris løffte, somde dog fragaar, at det burte hos dennem (Folio 69) at were søgt, foruden i denne tid effter 8 aars forløb, de begierte at sagen maatte opsettis til neste ting, at hoved manden som gielden er pligtig, Kunde indkomme for Retten och suare til gielden, at nermeere Kunde fornemmis om dissen sammenheng – huor ved det och for blifr.
Lars Langøvne, nu tilholdende, hos sin broder Simen Stangerhold er en suag mand och i fattigdom, fordris for 1 rdr 3 ort 3 s, huis broder Simen Stangerhold, møtte paa hans wegne och fremviste hans landshyld bog, huor udj findis afregnet, at hand blifuer shyldig 1 Rdr 3 ort 21 s, Simen beretter, at hans broder Lars wiste iche at were noget shyldig, och at hand iche har veret søgt eller krefuet for noget sidend en tid.
Anders Guttormsen huusmand paa langøvne grund, Kaldis Nøstvold, fordris Retighed af samme plats fra 90 til 96 aarlig 0,5 rdr er2,5 Rdr, hand møtte for Retten och tilstaar, at hand har gifuet och endnu gifuer en søv aarlig, huor paa hand iche weed noget at were shyldig til Sl. mag. Borchmans Enche, fuldmegtigen spurte om hand har betalt noget effter mag. Olufs død, hand suarer, at have betalt 2de Søfr til Enche och fich ingen quittering fore, det hand wed æd willde bekreffte, och blifr da shyldig = 3de Søfr.
Oluf Pedersen Saltvig, huusmand, indstefnt for 4 aars grundleje, aarlig = 2 ort, hand møtte och for Clarede, at førend hand sette sin huuse paa Salt vig grund, gav hand Sl. Mag. Oluf, som den tid Jorddrot = 2 Rdr, siden den tid har hand iche suaret nogget aarlig, ej heller udlovet at Suare noget, saasom hans huuse staar paa en Berg neg, paa Saltvig grund, huor af hand aarlig suarer lejlendingen och formeente hand iche widre udgifft til landdrotten er pligtig.
Tøris Natstad for effterstaanede rettigheder til 6 – 2 rdr, findis Rigtig effter bogen, hand møtte och wiste iche at were noget shyldig, Olle Øxenaas fordris for = 5 rdr 3 ort 16 s, hand møtte iche, Er een gammel stømper och betler, som almuen med fattig told nærer och underholder, fuldmegtigen begierte dom over de shyldige til betalling effter loven, med processens bekostning och dompenge,
blef afsagt:
Christopher Blomaas och Olle Ofr Sundset, der søgis for at have gaaet i løffte for Olle Meelvold, det beroer til neste ting, at hoved manden Kand møde. Oluf Pedersen huusmand i Saltvigen dømmis frj for den Krav, hand søgis fore, uden for retten kand bevisis at hand har indgaaet, noget aarlig til landherren at betahle, heldst effterdj en huusmand der boer paa lejlendingens grund, huor af lejledingen shatter och shylder, shal komme hannem til hielp, med huis hand af den platz aarlig børudgive, Effter Ko. may. allernaadigste udgangne shatte forordning.
Den huusmand Oluf Nøstvold betahler 3de søfr eller dissen werdj, De andre som hafuer mødt och anvist deris bøger, de til dømmis at betahle huis de der effter ere pligtige, och det samlig inden 15 dage under søgning i deris boe, ved nam och wurdering effter loven, med samlig i omCostning = 1,5 Rdr.
Kongl. Maysts foeget tilspurte laugrettet, bonde lensmanden och meenige tingsøgte almue, om denne er witterligt at der er falden nogen bøxel til Kongl. maysts. her paa stedet for afvigte aar, Der til de samtlig suarede, at ingen bøxler af Kongl. May:ts gods for samme er falden, Som fogden begierte beshrevet.
Item, om der findis nogen huusmend, Strandsiddere, haand werchis folch eller Pebber Suenne der bør shatte effter Kongl. May:ts allernaadigst udgangne shatte forordning, der til blef Suaret, at dennem, ingen af saadannee Personer findis af slig wilkor at kand shatte noget, undtagen Olle Pedersen i Saltvighavn, der af sin Ringe øltap suarer = 2 rdr.
Welbem:te foeget opbød paa tinget alle Kongl. May:ts gaarder her paa stedet, om nogen dennem ville bøxle effter den passerte affelding, saa mange som brugis effter bevillings Zedeler, at de sig ville angive, imens der fantis ingen paa denne tid der begierte nogen.
Bonde lensmanen Mads Øvre fremkom for Retten, och begierte at Ko. May:ts foeget ville for nøye hannem for 2de Delingquenter hand har forsiunet udj fengsel med Kost och underholdning, nemlig en liden dreng, som blef forvist fra gieldet hend til findmarchen, for sin grove forseelse, effter dommens indhold, unde holdet hannem udj 11 uger, foruden nogle Kleder hand maatte give hannem at shiule sin legome for frost och Kuld, P?over fore à nye 1 ort 4 s er 3 rdr 20 s. Iligemaade et quindfolch Beritte Larsdaatter, underholdet i fengsel paa wand och brød, for hendis begangne lejermaal, udj 14 dage, in Novembri 1704, for Spise och opvartning u-gentlig = 1 ort er 2 ort, tilsammen = 3,5 Rdr 20 s, Kongl. ma. foeget til Spurte laugrettet bonde lensmanden och meenige tingsøgte almue, om dennem er bevist at foresagte Delingquenter Erde noget huor med de samme bekostning Kunde betahle, Der til de samtlig suarede at de aldelis intet war ejende, mens nøgen och fattig, huilchet fogden af Retten war begierende beshrevet.
Anno 1705 Tisdagen den 17 february, blef Retten Extraordinarie betient paa Holom i Schongens prestegield i Størdahls fogderj, effter høy Edle och welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand Ifuer von Ahnens ordre, udj hans welbaarnehedtz Præsidentz angaaende nogen alarm och opløb, som en deel af almuen shulle hafue øvet imod Kongl. May:ts foeget Sr. Jens Monsen paa nest afwigte waarting, ofrverende Kongl. May:ts foeget af Strindens fougderier, Sr. Madtz Tybring, med otte laugrettis mend af Inderøens Prestegield, Simen Hustad(?), Haug Gangstad, Peder Schielvogen, Olle Andset, Peder Storeerstad, Joen Rasmussen Werdahl, Peder Wohlen och Syfr Underagger.
Welbaarne hl. Stifftbefahlings fremlagde Sr. Jens Monsens Klage maal och andragende, om denne opløb som blef liudelig lest Dat. Trundhiem d. 2 Jan 1705. Der udj war fornemmelig nevnt, Johan Ree, som shulle have grebet foegden ved sin arm i Tingstuen, sigende nu shalt du følge med, at dennem som trengte sig ind i Cammeret war de fremmerste som navngivis, war Gregers Fodstad, Tohre Weje, och Dragun bonden Peder Wahlom, de ware samtlig tilstede. Johan Ree Kunde iche benegte at hand io tog fogden under armen, mens at hand shulle have sagt nu shalt du følge med, det benegter hand. Gregers Fodstad blef fremkaldet, hand siger at and gich ind i Cammeret som fogden war och wille betahle nogle Penge til Nomsr. Michel och Mads Lund, som hand och giorde, fogden Spurte om hand har shielt hannem eller nogen for Tiuf, dertil hand suarede Nej. Tore Weje war tilstede och forClarer at hand gich ind i Cammeret til fogden och wille for spørge om meere shatte bereigning, som iche dog sheede for den opløb och allarm som sheede. Peder Wohlen Kand iche benegte at hand io war i Cammeret hos fogden hafde dog intet der at forrette, fogden Spurte hannem om hand hafde shielt hannem eller nogen for tiuf, hand suarede Nej, iche widre en hannem war fortalt af andre. Sorenshriveren Sr. Henrich Drejer med den tid tilstede verende laugret som war herpaa nestafwigte waarting, blef tilSpurt af huad aarsage Retten blef Split, laugrettismene war efftershr:ne Joen Sørensen Wenaas, Olluf Leveraas, Jachob Seine?, Oluf Serged?, Oluf Sørvind?, Joen Bertnes?, Peder Sede, och Tor Langaas, Monsr. Henrich Drejer fremstodd for Retten och aflagde sin widne som effterfølger: at den tid Retten blef betient paa forniste waarting her paa tingstedet Holom, och nogle sager hafde weret agerit, war Reens Closters ombudtzmand for Retten och hafde ladet indstefne nogle af Reens Closters bønder, som war befunden med tiende suig, Paa deris fæstis for brydeles, och da samme sag war for Retten begynte meenige tingsøgte almue en tumult och allarm, och raabte i hin andris mund och sagde til fogden du shalt were tiuf som du har shielt os fore, och som fogden trede fra tingbordet och vville høre effter huem der yppede dette opløb, maatte fogden endelig undvige Retten och gich hen udj et Cammer, Henrich Drejer formante almuen (Folio 71) til rolighed och tingfred, mens war intet at formaae, de nemlig almuen, bad laugrettet, gaae fra tingbordet, Tiufui Kunde iche betiene Retten, och som denne allarm iche kunde stillis, maatte Sorenshriveren med laugrettet gaae fra Retten, och Henrich Drejer gich hen i Cammeret til fogden, der war Capit Peder Lund, Monsr. Jørgen Lund med nogle andre gotfolch, da Kom der ind i Cammeret en partj af almuen, och wille endelig have fogden fat, och almuen raabte tag hannem ud, tag hannem ud, Cammeret war fuld af bønder och almue, saa mand iche kunde forshiel paa dennem, til nogen wisse nafngivelse, fogden bad om fred, och tog til sin Kaarde och sagde, griber nogen mig an, da shal hand legge før ieg shal legge, siden gich de ud af Cammeret och tumulten blef stille, och foraarsaget denne opløb, at ingen shatter blef annammet, mens maatte Rejse bort om natten. Laugrettet som samme tid betiente Retten, tilstaar at retten blef ophevet och Split formedelst den allarm och opløb som blef øvet, mens huo der war hoet mand der for wiste de iche, och formante Sorenshriveren dennem at blive i Retten och give nøye agt paa huad passerit, maatte dog forlade retten, det de samtlig tilstod. Capitain Peder Lund, indgav sin shriflig widne om huis er paserit, Dat. d. 14 febr. 1705. Hans ærwærdighed hl. Johan Schielderop war tilstede och beretter at hand nest afvigte den 19 January, war her paa tingstedet af høy nødvendig aarsage, først at lade publicere nogle shiøder och betahle sine shatter, hand undshylder sig for at vidne her for denne Ret, heldst effterdj her er andre widner tilstede, och om det endelig shulle shee, wil hand først raadføre sig med Superintendenten eller Prousten, och siden aflegge sin shrifftlig widne, effter lovens tilhold, pag. 27, i den anden bogs 11 Capit. 6 artichul. Ellers Kunde hand iche benegte at hand io hørte samme allarm och opløb, och effter fogdens begiering stillet almuen och foremahnet dennem til fredlighed det meste hand for maatte indtil det blef stille. Lieut. Fus war for retten tilstede och vidner at hand bemelte dag war paa tingaarden i et Cammer, mens iche udj tingstuen, da saae hand at fogden Jens Monsen Kom ind i samme Cammer en stund paa afftenen, Klochen ungefehr fem, och sagde, at hand maatte gaae af tingstuen for allarm och oprør, siden hørte hand en stor allarm af almuen paa tinggaarden och nogle sage, wj wil iche vere tiufue, siden kom der en stor parti ind i Cammeret, i huorvel døren war lugt och nøglen udtagen, huem der lugte døren op wiste hand iche, och Kom Soren shriveren ind udj samme Cammer, strax effter fogden meere wiste hand iche i denne sag. Dernest fremstod Reens Closters godtzis forpagter Sr. Rasmus Krag, och gior effterfølgende beretning, at dette opløb rejste deraf, formedelst hand hafde en sag som Retten med to bønder for tiende suig, Da talte Sorenshriveren noget i sagen, som hand war iche fornøyet, /: som beroer til widre :/ da begynte nogle af almuen at suare i med saadanne ord, Paa den maade, shal du vel faae folch til disse gaarder, andre igien talte, det kand da were nogen med denne mand, hand tager ud de som tiufge Er, mens fogden har sagt wj alle ere tiufge, undtagen dj som iche shal have begaaet tiende suig, der paa blef da en stor bulder ofr alt i tingstuen, med disse ord, hand har shielt os for tyve, hand shal selv were en tyv, med stor banden och suærgen, fogden Jens Monsen, derimod tiltalte dennem høfligen, och bad de shulde give liude, I Kongens navn, mens hafde ingen gehør, hand som fremmet tiente iche nogen, och naar mand ville see effter dennem stach de hovedernde neder, til med blef raabt i blant almuen, Kom her ud, Kom her ud, och det mange gange, fogden trede ud paa gulvet och Spurte huad de wilde hannem, blef de begge Rasmus Krag och fogden shuet af de i haaben indestaaende, och fogden blef taget i armen af en person den hand iche Kiendte, om sider tiltalte hand nogle som hand Kiendte, at hand fich saa megen Rom at fogden och hand kom vel ud af tingstuen, och ind i en sengstue huor de bemelte smøche folch war, och meente der at faae rolighed, en stund der effter hørte mand en bulder paa gaarden, och senge stue døren kom op, och en deel af almuen kom der ind, (Folio 72) huor iblant Gregers Fodstad war fremmerst i Spitzen, de ved døren och de andre der uden fore, shielte och larmede paa forbemelte maade, baade Sorenshriveren och hand gich til dennem der de stod, och formaanede dennem at de shulle iche bruge saadan allarm, men gaa ud en huer til sig, at de Kunde niude fred, mens de i steden indkaldede prov, som och indkom, at wille bevise fogden over, at hand hafde shieldt dennem for tyve, Udj gaarden uden for døren, hørte mand raabe mangfoldig gange tag ham ud, tag ham ud, lod os faae hannem ud, wj shal slae hannem i hiel, med mange fleere ord som hand nu iche eigentlig kand mindis, huor paa hand wil giøre sin høyeste Eed, naar begieris.
Monsr. Jørgen Lund Erstediget for Retten och giør effterfølgende widne: at hand d. 19. January war nerverende i tingstuen, indtil den sag, imellom Sr. Rasmus Krag och hand tvende bønder nemlig Erich Salthammer och Arn Uchenhoug?, blef Retten forestillet, Da hand udgich paa gaarden, och strax tengte at wille komme ind i stuen igien, mend formedelst ofr flødig mengde af folch i stuen ej kunde faae døren op, gich hand hen til vinduet som der stod oben, huor igennom hand hørte en ofrflødig tumult, af den tilstede werende almue, der med umaadelig Raab och tahle besuerte sig ofr, at fogden Sr. Jens Monsen, shulle have tillagt denne, et tyve navn, och samme tid war da fogden, tringt fra bordet et sheed eller toe, hav ofr ? igennom winduet sagde til fogden, det shal were tienligt at blive besiddende retten, indtil mand ved lejlighed kand see sig god søge at Komme fra dennem, imidlertid som hand saae at retten ble ophevet, formedelst alarm, gich hand hen paa gaarden och fornam fogden udgaar at komme hen til sit Cammer, imidlertid saa hand en haab almue for døren for bemelt, der alle for allis øyen at see war noget druchen och beshienchte, och raabte, at fogden Jens Monsen hafr tillagt dennem det navn som aldrig nogen foeget hafr giort, hand der ofr formedelst saadan ofrfløder fremling? for døren, tengte at wille forhindre deris indløb i Cammeret, huorofr hand sprang til døren och røgte nøgelen af den, och slog døren til och lagde nøgelen paa bordet ej observerende at nogle bønder stod inden for døren, som muligens oplagde døren igien, da hand saa langt frem i Cammeret kom, blef hand seende de bemelte mend, Gregers Fodstad och Tore Weje fremmerst i folche mengden at staae, och hørte intet af dennem u billigt, alleene fogden Jens Monsen, tilSpurte dennem, om de hafr hørt at hand har tillagt almuen saadan tyve navn, Gregers Fodstad suarede strax, at hand ej war tilstede da dette shulle were sheed, Tore Weje suarte, det shulle forbryde os, om det shulle were saasom os af andre er sagt, mens at høre en ofr flødig alarm af raaben och shrigen, uden for døren, paarshrede fogden ud, af huem det sheede vidis ej af hannem, huor ofr fogden, sagde, Jeg begierer fred kand ieg den ej niude, shal den første mig angribende, falde førend ieg, Imidlertid sheede det saa som hl. Johan Schieldrop har for Claret, Item frem kom Monsr. Tomas Davidsen Jestrop, och indgav sin shrifftlig widne som lidelig blef lest, Dat. Lefanger d. 17 febr. 1705. Monsr. Christian Lund, war och indstefnt, mens lader sig undshylde formedelst suaghed. Mads Lund war for Retten, ch vidner at hand iche war tilstede i tingstuen, och iche weed huad der pasesrit, men som hand kom ind i Cammeret, trugte der en stor deel af bøndene som ware druchne, ind i Cammeret, robte paa fogden at hand shulle tage ud de 10 men som ware Erlig, da dette war ophevet raabte, tag os hannem ud, och det mange gange, mens huo det war weed hand iche, der effter lugte hans broder døren op och tog nøglen ud, och leverte fogden den, for Resten er hans vidne ligesom hans broder Jørgen Lund har forClaret. Monsr. Michel Wibe møder och for retten och forClarede ligesom hans broder, Mads Lund.
Peder Henrichsen Drejer, war for Retten och for Clarer at som Rasmus Krags seg war for Retten, begynte almuen at tiltahle fogden och uagde du har shielt os (Folio 73) for tyve, du shal selv were tyv, fogden Spurte hua de meente, de suarede som tilforn, och derpaa træde fogden frem paa gulvet, och wille see huo det war som giorde slig alarm, bad fogden Johan Ree Komme frem, Johan Ree stod frem och suarede, wil i tage mig ud for dem alle din hundsfot, siden som fogden kom ud i Cammeret, hørte hand almuen sagde uden for døren gaae ind i gamle først, och wil i iche saa shal wj nuge, hans shal faae sin Rest, fogden Sr. Jens Monsen gav tilkiende, at der war tvende mend, paa samme tid ved dette opløb, fra Ytterøen, her paa tinget, och hørte huad passerte, som hand wil have sig forbeholden ved deris widnis afleg, om fornøden giøris, for bemelte widner ville en huer ed deris eed Stadfeste, om for nøden giøris, dette welbaaarne hl. Stifftbefahlingsmand begierte beshreven under rettens forseiling til nermere paafølge.
Anno 1705 Mandagen d. 16 marty, blef holdet shatteting paa Tessem i Beedstad Prestegield, effter høy Edle och welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand Iver von Ahnens ordre, effter Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsings berammelse, for at publicere Kongl. May:ts allernaadigste shatte forordning, och shatterne for indeverende aar at bereigne, och beshrive, udj retten tilstede de otte laugrettis mend som effter loven ere opnefnt Retten at betiene nemlig Jachob Elnen, Arn Bahrdahl, Andfind Hoeset, Olle Hoeset, Ingbrit Kuchedahl, Olle Dahlecher, Christen Ofren och Eshild Loe.
Blef i meenige tingsøgte almues paahør liudelig lest och forkyndt, Kongl. May:ts allernaadigste udgangne shatte forordning for inde werende aar 1705, Dat. Kiøbenhavn d. 17 Jan 1705. Dernes welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmands Missire til fogden, at shatterne shal bereignis och indshrivis i bøndernis bøger och der over at General Mandtal udferdigis, effter Kongl. may:ts shatte forordnings bud Ao. 164, Dat. Thrundhiem d. 21 febr. 1705. Item Conditioner som bestaar i 7 Poster, huor effter Sigt och Sagefald er forpaktet udj 3de aar, Dat. Trundhiem d. 21 Jan 1705. Item hans høye Execellens høybaarne hl. Stadtholder Uldrich Friderich Guldenleüs anordning, om den gemene almue som kunde gerahde, i druchenshab, Slagsmaal, ochr hørighed, eller andre dislige smaa forseelser, iche at maa paa stefnis, eller process och rettergang indwichlis, førend det ambtmanden er tilkiende givet och af hannem approberit, Dat. Kiøbenhavn d. 13 May 1693. Ydermerit under hl. Stifftbefahlingsmand Iver von Ahnens haand.
Anno 1705 onsdagen den 18 Marty, blef holdet ligeledis shatte ting paa Grane tingsted paa Snaasen med almuen af samme tinglaug, ofr werende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med otte laugrettis mend, som inde verende aar Retten betiener, effter mandtahlet lovlig opnefnt, nemlig: Ingbret Agle, Olle Landsem møtte iche, i hans sted, Olle Tollovsen, Joen Shartnes, Olle Andersen Gravbrodt, Olle Joenesn ibm, Olle Omlj, Erich Molden, och Butolv Molden.
For meenige tingsøgte almue blef liudelig lest och publicerit alle forhen paa neste ting nemlig Wintertingene, allerhøystbemelte Kongl.May:ts allernaadigste forordninger, och andre høyøvrigeheds befallinger, Item shatte brevet for nerverende aar, samt de 7 Poster och Conditioner, huor effter Sigt och sage fald i Trundhiem lehn, shal forpagtis, disligeste hans høye Excell. høybaarne Sl. Uldrich Firderich Güldenlews anordning, om en och anden smaa forseelse som den gemene almue kunde begiere, iche maa paatahlis, førend det ambtmaden er fordraget och af hannem approberit.
Dernest lod welærwærdig hl. Magr. Niels Muus, publicere et shiøde brev, paa en gaard kaldis Østergran, udgifuet af Joen Ellingsen, och Baar Ellingsen, tvende brødre, shylder 2,5 øre med bøxel over et Spand, huor for shal were betalt Ao. 165 den 29 Decembr. Contant 56 rdr. Item Joen Ellingsen Gran oppebaaret och betalt for en upryddet fæhage = 4 rdr, kaldet Museny Parnassus, shiødet uden Nedre Dato, til witterlighed, hafuer effter shr:ne dannemænd set deris boemercher och Zignetter der under, nemlig, Størcher Dahle, Andfind Seem, Engelbret Aasvolden, och Tohmas Joensen Landsem.
Friderich Baarsen Berge, lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øre 16 ml udj den Reens Closters gaard Berge, udgivet af for walteren (Folio 74) Sr. Rasmus Krag, Dat. Lefangers marchet den 13 marty 1704, gifuet i bøxel = 9 Rixdl.
Udj den sag imellom den findquinde, Ziri Mortensdaatter paa den eene, och Joen Ellingsen Gran paa den anden side, angaaende den ofrlast Joen har øvet imod hende paa hendis fahre wej, blef saaledis dømt och afsagt:
Enddog Joen Ellingsen Gran iche Kand ofr bevisis, med blaat Kiød eller Refne Kleder, at wille have taget den finde quinde Ziri Mortensdaatter med wold, saa kand hand iche dømmis effter lovens 6te bogs 13 Capit 18 artich, mend der sees dog af denne witløfftlig Examen, at Joen Grans willie haver veret, at wille have øvet sin utugtig och løsagtig omgiengelse med hende, saa bør hand for slik forargelig wesen, at udstaae Kirchens Disciplin, och effter hans fattige wilchor och formue, at give til Snaasens Kirche =1 rdr.
Udj den sag imellom Ingbricht Olsen Gran Soldat paa den eene och Olle Jachobsen Kindstad paa den anden side, angaaende det odelsgods i Kindstad, blef i dag saaledis dømt och afsagt,
Effterdj udj Retten er bleven af Oluf Jachobsen Kindstad producerit, tvende bøxel Zedeler paa gaarden Kindstad, udgivet af afgangne Jens Pedersen Randulf, den 1ste Dat. Ao. 166, den 14 febr. den anden 1677 den 28 april, huor udj det kaldis hans odelsgods, Dernest udviser bemelte Randulfs arvingers adkomst och shiøder til fornefnte Olle Jachobsen Kindstad, at det shal følge hannem och hans arvinger, och samme gaard har tilhørt meer bem:te Randulf och hans arvinger imod 30 aar, upaa anchet, och deris shiødr formelder, at de har ofrdraget shiødet och soldt, deris odelsgaard och ret, til Olle Jachobsen Kindstad och hans arvinger, Effter dissen beshaffenhed, Kand Ingbricht Olsen Gran ingen ret have, at tilholde sig samme gaards løsning, effter saa lang och rolig hefd, mens bør følge Olle Jachobsen Kindstad och hans arvinger, effter foresagte shiøders indhold, och lovens sigende pag. 766, i den 5 bogs 3 Capit. 2 artich. Item pag. 797 i den 5te Capit 1 och 3 artich.
Anno 1705 mandagen d. 23 Marty blef holdet almindelig shatteting paa Indbryn i Stoeds tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing med de otte laugrettismend, som for indeverende aar lovlig er opnefnt til Rettens betiening, nemlig: Baar Aasom, Morten Aasom, Peder Schiefloe, udj Anders Helsets sted, der er siug, Ingbrit Storvester, Joen Helset, Christopher Helset, Olle Storvester och Peder Pedersen Retlio.
Kongl. May:ts aller naadigste udgangne shatte forordning for i erende aar, blef udj meenige tingsøgte almueis nerverelse, liudelig lest och forkyndt, Igen de 2de anordninger om sigt Sagefald, huor om for hen er anteignet.
Anno 1705 Torsdagen den 26 Marty, blef Iligemaade holdet almindelig shatte ting paa Aalberg Thingsted i Sparboe tinglaug, oververende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med efftershr:ne otte Eedsorne laugrettismænd, som for indeverende aar er opnefnt til rettens betiening, nemlig: Morten Ogstad, Olle Bildstad, Morten Langlj, Niels Fishnes, Michel Forset, Joen Strand, Olle Koldset, och Joen Bremset.
Kongl. May:ts allernaadigste udgangne shatte forordning for indeverende aar, blef allerunderdanigst liudelig publicerit, udj tingsøgte almuis paahør. Disligest de 2de anordninger om sigt och sagefald. Item anordning af Welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand om et fange huus at biuge her udj Tinglauget, Dat. Trundhiem den 7 febr. 1705.
Kongl. May:ts foeget, her som paa forige tinge, lod indshrive shatterne i bøndernis shatte bøger, och lod forfatte en Restantz over huis som resterer paa den første termin af shatterne, under Rettens forseigling.
Anno 1705 fredagen den 27 Martj blef holdet almindelig shatte ting paa Inderøen, med almuen af Inderøens Tinglaug paa Saxor seedvanlig tingsted, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, emd otte laugrettismænd lovlig tilnefnt, nemlig, Peder Kielsen Berg møtte iche, i hans sted tilnefnt Peder Joensen Werdahl, Olle Joensen Werdahl, Olle Joensen Bartnes, Jachob Hool, Olle Andset, Peder Peder Storwerstad, Syfr Saxor, och Hans Glimstad.
Kongl. May:ts allernaadigste udgangne shatte forordning for indeverende aar blef allerunderdanigst for meenige almue, liudelig lest i meenige tingsøgte almues paahør, iligemaade de andre høyøvrigheds anordninger paa nest forige tinge ommeldet,
Anno 1705 løfuerdagen d. 28 marty blef holdet ordniarie eller almindelig shatte ting paa Øvre paa Ytterøen effter høyEdle och welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand Iver von Ahnens ordre til den første shatte termins oppebørsel for indewerende aar, ofuerverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med de otte laugrettismend som nerverende aar Retten betiener, nemlig: Olle Hamstad, Clemmend Grande, Michel Berg, Peder Joensen Berg, Niels Breevig, Peder Braset, Joen Duchlet och Olle Weraas.
Kongl. May:ts allernaadigste udgangne shatte forordning for indeverende aar, blef allerunderdanigst liudelig lest och av Kyndiget, saavelsom andre høye øvrigheds breve och ordre, paa forige tingsteder ommeldet.
Anno 1705 fredagen den 15 May war effter begiering af Consumption och folche shattitz forpagtere, Monsr. Erich Meinholtz fuldmegtig Monsr. Hans Jurgen Mommis shriftlig begiering, Retten Extraordinarie betient paa Saxhoug paa Inderøen, Effter Kongl. May:ts Consumptions forordnings indhold, i den anden Capit 10de Artichul imellom hannem paa den eene och Vice Pastor her paa stedet ørwørdig hl. Jacob Jørgensen Wesseltofft, paa den anden side, angaaende bemelte Prestis Mandtahl over Consumptionen, och forpagteren formeener iche at were rettelig forfattet, effter allerhøystbem:te forordnings indhold af den 24 Jan 1682, ofrwerende i Retten 2de laugrettismend, Peder Wohlen och Arn Jølstad, fuldmegtigen indgav samme begiering med paateignede suar, som blef lest, Dat. Strømmen d. de may 1705. Lit. A. Dernest Copie under forpagterens haand af de høy Kongl. Rente Cammer herrers forpagtings brev Dat. Rente Cammerit den 28 Marty 1705, med paa shreven forpagterens fuldmagt til Hans Jürgen Momme, Dat. d. 21 April 1705, lit. B. Item en shriftlig Kalds Zedel til hl. Jachob Wesseltofft om hans mandtals formeente urigtighed, af den 11 May 1705 med paashreven hl. Jachobs Suar huor udj hand Submitterer sig under den geistlig Ret, och understaar sig iche at møde for anden Ret, med widre dissen indhold af forbenefnte Dato Lit. C. Derpaa fuldte hand protest och forset lig. D. med formeening
1. at hl. Jachob for sig selv och av egen huus bør were forfalden udj brøde, for hand iche udj sit mandtahl en stue Pige och tieniste quindfolch har indført = 20 rdr.
2. och som hand har misagtet Kongl. Naade, saa for modis hand at suare Consumption af alle de tieniste folche hand har i sin tieniste, som er 5 drenge och 6 Piger, udj Consumption och folche shat = 9 rdr 2 ort 8 s,
3. anføris udj Capelan hl. Daniel Pedersen huusholdning, en stue Pige som er huuset beslegtet, och ude lader en tieniste Pige, paa staar hand der for bør bøde 10 rdr
4. Specificerer hand iche udj Sorenshriverens huus, hand døtre, mens søner saa mange som er hiemme ofr 12 aar, paastaar for denne Post, hl. Jachob och bør bøde 10 rdr,
5. giør hand ingen synderlig forClaring, om shriverens folch, och ingen der av Specificerer, protesteris at bøde = 10 rdr
6. udelader hand Klocheren, derfor at bøde = 10 rdr
7. har hand iche nominerede de sauger som ere udj Prestegieldet, der for at bøde 10 rdr er in Allis bereignet: 87 rdr 2 ort 8 s, Dat. Strømmen d. 15 may 1705. Derpaa fuldte Prestens Mandtahl ofr Consumptionen och folcheshatten for 1705, Dat. Inderøens Prestegrd. d. 18 Marty som iligemaade blef lest, Lit.D.
Fuldmegtigen endelig mundtlig procenerit, det Presten hl. Jachob formeener sig, effter hand indgivne shrift paa Stefningen, at hans shiule sig under geistlig Ret det formodis iche at komme der hen, Efftersom det er, imod Kongl. allernaadigst udgangne forordning, af dato som før, formoder at dommeren paa seer forordningens indhold, och paastod en forsuarlig dom.
Effter denne Sags omstendigheder blifuer her udj for Retten dømt och eragtet:
I huor vel hl. Jachob Wesseltofft iche møder for denne Ret, mens henshiuder sig ved hans paashirfft paa Stefningen, til den geistlig ret, saa Kand det iche i denne sag, effter Kongl. May:ts allernaadigste udjgangne forordning om Consumptionen iche antagis for billig, mens blifuer eragtet, I den 1st post, at her Jachob melder iche at have nogen stue Pige, det kand noch saa were, iche dis mindre bør hand at suare Consumption och folche shat af en pige i huusgierning, huilchet iche bevisis at hand har negtet, den 2den post Kand iche af denne Ret bjfaldis, 3die Post, Capelanens pige som er huuset anrørende er dog en tieniste Pige der tiener for Kost och løn, och sees iche (Folio 76) at hand med billighed kand suare af fleere. 4de Post Sorenshriverens huus edkommende, da har hand 3de døttre hiemme som iche negtis at suare for, med de andre, ligesom udj nest forløben aar, 5te Post, blifuer eragtet ligesom den anden post. 6te Post angaaende Klocheren, da i huor vel det er en fattig huusmand, af Slet Condition, saa oppeberger hand dog Klocher told af en saa stor meenighed, och niuder sin Klocher Spand frj for landshyld Thj Kand Presten ingen føye have, aldelis at ude luche hannem af Mandtahlet imod ofrodningens indhold, som tilfindis hl. Jachob derfor at bøde = 10 rdr. Idet øvrige, da burte Presten i sit mandtahl, at have beshreven en huers familæ navn for navn, Effter forordningens tilhold, i den 3die Capit. 5 artich. och som allerhøyst bem:te forordning, iche saa tydelig forClarer huad bøder for saadan fejl shal betahlis, saa Kand iche denne Ret der udj shiønne.
Anno 1705 den 10 Juny, blef holdet besigtelse och grandshning paa Honuig i Beedstad Tinglaug udj Inderøens fougderj, til offedrag? tilhørende pro officio, Diaconus til domKirchen i Trundhiem, Welærwærdig och høylærde mand, Magister Niels Juel, Effter ands andragende, for høy Edle och welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand Iffuer von Ahnen, med der paa shreven hans webaarenheds ordre, som blef lest och paa shrevet, de Sex der til lovlig opnefnte laugrettis mend, war, Mons Hielde, Tomas Glasøe, Olle Størvold, Peder Elden, Anders Gielen och Tomis Tueraas, och som samme foretning war berammet forhen,d en 4 may, maatte det opsettis, formedelst Sneen paa den tid laae ofr agger Eng, och blef der over hensat til i dag. Magister Niels Juel er beneficerit i samme gaard = 4 øre med bøxel over heele gaarden, Kongl. May:t ejer der udj uden bøxel 2 øre 16 ml, Pastor Beedstaden 1 ml och Thor Ofrgaards arfuinger, 1 øre 8 ml, tilsammen 2 Spd 2 øre 12 ml, ofuerverende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, Paa Pastor Beedstaden, ærwærdig hl. Albert Jersins wegne, møtte ingen, i huor vel hand derom war warslet, Paa Tohr Ofr Gaards børns wegne, war tilstede, effter fougdens? begiering, Peder Spouden, hand gav tilkiende at huis rettens middel, her udj, for billig foretaat, war de fornøyet med, da haver wj, saa wit muelig war, beseet och øyensiunlig befahret fore sagt gaards lejemaal, och befunden at den er alt for dyre och høyt sat for taxt och leje, den findis ind begreben paa den eene side med høye filed och Berge, och paa den anden side af wand, saa der er ingen udflugt til nogen Rydning eller forbedring, Jorden i sig selv af agger och Eng, er mager och shiemd, Tet besat med Store Steende, der findis en bech strax ved gaarden nedrindende, der om waarens tid i Sneegangen giør merchelig shade, som iche alleniste nyelig har bortshullet et stort huus, mens aarlig udshøller af agger och Eng. Et udEng findis til gaarden, leggende strax wed dens lejemaal, huor paa kunde auflis 12 `14 sommerles høe, som Søen och Elven endeel udshøller och ødelegger, som saaledis aar effter andet Continuerer. Der findis och et Engeslet, har af gammel tid legget til gaarden udj Kongens alminding, 1 ¼ miil der fra, der af har i forige tider weret givet frelse til lensmanden, mens nu paa nogle aar, siden gaarden er kommen i wanmagt, weret ubrugt, Der paa, berettis, at kand auflis ungefehr 15 à 16 les høe, Ringe fieldstae, Effter for shrefne beshaffenhed, Kand gaardens lejemaal iche taale at settis for høyere taxt och leje, om den ellers shal blive med magt och beboet, end til ansuar af 2 Spand, I det høyeste, och blifr affeldet 2 øre 12 ml. Kongl. May:ts foeget proponerit, at effterdj gaarden i forige tider har veret besigtet, och iche blefuen anseet af høyere affelding end En øris leje, at det da der ved forbliver. Da i huor gierne mand bjfahlte denne formeening, til Kongl. May:ts Interessis mindre afgang, Mens som gaarden er Kommen i wanmagt, och ingen lovlig besigtelse eller grandshning, fremleggis, och Jorden ved affeld, i saa rom en tid meget er forandret, Kand gaardens lejemaal, som den nu forefindis, iche ansees høyere, end som foresagt af 2 Spds leje, och Kommer en huer ald advenant til afkortning, nemlig: Kongl. May:t 18 mlaug, den bøxlende 1 øre 4,5 ml, Pastor Beedstaden 3,5 ml, och Tor Ofrgaards børn 9,6 ml.
Anno 1705 Mandagen den 6 July, blef holdet ordniarieThing paa Tessen i Beedstad prestegield, ofr werende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med Efftershr:ne otte Eedsorne laugrettismend, nemlig: Jachob Elnen, Arn Bahrdahl, Andfind Hoeset, Olle Hoeset, Ingbrigt Kuchedahl, Olle Dahlecher, Christen Ofren och Eshild Loe, med samtlig almue, som samme dag ting søgte.
Blef først allerunderdanigst liduelig lest och forkyndet Copie af effter shr:ne Kongl. may. allernaadigste udgangne forordninger
1. anlangende Tingenes och marcheder, saa och Tienderis ydelse, av alle slagt i Norge, at udsette effter den forordnede Nye stil, Elleve dage lengere, hen i Calienderen, af Kiøbenhavn d. 21 febr. 1705.
2. forrodning om militien i Norge, Kiøbenhavn d. 28 febr. 1705
3. forordningen om forhold med Strandede Schibe och gods, Kiøbenhavn d. 21 maryt 1705.
Dernest andre Documenter och breve.
1. Oluf Andersen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts gaard kaldis Brechen shylder til allerhøystbem:te Kongl. May 16 mlaug, med bøxel over 1 øre 22 ml, betalt i bøxel til Allerhøystbem:te Kongl. Maysts foeget 6 rdr 2 ort 16 s, under forgden haand, Dat. Uduig d. 22 May 1705.
2. Syfuer Pedersen Rostadøvne, lod læse et shiødebrev, paa 2 øris leje i hans paaboende gaard Rostadøvne uden bøxel, udgivet af Monsr. Peder Højer i Thrundhiem, der udj ej benefnt huad der for er udgivet och betalt, Dat. Trundhiem den 19 Marty 1705.
3. Niels Evindsen Wiset lod læse sin bøxel Zedel paa (NB! ikke feil avskrift – det står ikke hvilken gård han byksler) shylder et Spand 12 ml, til Pastor Sparboen, hl. Claus Parelius, findis ej der udj Specificerit huad i bøxel er giet, Dat. Sparboe Prestegaard den 26 May 1705 under haand och Zignete.
Dereffter blef sagerne foretaget.
Fremkom Monsr. Sylvester och frem kaldte Peder Sprouden, som til nest forige ting war indstefnt, for Restantz til madame Karen Sl. mag. Borchmand, och blef opsat til dette ting, formedelst hand berobte sig paa quittering, at shulle have betalt siden dommen Anno 1698 war falden, huilchen handnu iche kand fremwise, mens siger endnu som tilforn at den er forkommet, fuldmegtigen paastod, forige doms fornyelse til betalling uden lengere ophold.
Henrich Bartnes war nu for Retten och hafde sin bog, som blef lagt i retten, der udj formeldis, at Henrich Bartnes, wed afregning Ao. 97 den 30 octobr. blifr shyldig = 9 rd 1 ort 12 s, huorpaa intet siden findis betalt, Henrich formeente at samme Krav, lenge tilforn burte weret søgt, fuldmegtigen refererit sig til forige passerte dom, som hand paastod til fornyelse i begge Poster.
blef her udj saaledis dømt och afsagt:
Effterdj, iche enten Henrich Bartnes eller Peder Sprouden, effter opsettelse och wrelagt?, iche kand af bevise at hafue betalt inndste shilling paa den gield, de effter passerte dom, Ao. 1698 d. 17 Jan, wor til dømt at fornøye, saa fornyes samme dom, effter dissen indhold i alle maader at staae ved magt, och forbenefnte tvende shyldige med ydermeer at betahle i omKostning = 1,5 rdr.
Olle Ingbretsen Størvold och Baar Pedersen Holt paa egen och med arvingers vegne, afhiemler, shiøder och selger til Kongl. Mayst. foeget Sr. Johan Helsing, Et halv Spand oddels gods uden bøxel i Hafstad i Sparboen i Inderøens fougderj som Joen och Rasmus paaboer, huor for hand har betalt os haltiende Rixdl. och selv koster shiødet, och niuder huad huis Restantz der hos findis, huilchet de nu for Retten tilstod, och begierte shiøde der effter maatte giøris.
Anno 1705 onsdagen d. 8 July, blef holdet ordniarie sommerting paa Grans tingsted paa Snaasen, med almuen af samme tinglaug, ofr verende Kongl. maysts. foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte laugrettis mend, Ingbrit Agle, Joen Scharenes, Olle Omlj, Olle Adersen Grafbrot, Olle Joensen ibm. Erich Olsen Molden, Butol Molden och Joen Molden.
Allerhøystbem:te Kongl. forordninger, blef her lige som paa neste forløben ting i Beedstaden, liudelig lest och forKynt. Dernest andre Documenter och breve. Ingbrit Niclassen, lod læse sin bøxel sedel, paa en Kongl. Mayst. gaard Kaldis Seem, hafuer forhen shyldet til Kongl. may. 1 Spd. 12 m med bøxel over 2 Spd 12 ml, mens formedelst dens dyre leje affeldet til 1 Spd 2 øre givet i bøxel 16 rdr 2 ort 16 s, Dat. Breede d. 1 Marty 1705 under fougdens haand. Einer Brynildsen lod læse sin bøxel Zedel paa en platz, Kaldis Eidt i Nordlj shylder 6 m, Ko. Mag. tilhørende huor hand har betalt i bøxel til fogden Sr. Johan Helsing 1 rdr. Dat. Breede paa Snaasen d. 19 Marty 1705.
Bertel Torsen, lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øre 10 ml i Øvne, som hans fader Torber Bertelsen for hannem afstaaet haver, tilhørende med bøxelret Pastor Snaasen in Officio, med de wilkor at hand shal for siune sine gamle for Eldre deris lifs tid, och huom betalt i bøxel = 7 rdr 3 ort 21 s. Dat Snaasen Prestegaard d 20 marty 1705. Imod dens bøxel Zedel protesterit, Lars Jørgensen Berg, Frederich Mediaas och Erich Hammer, som ere ejende i samme gaard uden bøxel 1 øre 4 ml, at de ere nermeste at bøxle gaarden, naar den lovlig Kand blive ledig, effter loven, huilchen af dennem der til Kand have lejlighed, eller effter odels linien der til er berettiget, huilchet de begierte at indføris i protocollen, och det der effter at saa beshreven, til deris Rettis paatahle, som iche Kunde negtis.
Dernest blef sagerne foretaget. Joen Pedersen Wexet war indstefnt for for tilig sammenleje med sin hustrue Marit Peders daatter, hand møtte och kunde iche benegte forseelsen, Thj bør hand effter loven at bøde 3 rdr 1 ort 12 s.
Olle Arnsen Drabland hafde ladet indstefne sin farbroder søn Olle Jachobsen Drabland, formedelst Olle Arnsen nu boer paa deris fædrene godtz, som er hovedbøllet och Olle Jachobsen som er af Eldre broderlag, och nermest der til berettiget, boer paa en anden gaardsplatz af samme godtz, och itilbød den nermest berettiget, nemlig Oluf Jachobsen hovetbøllet imod den gaard hand nu paaboer som ligeledis Kaldis Drabland, dog med de lotter och lunder en huer med rette bør tilhøre, av gl. tid. Olluf Jachobsen suarer her til, at hand er tilfredtz och fornøyet med den plats hand nu beboer, saasom hand har der paa har anvent stor omKostning med Rydning och biugning, Olle Arnsen formeener at Olle Jachobsen har fornermet den gaard hand beboer med meere tilleg af march och Rydning, och iche effter andeel der med Kand were holden, och som Parterne iche hafde meere at sige, blef saaledis for Ret eragtet, at en huer beholder sin gaard de nu beboer for dennem och deris arvinger,effter den foreeing nu for Retten er sheet, och huis nogen eller enten af denne, haver at paa anche at were af den anden fornermet, da henwisis det til aasteden, til paa Kiendelse.
Olle Nielsen paa Gaasmoe fremkom for retten och gav tilkiende at have indløst af sin Suoger Olle Michelsen Agle, en liden gaard Kaldis Gaasmoe shylder med bøxel 6 ml, som Olle Michelen af øde march under Almoe har opryddet och bebiugt for nyelse 50 aar siden, huilchen Olle Nielsen formeener at vere nermest berettiget til løsning effter loven, huorfor hand har betalt til Olle Michelsen 26 Rdr. foruden 5 rdr hand har givet forige opsidder Frederich Baarsen, i afstaaelse, huor effter hand begierte et shiøde brev, at maatte opsettis.
Lars Jørgensen Berg fremkom for Retten, och ved lovlig warsel hafde for retten ladet indkalde sin naboe Baar Berg for hand shal have slaet eller høstet et Engeslet i fieldet hannem tilhørende, Baar Berg suarede at hand iche har slaget nogen Eng, som Lars Berg til hørte, Lars Berg fastelig paastaar, at Baar Berg slaer den Eng som hannem med rette tilhører, och hand maa leje Engeslet hos andre, i den sted at Baar Berg lejer Eng til andre for aarlig betalling, som hand iche selv kand ofuer tage, med adtshiellig ord och tahle Parterne imellom falt.
Blef her udj denne gang afsagt:
Effterdi Citanten formeener sig fornermet af sin Naboe Baar Berg, och ingen widne om sagens beshaffenhed kand indhentis, alt saa henfindis det aastedet, til Rettens shiøn och Kiendelse.
Noch hafde Lars Berg indstefnt Baar Berig for gield 1 rdr hand hannem har lant til shatternis betalling for ungefehr = 3 aar siden, Baar Berg kunde iche benegte at gielden io er Rigtig, formente at komme noget til gode i en Snaphan. Lars Berig suareede at hand iche war stefnt at suare til den sag, som forholder sig effter Baars beretning, mens begierte dom til betalling med paa gaaende omCosning, blef saaledis afsagt.
Effterdj Baar Berig iche Kand benegte at were shyldig til Lars Berg den oven shr:ne Rixdl. saa til dømmis hand den samme at betahle inden 15 dage med En ort 8 udj om Costning, och saa fremt hand for aarsager ved sin ophol dommens løsning da at betahle ydermeere 1 rdr i omKostning.
Olle Schafland paa sin moders wegne hafde indstefnt Haldvor Bøxset, for hand udj nest afvigte waar shal ulovlig have hugget Schav i deris paaboende gaards shoug, Halduor møtte och benegter at hand iche har hugget noget i Schaflands gaards shoug eller ejendeele, Olle Shafland berobte sig paa widne och fremkaldte Tolov Belboe, hand effter aflagde (Folio 79) Eed widnet, at hand war begiert af Olle Schafland at følge sig i shougen och see den shade och huge som nest afwigte waar nyelig der war sheed, och fultis med hannem der hen, da saae hand at der war hugget i Schaflands shoug ungefehr 5 les Rong Schav, och fant ingen der, mens wejen som hand laae der fra ned til Elven och siden til bøxet. Halduor benegter stadelig, at hand iche har hugget noget i Schaflands Schou, i nestavwigte waar och derpaa er biuder at giøre sin eed, och som Parterne iche widre hafde til opliusning i denne sag, blef saaledis her udj dømt och afsagt:
Effterdj Halduor Bøgset benegter at hand iche har hugget noget enten shav eller andet udj Schaflands shoug, udj nestavwigte winter eller waar, och Olle Einersen Schafland det hannem iche lovlig kund ofuer bevise, saa findis hand her med sageløs och frj.
Baar Ingbrigtsen Berg hafde Indstefnt Olle Olsen Drabland for det odelsgods i Drabland som Olle Olsen nu beboer, det hand for meener sig at were nermest berettiget til løsning effter loven, Olle Olsen møtte och fremlagde sin adkomst til samme gods, et tingswidne passerit paa Mediaas tingsted paa Snaasen Ao. 1691 den 16 maj, liudende at denne Olle Olsen fader Olle Olsen Drabland, som er død, har Kiøbt i sin den tid paaboende gaard Drabladn af sin mor broder Jachob Andersen Drabland 8 ml som har weret tilstede och wedgaaet Kiøbet, for 8 rdr, Item af sin morbroder Erich Andorsen som den tid war død 4 ml for 4 rdr, Item af Anne och Ingeborg Andorsdøttre 8 ml for 16 rdr, udsted under rettens forseigling Dat. utsupra, blef lest och paa shrevet, Olle Olsen Drabland giver tilkiende at hans farfader och fader har boet paa samme gods i 40 aar førend for shr:tingswidne passerit, Baar Berg derimod beretter at Olle Olsens farfader Olle Poelen som war gifft med Baar Bergs modersøster och war yngere end hun, sd paa godtzet med willie och minde, indtil deris blef woxne, da anchede Baar Berg paa godtzet, huor ofuer Olle Poelen selte dennem tilfreds med 4 rdr for Baar och 4 rdr til hans forEldre, ungefehr 30 aar siden, Andor Gran som er Baar Bergs broder, dog yngre beretter at hand for 25 aar siden, bød Olle Olsens fader Olle Olsen som er død, penge for godtzet i Drabland i formeening at were nermere det at beboe 47 rdr, effter deris forlig, huilche hand annammet, och drog til ofr Halden oc lejet en gaard Kaldis Myrmoe, kom dog iche der at boe, mens drog til Drabland igien, da lod Andor sig ofrtahle at annamme sin penge igien och førte sit gods der fra han war didfløt, och hand shulle sidde der sin lifs tid, 2 aar effter den tid anchede hand paa godtzet, da lovede den afdøde Olle Olsen hannem 3 rdr som hand iche bekom, siden den tid kand hand iche sige eller giøre bevislig at hafue anchet paa godtzet, Olle Olse for Clarer at hand farfarder Olle Poelsen brugte gaarden paa øde tompt, effter Bertel Suarve som i nogle aar sad der, som war iche af den slegte linie, hand paastod och formente at niude samme hans forfædris godtz frit och hiemmelt effter saa lang och Rolig hefd, och som parten effter tilspørsel iche hafde meere at sige, blef sagen optagen formedelst tidens Korthed och Parternis bevilling, til neste ting, til endelig dom.
Bøygde lensmanden hafde ladet indwarsle en deel ledige Personer som en deel tiener haft och en deel ere ledige, de blef forelagt saa mange som iche har taget tieniste, at antage hosbond och tieniste under den straf som loven befahler.
Anno 1705 fredagen den 10 Julj, blef holdet ordinarie Sommerting paa Indbryn i Stoedtz Tinglaug med almuen der sammestedtz, ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effternefnte otte Eedsorne laugrettis mend, lovlig opnefnt, ved nafn, Baar Aasom, Morten Aasom, Peder Schiefloe, Anders Helset, Joen Helset, Christopher Helset, Olle Storvester, och Peder Pedersen Retlio.
Først blef liudelig lest, paa neste ting, allerhøystommelte Kongl. forordninger, dernest andre Documenter och breve
1. Andfind Baarsens shiøde, paa en øre 2,5 ml uden bøxel som føre affeldingen, gav land shyld til Reens Closter af 1 øre (Folio 80) 10 ml, udgivet af Sr. Ebbe Castensen, ej benefnt der udj hand eller huor meget derfor er betalt, Dat. Thr. d. 1 Julj 1705.
2. Baar Pedersen Østgaard, lod læse sin Schiøde paa fire 6 ml i Østgaard, som hans fader Peder Butolfsen formedelst alderdom och wanmagt for hannem haver afstaaet och soldt, for 32 Rixdl. med de wilkor hand shal nære och forsørge sine gamle for Eldre i deris tilstigende alderdom, med en Erlig och Christelig underholdning, Dat. Indbryn Tingsted d. 22 January 1705, til witterlighed, forZeigler Per Olsen Udgaard och Olle Olsen Berg.
3. Tomes Baarsen Strand, huusmand ved Knæ, lod læse en bevillings Zedel paa en huusmands plats, under bem:te Knæ, som forige Kongl. may:ts foeget har tillat hannem at besidde, imod En Rixdl. aarlig afgifft, Dat. Fossom den 17 9br. 1696. Samme Zedel er stadfæstet af itzig foeget Sr. Johan Helsing, Dat Udvig d. 16 April 1705 under hans haand.
4. Syfr Andfindsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. May:ts gaards Part kaldis Nordgaard shyldende forend affelding sheede et Spand 2 øre, mens effter affelding 2øre 9 m, med bøxel over en Spand 1 øre, betalt i første fæste 13 rdr 1 ort 8 s, Dat. Uduig d. 24 Marty 1705 Under fogdens haand.
5. Rasmus Suendsen Øvenvold lod læse sin bøxel Zedel, paa en gaars plats, kaldis Øvenvold, shylder til Ko. may:t 12 ml, som hans fader for hannem opladt haver, betalt i første bøxel 1,5 rdr 16 s under fogdens haand, Dat Uduig den 22 may 1705.
6. Ingbricht Pedersen lod læse sin bøxel Zedel paa en liden plats i fieldet, kaldis Heininghoug, shylder til Ko. may. 3 ml, betalt i første bøxel til k.m. foeget 40 s, Dat. Uduig d. 21 Jan. 1705
7. Anders Andfindsen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre 8 ml i den gaard Kivoldøvne /: Kaldis i mandtallet Øvne :/ Pastor til Stoed, mag. Hersleb odelsgods, ej Specificeris huad givet er i bøxel, Dat. Stoedtz Prestegaard, d. 24 Jan. 1705
8. Staal Tørissen lod læse sin bøxel Zedel paa gaard Kaldis Støstad udgivet af mag. Bonsach Pastor til Trundhiems dom Kirche, huis gods monsr. Christian Hof har forpagtet, shylder et halv Spand, giet i bøxel och Støflehud = 5 rdr Int. Dat. Threim d. 12 Mary 1705.
9. Niels Syfrsen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spd 1 øre 6 ml, i den Bache Closters gaard, Langhammer, som for dens Ringhed er affeldet til 2 øre 6 ml, och for dens ødeleggende er forundt uden bøxels udgifft, Dat. Rannom d. 22 octobo 1704, under forige forpagter, monsr. Andrees Tønder haand och Zignete.
10. Anders Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa 2øre i den forige Bache Closters gaard Retlio, betalt i første bøxel = 2 rdr, Dat. Rannom den 31 July, Ao. 1705
Dernest blef sagerne foretaget. 1. Hafde Olle Michelsen Østbye indstefnt Olle Olsen Lille Ovren Soldag, for hans shal have med Slagsmaal ofuer faldet sig, huor om K. may:ts foeget fremlagde en Extract af ting protocolen, fol. 39, om denne passagie, och slagsmaal, huor udj Soldaten Olle Olsen iche har fragaaet, at hand io effter dissen indhold och formelding, har tracterit Olle Michelsen Østbye, huilchet har weret for welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmand til effter siun och betenching, som der paa har resolverit, at Soldaten vil stfnis til sine bøders betalling, til samme tid vil nestleggende ober eller under Officer advahris at Soldaten er stefnt, Thrunh. d. 7 febr. 1705. Sergeant Peder Orm møtte for Retten tillige med Soldaten hand begierer paa Soldatens wegne op settelse i Sagen til neste ting, at hand kand indstefne sine widner om den adfærd, huilchet hannem nu forhindre den nest for løbne Munstring. Olle (Michelsen strøket over) Einersen begierte dom i sagen effter saa land henstaaelse, och formeener ingen prov eller widne kand were krafftig imod Soldatens egen bekiendelse. Serganten fastelig paastod och begierte sagen maatte beroe til neste ting, at widner paa begge sider kunde forhøris, huem af dennem shylden har hafft.
blef denne gang her udj for ret eragtet:
Saamsom Oluf Einersen Østbye fastelig paastaar dom i sagen med processens bekostning, som iche shulle ansees ubillig, iche dis mindre, effterdj Contra Parten beraaber sig paa widner och begierer opsettelse, saa tilstedis det hannem och, til neste ting, da begge Parter uden lengere udflugt, fremføhrer deris widner, som de best weed, til sagens opliusning.
Fremkom Monsr. Sylvester Bierregaard, paa frue Schlippenbachs wegne hafde ladet i rette Kalde ved lovlig warsel Oluf Christophersen Østbye, som war shreven til reserve Soldat och Licenterit formedelst hand shulle tiene welbem:te madame frue Schlippenbach mens effter nogle dagers indstillelse løb af hendis tieniste. Den Citerede effter anraabelse møtte iche, eller ingen paa hans wegne, Kalds mendene Ingbret Bye och Erich Lunde widnende ved deris Eed at de lovlig stefnt Olle Christophersen for denne sag paa Hofstad i Sparboen (Folio 81 som da war hans boepel, och talte de med hans quinde, fuld megtigen begierte at hannem maatte foreleggis laugdag til neste ting at møde eller lide dom effter loven
blef eragtet, Effterdj Oluf Christophersen formeenis at were lovlig indstefnt for retten och iche møder, saa foreleggis hannem laugdag til neste ting at møte Citanten i rette, saa fremt der iche shal endelig dom
Peder Baarsen Aspe, hafde ladet indstefne Olle Aspe, for en quern eller quernhuus hand for hannem har opbrendt, for 5 aar i tilkommende høst siden, hand har altid belovet aar effter aar at restituere samme shade och intet er widre paafult. Olle Aspe effter paaraabelse lod sig iche finde. Kaldsmendene Ingbrit Bye och Olle Rongstad affhiemlede warslen effter loven at de stefnte Olle Aspe for hans bopæl lovlig och talte med hans hustrue, hand foreleggis laug dag til neste ting effter nye och lovlig warsel at møde och suare til sagen
Hafde Peder Aspe indstefnt Olle Aspe for hand har slaaet barch i sin lejede gaards shoug, for 4 aar siden, det Kaldsmendene som forbenefnt lige ledis afhiemlede, Til den sag at suare er hannem ligeledis forelagt laugdag.
Anne afgangne Christen Waløens tilholdende paa Nold, hafde ladet indstefne Jachob Waløen, for hand har lovet hende nogen wilkor paa gaarden for hendis afstaaelse, det hand iche wil effterkomme, Jachob Waløen møtte och fremlagde sin bøxel Zedel som tilholder Jachob at yte och underholde Christen Waløen med sin hustrue deris lifs tid, nu er manden for nogen aar forhen død, och quinden effterlever, Endelig effter atshiellig ord och tahle parterne i mellom falt, bleve det ved haandtagelse med hin anden wenlig foreenet, at Jachob Waløen shal gifue Enchen aarlig for Juel at betahle en halv Rixdl. saa lenge hun lefr, huor med denne sag paa begge sider shal were ophevet.
Størcher Borgen hafde Indstefnt Jonas Støedstad, for 2,5 Rdr som hans Søn har laant hannem forleden høst huor imod hand satte en Koe i pant, och den shulle annamme waaren nest effter, som och sheede, for 1 dage siden bekom Jonas samme Koe igien, med willie och wenshab fra Størcher, effterdj det war Kierchens Koe, Størcher som war indstefnt af Christian Hof for winterfoers betalling for samme begierte denne forclaring maatte indføris Som Jonæs Stødstad nu for retten er gestendig.
Anno 1705 Mandagen den 13 July blef holdet ordinarie sommerting paa Aalberg i Sparboe Tinglaug, med almuen der samme steds, ofr verende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing med effter shr:ne otte Eedsorne laugrettismend, lovlig opnefnte, nemlig Morten Ogstad, Olle Bildstad, Morten Langlj, Niels Fishnes, Michel Hoeset, Joen Strand, Olle Kaldset och Joen Bremsed.
Oberhøystbem:te Kongl. May:ts allernaadigste forordninger, blef her ligesom paa de andre tingsteder, aller underdanigst for meenige almue, som tingsøgte, liudelig lest och af Kyndiget, dernest andre breve och Documenter.
Lod Kongl. May:ts foeget for Kynde et shiøde paa et half Spands Jordegods udj Hafstad i Sparboen Dragon quarteer, som Joen och Rasmus nu beboer, udgivet af Olle Ingbrichtsen Størvold och Baar? Pedersen Holt, begge boende i Beedstad Tingl. paa egen och med arvingers wegne, huilchet fogden har antaget i betalling for Kongl. shatte och Korn for strechning for 8,5 Rixdl. och selv koster shiødet, med stemplet Papir, samme Kiøb aasserit paa Tessem Tingsted i Beedstaden d. 6 July Ao 1705. til witterlighed under laugrettits forseigling, som samme dag, retten betiente.
Joen Olsen paa Strand, lod læse et shiøde brev, udgivet af Ingbricht Andersen paa Gildberg paa 16 ml. i Strand, uden bøxel, betalt derfor 5,5 Rixdl. foruden shiødet med stemplet Papir, Dat. Aalberg tingstue den 13 July Ao. 1705. til witterlighed forseiglet af Tomes Jørstad och Joen Myrsloe.
Mons Olsen Tabour ved det Sparboeske Dragoner Compagnie, lod læse sin bøxel Sedel paa en gaards part Kongl. may er ejende Kaldis Grindberg, shylder 1 øre 6 ml, med bøxel, gifuet i første bøxel, 4 rdr 16 s, Dat. Aalberg tingsted, d 23 Jan. Ao. 1705.
Dernest blef Sagerne foretaget. 1. Fremstod for retten Monsr. Sylvester Bieregaard, paa frue major Sh. Madame Schlipenbachs wegne, som hafde ladet indstefne Soldat, Peder Ingbrichtsen Binde, af Stodtz Prestegield, nu tienende hos Evind Ytter Bruum i Sparboe tinglaug, formedelst hand shal have taget fæste Penge hos welbem:te frue, och tilsagt hende tieniste, huilchet hand dog iche har effterkommet, hand war indstefnt til forige winterting och møtte iche, da blef hannem af Retten forelagt laugdag (Folio 82) til dette ting ad møde, det hand iche heller holder sig effterretlig, de tuende mend som sidst stefnte hannem /: nemlig Anders Løed och Erich Løed, affhiemlede warselen for Retten effter loven at de hafuer givet hannem lovlig warsel i hans boepæl paa Bruum. Sylvester paa fruens wegne, paastod endelig dom ofuer hannem effter louen, med processens bekostning, blef herudj saaledis dømt och afsagt:
Effterdj Peder Ingbrigtsen fra Binde Soldat, nu tvende gange har weret indkaldet for Retten och motvillig udebliver, ej eller lade suare for sig, saa Kand slik motvillig udflugt, iche befrj hannem fra denne søgning och prætention, mens effterdj hand har annammet feste penge, bør hand betahle dennem igien och der foruden fierde part af et aars løn, nemlig = half slette ort och udj processen 5 ort, effter lovens sigende i den 3 bogs 21 Capit 14 articul, alt inden 15 dage under søgning i hans boe och midler ved nam och wurdring.
Erstediget for Retten Clemend Dahl paa Høe paa Inderøen, paa Monsr. Jeslper Balchenborgs wegne advocat i Trundhiem, och fremlagde et foreleg her af retten, paa nest forige vinterting passerit, ang. en gields fordring hos Lars Larsen Mære, her i Sparboen, af = 25,5 rdr, blef lest och paashreven. Lars Larsen Mære møtte och i rette lagde en Contra stevning, som Contra parten eller Citantens fuldmegtig protesterede imod, at effterdj Kaldsmendene som den har forKyndt i Thrundhiem for Balchenborg, iche affhiemler warslen effter loven, den da at were af ingen Krafft, Clemend Dahl, fremlagde et Document ofrsat paa Stemplet Papir af Notar publicus monsr. Reinholt Petersen Surland i Trundhiem som shal were en revers eller Contract dennem imellom liudende om en deel Documenter, Balchenborg hos Lars Larsen Mære har annammet, om en sag hand for Lars, til ober Hof Retten, shulle lade procedere, och melder om 21 rdr som shal Restere paa betallingen, saa velsom om 4,5 rdr naar sagen shulle for Retten, Dat. Trundhiem d. 18 Decembr. Ao. 1702.
Fuldmegtigen paa Balchenborigs wegne, paastod dom til de ommelte 25,5 rdrs betalling, med paagaaende omKostning, hos Lars Larsen Mære, eller om iche udj mindelighed, da med Exevution effter loven. Lars Larsen hafde nogle quitteringer och andet Papir i Retten, som iche war saaledis ofuersat paa Stemplet Papir, at det i Retten Kunde accepteris, och Kand ej heller den Contra Stevning Vere af nogen Krafft eller gyldighed førend den Kaldsmendene lovlig for Retten affhiemlis, effter lovens indhold, i den 1st bogs 4de Capit. 3die artich.
Thj begierte Lars Larsen opsettelse i sagen til neste Ting, at hand imidlertid bedre kunde forsiune sig, med gyldige Documenter, som i Retten kunde modtagis, Da siunis det billigt at Sagen opsettis til neste ting, midler hafuer Lars Larsen Mære at fremføre i retten, huis hand kand wide sig i denne sag til befrielse, Citanten begierte at Contraparten uden widre Stefnemaal maatte foreleggis af retten at møde, huilchet hannem och nu blef fore sagt at holde sig effter retlig.
Monsr. Willom Henrichsen hafde ladet indstefne Einer Hoedahlen for lodejende landshyld af et halv Spand til Hospitalet, for afvigte aar 1704. Hand møtte och erbiuder betalling. Item Jens Bulling ligeledis landshyld af et halv Spand i Bulling, rester for 1704. Hand møtte iche. Kaldsmendene Ingbret Gildberg och Anders Braset afhiemlede warselen effter loven, at de har stefnt Jens Bulling lovlig for hans bopel, da hand war i Trundhiem, och talte med Jens Bullings Søster, Peder Danielsen paa Monsr. Willom Henrichsens wegne, begierte dom ofr de shyldige til betalling med processens omCostning, blef her udj afsagt,
Einer Hougdahl som møder for Retten och biuder betalling, hand til dømmis at betahle sin landshyld i Trundhiem til Hospitals for standeren, med fierde penge effter loven, och omCostning med stefnemaal och almuens søgning, 2 ort, mens foraarsager hand dommens løsning da betahler i omCostning En Rd. Jens Bulling er forelagt laugdag til neste ting at møde.
Sr. Rasmus Krags (Folio 83) fuldmegtig, Johan Smidt, Kom for Retten och begierte et tings vidne om efftershr:ne Restantz hos Reens Closters bønder her i Tinglauget paa det Resterende nemlig: Bent Aalleng shat for 1705 – 9 rdr 3 ort 23 s, Landshylden for dette er ubetalt, Olle Waaset shat for dito aar er 2 rdr 1 ort 7 s, landshylden er ubetalt, Joen Halom shat = 3 rdr 1 ort 2 s, Rester Jordebogens rettigheder, Lustad Anders shat 1 ort 19? s, landshyld = 1 ort 17 s, møtte iche, Hans Østeraas, landshyld for verende aar 12 rdr 1 ort 10 s, Elias Nøst, Jordebogens Rettigheder for indewerende aar 11 rdr 2 ort 20 s, Jørgen Wist for samme aar = 7 rdr 3 ort 12 s, Morten Wist ligeledes = 7 rdr 3 ort 12 s, Joen Brechen effter afffelding, gifuer landshyld til R. Closter af 9 ml er 1 ort 12 s, Gustad af 1 øre for 1705 1 Rdr, Evind Bruum landsh. 1 ort, Poel Bruum af 0,5 Spd 1 rdr 2 ort, Morten Wive landsh. 2 rdr, Hans Sietne landsh. effter affelding af 1 øre 21 ml er 1 rdr 3 ort 12 s, Olle Haldaas 1 øre 4 m = 1 rdr 10 s, Lars Strauchstad = 2 rdr, Olle Christophersen Raade = 2 ort, Tøris Schee effter affelding landsh. af 1 øre 1,5 m, 1 rdr 6 s, Tarald Schee = 1 rdr 12 s, Alle forbem:te møtte for retten och anviste deris bøger och befindis alle at hafue ubetalt deris landshyld och Jordebogens Retteigheder for inde werende aar, som effter loven er forfalden til nestkommende Juel, her effter war begierende et uvillig tingsvidne, det iche kunde negtis.
Anno 1705 onsdagen d. 1 July blef holdet ordinarie sommerting paa Saxor paa Inderøen med almuen der sammesteds, ofrverende Kongl. may:ts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte Edsorne laugrettis mend, nemlig Peder Kieldsen Berg, Olle Michelsen Grønnisbye, der til begiert af Olle Joensen Bartnes, i hans forfald, Olle Joensen Werdahl, Jachob Hool, Olle Andset, Peder Storverstad, Suend Røemolden och Hans Glinstad.
Først blef liudelig lest allerhøystbem:te Kongl. forordninger, som paa andre tingsteder nest passerede, dernest andre breve och Documenter.
Et shiøde brev til Niels Olsen Wind, udgivet af Monsr. Niels Godshesen paa Boesnes, paa hans och hans Stifbørns huuse och waaninger ved Strømmen paa Inderøen, huor for hand betahler = 30 rdr, Dat. Kiesboe d. 11 febr. 1705, lest och paa shrevet af Kongl. Maysts. foeget Sr. Johan Helsing.
Jachob Rasmussen Stornes lod læse sin bøxel Zedel paa et Spand 1 øre i den bache Closters gaard Stornes, udgivet af samme godtzis forpagter monsr. Andrees Tønder, givet i Kiendelse for bøxel = 6 rdr, Dat. Rannom d. 27 octobr. 1704.
Anders Larsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts gaardtzpart Kaldis Hoberg, shylder effter passerte affelding af 2 øre 4 ml som laae øde, och war forfalden paa biugning, huor ofr den hannem er forundt frj for bøxel samt shatter och rettigheder, udj 3 aar, Dat. Saxor tingsted d. 27 Jan. 1705 under fogdens haand och Zignette, approberit af welbe:te hl. Stifftbefahlingsmand, d. 10 febr. nest forleden.
Birgitta Sl. hl. Ove Balchis, lod læse sin bøxel Sedel paa 18 ml i den gaard Halde, som Lars sidst beboede, leggende pro officio til Pastor vor frue Kirche i Thrundhiem, nu werende, Mag. Sebastian With, gifuet i første bøxel, 4 rdr, Dat. Thrundhiem d. 18 marty 1705.
Lars Ingbrichtsen lod læse sin bøxel Zedel paa en halv øre i en gaard kaldis Gietaasen i Werrens Annex, beneficerit Pastor til wor frue Kirche i Trundhiem och Inderøen, Magr. Sebastian With, betahler udj bøxel och Støflehud 1 boch och 2 rdr i penge, dat. Trundh. d. 11 may 1705.
Anders Erichsen lod læse sin bøxel Zedel, paa Hegaasen shylder et Spd til Pastor wor frue Kirche for benefnt, har legget øde, och war for falden, paa biugning, giver i bøxel en boch en en søv, Dat. Th. 27 Juny Ao. 1705.
Peder Joensen lod læse sin bøxel Sedel paa 1 øre 6 m i Aas tilhørende welbem:te Pastor, givet i Kiendelse 1 rdr, Dat. Thrundhiem d. 19 Marty 1705.
Dernest blef sagerne foretaget. Fremkom for retten forige Kongl. May:ts foeget Sr. Rasmus Høg, som paa Sagefaldtz forpagterens wegne monsr. Christian Schiøtte, hafde ladet ved bonde lensmanden i Rette stefne, en huusmand paa Ulfuens grund, ved navn Peder Raae, formedelst hand shal have huuset nogle løsgiengere, in Mayo nest forløben, huumanden møtte och giør effter shr:ne forClaring,a t samme løse pach och følge kom til lander der hand boer, udj tal 8te Personer af mand och quinde Kiøn, udj en baad som de selv sagde sig at eje, de tog deris logement i en salt kiel bu eller huus, som stod aaben, det hand iche Kunde (Folio 84) forhindre, och strax de kom i land, fra Ytterøen, war et quindfolch med i følge, som war siugelig med barne fødtzel, hun kom nu til hannem i stuen, och føde barnet effter En Kort tids forløb, och war der i stuen hos hende, en quinde af samme følge, som shal were en geworben Dragon wed navn Hans Dragis quinde, och war bem:te Hans Drage i følge med dennem, och effter at hun hafde weret der en nat, gich hun hen i Saltbuen, til sit Selshab, som war en løfrdag, søndagen nest effter tog de deris baad och roede med den ind i Sundneshavn och førte barnet med sig som blef døbt, och war nogen af deris følge effter i Saltbuen, den der shulle were fader til barnet Kaldte sig Friderich, och shulle were Hans Dragis Stifsøn, quindfolchet som barnet ejede, weed ingen navn paa, de berettede begge, at were til sammen paa Sundmør, huor hand hafde belegget denne quindfolch, och ware de utrolovede och ugifft, eller øtewiet med hin anden. Samme dag barnet war til daaben och Rasmus Høg fornam at det war landstrygere och løsgiengere der ingen Pas hafde at fremwise, begierte hand af lensmanden at de maatte anholdis och deris medhavende tagis i forwaring, lensmanden siger det war alleene baaden som war begiert at anholdis, det och Rasmus Høg iche Kunde negte, huilchet och lensmanden Clemend Dahl strax effterkom, och med andre tog baaden med Sejlen och andre tilbehør, och sette den i en nøst ved strømmen, der effter som de fornam baaden war taget, forsøgede de sig om natten hen til deris forige sted i saltbuen, huor de war mandagen over til om tisdagen, da førte huusmanden dennem over til Levanger, ware de da 7 personer i følge, der sette hand dennem i land och gav de hannem et pund korn for fløtning – dernest blef effterspurt i blant almuen, om det løse pach iche har strippet igiennom? bøygden betlet och begiert et och andet, da fremsto Olle Asbiørnsen Letnes, som beretter at Hans Dragis quinde war hos hannem med siuv i følge udj nest afvigte waar och betlede, en hued paa? sig, Hans Drage satte dennem i land under gaarden och roede med baaden en Kort wej der fra och tog dennem med igien, Olle Asbiørnsen war iche tilstede, da de war der, hans Koene maatte give dennem almisse och de gich der fra ligeledis beretter Søren Kieldvig, at de war i samme rejse hos hannem. Lensmanden beretter, at Olle Berg har sagt for sig udj Søren Kieldvigs nerverelse, som det nu tilstod, at samme løsfolch war hos hannem en Søndag mens folchen war i Kirche och maatte hans tieniste pige tage af noget biug som stod i en halv tønde och give dennem. Peder Joensen paa Werdahl, fremsagde, at Hans Dragis quinde war hos sig selv anden udj afvigte waar, och betlede, sagde sig at have 3de børn som laae i børne facher? och gav iche sin navn tilkiende, mens sagde at halde sig paa Schee i Sparboen, hand gav hende en almisse och lod hende gaa. Syfr Waldset fremsiger at samme selshab war hos hannem i tallet fire quindfolch, gaaendes ofr Isen, da hand war iche hiemme, hans quinde gav dennem en almisse och de gich derfra til en plats kaldis Elvedahlen der straxhos, der møtte Hans Drage dennem, med hans Stifsøn, da Jachob Elvedahl førte dennem fra sig til Hofde, der Kiøbte de en baad, som de alle Kom tilbage med, Seign. Rasmus Høg, paastod, at effter dj disse folch saaledis har fahret som løsgiengere, och om tregt i landet med betlen och trygler, almisse til tyngsel och besuering imod loven och høyst Kongl. naadigst udgangne forordning, at deris baad och tilbehørig som er Arresteret bør were forbrut och til Kongl. may:t for saadan ulovlig adfærd, hiemfalden, och begierte dom.
Capit de Armis ved hl. Capit Bierchis geworben Compagnie fremstod for Retten, paa Hans Dragis wegne, som er werbet under samme Compag. och Kalder och Hans Nielsen? Thrundhiem, fremlagde en en Sedel fra Capit Dirik? och begierer Rettens Assistentz at baaden som bem:te Dragon wed kiendis? iche hannem shal fratagis. Rasmus Høg der imod protesterit, at effterdj Hans Drage den tid war navngivet iche at eje nogen baad, iche heller det ansagt den tid baaden blef tagen i arrest, mens dissen løsgiengere som førte den, sagde de Kom fra Sundmør, saa mener hand saadan undshyldning iche Kand ansees, mens begierer dom til baadens forbrydelse, som for er meldt. Denne sag optagis til i morgen i betenchning til dens afsigelse.
Forige Kongl. May:ts foeget Sr. Rasmus Høg fremkom for retten och gav tilkiende, at hand Ao. 1686 er dømt i bøter til (Folio 85) bøder af overhofretten 50 rdr som paa fordris med Rente och Capital, det hans nu omstunden armelig tilstaar iche formaar at præstere eller betahle, Da widnede laugrettet med meenige tingsøgte almue, at bem:te Rasmus Høg er bested i saadan armod och slet tilstand, at hand iche for maar at betahle samme penge, och der effter begierte et beshreven tingswidne som hannem iche kunde negtis.
Monsr. Christian Wittrop paa Sundenes, hafde til widners paahør ladet i rette stefne Capit. De Armis ved hl. Capit. Rams Dragoner Compagnie, angaaende et quernsted som har legget under hans paaboende gaard Sundenes, i forige tider, och wed Commissionen, er Sundnes udlagt til Dragun quarteer, och da samme quernsted beregnet til udgifft = 6 s, endelig Christian Wittrop der iche har hafft mindste brug eller nøtte, som det er beleggende i en bech under Ferstad grund Kongl. May:ts gaard, som bem:te Hans Zejersted nu beboer, der ligeledis er Dragon quarteer. Hans Zejersted møtte iche, Christian Wittrop begierte at Kaldtzmendene maatte afhiemlde deris warsel och widner forhøris, bonde lensmand Clemend Dahl møtte for Retten, och paa Hans Sejersteds wegne suarede, at hand Capit. de Amris iche understod sig at møte, effter forordningens = 3 articul. Christian Wittrop formeente at hannem iche kunde forhindris, at faae sin widner forhørt, til opliusning i denne sag paa ved børlige steder, som iche Kunde modsigis, da blef først fremkaldet forige Kongl. may.ts foeget Sr. Rasmus Høg, som den tid Commission ved oprettede Dragon Quarteer war i werch, tilligemed war hoswerende, hand effter lagde Eed widnet, at der blef af Commissarierne talt om den omtvistede quernsted, at den iche burte Komme fra Sundnes, i huor vel den laae paa en anden grund, och war en herlighed der burte at følge gaarden som tilforn, meere her om wiste hand iche.
Morten Tørissen Wang, hand widnet effter sin Moders ord, ed navn Maritte Baarsdaatter som for medelst alderdom iche kunde møde, och i forige tider har boet paa Ferstad, at det første hun och hendis for rom tid siden hendøde Mand Suend Olsen kom til Ferstad, som er ungefehr = 30 aar siden, da hafde Ferstad opsiddere sin quern der i Elven oven fore och Sundnes under fore, mens i den tid de boede der blev quernstedet til Sundnes ubrugelig och i Wanmagt, meere her om viste hand iche. Dernest blef fremkaldet Hans Nielsen Glimstad?, som for ungefehr 30 aar siden tiente paa Sundenes, hand widnet effter aflagde Eed, at det quernsted udj Ferstad bech, den tid war i fuldbrug, och effter hand effter 4re aars forløb, da hand tiente paa Sundens, war det end da i brug, och hafde Ferstad mand sin quernsted der ovenfore. Endnu hafde Christian Wittrop indstefnt bem:te Capit. De Armis til vidners paahør angaaende nogle ord, der shal vere passerit paa Saxor d. 18 Marty en Søndag effter Predichen i Hans Saxes stue da blef fremkaldet Monsr. Rasmus Høg, hand effter giorte Eed frasiger, at hand bem:te Søndag effter predichen gich ind i Hans Saxors stue, huor adtshiellige Smoche folch forhen var, da møtte hand Hans Sejerstad i stuen ved døren, som hand ud och sette sin hat paa och sagde buren snach, lach ieg im mars, meere ved hand iche. Dernest Elling Jachobsen shoemager, huusmand paa Jølstad grund, hand aflagde sin Eed, och vidnet, at hand war i stuen paa Saxor i Hansis stue effter predichen, och hørte at der falt nogle ord af Capit. Armis mund, mens hand stod och snachede med Margrette Saxor, at Capit. Sagde lad mig have kirche fred, Christian Spurte, om hand iche hørte Capit. Armis Kalde sig en Stor Schrydt, det hand iche kunde negte, och som hand gich til døren sagde hand lich fodtzen, meere her om viste hand iche, Item Margrette Saxor Hans Siufrsens hustrue, i huis huus dette shal vere passerit, hun war suag laae til sengs och war iche megtig for at vidne for retten, bonde lensmanden Clemend Dahl med Haagen Bolemset beshichet, at høre hendis svar som hun shulle fra sige ved Eed, det de och for retten ved Eed bekreffede, at hendis vidne war, saaledis at hun hørte Wittrop och Capit. Armis hafde nogen tahle imellom dennem som iche viste huad war, mens som Capit. Armis gich til døren (Folio 86) sagde hand, lad mig have kirchefred och ydermeere sagde lich mærs, widre er hendis widne iche. Her effter begierte Christian Wittrop et beshreven tingsvidne, det hannem iche kunde negtis.
Ydermeere hafde Christian Wittrop indstefnt Hans Sejersted for den quernbiugning och quernsteene som laae i huuset den tid hand kom til gaarden. Lensmanden paa Sejersteds wegne suarede som tilforn, och refererit sig til forordningens 3die Artich. Wittrop begierte at Sejersted maatte foreleggis laugdag til neste ting at møde effter lovens tilhold, huilchen forelegg hand effter lovlig for Kyndelse hannem af retten er fore lagt, at holde sig effter retlig – och som tiden er forløben och meenige almue er tilstede at betahle shatterne, Kand tiden iche tilsted fleere sager at foretage, blef de fleere sager optaget til i morgen, da laugrettet, Parterne och de stevnende? sig betimelig indfinder
Dagen nest effter den 16 dito blef Retten atter betient paa tingstedet Saxor, ved samme laugrettis mend, som nestleden dag, retten betiente, udj Kongl. m. foegets ofr verelse. Da blef efftershr:ne sager foretaget. 1. Amund shoemager, huusmand i Wennis hafn, hafde indstefnt Peder huusmand paa Følstad i Werren for 3,5 rdr. Rixdl. hand hannem shal have leverit, til et ancher brendevin at Kiøbe i Thr. huilche Penge af hannem er for kommet. Peder Joensen Huusmand møtte for retten, och Kand iche benegte at Amund Schomager io leverete hannem samme Penge, for nogen tid siden ungefehr sidste vinter et aar siden, mens Pengene blef hannem frastaalen /: som hand siger :/ och er for Kommet, hand beklager sin fattigdom, och armodig tilstand, negter iche at betahle Amund formeente at effterdj bem:te Peder Joensen hos hannem har annammet disse for benefnte 3,5 rdr at hand bør were pligtig de samme at levere och betahle hannem shadisløs, och begierte dom, som saaledis blef afsagt:
Som Peder Joensen wedgaar at have annammet hos Amund Shoemager = 3,5 rdr Contant at Kiøbe brendvin for i Thrundhiem, huilche hand foregiver, shaal were forkommen eller sig frastaalen, da bør hand at betahle samme penge, til Amund Schomager inden nestkommende Juel, under søgning i hans middel och ejendeele, ved nam och wurdering effter loven, med omCostning, effter hans fattig lejlighed 1 rdr.
Monsr. Sylvester Bieregaard møtte for retten som for sin Principal Sr. Helsings wegne hafde ladet i rette stefne Olle Haldorsen huusmand paa Grandhoug for 1 td biug hand hos welbem:te Helsing har bekommet, Ao. 1701 huor om forhen protocoll. fol. 67, hand møtte for retten, och hafde ingen modsigelse, beklager sin fattigdom, fuldmegtigen begierte dom i sagen til betalling med sagens om Kostning,
blef afsagt:
Effterdj Olle Haldorsen iche Kand fragaae, at have oppebaaret 1 td biug hos Kong. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, for 4re aars tid forløben och saa tid effter anden henstaar med betalling, saa tilkiendis hand at betahle samme praverrende och omforde = 2 rdr inden 15 dage effter loven, under søgning i hans boe ved nam och wurdering effter loven, med omCostnings erstatning 5 Rixort.
Paa Reens Closters godtzis forpagter Sr. Rasmus Krags vegne, var for retten hans tiener Johan Smidt, och hafde indstefnt Joen Schrøderdahl at fremvise sin grundsædel som hand har bekommet hos Sr. Krag, och derfor er shyldig 2 rdr, Joen Shærderdahl møtte for Retten och tilstaar at were shyldig til bem:te Krag effter deris forening 2 rdr och for grundleje 1704 1 ort samt ved aaretz udgang 1705 ligeledis 1 ort, huor udj Joen ingen modsigelse hafde, bad om Delation och beklaget sin fattige tilstand, fuldmegtigen siger, at hand iche Kunde give hannem Delation, som hand er ?uerit af sin hosbond at søge dom til betalling, huilchen hand och paastod,
blef afsagt:
Som Joen Shræderdahl iche hafuer nogen modsigelse i obem;te fordring och Citanten paastaar dom til betalling, Da bør hand at betale ovenshr:ne 2 rd 1 ort som til Dato er forfalden, inden 15 dage effter loven under søgning i hans boe ved nam och wurdering effter loven och udj omCostning 1 Rdr.
Item hafde bem:te Johan Smidt paa sin hosbonds wegne ladet instefne en huumand i Wennishavn paa Refdahls grund, ved navn Daniel Olsen for grundleje och grund Zedels betalling = 1 rdr. Daniel var for retten tilstede och ville saa fuldkommen iche vedgaae den grund Zedels betalling, som hand siger iche med Rasmus Krag, at were om foreenet, eller huad hans quinde der udj har giort i hans fraverelse er hannem uvitterlig, och negter hand aldrig at hafue seet nogen Zedel, (Folio 87) hand formeener det shulle for meget at betahle 1 rdr for grund Zedel, der dog huusene som hand i nogle aar har i beboet, for mange aar forhen ere biugte, mens grundleje aarlig negter hand iche. Citanten suarede hertil, at det kunde iche vere Daniel u witterlig at hans hustru io war forreenet med Sr. Krag som for ermelt, och derfor uden tilspurte Daniel om hand kand benegte at hand io var hos, da hans afdøde hustrue gav sig en ort 8 s, for de shulle were nermest at besidde huusene, det hand iche kunde negte, Endelig modsiger hand iche at betahle den Rixdahler ved tid och lejlighed, och hand er en fattig Mand bad om Delation, Johan Smidt paastod dom til betalling, med omCostning effter loven,
blef afsagt:
Effterdj Daniel Olsen iche faagaar den forlig hans hustrue med Rasmus Krag har sluttet, och Citanten paastaar dom til betaling, effter hannem gifne Instrux, som tilfindis Daniel at betahle for benefnte 1 rdr for grundZedel och den Resterende ort i grundleje for 1704, inden Sex ugers forløb, under søgning i hans boe ved nam och wurdering och i omCostning 1 rdr.
Hafde bem:te Johan Smidt, ladet indstefne Joen Rasmussen paa Werdahl, en Kongl. Mayst. bonde, for werende huusmand under en Reens Closters gaard Wohlen, for nogle huuse hand shal have forfløt fra sin for iboende huusmands sæde som er passerit for over 2 aar siden, huorom protocoleris supra fol 66. Joen Rasmussen møtte for retten och kand iche fragaae, at hand io har fløt nogle Ringe och smaa huuse fra den huusmands sæde under Wohlen Kaldis Wolden, nemlig en liden love eller lade rom, et lidet Stabur och en fæ eller Suinhuus, lade rommet haver hand selv tømret och taget eller Kiøbt tømmer der til hos Sl. Tohr Rørvigen, fæhuuset Kiøbte hand som war biugt hos en huusmand paa Rørvig Grund, mens Staburet var for hand didkomst, forfløt fra en sted til anden, af sine wer forEldre indtil det endelig kom til bem:te Wolden. Citanten begierte Joen maatte fremvise bekomst eller tilladelse hand haver for Reens Closters ombudtsmand som war den tid landdrot at søge och sette huuse paa Reens Closters grund, huor da Joen Rasmussen som nu er Kongens bonde och fogden paa hans vegne suarede, at hand iche er stefnt at fremvise nogen bevilling af landdrotten paa gaarden, mens effterdj hand udj 10 aars tid har beboet samme huusmandtzplats upaa anchet och sin arbeide och widre til lejlendingen paa Wohlen, huor under grunden er leggende, och hand for 2 aar forhen bøxlet eller antog en Kongl. May:ts øde gaard, Kaldis Werdahl, som war saa forfalden at der fantis iche nogen huuse hand kunde bruge sig, blef hand aarsaget at fløtte samme huuse som war af en Ringe Werdie och iche werd at fløtte, saa fremt hans store nød det iche hafde woldet, hand paastaar och formeener Johan Smidt eller hans hosbond ingen Ret haver at søge sig for samme som hand selv har bekostet. Smidt der imod protesterit at loven aldrig befahler eller begierer, at nogen ombudsmands gaard eller huuse shal Komme nogen Kongl. May:ts øde leggende gaard, til opkomst eller bebiugning, derforuden saatte hand i rette at effter hand iche har effter selv sagt opbiugde huus, sat paa en øde tompt, och uden landdrottens første tilKiøbsbiudelse dennem derfor fløttet, bør hand dennem at betahle, effter shiellige mends wurdering, effter loven med omCostning, derpaa begierte dom. Joen erbud sog at dersom Citanten vil betahle hannem de frafløtte huuse ville hand fløtte dennem tilbage igien och opsette dennem som de tilforn stod. Johan Smidt begierte at det maatte indføhris at fogden suarede det paa bondens vegne, och vidre, at ingen Kand were pligtig nu at Kiøbe de huuse som engang er fløt, landdrotten utilbuden, saasom huusmandsplatzen nu af en anden er forsuinet med fornøden huuse i deris sted, och paastod en forsuarlig dom,
blef afsagt:
Som loven i den 3de bogs 14 Capit. 32 artich. ommelder, lejlendingen iche maa fløtte nogen huus fra sin lejede gaard, med mindre hand har tilbøden Jorddrotten det, saa vit denne Joen Rasmussen iche nogen lejlending mens en huusmand, som i 18 aar har boet i den huusmands sæde under Wohlen, kaldis Wolden, med lejlendingens samtøche, huilche hand u paaklagelig har giort sin pligt och Rettighed effter forreening, indtil hand antog den Kongl. ma. øde gaard Werdal (Folio 88) huor hand sine huuse, som hand selv Kiøbt och bekostet, och høyt behøvende, der hen fløtte, Saa er agtis iche Citanten Kand have nogen ret eller adgang, hannem derfor at suare uden hand vil betahle huusene effter shiellige mends wurdering, saa for fløtter opsetter hand dennem paa stedet igien, och i det øvrige, for widre tiltahle i denne sag frjkiendis.
Fremkom for retten monsr. Steen Nielsen, som paa mag. Peder Lunds Wegne, hafde indstefnt efftershr:ne for gield, som de ere shyldige nemlig: Simen Bartnes for Resterende landshyld shat och bøxel = effter bogens indhold, 28 rdr 2 ort 18 s, hans hustrue møtte for Retten och fremviser en Zedel och quittering af den 30 April 1701 at Anon Agle har betalt paa Simon Bartnes vegne = 6 rdr som iche shal vere shreven eller quitterit i bogen, det meere hafde hun ingen modsigelse udj, Citanten begierte dom ofr Simen Bartnes til betalling for det Resterende, nemlig 22 rdr 2 ort 18 s, saa vel som for processens bekostning, den Citerende beklaget sin fattigdom och bad om Delation, som fuldmegtigen iche ville eller kunde tilstede.
blef afsagt:
Effterdj Simen Bartnes quinde møder och Kand iche fra gaae gielden, da tildømmis hand at betahle de ovenshr:ne 22 rdr 2 ort 18 s inden 15 dage under søgning i hans boe effter loven, med omkostning 1 rdr saa fremt hand iche kand bevise med quittering at noget paa samme gield betalt.
Bemelte Steen Nielsen hafde indstefnt paa sin Principas Mag. Sebastian Withs vegne Efftershr:ne hans landbønder for Resterende shatter och rettigheder, nemlig Haagen Kirchnes Rester landshyld til 1704 aars udgang = 17 rdr med fierde penge = 3,5 rdr, møtte och tilstod, Simen Vistven, Rester til 1704 aars udgang = shat landshyld och landbehold med 4de penge – 11 rdr 20 s, møtte och vedgich, Rasmus Ulven 322 rdr 1 ort 14 s, Resterer udj shat, landshyld och landbehold til 1704 aars udgang, hand møtte iche och war lovlig stefnt af Jeppe Winter och Oluf Nes, Peder Neder Herstad shat landshyld och landbehold til 1704 aars udgang = 7 rd 3 ort 16 s, møtte och vedgich, Item 4de och Executepenge 5 ort 12 s, Halor Wichens Enche, shat landshyld forstragt Korn och landbehold = 4 rdr 2 s til 1704 aars udgang, Item aabod effter besigtelsen = 29 rdr 1 ort, hendis søn Hans Haldorsen møtte och vedgich, Niels Godshesen paa Bøesnes for landshyld bøxel och grundlej af hans huuse ved Strømmen = 21 rdr 3 ort 2 s, med 4de penge, hand møtte iche, lensmand Clemend Dahl och Per Ras. Werdahl afiemlede warslen, at de har lovlig stefnt Niels Godshesen for hans boepel, i hans hustris paahør, da hand selv var i frj fishet. Fuldmegtigen satte i Rette och begierte dom ofuer de shyldige til betalling effter loven med dompenge och processens bekostning, och de som iche møtte at foreleggis laugdag til neste ting, Item Enchen Dorthe Haldor Wichens som intet eller lidet findis hos til betalling och gaardens nedraadnelse, at have sin fæste forbrudt.
blef her udj dømt och afsagt:
Alle forshr:ne shyldige som hafr effter actens indhold møt och suaret ia vedgaaet gielden, de tildømmis at betahle inden 15 dage effter loven, under søgning id eris boe ved nam och wurdering med at betahle i omkosntning samtlig 1,5 rdr. De som iche møtte foreleggis laugdag til neste ting, och Haldor Wichens Enche der intet er ejende at fornøye den store aabod med der findis paa gaarden, som er gandshe forfalden, hun bør at have forbrut hendis gaars fæste.
Endnu hafde for benefnte fuldmegtig indstefnt paa Stiffshriveren Sr. Morten Wioms Wegne, efftershr:ne Kirchens bønder for Restantz, nemlig Tomas Loraas for Resterende landbehold udj for lange hen løbne aaringer och i forige Stifftshifuer Sl. Oluf Knudtzen Hammers betienings tid, fra Voris nye lovs Introduction til 1701, huor udj Tomis Loraas iche har betalt huer tredie aar 1 rdr och blifr da shyldig for 13 aar à 3 ort 19 s, er tilsammen 12 rdr 31 s, Tomes Loraas møtte och siger at hand iche har verit Krevet for meere landbehold af forige Stiffshriver end for er meldet, och at hand har betalt forpagteren i deris tid for 4re aar fult, blifr igien 8 rdr 2 ort 3 s, hand fremviste quittering at have betalt 2de aar til forpagterne, och for trende aar er hans quitteringer for Kommen som blifr hand derpaa shyldig 8 rdr 2 ort 3 s, Item paa 1704 aars Rettighed, med 4de penge = 4 rdr 3 s, som hand iche Kand fra gaae. Ifr Lunde nu paa Neder Berg, landshyld och rettighed med shatten for 1704 8 rdr 17 2/3 s, Exequer och fierde penge = 2 rdr 9 s, Item effter Oluf Knutzen Hammers Regl 6 rdr 16 s, for 98 och 99, hand kand iche benegte gielden, undshylder sig at det war i Suage aaringer, och de ingen Korn forstrechning bekom. Niels Nederberg nu paa Salberg, effter Wioms Regl. shyldig landshyld til Kirchen for Neder Berg = 6 rdr och 4de penge 1,5 rdr er 7,5 rdr til 1704 aars udgang, møtte och hafde ingen modsigelse, Item udj Olle Hammers tid = 6 rdr 2 ort, hafde iche modsigelse, alleeniste beklagede sin fattigdom, Morten Kieldaasen effter Oluf Hammers Regl. for 98 och 99 4 rd 1 ort 8 s, møtte och hafde ingen quit for de aaringer. Niels Bruaas, Rester til 1704 aars udgang 3 ort 12 s, hand møtte och kand iche fragaae gielden, saa wit at det er 4de penge, noch Rester effter Oluf Hammers Regl. 4 rdr 2 ort for 90, 91, 96, 99 hand kand iche sige at have betalt, mens war fattig och meente der over at blive frj, Hans Lyng Rester til 1704 aars udgang = 16 rdr 1 ort 23 s, hand møtte och fremviste en Zedel paa ustemplet Papir som iche Kunde annammis i Retten, ingen quittering hafde hand, Kand iche sige at have betalt nogen landshyld, och end iche shatterne. Jachob Stoche til 1704 aars udgang med 4de Penge shyldig 20 rdr 2 ort 20 s, hand møtte och vedgaar, Christen Meelhuus, landshyld for 1702 och 1703 af Rørvigen 16 ml, hand møtte iche, Jachob Leeren Sergeant Rester af Leeren landshyld for 1704 med 4de penge 1 rdr 1 ort 20 s, møtte och vedgich, Joen Hougset Rester for 3de aar landsh. med 4de penge 7,5 ort, hand møtte iche, Monsr. Steen Nielsen begierte dom til betalling ofr de shyldige, med om Kostning, och desom iche møtte at maa foreleggis laugdag til neste ting, med processens bekostning,
blef afsagt:
Alle forshr:ne som effter actens indhold wedgaar at wershyldig det de fordris fore, de samtlig och en huer for sig, tildømmis at betahle inden 15 dage effter loven, med samtlig udj omCostning 1,5 rdr som en huer al advenant imellom Regins och liganis?, under søgning i deris boe och midler ved nam och wurdering, huor det findis, och de som effter dette stefnemaal iche møtte, fore leggis laugdag til neste ting.
Kongl. may:ts forige foget ofr Inderøens fogderj Rasmus Søfrensen Høg, samt efftershrefne otte æd Sorne laugrettis mænd af Inderøens Tinglaug loulig opnefnt, nemlig Peder Kieldsen Rørvig, Olle Joensen Wærdahl, Olle Michelsen Grønisbye, Jachob Hoel, Olle A?dli, Peder Storborostad?, Haens Lodmolde, och Lars Glimstad, giør witterligt at aar effter Christj fodsel 1705 Torsdage, d 16. juni? blef Retten Extraordinarie betient paa Saxor Effter høyEdle och welbaarne Hl. Stifftbefalingsmands Hl. Iver Von Ahnens ordre, ofrverende Kongl. May:s fouget Sr. Johan Helsig, samt bøygde lensmand Clemend Dahl, med da till Werende stede almue. Presenterit sig for Retten Kongl. May:s Soren shrifuer Hr. Niels Olsen Wind och fremlagde En Supplique til høy Edle och welbaarne Hl. Stifft Befalings mand Hl. Ifuer Vo Anen om et Extra ordinarie Ting holdet daterit Myrsloe d. 16 May 1705 med paafuldte høy Edle Hl. Stifft befalingsmands (Folio 90) ordre daterit Trundhiem d. 19 May ut Supra, dernest fremlagde forbemelte Sr. Niels Olsen Wind En Shrifftlig Kaldsedel af følgende indhold, huor udinden Monsr. Hans Jøran Momme war Citerit Tillige med Hans Jente wed Strømmen Birgitte Sal. Hl. Olivs, og Jeppe Winter at aflegge deris widne om nogle ord som shal were faldt effter Pastor Hl. Jachob Wesseltoffts Mandtal ofr Consumption og folche shatten passerit indeverende aar Sampt Hl. Jacobs Wesseltofft til paahør huilchen Steffning for wedkommende fandtis lovlig at were forkyndt, som for retten blef oplæst, vor effter blef hans hæderlighed Hl. Jacobs Jørgensen Wesseltofft liudelig trende gange paabaabt men? Jehr fremkom ej heller nogen paa hans weigne. Jligemaade Hans Jørgen Mome Borger af Trunhiem indfandt sig iche eller nogen paa hans Weigne. Sr. Wind begierte at hans prof och widne maatte forhøris som da war till stede, blef da frem Kalt Lensmand Clement Dahl, saa og den Mand som war med at Stefne Hans hæderlighed Hl. Jachob Wesseltofft Nemlig Jon Rasmussen Wardahl, at hand effter till spørsel af Sr. Wind Eche? berettede ham udj wæren paa Itt Shiffte paa Sund forleden at effter Hans Nafn udj hl. Jachobs Consumptions mandtal till Hans Jørgen Mome ofrerlefrert war Strechren? og Sund sin stiur? Iligemaade tilspurte Sr. Wind Clemend Dahl om Jelp hl. Jachob begierte, da hand paa Hans Jørgen Momes weigne war at stefne hannem for sig udtigfigte? mandtal at hand wille stefne bemelte Hans Mome wor paa Clement Dahl beretter da hand Kom i Præsteg. Sette de sig i bislaget, saa som Præsten var till hest? vor de forwartede indtill saalenge hans hæderlig shrifede ond effter stefningen och Copien saasomderis Erende war ? /: Var det snid? till forn til?rend gifoet der effter blef Clemet Dahl taaraabt at Kome i stuen, saa som hand Kom ind fluttede Hl Jacob kroken paa dørn, imidlertid gich hl. Jachob ? och Skref paa stevningen og lefverte hannem der igien imidlertiid begierte hl. Jachob Wesseltofft at hand wille till først komende Ting Stefne Hans Jørgensen Mome till først holdende ting her ved Stedet for nogen ærrørige ord som hand shulle uforladet faldet ofr hans ufverte? Mundtal om en fornemme persohn her paa stedet, og som hand da Kom till Strømen wor Hans Jørgen war, leforertte hand hannem Stefning och med paashrifft, og Strax Stefnede dito Hans Mome i Jon Rasmusens paahør, effter forig. begier, hvor till Hans Jørgen svarede at hand ville gierne møte Sr. Niels Olsen Wind ydermeere till spurte Jon Rasmusen Wærdahl om hand iche fuldte med Clement Dahl, fremKom for Retten og tillstod som for bemelt, ofirsinande? medtager wad Som passerte imellom Præsten og lensmanden imidlertid de war for sig self, og hand sad i dørn, bestiller mindis hand at lensmanden, Shrifvede hans Jørgen Mome i Birgitte hl. Ovis huus i hvor well hand war der inde formedelst paa Bom? Svaghed, welagtans Jencher? wed Strømen. Fremkom Effter aflagde æd og till spørsel berettede at Hans Jørgen Mome war i huus hand, och effter noget for sig Confirmptens mandtalet i blandt andet lastz hand op en Shriverens familie, at der shulle vorte (Folio 92) Shrofet huustrve men enten det var tifve eller andet med wist? hand iche meere wiste, hand iche iligmaade war indCiterit Bergitte Sl. Hl. Olve Baltis, blef paaraabt, men ingen paa hendis wegne ej heller self møtt, Noch frem Kom Jeppe Winter. Effter tillspørsel af Sr. Wind beretter at hand har hørt hl. Jachob Wesseltofft war fortørnet ofr de ord som Hans Mome skulle halvefled? om det lefverte Mandtal ofr Comumptionen – hvorfore hand will hafve hannem Stefnt bad ham hand wille efftersom om skee? Kunde om noget war raderit I hans Mandtal, da talte hand med Hans Jørgen uden for Kierche døren nogen tiid der effter Hans Jøren Mome suarede følg mig i Stuen shal Jeg lade dig for Mandtalet, som hand og saa giorde da trengte? Jeppe Winter ielp saa stard? hrefort? som war Avargert, Jep Winter Spurte wor for hand torde Svarg feigt, da svarede hand at hand hafde intet sagt mehr Skrifverens Kiende Self, der effter gaf hand Præsten det til Kiende, hand som till forn sagde Kring? de hand saa sat paa dem som hafde sagt det skulle hand well we? hand sand Kunde giøre med dem Noch till spurte Sr. Niels Wind Jeppe Winter om hand ellers hafde hørt noget talt om same Mandtal enten I Birgith hl. Olvis huus, eller andre stedse hvilchet hand aldielis benegter – og war ej widre her udinden biwist. Endelig blef Jep Winter tilspurt om hand iche saa hvad Bogstøfver omtvistende ord war med Prefven? hvor till hand Svarede at Hans Mome pegende paa det ved at? Radste der hvor da Jeppe Winter Svarede ude der Stod tine? flere widne hafde Sr. Wind iche i denne sag dermed ang af frem føre, men begiertte at dette ommelder og passerte maatte hannem af rette gifve beskrefven med fastelig paastand om hl. Jacob de omtvistede bogstafver hannem udj? hans huus hafde skrefuet till nogen waføre? iche war well oført? eller som af en braf Mand hvor effter hand Tingswidne war begierende hvilchet hannem iche Kunde nechtis.
Anno 1705 fredagen den 17 Julj, blef holdet ordinarie sommerting paa Øfre paa Ytterøen, med almuen af samme tinglaug, ofrerende Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte Eed sorne laug, rettis mend nemlig: Olle Hamstad, Clemend Grande, Joen Suiset i Micheel Bergs Suaghed, Peder Joensen Berg, Niels Breevig, Peder Braset, Olle Weraas och Lars Weraas. Først blef allerunderdanigst publicreit och liudelig lest, for meenige almue, ligesom paa forige passerte nest sommer tingsteder, da allerhøyst ommelte Kongl. forordninger. Dernest andre Documenter och breve.
1. Forige Bache Closters godtzis forpagter, Sr. Andrees Tønder, lod læse en bevillings och tilladelsis shrift, udgivet af høyEdle och welb. hl. Stifftbefahlingsmand Iver von Ahnen, at man forfløtter Liøfne eller Meltings Saug, i Mosvigen til Mebech Kiønnet, naar hand effter bøxel brevene, av Ao. 1698, den 10 Septembr. suarer den aarlig grund och shougleje nemlig 2 rdr paa sine steder, Dat. Thr. den 30 July Ao. 1704.
2. lod welbem:te Tønder læse en besigtelse over samme Sougsted, forrettet af Sorenshr.ren och dannemend, Ao. 1 ovctobr. Ao. 1678. Item et bøxel brev, liudene til afgangne Sl. Hans Kolbye udgivet af Johan von Marsellis, Paa dito Saug huor shal betahlis aarlig i Grundleje = 2 rdr, Dat: Amsterdam den 23 April Ao. 1630.
Niels Syfrsen lod læse sin bøxel Zedel paa en liden gaard i Mosvigen Kaldis Løchøvne, shylder 1 øre beneficerit Pastor domKirchen i Trh. udgivet af samme godtzis forwalter monsr. Christian Hof, givet i bøxel 4 rdr, Dat. Lefanger d. 11 Marty 1705.
Lars Larsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. May:ts gaard Kaldis Jørstad, shylder 3 Spd 1 øre mens effter besigtelse och affelding 1 Spd 2 øre 18 ml, haver i lang tid veret øde, och derover bevilget frj for bøxels betalling, samt shatters och Rettigheeders udgifft udj indverende aar, Dat. Eidt prestegaard, den 21 April Ao. 1705, under fogdens haand, och Approberit af høyEdle och welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand, Hl. Iver von Ahnen. Dernest blef sagerne foretaget,
1. fremkom for Retten, Kongl. May:ts welbetroede foeget af Størdalens fougderier Sr. Jens Monsen, som hafde ved bøygdelensmand Mads Olsen Øfre, lader for retten indkalde, ved lovlig warsel ladet indkalde Anders Inderberg och Christopher Ytterberg, begge boende her paa Ytterøen, at aflegge deris Eed och widne udinden den tumult och alarm almuen af Schongens prestegield imod hannem øvet, paa Holom i bem:te Schongen, d. 19. Jan. da ordinarie winnterting der paa stedet blef holdet, nest forløben baade udj almindelighed och effter aflagde Eed at udsige huad de hørte och samme dag och afften paa ting gaarden, saa vel i seerdelished, huis dennem i huer i sehr, blifuer tilspurt, saa som de samme dag ware nerverende der paa stedet. Anders Inderberg møtte, mens Christopher Ytterberg war iche tilstede, eller lod sig finde, Warsels mendene afhiemlede warselen wed deris Eed, at de nemlig Mads Øvre och Lars Jachobsen Jørstad, ware i Christopher Berg boepel och huus, och stefnte Christopher ytterberg at aflegge sin widne om samme wesen, och talte de med hans hustrue, Sr. Jens Monsen formeente at effter dj Christopher Berg iche møder til at aflegge sin vidne effter lovens tilhold, hand bør foreleggis laugdag til neste ting, eller naar hand der til stefnis at møde och Vidne for Retten huis hannem om denne sag er bevist, mens endoch for hans udeblivelse at bøde effter loven och betahle hannem Kost och Tæring, dereffter fremlagdt Sr. Jens Monsen en shrivelse fra bonde lensmanden i Schongen, Otter Ottersen Holom, som melder, at hand udj Joen Eggen och Anders Hotterens paahør, i blant almuen til Spurte dennem, om de ville suare til Ytterøens ting, at lade paa føre Vidner, eller nogen paa deris vegne, och de suarede lidt eller intet dertil, mens mente det shulle vere upaa achet, mens til Ytterøens ting iche at suare, Dat. Holom d. 25 Juny 1705. Sr. Jens Monsen paastaad at den vidne som nu er tilstede maatte forhøris formedelst dødelig frafald eller anden paakommende wansheligheder, der blef udj tingstuen saa velsom paa ting gaarden udrobt om nogen, paa Schongens almues vegne war tilstede, at den sig ville give tilkiende, mens ingen lod sig finde. Saa blef her udj eragtet at denne lensmands Otter Ottersens Zedel eller schrifft, iche Kand were Krafftig Widne, at vedkommende er warslet til widners paahør, mens beroer paa lovlig warsel, Imidlertid foreleggis Christopher Ytterberg at møde til neste ting eller den tid hand lovlig blifuer warslet, at indfinde sig for retten, at aflegge sin widne, under bøder och straf effter loven.
Forige Bache Closters godtzis forpagter Sr. Andrees Tønder, fremstod for Retten och ladet indwarsle efftershr:ne Bache Closters bønder her i tinglauget, for Restantz och gield i sin for pagtnings tid, nemlig Olle Andersen Winge Rester til 1704 aars udgang Effter bogens udvisning, 10 rdr 4 s, Anders som hans fader, møtte paa hans vegne och hafde ingen modsigelse. Niels Winge shyldig ligeledis for 1703 2 rdr for 1704 fuld rettighed = 14 rdr 3 ort 2 2/3 s, Item paa bøxel = 4 rdr, er tilsammen = 20 rdr 3 ort 2 2/3 s, møtte och vedgich, Casper Fremgaard shyld = 13 rdr 3 ort 16 s, møtte och vedgich, Olle Opgaard shyldig effter afregning = 8 rd 2 ort 6 1/3 s, møtte och vedgich. Michel Berg shyldig effter af regning = 12 Rdr 3 ort 18 s, møtte och vedgich. Peder Berg shyldig effter afreigning = 12 rdr 2 ort 9 s, møtte och vedgich. Even Reiten = 5 ort 8 s, møtte och vedgich, Niels Lille Grande 5 ort tilstod, Christopher Blomaas 12 rdr 1 ort 18 s, møtte och hafde iche sin bog med, Joen Sundset, 2 rdr 3 ort 21 s, møtte och hafde iche sin bog med, Jachob Sundset effter afregl. 3 rdr 5 s, Enchen Ljøvne 1 rdr 1 s, møtte iche, Hans Ljøvne effter afregning = 1 rdr 1 ort 10 s, møtte och vedgich. Joen Melting shyldig 2 r 2 ort 10 1/3 s, (Folio 93) Olle Melting suarer paa hans wedgaar gielden, Olle Melting effter afregning shyldig = 13 rdr 2 ort 19 s, møtte och wedgich, Monsr. Andrees Tønder begierte dom til betalling over de shyldige, med om Costning af huer Rixdahler 10 s, formedelst pretention for 4de penge Exeguer Penge, och dom penge, effter bøndernis egen indgaaelse,
blef saaledis afsagt:
Alle forshr:ne som har møt for Retten och vedgaaet gielden, Tildømmis at betahle, inden 15 dage effter loven, under søgning i deris boe ved nam och wurdering, med om Costning af huer rd 10 s, effter foreening.
Niels Schierve Kom for retten och hafde indstefnt en huusmand paa ofr Erstad grund ved navn Peder Sueen, for en weder som shulle vere mistagen fra hannem, huor over der er Kommen Røgte i bøygden, at Niels Schiervis quinde shulle have taget den u lovlig, derom lader bem:te Niels Schierve til prov indstefne, Rasmus Winter sæde och hans quinde och en tøs nafnlig Inger Joensdaatter. Peder Sueen blef tilspurt om hand kand sige at Niels Schiervis quinde tog samme veder u lovlig, der til hand suarede: Nej, det iche at kunde giøre, och hafde aldelis intet at anche paa saadan mistagelse imod eens villie, Iligemaade benegter hand at hafue talt andre om Niels Schiervis hustrue, end det som got och vel anstaaelig ej eller Kand have aarsag til at sige andet om hende, widnerne som vare indstefnet nemlig Rasmus Wintersæde och hans quinde Marit Olsdatter, saaoch Inger Joensdaatter war for Retten och aflagde deris Eed och widne, at de udj forleden høst wed Michelmis tider war med Niels Schierve, at søge effter en søv som var løben fra hans Creatur hen i Inderbergs march och nogen tid til forn war der bort løben en weder fra dennem, och som de fant Souen, meente de at wæderen och war der, tog saa en som war lige merchen som deris och sette dennem hiemme i freet huor de gich en maanitz tid, huilche sheede om lius dag ved Noens tider, siden Kom Peder Suen och Kientis ved wederen, och wiste en forduldt merche hand hafde paa den, saa blev den hannem och følg achtlig, saasom Niels Schierve selv kunde formaae at hand hafde taget frit imod sin willie formedelst merchens lighed, siden kom och hans Veder tilsted saa huer uden fortrydelse fich sit, dog war Peder Sueens Veder slagtet den tid hand søgte effter den, mens som de strax frembaar shiudet, wiste hand det fordult merche, och fich den saa igien, Niels Schierve begierte sin Schutsmaal af sine grander och andre omkring boende, om de nogen tid har haft andet om hannem eller hans hustrue, end det Erligt och anstaaeligt, da war der ingen som andet kunde sige, hand indshiuder sig for retten och begierer en frij Kiendelsis dom, som fornemmer derover at vere kommen i bøygde Røgte,
Blef saaledis eragtet.
Som denne sag Rejse sig af en weder Niels Schierve har mistagen, i staden for sin, formedelst de ware lige merchet, och iche Kunde see den forduldt merche, som hannem siden blef wist af ejer manden, saa sees iche hannem, I nogen maader, witterlig har forset, mens hand och hans hustrue for denne sag frjkiendis, och iche at Komme dennem til for Klejnelse paa deris Erlig Navn och røgte i nogen maader.
Anno 1705 onsdagen den 5 Augustj, war wj efftershr:ne for samlede paa en gaard Saxor paa Inderøen, laugstolens godtz, nemlig Peder Wohlen, Arn Jølstad, Syfr Undersaggen, Søren Kieldvig, Joen Rasmussen Werdahl och bonde lensmand Clemend Dahl, udj Kongl. May:st foeget Sr. Johan Helsings ofr werelse, til en grandshning och affeldings forretning, effter der om høyEdle och welbaarne Hl. Stifftbefahlings ordre, paa lejlendingenis andragende, huilchen ordre med forestaaende lejlendingers begiering liudelig blef oplest, Dat. Trundhiem den 29 May 1705.
Da hafuer wj først Nøye befahret och taget i øyesiun 3 Spd 1 øre med bøxel, dens udmarch af shoughug och fædrifft, och befunden at den er meget Snever och Ringe, I en nær och Tet om Kring boende Nabolag af andre gaarder indtrengt och af marchet, uden shoug och herlighed, saa der findis iche saa meget brende weed, som til lejlendingernis fornøden brug kand behøvis, och aldelis indtet til biugning eller gierdefang, uden det maa Kiøbis och hentis fra andre Steder. Dernest haver wj befahret agger och Eng, som er iche tilstrechende effter dens dyre taxt och leje, huor ofr en part der udj af 1 Spd. 2 øre 6 ml, paa ungefehr 20 aars tid er blefuen liggende øde, och de andre siunis det samme (Folio 94) at paa følge, effter disse tiders udgiffter, och Jordens frugtbarhed, som nu er langt slettere end i fordom tider, der findis ej heller nogen udflugt til Rydning eller forbedring, Effter samme gaardtz fore fundne beshaffenhed, hafuer forbenefnte dannemænd, forefunden och eragtet, at forbenefnte gaards lejemaal iche Kunde were ansuarlig for høyre end af 5,5 Spd taxt udj udgiffter och Rettigheder. Derimod Kongl. May:st foeget protesterit, at denne affelding, maatte ansees effter billighed, och hans Kongl. May:t til mindste afgang,
blef saaledis eragtet:
Det denne gaard Saxols lejemaal blifuer taxerit och sat her effter til ansuar, ofuer alt af Sex Spand 1 øre 12 ml och blifuer affeldet 1 Spd 2 øre 12 ml, huilvhet beroer paa den høye øvrigheds nermeere approbation.
Anno 1705 den 13 octobr. war forsamlede paa Store Ryen i Spar. Preste gield, en Kongl. Mayst gaard och Udlagt til Dragun quarteer, shylder til aller høyst bem:te Kongl. Maysts 2 Spd. 1 øre, med bøxel ofr heele gaarden, och til Pastor Spabroen, ad mensam = 12 ml som nu besiddis af tuende lejlendinger nemlig, en Enche ved navn Ingeborg Olsdaatter, och en Dragon Andor Ellofsen, Effter de høy deputerende herrer i Sessionen, deris respectie ordre och tilladelse, paa opsiddernis andragende, nemlig, bøygde lensmand, Olle Larsen Raade, Olle Røelj, Olle Wecher, Lars Øvne, Olle Øster Ryen och Syfr Lanmarch, alle af Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, ved lensmanden opnefnt, paa en grandshning och besigtelse paa den shade bemelte gaard Store Ryen har lid, af Elve brud och wandløb, och der effter at sette gaarden for en billig och taalelig taxt och leje, Ofuer verende Capitainen over det Sparbeoshe Dragoner Compagnie, WelEdle och welbyrdig Heinrech Ramm, samme de høye herrers ordre, med forestaaende remonstranse, blef først liudelig lest, Dat. den 17 octobr Ao. 1704, dernes frem lagde welbem:te Capitain en missire fra bogholderen Sr. Jørgen Pedersen, at som hans lejlighed denne gang, iche war, at komme her ind, for moded hand at Bpit. med Sorenshriveren och mendene, ej giør andet der udj, end som til gaardsens nøtte behøvis och forsuarlig Kand were, Dat. Trundhiem d. 22 Septembr. 1705. Der effter haver wj samtlig begivet os hen at tage den er lidende shade, i øyesiun, och fore funden at en temmelig stor Elv, som hafuer sin løb paa gaardens tilleggende agger och Eng, har der paa giort Stor och merchelig shade, fornemmlig paa den østre side, huor den har udbrødt fast den halve deel af dens beste agger och Eng, ligeledis forholder det sig meesten paa den Synder side, och sees for øyenene at samme Elve brud aarlig Continuerer, gaardens lejemaal til en anseelig shade och forringelse, til med er denne gaard meget forstagtig, fremfor andre gaarder her i Eignen, saa de fattige opsiddere udj dette och for løben aar, har lid stor shade paa deris Korn aufl, saa de har nødt gandshe lidet til brød, och aldeelis intet til sæd. Saa hafuer wj effter dissen beshaffened, shiønnet och er agtet, at denne gaard Store Ryen, der har shyldet af 2,5 Spd, iche, effter dens godhed, kand her effter were ansuar at meere end 1,5 Spand, och blifr affeldet, for dens shadelidelse, 1 Spand, och kommer da til at kortning paa Kongl. Maysts anpart 2 øre 19 ml, och paa Prestens halve øre = 5 ml.
Anno 1705 fredagen den 23 octobo. blef holdet ordinarie Sageting paa Tessem i Beedstad Prestegield, ofrverende Kongl. May:st foeget Sr. Johan Helsing, med efftershrefne otte laugrettis mend, nemlig, Jachob Elnen, Andfind Hoeset, Olle Dahlecher, Olle Hoeset, Eshild Loe, Ingbricht Kuchedahl, Christen Ofren och Arn Bardahl.
Først blef liudelig lest och forkyndt efftershr. Kongl. Maysts. allernaadigste udgangne forordning
1. at ved Cogen? paa Crone imod Courant, shal forholdis effter Coursen, Dat. Friderichsborg den 10 July 1705.
2. for bud paa Smaa mynt under hale danshe Croner, Specie eller Krydtz? ordre, at indføhris udj Norge, effter nytaars dag førstkommende, Dat. Cronborg den 21 Augustj 1705
3. Copie af hans Kongl. Maysts allernaadigste bref och befalling til det høy lovlig Rente Cammer, at de 2 Slett Rdr. som shatte brevet befahler, at shulle givis af huer legd, shal were ophevet, och derimod, (Folio 95) Effter forordningen om Landmilitien, at shal suaris af huer legd= 6 slette Rdr. som shal til de udj shatte brevene ansatte terminer, betahlis och af fogderne oppebergis, Dat. Friderichs Berg d. 17 July 1705 med der paa teignet de høybetroede herrer och Financerne, deris begiering til hl. Stiftbefahlings, høyEdle och welbaarne Ifuer von Ahnen, det paa alle tinge at lade læse och giøre bekient, Dat. rente Cammeret d. 18 July 1765.
Kongl. May:ts foeget begierte under Rettens forseigling et u-villigt tingsvidne, om efftershr.Ne Kongl. May:ts gaarder her i Tinglauget, som har legget øde er bevilget til brugs paa frjhed, effter welbaarne hl. Stifftambtmands approbation, nemlig Røseg Størcher shylder 2 Spd 2 ml, mens effter passerte affelding, 1 Spd 2 øre 10 ml, frj for shatter och alle Rettigheder til indeverende aars udgang, afgaar, 10 rdr 90 2/3s, Aas 1 øre er affeldet, effter affelding 12 ml, er beilget Tarald Pedersen, frj for alle udgiffter, til indeverende aars udgang afgaar 1 rdr 59 2/3 s, Gulling, 2 Spd 2 øre 15 ml, effter affeld. 2 Spd, bevilget Erich Andersen frj for shatter och rettigheder, ligeledis, indtil dette aars udgang, afgaar = 11 rdr 48 s, huilchet sig saaledis forholder bevidnet bøygde lensmanden med laugrettet och meenige tingsøgte almue, det fougden begierte beshreven, til sine Regenshabergs belegt.
Der effter blef sagerne foretaget
hafde bøygde lensmanden indstefnt, effter fogdens ordre, Tøris Ofr Welde, for begagne lejermaal i hans Egteshab, med et quindfolch, ved navn Giøde Ingbritsdaatter paa Hammer, manden er bort Rejst nest afvigte waar wed Pintze tider, taget sin wej ud med Søekanten, och ingen weed huor hand siden har taget wejen eller huor hand er afbleven, bem:te gaard Ofuer Velde, har forhen weret Bache Closter gods, och ware de begge, nemlig Tøris och den af hannem besovede quindfolch, indstefnt, til nest forløben aars høste ting, som blef holdet paa Tessem d. 13 octobr. 1704 effter tig protocollens udvisning fol. 43, siden Er sagen iche for retten bleven forfalt, bemelte Tørissis quinde, Marit Mortensdaatter, møtte for Retten, hun siger at hun har ingen Kundshab hafft om hendis mand siden hand som forbemelt rejste bort, hende aldelis uafvidendis, och sigis at hand kom paa et shib i Foesen eller derude paa lejen, Lensmanden begierte dom ofr hannem effter loven, blef saaledis dømt och afsagt:
Omendshiønt Tøris Siufrsen OfrVelde, Er bortrejst eller rømt, och ingen er witterlig huide hand er henfahren, saa Kand hans begangne misgierning, iche dermed were forsohnet, saasom hand har vedgaaet at have bedrevet hoer med et løs quindfolch ved navn Giøde Ingbritsdaatter paa Hammer, och avlet barn med hende, huor for de begge for deris forseelse, har staaet Kirchens Disciplin, saa bør hand effter lovens 6te bogs 13 Capit 25 artich. at straffis paa hans gods och middel, efter yderste formue, och i fald hand ingen middel shulle were ejende, da at paagribis och straffis paa Kroppen, om hand Kand ertappis.
Hafde bonde lensmanden indstefnt, Oluf Larsen, en egtemand, paa Haltug, for løsagtig och ublue omgiengelse, med hans naboe Lars Nortugs Egte quinde, ved navn, Berit Joensdaatter, hun møtte for retten och tilstaar at for:ne Olle Haltug /: som enu iche lod sig finde, mens Rejste til Thrundheim, strax effter denne misgierning war aaben bahret, och iche siden har weret her paa stedet :/ har legget effter hende i trej aars tid, dog iche naait sin u blue begiering førend forleden sommer, mens iche blevet med barn, hendis mand Lars Nortug, war nu forretten och tilstaad at hand fant dennem i seng tilsammen i sit eget huus, det quinden iche kunde benegte, disse ere arme och fattige folch, der aldeelis intet er ejende, at bøde med io end iche bemidlet at betahle, Kongens shatter, Lensmanden begierte dom, til straf ofr de shyldige effter loven, at Olle Haltug, som er Rejst til Trundhiem, war lovlig stefnt for hans boepel, det widnet, Evind Westerhuus och Olle Strømnes, blef her udj saaledis dømt och afsagt:
Effterdj Lars Nortugs hustrue, Beritte Joensdaatter, iche fragaar, mens bekiender och tilstaar, at hun har legget i ublu løsagtig omgiengelse och horeri, med Olle Larsen Haltug, som iligemaade war Egtegifft, och aldeelis intet er ejende i bøder at betahle, Da bør hun for hendis begangne misgierning, at straffis i hals Jernet ved Kirchen 3de hellige eller Søndage, effter huer andre, for och effter predichen, i meenige Kirche almuis paa siun. Olle Larsen Haltug angaaende, hand bør paa gribis, huor hand kand betrædis, til Examen och forhør huor effter hand siden dømmis.
Blef forestillet for Retten, en løsgienger, som har verit hefftet i fang-huuset ungefehr en maanitz tid ed navn, Jørgen Nielsen, en gammel stømper med en træbeen, formedelst hand har strippet omkring bøygden, med quinde och børn, och war hand angreben først ved Malmoe der hand laae om natten udj Joen Malmoes Nøst, och blef baaden som de rejste paa der taget i arrest och indset i bevaring paa en ret, baaden stod der i 2 natter, var tilstede, blef siden undtagen af Jørgens quinde och børn, som hemmelig om Natten Kom ind der, foruden Nøyel och stal baaden ud, ingen weed huor de siden tog wejen, almuen en deel beklaget ofr samme løse pach, at de i mange aar har Rejst och flachet om land och strand betlet och truit folche effter almisse huad de begierte, Jørgen kand iche synderlig benegte dette, hand er en gl. suag mennishe, der seer ligere ud til at døe end leve, hand er fød ved Trundhiem paa Bachlandet, och er iche vidre om hand adfærd her at for spørge. Sagsfaldtz forpagterens fuldmegtig Sr. Rasmus Høg, paa stod at de mend som har huuset hannem bør føre hannem af bøygden af hand at foreleggis iche meere at lade sig finde her i fogderiet, ej heller nogen af hans anheng under straf som ved bør, huilchet och eragtis for Ret och billigt.
Paa magister Christopher Herslebs wegne, hafde monsr. Sylvester, ladet indstefne Olle och Simen Schar for Resterende landshyld af Schar til Johanna Natanielsdaatter, 11 rdr. effter giorte afregl. paa Tessem for 2 aar siden, och da blefue de forlige med welbem:te magr. Hersleb, at de uden vidre søgning shulle betahle hannem innem Juel nest effter = 5 rdr, huilchet de iche har effterkommet, huorfore fuldmegtigen paa hl. Mag:rs wegne, paastod fuld betalling, nemlig = 11 rdr, med omkostning och dompenge, Simen Schar møtte for retten, och siger, at hans fader som i den tid brugte gaarden, tilkommer at betahle samme gield och iche hannem, Sylvester formente at Simen Schar, som tillegemed sin fader er i et brød och har hafft nøtte af den udleg som paa arve shifftet effter hans moder, war udlagt til betalling for denne fordring, at hand bør were ansuarlig derfor, och begierte dom, blef saaledis afsagt:
Som Simen Schar iche kand benegte at hans fader och hand io war forligte, med magr: Christopher Hersleb at shulle betale for de 11 rdr de effter afregl. blef shyldig, til Johanna Natanelsdaatter som er landshyld, af den part hun ejer i gaarden, som iche er bleven effter levet, och nu for aarsager Retter gang och om Costning, saa tildømmis de at betahle de prætenderende, 11 rdr, inden nest kommende Juel, under søgning i deris boe ved nam och wurdering med omCostning 1,5 rdr, uden de kand have det andeeldis med Citantens minde.
Item hafde bem:te Sylvester Bieregaard paa welbaarne mag. Herslebs wegne indstefnt Esten Suorte for landshyld af 0,5 øre for 3de aar til 1706, hand møtte och siger at tog gaarden an, som i mange har leggit øde och war gandshe for falden, och shulle niude den frj for landshyld och uden bøxel, effter accort med monsr. Christian Hof, huor paa hand och har hans Zedel paa Slet Papir, dog iche her ved haanden, Sylvester formeente, at Esten Suorte bør betahle den landshyld hand er pligtig til magr. Hersleb, eller derfor at lide søgning i hans midler ved nam och wurdering effter loven, med om Costning och fierde penge och begierte dom:
blef afsagt:
Saasom Esten Sorte, beraaber sig paa, at have antaget den gaard Suarte, som i langsommelig tid har legget øde, och shal bruge den frj for landshyld, saa fore leggis hannem laugdag til neste ting, at forshaffe sig Zedel fra landdrotten eller hans fuldmegtig, paa Stemplet Papir, huorledis och paa huad Condition hand bruger gaarden, saa fremt der da iche shal gaae dom ofr hannem til betalling, effter loven.
Endnu hafde Sylvester ladet Indstefne, paa Claus Johansens vegne, Baar Stamnes, formedelst 2 bocher hand har fød winteren over for hannem, huilche hand nu forholder, at iche il lade dennem følge effter paa fordring, Item for 2de Kiør hand har hafft paa leje, och effter af tahle shulle føre dennem til byen, nu i høst, det hand iche har effterkommet. Baar møtte och suarer, at de 2 bocher hand fødde war for Kiørleje, och forholdt dennem for odels shat och Rostieniste hand maatte betahle af gaarden 1 rdr 16 s, som hand siger sig iche at vedkomme, med meere hans paastand, och atshiellig ord och tahle i mellom falt, denne sag er for tidens Korthed optaget til doms til neste ting.
Aage Andersen Scheevig, paa Anders Øvnis vegne, hafde ladet indstefne Anders Holien for bonde bevers penge, som hand har betalt til dissen Kiøb, i den tid hand beboede gaarden, Anders møtte iche, Tj er hannem fore lagt laug dag at møde til neste ting, effter nye och lovlig warsel.
Anno 1706 Mandagen den 26 octobr blef holdet ordinarie høste Ting paa Grane tingsted paa Snaasen, ofr verende Kongl. May:ts foeget Sr. Rasmus Høg, med efftershr:ne otte Eedsorne laugrettis mend, lovlig opnefnt, nemlig Ingbrict Agle, Olle Omlj, Olle Andersen Gravbrodt, Olle Joensen Gravbrodt, Erich Olsen Molden, Botolf Molden, war iche tilstede, i hans sted, Arn Øvne, Joen Shartnes och Joen Molden.
Blef Kongl. May allernaadig forordninger och breve ligesom paa nest forige ting i Beedstaden, liudeligen, i meenige tingsøgte almuis paahør lest och af Kyndiget.
Lod Olle Nielsen paa Gaasmoe her paa Snaasen, læse sin shiøde brev, paa 6 ml i bem:te Gaasmoe med bøxel, udgivet af Oluf Michelsen paa Agle, som samme gaardz platz af øde march under Almoe har opryddet, och biugt, for ungefehr 50 aar siden, huor til bemelte Olle Nielsen formeener sig neermest oddels løsning berettiget, och haer derfor betalt til Oluf Michelsen = 26 rdr foruden 5 rdr hand har givet forige opsiddere Frerich Baarsen i afstaaelse, tl witterlighed forseglet af laugrettet, som retten betiente paa Grane tingsted d. 6 July 1705.
Olle Nielsen Øvensund, lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. May. gaardtz part Kaldis Øvensund, shylder 1 øre, givet i bøxel = 3 rdr 1 ort 8 s, Dat. Breede paa Snaasen den 8 July 1705, under fogden Sr. Johan Helsings haand och Zignette.
Udj den sag imellom Baar Ingbritsen Berg som Citant paa den eene side, och Olle Olsen Drabland, paa den andre side, angaaende en halv Spands godtz i Drabland med bøxel huor om Supra fol. 79 agerit och protocollerit, och blef optagen til endelig dom, der udj er saaledis afsagt:
Effterdj Olle Olsen, som nu besidder den halve Spand i Drabland, huilchet hannem effter sin fader arvelig er tilfalden, beviser med et lovlig tingsvidne, passerit Ai. 1681 den 16 May, paa et almindelig ting paa Mediaas, paa Snaasen, at forbenefnte halve Spands odels gods er af hans fader indløst, och for nøyelig betalt, foruden 8 ml. hannem effter sin moder arvelig er tilfalden, huor effter iche er bevislig, at have veret nogen anche eller prætention, paa samme odels gods, Da med ald rette, bør itzige paaboende, Olle Olsen, och hans Sande arvinger, at niude och beholde, til bemelte gaards part, nemlig Et halv Spands i Drabland, frit och hiemmelt for huers tiltahle, som deris rette odel, Effter saa land och Rolig hefd, loven gemes, udj 5 bogs 5 Capit 1st artich.
Blef fremført for Retten en person ved navn, Einer Andfindsen tiente i Quelien i Nordre Findlj, som war paa griben och hefftet af bøygde lensmanden Anders Breede paa Snaasen, formedelst hand war forlediget af en Morder och Misdedere, som er dømt, for sin begangne mord, for nogen tid siden, fra livet, och undviget hand giorde efftershrfne bekiendelse effter Examen och tilspørsel (Folio 98) at morderen Einer Lutternes Kom til Quelien, der hand tiente første gang, da hand brød sit fengsel paa Snaasen, en nat, samme tid drog hand der fra frem i bøygden i Nordlj, til den platz Eidet, til sin hustrue, der fra och til Schielbred, siden til Sandvigen, siden weed hand iche huor hand tog wejen, den anden gang Kom hand atter til Quelien strax effter nest forløben Lefangers marchet, laae 2 netter och wentede hans hustrue, drog siden i bøygden til Sandvigen och Schielbred, och undertiden hos lapfinderne i fieldet, indtil hans quinde omsider Kom til Findlj, da fatis de i Sandvigen, da hand tog hende med sig, och war atter i Quelien, och fore strax deris wej østen ofr fieldet, och hafde med sig et lidet barn, och rente de paa Schej, onsdagen den 1 July ankom Einer med sin quinde til Queli och laae der en Nat, och huis en anden paa Quelj ved navn Einer gav hannem mad, der effter fore de der fra til Eidet /: det hand iche rettere weed :/ at tod deris gods, som de hafde bortgiemt i Schoven, som war toe Kister en stor och en liden, der udj war nogle Kleder och en Jern gryde, war saa borte i otte dage førend de kom igien til Quelien, da hafde de med dennem 2de gieder som hand tog eller stal paa sin afrejse, fra Golou Sanduigen, och som Einer Morderen Rejste til Sørlj och Kom derfra, ofuertalte hand denne Einer Andfindsen at følge sig øster til Jempteland, lofte hannem gode løffter, at shaffe hannem en god lejlighed och husbond i Jempteland, huilchet hand och af sin Eenfoldighed gav sin samtøche til, samme tid stal de en baad fra Golov Quelien, och tilforn hafde de staalet en baad fra Roland Sandvigen, den roede Einer Andfindsen paa aleene, och Einer och hans quinde paa den anden, saa fultis de ad til Hammerdahlen i Jempteland til en bøygde kaltis Strøm, huor de tog ind hos en lensmand, och samme lensmand forspurte Morderens adfærd, war hand der Kon 2 natter, och ilde Einer Andfindsen iche følge hannem lengere, Morderen drog lengere ind i landet och Einer blef i Strøm i 10 à 11 dage, fich et pas hos den lensmand, at tiene huor hand ilde, som hand nu fremviste, drog saa hiem igien, meere war hans bekiendelse denne gang iche.
Sr. Rasmus Høg war paa tinget tilstede, som fuldmegtig af Sagefaldtz forpagteren Sr. Christian Schiøller, Satte i Rette at denne Knegt, som saaledis er draget af Riget med en morder, At hand bør straffis och dømmis i Jern til Bremmerholm, laugrettet med meenige tingsøgte almue bad for hannem, Effterdj hand er en eenfoldig och taabelig mennishe, der iche wiste huad straf, saadan forseelse paafulter at hand da maatte ansees med en naadig dom.
Der foruden war indstefnt en deel fra Nordfindlj som shal vere for en deel i denne sag Interesserit, med morderens hefftelse, som nu for uføre iche kunde møde, saa beroer sagen til neste ting, och imidlertid denne Einer Andfindsen at blive tilstede.
Bondelensmanden hafde effter Prestens begiering Indstefnt 3de Personer nemlig, Olle Bertelsen Horiom, Olle Baarsen Berg, och Peder Olsen Gravbrodt, Soldat for Clammerj och Slagsmaal i et brøllup paa Kindstad, nest leden sommer i Haabolden. Olle Baarsen Berg kand iche benegte, at hand io fafntagis af lystighed med Peder Olsen Gravbrodt, och siden blef der alvor af, at de haardragis, och der med shiltis de ad, Erich Hammer kom for Retten och vidnet, at hand saae de tvende, Olle Baarsen Berg och Peder Olsen Gravbrodt hafde hin anden fat af wred hue, och hafde huer andre i haaret, siden Kom Peder Gravbrodts fader Olle Grafbrodt och tog sin Søn fra hannem, huor effter det blef stille, Sagefaldtz forpagterens fuldmegtig protesterit och formeente, at for benefnte 2de Personer, for deris usømmelig Clammerj och slagsmaal, bør bøde effter loven, beroer effter hans høye Exel. Guldenlews ordning paa welbaarne hl. Stifft befahlingsmands Resolution.
Magister Muus hafde indstefnt en huusmand paa Prestegaardens grund ved navn Anders Wesmand paa Rostad, for ulønlig øltap, I det hand om Søndage och hellige dage tapper øl til en anden fornemmlig til en person, ved navn, Jachob Erichsen, som fyldte sig saa Vederstygelig at hand begich adtshiellig abus ved Kirchen, nestleden Michelsdag, huilchet for:ne Anders Wesmand iche Kunde fragaae effterdj (Folio 99) hand boer paa Prestegaardens grund,
blef afsagt:
Saasom Anders Wesmand iche Kand fragaae eller benegte, at hand som for bemelt har biugt ulovlig och forbuden øltap paa hellige dage, ia end och for Predichen, til Sabathens ofrtrødelse och guds navns fortørnelse, da bør hand der for at bøde hellig brøde, som til fattig Preste Encher hiemfalder 3 lod sølv, och her med alvorlig forelagt, her effter at entholde sig fra slig ugudelig wæsen, under høgere och vedbørlig straf.
Endnu hafde hl. magister ladet indstefne bemelte Anders Wesmand, formedelst hans Stofsøn, Johan Suendsen, som tiente hos sig i Prestegaarden, nest afvigte waarand, hafde staalet af Prestens Stabur en halv tønde hafre, och det i Andersis egen sech, huilchen Presten welbem:te hl. Mag. muus hastig ofrkom, och fant hannem med sech och Korn, i sin Stif fader Anders Wesmands huus paa Bostad hylden, och maatte drengen bære Kornet hiem igien, udj sechen, da hand sad i bem:te huusmands stue och blef shienchet med en ølshaale paa haanden, huor ofr mag. Muus holder huusmanden, Anders Wesmand for tiuvens med wedere, och formeener hans i boende huuse, bør vere forbrudt, och drage fra platzen. Anders Wesmand Suarer her til, at det war hannem uvitterligt, at drengen hafde staalet Kornet, mens hand sagde for sine forEldre, at hand shulle tiene hos Harald Brunstad och shulle have en wog Korn hos hannem i fæste penge, och begierte en sech til laans, undshyldende sig och sin quinde, at det war dennem uvitterligt, at hand hafde staalet Kornet, Magr. Muus begierte dom effter sin forige meening,
blef saaledis eragtet:
saa Som denne sag er wigtig, saa behøvis at drengen Johan Suendtzen møder for retten til neste ting, til Examen och nermeere opliusning.
Endnu hafde hl. Magister indstefnt Harald Brunstad for medelst hand aarlig Slaar et støche Eng, som hand formeener hører sin brugende gaard, Hylden til, Halduor siger at hand har iche brugt eller slaget meere Eng, end hans formand, Presten fremkaldte til vidne, Olle Almoe, som forhen har boet paa Hylden, hand beretter, at hans quinde Berit Jachobsdaatter, /: som nu var stefnt och møtte iche :/ udj hendis unge aar da hun giettede, wiste iche rettere, end Hylden io tilhørte paa den Nordre side af Elven alt i øster op til quernhuus myhren, Noch beretter Olle Almoe, at i den tid hand boede paa gaarden, sagde hans hustrue, som war fød paa Hylden, at det war iche ret at Lille Brunstad, giettede paa den nordre side Elven, det war iche saa i hendis faders tid, fleere widner ware tilstede, som eragtis ufornøden her at for høre saa som det er en sag der vil dømmis udj paa aasteden.
End hafde mag. Muus indstefnt 2de sager. 1. Størcher Dahle for en wej ofr Nolden och 2 Ingbricht Hammer for Resterende rettighed, huilche for tidens Korthed, beroer til neste ting med foreleg at ved Kommende til samme tid, uden widre warsel møder.
Til Rettens betiening i tilstundende blef effter Mandtallet effter shrefne otte laugrettis mend, nemlig Olle Einersen Molden, Olle Persen Almoe, Per Joensen Almoe, Anders Olsen Almoe, Olle Nilsen Øvensund, Olle Nielsen Gaasmoe, Tollov Engom, och Evind Engom.
Anno 1705 onsdagen den 28 Octobo blef holdet ordinarie høsteting paa Indbrun i Stoedtz Tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts (Folio 100) foeget Sr. Johan Helsing, med effter shrefne otte lovlig opnefnte laugrettis mend, nemlig, Baar Aasom, Morten Aasom, Peder Schiefloe, Anders Helset, Joen Helset, Christopher Helset, Olle Storvester, och Peder Retlio.
Blef liudelig for meenige tingsøgte aalmue aller underdanigst lest ligesom paa forige tinge.
1. Kongl. May:ts allernaadigste forordning om Lagen paa Croner imod Courant, shal forholdis effter Coursen, Dat. Friderichsborg July 1705.
2. Forbud paa Smaa Mynt under hale danshe Croner, Specie eller Krigsorter, at indføhris udj Norge, effter Nyt aars dag, førstkommende, Cronborg, d. 21 aug. 1705.
3. de 6 Slette dahler af huer Soldats legs, af fogderne shal oppebergis och derfor effter shatte brevet Regenshab giøris, Dat. Rente Cammerit d. 18 July 1705.
Joen Suendsen Øvenvold, lod læse en bøxel Zedel paa et halv Spand udj Breset, udgivet af Ingbricht Michelsen, som samme gaard ejer och beboer, huis datter hand har egtet, med de Conditioner, at hand shal niude den landshyld frj, saa lenge de begge /: nemlig Ingbret Braset och hans hustrue, eller en af dennem er i live :/ och widre effter den aftahle – imellom dennem och vedkommende giort er, Dat. Braset i Stoedsgield, d. 10 marty 1705.
Dernest blef foretaget den opsatte sag paa neste ting, imellom Citanten Olle Einersen Østbye paa den eene och Soldat Olle Olesn Lille Ovren, paa den anden side, angaaende Slagsmaal, och Soldaten med en under officer Sergeant under hl. Capit Huitfeldtz Compagnie, som nu oc war for retten berobte sig paa prov och widne, blef effterSpurt huad widne hand hafde at føhre, Mag. Christopher Hersleb paa sin landbondis Olle michelsen Østbyes vegne, war paa tinget tilstede, och paastaar, at effterdj Soldaten Olle Olsen, har ofr faldet Olle Einersen udj et fremmet huus huor hand war iche indbøden, at hand derfør bør straffis med woldtz bøder effter loven, dernest blef fremkaldet de paa berobte vidne, nemlig Soldat Michel Rolands huusmand paa Selj, och Mendtz Evindsen paa Quam, Michel Rolandsen aflagde sin Eed och widnet, at som hand Kom ud af Einer Quams stue ud paa gaarden, saae hand at Olle Olsen Lil Ovren sad paa Muldbenchen som sovendis, och Olle Einersen gich til hannem med Knyttet neve lagde den saa sagte paa hans Kind och sagde: nu Kunde ieg betahle dig for det du har giort mig, derpaa Sprang Olle Lilovren op, tog fat paa Olle Østbye, dog kom Olle under, mens Olle Østbye fich hug och ørdasher, Olle Lille Ovren siger at Olle Einersen hafde en steen udj neven, da hans wagte hannem iche at wide, eller hafuer seet, idre weed hand iche om dette, dernest vidnet Mendtz Evindsen Quam effter aflagde Eed, som følger at hand var iche i sin stue da Clammeriet først begyntis i mellom disse tuende, mens dea kom ind, sad Olle Einersen Østbye paa benchen och Olle Lilovren slog hannem nogle ørdasher, huilchet Mends Evindsen lastede paa och sagde du burte iche saa fahre frem, med fleere adtshiellige ord dennem i mellom faldt, siden gich Olle Lilofren ud och satte sig paa muldbenchen ved Einer Quams stue, och som hand Kom ud paa gaarden saae hand at Olle Lilovren och Olle Einersen war tilsammen och Soldaten falt under, kom strax op igien, och tog fat paa Olle Einersen Slog hannem ørdasher, saa shilte de dennem ad, meere herom er hannem iche bevist.
4. Widnet Bertel Christophersen Lille Bye, at hand saae och hørte ligesom de forige tuende har vidnet, och ydermeere at hand fuldtis hiem med Olle Einersen Østbye och saae at hand war blodig i ansigtet, huilchet hand iche saa nøye kunde besee, effter dj det war mørch om afftenen, Serg. Arn, paa Soldatens wegne protesterit, at Olle Einersen Østbye, ofr falt Soldaten i Søvne, da hand kunde ladet hannem side, och det med en steen i haanden, som manden iche kunde fragaae for retten, Mag. Christopher paa sin landbondis vegne, protesterig, at det som Serg. har protesterit er ubevisligt, och usandferdigt, at hand faar bevise det eller staae inde der for, magister Christopher paa sin landbondis egne begierte dom i sagen.
blef saaledis afsagt:
Som Soldaten Olle Olsen Lille Ovren, iche alleene har for retten tilstaaet, mens er hannem nu ved lovfaste widner ofuerbevist, at hand har øvet Clammerj och Slagsmaal paa Olle Einersen Østbye, slaget hannem blodig och Revet haaret af hannem och her foruden givet hannem mange munddash, Da bør hand for saadan usømmelig och utilbørlig adfærd, at bøde effter høy priselig lovs sigelse, i den 6te bogs 7de Capit 8de artich 3de 6 lod sølv, til deelig, loven gemes, i den 1st bogs = 22 Capit 5de artich, och der foruden betahle udj om Costning til Olle Einersen Østbye for paaførte Molest 3 rdr.
Endnu hafde Olle Einersen Østbye indstefnt Olle Olsen Lille Ovren Soldat, for hand har shielt hannem for en tyv, udj en ploug dune paa Quam nest afvigte et aar siden, samme sag har til forn 2de gang veret indstefnt, mens formedelst Olle Lille Ovren iche lod sig finde, er det iche Kommen for retten, Soldaten siger sig iche nu at vere stefnt for denne sag, Kaldsmendene, Bertel och Olle Lille Bye, vidnet ved deris eed effter loven, at de stefnte Olle Lille Ovren, til dette ting, saa vel for slagsmaal som shielderj paa Oluf Einersen Østbye, Oluf Lille Ofren var for Retten, hand siger at hand iche har shielt Olle Einersen for noget uErligt, det hannem er witterligt eller kand mindis, (Folio 101) Oluf Einersen Østbye, beraabte sig paa vidner, nemlig Olle Christophersen Lille Bye och Mendtz Quam, Bertel Lille Bye effter aflagde Eed vidnet, at udj ploug duer eller forsamling paa Quam nest forløben waar et aar side, hørte hand och saae at Soldat Olle Olsen Lille Bye først slog Olle Einersen Østbye, nogle munddasher, siden och id et samme shielte hannem for en tyv, Mends Quam aflagde sin Eed, oc vidnet ligesom Bertel Lille Bye, Olle Olsen endnu som tilforn beretter at hand war ofuermaade druchen, saa hand iche mindis at hafue shieldt Olle Einersen, Ellers beretter Soldaten, at Oluf Einersen Østbye, 3 à 4 aar tilforn da hand och tiente hos afg. Christopher Lilleovren, bad Olle Einersen hannem tage et par bocheshodts ringe fra sin hosbond och lade hannem faae dennem, och war tende gange derom i fos med hannem, Olle Einersen suarer her til, at hand iche har begiert hand shulde stiele nogen Ringe, mens begierte et par Ringe til Kiøbs af hannem, widne her om var paa ingen af siderne, Endelig Erchleret Olle Olsen Lille Ovren, Olle Einersen Østbye for retten, at hand weed iche andet med hannem, end det som Erlig och anstaaeligt er i nogen maader, och huis som af hannem er talt, er sheet i druchenshab och ubesindighed, bad om forladelse, huor med Olle Einersen och war fornøyet, och gafue hin anden hender der paa, och shal denne sag iche komme Olle Einersen til nachdeel eller præjudice i nogen maader.
Peder och Olle Aspe war for retten, angaaende den sag om det quernhuus som blef opbrendt af Olle Aspe, af waade ild, saa velsom for nogle barch hand har løbt i Per Aspis shoug for nogle aar tilforn, der ware forligte med huer andre, huor ved deris tuistigheder i disse sager er bilagt.
Sagefaldtzforpagterens fuldmegtig paastod, at Olle Aspe bør bøde for barchen hand ulovlig har afflanet, effter loven, lle Aspe suarer,a t hand wiste iche rettere end det war hans egen shoug, som er passerit for 9 à 10 aar siden, da hand først Kom til gaarden, Da effterdj det er 2de fattige begge Kongens bønder, der snar iche er ejende saa meget som de kand betahle Kongens gield med, til med er det sheet i meening at det var Olle Aspis egen shoug, saa Kiendis hand frj for bøder.
Kongl. May:ts foeget begierte tingswidne om efftershr:ne allerhøyst bemelte Kongl. May:ts øde gaarder her i tinglauget, som er bevilget til brugs, paa efftershrne Conditioner, nemlig Knæ, shylder 2 Spd 1 øre 12 ml, mens effter affelding 1 Spd 1 øre 12 ml er bevilget Lars Olsen frj for alt til 1706 aars udgang, afgaar = 11 rdr 7 s, Aasom 2 Spd effter affelding 1 Spd 1 øre 18 ml, bevilget Morten Ingbrichtsen frj for shatter och Rettigheder, til 1706 aars udgang, afgaar 11 rdr 1 1/3 s, Wester Oxaas, 3 Spd effter affelding 2 Spd brugis af Morten Olsen, frj for shatter och rettigheder til 1707 aars udgang afgaar = 11 rdr 38 s, at det saaledis befindis i sandhed bevidnet bonde lensmanden med laugrettet och meenige tingsøgte almue.
Til Rettens betiening udj nestkommende aar, blef effter mandtahlet opnefnt efftershr:ne otte laugrettis mend, nemlig: Peder Larsen Retlio, Anders Andfindsen Storester, Jens Elleraas, Olle Elleraas, Syfr Husom, Olle Persen Forset, Per Pedersen Forset och Erich Lunde.
Anno 1705 den 30 octobo blef holdet ordinarie høste ting paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. Morten Opstad, Olle Bildstad, Morten Langli, Niels Fishnes, Michel Hoeset, Joen Strand, Olle Kaldset, och Joen Bremset.
Blef liudelig ankyndiget, efftershr:ne Kongl. allernaadigste forordninger och breve, paa nestforige ting ommeldet.
Joen Larsen lod læse sin bøxel Zedel paa 2 Spd 1 øre i Trane, tilhørende Madame Birgitte Børting paa Steenkier, givet i bøxel = 20 Rdr Dat. Steenkier d. 22 Junj 1705 under hendis haand och Zignete.
Den paastefnte sag, imelom Citanten monsr. Jesper Balchenborg advocat udj Thrundhiem paa den eene, och Lars Olsen Mære paa den anden side, som war optaget til opliusning, til dette ting, blef paarobt mens ingen af parterne lod sig finde.
War af bonde lensmanden Olle Raade, indstefnt for Retten, for løsagtig lejermaal, Einer Andersen Findstad nu tienende i Prestegaarden, begaaet med Gunild Ottersdaatter Grøtstøen, for 6 aar herfor, de møtte begge for retten, och wedgaar gierningen, som sheede i en huusmands pladtz Kaldis Tangeraasen, for 6 aar siden, som sagt er, quindfolchet bekiender, at hun war med foster, som Kom fra hende, af et fald som uforvarendis hendte hende, 18 uger effter hun war bleven frugtsommelig, hun har och tilforn engang weret besovet, barnet /: siger hun :/ svøbte hun i en linnet Klede, och bar det i Schees Kirchegaard gravet et hul, ved en anden grav som nylig var igien Kast, och lagde det der udj, och gav det iche til Kiende for noget mennishe. (Folio 102) Vidre war hendis bekiendelse iche, och som hun fastelig paastaar at fostrit var Kon 18 uger gammel, saa vil af lensmanden och tuende mend efftersees om det Kand findis, om mand Kunde have nogen underretning om dissen alder, imidlertid bliver Dælingquenten under hefftelse, drengen Einer Andersen, tildømmis effter lovetn at bøde 24 lod sølv eller 12 rdr och huis hand de fulde bøder iche formaar at betahle, da at straffis med fengsel paa Kroppen.
Kom for retten Monsr. Sylvester Bierregaard, som paa welærværdig hl. Albert Jersin Pastor til Beedstaden hans wegne, hafde ladet i rette Kalde, Olle Øster Schee, hans beneficerit bonde, for effter staaende rettigheder och forstragt Korn, med fierde penge af landshylden, tilsammen 17 rdr 2 ort 10 s. Olle Østershee, møtte och hafde ingen modsigelse, beklager sin fattigdom, och mislig shiebne, Citanten paastod dom effter loven, til betalling, med omKostning och dompenge.
blef saaledis afsagt:
Effterdj Olle Schee iche hafuer nogen modsigelse udj fordningen, da tildømmis hand at betahle til hans ærw. hl. Albert Jersin, de Resterende 17 rd 2 ort 10 s, under 15 dage effter loven, med bekostning = 1,5 Rdr, under søgning i hans boe ved nam och wurdering.
War indstefnt for Resterende laugmandstold och udgiftningtold, efftershr:ne Ingbrit Gildberg, Johan Tomesen ved Løsland, Lars Olesn Leenom, Anders Joensen Bulling, Lars Pedersen ved Bullings landet, Olle Olsen Fosner, møtte, Olle Olsen Huusen paa Mære, Haldsteen Ifrsen Fossom, Ingen av forshrefne møtte, i huor vel de war lovlig stefnet af Joen Luchlet och Joen Halom, som det for retten bevidnet, saa foreleggis dennem laugdag til neste ting, om de iche der foruden betahler.
Kongl. May:ts foeget war begierende af retten, et uvilligt tingsvidne, om efftershr:ne allerhøyst bemelte Kongl. May:ts gaarden, som nerverende aar brugis med frjhed paa efftershrefne Conditioner, nemlig Langlie, shylder 2 øre 3 ml, brugis af Rasmus Olsen, frj for alle shatter och Rettigheder, indtil dette iverende aars udgang, afgaar = 5 rdr 64 1/3 s, Hugstad = 1 Spd 12 ml, effter affelding = 2 øre, brugis af Roeld Pedersen for aarlig afgifft = 3 rdr indtil 1707 aars udgang, afgaar = 3 rdr 32 2/3 s, Walchstad = 2 øre 12 ml effter affelding 1 øre 12 ml brugis af Olle Andersen, frj for shatter och Rettigheder, indtil Ao. 1708, afgaar 4 rdr 68 s, Hofstad 1 Spd 2 øre, Effter affelding 1 Spd brugis af Olle Joensen, frj for shatter och Rettigheder, til 1705 aars udgang, afgaar = 9 rdr 30 s, Kabstad 1 øre 8 ml effter affelding 12 ml, brugis af Andor Joensen, frj for shatter och Rettigheder til 1707, afgaar 1 rdr 63 1/3 s, Koldset 1 Spd, effter affelding 1 øre 12 ml, brugis af Oluf Joensen, frj for shatter och Rettigheder til 1707 afgaar = 4 rdr 92 s, Soelberg, 2 Spd 1 øre 12 ml effter affelding 1 Spd 1 øre, brugis af en Enche frj for shatter och rettigheder indeverende aar, afgaar 11 rdr 8 1/3 s, Hougom 1,5 Spd effter affelding 2 øre 12 ml, brugis af Olle Johansen, frj for shatter och Rettigheder til Ao. 1708 afgaar 8 rdr 21 1/3 s, Bonde lensmanden med laugrettede och meenige tingsøgte almue, Eensstemmende bevidnet, at forshrefne gaarders tilstand sig forholder som for er meldet, huilchet Kongl. May:ts foeget begierte beshrevet, til sine aller underdanigste Regenshabers beleg, det hannem iche Kunde negtis.
Til rettens betiening i nestkommende aar, blef opnefnt effter Mandtahlet, efftershr:ne otte laugrettismend, nemlig Stefen Holdten, Joen Myrsloe, Anders Seem, Anders Schuerset, Einer Hougdahl, Joen Næs, Olluf Rognen, och Olle Walchstad.
Anno 1705 Mandagen den 2 Novembr. blef holdet ordinarie høste ting paa Saxor, paa Inderøen, ofr verende Kongl. May foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte lovlig opnefnte ædsorne laugrettismend, nemlig Peder Kieldsen Berg, Peder Joensen Werdahl, i Olle Joensen Werdals sted, Olle Joensen Bartnes, Jachob Hool, Olle Andset, Peder Sotr Wersta, undshylder sig at wre Prestens medhielper, hand bestilte i sin sted Peder Wist, Suend Røemolden och Hans Glimstad.
Kongl. May:ts allernaadigste udgangne forordninger, blef her ligesom paa forige høste tinge nest for løben, allerunderdanigst liudelig lest och afkyndiget. Dernest blef sagerne foretaget.
1. angaaende nogle løsgiengere huis baad er tagen i arrest, huor om paa nest forige Ting protocollerig, fol. 84, samme udtag af protocollen fremlagde Sagefaldtz forpagterens fuldmegtig Sr. Rasmus Høg, som liudeligen blef oplest. Den bevorben Dragon ved Hl. Capit Bierchis Compagnis blef paarobt, ved nafn Hans Dragon, eller Hans Nielsen Trundhiem, och iche lod sig finde, Dernest fremlagde Sr. Rasmus Høg, en shrifft til Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsing, huor udj en ? at som hand formeener at bem:te Hans Nielsen Trundhiem (Folio 103) har formaaet høy Edle och welbaarne hl. Stiffbefahlingsmand Ifuer von Ahnens ordre, til fogden, paa foresagte Dragons wrange beretning, at baaden shal were hannem følgregtig, enddog sagen stod under Rettens forfølgning och paatahle, saa begierer godagte Monsr. Høg arrest paa baaden, at forblive paa stedet, indtil sagens uddrag, Paa samme shrifft findis tegnet, at dragonen var stefnt paa Saxor d. 16 July af bonde lensmanden Clemend Dahl, Peder Wohlen och Peder Rasmussen Werdahl, at møde til nestkommende ting, paa Saxhoug, til dette med meere prætentioner at paahøre, lensmanden och Peder Joensen Werdahl afhiemlede warselen. Sr. Rasmus protesterit dom til baaden forbrydelse med dis til behørig, som er taget i arrest, formedelst saadan løs iengeris u tilbørlig adfærd, imod Kongl. Høypriselig lov och statuter,
blef saaledis afsagt:
Disse løsgiengere och landstrygere, der sig har bemlet? til at igiennom løbe landet, den fattige almue til stor omCostning och besuering, har truet och betlet det de selv begierte, som er stridende imod hans May:ts allernaadigste lov och statuter, huorved den bevorben Dragon, Hans Nielsen Trundhiem, och har veret i følge, och vil tileigne sig den arresterte baad, det hand iche nu eller paa nest forige ting har giort beviislig at den hannem tilhørte, i huor vel hand war lovlig stefnt, Da bør samme baad med Segl och Redshab, til hans Ko. May:t at were hiemfalden.
Monsr. Christian Wittrop hafde atter indstefnt Capit. de Armis ved Dragoner Compagniet, Monsr. Hans Zejersted, til widners paahør, angaaende en quern huus biugning och quern steene med Redshab hans paaboende gaard Sundenes, for Rom tid siden shulle tilhøre, udj den Dragon quarteer Ferstad bech, som Hans Sejerstad nu omstunden beboer, Hans Zejersted ved en missire indberetter, at huis nogen kand have tiltahle for noget paa gaardens grund det da bør komme ved rettergang, effter Ko. Ma. allernaadigste forordning. Wittrop der imod paastaar at hans vidner maatte forhøris, om samme beshaffenhed, som iche angaar nogen ejendom eller grund, mens quernhuus och quernRedshab hørte under Sundenes, huilchet iche kunde negtis, Effterdj Capit de Armis war lovlig warslet, da blef fremkaldet Johan Michelsen paa Meelhuus her om at widne sin sandhed, hand aflagde sin Eed och vidne som effterfølger, Effter tilSpørsel af Wittrop,
1. at hand for ungefehr 9 à 10 aar siden war begiert af Zejerstad, at brugt it quernhuus i Ferstad bech, som hand kom der paa Stedet forefant hand i den sted huor Sundnes quernhuus forhen shal have staaet, nogle Raadne stocher, och tompten war Renset, af huem ved hand iche, och 2 quernsteene laae paa bechen der hos, huor de war fra kommen weed hand och iche, huuset med anden behørig biugning forferdiget hand af Nyt och indlagde querne, meere herom er hannem iche bevist. Morten Wangs moder och hand war och indstefnt, at widne her om, de møtte iche, Mørten Wang møtte, iche, kaldsmændene Peder Hoberg och Anders Waldberg afhiemlede warselen at de har stefnt Morten Wang i hans fraverelse och talte med hans moder, som er en høyaldrende shrøbelig Enche, och stefnte hende, som undshylte sig for alderdom iche at kunde komme paa tinget, suarede: hun viste iche noget om dissen beshaffenhed, Morten Wang stefnte de samme tid som for bemelt. Da beroer sagen til neste ting, til huilchen tid Morten Wang foreleggis at møde effter foregaaende lovlig warsel, saa fremt hand iche wil lide effter loven.
Lars Tørrissen Hegdahl war indstefnt for løsagtig lejermaal, begaaet paa Dragon quarteer Hegdahl med Anne Olsdaatter, ingen af dennem møtte, kaldsmendene, Jeppe Winter och Peder Larsen Quam afhiemlede warselen at de stefnte dennem begge, de ere forelagt laugdag til neste ting, effter nye och lovlig warsel.
Tore i Korsstuen war indstefnt af lensmanden, for hun shal have ofr faldet Hans Schomagers quinde med hug och Slag, i sit eget huus, warselen, blef iche lovlig af hiemlet, saa beroer det paa nye warsel.
Fremkom for Retten, monsr. Hans Jurgen Momme och fremlagde en shrifftlig Kaldtz Zedel, huor ved hand for retten lader indstefne, Joen Røeset Klocher udj Inderøens fougderj, som ærwærdig Vice Pastor hl. Jachob Wesseltofft, angiver i sit Mandtahl iche shal vere Klocher, i sin meenighed, til dette ting at møde och suare huis til spørsel til hannem Kand giøris, om samme Klocheriets betiening och widne med Eed at forClare, ligesom och til for:ne tid stefnis Olle Schiemstad, Hans adtSpørsel med Eed at forClare, huem der bøxlet hannem den nu paa boende gaard, och huem hand betahler disesn landshyld och rettigheder til, til et tingswidnes erlangelse, til samme tid och sted, stefnis hl. Jachob Wesseltofft at paahøre, som sagt er, Dat. Strømmen d. 5 Aug. 1705. Findis paashreven at were for Kynt af bonde lensmanden Clemend Dahl, och Morten Hansen Reiten for hl. Jachob Wesseltofft, Item for Olle Schrimstad, widner bem:te lensmand och Anbiørn Mortensen Øvne, Item for Joen Røeset, af lensmanden Clemend Dahl och Olle Olsen Werdahl. Disse for benefnte kaldsmænd af hiemlede deris warsel lovlig, som for bemelt. Olle Schimstad och Joen Klocher, blef liudelig berobt 3de gange och Ingen møtte, paa hl. Jachobs vegne suarede Peder Werstad hans med hielper mundtlig at hl. Jachob har givet det an for welbaarne Hl. Stifftambtmand om hand shylde møde her for retten eller iche, och har ingen suar derpaa bekommet, Thj møder hand iche førend hand for suar, Hans Jurgen Momme suarede der imod, at saadan hl. Jachobs Indsigelse iche bør komme hannem til forhindring i sin sag, och de indstefnte der iche har Comparerit effter Stefnemaal, at de bør lide effter loven, och foreleggis laugdag til neste ting at møde och widne deris sandhed, samt betahle, for deris motvillig udeblivelse den forvoldte om Costning, paa Rejse och tids spilde, och begierte dom,
blef afsagt:
Effterdj Joen Klocher paa Røeset och Olle Schimstad, iche møder for retten, at aflegge deris Vidne, effter loulig given warsel, da bør de at bøde effter lovens sigende, i den 1ste bogs 13 Capit. 7de artic, huer 10 lod sølv, til sagsøgeren och Kongen, och foreleggis dennem laugdag, at møde til neste ting, och Vidne deris sandhed, effter nye och lovlig warsel, til dennem ochVedkommende.
Endnu hafde bemelte Hans Momme, indstefnt bondelensmand Clemend Dahl, och en bonde ved navn, Morten Reiten, Stefnings Zedelen liuder saaledis: Kongl. May:ts bonde lensmand Clemend Dahl, och bonde Morten reiten, Jeg maa u forbjgiengelig, begge lade eder indstefne, til nu først holdende høste ting, som vorder holdet paa Saxor den 2den 9br. nu førstkommende, for Kongl. May:ts welbetroede Sorenshriver over Inderøens fogderj, Sr. Niels Olufsen Wind, Eders Eedlig forclaring at giøre, ofr det passerende af hl. Jachob Wesseltofft, der samme steds imodning bewiist, mod idre der om adspørsel, da i hannem paa min vegne, stefnet til vidners paahør, nu nestleden i Aug. maanet, udj den sag til et tingsvidne at erlange, om Klocheren der paa stedet och hans Klocher Spands oppebørsels Rettighed med meere, tilsamme tid och sted stefnis eder hl. Jachob Wesseltofft, at paahøre Vidners alt til et tingsvidnes erlangelse, denne stefning ville I holde Eder Effter retlig, under lovens Kaldtzmaals bøder, Trundhiem d. 3 oct. 1705, Hans Jurgen Momme, derpaa findis saaledis teignet, den 16 octobr. ware wj under teignede hos hl. Jachob Wessetofft, at ankynde denne stefning, det første hand paa gaarden saae os, sagde hand io, gaar och forkynde den, gich der med bort, da vj stod i stuen och shulle oplæse den, och lagde Copie af der paa bordet, wiste ingen af ham at sige, førend hand greb fat i stefningen med den eene haand, och udj min Kaarde med den anden haand, Ref den fra mig, spurte om wj ville giøre gevalt, och bestiele hans huus, trochet siden ind paa mig med vred hue och vishet mig omkring ørene, med henderne, och støtte mig ud paa døren, huilche ting udj sandhed siger, saa sant fich mig Gud och hans h. ord, Johan Smidt, Peder Wohlen Anders Shougset. Ingen af Kaldsmendene møtte at afhiemle warselen, huor widre herved kunde giøris, mens beroer til lovlig warsels afhiemling.
Den 3 November nest effter Continuerede høstetinget paa Saxor, ved forl:te retten betiening, da fremkom Elias Jachobsen Brustad, Kirche Werge til Wennj Kirche paa Ytterøen, och war begierende et u villigt Tings vidne, om efftershr:ne bemelte Krichis landshyld parter her i tinglauget, som udj effternefnte aaringer har legget øde och weret brugt for afgifft, nemlig OverWang = 1 øre, har legget øde och Weed brugt for shatterne, fra Ao. 92 til 1705 Er 11 aar = 11 rdr, Meelhuus 0,5 øre hl. Cancelie Raad Roesnvinge bøxler er Dragon quarteer oc brugis som øde for Dragonens løn och ingen landshyld har veret at bekomme fra 1692 til 1705 er 11 aar, aarlig 0,5 Rdr er 5,5 rdr, Hiule 1 Spd. Welbem:te Rosenvinge bøxler, har legget øde och weret brugt af en och anden, undertiden for gresleje, undertiden til lottis, och ingen landshyld der af weret givet, siden 1695, til 1702 er 8 aar = 24 rdr Følstad i Werren 8 ml, Deaconus til dom Kirchen bøxler, den halve (Folio 105) gaard laae øde och war brugt for shatterne, Rester af 4 ml som iche har veret at bekomme fra Ao. 1699 til Ao. 1701 er 6 aar à 16 s beløper = 1 rdr, Wennis = 0,5 øre, Rester fra 95 til 1704 er 9 aar, med bøxel til hørende afg. President Kaasbøls Sterfboe, har veret brugt shatterne och ingen landshyld weret at bekomme, som er = 4,5 rdr, Ulstad 1 øre Rosenvinge bøxler, har weret brugt til gresleje och for shatterne siden 1696 til Ao. 1700 er = 3 aar aarlig 1 rdr er 3 rdr, at dette sig saa i sandhed forholder och for retten er forClaret med de vedkommendis bøger och Zedeler, det bevidner bonde lensmanden med laugrettet och fleere tingsøgte almue – huilchet war begierende under Rettens forseigling.
Endnu begierte bemelte Elias Brustad effter foregaaende Stefnemaal, dom til betahling for efftershr:ne Resterende landshyld til Ytterøens Kirche saa vel som til welærværig hl. Jens Juel Pastor til Ytterøen, nemlig Jachob Ulstad til Ytterøens Kirche af 1 øre Rester 99 til 1704 er 5 aar = 5 rdr, Item til Pastor Ytterøen for 1703 1 ort 1 s och for 1704 1 rdr 1 ort, møtte och vedgich, bonden beklager sin Jammerlig och slette tilstand at hans aufl gandshe er affrossen, saa hand lidet eller intet er ejende til betalling, Lars Grande føris for landshyld af 2 ml til ytterøens Kirche, for 11 aar til 1705, hand beretter at Lars neder Grande brugte den lottis med sig udj 4 aar och 3 aar har hand brugt den alleene,som det er Kon 7 aar hand der har veret, blifuer 4de aar den har legget øde, afgaar ved tingsvidne 1 ort 8 s, och blifuer ansuarlig for oben bemelte 7 aar = 2 ort 8 s, som de vedgaar, Elias Brustad paa Pastors och egne vegne begierte dom til betalling under søgning i en huers boe, ved nam och wurdering, med processens om Costning, effter loven,
blef saaledis afsagt:
Forshrefne 2de bønder der møder for Retten oc vedgaar det de Krevis fore, effter actens formelding, de tildømmis at betahle in 15 dage uder søgning i deris boe ved nam och wurdering, och udj omCostnint = 1 rdr 1 ort.
Erstediget for retten Monsr. Steen Nielsen Meddelfart, som paa Stigtshriveren Sr. Morten Wioms wegne, hafde ladet indstefne, Hans Christensen, formedelst hand udj forleden waar er fløt til en Kirchens gaard, her paa Inderøen, kaldis Bruaasen, foruden Stigtshriverens tilladelse eller bevilling, Hans Christensen møtte och Kand iche benegte at io saa er sheet, och siger at Niels som fløtte for hannem fra gaarden, ofr talte hannem til at fløtte did, och dertil shulle have Stigtshriverens villie huilchet hand udj sin Eenfoldighed troede, hand beretter at have faaet der en melling, som er frossen saa det war til ingen nøtte, Citanten satte i rette och paastod Hans Christensen bør lide effter lovens sigende i den 3die bogs 14 Capit 14 artich, och betahle processens om Costning, blef afsagt, Som Hans Christensen iche Kand fragaae at have fløt til den Kirchens gaard Bruaasen, uden Stigt shriverens minde och tilladelse, Da har hand der med effter den alligerede lov, forbrut hans aufl til Jorddrotten och shal betahle landnam til hannem, och give i omCostning for processen = 5 ort.
Endnu lod welbem:te Steen Nielsen paa Stigtshriveren Sr. Morten Wioms wegne, liudelig opbiude, efftershrefne Kierchernis gaarder her paa Inderøen, om nogen dennem udj bøxel eller paa nogen wilkor wille, antage, nemlig Watten, Lyng, Lunde, Rostad, Bruaasen, Lomsøvne, som hand begierte i Tingprotokolen maatte antegnis, och hannem siden en Attest derom maatte meddeelis.
Da præsenterig sig Olle Haldorsen som begierte at antage Lunde paa Røren for shatten och Knegtehold, udj nestkommende aar, Hans Christensen begierer at blive ved Bruaasen, for shatter och Knegte hold, udj tilkommende aar, Amund Rostad begierer at blive ved Rosta, udj tilkommende aar for shatter och Knegte holds udgifft.
Bondelensmand Clemend Dahl hafde indstefnt for løs lejermaal Søren Olsen paa Boesnes, begaaet med Tor Jachobsdaatter, de møtte begge for Retten, Søren Olsen meener det hand iche er fader til det barn hun har auflet och kommer iche udj hans Regning, hun paastaar at Søren er barnefader och weed hun ingen anden, och har iche hafft løsagtig omgiengelse med andre, Søren beretter, at effter hans Regning er det kommen en maaned for tiden, hun paastaar hendis forige bekiendelse, Sr. Rasmus Høg begierte dom ofuer de shyldige effter loven, quindfolchet er et ungt mennishe och strax med et barn paa armen af 16 ugers alder, och staar i alle hendis ejendele, drengen ejer heller intet i bøder nu at betahle med, her udj blef saaledis afsagt:
Effterdj Søren Olsen iche Kand benegte at have hafft løsagtig omgiengelse med Tohr Jachobsdaatter, da bør hand bøde effter loven 24 lod sølv eller tiene for bøderne, forbenefnt quindfolch der intet er ejende at bøde med och har et Spet barn at forsørge, som hun gaar i bøygden med och betler til ophold for sig och det, hun dømmis at straffis paa Kroppen.
Endnu Presenterit Niels Godshesen paa Boesnes och hafde indstefnt forbenefnte quindfolch Tohr Jachobsdaatter, som tiente hos sig paa Boesnes da hun blef besovet, for medelst hun shal have sagt och udført i bøygden at hand shulle have hafft løsagtig omgiengelse med hende och shulle vere barnefader, quindfolchet Kand iche benegte, hun io har udført hendis forige hosbond, Niels Godshesen for denne sag, och bekiender at hun (Folio 106) har løyet hannem paa och det effter andris forlochelse och trudsel. Niels Godshesen Erbud sig at aflegge Eed for retten, at hand er frj for hendis omgiengelse i løsagtighed, for at shille sig fra denne paa førte mistanche och bøygde røgte, hand paastod och at hun maatte settis til rette for hendis løgn agtig paa sagen, denne sag optagis til dom til neste ting.
Endnu hafde Niels Godshesen indstefnt en tøs ved navn, Guru Ingebrichtsdaatter, tilholdende hos Olle Olsen paa Werdahl, for hun har taget en Jerngryde hos Oluf Tolovsen paa Ingul, som war indset af Johan Ingul, och Niels Godshesen hafde, som hand beretter, giort arrest paa, eller forbuden mundtlig udj Joen Inguls nerverelse, som sheede forleden waar, siden som Niels var paa Hitteren i nest leden sommer tog for:te Guru gryden bort, Guru suarer her imod, at hun tog gryden hos Olle Tolovsen, for en ort Johan Ingul war hende shyldig, och wiste iche at der war giort forbud paa den, Niels Godshesen siger at hand giorde forbud paa gryden for et støche Eng Johan huusmand slog paa Ingul, och shulle betahle derfor 1 rdr, hand paastaar at Guru Ingbrichtsdaatter bør levere gryden tilbage, som hun har taget, och betahle hannem sin omCostning, 3 ort, Sagefaldtz forpagterens fuldmegtig paastod at Guru bør vøde for tag, effter loven, Niels Godshesen begierte dom,
blef afsagt:
Effterdj Guru Ingbrichtsdaatter vedgaar at have taget denne gryde paa Ingul, foruden nogen lovlig søgning, som war indsat hos Johan (Olle skrevet over) huusmand, (foruden strøket over) och Niels Godshesen hafde giort forbud paa, Da bør hun levere den tilbage igien, paa den sted huor hun tog den, och betahle til Niels Godshesen i om Costning En halv Rixdlr.
Endnu hafde Niels Godshesen paa magr. Sebastian Withs wegne, indstefnt Suend Røemolden, for hand shal have taget paa magr. Sebastians gaars lejemaal, en quern med behørig Reshab, som laae udj quernset, i huor vel hand hafde giort forbud derpaa dagen tilforn, Item for hand tog i saugstuen 6 løse børd, och 2 fiele som laae i benchen løse. Suend møtte och beretter at quernen var tillagt hans Moder som er gl. och shrøbelig, paa et lovlig arveshiffte, och laae i huuset 2 aar der effter, och som hand paa sin moder vegne Krefte betalling for quernen, fich hand iche anden en snach och Krogede ord, huor ofr hand maatte tage quernen, at det iche shulle were aldeelis borte for hende – de løse bord hand shulde have taget, war 4 støcher, huilche hans gamle moder hafde tinget til hendis ligKiste, och i samme tider hans Moder i sin høye alder maatte forlade hendis tilhold paa Ertsaasen och fløtte til sig tog hand och bonden, och formente iche hafde begaaet der udj andet end tilbørligt, widre hafde parterne iche at sige i denne sag – Niels Godshesen begierte dom och formente Suend Røemolden iche hafde giort ret.
blef afsagt:
At Suend Røemolden, som matte tage sin gamle moder til sig i sin høye alder, med sine Ringe midler, och deriblant war denne paa stefnte guern hende paa et lovlig arfueshiffte tilfaldet, huilchet hafde legget i 2 aar der effter, til løsning for effter kommeren, saa sees iche Suend Røemolden sig der med noget har forseet, ligeledis for holder det sig med løse bord, som var aflagt til hendis ligKiste. Thj Kiendis Suend Røemolden for Niels Godshesens tiltahle frj.
Kom for Retten Lars Larsen Nedergrande, som hafde ladet ved bonde lensmanden i rette stefne Las Lassesen och ofr Grande begge af Verrens Annex, med deris døttre, nemlig Kiersten Larsdaatter och Beritte Lasdatter, for Tyfuerj och shielderj som Berit Lasdaatter imod Lars Neder Grande och hans daatter har begaaet, Item var indstefnt Las ofr Grande och hans hustrue, om de udj samme deris daatters Tyverj er medwidre. Lars Grande beklager at Las ofr Grandis daatter Beritte, har oplugt hans Stabur dør och staalet der av meel och andet, som aabenbart saaledis, at Lars Nedergrandis quinde saae, som hun en gang Kom i staburet at der var spildt meel paa gulvet och paa trappen, och hun tilforn har befunden at meelet saaledis for mindshedis, gav det hende en efftertanche at det iche maatte vere ret fat, huor ofr hun tog sig fore at fritte och ud Spørge af en liden pige barn, paa 8te aar, som var hiemme naar de andre war paa deris arbejde ude paa agger eller Eng, da fremsagde hun at Lasse Grandis daatter Beritte var i lars Grandis sengestue och lette eller søgte /: som hun sagde :/ effter en naal, derfra gich hun i staburet, som hun oplugte med en træstiche eller pind som nu for retten blef fremviist, der tog hun meel udj en skaal och sagde til barnet, dersom du siger af, shal ieg gifue dig den smucheste Neste(?) ieg kand finde, mens siger du af saa shal ieg dræbe dig, som er barnetz ord, meelet bar hun til sin moder som sad och baggede, det Lasse iche kunde benegte, mens siger at hun vilde bage det til den lille tøs, siden tog Lassis daatter, den unge tøs, effterat dette var aabenbahret, effter hendis beretning, och stach hende i en bech, saa der var iche noget tørt paa hende, uden hovudet, Lasse Grande siger, at hun shuede hende lidet i fadtz? eller bech som var oven for fæhuuset, dette er passerit i nest forløben Sommer i Slatanden, Noch beretter Lars Grande (Folio 107) at der var bortkommen 2de tørkleder af sin hustruis Kiste paa Staburet, Item var borte 4 ? fin lerritsgarn, som Larsis datter, kiersten ejede, och hengte paa Staburs lemmen, nogle dage effter dette er aabenbahret bar Lassis quinde Ingeborg Olsdaatter den eene tørklede oc noget lidet af garnet, ned i Larsis stue och lagde tørkledet i hans seng, det saae en huusmand, som stod i et lidet stabur, ved nafn Olle Nielsen, hand aaben bahrede dette, och 2 dage der effter fant de tørkledet, och effter nøye søgning, noget af det linet garn i sengstuen, huilchet de lod bære til Morten Wennis ved ermelte huusmand. Morten Vennis war for retten och vedgaar det samme, och fremviste det nu i retten, Lasse Grandis quinde har tilstaaet for Presten at hun bar denne halsklede och dette lin gaarn hiem i Lars Neder Grandis huus, det vidnet, Morten Wennis och Lars Følstad. End ydermeere gifuer Lars Grande och hans daatter tilkiende, at Lasse Grande (quinde er strøket over), har shielt hans hustrue for en hors och mær och hans daatter Kiersten har Lasse Grandis daatter shieldt for en ægtemands hore, Lasse fra gaar at hand iche saaledis har shielt Lars Grandis quinde, mend Kand iche benegte hand io Kaldte hende en gammel hegg, Effterdj hun brugte munden paa hannem, at Lasse Grandis daatter har kaldet Kiersten Neder Grande en mandhore, det Kunde hun iche selv benegte for Stefningsmendene, Jeppe Winter och Peder Larsen Gram, at det kom hende saa paa munden, meere war iche denne gang til opliusning herom, da som reten udkrever at Lasse ofr Grandes hustrue och hans daatter i egne Personer møder for retten, saa foreleggis de til neste ting uden widre stefning, sig at indfinde, tillige med tilstedewerende.
End Kom for retten bondelensmand Clemend Dahl, som hafde indstefnt, Niels Godshesen paa Boesnes, for nogle huusis Reparation, som Clemend har bekostet och forhend tilhørte bem:te Niels Godshesen och hans Stifbørn, som hand formeente Niels Godshesen er pligtig at fornøye och betahle, naar hand der imod liquidere for aars rentepenge af 28 rdr effter deris forlig, prætenderer for samme bekostning 14 rdr. Niels Godshesen møtte och begierer opsettelse til neste ting, och i midlertid reparationen af uvillige mend at taxeris.
Kongl. May:ts foeget war begierende Tingsvidne om efftershr:ne høybemelte Kongl. gaarders der har legget øde, och ere brugte paa efftershrefne ilkor, Hubleg – 1 Spd, 1 øre 8 ml, effter affelding = 2 øre 4 ml, brugis af Anders Larsen, frj for shatter och rettigheder, til 1708 afgaar = 5 rdr 74 1/3 s, Lyngstad 5 Spd 4 ml, effter affelding 2 Sdpd 18 ml, brugis af Enchen imod frjhed paa shatter och rettigheder, til 1707, afgaar 21 rdr 46 ½ s, Austad? 2 Spd. effter affelding 2 øre 12 ml, brugis af Lars Øraseen?, frj for shatter och Rettigheder til 1707 afgaar 6 rdr 13 1/3 s, Gousen 3 Spd 1 øre, Effter affelding 1 Spd 2 øre, brugis af Olle Nielsen, frj for shatter och rettigheder, til 1707, afgaar 12 rdr, 42 2/3 s, Bragstad 4 Spd, effter affelding = 3,5 Spd, brugis for afgifft = 21 Rdr 64 s, afgaar 4 rdr, 20 s, Gran 1 Spd 1 øre 3 ml, effter affelding 2 øre 3 ml, brugis af Einer Amundsen frj for shatter och rettigheder til 1709, afgaar 5 rdr 32 ½ s, Gran 1 Spd 1 øre 3 m, effter affelding 2 øre, brugis af Olle Hansen frj for shatter och rettigheder til 1709 afgaar 4 rdr, 79 1/3 s, Gran 1 Spd 1 øre 6 m, brugis af Torber Pedersen frj for shatter och rettigheder til 1710 afgaar 5 rdr 38 2/3 s, Werdahl 2 Spd effter afelding 1 Spd. brugis af Joen Rass. paa frjhed til 1707, afgaar = 7 rdr 40 s, Hamsaas – 3 Spd 19 ml, effter affelding 1 Spd 1 øre, brugis af Lieut Krej paa frjhed for alle Rettigheder til 1709, afgaar 9 rd 45 1/3 s, Berg = 3 Spd 2 øre 12 m, effter afelding 2 Spd, brugis af Christian Wittrop for afgifft = 9 rdr afgaar 6 rdr 4 s, Quistad = 6 Spd, effter affelding = 3,5 Spd, brugis af Rasmus Høg for afgifft 14 rd 8 s, afgaar 12 rdr, Kurven 1 Spd 20 ml, effter affelding 2 øre, brugis af Daniel Schioldborg frj for shatter och rettigheder til 1708, afgaar 4 rdr 94? 2/3 s, Overberg 1 Spd 12 ml, brugis af Andor Tørrissen frj indtil 1709, afgaar 5 rdr 38 2/3 s, Høe 5 Spd 1 øre effter affelding 3 Spd, brugis af Clemend Dahl paa frjhed for alt til 1707, afgaar = 20 Rd 90 s, Leerdall 3 Spd 1 øre effter afelding 1 Spd 1 øre, brugis af Poul Torfindsen frj for shat och rettighed til 1706, och for landshyldz rettighed til 1707 afgaar 9 rdr 27 1/3 s – bonde lensmanden med laugrettet och meenige tingsøgte almue tilstod och beidnet at sig saa i sandhed forholder.
Til Rettens betiening udj tilkommende aar blef effter Mandtallet opnefnt, Peder Bøll, Morten Reiten, Olle Olsen Werdahl, Peder Joensen Werdahl, Joen Ras. Werdahl, Anders Boesnes, Syfr Saxor och Olle Saxor.
Anno 1705 onsdagen den 4 Novembr blef holdet ordinarie høsteting paa Øfre paa Ytterøen, med almuen och samme ting? ofrverende Kongl. May:ts foeget Sr. (Rasmus Høg strøket over) Johan Helsing med efftershr:ne otte laugrettis mend, nemlig Olle Hamstad, Clemend Grande, Michel Berg, Peder Joensen Berg, Niels Brevig, Peder Braset, Lars Weraas och Oluf Weraas.
Kongl. May:ts allernaadigste udgangne breve och forordninger, blef her, ligesom paa nest forige tingsteder, allerunderdanigst, i meenige tingsøgte almues paahør liudelig lest och afKyndiget.
Hl. Jens Juel lod publicere et shiøde udgivet af Magr. Simon Hof, Lector udj Thr. paa 4 ml i ofr Troset med bøxel, Dat. Thr. d. 23 Marty 1705.
Fremkom for retten paa Kongl. Mag:ts foeget af Størdals fougderj, Sr. Jens Monsens vegne, hans fuldmegtig tiener, joen Olsen Brems, och fremgav en shrifftlig Stefnings Sede, huorved hand lader indKalde en deel af shougens almue, til widners paahør herpaa stedet angaaende en opløb och Tumult de imod hannem shal have begaaet paa Holoms tingsted til Waartinget i Skongens prestegield i Størdals fogderie, den 19 Jan indeverende aar, Stefningen findis paashreven af bonde lensmanden i Skongen Otter Ottersen Holom med trende mens Signeter under trøgt at were lovlig for Kynt for alle vedkommende, dog findis der tuende streger med blech ofr strøgen samme paaskrifft, som ermelte lensmand med vedkommende shulle anKyndige, det meer bem:te lensmand siger, iche were widende at stregerne der over er Kommen, udj stefningen var angivet eller nafngivet efftershr:ne Johan Ree, møtte, Johan Ytter Rendene, Peder Hougom, møtte iche, Torfind Bye, absent, Peder Kiesboe absent, Peder Wahlom, møtte, Gregers Fedstad absent, och Joen Storboer, absent, Stefningen Dat. Winge d. 26 sept. 1705 under fogden Sr. Jens Mogensens haand, med paashrifft saaledis liudende, denne stefning er lovlig for kynt for alle vedkommende d. 5 octobr. 1705 ved under nemd: Joen Eggen och Christopher Sandberg, huilchet vj ved voris Zigneter her under trøcher. Otter Ottersen Holom, (3 stk. tegnede signeter. Bonde lensmanden Otter Ottersen och Joen Eggen af Schongens Prestegield, Jtem Christopher Sandberg afhiemlede at der war shet lovlig warsel til indbemelte, derpaa aflagde de deris Eed for Retten, - dernest blef fremlagt et udtag af Tingprotocolen om samme sag, pass. d. 17 July nest forløben med forelegh at widnerne til nest kommende ting shulle møde at aflegge deris Vidne, blef lest. Christopher Ytterberg som er bort rejst i Nommedals fogderier som Sougbøgger, war iche tilstede da stefningen war for kynt ej heller har veret hiemme siden den tid, Anders Olsen Inderberg, effter aflagde Eed giort sin Vidne som effterfølger – at hand war der paa tingstedet henrejst den 19? Jan da denne opløb shal were passerit, och kom ind i tingstuen med det samme fougden gich af stuen til gaarden, da sagde almuen du shal vere tyv, saa lenge du kand bevise wj er Tyfuer, och lensmandens quinde Kom ind med et lius i haanden, och ville tilluche døren, for almuen, som war wred och u rolig, som de kom paa gaarden, saae hand at almuen war forsamlet for fougdens Kammer dør der hand war inde, och hørte at en mand Peder Hougom sagde tag hannem ud, wj ere lige til eller gode for et Ravshind, siden Raabte meenige mand, samme ord, mens hand weed ingen at give navn uden den eene, Siden Kom hl. Johan Schielderop ud och bad almuen holde fred, da suarede de, for hans shyld vilde de giøre det, och der effter blef det stille, och de drog derfra, ned til søen, der Kom en deel af almuen som sagde, wi ware Karle til hannem mens Johan Ree war den fornemmeste, det sagde en dreng ed navn Gunner Kiøndstad, meere her om siger hand sig iche vere bevist. Fuldmegtig protesterit, at Christopher Ytterberg maatte foreleggis til neste ting at møde, och aflegge sin widne, til neste ting effter loven, under sind faldtzmaal och bøder effter loven, saa velsom de vedkommende fra Schongen til dissen paahør, uden widre stefnemaal eller beKostning, huilchen fore leg dennem her af retten giøris, effter lovens sigelse, dette war fuldmegtigen af retten begiert beshreven.
Niels Olsen Schierve, hafde indstefne en deel Personer for en shandwise de shal have digtet om hans quinde, neml. Poel Joensen Jldsgierde paa Gienvig grund, for hand shal have shrevet och siunget samme vise, hand møtte iche, Kaaldtzmendene, Olle Berstad och Syfr Ytterberg afhiemlede warselen effter loven, Arn Roeldsen Soldat er stefnt for hand har siunget samme vise, och at hand har hafft den shrifftlig, Arn Roaldsen møtte for retten och siger, at hand iche har siungen nogen vise til Schiervis hustrue angaaende, (Folio 109) mens hand war udj hos Olle Tomesen Grav och arbejdet paa Schomager Vesen, strax effter Lefangers marchet, Kom Poel Jldsgierdet der i huuset och sang nogle wers af denne vise, hand begierte at faae den hos hannem, da shrev hand den der i huuset och gaf hannem der for 2 s werdj, søndagen nest effter ved Kirchen anvist, hand Niels Schierve vise, Niels Schierve baad hannem levere den til Presten, som och sheede, Mons Torfinds. huusmand under Norvig, var indstefnt til at vidne om hand iche haver hørt denne shændvise siunge af Poel Jldsgierdet, hand effter aflagde Eed widner at nestleden sommer hans war paa Forberg at giøre en baad, hørte hand at denne Poel Joensen sand denne shandwise, som hans dreng Thor Stefensen hørte det samme, huad indholden war, eller meere herom viste hand iche. Niels Schieve indgav sin shrifftlig protest och formeening, at denne Poel Joensen som har shrevet och siunget denne pasquit eller shandwise om hand iche Kand wise mand for sig da at straffis effter loven, med widre dis indhold, Dat. Ytterøen d. 23 octobr. 1705.
blef denne gang eragtet – at Poel Joensen Jldsgierdet fore leggis til neste Ting at møde for retten och for Clare sin sag, och huis hand iche det vil godvillig, da at paagribis ch fremføhris.
Endnu hafde bem:te Niels Scherve indstefnt Joen Westerhuusis quinde, Beritte Olsdaatter, for hun shal have sagt, at Niels Schiervis quinde shulle have taget 2 søfr fra Ingeborg Berg, hendis Mand Joen møtte paa hendis vegne, och siger hans quinde er suag och kunde iche møde, Manden beretter at hendis ord war iche saaledis talt. Til widne i denne sag, var indstefnt, Inger Joensdaatter for hen paa Westerhuus, och nu paa Rørvigen, samt Ingeborg ved Jørstadsøen, Jngen af dennem møtte, kaldsmendene Syfr Berg och Olle Berstad, afhiemlede warslen effter loven, blef eragtet, at for benfnt tvende Vidner, tilligemed Beritte Olsdaatter Westerhuus, møder til nest holdende ting, til sagens opliusning och fremgang.
Monsr. Sylvester Bierregaard, hafde atter indstefnt, Christopher Blomaas och Olle ofr Sundset for 9,5 rdr de har caverit for til madame, Sl. mag:r Borchmands, for Olle Larsen Meelvold, de begge møtte for retten och benegter aldelis at have gaaet i nogen løffte for Olle Larsen Meelvold, at de iche bør søgis for den gield en anden er pligtig, widre bevis her paa hafde Citanten iche at fremlegge. Blef her udj saaledis afsagt: Effterdj disse tvende indCiterede aldeelis benegter och fragaar at have Caverit for Olle Larsen Meelvold, och intet bevislig derom af Citanten produceris, Saa kiendis de her med frj for denne søgning.
Kongl. maysts. foeget begierte Tingsvidne om efftershr:ne allerhøystbem:te Kongl. Maysts gaarder, der en deel legger øde och ere brugte til lottis, andre ere bevilgede til brugs for wisse afgifft, nemlig Weraas 4 Spd, effter affelding = 2 Spd 6 ml, Er bevilget Oluf Joensen indverende aar for afgifft 12 rdr, afgaar 4 rdr 18 1/3 s, Forberg 4 Spd, effter affelding = 2 Spd 6 ml, brugis af Mads Øvre for indeverende aar for = 7 rdr, afgaar 8 rd 82 s, Biørvig = 2 Spd 2 ml, Effter affelding 1 Spd 1 øre brugis af en for armet Enche for = 6 rdr 54 s, afgaar 4 rdr 31 1/3 s, Berg = 3 Spd 1 øre, effter affelding 1 Spd 1 øre 12 ml, brugis til lottis af Christopher, der paa er auflet, effter lensmandens beretning, paa huer part, 8 les woldhøe à les effter lensmandens och Johan ofr Erstadtz wurdering, taxerit for 1 ort er 2 Rdr och 2 les Echerhøe à 8 s er 16 s, saaet 2 mellinger i høstpløyet à 1 ort 8 s – 4 melling i mager Jord à 1 ort er 1 rdr er = 3 rdr 3 ort 8 s, afgaar = 8 rdr 14 2/3 s, Berg = 2 Spd effter affelding 1 Spd. brugis til lottis af Siufr Poelsen, derpaa er auflet paa huer part 7,5 les voldhøe à les 1 ort er 1 rdr 3 ort 12 s, Echer høe 1,5 les er 12 s, saaet i aggeren 6 mellinger à 1 ort er 6 ort, tilsammen = 3 rdr 1 ort 12 s, afgaar 4 rdr 3 ort 19 s, Nøst = 2 Spd effter affelding 1 Spd 12 ml brugis af Hans Hansen indeverende aar for afgifft = 7 rdr, afgaar 2 rdr 45 1/3 s, Grav = 2 Spd 2 øre 4 ml, effter affelding 1 Spd 1 øre 2 ml, brugis af Johan Pederesn dette aar for 9 rdr, afgaar 1 rdr 19 1/3? s, Grav 2 Spd 4 ml, effter affelding 1 Spd 12 ml, brugis af Olle Tomesen dette aar for 6,5 6,5 rdr afgaar = 2 rdr 84 2/3 s, Lille Myhr 1 Spd 1 øre, Effter affelding 1 øre 12 ml, brugis af Joen Mortensen, frj for shatter och rettigheder dette aar, afgaar = 4 rdr 29 s, Røvig = 3 Spd effter affelding 1 Spd 2 øre, brugis af Arn Christophersen dette aar for afgifft = 12 rdr 90 2/3 s, Røeig = 3 Spd effter affeld 1 Spd 2 øre, brugis af Joen Olsen dette aar for afgifft = 12 rdr afgaar 90 2/3 s, Gildberg 2 Spd 2 øre, effter affelding 1 Spd 2 øre, brugis dette aar af Oluf Joensen til lottis, falden paa huer part 14 les vold høe à 1 ort er 3 rdr 2 ort, 0,5 les Echer høe 4 s, saaet i Jorden 10,5 melling à 1 ort er = 3 rdr 1,5 ort, tilsammen 6 rdr 88 s, afgaar 6 rdr 27 2/3 s, Westerhuus = 3 Spd effter affelding 1 Spd 1 øre brugis til lottis af Joen Olsen, er falden paa huer part 12 les voldhøe à 1 ort er 1,5 rdr 3 les agger høe à 8 s er 1 ort, saaet af aggeren 8,5 melling à 1 ort er 2 Rd 12 s er 3 rdr 1 ort 12 s, afgaar = 6 rdr 79 1/3 s, Jønvigen = 3 Spd 1 øre effter affelding = 1 Spd 2 øre 12 ml, brugis af Anders Hansen til lottis, er aflet paa huer part 9 les vold høe à 1 ort er 2 rd 1 ort, 2 les agger høe à 8 s – 16 s, saaet 8 melling à 1 ort er 2 rdr, afgaar = 9 rdr 87 1/3 s, Schouge 3 Spd. effter affelding = 4 øre brugis til lottis af Joen Halduorsen, er aflet 18 les voldhøe à 1 ort er 4,5 rdr, agger høe 4 les à 8 s 1 ort 8 s, Er saaet = 3,5 melling à 1 ort er 3,5 ort, Er 5 rdr 68 s, afgaar = 4 rdr 95 2/3 s, at forshrefne gaarders aufl, saaledis ere forefunden effter nermeste shiøn, tilstod bonde lensmand Mads Øvre och Johan Ofr Erstad, och de som brugis paa frjhed eller for wisse afgifft, der om Vidnet laugrettet med fleere af ting almuen at det sig saa i sandhed forholder.
Til laugrettis mend udj tilstundende aar, er opnefnt efftershr:ne otte laugrettens mend nemlig: Olle Persen Berstad, Poel Berstad, Roeld Brostad, Elias Brustad, Gunner Brustad, Peder Hansen Brustad, Simen Stangerholt och Joen Forberg.
Anno 1705 fredagen den 13 Novembr. blef Retten betient paa Aalberg tingsted i Sparboe tinglaug, ofrverende Kongl. May:st foeget Sr. Johan Helsing, med de otte laugrettismend, I dette aar er opnefnt til rettens betiening, nemlig Morten Ogstad, Olli Bildstad, Morten Langli, Niels Fishnes, Michel Hoeset, Joen Strand, Olle Kaldset och Joen Bremset, angaaende det quinde mennishe, ved navn Gunnild Olsdaatter, som for 6 aar forhen, har effter egen bekiendelse veret med foster, och der med omgaaet i dølsmaal huor om paa nest forløben ting protocolerit, fol. 101, och er der effter rettens kiendelse til opliusning eragtet, at shulle søgis effter det foster som hun har bekient i Kirchegaarden at were hensat, som effter hendis anvisning, iche har weret nogen legem eller lignelse at finde, udj bonde lensmandens och tvende menders nerverelse. Delinquenten blef nu atter forestillet til Examen och forhør och blef tilspurt /: huor det først blef aabenbahret hun hafde weret med foster, hun suarer at i nestleden sommer talte hun drengen til som hende hafde belegget ved nafn Einer Andersen Findstad om hand vilde egte hende, och aaben bahrede det huorledis med fostrit war tilgaaet, der effter gav Einer det tilkinede for Presten. 2. den tid hendis foster kom fra hende, huor for hun det iche aabenbahrede for nogen, hun suarede, det war hendis daarlighed; 3. det fald hun fich som skulle were aarsag til hendis fosters utidig fødtzel, om hun der effter var saa suag at nogen kunde vide det, suarede, at folch kunde vel fornemme at hun war ilde fahret, mens ingen wiste aarsagen, widre war hendis bekiendelse iche.
blef da her udj saaledis dømt och afsagt:
Som denne Gunnild Olsdaatter, effter egen bekiendelse tilstaar, at hafue fød i dølsmaal et foster af 18 ugers alder i Moders lif, och iche aabenbahret det for nogen, mensstiltiende sat det ned i Kirche gaarden, Da har hun ved saadan sin misgierning fortient den straf som loven i den 6te bogs 4 Capit 7 och 8 Artich. melder, at hun bør ansees som den sit foster med villie har ombragt, Thj bør hun Justificeris under Suerdet, och hendis hovet settis paa en stage, dog indkommer denne dom for voris Hl. overdommere til nermeere paakiendelse.
Anno 1705 Tisdagen den 8 Decembr blef Retten Extraordinarie betient paa Tessem i Beedstad Tingl. Effter (Folio 111) Kongl. May:ts foeget Sr. Johan Helsings anordning, angaaende et quindfolch ved navn Berit Olsdaatter, som har weret amme hos Hl. Willads Bing, Capelan her i Beedstaden, formedelst hun har legget hans barn ihiel, til rettens betiening war efftershr:ne otte Eedsorne laugrettis mend, nemlig, Anders Gielen, Andfind Hoeset, Tomas Tueraas, Olle Hoset, Christen Ovren, Peder Rostadøvne, Syfr Rostad och Jørgen Røemoe Øvne, ofr werende welbemelte foeget, med bonde lensmanden Anders Scheevig.
Paa hl. Willads Bings wegne, møtte ingen, som shal were efftermaals mand och Sag søger, mens fantis iche at have nogen prætention, fogden hafuer paa Justiciens wegne, ladet hende heffte och sette i fange huuset for 3 uger forhen. Samme quindmennishe blef fremført nu, hund kand iche benegte at barnet io er funden død hos hende och hun i søvn och uagtsomhed imod hendis willie, har weret aarsage i barnits død, hun med Jammer och Graad beklager den ulychelig hendelse. Kongl. may:ts foeget begierte dom ofuer hende effter loven.
blef saaledis afsagt:
Som lovens 6te bogs 11 Capituls 15 art. formelder, at om nogen ligger anden barns ihiel, straffis med Spindehuuset første gang, saa dømmis hun der effter at lide.