Anno 1704 onsdagen den 16 January blef holdet ordinarie winterting paa Tessem seedvanlig tingsted i Beedstad Prestegield, med almuen der sammesteds, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte Eedsorne laugrettis mend, nemlig, Lars Honset, Anders Holien, hand møtte iche, eller lod liuse sin forfald, i hans sted er Evind Westerhuus, Henrich Bartnes, Lars ofr Bartnes, Baar Bartnes, Olle Grandhuus, Lars Bartnes, Baar Bartnes, Olle Grandhuus, Anders Roenes, och Joen Roenes.
Effter shr. kongl. Mayts allernaadigste breve och forordninger, blef allerunderdanigst liudelig aflest och publicerit
1. En Patent, om nogen Kunde wer noget shyldig i en eller anden maade til forige Justitz Raad och Told Inspecteur Hans Jacob Siøbotcher, at de det paa Kongl. Maysts Rendte Cammer angifuer, der som och Kunde befindis at nogen om saadanne hans midler, det were sig reede Penge, som endte til en eller ande kunde were udlant, hos nogen nedsat, eller brev, Documenter eller mobilier eller andet wed huad navn det och nevnis Kand, at de det altsammen, saa meget som deraf, meere bem:te Hans Jacob Søbøtchers boe tilholder, paa det Kongl. rente Cammer shriflig angiver, saaledis som de det wed deris Corporlig Eed med en god Samwittihed hand bekreffte, Dat. Kiøbenhavn d. 20 oct. 1703. Vidermerit under welbaarne hl. Stifftambtmand hl. Ifuer von Ahnens haand.
2. forordningen om Siøfarende folch, som bor i Norge land Sø Custerne, Item paa Øene och fiordene, saa velsom och andre, som sig der i Riget wille ind begive, och nedsette, deris privilegier och frjheder, imod at lade sig Eroullere, til at brugis i Kongens tieniste paa flaaden, naar tiderne til det Kunde udfordre, Dat. Kiøbenh. d. 16 Octobr. 1703. HøyEdle och Welbaarne Hl. Stiffbefahlingsmands Missire til fougden, at høyeste Ret shal begyndis udj inde werende, den 2 Aprilis, Dat. Thrundhiem d. 20 Dec. 1703. Lande taxten saa velsom (taxten war strøket over) Kirchernis Korn och andre Species for avwigte 1703.
Tarald Pedersen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts øde gaards platz Kaldis Aas, shyldende effter gl. Matriculen, och wen passerte besigtelse anseet for 12 ml, paa frjhed for første bøxel och rettigheders udgiffter i 2 aar, Dat. Udvig d. 22 Sept. 1703, under Ko. ma. foeget Sr. Johan Helsings haand och Zignette, Approberit av welbe. hl. Stifftbefahlingsmand, d. 22 Sept. 1703.
Peder Evindsen lod læse sin bøxel Zedel paa den halve part udj en Kongl. maysts gaard Landsen, shylder til allerhøystbem:te Ko. ma. 1 Spd. 10 ml, med bøxel ofr 1 Spd 1 øre 6 ml, mens effter passerte besigelse ichon anseet ofuer alt den halve part for 1 Spd, shal niude den frj for første bøxel, samt shatter och rettigheders udgifft for aar 1704, Dat. Uduig den 19 July 1703 under fogdens haand och Zignete, Approberit udj Thr. och welb:te Hl. Stifftbefahlingsmand, d. 6 oct. 1703.
Ingbrit lod læse sin bøxel Zedel paa den halfue Part i bem:te gaard Landsem, shyldende ligesom for benefnt, och paa lige wilkor, Dat. utsupra.
Jens Pedersen Opdahl lod læse sin bøxel Zedel paa en Ko. ma. gaard Kaldis Opdahl som Sl. lieut. Raphael Tønders Enche fragich, shylder til Ko. ma. 2 øre 18 ml, med bøxel over 1 Spd 12 ml, mens ved besigtelse for dens Ringhed, anseet for = 1 Spd, och formedelst hand shal suare til aaboden, Er den ofrlat hannem for 6 rdr, i første feste, Dat. Udvig d. 6 octobo 1703 under fogdens haand och Zignette, approberit den 20 Nov. 1703.
Kongl. maysts foeget lod liudeligen opbiude effter nefnte Kongl. maysts øde gaarder her i tinglauget som endnu ere ledige, til huem dennem paa nogen Condition lyster at antage, nemlig Nortug, Lunde, den øde part i Tessem, och ofr Bartnes den øde part huilchet begiertis i protocolen at indteignis och der effter en Attest at meddelis.
Item om der findis nogen huusmend, Strandsiddere eller haandtwerchis folch der effter Kongl. Ma. allernaadigste shatte forordnings Kand betahle toe Rixdl. i Schat, dertil af bøygde lensmanden med laugrettet och meenige almue blef suaret, at dennem iche nogen her i tinglauget af forshr:ne Personer er bevist da nogen her i tinglauget af forshr:ne Personer er bevist at Conditionerit at de Kand betahle nogen shat til allerhøystbem:te hans Ko. ma. effter shatte forordningen.
Iligemaade begierte welbem.te foeget en Attest af Retten om huis bøxel til atter allerhøystbem:te hand Kongl. May. er falden udj afwigte aar, Der til blef suaret at dennem iche Er bevist at were falden nogen bøxel af Kongl. Maysts gods, widre end af en part i Ulstad 6 rdr.
Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing indgav udj Retten en Restanz hannem tilsent fra Stiffts ambtstuen ofr en deel bønder her i Prestegieldet som forige foeget Sr. Johan Torson angiver under sin haand at were hannem anført for det aar 1697, som hand anteigner til vedkommendis Egen ansuar, nemlig Beestadgield, Nortug Enchen = 2 rdr, Olle Lunde = 1 rdr, Erichen Hammer = 2 rdr, disse forbenefnte, ere iche ved Sr. Johan Torsens oppebørsel hannem anført til nogen ansuar, Joen Roenes = 2 rdr, bonden anviste sin bog, huor udj findis Johan Torsens Egen hendig quittering at hafue oppebaaret for 1697 = d. 25 Juny 3 rdr, huor effter war begierende af Retten en Attest.
Anno 1704 Mandagen d. 21 Jan. blef holdet ordinarie Winter Ting paa Indbryn i Stoedtz tinglaug, ofr verende Kongl. Maysts. foeget Sr. Johan Helsing med efftershr:ne otte laugrettis mend, nemlig, Lars Olsen Knæ, Anders Hammer, Anders Engom i Poel Forfons absens, Peder Østgaard, Andfind Hoebotten, Joen Marchsteen, I Michel Gustads sted Joen Klingen, och Peder Persgaards sted, Olle Biørdahl.
Allerhøystbem:te Kongl. forordninger blef her ligesom paa forige tingsted allerunderdanigst for meenige almue liudelig aflest och publicerit med widre høye øvrigheds breve lige som paa nest forige tingsted, Dernest blef lest andre breve, (Folio 17)
1. Anders Taraldsen Hougs shiøde och afstaaelse, til sin Eldste Søn Tarald Andersen, den halfue part af hans paa boende gaard, Houg, shylder effter affelding =2,5 øre 2,5 ml, med bøxel ofr 1 Spd 14 ml, huorpaa bem:te Tarald Andersen har betalt af sine egne penge = 10 rdr, Resten som er for den halve deel 15 rdr shal samtlig børn och arvinger vere lige deelagtig udj, Dat. Houg d. 19 Jan. 1704 under Anders Taraldsens Zignette, och til witterlighed forseiglet af lensmand Jachob Bye, Michel Olsen Indbryn och Olle Olsen Berg.
2. Ligeledis blef lest Anders Taraldsens shiøde paa den anden halve part i hans paaboende gaard Houg, af lige landsyld, och paa samme Condition och vilkor, til den anden hans Søn Baar Andersen, Dat. Houg. d. 16 December Ao. 1703 til witterlighed forseiglet af forbem:te Dannemend.
3. Lars Ottersen lod læse sin bøxel Zedel paa half fierde øre i Løeb, beneficerit Pastor dom Kirchen, udgivet af medtieneren i ordet Hl. Jeremias Hafs betalt i bøsel 12 rdr, Dat. Fornes d. 1 Decembr. 1703.
4. Michel Andfindsen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre 18 ml i Soufden, Bartholemæis præbende gods, som laae øde och Er amtshrifr. Sr. Erich Madtzen, under hans haand och Zignette, Dat. Thrundhiem d. 24 oct. 1703.
5. Olle Andersen lod læse sin bøxel Zedel paa = 2 Spd 12 ml i Five, som hans fader Anders Ingbritsen for hannem afstaaet haver, betalt bøxel effter loven til Stifftambtshriveren Sr. Erich Madtzen, Dat. Thrundh. d. 19. Nov. Ao. 1703.
6. Oluf Erichsen lod læse sin bøxel Zedel paa 6 ml i Lie, tilhørende Jørgen Andfindsen Støfren paa Snaasen, givet i bøxel halfanden Rixdl. Dat. Støfren d. 13 Nov. 1703.
Eric Homnes hafde ladet i Rette Kalde Ole Einersen Østbye, for en gied, som tilhørte Poel Østbye och hafde shichet den med Erich til byen, nestleden Butolphis marchet at selgis, Erich beretter at som hand kom til byen war en quinde som Kiøbte gieden den hand iche kiente, och war foreenet at hun derfor shulle betahle 1 ort 10 s, och som hand hafde noget andet at forrette, bad hand Olle Einersen Østbye, at hand wille annamme samme Penge for gieden, som hand och giorde, och Kom med Pengene i haanden och ville levere Erich, Da suarede Erich, du boer nermeere manden som Pengene hører til beholt dennem och levere hannem dennem, Sex shilling tog hand derfra, som shulle vere i Consumption och fragt, Resten beholt Olle Einersen i haanden som war effter Kiøbet, 2 ort 4 s, och da Oluf Einersen Kom hiem leverte hand Poel Østbye som ejede gieden, 1 ort 4 s, Oluf Einersen møtte och suarede at hand iche fich meere quinden som Kiøbte gieden, en en ort 4 s, Erich derimod beretter at Olle Einersen war bevist huad quinden sjhulle give for gieden, och ej tvilede hand io annammet fuld betalling, effter deris forlig, Olle Einersen benegter at hand iche viste huad quinden shulle gifue for gieden, Erich Homnes hafde indstefnt at widne i denne sag, Christen Størchersen Ovren och Maren Syfrsdaatter, huusquinde paa Aspe, de ware for Retten och effter aflagde Eed bevidnet, at de war i byen tillige med Erich Homnes och Olle Einersen Østbye, och wiste at derwar bøden for gieden 2 ort 8 s, som Erich iche wille Selge den for, mens huor emget Olle Einersen Østbye annammet for gieden wiste de iche, Ej heller Kand sige at de hørte Erich melde for Olle Einersen, huad hand shulle annamme for gieden, meere viste de iche i denne sag, och som parterne intet widre hafde at sige, blef her udj saaledis dømt och afsagt:
Saasom Erich Homnes iche Kand bevise at have sagt Olle Einersen, huad gieden shulle Koste, och ej heller optelt Pengene Derfor, da de war annammet, Olle Eineren har ej heller Spurt huor meget gieden shulle Koste, saa har de der udj forseet sig paa begge sider, Thj bør de huer betahle til Poel Østbye som gieden Ejede, 12 s, och dermed denne sag ophevet.
Olle Haldvorsen Gudding hafde ladet indstefne Poel Øxnes for en Koe hand har haft paa leje fra hannem for 10 aar siden, Poel møtte for Retten, och Kand iche benegte at hand io hafde en Koe fra Olle Halduorsen paa leje, som døde i Kalvingen som hand til neste ting vil giøre bevisig, til huilchen tid sagen opsettis.
Kongl. Maysts foeget Monsr. Johan Helsing fremlagde her ligesom paa nest forige tingsted en shrift fra Sr. Johan Torson, om nogen Restantz hannem til ansuar shal were bereignet, och endnu shal were til Rest, nemlig, lensmanden Jachob Bye, 15 rdr 8 s, Jachob Bye møtte och fremlagde sin shatte bog, huor udj findis shreven, at Johan Torsen hos hannem har bekommet effter shr:ne i betalling, en brendvins pande wegtig 2,5 pd for 7,5 rdr, udj en baad 4 rdr, 1 bage Jern 1 rdr, 3 shindfelder for 1 rdr 2 ort 8 s, 1 td Sej = 1 rdr, tilsammen 15 rdr 8 s, Johan Torsens quittering eller haand findis iche der undershreven. Jachob Bye wil giøre bevislig och med sin høyeste forClare, at Johan Torsen hos hannem har bekommet ovenshr:te døgtige wahre i betalling for shatterne Anno 1697, Elleraas = 6 rdr, Johan Torsen er anført, udj den Examinerede forretning, 1 rdr, och iche meere, som hand har oppebaaren effter hans quit. den 30 Junj 1697. huor effter fogden war begieriende Attest och Tingsvidne.
Kongl. Maysts foeget oplød tvende Kongl. May gaarder Selj och Oxaas til huis dennem ville bøxle, at de sig da betimelig wille angive. Iligemaade tilspurte lensmanden med laugrettet och meenige ting almue om dennem er witterligt at her i tinglauget er nogen haandwerchis folch, Strandsiddere, huusmend eller andre, som effter Kongl. maysts shatte brev, for afvigte aar Kand shatte = 2 rdr, huor til blef suaret at her udj tinglauget findis ej nogen av forbemelte Personer item huad bøxel er falden af Kongl. Ma. gods her i tinglauget for avvigte aar 1703. blef angiet at veret bøxlet Heininghil 3 ml for 1 ort 16 s, Meeldahl 6 ml for 3 ort 8 s her om fogden iligemaade war Attest begierende.
Anno 1704 onsdagen den 23 January, blef holdet ordinarie Winterting paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofrverende Ko. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte lovlig opnefnte laugrettis mend, nemlig Einer Ofrholt, Joen Bruumstad, Olle Wecher, Poel Scharpnes, och Øars Øvne.
Allerhøyst bem:te Kongl. forordninger och Patent, blef her lige som paa forige tingsteder, for meenige tingsøgte almue liudelig lest och publicerit, som vel andre høy øvrigheds breve, Item, høyEdle och Welbaarne Hl. stiffbefahlings mands anstalt om de som brender och selger norsh Salt at en tønde shal were af 6,5 wogers wegt med træet, Dat. Thrundh. d. 16 oct 1703.
Oluf Larsen Raade, lod læse sin shiøde paa 18 mlaug i hans paa boende gaard Raade, med bøxel, udgivet af Jørgen Nielsen Alnes i Schongen, som Curator ofr Hans Laritsens arvedeel, hans wegne, Item af Monsr. Jørgen Lund, paa Gidshen, Karen, Anna och Sophia och Riborre Laritzdøttris wegne, Dat. Støre i Schongen d. 24 Mary 1703.
Anders Rasmussen lod læse sin bøxel Zedel paa den gaard Østeraas tamburs quarteer ved Dragonerne shylder = 2 Spd 2 øre, betalt i bøxel til Cassen 26 rdr 2 ort 16 s, udgivet af bogholderen Sr. Jørgen Pedersen, Dat. Trundhiem d. 8 oct. 1703, approberit af Deputationen.
Olle Joensen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts ødegaard Kaldis Koldset shylder effter gl. matricul 1 Spd och effter seeniste besigtelsis forretning et halv Spand er bevilget hannem paa frihed for bøxel och 3 aars Rettigheder, Dat. 20 oct.1703, under fogden Sr. Johan Helsings haand och Zignet, approberit af welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmand (Folio 19).
Andor Joensen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts. øde gaards plats, Kaldis Kabstad, shylder effter den gl. Matricul 1 øre med bøxel over 1 øre 8 ml, mens passerte besigtelse, anseet for 12 ml, shal niude uden bøxels betalling, med frjhed paa tuende aars shatter och Rettigheder Dat. Udvig den 13 Sept. 1703. Approberit af welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand.
Anders Baarsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Ma. øde gaard Kaldis Soelberg, shylder 1,5 Spd med bøxel over 2 Spd 1 øre 4 ml, shal niude den uden bøxel och frj for shatter och Rettigheder paa 2de aar, Dat. Aalberg tingsted d. 20 oct. 1703. Approberit af welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand.
Jens Nielsen som er Soldat war indstefnt for begangne lejermaal andre gang da hand tiente paa Ytter Østeraas, med Ingeborg Olsdtr. nu tredie gang begaaet løsagtig lejermaal de ware begge for Retten och Kand iche benegte at deris forseelse io saaledis er passerit och begaaet. Da blifr her udj saaledis afsagt: Soldaten Jens Nielsen der andre gang har forseet sig med løsagtig lejermaal, hand bør effter Kongl. Maysts allernaad:te udgangne forordning at bøde sine fulde bøder nemlig 24 lod sølv, mens quindfolchet Ingeborg Olsdaatter som har begaaet 3de gangs løsagtig lejermaal at straffis til Kagen, effter lovens 6te bogs 13 Capit 9de artich.
Tore Brandsej som til nest forige Ting her paa stedet hafde indstefnt Niels Suuseeg for ulovlig shoughugst, och slagsmaal, effter Supra protocolens udvisning, fol. 9, Kom for retten och talte paa Sagen, Niels Suuseegs Søn, Joen Nielsen suarede paa sin faders vegne at hans fader har falden under et quernhuus nestleden Mandag och slaget sig saa hand legger wed sengen, och derofr iche kunde møde, saa opsettis sagen til neste ting, at de begge da møder, til sagens endelig udgang.
Huusmand Lars Olsen paa Leenom Drag. quarteer, war indstefnt for hand har avlet barn med sin hustrue, for end Copulationen hand møtte for Retten och kand iche benegte forseelsen i saa maader, beklagende sin fattigdom och uformuenhed, och er uferdig i den eene arm saa hand iche er arbeidsfør, iche dis mindre Kand saadan iche undshylde hans forseelse, mens bør effter loven at betahle 3 rdr 1,5 ort.
Sr. Johan Torsens Restantz, blef her iligemaade paafordret, och er af følgende beshaffenhed, Joen Langlj 2 rdr 9 s, Olle ibm. 2 rdr 2 ort, disse tvende ere fra gaarden och i armod, saa intet til betalling er hos dennem at bekomme, erich Trøgstad = 15 s, hand fremviste sin bog och befindis at Johan Thorsens Søn Peder Torsen, har oppebaaret for 96 15 s meere end hans bog formelder, som er hand gotgiort for 97. Mons Laarvig 3 ort, udj Den til tings Examinerede forretning, findis samme 3 ort af Johan Torsen at were oppebaaren, Mons Laarvig siger at quitteringen er hannem forkommen, och har betalt sin fulde Rettighed.
Kongl. maysts foeget begierte tingswidne, af Retten om huusmend øltappere och haandtwerchis folch om nogen findis der kand shatte effter shatte brevet for avvigte aar = 2 rdr, bøygdelensmanden och laugrette suarede, at dennem ingen er witterligt der i tinglauget af saadanne folch, der formaar at betahle 2 rdr i shat, undtagen ved Steenkier, huor Henrich Ifrsen undertiden kand selge en kande 4 s øl, Item om der er falden nogen bøxel til Kongl. ma. for nest forløben aar, Der til blef suaret, at ingen er witterlig nogen bøxel at were falden.
Anno 1704 fredagen d. 25 Jan. blef holdet ordinarie (Folio 20) Winterting paa Saxhoug paa Inderøen, ofr verende Kongl. May. foeget Sr. Johan Helsing, med effter shr:ne otte lovlig opnefnt ædsorne laugrettis mend, nemlig, Simen Hustad, Olle Hustad, Jachob Flachenberg, Lars Shielven, Peder Amundsen Berg, Andor Hielde, Jøsten Hielde och Andbiørn Hielde.
Allerhøyst bem:te Kongl. maysts allernaadigste Patent och forordning, blef her lige som paa forige tingsteder allerunderdanigst publicerit och for Kyndt, Iligemaade lande och Taxten ofr Kirchens Korn och andre Species. item ankyndiget, at høyeste Ret udj nererende aar shal begyndis d. 2 April.
Dernest blef lest effter shr.Ne bøxel Zedeler.
1. Peder Rasmussen Werdahl, lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts gaards part i bem:te Werdahl, tilforn shyldende 1 Spd 1 øre, mens effter passerte besigtelse anseet for 2 øre, Er formedelst dissen Ringhed och forfalden biugning, forundt hannem uden bøxels betalling och siden at suare effter affeldingen, Dat. Udvig d. 25 Sept. 1703, under fogdens haand, Approberit af welb. hl. Stifftbefahlingsmand.
2. Daniel Søfrensen Schioldberg, lod læse sin bøxel Sedel paa en Kongl. may. øde gaard, kaldis Kurren shylder effter matriculen 1 Spd med bøxel ofr 1 Spd 20 ml, har legget over 21 aar, er effter passerte besigtelse anseet for 2 øre, huilchen hand niuder frj for bøxels udgifft saaoch for landshyld udj 4 aar, och om hand bedre fortun paa andre steder kunde niude, Da maa hand ofrdrage samme frijed til en anden, Dat. Udvig d. 25 Sept. 1703, under fogdens haand och Zignete, Approberit d. 20 Nov. 1703.
3. Andor Tørisen lod læse sin bøxel Zedel, paa 1 Spd 12 ml i Ofr Berg, Kongl. Maysts. ødeleggende gaard, som ved besigtelse er anseet av 2 øre Er forundt hannem uden bøxel och frj for shat och rettigheder, udj 3de aar, Dat. Udvig den 17 Sept. 1703, Approberit d. 20 9br. 1703.
4. Olle Nielsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Ko. May øde gaard, Kaldis Gousen, shyldende effter matriculen 3 Spd 1 øre har fast i 30 aars tid weret øde och i wanmagt, Er forundt hannem uden bøxels betalling, och effter passerte besigtelse ed affelding = 1 Spd 1 øre, med frjhed for shatter och landshylds Rettigheder udj 3 aar, Dat. Saxor d. 24 oct. 1703 approberit d. 20 Nov. 1703.
5. Lars Ørisen lod læse sin bøxel Zedel, paa en Ko. Maysts øde gaard Kaldis Reitan, shylder til Kongl. Ma. 1 Spd 1 øre, med bøxel over = 2 Spd, som ved besigtelse er anseet for dens Ringhed, for 1 Spd 1 øre, hannem bøxel frj, med frjhed paa shatter och landshylds afgifft udj 4 aar, Dat. Udvig d. 14 Sept 1703, approberit d. 20 Nov. 1703.
6. Monsr. Fendrich Henrich Hansen Krej, lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts øde gaard Kaldis Hamsaas, shylder effter matricuelen 3 Spd 19 m, mens for dens Ringhed anseet for 1 Spd 1 øre har legget øde wed 16 aars tid, och biugningen aldelis Ruinerit er forundt hannem uden bøxel, med frjhed for shatter och lands. Rettigheder udj 6 aar til 1708. Dat. Udvig d. 7 Juny 1703. approberit, d. 6 July 1703.
7. Olle Michelsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Ko.ma. gaard kaldis Grønisbye, shylder til 2 Spd, mens effter paserte besigtelse, anseet at shylde 1 Spd, shal betahle i første bøxel 10 rdr, Dat. Saxor tingstue den 23 oct. 1703, approberit d. 20 Nov. 1703.
8. Corporal Peder Olsen Schee, lod læse sin bøxel Zedel paa en Bache Closters gaard, Kaldis Wigen, shylder 5 Spd och 20 ml, har weret for aarlig afgift, Er nu bevilget til brugs for shatterne, givet til en Kiendelse = 6 rddr, udgiet af forwalteren monsr. Andrees Tønder, Dat. Rannum d. 3 Dec. 1703.
9. Haldvor Toresen Rørvig, lod læse sin bøxel Zedel paa en gaard Kaldis Bye, frue Sl. Hl. gehrims Raad Brandtiz tilhørende, shylder = 3 Spd 12 ml, gifuet udj første bøxel otte Rixdl. af Spandet, under fuldmegtigen Sr. Peter Jouch (Folio 21) hans haand och Zignette, Dat. Thrundhiem, den 22 January 1704.
Dernest blef Sagerne foretaget. 1. Fremstod for Retten monsr. Sylvester Bieregaard, som paa Birgitte Andersdaatters vegne hafde tiltahle til Niels Poelsen Wang, for med hende har begaaet lejermaal, om hand vil Egte hende eller iche, hand war indstefnt til nest forige høste ting, effter protocoelns udvisning Supra fol. 11, Da hand blef forelagt at betenche sig, paa suar til dette ting, nu møder hand iche, Thj givis hannem endnu Dilation til neste ting paa at sige enten Ja eller Nej, och det effter lovlig kald och warsel. 2. War indstevnt Anne Larsdaatter for løsagtig lejermaal med Soldat Anders Monsen, passerit paa Quistad for = 6 aar siden, hun møtte for Retten effter foreleg paa sidste ting, haver intet at bøde med, Thj blefr afsat:
at hun effter loven blift straffet med fengsel paa Kroppen, saa fremt iche nogen vil tage hende i tieniste och betahle bøderne.
Ifr Lille Werstad som paa neste ting war indstefnt for ulovlig høeslet paa Flataas, Hl. Rosenvingis gods, Monsr. Sylvester begierte dom over hannem som for ufirmmelt? effter loven, Ifuer Werstad beklaget sin fattigdom och WanKundighed, hand meente effter sin eenfoldighed, at effterdj hand hafde tierdet om samme Eng, hand derfor maatte niude i betalling samme = 3 les høe, som ingen ville slae, de blef foreenet at Ifr shal betahle til Sylvers paa Stifftambtshriverens wegne = 3 rdr med omCostning = 1 ort 8 s.
Niels Godshesen Boesnes Kom for retten och atter haffde ladet indwarsle Falquor Hansen paa Stor Bierche for gield til hans Sl. formand, 6 ort, Item for 3 ort paa Karj Kierchnessis vegne, som Falquor sagde god for och war leveret hannem en Kaaber Kiel i forsichring for samme 3 ort, Item for et halv les høe paa SandvoldBerg i afg. Niels Larsens tid, for en rom tid siden, Item for 0,5 td. sej for 0,5 iligemaade af Niels Larsen bekommet, Falquor Hansen møtte och suarede, at hand benegter de 6 ort aldeelis och vil derpaa giøre sin Eed, de 3 ort er hannem saa vit witterlig, at Karen Kirchnes saatte ned hos hannem 1 liden Kiel och 1 Smør kande, Da hun Rejste til byen, huilchet Niels Larsen bad hannem iche shulle elvere fra sig førend hand fich 3 ort Karen var hannem shyldig, om høsten der effter kom Karen och ville annamme sin ejendeele, Da forholt Falquor hende det av ovenshr:ne aarsag, der paa gich Karen til Baasnes och talte med Niels Larsen, Kom saa igien och sagde at hand gav hende lov at tage sit hos Falquor, huor paa hand lod det følge, den halve tønde Sej siger hand at have betalt waaren der effter med 0,5 td. sild, som hand leverte til Niels Larsen selv, ved Lille Bierch Nøstet, udj Joen Gullichsen oc fleeris nerverelse, til den fordrende 0,5 les høe suarer Falquor at hand har betalt den til Niels Larsens Enche med 1 td Røget sild, Niels Godshesen beraaber sig paa Vidne om den halve tønde Sild som Falquor beretter at were leveret for den halve tønde sej, Falquor formeener at shat føre vidner ved de folch som war paa hans nøst samme tid silden blef leeret, alt saa beroer dette alt til Neste ting, da parterne uden widre warsel møder.
Bøygdelensmand Clemed Dahl Kom for Retten och hafde ladet for Retten indkalde Falquor Hansen paa Stor Bierchen for 1 td bland korn, hand shal have annammet paa seniste tiendekast, Kongens andeel tilhørende, Falquor møtte och suarer at hand ej selv war paa tiende lade, men tuende hans tienere, Tøris och Niels, de har berettet at de ingen blandkorn har bekommet, mens ført 3 td. hafre och 1 td. biug som er leverit, Clemed Dahl paa (Folio 22) fogdens vegne formeente at Falquor Bierchen som indshreven i fogdens mandtahl at have annammet den tønde blandkorn, bør were den ansuarlig, och siden søge sine folch och tienere som hand har udshichet. Sagen beroer til neste ting, da Falquor Bierchen møder med sine tienere til Sagens nermeere opliusning.
Fremstod for Retten Capitain De Armis, Monsr. Hans Sejerstad, oc i Retten fremlagde en Remonstrance, til de herrer Deputerede paa opsidderen paa den Lieut. quarteer Nederdalberg, Michel Tørisen, hans wegne, om en Salt Kiel part ved Koens land nemlig en fierde part, som af gl. tid har hørt under Neder Salberg, mens siden samme gaard er bleven øde och Kommen i wanmagt, er samme Sal Kiel brug kommer derfra och nu brugis af 2de bønder Lars Haldom och Olle Steenen, huilchen Michel Tørisen begierer at maa igien komme under gaarden, saa fremt hand iche maa nødis der at quittere, med widre dissen indhold, Dat. Neder Salberg paa Røren d. 26 9br 1703. Derpaa findis shreven de herrer Deputerede deris resolution och Suar, at saa som det er den eeniste anledning, at vinde noget udj Penge til gaardens afgifft och nu er solt imod forordningens 3die articul, Er det billigst at de Købende afstaar willigen samme salt Kiel part, imod billig betalling, huils da at indkomme for Retten och der udj gaa en ansuarlig Kiendelse, Dat. Thr. d. 18 Jan. 1704. forermelte trende mend, Michel Olsen Neder Salberg, Olle Steenen och Lars Haldom, møtte, De tuende sidste paastaar och formeener at de iche bør betagis den brug som de nu en tid lang har hafft, och bekostet baade med Salt Kielen at Kiøbe, saa velsom paa biugning och i andre maader. Michel Neder Salberg nu mundtlig som tilforn shriflig siger sig iche at Kand beboe samme gaard, uden hand der under nuider det brug, som dertil av gl. tid har veret, och er frakommen formedelst gaardens ødeleggende, her udj blev saaledis dømt och eragtet:
Det er en huer bevist, at den Lieut. quarteer ved Dragonerne, Neder Salberg, har i langsommelig tid weret i wanmagt, och nogle aar snart under fæfod, och den oppsidder Michel Tørissen som gaarden for nogle faae aar siden den halve deel har antaget, och shal her effter och beholde den anden halve deel, Kand iche vedblive, uden tilhielp af den Part i saltKielen, som er forordningens 3die Artich, iche alleeniste gemes, mens och i sig selv Ret och billigt, at hand niuder det brug af sl. tid har legget under gaarden, Thj bør forbenefnte tvende mend, Lars Haldem och Olle Steenen, at afstaae for hannem, den fierde part i dito SaltKiel, ved Rens land bestaaende, som de en tid lang har hafft i brug, Imod billig betalling, effter uvillige dannemends shiøn och Kiendelse, baade for biugningens reparation, om noget af dennem sheed er, saavelsom for Salt Kielen i sig selv, førend hand bruget tiltreder.
Dagen nest effter d. 26 Jan. blef Retten atter betient paa nest for er melte tingsted, wed betiening af for ommelte laugrettis mend, huor efftershr:ne sager blef foretaget, som nest leden dag iche war mueligt at komme til Extrimitet. 1. Presten her paa stedet, Hl. Jørgensen Wesseltofft, hafde ladet indstefne Lars Henrichsen paa Storbierchshougen huusmand, tilligemed hans hustrue Ludtzj Joensdaatter, formedelst samme Ludtzj Joensdaatter, shulle have sagt om Falquor Hansens Storbierches hustru Beritte, at hun har begiert af hende at hun shulle udtage broden eller nysaaed Korn af andris agger, til Winternis styrcelse, Falquor Hansen med sin hustrue Beritte Olsdaatter war indkaldet och møtte begge, lars Henrichsen fraagaar denne sag som uvitterlig och iche vil hafue dermed at bestille, Hans hustrue bem:te Ludtzj Joensdaatter tilstaar (Folio 23) at Falquor Storbierchens quinde shal hafuebegiert af hende for 5 aar siden, at hun vilde tage Korn braad af Krogshuus agger och bære hiem til sig, det hun siger iche at hafue effter kommet, och war der ingen som hørte det da hun och den anden derom talte tilsammen, Falquor Hansens quinde Beritte Olsdaatter war for retten och benegter aldeelis, at hun aldrig har begiert saadant af hende, och at hun har løyet hende shammelig paa, Ludtzj Joensdaatter sagde at ville bevise sagen, och der effter sagde at hun wiste hende idat? tage braad i aggerne, med vidre adtshiellig ord och tahle Parterne imellom ialt, Ludtzj ydermeere giver til kiende at Falquors quinde har beshyldet hende at hun har giort ligeledis med sin agger, som hun begierte at lade giøre med en andens, och refererit sig til vidre Falquors tienere nemlig, Anders huusmand ved Huustad, Anders Persen paa Nøst, med fleere, en tøs heder Giøde, Golou i StorSuren, Beritte Storbierchen benegter alt dette, her udj er saaledis givet til afshed denne gang.
Som denne sag sammen henger af bøygde snach och seerdelis at den huusquinde Lutzj Joensdaatter har gifuet Falquor Stor Bierchens quinde, Beritte sag for det hun iche Kand gotgiøre eller bevise, och end ydermeere agter med widne at giøre forClaret, at Beritte har beshylt hende effter actens indhold, Saa beroer det til neste ting, til huilchen tid de paaberobte Vidner lovlig indwarslis til Sagens nermere opliusning och rettens fremgang.
Falquor war af Hl. Jachob Indstefnt for hand har huuset en landstryger Kaldis halte Jørgen, och har taget hans Søn i tieniste, hand suarer, aldrig at have huuset hannem, mens om hand har legget i en forfalden Nøst i Krogshuus Wegen er hannem ubevist, Saa Kand Falquor der for iche dømmis i nogen brøde, hand benegter iche, at have hans Søn i tieniste.
Lensmand Clemend Dahl, hafde Indstefnt Enchen Malj Lyngstad for huis til Soldats udredning bør betahlis af Brustad, for at tiene hende i hans alderdom och strede for Rettighedernis betalling och biugning, udgivet af Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, Dat. Øfre d. 30 oct. 1703.
Forige foeget Sr. Johan Torsens Restantz, blef for iligeledis fremlagt och Examinerit, huor paa findis anteignet, Poel Laugsand = 2 rdr, Er nu fra gaarden och en fattig gl. huusmand udj der inden tinge Examinerede forretning, findis der iche noget Johan Thorsen til oppebørsel anført, mens til Restantz som hannem er gotgiort och af Sr. Johan Helsing oppebaaret, 2,5 rdr 13 s. Joen Berstad er død, antegnet av Johan Torsen til Rest som 1 rdr 2 ort, Bogen udviser at Johan Thorsen ej for det aar 1697 noget har oppebaaret ej heller er hannem anført. Christen Biørvig er død paa gaarden er hans fattige Enche, 1 rdr 2 ort, Er af lige beshaffenhed. Henrich Grav = 2 rdr Er fløt her fra och tilSchongens Prestegield, forholder Sig ligesom for er meldet – Peder Soldater 1 rdr, Er ligesom for er meldet, Anders Jenvigen 1 rdr, Olle Gildberg = 2 rdr, forholder sig ligesom for ermeldet, huilchet Kongl. Maysts foeget begierte beshreven under rettens forseigling.
Iligemaade war welbem:te foeget af Retten begierende en attest, om her i tingl. til allerhøjstbem:te Kongl. Maysts er falden nogen bøxel for nest afvigte aar, blef suaret at ingen bøxel for det forløben aar er falden. Item war begierende en attest af Retten, om Øltappere, Strandsiddere huusmend eller haandtverchis folch, om nogen findis der Kand suare = 2 rdr i shat effter shatte brevet for forløben aar – blef suaret af laugrettet, bøygdelensmand, och meenige almue, at dennem iche er witterlig, at her i tinglauget findis nogen af for shr:ne Personer, saaledis Conditionerit undtagen Olle Persen i Saltvig Haflen der older 4 shiellings aar for den rejsende til siøs.
Anno 1704 den 12 febr. blef holdet ordinarie winterting paa Gran i Snaasens tinglaug, som blef hensat formedelst (Folio 25) uføre paa Iisen fra den ordinarie tid effter loven, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte laugrettismend, effter Mandtahlet opnefnt, nemlig Lars Rygvold,Størcher Røgvold, i hans Sted Jachob Berg, Olle Rygvold, i hans Sted Olle Almoe, Joen Bøgset i hans sted nu opnefnt Baar Waag, Joen Agle i hans sted Oluf Gran, Erich Agle i hans sted Evind Nagelhuus, och Olle Haagensen Agle i hans sted, Olle Jachobsen Drabland.
1. blef forkyndt Kongl. Maysts Patent om Hl. JustitzRaad och forige tols Inspection, Hans Jachob Siøbøllen och Effecter, formedelst Hans ved Tolden och Consumptionen udj Kiøbenhan førte administration, at om nogen som det i hende haver eller derom er witterligt, at de det paa Rente Cammerit angiver, Dat. d. 20 octobr. 1703.
2. Kongl. Maysts allernaad:te forordning, om Siøfarende folch, som bor i Norge lands Søe Custerne Item paa øene och fiordene, saa velsom och andre som sig der i Riget ville indbegive och indfatte, deris privilegier och frjheder, imod at lade sig Enroullere och nedsette, til at brugis i Kongens tieniste paa flaaden, naar tiderne det kand udfordre, Dat. Kiøbenhavn d. 16 octobr. 1703.
Lande taxten saa och taxten paa Kierchernis Korn och andre Species for afvigte aar 1703, blef lest och liudelig af Kyndiget:
høyEdle och welbaarne hl. Stifftbefalingsmands Missire fougden om høyeste rettis holdelse, saa udj ner verende aar er berammet d. 2 Apr. blef publicerit – Item hans welb:h missire och ordre til fougden, at alt huis af fish eller anden wahre, som nogen Kand inPache at selge, shal were effter den nye Maal indrettet, Dat. Thr. d. 8 Jan 1704.
Størcher Olsen Dahle, lod læse sig shiøde brev paa Et Spand med bøxel udj Dahle, udgivet af DydEdle matronæ Susamme Schieldrop, Sl. Hl. Jachob Augustinisøns, Dat. Krogs gaarden paa Snaasen den 17 Jan. 1704, under hendis haand och Zignette, til witterlighed undershrivis af hendis laugverge Hl. Chrisopher Hersleb, Sogne Prest paa Stoed, giver derfor til hende = 40 rdr.
Forige foeget Sr. Johan Torsons Indgifne shrifft och Specification af nogle af almuen her i tinglauget som shal were hannem anført til oppebørsel for aar 1697, der endnu shal staae til Rest, nemlig Jørgen? Støfren 1 ort 8 s, hand boede paa den tid paa en plats Kaldis Aased hand møtte och wiser sin shatte bog, at der er betalt til Johan Torson 2 ort 16 s och Resten til Sr. Helsing, och er iche Johan Torson meere anført til oppebørsel end samme 2 ort 16 s.
Lars Dahl 16 s, Torsen har oppebaaret effter quit. udvisning 1 ort 8 s, och er iche meere hannem opført. Ingbrit Dahl 16 s, hans bog udviser at have betalt til Torson 1 ort 8 s, meere er hannem iche anført. Friederich Mediaas 2 ort 16 s, er af samme beshaffenhed, Dernest blef Sagerne foretaget.
1. først Lutternes, som war givet sag for at shulle have om bragt en gl. mand ved navn Peder Eidet, och blef paa neste afvigte høste ting sat udj arrest huuset udj bevaring intil nermeere opliusning, eller widne derom kunde indhentis. Effter Examen och Tingprotocolens udvisning, fol. 4.5.6, samme Einer er undrømt sin arrest en maanet Effter hand war indset, saaledis at han har brendt døren for arrest huuset saa den er falden fra laas och hengsler och om natte tide undkommen hans arrest och hefftelse, huor lensmanden om morgenen Rejste op i bøygden och beshiche de tuende mend som ware gode shie løbere at søge effter hannem, och som de paa wejen til nordlj Kom til en lapfindebolig i mellom Lj och Snaasen, da hafde hand legget der om natten forhen da de kom der dagen effter mod afften, samme dag om morgenen drog hand der fra och Kunde de Spore eller see wejen effter hannem paa Schi, indtil de kom til Ret bahre field, siden kunde de iche merche nogen Spor effter hannem, siden rejste de til Lide och tog folchene med dennem, til hans heim sted, Eidet, Der war de fra løfrsdag afften, indtil Søndagen och Randsagede effter hannem baade i hans heimsted och andre steder der i Grendtzerne, mens fant intet, imidlertid optegnede de hans Ringe ejendeele, och Kunde iche wide huor de shulle søge effter hannem, maatte saa rejse hiem, Ungefehr 5 uger der Effter udsendte lensmanden, tvende andre shj (Folio 26) løbere och mend fra Snaasen nemlig Jørgen Støfren och Erich Nagelhuus at søge effter hannem, saasom Der war kommen tvende mend fra Lide och berettede at hand hafde weret hiemme i sin boepel i Juelen,de begge war for Retten och gav tilkiende at de kom først til en gaard i Nordlj Kaldis Hoeland, och tog Joen holand med sig och gich til Eidet, huor imellom er en halv miil, och fant ingen uden Einers quinde och Sex smaa børn, med en ung dreng som hun hafde faaet did at hugge weed och Kiøre foer, quiden bekiente at hendis mand Einer Kom hiem Juele afften, och Jule dagen Kom der tvende fra Holand ind da de rejste fra Kirchen den eene ved nafn Peder en gl.mand paa 70 aar den anden Roland paa = 30 aar, och som quinden shienchede dennem øl at driche, Kom Einer ind i stuen och hafde et langt Spiød i haanden som hand sette hos sig, och drog de strax derfra, och torde iche angribe hannem, dagen nest effter som war anden Juledag, Rejste och shyndede hand sig derfra, huor hand tog wejen, sagde quinden iche at wide, Endnu har lensmanden atter effter fougdens ordre giort tuende mend til Lide at søge effter hannem som endnu iche er tilbage kommen, meere war iche til opliusning at formaae denne gang, fougden begierte en domi sagen ofr den undvigte –
blef afsagt:
Effterdi Einer Einersen har brødt sig af den arrest hand war indsat udj, til sagens uddrag huor ofr hand har giort sig dis meere sagshyldig, da bør hand, huor hand kand atreffis, at paa gribis, effter lovens 1ste bogs 17 Capit. 4 artichul.
Erich Butolsen Suarve och Olle Haagensen ibm. war ind stefnt at for Clare om de eller nogen i deris huus har leveret nogen ild, eller Redshab, huor ved ild Kunde andtendis til den af arrest udvigte Einer Einersen de møtte begge for Retten, och benegter aldelis at dennem er iche bevist at noget menneshe i deris huse har tilbragt denne anholdte person, nogen ild eller ildtøgg i sin arrest, Kongl. Maysts foeget paastod de derpaa maatte giøre deris benegtelsis Eed, huilchet de godvillig vilde giøre, och som det er betenchelig saa hastig at tage Eed, saa gifuis dennem dog til neste ting at de dis bedre kand Examinere och udspørge hos deris børn och tiende eller andre, som kunde were inden deris døre har leveret ild som forbemelt til den undvigte, udj hans arrest, och møder de til neste ting den samma at aflegge, uden widre stefnemaal.
War indstefnt for retten Olluf Baarsen nu tienende hos Olle Øvne den halve deel och hos Presten den halve deel, at forClare den u lychelig hendelse som passerit nestleden høst in octobri, Da ermelte dreng tiente hos Evind Ingbritsen Engom, I det hand gich til shougs med bemelte Evinds Stifsøn Ingbret Erichsen, at hugge brende weed i Schougen strax ved gaarden, och Olle Baarsen feødte et stor grane træ paa Ingbret, saa hand straxen døde, huilchet hand saaledis beretter, at som de begge gich til shougen strax ved gaarden, om morgenen och det første træ Oluf begynte at hugge paa, war den døde dreng strax hos hannem och begynte at af quiste en windfeldet træ, samme liden dreng war ichon paa 12 aar och som træet war saa nær afhuggen och tilfalds, bad Oluf hannem wogte sig, huor paa hand Sprang it lidet støche och træet faldt imidlertid, saa en quist der af treffede hand hoved, saa hand der over blef strax død, hand beklagede den ulychelig hendelse, som sheede imod hans tancher och willie. Den døde drengs stiffader war for Retten, och kunde iche have nogen prætention eller tiltahle til Oluf, Saasom hand iche Kunde (Folio 27) tenche andet at der war sheed af uvillie eller waadewerch.
Erich Larsen Ovinstad? lod liuse sin odels Ret til 1 øre i Agle, som Olle Michelsen beboer.
Kongl. Maysts foeget begierte af Retten en Attest om hans bøxel til Kongl. for nest af vigte aar er falden her udj Tinglauget, nemlig af Holand i Findlj af 2 ml 3 ort 8 s, och af Eidt der sammesteds 6 ml: 1 rdr 2 ort 16 s, bonde lensmanden med laugrettet och meenge tingsøgte almue tilstod at dennem iche er witterlig, meere bøxel der paa stedet, til allerhøyst bem:te hans Kongl. Maysts. at vere falden.
Anno 1704 fredagen den 23 may, blef atter Extraordinarie betient i Snaasen Prestegaard, Effter welærwærdige Pastor her sammesteds magr. Niels Muusis tilladelse och begiering, paa Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsings andragende, angaaende Einer ? Lutternes af Nørre Findlj, som shal hafue drebt och om bragt en gl. mand i bem:te Norre Findlj ved nafn Peder Eidet, och er undrømt sin heftelse och arrest, om hans hustrues Examenoch forhør, som noget om samme grove misgierning shal wide at giøre opliusning, ofrwerende Kongl. Maysts foeget, med Efftershr:ne otte laugrettis mend, som Retten udj Indewerende aar effter loven betiener, nemlig Lars Røgvold, Størcher Røgvold, Olle Røegvold, Joen Bøgset, Halduor Bøgset, Joen Agle, Erich Agle, och Olle Huugsen Agle, for bem:te samme Einersen quinde Margrette Stefensdaatter?, møtte for Retten och blef Examinerit och forhørt, huis bekiendelse war som effter følger, at hun hendis mand och Peder Eidet gich i fieldet tilsammen fra den platz Eidet, til en huusmands platz, Lutternes, med tvende smaa børd, den Eldste ved nafn Marit Einersdaatter 10 aar gl, som shulle agte eller tage ware paa et yngre barn som iche war et aar gl, foruden andre 4 børn som war med queget, huoriblant den Eldste war 14 aar och heder Berit, de fulte her lengere end til Lutternesset, war en tid i Lutternesset, onsdagen wed duhremaal gich forbenefnte 3de parter med de 2de børn til fields, at afle høe, paa en Myhre eller Engeslet legger 0,5 fiering fra Lutternes, samme dag slog de til sammen, til afften, siden shiltis de ad, och hendis mand med Peder Eidet fultis ad til et wand Kaldis Lysøre at fishe, och hun med hendis børn gich igien til Lutternes, denne liusesøen legger fra den sted de war at slaae, en liden støche imod 0,5 fiering, paa torsdagen nest effter tog hun sine begge børn med sig och gich hen til det Eng som de slog paa och Kom der ved Duhremaal om morgenen, Da war hendis mand Einer ankommen til huset? och hafde ild och warme, och hafde begynt at arbejde och slae høe, hun wiste iche andet end de shulle følgis til bage igien, och som hun Spurte effter hannem, suarte hendis mand, hand gich en
anden wej hiem at wide suarede, hiemme paa Eidet, dog war deris aftahle saa den tid de shynde? sammen?, indtil de hafde giort arbejdet och afslaget, som? war hendis mand och hun der och slog indtil mod midafften, dette er paserit imellom nest henvigte Olai och Bartolomej tider, gich saa hiem til Lutternes och blef der om natten, anden dagen fore de hiem til Eidet, och yder meere beretter at samme affte de Kom til Lutternes, I fra Eidet, gich Einer ud at wille see effter sin hest, och war borte indtil afftenen i morchet, hafde saa heste Creaturene hiem saa nær at hun hørte bieldene, fredagen der effter drog de ? Lutternesset til Eidet, nemlig hun, hendis mand och et lille barn, hun hafde paa børstet, och hun meente at shulle hafue fundet Peder Eidet huemme, som iche sheede, och hafde med sig deris forenshab at shulle Kiøre Korn, da spurte quinden sin mand huor Kalden, den gamle Mand war af bleven, hand suarede Jeg weed iche huor det er fat, mueligens hand kand were dragen til Hoeland, hun raade hannem at de shulle drage der hen och spørge effter hannem, Einer suarede, det kand blive til afften indtil wj har Kiørt Kornet, da det war giort war det afften och mørch, samme afften drog de begge til Holand med baad, och hun hafde det lille barn med sig, och legger imod 0,5 fieringswegs fra Eidet, huor de kom mens folchene war oppe, de gich ind i Joen Holands stue och Suprte Joen Einersen quinden der sammesteds, om hun hafde seet Kalden noget, hun suarede: Nej, Da suarer Einer, hand war gaaet hiem at smede, och war iche fremkommen, der laae de den Nat, om morgenen Kom bønderne hiem, som hafde weret ude at fishe, nemlig Roland och Joen, Da spurte Einer dennem om de saae ingen baad paa landet, ved watnet, de suarede Nej, Einer begierte nogle folch at drage ud och søge effter hannem, Da fulte hannem en dreng, nemlig Niels, och hun fulte med til Lutternesset, der gich hun i land och de andre drog ud paa watnet at leede effter manden, de var borte en par timers tid, och kom igien til Lutternesset, och sagde: de hafde fundet baaden, huelft mens manden iche, och hafde de baaden med sig, som de hafde fundet huelft, klandre? sig, at gud man wide huor manden er bleven, siden war begge bønder henne och søgte effter manden i wandet først en gang, da war Einer iche med, anden gang war de atter ude at leede, och Da war Einer med, siden war det i Rolighed, indtil høste tinget nest effter, Da hand blef angrebet och ført for Retten, Da hand war nedRejst til Snaasen at kiøbe tobach och andet, der hand blef examinerit som protocollen for hen udviser, huoreffter hand rømte sin fengsel, och kom hiem til hende i Jule ugen før Juel, dog hafde hun spurt det til forn ved tvende karle som war sendt ud at søge effter hannem, at hand hafde brudt sin fengsel, och war ungefehr 6 `7 uger imellom Einer drog fra hende ned til Snaasen och indtil hand kom
(Folio 28) til hende igien for Jule afften, som for er meldet, och bet om natten hun blef noget forferdet, och Spurte huor det kom til hand brød fengselet hand Suarede, at fader i Prestegaarden shremte sig saaledis at hand begierte at Komme av sit fengsel, suarede til Presten, du maa tenche paa den grove gierning och paa bødelen och Strechebænchen, hun suarede: du hafde iche iornøden at were red for bødelen och strechebenchen, naar du er frj och har intet ont giort, mens est du shyldig, maat du were reed, hun spurte widre, om hand har drebt den bortkomne Peder Eidt, hand da wilde bekiende det, hand suarede: Ja ieg har giort det, Jeg slog hannem ihiel med en øxe, om natten da de gich for at fishe, och de laae tilsammen paa marchen, Da Peder sov, och førte hannem hen i en liden Kiønd och wand der strax hos, och stach hannem under en huel jolme som legger der udj, war saa der indtil anden Juledag, tilig om morgenen, da hand drog borg med alle, mens første Juldedag war hand gaaen udj shoven och hun wiste iche enten hand Kom igien eller iche, tog med sig saa meget mad hand Kunde øde 3 dage, hun bekiender at hand begierte hun vilde følge med sig, hun suarede nej, iche at wille giøre sig uredi, det war noch hand hafde giort det, och wilde hand Rejse til Jempteland til hendis wenner, huor hun er fød, hun blef til Spurt, om hand iche talte om, huor hand hafde weret fra den tid hand hafde rømt fengselet indtil hand Kom til hende, hun suarede at hafue Spurt hannem, och gav til suar, at hand har weret hos finderne, mens navn gav ingen, første Juledag, da folchen war Kommen fra Kirchen, imod afften, war Roland Holand, Peder Holand och Einer Brønildsen saa och Lisbet Pedersdaatter Holand, inde paa Eidet som er paa deris Kirche wej och gav dennem lidet mad och Driche, imidlertid Kom Einer Lutternes Rendendis paa Schie for døren och Spurte om de indeveren /: som war udgangen at wide for huem der var :/ om det war lovligt at gaae ind, suarede Peder Holand, Ja, och hafde Einer et Spiud i haanden, gich saa ind i stuen tilsammen och war der en Kort tid, saa shyndede Kirche folchene sig der fra til deris hiem och Einer blef Effter, hun blef tilspurt, om hende intet meere er bevist om dette begangne mord, enten at have weret med i Raad eller daad eller derom er witterligt, meere endnu er anteignet, hun da vilde det bekiende, saa for hendis samvittighed der om er widende, hun suarede aldelis, Nej, iche herom at vere witterlig, hun blef och saa til Spurt, at Effterdj hun wiste at hendis mand war en Drabs mand, och hafde weret hiemme i huuset paa otte dagis tid, huor for hun iche sendte bud ut til hendis Naboer der om Kring, at De Kunde have mandet sig at heffte hannem och taget hannem fast, hun suarede, at hun war Enfoldig och hafde smaae børn i huuset, saa hun iche Kunde der udshiche nogen bud, tilmed war det laark? winters tid och wejen uføhr, fougden suarer derimod at hun hafde en dreng hiemme war woxen, saa och hesten, saa uføhre det iche Kunde forhindre effterdj fochen Kunde rejse baade til och fra kirchen, och om ingen Kunde fahre med hest, Kunde uføhre iche hindre at vente paa shie, hun suarede at hendis Eenfoldig ubesindighed och olødhiertighed forvolte det, Kongl. Maysts. foeget satte i rette at effter dj hun har huuset drabsmand witterlig, hun derfor bør lide effter loven, och iche at komme til hendis hiem eller her paa stedet, førend sagens endelig udgang, huor for hun paa stille borgen eller borge for sig selv. Her udj er denne gang givet til afsheed –
Effterdj denne quinde Margrette Stepansdaatter war saa vit witterlig, om det denne hendis Mand Einer Einersen Lutternes, har begaaet paa Peder Eidet, Effter hendis egen bekiendelse for hende, som hun noch kunde have hafft lejleighed, at gifue hendis naboer det tilkiende, saa hand kunde hafue blefuen paagreven, til med kand hun iche betrois, at blifue paa gaardserne i Findlj, førend denne sags udgang. Sa blifuer hun herpaa Snaasen imidlertid tilstede, for løffte och borgen, eller och at borge for sig selv.
Anno 1704 løfrdagen den 5 July blef holdet ordinarie sommerting paa Tessen i Beedstad Tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts. foeget Sr. Johan Helsing, med Efftershr:ne otte lovlig opnefnte ædsorne laugrettismend, nemlig Anders Hoelien, møtte iche eller lod liuse sin forfald, i hans Sted Evind Westerhuus, Henrich Bartnes, Lars Bartnes, Baar Bartnes, Olle Grandhuus, Anders Roenes, Joen Roenes, och Niels Hammer, med bøygde lensmand Anders Scheevig och meenige tingsøgte almue.
Først blev liudelig lest Efftershr:ne Kongl. Maysts breve och forordninger.
1. forordning om shatternis paabud i Norge for aar 1704, Dat. Kiøbenhavn den 19 Jan 1704.
2. Placat, huor ved alle och en huer tilkiende givis, at hans Kongl. Maysts haver anordnet et Commerce Collegium, I Kiøbenhavn, huor til det negotierende, och de som manufacturer, wille foretage, och Indsette sig udj deris anliggende haver at addressere, Dat. Kiøbenhavn den 26 Jan 1704.
3. Forbud paa (Folio 29) Soldater och Søefolch, i Norge, som iche er Enrollerede, i Kongens tieniste, til Siøs at udfahre, paa nogen fart uden Districtis Eommanderende ober officers aksept, Disligeste paa de Enrollerede Søefolch, at gaa udav landet paa fremmede steder, uden Riget, der at forblive, och Ettablere.
4. Placat, huor ved kundgiøris, at hans Kongl. Mayst. haver anordnet paa Aggershuus Slot i Norge Een Slodtz loc, bestaaende af Civil och millitair Personer, huor en huer som sig over nogen tilsøget ubillighed kunde have at beklage, Eller noget til Commetiens befordnring manufacturers indrettelse och andet dislige, for det gemeene beste at andraage, sig haver at angive, Dat. Kiøbenhavn d.16 febr. 1704.
5. Kongl. May. allernaadigste bref och anordning at Kirchernis smaa Reparationer, flecherj? Da shal Kirchens bønder giøre huad de formaar, mens naar nogen Stor Reparation settis i werch, Da den gandshe almue med pligtarbeide och tømmers shaffelse uden betalling, saa meget fornødenheden udfordrer, med widre dissen indhold, Dat. Kiøbenhavn d. 3 May 1704. Dernest høyEdle och welb. hl. Stifftbefahlingsmands missire til fogden, at almuen iche maa føhre nogen fishe tøner effter det gamle maal, mens shal alle were indrettede effter det nye maal, Dat. Thrundh. d. 8 Jan. 1704.
Item at huer leg shal forsiune sin Soldat, med et par platte Mands felder shoe, med et par sterche Spender, och det for en Rixdl. af legget, som fogden shal opberge och indkrefue, Dat. Thrundhiem d. 2 Junu 1704. Item, om at legdene for shatters deris Soldater, den forhen anbefahlede under mundering, saa fremt det iche hos dennem shal udpantis, Dat. Thrundh. d. 4 Juny 1704.
Lars Michelsen Nortug, lod læse sin bøxel Zedel, paa en Kongl. Maysts gaard, Nortug, shylder 1 Spd, med bøxel, och effter den almindelig besigtelse anseet for 0,5 Spd, hafr udj 21 aars tid legget øde, haver givet i første bøxel = 2 rdr, Dat. d. 13 Marty 1704, under fogden Sr. Johan Helsings haand och Zignete, Approberit af welbaarne Hl. Stifftambtmand von Ahnen.
Peder? Nielsens bøxel Zedel blef lest paa en Kongl. Maysts øde gaard Tessem shylder 1 Spd 1 øre, med bøxel over 1 Spd 2 øre 12 ml, Effter bestigtelsen anseet at shylde 1 Spd, som hand niuder frj for alle shatter och Rettigheder til nytaar 1707, Dat. Udvig d. 17. Martj 1704, approberit af welbaarne hl. Stifftambtmand von Ahnen.
Anders Olsen lod læse sin bøxel brev, paa 1 øre 18,5 ml, i den Kongl. Maysts gaard Quamseng, huilchen faderen for hannem oplat haver, betalt udj første bøxel 6 rdr, Dat. Uduig d. 26 April 1704, under fougden Sr. Johan Helsings haand och Zignette.
Evind Evindsen Renden lod læse sin bøxel Zedel paa Pastor wor frue Kirchis, nu verende Magr. Sebastian Withs beneficerit gaard Renden, shylder til welbem:te Pastor 1 Spd 18 ml. med bøxel ofr 2 Spd 1 øre 9 ml, betalt bøxel effter loven, som iche er benefnt, Dat. 1704 d. 15 Jan.
Dernest blef Sagerne foretaget.
1. War indstefnt et quindfolch wed navn Beritte Olsdaatter for løsagtig lejermaal begaaet paa Renden, med Morten Nielsen som forleden høst er rejst til Trondhiem och iche siden veret her paa stedet, hun møtte och haver aldelis intet udj bøcer at betahle, det lensmanden med almue bevidnet, hun har der foruden et lidet barn, paa et hal aars alder at forsørge, Thj er hun effter loven dømt at straffis med fengsel paa kroppen, saa fremt hun iche de fulde bøder Kand bringe til weje.
2. Andfind Mindrom hafde indstefnt Peder Olsen Jønom Soldat, for hand har ofr faldet hannem i et brøllup paa ofr Velde, for ungefehr een maanet siden, haardraget hannem inde i stuen och gifuit hannem tredie ørdash, och den fierde uden for døren, saa hans hovet war noget ømbt och hans ansigt blaa slagen, til widne her om war frem kaldet Evind Meelgaard och Joen Ugdahl, som aflagde deris Eed effter loven, Evind Meelgaard widnet, at hand iche ejgentlig saae denne Klammerj ved anfang, som hand war langt derfra oc mange folch war nær om Kring, och iche weed huad i stuen passerit, mens uden døren saae hand at Per Olsen gav Andfind Mindrom en mund dash, saa hand falt ud ofr dørebruen, och satte sig paa muldbenchen, meere er hannem iche witterlig i denne sag. Joen Ugdahl widnet, at hand iche weed huilchen af dennem først anfanget med Clammerj, mens før hand Kom til dennem (Folio 30) at shille dennem ad, hafde de huer andre i haaret, och blef shilt ad, och iche saae hand at Peder gav hannem nogen mund dash i stuen mens uden for døren saae hand at Peder gav Anfind en mund dash saa hand Rullet indofr Bruen, som før er widnet. Peder Olsen hafde stefnt Andfind Contra, hand giver tilkiende at Andfind tog hannem først i haaret, det Andfind benegter, Peder berobte sig paa widner, som nu iche war stefnt, nemlig Wilchen Mindrom, Andor Meelgaard och Anders Hojen. Item hafde Peder Olsen idnstefnt Andfind Mindroms hustrue Karen Erichsdaatter for hun shal have ofr faldet sig i Kirche wejem med ubequems ord fra Kirchen, sigende at hand har ofrfaldet hendis mand som en bødel en morder och mere, som passerit en bede dag som war onsdagen effter atde hafde weret i Clammerj i brøllupet Søndagen, hand berobte sig paa widne nemlig Joen Ugdahl, som war i følge med hannem och hans quinde, och Marit Højen, Joen Ugdahl aflagde sin Eed och widnet, at hand hørte, Andfind Mindroms quinde paa wejen fra Kirchen af wred hue Kaldte Per Olsen en bøddel, en Morder och en hund, meere war denne gang iche til opliusning i disse sager, saa optagis det til neste ting da parterne paa huer sider føhrer deris widner, och Andfind Mindroms hustrue at møde til dissen paahør effter lovlig warsel.
Kongl. Maysts foeget war begierende en attest eller Tingsvidne af Retten om en postbonde ved navn Mons Hielde, om hannem iche er Cortet i hans shatter for 1701, 1702 och 170, aarlig 2 rdr, Mons Hielde war for Retten och tilstaar at forbenefnte 2 rdr er hannem aarlig got giort, det hans shatte bog och udviser.
Anno 1704 mandagen den 7 July, blef holdet ordinarie sommerting paa Grane Tingsted paa Snaasen, ofr verende Kongl. Mays. foeget Sr. Johan Helsing, med Effternefnte otte Eedsorne lovlig opnefnte laugrettismend, nemlig Lars Føgvold, Størcher Røgvold, Olle Røgvold, Joen Bøgset, Halduor Bøgset, Joen Agle, Erich Agle och Olle Agle. Tilstede bøygde lensmanden med meenige tingsøgte almue.
Først blef liudelig læst och publicerit alle allerhøystbemelte paa nest forrige ting, Kongl. allernaad:te udgangne forordning och placater – dernest andre breve.
1. Et shiøde brev ofr sat paa Stemplet Papir, med originalen derhos, paa 1,5 Spd, Schafland, soldt af Erich Olsen Moum, Jachob Olsen Bøgset, Woldberg, Anne, Bergitte och Elj Olsdøttre, alle samsødshende och da boende i Snaasen Prestegield, til Olle Olsen Shafland och hans arvinger, Dat. Grane tingstue d. 1 febr. 1649
2. Ingbret Tohrsen Østvig, lod læse sin bøxel sedel, paa en Kongl. Maysts gaards part i for:ne Østvig shylder 1 øre med bøxel over 1 øre 12 ml, givet i bøxel 5 Rdr, Dat. d. 12 febr. 1704, under fogdens haand och Zignette.
3. Joen Jensen Seem lod læse sin bøxel Zedel, paa en Kongl. Maysts gaard, Kaldis Undershaug, shylder 1 øre 6 ml, betalt i første bøxel 4 rdr 16 s, Dat. d. 10 Juny 1704, under fogdens haand och Zignete.
4. Joen Nielsen Aasued? lod læse sin bøxel Sedel paa 1 øris leje i Aasued med bøxel Kongl. mays. tilhørende, betalt derav i første bøxel 3 Rd. 1 ort 8 s, Dat Breede d. 11 febr. 1704. dernest blef sagerne foretaget.
1. angaaende den af fengsel och heffterlse undwigte Evind Evindsen Eidet, som indsat i arrest och borgen for den besyldis hanttarar? sigtet for at shulle have drebt och omkommet en mand ved navn Peder Eidt begge boende i Nordfindlj under Snaasens Prestegield, och som ingen Efftermaalsmand af hans anrørende som ere fattige folch, wille tahle paa Sagen, war Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing beordret af welbaarne hl. Stifft befahlingsmand at tahle paa sagen til endelig dom, Welbem:te foeget producerit en shriftlig Stefnings Zedel, saaledis af indhold; Effterdj Einer Einersen Eide, formedelst Peder Eidtz borg Kommelse, war til borgen udj for waring, har sig der fra undsniget, Saa givis hannem hermed Kald och warsel, at møde til tinget paa Gran, Mandagen d. 7. July førstkommende, endelig dom udj den med hannem begynte Sag at afvarte, Findsaas paa Snaasen d. 20 may 1704. Stefningen er liudelig lest af bøygde lensmanden Anders Haldvorsen Breede udj Anders Brunstads och Lars Berigs paahør som Kaldsmend, paa Eidt i Nordlj d. 18 Juny 1704, det de for Retten wed aflagde Eed Stadfestede, och taldte med en tøs och nogle umøndige børn her foruden bevidner lensmanden at samme Zedel er liudelig lest paa Kirche stefne i samtlig almuens paahør, Dernest blef liudelig oplest huis om denne sag for hen er protocolin indført, och en deel gifuet Extract af til Kongl. Maysts foeget, Kongl. Maysts (Folio32) foeget satte i Rette och formeente, at Effterdj Einer Einersen Lutternes eller Eidet, har brudt den hefftelse och arrest hand var indsat udj til Sagens uddrag, och siden ladet sig see med sharp gevehr imod dennem som hannem wilde heffte och endelig hans hustruis bekiendelse, som hun af hendis Mand har hørt, at har myrdt och omkommet den gamle mand Peder Eidet, at hand der med har forbrudt sit lif, och huor hand kand paa gribis, at udstaae sin straf, som en grav middere effter loven, och hans boes lod at were for falden til Kongl. Maysts. blef her udj saaledis dømt och afsagt:
Effterdj Einer Einersen Lutternes eller Eidet, har brudt sig af den fengsel och arrest hand war hefftet udj, til sagens uddrag och saaledis taget sagen med sig, for det andet har hand ladet sig see med sharp gewehr, naar hand kunde snige sig frem til sin hiemsted, for at giøre modstad, naar nogen hannem ville heffte och Endelig for det 3die haver hand, effter hans hustrue magrette Stefensdaatters tilstaaelse bekiendt for hende at har myrdt och drebt den gamle mand Peder Eidet, da hand laae och sov, med en øxe, Effter saadanne wigtig omstendigheder, Er hand uden ald tvifl Peder Eidts bahnemand, och bør for saadan en uførlig mord, naar hand kand paagribis af shar Retteren at Justificeris, saaledis at hans høyre haand med hovedet først med en øxe afhuggis, och settis paa huer sin stage eller Pel, och Kroppen och at leggis der hos paa Retterstedet paa steile, andre til afshye, och hans boeslod at were hans Kongl. Mayst hiemfalden.
Kongl. Maysts foeget proponerit, at der maatte gaae endelig dom i den sag som er sheed af waade werch I den ulychelig hendelse, som passerit med Oluf Baarsen, da tienende paa Engom, I det hand feldte en gran huor en liden dreng blef i hielslaget, Oluf Baarsen war nu iche tilstede, Thj optagis denne sag til neste ting, da hand lovlig blifr indwarslet.
Dernest blef forestillet Retten Einer Einersen Lutternessets quinde margrette Stefensdaatter til nermeere Examen och Sagens udgang, angaaende hendis mand som for drab och mord paa Peder Eidet er i dag dømt fra livet, hun har forhen weret forhørt effter ting protocollens indhold pag. 28, hun bekiender ydermeere at hendis Mand war borte 14 dage effter Juledagene, siden Kom hand igien, och war hiemme indtil 8te dage effter Paashe, Da hun blef afhentet ned til Snaasen, uden nogle gange hand kunde were borte, som snaris, och imidlertid hafde sin tilhold i fæhuuset, udj et Rom elelr shiul under Søvene, huor hand laae om dagen och natten, foruden nogle gange hand Kunde gaae ind tilhende, och har søgt seng med hende, saa hun meener at were frugtsommelig wed hannem, mens hun benegter endnu som tilforn, iche hafue weret i Raad eller dad, med hannem i drabet, och i den tid hun blef nedhentet war der fra Snaasen och Lide 16 mend tilstede, och Einer war samme tid i Schiul i det Rom i faarstien under faarene, som for er meldet, det hun ialt for Retten nu tilstod, Meere til opliusning i denne sag, war hos hende iche at hente. Kongl. maysts foeget satte i Rette och formeente at effterdj denne quinde har huuset sin mand, som hun wiste at have begaaet dette mord paa Peder Eidt, och saaledis giort sig Interesserit i hans Misgierning, at hun derfor bør straffis efter loven.
Joen Ellingsen Gran war indstefnt af bøygde for hand er beshylt af en Lapfindquinde som er Egte giffte med en find tilholdende i Aasige? field, huis navn er Ziri Mortensdaatter gift med Torchild Andersen, at hand har willet taget hende med wold i mellom Breede och Jørstad, huilchet hun har Klaget samme dag for Presten udj tvende mends nerverelse nemlig: Olle Arnsen Drabland och Niels Bogstad, som nu iche war tilstede, dette quindfolch som har klaget, war ej heller tilstede, da blef her om til opliusning frem føhrt efftershr:ne widne,
1. Ingbricht Persen, tienende lensmanden Anders Breede, hand stod paa laden och trechet tillige med en anden dreng ved nafn Ingbrigt Niclasen, som nu iche war tilstede, Ingbrit Pedersen effter aflagde Eed widnet som effter følger, at hand stod paa loven med Ingbrigt Niclasen d. 14 octobo och treshet, saae hand at den find quinde Ziri Mortensdaatter gich fra Breede, paa shie och drog en Kiritz effter sig, wester effter wejen til Jørstad, och Joen Gran gich strax effter hende, Da hørte hand hand i loven findindens Raab, och gich saa uden porten och hørte atter hendis Raab och hun sagde fanden tage din Krop, dette hørte hand tvende gange, och siden hørte hand gnya? och ingen ord, der effter gich hand ind til sin madmoder och gav det tilkiende, hun bad hannem gaa hen och see huad war paa ferde, Da gich hand der hen alleene och hafde ingen med sig, hen paa wejen, och der hand Kom paa Moen imellom Jørstad och Breede, saae hand paa wejen i Sneen 3de platzer (Folio 32) lige som nogen shulle have legget och weltet sig, och da gich Zirj for och Joen effter til Jørstad, neste gaarden os, och hand fulte straz effter, i gaarden, da war Zirj inde i stuen hos Olle Jørstad, Ingbrig lod udkalde hende och wille fornemme huad der war paa ferde, effterdj hun robte saa, hun gred och sagde, den bonde mand ville Schrate? mit lif, derpaa gich hand i Lars Jørstads stue, huor Joen Gran war, med Zirj, tod saa Joen ud med sig och spurte huad brug hand hafde med den find tøyche? Joen suarede: at hand hafde ice widre med hende end at hand Krefde noget hos hende, hun war hannem shyldig, gich saa ind i stuen igien med Joen, da spurte Ingbricht Zirj i Joens paahør om hun wilde staae wed sine ord, hun sagde Ja och gred, at hand vilde taget hende med vold, och wiste sine bøxer som hun hafde under shiørtet, at de war Reven hul paa fremmen ungefehr en halv quarter lang, och at hand tog hendis hemmelighed, imidlertid war Baar Jørstad i stuen och hans fader Joen Shartnes, der effter tog Ingbrit Baar Jørstad och findinden med sin hen til den sted huor det siuntis de hafde legget i Sneen, at See saadant paa det at det Kunde vere bevislig, da sagde Zifj at hand Kaste hend ofr ende i den tumle, paa 3de steder strax hos huer andre, saa fultis de alle trej til Breede, och da talte Zirj de samme ord for hans Madmoder Marit Breede, siden Kom Joen Gran strax effter, och Kom ind i stuen giorde sig u villig Slog i bordet och sagde, de løy sig paa, Da suarede Marit Breede, Kommer du i min stue i mind mands fraverelse och alarm shal ieg lade treche dig ud, och Robte paa sine tienere at de shulle treche hannem ud, naar hand iche wille were fredig, Och imidlertid Kom der en huusmand ind ved navn Niels Bostad, som Zirj shulle gaae och beklaget sig at hun torde gaae alleene, bad Marit Breede hannem følge hende som hand giorde til Prestegaarden, ydermeere at findinden sagde baade paa Jørstad och Breede, at Joen truede hende och sagde, der som du iche giør min villie shal ieg slaae dig ihiel saa du shalt legge forn hunde och fugl, meere her om war hannem iche bevist, dernest blef fremkaldet Oluf Jørstad i huis stue Zirj først war indgaaet, at widne sin sandhed, hand effter aflagde Eed widnet, at den tid find Zirj Kom paa gaarden, stod hand paa laven och treshet och hun gich til lade døren til hannem, oc Klaget sig at hun Ragte nogen dievels mand paa wejen, som wille shrette mit lif, saa bad hand hende gaa ind i stuen och hand gich igien i sin lave, meere er hannem iche bevist her om, dernest blef frem Kaldet Baar Jørstad at widne i denne sag, hand aflagde sin Eed och widnet, i alle maader lige som Ingbrit Pedersen berede, siden de kom i hans huus och huis der effter passerit under wegs och paa Breede. Welærverdig Magr. Muus Sogne Prest her paa stedet, war tilstede och gav tilkiende at denne findquinde Kom grædendis i Prestegaarden och i tvende mends paahør som for benefnt, beklaget samme adfærd, med fleere ord och klage. Joen Gran som war tilstede fornefnte widner, siger at hand iche hafde andet med hende, end at hand Krefde sin gield, och Spurte om hun war iche Mad Poels Søster, hun suarede Ja, och widre om hun iche vilde betahle det hun war shyldig nemlig hun och hendis broder poel for 1 shaal med tobach for 10 aar siden, och Joen sagde, Jeg shal tage den Krop och denge dig med, dersom du iche betahler mig, fanden tage din Krop, som wil shrate mit lif, han blef tilspurt ? om hand laae med hende i Sneen, hand suarede, at hand den sted falt ofr ende ofr hendis Kiris i Sneen, och bad hende hielpe sig op och ragte hende haanden, mens hun wilde iche hielpe hannem, och hand Rejste sig selv op, hand benegter aldelis at hand iche øvet noget imod hende til at beshiemme hende eller tage hende med old, som hun har angifuet, meere war denne gang iche til opliusning. Da optagis Sagen til neste ting, til huilchen tid Ingbrit Nichlassen Breede och de tvende mend som war i Prestegaarden møder at widne huis dennem her om er witterlig, och den klagende, Zirj Mortensdaatter findquinde samme tid at bøde.
Erich Joensen Gifstad hafde indstefnt Bertel Dahle for hand shieldet for en tyf, Bertel møtte och wedgich at hand har tillagt hand tiufsag, och wil giøre det got der med, at hand beretter at hand har taget et shursted af hans Smedie en Søndag, effter at hand och hans hustrue war gaaet til Kirche och gich de samme tid til gudsbord, dette er paserit at Erich Joensen tog shrue stedet, toe aar forløben til høsten, och wiste iche at Erich tog det for ungefehr 6 uger der effter da hand fich Spørge det af andre. Erich Joensen suarede (Folio 33) at Bertel war hannem shyldig for tieniste løn 1 ort och hand sagde Bertel det samme dag at hand tog det derfor, Bertel negter iche at Erich sagde, da hand qutterit sin tieniste, at hand shulle have saa got som det war wærd førend hand drog af gaarden, och wiste Bertel iche at were hannem noget shyldig, denne sag optagis til endelig dom til neste ting.
Endnu giver Erich Joensen tilkiende, at Bertel Dahle har beshylt hannem for 10 strie hesper som Kom bort i den stue som Erich hafde sin seng udj, och effterat Bertel hørte at Erich hafde taget shrue stedet, meente hand at hand och hafde taget garnet, huilchen shielsord Bertel shal have begaaet mod Erich en Søndag afften effterat Solen war gaaet ned, hand Erich Joensen begierte dom i Sagen.
blef saaledis afsagt:
Som voris høybrømmelig lands lov, Vil have en huer haand heet udinden sin boe och midler ved lovlig søgning och ingen tage sig selv til Rette, saa blifr Bertel Dahle for Erich Gifstads tiltahle frj Kiendt, och huad Bertel Dahle vidre Kand have Erich for at søge, det beroer paa lovlig Kald och warsel, som denne gang iche er sheed.
5. Kield Syfrsen Kieblj, hafde stefnt Enchen Ingeborg Shafland, for 1,5 Spds oddels gods i Schafland, som hand meener at have løsnings Ret til, Enchen Ingeborgs Eldste Søn Olle Einersen en ung dreng af 20 aars alder møtte paa sin Moders wegne, Kield Syfrsen meente effterdj hand er fød af Eldre broder, at hand er nermeste berettiget odels løsning, Och der om intet shriftlig at fremwise, vidre end nogle mundtlig prov, Contra Parten formeente at ingen Kand hafue noget at prætendere paa det gods hans fader har Kiøbt for sine Penge och derpaa fremlagte et shiøde brev, udgifuet af Jørgen Friderichsen Klocher paa Snaasen, paa sin hustrue Birgitte Pedersdaatters wege, huis afgangne mand hafde Kiøbt sine med arvingers Part, disligeste hendis Eniste Søn Olle Olsens shiøde paa sin halve deel i forbemelte gods, Dat. Berg paa Snaasen d. 28 Juny 1689 under deris for Segling, findis paa shrevet at were lest i Retten, paa Suarve paa Snaasen d. 6 Decembr 1689. den andre shiøde brev, Dat. den 1 febr. 1649. Enchens Ingeborg Shaflandtz Søn paastod och formeente at iche nogen Kunde fra winde hans forEldre eller arvinger det gods som udj saa Rom tid har hafft i hefd, lovlig och upaaklagt til Ting eller i andre bevislig maader och begierte dom, som saaledis er afsagt:
Som Enchen Ingeborg Shaflands Søn Olle Eineresn, forducerede i Rette et lovlig tinglest shiøde och Kiøbe brev, Dat. d. 28 Juny 1689, Item et Eldre pir och Clar dito de godtzet seeniste har soldt, hendis afgangne mand och deris Eeniste Søn, deris fader, Dat. Gran paa Snaasen d. 1 febr. Anno 1649. Saa kand iche sees at Kield Syfrsen Kiøblj Kand have nogen Ret eller adgang til før benefnte 1,5 Spands gods i Schafland, Mens det at følge afgangne Einer Shaflands Sande arvinger, Effter saa lang och Rolig hefd.
Udj den Sag angaaende den Misdedere och morder Einer Eineresn Lutternes, som hans hustrue Margrette Stefensdaatter har dølt i hendis huus, huor om i gaar protocol. och forhørt fol. 31 blef saaledis i dag den 8 July paa Breede dømt och afsagt:
I huor vel denne misdere Einer Einersen Lutternessetz hustrue Margrette Stefensdaatter iche burte at hafue dult hendis mands person i sit huus, som der har legget i shiul, Effterdj hun wiste hand war en Mordere, som lettelig Kunde have veret paa greben, dersom hun det for nogen hafde aaben bahret, der kunde hafue bemandet sig och taget hannem fast, Saa burde dog den naturlig Kierlighed iche saadant tilstede, Hun och aldeelis benegter iche hafue veret med vidre udj det begangne Mord, enten i Raad eller daad, Iche dis mindre giør landsloven, ingen forshiel, paa nogen der huuser fredløse folch, huilchen Einer som dette mord har begaaet Kand ansees for, Da bør bem:te hans hustrue, for saadan hendis forseelse och dristighed at straffis udj fire uger udj fengsel paa wand och brød, saasom hun der foruden aldeelis intet er ejende i bøder at betahle.
Anno 1704 onsdagen d. 9 July blef holdet ordinarie Sommerting paa Indbryn i Stoedtz Prestegield, ofuer verende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte laugrettismend, Lars Ols. Knæ, Anders Hammer, Poel Forfoen, Peder Østgaard, Andfind Hoebotten, Joen Marchsteen, Michel Gustad, och Peder Persgaard (Folio 34)
Først blef alle høy Kongl. forordnigner, och andre høy øvrigheds breve, liudelig lest och forKyndt, i meenige tilstede verende almues paahør, Supra fol. 28 och 29 benefnt, dernest efftershr:ne bøxel eller feste breve.
Olle Andersen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts. gaards part Kaldis Oxaas, shylder til allerhøyst bemelte hans Kongl. mayst. 2 øre 18 ml. med bøxel ofr Et Spd. 1 øre 12 ml och effter seeniste besigtelse, anseet at shylde 1 øre 16,5 ml med bøxel over 2 øre 18 ml betalt udj bøxel 9 rdr 1 ort 8 s.
Peder Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa en gaardtz platz kaldis Mildahl Kongl. May:t tilhørende, givet i første bøxel 3 ort 8 s, Dat. Udvig d. 28 mary 1704.
Jachob Erichsen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre 16 ml i Weines, hans welærværdighed mag. Christopher Hersleb tilhørende, betahler bøxerl effter loven, Dat. Stoedtz prestegaard den 9 July Ao. 1704.
Ingbrit Joensen Følling Soldat, lod sin bøxel Zedel paa 2 øre 23 ml i Følling givet i bøxel = 9 rdr, Dat. Stoedtz prestegaard d. 13 9br. 1703, udgivet af Ejeren Monsr. Morten Borch. Dernest blef Sagerne fore taget først de som til nest holdende ting iche Kom til ende.
Olle Halduorsen Guddingen, som til sidst holdende ting hafde indstefnt Poel Øxnes for en Koe hand fra Olle Halduorsen hafde haft paa leje for 10 aar siden, och effter Poels beretning er død ved Kalvingen, huorom protocolerid forhen fol. 18. Poel Øxnes møtte for Retten och siger ligesom tilforn, at Koen er saaledis styrt, huor paa hand beraabte sig paa widne, nemlig Størcher Noemswigen Soldat, som nu er bort Commanderit paa Munstring, eller Rendevousn(?) med hans Kongl. Maysts forventende ankomst til Trundhiem, Item Størchers quinde, Ingeborg Staalsdaatter, Item en Enche paa Øxnes ved navn Gunild Michelsdaatter, som nu iche war tilstede, huilche widner nu iche war tilstede. Da war Parterne paa begge sidder fornøyet med at sagen opsettis til neste ting, at de paaroble widner Kand personlig møde at aflegge deris vidne, huilche Poel Øxnes uden widre stefnemaal haver at effter komme.
Erich Lunde hafde indstefnt Jonas Støedstad och Hans Kirchaal, for en dreg som war forkommet fra hannem for 10 aar siden, da de hafde hans baad paa en Rejse til Trundhiem, och blef ulychelig frokommet, de møtte begge for Retten och bekiender den ulychelig hendelse, Endelig bleve de forligte at de begge med den treder? som war paa baaden shal betahle til Erich Lunden for dreg och taug til sammen 5 ort 8 s och i omkostning 20 s, och huis det iche sheer inden 6 uger, Da at wed Excution at søgis i deris boe, med domPenge och anden omCostning, om de for aarsager at dommen shal givis beshreven.
Kongl. May. bøygde lensmand, effter fogdens ordre hafde indstefnt, Olle Nold, Jonas Støedstad, Erich Øxnes och Peder Tørisen Klefgaard, for en biørn de har Jaget paa en Kongens gaards shoug, nestleden 8 dage for Lefangersmarched, de møtte for Retten forsonlig, undtagen Peder Tørissen Kløfgrd. i huis sted hans fader Tøris Kløfgaard suarede de samtlig saavel at de otte dage for Lefangers marchet nest forløben, jagede de samme biørn af Noltz shougen, som laae paa brotte, och Jagede hannem i 5 uger, dog iche idelig dag effter anden mens nogle dage i mellom, som de for uføre och flom land Kunde fahre, Kunde dog iche effterat sneen war bortoch det war bart iche naar hannem huor ofr de maatte forlade deris forset, der effter en otte dage, tage de tuende Snaase drenge med deris hunde, nemlig Jachob och Baar Holseng med Renden? atter at tage, och fant biørnen i Bangdalsfield i (Stoedtzgield strøket over) Nommedahlen, forfulte hannem saa neste imod ofr Halden i Høelandsfield, huor de kunde iche Spore hannem lenger for medelst Jorgen war bahr, och Kunde de iche faa shot paa hannem, och beretter de, at de høsten tilforn ved Helgemes tider merchede samme biørns leie ud i søfrsmarchen udj en Jordhie, som hand siden forloed, /: som de meener :/ for hand kunde have hørt eller fornommet nogen tegn at hand Kunde betreffis, och siden Rømte i Stoeds marchen och lagde sig paa bratte, som forbemelt, fougden til spurte Olle Nold, om hand wiste at biørnen hafde lagt sig i hans march, suarede Nej, iche førend Tøris Langhammer Kom frem til hannem och sagde det, 14 dage à 3 uger for Juel, at hand laae ihans march, sidst i Juelen Kom Tøris Langhammer til Oluf ?, och de gich til shougs och lette effter ?stenen en dag, och fant ingen biørn, och wiste iche steden, fougden begierte opsettelse i denne sag, de obenbemelte møder foruden vidre Stefnemaal och Tøris Langhammer nu paa Stierne i Beedstaden, lovlig til samme tid at indvarslis til denne sags widre opliusning.
Anno 1704 fredagen d. 11 July blef holdet ordinarie sommerting paa Aalberg i Sparboe tingl. ofr werende Ko. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte ædsorne laugRettis mend, nemlig Einer Ofr Holt, Olle Bierche, Joen Bruum, Lars Buaas, Olle Ryen, Olle Wecher, Olle Klocher?, Suend Suseeg och Niels Suseeg, med bøygde lensmanden och samtlig tingsøgte almue.
Først blef forhen ommelte alle høyst Kongl. forordninger och placater allerunderdanigst liudelig lest och afkyndiget. Dernest Andre breve /: Monsr. Tron Pedersen lod anvise sin Pantlig udgiftne obligation paa Mæris, paa 1194(?) som hand har indfriet, Dat. Trundhiem d. 16 Marty 1698.
2. lod bem:te Tron Pedersen læse sin pandtlig obligation, udgivet til ærwærdig och høylærde mand Magr. Christopher Hersleb paa Contal? 400 Rixdl. som hand har indfriet och betalt med Rente och Capitur Dat. Mære d. 25 febr. 1701.
3. Monsr. Tron Pedersen lod læse Lars Larsen paa Mære hans obligation, paa Reede penge for Mæris Kiøb = 200 Rixdl. Item for et Stabur och en stue paa findstueplatzen 164 rdr, samt 19 laase och 16 winduer iligemaade af forige bem:te Tron Pedersen huor fore hand pandtsetter hans aufl af høe och Korn, samt alle hans boes midler, Dat. Mæregrd. d. 26 Jan 1704.
4. Aders Erichsen lod læse sin shiøde paa en gaard Elj i Sparboe shylder med bøxel et Spand och ejer 2,5 øre, udgifuet af Monsr. Tron Pedersen och har hand derfor betalt 55 Rdr, Dat. Mære d. 29 Marty Ao. 1704.
5. Madame Sabina Graboe Sl. Niels Bies(?) lod læse et shiøde brev, udgivet av hendis moder madame Birgitte Børting, Sl. Capit. Conrat Mortin de Jegers paa en plats ved hendis paa boende gaard Steenkier i fronten eller breeden imod Nord, och øster fra wejen som gaar op ved gaarden och i wester til Olle Guttormsens stue 27 alen, och i breeden imod Sør ligeledis 27 alen, men lengden begge sider af Nord, fra gaden imod Ingbrit fergemands stue = 46 alen alt Søelandsmaal, huorfor er betalt = 50 rdr, Dat. SteenKier d. 6 Jan. Ao. 1703 – til witterlighed undershrevet af Mag. Christopher Hersleb och Sr. Niels Tomesen Wisløf som laugwerge.
6. Ærwærdig och høylærde mag. Christopher Hersleb, lod læse en pantlig obligation paa 400 rdr udgifuet af Lars Larsen paa Mære i Sparboen, med underpant och forsichring i Mæregaard, Dat. Mære d. 26 febr. Ao. 1704, til witterlighed undershrivet af hl. Jeremias Hafs och Monsr. Tron Pedersen
7. Peder Joensen lod læse sin bøxel Sedel paa en øris leje i Bollingnæs, tilhørende monsr. Tron Pedersen Dat. Mære d. 3 April 1704.
8. Olle Toersen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spd 12 ml i Oxaas, hl. Cancelie Raad och Landsdommer Rosenvinge tilhørende, betalt i bøxel 10 Rdr, udgifuet af fogden Sr. Helsing som fuldmegtig, Dat. d. 5 febr. Ao. 1704
9. Peder Ingbritsen Dragon lod læse sin bøxel Zedel paa det Assignerid Corporals quarteer ved Dragonerne Schie shylder 2 Spd 2 øre, som war ledig och ingen effter opbud ville bøxle, och er hannem forundt uden nogen bøxels afgift, Dat. Trundhiem d. 14 Marty 1704 under bogholderen Jørgen Pedersens haand och Zignet, er approberit af Deputationen den 14 hujus.
10. Einer Olsen lod læse sin bøxel Zedel = 7 ml i Schielstad madame Anne Sl. Præsident Brixis tilhørende, findis benefnt huad i bøxel war gifuet, Dat. Thrundh. d. 21 mary 1704
11. Joen Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts gaard Brechen, shylder effter affeldingen 1 øre 12 ml med bøxel over 2 øre 6 ml betalt i bøxel 7,5 Rdr, Dat. Uduig d. 1 febr. 1704.
12. Lars Larsen paa Mæregaard lod læse sin shiøde paa 6 Spd i Mære med bøxel, udgivet Monsr. Tron Pedersen, Dat. Mæregaard, den 26 Jan 1704.
Niels Suseg som har hafft Clammerj med Thor Brandtzej och war indstefnt til sidst holdte winterting och formedelst suaghed møtte iche, effter protocollens udvisning Supra fol. 19. Niels møtte och benegter aldeelis at hand iche slog Tohr Brandsej, mens hand Kand iche fragaae at hand io shuede hannem noget lidet, Thor møtte iche, och shal de were forligte, denne Niels Suseeg som boer en Madame Brixes gaard, er en fattig gammel stachel der intet er ejende naar hans gield er betalt, bad om naade och iche strengeste Ret,
blef her udj saaledis er agtet:
Ihuor vel Niels Suseeg benegter at hafue slaget Tohr Brandsej, saa Kand hand dog iche fragaae hand at hafue shuet hannem, af wred hue, huor for hand burte hollis til rette, da som hand er en fattig mand, der intet er ejende i bøder at betahle, blifuer hand for denne gang for shaanet, och betahler hand til Tohr Brandtzei i omCostning en halv Rixdahler.
Ragnild Henrichsdaatter, war indstefnt af bøygde lensmanden, for løsagtig lejermaal med tvende personer nemlig Anders Pedersen Dragon paa Risberg och Soldat, Joen Joensen ofr Løen, ingen av disse tende møtte, mens berættis de shal were forhindret, ved den opbud och March som nu er for haanden, ved hans Mayst ankomst, ellers war de lovlig warslet, quindfolchet møtte och kand iche fragaae at bem:te 2de Personer io har hafft løsagtig omgiengelse med hende, først Anders Pedersen Dragon, søgt sammenleje med hende paa Rannom, forleden aar, natten effter Chrisj himmelfartsdag, siden Søndagen effter Olai, da barnet shulle were giort, och endda en gang, som hun nu iche kand mindis, huad tid, och at Joen Joensen Soldat hafde omgiengelse med hende samme nat som obenmelt nest effter Christj himmelfarts dag, och war da Dragonen gaaet bort, sa ingen af dennem viste af hin anden, hun benegter aldelis at hun iche hafuer veret med foster, det hende er bevist, och iche at have seet noget barn, och som hun er meget mistengt, at shulle have weret med foster och fød i dølsmaal, blef fremkaldet, effter shr:ne widner til opliusning her om, nemlig 1. Anders Rannums hustrue ed navn Magnild Joensdaatter och Baar Rannums hustrue nafnlig Bendigt Olsdaatter, de aflagde deris Eed och widnisbyrd, her om saaledis at som det kom i bøygde Røgte at hun hafde weret med foster, forsøgte de hendis brøst søndags afften effter helgemes dagen, och fant at der udj var naturlig melch, meere i denne i denne handel war dennem iche witterlig. Dernest blef fremkaldet en Pige tienende Anders Ranum ved navn Ellen Olsdaatter 27 aar gammel, hun aflagde sin Eed och widnet som effter følger: at nest henvigte ved Helgemes tider da ti tiente tilsammen paa Rannom, fornam hun, da de laae tilsammen, at hun Ragnild hafde (Folio 36) ondt, Spurte Ellen om hun war med barn, den anden suarede, at hun iche wiste andet effterdj hun hafde haft omgiengelse med Mand folch, hun formanede hende, at dersom hun hafde foster eller barn, och hun blef shult der ved at hun da shulle aabe bahre det och lade det komme til liuset, hun suarede, at hun saa shulle giøre, och om hun fornam noget der til shulle hun siune och wise baade hende och de andre dit, och laae de til sammen natten igiennom, foruden at Rangnild stod op en gang som aller snarist och gich ud for døren, och Kom strax igien och lagde sig,, Snoede och Kaste sig i sengen och hafde ont natten igiennom, indtil om Morgenen gich hun fra hende och hun blef leggendis igien, en halv timis tid ungefehr der effter stod hun ochsaa op, tilligemed en anden tøs som war hendis Søster ved nafn Anne Henrichsdaatter, der iligemaade laae samme nat i sengen och tiente de alle hos Anders Rannem, dette war natten til mandagen for helgemes dagen, som hun da hafde weret oppe, en Kort tid, lof nede hendis tid och hun fich atter ont, och gich først i Kochenet och sagde for Ellen, at hafue faaet ont, suarede hun hende, det maa iche were Ret fat med deg, och bad hende tage sig ware at det sidste blef iche were end det første, gich saa ud och lagde sig, war ude en times tid eller toe, siden talte hun iche med hende tj hun saad och bagede, Rangnild bekiender, at det som Kom fra hende, kaste hun i shorsteenen, huor der iche hafde weret ild paa otte dage, och war da alleene, den tid hun kaste det i shorsteenen, och laae det der om natten til onsdagen, da tog hun Ellen med sig och wiste hende det, och Ellen beretter at hun saae iche nogen lignelse til nogen foster, mes det war at see til som en lever klump, der kunde were sammen løben af hendis flaad, onsdagen samme dag giorde Ragnild Ilden op i Madstuen paa shorsteenen och da opbrendte det hun tilforn hafde Kast der, och wiste iche hendis madmoder, eller nogen anden derav, undtagen denne Ellen, som dette blef wist. Elof Jørgensen en dreng af 19 aars alder tienende hos Eshild Løed, har iche gaaet til guds bord, war indstefnt at sige sin sandhed, hand beretter at forleden sommer war de tilsammen at slae et Eng liggende mellom Oxur och Aalberg, da war denne Rangnild paa Oxur at arbeide, och Joen Joensen som hun tilforn hafde haft om giengelse tiente den tid paa ofr Løed, war der paa arbeide om afftenen, de gich hen at legge sig, lagde denne dreng och Joen sig i en høehuus, och strax kom Ragnild och hafde et teche med sig och lagde sig hos Joen, Elov sov och weed iche widre om deris wesen, om morgenen de wagnede, laae hun for sig selv, wed døren, widre herom viste hand iche.
Guru Tomesdaatter Aalberg war for Retten och Vidnet at forleden Juel saasom sidste Jol et aar siden, da hun tiente paa Rannom, laae hun i Madstuen hos denne Rangnild tilligemed en anden tøs wed navn Anne Hendrichsdaatter som er Rangnilds søster, da Kom Joen Joensen der ind om natten, med en anden dreng Olle Løed, och Joen gich til sengen och lagde sig, och hun Guru stod op och gich paa lofftet over madstuen och lagde sig der, huor lenge hand laae der wiste hun iche, Rangnild Kunde iche benegte hand io Kast sig ned paa sengen, mens stod strax op och gich bort med den der og som war med hannem, som imidlertid war inde i madstuen, saa lenge hand drach en pib tobach, meere war denne gang iche til opliusning i denne sag, Ragnild benegter stadelig endnu som til forn at hun iche weed af nogen foester, Widre end som er beKient. Da som det er fornøden, at det quindfolch som tiener paa Rannom, och er Rangnilds søster møder for Retten, och aflegger hendis widne, tilligemed den soldat Joen Joensen paa ofr Løed, saa oppsettis sagen til en bequem tid och med det første mueligt er at Retten igien Kand samlis til sagens endelighed, Imidlertid blifuer Rangnild Hendrichsdaatter under hefftelse.
Marit Olsdaatter Solberg, war indstefnt for løsagtig lejermaal med Erich Bentsen Trøgstad, hun tiener i Trundhiem och møtte iche. Kaldsmendene Joen Luchlet och Niels Ramberg afhiemlede Warselen at de stefnte hende paa Smulen hos sin moder Idrj Olsdaatter der hun sidst war førend hun Rejste til byen, dagen effter St. Hans dag, och siger hendis moder iche at wide huos huem hun tiener, fogden begierte dom ofr hende til bødernes betalling effter loven, Er saaledis afsagt:
I huor vel dette quindfolch Marit Olsdaatter har sneget sig her fra stedet och taget tieniste i Trundhiem, førend hun hafde forsohnet hendis sag och betalt sine bøder, saa Kand det iche befrj hende, mens tildømmis at betahle de bøder hans Kongl. Maysts lov befahler, nemlig 12 lod sølv och udj om Kostning En Slet dahler.
Dagen nest effter den 12 July blef Retten atter betient paa Aalberg udinden nogle sager som i nestleden dag, for tidens korthed maatte opsettis.
1. war af bøygde lensmanden indstefnt Christen Løfaas fordom Corporal ved dragonerne for hand shal have hafft sammenleje med en tøs nest hen vigte aar paa gaarden Mære, huor hand war antaget af Monsr. Tron Pedersen at were afuels karl, hans hustrue Ellen Jensdaatter som tillige med war indstefnt, som shal hafue funden dennem i seng tilsammen paa Mære, war tilstede, saa velsom den quindfolch ved navn Dorthe Suendsdaatter som war den tid leje der paa arbeide, de Kand begge iche benegte at de io har ligget i seng tilsammen paa Mære, i forleden aar ved Olai tider. Ellen Jensdaatter som er Christen ægte quinde, beretter at hun fant dennem begge i seng tilsammen paa Mære paa et lidet Cammer, huor Christen hafde sin seng, och laae quindfolchet i hendis shiørt och serch, och tog quinden et shiørt af hende som hun hafde kast ofr sig, til shul, och Kiørte quinden hend op fra hendis mand, och siger Dorthe at hun shulle gaae op paa Cammeret som Christen laae, och hente nogle Kleder hun hafde leggendis der, bad Christen hende Komme och legge hos sig, det hun och giorde, och war det tilig om afftenen, strax de hafde lagt sig, Christens hustrue bad selv for hendis mand, och wilde gierne effterlade hannem paa sin wegne den forseelse, saa som hun iche har fornommet noget af saadan løsagtig wesen tilforn med hannem. De begge benegter aldelis at hafue øvet nogen løsagtighed i gierningen med hin anden widre end forshrevet er at de saaledis laae tilsammen, Kongl. Maysts foeget paa stod, at effterdj hand har begaaet en for argelse i meenigheden, at hand der for blifr publique tillige med quindfolchet, til børlig til Rette sat, blef her udj saaledis afsagt:
Enddog begge for benefnte Christen Løfaas och Dorthe Suendsdaatter aldelis benegter at have hafft nogen legemlig løsagtig om giengelse med hin anden, som Kand præsumeris der udaf, iche den gang at Kunde shee, fordj Christens hustrue Kom for hastig ofr dennem, om afftenen strax de hafde lagt sig, och hun ydermeere har effterlat hendis Mand den forseelse, I de tancher, at de har ingen widre omgiengelse haft med huer andre, Jahr? dis mindre, war saadan sammenleje Mistenchelig och utilbørlig, huor ved de har forarget meenigheden och bragt sig selv i ont Røgte, Da bør de begge for saadan deris forargelse, ved aaben bahre shrifte maal at bede deris forseelse, och gifue til Sognets fattige, huer 1 rixdl. och udj om Kostning huer 3 Rix ort.
2. Welbaarne frue Sl. major Schlippenbachs paa Egge, hafde ladet indstefne ved bøygde lensmanden Niels Klocher, for hand har antaget en tøs ved navn Maren Rasmusdaatter i tieniste, som war draget af sin tieniste fra welbem:te frue paa Egge, de begge møtte for Retten, Niels Klocher siger, at samme tøs hafde tilforn tient hos sig, och drog bort, hannem u-witterlig, hun suarede at hun tiente sin aar ud, och hafde iche lovet hannem lengere tieneste, drog derfra til Egge i tieneste onsdagen effter Pintze hellige dage, och war der 14 dage mindre toe dage, løb sa derfra och gav ingen det tilkiende, undshyldende sig med, at hun iche war god for at were under budeje, Niels Klocher undshylte sig, at hand iche wiste at hun war løben af sin tieniste, mens meente det war sheed med willie och wenshab, tøsen beretter at hende war tilsagt løs for et aar 2 rdr. lensmanden paa fruens wegne paastod en dom til rettesettelse effter loven,
blef her udj saaledis afsagt:
Som denne tøs, Maren Rasmusdaatter, ulovlig har begivet sig af sin hosbonds tieniste, da bør hun effter lovens sigende i den 3die bogs 21 Capit. 2 artich. at hafue forbrud den halve aars løn som hende war tilsagt, nemlig 1 rdr, halfparten hosbonden och den anden halve deel til hosbondens hershab, Niels Klocher, som hende har antaget, Kand iche undshyldis med u widenhed, Saasom det war iche lenge imellom hun drog fra hannem och Kom til bage igien, och war iche heller ubevist at hun hafde taget sig tieniste hos fruen paa Egge, hand bør effter samme artichel i loven, at have for brut dobbelt, halve deelen til tøsens forige hosbonde, och den halve deel til hans hershab och betale i processens omCostning 1 rdr.
Anno 1704 Mandagen den 14 Julj blef holdet ordinarie sommerting paa Saxhoug paa Inderøen, ofr verende Kongl. May:st foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte Eedsorne laugrettis mænd nemlig Olle Hustad, Simen Hustad,Jachob Flachen berg, Andbiørn Hielde, Jøsten Hielde, Lars Schielven, Peder Rasmussen Werdahl, och Olle Grønisbye, - med bøygde lensmanden Clemend Dal, och den tingsøgende almue – forhen ommelte allerøyst Kongl. forordninger och placater, blef allerunderdanigst liudelig lest, i almuens paa hør, tilligemed andre høy øvrigheds breve och ordre, - dernest andre breve,
11. lod Oabersen? Hoeberg, læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts gaard Hoeberg som har legget øde shylder til aller høyst bem:te Ko. Mayst. 1 øre 6 ml, med bøxel over 1 Spd 1 øre 8 ml, som effter passerte besigtelse er anseet at shylde 2 øre 4 ml, shal niude den bøxelfrj och frj for indeverende aars shatter och Rettigheder, til nytaar 1705, Dat. Uduig den 17 marty 1704, Approberit af welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmand, Ifuer von Ahnen.
Olle Rasmussen lod læse sin bøxel Zedel, paa en Kongl. Maysts gaard, Stoche, shylder til Ko. May. 1 Spd 12 ml. med bøxel over 1 Spd, 1 øre, mens effter passerte besigtelse, Kon anseet at shylde for 2 øre 6 ml, niuder den bøxel frj och ligeledis frj for shatter och Rettigheder for indeverende aar til 1705, Dat. Uduig den 17 marty 1704, Approberit.
Gunner Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts gaard Kaldis Hogstad, som har legget øde och weret i wanmagt ved 16 aars tid, niuder de bøxel frj och for shat och landshyld frj nerverende aar, Dat. Uduig d. 17 Marty Ao. 1704, Approberit.
Erich Olsen lod læse sin bøxel sedel paa (Folio 38) 4 øre i Ofr Quam, Bache Closter tilhørende, givet i første bøxel 10 Rixdl. Dat. Rannom d. 13 febr. 1704, under forpagteren Monsr. Andrees Tønders haand och Zignette.
Peder Joensen Werdahl lod læse sin bøxel Zedel paa halfanden Spand med bøxel ofr 2 Spd i Werdahl, som har i lang tid legget øde, och effter besigtelse er anseet at shylde 1 Spd, Kongl. Maysts tilhørende, Dat. Uduig den 17 Marty Ao. 1704
Peder Amundsen lod sin bøxel Zedel paa 1,5 Spd i erg Kongl. mayst tilhørende, som wed besigtelse er Kon anseet for = 2 øre 6 ml, Er forundt hannem frj for shat och landshyld indewerende aar, Dat. Uduig d. 22 marty 1704.
Dernest blef sagerne foretaget, først de ved seeniste ting opsette, nemlig:
1. Niels Poelsen Wang, som war indsteft av Birgitte Andersdaatter for hand har Krenchet hende, huor for hun prætenderer Satisfaction, hand møtte iche, saasom hand er Dragon, och nu Commanderit i Kongens tieniste. Saa beroer det til nestkommende høste ting effter nye och lovlig warsel.
2. Niels Godshesen och Falquor Storbierchen, om nogen tvistighed udj en Regl. Ingen af Parterne møtte.
3. Falquor Stobierchen och hans quinde Beritte, som war beshylt af en huusquinde Ludtzi Joensdaatter at Beritte shulle hafue tilshyndet hende, at tage Korn braad af andris agger, Ingen af Parterne møtte, siden efftershr:ne sager,
1. Ingbrit Gunnersen Langlj och Olle Gunnersen Eggen begge fra Selboe i Størdahls fougderj, fremstod for Retten, och gav tilkiende, at de wed lovlig warsel hafde begiert at maate indstefnis, Lars Olsen Følstad Soldat i Werrens Annex her i tinglauget, formedelst hand shal have tillagt dennem tiufsag, som hand har sigtet denne for paa Hofde i Werren i bonden Arns huus, at anhøre prov och widnisbyrd, Lars Følstad møtte iche, Kaldsmendene Jeppe Winter och Lars Refdahl for Retten afhiemlede warslen at de war i lars Følstads boepæl och stefnte hannem lovlig for denne sag, och talte de med hans hustrue, De begierte at de widner som war hos och nu er tilligemed indstefnt maatte forhøris, saasom de har en lang wej och maatte rejse hid med stor møye, det iche Kunde negtis, Da blef fremkaldet:
1. Arn Arnsen paa Selset, hand effter aflagde Eed, widnet som effter følger, at hand nestleden Kyndelsmisse dag wille gaae hen och besøge sin fader paa Hofde, och Lars Olsen Følstad i Selshab och følge med hannem och Kom de til en gaard kaldis Wigen om afftenen, der laae de om natten, och war Peder Joensen huusmand wed Følstad i følge med dennem, om morgenen gich de fra Wigen och til Huidberg, huor de fich mad, mens Peder huusmand shieltis fra dennem i Wigen, huor hand gich hen wiste Arn iche, Kom saa igien til Huidberg och Kunde were borte ungefehr 3 timer, och Amund shoemager war med hannem, som afftenen som var en søndag, fultis de ad alle fire til Hofde, och som de Kom dit, shienchte bonden Arn dennem med øl och de begynte at driche, dog førend de gich ind udj stuen sette de sig alle fire i Vanten, imidlertid Kom Olle Gunnersen Selbyg ud af Stuen, Da sagde Soldat Lars Følstad, der kommer Morderen, huilchet Oluf iche hørde, och som de kom i stuen, som for er melt, sad de der Rolig samme afften och drach til sammen och Arn gich hen och lagde sig. Imidlertid de fuldtis ad paa wejen der hen, Da aabenbahrede hand Lars Følstad, at hans ærinde war til Hofde, at tahle med de Selbygger som laae der och brente tiere, om de Penge som Kom bort i Byewigen, som hand hafde dennem mistencht fore, och at de hafde lovet at betahle noget til huusmanden Peder Følstad, som blef iche effterkommet, mandagen der effter war Lars Følstad, Amund och Selbyggerne ude och Arn med hans fader sad inde i stuen, I mod middags tider kom de alle ind i stuen, Da Krefde Lars for Sax och Sold, huilchet hand fich, och war det en UldSax, som blef sat i trøshet af solden, huom der satte den i wiste hand iche, och hafde en bog for sig, om den landsolden, wiste hand iche, ellerkand mindis, som hand war samme tid noget beshienchet, huem der holt i Saxen, mindis hand iche, ellers hørte hand gide?erset St. Peder och St. Poel, med fleere ord som hand iche kand mindes tj hand war beshienchet, och hørte hand at en sagde, Arn Hofde hafde giort det, den anden suarede, Arn Selset hafde giort det, nemlig staahlet de Penge, saa blef Olle Gunnersen af Selboe nevnt, da Suarede Saxen sig paa fingeren, huor paa Lars Følstad sagde til Olle Gunnersen din tyv, du har staalet mine Penge och wille slae hannem med Knyt neve, Arn tog hannem bag i armen och forhindret at hand iche fich slae hannem, meere her om wiste hand iche.
2. Dernest Peder Jachobsen Hofde, hand effter aflagde Eed widnet, at som de kom in i stuen tilsammen, hørte hand, at begge, Lars Følstad och Amund, lagde Selbyggerne tyvsag til och beshylte dennem at have staalet deris Penge, saa krevede de Sold och Sax, huoe det war af dennem wiste hand iche och tog? en bog, and weed iche huem der flyede dennem Sold och Sax, ej heller huem der satte Saxen i Solden, mens det wed hand at de begge Lars och Amund holte i Saxen, i bogen med huer sin finger, Solden war aflang och Saxen stod i den eene ende och bogen laau inden i, i den andre ende, och det war en gl. Evangelybog, da sagde Amund, Jeg suer om St. Per och St. Poel at Arn Hofde har giort det, Lars Følstad suarede, du løy, saa begynte Amund igien, at nefne en anden, huem det war wiste hand iche, och det med forige ord, Lars suarede atter ligesom tilforn, du løyg, saa nevnte hand paa Olle Gunnersen och da begynte solden at røre sig och falt i gulvet, om Saxen war med, weed hand iche, der effter gich hand ud, meere her om wiste hand iche.
3. Ingeborg Jachobsdaatter Hofde, Effter aflagde Eed widnet, at som de Kom ind i stuen som før er meldt, hørte hun at Amund och Lars Følstad lagde Selbyggerne Olle(skrevet over) tiugsag til, och sagde at de hafde staaletderis Penge, Olle sagde nej, siden war hun undertiden ude och uder tiden inde, och saae hun at de hafde Sax och sold imellom sig, Amund och Lars, och stod tvert imod hin anden, och bogen laae i solden, och hun hørte at en af dennem sagde: Jeg suer ved St. Peder och St. Poel at Arn Hofde har giort det, den anden sagde du løy, der Paa sagde hand Arn Selset har giort det, den anden suarede ligesom tilforn, du løy, siden nefnte hand Olle Gunnersen, da snoede Saxen Sig och Solden falt i gulvet, om Saxen blef siddendis der udj wiste hun iche, hun gich strax ud och hørte iche widre, meere her om wiste hun iche
4. Anne Arnsdaatter Hofde, effter aflagde Eed widnet, at da de Kom ind i stuen nemlig Amund, Lars Følstad, Peder Joensen huusmand och Selbyggerne, hørte hun at de lagde Olle gunnersen tiufsag til huem af dennem det war wiste hun iche, saa kom Peder Joensen och begierte en sold och Sax, som hun i sin Eenfoldighed flyede hanne, ej widende huor til saadant shulle brugis, der effter saae hun at de hafde det imellom sig paa gulvet, saaledis at saxen war sat fast i Solden och de hafde begge lars Følstad och Amund, huer sin finger i bøyelen af saxen, siden hørte hun at Amund shoemager sagde: Jeg suer wed St. Peder och St. Poel at Arn Hofde har giort det, med meere ligesom tilforn er Vidnet och saae at den tid Olle Gunnersen blef nevnt, falt Saxen och Solden i gulvet, om Saxen blef fast siddendis i solden weed hun iche, och saae hun at der laae en gl. Evanglybog i solden, som de tog i winduet, hun gich ud av stuen och viste iche meere her om, meere wiste hun iche i denne sag.
En huusmand paa Følstad grund och gaard Peder Joensen, war frem Kaldet for Retten hand gav tilkiende, at Amund shoemagers quinde i Wennishavn, leverte hannem en Kort tid for Kyndelsmisse, da hand med Lars Følstad shulle fahre til byen, 3,5 Rixdl, bestaaende i 3 heele Slette Rd. och de andre i Smaa Penge, som de shulle Kiøbe en halv ancher brendvin for hos Sr. Lars Hansen Holst i Trundhiem, Pengene lagde hand i sin Kiste, da de Kom til byen tog de logoment hos en mand paa bach landet ved navn Morten Barchen, och hafde de samme tid med sig fra Amunds quinde, Penge til 2 td. malt, som de Kiøbte hos Lars Hansen, mens brendvinet fich de iche den gang, formedelst tieneren iche hafde nøglen til den huus som brendvinet laae udj, gich saa derfra och tog Pengene med, Kom did dagen der effter, da war kiøbsuinden iche inde, gich atter bort, och som hand Kom til logomentet om afftenen, och hand hafde maltpengene i Pung och de andre i en Klud, lagde hand de Penge i Pungen som malt Pengen war udj oc war udgivet, da war der tilstede Lars Følstad, Miche Marchhuus i Werren och disse tvende Selbygger, siden Kom Pengene bort, och hand saae dennem iche meere, om hand lagde dem i Kisten eller iche, det weed and iche, som da war ferdig at Rejse fra byen och disse tvende Selbyggere hafde tinget sig følge med denne, spurte de om de hafde noget vidre at forrette, de suarede Nej, mens som de war ferdig war Selbyggerne udgaaet, och hafde en Constabel ved navn, Guldbrand, och fra tinget folch med dennem som blef tilbage, mens de fultis ad selbyggene och de frende fra Werren, och saae hand paa det gøglerj som passerte Hofde, med den Sax och sold, och beretter at Amund och Lars lagde selbyggen tiufsag til, och siden begierte Sax och sold, det hand hente och laae frem, och leverte Amund det som det hafde begiert, och det widre passerit som for er meldet, meere hos hannem war iche til opliusning i denne sag.
Amund shoemager i Wennishaven war tilstede for Retten, hand undshylder sin forseelse, och Kand det iche benegte, huad denne Sax och sold er angaaende, siger hand iche anden widenshab at haft om, wider end det shulle were som en shremsel at indtage den shyldige en frygt at gaae til bekiendelse, och war ingen anden tegn eller merche derhos, den tid solden falt, end de drog deris fingre fra saxen och da falt det (Folio 40) alt i gulfuet.
Olle Gunnersen paastod en frj Kiendelseis dom for den tillagde ubevislig grove beshyldning, med sin omKostning och processens fornøyelse och betalling, och begierte dom,
Som denne gang saaledis blef afsagt: Som denne sags omstendigheder udfordrer, at Soldat Lars Olsen Følstad, som nu er forhindret i Kongens tieniste, at kunde møde och anhøre widner, Personlig, Kaldis i Rette ved lovlig warsel at høre huad er passerit, och om hand kand have noget her imod at fremføhre, at det Retten kand fore bringis, saa opsettis sagen til neste ting, til samme tid foreleggis Amund shoemager at møde uden widre stefnemaal.
Hl. Jachob Wesseltofft hafde ladet indstefne Lars Olsen Følstad Soldat, for hand shal have øvet saadan ulovlig middel med Sax och sold, til Igienvisning, paa Ronglj i Werren, hos Joen der sammesteds, som shal were pasesrit strax for Lefagers marchet nest forløben, Joen Ronglj war for Retten och Kand iche benegte at saadant i hans huus af lars Følstad io at were øvet, och effter hansis begiering hold hand i Saxen med, wiste iche huad dt hafde at betyde, mens ingen bog hafde de i solden, tøssen Marit Larsdaatter ungefehr 19 aar gl. der endnu iche har gaaet til herrens naduere, hun berettede, at hun saae Lars Følstad och Joen Ronglj brugte Sold och Sax som for er meldt, at Igien wiser nogle Strie hesper garn i tal 7 støcher som war Kommen bort, och som Solden och Saxen falt, da hendis navn blef nefnt, hun dog war ushyldig, och sagde Lars Følstad, at hun war shyldig, denne handel er Kommen der av, at ung dreng som tiente hos Joen Ronglj ungefær 16 aar gammel, løb fra hannem, drengens navn war Ingbrit Erichsen, och Kom iche meere igein, war Joen udrejst at søge effter hannem for hand hafde hannem mistengt at hand hafde taget garnet, Da talte hand med Lars Følstad, hand sagde at hand shulle give hannem under retning om huor garnet hafde taget, en dagstid der effter Kom Lars Følstad til Ronglj, och hafde en UldSax med sig, och fich en Sold paa gaarden, och war der ingen hos da dette sheede, uden de tvende, Joen och Lars som holt i Saxen, och Marit Larsdaatter, Joens Quinde Anne Olsdaatter gich ud och ind i stuen och war iche med, och hørte de iche fleere ord af Lars, end at hand nefnte St. Peder och St. Poel och Marit Larsdaatters navn, saa falt Solden och Saxen, meere her om viste de iche. Denne sag opsettis iligemaade, indtil neste ting, at Lars Følstad Kand warslis at suare hertil, om hand haver noget her imod at sige,
Dagen nest effter den 15 dito blef Retten atter betient paa Saxhoug, Da frem Kom Falquor Hansen Krej, paa Storbierchen och begierte, at hans widner maatte forhøris, udinden den besyldning hans hustrue, paa seeniste ting war tillagt, at hun shulle have tilshyndet en huus quinde ed nafn Ludtzj Joensdaatter, at hun shylle tage braad eller grønt Korn af en andens agger, til wantroens bestyrchelse, huorom forhen protocollerit fol. 22 och 23, som Falquor Refererit sig til. Lutzi Joensdaatter blef paarobt och fantis iche, Ej heller hendis mand Lars Henrichsen som nu har ladet sig werbe til Dragon, och er Commanderit i Kongens tieniste, Falquor formeente at hans paa berobte widner maatte forhøris, det hannem iche Kunde negtis, da blef efftershr:ne indstefnte widner Examinerit, nemlig: Hans Olsen huumand paa Lillebierchgrunden, Lisbet Joensdaatter tilholdende i Kaarsstuen, Hans Olsen aflagde sin Eed och widnet, at Ludtzj Joensdaatter paa Storbierch shougen sagde for hanem forleden waar et aar siden, at Berit Storbierchen hafde begiert af hende at hun shulde gaae i Krogshuus aggeren och udtage braad af nye woxen Korn, och som hun Kom der hen, Kom Rangnild Hans Giørvs hustrue ofr hende selv tredie, som da boede paa Kroghuus, En tid lang Der effter, som Lutzj fornam saadant Kom i Røgte, sagde hun da at Beritte Storbierchen bad hende tage braaden, mens hun gich iche der effter, Det samme vidnet Lisbeth Joensdaatter, meere i denne sag war dennem iche witterlig. Item blef fremført andre prov och widner, som Lutzj beraabte sig paa, der shulle hafue hørt at Falquors quinde shulle hafue beshylt Lutxzj, at ligesom hun hafde sagt om hende, har hun giort ligeledis med sin agger, och refererit sig til efftershr:ne vidner som Falquor nu hafde indstefnt, nemlig Anders Persen paa Nøst, en tøs paa Storbierch wolden heder Giøde Toris datter, Golou i SteenSnuen? gift med Christopher Olsen paa Storbierchshougen, de møtte alle trej for Retten, och aflagde deris Eed och widne, at de aldrig har hørt tahle i Falquors huus eller paa andre steder at Falquors quinde, har talt med Lutzj Joensdaatter om saadan wesen, och at dennem her om er aldelis intet witterlig, det de eendregtelig tilstod, meere hafde Falquor iche denne gang at sige, mens begierte at sagen maatte opsettis til neste ting til endelig dom och Kiendelse.
Bøygdelensmand Clemend Dahl hafde indstefnt Rangnj Hansdaatter, som har weret gifft med Asbiørn Olsen, och døde paa Baasnes forleden aar St. Hans dag, af anledning at hendis mand iche shulle wille Kiende sig fader til det barn, hun gich frugtsomelig med, och at hun har staaet aabenbahre shrifft, hun møtte for Retten med et lidet barn paa armen och haver ingen midler widre hun med wæmodig taare beklager hendis hendøde mands wanshelighed, derudj at hand endnu, ligesom hand har giort tilforn, wil benegte at were fader til hendis børn, da hun dog, saa lenge de har weret i ægteshab sammen, iche har hafft omgiengelse med andre mands Personer, end hendis Egen, at hun har staaet aabenbahr shrift, det woldte at hun iche kunde blifue tillat eller annammet, forend hun hafde weret forhindret derfra imod 2 aar, Da hun maatte staae aabenbahre shrift førend hun kunde blive annammet, barnet som kom til forleden høst ved Laurentzy tider blef døbt en løfrdag, I det øvrige stillet lensmanden det i Rettens shiøn enten hun Kunde were shyldig til bøder eller iche, blef her udj afsagt:
Om endshiønt dette quindfolch Rannj Hansdaatter, som war ægte gifft med Asbiørn Olsen som wed døden er afgangen, Effter hendis mands wanshelighed och fattede mistanche, iche wille kiende sig fader til det barn hun sidst har aflet och fød, Der dog hende iche er ofuer beviist at hun har søgt sammenleje med nogen anden, som hun aldelis benegter, saa Kand hende iche med billighed, paa dømmis nogen bøder at betahle.
Kongl. Maysts foeget begierte Attest och Things Widne om tvende Post bønder her i Tinglauget, nemlig Hans Giørv och Hans Saxor, som aarlig for 1701, 1702, och 1703 er betalt 2 Rixdl. Da tilstod de at dennem som for bemelt i deris shatter er got giort, som deris shatte bøger nermeere udeviser.
Fremkom for Retten en fattig bonde her fra Inderøen wed nafn Elling Ingbrigtsen at beklaget sin ulychelig shiebne, der udj at nest forløben 14 dage effter Juel, har ulychelig Ildebrand Kommen i hans Korn lade och forbrent huis foer och Korn hand hafde der udj tilligemed mesten deelen af hans høe, saa hand der over er gerahden i en meget slet tilstand, och fattigdom, huor effter hand begierte et uvilligt tingswidne, i den formodning hos den høye øvrighed, at erlange bevilling at besøge medlidende Christen, i nogle Prestegield sig til hielp och Assistentze, Da widnet laugrettet, med fleere tingsøgte almue at den ulyche er hans midler ofrgaaet, som for er meldet.
Anno 1704 onsdagen den 16 July blef holdet ordinarie sommerting paa Øfre Tingstue paa Ytterøen, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte ædsorne laugrettis mend, nemlig Olle Melting, Hans Ljøvne, Olle Opgaard, lars Fremgaard, Casper Fremgaard, Anders Wennj, Olle Grande och Joen Smiset, tilstede bøygde lensmanden, med meenige tingsøgte almue.
Alle forermelte, allerhøyst benefnte Kongl. Ma. allernaadigste forordninger och placater, blef ligeledis her paa tingstedet i almuens paahør, allerunderdanigst afkyndiget, saa velsom andre høy øvrigheds anordninger. Dernest andre breve.
Mogens Pedersen lod læse sin bøxel Zedel, paa 1 øre i den gaard Saltvigen, Pasot Dom Kirchen til Trundhiem nu mag. Bonsachs beeficerit gaard, er forpagtet med meere af Monsr. Christian Hof i Trundhiem, bøxelen betahler hand effter loven, som af en gaard med herlighed, Dat. Trh. d. 19 febr. 1704. war iche navngifuet huad i bøxel shal gifues.
Joen Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Bache Closters gaard, Kaldis Moltingen i Mosvigen shylder 1 øre 6 ml, givet i bøxel 4 Rixdl, ? under Monsr. Andrees Tønders haand och Zignete, Dat. Rannom d. 7 Marty 1704.
Peder Joensen lod læse sin bøxel sedel paa en Bache Closters gaard Berg i Mosvigen, shylder 1 Spd 18 ml, givet i bøxel 10 rdr til forpachteren Anders Tønder Dat. Rannom d. 27 Marty Ao. 1704.
Niels Joensen lod læse sin bøxel Zedel paa en Bache Closters gaard Winge i Mosvigen shylder 4 Spd med 4 øre i Halsøvnet, hafuer i lang tid weret øde och i wanmagt shal niude den for shatterne til aaritz udgang 1705 givet udj Kiendelse til forpagteren 20 rdr. Dat. Rannom d. 4 marty 1704.
Joen Olsen lod læse sin bøxel Zedel, paa en Bache Closters gaard Nedre Sundset, shylder 2 øre, med wilkor at hans moder Elj Olsdaatter shal hendis lifs tid niude 2 melling af den beste agger, och foer til en Koe och 2 smaa fæ Creatur, givet i bøxel 6 rdr 2 ort 16 s. Dat. Rannom d. 14 febr. 1704.
Jachob Arntsen lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øre i Neder Sundset i Mosuigen, som Olle Andersen tilforn har brugt, givet i bøxel Sex Rd. 2 ort 16 s, Dat. Rannom d. 3 marty At. 1704. udgifuet af Bache Closters godtzis forpagter, monsr. Andrees Tønder.
Welærværdig och høylærde Mand Magr. Niels Juel, lod læse sin bøxel brev paa tvende Saugsteder i Wrrens Annex i Inderøens prestegield och tingl. nemlig Ørstdahl och Prestweg Souger, som en Rom tid har weret øde och ubrugt, paa Bache Closters grund beliggende, (Folio 42) och naar de Kommer i brug och drift, da at betahle i aarlig grund och shougleje, af Øsserdals Eng= 1 rdr, och af Prestweg Saug grund och shougleje En Rixdl. givvet i bøxel = 8 rixdl. Dat. Rannom d. 5 febr. Anno 1704.
Dernest blef sagerne foretaget. 1. war af bøygde lensmanden indstefnt Soldat Torchild Caspersen, for lejermaal med Lisbeth Mathiasdaatter, Soldaten var warslet mens Kunde iche møde formedelst hand war Commanderit i Kongens tieniste och er dette hans anden forseelse med løsagtig lejermaal, quindfolchet Lisbeth Mathiasdaatter møtte for Retten, och er det hendis første forseelse med lejermaal, hun er aldelis intet ejende i bøder at betahle, effter lensmandens och almuens beretning,
Da er her udj dømt och afsagt at for benefnte quindfolch Lisbeth Mathiasdaatter, intet er ejende sine bøder med at betahle, Da bør hun effter loven at straffis med fengsel paa Kroppen.
Bøygde lensmanden Mads Øfre hafde indstefnt efftershr:ne som vare tilsagt i shyds føring med WelEdle Hl. Major Emhaus Da han forniste war her i Kongens tieniste paa udshrivelse och Enroulering ved Marinerne eller Søefolch, nemlig Arn Rørvig, Johan Grav, Olle Sandstad och Amund Sanstad, De samtlig undshylte sig med, at hafue faaet atter bud at de shulle møde ude paa øen paa en stue kaldis Faldisgierdet, der udj shal Johan Grav hafue veret aarsag, Kunde iche benegte, at de io var tilsat at møde paa Øvre, Da bad alle denne gang at maatte forshaanis, belovende her effter lydighed i alle lovlige tilfelde, Da effterdj disse fattige bønder, der iche formaar at betahle deris shatter och Rettigheder i Rette tide, undshylder sig at de iche giorde det af nogen motvillighed at de Kom iche til Øvre at shydtze, mens effter wrang beretning, blef forhindret, saa burde de dog at have lyd lensmanden och shyds shafferens ordre, Saa blifr de dog denne gang forshaanet.
Anno 1704 Mandagen den 13 octobo blef holdet ordinarie høsteting paa Tessem seedvanlig tingsted i Beedstad Tinglaug, oververende Ko. Mayts foeget Sr. Johan Helsing med efftershr:ne otte Eedosrne laugrettismend, til Rettens betiening indwerende aar lovlig opnefnte, nemlig Evind Westerhuus, Henrich Bartnes, Lars Bartnes, Olle Grandhuus, Anders Roenes, Joen Roenes, Niels Hammer, och Baar Ofr Bartnes, tilstede bøygdelensmand Anders Scheevig, med meenige tingsøgte almue.
Hl. Jeremias Hafs, medtiener til Stoedtz meenigheder, lod læse et shiødebrev, udgifuet af Claus Johansen, paa efftershr:ne Jorde och odelsgaarder i Beedstad Tinglaug, nemlig Meelgaard med bøxel 1 Spd, Haugen med bøxel 2 øre 6 ml udj Westerhuus uden bøxel 1 Spd, udj Brechen uden bøxel 1 øre 6 ml udj Røemoe Øvnet uden bøxel 9 ml, udj Opdahl uden bøxel 0,5 øre och udj Hellebostad paa Eidet uden bøxel 1 Spd. Dat. Stamnes den 30 Marty 1704, til witterlighed undershrevet af hl. Eind Steensen Meeldahl och hl. Anders Michelsen Schielderop.
Christopher Joensen lod læse sin bøxel Zedel, paa den Ko. maysts gaard Honset, shylder effter affelding 1 Spd 1 øre, givet i bøxel 133 Rd. 1 ort 8 s, Dat. Uduig d.27 Sept 1704, under Ko. ma. foeget Sr. Johan Helsings haand och Zignette.
Baar Andfindsen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spd 1 øre 20 ml i Stamnes, udgivet af Claus Johansen, er iche Special benefnt udj huad der af i bøxel er givet, Dat. Stamnes d. 22 May 1704.
Sagene blef foretaget først de paa seeniste ting opsette och war indstefnt for løsagtig lejermaal en dreng tiente paa Renden, och er Rejst der fra, beligget Beritte Olsdaatter, huor om Supra fol. 29 protocollerit, warselsmenden nemlig bonde lensmand Anders Scheevig och Bertel Kieldset, afhiemlede warselen effter loven, at de har lovlig stefnt Morten Nielsen for samme lejermaals sag, paa Renden, huor hand sidst tiente och gierningen er sheet, mens hand war iche at finde, och ingen weed huor hand nu omstunden er, fougden begierte dom ofuer hannem til bødernis betalling for hans begangne forseelse, huor hand kand omtreffis,
blef her udj afsagt:
Effterdj bem:te Person Morten Nielsen er bortrømt, strax dette lejermaal er bleven opdaget, och iche siden ladet sig finde, Da bør hand huor hand Kand betrødis, at paagribis och betahle de bøder loven ommelder nemlig 24 lod sølv eller 12 Rd. i Penge, eller och straffis med fengsel paa Kroppen.
Den opsatte sag i mellom Soldaten Peder Olsen Jønom och Andfind Mindrom ang. den uenighed och Clammerj med Slagsmaal passerit paa Ofr Welde udj et brøllup, blef foretaget. Andfind Mindrom møtte for Retten och fremførte sin sag endnu som tilforn, at hand war ofr faldet i et brøllup paa Ofr Welde af Peder (Folio 43) Olsen Jønom, Peder Olsen Jønom møtte iche, enddog hand war kommen tilstede wed tingets anfang, och drog af, iche enten suarede eller lod suare i Retten, iche dis mindre Kand Retten iche tilstede sagen lengere at opsettis, mens de af Peder Olsen paa berobte widner som war indstefnt, blef taget i forhør, war indstefnt Wilchen Mindrom, Andor Meelgaard och Anders Højen, huilche som de ware paarobt, ware de afdragne, och siger Andfind Mindrom at de ere forligte om denne sag, saa beroer det och derweedm huad Kongens bøder och sigt er angaaende i denne sag som Soldaten Peder Olsen effter loven er forfalden Wdj, da beroer det paa høyEdle och welbaarne Hl. Stifftamtmands gunstige betenchning och Resolution.
Simen Olsen Schar war indstefnt for tiende sild Kongens part som fogden hafde forpagtet, huilchehand iche har leveret, hand stilte fogden tilfreds for sin prætention, huor wed denne sag er ophevet.
Jachob Evindsen Elnen war indstefnt effter fogdens befahling af bonde lensmanden, for hand shal hafue ladet en løsgiengere pasesre, som war ført til hannem fra hans grande paa Wiset, och det forleden sommer i Slette eller høe anden, Jachob møtte och suarede, at der Kom til hannem en betler som en dreng fra Wiset fulte, och sagde hand shulde til Scheevig, Jachob gich paa sit arbejde i høetiden och hafde ingen folch hiemme, hand undshylder sig at hand iche wiste huad den samme Person hafde giort, eller af huad aarsag hand shulle hefftis, denne Person berobte sig paa et pas at hand war forlovet at indsette sig i landet, och war rømt fra Suerig, huilchen pas, endnu shal findis i Schongen, paa den gaard Tingsted, hos denne løsgiengeris broder, saa beroer sagen til nermeere udforshning, och foreleggis Jachob Elnen at bringe samme pas tilstede til anvisning.
Tøris Syfrsen Ofr Welde war indstefnt for løsagtig lejermaal i hans Egteshab med et quindfolch ved navn Giøde Ingbritsdaatter, Ingen af dennem møtte, warselen blef lovlig afhiemlet, quindfolchet er nylig gaaet i barselseng och Kunde iche møde, saa beroer sagen til neste ting, effter nye och lovlig warsel.
Monsr. Rasmus Krags fuldmegtig Johan Smit kom for Retten och hafde ladet Indstefne Peder Landsem, for Rettigheder af den Reens Closters gaard Stierne, som hand har frafløt, och iche loulig opsagt, Peder Landsem møtte och gav tilkiende, at hand har frasagt sig gaarden, til Sr. Rasmus Krag, paa Ystmarchen, Anno 1702, i got folchis nerverelse da Rasmus Krag hafde for samlet Reens Closters bønder, til afreigning, mens Krag bad hannem bruge den endnu et aar, siden drog hand derfra och ej widre opsagde den, hand meente at hand iche med Ret eller billighed bør betahle oget af samme gaards Rettigheder for indewerende aar,som nu hos hannem søgis, Johan Smidt for meente at Peder Landsem bør giøre bevislig at hand har hafft Rasmus Krags tilladelse at bruge gaarden, effterat hand sig den hafde frasagt, och effterdj hand har iche lovlig frasagt sig gaarden det sidste aar hand brugte den, at hand da effter loven bør betahle de fulde Rettigheder der af, Peder Landsem berobte sig paa widner som hand agter at føre til neste ting och begierte opsettelse til den tid, Saa eragtis det billigt at sagen beroer til neste ting, Da Peder Landsem haver at indkalde widner, som and meener at shal tiene hannem til befrielse.
Jachob Erichsen Sagestad hafde ladet indstefne Andfind Hansen Mindrom, i den meening at som hand aver Kiøbt den gaard Mindrom som hand Andfind paaboer at hand bør den quittere och frafløtte, for hannem, til waaren, da hand som ejermand hafuer i sinde at bruge den selv, Andfind møtte, och fremwiste sin bøxel Zedel, udgivet af afg. Johan Mindrom, Dat. d. 31 July Ao. 1680 hand paastod och formeente at hand bør niude sin bøxlede gaard, ald den stund hand suarer det hand bør effter loven, ligeledis effterdj Jachob Erichsen iche er huusvild, mens boer paa en Kongens gaard, som er bøxlet af hannem, Jachob Soegestad paastod at Andfind Mindrom bør (Folio 44) frafløtte den gaard hand har Kiøbt och er ejende, naar hand faar sin bøxel igien, det Andfind ingenlunde vilde indgaae saa som hand ingen Raad weed for sig med quinde och børn, Jachob eshede i sagen en retmessig dom
blef saaledis afsagt:
Om endshiønt Jachob Erichsen Soegestad, hafuer Kiøbt den gaard Mindrom, shylder En Spand, som Andfind Hansen beboer och har bøxlet, Saa Kand Jachob Soegestad iche, imod Andfinds willie och minde, indtrenge sig der paa til nogen brug, saa lenge Andfind Suarer derfor och shicher sig effter loven, heldst effterdj jachob er ingen boeslids mand eller huus vild, som loven ommelder, i den 3die bogs 13 Capit 1 Artich. mens haver bøxlet och bruger en Kongsgaard som hand paaboer kaldis Soegestad.
Hospitals forstandere i Thrundhiem war begierende tingsvidne om efftershr:ne Kongl. May:st bøxlende och andris gods, huor udj Hospitalet er lodejende och har weret ødeleggende, saa ingen landshyld derav er at be Komme, nemlig: Benom, Kongen bøxler hospitalet lodejende 2 øre, er bevilget hl. Willadtz Bing paa frihed for landshyld i 4re aar til 1704 saa ingen landshyld er at bekomme for de afvigte 3de aar 1701, 1702 och 1703, Haltug Olle Bache Closters bøxelgods, brugis for shatten shylder til hospitalet 0,5 øre, huor av ingen landshyld ahr veret at bekomme for 1701, 1702 och 1703. Gulling Kongen bøxler, er bevilget paa frjhed som øde, shylder til hospitalet 6 m, som iche har weret at bekomme i forermelte 3d aar, Inderberg, Kongen bøxler, shylder til hospitalet 6 ml, laae øde och war ingen landshyld at faae for 1701. Laugrettet med fleere af almuen bevidnet at disse for bemelte gaarder er af den beshaffenhed och tilstand som ommeldet er, huor effter et uvilligt Tingswidne war begierende det iche Kunde negtis.
Kongl. Maysts foeget begierte tingsvidne om efftershr:ne allerhøyst bemelte Kongl. May:st gods, som har leggt øde och brugis for afgifft nemlig: Landsem shylder 2 Spd 2 øre 12 ml, mens effter affelding 2 Spd. er bevilget paa frjhed for indeverende aar for alle Rettigheder som er effter affeldingen 14 rdr 1 øre 1 2/3 s, Røeseg: shylder 2 Spd 2 ml, mens effter affeldingen 1 Spd ? øre 10 ml, er bevilget paa frjhed til brugs til 1706, afgaar effter affeldingen 10 rdr 1 ort, Aas shylder 1 øre och effter affeldingen = 12 ml er bevilget paa frjhed til 1706 paa frjhed for alle udgiffter, afgaar effter affeldingen 1 rdr 1 ort 19 s, Gulling shylder 2 Spd 2 øre 15 ml effter affeldingen 2 Spd, Er bevilget til brugs paa frjhed for alle Rettigheder til 1706, afgaar effter affldingen = 12 Rdr 2 ort 13 1/3 s, Tessem= 5 øre 2 m, affeldet 2 øre 12 ml, brugis paa frjhed til 1707 afgaar effter affeldingen aarlig = 7 rdr 1 ort 6 s, Benom 1,5 Spd effter affeldingen 1 Spd 12 m, brugis for ansuar effter affelding, bonde lensmanden med laugrettet bevidner at forshr:ne gaarder er af tilstand som forshrevet, huor effter war begierende et uvilligt tingswidne til Regenshabernis beleg det iche Kunde negtis.
Anno 1704 onsdagen den 15 octobo blef holdet ordinarie høste paa Grane seedwanlig tingsted paa Snaasen, ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte laugrettis mend lovlig opnefnt, nemlig: Lars Røgvold, Størcher Røgvold, Olle Røgvold, Halduor Bøgset, Joen Bøgset, Joen Agle, Erich Agle och Olle Haugsen Agle, tilstede bonde lensmand Anders Halduorsen Breede, med samtlig tingsøgte almue.
Størcher Olesn Dahle lod læse et afstaaelse eller shiøde brev, paa Et Spand i Dahle med bøxel, som hand tilforn har indløst af Susanna Sl. hl. Jachob Augustinisøns, for 40 Rdr och nu af de formeente, nermest odels løsnings berettiget for deris løsnings Rettis afstaaelse betalt 36 Rdr til effternefnte, Einer Formoe i Ofr Haldens Prestegield, Olle Einersen paa Langnes paa Snaasen, Peder Dahle paa sin hustrue, Rangnild Einersdaatters wegne, och Marit Einersdaatter, som de imod bem:te deris Rettis afstaaelse, har annammet och oppebaaret, oc saaledis afhender deris prætention paa samme gods, for dennem och deris arvinger, Dat. Breede paa Snaasen d. 13 oct. Ao. 1704, til witterlighed under forseigling af bonde lensmand Anders Breede och Olle Jachobsen Klef.
Peder Ifrsen Wegsete lod læse sin bøxel Zedel paa 18 ml i Wegset, tilhørende for Peders fader for hannem i sin alderdom oplat hafr, paa wilkor, at hand sin lifs tid shal niude 2 melling agger och tuende (Folio 45) Kiørs forder, betalt i bøxel 4 rdr, Dat. Trundhiem d.29 July 1704, under haand och Zignete.
Waar instefnt i Retten, Olle Baarsen Berg formedelst hand af waade werch hafuer feldt et træ i shougen, som har treffet en liden dreng som war hos och hug inden samme sted huor træet henfalt, och saa hand straxen blef død, huorom forhen protocolerit paa Wintertinget nest avwigte d.12 febr. fol.26, samme sag war indstefnt til nest forløben Sommerting, och som Olle Baarsen iche møtte, eller hafde faaet lovlig warsel, blef det opset til dette ting. Hand møtte nu for Retten, tilligemed den døde drengs Stiffader Evind Ingbritsen Engom, som efftermaalsmand paa sin hustrues wegne, Olle Baarsen endnu som tilforn Erchlerede och forClarede sig at were ushyldig i drengens død, och at det træ hand feldte, faldt paa hannem imod sin willie eller tanche at giøre hannem nogen shade, Evind Engom, som er drengens Stiffader, som blef ulychelig drebt hafde iche nogen mistanche til Olle Baarsen for den u lychelig gierning, och Kunde iche have nogen prætention til hannem, saasom hand der forusen intet er ejende at betahle nogen bøder med, och en ung tienistedreng, meere war iche i denne sag til opliusning,
blef der udj dømt och afsagt:
Enddog denne Olle Baarsen Berg, burte wel at have seet sig bedre fore, och taget den umøndige dreng i obagt, som gich med hannem til shougs, och iche tilsted at wre saa nær, inden den sted, huor et af hannem er feldet som drengen har drebt, Saa kand hand dog iche ansees som en witterlig drabsmand, mens den ulychelig hendelse at were sheet af waade gierning, och derfore, for denne sag frjkiendis, effter lovens 6te bogs 11 Capit 1 Artich. huad de bøder til den drebtis arvinger ere angaaende, huor paa ingen prætention falder, for medelst Sag Volderens uformuenhed, forbliver det och der ved.
Dernest blef foretaget den sag, imellom Joen Ellingsen Gran, och det finde quindfolch Zirj Mortensdaatter, som hand beshyldig for at wille have taget med wold, huor om forhen protocollerit, 31 och 32. Joen Gran møtte for retten, tilligemed denne findquinde och hendis Mand Torchild Andersen, De widner tilforn ommelt de paa forige ting iche war tilstede, blef examinerit 1. Ingbrig Nichlassen Breede, hand aflagde sin æd och widnet, at hand war paa loven i sin forEldris huus paa Breede och treshet, der hørte hand en gnye och allarm i Schougen paa wejen til Jørstad, da Joen Gran och samme findinde gich gra Breede, och som det war noget langt borte, kunde hand iche høre eller forstaae eigentlig deris tahle, och wærede det omtrent en times tid, huad de hafde for sig, wiste hand iche, mens tieniste drengen Ingbrit Persen gich hen och shulle fornemme huorledis det war fat, der effter kom Zirj find tilbage til Breede, græd och klagede at Joen wilde tage hende med wold, och Joen Kom strax effter larmede och Slog i borde och sagde,a t de løy paa sig, meere til opliusning i denne sag, wiste hand iche.
Niels Olsen bostad, som war i Prestegaarden da Zirj find kom der, blef fremkaldet for Retten at sige sin sandhed huad hannem er bevist, hand effter aflagde Eed widnet, at samme tid som dette er passerit Kom hand gaaendis fra Findsaas och Kom til Jørstad, war Zirj nylig gaaet derfra och til Breede, siden fultis Joen Gran och hand der effter til Breede, och som de kom i stuen, sad Zirj paa benchen for bordet, græd och sagde at Joen willet taget hende med wold, Joen blef wred och wille slaget hende sagde, at hun løyg, giorte sig heel unøttig och slog i bordet, saa hustruen i huuset ville lade hannem føre ud, och saae kiende tegn, 3de steder imellom Jørstad och Breede huorledis at der war weltet och tumult i Sneen, Dereffter fulte hand Niels Bostad, quiden til Prestegaarden, huor hun ligeledis Klagede for Præsten at Joen wilde woldtaget hende, och bød hende 4 s for umagen, det hun sagde iche wilde giøre om hand wilde give hende 1 rdr, Joen Gran suarede at hendis beretning er løgn, och det war iche hans tancher at wille have legget hos hende, mens hand krefde hende for 1 halv?pund tobach hendis broder och hun bekom hos hannem paa Sandnes for 10 (Folio 46) aar tilforn eller lenger, Zirj benegter aldelis at Joen Gran aldrig nefnte elelr talte om nogen tobach til hende, iche heller wiste hun at were hannem noget pligtig, mens hand begierte at niude sin løsagtig och utugtig begierlighed med hende, det hun vilde iche samtøche, hand kom effter hende i wejen som forbemelt och hun rente paa shie och drog en Kiritz effter sig, stod Joen fremmen paa shien for hende, och begierte sin løsagtig bedrifft med hende, tog sin hemmelig ud och bad hende Kiende, mens hun snuede sig om, Joen Kyste hende och greb effter hendis blusel, och sage ieg shal tage bort den box, mens Ref ingen Kleder paa hende, med widre hendis witløfftig beretning, som Joen benegter och esher bevis, meere war iche at indhente til widne eller opliusning i denne sag, Kongl. Maysts foeget formeente at Joen Gran burte settis til Rette, for saadan utilbørlig adfærd, denne sag, er for tidens Korthed, optaget til Endelig dom til neste ting.
Sr. Rasmus Krags fuldmegtig Johan Smidt kom for Retten och hafde ladet indstevne, Michel Tørishammer, for tilig sammenleje med hans havende hustrue Malenen, passerit paa den Reens Closters gaard Røg i Stoeds gield for ungefehr 6 aar siden, hand blef paarobt, mens møtte iche, Ingbret och Olle Bruvold afhiemlede at hafue givet Michel Hammer lovlig warsel for denne sag, for hans boepel, hand foreleggis laugdag til neste ting at møde, effter nye och lovlig warsel.
Ingbrit Olsen Soldat tilholdende paa Gran hafde ladet indstefne Olle Jachobsen Kindstad, for 4 øre i Kindstad som han formeener at have løsning Ret til effterdj hans fader ejede samme gods som oddel och boede der paa for ungefehr = 29 aar siden, da hand solte godset til forige Kongl. may:ts foeget afgangne Søren Andersen, Olle Jachobsen Kindstad møtte for Retten och frem gav først en bøxel Zedel udgivet af agangne Jens Pedersen Randulf paa 2 øre 4 mlaug i Kindstad, Dat. Thrundhiem d. 14 febr. Ao. 1676 Lit. A. der nest en anden bøxel Zedel, paa den anden halve part i gaarden, udgivet af afg. Sl. Jens Randulf, Dat. Trundhiem d. 28 April 1677, Lit. B, item et shiøde brev paa 1 øre 11 ml, i Kindstad, som Olle Jachobsen hafuer Kiøbt af Sl. Hl. Peder Randulf Pastor i den tid, til wor frue Kirche i Tonsberg, Dat. Tonsberg d. 11 octobo 1698, under haand och Zignette lit. C. Item magr. Raphael Madtzen Lunds shiøde paa 18 ml udj Elslj och Kindstad, Dat. d. 4 Marty 1698, lit. D. Item Ritze Randulfs shiøde til Bertel Joensen Dahle, paa 2 øre 3 ml, udj Kindstad och Elslj Dat. Trundheim d. 18 Junj 1692, lit. E. Der nest Bertel Joensen Dahlis shiøde brev til Olle Jachobsen Kindstad paa bem:te 2 øre 3 ml i Kindstad och Elslj, huor for Olle Jachobsen har betalt Bertel Dahle 51 rdr Courant, Dat. Mediaas Tingstue, d. 19 January 98.
Ingbrit Olsen formeente at were nermest mand at indløse det odelsgods hans fader har ejet och besiddet, och hans forfædre, Olle Jachobsen Kindstad der imod paastod, at ingen Kand fra vinde hannem det gods hand har Kiøbt och beboet, i saa mange aar och weret i fuld hæfd effter loven, meere hafde Parterne denne gang iche at sige, mens begierte dom, er opsat for tidens Korthed til endelig dom til neste ting.
Anno 1704 fredagen den 17 octobr blef holdet ordniarie høsteting paa Indbryn i Stoeds tinglaug, ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med otte ædsorne laugrettismend, lovlig opnefnt nemlig: Lars Olsen Knæ, hand hafde bestilt i sin sted Andfind Olsen Houg, Anders Hammer, Poel Forfon, Peder Østgaard, war Rejst til Trundhiem och ingen bestilt i sin sted, blef dertil nu beshichet, Joen Klingen, Andfind Hoebotten, Joen Marchsteen, Michel Gustad och Peder Persgaarden, tilstede bondelensmand Ingbrit Bye, md meenige tingsøgte almue.
Christopher Steensen lod læse sin shiøde, paa efftershr:ne odels gods i Neder Rein, som hand selv beboer, huilchet har løst af sine sødshende, som eldste broder, nemlig Elisabeth Steensdaatter 1 øre 2,5 ml, Anna Steensdaatter 1 øre 2,5 ml, Erich Steensen tienende ved Artigleriet udj Bergen, 2 øre 5 ml, huorfor dennem er betalt for huer ml. en half Rixdahler, De tvende Søstre Dat. Neder Rejn den 3. Julj 1704, och broderen Erich Steensen Dare at hand har solt sin andeel, Dat. Neder Rejn den 3 aprill 1704, til witterlighed undershrevet af magr. Christopher SognePrest paa Stoed, och Olle Steensen Dare.
Sr. Rasmus Aagesen paa Werdals øren och Haldsteen Olsen Helge, lod læse deris shiøde, paa 1 Spd 2 øre med bøxel oer 2 Spd 2 øre 12 ml udj Ofuer Rein i Stoedtz prestegield, och effter affelding = 2 øre 15 ml med bøxel over 1,5 Spd huer sin halve part udgifuet af welEldle Hl. Capit. Peder Lund, och er hannem derfor betalt 60 Rdr. Dat. Lefanger den 15 Sept. 1704, under haand och Zignette.
Hl. Jeremias Hafs. medtiener til Stoedtz meenigheder, lod læse et shiøde paa et Engeslet tilhørende Egge, liggende ved Søfr, huor for hand har betalt til welbaarnde frue Johanna Joachims Wibe Sl. major Schlippenbachs = 20Rdr. dog med wilkor, om nogen shulle Kiøbe gaarden Egge af hende, da den samme at niude det imod forbem:te 20 Rdr betalling, Dat. Egge d. 9 octobr. 1704.
Hl. Jeremias Hafs lod wed bondelensmanden Ingbrit Bye, ansige och udraabe for meenige almue, om nogen Kude findis at were tilsinds, at wille Kiøbe de tvende hans nu ejende gaarder i Stoedtz prestegield, nemlig, Ofuer Følling som Poel paaboer och Noem som Olluf beboer, at de sig hos hannem wille anmælde.
Den opsatte sag paa neste ting, angaaende en biørn som laae i winterleje paa den Kongl. Maysts gaard Nolds shoug, och blef jaget af Olle Nold, Jonas Stødstad, Erich Øxnes och Peder Tørissen Klefgaard, blef først foretaget, och oplest huad paa nest forige sommer ting der om blef i protocollen indshrevet. De med stefnte møtte for Retten, undtagen Erich Øxnes, som er Rejst til Ofuerhalds marchen och endnu iche igienkommet. Tøris Gunnersen paa Stierne i Beedstaden war indstefnt at give tilkiende huorledis her med er beshaffet, hand war for Retten, och tilstod at hand om høsten strax sneen war falden Sporede biørnen ind til den sted hand hafde lagt sig i Nolds shougen, under en Roed i hie, och der effter kom Tørris i Julen och tog Oluf Nold med sig och gich hen i shougen huor biørnen hafde lin leje, och gav det tilkiende for Olle Nold, med ord, at naar hand wille weige biørnen som laae paa hans lejemaal saa nær wed gaarden, at hand da wilde were med hannem, saa kunde hand niude sin deel derav, Oluf Kand iche benegte at io dette er sandhed, mens hand saae iche eigentlig huor biørnen laae, och kunde eller ville iche komme hannem saa nær, at de iche shulle shremme hannem, der effter imod tiden war at hand biørnen sjulle udiagis, kom en lapfind til hannem paa Stierne som hand nu boer och Kunde sige, at hand war med at iage biørnen udaf sin leje, findens navn war Olle Torchildsen, som Tøris hørte dette, gich hand der hen och fornam at det saa war sandhed, och hafde biørnen 3de unger huilche de drebte effterat de war nylig fød, och Peder Tørissen hafde shindene til Lefangers marchet at wilde selge, dog war de ganshe smaa, hand beklagede at de hafde iaget biørnen af sin leje, som hand hafde udmerchet eller huervet /: som de saaledis kalder det :/, Kongl. May:st foeget tilspurte Olle Nold, huorfor hand gav hannem iche tilkiende at biørnen laae paa Kongens shoug udj Olles lejemaal, Olle suarede, at hand iche wiste at give fougden det tilkiende, saa som Tøris haft udmerchet eller huervet biørnen, och iche giorde hand nogen kundshab derom, førend de, forermelte kom til hannem at wilde iage biørnen, och fulte med dennem, och Spurte om de hafde talt med Tøris, Jonas Støedstad suarede Ja, och hafuer talt med hannem der om for En? uge siden, och war Olle Nold hos da de først Jaget biørnen af sin leje, och fulte dennem første dagen en stoche i Schougen, gich saa hiem och sagte iche widre, eller der effter, effter samme biørn, hand blf tilspurt huorledis de iagede hannem ud, suarede at naar biørnen hørte larm af dennem, sprang hand af sin leje, och hundene fulte hannem, de 3de unger laae igien lejen och Oluf Nold tog dennem och baar dennem hiem, siden kom Peder Øxnes och flaade shindene af dennem de indstefnte kunde iche negte, at dette saaledis er passerit. Joen Støstad suarede paa samtlig deris wegne, at hand hafde hand udmerchede och wiste huor biørnen laae, baade for och effter at Tøris det hafde giort, och meente at det iche war forbuden at iage och dræbe hannem mens det war mueligt, denne sag beroer til i morgen.
Olle Halduorsen Gudding och Poel Øxnes blefue forligte om en leje Koe, som de har weret for Retten om sidste sommerting, at Poel Øxnes shal betahle til Olle Halduorsen 1,5 rdr inden Juel.
Olle Einersen Østbye hafde Indstefnt Olle Olsen Lille Ovren, for hand shal hafue ofr faldet sig med slagsmaal, i waardanden nest forløben hos Mentz Quam i en plougdurre, saaledis at Oluf Lille Bye Soldat først ofr falt en mand wed navn Peder Persen Hegge och slog hannem och som Olle Einersen wille adtshielle dennem, tog hand fat paa hannem slog hannem blodig och Ref haaret af hannem, gav hannem fire ørdasher i stuen, och siden effter hand kom ud, tog Olluf atter fat paa hannem och slog hannem blaae och blodig, och ref en deel af hans haar af, saa hand maatte legge til sengs en dags tid. Olle Olsen møtte och Kunde iche fragaae, at io saa ledis er passerit, Denne sag kand iche dømmis udj forinden den er indkommen til høyEdle och welbaarne Hl. Stifftambtmands betenchning och nermeere resolution, och beroer til neste ting.
War indstefnt af bondelensmanden et quindfolch ed navn Beritte Goutsdaatter, tilholdende hos Olle Aspe, fær hun opholder sig paa selvføde och iche wil tiene, hun møtte iche, Per Aspe hafde stefnt hende tilligemed Christopher Aspe huusmand, til warselen at afhiemle møtte Peder Aspe mens Christopher iche, saa beroer sagen til nye och lovlig warsel.
Evind Westerhuus af Beedstad gield hafde ladet indstefne Olle Andersen och Olle Ifrsen Øster Oxaas, for de shal hafue ladet deris fæ komme i hans Eng, nest leden sommer och giort hannem shade, saa Enget war gandshe opedt, saa det iche Kunde slais, nerverende aar, huorpaa hand har aflet 18 sommerles høe, hand Krefde der paa til widne, tvende mænd af Beedstaden, som war med hannem och hafde besset Enget, nemlig: Anders och Baar Klet, de møtte begge och aflagde deris æd, och widnisbyrd, at de war effter Evind Westerhuusis begiering med hannem i følge at besee de støche Eng, leggende i Østeroxaas march, kaldis Løms Enget, effter Sr. Hans dag nest for løben, och war i Øster Oxaas gaarden och gav det tilkiende først hos Olle Andersen, hand war iche tilstede, talte med hans hustrue och gaf dog deris Erinde iche tilkiende for hende, siden for Olle Ifrsen, och talte med hannem och bad hannem følge med dennem, Olle Andersen hafde iche lejlighed, saasom hand shulde Kiøre noget tømmer samme dag til biugning paa Hegge, der effter gich de hen til Enget och forefant at det war aldelis af Creatur opedt, saa det war iche wærd at slae, och gierdet opkast, som Olle Ifrsen vedgich at de hafde Kløvet deris barch der igiennom, Olle Andersen och Olle Ifrsen møtte begge for Retten och formeener och at Niels Westerhuus bør bevise at deris quæg har opEdt ommelte Eng, och de iche were pligtig at were ansuarlig for den shade derpaa er sheet, heldste effterdj de iche war warslet eller giet noget tilkiende om denne shade som paa anchis, Evind Westerhuus derimod paastod at de bør were hannem ansuarlig for samme shade, Effterdj Olle ifrsen iche Kand benegte at de har Kløvet barch igiennom Enget och opkast gierdet, och Kand ingen andris quæg naae at indkomme paa dette Eng, uden alleene fra Oxaas, Endelig effter adtshiellig ord och tahle parterne imellom falt blefue wenlig forligte, at Evind Westerhuus shal have for sin omCostning, 1 ort, och Øster Oxaas lejlendigner forelagt at de effterdags ingen shade tilføjer hannem paa samme Eng, huilchet dennem af Retten foreleggis under tiltahle och straf effter loven, saa fremt hand lovlig gierder derfor.
Olle Halduorsen Gudding paa en drengs vegne af Ofr Halden tienende paa Hougom, ved navn Olle Olsen fød paa Hougom i Stoeds prestegield, hafde indstefnt Anders Henrichsen Schei for 4 Rdr lant penge och 5 ort udj løn da hand tiente hannem, Andrs Henrichsen møtte och wedgich at fordringen er Rigtig, Joen Syfrsen Grindberg fordris for 1 rdr udj løn, hand møtte och wedgaar at vere hannem shyldig 2 ort 10 s, som hand betalte strax, Olle Henrichsen Schej belovet at betahle med allerførste lejlighed.
Dagen nest effter den 16 octobr. blef Retten atter betient paa Indbryn, af for omshr:ne Rettens middel, da begierte Kongl. Maysts foeget dom i den sagen paa de Personer, som har taget den biørn, der laae i winterleje paa Nolds shoug, och saatte i Rette effter loven,
blef saaledis afsagt:
Saasom loven i den 5te bogs 10 Capit. 5 Artich. melder, at huor biørn legger i winterleje, da ejer hand biørnen, som shouen tilhør hand i legger, och shal hand liuse det til tinge at den biørn legger i hans shoug, dersom nogen anden tager den siden, Da shal hand blde landnam imod Jorddrotten, och hand som shouen ejer, beholde biørnen. Nu har disse folch, tilligemed gaarden Nolds lejlending, Jaget biørnen af sin leje, dog iche bekommet hannem, och iche war tingliust at biørnen laae der i shougen, saa Kand de som har Jaget hannem, iche tilfindis nogen bøder eller straf, saa som loven tillader, at mand maa shiude och flae biørn och ulfue, udj huis shoug och march mand vil, och om der shulle meenis, at lejlendingen paa Nold, burte gifuet fogden, som ombudsmand paa Kongens wegne, tilkiende, at biørnen laae paa hans lejelde shoug, Da melder loven iche derom, och derfor lejlendingen med de andre,f rj for denne sag.
Kongl. May:st foeget begiert under rettens forseigling et uvilligt Tingswidne, om efftershr:ne allerhøystbem:te Ko. may. gods, som har legget øde och effter høyEdle och welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmands approbation er bevilget efftershr:ne til brugs paa frjhed, saa som Gierstad shylder 3 Spd 1 øre 4 ml, mens effter affelding = 2 Spd 4 ml, Er bevilget Henrich Olsen, paa frjhed for alle Rettigheder, til 1705 afgaar effter affeldingen = 13 Rdr 2 ort 16 s, Knæ shylder 2 Spd. effter affeldingen 1,5 Spd brugis af Lars Olsen frj for alle rettigheder til 1707, afgaar effter affeldingen aarlig = 11 rdr 1 ort 16 s, Aasom = 2 Spd effter affeldingen, 4 øre 18 ml, er bevilget Morten Ingbritsen frj for alle afgiffter til 1707, afgaar aarlig 10 Rdr 3 ort 7 1/3 s, Wester Oxaas = 3 Spd, effter affeldingen 2 Spd, er bevilget Morten Olsen frj for alle Rettigheder til 1708, afgaar effter affeldingen = 11 Rdr 22 s, dette war fogden begierende beshrevet ved sine Regenshabers beleg,d et hannem iche kunde negtis, och forholder sig saa i sandhed.
Til Rettens betiening udj nestkommende aar blef opnefnt effter mandtallet Efftershr:ne otte laug Rettis mænd, nemlig Baar Aasom, Morten Aasom, Olle Storwester, Anders Helset, Joen Helset, Christopher Helset, Per Schievloe och Per Pedersen Retlio.
Anno 1704 Mandagen den 20 octobr blef holdet ordinarie høsteting paa Aalberg i Sparboe Tinglaug, ofrverende Kongl. May:st foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte ædsorne laugrettis mænd, lovlig opnefnt, nemlig, Einer Ofrholt, Olle Bierchen, Joen Bruum, Lars Buaas, Olle Ryaen, Olle Wecher, Suend och Øars Øvne, i Niels Susegs forfald, tilstede bøygde lensmand Olle Laursen Raade, med meenige almue, som samme dag ting søgte.
Baar Johansen lod læse sin bøxel Zedel paa en halv øre i nedershiefloe i Ungdahlen i Sparboe Tinglaug, welærwærdig mag. Christopher Hersleb, Pastor til Stoeds meenigheeder tilhørende, hafuer givet bøxel effter loven, dog iche Specificerit eller nefnt huor meget, Dat. Stoeds Prestegaard d. 15 octobr. 1704, under haand och Zignet.
Den i løsagtighed besovede quindfolch Rangnild Henrichsdaatter som er mistencht at shulle have weret med foster och fød i dølsmaal, blef fremstillet for Retten, och giør ingen bekiendelse, widre end forhen paa nest afwigte sommerting, her paastedet er protocollerit, Joen Joensen Soldat paa Ofr Løed war nu for Retten och kand iche benegte, hand io engang har hafft løsagtig omgiengelse med dette quinde mennishe, och oche offtere, enten før eller siden, meere om hendis adfærd er hannem iche bevist.
Her udj blef saaledis dømt och afsagt:
Om endshiønt dette quinde mennishe Rangnild Henrichsdaatter, er mistengt at have weret med foster, och fød i dølsmaal, Det hun aldelis fra gaar och benegter, iche at have weret widende, och ingen bevislighed der om er at indhente, saa Kand hun iche dømmis paa hendis liv, Mens som hun intet er ejende i bøder at betahle, Da bør hun for saadan hendis ublue løsagtighed med tvende personer paa en Nat, at Straffis i hals Jernet Søndag eller helligdag ved Kirchen, udj Kirche almuens paasiun och effterat hun har udstaaet Kirchens Disciplin ved aabenbahre shirfftemaal, at undvige Sparboe prestegield, dog indkommer denne dom, for welEdle hl. laugmand, som woris oberdommer til hans gunstig shiøn och betenchning.
Reens Closters ombudtzmand Sr. Rasmus Krags fuldmegtig Tiener Johan Smidt, kom for Retten och hafde ladet instefne Dragon Peder Olsen som bruger en Dragun gaard i Sparbeon Kaldis Dahlom, shylder, som Ko.Ma. er bøxel Raadig 4 Spd 12 ml, for landshyld, som Reens Closter i samme gaard er lodejende, af 5 øre, for 1703 och 1704. Dragonen Peder Olsen møtte och fremlagde sin bøxel Zedel under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette (Folio 50) findis approberit af Deputationen i Trundhiem, d. 17 April 1703 huor udj bevilgis hannem samme gaard bøxel frj, formedelst samme quarteer paa nogen lang tid har legget øde, och ej nogen den for bøxels afgifft har villet antage, eller de fulde Rettigheder der af suare. I formodning at Reens Closters ejere och forwalter, ligeledis kommer hannem til hielp, och effterlader sin andeel av landshylden der af for 3de aar, i widrige fald, om gaarden igien shulde komme i wanmagt, Sessionen da ej shulle nødis at tilholde sig dissen ejere eller forwalter, med widre samme bøxel Zedels indhold. Johan Smidt paa sin Principals wegne, paastod och formeente at denne Dragon Peder Olsen bør suare Reens Closter sin landshyld i den tid hand bruger gaarden, nemlig for 1704 och 1704, och at ingen kand give den landshyld effter, som Reens Closter er ejende, Dragon Peder Olsen suarede her imod, formeenede hand bør niude den frjhed hans bøxel Zedel om melder, saasom hand antog en øde gaard, der meget paa biuging er forfalden, huis iche, nødis hand at frasige sig den paa Sessionen, och effterlade den i samme tistand hand den antog. Johan Smidt paastod dom til betalling, med omKostning,
Blef afsagt:
Som Dragon Peder Olsens bøxel Zedel indeholder at hand shal niude den Dragun quarteer Dahlom, som i lang tid har legget øde, hans Kongl. May:st tilhørende med bøxel Ret, frj for bøxel och landshylds betalling for 3de aar, saa kand forbemelte Dragon, iche tilkiendis nogen landshyld, Imidlertid, til Reens Closter der av at betahle, mens Sr. Rasmus Krag, derom søger de herrer Deputerede.
Hospitals forstandere Sr. Holger Bierch, begierte af Retten under forZeiling et w-villigt tingswidne om en Kongl. May:st bøxel Raadig gaard kaldis Soelberg, som legger øde, och brugis paa frjhed, huor udj Hospitalet er lodejende = 1 øre 4 ml, och ingen landshyld der av har weret at bekomme for 1701, 1702 och 1703. Det laugrettet, med meenige almue er witterlig,at saa er udj sandhed.
Haldsteen Ifrsen lod læse sin bøxel Zedel, paa en gaardsplats i Sparboen, kaldis Fossom, shyldende til Ko. May:st = 12 ml, med bøxel betalt udj bøxel til fougden Sr. Johan Helsing 1,5 Rixdl. 16 s, Dat. Uduig d. 1 May 1704.
Kongl. Maysts foeget begierte Tingswidne om efftershr:ne allerhøystbem:te Kongl. maysts godtz her i Tinglauget, som har legget øde och er bevilget til brugs for frjhed, med høy Edle och welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmands tilladelse och approbation, nemlig Langlie shylder 22 øre 3 ml, Er bevilget Rasmus Olsen frj for alt, for gaardens opbygglse, til 1706 afgaar = 5 rdr 2 ort 7 1/3 s, Hegstad shylder 1 Spd 12 ml, mens effter affelding = 2 øre, Er bevilget Roald Pedersen for 3 rdr aarlig afgifft til 1708, afgaar 3 rdr 14 2/3 s, Hofstad = 5 øre, effter affelding 1 Spd, brugis af Olle Joensen frj for alt til 1705, afgaar = 9 rdr 4 s, Walchstad shylder = 2,5 øre, effter affelding = 0,5 Spd, brugis af Olle Andersen frj for alle afgiffter til 1708, afgaar 4 rdr 2 ort 8 1/3 s, Solberg shylder = 2 Spd 1 øre 4 ml effter affelding 1 Spd 1 øre brugis av Enche paa frjhed for alt til 1706 afgaar 14 rdr 1 ort 9 2/3 s, Kaldstad? shylder 1 øre 8 ml. effter affelding 12 ml, er bevilget Andor Joensen frj for alt til 1707 afgaar 1 Rdr 2 ort 3 1/3 s, Koldset = 1 Spd effter affeling 0,5 Spd, brugis af Oluf Joensen paa frjhed for alt til 1707, afgaar 4 rdr 3 ort, Haugom 1,5 Spd effter affelding 2 øre 12 ml, brugis af Olle Joensen frj for alt til 1708, afgaar 7 rdr 3 ort 13 1/3 s, bøygde lensmanden med laugrettet och fleere tingsøgte almue, tilstod at forshrefne gaarders tilstand er som for er shrevet huor effter welbem:te foeget begierte et uvilligt Tingsvidne under Rettens forseigling, det hannem iche Kunde negtis.
Til Rettens betiening udj tilkommende aar, blef opnefnt efftershr:ne otte laugrettis mend, nemlig (Olle Bierchen strøket over) Suseeg, Morten Ogstad, Morten Langlj, Olle Bildstad, Niels Fishnes, Michel Hougst, Joen Strand, Joen Bremset och Olle Kalset.
Anno 1704 onsdagen den 22 octobr blef holdet ordinarie høsteting paa Saxor paa Inderøen, ofrverende Kongl. May:st foeget Sr. Johan Helsing, med Efftershr:ne otte ædsorne laugrettis mænd, nemlig Olle Hustad, Simon Hustad, Andbiørn Hielde, Jøsten Hielde, Jachob Flachenberg, Peder Rasmussen Werdahl, Olle Michelsen Grønnisbye, och lars Schielven, tilstede bøygde lensmand Clemend Dahl, med meenige tingsøgte almue.
Hæderlig och welærde mand hl. Daniel Pedersen Bahle lod læse en aftald fra sin frenche, Barbra Nathanaelsdaatter, huis for mydner hand har weret udj 22 aar, huor udj hun fuldkommelig quitterer for alle hendis prætentioner, at have bekommet fuld och fornøyelig betalling, Dat. Sund. d. 9 Juny 1704, under hendis haand, til witterlighed undershrevet af bonde lensmand Clemend Dahl.
Poel Torfindsen lod læse sin bøxel Zedel, paa en Kongl. ma. øde leggende gaard Kaldis Leerdahl, shylder = 3 Spd 1 øre, Er affeldet 1702 at shatte och shylder = 1 Spd 1 øre, har legget øde i 30 aar, er paa biugning aldelis forfalden, er forundt bøxelfjr med ald afgifft, 1707, Dat. uduig, den 22 Sept, 1704, Approberit af welbaarne Hl. Stifftbefalingsmand d. 2 octobr. 1704.
Andor Zachariassen lod læse sin bøxel Zedel paa den Kongl. may:st gaard Hielde, shylder 1 Spd, mens effter besgitelse, anseet for 1 øre 18 ml, er formedelst huusernis børstfældighed, forundt hannem bøxelfrj och frj for alle udgiffter til 1707, Dat. uduig d. 22 marty 1704, approberit af welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand den 16 Apr. 1704.
Dernest blef sagerne foretaget.
De opsatte sager paa neste ting, nemlig Lars Følstad i Wærren och Amund shoemager der sammesteds, huusmand i Wennishavn, som shal have brugt uloulig midler, i forløben vinter med Sax och Sold paa och for de har tillagt tvend Selbygger tiufSag, Lars Følstad Soldat och Amund Schomager war nu begge for Retten och blef oplest for dennem huad om denne sag, paa nest forige ting er protocollerit, det lars Følstad iche Kunde benegte eller fragaae, paa de tvende Selbyggers Olle och Ingbrit Gunersønners wegne, war bonde lensmanden Clemend Dahl begiert at were tilstede, lars Følstad kand iche fra gaae at io saaledis er passerit, som forhen er protocollerit och nu som for ommelt blef oplest. Alleene undshylder det at were sheed af hans Enfoldig daarlighed och wiste intet ont der med, eller at det shulle have noget at betyde, meenende de der med wille shremme de mistengte til bekiendelse, Amund Schomager siger det samme, meere hafde de iche at sige i denne sag, mens som de udj deris Enfoldighed hafde begaaet dette wæsen bad de om en naadig dom, lensmanden paa Selbyggernis wegne, Paastod en frjkiendelsis dom for det de ere tillagt tiufsag, ubevislig, och deris rejse omCostnings erstatning = 6 Rdr, och som iche war meere at sige af Parterne i denne sag, er den optaget til betenchning och endelig dom udj 6 uger som er d. 3 Decembr. nest kommende.
Lars Følstad war ligeledis stefnt, for hand shal have brugt samme daarlig Konst paa Ronglj, huorom forhen indshrevet paa nest forige ting, det hand och iche Kunde negte, Undshyldende sig ligesom tilforn, at hand wiste iche det shulle were for buden och giorde det af hans Eenfoldig daarlighed. Denne sag, som er af lige sammenheng med den forige, beroer til dom och Kiendelse til for benefnte tid i Sex uger.
Niels Poelsen Wang Dragon war indstefnt af Beritte Andersdaatter, for hand haver i løsagtighed belegget hende, huorfore hun prætenderer sin Ret effter loven, Effterdj hand iche wil ægte hende, Niels Poelsen møtte iche, iels Bruaas som warsels mand afhiemlede at hand Stefnte bem:te Dragon lovlig och war tilligemed warselmand med hannem Hans Lyng, som nu iche war tilstede, Saa beroer sagen til lolig warsel til neste ting.
Jachob Krogshuusis Enche hafde indstefnt Falquor Hansen paa Storbierchen, til en doms fornyelse angaaende 2de sølvsheede, hun til Falquor har lant, som hand er tildømt at betale paa Saxor tingsted, d. 20 oct. 1702, saa fonyes samme dom udj alle sine poster, med ydermeere omKostning 0,5 Rixdl.
Endnu war denne sag for Retten angaaende Falquor Hansen Stor Bierchen och en huusquinde Lutzi Joensdaatter, om at Falquors quinde shulde have beshylt hende at hun har taget braad af hendis agger til wantroens bestyrchelse, det Falquors quinde benegter, och hafde Lutzj idstefnt derpaa tvende widne nemlig, een huusquinde ved navn Lisbeth Jørgensdaatter, tilholdende ved Hustad Søen hun widner effter hendis mands ord, afdøde Anders Persens ord, at hand sagde for sig forleden sommer som war nu i sommer aaret siden, da hand tiente paa Storbierchen at hand ynchede Lutzis mand, Lars, som och tiente der, udinden at Falquors quinde idelig larmet paa hannem och sagde at hans quinde Lutzi hafde taget løchen fra hende, ved braad af ageren och baaret den bort i gaardene, dernest Catrine Uldrichsdaatter, tienende paa Mære mens tilforn paa (Folio 52) Stor Bierchen, hun effter aflagde widnet, at hun hørte Falquors quinde sagde, fast huer gang folchene Kom ind til bords, at Ludtzj hafde shiemt bort agger och Eng for sig, huilchet Lutzis mand Lars Henrichsen wedgaar saa at were i sandhed. Parterne hafde iche meere at fremføhre eller sige i denne sag, Falquor begierte en frjkiendelsis dom, for sin hustrue, med at Ludtzi Joensdaatter maatte settis til Rette for ubevislig tillæg, och betahle om Kostning, denne sag opsettis til i dag 6 uger d. 3 Decembr. nest kommende da parterne møder och anhører dom.
Niels Godshesen paa Boesnes, hafde indstefnt Falquor Hansen paa Storbierchen for en gield til hand formand Niels Larsen, som hand mundtlig gav tilkiende, at Falquor har bekommet af Niels Larsen først = 6 ort noch = 3 : 0,5 td sej, 0,5 rd? = 0,5 les høe paa berg 0,5 Rd for Karj Kierchnes 3 ort for en Kiel der shal were ned sat hos hannem, der paa betalt til Niels Larsen 1 rdr, siden 2 rdr. Item 1 td Røget sild 2 ort. Falquor suarede her til den første post = 6 ort benegter hand, de 3 rdr vedgaar, 0,5 td sej betalt med 0,5 td sild, 0,5 les høe betalt med 1 rd Røget sild, de 3 ort for Karj Kirchnes siger Falquor iche er ansuarlig, saasom hand der for har bekommet, saasom den salt(tegn feminin for salt) Kiel annammet karen Kierchnes selv igien, dette har hun staaet lenge for Niels Larsens død. Niels Godshesen paastod dom til betalling for det Resternde, eller at Falquor maatte giøre sin Eed at det war betalt, Falquor Erbød sig at wille giøre sin Eed,
blef saaledis afsagt:
Effterdj Falquor Hansen ærbiuder sig at giøre sin æd, for det hand søgis fore, at det er betalt och hand iche er Noget shyldig, til Sterfboet, uden det som er betalt, som for bemelt, saa blifuer hand der med frj, effterdj ingen bevislighed derom findis. Den Kiel som war nedsat hos hannem for 3 ort, kand hand Falquor iche suare til, som karj Krichenes tog den igien, saa søgis hun och for betallingen.
Bøygde lensmanden Clemend Dahl, hafde for Retten indstefnt Rasmus Stafren i Werrens Annex for 2/3 tønde biug, annammet af Ko. May:st tiende for Ao. 1702, hand møtte for Retten, och siger at tienden blef leveret til Stifftshrivreens tiener, det lensmandn paa fougdens wegne iche wr fornøyet med, mens paastod dom eller betalling, Rasmus Stafren lofde at betahle til lensmanden paa fougdens wegne, med aller forderligste.
Olle Rasmussen Werdahl war indstevnt for løslejermaal med Anne Amundsdaatter, begaaet i Prestegaarden, her paa Inderøen, de møtte begge for Retten kunde iche benegte deris forseelse, quindfolchet tilstaar at have weret nu 3de gange besovet i løsagtighed och avlet 3de uEgte børn, hafuer aldelis intet i bøder at betahle, blef her udj saaledis afsagt:
Effterdj Anne Amundsdaatter tilstaar at hafue i løsagtighed avlet de uægte børn, Da bør hun effter loven at straffis til kagen, Olle Rasmussen beretter at have betalt til Presten udj bøder 9 ort och 1 Koe, samt 3 gamle sildgarn, och ejer iche meere, hand er tildømt at betahle de fulde bøder nemlig12 rdr, eller straffis paa kroppen, effter loven.
Marit Lodvigsdaatter tilholdende nu sidst hos Simen Bartnes, war for Retten indstefnt for løsagtig lejermaal nu fierde gang begaaet, det første gang i byen, andre gang i Sparboen och 2de gange paa Inderøen af en person ved nafn Olle Sachariassen Soldat, sidste gang for 3 aar siden, hun beretter at were fød i Jempteland, har weret her siden hun war 7 aar gl. er nu 34 aar, hun ejer aldelis intet i bøder at betahle, har intet bødt for de sidste 3de forseelser,
blef dømt och afsagt,
Effterdj dette quinde mennishe tilstaar at hafue i løsagtighed 4 gange weret belegget och aflet børn, Da bør hun at straffis til kaggen, och effter udstaaende Kirchens Disciplin, strax at undvige Inderøen fougderj.
Reens Closter godtzis forpagter Sr. Rasmus Krags fuldmegtig tiener Johan Smidt, Kom (Folio 53 for Retten och effter lovlig warsel hafde tiltahle til Joen Schræderdahl i Wennis havn och Daniel der sammesteds, huusmænd paa en Reens Closters gaard, Refdals grund, for grundleje och Zedels betalling, ingen af dennem møtte, stefnings mendene, Lars Refdahl och Morten Wennis, afhiemlede warselen, effter loven. Saa leggis dennem laugdag for at møde til neste ting och suare til sagen eller lide dom effter loven.
Hospitals forstandere Sr. Holger Bierch war begierende tingswidne, om efftershr:ne gaarder huor af ingen landshyld til hospitalet har veret at bekomme for effternefnte arvinger, nemlig Letnes, Hospitahlet bøxler = 1 Spd 2,5 øre, ingen landshyld der av er at bekomme for 1701, 1702 och 1703, Holberg Kongl. mayst. bøxler, shylder til Hospitalet 1 Spd, ingen landshyld har weret derav at bekomme for 1701, 1702 och 1703, Meelhuus, Rosenvingis gods med bøxel, shylder til Hospitalet 2 øre – 1701, 1702 och 1703, Ytterstoche, Kongl. Mayst bøxler, shylder til Hospitalet 2 øre 8 ml 1701, 2 och 1703, Lyng Hans, Saxor Kirche bøxler, 1 øre for 1701, 1702 och 1703, Klet 8 ml, Ko. Mayst bøxler for 1701, 2 och 1703, Ystad gehrims Raad Brandtis bøxler, shylder til Hospitalet 12 ml, for 1701, 1702, och 1703. Item efftershr:ne gaarder som Hospitalet bøxler, och ahr wæret brugt, formedelst deris ødeleggende och i Komne wanmagt, for en wisse afgifft, nemlig Oppem, 2 øre, for 1701, 1702 och 1703 brugt for = 3 rdr aarlig, Ørdahlen = 2 øre, iligemaade brugt af Baroe Joensen for 3 rdr aarlig, Sande? øde Hospitalet bøxler, 1 Spd 1 ml, mens ejer Kon 1 øre 6 ml, denne part har Peder Sande brugt for 1701, for Kongl. shatten foruden landshyld, for 1702, ar hand och brugt den for de Kongl. shatter, bondelensmanden med laugRettet och meenige tingsøgte almue tilstood at forbenefnte gaarder ere udj wanmagt och formedelst deris dyre leje och Ringhed, brugis som for er meldet, saa ingen landshyld derav til Hospitalet, udj overshr:ne aaringer, har veret at bekomme.
Dagen nest effter den 23 octobr. blef retten ligeledis betient udinden effter shr:ne Sager som i nestleden dag, for medelst tidens Korthed iche Kunde af handlis, nemlig:
Amund Schomager, udj Wennis havn, Kom for Retten, och hafde ladet indstefne Lars Olsen Følstad och Peder Joensen Huusmand der sammesteds, for 3,5 Rd. som hand leverte dennem, i sit eget huus, da de i afvigte Vinter ved Kyndelsmisse tider shulle Rejse til byen, bemelte Penge at levere til Lars Hansen Holdst, for en Ancher brendvin, huor fore hand ingen Rigtighed vidre har bekommet, Lars Olsen Følstad møtte och suarede at hand har iche annammet nogen Penge hos Amund eller lovet at levere nogen penge, mens has huusmand Per Joensen annammede dennem, hand meente hand war iche pligtig at suare noget, Peder Joensen huusmand møtte iche, mens drog bort fra tinget, kaldsmendene Olle Hoeberg och Gunder Hogstad for Retten afhiemlede warslen effter loven, at de i bonde lensmandens nerverelse Stefnte Peder Joensen i hans boepel paa gaarden Følstad, for for benefnte sag, och talte med Lars Følstad, som huusmand samme tid iche war tilstede. Som Peder Joensen huusmand nu iche er at finde, saa foreleggis hannem laugdag til neste ting at møde och suare til denne sag, at der udj kand shee endelig dom och Kiendelse, och Lars Følstad at møde til samme tid.
Olle Wennis och Morten Wennis, hafde ladet indstefne, Olle Homstad i Mosvigen, for hand shal have givet Joen Neerwigen der sammesteds, forlov at hugge lider wed, paa deris gaards lejermaal, Saa och for nogle u anstaaende ord, bem:te Olle Hamstad shal have ladet falde, Da bem:te tiuve blef arresterit, Ermelte Olle Hamstad och Olle Neervig huusmand, er indstevn til widners paahør, Olle Pederen Hamstads broder Siufr Pedersen Saxoe indgav i retten sin broders indelg och meenig shriftlig af indhold, at hand iche har faaet lovlig warsel, eller er bleven meddelt noget shriflig, huor effter hand sig kunde rette, som hand war iche hiemme mens wed SaltKielen, da stefnemaalet sheede, Dernest om Oluf och Morten Wennis agter at begynde trette om march och ejendom at landdrotten och Saugejeren bør warslis til aastedet, och ydermeere paastaar at iche nogen widner maa tagis i forhør, om nogle ubequems ord, hand beshyldis for at shulle have ladet falde, førend hand har faaet lolig warsel med widre dissen indhold, Dat. 1704 d. 13 octobris, blef lest och paa shrevet, Effter forshr:ne beshaffenhed, kand iche nogen widner forhøris, eller noget her om i Retten for handling førend der er sheet lovlig Kald och warsel.
Olle Nilsen Gousen paa sin moders wegne, hafde ladet instefne Peder Rasmussen Wærdahl och Enchen Beritte Indgier for Soldaterhold af et halv lægd, som hun udj nogle aar har suaret, och de weret frj och indsidder med, Peder Rasmussen Werdahl och Beritte Indgiers Søn Ingbrit møtte for Retten, och siger at de bruger huer en Kongens gaard som for dennem laae øde och har weret derpaa i de aar af de seeniste, som Olle Lyngstad for hans død war Soldat fore, huorfore de kand iche siget at have udgivet noget til Soldaten, och at de iche har weret søgt imidlertid for noget, Oluf Gousen for meente at de bør were ansuarlig, for de aaringer hans broders arfuinger (Folio 54) har maat suare lensmanden fore, saasom gaarden Lyngstad er et halv legd, och er frj for Soldats hold, som suaris til lensmanden, Oluf begierte dom, er saaledis afsagt:
Effterdj Olle Gousens broder Olle den yngre, war Soldat, och for ulychet paa Søen, har for sømt at søge det hannem af sit legd, da gaardene laae øde, tilforn och den tid Kongl. May:st foeget afgangne Niels Knudtzen, shulle were ansuarlig for, bør de hafue shade for hiemgield, for de 2de sidste aar Soldaten Oluf lefde, bør opsidderne were Enchen Malj Gousen ansuarlig for huis udgifft til Soldaten war paa budet, som hun er tildømt at suare lensmanden.
Peder Saxor kom for Retten och gav tilkiende, at havve indstefnt Fendrich Krej we Stiernen, for en tønde sild som imellom dennem er Kommen tuistighed om, och bem:te tønde sild shal were bortkommen i Fendrich Nøst och hannem shulle tilhøre, huilchen tønde sild Peder Saxor wil were frj fore, Saasom hand af Præsten her paa stedet, hl. Jachob Wesseltofft er wist fra shrifftestoelen, indtil hand sig har purgerit. Iligemaade war indstefnt af for:me Peder Saxor, Erich Olsen Soldat tienende paa Koen, sin sandhed her om at sige, saa som hand den tid tiente hos Peder Saxor, Fendrichen war iche tilstede, lod ej heller suare til Sagen, Erich Olsen war tilstede, indtil sagen shulle foretagis, da gich hand bort, och lod sig iche finde, lensmanden och Lars Halde afhiemled for Retten, at de hafde lovlig stefnt Fendrich Krej i hans boepel, och talte med hannem selv, de kaldsmænd som hafde givet Soldat Erich Olsen warsel, war iche tilstede, Peder Saxor tilbød sig for Retten at giøre sin æd, at hand er frj for samme tønde sild och iche at have begaaet noget utilbørlig der udindpaa det hand lengere shal hindris udj sin salig heds betiening
blef er agtet:
Saasom iche nogen sigter Stefnes eller giver Peder Saxor Sag, for noget usømmelig eller anrørende Sag, saa falder det af sig selv, foruden nogen Eeds afleggelse, och widis iche at Peder Saxor med rette kand forhindris sin Saligheds betiening.
Niels Godshesen paa Boesnes, hafde indstefnt Elias Ingul, for hans Suin och Creatur har giort hannem shade paa sin agger och Eng, paa den Reens Closters gaard Ingul hand bruger, Elias møtte for Retten och siger sig iche at eje meere end 2 Suin som engang kom i Niels Godshesens agger uforvarendis imod hans willie, Niels Godshesen siger at de har aldelis opEdt och fordervet en melling agger som hand vil bevise, med de mænd det har besigtet nemlig: Peder Schoemager paa Werdahl och fleere, som nu iche war tilstede, Effter atshiellig ord och tahle parterne i mellom falt blefue de forligte saaledis: at Elias Ingul shal betahle til Niels Godshesen for den shade Elias Creatur har giort paa hans agger = 5 ort inden nest kommende Juel, och der med denne sag ophevet.
Johan Tørisen lod læse sin bøxel Zedel, Paa en mag. Sebastian Withs mensal gaard, ofuer Herstad shylder 2 Spd, giver i bøxel 12 rdr, och 1 gl. boch, Dat. Thrundhiem d. 6 octobo 1704.
Kongl. Maysts foeget begierte Tingswidne, om effter Kongl. Maysts gods, huor av udj inde werende aar, de fulde shatter och Rettigheder iche har veret at bekomme, nemlig Holberg shylder 4 øre 8 ml, mens effter affeldingen 2 øre 4 ml, brugis af Christian Wittrop for 4,5 rdr, afgaar 1 rdr 7 1/3 s, Hoeberg = 4 øre 4 ml, effter affelding = 2 øre 4 m, brugis af Oluf Larsen frj for alt til 1705, afgaar = 4 rdr 7 1/3 s, Hogstad = 1 Spd 2 øre, Effter affelding 2 øre 18 ml, brugis af Gunner frj for alt til 1705, afgaar 6 Rdr 2 ort 2 s, Stoohl = 4 øre effter affelding 2 øre 6 ml, brugis af Olluf Rasmussen frj for alle udgiffter til 1705, afgaar 5 rdr 2 ort 10 s, Lyngstad = 5 Spd 4 ml effter affelding 2 Sp 2 øre 18 ml, brugis af Anders Toresen frj for alle udgiffter til 1707, afgaar = 20 rdr 2 ort 11 s, Reiten = 2 Spd effter affeldingen 2 øre 12 m, brugis af lars Øriesen, frj for alle rettigheder til Ao. 1707, afgaar 5 rdr 3 ort 5 1/3 s, Gousen 3 Spd 1 øre effter affelding 5 øre brugis af Oluf Nielsen, frj for alt til 1707, afgaar = 11 rdr 1 ort 2 2/3 s, Berg 1,5 Spand, effter affelding 2 øre 6 ml, brugis af Peder Amundsen, frj for alt 1705, afgaar 5 rdr 2 ort 16 s, Hielde 1 Spd effter affelding 1 øre 18 ml, brugis af Andor Zachariassen frj for alt til 1706, afgaar 4 rdr 1/3 s, Hool 5 øre, effter affelding 1 Spd, brugis af Jachob Erichsen for 3 rdr aarlig til 1705, afgaar = 3 rdr 2 ort 12 s, Bragstad 4 Spd, effter affelding 3,5 Spd, brugis fro 21 rdr 2 ort 10 s, afgaar 4 rdr 8 s, Gran shylder over alt 4 Spd 12 m, effter affelding = 2 Spd 3 ml, brugis for rdr, afgaar = 6 rdr 12 2/3 s, Werdahl = 2 Spd effter affelding 1 Spd, brugis af Peder Joensen frj for alt til 1706, afgaar = 7 rdr 1 ort 14 s, Werdahl = 2 Spd effter affelding 1 Spd, brugis af Joen Rasmussen frj for alt til 1707, afgaar = 7 rdr 1 ort 14 s, Werdahl = 4 øre effter affelding 2 øre brugis af fendrich Krej, frj for alt til 1709, afgaar rdr 2 ort 9 2/3 s, Aarfald 1 øre, effter affeldingen 12 ml, brugis af hl. Jachob for 1 rdr, afgaar 1 ort 18 2/3 s, Berig = 3 Spd 2 øre 12 ml, affeldt til = 2 Spd, brugis for 9 rdr, afgaar 5 rdr 2 ort 7 s, Quistad 6 Spd, effter affelding = 3,5 Spd, brugis for 14 rdr, afgaar 11 rdr 3 ort, Kurren 1 Spd 20 ml. effter affelding 2 øre, brugis af Daniel Schioldborg frj for alt til 1708, afg. 4 rdr 3 ort 13 2/3 s, Ofuerberg = 1 Spd 12 ml, effter affelding 2 øre brugis af Ando Tørissen, frj for alt til Ao. 1707, afgaar 5 rdr 18 2/3 s, Leerdahl = 3 Spd 1 øre, effter affelding 4 øre, bevilget Poel Torfindsen frj for alt til 1707, afgaar 8 rdr 2 ort 20 s, Høe = 5 Spd 1 øre effter affelding = 3 Spd er afbrendt och niuder frjhed for alt til 1706 afgaar = 20 rdr 3 ort 18 s, bonde lensmanden med laugrettet och meenige tingsøgte almue bevidnet eenstemmende, at saa forholdis i sandhed.
Til Rettens betiening udj tilkommende aar er opnefnt effter Mandtahlet efftershr:ne otte laugrettis mend, nemlig Peder Kieldsen Berg, Simen Bartnes, Olle Joensen Bartnes, Jachob Hool, Olle Andset, per Stor Werstad, Suend Røemolden, och Hans Glimstad.
Anno 1704 fredagen den 24 octobr blef holdet ordinarie høsteting paa Øfre paa Ytterøen ofrverende Kongl. May:st foeget Sr. Johan Helsing, med efftershr:ne otte laugRettis mænd, nemlig Olle Melting, hans Ljøvne, Olle Opgaard, Lars Fremgaard, Casper Fremgaard, udj Anders Wennis sted war bestilt Olle Lilledahl, Olle Grande och Joen Smiset. Tilstede bøygde lensmand Mads Øvre, med meenige tingsøgte almue.
Evind Michelsen Berg, lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øre 18 ml. i den bache Closters gaard Berg i Mosuigen, som hans fader, michel Torfindsen for hannem hafuer afstaaet, betalt derav i bøxel = 7,5 rdr til forwalteren Sr. Andrees Tønder, Dat. Rannom d. 18 octobr. 1704.
Oluf Andersen lod læse sin bøxel Zedel paa 2,5 øre i den gaard Langøvne i Mosvigen, tilhørende pro officio Pastor dom Kirchen i Thrundh. mag. Giert Bonsach, betalt derav i bøxel til samme godtzis forpagter Monsr. Christian Hof. 10 rdr 1,5 ort, Dat. Thrundhiem d. 3 febr. 1704.
Torchild Caspersen Soldat, tienende hos Lars Myhr, war indstefnt for løsagtig lejermaal som er hans anden forseelse med Lisbeth Mathisdaatter, hand møtte iche, Da effterdj forseelse er bekient, och hand derfor har staaet Kirchens Disciplin, tildømmis hand effter Ko. aller naad:te udgangne forordning, at bøde effter loven 12 rdr, Eller i fald at hand de fulde bøder iche for maar at udgive, Dat at straffis paa kroppen.
Mads Joensen Lille Grande Soldat, war indstefnt for løsagtig lejermaal med Beritte Larsdaatter, de møtte begge for retten, Soldaten Kand iche benegte, at dette er io den 3die forseelse hand med lejermaals begaaelse sig har forseet, de tvende første med Marit Persdaatter, och den tredie nu med denne, quindfolchet har aldelis intet at bøde med, ejer et lidet barn, paa 11 ugers alder, som hun maa arbeide for til ophold for sig och det, hun er tildømt effter loven at straffis med fengsel paa Kroppen. Soldaten Mads Joensen der nu tredie gang har forseet sig med lejermaal, hand bør, effter Kongl. May:st allernaadigste udgangne forordning af den 29 Decembr. Ao. 1696, iche alleniste at betahle de fulde bøder, mens at fluttis i Jern til SchubKaren, och arbeide 3 aar ved neste festning.
Mads Olsen Stordahl i Mosuigen, hafde ladet indstevne, Joen Olsen Neervigen, huusmand der sammesteds, for hand shal have talt nogle nerrørige ord om hans søn, Erich Madtzen, som nu och war for Retten, Joen Olsen hafde Contra indstefnt Erich Madtzen, for hand shal have taget nogle giedshind fra sig uloulig, som Anders Øyen hos hannem hafde indlagt och flyet hannem i forvaring, och blef indlagt i en bu eller shiul, huor mange det war, weed Joen iche. Joen benegter at have givet Erich Madtzen tiufsag, mens at hand tog dennem sig u vitterlig, til widne her om, war af mads Stordahl indstevnt Olle Lille Dahl och Olle Rasmussen huusmand paa Wenj, De aflagde deris Eed, Olle Lille Dahl widnet, at nestlede sommer først i Slaatanden, kom Erich Madtzen kiørende ned til Salt Kielen med Wenge?, och der effter kom Joen Neervigen til hannem och anchede paa at Erich satt sin hest i Joens Eng at udbede, och war wred derfor, med adtshiellig ord dennem derom imellom falt, endelig hørte hand at Joen sagde til Erich, du tod de giedshind fra mig uloulig som en tiuf, Erich Suarede, du shalt saa snart blifue tiuf derfor ? ieg, Joen suarede, du shalt selv were tiuf indtil du beviser det, Olle Rasmussen widne war ligesom Olle Lilledals, Olle widner at Joen Neervigen sagde du shal were shindbytter, saa lenge som din fader har weret Kornbytter, meere her om viste de iche, Joen Neervig beretter at Erich Stordahl tog shindene som war tilsammen bunden, udj sin shiul der de war indlagt, da Anders Øyen leverte hannem dennem, sig och sine folch u witterlig, Erich suarede her til, at Anders Øyen, bad hannem føre shinden hiem i weje for sig, och leverte Joens quinde hannem (Folio 56) shindene, dette er pasesrit for 3 aar ungefehr siden, meere war nu iche til opliusning i denne sag, Anders Øyen war indstevnt af Mads Stordahl och møtte iche, Stefningsmændene Olle Meelvold och Olle Grande møtte for Retten, och sagde at de stefnt Anders Øyen ved Kirchen, at staae ved sine ord, at Joen Nervig hafde byt Korn, Joen Nervig hafde stefnt Mads Stordahl for samme beshyldning, hand siger at Anders Øyen hafde sagt det for sig, Da som denne sag udfordrer at Joen Nervigs quinde, och Anders Øyen møder for Retten och giør om disse tvistigheder nermeere under Retning, saa beroer sagen til neste ting, til huilchen tid de lovlig ind Stefnis.
Dagen nest effter d. 25 octobr. blef retten atter betient paa Øvre, huor da Kongl. Maysts foeget war begierende under Rettens forseigling et uvillig tingswidne, om efftershr:ne Kongl. may:ts forarmet gods her paa Ytterøen, huor af de fulde Kongl. udgiffter for indewerende aar iche haver veret at bekomme, saasom Lougsand shylder 2 Spd, effter affelding 1 Spd, brugis Christopher Larsen, for 6 rdr, aarlig til 1707, afgaar = 1 Rdr 1 ort 20 s, Forberg = 4 Spd, øde, effter affeldingen 2 Spd 6 ml, brugis af Mads Øvre for = 7 rdr, afgaar 8 rdr 2 ort 15 1/3 s, Lille Myhr, 4 øre, effter affeldingen 0,5 Spd, brugis Joen Monsens frj for alt til 1706, afgaar 4 rdr 8 s, bonde lensmanden med laugrettet och meenige tingsøgte almue bevidnet at dette sig saa i sandhed forholder, blef opnevnt otte laugrettis mend udj nestkommende aar, til Rettens betiening, effter mandtallet, nemlig Olle Hamstad, Clemend Grande, Michel Berg, Niels Lille Grande, Niels Brevig, Per Braset, Joen Duchlet och Peder Joensen Berg.
Anno 1704 mandagen den 27 octobr war effter høy Edle och welbaarne hl. Stifftbefahlingsmands ordre, paa welærwærdig och høylærde mand, magister Sebastian Withs andragende, holdet grandshining och marcheshields rettergang imellom Den welbem:te hl. Pastor mensag gaard Halde, och Presten hl. Jachob Jørgensen Wesseltofft, om et støche Eng, hans Jord och gaard tilleggende, som bonden for giver hl. Jachob sig shulle bemegtige, Effter fougdens tilsigelse war effter shr:ne Sex laugrettis mend tilstede Olle Hustad, Jachob Flachenberg, Andbiørn Hielde, Lars Schielven, Simen Hustad och Per Rasmussen Werdahl.
Monsr. Steen Nielsen møder paa Mag. Withs wegne och fremlagde en shrifftlig Stefnings Zedel, huor ved hand giver hl. Jachob Wesseltofft Kald och warsel, til i dag at møde paa Halde paa Inderøen, der at afhøre prætentioner, som imod hannem kand havis, for et Støche Eng,effter bondens beretning paa Halde, hand shal have, som bonden fuldkommelig formeener, taget fra hans bøxlede gaard, och ladet uden Ringeste føye af lov eller Ret nedhugget, hans gierdisgaard med widre, til widner udj denne sag, indstefnis Olle Werdahl och Peter Saxor, Dat. Thrundhiem d. 1 Octobr. 1704, blef lest och paa shrevet.
Paa hl. Jachobs wegne war tilstede Jeppe Winter och mundtlig gav tilkiende, at det war hl. Jachobs meening, at Kongl. May:st foeget som ombudtzmand paa den gaardsplatz Ringe wegne, huor imellom tretten sig Rejser, burde were tilstede som forsuar paa Kongen weigne, bøygde lensmanden blef tilspurt om hand hafde noget at suare paa fougdens weigne, hand siger iche weidre, End fogden sagde hannem, at som hans lejlighed iche war, formedelst hans forestaaende bye Rejse at were tilstede, tvilte hand ej paa at dommere och dannemend giorte io det som ansuarligt war. Monsr. Steen Nielsen meente at effterdj hl. Jachob har hafft samme plats och Eng i brug, i sin tid, at hand som formand bør der til at suare, hl. Jachob møtte iche, uden Jeppe Winter paa hans wegne, som for er meldet. Monsr. Steen Nielsen paa sin Principals wegne begierte det omtvistede Engestøche maatte efftersees, och widner for høres, och endelig der udj shiønnis och kiendis effter loven.
De indstefnt widne Olle Olsen Werdahl och Peder Saxor war paa aastedet, och der effter aflagde deris Eed, at ingen af dennem er bevist, huor ejgentlig marcheshiel er imellom Halde och Prestegaarden, eller Ring, efftersom Jorden nu er udfalden saa ingen wises underretning findis, och er nu 14 aar siden den Jordefald er passerit, En gl. mand Morten Olsen fød paa Hansaas, giorde denne beretning, at gierdet stod paa den sted som den nu findis, imellom Ring och Halde, lejlendingen Lars Persen paa Halde, berettede at hans far opsat gierdet effter den merche hand wiste det retteste, den burte were, huor paa hand vil giøre sin Eed.
blef her udj saaledis eragtet:
Som wj effter nermest grandshning, har befahret paa begge sider dette omtuistede Jord och Engeslet, och ingen widner der om er fremført til nogen fuldkommen effterretning, Saa har wj for ret och billigt shiønnet, at der bør were merche och marcheshiel imellom Halde och Ring, fra den grindstope som der nu staar i mellom for:me tvende Jorder, udj Søer med gierdet, huor den gamle wej i forige tider har (Folio57) weret, och der fra i Sydost i en Sellj lund eller træ, huor udj er merchet och dis imellom pele nedsat, och der effter settis gierde.
Dagen nest effter d. 28 octobo. blef ligeledis holdet marchegangs deeling, imellom Prestegaarden Lide paa den eene side, och Hegaas Pastor Inderøens mag. Sebastian Withs mensal gaard, paa den anden side, ved for ermelte laugrettis mænd som til denne grandshning af Kongl. May:st foeget er opnefnt, hædelig och wellærde mand hl. Jachob Jørgensen Wesseltofft, møtte paa aastedet Hegaasen, och fremlagde en marchegangs forretning, pass. Ao. 1615 den 12 Juny, i blant fleere andre gaarder Hegaasen och Lien Prestegaard, som indeholder och for melder, i blant andet, om en marchesteen wester i Schinhou, som Hegaas march ved tager nedsat paa en stor steen hauf i wester, som prestegaardens march slipper, dereffter forfahret wj flittigst bem:te Hegaas march och den aas som Kaldis Shinhoug, huor paa den inderste Ende imod den gaard Aas, blef funden en steenshoug, af nogle løse steene, som war tilsammen lagt, och en stor steen ovenpaa som siuntis shulle samme merche det gamle brev ommelder, huor foruden effter nøyeste søgning iche fantis noget bevisligere, saa blef Eragtet och shiønnet, at ret marche och marcheshiel blifuer fra samme steen, i nord til gierdis gaarden imellom Aas och Hegaas, och i sønder fra bem:te steen ope i Shinhouen ofuer Rørmyren til Hegaas merchis gierde, huor der er merchet udj en gran, och shal merchesteen der nedsettis, och Preste gaarden tilhøre den shoug och march som er paa ostre och Nordre side och Hegaas paa søndre och westre side.
Anno 1704 Torsdagen d. 6 Nobembr. war effter høyEdle och welbaarne hl. Stifftbefahligsmands ordre, effter foregaaende lovlig warsel, holdet besigtelse, paa en Kongl. May:st gaard Kaldis Weje i Sparboe Prestegield som er udwalt til Capitains aasæte gaard, ved det Sparboeshe Dragoner Compagnie, nu verende welEdle och welbyrdig Capit. Ramm, wed efftershr:ne Sex laugrettismend, nemlig Joen Myrsloe, Joen Lejn, Biørn Tanom, Stefen Holde, Anders Seem, och Joen Wenom? forermelte ordre med annecterede Papir blef oplest – och war tilstede paa fru ambtmand Splatz wegne hl. Lieut. RosenKrantz effter shrifflig fuldmagt, och formeente at huis reparation paa gaarden ind och udvendig er avent, maatte ansees och taxeris, och Komme udj den præterende anbod tilgode, och huis paa Tag eller gierder er forfalden at den Dragon Peder Ingbritsen derfor bør were ansuarlig. Peder Ingbretsen war tilstede och producerit en bevillings Zedel fra hl. ambtmand Splatz nu Salig udgivet, Dat. Weje, den 4 febr. Ao. 1701, huor udj formeldis at hand shal forbedre biugning och holde den ved lige saasom den nu forefindis, och betahle udj retighed aarlig = 13 rdr 1 ort 16 s. Da blef aaboden først taxerit som effter følger.
1. en stald och fæhuus under et tag, derpaa reparerit med bordkledning et støche paa den eene Ende, ansees af werdj til 3 ort blirfr Endnu paa samme huus til reparation. 3 rdr 2 ort 8 s
2. 2 En Korn lade som ingen forbedring er sheet paa, blifuer staaende effter første besigtelse for = 6,5 rdr.
3. En brøgge och bagshuus er nedfalden och ødelagt, er nu taxerit til opbiugning, med indredning for 10 rdr
4. Et Stabur at wegklede = 1,5 Rdr, taget der paa witaf nye forferdigis taxerit for 3 rdr
5. En borrestue vil forbedris med bord eller weg Kledning = 2 rdr
6. En stue laan med hosbiugte kammer derpaa er sheed reparation til 4 rdr blifuer endnu paa samme huus til bekostning = 14 rdr 1 ort 16 s. Samme hus er forfaldet paa tag paa den nordre side wil koste at forferdige = 5 rdr. En shorsteen er forfalden oven taget och ubrugelig, wil forbedris Kand kost = 2,5 rdr, Et widnue udfalden och nogle Ruder beshadiget war udfalden førend hand kom til gaarden, derforuten er paa winduene, brøstfeldighed af 52 Ruder, som Capitainen Paastaar fra hand iligemaade prætenderer fornyelse for, Capitainen anviste en steen Kachelovn i Senge Cammeret, som er aldelis udøgtig och i støcher brusten med Kalch bedechet, Kornladen er forfalden paa tag, som med første wil forbedris, och af nye forferdigis, Ellers ere huusene saa mange som staar paa den øvre side i nord, af Jord och Bachen som der paa støder meget indcommoderit saa Jorden legger en stor deel op til weggen, som wil udgravis och bevaris for forradnelse, hl. Capitain Ram begierte och paa staad at shee fornøyelse for den taxerede aabod, med widre, med denne besigtelsis bekostning, blef her udj shiønnet och eragtet
Effterdj afgangne hl. ambtmand Spleth, udj hans Capitains Charges betiening som (Folio 58) Capitain over det Sparboeshe Dragoner Compagnie har oppebaaret aabod paa hans Assignerede gaard Weje, af sin formand, afgangne Capitain Ifr Monsen, Saa Kand hans effterlatte frue, iche forbjgaais for samme aabod, saa som den nu er taxerit, nemlig 48,5 rdr, och den drago Peder Ingbretsen, som udj 3 aars tid har brugt gaarden och werede frj for Service, Effter Sl. Spleths Zedel, shulde holde huusene ved forsuarlig biugning, och findis iche hand noget har reparerit, eller tegt, Tj bør hand were ansuarlig for Staburs taget =3 rdr, och for taget paa den nordre side af Stuehuuset 5 rdr, De smaa reparationer af Spleth er giort, Kand iche ansees til nogen afgang i forshr:ne aabod, och bør derfor uden frue Spleths at betahle udj foraarsagede omKostning = 4 rdr. Huad ellers bemelte gaard Wejes agger och Eng, er at melde om, Da er det en af de sletteste och Ringeste gaarder her i Eignen, waadachtig och frostnembt, uden nogen herlighed af shoug eller i andre maader, och er liggende omtrent en halv miil fra Søen.
Tægte Dagen den 3 Decembr. Paa Saxhoug tingsted, udj nerverelse af de otte laugrettis mend nemlig: Olle Hustad, Simen Hustad, Jachob Flachenberg, Peder Rasmussen Werdahl, och Jøsten Hielde, de andre 3, nemlig Lars Schielven, Andbiørn Hielde och Olle Grønisbye, møtte iche, huor da blef dømt och afsagt i den Sag, imellom Falquor Hansen Storbierchens quinde, Beritte Olsdaatter, och den huusquinde Lutzj Joensdaatter.
Effterdj den huusquinde, Lutzi Joensdaatter, har ført Falquor Hansen Krej paa Storbierchen hans quinde i bøygde Røgte, i det at hun har tillagt och sagt om Falquors quinde Beritte Olsdaatter, at hun shulde have begiert af hende, at hun wille tage braad eller nye grønt Korn, af Krogshette agger, och bære hiem til sig /: som er en Superstition eller ofrlast? som andre daarlige och mistengte Konster :/ da bør Lutzj Joensdatter, for saadan ubevislig paa sagen at straffis i halsJernet och undvige Inderøens Prestegield.
Item udj den sag angaaende de tvende Selbygger Ingbret Gunnersen Langlj och Olle Gunnersen Eggen Contra Amund Schomager och Lars Følstad, i huor wel ingen av de tvende benefnte møtte, blef saaledis afsagt:
Som denne sag første Rejser sig af nogle Penge, nemlig 3,5 rdr som Amund Schoemagers quinde i Wennishavn, hafde leverit til Lars Følstads huusmand, Peder Joensen, da hand tillige med Lars Følstad, rejste til byen nest afvigte aar, ved Kyndels misse tider, at Kiøbe brendvin for hos Sr. Lorentz Hansen Holdst, Samme Penge beretter er melte huusmand at were hannem fra Kommen udj Morten Barchens stue paa bachlandet ved Trundhiem, huor for de hafde disse tvende Selbygger mistengt, som da war der tilstede, at de hafde staalet Pengene, och der effter brugte de forbudne midler, nemlig: Sax och Sold, Effter actens indhold, huor paa de sigtede disse tvende Selbygger Olle Gunnersen Eggen och Ingbrit Gunnersen Langlj for Tiufsag. Saa dømmis forbenefnte tvende selbygger frj, for dennem tillagde beshyldning, och bør Amund Schomager och Lars Følstad at give dennem i Kost och tæring Sex Rixdl. Inden Sex uger at betahle under søgning i deris boe, ved nam och wurdering effter loven.
Angaaende den mistanchte Konst de har brugt til Igien wisning med Sax och Sold, I huor veld de begge, Amund Schoemager och Lars Følstad vil undshylde det, at were dennem u bevist, at saadant war forbuden middel, Saa kand de iche for saa grov en sag af denne ret fri Kiendis, Mens Amund Scoemager, bør effter lovens Siette bogs 1ste Capit. 12 Artichuel at have forbrutt sin boeslod, och rømme Kongens Riger och lande. Soldaten Lars Olsen Følstads Sag, Eragtis at indkomme for Krigs Retten, til dom och Kiendelse.
Den fattige Eenfoldige Mand Joen Ronglj, som holt i Saxen med Lars Følstad, effter hans begiering, och iche wiste huad saadant daarlig wesen hafde at betyde, Kand undshyldis af hans Eenfoldighed, saa wit at hand for sin forseelse bør staae Kirchens Disciplin, och give til Sognets fattige Toe Rixdahler.