Sunnhordland tingbok 16b

SAB. Sorenskrivaren i Sunnhordland
I. A. 16b
Tingbok 8. april 1675 - 21. desember 1676

Teiknforklaring
[…] er utfylt av avskrivaren, t.d. etter klåre manglar eller utelatingar. Der spørsmålsteikn eller utropsteikn er nytta, er det for å markera uvisse med kva som står i originalen, eller ei markering av at det verkeleg står slik skrive.
<….> er margnotisar i originalprotokollen
|-…-| er overstrykingar i originalen
`...´ er skrive over linja i originalen.

Oppløyste forkortingar er skrivne med kursiv. Marketeikn och skillingsteikn er skrivne som march og skilling. Einskilde svært frekvente forkortingar som t.d. Rd (riksdaler) og Ko. Ma. (Kongeleg majestet) er ikkje oppløyste.
Eg har retta meg etter avskriftsnormalen i Diplomatarium Norvegicum XXII, dvs. at berre i ord etter punktum, samt i eigennamn og einskilde andre ord som t.d. månadsnamn, einskilde titlar og tiltaleformer (Herr, Welbiurdig o.s.b.) er det nytta stor forbokstav. Einskilde stader er det sett inn punktum der eg har sett det som naturleg. Ligaturen <ß> vert transkribert som <sz>. Romertal er av ortografiske årsaker transkribert som arabiske tal.
Sidetal er utheva og skrivne fortløpande i teksten mellom skarpe klammer. Utheva er også den innleiande teksten kvar gong det er halde ting. Dette er gjort av meir praktiske årsaker, slik at det skal vera enklare å finna kvar einskilde tingmøte.

Tingbok nr. 16b er noko skadd. Særskilt gjeld dette øvre høgre hjørne av sidene, som delvis manglar gjennom heile tingboka. Særskilt ille vert det frå folio 40 og ut. Der det manglar tekst er dette markert med [.........], og dersom det av konteksten går fram kva som truleg har stått i dei manglande partia, er teksten kursivert og sett mellom tilsvarande skarpe klammer.

Merknad til sidetala: I tingboka er det i ny tid ført inn sidetal med blyant i venstre marg på framsida av kvart folioark. Men den som har gjort dette har hoppa over folio 3 i tingboka. Dermed vert folionummera nedanfor avvikande i høve til sidetala i tingboka. Det som i tingbokoriginalen er skrive som folio 3, er faktisk folio 4, o.s.b. I transkripsjonen nedanfor er det altså dei reelle sidetala som er nytta.

Jo Rune Ugulen, Statsarkivet i Bergen, august 2001 og juli 2002

[SAB. Sunnhordland tingbok nr. 16b, 1675-1676]

[1a]

Anno 1675 den 8 April holtes [almindelig] waarting paa Aadland i Storens sog[en med almuen] aff Føens schibbrede. Neruerende Kongl. Ma. fo[ugit, erlig] och welfornemme mand Johan Torsen, med bo[nde lensz]manden Lauridtz Tottland, sambt effter[schreffne laug]rettismend som retten betientte, nembligen Indre Hollund, Haldoer Deggernes, gammel Johans Hyszingstad, wnge Johannes ibidem, Michell i Føyen, Aron Hettlesetter, Wie Schimmeland, Olle Nøchling, Joen Grindemb, Siffuer Schimmeland, Samuell Mælland och Niellsz ibidem.

Kongl. Ma. fouget Jahan Torson lod lesze for allmuen Hans Ma. naadigste proviantschattebreff, at for neruerende aar schall giffuis aff huer fuldgaard nordenfieldtz en hallff wog god tørfisch, och det wdj døgtig rodschier, och w-forlegen ware at leffuere inden Martj maanedz wdgang. Daterit Hansz Kongl. residentz i Kiøbenhaffn den 12 Februarj 1675.

Maren sallig Petter Bells paa Leeruig tillige med sin søn wnge Peter Bell fremb kom for retten, och fremlagde it gaffue breff, daterit idtzige tingdag, huor med hun giffuer forschreffne sin søn effter hindis død fierdings gaffue effter lougen aff ald hindis godtz och effterladenschab, som hand forwd maa anamme førend nogen arff schifftis imellomb sambtlige hindis børen och arffuinger, huorpaa till bedre stadfestelsze, hun naa for retten gaff Peter sin haand.

Kongl. Ma. tolder Andersz Raszmuszen steffent sine landbønder Omund och Indre Øchland for deris resterende rettighed de mottuilligen aar effter andet hannem forholder och iche well betalle, nemblig Omund aff sin brugende anpart 3 span smør och 3 fieringer hud till dato 7 rd ÷ 12 schilling. Indre aff ½ løb smør och ½ hud till dato 8 rdr 1 march. Satte i rette om de iche effter lougen burde haffue deris lejemaall forbrutt, och begierede [domb.]
De indsteffente møtte och haffde [.......................] billig giensigelsze, l[...............................] [1b] [.........................] de k[......] bringe til [.....]
Men deris hosszbonde eschede endelig dom effter lougen och rettens gemesz.
Thj er derpaa affsagt at effter de indsteffente med deris landschyldz betalling offuer louglig tid har indesidet, daa bør de effter Norgis loug at haffue deris jord och lejemaall for brutt, och dog betalle huesz de med resterer och inde sider, inden 14 dage, wnder namb i deris boe och godtz.

Andersz Raszmuszen steffent Mogens Meehammer for sex ort kiørleige. Men hand møtte iche, bleff berett hand haffde iche louglig steffne tid. Beroer derfor till neste ting.

Fougden Jan Torson steffent Lauridtz Tottland lehnszmand i Føens schibbrede effter førige tiltalle, om huisz paa schatten resterer i hans formand Niellsz Resens tid. Begierede dom offuer ham om hand iche siellff der till bør suare. Den endelige rest till dato er 247 rd ÷ 4 ½ schilling. Indlagde en liden schrifftelig forpligt aff endeell lehnszmend wnderteignet den 22 Maj 1668 huor vdj de loffuer at indforschaffe schatten och holde Niels Reszen schaadesløs.
Lauridtz Tottland møtte och fore gaff, her till iche at kunde suare. Hand war en mand der huerchen kand lesze eller schriffue; den indlagde forpligt har hand indtet sambtøgt, ej heller war det hans boemerche som er schreffuet der wnder. Fragich den derfore aldellis. Niellsz Reszen tienere har siellffue oppebaaret schatten aff allmuen paa tingene och hafft restantzerne wnder henderne och schreffuet som de sielff wille. Hand kiende indtet bogstaff. Huad hand har ind kreffuet aff schatten, haffde hand leffueret til Nielsz Resens tienere. Meentte for dene søgning billigen at frj were.
De indsteffente aff allmuen bleff kreffd effter en restantz register aff Resens tiener Jensz Hollch [2a] siellff [..................................................] foren m[....................................................] fra gich at de indtet war schyldig [...........................]
Jan Torsen war herom dom begierende [.....................] lenszmanden eller allmuen schulle suare til [.................]
Derpaa bleff for rette aff sagt at effterdj [...........] beuiszning for ossz er i rette kommen at bonde lehnsmanden Larsz Tottland har obligerit eller bunden sig till at suare eller chlarere schatternes restantz, meget mindre effter woris førige affszigt for ossz for klaris at hand haffuer oppebaaret noget aff schatten som hand haffuer inde beholt och iche igien leffuerit. Effter huilchen leilighed wj ej kand wide hand till restantzen bør suare.
Belangende allmuen daa effterdj de Jenssz Holchis forteignelsze højligen benegter och fragaar med indstendig fore giffuende at haffue betalt, daa wed wj oc ej dennem at til dømme saadant at betalle, effterdj ingen aarlig aff reigning i Nielsz Resens tid er holden med dem om restantzen effter recessen.

Sagefaldz forpagterens fuldmegtig Peder Pederszen steffent Anders Audesteen och Giermund Præsthoug for fløttnings forsømmelsze, begierede dom.
Aron Hetleszetter møtte paa Anders Augdestens wegne, `sagde´ at hans quinde bad ham suare, deris dreng kom forszeentt. G[ie]rmund suarede det samme.
Aff sagt at Anders Augdesteen och Giermund Præsthoug bør huer at bøde for fløttnings forsømmelsze till Hans Ma. 2 march sølff effter [Land] Værn Balchen 15 capitel.

Sagefaldzforpagterens fuldmegtig steffent Olle Anderszen Nordhuglen for offuerfald och szlagsmaall paa Anders Augdesteen. Hand møtte och benegted at hand iche har szatt szin finger paa hannem. Anders kom i hans gaard med en stridzhammer i haanden och wille haffue szlagt hannem med.
Beroer till Anders herom sielff kommer til stede at kand were til wedermælle.

Axell Madtzen steffent Larssz Lune[mandzuerch........] førige till talle om 1 ko[e.....................] [2b] [...................................]ll betalle. Item paa [.............................]it aars løn 4 march och for en stach 5 march. Begierede dom till betalling.
Larssz møtte och foregaff at hand ville haffue indsteffent dem som koen beszaa daa den døde, men fich denne gang iche tid.
Affsagt at effterdj Larsz Lundemandzwerch paa høsttinget in Anno 1672 er beuilget dilation effter begier till waartinget nest effter, at føre beuisz om koens død huilchet nu paa det tridie aar aff hannem iche er effterkommet. Daa wed wj iche retten lenger at kand opholde, men Larsz Lundmandzwerch at bør betalle koen med sin leje till Axell Madzen sambt 9 march paa hans søsters wegne inden 14 dage wnder namb och vordering i hans boe.

Anne Sørens datter Øffre Nessze steffent Odt Gaaszeland effter førige till talle om den stud hand har for kommet.
Odt møtte och beraabte sig paa prouff som tillforne, at bested døde aff soett.
Affsagt effterdj Od Gaasszeland iche har nu steffent sine prouff effter affscheed paa seeniste høstting, daa kand retten iche herom widre for haales, men hand bør betalle till Anne Sørens datter for samme forkommet stud femb ort inden 14 dage wnder namb i hanssz boe effter lougen.

Anno 1675 den 9 April holtis allmindelige waarting paa Enstabeuold med allmuen aff Fiere schibbrede. Neruerende Kongl. Ma. fouget Jan Toerson, bonde lehnszmanden Samuel Øchland, sambt effterschreffne lougrettismend som retten betientte nemblig Olle Biordall, Alff Wallen, Cornelis Aassze, Lauridtz Westuig, Olle Wjhoffde, Baard Westuig, Goutte Eggeland, Jon Hinderlj.

Bleff for allmuen forkyntt Hans Ma. naadigste proviantschattebreff at schall giffuis aff huer [fuldgaard 1] wog god tør rodtschier etcetera. [3a]

Fougden steffent leh[nszmanden Samuel Øchland........] chlarrering for [e]ffter [..................for]mand Niellsz Resens tid, huorpaa till [....................] 120 rd 1 march 3 schilling. Begierede dom at hand en[.............] med kand komme till endschab, anseende ha[......] højanseenlig schattkammer assignation scha[.............] giøre som iche nu lenger kand opholdis.
Huorimod at suare møtte Samuel Øchland, och som tillforen begierede assistentz aff een fougdens tiener som med hannem kunde wdwordere restantzen. Huilchet fougden hannem loffuede, at saasnart jordene ere tilsaad, schulle dermed fortt faris, och gaff Samuel saalennge dilation.

Sagefaldzforpagterens fuldmegtig Peder Pedersen steffent Haldoer Megeland formedelst hand nu i vinter har fra taget Raszmus Danielsen endeell veed, som laa wed Aaruigen. Formeentte hand derfore burde at bøde. Raszmus war till vedermælle och sagde det kunde were saa meget som en sexring kunde bære.
Haldoer møtte och foregaff at winden var streng hand tog weden wed middagstid till ballast i szin baad, kunde were wed 2 faffne. Hand war iche eene derom. Weden fich Larsz Ælteruog och ingen betalling fich hand derfore i nogen maade.
Affsoenet paa sambtliges wegne at schall giffue for deris forseelsze 3 rdr at betalle till høsten huor fore Haldoer bliffuer god. Sambt loffuede at for nøje och betalle Raszmus weden, saa hand schall were fornøjet och till friedtz.

Anno 1675 den 10 April holtis allmindelig waarting paa Nedre Houge med allmuen aff Fieldbergs schibbrede. Neruerende Kongl. Ma. fouget Jan Torson med bonde lehnszmanden Osszmund Nerimb, sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte, nemblige Colben Dallen, Larssz Giereuigen, Siffuer Wdbioe, Jacob Wjeland, Johannes Killiszuig, wnge Johans Berie, Baard i Vogen och Hanssz ibidemd.

Bleff for allmuen forkyndt Hans Ma. na[adigs]te proviant schattebreff for neruerende [................] giffuis aff huer fuldgaard [1 wog rodschier.......] [3b] [.................b]etalt i gode ware eller pennge [..........inden] Martj maanidz wdgang etcetera. Daterit Hans Ma. Kongl. residentz den 12 Februarj 1675.

Olle Pouelszen Østereide lod lesze Larssz Torchildszen Tuedz till hannem wdgiffne kiøbe breff paa 15 marcher smør wdj Hougland, huorfore hannem er giffuet pennge fembten rixdaller, daterit waartinget paa Wee den 3 May 1672.

Hagtor Aachre lod lessze Larssz Ollszen paa Store Gieruigens till hannem wdgiffne panttebreff paa itt hallfft mandzwerch 1 løb smør 1 hud i forschreffne Gieruigen, imod 112 rdr derpaa hannem forstragt, daterit Aachre den 15 Decembris 1674.

Fougden Jan Torsen steffent Tomas klocher i Fieldberg for 16 rd paa hans formand Jan Bischops `vegne´ som bestaar i det hussz hand aff hannem kiøbt haffuer, och Jan Bischop har sielff destinerit till dedz betalling. Formeentte Tomas som besidder husszet pengene nu wden lenger ophold bør betalle.
Siffuer Houge møtte paa Tomas klochers wegne och fore gaff at klocherens ord och suar er at Hans Æruerdighed bispen haffde befallet at fougden schall steffne hannem herom ind for capitlet.
Affschediget, fougden herom schall føre beuisz at Jan Bischop har effterlatt saadan partt i husszet till den fordrings betalling, saa schall der worde paa kiendt huis tilbørligt och rett er.

Colben Dallen steffent Siffuer Wdbioe, Colbein, Wiching och Hans ibidem formedelst de har indganget offuer louglig schiffte, och hugget i hans gaardz till ligende schouge. Formeentte saadantt w-rett at were, och at de der fore bør straffis.
De indsteffente møtte och foregaff at haffue hugget i deris egene schouff, och iche i Colben Dallens, och andet schall iche beuiszes.
Affuist till aastedez besigtelsze at huer beuiszer sin gaardz eene merche huor witt szig strecher, saa gaaes derom huisz rett er. [4a]

Anno 1675 den 12 [April holtis all]min[delig waarting] paa Teszdall i Ettne sch[ibbrede]. Neruerende Ko[ngl. Ma. fouget] Jahn Torson, bonde lehnszmanden Alduold [Bierchenes och] effterschreffne laugrettismend som retten betien[tte, nemblig] Haldoer Echrimb, Niellsz Øffrenes, Niells Stee[................] Hejland, Torbiøn Schiold, Tolleff Kaldemb, To[....................] Eliassz Fossze och Anders Øustrimb.

Bleff for retten lest och forkyndt Hans Ma. naadigste proviant schattebreff for neruerende aar at der schall giffuis aff huer fuldgaard ½ wog god rodschier som schulle haffue weret betalt till Martj maanidz wdgang, daterit Hans Kongl. residentz den 12 Februarj 1675.

Sagefaldtzforpachterens fuldmegtige Peder Pedersen steffnt Janeman[?] Ouszuog, nu tillholdende paa Brendeland, formedelst at vere kommen fortillig med szin quinde. Men hand møtte iche eller nogen paa hansz wegne. Schafferen Biørn Fitie hiemellet at hand var louglig steffent.
Thj bør hand at bøde steffnefald effter lougen 1 march søllff.

Biørn Fiettie steffent Haldoer Echrimb formedelst hand slog hannem med en trækande i hoffuedet nu i nestforleden juell paa Haaland. Meentte hand derfore burde bøde.
Haldoer Echrimb møtte och eschede Biørensz beuisz.
Tore Ner Nessze och Nielsz Offrnes want herom, at de saæ Haldoer kaste en kande aff sin haand, men de kunde iche widne eller sige at hand rambte Biøren der med, eller giorde hannem nogen schaade. Biøren bleff sziddende stille i benchen.
Haldoer Echrimb affsoenet at schall giffue derfore 1 rd.

Raszmus Kaldemb steffent Siffr Haldoersen Echrimb effter førige till talle om betalling for det beest.
Siffr møtte berettede at haffue betalt 3 woger korn derpaa.
Affscheediget at effterdj herom er gangen dom paa seeniste waarting, daa bliffr det derued at Siffuer fyllistgiører Raszmus sin betalling schaadeszløs.

Anno 1675 den 14 April holtis allmindelig waarting paa Løffuigen med allmuen aff Schone[uigs schibbrede.] Neruerende Kongl. Ma. fouget Ja[n Torson, bonde lehnsz]man[den.....................] Larsszen Ebne, sambt effterschreffne laugrett[is]me[nd so]m retten betientte, nemblig Haldoer Tarildtzøen, Gudmund Ellfernes, Erich Axland, Indre Nessz, Joen Schouge, Niellsz Millie, Larsz Seffrej, Torchild Hougen, Larsz Wdagger.

Bleff lydelig lest och forkyndt Hans Kongl. Ma. naadigste proviantschattebreff for neruerende aar at schall giffuis aff huer fuldgaard ½ wog god rodtschier, daterit Hans Kongl. residentz den 12 Februarj 1675.

Dernest forkyntt Hanssz Ma. naadigste paabud om landehielpschatten, huor aff de tuende første artichler om en huers taxt, saaledis formelder.
<1> Alle wore wndersaatter och betientte, adell, geistlig och werdtzlige som iche wdj nestføllgende artickel er undtagen, sambt alle militaires officerer till ritmestere och capitainer in clusive, sambt de som ejer noget frit odellsgodtz, entten de boer i kiøbstederne eller paa landet (odellsbønderne wndtagen). Saa och alle forpagtere, och de fornemiste borgere, saa och alle ledege handlingsfollch och sutere i kiøbstederne och paa ladestederne, schulle betalle for szig sielff och en huer person som i deris husszholding befindis, och ere offuer tollff aar gammel, toe rd om aarett.
<2> Alle capelaner, sambt degne och andre kierchetienere, fougder paa landet, sorenschriffuere, bye och raadstue schriffuere, visiteurer, och det gemeene borgerschab sambt alle handtuerchsfollch, schulle betalle aff huer person i deris huszholding befindis, och ere offuer 12 aar gammel, en rixdaller om aaret etcetera. Daterit Haffnie den 18 Martj 1675.

Baard i Wogen lod lesze it schifftebreff effter sallig Ludtzie Siffrs datter Killiszuig, at hindis sallig datter Aszgier Biercheneszes børen 2 søner och 4 døttre er tillfalden wdj Løffuigen ½ phund smør med bøxell, daterit Killiszuig den 19 Februarj 1669.

Lauridtz och Olle Seffuereid steffent Johannes Tollachsen i Bergit formedelst hand har ned szatt sig i deris lejegaardz schouff till at will boe och bliffue, dennem [5a] paa deris leje [.........]ouff till sto[er................] och schaade med wedehugst, beitte och [............................] formeener saadant w-rett at were, o[ch........................] boer paa hiemmejorden nermiste bør [..................] nyde alle tilliggende lotter och lunder fo[......................] schellighed `oc´ aff gaaende Kongl. contribut[ion....................] lagde deris hosszbonde den hæderlig och [wellert] mand Her Ambrosj Hardenbechs missive, att forschreffne Johannes maatte till holdis at frembuisze huad rett hand haffuer till forschreffne pladz, och huis hand ingen bøxellsedell haffuer, daa at maatte dømmis derfra, daterit Bergen den 16 Martj 1675.
Herimod at suare møtte Johannes Tollochszen och foregaff at daa hand opsagde hiemme gaarden for Larsz, daa sambtøgte hand at maatte boe i Berget. Nu wille hand iche holde sit ord, giordee der fore iche som en ærlig mand men som en schiellm. Huilche Larsz war begierende at maatte staa ind førtt, och eschet Johaneses beuisz at hand nogen tid har beuilget hannem Berget. Hand gaff ham 30 rd i opszegen for jorden, meentte det war noch. Johans schall aldrig beuisze hand har loffuet hannem mere.
Olle Seffuereid tillige med Larsz war herom effter indlagde deris jordrottz schriffuelsze endelig dom begierende.
Thj er for rette aff sagt at effterdj Johannes Tollochszen ingen adkombst har at frembuise entten fra jordrotten eller Seffuereidz opszidere, at hannem er beuilget at maa beboe eller bruge Berget, kand wj derfore iche ehragte hand bør sidde leilendingerne till fortred eller schaade paa schouff eller march saa lenge de sielffue will suare ald Kongl. tunge och aff gaaende rettighed effter beszigtelszens taxt, men hand samme till tagen pladz at bør ind rømme och rødelig giøre inden pindtzdag førstkommende, med mindre hand det med jordrotten och Seffuereidz opsiddere anderledes kand haffue i minde.

Gudmund Johanszen lex soldat steffnt sin lexmend Lars och Olle Seffuereid formedelst de indtet will [...................] for løn effter forordningen effterdj [.........................] hannem i tieniste. [5b]
De indsteffen[te møtt]e, och haffde ingen billig giensigelsze. Loffuede at wille were i hans minde.
Affschediget at effterdj sambtlige leget bestaar i fem bønder som alle soldaten er pligtig at suare, derfore bør de och sambtlig her till steffnis till neste ting, saa schall effter forordningen dømmisz huis rett er.

Sagefaldzforpagterens fuldmegtig steffent Siffr Perszen en fattig husszmand tilholdende paa Teiglandz grund formedelst hand har borttaget 1 geett som war wdlagt till Olle Nielsen Aartun.
Hand møtte och berettede at gieden war hans egen. Larsz Aachre fich den, med wilchor hand schulle giffue ham saa gott igien, daa hand rømbde bortt tog Siffuer sin hane igien.
Affsagt at effterdj Siffuer herom fører ingen beuis daa bør hand at lade gieden føllge Olle Nielsens arffuinger som den i betalling war wdlagt, och formedelst hans fattigdom schyld bøde 1 march sølff.

Lenszmanden Christoffer Ebne steffent Mogens Odszen Wiche och Joen Allszaacher, som lod sig leje at føre tuende marinsche soldater til byen, huilche de igien hiembførde och iche anmelte dem for captainen, huilche siden igien med ny besuer anden gang bleff frembszentt. Formeentte saadant w-rett at were, och at de bør lide derfore.
De indsteffente møtte iche, bleff berett at Joen Allszacher war siug, och Mogens er nu i byen. Beroer der wed denne gang.

Mogens Joenszen husszmand till holdende wed Lj saug, steffent Larsz Wdagger paa sin sallig søns wegne for resterende løn.
Larssz møtte foregaff at `da´ hand bleff siug och døde, der fattedis 9 wger paa at aaret war iche omme. Hand giorde regenschab i Mogenses offrverelsze med drengen paa sin siuge seng, och daa restet 2 ½ march som bleff lagt i hans pung huor wdj till forne laa 28 schilling. Formeentte hand burde niude wederleg for den tid hand iche wdtientte till med war drengen ham schyldig for 1 tylt bord 1 ort.
Affsagt at de 4 march 4 schilling som er i drengens pung bør kome Larsz Wdager i betalling for den tid aff [6a] aaret so[m ich]e bleff wdtientt, naar ligg[..............] effter lougen Kiøbe Balchen 22 capitel, affkorttis [...............] Haachen Stoerhog niude 1 ort 6 schilling, och bør [...............] endaa at betalle til Larsz paa bordene [..................] den halffue daller Knud wdlagde till ca[..................] for en byføring, bør søgis hossz samb[tlig..........] huer effter sit brugs anpartt.

Britte Erichsdatter Øffrebouge steffent Erich Øffre Bouge och Johanes Bougstøe effter førige till talle om det schiffte breff at schaffe i rette.
Men ingen aff dem møtte eller nogen paa derissz wegne. Thj bør de huer giffue steffnefald 1 march sølff, och till Britte billig kost och tæring.

Anno 1675 den 16 April holtis allmindelig waarting paa Opszanger med allmuen aff Quindherridz schibbrede. Neruerende Kongl. Ma. fouget Jan Torson, med bonde lehnszmanden Larsz Sunde, sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte, nemblig Sambson Kierland, Johanes Hoffland, Erich Tuett, Larsz Stueland, Olle Nielsen Hiellmeland, Erich Møchlebost, Sambson Omwigen, Joen Møchlebost, Elias Røraaen, och Hansz Asch.

Bleff lest och forkyndt Hans Ma. naadigste proviantschatte breff for neruerende aar at schall giffuis aff huer fuldgaard ½ wog god rodtschier, daterit Hans Kongl. residentz den 12 Februarj 1675.

Iligemaade forkyndt Hans Ma. naadigste obne breff oc paabud om familiernis landehielp som widre paa nest forhen holdende waarting er extraherit, daterit Hans Kongl. residentz den 18 Martj 1675.

Anders i Lugsund indlagde som bleff lest for retten it kiøbebreff wdgiffuet aff sambtlig sallig Tosten Ollsens arffuinger, till deris broder och suoger Olle Tostenszen Løning och hans høstrue Syneue Ingebrichdzdatter lydende paa 3 span smør med tillhørige wahre i Løning i Øllue bøgden, soldt for 60 rixd in specie, daterit Løning den 12 Martj 1668.

Pouell Hammeraassz steffent Iffuer Kierland formedelst hand har kiøbt 1 koe aff Johannes Møchlebost som war hans pant.
Johannes møtte och bekiende at haffue solt Iffr koen, den war iche till Pouell panttszatt, loffuede at betalle Pouell i høst førstkommende.
Beroer paa Pouell Hammeraasszes ehrbiude[lsze at wille] herom føre beuisz, koen war ham [pantsatt.] [6b]

Pouell Haffneraasz pa[a sin] sallig broder børens wegne steffent Anders Attermaszdallen for 4 rdr affgaaende rettighed aff hans brugende pladz saauelsom ½ phund smør for i fior, hand forholder och iche vill betalle.
Anders møtte bekiende at haffue giort contract och loffuet at giffue aarlig till Hans Asch 1 rd, till Siffr Netteland 1 rd, till Olle Egeland 1 rd, huor paa hand har betalt endeell till Hans Asch. Meente at hand war iche mere schyldig end for 2 aar till sallig Olle Egglandz børen.
Pouell begierede dom til betalling.
Affszagt effterdj Anders iche kand beuisze med nogen quitanz at haffue betalt paafordrende resterende rettighed 4 rd och ½ phund smør, daa bør hand saadant at ehrlegge inden 14 dage wnder namb i hansz boe och godz, och saa snart sambtlig eigerne till pladzet iche will laade hannem der lenger boe och bliffue, men derom steffner och kalder schall der worde paa kientt huisz rett er.

Sambson Store Omwigen steffent Larsz schreder med sin quinde, formedelst hans sallig broder børens arffuelod 23 rd 5 march 9 schilling som derhossz sig har indehafft, och nu er forkommet.
Larsz møtte och sagde der er saa mange kiør paa gaarden endnu som war daa hand kom der.
Aff sagt effterdj Sambson, børnens farbroder, er tilsatt at were deris formønder och tillsiuns mand, daa har hand at wdtage deris god dem till gaffn och beste som hand effter schifftebreffuedz formelding will suare till, huor till Kongl. Ma. <foget> bliffr hannem behielplig, och bør børne pengene at ga wd for ald anden gield effter recesen.

Fougden steffent Aszlach Kallestad formedelst hand i hans sagefaldz forpachtningstid har imodgaaet aff sagde dom och szlaget kierchegaardz greszet som kierche om[bu]dzmanden er tillkiendt.
Hand møtte loffuede at will were i fougdens minde och ragte ham haanden paa 1 rdr. [7a]

Jan Frjm[and] wed sin tiener Hans Castens [steffent] Erich Hougland paa hans quindis søsters we[gne......] 3 rixd och 1 smalle hand loffuede for hinde [...........] bøder at wille betalle. Diszligeste Johane[s Hoffland] for 2 rd 4 march for bekommet koren, begeier[ede domb] til betalling.
Johannes møtte och bekiende gielden paa sin egen wegne. Suarede for Erich at hand haffde iche loffuet for sin quindes søster.
Affsagt at Johannes Hoffland bør betalle paasteffente 16 march inden fortten dage, wnder namb i hans boe och Erich at steffnis igien entten til hans ædz aff leg, eller betalling, saauit retten medfør.

Jocumb klocher paa Tomas Richertszens wegne, steffent Johanes Hoffland for en koe hand har paa leje. Sambt Erich Hougland for 3 rd med sin rentte. Begierede domb till betalling.
Johanes møtte bekiende at koen var hossz hannem. Paa Erichs wegne suarer ingen.
Affsagt Johannes Hougland bør forschaffe koen till stede naar paaesches, eller den med wordering at maa wdsøgis, och Erich som iche møder at bør effter lehnszmandens hiemmell at hand er louglig steffent, giffue steffnefald 1 march sølff.

Olle Lande steffent Willom husszmand paa Sunde for en baad hand aff hannem har bekommet.
Larsz Sunde møtte paa hans wegne, och suarede at baaden kom till Kobberwerchedz brug och førtt til regenschab Olle till gode.
Affsagt Willom bør betalle Olle Lande for samme paasteffente sexringsbaad 11 ½ march inden 14 dage wnder namb i hanssz boe och godz med paagaaende billig omkostning, eller schaffe baaden w-schad igien till sin eyermand.

Anno 1675 den 19 April paa Nordhuglen med effterneffente sex laugrettismend weret forsamblede retten at besidde, nemblig Olle Andersen Nordhuglen, Peder Aadland, Daniel Spidtzøen, Suend Ljer, Mattie[....]ouge och Andoer ibidemd. Neruerende Kongl. Ma. fouget wellfornemme mand Johan Torszen.

Præsenterit Hans Kongl. Ma. be[sta]lt[ede.........] [7b] procureur achtbare [och] wellfornemme mand Peder Pederszen som till i dag haffde ladet warszell giffue alle saugbrugende her i Sundhordlehn, till forklaring om deris saugers beschaffenhed, paa huad grunde de staa, eller haffue dam stoche paa, item huor och aff huis schouffuer de bekomer tømmerit effter Hans Ma. tilforne publicerede obne breffs indhold.
Indgaffuis daa prousten Her Elias Andersens schrifftelig forklaring om sin brugende saug staaende paa Schoneuigs prestegaardz grund som schall haffue weret i brug offr 100 aar, och schieris till it tusind bord paa om aaret. Tømmerit bekommis 3 mihler fra stedet i hans egne arffuelige odelsschouge, och ellers kiøbes endeell deromkring. Sende penge for it aars grundeschatt 2 ½ rd.
Waldens saug er giort ehrklering om till førige ting paa Teerøen.
Stoerhogs saug møtte nu ingen effter som derom bleff giort rigtigheed i Teerøen.
Wiche saug iligemaade giort erklering om wdj Teerøen.
Tuett saug som er staaende paa Hans Excellentz general krigs commissarius Rosenkrantzis grund, møtte ingen fra.
Lj saug møtte nu ingen fra, efftersom derom bleff giort ehrklering i Teerøen.
Aachreuigs saug staaende paa Abell Munttis grund i Bergen, huorom Olle Fattland nu møtte och berettede at saugen er gammel och forfalden. Hand och de medinteresserende schier noget lidet aff egne odels schouge. Der war iche schaaret 7 tølter bord paa i fem aar.
Marchhussz saug staaende haltt paa Hallsznøe Klosters och halltt paa bondens grund, Steffen Diuffue møtte och berettede at haffue schaaret i forledet aar 300 bord.
Giellmeruigs saug møtte endnu ingen fra till nogen forklaring. [8a]
Effne saug staaende paa bondens gru[nd........] møtte ingen fra till nogen widr[e forklar]ing.
Bierchenes saug i Ettne schibbrede staaende pa[a opp]sidernes kiøbe grund aff Welbiurdig Axell [.............] fuldmegtige och Hans Kongl. Ma. till forn[e....] hørige. Huorom fougden Jan Torson suarer paa bondens wegne, at hand har opbøgt saugen siden hand kiøbte gaarden, wden nogen beuilling. Ehrbød at wille betalle for it hundret bord 1 rixort.
Nedre Fidz saug bruges aff sognepræsten Her Hans Bugge, och staar paa hans egne eigendombs grund. Fougden berettede paa Her Hanszes wegne at hand har opbøgt saugen med lehnszherrens beuilling.
Fattlandz sauge staaende paa opsziderens egen grund aff Herman Garman till forhandelet, Munchelj Kloster tillforen tillhørende, om huilche nu ingen møtte till nogen widre forklaring.
Arneuigs saug staaende paa eigerens egen kiøbte gaardzgrund aff Welbiurdig Axell Sehstedz fuldmegtig, er opbøgt wden lehnszherrens beuilling for 12 aar siden, er en ringe bechesaug och faar noget lidet tømmer der till i egne schoue.
Siønangs saug staar paa Jens Andersens grund. Om den møtte ingen till nogen forklaring.
Woche saug staaende paa opsiderens egen grund, kiøbt aff Welbiurdig Axell Sehested, war opbøgt førend hand først lejede gaarden. Faar lidet tømmer at schiere till husszbehoff. Segge Woche betalte 2 ½ ort.
Houge saug staaende paa bondens egen odels grund, och møtte ingen om till nogen anden forklaring.
Wiche saug i Fiere schibbrede opbøgt aff sogene præsten Her Peter Heltbarg paa presteboells grund, med Hans Excellentz Her canceler Marschallchs beuilling. Betalte nu till Peder Pederszen 7 rixortt wed sin klocher Tomas Smidt.
Drangs saug Iffr Knudtzen tillhørige staa[ende] [8b] paa bunde grund, och faar noget lidet tømmer dertill i egne schoue.
Eridzuogs saug staaende paa bonde grund, brugis aff Olle Sueen som møtte och berettede at derpaa kand wndertiden schieris 200 bord, wndertiden mere, faar noget lidet tømmer aff presteboells schouge, betalde nu for szig och Jone Frembnes 3 ort.
Suendzbøe saug staaende paa bonde grund och godz, brugis aff Johanes Aaruig 1/3 part aff Anders Schartteland 1/3 partt som faar tømmer i Chlosterschouge, item aff Torbiøn Sanduig och Colben Wdbioe som faar tømmer aff egen odells schoug, 1/3 part, betalte nu til Peder Pederszen 2 rdr.
Berøe saug i Føens schibbrede staar paa opsiderens egen odells grund, och faar tømmer i egen schouffue. Saugen er nyforbedret for 18 aar her tillforen.
Findaassz saug staar paa præstegaardens grund, har betalt till Peder Pederszen 1 rdr.
Aadland saug staar paa egen odels grund och faar tømmer i sin egen schoug.
Saugwog saug bruges aff Anders Andersen och Maren Mattis Ollsens, staar paa deris egen grund som dem følger till ejendomb och pantt, sambt Welbiurdig Berent Orning. Faar indtet tømmer entten aff preste eller kierche schouge.
Orningsgaardzs saug brugis aff Welbiurdig Fru Karen Mouatt och er till foren mageschifft med cronen imod Tyszen som bleff till lagt `til´ prestens residentz.
Wattne saug tillhørende Hans Excelentz Her general krigscommissarius Roszenkrantz, och er en frj adelig sædegaardz grund.
Augdesteens saug staaende paa egen odels grund opbøgt med Her cancelers beuilling, [9a] faar tømmer der till i egne schouge.
Røsszelandz saug i Quindherridz schibbrede staar [paa] bonde godz, schier lidet, aff sin egne schoug[e.]
Hilluigs saug staaende paa opsziderens [egen] grund, och schier noget lidet till husszbeh[off.]
Sembs och Eegs sauge er bestaaende paa Hans Excellentz Her general krigscommessarj Roszenkrantzis grunde.
Mallmbanger saug som er opbøgt aff presten Her Peter Hindrchszen i Quindherrit for faa aar siden, derom bleff indlagt hans sedell at haffue Hans Excellentz Her general krigscommissarj Roszenkrantzis tilladelsze paa hans grund den er bestaaende kaldet Øren, och schall ligge wnder Hatteberg, har schaaret aarlig hidindtill 4 á 500 bord som hand største deell aff tømmerit siger at haffue kiøbt, huad hereffter kand schieris kunde hand iche wide.
Waage saug i Strandebarms schibbrede staar paa egernis egen odelsgrund, och schier noget lidet, som de faar aff egne schouge.
Øyerhaffn saug er en gammel odels saug, och schier tømmer aff egne schouge.
Aachre saug staaende paa bondens kiøbte jord, Munchelj Chloster tillforne till hørende, faar tømmer dertill i odells schouge, frembuiste dedz adkombst paa saug och saugsteder etcetera.
Tosznes saug er en gammel odels saug och faar tømmer i egne schouge.
Aaruig saug staar paa odelsgrund opbøgt for 3 aar siden med Hans Excellentz Her cancelers beuilling, faar tømmer i egne schouge.
Eichenes saug er en gammel odells saug, faar tømmer der till i egne schouge. [9b]
Højlandz saug paa Storen Iffuer Knudzen till hørige bestaaende paa hans egen aff Herman Garmand kiøbte grund, faar tømmer der till i szine egne schouffue.
Peder Pederszen war begierende at hannem maatte giffuis beschreffuett huad nu i dag er passerit och indført, paa szlett och v-stemplet papir och hannem til byen indszendt.

Anno 1675 den 11 Maj paa Lunde i Ettne schibbrede med effterschreffne laugrettismend weret forsamblede retten at betiene nemblig Larsz Winnie, Jens Waae, Joen Teszdall, Torbiøn Schiold, Siffr Sande och Knud Frette. Neruerende bonde lehnszmanden Alduold Bierchenes.

Fremb kom Haldoer Jonsen ibidem och indgaff en wdtagen schrifftelig slodz citation offuer sin jordrot gudfrøgtige matrone Inger Worms i Bergen, saa och andre interesserende in forma: at efftersom nu sidst aff wigte tridie juelle natt en meget stoer fieldschrede er ned kommen offr Lundis beste eng och derpaa giort schaade saa hand for dedz aarsagde iche her effter kand wdstaa at wdgiffue sin førige fulde contribution, med mindre derscheer tilbørlig afftag och besigtelsze. Till huilchet at were offuer werende, var warszell giffuet Kongl. Ma. fouget Johan Torson om hand paa Hans Ma. wegne her wdj wille haffue noget at sige.
Begaff wj ossz derfore tillige med Kongl. Ma. fouget till stedet huor samme fieldschrede er ned løbben, och befunden at den har løsznet och wd brutt sig i højeste field Brumen, och ned løbben i mangfoldighed med steen och whr sambt sand och grund offuer Lundis beste eng, och gandsche ned till fiæren wed det store wand huor den har offuer tagt och bortt taget, saa stoer anpart aff engen, huor nu indtet kand faaes paa leilendingen tillgode i nogen maade, at [10a] ossz billigen siunes for samme schaade, aff j[ordens] aarlige landschyld at bør affgaa, for inden g[ierdtz] och wden gierdtz en hallff løb smør. Och aff Kong[l.] May. leding 2 faarschind och 1 kalffschind. Saa at jorden nu her effter schylder 1 løb 1 ½ spand smør och giffuer leding 7 marcher tallig och 1 gedschind.
Paa den gudfrøgtige matrone Inger Wormbs wegne, møtte sogne præsten den hæderlige mand Her Hans Buge, och war hermed tillfridtz, huisz dannemend rettmesigt haffde ehragted.

Anno 1675 den 12 Maj paa Tuetten i Ettne med effterschreffne laugrettismend effter fougdens befalling, weret forsamblede retten at betienne, nemblig Larsz Winnie, Nielsz Frette, Jensz Waae, Knud Frette, Joen Teszdal och Iffuer Tørisen Schieldall. Neruerende bonde lehnszmanden Alduold Bierchenes.

Thill huilchen tid Guren Torsdatter Tuetten haffde steffent sin broder och grande Torchild Torsen till rigtig schiffte och deelling paa agger och eng, efftersom hun formeener sin part iche at were saa god entten i hussz eller jord som hanssz, och de begge suarer lige store rettighed och affgifft. Begierende derfore at hinde som en werløs quinde maatte wederfaris den deell som rett kunde were. Hindis hosszbonde dend gode mand Hans Æruerdighed bispen haffde loffued hinde at hinde ingen w-rett schulle weder faris. Gunder Hejland som med Tosten Tungiszuig hossz war, berettede at Hans Æruerdighedz ord war, at Guren schall niude sin fulde hallffpartt baade i hussz och jord, huorom hun kunde søge hannem igien, om hun iche weder faris det som rett war.
Haffuer wj derfore i begge leilendingers hossz werelsze och effter deris anuiszning beszeett och forfaret de omtuistede steder, och befunden at den westre partt aff engen som Torchild bruger, er bedre och større end den øster part som Guren bruger, huorfore wj till den tuistighed [10b] at ligne och jeffne, for rett och billigt haffuer ehragted, at det støche enge jord som kaldis Gundersteigen, och strecher sig fra Hellebruen paa øffre enden imellom begge bechene, och ned till den store ellff som løbber aff dalen bør at lege till den østre halffue gaardz eng som Guren nu bruger. Diszligeste at den østre ende och halffue part aff Bueraggeren som Torchild nu saad haffr, at bør følge och legges till Gurens anpartt huormed daa baade agger och eng ere jeffngode.
Husszene belangende daa bør Guren at niude halffuepartten i laaen, och fløtte szit schillerum lenger ind paa Torchild, saa at de haffuer lige langt till bege ender. Floren och smallhusszet paa Gurens partt er och ringere eng Torchildz, huor fore Guren er tillagt i jeffnet det lidet tillszette hussz i stue brøsted som begges deris moder nu bruger. Sengeloffted belangende, daa bør Guren at niude wnderbuen med tillszette kleffue, och Torchild lofftet med sualle och lemb, huilchet de begge tillige schall teche och wed magt holde. <Røgstuen bruger de begge tillfellidz och niuder huer szit ildhussz.> Den ny sengebod som Gurens mand paa øde tofft med egen bekostning har opbøgt, saauellsom it lidet stuehussz sallig Tores enche tillholder wdj, kiøbt paa Grindem och iligemaade bøgt paa øde tofft, ere fra gaardens hussze wndtagen, och wedkommer dennem sielff och deris arffuinger effter lougen. Huad engeszlotte der kand were wden gierdz, det niuder och bruger huer szin halffue partt wdj; saalenge de suarer lige wdgifft. Och kand de huert aar ømseszlaatten[?], och bruge wdslaaen[?] den ene it aar, och den anden it andet aar, och huer at niude szin støelsbod. Och bruge nøusted till fellidz. Och bør derpaa begge sider her effter at rette, saa frembt huo imod bryder iche tilbørligen will straffis effter lougen som wedbør. [11a]

Anno 1675 den 26 May paa Megeland i Fie[re schibbrede] med effterschreffne laugrettismend effter louglig til[l]ne[ffnelsze] weret forsamblede retten at betienne, nemblig Chle[mmet] Elleraassz, Torchild Møllster, Torbiøn Qualluog, Ander[s] Feraassz, Larssz Westuig och Baard ibidemd, neruerende bondelehnszmanden Samuell Øchland.

Komb for ossz i rette Haldoer Corneliszen Megeland och indlagde en for huerffuede schrifftelig slodz citation offuer Indre och Niellsz paa Waage formedelst de wden foregaaende loug och dom schall haffue ned szlaget hans querenhussz som paa hans eget land oc lejemaall war bestaaende, huorfore hand formeener de bør lide och staa till rette. Diszligeste at will for meene hannem szit boe reche, och till eigne szig mere i hage och march end dem med rette bør, eller kand till komme, med formeening at nu rett schiell och schiffte bør gange huor effter huer kunde wide szit brug, och de hannem for ald kostning at ehrstatte med widre steffningens indhold for retten op lest. Iligemaade war med steffningen warszel giffuet begge gaardernis jordeigere gudfrøgtig matrone Inger Vormbs sallig Mester Jensz Schiellerups i Bergen om hun noget her wdj wille haffue at szige, daterit Bergenhussz den 29 April 1675.
Herimod at suare møtte forschreffne Indre och Niellsz Waage och berettede at de haffde iche forbudet Haldoer sin buregster at hand joe maa haffue den frj efftersom beitted och fæmarchen er till sammen. Quernen kunde de iche negte at haffue ned szlaget, efftersom der ichon hid indtill haffuer weret thuende querne steder. Kunde dog iche negte at der joe har stoed trende querne paa en tid, de huer at haffue hafft szin, och Megelandz manden 1 queren. Andet haffde de iche at suare eller indgiffue i nogen maade.
Mattis Ouge møtte paa bispeenchens wegne, och for meentte at schriffren och dannemend iche andet herwdj giorde end huis billigt och rett kunde were.
Haffuer wj derfore i parternis neruerelsze begiffuet ossz till omtuistede querne bech, och befunden at dend er och løbber i fellidz hage och wdmarch som [11b] ligger till Waage och Mægeland huor queget gaar i gresszbede, och er tillsammen en eigen. Wdj huilchen bech och er leilighed till trende querne strax hossz huer andre, och befindis at det øffuerste quernhussz er forfløtt aff tofften och opbøgt i det samme sted huor Megelandz quernhussz er nedbrutt och endnu ligger wed stedet, alligeuel det paa sin gammel sted nest stemmen well war bestaaende, och kunde haffue szit fulde brug. Men siunis at were mere giort aff affuind, i det store steene i bechen igien er ned welt.
Effter huilchen leilighed och effterdj Waagis besidre siellff till staar at fæmarchen er till fellidz, der oc iche heller findis nogen marche steene eller schiffte, huor aff andet kand erfaris kand vj der fore iche andet ehragte, end joe Megeland bør med ald rett och billighed at haffue frj querne sted i bechen som løbber i fellidz wdmarch effterdj der er pladz och sted for dem alle. Och derfore de Waagemend pligtig were Megelandz nedbrutte quernehussz paa sin samme tofft och sted igien at opbøge inden Michelsdag førstkommende, och effter Landz Leye Balchen 9 capitel at giøre det saa gott igien som det war føre och bøde till Koningen och jordrotten for husszebrud 1 march søllff, sambt giffue Haldoer Megeland wdj kost och tæring 3 rd.

Anno 1675 den 6 Jullj paa Hyszingstad i Føens schibbrede med Jahnnes Knudsen och Johannes Aszlaxsen laugrettismend ibidem och nu aff Kongl. Ma. fouget Jan Torson till neffente confiscations dommere her samme stedz weret forsamblede retten at betienne.

Huor da frembkom førige toldbetientt Jens Andersen paa Fattland som haffde indsteffent schipper Jan Alen aff Quinzfere effter førige till talle om de for suegen 3 fieringer sæbe. Huorom bleff effterszeet tingbogen aff dato den 23 April 1670 som formelder at schipperen [12a] schulle arresteris till sagens wdfør at da[a.....] kunde gaa effter toldrullen inden tre[nde] sollemercher, och szatte Jens Andersen i retten som tillforen och begierede dom.
Schipper Jan Ællen møtte och giorde sin[?] ehrklering som tillforen at de 3 fieringer sebe till kom hansz follch. Hand widste iche at de war i schibbet, meentte Jens Andersen dem daa burde at haffue søgt och iche hannem. Nu de ere endeell bortt døde.
Derpaa bleff affsagt at effterdj schipper Jan Ælen har ehrlagt Kongl. Ma. told och weret hossz vissiteuren med sin told sedell den at wille laade inqvirere och paaschriffue, effterderom Jens Anderszens egen førige bekiendelsze. Daa kand wj iche ehragte hand imod toldrullens 12 artichel til szit schib och godtzes forbrydelsze sig noget at haffue forszeett. Belangende de trende for suegen fieringer sebe som toldbetientten daa in Anno 1664 har borttaget, daa efftersom aff den forszeiglede toldsedell fornemmis samme sebe at were angiffuet med sig at wille hiembføre, och iche agtid den her at forhandelle, daa kand wj iche wide at det wedkommer den forordning om sebes indførszel daterit den 25 Martj 1663. Men forschreffne trende fierdinger sebe som ingen recognitions told er betalt aff, effter toldrullens 9 artichel at bør were forbrutt, och schipperen till med inden trende soellemercher at bøde effter samme artichel thj rixdaller.
Och formedelst hand er løbben fra retten daa hand sehniste herom war till talt, alligeuel hand bleff kientt i arrest till sagens wddrag, derfore bør hand at bøde effter lougen Kiøbe Balchen 25 capitel till Hans Kongl. Ma. otte ørtuger och 13 march søllff.
De trende fieringer sebe worderit foruden recognitionstolden der aff, for 10 rdr.

Anno 1675 den 9 Augustj paa Houge wdj Strandebahrms schibbrede till it berammede schatteting, neruerende Kongl. Ma. fouget Johan Torsen, sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte, nemblig [12b] Erich Aachre, Hanssz Mundemb, Giertt Mundem, Arne Graffdall, Hejne Kysznes, Torchild Omme, Anders ibidemd, Guldbrand Nernes, Gottschallch Flattebøe, Larssz Nere Woge, Iffuer Meehus och Torben Øffsthussz. Neruerende bondelehnszmanden Siffuer Nessz.

Bleff oplest for retten Hans Kongl. Ma. naadigste wdgangne breff om fremmede mynttis aff szettelsze nemblig den fierde deell mindre end de ere szlagne fore, saasom en heell szlett daler eller 4 march støche, for trej march. En halff szlett daller for 24 schilling dansche, it marchstøche for 12 schilling dansche, itt otteschillingsz støche for sex schilling dansche, et fireschilling for trej schilling dansche, en toe schilling for halffanden schilling dansche, och schall ald den fremmed myntt som smerr ere, end den som før er melt were aldellis aff schaffet och aff ingen werd, och schall ingen wnder thj rixd straff til de fattige forschreffne affsette myntt entten højre maa wdbiude eller antage, daterit Kiøbenhaffn szlott den 8 Martj 1675.

Iligemaade forkynt Hans Ma. naadigste schatte breff for neruerende aar, in forma: lige som schatten i nest forleden aar naadigst haffuer weret paabudet effter samme maade, omstende och till samme terminer szom førige schattebreffue aff dato den 1 Maj 1674 naadigst omformelder. Ligesom det ord fra ord her wdj kunde were indførtt. Daterit Hans Kongl. residentz i Kiøbenhaffn den 10 April 1675.
Och bleff schattebogen aff fougden, sambt mig och forschreffne 12 mend strax paa tinget forseigelt huad huer gaard i sehr schall wdgiffue, efftersom meenige mand iche møtte huer szitt brug at forklare, och det effter Larsz Sandz forfattede matricul. Handtwerchsfollch, strandsidere, pebbersuene eller bønder sønner eller drenger som woxsne ere, fanttis ingen i dette schibbrede som noget effter schattebreffuet kand contribuere.

Anno 1675 den 10 Augustj holtis berammede schatteting paa Nedre Fitt i Øuschedallen wdj Quindherridz schibbrede. Neruerende Kongl. Ma. [13a] fouget Jan Torson, med bonde lehnszmanden Lauridz Sunde, sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig Johannes Røsszeland, Johannes Onerimb, Søffren Neerhussz, Hans Toffte, Erich Tuett, Joen Møchelbost, Erich Diursen[!] ibidem, Hanssz Wllfuenes, Elias Røraaen, Olle Røsszeland, Johannes Hougland och Aschild ibidem.

Bleff lest for retten i de faa tillstede werende allmues neruerelsze Hans Kongl. Ma. naadigste wdgangne schattebreff for dette aar, in forma lige som schatten i sidstforleden aar naadigst war paabudet at wdgiffue till samme terminer, daterit Hans Kongl. residentz den 10 April 1675.
Och bleff schatten effter matriculen lagt och confererit, och en huer gaard sin schatt tillschreffuet som strax bleff forszeigelt, effter som meenige mand iche møtte huer szit brug at forklare.

Diszligeste for kyntt Hans Ma. allernaadigste obne breff om fremmede mynttis affszettelsze som widre paa nestholdende schatteting den 9 Augustj er extraherit, daterit Kiøbenhaffns szlott den 8 Martj 1675.

Christj Gregorius datter Neszbiør steffent Elias Haauig formedelst hand hinde sehniste Sancte Hansdag wdj Teerøen med hug och szlag haffuer offuerfaldet och szlaget hinde nessze och mund till blodz. Formeente saadant w-rett at were och begierede hand maatte straffis. Hun war paa sin kierche wey.
Elias møtte och berettede at hand war druchen. Hand widste iche at haffue giort nogen offuerlast. Affsoenet med cammererens fuldmegtige at schall bøde for sin forszeelsze 3 march søllff, at betalle till høsttinget.

Anno 1675 den 11 Augustj holtis allmindelig schatteting paa Scharffueland i Schoneuigs schibbrede. Neruerende Ko. Ma. fouget Jan Torson, sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte, nemblig Gudmund Ellfernes, Peer Eridtzland, Arent Ellfernes, Knud Hillistad, Torchild Hougen, Larsz Løffuigen, Hagen Stoerhog, Olle Aachre, Knud Eichenes. Flere møtte iche wden bonde lehnszmanden Christoffer Larszen Ebne.

Bleff lest for de faa tillstede werende aff allmuen Hans Ma. naadigste obne breff om ald fremmede mynttis affsettelsze. Saa och schattebreffuet for [13b] indwerende aar som widre paa nest forhen holdende Strandebahrms schibbredes schatteting den 9 Augustj ere extraherede. Huor effter schatten i dette schibbrede aff neruerende laugrett strax bleff forszeiglet.

Anno 1675 den 12 Augustj bleff holdet schatteting paa Graffuelsetter i Ettne. Neruerende fougden Jan Torsen, sambt effterschreffne laugrettismend aff Fieldbergs och Ettne schibbreder, nemblig Siffuer och Olle Stangeland, Erich Hegge, Knud Hiszdall, Steen Opheimb, Jacob Wieland, Baard Nore Wogen, Johannes Søre Berie, Johannes Killiszuig, Haldoer Ljen, Colbein Wdbioe och Ellias Sualland aff Fieldberg schibbrede. Diszligeste Eliasz Fossze, Haldoer Echrimb, Anders Østrimb, Niellsz Grønsta, Jenssz Wae, Joen Tesdal, Søren Støelle, Gunder Hejland, Niellsz Øffrnes, Gudmund Graffuelszetter, Indre Hoffland och Willom ibidem med sambt begge bonde lehnszmandene Alduold Bierchenes och Osszmund Nerimb.

Huordaa bleff lest och forkyntt Hans Kongl. Ma. naadigste obne breff om fremmede mynttes aff szettelsze, daterit Haffnie den 8 Martj 1675. Saa och Hans Ma. naadigste schattebreff for neruerende aar, meldende om 2 ½ rdr aff løben, daterit Haffnie den 10 April 1675. Huellche begge paa nest forhen holdende Strandebahrms schibbredes schatteting den 9 Augustj widre findes extraherit. Och bleff schattebogen paa alle jorder effter matriculen paa tinget strax forseigelt.

Anno 1675 den 14 Augustj bleff holdet schatteting paa Løning paa Storen med allmuen aff Føens och Fiere schibbreder. Neruerende Kongl. Ma. fouget Jan Torson, sambt bonde lehnszmanden Lauridz Tottland, med effterschreffne laugrettismend som retten betientte, nemblig Peer Hyszingsta, Michell i Føen, Aschild Langeland, Torbiøn Stue, Mattis Langeland, Olle Møchling, Joen Grindem, [14a] Gunder Øuchland, Niellsz Wiche, Olle Haauigen, Haldoer Selle och Erich Habosta aff Føens schibbrede, sambt Chlemed Eidtzuog, Suend Ljer, Gunder[?] Haauig, Torchild Hoffde, Trond Werhoffd, Haldoer Hougszgier, Joen Hinderlj, Anbiøren Wallen, Siffuer Dommersznes, Haldoer Allemdall, Jørgen Hoope, och Ingebrigt Egeland.

Huor daa bleff lest och forkyntt Hans Kongl. Ma. naadigste obne breff om fremmede mynttis affsettelsze som widre den 9 Augustj nest tilforen er extraherit, daterit Haffnie den 8 Martj 1675.

Diszligeste Hans Ma. naadigste schattebreff for ind werende aar, meldende om 2 ½ rd aff løbben, till samme terminer som i forleden aar med alle om stende naadigst er paabudet, daterit Haffnie den 10 April 1675, och bleff schattebogen paa alle jorder effter matriculen paa tinget strax forszeiglet.

Anders Augdesteen idtzige Storens kierche ombudzmand steffent Omund och enchen Nedre Escheland for deris forleden aars landschyld de iche will suare till, formeentte de effter prouistens och stichtt schriffuerens sedeller, den till hannem bør leffuere.
Omund Escheland møtte paa sin egen och grandquindis wegne, och berettede at de har betalt deris landschyld 1 løb smør och 1 hud till kiercheombudz manden Anders Walluatten Ollssoche afftenn. Widste iche at de den till anden schulle leffuere. Formodet at de iche bliffuer tillkientt att betalle tuende gange.
Affszagt at effterdj Anders Augdesteen i retten fremblegger stigtt schriffrens sedell aff dato Bergen den 19 Augustj 1675 at hand schall oppeberge kierchens rettighed och indkomme som hand bekiender at were den første order hannem er kommen till hende, som er effter Sancte Olls dag at Eschelandz besidere deris landschyld till førige ombudzmand Anders Walluatten, alt haffde betalt. Daa wed wj iche at dennem wed kommer der till ydermere at suare, meget mindre pligtig er, at betalle en ting 2 gang. Men Anders Augdesteen paa kierchens wegne [14b] at bør søge Anders Walluatten som bekiender landschylden at haffue bekommet, saa gaaes derom huis rett er.

Fougden tiener Niellsz Rode paa sagefaldz forpagterens wegne steffent Haldoer Deggernes formedelst hand w-tilbørligen har effterkommet schrifftlig befalling med at giøre Axell Madzen effter forhuerffuede dom wdleg och wordering i Larsz Lundmandzwirches boe, i det hand snildeligen har aff schaaret huis hand haffde schreffuet paa dommen saa Axell der offuer har mist sin rett. Formeentte hand derfore burde bøde som wedbør.
Axell Madzen war nu neruerinde och beklagede at de tuende kiør hand bekom i wordering lod Iffuer Knudzen med magt wed hans egen søn siellff fierde tage aff hans gaard effter at Haldoer Deggernes i hans frauerelsze lochet dommen fra hans festequinde och siden fich hannem den igien wed Storens kierche. Daa war affschaaret den wordering Haldoer haffde paa schreffuet. Begierede rettens forhielp at hand maatte niude dom och wordering som en anden fattig mand i landet.
Haldoer møtte och berettede at hans hosszbond Iffr Knudzen har offuerschiendet hannem paa en frj kierchebache for denne wdleg hand haffde giort hossz Larsz Lundmandzwerch effterdj hand haffde mercht kiørne wdj sin schyld sig till haande. Iffuer berettede oc for hannem at hand haffde fougdens forloff paa at hand maa tage kiørne igien. Thj schar hand sin paaschrifft aff dommen.
Affsagt at Haldoer Deggernes som aff Kongl. Ma. fouget war befallet at giøre Axell Madzen [15a] wdleg i Larsz Lundmandzwerchs boe, bør till forpligt were igien at paaschriffue det samme hand aff dommen har affschaaret, at Axell der effter kand widre søge och niude sin rett. Och ellers for denne sin forszeelsze och rettens spille at giffue till Kongl. Ma. i breffbrud 4 march sølff.

Sorenschrifueren udj Sundhoerlehn Pofuel Troelszen hafde i rette kaldet, Samszon Øchland formedelst hand moettuillig schall hafue forholdet hannem sin landschyld af dend jordepart udj Nere Rommetuedt (hannem tilhørig) som hand forleden i 1674`te´ aars brugte. Huilchen landschyld rest, tillige med huis hand hannem for nest førige aar blifuer schyldig. Bedrager sig tillsammen 7 ½ rdr. Soerenschrifueren satte i rette, och formeenede hand hannem nu uden widere ophold burde betahle epter laugen, huorpaa hand war dannemændz domb begierende.
Forgedachte Samszon Øchland møtte, kunde iche benegte hannem saadan rettigheed ioe at were schyldig. Men erbøed sig forderligt samme rettigheed goduillig at betahle. Men erschreffne Pofuell Troelszen war herom endnu som tillforne endelig domb begierende.
Huorfore herom saaledis for rette er afsagt, at gedachte Samszon Øchland bør tiltencht were, samme rettigheed, nemblig 7 ½ rdr inde 14`ten´ dags forløb at betahle, under namb och wurdering i hans boe och godz, schadiszløssz.

Anno 1675 den 20 Octobris holtis allmindelige sage och høsteting paa Schiellnes paa Warrildzøen med det hallffue Strandebarms schibbrede. Neruerende Ko. Ma. fouget Jan Torson, sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig Erich Aachre, Hans Mundem, Johannes Forhoffde, Christoffer Broe, Larsz Nereuoge, Jørgen Dybsland, Olle Berie, Hagtor Aachre, Giertt Mundem och Olle Siuffszetter, sambt bondelehnszmanden Siffuer i Nessze etcetera.

Steen Pederszen Indre Omme lod lesze Michell Ollszen Øjes till hannem wdgiffne kiøbebreff paa it pund smør i Norim i Ysteszen schibbrede hans [15b] quindis odell. Daterit Øje den 12 Junj 1675.

Anders Pederszen Øjerhaffn lod lesze it mageschifftebreff imellom hannem och hans broder Steen Indre Omma, saaledis at Anders aff staar for Steen 3 span smør och 1 hud i Indre Omma huor imod Steen till wederleg giffuer Anders 1 pund smør i Øjerhaffn och 2 pund smør wdj Norim i Hardanger, sambt saauit pennge at det er jeffnet, daterit idtzige tingdag den 20 Octobris 1675.

Christoffer Suallesen paa Giere steffent Anders Engedallen formedelst hand i gottfolches neruerelsze paa Schiellnes har ladet sine ord falde at hand schulle haffue taget nogen sild med haffuet. Formeentte saadantt w-tilbørligt at were, och kunde geraade hanssz ærlig naffn och røgte till for kleinering.
Anders Engedallen møtte och foregaff iche at kunde ehrindre at haffue talt noget saadant. Er det scheed, saa war det giort i hans druchenschab, hand widste ingen schiell der till, eller andet med Christoffer end huisz en ærlige mand wellsømmer och anstaar i alle maader, med huilchen er klering Christoffer var benøjet.
Aff soenet sin forseelsze med sagefaldz forpagterens fuldmegtige, at schall till neste affregnings ting giffue 1 rix daller.

Michell Pederszen paa Tordall och Britte Torbiøns datter Kaalltuett indsteffent aff lehnszmanden for lejermaall med huer andre, effterdj de begge har staad aabenbare schrifft.
De frembkom begge och bekiende at haffue liget i haab, men dog iche aufflet baren, huorfore de har staad aabenbare schrifft i Strandebarms kierche aff Her Raszmus. Britte fremblagde Lyszeklosters fuldmegtiges sedell at hindis boed falt der, effterdj det war scheed paa Lysze [16a] Chlosters godz, daterit Liønes den 18 Octobris 1675. Michelll anloffuede retten at wille æchte Britte, effterdj hans raad iche war, for sagen at bøde, och derpaa gaff hinde sin haand.
Sagen effterlod fougden hannem for 1 rd.

Anno 1675 den 28 Octobris holtis allmindelige høste och sageting paa Kallestad med allmuen aff Quindherritz schibbrede. Neruerende Kongl. Mayst. fouget Jan Torson, med bonde lehnszmanden Larsz Sunde, sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig Hanssz Toffte, Søffren Nerhussz, Peer Quitteberg, Olle Nielsen Hiellmeland, Erich Tuett, Erich Diurszen Møchlebost, Hans Wllffuenes.

<1> Fougden Jan Torszen fremblagde som bleff op lest i meenige allmues paahør, woris gunstige Her canceler Hans Excellentz Her Jan Fredrich Marschalz schrifftelig befalling, in forma: at efftersom en deell landstrygere aff fremmede sig lader finde wden passz och rigtig beuisz huorfra de ere kommen, huorfore fougden med lehnszmendene i huert schibbrede pligtig schall inqvirere huad løst follch der findis, huor wed de sig nærer och opholder, och derom at giøre Hans Excellentz wdførlig berettning till widre for nøden anordning. Daterit Bergenhussz den 3 Augustj 1675.

<2> Hans Excellentz Her cancelers missive och befalling, at efftersom fornemmis at een och anden caper langs cousten eller i haffnerne tid effter anden schall lade szee och finde; daa at schulle tilholde allmuen besønderlig wed søekantten at saa snart nogen caper fornemmis, det strax till szlottet at lade berette, och med flid at erfare huad follch det er, och huor mange støcher de fører, efftersom saadant er trafiquens och landsens sicherhed angaaende, at derfore tienelige middell kunde anstillis och forschaffes. Daterit Bergenhussz en 18 Augustj 1675. [16b]

[<3>] Forkyntt Hans Høje Excellentz Her stattholder Gyldenleues wdgiffne trøgte forordning om rosztienisten och rytterhold i Norge, nemblig aff huer 300 tønder harttkoren en gerustet hest. Daterit Aggershussz den 9 Augustj 1675.
Med derhossz Hans Excellentz Her cancelers missive at fougden rigtig jordebøger effter Noriges taxt wdj harttkoren anslagen, offuer alt fougderiet befindende jordegodz w-fortøffuet at schall ind forschaffe. Daterit Bergenhussz den 23 Augustj 1675.

<4> Hans Excellentz Her cancelers missive och befalling at efftersom Hans Høje Excellentz Her stattholders befalling er op kommen, at en stoer partie pallisader till dissze werchers reparation aff amptet schulle paa biudis. Huor fore anbefallis fougden at giøre den anstalt at allmuen i dette fougderie 400 pallisader huer 6 sellandsche allen lang och saa tyche som bollwerchstømmer til bemeltte brug, ind forschaffer. Daterit Bergenhussz den 9 Septembris 1675.

<5> Hans Excellentz Her cancelers schriffuelsze, med ind lagde copie aff Hans Høje Excellentz Her stattholders missive om fridens forkyndelsze imellom Hans Kongl. Ma. aff Danemarch och Kongen aff Suerig, och derfore aduaret alle dette rigis indbygere sig fra ald suendsche handell och mascopie at entholde, och de suensche som dissze rigers declarerede fiende, ald affbrech, schaade och w-lempe at tillføje. Daterit Aggershussz den 10 Septembris Anno 1675.

De indsteffente sager op tog fougden till aff reigningsting nest for juell at møde effter samme steffnemaall, formedelst idtzige bededag som i morgen indfalder, at allmuen som lang wej haffuer kand komme betidz till kierchen och Gudz hussz, effter høj kongelig paabud. [17a]

Larsz i Wallen lod lesze Joen Ingebrigtszen Littledalles till hannem wdgiffne kiøbebreff paa 18 marcher smør och 8 marcher koren i Møchlebost paa Hofflandstrand som Larsz Wallen tillforen er bøxellraadig. Daterit Wallen 16 Aprilis 1675.

Anno 1675 den 4 Novembris holtis allmindelige høste och sageting paa Aachre, med allmuen aff Schoneuigs schibbrede. Neruerende Ko. Ma. fouget Jan Torson, bonde lehnszmanden Christoffer Larszen, sambt effterschreffne laugrettis mend som retten betientte nemblig Gudmund Ellfernes, Suend Aasen, Knud Hillesta, Johannes Teigland, Steffen Diuffue, Siffuer Rullesta, Erich Hettleflott, Arne Ellgeruig, Niellsz Millie, Indre Suinland, och Larsz Nielsen Wiche.

Bleff i sambtlige allmues paahør oplest de nest forindførtte femb den gunstige och høje øffrighedz breffue och schriffuelszer som widre paa Quindherridz schibbredz ting den 28 Octobris ere extraherede.

Bonde lehnszmanden steffent Niellsz Aachre for szlagsmaall paa sin grande Olle Suendtzen ibidem, det hand schall haffue draget hannem i haaret.
Hand møtte och berettede at der war indtet om och schulle iche beuiszes. Olle Suendtzen klagede och indtet paa hannem i nogen maade. Beroer der wed.

Lehnszmanden Christoffer Larszen steffent Willchen Iffrszen som har till holt med sommer arbeide paa Aartun formedelst nogen schallchhed hand har øffuet paa Larsz Nielsen Wiches baad, i en brudeferd.
Men hand møtte iche, eller nogen paa hans wegne. Bleff berett at hand nu maatte were i Ettne, och er iche lenge paa it sted.

Anno 1675 den 6 Novembris holtis allmindelig høste oc sageting paa Sande, med allmuen aff Ettne schibbrede. Neruerende Kongl. Ma. fouget Jan Torson, med bonde lehnszmanden Alduold Bierchenes, sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig Niellsz Frette, Tøris Øjen, Anders Øustrim, Larsz Ouesta, Niellsz Øffrnes, [17b] Jenssz Røg, Ingebrigt Teszdall och Olle Flaatten.

Bleff i meenige allmues paahør oplest och forkyntt de femb for indførtte dend gunstige och høye øffrighedz breffue och befallinger som widre paa nest forhenholdendis Quindherridtz schibbredz høste ting den 28 Octobris findisz extraherede och indførtt.

Aszlach Ollszen Ramme steffent Olle Flochetuett for 3 rd hand till hansz sallig fader er schyldig som paa schifftet er deelt imellom interesserende medarffuinger, och Olle nu iche med gode will betalle. Formeentte saadant w-rett at were.
Olle møtte och foregaff at haffue betalt med foster till 7 ort, de 5 ort kand reste endnu. Det war en gammel gield effter hans sallig formand som lenge till foren war betalt. Dette schulle were renntte. Ehrbød at wille med gode betalle hallffanden rixdr till paasche. Huilchet om de wedkommende iche will were med benøjet, daa at føre herom louglig beuisz huad deris rette fordring er, och huorfor, saa gaaes herom huisz lougligt och rett ehr.

Anno 1675 den 9 Novembris holtis allmindelig høsteting paa Weiland i Øllen med allmuen aff Fieldbergs schibbrede. Neruerende Ko. Ma. fouget Johan Torson sambt bonde lehnszmand Osszmund Nerimb, med effterschreffne laugrettismend som retten betiente nemblig Larssz Houge, Haldoer Ljen, wnge Tøris Wache, Colben Wdbioe, Anders Tindeland, Kield Ørland, Colben Dallen, Siffuer Houge, Tollach Hougen, Johannes Killiszuig.

Bleff i allmuens paahør lest och forkynt de femb, den gunstige och høje øffrighedz wdgiffne breffue, som paa nest forhenholdende Quindherridz schibbredz høsteting den 28 [18a] Octobris, widre ere extraherit och ind[førtt.]

<1> Widre forkyntt (som paa dette tingsted kom fougden wnder Hans Excellentz Her cancelers convolut tillhende) Hans Høye Excellentz Her stattholder Gyldenleues wdgiffne obne breff och paabud at schall wdgiffues maantlig till huer rytter med at wnderholde, aff alle wedkommende femb rix dr, som till den 22de wden nogen ophold præcise schall ehrlegges. Daterit Aggershussz den 4 Octobris 1675.

<2> Med derhossz føllgende de tuende gode herrer Jens Juell och Loduig Rosszenkrantzis schriffuelse at samme pennge och rytterwnderhold, rigtig paa huer stedz amptstue schall indleffueris, om kostning for de wedkommende at spare, med pengenes widre forsending. Daterit Det Kongl. general krigsz commissariat i Christiania den 12 Octobris Anno 1675.

<3> Iligemaade och for det tridie lest højbemeltte Hans Høje Excellentz Her stattholder, Vldrich Fridrich Gyldenleffues, paa Hans Kongl. Ma. wegne wdgiffne breff och paabud, at aff huer fuld gaard offuer Noriges rige, hallffue och øde gaarde sambt rødningspladzer al advenant schall giffues en tønde biug. Eller derfore i steden tou tønder haffre, eller thj biszmerpund meell, eller ½ tønde gryn och 2 liszpund meell, eller hallff og 1/24 tønde gryn, eller ¾ tønde rug, at forstaaes wed straagmaall, eller och sex biszmerpund kiød, eller 2 1/3 biszmerpund smør, eller 2 ½ wog tørfisch, huilchet de best kand affstedkomme och landzens leilighed tillsiger som præcisse inden juell schall leffueris till Kongl. Ma. proviant schriffuere. Huor imod wndersaatterne og kunde forsichred were, at de nest Gudz bistand wed huussz och hiemme schall for suaris, og huad Hans Kongl. Ma. militie aff dennem niuder, rigtigen betalis. Daterit Aggershussz den 6 Octobris 1675. [18b]

Otte Ollszen och hans suoger Knud Hillestad, lod lesze deris fader Olle Tollochszen paa Arneuigens till dennem wdgiffne kiøbe och schiødebreff paa nj marcher smør i Lille Gieruigen med bøxell, och det dennem imellomb tillige schiffte, effterszom dem tillforen alt øffrigt i gaarden, wed arff er till falden. Daterit Arneuigen den 16 April 1675.

Her Peter Heltbarg sogne prest her sammestedtz lod lesze for retten Omund Friduigs, Knud Hiszdalls, Olle Stangelanz, Segge Waches, Johans Mortuedz, Olle Dyrimbs, Olle Rooens, oc Anne Aamundzdatter Suallandz, deris sambtlige wdgiffne kiøbebreff till hannem och hans arffuinger paa den øde gaard Langetuett denne aff kiøbtt och betalt, schylder aarlig wdj smør bereignet ½ løb med bøxel, for summa 40 rdr. Daterit Fieldbergs præstegaard den 1 Jullj Anno 1675.

Johannes Hellieszen Lande paa Hallszenøen lod lesze Nicolaus Geertzen schomager i Fieldbergs Sund, till hannem wdgiffne obligation paa 27 ½ rd, som hand loffuer aarlig med 6 schilling aff dalleren at for rentte till huer Sancte Ollsdag, och till forsichring i pantt setter hanssz i boende hussze staaende paa Wigenesset i Fieldberg Sund. Daterit Wigenesszet den 29 Jullj Anno 1674.

Storchor Wig steffent Larsz Weestad formedelst hansz dreng haffuer schaaret rumpen aff hanssz øg i fieldet.
Larssz møtte och bekiende sin drengs forszeelsze, foregaff at Mons Weestad kom hannem dertill.
Affsagt at Larssz Veestad paa sin drengs wegne bør bøde herfore effter lougen 2 march søllff. hallfft til Koningen och halfft [19a] till eigermanden effter Landsleye Balchen 35 capitel. Och efftersom Mons Weestad er beschylt for lige sag, och nu i dag er paa mønsterpladzenn, da kand denne gang derom ej kiendis, men beroer till widre steffnemaall, saa were en huerssz rett forbeholden.

Aszlach Horro steffent Tolloch Wnderhougen paa hansz stiffdatter Barbra Andersdatters wegne, for løn och kleder for it fult aar hand formeener Tolloch hinde bør betalle.
Tolloch møtte och berettede at tøszen war w-duelig, hand miste en koe i waar for hindis effter ladenhed schyld. Hun bleff siug wed Sancte Hansdags tid, och war hossz sine forældre till mit i koren schaaretz tid. Hun kom suag tilbage, och begierde sin kiste igien effterdj hun sagde sig saa schrøbelig at hun kunde indtet giøre.
Effter huilchen leilighed wj wden anden rigtig beuisz iche kand schiøne, at Tolloch Wnderhougen hinde nogen løn eller kleder er pligtig, men for denne till talle frj were.

Gabriel Ryen steffent Tolloch Wnderhougen formedelst en sexringsbaad paa bywejen er sønderszlaget som Tolloch tillige med haffde lejet. Formeentte hand burde komme hannem till opretting och wederleg for den schaade.
Tolloch møtte och berettede at hand haffue hyret ¼ part i baaden, och Gabriell war siellff med baaden, och som de kom paa hiembreisze och tog natteherberg paa Saattendal drog de baaden paa landet saauit som de kunde. Om natten kom it forferdelig weer aff west nordwest och szlog baaden sønder som ingen kunde bedre. Hand har betalt ham sin anpart aff fragten, meentte dermed at frj were.
Aff sagt at effterdj Gabriel Ryen som sielff war med, bekiender at baaden war opsatt paa landet saauit som den kunde komme [19b] saa schaaden iche er scheed formedelst nogen mennischelig forsømmelsze schyld, men aff Gudz farlig weer och wind i forleden effter høst, som ingen aff alle de nu leffuer kand mindis strengere, till med er och Gabriel Ryen och en huer pligtig at woge och eventyre sit fahr, for fragten, i huad schaade Gudz weer och wind will tillføye, naar det iche scheer for forsømmelsze och w-agt schyld. Effter huilchen leilighed wj iche kand till finde Tolloch Hougen her till noget at suare, men for den till talle frj were.

Jenssz Andersen Fattland steffent Ingrj Øffrebø formedelst hindis gieder och creature har giort hannem schaade i hans agger som aff dannemend er beseet och worderet till 4 tønder. Formeentte hun det burde betalle.
Ingrj møttte berettede at hindis queg war iche ene derom. Hun ehrbød Jens at giffue for szig 1 tønde korn.
Men efftersom Jens dermed iche will were benøjet, saa beroer det paa dannemendz for klaring som schaaden har beszeett, saa gaaes derom effter lougen huisz rett ehr.

Anno 1675 den 12 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Eidtzuog med allmuen aff Fiere schibbrede. Neruerende Kongl. Ma. fouget Seigneur Johan Torson med bonde lehnszmanden Samuell Øchland, sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig Olle Sueen, Olle Strømøen, Tolleff Hougland, Baard Westuig, Larsz ibidem, Suend Ljer, Larsz Elteruog och Ellend Rødmyr.

Bleff i allmuens paa hør lest och forkyndt de femb dend gunstige och høje øffrighedtz breffue och schriffuelszer som paa nest forhen holdende Quindherridz schibbredz høsteting den [20a] 28 Octobris widre ere extraherede.

Item de siden med posten ankomne, trende hø[je] øffrighedz breffue och paabud, som paa nest forhend holdende Fieldbergs schibbredz høsteting den 9 Novembris ere widre indførtte.

Tosten i Buewigen steffent Suend Flattnes formedelst hand haffuer beschylt hannem for nogen landzlotts anammelsze sammestedz, och der om offuerfaldet hans quinde med en øxsze i sit eget hussz. Men hand effter paaraabelsze møtte iche eller nogen paa hans wegne. Lehnszmanden Samuel Øchland hiemblet at hand var louglig steffent. Thj bør hand giffue steffnefald 1 march søllff, och till Tosten kost och tæring.

Knud Ollszen Allendall steffent Haldoer Suentzen ibidem som bruger 1 wett och 1 ½ spand korens leje i Allendall hannem arffueligen paa schifftet effter sallig Femme Gunders datter tillfalden, huilchen partt hans arff och ejendom som hand er odels baaren till och liggende i hans paa boende gaard. Hand formeener effter Norgis loug siellff at will bruge och styre, fornemelig effterdj Haldoer som en leilending sider ham i traadz och haffuer saad samme jordepartt i w-frelst wden nogen tridie bøxells ehr ligelsze eller for spørning i nogen maade. Satte derfore i rette och begierede endelige dom effter lougen och rettens gemessz.
Haldoer møtte tillige med sin werfader Olluff Allendall och kunde iche negte at den jordepart joe i waar bleff saad wden tridie bøxellens ehrleggelsze. Optalde den nu for retten och begierede Knud den wille anamme. De formeener sig och paa deris side at were odells baaren. Men Knud den ingenlunde wille anamme men eschet dom.
Thj bleff herom for rette aff sagt, at effterdj Knud Allendall arffuelig er till falden 7 ½ span [20b] korens leje i samme hans paa boende gaard och eget odells aasæde, som hand effter lougen begier siellff at will bruge och styre, effterdj det ligger hannem beleilig och kand bruge szit aauerch paa. Det wj effter lougen Landsleye Balchen 14 capitel iche wed hannem bør hindris, fornemblig effterdj leilendingen Haldoer Suendtzen der aff iche har giffuet den rett, och frelst sit lejemaall med tridie tage som hannem burde, och derfore pligtig bør were samme jordepartt for ejermanden Knud Ollszen till første fahrdage at indrømme. Huor imod Knud bør at ehrlegge Haldoer igien sin førstetage effter hans egen bekiendelsze aff huert span ½ rixd, och kortte derwdj saauit tridie bøxellen kand beløbbe och paakomme. Huad anbelanger at Olle Allendall fore giffuer at were odellsmand till godzet, daa naar hand det paa steffner och louglig beuiser saa gaaes herom huisz retten er gemessz.

Axell Torgierszen tillholder paa Tuett i Scharre schibbrede steffent Olle Allendall for 3 march løn, 1 schorte och it par schou till sammen 7 march. Formeentte hand det burde betalle.
Olle møtte, berettede drengen loffuede at tiene ham it aar till szom hand iche haffde holdet. Wille derfore kortte med hannem.
Affsagt effterdj Olle Allendall iche med 2 mend kand beuisze at haffue bødet Axel till at were i szit brød, daa bør hand at betalle ham for det aar hand hannem tientt haffuer, till sammen 7 march inden 14 dage, vnder namb i hans boe med paagaaende billige om kostning schaadeszløs.

Maritte Huchaas war indsteffent aff Indre Bue formedelst en stud hun for hannem schall [21a] haffue sult i hiell och forkommet.
Hun møtte och berettede at studen war deell frembfød och døde effter at hun och ald bøgd[en] haffde lagt deris fæ fremb.
Bleff affschediget at Maritte schall till waartinget effter egen paa raabelse føre beuisz paa at studen war marchføe och kunde bierge szig wde paa gressz. Saa schall dømmis huisz rett er.
Hun bleff forligt om sider at schall føde 2 beest for Indre Bue, it wdj it aar, och it andet wdj it andet aar, och derpaa tog hannem i haand.

Anno 1675 den 16 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Hyszingsta med allmuen aff Føens schibbrede. Neruerende Kongl. Ma. fouget Jan Torson med bonde lehnszmanden Lauritz Tottland, sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig Wje Schimmeland, Hans Nessze, Daniel Spidzøen, Haldoer Selle, Olle Nøchling, Christoffr Grindem, Hans Aadland, Erich Hollme, Michell i Føen.

Bleff i allmuen paahør lest och forkyntt de femb den gunstige och høye øffrighedtz breffue och paabude som paa nest forhenholdende Quinherridtz schibbredz høsteting den 28 Octobris widre ere extraherede. Item de siden med posten ankombne trende høje øffrighedz breffue om rytternes maanttlig wnderhold, saa och koren schatt aff huer fuldgard 1 tønde biug, som widre paa nest forhenholdende Fieldbergs schibbredz høsteting den 9 Novembris ere indførde.

Bentt Michelszen Baghollm lod lesze Iffuer Knudtzens till hannem wdgiffne kiøbe och schiøde breff paa en løb smør och en hud, eller och 1 wog tørfisch i Sundstabøe paa Bremnes, sambt først och tridiebøxell aff ½ løb smør och ½ hud som Bentt siellff sammestedz er ejende, hannem och hans arffuinger at føllge till odell och eje. Daterit Huglen den 12 Martj 1674.

Maren Christensdatter Lind sallig Her Peder Olsens [21b] lod lesze hindis stiffsøns Peder Pedersens quitanz for huis hannem effter sin sallige moder Anne De Fine arffuelig war tillfalden som fuldkommeligen aff hans formønder Nielsz Klimb er oppebaaret och leffuerit. Diszligeste effterdj hansz sallig fader szig indtet effterlod till at schiffte imellom hannem och forschreffne hans stiffmoder men strechede szig iche till den tiende deells kraffd och fordring, saa forsichrer hand hinde hereffter at were frj for hans och paarørendis tilltalle i allemaader, daterit Tuette den 6 Septembris 1675 wnder forschreffne Peder Pedersens egen haand med tolderen Anders Raszmusen och Otte Andersen till witterlighed.

Kongl. Ma. fouget Jan Torsen paa sognepræsten Her Natanaell Madtzens wegne liudelig fredliuste Højlandz schoug her paa Storen, at ingen der wdj sig tillfordrister at huge eller huge lade eller nogen forfang at giøre wnder tilbørlig straff effter lougen.

Sagefaldz forpagterens fuldmegtig Peder Pedersen steffent Abraham Anderszen tienendis paa Hidschen for lejermaall for lejermaall med Mallene Siffrs datter, som och tillige med møtte med szit baren paa armen, och wed gich deris forszeelsze. Klagede at de ejer aldellis indtet, widre end de staar vdj. Satte i rette och begierede dom effter rettens gemesz.
Affsagt at effterdj de beretter indtet at haffue at bøde med, daa bør de effter recessen at straffis med fengszell paa deris kroppe som vedbør.

Anders Walluatten steffent Indre Ollszen som haffuer weret hansz raadzmand paa gaarden for resterende Kongl. schatter som hand for hannem har maatt chlarere, i 5 aar.
Indre møtte och berettede at were forænet med Anders Anderszen at hand schulle arbeide [22a] for hannem for schatten, huilchet hand och haffuer, meentte om det alt war opteignet schulle hand indtet were schyldig.
Affuist till rigtig aff reigning, siden kand kiendis huisz Indre endelig bliffuer schyldig.

Welbiurdig Berent Orning paa egen, och med interesserendes wegne steffnt Anders Augdesteen for w-louglig schoug schaade i fellidz march.
Hans quinde Anne Augdesteen møtte, och berettede at hindis broder Larsz Lundmandzverch som daa boede paa garden, siellff haffuer huget i sin egen lejemaalls schoug. Hindis mand hialp hannem allene at kiøre det wd, och widre haffde hand dermed iche at schaffe.
Affscheediget at Larsz Lundmandzwerch som er hoffuetmanden schall herom steffnis till sagens bedre forklaring, saa gaaes herom huisz lougligt och rett er.

Willom Nordtuett steffent Her Natanael Matzen paa Storen for resterende landschyld aff 3 span smør och ¾ hud i Tyszen for Anno 1672, 73, 74 och 75, 12 rd 4 march 8 schilling. Huorpaa ichon betalt 2 rdr. Formeentte hannem det wden widre ophold bør betallis.
Her Natanael møtte och formeentte at hand burde opbøge husszene at hand kunde haffue sin loug for waret, eller och kortte det i landschylden.
Affscheediget at Willom Nortuett schall herom effter ordinantzen søge Her Natanael for sin tilbørlig øffrighed herridz prouisten, och om de der iche kand foræhnis, men till hiemb tinget henuist, saa schall derom worde paakientt den deell rett ehr.

Iffuer Knudtzen steffent Olle Nordhuglen for resterende Ko. Ma. koren tiende.
Olle møtte och meentte at haffue regenschab herom imod Iffuer Knudzen. Hand haffde faaet linsteen[?] aff hannem, huilchet Iffuer benegted, och sagde Olle løj ham det paa szom [22b] en schellm. Det hand war begierende i tingbogen at maatte worde indførtt.
Affscheediget at effterdj herom till høsttinget den 5 Novembris 1672 er ganget domb, da har Iffuer Knudzen sig der effter at holde som wed bøhr.

Knud Aandenes steffent Henrich klocher till Findaassz gield formedelst nogen bord hand w-louglig har taget och bortt solt. Men hand møtte iche eller nogen paa hans wegne. Will herom effter ordinantzen søgis for herridz prouisten etcetera.

Iffuer Knudtzen steffent Olle Dyuigen for w-forliglighed med hanssz grandquinde. Hand møtte och benegted hand hinde indtet at haffue w-førmet.
Beroer paa louglig och tilbørlig beuis.

Widre till talte Iffuer Knudzen Olle Dyuigen for resterende landschyld och rettighed 10 rd som hand med inde sider och iche betaller.
Hand møtte och bekiende gielden, bad om benaading och fordrag.
Aff sagt at effterdj Olle Dyuigen aff hans brugende jord ½ løb smør ½ hud inde sider med saauit landschyld och tridie tage at det beløbber sig till 10 rixd, som hand pligtig bør were at betalle inden 14 dage vnder namb och wordering i hans boe och godz, och formedelst at saadant aarlig i rette tide iche ehr afflagt effter lougen, daa bør hand sit lejermaall at haffue forbrutt effter Landsleye Balchen 1 capitel.

Iffuer Knudzen steffent Lauridz Petertejen for medelst hand iche will betalle den tilbørlig affgifft, aff it engestøche paa Dyuigens grund, liggende wed Petertejen.
Lauridz møtte och ehr klerede sig at hand kunde iche befatte szig dermed, eller wdstaa [23a] at giffue Iffuer Knudtzen der noget aff.
Affuist till aastedet at Petertejens landro[tt] den gode herre Her general krigsz commissarj Ros[en]krantz herimod kand warszell giffues om wdj noget at will haffue at sige, saa gaaessz herom huisz lougligt oc rett er.

Anno 1675 den 15 Decembris holtis schatte restantz och affreigningsting paa Tuett i Bringedallsbøigden wdj Quindherritt schibbrede med allmuen aff Strandebahrms, Quindherritz och Schoneuigs schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettis mend som retten betientte nemblig bonde lehnszmanden Christoffer Larsen Ebne, Gudmund Ellfernes, Lauridtz Sanduigen, Lauridtz Løffuigen, Erich Hettleflott och Larsz Bouge aff Schoneuigs schibbrede, Ingild Kiereuig, Johanes Forhoffd, Torchild Omme, Iffuer Meehussz och Gottschallch Fladebøe [aff Strandebahrms schibbrede], flere derfra møtte iche. Diszligeste Aschild Hougland, Olle Hiellmeland, Johannes Røsszeland, Johannes Øffre Røruig, Hanssz Asch och Hans Wllfuenes, med sambt den affdøde lehnszmand Lauridz Sundis søn aff Quindherrit schibbrede.

Kong. Ma. fouget Jan Torson præsenterit oc paa eschet de resterende som med landschatten for dette aar endnu inde sider och schyldig er. Och effterat lexmendene haffde hannem leffuerit huisz de haffde indsamblit, daa befantt szig endnu paa effterschreffne gaarde at restere paa lehnidz goedz saauitt min naadigste foruntte anpart aff sorenschriffueriet wedkommer, som føllger nemblig Schoneuigs schibbrede. Hillestad 4 schilling. Houge 2 rd 8 schilling. Berhoug 2 rd. Tuett 1 rd 19 schilling. Tofftekallffuen 5 march 11 schilling. Scharffueland 6 rd 3 schilling. Leeruigen 1 rd 4 march 11 schilling. Øllfernes 7 rd 5 march. Wdagger 4 march 11 schilling. Bruntuett 1 rd 14 schilling. Hollmedall 2 rd 5 march. Indre Mattre 3 ½ rd 4 schilling. Wig 7 march 14 schilling. Hegland 1 ½ rd 3 schilling. Tuett 2 rd 4 march 6 schilling. Yttre Mattre [23b] 7 march 12 schilling. Dallen 3 march 3 schilling. Lien 2 rd 19 schilling. Sunde 4 rd 1 ortt. Indre Sunde 11 march 6 schilling. Bisszschopstejen 2 march 14 schilling. Fereuig 1 rd 12 schilling. Bougstøe 4 rd 2 march 4 schilling. Bougstø øde 4 march 4 schilling. Yttre Bouge 7 rd 2 march 10 schilling. Yttre Suinland 1 rdr. Indre Suinland 8 march 6 schilling. Sloche 5 march 6 schilling. Furdall 1 rd 19 schilling. Ambland 11 schilling. Fereuig 7 march 2 schilling. Hougen 3 march 12 schilling. Trundhiem 9 march 6 schilling. Schromme 5 march. Fattland 7 march 19 schilling. Allszagger 7 march 10 schilling. Breche 2 march 11 schilling. Wiiche 11 rdr. Øffstabøe 6 rd 18 schilling. Bertun 6 rd 2 march 3 schilling. Dyuigen 2 march 14 schilling. Aachre 5 rd 5 march. Woogen 2 rd 14 schilling. Quandall 3 rd 4 march. Bielland 2 march 6 schilling. Entuett 2 rd 4 march 6 schilling. Diuffue 10 march 11 schilling. Tøsszetejen 2 march 14 schilling. Tøssze 2 march 4 schilling. Braaschott 4 march 4 schilling. Mosszdall 19 schilling. Glommen 2 march 14 schilling. Løendall 2 march 14 schilling. Rullesta 1 rd 4 schilling. Glømie 1 march 6 schilling. Millieteigen och Schaalenes 2 rd 12 schilling. Marchhussz 2 march 3 schilling. Hettleflott 3 march 6 schilling. Fischekier 10 schilling. Nere Raffdall 5 schilling. Øffre Raffdall 4 march 11 schilling. Blaateigen 2 march 14 schilling. Øffre Seffuereid 2 rd 4 march 4 schilling. Siøhussz 2 rd 2 march 7 schilling. Wattedall 5 rd. Lille Wattedall 4 march 4 schilling. Tuett 1 rd 5 march. Indre Tungeszuig 4 rd 2 march. Strandøde 4 march 4 schilling. Fleszie 5 march 11 schilling. Indre Nessz 2 rd 1 march 3 schilling. Tielleflott 2 rd 7 schilling. Wandenes 2 march 14 schilling. Mittwandnes 2 march 14 schilling. Yttrenessz 6 rd 14 schilling. Schaanen 1 march 7 schilling. Schaallnes 5 march 11 schilling. Millie 8 rd 2 march 6 schilling. Asen 4 ½ rd 6 schilling. Waldre 1 rd 4 march 4 schilling. Tielle 6 ½ rd 8 schilling. Lehnes 10 rd 2 march. Teigendall 1 march 11 schilling. Teigendallswig 2 march 14 schilling. Schouge 1 ½ rd 8 schilling. Morttuett 5 rd 6 schilling. Mollnes 3 rd 4 march 6 schilling. Tarildzøen 4 ½ march. Giellmeruig 5 ½ rd 6 schilling. Løffuig 1 rd 3 schilling. Nedre Effne 5 rd 4 march. Mitt Effne 2 rd 19 schilling. Øffre Ebne 4 march 3 schilling. Nedre Sanduig 2 march 11 schilling. Øffre Sanduig 1 rd 4 schilling. Summa 212 rd 2 march 11 schilling.

Strandbahrns schibbrede.
Lillehuchaassz 1 rd 2 march 12 schilling. Bierchenes 18 schilling. Lille Linge 1 rd 8 schilling. Storelinge 5 rd 4 march 4 schilling. Toesznes øegaard 5 march 11 schilling. Aarsand 8 march 5 schilling. Heszuigen 1 rd 6 schilling. Eichenes 8 march 5 schilling. Øffre Eichenes, Berstøe 1 march 7 schilling. Øffuerhussz 3 ½ rd. Tuett 3 rd 1 march 14 schilling. Traa 1 march 6 schilling. Suinland 1 rd 4 march 11 schilling. Kiereuig 2 rd 1 ortt och Sanduig 4 march 10 schilling. 25 rd 1 march 13 schilling. [24a]

Quindherritz schibbrede.
Asch och Nord Asch tillsammen 4 march 14 schilling. Laugmandz[tejen...] 4 march 14 schilling. Scharffuetun 3 rd 4 march 14 schilling. Vllffuenes 4 march [....] Huideberg 1 rd 15 schilling. Støen 15 schilling. Attermandzdallen [...] 5 march 11 schilling. Røeroen 5 march 6 schilling. Stoerdalle 5 march 14 schilling. Lilledalle 3 rd 18 schilling. Roaldztuett 2 rd 2 march 15 schilling. Huussze 2 rd 2 schilling. Traauig 6 rd 2 march 4 schilling. Neerhussz 7 march 2 schilling. Berie 1 ½ rd. Presthussz 2 ½ ed 6 schilling. Liusztuett 4 rd 1 march 3 schilling. Løning 2 rd 4 march 12 schilling. Haauig 4 rd 2 march 3 schilling. Teerøen 8 ½ march. Pille 2 rd 5 march. Weduigen 3 rd 1 march 2 schilling. Schaalle 40 rd 3 march 11 schilling. Natterstad 3 rd 1 march 4 schilling. Lande 9 march 4 schilling. Møchelbost 3 rd 4 march 6 schilling. Biørneboll 5 march 11 schilling. Store Fusch 1 rd 1 march 9 schilling. Lille Fusch 2 rd 1 march 14 schilling. Nedre Sanduig 2 rd 2 march 8 schilling. Møchelbost 5 march. Kierland 10 rd 5 march 3 schilling. Møchelbost ødegaard 7 rd 8 schilling. Fiellandzbøll 1 march 10 schilling. Nedre Musszeland 2 march. Øffuer Døsszeland 1 rd 15 schilling. Thuett 1 rd 5 march 6 schilling. Lungott 2 march 14 schilling. Helland 18 schilling. Bøxnes 1 march 6 schilling. Øffre Kallesta 7 march 4 schilling. Nedre Røruig 3 ½ rd 8 schilling. Øffre Røruig 10 march 6 schilling. Bielland 8 rd 4 schilling. Sunde 4 rd 2 march. Opszanger 1 ½ rd 11 schilling.

Anno 1675 den 17 Decembris holtis schatte restantz och affreigningsting paa Kiche i Fieldbergs schibbrede med allmuen aff ibidem och Ettne schibbreder. Neruerende effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig lehnszmanden Alduold Bierchenes med Gunder Hejland, Jenssz Røg, Nielsz Grønnesta, Willomb Hoffland [aff Ettne schibbrede]. Diszligeste lehnszmanden Osszmund Nerimb, med Johannes Killiszuig, Siffuer Stangeland, Erich Hege, Niellsz Hejebøe, Baard Wogen, och Olle Hettland aff Fieldberg schibbrede.

Kongl. Ma. fouget Johan Torson paa eschet de som med schatten resterer, huor daa endeell lex mend møtte och fremblagde huisz pennge de haffde indsamblit, och befantt sig endaa paa effterschreffne gaarde aff lehnidz godz, saauitt mit naadigste for wntte anpartt aff sorenschriffueriet wedkommer at restere, nemblig wdj Ettne schibbrede Bierchenes 12 rd 4 ½ march. Axdall 5 ½ march. Reffaas 3 march 14 schilling. Brendeland [24b] 1 rd 14 schilling. Fiøszne 8 rd 4 march 11 schilling. Fittie 9 rd 1 march 4 schilling. Silde 2 rd 11 schilling. Kambøe 5 rd 4 march. Støelle 9 rd 5 ½ march. Sørimb 3 rd 1 march 10 schilling. Østrim 11 rd 1 march. Waae 4 rd 2 march 11 schilling. Grønnestad 8 ½ rd. Schieldall 6 rd 1 ort. Norimb 5 rd 5 march 6 schilling. Nernes 1 ½ rd 6 schilling. Tofften 1 rd 12 schilling. Yttre Haalland 4 rd 5 march 14 schilling. Indre Haalland 7 rd 4 march 12 schilling. Øffuernes 5 march 12 schilling. Lunde 3 rd 6 schilling. Winnie 6 ½ rd 14 schilling. Tuetten 5 ½ rdr 6 schilling. Schiold 2 march 7 schilling. Halleland 1 rd 5 march 6 schilling. Øjen 3 march 14 schilling. Frette 7 rd 8 schilling. Flotten 2 ½ rd 11 schilling. Brendeland 1 rd 6 schilling. Haaheimbsnesz 1 rd 2 march. Haaheim 1 ½ rd 8 schilling. Quammen 8 march. Flochetuett 9 march. Lille Flochetuett 14 schilling. Sande 10 march 6 schilling. Echrim 4 rd 5 march 3 schilling. Aasszbøe 2 rd 5 march. Ramme 5 rd 3 ort. Rambszuig 1 rd 5 march 3 schilling. Grindem 7 rd 3 march 4 schilling. Røg 4 rd 5 march 3 schilling. Ouestad 5 rd 6 schilling. Nedreberge 2 rd 1 march 10 schilling. Øffreberie 8 march. Teszdall 10 ½ rdr. Øchland 7 march 3 schilling. Oensteen 2 rd 1 march 14 schilling. Haardeland 4 rd 2 march 15 schilling. Lille Dalle 2 rd 2 ½ march. Kaldem 9 rd 2 march 14 schilling. Højland 3 rd 14 schilling. Egeland 7 march 14 schilling. Steene 4 rd 5 march 3 schilling. Fossze 10 rd 5 march 4 schilling. Yttre Fossze 2 rd 4 march 6 schilling. Graffuelsetter 3 ½ rd 6 schilling. Tørhhussz 1 march 7 schilling. Øffstebø 5 rd 1 march 3 schilling. Madschaar 5 rd 8 schilling. Wogen 1 rd 4 march 11 schilling. Oussznes 8 ½ rd. Meelland 4 rd 1 ort. Eichenes 4 march 4 schilling. Wee 2 rd 4 march 6 schilling. Wdstune 4 rd 1 ort. Wettstøe 5 rd 4 march 11 schilling. Biørgen 5 march 10 schilling. [Summa] 276 rd 2 march 11 schilling.

Fieldbergs schibrede. Neeruigen 2 rd 14 schilling. Tuett 3 ½ rd 11 schilling. Dreggernes 2 march 11 schilling. Ytter Hambre 3 rd 1 march 3 schilling. Indrehambre 9 march 11 schilling. Kaattebøe 2 rd 1 ort. Nere Stangeland 12 rd 2 march 12 schilling. Lille Stangeland 5 march 11 schilling. Lille Roe 3 march. Roe 5 rd 4 march. Wnderhougen 9 rd 2 march 11 schilling. Hiszdall 1 rd 5 march 8 schilling. Langetuett 1 rd 5 march 6 schilling. Østereide 3 ½ rd 14 schilling. Westereide 8 ½ rd. Klungeland 3 rd 8 schilling. Hougland 2 rd 4 march. Sør Stuemoe 3 ½ rd 3 schilling. Nore Stumo 4 rd 1 ort. Myrebøe 8 ½ march. Store Nerim 5 rd 2 march 8 schilling. Lille Nerimb 7 rd 8 schilling. Lille Giereuigen 3 rd 4 march 6 schilling. Espeland 4 march 3 schilling. Fannebøe 1 march 6 schilling. [25a] Søre Wjeland 2 march 15 schilling. Nore Wjelan[d...] march 15 [s........]uig 4 rd 2 march 10 schilling. Dueland 1 march 12 schilling. Søre Wogen 4 [rd....] 6 schilling. Nore Wogen 4 rd 2 march 8 schilling. Ørland 3 rd 14 schilling. Ber[.....] 8 march 2 schilling. Søre Berie 2 ½ rd 11 schilling. Nore Berie 4 rd 1 march [....] Øffrelunde 5 rdr 2 march 6 schilling. Killiszuig 5 march 13 schilling. Øffre Houge 4 ½ rd. Nedre Houge 1 ½ rd 14 schilling. Lj 5 march 9 schilling. Romsøen 5 rd 2 march 4 schilling. Dallen 4 rd 1 ort. Wdbioe 16 rd 4 ½ march. Aasszbøe 5 ½ rd 14 schilling. Sanduig 1 rd 14 schilling. Lille Wllffuenes 2 march 14 schilling. Sæbøe 11 rd 2 march 8 schilling. Søre Øffrebøe 8 rd 3 schilling. Nore Øffrebøe 5 ½ rd 3 schilling. Asche 2 rd 5 march. Nere Axdall 7 ½ rdr 8 schilling. Øffsthuussz 4 rd 4 march 6 schilling. Wig 8 rd 5 march 14 schilling. Blochqhuszet 2 march 2 schilling. Siøstuffuen 2 march 2 schilling. Breche 7 march 8 schilling. Karteig 3 ½ march. Hammerszland 4 rd 2 march 14 schilling. Dyrnes 2 rd 5 march 14 schilling. Biellebøe 2 rd 4 march 14 schilling. Arneuigen 4 ½ rd. Fattland 7 rd 8 schilling. Kiche 2 rd 1 ort. Suinewigen 5 march 15 schilling. Tindeland 5 rd 1 march 4 schilling. Quamme 6 ½ rd 11 schilling och Weestad 6 rdr 2 march 11 schilling. [Summa] 258 rd 3 march 9 schilling.

Anno 1675 den 18 Decembris bleff holdet schatterestandz och affreigningsting paa Meehammer i Føens schibbrede med allmuen aff ibidem och Fiere schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig boende lehnszmanden Lauridz Tottland sambt Hanssz i Nesszet, Haldoer Selle, Knud Hyszingstad, Daniel Spidzøen, Hansz Aadland och Christoffer Grindemb aff Føenssz schibbrede. Aff Fiere schibbrede møtte ingen sorne mend wden Chlemmed Eidtzuog och Anbiøren Enstauold.

Kongl. Ma. fouget Jan Torson paa eschet dem som med schatten resterer, at de nu till sehniste termin endelig frembkommer till endelig aff betalling och rigtig affreigning om restantzen. Och effter at lexmendene haffde leffuerit huisz pennge de haffde indsamblit, daa befantt sig endnu paa effterschreffne gaarde aff lehnidz godz att restere, nemblig wdj Fiere schibbrede Enstauold 7 rd 8 schilling. Nedre Wallem 10 march 13 schilling. Tuetta 2 march. Wattlj 2 march 15 schilling. Wllffueragger 3 rd 2 march. Nedre Wihoffd 3 rd 4 march 8 schilling. Øffrewihoffd 1 march 6 schilling. Ørewig 1 rd ?? schilling. Ljer 6 schilling. Strømøen 2 rd. Brocheneszet 3 march 4 schilling. Berie 2 march 2 schilling. [25b] Hoope 4 march 6 schilling. Lindaassz 2 march 10 schilling. Wiche 8 march 4 schilling. Hougszbøe 1 rd 5 march 6 schilling. Støpe 1 rd 18 schilling. Haffuerszhollm 4 march 10 schilling. Eszpenes 8 march 6 schilling. Stueland 3 march 12 schilling. Førde 7 ½ rd 15 schilling. Øffre Ljer 5 march 6 schilling. Nedre Ljer 5 march 2 schilling. Sellszaas 1 rd 6 schilling. Oe 7 rd 4 march 14 schilling. Erffuerszuog 1 rd 5 march 2 schilling. Erffue 3 rd. Tuett 5 rd 1 march 3 schilling. Hoffde 9 march 14 schilling. Flattnes 5 rd. Nuszelj 1 rd 3 schilling. Biercheland 4 ½ rd 11 schilling. Øffuer Wig 2 rd 14 schilling. Nedre Wig 1 rd 2 march 11 schilling. Nedre Dommisznes 3 march 3 schilling. Øffrebøe 2 rdr. Suentzbøe 2 rd 1 ort. Indre Biørdall 4 rd 2 march 6 schilling. Yttrebiørdall 9 march 12 schilling. Allendall 2 ½ rd 10 schilling. Hage 1 rd 5 march. Todzuold 3 ½ march. Haauig 1 march 15 schilling. Elleraassz 1 march 14 schilling. Tuetteschoug 2 march 6 schilling. Lille Fion 3 march 4 schilling. Qualluog 12 schilling. Dynnie 8 schilling. Nedre Apland 2 march 10 schilling. Megeland 1 ort. Waage 6 rd. Nessze 2 march 14 schilling. Huchaas 8 march 6 schilling. Muldbreche 20 schilling. Drange 2 ½ rd 13 schilling. Tuettelj 1 march 14 schilling. Hindelj 5 march. Bielland 10 march 6 schilling. Sueen 7 march 4 schilling. Aassze 1 march 6 schilling. Løffaas 1 march 3 schilling. Kind 3 march 12 schilling. Løughollm 2 march 14 schilling. Ælteruog 15 schilling. Lohne 1 rd 2 march 6 schilling. Øchland 12 rd 4 ½ march. Nedre Eicheland 1 rd. Westuigssetter 1 march 6 schilling. [Summa] 123 rd 5 march 4 schilling.

Føens schibbrede. Stoer Branduig 2 march. Nordhuglen 13 rd. Søerhuglen 14 rd 1 march. Meehammer 2 rd 1 march. Augdesteen 2 march 14 schilling. Hettlesetter 3 march 3 schilling. Førland 7 march. Nedre Escheland 10 march. Soellhoug 2 march 3 schilling. Presthoug 10 march 12 schilling. Hougland 2 rd 12 schilling. Kyuig klocherpart 3 rd 8 schilling. Nedre Rommetuet 7 rd ÷ 2 schilling. Øffre Rommetuett 3 ½ rd. Lunde 7 rd 8 schilling. Lundemandzwerch 6 ½ rd 8 schilling. Tuette 4 rd 1 ort. Øchland 7 rd 3 march. Hage 1 rd 4 march 7 schilling. Aadland 3 ½ rdr. Øffre Øchland 4 ½ rd 11 schilling. Øffre Lillebøe 1 rd 11 schilling. Kaneløning 2 rd 1 march 14 schilling. Stue 7 march 14 schilling. Løning 2 march 11 schilling. Nore Bielland 7 ½ rd 6 schilling. Højland 8 ½ rdr. Tuette 4 rd 4 march 6 schilling. Langeland 7 rd 8 schilling. Biercheland 8 march 8 schilling. Hornelanz øgaard 2 march 14 schilling. Horneland 9 rd 4 ½ march. Sæbøe 2 march 14 schilling. Kaaruigen 8 march 8 schilling. Allmaas 7 march 14 schilling. Nysetter 1 march 6 schilling. Wichenes 2 rd 1 march 14 schilling. Dyuigen 4 rd 1 ort. [26a] Mellcheuigen 2 march 14 schilling. It engestøche wn[d]er [......] 2 march 14 schilling. Føen 9 march 2 schilling. Wallwatten 7 rd 8 schilling. [Grøn]aassz 4 march 3 schilling. Teigland 5 rd 5 march. Notteland 14 march [...] Øffregrindem 2 rd 12 schilling. Tottland 9 rd 1 ort. Berg[...] 1 march 13 schilling. Hilde 1 rd 6 schilling. Indre Saxeid 2 rd 5 march. Biørneuigen 5 march 11 schilling. Oldereid 8 march 4 schilling. Øreuig 5 march 11 schilling. Settre 7 march 3 schilling. Seggeruog 1 march 7 schilling. Steensland 4 march 4 schilling. Egeland 2 march 8 schilling. Espeland 8 march 8 schilling. Waarland 5 ½ rd 6 schilling. Hillesztuett 8 march 12 schilling. Espeuehr 3 rd 4 march 6 schilling. Berie 1 rd 6 schilling. Tiong 1 rdr. Wige 9 march 7 schilling. Nordre Giszøen 5 march 11 schilling. Hollme 8 march 14 schilling. Hussze 5 march 3 schilling. Nøchling 1 rdr. Whren 1 march 11 schilling. Giettung 5 march 7 schilling. Tuerboruigen 2 march 14 schilling. Waage 7 march 11 schilling. Lindøen 2 ½ march. Støttland 5 march 2 schilling. Eridzland 4 rd 10 schilling. Tormosetter 5 march 11 schilling. Eridzlandzsetter 4 march 4 schilling. Echornewigen 5 march 11 schilling. Settre 17 schilling. Gillie 2 rd 6 schilling. Føllchesnesz 10 march 3 schilling. Allszuog 3 march 9 schilling. Lille Allszuog 5 march 11 schilling. Sorttland 3 rd 2 march 11 schilling. Staffland 2 schilling. Halderager 3 rd 1 march 2 schilling. Nordtuen 1 march 12 schilling. Nere Nessze 5 ½ march. Nesszes feehage 1 march 10 schilling. Breche 14 march 15 schilling. Seffuerud 7 march 14 schilling. Søerhabostad 4 ½ rd 10 schilling. Nord Habostad 2 rd 2 schilling. Gaaszeland 5 rd 3 schilling. Hollund 2 rd 2 ½ march. Selle 3 rd 1 ort. Rollsznes 10 march 11 schilling. Øjejord 2 march 14 schilling. Sellis øen 2 march 14 schilling. Indwehr 7 march 14 schilling. [Summa] 253 rd 3 march 10 schilling.

Lauridtz Hidschen paa sin egen och hans grandis wegne frembkom for retten, och optelte 11 march penge som er tridie bøxellen aff deris paaboende gaard, som de iche widste huemb der er tilberettiget at anamme effter den ehrgangne laugtingsdom daterit den 26 Martj 1672. Begierede pengene i retten at nedsette at de kunde were wden schaade, effter deris førige ehrbiudelsze paa høst tinget Anno 1672. Men efftersom ingen aff de interesserende jordeigere wdfører deris prætention effter laugmandens dom, huem for gaarden Hidschen bør were bøxelraadig, och den førige forfalden tridie tage (som ilige maade till tinge er frembuudet) hosz opsiderne beroer. Daa anammede Larsz och denne till sig igien till widre. [26b er blank] [27a]

Anno 1676 den 3 April ho[lt]is a[llm]in[delig waar]ting paa Øffre Escheland paa St[or]en med al[lmuen] aff Føens schibbrede. Neruerende effterschreffne laugr[ettis]mend som retten betientte nemblig Haldoer Deggernes, Peer Hyszingstad, Hanssz i Nesszet, Arne Spidtzøen, Olle Nøchling, Christoffer Grindemb, Hellie Grønaas, Andoer Øchland, Larsz Seffuerud, Erich Habostad, Mattis Langeland med bonde lehnszmanden Lauridz Tottland.

Kongl. Ma. fouget Johan Torson ehrschienede och fremblagde som bleff oplest i meenige tilstede werende allmues neruerelsze Hans Kongl. Ma. naadigste schattebreff daterit Aggershussz den 29 Februarj 1676 wnder Hans Høje Excellentz Her stattholder Gyldenleffues haand, huor wdj schatten for neruerende aar her aff Sundhordlehn paa biudis aff løbben 2 ½ rdr, odells schatt aff løben 1 rd, aff en hud 3 march 9 ½ schilling, aff en wog fisch 1 ½ ort. Item aff huer 300 tønder hartkorn at giffue maantlig i rytter wnderhold 5 rd, som er aff huer 5 tønder 8 schilling. Diszligeste wdj proviant schatt at giffue aff huer toe schippund tunge, entten it hallfft biszmerpund reentt smør, eller en hallff rixd pennge, saa och entten en hallff wog och 4 schollpund god rodschier, eller en hallff rixdr etcetera.

Iligemaade forkyntt Hans Ma. naadigste breff och forbud at ingen søe farende follch sig i denne besuerlige tid wd aff riget maa begiffue, i nogen fremmede herrers eller potentaters tieniste wnder liffsstraff och boedz loedz fortabelsze daterit Kiøbenhaffn szlott den 25 Janvarj 1676.

Iffuer Knudtzen lod lesze sin suoger Anders Anderszens till hannem wdgiffne obligation och panttebreff liudende paa 205 rd 2 ½ march som hand beloffuer med sin rentte at betalle, och till for szichring och fuldkommen wnderpanttszetter hans gaard Walluatten som schylder aarlig 2 løber smør och 1 hud med bøxell. Diszligeste ald hans partt i Saugwog saug effter for huerffuede dom. Daterit Huglen den 17 Decembris 1667. Huorpaa findis affteignet at were [27b] [...]alt 56 rd 4 march hossz Jan Frjman anammet den 19 Decembris nesteffter.

Jørgen Tormøllen borger i Bergen lod lesze Otte Anderszens till hannem wdgiffne obligation paa 38 rd 1 march 10 schilling for bekommede kramware, huorfore hand stiller till pantt och forszichring hans godz och formue. Daterit Bergen den 30 Jullj 1670.

Hellie Omundsen och Mogens Omundsen paa Grønaassz lod lesze Olle Mellandz och Britte Teiglanz offuerdragelsesbreff paa 2 ½ span smør och nj span koren i Grønaas de i pantt hid indtil fult haffuer, efftersom de det fra dennem imod 67 rd ehrlegelsze, indløst haffuer. Daterit Kyuigen den 4 Decembris 1674.

Indre Ollszen paa Berøen lod lesze for retten it tiende och fierdings gaffuebreff at haffue giffuet sin festequinde och till kommende æchtefelle Appelone Chlemedzdatter wdj land och løszøre effter hans død at maa anamme førend nogen arff schifftes, och det effter Arffue Ballchens 22 capitel och at hun schall tage sin partt i aasedet Berøen entten de auffller børen sammen eller iche. Daterit Kyuigen den 20 Martj 1676.

Kongl. Ma. fouget Jan Torson paa Hans Excellentz Her general krigszcommissarius Roszenkrantzis vegne och Mogens Ollszen paa Welbiurdig Berent Ornings wegne paa eschet for retten Peder Aadland, Peder Hyszingsta, Omund Øuchland och Baldzer Dalle, till at sige och forklare deris sandhed huad dennem er beuist om den schouge teig kaldet Stuesetter huad gaard den haffuer wnderlagt, entten Øffre Øchland eller Stue.
Erich Løning berettede at hans werfader Peder Aadland war suag och kunde iche møde.
Peder Hyszingstad wantt herom at hand haffuer hørtt at det kaldis Stueszetter, men [28a] huem der schulle till h[ør]e scho[uf]fuen, derom wiste hand ingen bescheed, och widre herom haffde hand iche at sige.
Omund Mogenszen wantt herom at daa hand war en liden giettlegutt och tientte paa Hiszdall som er neste gaard hossz, daa hørde hand det setter kaldet Stuesetter, och at det schulle legge wnder Stue, och stod setterbuen daa och wed magt, men huor rett schiell eller schiffte schall were i marchen, det widste hand iche.
Baldzer Dalle møtte iche.
Torben Stue bleff herom aff fougden fremb kaldet och till spurtt om hand haffde brugt det szetter wnder gaarden, huor till hand suarede nej, hand haffde boet paa gaarden i 28 aar, och endnu aldrig hafft szit queg der i marchen till gresszgang, men naar hand haffuer hafft it træ fornøden till huszbehoff saa har hand huget det der, och brugt saauit som hanssz formend.

Mogens Ollszen paa Welbiurdig Frue Karen Mouadz wegne steffent hindis raadzmand Olle Øffre Øchland formedelst hand iche har betalt sin affgifft for nestforledet aar. Hand bruger fruens queg och har indtet smør leffuerit. Indlaugde Hindis Welbiurdigheedz bøxell sedell at lehnszherren Welbiurdig Hinrich Tott haffuer sted og fest hinde gaarden. Daterit Hallsznøe Kloster den 10 Martj 1643.
Olle Øchland frembstod och berettede at hand war iche steffent førend i dag. Hand haffde betalt sin aff gifft till hans herris fuldmegtig paa Hatteberg, huorpaa hand haffuer quitanz som ligger hiemme. Beroer dene gang till widre louglig steffnemaall, till huilchen tid den gode herre, Rosszenkrantzis fuldmegtige bør warszell giffues at were till weder mælle.

Raszmus i Follderøen steffent Olle i Dyuigen for medelst w-tilbørlig schieldzord paa hans quinde forleden høst i byen. Formeentte hand burde at lide. [28b]
H[an]sz M[e]gebach proffuede herom at hand hørde Olle Monszen sagde till Beche Raszmus Peerszens at hun war en landstryger, och haffde strøget wed hans land mere end hand wed hindis.
Niellsz Robbertszen i Øreuigen wantt herom samme ord som Hanssz Megebache, och giorde begge herom deris fulde æd.
Olle møtte och beklagede at de fischer och drager med noett for hans land och giffuer hannem ingen landz lott, och andet har hans meening iche weret. Hand widste indtet w-ærligt med den dannequinde i nogen maade.
Huor med Raszmus war benøjet och effter lod hannem sin forszeelsze, och tog huer andre herom i haand. Loffuede at giffue fougden ½ tønde torsch.

Anno 1676 den 12 April holtis allmindelig waarting paa Hoomb med allmuen i Strandebahrms schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig Erich Aachre, Hans Mundemb, wng Knud Bundhus, Torchild Øffuerhussz, Torbiøn Øffsthussz, Olle Siffszetter, Iffuer Øre, Zacharias Øje, och Torbiøn Soellberg, med lehnszmanden Siffuer i Nessz.

Kongl. Ma. fouget Jan Torson præsenterit och indlagde som bleff liudelig op lest for ind førtte <1> schattebreff, och <2> forbud paa siøfollch szig iche aff rigerne at maa begiffue, som paa nestforhenholdende Føens schibbredz waarting ere extraherede och widre indførtt.

<3> Diszligeste Hans Høje Exellentz Her stattholder Gyldenleffues missive och befalling till woris gunstige Her lehnszherre Hans Exellentz Her canceler at wdj det helle regimentz district en døgtig soldatt i it huert leg schall wdschriffues som till Ko. Ma. tieniste kunde brugis naar nøden trenger. Daterit Aggershussz den 18 Decembris 1675.

<4> Med derhossz welbemeltte Hans Exellentz Her cancelers schrifftelig befalling at Johan Frjmand samme [29a] wdschriffning paa hans wegne schall for rette, och fougden Jan Torson tillige med hannem at lade herom befalling till ald wed kommende ma[nd]kiøn wdgaa, at møde med forderligste till beleilig tid och sted. Daterit Bergenhussz den 15 Februarj 1676.

<5> Dernest Hans Kongl. Ma naadigste obne breff at iche allene de schibe med godz och lading som i søen antreffis Cron Suerig eller dedz wndersaatter tilhørige, men och alle de suensche schibe som nogen i huo det och were kunde, sig aff suensche ejgere kunde haffue till kiøbt, och iche endnu weret paa nogen frjhaffn, at schall holdis for louglig prise. Daterit Kiøbenhaffn szlott den 1 Janvarj 1676.

<6> Iligemaade Hans Kongl. Ma. breff och declaration om ald suensche middell och formue, rørlig eller w-rørlig i huor det findis saauel wdj Hans Ma. riger, lande och førstendome som wdj Hans Ma. arff wnderdanige stad Hamborg at were confisqverit och till Kongl. fisco for falden, were sig gield, obligationer, pennge eller detz lige, daa enhuer som noget findis hossz det inden sex wger paa schattkambret at angiffue, med mindre naar det sziden betreffis de det dobbelt betalle wille. Daterit Kiøbenhaffn szlott den 28 Februarj 1676.

<7> Med derhossz Hans Exellentz Her cancerlers missive och befalling samme tuende Kongl. breffue strax paa behørige steder at laade forkynde en huer till wnderdanigst effterrettning. Daterit Bergenhussz den 5 April 1676.

Mallene Galtung sallig Her Raszmuszis lod lesze Welbiurdig Berent Ornings affstaaelszesbreff paa ald hans formeentte prætention paa den halffue saug grund i Galteteigen i Moranger her effter at were død och magtisløs, och Her Raszmus at føllge som tillforen, daterit i Strandebarms præstegaard den 22 Jullj 1673.

Erich Aachre lod lesze sin gifftings contract med sin quinde Guren Andersdatter, at de allene har lagt ald løsszøre till hellming, wndtagen det faste [29b] godz huor heller det er odell, kiøb eller pantt at schall tillhøre huer och szine arffuinger, och Guren at schall niude och beside Erichis anpart i Aachre quit och frj hindis liffstid, wden nogen rettighedz ehrlegelsze till hans arffuinger. Diszligeste schall de 100 rd till Pouel Haffneraas och 50 lod søllff till Guren, tagis aff Eriches godz och iche aff fellidzboe. Daterit Øjerhaffn den 14 Junj 1675, med 4 mend til widne. Pouell Haffneraassz war nu neruerende och berettede at hand haffde iche szet zignete hosz sig, men wille beszeigle det siden.

Anno 1676 den 14 April holtis allmindelige waarting paa Wllffuenes med allmuen aff Quindherridz schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettismend som retten betientte, nemblig Søffren Nerhussz, Aszlach Kallestad, Olle Nielszen Hiellmeland, Sambson Stoere Omwigen, Tore Sanduigen, Larsz Stueland, Tomas Lande, och Johanes Røruig med bonde lehnszmanden Olle Sunde.

Kongl. Ma. fouget Jan Torson ehrschinnede och lod lesze och forkynde de forindførtte 7 højanseenlige breffue och befallinger, som widre paa nest forhenholdende Strandebahrms schibbredz waarting er extraherit.

Sallig Tomas Richertszens arffuinger steffent Tore i Sanduigen for 3 rdr szlaatteløn paa hans sallig werfader Loduig Farteinszens wegne. Formeentte hand det burde betalle.
Thore møtte och benegted at hand i saa maade indtet war schyldig som schifftebreffuet schall forklare, huilchet hand siellff till opliuszning schall effterszøge och schaffe i rette, och begierede saalenge dilation. Ellers bekiende hand at were den sallige dreng schyldig for szig siellff iligemaade for szlaatt 2 rd, som hand beloffuede at wille betalle till høsten førstkommende, och derpaa tog Peer Sem i haand.

Erich Hougland iligemaade tilltalt paa Tomas Richertszens wegne for 3 rd med sin leje.
Hand møtte och bekiende gielden, meentte hannem [30a] burde korttis noget for drengens husszwerelsze.
Affsagt at effterdj tillforen i schiffte effter Eriches sallig quinde 1 koe er wdtaget till samme gield, och den sallig drengs arffuinger nu effterlod ald leje till denne dag; daa bør hand koen frasig t[ill] dem leffuere inden 14 dage, eller dedz werd med wordering aff hans boe at wdszøgis.

Peder Pederszen paa Seigneur Jan Frjmans wegne steffnt Erich Hougland paa hans wersøsters wegne for 3 rd och 1 smalle wdj lejermaallsbøder effter førige tilltalle.
Hand møtte och benegted gielden som tillforen.
Olle Hiellmeland, Hans Wllffuenes och Søffren Nerhussz wantt herom att daa Jan Frjmanz tiener kreffuede Erich herom paa Hiellmelanz ting, daa hørde de at hand wed gich gielden oc loffuede betalling. Giorde herom med op ragte fingre deris æd.
Thj er affszagt at Erich bør betalle samme fordring inden fiortten dage, wnder nam i hans boe.

Anno 1676 den 17 April holtis allmindelig waar ting paa Aasemb med allmuen aff Schoneuigs schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig Gudmund Ellfernes, Toer Dallen, Larsz Sanduigen, Indre Nessz, Siffuer Bielland, Siffuer Mattre, Johans Teigland, Olle Seffuereid och lehnszmanden Christofer Ebne.

Kongl. Ma. fouget Seigneur Johan Torson lod iligemaade her for retten lesze och forkynde, de for indførtte 7 højanszeenlige breffue och befallinger som widre paa nestforhenholdende Stranderbahrms schibbredz waarting findis extraherit.

Johannes Teigland lod lesze Olle Arnesen till holdende paa Quardall, och hans wehrsøster Ingeborg Olls daters till hannem wdgiffne panttebreff paa det lidet jordepladz Glømmie i Aachrefiorden schylder aarlig it hallfft pund smør, imod 10 ½ rd derpaa wdlagt och forstracht, daterit Kyuigen den 27 Jullj 1675.

Indre Nessz paa sin myndling Johannes Ollszens wegne steffent Larsz Scharffueland for en breffe koe hand har merchet och forholder. [30b] Men hand møtte iche. Lehnszmanden hiemblet at hand war louglig steffent. Sagefaldzforpagterens fuldmegtige szatte i rette om steffnefald.
Thj er affsagt Larssz bør bøde steffnefald 1 march søllff och giffue Indre Nessz kost och tæring, och sagen at stande lige aaben till neste ting

Lehnszmanden Christoffer Larszen steffent Olle Anderszen tillholdende paa Sunde, formedelst hand wille iche giøre fløttning at om føre fogdens baad. Men hand møtte iche. Sagefaldz forpagterens fuldmegtig protesterit paa steffnefald. Schaffren Olle Toerszen hiemblet at hand war louglig steffent.
Thj bør hand giffue steffnefald effter lougen 1 march søllff.

Johannes Matzen Teigland steffent Erich Hettleflott formedelst hans queg giør hannem schaade med beitte paa hans waarstøell som altid haffuer ligget wnder Teigland aff whr gammell tid som widne schall sige. Formeente saadant w-rett at were.
Erich møtte berettede at hand bruger som hans formend, med beitte horen imod horen. Dog wille hand gierne bede Johanes om tiladelse saauit hand wed at Teigland tillhør och vnder legger.
Men som Erich bruger wdflugt och iche will giere, eller holde szit queg aff szin grandis march, langt mindre steffne der paa eller till winde szig det med rette, da bleff hannem aff Kongl. Ma. fouget fore lagt at entholde szig fra Teiglandz eigen saalenge det iche med loug och dom widre worder wdførtt, och huis hand giør Teiglanz manden nogen fortred, eller schaade, daa derfore at schall formode sig till talle som vedbør.

Jens Anderszen paa Fattland steffent Liszbet Sunde for 2 ½ rd rest paa hindis landschyld forvden forfalden tridietage.
Hun møtte klaget at Jens har fra lejet hinde jorden imod hindis willie, wden loug och dom. Dog loffuede hun at betalle hannem med det gode, och tog Jens derpaa i haand. [31a]

Anno 1676 den 18 April holtis allmindelig waa[r]ting paa Stølle med allmuen aff Ettne schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettismend som retten betientte, nemblig Jens Waae, Haldoer Lun[de,] Niellsz Steene, Erich Silde, Gunder Hejland, Niellsz Øffuernes, Niellsz Grønnesta, Jenssz Røg, Tore Nernes, Niellsz Øustrimb.

Bleff for den tillstede werende allmue lydelig oplest och forkyntt de for indførtte 7 høj anszeenlige breffue och befallinger som widre paa nest forhenholdende Strandebahrms schibbredz waarting ere extraherede.

Olle Anderszen lod lesze Her Hans Bugge sogneprest her sammestedz, sambt Jacob Bonde och hans søsters tillige wnderschreffne kiøbebreff paa en løb smør i Haardeland wden bøxel hannem och hans arffuinger at følge til odel och eye. Daterit Enge den 8 Novembris 1675.

Niellsz Tieranszen paa Øffrenes lod lesze Suend Aasembs till hannem wdstede panttebreff paa ½ løb smør i Øffrenes, imod 36 rd hand derpaa har oppebaaret. Daterit Øffrenes den 11 May 1672.

Tore Torchildsen paa Nernes lod lesze Aszlach Ollsen paa Rammes till hannem wdgiffne pantte breff paa it span smør och 1 wog koren i Bache wdj Grindembs kierche sogen, huorpaa hand paa adschellige tider har optaget till sammen 45 rd. Daterit sidste dag den 9 Octobris 1674.

Sagefaldz forpagterens fuldmegtige steffent Gunder Tofften for szlagsmaall paa sin egen moder huorom prouisten den hæderlig mand Her Elias Anderszen som jordrott haffde schreffuet at der om maatte inqvireris och tilbørlig straffis at Gud schulle iche haffue aarsage at straffe en heell meenighed for saadan w-christeligt leffnidz och syndige bedriffter schyld.
Hand møtte och højlig benegtet at hand det iche giortt haffuer och ingen schulle det beuisze, men det war hans søster som slog sin moder i mundenn med en schoe. [31b]
Johannes Indre Holland [be]rettede at nu i forleden høst kom Gurj Tofften till hanssz gaard, och war blaa och brun szlaget i ansigtet och tog huen aff szit hoffuet och widste hannem och hans grand quinde, endeell aff hindis hoffuet haar som war aff reffuet. Daa klaget hun at hindis daatter Sigrj haffde szlaget hinde i ansigtet med en schoe; hun neffente samme tid iche sin søn, men dog sagde hun at hun kunde well giffue Gunder till, men daattren iche, hun war szlemmist.
Thore Nernes berettede at hand szaa hinde at were ilde medfaret, daa hand foer om Tofften paa sin by wej.
Affscheediget at daattren som war steffent bør at paa gribes och føris till rette, och modren till weder mælle, sambt steffne herom huis widre prouff som derom er bevust. Saa gaaessz herom huisz rett er.

Lehnszmanden Alduold Bierchenes steffent Siffuer Grønstad och Olle Nielsen Grindem for szlagszmaall paa huerandre daa de vare tillsammen wdj ligferd.
Indre Hoffland och Siffuer Rambszuigen som schilde dem ad, berettede at de laa begge i haab paa jorden, och Olle laa offuen paa Siffuer bag laaen, daa war Siffuer kloret noget i munden.
Olles fader Niellsz Steene aff sonet och loffuet at giffue for hans forszeelsze 1 ½ rd at betalle till høsttinget.

Gunder Hejland paa sin suoger Niellsz Fretis wegne steffent Christj Øchland, Synue Aszlaxs datter och Raszmus Kaldem som interesserede lodz eigre i Kaldem, med formeening at effterdj Niellsz Frette eiger mere i det wdsteente hallffue mandzwerch, end alle de indsteffente, daa formeentte hand som [32a] største laadzeigere at bør were bøxellraadig effter lougen. Fremblagdis herom it panttebreff till Niellsz och Tolleff Aszlaxsønner wdsted aff odells manden Siøuat Søffrensen paa Weszbøe den 7 Martj 1663, huilchet igien till staar hans arffuinger at indløsze for de op tagne pennge 67 rdr.
Thj bleff herom denne gang affscheediget at forschreffne Seuat Sørensens arffuinger herimod som rette odellsmend bør steffnis och kaldes saa schall herom effter Norgis loug bliffue kient huisz billigt och rett ehr.

Anno 1676 den 20 April holtis allmindelig waarting paa Tindeland med allmuen aff Fieldberg schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig Lauridz Houge, gammel Johannes Berie, Johannes Killszuig, gammelle Tøris Wache, Kield Ørland, Siffuer Houge, Niels Sæboe, Baard Woogen, Peer Lunde, Tolloch Arneuigen, Colbein Wdbioe och Hans i Wogen med bonde lehnszmanden Osszmund Nerimb.

Kongl. Ma. fouget Jan Torson lod lesze och forkynde for neruerende allmue de 7 for indførtte høj anszeenlige breffue och paabude som widre paa nestforhenholdende Strandebahrms schibbredz waarting findis extraherit.

Gullich Indbioe steffent Colben Dallen formedelst hand haffuer med w-tilbørlig schieldzord offuer faldet hannem och schielt hannem for en tiuff at hand haffuer staallet en stoch fra hannem, det hand formeener Colben bør beuisze, eller lide der fore som wedbøhr.
Colben møtte och berettede med stoer bulder och wdliud at hand fantt szin stoch iblant Gullichs tømmer, och hand haffuer merchet den der, huor til Gullich suarede at hans dreng har misztaget en stoch imod hans willie och kiørt den iblant hans tømmer. Den er iche bleffuen ham forholt i nogen maade. Widniszbiurdene er her om ganget for retten till Klosterting wdj Colbens egen neruerelsze, huor till Colben [32b] suarede at Gullich [.......] wantt til at liffue. Det hand war begierende at maatte indføris.
Colben bleff fore holdet at forlige szig med Gullich Indbioe och ehr klere hannem at sagen kunde worde bj lagt. Huortill hand suarede och tegnet paa sin hallsz at før schulle den gaa aff førend hand wille forliges med hannem.
Bleff for aff schediget at Gullich schall tage sine widnis biurd wnder forseigling beschreffuet till sagens op liuszning, saa gaaessz herom huissz lougligt och rett ehr.

Lehnszmanden Osszmund Nerim steffent Knud Michelszen till hussze paa Giereuigen for 3 fløtnings forsømmelsze.
Men hand møtte iche, bleff berett aff Larsz Giereuigen at hand haffde ichon 8 dagesz warszell. Fogden gaff befalling att lehnszmanden schulle till sige hannem at for føje sig derfra, effterdj hand sider jordrotten till fortred imod hans willie.

Kongl. Ma. fouget Johan Torson lod i rette føre en fange wed naffn Olle Christofferszen fød her i Fieldbergs schibbrede paa Ljen, for begangen tiuffuerj som hand wdj mange aar øffuet haffr och nu sehniste Kyndellmyszdag, grebet paa Eridzwehr i Opdalls schibbrede med endeell koster hand haffr staallet. Formeentte hand burde lide effter lougen som wedbøhr.
Bekiende daa forschreffne Olle Christofferszen at hand war hiemme hossz szine forældre till hand war 16 aar gammell, at hand daa bleff wdschreffuet først wnder captain Lameer. War saa wnder militien her hiemme och i byen till hand bleff wngefehr 26 aar gammel. Men som hand kom i lejermaal med it w-uittig quindfollch og fornamb at hand kunde iche, som hand hafde agt, liuffue det fra szig paa en anden, rømbde hand aff wden nogen sine officeers [33a] widen[schab, och] gaff szig i lag med tuende [andre] wnge knegte som war kommen østen fra wed naffien Tomas Toerszen och hans broder Torbiøn, som lejede hannem med szig till Storen, huor de kiøbte trende heste som de førde med szig till Søue sogen. Men daa hand hørde at de haffde staallet det som de kiøbte dem fore, och de mend kom och tog hestene igien, effterdj de haffde iche fanget fuld betalling, daa begaff hand och Tomas szig øster till Tellemarchen, huor hand tientte it aars tid hossz Torgrim Biørtofft. Begaff szig saa derfra till Eger 2 mihll fra søllffberget, huor hand tientte hossz en mand i Nummedallen wed naffn Gullich Højmyr. Siden hossz Tosten Flatterue i it aar, derfra till Raszmus Jørgenszen lehnszmand paa Eger i halff andet aar, siden hossz Siguord Gundelrue i it aar. Begaff szig saa der i fra igiennem Hallingdallen och kom till Leerdalsøren her i Bergenhussz lehn, och foer saa offuer Waassz och kom ned i Graffuen sogen i Hardanger nu i forleden høst, huor hand først staall en færings baad, foer saa dermed wd till Siffuer Røchen wed Fixszesund, och om natten gich i hans kieller og stall 3 oste, en lang sj wadmells koffte, ½ løb salt och en mælle koren. Osten solde hand till Pouell Haffneraaszes quinde for 1 schilling marchen. For saa der i fra till Lugsund huor hand sad och drach i 2 natter och en dag. Begaff sig szaa derfra till Mallchenes der stall hand en bøsszepibe och laasz, sambt 1 gied och it lamb. Bøsszepiben och laasszet solde hand till Johans Forhoffd som daa laa i Gudøesund for ½ rdr, och smallen kiøbte en mand som boer paa Hollmen sammestedtz for 2 march 10 schilling. Foer saa derfra till Eridzuehr, huor hand laa om natten och der staall en giett som hand wille sellge till Johannes Sunde i Baardsund, och som hand kom der till landet, tog hand forst een aff Johannes Sundis gieder och bantt den fast med szit hossze band, i meening hand wilde hafft den med szig [33b] i baaden naar hand [foer] derfra. Och som hand stod og accorderit med manden oppe j gaarden om dend gied hand førde did, szled Johannes Sundis gied szig lossz och kom løbbende hiemb med bandet om hallsen, huilchet daa manden det szaæ formerchte hand w-raad och wilde szaa indtet kiøbe med hannem, huor fore hand foer derfra till Albret guldsmed i Ferøesund och solde den till hannem for 2 march ÷ 4 schilling.
Foer saa der i fra och laa i Nesszund om natten. Stall saa om anden dagen en giett paa Graff som hand solde paa Leeruigen for 20 schilling, der stall hand igien en øxsze som de kom offuer och tog fra hannem igien. Anden natt der effter foer hand nord igien paa Storen huor hand stall ½ tønde saltet sej och nogen saltet lyr wed Baard i Nøstedz hussz tillhørende en mand wed haffuet som war kommen der den at wille sellge. Diszligeste och samme natt en liden barchet hud och en schiortte paa Nedre Rommetuett, sambt och en quinde trøje paa Hage, och en giett som gich wed stranden. Foer saa strax derfra till Fieldbergsund huor hand solde fischen till Nicolaus schomager for 16 schilling och 1 wog lyr for 6 schilling, item trøjen och schiortten for 1 march. Den liden barchet hud solde hand till Anders spillemand for 10 schilling. Foer saa der ifra till Fielland paa Hallsznøen huor hand stall 2 weerer och 1 søu som hand solde till Larssz Madsen i Engesund for 1 ½ rd. Hand solde hannem och samme tid sin baad for 1 rd. Bekiende och at hand op brød it queren hussz paa Hallsznøen huor hand stal 1 phund meell som Olle i Stochen fich for hand førde ham med szig fra Engesund till Stochen. Foer saa derfra till Musterhaffn huor hand begaff szig ind paa en hardangerjegt och kom med dend till Karszund. Begaff szig saa derfra igien til Wadz sogen huor hand trøschte for follch nu i wintter wdj 6 wgers tid. Gich saa derfra offuer Ettne ind ad Aachrefiorden, och saa igien til landz och kom ned i Odde i Hardanger huor hand der besteg it hussz och brød sig ned igiennem taget (gaardens naffn widste hand iche) och stall [34a] en [kiste hu]or wdj war en rød wllenschio[rtte och] 2 smaastuer wadmell. Tog och sammestedz en ost, it støche tallig och endeell brød som hand lag[de] i kisten och gich dermed wd paa Løfaldstrand i Quindherrit huor hand om natten brød sig ind wnder suillen paa it nøust och stall en ny wllenschiortte, en trøje och en stach, alt aff huit wadmell, sambt en klinche hammer, 2 syle och it sildegaren. Foer saa der i fra til Neeruigen i Fieldberg schibbrede huor hand om afftenen gich ind wdj Hansz Alduoldszens sengebod och stall der fire nye aakleder, 1 ny quitell, 1 ny brog, it par hosszer, 2 par store wantter, 1 nesszdug, 2 træ smørkander med smør och 4 allen wadmell som hand bahr till siøssz till sin baad som laa i Nore Wogen. Gich saa strax op igien till gaarden och kløff op paa it hussz huor hand brød szig ned igiennem taget, och kom indpaa lofftet och stall der 2 ½ side flesch, 1 suine røgh, 2 lemmer kiød, nogen pøllszer och smallekiød. Med huilchet alt hand foer derfra nord igien till Eridtzwehr i Tysznes gield, huor hand oplagde och wille kiøbe szig mellch for it par schilling och spørge wejen till byen, eller for høre om ingen war hand kunde komme i føllge med. Daaszom hand gich aff een stue wdj en anden sad der endeell aff naborne som haffde samblet sig der, huilche grebe hannem fatt och førde hannem i fougdens hender paa Fereuog tillige med hans baad och huis hand der wdj haffde.
Fougden till spurde hannem nu for retten huor fore hand negtet szit rette naffn i begyndelszen och kalte szig Larsz Christofferszen. Der till suarede hand at hand tøgtis at haffue blyszell aff sine onde gierninger, naar hand kom till de folch som hannem kiende.
Det ar som findis paa hanssz røg berettede hand, at en mand Joen Dalle stach med en kniff paa en gaard kaldis Nordbiørtofft paa Tellemarchen. Men den rette sandhed huor fore hand det har fanget, wille hand iche till staa, det siunis och ej heller at were noget sting etcetera.
Fougden Jan Torson berettede at Jacob Aurdall aff Wadz sogen i Ryføllche lehn [34b] war nu i wintter paa it [scha]tteting paa Wache och klagede paa denne tiuff, och tjede hannem paa, at hand och Tomas Toerszen, som haffde giffuet sig i lag sammen, war paa Ourdall for 6 aar siden, och stall fra hans gammel grande Thrond ibidem (som for alderdom och suaghedz schyld iche siellff kand møde) endeell søllff, linkleder och andet godz till 20 rixdallers werd. Siden der effter daa de haffde veret paa Storen och kiøbt hester, kom de till bage igien til Ourdal och stall fra hannem it bruntt horssz, och saa derfra till Ringe och stall der 2 heste, och 1 baad som de førde dem offuer paa. Baaden den szanch de ned som siden bleff funden.
Huilchet tiuffuen fra gich och iche wille bekiende eller till staa i nogen maade, men giorde sin wndschylding at hand war iche med.
Fougden szatte i rette som till foren om hand iche burde lide och straffis paa szit liff.
Bleff det daa optaget till widre. Och tiuffuen imedellertid at were fengszligen i god forvahring.

Anno 1676 den 22 April holtis allmindelige waarting paa Nedre Wallen i Fiere schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig Olle Sueen, Gunder Haauigen, Andoer Ouge, Olle Wjhoffd, Peer Erffue, Ingebrigt Egeland, Peer Eidtzuog, Gunder Biordall, sambt bonde lehnszmanden Samuell Øchland.

Kongl. Ma. fouget Jan Torson lod lessze for retten i meeninge tillstede werende allmues paahør de 7 forindførtte den høje øffrighedz breffue och paabud som widre paa nest forhen staaende Strandebahrms schibbredz waarting er extraherit.

Baard och Knud Flattnes steffent Haldoer Megeland formedelst hand har huget endeell gar wed i deris schouff dem w-affuidende. Formeentte saadantt w-rett at were.
Haldoer møtte och berettede at den ene grande Suend Flattnes beuilgede ham at huge, huorpaa hand haffuer oppebaaret it quarter sild. Peer [35a] Erffue suarede hertill, at Suend haffde [........] bekommet aff Haldoer i aar. Det hand har fanget till foren war med hugster betalt.
De forligte sig med huer andre at de Flattnes mend schall beholde garween som er 5 ½ tølt och Haldoer at haffue huget till forgieffues. Toge huer andre herom i haand.

Gundelle Jacobsdatter Suendzbøe steffent Indre Jørgenszen Suendzbøe formedelst hand har indførtt sig paa hindis jord och har taget bruget fra hinde wden loug och dom imod hindis willie. Formeentte dett w-rett at were.
Indre møtte och haffde her imod ingen billig imodszigelsze, meentte hun haffde opszagt sin jord, haffde dog indtet saadant med at beuise.
De bleffue herom saaledis forligte at Indre schall giffue Gundelle otte rixdaller i opszegen och 1 rixdaller wdj omkostning, och betalle till høsten eller førstkommende Martinj med rede pennge, huor imod Gundelle schall quitere gaarden och ingen hussz werelsze der haffue, och tage de huer andre tillige med hindis søn Jacob Haffuershollm herom for retten i haand.

Arne Ourszland steffent Johanes Johansen for en øg hand lantte hannem, och strax der effter døde. Formeentte hand den burde betalle.
Johans Sundfiord møtte paa sin søns vegne och berettede at drengen er i byen, hand kunde iche bedre at øget døde aff braadød.
Aff sagt at effterdj Arne siellff lantte drengen horsszet, och hand allene red der paa med szit eenlige liff och war dermed iche kommen wden bøegaarden, daa bested døde, daa kand wj iche wide at schiøne hand haffuer drebt det wed nogen de haandz gierninger szom hand effter lougen bør suare till. Thj bør Johannes for denne søgning frj at were.

Dauit Wllfueragger steffent sin grande Hans Wllffueragger formedelst hand will iche føre fattige follch, men bærer dem tilbage till hannem igien. For meentte saadant w-rett at were.
Men hand møtte iche. Lehnszmanden hiemblet at hand war louglig steffent. Thj bør hand effter lougen at giffue steffnefald 1 march sølff. [35b]

Anno 1676 den 17 Junj paa Holmedall wdj Schoneuigs schibbrede med effterschreffne sex laugrettis mend weret forsamblede retten at betienne, nemblig Gudmund Ellfernes, Erich Axland, Joen Schouge, Arent Øllfernes, Larssz Sanduig och Knud Hillestad.

Frembkom for retten Christen Ibszen bonde lehnszmand paa Hallsznøe Klosters godz i Føens schibbrede wdj fuldmagt paa welfornemme mand Johan Frjandz wegne Hindis Mayestet Enche Droningens fuldmegtige och ombudzmand offuer Hallsznøe Kloster och Hardanger lehne, och i rette lagde en høj anseenlig wdtagen citation offuer Haagen Nielszen Hollmedall, Aschild Hougland, Tore Dallen, Siffuer Tuett och Hellie Øllffuistuett som interesserende med eigere i forschreffne Hollmedall, och formønder for sallig Haldor Biørnszens børen formedelst bøxellen aff nogen smaapartter i gaarden de i langsommelig tid szig schall haffue bemegtiget och Konglig Maystet och Cronen w-forsuarligen fra vent, som formeenis Hallsznøe Kloster som mest eigende i gaarden wden ald modszigelsze bør tillhøre effterdj jorden ej schall findis wdsteent. Item de at suare till de tuende første bøxler i Frjmandz tid der aff er optaget, huor offuer it støche agger er fra kommen chlosterpartten, som formeenis nu igien at bør tilbage med rette. Item at husszene som er huget aff fellidzschou at bør schifftis effter lejmaalls brug. Etcetera.
Med samme steffning war och warszell giffuen prousten Her Elias Anderszen och Larsz i Wallen med deris breffue och forklaring, huoraff kand fornemmes huad jorden tillsammen schylder.
Herimod at suare møtte alle indsteffente. Her Elias lod indlege szit schrifftelig forszett at Schoneuigs præsteboell ejer it spand smør [36a] i ga[arde]n, men faar ingen rigtighed [aff o]psiderne, och gandsche ingen offuervigt, och der fore szatte i rette, om de iche burde giffue szlig landschyld som offuer alt i landet brugelig ehr.
Haagen Hollmedall berettede at hand brugte aff presteboellens part 10 marcher smør, huor paa hand rester it aars landschyld.
Anders Hollmedall møtte, och frembuiste sin bøxell sedell at hand bruger 8 marcher smør aff præstebollens anpart, huorpaa rester 5 aars landschyld. Som hand loffuede at ville betalle.
Lauridz Johanszen møte och indlagde szit kiøbe och adkombstbreff wdsted aff welbyrdig Axell Seestedz fuldmegtig paa 1 løb smør, daterit Bergen den 24 Maj 1664. Huoreffter hand formeente at niude bøxellen aff szit. Kunde dog iche benegte at joe Hallsznøe Chloster har fult bøxel der aff altid, och indtill denne dag.
Aschild Hougland møtte berettede at haffue wdj Hollmedall en hallff løb smør.
Tor Dallen berettede at hans sallig broder Haldoer Biørnszens børen ejer ½ løb.
Siffuer Tuett berettede at eje ibidem 1 span som de har arffuet effter deris sallig forældre, och er deris gammell odell.
Christen Ibszen berettede at Hallsznøe Kloster ejer allene i gaarden 2 løbber smør, och er største laadzeigere. Formeente der fore effter steffningens formeld, at ald bøxellen bør føllge Hallsznøe Kloster, effterdj ingens part fra anden findis wdsteentt.
Aschild Hougland med interesserende formeente at effterdj det er deris arffuelig odell szom altid har fult bøxellen aff whrgammel tid till denne dag, saa burde det endnu fremdellis at føllge, om endschiøntt det er falden wdj smaapartter iblant mange. De wille sambtlige selge deris partter till deris [36b] ældste broder Tore Dalle[n], med widre fore giffuende.
Men Christen Ibszen szom tillforen begierede dom effter Norgis loug.
Derpaa bleff saaledis for rette dømbt och aff sagt, at effterdj Hallsznøe Klosters ombudzmand Seigneur Johan Frjman paa Hindis Maystet Enchedroningens wegne steffner de interesserende med eigere i dend gaard Hollmedall, Aschild Hougland, Siffuer Tuett och sallig Haldoer Biørnsens børen som ejer tillsammen i gaarden 1 løb och 18 marcher smør med formeening at effterdj chlosteret er største laadzeiger och allene till kommer 2 løbber smør, med bøxell till aff 1 løb och 18 marcher som Larsz Johansen Wallen, och Schoneuigs presteboell ejer, at daa och bøxels herligheden aff de smaa bondepartter iligemaade till chlosteret bør hiemfalde.
Item om iche de tuende bøxeller i Frjmans tid op taget, bør at tilbage leggis, med samt it støche agger chlosters ejedom er frakommen och husszene effter lejlendings brug opsiderne at imelom schifftes, med widre steffninngs indhold.
Daa effterdj Norgis loug Landsleye Balchen første capitel i det 9 paragraph formelder at dend schall bygge eller feste jord eller gaarde bortt som største lod i haffuer, wed wj derfore iche andet herom at kiende, end at jo Hallsznøe Kloster som bestemand och største laadzeiger bør at haffue bøxellen tillige med aff bondepartterne 1 løb och 18 marcher effterdj det alt er een samb jord liggende inden it gierde, och iche med steen i nogen maade findis schifft eller adschilt.
Huad de tuende optagne bøxeller er anbelangende, daa effterdj [37a] Hal[lsznøe] Chloster iche førend nu har [......] den herlighed wed loug och dom, daa wed wj iche at kand kiende den bøxell tilbage som er falden til foren.
Huad och angaar aggerne som nogen w-lighed findis wdj leilendingerne imellom effter en huers landschyld, daa bør dend spischeste ende aff den store agger som chlosterbonden tillforen hafft haffuer, och kand saes 1 wog koren wdj, her effter at føllge same chlosterpartt som till foren. Och effterdj at klosters aggerpartt dermed effter sit schiell endaa iche er jeffnet, daa haffuer wj til lagt it lidet støche aggerflech kaldet Littleprissz huor wdj kand saaes wngefehr 1 wog koren, som chlosterbonden her effter tillige med schall niude och bruge.
Huad engen angaar, daa effterdj chlosterbonden klager, der wdj at were wanholden, och det fornemis at hand och lehnidz bonde aarlig øenszer och omschiffte dend gandsche gaarz eng, wndtagen en partt som tillhør 1 løbs lege i gaarden, daa bleffue opsiderne her om saaledis forligte at effterdj Haagen giffuer aarligen 20 marcher smør mere i landschyld end Anders, saa schall Haagen niude it engestøche liggende wed wintterledet kaldet Tungen, som hand allene schall slaa och bruge. Men ald den anden øffrige gansche gaardz eng, at komme till øensing[?] saa at huo det ene aar szlaar den ene partt, szlaar det andet aar den anden part saa scheer ingen forkortt paa entten siderne i nogen maade.
Husszene angaaende daaszom den ene store stue for ald gaarden holdis wed lige aff dem begge, och brugis tillige aff dem begge [37b] scheer der wed ingen nog[en] w-rett. Dend anden stue nyder Haagen effter lougen szom hans formand haffuer med bøgning forbedret. Will Anders derimod giøre lige bekostning, were det hannem frit fore.
Prouistens i rette szettelsze anbelangende daa effterdj Haagen bekiender at bruge 10 marcher smør aff prestebollens anpart, och Anders 8 marcher. Huilchet om de iche med sin tilbørlig offuer wigt till jord drottenn i rette tide yder och leffuerer, schall, naar derom bliffuer paasteffent, bliffue dømt dend deell billigt och rett er.

Anno 1676 den 12 Augustj holtis it berammede restantz och schatteting paa Schorppen med allmuen aff Quindherritz schibbrede. Neruerende effter[schreffne] laugrettismend som retten betientte, nemblig Lauridtz Stueland, Hans Toffte, Hans Asch, Tomas Lande, Peer Quitteberg, Hanssz Wllffuernes, Erich Diurszen paa Møchelbost, Aschild Hougland, Søffren Nerhus, Indre Tuett, Olle Røsszeland och Johannes Røruig.

Konglig Maystets fouget Johan Torson lod en huer pladz och gaard sin schatt till schriffue effter matricullen och schattebreffuedz formeld, aff løben 2 ½ rixdaller som aff ossz begge tillige med forschreffne tollff sorne mend strax bleff beszeiglet.

Fougden anbød en huer effter schattebreffuet at wille giffue och leffuere de 2 igienem dragene archpapir med bereigning paa deris schatter, och formânte dem at de wille holde terminerne at med dedz affschriffuelsze och quitanz kunde haffue sin rigtighed. Huortill de suarede at de well wille were fornøjet med legs sedellerne huor paa schatten baade er bereignet och quiterit [38a] och [....] war det samme.

Peter Bell paa sin moder Maren sallig Peter Bells wegne effter foregaaende louglig steffnemaall paa eschet Peter Tieszen i Teerøen, for 30 rixdaller hand aff hinde har anammet som hand til hindis beste i Kiøbenhaffn schulle anwende effter derom hans i rette lagde beuises formeld, daterit Leeruigen den 9 Augustj 1674.
Satte i rette at effterdj hand iche er ned reist effter szit schrifftelig løffte, om hand daa iche burde att leffuere hinde szine pennge igien med paa gaaende omkostning, och war dom begierende.
Men effterdj at Peter Tieszen har schreffuet till fougden Jan Torson och till biuder betalling til kyndellszmissze, daa resolverit Peter Bell at wille giffue hannem dilation till Michaelj først kommende, eller wille widre søge hannem med retten om hand brugte lenger ophold.

Fougden fremblagde som `i´ den tilstede werende allmues paahør liudelig bleff oplest.
<1> Copie aff Hans Maystets allernaadigste forordning och paabud aff Hans Høje Excellentz Her Stattholder Gyldenleue wnderschreffuet, om familiernis landehielp, huis tuende første artichler och specification saaledis formelder.
Alle wndersaatter och betientte, adell, geistlig och wertzlig som iche wdj nest føllgende artichell er wdtagne, sambt alle militares officerer till rittmester och capitainer inclussive, sambt de som ejer noget frit odells godtz, entten de boer wdj kiøbstederne eller paa landet (odells bønderne wndtagen som paa landet er boende och siellff deris odells godtz beszider). Saa och alle forpachtere, och de fornemiste borgere, saa och alle ledige handlingsfollch och suttere i kiøbstederne och paa ladestederne, schulle betale for szig siellff, och en huer persoen, som i deris huszholding befindis, och er offuer 12 aar gammell [38b] thou rixdaller om aaret, do[g e]xceperis her wdj paa landet de follch, som de till deris queg at wogte och agte bruger, for huilche ichon giffuis for huer persoen 2 march dansche.
For det andet alle capellaner sambt degne, och andre kierchetienere, fougder paa landet, sorenschriffuere, bye och raadstue schriffuere, vissiterer och det gemene borgerschab, sambt alle hantwerchsfollch, huisz formue iche kand agtis 500 rixdaller, schulle betalle aff huer persoen i deris huszholding befindis, och er offuer 12 aar gammell en rixdaller om aaret. De huis formue iche er 300 rixdaller en hallff rixdaller, och de huis formue iche er 100 rixdaller 20 schilling dansche, med huilche angiffuelser de wed kommende paa huert sted schall haffue saadan opsiun som de agter at suare till. Och dersom nogen befindis w-rigtig at haffue angiffuet straffis som dend der suigachteligen med woris indkombster omgaar etcetera. Daterit Aggerszhussz den 9 Februarj 1676.

<2> Hans Høje Excellentzis anordning om militairische execution hossz de for sømmelige, schatterne och dedz restancer at schall inddriffue, daterit Agershussz den 29 Februarj 1676.

<3> Hans Maystets allernaadigste forordning om schiench och gaffuers affschaffelsze entten at giffue eller anamme till rettens for krenchelsze, eller for geistlige, civil, eller militairische bestillinger at ehrlange till huo, och aff huemb det och schee kunde, och schall dend som nogen gaffue fremb biuder haffue forbrutt dobbelt saa meget som samme schiench kand were werd. Och de som saadant anammer schulle wden ald naade haffue forbrutt liff, ære och godtz. Daterit Kiøbenhaffn szlott den 20 Martj 1676.

<4> Hanssz Maystets naadigste breff, at efftersom aff sehr vigtige betenchninger er for aarsaget, at laade sequestrere [39a] førige Rigscanceler Griffenfeldtz god[tz] och [for]mue, till sagens widere wddrag, derfore al[le] och en huer anbefallet at andrage paa schatt cammeret huis dem om bemeltte Griffenfeldtz breffue eller godtz kand were bevust. Saa och angiffue huisz rettmeszige gield nogen hosz ham kunde haffue at fordre, eller haffue samme fordring forbrut. Daterit Kiøbenhaffn szlott den 21 Martj 1676.

<5> Hans Høje Excellentzis schriffuelsze till woris gunstige Her Canceler och lehnsherre om endeell artillerie heste till Maystets tieniste at schall forschaffis. Med derpaa teignede welbemeltte Her Cancelers befalling till fougden at hand som seduanlig i krigs tider 1 rixdaller aff huer fuldgaard schall oppeberge i steden for de paabudne heste, och pengene med rigtig mandtall wdj schriffuerstuen indsende. Daterit Bergenhussz den 16 Aprill 1676.

<6> Hans Maystets naadigste obne breff, at ingen fremmede religion i dissze riger och lande maa brugis eller øffues, wden aff fremmede ministj och deris egne tienere och follch som wed Hans Maystets hoff sig oppeholder. Saa och de kiøbsteder som ere privilegerit til deris op kombst huilchet wed sin fulde krafft saauit religionens frj øffuelsze angaar, indtill widre schall forbliffue. Daterit Kiøbenhaffn szlott den 6 April 1676.

<7> Hanssz Høje Excellentzis anordning och aabne breff at de bortt løbbende knegte som har stuchit sig aff wejen, schulle fengszligen paa gribes och strax forsendis till neste kiøbsted, huor daa saadane Kongens och fædernelandedz troløsze knegte effter krigsartichlerne och sagens beschaffenhed, enten schall dømmis till gallgen eller spidzroden, och deris odellsgodz som de haffue, eller hereffter arffuelig kunde tilfalde, wnder Hans Maystet at were forbrutt. Daterit Maassz den 15 Maj 1676.

<8> Hanssz Maystets gudelige och allernaadigst forordning [39b] om dagelige bedestunde at holde i kiercherne saauell hiemme i huszet afften och morgen. Och schall alt arbeide saalenge bedestunden forrettis, ophøre, och schall paa landet sabbathen holdis effter ordinantzen och recessen, och ingen forsambling at sche entten i laugszhuszerne kroer eller øllszmaall och drichegilde, eller paa nogen festdage comedie at spille eller haffuerie giøris. Huo her imod giør straffis som Konglig mandaters offuer tredere. Daterit Kiøbenhaffn szlott den 19 Maj 1676.

<9> Hans Excellentz Her General Krigs Commissarj Roszenkrantzis schriffuelsze till cammereren at alle de indkommende penge till general krigs commissariatet paa Aggerszhusz med wissze bud schall forsendis som højligen behøffues til armeens subsistance som nu er i marchen, ej paa tuifflende at en huer i denne tid giør sin yderste flid. Huisz andet schulle spørgis daa will Hans Excellentz were wndschylt, imedelertid schall giøris anstalt till militairische execution. Daterit Aggershussz den 6 Junj 1676.

Anno 1676 den 14 Augustj holtis allmindelig restantz och schatteting paa Wdager med allmuen aff Schoneuigs schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettismend Gudmund Ellfernes, Tore Dallen, Erich Axland, Knud Hillesta, Tosten Tungiszuig, Indre Suinland, Arent Øllfernes, Johannes i Wogenn, Erich Hetleflatt, Lauridz Schromme, Siffuer Viche och Lauridtz Løffuigen, med bonde lehnszmanden Christoffer Larszen Effne.

Konglig Maystets fouget Jan Torson lod oplesze for neruerende allmue de 9 nest forindførte højanseenlige breffue och forordninger som der widre ere extraherit. [40a]

Johan Torson lod en huer gaard och pla[dz sin schatt] till schriffue effter schattebreffuedz formeld, af[f] løbben 2 ½ rixdaller, som aff oss begge tillige med forind førtte 12 mend strax bleff forszeigelt.

Fougden tilbød allmuen bereigning paa deris schatter effter schattebreffuedz indhold, och formaanede dem at de wille holde terminerne, at dermed kunde haffue sin rigtighed.
Huortill de alle suarede at det war dem gandsche w-mueligt at holde terminerne, fougden haffde ingen w-rett giort dem i huisz hand aff dem har oppebaarett, naar de bleff quiteret paa legs sedellerne, saa war det dem noch.

Anno 1676 den 15 Augustj holtis restantz och schatteting paa Ljen med allmuen aff Ettne och Fieldberg schibbreder. Neruerende effterschreffne laugrettis mend Niellsz Frette, Torbiøn Schiold, Niellsz Grønesta, Haldoer Lunde, Iffuer Tøriszen Schieldall, Niellsz Øustrimb, Olle Brendeland, Raszmus Haalland, Larsz Ouestad, Willomb Hoffland, Haldoer Haaheimb och Torchild Lougereid med lehnsmanden Alduold Bierchenes aff Ettne schibbrede. Diszligeste gammel Johanes Berie, Knud Hiszdall, Colben Dallen, Tolloch Arneuig, Roald Espeland, Siffuer Stangeland, Raszmus Axdall, Colben Wdbioe, Siffuer och Larssz Houge, Niellsz Hejebøe och Anders Tindeland med lehnsmanden Osszmund Nerimb.

Konglig Maystets fouget Johan Torson lod lesze for den tillstede werende allmue aff begge schibbreder de forindførtte 9 højanseenlige breffue och forordninger, som widre paa nest forhenholdende Quindherridz ting den 12 Augustj ere extraherit och indførtt.

Jan Tordszen lod en huer gaard och pladtz sin schatt till schriffue aff løben 2 ½ rixdaller effter schatte breffuedz formeld, som aff ossz med 12 mend [40b] aff huer forschreffne tuende schibbreder bleff forseiglet.

Fougden tilbød allmuen bereigning paa deris schatter effter schattebreffuedz formeld, huortill de suarede at de giorde der intet med, de ware iche god fore at holde terminerne de klagede indtet paa fougden, naar de fich affschrifft paa legs sedellerne saa war det quitantz noch.

Peder Tøriszen paa Lunde lod lesze it pantebreff, formeldende at Indre Waage, Knud Braatuett och Knud Effuindszøner har till sammen optaget aff hannem 90 rixdaller och der imod panttszatt ham den ødegaard Breche ligende wnder Lunde, schylder ½ løb smør och 1 wett koren med bøxell. Daterit Kyuigen den 1 Jullj 1676.

Anno 1676 den 16 Augustj holtis restanz och schatteting paa Wihoffd med allmuen aff Føens och Fiere schibbreder. Neruerende effterschreffne laugrettismend Haldoer Degernes, Michell i Føen, Niellsz Haauig, Torben Stue, Hansz Nessze, Haldoer Selle, Joen Grindemb, Siffuer Schimmeland, Erich Holene, Hellie Rolsznes, Olle Gillie och Niellsz Mælland med lehnszmanden Lauridz Tottland aff Føens schibbrede. Diszligeste Indre Tuette, Larsz Lindaassz, Anders Feraassz, Mortten Wandeschoug, Suend Ljer, Olle Biørdall, Gunder ibidem, Samuell Wiig, Tolleff Hougland, Peer Eedzuog, Allff Wallen och Laursz Westuig, med bondelehnszmanden Samuel Øchland.

Bleff i den tillstede werende allmues neruerelse lest och forkyntt de 9 højanseenlige breffue og forordninger som nest forhenholdende Quindherridz tingdag er lest och widre indført.

Fougden lod en huer gaard och pladz sin schatt till schriffue effter schattebreffuedz formeld aff [41a] løbben 2 ½ rixdaller som aff ossz begge [...............] indførtte tollff mend aff hu[er .................] tinget bleff forseiglet.

Fougden tilbød en huer effter sch[attebreffuetz.........] wille giffue bereigning paa der[is schatter...........] Huor till de suaret at de kun[de .................] betalle eller holde terminerne, naa[.........] som tillforen affteigner paa legs sedellerne ligesom de kand formaa at betalle till, saa war det alt det samme, och gott noch.

Johan Torson lod lesze Her Johan Bechmandz pantte breff, huor wdj hand bekiender at were schyldig schatter och rettigheder for Seffrud, Halderagger och Søerhabosta, hand brugt haffuer, och derimod till for sichring stiller hans odels godz paa Bremnes nemblig i Hidschen ½ løb och 8 marcher smør, Nordtun 1 løb smør och 1 hud, wdj Melland ½ løb smør och wdj Allszuog 9 marcher smør och 9 marcher fisch, indtill rigtig affreigning och chlarering scheed er. Daterit Halderagger den 9 Maj 1676 med trende mend till witterlighed.

Joen Aszlachszen paa Kulleseid steffent sin grande Torgildz Baldtzerszen formedelst offuerfald och szlagsmaall paa hannem. Item for hand schall haffue beett hannem i hans finger.
Torgildz møtte och klagede ligesaa paa Joen at hand har szlaget hannem till blodz och reffuit hâr aff hannem som hand tillige med en blodig dug frembuiste, det samme giorde och saa Joen.
Anne Joensdatter wantt herom at deris tuist och trette kom aff, at Joen lagde torff paa Torgildz ager som war saad och op runden, men huo aff dem først slog widste hun iche. Hun raabte paa Joens fader Aszlach som med hans quinde kom nid och schilde dem ad. De bløde begge. Hun saa iche at Torgildz bed Joen i fingeren.
Joen Kulliseid beraabte szig paa prouff at hand wille beuisze med Jens Steenswog och hans quinde at Torgildz siellff bekiende for dem at hand bed Joen i fingeren. Ellers frembuiste Joen [41b] [....] finger for retten, huorpaa ingen beed [kan]d szees i nogen maade.
[Be]roer derfore till widre beuisz.

[A]nno 1676 den 27 Septembris paa Nedre Øchland paa Storen i Føens schibbrede med effterschreffne sex till neffente lougrettismend weret forsamblede retten at betiene, nemblig gammell Johanes Hyszingstad, Peer ibidem, sambt Knud och wnge Johanes Hyszingsta, Haldoer Escheland och Hans Aadland.

Frembkom for retten Mogens Ollszen wdj fuldmagt paa welbyrdig Berent Ornings vegne och indgaff en højanseenlig forhuerffuet steffning offuer Anders Anderszen paa Walluatten formedelst Hans Welbyrdighedz anpart i Saugwog saug, som Anders en tid lang wden hans minde, hiemmell och tillstand brugt haffuer, sambt for hundret rixdaller som Hans Welbyrdighed den har offuerdraget hannem iche til ringe schaade, huorfore formeenis hand bør lide och stande till rette effter lougen, med widre steffningens indhold for retten oplest. Daterit Bergenhussz den 11 Junj 1676.
Dernest fremblagde Mogens sin schrifftelig fuldmagt aff welbyrdig Berent Orning wnderteignet daterit Orningsgaard den 22 Junj 1676.
Toldren Anders Raszmuszen præsenterit tillige med, och frembuiste welbemeltte welbyrdig Berent Ornings obligation och panttebreff liudende paa 50 rd huorfore hannem panttszettis paasteffente anpart i Saugwog saug, daterit den 3 Februarj 1676.
Herimod at suare møtte Anders Andersen Walluatten och foregaff at hand iche w-louglig kommen till Saugwog, men den har arffuet effter sine sallige forældre, som derfore har sorenschriffuerens och dannemendz werch och laugmandens domb, formeentte at de burde først i retten ind [42a] g[iff]ue beuisz och opliuszing [...................] partt welbyrdig Berent Orning [.......................] saug. Anders sagde sig at h[........................] documenter, och derfore iche [............................] wisze sine wederpartter till ga[..................]
Beroer derfore till noget schriff[........................] legges huad welbyrdig Berent Ornings [..............] er, saa schall der worde paakientt huis rett er.

Tolder Anders Raszmuszen indgaff en steffning offuer forschreffne Anders Anderszen Walluatten formedelst endeell schyld och gield hand hannem effter pur obligation och regenschabsbog er schyldig, huor om offte er giord anfordring, men ingen betalling paa fult wden allene wdflugter. Det hand formeener w-rett at were, och at hand effter landslougen bør lide och wndgielde som wedbør.
Fremblagdis dernest Anders Anderszens obligation liudende paa 125 rd capital, daterit Leeruig den 29 Junj 1665. Huorpaa er afftegnet och betalt den 10 Octobris 1667 56 rdr.
Anders Andersen møtte och indgaff szit schrifftlig indleg at hand har leffueret 74 tønder salt och 5 lester och 2 tomme tønder som hand formodet paa sin beuisz kom till affkorttning. Huor imod toldren indgaff reigning at Anders Anderszen er schyldig paa told och tiende saa meget som imod saltet opløbber. Huilchet Anders fra gich wndtagen tuende poster, den ene paa 30 rd 3 ort 6 schilling huorfore findis hans egen haand. Saa och 13 rd 3 ort told. Det øffrige fragich Anders Raszmuszen iche at wille staa paa, paa det hand een gang med hannem kunde komme till endschabff. Dog at Anders Anderszen forschaffer beuisz fra Bergen toldbod at de 5 rd 12 schilling der er betalt, huilchet Anders Anderszen beloffuede, eller och at wille betalle pengene etcetera.
Anders Raszmuszen begierede dom. Bleff da sagen optaget med begge partters beuilling till førstkommende høsteting, och Anders Raszmuszen medellertid at indlegge regenschab mod [42b] [Ande]rs Walluatten paa for[s]eigelt papir som [.... r]etten kand attesteris efftersom hand dette nu [fr]embuiste paa w-stemplet papir, igien till [....]g anammede.

[A]nno 1676 den 21 Octobris holtis allmindelig høste och sageting paa Thraa paa Warildtzøen, med allmuen aff det hallffue Strandebahrmbs schibbrede. Neruerende Konglig Maystets fouget Johan Torson, med bondelehnszmanden Hanssz Mundemb. Sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte, nemblig Jørgen Diubszland, Torbiøn Øffsthussz, Hagtor Aachre, Iffuer Røruig, Osszmund och Ellend Schiellnes, Zacharias Øje, Joen i Tofft, Laridz Nereuoge, Erich Aachre.

Frembkom for retten hæderlig och vellærd Jørgen Pederszen wdj fuldmagt paa sin søster Mallene sallig Her Raszmuszis i Strandebahrmbs wegne, och i rette lagde en højanseenlig forhuerffuet citation offuer Christoffer Sualleszen paa Giere formedelst hand for rumb ti w-lougligen schall haffue wed gaffue breff bortt giffuet till sallig Anders i Waage och Boild Ænes, en schouffue teig liggende i Furebergs ejendomb som er forschreffne Mallene Galtungs odell. Det hun formeener w-rett at were, effter steffningens widre formeld for retten oplest. Huormed war och citerit Hans Mundem och Jahan Ænes som samme schougeteig sig wil anmassze effter forschreffne gaffuebreff. Diszligeste war och steffent Hanssz Jacobszen husszmand till at frembuissze huad hiemmellsmand hand har till det hussz sæde sammestedtz etcetera. Daterit Bergenhus den 22 Junj 1676.
Endnu dernest indlaugdis it gienpart, videmerit aff Garbrantt Smit och Jens Søffrenszen, aff it gammell schifftebreff effter Joen Gundersen till Sueen och sallig hustrue Ellin Ormb, daterit Hornelandz tingstue den 16 Februarj 1609. Huor wdj iblant andet indføris en hallff sauggrund kaldis Galteteigen [43a] lig[gend]is i Ænes sogen, som [.............................] grundeleje 1 ½ tylter saugbor[d........................] en aff arffuingerne som de [................................] aarligen schall indkreffues [..............................] effter w-magens wederlegelsze [..........................] aff, saa meget som huer kand [...........................]
Widre bleff frembuist welbyrdig Berent [Ornings] affstaaelsze breff at hand ingen præ[........] haffuer til samme Galtej, widre end wdj hallff sauggrund, daterit Strandebarms prestegaard den 22 Julj 1673.
Herimod at suare møtte effter steffningen forschreffne Christoffer Sualleszen, och wedstod szit gaffue breff at haffue wdgiffuet effter hans formønder sallig Erich Aadlandz wnder rettning, huor om well findis breffue wdj Peer Aadlanz wergs till opliuszning, som tiden schall wduissze.
Hans Mundem møtte forregaff iche at haffue anmasszet szig noget i samme schouffueteig i nogenmaade. Welbyrdig Berent Orning har beuilliget husszmanden sig der at nedszette.
Forschreffne husszmand fremblagde forschreffne Berent Ornings beuilling paa samme pladz. Diszligeste sallig Her Raszmusz Pedersens sedell at husmanden schall haffue indseende med schougen, eller om hand befindis w-troelig at handelle, daa at rømme det pladz hand paa sidder. Daterit Iffuershussz den 25 Octobris 1673.
Hanssz Anderszen Mundemb paa sin moders och med sødschindz wegne, sambt Torbiøn Jansen Ænes paa sin faders wegne, nu for retten sig aldelis ehrklerede, at effterdj de ingen brug eller nøtte har hafft aff Galtejens sauggrund, iche heller de wed at der noget kand were at for huerffue, saa affstod och fraszagde de sig ald den rett och rettighed de till samme Galtetej kand haffue, saauit Christoffer Suallesen der wdj kunde were berettiget, dermed effter dene dag, indtet ydermere at will haffue at schaffe i nogenmaade. Men den som har Fureberg [43b] [...]a haffue de[....]dell i sauggrunden med [....]erfore nu for retten frjuillig offuer gaff [och f]ra szig leffuerede till forschreffne Jørgen Pedersen [sa]mme Christoffer Sualleszens gaffuebreff huor [m]ed denne tuist opheffuer i allemaader.

Hanssz Mundem paa Seigneur Jan Frjmans wegne steffent Torchild och Sualle Øffrhussz for resterende giengier och smaarettighed aff 1 pund smør i Øffrhussz foruden dette aar 20 march 4 schilling. Begierede dom till betalling.
Torchild møtte och formeentte at Sualle allene bør suare Frjman, effterdj hand bor paa samme partt. Sualle loffuede at betalle sin halffuepart med god uillie.
Affsagt att effterdj begge granderne paa Øffrhussz bruger lige meget i gaarden, och Torchild bekiender, at hand hidindtill har giffuet det halffue ledings tallig till chlostret, daa siunis ossz at hand bør betalle hallffue smaatollen med, effterdj de begge giffuer lige meget leding och wdgifft paa lehnidz ting; men dersom Suale Øffuerhussz hereffter allene will chlarere med Jan Frjman, daa bør hannem at komme saa meget till gode igien paa lehnidz ting, som Torchild bør her for hannem at wdlegge, effterdj for lige brug, bør lige tyngszel och wdgifft.

Anders Øyerhaffn paa Siffuer Nesszes vegne steffnt Willomb Huchaassz och interesserende legszmand for 2 rd hand har betalt till soldatten Guttorum Jørgenszen i byen.
Willom Huchaassz med interesserende møtte och fore gaff at de haffde alt rigtig betalt och wdgiffuet till soldatten her hiemme huisz hand burde.
Fougden fremblagde en anteignelsze effter Her Cancelers befalling, huad till soldatten resterede, huorpaa allene findis 4 march til Guttorum soldat at schulle betallis. Dett bør legget igien til Siffuer Nessz at wederlegge huad hand mere eller widre har wdlagt, end aff øffrigheden var [44a] befallet, det h[...] Siffuer igien [............................] pennge har nedlagt. Med m[.....................................] wiszes anden forklaring.

Peer Littlefossze steffent Joen Røe [...................................] oxsze har stanget sin, wdfor fiel[d.................] effter korsszmisz. Formeentte [hand det at bør] betalle.
Greb och Hagtoer Fossze wantt herom at [...........] stedet huor oxsen war wdfaren for fielde[t] da saæ de langt fra brottet at der tegnedis i marchen huor besterne haffde stanget, at den szom wdgich haffde spent i marchen store ribler och haffde weret paa knæ och op igien paa nogle steder effter huer andre. Marchen war szlet alt indtill brottet, och der stod en asch paa det sted huor Peders oxsze foer wdfor. Aff den war barchet aff spentt. Den døde oxse war alt sønderszlaget och laa paa en roed vnder fieldet. Kunde were wertt 2 ½ rdr.
Torbiøn Breche bar sin quindis ord at hun sad wde wed wegen och spantt, daa saæ hun at it huit beest stanget it sortt best wdfor fieldet, men huisz det war widste hun iche. Hun er en gammel quinde och kand iche well szee.
Joen Røe møtte och formeentte det burde at beuiszes, hans øxsze er grasid.
Steen Bierchenes neste grande berettede at Jons oxsze er noget lidet graa paa siden, dog huid at szee till.
De forligte szig med huer andre at effterdj de ere grander och naboer med huer andre, saa loffuede Joen at giffue Peer ½ schaadegield 5 ort och at betalle ham saa snart hand kom hiem. Ragte ham herpaa sin haand.

Gottschallch Giere steffent Østein Diubszland for medelst hand med magt w-tilbørligen har frataget hanssz søn en stoch ned wed søen som war hugget i Gieris egen march.
Østein møtte och berettede at wille indsette det till eigeren, stochen war endnu tillstede.
Torbiøn Øffsthussz och Larssz Nerewoge want herom at samme stoch er hugget i Gieris egen [44b] [mar]ch och eigen[de]ell inden it Gieris gard [..........] Giere tillhør. Giorde herpaa deris æd.
[Af]fschediget at Gottschallch Giere schall kreffue [l]ehnszmanden med tuende w-besuogret mend som kand forfare huis ejemaall stochen rett ligen er paa hugget, saa gaaessz derom huisz rett er.

Anno 1676 den 24 Octobris holtis allmindelig høste och sageting paa Møchlebost i Øuschedallen med allmuen aff Quindherritz schibbrede. Neruerende Konglig Maystets fouget Jan Torson, bondelehnszmanden Olle Sunde, och effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig Hanssz Toffte, Sambson Omuigen, Hanssz Wllffenes, Tore Sanduigen, Olle Løning, Ellias Røraaen, Aschild Hougland, Olle Hiellmeland.

<1> Fougden lod lesze for meenige allmue Hans Høje Excellentz Her Stattholder Gyldenleues missive och befalling till Her General Krigs Commissarius Roszenkrantz, at effterdj magatzinerne daglig wed wdspiszning forminsches, daa ehragtis nødwendig at tienden i Norge, sambt och aff huer fuldgaard en tønde koren strax worder paa bøden, ligesom i forgangen aar, och i steden for det lessz høe 2 rd wdj proviant effter taxten som i fior. Daterit lejeren wed Wennerszborg den 2 Septembris 1676.
Med lehnszherren Her Canceler Marschallchs paa schrefft fougden till effter rettning, med dedz indfordring och leffuerandz, daterit Bergenhus den 9 Octobris 1676.

<2> Diszligeste Hans Excellentz Her General Comissarius Roszenkrantzis missive till woris gunstige Her Amptmand och Canceler, om forschreffne proviant inden Martinj at laade indsamble, daterit Aggershussz den 7 Septembris 1676.

<3> Hans Høje Excellentz Her Stattholders befalling |-till-| till Her Canceler, om at forschaffe en pertinent wnder rettning om Bergenhussz amptz midler [45a] were sig aff toldpennge, stifftens [................................] alt wed tyghuszet och magatzinet [.............................] Item huor mange de enrolle[rede................] med gewer ere forsiunede, [.................................] allarmpladz wdj tillfelde ere [......................Daterit] Aggershussz den 28 Septembris 1676.

<4> Hanssz Excellentz Her Cancelers befalling till [............] om at aduare alle Hans Maystets wndersaatter i [.............] at Hans Maystet aff Franchrige haffuer declarerit en offenlig fride emod woris allernaadigste Herre och Konge, och derfore alle aduaret at de enttholder szig fra ald mascopj med fransche kiøbmend, men heller dem ald fiendttlig affbrech at beuisze och deris godtz at obenbare at saadant till Hanssz Maystets fisco lougligen kand adjudiceris. Daterit Bergenhussz den 9 Octobris 1676.

Her Peder Hinrichszen sognepræst her sammestedz lod lesze Maren Christensdatters till hannem wdgiffne kiøbe breff paa Øjjorden i Omuigdallen som Willom nu paaboer, schylder aarlig ½ løb smør med bøxell, med Peder Pederszen provincialprocureur och Henrich Wesszell till witterlighed, daterit Kyuigen her i Sundhordlehn den 15 April 1676.

Hansz van der Felde paa forschreffne Her Peders wegne effter foregaaende steffnemaall paaeschet Larssz och Knud paa Præsthussz formedelst de bruger w-lydighed och iche will giøre hannem som jorddrott byfløttning. Formeentte derfore at haffue deris jord forbrut.
De indsteffente møtte och berettede at de fich slig bod at schulle føllge med Jacob Hammerhog till Mallmanger, och hand komb iche, saa uiste de ingen tid de giorde det iche aff mottuillighed men erbiuder gierne at will føre, naar de faar rigtig bud.
Beroer derfore paa forklarlig beuiszning.

Iligemaade paa raabt Willom Bielland for sin resterende rettighed och førstebøxell, men hand møtte iche. Aszlach Kallestad berettede at hand war iche hiemme daa hand bleff steffent och er endnu paa byewejen. [45b]

[Jan H]enrichszen borger i Bergen steffent sallig [.........] Ollszen Schees arffuinger, Johanes Røsteen, [Gunde]r Rippell paa sin quinde och wersøsters wegne [..............] quiger[?] och 1 geett hannem paa schifftet wdlagt [.......]ff sorenschriffueren Christen Bertelszen for 5 rd 4 ½ march, som hand iche har bekommet.
Johanes Røsteen och Gunder Rippell møtte och berettede at de ware i deris w-myndige aar men de har spurtt och hørtt at Peer Henrichsen paa Schee har anammet queget till sig och schulle betalle gielden.
Peer Henrichszen møtte och berettede at hand kunde indste erindre derom. Har hand taget queget till szig, saa har hand betalt det, och i saa maade beloffuede hand at wille giøre sin æd.
Partterne bleffue herom med huer andre forligte, at Peder Henrichszen loffuede at betalle till Jan Henrichszen paasteffente 5 rd 4 ½ march nu i tilkommendis høst, och derpaa ragte ham sin haand.

Jan Henrichszen steffent Christoffer Johanszen wdj Schaallwhren for gield paa hans formandz wegne, men hand møtte iche. Willom Røsszeland for retten hiemblet at hand war louglig steffent. Thj bør hand giffue steffnefald 1 march søllff.

Jan Henrichszen steffent Anders Møchlbost for for[!] 4 march hand er ham schyldig.
Hand møtte och højlig benegted gielden, wille derpaa gierne giøre sin æd, huormed Jan Henrichszen lod sig sige och strax wdszlettet det aff sin bog.

Anno 1676 den 4 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Yttre Mattre med allmuen aff Schoneuigs schibbrede. Neruerende Konglig Maystets fouget Johan Torson med bonde lehnszmanden Christoffer Larszen Ebne, sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte, nemblig Niellsz Millie, Tarald Wig, Indre Suinland, Arent Øllfernes, Hagen Stoerhog, Tieran Szloche, Larsz Schromme, Gunder [46a] Egemoe, Olle Fattland och Ol[le...............]

Bleff for allmuen lydelig lest [.....................forind]førtte 4 den gunstige høje øff[righedz.........] paabuder, som widre paa nest for[hen holdendis Quind]herritz schibbredes høsteting er extrahere[t.......................]

Bondelehnszmanden steffent Lauridtz Loffuigen [forme]delst hans quinde paa første bededag nu i sommer har arbeidet och szættet høe paa hindis bøe.
Hand møtte och berettede at det war hannem w-uitterligt, hand war sziellff i kierchen den tid.
Affsoenet med 1 rdr, som hand loffuede at betalle med forderligste.

Erich Axland tilltalt for ligeszag. Hand møtte och suarede at det aldrig schall beuiszes med sandhed. Beroer derfore paa louglig beuisz.

Bondelehnszmanden steffent Johannes Tielle formedelst hand har taget it horssz fra Arne Monszen paa Indreland i Wadz sogen, den hand tillforen har szolt til Anbiørn Frøland som solde den till forschreffne Arne. Formeentte hand derfore burde bøde.
Johannes Tielle møtte beklagede at hand fich ingen betalling aff Anbiøren. Hand haffde indtet, men meentte at Niellsz Millie bør suare hannem som derfore sagde szig god.
Niellsz Millie møtte och kunde iche benegte at hand joe loffuede och ragte sin haand til Johannes for øgetz werdj 2 ½ rd at betalle till Michelszmisz i forledet aar.
De bleffue herom forligte at Niells Millie ragte Johannes sin haand for retten, at schall betalle ham forschreffne 2 ½ rd till juell først kommende.
Johannes Tielle affsoenet for szin tag och forszeelsze at schall bøde effter lougen 3 march søllff. Effter huilchen leilighed bleff affsagt at Arne Monszen bør at følge sin kiøbte øg, effterdj Johans Tielle nyder sin betalling hossz forloffueren.

Johannes Teigland steffent Olle Glømme formedelst hand indesider med 4 aars rettighed aff samme pladz, aarlig ½ pund smør, och indtet will betalle men giffuer [46b] [.........] ord till. Formeentte hand burde quitere [............] effter lougen.
[Olle] møtte och beklagede sin fattigdom, at [han]d boede wnder it field i frøgt och farlighed. [H]and maatte saa gierne gaa derfra.
Hand forligte szig med sin hosszbond at schall betalle hannem de 2 rd hand er schyldig med forderligste och aarlig hereffter giffue i rettighed ½ rd, och derpaa ragte Johannes sin haand.

Olle Fattland paa Aachre kierches wegne steffent Aamund Ejentuett for sin rettighed ½ løb smør ½ hud for Anno 1675 saauell som dette aar hand med inde sider och iche will betalle.
Aamund møtte beklagede sin fattigdom. Loffuede at betalle till juell baade sin landschyld och 3die tage forfalden i nest affwigte waar, huor paa hand ragte Olle szin haand, som dermed denne gang lod szig were benøjet.

Laridtz Sunde steffent sin grande Olle Sunde for medelst hand forholder hannem sin part i sengeboden, sambt it lidet aggerstøche. Formeente det w-rett at were.
Olle møtte och berettede at Larszes formand war wdschifft aff boen, aggeren wille Olle gierne schifft med Larsz. Hand maa tage huilchen partt hand will.
Torbiøn Bougstøe och Ølluer wed Fladerager proffuede herom at daa de tientte paa gaarden, daa war boen till fellidz for begge opsidderne etcetera.
Aff sagt at sengeboen bør were till fellidz end nu som tillforen, effter widnisbiurdenes forklaring. Huad ageren er angaaende daa bør tuende mend den leilighed forfare, och dend ene szom mere har, lege fra sig till dend mindre haffuer effter lougen Landsleye Balchen 13 Capitel. [47a]

Karj Anbiørensdatter steffent [....................................] Liszbett paa Tuetten for 3 ½ r[d ..............................]
Liszbet møtte berettede at `hun´ er [..................................] 4 bocher och 1 hud. Men effter [............................] ferede huden med en kniff daa [.....................] kallfen, saa foreentte hun der fore a[t.................] affkorttning.
De bleffue herom forligte at Liszbet loffuede nu strax at betalle till Karj 1 tønde koren for 1 rdr, och till waaren 1 stud eller penge 9 march, och till høsten igien 1677 - penge 1 rd. Huor paa hun tog Karj i haand.

Britte husszquinde paa Wiche steffent Erich Bouge effter førige till talle om it schifftebreff hand forholder.
Hand møtte och benegted som tillforen at hand iche haffde breffuet.
Affscheediget hun schall tage beschreffuet huad wdj sagen er passerit till widre opliuszning.

Anno 1676 den 8 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Sørimb i Ettne med allmuen ibidem. Neruerende Konglig Maystets fouget Jan Torson med bonde lehnszmanden Alduald Bierchenes, sambt effterschreffne laugrettismend som retten betientte, nemblig Elias Fossze, Johannes Fiøszne, Holdar Echrimb, Niellsz Steene, Erich Silde, Østein Ramme, Raszmus Haaland, Larsz Winie, Iffuer Støelle, Hanssz Norimb och Haldoer Haalland.

Bleff i allmuens paahør liudelig lest och forkyntt de fire forindførtte den gunstige och høje øffrighedtz breffue och paa bude, som widre paa nest forhenholdende Quindherridtz schibbredz høsteting den 24 Octobris ere extraherede.

Lest for retten it mageschifftebreff imellom Olle Larszen paa Tuetten i Søue sogen och Knud Siffuerszen paa Ramme, nemblig at Olle affstaar for Knud en løb smør i Ramme med bøxell, huor imod Knud giffuer Olle till magelaug och jeffuet en gaard kaldet Tuett liggende i Søue sogen i Ryfollche som i ligemaade [47b] [schyld]er aarlig en løb smør med bøxell. Daterit [San]de til høstetinget den 5 Novembris 1675.

[Knud] Siffuerszen paa Ramme lod lesze Larsz Aabøes, [La]rsz Leffuorsen Steenes och Johannes Colbenszen Fischekiøns till hannem wdgiffne kiøbebreff til sammen paa ½ løb och 3 ½ marcher smør, som Knud sielff paaboer i Ramme her i Ettne schibbrede, daterit Sande till høst tinget den 5 Novembris 1676[!].

Hanssz Zachariaszen paa Norimb lod lesze sin faders Zacharias Tolleffszen till hannem wdgiffne gaffuebreff paa den liden øjord Wig, ligende wnder Norimb, schylder aarlig pennge tollff schilling, at niude till ejendom, daterit paa Norimb den 19 May 1676.

Bonde lehnszmanden steffent de trende mend Joen Oszmundsen och Erich Anfindsen paa Grindemb och Hellie Peerszen huszmand ibidem, formedelst de haffuer szluppet den tiuff Olle Christofferszen nu i sommer daa de ware till sagt at waage offuer hannem. Fougden formeentte de burde lide derfore effter lougen.
De møtte och suarede her till at de kunde iche hindre hannem. Hand fich bolten aff sine been och sprang offuer dem der med. De ware suage och Joen er en døff mand, deris magt war iche til `at´ staa hannem imod.
Opszett till andragelsze for den høje øffrighed effterdj landzlougen Mandhelge Balchen 7 Capitel formelder at de schall suare dertill lige som ombudzmanden schulle giøre om hand fra hannem szlipper løssz, daa at were i hanssz sted, och bøde derfore effter Koningens och gode mendz domb. Huor hen wj det och will haffue heden uist. Fougden gaff dem respit at de kunde søge effter hannem, om mueligt war, at kunde schaffe tuiffuen til stede.

Olle Suendtzen paa Kaldem steffent hans sallig formandz Tolleff Aszlachzens arffuinger [48a] nemblig Syneue tillholedende pa[a.............................] Grindemb, och Maritte Aszlax[datter..............] ½ phund godz i Kaldem, som wa[r...........................] schifftet angiffuet for odell, [...........................] schifft at hand formeentte w-[ret?....................] hans quinde at burde niude [..........................] effterdj det aff Siøuat Søffrensens [....................] panttebreff daterit den 7 Martj 1663 fo[................] at were sallig Tolleffs pantt och iche odell huor paa hand domb war begierende.
Her imod at suare frembstod Larsz Helliesen och Johanes paa Grindem som steffente forschreffne tuende søstre Syneue och Giertrud, och aff lagde deris ehr klering at de wndergaff szig loug och domb huad dommer och danemend der wdj forfantt wille de lade szig nøje med.
Affsagt herom for rette at effterdj forschreffne ½ pund godz paa schifftet er angiffuet for odell, och derfore sallig Tolleffs søstre allene paa schifft, och nu aff Siøuat Søffrensens panttebreff fornemmis at hand det allene till pantt haffde wdszatt. Thj bør det effter lougen at schifftes som andre løsszøre, och enchen Giertrud Larszdatter den halffue part at tillfalde som er sex marcher smør, och huer aff de trende søstre 2 marcher smør, och niuder Olle Suentzen samme sex marchers brug som hans høstrue wed arff er paafalden och hansz formand brugte.

Niellsz Frette steffent sine interesserende med eigre wdj det wdsteentte hallffue mandz werch i Kaldem, nemblig Raszmus Kaldem som ejer paa sine stiff børens wegne ½ phund smør, item kiøbegodz samme stedz 4 march smør, Tolleff Kaldembs enche och arffuinger som ejer ½ phund smør, sallig Niellsz Kaldembs arffuing Christj Øuchland som ejer 1 phund smør sammestedz. Med formeening at effterdj Niels Frette eyer ibidem ½ løb smør och ½ hud, at hand daa som største laadzeiger burde were bøxel mand effter lougen. Fremblagde effter seeniste affscheed paa waartinget sallig Seuat Søffrenszens arffuingers breff daterit Haaland paa Sandeid den 22 Jullj 1676 [48b] [...........] har affstaaet ald deris rett till Niellsz [Fre]tte och indtet der med ydermere at will [haf]fue at schaffe.
[R]aszmus Kaldem och Størchor Øchland paa sin quindis wegne møtte sambt de tuende mend ut supra paa Syneue och Giertrud Aszlaxdatters wegne, och ehrbød Nielsz Frette godzet till løszen for pennge, saa wille de gierne siden leje aff hannem.
Aff sagt for rette at Niellsz som har aff handellet sallig Seuat Søffrenszens arffuingers rett och rettighed till ½ løb ½ hud i Kaldem, som nu er falden i mange smaapartter wdj arff och schiffte imellom panttemendene och deris arffuinger. Bør derfore effterdj hand er største laadzeiger, och allene tillkommer mere end alle de andre, at were bøxell raadig for det wdsteentte hallffue mandz werch i Kaldem, och det effter lougen Landsleye Balchen 11 Capitel.

Niellsz Steene steffent Elling Haalland for 3 rdr paa sin sallig broders wegne.
Hans søn Raszmus Haalland møtte och berettede at derpaa er betalt 1 phund flesch och ½ wog reen korn. Men Niellsz sagde det at were paa rentten.
Affuist paa rigtig beuisz till neste ting.

Effuind Suentzen paa Støelle steffent sin stiffader Iffuer Stoelle for medelst 22 marcher godz liggende i Tuett i Søue sogen som hans moder ejede før hun fich hans sallig fader, och hand indtet aff nøtt haffuer. Formeentte saadant w-ret at vere.
Iffuer Støelle møtte och berettede at hans quindis broder Knud Siffuerszen paa Ramme har styrtt godzet till dene dag och taget ald bøxell, landschylden har han oppebaaret, och deraff giffuet och betalt schatterne. [49a]
Affsagt at effterdj Effuin[d....................................] har ejet i haab 22 marcher smør [...........................] daa bør den hallffuepart at fa[............................] som eeneste arffuing effter [...................................] at maa søge sin anpart i go[dzet.................] och Iffuer Støelle at giffue Effuin[d..........................] rettighed siden hand bleff myndig och til[...............] dag 1 rd offuer schatternes affkorttelsze, och de begge frj fore at søge huis anpart bøxell der aff dem med rette kand paa komme hosz den det kand haffue oppebaarett.

Jone Fiøszne steffent sin grande Anders Fiøszne formedelst hand iche will holde sin foræhning daa hans indkom paa jorden och `hand´ oplod det hallffue brug for hannem, nemblig at hand schulle føde och opholde tillige med Jone, hans wanføre datter Ingeborg Abrahambszdatter. Formeentte det w-rett at were och begierede dom till rette.
Anders Fiøszne møtte och kunde iche benegte at joe deris forligelsze saa ar, men hand kunde iche holde sine ord formedelst tøsen war ild och arig och moderen meget were.
Affsagt at effterdj Jone har hafft pigen hossz szig i fire aars tid daa bøhr Anders at haffue och holde hinde ligeszaa lennge effter deris foræhning och schiellord, saa frembt hand iche will bøde derfore effter lougen.

Torbiøn Schiold till dømbt formedelst hand iche wille wige fra tingbordet daa hand war tillszagt, at schall bøde effter [Ting] Fare Balchen 3 Capitel en hallff march sølff.

Anno 1676 den 10 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Wdbioe med allmuen aff Fieldberg schibbrede. Neruerende Konglig Maystets fouget Jan Torson med bonde lehnszmanden Osszmund Nerimb, sambt effterschreffne laugrettismend som daa retten betientte, nemblig Lauridtz och Siffuer Houge [49b] [............] Hilliszuig, Knud Stuemoe, Jacob Wjeland, [......]ald Espeland, Johannes Sebøe, Baard i Wogen, [Rasz]mus Axdall, Haldoer Stuemoe, Hans i Vogen, [...P]eder Lunde.

Bleff i allmuens paa hør lest och forkyntt de 4 forindførtte høye øffrighedz breffue och paabude som widre paa nest forhenholdende Quindherritz schibbredz høsteting den 24 Octobris ere extraherede.

Her Peter Heltberg sogne præst till Fieldbergs gield lod lesze i meenige allmues paahør, den gunstige øffrighedz welbaarne Her Canceler Marschallchs och Hans Wellehrwerdighed Bispens resolution, at bønderne her sammestedtz deris sogne præst saasom det tillforen och aff arrildtz tid brugelig weret haffuer, till och fra kiercherne huor gudtztieniste schall for rettis, fordingschab giøre, daterit Bergenhussz den 16 Augustj 1676.

Frembkom for retten Christen Ibszen paa Seigneur Jan Frjmans wegne och indgaff en forhuerffuede schrifftelig citation offuer Jenssz Anderszen paa Fattland formedelst hand schall haffue frawent hannem och till hans gaard Fattland ladet bortt flode 3 ½ tølter tømmer som nogle aar har liget paa Frjmandz haand och hand haffuer taget i rettighed aff bunden Jens Sundnes, som Jens Anderszen well schall were bevust. Med widre steffningens indhold for retten oplest. Daterit Bergenhus den 8 Septembris 1676.
Dend indsteffente Jenssz Sundnes berettede at de 3 ½ tølter tømmer Jens Anderszen har borttført haffde hand hugget till hans hosszbond Jan Frjman och nu har lagt wngefer 2 aarstid. De 14 stoche hand har hugget till Jens Anderszen er nytt tømmer, och ligger endnu paa Sundnes land och lejemaall och kommer indtet wed Frjmans tømmer. Hand har indtet i nogen maade, och aldrig till sagt eller loffuet Jens Anderszen noget aff Frjmans tømmer [50a]
Lauridtz Sijoe och Olle Sunde[.......................................] med Frjmans tiener Christen, w[............................] forklare huor tømmerit war hen[..............................] de kom paa Fattlandz saug f[.................................] men foer derfra och till Fattlandz[...........................] de tømmeret laæ till sammen oplagt [.............................] mercher derpaa.
Jens Anderszen møtte och suarede hertill at hand haffuer kiøbt tømmer aff Jens Sundnes nu i forgangen waar och war forligt derom med hannem tølter for 3 march. Huor till Jens Sundnes suarede at Jens Anderszen har aldrig kiøbt det aff hannem. Den tølt tømmer Jens schall haffue ligger endnu wed stedet som tilforen er indførtt.
Christen Ibszen satte i rette om iche Jens Anderszen bør till forpligt were at føre tømmeret igien paa sin sted och ellers schaffe hiemmellsmand der till, och begierede domb.
Derpaa bleff affszagt for rette at effterdj de paa steffente 3 ½ tølter tømmer for 2 aar sziden er hugget och offuer draget till Jan Frjman i Konglig rettighed som Jens Anderszen har ladet bort flode, och fore giffuer det at haffue kiøbt aff Jens Sundnes nu i nestforleden waar, det bonden dog højlig benegter, och om det end saa war haffde dog Jan Frjman første kiøb, som derfore bør at niude szit effter lougen. Thj bør Jens Anderszen at leffuere tømmeret igien paa sin sted hand det har taget inden fiortten dage, och giffue Frjman for sin steffnings bekostning 1 rixdr. Huisz hand effter foregiffuende kand beuisze at sit follch har nedfelt 14 stoche aff samme tømmer, daa were hans tilltalle wed retten at wdføre hannem forbeholden imellom hannem och bonden.

Christen Ibszen paa Frjman wegne steffent Gurj Jørges datter bodej paa Fattland formedelst lejrmaall med en dreng i Hardanger, och huor barnet er aff bleffuen.
Hun møtte och berettede at haffue fød sit baren paa en gaard wed naffn Dalle, och haffuer staaett schrifft i Kintzeruigs kierche sammestedz. Hindis bøder schulle Christen Reff som hun tientte chlare [50b] [...........] weret paa tinget i Hardanger herom [.........] der bleff for abschediget at effterdj hun iche [......]ød szit ægteschabs loffue mod den hinde besoff [............] schulle hun allene bøde 9 march eller nj ort.
Effter huilchen beschaffenhed wj indtet herom kand wide at kiende, men det till szin sted och hiemb ting will haffue heden wist.

Gullich Indbioe steffent sin morbroder Colbein Dalen effter førige till talle om w-tilbørlig schieldzord at schulle haffue staallet en stoch fra hannem. Huor om hand nu indlagde en wdtog aff Hallsznøe Klosters tingbog at de tuende brødre Olle Steffenszen och Olle Steffenszen den yngre herom har wundet, daterit den 15 Novembris 1675, och begierede domb.
Joen Hettland och Baard Wdbioe berettede for retten at de hørde Gullichs drengs ord førend hand aff drog i Kongens tieniste at hand sagde at hans hosszbond wiste ham hen at opkiøre en stoch som hannem komb till, och laa synden for bechen, och hand fantt iche paa den rette men tog en stoch som laa wed en houg, huilchen Gullich hans hosszbonde sagde iche at were sin, men till hørtte Colben Dallen.
Colbein Dallen møtte och ehrklerede sin søster søn Gullich Indbioe at hand indtet wed med hannem i nogen w-tilbørlige maade, eller andet med huisz en ærlig mand well sømmer och anstaar i allemaade. Huorpaa Gullich effterlod sin tilltalle med slig willchor at Colbein schall forschaffe hannem sin ehrklering wnder forszeigling beschreffuet, och tage huer andre herom for retten i haand.

Anbiøren Wllffuenes steffent Larssz Houge for it lidet wng horsszføll der er forkommet i hans aabørszell tillhørende Jan Frjman huor paa Lars [51a] har betalt 3 march [..........................................] Jan Frjman sa[..........] for[........................] sallig Raszmus Wllffuerneszis bo[.............................] formeentte Larsz bør betalle [.......................]
Larsz Houge møtte och berettede at [..........................] kiøbt baade horssz och føll aff sallig Raszm[us.................] paa Frjmans wegne, men der bleffuid [.......................] noget derom, imedellertid bleff føllet bortte wdj marchen. Hand har godwilligen betalt 3 march der fore endog hand formeentte indtet at were pligtig, det war ej heller mere werdt.
Siffuer Houge berettede at føllet war tilkommen om waaren och bleff bortte for Sancte Hans tid, det war it w-wøreting, hand wille iche giffue ½ daller derfore.
Beroer till it widnisbiurd endnu forschaffes, saa gaaes herom huisz rett er.

Anno 1676 den 15 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Westuig med allmuen aff Fiere schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettis mend som retten betientte, nemblig Olle Biordall, Tolleff Hougland, Larssz Lindaassz, Samuell Wig, Andoer Ouge, Elling Rødmyr, Siffuer Øffrebøe, Suend Lejer, Ingebrigt Egeland, Joen Hinderlj och Peer Erffue, sambt bonde lehnszmanden Samuell Øchland.

Konglig Maystets fouget Johan Torson lod lesze for allmuen de 4 forindførtte den høye øffrighedtz breffue och paabude, som widre paa nest forhenholdende Quindherritz schibbredz høsteting den 24 Octobris ere extraherede.

Siffuer Gunderszen Rombszland lod lesze Olle Torchildszens paa Herrisdalls till hannem wdgiffne kiøbe och schiødebreff paa ½ løb smør och ½ wett koren wdj Yttrebiordall, huorfore hand har giffuet 75 rd in specie, daterit Kyuigen den 20 Decembris 1675.

Cornelis Aassze paa sin søns wegne steffent de Vaagemend formedelst de iche har effterkommet dend [51b] [.........................]b om Megelandz querne [...................]es op[........]sze.
[Paa] deris wegne møtte Sæbiøren Lj och ind[la]ugde jordrotten Inger Wormbs sedell at der schall schifftis i sagen till waaren for offuer dommeren, och begierede saa lennge dilation.

Hanssz Anderszen i Aaruigen steffent Olle Allendall formedelst hans hest har giortt hannem schaade i hans agger.
Størcher och Samuell Wig som beszaæ schaaden vant herom at de saæ aggeren at were baade ned traad och opæden, och szom den kunde siunis war forderffuett till fire tønder koren. Hesten stod samme tid nidszatt i hussz paa Aaruigen och giorde derpaa deris æd.
Siffuer Øffrebøe berettede at hand giorde ham bud paa Hanssz Aaruigens wegne at schulle hente hesten hiemb.
Olle Allendall forligte sig med Hans Anderszen at schulle giffue hannem for szin schaade 2 tønder koren och leffuere saa snart hand kunde faa det aff trøschet, huor paa hand tog ham for retten i haand.

Sallig Olle Herridtzdalls quinde steffent Elling Biørdall formedelst hand inde holder landschyld aff ½ wett koren nu i 18 aars tid och iche will betalle. Formeentte det w-rett at were.
Elling møtte och formeentte det war hans eget godz, arffuet effter sin sallig moder.
Affscheediget at effterdj aff Wiching Wdbioes kiøbe breff fornemes sallig Olle Herridzdalls fader at haffue kiøbt i Yttre Biordall 18 marcher smør och 3 span koren, och siden arffuet effter hansz farfader Allff Tostenszen 22 marcher smør ehr till sammen wdj Yttrebiordall 3 wetter koren ringer 16 marcher. Siffuer Rombszeland frembuiszer och it kiøbebreff at hans høstrues fader har kiøbt i Biordall ½ løb 7 ½ march smør 7 span och 6 marcher koren, men ingen forklaring derhossz i huad Biordall det ligger, entten Yttre eller Indre. Thj bør [52a] alle interesser[ende..................................] med deris adko[mbstbreffue...................................] huor aff kand ehr[...................................................] entten Elling till[..............................................] borttszolt eller [.................................................]

Frembkom for rette [..............................................] Tuettelj (som aarlig schylder [..] pund smør [......] klagelig berettede att hannem den schaadelig ildebrand er offuer ganget nu i nest forleden wintter fiortten dage for juell, saa hand nu iche formaatte sine schatter at kunde opbringe och begierede herom it tingswidne.
Huortill meenige sognemend suarede at det dennem i sandhed er bevust at samme brand om nattertide paakom, och affgich trende husze, nemblig stue, bod och ildhuszet huor wdj den fattige mand miste huisz hand haffde baade kleder, kobber och endeell leffuende faar, och haffde neppe de kleder de kunde schiulle sig wdj.

Iligemaade frembkom Joen och Leffuar paa Ljre och berette at de haffuer och lid den schaadelig ildebrand saa at de iche haffde raad deris schatter at kunde till weje bringe, formodet den gunstige och høye øffrighedz milde for schonszell, och begierede it tingszwidne.
Huortill meenige sognemend suarede at det dennem nochszom er bevust at samme gaard Ljer (aarlig schyldende 2 phund 6 marcher smør) bleff ny i nestforleden waar szlet och gandsche aff brentt saa indtet hussz lidet eller stort bleff effter staaende paa Leffuars part, men Joen beholt laae och fæhussz, som med stoer nød i en meget streng stormb bleff reddet.

Anno 1676 den 18 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Yttre Haauigen med allmuen aff Føens schibbrede. Neruerende Konglig Maystetz fouget Johan Torson med bonde lehnszmanden Lauridtz Tottland, sambt effterschreffne laugrettismend som [52b][retten betientte, n]emblig Johannes Steenszuog, [...........................W]ie Schimmeland, Larsz Norhuglen, [..........................]land, Knud Hyszingstad, Haldoer Deger[nes,............. .........]dzøen, Erich Habostad, Omund Escheland, [....................]eland och Erich Løning.

[Bleff] i allmuens paahør lest och forkyntt de 4 forindførtte den gunstige och høje øffrighedtz breffue, som widre paa nest forhenholdende Quindherridz schibbredz høsteting den 24 Octobris ere extraherit.

Niellsz Anderszen paa Indre Haauigen lod lesze for retten sambtlige hans sødschindis till hannem wdgiffuen kiøbe breff paa deris anpartter wdj Øffre Follerøen till samen med Nielses egen lod schyldende it pund smør och pennge 2 march huorfore hand har giffuet dem pennge 24 rdr. Daterit Indre Haauigen den 20 Martj 1676.

Fougden frembeschet Larsz Natteland formedelst hand schall haffue kast lehnszmandens dreng Larsz Danielszen som strax om 14 dage der effter døde.
Hand møtte och saadant højelig benegted, at det schulle aldrig beuiszes.
Peer Schimmeland wantt herom at hand saæ nu i sommer wed pindztid som de ware tillbaadz och fischet at Larsz Natteland och lehnszmandens dreng kaste huer andre i Hesthollmen wed Otterøen om afftenen som de war lagt der iland, med nogen smaa støcher torff aff gamme, men det tog iche i nogen maade till schaade.
Joen Grindemb wantt herom at hand samme tid war med i Hesthollmen och fornamb at nogen kaste huer andre med torff aff leeg och løstighed men hand wiste iche huo det war. Der kom sammetid och noget paa hannem sielff. Men indtet scheede till schaade paa entten siderne i nogen maade.
Lehnszmanden berettede at hans dreng indtet [53a] klagede szig noget ontt aff [.......................................] anchet derpaa i nogen ma[ade............................................]net at kunde iche faa luff[t......................................................] wand eller giøre szit mag[.........................................] imellom effter at de haffde w[...............................................] och till hand bleff sziug och døde [................................................]
Beroer derwed wden herom kand føris [................] widne.

Lehnszmanden angaff at Raszmus Knudsen i Vhren haffde staallet 1 geett med 2 kid i fra Samuell Meelland, och solt til Erich Querne.
Erich tillstod at hans børen kiøbte dem aff hannem for 5 ½ march.
Fogden befaell at Erich schulle laade Samuell føllge sine smaaller, hand wille haffue sin till talle till hannem sig forbeholden paa hanssz werneting i Wogsz schibbrede.

Hans Pederszen i Hidschen beklagede at nu natten til søndags bleff hannem fra staallet aff hans siøbod 4 tønder torsch 1 tønde salt 1 tønde meell 1 bomme med 8 phund tobach wdj 1 baad med seigell, huoraff en deell er bleffuen funden paa Øchland. Baaden laa i Niukluing[?] oeszen, seiglet har Størch Gaaseland fundet. Huilchet hand maa till szig anamme saauit hand kand beuisze szit at were, dog Kongens sag oben och forbeholden.

Jensz Anderszen paa Fattland steffent sine 2 brødre Anders Walluatten och Otte Anderszen Horneland till wederleg och betalling for huis hand till Hans Sihrling effter dom har maatt betalle. Indlagde wellwisze Her Laugmandz dom huor effter Jenssz har betalt till Sihrling 41 rd 3 march, huilchet Her Laugmandz domb remitterer at Jenssz schall igien søge hossz sine med arffuinger, daterit Bergen den 14 Jullj 1675.
De indsteffente møtte iche eller nogen paa deris wegne, ingen war som wille hiemble at de ware louglig steffent. Thj beroer det derued dene gang till widre ny steffnemaall.

Iffuer Knudtzen steffent Karj och Anders Breche formedelst de iche will betalle den tilbørlig aarlig affgifft aff dend wnderligende laxeszuog aarlig 7 march. [53b]
[........H]idschen suarede paa Karj Breches wegne at [...........] grande will iche side wogen med hinde, [............] har ichon sin hallffue noett hindis nøtte [e]r der offuer spilt.
Anders Breche møtte och beklagede szig at hand fich der indtet, men maa side och søge sin næring paa andre steder.
Affsagt at de indsteffente paa Breche bør betalle deris hosszbonde huad affgifft de hannem offuer wogen er pligtig med rette, och siden her effter aarlig at continuere saalenge de boer paa gaarden. Och dersom Anders Breche iche sider wogen tillige med sin grandquinde, daa har hun hannem for sin næring spille at søge wed loug och domb saa gaaesz der om huisz rett er.

Iffuer Knudtzen lod fredliusze sine schouge her i schibbredet, nemblig Deggernes, Dyuigens, Haauigens och huis flere Apostells pantteschouge her i schibbredet hannem tillhørende, at ingen der wdj till w-pligt huger eller huge laader, saa fremt de iche derfore will lide till talle och straff som wedbøhr.

Wdj den optagen sag imellomb tolderen Anders Raszmuszen och Anders Walluatten, kunde paa denne tid ingen domb affsziges effterszom Anders Raszmuszen den 27 Septembris sidst forleden daa sagen først war i rette, tog szin reigning till szig igien, den paa stemplet papir at schulle offuerszette och indleffuere. Det iche scheed er førend i dag paa dette ting, till med ingen aff partterne nu til stede och derfore till den nu indleffuerede reignings igienem szeelsze optaget till neste ting for juell.

Anno 1676 den 12 Decembris holtis schatte restandtz och affreignings ting paa Bielland i Hussznes sogen med allmuen aff halff Strandebahrms schibbrede sambt aff Quinherritz, Schoneuigs, Ettne [54a] och Fieldbergs schibbreder. Neruere[nde...... ....... laug]rettismend som retten [betientte. ...........] bonde lehnszmanden Hanssz [....................................] Øffsthussz, Zacharias Øje, Peer [............................. Strande]bahrmbs schibbrede Olle Sunde bonde [......................................] Røsszeland, Johannes Røruig, Joen[.........................] Møchlebost aff Quindherritz schibbrede, lehn[szmanden] Christoffer Larszen med Larssz Sanduig, Larsz Løffuigen, Olle Aachre och Siffuer Mattre aff Schoneuigs schibbrede, lehnszmanden Alduold Bierchenes med Larssz Vinie, Torchild Lougereid och Erich Silde aff Ettne schibbrede, lehnszmanden Osszmund Nerimb med Raszmus Axdall, Baard i Wogen, Iffuer Hambre, aff Fieldbergs schibbrede. Flere sorne mend møtte iche etcetera.

Præsenterit Konglig Maystetz fouget Jahan Torson och paa eschet de resterende som med landschatten for indwerende aar endnu indeszider och schyldig er, till endelig aff betalling effterdj sidste termin nu er paa haanden. Saa och endelig affreigning om restantzen effter Hans Maystetz naadigste schattebreffs formelding. Och effter at legsmendene haffde optalt och leffuerit huisz pennge de haffde ind samblet, daa befant szig endnu paa effterschreffne gaarde at restere paa lehnidtz godtz, saauit min naadigste foruntte anpart aff sorenschriffueriet wed kommer, nemblig wdj Ettne schibbrede: Bierchenes 11 rd 1 ort. Axdall 1 march. Brendeland 2 rd 2 ½ march. Fiøszne 9 rd 2 march. Silde 3 rd 8 schilling. Støelle 10 rd 5 ½ march. Fittie 8 rd 12 schilling. Kambøe 5 rdr. Sørimb 4 rd 10 schilling. Østrim 12 rd 8 schilling. Waae 4 rd 2 march. Grønestad 10 rd. Schieldall 4 rd 1 ort. Kallestadbache 2 ½ rd. Wigøde 2 ½ march. Norim 4 march. Gangdallen 5 march. Tofften 2 march 4 schilling. Yttre Haallan 3 rd 5 ½ march. Indre Haalland 4 rd 1 march 5 schilling. Øffuernes 7 march. Lunde 8 march 10 schilling. Wjnie 3 march 1 ½ schilling. Tuetten 2 rd 2 march. Schiold 4 march 4 schilling. Halleland 1 rd 4 march. Frette 2 march. Frettesz wdlaade 1 rd 4 schilling. Klocherrjen 5 march. Flaaten 5 rd 5 march. Brendeland 5 march 10 schilling. Haahiembsznes 2 march. Quamme 3 march. Flochtuet 4 march. Sande 7 march. Echrimb 3 rd 5 march. Aasszbøe 1 rd 5 march. Ramme 11 rd 3 march. Ramsuig 1 rd 3 march 15 schilling. Grindemb 13 ½ rd. Røgh 3 rd 1 ort. Ouestad 4 ½ rd. Helleland 4 ½ rdr. Neberie 4 rd 12 schilling [54b] [............] 2 ½ rd. Teszdall 10 rd 4 schilling. Øchland 11 ½ march. [......]en 2 rd 1 ort. Hardeland 2 rd 2 march 12 schilling. Little [......] 3 rd 4 march. Kaldemb 8 rd 4 march. Højland 18 schilling. Eicheland [..] rd 1 ort. Fossze 8 rd 3 ort. Lille Eicheland 5 march. Yttre Fossze 4 rd 1 march. Stiene 2 rd 3 march 8 schilling. Graffuelsetter 2 rd 2 march. Tor???hussz 20 schilling. Øffstabøe 4 rd 3 ½ march. Madschaar 3 rd 3 ort. Wogen 2 rd 2 march. Ousznes 7 ½ rd. Meelland 3 rd 3 ort. Quamme 3 march 12 schilling. Eigenes 3 march 12 schilling. Wee 4 rd 4 march 6 schilling. Wdstuen 3 rd 3 ort. Wettstøe 8 rd 2 march. Biørgen 5 march 2 schilling. Kierlingtuett 2 ½ rdr. Summa 261 rdr 1 march 13 ½ schilling.

Fieldberg schibbrede. Tuett 4 rd 6 schilling. Dregernes 2 rd 2 march. Yttrehambre 1 rd 3 ½ march. Indrehambre 2 rd 5 march. Kaattebøe 2 rd 3 ort. Nere Stangeland 7 rd 2 ½ march. Lille Stangeland 5 march. Littele Roen 2 ½ rd. Roen 5 rd. Wnderhougen 7 rd 5 march. Westereide 7 ½ rd. Klungeland 2 rd 5 ½ march. Hougland 1 rd. Sørstuemoe 10 march. Nordstuemoe 3 rd 4 ½ march. Øchland 1 rd 5 ½ march. Myrebøe 1 rd 1 ort. Store Nerimb 4 rd 4 march 4 schilling. Lille Nerimb 6 rd 1 ort. Giereuig 4 rd 1 ort. Espeland 3 march 4 schilling. Søre Wjeland 2 march 12 schilling. Nøre Wjeland 5 march 12 schilling. Giereuigen 4 rd 5 ½ march. Dueland 1 rd 12 schilling. Søruogen 4 rd 1 march. Nore Wogen 2 rd 5 ½ march. Ørland 2 rd 2 ½ march. Berszuog 2 rd 8 schilling. Sørberie 5 march. Norberie 3 rd 2 ½ march. Øffrelunde 4 rd 1 march. Nedre Lunde 2 march 4 schilling. Wache 3 ort. Killiszuig 3 march 12 schilling. Øffre Houge 5 ½ rdr. Nedre Houge 3 rd 5 ½ march. Ljen 7 march 14 schilling. Rombszøen 4 rd 3 march 12 schilling. Dallen 3 rd 4 ½ march. Wdbioe 16 rd ÷ 8 schilling.. Aasszbøe 5 rd 2 march 8 schilling. Sanduig 1 rd 2 march 8 schilling. Lille Wllfuenes 2 ½ march. Sæbøe 12 rd 2 ½ march. Sør Øffrebøe 7 rd 8 schilling. Nord Øffrebøe 7 rd 8 schilling. Asche 2 rd 3 march. Nedre Axdall 5 rd 5 march 4 schilling. Øusthussz 4 rd 1 march. Wig 7 rd 5 march 15 schilling. Blochhussz 1 march 14 schilling. Siøstuen 1 march 14 schilling. Breche 1 rd 1 ort. Tartej 3 march. Hammerszland 3 rd 5 ½ march. Dyrnes 2 rd 5 ½ march. Biellebøe 2 rd 6 schilling. Arneuig 5 rd 1 march. Fattland 6 rd 1 ort. Kiche 1 rd 3 ort. Sundnes 7 rd 5 march. Siønangen 2 rd 8 schilling. Suinewigen 8 march 12 schilling. Tindeland 4 rd 12 schilling. Quamme 4 rd 5 march. Westad 7 rd 3 ½ march. Summa 243 rdr 5 march 1 schilling. [55a]

Halff Strandbahrms schibbrede. Engedallen 2 ½ rd 12 schilling. Toerdall 4 [...................................] 1 ort. Store Linge 9 rd 7 schilling. Hiert[nes.....................................] 1 rd 3 schilling. Eichenes 1 rd 1 march 4 schilling. Gier[..........................................] Eichenes 7 march 8 schilling. Berstøe 20 schilling. Øre 2 r[d..............................] 1 rd 5 march 8 schilling. Kroche 2 ½ march. Huchenes 2 march. Tue[........................] Nedre Waage 2 rd 1 march. Suinland 3 rd. Kiereuig 1 rd 3 ort. Sanduigen 1 rd 4 march. [Summa] 30 rd 4 march 2 schilling.

Schonewigs schibbrede. Houge 2 rd 1 march 12 schilling. Berhoug 3 march 4 schilling. Tuett och Tofftekalffuen 2 rd 1 march. Scharffueland 4 rd 8 schilling. Ellfernes 5 rd. Storehog 1 rd 1 march. Wdagger 1 march. Bruntuent 7 ½ march. Tuett 1 rd 4 march. Hollmedall 5 rd. Indre Mattre 2 rd 2 march 2 schilling. Wig 1 rd 5 ½ march. Hegland 3 march. Hougen 1 rd 5 march 4 schilling. Tuett 2 ½ rd. Yttre Mattre 2 rd 1 march 10 schilling. Dallen 4 march 14 schilling. Ljen 1 rd 4 ½ march. Sunde 3 march 12 schilling. Indre Sunde 1 rd 10 schilling. Bispschopsteien 2 ½ march. Fereuig 1 rd ÷ 4 schilling. Bougstøe 2 ½ rd 12 schilling. Bougstøe øde 3 march 12 schilling. Yttre Bouge 10 ½ rd. Indre Suinland 1 rd 4 march. Szloche 4 march. Furdall 9 ½ march. Ambland 2 rd 8 schilling. Fereuig 1 rd 4 schilling. Hougen 20 schilling. Fattland 2 ½ march. Allszager 2 march 12 schilling. Breche 12 schilling. Wiche 6 rd 1 march. Øffstabøe 5 rd 5 march 4 schilling. Bertun 5 rd 2 march. Dyuigen 2 ½ march. Aachre 6 rdr. Waagen 2 ½ march. Quandall 3 rd 1 march. Hamerszland 9 ½ march. Bielland 7 march. Ejentuett 7 march 12 schilling. Diuffue 1 rd. Tøsszetejen 2 ½ march. Tøssze 1 march 12 schilling. Bache 2 march 2 schilling. Braaschott 3 march 12 schilling. Mosszdall 4 ½ march. Fiere 3 ort. Rullesta 1 ort. Ellgeruig 2 march. Glønnie 2 ½ march. Millieteigen och Haallnes 1 rd 5 march. Marchhussz 4 ½ march. Wisszekier 1 march 14 schilling. Yttre Teigland 1 rd 4 schilling. Nedre Raffdall 1 march 10 schilling. Øffre Raffdall 1 rd 2 march. Blaatejen 8 schilling. Berget 2 ½ march. Siøhussz 1 rd 5 march 4 schilling. Tuett 1 rd 1 march. Indre Tungiszuig 3 ½ march. Indrenessz 3 ½ march. Tielleflot 1 rd 4 schilling. Wandnes 2 ½ march. Mitt Wandnes 2 ½ march. Yttre Nessz 3 rd 5 ½ march. Schaaren 20 schilling. Aszemb 2 rd 4 march. Millie 6 rd 1 march. Waldre 3 march 12 schilling. Tielle 4 ½ rd 8 schilling. Lechnesz 7 rd. Teigendall 2 march. Teigendallszwig 2 ½ march. Schouge 7 ½ march. Mortuett 4 rd. Mollnes 4 rd 4 march. Tarildzøen 2 rd 1 ort. Giellmeruig 3 rd 4 march. Løffuigen 1 rd 8 schilling. Nere Ebne 5 rd. Mitt Ebne 2 ½ rd 8 schilling. Nedre Sanduig 2 march. Øffre Sanduig 4 march 12 schilling. Summa 162 rd 4 march 2 schilling.

Quindherridtz schibbrede. Laugmandtzteien 3 march 12 schilling. Scharffuetun 3 rd 2 ½ march. Nedre Toffte 20 schilling [55b] [.......]es 5 march 14 schilling. Huidberg 1 ort. Hestøen 4 schilling. Attermanz[.....]len 5 march. Røraan 4 march. Stoer[d]alle 2 ½ rd 8 schilling. Littledale [...r]d 4 march 2 schilling. Roallstuett 2 rd 4 march 11 schilling. Husze 2 ½ rd 4 schilling. [Tra]auig 2 rd 5 march 8 schilling. Neerhussz 2 rd 3 march 12 schilling. Berie 8 march 10 schilling. [P]resthussz 2 rd 4 march. Liusztuett 6 rd 1 ort. Løning 3 rd 5 march 12 schilling. Haauig 4 rd 4 march 8 schilling. Teerøen 1 ort. Pile 2 ½ rd. Weduigen 2 rd 4 march 14 schilling. Schaalle 35 rd 5 march. Natterstad 2 rd. Lille Omuig 3 ort. Store Omuig 2 march 4 schilling. Hiellmeland 2 march 6 schilling. Stueland 4 march 14 schilling. Lande 1 rd 12 schilling. Biørnebøll 5 march. Lille Røsszeland 8 schilling. Store Røsszeland 7 march 10 schilling. Lille Fusch 8 ½ march. Store Fusch 3 march 1 schilling. Store Møchelbost 5 rd 2 march. Kierland 9 ½ march. Hougland 3 rd 2 march. Øffre Muszeland 20 schilling. Nedre Musszeland 5 march 14 schilling. Øffre Døsszeland 1 rd 10 schilling. Nedre Fitt 1 ort. Berie 11 schilling. Schorpen 2 rd 1 ort. Bringedall 1 rd 4 march. Tuett 1 rdr. Røesteen 2 march 4 schilling. Lunggatt 2 ½ march. Helleland 2 march 4 schilling. Nedre Røruig 1 rd 2 ½ march. Øffre Røruig 3 march. Bielland 3 rd 1 march 13 schilling. Sunde 11 march. Opszanger 5 march. Summa for wden wggedags godtzet 119 rd 5 march 12 schilling.

Lauridtz Johanszen Wallen steffent Olle Møchelbost i Omwigdallen for 3 rdr 20 schilling som hand er schyldig at igien giffue hannem paa en hest hand nu i waar haffde aff kiøbt hannem for 8 rd. Huilchen haffde lyde, och derfore førte hand dend hiemb igien. Da leffuerede Olle 5 rd ÷ 20 schilling, de 3 rd 20 schilling loffuede hand till høsten, men nu giffuer onde ord och iche will betalle. Formeentte saadant w-rett at were och begierede dom.
Paa Olles wegne møtte Hansz Hanszen Store Møchelbost och suarede at Olle war en gammel mand och kunde iche møde sellff. De resterende 3 rd 20 schilling loffuer hand at wille betalle.
Derpaa bleff affszagt at effterdj hesten er førtt Olle Møchelbost tilbage inden maanidz forløb effter lougen, som hand och har wed taget och de fleste penger tilbage leffuerit. Thj bør hand resten paasteffente 3 rd 20 schilling iligemaade at chlarere och betalle til Larsz i Wallen inden fiortten dage med paa gaaende billig om kostning, eller det aff hans boe och godtz wed namb och wordering at maa wdsøgis.

Anno 1676 den 14 Decembris bleff holdet affreigningsting paa Langeland paa Storen [56a] med allmuen aff Føe[ns och Fiere schibbreder. Neruer]ende effterschreffne laugrettis[mend..................] nemblig bondelehnszm[an]d[en........................................] Wje Schimmeland, Hellie Grøn[aas...........................................] Hanssz i Nessze, Christoffer Grin[...........................] Escheland aff Føens schibbrede. Diszlig[este bondelehnsz]manden Samuell Øchland med Chlem[ent..............] Cornelisz Aassze, Larsz Westuig, Larssz Ælter[uig] og Sebiøren Lj aff Fiere schibbrede.

Konglig Maystetz fouget Jan Torson paa eschet dem som med schatten resterer, at de nu till sidste termin endelig frembkommer till affbetalling och rigtig aff reigning om restandtzen, och effter at lexmendene haffde leffuerit huisz pennge de haffde indsamblet, daa befantt szig endnu paa effter schreffne gaarde aff lehnidtz gods, deris ordinarj landschatt for dette aar at restere, nemblig wdj Fiere schibbrede: Eidtzuog 2 rd 1 ort. Enstauold 7 rd 8 schilling. Nedre Wallen 18 schilling. Øffre Wallen 7 ½ march. Tuetta 1 rd 4 march. Wllffueragger 4 rd 2 schilling. Hougland 7 march 4 schilling. Nere Wjhofd 2 rd 1 ort. Rinden 1 rd 14 schilling. Øreuig 1 rd 4 march. Ljer 5 march 4 schilling. Strømøen 3 rd. Brochenesz 1 rd 4 schilling. Horpe 1 march. Wiche 1 rd 5 march 4 schilling. Wigen 3 ½ march. Østuig 5 rd 3 march 12 schilling. Hougsbøe 5 ½ march. Haffuershollm 7 march. Espenes 1 rd 4 march. Førde 5 ½ rd. Øffre Ljer 4 march. Nedre Ljer 1 rd 8 schilling. Sellszaas 8 schilling. Ouge 4 rd 2 march 8 schilling. Erffuiszuog 3 march 6 schilling. Erffue 1 ort. Tuet 3 rd 4 march. Hoffde 1 march. Flatnes 3 rd 1 march 1 schilling. Nuszelj 4 march. Biercheland 1 rd 5 march 1 schilling. Øffreuig 1 rd 8 schilling. Nedrevig 4 march. Nedre Dommisznes 3 ½ march. Øffre Dommisznes 1 march. Øffrebøe 2 ½ march. Suendzbøe 2 rd 3 ort. Indre Biordall 3 ½ rd 10 schilling. Yttre Biørdall 8 march 8 schilling. Traawog 12 schilling. Allendall 2 ½ rd 12 schilling. Hage 2 rd 3 ort. Todtzuold 1 rd 8 schilling. Haauig 1 rd 2 march. Qualluog 3 rd 2 ½ march. Dynie 4 march. Søre Appeland 9 march. Waage 3 rd. Nessze 1 rd 1 ort. Huchaas 3 rd 8 schilling. Drange 3 rd 2 march. Tuettelj 1 rd 4 march. Bielland 9 march 10 schilling. Kind 4 march 4 schilling. Møllstre 2 march. Wandeschoug 3 march 2 schilling. Elteruog 1 march 12 schilling. Hoffde 1 march 12 schilling. Lochne 2 rd 1 march. Øchland 11 rd 1 ort. Nedre Eichland 3 march 4 schilling. Westuigssetter 1 march 6 schilling. Fagerland 12 schilling. Summa 116 rdr 1 march 6 schilling. [56b]

[Føens schib]brede. [.........] 4 rd 1 march. Branduig 7 march. Nordhuglen 10 rd 8 schilling. [........]mmer 2 rd 4 march 4 schilling. Hettleszetter 2 march. Førland 5 ½ march. Nedre Escheland 1 march. Øffre Escheland 1 ort. Presthoug 8 march 4 schilling. Hougland 1 rd 5 ½ march. Kyuig klocherpart 3 rd 8 schilling. Nedre Rommetuett 5 rd 5 ½ march. Øffre Rommetuett 2 ½ rd. Lunde 6 rd 1 ort. Lundemandzuerch 6 rd 1 ort. Tuette 3 rd 3 ort. Nedre Øchland 6 rd 5 march 12 schilling. Aadland 3 march. Øffre Øchland 1 rd 5 march 14 schilling. Kanneløning 11 ½ march. Nordre Bielland 6 rd 4 march. Søre Bielland 6 rd 1 ort. Højland 7 ½ rdr. Tuette 4 rd 1 march. Langeland 6 rdr 1 ort. Biercheland 1 rd 1 ort. Hornelandz øegaard 2 ½ march. Horneland 8 rd 3 ort. Sæbøe 2 ½ march. Kaareuigen 1 rd 1 ort. Allmaassz 5 ½ march. Wichenes 2 rd 2 ½ march. Dyuigen 2 rd 4 march 2 schilling. Mellcheuigen 2 ½ march. Engestøchet vnder Dyuigen 2 ½ march. Føjen 3 march 12 schilling. Petertejen 8 schilling. Wallwatten 6 rd 1 ort. Jørgen Teigland 5 rd. Nottland 3 rd 4 march 12 schilling. Øffre Schimmeland 8 march. Nedre Schimmeland 1 march 12 schilling. Øffre Grindemb 5 ort. Tottland 7 rd 1 ort. Berøen 5 rd. Nødsund 5 march. Strømbszøen 5 march. Hiertnes 2 ½ march. Hilde 4 rd 1 ort. Indre Saxeid 2 ½ rd. Biørneuigen 5 march. Oldereid 1 rd 12 schilling. Øreuig 3 march. Settre 2 rd 8 schilling. Seggeruog 1 march 5 schilling. Stochesund 4 march 12 schilling. Eicheland 2 ½ rd 4 schilling. Espeland 5 ort. Waarland 4 rd 4 march. Hilletuett 4 march. Espeuehr 4 rd 1 march. Berie 4 march 14 schilling. Tiung 1 march 15 schilling. Wiche 20 schilling. Nore Gidtzøen 5 march. Schollme 2 rd 2 ½ march. Hussze 3 march 8 schilling. Søre Nessze 1 rd 5 march 4 schilling. Whren 3 march. Tuerbøruigen 2 ½ march. Kulleszeid 1 rd 8 schilling. Lindøen 1 ort. Eridtzland 4 rd 2 march 4 schilling. Tormoszetter 8 schilling. Eridtzlandzsetter 3 march 12 schilling. Echhorneuigen 5 march. Settre 3 rd 12 schilling. Aandenes 5 march. Gillie 5 rd. Føllchesznes 1 rd 5 march. Nore Melland 20 schilling. Allszuog 8 march 14 schilling. Lille Allszuog 5 march. Sorttland 5 rd 4 march 4 schilling. Staffueland 7 march 4 schilling. Halderagger 2 rd 2 march 13 schilling. Nore Nessze 5 march 5 schilling. Nesszes fæhage 3 march 12 schilling. Breche 1 rd 5 march. Seffuerud 5 ½ march. Sør Habostad 5 rd. Nordhabostad 1 rd 6 schilling. Gaasszeland 1 rd 4 march 3 schilling. Hallued 2 march 4 schilling. Selle 2 rd 3 ort [57a] Kallsznes 3 ½ march. Øjord[..................................] Summa [................]

Frembkomb for retten Raszm[us............................................] tolderen Anders Raszmuszen we[gne.............................] dom offuer Anders Walluatten [.........................................] och indleffuerede reigning och obligati[on.............].
Men som Anders Anderszen nu i retten indgiffuer szin reigning imod Anders Rasmuszen om endeell deris imellom haffuende som til foren for ossz iche har werit frembuist, daa er sagen for den aarszag schyld, igien optaget till i dag otte dage, att partterne paa bege sider wdj egen persone till rigtig affregning møder paa Hyszingstadt till samme dag, saa schall dennem bliffue imellom kient effter endelig affregning, huis rett ehr.

Jenssz Anderszen Fattland steffent sine begge brødre Anders Wallwatten och Otte Anderszen effter førige tilltalle paa sehniste høsteting om restitution for huissz hand till Hans Sihrling har maatt betalle.
Herimod at suare møtte Anders Walluatten och Otte Anderszen och foregaff at det er en ting som angaar sambtlig sødschinde. De ere tilsammen sex, dissze tuende meentte hannem indtet denne gang at haffue at suare, tillmed foregaf Anders Waluatten at Jensz har szielff nøtt kledet och Tomas schreder har op schaaret det till hanssz quinde. Otte meentte at sambtlige arffuingerne bør steffnes herom til arffuetofften.
Men Jenssz Anderszen med en w-tilbørlig schieldzmund och grof offuerlast imod rettens betientte stormed fast[?] och begierede dom at hand endelig wille haffue dom strax, till eller fra.
Daa effterdj hand indtet steffner sambtlig arffuingerne, ej heller beuiszer deris anpart i samme hans prætention, daa kand denne gang herom indtet kiendis førend hand bruger louglig procedurer, och fører god opliuszning huad en dommer sig paa kand fundere, saa bliffuer well aff tilbørlig dommer paa kientt huis [ret]t er. [57b]

[Anno 1676] den 21 Decembris paa Hyszingsta [i Føens] schibbrede med effterschreffne sex laugrettismend [.....]r, gammel Johannes, Knud och vnge Johanes [H]yszingsta, Haldoer Escheland och Hans Aadland weret forsamblede retten at betiene wdinden dend ind steffente gieldz sag imellomb tolderen Anders Raszmuszen och Anders Anderszen paa Walluatten.
Huordaa partterne effter sehniste affscheed comparerede till endelig affregning efftersom de begge haffde indgiffuet sehr forteignelsze siden sagen første gang paa Øchland till dombs war optagen, imod huis daa passerede, och der fore iche kunde føllge den førige maade och partternis ord i tingbogen indført, men deris regenschaber wdj begges neruerelsze till at effterszee, ossz foretaget, om till en rigtig ende wed woris kiendelsze at bringe, huilchet citanten Anders Raszmusze och protesterit at hannem maatte giffues en rettmeszig och endelig domb.
Derpaa bleff saaledis for rette affsagt, att effterdj det befindis at Andersz Anderszen effter sin wdgiffne, och for ossz i rette lagde obligation at were schyldig till tolderen Anders Raszmuszen capital 125 rd, huor aff rentten beløbber fra nyttaarsdag 1666 penngene schulle haffue weret betalt, och till den 1 Octobris 67 som er 7/4 aar á 5 procento 10 rd 5 march 10 schilling och giør tillsammen 135 rd 5 march 10 schilling. Paa huilchen summa da er betalt effter affschrifft paa handschrifften 56 rd. Rester saa 80 rd ÷ 6 schilling. Rentte deraff fra forschreffne første Octobris 1667 till nu idtzige nyttaar 1677 pengene wden widre affschrifft paa handschrifften har heden standet er 9 aar och 3 maaneder, bedrager 37 rd som er in summa capital och renntte 117 rd ÷ 6 schilling.
Widre indgiffuer Anders Raszmuszen en regning [58a] imod Anders Andersze[n ...]a[.............................] wdj told och fragt till in Septe[mbris....................................] 3 ort 8 schilling. Huor imod det leff[........................................] och tomme tønder in Octobris sa[........................................] 60 rd 1 march, kommer saa Anders An[derszen......................] till gode 7 rd 1 ort 8 schilling. Som igien [.....................] wdj huis told hand effter dags er bleff[uen................] och schulle saa effter regenschabedz formeld re[stere] Anders Raszmuszen naar saltet er betalt 5 ½ rd 4 schilling.
Derimod indleger Anders Anderszen it regenschab, huor wdj antegnis paa det forste pagnj at haffue till gode hossz Anders Raszmusen sin fortientte hyre paa Schottland in Anno 1664 18 rd, sambt endeell omkostning paa hans fierde partt schibs, men ingen beuisz hossz om hyren at Anders Raszmuszen hannem den, entten har til sagt eller er pligtig. Huilchen post om hyren beroer til Anders Andersen giør regenschab for huisz ware hand effter commiss har szolt samme reisze i Schottland, saa schall om fornøden giøris bliffue paa kientt huisz rett er. For schibs reparation effterdj sertepartien hannem szligt (men ingen schibs told eller ringepennge) till holder, och det iche befindis i førige regenschab at were om melt, till kommer Anders Anderszen 2 rd 1 march 9 ½ schilling. Widre wdj Anders Andersens regenschab pagnj 2 och 3 anteigner hand schibs omkostning for den reisze om for aaret Anno 1665 51 rd 1 march 12 schilling. Huor imod fragten schulle were 60 rd, och saa allene for szambtlige rederne at offuer schiude 8 rd 4 march 4 schilling. Daa endog om samme reisze ingen sertepartie findis at were oprettet, till med er och en schipper pligtig effter sørettens 40 Artichell om huisz hans redere tillkommer, at giøre dem god rede och regenschab wden ald forhaling i allemaader, som dog nu saalenge har heden standet. Men effterdj Anders Andersen aff tillforordnede søfarende mend i Bergen den 1 Augustj 1673 er tillkientt at giffue [58b] [....... G]uldbrandsen som en med interisserende [re]dere i schibbet for samme reisze, aff en sex[...]ende partt naar ald omkostning waar [a]fftagen 2 rd. Daa siunis ossz Anders Raszmuszen for sin partt och bør were dermed benøyet, och er aff 4/16 partter 8 rdr. Kommer saa Anders Anderszen herpaa til gode som for højgt i fragt er anteignet (foruden de 4 rd Andersz Raszmusen hannem sielff tillforen for reparation har korttet) 3 rd.
Widre wdj Anders Anderszens regenschab pagnj 4 fører hand til affkortning 5 rd 12 schilling schibstold och wintterlejepennge szom hand siger at haffue maatt betalle igien wdj Bergen, och beraaber szig paa sin toldszedell som derom indtet formelder, men i den sted szees at haffue betalt der 12 schilling aff lesten schibstold for fædewaris wdførszell, och iche for winterleje som wed dette toldsted huor schibbet laa bør ehrleggesz och betallis. Iligemaade fører Anders Anderszen sig till affkorttning 5 rd som Anders Rasmusen paa Her Peder Olsens wegne schall were schyldig, huorom ingenn rigtighed medføllger, till med er de 74 tønder schottsch salt compagniet effter marchedzgang bør betallis. For bønner och mursteen indfører Anderssz Anderszen 4 rd. Huor imod kreffuis hansz indkommende told samme reisze den 29 Maj 1665 aff forschreffne ware och schibet tillsammen 3 rdr 1 ort 8 schilling, kommer saa Anders Anderszen herpaa till gode 4 march. Anders Anderszen tilkommer och aff Anders Rasmuszen for kierchens koren tiende och kiørleje for Anno 1673 effter hans egen bekiendelsze 3 rd 3 ort. Det hundrede [59a] bord Anders Raszmu[szen.....................................] till den ferøische schipper, ante[......................................] Anderszen siellff at haffue bek[.............................] och ware for igien till 5 rd 2 march [..........................] saa herpaa 3 march 12 schilling.
Herfore wden kommer till affkortt[ing.............] Anders Raszmusens regenschab 8 rd 1 ort 2[........] hand den 1 Augustj 1665 haffuer antaget Seigneur Johan Frjman och Jensz Anderszen god for, hossz dennem at wille søge. Och er saa tillsammen huisz hand wdj sin søgning bør decortere Anders Andersen 18 rd 3 march 7 ½ schilling. Huor aff de fiortten rd 19 ½ schilling som paa beuisen bør affkorttis fra renttens anfang till neruerende nyttaar 1677 som er ellffue aar, beløbber i rentte 7 rd 4 march 13 ½ schilling.
Bliffuer saa Anders Anderszen endelig schyldige till Anders Rasmuszen 96 rd 9 schilling, huilchen summa Anders Anderszen bør till forpligt were at ehrlege och betalle forschreffne Anders Raszmuszen inden 14 dage eller saadant effter louglig adferd wed namb och wordering aff hans boe och godtz, med paa gaaende billig omkostning at maa wdsøgis saa Anders Rasmuzen effter handschrifftens liudelse bliffuer schaadiszløs. Førige ergangne domme och louglig forpanttninger hermed w-forkrenchete.

[Fol. 59b-63b er blanke]
[SLUTT]