SAB. Sorenskrivaren i Sunnhordland
I. A. 16a
Tingbok 20. april - 21. desember 1675
Teiknforklaring
[…] er utfylt av avskrivaren, t.d. etter klåre manglar eller utelatingar.
Der spørsmålsteikn eller utropsteikn er nytta, er det for å
markera uvisse med kva som står i originalen, eller ei markering av at
det verkeleg står slik skrive.
<….> er margnotisar i originalprotokollen
|-…-| er overstrykingar i originalen
`...´ er skrive over linja i originalen.
Oppløyste forkortingar er skrivne med kursiv. Marketeikn och skillingsteikn
er skrivne som march og skilling. Einskilde svært frekvente forkortingar
som t.d. Rd (riksdaler) og Ko. Ma. (Kongeleg majestet) er ikkje oppløyste.
Eg har retta meg etter avskriftsnormalen i Diplomatarium Norvegicum XXII, dvs.
at berre i ord etter punktum, samt i eigennamn og einskilde andre ord som t.d.
månadsnamn, einskilde titlar og tiltaleformer (Herr, Welbiurdig o.s.b.)
er det nytta stor forbokstav. Einskilde stader er det sett inn punktum der eg
har sett det som naturleg. Ligaturen <ß> vert transkribert som <sz>.
Romertal er av ortografiske årsaker transkribert som arabiske tal.
Sidetal er utheva og skrivne fortløpane i teksten mellom skarpe klammer.
Utheva er også den innleiande teksten kvar gong det er halde ting. Dette
er gjort av meir praktiske årsaker, slik at det skal vera enklare å
finna kvar einskilde tingmøte.
Jo Rune Ugulen
Statsarkivet i Bergen, juli/august 2001
[SAB. Sunnhordland tingbok nr. 16a, 1675]
[1a]
Hielp Gud, Nu och altid.
Anno 1675 den 20 Aprilis blef holt waarting paa Huchaasz udj Strandebarm schibred. Neruerende erlig och welfornehme mand Johan Toerszen Kong. Maytz. [foget] bunde lensmanden, med got folch flerre da thing søght. Huor da retten blef betient med epter schrefne laugretzmend, nemblig Erich Aachre, Olle Berge, Christoffer Suallesen, Jørgen Dybsland, Hagtor Aachre, Iffuer Øre, Giert Mundemb, Zachariasz Øye, Larsz Nedre Waage, Torchel Omme, Hansz Omme, och Iffuer Mehusz.
Først blef lest Hansz Kongl. Maytz. allernaadigste paabud om proviant
schatten, som beløber aff huer fuldgaard norden fieldz (Norlandene vndtagen)
en halff wogh goed rodschier, som til den 1 Martj schulle haue werit erlagt
och betalt. Daterit Hans Kongl. Maytz. ressidentz udj Kiøbenhaffn den
12 Febervarj 1675.
Hans Kongl. Maytz. allernaadigste befalling derhosz, samme paabud paa tilhørige
stede at lade forkynde, aff forbemeltte dato.
Her Cancelers fuldmegtiges befalling til fougden, samme allernaadigste paabud,
paa thilbørlige steder, straxen at lade læsze och forkynde, aff
Bergenhus den 2 Martij 1675.
Dernest blef lest Hansz Kongl. Maytz. allernaadigst forordning om dend paabødne
familiernes landehielp, til militien, och [1b] magatzinernes vnderholdning herudj
Norge huilche i steden for consumptionen i Danmarch i porterne vdgifues, huilche
aff alle och enhuer schal vdgiffues, vndtagen alleens bønderne, och allmuen
paa almuen[!] paa landet sampt vnder officerne, och det gemeene krigszfolch
som ingen borgerlig neringh bruger schal forschaanes, de thuende første
poster derom melder som følger.
1. Alle wore vnder saatter och betiendter, adel geistlig och werdtzlig, som
iche udj nest følgende artichel er vndtagen, sampt alle militaries officerer
til ritmester och capitainer, in clussive, sampt de som eyer noget frit odelszgodz,
enten de boer i kiøbstederne eller paa landet (odelszbønderne
vndtagen). Saa och alle forpachtere och de fornembste borgere, saa och alle
ledige handwerchszfolch och sudtere i kiøbstederne, och paa ladestederne
schulle betalle, for sig sielff, och en huer persohn, som i derisz hus holdning
bør findes, och ere offuer tholff aar gammel, toe rixdlr om aarit.
2. Alle capelaner sampt degne och andre kierche tienere, fougder paa landet,
sorenschriffuere, bye och raadstue |-tienere-| schriffuere, visiteurer och det
gemene borgerschab, sampt alle handverchsfolch schulle, aff huer persohn betalle,
i derisz husholdning befindes, och ere offuer tholff aar gammel, en rixdlr om
aarit, med wittløfftigen samme forordnings meening, som hereffter schal
bliffue indført. Samme forordning daterit Hansz Kongl. Maytz. ressidentz
udj Kiøbenhaffn den 18 Martj 1675. [2a]
Med derhosz Hansz Excelentz Her Cancelers fuldmegtiges befalling forschreffne
forordning pa tilbørlige steder at lade lessze och forkynde, aff Bergenhus
den 6 Aprilis 1675.
Tosten Fembsteuig, stefnt for begangene forseelse med Britte Johansz daatter, vngefehr for 3 aar siden. Tosten kunde iche benechte joe med hende sig at haue forseet. Fougden Johan Toerszen affsoenet med hannem for hansz fattig domb for 7 rdr til høsten at betalle.
Anno 1675 den 21 Aprilis blef holt war, schatte och sageting paa Skougszeid udj Stranduig schibred, med dedz schibredz almue. Nerverinde erlig och welfornehme mand Johan Toersen Kong. Ma. fougit, kongensz bunde lenszmand Willich Eye med goet folch fleere da thilstede war. Huor da retten udj epterschreffne laugretzmændz nerverelsze blef betient. Nemblig Olle Tuet, Anders Haauig, Engel Giøn, Willumb Nortuet, Olle Mionesz, Knud Egeland, Vincentz Boelsta, Johan Boelsta, Olle Reffne, Johans Aare, Lars ibidem, och Jetle Schougszeid.
Huor da først blef lest, Hansz Kongl. Maytz. allernaadigste paa[bud] om proviant schatten, som tilforne er herudj tingbogen extraherit, och hereffter ord effter andet schal indføres.
Dernest blef lest, Hansz Kongl. Maytz. allernaadigst forordning, och familiernes landehielp som och tilforn er indført extractvisz.
Hansz Haldorsszen Tuete loed læssze it kiøbebreff [2b] aff Suend Gunderszen, och Isach Nielszen Solaas vdgiffuet, till sallig Tomes Hammerhougs arfuinger, liudende paa it halfft pund smør och 1 fierding hud i forschreffne Solaassz, och forschreffne Hans Haldorszen Tuete har sallig Tomes Hammerhougs daatterdatter til egte, nafnlig Maritte Samsons datter. Samme bref daterit Marchus den 3 May 1673.
Jon Boelsta loed læssze en zeddel, paa beseiglet papir schreffuett aff Siuer Jansszen barn føed paa Hammerszland i Haalandzdalsz kierche sogen och Strand[uigs] schibrede liudende at hand haffuer annammit fyldest betalling, aff Vicentz Boelsta, for den arffuepart hand udj forschreffne Hammersland war tilfalden, och tilforn aff Torchel Boelsta kiøbt. Samme zeddel daterit Bergen den 30 Julj 1669.
Haldor Olszen Tuette, och Knud Olszen Egeland losz[!] læssze it mageschiffte breff imellemb dennem oprettet. Saaleedes at Haldor Tuet affstaar 22 marcher smør udj Egeland, imod 22 marcher smør Knud thil kommer udj Tuette, och det lige imod hin anden. Samme breff daterit Egeland den 12 Octobris 1674.
Eliasz Laurszen Storeuig loed læssze en forligelsze imellemb hannem och dend hederlig och vellert mand Her Christoffer Gaarman, opret den 19 Decembris sidst forleden udj Storeuig anlangende en bøxel rettighed om ½ løb smør och ½ hud bondegodz.
Olle Anderszen Egeland loed læssze it kiøbebreff aff Henrich Studtzuig, och hansz suoger Samson Waage vdgiffuet, liudende [3a] Henrich Studtzuig, at haue solt siuff marcher smør for 10 ½ rdr med schiøtningszøre och alt. Samson Waage solt paa hansz hustru Britte Olszdatters wegne fire marcher smør alt wahre med bereignet for halffsiete rixdlr. Huilche forschreffne Olle Anderszen sielff paaboer och udj forschreffne Egeland beliggende. Samme breff daterit paa høstetinget som holtis paa Lygre den 16 |-Aprilis-| `Octobris´ 1674.
Lauridz Michelszen Egeland, loed læssze it kiøbe bref, aff Henrich Olszen Studtzuig vdgiffuet liudende paa otte marcher smør och 1 fiering hud, udj forschreffne Egeland boende, som bemeltte Larsz Michelszen sielff paaboer, huormed følger bøxel, och det for fiorten rixdlr med skiøtningsz øre och alt. Huilche breff och war daterit Lygre hor høstetinget holtisz den 16 Octobris 1674.
Ingebregt Biørndal, huszmand, stefnt for lejer `maal´ i hansz
egteschab med Karj Olszdatter som tilforn tilholt paa forschreffne Biørndall.
Ingebrigt møtte, bekiende at hand haffde hafft engang med hende at bestille.
Erbød gierne med sagsøgeren at ville forliges, och lofuet til
høsten først kommende at betalle 8 rdr.
Dermed sagsøgerens fuldmegtig, Peder Pederszen och saa formedelst hansz
fattigdomb loed sig nøye, med de wilchor hand schaffer caution for pengene.
Johannes Hougeuold for fortillig med hansz quinde. Aff sognet strax med sagsøgeren for nj ort.
Olle Teigland stefnt Hansz Biørndall, effter bøxel zeddel, paa
hansz paaboende jord Teigland huor paa hand har betalt Hansz Biørndall
12 rdr.
Hansz møtte weigret sig [3b] iche at kunde giffue hamb bøxel zeddel
derpaa fordj hand iche wiste huor lenge [hand] sielff blef paa Biørndall,
mensz lofuet derhosz for rette, at alt saa lenge, hand kand sidde med fred paa
forschreffne Biørndall, schal forschreffne Olle Teigland bliffue u-mollesterit
och sicher boende paa forschreffne Teigland, eller och hand til først
kommende høsteting, at giffue forschreffne Olle sine bøxel penge
igien.
Anne Brathusz stefnt hendes |-fader-| moder broder Engel Skougseid, for it
øg som hende war vdlagt i løn effter hendes moder moder |-Britte-|
Zjre Schougseid.
Engel møtte. Kunde iche nechte joe øgen at bleff hosz hamb, mensz
sagde derhosz at ville betalle hende en halff rdr, och halff anden schulle hænde
betallesz aff hendes moder.
Affsagt at Engel Skougszeid schal betalle forschreffne Anne Bratuet[!] 2 rdr
for øgen, inden fiorten dage, eller derfor at lide wurdering udj hansz
boe, och Engel siden, at søge sit wed retten, hosz de schyldige.
Willich Eye stefnt hansz grande Anders Eye formedelst hand formeente hand burde
betalle halffparten, aff |-hua-| dend landschyld til Giert Mundem, som er udj
smør bereignet, spand hand paa hansz hustrus wegne udj forschreffne Eye
eyendes er, disszligeste erbøed Willich at hand ville bytte jord med
hannemb, end och hansz war støre paa landschyld.
|-Hansz-| `Anders´ møtte, och erbød sig til at ville offuerlade
en 2 marches slaatte teig til Willich, sampt tage paa sig de 6 marcher smør
som commissarie Lars Sand haffde paalagt paa hansz part, nar huer kunde beholde
sin part. Dermed forschreffne Willich och war tilfredz, och ragte huer [4a]
derisz hender derpaa. Daa [.......] wenner och welforligte, doch med dend condition
at forschreffne Anders Eye, schal hereffter betalle hælten udj schat och
tiende, saa lenge de toe paa begge sidder lefuer tilsammen.
Zjrj Kracheuig ladet stefne Baar Kiøn, for løn, och laante penge.
Møtte intet. Lenszmanden hiemmelet hand var louglig stefnt. Sage søgerens
fuldmegtig satte i rette om hand iche burde bøde stefnefald.
Affsagt hand bør bøde i stefnefald 1 march sølff och i
kost och tering 1 rixort.
Anno 1675 den 22 Aprilis holtisz waar, schatte och sageting, paa Molde udj Ous schibred. Neruerende erlig och welfornehme mand, Johan Toerszen Ko. M. fougit, sagefougdens fuldmegtig Henrich Molde lenszmand med got folch fleere da thing søgte. Huor da retten blef betiendt med epter schreffne laugretzmænd, nemblig Baar Røting, Effuind Hougland, Michel Huchenes, Olle Strønne, Erich Wafit, Anfind Steenszland, Olle Tøssze, Willem Sambøn, Hansz Øren, Mogensz Koldal, Hansz Aadland och Baar Hetleflot.
Først blef lest Hansz Kongl. Maytz. allernaadigste paabud om proviantschatten, som siden schal bliffue ord epter andet indført.
Dernest blef lest høystbemeltte Hans Kongl. Maytz. allernaadigste forordning om familiernes landehielp, huilche hereffter schal bliffue indført och tilforn er extraherit.
Erlig och welforstandig Niels Raszmuszen fuldmegtig paa Liussze Closter, haffde
ladet stefne Peder och Effuind Særuold, for de med hundejagt schal haue
offuerløbet Liusze Closters godz effter diur.
Paa Nielsz Rasmuszens wegne præsenterit Samuel Losz, som [4b] tilspurde
Peder Særuold for retten om hand iche haffr offuer løbt med hund
Koldilsz march, dertil suaret hand nej, hand iche hafde verit der med hunde,
mensz sielff war hand der. Forschreffne Peder Særuold bekiende at som
hand vngefehr 4 vgger for paasche war udj hansz march at hugge batner da saa
hand it diur udj hansz egen march, huilche tillige med hansz broder, fulde |-epter-|
diuret epter wed en fiering wegsz. Mensz saa ichun spaar dereffter, diuret bleff
hand iche war.
Beroer til widere opliuszning och Nielsz Hoppe bliffuer stefnt som de beretter
diuret siden schiød.
Andersz Sambøen ladet stefne Erich Wafit for hand schulle haue offuer
faldet hansz moder med schiendzor paa kiercheweje.
Erich møtte, mensz ingen paa Anderszes vegne. Dog fougdens fuldmegtig
satt udj rette om Anders iche bør bøde stefnefald. Thilkient i
stefnefald 1 march sølff.
Anno 1675 den 24 Aprilis blef holt war, schatte, och sageting paa Breche udj Waags schibrede, med dedz schibredz almue. Neruerinde erlig och welfornehme mand Johan Toersen Kongl. fougit, welfornehme Nielsz Rasmuszen ombudzmand paa Liussze Closter, bunde lenszmanden, Johannesz Windenes, med goet folch fleere da thing søgt. Huor da retten bleff betiendt med epterschreffne laugretzmend nemblig Nielsz Raben, Omund Aatteraas, Larsz Vglenesz, Nielsz Hefuerøen, Jacob Windenes, Simen ibidem, Johannes Hougland, Larsz Drifuenes, Otte Dybeuigh, Nielsz Hille, Joen Drifuenes och Larsz Santor. [5a]
Huor da først blef lest Hansz Kongl. Maytz. allernaadigste paabud om proviant schatten. Huilche herudj til forn er extraherit.
Dernest blef liudeligen lest Hansz Ko. Ma. allernaadigste forordning om familiernis landehielp, huilche och tilforn er extraherit.
Erlig och welagt mand Strange Busch ladet stefne Larsz Rølland formedelst
hand hansz `dreng´ schal haue med hug och slag ofuerfalden, øxen
frataget och forschreffne Strange Busch ilde offuer schiendet, i goet folches
|-fra-| nerwerelsz, och udj hansz absentz. Huorom hand udj rette `lagde´
hansz schrifftlig indlegh. Daterit Prestbøhusz den 23 Aprilis 1675.
Thil probsz herom war stefnte Peder Ryland som iche møtte, formedelst
`hans´ quinde ligger for døden. Effterdj ingen aff Strange Busches
windeszbiurd møder huormed hand hansz angiffuende kand beuissze, Lauritz
Rølland gandsche fragaar, hannem iche at haue schieldet hansz ære
i nogen maader til forkleinelsze. Derfore beroer denne sagh til louglig beuisz.
Erlig och welforstandig karl, Nielsz Rasmuszen fuldmegtig paa Liussze Closter,
præsenterit udj rette paa welfornemhe mand raadmand Peder Hanszens wegne
udj Bergen, som wed lenszmanden, haffde ladet i rette citere, Jensz Pederszen
Dauer, ressiderende udj Qualuogh, och `det´ for it hundrede rixdlr laantte
penge, med resterende 3 ½ aars rentte nemblig 21 march. Huor om hand
i rette lagde Jensz Dauers vnder haand och zeigel, vdgiffne obbligation och
forpanttning, huorudj hand pandt setter, for samme it hundrede rixdlr, hansz
i boende husze udj Qualuog bestaaende, sampt en hansz sig til forhandlet jord
kaldes Walhammer, schylder aarlig [5b] penge thoe rixdlr och 21 march aff laxeuogen,
daterit Bergen den 28 Octobris 1667. Huorpaa findes aff schrefuen paa hand schrifften
4 aars rentte.
Huorepter welbemelte Nielsz Rasmuszen `paa´ Seigneur Peder Hanszens wegne
war endelig domb begierende sampt satte udj rette om hand iche burde betalle
ald foraarsagende kost och tæring.
Jensz Dauer møtte, nechtet iche gielden, sampt gaff sig gierne goeduillig
vnder retten. Sagde derhosz Peder Hanszen med det første att ville nøyagtigen
contentere.
Efftersaa den omstendighed da er for retten affsagt at Jensz Pederszen Dauer
schal indfrj hansz vdgiffne obbligation och forpantningsz breff `som´
liuder med rette, penge itt hundrede thiuge och en rixdlr, och det effter Kiøbebalchens
3 capitel, inden fiorten dage, eller och welbemelte Peder Hanszen at haue frj
tiltrædning och indvisning vdj huisz hannem, thil forsichring er i pandtsat.
Saa frembt eldre forpachtning och domb derpaa iche frembuiszes, och foraarsagendes
omkostning betalles.
Anno 1675 den 28 Aprilis blef holt waar, schatte och sageting paa Borgen udj Opdals schibred med dedz schibredz almue. Neruerinde erlig och welfornehme mand Johan Thoersen Kongl. Maytz. fougit udj Sundhorlehn, bunde lenszmanden Christoffer Hammerhough, med endeel almue och got folch meere da thing søgte. Huor da retten blef betiendt med epterschreffne laugretzmend, nemblig Ingebrigt Nedre Hommeluig, Anders Stølle, Nielsz Giøuogh, Morten Seigluig, Olle Gieland, Knud Søreid, Christoff Kongszuig, Hansz Sæd, Johannesz Tuet, Knud Opdall, Raszmus Tøs och Anders Reisemb. [6a]
Huor da først bleff lest Hansz Kongl. Ma. allernaadigste paabud, om proviantschatten, som tilforn er extraherit.
Dernest blef lest Hans Kongl. Ma. allernaadigste forordning om familiernis landehielp, huilche och tilforn wed Strandebarm schibrede er extraherit.
Jacob Haaimb stefnt for fortillig med hansz feste quinde. Affsognet med sagsøgeren for hansz fattigdomb schyld for thj slettemarch.
Kongl. Maytz. fougit Johan Toerszen begierit udj tingbogen maatte indføris, huorledes en soldat wed nafn Joen Olszen Haaimb, hannemb nu paa tinget begegnet som hand saad och annammit Kongens rettighed, och hand paa høystbemeltte Kongl. Maytz. `vegne´ krefuet forschreffne soldats moder 2 march sølff effter domb for fløtnings forsømmelsze. Huor da forschreffne soldat opsprang, pinchet och thilspurde om fougden ville tage dend rdr vd, huilchet hand aldriig schulle faae. Som fougden paa rettens wegne, tilsagde lenszmanden med mend det at vd wurdere, sprang forschreffne soldat paa døren, bandet och suor de schulle ichun komme, mensz aldrig schulle de faa en schilling, thj hand var Kongens soldat. Derfore meente hand intet haffde at suare.
Kongl. Maytz. fougit hafde ladet i rette stefne, Rangnille Johansz datter for
lejermaall, med Jensz Knudtzen begaaet Anno 73 om waaren.
Forschreffne Rangnilde møtte nechtet indtet hendes forseelsze. Bad om
naade och iche retten, och sagde gierne at ville slebe for hendes bøder,
naar dend som hende belaae wille forsørge barnet.
Fougden satte udj rette om hun iche burde bøde effter re[ce]ssen.
Affsagt at forschreffne Ragnilde Johannes datter bør for hendes forseelsze
bøde effter C4 recess til Kongl. Maytz. sex rdlr, och siden haue fri
tiltalle til forschreffne Jensz Knudzen, om hun har hannemb noget at thiltalle.
[6b]
Knud Johansen Helleland stefnt, som `hand´ imod Kongl. Maytz. vdgangne
forordninger, iche har taget siig aarsz tienneste, huerchen heel eller halff.
Der fore satte Kongl. Maytz. fougit udj rette,om hand iche burde epter Kongl.
Maytz. naadigste vdgiffne schatt breffue betalle till Hans M. 2 rdr aarligen
saasom for en ledig karl eller pebersuend.
Knud Johanszen møtte wiste sig intet til befrielsze. Mens |-det-| som
det war dend første gang hand derom var stefnt, och dedz beschaffenhed
iche war bewust, erbød hand at ville giffue fire rixdlr, for de aaringer
hand saa haffde verit vden tiennest, dermed fougden loed sig benøye,
med de wilchor, hand enten schall antage jord, eller aarsztienneste, heel eller
halff och det strax inden aaretz vdgang. Saa fremt hand iche derfore vil strafes
som ved bør.
Christoffer Lauritzen lenszmand i Schaaneuig schibrede, præsenterit udj
rette <paa welagt Larsz Wallens wegne> som haffde ladet stefne Hansz Sæd,
och hansz søn Jensz Møchlebost, for resterende landschyld som
Hansz Sæd forleden haffde sagt goed for forschreffne hansz søn
Jensz |-Sæd-| Møchlebost, for 2 aarsz landschyld huer aar 2 phund
smør er 4 rdr, och for korn udj it aar 7 marcher, jullemarch 3 marcher,
tredietage 2 march. Beløber til sammen 6 rdr.
Hansz Sæd saauelsom Jensz Møchlebost møtte, fragch iche,
joe at haffue lofuet, at hansz søn schulle betalle ald resterende landschyld,
som war forfalden til julleafften, doch med wilchor at hansz søn schulle
bliffue wed gaarden. Mensz saasom Larsz i Wallen haffuer vden hansz søns
minde selff brøt dend forligelsze i det hand har fest gaarden Møchlebost
bort til en anden, och hansz søn nu med fattig hustru och børn
sider paa en bor hough.
Christoffer Larszen, paa forschreffne Larsz Wallens wegne satte udj rette om
Hans Sæd iche bør bliffue wed hansz foreening och betalle [...]
hansz løffte med ald anventte, om kost- [7a] ning, sampt Jensz at betalle
louglig huszeboed, med omkostning. Huorpaa hans war domb begierende.
Christoffer sagde widere, at hand wille beuisze at Jensz Møchlebost iche
war drefuen fra hansz jord, mensz sielff dend goed uillig opsagt och faait i
opsigelsze 1 rdr.
Denne sagh beroer indtil louglig beuises at Jensz Møchlebost hansz gaard
sielff haffuer opsagt. Siden gaaesz huad ret er.
Axel Madzen Barmen ladet stefne Olle Klette formedelst it horsz hand hafde
flydt hannemb hand schulle føde, for dend at bruge.
Olle Klette møtte, kunde `iche´ fragaae øgen joe at haue
faait, mensz sagde at øgen war siugh. Bleff forligt for retten, at Olle
Klette schal betalle forschreffne Axel Madzen nj marcher for øgen til
høsten.
Erich Dallen ladet stefne Lauritz Anderszland for it field hand hauer leyet,
aff Hansz Excellentz Her gennerall krigsz commissius, huor aff hand giuer i
land`schyld´ 1 ½ rdr, huilche forschreffne |-Erich-| `Laris´
Andersland schal lade opbede med hansz queg, sampt giffuer laug, andere der
ochsaa at bede |-der-|.
Laursz Anderszland møtte, meente |-hand-| det at høre Anderszland
til, huor, hand och ville bette, saa lenge indtil hand saa domb derfor.
Affsagt effterdj det er en sagh, som hen hører paa aasteden, til med
frembuiszer Erich Dallen, ey heller hansz bøxel zeddel derpaa, huor fore
denne sagh beroer indtil denne sagh bliffuer louglig stefnt paa aasteden.
Anno 1675 den 29 Aprilis blef holt waarting paa Halsznøe Closter, med dedz tilliggende almue. Nerverinde erlig welagtbahr och welfornehme [7b] mand Johan Frimand, forwalter offuer Haranger lehn och Halsznøe Closter, med samptlige closter lenszmend och endeel almue da thilstæde war. Huor da retten blef betient med epterschreffne laugretzmend, nemblig Torchel Kongszuig, Michel Tuet, Torsten Schorpe och Anders Flache aff Opdal schibrede, Laursz Grambshoug, Erich Houge, Iffuer Egeland och Peder Østuig aff Fiere schibred, Willumb Hofland, Steen Opimb, Joen Husztuet och Colben Fodzel aff Etne och Fieldberg schibreder.
Peder Eridzland aff Schaaneuig schibred, stefnt Pouel Handeland, formedelst
der siges hand schal haue giort hannemb nogen ofuer last udj it brullup i Wallen,
nu i winter.
Pouel Handeland møtte, nechtet |-iche-| med hansz videnschab `iche´
at haue giort hannem noget imod. Den sag beroer til louglig vidniszbiurd.
Hederlig och wellert mand Her Peder Heltberg sogneprest til Fieldberg prestegield
ladet stefne Pouel Handeland, for en tønde |-korn-| resterende korn tiende,
som er Kongens part. Huilche Pouel schal indeholde formedelst hansz gaard Handeland
er en vdlagt officergaard.
Pouel herimod møder och suarer at hand iche hauer betalt Kongens tiende
i elffue aar. Meener Hansz Excelentz Her Cancelers resolution hannemb schal
befrj, som hand nu i rette legger, formeldende huad frjhed officerne bør
niude wed derisz gaarder, huor udj tienden iche specificeris, samme resolution
daterit Bergenhus den 25 Augustj 1671. Dernest lagde Pouel Handeland i rette
en missive til Seigneur Frimand schreffuet, med formeening, hansz landbonde
burde were frj for ald saadan vdgifft, tiende, arbeid eller anden besuering,
aff capitain Selvernagel [8a] huilche missive daterit Handeland den 22 Aprilis
1675.
Herimod blef i rette lagt en anden supplication til Her Canceler. Huor paa hansz
fuldmegtig i slodzlougen, Seigneur Peder Hanszen paa Hansz Excellentzis wegne
har resolverit, saaledes om officergaardernis bønders tiende til Kongen.
Resolution vdj dend anordning, om officernis gaarders vdlegh nafn|-lig-| giffues
specificerlig, huad rettighed officerne bør niude, huor iblant tienden
iche nefnis. Derfore kand paa det sted, iche meere frjhed, end paa andre steder
begieres, mensz betalle tienden etcetera.
Huorepter Her Peter Heltberg begierede domb.
Efftersom sees klarligen aff Hansz Excelentz Her Cancelers egen resolution,
vdgiffuet den den[!] 25 Augustj 1671 at derudj iche nefnis eller siges officergaardernis
bønder at schal were frj |-och-| `for´ Kongl. Maytz. anpart korntiende.
Thilmed vdtyder Hansz Excelentz Her Cancelers fuldmegtiges resolution, at tienden
iche nefnis i dend anordning om officergaardernis wdlegh, och at de iche meere
frjhed her end paa andre steder kand be|-talle-| giere, mensz betalle tienden
etcetera. Daterit Bergenhus den 23 Martj 75.
Effter huilchen lejlighed wed wi iche rettere herudj at kiende, end at Pouel
Handeland joe bør betalle, till dend hederlige mand Her Peter Heltberg,
dend resterende kongetiende hand prætenderer paa.
Joen Frambnesz kierchewerge til Wigebygd kierche stefnt Peder Domesznæs
for kiørleje aff en halff kierchekoe for forleden aar. Huilche koe hansz
formand sallig Lauritz Domesznæs och sallig Gunder Vig haffde paa leje,
och forschreffne sallig Gunder Vig sig goed uilligen tilforn med betalling haffuer
instillet, derfore forschreffne Joen Frambnesz formeente, paa kierchens [8b]
[wegne] at Peder Domenesz och burde betalle dend resterende leje tillige med
koen, derpaa hand var domb begierende.
Peder Domesznes møtte, viste sig intet andet til befrielsze, end sagde
at koen haffde verit siug. Bekiende doch at dend bleff slagtet och huden deraff,
bleff lefuerit paa closterit aff hansz formand, forschreffne Larsz Domesznes
udj landschyld. Mensz bekiende widere at koen war ichun thilsammen wurderit
for 9 marcher, huilchet hand iche kunde beuisze.
Affsagt at Peder Domesnesz schal suare Wigebygds kierche til dend halffue koe,
och idtzig kierchewerge Joen Framnesz betalle det aars prætenderende koeleie
deraff, nemblig tholff schilling, saafrembt det iche wed wurdering |-aff-| aff
hansz boe schal vdsøges och omkostning betalle.
Ombudzmanden Seigneur Frjmand ladet stefne for fløtningsz forsømmelsze
med Kongl. Ma. interesses beopagtere Seigneur Peder Pederszen, effterschreffne
Steen och Tore Oprimb, Gunder och Nielsz Tuet, huilche alle møtte, vndtagen
Nielsz Tuet huisz barn[?] legger lig.
De tre som møtte vndschylde demb, gierne at ville haue fløt dend
gode mand, komb for sildig, och strax de komb til søen, da war hand affseiglet.
Joen Husztuet hiemmelet wed æd at hand saae de gich straxsz til søes,
½ timme epter at de war tilsagt.
Beraabte dem ellers paa gammell Olle Dyren at hand schulle vinde det samme.
Beroer saa lenge indtil hand bliffuer stefnt.
Vdkaarit thil sorne mend at drage til laugtinget Olle Hetland i Øllen sogen och Fieldberg schibrede, Michel Liusznesz aff Etne schibrede, Johannes Vlffuemb aff Fiere schibrede, Nielsz Flache aff Opdal schibrede, Haluor Hillesdal aff Schaaneuig schibrede. [9a]
Den 30 Aprilis holtisz waarting paa Closteret med desz liggende almuen aff Føens och Waagsz schibreder. Nerverinde ombudzmanden Seigneur Frimand, lenszmanden Christen Ibszen, med endeel almue da thing søgte. Huorda retten blef betient med epterschreffne laugredzmænd, nemblig Baldzer Dalle, Sæbiørn Lillebøe, Olle Hofland, Johansz Norhuglen, Knud Rønholm, Christen Eide, Wermund Rønholm, Torchel Næssze, Sæbiørn Bieland, Samson Wold, Ingel Huchenesz, och Jens Noruigh.
Sallig Olle Nesszes enche Gurj Baardz datter, med samptligen dend sallig mandz
børn, Jensz, Karl og Hansz Olsen, sampt Karen Olszdater, stefnt at offuer
beuisze hin anden om nogen penge som Jensz siger at haue verit epter hansz sallig
|-epter-| `fader´ och iche kommet paa schifftet.
Jensz møtte, meente at hansz stifmoder och broder Hansz som war udj huszet,
och styrede nøglen at schulle suare hamb til domb.
Hansz, for rette bekiende at hansz sallige fader paa hansz yderste gaf hamb
fire rdr udj rdr in specie. Ellers war der femb rdr udj smaapenge. Som enchen
och Hansz tilforn hafde angiffuet.
Efftersom Carl och Karen iche mødte, da beroer denne sagh, saalenge indtil
de møder, och louglig widnesbiurd føris.
Daniel huszmand paa Wespesta ladet stefne Erich Anderszen Kalleuog formedelst
hand vden loug och domb har bemechtiget sig endeel hansz godz formedelst hand
blef hamb noget schyldig der hand var hansz rangmand, femb rdr. Derpaa taget
1 koe 2 ½ rdr 1 seng 1 ½ rdr 1 kledes trøye 3 ½
rdr 1 bordug 1 rdr, 1 laante laasz indeholt for 1 rdr, it lante windufue 2 marcher,
1 gryde och 1 schiering for femb ort, som hand schal haue taget i Nielsz Kalleuogs
lade, 1 stort schab som stoed i stuen for 1 rdr, noch indeholt som hand hamb
laaned 1 naffuer 10 schilling, 1 støche jern 8 schilling, fersche machrel
indeholt for 2 marcher, føed 1 nød for ½ rdr, hansz datter
i ganneløn[?] for 18 schilling[?], sild 3 march 6 schilling, noch [9b]
laant Erich Anderszen 1 senge karmb 1 ort, 3 melche kar och 1 flødebøtte
20 schilling, 1 nyt kar 2 marcher, 1 træsmørkande 4 schilling,
1 vng kalff for 12 schilling, 1 kier??? 8 schilling, noch 1 bøtte som
hand toeg fra hansz kone paa Wespesta, och slog konnen.
Erich møtte intet, och ey heller nogen paa hansz wegne. Christen Ibszen,
Johannes Wespesta och Jensz Eide hiemmelet hand war louglig stefnt.
Derfore satte ombudzmanden i rette om hand iche burde bøde stefnefald.
Thilkient 1 march sølff.
Albert Carstenszen stefnt Erich Anderszen och Daniel huszmand for en kierchekoe.
Daniel møtte och bekiende, at det war dend kierchekoe som Erich Anderszen
sig thillige med meere hosz hamb bemechtiget och saa gierne hand annamit koen
igien.
Efftersom Erich Anderszen ey heller hertil at suare møtte, derfor beroer
med koen til widere stefnemaal. Och forschreffne Erich Anderszen effter ombudzmandens
i rettesettelsze til kient i stefne fald for denne sagh ochsaa 1 march sølff.
Hansz Qualuig aff Vdsier stefnt til at offuer beuisze Asbiørn huszmand
at hand er en boltetiug. Huilchet Hansz Qualuig nu for retten wedstoed at hand
hafde schielt forschreffne Asbiørn for en bolte tiuff.
|-Hansz-| Aszbiørn huszmand møtte och sagde at Hansz Qualuig schulle
hannemb, offuerbeuisze at hand war en boltetiuff eller vere samme mand.
Hansz Qualuig, Aszbiørn huszmand, offentlig for retten erclerit, at hand
iche viste andet end det som erligt war med hannemb, och haffuer sig paa Kongens
wegne med ombudzmanden effter lougen, at foræhnes.
Siffuer och Hansz Qualuig, item Joen Kløfning stefnt for tuende kister
som berettes schal were aff dennem fundet. Huilchet alle trende møtte,
och nechtet [10a] alle tre ingen kister at haue fundet och ey heller wiste deraff.
Thil profs derom blef frem eschit Olle Olszen som førind hand afflagde
hansz æed, tilspurde samptlige Vdsiers thilstæde verinde almue,
om de viste noget med hannem i nogen maader huorudj de kunde beschylde hannem,
at hand iche war døchtig til at bekiende hansz sandhed, dertil de samptlig
med en mund `suaret´ at de indtet v-erligt i nogen maader med hannem var
bewust. Olle profuit at Larsz huszmand hafde sagt, stefner Hansz Qualuig mig
`for´ dend eene kiste, da schal jeg stefne hannem for de tuende kister,
som schal gafne sagsøgeren it hundrede dlr.
Christen Ibszen profuet at forschreffne Larsz huszmand hafde sagt at hand schulle
gafne sagsøgeren, it hundrede rixdlr, om hand schulle sidde paa wand
och brød, huor`paa´ de thuende giorde deris fulde æed.
Larsz huszmand hertil war stefnt at ofuer beuissze demb om de kister. Huortil
hand suaret, at Joen Kløfning och Siuer huszmand roede ud anden julledaug
sidst leden it aar siden, at ville fornehme wed Spandholme, om der iche war
indkommen noget wragh, efftersom der julledagszafften komb nogen bord ind drifuendes
huorpaa enda lagde tør grøn, saa der nylig it schib schulle were
for-w-løchet, huor de siuntes der stoed tuende warder paa forschreffne
holme, mensz komb intet til holmen dend tid for stor søe och dragsus.
Siuer och Hansz Qualuig, beretter, Larsz huszmand, at var vde wed nytaarsztider
nest epter, och da hafde sagt at der war ingen warder. Bekiende ellers at der
gich røgte aff de haffde fundet tobach, och kunde de ochsaa faa tobach
at kiøbe hosz demb, anden julledaug, derpaa Vdsier, endoch der intet
var tilforn [10b] ey heller kunde nogen folch komme huerchen til eller fra landet
for nytaarszdaug, och war det Siuer Qualuig som først solde tobach.
Siuer Østerimb blef thilspurt om hand var vitterligt Joen Kløfning,
och Siuer Qualuig, ved julletiider, iche roede vd til Spanneholm, och da saae
thuende warder och siden om nyt aar atter, och da komb til holmen och ingen
saa. Dertil hand suaret jae saa at haue hørt. Item bekiende ochsaa at
der var mangel paa tobach for juel, mensz i julledagene fich de tobach til kiøbsz
baade hosz Hansz Qualuig, och hosz hansz søn Joen Kløfning.
Olle Olszen bekiende det samme at de saa tuende warder, huilchet Joen Kløfning
berette, som war vdroet berette, mensz kunde iche for Gudz vejerlig komme til
holmen. Bekiende ochsaa at de haffde stoer mangel paa tobach for juel, och war
en stoer storm udj trei vgger, saa ingen kunde komme huerchen til eller fra
landet, mensz i julledagene war tobach til kiøbs, hosz Hansz Qualuig
och hansz søn Joen Kløfning.
Joen Kløfning sagde ichun engang at war vde, och ville paa Spanneholm,
mensz nechtet iche at saa nogen warder, uden en ørn. Bekiende widere
at det tobach hand solde fich hand hosz Anders Landenes i Carsund. Nechtet gandsche
iche var vde paa holmen førind 2 maaneder der effter at hand første
gang var der.
Denne sagh beroer effter ombudzmandens begiering til widere epterforsching och
opliuszning udj sagen.
Thilforordnet at drage til laugtinget, aff Føyens schibred Larsz Spiszøen och Waags Nielsz Eye. [11a]
Anno 1675 den 11 May waare wij epterschreffne Bendix Dyrhus sornschrifr offuer
Halsznøe Closter udj Sundhorlen, Hansz Flotten, Knud Vdstuen, Greb Ouszuogh,
Siche Wettestøe, Willumb och Endre Hofland, samptlig ædsorne laugretzmend
udj Etne schibred, aff erlig agtbahr och welfornehme mand Johan Frjmand forwalter
offuer forschreffne Halsznøe Closter och Haranger lehn, tilkaldet at
møde paa Bierch, at Halsznøe Closters jord udj forschreffne Etne
schibred, at grandsche och forfahre dend store schade, som nest forleden naten
imellemb 3die och 4de julledaug, sig der sammestedz hafuer tildraget med dend
store fieldschrede som hafuer borttaget mesten alle huussene, sampt offuer gaaet
hans beste engh och føehage.
Eptersom bunden derpaa boer nafnlig Siuer Olszen, samme jord schal haue opsagt
med mindre der paa dend v-bodelig schade i tide kand raades boed. Neruerinde
paa Kongl. Maytz. wegne fougden welfornehme mand Johan Toersen, udj fuldmacht
paa welbemeltte Johan Frjmandz wegne hansz tienner och fuldmegtig welagt Hans
Jørgensen, Closter bunde lenszmand Ingebrigt Sualand.
Huor wi da epter flittig grandschning och erfaring, hauer samme schadelig schrede
anseet da findes dend fast merchelig schade at haue giort, paa forschreffne
Bierch særdehlisz paa biugningen, daa huusene alle vndtagen fæhuszet,
it lidet ildhusz, och stuen mesten gandsche forderfuet, saa det offuerbleffuende
deraff paa it andet sted bort fløt, mensz laden, med alt derudj verinde,
baade korn och høe [11b] gandsche i grund, saa iche deraff findes noget
tienlig paa stedet, vden noget forderfuet stafuer, bielcher och staffler, som
har hefftet imod nogle store biercetræer, tuende sengeboder med huisz
ringe boeschab, och æ dend wahre de eyede, tuende faar och giede husze,
med baade gieder och faar udj. En øge eller hestestal med trende derudj
bort komne øger. Derforuden hauer skreden offuerløbet, och nederweltet
mangfoldige steendynger offuer dend aller beste oc tycheste eng och bøe
jord, alt offuen fra derisz melchestøel v-den gierdzgaardenn och neder
til huszene, huor meste gresz wahr formedelst tasie der altid nederrandt aff
queget. Diszligeste neder fra huszene och til wandet, huor och dend sletteste
och beste eng war aff sig fra huszene, huilche skrede sig strecher paa bøen
udj lengden fra gierdzgaarden, och `neder´ til wandet, thol hundrede och
fire faufne, och udj breden offuerstoppe tredufue faufne, paa det bredeste førgetiuge
och femb faufne, nederepter 40-35-30-20, och paa det smalleste fembten faufne
bred, och en liiden ager vnder huszene gandsche bort taget. Saa och en stoerdeel
aff dend beste hage, alt fra øffuerste field och neder til gierdzgaarden
gandsche forderfuet. Dernest hauer vi epterforschet, dend offuerblefne bøe
jord huad den kand hereffter settes och taxeris for, som findes til deelis offuer
alt, heel vret och steenet, sampt tynt och mager. En deell aff aggerne, i dette
aar ochsaa w-saait, formedelst mangel aff møgh etcetera.
Epter saadan lejlighed, och effter Landz Leye Balchen [12a] første capitels
tilladelsze, da kand wj iche befinde samme jord, Bierch, som tilforn gafuis
af landschyld en løb smør och 1 huud, herepter at kand schylde
udj landschyld meere end smør halfftredie pund. Sær[?] fordj huor
denne skræde er offuer løbet, iche staar til nogen rydning igien.
Ey heller findes nogen lejlighed, paa nogen aff siderne, dend til at forbedere.
Sæer och at de gamble skræder, dend gandsche bøejord tilforne
nogle aaringer, imellemb er offuerløbet. Sær och formedelst mand
neppe kand faa, nogen samme jord at beboe, aff aarsagh, de iche kand were siker
nogen nat eller daigh, naar de sidder i derisz husze for derisz liff, naar regen
er, formedelst de skræder, som alt henger til rede dem offuer hofuedet
huisz Gud aller megtigstt dennem iche naadeligen wed sin milde haand bewahrede
dedz[?] til etcetera.
Anno 1675 den 12 May waare wij epterschreffne Bendix Dyrhusz sornschrifuer
`offuer´ Halsznøe Closter udj Sundhorlen, Ingebrigt Sualand, Knud
Vdstuen, Greb Ouszuogh, Siche Wettestøe, Willumb och Endre Hoffland,
sambtlig ædsorne laugretzmænd udj Etne schibred.Aff erlig agtbahr
och welfornehme mand Johan Frimand forwalter offuer Halsznøe Closter
och Haranger lehn tilkaldet paa en Halsznøe Closters jord kaldes Gundegier[?]
liggende udj forschreffne Etne schibred, at forfahre huad schade der war scheed
aff en jordeschrede som schal vere vdrunden aff en ager forleden aar, nest for
juel. Eptersom den paa boende bunde Pouel, hauer sig beklager, iche wed [12b]
jorden at kand bliffue, med mindre samme jordskræde bleff besigtiget,
och dend igien bliffuende jord for en retferdig landschyld taxerit, saa hand
Hansz Ko. Ma. schatter som naadigst paabiudes, derepter kunde formaa at vdgiffue.
Neruerinde paa welbemeldte Johan Frjmandz vegne, hansz tiener och fuldmegtig
welagt Hans Jørgensen. Huor wi da osz først begaf dend jordeschræde,
udj dend beste och største agger, aff jord och smaa steengrusz at vere
vdrunden, som indtet paa nogle aar tid vden allerstørste arbeide och
besueringh kand bliffue opfylt. Doch aldrig saa som dend tilforne hauer werit,
aff aarsagh der endelig vil giøres en halwit <eller grøfft>
tuert neder igiennem aggeren, vdaf frycht at store wandløb, iche schulle
giøre dedz støre schade derpaa. Samme skræde paa aggeren
fra det ofuerste, och til det nederste, strecher sig thiuge och otte faufner
lang, och udj breden femb, sex och siuff faufne, som vngefehr for en halff tønde
sæds schade kand bereignisz.
Epter huilchen lejlighed, saa och effterdj Landzlej Balchens første capitel
tillader, de gaarder som er for ringe sat, at paasettes, och de som igien er
forhøit sat at affsettes. Da kand wj effter flittig grandschning intet
befinde, eller goed kiende, forschreffne jord Gundegier[?], som tilforne gaffuis
aff udj landschyld en løb smør, och 1 ½ weter neffuer,
hereffter at kand giue meere aff landschyld om ellers nogen samme gaard schulle
kunde beboe, end en løb och sex mercher smør. [13a]
Anno 1675 den 22 Junj, waare wij epterschrefne Bendix Dyrhusz sornschriffuer
i Sundhorlen, Siuer Nesz lenszmand udj Strandebarm schibrede, Hansz Mundemb,
Gierdt ibidem, Johansz Furhofde, Baar Hafn, Gulbrand Nernesz, Anders Indre Omme,
Johannesz Stor Linge, Olle Berge, Arne Grafdal, Hansz och Torchel Ytre Omme,
samptlig ædsorne laugretzmend ibidem, epter louglig stefnemaal forsamblede
udj forschreffne schibred, imellemb Hafneraasz och Houge at gaae, och giøre
it rigtig marche och skougschiffte.
Huorom erlig och welagt mand Pouel Andersen borger udj Bergen och residerende
paa forschreffne Hafneraasz fremblagde Hansz Høye Excelentz Her stadtholder
Gyldenlewes vdstede stefning, huilche paa aastæden bleff lest. Huorudj
til samme schifftes offuerverelsze citeris Zidtzele Hennings datter boende paa
forschreffne Hoffue, och hendis søn Henning Brønelszen Giere,
som eyere til forschreffne Hoffue. Samme stefning daterit Bergenhus den 18 May
1675.
Hertil at suare møtte Henning Giere baade paa sin egen och sin moders
vegne. Pouel Anderszen Hafneraas begieret, effter stefningens indhold, it rigtig
och retferdigt skoug och marcheschiffte.
Huormed de indstefnte ochsaa epter tilspørgelsze, war tilfridz, naar
det kunde schee dennem noget saa næhr, vden alt for stor schade, vden
giertz. Mensz inden giertz vilde de holde demb effter, saa som tilforn, thj
de derpaa hafde offuer 30 winters hefd w-paa anchet. [13b]
Prouf och windisz biurd war ingen paa enten af sidderne stefnt, och ey heller
hafde nogen, som eigendtlig kunde vinde huor uit en huer hafde tilhørt..
Effter huilchen lejlighed samp Hans Høye Excelentzis vdgiffne steffnings
indhold wi strax begaff osz vden giertz, lengst oppe udj fieldet och skougen.
Huoros effter flittig grandschning och erfaring strax noruest ved Krachewatten,
bleff anuist paa en hei kaldies Kracheuatens hei, tre steene som wij iche andet
kunde fornehme end de aff mennischens hender til merchesteene war neder sett.
Huilche bleff for marcheschiel, och skoug schiffte døgtig erkiendt. Huilche
steene peger lige nedepter compasen udj syd sydost, til dend anden marchesten
som bleff satt udj tre steene, wed Huchedalsz ende paa en stoer jordfest steen,
huorhos fantis en gammell schifftesgaard. Derfra och øffuerst paa Huchedalszhei
bleff satt dend tredie steen `och´ med tuende vidner hosz, tet neden wed
it brat berg och udj samme berg, bleff hugget it kors strax offuen offuer. Dend
fierde steen bleff sat, strax østen for Huchedals led, offuen paa it
lidet berg udj tre steene, och en høi spisz steen mit udj. Huilche strecher
alt tet østen for Dybeste dal. Dend fembte bleff sat udj trende steene
mit udj Huchedallen paa dend øffere side ved Dybestedall. Dend siete
bleff sat paa setterstøllen strax noruest fra en gammell bierche stue.
[14a] Dend siufuende bleff sat ved dend østere side hosz Lindesuenget[?].
Derfra lige ned til it korsz som fantis hugget udj it berg wed weyen. Der neden
for, paa yttre skielden, bleff dend ottende merche, udj trende steene satt.
Dend niende och sidste marchesteen bleff satt inderst paa Schuin[?] heyen och
saa med tuende vinde hosz.
Anlangende hiemmejorden indengiertz, huad tuist dennem derom kunde vere imellemb,
derom bleff Pouel Anderszen Hafneraasz och Hening Brønelszen Giere med
huer andre, saaledes foræhnit, at en huer schal beholde paa bøen
hereffter saa som de tilforn hafft hauer, med dend condition, at Henning Brønelszen
paa hansz egen, och hansz moders vegne haffuer affstaait it quernestøe,
med it lidet støche jord derhosz vden giertz, saa som en frj vej dertil,
som Hafneraases besiddere, til forne hauer nødt, och herepter w-paa anchet
følge schal. Och frj settervej schal en huer, aff forschreffne jorders
besiddere were w-formeent i alle maader.
Huor paa de ragte huer andre deris hender och war saa venner och meget vel med
hinanden forligte, och i alle maader med forschreffne schiffte paa begge sidder
vel benøyet.
Anno 1675 den 23 Junj waare wij effterschreffne Bendix Dyrhus sorenschriffuer
udj Sundhorlehn, Hansz Mundemb, Giert ibidem, Johansz Furhofde, Baar Hafn, Gulbrand
Nernesz, och Arne Graffdal, samptlig ædsorne laugretzmend udj Strandebarmb
schibred, forsamblet paa Grønneuigen retten at betiene. [14b] Neruerinde
bunde lenszmanden Siuer Nesz. Huorda præsenterit erlig och welagt mand
Pouel Anderszen Hafneraasz, som haffde udj rette stefnt, wed bunde lens manden,
Ingosz Nielszen paa sin egen, och `Olle´ Gullichszen paa hansz quinde
Gurj Nielszdatters vegn, efftersom hand haffuer samme jord Grønneuig
aff dennem och derisz sødschind och sødschinde barn, udj pandt
thilbrugsz en tidlang hafft hauer, och dennem tilforn samme gaard til løszning
ladet tilbyde. Huilchet hand nu udj daug dennem ochsaa for retten tilbød.
Formeente derfor dend til odel at eige.
Huilche begge indstefnt møtte och suarit at Pouel Hafneraasz haffde tiit
bødet dennem samme jord til løszning, mensz huerchen de eller
nogen aff deris, wille |-och-| `eller´ kunde løsze same gaard.
Mensz det forschreffne Pouel Haffneraasz, w-behindret hereffter at følge.
Thil huilchen ende forschreffne Pouel Hafneraasz lod epterschreffne pandtebreffue
oplessze. Først blef it udj rette lagt, aff Gulbrand Pederszen, dend
tid paa Traa paa Warildtzøen boende, och Olluff Gullichsen thilholdende
paa Grønneuigh vdgiuen, liudende paa 21 marcher smør och 21 marcher
i wahre, och 2 slett march och 11 1/5 schilling penge sor[!] schyd offuer sødschindschiffte,
och det til brugelig pandt, imod 21 ½ rdr |-smør-| huor aff forschreffne
Pouel iche begierit rentte, den 12 Martj 1652. For det andet fremlagdes it kiøbe,
liudende paa it spand smør och it giedschin udj forschreffne Grønnevig
och det for 26 ½ rdr aff Peder Bertun vdgiffuet, den 14 Martj 1655 paa
Dybszland. For det `3die´ bleff it pandtebreff frembt lagt liudende paa
`halff´ elluffuede marcher smør och ligesaamegit i ware, aff Herloff
och Nielsz Anderszønner, sampt Maren och Birgette Anderszdøttre,
vdgiffuet imod 7 rdr 5 marcher 4 schilling, och beløber renten meere
end landschylden opløber, naar odelszschatten [15a] er betalt, 4 ½
march udj 12 aarsz tid, giør[?] saa som de forschreffne sødschinde
har faait, 8 rdr 3 march 12 schilling. Samme bref daterit Bergen den 13 Martj
1662. For det fierde fremblagt Ingus Nielsens pantebreff, paa 21 marcher smør
och lige saamegit [wahre] och det for 38 rixdlr 1 march 12 schilling. Samme
breff daterit Hiertaasz den 23 Martj 1667. Huilche pandtegodz beløber
tilsammen 1 løb smør och 1 hud.
Derimod beløber alle pengene som bemelte Pouel Hafneraasz hauer |-oppebaaret-|
`vdgiffuet´, paa denne forschreffne jord Grønneuig, thilsammen
104 rdr 5 slettemarch och 8 schilling dansche.
Herepter begierede dend pandthafuende thillige med de thilstædewærende
pandtsettende, att samme jord Grønneuigen maatte nu aff disze sex dannemend
som retten betiente, bliffue lougligen wurderit, och taxerit saa megit dend
kand med rette were werd.
Huor fore de dennem strax vd begaff, och jordens lejlighed forfarit det meeste
och beste mugligt wahr; ald desz beschaffenhed epterseett och efftersom der
war heel ringe och raaden hussze paa gaarden, vndtagen de som forschreffne Pouel
Haffneraasz, hauer sielff did fløt. Da hauer |-wij-| wi samme <gaard>
Grønneuigen wurderit for penge, it hundrede och otte rixdlr, som beløber
meere end som vd giffuet er, penge tre rixdlr och 8 schilling. Der for-uden
er nu for rette affsagt, at de <selgende> pandtsettende, eller och rette
odelszmænd giffues endnu til offuerflød, en halff aarsz delation
samme gaard Grønneuigen for de vdgiffne penge at indløssze. Huisz
det iche scheer schal samme gaard Grønneuigen, dereffter følge
Pouel Anderszen Haffneraasz, hansz hustru och arffinger for it frit odelskiøb
naar [15b] dend sum epter wurderingen, bliffuer fyldistgivet, til dennem som
med rette noget effter liqvideringen kand restere.
Anno 1675 den 25 Junj waare wi epterschreffne Bendix Dyrhus sornschriffuer
udj Sundhorlen, Arne Leiland, Anders Haauig, Joen Austesta, Isach ibidem, Anders
Berge, Lauritz Aare, Johannes ibidem, Eling Sefræid, Vincentz Boelstae,
Lassze Foer, Siuer Schiursand och Steen Houge, samptlig ædsorne laugretzmænd,
forsamblet epter Hansz Høy Excelentz Her stadtholders, schrifftlig vdstede
stefning i bemelte[!=Stranduig] schibrede, paa aastæden, imellumb Øfre
Hage paa dend eene och Røszaasz paa dend anden side. Nerverinde Kongl.
Maytz. bunde lenszmand `i forschreffne schibrede´ erlig och welagt mand
Willich Eye med got folch fleere da thilhaabe war.
Huorda Lauridz Godtschalckszen Øfre Hage saasom eyere och bøxelmand
paa aasteden i rette præsenterit, och fremblagde Hansz Høye Excelentzis
Her stadtholders schrifftlig citation desz indhold, at hand for aarsagedes at
begiere it rigtig marche och schougschiffte imellemb forschreffne Øfre
Hage, och Røszaasz efftersom de gamble marchesteene siunes at vere løsz
graffen, och en anden igien opsatt for kort thid siden. Huorudj stefnis lejlendingen
Daniel Mattiaszen Røszaasz, sampt hansz jord eyger Isach Sunduor. Thil
probs war stefnt Siur Olszen Refne, hansz quinde Anne Mattiasz datter, och Jacob
Øffre Hage, til at vinde huad dennem om bemeldte marchesteene, skiel
och schiffte er bewust. Samme stefning daterit Bergenhus den 4 Junj 1675. Vnderpaa
fantes schreffuit samme stefning for de wedkommende den 7 Junj 1675 louglig
at vere forkyndt. [16a]
Siuer Sørtuedt som med eygere udj Øfre Hage for 1 spand smør
och it giedschin, møtte v-stefnt.
Citanten Lauridz Gotschalcksen begierede epter stefningen, it rigtig schiffte
paa skougen, epter det gamble at derepter en huer sit kunde vide med rette at
bethiene. Mensz fellidzbette med deris queg saa som hiidtil verit hauer (Diurfieldet
vndtagen). Huorom hand war domb begierende.
Lauritz Gotschalchszen bleff thilspurt, om hand viste nogen som hafde løsgrafiet
de omstefnt gamble marchesteene, eller huemb dend ny hafde opsatt, eller om
hand derfore nogen kunde eller ville beschylde. Huortil hand suarit nej, mensz
hand doch befrychtet at j lengden kunde det mugligt bleffuet were. Huorfore
hand endnu som tilforne begierede it rigtig schiffte.
Dernest bleff den indstefnte Daniel Røszaasz tilspurt om der iche war
marche steene imellemb forschreffne Røszaasz och Øfre Hage. Huortil
hand suaret jae. Sagde derhosz dennem tilforne forschreffne Larsz Gotschalchszen
at haue anuiszt, huilchet hand endnu ville giøre, om forschreffne Lauritz
Gotschalchszen iche schulle kunde fra gaa joe at were de samme.
Isach Sunduor thillige med forschreffne Daniel Røszaasz møtte
och suaret til stefningen at de formodet, dennem ingen v-ret, imod gammele schiffte
wederfares.
Begge parterne bleff thilspurt om de iche ville lade demb benøge med
det gammele schiffte, huilchet de ey imod stod, [16b] epter huilchen lejlighed
wj strax besaae de gammele steene, eller marche schiel epter forschreffne Daniel
Røsaaszes anuiszning och befandt tuende deraff at were noget løszgrafuen,
doch huerchen omkast eller aff stedet flødt. Huilchet Larsz Gotschalckszen
ochsaa befant de samme steene, hannem tilforne, aff forschreffne Daniel Røszaasz
at vere anuist.
Efftersom ingen tuist parterne imellemb falt om det gammele schiffte. Huorfore
ingen aff de indstefnt prouf som møtte, bleff <ved æed> forhørt
anderledes endsom `det´ anuiste schiffte bestait.
Dernest begaff wij os offuerst op vnder fieldet, huor wi satte thuende ny steene,
offuen for de gammelle, som derepter lige peger, och effter compassen udj aust
nordt aust op epter, och west sydwest nedepter. Dend første bleff sat
med tuende vidne hosz øffuerst oppe, udj giedde vejen. Dend `anden´
blef satt, paa Brandalszleite, vnder brateste bergh. Dend 3die bleff rettet
epter en gammell steen som fantis paa støelen wed Selhaugene. Dend fierde
iligemaade epter en gammell inderst udj Sølaaszen. Dend fembte `ochsaa´
gammell steen, fandtisz i høyeste Sølaaszen, med it korsz udj.
Dend siette fantisz paa Suarthammeren som bleff hugget it korsz udj. Dend siufuende
och sidste bleff [17a] funden i Selliehougen, ochsaa med it korsz vdj huggen.
Och der ifra lige ned til giertz gaarden.
Da epter tilltalle, giensuar, egen bekiendelse och anuiszning, sampt denne sagsz
beschaffenhed, er saaledes paa aasteden affsagt, at baade Øfre Hage,
och Røszaaszes besiddere herepter med skoughugster schal rette demb epter,
forinførte gammelle fundene, saauelsom ny opsatte marchesteene. Nemblig
fra høyeste `vnder´ fieldet, som den første steen bleff
satt, udj gieddevejen, derfra til Brandalsz leite, derfra dend tredie til Selhaugen
paa støllen, derfra och inderst paa Sølaaszen, fra inderst och
øfuerst paa Sølaaszen, derfra och til Suartehammeren, och <derifra
til> dend sidste alt vest syd vest til Selliehougen, och siden ned til bøegaarden
vden gierdz. Och ingen hereffter at hugge en anden udj nogen maader til forfang
eller offuer forschreffne schiffte, saa frembt |-hand-| `de´ iche der
fore agter at staa til rette, epter lougen.
Hiembhaugen tillige med Diurfieldet, schal were hereffter som tilforne begge
gaarder til fellitz bette saa der schal gaa horn imod horn, och kløff
imod kløff, epter Landz Leye Balchen 38 capitel. Settere eller sæel,
sampt settervej schal ingen aff parterne hin anden i nogen maade formeene.
Hiemme jorden eller bøen, inden giertz, huorpaa udj mande minde iche
schal `vere´ talt, mensz v-paa-anchet huer sin anpart fult. Huilchet de
ochaa herepter wbehindret følge burde. Huisz Daniel Røszaasz iche
hafde, epter hansz egen bekiendelsze, nu herpaa aasteden, for vngefehr 9 aar
siden, noget aff fellitzhauge ind hegnet, som iche findes epter flittig erfaring
[17b] nogen lejlighed til at Øfre Hage, kand faae wederlaug aff fellitz
hage derimod, som burde epter landschylden haffue halffanden gang saa megit
igien. Huorfore Øffre Hage isteden der fore er tillagt it lidet støche
bøejord fra Røszaas, wed dend nederste eller sydvest side, streckende
sig fra giertzgaarden for bøen, och til oldersteen, derfra och til en
nysatt steen paa Skyren, derfra och til Giellisberg huor udj it kors bleff huggit.
Følger saa alt Giellisberg ned epter gammel schiffte och til Tuerschiffte.
Huormed forschreffne Daniel Røszaasz vel war tilfredz. Ellers fantis
tuende korsz paa bøen, som iche stemmede offuer eens med de steene v-den
giertz bleff funden. Huilche hereffter eragtisz aff ingen werdj.
Anno 1675 den 4 Augustj waare wij effterschreffne Kongl. Maytz. fouget Johan Toerszen, sornschriferen Bendix Dyrhus, lenszmanden i Opdal schibred Christoffer Nedre Hammerhoug, sornemend Sæbiørn Fereuogh, Lauritz ibidem, Johannes Haaland, Knud Søræid, Olle Gieland, Raszmus Tøe, Laurisz Lande, Madz Wæuatne, Johannes Hommeluig, Gullich Grimsland, Arne Gieresta, och Johannes Sunde forsammelede paa Hillesuigh udj forschreffne Opdal schibred, til it berammit schatteting.
Først bleff lest Hansz Ko. Maytz. allernaadigste paabudne schattebreff
for neruerinde aar, huilche udj alle maader refererer hen till nest forleden
aarsz schattebreffue, sup dato Hafniæ den 1 Maj 1674. Huilche liuder ord
epter andet som følger. [18a]
Wj Christian dend fembte etcetera giøre witterligt for alle wore kiere
och tro vndersaatter, aff adel, sampt geistlige och werdtzlige med meenige bønder
och almue, som byge, boe och tilholde udj wort rige Norge, at wi til woris och
wore vndersaatters conservation saa och wore riiger och landis, høymacht
paaliggende defension, udj dissze wandschelige tider allernaadigst hauer for
godt anseett dend ordinarie schat, for neruerinde aar, endnu frembdehlisz at
paabiude lade paa dend maade, taxt och terminer, sampt de omstendigheder, saa
som de udj woris forleden aar supra dato den 1 May 1674 vdgangne skattebreffue,
baade paa landet, saauelsom udj kiøbstæderne, och capitellerne,
epter huers beschaffenhed i alle maader hauer verit, paa[biuden] at vdgiue.
Thj biude och befalle vij alle och huer wedkommende, hermed naadigst at de w-feilbahr,
schulle were tiltencht, bemeldte schatter i alle maader, saa som de effter huerstedz
lejlighed och lighed, som forschreffuett staar, haffue verit saatte och taxerede
til rette tiide och terminer, u-feilbahr, och rigtigen at clarere, och betalle
som nu en huer, dertil achter at suare, effter de omstendigheder bemeldte woris
schattebreffue, och andre derom vdgangne forordninger, och befallinger tilsige,
saasom de therudj ord for ord, wore indført. Biudendis och befallendis
derhos wore stigts befallingsmend, amptmend, fougder, saa och superintendenter,
præsidentere, borgemestere och raad, och huo som helst [18b] paa wore
weigne haue at befalle, at de saaledes som forschreffuet staar, baade bemeldte
ordinarie, saauelsom alle andre paabiudene schatter, rigtigen indkreffue, och
paa anbefallede stæder udj rette thider tilbørligen lefuere, uden
nogen epterladende restantz eller vndschyldning i ringeste maader, i huo som
helst det were kand. Tagende derudj ingen forsømelsze, saa frembt de
ey til worisz der udj macht paaliggende tiennestes forhindring ville suare som
wedbør. Huorepter alle och en huer wedkommende sig aller vnderdanigst
hauer at rette. Giffuet paa woris Kongl. residentz udj Kiøbenhaffn den
10 Aprilis 1675. Vnder wort zignet.
Christian.
Med derhosz Hansz Excelentz Her Cancelers fuldmegtiges befalling til fougden
det paa tilbørlige steder at lade læssze och forkynde, aff Bergenhus
den Maj[!] 1675.
For det andet bleff lest Hans Ko. Maytz. allernaadigst forordning om affslaug
paa fremmede mønt, nemblig ald fremmit mønt fra 1 sledtdlr och
til it 2 schilling støche, at vere en fierde deel mindre (vndtagen) docater,
rixdlr helle och halffue, rixorter heelle och halffue, sampt decotoner alt at
bliffue i sin førige werd. Samme forordning daterit Kiøbenhaffn
slott den 8 Martij 1675.
Med Her Cancelers fuldmegtiges befalling derhos dend behørige steder
at lade forkynde, aff Bergenhus den 28 Aprilis 1675. [19a]
Anno 1675 den 5 Augustij blef holt schatte och sageting paa Huckenesz udj Waagsz schibred. Nerverinde erlig och welfornehme mand Johan Toersen Ko. Ma. fougit udj Sundhorlen, sornschriffueren Bendix Dyrhus, vdj lenszmandens absentz Jacob Windenes, sampt epterschreffne laugretzmænd, Lauritz Toffteland, Michel Øchland, Joen Drifuenes, Olle Bache, Omund Aatteraaen, Olle Nørfenden, Laurs Santor, Mogens Huchenes, Nielsz Rabben. Och møtte ingen meere sornemend efftersom det war udj derisz anfred.
Huorda først bleff lest forbemelte Hansz Kongl. Maytz. allernaadigste for neruerinde aar paabudne schatebreff liudeliget, for thilstædeverinde almue blef lest, huilche i alle maader refererer sig hen til forleden aarsz schattebreffue, som tilforn ord epter andet er indført wed Opdal schibrede paa folio 18.
Dernest bleff lest høystbemelte Hans Ko. Ma. naadigste forordning om fremmede møntisz affschaffelsze[?] saasom tilforn, er extraherit.
Anno 1675 den 6 Augustj blef holt schatteting paa Molde udj Ous schibred, huorda endeel lexmænd och almue møtte. Neruerinde Kongl. Maytz. fougit udj Sundhorlen, erlig och welfornehme mand Johan Toerszen, sornschriffueren Bendix Dyrhus, lenszmanden Henrich Jenszen Molde, epterschreffne sornemænd Hans Aadland, Willumb Samsøen, Anders Kleppe, Erich Wafit, Mogens Koldal, Baar Hetleflot, Olle Tøssze, Peder Sæuold, Anders Sambsøen, Johannes Hatuig och ingen fleere møtte.
Huorda først Hansz Kongl. Maytz. naadigste schattebreff, for indverinde aar liudeligen bleff lest, huilche i alle anstendigheder haffuer henseende, til forleden aars schattebreffue. [19b] Huorepter schattemandtallet ochsaa bleff conferrerit, lignet och forseiglet. Huilche schattebreff tilforn ord fra ord er indført, folio 18.
Dernest bleff forkyndt høystbemeldte Hans K. Maytz. naadigste forordning om affslaug paa fremmede mønt, saasom slettedr, 2march støcher, marchstøche, 8schillinger, och 2schillinger, alle sorter, en fierdedeel mindre end de ere slagne for. Daterit Kiøbenhaffn slott den 8 Martj 1675.
Anno 1675 den 7 Augustj blef holt skattetingh paa Egeland vdj Stranduig schibred, med dedz schibretz almue. Neruerinde Kongl. Maytz. fougit erlig och welfornehme mand Johan Toersen, sornschrifueren Bendix Dyrhusz, lenszmanden udj forschreffne schibrede Willich Eye, och effterschreffne sornemænd Engel Giøn, Olle Lygre, Willum Nortuet, Olle Reffne, Johans Aare, Steen Houge, Olle Miønesz, Vincentz Vindenes, Vincentz Boelstaa, Isach Austesta, Andersz Foer och Hansz Giereuigh.
Thil huilchen tid Hansz Kongl. Maytz. allernaadigste schattebreff for indeverinde aar, liudeligen bleff lest, huilche udj `alle´ maader refererer sig til nestforleden aarsz schattebreffue, och bleff schatten lignet epter matriculen, och forleden aars schatte mandtal, som der epter bleff beseiglet.
Dernest bleff liudeligen lest Hansz Kongl. Maytz. aller naadigste forordning, om affslaug paa ald fremmit mønt, hereffter at gaae for en fierdepart mindre de ere slagne for. Vndtagen docator och ald guldmønt, decotoner helle och halffue rixdr, heele och halffue orter, huilche til forne ere extraherit. [20a]
Erlig och welagt mand Willich Eye, lenszmand udj Stranduig schibrede paa dend eene, sampt Steen Houge och Olle Lygre paa dend anden side, loed læssze tuende eens liudende mageschifftebreffue, huor udj Willich Eye offuerdrager til Steen Houge och Olle Lygre 1 løb smør och 1 hud udj Houge med bøxel, och de igien offuerdrager til forschreffne Willich Eye, en gaard kaldisz Seffræid, sylder[!] med førstebøxel smør 1 løb 1 hud och schal de giue forschreffne Willich 12 rixdlr til paa lige byte. Samme breff daterit Øfre Hage den 25 Junj 1675.
Anno 1675 den 9 Augustj blef holt schatteting paa Hofue udj Strandebarmb schibrede med dedz schibredz almue. Neruerinde erlig och welfornehme mand Kongl. Maytz. fougit Johan Torsszen, sornschriffuerne Pouel Truelszen och Bendix Dyrhus, lenszmanden Siffuer Nesz. effterschrefne sorne mend Erich Aachere, Hansz Mundem, Giert Mundem, Arne Grafdal, Hening Kiøsznesz, Torchel Omme, Anders Omme, Gulbrand Nernes, Larsz Nerewaage, Iffuer Mehusz och Torben Øffsthus, Gotschalch Fladebøe, thil at anhøre Hansz Ko. Maytz naadigste breffue.
Huor da først bleff aff sornschriffueren Pouel Truelszen liudeligen, for thilstæde verinde almue, lest Hans Kongl. Maytz. allernaadigste forordning om fremmede mønt, huorpaa schal vere dend fierdepart affslaug.
Iligemaade bleff lest høystbemeltte Hans Ko. Ma. allernaadigste schattebreff, for ind verinde aar som til forne er herudj protoculerit. [20b]
Anno 1675 den 16 Septembris waare wi epterschreffne Bendix Dyrhus sornschriffuer
udj Sundhorlen och offuer Halsznøe Closter, Normand Norhus, Simen Steenszland,
Erich Sualand, Olle Stefenszen Indbiue, Oszmund Dalle och Gullich Indbiue, samptlig
ædorne laugretzmend udj Fieldberg schibred paa Halsznøe Clostergodz,
forsamblet paa en Halsznøe Closter gaard kaldisz Norhus, anlangende nogen
tuistighed imellemb imellemb[!] sallig Her Anders Jenszen Koldings førige
sognepræst hertil Fieldberg prestegield, hansz och hansz sallige hustru
Sara Sørensdatters arffuinger, som paa forschreffne Norhus epter hendes
sallig mandz død, boede och døde.
Huor dend elste søn, erlig och welforstandig mand Jens Anderszen Fatland,
i rette lagde Hansz Høy Excelentz Her stadtholdet Gyldenlevs schrifftlig
vdstede stefning, huorudj hand lader citere, først hansz suoger, erlig
och welfornehme mand Iffuer Knudzen sambt hansz brødre, welforstandige
mend Andersz, Hansz, Otte och Erich Andersønner. Samme stefning daterit
Bergenhus den 25 Januarj 1675.
Dernest i rette lagde Jensz Anderszen, Christen Refs førige sorenschriffuer
|-Christen-| offuer Halsznøe Closter, hansz med fire mend til hamb, forseiglet
skiffte breff effter deris sallige forældre for rettet Anno 1667 den 5
Decembris, mensz først giffuen beschreffuen den 23 Novembris Anno 1670.
Til huilchet schifftebreff de indstefnte Anders, |-Hans-| och Otte Andersønner
suaret at det war gandsche w-rigtig, huorfore de begieret ny schiffte. [21a]
Hansz Anderszen i rette lagde en handschrifft aff Henrich Kortsen von Brehnen,
til sallig Her Anders vdgiffuen, liudende paa fembten rixdlr, huilche er vdlagt
Anders Anderszen i arff, mens dend iche bleffuen megtig til dato.
Jensz Anderszen bekiende samme handschrifft at vere lefuerit, til Hansz Anderszen,
paa Norhus vngefehr 3 aar forleden `i´ war siden.
Anders Anderszen derudoffuer beklaget att vere kommen til kort, efftersom dito
Brehnen imidlertid wed døden war affalden. Formeente de `som´ handschrifft
haffuer indeholt, hannem dertil bør at suare. Forschreffne handschrifft
er daterit Bergen den 10 Martj 54. Huilche Anders Anderszen nu lefuerit.
Erich Anderszen møtte intet mensz har schreffuett paa stefningen, at
naar hand loulig stefnis til hansz werneting, vil hand suare.
Welfornehme mand Iffuer Knudzen, som først stefnis, loed wed hansz søn
hæderlig och vellert karl Michel Iffuerszen i rette legge, hansz schrifftlig
indlegh, som dend første och fornembste postes meening er at hand haffuer
regenschab hosz hamb, vdj Kongl. Ma. schatter och rettigheder som endnu hosz
hamb schal restere, siden Iffuer war fougit med widere dedz indhold. Samme daterit
Huglen den 16 Septembris 1675.
Jensz Anderszen med de indstefnte begierede det maatte indvisszes for offuerdomerne.
Effter denne sags beschaffenhed, anlangende dend første post, imellemb
Jens Anderszen och Iffuer Knudzen, kiendes saaledes, att de haffuer at [21b]
at[!] giøre rigtig regenschab med huer andere inden en maanidz daug.
Siden gaais vel effter rigtig affreigning huad dend eene bliffuer dend anden
schyldig, paa sine thilbørlige steder huisz rett er.
Vdj det øfrige kand intet sluttis efftersom schifftebreffuet er schilt
v-rigtig. Ey heller møtte dend yngste broder Erich Anderszen, som billigen
burde were thilstæde naar nogen endeligt scheer. Huorfore er saaledes
aff sagt, att de som paa schader, haffuer forschreffne schifftebreff for høywise
Her assistentz raad att indsteffne, thillige med Christen Reff, och hansz meddombsmænd,
thil paa kiendelsze om det bør staa wed magt eller iche. Thj wij vnderstaar
osz intet derimod at giøre.
Anno 1675 den 20 Septembris waare wij effterschreffne Bendix Dyrhus, sornschriffuer
udj Sundhorlen, Ingebrigt Nedre Hommeluig, Johannes Teigland, Johannes Høfuischland,
Morten Helleland, Johannes Øfre Hommeluig, Gullich Grimszland, Rasmus
Belt, Olle Nielszen Gierland, Nielsz Kongszuigh, Larsz Olszen Neszie, Nielsz
Rolsemb och Gunder Flyensfehr, for samblit paa Anderszland udj Opda[!] schibred,
effter Hansz Høy Excelentz Her stadtholders vdstede stefning, at gaa
`och´ giøre rigtig marcheschiffte, imellemb forschreffne Anderszland,
Bulde, vnder Dallen, sambt Borgen, Haaimb och Dallen paa dend syndere side.
Neruerinde erlig agtbahr och welfornehme mand Kongl. Maytz. fougit Johan Toersen,
bunde lenszmand Christoffer Hammerhoug, med got folch fleere da thistæde
war. [22a]
Huorda udj rette præsenterit Lauridz Botelszen Andersland, som paa aasteden
i rette lagde Hansz Høy Excelentz Her stadtholders schrifftlig vdstæde
stefning, huor hand stefner Erich Dallen om it rigtigt skiel, schiffte och vdmarch
steening, om dend fæhauge och setterbed, imellemb Bulde, en setter støel,
som forschreffne Erich Dallen, aff Hansz Excelentz, welbaarne Loduig Roszenkrandz,
leyet och fest hauer, och Anderland.
Dernest udj samme høyanseelig stefning, stefner Johannes Borgen, Thomesz
och Jacob Haaim, Erich Dallen, om rigtig schiel och schiffte paa vdhauge, imellem
forschreffne Borgen, Haaimb och Dallen.
Diszligeszte adwahris Hansz Excelentz, høiædle och welbaarne, Her
Loduig Roszenkrandz, general krigs commissarij, som ombudzmand och jordherre
for Dallen, Bulde och Haaimb. Hederlig och wellerdt nabd Her Jørgen Schurmand,
sogneprest til Tysnes prestegield, som eygere til Borgen. Johannes Borgen som
lodz eygere til Andersland. Huilche stefning er daterit Bergenhus den 21 Augustj
1675 etcetera. |-Dallens-| Anderslandz, Haaimbs och Borgens opsiddere, begierede
epter stefningens indhold, skiel och rigtig schiffte som forbemeldt.
Erich Dallen møtte, indschiød alting til hansz ombudzmand, høyædle
Her genneral krigsz commissarij paa Hansz Excelentz Her genneral, krigsz commissarij[!!],
welbaarne Loduig Roszenkrandtzis fuldmegtiges, hederlig och wellert karl [22b]
Jørgen Pederszens weigne, præsenterit hederlig och wellert mand,
Monseigneur Knud Gad, som paa hansz weigne berettet, at alle de documenter och
adkombst brefue Hans `Excelentzis´ eyendomb wed kommende, war udj Hansz
Excelentzis egen giemme, saa hand formedelst intet denne gang at kunde sluttis,
effterdj Hansz Excelentz er nu udj Hansz Kongl. Maytz. werff.
Derepter, effter indstendig begiering, haffuer vj dend leylighed forfarit mensz
ingen rigtig skiel eller marchesteene imellemb Bulde, och Andersland frembuist,
mensz nochsom befindes at Anderslands mand iche kand were holden med dend fæhage
neden for dend gierdz gaard, Liestøels gaard kaldet. Derimod befindes
it stoer skield och widmarch som ingen aff parterne viste, rigtigen sig at til
kalde. Bulde setter støel ligger østen wed høyeste field,
udj een dal.
Anderslandz mand hafde stefnt nogle prouf, huilche wij iche wnderstod osz at
tage wed æd, eller beschreffuen, eptersom berettis herimellem tilforn
at were gaait domb och schiffte.
Effter berørte lejlighed och effterdj Hans Excelentz Her genneral krigszcommissarius,
welbaarne Lodvig Roszenkrandzes fuldmegtige beraaber sig paa de documenter som
findes udj Hansz Excelentzis egen giemme, imellemb Andersland och Bulde, paa
dend vestere side, sambt Haaimb, Borgen och Dallen paa dend synder side, och
nu iche her frembuiszes. Da til sambdrechtigthedz stifftning granderne [23a]
imellemb, er nu saaledes affsagt, at Erich Dallen, och Lauritz Botelszen Andersland,
schal bruge fellitz bette och greszgang, horn imod horn och kløff imod
kløff, westen for høyeste field (Bulde i allemaader w-beschaaret)
och ingen paa enten aff sidderne, at slaae eller driffue dend andens quegh,
inngen maader tilbage. Och det saalenge indtil de paaraabte adkombstbreffue
och domme frembuisszes.
Iligemaade affsagt, imellemb Borger och Haaimb och Dallen, at de ochsaa schal
bette horn imod horn, och kløff imod kløff, saasom de aff æridztid
brugt haffuer. W-formeent paa alle sider (indtil anden beuisz derfor fre[mb]uiszes)
saa frembt de iche derfor agter at staa til rette, om anderleedes befindes.
Anno 1675 den 21 Septembris bleff retten holt, paa forschreffne sted med samme laugretzmend, som i gaar, vndtagen udj Johannes Høfuischlandz vegne Anders Reigsemb, och udj Gunder Flyensfehrs sted Christoffer Kongsuigh. Neruerinde Kongl. Maytz. fougit Johan Toerszen, bundelenszmanden Christoffer Hammerhoug, med got folch fleere da thilstæde war.
Gulbrand Berie udj rette præsenterit och fremblagde Hansz Høye
Excelentz Her stadtholders, wdstede schrifftlig stefning. Huorudj hand lader
citere Mogens Solemb formedelst en forseiglede aff sorn schriffueren och 12
mend forligelsze, hand iche vil holde opretet paa Søreid, den 28 Novembris
73. Belangende fire rdr Mogens Solemb, samme tiid vdlofuet at giffue Gulbrand
Berie, igien [23b] aff hansz vdlade omkostning. Samme stefning daterit Bergenhus
den 21 Augustj 1675.
Dernest i rette lagde Gulbrand Berie, dend omrørte, vnder 12 mendz forseiglede
forligelsze som indeholder dend omtuistede post, saaledes, derforuden er forschreffne
Gulbrand och Mogens Sollemb, saa for æehnit at Mogens Sollemb schal betalle
til Gulbrand Berie, fire rdr igien aff hans vdlagde omkostningh. Huormed de
saa war wenner och velforligt i alle maader. Effter huilchen forligelszespost,
forschreffne Gulbrand Berie satte udj rette och begierede domb epter lougen.
Mogens Sollemb møtte och suarit til stefningen at hand war forbuden,
aff Hansz Excelentz Her genneral krigsz commissarius at betalle de indgaait
fire rixdr.
Gulbrand Berie endnu for retten tilbød Mogens Sollemb, om hand vilde
betalle de fire rdr, saa vilde hand giue ald processens omkostning epter, som
nu ??ler paa er an verdtt.
Denne forligelsze bleff nu for retten aff Mogens Sollemb fyldistgiort, saaledes
att Kongl. Maytz. fougit welfornehme mand Johan Toerszen, epter forschreffne
Mogensis begiering, loffuet de omrørte fire rdr til Gulbrand Berie paa
hansz wegne at betalle.
Johannes Borgen i samme høyanseelig stefning ladet stefne Olle Nielszen
Skielde, anlangende kost och tæring, som hand hauer foraarsaget hamb wed
en process, hand hannem hauer paaført, i det hand hauer indfløt
paa hans gaard Borgen, huilche baade sorn schriffueren [24a] och laugtings[?]
domme vduisszer, der Johannes Borgen gaarden hauer thil kiendt.
Til stefningen at suare møtte Olle Nielszen Schiolde och erbød
sig derom med Johannes Borgen, at foræhnis, huilche och effter lang sambtøche
bleff for retten med handkastning forænit, saaledes at Olle Nielszen Schiolde
lofuet at betalle til Johannes sex dlr, huoraff de trei strax schulle betales,
och de andre inden aar och daug.
Anno 1675 den Septembris[!], blef holt høste, schatte och sageting, paa Øfre Waage, udj Opdal schibrede med bemeltte Opdal, Quindherrit och Stranduig schibreder, paa Halsznøe clostergodtz. Nerverinde ombudzmanden erlig, agtbahr och welfornehme mand Johan Frjmand, bunde lenszmanden Jacob Løchhammer, med got floch[!] fleere da thing søgt. Huorda retten bleff betient med epterschreffne laugretzmænd. Torchil Kongszuigh, Baar Løfald, Olle Hetlelj, Arne Gieresta, Johannes Mæland, och Tosten Skaarpen.
Welfornehme mand Seigneur Frjmand paa hederlig och høylerdt mand Hansz
Olufszen stadzmedicus udj Bergen, hansz wegne, lod fordre udj rette Elling Hussze
for 2 rdr resterende landschyld, til det fattig enche hus.
Elling møtte beloffuet samme 2 rdr at betalle betalle[!] inden tre vgger.
Sagde derhosz de tuende rixdlr war for dette aarsz landschyld. Forschreffne
Elling blef forelagt hansz landschyld at betalle i rette tide, eller at lide
effter lougen.
Anno 1675 den 1 och 2 October, bleff holt høste, ledingsz och sageting paa Norhuglen, udj Føyensz schibred med forschreffne Føyensz och Waagsz schibreder. Neruerinde erlig, welagtbahr och welfornehme mand Seigneur [24b] Johan Frjmand, med endeel Halsznøe Closters almue da thilstæde war. Huorda retten bleff betiendt med epterschreffne laugredzmænd. Olle Hofland, Baltzer Dalle, Sæbiørn Litlebøen, Engel Huchenesz, Knud Rønholm, Johannes Tuet, Arne Wespesta, Samson Wold, Nielsz Eye, Mogens Hage, Johannes Schomsznesz, Haluor Verang.
Seigneur Frimand ladet stefne Jensz Nessze nu anden gang til at offuerbeuissze
hansz stiffmoder Gurj Baardz datter, och broder Hansz Nessze, anlangende de
penge som schulle vere forkommet effter hansz sallige faders død. Huilche
war stefnt til waartinget sidst forleden. Huorda forschreffne Jens sagde ingen
viste at burde suare til pengene, vden forschreffne hansz stiffmoder och broder,
som war udj huset der faderen døde.
Jensz møtte nu intet, mensz Larsz Lørhammer suaret saauit paa
hansz vegne at Jensz war udj byen med slagten. Sagde derhosz at Jensz bad hamb
sige, at hand ingen anden sigtet for de omtuistede penge, end som forschreffne
hansz stiffmoder Gurj Baardzdatter, och broderen Hansz.
Hansz møtte, paa sin egen vegne, och liuszede hansz stiffmoders forfald,
saaledes at hun gierne vilde haue møt, mensz saa som hun fornamb hendes
wederpart iche møtte, viste hun intet her at kunde bestille.
Effterdj ingen aff parterne som sagen mest angaar, møtte v-den Hansz,
huerchen dend sigtende eller enchen, da affsagt at parterne til neste ting endnu
giffues respit at offuerbeuisze hinanden, om samme arffuesuigh. [25a]
Daniel huszmand paa Wespesta, endnu anden gangh ladet stefnt Erlich[!] Anderszen
Kalleuogh, formedelst hand for-uden loug och domb, hauer sig en deel hansz godz
bemechtiget, efftersom til waartinget folio 9, findes anteignet.
Erich møtte intet. Satte udj rette om hand iche war burde bøde
stefnefald. Samson Wold, Olle Hofland och Jensz Eye hiemblet at hand war louglig
stefnt. Wederparten begieret kost och tæringh.
Affsagt at bøde i stefnefald 1 march sølff, och Daniel huszmand
i kost och tæringh 1 ort.
Welagt Albert Carstenszen ochsaa anden gang ladet stefne Erich Anderszen Kalleuogh anlangende den seeniste til waartinget paa Halsznøe Closter ind stefnte sagh, om en kierche koe. For huilchen sagh hand iligemaade effter i rettesettelsze, bleff tilkient at bøde i stefnefald 1 march sølff, efftersom samme mend hiemblet hand at were louglig stefnt.
For det 3die war Erich Anderszen Kalleuogh stefnt aff Henrich Nielszen borger
udj Bergen, for en resterende summa penge, nemblig 19 rdr 3 march effter hansz
regenschabs boegsz formelding, och har bleff aff Henrich Nielszens fuldmegtig,
welagt karl Hansz Jørgenszen beret at hand har betalt 6 rdr, siden seeneste
afschur, som scheede paa Tuet udj Osternesz Anno 73, |-effter-| saa dend endelig
rest er nu 13 rdr 3 march.
Thil huilchen sag at suare, ey heller nogen møtte, paa Erich Anderszen[s]
wegne at suare. [25b] Ombudzmanden effterloed stefnefald i denne sagh.
Hansz Jørgenszen paa Henrich Nielszens wegne begieret kost och tæring.
Diszligeste satte udj rette om hand iche burde lide domb effterdj hand vnderscheedlige
gange har werit stefnt och iche møtt, som doch iche udj tingbogen findes
indført.
Affsagt at denne sagh endnu beroer til neste ting, och da at lide domb, baade
for anviste omkostning, och hofuet summen, saa frembt hand iche desz forinden
sig goed uilligen instiller.
Anno 1675 den 5 och 6 Octobris blef holt høste, ledingszschatte och sageting, paa Windenes udj Waags schibred. Neruerinde erlig och welfornehme mand Kongl. Maytz. fougit Johan Toerszen, bunde lenszmanden Johannes Windenes, med meenige almue dend tid thing søgt. Huorda retten med epterschreffne laugretzmend bleff betiendt, nemblig Nielsz Aarland, Omund Atteraan, Michel Øchland, Nielsz Hilde, Joen Drifuenes, Erich Breche, Johannes Hofland, Nielsz Hafuerøen, Larsz Vglenes, Tarald Leuogh, Simen Remmeræid och Olle Bache.
<1.> Huor da først blef liudeligen for meenige almue lest Hansz Excelentz Her cancelers befaling til fougden, anlangende sig flitteligen att erkyndige wed lenszmænderne, huad landstrygere och løssze folch sig herudj fougderiet oppeholder, sampt huormed de sig ernehrer och dennem opteigne, och derom Hansz Excelentzis vdførlig berettning indschiche. Daterit Bergenhus den 3 Augustj 1675.
<2.> For det andet bleff liudeligen lest Hansz Høye Excelentzis
Her stadtholders, vdgiffue trøgtte [26a] forordning, och det epter Hans
Kongl. Maytz. wor allernaadigste arffue herre, och Konges allernaadigste befalling,
sub dato Haffniæ den 21 Novembris 1674 och siden den 31 Julj indverinde
aar, och det belangende rosztienneste, her at lade paabiude, som tilforne altid
sædwanligt werit hauer. Nemblig aff huer 300 tønder hart korn,
en gerüstet hest, och geistligheden sampt de høye och lauge Kongl.
betienter, al advenant epter deris wilchor och thilstand. Och er samme rosztienneste
naadigst paabudet saasom epter følger.
Skulle effter dend herudj riget langsommelig tid brugelig verende maade, holdes
en gerustet hest, aff huer 300 tønder hartkorn landschyld och jordegodzet
affgifft at bereignes til hartkorn, effter dend maade och taxt som Anno 1625,
her i riget giort er, were sig adelen tillhørig, eller odelsgodz. Item
jordegodz, pandtegods, sambt och huisz nogen pro officio, kunde vere tillagt,
intet vndertagendes i nogen maader, vnder huad naffn det och vere kunde, doch
greffuerne udj derisz privelegier u-præjudicerit.
Huer stigtsamptmand schulle holde 4, och huer amptmand 2 gerystet ryttere. Item
laugmendene en huer 2 ryttere, aff huer tuende sogneprester en gerystet hest,
told inspecteurens ligning, som de har indkombst til, och toldbetienterne at
komme dennem noget til hielp. Huer tuende fougder 1 rytter, huer fire sornschriffuere
1 rytter, och det epter en huers wilchor och stigtamptmandes ligningh. [26b]
Huer rytter schal were døgtig, som och sig bør monderit med en
døgtig carabin, tuende gode pistoller, en goed degen, kappe, støfler,
sporer, sadel, sampt och en døgtig och tienlig hest. Huilche rosztienniste
och ryttere, schal udj forsuarlig beredschab were, at det til nestkommende den
22 Septembris kand staa ferdig, och marchere hid neder til Aggershus etcetera.
Mensz huo som heller vil giffue i steden, nemblig fyrgetiuffue rdr, for huer
rytter, huorom de paa amptstuerne sig inden den 10 Septembris schal resolvere.
Och siden samme penge inden den 15 Septembris til genneral krigsz commissariatet
paa Agge[r]shus indlefuere, at andre derfore i steden kand wærbis. Och
bunden ingen lunde i denne rytterhold er ment, mensz odelszmanden, med wittløfftiger
samme forordningsz indhold. Daterit Aggershus slot den 9 Augustj 1675.
Med derhosz Hansz Excelentz Her cancelers befalling, dend paa tilbørlige
steder at lade forkynde, wed daug och datum, naar dend er forkyndt, aff Bergenhus
den 23 Augustj 1675.
<3.> For det 3die bleff lest Hans Høye Excelentzis ordre belangende fougderne, at oppeberge korn tienderne, och v-agtet til huemb de ind ere assignerede, eller huo dermed beneficerit til. Aff Aggershus den 7 Augustj 1675.
<4.> Bleff lest Hansz Kongl. Maytz. allernaadigste anordning, om trende almindelige bede[dage] herudj riget at holdes, saa som den 15., 22. och 29. Octobris forstkommende. Daterit Kiøbenhafn slot den 27 Julj 1675. [27a] Med derhosz Hansz Excelentz Her cancelers befalling dend paa tilbørlige steder at lade for kynde, och deroffuer holde. Aff Bergenhus den 23 Augustj 1675.
<5.> Blef lest Hansz Excelentz Her cancelers befalling til fougden, almuen at tilholde, som boer wed søekanterne och hafnerne, dennem at erkyndige om nogen caper, udj nogen hafn, fiord, eller for landet formerckis, huad folch det er, sampt huor sterch de ere paa folch och støcher, det da snarest mugligt at tilkiende giffue, med videre deszindholde. Aff Bergenhus den 18 Augustj 1675.
<6.> For det siete bleff lest Hansz Excelentz Her cancelers ordre, och det effter Hans Høye Excelentzis befalling, belangende, heraff fougderiet, at forschaffes til slottet, 400 palissader, til werchernes reparation aff almuen, och huer 6 siellandsche alne lang, och tyche som boluerch. Aff Bergenhus den 9 Septembris 1675.
<7.> For det siufuende bleff lest, Hansz Høye Excelentzis allernaadigste
anordning, och paabud at aff huer fuldgaard, halffue och ødegaarde al
advenant. Aff huemb och de tilhøre och besiddes ingen vndtagen, schal
giffues, it halfft bismerpund, reent, goet och velforuahrt smør som inden
Octobri maanitz vdgang, schal lefueres til proviantschriberen paa Bergenhus.
Aff Aggershus den 4 Septembris 1675.
Med Her cancelers beffalling, samme paabud, paa thilbørlige steder at
lade for kynde, aff Bergenhus den 14 Septembris 1675. [27b]
<8.> For det ottende, bleff lest Hans Høye Excelentz breff, belangende
fridens erkyndung, imellemb woris allernaadigste arffue Konge och Herre, och
Kongen aff Suerig. Daterit Aggershus den 10 Septembris 1675.
Med derhosz Her cancelers befalling det paa thilbørlige stæder
at lade erkyndige, aff Bergenhus den 28 Septembris 1675.
<9.> For det niende bleff lest Hans Excelentz Her cancelers anordning, effter Hans Høye Excelentz Her stadtholders befalling, om vdschriffing. Nemblig, tre compagnier i steden for de 6 som er bort marcherede, nemblig huer tuende legh at schaffe en døgtig soldat. Huilche epter vdschriffuelszens forordning schal schee vdaff Johan Frjmand paa Her cancelers vegne naar hand derom berammer tiden. Aff dato Bergenhus den 25 Septembris 1675 etcetera.
Welfornehme mand Kongl. Maytz. fougit Johan Toerszen begieret, epter førige lenszmanden erlig och welagt mand Clausz Christensen Bergs begiering, at samptlig almue wilde giffue hamb skudzmaal, saasom hand haffuer fortient. Huortil samptlig laugretzmendene, som betiente retten thillige med almuen, suaret, at de hafde hidtil dagsz iche nogen i nogen maader paa hannem at klage, mensz gaff hannemb erligt och goet schudzmaall, saa hand hafde schichet sig udj hansz anbetroede lenszmandz bestilling som en erlig mand sømmer och vel anstaar, och intet aff almuen oppebaaret paa Hansz Maytz. wegne vden det aff hannem ført til regenschab. [28a]
Lauritz Tuet stefnt Johannes Hafstøe, formedelst hand hannemb med hug
och slagh haffuer offuerfaldet en søndagh epter predichen, imod afften
wed Fittie kirche, strax offuen for Strange Busches hussze, effter at de thilsammen
haffde siddet och druchet vde paa marchen. Forschreffne Lauritz Tuete kunde
iche benechte, joe at hand `har´ slaget Johannes Hafstøe først
med en smal huid haszelkiep, effter at de war kommen i trætte sammen,
om en hest, som i toe aarsz til har gaait udj marchen, och giort Johans schade
paa hansz bøe. Huilche hest samptlig Larszes sødschinde war tilhørig.
Johannes Hafstøe møtte. Bekiende selff for retten der hand hafde
slaget hamb, med kieppen, greb hand til jorden, epter hans kiep och vilde haue
slaget til hannem igien, tog feil, och fich fat paa en haltønde øx,
och slog dermed til forschreffne Larsz, och rambte hamb it slaug, paa dend venster
side, strax offuen for tyndingen, i stort huel udj hofuedet, som iche endnu
siden den siete trinetatis søndag det scheede, waar tilgroet, som vngefer
12 wgger sidden. Der`hos´ bekiende Larsz at Johannes strax epter slog
hamb andet slaug, paa hans axelbeen, med øxehammeren, som hand hidtil,
har hafft stoer meen aff. Huilchet bemelte Johannes iche kunde fragaa, mensz
vndschylder sig megit, at det war hort imod hansz villie, at det scheede, och
bleff det megit were end hand vilde, och erbød forschreffne Johannes
sig til gierne at vilde forliges med Larsz. Huor med Larsz Tuete och war tilfridz
naar hand erstatter hamb, hansz schades erlidelsze, vdj femb [28b] vgger hand
laae udj hans beste sommer veider paa hansz sengh, huor fore hand begieret tillige
med bascherløn, plaster, øel och fortæring, penge 3 rdr.
Effter lang sambtalle parterne imellemb, bleff forschreffne Johannes Hafstøe
och Larsz Tuete med handtag for retten, saaledes foræhnit, at Johannes
schal giue bemeldte Larsz Tuet, for ald hans suie, smerte och anvente om kostning,
penge 2 rdr, som hand schal betalle helten til juell, och den eene rdr inden
paasche førstkommende. Huor med de saa war venner och velforligt.
Sagsøgerens fuldmegtig |-fuldmegtig-| satte udj rette paa Kongl. Maytz.
wegne, om de iche burde lide epter lougen. Baade forschreffne Larsz som først
slog, och Johannes Hafstøe, som giorde dend store schade.
Larsz Tuete forligtes med sagsøgeren och lofuet at betalle inden juel
førstkommende 1 ½ rdr. Johannes Hafstøe affsognet med sagsøgeren
for hansz groffue forseelsze hand paa en søndagh haffuer begaait, wed
Fittie kierche for 6 rdr. De tre at betalle inden julleafften, och helten eller
de sidste tre inden paasche førstkommende, for huilche bøder forschreffne
Johannes haffuer at stille nøyagtig caution.
Sagsøgeren ladet stefne Eilluff Greszdal och Nielsz Guxemb, sampt Mogens
Sanduig och Salomon Windenesz, for slagszmaall forleden sommer wed Fittie kierche,
imod afften otte dage for pindtzetider, effter predichen, 1 ½ time epter
Her Nataniel bort reiste.
Eilluf Greszdal bekiende, at Nielsz Guxemb och och[!] Mogens Sanduig stoed och
rychtisz sammen [29a] huor da Mogens Sanduig hafde en knif udj haanden. Huad
hand giorde dermed viste hand iche, och war de toe wrede til haabe. Huorda forschreffne
Eilluff bleff schaaren udj ansichtet, mensz bekiende, intet at war v-venner.
Wilde intet tilstaa at nogen v-eenighed war demb i mellemb. Elles bleff nafngiffuen
proub Clausz Becheruigen och Larsz Lande, sambt Christoffer Wespesta, huilchet
nu beroer til samme proub bliffuer wed æed forhørt.
Clausz Becheruigen førige lenszmand herudj schibret ladet stefne epter
schreffne for restandz, nemblig Rasmus Tuet, huilche iche møtt mensz
welbiurdige Fru Margrete Juel, lod sige hansz forfald, at hand war med Hendes
Welbiurdighed udj Bergen.
Lauritz Tuets stefnt for 5 march 15 schilling, huilchet hand iche kunde nechte.
Enchen Dorete Tuete, stefnt for 10 march 6 schilling. Forschreffne Dorete møtte,
kunde iche wed æd loug werge sig.
Tames Lirboe stefnt for 8 ½ march huilchet hand loed wed Eling Setterbøe
berette at det war ret.
Eling Setterbøe stefnt for 20 rdr 1 ort udj schat. Forschreffne Eling
møtte, beraabte sig paa regenschab, och at der war it afftagszbreff paa
hans gaard, som hand berette lenszmanden hafde, huilchet hand nechtet.
Olle Setterbøe stefnt for 4 ½ rdr 2 march 2 schilling. Nechtet
iche at were stefnt och det ved hans fader Eling Setterbøe.
Nielsz Aarland stefnt aff Clausz Becheruigen for 4 ½ rdr i schyld. Niels
møtte. Nechtet gielden ichun at were 4 kalffschin, och 6 schilling i
penge, for en kande øel.
Efftersom største dehlen iche møtte, da beroer med dennem alle
indtil louglig stefnemaall, saa schal gaaisz det som ret er. [29b]
Anno 1675 den 8 och 9 Octobris bleff holt høste, ledinsz, schatte och sageting, paa Molde udj Ous schibred. Neruerinde Kongl. Ma. fougit erlig och welfornehme mand Johan Toerszen, Henrich Losz lenszmand, med meenige almue da thilstæde war. Huor da retten bleff betiendt med epterschreffne laugretzmend, nemblig Effuind Indre Hougland, Nielsz Aadland, Willumb Sambøen, Anfind Steensland, Johannes Lij, Hansz Aadland, Suend Hafschaar, Anders Kleppe, Hansz Løningdall, Anders Hage, Larsz Sælle, Morten ibidem.
Huor da først bleff alle Hansz Kongl. Maytz. sampt Hansz Høye Excelentz Her stadtholders, sampt Hansz Excelentz Her cancelers, ordre, och befallinger som findes wed Waagsz schibred follio 26 och 26 extraherede. Bleff liudeligen for meenige almue lest, och forkyndiget.
Dend tid Kongl. Maytz. fougit søgt, almuen, effter Hansz Maytz. allernaadigste bestalling til wejemester, capitain Jensz Hafritz, naadigste beuilgede løn, nemblig 4 schilling aff huer mand, huortil almuen suarit de penge aldrig at wilde betalle, som war fornemblig Baar Røtting, Olle Strønøe, Olle Hofland, Hansz Adland, Larsz Ferestae, och en dreng Peder Jørgensszen huilche med stoer forbandelsze, nechtet demb aldrig at wilde betalle. Iligemaade Erich Wafitt. Fougden och schriffueren, thillige med lenszmanden Henrich Lossz, enda til offuerflod, erbød almuen at wilde giffue demb delation, dermed, intil de supplicerit derom, naar nogen aff mendene wilde sige goed, saalenge derfor. Huilchet de doch intet vilde lade demb bequemme til, huerchen at supplicere eller cavere. Mensz ald sammen kunde slet intet, for deris fattigdomb demb betalle. [30a]
Omund Klyffue, Ingebregt Kleppe aff Sartor schibred, och Olle Sørstrømme,
ladet stefne alle fire Ferestadz mendene, nemblig Larsz, Rolff, Baar och Nielsz,
formedelst de hauer giort dennem forfangh nu i sommer paa derisz laxefischende,
deris ille sønderdraget, dend eene daug, dend `anden´ draget derisz
nod i land. Olle Strønnøe paa de interessertezs vegne thilspurde
Ferestadz mændene, som alle møtte, huad aarsagh de saadant hafde
giort.
Suaret Rolff dertil fordj hand haffde wlouglig satt den wd och tagett deris
brød fra demb.
Omund Klyffue och hans medhaffuende i rette lagde end domb, daterit 1632 den
12 Junj paa Hougland thingstue vdgiffuet, aff Olle Joenszen lenszmand i Ousz
schibrede, Olle Halgiem, Nielsz Tøszdal, Olle Klyffue, Jacob Borgen och
Mogens Meehus vdgiffuet. Huilche i sin slutning formelder at forschreffne Hans
Santor, hansz hustrue med de andre hendes medarffuiger endnu hereffter, som
tilforn, bør och schal følge forschreffne Leqvem laxewogh och
nodewolden, saauit de aff gammell tid hafft laued[?], med widere etcetera.
Hertil suaret Feres[ta]dz mendene at de iche setter deris nod paa dend [rigtig
s]ted, som aff gammell tid werit hauer, mensz [......]ter anden, dend vdflytter
ad neszet fly[.....] Sagde derhosz wel noget herimod [............] naar til
aasteden bleff stefnt.
Effter saada[n] lejlighed er aff sagt, at Ferestadzmendene bør stefne
dend sagh paa aasteden, och da beuissze at noden war w-louglig vdsat. Diszligeste
at de fløtter noden offuer det sted, de tilforne epter deris dombs liudelsze,
haffuer sat, nemblig udj Lequen wogh. Saa schal gaais effter i rette <lagde>
dombs indhold, det som ret er. [30b]
Anno 1675 den 12 och 13 Octobris blef holt høste, ledingsz, schatte och sageting paa Nortuet udj Stranduig schibrede med dedz skibredz almue. Neruerinde Kongl. Maytz. fougit erlig och welfornehme mand Johan Toerszen, bunde lenszmanden Willich Eye, med meenige almue dend tid til stæde war. Huorda retten bleff aff epterschreffne laugretzmend betient. Engel Giøn, Eliasz Lille Ballesemb, Olle Tuet, Endre Boelstae, Vicentz ibidem, Jetle Schougszeid, Johannes Aare, Lauritz ibidem, Olle Reffne, Siuer ibidem, Isach Øustesta och Anders Berge.
Huor da blef først liudeligen lest alle de ordre och befallinger som wed Waagsz schibrede, folio 26 och 27 er extraherit och anteignet.
Welagt mand Alf Femanger loed læssze it kiøbe bref af sallig Her borgemester Nielsz Hanszens epterlefuersche, dend ereriig, dydefuld och meget gudfrøchtig matrone, Elsze Peders datter, vdgiffuet. Huor hun skiøder til forschreffne Alf Femanger, och hans hustru Anne Mortensdatter, saa och Anna Lauritz datter, boende paa Tofft i Stranduigen, tuende aff Liussze Closters jorder liggendis udj Stranduigs sogn, nemblig [Sui]nnesteen schylder aarligen 1 løb smør och en [halff h]ud, och Schaar skylder aarligen en løb sm[ør, och] det med første och tredie aarsz bøxeler, sampt landschyld, leding, fretold, korntiende, arbeidzpenge och smaatiende, sagefald, schriffuerpenge, hospitalspenge och memandzpenge, vbereignet. Huilche kiøbe breff er til witterlighed vnderschreffuet aff welædle Her commissarj Hansz Hanszen och raadmand Peder Hanszen. Daterit Weilegaard den 1 Julj 1674.
Welagt mand Anders Foer, loed læssze it kiøbebreff [31a] af Lauritz Torbenszen Qvalle, Samuel Torbenszen Hiertagger paa deris egen, Olle Olszen Tuet, paa hans hustrue Ingeborg Torbensz datters vegne, och Anders Simenszen Aachre paa hans hustru, Britte Torgiers[!] datters wegne, vdgiffuet liudende paa en half løb och otte mercher smør, liggendes vdj Opsal i Stranduig schibrede och Fussze sogen, som de til bemelte Anders Foer, hansz hustrue Ranglef Torbens datter solt hafuer. Huilche demb arfueligen effter sallig Torben Windenes tilfalden er. Samme breff daterit Strandwigen den 14 May 1675.
Torchel och Hans Omme aff Strandebarmb schibrede loed læssze it kiøbebref, til demb och deris hustruer vdgiffuet, aff Jetle Skougszeid paa hans egen, sampt Olle Aassze, Suend och Nielsz Johansz sønner, paa deris egne och sambsødschindz vegne, nemblig Olle, Hans, och Johans Johannes sønners sampt paa deris søster Anne Johannes datters veigne, liudende paa sexten mercher smør alt udj smør anslagen, liggende udj Holthus, i Stranduig skibred och Haalandzdalsz kierche sogen, med bøxel. Samme bref daterit paa Skougszeid huor waartinget stoed den 21 Aprilis 1675.
Erlig och welagt mand, Olle Olszen Tuet, loed læsze it affstaaelsze breff, aff Anders Simenszen Aachre vdgiuen, liudende paa en deel pandtegodz, liggende udj Store Ballesemb i Stranduig sogen, huilche hand paa hans hustrues, och hustrues broders, Hansz Torgierszens wegne, er tilfalden, for it hundrede och siuftj rixdlr. Som hand igien til bemelte Olle Tuet, haffuer af staait for, it hundrede thiuge och halffsiete rixdlr. Huilche penge hand epter haanden schal betalle, och godztit[!] sig saa nøttig giøre, som hand best wed och kand. Samme breff daterit Tuet den 1 Aprilis 1675. [31b]
Clemit Oluffszen Hiertagger, loed læssze it kiøbe `breff´ til hannem aff hansz broder, Johannes Olszen Dalle udj Ous schibrede och sogen boende vdgiffuet, liudende paa 9 ¼ marcher smør och 2 schilling i penge, liggende udj Hiertagger, som forschreffne Clemit sielff paaboer. Samme breff daterit Skougszeid, den 21 Aprilis 1675.
Alff Femanger och Brynild Nortuet loed læssze it pandtebreff, først
i pandt sat, til Samuel Kleppe, och Olle Olszen Tuet, liudende paa threi spand
smør och fire marcher, samdpt 3 giedschin, udj en gaard kaldes Bustethun,
liggende udj Ode kierche sogen udj Haranger, thil forsichring for nitj rdr,
och saa som de deris penge har verit begierende, da hauer Isach Larszen paa
Austesta, paa hans stifdater Karj Joensdatters vegne, och Jørgen Foer,
i Fussze sogen, paa hans egen wegne wenlig werit begierende aff sallig Morten
Nortuet, som demb samme nitj rixdlr forstragt hauer. Huor imod de igien til
forschreffne sallig Morten Nortuet, forschreffne Busterthun, haffuer til brugelig
pandt offuer draget, och huo iche ved samme forpandtning lenger vil forbliffue,
da dend eene dend anden it fierding aar til forn lougligen opsige. Samme breff
daterit Øffre Boelstae den 8 May 1661.
Alff Femanger, nu i daug, her for retten opsagde de nitj rixdlr epter obenbemeltte
pandtebrefuitz formelding, och gaff demb enda delation til først kommende
waarting, pengene enten wed demb sielff eller andre at bringe til weje.
Isach Windenes ladet stefne hansz broder Michel ibidem formedelst hand schal
haue schielt hansz [32a] quinde for troel konster, och hamb sielff for en skielmb.
Michel suaret hertil at hand iche kunde mindes nogen skielderj, mensz bekiende
at Isachs quinde hafde gaait udj hansz floer. Thilspurde hende huad hun bestilte
der.
Thil proubs herom hafde Isach ladet stefne, Stefn Lilleuig, Anders Aachre, och
Gurj Schaattun.
Huorom Stefen først frem komb och profuit, at hand komb ind udj Anders
Torbenszens hus i Stranduigh. Da hørde hand Michel sagde til Isach at
hans quinde hafde dræbt fire kiør for hamb. Bekiende elles at de
war druchen.
Anders Aachre møtte, och proffuet ligesaa som forschreffne Stefen, mensz
sagde ellers at de hafde nogen [skie]lderj sammen, huilchet hand iche kunde
mindes.
[Gur]j Skottun, møtte, bekiende at de iche schiød hende til probsz,
mensz skielderj hørte hun vel, och hørte lige det samme som de
andre profuit hauer.
Michel herimod beraabte sig paa prouf, nemblig hansz broder Jan Lunderuig, och
begge deris moder, Aagete Windenes.
Beroer dermed til widere stefnemaall.
Hederlig och wellert mand, Anders Torbenszen, loed i rette fordre, vng Larsz
Aare, paa Anders Pederszen borger udj Bergens wegne, for 7 rdr 12 schilling
effter hans regenschabsboeg.
Nielsz Berland møtte paa Larsz Aares wegne som loed sige at hand nechtet
hamb ingen skyld, mensz lofuet hamb at betalle.
Affsagt at `vng´ Larsz Aare, schal drage til Bergen och giøre rigtig
regenschab med Anders Perszen inden fiorten dage,och huisz hand da bliffuer
inden halfmaanitzdaug, at betalle, eller ochsaa lide wurdering effter lougen.
[32b]
Willumb Nortuet fordret udj rette Maritte Qualle, paa Anne Aszmundz datters
vegne for fiorten aarsz tienneste, femb aar for jetle løsz[!] och 9 aar
for fuld løn, sambt 9 marcher laante penge.
Maritte Qualle møtte, kunde iche nechte eller fragaa, joe hende at were
schyldig. Bekiende sielff at paa schifftet epter hendes sallige mand, da lofuede
hun hende 2 kør for 6 rdr, 2 gieder och 2 saufer for 2 rdr, 1 tønde
malt for 9 marcher, och nj marcher laante penge, huilchet Maritte iche kunde
fragaae. Det samme bekiende Anders Berge, som paa schifftet war offuerverinde.
Effterdj Marite Qualle sielff iche fragaar joe paa schifftet effter hendes sallige
mand at were vdtaget 2 kiør, 2 gieder, 2 søufer, 1 tønde
malt for 9 marcher, och [laante pe]nge 9 marcher, giør tilsammen, penge
[........] Huilchen hendes løffte, som hun bør holde, och enten
waarene och queget till Anne Osmundz datter eller och rede penge der for, inden
fiorten dage at betalle, eller derfore at lide namb och wordering effter Kiøbe
Balchen 3 capitel och siden haue frj tiltalle til forschreffne Anne Oszmundz
datter om hun haffr hende noget at søge.
Kongl. Maytz. fougit, welfornehme mand Johan Toerszen fredliuste och paa wellagt Willich Eyes wegne, Seffueræidz skough.
Omund Attekrog paa hans quinde Zjrj Johans datters vegne, stefnt Baar Kiøn
for 7 rdr, huilchet hand iche kunde nechte.
Forschreffne Baar Kiøn forligtes for retten med handtag, at hand schal
betalle Omund Atekrog 3 rdr inden juel, och 3 rdr inden juel førstkommende
[33a] it aar, er tilsammen sex rixdlr. Huor med de saa war wenner och vel forligt.
Anno 1675 den 19 och 20 October blef holt høste, ledinsz, schatte och sageting paa Skielnes udj Strandebarm skibred, med dedz schibredz almue. Neruerinde erlig och welfornemme mand, Johan Toerszen, Kong. Ma. fougit, welforstandig mand Povel Trolszen sornschriffuer, lenszmanden Siffuer Nessz, med meenige almue da thilstæde war. Huor da retten med epterschreffne laugretzmend bleff betiendt, Hansz Mundemb, Erich Aachre, Larsz Nereuoge, Johannes Furhofden, Anders Brou, Torchel Omme, Hagtor Aachre, Giert Mundemb.
Alle førindførte wed Waagsz schibrede folio 26 och 27 anteignede Hansz Kongl. Maytz., Hansz Høye Excelentz, och Hansz Excelentz Her cancelers, order och befallinger, bleff liudeligen for meenige almue lest och forkyndiget.
Erlig och welagt mand Povel Anderszen Hafneraas loed læssze,en obbligation, aff Madz Heinesen Bouland vdgifuet, liudende paa 32 rdr och en halff tønde korn for femb slette march. Huorfore hand setter Pouel Anderszen til wnderpandt hansz paaboende jord Bouland, schylder med bøxel en halff løb smør och en halff hud, och ellers saa lenge pengene staar at giffue rentte, 6 procento aarligen och om Pouel Anderszen bliffuer thilsandz pengene, ey heller paa rente at lade bestaae, eller forschreffne Madz Heineszen, dennemb iche lenger behøffuer, da dend eene dend anden [33b] it fierding aar tilforne at aduahre, siden schal renten tillige med hofuet stoellen udj en sammelet sum, bliffue betalt. Samme bref daterit Hafneraasz den 9 Augustj 1675.
Erlig och welagt mand Siuer Tostenszen Netteland loed læssze it pandtebref, aff Mattias Jacobszen[?] udj Fieldberg schibrede och Ølens sogen boende vdgifuet liudende paa tresindztiuge och trei rixdlr fire slettemarch. Huorimod hand vdj brugelig pandt i pandtsetter til bemeldte Siuer Netteland en hansz rette odelszjordepart, liggende [i] dend gaard Skage paa Hatlestranden, schylder aarlig landschyld med bøxel, smør en halff løb och en halff hud. Daterit Axdal til it berammit waarting, udj Fielberg schibrede den 3 May 1675.
Samptlig almuen udj Strandebarmb ladet stefne Tomes Hiorteland, formedelst
hand har oppebaarit 1 schilling aff huer mand, at schulle der fore schaffe en
stadz heel och halff maaltønde.
Tomes Hiorteland møtte intet. Lenszmanden Siuer Nesz suaret paa hansz
vegne, at Thomes haffde suaret at hand pengene til tolderen hafde lefuerit,
och tolderen hafde holt tønde til schatterne.
Herom haffuer Tomes Hiorteland til nesteting at schaffe rigtig forclaring om
samme tønde, sambt huor pengene er hen kommen, saa almuen kand bekomme,
enten end tønne, eller pengene igien.
Peder Traa stefnt Axel Indre Beresemb, for resterende landschyld, nemblig for
Anno 74 3 rdr 1 ort och 3die aarsztage 1 rdr 1 ort, och intet for neruerinde
aar betalt. [34a]
Axel Indre Beresemb møtte, lofuet at betalle ald resterende landschyld
inden juel.
Peder Tra lofuet enda at vilde bie epter landschylden naar hand ichun betaller
Hansz Kongl. Maytz. resterende schat.
Peder Traa effterlod sagen, med de wilchor hand schal stille hannemb til fridz
inden juel førstkommende, saa frembt bemeltte Axel Beresemb, iche vil
vere selffdømt fra hansz jord. Huormed Axel och war tilfridz, och derpaa
ragt huer andre deris hender.
Anno 1675 den 16 Novembris blef holt |-skatt-| restandz och sageting med Halsznøe Closters almue, paa Eye udj Schonneuig schibrede. Neruerinde ombudzmanden erlig och welfornehme mand Johan Frimand, bunde lenszmænd Jørgen Eye och Ingebrigt Sualand udj Schaaneuig och Fieldberg schibreder, med eendeel almue da thil stæde war. Huorda retten bleff betiendt aff effterschreffne laugrettesmænd, nemlig. Aff Fieldbergh schibrede Erich Sualand, Eliasz ibidem, Michel Hegge, Iffuer Hambre, Joen Husztuet, aff Fiere schibrede Erich Houge, Laurs Gronnszhoug, Wier Møchleuold, Peder Domesznes, aff Føyens schibred Samson Wold, Engel Huchenes, och aff Schoneuig schibred Tomæsz Fieldland.
Daniel huszmand Espevehr ladet stefne Erich Anderszen Kalleuogh formedelst
end[................]fuer vlougligen sig bemechtiget, huilc[.........................]l
sidst forleden waarting [..........................] herudj tingbogen specifice[ret.]
Daniel endnu bekiender at were Erich Anderszen schyldig femb rdr.
Erich Anderszen møtte, kunde iche fra gaae, joe endeell aff forindførte
och nu opleste godz, at [34b] haue indeholt, effter ad Closter lenszmand Christen
Ibszen, hafde giort aret derpaa. Erich kunde ey heller eigentlig beuisze, Daniel
husmand hannem meere end femb rdr at were schyldig. Huorpaa och forschreffne
Daniel giorde hansz æed forschreffne Erich Anderszen iche meere end femb
rdr at were schyldig, huilchet hand hannemb gierne ville betalle, aff huisz
hand hosz sig hauer, mensz begierede resten igien v-beschadiget.
Dermed forschreffne Erich Anderszen och war tilfridz.
Effter huilchen leilighed nu for retten er affscheediget, at Erich Anderszen
schal beholde udj hansz betaling aff det godz hand haffuer hosz sigh, 1 seng
for 8 march, 1 deelszbordug 1 rdr, 1 laante laasz for 3 march, it windufue for
1 ort, 1 gryde och 1 schiering for 7 march, 1 schab udj hansz stue for 3 march,
1 naffuer och it støche for 1 ort, huorfor hannemb bleff leffueret 1
ort penge, huilche giør tilsammen penge 5 rdr. Och haffuer Erich Anderszen
siden at lefuere det øfrige fra sig, lige saa goet som hand det hauer
annammet, nemblig 1 koe, 1 kledestrøy, 1 senge karm, 3 melchekar och
1 flødebøt, it nist kar for 2 march, 1 kalff, 1 smørkande,
1 kierne och 1 bøtte. Som bedrager sig epter Daniels angiffuende til
penge 7 rdr 8 schilling.
Anlangende de pretenderende 3 march i fornødz [..................] march
6 schilling i ganneløn, derom haffuer [...........................] Anderszen
och Daniel huszmand [....................]uer andere at foræhnis.
Welag[t Hansz Jørg]ensszen paa Henrich Nielszen borger udj Bergens wegne
stefnt nu 3die ting Erich Anderszen Kalleuogh, for 19 rdr 3 march epter hansz
reigenschabs bogs formelding, huor paa er betalt 6 rdr. Rester endelig 13 rdr
3 march. [35a]
Erich Anderszen møtte, kunde iche fragaa gielden. Vndschylte sig at hand
iche hafde giort regenschab epter seeneste affsigt. Erbød sig ellers
gierne at ville betalle, saa vit hand med rette schyldig war.
Dermed forschreffne Hansz Jørgenszen iche war til fredz, mensz begierede
paa hansz principals wegne domb, baade for de resterende 13 rdr 3 march, sampt
paa anvente omkostning.
Da er affsagt, epterdj Erich Anderszen iche kand fragaa gielden, ey heller har
epter fult seeneste affsigt, som bleff giort paa Tuet udj Waags skibred, med
at giøre regenschab med forschreffne Henrich Nielszen, och dermed forschreffne
Henrich Nielszen hansz fordring tid epter `andet´ fraholdet. Da bør
Erich Anderszen Kalleuogh betalle til bemeldte Henrich Nielszen de resterende
treten rdr och 3 march, effter hansz reigenschabs bogs formelding, och det epter
Kiøbebalchens 3 capitel, inden fiorten dage, eller och derfore at `lide´
namb och wurdering udj hansz godz och formue, sampt billig paa denne process
anvendte omkostningh betalle.
Erich Biercheland stefnt Tørisz Alne, for hand med hansz hund har jaget hansz leje koe 3 gange paa søen. Kunde intet beuisze nogen schade at vere scheed paa samme koe, kunde intet derued giøres andet end parterne bleff formaanit til at lefue it schicheligt nabonoeg[?] sammen.
En lehnitz bunde Colben Dallen, aff Fieldberg schibred, stefnt Gullich Indbiue
formedelst hand w-lougligen har hugget udj hansz skoug; en fredag den 14 May
nestleden, 1 tylt bielcher udj hansz skoug, huilchet Colben Dallen [35b] merchet
løffuer dagen epter. Mandagen huch forschreffne Gullich merchet aff och
øxset bielcherne. Om tisdagen loed lenszmænden derpaa giørt
arrest, nemblig Ingebregt Sualand. Huilchet Ingebrigt nu sielf bekiende at haue
giort.
Gullich møtte kunde iche fragaa dend tylt tømmer joe at haue solt
til en skaat, med formeening ingen vret dermed at haue giort, thj hand formeente
det at vere udj hansz egen lejemaal.
Olle Stefenszen Indbuie bekiende, at hand och hans formænd har huggit
til Huideberg, huilchet Gullich ibidem begieret at maatte ind føris.
Gullich Indbiue sagde for retten at Colben Dalen hafde schielt hamb for en tiuff.
Dertil suaret Gullich at Colben schulle were en æreschiender, indtil hand
beuiste hand war en tiuff.
Colben bekiende at Gullich haffuer taget 1 stoch fra hamb.
Affsagt, at huemb som paa hehnder[?] anlangende den hugne tylt bielcher, haffuer
at stefne paa aasteden, saa gaaes vel aff sine thilbørlige dommere huisz
ret er. Formedelst Gullich haffuer solt och ført bort, samme tylt bielcher
deraff, lenszmanden Ingebrigt Sualand, war giort arest paa, til sagens vddragh,
derfore bør hand were udj ombudzmandens minde. Huad det angaar at Colben
Dalen schal haue skielt Gullich |-Dallen-| `Indbiue´ for en tiuff, derom
har hand hannemb at søge til hansz wernetingh.
Thil probs anlangende det schielderj imellemb Colben Dallen och Gullich Indbiue,
war stefnt Olle Stefenszen Indbiue. Prouet med fuld æed at hand hørde
Colben Dalen sagde, nu i sommer [36a] wed pindzetider, wed søen paa Indbiue,
at Gullich hafde staalet en furestoch fra hannem.
Forschreffne Olle Stefenszens broder, Olle Stefenszen dend yngre, huilche begge
er Colben i Dallens broder sønner, profuet iligemaade med fuld æed
lige samme ord som forschreffne hans broder windet hauer.
Gunder Alne stefnt for lejermaal udj hansz egteschab med Britte Aslachszdatter. Huilchet hand iche kunde nechte. Derfore affsognet for hans halffue boe med ombudzmanden, for 24 rdr.
Hansz Jørgenszen paa Hergius Holmedalsz wegne aff Skaaneuig schibrede
ladet steffne Gabriel Ryen, for en bøssze hand for 14 aar siden haffuer
sat udj pandt til hansz fader, sallig Knud Ryen.
Gabriel møtte. Bekiende at bøsszen, ichun war wurderit paa schifftet
effter hansz fader for 3 march, och da falden i arff, paa Christen Madtzen klocher
til Storens gield, hansz konne, som bøsszen haffuer annammit. Ellersz
bekiende Gabriel, at hand selff war paa Holmedal epter bøsszen, paa hans
faders wegne. Forligtes med Hansz Jørgenszen at hand schal giffue Hergius
4 slettemarch til paa bøsszen, och dermed forligt.
Anno 1675 den 19 och 20 Novembris bleff holt høste, schatte och sageting, paa Wæuatten udj Opdal schibrede med dedz skibredz almue. Nerverinde Kongl. Ma. fougit, erlig och welfornehme mand Johan Toersen, lenszmanden Christoffer Hammerhoug, med meenige almue da thilstæde. Huorda retten blef betient aff effterschreffne laugretzmænd, nemblig Ingebrigt Nere Hommeluig, Morten Helleland, Jacob Øffre Hammerhoug, Knud Opdal, Gullich Grimszland, Sæbiørn Fereuogh, Hansz Mæuatten, , Larsz Lande, Larsz Olszen Næssz, Nielsz Kongszuigh, Nielsz Wattedall, och Orie Schaden. [36b]
Huorda først bleff liudeligen lest endeel aff de forhen wed Waagsz schibrede folio 26 och 27 extraherede brefuer. Nemblig dend første om landstrygere, den 2 om kappere wed søekanten och vdhafnerne at erkyndige, den 3. Hansz Høye Excelentzis anordning om rosztieneste, dend fierde angaaende palisader till slottet, och dend fembte Hansz Høye Excelentzis anordning om fridens forkyndelsze imellemb voris allernaadigste arffue herre och Kongen aff Sueriigh.
Dernest blef lest Hans Høye Excelentzis anordning at saasom de middeler
Hans Kongl. Maytz. allernaadigst militien hauer tillagt, iche kand thilstreche
at vnderholde, de udj steden for ryterhold opbragte, ryttere och dragoner huor
fore ??atlig femb rdr for huer rytter schal erlegges. Huilche femb rixdlr tractamentzpenge,
paa huer hest, til general commissariat paa dend tilbørlige tid, saa
som huer 22 i maaneden at betalles. Samme anordning daterit Aggerhus den 4 Octobris
1675.
Med derhoes Deritz Excelentzer, Welbaarne Jens Juel och Luduig Roszenkrandtzis
fra det Kongl. krigsz commissariat udj Christiania derisz schriffuelsze til
Hansz Excelentz Her canceler at samme Hansz Høye Excelentzis ordinance
paa thilbørlige steder maatte erkyndiges, och pengene paa huert stedz
amptschriffuerstue indlefueres, paa det ved kommende for widere pengenis sendingh
kunde bliffue befriet. Daterit den 12 Octobris 1675. [37a]
Noch bleff lest en anden Hans Høye Excelentzis anordning, belangende
af huer fuldgaard at contribuere en tønde biugh, eller derfore i steden,
toe tønder hafre, eller thj bismerphund miel, eller 1/24 tønde
gryrn[!], eller ¾ tønde rough at forstaaes wed straagmaal, eller
och sex bismerphund kiød, eller 2 1/3 bismerpund smør, eller 2
½ wogh tørfisch. Huilchet de best kand af sted komme, och landzens
lejlighed thilsiges, som præcice[?] inden juel schal lefueres, epter dend
ordning Kong. Ma. general krigsz commissariat, derom giørendes vorder,
til Ko. Ma. proviantschiberne. Huilchet fougderne befalles, med flid sig at
lade were angelegen, at opfordre och indsamble som de agter at forsuare. Samme
anordning daterit den 6 Octobris 1675 paa Aggerhus.
Med derhosz Hans Excelentz Her cancelers befalling til fougden omrørte
anordninger paa thilbørlige steder at lade læsze och forkynde,
och deroffuer holdes, som hand agter at forsuare. Daterit Bergenhus den 26 Octobris
1675.
Olle Lij ladet stefne Anders Norbosta, for slagszmaal paa Schaaden udj it brøllup.
Anders møtte. Nechtet intet, Olle Lij joe at haue it slaug vnder ørit
slaait.
Gabriel Tuet w-stefnt bekiende at hand, som hand sad udj brøllupet hørde
at Anders Norbosta slog Olle Lij paa munden.
Anders Norbosta och Olle Lj forligtes med huer andere wed handtag for retten.
[37b]
Sagsøgerens fuldmegtig, `#´[!] begierede domb paa Ko. Maytz. sigt.
Afsagt epterdj Anders selff bekiender Olle Lij it slaug eller neffuehoug vnder
øret at haue slaget, derfore thilkiendt at bøde til Kongl. Maytz.
epter Mandhelge Balchen 16 capitel, fire march sølff.
Eliasz Kattenes ladet stefne Willumb Øcheland for hand schal haue hugget
hans øegh, udj det høyere laar. Thil probs herom war stefnt:
Willadz Malchenes som bekiende wed fuld æed, at hand saae Elias Katteneszes
øeg war huggen, mensz wiste iche at forklare huilchet laar det war udj,
ey heller huemb det hafde giort.
Olle Joenszen Øfrelunde epter aflagde æed bekiende at hand saae
ochsaa øgen war huggen i det venstere laar, mensz viste iche huor den
hafde faait det.
Denne sag beroer til widere beuisz.
Sagsøgerens fuldmegtig ladet stefne Mogens Epland och Johannes Skaar,
for slaugszmaal udj brøllupett paa Skaar.
Mogens møtte, och Torgier Skaar, suarit paa Johannes Skaars vegne, at
hand war udj byen. Beroer til widere stefnemaal och beuis, til førstholdende
ting.
Olle Lygre af Stranduig schibred, ladet stefne Rasmus Malchenes, Hansz Grøteid
och Endre Olszen Myrdal, formedelst de har offuer falden hamb udj hans egen
gaard, sampt v-lovens gaait udj hans march och schiødt it diur, sampt
for Hansz Grøteid har slaget hamb med bøsszen, it stort huel saar
paa armen. [38a]
Hansz Grøteid, och Rasmus Malchenes møtte iche, ey heller nogen
paa deris vegne til stefnemaalet at suare.
Endre Myrdal møtte, och bekiende at hand iche kunde nechte, joe at were
med dennemb, och det epter hansz hoszbund Eramus[?] Mendzis befalling.
Thil probs heromb hafde Olle Lygre ladet stefne som møtte, Helge Isachsz
datter Lygre och Ingeber Siuers datter ibidem.
Sagsøgeren satte udj rette om de v-debliffuende iche burde bøde
stefnefald. Olle Lygre war kost och tæring begierende, huorpaa de begierede
domb. Lenszmanden Christoffer Hammerhoug, och Olle Katland hiemmelt wed æed
at Hans Grøteid och Rasmus Malchenes war louglig stefnt.
Derfore en huer aff demb til kiendt, at bøde til Kongl. Ma. en march
sølff och derisz wederpart Olle Lygre i kost och tæring, som her
sielff tredie møtte udj rette, en hald rixdlr.
Ingebrigt Nere Hommeluig ladet fordre Johannes Olszen Meland udj rette, formedelst hand iche har villet beseigle it kiøbebref, liudende paa it pund smør, liggende udj Sør Holmefiord udj Ous schibred. Huorfore hand iche nechtet for retten, joe at haue oppebaaret tiuge och trei rdr 1 slet march med skiøtningszøre, brefpenge och alt som hand nu belofuet at ville sette hansz boemerche vnder, efftersom hand har ingen zignet med sigh. [38b]
Anno 1675 den 20 Decembris blef holt affreigningsting paa Nedere Stølle udj Opdal schibrede aff Kong. Ma. fougit erlig och welfornehme mand Johan Toerszen, med Stranduig, Ous, Waags och Opdal schibreder.
Huor først frembkomb Stranduig schibrede huilche war offuerverinde effterschreffne
laugretzmend nemblig Olle Lygre, Siuer Sørtuet, Olle Refne, och Steen
Houge. Huor da restandzen befandt sig i effterfølgende maader.
1. legh. Schottun 18 schilling. Windenes 3 march. Leutenantz gaard. Dalland
rester ald schat. Tofften 3 march 12 schilling. Aachere 3 rdr 3 march 6 schilling.
Quale 1 rdr 15 schilling. Lilleviig 1 rdr 4 march 11 schilling. Storeuig 3 rdr
3 march. Houge 1 rdr 6 schilling. Leiland 2 rdr 1 march 14 schilling. Særuald
enchen 2 march 12 schilling.
2. legh. Hougen Peder 1 rdr 5 march 6 schilling. Henanger 7 march 2 schilling.
Hiortedal 8 schilling. Engeuig 5 march 6 schilling.
3. legh. Selszuold 3 march 10 schilling. Store Ballesemb 2 rdr 5 march 5 schilling.
Kleppe 2 march 4 schilling.
Fierde leg Hiertnesz 1 rdr 4 march 11 schilling. Yddalen 11 schilling. Nortuet
3 rdr 3 schilling. Øfre Waage 2 rdr 2 march 3 schilling. Skallebrot 2
march 2 schilling. Neszbiør 1 march. Nesz 10 schilling. Teige 15 schilling.
Berie 4 march 12 schilling. Berszuog 2 march 14 schilling. Bischophaffn 2 march
14 schilling.
Fembte leg. Schiørsand 5 march. Storlj 2 march 12 schilling. Hagge 1
march. Foer 1 rdr 4 march 12 schilling. Haaland 5 march 14 schilling. Qualle
3 march 5 schilling. Wanduig 2 march 12 schilling.
6 leg. Østesta 3 rdr 2 march 15 schilling. Øfre Egeland 1 rd 4
march 5 schilling. Nedre Egeland 4 rdr 4 schilling. Ytre Røe 3 rdr 4
march 11 schilling. Mit Røe 7 schilling. Indre Røe 1 march 14
schilling.
7 legh. Berland 1 rdr 2 march 7 schilling. Berlandztuet 1 rdr 5 march 4 schilling.
Berie 5 march. Nedre Boelsta 9 march 11 schilling. Moszuold 2 march 12 schilling.
Aare 2 rdr 13 schilling. Tuedeness 12 schilling. Giedschen 4 march 11 schilling.
Biørndal 2 march 5 schilling.
Summa beløber forschreffne restandz udj Kongl. Maytz. schatter och legspenge,
thilsammen penge 61 rixdlr 1 sletmarch.
Dernest blef frembeschet til affreigning Ous schibredes almue, som scheede
udj lenszmanden [39a] Henrich Losszes sampt epterschreffne sornemendz neruerelsze,
nemblig Hansz Aadland, Albert Helleland, Rolf Feresta och Baar Hetleflot. Huorda
restandzen beløb som følger:
1. legh. Salboe 7 march 6 schilling. Sellie 1 march 4 schilling.
Andet legh. Sørstrøne 8 march 3 schilling. Røting 2 rdr.
Sundøen 1 rdr 6 schilling. Lebsøen 1 rd 5 march 8 schilling. Halgiemb
8 march 2/3 schilling. Ytre Hougland 3 rdr 2 march 3 schilling. Feresta 3 rdr
5 march 10 schilling. Særuold 3 rdr 3 march 2 schilling. Storemb 2 rdr
2 march 2 schilling. Døsemb 4 march 4 schilling.
Tredie legh. Lydtzem 4 rdr 1 ort. Jelde 1 rdr 2 march 12 schilling. Walde 2
march. Hegland 2 rdr 6 schilling. Meehussz 2 rdr 5 march 6 schilling. Giembdal
2 rdr 14 schilling. Nedre Røe 2 rdr 12 schilling. Øfre Bouge 3
rdr 3 schilling. Gougstae 3 march 14 schilling. Roszuold 1 rdr. Ytre Sambøen
4 rdr 1 ort. Lunderuig 5 rdr. Helleland 5 rdr 1 march 14 schilling. Haffschaar
Michel 2 rdr 12 schilling. Aaland 2 ½ rdr 15 schilling. Tuet 3 march
5 schilling. Sør Holmfiord 3 march 11 schilling.
5te legh møte intet. Rolszuog 1 rdr 11 schilling. Solberg 1 march 14
schilling. Waage 3 march 12 schilling. Trengereid 7 march 14 schilling. Norbøe
1 ort. Skielanger 4 march 4 schilling. Steensztuet 5 march. Røe 3 march
14 schilling. Hougen 1 ort.
Siete legh ochsaa absent. Goupholm 7 march 11 schilling. Dybeuig 1 ort. Vdschøt
2 march.
Summa bedrager restandzen med legszpengene offuer dette schibrede penge 71 rixdlr
2 [....]2/3 schilling.
Derepter blef frembeschit til affreigning Waags schibredz almue, som scheede
udj lenszmanden Johannes Windeneszes och effterschreffne laugretzmends neruerelsze
nemblig Olle Engeuig, Nielsz Toffteland, Olle Norfunden, Johannes Hafstøe
och Nielsz Eye. Huorda restandzen befandt sig saaledes:
1 legh. Eye 2 rdr 18 schilling. ??t Rønholm 3 rdr 18 schilling. Nor Rønholm
1 rdr 5 march 4 schilling. Hageberg 2 rd 12 schilling. Westuig 4 rdr 1 ort.
Hofland 6 rdr 2 march 4 schilling. Mit Engeuig 7 march 3 schilling. [39b] Sør
Engeuig 3 rdr 1 march 14 schilling. Nor Engeuig 3 rdr 4 march.
Andet legh. Øffre Leeuogh 3 rdr 3 march 4 schilling. Sanduigh 2 rd 1
ort 2/3 schilling. Nere Stoche 12 schilling. Tuet 4 march 12 schilling. Lille
Næsz 1 rdr 5 march 6 schilling. Stoer Næsz 3 rdr.
3die legh. Prestbøe 3 march. Lande majoræns gaard. Rimmereid 1
rdr 4 march 14 schilling. Wig 1 rdr 5 march. Tuet 5 rdr 3 march 9 schilling.
Aarbøe 1 rdr. Lierbøe 7 march 6 schilling. Setterbøe 1
rdr 4 march 14 schilling. Ryeland 5 march 11 schilling. Aarschoug 2 rdr 5 march.
Stoeruig 3 march 11[?] schilling. NB: Fittie frjgaard.
4de leg. Tiszleuold 1 rdr 4 march 2 schilling. Hofstøe 1 rdr 5 march
11 schilling. Helleland 11 rdr 6 schilling, huoraff de 2 parter øde.
Nere Stochen 4 march 4 schilling. Sør Funden 5 rdr 5 march 6 schilling.
Norfunden 7 march.
5te leg. Gougsemb 5 march 6 schilling.
Siete legh. Nere Waage 4 march 6 schilling. Sør Aarland 5 march 11 schilling.
Nor Aarland 2 rdr 3 march 14 schilling. Stangeland 4 march 6 schilling. Fuglerøen
er øde 1 rdr 5 march 6 schilling. Qualuog 2 march 14 schilling. Møgster
8 rdr 5 march 2 schilling. Lundøen 4 march 4 schilling.
Ottende[!] legh. Skaar 8 ½ march. Troland 5 march 11 schilling. Nødøen
4 march 4 schilling.
Niende legh. Santor 2 ½ rdr 5 schilling. Huusszeuigen 5 schilling. Nødzheller
1 ort. Heyemarch 1 march 3 schilling.
Summa bedrager dette schibredz ræstandz til penge 104 rdr, thoe slettemarch,
10 2/3 schelling, foruden Fitie.
For det sidste bleff Opdalsz schibrede til afreigning fremb eschit. Huilche
scheede udj lenszmanden Christoffer Hammershougsz och effterschreffne laugretzmendz
neruerelsze, nemblig Isach Daland, Knud Opdal, Larsz Lande, [I]be[?] Werøen,
Morten Segleuig, Hansz Mæuaten och Gullich Grimszland. Och befandt restandzen
sig som følger,
1 legh. Søræid 5 rdr 2 march. Sæd 1 rdr 3 march 8 schilling.
Stølle 1 [rdr] 4 march 11 schilling. Nere Beltesta 1 rdr 1 schilling.
Øffre Beltesta 3 rdr 12 schilling. Hofdenes 2 rdr 5 schilling. Stoersetter
5 march 10 schilling. Stoersetters fæmarch 2 march 11 schilling.
Andet legh. Lille Ambland 1 rdr 6 schilling. Stoer Ambland 8 march 4 schilling.
Lj 1 rd 4 march 6 schilling. [40a] Tuedt 2 rdr 4 march 8 schilling. Haalandz
ødegaard 7 march 2 schilling. Landrøn 2 rdr 4 march 8 schilling.
3die legh. Sunde 1 rdr 2 march. Øfre Flyenszfehr 5 rdr 3 schilling. Nere
Flyenszfehr 6 ½ rdr 3 schilling. Smieuold 1 rdr 12 schilling. Frøchedal
1 rdr 8 schilling. Nere Huchefer 2 rd. Aasze 1 rdr 6 schilling. Øfre
Huchefehr 3 rdr 4 march. Lille Bratetuet 8 march 8 schilling. Store Brattetuet
3 rdr 3 ½ march. Eritzuehr 6 rdr 5 march. Øfre Gieland 11 march.
Einersuig 1 march.
4de legh. Tøe 4 rdr 3 march 8 schilling. Rolsemb 1 rdr 4 march 10 schilling.
Lillestue och Opdal 2 rdr 8 schilling. Jellefald 9 march. Wermedal 2 rdr 6 schilling.
Dalen 3 rdr 1 march 3 schilling. Haaemb 2 rdr 4 march. Borgen 4 rdr 2 schilling.
Anderland 7 march 14 schilling. Hollekiem 8 ½ rdr. Reisemb 5 rdr 4 march
11 schilling. Møchelestue 6 rdr 4 march 14 schilling. Eichas[?] 8 ½
march ligger øde.
5 legh. Høffuischland 4 ½ rdr 6 schilling. Øfre Drange
4 ½ rdr 10 schilling. Nere Drange 1 rdr. Leite 2 rdr 4 march 11 schilling.
Øfre Klepe 2 rdr 12 schilling. Nere Kleppe 4 rdr 5 march 11 schilling.
Lille Kongszuig 1 march 14 schilling. Store Kongszuig 10 march. Næsz 2
rdr 5 march 14 schilling. Næsz ødegaard 2 march 14 schilling. Skaar
3 rdr 7 schilling. Torffuenes 2 rdr 2 march 11 schilling. Øchland 2 rdr
5 march 4 schilling.
6te legh. Tuet 4 rdr 4 march 6 schilling. Epland 2 rdr 12 schilling. Øfre
Helleland 2 rdr 5 march. Nere Helleland 4 rdr 1 ort. Koste 3 rdr 1 march 2 schilling.
Meeuaten 2 rdr 12 schilling. Norbosta 8 rdr 14 schilling. Boten 2 rdr 3 march
3 schilling. Sør Holme 3 rdr 17 schilling. Nor Holme 8 march 13 schilling.
Holdseter 1 rdr 2 ½ march. Øfre Giøeuog 1 rdr 5 march 9
schilling. Mitgiøuoeg 2 rdr 2 march 6 schilling. Søre Giøuogh
2 march 2 schilling. Kaldefosz 5 ½ march. Nere Hoppe 1 rdr 4 march. Øfre
Hoppe 5 rdr 4 march. Schaar 6 schilling. Øfre Bruntuet 2 rdr 5 march
6 schilling. Nor Grøteid 2 rdr 2 march 3 schilling. Teigland 9 rdr 2
½ march. Wernøe 1 march.
8te[!] legh. Ystre Wee 6 rdr 3 march 11 schilling. Indre Wæ 5 rdr 7 schilling.
Lande 6 rdr 2 march 14 schilling. Øfre Dalland 4 march. Nere Dalland
7 rdr 2 march 11 schilling. Waage 8 rdr 5 march 12 schilling. Gierestad 7 ½
march. Hegland 2 rdr 2 march 6 schilling. Øfre Hommeluig 2 rdr 2 march
2 schilling. [40b]
Niende legh. Hammeruig 5 march 11 schilling. Holmeluigs holme 5 march 11 schilling.
Belt 1 ½ rdr 11 schilling. Myrdal 5 march 6 schilling. Grimszland 3 march.
Lille Gudøen 5 march 11 schilling. Gudøen 2 rdr 1 march. Nere
Lunde 2 rdr 1 ort. Øfre Lunde 2 rdr 2 schilling. Bache 5 rdr 1 march
3 schilling. Katland 2 rdr 2 march 3 schilling. Kattenes 3 rd 1 march 14 schilling.
Øchland 3 rdr 2 ½ march. Gripne 3 rdr 2 march 2 schilling. Wæuaten
3 rdr 14 schilling. Røen 5 ½ march.
Tiende legh. Studzuig 4 rdr 1 ort. Øfre Hammerhoug 4 march 6 schilling.
Tuedt 4 rdr 1 march. Møchlebost 1 rdr 5 march. Mæland 3 rdr 2 march
14 schilling. Øfre Waage 3 rdr 3 march 3 schilling. Mitwaage 8 ½
rdr. Nedre Waage 1 rdr 5 march 14 schilling.
Elffuede legh. Berie 1 rdr 4 march 11 schilling. Wattedal 5 rdr 11 schilling.
Skiold 2 rdr 5 march.
Tolffte legh. Elszager 4 rdr 1 march. Langeland 5 rd 4 march. Flache 6 rdr 2
march 4 schilling. Skaden 3 rdr 1 march 2 schilling. Haandenesz 3 march 12 schilling.
Øfre Løchhammer 4 march 4 schilling. Skorpen 5 rdr 4 march. Skorpetuet
3 rdr 7 schilling. Hetlelj 3 rdr 7 schilling. Sletteschoug 7 march 5 schilling.
Espeuig 2 rdr 12 schilling. Nesthus 1 rdr 5 march 6 schilling. Summa beløber
forschreffne schibredtz rest til penge 363 rdr 4 march 1 schilling. Summarum
offuer alt 600 rdr 4 march 1/3 schilling.
Olle Lygre aff Stranduig schibred, møtte nu atter udj rette och hafde
indstefnt Hansz Grøteid, Rasmus Malchenes och Endre Olszen Myrdall, belangende
at de w-lovens har offuerløbet hansz march effter diure. Saa och for
Hansz Grøteid hafde slaget samme tid Olle Lygre it hoel saar udj hansz
armb med hansz bøssze.
Hansz Grøteid schiød paa hiemmel, nemblig at Rasmus Øfre
Lunde, hafde giuet demb zeddel derpaa at schiude det diur, huilche och Rasmus
fich[?].
Olle Lygre och Hansz Grøteid for retten [41a] wed handtagh blef forligt,
nemblig med de wilchor at Hansz Grøteid schal giue Olle Lygre 3 rdr och
dermed war de wenner och wel forligt. Hansz Grøteid affsognet for retten,
for Hansz Maytz. sigt, frjuilligen med Kongl. Maytz. fougit for siuff rdr.
Fougden satte udj rette om Rasmus Malchene som nu anden gang iche møtte,
ey burde bøde stefnefald. Lenszmanden Christopher Hammerhoug hiemmelt
at hand var louglig stefnt. Derfor til kient i stefnefald 1 march sølff.
Anno 1675 den 22 Decembris waare wij effterschreffne Bendix Dyrhys, effter
Hansz Excelentz Høyædle och Welbaarne Her canceler woris gunstige
Her landzherris befalling, sambt Peder, Johannes Aslachszen, Knud och Johannes
Knudzen Hysingsta, Halduor Escheland och Johannes Øchland samptlig ædsorne
laugretz mend udj Føyens schibrede, effter fougdens befalling, forsammelet
paa Groff, en Halsznøe Closter gaard udj forschreffne schibrede, retten
at betiene.
Huorda Johan Annemøller wed Hansz Høy Excelentz Her stadtholders
schrifftlig stefningh, hafde ladet stefne, erlig och welfornehme mand Pouel
Trolszen belangende en gieldz fordring. Huor uj da til afften fortøffuede
mensz ingen paa forschreffne Annemollers vegne, møtte, mugligt formedelst
dend lang varig stormb [41b] och w-wejer, det hauer forhinderit.
Pouel Trolszen loed wed hansz tienner Harman Mogenszen forhøre, om wederparten
war kommen, saa wilde hand haue møtt.
[SLUTT]