Tingbok for sorenskrivaren i Indre Sogn

1703

 

 

/1a

In Nomine Jesu

 

Lyster

Anno 1703 dend 17 april, som er Thachethisdag blef ret og thing holden paa Eide udj Lyster imellem Mougens Pedersen Eide, og hans stifmoeder Marite Eide anlangende gaardens brug og besiddelse. Nerverende de effter veledle Hr. Laugmand og Kongelig Majestetz Fouget Hans Blixes udstedte befahlning effterschrefne laugrettesmend, nemblig Lars Schildum lens­mand, Christen Ness, Lars Opthun, Endre Bolstad, Lars Souge udj Jørgen Fliches steed som er suag, Johannes Herj, Peder Høyum, og Hermund Feigum.

 

(Sak 1703:1)

Mougens Pedersen Eide stefndt sin stedmoeder Marite Eide til at fravige og røddiggiøre dend halfue part udj Eide hannem tilhørende efftersom hand iche alleene er jordeiger for dend gandsche jord, men og odelsmand sampt elste søn effter sin fader Peder Mougensen Eide, og derfor nemmes berettiget sin eegen odel og aasæde effter lougen at beboe og bruge, og paa det hun iche schulde vere huusvild er hand fornøyet med dend halfue gaard, og enchen at nyde dend anden halfue gaard, til huilchen ende hand for (før) jul med tuende mend, nafnlig lensmanden Lars Schildum og Lars Souge loed hende jorden louglig opsige, og indlagde Mougens Eide hans schrifftlige formeening og paastand som blef oplest.

Marite Eide møtte iche for retten, i huorved lensmanden Lars Schildum, Lars Souge og Johannes Herj effter lougens maade hiemblet  stefnemaalet lougligen at vere schied, ittem og at bemelte lensmand Lars Schildum og Lars Souge hafuer opsagt hende jorden for jul, effter Mougens Eides begier. Og som enchen effter paaraabelse iche for retten comparerede, blef tuende af lougretten, nemblig Lars Schildum og Johannes Herj befahlet at gaae til hende udj hendes stue huor hun tilholder, og advare hende at ære retten og effter stefnemaalet at møede, huilche tuende mend som straxen igienkom forklarede, at

/1b

at hun suarede at hun denne gang iche møeder eller til sagen vil eller kand suare, efftersom hendes laugverge og børns formønder her til, effter lougens tilhold iche lougligen er stefndt og kaldet. Iche heller er hun forsiunet med saadan laugverge som hende kand forsuare og raadføre, og derfor formoeder at iche nogen domb falder førend det schieer.

Mougens Eide ahnviiste og fremblagde udj retten schifftebrefuet effter hans salige moeder Susanne ellers forretted dend 26 octobris 1674, huormed hand vil beviise at det er hans odel, og at dend halfue gaard med anden boens halfue formue dend tid tilfalt hannem udj arf, som nu er omtrendt 29 aars tid siden, og formeener derfor at effterdj godzet er hans odel og aasæde, og hafuer verit hans arf falden lenge førend hans stifmoeder kom i echte­schab med hans stifader, at hand derfor har rett at bruge og beboe sit odel, efftersom hand nu er saa gammel og er 30 aar gammel, self der til er trengende, og som huusvild. Og kand nermere deraf sees att hand er eiger og odelsmand for gaarden, saa har hans fader self suaret og betalt hannem landschyld og retttighed af dend halfue gaard huilchen landskyld blef hannem betalt og udleg for giort paa schiffted effter hans salige fader, som schifftebrefuet vel forklarer. Ellers til­spurte Mougens Eide en deel af laugretten som vel er bekiendt gaardens vilchaar og tilstand, om dend er af dend beschaffenhed og tilstand, at tuende kunde der paa vere hiulpne, og om enchen med sine børn iche paa dend halfue deel kunde sig ernære, huortil en deel suarede, at gaarden nochsom er af dend godhed at begge baade moderen og sønnen kand vere hiulpne.

Og som enchen iche møtte effter videre paaraabelse, blef atter tuende af laugretten opschichet at tilspørge hende om hun iche vilde møede at suare til sagen, huor til hun suarede at hun iche denne gang  møeder efftersom hendes laugverge iche hertill er stefndt og kaldet,

Mougens Eide paastoed domb udj sagen.

/2a

Da blef herom saaledis for retten afsagt.  -  Som laugens 3die bogs 14 capitels 1ste(??) 41. og 42. artichel forklarer, at den som iche kunde vere deris eegne verger, schall hafue verge, ittem at enche maa sig laugverge tage, huem hun vil af sine frender eller anden goed ærlig {mand} och fredsommelig mand, som hende i hendes sager med raad og daad kand bistaae, og at øfrigheden hende saadan laugverge schall forordne, som hun kand vere thient med etc., da effterdj enchen Marite Eide, effter hendes foregifuende, iche med nogen saadan laugverge er forsiunet eller udj denne sag stefndt som laugen befahler, og hun derfor denne gang iche til sagen vil eller kand suare førend hun erlanger en laugverge som hende udj denne og hendes andre sager kand bethiene og raadføre, saa paalegges hende at hun hoes vedkommende øfrighed straxen og uden ophold giør ansøgning om befahling til en fornufftig mand som hendes laugvergeschab effter laugen kand antage. Og kand forinden udj denne sag iche nogen fuldkommen domb utsiges, men paa det citanten iche med nogen u-louglig eller u-nødig udflugt udj sin sags udfør schall foraarsages eller paaføris, da dersom enchen sig iche med laugverge inden førstkommende St. Hans dag forsiuner, og sagen dereffter paastefnis og forfølges, maa hun self tilschrifue sig huis schade og fortræd hende derved kand tilføyes.

 

Norumb Schibbrede

Anno 1703 dend 18 maj blef holden almindelig sommerthing paa Femred udj Norum Schibbrede. Nerverende veledle Hr. Vice-Laugmand og Fouget Hans Blixes fuldmegtig Hans Nilsen Rue, lensmanden Olle Ulfuigsager og effterskrefvne laugrettesmend, nemblig Lars Slinde, Johannes Øre, Anders Høstager, Erich Slinde, Johannes Øre, Anders Høstager, Erich Slinde, Peder Madzen Vatlestad og Søren Scharsbøe.

 

(Sak 1703:2)

Publicerit.  Hans Kongelige Majestetz allernaadigst udgangne schatteforordning for ind­verende aar, daterit Kiøbenhafn dend 20 februar 1703.

 

(Sak 1703:3)

Publicerit.  Peder Jensen Ambles udgifne obligation til suorenschrifuer Giert Heiberg paa Capital 300 rixdahler huorfore pandtsettes Mit-Amble gaard, daterit dend 18. octobris 1702.

 

/2b

(Sak 1703:4)

Publicerit.  Johannes Larsen Øres bøxelseddel til sin søn Elling Johansen paa 1½ løb smør udj Øre daterit dend 14 april 1703.

 

(Sak 1703:5)

Publicerit.  Ranej Ellingsdatter Frettems kiøbebref til Peder Matzen Vatlestad paa ½ løb 18 mercher smør og 3 meler korn med bøxel udj bemelte Vatlestad, ittem Hans og Christen Madzsønners kiøbsbref til bemelte Peder Madzen paa 9 mercher smør og 1 mel korn med bøxel udj samme gaard, daterit dend 18. og 20. octobris 1702.

 

(Sak 1703:6)

Publicerit.  Peder Madzen Vatlestadz udgifne obligation til suorenschrifueren Giert Hei­berg paa 50 rixdahler huorfore pandtsettes hannem ofuer bemelte sig tilkiøbte godz i Vatle­stad, daterit dend 5 april 1703.

 

(Sak 1703:7)

Schach Vestrem stefndt Ørien Valleberg til at fravige dend jord bemelte Valleberg som hand uden lof og minde hafver tiltræd og brugt, huorom bemelte Scach indlagde sin schrifftlige prætention og formeening som blef oplest.

Ørien Valleberg møtte, som iligemaade hafde stefndt Schach Vestrem effter forige tiltahle til at annamme bøxel for den gaard Valleberg som hans gamle bedagede moeder for hannem hafuer opsagt. Formeener at vere nermest hans forældres jord at beboe efftersom dend for hannem er opsagt og derhoes ahnviste sit pass at hafue thiendt hans Kongelige Mayestet for Søldat udj 18 aars tid. Hafde og stefndt Anders Høstager til at vidne huis hannem om opsigelsen er vitterligt.

Anders Høstager møtte og sagde at hand tillige med Anders Bierch som nu er død, var hoes Schach Vestrem og opsagde jorden effter Ørien Vallebergs moeders begier, paa dend condition at hendes søn bemelte Ørien schulle nyde jorden igien til bøxel, men Schach vilde iche bøxle gaarden til Ørien.

Schach Vestrem sagde at hand hafuer ofuerdraget gaarden till sin søn Schach Schachsen, kand derfor iche bøxle den til nogen anden effterdj hans søn har dend self nødig og er huusvild.

Ørien Valleberg paastoed at burde nyde gaarden til brugs efftersom hans moeder gaarden for hannem har opsagt og hun, en udlefuet gammel quinde, ej self er megtig at bruge dend. Begierede domb om hand iche bør nyde dene.

Afsagt. -  Efftersom fornemmis og beviises at Ørien Vallebergs gamle bedagede moeder formedelst alderdom og suaghed har opsagt sin paaboende jord Valleberg for sin søn Ørien Valle­berg som har thiendt Kongen for soldat udj 18 aars tid og hand derfor er nermest frem for nogen fremmed at nyde bemelte gaard til bøxel, thj bør Schach Vestrem at antage dend tilbørlige bøxel hoes Ørien Valleberg, nemblig udj alt 14 rixdahler

/3a

og derimoed gifue hannem en louglig bøxelseddel. Og huis Schach Vestrem derudj schulle findes veierlig (vegrer seg), maa Ørien Valleberg uden nogen hinder eller forfang bruge gaarden saaledis som lougen en leilending bevilger og tillader. Och som Schach Vestrem forklarer at hand jorden til sin søn har ofverdraget udj henseende at han dend self schulle bruge, med formeening at hand dertil er nermest berettiget, da naar hand saadant beviiser og louglig søeger, blifuer derudj kient huis rett er. Omkostningerne paa begge sider ophefues.

 

(Sak 1703:8)

Publicerit.  Velbr. Frue Zidzele Kaases udgifne schiøede til Peder Jensen paa en anpart udj Femred, nemblig 1½ løb smør, 2 huder og otte meler korn med bøxel, daterit dend 21. februarj 1703.

 

(Sak 1703:9)

Publicerit.  Peder Jensen Ambles obligation til Michel Pedersen paa 60 rixdahler, daterit dend 8. octobris 1702.

 

(Sak 1703:10)

Publicerit.  Peder Jensen Ambles contract med Michel Pedersen daterit dend 8. octobris 1702.

 

(Sak 1703:11)

Publicerit.  Anders Gaases bøxelseddel til Nils Johansen paa 1 løb smørs leie udj Vangestad daterit dend 24 martj 1703.

 

(Sak 1703:12)

Olle Nafuersetter stefndt sagefolchene paa Michel Pedersens forige sag i Amble til at forklare om hand iche har lefuerit 9½ tylter tømmer paa sagen i Michels fraverelse for huilchet tømmer hand ingen betahlning hos Michel kand bekomme.

De indstefndte møtte iche huorfore de bør stefnis at møde til neste thing deris forklaring herom at giøre, og bør Michel Pedersen stefnis til vedermæhle.

 

(Sak 1703:13)

Michel Pedersen stefndt Jens Høstager for gield nemblig 1 rixdahler 4 march 9 schilling. Jens møtte iche, huorfore hand paalegges til neste thing at møede.

 

(Sak 1703:14)

Michel Pedersen stefndt Ørien Mougensen for gield 4 rixdahler 11 schilling, Store Simen  for 2 rixdahler 8 schilling og Peder Rugesetter for 2 march 4 schilling.  Ingen af de indstefndte møtte, huorfore de paalegges effter louglig stefnemaal til neste thing at møede.

 

(Sak 1703:15)

Nils Gunverdahlen stefndt Joen Hyllequj formedelst hand uden lof og minde har affløt fra hans gaard en deel lofuebord som gaarden tilhørte, og ej burde afføris.

Joen møtte og sagde at hand kiøbte samme bord af dend som tilforne brugte gaarden. Meente at hafue rett at føre det af.

Afsagt.  -  De paastefndte lofuebord bør Joen Hyllequj straxen at fløtte til gaarden igien, under lougens adferd.

 

(Sak 1703:16)

Olle Stedie stefndt Anders Stedie til at anamme sine penger igien for dend halfue mele korn udj Houcherej som hand formeener

/3b

at være nermest at indløse paa sin quindes weigne.

Anders Stedie møtte og paastoed at Olle Stedie burde beviise at hans quinde til samme godz er nermere odelsberettiget end som hans quinde.

Afsagt.  -  Olle Stedie bør til neste thing at fremføre sine odelswidner til det paastefndte godz i Houcherej, og kand førinden udj sagen ej noget kiendes.

 

(Sak 1703:17)

Anders Røseland stefndt Johannes Schillestad til betahlning for resterende landschyld som hans formand Anders Schillestad war schyldig.

Johannes møtte og sagde at hand er gandsche fremmed udj denne sag efftersom det war hans formand og Elling Røseland mellem. Formeener derfor at hand bør schaffe rigtig beviis for sin fordring effter en død mand.

Afsagt.  -  Citanten paalegges at schaffe louglig beviis for sin søgning og kand hannem iche noget førinden tilkiendes.

 

(Sak 1703:18)

Hans Snidker af Fræsvig stefndt Unnj Femred til betahlning for en deel tømmer hun hannem har solt og iche lefuerit.

Unnj Femred møtte og begierede at Hans Snidker motte paalegges at schaffe beviis paa huis hand foregifuer. 

Hans Snidker beraabte sig paa tuende widner, nemblig Goute og Jens Femred, huorfore de til neste thing bør stefnis.

 

 

Sogndall

Anno 1703 dend 19 maj blef holden thing paa Quale udj Sogndahl. Nerverende forbemeldte Hr. Vice-Laugmandz fuldmegtig Hans Rue, lensmanden Lars Aaberg og effterschrefne laug­rettes­mend, nemblig Siur Duergedahl, Nils Quamme, Endre Aarevold, Elling Quale, Ingebrit Aaberg, Thollef Barisnes og Giest Aaberg.

 

(Sak 1703:19)

Publicerit.  Høystbemelte Kongelig Majestetz schatteforordning for indverende aar.

 

(Sak 1703:20)

Publicerit.  Suorenschrifueren Giert Heibergs bøxelseddel til Anders Johansen paa ½ løb smør, ½ hud og 4 meler korn i Aarevold, daterit dend 31 martj 1703.

 

(Sak 1703:21)

Publicerit.  Magister Jens Ørbechs bøxelseddel til Rasmus Andersen paa ½ løb smør og 4 meler korn i Elfuegiem, daterit dend 20. octobris 1700.

 

(Sak 1703:22)

Publicerit.  Commissarius Valchor Riisbreechs bøxelseddel til Lars Aamundzen paa 1 løb smør, 1 hud og 8 meler korn i Quale, daterit 8 maj 1703.

 

/4a

(Sak 1703:23)

Publicerit.  Commissarius Valchor Riisbreechs bøxelseddel til Elling Olsen paa ½ løb smør, ½ hud, 4 meler korn udj Quale, daterit dend 18 april 1703.

 

(Sak 1703:24)

Publicerit.  Commissarius Valchor Riisbreechs bøxelseddel til Aamund Nilsen paa 3 spand smør, ¾ hud og 6 meler korn udj Quale, daterit dend 16 april 1703.

 

(Sak 1703:25)

Nils Christensen Eidet stefndt Anders Lofftesnes formedelst hand schall hafue hugget en deel tømmer udj jorden Lofftesnes tilhørende schoug, nemblig 4 tylfter, som hand formeener til hannem som jordeiger bør were forbrudt og henfalden.

Anders Lofftesnes stefndt Nils Christensen, formedelst hand hafuer borttaget 4 tylfter tømmer som hand har hugget udj Lofftesnes schoug, som er fellis og u-byt. Formeener at hand iche har magt at tage det bort efftersom hans paaboende gaard eiger lod och deel i schougen ligesaa wel som Nils Christensens jord, efftersom det altid hafuer werit fellis med hinanden.

Nils Christensen sagde at hand kand beviise med vidne at schougen er udbyt til huer jord, og iche felles, og er det Indre Lofftesnes tilhørende eigendeeler paa de steder huor Anders har hugget dette paastefndte tømmer.

Afsagt. -  Efftersom Nils Christensen beraaber sig paa vidne at dend schoug ofuenpaa Lofftesnes­­­­fieldet, schall were imellem jorderne udbyt og Anders Lofftesnes derimoed siger at schougen altid hafuer verit til felles for alle Lofftesnes jorder, og saadann widner henhører til aastaden huor som alle lodzeigere bør vere stefndte, saa kand om schougens mercher eller udbyttelse ej paa thinget noget kiendes og dømmes, men til louglig procedeur henviises. Huad sig det af Anders Lofftesnes hugen och paastefndte tømmer belanger, da effterdj iche nogen louglig beviis føris at det paa jorden Lofftesnes eigendeeler er huggen, saa kand det iche kiendes at were til Nils Christensen forbrudt, men Nils Christensen samme tømmer til Anders Lofftesnes at betahle effter dannemendz wurdeering under lougens adferd.

 

(Sak 1703:26)

Nils Christensen stefndt Anders Lofftesnes for gield, nemblig 2 rixdahler 2 march 5 schilling. Anders møtte og sagde at hand iche kand betahle noget førend rigtig afreigning blifver givet, efftersom hand formeener ved seeniste giorde afreigning at were schied u-ret.

Afsagt. -  Begge parter kand møede udj mit huus, at da reigningen kand efftersees, og schall da begge parter wederfaris huis rett er.

 

/4a

(Sak 1703:27)

Michel Pedersen stefndt Michel Corporal for gield, nemblig 9 rixdahler 2 march 5 schilling. Michel møtte iche. Efftersom hand er \paa/ hofuitmønstringen og derfor louglig undskylt, huorfore hand bør møede til neste thing.

 

(Sak 1703:28)

Michel Pedersen stefndt Andfind Quamme, Anders Nødsetter og Johannes Duergedahlen for gield. De møtte iche, huorfore de til neste thing paalegges at møde.

 

(Sak 1703:29)

Sare Quale effter forige tiltahle stefndt Olle Larsens quinde Marite Olsdatter for begangen schielsmaal paa hende, og refererede sig til huis som paa seeniste høstething derom er passerit og af widnerne forklarit.

Olle Larsens quinde møtte og sagde at hun iche kand mindes at hafue schieldet Sare Quale for noget u-ærligt og om noget kunde were passerit, er det schied udj hastighed og af u-betenchsom­hed som hende (hun) fortryder. Sagde derhoes at hun iche weed andet med Sare Quale end det en erlig quinde sømmer og anstaar, og bad om forladelse.

Sare Quale paastoed en domb udj sagen, og sin omkostnings betahlning.

Afsagt. -  Efftersom Marite Olsdatter nu for retten erklærer Sare Quale iche at wide andet med hende end huis en ærlig quinde sømmer og anstaar, og derhoes beder om forladelse for huis udj hastmodighed kand were talt og sagt, thj bør huis ord Marite Olsdatter om Sare Quale hafuer ladet falde, iche at komme bemelte Sare Quale paa hendes ærlige nafn og røgte til nogen hinder eller forfang i nogen maader, men bør vere som u-talt og bør Marite at gifue Sare Quale udj forwolte omkostningpenger een half rixdahler som bør betalis under lougens adferd.

 

(Sak 1703:30)

Gurj Olsdatter stefndt Anne Ellingsdatter for begangen schielsmaal paa hende. Stefndt til widne herom Knud Knudzen og Marite Olsdatter.

De instefndte widner møtte og sagde at de hørte at Anne Ellingsdatter kaldte Gurj Olsdatter for en tyfsnøtter, at hun schulle hafue staalet hendes tørrklede.

Anne Ellingsdatter møtte og sagde at hun iche beschylder hende for noget tyfuerj, ej heller mindes hun at hafue schieldet hende, men hun miste et tørrklede. Det spurte og søgte hun effter. Formoeder at were frj for denne sag.

Afsagt.  -  Efftersom Anne Ellingsdatter gandsche benegter og fragaar at hafue schieldet Gurj Olsdatter paa hendes ære

/5a

ej heller kand beschylde hende for noget tyfuerj eller anden u-ærlighed i nogen anden maade, thj bør huis ord som kand were passerit, iche at komme nogen af partene til nogen hinder, men bør were som u-talt og etterdj Anna Ellingsdatter har gifuet aarsage til denne process, saa bør hun at betale til Gurj Olsdatter i forwolte omkostningpenge 2 march.

 

(Sak 1703:31)

Erich Schredder stefndt Siur Marchusen Aarevold for gield. Siur møtte og begierede at afreigning imellem dennem motte giøres, saa formeener hand indted at blifue schyldig.

Afsagt.  -  Partene kand træde tilsammen og giøre afreigning med hinanden, og huis de derom iche i mindelighed kand foreenis, henwiises det til u-partische mendz mellemreigning effter lougens tilhold.

 

(Sak 1703:32)

Erich Schredder stefndt Peder Houg effter forige tiltahle udj eegen persohn at møede, and­gaaende det øfuede schielsmaal paa hannem.

Peder Houg møtte og sagde at hand drach noget for meegit hoes Erich Schredder. Kand derfore iche mindes huad hand har sagt i sin druchenschab. Ej heller weed hand andet med Erich Schredder end det som ærligt er, huorfore huis ord som Peder kand hafue udj sin druchenschab talt, iche bør komme Erich Schredder til nogen hinder i nogen maader, og bør Peder Houg at gifue Erich i omkostning 1 rixort.

 

(Sak 1703:33)

Endre Hougen i Amble stefndt Johannes Bottelsen Barisnes til betahlning for hans quindes løn som hoes hannem staar u-betalt.

Johannes møtte iche, huorfore hand paalegges til neste thing at møede.

 

(Sak 1703:34)

Michel Pedersen stefndt Johannes Ingebritzen Quale til betahlning for 12 rixdahler som hoes hannem er udtaget i arf til hans frawerende broer Samuel Pedersen effter schifftebrefuetz udviis, huilchen arf hans Kongelige Majestetz allernaadigst hafver tilladt og bewilget at maa hoes Michel Pedersen imoed nøyagtig caution blifue bestaaende. Paastaar derfor at bemelte 12 rix­dahler med sin tilbørlige rente bør hannem lefueris.

Johannes møtte og sagde at hand er en arfuing for en søsterlod udj samme arf. Formeener at bemelte penge derfor hoes hannem kand blifue bestaaende ligesaa wel som hoes Michel imoed caution.

Michel sagde at effterdj der er schied excecution hoes hannem for ald arfuen, og hans Kongelige Majestet siden har befahlet at pengene schal blifue hoes hannem, saa protesterer hand at Johannes Quale bør giøre

/5b

lefuerandz for det hand er schyldig og derpaa begierende domb.

Afsagt.  -  Efftersom Michel Pedersen foregifuer at Hans Kongelige Majestet allernaadigst wed sit udgifne bref har bewilget og tilladt at Jachob og Samuel Pedersønners fædrene og mød­rene arf som hoes hannem ved excecution blef udsøgt, schall hannem imoed tilbørlig og fornøyelig caution lefueris, og derhoes foregifuer at hafue til weledle Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Majestetz Fouget Hans Blix for samme arf stillet caution og derfor paa­staar at de 12 rixdahler som hoes Johannes Quale er bestaaende, og til hans broder Samuel Pedersen udj mødrene arf udlagt, bør hannem ogsaa med sine renter fra registeringens dato inden fembten dager under lougens adferd lefueris og betahlis. Huorimoed Johannes Inge­brit­zen paastaar og formeener at samme 12 rixdahler hoes hannem bør blifue bestaaende effter­som hand udj samme arf for en søsterlod er interesserit, og ej sin anpart til Michel bort­gifuet. Da naar citanten de paaraabte beviisligheder i retten ahnviiser, og Johannes Inge­brit­zen Quale derimoed sine formeente prætentioner om arfuen lougligen beviiser, schall partene paa begge sider wederfaris huis rett er.

 

(Sak 1703:35)

Kongelig Majestetz fougetz fuldmegtig Hans Nilsen Rue effter begier udj Hans Kongelige Majestetz nafn fredliuste Peder Jensens wey og woxtende schoug i Amble Mitjorden tilhørende, ingen at understaae sig der udj at hugge uden Peder Jensens minde eller widenschab, saa frembt de iche wil lide straf effter lougen.

 

 

Lunde

Anno 1703 dend 31 maj blef holden almindelig sommerthing paa Lunde for Solfueren og Marifier schibbreders almue. Nerwerende weledle Hr. Vice-Laugmand Hans Blix, lens­manden Mougens Alme, og effterschrefne lougrettesmend, nemblig Johannes Lj, Ifuer Jeswanger, Aamund Suiggumb, Østen ibid., Knud Kiørloug, Asbiørn Oppemb og Anders Schierfuen.

 

(Sak 1703:36)

Publicerit.  Hans Kongelige Majestetz allernaadigste schatteforordning for indwerende aar.

 

(Sak 1703:37)

Publicerit.  Anne salige Thies Nagels, og hendes børns schiøde paa 1 løb smør med bøxsel udj Kiørloug daterit dend 18 novembris 1702, udgifuer til Knud Hansen Kiørloug som dend self beboer og bruger.

 

/6a

(Sak 1703:38)

Publicerit.  Anders Schierfuens udgifne schiøde til Magister Jens Ørbech paa 1 pund 3 mercher smør og 3½ meler korn med bøxsel udj Quamme paa Veitestranden som Andfind paaboer, daterit dend 13 april 1703.

 

(Sak 1703:39)

Publicerit.  Lars Valters udgifne schiøde til Mag. Jens Ørbech paa 2 løber 10 2/3 mercher smør, 1 hud og 6½ meler korn med bøxsel udj dend gaard Lae, daterit dend 12 septembris 1702.

 

(Sak 1703:40)

Publicerit.  Capitaine-Leutenant Munthes schiøde til Mag. Jens Ørbech paa 1 løb smør og 1½ meler korn med bøxsel udj Lomumbs ødegaard, og 1 hud udj Lomumb, ittem udj Boshagen smør 18 mercher og 2 meler korn og udj Holsetter korn 3½ meler uden bøxsel, daterit dend 18 decembris 1701.

 

(Sak 1703:41)

Publicerit.  Søren Larsens udgifne obligation til Suorenschrifuer Giert Heiberg paa 96 rixdahler huorfore pantsettes ½ løb smør, 11 meler korn og 1 bochschind udj Siøthun, daterit dend 20 april 1703.

 

(Sak 1703:42)

Publicerit.  Mag. Jens Hansen Ørbechs udgifne bøxselseddel till Ingebrit Lassesen paa 1 pund smør i Ness paa Veitestranden som Olle Ness for hannem opsagt hafuer, daterit dend 14 april 1703.

 

(Sak 1703:43)

Hr. Vice-Laugmand og Fouget wed lensmandens stefnemaal, stefndt Arne Oppemb for­medelst for tiilig sammenleie med hans festequinde Anna Throndzdatter, derfor at bøede effter lougen.

Arne møtte og vedgich sin forseelse, og lofuede betahlning for sine bøeder til høsten.

Afsagt.  -  Arne Oppemb bør for sin begangne forseelse at bøde til hans Kongelige Majestet effter lougen 2 rixdahler 1 march 8 schilling og hans quinde halfdeelen saa meget.

 

(Sak 1703:44)

Dorete Schielderup stefndt sin landbunde Anders Urnes til betahlning for resterende landschyld af hans brugende jord, huilchet effter indlagde reigning beløber sig til 31 rixdahler 2 march 4 schilling. Anders møtte og vedgich at were dend paastefndte landschyld schyldig, men begierede nogen dilation til dendz betahlning. Hans Nilsen Rue paa Dorete Schielderups veigne begierede domb til betahlning.

Afsagt.     Efftersom Anders Urnes vedgaar at vere dend paastefndte landschyld nemblig 31 rixdahler 2 march 4 schilling pligtig, thj bør hand det schadesløes at betahle inden fembten dager under lougens adferd.

 

/6b

(Sak 1703:45)

Dorete Schielderup wed lensmanden Thommes Herrøe stefndt Thorben, Hans og Jørgen Urnes til betahlning for resterende landschyld. De indstefndte møtte iche, huorfore de paalegges til neste thing at møede.

 

(Sak 1703:46)

Pofuel Jordanger stefndt sin grande Rasmus Jordanger effter forige tiltahle, anlangende nogen schieldzord dennem schulde vere imellem forefalden.

Rasmus møtte og sagde at hand iche hafuer noget u‑erligt at paasige sin grande Pofuel, men om noget kand were passerit, er det schied udj hastighed.

Pofuel sagde at hand iche heller beschylder sin grande Rasmus for noget u‑erligt. Og efftersom de begge ere tuende gamle mend saa wil de iche videre paatahle denne sag, men ere venner og wel forligte. Huorfore huis ord som kand were passerit, iche at komme dennem paa nogen af sidene til nogen hinder eller forfang i nogen maade.

 

(Sak 1703:47)

Olle Andersen Melums quinde Ragnilde Jfuersdatter stefndt Lars Melums quinde Sønnefue Findzdatter for begangen schielsmaal paa hende. Stefndt til widne Zidzele Knudzdatter, Appelone Throndzdatter og Brite Larsdatter til at forklare huis dennem om bemelte schielsmaal er bevust (bewiist).

Zidzele Knudzdatter møtte og vidnede at hun hørte at Sønnefue Findzdatter nestleden sommer schielte paa Ragnilde Jfuersdatter og sagde at hun hafde tre lefuende mend, og i anden maade schielte hende med mange u‑sømmelige ord som hun iche vilde opreigne, men hørte iche at Ragnilde schielte igien, men Ragnilde schiød de hoesverende til vidne. Da suarede Sønnefue: - Du har iche fornøden at schyde til vidne. Jeg schall bestaae mine ord alligevel.

Appelone Throndzdatter møtte og sagde at hun war hoes samme tid da dette passerede, og hørte hun at Sønnewe Findzdatter kalte Ragnild Ifversdatter for en tre mandz kone, og at hun hafver 3 lefuendes mend, men Ragnilde schielte indted igien, men schiød til vidne. Da suarede Sønnefue:  - Jeg schall bestaae det alligevel og beviise det jeg har sagt.

Brite Larsdatter møtte og forklarede at hun hørte at Sønnefue Findzdatter kalte Ragnilde Ifuersdatter for en tiufsnøtter, og en tre mandz kone, huor-

/7a

til Ragnilde indted schielte hende igien, men schiød til vidne. Dette passerede udj jedhuuset hiemme paa gaarden.

Sønnefue Findzdatter møtte og anhørte disse vidner og hafde til prof indstefndt Brite Larsdatter og Karj Johannesdatter til at forklare huis de om Ragnilde Jfuersdatters forhold imoed hende har hørt og seet.

Karj Johannesdatter møtte og sagde at hun hafuer iche andet i denne sag at vidne end huis hun anno 1701 dend 11. octobris paa Solfuerens thingstue har vidnet og forklarit, huorudj dend tid falt domb. Siden dend tid har hun iche hørt noget af deris schielderj som denne sag vedkommer.

Karj Larsdatter sagde at hun hørte at Sønnefue Findzdatter kalte Ragnilde Jfuersdatter for en hore og en tyf. Da suarede Ragnilde: - Naar var jeg tyf og tarmerne(?) laag i elfuen. Da tog Sønnefue nogle støcher kiepper eller veedstøcher og kasted til Ragnilde og ramtte hende paa haanden. Videre veed hun iche herom.

Sønnefue Findzdatter sagde at hun iche kand negte at hafue kalt Ragnilde Jfuersdatter for en 3 mendz kone, men hun er iche dend første som det har sagt, men schall schaffe \3de/ vidne som har kaldet hende for det samme og har Erich Melums quinde sagt det tilforne som var 6 à 7 vidne paa. Erich Melum som paa thinget var tilstede, frembkom for retten og sagde at hans quinde aldrig har schielt Ragnilde Jfversdatter for noget undt, ej heller har hun hende noget beschylt som hannem er vitterligt.

Ragnilde Jfuersdatter sagde at hun aldrig er schielt \af hende/ for noget undt, men tacher hende alt gaat.

Mag. Jens Ørbech som sogneprest sagde at dend indstefnte Lars Melums quinde er meeget u‑erlig og forargelig, og har \hand/ offte advarit hende og dend anden quinde at lefue freedelig og schichelig, og da hand nestleden vinter giorde anfordring om dend halfue tønde korn som hun tilforne er tildømbt til Feetz kierche at betahle, gaf hun hannem en meeget slem mund, og har hand werit aarsaget formedelst hendes u‑erlighed og schienderj at sette hende for  Sacramentet.

/7b

Ragnilde Jfuersdatter  refererede sig til dend domb som  passerede om dette selfsamme  anno 1701 dend 11 octobris huor hun da blef tildømbt at betahle 1 tønde korn til Feetz kierche med advarsel at hun schulde lefue freedelig og schichelig under høyere straf.

Afsagt.  -  Efftersom Sønnefue Andfindzdatter dend 11. octobris 1701 formedelst sin begangne schielsmaal paa sin naboequinde Ragnilde Jfuersdatter er ahnseet og tildømbt at bøede til Feetz kierche 1 tønde korn, og derhoes advarit og tilholdet at hun effter dend tid schulle lefue christelig og schichelig, saafrembt hun og de begge iche vilde liide høyere straf effter lougen, huilchen domb hun endnu iche hafuer enten fuldbyrdet eller sig effterretlig holdet, men langt meer baade effter sogneprestens og andre danemendz forklaring sig siden u‑schichelig med schielderj og u‑rolighed udj naboelouget og imod sin naboequinde forholdet, og nu atter angrebet Ragnilde Jfuersdatter med ærrørige ord, og kaldet hende for en tre mandz hore, huilchet hun iche lougligen hende kand ofuerbeviise, saa effterdj bemelte ord befindes at vere meeget u‑tilbørlige, thj bør bemelte Sønnefue Findzdatter for sin begangne forargelige lefnet u‑beviislige schielderj og u‑rolighed i nabolauget at bøede til hans Kongelige Majestet effter lougens ahnleedning pagina 032, artichel 4, 12 lod sølf, og derforuden at gifue sin  Contrapart Ragnilde Ifversdatter udj omkostning indbereignet denne dombsløsning 2 rix­dahler og derforuden at giøre hende for retten offentlig afbeedelse og erklæring. Og huis hun effter dags med videre saadane utilbørlige schieldzord schulde fremture, schall hun effter lougens tilhold blifue anseet at liide paa sin ære, og anden tilbørlige straf.

 

Lyster

Anno 1703 dend 1. junj blef holden almindelig sommerthing paa Dahle udj Lyster. Nerverende Veledle og Velbr. Hr. Vice-Laugmand Hans Blix, lensmanden Lars Schildem og effterschrefne laugrettesmend, nemblig Johannes Olsen Bolstad, Anders Aasen lensmand udj Jostedalen, Nils Kraagen, Peder Høyumb, Endre Ottum, Thorchild Houge, Nils Kraagen, Christen Bringe.

 

/8b

(Sak 1703:48)

Publicerit.  Veledle og Velbr. Hr. Major von Krogens udgifne schiøde til Halfuor Stochenes paa 1½ løb smør udj Hagenes, daterit dend 2 decembris 1702.

 

(Sak 1703:49)

Publicerit. Thrond Bierches udgifne schiøde til sin søn Thorchild Throndzen paa dend gaard Øye, schyldende 1 løb smør med bøxsel, daterit dend 14 april 1703.

 

(Sak 1703:50)

Publicerit. Thommes Pedersen Rønnes udgifne obligation till Christen Jensen Lemvig paa 50 rixdahler huorfore pantsettes 1 løb smør udj Rønne, daterit dend 4 april 1703.

 

(Sak 1703:51)

Publicerit. Johan Volpmandz schiøde til welb. Hr. Major von Krog paa effter­schrefne gaarder, nemblig Sandwig 2 pund 20 mercher smør og 1 mele korn, Lærdahlen 2 løber 6 mercher smør og toe bochschind, alt med bøxsel, daterit dend 12 april 1703.

 

(Sak 1703:52)

Publicerit.  Valchor Hansen Smitz udgifne schiøde til Gunder Mørchrj paa 2 meler korn udj bemelte Mørchrj med bøxsel, daterit dend 16 martj 1703.

 

(Sak 1703:53)

Publicerit.  Thrond Bierches schiøde til Velbr. Hr. Major von Krog paa 1 løb smør og 1 hud med bøxsel udj dend gaard Bierch, daterit dend 14 juni 1703.

 

(Sak 1703:54)

Publicerit.  Velbr. Hr. Major von Krogens bøxselseddel til Anders Halfuorsen Dregnj paa 2 løber 18 mercher smør udj Søfde, daterit dend 1 junj 1702.

 

(Sak 1703:55)

Publicerit.  Velbemelte Velbr. Hr. Major von Krogens bøxselseddel till Peder Pedersen paa 1½  løb, 2 huder og 8 meler korn, daterit dend 19 junj 1702.

 

(Sak 1703:56)

Publicerit. Hr. Capitaine-Leutenant Muntes udgifne schiøde til Christen Nitter paa 1 løb smør og 1 hud udj Sandvigen sampt ½ pund smør udj Walde, daterit dend 15 maj 1702.

 

(Sak 1703:57)

Lensmanden stefndt Rasmus Olsen Rønne for begangen leiermaal med Anne Bottelsdatter. Ingen av dennem møtte, endog lensmanden hiemblede stefnemaalet lougligen at were schied, huorfore {hand} \de begge/ paalegges til neste thing at møede.

 

(Sak 1703:58)

Lensmanden stefndt Peder Andersen Rønne for begangen leiermaal med Ragnilde Endres­datter.

Peder Andersen møtte for retten og vedgich sin begangen forseelse og sagde iche at wille echte hende, huorfore hand tilkiendes at bøede til hans Kongelige Majestet sine leiermaalsbøeder 12 rixdaler.

Hr. Vice-Laugmand og Fouget tilspurte lensmanden om hand hafver giort sig forsichret om quindfolchetz bøeder, huortil

/8b

hand suarede at hun gandsche indted er eiende til dessen(?) betahlning huilchet og tilstedeverende almue forklarede og sagde at hun iche widere er eiende end som de ringe kleder hun hafuer paa sig. Huorfoer hun effter lougens tilhold tilkiendes at lide paa sin krop.

 

(Sak 1703:59)

Lisbet Christensdatter stefndt Olle Haafuersen Holmestad formedelst hand hafuer beschylt hende for u‑ærlige gierninger, at hand med hende hafuer hafft sin omgiengelse i u‑ære, derfor at liide effter lougen eller og sine ord at beviise.

Olle Haafuersen møtte og sagde at hand har beschylt hende for at hafue hafft sin omgiengelse med hende (med hannem) nogle ganger. Det samme wedstaar hand endnu for retten og endog hand iche kand schaffe nogen louglige widner derpaa, saa tuinger hans sambvittighed hannem dog alligevel at aabenbare sin sandhed og bekiende sin synd. Nafngaf ellers adschillige steder huor gierningene schulle vere schied.

Lisbet Christensdatter gandsche benegtede denne hans usandferdige beschyldning og sagde at hand vel har verit om borde(??) offte at villet krenchet hende, men hun har befriet sig for hannem, paastaar at hand bør lide effter lougen for sin løgnagtige beschyldning.

Olle Haafuersen begierede dilation indtil hand kand faae stefndt 1 vidne i denne sag, nemblig Johannes Throndzen som nu er til Bergen.

Afsagt.  -  Olle Haafuersen bevilges dilation til nestkommende høstething til huilchen tid hand sit paaraabte vidne bør stefne at saa udj sagen videre kand kiendis huis rett er.

 

(Sak 1703:60)

Olle Nilsen Schaar stefndt sin grande Olle Olsen til at deele enger med hannem rettelig efftersom hand hafuer mindre eng end som hand, i huorwel de gifuer liige udj landschyld, schat og andre udgiffter. Formeener at der bør schie aarebytte paa engen saa at dend eng som hans grande hafuer \1 aar/ motte vere hans det andet aar.

Olle Olsen møtte og sagde at hand bruger det samme som hans formand udj langsommelig tid har brugt og formeener at hand det bør nyde uden videre deeling.

/9a

Olle Nilsen sagde at det har verit en jord og en mandz brug i forige tider og er iche med merche­steener separerit og adschilt. Er ogsaa en eiger til dend gandsche jord, nemlig Christen Jensen Lemvig.

Afsagt.  -  Effter lougens ahnledning pagina 490, artichel 8 bewilges citanten at tage tuende mend som af Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Majestetz Fouget effter begier vel blifuer ordinerit, som udj jordeigeren Sr. Christen Jensens nerverelse kand efftersee og grandsche om citantens paastand befindes lougmessig. Og huis nogen mislighed ved engens forige deeling eller udtachning schulle formeenes, hafuer da partene enten i mindelighed at forliige eller retmessig imellem deele, saa at begge parter vederfaris huis rett er.

 

(Sak 1703:61)

Sr. Adam Reutz paa Søren Berges veigne som er formønder for Hermund Urneses stifdatter, ahnviiste i retten 39 rixdahler 1 march i penge som er bemelte u‑myndige datters arfueloed, med begier at om nogen vilde ahntage samme penger paa rente, de sig hoes hannem vilde indfinde, saa schulle de faae dennem for billig rente, nemblig 5 procento, imoed nøyagtig forsichring, huilchet hand begierede motte protocolleris.

 

(Sak 1703:62)

Sr. Adam Reutz stefndt Jørgen Hotlen, styremand paa Reier Hendrichsens jegt, formedelst 1 tønde korn som er hannem iche lefuerit, i huorwel hand kornet i Bergen hoes Dirich Muhle annammede.

Jørgen suarede at hand annammede i Bergen 7 tønder korn, men at Adam iche fich meere end som 6 tønder er vist noch. Meener dog at dend schall komme til stede igien efftersom fleere hafde godz udj jegten.

Afsagt.  -  Efftersom Jørgen Styremand self for retten bekiender at hafue annammet i Bergen hoes Dirich Muhle paa Sr. Adam Reutzes veigne 7 tønder korn og at Adam iche fich meere igien her hiemme \har faaet/ end som 6 tønder korn; thj bør styremanden som kornet har annammet og det iche tilfulde fra sig lefuerit, at suare til den resterende tønde korn, huor­imod hand hafver sin frj tiltahle til dend eller dennem som hand kand formeene for meeget at hafue annammet, og naar derpaa louglig stefnis, schall hannem wederfaris huis ret er.

 

/9b

(Sak 1703:63)

Adam Reutz stefndt Olle Thollefsen Lerj for gield, nemblig 4 march.

Olle møtte iche, endog lensmanden hiemblede stefnemaalet lougligen at were schied, huorfoer hand paalegges til neste thing at møede.

 

(Sak 1703:64)

Anders Christensen stefndt Reier Hendrichsen effter forige tiltahle anlangende schoughugster imoed opretted  contract, ittem for andre poster, som kaldseddelen udviiser.

Reier Hendrichsen møtte iche, endog Mougens, Nils og Thorben Prestegaar hiemblet stefne­maalet lougligen at were schied, huorfore Reier Hendrichsen paalegges til neste thing at møede.

 

(Sak 1703:65)

Publicerit. Fredrich Justensens udgifne schiøde til Peder Andersen Rønne paa ½ løb smør udj bemelte Rønne som Anders paaboer og bruger, daterit dend 9. octobris 1702.

 

(Sak 1703:66)

Berete Munthe stefndt Endre Souge til betahlning for gield, nemblig 11 rixdahler. Endre møtte iche, endog lensmanden hiemblede stefnemaalet trende ganger lougligen at vere schied, huorfoer hand effter lougens tilhold tilkiendes at betahle dend paastefndte fordring inden fembten dager under lougens adferd.

 

(Sak 1703:67)

Hr. Vice-Laugmand effter begier freedliuste Thandles og Valdes udmarcher og schouger, ingen sig dermed at befatte eller derudj at hugge uden lof og minde saa frembt de iche til straf og bøeder effter lougen vil ahnsees.

 

Ærdahl

Anno 1703 dend 4 {maj} junj blef holden thing udj Ærdahl for Aardahl, Lærdahl og Borgen skibbreders almuer. Nerwerende Veledle Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Majestetz Fougetz fuldmegtig Hans Nilsen Rue, lensmanden Olle Bøe og effterschrefne laugrettesmend, nemblig Lars Bierchum, Anders Schier, Jens Sæbøe, Sifer Vold, Anders Thønnumb, Christopher Schier, Morten Thønnumb og Peder Ærj.

 

(Sak 1703:68)

Publicerit. Peder Siursen Neste Æris udgifne obligation til Giert Heiberg paa 50 rixdahler huorfore pantsettes 1 pund 10 ¼ mercher smør og ¼ hud med bøxsel udj Ærj og 18 mercher smør udj Øfrebøe i Solfueren med bøxsel daterit dend 14 maj 1703.

 

(Sak 1703:69)

Publicerit. Lars Lassesen Houges udgifne obligation til suorenschrifueren Giert Heiberg paa 90 rixdahler huorfore pantsettes 1 løb smørs leie med bøxsel udj Houge, som hand self paaboer, ittem ald hans andre formue daterit dend 22 octobris 1702.

 

/10a

(Sak 1703:70)

Publicerit. Claus Pedersen Richums udgifne schiøde og gafuebref til Monsieur Johan Rumohr paa 1 løb smør og 17 Meler korn med bøxsel udj Anders Roersen Æris brugende jord, ittem ½ løb smør udj dend jord som Peder Ærj bruger uden bøxsel, ittem ½ løb smør uden bøxsel udi Christen Ærjs brugende jord daterit Richum dend 16 april 1703.

 

(Sak 1703:71)

Lensmanden stefndt Nils Gulichsen formedelst for tilig sammenleie med sin festequinde Karj Andersdatter, derfor at lide effter lougen. De indstefndte møtte og vedgich deris forseelse og betalte deris echtebøeder  3 rixdahler 2 march 4 schilling.

 

(Sak 1703:72)

Lensmanden stefndt Einar Gullichsen for begangen forseelse udj leiermal med Aagaate Larsdatter derfor at liide effter lougen.

Einar Gullichsen møtte og vedgich sin forseelse og sagde at han iche hafuer noget videre at bøede med en huis hand med sit slæb og arbeide kand forthiene. Bad om naade og iche om retten.

Lensmanden Johannes Berge sagde at hand (hadde) giort sit beste og effterseet huad hand eier, men finder iche meere udj adschillig ruscherj hoes hannem end som 4 rixdahlers werdj. Dog cauerede hand for 5 rixdahler at betahle.

Quindfolchet anlangende er en betler som lenge har gaaet omkring bøgden og beedet sit brød og er gandske nøgen og blot, og hafuer gandsche indted at bøede med. Og forklarede almuen og samptlig laugretten at bemelte Einer Gullichsen iche eiger videre end som lensmanden har cauerit for, og quindfolchet er en betler som gandsche indted er eiende en huis kleder hun gaar udj, saa at hun indted i ringeste maader er eiende til sine bøeders betahlning, huilchet blef begierit at motte protocolleris til et thingsvidnes erlangelse, og som hun indted er eiende, saa bør hun effter lougens tilhold at lide paa kroppen.

 

(Sak 1703:73)

Lensmanden stefndt Knud Siursen for begangen leiermaal med Margrethe Halfuorsdatter baade at lide for leiermaalet saa og formedelst fosteretz fødzel er omgaaet udj dølsmaal, derfor at lide effter lougen. Stefndt og quindfolchetz stiffader Olle Hendrichsen Huusum og hendes moeder Hille (Zille?) Olsdatter til at forklare huorledis med fødselen og fosteret er omgaaet.

/10b

Quindfolchet Margrete Halfuorsdatter møtte for retten og sagde at Knud Siursen er hendes barns fader og ingen anden. Og war fosteret omtrendt 11 uge gammelt da hun fødde det, og aarsagen dertil var denne at hun en afftens tid sad i sin forældres stue paa en stabbe og kiembte sit haar. I det samme kommer en liden dreng ind i stuen, nafnlig Halfuor Olsen som er hendes brodersøn, og med løstighed kom og røgte hende baglengis af stabben og need paa gulfuet. Og straxs fich hun vondt deraf og laag suag til sengs deraf i otte dager, huilchet aarsagede at hun i u‑tide motte føede sit foster som dog iche hafde noget lif, men gandsche lidet efftersom det ichun war omtrent 11 @ 12 uger gammelt. Og da hun hafde føed dette sit u‑tidige foster, giemte Knud Siursen dett udj sin kiste. Toe dager dereffter sagde hun det for en gammel quinde og 1 thienistepige paa gaarden at saaledis var passerit med begier at de vilde sige det for hendes forældre efftersom hun iche torde aabenbare det self for dennem. Sagde at vere omtrendt 20 aar gammel og var det hendes enfoldighed og blyferdighed at hun iche straxsen torde sige sin moeder det.

Lensmanden forklarede effter tilspørgelse at det quindfolch som Knud Siursen tilforne har besofued og dette quindfolch er 3die og 3die leed beslegted paa moders side alleene og ej til faders side.

Quindfolchet sagde at det var hende gandsche u‑afvidende og u-vitterlig at der var nogen slegtschab imellem hende og det af hannem tilforne besofuede quindfolch efftersom (hun) udj saadant baade var u‑kyndig og enfoldig.

Lensmanden Johannes Berge sagde at hand da hand fich af sognepresten at vide om denne handel(!!), tog han tuende quinder til sig, nemblig Barbra Horge og Gurj Loe og besaag fosteret huilchet drengen Knud Siursen hafde giembt i sin kiste der paa gaarden og war det indsuøbt udj nogen linklude og effter hans og bemelte quinders schiønsomhed og besigtelse siuntes dennem at fosteret kunde were omtrendt 11 eller 12 uger gammelt og endu iche kunde hafue hafft noget lif. Dereffter tog hand drengen som var barnefader udj  arrest udj sit huus.

/11b

Olle Hendrichsen Huusumb møtte paa eegen og sin quindes veigne, og sagde at saa snart hand fich at vide at dette foster var føed som var nogle dager effter det var schied, efftersom hand dend tid var udj Hallingdahlen, tog hand tuende mend til sig, og udforschede af sin stifdatter huorledis dermed var beschaffet. Og bekiendte hun straxsen uden nogen tvang huorledis  passerit var, og af huad aarsage hun saa tilig hafde føed sit foster, nemblig fordj hun blef røgt baglenges af en stabbe paa gulfuet i stuen. Men fosteret fich hand dend gang iche at see, efftersom drengen Knud Siursen hafde giembt det udj sin kiste, som da var reist til Hallingdahlen. Siden, da drengen kom hiem, kom lensmanden hen(?) med mend og quinder at besee fosteret, og saag hand det, og var det gandsche liidet. Forklarede ellers at huerchen \hand/ eller hans quinde kunde troe eller tenche at deris datter var frugtsommelig, efftersom det gandsche indted siuntes paa hende eller af hende kunde merches. Sagde og derhoes effter forklaring, at det quindfolch som Knud Siursen tilforne har besofuet, nafnlig Olsdatter, og dette quindfolch er iche meere slegt end som 3die og tredie (ledd), dog iche videre end paa moeders og ej paa faders side. Sagde og at det var huerchen hans eller hans quindes tancher at de vilde dølge sagen under i nogen maader, men af sorg for dend spot som deris datter hafde giort dennem holt det nogle dager stille, men straxsen aabenbarede det for folchene paa gaarden. Og siden blef det sognepresten tilkiendegifuet som gaf lensmanden det til kiende.

Drengen Knud Siursen møtte iche self, men lensmanden forklarede at hand bekiendte at vere dette paastefndte barns fader, og tenchte at hafue villet echte hende. Ellers lefuerede hand drengen til Veledle og Velb. Hr. Laugmand Knag som kom reisende paa Borgen (dvs. Borgund), og fich derfor Hr. Laugmandz seddel. Hafuer ellers opteignit og registerit de ringe midler hand er eiende, som til hans leirmaalsbøders betahlning er henfalden. Huad slegt­schabet angaar sagde drengen, at hand som en fremmed dreng

/11b

her udj bøgden iche viste om noget slegtschab imellem det forige quindfolch og dette, tilmed var det hans ungdoms daarlighed at hand iche forstaar sig paa saadant.

Kongelig Majestetz Fougetz fuldmegtig protesterede (procederede?) at disse tuende indstefndte persohner som hafuer omgaaet med barnefødselen i dølgsmaal, saavelsom og moderen som det en tid lang har fortied førrend hun det aabenbarede, bør lide straf effter lougen, og de tuende som sig med leiermaalet har forseet, at bøede effter yderste formue effter lougens tilhold.

Afsagt.  -  De indstefndte tuende persohner, nafnlig Knud Siursen og Margrete Halfuorsdatter som effter eegen frjvillig bekiendelse sig med hinanden udj leiermaal hafuer forseet, bør begge effter lougens tilhold at bøde effter yderste formue, og hafuer lendsmanden sig om deris midler paa hans Kongelige Majestetz veigne at giøre forsichret at indted deraf forkommes.

 

(Sak 1703:74)

Nils Gullichsen stefndt Olle Hendrichsen Huusum paa eegne og sine stifbørns veigne at anamme sine penger igien for dend anpart udj dend nederste ødegaard under Huusum, kaldes Nesteheg, huilchet hans moeder Ingebor Einersdatter arfuede effter sin fader Einer Huusum, og hun til Halfuor Huusum udj hans u-myndige aar har bortsolt. Formeener at hand som sønnen og rette odelsarfuing effter sin moeder er berettiget at løse sin moders arfuelig odel tilbagers igien effter lougens tilhold.

Stefndt og bemelte Olle Hendrichsen at fremviise og irettelegge hans moeders udgifne schiøde, sampt og schifftebrefuet effter Einer Huusum til beviis og forklaring om hans odelsrettes paastand og derom ahnviiste og frembsatte udj retten løsningspengene til samme godz effter kiøbebrefuetz udviis, nemblig 56 rixdahler. Olle møtte iche. Blef derfor optagen.

 

(Sak 1703:75)

Nils Lassesen Schougstad stefndt Andfind Quindzhage og hans andre farbrødre til at fravige dend gaard Borloug som hand er eiger for en deel udj i efftersom hand formeener dertil at vere nermest effter lougen. Indlagde og en deeling paa godzet som beviiser huor meeget hand er eiger udj gaarden for.

/12a

Anfind Quindzhage, Jens Quamme og Johanne Erager paa sin mands veigne møtte og sagde at denne paastefndte pladz har ligget under hofuitgaarden Quamme udj mangfoldige aars tid. Formeener at det iche kand schilles fra hofuitgaarden, men at enchen bør nyde det til brugs sin lifstid effter lougen, og sagde Andfind Quindzhage i særdeelished at hans moeder tilstedte hannem at bruge Borlaug nogen stund.

Jens Quamme sagde at det var hans moeder imoed og uden hendes villie at Andfind Quindzhage tog Borloug til brugs. Veed derfor iche huad hans moeders villie udj denne sag kand were.

Afsagt.  -  Thore Quammes enche bør udj denne sag til neste thing at stefnis til at fornemme huad hendes prætention herimod kand vere, og bør schifftebrefuet effter Thore Quamme til samme tid irettelegges og schal saa videre kiendes huis ret er.

 

(Sak 1703:76)

Olle Lassesen Eggum stefndt Thrond Eggum til at annamme penger igien for en deel godz i Eggum som hand er odelsbaaren til at indløse paa hans faders veigne. Thrond Hofland møtte og sagde at hand formeener at were lige saa nær til godzet som Olle Lassesen. Paastaar at Olle bør fremviise sin rett til løsningen.

Afsagt.  -  Olle Lassesen Eggum bør til neste thing at fremschaffe i retten {til neste thing} baade schifftebrefuet effter odelsmanden, saavelsom og kiøbebrefuet paa godzet, at deraf opliusning om dend paastefndte odelsrett kand fornemmes, og schall saa siden videre kiendes i sagen huis rett er.

 

(Sak 1703:77)

Vallenthin Barlin stefndt Anders Fodnes til betahlning for gield som beløber sig effter indlagde reigning tilsammen 71 rixdahler 1 march 11½ schilling. 

Anders Fodnes og hans quinde møtte og vedgich gieldens rigtighed, og sagde at vil betahle gielden udj terminer, nemlig aarlig 10 rixdahler indtil saa lenge det blifuer betalt.

Hans Nielsen Rue paa Vallenthins veigne sagde at hand begierer ichun fuldkommen domb til betahlingen. Saa vil hand siden mage det saa at terminer kand vorde opretted.

Afsagt.  -  Den paastefndte fordring nemblig 71 rixdahler 1 march 11½ schilling bør inden fembten dager betahlis under lougens adferd.

 

/12b

(Sak 1703:78)

Genneralveimesters fuldmegtig Monsieur Hans Valter frembkom udj retten og tilspurte sambtlig tilstedeverende almue om de effter hans Excellense Hr. Vice-Stadtholder Gabels udstede resolution og befahlning vil forschaffe og tilveiebringe huis materialer som {behøfues} til dend nye vei og broers reparation og forferdigelse giøris fornøden efftersom hand til den ende nu er ankommen at lade samme veie forferdige. Huortil samptlig almuer suarede at de gierne effter efne og formue vil forschaffe huis dertil behøfuis, sampt og comparere paa arbeidet naar de af veimesterens fuldmegtig vorde tilsagt og anbefahlet, saa at ingen klagemaal ofver dennem schall foraarsages. Huilchet og almuen, alle i almindelighed og en huer i særderlished, blef advarit og formanit at vere hørig og lydig naar de til arbeide vorde ansagt, saa frembt de iche vill lide straf og tiltahle.  

 

 

Rønne

Anno 1703 dend 5 junj blef holden rett paa Rønne imellem naboene paa bemelte Rønne anlangende deris jorders udsteenelse og udeeling effter Velb. Hr. Laugmand Knags hiemviisnings domb. Nerverende retten med mig at bethiene effterschrefne laugrettesmend, nemblig Mougens Alme lensmand paa Bøgden, Johannes Lj, Knud Kiørloug, Aanund Suiggum, Christen Ness, Nils Ness, Østen Suiggum og Peder Raaum.

 

(Sak 1703:79)

Reier Hendrichsen med en schrifftlig kaldseddel stefndt Anders Christensen effter Velb. Hr. Laugmand Knags hiemhuisningsdomb til at lade dend jord Rønne og hoesliggende gaard Kalhauge med merchesteener uddeele og schiffte imellem sambeigerne med videre effter kaldseddelens udviis. Stefndt og til vidne i denne sag Olle Johansen og Anders Pedersen Rønne med eed at forklare huorledis Anders Christensen Rønne dend tid de kom til gaarden deelede dend engeteig til {Reier} \dennem/ som Reier tilkomb med videre. Stefndt og paa foraarsagede omkostning.

Nils Mougensen Suangstue og Jan Jansen Prestegaard frembkom for retten og hiemblede stefne­maalet og dend derpaa schrefne opsettelse lougligen at vere schied. Og veedgich Anders Christen­sen self at bemeldte tuende mend war hoes hannem og ahnviiste hannem kald­seddelen og dend paaschrefne opsettelse, men

/13a

formeendte at det burde (vere) tuende suorne mend som burde forkynde stefnemaalet.

Derpaa indlagde Sr. Reier Hendrichsen hans schrifftlige prætention og paastand som blef oplest og paaschrefuen. Dernest indlagde citanten Reier Hendrichsen Velb. Hr. Laugmand Nils Knags under forseigling udstedte originaldomb, huis afsigt for retten blef oplest og paaschrefuen.

Hr. Hans Hendrichsen, sogneprest til Lyster prestegield, Sr. Peder Theiste paa Hr. Hans Joensen i Lærdahls og stifftschrifuerens veigne, ittem Olle Johansen, Anders Pedersen og Thommes Pedersens som lodzeigeres i Rønne deris veigne, med en schrifftlig kaldseddel.Ogsaa stefndt bemeldte Anders Christensen til en rigtig deeling og schiffte imellem eigerne udj Rønne med merchesteeners needsettelse effter Velb. Hr. Laugmand Nils Knags hiemthings dombs tilhold.

De forige tuende mend, nemblig Nils Mougensen Suangstue og Jan Jansen Prestegaard hiemblede dette stefnemaal ogsaa at vere louglig forkyndt for vedkommende.

Dernest indlagde bemelte eigere deris schrifftlige prætention og paastand om bemelte Rønnes jorders schifftelse og deeling under deris eegne hender, som blef oplest og paaschrefuen.

Anders Christensen Rønne møtte til sagen at suare og beraabte sig paa hans tuende schiøder paa hans gaard, det eene af Olle Bielche udgifuen paa en deel udj Rønne, nemblig 1 løb smør og 1 hud, og en ødegaard (som) kaldes Ielde schyldende ½ løb smør med bøxsel, og det andet schiøde af Siur Andersen Rønne udgifuen meldende paa ½ løb smør, 1 hud og 8 meler korn med bøxsel, det første daterit dend 23 augustj 1657 og det andet daterit dend 25 april 1659.

Ellers foregaf Anders Christensen at hand er vell fornøyet med at schougen blifuer udschifft og uddeelt, men huad hiemmejorden er andgaaende formeener hand (at schiffte) iche bør schie effter­som hand holder sig til huis hand af gammel tid har brugt.

Reier Hendrichsen og Sr. Peder Theiste tilspurte Anders Christensen {og} om hand kunde udviise huis hans brugende jord udj ager og eng tilkommer effter

/13b

som hand paastaar at nyde huis hannem tilkommer, huortil Anders Christensen suarede at det er hannem umuligt at udviise hans eigendeeler efftersom hand det iche self veed. Kunde vel maaschie udviise ageren, men engen iche, huilchet  citanterne begierede motte proto­colle­ris.

Dereffter forføyede vj os udj samptlige parternis nerverelse need paa marchen nedenfor gaarden imod søen, og ahnviiste Reier Hendrichsen det støche engemarch som Stør Kolhouge og Anders Christensens quinde udviiste at schulle tilhøre Anders og Olle Rønne, og dog Reier Hendrichsen tilhørende effter gammel brug. Huor helst bemelte indstefndte Anders Pedersen og Olle Rønne forklarede og vidnede at denne anviiste engeteig blef dennem af Stør Kol­houge og Anders Christensens quinde tilsagt til deris jord, men siden af andre vidner, nemblig Simen Bottelsen som en lang tid hafde tient Reier Hendrichsens formand salige Johan Hansen, udviist at vere Reier Hendrichsen tilhørende, huorfoer Reier brugte og slog det.

Stør Kolhauge som var nerverende tilstede, sagde at det kand vel vere at hand ahnviiste saadant tillige med Anders Christensens quinde, men efftersom der ere mange(?) mercher og nabber, og en deel af dennem gandsche borte og mercherne derfor vanschelig at udfinde, saa er det schied af u-videnhed og iche med villie.

Marite Einersdatter vidnede at hun thiendte hoes Andfind Rønne udj 13 aar. Da var der en teig anderledis brugt dend tid end som nu de needsatte nabber udviiser, saa at Reier Hendrichsen som nu bruger Andfindz jorder, ved nabbernis nedsettelse er schied en deel forkort. Og ahnviiste hun nu teigen huorledis den bør vere, nemblig i en nab {af} \ved/ veigen og liige i grofuen som kommer af fieldet, som effter besigtelse befindes at vere forschiell og urigtig. Og da hun dette sagde til Mallene Rønne for trende aar siden, schielt Mallene hende ofver, og Anders Christensen slog hende ofver røggen med 1 kiep for hun dette sagde.

Simen Bottelsen og Hans Christophersen vidnede at da de thiendte hoes Reier Hendrichsens enche Ingeborg Christophersdatter, brugte hun 1 liden engeteig som de nu anviiste. Men da de tuende mend Anders Pedersen og Olle Johansen kom til gaarden, udviiste Stør Kolhouge og Anders Christensens quinde samme teig at schulle tilhøre

/14a

Manuelsjorden som bemelte tuende mend nu eiger og bruger, og bruger di dend endnu, og Reier (hafuer) indted noget derimoed bekommet.

Endnu ahnviiste vidnerne og en \deel/ opsiddere paa Rønne at nogen af de nedsatte nabber som schulle vere mercher, ere gandsche borte. En deel steder er ingen merchenabber needsat, men alleene har (de) mott rette sig effter naar de schulle slae deris eng, nogle smaa quister som Stør Kolhauge for dennem needsatte som ej lenger vare effterlige (effterretlige) fore dennem end som et aar. Men et andet aar motte de rette sig effter andre smaa quister som blef needsat, dog iche paa samme sted needsat som tilforne.

Endnu ahnviiste vidnerne en ager som Anders Christensen bruger, huilchen er udbrut til en deel i den neederste ende af ageren paa Reier Hendrichsens eigendeel. Naar det endelig effter de tuende nedsatte nabber schulle vere et rigtig brug, med andre mange confusioner udj mercherne og bruget som siuntes at vere meeget u-rigtig og ueffterretlig.

Anders Christensen vigede fra os og ej vilde vere nerverende til stede imedens de gamle mercher blefue effterseet i huor vel hand nogle ganger blef begierit at blifue til stede. Jeg og self var i hans gaard og begierede at hand vilde indfinde sig igien at udviise sine paaraabte gamle eiendeeler udj ager og eng, at det kunde efftersees og effter Velb. Hr. Laugmandz dombs tilhold, grandsches og besigtes. Ittem og tilspurte hannem om hand hafde stefndt nogen vidnisbyrd til afbeviis imod Reier Hendrichsens og de andre hans contraparters paastand effter velbemelte Velb. Hr. Laugmandz dombs tilhold og anleedning paa det sagen rettelig kunde til endschab foretages. Huortil hand suarede at hand iche vilde følge med, men retten kunde giøre huis dennem retmessig siuntes. Sagde og at hafuer stefndt nogen vidner, men formeener at de møeder iche. Dog beviiste hand sit foregifuende iche med stefnings­menderne som stefnemaalet burde effter lougen hiemble. Sagde og videre at hand iche rettelig veed at udviise sine eigendeeler eller adschille dennem fra de andre efftersom hand iche altid har fult med hans thjennistefolch naar de har høsted, mens hans quinde schulle det bedre vere

/14b

vidende end som hand, huorfor jeg begierede at hans quinde vilde følge med os at ahnviise sine eigendeeler, huor udj hun sig ogsaa veigrede saa at vj gandsche iche fich nogen viss kundschab, opliusning eller effterretning huad og huor meget Anders Christensens jordz eigendeeler sig strecher og beløber.

Dereffter forføyede vj os effter citanternis begier fremmenfor gaarden, huor helst Reier Hendrich­sens tuende vidne Simen Bottelsen og Hans Christophersen som tilforne thiendte salige Johan Hansen og hans enche, anviiste en engeteig, som Stør Kolhauge og Malleene u‑rettelig har viist og brugt, iche saaledis det ehne aar som det andet, saa at Reier Hendrichsen med samme brug er schied en deel til kort. Dereffter blef os af vidnerne og citanterne ahnviist adschillige mercher af nabber og smaa \løse/ quister som var nedsat huoreffter de schulle slae og høste. Huilche ogsaa befantes at vere meeget u-rigtige, confuse og u‑effterretlige, baade for de nulefuende og effterkommende eigere og leilendinger. Huorfore citanterne endnu som tilforne paastaae at nye deeling med merchesteeners nedsettelse effter Hr. Laugmandz dombs til­hold burde schie, efftersom de iche i ringeste maader har noget at rette sig effter. I særdelished paastoed de at dette motte og burde schie af dend aarsage at Anders Christensen self nogle ganger for retten foregaf og bekiendte at hannem iche var beviist huad hans eigendeler rettelig var eller var god for det at udviise, men derudj var u-kyndig. For det andet har hand iche udj ringeste maade effter laugmandens dombs tilhold afbeviist noget af deris paastand og førte beviislighed, men fra forretningen og retten afviger og ej vil vere tilstede imedens alting forrettes og sagen ageris, i huorvel hand for retten tog med giennmæhle (da hand) anhørte deris stefnemaal, protesta­tioner og andre irettelagde documenter. Formoeder derfor at med sagen og deelingen bør fortfahris, og ingen videre ophold udj sagen at schie, efftersom aarsens tider det nu allerbest tilsteder. Og derpaa begierede domb.

Och efftersom dagen nu er forløben og ej videre kand forrettes, saa optages sagen til dombs til i morgen, huor da parterne kand møde og anhøre domb.

/15a

Dend 6. junj blef atter sagen foretaget og blef Anders Christensen ved tuende mend, nemblig lensmanden Mougens Alme og Østen Suiggum advarit og tilsagt at møede for retten, til at anhøre huis videre for retten kunde passere og domb at anhøre, huortil hand suarede at hand iche videre møeder eller noget suarer, men dommeren og dannemend kunde giøre huad gaat siuntes, og sagde at hand iche rører sin foed af nogen sted. Men som sagen formedelst hans u‑louglige udeblifuelse iche lenger kunde opholdes, saa blef de vidnisbyrd (vidner) som igaar deris vidnisbyrd og forklaring om merchernis og eigendeelernis brug aflagde, fremkallede og med eed tagne som med opragte fingre stadfestede at hafue igaar vidnet deris sandhed i alle maader saaledis som demmem blef ahnviist og forklarit, men endog ubevist huem eigen­deelerne schulle tilhøre.

Citanterne som tilforne begierede domb udj sagen, paastoed det samme endnu.

Da blef herom saaledis for retten afsagt.  -  Efftersom Sr. Reier Hendrichsen tillige med de andre lodzeigere, nemblig Hr. Hans Hendrichsen paa eegne, Sr. Peder Theiste paa kierchens veigne, sampt Olle, Anders og Thommes Pedersen \Rønne/, hafuer effter Velb. Hr. Laugmand Nils Knags hiemviisningsdombs tilhold indstefndt Anders Christensen til en fuldkommen udsteenelse og udbyttelse imellom samptlige lodzeigere for Rønne og Kolhauge og derhoes indstefndt en deel vidner som eedlig har forklarit om merchernis u-rigtige brug, ittem derhoes ahnviist huorleedis de gamle mercher som ichun ved en deel trænabber og smaa quister som til deels er borte, her til dags har verit brugte, huilche mercher effter øyensiunlig grandschning og besigtelse befindes at vere heel confuse, u‑rigtige og for nuverende og effterkommende lodzeigere og leilendinger gandsche u-effterretlige, saa at ingen af lodzeigerne udj Rønne og Kolhauge med noget lougmessigt merche eller merchesteeners nedsettelse ere separerede eller adschilte, huilchet aarlig aars ved jordens dørchning og indhøstning gifuer dispute imellem naboerne af huilchen aarsage samptlige lodzeigere

/15b

paastaar og begierer at jorderne motte sammenkastes og \at/ en nye deeling med louglige merchesteeners nedsettelse bør schie. Det samme Thommes Pedersen, som er lodzeiger for 1 løb udj Anders Christensens brugende jord, ogsaa sambtøcher, paastaar og begierer. Anders Christensen derimoed, endnu som tilforne paastaae og formeener at nyde og beholde huis hans brugende jord af ager og eng af gammel tid har verit brugt og fult, og ej vil eller kand sambtøche nogen sammenkastelse med de andre lodzeigere, med videre hans paastand som acterne forklarer. Men som bemelte Anders Christensen self for retten nogle ganger for­klarede at vere u‑vidende om sin gaardz tilliggende eigendeeler af ager og eng, og dennem ej rettelig kunde udviise og huerchen Anders Christensen self eller hans quinde effter begier vilde vere følgagtig at giøre os nogen forklaring eller opliusning huor deris eigendeeler var beliggende, langt mindre fremførte nogen vidnisbiurd (vidner) som om hans paaboende jordz eigen­deeler og brug kunde vidne, iche heller effter Velb. Hr. Laugmandz dombs til­hold og ahnledning lougmessig afbeviiste det ringeste af citanternis foregifuende, men gandsche accenterede og for retten afvigede effter at hand hafde vedtaget gienmæhle og sine præten­tioner fremført, som videre af forindførte acter er at fornnemme.

Huorfore og effterudj ingen louglig mercher eller separation imellem huer jordz brug og eigendeeler os ahnviises, men ichun befindes at vere paa en deel steder med nabber og smaa quister udpælet, af huilche en stoer deel ere borte og en deel foranderlige, som ej for louglig kand ansees eller agtes. Os siunis lougmessig og billig at ald Rønne og Kolhauge som saaledis uden nogen fuldkommen rigtighed ligger udj hinanden sammenblandet, bør sammenkastes og dereffter ved rigtige merchesteeners

/16a

nedsettelse effter løbetahlet at uddeelis, og fra hinanden separeris, paa det nuverende og effterkommende eigere og leilendinger kand vere fuldkommen vidende, huad en huer med rette tilkommer, huorved ald dispute og u‑eeninghed imellem eigerne og naboerne kand forekommes.

Schougen tillige med udmarcherne som samptlige lodzeigerne tillige med Anders Christensen sambtøcher og begierer at motte deelis, bør iligemaade effter Velb. Hr. Laugmandz dombs tilhold med merchesteeners needsettelse fra hinanden at separeris, saa at en huer eiger kand vide huis hannem deraf tilkommer. Huad sig dend ødegaard Jelderne belanger som Anders Christensen effter ahnviiste schiøde tilkommer, og særdeelis fra Rønnes hiemmejord er adschilt, dend forblifuer effter gammel hefd og brug, og ej til nogen sammenkastelse kand ansees. Omkostningerne som siden laugmandens domb er giort, eller ved dette merches forretning \hiemmejorden andgaaende/ anvendes, blifuer Anders Christensen frj for, men citanterne samptlig imellem sig self at liigne \og deele/ som de ere eigere til. Men huad sig schougedeelingen og udmarcherne belanger, som Anders Christensen har self begierit og sambtøcht at maa deelis, derudj participerer Anders Christensen effter aduenant (dvs. tilsvarende) og billighed til betahlning med de andre.

Derpaa begaf vj os \samme/ dag{en effter}, nemblig dend 6 junj at uddeele hiemmejorden, og ahnviiste først Reier Hendrichsen sin formandz schifftebref, sampt og sin schattebog huoreffter hand betahler odel og rytterschat, at hand er eigende udj Rønne til smør bereignit 4 løber 15 mercher. Anders og Olle som bruger Manuelsjorden, deris brug indbereignit kierche- og prestebolsgodzet er til smør bereignit 4 løber 1 pund 1½ mercher. Siursjorden som Anders Christensen og Thommes bruger, beløber sig indbereignit kierchegodzet til 3 løber 1 pund 3 mercher foruden Jeldernis ødegaard som er ½ løb huilchen er særdeelis udbyt i ager og eng. Stør Kolhouges jord som Reier Hendrichsen er eigende, er 2 løber 1 pund 3 mercher. Effter huilchen maade deelingen er indretted effter løbetahllet.

/16b

Och blef da først Manuelsjorden, som Olle Johansen og Anders Pedersen bruger, tillagt 1 teig som strecher (seg) fra Lambeschaaer og udj 1 merchesteen needsat ved en stoer steen, og gaar derfra op i en stoer steen lige ofuenfor i bachen, og derfra i fieldet i en schaar, huor helst en liden schougedaat er voxsen, og siden op i merche med Jordanger.

Dernest Kolhauge 1 teig strechende fra bemelte merchesteen og til en anden merchesteen staaende ved søen, og gaar derfra lige op igiennem i en stoer røed flad hammer, ofuenfor en liden smaa tych schoug, og siden i fieldet.

Derefter Reiers jord 1 teig som strecher til en merchesteen nedsat ofuenfor en stoer steen, og viiser op i en anden merchesteen, nedenunder et huit bierg ret effter gruefen (grofuen?) og op i gielet og tager gielet med sig, og siden i fieldet i merche med Jordanger.

Dernest Siursjorden som Anders Christensen og Thommes bruger, 1 teig som strecher til en merchesteen nedsat ved veigen ved søen, og viiser op i anden merchesteen mit imellem begge grøfuerne, og gaar op i dend store øfuerste bierch i fieldet.

Dereffter Manuelsjorden 1 teig fra merchesteenen, og til en anden merchesteen som derfra viiser op i en anden merchesteen og gaar saa i det lille klommer i fieldet og eiger gandsche Kolhammeren ofuenpaa.

Dernest 1 teig til Kolhauge som gaar i en merchesteen under 1 liden hammers ufs needsat, og viser op i een anden merchesteen oppe i bachen, og ender saa oppe i dend grof som kommer ned af fieldet.

Dereffter Reiers jord 1 teig som recher lige i Kuehammer og gaar op i en merchesteen paa fladen ofuenfor Kuehammer, derfra op i en anden merchesteen som viiser op i et slet sua eller schrede, og saa op i fieldet.

Dereffter 1 teig til Siursjorden som er fra dend yderste ende af Kuehammer og udj en merchesteen ofuenfor almaneweigen nedsat, og wiiser op i en merchesteen nedenunder det store tuersua (dvs. tverrsva), og wiiser siden op i dend runde grøne houg nedenfor gielet udj en bierchestue (dvs. bjørkestubbe?) i dend nederste ende af hougen.

Dernest 1 teig til Kolhauge som gaar i en merchesteen nedsat paa fladen ofuenfor veien, og viiser op i en merchesteen til opunder 1 fur i gyttene og saa i gyttene huor mercherne kommer til sammen oppe.

/17a

Dernest 1 teig til Manuelsjorden fra 1 merchesteen paa fladen ved en stoer steen og viiser op i en merchesteen lengst op paa fladen og derfra op i en gammel huid bierchestue (dvs. bjørkestubbe?), og saa op igiennem Rabben og op i quasseste nabben i bierget.

Dernest 1 teig til Reiers jord som strecher i en merchesteen paa fladen og derfra opeffter i en anden merchesteen straxs op paa hammeren, den fure(?) for en anden merchesteen som viiser op i grofuen og saa mit i gielet i fieldet.

Dernest 1 teig til Anders Christensens jord som kaldes Siursjorden, som gaar i en merche­steen som viiser i en anden merchesteen opsat oppe i rabben under fieldet og gaar merche siden op effter suaet og saa beendt op igiennem, og derfra i dybeste gytten eller gielet. Nedenfor er nedsat 3de merchesteener som gaar forbj dend første huusmandzpladz saa at denne jord eiger huusmandzpladzen, og gaar bort i løchen huor helst floen eller søen gaar op, forbj dend nederste ager som huusmanden eiger.

Huad sig dend pladz oppe i fieldet som kaldes Nipen er belangende, med dessem engeslotter ofuenpaa, dend bruges til fellis for de trende jorder, nemblig Manuelsjorden, Siursjorden og Reiers jord, saa at de trende bruger dend huer sit aar. Dend fierde jord, nemblig Kolhauge, schall i dend sted blifue aflagt paa anden maade.

Dereffter blef Kolhauge tillagt 1 teig som effter merchesteenernis udviisning gaar opeffter fieldet og need i løchen.

Manuelsjorden dereffter 1 teig gaar op og need effter merchesteenernis udviisning i fieldet og need i løchen.

Dereffter Reiers jord 1 teig som merchesteener baade oppe og neede udviiser.

Siursjorden 1 teig dernest effter merchesteenernis udviisning og effterudj det siuntes at denne teig paa adschillige steder var noget slet, saa blef dend forbeedret 2 alen udj bredden effter løbetalletz udreigning.

Dereffter Stør Kolhauges jord 1 teig effter merchesteenernis udviisning op og need strechende.

Dernest Manuelsjorden 1 teig effter merchesteenernis udviisning.

Dereffter Reiers jord 1 teig effter merchesteenerne, gaar op igiennem fieldet i dend store biergklommer der nedenunder 1 liden schrede.

Siursjorden 1 teig som effter merchesteeners udviisning gaar op i en liden gytte ved bierget, huor helst 1 stoer aarestue (dvs. orestubbe?) er voxsen, og er eigende dend slette grønne schræde.

/17b

Dernest blef alle fire jorder udlagt huer sin teig effter alnemaal og snore, huilche vare smaa efftersom det var tørt og slet march. Og strecher disse teiger sig hiem til myren oppe paa fladen, nemblig først Reiers jord 1 teig, dernest Manuelsjorden 1 teig, Siursjorden 1 teig og Kolhauge 1 teig som er dend nermeste moed myren, og strecher alle teigene sig need i løchen, og opeffter i fieldet, og huis smaa biercheschoug findes <i theigerne>, forblifuer huer teig effter udmerchning tilhørende.

Och som dagen iche videre tilstrechede, saa blef dend dag ej videre forretted.

Dend 7 junj begaf vj os atter til forretningen, og blef først Manuelsjorden tillagt 1 teig som effter merchesteenernis udviisning er strechende op og need igiennem, og effterudj denne teig paa dend neederste part iche var saa god i ager og eng som de effterfølgende, efftersom teigene nedenpaa var bevoxsen med mange smaa træer og krat, saa blef teigene 12 alen breedere \end jorden/ effter løbetalletz udreigning tilkom.

Dernest Siursjorden udlagt 1 teig som effter merchesteenernis udviisning er strechende op og need.

Dernest Kolhauge 1 teig, {Manuels}\Reiers/jorden 1 teig, Manuelsjorden 1 teig, Siursjorden atter 1 teig, Kolhauge 1 teig. Noch Reiers jord 1 teig, men formedelst denne teig øfuerst er ichun field og uhr huor ingen slotter findes som i de andre, ageren derforuden er meeget slet og grund, og teigen i sig self iche strecher saa langt need formedelst elfuen som de andre, saa blef denne jord tillagt 9 alen breedere teig effter udreigning end som de andre effter løbetallet.

Dernest blef Manuelsjorden tillagt 1 teig som gaar fra 1 merchesteen needenunder Reiers neederste og østerlige haugejørne mit i bachen, og strecher sig udj en merchesteen needen­under Anders Christensens kornlade, og gaar need udj elfuen, men ej høyere op end som i bachen under ageren som ligger ofuenpaa ved Anders Christensens kornlade.

Dereffter Siursjorden 1 teig nedenunder hans huuse og kornlade som merchesteenerne udviiser, gaar ud i elfuen og strecher frem udj 1 merchesteen forbj Anders Christensens huuse staaende i bachen.

Dernest Kolhauge 1 teig huilchen effter merchesteenernis udviisning ej strecher høyere op end som de andre teiger.

/18a

Och efftersom Jordanger kierche er eigende udj Rønne 1 kalfschind, saa blef bemelte kierche dernest tillagt 1 støche ager som er udj bredden 11¼ alen og strecher teigen sig need udj elfuen og op i bachen saasom de andre og er med merchesteener udmerchet.

Dereffter blef udlagt til en kiørselvej til fellis naboers nøtte som er 4 alen breed, som blifuer uhinderlig af alle naboer brugte need udj elfuen effter vand, naar deris brønd mangler vand om sommeren og maa ingen af naboerne bruge samme støche jord til anden nøtte end som til bemelte vej.

Och effterudj Reier Hendrichsen for sin brugende jord iche blef tillagt nogen teig paa sin anpart af de agre needenunder bachen, saa blef hannem derimoed udlagt dend pladz som hans huuse og hauge paastaar huilchen teig strecher sig fra 1 merchesteen nedsat needen ved Anders Christen­sens kornlade i reinen nedenunder ageren, og gaar op i Reiers haugejørne, og siden udj 1 merchesteen nedsat paa 1 tør houg straxs fremmenfor hans ildhuus, huilchen merchesteen viiser paa tuert needeffter igienn udj den merchesteen som staar nedsat paa dend flade vold needenfor myren, saa at Reiers teiger der kommer sammen igien.

Dereffter blef myren ofuenfor gaarden imoed bierget uddeelt, og blef først Reier Hendrichsen udlagt 1 teig dernest Manuelsjorden 1 teig, og til sist Siursjorden 1 teig effter merchesteenernis nedsettelse. Og strecher Siursjordens teig sig mit for Anders Christensens haugejørne, saa at hand self er eigende haugen. Det øfrige som siden er til ofuers fra bemelte merchesteen og til bierget, forblifuer til samptlig naboernis nøtte med frj bechevej, bleegevold og anden for­nøden­hed, huorudinden ingen af naboerne maa giøre hinanden nogen hinder, efftersom det forblifuer til fellis u‑byt og u‑schifft.

Och som Stør Kolhauges jord ej blef tillagt noget udj Myren, saa schall hannem derfor schie fornøyelse paa en anden sted.

Endelig blef thunerne og thufterne till alle jorderne med merchesteeners nedsettelse udbyt. Og dersom nogens huuse schulle nu vere staaende paa en fremmed gaard, saa blifuer dog huusene bestaaende u‑hinderlig og uden nogen grundleies afgifft til hinanden, men dersom samme

/18b

huuse en gang formedelst alder og anden brøstfeldighed schulle needrifues og  repareris, schal de forfløttes paa deris eegne grunder, efftersom enhuer er tillagt saa store pladzer og grunder som ere u‑bebygde, at de maglig paa deris eegne grunder kand opsettes.

Fremmenfor Rønne gaard blef først Manuelsjord udlagt 1 teig som recher op i det første lille bierg straxs ofuenfor, og er dend noget breedere nedentil end som ofuentil, paa det theigerne kand komme beent op og need.

Dereffter Reier Hendrichsen udlagt 1 teig, som gaar need i elfuen, og op i det første bierg saavit som slaaendes er, alt effter merchesteenernis udviisning.

Dernest Anders Christensens jord, Siursjorden kaldet, 1 teig (som) gaar op i en merchesteen needsat straxs ved Stør Kolhauges thørchestue, og ej høyre op, og saa need i elfuen. Bredden udviiser merchesteenerne.

Imoed disse forbemelte theiger blef Kolhauge udlagt 1 ager som ligger tet ofuenfor hans huuse, og gaar hans eigendeeler fort op i fieldet med slotter og løfschoug, og eiger hand need under huusene saa vit hans thun strecher, alt need til almaneveien huor merchesteenerne staar. Og er hannem med denne uddeeling schied fornøyelse og vederlaug for hans anpart udj Nipen og Myren som de andre blef tillagt og tilforne er ommelt.

Dernest blef Reier Hendrichsen udlagt 1 teig som strecher sig imellem merchesteenerne, og recher ej videre op end som til almaneveien huor merchesteenerne staar og gaar i elfuen.

Dereffter Siursjorden 1 teig som merchesteenerne udviiser.

Manuelsjorden 1 teig effter merchesteenernis udvisning.

Kolhauge 1 teig imellem merchesteenerne.

Endnu blef Kolhauge udlagt 1 teig, efftersom dend passer sig byt under hans gaard og thun, som strecher sig need i elfuen, og i en merchesteen ved veien, derfra i en merchesteen straxs oppe paa bachen paa fladen og gaar merchet siden i en liden dyb dahl med smaaschoug bevoxsen, og derfra op i en uhr under det slette sua og siden i merche med Jelde.

Dernest Manuelsjorden 1 teig (som) gaar fra 1 merchesteen

/19a

som staar paa fladen, og viiser op i hougen og i nabben i bierget som er en gytte eller et hull. Ned ved almaneveien staar 1 merchesteen, og paa reinen ned moed elfuen staar 1 merchesteen.

Dereffter Siursjorden 1 teig, og staar 1 merchesteen paa fladen under ageren og gaar i et sua eller berg, og fort i merche med Jelde. Neden ved almaneveien 1 merchesteen og neede ved elfuen nedenfor ageren 1 merchesteen.

Dernest Reiers jord 1 teig, og blef needsat 1 merchesteen paa reinen under ageren paa bachen og viiser op i dend yderste og nederste ende af en stoer uhr og i fieldet og er merchesteener needsat ved almaneveien og neede imoed elfuen under ageren.

Dereffter Stør Kolhauge 1 teig effter merchesteenernis udviisning og gaar teigen op mit i dend store uhr og mit i dend runde houg needenunder uhren.

Manuelsjorden 1 teig som med merchesteener er udmerchet og viiser op i en stoer steen eller berg under en uhr huor et ilag (stengsel) af steen er oplagt.

Dernest Reiers jord 1 teig som gaar tuert ofuer dend lille dahl eller grof op i en merchesteen ved en bierch, og saa lige op i dend store uhr og siden need i en merchesteen neede ved elfuen.

Siursjorden 1 teig og staar en merchesteen tet nedenunder en liden bierch som viiser op i en anden merchesteen ved en liden bache needenunder 1 anden bierch og straxs ofuenfor ligger nogle store steene eller field, gaar siden need i elfuen huor ogsaa merchesteener er nedsat.

Manuelsjorden 1 teig med merchesteener baade oppe og needen udmerchet. Gaar i fieldet og need i elfuen.

Siursjorden 1 teig paa samme maade udmerchet med merchesteene, gaar ned i elfuen og i fieldet.

Dernest 1 teig til Reiers jord som er udmerchet med merchesteener. Gaar need i elfuen og viiser op effter i dend huide store uhr under fieldet.

Stør Kolhauge 1 teig som gaar i fieldet og i elfuen.

Manuelsjorden dereffter 1 teig som strecher need i elfuen og ej høyere op end som i en merchesteen ved Steenkiedelen thj der ofuenfor blifver engeslotterne særdeelis udbytted.

/19b

Siursjorden 1 teig udlagt som med merchesteener er udbyt strecher ej heller høyere op end til de merchesteener som er nedsat i linie med Steenkiedelen.

Reier Hendrichsens jord dernest 1 teig som er af samme beschaffenhed som de andre.

Kolhauge 1 teig som strecher sig paa samme maade som de andre.

Dernest Reier Hendrichsen udlagt 1 teig som ej heller strecher høyere op end de andre, og need i elfuen.

Stør Kolhauge dernest 1 teig effter merchesteenernis udviisning.

Siursjorden 1 teig effter merchesteenernis udviisning og strecher ej høyere op end som de andre.

Manuelsjorden 1 teig som strecher sig effter merchesteenernis udviisning, gaar i elfuen og op i dend merchesteen som staar i ageren som Stør tilforne tilhørt.

Kolhauge dernest 1 teig, gaar need i elfuen og viiser op i en merchesteen ved almanaveien og siden op i hougen i en merchesteen, og siden ej.

Reiers jord dernest 1 teig, gaar i elfuen og strecher ej høyere op end til dend merchesteen udj bachen i dend lille schoug.

Manuelsjorden 1 teig, gaar i elfuen og siden op i dend merchesteen op i bachen, i schougen, effter de andre merchesteener.

Siursjorden 1 teig som strecher sig til gierdesgaarden, i et bierg, forbj grofuen huor der er et huit blech i bierget.

Dereffter blef engeteigerne ofuenfor Steenkiedelen udlagt og udmerchet og blef først Manuelsjorden udlagt 1 slotteteig som strecher fra dend merchesteen ved Steeinkiedelen og frem udj en anden merchesteen og recher op i [det] yderste sua. Ender i merche med Reier Hendrichsen.

Dereffter Reier Hendrichsens jord 1 teig som strecher sig til en merchesteen i merche med Kolhauge, og strecher op i bierget.

Dernest 1 teig til Kolhauge som strecher udj 1 merchesteen i merche med Siursjorden.

/20a

Aller sist ble Siursjorden tillagt 1 teig som strecher lige til gierdesgaarden og eiger ald vaardahlen(?) og strecher op i merchet med Jelderne, dog effter gierdesgaarden.

Och som det megle(?) reign, vind og u-veir iche vilde tillade videre denne gang at forrette, end som hiemmejordens uddeeling, saa blef med udmarcherne og schougernis deeling opsat til dend 27 junj førstkommende, huilchen dag vj atter alle vare forsamblede. Nerverende alle eigere og leilendinger, og var tilstede paa Anders Christensens veigne hans quinde Mallene Mougensdatter og hans suoger Erich Pedersen Amble.

Og begaf vj os da først aller fremmest imoed Leremoes merchet at udbytte løfschougen og udmarcherne, og tilfalt effter foregaaende lodkastelse først 1 teig til Siursjorden som strecher fra Leremoes merche og til en merchesteen nedsat ved veien paa Timmermyren, og strecher sig op i brunen saa vit mand kand see op.

Dernest Stør Kolhauge 1 teig som strecher fra bemelte merchesteen og hiem udj en anden merchesteen og recher saa vit op i fieldet som mand kand see op.

Dereffter Manuelsjorden 1 teig hiem udj en anden merchesteen og recher saa vit op som mand kand see.

Reier Hendrichsens jord 1 teig som strecher sig hiem i huusene huor en merchesteen staar. Og efftersom denne teig var meeget slettere end som de andre, saa blef dend noget breedere end som de andre.

Dernest blef Stør Kolhauge udlagt 1 løfteig som hand tilforne hafde, som med merchesteener blef udmerchet.

Dereffter Siursjorden 1 løfteig som med merchesteener blef udmerchet.

Dernest Manuelsjorden 1 løfteig som ogsaa med merchesteener blef udmerchet.

Dernest 1 teig til Reier Hendrichsens jord som strecher sig hiem til Langdølselfuen.

Dend øfrige løfschoug som ligger imellem Langdølen og Fondølselfuen tilkommer Manuels­jorden alleene formedelst dend er størst af alle jorderne.

Dernest blef Stør Kolhauge udlagt 1 teig som strecher fra Fondølself og hiem udj 1 merche­steen som er nedsat ved veien

/20b

Dereffter 1 teig til Reier Hendrichsens jord som effter merchesteenernis udviisning er strechende.

Siursjorden 1 teig som kaldes Steegøyen og strecher hiem udj Steegegrofuen og følger merchet op effter grofuen saaledes som dend løber.

Dereffter Manuelsjorden 1 teig som strecher fra Steegegrofuen og hiem udj en merchesteen ved en hammer som schiller merchet op igiennem.

Dernest Siursjorden 1 teig som strecher hiem i Mandølgrofuen og følger grofuen op og need igiennem.

Kolhauge dernest 1 teig som strecher hiem udj 1 merchesteen ved veien som viiser op i en furr øfuerst i hougen huor en merchesteen blef needsat paa fladen og viiser lige ofuer fladen op i bierget.

Manuelsjorden dernest 1 teig som gaar liige op igien til fieldet fra elfuen, og blef merche­steener needsat baade nede ved veien og ofuenpaa fladen.

Reier Hendrichsens jord 1 teig som gaar fra 1 merchesteen nedsat udj Nesset, gaar op igiennem Hougen, paa fladen og opunder bierget i en merchesteen, og gaar hiemeffter udj Quernehuuselfuen og følger merchet Quernehuuselfuen lige som dend løber \baade hiemeffter og/ alt op i Klype eller gielet op i hammeren, og tilhører item en teig der (kaldes) Øyer som er imellem Quernehuuselfuen og dend andre grof, og lige hen udj merchesteener som før er melt.

Paa dend anden side hiemmenfor Quernehuuselfuen blef særdeelis teiger udbyt. Og fich Siursjorden først 1 teig som strecher fra elfuen og hiemeffter udj en merchesteen som er \ned/sat tet under et sua, og følger merchet elfuen opeffter ligesom dend rinder eller flyder og strecher ej høyere op end som udj stølsveigen huor mand kand staae og see need udj dahlen, og ej ofuenfor bierget eller paa fladen ofuenfor synet. Og endschiønt at Quernehuuselfuen, eller damstocherne schulle ligge paa Anders grunder, blifuer dog en huers quernehuusstøe, dam og tilhørende u-behindret og uden nogen grundleies afgifft eller fordring bestaaende.

Dernest Kolhauge 1 teig som med merchesteener er udmerchet og strecher beendt op effter saavit løf og vedeschoug findes.

/21a

Dereffter Manuelsjorden 1 teig som effter merchesteenernis needsettelse er strechende og gaar dend i en merchesteen som er needsat i dend smaaschoug nede ved stoerelfuen.

Det øfrige hiem til gierdesgaarden eller leedet er Reier Hendrichsen tilhørende, dog saa at det fætraa som er nermest gierdesgaarden, huilchet af naboerne om høsten og vaaren bruges at malche deris kiør og creatur paa, blifuer hereffter som tilforne frit og u-behindret for alle. Og maa ingen af naboerne indheigne eller indgierde noget i fellis beiter, uden det schier med alle naboernis sambtøche, men bør vere en frj græsgang for alle, endschiøndt schougen til en huer udj særdeelished er udbyt og udmerchet.

Dagen dereffter, nemblig dend 28 junj, begaf vj os op i stølsmarcherne at udbytte baade riiseschougen, marchesletterne og furreschougen. Og blef først Siursjorden udlagt 1 teig som strecher sig fra Jeldernes eigendeeler og mercher og udj Jellestøllen, i quaseste fureholten, og under bierget. Siden op paa fladerne op igiennem i merche med Jordanger og strecher need udj merche med løfteigerne.

Dernest Kolhauge 1 teig som strecher sig fra Jeldestølen og udj en grof kaldes Schochdøhlen som render igiennem Turtnegielet, og følger merchet grofuen opeffter dahlen i merche med Jordanger. Strecher sig og needeffter i merche med løfteigerne.

Dernest 1 teig til Reiers jord som strecher fra bemelte Turtnegielet grof og fremeffter mit udj Bottelsjelshougen og op igiennem fieldet i merche med Jordanger, og need i stoerelfuen.

Dereffter Manuelsjorden 1 teig som strecher sig fra Bottelsjelshougen og fremeffter dahlen og følger merchet elfuen, og siden i merche med Jordanger.

Paa dend anden eller fremre side av elfuen blef først Siursjorden tillagt 1 teig huor Marchesletterne ligger. Og strecher denne teig ej høyere op end som brat og flat kommer sammen, og strecher dend i elfuen og bort i bierget, og siden needeffter i merche med Reier Hendrichsens løfteig. Og følger dend engeteig, Marchesletterne kaldet, denne teig.

/22a

Ofuenfor Siursjordens teig tilfalt Kolhauge 1 teig som strecher op under vaarstølen saa vit schoug er, og need saa vit brat og flat kommer sammen imoed Marchesletterne. Strecher bort i elfuen paa dend side, og frem udj en stoer uhr paa dend frembste side.

Dernest 1 teig til Manuelsjorden som strecher fra bemelte uhr og i en bergsnab mit i teigen, og op i en gytte, og saa vit op som schoug er, op til fladen.

Dernest Reiers jord 1 teig som gaar bort til bierget oppe, og saa opeffter holten saa vit schoug er, udj en merchesteen som er sat oppe ved veien, og siden op paa fladen der schougen endes, og følger (dvs. medfølger) enhuer teig huis fureschoug der findes.

Dereffter begaf vj os fremeffter til Fondølself, og deelte schougen hiemeffter, og effter foregaaende lodkastelse huem først schulle tildeelis, tilfalt Kolhauge 1 teig som strecher fra bemelte Fondølself og hiemeffter udj 1 merchesteen nedsat udj en liden houg tet under en afhuggen furrestue som strecher lige i fieldet saa vit schoug er, og need i merche med løfteigerne, og er Fondølself merche paa dend side fremeffter dahlen.

Dereffter Manuelsjorden 1 teig og blef merchesteener needsat paa en houg tet ved en stoer tørfurre huorudj blef huggen et kors. Strecher i høyeste field og need i merche med løfteigerne.

Siursjorden dereffter 1 teig som strecher hiem effterudj 1 merchesteen nedsat ved en stoer furre huorudj blef huggen tuende kors og strecher op og need som de andre.

Reier Hendrichsen blef dernest udlagt 1 teig som strecher fra bemelte merchesteen og hiem udj hans forrige merche ved bierget og tilkommer hannem ogsaa det løeslette huor hand hafuer en høelade som kaldes Jordsmyren, og er strechende op og ned som de andre.

Dereffter begifuet os fremmenfor vaarstølen at uddeele riiseschougen og blef først Stør Kolhauge tillagt 1 teig som strecher fra elfuen som er merche imellem Tørfuj og Rønne, og hiem udj 1 merchesteen, og recher op i holten eller scharet, saa vit biercheschoug er.

/22a

Dernest Siursjorden 1 teig som med merchesteen er udmerchet og recher op i holten udj et stort kluffted træ i himmelssyndet.

Dereffter Reier Hendrichsen jord 1 teig som strecher hiem udj en anden merchesteen, udj huilcken teig findes 1 lidet høeslette som Stør Kolhauge har brugt, men nu (er) Reier Hendrichsens jord tilhørende. Dog slaer Stør samme teig endnu saa lenge hand lefuer, siden staar det til eigerne for samme teig om hand lenger vil ofuerlade samme høeslette til Kolhouges besidder.

Seenist blef udlagt 1 teig til Manuelsjorden som strecher hiem til Suartesteenen, og op i et lidet giel der ofuenfor, og huis ringe schoug siden findes, forblifuer til felles nøtte paa stølen, iligemaade forblifuer stølen med sine fæbeiter till alles nøtte u-behindret.

Dens 29 junj begaf vj os frem til Fondølen at uddeele teigerne begge elfuerne imellem, og fich først Kolhauge 1 teig fremmerst i dahlen, som gaar af en røed moldbache huor helst biercheschougen gaar langt op og hiem udj en grof som kommer rindendes af fieldet og gaar need i stoerelfuen. Det som er fremmenfor imoed Fodnestølen, forblifuer tillige med bemelte støl til fellis nøtte.

Dernest 1 teig til Manuelsjorden som strecher fra bemelte grof og need i en huid tørfurre. Fra dend huide furre i en røed furre og derfra op i en flad bache saa vit op som schoug er.

Dereffter Reier Hendrichsens jord 1 teig, huor hans slotter og løe staar, som gaar fra bemelte furre og bort i eggen og i dend store elf ved et bierg.

Dereffter Siursjorden 1 teig som strecher iche lenger need end til hammeren ofuenfor Lysøyerne og strecher fremeffter forbj nesset udj dend anden dahl, udj en grof som der kommer needrindendes. Dog følger det iche grofuen op igiennem efftersom dend gaar fremeffter, men gaar ofver grofuen straxs oppe og saa i merche med Reier Hendrichsen i en flad houg og kniber mercherne tilsammen der oppe som et ve??? efftersom dend er breed needentil.

Dereffter tilkommer Manuelsjorden de engesletter som kaldes Lysøyerne, tillige med dend løe som der staar.

/22b

Dog bruges løen til fellis for Anders Christensen og Manuelsjordens eigere, og huis schoug der findes needenfor udj øyerne, forblifuer ved denne teig.

Der fremmenfor i dahlen paa samme side (af) elfuen tilkommer Reier Hendrichsen 1 teig som strecher fra forbemelte lille tuergrof i merche med Siursjorden og frem i det første huide sua eller bierg, og gaar beent opeffter i høyeste field.

Dernest Siursjorden 1 teig som strecher fra bemelte huide bierg og frem i (en) stoer graa flad hammer, needenunder fladen og saa beent opeffter fladen i fieldet.

Dereffter 1 teig fra bemelte graa slette hammer og frem udj en huid biergnab fremmenfor nogen slette flader tilkommer Manuelsjorden og gaar beent op i fieldet.

Sidst blef Kolhauge (tillagt) 1 teig som strecher fremeffter saa vit schougen (gaar), alt til Nyestøl. Dog blifuer Nyestøll og Finnebølstøl til felles for alle som tilforne. Og om de vil slae Nyestøl eller dend anden, slaer de dend huer sit aar, og dersom dend leiges bort, deelis leigen eller afgifften effter løbetallet.

Dereffter begyndt at delle fra Fondølself igien furreschougen, og er Kolhauge først tillagt 1 teig som gaar fra Fondølselfuen og gaar i en merchesteen opsat paa en hammersholt, tet ved en liden ung fure, udj huilchen er huggen en kors, gaar op i Nyestølself og need i løfschougsteigerne.

Dernest Siursjorden 1 teig som strecher fremeffter udj 1 merchesteen opsat ved en uhr, beent ofuenfor 1 ung furre huorudj er hugget en kors. Gaar ogsaa op i Nyestølself og need imoed løfteigerne.

Dereffter 1 teig til Reiers jord som strecher til en merchesteen needsat ved en ung furre huorudj er hugget en kors, viiser op og need som de andre.

Dernest blef Manuelsjorden udlagt 1 teig som strecher sig frem i en merchesteen som er needsat paa et bierg eller flad, {nedenfor 1 brand furre} \tet ved en tør gad/ som er hugget en kors udj paa dend needre side, viiser op og need som de andre.

Endnu blef Manuelsjorden udlagt 1 teig som gaar frem udj 1 merchesteen nedsat ved en brand furre huor ogsaa er huggen et kors paa nederste side.

/23a

Dernest 1 teig til Siursjorden som gaar frem i en merchesteen nedenfor 1 uhr ved en furre. Derudj er hugget 1 kors.

Dereffter 1 teig til Reiers jord som strecher fremudj 1 merchesteen needsat ved 1 liden furre som er huggen kors udj paa dend øfre side.

Seenist blef Kolhauge udlagt 1 teig som strecher frem forbj bergsnabben eller holten fremudj 1 merche­steen nedsat ved en furre huorudj er huggen nogle kors.

Och er saaledis schougen uddeelt saa vit som schie kunde. Dend øfrige schoug der fremmenfor alt frem i merche med Leermoe, forblifuer til felles efftersom dend er gandsche u-beleilig at bringe af schougen. Og dersom nogen veie til tømmeretz kiørsel blifuer giort og omkosted, bør de alle effter aduenant (dvs. forholdsvis) udj samme omkostning participere, og derimoed effter løbetahllet at lade hugge i samme schoug. Og huis nogen effter foregaaende advarsel iche schulle ville omkoste veigen at giøre, nyder dend nachlessige ej noget at det tømmer som deraf udbringes. Schulle og noget tømmer uden veies omkostning kunde hugges og udbringes, maa dog ingen videre hugge end effter sin lod og anpart, saa at hans medeigere ingen schade schieer.

Thil slutning begaf vj os need paa øren veed søen at uddeele nøsttuffter til en huer. Og blef Reier Hendrichsen udlagt dend tufft som hans nøst paastaar, Anders Christensen dend tufft hans nøst paastaar, og 9 smaa trin derfra blef Manuelsjorden tillagt 1 nøsttufft. 8 trin derfra blef Kolhauge 1 nøsttufft udlagt, huorpaa de kand bøgge nøster naar dennem behager. Ald dend anden og øfrige ør udeffter tillige med dend lille engeteig som hæsen (dvs. hesjen?) paastaar, alt opunder Anders Christensens huusmandzager forbj løchen, forblifuer til fellis til fornøden hestebeite og anden nødvendighed at opkaste paa land naar de noget vil hiemføre. Og paa det at samptlige naboernis agre og engeteiger derunder moed søen ej af hesterne schall beschadiges, saa bør alle naboerne effter advarsel at lade opsette 1 gierdesgaard paa dend sted dennem samptlig gaat siunis, og huis nogen derudj schulle findes veigerlig efftersom det til alles nøtte er henseet, betahle dend nachlessige dend om­kost­ning paa hans anpart kan komme

/23b

huorved ald u-rolighed og schade af naboernis heste kand forekommes.

Och efftersom nu indted videre var at deele enten udj hiemmejorden eller udmarcherne, saa blef samptlige lodzeigere og naboerne tilsammenkaldet og for retten tilspurt om de videre hafde at indgifue, protestere eller paastaae eller om de noget imoed dend giorde deeling hafde at sige, huortil de samptlige suarede at de med deelingen vare vel fornøyede og tilfridz baade udj hiemmejorden, schougen og udmarcherne. Særdeelis suarede Anders Christensens quinde og Erich Pedersen paa Anders Christensens veigne, og hand ogsaa var med schougdeelingen og udmarchernis bytte vel fornøyet, men huad sig hiemmejorden belanger paastoed hand endnu som før at burde forblifue effter gammel hefd og brug.

Reier Hendrichsen indlagde ellers en reigning paa sin giorde omkostning ved denne forretning og deeling, bedragende sig tilsammen 40 rixdahler 1 march som hand begierede og paastoed at motte effter ergangen dombs tilhold lignis samptlige imellem til betahlning. Og som dend i alle maader fantes at vere billig opsat, blef derudj effter løbetallet giort en repartition, og kommer paa Reier Hendrichsen self 11 rixdahler 5 march 10 schilling, paa Olle og Anders Rønne 12 rixdahler 2 march 10 schilling, paa Thommes Rønne 4 rixdahler 1 march 9 schilling, paa Stør Kolhauge 6 rixdahler 2 march 9 schil­ling og paa Anders Christensen saavit schougens og udmarchernis deeling angaar 5 rix­dahler 1 march som enhuer effter ergangen dombs tilhold bør betahle under lougens adferd.

 

(Sak 1703:80)

Publicerit Hans Høyærverdighed Bispens udgifne bøxelseddel til Jørgen Larsen paa dend gaard Drefdahlen, daterit dend 27 maj 1696.

 

Solfueren

Anno 1703 dend 5 julj blef holden rett paa Siøthun i Solfueren anlangende Solfuerens strandz udmerchning og uddeeling imellem jorderne effter schrifftlig udstede stefnemaal. Nerverende paa Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Majestetz Fougetz Hans Blixses veigne hans fuld­megtig Hans Nilsen Rue, og effterschrefne laugrettesmend, nemblig Mougens Alme, Anders Quamme, Aamund Lae, Jens Beim,

/24a

Anders Schierfuren, Thosten Lomemb, Thosten Holsetter og Lauritz Thang.

 

(Sak 1703:81)

Citanterne nemblig Hr. Leutenant Rein, Søren Larsen og Christen Nitter fremb­lagde deris schrifftlige kaldseddel og stefnemaal, som blef oplest, og møtte paa Hr. Vice-Laugmandz veigne hans fuldmegtig Hans Nilsen Rue, ittem og paa Magister Nils Smitz veigne af Nils Viborgs veigne, Hr. Leutenant Rein paa egne og hans vermoeder Anne salig Thies Nagels  veigne, Sr. Christopher Nagel paa Magister Jens Ør­bechs veigne, Sr. Jens Hess paa Hr. Christopher Nagels veigne, Søren Larsen paa sine eegne veigne, og Christen Nitter paa eegne. Og ahnviiste enhuer huad deris jorders skyld er, nemblig Søren Larsen ahnviiste sin bøxselseddel som schylder til hans Kongelige Majestet ½ løb smør, 1 hud, 1 giedschind og 4 mele korn, nochsom Søren Larsen self eiger og følger bøxslen Kongen ½ løb smør og 1 bochschind, endnu som Søren Larsen self eiger og self bøxsler 11 mele korn, Anne salig Thies Nagels 1 pund smør med bøxsel. Vallager skylder effter ahnviiste bøxselseddel og anden forklaring til hans Kongelige Majestet ind­bereig­nit Marie Wirginæ præbende godz 1½ løb smør, Lectorietz godz i Bergen 2 meler korn, Magister Jens Ørbech ½ løb smør, Christen Nitter ½ løb smør, Schaathellen tilforne under Vallager ½ løb smør med bøxsel, Christen Nitter tilforne under Wallager 4 mele korn med bøxsel. Elfuethun schylder effter ahnviiste bøxselseddel til Christen Nitter 1 løb 18 mercher smør og 15 mele korn, Hafsloe Presteboel 2 mele korn. Biørnethun schylder til Hr. Christopher Nagel 1½ løb smør og 2 huder og til Solfuerens Kierche 4 meler korn. Grof som skylder til Hr. Christopher Nagel 1 løb smør 1 hud og 8 meler korn, og til Solfuerens Kierche 1 mele korn. Brechen (som) Lars (bruger) Magister Jens Ørbech tilhørende ½ løb smør og Christen Nitter 4 meler korn. Hr. Christopher Nagel udj Brechen som Jetmund Alfsen bruger, 2 meler korn.

Øfrebøe leilendinger frembkom for retten og protesterede og formeente at de ogsaa burde nyde deris andeel udj stranden efftersom de tilforne hafuer veret bevilget vaarschoug samme­stedz. Huortil de andre eigere udj de andre ofuenbemelte gaarder, saa og de eigere udj bemelte Øfrebøes jorder self, forklarede og sagde at de iche kand prætendere eller paastaae at nyde udj stranden nogen deel effterdj det hafuer verit der om altid tilforne disputerit. Af huilchen aarsage, saa og fordj ingen beviislighed føris at Øfrebøe udj stranden noget er eiende, dennem ej noget for deris jorder derudj kand tilleggis eller tilkiendes.

/24b

Dereffter forføyede vj os indudj Nesset, huor helst en dispute forefalt imellem Christen Nitter som er eigende de 4 meler korn som kaldes Thrulseparten, og Vallagers besiddere, anlangende 1 liden løfteig som Christen paastaaer at vere hans lille pladz tilhørende, huorudj hannem schieer indpas, huorom hand hafde stefndt til vidne Johannes Mossevigen, Thommes Klochergaard, Joen Grof, Joen Øfrebøe, Asbiørn Elfuethun, Michels Gurij, til at forklare huis dennem ombemelte marche eller løfteig er vidende.

Johannes Mossevigen møtte og vidnede at hand omtrendt for 40 aar siden var leiget 1 aar at løfue med Thruls som brugte Thrulseparten. Da løfuede hand samme aar med hannem og var ingen som talte hannem til, ej heller spurte hand nogen derom. Huem ellers pladzen eller eigendeelen tilhørte eller huor vit hand strechede, veed hand iche. Ofuenfor noe loggen(?) brugte Wallager.

Thommes Klochergaard forklarede at hand boede her i Solfueren omtrendt 10 aars tid, og hørte hand at der blef løfuet her i Nesset til Thrulseparten en deel løf, dog var alltid trette herom, og beholt dend løfuet som først løfuet.

Joen Knudzen Grof forklarede at Thruls da hand brugte Thrulseparten, løfuede her inde i Nesset, men huor vit det strechede ind eller ud veed hand iche at forklare. Sagde ellers at der var under tiden trette derom imellem Thruls og Vallagers besiddere. Under tiden tog Thruls løfuet fra dennem og under tiden Vallagers besiddere fra hannem. Videre veed hand iche. 

Joen Øfrebøe forklarede at hand thienedte udj Vallager udj 11 aars tid, og huem som først kom til \at/ løfue, beholt løfuet. Veed ellers iche om mercherne at forklare.

Asbiørn Elfuethun møtte og forklarede at hand hørte af Thrulses søn huis fader som boede paa Thrulseparten, at hans fader som boede paa Thrulseparten, schulle hafue 1 løfteig her inde i Nesset, men om merchet viste hand iche. Dette er omtrendt 4 aar siden hand tilspurte hannem. Dog blef forklarit at hand var ung og u‑myndig da hand reiste herfra.

Michels Gurj møtte og forklarede at hun for omtrendt for 14 à 15 aar siden thiendte hoes Olle Thommesen og thiendte udj 4 aar hoes hannem. Da løfuede Olle Thommesen her inde i Nesset og tog ingen løfuet fra hannem, men veed iche ret at udviise merchet, men schulle gaa udj nogen store linde\træer/ i Nesset.

Effter huilche vidners forklaring bemelte Christen Nitter, som nu Thrulseparten

/25a

eiger og bruger, blef tillagt 1 liden løfteig udj Nesset indenfor Vallagers merche huilchen strecher sig fra Vallagers nedsatte merchesteener og indeffter udj en stoer steen, huor helst tet ofuenfor staar 1 gammel merchesteen, og er teigen noget breed needtil formedelst runddeelingen af Nesset, men ofuentil kommer dend sammen oppe udj bierget eller Ofnen(?) saa at Vallager er eigende de engeslotter som er ofuenfor fieldet eller Ofnen(?), som de af gammel tid har verit eigende og til Vallager brugt. Effterudj ingen af Christen Nitters indstefndte vidner kunde forklare at Thrulseparten var videre eigende end som nogen løfschoug i Nesset. Dog dersom noget græss schulle findes i denne udmerchede teig saa vit dend effter ofuenbemelte maade er strechende, forblifuer det ogsaa ved theigen.

Huad sig Thrulsepartens hiemmejord belanger som Christen Nitter bruger og eiger, derom ahnviiste Hr. Leutenant Rein en suorenschrifuer og sex mandz domb afsagt dend 27 april 1637 huilchen forklarer huor vit dend sig uden (udj) lengden og bredden schulle streche, huoreffter merchesteener blef needsat. Og tilkommer denne part ej videre eller høyere op end til merchesteenerne som staar needenunder Vallagers agerreim, og gaar saa ned i søen paa begge sider effter snor, huorved det frembdeelis forblifuer.

Dereffter begaf vj os først til stranden paa indenside af Solfueren effter citanternis og leilending­ernis begier at uddeele dend effter løbetallet, nemblig til Siøthun som er 3 løber 10½ mercher, Vallager 2½ løber 9 mercher, Schaathellen ½ løb, Lille Vallager eller Thrulse­parten 18 mercher, Elfuethun 2 løber 22½ mercher, Biørnethun 2 løber 2 pund 6 mercher, Grof 2 løber 4½ mercher, Brechen 2 pund 15 mercher.

Og blef først Biørnethun tillagt 1 teig som gaar af grofuen som er merche imellem Eichum og stranden, og strecher indudj 1 merchesteen nedsat tet ofuenfor en stoer steen og viiser op i en hiud biergnab, indenfor et grop i fieldet.

Dernest Lille Vallager eller Thrulseparten kaldet, 1 liden teig som strecher udj 1 merchesteen nedsat der indenfor. Gaar op i merche med Mollandzmarchen.

Dereffter 1 teig til Siøthun som recher ind udj en anden merchesteen, recher ogsaa op i merche med Mollandzmarchen.

Dernest 1 teig til Elfuethun som strecher indudj en merchesteen paa 1 flad (flade?). Gaar op i Mollandzmarchens merche.

Dereffter 1 teig til Vallager som recher indudj 1 merchesteen

/25b

nedsat ofuenfor 1 lind og viiser lige op i fieldet i mercher med Mollandzmarchen.

Dernest 1 teig til Grof som strecher sig til 1 merchesteen staaende et lidet støche oppe fra søen og viiser op i fieldet i dochen og saa frembdeelis opeffter.

Dereffter 1 teig til Brechen som Schaathellen tilforne var udkaaret. Gaar i en merchesteen nedsat beendt nedenfor 1 lind og gaar opigiennem fieldet i merche med Mollandzmarchen.

Dereffter 1 teig til Schaathellen som gaar i en merchesteen needsat straxs ofuenfor 1 liden lind og gaar op igiennem i merche med Mollandzmarchen.

Dernest 1 teig til Grof som gaar i en merchesteen nedsat paa 1 liden hammer ofuenfor søen tet ved en lind som viiser opefter i fieldet udj et sort sua eller heller schute, og saa op i et schar i himmelsyndet.

Dereffter 1 teig til Elfuethun som gaar indudj en stoer steen oppe paa suaet og recher op i merche med Mollandzmarchen.

Dernest 1 teig til Biørnethun som gaar udeffter i en stoer steen ved søen i ogsaa opeffter i en gytte. Siden op i merche med Mollandzmarchen.

Dereffter 1 teig til Vallager som gaar ud i en stoer steen som 1 lindetræ heller sig ofuer, og opeffter til en stoer høy bierch og siden videre opeffter.

Dernest 1 teig til Siøthun som gaar i en stoer spis steen, derfra op i en sort klommer eller bierg og op i et stort tørt træ, og saa beendt opeffter.

Dereffter Vallager 1 teig som gaar i en gammel merchesteen ofuenfor en anden stoer steen som er i merche med Lille Vallager eller Thrulseparten.

Effter at denne strand saaledis var deelt og schifft blef Biørnethuns og Elfuethuns leilendinger med hinanden foreenit at de teiger som Biørnethun nu var udlagt, schulle tilhøre Elfuethun og Elfuethuns teiger igien at tilhøre Biørnethun huilchet de begierede motte udj forretningen ommeldes.

Dereffter begaf vj os til dend yderste strand at deele. Og blef først Lille Vallager eller Thrulseparten udlagt 1 teig som strecher nedenfra huor helst en oplaage er oplagt paa en stoer steen og indudj en anden oplaage

/26a

ogsaa oplagt paa en stoer steen. Og efftersom denne teig er noget breed, saa strecher dend sig iche lenger op end som udj det første field eller bergnab derofuenfor. Resten oppe i fieldet baade riiseschoug og furreschoug forblifuer til felles nøtte. Alt huis nedenfor denne teig findes i merche med Schophammer, baade riiseschoug, løfschoug og furreschoug, for­blifuer i ligemaade til felles, og maa ingen af interesserende eigere eller leilendinger hugge noget saugetømmer i bemelte fellis schoug uden alleene huis til deris huusers og gaarders reparation er fornøden, og huis nogen ahntreffes herimoed at handle, bør huis antreffis at vere forbrudt og dend schyldige effter louglig tiltahle at liide effter lougen.

Dereffter blef Schaathellen udlagt 1 teig som strecher sig fra den oplaage i merche med Lille Vallager og ind udj elfuen eller gielet som \er/ merche for dend jordpart Sanden kaldet.

Indenfor Sanden, eller dend inderste grof som er merche for Sanden, ble Siøthun tillagt 1 teig som strecher sig ind udj 1 merchesteen needsat paa fladen, og viiser op i fieldet i en liden schreede, og saa videre i høyeste field.

Dernest 1 teig til Grof som strecher sig ind udj Nyesteensschreeden huor en merchesteen er needsat.

Dereffter 1 teig til Vallager som recher ind udj en merchesteen nedsat nedenunder 1 almeestue som viiser op i fieldet i et grop i en uhr nedenunder fieldet.

Dereffter 1 teig til Brechen som strecher ind udj 1 merchesteen needsat paa Pladsen som viiser op i en steen (som) ligger op paa hammeren, og saa beendt opeffter i fieldet.

Deeffter 1 teig til Biørnethun som gaar i grofuen saa vit følgende op efftersom grofuen rinder beendt, men huor dend rinder schacht, gaar dend forbj og siden i et huit bleech i fieldet.

Dernest 1 teig til Elfuethun som gaar hiem udj gierdesgaarden, og følger dend gierdesgaarden opunder Rauhammeren. Siden gaar dend udj en stor lind staaende ofuenpaa hammeren, huor en merchesteen er needsat, huilchen viiser op i en anden merchesteen oppe i schougen nedsat i enden af en liden høss(?), og saa lige i fieldet.

Ofuenpaa Rauhammeren findes nogle stachsletter som tilforne ere udkaarede til huer jord, huilche en huer hereffter som tilforne nyder og beholder. Men som det siuntes at Biørnethun var vanholden imoed de andre, saa blef

/26b

dend gaard tillagt 1 lidet stachslette foruden det forige, huilchet Grof tilforne var tillagt, og forblifuer det nu til Biørnethun. Huad sig ellers løf og riiseschougen belanger, som der ofuenfor findes alt op i fieldet, forblifuer dennem til felles nøtte som stachsletterne samme stedz eiger, effter en huer jordz storlighed.

Fra gierdesgaarden indenfor Elfuethuns teig og saa indeffter forblifuer som tilforne til felles høst og vaarbeite for deris creaturer u-behindret, og bør samptlige interessenter effter løbe­tallet at opsette en døgtig og forsuarlig gierdesgaard at creaturene ingen schade giør paa teigerne. Og huis nogen schulle findes nachlessig effter at derom er schied advarsel, bør dend forsømmelige at suare til huis schade derved schieer.

Kiercheteigen forblifuer som dend af gammel tid hafuer verit effter sine mercher, huorudj ingen indpas maa giøris. Indenfor Kiercheteigen ligger en liden huusmandzpladz kaldes Yttre Mossevigen (som) recher indudj en liden grof. Forblifuer til dend halfue løb Schaathellen. Dend anden pladz nestved indenfor grofuen, Indre Mossevigen kaldet, saa vit indheignit er, forblifuer til Vallager. Dog gaar disse tuende teiger eller pladzer ej op udj fieldet, men alleene saa langt op som slaaendes er.

Dereffter begaf vj os effter Hr. Leutenant Rein og Søren Larsens begiering og stefnemaal op til Elfuethun at efftersee nogen smaa tuistigheder som forefalt imellem Søren Larsen og Elfuethun sampt imellem leutenanten boende paa Vallager og Elfuethun. Først blef merchet imellem Søthun og Elfuethun i den lille myr retted og med merchesteener og nabber forklarit saa at det effter vidnernis forklaring fich sin rigtighed.

Dernest blef effterseet en liden tuistighed imellem Vallager og Elfuethuen derofuenfor, og blef der jligemaade 1 nab needslagen og gaar Vallager merchet lige ofuer dend lille tøre houg og i almaneveien saaledis som vidnerne forklarede. Og huis anden smaa mislighed imellem jorderne forefalt, blef med det samme retted og forandret saa at nu ingen videre tuistighed imellem naboerne forefalt.

Effter at dette var forretted blefue samptlige tilspurte

/27a

om de noget videre hafde at proponere eller indgifue, eller om de med dend giorede deeling var fornøyede, huortil de suarede at de ej videre hafde at prætendere, men var i alle maader vel fornøyede med huis som giort og forretted var. Men citanterme alleene begierede at en ligning motte schie imellem dennem og samptlige interesserende om dend paagaaende om­kostning, huorom de indlagde en reigning bedragende sig til 28 rixdahler 2 march 8 schilling.

Och som baade jordeigerne og leilendingerne har u-maget rettens bethientere udj dette verch, og de samptlige hafver nøtte af dessem deeling og forretning, saa bør de alle udj omkostningernes \bethalning/ at vere deelagtige, og kommer paa Vallagers leilendinger 3 rixdahler, paa Søren Larsen som er baade en leilending og til deels eiger, 5½ rixdahler, paa Hr. Christopher Nagel som jordeiger for Biørnethun, Grof og Breche, 6 rixdahler, paa Grofs leilending 2 rixdahler, paa Biørnethuns leilendinger 3 rixdahler, paa Breche 1 rixdahler, paa Magister Jens Ørbech som eiger, 1 rixdahler, paa Christen Nitter 4 rixdahler, paa Elfuethuns leilendinger 14 march og paa Schaathellen 4 march 8 schilling huilchet enhuer som ofuen er melt, bør betahle under lougens adferd.

 

Lærdall og Borgen

Anno 1703 dend 4 octobris blef holden alminnelig høste- og sagething paa Houge i Lærdahl. Nerværende veledle Hr. Vice-Laugmand og Fouget Hans Blix, lensmendene Olle Bøe og Johannes Berge, sampt effterschrefne laugrettesmend, nemblig Lars Bierchum, Anders Schier, Jens Sæbøe, Siur Vold, Anders Thønnumb, Christopher Schier, Morten Thønumb og Peder Ærj.

Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Majestetz Fouget Hans Blixs tilspurde almuen om de gaarder udj Lærdahl og Borgen Schibbreder, nemblig Ferrestad, Sæbøe, Houge, Berge, Hillestad, Voldum, Lørj, Neste Heg, Bierchum og Bøe, som formedelst elfuebrud og fieldschreede er aftaget, siden dend tid noget kand vere forbeedret at hans Kongelige Majestet udj sine schatter kunde schie nogen forhøyelse. Huortil samptlig almuen suarede at de siden dend tid gandsche inted ere forbeedrede, men langt meere aarlig aars af elfuen beschadiges huilchet Hr. Vice-Laugmand begierede motte protocolleris.

/28a

Hr. Vice-Laugmand og Fouget tilspurte almuen om hand iche rigtig fornøyer og betahler dennem {for} deris schydz til landz og vandz paa sine thingreser effter schatteforordningens tilhold huortil samptlig almuen suarede at dennem rigtig betahlis deris forenschab meere og iche mindre end som forordningen tilsiger og bevilger.

 

(Sak 1703:82)

Hans Hermand Ullenberg loed oplyse sin odelsrett til Amble og Vindedahlen og lyste sin pengemangel effter lougen efftersom hand nu er kommen til myndige aaringe, samme schrifft daterit dend 4 octobris 1703.

 

(Sak 1703:83)

Publicerit Jens Andersens schiøde til Lars Lassesen Houge paa 1 løb smør udj bemelte Houge som Lars self beboer daterit dend 20 octobris 1702.

 

(Sak 1703:84)

Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Majestetz Fouget ved lensmanden stefndt Olle Erichsen for begangen leiermaal med Sønnefue Olsdatter, derfor at lide effter lougen.

De indstefndte møtte og vedgich deris forseelse og forklarede Olle Erichsen at hand iche meer er eiende til sine bøeders betahling end som 4 rixdahler som Haachen Mitliusne er hannem schyldig i thienisteløn huilche hand gierne vil gifue hans Majestet for sin forseelse. Quindfolchet sagde at hun gandsche indted er videre eiende end de kleder hun hafuer paa sig. Og blef almuen tilspurt om dennem er vidende at disse bemelte persohner noget videre til deris bøeders betahling ere eiende, huortil de samptlig suarede at dennem nochsom er beuist at drengen ej videre er eiende end hand self bekiender og at quindfolchet er en betler som med sit barn maa gaae om bøgden at betle sit brød, huorfore hun tilkiendes at lide paa sin krop effter lougen.

 

(Sak 1703:85)

Publicerit Thrond Steinde i Valders hans udgifne kiøbsbref til Josep Bøe paa 13 1/3 mercher smør og 1 mele korn med bøxsel udj bemeldte Bøe daterit dend 18 martj 1702.

 

(Sak 1703:86)

Hr. Major von Krog stefndt Gunvald Moe sampt og de mend i Vindedahlen for resterende thiende.

Olle Moe møtte paa Gundvaldz veigne og sagde at hand var hoes (dvs. til stede) og saag paa at Gunvald betalte til Majorens thiener dend fordrede thiende saa at hand indted er schyldig og erbyder derpaa at giøre eed.

/28a

Vindedahls menderne møtte iche uden Halfuor som ved Anders Houge betalte for sig 30 schilling. De andre blef paalagt at møede til neste thing saafrembt de iche vil lide domb.

 

(Sak 1703:87)

Hr. Major von Krog stefndt Olle Hendrichsen Bierchum til at betale hannem dend omkostning \hand/ har ladet giort paa dend bortløbne soldat Thommes Joensen. Olle møtte iche huorfore hand paalegges til neste thing at møede.

 

(Sak 1703:88)

Lars Nagel stefndt Alf Thønnund til betahlning for gield, nemblig reede lante penger 5 rixdahler og rente udj 6 aar siden dend 17. octobris 1697, tilsammen 1½ rixdahler som giør in Alles 6 rixdahler 3 march huorpaa er pantsatt 1 sølfschie og 1 sølf søllie (som) veier 6 loed.

Alf møtte og vedgich gielden og sagde at hand vil betahle pengene i morgen for panted og huis hand iche kand schaffe dennem i morgen maa Lars Nagel selge det huor hand vil. Retten vil hand betahle med andet.

Afsagt.  -  Alf Thønnumb bør indløse sit pant og det øfrige resterende schadesløs at betahle inden fembten dager under lougens adferd og huis panted iche blifuer indløst effter løffte, maa Lars Nagel giøre sig det saa nøttig som hannem gaat siunis.

 

(Sak 1703:89)

Hr. Major von Krog stefndt Alf Thønnumb til betahling for resterende thiende, nemblig for 1700, 1701, 1702 og 1703, tilsammen 6 rixdahler.

Alf møtte og vedgich at vere dend fordrede thiende schyldig. De trende forbjgaaende aaringer vill hand betahle med forderligste og derpaa straxsen lefuerende 3 rixdahler 1 march. Dette sidste aar formoeder hand at nyde dilation med saa lenge undtil de andre af almuen betahler.

Afsagt.  -  De resternde 1 rixdahler 2 march for de trende første aars thiende bør betahlis under lougens adferd. Det sidste aar dilatereis hannem saa lenge som dend anden almue er bevilget.

 

(Sak 1703:90)

Nils Lassesen Schougstad stefndt Thore Quammes enche effter seniste afsigtes tilhold til at suare i retten huis hende kand vedkomme anlangende Borloug som hand formeener at vere nermest til at bruge saasom

/28b

hand derudj er høyeste eiger. Stefndt ogsaa hans farbrødre Andfind Quindzhage og Jens Quamme til at fravige huis brug de derudj hafuer.

Enchen Quamme møtte iche self, men Thrond Hofland og Joen Biørager suarede paa hendes veigne at hun formeener at nyde sin encheret saalenge hun lefuer. Sagde og at hun iche hafuer opsagt for sin søn Andfind videre end som de tuende huusmend tilforen brugte og derforuden undt hannem 1 ager {derforuden}, formoedet derfor at nyde det sin lifs tid.

Andfind Quindzhage og Jens Quamme sagde at de kand iche suare til Nils Schougstadz prætention, men henhører til deris moeders villie og sambtøche. Nedlagde ellers schifftebrefuet effter Thore Quamme huorudj findes indført at enchen Quamme schall nyde hofuetgaarden med underliggende Borlougs ødegaard til brugs og besiddelse sin lifs tid. Formoder at det maa effterlefues.

Afsagt.  -  Efftersom enchen Quamme paastaar og formeener at nyde gaarden Quamme med underliggende pladz Borloug sin lifs tid eller saa lenge hun sidder enche og det i rettelagde schifftebref hende saadant tilholder \og beretiger/ thj kand Nils Schogstad ej tilkiendes Borloug til brugs og besiddelse imoed hendes minde og sambtøche, men naar enchen ved døden afgaae blifuer Nils Schougstadz og andre vedkommendes ret til louglig paatahle i alle maade u-forkrenchet.

 

(Sak 1703:91)

Nils Gullichsen stefndt Olle Hendrichsen Huusum effter forrige tiltahle andlangende dend ½ løb smør udj Nesteheg som hans moeder udj hans u-myndige aar til hans formand Halfuor Huusum og hans quinde Zile Olsdatter \solte/ efftersom hand som søn er dertil odelsbaaren og berettiget og i retten fremblagde løsningspengene til samme godz, nemblig 56 rixdahler.

Olle Hendrichsen og Olle Halfuorsen Huusum møtte og ahnviiste det schiøde som Nils Gullichsens fader Gullich Andersen hafde udgifuet, ittem og schifftebrefuene til opleesning om godzet og sagde at dersom retten kand tilfinde hannem at løse

/29a

godzet, faar hand dermed lade sig nøye efftersom hans stifbørn en deel deraf er eigende og arfuet.

Afsagt.  -  Efftersom med skiøde og odelsbrefuer sampt schifftebrefuer beviistes at Nils Gullichsen er odelsbaaren og berettiget at indløse dend halfue løb smør som hans fader og moeder udj hans u-myndige aar til Halfuor Huusum og hans quinde har solt, og hand nu er myndig blefuen effter lougen sin rett at indtahle, thj bør Olle Hendrichsen at annamme hoes Nils Gullichsen saa mange penger som det er solt for effter schiødetz udviis, nemblig 56 rixdahler, huormed Olle Hendrichsen bør gifue hannem et lougligt schiøde. Huad sig ellers Nils Gullichsens formeente besiddelsesret til samme godz \belanger/, da naar hand derpaa louglig stefner og louglig beviiser at vere huusvild og trengende sit godz at bruge schall derudj kiendes huis rett er.

 

(Sak 1703:92)

Olle Lassesen Eggum stefndt Thrond Hofland effter forrige tiltahle anlangende det paastefndte godz som hand formeener at vere berettiget at indløse.

Thrond møtte og sagde at odelsbrefuet som om dette godzes beschaffenhed schall giøre opliusning hafvr hans søn som er reist til Bragenes udj sit giemme. Begierede at hannem motte forundes  dilation saalenge at brefuet kand komme i retten.

Afsagt.  -  Thrond Hofland paalegges til neste thing at irettelegge det paaberaabte odelsbref at saa kand kiendes udj sagen huis ret er.

 

(Sak 1703:93)

Sirj Thuffte paa sine børns veigne oplyste sine børns odelsret til det godz i Thuffte som Ingebrit Schaarj nu eiger, og vil hafue deris ret conseruerit naar de blifuer myndige effter lougen at løse.

 

Thønnumb

Anno 1703 dend 5. octobris blef atter retten holdet paa Thønnumb. Nerverende Veledle Hr. Vice-Laugmand og Fouget Hans Blix og effterschrefne laugrettesmend, nemblig Lars Bierchum, Morten Thønnumb, Siur Molde, Jens Sæbøe, Christopher Schier, Johannes Æren, Anders Thønnumb og Christen Ærj.

/29b

 

(Sak 1703:94)

Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Majestetz Fouget Hans Blix loed med bundelensmanden i retten fremføre tuende landstygere, nemblig Absolon Polsen og Gabriel Siursen, som natten til dend 31 {septembr.}\augustj/ nestleden hafuer indbrut sig udj Ingebrit Quignis huus og fra hannem og hans quinde bortstaalet og med sig afført en deel penger, kleder, madvare og anden boeschab, og som de effter bemelte Ingebrit Quignes og hans quindes begier med en deel bønders hielp ere efftersatte, ere de endelig med en deel af de staalne kaaster  attraperede udj Aardahl dend 11 septembris nestleden og straxsen fangslige til lensmanden Olle Bøe fremført og ofuerlefuerit til straff effter lougen for deris begangne tyfuerj. Og som Ingebrit Quignj ej self formedelst suaghed kunde møede for retten, blef trende suorne mend, nemblig Johannes Ære, Siur Wold og Anders Thønnumb, til hannem udschicht til at formeene hor (huor) meget fra hannem er staalen. Og forklarede bemelte trende mend at bemelte Ingebrit laag paa sin seng og var gandsche syg og forklarede at ofuenbemelte nat var staalen fra hannem af hans kiste i staburet som var opbrudt, en deel penge som hand gierne vil giøre eed paa iche at vere ringere end som 50 rixdahler i huor vel hand meente det schulle vaaren 60 rixdahler ittem 7 mercher tobach, 2 par vanter, 1 lidet huus med 5 marck 1 schilling udj, 1 bindingsøxs, og dette vil hand døe og lefue paa. Pengene laae udj 1 pung som var indvichlet udj 1 par hoeser som ogsaa blef borttaget.

Ingebrit Quignis quinde Brite Pedersdatter forklarede at bemelte tyfuer samme nat og udj samme stabur som de opbrøed, stal fra hende omtrendt 18 rixdahler som var forvarit udj 5 smaa punger og 3 kridhuuse, ittem 2 alen bleegt linlerrit, 1 sort tuinned stach, 1 messing lysestage vurderit paa hende i arf for 4 march, 1 thinfad for ½ rixdahler, 1 thintallerchen for 1 march, 1 thin smørkande, 1 liden thin drichekande, 4 eller 5 smaa søllier enden det var sølf eller guld eller messing viste hun iche, 2 fine tørrkleder, 2 snørehuer, 1 karfolchshue af sort klede, 4 eller 5 schiøroste og nogle giedoste, 1 esche smør, 1 par schoe (dette tilføyet i margen), ittem og noget uld, huor meget veed hun iche, 1 par smaa knifuer af verdj 5 schilling. Videre kand hun iche erindre uden 1 linleritz lagen som laag paa hendes kiste. Og loed hun straxsen om mor-

/30a

genen ved trende mend, nemblig Knud Helland, Johannes Quignj og Olle Sande besee huorledis laasen for kisten og laaset for stabursdøren var opbrut, huilche trende mend hun til i dag hafde indstefndt deris sandhed herom at vidne.

Bemelte trende mend møtte og forklarede at Ingebrit Quignis quinde kom til dennem en fredags morgen, nemblig dend 31. {septembr.} \augustj/, og beklagede sig for dennem at der hafde verit tyfue udj hendes stabur og bestaalet hende, og bad at de vilde følge hende op og besee tilstanden, huilchet de giorde. Og besaag de først dend yderste dør der var ichun 1 krog paa som var let at faae op. Dernest det andre staburslaas huilchet var opbrudt, dog var laaset iche forderfuet, men siuntes baade paa døren og beiteschien at dend var beschadiget. Dereffter besaag de Ingebrit Quignis quindes kiste som var opbrudt, huilchet laas vaar med dobbelthager, og har der verit brugt 1 jern til at opbryde dend thj det siuntes at der var begyndt {paa} \ved/ gaflen paa kisten og ført jernet saa lenge indtil det var kommen lige for laaset og har da laaset mott gifue sig. Dog befandt der et støche eller en splint af kistelaaget eller listen at vere afgaaet og sønderbrudt. Dereffter gich de til en liden klefue i staburssualen huor helst 1 kolfuelaas var hengende for. Det hafde verit brudt paa og var bøyelen i laaset saa nær afbrudt, men døren var forvarit ofuer døren med en tueraas med 4 nagler udj. De nagler var udlagne (udslagne) og saaledis faaet døren op og siden igien paaslagen uden 1 nagle som var i støcher hugget. I samme klefue stoed Ingebrit Quignis eegen kiste med laas for, og saag de at dend ogsaa var opbrudt saa at krampen i laaget var i støcher brudt. Forklarede ogsaa at Ingebrit Quigne sagde dend tid for dennem at hand hafde mist i penge 66 rixdahler 5 march 5 schilling. De 66 rixdahler var udj heele penger og de 5 march 5 schilling i smaapenger. Quinden foregaf at hun hafde mist af sin kiste 4 punger med penger og nogle smaa krithuuse med penger, men viste dend tid iche at giøre nogen viss for-

/30b

klaring huor mange pengene var. Nafngaf ogsaa en deel kleder og andet som hun hafde mist og vare de begge meeget bekymrede.

Knud Helland forklarede ellers at samme nat blef hans laas for hans nøst, som var 1 hengelaas, blef gandsche forderfuet brudt. Dog fich de iche laaset op saa at hans baad blef beholden.

Olle Sande forklarede at hans baad blef bortstaalen samme nat og fandt hand sin baad igien løfuerdag dereffter i Lærdahl som var forderfuenslagen, og bekiente tyfuen godvillig at hand samme baad hafde taget.

Johannes Quigne sagde at hand effter begier besaag 1 løfstach som stoed tuert ofver gaarden paa dend anden side (af) elfuen lige for gaarden, og staburet huilchet fantes at vere udlagt en deel løf af, saa at folch kunde bierge sig der inde for undt veier (vær).

De mend som grebe tyfue, nemblig Anders Schier, Johannes, Thomis og Olle Hundøre forklarede at Ingebrit Quignis quinde kom til dennem og begierede at de vilde vere hende følgagtig ind udj Aardahl at efftersette og gribe de tiufue som hafde staalet fra hende. Efftersom hun {fich} hafde faaet kundschab at de sig der inde opholte og fultes de med hende ind dend 10. septembris om afftenen og grebe dennem dend 11 dito. Og passerede derom saaledis effter samptlig deris forklaring at de reiste straxsen ofuenfor vandet og fich lensmanden Thommes Herrøe og Bottel Herrøe med sig og reiste lige op til dend gaard Vee huor de schulle holde til. Da \de/ derop kom, gich de ind udj det logement \som/ de hafde. Der var dend eene tyf, nemblig Gabriel Siursen, og {Absol} hans quinde sampt Absolons quinde, og gaf straxsen til kiende deris ærinde at de søgte effter staalen godz og begierte at de vilde lade dennem see deris væsen(?) igiennem. Dertil suarede Gabriel at de gierne motte randsage. Tog saa sin schreppe og slog af dend need paa gulfuet huis der var udj dend som de saag igiennem, men fandt de indted som Ingebrit tilhørte, og negtede de gandsche at hafue staalen noget. Omsider blef hun \Ingebrits quinde/ var 1 sort hue paa en hylle som hun kiendte. Dend tog hun frem og sagde at vere sin. Dertil sagde Gabriel og Absolons quinde at det var hendes mandz hue. Dereffter fant

/31a

hun nogle giedoste som hun kiendte sig veed, ittem toe par vanter nedgrafuet i halmen. Derforuden hafde Gabriel 1 par schoe paa sig som hun ogsaa kiendte sig til. Derpaa blef Gabriel og Absolons quinde bunden og indsat udj et huus. Reiste saa derfra ofuer til en anden gaard (som) kaldes Øren, og søgte effter Absolon som schulle vere derofuer at smidie. Endelig sprang hand i førstningen fra dennem, dog straxsen stoed stille igien og gaf sig goedvillig udj deris hender efftersom hand saag at de baade hafde en lad børse og andet gevær med sig, og bunde de hannem saa. Effter at hand var bunden blef hand fritted om tyfurjet at bekiende, men hand vilde iche bekiende, men sagde de som har bundet hannem, schall iche løse hannem førend hand kommer for Stadtholder. Lidet dereffter betenchte hand sig og sagde: 'Fanden er en schielm. Jeg bekiender at hand har bedragit mig at giøre det som sledt er. Dog har jeg iche staalet saa meeget som Brite Quignj siger. Det er iche ofuer 10 rixdahler som er i behold. Derforuden har vj bytted os imellem 4 rixdahler og maaschie med drich fortærit omtrendt 2 rixdahler. Kand iche forsuerge at det joe udj penge kunde bedrage sig til 18 rixdahler.' Dereffter drog de bort til Vee igien og tog Absolon med sig til de andre. Da begierede mendene at de vilde schaffe pengene frem som de hafde staalet og bekiendt. Da sagde Absolon til hans quinde at hun schulle lefuere dennem fra sig, huilchet hun i førstningen haandelig negtede iche at hafue nogen penger, men da Absolon med haarde ord befahlede hende det, da kom hun frem med 11 rixdahler 10 schilling som hun hafde giembt hoes sig. Dend andre tyf, Gabriel, viste dennem hen udj en boe huor en deel nefuer var lagt. Der fandt de dend sorte stach som de hafde staalet huorudj var giembt noget thin, 1 lagen og andet smaatøy og lefuerede saa baade tyfuene og kosterne til lensmanden udj Lærdahl.

/32b

Dend 12 septembris dereffter blef Absolons quinde som var bunden effter lensmandens befahling løsgifuet effterudj hendes mand undschylte hende at hun indted viste af tyfueriet, men hand hafde sagt for hende at hand vilde reise til Ulland (dvs. Aurland).

Dereffter blef dend eene tyf, nafnlig Absolon Polsen, examinerit og forklarede effter tilspørgelse at hand er føed udj Norfiord paa en gaard kaldet Steinsager huor hans fader boede i Herr Absolons gield, og er hand nu ved 60 aar gammel. Da han var 16 aar gammel, reiste hand fra sin forældre og op til Hedemarchen syndenfieldz at arbeide hoes folch huor helst hand var et aars tid eller meere, men hafde ingen aarsthieneste der oppe. Siden reiste hand {op} i andre bøgder og arbeidet noget paa huer sted. Hafer dog iche hafft nogen aarsthieneste siden hand reiste hiemmefra. Sexten aar omtrendt dereffter schulle hand reise hiem til at besøge sine folch. Da blef hand schrefuen til søldat under Obriste von Hattens regiment, og reiste ned med compagniet ofver Lærdalsfield og thiendte for søldat udj 9 aars tid, men hafuer ingen pass huilchet for toe aar siden kom bort fra hannem paa veien fra Sundmør da hand og en deel (av) hans cammerater var i søenøed, saa hand nu iche kand ahnviise passet. Forklarede ellers adschilligt om hans thieneste udj krigen og huem hans commanderende officerer var, som befandtes at vere gandsche af ingen sandferdighed eller sammenheng huorfor hand blef formanet at sige sin sandhed herudj, huorfore hand effter formaning sagde at denne hans bekiendelse var u-sandferdig. Hafde aldrig thiendt Kongen, ej heller hafver hafft noget søldaterpass. Forklarede ellers at hand for 24 aar siden blef gifft i Bergen med en enche som hafde en norfar som seiglede paa jegter til Bergen, og blef hand viet og fest af Magister Otte i Bergen udj et huus ofuenfor kirchen. Sagde og effter tilspørgelse at prestegaarden til Nyekirchen var ude ved Nordnes, ofuenfor Nordnes, med mer(?) confus bekiendelse som alt anseet til u-sanferdighed. Siden reiste hand til Norfiord og var der en stund at arbeide med hende, siden reiste syndenfieldz igien

/32a

og har næret sig med omstøpping, undertiden lapped kiedler, gryder og andet. I sommer ved St. Hans tider kom hand ofuer Fildefield her need og opholt sig en stund i Lærdahl, en stund i Aardahl paa bergverchet. En afften tog hand Gabriel Siursen med sig og tog en baad paa Lærdalsøren og roede ud i Ærdahl og gich op om natten til Quignj. Og da de kom til staburet huor helst de stale, luchte de dend yderste dør op huor fore indted laas var. Gich saa til en liden klefue der Ingebritz eegen kiste stoed, og tog Gabriel sin knif og schar en nagle af som var udj dend træaas som var ofuen døren. Effter at de tilforn hafde brudt laaset forderfuet med en loddebolt som de hafde i sin schreppe, og da de iche kunde faa laaset op, fich de døren op bag udj hengslene og gich ind. Da de kom ind i klefuen, fandt de der en dixsel. Dend brød de kisten op med og fant hand i kisten et krithuus som hand stach i lommen. Derudj var 1 march i penger. Flere penger fandt de iche i hans kiste. Nogle marcher tobach fandt de ogsaa i kisten. Det stach de ogsaa hoes sig. Ittem fandt de i kisten 1 lidet smalekiødlaar og 1 kiødpøse som de tog. Meere tog de iche af hans kiste. Fant ellers 1 par hoeser i kleven som de ogsaa tog. Dereffter tog de bemeldte dixsel og brød op dend rette stabursdør og dernest opbrød (de) Ingebrit Quignis quindes kiste og fandt derudj trende punger og trende smaa krithuus med penger udj som de toge til sig og siden optolte og befandtes at vere 15 rixdahler, en deel hele penger og en deel smaapenger. Ittem tog (de) af bemelte kiste 1 lagen, 1 tøerklede, 1 sort stach, 1 messing sølie, 1 par vanter, 1 messing lysestage som er opsmelted. Noch toge de 1 smørkande af thin, 1 thinfad, 1 tallerchen, 1 drichekande, 1 liden kledehue. Endnu tog de 5 giedoste, 1 par schoe. Videre toge de iche. Dereffter luchte de kisten og

/32b

døren til, og gich need igien om natten, og kom til Knud Hellandz nøst at vilde opbryde nøsted at tage hans baad ud, men laaset var gaat i huor vel de forsøgte at opbryde det med dend loddebolt som de tilforen brugte, saa fich de iche døren op. Gich saa hen og tog Olle Sandes baad og roede ind paa Lærdahløren med, og gich saa stølsveien op ved Øye og reiste ofuer fieldet og kom til Hoflandz fieldstøel. Der fandt de deris quinder som var der tilforne. Derfra fultes de tilsammen ned udj Aardahl og opholte sig der indtil lensmanden og mend tog hannem fast.

Dereffter blef en deel av de staalne kaaster som hand blef greben med, i retten ahnviist, nemblig 1 thinfad, 1 march, 1 thin smørkande af verdj 3 march, 1 drichekande af verdj 4 march, 1 lagen af verdj 2 march, 1 sort stach af verdj 1½ rixdahler, 1 sort hue for 1 march, 2 par vanter 1 march, 1 par gamle hoeser 8 schilling, 2 smaa giedoste, huilche koster Ingebrit Quignis quinde sig vedkienede, og sagde tyfuen Absolon Polsen at det er de samme koster hand og hans cammerat hafde staalen. Pengene som blef funden hoes tyfuen, nemblig 11 rixdahler 10 schilling vare ogsaa tilstede. De andre penger sagde Absolon at vere fortærit og borte.

Dereffter blef dend anden tyf Gabriel Siursen separate fra dend anden examinerit og (han) forklarede at vere 18 aar gammel og føed paa Fredrichshald, og var hans fader 1 søldat ved det nye regiment. Da hand var sex aar gammel, kom hand til  brigadier Arenholt at røchte hans heste. Siden kom hand paa Kongsberg og thiendte paa verchet udj 8 aar og fich 5 rixdahler om maaneden, men som hand var suag udj sit hofuet, fich hand forlof derfra og fich pass, men passet var i Aardahl igien og meener at lensmanden i Aardahl hafuer det. Har ellers veret gifft udj trede (trende) aar og fich et quindfolch som thiendte paa Kongsberg ved nafn Sebille Nilsdatter som er føed i Bergenhuus lehn, 24 aar gammel og hafuer 1 barn med hende. Veed indted om hendes herkomst eller andet. Sagde at en prest ved \nafn/ Peder Efuindzen paa Løchen viede dennem tilsammen og har iche lenger verit fra Kongs- 

/33a

berg end som fra sommerstid, og vilde reise hid til dette bergverch i Aardahl. I sommer kom hand i lag med dend andre tyf, Absolon Polsen, og da de kom paa fieldet en dag, da sagde hand til hannem: 'Der boer en mand i Ærdahl ved nafn Ingebrit Quignj som er en pining og scham.' Det var ingen synd at stiele fra hannem, og staar staburet saa langt fra gaarden at det vel kand schie. Dereffter reiste de need igiennem Lærdahl igien og tog en baad paa Lærdahlsøren og roede ud til Ærdahl og gich op tilsammen om afftenen i mørche op til Quignj og gich straxsen til staburet. Dend yderste dør var inted laas for, men alleene en kraag. Dereffter gich de til dend anden klefuedør og brød dend op. Forsøgte først laaset med en løddebolt som de hafde hoes sig, men som de blef var en aage (aas?) som gich tuert ofver døren, loed de laaset blifue og tog Gabriel sin knif og schar en nagle af og siden fich døren bagop. Inde i klefuen fandt de et kroged jern. Det brød de kisten op med og fandt udj kisten 1 lidet krithuus. Derudj var 16 schilling i penger, en kiødbog af en smale, 1 kiødpølse, nogle mercher tobach. Det tog de til sig. Ittem tog de 1 par hoeser som iche laag i kisten. Dereffter gich de til stabursdøren og brød dend op med samme jern som de fant, og brød siden Ingebrit Quignis quindes kiste op med en løddebolt og det jern de fandt, og tog af kisten 3 punger med penger og 2 kridhuuse som var tilsammen da de tolt det til 16 rixdahler 1 march. Dernest tog de 1 schiørt, 1 lagen, 1 smørkande, 1 thin drichekande, 1 thinfad, 1 tallerchen, 1 messingstage, 1 par schoe, 5 giedoste, 1 messing sølie, 2 par vanter. Og da de hafde taget dette, luchte de kistene og dørene til igien og gich igienn til søen, og sagde hand at Absolon var i fær med at vilde bryde op 1 nøst at tage en baad ud, man sagde at hand iche kunde faae laaset op. Siden gich de bort i stranden og tog en anden baad, og roede de saa tilsammen till Lærdahl igien, og slipped baaden der fra sig. Og

/33b

gich op fieldet stølsveien og kom paa Hoflandz fieldstøl. Der fandt de deris quinder efftersom de hafde ofverlagt at de der schulle findes. Siden fultes de ad need til Aardahl igien og blef der indtil de blefue grebne. Ellers hafde de iche deelt tyfueriet imellem sig, men hafde taget 4 rixdahler af pengene og fortærit een del. Hafde ellers toe rixdahler i behold som hand lefuerede hans quinde, som fantes hoes hende (og) som hand tog fra hende og lefuerede til dennem som greb dennem. Sagde ellers effter tilspørgelse at hafue gaaet 7 ganger til gudz bord for adschillige prester syndenfieldz, som hans pass schall udviise. Videre vilde hand iche bekiende ihuorvel hand dertil blef formanet.

Ingebrit Quignis quinde sagde at tyfuene ingenlunde forklarer sandhed om hendes mandz penger som de har staalet ihuorvel hendes mand med høyeste eed paa sin sygeseng bekreffter at hand har mist ved 50 eller 60 rixdahler i penge og derpaa vil hand døe. Da blef forafschiediget at sagen optages til dombs til dend 15. octobris førstkommende huor da en huer vedkommende hafver at møde og anhøre domb.

 

Aardall

Anno 1703 paa dend 6 octobris blef holden alminnelig høstthing udj Aardahl. Nerverende Veledle Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Majestetz Fouged Sr. Hans Blix, lensmanden Thommes Herrøe, og effterschrefne laugrettismend, nemblig Haafuer Hestethun, Einer Echum, Joen Øeren, Thommes Øfstethun, Christopher Eldegaard, Thommes Vee, Einer Dallager og Joen Holsetter.

Hr. Vice-Laugmanden og Kongelig Majestetz Fouged Hans Blix tilspurde menige almue om hand iche rigtig betahler dennem deris fareschabs penger paa sine thingreiser effter Kongelig Majestetz allminneligste schatteforordnings tilhold, huor til samptlig almue suarede at de rigtig vorder betalt deres schydzpenger, saa de i alle maade er fornøyde.

 

(Sak 1703:95)

Hr. Vice-Laugmand og Fouged ved lensmandens stefnemaal stefndt Gutorm Prestegaard til at lide straf for begangen slagsmaal paa en dreng Peder Simensen, derfor at lide effter lougen. Stefndt og bemeldte Peder Simensen til vedermæhle.

Gutorm møtte og sagde at hand iche hafuer giort hannem nogen ofverlast, men maaschie udj druchenschab gaf hannem 1 slag, huorom hand er forligt med drengen. Drengen møtte iche, men lensmanden sagde at partene ere foreenede om det ringe som er schied.

/34a

Afsagt.  -  Gutorm Prestegaard tilkiendes at bøede til hans Kongelige Majestet for sin forseelse 2 loed sølf.

 

(Sak 1703:96)

Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Majestetz Fouget stefndt Olle Pedersen Herj for begangen slagsmaal paa Einer Thommesen derfor at lide effter lougen. Stefndt og bemelte Einer Thommesen Heroe til vedermæhle. De indstefndte møtte og sagde at indted noget imellom dennem er passerit som er af verdj, og schall ej heller findes nogen klagemaal herom, huorfore de frjkiennes.

 

(Sak 1703:97)

Hr. Vice-Laugmand og Fouget fremkallede for retten lensmanden udj Aardahl Thommes Herrøe til at forklare af huad magt og myndighed hand loed slippe løes de tuende landstrygeres quinder som blef grebne, effter at de vare bundne, saasom de vare medvidere udj deris mendz tyfuerj, og fantes en deel af kosterne hoes dennem.

Lensmanden suarede at Ingebrit Quignis quinde som var staalen i fra, vilde iche hafue quinderne med sig. Derforuden foregaf de iche at hafue verit med udj tyfueriet. Saa meente hand og de andre at det var noch at de toge tyfuerne fast i fengsel som tyfueriet hafde giort, formoeder derfor \iche/ at hafue forseet sig her udj.

Afsagt.  -  Thommes Herrøe lensmand paalegges at møede i Lærdahl dend 15. octobris førstkommende da sagen igien schall foretages, til at giøre sin udførlige forklaring om sagens beschaffenhed, paa det derudj kand schie en louglig kiendelse.

 

(Sak 1703:98)

Publicerit. Ellen Ørbech, salig Anders Sørensens udgifne schiøede til Christopher Nagel paa 4 meler korn udj Offerdahlen, dateret dend 5. octobris 1703.

 

(Sak 1703:99)

Dorete salig Hr. Jens Bugges stefndt sin landbunde Jørgen Zandersen til betahlning for resterende landskyld og rettighed bedragende sig effter indlagde reigning til 1702de aars udgang(?) tilsammen 20 rixdahler 3 march 12 schilling.

Jørgen møtte og vedgich gielden i ale maader at vere rigtig, begierede nogen dilation. En del vil hand med (det) første betahle. Hans Nilsen Rue paa Dorete Schieldrups veigne begierede domb.

Afsagt.  -  Jørgen Zandersen tilkiendes at betahle dend paastefndte resterende landschyld nemblig 20 rixdahler 3 march 12 schilling inden fembten dager under lougens adferd.

 

(Sak 1703:100)

Bendixs Christophersen boende i Kinserdahlen med en schrifftlig kaldseddel stefndt Jacob Jensen Lemvig boende i Bergen til at anhøre vidne om 1 gied som hand eller hans jegtefolch om nattes tide, da hand med sin jagt  lag udj Kinserdals

/34b

hafn, hafuer borttaget sistleden høst 1702, ittem og at forklare om hand iche eller hans jegtefolch borttog fleere giedder, efftersom hand samme natt miste 3 giedder foruden forbemeldte gied. Huorom hans fader Christopher Olsen udlagde dend schrifftlige kaldseddel, dateret Bergen dend 10 augusti 1703 som befantes at vere af Bergens raadstuethiennere louglig forkyndt, effter dessen paaschrifftes udviis.

Hans Giertzen møtte paa Jachob Lembvigs veigne og forschiød sig til sit vernething som er udj Bergen. Til med hafuer iche Bendixs Christophersen mentionerit nogen vidne udj sin kaldseddel, som hand formeente burde schie, og afvigte derpaa fra retten og ej vilde ahnhøre noget vidne.

Christopher Olsen paa sin søns veigne sagde at hafue stefndt til vidne Olle Knudzen Kindzerdahl, men som hand ligger hefftig siug, hafuer hand ladet hannem med tuende mend nemblig Einar Eichum og Jørgen Zandersen beschiche som hørte hans ord. Formenede at de blifuer tilholdet at giøre deris forklaring.

Afsagt.  -  Efftersom Bendixs Olsens paastaatte og indstefndte vidne nafnlig Olle Knudzen denne gang {iche}formedelst suaghed iche self kand møede, og Hans Giertzen forklarer iche at hafue ordre fra Jachob Jensen at anhøre noget vidne i denne sag, saa beror sagen til neste thing, til huilchen tid Olle Knudzen i eegen persohn bør møede, sin forklaring om sagen ved eed at aflegge. Og bør Jachob Jensen til samme tid effter foregaaende louglig varsel at møede, citantens vidnisbyrd at anhøre, saa frembt vidnisbyrdene iche alligevel schal blifue forhørte.

 

(Sak 1703:101)

Hr. Assessor Hendrich Blat stefndt Olle Johansen, en huusmand for paa steden, formedelst udførning(?) og truedsel med en øxs, derfor at lide effter lougen. Stefndt og til vidner Israel Andersen, Jachob Andersen, til at forklare huis dennem i denne sag er beviist. Og forklarede Hr. Assessor Blat at dend 24 septembris nestleden kom denne indstefndte Olle Johansen og bethingede arbeide hoes hannem huor hand da gaf hannem 2 march paa haanden, som og bemeldte Olle vedstoed. Dend 25. var et stercht vesten væir, og kom da hans baad til u-løche neede ved landet og slog fuld saa hans tøy blef fordrefuet (forderfuet?), huorfor hand loed budschiche op til gaardene at faae folch at redde. Idet saa Hr. Assessor gich op effter, møder hand denne Olle med en øxs paa nachen, og begierede at hand ville gaae ned at redde

/35a

baaden og tøyet som var foruløchet, huor udj hand sig veigrede og iche vilde, men gich paa sit arbeide huortil Hr. Assessor suarede: 'Din hund, huorfor vil du iche gaae at redde. Er det iche lige gaat huad arbeide du giør?' Da løffter hand øxsen op i moed haannem og gaar ind paa hannem saa hand motte vige tilbage, og andre gang forfulte hannem med øxsen, saa hand motte gaa fra hannem efftersom hand gich udj hans underkleder, og hafde indted andet hoes sig \end/ sin stoch. Da hand kom siden need til wandet igien var hand needkommen at redde. Da siger hand til hannem: 'Est du nu her,' huorpaa bemeldte Olle atter puchede(?) og truede. Som vidnerne videre schall forklare, da Hr. Assessor kom op i sin stue igien og vilde betahle de andre som hafde reddet, fandt hand denne Olle ogsaa i sin stue, sigende til hannem: 'Tør du komme her ind for mine øyne. Jeg tror iche du vild forrynde(?) mig udj min eegen stue,' og bad hannem gaa paa døren, mens hand veigrede sig. Men motte tage hannem ved ermen og støede hannem af stuen. Alligevel trengede hand sig med gevalt udj stuen, saa hand motte tage folchene til vidne som hoes var, og førte hannem med magt af døren. Da truede hand og undsagde mig paa lifuet, som vidnerne schald forklare.

Israel Andersen møtte og med eed forklarede at hand hørte at denne indstefndte Olle sagde til Olle Løensen slae Hr. Assessor. Da de vaer oppe i stuen saag hand at Hr Assessor kiørte Olle Johansen paa døren. Da suarede Olle at hand schulde gaae need til vandet effter sin øxs, men hørte iche at hand truede hannem at vilde hugge eller slae hannem. Saag ellers at effter at Hr. Assessor hafde kiørt hannem paa døren, trengede hand sig ind igienn.

Jachob Andersen møtte og med eed forklarede at hand indet saag eller af veed huis som passerede paa veien, men da Hr. Assessor kom need til baaden var Olle Johansen der. Da sagde Hr. Assessor: 'Est du her,' dereffter hørte hand at Olle Johansen sagde til Olle Løensen slae Hr. Assessor. Huad dennem var imellem veed hand iche. Ej heller saag hand det efftersom hand arbeidet paa baaden og tøyet at bierge. Da de hafde reddet, gich de samptlig op i stuen at vilde faae betahlning for arbeidet. Og kom ogsaa Olle Johansen op i stuen at vilde hafue betahlning med de andre. Da sagde Hr. Assessor: 'Tør du komme for

/35b

mine øyne?' Og tog hannem ved armen og lidde hannem ud af døren, men hand trengde sig ind i stuen og vilde hafue betahlning. Men Hr. Assessor kiørte hannem ud. Da sagde Olle: 'Jeg hafuer endnu øxsen', men hørte iche at hand fordrede Assessor ud. Ej heller hafde hand dend tid øxsen hoes sig.

Olle Johansen møtte, og anhørte disse vidne, og derhoes forklarede, at hand var bethinget af Hr. Assessor at bøgge paa et bolverch ved vandet. Da kom hand en morgen og hafde gaaet en half mil veigs og bar sin arbeidzøxs paa nachen. Da kommer Hr. Assessor gaaende imoed hannem og sagde: 'Kommer du der, din hund', og løffte stochen at vilde slae hannem \og sagde/: 'Min baad er i støcher'. Da holt Olle øxsen for sig i veiret, og gich tilbagers at veigre sig. Det var iche hans tanche at hand vilde hugge øxsen i hannem, men sagde at dersom Hr. Assessor hafde slaget hannem, saa hafde hand slaget igien. Dereffter gich hand need til vandet at bierge godzet og sette en kiste paa en slæde og kiørte dend op til Hr. Assessors huus og bar dend op i stuen. Og da hand hafde sat kisten i stuen, begierede hand sin betahlning for hans u-mage, men Hr. Assessor negtede hannem betahlningen og kiørte hannem paa døren. Ydermeere sagde Olle for retten at dersom Hr. Assessor hafde slaget hannem, hafde hand slaget hannem igien, eller smagt øxsen. Bekiendte ellers at hafue faaet 2 march i penger hoes Hr. Assessor paa arbeid paa en broe eller bolverch. Derpaa kom hand med sin øxs og vilde arbeidet.

Herimod replicerede Hr. Assessor at hand gandsche benegter og fragaar at hafue truet hannem med sin stoch eller vildet slaget hannem med sin stoch, men da hand negtede at vilde gaae need at bierge, tog hand stochen i veiret og vilde kiøre hannem need til vandet. Og som denne Olle Johansens trudsel passerede paa alfarvej og ej nogen vidner hoes var, saa vil hand med sin eed verificere huis hand har forklarit om hans trudsel, og derhoes med eed benegte at hand iche vilde slaget hannem først eller hafde det i sinde. Og som dette saaledis er passerit, har hand verit foraarsaget at fremføre denne sag i retten, til straf, i særdeelished effterdj at hand har hørt sige at almuen eller bøndene her i Aardahl vilde slae hannem i hiel, og som denne Olle Johansen har ladet i gierningen see et tegn deraf, saa paastaar Hr. Assessor at bemeldte Olle Johansen bør enten stilt eller blifue borgen indtil sagens uddrag, for detz bedre secherhed for hans lif, og hand at lide domb effter sagens beschaffenhed.

/36a

Och blef da saaledis for retten afsagt.  -  Som udj denne indstefndte sag iche føris nogen nøyagtig beviislig forklaring, at indstefndte Olle Johansen, har enten undsagt, truet, eller slaget Hr. Assessor Blat, men allene siger at villet verge sig for Hr. Assessors stoch som hand imoed hannem opløfftede, og derhoes siger at dersom Hr. Assessor hafde slaget hannem, vilde hand hafue slaget hannem igien, huorved inted er forløben som enten fengsel, bøeder eller borgens stillelse meriterer og forthiener eller til nogen lifs undsigelse kand at tenderis, saa frjkiendes Olle Johansen for saadan straf. Men som bemelte Olle iche tilbørligen har videt at gifue retten og sin contrapart dend respect som lougen udfordrer, saa bør hand derfor at giøre en tilbørlig deperation og afbedelse, og paalegges derhoes bemelte Olle Johansen at anstille sig høflig og ærbødig effter dags imod Hr. Assessor Blat, saa frembt hand iche vil lide videre straf effter lougen.

 

(Sak 1703:102)

Hr. Assessor Blat stefndt Olle Løensen formedelst hand hafuer ofuerfaldt og slaget hannem, stefndt og til vidne Joen Danielsen, Knud Erichsen, og Jachob Andersen til at forklare huis dennem herom er bevust.

Joen Danielsen (som) er søldat ved guarnihonen (garnisonen) og arbeider paa bergverchet, ved eed forklarede at hand saag at Olle Løensen schuede Hr. Assessor Blat fra sig imod en baad, men saag iche at Hr. Assessor blef slagen af Olle eller at hand falt need til jorden.  Videre saag hand iche af dette.

Knud Erichsen møtte, og ved eed forklarede at hand saag at Hr. Assessor Blat tog Olle Løensen i axselen og i haaret tillige, og da schuede Olle Løensen Hr. Assessor fra sig med begge hender imod en baad. Saag iche at Olle slog hannem.

Jachob Andersen møtte og forklarede at hand saag at Olle Løensen schuede Hr. Assessor fra sig imod en baad, men saag iche at Hr. Assessor tog Olle i haaret. Da Hr.Assessor kom op i stuen igien, da saag hand at Hr. Assessor var blodig paa haanden.

Olle Løensen møtte og anhørte disse vidner og hafde indstefndt til vidne i denne sag Olle Haafuersen Hestethun og Erich Olsen til at forklare huis de om denne sag er bevust.

Olle Haafuersen møtte og ved eed bekrefftede at hand saag

/36b

at Hr. Assessor Blat tog Olle Løensen i haaret og ristede hannem, men Olle Løensen schuede hannem fra sig imod en baad, men saag iche at Olle slog Hr. Assessor.

Erich Olsen møtte ogsaa og effter aflagde eed forklarede at hand saag at Hr. Assessor Blat tog først Olle Løensen i haaret da schiød Olle Løensen hannem fra sig igien imod en baad. Saag iche Olle slog Hr. Assessor.

Hr. Assessor begierede domb udj sagen.

Afsagt.  -  Efftersom med indstefndte vidners eedlige forklaring beviises at Olle Løensen iche anderlendis har forseet sig end at hand schiød Hr. Assessor fra sig \med hendene/ da hand greb hannem i haaret, thj kand Olle Løensen udj denne sag ej till nogen straf ahnsees.

 

(Sak 1703:102)

Nils Christensen Eidet stefndt Olle Løensen formedelst hand uden loug og domb hafuer bortaget og needrefuen en liden stue paa hans tilhørende gaard Hestethun, som der har verit staaende udj 11 aars tid siden der stoed schiffte effter hendes mand, og har hans moeder faaet 2½ rixdahler for stuen effter giord forligelse med hende udj lensmanden Thommes Herøes og Thommes Øfstethuns nerverelse.

Thommes Øfstethun forklarede at hand saag at Michel Pedersen lefuerede til enchen Mittun 2½ rixdahler for stuen. Videre ved hand iche.

Thommes Herrøe sagde at det er rigtig at pengene til enchen er betalt.

Olle Løensen suarede paa sin moeders veigne at stuen var meere verd end som 2½ rixdahler. Tilmed var dend paa schiffted i arf udlagt til hende.

Nils Christensen suarede at endschiøndt huuset kunde vere meere verd, saa har der iche veret gifuet grundeleie af huuset i saa mange aar, saa det derfor iche uden jordeigerens minde imod lougen burde afføris eller af eegen myndighed needrifues. Tilmed loed hand \ved/ sin leilending Hans Hestethun forbyde Olle Løensen iche at røre huuset førend rettens kiendelse, som hand iche agtede. Paastaar at bør bøede for vold og at sette huuset lige gaat paa steden igien.

Afsagt.  -  Efftersom Olle Løensen uden foregaaende domb, og imod eigeren Nils Christensens villie og forbud hafuer ladet afføre en liden stue som stoed paa hans tilhørende gaard Heste­thun, i huor vel beviistes at stuen effter accord imellem Michel Pedersen og Olle Løen­sens moeder er betalt, thj bør Olle Løensen samme stue med ald tilbehøer igien paa steden at opsette lige saa gaat som det tilforen stoed, under straf effter lougen, og derforuden at gifue Nils

/37a

Christensen udj forvolte omkostning penger 4 march alt under lougens adferd.

 

Lyster

Anno 1703 dend 8. octobris blef holden alminnelig høstething paa Fur udj Lyster. Nerverende Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Majestetz Fouget Hans Blix, lensmanden Lars Schildem og effterschrefne laugrettesmend, nemblig Johannes Olsen Bolstad, Siur Lindgierde, Nils Andfindzen Kraagen, Nils Pedersen ibid, Endre Ottum, Christen Bringe, Johannes Herj og Jørgen Fliche.

Hr. Vice-Laugmand og Fouget tilspurte almuen om de jorder her i Lyster schibbrede, nemblig Sande, Alme, Thandle, Flattun, Øfrebøe, Hougen, Suangstuen, Bollingberg, Valde, Drefdahlen, Sandvigen, Lerij, Prestegaard, som formedelst elfuebrud og fieldschreede ere aftagen, ere noget forbedrede siden aftaget schiede, (saa) at hans Mayestetz schatte deraf kunde betahlis. Huortil samptlig almuen suarede at ingen forbedring siden erschied, men langt meere aarlig aars forderfues og udtrydes, huilchet Hr. Vice-Laugmand begiered motte proto­colleres.

Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Majestetz Fouget tilspurte almuen om hand iche rigtig fornøyer og betahler dennem deris fløtning og forenschab paa sine thingreiser, huortil de samptlige suarede at hand dennem rigtig betahler, meere og iche mindre der end som schattefor­ordningen tilsiger.

 

(Sak 1703:103)

Publicerit Anne Jachobsdatters udgigne bøxselseddel til Knud Thollefsen paa 1 løb smør og 1 hud udj Bolstad som Anne tilforen brugte daterit dend 6 junj 1703.

 

(Sak 1703:104)

Publicerit Anne Jachobsdatters udgigne bøxselseddel til Anders Christensen paa ½ løb og 9 mercher smør og 5 mele korn i Bringe, noch 8 mercher smør et aar og 2 meler korn et andet aar i bemelte gaard daterit dend 16 martj 1703.

 

(Sak 1703:105)

Publicerit Thommes Pedersen Rønnes udgifne bøxselseddel til Ifver Ifuersen paa 1 løb smør udj Siursjorden i Rønne daterit dend 18 april 1703.

 

(Sak 1703:106)

Lensmanden stefndt Anders Halfuorsen Dregnj for begangen leiermaal med Ingebor Andersdatter.

De indstefndte møtte og sagde at vil echte hinanden, huorfore de tilkiendes at betahle deris echtebøeder til hans Kongelige Majestet, nemblig 3 rixdahler 2 march 4 schilling.

 

(Sak 1703:107)

Lensmanden stefndt Rasmus Olsen søldat for begangen leiermaal med Anne Bottelsdatter.

De indstefndte møtte og sagde at vil echte hinanden og formoeder at vere forschaanet for bøeder effterdj hand er en Kongens søldat og derforuden vil echte hinanden, huorved det forblifuer.

 

(Sak 1703:108)

Lensmanden stefndt Halfuor Kilen formedelst Sirj Øriensdatter hafver bekiendt hannem at vere hendes barnefader, der till at suare og lide om hand schyldig befindes.

/37b

Halfuor Kilen møtte og sagde at vil gierne aflegge sin eed at hand er frj for hende. Paastaaer at quindfolchet bør self møede at suare til sagen.

Quindfolchet møtte iche huorfore hun paalegges til neste thing udj eegen persohn at møede.

 

(Sak 1703:109)

Marite Rognildzdatter stefndt Olle Lerj for 1 koe som hun hafde paa leie hoes hans formand Olle Høyum som var hendes broder.

Olle Lerj møtte og sagde at koen døde om høsten, men veed iche huoraf dend døde. Beholt dog baade kiødet og huden som hand effter vurdering vil betahle.

Afsagt.  -  Olle Lerj tilkiendes at lefuere Marite Rognildzdatter 1 døgtig høstsat koe, og huis dend lenger hoes hannem forblifuer, da bør hand betahle leie af koen fra denne tid og derforuden at betahle i omkostning 1 march dansche.

 

(Sak 1703:110)

Jacob Jensen Lemvig stefndt Thrond Bierch til betahlning for huis hans formand Christen Øye hannem er schyldig effter hans salige fader Jens Christensens regneschabsbog, huorom lensmanden paa Jacob Jensens veigne indlagde en udtog under tuende mendz hender af bogen.

Thrond Bierches quinde møtte og sagde at dersom Jachob kand beviise at hun fordulte noget af boens midler da schiffted effter hendes salige mand holtes, eller at hun nøed noget af midlerne, erbyder hun gierne at suare, men effterdj boen iche tilstrechede til creditorernis betahlning, saa paastaar hun at Jachob bør søege sin regres hoes creditorerne og iche hoes hende.

Afsagt.  -  Schiffteforordningen effter Christen Øye bør til neste thing at i rettelegges, at deraf kand fornemmes boens tilstand, og bør til samme tid samptlige creditorerne som udleg har bekommet at varsles, at saa videre udj sagen kand kiendes huis ret er. 

 

(Sak 1703:111)

Lensmannden stefndt Christen Christensen for begangen leiermaal med Brite Simensdatter, derfor at lide begge effter lougen.

De indstefndte møtte og negtede Christen Christensen gandsche og aldeelis at hafue hafft med dette quindfolch at bestille og derpaa erbyder at giøre sin eed. Quindfolchet stadig paastoed at bemelte Christen er hendes barns fader og ingen anden, og nafngaf adschillige steder huor hand med hende schulle hafft omgiengelse, huilchet hand alt negtede.

Afsagt.  -  Efftersom quindfolchet stadig paastaar at Christen Christensen er hendes barnefader og Christen gandsche negter med hende at hafue hafft nogen saadan omgiengelse, saa i consideration at eeden hannem iche denne \gang/ kand paalegges, {saa} huiler sagen indtil sognepresten tager

/38a

dennem begge for sig og formaner dennem paa deris salighedz veigne til sandferdig bekiendelse. Og bør de saa begge til neste thing at møede, huor da schall blifue kiendt og dømbt udj sagen effter lougens tilhold.

 

(Sak 1703:112)

Erich Pedersen Amble med en schrifftlig kaldseddel stefndt Anders Pedersen og Thommes Pedersen Rønne til at annamme deris udlagde penger igien for det godz i Rønne som er hans quindes odel med videre effter kaldseddelens udviis som blef oplest. Indlagde og sit schrifftlige indleg og derhoes en ofverdragelse paa odels- og løsningsretten til bemelte godz af hans verbrødre daterit dend 25 julj 1703. Ittem og tuende gamle pergamentz odelsbrefuer daterit dend 16 februarj og 28 augustj 1628 huormed hand vil beviise at det paastefndte godz har verit hans quindes faders og farfaders gamle odel og eiendomb som hand paastaar at vere nermere berettiget at nyde, end som fremmede. Ahnviiste og frembøed i retten penger baade for Anders og Thommes Pedersens godz i Rønne.

Anders Pedersen møtte og sagde at hand har kiøbt sit godz hoes majoren effter hans schiødes udviis. Formeener at majoren bør stefnis hertil efftersom hand bør hiemble hannem godzet. Vil ej indlegge schiødet førend majoren er tilstede.

Peder Nilsen paa Erich Pedersens veigne sampt og hans hustrue Brite Andersdatter suarede hertil at de iche har med veledle Hr. Major at bestille, men søger sit godz hoes dennem som det bruger og besidder, og om majoren har solt dennem godzet, saa har hand dog iche solt dennem deris odelsret til godzet. Begierer derfor dom til løsning.

Thommes Pedersen møtte iche endog hand blef paaraabt, men Anders suarede at Thommes iche kunde møede fordj hans barn ligger og er død og u-begrafuen.

Anders Christensen var tilstede i retten og var tilfredz at hans børn indløste godzet. Efftersom det er hans og forfædres gamle odel.

Afsagt.  -  Som Erich Pedersen med i rette gamle schiøder og odelsbrefuer beviiser at vere paa sin hustruis Berete Andersdatters veigne odelsberettiget til det godz udj Rønne som Anders Pedersen sig af Veledle og Velb. Hr. Major von Krog har tilforhandlet og {samptlige} \begge/ Erich Pedersens quindes brødre til hannem og hans quinde hafuer ofverdraget deris odels- og løsningsrett, saa vel til dette som huis videre Anders Christensen har verit

/38b

og endnu er eiger og odelsmand til \i Rønne/ huilchen odels- og løsningrett hannem og herved tilkiendes, saa bør bemelte Anders Pedersen annamme hoes Erich Pedersen saa mange penger igien for godzet som hand beviislig derfor til Veledle Hr. Major gifuet hafver. Og bør Erich Pedersen derforuden at betahle til Anders Pedersen det som gaarden ved bygning er forbeedret effter dannemandz vurdering under lougens adferd.

Thommes Pedersen som denne gang iche møeder, bør til neste thing i eegen persohn at møede saa frembt hand iche vil lide domb.

 

(Sak 1703:113)

Fendrich Bremer stefndt Thollef Heltne til betahlning for ½ tønde korn som hand har faaet hoes hans mormoeder Anne Jachobsdatter. Efftersom hand nu tuende ganger er stefndt og iche møeder, saa paastaar hand dom til betahlning.

Thollef Heltne møtte iche, men Anne Jachobsdatter sagde at hand vil forholde dette korn for noget hand har bygget paa Bringe som hand tilforne boede paa, huilchet hand iche kand beviise.

Afsagt.  -  Dend pastefndte halfue tønde korn bør Thollef Heltne schadesløes at betahle under lougens adferd sampt i omkostning 1 rixort. Huad sig det arbeide belanger som Thollef beraaber sig paa at hafue giort paa Bringe, da naar det louglig beviises og søges, gaaes derom huis ret er.

 

(Sak 1703:114)

Christen Jensen Lemvig stefndt sin landbunde Ingebrit Bringe formedelst fløtnings negtelse og forsømmelse, derfor at lide effter lougen.

Ingebrit møtte og sagde at hand hafde noget at sit høe og korn ude. Kunde derfor iche komme hiemmefra. Sagde og at hand blef tilsagt at føre til Aardahl og siden til Amble som hand meente var for langt. Christen Jensen suarede at hand iche vilde tage hannem lenger end som hand med (det) goede vilde, men hand motte leige en anden i hans sted. Paastaar at hand bør straffes for moedvillighed.

Afsagt.  -  Ingebrit Bringe bør denne gang bøede til sin eiger Christen Jensen Lemvig for sin moedvillighed med fløtningen 1 lod sølf og udj omkostninger 1 march og dog sin fløtning at betahle effter lougens tilhold.

 

(Sak 1703:115)

Lars Sørumb stefndt Ifuer Sørum for en liden engeteig hand i aar hafuer slagen og taget høet fra hannem som hand tilforen har brugt i forige aaringer u-paakieret og u-paaanchet.

Ifuer møtte og sagde at hand tog det i aar efftersom hand meente at hafue ret dertil. Negtede dog iche at Lars joe har brugt det i toe aar.

Lars sagde at Ifuer truede hannem med 1 liaa og vilde ofverfalde hannem.

Afsagt.  -  Efftersom Ifuer Sørum {effter} \uden/ foregaaende domb eller rettens bevilling har slaget og berettiget sig dend lille engeteig og det derpaa falden høe som Lars Sørum disse aaringer tilforne effter beviislig forklaring u-achtet har brugt og nødt, og Lars Sørum

/39a

paastaar fremdelis at nyde det indtil det hannem ved loug og domb blifuer frakiendt, thj bør Ifuer Sørum fra sig igien at lefuere det høe som derpaa er falden, og Lars at nyde engeteigen u-behindret indtil Ifuer Sørum sig det ved loug og domb kand tilvinde, og bør granderne ved deris fædrifft baade af og i hiemegierdet at holde dend louglige maade, saa frembt dend som sig derimoed forseer, iche vil lide og undgielde effter lougen.

 

(Sal 1703:116)

Knud Schredder er stefndt af Endre Sandvigen for 1 koe som er \døed/ hos hannem, dend igien at betahle.

Knud og hans quinde møtte og sagde at koen døde iche af nogen sult, men af anden suaghed. Hafuer ellers huuden hoes sig som er til vedkommendes(?) nøtte.

Endre Sandvigen sagde at det er en u-myndig som eier koen. Formoeder at hand maa nyde koen igien.

Afsagt.  -  Knud Schredder bør paasette en kalf denne vinter og opahle til en koe til dend u-myndige og blifver Knud frj for renten eller leie af koen udj 3de aar hereffter, huorimoed huden bør tilkomme Knud Schredder som giør sig dend saa nøttig som hand vil.

 

(Sak 1703:117)

Lensmanden stefndt Olle Polsen Søldat som sig anden gang har forseet med et løst quindfolch, nafnlig Ragnilde Pedersdatter. Derfor at lide effter hans Kongelig Majestetz allernaadigste forordning.

Søldaten og quindfolchet møtte begge, og forklarede søldaten at hand indted videre er eiende end huis thienisteløn hand hafuer til gode hoes Sr. Adam Reutz som er 6 rixdahler. Det vil hand gierne gifue til Kongen. Videre hafuer hand iche uden de kleder hand gaar udj. Quindfolchet sagde at hun gandsche inted er eiende, men maa gaa omkring og betle sit brød med sit barn. Og forklarede lensmanden og almuen at bemelte quindfolch gandsche indted er eiende til sine bøeders betahlning, og søldaten ej heller videre end som de sex rixdahler hoes Adam Reutz som hand paa søldatens veigne straxsen betahler.

 

(Sak 1703:118)

Jørgen Hagenes stefndt sin grande Halfuor Stochenes til at forklare af huad aarsage hand kiøbte hans paaboende jord Hagenes hannem i fortrengsel.

Halfuor møtte og indlagde sit schrifftlige suar imoed Jørgen huorudj hand tilbyder hannem jorden igien til kiøbs for de samme penger som hand gaf derfor, saa vil hand gierne ofverlade hannem gaarden igien.

Jørgen {vil} sagde at hand iche kand gifue saa meeget for gaarden som hand har gifuet, men vil gifue saa meeget som dend første eiger Gierhard Munthe fich for gaarden.

/39b

Halfuor Stochenes sagde at dersom Jørgen Hagenes vil opsige sin jord for sin søn som er søldat, saa vil hand bøxle hannem gaarden, huortil Jørgen suarede at hand og hands quinde er endnu ung og kand derfor iche opsige dend for nogen. Jørgen indlagde sin forige indlagde indleg som blef oplest.

Afsagt.  -  Efftersom Jørgen Hagenes forklarer iche at vere god for at kiøbe sin paaboende jord Hagenes som Halfuor Stochenes erbiuder at ofverlade for hannem imoed dend summa hand derfor self gifuet hafuer, og er gierne tilfredz at afstaae dend for hannem, saa blifuer Halfuor Stochenes ved sit giorde kiøb. Men naar Jørgen Hagenes louglig opsiger sin jord for et af hans barn som gaarden kand vere berettiget effter lougen at nyde, eller gaarden i anden maade louglig leedig vorde, saa gaaes derom huis loug og ret medfører.

 

(Sak 1703:119)

Olle Lavold sin quinde Sirj Johannesdatter stefndt Ifuer Sørum formedelst hand hafuer ofuerfaldt og spendt hende og hendes broder Søren Johansen paa en søndag effter at hand samme dag var gaaen til Gudz bord. Stefndt til vidne Hans Joensen og Olle Olsen Sørgedahl til at forklare huis dennem herom er bevust.

Hans Joensen møtte og sagde at naar det andet vidne kommer, saa vil hand vidne sandhed.

Ifuer Sørum møtte og sagde at hand iche har giort hende nogen ofverfald. Begierer at vidnene motte møde.

Afsagt.  -  Lensmanden paalegges at stefne alle de vidner som i denne sag er vidende til neste thing, og bøer Ifver til samme tid at møede at saa udj sagen kand kiendes huis ret er.

 

(Sak 1704:120)

Prousten Hr. Samuel Bugge stefndt Ifuer Sørum formedelst hand uden hans og hans moeders villie, minde og sambtøche har hugget en stoer deel løf udj Urnes schoug og det hiemført til sin gaard.

Ifuer møtte og sagde at Rasmus og Thorben Urnes gaf hannem forlof at hugge noget løf huorfore hand har fornøyd dennem. Formoeder at vere frj for eigerens tiltahle. Sagde og hans drenger kand forklare huor meeget hugget er. Hans drenger møtte og sagde at hugde 350 kierfuer som de hiemførte.

Hans Nilsen Rue paa Hr. Samuels veigne begierede domb idj sagen.

Afsagt.  -  Efftersom Ifuer Sørumb uden eigerens minde og videnschab har hugget 350 kierfuer løf udj Urnes schoug, saa bør hand samme løf tillige med landnamb schadesløes at betahle til eigeren sampt udj omkostning 2 march dansche. Alt under lougens adferd.

/40a

Huorimoed Ifuer Sørumb hafuer sin regres paa louglig maade at søge hoes dennem som hannem løfuet bør hiemble(?).

 

(Sak 1703:121)

Ifuer Sørum stefndt sin thiennistedreng Johannes Olsen for begangen slagsmaal og schielsmaal paa hannem.

Johannes møtte og sagde at om hand har talt noget i sin druchenschab, saa beeder hand om forladelse, og ved iche andet med sin hosbond end det som erligt og schicheligt er.

Afsagt.  -  Huis ord Johannes Olsen kand hafue talt udj sin druchenscahb, bør vere som u-talt og iche at komme Ifuer Sørum paa hans ærlige nafn og røgte til nogen hinder i nogen maade.

 

(Sak 1703:122)

Erich Lerj og Peder Larsen Søfde blef tilnefndt at vere suoren mend udj Lyster Schibbrede for dette aar.

 

(Sak 1703:123)

Publicerit. Høyædle og Velbaarne Hr. Stifftamptmand von Ahnens schiøde til Veledle og Velb. Hr. Major von Krog paa en deel godz udj Lyster Schibbrede, nemblig Sandvig 1 løb 21½ mercher smør, korn 4¼ mele korn(!!), og 1 hud med bøxsel, Høyum 1 løb smør, korn 8 meler, og huder 1 med bøxsel, Jerdzeg smør 1 pund 12 mercher, korn toe meler med bøxsel, Refnj smør halfanden løb, korn 4 meler og ½ hud, Lerj smør 1 løb og ½ hud med bøxsel, sampt fornøed og arbeidzpenge ofver alt, daterit dend 26 Maj 1703.

 

(Sak 1703:124)

Publicerit. Salige Daniel Volpmandz enches udgifne schiøde til Velb. Hr. Major von Krog paa 4½ løb smør, 5 huder og 8 meler korn udj Søfde med bøxsel, daterit dend 29 octobris 1699.

 

(Sak 1703:125)

Publicerit. Domminicus Nagels udgifne schiøde til Velb. Hr. Major von Krog paa 1 løb og 18 march smør, 1 hud og 6 meler korn med bøxsel udj Nedre Souge, daterit dend 2 decembris 1700.

 

Solfuoren

Anno 1703 dend 10. octobris blef holden alminnelig høstething paa Siøthun i Solfuoren. Nerverende Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Majestetz Fouget Hans Blix, lensmanden Mougens Alme og effterschrefne laugrettesmend, nemblig Thorchild Hillestad, Aamund Lae, Ifuer Sterrj, Anders Baten, Anders Schierfuen, Axsel Feet og Mougens Eichum.

Hr. Vice-Laugmand og Fouget tilspurte meenige almue om hand iche rigtig fornøyer og betahler dennem deris schydzpenge effter schatteforordningens tilhold, huortil de samptlig suarede at dennem rigtig blifuer betalt deris forenschab, baade til landz og vandz, saa de i alle maader ere fornøyede.

 

(Sak 1703:126)

Publicerit  Anne salig Thies Nagels bøxselseddel til Olle Hermundzen paa 18 mercher smør og ¼ hud udj Raaem daterit dend 10. Octobris 1703.

 

(Sak 1703:127)

Publicerit  Mougens Fiøsnes bøxselseddel til Anders Siursen paa 1 pund smør i Helleren daterit dend 27. octobris 1702.

 

(Sak 1703:128)

Publicerit  Lorentz Walters udgifne afkald til Magister Jens Ørbech for hans kieriste Kirstine Margretes fædrene arf, daterit dend 15. septembris 1703

 

(Sak 1703:129)

Publicerit  Anne salige Thies Nagels schiøde paa 1 gaardepart kaldes Fevold schyldende aarlig 1 hud daterit dend 1 februarj 1703 udgifuen til Christopher Nagel. 

/40b

 

(Sak 1703:130)

Publicerit  Christopher Nagels udgifne schiøde til Peder Theiste 1 pund 4½ mercher smør og 1/3 del hud i Moe, sampt 1 løb smør udj Oppemb, alt med bøxsel daterit dend 7 Martj 1703.

 

(Sak 1703:131)

Publicerit  Peder Theistes udgifne schiøde til Christopher Nagel paa ½ pund smørs leie, kaldes Sanden, daterit dend 7 Martj 1703.

 

(Sak 1703:132)

Øllegaar Hofland stefndt Haldor Feet til betahlning for gield som effter indlagde reigning beløber sig til 2 rixdahler, 4 march, 1 schilling.

Haldor møtte og begierede dilation til neste thing, at hand kand faae stefndt sagmesteren som schar hans tømmer paa Øllegaars saug, til at giøre sin forklaring om (huorfor) iche fleere bord er kommen af timmeret end som hun anfører i sin reigning, efftersom det var gaat tømmer hand hugde.

Afsagt.  -  Haldor Feet bevilges dend begierede dilation til neste thing til huilchen tid hand paalegges at indstefne sagmesteren til forklaring om bordene, og schall saa udj sagen kiendis huis ret er.

 

(Sak 1703:133)

Nils Quamme i Sogndahl stefndt Christopher Nagel og Christen Nitter anlangende 1 hest som de har kiøbt og hannem er frastaalet. Stefndt og til vidne Peder og Olle Quamme sampt Knud Knudzen ved eed at forklare om iche dend paastefndte hest er hans hest. Paastaar derhoes at hesten bør hannem igienlefueris efftersom dend er hannem frastaalen.

De indstefndte vidner møtte og ved eed bekrefftede at dend paastefndte hest var Nils Quammes hest og er dennem gandsche u-bevust at hesten af Nils Quamme er solt til nogen.

Nils Quamme ved eed ogsaa bekrefftede at hesten er hannem uden hans minde og villie frastaalen. Begierede derfor domb at hesten motte hannem lefueris eller pengene igien betahlis.

Afsagt.  -  Efftersom Nils Quamme med trende vidners eedlige forklaring beviiser at dend paastefndte hest er hans rette tilhørende hest og Nils Quamme derforuden med eegen aflagt eed bekreffter at hesten er hannem frastaalen, og at hand dend iche til nogen har solt, thj bør hesten vere eigeren igien følgagtig, og de indstefndte at lefuere tilbagers de penger som de hoes Sr. Hans Joensen hafuer bekommet, nemblig 10 rixdahler, under adferd effter lougen.

 

(Sak 1703:134)

Dorete Schielderup stefndt sin landbunde Rasmus Jensen Urnes formedelst hand har hugget en deel huustømmer i Urnes schoug uden eigerens minde og sambtøche, som strider mod hans bøxelseddel. Og paastoed Hans Rue paa eigerschens veigne at Rasmus har forbrut sin første feste effter bøxelseddelens tilhold.

Rasmus møtte og sagde at hafue talt herom med prusten Hr. Samuel Bugge, og er med hannem foreenit, som hand vil beviise.

Afsagt.  -  Dersom Rasmus Jensen Urnes inden neste thing iche stiller eigerschen eller hendes fuldmegtig tilfridz for deris  prætention og videre paa s[a]gen stefnis, schall derudj kiendis huis ret er.

 

(Sak 1703:135)

Sr. Peder Theiste stefndt Jørgen Urnes og Hermund Weum sampt Olle Knudzen Kinserdahlen til betahling for gield.

De indstefndte møtte iche ihuorvel lensmanden hiemblede stefnemaalet lougligen at vere schied, huorfore de til neste thing bør møde.

/41a

 

(Sak 1703:136)

Mougens Schanche stefndt Aamund Urnes anlangende ofuerfald og slagsmaal udj hans eeget huus, derfor at lide effter lougen.

Aamund Urnes møtte iche ihuorvel hand nogle ganger er varslet, men er gandsche nachlessig.

Afsagt.  -  Aamund Urnes paalegges at møede her til Solfuorens ting, til førstholdende thing, og huis hand iche goedvillig effter foregaaende louglig stefnemaal schulle ville møede, schal lensmanden hafue magt at føre hannem for retten saasom hans Majestetz zigt under denne sag  verserer, og kand Mougens Schanche da hafue sine vidner tilstede at lade forhøre.

 

(Sak 1703:137)

Kristj Vengum stefndt Thorben Sterrj formedelst hand uden hendes forlof har hugget en deel huustømmer udj hendes schoug, derfor at lide effter lougen.

Lensmanden hiemblede stefnemaalet lougligen at vere schied. Alligevel møtte iche Thorben, huorfore hand til neste thing bør møede saa frembt hand iche vil lide domb.

 

(Sak 1703:138)

Magister Jens Ørbech stefndt Hans Moe formedelst hand nu i tuende aar uden lof og minde har kiørt sine creaturer paa Berseter støl, derfor at straffes.

Hans møtte iche endog lensmanden hiemblede stefnemaalet lougligen at vere schied, huorfore hand paalegges til neste thing at møede.

 

(Sak 1703:139)

Mougens Schanche stefndt Thorben Urnes til betahlning for huis hand hannem effter foreening er schyldig.

Thorben møtte iche, huorfore hand paalegges til neste thing at møede.

 

(Sak 1703:140)

Knud Kiørloug stefndt Amund Suiggum formedelst hand hafuer taget dend veed fra hannem som hand bruger til at koge hans mad paa stølen med, ittem og for hand har taget 1 øxs fra hannem.

Rasmus Suiggum formeente at Knud Kiørloug iche har magt at hugge noget i deris schoug imoed dend domb som giort er.

Knud Kiørloug suarede at dend domb hand sig paaberaaber, tilkiender hannem stølen, og har huerchen hand eller hans formand veigret dend veed som de bruger paa stølen, ej heller har nogen sinde verit gifuet nogen villighed for samme veed.

Hr. Vice-Laugmand sagde at hand paa hans Kongelige Majestetz veigne som eiger for Suiggum, bevilger og tillader Knud Kiørloug at hugge saa meeget veed paa fieldet som hand har fornøden at kaage hans mad med paa stølen efftersom det huerchen er hans Kongelige Majestetz jorden, eller leilendingene til ringeste schade eller fortræd.

Knud Kiørloug begierede domb og at hans øxs motte hannem tilbagelefueris som hannem er fortaget.

Afsagt.  -  Efftersom Hr. Vice-Laugmands og Kongelige Mayestetz Fouget som jordeiger paa hans Kongelige Mayestetz veigne bevilger og sambtøcher at Knud Kiørloug maa hugge saa meegen veed paa Suiggums field som hand har fornøden at kaage sin buemad med, saa lenge hand paa stølen med sine creaturer \forblifuer/, saasom det gandsche indted kand vere hans Kongelige Mayestetz jord eller paaboende leilendinger til nogen

/41b

schade eller fortræd, foruden det hafuer Knud Kiørloug og hans formand paa Kiørloug alletider tilforne u-paaanchet eller uden nogen leie eller betahlning nødt dend fornødne brendeveed saa lenge hand der paa fieldet har stølet, thj bør Knud Kiørloug og hans effterkommere frembdeelis nyde dend fornødne brendeveed saa lenge hand der paa stølen med sine creaturer støler, huorudinden hannem ingen indpass af Suiggums leilendinger maa schie, og bør Aamund Suiggum at lefuere fra sig igien dend øxs som hand fra Knud Kiørlougs folch har taget, under lougens adferd.

 

(Sak 1703:141)

Fendrich Johan Bremer stefndt Erich Larsen Jordanger til betahlning for resterende bøxsel og landschyld sampt 3die tage.

Erich Larsen møtte og sagde at hand var iche foreenit med Anne Jachobsdatter da hand træde til gaarden at hand schulle gifue nogen tredietage. Formoeder derfor at vere frj for dend  prætention. Sagde og at hafue vidne paa huorledis de vare foreenede sampt og hafver hendes frelseseddel paa gaarden som forklarer huorledis det sig forholder.

Afsagt.  -  Erich Larsen Jordanger paalegges til neste thing at føre sit paaraabte vidne og gifne frelseseddel i Retten at saa siden i sagen videre kand kiendes.

 

(Sak 1703:142)

Publicerit  Hr. Christopher Nagels udgifne bøxselseddel til Olle Ellingsen Øferlj paa hans gaard Øferlj schyldende aarlig 1 løb smør og 4 meler korn, daterit dend 12 augustj 1703.

 

(Sak 1703:143)

Olle Setre og Knud Sønnesund blef tilnefndt at vere suorne mend for dette aar udj Solueren og Marifier Schibbreder.

 

(Sak 1703:144)

Sølfest Hillestad stefndt Andfind Holen til at lefuere 1 kierchekoe fra sig igien som hoes hannem er død.

Anfind møtte og sagde at koen var frisch om høsten, men om vaaren døde dend af røesot, hafde dog ingen vidnisbyrd at det sig saa forholder, huorfore Anfind Holen tilkiendis at lefuere 1 høstsat koe fra sig igien, saavelsom resterende leie, under lougens adferd.

 

Norumb og Sogndals Skibbreder

Anno 1703 dend 12. octobris blef holden thing paa Femred for Sogndahl og Norumb Schibbreder. Nerverende Veledle Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Mayestetz Fouget Hans Blix, lensmendene Olle Ulfuigsager og Lars Aaberg, sampt effterschrefne laugrettesmend, nemblig Endre Aarevold, Giert Stedie, Peder Vatlestad, Atle Øfstedahl, Niels Michelsen, Quamm, Olle Larsen Øfstedahl, Steen Ølnes, Johannes Lerum.

Hr. Vice-Laugmand og Kongelig Mayestetz Fouget tilspurte meenige almue om hand iche rigtig fornøyer og betahler dennem deris forenschabspenge paa sine thingreiser baade til landz og vandz effter schatteforordningens tilhold, huortil de samptlig suarede at dennem rigtig vorde betalt deris fløtninger, meere og iche mindre end som schatteforordningen tilsiger.

/42a

 

(Sak 1703:145)

Publicerit Veledle Hr. Støch-Capitain Gilius Ottersens(?) udgifne obligation til proviantforvalteren i Bergen Sr. Christen Scauboe paa capital 524 rixdahler huor­fore hannem pantsettes effterschreffne gaarder i Sogndals prestegield beliggende, nemblig Hundøre smør 1½ løb, huder 1, korn 8 meler med bøxsel, fornøed og arbeidzpenge 4 march; Lerum smør 1½ løb 20 mercher, huder 1, korn 8 meler, arbeidzpenge 3½ march; Flugem smør ½ løb, huder 1, korn 4 meler, arbeidzpenge 4 march 8 schilling med bøxsel. Obligationen daterit dend 20 Junj 1703.

 

(Sak 1703:146)

Publicerit  ofuenbemelte Hr. Støch-Capitain Gilius Ottersens udgifne obligation til Sr. Herman Møller paa 1198 rixdahlers capital, huorfore pantsettes effterschrefne godz her i Sogn i Sogndahl og Norum Schibbreder, nemblig Hundøre smør 1½ løb, huder 1, korn 8 mele; Flugem smør ½ løb, huder 1, korn 4 meler; Schillestad smør 1 løb, huder 2, korn 8 meler; Ness smør ½ løb, korn 8 meler, huder ½; Lerum smør 1½ løb 20 mercher, huder 1, korn 8 meler; Aarevold smør 2 løber, korn 20 meler; Quamme smør 1, løb huder 1, korn 16 meler; daterit dend 26 maj 1703.

 

(Sak 1703:147)

Publicerit Maren Hiermand salige Christopher Gladz udgifne schiøde til Elling Stedie paa 29½ mercher smør med bøxsel udj Houg, daterit 10. septembris 1703.

 

(Sak 1703:148)

Publicerit Christen Jensen Lembvigs og Christopher Nagels udgifne schiøde til Nils og Olle Rasmusønner Femred paa 2 pund 14 mercher smør med bøxsel udj Femred som de self paaboer, daterit dend 21. septembris anno 1703.

 

(Sak 1703:149)

Publicerit  Christopher Nagels udgifne schiøde til Goute Pedersen Femred og hans søn Elling Goutesen paa 1 løb smør, ½ hud og 4 meler korn med bøxsel udj bemelte Femred som Goute self paaboer, daterit dend 14 julj 1703.

 

(Sak 1703:150)

Publicerit  Olle Larsen Ulfuigsagers udgifne schiøde til Jens Pedersen Femred paa 1½ løb 18 mercher smør, 1½ hud og 8 meler korn med bøxsel udj Nordnes som Ingebrit og Thommes bruger, daterit dend 18. septembris 1703.

 

(Sak 1703:151)

Publicerit  Frue Zidzele Kaases udgifne schiøde til Olle Ulfuigsager paa 3½ løber smør, 3 huder og 16 meler korn med bøxsel udj dend gaard Nordnes, daterit dend 21. februarj 1703.

 

(Sak 1703:152)

Publicerit  Ingebrit Nødsetters schiøde til sin søn Jachob Ingebritzen paa ½ løb smør og 2 meler korn med bøxsel udj bemelte Nødsetter, daterit dend 16 julj 1703.

 

(Sak 1703:153)

Publicerit  Jonas Nitters schiøde til Arne Eggum paa 1 hudz landschyld med bøxsel udj Eggum, daterit dend 24. septembris 1703.

 

(Sak 1703:154)

Publicerit  Anders Stedies udgifne schiøde til Johannes Andersen Schillestad paa 21½ mercher smør med bøxsel udj bemelte Schillestad, daterit dend 14 april 1703.

/42b

 

(Sak 1703:155)

Publicerit  Otte Fretlandz, Johannes Bottelsen Barisneses og Olle Johansen Stedies udgifne bøxselseddel til Johannes Andersen Øre paa 2 pund 1 mercher smør udj Schillestad, daterit dend 14. april 1703.

 

(Sak 1703:156)

Jens Pedersen Femred frembkom for retten og forklarede at effterudj hans søn Peder Jensen iche hafuer betalt det godz udj Femred som af Frue Zidzele Kaas er kiøbt, ihuorvel schiødet er lydende paa hannem, saa schall dog bemelte hans søn nyde godzet til fuldkommen eiendomb og betahle pengerne derfor effterhaands som hand dennem kand bekomme og imidlertid iche gifue nogen rente af pengerne eller landschyld af godzet. Og schieer det udj henseende af faderlig kierlighed at hand iche paa andre steder schall optage penger paa rente og pantsette godzet(?), og schall ingen af hans andre børn \enten/ effter faderens eller effter sønnens død derpaa hafue noget at prætendere i nogen maade.

 

(Sak 1703:157)

Publicerit  Hans Hermand Ullenbergs odelsrett til Amble som udj Lærdahl blef publicerit, daterit dend 4. octobris 1703.

 

(Sak 1703:158)

Publicerit  Høyædle og Velbaarne Hr. Stifftamptmand von Ahnens udgifne quitance til hans fuldmegtig Anders Clausen Gaas for hans forvaltning og ombud ofver Copanger, Stedie sampt Losne godz for afvigte otte aaringer, daterit dend 10 augustj 1703.

 

(Sak 1703:159)

Sr. Anders Clausen Gaas, forvalter ofver Kopanger og Stedie gaarder og godz, med en schrifftlig kaldseddel stefndt Stedie opsiddere, nemblig Anders, Olle og gamle Elling, formedelst de iche tilbørligen effter deris pligt handthefuer og forsuarer(?) Stedie gaardz tilhørende løf og riiseschoug sampt brendeveed udj Stedieaasen, Stediebierget og Hyllervoldz schoug, som imoed giorde freedliusning schammelig forhugges, med formeening at de som forpachtere dertil bør suare og dermed hafue opsigt, og de igien at hafue sin regres til dennem som hugsten giør med videre kaldseddelens indhold som blef oplest.

De indstefndte leilendinger eller gaardens forpachtere møtte og sagde at de iche seer igiennem fingre med nogen som hugger, men har til i dag ladet stefne en deel for u-louglig hugster. Formoeder at de blifver forschaanet for straf.

Sr. Anders Gaas begierede domb udj sagen til sin frembtidz forsuar(??).

Afsagt.  -  Saasom det er Stedie Hofuitgaardz forpachteres pligt og schyldighed i alle maade at hafue opsiun at ingen u-louglig hugster enten af løf, riis, eller veed, udj Stedie gaardz tilhørende eigendeeler uden ombudzmandens minde og villie eller med dend freedliusning som derpaa er schied, blifuer giort, og de udj ingen maader enten med u-videnhed eller andre forhold kand ahnsees at vere undschylt om noget saadant begaaes, thj bør de effter pligt at suare til huis hugsten imoed deris forpachtningsbref og ombudzmandens minde og sambtøche schieer og suare til dend schade som effter louglig besigtelse kand befindes og taxeris, og derimoed effter foregaaende louglig stefnemaal at hafue sin tilbørlige regres til dennem som samme u-louglig hugster begaar, og maa de derpaa stefne og kalde, schal dennem vederfaris huis ret er.

/43a

 

(Sak 1703:160)

Anders og Olle Stedie stefndt effterschrefne formedelst de har hugget uden forlof en deel riis, veed og feit(?) udj Stedie tilhørende schouge, derfor at lide effter lougen, nemblig Otte og Lars Fretland, Olle Stafueteig, Nils Elfuegiem, Nils og Johannes Stennegiem, Bottel ibid., Olle Andersen, Aamund Albanusen, og Joen Gunnersen Quale, Morten Pedersen, Bottel Hougevigen, Johannes Eggum.

Otte og Lars Fretland møtte og bekiendte at hafue (hugget) noget lidet veed i Hyllervoldz march af nød og trang at de iche kunde naae til deris eegen schoug. Bad om forladelse derfor.

Olle Stafueteig sagde at hafue hugget nogen riiskipper med sin dreng een løfuerdag, videre veed hand iche at hafue hugget.

Nils Elfuegiem møtte iche, men sønnen Rasmus sagde at hand iche var stefndt. Schafferen og Olle Uglum hiemblede stefnemaalet lougligen at vere schied.

Johannes, Nils og Bottel Stennegiem møtte og sagde at de har hugget huer sit lass riis.

Aamund Albanusen og Joen Gunnersen Quale møtte og bekiente at hafue hugget noget lidet.

Olle Andersen Quale som ogsaa louglig var stefndt, møtte iche for retten efftersom hand var druchen.

Morten Pedersen møtte iche endog Mougens Ølnes og Siur Schaffer hiemlede stefnemaalet lougligen at vere schied.

Johannes Eggum møtte og sagde at hans dreng hugde noget lidet riis, men aldrig self har hugget 1 kippe.

Bottel Hougevigen møtte iche, men lensmanden Olle Ulfuigsager suarede paa hans veigne at hand bekiendte at hafue hugget nogle lindestuer i Stediebierget, indstillede til retten huad de derudj vilde kiende.

Afsagt.  -  Stedie gaardz tilhørende schouge og dend derudj giorte schougschade bør lougligen besigtes og taxeris, til huilchen tid Stedie opsiddere har at varsle alle dennem som derudj hafver hugget, til at vere ofuerverende imedens samme besigtelse schier. Og dersom Stedie besiddere {til} inden samme tid kand faae oppdaget fleere som har hugget end som nu stefndt er, kand de dennem til samme tid lougligen lade varsle. Og schall saa siden videre udj sagen kiendis huis ret er.

 

(Sak 1703:161)

Nils Christensen Eidet stefndt Lars Joensen Søldat formedelst hand har slaget en deel høe paa dend pladz udj almindingen som hannem af Hr. Vice-Laugmand imoed aarlig grundleie er bevilget og tilladt, derfor at lide effter lougens tilhold.

Lars Joensen møtte og sagde at hand hugde nogle bører med græs i bemelte almindingspladz udengierdz(?) som hand formeenede iche paafølger nogen straf. Nils Eidet begierede dom udj sagen.

Afsagt.  -  Lars Joensen som har hugget eller slaget det paastefnte høe udj almindingspladzen som Nils Christensen af Hr. Vice-Laugmand imoed aarlig grundleie er bevilget \at bruge/, bør bemelte Lars Joensen effter mandz vurdering og sigelse at betahle sampt udj omkostning 1 rixort, alt under lougens adferd.

/43b

 

(Sak 1703:162)

Nils Christensen Eidet stefndt Christen Hofland og Jens Høstager. Dend første for huusebesigtelses schade(?) at betahle og dend anden for u-louglig bordschier paa hans sag paa Thingstad Soug, derfor at lide effter lougen.

De indstefndte møtte iche endog schafferen sampt Johannes Wangestad hiemblede stefnemaalet lougligen at vere schied, huorfore de paalegges til neste thing at møde saafrembt de iche vil lide domb.

 

(Sak 1703:163)

Nils Christensen Eidet stefndt Peter Sunde til at lefuere tilbages igien 1 dixsel som hand tog af hans jegt i Bergen, huilchen siden kom bort og fandt dend iche igien.

Peter Sunde ved sit schrifftlige suar bekiente at hand tog dixselen af Nilses jegt og slog et band paa hans tønde, men ??se dend straxsen ind igien i jegten til Lars Resse(?).

Lars møtte og sagde at Peter Sunde tog dixselen uden forlof og fich hand dend iche igien, huorfore bemelte Peter Sunde tilkiendis at lefuere dend tilbages igien eller og dend at betahle under lougens adferd.

 

(Sak 1703:164)

Sønnefue Nilsdatter stefndt Thollef Barisnes til at betahle hende for sommerarbeidet som hun thiente hoes hannem efftersom hand iche vil betahle hende.

Thollef møtte og sagde at hun gich af sin thieniste før tiden, huorfore hand iche har villet betahle hende. Paastaae at hun bør gaae i sin thieniste igien, saa vil hand betahle hende sin fulde løn og andre(?) som hand har lofuet hende.

Bemelte Sønnefues brødre Siur Ness og Ingebrit Houge sagde at deris søster gich iche udj thieniste paa anden maade end at hun schulle echte hannem, og da hun fornamb at hand iche vilde holde sit løffte, gich hun af thienisten igien.

Afsagt.  -  Sønnefue Nilsdatter bør til neste thing udj eegen persohn at møede til sagen at suare, og bør til samme tid Steen Ølnes og huis fleere vidner hun kand hafue, at møede, sin sandferdig forklaring udj sagen at giøre.

 

(Sak 1703:165)

Anders Røseland stefndt effter forige tiltahle Johannes Andersen Schillestad til betahlning for resterende landschyld og rettighed af Schillestad til hans formand Elling Røseland, huilchet effter indlagde seddel schulle bedrage {effter} tilsammen 15 rixdahler, 1 march, 8 schilling.

Johannes møtte og sagde at hand er gandsche fremmed derfor. Paastaar effter seeniste rettisdags afschied at bør schaffes louglig beviis for gielden.

Afsagt.  -  Efftersom Anders Røseland endnu iche effter seeniste afschied fører saadan beviis for sin fordring som lougen effter en døed mand udfordrer, thj blifuer Johannes Schillestad frj for dend paastefndte fordring.

 

(Sak 1703:166)

Elling Ellingsen Quale stefndt Olle Larsen Quale formedelst hand har schieldet hans quinde for 1 tyf, derfor at lide effter lougen. Stefndt til vidne Joen Gunnersens quinde Ingebor

/44a

Andersdatter og Anne Knudzdatter Quale til at vidne deris sandhed i denne sag.

Olle Larsen Quale møtte iche, men loed ved sin broder Siur Quale suare at hand formedelst suaghed ej denne gang kand møede, men beder om  dilation til neste thing, huilchen  dilation hannem bevilges, og bør hand da at møede til sagen at suare.

 

(Sak 1703:167)

Bielde-mendene Andfind og Anders Bielde sampt Elling Ellingsen Quale stefndt Olle Larsen Quale formedelst hans  creaturer har opædet deris høe, derfor at lide effter lougen.

Olle møtte iche, huorfore hand paaleggis til neste thing at møede, og bør samptlige citanter da at fremføre sine vidner udj sagen.

 

(Sak 1703:168)

Hans Madzen Nordnes og Olle Andersen Quale blef tilnefndt at vere suorne mend udj Sogndahl og Norumb Schibbreder for dette aar.

 

(Sak 1703:169)

Publicerit Margrete salige Hans de Fines schiøde til Johannes Larsen Øre paa 1 løb smør udj bemelte Øre, daterit dend 27 februarj 1702.

 

Lærdalsøren

Anno 1703 dend 15. octobris blef atter holden thing og rett paa Lærdalsøren anlangende de tuende fanger, eller tyfue som har staalet fra Ingebrit Quignj. Nerverende de forrige indførte laugrettesmend, nemlig Lars Bierchum, Johannes Æren, Anders Thøynumb, Jens Sæbøe, Siur Vold, Christopher Schier, Morten Thønnumb og Peder Ærj.

 

(Sak 1703:170)

Dend gamble tyf, nemblig Absolon Polsen blef fremført udj retten og atter tilspurt om hand iche vil bekiende at hafue staalet de angifne penge af Ingebrit Quignis kiste, huortil hand suarede at hand iche fandt fleere penger end som 1 march i et krithuus og der paa vil hand døe.

Ingebrit Quignj møtte nu self udj retten og sagde at hand endnu vedstaar, at hafue mist {ofuer} \moed/ 50 rixdahler og var de giembt udj en schindpung, og pungen indsuøbt udj et par hoeser, derforuden var der 5 march udj et krithuus i smaapenger, huilchet alt var borte, og vil hand gierne giøre sin eed derpaa om hand det blifver paalagt. Delinquenten sagde at hand iche tog fleere penger, end som hand tilforne har bekiendt, nemblig af quindens kiste 15 rixdahler og af mandens kiste 1 march og ej fleere kand bekiende.

Atter blef hand tilspurt om sit pass, huortil hand suarede at hand hafde iche andet pass end som presternis attest huor hand har gaaet til gudz bord.

De mend, nemlig lensmanden Thommes Herrøe, Bottel Herøe, Anders Schier, Johannes Thomis(?) og Olle Hundøre som greb

/44b

tyfuene forklarede at de fant ingen pass hos dennem iblandt deris tøy, ej heller troer de at de hafde nogen pass.

Lensmanden i Aardahl Thommes Herrøe, Bottel Herrøe og de andre mend som grebe tyfuene forklarede, at de vilde hafue fengslet og grebet quindfolchene med de andre, men Ingebrit Quignis quinde sagde at det giøris iche fornøden at tage quindfolchene med, efftersom de iche vare med at sthiele. Men naar de har taget mandfolchene som ere de rette tyfuer, saa er det noch, og vilde hun iche koste paa flere at lade sette fast. Huorpaa de gafue dennem løs igien og loed dennem gaa, og var det deris enfoldighed og taabelighed at de adlydte hende.

Tyfuen blef og tilspurt om hand har mange børn med sin quinde, huortil hand suarte at hand hafver ichun et barn med hende. Dend er gifft og er i Valders. Ellers sagde hand at hafue nogle stifbørn. De veed hand iche huor de ere.

De mend som grebe tyfuene forklarede videre, at da hendes mand Absolon bad hende følge med sig, da suarit hun hannem at bødelen motte følge hannem og hun var iche verd at følge med hannem, og derhoes sagde at hand hafde sagt for hende at hand hafde kiøbt dend schiørt som de fandt hoes hende og mente hun at det hafde verit sandferdigt.

Endnu forklarede hand at hand iche hafuer thiendt Kongen, ej heller har nogen pass, men (det) var en falsch bekiendelse af hannem seeniste gang giort.

Dereffter blef dend anden tyf, nemblig Gabriel Siursen fremført i retten, og atter tilspurt om hand iche vil bekiende de øfrige penge som \af/ Ingebrit Quignis kiste er staalen, huortil hand suarede at hand iche kand bekiende fleere penger end som de fant, nemblig 1 march i et lidet krithuus. Ingebrit Quignj som var tilstede, sagde som før at det var moed 50 rixdahler, om det iche var 60 rixdahler, som hand miste, og derpaa vil hand giøre sin eed.

Blef videre tilspurt om sit pass, huortil hand suarede, at hans quinde maa hafue det, og var passet udgifuet af en præst, nafnlig Hr. Peder Efuindzen paa Løchen, men kand nu iche schaffe passet fremb. Sagde ellers at hand iche tilforne har staalet noget  sine dager, men denne gamle tyf gaf hannem anledning dertil. De mend som grebe tyfuene sagde og forklarede at denne unge tyf var dend haardnacheste av dennem alle til at {lyfue} bekiende tyfueriet, førend det blef dennem ofverbeviist, saa at hand var meeget haardnachet i sin bekiendelse og gierninger.

/45a

Blef ellers tilspurt om hand viiste huem der har schabt hannem, huem der har igienløst hannem, og huem der har helliggiort hannem, huortil hand suarede at hand tilforne har vist det, men har nu glembt det. Blef og tilspurt om hand viste huor mange guder der er, huortil hand suarede at hand det iche viste. Blef og befahlet at læse fader vor, huilchet hand confus opleste. Sagde ellers at hand gandsche indted meere kan læse det aller ringeste.

Hr. Vice-Laugmand loed indlegge sin schrifftlige protestation huorudj hand paastaar at disse tuende landstrygere som om nattes tid hafuer indbrut sig udj Ingebrit Quignis huus, og hannem en deel penger og andet boeschab forstaalet, bør at hafue forbrudt deris lif udj galien effter hands Kongelig Majestetz udgangne forordnings tilhold.

Da blef herom saaledis for retten afsagt.  -  Efftersom af de trende indstefndte mend nafnlig Johannes Quignj, Knud Helleland og Olle Sandes for retten giorde forklaring fornemmes og befindes at de effter Ingebrit Quignj og hans quinde Brite Pedersdatters begier dend 31 augusti nestleden om morgenen besigtede bemeldte Ingebrit Quignis huus og kister, og da befunden at vere opbrut tuende dører og tuende kister, og bemelte Ingebrit Quignj og hans quinde samme tid beklagede sig at af bemelte huus og kister var dennem samme nat frastaalen en deel penger, nemblig af Ingebritz eegen kiste med sextj rixdahler og af hans quindes kiste nogle smaa punger huorudj omtrendt skulle vere 15 eller 16 rixdahler, foruden en deel linnet og ulden kleder, sampt thin, messing, madvare, tobach og andet, og de straxsen hafde mistanche at disse tuende landstrygere som sig en kort tid i bøgden hafde opholdt, samme tyferij hafde begaaet, og derfor effter nogle dagers forløb, da de fich kundschab at bemelte landstrygere vare passerede ofuer et field, need i et andet bøgdelaug kaldet Aardahl, fich nogle mend i Lærdahl til hielp at ettersette dennem, og endelig ved lensmanden udj Aardahl, Thomas Herrøes og Bottel Herrøes hielp og undsetning attraperede dennem saa vel som deris quinder paa en gaard kaldet Vee, huor de effter foregaaende raadslagelse, motte effter mange haande benegtelser, gaae til sandheedz bekiendelse, og frembviiste en deel af de staalne koster som Ingebrit Quignis quinde sig straxsen vedkiendte, huorpaa de blefue fengslede og antastede, og til lensmanden i Lærdahl udj fengselig forvaring, tillige med kosterne ofuerlefuerede, indtil de nu for retten dend 5. octobris nestleden for retten blefue fremførde, og enhuer i sær examinerede, huor de da vedstoed og bekiendte at de natten til dend 31 augustj nestleden hafuer indbrut sig udj Ingebrit Quignis huus, og iche alleene opbrudt \tuende døre, men og/ tuende kister, og deraf effter eegen bekiendelse

/45b

staaled 1 schiørt, 1 lagen, 1 tørklede, 1 par schoe, 1 par hoser, 2 par vanter, 1 messingstage, 1 thinkande, 1 thinfad, 1 thintallerchen, 1 thin smørkande, nogle mercher tobach, 5 giedoste, 1 kledeshue, 1 lidet kiødlaar, 1 kiødpølse, 1 søllie, og af Ingebrit Quignis quindes kiste i penge 1 rixdahler 1 march sampt af Ingebrigtz eegen kiste 1 krithuus med 1 march i penge udj, i huorvel bemelte Ingebrit Quignj baade forige rettesdag, saa vel som endnu fastlig(??) paastaar, og med eed vil bekreffte, at af hans kiste blef staalen imod 50 eller 60 rixdahler, det hand og straxsen bekiendte for de trende mend som besigtede hans huus og kister dend 31 augustj om morgenen, da hand om natten var bestaalen, huilche penger de ingenlunde vil vedstaae at hafue staalet, men som de i andre maader ved dend giorde examen bekiendes at omgaaes med løgn og u-sandferdighed, og deris bekiendelse om mange thing u-ofuereensstemmende, saa at de aldeeles udj deris bekiendelse om pengene iche staar til troende men u-tuiflagtig (dvs. utvilsomt) af dennem staalen, og enten af deris quinder, eller hoes anden i forvaring ofverlefuerede, huorom vel hafde kommet bedre sandhedz forklaring og opliusning om lensmanden i Aardahl Thommes Herrøe og hans medfølgere effter deris pligt hafde grebet og fengslet quindene tillige med mendene, saasom de iche alleene har verit medvidere udj tyfueriet, men og en deel av kosterne hos dennem befunden da de blefue attraperede og derfor billig for deris forseelse burde settes til rette, om det iche til deris enfoldighed og taabelighed blef henreignit. Foruden dette befuindes effter Absolon Polsens eegen forklaring, at hand siden hans sextende aar har verit en landstryger, og iche hafft nogen aarsthienneste, langt mindre fremviiser noget pass huor hand enten er føed eller sig opholdet, langt mindre om hand er echte gifft med det quindfolch Hellene Andersdatter som hand siger at vere hans hustrue, udj huilchen bekiendelse anlangende hans gifftermaal hand findes gandsche urigtig, liigeleedis om hans thienniste udj seeniste krig, og om hans søldaterpass som hannem paa Sundmøre schulle vere frakommen, huilchet alt hand siden motte bekiende at vere en falsch bekiendelse, med meere u-rigtigheder i hans lif of lefnetz fremfert. Dend unge landstryger Gabriel Siursen befindes og i sin bekiendelse urigtig, ej heller hafuer hand noget pass enten om hans føedested, lif og lefnetz forhold eller gifftermaal, men schylder paa hans quinde at hun hafuer passet. Hand ej heller i aller ringeste maade veed at giøre reede og regneschab for sin christendomb, i huorvel hand sige at

/46a

hafue gaaet til gudz bord 7 ganger for en deel prester syndenfieldz, som af ald foregaaende forklaring kand fornemmes at de farer med u-sandferdighed, meenende derved at befrj sig fra deris vel forthiendte straf, men som de saaledis har strøget landet igiennom, tuert imoed hans Kongelig Majestetz allernaadigste lougs og forordningers forbud, og nu endelig beviislig og effter eegen bekiendelse om nattes tid indbrudt sig udj Ingebrit Quignis huus, og hannem og hans quinde bestaalet, og siden med en deel af kosterne attraperede, thj bør de for saadan deris begangen tyfuerij effter hans Kongelige Majestetz allernaadigste forordnings tilhold, af dato dend 4 martj anno 1690 at hafue forbrudt deris lif udj galien.

 

 

Aardahl

Anno 1703 dend 20. octobris blef holden thing paa Aarebrue i Aardahl, anlangende dend sag imellem Stifftschrifuerren Hermand Gaarmand paa Aardals kierches veigne, og Einer Dallager om bøxselretten at kierchens godz udj bemelte Dallager. Nerverende effterschreffne laugrettesmend, nemblig Thommes Herrøe lensmand, Joen Øren, Gutorm Prestegaard, Haafuer Hestethun, Christopher Ellegaard, Hans Hestethun og Ingebrit Aarebrue.

 

(Sak 1703:171)

Stifftschrifueren Hr. Hermand Gaarmand effter forige tiltahle stefndt Einer Dallager paa Aardals kierches veigne til at betahle bøxsel og resterende tredietage af kierchens godz udj bemelte Dallager, som Einer uden bøxsels betahlning sig til brugs har bemegtiget, huorom hand ved Sr. Rasmus Hiermund indlagde hans schrifftlige indleg, sampt og de gamle schiøder og adkomstbrefuer paa kierchens veigne som tilholder at godset følger bøxsel.

Einer Dallager møtte og begierede at det schiøde som salige Christopher Giertzen Hofland fich hoes Joen Geile(?) i Guldbrandzdalen, huorhelst hand kiøbte godzet, motte komme i retten til at fornemme om godzet da blef kiøbt med bøxsel, og førinden paastaar hand iche bør bøxsle kierchens godz. Forklarede ellers at bøxselretten til kierchens godz har altid fult det godz som Einer har kiøbt hoes Thies Nagel, i huorvel det skiøde som Thies har gifuet hannem, iche derom mentionerer, og i huorvel hand bøxslede halfdeelen af kierchegodzet hoes Stifftschrifueren Hermand Gaarmand, saa var det hans u-videnhed at hans godz eiede bøxselen til godzet. Kand derfor iche bøxsle dend anden halfue deel. Forklarede ogsaa at kierchen iche eiger meere i hans gaard end som ½ løb smør og 2 meler korn, dog alligevel fordres hannem aarlig i landskyld ½ løb smør og 4 meler korn, som hand paastaar at vere u-rigtig effterdj de gamle brefuer iche melder om saa meegen landskyld.

Ingebrit Aarebrue forklarede for retten at hand brugte kierchens halfue godz udj atten aar og bøxslede hand samme godz hoes Stifftschrifueren

/46b

Hermand Gaarmand, og gaf hand derfor til Stifftschrifueren en førstebøxsel, gaf ogsaa 3die tage derfor, men huor mange gange hand gaf tredietage mindes hand iche. Dend andre halfue paabøxslede Andfind Bottelsen hoes Stifftschrifueren, og brugte det udj 5 aar, og gaf derfor førstebøxsel, og engang tredietage, saa(?) gich hand derfra, og siden blef det brugt af andre, indtil Einer Dallager kom til at bruge dend halfue gaard i Dallager. Da bøxslede hand den halfue deel af kierchegodzet hoes Stifftschrifueren. Rasmus Hiermund paa Stifftschrifuerens veigne begierede domb udj sagen.

Afsagt.  -  Som Aardals kierche effter gamble og gyldige adkomstbrefuers tilhold, befindes at vere bøxselraadig for huis godz bemelte kierche er eigende udj Dallager, huilchet og Einer Dallagers formand og forige Dallagers besiddere har mott gifue første og tredie bøxsel for til Stifftschrifueren Sr. Hermand Gaarmand paa kierchens veigne, og Einer Dallager som nu eiger og bruger dend øfrige part i Dallager, huerchen med schiøde eller anden louglig hiemmel og adkomst beviiser at vere eiger for bøxselen og herligheden til samme kierchegodz, huoreffter hand kunde hafue nogen billig føye eller adgang at disputere eller negte kierchen sin af gammel tid tilhørende første og trediebøxsel, thj bør Aardahls kierches godz i Dallager, endnu som tilforne ubehindret at følge dend tilbørlige bøxelret huoreffter Einer Dallager som godzet nu bruger, tilkiendes at betahle dend tilbørlige første og trediebøxsel som deraf resterer schadesløes under lougens adferd.

 

(Sak 1703:172)

Publicerit Marite Olsdatter Kierstein i Valdres, og Olle Langeteigs udgifue schiøde til Olle Aspreimb, paa 4½ mercher smør og 1 mele korn i Aspreimb, dateret dend 14 april 1701.

 

 

Aaberg

Anno 1703 dend 22. novembris blef holden rett paa Aaberg anlangende en deel riis som Quammes leilendinger schall hafue hugget udj Aabergs eigendeeler, huilchet Aabergs leilendinger med fembdte stefne effter lougens tilhold forfølger. Nerverende samme tid effterschrefne laugrettes[mend], nemblig Nils Elfuegiem, Elling Eggum, Elling Quale, Olle Urmelseng, Endre Aarevold og Anders Uglumb.

 

(Sak 1703:173)

Aabergs leilendinger stefndt med en schrifftlig kaldseddel Quammes leilendinger og opsiddere til at lide straf for huis riis de har ladet hugge udj deris hafuende eigendeele och at betahle riiset effter dannemendz vurdering og taxt som kaldseddelen videre forklarer, hafde og stefndt en deel vidner til at forklare huor rette merche mellem Aaberg og Quamme schulle falde

/47b

og er Aabergs vidner efftershrefne, nemblig Erich Kalfschind, Johannes Schagen tilforne boende paa Aaberg, Olle Hillestad, Sønnefue Eggum, Giertrud Gurvin og Bottel Nafuersetter, som alle møtte paa aasteden.

Quammes leilendinger og opsiddere møtte alle og sagde at de formeener at dend teig som de har hugget det paastefndte riis udj, hører deris jord til effter prof og vidnisbiurd og har de iche hugget anderleedis nu end som de og deris formend af gammel tid har hugget, huoreffter de sig vil holde indtil det ved domb vorder dennem frakiendt, og kand de iche indlade sig udj nogen process med Aabergs eigere og opsiddere om mercherne førend deris jordeiger hertil lougligen vorder stefndt og kaldet. Sagde og at hafue stefndt effterschrefne vidne til at forklare huis dennem om merchet og det gamle brug er vidende, nemblig Ingebrit Nødsetter, Johannes Bottelsen og Peder Staalesen som ogsaa møtte.

Aabergs jordeigere refererede sig til det som passerede for retten udj Amble dend 19. martj 1698 huor de da var stefndt for schoughugster huilchet de dend tid afbad paa dend condition at de iche schulle sig videre forsee med schoughugster paa Aabergs eigendeeler saafremdt dend sag iche schulle staa dennem aaben til straf, og blef samme tid schougen af Hr. Vice-Laugmand freedliust, som  protocollen forklarer.

Afsagt  -  Efftersom fornemmes at ved denne indstefndte aawerchs sag som med fembte stefne effter lougens tilhold er anfanget, underløber en eiendombstrette imellem Aabergs og Quammes jordeigere og begge gaarders leilendinger til i dag hafuer ladet indstefne paa aasteden en deel vidner til at forklare huor rette merche imellem gaardene schulle falde, huilche vidner befindes at vere stridige imoed hinanden; saa derfor iche enten bør eller kand imoed lougens tilhold at forhøris eller udj eed tages førend samptlige eigere paa begge sider til dessen paahør er til steede efftersom det deris godz og eiendomb er angieldende, thj kand denne sinde iche noget om moed og mercher kiendes og dømmes, men beroer indtil samptlige Aabergs og Quammes eigere paa aasteden møeder og schall da om moed og mercher effter prof og vidnisbiurd som enhuer kand føre, kiendes og dømmes huis loug og rett medfører.