Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid Sparebanken Hardanger og Statsarkivet i Bergen
(1713:
150)
Ao:
1713 d: 6
Martij holdtes sædvanlig Waar, Skatte og
Sage Ting for Østensøe Skibrede paa den Gaard Bergie, ofverværende Kongl:
Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Ombudsmanden Monsr: Hendric Miltzou, Lensmanden
Ole Berfven, samt Edsorne Laugrettesmænd
Christopher Næs for Niels Sandve, Baar Stene, Lars Skeye, Erich Klyfve,
Ole Brichsøn for Johannes AalVigen, Lars Siursøn yttre AalVigen, Niels
Steenstøe og Haagen Fosse med mere
Tingsøgende Almue,
Da eftter Rettens
sættelse for samtlige tilstædeværende
lydelig blev publiceret.
1.
Deres Kongl: Mayts: Allernaadigste Skatte-Forordning for indeværende
[Aar], ordlydende saaVel i Paabud som exception med forige Aars. dat: Kiøbenhavn d: 17 Jan: 1713.
2. Den
Kongl: Slotslovs Allernaadigste (An)ordning om alle opbragte Hamborger Skibers
løsgifvelse uden ringeste Vederlag (og) IndVending af interesserende, samt
entholdelse eftterdags fra saadane Skibers opbringelse uden nærmere Deres Kongl: Mayts:
expresse Befalning dat: Aggerhuus d: 2
Jan: 1713.
1713:
150b
3. Slotslofvens
Allernaadigste Befalning om Krigs Skibers udredelse af Bergen til Landets
forsvar og Deres Kongl: Mayts: Tieniste, som Magistraterne i Kiøbstæderne, samt
indbyggerne i Stifttet skal kundgiøres med dessen pretension for saadan søe eqvipage dat:
Aggerhuus d: 2 Jan: 1713.
4.
Slotslofvens Anordning om Dagskattens uopholdelig indrifvelse til
næstkom/m/ende Foraar hos de indesiddende under militair execution dat: Aggersh: d: 13 Jan: 1713.
Dernæst
1. Bygselsæddel af Prousten ÆrVærdige Hr: Christopher Garman
udstæd til Gunder Aamundsøn paa een halv Løb Smørs og een halv Huds Leye udj
den gaard Soldal i Wigørs Præstegield i
Hardanger beliggende, som forige Opsidder Lars friVillig opsagt hafver. dat: Ous d: 23 Sept: 1712.
2. Eet
Fæstebrev af næstermeldte Proust Hr: Christopher Garman udstæd til Ole Arnesøn
paa een Løb Smørs og ½ td: Salts Leye udj den Gaard Thole i Wigøers Præstegield i Hardanger
beliggende, som den afdøde Torbens Kone for han/n/em opsagt hafver dat: Ous d: 30 Octobr: 1713.
Dereftter
tilspurde Kongl: Mayts: Foged Laugrettet og samtlige tilstædeværende
1. Om
der udj Tinglafvet siden Matriculens dato 1667 fandtes nogen opryddede Pladser,
hvoraf Skatt udredes,
saaog om Leyepenge for ødegaards Jorder, græsning eller
Engeslætter, samt om Qværner paa er-
1713:
151
meldte
Stæd findes, som Skatt betaler.
2. Om
de Widste, noget Arveløs eller forbrudt Odelsgods, Siette og Tiende Penge,
{For}uden Rigs førte Midler, Forlovs Penge for Arvs afførelse af Kongens Gods: dette Tinglav
var forfalden.
3. Om
nogen Strandsiddere, HaandVerchsfolch eller Huusmænd her fandtes, som Skatt
betaler, item om af Deres Kongl: Mayts: Jorder Øfsthuus og Qvamsøe afvigte aar
1712 er falden, samt om same Gods nogen Arbeids Penge svarer, hvortil Laugrettet og samtlige
tilstædeværende svarede Ney,
det Fogden begiærede maatte i Tingbogen
indføres, og sig under Forseigling meddeles, som iche kunde negtes etc:
Mere
Var herpaa Tinget ey med publication eller Sager at forrette, hvorfor Retten for dette Tinglav
opsagdes.
Ao:
1713 d: 8
Martij Betientes Waarting med Sager og
Skatter paa den Gaard Hougen i Jondals Tinglav, nærværende Kongl: Mayts: Foged
Sr: Ole Larsøn, Ombudsmanden Sr: Hendric Miltzou, Bunde Lensmand Lars Drage,
samt Edsorne Laugrettesmænd Ifver Olsøn
Svaasand, Knud (Dre)gebreche, Askil MolVen, Aamund Han(de)gaard, Lars Ifversøn
Samland, Lars Bircheland for Siur Larsøn Espeland, Guttorm MolVen for Lars
Brattebøe, Sylvest Flatebøe for Eilev Sælsvig, med mere Tinglafvet
Vedkom/m/ende Almue.
1713:
151b
Da eftter Rettens
Sættelse først blev publiceret de forhen
fol: 150 publicerede og anførte Kongl: Forordning og Slotslofvens ordres.
Dernæst
andre Brefve og documenter, nemlig
1. Et
Skiøde udstæd af Monsr: Johan Galtung til Eilev Sælsvig paa ½ Løb Smør og 1 Giedskind uden
Bygsel i den Gaard Sælsvig i Hardanger og Jondals Sogn beliggende /: derfor gifvet penge 85 Rdr: :/ med forsichring hverchen af sig eller Børn
maa eller skal igienløses, til
stadfæstelse uryggelig at holdes under
tegnet af Welermeldte Galtungs ældste Søn Lars Galtung, aldt dat: Tornæs d: 13
Dec: 1712.
2. Et
Pattebrev!! (Pantebrev) udgifvet af Monsr: Johan Galtung til Guttorm Olsøn for
25 Rdr: paa 1 Spd: Smør udj den Gaard MolVen i Jondals Sogn og Hardanger
beliggende, hvoraf Panthafveren ey mere interesse, end den aarlige Rettighed af
den Pandsatte Jordepart maa pretendere
dat: Torsnæs d: 25 Febr: 1713.
(3.)
Af Welermeldte Johan Galtung udstædde Pantebrev til Askild Siursøn paa 1
Spd: Smør /:
for 25 Rdr: lante!! (laante) Penge :/
udj den Gaard MolVen i Jondals
Sogn i Hardanger beliggende, for interesse af same laente Penge nyder eller
begiærer Panthafveren ey mere, end den aarlige Afgiftt og Landgilde. dat: Torsnæs d: 25 Febr: 1713.
1713:
152
4.
Noch udstæde Pantebrev af titermeldte Monsr: Galtung til Siur Larsøn
Espeland paa En Løb Smør og 1 Giedskind med Bygsel udj den Gaard Espeland i Jondals Sogn og Hardanger Fogderi
beliggende, for 50 Rdr: laente Penge, hvoraf til interesse indeholdes den
aarlige Afgiftt og Rettighed og ey mere pretenderes dog bruges Jorden Lovlig og billig, med aldt
dens tilliggende /: saaVelsom de andre
til brugelig Pant satte Jorder :/ dat:
Torsnæs d: 11 Xbr: 1712.
Hvornæst
Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn Var tilspørgende Laugrettet og samtlige
tilstædeværende.
1. Om
siden Matriculens dato 1667. udj dette Tinglav findes nogen opryddede Pladser,
som Skatt udreder, eller om Leye-Penge for Øde Gaards Jorder, Græsning eller
Engeslætter, samt Qværner paa ermeldte Stæd findes, som Skatt betaler.
2. Om
De Vare Widende noget Arfveløs eller forbrudt Odelsgods, Siette og
Tiende-Penge, Uden Rigs første Midler, Forlovs Penge for Arvs afførelse af
Kongens Gods i
dette Tinglav var forefalden i afvigte aaring(er) 1709 og 1710.
3. Om
nogen Strandsiddere, HaandVerchsf(olch) eller Huusmænd her i Tinglafvet
fand(tes) som Skatt til Kongen betaler, eller ofvenmeldte Aaringer betalt
hafver, h(vor)til Laugrettet og samtlige tilstædeværende svarede Ney;
Dette Fogden begiærede maatte i Tingbogen
indføres, og sig under Rettens forseigling meddeles, som iche kundes nægtes,
men saa passeret, etc:
1713:
152b
End
blev til publication produceret Et Fæstebrev udstæd af Sr: Widing Lyse-Klosters ForWalter til Ole Larsøn paa 2 pd 6 mrk Smør samt een
halv Huud udj den Gaard Lionæs af Lyse-Klosters Gods i Strandebarm Skibrede
beliggende, som forhen af Salomon styrtes for Skat og Landskiyld, Bygselen
eftter Lofven formeldes betalt, Fæstebrefvet dat: Lyse Kloster d: 30 Junij
1712.
Eftter
3de ganges paaraabelse fandtes ingen som Wilde gaa i Rette eller havde stevnt,
ey heller Widere at forrette,
hvorfor Retten for dette Tinglav den/n/e gang opsagdes.
Ao:
1713 d: 10
Martij holdtes ordinair Waar- Skatte og
Sage Ting for Ullensvangs Odde og KindserVigs
Almue paa den Gaard Utne, ofverværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn,
Ombudsmanden Monsr: Miltzou, samt Edsorne Laugrettesmænd Peder Haaversøn Ureim, Aslach BerfVen, Jacob
Winæs, Jon ibid: Lars Thronæs, Asbiørn
Age for Jacob Rougde, Orm nedre Berge og Ole Houge med mere Tinglafvets Almue;
Da eftter Rettens
sættelse for alle tilstædeværende
lydelig blev publiceret alle de forhen Fol: 150 anførte og extraherede Deres
Kongl: Mayts: og Slotslofvens Allernaadigste ordres og Befalninger
Dernæst
et Skiøde udstæd til Ole Isachsøn Jordal af Torgier
Pedersøn paa 9 2/3 mrk Smør, Knud
Ellingsøn 9 2/3 mrk Smør, Siur Erichsøn 9 2/3 mrk Smør tilsamen 1 pd og 5 mrk Smør udj den gaard Jordal i Odde Sogn og Kindservigs Tinglav
1713:
153
i
Hardanger beliggende, derfor betalt 19 Rdr:, Skiødet
dat: Utne Tingstue d: 10 Martij 1713.
2. End
et Skiøde udgifvet til Lars Olsøn af Christen Danielsøn paa ½ Løb
Smør 2/5 Giedskind 1 1/5 Faarskind, Jacob Espeland 18 mrk Smør
1/5 Giedskind, 3/5 Faarskind,
Jacob Hildal 18 mrk Smør 1/5 Giedskind, 3/5 Faarskind, Niels Sandven 18 mrk Smør
1/5 Giedskind, 3/5 Faarskind,
Skiødet eftter forening betalt, og dat: Utne d: 10 Martij 1713.
3. Et
Fæstebrev udgifvet af Ole Torbiørnsøn Yttre Bue til Ifver Olsøn paa ½ Løb Smør,
og 1 Løb Salt udj den Gaard Utne i KindserVigs Sogn og Hardanger
beliggende, /: same Jordeprt!! er Ole
Bues Brodersøn/n/ers Eyendeel og Odel, hvilchen de paa næstleden Høste Ting er
tilfunden at Bygsle til ofvenmeldte Leilænding, som derfor har betalt Bygsel 6
Rdr: 1 mrk. 8 s., dat: Yttre Bu d: 17 Dec: 1712.
4. Et
Skiøde udgifvet af Elling Torsøn Wastuun til Orm Jonsøn Nedre Berge paa ½ Løb
Sm: udj den Gaard Tveet
i Røldal og Hardanger Fogderie beliggende, for hvilchen part hand
i aldt har udgifvet 37 Rdr: 5 mrk. 8 s., Skiødet dat: Utne d: 10 Martij 1713.
Same
Tid fremkom Erich Pedersøn NøsVig for den satte Ret, og tilspurde Laugrettet
med samtlige Almue, om iche ha(nds) Fader Peder
Halsteensøn nu afdød, Var (paa) Fæderne
og Møderne side Den nu i K(iø)benhavn afgangne Tosten Halsteensøns fulde
Broder, og same Peder Halsteen(øns) rette Børn og Arfvinger Erich, Halsteen, og Mari Peders Datter, noch
ermeldte Sl: Tostens fulde Broder Haldor Halstensøn død og
eftterladende {sig} een Søn Halsteen
1713:
153b
Haldorsøn,
End een Søster til Fader og Moder navnlig Guri Halsteens-datter,
herom Laugrettet og andre af Almuen giorde
forklaring, og eenstem/m/ig beiaede ofvenmeldte Peder, Haldor og Guro Halsteens
Datter Vare Sl: Tosten Halsteensøns fulde og rette Søskende,
dette Erich Pedersøn paa sine, søskendes og
Slegtingers!! Vegne begiærede i Tingbogen maatte indføres og han/n/em af Retten
meddeles beskreVen etc:
Dernæst
proponerede Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn for Laugrettet og Almuen de same spørsmaal, som forhen Fol: 152 er inført og anført,
hvilchet samtlige tilstædeVærende her, som paa forige Tigstæd!! (Tingstæd) med
Ney besvarede, som eftter begiær af Fogden, som passeret, er protocolleret.
End
blev publiceret een transport af Jon Hildal til Jon Larsøn paa 1 ½ Spd: Smør
udj den gaard Buer /:
i Hardanger udj Odde Sogn beliggende :/
som hand tilforn til Pant havde, og nu af ermeldte Jon Larsøn som Odels
og Løsningsmand paa sin Kones Vegne for 20 Rdr: indløst, same transport dat:
Utne Waarting d: 10 Martij 1713.
(No)ch
oplæst et Afkald meddelt Asbiørn Tveisme af Jon Winæs, som sin Wærsøsters Guri
Torgiers Datters Wærgemaal
15 Rdr: 2 mrk 10 s. eftter
Skifttebrefvets formeld af dato 20 Maij 1710.
har imodtaget, og derfor qvitteret, af dato 10 Martij 1713.
1713:
154
Same
Arfvelod og Wærgemaal opbød den tiltrædende Wærge Jon Winæs for den satte Ret,
saaVel Løsøre, om nogen Vilde kiøbe i det ringeste eftter Wurdering, som og de
rede Penge, om nogen mod nøyagtig Pant til Laens Vilde antage, paadet hand i
længden kunde Være uden skade og paaanche, dette aldt hand forlangede i
Tingbogen maatte indføres, og han/n/em naar fornøden giøres, gifves
beskrefven.
Widere
Var her paa Tingstædet ey at forrette, eller Sager indstævnte, hvorfor Retten
for dette Tinglav den/n/e gang opsagdes.
Ao:
1713 d: 13
Martij blev holden Almindelig Skatte-
Waar og Sage-Ting for Ulvigs, Eidfiord og Grafvens Sogner, nærværende Kongl:
Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Ombudsmanden Sr: Hendric Miltzou, Lensmanden Baar
Spaanheim, Edsorne Laugrettesmænd Jon Westreim for Elling Ose, Torbiørn Haalven
for Torchil Opheim, Peder Herrei, Thron Ærdal for Ifver House, Ole Dale, Tosten
Sæd for Endre Tveet, Lars Medaas, og Magnus Leqve for Aad Helgiesøn Haaeim med mere Tingsøgende Almue,
da eftter Retten Var sat, blev
publiceret de forhen fol: 150 tinglæste Kongl: Anordninger.
Dernæst
Et Gafvebrev udgifvet af Hans Olsøn
(Aan)deland til hands Søn Ole Hansøn paa 1 Løb 1 pd Smør i den gaard Herrei i Eidfiords
S(ogn) og Hardanger beliggende, hvorimod Gifveren forsichrer de andre sine Børn
med lige (….?) gods at fyldestgiøre. af
dato 13 Martij 1713.
2. Et
Gafvebrev af Helgie Haaeim til sin Datter Ane Aachre paa 1 ½ Spd: ½ Buchskind med Bygsel og Herlighed i Langesætter
á mrk. 5 mrk. Dske!! (Danske)
1713:
154b
Et pd. 6 mrk. Smør i Mæland uden Bygsel á 3 mrk. mch:en samt ½ Løb Smør og 2 Løber Salt i
Haaeim á ? mrk. mch:en, i aldt til 90
Rdr: beløbende, aldt udj Hardanger beliggende, hvorimod Sønnen Aad Helgiesøn
forhen er fyldestgiort,
Gafvebrefvet dat: Haaeim d: 29 Nov: 1712.
3. Et
Gafvebrev udgifvet af Aamund Erichsøn Wichnæs til sin Søn Lars Aamundsøn paa 2
½ Spd: Smør ½
Huud og ½ Løb Salt hands rette Odel og
Eyendeel udj den Gaard Wichnæs i
Hardanger og Ulvigs Sogn beliggende, dat: Eide d: 13 Martij 1713.
Same
Tid begiærede Aamund Jeltnæs paa sine Søster Døttres Sl: Tosten Hylles Børns Wegne, at
Tinglyse Deres Pengemangel og Odels Ret til 5 Spd: Smør udj den Gaard
Hylle i Hardanger og UlVig Sogn, som af
Deres Fader i Deres umyndige aar er solt, forlangende same i Tingbogen maatte
indføres, og han/n/em af Retten meddeles beskrefven, etc:
Dernæst
tilspurde Fogden Laugrettet og Almuen det same, som
paa forige Tinge blev qvæstioneret, og udj Protocollen fol: 150 først er
anført, hvortil Laugrettet og Almuen svarede lige med de forige, hvilchet Fogden
begiærede maatte protocolleres, og under Rettens Forseigling meddeles
beskrefven etc:
End
til tinglæsning anVist een Bygselsæddel udstæd af Monsr: Hendric Miltzou til
Halsteen Ellingsøn paa ½ Løb 3 mrk. Smør udj Bagne i Hardanger i UlVigs Sogn beliggende,
Fæstebrevet dat: Tingstædet paa Eide d: 13 Martij 1713.
1713:
155
Noch
een Bygselsæddel udstæd af Monsr: Miltzou til Erich Ifversøn paa 3 Spd Smør, 1
Giedskd:, og 1 Faarskind udj den Gaard Midaas i Hardanger og Grafvens Sogn beliggende dat: Eide Tingstæd d: 13 Martij 1713.
End
een Bygselsæddel udstæd af Sr: Miltzou til Ole Larsøn paa eendel
Halsnøe-Kloster tilhørig i Eide med underliggende Røen aldt skiyldende Aarlig 2 pd Smør, 1
Buchskind, 1 Giedskind og i Hardanger i
Grafvens Sogn beliggende, dat: Eide Tingstæd d: 13 Martij 1713.
Til
same Ting og Tid havde Ombudsmanden Monsr: Miltzou Ved Andor Torblaa og David
Spaanum ladet i Rette kalde Halsteen Olsøn, og Begge Snares Datter Torblaa for
indbyrdes begangne Leyermaal, hvortil Var kiendsgierning, og det besofvede
Qvindfolch nu i Barselseng liggende,
paa Delinqventernes Wegne mødte hver Deres
Fader, Ole og Snare Torblaa, tilstaaende lovlig Warsel saaVelsom deres børns forseelse,
hvornæst Ombudsmanden Var i Rette settende,
begge, som sig eftter tilstaaelse og Kiendsgierning med Leyermaal havde
forseet, til billig Bod og straf maatte ansees,
Dr(en)gens og Pigens Fader Vare udj Sagen
Opsettelse begiærende, nærmere at erfare (og) persvadere Deres Børn til
Ægteskab, som og af Ombudsmanden blev tilladt, med (Con)dition, saafremt de udj
formodende Egteskab begge iche Wilde samtyche, da Være tiltæncht næste
Som/m/er-Ting Bøderne at erlegge, under Doms og executions paafølge
1713:
155b
Eftter
Lofven, hvorved Sagen denne sinde beroer.
Som
ingen eftter 3de ganges paaraabelse fandtes som havde stævnt eller Vilde gaa i Rette opsagdes Tinget
for den/n/e Almue.
Ao:
1713 d: 24
Martij holdtes Almindelig Vaar- Sage og
restans-Ting med WasVær Tinglavs Almue paa Wos paa Gaarden Haarvei i nærVærelse af Kongl: constituerede Foged
Sr: Daniel Raunsberg, Lensmanden Niels HaarVei, samt Laugrettesmænd Torbiørn Tyssen, Joen HaarVey, Siur Boelstad,
Mons Dalseide, Gulich Aldalen, Peder HaarVei, Hans Aldal og Knud Strøm/m/e,
Da eftter Retten Var sat, blev
eftterskrevne Kongl: Forordninger og andre ordres Vedbørlig og underdanigst
publicerede.
1.
Kongl: Allernaadigste paabudne Skatte-forordning for indeværende Aar,
som forige Aars dat:
Kiøbenhavn d: 19 Jan: 1713.
2.
Slotslofvens ordres til Stifttsbefalningsmanden om executions
indeholdelse Ved Dagskatten at indrifve til Faaraaret, med tilhold inden same
Tid Krigsstyren at erlegge under paafølgende execution, dat: Aggershuus d: 13
Jan: 1713.
(3.)
End same ordre til Stifttambtskrifveren Søren Seehusøn!! (Seehusen) om
executions opsættelse indtil Vaaren er forbi, af næst ofvenmeldte dato.
4. De
forhen fol: 150 extraherede Kongl: Slotslovs Foranstaltning om de opbragte
Hamborger Skibers relaxation, samt Krigs-
1713:
156
Skibers
eqvipage og udredning af Bergens Byes, og Stifttets Indvaanere.
5.
Welbr: Stifttbefalningsmandens ordre til Fogden eftter Hr: General
Lieutenant Hausmans Skrifvelse, om 2de entVegne Morderes og 8 Deserteurs navne
og Personer at eftterspørge i Wosse district, dat: Berg: d: 28 Febr: 1713. NB om Veyenes forbedring og
Vedligeholdelse.
Dernæst
andre anViste Brefve og Documenter
1. Den
Kongl: constituerede Fogeds Sr: Daniel Raunsbergs udstæde constitution til
Lensmanden Niels Haarvei, udj WasVær Tinglav paa Wos at Være Lensmand i forige
Lensmands Johan/n/es Boelstads stæd, som for Alderdom og Svaghed sig same har
frasagt, med hosføyed underretning om hands Embeds Pligt og Kongl: interresses
observance, dat: Berg: d: 10 Jan: 1713.
2. Et
Skiøde udstæd af Guri Hermunds Datter med hindes Lafværges Ole Hernæs hands
consens, til Johannes Larsøn paa ½ Løb Smør med Bygsel og Herlighed i den Gaard Runseberg i Wasvær Otting paa Wos beliggende, dat:
Haarvei d: 8 Nov: 1712.
3. Et
Skiøde udgifvet af Brynnelde og Brytteve Ols Døttre Med Deres Mænds Hendric
Hiørnevigs, og Siur Liens, samtyche, til Jørgen Olsøn, af hver paa 6 mrk. Smør med Bygsel og
Herlighed udj den Gaard Hernæs i Evangers Sogn beliggende, dat: Haarvei d: 8
(……?) 1712.
4. Et
Gafve-brev paa 1 Spd Smør
med Bygsel og Herlighed i
den gaard Wiche i Wasvær Ottung
beliggende udstæd af Knud Olsøn til sin
Søn
1713:
156b
Ole
Knudsøn, som derforuden lofves og tilsiges af same sin
Fader, eftter hands Død at nyde og tiltræde den gandske gaard skiyldende i aldt ½ Løb Smør, hvilchet af den
yngre broder er samtøcht, som derimod nyder nøyagtig fyldest, dat: HaarVei d:
24 Martij 1713.
Til
same Tid og Ting havde Welædle Hr: Com/m/issarius Risbrict Ved Lensmanden og
Skafferen Niels HaarVey ladet i Rette kalde Ole Føre for øfvede ofverfald mod
Marie Michels Datter, hvilchen hd!! (hand) lede ud af Deres huus, hvor hun
begiærede Herberge,
den indstævnte mødte tilstaaende Kaldsmaalet,
det fornærmede og eftter foregifvende
udjagede qVindfolch comparerede for Retten, beklagende sig hafve begiæret
HusVærelse hos ofvenmeldte Ole Føre, hvilchet hinde Var afslaget, derpaa
næstleden Som/m/er nylig for Sct: Hans tid Være hengaaen med 2de sine børn til
ermeldte Gaard men!! (mens?) hindes mand Var i Byen at søge Huusly, hvor hun
ingen hiem/m/e forefandt, men Manden og Konen siden kom/m/e hiem og hinde
formeente huusly og Herberge, hvilchet da hun ey vilde eftterkom/m/e og sig forføye derfra, droge de hinde 3de gange paa Dør, saa Hun
til næste Gaard HaarVei et lidet styche
derfra liggende maatte søge tilflugt.
Den indstævnte replicerede, Mari Michels
Datter tillige med hindes Mand Vel hafve hos sig begiært huusVærelse, men det
dog Være Den/n/em afslagen, for bemeldte qVindes uforligelighed, som dog ham uVi-
1713:
157
dende drev sine {2de} 6 Faar i
hands March foruden 2de hindes Kiør hand
havde fød, kom dereftter sig uVidende og
fraVærende med 2de sine børn til hands
huus, og sig der herberge Vilde bemægtige, som hand først med gode Vegrede, og
siden da det iche frugtede lede hinde paa dør men beholdt begge børnene hos sig, og med mad
forsiunede, hvilche hun tilig om morgenen tilbage hentede.
Hr: Com/m/issarius Risbrict som protestant Var
paastaaende den indstævnte, som den/n/e Kone af sit Huus havde udled, derfor
til Bod og straf maatte ansees.
Widere havde ingen af Parterne i Sagen at
fremføre, men alle med Dom fornøyede.
Afsagt
Som
Ole Føre ingen Woldsom Adfærd bevislig er tillagt, mod Marie Michels Datter
hafve øfvet, som hverchen er saa svag, at hun føres gaardene imellem Ved andres
hielp, ey heller til dags for nødlidende eller Betler har passeret, men af den
førlighed, hun Ved arbeide sit brød kd!! (kand)
erhverfve, saa frikiendes hand som Sagesløs for Citanternes paatale, saaVelsom
processens Omkostning.
2. Noch havde Knud Mæstad ved {Lars Næsheim}
Lensmanden og Jacob Li ladet i Rette (kal)de Jacob Træfald at lefvere fra sig
han(ds) Broders Jon Knudsøns eftterlatte Eyende(eler) hvilche hand formeener burde tilfalde
(den/hands?) eftterlefvende forlofvede Kiæriste Gur(i) Knuds Datter Mæstad og
Deres samenavlede Barn Jacob Jonsøn,
den indstævnte mødte
1713:
157b
iche,
ey heller kunde Kaldsmændene afhiemble Stevnemaalet Være Lovlig, eftterdj de
ham een Søndag Ved Kirchen havde Warslet, hvilchet
hand tilsagde for got og giyldigt Vilde antage.
Afsagt.
Som
Jacob Træfald hverchen selv eller nogen paa hands Vegne møder, og Stevnemaalet
iche kand afhiembles, hafve Vaaren Lovlig, saa hafver Citanten til næste Rettes
dag \Cpten!! (Contraparten)/ Lovlig Warsel at gifve, da Videre i Sagen
retsindig skal Vorde kiendt.
Eftter
3de ganges paaraabelse fandtes ingen, som havde stævnt eller Vilde gaa i Rette, hvorfor Retten
for dette Tinglav opsagdes, eftterat
restancen af den allernaadigst paabudne Krigstyr for Laugrettet Var publiceret,
og forseiglet.
Ao:
1713 d: 27
Martij holdtes Waar- Sage- og
restans-Ting for Wangens Tinglav paa Wos paa ordinaire Tingstæd, nærværende
Kongl: constituerede Foged Sr: Daniel Raunsberg, Hr: Commissarius Risbrict,
Lensmand Wiching Tvilde, samt Edsorne Laugrettesmænd, Michel Lij, Lars Lødve,
Wiching Groufve, Tormo Helland, Haaver Skieldal, Peder GiærsqVaal, Michel
Grevle, og Ifver Liøno, med mere tinglafvet Wedkom/m/ende Almue,
da eftter Retten Var sat, for
alle tilstædeværende blev læst og publiceret alle forhen fol: 150: og 155
extraherede Kongl: allernaadigste Paabud og Forordninger, som og
Stifttbefalningsmandens Welbaarne Hr: Andreas Undals
Foranstaltning til Fogden om
1713:
158
Weyenes
Forbædring og Vedligeholdelse i same Fogderies district, samt repartition blant
Bøigdefolchet om dessen anpart eftter advenant, med Widere hosføyed omstændighed
til straf for de modVillige med udpantning for hvad arbeide
andre i Deres Stæd derpaa anVender. dat:
Bergen d: 6 Martij 1713.
Dernæst
andre til publication anViste brefve og Documenter.
1. Et
Skiøde udstæd af Knud Finde til Svend Michelsøn HaanVe paa paa!! 1 Løb og 1 Spd
Smør med Bygsel
og Herlighed udj den gaard Fenne Første-Tuun
i Bøer Ottung paa Wos beliggende, samt ofverbygsel paa 3 Spd: i same
Gaard, derfor gifvet 70 Rdr: Skiødet
dateret, Finne d: 24 Januar: 1713.
2. Et
{Skiøde} \Gafvebrev/ udstæd af Rasmus Brynnielsøn Store Raachne til sin Datter
Ingebor Rasmus Datter og hindes Forlofvede Fæstemand Anders Nielsøn paa ½ Løb
og 9 mrk. Smør udj den Gaard Raachne udj Bordals Ottung paa Wos beliggende,
dat: Wangens Tingstæd d: 27 Martij 1713.
3. Et
Skiøde udgifvet af Ole Knudsøn Wold til Ifver Torsøn Qvinegaard paa 1 pd Smør i
den Gaard Wold, samt underliggende 12 mrk. Smør i {Rød}Lien, aldt i Bøer Ottung
paa Wos beliggende, tilsamen ½ Løb Smør med Bygsel og Herlighed. dat: Wangen d: (?) Martij 1713.
4. Et
Fæstebrev udgifvet af Knud Finde til Svend Michelsøn paa 1 Løb Smør udj den Gaard
Seim i
Guldfiærdings Ottung paa Wos beliggende. Bygselen eftter Lofven meldes Være
betalt, dat: Finne d: 24 Jan: 1713.
1713:
158b
5. Eet
Fæstebrev udgifvet af Otte Weinvig med hands Curatoris Hr: Niels Weinvigs
Widenskab og samtyche
til Ole Skachsøn Hellesnæs paa ½ Løb Smr udj den Gaard
Bauthuus i Wangens Hoved-Sogn
beliggende, dat: Ringheim d: 3 Jan: 1713.
6.
Bygselsæddel udgifvet af Ane Hermunds Datter som Moder og Broderen Ifver Hendrichsøn til Tosten Hendrichsøn, /: med Enchens Lofværges Halle Tillungs
Samtyche :/ paa 1 Spd: Smør af Moderen, 3 3/11 mrk Smør af Broderen udj den Gaard Rioe i Wiger Ottung paa Wos beliggende, dat:
Wangen d: 27 Martij 1713.
7.
Fæstebrev udgifvet af Anfind Andersøn Ringheim til hands Svoger Hadle
Andersøn paa 1 Løb 2 pd Smør udj den Gaard Bryn i Bordals Ottung paa Wos beliggende,
med tilsagn paa den øvrige Løb Smør udj same Gaard at fæste, naar Jordrotten
den selv ey til brug behøfver, dat: Ringheim d: 23 Martij 1713.
8. Et
Skiøde udgifvet af Aad Nielsøn Sondve til Hermund Tostensøn, som Aasæde
berettiget, paa 1 pd 3 ½ mrk. Smør med Bygsel og Herlighed, samt
Ofverbygsel paa 7 mrk. udj den Gaard
Yttre Lij i
Qvitler Ottung paa Wos beliggende dat:
Sondve d: 28 Dec: 1712.
(9.)
Et Skiøde udstæd af Niels Kolle til Birgie Heliesøn Styfve paa 1 pd 6
mrk Smør med
Bygsel og Herlighed, samt Ofverbygsel paa et Spd: \aldt/ i den Gaard Styfve i Efvangers Sogn beliggende, derfor den
kiøbende betalt 55 Rdr: Kiøbet er
sluttet med condition, om den kiøbende med same Kiøb, skulde Være misnøyet og
derpaa anche Vil den selgende det igien
for same Sum/m/a godVillig indløse, dat: Wangen d: 28 Martij 1713.
1713:
159
10.
Eet Fæstebrev udstæd af Mad: Schreuder Sl: Hr: Christen Weinvigs til Peder Trondsøn paa 3 Spd: Smør udj den
gaard Bystølen i Winier Sogn paa Wos
beliggende, hvoraf den Bygslendes Moder, saalænge Liv og Helbred tillader den halfve Deel nemlig 1 ½ Spd: maa bruge, dat: Ringheim d:
17 Martij 1713.
11.
Een Bygselsæddel af ermeldte Mad: Weinvigs udstæd til Kolbein Andersøn,
af militair-Tieniste dimitteret, paa ½ Løb Smør, af Faderen for ham opsagt i den Gaard
Ofverland i Myrdalen og Winnie Sogn
beliggende dat: Ringheim d: 17 Martij
1713.
12. En
Bygselsæddel udgifvet af Michel Lij til Hermund Tostensøn paa 1 Pd: 7 mrk. hands Eyendeel, samt 8 mrk. hvortil hand har
Bygselret, aldt af hands Stiffader Halver Lij for ham opsagt i den Gaard
Lij i Qvitler Ottung paa Wos beliggende,
dat: Wangen d: 28 Martij 1713.
13. Et
Skiøde udstæd af Aad Olsøn Sundve til sin Ældste Søn Ole Aadsøn paa ½ Løb Smør med Bygsel og
Herlighed udj den gaard Sundve beliggende i Winnie Sogn og Holbøigder Ottung
paa Wos beliggende, dat: Wangen d: 28 Martij 1713.
Som
intet mere den/n/e Dag Var at forr(ette,) opsagdes Retten den/n/e sinde.
D:
29 sattes igien Retten paa sædVanlige st(æd) eftter Sage-Tingets beram/m/else,
forbemel(dte) Retten bivaanende.
Til
same Tid og Ting havde Erich Soue Ved Brynnield Eimstad og Lars Soue ladet i
Rette kalde, sin Leilænding Marete Soue
1713:
159b
for
resterende Landgilde, hun eftter sædvane negter at lefvere,
den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Warsel,
hvorpaa Citanten, for at beVise sit Kravs
rigtighed, Var producerende sit Skiøde udstæd af Boie Ravnsdorf paa 1 ½ Løb
Smør og 9 mrk. udj den Gaard Soue, hvoraf hand formener og foregifver Enchen at
bruge 1 ½ Spd /:
hands anViste Skiøde er dat: Bergen d: 11 Febr: 1706 :/ udj
same gaard er Præstebolet paa Wos eyende 2 ½ pd Smør eftter Landskiylds Bogens
udVisning fra Ao: 90 og fremdeles til dato, hvoreftter aarlig Rettighed er
betalt, noch anViste SognePræsten een Landskiyldbog eftter Sl: Hr: Hendric
Miltzou fra Ao: 1632 til 1668. hvorudj
Store Soue iligemaade for 2 ½ pd findes indført, hvilchet ofvennævnte Enche til
Brug besidder, som med de 1 ½ Spd ofven anført samenregnet, beløber til 1 Løb
og 15 mrk.
derimod i Rette lagde Enchen sin Bygselsæddel
udgifvet af Sl: Hans Achselsøn d: 6 Octobr: 1692. til Ole Aamundsøn den indstævnte Enches Mand paa 1 L: og 9 mrk. Smør hvoreftter hun sig Ved Landskiyldens
erleggelse Vil holde eftterretlig, derforuden befindes den ganske iord store
Soue eftter conference med Matriculen ichun at skiylde 4 ½ L: Smør i aldt, men
eftter sædvane Enchen til sin Eyere Erich Soue hafve betalt aarlig for 1 Spd:
15 mrk. S: 5
mrk. 1 s.
Citanten Var eftter same formenende, Enchen
som sædVanlig sin Landskiyld burde betale, derpaa Dom begiærende hvormed den indstævnte Var fornøyed.
1713:
160
Afsagt.
Som
Erich Soues i Rette lagde Skiøde {ichun} formelder 1 ½ Løb og 9 mrk. Smør, som
hand af Boie Ravnsdorf sig har tilkiøbt, hvoraf hd!! (hand) selv bruger 1 L: 1 Spd: og Enchen eftter
formening skulde bruge af hands Eyendeel 1 ½ Spd: Smør, da dog SognePræsten med
producerede Præstebolets Landskiylds Bøger gotgiør benævnte Opsidder at bruge
af Præstebolet 2 ½ pd hvilchet med
øvrige samenregnet, beløber til 1 L: 15 mrk.
hvortil hverchen anViste Skiøde eller Opsidderens Bygselsæddel sig
tilstræcher, saa frikiendes Enchen Marete Saue for sin Eyeres Krav og paatale,
og hafver eftterdags til ham aarlig at svare Landskild!! (-skiyld) af 1 Spd: 3
mrk. Smør, 3 mrk. 15 s.,
finder Citanten sit Kiøb hos den selgende Vanhiemblet, hafver
hand Ved Lovlig omgang derfor at søge Wederlag,
processens omkostning ophæfves paa begge sider.
2. Noch havde Aamund Børche Ved Peder Røte, og
Peder Børche ladet indstævne Hermund Giærme at betale een Koe, hd!! (hand) fra
sig havde paa Leye, som imidlertid er død,
den indstævnte mødte Vedtagende Kalds(maa)let, dernæst
foregifvende Koen Være paa Deres Støel, hvor de malchede qVæget, (om?/bort?)kom/m/en,
saa den ey kunde findes eller (ad?)spørges,
Citanten Var paastaaende skadesløs Dom til erstatning for den paatalte
Koe, den indstævnte tilbød een 2 aar
gamel qVige med 2de aars Koeleye,
citanten Var derimod paastaaende 1 aars foder for det tilsagde
bæst, hvilchet contraparten
samtøchte, og derved ophæfvedes Sagen
paa begge sider.
1713:
160b
3. Havde Lars Gulichsøn Ved Lensmanden og Peder
GiærsqVaal ladet indstævne Giæstgifveren Hendric Weinvig at an og tilsvare den skade, hands giæs næstleden Som/m/er hands
Ager har tilføyet, saavelsom hands Eng
eftter Mænds Wurdering paa Lars Gulichsøns begiæring til 3 mrk anseet,
den indstævnte mødte tilstaaende Kaldsmaalet,
Citanten var foregifvende, sig baade forud
Ved Mænd hafve adVaret Giæstgifveren at obagte sine giæs, saa hand for Dem
kunde Være skadesløs, som og eftter udstanden fornærmelse Ved Torgier Hylle og
Bryniel Skutle, begge nærværende paa Tinget, ladet skaden besigtige, den de til
3 mrk har anseet,
contraparten Var insinuerende et Indlæg,
hvorudj hand foregifver Giæssene at tilhøre sin Wærmoder, og kom/m/e derfor paa
hindes ansvar hvad skade de kunde hafve foraarsaget,
Citanten refererede sig til Lofven dereftter
forlangende skadesløs Dom, eftterdj hand Ved Jon og Biørne Mølster har ladet
Giæstgifveren adVare, mere havde
contraparten ey heller at inVende, men med Dom fornøyet.
Afsagt.
Endskiønt
Giæstgifveren Hendrich Weinvig forevender de paatalte giæs sin Wærmoder Være
tilhørig, men den Lars Gulichsøn tilføyede skade paa sin Ager ey kand fragaa,
ey heller sig tilforn Ved Mænd Være adVaret, sine creatuur fra Citantens Ager
og Eng at entholde, saa tilfindes hand eftter Lofv: 3 B: 12 Cap: 21 Art: at bøde Skaden med 2 mrk. samt Processens Omkostning med 1 mrk. 8 s. for hVilchet aldt
hand, om saa siunes, hos sin Wærmoder hafver at søge Wederlag og refusion.
1713:
161
4. Havde Hr: Com/m/issarius Risbricht Ved
Wiching Giærager og Niels Knudsøn ladet indstævne Lars Giærager sin Leilænding
for resterende Rettighed af Landskiyld, Tredie-Tage, samt Leding for Ao: 93 og
94 af Elfven aarlig
7 mrk. 14 s. af
sin nu paaboende Jord og Brug i Giærager for 1706. 7. 8. 9. 10. 11. 12. á aaret 4 mrk. 14 s. enten at erlegge, eller lide Dom
eftter Lofven,
den indstævnte mødte, tilstaaende Lovlig
Kaldsmaal,
Citanten Var dernæst paastaaende for sit Krav
fyldestgiørelse, med mindre den indstævnte beviser med qvitering, sig paa
Jordrottens Krav noget hafve betalt,
hvorpaa Leilændingen eftter tilspørsel
fremlagde een Ledings Bog for same af Hr: Commissario Qviteret til 1708 udgang,
derforuden een gam/m/el Landskiyld Bog, hvor een og anden Tid paa Landskiyld og
Leding med penge og Warer findes betalt nogen Sum/m/a men ey credit og debet sat mod
hinanden, ey heller ofver enten af delene nogen \slutlig/ calculation og
Sum/m/a giort, iche heller havde Landrotten {og} som Citant sin Jordebog tilstæde
at conferere og imodl(eg)ge, den
indstævnte Var inVendende baade Ageren Ved Wandløb Være udbrudt, saaVelsom
Husene ruineret, da hand gaarden tiltraade, hvilchet hand aldt ag(ter) at bevislig
giøre, det første ved 2de (mænd)
Brynield Skutle og Johan/n/es Lij, som Age(ren) besaa, det andet Ved
Naboer, hvorfor hand formeente sig udj Afgiftt med 3de-Tage at nyde
forskaansel, derforuden hos sin Eyere adskilli-
1713:
161b
ge
gange begiært Arfregninger!! (Af-), men same ey kunde formaaet eller nødt,
hvortil Jordrotten svare, iche kunde giøre Afregning naar hand iche betaldte, spurde ham
dernæst, om hand iche tilstod skiylden, dertil den indstævnte svarede ia, men
Vedste iche hvor stor den Var,
noch Var Citanten replicerende, Leilændingen
eftter Lofvens Anledning Være pligtig til den Forbædring paa Huse og Jord, hand
sig paaberaaber, Videre paastaaende Leilændingen maatte tilfindes sin Gield at
betale, eller Vises fra sin Jord som modVillig,
Widere havde ingen af Parterne at producere \men/ med Dom
fornøyede.
Afsagt.
Som
Citanten Hr: Com/m/issarius Risbricht hverchen i Rette har produceret sin
Jordebog, som eftter Lofv: 3 B: 14 Cap: 20 Art: fornødentlig med Leilændingens bør
confereres og Wære ligelydende, ey heller ham og Leylændingen imellem nogen
udførlig afregning, eller paa debet og credit nogen Special beregning
forfattet, og Lofv: 1 B: 5 Cap: 14 Cap:!! (Art:) Dom/m/ere for udregninger
allernaadigst forskaaner, saa opsættes Sagen til ofvenmeldte fornødne Omstændigheder
tilVeyebringes, da Videre Lovmæssig kiendelse skal paa følge.
Eftter
paaraabelse fandtes ingen, som Vilde gaa i Rette, men blev slutlig produceret
et
Skiøde
udgifvet af Niels Andersøn, Claus og Anders Andersøn med Deres Formynderes Knud
Dagestads, og Helgie Oldes Villie og samtyche
1713:
162
til
Deres Broder Ole Andersøn paa 13 ½ mrk. Smør med Bygsel og Herlighed dem arfvelig tilfalden i den gaard Træen i Wiger Ottung paa Wos beliggende, dat:
Wangen d: 30 Martij 1713.
Noch
Et Fæstebrev udgifvet af Monsr: Lars Miltzou til Knud Olsøn /: som Ved Posten
længe har tient :/ paa 1 L: 18 mrk. udj
den gaard store Høen
samt 6 mrk Kirchegods, hvorofver Bygselen den mest eyende følger,
af forrige paaboende Niels Michelsøn for ham opsagt dat: Bergen d: 24 Martij 1711.
Slutlig
blev restancen oplæst og med tilstædeværendes Bøger confereret og rigtig befunden, hvorpaa
Retten for dette Tinglav opsagdes.
Ao:
1713 d: 28
April: holdtes Waar- Skatte og Sage-Ting
paa Lyse-Klosters Hovedgaard for tilhørende og underliggende Almue i presence
af Ombudsmanden Sr: Widing, Lensmand Lars Houge
samt Edsorne Laugrettesmænd
Stephen Borgen, Christopher Bøe, Niels Søbøen!!, Lars Søvteland, Ole
Askevigen, Thomas Tysseland, Morten yttre Hisdal, og Ole Giærvigen for Michel
Strønøen med mere Tingsøgende Almue,
Da eftter Rettens
sættelse blev publiceret
1.
Deres Kongl: Mayts: Allernaadigste Skatte(-For)ordning for Ao: 1713. lige med forige
A(…?) ofVereenstem/m/ende dat:
Kiøbenhavn d: 17 Jan: (1713)
2.
Slotslofvens Foranstaltning om Ophold med (exe)cution angaaende
Dagskattens indrifvelse (hos) den gemene Almue paa Landet indtil (…?)ren, da
dessen prompte Leverance bør skie af dato Aggershuus d: 13 Jan: 1713.
1713:
162b
Dernæst
Eet Skiøde udstæd af Ole Egeland paa sin
Hustrues Ane Thomas datters Wegne, og Marete Thomæ Datter med hindes Wærges samtyche til Lars
Thomæsøn Hiorteland paa 5 1/7 Deel mrk. Smør, 2 4/7 Deel Buchskind hos hver tilsamen, 10 2/7
mrk. Smør, 5 1/7 Deel Buchskind, dat: Hiorteland d: 23 Aug: 1712.
2. Et
Fæstebrev udstæd af Sr: Jacob Widing til Rasmus Andersøn paa ½ Løb Smør og ½
Huud udj den gaard Norvigen
Lyse Klosteret i Ous Skibbr: underliggende dat: Lyse Kloster d: 27 Jan: 1713.
3. Et
Fæstebrev udgifvet af Monsr: Widing til Ole Olsøn paa 1/6 Deel Løb Smør og 1/3
Deel Huud udj Lyse Klosters Gaard Søvig dat: d: 27 Jan: 1713.
4. Et
Fæstebrev udstæd af Sr: Widing til Lars Olsøn paa ½ Løb Smør ½ Huud og ½ Giedskind udj øvre
Giervigen Lyse Kloster tilhørende dat: d: 15 Decembr: 1711.
5. Et
Dito af Monsr: Widing til Jon Nielsøn paa ¼ Deel Løb Smør og ¼ Deel Huud udj AskeVig Lyse Kloster
tilhørig, dat: d: 18 Martij 1712.
6. Een
dito af Sr: Widing til Ole Andersøn ½ Løb Smør og ½ Hud udj gaarden
Bøe Lyse Kloster underliggende udj Ous Skibbr: dat: d: 28 Apr: 1713
7. Een
dito af Sr: Widing til Rasmus Eliæsøn paa ½ Løb Smør og een Huud udj den Gaard Søvigen af hands
Fader opsagt for Svaghed og Alderdom, gaarden er i Ous Skibbr: beliggende dat: d: 28 Apr: 1713.
8. Een
dito af Sr: Widing til Simen Pedersøn paa ¼ Løb Smør og ¼ Hud udj den gaard Røgnæs i Ous Skibbr:
beliggende dat: d: 8 Febr: 1712.
1713:
163
9.
Noch een af Sr: Widing til Ole Larsøn Yttre Leqven paa 3 Spd: Smør og 3
Spd: Huud i ermeldte Gaard i Ous Skibbr: Lyse Kloster tilhørig dat: d: 28 Apr: 1713.
10.
End een Bygselsæddel af Sr: Widing til Mons Andersøn paa ½ Løb Smør og ½
Huud udj Krogeide i
Ous Skibbr: beliggende dat: d: 28 Apr: 1713.
Til
same Tid og Stæd havde Ombudsmanden Sr: Widing Ved Johan/n/es og Mons Ulven
ladet i Rette kalde Rasmus Norvigen at erlegge bøder fordj hands Kone for tilig
eftter Deres Bryllup er Kom/m/en i Barselseng
den indstævnte mødte iche ey heller Kaldsmæandene som
Stævnemaalet burde afhiemble, hvorfor Sagen til Warsels igientagelse hensættes.
Same
Tid fredlyste Sr: Widing eftter begiær af Prousten Welærværdige Hr: Christopher Garman hands Præstegaards Skouv og Græsbede af omboende eftterdags maa blifve ufornærmet,
begiærende same i Tingbogen matte!! (maatte) indføres.
Noch
blev produceret een
Bygselsæddel af Monsr: Widing meddeelt Steen
Jensøn Hougen paa 1 Spd: Smør
1 Spd: Huud udj Hougen i Savnanger!!
(Samnanger) og Ous Skibbr: beliggende, dat: d: (?) Julij 1712.
Eftter
paaraabelse og tilspørsel fandtes in(gen) som Wilde gaa i Rette eller havde at
(pu)blicere, hvorfor
Retten for dette Ting opsagdes.
Ao:
1713 d: 8
Julij holdtes ordinair Som/m/er- Skatte
og (Sa)geTing for Jondals Almue
ofverværende Høi(æd)le og Welbaarne Stifttbefalningsmanden, Kongl: Mats:
Foged Sr: Ole Larsøn, Lensmand Lars Drage
samt Edsorne Laugrettesmænd Ifver
Svaasand, Lars
1713:
163b
Brattebøe,
Askel MolVe, Lars Samland, Siur Espeland, Aamund Handegaard, Ole Degrebreche,
og Niels Haugen, med mere Tingsøgende Almue,
Da eftter Rettens
sættelse for alle tilstædeværende
lydelig blev læst eftterskrevne Høye ordres og Befalninger.
1.
Deres Kongl: Mayts: Forordning om Landmilitien i Norge af 28 Febr: 1705. dat:
Kiøbenhavn.
2.
Slotlofvens Anordning om den halfve Dagskattes ufortøfvet indrifvelse og
Leverance paa Ambtstuen, dat: Aggerhuus d: 6 Maij
1713. saaVelsom Rente Kamerets
Foranstaltning til Fogderne for same Skatters indkomst at drage Omhu af dato Rente Kameret d: 20 Maij 1713.
3. Den
Kongl: Statholders Demonstration til Welbaarne Stifttbefalningsmanden
med hosføyed foranstaltning om
dessen publication ofver aldt i Ambtet
at ingen uvedkom/m/ende maa skrifve
eller Almuen af Dem for sig forfatte lade nogen Memorial eller Suppliqve imod Deres
Mayts: høistbydende Lov og Forordning, uden af stædets Sorenskrifver, og om ham
selv paagielder af een anden
Wederhæfttig concipist, ey heller maa de Sager, som Ved Lands Lov og Ret er
anhængig giort, Ved memorial andrages, men Ved Lovlig omgang udføres, dat:
Christ: d: 22 Apr: 1713.
(4.)
Deres Kongl: Mayts: Rente Kam/m/er Herrers Kundskab og Specification paa
Opbud af Consumptionen
Accisen Familiæ og
Folcheskatten, samt Fiske-Tienden \i Norge/, saaVelsom Hardanger og Halsnøe
Klosters Jordebøger, item Nordlands Ambt Jordebøger og Deres Mayts: beholdne Anpart Korn-Tiende i
Nordhors, Yttre Sogn og Sundmøers Fogderier for 1714. 1715. 1716. til førstkom/m/ende 9(?) Augusti, dat:
RenteKam/m/eret d: 22 Apr: 1713.
1713:
164
hvornæst
Fogden Sr: Ole Larsøn paa Sorenskrifveren Sr: Peder Heibergs Wegne Lyste og
Kundgiorde paa Tinget {Peder} Niels Tostensøn Toftte Være bort løben af hands Tieniste med Advarsel
hand sig udj same enten skiyndigst indfinder, eller vente forfølge og paatale
eftter Lofven.
Eftter
3de ganges paaraabelse fandtes ingen som havde stevnt eller Wilde gaa i Rette, hvorfor Retten
for dette Tinglav opsagdes.
Imedens
Retten betientes tilspurde Welbaarne Stifttbefalningsmanden samtlige
tilstædeværende Almue, om nogen paa Rettens betiente sig havde at besværge, da
den klagende ham paa Tinget sit klagemaal skrifttlig Wilde andrage, hvortil samtlige svarede Ney, og sig
Være uden Anche.
Ao:
1713 d: 10
Julij holdtes paa Klyfve ordinair
Som/m/er Skatte og Sage Ting for
Østensøe Skibrede i nærværelse af Høiædle og Velbaarne Stifttbefalningsmanden,
Kongl: Foged Sr: Ole Larsøn, Lensmand Ole BerVen og 8 Edsorne Laugrettesmænd, Ole Brichtsøn Østensøe, Haafver Rychen, Lars
Øfsthuus, Haagen Fosse, Baar Stene, Asbiørn Biørche, Niels Sandve, og Niels
Steenstøe med mere Tingsøgende Almue.
Hvor
eftter Rettens sættelse først blev lydelig publiceret alle de næste fol: extraherede
h(øi) Kongl: og Slotslofvens ordres og Foranstaltninger.
Dernæst
et Skiøde udstæd af Svend Herlauchsøn Skeye
til Niels Torbiørnsøn paa 1 pd: 10 mrk. Smør udj Stene i Hardanger og Wigøers Kierchesogn
beliggende derfor betalt 28 Rdr:, dat:
Klyfve d: 10 Julij 1713.
1713:
164b
2. Et
Skiøde udgifven af Helgie Melstveed til hands Svoger Ole Olsøn Østensøe paa 1
L: mindre 1 ½ mrk. udj Mælstveet i Østensøe Skibrede og Hardanger
beliggende dat: Mælstveed d: 14 Febr:
1713. Kiøbets Sum/m/a 55 Rdr:
3. Et
Fæstebrev udstæd af Welærværdige Hr: Peder Gielmeiden til Arne Johansøn paa 1
L: Smør ¾ Hud,
samt 6 mrk. mrk.!! Smør
Præstebolet tilhørende
aldt udj den gaard N: Wig i
Østensøe Skibrede og Hardanger beliggende, dat: Wigøer d: 30 Jan: 1713.
4. Een
Bygselsæddel udgifven af Svend Herlauchsøn Skeye og Jon Skeye paa 1 pd 22 mrk
Smør udj den gaard Skeye
i Hardanger og Østensøe Skibrede beliggende, derfor Bygsel betalt
til Svend for 1 Pd: 3 mrk. 5 Rdr: og til Jon 3
Rdr: 1 s. Fæstebrefvet dat: Klyfve d: 10
Jul: 1713.
5. Een
Bygselsæddel udgifvet af Svend Skeye, og Lars Steine til Erich Jacobsøn, den første 1 pd 3
mrk. den anden 1 L: Smør aldt udj den Gaard Stene i Wigøers Præstegield og Hardanger
beliggende, dat: Klyfve d: 10 Julij 1713.
Same
Tid tilspurde Welbaarne Stifttbefalningsmanden for den satte Ret Almuen og
Laugrettet om De paa Fogden eller Sorenskrifveren havde at anche eller
besværge, de paatalende da inden Tingets slutning til ham derom skriftlig
andragende Vilde indgifve,
hvortil alle svarede, sig til paaanche ingen føye hafve, men Være
fornøyet.
Eftter
3de ganges Lovlig paaraabelse fandtes ingen som havde stævnt eller Wilde gaa i Rette, hvorfor Tinget
og Retten denne gang for dette Tinglav opsagdes.
1713:
165
Ao:
1713 d: 12
Julij holdtes sædvanlig Som/m/er-
Skatte- og SageTing paa den Gaard Eitrem for KindserVig Ullensvang og Odde Sogner, ofverværende
Høiædle og Welbaarne Stifttbefalningsmanden, Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole
Larsøn, Bunde Lensmand Lars Bech, samt Edsorne Laugrettesmænd, Lars Hildal,
Niels Eidnæs, Jon Jordal, Johannes Tioflaat, Peder Ureim, Ole Willure, Jon og
Jacob Winæs med mere Tingsøgende Almue.
Da eftter Rettens sættelse for alle tilstædeværende lydelig blev
publiceret alle de forhen fol: 63!! (163) extraherede høi Kongl: ordres og Høye
Øvrigheds placater og Foranstaltninger.
Dernæst
een contract eftter giorde Lovbud paa Tinget
oprettet imellem Klocheren Ole Pedersøn og Ane Lars Datter, med Wilkaar at Ole
Pedersøn hinde med Livs Ophold til Klæde og føde, som og een søm/m/elig
begrafvelse skal forsiune, derimod ham skal tilhøre hindes Midler og eyendele,
som hun nu hafver eller hereftter maatte tilfalde, og om hand af Hinde
ofverlefves, da hands børn og ArfVinger hinde med same tilsagde fornødenhed at
forsee, som til den ende contracten har undertegned, tillige med Jon Jordal og
Jacob Winæs, dat: Eitrem d: 12 Julij 1713.
2. Eet
Fæstebrev udstæd af Høiærværdige Biscop Mag: Niels Smit til Salomon Aamundsøn
paa ½ Løbs brug udj Jordal
i Hardanger og Aadde Sogn beliggende, dat: Bergen d: 6 (….?)
1713.
3.
Dito Bygselsæddel udgifven af Christopher Wa(tte)dal, Johannes Onerim og
Efvind Aarbache til
Knud Johansøn forløfvet Soldat paa 1 ½ Løb Smør udj ydste Bleyen i Ullensvangs Sogn og Hardanger beliggende,
dat: Wattedal d: 16 Junij 1713.
1713:
165b
4. Eet
Skiøde udstæd af Torgier SandVen til Aasmund Aamundsøn paa ½ Løb Smør og et
Giedskind udj Wasvig i
Hardanger og Odde Sogn beliggende, dat: Eitrem d: 12 Julij 1713.
5. Eet
Skiøde udstæd af Karen Bastians Datter til hendes søn Christen Danielsøn paa 1
Spd: Smør udj Tveet øde
i Hardanger og Odde Sogn beliggende, derfor gifvet Penge 25
Rdr: Skiødet dat: Eitrem d: 12 Julij
1713.
Dereftter
tilspurde Høiædle og Welbaarne Stifttbefalningsmanden Almuen, om nogen ofver
Foged eller Sorenskrifver sig hafde at besværge, da den Kiærende Ved Tingets
slutning sit andragende skrifttlig Vilde indgifve, hvortil de svarede sig mod begge ey
hafve nogen paaanche.
Same
Tid fremkom for Retten Baar Helgesøn Eitrem medhafvende Knud Svendsøn Gielle, og
Tore Olsøn Brandstveed, hvilche hand begiærede for Retten maatte forhøres og
aflegge Edlig forklaring, at hand saaVelsom Ole Helgesøn og Marete Helges
Datter paa Fæderne og Møderne side ere fulde Søskende til Sl: Ifver Helgiesøn,
som siges uden Livs Arfvinger i Kiøbenhavn Være død, hvilchet forberørte 2de Mænd Edlig eftter
paalæg forklarede, same hand begiærede i
Tingbogen maatte indføres og han/n/em herom rigtig Tings Vidne meddeles, som
iche kunde nægtes, men han/n/em for Retten com/m/uniceret.
Til
same Tid og Stæd havde Ifver Olsøn Utne Ved Lensmanden Lars Bech og Arne Nae
ladet i Rette kalde Siur Nielsøn Store Naae, at betale ham den 3de Deel af een
fragt, hand Ved sin
nemlig Citantens Jagt paa
hiemreisen
1713:
166
fra
Byen havde fortient nemlig
2 Rdr:, eftterdj Deres forening Var allene indrettet om Siur Nielsøns eget gods
at indskibe og føre,
paa Siur Nielsøns Wegne mødte hands Svoger
Knud Johansøn
tilstaaende Lovlig Warsel,
derpaa Lensmanden satte i Rette paa Citantens
Wegne, eftterdj Siur Nielsøn af Ifver Olsøn til sit eget godses fremførsel
allene havde fragtet Jagten, og dog paa hiemreisen indtog frem/m/et gods for
fragt uden eyermandens Widenskab eller tilladelse, bør betale den 3de Deel af
den fortiente Fragt, som er 4 mrk. saaVelsom
Processens Omkostning 1 mrk. 8 s.
Knud Johansøn replicerede Siur Nae hafve fragtet Jagten frem og
tilbage fra Byen, derfor menende
eftterdj dens ansvar kom hand til, maatte hand sig den og nøttigiøre som
hand bæst Viste, og skaffede den med redskab beholden tilbage, deraf formodende
for Citantens paatale at frikiendes,
Widere havde ingen af Parterne i Sagen at
forevende, men med Dom fornøyede.
Afsagt.
Som
Knud Johansøn paa Siur Nielsøns Vegne friVillig for Retten tilstaar han/n/em
paa hiemreisen hafve indtaget frem/m/et gods og derfor fortient i fragt 2 Rdr: og ey kand
gotgiøre, ham dertil af Eyermanden hafve haftt frihed eller tilladelse, eller
saadant forud imellem Dem Være accorderet, (som) Lofv: 4 B: 2 Cap:
8 Art: forbyder een Skipp(er) uden Befragterens Willie for sig eller
nogen anden noget at indskibe, derforuden \D: Mayts:/ Lov Pag: 702
Allernaadigst tilholder alle Contracter og foreninger i alle Deres ord
og puncter, som de indgangne ere, at holdes, saa tilfindes Siur Nielsøn til Citanten
at erlegge den 3de Deel af den fortiente Fragt, nemlig
1713:
166b
4
mrk. Danske, saaVelsom processens Omkostning med 1 mrk. 8 aldt inden 15 Dage u\n/der Nam.
Eftter
3de ganges paaraabelse fandtes ingen som Vilde gaa i Rette eller havde stevnt derfor Retten
for den/n/e gang Opsagdes.
Ao:
1713 d: 15
Julij holdtes ordinair Som/m/er- Skatte
og Sage Ting for Gravens, Ulvigs og Eidfiords Sogner i ofverværelse af Høiædle
og Welbaarne Stifttbefalningsmanden, Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Lensmand
Baar Spaanheim, samt Edsorne Laugrettesmænd,
Lars Spilden, Elling Ose, Endre Tveet, Arne SaaqVitne, Lars Kløfve,
Thomas Haldanger, Ifver Haause og Aad Haaeim.
Da
eftter Rettens sættelse lydelig blev læst og forkiyndt alle de forhen fol: 163
extraherede høiKongl: ordres og Slotslofvens Foranstaltninger.
Dernæst
Eet gafvebrev udstæd af Baar Richolsøn
Spaanheim til hands Datter Abelone Baars Datter paa 3 Spd: Smør udj N: Leqve i Hardanger og
Ulvigs Sogn beliggende, dat: Eide Tingstæd d: 15 Julij 1713.
2. Eet
Skiøde udgifvet af Baar Spaanheim til hands Svoger Lars Ørjansøn paa 5 Spd:
Smør udj Nedre Leqve i
Hardanger og UlVigs Sogn beliggende, derfor gifvet 80 Rdr: Skiødet dat: Eide d: 15 Julij 1713.
(3.)
Eet dito udstæd af Aslach Jacobsøn til hands søn Knud Aslachsøn paa 3
Spd: Smørs Leye uden
Bygsel i den gaard Sæland i Hardanger og Grafvens Sogn beliggende,
godset med 30 Rdr: betalt, Skiødet dat: Eide d: 15 Julij 1713.
4. Eet
Skiøde udgifvet af Niels Nielsøn Kiærland til Ole Tostensøn paa 1 Spd: Smør 2 Løber Salt udj
Kiærland i Hardanger og Grafven Sogn
beliggende, dat: Eide d: 15 Julij 1713.
1713:
167
Hvornæst
Høiædle og Welbaarne Stifttbefalningsmanden tilspurde Laugrettet og menige Almue,
om de paa Fogden eller Sorenskrifveren sig havde at besværge, de da Ved Tingets
slutning sit andragende skrifttlig Vilde indgifve, hvortil alle svarede, sig i det
tilfald Være uden paaanche.
Til
same Tid og Stæd havde Christopher Ødven ladet Skrifttlig Stævning anVise og
forkiynde for Sifver Spaanheim Ved Lensmanden Baar Spaanheim allene, for hand
sig 3de bester, nemlig een Baarchet Hest, et brunt Haars, og et Baarchet Haars
Føl, som Citanten af Mathis Larsøn paa Løvfalds Stranden for 8 Rdr: 2 mrk. skal
hafve tilkiøbt, sig siden har tilegnet og bemægtiget, da de med Andre bester Siur Spaanheim
tilhørende til UlVig hiemkom, derfor at
Wedergielde og betale ermeldte creatur
sa(mt) lide Dom eftter formening for HerVerch.
udj Sagen at Widne og giøre forklaring
stevnes Ludvig Paaske, Snare og Johan/n/es Torblaa.
Contraparten mødte og foregav sig Ved
Lensmanden allene
eftter Soel Var nedgaaen
Stevnemaalet Være forkiyndt, Stevningen befindes og d: (?) Julij
sidstleden paategnet som anVist, (saa) Wilde den indstævnte godvillig for (at) forekom/m/e Widløfttighed, Vedtage
Stev(ne)maalet.
Citanten producerede derpaa Snare Torblaa og
Askel ibid: herom at Vidne og gotgiøre at hand de omtvistede Bester sig
Virchelig havde tilkiøbt, hvilche begge mødte Vedtagende Kaldsmaalet,
da eftter publication og
1713:
167b
forelæsning
blev Snare Eden paalagt
og aflagde derpaa følgende Edlig Widne, sig hafve ofverværet da
Christopher Ødven 1710 dagen eftter 3de
Pinsedag med Mathis Larsøn Rugleborm
sluttede Kiøb om de paatalte 3de Bester, hvilche hand med 8 Rdr: 2 mrk. skulde betale, og derpaa strax til haandpenge udgav 2 Rdr: 2
mrk. mere Var hand herom ey Vidende.
Det andet Widne Askild Torblaa forklare-!!
(forklarede) ligeledes eftter aflagde Eed sig hafve anhørt Kiøbets slutning 4de
Pinsedag 1710 imellem Christopher ØdVen og Mathis Larsøn om de 3de Øge nemlig een
Hest et Haars og et føl, hvilche hand
med 8 Rdr: 2 mrk skulde betale og deraf
paa haanden strax 14 mrk erlagde, mere
herom ey Widende.
Contraparten replicerede herimod sig 3de Pinsedag af ermeldte Mathis
Larsøn hafve Kiøbt ofvenmeldte 3de Bester for 8 Rdr: og Pengene strax erlagt, hvilchet hand Ved
2de Widner nemlig Pofvel Knudsøn og Hans
Knudsøn, som bar ham bud om Kiøbet, {og} paa den selgendes Wegne, agter at
gotgiøre, som hand for Korte Tid ey har kundet tilstædebragt, ey heller Erich
Aachre som Pengene same Dag til Mathis
Larsøn blev lefveret, foregav derforuden sig for same creatur hafve betalt
baade græsleye og fremførsel,
Widere havde ingen af Parterne at indvende
eller foregifve, men citanten allene refererede sig til indgivne Stevnemaal, og
forhørte Widner
dereftter paastaaende Lovmæssig Kiendelse.
Contraparten derimod begiærede opsættelse,
1713:
168
indtil
hand sine paaberaabte Widner kand faa forhørde,
forinden Kiendelsen blev sluttet treffede de
tvistende Ved mellemhandling, forening at Siur Spaanheim skulde til Citanten
erlegge hands udlagde Penge og til
refusion for umage og Omkostning 10 mrk.
i aldt 10 Rdr: hvorpaa
De hinanden for Retten gafve haanden.
2. Noch havde Helge Haaem Ved Baar Sysen og
David Spaanheim ladet i Rette kalde Jon Westreim, Siur Leqve, Elling og Anders Ose at erlegge og
fyldest giøre 3 Rdr: hand for Deres Fader Ole Ose til Christopher Øfven har
udlagt eftter forlig, som og een Buch ham af ermeldte Ole Ose Var tilsagt, samt
Rente af same 3 Rdr: i 10 Aar, som er den tid foreningen blev sluttet angaaende
de 2de SlaatteTeiger LøeTeigen og
Bachene paa SæfverTveet side beliggende.
Paa De indstævntes Vegne mødte Siur Leqve og
Elling Ose Vedtagende
Lovlig Warsel;
Citanten havde formaaed til Tinge Christopher
Ødven, som Pengene havde an/n/am/m/et, derom at giøre forklaring, som og
nærværende for Retten tilstod same 3 Rdr: hafve eftter Forlig oppebaaret,
Contraparterne der imod foregafve, Den/n/en
hverchen \Være/ Witter(lig) same Penge af Deres Fader Være udlo(f)vet, og om
saa havde waaren, maat(te) det enten i hands lefvende lifve mi(ndelig) eller
Ved Rettergang worden søgt, eller Ved Skifttes holdelse paatalt, derforuden
Vare de formenende \den ene af/ de 2de Slaatteteiger, forliget skulle angaa,
under Ose upaaanchet og med Rette Være brugt, og ingen-
1713:
168b
sinde
Ved Dom frakiendt, eller same angaaende noget Wirkelig forlig sluttet, derforuden
at Christopher Endnu bruger den ene Teig, den anden De som Deres egen anseer,
og derfor ey kand Vide hvad forliges skulle, ydermere foregav Siur Leqve at
hafve tilspurt Helge Haaem eftter hands Faders død om sit Krav i Sterboen, da
hand disse omtvistede 3 Rdr: iche mentionerede, deraf formodende frikiendelses
Dom for paatalte krav,
Citanten paaraabte 2de indkaldede Widner nemlig
Torbiørn Leqve, og Askel Torblaa, at giøre forklaring om Sl: Ole Oses
friVillige tilstaaelse om same Forlig, som begge mødte tilstaaende Warsel, dernæst Wandt den første
Edlig at hafve hørt, Ole Ose sige til sine Svogre sig om Teigene Være forligt for 3 Rdr: hvilche hand Vilde sine Svogre eftter Andeel
skulle betale, mere herom ey Widende.
Det Andet Widne
Askel Ose forklarede
ligeledes Edlig, Ole Ose i sit paahør hafve {hørt} sagt, om Teigene for 3 Rdr:
være forligt, som hand Wilde sine Svogre skulde betale, men med hvad mand
Forliget skulle Være skied, Wedste ingen af Dem, ey heller mere herom at sige, Citanten refererede sig til sit forrige
paastand formodende skadesløs Dom til
betalning \tillige med Renter/ og
erstatning for processen,
Contraparterne derimod Vare som ofvenmeldt
formodende frikiendelses Dom.
Afsagt.
Som
Citanten Helge Haaem hverchen Ved skrifttlig document eller tilstræchelige
Vidner
1713:
169
kand
giøre got, enten til Forlig af Ole Ose hafve haftt Fuldmagt, eller i hands
lefvende Lifve nogen Gield
enten mindelig eller {eller} Ved Rettergang hafver fodret, og
Arfvingerne saadant paastand ey Vilde Vedgaa eller afvide, og Lofv: 5 B: 13 Cap:
45 Art: allernaadigst tilholder Krav eftter død mand med nøyagtig beviis
skal gotgiøres, som ey skied er,
derforuden har den {omtvistede} ene Slotte Teig, Forliget skulde
antreffe Været uden paaanche under Ose
brugt, De 2de forhørte Widner ey heller
i Ders Widnesbyrd forklarer med hvem Ole Ose skulle hafve sluttet Forlig, saa
frikiendes Ole Oses Arfvinger, som de der ey saadan Forening tillige med Deres
Fader har indgaaet eftter Lofv: 5 B: 1
Cap: 3 Art: for det paatalte Krav, Processens Omkostning ophæfves paa begge
sider, hafver Citanten paa ofvenmeldte
SlotteTeig at pretendere, skal derudinden eftter Loflig Omgang paa Aastædet
Vorde kiendt, hvad Ret er.
Eftter
paaraabelse fandtes ingen, som Vilde gaa i Rette, eller havde stevnt.
Da
fremkom for Retten Siur Spaanheim og (paa) sin Søsters Gyri Opheims Wegne opbød
hendes eyende Andeel i Hylle til hvem som a(nseer) sig Odelberettiget, den da
med nøyagtig Løsning og fyldestgiørelse for forbædring s(ig) Vil indfinde,
hvilchet hand begiærede i Tingbogen maatte indføres.
Og
derpaa opsagdes Retten for dette Tinglav.
Ao:
1713 d: 16 Maij!! holdtes Aastæds Ret med Siun og Besigtelse
angaaende Ager og Eng paa den gaard
1713:
169b
Øvre
Groufve N:
Tuun i Bøyer Otting paa Wos,
ofverværende som Meddomsmænd 6 Edsorne Laugrettesmænd Lefvor Hegle, Lars LødVe Tormo Helland, Mons Fænne, Wiching GroufVe og
Mathis Ringheim, af den constituerede Foged Sr: Daniel Raunsberg Lovlig
opnævnede af dato Wangen d: 28 Martij
1713.
Til same Tid og stæd hav Ole Groufve Ved
Skafferen Tolleiv øvre Groufve og Ole Larsøn ibid: ladet Ved 5te Stevne lovlig
Warsle sin naboe Siur Groufve at møde paa Aastædet, og biVaane samt imodtage
den forklaring og Paastand hand som citant agtet at fremføre, saaVelsom paafølgende
Ligning, som af Sorenskrifver og Mænd eftter foregaaende Besigtelse paa Ager og
Eng maatte blifve giort og forefunden,
den citerede mødte og vedtog lovlig Warsel.
Hvornæst Citanten Var begiærende Deres brug i
Ager og Eng maatte siunes og besigtiges.
Derimod contraparten Var paastaaende og
forewendende, sig iche mere bruge eller tilegne, end hands Skiøde ham bevilger,
og Formænd for ham ukiært og upaatalt henVed 40 aar brugt hafver, hvorpaa hand
formeente Være fanget Hævd, derforuden at Skiftte allene bør skie imellem
Leilændinge, som iche lige tilig kom/m/e til Jorden, men iche imellem Selveyere
og Jordrotter, som hver med Skiøde sin Part kand hiemble, producerede derpaa sit Skiøde af Hans Jansøn
Flindt meddeelt d: 18 Octobr: 1706 paa 2 Løber i Groufve, hvorudj ham ald
Gaards-partens tilliggende med Ager og Eng etc: tillades at bruge.
1713:
170
Citanten fremlagde iligemaade sit Skiøde udgifvet af
Idevart Hansøn paa 2 Løber i ermeldte Groufve, hvori ham ey Widere brug
tilstaaes, end hands part af Arilds Tid har tillagt og med rette tilligge bør,
dat: Bergen d: 22 Octobr: 1703. derhos
som forhen forlangende at Engen Dem imellem maatte Deles, og Ageren stenges,
som hand paa sin Part eftter formening fandt sig Wanholden og misnøyet,
særdeles eftterdj Siur ofver hands Ager aarlig udkiører sin Møg, hvorved den,
som Waad og blød, merchelig skal forderfves og beskadiges; beraabte sig og paa 2de Widner, Knud Larsøn
Fan/n/estøel og Ane Ols Datter Groufve, som hand havde tilstædebragt, at giøre
Forklaring, Begge de tvistendes Jordepart, ingensinde Ved Dom/m/er eller Mænd
Være Deelt, derforuden Siurs Ager paa Oles Bøe eftter haanden wære udlagt: Af same Widner befandtes Ane Ols Datter Være
Citantens Wærmoder og derfor ansaa
contraparten hinde Partisk, som Lofven ey tillader at Widne.
Men det andet Widne Knud Larsøn blev Eeden
forelæst og formaning giort om Sandheds sigelse herudinden. Hvorpaa hand
aflagde følgende {Eedlig} Widnesbyrd, at Grisageren Siur tilhørende, paa Oles Bøe siden
hand forlod Groufve 22 aar herfor, Wære udlagt noget i længden, og noget i
breden, men hvormeget Wedste (hand) iche, ey heller herudj mere at sige, men
det Wilde med Eed bekræftte.
Flere upartis(ke) Widner havde Citanten ey at
paaberaabe.
Contraparten fremførde {iligemaade} \derimod/
2de Wid(ner) at bevise ermeldte Grisager mere end for 20 á 30 Aar herfor Være
udlagt ligesaameget som nu /: nemlig Siur Fænne og Halbiør Seim :/ af hvilche den første mødte, og eftter
1713:
170b
forelæste
Eed Widnede den ofvennævnte Ager for 39 aar herfor ichun Være 2de Askers sæd,
men siden af Opsidderne være udlagt, paa hvis Bøe, Var
ham ubekiendt, havde herudj ey mere at sige
men Vilde paa sin fklaring!! (for-) aflegge Eed.
Det andet Widne mødte iche, Var derforuden
Siur Groufves Hustru i andet Leed paarørende.
Flere Widner havde ingen af Parterne
tilstædebragt eller paaberaabt, ey heller mere end før er meldt at paastaa
eller fremføre, uden Citanten Ole tilbød Siur forening paa denne maade, dersom
Siur ham Vilde eftterlade een part i stor Ageren kaldet Lille Soldsaa, og derimod tage
2de andre Agre navnlig Teigs Ageren og
Groufve Hæchen, hvilchet tilbud Siur eftter persvasion og Mellemhandling
modtog med det Wilkaar hereftter som
forhen, ofver Oles Ager at nyde sin Møgkiørsel, som iligemaade blev
consenteret, paa hvilchet aldt Parterne for den satte Ret haandtoges og derVed ophæfvedes Deres Tvistighed og
Rettergang, og Widere fortfaret Ved Skiæl og Mærcher hver sin tilhørende
Eyendeel i Ager og Eng at udVise som følger.
Stoer Agerens Deelning begiynder Ved een
steen nedsat i den nederste Rene, Widner opad i een Paale, derfra lige op det
3de Merche ogsaa een Pæle, af disse Mercher er Ole eyende paa Westre og Siur
paa Østre Side.
Derfra i Skraad Østad det 4de Widne Wisende
fremdeles til det 5te
een nedsat Pæle Ved een stor steen.
1713:
171
Det 6te Skiæl-tegn een Marchesteen, hvorfra byttet gaar
opad til det 7ende nemlig een Paale,
hvorfra slutlig Mærchet fortfarer til een Marchsteen iordsat i Renen, \paa/
forskrevne Widners Westre side er Ageren Ole tilhørende og Siur paa den Østre.
Kieldeskaar Ager Deelt Ved 2de Paaler, den
ene Widnende lige opad i den anden, paa dessen Østre side eyendelen tilfalder Ole og paa Westre
Siur.
Udj Helmings Ager ligeledes iordfæst 2de Paaler som begge
Wiser til hinanden, og udViser Oles brug paa Østre og Siurs paa Westre side.
Engens Deelning under Husene.
Det første Widne er een gam/m/el Marchsteen
staaende i nederste Bøegaarden, som Widner lige op i een Flad steen liggende
mit i Weyen tegnet
med een Gloppe paa nederste side, hvor Siur paa Westre og Ole paa Østre side er
eyende.
Derfra gaar merchet østenfor i een Jordfast
steen, med 2de Glopper stadfæstet, af hvilche den ene Widner ned i een gam/m/el
Marchsteen, og den anden lige i Nordost, hvor nu een Marchsteen blev nedsat,
heraf Ole den Westre og Siur den Østre Deel er tilhørende, same Marchsteen
Widner ned i een anden gam/m/el dito, og der(eftter) op i een Gloppe hugget i
een iordfast steen liggende paa Utløe-Teigen.
Noch Deler een Jordfast steen liggende paa
nedre side af Kiørsle-Weyen paa ½ Punds Teigen (hvor?) een Gloppe blev huggen, som
skal Vidne beent op i Hessie-Bachen, hvor een Marchsteen med side stene lovlig
blev nedsat, paa hvis Vestre side Siur og
Ole paa Østre er eyende.
1713:
171b
Widere blifver Merchet i et bierg betegnet
med een Gloppe, som Wiser nedad i een Pæle, derfra Westad i een Gloppe hugget i
een iordfast steen liggende Ved een Selie-rod, derfra beent op i Stor
Ager-Renen, hvor een Marchsteen med Widne-stene blev nedsat, som udViser Oles
tilhørende Deel paa Østre og Siurs paa Westre side.
Paa Baalvorssteens Teigen findes et gam/m/el
stech eller Paale, som Widner Østad i een stor steen liggende i Nedre Groufve-grofven,
som er et gammelt Merche imellem Øvre og N: Groufve, hvor Siur eyer øfverste og
Ole Nederste Deel.
Noch udVises Byttet \een/ nedsat steen tæt Ved Endemerchet
imellem Øvre og N: Groufve, og gaar dereftter lige Ved Bechen op ad i een stor
steen, hvor Ole eyer paa den Østre og Siur paa den Westre Kant, i same steen er
huggen een gloppe, som Wiser beent op ad i een stovre, og Westad i een iordfast
steen forefunden paa Kielde-Myren, deraf Ole tilhører den Øvre og Siur den
nedre Part.
Paa Flæteigen er hugget een Gloppe i een
steen, som Widner Westad i een pæle, som uddeler den
øvre side til Ole og Nedre til Siur.
Paa Gielle-slaatten Eyer Ole det øfverste og
Siur det nederste, og skilles Deres Eyendele Ved een
Steen i een Uur under Kildeskud ageren, som Widner i Skraad ned i et stich
staaende Ved Skierre-Soldsaaen i stor Ageren.
I een liden slaatte næst under Husene, Eyer
Siur paa Westre og Ole paa Østre side, og gaar dessen mærche i skraat, mit
ofven af een stor steen op i den Østre Kant af Siurs Fæhuus.
Noch ofven for Husene
inden og udenfor.
1713:
172
Hvilchet formedelst tilstundende Aftten til
Morgenen maatte opsettes, og da betids d: 17. med Forretningen igien blev
fortfaret.
Den 1ste Marchsteen nedsat indenfor Husene tæt Ved een
Hæg, Viser derfra beent Østad til det andet Mærche, een Paale nedsat mit paa
Hamre-Teigen, og derfra beent op ad i een liden Jordfast steen, hvorudj blev
hugget 2de Glopper eller stræger, Widere fra den Østre Gloppe Østad i een Paale
staaende strax neden for Helmings Ageren, derfra i Ende-mærchet tæt opunder
Giærdet, er saa Siur tilhørende den nedre og Ole den øvre part af Hamre-Teigen.
Noch paa gamle Høst-Træ Teigen nedsat een
Marchsteen, som Wiser op til giærdet i een steen, med een Gloppe giort
Kiendelig, Widnende Westad i een anden Gloppe og i een tegnet Marchsteen, same
Skiælsteen Viser op i een Paale staaende i Enden paa Høst-Træ-Teigen, deraf
Oles Anpart er den Østre og Siurs den Vestre.
Paa Aaskiels Teigene er nedsat 2de stich
eller Pæler beent af hinanden, som tilsiger Ole den Westre, og Siur den Østre
Part.
I Waar-Træet blev nedsat 3de Paaler den 1ste Ved
Giele-gaarden, som Wiser lige til den anden, derfra til den 3de staaende tæt
opunder Bierget, deraf Ole eyer den Westre og Siur den Østre Anpart.
I Lille Hagen uddeles til Ole den øvre og
Siur (den) nedre Deel Ved 3de stich lige eftter hinanden og 2de i skraat op til gaarden nedsat.
Imellem Refvebergs-Teigen og Østre Hougen
b(lev) iligemaade nedsat 3de Pæler, som skiftter Ref(ve)bergs Teigen til Siur og Østre Hougen
til Ole.
Westre Hougen følger Oles brug og Pengehellers-teigen Siurs, som
begge adskilles Ved een nedsat Marchsteen tet op under Giæret, og Widner i een
Ham/m/er tet Ved den nederste gaard, merchet med een gloppe.
1713:
172b
Imellem Kalvhuus-Teigen og Lange-Træet blev
nedsat øfverst under Gaarden een Marchsteen, som Widner ned i een Paale, derfra
lige ned Ved Gris-Ageren, hvor een dito blev iordsat, her tilkom/m/er Siur
Kalfvehuus-Teigen og Ole LangeTræet.
Egeslaatterne begiyndes ofven til Ved Kiørsle
Veyen, hvor den 1ste Marchsteen er nedsat, som Widner beent ned i een paale,
derfra i een iordfast steen med een gloppe tegnet, Widere derfra i een Pæle
nedsat paa Hamrelaget, slutlig derfra i Skraad til det nederste Hamrelag i een Bergnov hvor blev
huggen een Gloppe, af forskrevne
Egeslaatte tilhører Ole den Westre og Siur den Østre Part.
Paa Wære Teigen blev hugget een Gloppe i et
bierg øfverst under Gaarden, som Viser derfra i et stich mit paa Teigen
staaende, derfra i een gloppe hugget i een iordfast steen nederst ved gaarden,
af same Deelning tilfalder Ole den Østre og Siur den Westre Side.
Imellem Refvebergs-Teigen og
Steengaards-Teigen blev hugget een Gloppe i een iordfast steen, som ligger i
Øst og Wiser til een Paale nedsat i West næst Ved een Ager, af same Mærcher
tilhører Ole den Nedre og Siur den øvre Part.
Slutlig paa Lille-Teigen liggende Ved een Bech Westen for
Husene nedsat i Øst een Marchsteen,
Widnende i West, {hvor} til een gloppe udhuggen i et Skarv, noch lengere i West
uden for Becken nedsat det 3de og sidste Skielmerche nemlig een Pæle, som udViser Ole den øvre og
Siur den nederste Part til Eyendeel.
1713:
173
Sluttet.
Eftter
ofvenanførte og specificerede Skiæl og Mærcher forblifver hver af Parterne
eftter Forening til stadig brug og Eyendeel sin Anpart udj Ager og Eng
tilhørig, hvilchet de sig med Landslofven gemæs hafver at holde eftterretlig
under Videre Rettens Medfor!! (Medfør).
Omkostningerne for Reisen, og 2de Dagers
Forretning eftter Høi Kongl: Forordning 4 Rdr: 4 mrk. hver af Laugrettet 2 mrk.
tilsamen 2 Rdr:
Sum/m/eret i aldt 6 Rdr: 4 mrk.
tilfalder Siur at svare med 3 Rdr: og Ole med 3 Rdr: 4 mrk. Derforuden betaler Forretningen beskrefven,
hvo den forlanger.
Ao:
1713 d: 13
Maij!! betientes Retten paa den gaard
StyVe i Wasvær Ottung paa Wos beliggende, eftter Lovlig foregaaende Odels
Stævning /: dog Sagen formedelst andre
presente mellemkom/m/ende Forretninger ey førend den/n/e Tid kunde foretages :/ ofverwærende 8 Eedsorne Laugrettesmænd, af
den Kgl: constituerede Foged Sr: Daniel Raunsberg lovlig opnævnede, eftter
skrifttlig anVisning dat: Wangen d: 8 Martij 1713. navnlig
Lensmand Wiching Tvilde, Aamund Gillierhuus, Gulich Opheim, Jacob Berge,
Niels og Styrch Seim, Ole Hernæs og Jon Wæle, som Meddomsmænd i den forestaaende
Odels-Trette og Tvistighed imellem Ole Olsøn Styfve og Jacob Jonhansøn!! ibid:
Forinden same Tid havde Ole Olsøn Ved
Lensm(and) Niels Haarvei og Knud Biørgo 5 uger for Juu(l) ladet Warsle Jacob
Johansøn at møde paa Aa(stæ)det næste Tisdag eftter Paaske, og da enten
(afstaa?) til sig som nærmeste Løsningsmand Paa sin Hustrues Wegne, sit
paaboende brug og Jordepart
1 pd. 1 mrk. udj Styfve, mod nøyagtig Løsnings erleggel-
1713:
173b
se
og betal, eller og sig til Brugs for aarlig afgaaende Landgilde og Rettighed
eftter Lofvens tilhold, ermeldte Jordepart ofverdrage.
Den Warslede comparerede tilstaaende Lovlig Kaldsmaal.
Dernæst Var Citanten Ole Olsøn producerende
Et gammelt Skiøde af dato 28 Junij 1648. paa Pergament udstæd af Sifver Knudsøn Styfve
paa 1 Løb og 1 Spd: Smørs Leye udj ermeldte Styfve for 95 Rdr: samt 3 mrk. i Skiøtningsøre, noch sælger i same Skiøde Ole Wæle i Bordals Ottung paa Wos da boende 5 mrk. Smør udj benævnte Styfve for 6 Rdr: aldt af begge
Skiødet og soldt Knud Torgiersøn Aarhuus med Hustru og ArfVinger, dog er sidst
benævnte 5 mrk Smør udj Axleberg Styfve
da underliggende bestaaende, som eftter
Parternes og andre nærværendes forklaring Styfve siden er frakom/m/en, og Deres
Kongl: Mayts: Ved Kiendelse og Dom hiemfalden, som dereftter, dog rum Tid
herfor, Claus Hendricsøn Miltzou Ved Kiøb er blefven eyende og endnu hands Arfvinger følger og tilhører;
Ofvennævnte Knud Torgiersøn Aarhus beretter
Citanten hafve Været sin Hustrues Fadermoders fader.
Noch fremlagde Citanten een Skiftteforretning
af dato 1699 d:
10 Junij, hvorudj titbemeldte Knud Torgiersøns Datter Torbiør Knuds Datters
ældste Søn Siur Pedersøns 2de Døttre
Brytteve og Brite eftter Deres
Forfader paa Deres afdøde Faders Wegne Arfvelig er tilfalden udj meerbemeldte
Styfve hver 15 mrk Smør.
1713:
174
Af
same 2de Døttre Citanten Ole Olsøn den ældste nemlig Brytteve til ægte hafver, og skal da de 5 Spd: i
Styfve Berge Tuun, indberegnet de 6 mrk
Efvanger Kirchen deraf er gifvet, hafve fuldt fra første Skiødets formeld Knud
Torgiersøns Ætlæg 65 aar, hvilchet Citanten med 2de indkaldede Odels Vidner Gulich Stene og Gulich Fannenæs agter at gotgiøre.
Eftter paaraabelse indfunde sig de 2de
foregivne Odels Widner
Vedtagende Lovlig Warsel, da Eden Dem blev forelæst og formaning
giort om sandfærdig Widnesbyrds afleggelse. Hvorpaa det
1ste Widne Gulich Stene 71 aar gammel forklarede, at førermeldte Gods i Styfve har
fuldt Knud Torgiersøn og hands Ætlæg for et Fast Odel fra det første hand sig
kand erindre indtil den/n/e Dag af alle ukiært og upaatalt, eftter tilspørsel forklarede hand iligemaade
saaledes Slegtlinien, \eftter/ Faderen
Knud Aarhuus arfvede hands Datter Torbiør Knuds Datter, hvis Ældste Søn Siur
Pedersøn Aarhuus eftterlod sig ichun 2de Døttre, af hvilche Citanten Ole Olsøn
til ægte hafver den Ældste nemlig
Brytteve, og Contraparten Jacob Johansøn den yngre kaldet Brite,
denne sin forklaring hand naar
paaæskes, erbyder Eedlig at stadfæste
mere herom ey Widende.
Lige ordstem/m/ig og concorderende Forklaring
med (…?) giorde det andet Widne Gulich Fannenæs e(ftter) sine Forældres ord og
eget minde, saaVel om Odel og Ætlæg, som Slegtlinien, erbydende paa aldt, naar fornøden
eragtes, Edlig bekræfttelse.
1713:
174b
Ydermere fremlagde Citanten et Skiøde sig meddeelt
af Kari Tormos Datter, med Hindes LaufVærges Niels Kolles samtøche paa 22 mrk. Smør med bygsel og Herlighed udj Styfve, hvilchen Part hand af hendes Sl:
Mand Lar!! (Lars) Pedersøn for hands dødelig Afgang havde Kiøbt og tilforhandlet, Noch
afhænder Størch Kolbeinsøn Aarhuus i same Skiøde til Citanten 7 mrk Smør i titbenævnte Styfve, for hvilchet
gods hand Dem begge har betalt 1 Rdr: hver mrk.
Hvorpaa Citanten Var i Rette settende og
uforgribelig formenende, at Odels Retten, som eftter i Rette lagde Skrifttlige
Adkomster og forhørte Odels Widner saa rum Tid har fuldt Afgangne Knud
Torgiersøn Aarhuus, hands Ætlæg og Arfvinger af alle upaatalt, nu burde \conseqventer/
tilhøre sig, som den, der til ægte hafver bemeldte første Odelsmands
Datter-Søns Ældste Datter, eftterdj ingen Søn eller Søns søn ham herudj kand
prefereres eller forekomme og derfor
paastoed, \at/ Contraparten enten for sine 25 mrk. Smør udj Styfve skulde modtage Løsning og fuld Wærd, eller sig for Lovlig
Afgiftt og Landgilde til brug og Besiddelse same afstaa, sær eftterdj hand udj
Gaarden er mest eyende nemlig ½ Løb 8
mrk. og Contraparten derimod ichun 25
mrk.
Contraparten Jacob Johansøn Styfve
replicerede eftter tiltale, sig iche kunde nægte eller fragaa Citantens Kone
Være den ældste Søster
og derfor Odel og Aasæde-berettiget, men
1713:
175
Foregav
derhos, Ole Olsøn sig hafve giort tilsagn paa det nu lille hafvende Brug udj
Styfve, førend hand
\nemlig Jacob/ sin
Bygslede Jordepart udj Boelstad fratræde, som ey Var skied uden paa saadant
Løftte og forord, paa hvilchet hand dog ey havde Widner eller bevislighed, uden
allene Guleich MychelTveet, som saadant eftter sin Faders ord skulde
contestere, /: hvilchet som utilstræcheligt
ey kunde ansees, eftterdj Lofven allernaadigst tilholder i alle Sager 2de
ofvereenstem/m/ende Widner, naar noget paastand skal gotgiøres :/ Alligevel weigrede Jacob Johansøn baade at
imodtage Løsning for sin tilhørende Andeel, ey heller med Bygsel og aarlig
Afgiftt Var fornøyet i tanche som
Medeyer sin Anpart selv Vilde bruge og beboe, hvortil hand formeente sig paa
sin Hustrues Vegne Være berettiget.
Citanten refererede sig til sin priorite som
Ældste Søsters Mand, hvilchen hand udj Lofven til Aasædet formoder berettiget,
derpaa Retmessig Kiendelse forlangende.
Herudinden treffede Parterne eftter
Laugrettets Mellemhandling saadan forening, at Jacob Johanissøn skulde imodtage Løsning for sine 25 mrk Smør 25 Rdr:
hvilche Penge Ole Olsøn han/n/em næstkom/m/ende Høst Ved Michels Tider
lofver at erlegge, derimod skal Jacob Johansøn dette Aar ofver til næste Foraar
Ved sit Br(ug) paa Styfve forblifve, og da Ved same Tids (for)løb den
accorderede Jordepart nemlig 25
mrk. g(od)Villig og uden nærmere
mindelse, enten Ole Lefver, eller døer, indrømme, imidlertid holder hand Husene
eftter anpart Ved Hævd, og Skoufven ey
1713:
175b
til
upligt forhugger,
hvilchet aldt ofvenstaaende Parterne indbyrdes Ved haandebaand
confirmerede.
Omkostningerne for 2de Dagers Reise til og
fra Aastædet, samt Forretningen eftter Kongl: Mayts: Forordning, I aldt 4 Rdr 2
mrk. saaVelsom de 6 Laugrettesmænd af
Wangens Tinglav hver
1 mrk. 8 s. De
2de andre af Wasværen hver 1 mrk. tilsamen 1 Rdr: 5 mrk. aldt Sum/m/eret 6 Rdr: 1 mrk. betaler Ole Olsøn eftter friVillig samtøche
med 4 Rdr: 1 mrk. og Jacob med 2 Rdr: Forretningen
derforuden at beskrifve, hvo den forlanger.
Ao:
1712!! 14 Dage for Juul ungefær hafver Lars
Degrenæs Ved Tolleiv og Sylvest Sexe ladet lovlig Stevnemaal forkiynde Michel
Oppedal at møde paa Degrenæs Tisdagen eftter Paaske, og paa sin Myndlings
Ingeri Peders Datters Vegne eftter skiellig Wurdering imodtage Løsning for de 3
Spd: Smør udj ermeldte Degrenæs, som hun nogen tid har Vaaren eyende, eller
anhøre sine som Løsnings mands Widner og producerede documenter, med sig
hafWende Adkomst og Hiem/m/el til de paatalte 3de Spd: eller tilstræchelige Odels Widner derved sin Ret at udføre.
Til same Ret at bivaane Vare af Fogden lovlig
opnævnede 8 upartiske Edsorne Laugrettesmænd, Lensmand Lars Bech, Christen Eitrem Jarand Mæland,
Knud Mauge, Elling Wastuun, Knud Hovland, Niels Eidnæs, og Peder Frosvig, som
alle tillige med mig mødte paa ofvennævnte Aastæd d: 30 Maij, forinden
1713:
176
hvilchen
tid Forretningen formedelst andre Odels-Trætters decision og mellemkom/m/ende
forhindringer ey kunde foretages.
Same Dag contraparten Michel Oppedal
presenterede Vedgaaende Lovlig Odels stevning.
Derpaa producerede Citanten een tilforn
forefalden Odels-Tvistighed imellem sig og Gunder Tostensøn, samt Søn/n/en Jon
Gundersøn d: 22 Apr: 1703, same Tid componeret og forligt, hvorudj ham baade af
Faderen og Sønnen uden Modstand og inVendelse Odels-Retten paa 1 ½ Løb Smør udj
Degrenæs /:
hvoraf nu den halve Deel dog igien omtvistes :/
Var tilstaaet, og for Omkostning giort fyldest med 20 Rdr: derpaa Sagen forligt og med haandebaand for
Retten sluttet.
Dernæst satte Citanten i Rette, eftterdj
Odels-Retten ham for 10 af de da eyende og brugende Gunder og Jon Degrenæs paa
1 ½ Løb Var tilstaaet, de nu omtvistede 3 Spd: indberegnet, Contraparten nu
enten maatte fremVise skriftlig Odels Adkomst, eller tilholdes med nøyagtige
Odels Widner sit paastand og formeente Ret at hiemble.
Myndlingens indstævnte Wærge Michel Oppedal
lagde i Rette document, hvorudj Samson Qvitne for 54 Rdr: til Peder Gundersøn Myndlingens
Fader Selger og Skiøder ½ Løb Smør og ¼
td: Salt udj Degrenæs til Odel og Eyendom
med ald den Ret, som ham eller hands Arfvinger derudj tilkom, udj same brev Vedgaar Samson Qvitne allene
hafve haftt til Pant den afhændede ½ Løb og ¼ td: Salt, same brev dat: Sommer
Tinget paa Jordal d: 3 Junij 1705.
1713:
176b
Same
afdøde Peder Degrenæs
forklarede Michel Oppedal
baade selv Være Odelsbaaren til een Deel udj Degrenæs, paa sin Moders
Ingeri Lars Datters vegne, derforuden af Johan/n/es Halversøn Sexen, som
nærmeste Odelberettiget, hafve Kiøbt hands Ret og paastand, ydermere hafve løst
den omtvistede Part fra een frem/m/ed og upaarørende Mand, nemlig Samson
Qvitne, hvor den Var pantsat, deraf formodende sin Myndling som Odelberettiget
maatte nyde og tilkiendes baade sin Sl: Faders egen Ret, saaVelsom den
tilforhandlede Odels Ret af Johan/n/es Sexen, hvilchet at bevise, Michel
Oppedal havde tilstævnt 3de Widner, Halver Andersøn Huusmand i SkiælVig, Ingebor Jons Datter og Siri
Jons Datter Degrenæs, hvilche 2de sidste allene mødte og eftter oplæste Eed og Formaning om
sandfærdig Widne forklarede
1.
Ingebor Jons Datter {Edlig} for et aar omtrent paa Degrenæs hafve
Været ofverværende, da Aamund Oppedal og Johan/n/es Sexe /: som Var Ingeri og Ingebor Lars Døttres
Broder til Faderen, dog paa Deres fælles {Faders} \Moders/ side nærmest
Odelberettiget :/ bleve om ermeldte
Johan/n/es Sexens Odels-Ret forenede, at Aamund skulde for den paa sin Datter Datters
Ingeri Peders Datters Wegne gifve ham 10 Rdr:
deraf hand sagde sig allerede hafve oppebaaret 5 Rdr: men noget Løftte om skrifttlig ofverdrag
herpaa hørde hun iche, ey heller Var
herom mere Widende, men her paa erbød Edlig stadfæstelse.
1713:
177
Dernæst Widnede Siri Jons Datter for et aar herfor paa Degrenæs hafde
hørt Johan/n/es Sexen som Broder og
derfor nærmere Odelberettiget end søstrene Ingebor og Ingeri Lars Døttre, hafve
tilstaaet og ofverdraget til Aamund Oppedal sin Ret og paastand, herom ey mere Widende, men herpaa erbød Eed.
Citanten Var derimod formenende at
titbemeldte Johan/n/es Sexen burde først tilbiude sig som mere berettiget paa
sin Hustrues Wegne, som Var den Ældste Søsters Datter, Odelsretten, naar hand
den Wilde Afhænde, end den yngre Søsters Afkom og Børn, som hand iche heller
Ved nogen skrifttlig transport den har ofverdraget, har og Aldrig nogen Ret i
Dregrenæs sig tilegnet eller den part beboet, men den same af hands Moder
Torbiør Gunders Datter og hindes Mænd, som og eftter Deres Død
af Ældste Søster Ingebor, saaVelsom
nu hindes Datter Torbiør, hvis nærmere Odels Ret paastaaes af hindes Mand
Citanten, særdeles eftterdj Contraparten Michel Oppedal paa sin Myndlings Vegne
ingen tilstræchelig Adkomst enten
skrifttlig eller Ved Odels Widner har
tilveyebragt, uden allene et urigtigt Skiøde af den Panthafvende Samson Qvitne
udstæd.
Noch Var Formynderen Michel Oppedal
paastaaende, i fald Dom/m/en skulde gaa ham imod og
den omtvistede part i Gaarden blev Myndlingen frakient, baade Wederlag for
Husenes forbædring eftter besigtelse og Wurdering, som og for de foregivne
udlagde 5 Rdr: 3 mrk. til Johan/n/es for Odels Retten, samt til Samson Qvitne 5
Rdr: udlagt, hvilchet aldt Citanten erbød sig at indgaa, om
1713:
177b
Han/n/em
af Wedkom/m/ende maatte undes frist, hvilchet Contraparten ey Vilde samtøche,
ey heller eftter tilspørsel Vilde Creditere ham noget af Løsnings Wærdien, om
hand Gaarden Ved Dom beholdt, men Var for Godset rede Betalning forlangende,
naar det skal afstaaes, som til den umyndiges bæste paa Rente kunde udsettes,
men maatte den umyndige beholde de omtalte, og endnu
tilhørende 3de Spd: Vilde hand Dem for
Aarlig Afgiftt Lars og hands Værsøster
Ingebor, indtil Myndlingen blev forseet, og dem selv behøfvende, gierne
forunde, hvilchet Citanten eftter hands Wen/n/ers tilraadelse og Dannemænds
mellemhandling fandt for gavnligt, og same tilbud antog, saaledes Deres process og Tvistighed Ved
indbyrdes Forening og Haandebaand endtes og ophæfvedes.
1,!!
Omkostningerne antoge hver godVillig sin Andeel, at svare med Reise,
besværing og Forretningen eftter Kongl: Allernaadigste Forordning 4 Rdr: 2 mrk. hver af Laugrettet 1 mrk. 8 s. tilsamen 6 Rdr: 2 mrk. deraf hver af Parterne tilfalder at betale 3
Rdr: 1 mrk. Forretningen derforuden
beskrefven, hvo den forlanger.
Ao:
1713 d: 3
Junij betientes Aastæds Ret paa den
Gaard Leqve imellem begge Opsiddere og Selveyere Magnus og Siur Leqve, tillige besiddende
Retten 6 upartiske Laugrettesmænd af Fogden lovlig opnævnede, Hans Olsøn Aandeland Tosten Lione, Niels ibid: Michel Lindebreche, Christian Boelstad og
Pofvel Haldanger.
Til benevnte Tid og stæd havde Magnus Leqve
Ved Peder og Baar Sysen ladet mundtlig 5te Stevne
1713:
178
forkynde
Siur Leqve, at ansvare og gotgiøre, hvorfor hand imod seniste Aastæds
Forretning, og den derudinden forfattede Deelning og Skiftte Ved Marcheskiæl,
har sig tilegnet og brugt hvad ham ey tilhører, nemlig i Engen 1.
Et Styche neden under Siurs Lade ham ey tilhørende. 2.
Widere imod Marchebrefvet udj Ageren kaldet Forskaattet
bruges af ham ulige, og ey eftter
Skiælsteners Wisning. 3. At hand sig et styche Eng neden under
Forskaattet, som udj forrige Aastæds Forretning ey mentioneres, eller er nogen
tilfunden, eftter den tid har tilegnet og brugt. 4.
Een Engedeel neden under Almands Weyen
/: hvorofver hand eftter forrige ergangne
forretning iche burde kom/m/e eller er tilladt :/ sig Vil giøre tilhørig. 5.
Noch een Andeel Eng, kaldes Harchen, hvor hand neden for Marchstenen og
Weyen, det sig ey tilhørig har slaet og høstet, hertil aldt enten bevise Ret og
Adkomst, eller miste og eftterlade hvad ham er uVedkom/m/ende.
Contraparten comparerede til giænmæle,
tilstaaende Lovlig Warsel, som ofvenmeldt Være sig forkyndt.
Derpaa Citanten i Rette lagde forrige
Marchegangs og Aastæds beskrevne Forretning af Mandrup Funch forrige Sorenskrifver imellem Find Bue da boende paa Leqve og Siur Leqve d: 30 Octobr: 1693. hvoreftter Citanten begiærede Besigtelse og
Gr(an)skning maatte skie, enten same af Contraparten Var eftterlefvet eller ey.
Hvormed Contraparten Var tilfreds formodende ho(s) Citanten skulde
eftter Widnernes forklaring findes lige stor Fout og urigtighed, i det hand paa
sin Eng uVedkom/m/ende hafver udlagt Ager, derpaa Forretningen med Besigtelse og
efttersiun blev foretagen.
1713:
178b
Dernæst blev eftterseet Agerens udstening fra
den øfverste Marchesteen Ved een Tornebusk nedsat, og lige til den nederste
Agerrene lagt snor, og eftter ligeste line flyttet byttet lidet ind paa Siurs
Andeel Østad. Siur Leqve beraabte sig
paa een skiuldt Skiælsten staaende ofven i Ageren, hvoreftter hand formeente
byttet burde gaa, hvilchen
som i forrige Marchebrev iche mentioneret ey for Mærche kand ansees eller agtes, blev
derfor af Dem samtøcht Bytte fra ofverste til nederste Skiælsteen, som
begiyntes først eftter Brefvet fra hiørnet paa den store stuen og til hiørnet
paa den lille Løe, som nu er borte, men den om/m/eldte Marchsteen findes Wedligeholden,
hvilchen Citanten formener Contrapartens eyendeel ey maa ofvergaa, eller
nedenfor stræche, Contraparten derimod
formeente sig tilhøre et lidet styche Eng eftter gam/m/elt Kain, hvor tilforn
har Vaaren een Hum/m/elhafe, og Brefvet dog aldt ey om/m/elder; Citanten Var modstridende i Tanche at Kain her ey burde ansees, men
eftter brefvet dette styche sig formeente at tilegne. Contraparten Var ligeledes sig formodende
eftter Brefvet ald den indre Deel af den største Ager, eftterdj derom ey
nærmere end øfverste og nederste Bytte specificeres.
Angaaende det Bytte fra Stuedørren til een
steen Westad tegnet
med et Kaars, hvilchen Var gandske nedsiunchen, blev dog Ved efttersiun og
grafven opfunden og hiemsides nedsat een
Enepaale, hvorfra i Stuedørren blev slagen Snor, Ved same Magnus eftter giorde
Mærche een liden Deel fragich af den lille Agers Syndre Kant, hvilchet hand og
friVillig consenterede.
1713:
179
Anlangende Byttet fra ermeldte steen og ned
til Almands Weyen, hvorfra forefindes dog i ulige linie 5 Stene, 2de Kaarstegnede og 3de nedsatte, og
iordfæste, den sidste indberegnet, hvor neden under Citanten formener sin naboe
ey bør Være eyende. Siur derimod
paastaar, den Engedeel Veyen er underliggende sig burde tilhøre, eftterdj Brefvet
Citantens eyendeel ey længere udViser, som hand og Ved Ældgamle Widner agter at
bevise under sin part Være brugt, nemlig Elling Bagne og Find Bue, derforuden foregafve 2de Meddoms Mænd, som
seniste Aastæds-forretning same Parter imellem biVaanede, den Slaatte neden
under Veyen den Tid ey Vare om/m/eldt, eller nogen af de tvistende tillagt.
5. Det
bytte fra den Kaarsmerchede steen Ved Veyen, samt 2de Marchestene op i Giærdet,
her Magnus paastaar, Siur iche neden for stenen bør slaa, Siur derimod foregav, eftterdj
Forretningen herom ey melder, bør same steen ey Videre end opad og hverchen udad eller nedad Widne.
Noch slutlig paastod Magnus Leqve, som dog i
stævnemaalet ey er om/m/eldt, eftter Marchebrefvets tilhold at nyde de Huse-Tompter,
Find Bue forhen Var tilfunden fra Floers-Nofven og W(est?) udj een steen med
Kaars merchet. Siur derimod svarede,
sig eftter brefvets formeld gierne Vilde unde Magnus Huse Toftter(ne) upaatalt,
saavit hand med føye kand pretendere, men slaatte-Teiger
Vil hand han/n/em iche uden Vedkom/m/ende tilstaa.
Parterne blefve tilspurde, om de udj Sagen
Videre havde at fremføre eller indvende, hvortil Citan-
1713:
179b
ten
svarede, sig formode tilkiendelse paa hvad, hand paaancher
og har paatalt i formening, Kain bør ansees, hvor forige Forretning ey udførlig
giør forklaring, foregav derhos, seniste Sorenskrifverens Forretning om
Afttenen silde i mørched blev fuldført, og derfor ey tilstræchelig eftterdj
begge Naboer Marcheskiællet og Stenene Dagen eftter allene nedsatte og
indrettede; Contraparten derimod
forevendede, sig Brefvet Vilde holde eftterretlig, saaVit det Var
tilstræchelig, og Kain naar Brefvet ey længere giorde opliusning, formodende
herudinden Bifald i sit ofvenanførte paastand, for resten undergifvende sig
Lovmæssig kiendelse.
Da blev Kiendt og Afsagt.
Eftter
Parternes Samtøche og Bifald forblifver det Ved den Ligning, som paa de 2de
Agre eftter Marchestenernes Udvisning og Snorlæg giort er. Men i det øvrige,
som Parterne begge forrige Forretning til Deels Vil holde
eftterretlig, og til Deels Vil fravige, i det de derved ey allene Vil
forblifve, men eftter Deres i acterne ofvenanførte Paastand sig nu til Kain, nu
til Widner og mindst til Documentet refererer,
same udstæde Marcheskiæls Forretning ey forklarlig forefindes, og Mærcherne
specificerer, hvor de til hinanden skal Vise, eller Eyendelene og Bytterne
udVise, saa een hvers tilhørende Andeel deraf udførlig og egentlig kunde
erfares, understaaes iche den forhen ergangne Sorenskrifverens Forretning at
forandre, sveche eller
1713:
180
corrigere,
derfor Wedkom/m/ende og paakiærende hafver Deres Sag og Tvistighed eftter
Lofvens Anledning i 1 B:
17 Cap: 1 Art: for
Ofveretten!! (Ofverretten) Wedbørlig at indkalde i upaatviflet formodning om
Retmessig Kiendelse.
Forretningens paaløbende Omkostninger eftter
Deres Kongl: Mayts: Allernaadigste Forordning, som og til hver af Lougrettet 1
mrk. betaler Citanten, eftterdj udj
Sagen den/n/e sinde ey kand hendes endelig Dom, derfor hos Wedkom/m/ende
søgende sin refusion og fyldest.
Ao:
1713 d: 8
Junij blev eftter begiæring af
Lensmanden Baar Spaanheim som Jordeyer
Husene besigtiget paa den Gaard Tveite i Eidfiords Sogn af 6 Uvillige
Mænd, Hans Aandeland, Michel
Lindebreche, Arne Mathiæsøn, og Arne Christiansøn Legrei, Ole ibid: og Gutorm
Røyse.
Forinden same Tid havde Jordeyeren Ved 5te
Stevne ladet Warsle Opsidderen Asbiørn Tveite same Besigtelse at biVaane, som og
tilstædeværende Vedtog Warsel.
Hvor da paa Husene ved efttersiun forefandtes
følgende Brøstfældighed, som eftter nøyeste Wurdering til Aabod blev taxeret.
1.
Stuen behøfves reparation først med een (…?) Svild i Østre Brøst, anseet
til 1 – 0 – 0
At
tæches med 20 Woger Næfver
hver W: á 8 s er
1 – 4 – 0
Bordtag
i det Østre Brøst 0
– 3 – 0
Arbeidsløn
for aldt
1 – 0 – 0
2.
Fæhuset, som Vel af gam/m/elt sees opsat, kd!! (kand) dog ey Videre til
Forbædring sættes, end Næfver paa begge gavler og Vindskeder med arbeid (..?) 0
– 3 – 0
1713:
180b
3.
Heste-stalden med een svilds forbædring, i Søre brøst een stoch at
indsette og Taget med Næfver at forbædre og tæche, i aldt 1
– 3 – 0
4. Laden paa Taget
behøfvende Næfver, og indenudj
i
Lofven og Bricher bord i aldt
1 – 0 – 0
Derforuden paastod Jordraatten at
Leilændingen Asbiørn een Ny Madstue burde opsette i stæden for den gamle, hand
til Fæhuset har nøttet, eftterdj hand fornødentlig havde maat bygget een ny
Floer, om hand ermeldte Madstue ey havde haftt til hielp.
Hvorimod Leilændingen foregav, den paatalte Madstue
baade af Alder Være faldfærdig, derforuden sig af forrige Eyere Thron Tveet
hafve haftt forlov og tilladelse Madstuen til Fæhuus at nøtte, formeente
sig derfor for same blifve angerløs, eftterdj Gaarden endnu med saa mange Huser
er forsiunet, som behov giøres.
Widere havde Parterne eftter tilspørsel ey at
sætte i Rette, uden Jordeyeren paastod, Leilændingen maatte svare den
foraarsagede Omkostning,
angaaende aldt forlangende Retmessig Kiendelse.
Afsagt.
For
den paatalte Madstue frikiendes Leilændingen Asbiørn Tveite, baade eftterdj den
fornem/m/es af Alder Være svæchet og forderfvet, og hand af forrige Eyere skal
hafve haftt Forlov, den til Fæhuus at nøtte, og gaarden med Huus derforuden til
fornødenhed findes forsiunet. Den Øvrige
Aabod i aldt
eftter nøyeste og ligeste Wurdering 7 Rdr: 1 mrk. hafver hand til Jordeyeren at erlegge, saa-
1713:
181
fremt
hand iche mindelig og i Tide Husene reparerer og Wedligeholder, eller eftter
Lofvens Anledning Wente paa sin Afvel Lovfæstelse og paafølgende Wurdering.
De foraarsagede Omkostninger for Besigtelsens
Forretning 2
Rdr:, hver af Laugrettesmændene 1
mrk. betaler Asbiørn under Medfølge af
Lofven.
Ao:
1713 d: 2
Augusti holdtes ordinair Som/m/er- Skatte
og SageTing for Wangens Tinglav paa Wos
ofverværende Welædle Hr: Com/m/issario Risbrict, Kongl: Constituerede
Foged Sr: Daniel Raunsberg, Lensmand Wiching Tvilde, samt Edsorne
Laugrettesmænd Michel Li, Wiching
Grofve, Thormo Helland, Lars Lødve, Haafver Skieldal, Ifver Løne, Michel
Grefle, og Peder GiærsqVaal med mere
Tingsøgende Almue.
Da
eftter Rettens sættelse først blev Kundgiort og publiceret de forhen Fol: 163
extraherede høiKongl: og Slotslofvens ordres og Befalninger, saaVelsom
1.
Extract af Deres Kongl: Mayts: resolution dat: Hofvedqvarteret Husum d: 18
Apr: under Stifttamptskrifver Sehusøns!!
(Sehusens) Haand Widimeret Bergen d: 24 Maij 1713, at
ingen (en)roulleret Matros eller Deres Hustru for de extraordinaire Paabuder,
saasom Dagskat og (Ild)stædskat, og hvad hellers i disse Krigs Tider maatte
blifve udskrefven, befries.
2.
Stifttbefalningsmandens ordres til Fogden Sr: Raunsberg dat: Bergen d: 23 Junij 1713. at beordre Lensmændene, at omgaa hos alle
1713:
181b
Slags
Stænder og fornem/m/e Folch, samt formuende Almues Mænd paa Landet med en
Collect Bog igien/n/emdraget
og forseiglet af Deres Excellence Hr: Wice Statholder Viregg for de fattige afbrændte og nødlidende Indvaaner udj Altona.
3.
Stifttbefalningsmandens ordres til Weimesters Fuldmægtig Sr: Rougen, at
hafve flittig indseende med Weyenes reparation, dat: Bergen d: 20 Martij 1713.
4.
Kongl: Forordning om Adskillige extra Skatters paabydelse i Norge for
indeværende Aar, dat: Husum d: 14 Junij 1713.
Dernæst
andre brefve som
1st een obligation udstæd af Knud Nielsøn
Finde til Sr: David Marcusøn Borger og
Indvaaner udj Bergen paa 200 Rdr:
Courant Rede lante!! (laante) Penge, derfor sat til Forsichring i Seim 2 Løber
med Bygsel, i Mølster 3 Spd: 1 mrk med
Bygsel begge udj GuldFierdings Ottung
beliggende, udj Nedre Fæn/n/e 1 L: 18
mrk. med Bygsel og
Ofverbygsel for 3 Spd: udj Boer Otting
paa Wos liggende, og ellers udj sine
Redeste og bæste Midler forsichrer om priorite og indvisning, opsigelses tiden er paa begge sider ¼
Aar. dat: Bergen d: 16 Jan: 1708.
2. Et
Skiøde udstæd af Jochum Pay (Paij) boende i Bergen til Knud Noreim paa 18 mrk Smør uden
Bygsel i den Gaard Noreim i Winnie Otting paa Wos beliggende dat: Bergen d: 26 Maij 1713.
3. Een
Bygselsæddel meddeelt Johan/n/es Einersøn Mæland af Hr: Niels Weinvig paa ½
Spd: Smørs Leye udj Mæland
Præstebordet paa Vos
1713:
182
tilhørende dat: Wangs Præstegaard
d: 10 Apr: 1713.
4.
Noch et Fæstebrev udgifvet af Mad: Karen Skrøder Sl: Hr: Christen Weinvigs til Siur Kolbeinsøn paa 9 mrk. Smør udj Nedre
Sundve i Holbøigder Otting
dat: Ringheim d: 1 Aug: 1713.
5. Een
dito af ermeldte Mad: Schreuder meddelt Jon Torchelsøn paa 1 Spd: udj
den gaard Helgeland i Myrdalen og Winnie
Sogn beliggende. Bygselen betalt eftter Lofven, af dato Ringheim d: 1 Aug:
1713.
D:
5. begiyntes igien ordinaire Sage Ting i Nærværelse af ofvenmeldte Rettens
Midler.
Da
først blev til publication anVist
Et Skiøde udstæd af Siur Larsøn Qvarmo til
Michel Styrchsøn Brathole, hands Hustru og Arfvinger paa 1 Løb, 12 mrk. Smør
udj den Gaard Qvarmo, i Holbøigder Ottung paa Vos beliggende, derfor betalt
eftter Afregning i aldt 70 Rdr: Skiødet dat: Wangens Tingstue d: 25
Junij 1712.
2. Et
{Skiøde} \Gafvebrev/ udstæd af Marete Østens Datter til hindes Søn Hermand
Knudsøn paa 3 ½ Spd Smør
med Bygsel og Herlighed
udj den Gaard Qvaale i Winier
Otting og Wangens Hoved Sogn beliggende, dat: Wangens Tingstue d: 5 Aug: 1713.
3. Een
Bygselsæddel udgifven af Hr: Niels Weinvig til Knud Haldorsøn paa 1 L: 1 Spd:
Smør udj N: Qvitne i Bordalen paa Wos, /: af hands Fa(der) Haldor Knudsøn for Svagheds skiyld
opsagt, :/ (Byg)selen med 12 Rdr: 3 mrk.
betalt, af dato Wang(ens) Præstegaard d: 10 Apr: 1713.
Tid!!
(Til) same Tid og stæd havde Kongl: constituerede Foged Ved Lensmanden Wiching
Tvilde og Hans Hirt ladet i Rette Kalde Peder Bystølen, og Ved ermeldte
Lensmand og Aad Lierhuus indstævne Marete Halsteens Datter som hinanden i andet lige Leed ere
paarørende for indbyrdes begangne
1713:
182b
Leyermaal,
derfor lide Dom til Vedbørlig straf eftter Lofven,
De indstævnte comparerede begge tilstaaende lovlig Warsel,
Hvornæst Fogden som Citant tilspurde Peder
Bystølen saaVelsom Marete Halsteens Datter om De iche udj ofvenmeldte Forseelse
tilstode at være lige skiyldige, og indbyrdes hafve begaaet, som og om Peder Bystølen iche Kiendte sig \selv/ for
rette Barnefader, hvilchet aldt de begge beiaede, Videre Var Fogden i Rette settende, De begge
sigtede og eftter egen tilstaaelse skiyldige delinqventer eftter Lofv: 6
B: 13 [Cap:] 13 Art:
til bod og straf maatte ansees.
De Sigtede havde intet at inVende uden Deres Børnagtighed og
eenfoldighed, derhos Peder Bystølen bad for sin gamle Moders Skiyld, som og
mødte for Retten, om forskaansel udj straffen, paadet hun Ved hands lange
udeblifvende iche skulde geraade i Armod og yderste elendighed. Marete Halsteens Datter betaabte sig paa sit
spæde og nyfødde Barn, der Moders bryst endnu ey Kand undVære, og om hun, naar
nogen stæds til strafs lidelse blev henVist, med sig skulde
tage, begge maatte crepere og elændighed undergifves.
Afsagt.
Eftter
begge de Sigtedes frivillig tilstaaelse for Retten om Deres indbyrdes begangne
Leyermaals forseelse i andet lige Leed, Kand ey anderledes for Ret Kiendes end
Peder Bystølen eftter Lofv: 6 B: 13 Cap: 13 Art: bør at stande aabenbare Skiftt,
straffes paa yderste Formue, og sig til Fiskeleyet Bue i ÆfvenVigs Præstegield
begifve, der 3de Aar at forblifve, Marete
Halsteens Datter tilfindes iligemaade eftter udstanden Kirchens disciplin, og
Bod
1713:
183
paa
yderste Formue, sig til Fiskeleyet Udsir at forføye, og Der 3de aar continuere,
hvilchet begge eftter Lovlig execution sig holder eftterretlig under Widere medfølge af Lofven.
2. Noch havde Kongl: constituerede Foged Ved
Lensmanden og Aad Lierhuus lad!! (ladet) lovlig Warsel forkiynde {Enchen}
Holger Dugstad /:
som sig selv har ombragt og i et Træ udj Marchen ophængt :/ hands Enche og Arfvinger at møde til
Weddermæle, at anhøre lovlig {til} i Rette settelse, medbringe Deres formenende
Widner og Bevisligheder, samt afvarte een Lovformelig Kiendelse,
af hvilche Enchen Gudve Peders Datter,
Arfvingerne Lars Olsøn og Lars Gulichsøn Ullestad, samt Marete Ols Datter mødte tilstaaende
alle Lovlig Warsel.
Hvorpaa Arfvingerne insinuerede een Memorial
indgifven til Høiædle og Welbaarne Stifttambtmanden, at den Dødes Legeme maatte
i Kirche gaarden nedsættes, eftterdj de med Naboer agter at gotgiøre saadan
hands onde resolution og foretagende Være skied af LangVarig Siugdom og Pinagtighed, derpaa
Welbaarne Stifttambtmandens resolution, at Sagen af Deres Kongl: Mayts: Foged
lovlig skal paatales, begge dat: Bergen d: 10 Junij 1713.
Noch i Rette lagde Arfvingerne et Skrifttlig
Widne af Naboerne udstæd, nemlig Størch og Lars Dugstad, Niels og Elling
Øvsthuus, Aad, Ifver og (….?) Lierhuus, Johan/n/es
Loftthuus, hvorudj de forklarer
han/n/em nemlig Holger
Dugstad altid hafve haftt Afskiy til
Druchenskab, Sværen og Banden, (…?)sket derimod Gudsfrygt sang og Læsning, men udj 13 Aar hafve vaaren
svag, dog særdeles siden afvigte Juul for svaghed liden eller ingen rolighed
hafve haftt, dog ingen tid utaalmodig eller daarlig i ord, hvoraf de slutter
hands onde
1713:
183b
Handel
og Formastelige anfang mod sig selv ey af optæncht Raad eller fuld forsæt, men
af Siugdom/m/ens pinagtighed Være foraarsaget og afstædkom/m/en, same aldt de
med Eed erbyder at bekræftte. dat: Wangs
Præstegaard paa Wos d: 7 Junij 1713. Derforuden forklarede Sognepræsten, som
eftter begiær af Lars Gulichsøn og Lars Olsøn Ullestad mødte paa Tinget, at
Holger Dugstad, saa Vit hand Var Vidende, altid havde skichet sig Gudelig og
Christelig, søgt Guds Huus og Sacramente, havde Afskiy til Druchenskab Sværen og andre Laster, men om Aarsag
til hands formastelig Døds Angreb Var hand uVidende, same med Eed tilbød at
stadfæste.
Ofven anførte Naboers Widner blev
Wedkom/m/ende, som alle eftter Arfvingernes persvasion mødte, paa Tinget
forelæst, og tilspurt om de Deres aflagde skrifttlig Widne med Eed Vilde eftter
erbydelse gotgiøre, som til den Ende Den/n/em blev forelæst, og af samtlige
Aflagt, Dennem ey mere end anført, eller mindre, om den/n/e Sag Være Widende.
Hvorpaa Fogden Var paastaaende, eftterdj
Arfvingerne hverchen med de forhørte Widner, eller
anderledes kand bevise eller gotgiøre, Holger Dugstad af Raserie eller Wildende
Siugdom sig hafve ombragt, da eftter Lofv: 6 B:
6 Cap: 21 Art: maatte hændes
Lovmessig Kiendelse.
Arfvingerne havde herimod eftter tilspørsel
intet at indvende, men med Dom fornøyede.
Afsagt.
Som
Arfvingerne Ved de indkaldede Widners forklaring ey kand gotgiøre, ey heller i
andre maader forklare Holger Dugstad i Wildelse
1713:
184
eller
rasende Siugdom sig selv hafve ombragt, men Widnerne i deres indgivende
attestato eenstem/m/ig forklarer aldrig Af ham hafve hørt noget daarligt eller
utaalmodigt, saa Kiendes hands Hofvedlod til Kongen Være forbrudt, og hands
døde Legeme, som tilforn uden Kirchegaarden er nedsat, der at blifve liggende.
3. Havde Fogden Ved Lensmanden og Arne Lij ladet
Warsle Ellend Groufve, at tilsvare, hvorfor hand eftter Nams Doms Hændelse ofver Ole
Skomager af han/n/em har Kiøbt een
Kiedel.
Den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Warsel, saaVelsom
af Skomageren hafve kiøbt Kiedelen, eftter at Nams Dom ofver ham Var gangen,
hvorom hand Vel Var Widende, men uVidende at hand iche maatte handle med ham,
hvorom hand Ventede Advarsel.
Fogden satte herpaa i Rette, at Ellend,
eftterdj hand siden
indførsels Dom Skomageren Var ofvergaaen, med ham har kiøbt, bør miste den
Kiøbte Kiedel for 5 Rdr: eller Penge
fyldest derfor, særdeles eftterdj Skomagerens forefundne Løsøre iche nær til
Bødernes Sum/m/a sig kunde stræche.
Widere havde ingen af Parterne i Sagen at
fremføre, men med Dom fornøyede.
Afsagt.
Eftterdj
Ellend Groufve friVillig tilstaar af Ole Skomager hafve kiøbt den paatalte
Kiedel, siden indførsels Dom ham Var ofvergangen, hvorom hand og Vedgaar sig
Være Widende, og intet har at forevende uden sin Wankundighed at ingen maatte handle med ham, saa tilfindes Ellend Groufve eftter Lofv: 1
B: 22 Cap: 28 Art:
som forunder Sagsøgeren Frihed sig at lade indføre udj hvis, eftter
1713:
184b
Nams
Doms forhvervelse er afhændet, til Fogden Sr: Raunsberg som Sagsøger paa
Kongens Vegne at lefvere tilbage den tilforhandlede Kiedel under medfølge af Lofven.
4. Havde Kai Lorentsøn Ved Lensmanden og Arne
Lij ladet i Rette Kalde Knud Bryn/n/ielsøn Skutle, for 6 W: Talg, hand ham for
10 mrk. W: havde tilsagt, og ey havde holdet, hvorfor hand at holde Kiøb med sin Factor i Bergen maatte Kiøbe 6 andre Wog: á 11 mrk. 4 s. derfor at svare
ham forliis, Omkostning og Tids spilde.
Den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Warsel,
Citanten havde for at bevise sit Paastands
Rigtighed indkaldet Skach Hellesnæs og
Arne Styrchsøn Lae, begge comparerende og
tilstaaende Lovlig Warsel, hvornæst Eden Dem blev forelæst, og aflagde derpaa
Skach Hellesnæs Eed og følgende Widne, sig hafve hørt Kai Lorentsøn accordere
med Knud Brynnielsøn om 6 W: Talg, hvortil hand svarede Vilde skaffe fra 1 á 6
W: for 2 s Marchen, derimod skulde Kai Lorensøn betale ReiseLøn for een Kløv
til EfVanger og derforuden Vide Knud een
Villighed med Baads laan til Byen, mere
Vedste hand ey herom.
Det 2det Widne Arne Lae forklarede Edlig, da
hand tillige med Skach og Knud Bryn/n/ielsøn kom af byen tilspurde Kai Lorensøn Knud, om hand
Kunde skaffe ham nogen Talg ungefær 6
W: hvortil Knud svarede, om hand kunde
bekom/m/e 3. 4 eller 5 W: skulde hand
det faa, derimod skulde Kai giøre ham een Villighed, mere Var hand herom ey Widende.
Citanten Var paastaaende enten refusion for
det, hand for Talgen maatte gifve mere i Ber-
1713:
185
gen
end de Var accorderet om
nemlig á {mrchen} \Wgen/ 11 s.
paa 6 W: 4 mrk. 2 s. eller for det
betroede iern 1 W: 2 pd 4 mrk. á 2 s. mrchen fuld Wærd sig
beløbende {nem} til 15 mrk. 8 s. som og erstatte
Reise og processens Omkostning.
Contraparten refererde sig til Widnernes
forklaring, deraf formodende sig for Citantens tiltale Vorde frikiendt,
eftterdj Deres accord Var med condition,
mere havde ingen af Parterne at fremføre, men
begge med Dom fornøyede.
Afsagt.
Eftter
Widnernes forklaring at Knud Brynnielsøn allene med Vilkaar Kai Lorentsøn Talg nogle W: har tilsagt naar og saameget hand kunde
{same} bekom/m/e, saa frikiendes Knud Brynnielsøn for den/n/e Kai Lore\n/tsøns
paatale, tilfindes derimod eftter da passerende Marchets gang at betale til Kai
Lorensøn for crediterede iern 1 W: 2 pd. 4 mrk.
á 2 s. mrchen 2
Rdr: 3 mrk. 8 s. samt
erstatte ham Omkostningen til deel med 2 mrk. Danske, aldt under Nam inden 15
Dage.
5. Havde Rognald Skiple Ved Lensmanden og Lars
Gulichsøn Ullestad ladet i Rette kalde Giæstgifveren Hendrich Weinvig, fordj
hand eftter formeening ulovlig har arresteret eendeel ham tilhørende Tobach 12 pd. 4
mrk. som hand i Bergen havde Kiøbt, og
Wilde bringe til Hallingdal,
Giæstgifveren mødte tilstaaende lovlig Warsel,
Citanten paastaar at Giæstgifveren maatte erstatte ham hands forliis paa Tobachen eftter foregifvende 3 Rdr: samt Skade paa Øgen 16 s.
saaVelsom disprofit paa hands Qvæg \5 Rdr:/,
derforuden Tids spilde og senchelse.
Contraparten replicerede derimod, Ved
Tobachens hæfttelse formene iche hafve forseet sig, men eftter-
1713:
185b
lefvet
sin constitution at hafve indseende, {med} at ingen uVedkom/m/ende med KramVare
sig maa indsinge, derforuden allene hafve hæfttet Tobachen, indtil Kundskab
kunde indhæntes, hvor Tobachen skulde henføres og
forhandles, og eftter dessen erkiyndelse same formeente arrest straxen
ophæfvet, derforuden Lofven forbyde ingen Kræmmere med Varer at omløbe fra een
Kiøbstæd til den anden at udsælge i Alne eller Wægt, hvormed Rognalds søn
tilforn er ertappet, og derfor ofver ham hændet Dom,
Widere havde ingen af Parterne i Sagen at
inVende eller paastaa
uden Giæstgifveren var frikiendelses Dom forlangende.
Afsagt.
Endskiønt
Rognald Skiple paastaar af Giæstgifveren erstatning for Tobachen 3 Rdr: for skade paa
sin Øg formedelst uføre 16 mrk. for forliis paa sine creatur 5 Rdr:
i formodning aldt Ved een ulovlig Arrest af Giæstgifveren forkiyndet skal
Være foraarsaget, dog som baade Lofv: 3 B:
8 Cap: 1 Art: forbyder
\uVedkom/m/ende/ med Kramvare at omløbe fra een stæd til een anden, og same
udsælge i Alne eller Wægt, hvormed Citantens Søn tilforn er antreffet, og
derfor d: 2 Decembr: 1712 ofvergaaen Dom,
Derforuden Høiædle og Welbaarne EstatsRaad Tonsberg \producerede/
constitution til Giæstgifveren Hendric Weinvig af 31 Maij 1710. tilholder ham, at hafve indseende, at ingen
uVedkom/m/ende sig med KramVahre og brendeViin indsinger og dermed paa Landet omstripper, i hvilchen
tanche Giæstgifveren Rognald Skiples qvantum Tobach 12 B:pd. 4 mrk.
1713:
186
har
anholdt, indtil hand sig kunde erkiyndige, om noget deraf i hands district til
fornærmelse Var solt
og hvor den skulde forhandles, derpaa hand Tobachen til Rognald
lod igien paa sin Bekostning fremsende for at forekom/m/e Widløfttighed, saa
frikiendes Hendric Weinvig for Citantens paatale og pretention.
6. Havde Hr: Com/m/issarius Risbrict Ved Stephen
Traa og Ole Tvinde ladet i Rette kalde Knud Hæfte, fordj hand Endre Næsheim paa
hiemVeyen fra Kirchen skal hafve ofverfaldet, som same dag hafde
com/m/uniceret,
den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Warsel.
tillige Var indstævnt at giøre Forklaring i Sagen Brite Tvinden,
Halver Gulichsøn, GodVen Jørgensøn, og Giertrud Hæftte, hvilche 3de 1ste
mødte Vedtagende Kaldsmaalet, derpaa
Eden Dem blev forelæst og formaning giort om sandfærdig Widnesbyrd.
Hvorpaa Brite Tvinden aflagde følgende Eedlig
Widne, sig allene hafve hørt Knud og Endre Kiæchle, og Knud hafve sin stav i
Wæret og Endre sin Øx, men saa iche nogen af Dem slaa til hinanden, derforuden
rede de saa stercht at hun iche kunde følge Dem, mere herom Vedste hun ey at sige.
Det andet Widne Halver Gulichsøn Widnede
Edlig, at hand allene havde hørt af Endre Næsheim, som i følge af Knud Hæftte
naaede Dem igien paa hiemVeyen fra Kirchen, Klage at hand af Knud Hæftte Var
slagen, men hand saa ham hverchen slaa, eller noget Tegn at hand Var slagen, mere herom ey
Widende.
GodVen Jørgensøn giorde ligeledes Eed og Forklaring af Endre
Næsheim, som paa KircheVeyen naaede Dem igien, hafve hørt klage at Knud
1713:
186b
Hæftte
havde slaget ham underVeis, men hverchen hafve \seet/ slagsmaalet, eller noget
Tegn dertil, Widere
Vedste hand iche.
Citanten begiærede Sagen maatte Opsettes,
indtil Knud Hæfttes Kone, som formedelst hindes svage
barns skiyld nu udeblifver, og lader lyse sit same forfald, maatte paalegges at
møde.
Afsagt.
Sagen
opsettes til næste Rettes Dag, da Knud Hæfttes udeværende Kone paalegges at
møde eftter lovlig igientagne Warsel under straf eftter Lofven.
Knud Hæftte begiærede de ord maatte indføres,
som Endre Næsheim mod ham for Retten lod falde, at
hand mod Forældre og Grander er et offentlig Skarn, som eftter begiær ogsaa
tillades.
7. Havde Hr: Niels Weinvig Ved Lensmanden og
Lars Gulichsøn i Rette kaldet Lars Rondve eftter ordres af Høiædle og Welbaarne
Stifttambtmanden, og Welædle og Høyærværdige Biscoppen, at betale de resterende
12 Rdr: 1 mrk. 11 s. som hand i Regenskabet eftter Sl: Prousten Hr: Christen Weinvig
eftterladt, {har} \er/ anført at Være Fattighuset skiyldig, og ey i mindelighed
har Vildet betale,
Lars RondVe tilstod nærværende lovlig Warsel.
Derpaa Citanten producerede et Regenskab \for
1709/, hvorudj Lars RondVe findes anført til rest, for
Landskiyld, første Bygsel og 3de tage 20 Rdr: 15 s. af same findes hand Ved Regenskabets slutning
for 1712, som i ligemaade bleve i Rette lagt, at hafve betalt 7 Rdr: 5 mrk. 4
s. Ved eendeel Gods i Bøe ofverdraget til Fattighuset, saa hand end-
1713:
187
nu
skulde reste De paastævnte 12 Rdr: 1 mrk. 11 s. hvilche Citanten
paastaar enten Ved nøyagtig bevis bør gotgiøres at Være betalt, eller hand
maatte tilfindes til Fattighuset at betale, tilspurde derfor Lars Rondve, om
hand havde sin Landskiyld bog eller anden Special qvittering, hvorudj same Krav
findes afbetalt, hand da same Vilde i Rette legge.
Contraparten paastod derimod, at hand Ved
Regenskabernes Forfattelse burde Waaren ofverVærende, og da sit paastand og
Forklaring derom Vilde indført, dernæst foregav hand paa een Løbs Bygsel hafve
gifvet 10 Rdr: og
siden Sl: Prousten hafve faaet af ham et Slagternød for 4 Rdr: noch i rede Penge 2 Rdr: noch til Torgier Tveiten paa Proustens Vegne
hafve betalt 4 Rdr: noch til itzige
Sognepræsten 3 Rdr: 1 mrk. 4 [s.] hafve erlagt, herforuden for Sl: Prousten paa sin bekostning
hafve giort 4 Fløtninger til Byen, som iche er ham gotgiort, men Landskiylds
Bog eller nogen bevislighed havde hand iche at fremlegge, ey heller Kunde
gotgiøre Ved ringeste dette sit ofvenanførte Krav, {men frag} ey heller noget
af aldt dette i Sterboen eftter Sl: Prousten har søgt eller paastaaet, derhos
fragich den resterende Fodring, med begiær at nyde Lofven eftterdj hand til
Regning Ved Regenskabernes slutning ey har Vaaren tilkaldet eller ofverværende.
Citanten paastod at dette Contrapartens
paastaaede Vrange og ubeviste angifvende særdeles hvad sig selv Vedkom,
hvilchet hand aldeles fragich, og tildeels Ved hands Sl: Faders producerede
Skyldebog ofver Deres mellemVærende kand sveches, ey bør Kom/m/e de Fattige
1713:
187b
i
Deres billigmessig Krav til præjudice herpaa for Krav og Omkostning skadesløs
Dom forlangende, hvormed contraparten
Var tilfreds.
Afsagt.
Som
Lars Rondve i Regenskaberne saaVel Sl: Proustens eftterlatte, som de siden
forfattede findes til rest anført for 12 Rdr: 1 mrk. 11 s. hvilche hand hverchen Ved qvittering
eller anden nøyagtig bevis gotgiør sig hafve betalt, men derimod allene
fremfører een Deel urigtig krav, same Sognepræsten baade som Arfving eftter Sl:
Prousten sin Fader {baade} fragaar, formenende om saadant havde Vaaren billigmæssig baade i Sterboen burde Vaaren andraget eftter
hands Sl: Fader, og Lars RondVe same ey lettelig hafve forgiæt at paafodre,
derforuden var hand paastaaende, om end Sin Sl: Fader og Lars RondVe Vare
particulaire Regninger og Krav imellem burde
iche Kom/m/e de Fattige eller Deres pretention til Nachdeel, aldt saa tilfindes Lars Rondve, som Krafvet
Ved bevis sig ey har fralagt til
Sognepræsten som de Fattiges Forstandere at betale de paatalte 12 Rdr: 1 mrk.
11 s. saaVelsom
Processens Omkostning med 2 mrk. aldt
inden 15 Dage under Nam.
8. Havde Hr: Com/m/issarius Risbricht atter
ladet i Rette Kalde Kaare Tveten at betale de for rum Tid tildømte 9 Rdr:
Slagsmaalsbøder, samt for udeblifvelse paalagde 4 L: Sølv,
Den indstævnte mødte tilstaaende lovlig Warsel, men nægtede
sig nogen slagsmaals Dom nogen sinde Være ofvergangen, paastaaende, same maatte
1713:
188
i
Rette legges og anVises, da hand sig Vilde lade nøye og godVillig betale,
hvilchet Com/m/issarius erbød sig at giøre til næstkom/m/ende Ting.
Afsagt.
Welædle
Hr: Com/m/issarius Risbricht hafver til næste Rettes Dag, den tilsagde Dom
forhen hændet beskrefven at i Rette legge, da nærmere
Lovmæssig Kiendelse skal paafølge.
9. Noch havde Lars og Erich Lødve Ved Lensmanden
og Lars Gulichsøn ladet indstævne Jon og Siur Qvaale, fordj de paa Deres
Waarstøel skal hafve nedkast eet {opsat} Giærde, eftter formening paa Deres
egen grund og Leyemaal opsat.
De indstævnte mødte tilstaaende lovlig Warsel.
Citanterne havde indkaldet Widner at bevise
grunden og Leyemaalet er Dem tilhørig, nemlig Skach Hellesnæs, Svend Bauthuus,
Kud!! (Knud) Anbiørsøn, derforuden foregafve end hafve flere her ey
tilstædeværende.
Contraparterne nægtede gaarden at hafve opbruudt,
formeente derhos Lødves Mændene paa Deres og iche egen grund hafve opsat giærde, hvilchet de iligemaade
Ved Widner agtede at bevise, nemlig Ole Himle, Jacob Bergie, Marete Opheim,
Ingebor Gulichs Datter, Knud Finde og Torchel Nielsøn Huusmand.
Derpaa blefve Citanterne tilspurde, om de kunde bevislig giøre Qvaals Opsiddere Deres giærde hafve
nedbrudt, hvortil de svarede Ney.
Contraparterne paastode saadant tillæg Dem
maatte ofverbevises, ellers De formodede Frikiendelses Dom.
Citanterne begiærede Eed maatte enten
Contraparterne eller Dem paalegegs,
Widere havde ingen af Parterne at paastaa men med Dom
fornøyede.
1713:
188b
Afsagt.
Endskiønt
Citanterne ere Eeds paalæggelse forlangende, men Contraparterne derimod
paastaar saadant enten Ved nøyagtig beviis Dem burde tillægges, da som Lofvens
1 Bgs 14
Cap: 5 Art: tilholder, at den der Sag
gifver bør det lovligen at bevise, og Citanterne hverchen bevislighed har
tilstædebragt eller paaberaabt, saa frikiendes Qvaals Opsiddere for Citanternes
paatale, hvad giærdes tillagde opbrud og nedrifvelse concernerer. Angaaende Deres Tvistighed om Udmarchen og
græsning i Fællet, henVises det til Aastædet som det, der behøfver Siun og
besigtelse eftter Lofv: 1 B:
16 Cap: hvor eftter Lovlig
omgang skal paafølge Retmessig Kiendelse.
Imedens
Retten forhandledes tilspurde Fogden Laugrettet og tilstædeværende Almue, om
iche Skiydsen fra og til Tinge 4 s. af Milen siden hands tiltrædelse er rigtig betalt,
hvortil samtlige svarede Ja, som Fogden begiærede i Tingbogen maatte indføres
og hannem derpaa Tingsvidne meddeles.
Noch
tilspurde Monsr: Peder Borch paa Rebecca Sl: Jordals, Horrier Simers og Lars
Miltzous Vegne Laugrettet og samtlige tilstædeværende Almue, om iche den gaard
indre Kolde har ligget øde og under Fæfod fra Ao: 99 indtil 1704
inclusive, ligesaa tilspurde Monsr:
Borch, om Dem andet Var Vidende end Knud Ullestad io har nødt i ermeldte
Aaringer \1705 inclusive/ hos afdøde Mads Holm Frihed for Skat og Leding,
hvilchet samtlige beiaede, herom hand
Tingsvidne Var begiærende og det same i Tingbogen maatte indføres.
1713:
189
Eftter
3de ganges paaraabelse fandtes ingen som Wilde gaa i Rette, eller forlangede
noget protocolleret, hvorfor Retten for dette Tinglav opsagdes.
Ao:
1713 d: 21
Oct: holdtes ordinair Høste- Skatte og
SageTing for Jondals Tinglav i nærværelse af Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole
Larsøn, Ombudsmanden Sr: Hendric Miltzou, Lensmand Lar!! (Lars) Drage, samt
Edsorne Laugrettesmænd,
Gutorm Molven, Ifver Svaasand, Lars Brattebøe, Askil Molven,
Sylvest Fladebøe, Lars Samland, Siur Espeland, og Lars Bircheland, med mere
Tingsøgende Almue.
Da
eftter Rettens settelse lydelig for alle blev publiceret.
1.
Deres Kongl: Mayts: Allernaadigste Patent om Høyeste Rettens holdelse
for Aar 1714 udj Dan/n/emarch d: 7 Martij næstanstundende dat: Kiøbenhavn d: 12 Aug: 1713.
2. Den
Kongl: Slotslovs ordre at indbringe Kundskab fra Bergens Stiftts district paa
hvis Skade de negotierende af Engelske, Hollandske og Dyrcherne!! (Tyrcherne)
Ved Skibers opbringelse maatte Være tilføyet, dat: Aggershuus d: 7. Aug: 1713
3.
Slotslofvens ordres at alle Franske, Spanske, Engelske, Preusiske og
Hollandske tilhørende Skibe uden inqvisition eller opbringelse maa passere og
repassere, og de opbragte uden ophold relaxeres og løsgifves, dat: Aggers: d: 7
Aug: 1813.
4.
Forskaansel for De enroullerede matrosers Hustruer, for Dagskat og andre
extraordinaire Skatters restancer at blifve ukræfvet, og ofver same enroullerede
rigtig Mandtaller til {Slots Lofven} \Søe Etatens General Com/m/issariat/ at
insende, dat: Aggershuus d: 7 Aug: 1713.
1713:
189b
5.
Slotslofvens relation til Hans Kongl: Mayts: af 21 Sept: 1712 angaaende
forslag til moderation i Dagskatten i same Aar allernaadigst paabøden.
6.
Paafølgende benaading eftter Slotlofvens forslag for Dem, som siden
Krigens Anfang kand beVislig giøre Søe og Ildskade hafve udstanden, dat:
Gottorp d: 3 Julij 1713. Videre udstæd af Aggershuus d: 17 Julij 1713.
7.
Slotslofvens ordres om den resterende halfve Dagskattens indrifvelse
allerforderligst skie kand, hos de modVillige Ved militair execution, dat:
Aggershuus Slot d: 1 Sept: 1713.
8.
Slotslofvens igientagne ordres af 6 Ap: 1712. at Fogderne og Deres Fuldmægtige med
De Kongl: intraders frembringelse til Amtstuen skal nyde fri Skiyds og
befordring, under straf for de modVillige
dat: Aggershuus Slot d: 1 Sept: 1713.
9.
Deres Kongl: Mayts: Allernaadigste Forordning om Odelskattens udredelse
af Alle Proprietairer eftter et hvert Fogderies godhed, nemlig i Hardanger,
Wos, Nordfiord, Sundfiord, etc: af een td: hart Korn 3 mrk. Danske,
dog exciperet Hospitalers, Kirche gods og Tiende. Item Søeleggene Nordenfields, hvor matroserne
ere udmarcherede, af hvert Læg 2 Rdr: Saugeyere betale af hvert tusinde bord
som skiæres 1 Rdr: af alle benificerede bordtiender, saaVelsom
alle Ledinger 8 pro Cento, item af hvert Skippund sort Kaaber Norden og
Syndenfields paa Bergvercherne 4
mrk saaVelsom af hvert Skippund Ru
Jern 24 s. saaVelsom for tilkom/m/ende aar halvparten
{af} imod den senist allernaadigst paabudne Dagskat, undtagen Bønderne som imod den senist udrede ichun skal svare
een 4de Deel. dat: Husum d: 14 Junij 1713.
Dernæst
een contract oprettet imellem Lensmand
1713:
190
Lars
Drage og hands forlofvede Fæstemøe Ingebor Gietles Datter Mundem, med hands
Ældste datters Ane Lars Datters, og hindes Mands Jon Berges samtøche, saaVelsom
hands Broders Ole Drages Bifald, at hun, om Den/n/em ey af Gud gifves Børn,
<dog> han/n/em skulde ofverlefve, skal forlods
nyde udj Drage ½ Løb Smør uden at giengielde De andre Arfvinger, 2. Om
De med børn maatte samenavle, skal hun dog, om hand først frafaldt for Aarlig Afgiftt gaarden Drage sin
Livs Tid beboe, 3. Ifald hun eftter den/n/e sin tilstundende
Mands Død i andet ægteskab maatte indlades, og hindes andet giftte hende eftterlefver, skal hand same gaard imod Bygsel og
aarlig afgiftt sin Livs tid nyde, af den Aasæde berettigede uden
uddrifvelse. til Witterlighed Torchel Tørvig og Lars Halderager dat: Drage d: 20 Oct: 1713.
Mere
blev ey til publication ey publiceret, ey heller havde nogen Sager indstævnt
eller Vilde gaa i Rette, hvorfor den allernaadigst paabudne Dagskattes Ligning
og taxation hørsomst og underdanigst blev foretagen i nærværelse af 6 de bæste
og 6 ringere Dannemænds nærværelse, som eftter aflagde Eed, saa Vit Dem Var
Vidende, om een hvers tilstand her udj Tinglafvet skulde
giøre forklaring, nemlig Gutorm Molven, Lars Brattebøe, Ifver Svaasand, Sylvest
Fladebøe, Lars Bircheland, Siur Espeland, Erich UnderHaugen, Askel Molven,
Torchel Tørvigen, Lars Halderager, Lars Samland, Og Lars Haugen.
Slutlig
blev Laugrettesmænd tilnævnede som 1714 Retten skal betiene, Erich Hauge, Niels UnderHauge, Torchel
Eye, Torgier Aase, Lars Audesta, Tor-
1713:
190b
chel
Tørvigen, Ole Audesta,
og Nye Jon Berge, som hos
Laugmanden sin Laugrettes Eed hafver at aflegge, og derVed opsagdes Retten
den/n/e gang for dette Tinglav.
Ao:
1713 d: 24
Oct: holdtes sædVanlig Høste- Skatte og
SageTing for Østensøe Skibrede paa den Gaard Rychen, nærværende Kongl: Mayts:
Foged Sr: Ole Larsøn, Ombudsmanden Monsr: Hendric Miltzou, Lensmand Ole
Berfven, samt 8 Edsorne Laugrettesmænd
Niels Sandven, Erich Klyfve, Baar Stene, Lars Skeye, Lars AalVigen,
Tosten Kaldesta for Ole Brichtsøn, Haagen Fosse, og Niels Steenstø, med mere
Tinglafvets Almue,
da
eftter Rettens settelse først blev publiceret alle de forhen Fol: 189
allernaadigste Kongl: extraherede placater og ordres, samt Slotslofvens Foranstaltninger.
Til
same Tid og Ting Havde Ombudsmanden Monsr: Hendric Miltzou Ved Lensmanden Ole
Berfven og Hans i Wig ladet i Rette kalde Kirsti Ols Datter Baatnen for
begangne Leyermaal med Siur Baatnen i hindes Ægteskab,
Delinqventen mødte iche, hvorfor
StevneVidnene blefve paaraabte stevnemaalet at afhiemble, som Edlig forklarede
hinde være lovlig stævnt, men for saa kort tid hafve
ligget i Barselseng at hun end paa Tinget ey Vel kand møde,
Citanten Var paastaaende, hinde til Næste
Ting maatte Lovdag forelegges.
Afsagt.
Kirsti
Ols Datter Baatnen paalegges eftter lovlig Warsels igientagelse til næste
Rettes dag at møde
eller lide Dom for udeblifvelse.
1713:
191
2. Noch havde Ombudsmanden Ved Lensmanden og
Haagen Fosse ladet indstævne Torchel og Aamund Herrestveed for mellem passerede
Tvistighed og Klammeri med Deres Naboe Kone Ane Ols Datter,
De indstævnte mødte tilstaaende lovlig Warsel,
at giøre forklaring i Sagen Vare indkaldede
Arne Bircheland, saaVelsom hindes Tiener Isaac Næsthuus, begge nærværende, da
Eden blev oplæst og
forklarede Arne Bircheland edlig sig næstleden Foraar hafve Vaaren paa
Herrestveed, hvor Torchel og Aamund angrebe Deres Naboe Kone Ane og hindes Pige
som ryddede Deres Bøe /: hvilche de 2de
Mænd formeente Være sig tilhørig :/ og
Vilde tage riverne fra Dem, da Piges!! (Pigens) Rive imedens de saaledes træchedes blev synderbrudt af Torchel, derpaa droges
hand med Konen Ane om hindes Rifve, indtil hun faldt, og Rifven Ved det same
bræchedes, men slagsmaal dem imellem saa hand iche, ey heller er hand herom
mere Widendes, uden allene eftter tilspørsel af Ane Herrestveed, hafve seet
Pigen blød næse blod, men uVidende hvorledes det Var foraarsaget,
det andet Widne som Partisk og Willigt eftter
Lofvens 1 B: 13
Cap: 17 Art: kunde ey i den/n/e Sag for
tilstræcheligt ansees,
De indstævnte særdeles Torchel, som i Sagen mest
angich fragich sig i nogen maade Qvinden
hafve fornærmet eller uforment, hvilchet hand formeente hun sig lovlig burde
ofverbevise, men sig allene hafve Vildet formene hinde at rydde den Bøe, som
hand formeente
1713:
191b
sig
med Rette at tilhøre, som den hands Fader havde forsvarlig Hævd paa,
Mere havde hverchen Citanten eller Konen at
inVende eller sette i Rette, men alle med Dom fornøyede.
Afsagt.
Som
Sagen Ved 2de ofvereenstem/m/ende Widner eftter Lofv: 1 B: 13 Cap: 1 Art:
og concorderende 14 Cap: 5
Art: Torchel og Aamund Herrestved \ey/
er tillagt eller noget slagsmaal tilstræchelig ofverbevist, saa frikiendes begge
for Citantens paatale i alle maader.
3. Havde Monsr: Peder Jensøn Smit Ved Lensmanden
og Hans i Wig ladet i Rette kalde Aamund Berfven for resterende 4de Penge af
hands forstaaende Landskiyld
1 Rdr: 9 s.
den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Warsel,
Monsr: Smit Var paastaaende Aamund Berfven
sin Landskiylds bog maatte fremVise, hvorudj befandtes 1710 af Landskiyld, 3de
Tage, Leding, Tiende samt
4de Penge 1 Rdr: 10 s. at reste 1 Rdr: 9
s. hvilchet hand paastod Ved skadesløs
Dom sig maatte tilfindes,
den indstævnte havde intet at forevende uden
sin armod, bad om forlindring for 4de Penge, endelig lofvede til Waar Tinget at
betale den 1 Rdr: 9 s.
hvor med Citanten lod sig nøye.
4. Havde Ole Jacobsøn ladet i Rette kalde Siur
Noreim fordj hand paa sin Bøe eller Eng har Woldet sin Nod og derved nedlagt
hands græs,
den indstævnte mødte tilstaaende lovlig kaldsmaal,
Citanten Var paastaaende hands Naboe Siur
1713:
192
fra
sit brug og Eyendeel sig maatte entholde eller fyldestgiøre sig for hvad skade
ham paa sin Eng Ved Weye og gang maatte tilføyes.
Contraparten foregav derimod Ole et styche
Eng mod saadan skade til refusion Være tillagt, hvilchet hand agtet, naar begge
Dele paa Aastædet tages i siun, at bevislig giøre,
Ole havde ey heller ladet sin paaberaabte
skade Ved Mænd besigte, saa den til Wederlag kunde ansees og gotgiøres, derfor
Afsagt.
Som
Ole Noreim sig beklager paa sin Bøe og Eng Være fornærmet og forurettet, same
sin skade af Mænd ey har ladet besigtige til fyldestgiørelse, Siur derimod formener sig formedelst Vederlag i et andet styche Eng at hafve frihed, same paatalte Enge styche at
nytte og sin Nod derpaa Volde og udbrede, saa henVises begge Parters Paastand,
som i granskning og efttersiun beroer, til Aastædet, hvor eftter lovlig omgang skal paafølge retmessig kiendelse.
Widere
havde ingen stævnt eller Vilde gaa i Rette, hvorfor den Allernaadigste paabudne
Dagskattens Ligning underdanigst blev foretagen i nærværelse af 6 de bæste og 6
ringere Dan/n/emænds ofverværelse, nemlig Lars Skeye, Lars Siursøn Aalvig, Niels
Sandve, Haagen Fosse, Baar Stene, Erich Klyfve, Niels Steenstad, Tosten
Kaldesta, Heine Aarhuus, Halsten Diønno, Ole Asbiørnsøn Wig, og Tosten
Biotveed, hvilche alle formeente sig i den forrige taxation ingen forandring
enten til Ophøyelse eller Afslag kunde giøre, Vilde dog til Eeds
1713:
192b
afleggelse
ey lade sig ofvertale, hvorfor det Ved forrige Ligning
maatte forblifve.
Slutlig
blefve Laugrettesmænd opnævnede som Retten 1714 skal betiene, Lars Øfsthuus, Tosten Mehuus, Lars
Næsthuus, Erich Skaare, Niels Aalvigen, Lars Tveed, og Nye
Peder Wangdal, og Niels Berfven, hvilche hos Laugmanden Deres Laugrettes
Eed hafver at aflegge.
Eftter
3de ganges paaraabelse fandtes ingen som Widere paa Tinget havde at producere,
hvorfor Retten for dette Tinglav opsagdes.
Ao:
1713 d: 27
Oct: holdtes ordinair Høste- Skatte og
SageTing for Ullensvangs Odde og
KindserVigs Sogner nærværende Kongl:
Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Ombudsmanden Monsr: Miltzou, Lensmand Lars Bech,
samt Edsorne Laugrettesmænd Aslach
Berfven, Jacob Rougde, Jon Winæs, Peder Urem, Orm Nedre Berge, Jacob Winæs,
Lars Tronæs, og Jacob Espeland for Ole Hougen, med mere Tingsøgende Almue,
da
eftter Rettens settelse for alle tilstædeværende lydelig blev læst alle forhen
Fol: 189 extraherede ordres og placater.
Dernæst
et gafvebref udstæd af Hellie Berfven til
hands {Svoger} Søn Christen paa 2 pd 6 mrk. Smør udj den gaard Berfven i Hardanger
og Ullensvangs Sogn beliggende, dat: Hause d: 27 Oct: 1713.
2. Et
Skiøde udgifvet af Kud!! (Knud) Arnesøn til Aamund Brynnielsøn Waagslij paa ½
Løb Smør med
Bygsel og Herlighed udj den gaard
Seim i Røldal Sogn og Odde Tinglav
beliggende, derfor betalt 36 Rdr:
Skiødet dat: Hambre d: 18 Augusti 1713.
1713:
193
Same
Tid fremkom for Retten Lars Gundersøn Alsager og lyste sin Penge-mangel samt
Odels-Ret til 1 ½ Spd: Smør og 1 ½ W: Salt udj den gaard Ureim, som Peder
Haaversøn bruger, det hand begiærte udj Tingbogen
maatte indføres.
Til
same Tid og Ting havde Ombudsmanden Monsr: Hendric Miltzou ved Lensmanden og
Hans Sexe ladet i Rette kalde Tosten Huus, Ole Jørgensøn Dale, Siur Pedersøn
Sexe, Ingebricht Qvalnæs, Ole Mæland, Samson Pedersøn Aase, Ifver Eidnæs,
Gunder Sandven, og Halsteen Tveet for øfvede Slagsmaal og Klameri, hvilchet
aldt eftter Den Kongl: Slotslovs udgangne Forordning af dat: 8 Jan: 1711 om
forhør med Bynder og Bøigdefolch, samt procedur og Dom angaaende Druchenskab,
Slagsmaal, Ofverhørighed og Deslige forinden Stifttbefalningsmandens erhvervede
resolution ey bør ofvergaa, opsettes til Welbemeldte Welbaarne
StifttAmbtmandens respective resolution anVises, at same Ved Lov og Dom bør
udføres.
2. Havde Lieutenant Jon Davidsøn ladet i Rette kalde
Lars Larsøn at lefvere tilbage 3 Rdr: hand som formeent huusleye har
oppebaaret, hvilche penge Lieutenanten for(me)ner sig ey som selveyer burde
betale,
d(en) indstævnte mødte tilstaaende lovlig Warsel,
derpaa producerede Citanten sit Skiøde medDeelt
af Hr: Jørgen Jensøn Brose paa sine iboende huse i
Kindservig for 28 Rdr: 2 mrk. 4 s. samt qvitteringer for grundeleye fra
Ao: 1699 til indeværende aar, Skiødet dat: d: 4 Oct: 1710.
1713:
193b
Noch
indlagde hand Lars Larsøns qvittering for de paastevnte 3 Rdr: paa slet papir dat: d: 10
Martj 1710.
Contraparten producerede den ham ofvergangne
Dom, hvoreftter hands Huse af Orm Diøn/n/o, Torbiørn Tronæs, og Ole Jaastad
findes Wurderede for 19 Rdr: 12 s. derhos hand paastod iche alle hands da
tilhørende huse Være i det same forfattet, som Lieutenanten nu beboer og sig
tilegner, paaraabte endnu een Dom, Lieutenanten skulde Være ofvergangen {at
betale} \til sig/ for huushyre at betale
28 Rdr: hvilchen hand paa HøsteTinget
1712 forhen sig paaberaabte, og deraf Vilde de paatalte 3 Rdr: decourtere.
Citanten paastod eftter lovlig producerede
Adkomst til sine Huse, saaVelsom Nams Dom hvorudj Lieutenantens iboende Huse
Lars Larsøn er fraVurderet, sig {som} de paastævnte 3 Rdr: blifve tilfunden,
særdeles eftterdj Sagen eengang tilforn formedelst den paaberaabte Dom har
Vaaren opsat, som eftter Lofvens tilhold mere end eengang ey maa skie, herpaa
Dom forlangende,
Contraparten havde ey heller mere i Sagen at
inVende, men samtlige med Dom fornøyede.
Afsagt.
Som
Lars Larsøn ingen bevislighed har tilstædebragt, ey heller den forhen
paaberaabte Dom, hvorved hand formener sig
1713:
194
kunde
gotgiøre Lieutenant Jon Davidsøn sig Være Penge skiyldig, og Deres Kongl:
Mayts: Allernaadigste Lovs 1 B: 13 Cap: 15 Art: ey tillader opsættelse eller paaskud
paa bevislighed mere end eengang at ansees,
Citanten derimod baade {baade} ved producerede Skiøde af {dateret} 4 Oct:
1710. af Hr: Jørgen Jensøn Brose
meddeelt beviser sin lovlige Adkomst
\til/ sine iboende Huse, hvilche eftter executions i Rette lagde forretning d:
17(?) Julij 1699. Lars Larsøn er
fraVurderet, og hand siden den tid til same ey kand gotgiøre nogen Adkomst, saa
tilfindes Lars Larsøn til Lieutenanten Jon Davidsøn at betale de paastevnte 3
Rdr: inden 15 Dage under Nam.
qvittering fra 1699 for grundeleye, da Nams Dom gich.
3. Havde Monsr: Peder Jensøn Smidt Ved Lensmand
Lars Bech og Hans Sexe ladet i Rette kalde Knud Espen for 3de Rdrs skiyld, hand
for et huus Ole Staen Ved Dom og Bod fradømt og \sig som/ da Værende Ombudsmand
tilfunden pligtig er,
den indstævnte mødte iche, hvorfor
stævnevidnerne blev paalagt Deres Stevnemaal Edlig at Afhiemble, som og skiede,
derpaa eftter Ombudsmandens eller Citantens paastand
Afsagt.
Knud
Espen paalegges eftter lovlig Warsels igientagelse til næste Rettes dag at møde eller lide Dom
for udeblifvelse.
4. Noch havde Monsr: Peder Jensøn Ved Lensmanden
og Hans Sexe ladet indstævne Johan/n/es Jastad!! (Jaastad) at betale 1 mrk. 8
s. restans af Tiende, imedens hand boede paa Handegaard,
den indstævnte mødte
1713:
194b
tilstaaende
lovlig Kald, foregav derhos sig Vilde bevise lovlig
med Widner den paatalte Tiende hafve afbetalt, men den rixortes fordring Være
allene for indførsels Penge.
Afsagt.
Den
indstævnte Johan/n/es Jaastad hafver til næste Rettes Dag sine paaberaabte
Vidner at fremføre u\n/der Doms Lidelse.
D:
28. betientes igien Retten for same Tinglav, hvor først til publication blev
produceret et
gafvebrev udstæd af Aad Larsøn Indre Bleyen
til sin Søn Ole Aadsøn paa ½ Løb Smørs Leye udj Indre Bleyen med Bygsel og Herlighed, derimod de
andre Søskende eftter Lofven giort ievnet, same af dato Hougse d: 27 Oct: 1713.
2. Et
Skiøde udgifvet til Aamund Erichsøn Indre Alsager af Torbiørn Alsager paa ½ Løb
Smør, af Johan/n/es Bramstveed paa 2 3/8
mrk Smør, af Knud Olsøn BramsTveed 2 3/8
mrk Smør, og af Helgie House paa 4 ¾ mrk
Smør, aldt udj den Gaard Indre Alsager,
hvorudj den kiøbende tilforn 7 mrk arfvelig er tilfalden, og Odels-Retten paa 1
L: Smør og 1 Huuds Leye i same gaard tilhørig, \af/ prisen er mindste med meste
Penge betalt, Skiødet dat: Hause d: 27 Oct: 1713.
(Der)næst
fremkom Arne lille Naae og lod lyse sin Pengemangel og OdelsRet paa sin
Hustrues Marete Erichs Datters Vegne til 3 Spd: Smør udj Maachestad, som af
Tosten Aamundsøn bruges og beboes, og hindes Forfader til Haldor Espe for nogen
Rum Tid skal hafve afhændet, same hand udj Tingbogen forlangede maatte
indføres.
1713:
195
Til
same Tid havde Monsr: Peder Jensøn forrige Ombudsmand Ved Lars Hildal og Svend Mansager ladet i
Rette kalde Aamund Sandven for
resterende Leding og Tiende af 1709 og 1710
1 Rdr: 6 s. Gunder Sandven for
same Aars restans af Leding og Tiende 3
mrk. 10 s. Niels
ibid for ermeldte aars resterende Leding og Tiende 1 Rdr: 10 s. noch Ved Svend Mansager og Tolleiv Skare
indstævnt Angunde Tveet for Ledings og Tiende restans af 1709 og 1710 10 mrk 4 s.
Ved Svend Mansager og Ole Isacsøn Jordal {stæv} stævnt Jon Strand for
ermeldte aars forfaldne Leding og Tiende, 7 mrk. 4 s. Ole
Eye for Ledings og Tiende Krav af titbenævnte aar 1 Rdr: 2 s.
hvilche indkaldede iche mødte, hvorfor
Stevnevidnerne blefve paalagde Stevnemaalet lovlig at afhiemble, som og Edlig
skiede, derpaa eftter Ombudsmandens paastand, at de udeblifvende maatte
forlegges!! (forelegges) Lovdag.
Afsagt.
De
indstævnte Aamund,
Gunder og Niels Sandven, saaVelsom Angunde Tveet, Jon Strand og Ole Eye, som
alle udeblev, paalegges, som de befindes lovlig Wære Varslede, eftter
Kaldsmaals lovlig igientagelse til næste Rettes Dag at møde under Doms
paafølge.
Noch
havde Monsr: Peder Jensøn Ved Lensmand og Hans Sexe ladet Warsle Samson
Skiel(vig) eftter forhen ergangne Dom at erlegge 1 (…? i) tilfundne Omkostning,
den indstævnte mødte iche, hvorfor
kaldsmændene Deres Stevnemaal maatte Edlig afhiemble, derpaa
Afsagt
Samson
Skielvigen legges Lovdag til næste Ting at møde eller lide Dom for udeblifvelse.
1713:
195b
3. Havde Knud Ludsand Ved Lars Utne og Ole Røen
ladet i Rette kalde Lars Nøstvigs Kone for eendeel Tøm/m/er, hun mod Forbuds
forkiyndelse har ladet tage og bortføre,
paa den indstævntes Wegne mødte Ole Ludsand Vedtagende
lovlig Warsel,
Citanten Var paastaaende at Anna Nøstvig bør
tilfindes, baade at betale sig for sit arbeide, som og for det Tøm/m/er hand
paa den anden Part af same Jord har hugget, derforuden ansees til Bod for
arrestes brydelse,
Contraparten derimod referede sig til den
forhen 1712. d:
13 Dec: ergangne Dom, hvorudj ermeldte
Ane Nøstvig og hindes Mand Tøm/m/eret mod
nøyagtig betalning for arbeide til Knud
er tilfunden eftter uVillige Mænds Wurdering, hvorpaa hand uden føye eller
Dom/m/ens svæchelse beretter sig siden hafve giort forbud, som Ole Ludsand
foregifver ey Være lovlig forkiyndt,
Widere havde ingen af Parterne at inVende,
men samtlige med Dom fnøyede!! (fornøyede).
Afsagt.
Eftter
den 1712. d: 13
Decembr: paa Ludsand ergangne Doms
indhold at Knud Ludsand til Lars Nøstvig
og hands Qvinde, skulde afstaa baade ½ pd og 1 Faarskinds Leye udj Nøstvig mod
nøyagtig Løsning saaVelsom eendeel
Tøm/m/er hand kortens for hugget hafver eftter
Skiællige Mænds billige Wurdering, og same Dom upaatalt har ladet passere, og i
same henseende paa Tøm/m/eret at giøre Forbud
ey har haftt Føye eller Anledning,
Contraparten ey heller har nægtet
1713:
196
hands
anVendte arbeide nøyagtig at gotgiøre, saa tilfindes Knud Ludsand Tøm/m/eret til Ane
Nøstvig eftter uVillige Mænds sigelse og
Skiøn for hands arbeid at afstaa under
nærmere paafølge af Lofven.
4. Havde Helge Berfven Ved Lensmanden og Hans
Sexe ladet indstævne Johan/n/es Age, Dorethe og Svend Berfven at lide Dom for ulovlig Skovhug med
Løv og March,
de indstævnte mødte tilstaaende lovlig Warsel,
Citanten satte i Rette at Johan/n/es Age og
de 2de af Berfven, enten burde lade Opsidderen paa Tyssedal beholde sin Løv og
Marcheskouv ufornærmet, eller Vise dertil sine Adkomster,
de indstævnte replicerede sig udj Skougen Tyssedal omliggende ligesaa Vel Være Eyende som Helgie Berfven,
hvilchet de, naar nærmere fornøden eragtes, med Skiftteforretningen eftter Sl:
Ole Jonsøn Jaasta agter at bevise, som de formener paa Aastædet bør skie, naar
De sin formodende eyendeel upaatalt ey maa beholde,
Widere havde ingen af Parterne at sette i rette men med Dom
fornøyede.
Afsagt.
Den
paatalte Sag, som i Skouskiftte og hugster beroer og derfor eftter Lofv: 1 B: 16 Cap:
1 Art: Siun og Besigtelse behøfver, henVises til Aastædet, hvor eftter
Lovlig Kald og omgang skal kiendes, hvis Ret er.
5. Havde Haaver Sysen ved Torbiørn Siurs(øn) Bu,
og Niels Ystenæs ladet i Rette kalde Haldor Biotveet, at møde i Rette med sin
Bygselseddel, og den anvise, om den er Lovlig,
den indstævnte mødte tilstaaende lovlig Warsel producerede dernæst sin Bygselseddel dereftter formenende sin Jord at bruge og
beboe, saa
1713:
196b
lenge
hand, som een Leilænding sig Norges Lov holder eftterretlig og sin pligt med
Skatters og Rettigheders ydelse beviser,
Citanten Var i Rette settende Haldor eftter
sit Løftte burde ægte den Pige Jorond Ingebricht datter, for hvis skiyld hand er
Kom/m/en til Jorden, {eller}
Contraparten replicerede, hvad Ægteskab
imellem sig og ermeldte Pige angaar, maa hand for et andet Forum indkaldes og stevnes, formodede eftter erlagde Bygsel og Fæstebrev sin
Jord til brug at beholde og tilkiendes,
Widere havde ingen af Parterne at inVende,
eller sette i Rette
men med Dom fornøyede.
Afsagt.
Som
Haldor Biotveet eftter sin Bygselseddels formeld /: som han/n/em paa
hands Livs Tid er \eftter Bygsels erleggelse/ meddeelt :/ ey befindes hafver været ofverhørig, men
Deres Kongl. Mayts: Lov og een Leilændings pligt i aldt sig holdet
eftterretlig, kand ey sees eller Kiendes, at hand sin Jord og første Fæste Kand
hafve forbrudt, hvad
den fremførte ægteskabs pretention angaar
saaVelsom den i Bygselseddelen indførte Omstændighed om Ole Biotveets
recom/m/endation for Haldor Johansøn, som mest og særdeles ansees at hafve
ofvertalt Eyeren til at fæste Jorden, remitteres Den eftter Lofv: 1 B: 2 Cap:
14 Art: til sit Forum, hvor upaatviflet Retmessig Kiendelse maa
forventes.
6. Havde Jon Øvre Qvaale ladet Warsle og i Rette
kalde Elling Hause, fordj hand eftter Andeel iche Vil forbedre
Husene paa Øvre Qvaale, hvorudj hand bruger ½ L: 9 mrk. saaVelsom betale
1713:
197
Rettighed
og Landskiyld af ½ L: 9 mrk. hand udj Øvre qVaale Citanten og hands Søskende tilhørig fra 1699 til 1709 brugt hafver,
den indstævnte mødte tilstaaende lovlig Kaldsmaal,
Citanten satte derpaa i Rette at Elling øvre
qVaale burde tildøm/m/es, at erlegge den resterende Rettighed af ermeldte Part
for ofvennævnte 10 aar, naar Odelskat og RosTieniste er fradragen 8 Rdr: 12 s. saaVelsom Husenes reparation,
Contraparten havde ingen bevislighed at
fremføre eller paaraabe, hvorved hand det paatalte Krav Kunde fra sig legge, foregav allene paa Skifttet eftter Sl: Asbiørn
Langesætter, af forrige Sl: Sorenskrifver Funch mundtlig Være sluttet, at hand
til Wederlag skulde lige saa lenge bruge den Part, uden afgiftt, som Sl:
Asbiørn {sin} \hands/ Part uden Rettighed havde brugt, hvilchet hand foregifver
Wurderingsmændene hafver hørt,
Widere havde ingen af Parterne at paastaa
eller indVende, men med Dom fornøyede.
Afsagt.
Som
den indstævnte Elling House ingen BeWislighed mundtlig eller Skrifttlig har tilstædebragt eller paaberaabt, hvorved
hand sig det tillagde Krav kand fralegge, men allene foregifver paa
ArfveTompten eftter \hands/ S(l: ..?)der Asbiørn Langesetter af
Skiftteforvalteren mundtlig være sluttet, dog ey i Skiftteforretningen indført,
at hand saa længe skulde Bruge Asbiørns Part uden Afgiftt, som hand Ellings
uden Rettigheds erleggelse havde haftt i brug
/: Da hand dog i Sterboen heller sit krav
1713:
197b
til
fyldestgiørelse og udlæg burde indgifvet :/ og Sl: Asbiørns eftterladte umyndige børn
derofver ey kand miste eller noget med billighed fragaa saa tilfindes Elling House eftter fradragne
Odelsskat og RosTieniste, at betale til Jon øvre Qvaale og medarfvinger den
øvrige Landskiyld af ½ L: og 9 mrk. Smør udj 10 aar saaVelsom 3de aars 3de Tage ialdt 8 Rdr: 12 s. inden 15 Dage under medfølge af Lofven, den paatalte Huse-forbædring {angaaende} henVises
til foregaaende lovlig Besigtelse og taxation paa Aastædet da nærmere Lovmessig Kiendelse skal paafølge.
7. Havde Elling Hougse Ved Lensmanden Lars Bech
og Hans Sexe ladet i Rette kalde Ingeri Langesætter at svare og fyldestgiøre
sig eftter Anpart for hvis forbædring, hand Øvre qVaals Huse har anVendt,
den indstævnte mødte iche, hvorfor
Stevnevidnerne blev paalagt Kaldsmaalet Edlig at afhiemble, som og skiede
Citanten Var paastaaende Contraparten maatte
forelegges Lovdag til næste Ting.
Afsagt.
Ingeri
Langesetter, som eftter Kaldsmændenes Edlige forklaring, befindes Wære lovlig stævnt paalegges til
næste Rettes Dag at møde under straf, som Wedbør.
Eftter
3de ganges paaraabelse fandtes ingen, som mere havde stævnt eller Vilde gaa i
Rette, hvorfor Ligning og taxation ofver den allernaadigst paabudne Dagskat i
dette Tinglav allerunderdanigst skulde blefven foretagen,
til same Ende War af hvert Kirchesogn i
dette Præ-
1713:
198
stefield
4 Mænd tilnævnedt, som same forretning skulde biVaane
om een hvers tilstand eftter Deres Widende at giøre forklaring, nemlig af
Odde Sogn Christen Eitrem, Svend
Grønsdal, Thormo Aase, Tolleiv Skare, Asbiørn Age, Peder Mæland, Holger
Berfven, Torgiels Aamundsøn Jastad!! (Jaastad), Torgiels Hause, Ole Lothe,
Johannes Tioflaat, og Peder Ureim, de sidste 8 af Ullensvang og KindserVig,
hvilche Veigrede at giøre Eed, formenende det raadeligst, forrige taxation blev
uden forandring og Ved magt staaende, reiste derfor de fleste af Dem hem/m/elig
bort;
slutlig
blev Laugrettesmænd opnævnede som Retten 1714 skal betiene, Lars og Jon Utne, Greb Bleyen og
Tosten Røesetter, Niels Røesetter, og Ifver Hovland, samt
af Røldal, Mons Hambre, og Knud
Haarre, hvilche 4 sidste hos Laugmanden
Deres Laugrettes Eed hafver at aflegge
og derpaa opsagdes Retten for dette Tinglav.
Ao:
1713 d: 30
Oct: holdtes ordinair Høste- Skatte og
SageTing for Ulvigs, Eidfiords og Grafvens Sogner, nærværende Kongl: Mayts:
Foged Sr: Ole Larsøn, Forpagteren ofver Halsnøe Kloster, Monsr: Hendric
Miltzou, Lensmand Baar Spaanheim, samt Edsorne Laugrettesmænd Elling Ose, Pe(der) Herrei, Ifver House,
Torchel Opheim, Ifver Næshe(im), Endre Tveet, Aad Haaeim og Lars Meaas med mere Tingsøgende Almue,
da
eftter Rettens sættelse lydelig for alle blev læst og forkiyndt alle de høye
ordres, placater og Patent, som forhen fol: 189 findes extraheret.
1713:
198b
Dernæst
til publication anViist
een Bygselsæddel udstæd af Deres
Høiærværdighed Hr: Biscoppen Mag: Niels Smed til Baar Haaversøn paa 1 ½ Spd:
Smør og ¼ Huud, udj den gaard Sysen i Hardanger og Ulvigs Præstegield
beliggende, af hands Fader for ham opsagt, Bygselen betalt med 5 Rdr:, dat:
Bergen d: 1 Dec: 1711.
2. Een
dito Bygselsæddel udgifven af Mad: Else Sl: Funches til Niels Olsøn paa ½ L: Smør og ½ Giedskind
udj Store Berge i Ulvigs [Præstegield]
og Hardanger beliggende, første Bygsel eftter Lofven betalt, dat: Lille Grafven
d: 29 April: 1713.
3.
Noch Et Fæstebrev udgifvet af Monsr: Hendric Miltzou Ombudsmand ofver Halsnøe Kloster til Knud Knudsøn paa 1 pd Smør og ½ Buchskind
udj Hofaas i Hardanger og Grafvens Sogn
beliggende, Halsnøe Kloster tilhørig, hvilchen Jordepart ham tilforn med condition
og contract imellem \ham/ og Enchen med saa haarde terminis er ofverdraget at
hand derved ey kand Subsistere, eller retmessig indrettet, den sidste dat: Eide
Tingstæd d: 14 Martij 1713.
4. Et
Skiøde udstæd af Mad: Else Hans Datter Alstrup med hindes forlofvede Kiæristes
Borgemester Hans Weiners Willie, som og hindes Lafværges Ærværdige Hr: Jørgen Jensøn Broses
samtøche til Sorenskrifver ofver
Hardanger Wos etc: Jesper SchwartzKopf paa hindes da paaboende Gaard Lille-Grafven i Grafvens Sogn og Hardanger beliggende,
Skiyldende aarlig 2 ½ Løb Smør med
dessen paastaaende Waan og adre!! (andre) Huse, og det drudj!! (derudj)
befindende Muur
1713:
199
og
Naglefast Boehafve og Inventarium af Kachelovner, BryggerKiedel
Omtræch i den store stue eller noget deslige af Tøy, Træ, Jern eller
Kaaber, Hafve-Træer og dessen indhægning, samt Nøster saa Vel Ved Wandet som
Søen staaende, derhos betalt eftter forening 600 og halvtredsinstyfve Rdr: derforuden
tilstaaet i same Skiøde, naar ermeldte Madam, blifver til sinds den næst
liggende gaard Traa og hosstaaende Saug at afhænde eller bortleye, skal den
Jesper SchwartzKopf først tilbydes,
Skiødet dateret Lille-GrafVen d: 31 Martij Ao: 1713 og underskrefvet af Mad: Else Funchs, hindes
forlofvede Kiæriste Hans Weiner, samt Hr: Jørgen Jensøn Brose.
Til
same Tid og stæd havde Ombudsmanden Ved Skafferen Baar Sysen og Torchel Torblaa
eftter opsettelse paa næstleden WaarTing (at)ter ladet i Rette kalde Halsteen
Olsøn og Begge Snares Datter Torblaa for indbyrdes begangne Leyermaal,
den indstævnte Halsteen mødte personlig og paa
Qvindfolches Wegne hindes Fader begge
tilstaaende lovlig Kaldsmaal,
hvorpaa Ombudsmanden Var paastaaende Dom til
Bods lidelse, eftterdj Sagen paa forrige Waar-Ting Var med de Wilchaar opsat,
at Bøderne paa næstfølgende Ting s(kul)de prompte erlegges, saafremt delinqventerne
indbyrdes Ægteskab ey forinden Wilde indgaa, og samtøche,
De indstævnte hafde intet af!! (at) indVende,
men begge med retmessig Dom fornøyede, uden hindes Fader formente Drengen,
1713:
199b
som
hands Datter havde beligget, burde for hinde som tilforn uberøgtet erlegge Bøder.
Afsagt.
Halsteen
Olsøn som med
Begge Snares Datter eftter egen tilstaaelse og befundne Kiendsgierning med
Leyermaal har forseet bør eftter Lofv: 6
B: 13 Cap: 1 Art: stande Aabenbare Skriftt, og Bøde til
Deres Kongl: Mayst: 24 Lod sølv. Begge
Snares Datter tilfindes iligemaade for begangne \aabenbare/ Leyermaal med
Halsteen Olsøn eftter Lofvens forberørte Bgs: og Caps: same Art: eftter
udsta\n/dene Kirchens Disciplin til Herskabet at bøde 12 L: Sølv. begge inden 15 dage
under Nam.
2. Havde Ombudsmanden Ved Lensmand Baar
Spaanheim og Skafferen Baar Sysen ladet indstevne Hald Ifversøn Wichnæs, fordj
hand hos Peder Ødven skal hafve opbrudt hands Nøst og bortstaalet eendeel
Nødder!! (Nøder),
den indstævnte mødte iche, hvorfor
Stevnevidnerne blev paalagt Deres Kaldsmaal Edlig at afhiemble, som og skiede,
derpaa
Afsagt.
Den
indstævnte Hald Wichnæs, som iche mødte, og dog eftter Kaldsmændenes Edlige
forklaring er lovlig stævnt, forelægges Lovdag til næste Rettes Dag at møde
under Lovmæssig Doms paafølge.
3. Noch havde Hr: Hendric á Møinichen ladet i
Rette kalde Torchel Torblaa, fordj hand sig, som Landrodt u-adspurt, har
tilladt sin Naboe Snare Torblaa
1713:
200
3de
aar eftter hin anden slaget og Høstet nogle Teiger Præstebordet tilhørig, derforuden at
møde med sin Bygselsæddel i Rette, at forfares om hand den i alle maader har
lefvet eftterretlig, eller ofverhørig,
Den indstævnte mødte tilstaaende lovlig Warsel, anVisende
sit Fæstebrev, som bevilger ham sin Jord til brugs, saalænge hand Deres Kongl:
Mayts: Lov og Forordninger sig eftterretlig holder,
Citanten satte derpaa i Rette at ermeldte
Torchel hverchen har eftterlefvet Deres Mayts: Lov, som forbyder alle Leilændinger
sin Jord uden Affalds af Søn eller Tiener at bruges /: hvilchet hand
formener til Høe og græs afvel iligemaade kand extenderes :/ ey heller een Leilændings pligt, Jorden at
forbædre, som saaledes uden tilstræchelig giødning og Hævd maatte forarmes og
tage Skade, derpaa formodende Leilændingen maatte tilRette settes og processens
bekostning erstatte.
Contraparten replicerede sin Jord eftter sin tiltrædelse ey
være forringet Ved fattelse af giødning, ey heller sig eller \hiemme/ iorden
Ved den/n/e bortloente Slaatte fornærmet, som ligger nær under Fieldet og
Tieste Fæfod og Bede underlagt, deraf formodende frikiendelses Dom,
Afsagt.
Som
Torchel Torblaaes forseelse, i det hand sin Naboe har
bevilget i sit tilhørende Leyermaal og brug at sla og Høste, ey til Lofvens ? B: 14 Cap: 33 A:
som om Sæd særdeles taler, {hvilchen} og Leilænding forbyder uden søn
eller Tiener at tillade affalds, kand hentydes, og ey uden tilRettesættelse af
Citanten paastaaes, saa adVares og forbydes Torchel Torblaa eftterdags sin
Jords tilhørende anpart uden eller inden Giærdes foruden Jordeyerens tilladelse
1713:
200b
til
nogen Frem/m/ed at bortleye eller bortlane!! (bortlaane) under nærmere paafølge
af Lofven, Processens
Omkostning betaler Torchel til Citanten med 20 s. Danske.
4. Havde Zidsele Marie Aarning Ved Helgie og Ole
Legrei ladet stævne Jens Thomæsøn Wig og Brite Lars Datter ibid: at møde i
Rette med Deres Adkomster til deres paaboende Jord hvortil hun formener sig
Odelberettiget, og nærmest, ermeldte Jord, som hun formoder allene Være
Pantsat, at indløse.
Jens i Wig mødte tilstaaende lovlig Warsel, saaVelsom
paa Brite Lars Datters Vegne hindes Fader Lars Larsøn iligemaade Wedtagende
stævning.
Citanten producerede derpaa et Copie af
Pantebrefvet, som til Jens i Wig skulde Være
udstæd, Videre havde hun iche at i Rette
legge, eller paaraabe, uden allene sin Odel
saavit hun baade selv er Karen Movats
/: som ermeldte Pantebrev 1660 har udstæd :/ hindes Søns Datters Datter, og derforuden af
sin Moster Blantsefloer Aarning har fuldmagt same gods at indtale, hvortil hun
dog ingen skrifttlig commission fremviste,
Contraparten paastod derimod Citanten baade
burde i Rette lægge sin Fuldmagt af de Wedkom/m/ende, saaVelsom Odels Adkomst
og document, førend hand kand forpligtes nogen Adkomst at fremvise dette aldt hand eftter Lofven formener
paa Aastædet eftter lovlig foregaaende Odels stevning bør forhandles og
Døm/m/es, hvormed Citanten var fornøyet.
Afsagt.
Sagen
henVises eftter Lofv: 5 B:
3 Cap: 10 Art: til
Aastædet, hvor eftter foregaaende lovlig Warsel og fremførte bevisligheder,
skal kiendes hvis ret er.
5. Havde Hans Olsøn Ved Lensmanden og Michel
Lindebreche ladet i Rette kalde Sifver Spaanheim, fordj hand først Ved steen,
siden Ved Agers udbrydelse har formeendt ham sin sædVanlige og brugelige Wey
til Søes og Kirchen,
den ind-
1713:
201
stævnte
mødte tilstaaende
Lovlig Warsel,
Citanten satte dernæst i Rette, at Sifver
Spaanheim maatte tilfindes Weyen for sig igien at ryddiggiøre, saaVelsom erstatte hvad omkostninger paa Reise og Proces har anVendt,
Contraparten derimod paastod, at Citanten
burde bevise den paatalte Wey hafVe Wæret af gamel Tid een Kiørsle Wey med De
ældste Widner som nu der i Sognet findes, forlanger derhos den skade, han/n/em
paa hands Jord Wed hands \Naboes/ Weye og Kiørsel er tilføyet
maa siunes og paakiendes,
Citanten havde indkaldet 2de Widner, om skulde fornøden giøres, nemlig Michel Lindebreche og Magne
Børse, begge nærværende og Wedtagende Warsel, aflagde derpaa det 1ste
eftterfølgende Edlig Widne, at Aandelands Opsiddere udj nogle og tyfve \aar/,
hand der i Naboelafvet har boet ey til
Søes eller Kirche har haftt anden Wei, ey heller Ved!! (Veed) til same gaard
nogen anden beleilig Wey kand Wære, uden den, som nu paakiæres, mere herom ey Widendes.
Det andet Widne Magne Børse forklarede
iligemaade Edlig at same Wey altid til gange Wey er Waaren brugt saa længe hand
mindes og Weed
af Aandelands Opsiddere og Kiørt høst og Waar, men Høyeste Som/m/er Wed hand
iche, sagde sig derhos hverchen fra Aandeland til Siøes eller Kirche Wære eller
Kunde blifve nogen anden Wey end den omtvistede, mere sagde sig ey at Wide,
Parterne blefve tilspu(rte) om De mere havde
at sige, hvortil Citanten svarede og begiærede i Sagen maatte kiendes som
lovlig og billig,
Contraparten derimod paastod Opsettelse og
henVisning til Aastædet, baade at tage Weyen i Øyesiun, som og tilstædebringe
og lade herom forhøre de fornødne Widner, mere havde ey at inVende, derpaa
1713:
201b
Afsagt.
Endskiønt
Contraparten Sifver Spaanheim er Opsettelse forlangende, samt henVisning til
Aastædet, kand same for den/n/e sinde ham ey beVilges, eendeel fordj Lofvens 1 B: 4 Cap: 24 Art: Opsettelse i sine Wisse Tilfælde
allene tillader, derforuden ingen Wisse Widner eftter same Bgs 13 Cap: 15 Art: er paaberaabt, ey heller Sagen er af
den Omstændighed og Wilkaar som Lofv: 1 B:
15 Cap: til Siun og grandskning Vil hafve henVist, men kiendes herudinden for Ret, at Sifver Spaanheim som med Pløining Hans Olsøn Aandelans
sædVanlige Wey har formeent /: hvilchet
de 2de forhørte Widner forklarer baade hafve Wæret og ey anderledes kand blifve
:/ bør eftter Lofv: 3 B: 16 Cap:
2 Art: lægge ud igien og giøre den saa færdig som den tilforn har
Waaret, {sk} under 3de Lod Sølvs Bøder. Formener hand sig paa sin Jord ellers
blifve ulovlig fornærmet, hafver hand same til Aastædet lovmæssig at paatale, betaler
derforuden Processens Omkostning til Citanten med 2 mrk. Danske.
Derpaa
endtes Retten den/n/e Aftten.
D:
31 Betientes igien Retten i ofvenmeldtes ofverværelse, Da først til Tinglysning
blev anViist
et {Skiøde} \Gafvebrev/ udgifvet af Aalmo
Nielsøn MøchleTuun, til hands Søn Gunder Aalmosøn paa ½ Løb 1 ¾ mrk. Smør et Buchskind og
½ Kalvskind med Bygsel og Herlighed udj den Gaard Garetuun i Hardanger og Eidfiords Sogn beliggende,
derimod hand de andre børn agter af giøre iefnet dat: Eide Tingstæd d: 30 Oct: 1713.
1713:
202
Til
same Tid og Ting havde Eli Hyldes og Tosten Hyldes Datter Christi Tostens
Datter ladet Ved Michel Lindebreche og Magne Børse ladet til Tinge kalde Ole
Andersøn Opheim, Torchel Opheim og Tosten Sæd at imodtage Løsnings Penge,
eftter forrige Deres Opbud, for 5 Spd Smør, Deres Sl: Fader Anders Opheim af
Tosten Hylde Kiøbt hafver,
de indstævnte mødte tilstaaende lovlig Warsel,
Citanten Var derpaa i Rette settende,
eftterdj Godset paa Som/m/erTinget d: 15 Julij 1713 af
De eyende til Odelsbaarne Var paa Tinget opbøden, mod Lovlig og tilstræchelig
Løsning, og hand nemlig Knud Hambre paa
sin Søsters Datters Wegne Penge 62 Rdr: eftter indkiøbet, derfor i Rette
legger, contraparten maatte tilfindes same at modtage,
Contraparterne paastode derimod, hvad
forbædring og Omkostning siden indkiøbet paa Jorden Var anVendt maatte {War} af skiellige Mænd
Wurderes og erstattes, Odels Ret og Løsning kunde de ey fragaa Citanten Være
tilhørig, fremlagde og det af bemeldte Tosten Hylle og hands Broder Jens Hylle
udstæde Skiøde til Sl: Anders Opheim paa 1 L: og 1 Spd. Smør for 64 Rdr: dat: UlVigs
Tingstue d: 11 Martij 1695. paastode
ydermere Satisfaction for de Wilkaar hun
\nemlig Enchen/ siden Gaardens
afstaaelse nødt hafve,
Videre havde ingen af Parterne at paasta!! (paastaa) men
Lovmæssig Dom forlangende,
Afsagt.
Som
5 Spd: Smør udj Gaarden Hylle af De eyende til De odelberettigede næst afVigte
Som/m/er-Ting d: 15 Julij 1713 mod nøyagtig Løsning
blev lovbøden, og \nu paa/ Citantens Wegne hin-
1713:
202b
Des
Moderbroder Knud Hambre 62 Rdr: Løsnings Penge i Rette legger, Contraparternes
Skiøde i Rette anVist forklarer, same gods for 64 Rdr: Være indkiøbt, saa
tilfindes ermeldte 5 Spd: udj Hylde Citanten som nærmeste Odels og Løsnings
berettiget mod 64 Rdrs: erleggelse, eftter Skiødets formeld, derforuden erstattes ald billig og
bevislig paa godset anVendte bekostning siden indkiøbet eftter Lofv: 5 B: 3 Cap:
5 Art: som uVillige Mænd det Wil
forsvarlig ansee og Wurdere. De
paaberaabte Wilchaar, Enchen siden gaardens afstaaelse skal hafve nødt remitteres til
{til} nærmere paatale og Lovlig Omgang.
2. Havde Sr: Peder Jensøn Smit Ved Lensmand Baar
Spaanheim og Baar Sysen ladet for Retten indkalde Niels Lione for resterende
Landskiyld og Rettighed for Aar 1710. 4 Rdr: 1 mrk. 11 s. til hvis betalning hand eftter
mindelig tit igientagen Warsel og erindring sig ey har Wildet indfinde,
den indstævnte mødte iche, hvorfor
Stævnevidnerne blefve paalagde Kaldsmaalet Edlig at gotgiøre, som og skiede,
derpaa
Afsagt.
Niels
Lione paalegges eftter Edlig afhiemblede Stevnemaal til næste Rettes Dag, naar
Lovlig igien Warslet, at møde u\n/der 2de Lod sølvs Bøder, og endelig Doms
Lidelse.
Eftter
3de ganges paaraabelse fandtes ingen som Widere havde stævnt eller Wilde gaa i
Rette, Men same Tid
førend Retten opsagdes
fremkom
Niels
Spilden, Peder ibid: og Lars Seim, som baade tilspurde Laugrettet, samt menige
Almue, derforuden medbringende 2de Mænd, nemlig Mads Welchen og Arne Saaqvitne,
som Edlig tillige skulde
1713:
203
forklare,
at Spilden-Saug indeværende Aar 1713 ey mere end 400 Bord baade Huusbehov og at selge har skaaret,
som De og eftter paalæg aflagde,
hvilchet hand begiærede udj Tingbogen maatte indføres og han/n/em af
Retten meddeles beskrefven.
Dernæst
blev taxation og Ligning angaaende Den Kongl: Allernaadigste paabudne Dagskat
iblant Almuen her i Tinglaufvet hørsomst og Wedbørlig foretagen, til den Ende blefve 6 De bæste og 6
{mindre} \ringere/ af Tinglafvets Dan/n/emænd udnævnede same at opliuse og erkiyndige, nemlig Niels Spilden, {Torbiørn Næsheim,} Ifver House,
Ifver Næsheim Erich Medaas; Elling Ose,
Torchel Opheim, Aad Haaeim, Michel Lindebreche; Peder Herrei, Find Bue, Michel
Tveet og Tosten Sæd, hvilche blev foreholdt eftter høye orders at aflegge, som ingen af Dem Wilde samtøche, eftterdj de
siuntes alle Var høit sat, og ingen kunde taale noget paalæg, formeente derfor
bæst og raadeligst Ved forrige taxation at forblifve.
Slutlig
blefve Laugrettesmænd opnævnede, som Retten anstundende aar 1714 skulde betiene, Siur
i Dalen, Johannes Hambre, Tore Lione, Siur Leqve, Gutorm Røise, Helgie Legrei,
Knud Hambre, og Pofvel Sæbøe, hvilche 2de sidste, som ey antagne hos Laugmanden Deres Laugrettes Eed Wedbørlig
hafver at aflegge.
Og
derpaa opsagdes Retten for dette Tinglav.
Ao:
1713 d: 23
Oct: War ieg med eftterfølgende 6
Laugrettesmænd Tollach Nætteland, Siur
Norheim, Tosten Mehuus(?) Tosten
Kaldestad, Ole Sandven og Niels Sandven
forsamlede paa den Gaard Øfsthuus
/: i Østensøe Skbbr: i (Hard)anger-Lehn :/ tilhørende Deres Kongl: Mayts: 1 L: 1 Huud,
og 10 mrk. Baron Rosencrants 1 ½ Spd: og Opsidderen
Lars Øfsthuus 1 ½ Spd:, eftter De Kongl: deputerede Ved Rentekam/m/eret Deres Høianselige tilladelse af dato 19 Dec:
1711
1713:
203b
At
tage bemeldte Gaard i Siun og Besigtelse, hvad Skade den Wed Elfvebrud maatte være tilføyet, og hvad Aftag derpaa lidelig og retmæssig
burde følge.
Til same Tid og Stæd havde Opsidderen Lars
Øfsthuus ladet Skrifttlig Stevning forkiynde Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn
paa Deres Kongl: Mayts: Wegne, som og Baron Rosencrants som Medeyer til ofvenmeldte
Part Forretningen
at biVaane og Skaden observere, som og tilstaa, og imodtage, hvad Aftag billig
og forsvarlig maatte forefindes, Stevningen
ordlydende indføres i forretningens beskifvelse, fandtes af Wedkom/m/ende nemlig Fogden og Baronens tiener paategnet at den paa behørige Stæder
Vedbørlig var forkiyndt.
Kongl: Mayts: Foged mødte personlig tilstaaende Lovlig Warsel, paa Baronens Wegne mødte ingen.
Derpaa producerede Opsidderen Lars Øfsthuus
2de forhen der paa Gaarden passerede Aftags-forretninger, den ene af Sorenskrifver
Hans Hansøn 1662 d:
18 Junij, den anden af Niels Pedersøn Hiermand
Sorenskrifver ligeledes, d: 13
Julij 1688 forfattet, begge i beskrifvelsen ordlydende blir indførte.
Hvornæst Vi os samtlige foretoge
Gaarden at siune og besigtige, hvad Skade den af Elfven maatte Være tilføyet,
og forefandtes paa den Nordre Siden af dens bæste Bøe og Eng Ved Elfven Være
udbrudt i Længden 69 Favner, paa den Syndre Side 60 og i Breden 50 Skridt, hvilchet siden forrige
ofvenanførte Aftag her paa Ga\a/rden Være skied, at bevidne, Lars Øfsthuus havde tilkaldet
sine Naboer Svend Skeye, Jan, Lars og Ole ibid: alle upartiske, som tilstædeværende Edlig
forklarede, ofvenmeldte Skade i Længden og Breden Ved Elfveløb siden seniste
Aftag Wære ofvergangen, og tegner sig derforuden Daglig Dags, Ved stort Wanfald
mere Skade maatte tilslaes.
Fogden, som same aldt tillige tog i Øyensiun Var allene
paastaaende, om noget Aftag eftter foranførte besigtede Skade skulde
forefindes, det da billig og lidelig Deres Mayts: uden stor Afgang og
Afkortning i sine intrader maatte forsvarligst ansees og paakiendes.
1713:
204
Opsidderen Var fast og fuldkom/m/en haabende
og formodende, naar den store Skade, ham paa hands bæste Eng Ved Elfveløb er
hændet, saaVelsom Jordens ringe bonite i sig selv og store udgiftt, blifver
tagen udj nøye og Retsindig Skiønsomhed, {hand} Den da til nogle Spds Aftag i
det ringste maatte taxeres, særlig, eftterdj det lader sig ansee, Gaarden
Aarlig formedelst Vandfald og Fieldskrede at tage merchelig Skade, saa den
derformedelst uden Lindring og formindskelse i Udgiftter, omsider maatte legges
i øde og dessen Opsiddere uden moderation aldeles ruineres, og nødes den at qvittere, i det
øvrige undergifvende aldt retmæssig Skiøn og Kiendelse.
Da Kunde eftter nøyagtig Siuning og
grandgifvelig ofverVeyelse ey anderledes for Ret og billig kiendes end Gaarden
Øfsthuus baade formedelst den tilføyede store Skade paa Engen formedelst Elfvebrud
saaVelsom Fieldskred, som siden de 2de forhen 1662. d: 18
Junij, og 1688. d: 13 Julij \ergangne og forfattede Aftags forretninger/ eftter
de 4 forhørte Widners Edlig giorde forklaring, fornem/m/es i Længden paa den
Nordre Side at hafve tiltaget 69 Favner og paa den Syndre Side 60 saaVelsom i bredden 50 Skridt, og fremdeles
Aarlig Ved stort Wandløb, mere ofverhængende uleilighed, som det sig lader
ansee, maatte Være at forvente, hvorved den omsider uden Forskaansel og
Lindring i Rettighed og udgiftter maatte ruineres og legges i øde, eftterdj
dens beholdne Bøe og Slaatter derforuden er af saa liden og ringe Begreb og
godhed, at derpaa i aldt ey ofver 8 Kiør formaaes at føde, Den derfor til 2
Spds Leyes Aftag forsvarlig og Retsindig maa ansees, som aldt til Deres Kongl:
Mayts: nærmere allernaadigste approbation allerunderdanigst henstilles.
Ao:
1713 d 24
Nov: holdtes Almindelig Høste- Skatte og
Sage-Ting for Wasvær Tinglav paa Wos
nærværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Daniel Raunsberg, Lensmand Niels
Haarvey, samt Edsorne Laugrettesmænd Siur Berstad, Mons Dalseide, Torbiørn
Tyssen, Jon Haarvey, Gulich Aldal, Peder Haarvig, Hans Aldal, og Brynniel Edal
for Knud
1713:
204b
Strøm/m/e med mere
Tingsøgende Almue,
da eftter Rettens
sættelse for alle tilstædeværende
lydelig blev læst og forkiyndt eftterfølgende Deres Kongl: Mayts: samt
Slotslofvens Høye ordres.
1.
Deres Kongl: Mayts: Allernaadigste Patent om Høyeste Ret i Dan/n/emarch
for Aar 1714. dat:
Kiøbenhavn d: 12 Aug: 1713. saaVelsom de
andre Fol: 189 extraherede ordres og placater,
2. Det
Kongl: RenteKam/m/ers Forklaring ofver Dagskattens forordning for 1712. at den halfve
resterende ingenlunde er eftterladt, med!! (men?) allene for at soulagere
Almuen, tilladt indtil widere dermed at beroe, dat: RenteKam/m/eret d: 5 Aug:
1713.
3.
RenteKam/m/erets forKlaring ofver Forordningen af 1713 d: 14 Junij om extraordinaire Paabud, hvem og hvor Widt
udj Odelskatten og Rostienisten skal forstaaes forskaansel og Lindring, dat:
RenteKam/m/eret d: 2 Sept: 1713.
4.
Welbaarne StifttAmbtmandens foranstaltning om Dagskattens Ligning, i
nærværelse af Fogden, Sorenskrifveren, 6 de bæste og 6 ringere Laugrettesmænd, /: som Deres
corporlig Eed først hafver at aflegge :/
bør foretages, dat: Bergen d: 22 Sept: 1713.
Dernæst
Et Skiøde udstæd af Boie Raunsdorf til Niels
Endresøn paa den gaard Mugaas
skiyldende aarlig 2 pd 12 mrk. Smør med Bygsel og Herlighed, beliggende
udj Wasvær Tinglav paa Wos dat: Bergen
d: 20 Oct: 1713.
2. Een
Bygselsæddel udstæd af \Monsr:/ Jacob Widing til Joen
Knudsøn paa 1 Spd: Smørs Leye udj Exe i
Wasvær Tinglav paa Wos beliggende, Bygselsen betalt eftter Lofven, dat:
LyseKlosteret d: 15 Dec: 1712.
Til
same Tid og Ting havde Knud Mæstad Ved Lensmanden Niels Haarvei og Størch
Brachstad ladet i Rette kalde Jacob Træfald som formynder for sin Broder
1713:
205
Jon
Knudsøn Træfald for
2de aar død i Kongens Tieniste, hvis eftterladte midler Jacob Træfald paastaaes
at erlegge til hands Søn Jacob Jonsøn aVled
med Knud Mæstads Datter uden copulation, hvortil de Dog havde Kongl:
tilladelse.
Den indstævnte mødte tilstaaende lovlig Warsel.
Citanten producerede derpaa Deres Kongl:
Mayts: Allernaadigste bevilning og Tilladelse dat: Kiøbenhavn d: 22 Martij 1710. at Jon Knudsøn
Træfald med Guri Knuds Datter Mæstad ham
i 3de lige Leed paarørende i Ægteskab
maa indlades, naar beVislig giøres, De hinanden ey nærmere beslægted eller
besvogrede ere, og eftter Midler og Leilighed, samt Biscoppens billige Sigelse til næste Hospetal udgifve, hvilchet begge
Dele erfares Wære rigtig og eftterlefvet, det første angaaende Deres Slegtskab contesteres af samtlige Laugrettet, det
andet til Hospitalet Wære fyldestgiort
d: 15 Maij 1710 attesterer forige
(Bi)scop Sl: Doctor Randulf med egenhændig paaskriftt. Herpaa Citanten paastod og formenede sit
Datters Barn burde arfve sin Fader endskiønt de udj Egteskab ey War
samenkom/m/en, særdeles eftterdj saadant blev hindret formedelst Karlens
udmarch i Deres Mayts: Tieniste forinden Kongebrefvet kom hiem og Kunde
eftterlefves,
Contraparten svarede herimod, iche Kunde Wide
hvad Ret Jon Knudsøns barn havde at arfve sin Fader, eftterdj det War fød uden
lovlig Ægte(skab,) og Faderen det iche eftter Lofvens tilhold h(afve) lyst i
Kuld og Kiøn, henskiydende aldt til retmessig Kiendelse, Kunde ey heller fragaa
eftter tilspørsel, sin Broder hafve tilsagt Guri Knuds Datter Mæstad ægteløftte og derpaa
søgt Kongl: tilladelse, som formedelst hands hastige indfalde(de)
1713:
205b
udmarch
ey Kunde fuldbyrdes,
Widere havde ingen af Parterne at indvende,
men samtlige undergafve sig lovmæssig og billig Kiendelse.
Afsagt.
Endskiønt
Jacob Træfald modstaar sin Broders Jon Knudsøns barn maa tage Arv eftter sin
Fader, eftterdj det forinden Ægteskabs fuldbyrdelse er avlet, derimod tilstaar
ermeldte sin Broder baade hafve tilsagt Guri Knuds datter Mæstad ægteskabs
Løftte, som af Deres Kongl: Mayst: Wed Høianseligste i Rette lagde Kongebrev
allernaadigst er tilladt, {og dessen som} og af forrige Sl: Biscoppen
paategnet, \den/ forefundne Hospitals gebyhr Wære fyldestgiort, og deres
Copulations fuldbyrdelse allene fornem/m/es hindret Wed Soldatens udmarch i
Deres Kongl: Mayts: uforbigiængelig Tieniste, som same Dag, Kongebrefvet hos
Deres Høyærværdighed War til paaskriftt, indfaldt og ufortøfvet maatte pareres, saa kiendes
for billigt at Jacob Jonsøn arfver sin Fader Jon Knudsøn, som i Kongens
Tieniste er død og sig ingen anden Livs Arfving har eftterladt, og
Faderbroderen, som sin Broders tilsiunsmand til den umyndiges Morfader Knud
Mæstad {hands} \Jon Knudsøns/
eftterladte Eyendele \og midler/ rigtig og nøyagtig at lefvere.
2. Havde Kongl: Mayts: constituerede Foged Ved
Lensmanden og Størch Brachstad ladet i Rette kalde Jacob Træfald, som i sit
Ægteskab hafde beligget Giertrud Johans Datter Luren, hvilchen iligemaade for
begangne Leyermaal Ved same Kaldsmænd Var indstævnt til Doms Lidelse,
De indstævnte mødte tilstaaende baade lovlig Warsel
saaVelsom indbyrdes begangne forseelse med Leyermaal, hvortil og Kiends
gierning fornem/m/es Ved
1713:
206
Deres
samenavlede barn Ragnilde Jacobs Datter, havde intet i Sagen at forevende uden
Kiøds og Blods Skrøbelighed, noch foregav Jacob Træfald sin Kone 3de Aar hafve
Waaren sengeliggende, saa hand med hinde ey har Kundet søge seng, hvorved hand
meente sig til den/n/e Faute og forseelse Wære anlediget.
Fogden satte derpaa i Rette begge delinqventer
eftter friVillig tilstaaelse for Retten, saaVelsom befundne Kiends gierning maatte
eftter Lofvens Formeld for Deres forseelse til Bod og straf Worde anseet.
Afsagt.
Eftter
friVillig tilstaaelse for Retten, samt publiqve Kiends gierning
tilfindes Jacob Træfald for
begangne Leyermaal i sit Ægteskab eftter Lofv: 6 B: 13 Cap:
\1 og/ 25 Art: at stande
Aabenbare skriftt, og straffes paa yderste Formue. Giertrud Johans Datter Luren Kiendes
iligemaade for begangne Leyermaal i følge af forberørte Lofvens \same/ Bgs 1 Cap: eftter udstanden Kierchens disci(plin) at bøde
til Deres Mayst: 12 L: Sølv. og hv(o)
iche hafver Midler til Bøderne, da \at/ straffes (med) Fængsel paa Kroppen.
3. Havde Knud Olsøn Muggaas Ved Lensmanden og
Halver Biørgaas ladet i Rette kalde Niels Mugaas at imodtage Løsnings Penge for
1 pd 6 mrk. udj Mugaas, hvortil hand formener sig Wære Odelberettiget,
den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Warsel,
Citanten paastod det omtalte gods 1 Pd: 6
mrk. hafve Wæret sin Faders Odel og Hævd og fuldt hands Ætlæg ofver 16 Aar til
brugs, siden hafver hand same pandtsat, og dog haftt i eye nogle aar, dereftter
Wære af Panthafveren soldt til Hans Axelsøn,
Niels Mugaas formente til Odels Løsning burde
Lovlig Warsel gifves, som dette ey er, derforuden den paatalte Jordepart af
Hans Axelsøn sig Wære bygslet, og nu siden af hands Svoger
1713:
206b
Boie
Raunsdorf /:
som det arfvelig er tilfalden :/ Wæret
Skiødet,
Afsagt.
Knud
Olsøn Muggaas som
sig for Løsningsmand til et pd. 6 mrk. udj Muggaas eragter hafver eftter Lofv: 5te Bgs: 3 Cap:
10 Art: sin Contrapart for Juul
lovlig Warsel at gifve til Tisdagen næst eftter Paaske paa Aastædet at møde,
hvor eftter forefunden Adkomst og bevislighed skal paafølge retmessig
Kiendelse.
D:
25. betientes atter Retten paa ofvenmeldte stæd, hvor eftter dessen settelse
til publication blev produceret
et Skiøde udstæd af Knud Nielsøn Thoe til
Gulich Fannenæs paa et pd: Smørs Leye udj den Gaard
Fan/n/enæs i Wasvær Otting paa Wos
beliggende derfor betalt 20 Rdr: Skiødet dat: Boelstadøren d: 24 Nov: 1713.
Til
same Tid og Stæd havde Bryniel Edal Ved Lensmanden og Niels Mugaas ladet i
Rette kalde Jacob Styfve for tillagde ubeqVems ord, at hand nemlig Brynniel i Skifttet eftter sin Sl: Fader skal sig
hafve tilsneget 20 Rdr: derfor at lide
Dom eller bevise sine faldne ord.
Den indstævnte mødte Wedtagende lovlig Warsel, bedende
derhos Brynniel Edal han/n/em Wilde forlade i fald hand om han/n/em nærgaaende ord skulde
ladet falde, som hand aldeles tilbagekalder, og ey bør Kom/m/e han/n/em til
nachdeel eller ulempe paa hands ærlige navn og Røgte i nogen maade, hvormed
Citanten lod sig nøye, og Sagen derved endtes.
2. Havde Ole Olsøn Styfve Ved Lensmanden og
Niels Muggaas ladet i Rette Kalde Jacob Johansøn Styfve fordj hand seniste for
Retten sluttede forlig paa Aastædet Styfve d: 13 Maij
1713 ey har Wildet eftterlefve og anam/m/e de accorderede Penge for 25 mrk
Smør 25 Rdr:
1713:
207
og
til næste foraar indrøm/m/e ham Gaarden eftter ermeldte forlig.
Den indstævnte mødte Wægrende Kaldsmaalet, hvorpaa
Kaldsmændene Deres Stevnemaal eftter paalæg Edlig afhiemblede.
Citanten War dernæst eftter forberørte
ergangne forlig paastaaende Jacob Styfve maatte Ved Dom tilfindes den
accorderede Sum/m/a at imodtage.
Contraparten replicerede sig ey Wilde imodtage Penge, men same
til sin Broder henskiød, som hand paa Styfve havde tilsagt Jord, førend hand
sin bygslede Jord Boelstad qvitterede,
Widere havde ingen af Parterne at paastaa
eller indVende, men samtlige med Dom fnøyede!! (fornøyede).
Afsagt.
Eftter
forhen paa Aastædet Styfve ergangne forlig d: 13 Maij
1713. af indhold at Jacob Styfve
forleden Michels Tid skulde for 25 mrk Smør udj Styfve an/n/am/m/e 25 Rdr: og til anstunden(de) aar indrøm/m/e for
Citanten Ole Olsøn S(tyfve) ermeldte Jordepart, hvilchet hand hverchen kand
fragaa, eller gotgiøre herudinden af Ole Olsøn Wære giort inVending eller
dispute imod forliget, saa tilfindes Jacob Johansøn Styfve de accorderede Penge
25 Rdr: af Citanten eftter forlig at an/n/am/m/e og han/n/em gaarden til næste foraar at
indrøm/m/e under medfølge af Lofven.
4!!. Havde Ole
Johansøn Styfve ladet i Rette kalde Ole Olsøn Styfve eftter Løftte at forskaffe
sin Broder Jacob Johansøn Styfve Jordepart til f(or)nødenhed eller derfor lide Dom.
Den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Warsel.
Citanten begiærede derpaa enten same at bekræftte maatte
paalegges Eed eller contraparten maatte
tilfindes Eed at giøre, saadant hafve tilsagt.
1713:
207b
Contraparten svarede sig ey herpaa Wilde aflegge Eed,
formenende sig saadant ey kunde med billighed paalegges, men hvo sag gifver,
bør det med Widner at bevise,
Widere havde Parterne ey i Sagen at sige.
Afsagt.
Eftterdj
Ole Johansøn Styfve Ved Lovlige og tilstræchelige Widner Ole Olsøn ey har
tillagt, det paastevnte Løftte til Jacob Johansøn om Jordebrug hafve giort, men
allene herom er begiærende Eed at aflegge, Og herudinden ingen Wisse
formodninger er forefunden eller paaraabt, og derfor Eed eftter Lofv: 1 Bgs: 14 Cap: 5 og 6 Art:
ey kand tillades, saa frikiendes Ole Olsøn Styfve for Citantens Ole
Johansøns paatale.
5. Havde Cain Lorentsøn Ved Lensmanden og Niels
Muggaas ladet Stevne Gulich Opheim at anhøre Widner ofver sine øfvede
Skieldsord paa Efvanger Kirche(ba)chen næstleden Som/m/er eftter forrettet Guds
Tieniste.
Paa Citantens Wegne mødte hands Søn Ole Efvanger tilstaaende
lovlig Warsel.
Hvorpaa de indkaldede Widner Peder Haarvigen Ole Olsøn
Styfve, og Lars Halsteensøn Tyssen blefve paaraabte herom Deres forklaring at giøre, som eftter
Edens publication og Paalæg ogsaa blef Aflagt.
Det første Widne Peder HaarVig forklarede Edlig
sig hafve hørt imellem Cain Loretsøn og Gulich Opheim ordvexling, og imidlertid
Gulich (sige) kom/m/er
Du her hiem og setter dig paa een tør Haug og tar wor handel fra os du Holsteenske fant, og naar ieg finder dig
paa din egen afvelbache, Wil ieg betale dig,
end tilspurdte Citanten, om hand iche truede med een Øxe, hvilchet
Widnet sagde sig ey hafve observeret, ey
heller herom mere at Wide.
1713:
208
Det andet Widne Ole Olsøn Styfve Widnede
Edlig sig hafve hørt Gulich Opheim begiære betalning af Kain Lorentsøn for de
afhændede Warer, og Kain derpaa byde ham 10 s: og derpaa Gulich sige est du Kom/m/en fra Holsteen som een fant at
bedrage fattige Skattebynder, før skal ieg søge dig for Retten, og du skal
betale mig Lappe under mine Skor, betal mig mit som een br(av) mand, saa er Vi
Vel forligt, derpaa holde(r?)
haandende!! haanden i Wæret, sigende, Kom/m/er ieg paa din Lavbache, skal du
betale mig, mere her(om) ey Widende.
Det 3de Widne forklarede iligemaade \edlig/
hafve hørt kommer
du Holsteenske Fant og trenger eller
truer fattige Skatte bønder holdende imidlertid haanden i Wæret, mere Wiste herom ey at sige.
Widere
havde ingen at sætte i Rette eller hafve stævnt, hvorpaa den Allernaadigst
paabudne Dagskattens Ligning i Nærværelse af 6 de bæste og 6 ringere
Laugrettesmænd blev foretag(et, men) af frygt og Hinder for Almuens Bul(der og
Larm,) torde ey Wilde giøre nogen Forandr(ing,) hvorfor dermed fornødendtlig
maa(tte) opsettes og indtil Widere med forr(ige) forblifve, særdeles formedelst
deres La(rm) og Bulder, saa ingen raison eller forkl(aring) maatte høres,
slutlig
blefve Laugrett(esmænd) opnævnede som 1714 Retten skal beti(ene, nemlig) Gulich
Fannenæs, Ole Roe, Jacob Brechu(us, …..?) Biøndal, Ole Johansøn Styfve, Halver
(………?,) Brynnel Edal og Ole Efvanger, som ny ant(agen) Lavmanden sin Laugrettes
Eed hafver at (af)legge og derpaa
opsagdes Retten for dette Tinglav denne sinde.
1713:
208b
Ao:
1713 d: 27
Nov: holdtes ordinair Høste- Skatte og
SageTing for Wangens Tinglav paa Wos
ofverWærende Welædle Com/m/issario Risbricht, Kongl: Mayts:
constituerede Foged Sr: Daniel Raunsberg, Lensmand Wiching Tvilde, samt Edsorne
8 Laugrettesmænd Michel Lij, Lars
Løvve!!, Wiching Groufve, HaaVer Skieldal, Thormo Helland, Ifver Løne, Peder
GiærsqVaal og Michel Grevle,
hvor eftter Rettens
sættelse for alle tilstædeværende
lydelig blev publiceret alle de forhen Fol: 204 extraherede Høi Kl: ordres og
befalninger, saaVelsom den Kongl: Slotslovs og Stifttbefalningsmandens
Foranstaltninger.
Dernæst
En Contract oprettet imellem Giertrud Siurs
Datter BacheTuun og Anfind Aamundsøn Moe, hvorved hun for ham opsiger sin til(…..?) brugte Jord BacheTuun
2 L: og 2 pd, derimod Hand tilsiger hinde Wilchaar udj same Jord aarlig
1 Maal Sæd af middelmaadig Ager, een Koes samt 2de Faars Foster, og hannem
derved er tilladt af itsige Eyere Knud Giære at Bygsle, til Witterlighed Torgier Hylle og Knud Giære,
dat: Wangen paa Wos d: 27 9br: 1713.
(2.
En) Bygselsæddel udgifven af Monsr: Hendric (Mil)tzou til Ifver Magnesøn
paa 1 L: 18 mrk. Smør (udj Gaarden) Giærstad i Dyrfvedals Ottung paa Wos
beliggende, dat: Wangen d: 25 Nov: 1713.
(3.
E)n Dito udstæd af Hr: Niels Weinvig til Ole Olsøn paa 3 Spd: Smør udj
den Gaard Sygnebære i Rundalen paa Wos, derfor betalt Bygsel 7 Rdr: 3 mrk. dat: Wangen d: 20 Nov: 1713.
1713:
209
Same
Tid fremkom for Retten Ole Nielsøn Flættre enroulleret Soldat, som formedelst anstundende udmarche i Morgen, til
StifttAmbtmanden Suppliqve at indgifve om sit forfald ey havde Leilighed,
medbragte derfor 2de Mænd, som hand tilforn har tient, nemlig Aad SaauVe og Erich Bøe, samt 2de Naboer Knud Hæftte og Størch ReqVe, alle Edlig
forklarende, at hand baade i hands øyen er svag, saa hand ingen blæst kand
taale, derforuden af een smitsom Syge eller et slags Fransoser (= syfilis)
hafve haftt 6 aar paa sit Been et aaben Saar, og deraf fanget meen, som
han/n/em endnu mærchelig minde(r) naar hand et styche skal marchere eller
gaa, herom begiærende hand et lovlig Tingsvidne han/n/em maatte af
Retten meddeles beskrefven.
Noch
fremkom Ole Stoup og lod lyse sin Pengemangel og Løsning Ret, for sig selv paa
½ Løb for sin
Broder Niels Larsøn Wærende i Lærdal 5 Spd: Smør
udj den gaard Løne
Østre-Tuun som af Ifver og
Torbiørn beboes, i Borstrands ottung paa Wos beliggende, same hand begiærede udj Tingbogen maatte
indføres.
Publiceret
een Bygselsæddel udgifven af Herløv (…?)huus
til Ifver Michelsøn Næstaas paa Alland skiyldende aarlig udj Skatt 1 L: og udj Landskiyld ½ L: Smør, i Borstrands
Ottung paa Wos beliggende, derfor betalt i Bygsel 8 Rdr: dat: Wangen d: 28 Nov: 1713.
2. Et
Fæstebrev udstæd af Monsr: Hendric Miltzou til Lars Baarsøn paa 2 Løber Smør
udj store Skiple udj
Rundalen i Bøyer Ottung paa Wos beliggende
dat: Wangen d: 26 Nov: 1713.
3. En
dito af Monsr: Miltzou udstæd til (…..?) Gulfsøn paa 1
pd. 9 mrk. udj \mit/ Bæhre i Rundalen (som) hands Wærmoder for han/n/em
opsagt, hvorudj ha(nd) tilforn har bygslet lige meget, saa hand nu i aldt i
ermeldte Gaard er brugende 2 pd 18 mrk, dat: Halsnøe Kloster d: 13 Martij 1713.
1713:
209b
4. En
dito udstæd af ermedlte!! Monsr: Miltzou paa sin Søsters Mad: Studs Wegne til Brynniel
Kolbensøn paa 1 L: 18 mrk. Smør udj Øvre Kyte i Winnier Ottung beliggende. dat: Wangen d: 21 Nov: 1713.
Dernæst
fremkom for Retten Halver og Jon Hylle begiærende Deres indbyrdes Wenlige
sluttede Forening i Laugrettets paahør, maatte udj Tingbogen indføres, af
eftterfølgende indhold, at Halver, som
s(in) til dags brugende Jordepart udj Hylle
1 L: 1 pd: 4 mrk. for {Mons}
\Jon/ har opsagt, derfor af ham aarlig skal nyde et Soldsaa Sæd, 1 Koes Foster
og 2de Faars Føde, saalænge hand og hands Kone begge lefver, men naar enten af
Dem Ved Døden afgaar, skal den igienlefvende aarlig nyde 4 Askers Sæd, og
allene een Koes Foster sin Livs Tid, hvilchet bevidnes af de Dan/n/emænd
Lars Ygre, og Niels Win/n/ie.
Dernæst
publiceret
et Skiøde udstæd af Ærværdige Hr: Marcus
Davidson Faie til Størch Dugstad paa 1 Løb Smørs Leye udj Dugstad, som af
Holgers Enche beboes, i Wangens Hofved Sogn beliggende dat: Ringheim d: 28 Nov: 1713.
2. Et
dito til ermeldte Størch udgifvet at!! (af) Hendric Weinvig Giæstgifver paa 1 L: Smørs Leye udj Dugstad som af Enchen beboes, dat: Wangen d: 27 Nov:
1713.
3. Een
contract oprettet imellem Ole Breche og (han)ds Hustru Joron Brynniels Datter,
at hun eftter hands Død allene sig skal tilegne foru(den?) ½ Løb 4 ½ mrk. Smør
udj Deres paaboende Gaard Breche i Bøyen Ottung beliggende, det øvrige Løsøre
og Eyendele skal blifve til fælles bytte, underskrefvet til Witterlighed af Jon
Lunde og Kolbein Herreim, dat: Wangen d: 3 Xbr: 1712.
1713:
210
4. Een
Bygselsæddel udstæd af Lensmand Wiching Stephensøn Tvilde til Knud Olsøn paa 1
L: Smør udj den Gaard Mit Skutle i Qvitler ottung beliggende derfor Bygsel betalt 3 Rdr: eftter
Opsigelse af Ifver Larsøn, dat: Wangen d: 27 Nov: 1713.
5. Een
dito udgifvet af Siur Bøigd til hands Søn Kolbein Siursøn paa 2 pd. 6 mrk. udj Bøigd i Hobøigder!!
(Holbøigder) Ottung paa Wos beliggende dat: Wangen d: 29 Nov: 1713.
Noch
produceret til publication et Skiøde udstæd af Baar Olsøn MørqVe til hands
Stifsøn Knud Nielsøn paa 1 pd Smør udj Mørqve, paa dessen læsning blev af Kongl:
foged giort forbud eftter begiær af Ole MørqVe, som hand til næste Ret Ved
nærmere Kald og Warsel agter at fuldføre.
End
een Bygselsæddel udstæd af Mag: Ole Storm Stiftts-Proust {ofv} wed Bergens
Stiftt til Knud Larsøn Giære paa 2 Løber
Smør, samt 1 Spd: Monsr: Hendric Miltzou
tilhørende og 8 mrk Sm: Wangs Kirchen
tilhørende, udj {Giære} \Bøe i Dyrvedalen/, derhos allene gifvet udj Bygsel 12
Rdr: dat: Bergen d: 3 Oct: 17(13?).
Derpaa
blefve 6 af de bæste og 6 de ringere Mænd tilnævnte, som den allernaadigst
paabudne Dagskat eftter høye ordres med Fogden og Sorenskrifveren skulle
ligne /: af de
største Ottunger 2, og af de mindre een :/
nemlig af Dyrvedalen Mons ReqVe,
Aamund Gillierhuus, Guldfierdingen Knud Finde,
af Boerstranden Stephen Ringheim, Win/n/ier Ottung Niels Winnie, Bøer Ottung
Ole Fæn/n/e og Brynniel Graafve,
Qv(itler Ottung) Michel Lij, Bordalen
Lars RondVe {og (….?) Nyre},
Wicher Ottung, Hadle Tillung, Holb(øig)der Ottung Ole MørqVe og Hans Hirt, af hvil(che) ingen Wilde Eed aflegge, eller
taxationen biVaane, for Almuens Trusel og misnøyelse, frygtende det ey saa Wel
og tilstræchelig kunde
1713:
210b
udrette,
at det kunde blifve uden paaanche, haabede og forlangede een Suppliqve til Deres
Mayts: maatte forfærdiges om den halfve resterende Dagskattes forskaansel, og
Deres Nød og Afmægtighed, hvorved
Taxationen indtil nærmere fornødentlig maatte beroe.
D:
30: Ejusdem blev Retten igien sat for Wangens Tinglav, da Sagerne skulde foretages, hvor da først fremkom for Retten
Helgie
Olde, medbringende sine Naboer Ole Himble, Aad Himble, og Niels Himble, som
skulle Widne om den Ilds Vaade og Nød Han/n/em og hands \gandske/ Huus
næstleden Som/m/er er ofvergaaen, hvilche alle 3de hver for sig, {eenstem/m/ig}
forklarede Eedlig at baade \Den/ 3de Deel af hands Foer, saaVelsom ildgang,
aldt gaardens Redskab, med aldt hvad hd!! (hand) eyede, saa hand iche havde
Skoe paa fødderne eller noget i behold Wed ilden blev ftæret!! (fortæret), saa
hand iche havde i behold, uden allene {det} lidet Foder i Laen War, sine faa
Creature, lidet Sængeklæder, og 2de Kister,
hvilchet hand begiærede udj Tingbogen maatte indføres, og han/n/em af
Retten meddeles beskrefven, for nærmere Kongl: Naade at søge.
Noch
begiærede Knud Finde at hands forrige begiærte og protocollerede Tingsvidne,
som hand nu Edlig agtede at bekræftte Wed tilstædebragte Widner nemlig Biørne og Jon Mølster maatte til nærmere Kongl: benaadning og Aftag
herpaa at nyde udj Tingbogen indføres,
som Eftter Widnernes Edlig forklaring ey kunde nægtes men bevdnes!! (bevidnes) af samtlig
Laugrettet.
Til
same Tid og Stæd havde Kongl: Mayts: Foged Ved Skach Hellesnæs og Peder lille
Røte ladet i Rette (ind)Kalde Anders Westreim for usøm/m/elig medfart med
1713:
211
sin
Kone Brite Johans Datter,
den indstævnte mødte iche hvorfor Stevnevidnerne blefve
paaraabte Dere!! (Deres) Kaldsmaal Edlig
at afhiemble, som og Edlig skiede, derpaa fogden paastod hannem til næste
Rettes Dag maatte Lovdag forelegges,
Afsagt.
Anders
Westreim paalegges til næste Rettes dag at møde eftter Lovlig afhiemblede
Stevnemaal, eller lide Dom for udeblifvelse.
2. Havde Hr: Com/m/issarius Risbrict Ved Stephen
Traa og Ole Tvinden ladet eftter forrige Opsættelse paa Som/m/er Tinget,
indstævne Knud Hæftte, at lide Dom for øfvede Slagsmaal mod Endre Næsheim, paa
hands Kirchevey, som og Widner Knud Hæfttes Kone og Endre Næsheims
Kone herom, foruden de forrige anførte, at giøre forklaring,
Knud Hæfttes Kone forklarede eftter paalagde
Eeds aflæggelse sig
intet mere herom Være Widende, end de indstævnte have brugt Skienden mod hin
anden, som hun allene hørdte, men hvad ord Wedste hun iche, noch allene hafve
seet dem holde K(…?) og haandøxe i haanden, men ey at sla til hin anden, mere herom ey Widende.
Derpaa Citanten Var Lovmæssig Kiendelse
forlangende.
Afsagt.
Eftterdj
de 3de d: 5 Aug: næstleden, saaVelsom itzige Giertrud Hæftte indstævnte Widner,
ingen forklarer nogen Kirchefreds brydelse eller Slagsmaal imellem Knud Hæftte
og Endre Næsheim havde seet, og ingen anden tilstræchelig bevislighed
herudinden er paabe(raabt,) og Sagen tilforn eengang opsat, saa (fri)kiendes
Knud Hæftte i alle maader (for) Citantens paatale.
3. Havde Aad Lunde Wed Lensmanden og Tolleiv
Graufve ladet i Rette stevne Kaare Tveiten at erlegge sin første Bygsel for 1
pd. 2 ¼ mrk. Smørs [Leye]?
1713:
211b
udj
Osgiær, som hand eftter Mageskiftte med {Kaare Tveten} \Knud Osgiær/ har
tiltrædet uden Fæstes erleggelse til Wedkom/m/ende.
Den indstævnte mødte iche, hvorpaa
stevneWidnerne aflagde om lovlig Stevnemaal Deres Edlig forklaring, derpaa for Retten
Afsagt.
Kaare
Tveiten paalegges eftter afhiemblede lovlig Stævnemaal til næste Rettes Dag at
møde under tilstræchelig Doms paafølge.
4. Havde Kain Lorentsøn eftter forhørte Widners
forklaring paa næstholdte Ting i WasVær Tinglav ladet i Rette kalde Gulich
Opheim for nærgaaende tiltalte ord.
Den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Warsel.
Citanten satte derpaa i Rette Gulich Opheim
maatte tilfindes at lide for ubeqvems ord eftter Lofven,
Contraparten derimod forklarede sig Wel hafve
kaldet Cai Lorendtsøn fant, eftter den mening i Landet er brugelig, skal være
meent om alle, som iche ere Bynder eller af Deres dragt, hvilchet Laugrettet
contesterede, formenende sig derfor Wære angerløs, Widere erklærede Caj Lorendtsøn for
een Ærlig og uberøgtet Mand, som hand intet til Wanære Wedste at tilsige,
mere havde ingen af Parterne i Sagen at
indvende, men med Lovlig Dom fnøyede!! (fornøyede).
Afsagt.
Endskiønt
Cajn Lorendtsøn paastaar og formener Gulich Opheim for ubeqVems ord eftter
Lofv: 6 B: 21
Cap: 4 Art: til Bod bør ansees, derimod Gulich Opheim forklarer, som
Laugrettet og samtlige tilstædeværende contesterer, same ord Fandt om Brafve
Folch eftter Deris talemaade Wære i brug, som ey bruger Deres Dragt, derforuden
erklærer Caj Lorendtsøn for Retten for een ærlig og
1713:
212
uberøgtet
haldelsmand!! (handels-?), siger sig og saadant til hands Wanære og Nachdeel ey
hafve talt, eller dertil haftt forse saa bør saadane ord Kai Lorentsøn i ringeste
ey kom/m/e til prejudice, og frikiendes derhos Gullich Opheim for Citantens
paatale, uden han/n/em for proces og Reise at erstatte 2 mrk. 8 s. under Nam.
5. Havde Næsheims Opsiddere Ole, Anders, Siur og
Knud \Næsheim/ ladet i Rette kalde Peder Fliseravn fordj hand iche fløtter med
Dem paa rette Tid til Støels, og opbier den rette Tid igien at afflytte, men
flytter ned for Dem,
Den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Warsel.
Citanterne satte derpaa i Rette at Peder
Fliseravn gandske udbeder deres græsning og Fægang, og Dem umueligt for
Fattelse paa Træ og Skov at oprette nogen Mærchesgaard.
Contraparten derimod replicerede sig ingen Waarstøel hafve /: som dog Citanterne foregafve :/ derfor Wære aarsaget baade at flytte se(nere)
til Fields og tilligere derfra, begiærende allene Mærchesgaard Dem imellem
maatte opsættes,
mere havde ingen af Parterne at indvende men samtlige
med Dom fornøyede.
Afsagt.
Som
Sagen beroer i græsning \og fæbede/, som eftter Lofv:
1 B: 16 Cap: behøfver grandskning og
Besigtigtelse!!. saa henVises Sagen og {Parten} \Citan/ternes Paatale til
Aastædet, hvor (da med) Lovlig omgang og forefundne bevis(lighed) skal paafølge
retmæssig kiendelse.
D:
1. Decembr: betientes igien Retten for ofvenmeldte Tinglav,
Til
same Tid havde Hr: Commissarius Risbricht ladet i Rette Kalde Rognald Kalfve!!
(Skiple?) for øfvede Slagsmaal og ofverfald
1713:
212b
Mod
Hadle Lij nattetide paa hands Seng, som og mod Tollev
Bøe øfvede Klam/m/eri med et Sabel Hug i Hofvedet,
den indstævnte mødte iche ey heller Kunde Warsels Mændene, som
heller ey mødte, afhiemble Stevnemaalet.
Afsagt.
Hr:
Com/m/issarius Risbricht hafver Rognald Skiple til næste Rettes Dag Lovlig
Warsel at gifve, da
eftter nærmere bevislighed og Lovlig omgang skal kiendes, hvis ret er.
2. Havde Hr: Com/m/issarius ladet i Rette kalde
Hagtor og Mons Fænne for indbyrdes øfvede klammerie, af Hagtor Ved ofverfald i
Skaufven foraarsaget, Mons at tilstædebringe herom bevislighed,
de indstævnte mødte Wedtagende Warsel, derhos sagde Mons Fænne sig herom ingen
bevislighed eller Widne hafve hvorfor
Sagen falder af sig selv, og herudinden anderledes ey kand skiøn/n/es end
Hagtor for Citantens paatale frikiendes.
3. Havde
Com/m/issarius Risberech!! (Risbricht) Ved Tolleiv og Ifver Biørche ladet i Rette kalde
Joseph Grofve, fordj hand skal hafve stuchet Knud Pedersøn Løne, til Widne stævnt Michel Grævle, Anders
Traa og Ifver Lierhuus.
den indstævnte mødte iche, hvorpaa
StevneWidnerne Edlig eftter paalæg afhiemblede Deres Stævnemaal,
derpaa Michel Grevle aflagde Edlig Widne, sig
med Ifver Lierhuus (si)dstleden Michels Aftten kom/m/e fra Knud Raustad og da høre
hos Giæstgifveren Larm og bulder træde
derpaa af Hesten og ginge op, og siden Anders Traa kalde sin broder \Knud
Pedersøn/ til side og talede hem/m/elig med ham, derpaa Joseph Groufve
1713:
213
sige,
det blifver iche gaat før ieg gifver een Kop, og derpaa Joseph reiste sig af
benchen hand sad paa, og forfuldte Knud som gich baglænges hen ad gulfvet, begge
stiltiende, dereftter blodet rinde af Knuds Pedersøns Wenstre Arm, og Joseph
holde een Kniv forkiert i haanden, som hand tog fra han/n/em, spørgende hvorfor
hand saadan Skade havde giort, hvortil den anden taugde, mere Widste hand herom ey at sige.
Det andet Widne Ifver Lierhuus forklarede
iligemaade Edlig, sig med Michel Grævle Wære kom/m/en fra Knud Roustad, og
gangen op til Giæstgifveren formedelst fornumne bulder og, da eftter ordvexling imellem Endre
Næsheim og Knud Pedersøn om een ølskaal, Joseph Groufve kom/m/e ind og sige til
Knud Pedersøn /: salva venia :/ (= med respekt å melde) skrab mig op eftter Røfven, hvorpaa den anden
ham igien med bitterhed svarede, derpaa Joseph reiste sig af Benchen og gaa
eftter Knud, som siden Wiste blodet rinde af sin Arm, og Joseph, som igien
satte sig paa bænchen blev Knifven, som
forkiert holdtes i hands haand Ved
Michel Grævle fratagen, mere herom ey
Widende.
Derpaa Citanten begiærede den indstævnte, som
ey mødte maatte
til Doms Lidelse Lavdag forlægges.
Afsagt.
Den
indstævnte Joseph Groufve, som (Ved) Stevnevidnernes Edlig afhiemblede
(Stevne)maal befindes wære Lovlig stævnt, p(aa)lægges til næste Rettes Dag at møde (eller) lide Dom
for ude blifvelse.
4. Havde Aad Breche Ved Jon Slæen og Lars Tvete,
ladet i Rette kalde Jon Lunde at anhøre Widner
1713:
213b
udj
Den Sag, hand Jon Lunde for sit Wærne Ting nærmere agter at søge for et slag af
een haandøxe, hand han/n/em skal hafve gifvet.
Den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Warsel,
Derpaa blefve de indstævnte Widner nemlig Mad: Weinvigs
Sognepræstens Kiæriste, Ingebor
Erichs Datter, Ane Siurs Datter, SigVaar Nils Datter, Mons LeqVe, Hendrich og
Knud LeqVe paaraabte, herom Deres Edlig
forklaring at giøre,
Da Mad: Hr: Niels Weinvigs skrifttlige Widne med Eed bekræfttet blev af Lensmanden først i Rette lagt, af
eftterfølgende \ord og/ indhold. at hun
Onsdagen d: 20 Sept: sad i {sin} \een/ stue, og hørte megen bulder ude paa
Wangen, hvorfor ieg straxen løb ud for at recognosere hvad som paa færde War,
den tid ieg War udkom/m/en, saa ieg Jon Lunde kom løbendes fra Birte Sl: Peder
Jonsøns Hafve med een øxe udj Haanden,
som havde dette Mundheild, nu slog ieg et Mands Slag, som skal spørges, dog
alligevel saa ieg ingen blev slagen, thi den, som fich slaget, Var da allerede,
førend ieg kom ud, falden ned paa Marchen bag nogle Kløv-Kiæsser, hvilche der
samestæds uden for bemeldte hafve Var nederlagt, hvorfor ieg spurde frem og
tilbage (……?)bende Folch, om nogen fich Skade af Jon Lunde, som ieg hørde
ofvenindførte ord sagde, da blev svaret, at titbemeldte Jon Lunde havde slaget
Aad Breche med sin halvtynde i panden,
intet Widere hafver ieg at proferere, men stadfæster med Eed dette i
aldt at være sandfærdigt, saa sant hielpe mig Gud og hands Hellige ord
1713:
214
Under
min Haand Margareta
á Møinichen, Wangs Præstegaard paa Wos
d: 30 Nov: 1713.
Dernæst forklarede Ingebor Erichs Datter
eftter oplæste og aflagde Eed, sig {allene} \hafve/ hørt Jon Lunde og Aad
Breche hos Giæstgifveren hafve brugt Skienden og ordvexling, hvorpaa hun og
Joseph Grindeland fattede Jon Wed haanden og lede ham ud for at forekom/m/e
ulæmpe, imidlertid Aad kom/m/e og stach Jon i Skulderen med sin Kniv, siden
{blev} \{gich}/ Aad {ofvertalt} at gaa op til LeqVe, da hand der fra nedkom og skulde
paalegge sine Kløfver saa ieg Jon
kom/m/e{nde} løbende fra Giæstgifveren, og i det same slae Aad med øxen i
Panden, saa hand faldt til iorden, mere
herom ey Widendes.
Det andet Widne Ane Siurs Datter forklarede iligemaade
Eedlig, sig kom/m/e ind til Giæstgifveren, da Joseph Grindeland og Ofvenmeldte
Ingebor Wilde lade Jon Lunde ud, same Tid Aad Breche kom/m/e løbende og stach
Jon udj Skulderen, /:
hvortil Joseph sagde, gud forlade dig stichende :/ derpaa Mons LeqVe tog Aad og førde ham ud
igien/n/em Dørren, men det slag, Jon gav Aad
hørde hun allene, men saa det iche,
mere herom ey Widende.
SigVor Niels Datter aflagde ligeledes Ee(dlig)
følgende Widne, sig kom/m/e ind hos Giæs(tgifveren) da Joseph Grindeland og
Ingebor Erichs (Datter) Wilde lede Jon Lunde ud, imidlertid (Aad ind) kom/m/e,
da de Vare Ved dørren
og stach Jon (i) Skulderen, saa blodet sprang i Været,
of(….?)Vet, siden eftter Aad kom fra LeqVe, høre allene {Jon} \et Slag/ {slaa
Aad}, og siden see Aad ligge paa Marchen i besvimelse mere herom ey Widende.
1713:
214b
Mons og Hendrich Leqve Wedste intet uden
allene om Aads ofverlast og Klam/m/eri mod Jon at Vide, hvorfor deres
forklaring til foregaaende Kald og Warsel i den Sag beroer.
Knud Olsøn Leqve forklarede hernæst eedlig,
sig hafve hørt af Aad Breche, eftterat hand til LeqVe Var opkom/m/en, sige ieg hafver
gifvet Jon Lunde et Knivstyng og ieg
skal gaa ned og gifve ham et eller 2 til, og derpaa eftterat de ham længe havde hindret, gich
hand ned igien til Wangen, dereftter hørde hand
/: staaende Ved planchVærchet paa Leqve :/ Slaget som Jon Lunde {gav} \skulde gifvet/
Aad, og saa Jon holde Øxen i haanden,
mere herom ey Widende.
5. Havde Hendric Weinvig Ved Lensmanden og Tolleiv
Graufve ladet i Rette kalde Kaare Tveiten for een td: (tønne) Øel, hand
Nattertider, alle uafVidende hafver nedtappet, derfor eftter Løftte og aftale betale 3 Rdr:
Den indstævnte mødte iche, derpaa
stævnevidnene aflagde Edlig Hiem/m/el om Deres Stævnemaal.
Derpaa blefve Widner Peder Borch og Peder Monsøn
Skrædder paaraabte herom deres Edlig forklaring at aflegge, som
Monsr: Peder Borch og Edlig giorde, sig hafve hørt Kaare Tvetens friVillig
tilstaaelse, at hafve udtappet een td: Øel, hvorfor hand lofvet Giæstgifverens
Pige betalning 3 Rdr: inden 8 Dage.
Ligeledes forklarede det andet Widne, Kaare Tveten (at ha)fve tilstaaet, for
Giæstgifveren een td: Øel (hafve) udtappet, og derfor godVillig hafve lofvet
Pigen betalning 3 Rdr: inden 8 dage mere
herom ey Widende.
1713:
215
Afsagt.
Eftter
Lovlig Ved Stævnevidnernes Eed afhiemblede Stævnemaal, og 2de forhørte Widners
efttem/m/ig!! (enstem/m/ig) forklaring, tilfindes Kaare Tveten til næste Rettes
Dag at møde under Doms paafølge.
6. Havde Arne Bidne ladet i Rette kalde Ole
Bidne fordj hand imod Deres forligelse hafver slaet ham Høe fra og fornær,
den indstævnte mødte tilstaaende lovlig Warsel,
herom f(or)klaring at giøre havde Arne
indstævnt Lars Hole og Bodille Throns Datter, begge nærværende og tilstaaende
Warsel, som begge eftter aflagde Eed sagde sig intet at kunde Widne om Oles
Slaatte, eller om hand Arne i nogen maade har fornærmet, men allene om Deres og
Deres Forældres brug,
mere havde ingen af (Par)terne i Sagen at
sige, men med Dom fornøyede.
Afsagt.
Som
Ole Bidne ey kand ofverbevises den sluttede {contract} forening imellem ham og
h(ans) naboe Arne paa Aastædet Bidne d: 7 Ju(lij 17..? at) hafve brudt eller
ofvergaaet, men a(llene deres) fælles March hafve slaet, saa frikie(ndes) hand
for Citantens paatale,
Siunes (Arne?) sig paa Eng eller græsning Være fornærmet, hafver
hand sin contrapart til (Aa)stædet lovlig Warsel at gifve i fo(rhaabning?) af
retmæssig Kiendelse.
7.
Havde Anfind Skulestad ladet indstævne (…..?) Giære, fordj hand har uden minde hugget (i Skule?)stad
Skov og sig den til deels Vil tilegne,
(den) indstævnte mødte tilstaaende lovlig W(arsel)
Citanten havde herom at Widne indkaldet (….?) Fittie, Anders Houge, Brite Grevle og Ifver
H(uus?)mand hos Klocheren,
Contraparten forlangede at sagen, som i Siun
og
1713:
215b
Grandskning
beroer, til Aastædet bør henVises.
Afsagt.
Som
Citanten Anfind Skulestad sig beklager paa Skoufskiftte Wære fornærmet som eftter Lofvens 1 B: 16 Cap: behøfver Siun og Grandskning, aldt
saa henVises Sagen til Aastædet, hvor eftter forefunden bevislighed skal
paafølge Retmæssig Kiendelse.
8. Havde Jacob Fære ladet i Rette kalde Michel
Lij, at betale ham 4 td: Korn, som paa Skifttet eftter Sl: Ellov Qvaale, hands
Datter Randvei blev forstragt af samtlige Arfvinger eftter Marcheds gang same
aar 1711. eftter paastand 2 Rdr: eftterdj hand det paa sin Datters
Vegne begiærede.
Den indstævnte mødte Wedtagende Lovlig Warsel.
Derpaa
Citanten satte i Rette, at Michel Lij som Kornet havde begiært til Lons!!
(Laans), maatte eftter ord og Løftte betale ham Kornet
med rente 3 ½ Aske, af aldt, saavelsom rente af Pengene for 12 Aar á td: 2 Rdr:,
derom at giøre forklaring havde Jacob Fære
indkaldet 2de Widner
Jon {og Siur} Qvaale, og Ole Haand(ve) begge nærværende og Wedtagende Lovlig Warsel,
som eftter paalagde og aflagde Eed forklarede, Jon Qvaale sig hafve hørt Michel Lij (be)giære af Jacob
Fære 4 td: Korn til Laens, og derfor lofvet han/n/em 3 ½ Aske for det Aar til
(……?), mere herom ey Widende.
(Det an)det Widne Ole HaanVe forklarede Edlig
sig hafve hørt Michel Lij Accordere med Jacob (Fæ)re om Korn-forstræchning paa
4 td: Korn (der)
for bydende ham Leye aarlig 1 Aske for tynden, derhos Jacob begiære, om Kornet
eftterfølgende aar kom i slettere pris, da ham
1713:
216
maatte
svares 2 Rdr: for tynden, men ey Wide om Michel saadant samtychte, ey heller mere herom at sige.
Contraparten svarede herimod sig hafve
eftterlefvet sit Løftte, og næstfølgende Høst [til]? Jacob Fære hafve betalt 3
Asker Korn, saa ½ allene rester, derforuden hafve bøet!! (bydet) ham Kornet til
betalning fuldt maal 4 td:, hvilchet aldt Citanten ey
kunde fragaa, Være tilbøden, dog eftter Deres pris og mening, begiærede derpaa
Opsættelse i Sagen, til Mons ReqVe, som nu er fraværende, og af Siur Qvaale,
som Kornets Eyere, dog ichun 22 aar gam/m/el, havde ordres til Siur
Aslachsøn Enchens Mand, at hand Kornet
skulde forhandle, kand møde i Rette, hvormed Citanten Var fornøyet.
Afsagt.
Eftter
Parternes Paastand og samtøche opsæ(ttes) Sagen til næste Rettes dag, forinden
(Siur) Qvaale hafve sin paaberaabte bev(islig)hed at i agt tage og i Rette bringe (med for)modning
om billig Kiendelse.
9. Havde Niels Spilden Ved Tolleiv Grauf(ve og)
Ifver Biørche ladet i Rette kalde Johan/n/es (Oppe)land og hans Qvinde Brite
Oppeland, (og) I(fver?) Grofve og hands Kone Ragnilde for næ(rgaa)ende {ord} og ærrørige ord,
De om hands (Kone) skal hafve talt, nemlig med Mons Fæ(nne) i Brylluppet paa
Oppeland hafve haftt (legem)lig omgiængelse, derom at giøre forkl(aring)
indstævnt Gundbiør Fænne, Synneve (…..?) Datter, Marete N: Fæn/n/e, Ole
Hildestveet, (…..?) Fænne, Siur Haatveten, Joseph Grau(fve, …?)le Groufve, Gyri
Lars Datter, og Jon (…..?)
De indstævnte Contraparte mødte tilstaaende Lovlig Stævnemaal, derpaa
tilbydende Citan-
1713:
216b
ten
og Mons Fænne tilstræchelig Erklæring og Afbeed, at om De om Den/n/em nogen utilbørlige
ord, mod Deres Willie eller ringeste Føye skulde hafve
ladet falde, som de ey kand fragaa, da tilbage kaldes saadant, saa det i
Længden ey bør Være Wedkom/m/ende til nogen Nachdeel eller Æres Forkleinelse,
men de indstævnte og skiyldige, erklærer Sigvor Spilden og Mons Fænne for
ærlige og uberøgtede folch i alle maader, derpaa ydermere bedende Niels Spilden
og Mons Fænne om forladelse, tilbydende og Rechende Dem haanden, som eftter Laugrettets forbøn og
Mellemhandling af Wedkom/m/ende blev imodtagen,
og same under Rettens forseigling begiært beskrefven, hvorved den/n/e Sag og
proces blev ophæfvet, dog at de indstævnte svarer StevneWidnerne for Deres
umage betalning.
10. Havde Jon Westreim og Lensmanden Wiching
Tvilde Ved Tolleiv Groufve og Stephen Skiærve ladet i Rette kalde Aad og Ifver
Tachle, fordj hand udj Deres Skouv kaldet Biørche-Moen har hugget,
Ifver Tachle Vedtog nærværende lovlig
Stævnemaal, Aad fragich at Være lovlig Warslet, hvorpaa stevnevidnerne blefve paaraabte Kaldsmaalet
Edlig at afhiemble, som og skiede, hvorpaa Citanterne satte i Rette, at Aad
burde eftter saadan uvedkom/m/ende Skoughugster burde lide Dom eftter Lofven.
Contraparten replicerede, sig ey rettere Være
Widende, end allene hafve (hug)get som sine formænd, og hands Jord
tilhøren(de,) begiærende derpaa opsettelse i Sagen, indtil hand sine Widner og
bevislighed om sit brug kand tilVeyebringe.
1713:
217
Mere i Sagen havde ingen af Parterne [at]
indVende, men samtlige med Dom fnøyede!! (fornøyede).
Afsagt.
Eftterdj
Sagen udj fornærmelse paa Skouv beroer og L: 1 Bogs 16 Cap: saadant til Siun og Grandskning Vil
hafve henVist, saa hafver de paakiærende Deres pretention og paastand til
Aastædet lovlig at indkalde, hvor billigmæssig kiendelse og Dom skal paafølge.
Widere
havde ingen stævnt eller Wilde gaa i Rette, hvorfor slutlig Laugrettet blev
opnævnt, som Aar 1714 Retten skal betiene,
Gulich Opheim, Torbiørn Løne, Johan/n/es Lij, Knud Nyre, Brynnield
Liland, Nye Knud Rousta, Kolbein Kyte og Aad SundVe hvilche 3nde sidste hos Laugmanden Deres Laugrettes Eed lovlig hafver at
aflegge, og derpaa opsagdes Retten for
dette Tinglav.
Ao:
1713 d: 4
Decembr: holdtes ordinair Høste- Skatte
og SageTing for LyseKlosters Almue i Hardanger paa den Gaard Lussand, nærværende
Sr: Jacob Widing som Ombudsmand og Jordraat, BundeLensmand Ole Lussand, samt
Edsorne Laugrettesmænd, Gunder Ringøen
for Lars Knudsøn Oppedal, Aamund Ringøen, {Lars Diønno,} Aad Aarhuus,
Christopher Diønno, Torbiørn og Anders Oppedal, Jens(?) Bleyen for Jon ibid: og (….?) Langesætter med mere Wedkom/m/en Almue,
(da
eftter) Rettens sættelse lydelig blev publiceret alle de fo(rhen) paa Lehnets
gods, saaVel i Hardanger som Wo(s for)kiyndte og extraherede Kongl: Mayts:
Forordn(inger) og andre Høye ordres for alle tilstædeværende.
Dernæst
een Bygselsæddel udstæd af Monsr: Ja(cob Wi)ding Ombudsmand ofver
Lyse Klosters Go(ds til) Knud Larsøn paa
1 ½ Spd: Smør og ¼ H(uud udj) den Gaard Mitbleyen i Hardanger og Lys(e Klosters) district
beliggende, dat: LyseKlosteret d: 1 Dec: (17..?)
2. En
dito udstæd af ermeldte Monsr: Jacob Wi(ding til) Lars Larsøn Mælen paa ½ Løb
Smør, 1/? (Huud?) og ½ Giedskind udj Mælen i Hardanger beliggende og
Lyseklosteret tilhørig, deraf Bygselen Lovgemæs betalt. Fæstebrefvet dat: LyseKloster d: 2 Apr: 1713.
1713:
217b
3. Eet
Fæstebrev udstæd af Monsr: Jacob Widing til Simen Engelsøn paa 2 2/5 Spd Smør
og 1 3/5 Løber Salt, \1 Buchskind/ udj den Gaard Ringøen i Hardangers fogderi beliggende og
LyseKlosteret tilhørig, Bygselen indført eftter Lofven betalt, dat: d: 4 Dec:
1713.
4. Een
dito af Welbemeldte Sr: Widing meddelt Aamund Pedersøn paa 2 pd Smør, 1/3 td:
Salt, udj Oppedal i Haranger og Ullensvangs Præstegield beliggende,
LyseKlosteret tilhørig, deraf betalt Bygsel 9 Rdr: dat: Lussand d: 4 Dec: 1713.
5. Eet
Skiøde udgifvet af Christopher Holgersøn Biotveet til sin Svoger Peder Endresøn
Ureim paa 2 mrk. Smør udj den Gaard Ulvnæs i Kindservigs Sogn beliggende,
hvorudj den Kiøbende tilforn arfvelig er eyende 16 mrk. S: ½ Giedskind, nu i aldt 1 Spd: 1/2 Giedskind, for de tilkiøbte 2 mrk. gifvet
2 Rdr: dat:
Lussand d: 5 Dec: 1713.
Til
same Tid og Stæd havde Ombudsmanden Sr: Widing Wed Asbiørn Helland og Lars
Oppedal ladet i Rette kalde Torgier Sandven for resterende Skatter og
Rettigheder, med forrige aars forfaldne, 1712 (in)dberegnet, samt ordinaire
Skatter 1713. med
extraordinaire Hele Dagskat for forrige Aar
27 Rdr: 3 s. derom enten
tilVeyebringe bevislighed, hvad betalt maatte Wære, eller lide Dom til
betalning,
Den indstævnte mødte iche, ey heller
Stevnevidnene,
Afsagt.
Som
Torgier Sandven ey for Retten møder, ey heller StevneWidnene Kaldsmaalet
nærværende lovlig kand afhiemble, saa hensettes Sagen til lovlig Warsels
igientagelse, og nærmere Retmessig Doms paafølge.
(Mere
Sag)er Ware her ey tilstævnte eller nogen flere, (der) Wilde gaa i
Rette, hvorfor Dagskattens Ligning eftter Welbaarne StifttAmbtmandens anselige
ordres
1713:
218
i
nærværelse af 6 De bæste og 6 ringere Dan/n/emænd blev foretagen, og til same
Ende ermeldte 12 Mænd opnævnede, nemlig Gunder Ringøen, Ole Ludsand, Aamund
Ringøen, Hans Langesætter, \3./ Anders Oppedal, \2./ Peder Endresøn Ureim,
Christopher Diøn/n/o, Baar Oppedal, Siur Kraachevig, Arne Sexe, Holger
Biotveet, og Aad Aarhuus, hvilche alle Derpaa aflagde Deres corporlig Eed, uden
nogen Persons anseelse, Had Wenskab
eller interesse, saaVidt Dem War Widende, i den/n/e Dagskattens Ligning Wilde
sige Deres sandfærdige forklaring, og derpaa blev med den underdanigste taxation
forfaret, og om hver Mands Tilstand een hver Lignings Mands votum paaesket og
confereret.
Slutlig
blefve Laugrettesmænd opnævnede som Retten 1714 skal betiene, Gunder Ringøen, Engel ibid: Samson Frønæs, Torbiørn Oppedal, Ole(?)
Willure, Tolleiv Krogevig, samt Nye {Arne Sexe} \Jacob Æ(….?) og Knud Lussand,
som hos Laugmanden deres Aarlig Laugrettes-Eed Wedbørlig hafver at
(afleg)ge og derVed opsagdes Retten for
dette (Tinglav)
Ao:
1713 d: 9
Decembr: holdtes Almindelig Høste-
Skatte- og SageTing for Føieens!! (Føiens), Fiære, Waags etc: Skibbrede (Lyse)
Klosteret underliggende, ofverværende Sr: Jacob (Widing) som Foged og
Folvalter!! (Forvalter), BundeLensmand B(aar Wæ)spestad, samt Edsorne 8 Laugrettesmænd (…..?)
Jelland, Aamund Gloppen, Niels ibid for Joha(nnes …?)cheland, Lars og Elling
Blegnæs, Thomas Mæ(….?) Niels Johansøn Wæspesta,
og Erich Nærbøe for (Wær?)mund Hofttham/m/er, med mere Tinglafvets Al(mue)
hvor eftter Rettens
sættelse for alle til(stædevæ)rende
lydelig blev læst alle indeværende A(ar produ)cerede og forhen extraherede
Kongl: Foror(dninger og) andre høye ordres.
1713:
218b
Dernæst
publiceret Lensmand Michel Baarsøn Wæspestads Beskichelse Antagelse og instrux,
udj ermeldte Føiens, Fiære og Waags Tinglav LyseKlosteret underliggende at Wære Lensmand com/m/uniceret af Sr: Jacob Widing Forvalter ofver LyseKlosters gods, med Widere
underretning om hands pligt med Skatternes indrifvelse, Sagefalds observation,
og erindring til Almuen han/n/em for
Deres Lensmand at antage dat: Lyse
Kloster d: 28 Nov: 1713.
Derpaa
blev eftter Welbaarne Stifttambtmandens anselige ordres taxationen i nærværelse
af 6 De bæste og 6 De ringere Mænd angaaende Den allernaadigst paabudne Dagskat
foretagen, navnlig
Michel Baarsøn Wæspestad, Niels Gloppen, Elling Blænæs, Niels
Wæspestad, Torbiørn Mæling, Peder Øcheland, Ole Dalsgaard, Thomas Kiernagel,
Bo(…?)el Kobberstad, Hans Eldholm, Erich Næsbøe og Størch Jelland, som eftter
Eedens paalæg og aflæg samptlige blev formanet
uden nogen Persons anseelse, Had
Wenskab eller interesse, om hver mands Tilstand her i Tinglafvet, saaVit
Dem War Widende, at gifve sandfærdig underretning, og derpaa alle deres Nota
Vedbørlig eftter(sp)urt, og dereftter med taxationen Widere fortfaret.
(Til)
same Tid og Stæd havde Ombudsmanden Sr: Widing Ved Niels Gloppe og Elling
Blegnæs ladet i Rette kalde Ingebricht Store-Bøe, at tilsvare den Huse aabod,
som nu Wed Mænds Besigtelse
nemlig Lars Blegnæs og Knud Wæspestad tillige med Lensmanden Baar
Wæspestad er forefunden eftter at hand Jorden nu ganske 4 á 5 (Aar hafv)er
beboet,
Den indstævnte mødte iche, hvorfor
Stævnevidnene eftter paalæg Deres Warsel lovlig afhiemblede, derpaa (….?) Citantens paastand,
Afsagt.
(Eftt)er
lovlig afhiemblede Stevnemaal, paalegges Ingebricht St: Bøe, som nu selv ey
møder, eller sit for(fal)d Wed andre ey lader lyse, til næste Rettesdag (at
m)øde, eller lide Dom for udeblifvelse.
(Dereftter
op)nævnedes Laugrettesmænd som 1713!! (1714) Retten skal be(tiene nemlig
Nie?)ls og Wærmund Hofttham/m/er, Johan/n/es Bircheland, (…..?) Nielsøn
St: Bøe, Tosten Waage, Thomas Wæspestad, (…. ……,?) Thomas Kiernagel og Knud
Wæspestad, som Deres (Laugrettes) Eed hos Laugmanden lovlig hafver at
aflegge, Derpaa Tinget endtes.
1713:
219
Udi
Denne Protocol som indeholder Toehundrede, og Atten, Nummererede, Igiennem
Dragne og forseigle blade, haver Kongl: Mayst: Sorenskriver over Hardanger,
Waahs, og Liuse Closters Gods
Jesper SwartzKopf, Eftter sin bestalling, (samt) Embedes Pligt at
indføre alt hv(ad) for Retten, udj hans Allernaadig(st An)fortroede
Sorenskriverie, udj de A(arin)ger 1711: 1712: og 1713 fore falder (som) Loulig
og forsvarlig Eragtis Kan. Og dend igien wed bemelte Aarin(gers) udgang
indlevere, og een Anden (der)imod under behørig forseigling i(mod)tage.
Bergen d: 23 Martij Ao: 17(11)
Hammond
Og
her endtes året 1713, og denne protokoll.