Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Hardanger Sparebank og Statsarkivet i Bergen

Tingbok I  A.d. 7, 1711-1713, for Hardanger, Voss og Lysekloster

Året 1711

 

1711: 1

 

In Nomine S: Setel   Trinitatis   Juva Jehovah

 

Eftter Gunstigst Tilladelse af Høy ædle og Welbaarne Hr: Stifttsbefalningsmanden Edvard Hammond indskrifves først udj den/n/e Protocol, hvad som for indeVærende aar 1711 paa w…(?) tingene  og dereftter er forefalden og udj den for undte interims-Protocol (er) blefVen indført, som følger.

 

 

 

Ao: 1711  d: 25. Febr:  Blev et sædVanligt Waar  Sage og Skatte-Ting holden med Jondals Skibredes Almue paa Gaarden Toftte, tilstædeværende Kongl: Maysts: Foged Sr: Ole Larsøn  paa Sgr: Peder Jensøns Wegne, hands Fuldmægtig Jens Eidbech, Bundelensmanden Lars Drage, Eedsorne Laurettesmænd  Engel Bache, Lars Haugen, Lars Traa, Torgier Aase, Lars Samland, Efven Watsel, Endre Traa og Christopher Eye:

 

Da eftter Tingets (sæt)telse, for Retten og samtlige nærværende Almue blev publiceret eftterskrefne Deres Kongl: Maysts: aabne Brefve og Forordninger.

  1.  Min Egen allernaadigste forundte Best(alling) paa Sorenskrifveriet udj Hardanger, Lyse K(lost)rets Gods og Wosse Præstegield  dat: F(red)rics-berg d: 5 Sept: Ao: 1710.

  2.  Kongl: udgagne!! (udgangne) Forordning om Dom/m/ers (beskri?)Velse og udstædelse, af dato 20 Octobr: 1(710)

  3.  SlotsLofvens Ordres, hvorledes med Ofve(….?)heds, Druchenskabs  Slagsmaals, og andre des(lige?) Sagers examine skal med Bønderne omgaa(es)  dat: Aggerhuus d: 8 Jan: Ao: 1711.

 

1711: 1b

 

  4.  Den Allernaadigste tilladelse at Tiende-Kornet maatte med penge erlægges, som ellers in natura skulde skieed, saavelsom og forandring Ved det røgede Kiøds Leverance, at hvor Faare-kiød ey til!! tilWeye-bringes, maa Nøde-kiød imodtages  af dato 18 Jan: 1711.

  5.  Taxten paa Tienden for Aar 1710  dat: Bergen d: 21 Novembr: 1710.

 

Dereftter Kongl: Mayts: Foged Sgr: Ole Larsøn for Retten opstoed, og tilspurde Laugretted, samt ganske tilstædeværende Almue her udj Sognet; Som Han/n/em fra det høy Kongl: Rente Cam/m/er var tilsendt antegnelse-poster udj 1706. 1707. og 1708 aars allerunder{der}danigste Regenskaber  hvorved hand eendeel Tingswidner, og Tilstaaelser for Retten behøfver, om iche med eftterskrevne Poster saaledes Var beskaffed som følger.

  1.  Tilspurde Hand dette Sogns Almue, om her udj Jondals Sogn noget af Kongens Eyendombs Gods Var beliggende, som Landskyld eller anden Rettighed til Fogden svarer,  dertil svarede de alle Nei  at der findes ey noget saadant Gods, som til Fogden betaler Landskyld i det ganske Sogn.

  2.  Om De Viste af nogle oprøddede Pladser at Være indrettede siden Matriculen blev af de Com/m/itterede lagt 1666.  der enten een eller anden slags Rettighed til Fogden svarer,  hvortil de svarede, at udi det ganske Sogn findes ey noget oprøddet Plads  lidet eller stort, der noget til Fogden betaler, uden De rette Jorder, som alletider hafver svaret.

  (3.)  Ligesaa tilspurde hand Dem, om der udj Sognet Var flere end Houge-Sag, som svarer af 600 Bord, Sav(me?)ster-skat 1 mrk. 14 s.  de aar 1706. 1707. og 1708.  hvortil de svarede, at der ey flere fandtes, ey heller betaler den/n/e mere til Fogden end anført er.

  (4.)  Spurde Hand Den/n/em, om der i Sognet fandtes 1706. 1707. og 1708.  enten Strandsiddere, Gastgifvere  HandtVærchs-Folch eller Huusmænd, som eftter Forordningen kunde ansees til

 

1711: 2

 

Nogen Skat,  derpaa gav de til giensvar:  At der udj Sognet slet iche findes saadane personer, der nogen Skat kand sVare, hVerchen rig eller Fattig.

  5.  Tilspurde hand Den/n/em, om der i Sognet 1706. 1707 og 1708 er falden nogen 3de 40 Lod Sølvs Bøder  hvortil de svarede, at slet ingen saadane Bøder, de aar i Det Sogn er falden.

  6.  Fremkaldede Hand Lensmanden Lars Drage af same Sogn, og tilspurde Han/n/em for Retten, om Hand iche aarlig nyder de 4 Rdr: som den Høye Øvrighed han/n/em aarlig har tillagt,  hvortil hand svarede og eedlig forklarede at hannem af Fogden 1706. 1707. og 1708 aarlig er betalt 4 Rdl:  som og udj hands Skatte bog er indført, saaog derforuden Vedstaar hand at hafve nødt munderings penge af hands gaard 1707. og 1708  aarlig 1 Rdr:  eftterdj hands gaard er fri fra Lægd, som og Lavrætted samtydig med Han/n/em forklarede at være sandfærdigt.

  7.  Tilspurde Hand Den/n/em, om nogen Odelskat Disse 3de aar er fragaaen, 1706. 7. og 8.  dertil de svarede Ney, at ingen Jorder de aar af Opsidderne ere kiøbte, og derfor ingen forandring.

  Aldt dette begiærede Kongl: Mayts: Foged udj Ting bogen at maatte indføres, og han/n/em uder!! (under) Rettens Betienteres forseigling meddeles beskrefven, som Vi han/n/em ey kunde Weigre, men at aldting saaledes inden Tinge for Retten passerede  Widner Vi med Wores Vanlige Zigneter.   Act: Ao: Die et Loco ut Sup(ra)

 

Noch tilspurde Kongl: Mayts: Foged Alm(uen) af dette Sogn paa Tinget, om der findes (no)gen Strandsiddere, HaandVerchs-folch, eller (Huus)mænd, som til Han/n/em nogen Skat betal(ler) eller betale kand:  Almuen dertil svare(de) at udj dette Sogn er aldeles ingen Str(and)siddere eller HaandVerchs folch at finde, (som) til Fogden ringeste skilling Skat betaler

 

1711: 2b

 

Huusmænd ere ey andre, end de der bætler deres Føde, og derfor ey nogen Skat enten betaler eller betale kand.

  Dette begiærede Kongl: Mayts: Foged at maatte indføres og Han/n/em beskrefVen meddeles, som Vi han/n/em ey kunde Nægte, men at saaledes for Retten inden Tinge er passeret  Vidner Wi med Wores Undertrychte Zigneter.   Rectum Anno, Die et Loco ut Supra.

 

 

 

Ao: 1711  d: 27. Febr:  blev paa Gaarden Walland holdet et Almindeligt Waar  Skatte og Sage Ting med Østensøe Skibredes Almue, nærwærende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, paa Sr: Peder Jensøns Wegne  /: som com/m/itteret af Assessor Wilhelm Hansøn :/  Hands Tiener Jens Eibech, samt Lensmand Ole BerfVen, og Eedsorne Lavrettesmænd  Christopher Næs, Ole Axnæs, Knud Tveet, Tollach Nætteland, Ole Østensøe, Tosteen Kaldestad i Ole Brigsøns (Brigtsøns) Stæd, Nils SandVe for Erich Skaare, og Tormo Læpsøe, med mere Skibredets Almue.

 

Da der, eftter Rettens beskichelse lydelig for alle tilstædeværende blev forkyndt og publiceret for indførdte pag: 1mo et Secunda Deres Kongl: Mayts: og SlotsLofvens udstæde placater, saavelsom Tiende taxten af aar 1710.

 

Hr: Peder Jensøn Smit hafde Wed Lensmanden Ole BerfVen og Jacob Skaffer for Retten ladet indkalde Lars og Thron Rychen, for de paa Gaarden Rychen uden Ombudsmandens Widende eller tilladelse hafde antaget een Huusmand  nafnlig Ole Olsøn, derfor paastaaende at fornæVnte 2de paaboende Bønder eftter Lofvens 3. Bogs.  21 Cap:  7. Art: skulde hafve Deres Jord og Bygsel forbrut;

 

1711: 3

 

  De indstævnte comparerede og tilstode Lovlig at Være Warslede, derhos foregifvende at benævnte Huusmand af Den/n/em iche Virchelig Var antagen eller bevilget nogen Boe at sætte, men allene fra næst afvigte Foraar, som een huusVild Mand, af Den/n/em forundt Ved Xsten!! (Kristen) Kiærlighed Huusly til næste Waar, da hand igien same Stæd er opsagt at qvitere.

Afsagt.

Eftterdj paatalte person Ole Olsøn paa Gaarden Rychen iche eftter foregaaende forhør og forklaring kand ansees af Jordemændene Wirchelig som huusmand at Wære antagen, ey heller paa ermelte Gaard noget huus har opsat, eller af bemelte Eyendom noget har giort sig egentlig nøttig til ophold, alt saa seer iche Jordrotten eftter sit paastand at Være (for)nærmet, eller Leilendingen herudj straf(vær)dig, saafremt Huusmanden eftter Deres t(il)sagn og foregifvende blifver afskiediget.

 

Kongl: Mayts: Foged Sigr: Ole Larsøn tilspurde Lavretted og Almuen om eftterskrev(ne) Poster, hVorpaa Hand begiærede Deres sandferdige forklaring, nemlig

  1.  Eftter tilspørsel om Deres Mayst: eyer mere Jordegods udj Dette Skibrede  /: end som Den Jorde-bog, som hand i Retten fremlagde, forklarer :/  saas:  Axnæs  Smør 1 Spd eller 18 mrk  Giedskind 1  uden Bøxel.    Bircheland  3 Spd Smør  uden Bøxel.    Walland  Smør 20 mrk  Salt 18 mrk.   ( …?)vig  Smør 7 ½ mrk.  Begge uden Bøxel.     Derforuden af Mariæ Virginis Præbende Gods   (Øvst)huus  Smør 1 ½ Løb  Huud 1  med Bygsel.    Qv(amsøe)  Smør 1 Løb, Huud 1  med Bygsel;    Saaog tilspurte Hand Dem om paa disse 2de sidste, Øvsthuus (og) Qvamsøe Var falden nogen Bygsel, Aar 1706.  Hvortil De samtlig svarede, at Deres Kongl: Mayst: iche eyer 1 mrk mere Jordegods her udj (Skib)reden, end som den/n/e Jorde-bog om/m/elder, iche hel-

 

1711: 3b

 

ler følger der nogen Bygsel med disse smaa Jordeparter, men allene paa Øfsthuus og Qvamsøe, hvor heller ingen \Bygsel/ om/m/elte 3 aar er falden.

  2.  Om Der i Skibredet fandtes nogle Oprydnings Pladser, som Skat til Fogden betaler, som af ny kunde være opryddet:  Dertil svarede Lauvrettet og Almuen, at der i Skibredet findes ey 1 mrk Jordegods opryddet, siden De Com/m/itterede Lagde Matriculen; iche heller betales af noget saadant til Fogden nogen Skat her i Skibredet.

  3.  Spurde Hand Den/n/em og om der i Skibredet findes nogle Safver!! (Sager), hvorpaa Bord Skiæres  dertil De alle svarede ney, at ingen  enten ond eller god  findes i det gandske Skibrede.

  (4.)  Om der i Skibredet fandtes enten Giæstgifvere, Strandsiddere, Haandverchs-folch, eller Huusmænd de aar 1706. 7. og 8.  som Skat kunde eller burde betale,  hvortil de alle svarede ganske Ney, at aldeeles ingen af om/m/elte personer i Det ganske Skibrede De aar fandtes.

  5.  Om der i Skibredet Ao: 1706. 7. og 8. faldt nogle 3de 40 Lod Sølvs Bøder, eftterdj Sigt og Sagefaldet henhører under forpagtningen, men forbemelte Bøder Deres Mayst: reserveret,  hvorpaa De gafve til giensvar, at iche saadane Bøder der i Skibredet vare faldne, som de i ald sandfærdighed kunde forklare.

  (6.)  Fremkaldede hand Lensmanden Ole Berfven, og tilspurde ham, om ham ey Var Witterligt, at hands Sl: Formand  Lensmand Samson Røen  som Var hands næste Naboe, blev betalt de 4 Rdrs aarlig Løn for 1706 og 1707.  og om hand ey selv bekom sin Løn for 1708.  Dertil svarede iche allene Lensmanden, at det Var sandfærdigt, at hands Formand fich aa(rlig)

 

1711: 4

 

sin Løn, baade disse om/m/eldte aar saavelsom tilforn, ligesaa hafde hand bekom/m/et for den tid hand hafde tient, aarlig 4. Rdr:  og derforuden er Den/n/em begge gotgiort Munderings pengene de 2de aar 1707. og 1708.  hVer 1 Rdr:  er 2 Rdr:  og aflagde saa Lensmanden derpaa sin Eed, at dette Var med sandhed, som hand forklarede.

  7.  Om Den/n/em ey er Witterligt, at eftterskrevne iorder gich Odel-skatten fra her i Skibredet, saasom 1706.  Østensøe, som Anbiørn Ulgenæs eyed  Smør 3 Spd 16 ½ mrk.  Faarskind 3 ½.  Kalvskind ½.  7 mrk. 9 s.    Rosseland, som Ole Aamundsøn og Enchen paa Steene Eyed, Smør 27 1/3 mrk.  Huud ½.  5 mrk. 7 s.    Næsthuus  Larses Søskende  Smør 1 pd. 7 ½ mrk.  2 mrk. 10 s:      1707.   Aarhus  Smør ½ Løb 4 mrk.  3 mrk. 5 1/3 s.    Biug-Tveet 2 (Spd) 6 mrk.  Huud ½.  1 Rdr: 4 ¾ s.   hvortil de alle svarede at det var vist, at disse Jorder gich Odel-skatten fra forbemelte aar, Det same vedstod og Opsidderne, at de for Odelskatten er blefven fri.

  Dette begiærede Kongl: Mayts: Foged udj Tingbogen maatte indføres, og Han/n/em af Retten beskrefven meddeles, at saaledes udj alle ting er passeret; Og at Være fuldkom/m/en sandfærdigt  Vidner Christopher Næs, Ole Axnæs, Knud Tveet  et cæteri.

 

Iligemaade tilspurde Kongl: Mayts: Foged den/n/e S(kib)redes Almue, om her findes nogen Strandsid(dere,) HandtVerchs-folch eller Huusmænd, som til (Han)nem nogen Skatter betaler eller betale (kand.)  Almuen dertil svarede, at udj dette Skibrede g(an)ske ingen Strandsiddere eller Haandverchsfolch (fin)des, som til Fogden ringeste Skilling i Skat betaler; Huus-mænd ere ey andre, end de, der bætler Deres Føde, og derfor ey nogen Skat enten betaler eller betale kand:

  Dette begiæ-

 

1711: 4b

 

rede Kongl: Mayts: Foged Han/n/em beskrefven maatte meddeles, som Han/n/em ey kunde Weigres, efttersom Det saa i sig selv findes sandfærdigt.

 

Noch hafde Kongl: Mayts: Foged hertil Tinglafvet ladet indkalde eftterskrevne Dan/n/emænd, for at producere Deres Skiøder og andre Adkomster, hvoreftter De sig tilholder Bygsel-retten af eftterskrevne Jordegods, som Deres Kongl: Mayst: her udj Skibreden er eyende, saasom til 1 Sp: Smør og 1 Giedskind udj nedre Axnæs;   Bircheland  3 Spd Smør.   Walland  Smør 20 mrk.  Salt 18 mrk.   Og udj Aalvigen  Smør 7 ½ mrk.   Hvilchet Gods Deres Mayst: ungefær for 40 aar siden for resterende Skatter skal hafve antagen udi betalning,

  og fremkom derfor først Knud Nilsøn Axnæs, som forklarede, at hand for 5 aar siden Bygslede af Hr: Baron Rosencrants det Spd: Smør, og Giedskind udj Axnæs, og sagde derhos at Bygsel-Retten altid har fuldt Baronen, og ingen anden udj Mande-Minde, som og Almuen samtlig med Han/n/em bekræfttede.

  Dernæst for det 2det lod Deres Ærværdighed Prousten Hr: Peder Gielmeiden frem lægge een Dom imellem Sl: Hr: Tollach Olsøn  fordum Sognepræst til Wigøer  og Helgie Torgiersøn Lionæs, afsagt paa den Gaard Østensøe d: 27. Martij 1637.  hvorudj Hr: Tollach er tilfunden Bygselretten udj bemelte Deel af Walland, og har Bygselen stedse siden den tid fuldt Præstebolet, Præst eftter Præst og ingen andre.

  For det 3de fremkom Ole Johansøn  boende paa Bircheland, og endelig forklarede at Johan Boelstad  boende udj StranVigs Skibrede, og hands formand har aldtid fuldt bygselretten til de 3 Spd udj Bircheland  og fremViste derfor hands Eyers Skiøde, at hand for ald gaarden Bircheland er Bygselraadig.

  For det 4de fremkom Johannes Larsøn Aalvigen,

 

1711: 5

 

som sagde, at Deres Kongl: Mayst: aldrig til de 7 ½ mrk. i Aalvigen, som Tosten brugte, har haftt nogen Bygsel, men bygsel retten har fuldt han/n/em og hands Formand henVed 70 aar, og imidlertid har hand aldrig hørdt nogen pretension, siuntes og det var ubilligt, at Fogden derpaa nu Vilde tale, og paaføre hannem umage og reise:

  Widere sagde de samtlige iche kunde Vide at svare eller forklare paa Fogdens paastand, men de allerunderdanigst haabede, at De hereftter, som tilforn, nyder Deres Eyendom og Herlighed, og formeente, at Dem intet uden Dom blev fratagen:

  Foruden aldt dette tilspurde De den ganske Almue, om De andet kunde Wide end Bygselretten har fuldt Dem og Deres Formænd, hvortil De svarede, at det i alle maader saaledes Var rigtig og sandfærdig, og aldrig de Vidste, at Deres Mayst: har bygslet disse parter.

  (Dette) begiærede Fogden at maatte indføres og Han/n/em af Retten gifves beskrefven, som Vi ey Vidste Han/n/em at Veigre, men saaledes passeret og i alle maader fuldkom/m/en sandferdigt bevidner Wi  etc

 

 

 

Ao: 1711  d: 2 Martij  blev paa Gaarden Langesætter, holdet med Ullensvangs Almue eet Almindeligt Waar- Skatte og Sage-Ting  tilstædeværende Kongl: Maysts: Foged Singr: Ole Larsøn, paa Sr: Peder Jensøns Wegne Jens Eibech, Lensmand Lars Bech, Eedsorne Lavrettesmænd  Helgie Berfven, Greb Bleien, Johannes Rat(eig,) Asbiørn Tveisme, Aslach Berfven, Johannes (Tio)flott, Brynniel Tioflott, og Aamund Jorda(l)

 

Da der eftter Rettens sættelse for samtlig til stædeværende Almue blev lydelig læst og publiceret, for indførte fol: 1mo  Kongl: Mayts: og Sl(ots)lofvens udstæde Placater, saavelsom Deres Hr: Exellences, Løvendals Anordning, om Skræpp(er)nes Leverance, i stæden for de casserede, dat:

 

1711: 5b

 

Lovervigen d: 29 Xbris 1710.  saavelsom Tiende taxten for Ao: 1710.  af Bergens Consistorio udstæd.

 

Dereftter blev til Tinge lyst Mag: Erich á Møinichens udstæde Bygselsæddel til Ole Aadsøn paa Gaarden indre Alsager  paa 1 Pd Sm: og 1 Buchskind  af dato 19 Sept: 1709.

 

Iligemaade lydelig læst og Ting lyst et Skiøde, udstæd af Ole Knudsøn Espeland til Greb Wigleichsøn og hands Søn Lars Grebsøn paa ½ Løb Smør udj den Gaard indre Berfven i Ullensvangs Sogn, Faderen ½ pd og Søn/n/en 1 pd.  dat: Langesætter d: 2 Martij 1711.

 

1.  Singr: Peder Jensøn Smit hafde Ved Lensm: Lars Berch!! (Bech), Svend og Elling Jyssendal ladet Stevne Siri Joens Datter anden gang til Tinge at betale sine ægte-bøder;

  Kalds-mændene blefve paaraabte  Deres Stevnemaal at afhiemble, som og skiede, derhos berettende, at hun for hindes slette tilstand, og Mandens udeværelse i Kongens tieniste, maatte pardoneres og for Bøderne forskaanes;

  Monsr: Jens Eibech paastod paa sin Principals Wegne Dom eftter Lofven for hun eftter sit bryllup var kom/m/en fortilig i barselseng.

Afsagt.

Siri Joens datter tilfindes eftter Lofv: 6 B:  13. B:  1. Art: at betale ægte-bøder med 1 Rdr: 12 s. under Nam eftter Lofven.

 

2.  Hafde Sr: Smit Ved Lensmanden Lars (Bech) og Ole Joensøn Sælgestad, og Ole Gryting ladet indkalde for Retten Disse Hambre for begangne Leyer maal;

  Eftter gotgiorde Stevnemaal, forklarede ydermere Kalds mændene, at Hindes Fader hafde tilsagt paa Datterens Wegne at vilde møde, men af snee og uføre at være forhindret, og formeente hand til same tid, at medbringe

 

1711: 6

 

Bevislighed om sin Datters forlofvelse med den Soldat hinde hafde beligget.

Afsagt.

Eftterdj Disse Hambre, saaVelsom Hendes Fader af snee og uføre forhindret iche til Tinge kunde møde, og Stevne-vidnerne paa hindes Wegne sig paa Videre omstændighed udj Sagen at skulde til Weye-bringe beraaber, saa opsættes Den til næste Rettes dag, da Hinde paalegges for Retten at møde.

 

3.  Noch hafde Monsr: Smit Ved Lensmanden Lars Bech og Asbiørn Age ladet for Retten kalde eftter opsættelse paa Høste-tinget Ole Ages Kone for øfvede Skieldsord og beskyldning mod Marete Ols Datter for Tyfveri;

  Ole Age mødte paa sin Kones Wegne og tilstod lovlig at være stevnt, men fragich beskyldningen,

  Widnerne Johan/n/es Age og Siri Ols Datter Age, som Vare indstæVnte  mødte iche.

Afsagt.

De indstævnte Widner Johannes og Siri Age tilfindes til næste Rettes Dag at møde, for at aflegge Deres forklaring udj Sagen, saaVelsom Parterne, alle under straf for udeblifvelse.

 

4.  End hafde Monsr: Smit Ved Lensmanden Lars Bech og Wiching Kampesta ladet indstævne Brite Lars Datter for bega\n/gne Leyermaal, som sig for Retten fremstillede, Vedst(aa)ende baade Stevnemaalet at være Lovlig, (saa)Velsom forseelsen at Være begangen, foregi(fven)de derhos sin meget slette tilstand, hvorfor hun meente sig for Bøderne at blifve forskaanet,

  her imod paastod Mosr: Eibech paa sin Principals Wegne Dom eftter Lofven.

Afsagt.

Brite Lars Datter tilfindes eftter Lofv: 6. B:  13. Cap:  1. Art: at bøde 12 Lod Sølv, eller lide paa Kroppen.

 

1711: 6b

 

5.  End af Monsr: Smit Ved Lensmanden Lars Bech og Jacob Rougde Var indstævnt Eli Aamunds Datter, tildømte Leyermaals Bøder at betale, eller lide paa Kroppen;

  Stevne-Widnerne gotgiorde Stevnemaalet at Være Lovlig,

  Den indstævnte mødte iche, men blev af een paa same Gaard boende Mand undskyldet, for uføre iche at kunde kom/m/e.

Afsagt.

Eftter paastand tilfindes Eli Aamunds Datter at aflægge sine tildømte Leyermaals Bøder inden 15 Dage  eller lide straf i fængsel paa Wand og Brød 8 Dage.

 

Til same Tid og Ting hafde Tosten Maagestad Ved Pofvel Sexe og Lensmanden Lars Bech ladet indkalde Tobias Olsen Espe for 10 mrk, hand hands Sl: Formand hafde lant!! (laant), hvorfor hand af ermelte Tobias pretenderede betalning, saasom hand igien Enchen hafde taget til ægte;

  Tobias Espe paastod at Tosten Mogestad var giort udlæg, og anViisning hos Joen Maage for den tilkom/m/ende Gield, som hand dog foregifver, og med Doms erholdelse kand gotgiøre at hafve betalt til Sl: Haldor Espes Tiener, der nu er ude i Kongens tieniste, hvilchet Eftterkom/m/eren benægter at Være betalt,

  Tosten Maagestad formodede betalning for sine udlante!! (udlaante) penge, hvilche Tobias Espe iche kunde fragaa io at være oppebaaren.

Afsagt.

Tobias Espe tilkiendes at betale til Tosten Maagestad de til hands Formand udlante!! 10 mrk, som hand selv tilstaar krafvet at Være rigtig, og igien hos hands Formands Tiener Siur Torbiørnsøn Ved hands hiemkomst at søge sin betalning.

 

1711: 7

 

 

Kongl: Maysts: Foged tilspurde iligemaade dette Tinglavs Almue, og Lougrettet om eftterskrevne poster, hvorpaa hand Deres sandfærdige forklaring Var begiærende.

  1.  Om De ey ere Widende, at Deres Kongl: Majest: ey er mere Jordegods eyende udj disse Sogner, end som Den nu producerede Jordebog indeholder, nemlig   udj Ullensvangs Sogn,  Sandstøe  1 ½ Løb Salt,  Faareskind ½.  uden Bygsel.   Helleland  1 Spd Smør  uden Bygsel.   Loftthus  Smør 2 Løber, Huud 1 ¼, med Bygsel.   BerfVen  Smør 3 Spd, og ½ Huud  med Bygsel.   Øvre Berfven  Salt 10 ½ mrk  uden Bygsel.   Maage  Smør 9 mrk.  Salt ½ Løb  uden Bygsel.   Maachestad  Smør 6 mrk.  Faareskind 1.   Rougde  Sm: 1 Spd, Faareskind 3.  begge uden Bygsel.      Odde Sogn,  Opheim  Smør 1 Løb 10 ½ mrk,  Faareskind 2  med bygsel.   Eye  Smør 1 Spd  uden Bygsel.      Kinservigs Sogn:  Midnæs  Smør 12 mrk,  Bucheskind 1/3, uden Bygsel.   Lote  Smør ½ Løb  uden Bygsel,   Røen  6 mrk Smør, Salt 2 Løber  uden bygsel:    Hvortil Laugrettet og Almuen svarede, Deres Mayst: iche at eye mere Jordegods i disse Sogner, end som forklaret var; Bygsel iche heller at følge med flere end Opheim, Loftthuus og Berfven; men med Det andet strøe-go(ds) og smaa poster, sagde De aldrig at hafve fuldt Bygsel, derforuden forklarede (De) og eftter Fogdens tilspørgelse, at ingen Bygsel var falden disse om/m/elte 3de aar paa nogen af disse Gaarder.

  2.  Om De Vidste nogen Oprødnings Plad(ser) som enten een eller anden slags Rettighed til Fogden svarer:  Derpaa de gafve til gi(en)svar, at i de Sogner er aldeles ingen plad(ser)

 

1711: 7b

 

Opryddet, siden Matriculen blev lagt, som noget til Fogden betaler, ey heller er Landet saa beskaffet, at noget mere oprøddes kand end som er.

  3.  Om Der 1706. 1707. og 1708 fandtes flere Sager, hvorpaa de aar Bord blev skaaren ved disse,  Strandsav, hvorpaa blev skaaren 200 Bord, og betaler 1 Rdr:   Tveetens Sag  200 Bord  1 Rdr:   Tiøndals Sag  800 Bord  2 Rdr: 2 mrk. 7 s.    Hvortil de svarede at ey flere sager fandtes De aar, hvorpaa blev skaaren, iche heller de aar saa meget, som angifvet Var;  De Saveyende Vare og tilstæde, svarende, at De ey skar saa meget de aar, som De betalte  saasom Tym/m/eret mindskes, og Bordene ey heller ere udj priis.

  4.  Om Der i Sognene boer eller sig opholder nogle Strandsiddere, Gastgæfvere, eller Huusmænd, som nogen Skat kunde formaa at udgifve,  hvortil de svarede, at i de Sogner boer aldeeles ingen saadane Folch, som kand kaldes Gastgifvere eller deslige; Wel er Det saa, at udj Kinser-Viig boer een Gam/m/el Lieutenant mod 80 aar, som undertiden kand forhandle 1 potte Øl af sit Eget til Dem, som kand hafve det fornøden, Videre iche, thi paa de stæder falder ingen handel eller brug med noget, iche heller falder der nogen reise forbi af fremmede, til med er hand nu saa gam/m/el, at hand kd!! (kand) neppe gaa, saa hand aldeles ey til noget kand henregnes.

  5.  Om De Veed at udj disse 3 Sogner  saaVelsom Røldal, 1706. 1707. 1708. er falden nogen 3de 40 Lod Sølvs Bøder,  hvortil de alle svarede aldeles Ney, at ingen saadane Bøder i Det ganske Tinglav ere faldne.

  6.  Fremkaldede Fogden Ifver Opheim og hands Grande, saaVelsom alle Opsidderne paa Loete,

 

1711: 8

 

Som alle hafde udstaaet den ønchelige Den/n/em ofvergangne Ildebrand, og tilspurde Dem, om De iche af hannem er blefVen gotgiort 2de aars Skatte-frihed, som Den/n/em allernaadigst Var beVilget,  Dertil de svarede og forklarede, at De har nødt de 2de aars Skatte-frihed, som Deres Skatte-Bøger udviser.

  7.  Om Den/n/em ey Var Witterligt, at eftterskrevne Jorder er Odelskatten gaaen fra 1706.  Saasom i Ullensvang,   Loftthuus  Ingebrigt, Enchens Gods  Smør 9 mrk. Salt ½ Løb,  som Lars Age Eyet  Smør 1 ½ Spd, Salt 1 Løb,  saaog Aad Bleen  Smør 1 ½ Spd, Salt 1 ½ Løb, udj aldt penge 7 mrk. 15 ½ s:    Maachestad, som Haldor Espen Eyet, og fragich 1705.  men ey afført 2 pd: 18 mrk Smør, Huud ½. Buch-skind ¾.  8 mrk. 10 s,  ligesaa 1706.  8 mrk 10 s.     Yttre Jostad  Smør 1 Løb  Hud 1.  9 mrk. 9 ½ s.      Odde-Sogn,  Tveete, som Ellings Søskende Eyet, Smør 18 mrk.  1 mrk. 8 s:      Kinservig,   Indstenæs  Smør 1 ½ Løb, Hud 1.  Den/n/e Gaard forklarer Fogden af Han/n/em at være glemt at afføre, da Gaarden blev soldt, hvorom Hand fremViste Original-Skiødet dat: 1702.  men ey afførte det førend 1706.  af hvilchet Skiøde Hand og for Retten her fich een vidimeret Copie, som hand til Kam/m/eret Wilde nedsende, og bedrager Odelskatten fra 1702 til 1706.  /: aarlig 2 Rdr: 9 ½ s :/  10 Rdr: 2 mrk. 15 ½ s:.    Yttre Alsager  Hr: Thom/m/esses Arfvinger  1 L: 10 1/3 mrk.  Huud 1.  10 (…?)     Diønno  Indre Tuun  Ole Knudsøn Eyed (Salt?) ½ Løb, Hud ½.  4 mrk. 12 ¾ s:      1707:  Disse Gaar(der i) Ullensvang,  Indre Bleen, Smør 2 ½ pd, Giedskind 1.  5 mrk. 2/3 s:    Skieldaas  Smør 1 pd:  Giedskind 1.  2 mrk. 14 ½ s.   Widere iche,  Hvortil Laugrettet og Almuen svarede, at det er Wist, at disse GaarDer bemelte Aar fragich Odel-skatten, saaog forklarede De, at Indstenæs blev kiøbt Ao: 170? af Sl: Johan Friman.

 

1711: 8b

 

  8.  Dernæst frembragte og Lensmanden Lars Bech og tilspurde Han/n/em, om hand iche aarlig 1706. 7. og 8. har af Fogden faaet de han/n/em tillagde 4 Rdr:  saaog, om hand \iche/ Vidste, at Den anden Lensmand Orm Berge ligesaa hafde nødt,  hvortil hand først svarede, selv at hafve faaet aarlig de 4 Rdr: som han/n/em hver Høst Ved afreigning er gotgiort, ligesaa sagde hand, den anden Lensmand hafde faaet sit tillagde, som nu ey formedelst den lange Wey selv kunde møde og det forklare, som hd!! (hand) boede 6 Mile derfra til Fields, hvorpaa Lars Bech aflagde sin Eed.  Eftter tilspørsel svarede Lars Bech, at de begge hafde nødt Munderings penge af Deres Gaarder 1707. og 1708.  hver 2 Rdr:.  Foruden dette tilspurde og Fogden Laugrettet, om det iche Var sandt, at Peder Schielvig, som Var Lensmand i Odde, er afsat, ligesaa Johannes Tioflot i KinserVig, og nu disse 3de Sogner  KinserVig, Ullensvang og Odde  af Lars Bech betienes, og det siden 1706.  dertil Laugrettet svarede det at Være sandfærdigt; De 2de om/m/eldte, som tilforn Vare Lensmænd, ere afskiedigede, og nu af Lars Bech allene betienes, og derforuden er der sat een Lensmand i Røldals Sogn, som ligger 5 á 6 Mile fra de andre Sogner  op til Fields, og har stor besvær Ved mange og lange reiser, særdeles Winter tider.

  Dette begiærede Fogden at maatte udj Ting bogen indføres og Han/n/em af Retten beskrefven meddeles, at saaledes udj aldting er passeret, og at Være fuldkom/m/en sandfærdigt.

 

Iligemaade til same Almindelige Waarting hafde Fogden ladet adVare eendeel Almue at Møde paa Tinget til at forklare hVad beViis og adkomst, de kunde hafve til Bygsel-Retten til eendeel Jordeparter, som Deres Mayst: nu

 

1711: 9

 

Er eyende, og for rum tid siden til Skatters betalning til underpant skal hafve antaget, saasom i Ullensvangs Sogn, først  Sandstøe, der skylder 1 ½ Løb Salt, Faareskind ½.  Derom mødte Lensmanden Lars Bech, som same 1 ½ [Løb Salt] og ½ Faareskind i ermeldte Sandstøe bruger, og forklarede eedlig, at hands Sl: Fader bygslede same part af Jens Sørensøn, da ForValter ofver Alle Helgens gods  for 57 aar siden, forklarede og, at bygselen aldrig med den ringe part har fuldt.     For det andet  Helleland  1 Spd: Smør, hvilchet Spd: Sognepræsten til KinserVig  Hr: Jørgen Jensøn Brose  bygsler, og har Bygselen alletider fuldt Præstebolet, saa længe nogen kd!! (kand) mindes, og sagde den Hæderlige Mand Hr: Jørgen Jensøn Brose iche derom at kunde fremVise nogen adkomst, men hand sig den Herlighed, saaVelsom alle Hands Formænd tilholder, og formeente derpaa ey af Fogden noget kunde pretenderes.     For det 3de  Øvre Berfven  10 ½ mrk Salt, som ey høyere end ungefær til 2 ½ mrk Smør kd!! (kand) beregnes, som altid har Været bygslet af Helgie Berfven, som derpaa Gaarden har boet ofver 40 aar, og hands Formænd længe for han/n/em, og aldrig har der fuldt Bygsel med same liden part, derpaa Helgie sig erbød høyeste Eed at aflegge.     For det 4de  Mouge  Smør 9 mrk. Saldt ½ Løb, som bruges af Knud M(ouge), som forklarede, at hand aldrig kand mind(es) andet, end Bygselen har fuldt hands Formænd, og er hand nu een Mand ofver 70 aar.     For det 5te  Maachestad  Smør 6 mrk, Faareskind 1, som bruges af Tosten Aamundsen, Selv-Eyer for sin Jord, forklarede at Bygselen aldrig i Mande-minde har fuldt den part, men alletider har Været bygslet af hands Formænd.

 

1711: 9b

 

For det 6te  Rougde  Smør 1 Spd, Faareskind 3, som bruges af Peder og Jacob Rougde, som og ere Selv-eyere  begge forklarede at Bygselen har aldtid fuldt Bondegodset, som den største part, og aldrig har nogen Bygsel fuldt det Spd: Smør og 3 Faareskind.     For det 7de  Eye i Odde  1 Spd Smør, hvilchet Spd: Smør altid har Været bygslet af Knud Frøen, som sig Gaarden Eye af Else Peders Datter, Sl: Hr: Borgmester Niels Hansøns  har tilforhandlet, og lyder Skiødet saaledes, at Bygselen er soldt med ofver ald Gaarden Eye, same Skiøde dat: d: 24. Maij 1674  og Tinglyst d: 22 Martij: 1681.     For det 8de  Midnæs i KinserVig  Smør 18 mrk, Buchskind 1/3, som bruges af Ole, Hand forklarede, at Sognepræsten til Kaars-kirchen i Bergen  Mag: Jens bergendal  er Bygselmand for ald Midnæs, og da bemelte Ole tiltræde Gaarden, som nu er ofver 20 aar siden, da bygslede hand af Mag: Ole Storm, som same da Var benificeret, og saalænge hand kand mindes har Bygselen der henfaldet.     For det 9de,  Loete  Smør ½ Løb, som bruges af 4 Mænd, Lars, Niels, Knud og Erich, disse forklarede hver for sig, at der aldrig har fuldt nogen Bygsel med same smaa parter. Ligeledes forklarede Ole Røen at Bygselen af de 6 mrk Smør og ½ Løb Salt, har aldtid fuldt, og endnu følger Lyse-Klosteret, Videre Widste De ey at kunde svare, men paastode, og formeente at De same Deres Herlighed endnu som tilforn, maatte nyde ubeskaaret:

  Foruden ald den/n/e forklaring svarede den gandske Almue som Var tilstæde, at det i alle maader er sandfærdigt, som forklaret er, hvorfor Kongl: Maysts: Foged begiærede, at Dette maatte indføres, og Han/n/em beskrefven meddeles af samtlig Rettens Middel, etc:

 

1711: 10

 

 

Noch tilspurde Kongl: Maysts: Foged Sgr: Ole Larsøn paa Tinget tilstædeværende Almue af Disse Sogner, Om der fandtes nogen Strandsiddere, HaandVerchsfolch, eller Huus mænd, som nogen Skat til Han/n/em betaler eller betale kand:

  Den ganske nærværende Almue Dertil svarede, at de fuldkom/m/en er Widende, at i disse 3de Sogner ingen Strandsidder, HaandVerchsfolch, eller Huusmænd findes, som ringeste Skilling til Fogden i Skatter betaler; Wel findes her een gam/m/el Lieutenant i KinserVig Ved navn Johan Davidsøn, som er henVed 80 [aar] gam/m/el, som undertiden kand ofverlade 1 potte øl, af sit eget for sine næste Naboer og Grander, som det undertiden kunde hafve fornøden, og ey nogen Videre handel i ringeste maader, men lefver udj een meget slet tilstand, og kand derfor aldeles intet formaa, eller beregnes til nogen Skat at svare:

  Dette begiærede Fogden, han/n/em af Retten beskrefven maatte meddeles, som han/n/em ey kunde Veigres  efttersom det saa i sig selv findes sandfærdigt.

 

 

 

Ao: 1711.  d: 4. Martij  blef for Grafvens Tinglav paa Eide holdet et almindeligt Waar, Skatte, og Sage-Ting  tilstædeværende paa Welædle Hr: Assessor Hansens Wegne, hands FuldMægtiges Sr: Peder Jensøns Tiener Jens Eibech, Kongl: Mayts: Foged Sgr: Ole Larsøn, Bunde-(Lens)mand Baar Spaanheim, og Eedsorne Laugre(ttes) mænd, Hans Olsøn Aandeland, Lars Spild(en), Lars Kløfve, Tom/m/es Haldanger, Arne SaaqVitne, Erich Eye, Arve Haukenæs, og Daniel Bagne;

 

Hvor da for den sadte Rett og nærværende Almue de forhen publicerede Kongl: Forordninger og Slots-Lofvens ordres lydeligen ere blevne læste og forkiyndte.!!

 

1711: 10b

 

 

Dernæst for samtlig Ting lafvet oplæst, publiceret og paateignet Elias Næsheims udgivne Obligation til Sl: Daniel Woltman paa 40(?) Rdr: 3 mrk. 12 s.  af Dato Ao: 1694 d: 24 Apr:

 

(1.)  Sr: Peder Jensøn hafde Wed Lensmanden Baar Spaanheim, og Magnus Røn/n/estveet ladet indstævne Hald Ifversøn Wichnæs for øfved Skieldsmaal med Lars Gieltnæs, paastaaende Doms Lidelse eftter Lofven,

  Parterne blefve paaraabte, som begge absenterede, derimod Kaldsmændene afhiemlede Deres Warsel lovlig at Wære forkyndt, herom

Afsagt.

Som hverchen af Parterne eller Widner(ne) mødte, paalegges Dem alle til næste Rettes Dag at møde, eller lide straf for udeværelse.

 

2.  End hafde Monsr: Peder Jensøn Wed Skafferen Erich Eye og Ifver Næsheim ladet stævne Gunder HaalVen for tilkom/m/ende Landskyld, Leding og resterende Bøder  4 Rdr: 2 mrk. 7 s.,

  den citerede mødte, men foregav iche Lovlig at Være Warslet, tilstoed dog Gielden, som hand lofvede Ved tid og Leilighed, saa snart hands Wilchaar det tillod, at Wilde betale.

Afsagt.

Gunder HaalVen tilfindes eftter egen tilstaalse om Krafvets rigtighed, sig med betalning inden Som/m/er-Tinget at indfinde, eller eftter Lovlig Stævnemaal at lide Dom.

 

Paa Same Ting tilspurde Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn Almuen om eendeel Poster, hvorpaa hand Deres sande Forklaring forlangede  som eftterfølger.

  1.  Tilspurde Hand Laugrettet og Almuen om Deres Mayst: er eyende mere Jordegods udj dette Tinglav end som Den/n/e Jordebog om/m/elder, som hand nu for

 

1711: 11

 

Retten indgav, nemlig i Eidfiord,  Øvre-Tveet, Smør 1 (Løb) 1 pd  uden Bygsel,    Lund  Smør 9 mrk  uden Bygsel,      Grafven-Sogn,  Houchenæs  Smør 1 Spd  Faareskind 1,      UlViig-Sogn   Taarblaa  Smør ½ Løb  uden Bygsel,    Øvre LeqVen  Smør 4 ½ mrk.  Kalvskind 1.    Sysen  Smør ½ Løb, Salt 1 L:   og i Næsheem  Smør ½ pd  Giedskind 1/3.  Salt 1 pd:  aldt dette Gods uden Bygsel.  Hvortil Laugrettet og Almuen gav til giensvar, at De aldeles iche weed, at Deres Mayst: eyer mere Jordegods udj dette Tinglav end som forklaret er, derhos bekræfttede, at det aldt Var uden Bygsel  og aldrig hafde fuldt nogen bygsel med.

  2.  Spurde hand Dem, om De Vidste nogen Oprødings Plads Var at finde, som siden Matriculen enten Var aflagt eller kunde aflegge.  Dertil de svarede at der i Ting lafvet iche nogen oprøddede Pladser siden Matriculen findes at Wære satte for nogen Skyld, iche heller kand der i Tinglafvet findes Leylighed til saadant formedelst de store Field og bratte Klipper, saa Fogden i saa maader aldrig nyder een Skilling.

  3.  Tilspurde Hand Dem, om de Wedste, der Vare flere Saufver 1706. 1707. og 1708. end disse eftterfølgende,  Følchedals Sauv, hvor af gifves for 1000 Bord  3 mrk.   Spildens Sauv  af 1000 Bord  3 mrk.   Eie-Sauv  1000 bord, (3 mrk) og Souv-grund-Skatt 3 Rdr:   Traa-Sauv  5(00) bord  1 mrk. 8 s.   Wangens Sauv  af 1000 bord  Sauv og Sauvgru\n/d-Skatt  3 Rdr:   Skeye Sauv  af 2500  7 ½ mrk.   Dysse-bech Sauv  af 1500 Bord  4 mrk. 8 s.  saaog Erdals Sauv  500 bord  1 mrk. 8 s.   Dertil svarede Laugrettet og Almuen at ey flere Saufver findes der i Tinglaufvet, (som) nogen Skatt har betalt eller betale kand, iche

 

1711: 11b

 

Heller er der Skaaren mere paa disse ommeldte Saufver end anført er,  De Sauv-Eyende, som og tilstæde Ware, forklarede, at De hafde Skaaren mindre de aar end som de har betalt, fordj der er stor fattelse paa Tøm/m/er.

  4.  Tilspurde Hand Dem og, hvad Huusmænd der fandtes de aar 1706. 1707. og 1708.  saaVelsom, om der opholdt sig nogle Handelsmd!! (-mænd) eller Strandsiddere de aar,  dertil svarede De, at 1706. og 1707. Vare 2de Huusmd udj Eidfiord  2 Miil til Fields, som betaler hver ½ Rdr:   1708 kom der 2de til, hvilche Huus mænd alle boer til Fields paa et Stæd kaldet Syssendal, og lefver mest af Deres Reens-Diurs Skiytteri,  flere Huus mænd som Skatt betaler var der ey i Tinglafvet, iche heller Haldelsmænd!! (Handels-), eller dislige fandtes, som for de 2de Rdr: Strandsidder-Skatt kunde ansees,  Ellers boer i Grafvens Sogn en fattig Mand Ved Søen  nanfl: Ole Pych, der iche bruger nogen Handel, hafver een gam/m/el Jægt, som hand reiser med til Bergen, og frem fører Bord, Huun, Næfver og Bast, som hand paa (Cr)edit indtager hos Naboerne til hand igien hiemkom/m/er, har deraf neppe mad i munden, og formaar umuelig nogen Skatt at gifve.

  5.  Fremraabte Fogden Lensmanden Baar Spaanum og tilspurde ham, om hand 1706. 1707. og 1708. har faaet Virchelig de Han/n/em tillagde 4 Rdr: i Løn, dertil svarede Lensmanden og med Eed bekræfttede, at han/n/em aarlig de 4 Rdr: er gotgiort, som og hands Skattebog udViser, lige saa sagde hand og at hafve nødt

 

1711: 12

 

Munderings-pengene 1707. og 1708.  eftterdj hands Gaard ey Var i Lægd.

  6.  Tilspurde Fogden Almuen om der i Ting lafvet 1706. 1707. og 1708 er falden nogen 3de 40 Lod Sølvs Bøder, saasom de ey henhører under forpagtningen,  dertil svarede De alle  baade Laugrettet og Almuen, at ingen saadane Bøder hos Den/n/em de aar ere falden.

  7.  Om Den/n/em ey er Witterlig, at eftterskrevne Jorder gich Odelskatten fra udj de aar 1706. 1707. (og) 1708.  saasom 1706.  Ulvig-Sogn,  \øvre/ Hachesta, Som Sl: Thomas Danielsøns Arfving eyet  Smør 2 L:  2 Huuder  3 Rdr: 1 mrk. 3 s.,   Hiem/m/evold  som Thron Tveet eyede, Smør 1 L:  Huud 1.  9 mrk. 9 ½ s.    1707.  Ystaas  Smør 30 mrk.  Giedskind 1.  3 mrk. 6 ¼ s.  Widere iche,  hvortil de svaret, at det War sandfærdigt, at disse Gaarder fragich Odelskatten de 2de aar, det same Vedstod og Opsidderne, som Odelskatte-friheden har nødt, at det saa er.

  8.  Tilspurde hand Laugrettet og Almuen, hvad beskaffenhed det hafde med det aftag med den 1 Løb 13 ½ mrk Smør udj Gaarden Røn/n/estrand  Deres Kongl: Mayst: og Halsnøe Kloster tilhørig, saasom hand alletider fra det K(ongl:) Rente-Kam/m/er for same aftag faar a(…?)nelse, bad derfor Almuen Wilde gifve (ham) den rette opliusning, af hvad aarsag han/n/em Aftag skiede, og om det i sig selv Var nødVendigt.  Hvortil Lensmanden Baar Spaanum, Erich Eye, Lars Spilden og Jens ibid:, som alle ere gamle Mænd, tillige med flere andre svarede, at Aarsagen til dette Aftag Var den Store Elv, som gaar ned imellem Eye og

 

1711: 12b

 

Rønnestrand, som ungefær for 33 aar siden giorde saadan stor Skade at det aldrig kunde forbædres, thi et stort Wandløb brød ud baade March og steen, som ofverskiylte baade Ager og Eng, og bortog een stor deel af Ageren, saa der som nu er rindende Elv, Var Deres bæste March og Ager, og skulde de ey hafve nødt dette aftag siden, da War det u-mueligt nogen Mand derpaa kunde hafve boet, foruden aldt dette har same Elv aarlig siden indgrafvet sig paa Deres Bøe og aldtid giør Skade med Sand og gruus, saa de herudj aldtid er undergifven Skade og fortræd, og at dette War sandfærdigt, Derom gav den ganske Almue Deres eenstændige Svar og Tilstaaelse;   Aldt dette begiærede Kongl: Maysts: Foged at maatte indføres, og Hannem af Retten gifves beskrefven:  At saaledes udj aldting sandfærdigt er passeret, Widner  etc:

  2.!!  Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn hafde ladet adVare eendeel Almue udj GrafVen  UlVig og Eidfiord Sogner til at forklare hvad beviis og Adkomst de kunde hafve til Bygsel-Retten til eendeel smaa Jorde-parter som Deres Kongl: Mayst: udj nogle Jorder er Eyende, saasom  først  udj Grafvens Sogn  Hauchenæs, der skylder Smør 1 Spd. Faareskind 1, hvor Deres Mayst: og Halsnøe Klosteret er Bygselraadig, og fremViste ForValteren Hr: Assessor Wilhelm Hansøns Fuldmægtig Monsr: Peder Jensøn Smit Jordebogen, som forklarer at Bygselen Halsnøe-Klosteret altid har fuldt, som Bonden Arfve Hauchenæs og selv Wedstod, nemlig at hand har Bygslet af Sl:

 

1711: 13

 

Johan Friman.    For det 2det  Ulvig-Sogn  Torblaa, som skylder Smør ½ Løb, der bruges af Snare og Anders Torblaa, De forklarede Begge, at baade De og Deres Formænd har bygslet af Forwalteren ofver Halsnøe-Kloster-Gods, og har Bygselen altid fuldt Halsnøe Klosters Jordebog, og ingen anden, det same Vedstoed Ombudsmandens Fuldmægtig, og fremViste derfor Jordebogen.     For det 3die  Øvre LeqVen, der skylder 4 ½ mrk Smør, og 1 Kalvskind, Derom fremlagde den paaboende Leilænding Siur Leqven et Skiøde af Sl: Hans Lilienschiold, som indeholder, at hand afstaar Gaarden ½ L: Smør og 6 (…?)  med Bygsel, hvorunder den part er og begreben, same af dato 11 Januar: 1680.    For det 4de  Sysen  Smør ½ Løb  Salt 1 Løb, hvorom Haafver  Peder og Andfind mødte, og forklarede at Bygselen ald sin tid hafde fuldt Lectoratet udj Bergen, og De saavelsom Deres Formænd, saa længe nogen kand mindes, af Lectoribus har Bygslet.    For det 5te  Næsheim, der skylder Smør ½ pd, Giedskind 1/3. Salt 1 pd:  som bruges af Elias Næsheim, der forklarede, at hand med sine Søskende har afved!! (arfved) den gandske Gaard eftter Deres Forældre  /: undtagen den part, som Deres Mayst: nu Eyer :/  hvormed aldrig har fuldt Bygsel, m(en) hands Formænd bygslet altid den part, og same Mand nu Ved 70 aar gam/m/el.    Eidfiord Sogn, for det 6te  Øvre-Tveete, Smør 1 pd:  som Endre beboer, men mødte ey formedelst u-Weir, paa hands Wegne forklarede Lensmanden Baar Spaanum, at saa længe hand kand mindes,  /: der og nu er een Mand Ved 60 aar :/  da har Bygselen fuldt Endre og hands Formænd, og aldrig har der Været

 

1711: 13b

 

Bygsel med det 1 pd: Smør.    7de  Lund, hvorudj Deres Mayst: er eyende 9 mrk. Smør, som bruges af Joen, som og formedelst uVæir ey kunde møde, men Lensmanden forklarede, at der med de 9 mrk. aldrig har fuldt Bygsel, men same 9 mrk. har aldtid Været bygslet af Præste boelet til KindserViig,  Widere til Fogdens Tilspørgelse Vidste ingen af Dem at kunde forklare, men til Overflod tilspurde Den gandske Almue, om det sig iche saa forholder, som de forklaret hafver, hvortil de svarede, at ingen af Dem kand Wide eller mindes, at Bygsel har fuldt med de parter, som Deres Mayst: er Eyende;   Dette aldtsamen begiærede Kongl: Maysts: Foged maatte indføres og Han/n/em af Retten gifves beskrefven, som han/n/em ey kunde nægtes, men saaledes meddeles.

  3.  Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn tilspurde Almuen af dette Ting lav yder mere paa Tinget, om her findes flere Huusmænd, som Skat til Han/n/em betaler end de 4, som alle boer i Syssendal til Fields, og lefver mæst af Deres Skiytteri, lige saa om der findes i det ganske Ting lav nogle Stra\n/dsiddere, HandVerchsfolch eller deslige, uden den fattige Mand Ole Pych, der boer Ved Stranden som een Huusmand, og nærer sig ey af andet end een gam/m/el Jægt, som hand leyer til een og anden, ia og selv fører næfwer, baand, Bast og under tiden Bord, som hd!! (hand) dog aldt tager paa credit til hiemkomsten, hvortil de alle svarede, at det er sandfærdigt, at i de 3de Sogner ey findes flere Huusmænd, end de 4 i Syssendal, som betaler Skatt 2 Rdr: til Fogden  og aldeeles ingen

 

1711: 14

 

Strandsiddere eller deslige uden den fattige Mand Ole Pych, som lefver i slet tilstand, nærende sig som før er meldt, og kand aldeles intet formaa noget at svare, forklarede derforuden, at dersom Almuen ey skulde hielpe han/n/em, da kunde hand iche subsistere, særdelis i disse tider:

  Dette begiærede Fogden maatte indføres og Han/n/em af Retten beskrefven meddeles, som Wi Ham ey kunde nægte, efttersom det saa i sig selv er sandfærdigt.

 

 

 

Ao: 1711  d: 13 Martij  blev paa Gaarden HaarWei for WadsWærrets Tinglav holdet et Almindeligt Waar- Skatte og Sage-Ting, tilstædeVærende paa Kongl: Mayts: Fogeds Vegne hands Fuldmægtig Monsr: Peder Borch, for den Gamle Lensmand den constituerede Niels HaarVei, Laugrettesmænd Ole Styfve, Joen Haarvei for Ole Teiten, Ole Roe, Torbiørn Tyssen, Jacob Styfve, Gulich Fandnæs, Jacob Bræchus, og Erich Træfald,

 

da der eftter Rettens Sættelse for samtlige tilstædeværende blev lydelig publiceret eftterfølgende Hans Kongl: Mayts: og SlotsLofvens udstæde Forordninger og placater, samt den mig af Deres Mayst: allernaadigst forundte Bestalning paa Wosse, Hardanger og Lyse Klosters Sorenskriverie.

  1.  Forordning om Skatternes paabud i Norge  af dato 12 Jan: 1711.

  2.  Mandat om Kongl: Ordres og Befalningers executioner, som forderligst bør eftterkom/m/es  af dat: 24. Febr: 1710.

  3.  SlotsLofvens Anstalt dat: 8. Jan: 1711  hvorledes angaaende Sigt og Saagefald i Wisse Poster, nemlig  Ofverhørighed, Druchenskab,

 

1711: 14b

 

Slagsmaal eller deslige med Bøigdefolchet skal omgaaes.

  4.  SlotsLofvens Foranstaltning om præcaution mod Pesten  af dato Agg: d: 15 Jan: 1711.

  5.  SlotsLofvens placat om De Skibers opbringelse, som under de Svendske i Tyskland beliggende neutral Provincer sorterer, dat: Agger: d: 10 Jan: 1710, saaVelsom de derom til Adm: Barfod udstædde ordres d: 17 Nov: 1710.

  6.  Baron Løfvendals ordres om Soldater Skræppernes recrutering   Lavervig d: 29 Xbr: 1710

 

Eftter 3de ganges Lydelig paaraabelse om nogen hafde Sager indstævnt eller Vilde gaa i Rette, opsagdes Retten for dette Tinglav.

 

 

 

Ao: 1711  d: 14 Martij  blev for Wangens Tinglav holdet et Almindeligt Waar- Skatte og Sage-Ting, nærVærende paa Kongl: Mayts: Fogeds Sr: Glads Wegne hands Fuldmægtig Monsr: Peder Borch, Lensmanden Wiching Tvilde, Eedsoerne Laugrettesmænd, Rasmus Rochne  Nils Seim, Lars Ygre, Biørne Mølster, Ole Æen, Ole Kiytte, Styrchor Drygsvold, og Nils Eye,

 

da alle paa forrige Tingstæd forkiyndte og extraherede Kongl: Forordninger, Placater og Befalninger blefve igien publicerede og og!! lydelig læste.

 

Dernæst lydelig Tinglyst Hr: Niels Weinvigs udstæde Skiøde til Biørne Mathiæsøn paa 1 Løb og 17 mrker Smør udj hands paaboende Gaard Mølster  dat: Wangen d: 11 Martij 1711.

 

D: 16 ejusdem eftter Rettens sættelse blev publiceret eet Skiøde udstæd af Mad: Karen Ottes Datter  Sl: Hr: Christen Weinvigs  til Hendes Søn Hendric Weinvig paa 1 Løb Smør udj den Gaard

 

1711: 15

 

Dugstad i Winier Otting paa Woss beliggende, og beboes af Holgier.  dat: Ringheim d:

  2.  Tinglyst een Bygsel sæddel udgifvet af Lars Rongve til Arne Rolvsøn Fladlandsmoen paa 18 mrk Smør i same Gaard, dat: Rongve d: 14 Martij: 1711.

  3.  Publiceret Monsr: Hendric Weinvigs Privilegium paa Giæstgifveriet paa Wangen og Boelstad-Øren paa Wos  forundt af Høy ædle og Welbaarne Hr: Estats-Raad de Tonsberg  dat: Berg: d: 31 Maij 1710.

  4.  Noch publiceret det af Monsr: Peder Borch paa hands Principals Sr: Glads Wegne forkiyndte forbud for alle ham fornærmende Øeltappere paa Wangen, af d: 24 Januar: 1710.

 

D: 17  Eftter Retten atter Var sat, begyntes SageTinget

 

hvor da SylVest Siursøn Arnetvedt fremkom, som eftter seniste paa Høst-Tinget gangne Afsigt hafde at fremføre de paaberaabte Widner i den Slagsmaals-Sag, imellem Ham og Hadle Johansøn  Huusmand  Var passeret,  ermelte hands Contrapart mødte iligemaade, som og det indstævnte Widne Gundele Batsers Datter, som tilstod lovlig at Være Warslet, og derpaa eftter giorde Eed aflagde eftterfølgende Widnesbyrd:

  For nogen tid siden Vare SylVest og hands Naboe Johannes Styrchsøn paa paa!! Weyen til Skovs, standsede imidlertid (ved) den Gaard Hole, hvor Hadle med sin Kone [var] til huus,  mens de der udj Gaarden tøfvede, aad den ene Hest lidet Høe af den andens Draug, derfra reiste de deres Wei Widere,  Da Hadles Kone saa det høe, som der udj Gaarden af Hestene Var spildet, formeente hun det at være taget fra sig, sagde sig derfor at Vilde paapasse Sylvæst, naar hand fra Skoufven tilbagekom, og ham saadant da foreholde, som dog ey skiede,

 

1711: 15b

 

Efttersom hun Ved tilbagekomsten iche blev ham Var,  nogen tid dereftter hafde SylVæst repareret een Broe, fra det arbeide kom hand ind til Hadle, hvor hand hilsede, og derpaa af Konen blev bedet sætte sig ned, som hand og giorde, spurde derpaa Hadles Kone Ingerie, om hun hafde mist meget høe, dertil hun svarede, sagte noch, SylVæst spurde Widere, om hun Wilde ham det tillægge, Ia Gud,  /: svarede hun :/  lægger ieg dig det til, da sagde SylVæst, det skal du hafve sagt som een Tyv og Taske, indtil du mig det beviser, Hadle svarede, det mener ieg med Guds hielp hun iche skal Være, tager du hindes fod ud, sagde SylVæst, og sætter din i stæden igien, da skal du hafve een Diæfvel, satte sig derpaa ned igien, kom saa med Dem atter i ord, som hun berættet sig iche fuldkomen at kunde erindre, undtagen SylVæst kaldede Hadles Kone for Pu?letøy og Snialtretøy indtil hun Ham det tillagde beviste, derpaa begiyntes Klammerie, dog Vedtse hun iche, hvem der først slog til hin anden, men formeente at SylVæst hafde først slaget, Hadle hafde same tid een blaatt kniv i haanden, hvormed hand smiede paa een Wæf-grind, med same blev SylVæst beskadiget, i det hand  for at befrie sig sig  holdt Hadle ofver Armene, men hvor der med tilgich Vedste hun iche at forklare, uden allene hun saa Sylvæst 2de stæds i sin Wenstre Arm at Være beskadiget, Hadles Kone optog dereftter een liden Krach, hvor [med]? hun Vilde slaget SylVæst, blev dog af ham selv forekom/m/en, og fratagen, atter greb hun til Krachen med forrige forsæt, men Michel Gilderhuus

 

1711: 16

 

Som der tilstæde War  tog den fra hende, hvoreftter SylVæst, Hadle og hands Kone grebe hin anden alle udj haaret, og tumlede hin anden om inde Ved Krachen, saa snart de da Ved tilstædeværende Vare adskilte, fremViste Sylvæst sin Skade, hvilchen tilføyede skade og saar Hadle bad iche maatte regnes ham til onde, men SylVæst ham saadant Vilde forlade, dertil Hadles Kone svarede, Retten kand skille os,  Videre sagde hun (dvs. vidnet) sig iche at Vide.

  Derpaa blev Parterne tilspurt, om de Widere hafde at fremføre, hvortil de svarede Ney.

Afsagt.

Eftterdj Hadle Johansøn for Retten erklærer SylVæst Arnetvedt for de af hands Kone tillagde Skields ord og Beskiyldninger  /: som hun selv for hendes Barsel-Leye iche kand møde :/  og siger sig til same beskyldning iche at Wide nogen Skiæl, saa findes SylVæst for same eftter L: 6. B:  21. C:  1. Art: at Være sagesløs, og same Skields ord iche at kom/m/e Ham paa Ære og Læmpe til nogen nachdeel, men Hadles Kone for saadan u-tilbørlig ubesindighed at bøde til stædets Fattige 2 Lod Sølv. Hadle bør for det hand SylVæst har stunget, bøde eftter Lofv: 6. B:  7. Cap:  2. Art:  3de 3 Lod Sølv  og derforuden at betale til Sylvæst eftter Lofv: 6. B:  7. C:  11. Art: for Ophold, Skade og Lyde eftter Laugrette(ds) Sigelse 3 Rdr: inden 15 Dage under Nam eftter Lof(ven.)

 

2.  Noch hafde Abraham Wilchensøn Høider for Ret(ten) ladet indkalde Peder Seim Ved Lensmanden Wich(ing) Tvilde, og Lars Gulichsøn Ullestad, for paaførte Slagsmaal i sit eget Huus,   Peder Seim mødte for Retten og tilstod Lovlig at Være Varslet, derhos foregav sig igien Ved Knud Finde og Knud Seim at hafve ladet indstævne ermeldte Abraham Høider for øfvede SkieldsOrd og Ofverlast i hands huus,   Contraparten

 

1711: 16b

 

Pastod!! (Paastod) Stevnemaalet iche at Være Lovlig, som hand rette Warsels Tid iche hafde nødt,  til Widner i Sagen Ware indstævnte Abrahams Kone og Wærsøster, som begge ey for andet end partiske kunde ansees;  Og som Parterne eftter persvasion, for Retten tilbøde Hin anden forlig, blev Sagen ophæfvet.

 

3.  Noch hafde Haldor Weche ladet Ved David Giærald og Styrch Rong indstævne Giertrud Michels Datter for een Arfvedeel, som Hindes Mand Lars Knudsen  død i Kongens Tieniste  sig skal hafve eftterladt, hvortil ermeldte Haldor paastod og Wilde bevise sig at Være berettiget,   Giertrud Michels Datter mødte og tilstod Lovlig Kaldsmaal at hafve nødt,  derpaa fremførte Citanten den afdøde Lars Knudsøns egen Specification paa hands eftter latte Midler, som bestoed udj eftterfølgende  1 Koe,  1 pr. Hoser og Skoe,  hos Styrch Rong 4 Rdr: 2 mrk. 12 s.,  hos hands WærFader 4 Rdr.,  hos Knud Rong 1 Rdr:  hos Peder Lille Røte 2 Rdr:,  hos Ole Tveet 2 mrk.   Derimod paastoed Lars RongVe paa Enchens Wegne at hun maatte nyde 1 Fæste-ring, som Hinde af hendes Kiæriste War foræret, hvormed ArfWingerne Ware og tilfreds, derhos pretenderende, at Enchen Eedlig eftter Lofv: Anledning maatte forklare hvad Widere Hindes afdøde Mands Midler har Wæret, som hun eftter paaleggelse og giorde,  Widere hafde ingen af Parterne at foregifve, men begiærede Afsigt paa begge sider til eftterretning hvormeget hver burde tilkom/m/e.

Afsagt.

Eftter Enchens Giertrud Michels Datters aflagde Eedlig forklaring  /: Som Lofv: i 5. B:  2 C:  60 Art:

 

1711: 17

 

paabyder skal skie hvor Børn er i Fællig med Folældre!! (Forældre) og ingen rigtig Fortegnelse paa Deres indførte midler er giort førend enten af Dem Døer :/  hvad Hindes medgiVne Midler har Wæret  saaVelsom hindes Sl: Mands, saa tilfindes Arfvingene med det angivne og ofverblevne at lade sig nøye, og Enchen sit indførte at beholde, efttersom hun, saavelsom Hindes Mand har Waaren i Fællig med Forældre.

 

Eftter 3de ganges Lydelig Paaraabelse forefandtes ingen, som Sag eller Stefnemaal Videre hafde at fremføre, hvorfor Retten den/n/e sinde blev opsagt.

 

 

 

Ao: 1711  d: 12 Maij  holdtes besigtelse af mig som Sorenskrifver, og eftterskrevne 6 Eedsorne Laugrettesmænd, Lensmanden Baar Spaanheim, Hans Olsøn Aandeland, Siur Spaanheim, Peder Herrei, Thron Erdal og Ole Lægrei, af Kongl: Maysts: Foged Sr: Ole Larsøn efter begiær og Lofv: tilhold skrifttlig opnævnede  af dat: Hoepe d: 30. Apr. 1711.  angaaende Husenes brøstfældighed og reparation paa Eidfiords Annexgaard Nedre Lægrei, imellem ÆrWærdige Hr: Hendric á Møinichen  itzige Sognepræst til UlVigs Præstegield, og forrige afgangne Sl: Hr: Peder Paasches eftter(le)Verske  Mad: Helvig Kirstine Urne, som begge paa Aastædet vare nærværende,

  hvor Vi da straxen begafve os til Forretningen, og eftter nøye samt billig besigtelse forefandt efterfølgende Brøstfeldighed, som til fornøden Aabod og reparation blev anseet.

  1.  Borgestuen, som behøfvede Forbædring paa Tag, Bordtag, Forstue med Svilder, og Gulv med Tillaaser, tilsamen Wurderet for 8 Rdr:

  2.  Een

 

1711: 17b

 

Sengeboe, som maa i Grunde nedtages og forbædres med nogle nye Stocher og Bordtag, som tilsamen ansees til 8 Rdr:

  3.  Ildhuset, som med Sviller  Tag og Bordtag blev Wurderet med 6 Rdr: at kunde repareres.

  4.  Fæhuset, som paa Taget behøfvede Forbædring, som for 2 Rdr: menes at kunde skie; Same Fæhuus, som indtet andet paa Gaarden forefindes, og Almuen det kiøbt hafver, kom/m/er Mad: Paasche same igien af Almuen Ved Kiøb eller Forening til Gaardens Fornødenhed u-eftterladelig at forskaffe.

  5.  Een gam/m/el forfalden Floer, som til et Faarehuus skal ombygges, med fornøden Tilfang og Arbeide, anseet for 5 Rdr:

  6.  Laden, som til Forbædring paa Tag, Bordtag og Laafve blev sat at behøfve 6 Rdr:

  For den gandske Aabod, som sig til 35 Rdr: beløber, stillet Mad: Paasche hands Ær-Wærdighed Hr: Hendric i sin aarlige 8de Deel af Kaldets Wisse indkomster, som er 15 Rdr:, forsichring, at hand derav i 3de aar skulde indeholde hvert aar 10 Rdr: til sin contentement, hvorpaa hand eftterlod Hinde de øvrige 5 Rdr:    Omkostningen for reise og Forretning til SorenskrifVeren og Besigtelse-Mænd blev iligemaade upaa anchet eftterladt Enchen Mad: Paasche, som den ellers tilkom at betale;  og derpaa sluttedes den/n/e Forretning.

 

 

 

Ao: 1711  d: 28 Maij  holdtes Aastæds-Ræt og Marchegang paa den Gaard Wambeim i Ulvig udj Gravens Præstegield {af Mig saaVelsom}  \medVærende/ 6 Eedsorne Laugrettes-mænd af Fogden Sr: Ole Larsøn Lovlig opnævnede, Ifver Spaanum, Siur Spaanum,

 

1711: 18

 

Michel Lindebreche, Magnus Leqve, Niels Liøno, og i Lens-Mandens fraVærelse hands Søn Ole Baarsøn Spaanum, som udj same Besigtelse og Marchegang skulde Wære Grandsknings og Meddoms-mænd, angaaende Skiftte og retmæssig Deelning imellem De {Welagte} Dan/n/emænd Hans Olsøn Aandeland, og Anders Larsøn Ose, belangende aldt hvad den Gaard Wambeim inden og uden Gierdes er tilhørende.

  Til same Dag og Tid mødte \eftter mindelig mellemhandling/ begge Parterne, som Selv-Eyere, hver til den halfve Deel i same Gaard; hvor De da paa Aastædet blefve tilspurte, om nogen af Dem Marcheskiæls-brev hafde at fremVise, hvorWidt den/n/e Gaards Udmarch og tilhørende Grendser sig mod Naboer og Gienboer skulde henstræche,  hvortil Anders Ose svarede, at hand Vel hafde haftt eet Marche-brev, same Gaard Vedkom/m/ende, men War ham u-Widende frakom/m/en eller forlagt, saa hand det iche til denne Forretnings fornødenhed har kundet igienhitte, haabede dog til nærmere Opliusning, om behov skulde giøres  at faa det opleedt og tilstæde bragt.

  Hvorpaa Wi os til Forretningen begav, og begiyndte den øfverst fra Fieldet med Udsteening, efttersom Parterne tilforn indbyrdes hafde sluttet den/n/e Foreening, at den e(ne?) af Dem, nemlig Hans Olsøn Aandeland  skulde bytte inden Giærdes  og Contraparten skulde (ha)Ve Frihed at kaare (= velge); Den anden  nemlig Anders Ose  skulde deele uden Giærdes  og hands Med-Eyere Kaare, hvorved at forblifve, blef af oss for got og forsvarlig eragtet,  De Wedkom/m/ende Omkostninger derVed at menagere, hvorfor same Bytte Wed følgende Skiæl og March-stene blev stadfæst og udviist.

 

1711: 18b

 

  Det 1ste Merche er betegnet Ved et Kaars i et Bierg paa den Nordre Side af ElfVen i Hellesæt Ilage  og følger ElfVen lige op i Fieldet som grendser til GrafVens-Sogn, dog blifver Hellæsæt-Stølen, som ligger paa den Syndre Side af Merchet, Begge Parter til fælles nytte og bæste med sine Havner.   Det 2det blev ligeledes sat med et Kaars næst Wed Weyen paa den Nørre side  noget styche fra det 1ste.  Fremdeeles følger Merched Weyen langs ned ad  og erindres atter Wed et Kaars paa den Nørre Side.  Noget Styche herfra staar et Espe-Træ med et Kaars tegnet, derfor tilforn kaldet Kaars-Espen,  lidet der neden fra i Skraads blev een kiendelig March-steen med Kul!! (Kull) og Sidestene paa den Nørre Side af Weyen nedsat.  Widere følger Merchet Weyen indtil et Bierg paa den Syndre Side af same Wey  ofver for Myrdals Aaen, hvor det med et Kaars atter blev stadfæst.  Længere hiemad i same Dal  /: kaldet Myrdal [:/]  blev paa den Nordre side af Weyen een Marchesteen med Kul og Widne-stene opreist.  Noch følger Mærchet Weyen til et Bierg lidet hiemmenfor et stæd kaldet Glaam, hvor det paa den Syndre side af same Wey Ved et Kaars blev igientaget.  (…?)rer saa fremdeles til een Støl  naVlig!! (navnlig) Siusæt, hvor Weyen endes og Mærchet Ved et nedhugget Kaars i een Klippe i fuld Nord fra same Støel blev bekræfttet.  Widere i Nord Wiser Dette til een anden stor Jordfast Steen, hvor ofvenpaa blev indhuggen et Kaars.  Noch Widere Ind ad og Nord ad blev een Marche-steen tilbørlig nedsat.  Længere Ned og Nord blev 1 dito med behørige Side-stene og Kul nedsat.

 

1711: 19

 

Nærmere hiemad fra Gieds-helleren  ofver een Myer Nord ad, blev Marche-skiællet Wed een opreist og fæstet Steen med et udhugget Kaars ofven udj betegnet.  Lige Nordad i et Bierg, hvor et Tøm/m/er-Løbe gaar ned, ofven for een Uur, bekræfttet Ved et udhuggen Kaars.  Nærmere hiem og lige Nordad Wedligeholdes Merchet Ved et indhuggen Kaars i een Klippe, næst Ved nederste Ure-løbet paa den Syndre Side.  Nordost derfra under Ure-løbet, paa Myren  blev een Marchesteen med behørige Fæste-stene nedsat.  Norden for dette Merche  neden under Strømbe  /: een Dal saa kaldet :/  i een liden haug  atter een Marchesteen iordfæstet.  Derfra Nordost hiemad Marche-skiællet forfuldt og oprettet Wed et udhuggen Kaars i een iordfast Steen, og een hiemsides nedsat Marche-steen.  80 Skridt ungefær derfra hiemad Marcheskiællet igien stadfæst Ved et indhuggen Kaars i en iordfast Steen.  Widere hiemad  næst uden for Giærdet til Grov-stølen  Wed et kaarshugget Bierg lige Søer fra Sølene!! (Stølene?) indrettet Marcheskiællet.  Noch paa Stølen Grov  i et Bierg liggende Nordost fra Sælene  oprettet Merchet Ved et indhuggen Kaars.  Støelen blev tillige deelt, og følger dens Nordre som og dens Syndre Side Skoufven, som den enten af Parterne tilfalder.  Her fra gaar et lidet Ren/n/ebierg, som Viser fra forrige Merche paa Stølen i Nordost til een (ned) sat Marchesteen, Widere Visende til et andet ren/n/ebierg. Paa den yderste bruun af same Ren/n/ebierg blev i(nd) huggen et Kaars.  Herpaa blev med Marcheskiællet fortfaret til et andet Ren/n/ebierg, som tillige med de 2de forrige stræcher sig lige i Nord og Søer.  Fra enden af Nofven af dette Hamrelag blev Marcheskiællet igien Widere Ved een nedsat og steenfæstet Marchesteen udViist.

 

1711: 19b

 

Derfra Widere hiemad i Nordost blev i een liden Houg atter een Marchesteen Wedbørlig indrettet.  Længere frem paa den Nordre side af Weyen Ved tværElfVen nedsat eftter sædvanlig maade een Marchesteen.  Langs nedad paa den Syndre side af Tværgaards Weyen er et Skarv, hvorpaa Marcheskiællet Ved et indhuggen Kaars blev tilkiendegifven.  Fremdeles følger Marcheskiællet Weyen nedad, som et Kaars indhuggen i een iordfast steen paa Nordre siden af Weyen udViser.  Dernæst følger Byttet den ligeste og dybeste Wey indtil Tvergaards-Ledet, hvor da igien paa Nørre siden af Weyen een Marchesteen med behørig Kul og Sidestene er oprettet.  Neden for Tvergaarden, Wed Lisebreche Bøe-gaard  igien et Kaars i et Skarv paa Nørre siden af Weyen indhugget.  Noch længere ned paa den Nordre side af Weyen  Wed store Myren  er atter een Marchesteen nedsat lige Wed een stoer Eeg, som med et Kaars blev merchet.  Neden for store Myren er midt i Weyen atter et Kaars udj et Skarv indhuggen.  Fremdeles følger Skifttet den store Wey lige til ny Ledet Wed Melchstølen.  Noch inden for Gierdet er atter paa Norde siden af Weyen nedsat een Marchsteen, som angaaen(de) Melchstølen skal begiynde Byttet.  Som fremdeles gaar lige midt igiennem bemeldte Støel, som kand erfares af et Kaars nedhugget i een iordfast Steen mit i Weyen.  Som og Videre i een Klippe et indhuggen Kaars der Melchstølen ender, og den rette gamle Bøe begiynder.

  Hvor det 1ste Deelnings-Merche Wed et Kaars indhuggen i et Skorv blifver betegnet.

 

1711: 20

 

  Det 2det  atter et Kaars indhuggen i een iordfast steen, som Wiser

  Til det 3die, nemlig een Marchsteen nedsat i Myren, som henViser til det

  4de  Eet indhugget Kaars i een iordfast-steen Ved Smedien  Wisende til det

  5te, Et Kaars indhuggen i een iordfast-steen neden under Langageren, Wiser til det

  6te, Een Lovlig iordsat Marchsteen paa Siøer-Haugen, derfra sees det

  7de, og sidste, nemlig et indhugget Kaars i een iordfast-steen Ved Mugge-Tey tæt Ved Søen.

  Ageren War tilforn for tilstundende Waar-Vin/n/ens skyld imellem Wedkom/m/ende eftter mindelig Forening sig imellemdeelt, og nu Ved Skiæl og Steen blev stadfæst, som følger.

  Den 1ste  kaldet Flaatten  deelt neden fra op ad i 2 lige Dele, hvoraf Hans Olsøn beholder den Syndre, og Anders Larsøn den Nordre Deel.

  Den 2den  Gillerforskaatten og Holmene  fra den nederste Holmen til den Øfverste lige stenet, deraf tilkom/m/er Hans Olsøn den Søre og Anders Larsøn den Nørre Part.

  Den 3de  fra den øfverste Holmes øfverste Ende  ofver Sundet til Ildhuus-maalet udViist  et lidet Kaars hugget i een iordfast Steen liggede!! (liggende) i Reenen.

  Den 4de  Wambageren, deelt med Marchstener fra den nederste Ende, hvor een Skiælsteen nedsat  Viser lige tvers ofver den anden Steen i den øfverste ende, deraf beholder som før Hans Olsøn den Syndre, og Anders Larsøn den Nordre Deel.

  Derpaa blefve Parterne paalagde eftter foregaaende Forening at Kaare; Da Hans Olsøn Aandeland,

 

1711: 20b

 

Som tilforn indbyrdes War slutted, blev tilladt Kaaret uden Gierdes, hvor hand sig tilkaarede den Nordre Deel liggende mod Aandeland, fra øfverste Merchets formeld i Fieldet  med dessen tilhørende  lige til Bøen eftter Adkomst.

  Den Anden og Syndre Deel tilkom/m/er Anders Ose Ligeledes fra Fieldet til Bøen, saaVit ermeldte Gaard med Rette tilhører.

  Dernæst eftter Aftale og forundte Frihed Kaarede Anders Larsøn Ose Engen inden giærdes eftter eget Tyche den Indre og Nørre Deel  undtagen den Liden Fyrre-Skov, som inden Giærdes paa same Lod forefindes, hvilchen efter Forening Hans Olsøn skal tilhøre.

  Den anden og Syndre Deel af Bøen og Engen tilfalder Hans Olsøn fra Bøe-gaarden til Fiæren, saaVelsom det tilliggende lidet Plads WambeWigen, hvilchet med aldt inden Giærdes  /: Husene indberegnet :/  skal eftterdags følge den Syndre part.

  Og maa een hver af Parterne hereftter giøre sig sin Andeel inden og uden Giærdes saa nyttig og tienlig, som hand bæst Weed og kand,  /: dog alle Wedkom/m/ende  saaVelsom Naboer og Hiemboer  uden fornærmelse :/  og derhos bør begge Parter hver for sin tilfaldne Eyendeel  Leed og Giærder eftter Lofven forsvarlig Vedligeholde.

  Den {gamle} \nu Værende/ Safve- og Qværne-grund tilkiendes begge Parter at blifve til Fælles, saaVelsom Nøste-grunden og andre til Huus-bygning fornødne Toftter.

  For Forretningen, samt besværing med Reisen til og fra Aastædet  tages 3 Rdr:  Mændene tillægges for Deres umage Ved Marchegangen  hver 1 mrk.  hvorudj begge Parter til lige udgiftt blefve anseede.

 

1711: 21

 

 

 

Ao: 1711.  d: 9 Junij  holdtes Aastæds-Ret og Marchegang paa den Gaard Bygd i Wosse Præstegield og {Borstrands} \Holbøygder/ Otting beliggende, for de Dan/n/emænd Siur og Gulich Bøigd, som med Peder Fliseravn hafde tvistighed om een Skoufve-Teig,  /: hvilchen begge Gaardenes Opsiddere sig Wilde tilegne :/   nærværende 6 Eedsorne Laugrettesmænd, af Fogden Sr: Søren Glad eftter begiæring opnævnede, Lensmanden Wiching Tvilde, Siur Qvaarmo, Michel Brathole, Lars Igdetveet, Størchaar DrøgsVold i Biørne Mølsters stæd, som Wed Lovlig forfald var forhindret, og Lars Hole, som tillige med Sorenskrifveren eftter foregaaende Syn og Grandskning i den/n/e Sag skulde wære Meddomsmænd.

  Til same dag hafde Siur og Gulich Bygd som Citanter ladet tilstævne Peder Fliseravn som contrapart angaaende den/n/e omtvistede Teig, og at hand tillige Wilde medtage hvad Widner hand herudj sig til bæste kunde formene at hafve; saaVelsom sine egne Widner, hvilche alle mødte og Wedgich Lovlig 5te Stevnes Warsel at hafve nødt,

  eftterat Stevnemaalet saa War examineret og af Wedkommende imodtaget, begav Vi os til Marchen,  /: hvor eftter Siun og Grandskning ingen Marchestene fandtes, ey heller hos Parterne noget Marcheskiels Brev :/  men eftter nærværende Mænds forklaring og Vedkom/m/endes formening skal den omtvistede Skoufve-Teig reche fra Bøigd op til Graastenene, eller Brunen af Bierget, som ligger paa den Østre Side, og derfra ned i Elfven Qvandølen, Øst(er?) skal same Teig streche sig eftter Wedkom/m/endes forklaring til Dybe-Grofven  /: een liden Elv, som løber ofven fra Fieldet ned i ofvenmeldte Qvandølen :/   derimod formeente Kirchewærgeren Ole Qvaarme  som com/m/ittered paa Sognepræstens  Ærv: Hr: Niels Weinvigs Wegne, at Skifttet imellem SundsVold, samt Finne og ermeldte Bygd skulde gaa lige ned fra Graastenene, hvilchet til nærmere forklaring og paaraabte Skrifttlig bevislighed beroer.

 

1711: 21b

 

  Eftterat den omtvistede Teig saavit Vare tagen udj Øyesiun og eftterspurt, hvorVit den sig udj længde og breden stragte, saaVelsom hvad upligt Skoufven Ved hugster eftter giorde forbud af Fogden Sr: Søren Glad Var tilføyed, begav Vi os samtlig {hiem} igien til Aastæden, Parternes Widere paastand og beviislighed at examinere;

  derpaa først blev tilspurt, om enten af parterne sig til fordeel og opliusning noget skrifttlig document hafde at fremlegge,  da fremkom Peder Fliseravn med et gam/m/elt Widne paa Pergament skrifvet, og dat: 1575., hvilchet eftter hands mening skulde kunde udVise Bygds og Fliseravns Fælleskab, som dog ey andet Var, end for den tid et Odels og Eyendoms Widne angaaende den Gaard Gierdes beboere, kunde derfor i den/n/e Sag iche eragtes tienlig, men til nærmere forklaring, blefve Citanternes Widner paaraabte.

  Hvorpaa Siur Bygd fremlagde et skrifttlig Widne af Joen Lunde udstæd  dat: Lunde d: 1. Junij 1711.  hvor hand forklarer af sin Fader, som til Fliseravn Var Odel og Aasæde-Mand  at hafve hørt, den tid hand ermeldte gaard beboede, de da som opsiddere aldrig bemægtiget sig noget paa den Syndre Side af den Elv Qvandølen, men at Fliseravn paa den Nordre side af Elfven tilkom een 3de Deel, hvorpaa hand sig erbyder Eed at aflegge.

  Dernæst fremkom det andet Widne Synneve Mons datter Tveite  67 aar gam/m/el, som forklarede, at hun i hindes 3de aar tillige med sine Forældre kom til den Gaard Store Hirt i Myrdalen og Bygds Nabolav beliggende, hvor hun 19 aar forblev, imidlertid {forb} marchede de i same omtvistede Teig, hvor til de bade tilladelse af den Mand der boede paa Bygd, men ingensinde af dem paa Fliseravn,

 

1711: 22

 

hvilche hun aldrig hørte at hafve nogen deel i ermeldte Teig. Undertiden Marchede de ogsaa paa den anden og Nordre Side af Elfven, hvorfor de undertiden betaldte Flise Ravns-manden og undertiden Bygde-Manden, hvorpaa hun Eed erbød sig at aflegge, som og skiede.

  Noch fremkom det 3de Widne Isac Monsen Breche af GraVens Sogn  80 aar ungefær gam/m/el, som forklarede, at hand i sin alders 26 aar kom i tieniste hos Baar Bygd, hvor hand tiente 1 aar, imidlertid hørde hand af sin Husbonde, saaVelsom Styrchaar Fliseravn, at den/n/e omtvistede Skoufve-Teig paa den Syndre side allene og aldeles tilhørde Bygd, men paa den anden og Nordre side af Elfven eyede Fliseravn hvert 3die Træ, hvilchet hand den Tid sagde af alle at Være upaatalt, og Vilde same med Eed stadfæste, som og skiede.

  Noch indfant sig det 4de Widne Samson Store-Hirt, <65 aar>  /: som Siur Bygds Kone War i andet Led paarørende, og derfor partisk anseet :/  Widnede eftterfølgende, at hand paa tit ermeldte Gaard Bygd Var barnfød af Baar Olsøn og GudVe Siurs Datter, hos hvilche hand hiem/m/e forblev 20 aar, imidlertid hørde eller fornam hand aldrig, at Fliseravn sig noget i den omtvistede Teig tilegnede, men at Bygd sig den allene giorde nyttig, paa den anden og Nordre side af Elfven tilkom Fliseravn den 3de part, og naar næfver skulde (flæ)ches \paa den side/, ginge 2de fra Bygd og een fra Fliseravn, hvilchet hand med eed eftter \egen/ begiæring bekræfttede.

  Ydermere eftter paaraabelse kom det 5te Widne til forhør  nemlig Peder Olsøn Ulfven  68 aar, som berettede at hand i sit 13de aar kom i Tieniste hos Størchaar Fliseravn, hvor hand 1 aars rum hafde halv tieniste, imidlertid blev hand allene henVist, naar Næfver skulde flæches  til Aarmods Lien, som ligger paa den Nordre Side af Elfven, men ingen

 

1711: 22b

 

Tid i den omtvistede Teig, hverchen at fleche Næfver eller hugge Weed, Widere hørde eller Wedste hand iche om Deres Marcheskiæl, dette hand eedlig tilbød sig at stadfæste, som hand og giorde.

  Til slutning fremkom det 6te Widne Ole Erichsøn Myrland, som fremførte hvad hand af sin Wærmoder SteenVor Siurs Datter  82 aar gam/m/el  hafde hørt angaaende den omtvistede Teig, nemlig at hun hos Baar Bygd 5 aar hafde tient,  /: hvorfra hun og blev giftt :/  imedens hun i same Tieniste Var, hafde hun tilspurt sin Madmoder, hvorfor Fliseravns Tieniste-drenge iche kiørde eftter Beit til deres Fæ same stæds, som de af Bygd, hvortil hun svarede, at de af Fliseravn eyede intet paa den/n/e side Elfven, førend de kom ofver Qvandølen, hvor de hvert 3die Træ \eyede/, derpaa hand Eed aflagde.

  Hvornæst Contraparten Peder Fliseravn blev tilspurt om hand nogle Widner hafde at fremføre, hvilche hand og forestillede.

  Det første  Ole Michelsøn Hyn/n/ingen  50 aar gam/m/el, som om den/n/e Handel først fremførde sin Faders ord, som var 80 aar, og hafde tient hos Styrchaar Fliseravn 2 aar, i den/n/e hands Tieniste hafde hands Husbonde Vist ham paa den Syndre Side at flæche Næfver, dog uden for Tvergaarden, som nu eftter hands ord længere er hen\ind/flyttet; Derforuden berettede hand sig selv at hafve baaret Marcheveed fra den Same Teig uden for Tvergaarden til sin Faders fornødenhed, som dertil af Anders Bottolsøn Fliseravn  /: den anden Mand eftter Styrchaar :/  hafde faaet tilladelse, dette hand med Eed Wilde bekræftte, som skiede.

  Dernæst fremkom det andet Widne Siur Haldorsøn SkiærVeim  foregifvende eftter sin Faders ord, som Var Haldor Fliseravn  67 aar gam/m/el, næste mand eftter Styrchaar, at hand brugte, naar mand kom om den gamle Aarmods Gaaren, men hvis Eyendeel det nærmere skulde Være, sagde hand sig iche at hafve hørt eller Wide, men Vilde herpaa Eed aflegge, som hand og giorde.

 

1711: 23

 

  Det 3de Peders Widne  Anders Jom/m/ersøn Ofverland  70 aar  berettede, at hand i hands unge aar  /: hvor gam/m/el kand hand iche egentlig erindre [:/]  fuldte sin Fader Jom/m/er Ofverland, og hialp ham at bære Næfver samen, som hand hafde flæchet naar mand kom/m/er om den gamle Aaermods Gaaren, hvortil hand af Styrchor Fliseravn hafde forlov, derforuden, at hand nu i sin tid af Dougvald Knudsøn Fliseravn, Peders Formand  hafde faaet tilladelse at rise Beit \til/ sit Fæ, Widere herom Vedste hand iche, uden at Fliseravns-Manden brugte, og gav frihed at hugge, naar mand kom om gamle Aaersmods Gaaren, og Vilde herpaa Eed aflegge, som og skiede.

  Widere fremstillede sig Peders 4de Widne Sifver Olsøn Helgeland  56 aar, som tilstod af sin \Moder/ Brite Jacobs Datter  boende paa Helgeland  at hafve hørt, det Haldor Fliseravn paa den Syndre Side af Elfven hafde Marchet og same hiemkiørt, som hun sagde sig at hafve seet, Widere sagde hand sig slet intet at Vide, men herpaa tilbød Eeds erleggelse, som og blef imodtagen.

  Parterne blefve herpaa tilspurde, om de flere Widner hafde  sig at paaberaabe, hvortil Citanterne svarede Ney;  Men Peder Fliseravn sagde sig Vel flere at hafve kundet tilVeye bragt, men allene indkaldet de ældste og gyldigste  Widløfttighed at forekom/m/e.  Widere blefve samtlige tilspurde, om de Widløfttigere paastand hafde at fremføre.

  Siur og Gulich Bøigd formeente og paastode, at den oftt ermeldte gamle Aarmods gaard iche burde eller kunde eragtes for noget rigtig og Lovmæs(sigt) Marcheskiæl, eendeel, eftterdj Widnerne beretter den ud og ind at Være flyttet, eendeel og fordj hverchen Siur eller hands Kone, som paa Bygd i 32 aar har boet, og 2de gange Vaaret giftt, ey heller Siur Haldorsøn, Peder Fliseravns Widne, som same Kone 2de aar hafde tient, same om/m/eldte gamle gaard har forefunden eller afVeed.

 

1711: 23b

 

  Peder Fliseravn derimod beraabte sig paa Ole Michelsøn Hyn/n/ingens Widnesbyrd, om same Gaad!! (Gaard), som forklarede sig same Gaard at hafve seet, dog undertiden Vedligeholden, og undertiden lagt øde, som og fløttet ud.

  Noch Widnede herom Anders Jomersøn Ofverland, sig ermeldte gaard iligemaade at hafve seet  dog længere ind, undertiden i hæfd, og undertiden ruineret.

  Hertil Siur og Gulich Bøigd svarede, at den Waade-Gaard, som De, til Deres Fæes Frelse fra Elfven, paa egen bekostning af ny, uden lefninger af nogen gaard tilforn \hafde opsat/, iche maatte kom/m/e Dem til Spilde eller Fornærmelse udj deres billige paastand, men tages udj retmæssig betænchende:

  Widere hafde ingen af Parterne at forebringe, men Vare Lovlig Afsigt begiærende;

  For Besværing og Fortæring paa \Op/ og Nedreisen tages 1 Sldr:   for Forretningen i sig selv fra Morgenen tilig indtil Natten silde mod Morgenen igien  3 Rdr:   Meddomsmændene tillægges for 2de Dages Reise, og ganske Forretning  hver 2 mrk. 8 s.

Afsagt.

Den omtvistede Skoufve-Teig, som eftter Øyesiun og forklaring begiyndes tæt Ved Aaermods Broen, og stræcher sig lige Østad til Dybe-Grofven, og i Høiden til Graastenene, tilkiendes Bygd og dessen Opsiddere med Skou og March aldeles og allene, eftter Lofv: Anledning i 1ste B:  13. Cap:  12 Art:  og henViisning til 5. B:  3. Cap:  13. Art:  saasom paa Dette parti findes de bæste og mest ofvereensstemmende Widner:  Peder Fliseravns Widner, som sig særdeles i Deres Widnesbyrd beraaber paa den gamle Aarmods Gaard som et Marcheskiæl,  /: hvilchen dog eftter Deres Widere Forklaring baade findes fløttet og u-Vedligeholdet, og derfor iche for noget Skiæl, men mere for een Waade-gaard til Fæets Frelse fra ElfVen kand ansees :/   Derforuden grundes Deres Widnisbyrd paa et ubekient brug uden ringeste Widenskab om Teigens Eyendeel, hvil-

 

1711: 24

 

chen af Parterne den skulde tilhøre, underkiendes derfor som Krafttesløse og u-tilstræchelige.   Forretningens Omkostning, som er 6 Rdr: 1 mrk.  betales af samtlige Wedkom/m/ende eftter andeel i Deres Gaarder,  af Siur de 2de Dele  3 Rdr: 8 s.   af Gulich  1 Rdr: 3 mrk. 4 s.  og af Peder  1 Rdr: 3 mrk. 4 s.   Marcheskiæls BrefWet beskrefven  betaler derforuden hvem af Parterne, som det forlanger.

 

 

 

Ao: 1711.  d: 12 Junij  holdtes Marchegang og Deelning paa den Gaard Lunde udj Wiger Otting og Wangs HofVed Sogn paa Wos beliggende, imellem Opsidderne Størch og Aad Lunde, med Mig nærværende 6 Eedsorne Laugrettesmænd  L: Wiching Tvilde, Knud Finne, Gulich Opheim, Nils Win/n/ie, Mons Fænne, og Aad Sondve  af Kongl: Mayts: Foged Sr: Glad eftter Lofvens tilhold skrifttlig opnævnede, af dato Berg: d: 4 Maij 1711.

  Aad Lunde  som citant  forlangede eftter foregaaende Lovlig Kaldsmaal Skiftte og Deelning paa Gaardens Huse, saaVelsom Ager og Eng, \samt/ Skou, med andet inden og uden Giærdes, hvormed den citerede Størch Lunde, eftter tilstaaelse og imodtagelse af 5te Stævne, sagde sig at Være fornøyet, dog derhos paastaaende, eftterdj hand adskillige gange hafde tilbødet sin Grande Od Lunde mindelig Bytte i Egnen og Husene, og hand dermed iche har Wildet Waaren t(il)freds, sig derfor eftter Dom/m/ers og Mænds Skiøn for de paaløbende Omkostninger maatte Worde forskaanet.  Aad derimod gav til giensvar, at om Bytte og Kaar Vel adskillige gange War giort tilbud, som dog ingen sinde blev holden, eller stod Ved Magt, derforuden er saadane Deres Aftaler og Forligelser formedelst Fattelse af nøyagtig Widnesbyrd og indbyrdes uenighed Kraftesløse og u-Vedligeholdne, hvorfore hermed til Forretningens Slutning beroer.

 

1711: 24b

 

  Hernæst begav Wi os eftter Wedkom/m/endes begiæring først til Husenes besigtelse og Deelning, hvor da Aad sig tilbød at Wilde Wære fornøyet med een Boe staaende Wed det Væstre Brøst af Stuen, og det nederste Braat i Laen, samt den mindre Floer, hand selv nylig hafde opsat;  hvorimod Størch skulde beholde Stuen, Ildhuset og een Klæfve  aldt under et tag, saaVelsom een Boe med Loftt paa, og Kielder under paa den Nordre Side, samt een anden gam/m/el Boe i den Ostre Deel af Gaarden, og det Øfverste Lae-braat  med andre smaa Huse  Gaarden tilhørende, hvilchet, eftter alle Husenes Wurdering, baade nød billig bifald, og Størch  som Opsiddere paa de 3 Dele af Gaarden  eftter ofvertale og bileggelse ogsaa sluttede og samtychte.

  Derfra forføyet Wi os paa Bøen af Engen at udstene een 4de Part, som Aad udj Gaarden tilkom, og begynte

  Det 1ste Merche øfverst Ved Bøegaarden, hvor een Marche-steen med Side-stene blev nedsat.

  Det 2det  lige derfra i Øster  een nedsat Steen med Sidestene i en liden Haug.

  Det 3de  Noget nedenfor een Gloppe indhuggen i een Jordfast Steen tæt Ved een mærchet Birch.

  Det 4de, iligemaade een Gloppe indhuggen i een iordfast steen tæt Ved et lidet Kiær.

  Det 5te, een Marchesteen  lidet Widere i Nord med behørige Sidestene nedsat.

  Det 6te, end een Marchesteen noget nedenfor nedsat.

  Det 7de, een Gloppe strax nedenfor i een iordfast Steen indhuggen.

  Det 8tende, som er Ende-merche af den/n/e Teig  Aad tilhørende, er een Gloppe eller stræg indhuggen i een iordfast Steen lige derfra, som Wender i Ost og West, og een Tvær-stræg, som Wender i Nord og Søer  hvilchet teigner op ad til Gaarden i Nord til Gaarden.

 

1711: 25

 

  Hvor det 9ende  nemlig een Skaar i een Klippe er indhuggen.

  Det 10ende er een Skaar iligemaade indhuggen lidet længere ned, som Viser Østad.

  Længere Østad een Marchesteen nedsat, som er det 11te.

  Det 12te  Noch een Marchsteen Widere ned.

  Det 13de  end een Marchesten nedenfor med Sidestene nedsat.

  Hvorpaa Forretningen Klochen 10 á 11 den/n/e aftten blev endet.

 

Dagen næst eftter  om Morgenen Klochen ungefær 7.  begiyntes igien Forretningen med Skiæl og Stene at nedsette.

  1.  Wed Ageren ofven for Husene  et Tegn, nemlig een Gloppe med een tværstræg i een iordfast steen indhuggen, som Viser til det Westre hiørne af Ageren, hvor een Enepæle!! (brakepåle) er nedsat.

  2.  Een Marchesteen nedsat Nord Ved same Ager, som Viser Merchet op ad Bachen til det

  3.  Een Gloppe i een iordfast steen, som Wiser op til Bøgaarden.

  4.  Een Marchsteen nedsat med Widnestene.

  5.  Neden under Ageren een Marchsteen, som Wiser nedad eet Styche Eng kaldet Feten  til det

  6te.  Een Marchsteen, som staar nedsat mit paa same Styche Eng.

  7.  Marchsteen  lige fra den forrige nedad paa Klunger-Hougen.

  8.  Noch een Marchsteen der neden for Wed den store Ager.

  9.  Een Marchsteen Wed den Nordre Ende af Langageren, som Wiser det

  10.  Som er een Marchsteen Ved den Syndre Ende af Smedageren.

  11.  Derfra fører Merchet fort, og udVises Ved nogle Enepæler til Mærches-gaarden imellem Skielden og Lunde, og der endes den/n/e Teig.

 

1711: 25b

 

  12.  Begiyndes næst neden under stor Ageren Ved een Marchsteen, og gaar hen til

  13.  Een Marchsteen nedsat tæt Ved Wandet.

  14.  Wed det Syndre hiørne af Nøstet 1 Marchsteen, Wiser op til een anden omtrent i SydVest (SydOst?).

  15.  Een Marchsteen i same Houg, som Widner til

  16.  Een dito  sat neden under Ageren kaldet Grytingen.

  Noch blev Aad udViist Huse-Toftt i Stæden for den, hand i Stuen og Ildhuset mister, nemlig neden for begge Florene fornøden Grund til Stue og Ildhuus  i Længden 19 og i Breden 8 Allen, samt et lidet rum imellem sin egen Floer og det andet Wedhuus, der at legge sin brændeVed.

  Derfra begafve Wi os til Marchen, der med Skiæl og Deelning Widere at fortfare, hvor udslaatterne Ved indbyrdes Kaar (dvs. valg) og forening imellem Parterne blev lignet, med Wores fælles samtyche, hvoraf Aad Lunde tilkom/m/er den Østre og Inderste part af Lunderaasen, som med eftterfølgende Mercher er udViist, nemlig 3de Glopper.

  Den 1ste  indhuggen i et Bierg Ved den Øfverste Gaard.

  Lige derfra Nord og Nedad er det andet Merche  ogsaa een Gloppe  indhuggen i een iordfast-steen.

  Det 3de  iligemaade een Gloppe indhuggen i LunderAas-Bierget, Den ene lige eftter den anden Ofvenfra nedad

  Hereftter tog Wi os for den nærmeste Skoufve Teig at Dele, og deraf een 4de part paa den Østre Side  Aad eftter sin andeel udj Gaarden at tillægge, som begiyndes ofven for Lunderaas-Slaatte, og stadfæstes Ved en Gloppe indhuggen i een stor iordfast steen.

  Derfra længere opad det andet Merche  een Gloppe i een iordfast steen i Lunder-Aasen.

  Det 3de  Lidet bædre opad, een Gloppe i et Bierg.

  Det 4de  end bædre opad een Gloppe i een iordfast Steen Ved een stor Birch.

  Det 5te  atter een Gloppe i et Bierg under Lange-Myrs Breche.

 

1711: 26

 

  Det 6te  End een Gloppe i een Hammer kaldet Biørgen.

  Widere opad udVises Hans Deel Ved Naboerne fra Skielde og Grimesta, Deres Giendeel paa hver sin side.

  Hvorpaa Forretningen den/n/e Aftten Klochen 9 á 10 blev ophæfvet.

 

Eftter Forretningens begiyndelse om Mandags Morgen d: 15. Junij  Klochen 6 á 7  blev først erindret et Slotte-Træe paa den Nordre Side af Aads Bøe wed Kalvhagen, som fra Aads Part blev skilt og deelt Ved 3de Marche-skiæl  2de Marchestene og een Gloppe indhuggen i et Bierg.

  Dereftter med udstening i den nærmeste March widere fortfaret, og neden under Lunder aasen paa den Østre [side]? fra Gloppen i Lunder-aas Bierget, tvers ofver een Myr  een Gloppe indhuggen i et Bierg.

  2.  Lige derfra ned ad paa den Westre Side af Einers Wei  een anden Gloppe indhuggen i et Bierg.

  3.  Paa den Østre Side af same Wey  een Gloppe i een iordfast steen i een liden haug indhuggen.

  4.  Een dito i een iordfast steen længere ned indhuggen.

  5.  Noch een dito tæt Ved Bøegaarden  i et Bierg indhuggen,

  hvor Aad aldt stedse tilfalder den Østre Deel.

  Derfra forfuldtes Forretningen med Marcheskiæls indrettelse i den yderste og længst fraliggende Field-Skoufve Teig kaldet Sandfields Rødderne, hvor een udslaatte kaldet Budal  Ved een Gloppe i een iordfast steen op ad fra Grimesta-merchet, blev begiynt at udmerches imellem forermeldte Opsiddere paa Lunde,

  og tilkom/m/er Aad den Syndre Deel, som strecher sig op igiennem een liden Dal østad, som Widere betegnes Ved

  2.  Een Gloppe i et Bierg ofvenfor.

  3.  Noch een Gloppe i et Bierg liggende i een liden Rust.

  4.  Een dito i een stor iordfast steen Nordost derfra, recher til een Kiøin i Øst, hvor det endes.

 

1711: 26b

 

  Skoufven paa same Field deles imellem Vedkommende Ved eftterfølgende Marcheskiæl.

  Og blifver den 4de part af Skoufven Od tilhørende paa den Østre side af Sandfields Kleifven, derimod blifver Størch tilhørende paa same side sin 3die Deel, og paa den Westre Side af same styche sine 2de Dele.

  Merchet begiynder nedre!! (neder) paa Sandfields KleifVen Ved een Bech, som gaar lige opad til Dem/m/e-Kiøinen.

  Tvers ofver same Kiøin i Sandfields-Rusten ere 2de Glopper indhugne, af hvilche den ene Vidner opad og den anden nedad.

  Mod den øfverste svarer Sandfields Biørget!! (Bierget), som er et Sort Bierg.

  Paa den anden side af same Teig gaar Mercheskiællet fra Skieldemerchet, hvor een Gloppe i een stor iordfast steen er indhuggen.

  Derfra nedad atter een Gloppe i een stor iordfast steen.

  Noch 1 dito i et Bierg under een liden Kiøin.

  Det 4de  noch een Gloppe hugget i een iordfast steen Ved Tredals-Bierget, hvor UqVitnes Merche begiynder.

  Eftter foregaaende specificerede Deelning og Marche-skiæl har Parterne sig at holde eftter retlig inden og uden giærdes at slae og udj Skoufven at hugge, under Adfærd og Straf eftter Lofven.

  Forretningens Bekostning, som er for 3de Dage eftter Forordningen  4 Rdr:   for besværing og Fortæring paa ned- og opreisen  2 Rdr:  tilsamen 5 Rdr: 2 mrk.!!   Hver af de 6 Laugrettesmænd  for dagen 1 mrk.   for Reisen til og fra Aastædet  1 mrk.  er 4 Rdr:  ofver aldt 9 Rdr: 2 mrk.!!  betaler Parterne begge, hver 4 Rdr: 4 mrk.  som de begge findes lige skiyldige og urolige.  Forretningen beskrefven betaler derforuden eftter Forordningens tilhold hvem af Dem, som den begiærer og forlanger.

 

1711: 27

 

 

 

Ao: 1711  d: 27 Junij  holdtes et Almindeligt Som/m/er- Skatte og Sage-Ting for Jondals Tinglav paa den Gaard Øvre-Traa, tilstædeværende paa Hr: Assessor Hansøns Vegne Sr: Peder Jensøn Smit, paa Kongl: Mayts: Fogeds Vegne hands Tiener Johan/n/es Teiste, Lensmanden Lars Drage og Eedsorne Laugrettesmænd  Engel Bache, Lars Haugen, for Lars Traa  Gutorm Molven, Aamund Tveet, Lars Samland, Efven Watsel, Endre Traa og Samson Samland  med mere Sognets Almue,

 

da eftter Tingets Settelse for Laugrettet og alle nærVærende lydelig blev publiceret eftterfølgende Deres Kongl: Mayts: samt Slotlofvens udgivne ordres og placater.

  1.  Forordning om Skatternes Paabud i Norge for Aar 1711.  af dato Kiøbenhavn d: 12 Jan: hujus Anni.

  2.  Mandat om Hands Kongl: Mayts: ordres og Befalningers allerunderdanigste eftterlefvelse af alle Wedkom/m/ende med Ifver og Nidkierhed  dat: Kiøbenhavn d: 24. Decembr: 1710.

  3.  Forordning om adskillige extraordinaire Paabud i Norge  dat: Hafn: d: 21. Febr: 1711.

  4.  Reglement om Com/m/is-farerne  af dato Kiøbenhavn d: 6. Apr: 1711.

  5.  Slotslofvens Ordres til Fogden at hafve Wedbørlig indseende med den uVillige Almue, som imod udstæde Befalninger findes Ofverhørige  af 8. Apr: 1711.

  6.  Slotslofvens Anordning, hvorledes med Skoe-Skats Oppebørsel skal omgaaes  dat: Aggerh: d: 17. Apr: 1711.

  7.  Slotslofvens Begiæring til Stiftt-Ambtmanden om Skatternes indrifvelse for indeværende Aar udj Bergens Stiftt, saaVelsom Mandtallernes og Beregningernes forderligste Forfærdigelse  dat: Aggerh: d: 24 Apr: 1711.

  8.  Slotslofvens udstæde Anordning om Øxenes, Sechers og Jern hanchers i Kiedlerne anskaffelse, samt dessen fortiening og Wadsæchernes forfærdigelse uden Op-

 

1711: 27b

 

hold eller Tids Forsømmelse  de dato Aggerh: d: 1. Maij 1711.

 

Dernæst læst og Tinglyst et Skiøde udstæd af Tolliaat Arnesøn indre Wichne til Arne Aamundsøn paa 1 Spd: 3 mrk. Smør udj den Gaard Indre Wichene i Jondals Sogn  dat: Toftte d: 25: Febr: 1711.

 

Noch et Gafve-brev udgifvet af Endre Nedre Traa til hands Søn Samson Endresøn paa ½ Løb Smør udj nedre Traa  dat: Øvre Traa d: 27 Junij 1711.

 

End oplæst een Bygsel-sæddel udstæd af Mag: Joachim Kaa til Knud Grebsøn paa 2 ½ L: Smør og ¼ td Salts Leye i den Gaard Ougestad udj Jondals Sogn  af dato Bergen d: 12. Junij 1711.

 

Til same Tid hafde Maria Røen for Retten ladet indkalde Marete Drage for tilfundne Aabod paa den Gaard yttre Aalvigens Huse, mens hun den i sin Enchestand beboede,

  den citerede Kones Mand mødte paa Hindes Wegne, og tilstod lovlig at være Warslet,

  hvorpaa Lars Samsonsøn Røen paa sin Moders Wegne som citant fremførde sit paastand, at ermeldte Marete Drage eftter Billighed og Lofv: tilhold maatte svare den resterende Landgilde for 1709  1 Rdr: 1 mrk. 13 s.  saaVelsom af Dan/n/emænd paalagde Huse-Aabod, af den citerede samtycht, som er 4 Rdr:

  derimod formeente contraparten derfor at blifve forskaanet, efttersom Gaarden i slet tilstand blev antaget, hvor imod Bygselsæddelen paa same Gaard tilholder ofvenmeldte Marete Drages Mand Ole Siursøn at reparere Husene, af same aarsage hand og udj Bygselen har nødt forlindring til 5 á 6 Rdr:

  hvorfor Parterne fandt for got, Forlig med hinanden at treffe  saaledes, at ermeldte Mari Røen skal gifves i Aabod af Ole Drage 3 Rdr:  foruden den Staaur, paa Gaarden findes  til 1 Rdr: beregnet, og (for) den resterende Landskyld 1 Rdr: 1 mrk. 13 s. derimod beholder hand et Sæl same Gaard tilhørende, eller det til Høystbydende afhænder.

 

1711: 28

 

 

Eftter 3de ganges paaraabelse om flere fandtes, som Sager hafde indstævnt, eller noget at lade publicere, og dertil blev svaret Nei, opsagdes Retten for den/n/e Dag og Ting.

 

 

 

Ao: 1711.  d: 29 Junij  holdtes et Almindeligt Som/m/er- Skatte, og Sage-Ting for Østensøe Skibredes Almue paa den Gaard Berfven i Wigøers Præstegield, tilstædeværende paa Hr: Assessor Hansøns Wegne Sr: Peder Jensøn Smit, Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Lensmanden Ole Berfven og Eedsorne Laugrettesmænd  Christopher Næs, Ole Axnæs, Knud Tveet, Tollach Nætteland, Ole Østensøe, Ole Brichsøn, Erich Skaare og Tormund Læpse  med mere Tingsøgende Almue,

 

hvor da eftter Rettens Sættelse lydelig for alle tilstædeværende blev publiceret for indførte Pag: 27 Deres Kongl: Mayts: og Slotslofvens udgivne Ordres og Placater.

 

Dereftter læst og forkyndt een Bygselsæddel udstæd af Prousten  Ærværdige Hr: Peder Gielmeiden  til Ole Larsøn paa ½ Løb Smør og 1 L: Salt udj den Gaard indre Fundeland  dat: Wigøer d: 10 Apr: 1711.

 

Noch een Bygselsæddel udstæd af Prousten Hr: Peder Gielmeiden  til Ole Isacsøn paa 1 L: Smør, 2 L: Salt, og 1/3 Huud udj den Gaard Læpse, dat: Wigøer d: 26 Martij 1711.

 

Til same Ting hafde Erich Siursøn Aase udj Sveens Sogn i Finnaas Præstegield, ladet for Retten indkalde Ole Nætteland for 1 Rdr: 1 mrk.  som hand Erich Siursøns Broder Ole Siursøn  død i Kongens Tieniste  (sag?)de skyldig Wære,

  den indstævnte mødte iche, hvorfor Sagen til næste Rettes Dag opsættes, da Wedkom/m/ende eftter Lovlig foregaaende Warsel paalegges at møde under Straf for udeblifvelse.

 

Som ingen eftter 3de ganges lydelig paaraabelse sig indfandt for Retten noget at fremføre, blev Tinget den/n/e sinde ophæfvet.

 

1711: 28b

 

 

 

Ao: 1711  d: 1 Julij  blev paa den Gaard Age udj Ullensvangs Præstegield holdet et Almindeligt Som/m/er- Skatte- og Sage-Ting for KinserVigs Tinglav, tilstædeVærende paa Hr: Assessor Wilhelm Hansøns Wegne Sr: Peder Jensøn Smit, Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Lensmanden Lars Bech, og Eedsorne Laugrettesmænd, Johannes Rateig, Aamund Jordal, Baar Eitreim for Tosten Reisætter, Aad Bleyen for Greb Bleyen, Joen Aachre for Asbiørn Tveisme, Lars Mauge for Torgiels Hause, AndVe Opheim, og Salomon Maachesta  med mere Tinglafvets Almue,

 

hvor da eftter Rettens Sættelse alle Fol: 27 for indførte Kongl: Mayts: og Slotslofvens Ordres lydelig blefve igientagne og publicerede.

 

Noch oplæst et Skiøde udstæd af Hr: Jørgen Jensøn Brose til Asbiørn Arnesøn paa 18 mrk Smør i den Gaard Helleland i Ullensvangs Sogn  dat: Ullensvang d: 8 Junij 1711.

 

End forkiyndt een contract oprettet imellem Klocheren Ole Pedersøn og Aslach Berfven angaaende Deres fælles Eyendeel udj den Gaard Berfven, hvor Ole Pedersøn eftterdags skal tilkom/m/e 3 Løber, som Niels, Asbiørn, og Østen bruger, derimod Aslach 2 ½ Løb hand selv bruger, samt ofverbygsel paa 5 Spd: Robbert bruger, resten er Aslach med penge gotgiort, contracten dat: Age d: 1 Julij 1711.

 

Noch Tinglæst og paaskrefven et Gafve-brev udgifven af Aamund Jordal til hands Søn Salomon Aamundsøn paa 1 ½ Spd Smør udj den Gaard Bue i Odde Sogn, dat: Jordal d: 12 Maij 1711.

 

Widere publiceret et Fæstebrev udstæd af Monsr: Johan Randulf til Lars Gundersøn paa ½ Løb Smør udj indre Alsager, som af Faderen Gunder Larsøn for hannem er afstaaen, dat: Bergen d: 23. Maij 1711.

 

1711: 29

 

 

Noch een Bygselsæddel udgifven af Mad: Sl: Burrennæi til Ole Wichingsøn paa 3 Spd Smør i den Gaard Kampesta, hvoraf Bygsel-rettigheden tilkom/m/er Bergens Rectorat, dat: Bergen d: 4. Januarij 1709.

 

End een dito udstæd af Ingebricht  Enchen og Kristi Joens Datter  til Mons Larsøn,  af den 1ste paa ½ Pd: Smør, 1/3 Huud, og 1/3 Giedskind, af Kirsten paa 2 ½ Pd: Smør, 2/3 Huud, og 2/3 Giedskind  i den Gaard Øvre-Berfven, dat: d: 8. Janu: 1704.

 

1.  Til Same Ting hafde Sr: Peder Jensøn Smit eftter Opsættelse paa Høst-Tinget ladet atter indkalde Disse Hambre for begangne Leyermaal med Lars Baarsøn  Soldat,

  Faderen Ole Hambre mødte paa sin Datters Wegne, og tilstod Stevnemaalet at Være Lovlig, hvorpaa Sr: Smit tilspurde, hvorlænge det Var siden, hun kom i Barselseng, hvortil Faderen svarede, Aar og Dag, og Soldaten har nu til Vaaren 2de Aar \Vaaren/ udj Kongens Tieniste borte,

  derfor Sr: Smit formeente, eftterdj Soldaten saa rum Tid for Hindes Barselseng Var bortreist, at mand iche til Wisse kunde Wide, om hand billig for Barne-fader kunde Ansees eller ey, og Sagen derfor indtil nærmere Kundskab og Eftterretlighed fra ham kand indhændtes, maatte worde opsat, som og eftter raison blev samtycht.

 

2.  Noch af Sr: Smit Var Ved Lensmanden Lars Bech, Povel og Lars Sexe indstævnt Efvind Mauge for 3de Rdr: hand eftter forlig paa hands Datters Wegne for gi(or)de Omkostninger, da hun til Findmarchen bl(ev) afsendt, Sr: Smit hafde tilsagt,

  eftter tilspørgelse om Lovlig Warsel nægtede den citerede at hafve nødt, hvilchet Stevne-Widnerne ey heller kunde afhiemble, hvorfor Sagen til Lovligere Kaldsmaal inden næste Rettes Dag opsettes.

 

Noch hafde Monsr: Peder Jensøn Smit Ved Lensmanden

 

1711: 29b

 

Lars Bech og Povel Sexe ladet indstævne Arne Store Naen, for hand med riis hafde Slaget Tosteen Maagestads Søn,

  den citerede mødte, og tilstod Lovlig at Være stevnt, derhos fremlagde sit skrifttlige svar, som hand for hæshed næppe kand tale, hvor hand forklarer, at same Tostens Søn  ungefær 10 á 11 aar  hafde skaaret nogle Grener af et Sellie-Træ Den/n/em tilhørende, og derforuden Weltet stene ofver Deres Bøe, hvorved hands Moder, som same Tid laa paa Marchen sofvende, nær hafde taget Skade, hvorom hand han/n/em tiltalte, og bad med saadan Giæcheri at indeholde, men da hand med same holdt Ved, gav hand ham med et riis noget hug, hvorfor hand formodede at Være angerløs,

  herom efter begiæring af Sagsøgeren

Afsagt.

Arne Store Naen frikiendes for Sagsøgerens paatale, eftterdj den tillagde Sigt iche for andet end Børne-Werch kand ansees, baade af Forseelsens ringhed, samt den slagnes Alder og paastand, og iche til Slagsmaal i Lofven kand hentydes.

 

3.  Ydermere hafde Monsr: Smit ladet for Retten kalde Ole Birgesøn Ages Kone for øfvede Skieldsmaal imod Marete Ols Datter Age og beskiyldning for Tyfverie,

  Den indstævnte mødte og tilstod lovlig at Være Varslet, derhos fragaaende, at hun nogen sinde Tyfveries Beskiyldning hinde hafde tillagt, uden allene hvad de 2de Piger hafde seet, nemlig at hun i Deres fælles Loftt hafde taget noget Høe,

  hvorpaa Sr: Smit paastod, at de Widner, som saadant Skieldsmaal hafde hørt, maatte til forhør fremkom/m/e, og derfor Siri Age blev paaraabt først  sit Widne at aflegge, hvilchet Ole Birgesøn imodstod, efttersom hand ansaa Hinde for een Wirchelig uVen og Afvindsmand, hvorpaa hand og begiærede Naboers og andre nærWærende Widner og betenchende, som alle saadant iche

 

1711: 30

 

kunde nægte, men Deres mellemVærende Had og uVenskab at wære kundbart, kunde derfor for et Lovlig Widne iche ansees, men Johannes Age blev dernæst paaraabt  sit Widne at aflegge, og Var same Mand den {afdødes} beskiyldte Piges Morbroder, og derfor eftter Lofv: Partisk, men som Monsr: Smit Wilde hentyde den/n/e sag til til een Ære-sag, saa Var hand eftterfølgende paastaaende, udinden ofvenmeldte Widne, at som Ole Birgesøn eller hands Kone iche med noget tilstræchelig eller particulair Widne beViser Siri Age nogen sinde at hafve baaret saadant Afvind til hinde, som Lofven een Afvindsmand tillegger, protesterede hand i kafttigste!! (krafttigste) maader, hindes Widne maa antages, eftterdj de io maa Widne efter Lofv: 1 B:  13 C:  17 Art:  som hos Sagens tildragelse har Wæret, og deraf Veed. Men som Johannes Age, det andet Widne i den/n/e sag tilstod, tillige at hafve hørt paa de Skieldsord, som imellem Ole Birgesøns Kone og Siri Age same Tid passerede, og derforuden, som for er meldt, er hands uVen, som hand Virchelig bekræfttede, aldt saa kand hun eftter Lofv: 1 B:  13 Cap:  16 og 18 Art: iche for u-partisk admitteres,

  men i den/n/e af Monsr: Smit formeente Æresag  Johannes Age til Widne fremæsket, og eftter Eedens Oplæsning  adVarsel om Meneed forelagt. Hvorpaa hand eftterfølgende eedlige Widne aflagde, nemlig at hafve hørt Ole Birgesøns Kone at hafve beskiyldt Marete Ols Datter for 1 eller 2 aars Tyfve(rie).

  Derpaa blev end Ole Birgesøn saaVelsom hands Kone tilspurt, om de hinde noget Tyfveri hafde tillag(t, el)ler saadan beskiyldning Vilde Vedstaa, hvortil de svarede, iche for andet end, som den gang passerede, og Widnerne kand forklare, som same tid Vare indkaldede, nemlig

  Ingelev Grebs Datter, som saaledes aflagde sit Eedlig Widne, at fordj de paa

 

1711: 30b

 

Et Loftt paa Age nogen tid hafde savnet Høe, som tilhørde Ole Birgesøn og Ole Larsøn  den beskiyldte Piges Morbroder, derfor Var Ingelev  Ole Larsøns Kone  tillige med een Pige, som er det andet Widne, gaaen op at holde Wagt i Lofttet, for at erfare, hvem Høet bortog, og hafde der paa een Lem ofven ofver lagt sig, da Pigen indkom  nemlig Marete Ols Datter, og af Ole Larsøns Sengestæd i Same Boe tog een god Wondel Høe, hvorfor de Hinde tiltalte, derpaa hun svarede, at hun meente den Onde regierte Dem, at de stod paa Lureri og Tyfveri,  i det same kom Ole Birgesøns Kone og Wærmoder,  Widere Vedste hun iche at Widne.

  Dereftter aflagde Guri Erichs datter følgende edlig Widne, at hun med Ingelev Var gaaen op i Lofttet at fornem/m/e hvor Deres Høe blev af, og lagde sig ofven paa een Lem i same Loftt, hvor pigen da op kom og Tog Høe af Ole Larsøns Sængestæd  hvorfore hun tog hinde fat, dereftter Marete tilspurde hinde, om den Slem/m/e hinde  nemlig Guri  regierede, eftterdj de sad paa Lureri og Tyfverie, derpaa forlod same Guri Marete, som gich sin gang, da de andre, som for er meldt, kom/m/e op.

  Ole Pedersøn Degn paastod paa Marete Ols Datters Wegne, at hinde intet Tyfveri Var ofverbeviist  uden den liden Waandel Høe, hun fra sin Morbroder skulde hafve taget, hvilchet end iche eftter hands formening Var hinde Ved 2de Widner ofverbevist, da eftterdj Ole Birgesøns Kone  eftter det forige Widnes forklaring  hinde 2de aars øfved Tyfverie hafde tillagt, saa formoder hand, Ole Birgesøns Kone for saadan ulovlig tillæg maa straffes, hun frikiendes, og Erklæres.

  Sr: Peder Jensøn Smit som Ombudsmand paastod iligemaade, at Ole Birgesøn Ages Kone for sin grof-

 

1711: 31

 

Ve og ær-rørige Beskiyldning øfved paa Marete Ols Datter, som dog her for Retten nu iche med noget giyldig eller Lovlig Widne er afbeVist, saasom den ringe Wondel Høe, hun i sengene af hindes egen Morbroders af barndom taget hafver  iche kand Være tilstræchelig at ofVerbeVise hende 2de aars Tyfveri, Ved hvilchen beskiyldning hindes ærlige navn een Skandflech er paasat, til Wilchaarlig straf og Bøder eftter Lofven, og Dom/m/erens Skiøn bør ansees, hvorpaa een retmessig Dom Var begiærende.

  Herpaa Parterne blefVe tilspurde, om de Widere hafde at fremføre, hvorpaa de hinanden for Retten tilbøde Forlig,  Marete Ols Datter bad Ole Birgesøn og hands Kone om Forladelse og Wenskab, og at de hinde den begangne Forseelse iche Wilde tilregne, eller derofver bære Fortrydelse.  Ole Birgesøn Age derimod erklærede Marete Ols datter, at hand eftter foregaaende benægtelse iche hafde noget u-ærligt eller usøm/m/eligt hinde at tillegge, men Wilde altid forsichre hinde om sit Wenskab og gode efttermæle, hvorpaa de hinanden haandtoge  og dermed Sagen paa alle sider eftter mindelig Forening og Ombudsmandens samtyche blev ophæfvet.

 

4.  Lieutenant Johan Davidsøn  som Kirche-Værger til KinserVigs-Kirche  hafde Ved Lensmand Lars Bech og Hans nedre Sexe ladet for Retten kalde angaaende resterende Kirche-Landskiyld,  Povel Sylvestsøn for 4 mrk. 5 s.   Sylvæst Sexe for 5 mrk. 6 s.    Tosten Sexe for 1 Rdr: 10 s.    Siur Sexe 4 mrk. 2 s.    Knud Sexe 4 mrk. 13 s.

  de citerede mødte iche, derfor

Afsagt.

De indstævnte paalegges til næste Rettes dag eftter (Lov)lig Warsel at møde  eller lide Dom for udeblifvelse.

 

5.  Opsidderne paa Øvre Sexe hafde samtlige ladet indstæv[ne] Deres paa mit Sexe og Nedre Sexe boende Naboer for \De/ deres bu-hage Ved Deres Faar lader udbede,

  Stevne-Vidnerne Lars Bech og og!! Isach nedre BerfVen afhiem-

 

1711: 31b

 

lede Deres Kaldsmaal,  derpaa blefve Parterne tilspurde, om De hafde Fælles bede og Fæmarch, hvortil de svarede, at Dem imellem var til deels een Merchesgaard, saaVit der kand gierdes, men i Fieldet er det umueligt at Fæste Gaard, hvor de allene har giætet Deres faar.

Afsagt.

De paa mit Sexe og Nedre Sexe tilfindes  saaVelsom de paa Øfver Sexe  Gaarden, saaVit den recher, at Vedligeholde, for det øvrige een hver eftter anpart og Billighed at hafve Wagt paa deres faar, eller lide Dom eftter tiltale.

 

6.  Same Tid hafde Mons Hambre ladet indstævne Ole Hambre Ved Lensmand Lars Bech og Elling Bastetuun angaaende Løsnings-Ret, som Mons Hambre formeente sig at hafve til 2 Pd: 17 ½ mrk. udj deres paaboende Gaard Hambre, som nu af Ole bruges,

  den citerede mødte, og tilstod Lovlig at Være stævnt, derhos paastaaende sig til sin paaboende Eiendel at hafve lovlig adkomst.

Afsagt.

Som det omtvistede er een Odels og Eyendoms Trette, og derfor iche her kand afskiediges, aldt saa henVises det eftter Lofv: anledning udj 5 B:  3 Cap:  10 Art: til Aastædet, hvor da eftter lovlig omgang een hver skal hende ret.

 

7.  Ane Lars datter hafde ladet indkalde Elling Wastuun, for hand hos Hem/m/ing Præstgaard skal hafve kiøbt een Koe  hinde tilhørende, som for same ulovlig Sal af hinde ogsaa Var indstævnt, som begge mødte og vedgich lovlig Warsel, hvorpaa citanten paastod fyldest betalning for sin Koe, som unden hindes minde Var afhændet af Hem/m/ing, som den paa Leye hafde, hvilchet hand for Retten Vedstod, men dog sagde sig at hafve begiært Eyermandens samtyche den at afhandle, hvortil hun dog intet hafde svaret hverchen ia eller Ney, derom eftter begiær af Parterne

Afsagt.

Eftterdj Hem/m/ing Præstegaard selv tilstaar af Ane Lars Datter at hafve haftt den omtvistede Koe paa Leye, og den

 

1711: 32

 

uden tilladelse at hafve afhændet  aldt saa tilfindes hand eftter Lofv: 5 B:  8 C:  10 Art: at indestaa for same Koe, og Hinde enten saa god Koe  eller betalning og fyldest derfor, naar hun det forlanger, at forskaffe under Widere adfær eftter Lofven,  Elling Wastun frikendes for hendes paatale, som hand eftter Lofv: 6 B:  17 C:  7 Art: hafver tilstæde ført sin Kiøbmand.

 

8.  Halver Ullestad hafde iligemaade for Retten ladet kalde Biørn Grytøren for 6 Rdr: 1 mrk.  som hand han/n/em skuldig skulde wære,

  den citerede mødte iche, men Lensmanden paa hands Wegne fremlagde et skrifttlig indlæg, hvorudj hand foregifver sig same Krav at hafve betalt,  derimod hafde Halver Ullestad her 2de Widner fremført, som same Krav han/n/em skulde ofverbevise, hvilche uden Contrapartens gienmæle iche kunde examineres.

Afsagt.

Sagen opsættes til næste Rettes dag, da Vedkommende eftter Foregaaende Lovlig Kaldsmaal sig haVer at indfinde  eller lide Dom for udeblifvelse.

 

Herpaa blev Retten Kl: 9 á 10, som det Var hellig aftten, ophæfvet.

 

 

 

Ao: 1711  d: 3 Julij  holdtes Almindeligt Som/m/er- Skatte- og Sage Ting paa den Gaard Aandeland for Grafvens, UlVigs og Eidfiords Sogner, tilstædeværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, paa Assessor Hansøns Wegne Sr: Smit, Lensmanden Baar Spaanheim og Edsorne Laugrettesmænd  Ifver Spaanheim, Lars Kløfve, Niels Lione, Ifver Næsheim, Arne Herrei, Lars Spilden, Aamund Wichnæs, og Elling Ose,

 

Da eftter Rettens (Sæt)telse blev lydelig læst og forkiyndt de forhen fol: (27) indførte og extraherede Kongl: Mayts: og Slotslof(vens) Ordres og Placater.

 

Dereftter oplæst et Pantebrev udgifvet af Herman Wiingaard til Johannes AalVigen paa hands iboende Huser, staaende i Grafvens Sogn paa Eye  for 17 Rdr:  dat: Eye Tingstæd d: 4 Martij 1711.

 

Noch publiceret eet Skiøde udgifvet af Baar Spaanum

 

1711: 32b

 

Til Peder Nilsøn Mehuus paa ½ Løb og 5 mrk Smør samt ½ Huud  med Bygsel og Herlighed  udj den Gaard Mehuus  dat: Aandeland d: 3 Julij 1711.

 

End forkiyndt et Pantebrev udgifvet af Peder Christophersøn Kiærland til Lars Spilden for 98 Rdr:  hvorfor hand pandsætter sin paaboende Gaard nedre Kiærland  1 Løb Smør og 1 Hud, dat: Aandeland d: 3 Julij 1711.

 

Et dito Tinglyst, udgifvet af Kari Aslachs Datter Espeland, til Ifver Nilsøn paa ½ Pd Smør  med Bygsel og Herlighed  i den Gaard Espeland, dat: Lille grafven d: 18 Martij 1710.

 

Noch een Bygselsæddel Tinglæst  udgifven af Hr: Hendric á Møinichen til Joen Siursøn paa 1 Spd: Smør, og 1 Buchskind i Breche udj nedre Følchedalen i Grafvens Sogn  dat: Hagestad d: 3 Julij 1711.

 

Een dito publiceret  udstæd af Hr: Assessor Wilhelm Hansøn til AnVe Tostensøn paa ½ Løb Smør  ¼ Huud, og ¼ Tynde Salt i den Gaard Liøne udj UlVigs Sogn i Hardanger, dat: Aandeland d: 3 Julij 1711.

 

Same Tid lode De Dan/n/emænd Povel Haldanger og Tolleiv Hachestad opbyde sine Myndlingers  Joachim, og Daniel Rasmusønners tilfaldne Arfveparter, bestaaende i een deel Løsøre, som sig til 12 Rdr: 3 mrk. 2 s. beløber eftter Skifttebrevets formeld, som de tillige fremViiste, begiærende herom TingsVidne.

 

1.  Til same Tid hafde Sr: Smit for Retten ladet indkalde Lars Jeltnæs og Hald Wichnæs for begangne Skieldsmaal og Slagsmaal,

  de indstævnte mødte, tilstaaende lovlig at Være Warslede, hvornæst Sagsøgeren eftter det forhen aflagde og nu tilstædeværende Vidnesbyrd begiærede Afsigt, hvorpaa de skyldige Ham tilbøde Forlig, som og blev imodtaget, og dermed Sagen ophæfvet.

 

2.  Noch hafde Sr: Peder Jensøn Smit som Sagsøger ladet fremkalde Povel Baarsøn HielmeVold for begangne Leyermaal med sit Søskendebarn Guro Ols Datter  som iligemaade herfor til Doms lidelse var indstævnt,

  Begge mødte, og tilstode baade lovlig Stevnemaal at hafve nødt, som og Forseelsen af Dem at Være begangen,

 

1711: 33

 

Derhos tilbød Povel Baarsøn Sagsøgeren eftter yderste Formue Bøder 15 Rdr:  hvorfor hands Fader caverede, som og blev imodtaget,  Qvindfolchet tilfindes sig eftter Lofv: strafskiyldig, uden Widere forewending, og derpaa Vare samtlige Dom forlangende.

Afsagt.

PoVel Baarsøn HielmeVold tilkiendes for begangne Leyermaal med sit Søskendbarn  eftter indgaaet forlig med Sagsøgeren til Hannem de accorderede 15 Rdr: at erlegge, samt eftter udstanden Aabenbare Skrifttemaal,  /: som Lofv: 6 B:  13 Cap:  13 Art: om/m/elder :/  sig paa 3 aars Tid til Fiskeleyene Syndenfields at forføye.  Guro Ols Datter tilfindes iligemaade, eftter Lofvens tilhold, 2de Rdr:, yderste Formues Bøder at betale, og eftter udstanden Skrifttemaal Nordenfields til Fiskeleyene at henrøm/m/e, 3de aar der at forblifve.

 

3.  Albert Smit hafde Ved Skafferen Erich Eye og Ole Ifversøn yttre Eye ladet for Retten kalde Ole Jørgensøn Haugsnæs for tilskyldige penge 1 Rdr: 2 mrk. 8 s.

  paa den indstævntes Wegne mødte ingen, dog forlangede Monsr: Johannes Teiste paa citantens Monsr: Smittes Wegne herpaa kiendelse.

Afsagt.

Som den indstævnte Ole Jørgensøn Hougsnæs hverchen selv mødte, ey heller nogen paa hands Wegne, herudj forklaring at gifve, saa opsættes Sagen til næste Rettes dag, da han/n/em paalegges at møde under straf eftter Lofven.

 

4.  Noch af same Mand Ved næst ermeldte Kaldsmænd Var indstævnt Nils Simensøn Røn/n/estrand for Gield (.? …?) 4 s.

  paa den indstævntes Wegne mødte Guli(ch ….)land, og tilstod ichun 11 mrk. Witterlig gield, herpaa (Johan)nes Teiste Var Dom begiærende.

Afsagt.

Nils Simensøn Røn/n/estrand tilfindes eftter hands fuldmægtiges tilstaaelse at betale de 11 mrk. Vedgaaen gield, saaVelsom processens Omkostning med 2 mrk. inden 15 Dage under Nam eftter Lofven.

 

1711: 33b

 

 

5.  Noch hafde Anders Legrey Ved Halsteen Warbierg og Arne Legrei ladet for Retten kalde Lensmanden Baar Spaanum, for at fremVise sine adkomster til den Gaard HielmeVold,

  den indstævnte mødte, og begiærede Opsættelse til næste Rettes dag, da hand sin adkomst Vilde fremVise, hvormed contraparten Var fornøyet.

Afsagt.

Lensmanden Baar Spaanheim paalegges til næste Rettes Dag sine adkomster at fremVise.

 

6.  Christopher ØdVen hafde Ved Lensmanden Baar Spaanheim og Find Lisebreche ladet indstævne Ifver Wichnæs for lante!! (laante) penge 1702  10 mrk.  saaVelsom 1707 for ham udlagde penger 2 Rdr:  med dessen paaløbende Renter  eftter hands formening 7 mrk.

  den indstævnte mødte og tilstod Lovlig at være warslet, citanten paastod Dom til Skadesløs betalning, derimod den indstævnte foregav at Christopher ØdVen mod de 10 mrk. hafde faaet af ham een Tylt Tym/m/er, og for lige saadant Tym/m/er sig i Bergen de tider at hafve faaet 4 Rdr:, for de 2de Rdr: sagde hand intet at hafve nødt, men den Besigtelse, hvorpaa same penge skulde være anvent, af contraparten Christopher ØdVen allene at være begiært.

  Derpaa blefve Parterne saaledes forenede, at Christopher af Ifver Wichnæs skulde nyde 1 Rdr: 3 mrk.  og derpaa fælles pretentioner ophæfvedes.

 

7.  KircheVærgeren Helgie Lægrei hafde atter ladet, eftter opsættelse paa Høst-Tinget, for Retten kalde Eidfiords Almue for Deres modVillighed Ved Kirchens reparation, derhos paastaaende, at Han/n/em hands giorde forskud til Kirchen, som sig til 7 Rdr: 2 mrk. 8 s: beløber, maatte gotgiøres,

  af de indstævnte mødte de fleste, som tilstode at Være lovlig Warslede, derhos foregifvende, at de om same reparation  førend den skiede, iche Vare advarede, hvorimod Kir-

 

1711: 34

 

cheWærgeren paaraabte Præstens atest, som om det same Stifttskrifverens ordres og Anstalt hafde paa Kirchebachen forkyndt, hvilchet Hr: Hendric á Møinichen og selv Vedgich, og derpaa erbød sig Eed at aflegge. Noch fremkaldede hand Klocheren, som iligemaade Vedstod same adVarsel til Almuen i sit paahør at Være giort paa Kirchebachen, men hvad tid  for eller eftter reparationen  Vedste hand egentlig iche, derforuden tilstode adskillige af Menigheden for Deres Boepæl  forinden same Kirchens Arbeide  at være tilsagde og Warslede, eftter tilspørsel sagde ogsaa io De bæste Mænd af same Sogn, sig at Være fornøyede  Deres Andeel af same reparations Forskud at erlegge, derpaa blev

Afsagt.

Eidfiords Menighed  eftter foregaaende Omstændighed og forklaring, samt de bæste Mænds giorde tilbud, tilfindes een hver eftter Andeel at betale hvad omkostning Kirche-Værgeren Helgie Lægrei paa reparationen har anVendt, holdende sig den Ligning, som Sognepræsten Hr: Hendrich á Møinichen om same Tilskud har forfattet  eftterretlig, under Nam og execution eftter Lofven.

 

 

 

Ao: 1711  d: 1 Julij  holdtes Almindeligt Som/m/er- Skatte og Sage-Ting med WasVær Tinglav paa den Gaad!! (Gaard) Boelstad, nærværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Søren Glad, Lensmanden Johannes Boelstad, og Eedsorne Laugrettesmænd  Nils Haarvei for Erich Træfald, Ole Styfve, Joen Haarvei, Ole Hernæs for Gulich Fannæs, Ole Roe, Jacob Brechuus, Ole Biø(rn)dal, og Jacob Styfve,

 

da  eftter Tinget af Kon(gl: Mayts:) Foged Var sat, og Almuen til Fredelighed og (Skich)elighed formanet, meden Tinget holdtes, blev eftterskrevne documenter lydelig for alle oplæst.

  1.  Den Kongl: Allernaadigste Forordning om LandMilitien i Norge  dat: 28 Febr: 1705.

  2.  Kongl: Reglement om Com/m/isfarerne  dat: Kiøbenh: d: 6 Apr: 1711.

 

1711: 34b

 

  3.  Placat om hvad St\r/af Bøndernes erteede ulydighed skal paafølge, nemlig til Fæstningerne at indføres og der afstraffes, dat: SlotsLofven d: 8 Apr: 1711.

  4.  Kongl: Forordning om adskillige extraordinaire Paabud i Norge  dat: Kiøbenh: d: 21 Febr: 1711.

  5.  Slotslofvens Anordning til Fogderne om at hafve indseende med Wedkom/m/ende i deres Fogderiers district angaaende Skoeskattens udredelse af Deres Hustruer, Børn og Tyende  for hver \af/ 2 pr:  dat: SlotsLofven d: 17 April 1711.

  6.  Missive til Stifttsbefalningsmanden om behørig Anordning til De Paabudne Skatters indrifvelse til rette terminer at giøre, dat: Aggerh: d: 24 April 1711.

 

Dernæst eftterskrevne brefve anviste og oplæste.

  1.  Lars Milsous udgivne Skiøde til Siur Jacobsøn paa ½ Løb, 9 mrk. Smør udj Langeland i Teidalen  dat: Berg: d: 29 Apr: 1711.

  2.  Idevert Hansøns udgivne Skiøde til Rasmusøn!! Eide, Borger i Bergen  paa 1 Pd: Smør  uden Bygsel  i Bærstad i WasVær Tinglav, dat: Bergen d: 3 Decembr: 1710.

  3.  Gulich Bræchuus, Størch Aarhuus, og Ole Tveites udgivne Skiøde paa 9 mrk Smør i Teiten udj Teidalen, {som} som den kiøbende Johannes Teiten selv beboer, dat: Efvanger d: 24 Novembr: 1710.

  4.  Lars Milsous udgivne Bygselsæddel til Reserv-Soldat Gulich Børgesøn Møgletveet, paa 1 ½ Spds Leye udj bemeldte Gaard  dat: 6 Febr: 1711.

  5.  Hr: Nils Weinvigs udgivne Bygselsæddel til Knud Knudsøn  /: tilforn boende paa Biørgo :/  paa 9 mrk. Smør udj Præst(ebo)lets tilhørende Jord Kidenæs  dat: 11 Martij 1711.

  6.  Dito fra Hr: Nils Weinvig  udstæd til Anders Endresøn Ellie paa ½ Løb udj same Gaard, som Opsidderen selv eyer  og Præsten allene derofver raader Bygselen, dat: Wangen d: 12 Junij 1711.

  7.  Een Bygselsæddel udstæd af Ananias Wrangel paa 1 Pd: Smør udj Bræchuus, til Michel Gulichsøn  af dato 26 Junij 1711.  ey publiceret, fordj hand iche hafde tient Kongen.

 

1711: 35

 

 

 

Ao: 1711  d: 3 Julij  begyntes eftter Fogdens beram/m/else et Almindeligt Som/m/er og Skatte-Ting for Wangens Tinglav, nærVærende Kongl: Mayts: Foged Sr: Søren Glad, Bunde-Lensmand Wiching Tvilde, Eedsorne Laugrettesmænd  Rasmus Rochne, Lars Ygre, Biørne Molster (Mølster), Nils Seim, Ole Æen, Ole Kyte, Nils Eye og Størchaar DrøgsVold,

 

med Alle Brefvers publication, blev opsat, efttersom Tingene udj Hardanger, som enda continuerede, hindrede Sorenskrifverens NærVærelse indtil

 

Den 7de Ejusdem, Da  eftter Retten Var sat, og Almuen af Fogden om Wedbørlig Skichelighed erindret, blefve de forindførte Kongl: Mayts: og SlotsLofvens Forordninger og Placater Allerunderdanigst læste og publicerede for samtlige nærværende.

 

Dernæst et Skiøde udgifvet af Lars Pedersøn Rondve til Mad: Else Funches paa 18 mrk. Smør udj den Gaard Fladlandsmoen i Qvitler Otting paa Wos beliggende, dat: Wangen d: 30 Maij 1711.

  2.  Een Contract oprettet imellem Lars RondVe paa den ene, og Anders Skieldal, Lars Skieldal, Endre Na.rheim(?), Lars Duchesteen og Einer Lunde paa den anden side, at Lars RondVe for Deres gamle Moders Torbiør Knuds datters Logemet, Underholdning og Tilsiun skal nyde hindes tilfalden Andeel i Sterboen eftter hindes Sl: Mand  bestaaende i eendeel Løsøre, og 16 mrk Smør i den Gaard Skieldal, samt Ofver-Bygsel paa 2de mrk.  Efvanger Kirche tilhørende  Wurderet 16 Rdr:, dat: Wangen d: 3 April 1711.

  3.  Et Skiøde udgifvet af Siur Spaanheim til A(….?) Ringheim paa 4 Pd: Smør udj den Gaard Bry(n i) Bordals Otting paa Wos  dat: Spaanheim d: 24 Jan: 1(711?)

  4.  Et Skiøde udgifvet af Joseph Grofve til Ellen!! (Elling?) Olsøn paa 1 Løb Smør i Same Gaard Grofve, samt Ofverbygsel paa 6 mrk  Præstbolet tilhørende, derfor gifvet 50 Rdr:  dat: Grofve d: 3 Julij 1711.

 

1711: 35b

 

  Noch Tinglyst et Fæste brev udstæd af Kongl: Mayts: Foged Sr: Søren Glad til Siur Aslachsøn  /: eftter tilladelse af Sessionen :/  paa 2 ½ Løb og 6 mrk Smør Apostels Gods, hvoraf Deres Maytst: 4 Pd: Smør tilkom/m/er, samt halfve parten udj Qvaals Teigen  6 mrk., ryddet og lagt eftter Matriculen blef forfattet,  Bygsel-brefVet dat: Bergen d: 21 Martij 1711.

  2.  Noch een Bygselsæddel udstæd af Mad: Chrestence Milsou til Nils Erichsøn  Soldat  paa 1 Løb Smør, udj den Gaard øvre Herre udj Bordals Otting paa Wos beliggende  dat: Bergen d: 15 Decembr: 1710.

  3.  Een Bygselsæddel udgifvet af Hr: Niels Weinvig  Pastor paa Wos  til Elling Børgesøn Wæte paa 1 Løb Smør udj same Gaard, som hand selv eyer, og Bøgselen allene tilkom/m/er Præstebolet  dat: Wangen d: 3 Julij 1711.

  4.  Et Fæste-brev udgifvet af Monsr: Lars Milsou til Anders Nilsøn paa 1 Løb 1 Pd: 7 ½ mrk. Smør udj den Gaard Mittuun i Wiger Otting paa Wos beliggende, dat: Bergen d: 26 Martij 1711.

 

Til same Tid hafde Knud Oskiær  med sig hafvende Ole Haugen  for Retten indkaldet Rognald Skiple for begangne Slagsmaal,

  den indstævnte mødte iche, Stevnemaalet kunde ey heller afhiæmbles, som Citanten selv er et StævneVidne.

Afsagt.

Som Stævnemaalet iche Lovlig kand gotgiøres, og den indstævnte ey heller mødte, saa opsættes Sagen til næste Rettes Dag, da Wedkom/m/ende med Stevnemaalet Lovligere bør omgaaes.

 

(Ole Larsøn) Grimesta hafde atter igien  /: som forhen 2de gange Var skied, og af Fattelse paa Warsels hiem/m/el, og Widner er blefven opsat :/  nu til dette Ting ladet indkalde sin Søn/n/e-Kone for fælles Midler, hand med sin afdøde Søn hafde haftt, og derfor eftter hands død ingen Rigtighed har nødt,

  Knud Nestaas,

 

1711: 36

 

Som same Kone nu hafde til ægte, mødte paa hindes Wegne, og tilstod Lovlig at Være Warslet,  hvorpaa citanten blev tilpurt, hvorudj det foregivne Fælleskab bestoed, hvortil hand svarede det at Være 2 Kiør, 2 Qviger, 1 Kalv, 6 Gieder med 4 Kied, og 2de Faar, som hand Søn/n/en hafde ofverladt, Derimod har hand af sin Søn/n/e-Kone eftter Mandens død bekom/m/et 6 Rdr:,  Widner, til dette hands forebringendes Stadfæstelse hafde hand indstævnt Anbiør Grimesta og Ingebor Lunde  begge u-partiske, noch fodrede!! (fordrede) hand eftter sin Søn 7 Rdr:, som hand sig eftter Søsterens Død skulde hafve tilegnet, hvorom Hadle UqVitne skulde bære Widne.  Contraparten foregav paa sin Kones Wegne hands Krav at Være urigtig, undtagen 2de Kiøer, som hindes første Mand sagde sig for Faderen at hafve soldt for 8 Rdr:  hvilche til Fælles brug og underholdning blev anvent. De 7 Rdr: som hands Søn af Søsteren skulde hafve lant!! (laant), sagde hand paa Skifttet at hafve omtalt, Contraparten derimod [sagde]?, at de ingen Wished derom hafde, enten det Var 5. 6. eller ingen, men Vel at hands afdøde Formand paa sin Søsters begrafvelse skulde anVent 4 Rdr: 1 mrk. 8 s.  derforuden hafde hand herom paa Skifttet ingen Bevislighed medbragt, ey heller for de ofvenmeldte Creature da begiæret Wederlag, hvorom hand Skiftte-forretningen  dat: d: 19 Novemb: 1709  i Rette lagde, hvor hand allene for 4 mrkes Krav findes indført, og derforuden skied udlæg; Foruden de forhen oppebaarne (….?)staaede 6 Rdr:  foregav Knud Nestaas Ole Larsøn end at hafve an/n/am/m/et 2 Rdr:  hvorpaa hand dog ey hafde anden bevislighed end partiske og paarørende Widner.

  Hvorpaa de 2de første af Ole Larsøn indstævnte Widner blefve fremkaldede,

 

1711: 36b

 

Og Eeden Dennem forelæst, som og af Anbiør Grimestad aflagt, og derpaa eftterfølgende Widne, at Ole Larsøn hafde med sig bragt, da hand kom til Grimestad, 2 Kiør, een aars gam/m/el Gra oxe, 1 Kalv, 1 Faar med Lam, 5 Gieder med Deres 5 Kied, hvilchet hun paa hands Wegne Sommeren ofver hafde tilsiun med, men hvorledes hand Dem afhændet, endten hand derfor af Søn/n/en fich lige eller ey, Wedste Hun iche, eller hvem af Dem det siden Høsten tilkom, efttersom begge sig Deres fælleshafvende hver i sær tilægnede,  mere sagde hun sig iche at Vide.

  Hvoreftter det 2det Widne  Ingebiør Lunde  blev paaraabt, som eftter aflagde Eed giorde følgende forklaring, at hun af den afdøde hands Søn eengang hafde hørt, da hand med sin Fader Var i nogen u-enighed, at førend hand Wilde hafve saadant levnet, Wilde hand gifve sin Fader 20; 30. eller 40. Rdr:  og dette passerede ungefær 2 aar for næstleden Foraar, ydermere sagde hand, sig iche Wilde hands Forældre skulde gaa slet fra ham, men om hand ichun hafde 2 s.  Wilde hand med Dem dele den ene,  Widere Vedste hun iche at Widne.

  Herpaa blefve Parterne tilspurde, om de Widere hafde at fremføre, hvortil Ole Larsøn som Citant svarede Ney, at hand paa sin fordring iche mere bevis hafde.

  Knud Nestaas foregav, at hands afdøde Formand handlede allene med sine egne penge, som hand paa Rente hafde optaget, saa baade profiten og Skaden Var hands egen allene,

  og herpaa Vare de samtlige Dom begiærende.

Afsagt.

Som Ole Larsøn sin Fordring eftter sin afdøde Søn Lars Olsøn, hverchen med Haandskriftt eller anden nøyagtig og tilstræchelig beviis eftter Lofvens tilhold  Libr: 5  C: 13  Art: 45  kand gotgiøre, og der-

 

1711: 37

 

foruden udj den i Rette lagde Skiftte-forretning i Søn/n/ens Sterboe iche for mere end 4 mrk beviislig Krav findes indført, saa frikiendes den indstævnte hands Sønne-Kone Ragnilde Hermunds Datter for dette hands ugrundede Krav.

 

For den/n/e dag blev Retten Klochen 8 á 9 opsagt.

 

D: 8. Ejusdem blev Retten igien om Morgenen sat, og alle de paaraabte, som Sager hafde indstævnt, hvorpaa

 

3.  Sig først fremstillede Erich Soue, som til Tinge hafde ladet kalde Aamund Soue for Ofverfald, og Strubetag,

  Contraparten presenterede i ligemaade og tilstod lovlig at Være Warslet, derhos fragaaende den/n/e paaførte beskiyldning, tilstod dog, same dag, da dette Ofverfald skulde passeret, at hafve Vaaren med ermeldte Erich i Skoufven, og der med han/n/em om Næfver-flæching at hafve skiendtes,

  Erich Saue blev tilspurt, om hand paa den/n/e Beskiyldning hafde nogen Bevislighed, hvortil hand svarede, iche uden allene een Dreng paa 20 aar, som hand i Skoufven at fleche Næfver med sig hafde leyet, hvilchen allene forklarede, da hand med Erich Var i Skoufven, at hafve hørt et raab af ham, og da hand løb op for Bachen, hand Var neden for, og kom Dem nær til Øyesiun, da gich Aamund fra ham, men Erich saa hand siddende igien paa Marchen, som beklagede sit Brøst, hvilchet hand sagde ganske at Være fordærfvet og forkryst, og dette tilbød same Dreng Erich Pedersøn, tienende hos Siur Liøno, sig med Eed at stadfæste.

  Noch paaraabte citanten Johan/n/es Torgiersøn  Huus(mand) paa Nore-Qvaal, som frivillig mødte og forklarede, at Erich Ved sin hiemkomst af Skoufven  han/n/em sit Brøst hafde Viist, hvorpaa i den Wenstre Side stod een Knude, som hand sagde sig af Aamunds beskadigelse at hafve faaet, same Tid siuntes ermeldte Erich Saue, at kom/m/e ham noget selsom og

 

1711: 37b

 

Siuglig for, men hvad hertil Widere Var aarsag, Vedste hand iche.

  Eftter foregaaende Wisse formodning og forklaring, blev for den Sigtede Eeden oplæst, og eftter foregaaende Formaning eftter Lofv: 1 B:  14 Cap:  6 Art: paalagt, Sagen sig derved at fralegge, hvilchet hand nægtede, og Var tilfreds at den Sigtende skulde giøre sin Eed, hvilchet ham derfor eftter same Cap: næstfølgende Art: blef forelagt, som hand frivillig giorde, og derpaa eftterfølgende beskiyldning fremførte, at hand ungefær 3 uger herfor Var gangen i Skouen at fleche Næfver, hvor hands Naboe same tid til same ende og arbeid forefandtes, og der eftter mellemhandlede Skieldsord kom til sig, som den Tid lagde Næfver samen liggende paa Knæ, og derpaa tog han med den ene haand paa HofVedet, og den anden haand i Hagen, og saaledes førde ham baglænges imellem 2de Biørcher, og der gnuede og Knuglede ham med Hænderne indtil hand kom neden for same Biercher imod een qvist, hvoraf hand fich paa den Wenstre side af Brøstet sin Skade, og dereftter strubede hand ham,

  eftter begiæring herom

Afsagt.

Som Aamund Soue Ved Citantens aflagde Eed Sagen Wirchelig er tillagt, eftter at hand sig med paalagde Benægtelses Eed eftter Lof: 1 Bog:  13 C:  6 Art: iche Wilde befri, aldt saa tilfindes hand eftter Lofv: 6 B:  7 Cap:  11 Art: at betale den beskadigede Erich Soue for Skade og Lyde eftter Mænds sigelse ichun 1 Rdr:  /: som hand tilforn er befunden svag, og derfor sin Skrøbelighed dette tilfælde iche aldeles kand tilregne :/  og derforuden processens omkostning til same Erich med 2 mrk.  inden 15 Dage under Videre adfærd eftter Lofven.

  Til Deres Kongl: Mayts: interesses Obagt reserverede Fogden Sr: Glad sig den tiltale til Bøders Betalning, som ofvenmeldte Slagsmaals Sag om-

 

1711: 38

 

melder, og paa Aamund Soue udfalde kand.

 

4.  Aamund Soue hafde igien taget contra stevning paa Erich Soue for øfvede Skieldsmaal, Morders og Tyfve navn, hand han/n/em hafde paasagt,

  den indstævnte mødte, og imodtog Warsel, endskiønt Tiden Var ham iche Lovlig forundt, hvorpaa Widnerne blefve paaraabte, som og friVillig sig fremstillede,

  Ole Æen  som det første  forklarede, at same Skieldsord passerede, da hand tillige med Gulich NoreqVaal stevnede ofVenmeldte Erich Soue for andre Skieldsord, hand Aamund hafde tilsagt, hvorfor hand paa een Tid iche kand tillades  /: som ey heller det andet Widne  nemlig Gulich NoreqVaal :/  baade om Stævnemaalet og Sagen tillige at aflegge Eedlig Widne, end siger forermeldte Ole Æen sig een anden gang  nemlig nu seniste Søndags aftten, af same Erich Soue for omrørte ord at hafve hørt, hvilchet hand friVillig uden gifven Kald Wilde referere, som eftter aflagde Eed saaledes skiede, at hd!! (hand) hos Brite  Peder Jonsøns  /: een Enche boende paa Wangen :/  indkom næstleden Søndag, hvor for indførte tvistende Parter først Vare med hinanden i Skienderi ude paa Marchen, hvoreftter ieg  Ole Æen  bad Erich Saue, om hand hafde faret Wild tilforn, med at tale ilde i Wrede, da nu at holde op, saa kunde det endnu blifve got,  derpaa hand svarede, ieg staar med det, at hand er een Morder, og et Morder styche har hand bevist paa mig,  paa den/n/e beskiyldning hafde hand ingen mere be(vis)lighed.

  Den Tyfveries beskiyldning angaaende  beraabte hand sig paa een Dreng Erich Pedersøns Widne, som og sagde sig lovlig at Være Warslet, og derpaa eftter aflagde Eed foregav sig aldeles intet om den/n/e Beskiyldning at hafve hørt, eller tilstræcheligt kunde fremføre, hvad Deres Skieldsord

 

1711: 38b

 

Egentlig Var;

  Derpaa Parterne  eftter tilspørsel, om De Videre hafde at forebringe, Vare afsigt forlangende.

Afsagt.

Som Aamund Soue sin Sigtelse  /: Morders som TyfVeries beskiyldning angaaende :/  iche med noget tilstræcheligt Widne har gotgiort, eller sig paaberaabt, aldt saa frikiendes Erich Soue eftter Lofv: 1 B:  13 Cap:  1 Art: for saadan hands ubillige tiltale,  Omkostningen ophæfves paa begge sider.

 

5.  Kaare Tveeten hafde ladet Siur Æen indkalde, for hand Deres mellemsluttede Kiøb hafde rygget, angaaende noget Qvæg;

  Citanten mødte selv iche, ey heller nogen paa hands Wegne, hvorfor Sagen til næste Rettes Dag opsettes.

 

6.  Noch hafde Ifver Lem/m/e ladet indstævne Ole Lemme for hand een Slaatte-Teig paa hands Eyendeel i Fæmarchen sig een deel Vil tilegne,

  Contraparten mødte og vedgich Lovlig Warsel, beraabende sig dernæst paa fraværende beviis, hand herom til Næste Rettes Dag Vilde tilVeyebringe,

  Citanten paastod, at Det ene hands indstævnte Widne  nemlig Mons Eyelsøn  Huusmand paa UqVitne  maatte for Alderdoms skiyld til Widnes forhør antages, hvilchet ham for svaghed og Alderdom, som i andet Tildragende forfald eftter Lofv: anledning i 1 B:  13 Cap:  4 Art:  til 2de Lovfaste Mænd, Knud Giære og Joen Mølster  blev tilladt for Retten Eedlig at aflegge.

Afsagt.

Som den/n/e omtvistede Sag henhører til Siun og Besigtelse, saaVit den angaar Jord og Græsning, da henVises den eftter Lofv: 1 B:  16 Cap: til Aastædet, da een hver eftter forhør skal Skielles Ret.

 

7.  Erich Gierstad hafde ladet for Retten kalde Ifver Giærstad, fordj hand hands Hest med et kast paa (fo)den skulde hafve beskadiget,

  den indstævnte

 

1711: 39

 

Mødte, og tilstod lovlig Være Warslet,

  derpaa Widnerne blefve paaraabte, Ane Ols Datter  det første  mødte  lovlig Warslet, og eftter aflagde Eed Widnede eftterfølgende, at hun saa, da hun kom gaaende udj Gaarden paa Giærstad, at Ifver kom iagende med 2de unge Hester, den ene sin egen, og den anden Eriches  af Ageren, og same Tid kastet eftter Dem, men enten med muld, eller steen  Vedste hun iche, ey heller hvor det Var begiynt eller Widere udfalt,  noch eftter Ifvers tilspørsel, om hun saa Hesten same tid halte,  dertil svarede hun Ney, iche førend hand Var sprungen ofver Stangen, da haltede hand, og holdt det ene been op.

  Noch fremkaldtes det andet Widne Ingebor Mons Datter  tienende paa DolVe, ungefær 2 á 3 Børse skud derfra beliggende, som dette Edlig Widne aflagde, at hun saa af Fæhuset paa DolVe, hvor hun stod, og melchede, een Mand paa Giærstad iage ofver Ageren een Hest, men hvo manden Var, eller hvem Hesten tilhørde  Viste hun iche, og saa hesten springe ofver een stang, som om Ageren Var lagt paa Stourer,  eftter tilspørsel af Citanten om Erich iagede hesten løbende eller gaaende, svarede hun at hand sprang noget,  noch om hand haltede, da hand løb eftter ham, eller ey, blev svaret, da hand kom ofver stangen haltede den strax, før iche,  Widere Wedste hun iche.

  Derpaa blefve Parterne tilspurde om Widere paastand, da Citanten svarede, at hand same dag hafde sat (sin?) hest uden Giærdet, hvor hand siden, da Ledet for (…?)dre creature af Gulichs Tiener blev opladt, k(om?) igien/n/em, og derpaa søgte de andre Øger, som end hiem/m/e paa Bøen nedenfor Ageren Var gaaende,  Contraparten derimod foregav, at hand same Dag hafde bunden bielde paa Hesten, som dermed tilforn iche var Vant, hvorofver den Var blefven saa u-regierlig, som hand og selv om afttenen siden i paahør

 

1711: 39b

 

Af alle Naboer Vedstod og beklagede i Gaarden,

  herpaa Var begiærende

Afsigt.

Som Ifver Giærstad har allene iaget hesten af Ageren, som hand iche kunde faa fat, og Erich ham Sagen iche med Lovmæssig Widner kand tillægge  eftterdj udj een hver sag bør eftter LofVens 1 B:  13 C:  1 Art: Være 2de ofvereenstemmende Widner, som disse forhen aflagde iche ere, saa frikiendes Ifver for Erichs paatale eftter Lofv: 6 B:  20 Cap:  4 og 5 Art:

 

8.  Monsr: Hendric Weinvig hafde for Retten ladet kalde Inger Skomagers  boende paa Wangen, for hun imod hands publicerede Privilegium og I\n/strux paa Giæstgifveriet  udgifven af Estats-Raad Tonsberg, saaVelsom 3de gange forhen giorde Forbud, dog hafde med Øl-tappen  ham til Forprang  fortfaret, 2de gange, som hand agter at giøre bevislig,

  Den indstævnte mødte og tilstod lovlig Kaldsmaal at hafve nødt,

  til Widne i Sagen hafde hand indkaldet Elling Wæte, og Inger Gunders Datter, som for den sidste gang, hand Dem saaledes ertappet, skulde gifve Underretning, som og mødte,  derpaa eftter oplæste og aflagde Eed, Widnede, at hand eftter forlov af sin Madmoder Var reist hen at besøge sine Forældre, fra hvilche da hand Var paa tilbagereisen, gich hand under Veis ind paa Wangen hos Hendric Weinvig, hvor hand først drach 1 potte Øl, og som det iche smagede ham, eftter hands mening, fordj det iche Var noch gaaen, gich hand ind hos Inger Skomagers, hvor hand forefandt Peder Andersøn, og Ole Wold, som der sad og drach, men om de det betalte eller ey  Vedste hand iche, uden allene, at Ole Wold sagde sig, hos same Kone haf-

 

1711: 40

 

Ve at fodre!! (fordre), og naar hand iche fich det i penge, Vilde hand hafve det i Øl.  Widere Vedste hand iche.

  Derpaa paaraabtes det andet Widne Inger Gunders Datter, som eftterfølgende Edlig Widne fremførde, at hun same dag kom hen til den gamle Sergiant Anders Halden, hvor Ole Wold da sad, dog hafde intet at driche, bad hinde derfor gaa hen til Skomagerens Kone, og hente sig der een Kande Øl, derhos sigende, at hand hos hinde hafde Penger at hente, og Wilde derfor tage det hand kunde faa, hvorimod hun undskiyldte sig, erbydende, om hand til øl Vilde lefvere hinde penge, Wilde hun det hos Giæstgifveren hendte, dereftter hand hinde end bortViste paa sit Krav at hendte Øl hos Skomager Konen, som foregav sig iche at hafve øl til fal, da hun med same svar kom tilbage til Ole Wold, henViste hand hinde atter igien med truseler, i fa(ld) hand iche fich Øl, Vilde hand Winduerne udslae, og derforuden for paatale indestaa, hvorpaa hun atter hengich, og eftter eengangs modsigelse af Konen, fich dog endelig 1 Kande Øel, dog uden Penge, som hun ham tilbragte,  Widere Vedste hun iche.

  Noch Var for den anden gang, hand same Skomagers Kone med Øeltap hafde befunden, indstævnt til Widne Ole Kolfve, som iche mødte, som og Nils Larsøn  Husmand paa Windsand, som sig indfandt, og eftter Eeds aflæggelse forklarede, at hand Søndag (ef)ter Pinsedag kom gaaende forbj Skomagerens (Hus,?) hvor hand mødte Giæstgifveren, som da bad, hand til Skomagerens med sig Vilde ingaa, hvor de indkommende, forefandt Lars LødVe, som for sig hafde 1 potte Øl, Konen blev derpaa af Gastgifveren tilspurt, hvorfor hun soldte øl, dertil svarede

 

1711: 40b

 

Lars LødVe, at hand iche fich ret meget øl, og at Den/n/em Var ½ Aske Korn imellem, hvorpaa hun hafde skienchet ham een potte øl.  Dette Widnede hand og iche mere.

  Parterne blefve herpaa tilspurde, om De noget ydermere hafde at producere, da Monsr: Weinvig fremlagde et forbud giort af Fogden Sr: Glad  dat: Wangen d: 24 Jan: 1711.

  hernæst Begge Wedkom/m/ende Vare Afsigt begiærende.

Afsagt.

Inger Ols Datter tilfindes eftter begangne OfVerhørighed og Domdristighed imod Lovlig giorde Forbud, samt øfvede indpas og Forprang imod Hr: Stifttbefalningsmandens  Estats-Raad Tonsbergs Privilegium og Beskichelse til Hendric Weinvig  saaVelsom forseelse imod den 4de Art: af Bergens Byes Privilegier, som ald forprang imod De beskichede Gastgifvere  under 10 Rdr: straf  alVorligen forbyder, for den/n/e gang til Stædets Fattighuus at bøde 3 Lod Sølv, og Processens Omkostning til Monsr: Weinvig med 2 mrk.  inden 15 Dage under Nam.  Skulde saadan Hindes forseelse eftter dags bevislig befindes, da til yderligere Straf Videre at Vorde anseet.

 

9.  Noch hafde Lars Gulichsøn Ullesta Ved Skach Hellesnæs, og Siur Wichingsøn Tvilde ladet i Rette kalde Ole HaanVe, fordj hand han/n/em paa hands Reise til Bergen i Winter med Stiftt-Ambtmandens ordres angaaende Completeringen, med nærgaaende Skieldsord hafde antastet,

  den indstævnte Vedtog Lovlig Stevnemaal,

  Citanten paaraabte sine Widner, som Var Torgier Ullestad, og Peder Andersøn Hallen, som og tilstæde Var, og tilstode Lovlig Være Warslede, blev derfor Den-

 

1711: 41

 

nem Eeden forelæst, som og det 1ste Widne aflagde, og derpaa sit Widnesbyrd, nemlig at hand giorde Lars Gulichsøn paa same Reise med Stiftt-Ambtmandens ordres Skiyds til HaanVe for betalning, hvor De indkom i Stuen til Ole HaanVe, og af Hannem begiærede Skiyds, som sig derfor undskiyldte, efttersom hands Heste, som hafde Qværche-sot, dertil Vare u-døgtige, hvorpaa Skafferen fremViste Peder Borches, som Fogdens Fuldmægtiges ordres, om indeholdende Befalnings ilige Befodring, hvoraf Ole Haanve sagde sig ingen fri Skyds at see, dertil sagde Skafferen, at hand skulde læse det ret, same bad Ole ham igien giøre, derpaa Skafferen sagde at hand paa Rettens Wegne Vilde tage Hest  da greb Ole HaanVe til disse Skieldsord, at kalde Skafferen Tyv. Dette Widnede hand allene.

  Widere blev det 2det Widne Peder Andersøn paaraabt, som følgende Edlig Widne aflagde, at hand natten ofver med Werten hafde druchet, og derfor iche kunde erindre begiyndelsen til Deres Tvistighed, men dette hørde hand, at hand bad ham gaa til sine Grander at tage og forsvare det som een ærlig mand, og Widere kaldte ham for Tyv, mere mindtes hand iche  uden at Parterne begge skiøde til Widne.

  Citanten herpaa begiærede Dom eftter Lofven:

  Contraparten derimod beraabte sig paa sin sagsmand Lars Olsøn Ullestad, som hand til same Tid hafde ladet Warsle, men nu paa hands Wegne mødte Torgier Ullestad, og lyste hands forfald, at hand for svagheds skiyld iche kunde møde, hvorpaa stevne-Widnerne blefve paaraabte  Deres Stevnemaal at afhiemble, som og eedlig skiede med den forkaring!! (forklaring), at de mere end 14 dage herfor, een efttermiddag  for hands Boepæl Stevnemaalet for hands Datter

 

1711: 41b

 

Giertrud hafde forkiyndt, til beviis paa sin Sagsmands ord hafde Ole HaanVe ladet indstævne Knud Giære, Peder Røte og Haldor Weche, som alle Vare tilstæde, men som det det skulde paagielde for Svagheds skiyld iche kunde kom/m/e til gienmæle, aldt saa kunde nærværende Widner eftter Lofv: 1 B:  4 Cap:  1 Art: iche den/n/e sinde antages.

Afsagt.

Sagen opsættes til Næste Rettes dag, da den indstævnte Lars Olsøn Ullestad paalegges at møde, til hvilchen tid Vedkom/m/ende igien har Widnerne lovlig at Varsle.

 

For den/n/e Dag opsiges Retten Kl: 10 á 11.

 

D: 9  igien om morgenen  begiyndtes Retten, hvor da til Tinglysning blev fremlagt.

  1.  Een Bygselsæddel udstæd af Mad: Karen Skreuders til Peder Tronsøn paa 1 ½ Spd: udj den gaard Bystølen i Myrdalen paa Wos beliggende  dat: Ringh: d: 8 Julij 1711.

  2.  Een dito udstæd af Mad: Schreuder til Ole Olsøn  /:  een Post bundes Søn :/  paa 3 Spd i den gaard UlVen udj Myrdalen paa Wos beliggende, dat: Ringheim d: 8 Julij 1711.

  3.  Een dito af Mad: Schreuder til Kolbein Samsonsøn,  /: een gam/m/el Kal :/  som adskillige gange for Sessionen har mødt, paa 2 Pd: i den gaard Store Hirt i Myrdalen paa Wos beliggende i Win/n/ie Sogn  dat: Ringh: d: 8 Julij 1711.

  4.  Noch een Bygselsæddel udgifven af Mad: Schreuder til Ole Endresøn  /: af Sessionen for Svagheds skiyld baade i Øyene og Brystet casseret :/  paa 3 Spd: 2 ½ mrk. udj Næsheim i Myrdalen paa Wos beliggende  af dato d: 8 Julij 1711.  Same Ole Endresøn tiltræder derforuden sin egen Eyendeel i Gaarden, hvortil Præstebolet allene er Bygsel raadig.

 

Same Tid hafde Nils Eye indkaldet Bothel Aadsøn FlateqVaal  Reserv-Soldat, og Jacob Ifversøn Bryn  for de uden hands minde, af hands tillugte Nøst

 

1711: 42

 

hafde udtaget hands Baad,

  De indstævnte mødte iche, ey heller kunde Kaldsmændene afhiæmble Deres Stevnemaal at Være Lovlig,

  til Widnesbyrd Vare indkaldede Lars Johansøn, Huusmand paa Qvaale, og Brite Michels Datter  som og er til huus paa Qvaale, som begge mødte eftter 5te Stevnes Warsel, dog kunde uden Wederpartens gienmæle iche antages.

Afsagt.

Som ingen af de indstævnte formedelst Kaldsmalets!! (-maalets) Brøst mødte, saa hafver Citanten Dem til næste Rettes dag Lovlig Warsel at gifve, saa Vel som Widnerne, hvilche til same Tid hafver igien at møde.

 

Som ingen fandtes eftter 3de ganges paaraabelse, som Wilde gaa i Rette  eller noget af Rettens Midler forlangede beskrefven, ophæfvedes Retten den/n/e sinde for dette Tinglav.

 

 

 

Ao: 1711  d: 21 Augustj  holdtes extraordinair Sage-Ting paa den Gaard Søvteland paa Lyse-Klosters Gods i Ous Præstegield beliggende, Nærværende Sr: Jacob Widing som Ombudsmand, Lensmanden Lars Hauge og Eedsorne Laugrettesmænd  Stephan Borgen, Siur Holdhuus, Christopher Bøe, Johan/n/es Tøftteland,  Daniel og Elling Leqven, Peder Kolild, og Ole Nedre Eide,

 

hvor da eftter Rettens Sættelse til publication fremkom.

 

En Bygselsæddel udstæd af Sr: Widing til Knud Magnusøn paa ½ Løb Smør og ½ Huud i de(nd) Gaard NorVigen  dat: Lyse-Klosteret d: 15 Martij 1(711.)

 

Til same Tid hafde Ombudsmanden Sr: Widing ladet for Retten kalde Mons Søvteland for begangen Leyermaal med Kari Niels Datter  sig i 3de Leed beslegted, som og ermeldte Kari Niels Datter for same forseelse,

  begge mødte og

 

1711: 42b

 

Tilstode baade Lovlig at Være Warslede, som og udj forseelsen at Være skiyldige, Dog War Mons Søvteland i billig formodning for hand!! (hands) 6 smaa u-myndige Børns skiyld at nyde frihed hiem/m/e at forblifVe, Widere hvad Bøder og Kirchens disciplin angaar  Wilde hand til Stavs!! /(Stravs) lidelse gierne submittere sig Lofven, saaVelsom Kari Niels Datter, der iligemaade eftter Lofv: fandt sig strafskiyldig,

  herpaa Var Ombudsmanden Lovmæssig Dom begiærende.

Afsagt.

Endskiønt Delinqventen Mons Styrchsøn Søvteland for begangne Leyermaals Forseelse med den sig i 3de Led beslegtede Kari Nils Datter eftter Lofv: 6 B:  13 Cap:  13 Art: kunde ansees til Fiske Leyene Nordenfields at Vorde henVist, Dog som Deres Mayts: Allernaadigste Lovs formeening i same Art: særdeles siunes at Wære henseet til de Personers Wedbørlig Fraskillelse, som sig i saa Maade hafde forseet; saa tillades han/n/em for hands 6 smaa umyndige Børns skiyld  /: som sig for Retten alle fremstillede, blant hvilche det yngste ichun Var 1 aar gam/m/el, og Faderen for dem alle selv Formynder, som derfor Wed Deres Faders entvigelse andenstæds, i yderste Armod og Elendighed maatte geraade :/  hiem/m/e at forblifve, dog eftter Lofv: tilhold i ofven meldte Bgs og Ctels: same Art:  at stande Aabenbare Skriftt, og til Ombudsmanden eftter \forhen/ sluttede Forlig af yderste Formue at bøde.  Kari Nils Datter tilfindes iligemaade eftter udstanden Kirchens disciplin, og aflagde Bøder til Sagsøgeren eftter ringe Evne  sig til Fiskeleyene Nordenfields paa 2de aar at begifve.

 

1711: 43

 

 

 

Ao: 1711  d: 30 Sept:  holdtes for Lyse-Klosters Almue paa den gaard Opheim i Ulvigs Sogn et Almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting, nærVærende Ombudsmanden Sr: Jacob Widing, Lensmanden Ole Ludsand, og Edsoerne Laurettesmænd  Gunder Ringøen for Joen Hindal, Lars Seim, Ole Willure, Knud Bleyen, Tolleich GraatVich, Lars Mælva, Helgie Sæverhage, Aamund Ringøen for Hans Opheim,

 

Da eftter Rettens sættelse og paaraabelse forekom intet at publicere eller Tinglyse, hvorpaa Sagerne bleVe eftterspurt.

 

Til same Ting hafde Ombudsmanden Sr: Widing ladet Ved Lars Knudsøn og Ole Larsøn Oppedal for Retten indkalde Thron Johansøn  Huusmand paa Oppedal  for ulovlig øfvede Skov-ruin Ved Barche-flæching i Præstegaardens Ullensvangs March,  same Thron Johansøn Var for same ulovlige Barch-flæching stævnet af hands Ærværdighed Hr: Jørgen Brose  Sognepræst til Ullensvangs Menighed  at Være ansvarlig til ham som benificeret Proprietair for saadan utilbørlig adfærd,

  den indstævnte mødte, og tilstod begge kaldsmaal at være Lovlig,

  Ombudsmanden som Citant sagde sig, endskiønt eftter Lofv: kunde hafve Føye, den Skiyldige paa sin Huud og Boeslod at tiltale, dog for hands Armod, og Løftte om forbædring  sine pretensioner at Wille eftterlade.

  Hr: Jørgen Brose iligemaade som citant forlangede iche uden same indstævnte Thron Huusmand, i stæden for Igield og Tvigield at betale, Ullensvang Sogn, i hvilchet hand nu Var, maatte entvige, hvilchet hand selv til næste Foraar lofvede at eftterkom/m/e, og derpaa endtes samtlig paastand.

 

Noch hafde Ombudsmanden Sr: Widing ladet indstævne Laugrettesmænd, Hans Opheim, Lars Seim, og Joen

 

1711: 43b

 

Hindal for Deres udeblifvelse fra Retten paa det ordinaire beram/m/ede Waar-Ting,

  de indstævnte 2de første [mødte]? og Wedstode Lovlig Warsel, derhos Hands!! (Hans) Opheim foregav den Tid, Tingbudet blev udstæd, saaVelsom da Tinget blev holdet, at Være i Byen, og derom uVidende, hvorfor pretensionerne mod ham blev eftterladt.

  Den anden, nemlig Lars Seim  sagde sig eftter Kongl: ordres med Tiendens Formalning at Være occuperet same Tid, hvorfor hand iligemaade af Obudsmanden!! (Ombuds-) blev forskaanet.

  Den 3de mødte iche, maa derfor ham angaaende til næste Rettes Dag opsættes.

 

Noch War af Ombudsmanden for udeblifvelse fra Waar-Tinget indstævnt Elias Næsheim, som mødte, og Wedgich Lovlig Være Warslet, kunde intet tilstræcheligt sig til undskiyldning foregifve, hvorpaa Sagsøgeren Monsr: Widing var Lovmæssig Dom begiærende.

Afsagt.

Elias Næsheim tilfindes for modVillig udeblifvelse fra Waar-Tinget 1711 eftter Lofv: 1 B:  3 Cap:  9 Art:  at bøde 1 Lod Sølv inden 15 Dage under Nam og execution.

 

End hafde Sr: Widing ladet for Retten kalde Torgier SandVen af Odde Sogn for afVigte aaringers forfalden Skatt til 1711 exclusive, 22 Rdr: 1 mrk. 10 s.

  den indstævnte mødte iche, hafde dog til Betalning lefveret Lensmanden Ole Ludsand 8 Rdr:  som derhos paa hands Wegne begiærede dilation til næste Rettes Dag, da hand til nærmere accord og Afbetalning sig Vil beqVem/m/e.

 

Som ingen eftter 3de ganges paaraabelse fandtes, som noget hafde i Retten at producere, ophæfvedes Retten for den/n/e sinde.

 

1711: 44

 

 

 

Ao: 1711  d: 30 Octobr:  holdtes Almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting for Østensøe Skibredes Almue paa den Gaard Moe, NærVærende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Constitueret Sagsøger Monsr: Jens Lem, Lensmanden Ole Berven, med Eedsorne Laugrettesmænd  Christopher Næs, Ole Axnæs, Knud Tveet, Tollach Nætteland, Ole Østensøe, Ole Brigsøn, Tormund Læpsøe, og Biørne Rychen  med mere Tingsøgende Almue,

 

hvor da eftter Rettens Settelse lydelig for alle tilstædeVærende blev publiceret eftterfølgende Deres Kongl: Mayts: og Slotslofvens ordres og Placater.

  1.  Geheime Conseils Patent om Høyeste Rettes Begyndelse i Kiøbenhavn d: 2 Martij tilstundende Aar 1712, samt Wedkom/m/endes saaVel Procuratorers som Principalers Forhold, dat: Havn: d: 1 Sept: 1711.

  2.  Slotslofvens Patent til Alle Kam/m/er-Raad Morhsøns og Stych-Capitein Berenfeldts Debitorer, De sig saa snart Widendes Worder, paa Raadstuen indfinder, tilkiendegifvende hvad og Hvor meget De hos Dem maatte hafve til gode eller sat igiemme(?) under Kongl: Unaade og straf paa Ære og Gods, dat: Aggerh: d: 10 Julij 1711.

  3.  Slotlofv: Ordres om De UdValde Bønderfolchs Completering til Landværn i Bergen Stiftt, som skie skal af De Ao: 1705. dimitterede Soldatere, samt dessen Munstring, og Fogdernes suspension om de enroulleringen findes urigtig  dat: Aggerh: d: 11 Julij Ao: 1711.

  4.  Forordning om Kop-Heste, og Ildstæd-Skatt, samt Rente Pengers og Huusleye Sk: i Norge  dat: 1 Junij 1711.

  5.  Slotslofvens forskaansel for Saug-Mestere, som i Forordningen til 2 Rdr: for sig og sin Hustru  og 1 Rdr: for hver sit Barn findes anført, men nu som det menige Bøigdefolch at ansees.  dat: Aggerh: d: 9 Julij 1711.

 

1711: 44b

 

  6.  Slotlofvens Ordres til Stifttamanden!! (Stifttambtmanden) om det Røgede Kiøds Leverance til Fogden, for Aar 1711.  som med dessen Godhed og Wegt samt afhuggelse skulde hafve indseende.  dat: Aggerh: d: 4 Sept: 1711.

  7.  Geheime Conseils og Slotslofvens Ordres at alle Supliqver, Memorialer og deslige, som i deres Kogl:!! (Kongl:) Mayts: fraVærelse maatte opsættes til Hr: Baron Løvendal  først af alle Norske insinueres, af dato Kiøbenhavs!!-Slots-Raadstue d: 25 Julij 1711.  og Aggerh: d: 20 Aug: 1711.

  8.  Slotlofv: Foranstaltning til Stifttsbefalningsmanden i Bergen Ved alle Told- og Lade stæderne i same Stiftt  forbud at giøre paa alle Bergfolches bortreise eller entVigelse uden Ober Berg-Amptes Pas og dimissions fremViselse  dat: Aggerh: d: 16 Junij 1711.

  9.  Slotlofv: Forbud paa BrendeViins-Brenden paa Landet i Bergens Stiftt, under Kiedlernes forbydelse og Videre straf eftter forseelse  dat: Agg: d: 10 Sept: 1711.

  10.  Slotlofv: ordres til Stifttambtmanden, og de Comitteredes i hands stæd til Fogden om Skræppernes Anskaffelse af hvert Lægd, til Penge beregnet 2 Rdr: 24 s:  den første dat: Agg: d: 24 Sept: 1711.  den sidste  Bergen d: 5 Oct: 1711.

  11.  De Com/m/itteredes foranstaltning i Stifttbefalningsmandens fraVærelse, om det røgede Kiøds fornøden og rigtige Leverance til Proviant forvalteren i Bergen, Fogden Sr: Larsøn tilskrefven  af dato Bergen d: 14 Oct: 1711.

  12.  De Com/m/itteredes i Bergen Com/m/ission til Fogden om det saltede Kiøds eftterspørsel, om nogen deraf stort eller lidet qvantum mod Contant Betalning under Wedbørlig Vragen kunde tilVeye bringe, dat: Bergen d: 17 Oct: 1711.

 

Dernæst eftterskrevne Brefve anViste og Oplæste.

  1.  Bygselsæddel udstæd af Prousten Hr: Peder Gelmeyden paa hands Wærfaders Wegne  \: Hr: Christopher Garmans :/  til

 

1711: 45

 

Haagne Hønsøn!! (Hansøn) paa 3 Spd: Smør og ½ Tønde Salt udj den Gaard Klyfve i Wigøers Præstegield i Hardanger beliggende.  dat: Wigøer d: 26 Oct: 1711.

  2.  Een Bygselsæddel udgifven af Ellev Houge, Michel Biotveet, og Lars Asgautsøn  til Halver Endresøn paa 1 Huud i den Gaard Fosse i Wigøers Præstegield i Hardanger beliggende, dat: AalVigen d: 28 Octobr: 1711.

  3.  Een Bygselsæddel udstæd af Deres Høyær-værdighed Mag: Niels Smed til Ole Olsøn paa 1 Løbs Leye udj den Gaard Fixe i Wigøers Præstegield i Hardanger beliggende.  dat: Bergen d: 26 Novembr: 1709.

 

Til same Tid hafde Ole SandVen Ved Lensmanden Ole Berfven og Tosten Mehus ladet for Retten kalde HaaVer Moe for 2de Rdr: hand  eftter tilsigelse og Løftte paa Opsagn  til PofVel Moe sine børn skiyldig Var

  den indstævnte mødte og tilstod lovlig Warsel, derhos paastaaende, eftterdj hand fuld Bygsel hafde udgifVet, og Gaarden iche fandtes Lovfør, særdeles (…?) een gam/m/el Madstue fandtes aldeles brøstfældig og faldfærdig, hvilchen hand siden har repareret og forbædret, da enten de 2de Rdr: maatte ham eftterlades, eller same reparerede huus ham tilkiendes,

  Citanten derimod formeente, eftterdj paa same Gaards huse 2de Aar tilforn Var lagt Aabod, som hand med det i Rette lagde Skiftte brev beviste, og den bygslende HaafVer Moen same paatalte Opsagn friVillig har tilbøen, og udj Bygselen ingen foreWending har giort, hand da de resterende 2 Rdr: maatte tilkiendes at betale, som Husene der(foru?)den med same Tag alle uden forbædring siden den Tid hand Gaarden antog, hafde staaet  und(ta?)gen den ene omtalte Madstue,

  Haafver Moe de(r)paa tilbød Ole SandVen paa de umyndiges Vegne 1 Rdr 3 mrk. 4 s.  hvormed hand Var fornøyet, og dermed ophæfvedes hands paastand.

 

Eftter 3de ganges paaraabelse fandtes ingen, som Vilde gaa i Rette, eller hafde at protesterede, hvorfor Tinget for den/n/e gang opsiges.

 

1711: 45b

 

 

D: 31hujus  om Morgenen Kl: 8  begiyntes igien Retten, og eftter paaraabelse, om nogen hafde stevnt eller Vilde gaa i Rette, forefandtes ingen.

 

Derpaa Sr: Jens Lem, som Constituered Ombudsmand  forlangede et rigtig TingWidne, paa de hos Almuen paa Halsnøe Klosters Gods og udj Hardanger Lehn udestaaende Landskiylds, Ledings og Tiende restancer  \af Sum/m/a 37 Rdr:  1 mrk.  4 s./, som med Deres Bøger blev conferered og publiceret, og derfor eftter befunden ofVereensstem/m/else samtycht.

 

Til Slutning blefve eftterskrevne Laugrettesmænd opnævnede, som Retten 1712 skal betiene, Tosten Kaldesta, Ole SandVe, Siur Norreem, Ole Bergie, Helgie Mælstveet, Haafver Rychen,   Nye  disse 2de  Aamund Li, og Thron Bærstad,   og derpaa sluttedes Retten.

 

 

 

Ao: 1711.  d: 2 Novembr:  holdtes et Almindeligt Høste- Skatte og Sageting for Jondals Almue  Nærværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Lensmanden Lars Drage, og Edsorne Laugrettesmænd, Engel Bache, Lars Hougen, Samson Samland, Aamund Tveet, Lars Traa, Endre ibd:   Efvind Watsel, Gutorm Molven, med mere Tingsøgende Almue,

 

da eftter Rettens sættelse Lydelig blev publiceret alle de forhen fol: 44 indførte Kongl: og Slotslofvens udstæde Ordres og Placater.

 

Dereftter publiceret et Fæstebrev udstæd af Hr: Ole Gierdrum til Brynnel Jonsøn paa 1 Løb udj den gaard Wig i Herron!! (Herrøn) i Jondals Sogn beliggende  dat: Strandebarm Præstegaard d: 29 Aug: 1711.

  2.  Eet Skiøde udgifvet af Gietle Knudsøn, Lars Giertsøn, Anders Guldbrandsøn, og Engel Giertsøn  til Niels i Wig paa 18 mrk. Smør udj det Sætterbeite Tvetedal, i Jondals Sogn udj Hardanger beliggende.  dat: Mundem d: 26 Oct: 1711.

 

1711: 46

 

  3.  Eet Skiøde udgifvet af Michel Tvedt til Ole Michelsøn paa 1 Spd: Smør i den Gaard Tvedt i Jondals Sogn i Hardanger beliggende  dat: Joendal d: 2 Nov: 1711

  4.  Læst et Skiøde udgifvet af Birgie Brattebøe til Niels i Wig paa 1 ½ Løb Smør i den Gaard Sædtvet  uden Bygsel,  samt 1 Spd: Smør og 1 Løb Salt  med Bygsel  i den Gaard Gundtveet  dat: Jondal d: 2 Novembr: 1711.

 

Noch fremkom Einer Larsøn Fosse og paa Ole Torgiersøn Aases Wegne lyste hands Odelsræt til een ½ Løb Smør og ½ Giedskind i den Gaard Aase i TørVige-Bøigden, som Torgier Sævatsøn bruger, som hand begiærede maatte protocolleres.

 

Som ingen eftter 3de ganges paaraabelse fandtes, som hafde stevnt eller Wilde gaa i Rette, blev til Slutning Laugrettesmænd opnævnede, som Retten Aar 1712 skal betiene  Samson Samland, Engel Bache, Lars Hougen, Lars T(raa,) Aamund Tveet, Endre Traa,   nye  Niels i W(ig,) og Ifver Birgesøn Svaasand, som hos Lavmanden Deres Laugrettes-Eed hafver at aflegge,  og derpaa opsagdes Retten for dette Ting lav.

 

 

 

Ao: 1711.  d: 5 Novembr:  holdtes Almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting for Kindservigs Skibrede i Kinservig, nærværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Constitueret Ombudsmand Monsr: Jens Lem, Lensmanden Lars Bech, og Eedsorne Laugre(ttes)mænd, Aamund Jordal, Tosteen Roesætter (Røesætter), Gr(eb) Bleyen, Asbiørn Tveisme, Aamund Bue for (Tor)giers Hause, Ole Jordal for AndVe Ophe(im), Salomon Maachesta, i Johan/n/es Rateigs fraværelse, som ingen i sin stæd hafde formaaet, beskichet Knud Mouge  med mere Tingsøgende Almue,

 

da eftter Rettens sættelse Alle de fol: 44 for indførte Deres Kongl: Mayts: og SlotslofVens Ordres og Befalninger blefve publicerede.

 

1711: 46b

 

 

Dereftter Tinglæst et Bygselsæddel udstæd af hands Ærværdighed Hr: Jørgen Jensøn Brose til Joseph Richolsøn paa den Gaard Haastabbe  skiyldende aarlig 1 Løb Smør  dat: Ullensvang d: 16 Maij 1711.

 

Noch et Skiøde udgifvet af Randvei Fræeim, Gundele, Brite, Torbiør, Aase og Guri Jørgens Døttre  med Deres Mænds samtyche  til Niels i Skaar, paa 3 Spd: Smør, med Bøxel og herlighed udj den Gaard Espe{land} i Ullensvangs Sogn i Hardanger beliggende, dat: KindserVig d: 6 Nov: 1711.

 

Til same Ting hafde Monsr: Jens Lem som Constitueret Obudsmand!! (Ombudsmand), saaVelsom Lieutenant Jan Davidsøn ladet Ved Lensmand Lars Bech, Lasse Ystenæs, og Jon Magnusøn Røten ladet for Retten indkalde Tosten Huus for øfvede Ofverlast d: 29 Junij baade i Brøllups Gaarden Kinservig, som og i Lieutenantens eget Huus, saaVelsom nærgaaende Skielsord,  til Widne i Sagen Var indstævnt, Haagen Biørns!! (Biørnsøn), Giø Lars Datter, Brite Jacobs Datter, Ingebor Ureem, Ole Luttre, Lieutenantens Dreng Erich, og Pigen Barbara,

  Den indstævnte mødte og tilstod lovlig at Være Warslet,

  derpaa i Rette lagde Lieutenanten et indlæg, hvorudj hand sig ofver Tostens paaførte ofverlast med Skieldsord og Slagsmaal baade i Bryllups Gaarden og hieme i sit huus i høyeste maader besværger, baade at hand uden gifven aarsag først i Brylluppet af ham Var skieldet for Fandt, og at hand sagde, hand gav ham Diefvelen, og agtet ham iche mere end sine gamle Skoe, og dernæst slog ham paa Ryggen, derpaa tilstaaende at hafve slaget eftter ham med een Wasselle, hvoreftter hand gich hiem, men Tosten forfuldte ham end med Haargreb, og da hand Wilde luche sine ud-dørre til  kom same Tosten løbende, og med begge hænder gribende ham i haaret,

 

1711: 47

 

og hafde draget ham ud ofver Dørren, hafde iche Haagen Biørnsen kom/m/et til hielp og løst hands hænder af Lieutenantens haar, da Dørren dereftter blev slutted, foer hand Widere fort med Skieldsord uden for Winduerne, at kalde ham for Tyv og Skielm, og hands Kone for Fantebiche,  der hos paastaaende for Skieldsord, Ofverlast og tilføyed Skade udj hands hals og for hands brøst, saaVelsom anVente Omkostninger Ved Byereise og Luue  nøyagtig og retmessig Satisfaction.

  Widnerne blefve dernæst paaraabte, som Citantens beskyldning skulde bekræftte, hvilche mødte og tilstode lovlig Warsel at hafve haftt  /: undtagen Ingebor Urem, som sig sit Wærneting paa LyseKlosteret underskiød :/  eftter Eedens paaleggelse og forklaring, i alle Widners paahør, fremkom det første Widne

  Haagen Biørsøn!! (Biørnsøn), som eftter aflagde Eed fremførte følgende Widne, At Tosten kom gandske druchen ind i Bryllups Stuen, og der satte sig hos Lieutenanten, hvorpaa hand strax sagde, ieg S(…?)ter intet om mine Naboer, ey heller {sagde Lieutenanten, ieg,} om fanten i Wigen,  ieg iche heller, sagde Lieutenanten, om Fanten paa Huus,  derpaa bad Tosten Fanden fare i Lieutenanten,  hvornæst Lieutenanten eftter hands Kones og Wertens ofvertale gich hen at sætte sig ved den anden bordende, og straxen dereftter med sin Kone stod op, i tanche at Vilde gaa hiem, og gich derpaa ud,  Widere saa hand, at Tosten greb Lieutenanten paa Weyen hiemad i Haaret, og da løste hand hænderne af haaret,  da Lieutenanten Var hiemkom/m/en, (kom?) Tosten eftter, hvilchen da Lieutenanten saae, g(ich) hand ud at luche dørren til, og derpaa hørde hand e(t) raab af Lieutenantens Pige Barbara,  da de samtlige indeværende løb ud, og fandt Tosten at holde Lieutenanten Ofver Dørren i haaret, men om hand igien hafde noget Tag i Tosten  Widste hand iche, men derpaa løste hænderne af Lieutenantens haar,  da Lieute-

 

1711: 47b

 

nanten kom ind i stuen, greb hand til sin Kaarde, som stod blaat i Kraaen, men da hand af mig blev forekom/m/et og ofvertalt, satte hand Kaarden igien til side, hvoreftter Tosten gich for Winduet, og der{paa} skieldte for Fantehund og Fantebiche,  Widere iche.

  Eftter paaraabelse indfant sig det andet Widne Ole Lutro, som eftter aflagde eed Widnede, at hand iche Wedste noget af Deres Skieldsord eller Klam/m/eri førend Michel Bleyen kom til ham, bedende hand Wilde gaa ned til Lieutenantens Dør og tilbage hente Tosten og Legge ham ned  eftterdj hand Var meget druchen, som hand og giorde, same tid hørte hand Tosten Skielde for Skielm, men hvem, Vedste hand iche, og derpaa fuldtes de begge tilbage.

  Noch fremkom det 3de Widne Giøe Lars Datter, aflagde følgende eedlig Widne, at hun hørde  eftter Lieutenanten Var hiemgangen, et raab af hands Pige Barbara, som derhos bad sig kom/m/e, og da hun tillige med Ingebor Urem kom, saa hun Lieutenanten ligge ofven Dørren, og ham saaVelsom Tosten at holde i hinanden, men hvorledes  Vedste hun iche, men de samtlige tilstædeværende løste Tostens hænder af Lieutenantens haar,  mere sagde hun iche at kunde Widne, uden nogle haar at ligge Ved dørren afrefven.

  (Det) 4de Widne Brite Jacobs Datter Indstenæs Widnede iligemaade eftter aflagde Eed, at hun intet Vedste herom eller hørte, uden at haand!! (hand)  nemlig Tosten  udenfor Lieutenantens Winduer stod og Siendte Lieutenanten for Fant.

  Det 5te Widne Barbara Ols Datter eftter aflagde Eed Vedstod sig at hafve seet Lieutenanten at tage til een Wasselle i gaarden, men Vedste iche om hand dermed slog eller ey, men at Lieutenantens Tiener greb Tosten om Lifvet, Klam/m/eri at forekom-

 

1711: 48

 

me, hvilche begge faldt til iorden, dereftter greb Tosten same Dreng i haaret, men om hand greb igien  Vedste hun iche til Wisse, da Lieutenanten bad Tosten slippe sin Dreng, spente hand  liggende paa Ryggen  Lieutenanten for Brystet, dereftter tog Drengen sin Husbonde  Lieutenanten  Ved haanden at følge ham hiem, da Tosten kom eftter og greb Lieutenanten i haaret, som saadant dog intet agtede, men eftter Tosten Ved andre blev ham fraskilt, gich lige hiem, og ieg  Barbara Ols datter  strax eftter, da ieg kom hiem, saa ieg Tosten holde Lieutenanten i Haaret ofver Dørren, hvorofver ieg raabte, og da udkom Haachen KindserVig, Lieutenantens Kone og Dreng og skildte Dem ad, hvorpaa hun eftter befalning sluttede Dørren, og hørde siden Tosten skielde for Fantebiche uden for Winduerne  Widere Wedste hun iche.

  End Widnede det 6te Widne Erich Asbiørnsøn,  \Lieut: Dreng etc:/  eftter aflagde Eed, at Tosten Huus indkom i Bryllups Stuen ganske Druchen, og satte sig hos Lieutenanten, derpaa kaldende ham for fant, som hand igien kaldede Tosten, derpaa gich hands Husbonde Lieut: eftter sin Kones begiæring til den anden bordende og satte sig der, nogen stund dereftter gich hans Kone hiem, som hand og fuldte, satte dog først ild i pibe-Tobach, da kom Tosten og slog ham paa ryggen  derhos kaldende ham for Fandt, hvorpaa Lieutenanten tog til een Wadselle, enten hand dermed slog eller ey  Vedste hand iche, da tog ieg ham ofver Armene og kaste ham til Jorden, Tosten derpaa tog Drengen i Haaret, og hand ham igien, som dog ved andre blefve skildte (fra) hin anden, Widere saa hand, men!! (mens?) hand af tilstædeværende blev fast holden, at Tosten greb hands Husbonde i haaret, og blev af andre tagen fra ham, derpaa fuldte hand sin Husbonde hiem, som paa gulfvet gaaende fortaaldte sin Kone hvad passeret Var

 

1711: 48b

 

kom Tosten tilgaaende, da Lieutenanten gich ud, til hvad ende Vedste hand iche, men da de hørde Pigens raab, løb hands Madmoder tillige med Haagen og ieg ud, og forefandt Tosten at holde Lieutenanten i Haaret, om hand igien hafde fat i Tosten, Vedste hand iche, men Haachen løste hænderne af Haaret,  da Dørren dereftter blev slutted, gich Tosten udenfor Winduerne og der Skieldte for Fante og Fantebiche,  Widere iche.

  Contraparten derimod, som hafde igien contrastevnt Lieutenant Johan Davidsøn, saaVelsom hands Dreng Erich Asbiørnsøn for ulovlig medhandling med hug og Slag  saaVelsom hands haars og Skiegges afrifvelse,

  de indstævnte tilstode lovlig Være Warslet,

  til bevislighed i hands beskyldning Vare indstævnte Torkil Huus og Lars Huus, Lasse Ystenæs  som alle mødte og tilstode lovlig Warsel, saaVelsom Michel Bleyen og Jacob Indstenæs, som iche Vare tilstæde, den sidste for Svagheds Skiyld, den anden Var reist Søer ad.  derpaa blev Eden de nærværende forelæst og AdVarsel om Medeed hosføyed, hvornæst

  Torchel Huus sit eedlige Widne aflagde, at hand udj Gaarden saa Lieutenanten slaa Tosten Huus med een Wassel tvihændes ofver Ryggen, og derpaa tog hands Tiener fat paa ham, og slog ham eftter haar og Skiæg i Marchen,  Widere vedste hand iche;

  Det 2det Widne Lars Huus forklarede eedlig, sig allene at hafve seet Lieutenanten holde Wassellen i haanden ude i Gaarden, men iche til noget Slag at bruge den,  Widere iche.

  Noch fremførte det 3de Widne Lasse Ystenæs sit eedlig Widne, at hand allene saa Lieutenanten tage Wassellen i haanden, og løb derpaa ind at kalde paa Haachen at skulle afstyre, som og strax udgich,  Widere hafde hand iche at Widne.

 

1711: 49

 

  End beraabte Tosten Huus sig paa de andre 2de Widner, som herudj nærmere forklaring kunde giøre, og nu vare fraværende, begiærede derfor Opsættelse i Sagen til næste Rettes Dag.

  Monsr: Lem som Ombudsmand Var til Kongens Sigtes og Interresses Obagt paastaaende, at Parterne for mellem løbende Skiendsord i Brylluppet, eftter Lofv: tilhold om Ubeqvems ord til billig Bod maatte Worde taxeret;  Noch var paastaaende At Tosten Huus for sin forsætlig forfølging mod Lieutenanten til hands huus, samt nærmere Woldelig angreb med Haardrag ind ofver hand!! (hands?) dør  /: som hand eftter Widnernes forklaring formener ham tilstræchelig at Være tillagt og ofverbeviist :/  for Wold og haardgreb til Bøder at strafkiendes.  Ydermere forlangede Sagsøgeren at Tosten Huus, saaVelsom Lieutenantens Dreng for Jordskuf og Haar-greb maatte eftter Lofven dømmes til Bøder, som Drengen Erich Asbiørnsen i sit Widne saadant selv hafde tilstaaet.

  Contraparten Tosten Huus appellerede baade til sin store Druchenskab  /: hvilchet samtlige Widner Vedstode :/  og uVidenskab i dette Klameri, ydermere forlangede eftter forrige beraabelse paa fraVærende Widner, Opsættelse i Sagen, hvilchet Citanten tillod at Skie.

Afsagt.

Eftter den indstævnte Tosten Huses beraabelse paa fraVærende Widner, og citantens tilla(del)se  opsættes Sagen til næste Rettes Dag, da Wedkom/m/ende lovlig Warsel forinden bør g(ifves)  og een hver derpaa skal skielles Ret.

 

2.  Noch hafde til same tid Ombudsmanden Sr: Jens Lem (la)det Ved Lensmanden Lars Bech og Johan/n/es Qvæstad i Retten kalde Marie store Naa fordj hun hafde befalet sine børn Siur og Ingebor at afkaste et tag for Haafver Tollevsøn  Huusmand paa same Gaard store Naaen,

  den indstævnte mødte

 

1711: 49b

 

og Vedgich lovlig Kaldsmaal, derhos foregifvende, at hand 6 aar uden Grundeleye har boet eller Waaren til huus der paa Gaarden, og derforuden ophugget Bøens liden Skov, saaVelsom paa Hindes Gaard Naaen, som og i Nabolafvet, hvorfor hun eftter 3 gangers uagtet afvisning og tilsigelse at flytte, som hand iche har Wildet eftterlefve, formener sig at hafve haftt Føye ved sine Børn  Taget at lade afrifve, hvilchet hun friVillig for Retten tilstod,

  derpaa Var Ombudsmanden eftter Lofven paastaaende hun for øfvede Herverch til Wolds Bøders erleggelse maatte tilfindes,

  den skyldige hafde eftter tilspørsel intet at forevende, men undskiyldte sig allene med sin misforstand og Armod, som hun forhaabede maatte tages udj føyelig betenchende,  herom

Afsagt.

Som den indstævnte Mari Naaen uden ergangne Tings-dom, Ved hindes Børn  eftter egen tilstaaelse for Retten  hafver afbrudt Haafver Husmands Tag, saa tilfindes hun eftter Lofv: 6 B:  14 Cap:  4 og første Art:  for begangne HerVerch at bøde 3de 40 Lod Sølv inden 5 uger under Widere medfølge af Lofven.

 

3.  Samson, Arne og Wiglich Maachestad hafde Ved Lensmanden Lars Bech og Siur Maachestad ladet for Retten kalde Johan/n/es, Ole, Helgie og Samson Qvæstad  for den begge Gaarder mellemVærende Merchesgaard, som de eftter Andeel iche Vil Vedligeholde,

  De indstævnte mødte og imodtoge Lovlig Kaldsmaal, hafde derimod paa (o)fvenmeldte 3de Mænd af Maachestad taget contra Stevning, som iligemaade tilstode billig Warsels Tid at hafve nødt,

  derpaa fremførde de 3de første citanter Deres paastand  at de indstævnte af Qvæstad maatte tilholdes at hafve agt paa Deres Qvæg, paadet de paa Maachestad iche skulde, som de tilforn i 3de aars Tid hafde giort, nødes at giæte Fæet fra Deres

 

1711: 50

 

March og græsgange, eller Wedligeholde den mellemVærende Merches-gaard forsvarlig, som de paa Maachesta forpligter sig iligemaade at giøre,

  De 4 Mænd af Qvæsta som contra citanter  foregav iligemaade sig af Maachesta Qvæget at være fornærmede, sagde sig dog med den om/m/eldte Merchegaards reparation at være tilfreds,

  De 3de Mænd af Maachestad paastode Satisfaction for den Tøs de til Fæets obagt i 6 uger hafde leyet og underholdet ugentlig  i det ringeste til 2 mrk. 8 s. beregnet, og herpaa Vare samtlige Wedkom/m/ende begiærende

Afsigt.

Samtlige Opsiddere paa Qvæstad  og de 2de paa Naen  nemlig Arne og Mari  tilfindes eftter Lofv: tilhold i 3de B:  12 Cap:  16 og 19 Art:  saaVelsom de 3de paa Maachestad  hver eftter sin Andeel i Deres Jorder  Gierdet at Vedligeholde  under Straf som Lofv: i ofvenmeldte Bogs og Cap:  20 Art: formelder.  Den anVente Omkostning paa den Gietle-Tøs tilfindes iligemaade de paa anchede 4 Qvæstads og 2de Naens ofvenm(eld)te Opsiddere eftter Andeel med 15 mrk. at betale inden 15 Dage u\n/der Nam eftter  Lofv:   Processens Omkostning ophæfves paa begge Sider.

 

4.  End hafde Ingebrigt Knudsøn Ved Lensmanden Lars Bech og Johan/n/es Sexe ladet indkalde Peder SkielVigen at fremVise sine Adkomster til den Gaard SkielVigen, hvortil hand holdt sig Odel berettiget,

  den indstævnte mødte, men undslog sig at (wilde?) tage Videre paastand  som hand ichun 5 Stevne t(il) Tinge hafde nødt.

Afsagt.

Sagen Opsættes til Lovligere Warsel gifves, da een hver skal Vederfares Ret.

 

5.  Noch hafde Erich Pedersøn Nøsvig Ved Endre BegV(ig? og) Joseph Haastabbe ladet stevne Knud Lussand at modtage Løsnings-penge og afstaa 1/2 Pd: Smør og 1 Faarskind udj den Gaard Nøsvig, som hand nu i Eye hafVer, og af ermeldte Erich Pedersøns Fader kiøbt hafver,

  den indstævnte mødte, og Vedgich Lovlig Varsel,

 

1711: 50b

 

Derhos tilbydende ham den part, som hand selv bruger, skyldende aarlig 1/2 Pd: Smør og 1 Faarskind, derhos begiærende opsættelse og henvisning til Aastædet, da hand vilde med billighed lade sig nøye,  citanten begiærede for hands ringe Wilkaar, som saadan medfølgende udgiftt iche kunde imodtage, nu een endelig slutning,  derpaa erbød contraparten ham igien den yttre part som ofvenmeldt er, med Husene af den indre part, som eftterdags skal følge den anden og yttre,  hvormed citanten lod sig nøye,  og dermed ophæfvedes ald paastand.

 

6.  End hafde Lieutenant Johan Davidsøn Ved 2de Mænd ladet stevne Østen Luttro for resterende Kirche-Tiende  2 ½ Mæle aarlig i 4 aar ubetalt, tilsamen 10 Mæler,

  den indstævnte mødte og tilstod lovlig Stevnemaal at Være forkiyndt, derhos beraabende sig paa fraværende Widner, som saadant med ham kunde contestere, og derfor paastod Opsættelse, som af Citanten blev samtycht.

Afsagt,

Eftter Parternes fælles samtyche opsættes Sagen til næste Rettes dag, da Osten!! (Østen) Luttro har sine paaberaabte Widner lovlig at indkalde.

 

7.  End hafde Siur Maachestad Ved Lensmanden \og/ Ole Qvæstad ladet indstævne Halsteen Maachestad, at hand eftter 3de aars godVillig Tilladelse, burde entVige hands paaboende Gaard  3 Spd Smør i Maachestad, hvortil Siur som Ældste Broder er tillige Bygselraadig, hvorom hand fremViste Kiøbebrev udgifvet af Herbor Rasmus Datter d: 8 Junij 1688.  saaVelsom Skiøde paa Bygsel Retten  udgifvet af Jan Torchelsøn Boelstad  dat: Boelstad d: 20 Decembr: 1704.

  Den indstævnte mødte og tilstod lovlig Være Varslet, derhos paastaaende, som same omtvistede ½ Løb Smør og 1 Buchskind  uden Bygsel  er hands egen eyendeel eftter det i Rette lagde Skiftte-brevs formeld af dat: 21 Nov: 1694.  hvor det han/n/em til Hiem-

 

1711: 51

 

megiftt for 24 Rdr: er tillagt, derfor at Være nærmeste sin egen Eyendeel mod billig Bygsels erleggelse at tiltræde,   Citanten derimod sagde sig enten at Ville gifve ham Penge for Godset, eller og creatur og andet Løsøre tilstræchelig til den hiem/m/egiftt hand hafde faaet, hvorimod same Jordegods ham Var tillagt, eller for det 3de, at hand sin gaardepart til Eye maa beholde, men Siur som ældste Broder Vilde den dog for aarlig Afgiftt bruge,

  Parterne blefve tilspurde, om de Widere paastand hafde at fremføre, hvor de svarede Ney, men Ware Afsigt begiærende,  derpaa

Afsagt.

Citanten Siur Maachestad, som baade eftter i Rette lagde Kiøbebrev er Bygselraadig til den ganske Gaard, og tillige som Ældste Broder Aasædeberettiget, derforuden sin Broder Betalning eller aarlig Afgiftt af Godset sin Broder har tilbudet, tillades eftter Lofv: 5 B:  2 Cap:  63 Art:  hvor Ældste Broder til Hovedbølle og Aasæde berettiges, som og eftter Lofv: 3 B:  13 Cap:  1 Art:  som Odelsmænd og Jordrotter til Deres Gaard prioriterer, den omtvistede Jordepart i Maachestad  ½ Løb Smør og 1 Buchskind  som Wilchelig!! (Wirchelig?) brug at tiltræde,  derimod Contraparten Halsteen Maachesta, endskiønt hand er Boeslit Mand  tilfindes dog eftter Lofv: ofvenmeldte 3 B:  13 Cap:  1 Art:  hvorhen det 14 Cap:  5 Art: sig refererer, eftterdj hand udj Gaarden iche saa meget som Lofv: paabyder, er eyende, den derfor til næste Fardag un(der) Widere medfølge af Lofven at entvige.

 

Lars Mouge fremkom med et Skiøde udstæd til ham af Brite Lars Datter med Hindes Formynders Knud (…?)ges tilladelse og samtyche  paa ½ Pd: Smør i den Gaard Mouge i Ullensvangs Sogn udj Hardanger (belig)gende  dat: Kindzervig d: 6. Nov: 1711.  som eftter begiæring blev publiceret.

 

End Tinglæst et Skiøde og Gafve-brev udgifven af Torbiørn Erichsøn Alsager til hands Brodersøn Sylvest Helgiesøn, paa 30 mrk Smør, ½ Huud og ½ Løb

 

1711: 51b

 

Salt udj hands Odels Jord Alsager udj KindserVigs Sogn i Hardanger beliggende, hvoraf de 9 mrk er foræret, de øvrige 21 mrk Smør, ½ Hud og {Buchskind} \1/2 Løb Salt/ med penge betalt, dat: Kindservig d: 6 Nov: 1711.

 

Efttersom ingen eftter 3de ganges paaraabelse den/n/e Dag fandtes, som Vilde gaa i Rette, blev til Slutning Laugrettesmænd opnævnede, som tilstundende aar 1712 Retten skal betiene, Halgrim Mæland, Olver House, Ifver Eidenæs, Nils Eidenæs, Jon Jordal,   Nye,  Ellev Øvre Qvaale, Johan/n/es Age, og Isaac Aase, som hos Laugmanden Deres Laugrettes Eed hafver at aflegge,  og derpaa opsagdes Retten for dette Tinglav.

 

 

 

Ao: 1711  d: 9 Novembr:  holdtes Almindeligt Skatte- Høste- og Sage-Ting paa den Gaard Eye for GrafVens Tinglav, nærværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Monsr: Jens Lem som constitueret Ombudsmand, Lensmanden Baar Spaanheim, og Edsorne Laugrettesmænd, Hans Olsøn Aandeland, Ifver Næsheim, Peder Spilden, Lars Kløfve, Siur Spaanheim for Ole Spaanheim, Daniel Bagne, Arne Legrei, og Niels Lione  med mere Tingsøgende Almue,

 

da forindførte Fol: 44 alle Kongl: og Slotslofvens Ordres og placater lydelig blefve publicerede.

 

Dernæst et Gafve brev udgifvet af Magnus Leqve til hands Søn Ole Magnusøn paa 2 Løber  ½ Pd: Smør, 2 Huder udj den Gaard Øvre-Leqve i Ulvigs Sogn Sogn!! i Hardanger beliggende  dat: d: 9 Nov: 1711.  Eye.

  (2.)  Et Skiøde udstæd af Lars Gieltnæs til Christopher Ødven paa 2 Pd 16 mrk i den Gaard Gieltnæs i Ulvig Sogn i Hardanger beliggende, dat: d: 14 Oct: 1711.  Aandeland.

  3.  Een Bygselsæddel udgifven af Mag: Samuel Schreuder til Ole Tostensøn paa ½ Løb Smør og 1 L: Salt  som selveyer, samt ½ Løb Smør  hvortil een anden er Eyere, udj den gaard Tiærland, dat: Bergen d: 2 Apr: 1711.

  4.  Een Bygselsæddel udstæd af Monsr: Eibech paa Hr: Assessor Hansøns Wegne til Endre Simensøn udj den gaard Lione paa ½ Løb Smør, dat: Eye Tingstæd d: 4 Martij 1711.

 

1711: 52

 

 

Til same Tid hafde Lensmanden og Helgie Legrei  beordret af den constituerede Ombudsmand  indstævnt Sve\n/d Christiansøn Boelstad for begangne Leyermaal med Synneve Davids Datter, som ham i 3de Leed er beslegted,

  paa den indstævnte Svends Wegne mødte Hans Olsøn Aandeland, og paa hindes Wegne Michel Lindebreche, som begge tilstode lovlig Stevnemaal,   derpaa Hans Olsøn, som com/m/ittered Talsmand foregav Delinqventen ichun at Være 19 aar, og derforuden \begge/ Deres Oldefædre ichun at hafve været Halvsøskende, derfor formodende for 1 aars borteværelse at nyde forskaansel, Widere eftter Forseelsens tilstaaelse undergav sig Lofven, hvad Bøderne angaar, sagde hand den skyldige intet at eye eller formaa;   Michel Lindebreche, som iligemaade paa Syn/n/eve Davids Datters \Vegne/ mødte, tilstod ligeledes forseelsen, hafde indtet uden hindes Armod at foregifve, at hun af nød maatte Ved Betleri søge sit Brød.

  Monsr: Lem som constitueret Ombudsmand satte i (Ret)te, at De Skyldige eftter Lofv: 6 B:  13 C:  13 Art: til Bøder og Widere straf maatte Worde Anseet, herpaa Dom begiærende, hvormed de Comparerende Vare tilfreds

Afsagt.

Svend Christiansøn Boelstad tilfindes for begangne forseelse Ved Leyermaal i forbudne 3de Leed at stande aabenbare Skriftt  og derpaa {sig} til Fiske Leyet Udsir {Nordenfields} paa 2de aar sig at begifve.  Syn/n/eve Davids Datter iligemaade tilkiendes eftter standen aabenbare Skrifttemaal  til Fiske Leyene (i/paa?) Bue paa 2de aar at henvises,  hvad Begges B(øder) er angaaende  kand ingen af dem for {for} Der(es) Witterlige Armod og uVederhefttighed til noget (…?) Worde tilkient, som ingen af Dem eftter Wedbørlig forspørsel det ringeste er eyende.

 

(2.)  Dernæst fremkom eftter paaraabelse Hans Olsøn Aandeland, som Ved 2de Mænd hafde ladet i Rette kalde Anders, Ole, Helgie og Arne Legrei, fordj de paa hands grund

 

1711: 52b

 

mod hands Willie og Widenskab hafde giort 2de gange forkast og fornærmelse,

  de indstævnte mødte og Vedgich lovlig Warsel, derhos producerede sin contra-stevning mod ermeldte Hans Aandeland, fordj hand i mange aar paa Legreis Eyendeel har brugt Nodekast, som iligemaade nærværende modtog Lovlig kaldsmaal,   De contrastevnende formeente, eftterdj, Hans Aandeland først har kasted og brugt Waad paa deres Grund, derved at hafve gifvet Dem anledning mod ham at øfve det same, og skulde Den/n/em wære formeent, saadant Node-brug paa hands Grund at bruge, saa er deres fulde paastand hand iligemaade fra deres Eign sig maa entholde,   Hans Olsøn derimod paastod og formeente  eftterdj hand udj Legrei Var saa Vel eyende som paa den anden side, sig at hafve frihed saaVit een Jordrot i Herligheder tilkom/m/er der sin Nod at bruge, derforuden har same Legreis Opsiddere oftte Waaren med at kaste tillige med ham, og saadant hands Kast ingensinde paatalt, men deraf pro persona nødt Deres Andeel, Paa den side skal og eftter hands foregifvende ichun være et Kast, som de fælles har brugt, derimod paa Herreies grund 8 Kast, hvorudj de ham hafde fornærmet,   Contrapartiet paastod, at naar de med Hans Olsøn hafde kastet, Var dem allene den halfve part for Mands Lod tillagt, men for Landet eller Jorden, hvorudj hand ichun den 4de Deel var eyende, hafde de indtet nødt, derfore formeente De sig at hafve same frihed paa hands Land at kaste, og for saadan Deres Fiskeri at være angerløs, paastaaende hand eftterdags wilde i saa tilfælde lade Dem, som og de ham  blifve ufornærmede under Widere

 

1711: 53

 

Paatale, og enten hand eller hands Leilænding same Fiskekast allene at bruge,   Hans Olsøn Derimod foregav at hand som Medeyere hafde noch frihed paa Legreyes Grund at kaste, hvorfor hand dog Opsidderne altid sit contingent hafde erlagt, hvorpaa de ingensinde \har/ talt eller funden sig misnøyet, Lofven heller iche Mands  Lands eller Node-Lod særdeles specificerer, men Legreyes Opsiddere derfor iche at være tilladt, paa hands Eyendeel, hvor de aldeles ingen Lod hafde, eller ham derfor nogensinde nogen andeel hafde tilbødet, saadan frihed {at} med Kast sig at tiltage  derhos begiærende baade for adskillige gange forgiæfves giorde Reiser til Fiskeriet, som og for Processens omkostning tilstræchelig Satisfaction, og at de indstævnte for saadan misbrug til afskaffelse  i Længden maatte advares og tilrettesættes,   herpaa Parterne forlangede Dom;   hvornæst de indbyrdes træffede Forlig, at Hans Olsøn for tilføyede Skade og omkostning af samtlige 4 Legreyes Opsiddere skulde til reparation nyde 2 Rdr:, og eftterdags eftter Lofv: tilhold sig fra Deres Gund!! (Grund) og Eyendeel at entholde.

 

3.  End hafde Hans Olsøn Aandeland ladet for Retten kalde Anders Ose Ved Lensmanden Baar Spaanheim og Helgie Legrei ladet stevne for uloglig Skoughugster, saaVelsom Gierde-spilde, og een Eegs fratagelse,

  den indstævnte mødte iche,  Warsels Mændene k(un)de ey heller afhiemble Deres Stevnemaal, Lovmæs(sig,) som hand for hands Boepæl iche Var stevnt,  derpaa

Afsagt.

Den indstævnte paalegges eftter foregaaende L(ovlig?) Warsel til næste Rettes Dag at møde  eller l(ide) Dom for udeblifvelse.

 

4.  Monsr: Jacob Busch hafde Lovlig ladet indstævnt Michel Wallanvig for Krav 63 Rdr: 3 mrk. 10 s.  hvorfor Hand han/n/em sit Skiøde hafde pandsat,

  den indstævn-

 

1711: 53b

 

te mødte og Wedgich Lovlig Warsel,   derhos insinuerede Hans Olsøn Aandeland som Fuldmægtig et brev, hvorudj ermeldte Sr: Jacob Busch tilbage kalder Stevnemaalet i formodning hand eftter Løftte ham med Tiden skal fornøye, hvilchet \hd!!/ (hand) og for Retten tilbød, nemlig hvert aar at erlegge 5 Rdr:  som derfor blev imodtaget, indtil nærmere Kundskab herom og consens fra Citanten blifver indhænttet.

 

5.  Torbiør Lars Datter hafde Ved Niels Lione og Siur Spaanheim ladet i Rette kalde Lensmanden Baar Spaanheim, fordj hand  uagtet ald udgield  og sær hindes Børnepenge, som hos hindes Fader som Wærge indestod, hafde adskilt hindes Fader og Moder og tillige Deres Eiendele, derhos i Rette leggende et Arfveskiftte Forretning af dato: 11 Sept: Ao: 1676.  hvilchet hinde tilsiger 11 Rdr: 5 mrk. 8 s.

  den indstævnte mødte og imodtog Warsel,   noch producerede for ermeldte Torbiør Lars Datter een Specification forfattet af hindes Fader:  paa hvis hand  da hand udj Ægteskab med Kristi Nils Datter Qvandal indkom, med sig bragt, som sig til 23 Rdr: beløber, hvorimod hand sig foregifver indtet Wederlag eller Deel at hafve nødt, da De fra hinanden skiltes,   den indstævnte foregav derimod at hand ichun Var een Arfving, og sin anpart Vilde ansvare, og at De andre ligesaaVel som hand baade maatte Warsles og tilkiendes eftter andeel hindes paastand at gotgiøre, De andre ere Nils Qvandal, Guro Lars Datter, Anna, Abelone, Kristi, Eli, Kari Lars Døttre.

Afsagt.

Torbiør Lars Datter hafver samtlige Wedkom/m/ende hver til sit Wærne-Ting at gifve Lovlig Warsel, hvornæst een hver skal hende Ret.

 

6.  Halsteen Garetuun hafde Wed 2de Mænd lade i Rette kalde Aamund Skaar for 2de Rdr: som af Ole \Aasersøn/ Sæbøe hafde lant!! (laant), hvilche hand som Wærsøn paa sin Wærmoders Wegne fodrede!! (fordrede),

  den indstævnte

 

1711: 54

 

mødte iche  ey heller stevneVidnerne,  hvorfor

Afsagt.

Sagen opsettes til næste Rettes Dag  da Vedkom/m/ende bør Lovlig Warsles, og hver skal skielles Ret.

 

7.  Nils \Dagsøn/ Følchedal hafde Ved Lensmanden og Peder Hachesta ladet for Retten kalde Ole Hachesta for lante!! (laante) Penge 2 Rdr:  og derpaa løbende Rente i 8 aar,

  den indstævnte mødte iche, men eftter paaraabelse paa hands Wegne Christopher Ødven, som foregav same udlante!! 2 Rdr: at Være haandpenge paa et Sag-Arbeide, hvilchet een anden siden har giort, og de ey eftter Aftale har sendt ham bud,   Citanten paastod Dom til Skadesløs betalning, og fyldest for Processens Omkostning.

Afsagt.

Sagen opsættes til næste Rettes Dag  da den indstævnte eftter foregaaende Lovlig Warsel paalegges at møde  eller lide Dom for udeblifvelse.

 

8.  Haafver Olsøn Breche hafde indstævnt Siur Larsøn i øvre-Følchedal Ved Wiching øvre-Følchedal og J(on) Siursøn, at hand for hands Stifbørns Ophold i 4 (…?) aar, skal som Wærge betale ham Koste-gield samenregnet 17 Rdr: 2 mrk. 10 s.  i Renten af 9 Rdr: 2 mrk. i 4 aar Vilde hand same sit krav derimod afkorte, saaVit det kunde stræche,

  den indstævnte mødte og Vedstod Lovlig Warsel, sagde sig derimod hverchen at hafve afordret Stevfaderen nogen Rente, ey heller Barnet sig som Wærge til ophold at Være tilbøden, som h(and) dog uden Koste gield Vilde opholdet, af Barnets  A(nne?) Tollevs Datters Midler har hand i 5 aar haftt 4 Rdr: 4 mrk. 2 s.  som udj een gam/m/el Kiedel bestod, næstle(den) foraar har hand af Stevfaderen bekom/m/et 8 Rdr: 2 mrk.  rester endnu 1 Rdr:  hafde indtet at forevende, men samtlige begiærende

Afsigt.

Som Stevfaderen Haafver Breche iche hafver tilbødet Wærgen Siur Følchedal Barnet til Ophold  som det for intet med underholdning \uden betalning/ Vilde forsiunet, og Barnets Arfvedeel sig ichun til 14 Rdr: beløber

 

1711: 54b

 

Aldt saa tilfindes ham eftter Frænders og Wergers Kiendelse \af Lofv: anledning i 3. B:  19. C:  16. Art:/ de forløbne aars Rente af Sum/m/a  tilsamen 3 Rdr:  som og nærværende og næst tilstundende aars Rente 8 mrk. 12 s.  hvormed hand bør lade sig Nøye

 

9.  End hafde Siur Spaanheim ladet indkalde for Retten Ved Lensmanden Baar Spaanheim og Asbiørn Næsheim, Østen Torsøn Aasheim for 8 aars resterende Kirche-Tiende, aarlig 2 ½ Mæle  tilsamen 20 Mæler  hvilche hand in natura forlanger,

  den Indstævnte mødte iche, ey heller Var Stevnemaalet Lovlig, efttersom hand iche for hands!! (ham / hands Boepæl?) Var Varslet.

Afsagt.

Sagen opsettes til næste Rettes Dag, da Citanten med Stevnemaalet Videre Loftmessig hafver at omgaa, og hver skal skielles Ret.

 

10.  Noch hafde Christopher Ødven ladet i Rette kalde Joen Gieltnæs for resterende Gield 21 Rdr: 5 mrk. 6 s:

  den indstævnte Vedgich selv nærværende Lovlig Varsel, som og for same Krav at pandsat ermeldte Christopher Ødven i Almindelighed sin Eyendeel og Boehafve, undtagen 3de Kiøer, som hand af Joen tilforn har Kiøbt,   herpaa Var Christopher Ødven eftter Debitorens tilstaaelse Skadesløs betalnings Dom begiærende.

Afsagt.

Joen Gieltnæs tilfindes eftter egen tilstaaelse for Retten om Krafvets Rigtighed til Christopher Ødven at betale de paafordrede 21 Rdr: 5 mrk. 6 s. inden 15 Dage under Nam.

 

11.  End hafde næstermeldte Christopher Ødven indstævnt same Joen Gieltnæs Ved Lensmanden og Aamund Wichnæs, at hand enten udj Wichnæs den pandsatte Deel, som er ½ L: Smør  1 og ¾ Deel Løb Salt, eftter Pantebrefvets formeld af Dato 19 Febr: 1706.  som hand i Rette lagde, med den imidlertid paaløbende Rente i 5 aar af 106 Rdr:  26 Rdr: 3 mrk. 6 s:

 

1711: 55

 

Skulde med bøyagtig betalning indløse, eller Odels Retten til ald Gaarden afstaa, og derpaa følgende Eyendoms Dom consentere,   Debitoren sagde sig iche at hafve Wilkaar Gaarden igien at indløse, men Wilde heller tillade Christopher paa Godset at erlægge Eyendoms Dom med OdelsRettens afstaaelse til den Ganske Gaard, som sig til een Løb Smør  3 ½ Løb Salt bedrager, hvortil hand eftter ergangne LovTings Dom d: 10 Octob: 1705 er prioriteret,  derfor Christopher Ødven eftter forening for Retten tilsagde ham at eftterlade de 26 Rdrs 3 mrk. og 6 s. paaløbende Rente, som og de 21 Rdr: 5 mrk. og 6 s. tildømte Krav, hvormed Joen Gieltnæs Var Vel tilfreds, og herom begiærede begge Vedkom/m/ende een omstændelig

Afsigt.

Som Panthafveren Christopher Ødven sit Krav med tilstræchelig i Rette lagde Pantebrev beviser, som og Debitoren selv friVillig tilstaar, og det {tilbud} udst(yr)te Pant formedelst ringe Wilkor eftter tilbud (und?)slaer sig at indløse, men Penge for Odelsretten erbyder sig at imodtage, hvilchet ham og for Retten af Christopher Ødven med tilhørende 48 Rdr: 2 mrk. 12 s. retmæssig Kravs eftter ladelse ham er gotgiort,  aldt saa kiendes ermeldte Christopher Ødven til sit Pandt eftterdags at Være Lovlig Eyer mand, som og til den ganske Gaard Wichnæs  1 L: Smør  3 ½ Løb Salt  eftter hændede forening all(ene?) Odelberettiget.

 

12.  Find Bue hafde Ved Skafferen Jens i Wig og Jacob Tv(eet) indstævnt Michel Tveet, Begge Tveet, og Endre Tveet, ubetalte 3de Aars Tage hos Dem alle  tilsamen 2 Rdr: 8 s.

  af de indstævnte mødte allene Michel, som nægter s(ig lov)lig Være Warslet, erbød sig dog eftter Andeel 3de Tage at betale,  herpaa Var Citanten begiærende

Afsigt.

Find Bue som citant har \de udeværende/ Wedkom/m/ende til næste Rettes Dag Lovlig Warsel at gifve, den nærværende Michel Tvedt tilfindes eftter egen tilbydelse for Retten det

 

1711: 55b

 

paafodrede 3de Tage i 18 aar  5 mrk. 8 s.  eftter sin Anpart at betale under Widere Nam eftter Lofven.

 

Eftter 3de Ganges paaraabelse fandtes ingen, som Vilde gaa i Rette.

 

Torbiørn Aslachsøn Aaurdal  tienende hos Oberst Lieutenant Montagne  lod lyse til Tinge sin Penge-Mangel og Løsnings-Ret til een deel udj den Gaard Espeland i Grafvens Sogn i Hardanger beliggende, hvortil hand formener sig prioriteret.

 

Dernæst forlangede Johannes AalVigen eftter tilspørsel for Retten et rigtigt Tings Vidne, at hand paa sin Sag  kaldet Eye-Sag  indeværende Aar aldeles indtet har skaaret, og at Elfven derforuden Ved udfald den saadan Skade hafde tilføyet, at mand iche Wed, naar den igien kand bringes i stand eller blifve til nytte,  hvilchet Laugrettet og Menige Almue med ham contesterede.

 

Til Slutning blefve Laugrettesmænd opnævnede, som tilstundende Aar 1712 Retten skulle betiene,  Niels Spilden, Torbiørn Næsheim, Hans Olsøn Aandeland  Siur Spaanheim, Joen Wæstreim,   Nye  Wiching øvre Følchedalen, Tollev Hachesta, og Knud Tveite, som hos Laugmanden Deres Laugrettes Eed Wedbørlig hafver at aflegge,  og derpaa Opsagdes Retten for Dette Tinglav.

 

 

 

Ao: 1711  d: 20 Novembr:  blev holdet for Lyse-Klosterets Almue et Sædvanligt Høste- Skatte- og Sage-Ting paa Lyse Klosters Hofvedgaard  Tilstæde Værende Sr: Widing som Ombudsmand, Lensmand Lars Houge, med Edsorne Laugrettesmænd  Daniel, Aamund og Elling Leqven, Mons Gassand, Peder Kolild, Ole Moberg, Ole Nilsøn Grindevold, og Simen Houge  med mere Tingsøgende Almue.

 

1711: 56

 

 

Da eftter Rettens Settelse blev publiceret Deres Kongl: Mayts: allernaadigste forundte Bestalning til mig paa Sorenskrifveriet ofver Hardanger  Wos og Lyse Klosters Gods  dat: Fridrichsberg d: 5 Sept: 1710.

  Dernæst den Kongl: udstæde Forordning om extraordinaire Paabud i Norge  af dato 21 Febr: 1711.

  3.  Slotslofvens ordres og Widere forkaring!! (forklaring) om same Skoeskat, af hver af Bøigdefolchet for Dem selv, Deres Hustruer, Børn og Tiuende!! (Tyende)  for Hver af 2 pr Skoe til 6 s: beregnet, dat: Agg: d: 17 Apr: 1711

  4.  Kongl: Forordning om Kop- Heste og Ildstæd skat, samt Rente-penge og Husleye-skatt, udj Norge  dat: Jægersborg d: 1 Junij 1711.

 

Dereftter een Bygselsæddel udstæd af Sr: Widing til Anders Olsøn paa 1 Pd: 19 ½ mrk Smør udj (den) Gaard Skieye i Sundhorlehn  i Ous Præsteg(ield) beliggende, dat: Lyse-Klosteret d: 6 Decembr: 1711.

 

1 dito udstæd af Ombudsmanden Sr: Widing til Ole Eliasøn paa ½ Løb Smør og ½ Huud udj den Gaard Indre Moberg i Ous Skibrede beliggende  dat: Lyse-Klosteret d: 6 Febr: 1711.

 

Noch Een af Sr: Widing udgifven til Anders Andersøn paa ½ Løb, 4 ½ mrk.  Huud  1 ½ Spd: udj Gaarden Ulfvende i Ous Skibrede beliggende  dat: Lyse-Klosteret d: 3 Nov: 1711.

 

End een Bygselsæddel udstæd af Monsr: Widing til Michel Chrisophersøn!! (Christophersøn) paa Halvanden Løb Smør (udj) Gaarden Nordstrøm (Nordstrøen) i Ous Præstegield beliggende  Dat: d: 5 Augusti 1710.

 

Een dito af Sr: Widing udstæd til Arne Johansøn paa 1 Spd: Smør  ¼ Huud udj Gaarden Kraageide i Phanøe Præstegield beliggende  dat: d: 18 Aug: 1711.

 

Noch eet Bygselbrev udgifvet af Sr: Widing til Sander Johansøn paa ½ Løb Smør og ½ Huud udj Gaarden Kraageid  dat: Lyse-Klosteret d: 8 jan: 1711.

 

1711: 56b

 

 

Noch Et Fæste-brev af Sr: Widing udstæd til Niels Larsøn paa 2 Pd: 6 mrk. Smør udj den Gaard NorVigen i Phanøe Præstegield beliggende  dat: Lyse-Klosteret d: 7 Decembr: 1710.

 

  8.  Een Bygselsæddel af Ombudsmanden Sr: Widing til Mons Jonsøn udstæd paa et Pd: og 3 mrk. Smør udj Gaarden Jerland i Ous Præstegield beliggende  dat: Lyse-Klosteret d: 11 Novembr: 1710.

 

Til same Tid hafde Sr: Widing som Ombudsmand Ved Ifver og Mons Søvteland ladet indstævne Brite Tim/m/enæs for ulovlig Giærde-Spilde paa Bahuus, som og ham uafvidende De hafde paa same Gaard indjaget Deres Qvæg til Græsgang,

  paa den indstævntes Wegne mødte hindes Mand og tilstod Lovlig Warsel, som og at hafve aabnet Giærdes-Ledet og der paa Bahuus indrefven sit Qvæg, bade derhos Ombudsmanden og!! (om) perdon  efttersom De eftter eget foregifvende saadant af U-Widenhed hafde beganget, som De saa andet Fæe at gaa der inde, og Høet allerede Var indhøstet, derhos tilbydende i Forlig 4 Rdr:  som og from/m/elig blev imodtaget, og derpaa ald Paastand ophæfvet.

 

2.  Havde Ombudsmanden Sr: Widing Ved Lensmand Lars Hauge og Simen Hauge ladet i Rette kalde alle 4 Skeyes Opsiddere  Anders, Simen, Ingebricht, Niels, saaVelsom Ulfvens Leilændinge  for de ulovlig Skovhugster mod Deres Landrottes minde og Wille!! (Willie) hafde øfvet, som og brut det giorde Forbud Ved Mænd paa same Hugne Weed,

  de første indstævnte mødte og modtoge Lovlig Kaldsmaal, men aldeles fraaginge same beskiyldning, om det Forbuds Brydelse, men foregavne same hugne Weed som Var arresteret,

 

1711: 57

 

Endnu at Være i behold og stande urørt, erbød sig og Ved Eed saadan beskiyldning og Sigt sig at fralegge, hvorpaa Ombudsmanden iligemaade eftter intercession ophæfvede sit Paastand og eftterlod sine Pretentioner.

 

Eftter 3de Ganges Paaraabelse fremkom ingen, som Vilde gaa i Rette eller hafde stevnt  hvorpaa Laugrettesmænd blefve opnævnede, som næstkom/m/ende aar 1712 Retten skal betiene  Joen Søvigen, Elias Søvigen, Mons Søvteland, Erich Øvre Eide, Lars Øvre Eid, Johan/n/es Ulfven, Nils Nilsøn Norvigen, og Michel Nordstrøen, hvilche 2de sidste hos Laugmanden hafver Deres Laugrettes Eed Vedbørlig at aflegge,  og derpaa opsagdes Retten for den/n/e Dag.

 

D: 21 blev igien eftter Rettens Sættelse begiæret at publicere

 

  1.  Een Bygselsæddel udstæd af Sr: Widing til Nils Ingebrichsøn paa 1 ½ Spd: Smør, Hud  Halvanden spand \udj Dybevigen/, dat: Lyse Klost: d: 3 Decembr: 1710.

 

Dernæst een Bygselsæddel udgifvet af Sr: Widing til Ørrie Pedersøn paa 1 ½ Spd: Smør og 1 ½ Spd: Hud udj den Gaard Dybevigen udj Ous Præstegield beliggende, dat: Lyse Klo: d: 16 Sept: 1711.

 

hvoreftter indtet eftter paaraabelse mere Var for Retten at foredrage, derfor den igien, for dette Tinglav opsiges.

 

 

 

Ao: 1711  d: 26 Nov:  holdtes Sædvanlig Høste- Skatte og Sage-Ting for Lyse-Klosters Almue udj Nordhorlehn paa den Gaard Kaland  nærværende Sr: Jacob Widing som Ombudsmand, Lensmand Mons SandVen, og Edsorne Laugrettesmænd  Ole Almeland, Lars yttre-Hamre, Mons Østevold, Salomon Hatlestad, Lars Øvre Bircheland, Lars Almeland, Winsands yttre Hambre, Mons ibd:  med mere Almue

 

1711: 57b

 

 

Da eftter Rettens Sættelse lydelig blev publiceret

  1.  De Kongl: og Slotslofv: Ordres  fol: 55. 56: for indførte.

 

Dernæst Een Bygselsæddel udstæd af Sr: Widing til Michel Jensøn paa 20 ½ mrk Smør, ¼ Huud udj den Gaard Storheim i Norhodlæhn!! og Mangers Gield beliggende, dat: d: 3de Junij 1711.

 

Noch een Bygselsæddel udstæd af Sr: Widing til Peder Larsøn paa 18 ½ mrk. Smør udj Gaarden Houg, dat: Lyse Klost: d: 11 Nov: 1711.

 

Widere Deres Kongl: Mayts: Allernaadigste udstæde Bestalning til mig paa Sorenskrifveriet ofver Hardanger  Wos og Lyse Klosters Gods  dat: Fridrichsberg d: 5 Sept: 1710.

 

Til same Ting hafde Sr: Widing som Ombudsmand Ladet Ved Simen Pedersøn og Rasmus Smaadalen i Rette Kalde Ole Engevig fordj hand paa Røgenæs har opbrut og nedtaget een dør, noch for hand paa gaarden Bahuus til Græsgang  uden Ombudsmandens eller Proprietairens Widende  har indladet sit Qvæg,

  den indstævnte mødte og tilstod lovlig stævnemaal, derhos tilstaaende at hafve taget om/m/eldte Dør og lant!! (laant) sin Søn, endskiønt den i Hængsel var hengende, men aldeles fragich at Være Widende sit Qvæg paa paa!! Bahuus-Bøe at Være indkom/m/en, mindre indrefven,   for det første paastod Ombudsmanden hand for sin forseelse som Tyv og Woldsmand til Dom og Straf maatte Worde anseet,   den indstævnte bad Ombudsmanden om Forladelse, og derhos tilbød ham 2 Rdr:  som og af bamhiertighed blev imodtaget, og derhos ald paastand ophæfvet.

 

1711: 58

 

 

Noch hafde Ombudsmanden Sr: Widing Ved Simen Pedersøn og Rasmus Smaadalen ladet indstævne Kari Ols Datter Lyngbøe for hun sit Qvæg paa Bahuus-Bøe  Ombudsmanden tilhørende, ham uvidende hafde indrefvet,

  den citerede comparerede og eftter tilstaaelse af Stevnemaal og forseelse blev af Ombudsmanden pardoneret, med een mrkes Bøder til De fattige.

 

End ydermere indstævnt af Sr: Widing Ved Simen Pedersøn og Pofvel Hatlestad, Carl Walle for begangne Slagsmaal med Willum Totland paa Walle,

  den indstævnte mødte iche, ey heller Stevnevidnerne, hvorfor Sagen til næste Rettes Dag opsettes, da Parterne Lovlig Warsel har at nyde.

 

Ydermere har Rasmus Hornæs Ved Lensmanden Mons SandVen og Simen Pedersøn ladet indstævne Ole SandVen, for hand ham paa hands Ære i et Bryllup 3de Dage eftter hin anden skal hafve skiendt, nemlig at ha\n/d hos sin Pige hafde ligget,

  den indstævnte tilstod nærværende Lovlig at Være stevnt;   Widere i Sagen Var indstævnt Giertrud Salbu, Tollev Hope, Ole Waagsbøe, Ole Olsen Indre Hope  hvilche a(lle) comparerede og Wedginge lovlig Stevnemaal,

  Derpaa det første Widne Giertrud Salbu {comparerede} aflagde eftterfølgende Edlig Widne, at hun hafde hørt Ole SandVen bede Rasmus Hornæs gange hiem og ligge hos sin Tøs  Widere Widste hun iche.

  Noch Widnede det andet Widne Tollev Hope eftter aflagde Eed, sig allene at hafve hørt

 

1711: 58b

 

Ole SandVen sige Rasmus Hornæs mere at holde af sin Tøs end af sin Kone, mere iche Wedste hand at sige.

  Det 3de Widne Ole Waagsbøe aflagde Edlig Widne, at Ole SandVen tilsagde Rasmus Hornæs at hand ligger hos sin Tøs, Widere iche.

  Noch det 4de Widne Ole Olsøn Hope aflagde Eed og derpaa følgende Widne, sig at hafve hørt Ole SandVen bede Rasmus Hornæs gange hiem og ligge hos sin Tøs, mere Wedste hand iche,

  hvilche aflagde Widnesbyrd Laugretted samtlig contesterede.

  Citanten paastod at Ham af Contraparten for saadan ubillighed og tilføyede nærgaaende og ubeqvems ord maatte skie Satisfaction, {ham} \contraparten/ til {til} stravs lidelse.

  Den indstævnte sagde sig derimod, i same Bryllup, hvor dette skulde passeret, at hafve Wæret aldeles Druchen, og derfor iche kunde mindes sig saadant at hafve talt, ey heller saadant Ved lovlige Widner Han/n/em at Wære ofverbevist, derfor formodende sig at Worde for saadan hands Paatale {at Vorde} frikiendt, som hand hannem saadan beskiyldning iche hafde tilsagt, men om saa skulde Være talt, allene i Druchenskab at hafve skiemtet, derhos sigende sig til saadant iche at hafve nogen Føye, og erbød Sig eftter Lofv: han/n/em WelVillig at erklære.   Hvilchet Citanten og imodtog, og derpaa eftterlod Sagen med paafølgende pretentioner, hvormed Ombudsmanden Var fornøyet.

 

1711: 59

 

 

Som ingen eftter 3de ganges paaraabelse hafde Stævnt, eller \hafde/ at {at} procedere, blev til Slutning Laugrettesmænd paaraabt, som Ao: 1712 Retten skal betiene,  Mons Østevold, Salomon Hatlestad, Wincens og Mons yttre Hamre, Lars øvre-Bircheland, Lars Almeland,   Nye  Povel Hatlestad, Johan/n/es Olsøn Skaar, hvilche 2de sidste hos Laugmanden hafver Deres Wedbørlig Eed at aflegge,  Og herpaa opsagdes Retten for den/n/e Dag og Tinglav.

 

 

 

Ao: 1711  d: 3 Decembr:  holdtes ordinair Høste- Skatte og Sage-Ting for Lyse Klosters Almue paa den Gaard Ringøen  nærværende Ombudsmanden Sr: Widing, med Lensmand Ole Ludsand, og Edsorne Laugrettesmænd,  H(ans) Opheim, Aad Aarhuus, Ole Willure, Joen Hildal, Lars Seim, Helgie Sæverhag(en,) Jens Bleyen, Lars Mælen  med mere Tingsøgende Almue.

 

Som ingen Kongl: Ordres eftter Rettens Sættelse blev produceret til publication.

 

Fremlagdes til Tinglysning Deres Kongl: Mayts: Allernaadigst forundte Bestalning til mig paa Sorenskrifveriet ofver Hardanger, Wos og Lyse-Klosters-gods, dat: Fridricsberg d: 5 Sept: 1710.

 

Dernæst Een Bygselsæddel udstæd af Ombudsmanden Sr: Widing til Halver Andersøn paa ½ L(øb) Smør og 1 Giedskind udj Kiærnagel i Finaas Præstegield og Sundhorlehn beliggende, dat: 28 Nov: 1711  Lyse Kloster.

 

Noch Een af Sr: Widing udstæd til Knud Monsen paa Een Halv L: Sm:  9 Sexten deel Hud udj Gaarden Wæspestad udj Sundhorlehn beligg:  dat: L: Closter: d: 17 N: 171(1)

 

1711: 59b

 

 

Ydermere Een Contract slutted imellem Ombudsmanden Sr: Widing og Lyse-Klosters Almue udj Hardanger, at een Hver Opsidder der udj districtet for den aarlige Fløtning, de Jordrotten Skiylder, aarlig skal betale 3 mrk Danske, og for Widere Fløtning af Ham eftter Forordningen nyde betalning, dat: Lussand d: 8 Decembr: 1710.

 

Iligemaade Gienparten af same Indhold og dato.

 

Til same Ting hafde Sr: Widing ladet Ved Lensmanden Ole Ludsand og Gulbrand Ludsand for Retten indkalde Joen Bleyen, for hand sine Naboer Ole og Lars Bleyen med utidige ord og Miner, samt Hytten og Trudsler i Skoufven skal hafve angrebet,

  den indstævnte nærværende tilstod lovlig Warsel, derhos aldeles fragaaende den tillagde Sigt,   De indstævnte Widner i Sagen comparerede iche, hvorfor Sagen til næste Rettes Dag opsættes, Da Wedkom/m/ende til Deres Wærneting har at nyde Lovlig Warsel.

 

End hafde Sr: Widing ladet i Rette Kalde Hans Povelsøn Opheim, at fremvise sin Adkomst til hands paaboende Gaard Opheim, \samt Skarvetuun/  som tilforn Lyse-Klosteret har Vaaren underliggende, hvilchet Sr: Widing formeente Sig Som Proprietair til same Gods prioriteret at Være til at indløse,

  den indstævnte comparerede og vedtog Lovlig Warsel, derhos i Rette lagde baade Ders!! (Deres) Kongl: Mayts: udstæde Skiøde til Borgemester Nils Hansøn, som og ermeldte Borgemesters udgivne Pante brev og Eyendoms Tilbud paa sa-

 

1711: 60

 

me Gaard, hvilchet eftter oplæsning og anvisning af Sr: Widing paa sine og Medeyeres Wegne blev approberet til Eyendoms Dom at Nyde confirmation, det hand som Ombudsmand tilsagde at Indestaa, hvorpaa ermeldte Hands!! (Hans) Pofvelsøn War Eyendoms Dom begiærende.

Afsagt.

Eftter i Rette lagde Documenter og tilstræchelige Adkomster, samt approbation og Tilstaaelse af Citanten Sr: Widing som Ombudsmand paa sine og Medeyeres Wegne, Saa tilkiendes Hans Povelsøn Opheim Same Pandt bestaaende udj Opheim  skiyldende aarlig 3 ½ L: Smør  saaVelsom Skarvetuun  aarlig skiylder 2 pd  ½ Huud  med ofverbygsel paa lige meget, og underliggende Støe med ald behørende herlighed, som eftter Deres Kongl: Mayts: udstæde Skiøde til Borgemester Nils Hansøn af 12 Julij 1661. Allernaadigst tilholder og forunder saa forermeldte Hans Povelsøn \eftter Lovlig omgang L: 5 B:  7 C:  11 Art:/  eftterdags ofven specificerede Gaarder med dessen Herlighed \og Friheder/ som sin Eyendeel sig maa Wirchelig tilegne, og af een hver for ydermere pretension Wære fri og u-paa anchet.

 

Ydermere hafde Thron Ærdal ladet Ved Ole (Lud)sand og hands Son Gulbrand i Rette kalde Britte Norvig fordj hun han/n/em hafde tillagt at hand \med sine Drenge/  eftter hindes Søn, da hand paa indre Samlen kuldseiled, hafde fundet een kiste, som hand iche hafde oplyst,

  paa den indstævntes Wegne mødte Lensmanden Ole Ludsand og tilstod lovlig stevnemaal, derhos sigende same

 

1711: 60b

 

Brite Nørvig saadant eftter andres løse foregifvende at hafve talt, hvortil hun dog ingen føye Wedste, eller saadant han/n/em Wilde tillegge, men derimod Manden for een ærlig, Skichelig og uberøgtet Mand Vilde erklære, som hun hannem saadant iche kunde tilsige  mindre ofverbevise, og dermed Var Citanten fornøyed, hvornæst Sagen ophæfvedes.

 

Eftter 3de ganges paaraabelse fandtes ingen, som Wilde gaa i Rette, hvornæst een

 

Bygselsæddel igien blev fremlagt til Tinglæsning  udstæd af Sr: Widing til Erich Pedersøn paa 1 L: Smør udj Ureim i KindserVigs Sogn i Hardanger beliggende  dat: d: 3 Decembr: 1711.  Lyse Klosteret.

 

Til Slutning blefve Laugrettesmænd opnævnede som Aar 1712 Retten skulde betiene  Hans Povelsøn Opheim, Aad Aarhuus, Samson Frønæs, Lars Diønno, Gunder Ringøen, Engel Ringøen, Endre Begvig, og Michel Oppedal, hvilche 2de sidste tilholdes hos Laugmanden Deres Eed at aflegge,  og derpaa opsagdes Retten for den/n/e Dag.

 

 

 

Ao: 1711  d: 7 Decembr:  holdtes Sædvanligt Høste- Skatte og Sage-Ting for Wasvær Tinglav paa den Gaard Haarvei, ofverværende Welædle Com/m/issarius Risbric, Sr: Peder Jensøn Smit som constitueret Foged, Lensmanden Johanes Boelstad, med Edsorne Laugrettesmænd  Ole Styfve, Joen Haarvei, Gulig (Gulich) Fannæs, Ole Roe, Jacob Brechuus, Ole Biøndal, Erich Træfald, Jacob Styfve, med mere Tingsøgende Almue,

 

da eftter Rettens Sættelse følgende

 

1711: 61

 

Deres Kongl: Mayts: og Slotlofvens ordres og Placater for menige Almue lydelig blefve publicerede

  1.  Sr: Peder Jensøn Smits constitution til Nordhorlehns og Wosse Fogderie i forige Fogeds Søren Glads stæd  udstæd af de Com/m/itterede Dysseldorf og Fasting i Stiftt-Ambtmandens stæd, dat: Bergen d: 8 Sept: 1711.

  2.  Stolslofv:!! (Slotslofv:) ordres til Stibt!! Ambtmanden i Bergens Stiftt angaaende de Udvaldes completering, som af de dimitterede Soldatere skie skal, og om dessen excercis Ved Kircherne, dat: Aggerhuus d: 11 Julij 1711.

  3.  Forordning om Kop- Heste- Ildstæd- Rente-Penge og Husleye-Skat  dat: Jægersborg d: 1 Junij 1711, samt Slotslofvens forskaansel til Sagmesterne for den paabudne Sagmester-Skatt  dat: Agg: d: 9 Julij 1711.

  4.  Patent om Høyeste-Rettes holdelse i Dan/n/emarch Aar 1712, dat: Kiøbenhavn d: 1 Sept: 1711.

  5.  Forordning om Regenskabs-Betienteres, samt Cautionisternes forhold, at imens de for Kongl: Intrader indestaa  iche maa pandsætte eller afhænde noget  og om saa skiede  skal saadant Være ugiyldig, dat: Damgarten d: 5 Sept: 1711.

  6.  Placat om Cam/m/eraad Morhsens og Cap: de Berenfeldts debitorer, at de sig med ald tilstaaende debet  Være sig Cam/m/eraads eller cautionistens, paa Raadstuen strax skulde angifve, dat: Aggerhuus d: 10 Julij 1711.

  7.  Ordres om Kiød-Leverancen af hver fuld Gaard i Bergens Stiftt til 4 Bismerpd:  og andre gaarder ad advenant, som dessen flyelse og afhuggelse  dat: Agg: d: 4 Sept: 1711.

  8.  Forordning om Høets anskaffelse i Bergens Stiftt af hver fuld gaard til 1 Skpd: eller 1 Rdr:  dat: d: 14 Oct: 1711.

  9.  Slotsl: resolution om Post-bøndernes frihed for deres Børn eller Tiener (Tienere) fra udskrifvelse, samt anstalt om Postens uopholdelig befodring, dat: Agg: d: 20 Julij 1711.

 

1711: 61b

 

  10.  Placat om Memorialers og Suppliqvers forfattelse med Concipistens underskriftt, og ansvar for hvad som andrages, dat: Aggerh: d: 19 Oct: 1711.

  11.  Forbud paa Brendeviins-brenden af Korn indeværende aar 1711, og paafølgende straf, første gang 2 Rdr: [til] de Fattige, samt Kiedelens confiscation,  2den gang som Kongl: Mandats Ofvertrædere, dat: Agg: d: 10 Sept: 1711.

  12.  Foranstaltning om Skræppernes foranskaffelse til de 9 staaende Compagnier Ved det Bergenhusiske Regiment  hvert Leg 1 Skreppe til 2 Rdr: 24 s. beregnet, dat: Aggerh: d: 24 Sept: 1711.

  13.  Om Suppliqvernes adresse til Baron Løvendal, med Widere conference i Geheim Conseil  dat: Agg: d: 20 Aug: 1711.

  14.  Anordning om Præcaution mod Pesten, samt paabøden obagt Ved Søesiderne  dat: Agg: d: 20 Aug: 1711.

  15.  Een dito om præcaution mod Pesten  af dato Agg: d: 27 Oct: 1711.

  16.  Tiende-Taxten for tilkom/m/ende Aar 1712  ansatt d: 16 Nov: 1711  dat: Bergen d: 23 Nov: 1711.

 

Dereftter læst et Skiøde udgifvet af Johan/n/es Jacobsøn Boelstad til hands Stifsøn Knud Nielsøn paa 1 pd Smør  med Bøxel og Herlighed  udj den Gaard Toe i Wasvær Tinglav paa Wos beliggende, dat: Boelstad d: 13 Junij 1711.

 

Til same Ting hafde Knud Nielsøn ladet indstævne Ved Niels Haarvei og Siur Sævelstad, Knud Thoe, at hand skal indrøm/m/e ham Gaarden Toe, hvortil hand formener sig at Være Odelberettiget og prioriteret,

  den indstævnte mødte og tilstod Lovlig Warsel, paastaaende, eftterdj hand med tilladelse af Eyeren mod Lovlig Bygsel Gaarden hafde tiltræd, med

 

1711: 62

 

Forsichring same sin livs tid at besidde, og same Gaard, da hand den tiltræde  Var gandske brøstfeldig  formeente hand sig derved ogsaa at nyde frihed den at opsidde, endskiønt hand derpaa indtet Fæste eller Bygsel brev hafde,   Citanten tilbød den indstævnte Knud Toe Wederlag for den giorde reparation paa Husene, samt anden forbædring paa gaarden, som eftter den tid hand gaarden tiltraade, kunde være skied, saavit uVillige Mænd ham vil tilsige, derforuden at hand et aar omkring endnu same Gaard med welvillig Tilladelse maatte besidde, som og sin første Bygsels erleggelse,  hvormed den indstævnte fandt sig fornøyet,  og derVed ophæfvedes fælles pretensioner eftter Venlig haandtag og forening.

 

Eftter 3de ganges paaraabelse fandtes ingen som hafde stevnt eller Wilde gaa i Rette,  hvorfor til Slutning Laugrettesmænd blefve opnævnede som næstkom/m/ende aar 1712 Retten skulde betiene  Knud Berge, Størchaar Brachstad, HaaVer Biørgaas, Bryn/n/ield Edal, Ole Hernæs, Siur Hiørnevig, Joen Wasenden, Joen Wæle, som hos Laugmanden sin Eed Wedbørlig hafver at aflegge,  og derpaa endtes Retten for dette Tinglav.

 

 

 

Ao: 1711  d: 10 Dec:  holdtes ordinaire Høste- Skatte- og Sage-Ting for Wangens Tinglav paa den beskichede og SædVanlige Tingstue  nærværende Welædle Com/m/issarius Risbricht, Kongl: (Mayts:) constituerede Foged Sr: Peder Jensøn Smit, (Lens)manden Wiching Tvilde  med Edsorne Laurettesmænd,  Rasmus Rochne, Lars Ygre, Nils Seim, Biørne Mølstre, Ole Æen, Størchaar DrøgsVold, Ole Kyte og Niels Eye  med mere

 

1711: 62b

 

Tingsøgende Almue,

 

da eftter Rettens Sættelse blev Sr: Smittes constitution af de Com/m/itterede først publiceret, dernæst

  2.  Alle de forhen publicerede Kongl: ordres og Placater, som Fol: 61 forhen ere publicerede, og extraherede.

 

Dereftter følgende documenter  først

  Et Skiøde udgifvet af Britteva Mons datter Næsheim til Ole Endresøn paa ½ L: 6 mrk Smør i Næsheim i Myrdalen udj Win/n/ier Sogn beliggende  dat: Wangen d: 14 Decembr: 1711.

  2.  Et Skiøde udstæd af Ærværdige Hr: Marcus Davidsøn  Medtiener til Wosse Menighed, paa 1 L: Smør  med Bygsel  udj den Gaard Mølster til Jon Knudsøn, gaarden er i Guldfierdings Otting paa Wos beliggende, Skiødet dat: dat:!! Ringheim d: 17 Nov: 1711.

  3.  En Bygselsæddel udstæd af Mad: Chrestence Stud, til Od Torgiersøn paa 1 ½ Løb Smør udj den Gaard Bræche i Guldfiærdings Otting paa Wos beliggende, dat: Ringheim d: 3 Oct: 1711.

  4.  Et Fæstebrev udstæd af Høyærværdige Biscoppen Mag: Nils Smed, paa sine og Sl: Randulfs Arfvingers Wegne  til Johan/n/es Larsøn paa 2 L: Smør udj den gaard Opheim i Guldfierdings Otting paa Wos beliggende, dat: Berg: d: 23 Oct: 1711.

  (5.)  Een Bygselsæddel udgifven af Monsr: \H:/ Milsov til Tormod Nilsøn paa 1 L: Smør udj den Gaard Lille Røte i Dyrvedals Otting paa Wos beliggende, dat: Wangen paa Wos d: 17 Nov: 1711.

 

Til same Ting hafde Saavel Hr: Com/m/issarius Risbrich, som og Fogden til Kongens interesse ladet alle Vedkom/m/ende delinqventer, saa Vit Vitter-

 

1711: 63

 

lig Var, i Rette kalde, hvilche Sager for Skatternes Oppebørseler iche kunde i Rette sættes eller foretages, hvorfor Bøigdefolchets Sager for Completeringens hastige tilstundelse blefve først d: 14 ejusdem Mensis foretagne og paaraabte.

 

1s.  Hafde Brynnield Liland Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Skach Hellesnæs ladet indstævne, Dychesteens 3de Opsiddere  Niels, Anders og Lars, saaVelsom Ole HaandVe, fordj de ofver hands Bøe holder deres Støels driftt, som dog ey af gam/m/el tid er skieed,

  de indstævnte mødte og vedginge Lovlig Warsel,   derhos citanten paastod at ermeldte 4 Mænd burde til Støels enten drifve Deres Qvæg ofver Sundet fra HaandVees Fæ-hage, til Windsand, eller og ofver O(sen?)  hvor tilforn har været een Broe, hvilche beg(ge) Weye af dem til Støels at hafve været brugt, hand formeente sig Ved indstævnte Widner at gotgiøre,   de indstævne derimod foregafve sig at bruge den StøelsVei, som Deres Formænd i lang tid for Dem hafde brugt, og om saadant nu skulde forandres, Vilde tilføye Dem paa alle sider adskillig (Ska)de og bekostning, og at de uforbigiængelig paa sædVanlige stæd maatte hafve Deres Fædriftt,   Citanten Var derimod fornøyet at de 2de om/m/eldte Gaarde  HaaVe og Dychesteen, maatte nyde den Vedtagne (Støel)driftt, saa fremt de derudj sig billig og søm/m/elig adbar, hvis iche, da ham for ald tilføyede Skade at indestaa, men iche eftterdags, ham uVidende, nogen an-

 

1711: 63b

 

den at gifve Forlov til Deres Støele ofver hans Bøe at bruge Driftt, uden hand med Dem mindelig derom blev forenet,  og derpaa endtes begge Parters pretensioner.

 

2.  Hafde Niels Eye Ved Nils og Størch Seim ladet indstævne Joen Træen, fordj hand iche har eftterlefvet sit giorde Løftte til sin Stivsøn da hands Beilemaal holdtes, nemlig at hand eftter 5 Aars forløb skulde ofverlade ham 2 ½ Spd: af sin paaboende Gaard Træen, og selv sin livs tid allene beholde 1 Spd:

  den indstævnte mødte og tilstod lovlig Stevnemaal, sagde sig derhos om saadan Løftte at Være uVidende,  til bevislighed om same hafde Citanten indstævnt Biørne Mølster og Mathis Ringheim, som iligemaade Vedstode Lovlig kaldsmaal, som og eftter tilspørsel om de nogen af Dem, som for Sagen, Var, i Slegtskab paarørde, sagde Biørne Mølster sig at Være den pretenderende Arne Træens Morbroder, og Mathis Ringheim  den sames Søskindbarn,  eftter Tilsørsel!! (Tilspørsel) om hand flere Widner hafde at paaraabe, svarede Citanten, ingen uden paarørende,  hvorpaa

Afsagt

Som Citanten sit Stævnemaal \og paastand/ iche uden med Villige Widner kand gotgiøre, hvilche eftter Lofv: 1 B:  13 C:  17 Art:  iche for gyldige kand ansees, aldt saa frikiendes den indstævnte Jon Træen for saadan hands u-bevislig tiltale.

 

3.  Hafde Arne Træen Ved Gulauch SaandVe og Siur Tvilde i Rette kaldet Bryn/n/ield Eimstad og hands Stivsøn Ole Eimstad, at afstaa ½ Løb i Træen  hvortil Arne formener sig at hafve Løsnings Ret paa sin Myndli\n/gs og Brodersøns Ole Nil-

 

1711: 64

 

søns Wegne,

  den indstævnte Vedstod nærværende lovlig Stævnemaal, derhos paa sin Stivsøns Wegne paastaaende, eftterdj same Ole Eimstad Var Een enroulleret Soldat, saaVelsom meste Eyende i same Gaard Træen, derforuden til den omtvistede ½ L: Odelberettiget, derfor og til Gaarden mest prioriteret,   Citanten Arne Træen formeente, eftterdj {sa} ermeldte Gaard iche er uden een mands brug, og saaVit hands Myndlings Ole Nilsens Fader Var Ældste Broder  formeente hand iligemaade Odels-Retten at følge ham og hands Afkom,   den indstævnte derimod foregav sin Stivsøns Fader Anders Træen den omtvistede halfve Løb udj Træen arfvelig at være tilfalden, og dereftter fuldt hands Ætleg udj 34 aar, som hand agtet at gotgiøre.

Afsagt.

Som den indstævnte Sag er Odels Løsning og Eyendom angaaende, saa  eftter Lofv: Anledning i 1 B:  2 C:  15 Art:  som og 5 B:  3 C:  10 Art:  henVises den til Aastædet, hvor Vedkom/m/ende, eftter Lovlig Omgang skal hende Ret.

 

4.  Stephen Bryn hafde Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Arne øvre Li ladet stævne Bryn/n/iel øvre Skutle, for 3de Rdr, hand sin Broder Knud Bryn for 2de aar død, skyldig Var,

  den indstævnte mødte  Vedgaaende Lovlig Warsel, derhos foregifvende eftter Stevnemaalets forkyndelse at hafve betalt de 2de Rdr:  den 3de til den afdøde   som Widner i Sagen Vare indstævnte Michel Hau(..?) og Brynnields Giærnæs, som begge Vare (Ci)tantens Wærbrødre, hafde ey heller flere Widner sig at paaberaabe end een sin Broder, som er ude i Kongens Tieniste, som og 2de Qvindfolch,

 

1711: 64b

 

som den afdødes Ord om same Krav hafde anhørt

Afsagt.

Som citanten sit Krav iche med 2de Lovlige og uVillige Widner kand beVise, aldt saa frikiendes den indstævnte Bryn/n/ield Skutle, som same Krav aldeles fragaar, for same hands paastand, \og/ angerløs at Være.

 

5.  Nils Giærme hafde Ved Lensmanden og Lars Ryche ladet indstævne Johan/n/es Loftthus for een Kalv hand hafde mistaget, hvilchen hand sig efter Farfve Vilde tilegne,

  den indciterede mødte  Vedgaaende Lovlig stevnemaal, formenende iligemaade eftter coleur sig til kalVen at Være berettiget,   eftter tilspørsel af Lofv: anledning i 6 B:  17 Cap:  6 Art:  om nogen den omtvistede kalv edlig sig Vilde tilhiemle  svarede de ney, men Vilde heller hver med sin kalv være fornøyet, og derpaa dele Forseiglings pengenes depense imellem hinanden.

 

6.  Siur Dymbe hafde Ved Helgie Teigen og lensmanden ladet for Retten kalde Ifver Teigen for nogen restans  nemlig penge ½ Rdr:,  een Koe for 3 Rdr:,  arbedsløn for 2de bieller  12 s, som hand sin Myndling skiyldig var Aagaatte Askils Datter, for hvilchen Siur Dymbe uafvidende sider!! (siden?) er blefven indsat til Formynder,

  den citerede mødte, og Vedgich lovlig Warsel,   Citanten derpaa til bevislighed, at hands fordring var rigtig, lagde i Rette een Skiftteforretning af dato Teigen d: 28 Sept: 1696.  hvor ermeldte pige, de omtalte Sorter fandtes at Være tillagde,   Contraparten Vedgich same Sorter af sig sig at Være tilbageholden, som han/n/em udj Slutningen af same Skiftte brev, var tillagt

 

1711: 65

 

4 Rdr: for den umyndiges underholdning det første aar,   den itzige Værge Siur Dymbe derimod paastod, eftterdj Ifver Teigen iche hafde svaret sin myndling nogen Rente, hun derforuden Var 10 aar gam/m/el  saa hand for hinde eftter Lofv: ingen Koste-gield kunde fodre!! (fordre), eller Wærgepenge,   hvorpaa Parterne eftter tilspørsel Vare begiærende

Afsigt.

Som den indstævnte {Siur Dymbe} \Ifver Teigen/ ingen adgang har Sin \hafde/ Myndling noget af sin capital at fradrage, men mere er pligtig eftter Lofv: tilhold i 3 B:  19 Cap:  26 Art: at søge sin Myndlings bæste, som og eftter næst ermeldte B: og C:  30 Art: at giøre sin Myndling Rede, saa tilfindes hand det paafodrede Krav 3 Rdr: 3 mrk. 12 s. til den nu Værende Wærge at betale inden 15 dage u\n/der videre adfærd eftter Lofven,  (Pro)cessens omkostning eftterlades af Citanten.

 

7.  Tosten Hermundsøn hafde Ved Lensmanden og Arne Li ladet for Retten kalde Aad Tachle for 1 Rdr: 3 mrk. 14 s. Krav, hvorfor ham i Sterboen eftter hands Formand var giort udlæg,

  den indstævnte Vedgich nærværende Lovlig Warsel,   Citanten sagde sin fodring at være for een Smede stæ, som hands {afdøde} Kone Marete Lars Datter med sin Sl: Broder Aad Var eyende  Wurderet for 2 Rdr:  hvoraf hinde helten tilkom, det øvrige var 18 Aars paaløbende Rente,   den indstævnte derimod paastod  eftterdj same Krav bestod i een Smide stæ og Var saaVit frugtesløs, derfor ingen Renter deraf kunde fodres, derhos forlangende opsættelse i Sagen,  hvorfor Citanten sig undslog, begiærende i Sagen afsigt

 

1711: 65b

 

Afsagt.

Aad Tachle tilfindes at betale til Tosten Hermundsøn de paatalte 1 Rdr: 3 mrk 14 s som et retmæssig Krav hannem paa Arfve-Tomten eftter Sl: Aad Tachle tillagt  enten i hands udlæg in natura, eller med rede penge  inden 15 dage under Nam, saaVelsom processens omkostning med 24 s.

 

d: 15 Currentis blev igien eftter Rettens Sættelse publiceret

  1.  Et Fæste-brev udstæd af Mad: Milsov til Aad Larsøn paa 1 ½ L: Smør udj den gaard Tachle i Qvitler Otting paa Wos beliggende, dat: Bergen d: 24 Apr: 1711.

 

Som indtet til publication blev anVist, paaraabtes Sagerne, da

 

(1.  Fog)den Sr: Peder Smit hafde Ved Knud og Nils Høen ladet i Rette kalde Kolben Pedersøn Drøgsvold for begangne Leyermaal med Ane Aslachs Datter,

  begge mødte  Wedgaaende lovlig Warsel,   Citanten derhos paastoed de begge eftter friVillig tilstaaelse for Retten om Deres begangne forseelse, hvortil og Var Kie\n/ds gierning, til Lovlig straf og Bøder maatte vorde anseet,   den indstævnte Kolbein Pedersøn hafde intet uden sin uformuenhed og ringe Wilkor at forevende,   Ane Aslachs datter paastod ermeldte Kolbein Pedersøn hinde enten eftter sit Løftte, skulde ægte  eller for hinde betale Leyermaals Bøder, og Deres samen aVlede Barn med Ophold forsiune,

  til Widere paa same hands Løftte fremlagde hun Sognepræstens Hr: Nils WeinVigs Edlig og Skrifttlig attest, hvorudj hand contesterer sig

 

1711: 66

 

af same Kolbein at hafve hørt at hand eftter hafde omgiengelse med ofvenmeldte Qvindfolch  hinde ægteskab hafde tilsagt, som hand nu siden iche Vilde eftterkom/m/e, det hand med Eed bekræfttede, dat: Wangen d: 12 Dec: 1711.

  Dernæst aflagde det andet Widne  Anders Næsheim  følgende eedlig Widnesbyrd, at hand hafde hørt same Kolbein svare, eftter tilspørsel af Præsten  om hand hinde ægteskab hafde tilsagt,  ieg lovede hinde siden, men nu ingenlunde,  Widere Vedste hand iche,

  herpaa Vare Samtlige Dom begiærende,

Afsagt.

Som den/n/e Ægteskabs Sag eftter Lov: tilhold i 1 B:  2 C:  14 Art:  bør af samtlige Capitul-Assessoribus at paakiendes, aldt saa remitteres De Skiyldige til {Deres} \same/ Wærneting, der at lide Dom;  forinden har Kongl: Foged til Deres Mayts: interesse reserveret sin pretension.

 

2.  Hafde Wiching Grofve Ved Lensmanden og Tolleiv Grofve ladet indstævne Siur Grofve, fordj hand han/n/em hafde beskiyldt, at hand af Kongens Rettighed skulde hafve staalet og ført hiem i sit huus,

  den indstævnte mødte iche,   hvorfor Kaldsmændene eftter paaeskelse eedlig afhiemlede Deres Stevnemaal.

Afsagt.

Som den indstævnte Siur Grofve eftter lovlig afhiemblede Stevnemaal sig iche indfandt, saa paalegges ham til næste Rettes dag at møde, eller lide Dom for udeblifvelse.

 

3.  End hafde Welædle Com/m/issarius Risbrich ladet i Rette kalde Ved Skach Hellesnæs og Siur Tvilde, Rognald Skiple for øfvede Slagsmaal og Skieldsord, samt Knivdrag og brudte Kir-

 

1711: 66b

 

che-fred, mod Knud Oskiær, som iligemaade same Rognald for saadan ofVerlast hafde i Rette kaldet,

  Alle mødte, og eftter Wedtagne lovlig Varsel sagde den indstævnte sig med Citanten og contraparten allerede at Være forenet, som og af Wedkom/m/ende blev consenteret, efttersom hand  Knud Oskiær  for hands paatale angaaende nærgaaende ord eftter Erklæring er tilfredsstillet, hvorved Sagen paa alle sider blev eftterlat.

 

4.  Hafde Lars Gulichsøn Ullestad Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Skach Hellesnæs ladet i Rette kalde Ole HaanVe eftter opsættelse paa Sommertinget for paaførte Skieldsord og TyfVeriets beskiyldning,

  den indstævnte var nærVærende og vedtog lovlig Warsel,   Citanten paastod, at hand for saadan Spott og nærgaaende ord, som ham eengang er ofverbevist, maatte skie fyldestgiørelse eftter Lofven,   Contraparten derimod foregav sig saadant i Druchenskab, eftter andres løse ord at hafve talt, men ingenlunde Lars Gulichsøn for nogen slig Misgiening eller udyd Vilde beskiylde, men meget mere for een ærlig, skichelig og uberøgtet Mand i alle maader Vilde erklære, formenende sig derofver for Citantens paastand og pretension at blifve upaa anchet,  hvorpaa Parterne Vare Dom begiærende.

Afsagt.

Som Ole HaandVe Lars Gulichsøn sin i {sin} Druchenskab ubesi\n/dig tillagde Beskiyldning iche Vil bestaa, men for een ærlig og uberøgtet Dan/n/emand i alle maader erklærer  og siger sig til saadan paasagn ingen Skiæl at hafve

 

1711: 67

 

haftt, aldt saa findes hand for Lars Gulichsøns pretension eftter Lofv: 6 B:  21 Cap:  1 Art:  Sagesløs hiem, saafremt hand sig mod Contraparten med lige ubillig tillæg ydermere iche forseer,  Processens Omkostning betaler Ole HaandVe Citanten med 2 mrk. 8 s.

 

5.  Nils Eide hafde atter eftter opsættelse paa Som/m/er Tinget til Tinget indstævnt Bottel FladeqVaal Ved Lensmanden og og!! Ole Æen  {den indstævnte mødte iche} for hand tillige med Jacob Bryn  /: som Ved Lensmanden og Arne Li iligemaade Var i Rette kaldet :/  hafde opbrut hands Nøst og Taget hands baad ud,

  den første indstævnte mødte iche,   hvorfor Kaldsmændene eedlig afhiemlede Deres Stevnemaal at Være lovlig.   Den anden Vedstod nærværende lovlig kald,   til Vidne i Sagen Var indstævnt Ole Pedersøn Her(….?,) Lars Johansøn  Huusmand paa Qvaale, Siur Brechuus, som alle eftter Lovlig Warsels Vedstaaelse mødte,   da som den ene indstævnte Jacob Bryen mødte og Vilde modtage Gienmæle, blev Eden Widnerne forelæst, og eftter aflagde Eed Vandt Ole Pedersøn eftterfølgende,  da hand hos Baar Wasenden een nat Var logerende, blev der banchet paa Dørren, stod derpaa op og tilspurde, hvo der banchede, da blev svaret at de Vilde op ad Wandet, og Vilde hos Baar eftter Løftte hafve baad, hvornæst ieg fuldte med dem, og fornam, da Vi alle til Wasenden opkom  same baad at drage fra landet, som de hafde Løftte paa, fandt saa gaaende derfra Ved Nils Eides Nøst-dør Siur Brechuus sofvende paa sit gods, hand ofven fra Wangen med-

 

1711: 67b

 

bragte, da den indstævnte Bottel FladeqVaal opVagte same Siur Brechuus og Weltede hands medhafvende korn sæche fra dørren, dernæst prøfvende med Løftt, om hand Dørren kunde faa aaben, siden med kniv at skiøre paa Bedskien, noch med een Spicher at aabne Laaset, da ieg ham tiltalte, bedende heller med mig at gaa Land-Veyen opad, hvortil hand sagde sig iche at Vilde gaa for!! (før) hand faar baad, hands Kam/m/erat Jacob Bryn bad ham derpaa staa Karl, og sig med ham at Vilde svare halvskade, til slutning saa hand Jacob sidde Ved Nøst laet, og Bottel stande Ved Dørren af Nøstet, paa Laet saa hand et lidet hul  men ingen at bryde eller udrifve,  Videre Vedste hand iche.

  Det andet Widne aflagde iligemaade Eed og derpaa den/n/e forklaring, til mig  Lars Johansøn  kom {til mig} Bottel FladeqVaal, begiærende ieg Nils Eides Baad Vilde tilbage roe, som hand sagde Dem at hafve udtaget, og aabnet Nøstet Ved Een steens udtagelse af Nøstet \Laet/, hvor de hafde indkrøbet, ydermere sagde hand sig saadant iche at hafve giort uden for Jacob Bryns skyld, som Var druchen,  Widere Vedste hand iche.

  Noch frem kom eftter paaraabelse det 3de Widne Siur Brechuus, som giorde Edlig forklaring, at hand, da Bottel Nøstet Vilde opbryde, tiltalte ham, sigende  fare iche saa ad, hvortil Jacob svarede  Vi Vil iche rifve Nøstet op, men blinchede paa Bottel, sigende,  se  her er een steen, hvilchen Bottel derpaa udrev, og krøb der ind, tog saa baaden allene ud, eftterat hand Nøstet in-

 

1711: 68

 

den til hafde aabnet, tog saa Jcob med sig begge igien at forfærdige Laet, Widere skiød hand baaden allene ud  roende et styche ind, førend Jacob træde ind i baaden, som et styche hafde gaaen op ad til fods, da hand kom i baaden lagde Jacob sig, \som Var druchen/  og Bothel roede  som Var lige Vel faren,  Widere Vedste hand iche.

  Den indstævnte Jacob Bryn derimod foregav sig da dette skulde passeret, at Være saa druchen, saa hverchen af ham kunde erindres hvor hand kom til eller fra baaden, beraabende sig end paa et Widne, som af ermeldte {Jacob Bryn} Bottel FladeqVaal skulde hørt, at hand allene hafde taget baaden  og allene Vilde forsvare det;

  Citanten  \Com: Risbrich/  eftter mindelig forlig eftterlod sine pretensioner paa Bøder, saaVelsom Contraparten Nils Eide  som ingen Skadegield paastod,  hvorfor Hand  nemlig Jacob Bryn  angerløs dimmiteres,  den anden  nemlig Bottel FladeqVaal  som hofvedmand angaaende er

Afsagt.

Den indstævnte Bothel FladeqVaal paalegges til næste Rettes Dag at møde  eller lide Dom for udeblifvelse.

 

Ao: 1711  d: 16 Decembr:  blev igien Tinget sat for næstermeldte Tinglav, da til publication fremkom

  1.  Et Skiøde udstæd af Mad: Schreuders  Sl: Christen Weinvigs  til Hr: Marcus Davidsøn(s ….?) paa 1 L: Smør udj den gaard Dugstad i Winier Otting paa Wos beliggende  dat: Ringheim d: 14 Decembr: 1711.

  2.  Et Skiøde udstæd af Laurits Miltzou til Helkie Zanders Datter og hendes Kiæriste Johan

 

1711: 68b

 

Kaa paa 1 L: 2 Pd: og 6 mrk  \ofverbygsel 2 pd 18 mrk./  Smør i den Gaard Qvaale i Guldfierdings Otting beliggende paa Wos  dat: Bergen d: 8 Aug: 1711.

  3.  Et Skiøde udstæd af Monsr: Hendric Weinvig til Størch Dugstad paa 2 L: Smør udj den Gaard Dugstad i Winier Otting paa Wos beliggende  dat: Wangen d: 15 Dec: 1711.

  4.  Et Skiøde udgifvet af Knud Raustad til Johan/n/es Aarmod paa ½ pd Smør  med Bygsel  og herlighed  udj den Gaard Qvasdalen paa Wos  i Holbøigder Otting paa Wos beliggende  dat: Wangen d: 15 Decembr: 1711.

  5.  Et Skiøde udgifvet af Knud Olsøn Skutle til den Ifver Larsøn Tachle paa 2 pd 18 mrk. Smør i den Gaard Indre Tachle i Qvitler Otting paa Wos beliggende  dat: Wangen d: 15 Dec: 1711.

 

Til same Dag hafde Welædle Com/m/issarius Risbrich ladet Ved Ole Tvinden og een anden Dan/n/emand ladet i Rette kalde Knud Hæftte, for 1 Rdr: restans, hand paa sin forligelse for UbeqVems ord mod Knud Giære, Comissario end skiyldig Var,

  den indstævnte mødte iche, ey heller kunde StevneVidnerne, som Vare fraVærende  afhiemble Deres Stevnemaal, hvorfor Sagen til næste Rettes Dag opsættes, da Wedkom/m/ende bør eftter Lovlig Warsel møde under nærmere tiltale.

 

2.  Hafde Com/m/issarius Risbrich ladet Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Mons Fænne i Rette kalde Kaare Tveten for Bøder 10 Rdr: 3 mrk.  samt samt!! for udeblifvelse  3 L: Sølv,

  den indstævnte mødte iche, hvorfor StevneVidnerne blefve paaraabte Deres Kaldsmaal at afhiemble, som og skiede af Lensmanden som allene Var tilstæde,

 

1711: 69

 

Edlig,  den anden mødte iche,

Afsagt.

Den indstævnte Kaare Tveten paalegges til næste Rettes dag at møde  eller lide Dom for udeblifvelse.

 

3.  End hafde Hr: Com/m/issarius ladet Ved 2de Mænd lovlig ladet i Rette kalde Lars Hage for resterende Leding 1709. 1710.  aarlig 9 s.  er 18 s.  samt indeværende aar 1 mrk. 11 s.  som hand eftter Det Kongl: Skiødes anVisning og indehold aarlig bør svare   Skiødet in originali anVist  er dat: Kiøbenhavn d: 29 Oct: 1678.

  den indstævnte mødte og erbød sig same Leding eftter paastand at betale,   Hr: Com/m/issarius paastod for processens Omkostning Satisfaction  og derpaa Lovmæssig Dom,

Afsagt.

Eftter Deres Kongl: Mayts: i Rette \lagde/ Skiøde, allernaadigst udstæd til Welbyrdige Hans Lilienskiold d: 29 Octobr: 1678, Hvor Hage i Ledings afgiftt aarlig sees at skiylde Sm:!! (Smør) 9 mrk.  i penge beregnet 1 mrk. 11 s.  {saa} tilfindes den indstævnte Lars Hage til Welædle Com/m/issario Risbrich same Leeding aarlig at betale, saaVelsom processens Omkostning med 2 mrk. Danske inden 15 Dage under Nam.

 

4.  Hafde Com/m/issarius Risbrich ladet Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Mons Fæn/n/e ladet indstævne Ole Fæn/n/e for hand skal hafve taget et N(….?) fra Lars Aamundsøn  huusmand paa øvre (Fæn)ne, og same derforuden slaget,

  den indstævnte mødte iche, ey heller den ene Kaldsmand, hvorfor Sagen til næste Rettes dag opsættes, da ermeldte Ole Fænne igien bør lovlig Warsles, og Kalsmændene møde.

 

1711: 69b

 

 

5.  Noch hafde Ole Huusmand Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Arne Li ladet i Rette kalde Jørgen Andersøn  tienende paa Tachle, fordj hand hafde kastet hands Kone  som Var frugtsom/m/elig  med een Øl potte paa Lifvet,

  den indstævnte Vedstod nærværende lovlig Warsel,   Citanten mødte iche  ey heller Widner Vare i Sagen indstævnte, hvorfor den til næste Rettes Dag opsættes  da eftter lovlig omgang een hver skal hende Ret.

 

6.  End hafde Jon Lunde Ved Nils Høen, Halsteen og Knud Tvete ladet i Rette kalde Halver Sousior for 3 Rdr: forstræchning til hands gaard sæd, samt 2 mrk Koeleye, saaVelsom 8 Rdr: tildømte Bøder,

  den indstævnte mødte iche, ey heller stevneVidnerne, hvorfor Kaldsmaalet iche kunde afhiembles,  derfor

Afsagt.

Citanten Jon Lunde hafver Ved 2de Widner den indstævnte Halver Sousior til næste Rettes Dag lovlig Warsel at gifve, som da, om udeblifver  til billig bod skal Worde anseet.

 

Eftter 2de ganges paaraabelse fandtes ingen som hafde stevnt eller Wilde gaa i Rette,  hvorfor til Slutning Laugrettet blev opnævnt, som Ao: 1712 Retten skulde betiene,  Aamund Gilderhuus, Knud Hæftte, Knud Norheim, Torgier Hylle, Bryn/n/ield øvre-Skutle, Anfind Ringheim, Helgie Olde, Styrch Seim, hvilche 3de sidste som nys antagne  hos Laugmanden hafver deres Laugrettes Eed at aflegge   og derpaa endtes Retten for dette Tinglav.

 

1711: 70

 

 

 

Ao: 1711  d: 18 Decembr:  holdtes paa Maassefind eftter Wedkom/m/endes begiær een Lovlig Auction ofver Welædle Sl: Hr: Capitein Jacob Christensøns eftterladte Løsøre og Eyendele paa ermeldte Gaard bestaaende, Ofverværende WelærVærdige Hr: Mag: Thomas Scheen som com/m/itteret af samtlige ArfVinger  eftter Com/m/issionens AnVisning dat: Trundhiem d: 26 Aug: 1711.  samt andre Liebhabere eftter same Forretnings Publication paa Tinget d: 9 og 10 ejusdem, hvor da eftterfølgende forefandtes fuldkom/m/en rigtig og ofvereenstemmende med den Fortegnelse, Sl: Capiteinen sig paa Maassefind hafde eftterladt  dat: Maassefind d: 2 Nov: 1709.  Wurderingsmd!! (-mænd) ofver same Løsøre Vare Aaser Soue og Lars Soue, hvor da eftter paaraabelse {først} frembaaren.

  1.  Een Stor beslagen Kuffert med smurt Læder ofvertragt, hvorudj deels charter, Papirer, og deslige Var lagt, indsat for 1 Rdr:   Soldt til Mag: Scheen for 1 Rdr: 3 mrk.

  2.  Et grønt beslagen og paa giernet rød farvet Egeskrin  fyldet med Bøger og nogle faa Messing instrumenter  indsat for 1 Rdr:   Kiøbt af Mag: Scheen for 1 Rdr:

  3.  Een gam/m/el stor Hatte-Kuffert, hvorudj gamle Ruller charteqver med eendeel Bøger fandtes  indsat for 1 Rdr:    Soldt til Mag: Scheen for 2 Rdr: 2 mrk.

  4.  Een Karmslæde maled, med rødt Ryslæders Silletøy  indsat for 1 Rdr: 4 mrk.   Kiøbt af Hr: Marcus Faie for 2 Rdr:

 

1711: 70b

 

  5.  Een gam/m/el Sadel med Hylster, og 1 gam/m/el Bidsel  indsat for 2 mrk.   Kiøbt af Mag: Scheen for 1 Rdr:

  6.  3de Smaa Kaaber Stycher med Lavetter  indsat for 2 Rdr: 3 mrk.   Kiøbt af mig selv for 3 Rdr: 3 mrk.

  7.  Et Flaske-foder med 6 Flasker  indsat for 2 mrk.   Solt til Mad: Miltzou for 3 mrk.

  8.  2de Ny Welmunderede Flinter  hver i sær indsat   No 1 for 2 Rdr: 3 mrk.   beholdt af mig selv for 3 Rdr:    No 2 indsat for 2 Rdr:   Kiøbt af mig selv for 2 Rdr: 3 mrk.   Een ringere  indsat for 1 Rdr: 3 mrk.   Kiøbt af Demoiselle Miltzou for 1 Rdr: 4 mrk.

  9.  Af anden Sort 3de Slettere, hver i sær indsat   No 1 for 5 mrk.   Kiøbt af mig selv for 1 Rdr:   No 2 indsat for 1 Rdr:   Soldt til Hr: Marcus Faie for 1 Rdr: 3 mrk.   No 3 indsat for 5 mrk.   Kiøbt af Mag: Scheen for 1 Rdr:

  10.  Een Bajonet med Messing-Fæste  indsat 2 mrk.   beholdt af mig selv for 2 mrk.

  11.  Een Tambour-Kiole med hvide og røde Kameel-haars Sløifer  indsat 2 mrk.   Kiøbt af Mag: Scheen for 3 mrk.

  12.  3 Fine  noget brugte Skiorter  indsat 1 Rdr:   Soldt til Mag: Scheen for 1 Rdr: 3 mrk.

  13.  Et pr: Traa-strømper  indsat 8 s.   Soldt til Mad: Miltzou for 10 s.

  14.  Een Messing Lygte med Chrystal glas  indsat 1 mrk. 4 s.   Kiøbt af mig selv for 3 mrk.

 

1711: 71

 

  15.  Et par slidte Støvler  indsat1 mrk.   Kiøbt af Monsr: Milsou for 5 mrk.

  16.  Een ny Byrse Hylster af smurt lær  indsat 2 mrk.   beholdt af mig selv for 3 mrk.

  17.  Et Hatte-Floer  indsat 2 s.   Soldt til Mad: Milzou for 8 s.

  18.  Een Kaaber Bismer  indsat 1 mrk. 8 s.   Kiøbt af mig selv for 2 mrk.

  19.  Et par Pistol Bøigler  indsat 4 s.   Soldt til Mag: Scheen for 8 s.

  20.  Eet pr: Knifver med Ibenholdts-Skaftter  indsat 12 s.   Kiøbt af Hr: Marcus Faie [for] 1 mrk. 8 s.

  21.  Een forgiyldt Kaarde med Sølv-Greb og Firkantig Kli\n/ge  1 Rdr: 3 mrk.   Kiøbt af Mag: Scheen for 2 Rdr:

  22.  Eet Speyel med sort Ram/m/e  indsat 12 s.   Kiøbt af Mad: Miltzou for 1 mrk.

  23.  Lutheri Tydske Bibel  indsat 1 mrk.   Kiøbt af Mag: Scheen for 2 mrk.

  24.  Die grofnerter Ritter-Plads  indsat 1 Rdr: 3 mrk.   Soldt til Mag: Scheen for 2 Rdr:

  25.  Nogle Mathematiske Instrumenter af Messing  indsat 12 s.   beholdt af mig selv for 3 mrk.

  Bøger, Charter og andre Charteqver blefve pa(…..?) defect af Liebhabere  iche Auctionerede, men til Wedkom/m/endes nærmere Foranstaltning res(er)verede paa Auctions Stædet.

 

 

1711 til ende

 

 

Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Hardanger Sparebank og Statsarkivet i Bergen