Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim
i samarbeid med Hardanger Sparebank og Statsarkivet i Bergen
1711: 1
In Nomine
S: Setel Trinitatis Juva Jehovah
Eftter Gunstigst Tilladelse af Høy ædle
og Welbaarne Hr: Stifttsbefalningsmanden Edvard Hammond indskrifves først udj
den/n/e Protocol, hvad som for indeVærende aar 1711 paa w…(?) tingene og dereftter er forefalden og udj den for
undte interims-Protocol (er) blefVen indført, som følger.
Ao: 1711 d: 25. Febr: Blev et
sædVanligt Waar Sage og Skatte-Ting
holden med Jondals Skibredes Almue paa Gaarden Toftte, tilstædeværende Kongl:
Maysts: Foged Sr: Ole Larsøn paa Sgr:
Peder Jensøns Wegne, hands Fuldmægtig Jens Eidbech, Bundelensmanden Lars Drage,
Eedsorne Laurettesmænd Engel Bache,
Lars Haugen, Lars Traa, Torgier Aase, Lars Samland, Efven Watsel, Endre Traa og
Christopher Eye:
Da eftter Tingets (sæt)telse, for Retten
og samtlige nærværende Almue blev publiceret eftterskrefne Deres Kongl: Maysts:
aabne Brefve og Forordninger.
1. Min Egen allernaadigste
forundte Best(alling) paa Sorenskrifveriet udj Hardanger, Lyse K(lost)rets Gods
og Wosse Præstegield dat: F(red)rics-berg
d: 5 Sept: Ao: 1710.
2. Kongl: udgagne!! (udgangne)
Forordning om Dom/m/ers (beskri?)Velse og udstædelse, af dato 20 Octobr: 1(710)
3. SlotsLofvens Ordres,
hvorledes med Ofve(….?)heds, Druchenskabs
Slagsmaals, og andre des(lige?) Sagers examine skal med Bønderne omgaa(es) dat: Aggerhuus d: 8 Jan: Ao: 1711.
1711: 1b
4. Den Allernaadigste tilladelse
at Tiende-Kornet maatte med penge erlægges, som ellers in natura skulde skieed,
saavelsom og forandring Ved det røgede Kiøds Leverance, at hvor Faare-kiød ey
til!! tilWeye-bringes, maa Nøde-kiød imodtages
af dato 18 Jan: 1711.
5. Taxten paa Tienden for Aar
1710 dat: Bergen d: 21 Novembr: 1710.
Dereftter Kongl: Mayts: Foged Sgr: Ole
Larsøn for Retten opstoed, og tilspurde Laugretted, samt ganske tilstædeværende
Almue her udj Sognet; Som Han/n/em fra det høy Kongl: Rente Cam/m/er var
tilsendt antegnelse-poster udj 1706. 1707. og 1708 aars allerunder{der}danigste
Regenskaber hvorved hand eendeel
Tingswidner, og Tilstaaelser for Retten behøfver, om iche med eftterskrevne
Poster saaledes Var beskaffed som følger.
1. Tilspurde Hand dette Sogns
Almue, om her udj Jondals Sogn noget af Kongens Eyendombs Gods Var beliggende,
som Landskyld eller anden Rettighed til Fogden svarer, dertil svarede de alle Nei at der findes ey noget saadant Gods, som til
Fogden betaler Landskyld i det ganske Sogn.
2. Om De Viste af nogle
oprøddede Pladser at Være indrettede siden Matriculen blev af de Com/m/itterede
lagt 1666. der enten een eller anden
slags Rettighed til Fogden svarer,
hvortil de svarede, at udi det ganske Sogn findes ey noget oprøddet
Plads lidet eller stort, der noget til
Fogden betaler, uden De rette Jorder, som alletider hafver svaret.
(3.) Ligesaa tilspurde hand Dem,
om der udj Sognet Var flere end Houge-Sag, som svarer af 600 Bord, Sav(me?)ster-skat
1 mrk. 14 s. de aar 1706. 1707. og
1708. hvortil de svarede, at der ey
flere fandtes, ey heller betaler den/n/e mere til Fogden end anført er.
(4.) Spurde Hand Den/n/em, om
der i Sognet fandtes 1706. 1707. og 1708.
enten Strandsiddere, Gastgifvere
HandtVærchs-Folch eller Huusmænd, som eftter Forordningen kunde ansees
til
1711: 2
Nogen Skat, derpaa gav de til giensvar:
At der udj Sognet slet iche findes saadane personer, der nogen Skat kand
sVare, hVerchen rig eller Fattig.
5. Tilspurde hand Den/n/em, om
der i Sognet 1706. 1707 og 1708 er falden nogen 3de 40 Lod Sølvs Bøder hvortil de svarede, at slet ingen saadane
Bøder, de aar i Det Sogn er falden.
6. Fremkaldede Hand Lensmanden
Lars Drage af same Sogn, og tilspurde Han/n/em for Retten, om Hand iche aarlig
nyder de 4 Rdr: som den Høye Øvrighed han/n/em aarlig har tillagt, hvortil hand svarede og eedlig forklarede at
hannem af Fogden 1706. 1707. og 1708 aarlig er betalt 4 Rdl: som og udj hands Skatte bog er indført,
saaog derforuden Vedstaar hand at hafve nødt munderings penge af hands gaard
1707. og 1708 aarlig 1 Rdr: eftterdj hands gaard er fri fra Lægd, som og
Lavrætted samtydig med Han/n/em forklarede at være sandfærdigt.
7. Tilspurde Hand Den/n/em, om
nogen Odelskat Disse 3de aar er fragaaen, 1706. 7. og 8. dertil de svarede Ney, at ingen Jorder de
aar af Opsidderne ere kiøbte, og derfor ingen forandring.
Aldt dette begiærede Kongl: Mayts: Foged udj Ting bogen at maatte
indføres, og han/n/em uder!! (under) Rettens Betienteres forseigling meddeles
beskrefven, som Vi han/n/em ey kunde Weigre, men at aldting saaledes inden
Tinge for Retten passerede Widner Vi
med Wores Vanlige Zigneter. Act: Ao:
Die et Loco ut Sup(ra)
Noch tilspurde Kongl: Mayts: Foged
Alm(uen) af dette Sogn paa Tinget, om der findes (no)gen Strandsiddere,
HaandVerchs-folch, eller (Huus)mænd, som til Han/n/em nogen Skat betal(ler)
eller betale kand: Almuen dertil
svare(de) at udj dette Sogn er aldeles ingen Str(and)siddere eller HaandVerchs
folch at finde, (som) til Fogden ringeste skilling Skat betaler
1711: 2b
Huusmænd ere ey andre, end de der bætler
deres Føde, og derfor ey nogen Skat enten betaler eller betale kand.
Dette begiærede Kongl: Mayts: Foged at maatte indføres og Han/n/em
beskrefVen meddeles, som Vi han/n/em ey kunde Nægte, men at saaledes for Retten
inden Tinge er passeret Vidner Wi med
Wores Undertrychte Zigneter. Rectum
Anno, Die et Loco ut Supra.
Ao: 1711 d: 27. Febr: blev paa
Gaarden Walland holdet et Almindeligt Waar
Skatte og Sage Ting med Østensøe Skibredes Almue, nærwærende Kongl:
Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, paa Sr: Peder Jensøns Wegne /: som com/m/itteret af Assessor Wilhelm
Hansøn :/ Hands Tiener Jens Eibech,
samt Lensmand Ole BerfVen, og Eedsorne Lavrettesmænd Christopher Næs, Ole Axnæs, Knud Tveet, Tollach Nætteland, Ole
Østensøe, Tosteen Kaldestad i Ole Brigsøns (Brigtsøns) Stæd, Nils SandVe for
Erich Skaare, og Tormo Læpsøe, med mere Skibredets Almue.
Da der, eftter Rettens beskichelse
lydelig for alle tilstædeværende blev forkyndt og publiceret for indførdte pag:
1mo et Secunda Deres Kongl: Mayts: og SlotsLofvens udstæde placater, saavelsom
Tiende taxten af aar 1710.
Hr: Peder Jensøn Smit hafde Wed
Lensmanden Ole BerfVen og Jacob Skaffer for Retten ladet indkalde Lars og Thron
Rychen, for de paa Gaarden Rychen uden Ombudsmandens Widende eller tilladelse
hafde antaget een Huusmand nafnlig Ole
Olsøn, derfor paastaaende at fornæVnte 2de paaboende Bønder eftter Lofvens 3.
Bogs. 21 Cap: 7. Art: skulde hafve Deres Jord og Bygsel forbrut;
1711: 3
De indstævnte comparerede og tilstode Lovlig at Være Warslede, derhos
foregifvende at benævnte Huusmand af Den/n/em iche Virchelig Var antagen eller
bevilget nogen Boe at sætte, men allene fra næst afvigte Foraar, som een
huusVild Mand, af Den/n/em forundt Ved Xsten!! (Kristen) Kiærlighed Huusly til
næste Waar, da hand igien same Stæd er opsagt at qvitere.
Afsagt.
Eftterdj paatalte person Ole Olsøn paa
Gaarden Rychen iche eftter foregaaende forhør og forklaring kand ansees af
Jordemændene Wirchelig som huusmand at Wære antagen, ey heller paa ermelte
Gaard noget huus har opsat, eller af bemelte Eyendom noget har giort sig
egentlig nøttig til ophold, alt saa seer iche Jordrotten eftter sit paastand at
Være (for)nærmet, eller Leilendingen herudj straf(vær)dig, saafremt Huusmanden
eftter Deres t(il)sagn og foregifvende blifver afskiediget.
Kongl: Mayts: Foged Sigr: Ole Larsøn
tilspurde Lavretted og Almuen om eftterskrev(ne) Poster, hVorpaa Hand begiærede
Deres sandferdige forklaring, nemlig
1. Eftter tilspørsel om Deres
Mayst: eyer mere Jordegods udj Dette Skibrede
/: end som Den Jorde-bog, som hand i Retten fremlagde, forklarer :/ saas:
Axnæs Smør 1 Spd eller 18
mrk Giedskind 1 uden Bøxel. Bircheland 3 Spd Smør uden Bøxel. Walland Smør 20
mrk Salt 18 mrk. ( …?)vig
Smør 7 ½ mrk. Begge uden
Bøxel. Derforuden af Mariæ Virginis
Præbende Gods (Øvst)huus Smør 1 ½ Løb Huud 1 med Bygsel. Qv(amsøe)
Smør 1 Løb, Huud 1 med
Bygsel; Saaog tilspurte Hand Dem om
paa disse 2de sidste, Øvsthuus (og) Qvamsøe Var falden nogen Bygsel, Aar
1706. Hvortil De samtlig svarede, at
Deres Kongl: Mayst: iche eyer 1 mrk mere Jordegods her udj (Skib)reden, end som
den/n/e Jorde-bog om/m/elder, iche hel-
1711: 3b
ler følger der nogen Bygsel med disse
smaa Jordeparter, men allene paa Øfsthuus og Qvamsøe, hvor heller ingen
\Bygsel/ om/m/elte 3 aar er falden.
2. Om Der i Skibredet fandtes
nogle Oprydnings Pladser, som Skat til Fogden betaler, som af ny kunde være opryddet: Dertil svarede Lauvrettet og Almuen, at der
i Skibredet findes ey 1 mrk Jordegods opryddet, siden De Com/m/itterede Lagde
Matriculen; iche heller betales af noget saadant til Fogden nogen Skat her i
Skibredet.
3. Spurde Hand Den/n/em og om
der i Skibredet findes nogle Safver!! (Sager), hvorpaa Bord Skiæres dertil De alle svarede ney, at ingen enten ond eller god findes i det gandske Skibrede.
(4.) Om der i Skibredet fandtes
enten Giæstgifvere, Strandsiddere, Haandverchs-folch, eller Huusmænd de aar
1706. 7. og 8. som Skat kunde eller
burde betale, hvortil de alle svarede
ganske Ney, at aldeeles ingen af om/m/elte personer i Det ganske Skibrede De
aar fandtes.
5. Om der i Skibredet Ao: 1706.
7. og 8. faldt nogle 3de 40 Lod Sølvs Bøder, eftterdj Sigt og Sagefaldet
henhører under forpagtningen, men forbemelte Bøder Deres Mayst:
reserveret, hvorpaa De gafve til
giensvar, at iche saadane Bøder der i Skibredet vare faldne, som de i ald
sandfærdighed kunde forklare.
(6.) Fremkaldede hand Lensmanden
Ole Berfven, og tilspurde ham, om ham ey Var Witterligt, at hands Sl:
Formand Lensmand Samson Røen som Var hands næste Naboe, blev betalt de 4
Rdrs aarlig Løn for 1706 og 1707. og om
hand ey selv bekom sin Løn for 1708.
Dertil svarede iche allene Lensmanden, at det Var sandfærdigt, at hands
Formand fich aa(rlig)
1711: 4
sin Løn, baade disse om/m/eldte aar
saavelsom tilforn, ligesaa hafde hand bekom/m/et for den tid hand hafde tient,
aarlig 4. Rdr: og derforuden er
Den/n/em begge gotgiort Munderings pengene de 2de aar 1707. og 1708. hVer 1 Rdr:
er 2 Rdr: og aflagde saa
Lensmanden derpaa sin Eed, at dette Var med sandhed, som hand forklarede.
7. Om Den/n/em ey er Witterligt,
at eftterskrevne iorder gich Odel-skatten fra her i Skibredet, saasom
1706. Østensøe, som Anbiørn Ulgenæs
eyed Smør 3 Spd 16 ½ mrk. Faarskind 3 ½. Kalvskind ½. 7 mrk. 9
s. Rosseland, som Ole Aamundsøn og
Enchen paa Steene Eyed, Smør 27 1/3 mrk.
Huud ½. 5 mrk. 7 s. Næsthuus
Larses Søskende Smør 1 pd. 7 ½
mrk. 2 mrk. 10 s: 1707.
Aarhus Smør ½ Løb 4 mrk. 3 mrk. 5 1/3 s. Biug-Tveet 2 (Spd) 6 mrk.
Huud ½. 1 Rdr: 4 ¾ s. hvortil de alle svarede at det var vist, at
disse Jorder gich Odel-skatten fra forbemelte aar, Det same vedstod og
Opsidderne, at de for Odelskatten er blefven fri.
Dette begiærede Kongl: Mayts: Foged udj Tingbogen maatte indføres, og
Han/n/em af Retten beskrefven meddeles, at saaledes udj alle ting er passeret;
Og at Være fuldkom/m/en sandfærdigt
Vidner Christopher Næs, Ole Axnæs, Knud Tveet et cæteri.
Iligemaade tilspurde Kongl: Mayts: Foged
den/n/e S(kib)redes Almue, om her findes nogen Strandsid(dere,)
HandtVerchs-folch eller Huusmænd, som til (Han)nem nogen Skatter betaler eller
betale (kand.) Almuen dertil svarede,
at udj dette Skibrede g(an)ske ingen Strandsiddere eller Haandverchsfolch
(fin)des, som til Fogden ringeste Skilling i Skat betaler; Huus-mænd ere ey
andre, end de, der bætler Deres Føde, og derfor ey nogen Skat enten betaler
eller betale kand:
Dette begiæ-
1711: 4b
rede Kongl: Mayts: Foged Han/n/em
beskrefven maatte meddeles, som Han/n/em ey kunde Weigres, efttersom Det saa i
sig selv findes sandfærdigt.
Noch hafde Kongl: Mayts: Foged hertil
Tinglafvet ladet indkalde eftterskrevne Dan/n/emænd, for at producere Deres
Skiøder og andre Adkomster, hvoreftter De sig tilholder Bygsel-retten af
eftterskrevne Jordegods, som Deres Kongl: Mayst: her udj Skibreden er eyende,
saasom til 1 Sp: Smør og 1 Giedskind udj nedre Axnæs; Bircheland 3 Spd
Smør. Walland Smør 20 mrk. Salt 18 mrk. Og udj
Aalvigen Smør 7 ½ mrk. Hvilchet Gods Deres Mayst: ungefær for 40
aar siden for resterende Skatter skal hafve antagen udi betalning,
og fremkom derfor først Knud Nilsøn Axnæs, som forklarede, at hand for 5
aar siden Bygslede af Hr: Baron Rosencrants det Spd: Smør, og Giedskind udj
Axnæs, og sagde derhos at Bygsel-Retten altid har fuldt Baronen, og ingen anden
udj Mande-Minde, som og Almuen samtlig med Han/n/em bekræfttede.
Dernæst for det 2det lod Deres Ærværdighed Prousten Hr: Peder Gielmeiden
frem lægge een Dom imellem Sl: Hr: Tollach Olsøn fordum Sognepræst til Wigøer
og Helgie Torgiersøn Lionæs, afsagt paa den Gaard Østensøe d: 27. Martij
1637. hvorudj Hr: Tollach er tilfunden
Bygselretten udj bemelte Deel af Walland, og har Bygselen stedse siden den tid
fuldt Præstebolet, Præst eftter Præst og ingen andre.
For det 3de fremkom Ole Johansøn
boende paa Bircheland, og endelig forklarede at Johan Boelstad boende udj StranVigs Skibrede, og hands
formand har aldtid fuldt bygselretten til de 3 Spd udj Bircheland og fremViste derfor hands Eyers Skiøde, at
hand for ald gaarden Bircheland er Bygselraadig.
For det 4de fremkom Johannes Larsøn Aalvigen,
1711: 5
som sagde, at Deres Kongl: Mayst: aldrig
til de 7 ½ mrk. i Aalvigen, som Tosten brugte, har haftt nogen Bygsel, men
bygsel retten har fuldt han/n/em og hands Formand henVed 70 aar, og imidlertid
har hand aldrig hørdt nogen pretension, siuntes og det var ubilligt, at Fogden
derpaa nu Vilde tale, og paaføre hannem umage og reise:
Widere sagde de samtlige iche kunde Vide at svare eller forklare paa
Fogdens paastand, men de allerunderdanigst haabede, at De hereftter, som
tilforn, nyder Deres Eyendom og Herlighed, og formeente, at Dem intet uden Dom
blev fratagen:
Foruden aldt dette tilspurde De den ganske Almue, om De andet kunde Wide
end Bygselretten har fuldt Dem og Deres Formænd, hvortil De svarede, at det i
alle maader saaledes Var rigtig og sandfærdig, og aldrig de Vidste, at Deres
Mayst: har bygslet disse parter.
(Dette) begiærede Fogden at maatte indføres og Han/n/em af Retten gifves
beskrefven, som Vi ey Vidste Han/n/em at Veigre, men saaledes passeret og i
alle maader fuldkom/m/en sandferdigt bevidner Wi etc
Ao: 1711 d: 2 Martij blev paa
Gaarden Langesætter, holdet med Ullensvangs Almue eet Almindeligt Waar- Skatte
og Sage-Ting tilstædeværende Kongl:
Maysts: Foged Singr: Ole Larsøn, paa Sr: Peder Jensøns Wegne Jens Eibech,
Lensmand Lars Bech, Eedsorne Lavrettesmænd
Helgie Berfven, Greb Bleien, Johannes Rat(eig,) Asbiørn Tveisme, Aslach
Berfven, Johannes (Tio)flott, Brynniel Tioflott, og Aamund Jorda(l)
Da der eftter Rettens sættelse for
samtlig til stædeværende Almue blev lydelig læst og publiceret, for indførte
fol: 1mo Kongl: Mayts: og Sl(ots)lofvens
udstæde Placater, saavelsom Deres Hr: Exellences, Løvendals Anordning, om
Skræpp(er)nes Leverance, i stæden for de casserede, dat:
1711: 5b
Lovervigen d: 29 Xbris 1710. saavelsom Tiende taxten for Ao: 1710. af Bergens Consistorio udstæd.
Dereftter blev til Tinge lyst Mag: Erich
á Møinichens udstæde Bygselsæddel til Ole Aadsøn paa Gaarden indre Alsager paa 1 Pd Sm: og 1 Buchskind af dato 19 Sept: 1709.
Iligemaade lydelig læst og Ting lyst et
Skiøde, udstæd af Ole Knudsøn Espeland til Greb Wigleichsøn og hands Søn Lars
Grebsøn paa ½ Løb Smør udj den Gaard indre Berfven i Ullensvangs Sogn, Faderen
½ pd og Søn/n/en 1 pd. dat: Langesætter
d: 2 Martij 1711.
1.
Singr: Peder Jensøn Smit hafde Ved Lensm: Lars Berch!! (Bech), Svend og
Elling Jyssendal ladet Stevne Siri Joens Datter anden gang til Tinge at betale
sine ægte-bøder;
Kalds-mændene blefve paaraabte
Deres Stevnemaal at afhiemble, som og skiede, derhos berettende, at hun
for hindes slette tilstand, og Mandens udeværelse i Kongens tieniste, maatte
pardoneres og for Bøderne forskaanes;
Monsr: Jens Eibech paastod paa sin Principals Wegne Dom eftter Lofven
for hun eftter sit bryllup var kom/m/en fortilig i barselseng.
Afsagt.
Siri Joens datter tilfindes eftter Lofv:
6 B: 13. B: 1. Art: at betale ægte-bøder med 1 Rdr: 12 s. under Nam eftter
Lofven.
2.
Hafde Sr: Smit Ved Lensmanden Lars (Bech) og Ole Joensøn Sælgestad, og
Ole Gryting ladet indkalde for Retten Disse Hambre for begangne Leyer maal;
Eftter gotgiorde Stevnemaal, forklarede ydermere Kalds mændene, at
Hindes Fader hafde tilsagt paa Datterens Wegne at vilde møde, men af snee og
uføre at være forhindret, og formeente hand til same tid, at medbringe
1711: 6
Bevislighed om sin Datters forlofvelse
med den Soldat hinde hafde beligget.
Afsagt.
Eftterdj Disse Hambre, saaVelsom Hendes
Fader af snee og uføre forhindret iche til Tinge kunde møde, og Stevne-vidnerne
paa hindes Wegne sig paa Videre omstændighed udj Sagen at skulde til
Weye-bringe beraaber, saa opsættes Den til næste Rettes dag, da Hinde paalegges
for Retten at møde.
3.
Noch hafde Monsr: Smit Ved Lensmanden Lars Bech og Asbiørn Age ladet for
Retten kalde eftter opsættelse paa Høste-tinget Ole Ages Kone for øfvede
Skieldsord og beskyldning mod Marete Ols Datter for Tyfveri;
Ole Age mødte paa sin Kones Wegne og tilstod lovlig at være stevnt, men
fragich beskyldningen,
Widnerne Johan/n/es Age og Siri Ols Datter Age, som Vare indstæVnte mødte iche.
Afsagt.
De indstævnte Widner Johannes og Siri
Age tilfindes til næste Rettes Dag at møde, for at aflegge Deres forklaring udj
Sagen, saaVelsom Parterne, alle under straf for udeblifvelse.
4.
End hafde Monsr: Smit Ved Lensmanden Lars Bech og Wiching Kampesta ladet
indstævne Brite Lars Datter for bega\n/gne Leyermaal, som sig for Retten
fremstillede, Vedst(aa)ende baade Stevnemaalet at være Lovlig, (saa)Velsom
forseelsen at Være begangen, foregi(fven)de derhos sin meget slette tilstand,
hvorfor hun meente sig for Bøderne at blifve forskaanet,
her imod paastod Mosr: Eibech paa sin Principals Wegne Dom eftter
Lofven.
Afsagt.
Brite Lars Datter tilfindes eftter Lofv:
6. B: 13. Cap: 1. Art: at bøde 12 Lod Sølv, eller lide paa
Kroppen.
1711: 6b
5.
End af Monsr: Smit Ved Lensmanden Lars Bech og Jacob Rougde Var
indstævnt Eli Aamunds Datter, tildømte Leyermaals Bøder at betale, eller lide
paa Kroppen;
Stevne-Widnerne gotgiorde Stevnemaalet at Være Lovlig,
Den indstævnte mødte iche, men blev af een paa same Gaard boende Mand
undskyldet, for uføre iche at kunde kom/m/e.
Afsagt.
Eftter paastand tilfindes Eli Aamunds
Datter at aflægge sine tildømte Leyermaals Bøder inden 15 Dage eller lide straf i fængsel paa Wand og Brød
8 Dage.
Til same Tid og Ting hafde Tosten
Maagestad Ved Pofvel Sexe og Lensmanden Lars Bech ladet indkalde Tobias Olsen
Espe for 10 mrk, hand hands Sl: Formand hafde lant!! (laant), hvorfor hand af
ermelte Tobias pretenderede betalning, saasom hand igien Enchen hafde taget til
ægte;
Tobias Espe paastod at Tosten Mogestad var giort udlæg, og anViisning
hos Joen Maage for den tilkom/m/ende Gield, som hand dog foregifver, og med
Doms erholdelse kand gotgiøre at hafve betalt til Sl: Haldor Espes Tiener, der
nu er ude i Kongens tieniste, hvilchet Eftterkom/m/eren benægter at Være
betalt,
Tosten Maagestad formodede betalning for sine udlante!! (udlaante)
penge, hvilche Tobias Espe iche kunde fragaa io at være oppebaaren.
Afsagt.
Tobias Espe tilkiendes at betale til
Tosten Maagestad de til hands Formand udlante!! 10 mrk, som hand selv tilstaar
krafvet at Være rigtig, og igien hos hands Formands Tiener Siur Torbiørnsøn Ved
hands hiemkomst at søge sin betalning.
1711: 7
Kongl: Maysts: Foged tilspurde
iligemaade dette Tinglavs Almue, og Lougrettet om eftterskrevne poster, hvorpaa
hand Deres sandfærdige forklaring Var begiærende.
1. Om De ey ere Widende, at
Deres Kongl: Majest: ey er mere Jordegods eyende udj disse Sogner, end som Den
nu producerede Jordebog indeholder, nemlig
udj Ullensvangs Sogn,
Sandstøe 1 ½ Løb Salt, Faareskind ½. uden Bygsel.
Helleland 1 Spd Smør uden Bygsel. Loftthus Smør 2 Løber,
Huud 1 ¼, med Bygsel. BerfVen Smør 3 Spd, og ½ Huud med Bygsel. Øvre Berfven Salt 10 ½
mrk uden Bygsel. Maage
Smør 9 mrk. Salt ½ Løb uden Bygsel. Maachestad Smør 6
mrk. Faareskind 1. Rougde Sm: 1 Spd, Faareskind 3.
begge uden Bygsel. Odde
Sogn, Opheim Smør 1 Løb 10 ½ mrk,
Faareskind 2 med bygsel. Eye
Smør 1 Spd uden Bygsel. Kinservigs Sogn: Midnæs
Smør 12 mrk, Bucheskind 1/3,
uden Bygsel. Lote Smør ½ Løb
uden Bygsel, Røen 6 mrk Smør, Salt 2 Løber uden bygsel: Hvortil Laugrettet og Almuen svarede, Deres Mayst: iche at eye
mere Jordegods i disse Sogner, end som forklaret var; Bygsel iche heller at
følge med flere end Opheim, Loftthuus og Berfven; men med Det andet
strøe-go(ds) og smaa poster, sagde De aldrig at hafve fuldt Bygsel, derforuden
forklarede (De) og eftter Fogdens tilspørgelse, at ingen Bygsel var falden
disse om/m/elte 3de aar paa nogen af disse Gaarder.
2. Om De Vidste nogen Oprødnings
Plad(ser) som enten een eller anden slags Rettighed til Fogden svarer: Derpaa de gafve til gi(en)svar, at i de
Sogner er aldeles ingen plad(ser)
1711: 7b
Opryddet, siden Matriculen blev lagt,
som noget til Fogden betaler, ey heller er Landet saa beskaffet, at noget mere
oprøddes kand end som er.
3. Om Der 1706. 1707. og 1708
fandtes flere Sager, hvorpaa de aar Bord blev skaaren ved disse, Strandsav, hvorpaa blev skaaren 200 Bord, og
betaler 1 Rdr: Tveetens Sag 200 Bord
1 Rdr: Tiøndals Sag 800 Bord
2 Rdr: 2 mrk. 7 s. Hvortil de
svarede at ey flere sager fandtes De aar, hvorpaa blev skaaren, iche heller de
aar saa meget, som angifvet Var; De
Saveyende Vare og tilstæde, svarende, at De ey skar saa meget de aar, som De
betalte saasom Tym/m/eret mindskes, og
Bordene ey heller ere udj priis.
4. Om Der i Sognene boer eller
sig opholder nogle Strandsiddere, Gastgæfvere, eller Huusmænd, som nogen Skat
kunde formaa at udgifve, hvortil de
svarede, at i de Sogner boer aldeeles ingen saadane Folch, som kand kaldes
Gastgifvere eller deslige; Wel er Det saa, at udj Kinser-Viig boer een Gam/m/el
Lieutenant mod 80 aar, som undertiden kand forhandle 1 potte Øl af sit Eget til
Dem, som kand hafve det fornøden, Videre iche, thi paa de stæder falder ingen
handel eller brug med noget, iche heller falder der nogen reise forbi af
fremmede, til med er hand nu saa gam/m/el, at hand kd!! (kand) neppe gaa, saa
hand aldeles ey til noget kand henregnes.
5. Om De Veed at udj disse 3
Sogner saaVelsom Røldal, 1706. 1707.
1708. er falden nogen 3de 40 Lod Sølvs Bøder,
hvortil de alle svarede aldeles Ney, at ingen saadane Bøder i Det ganske
Tinglav ere faldne.
6. Fremkaldede Fogden Ifver
Opheim og hands Grande, saaVelsom alle Opsidderne paa Loete,
1711: 8
Som alle hafde udstaaet den ønchelige
Den/n/em ofvergangne Ildebrand, og tilspurde Dem, om De iche af hannem er
blefVen gotgiort 2de aars Skatte-frihed, som Den/n/em allernaadigst Var
beVilget, Dertil de svarede og
forklarede, at De har nødt de 2de aars Skatte-frihed, som Deres Skatte-Bøger
udviser.
7. Om Den/n/em ey Var
Witterligt, at eftterskrevne Jorder er Odelskatten gaaen fra 1706. Saasom i Ullensvang, Loftthuus
Ingebrigt, Enchens Gods Smør 9
mrk. Salt ½ Løb, som Lars Age Eyet Smør 1 ½ Spd, Salt 1 Løb, saaog Aad Bleen Smør 1 ½ Spd, Salt 1 ½ Løb, udj aldt penge 7 mrk. 15 ½ s: Maachestad, som Haldor Espen Eyet, og
fragich 1705. men ey afført 2 pd: 18 mrk
Smør, Huud ½. Buch-skind ¾. 8 mrk. 10
s, ligesaa 1706. 8 mrk
10 s. Yttre Jostad Smør 1 Løb
Hud 1. 9 mrk. 9 ½ s. Odde-Sogn, Tveete, som Ellings Søskende Eyet, Smør 18 mrk. 1 mrk. 8 s: Kinservig,
Indstenæs Smør 1 ½ Løb, Hud
1. Den/n/e Gaard forklarer Fogden af
Han/n/em at være glemt at afføre, da Gaarden blev soldt, hvorom Hand fremViste
Original-Skiødet dat: 1702. men ey
afførte det førend 1706. af hvilchet
Skiøde Hand og for Retten her fich een vidimeret Copie, som hand til Kam/m/eret
Wilde nedsende, og bedrager Odelskatten fra 1702 til 1706. /: aarlig 2 Rdr: 9 ½ s :/ 10 Rdr: 2 mrk. 15 ½ s:. Yttre Alsager Hr: Thom/m/esses Arfvinger
1 L: 10 1/3 mrk. Huud 1. 10 (…?)
Diønno Indre Tuun Ole Knudsøn Eyed (Salt?) ½ Løb, Hud ½. 4 mrk. 12 ¾ s: 1707: Disse Gaar(der
i) Ullensvang, Indre Bleen, Smør 2 ½
pd, Giedskind 1. 5 mrk. 2/3 s: Skieldaas
Smør 1 pd: Giedskind 1. 2 mrk. 14 ½ s. Widere iche, Hvortil
Laugrettet og Almuen svarede, at det er Wist, at disse GaarDer bemelte Aar
fragich Odel-skatten, saaog forklarede De, at Indstenæs blev kiøbt Ao: 170? af
Sl: Johan Friman.
1711: 8b
8. Dernæst frembragte og
Lensmanden Lars Bech og tilspurde Han/n/em, om hand iche aarlig 1706. 7. og 8.
har af Fogden faaet de han/n/em tillagde 4 Rdr: saaog, om hand \iche/ Vidste, at Den anden Lensmand Orm Berge
ligesaa hafde nødt, hvortil hand først
svarede, selv at hafve faaet aarlig de 4 Rdr: som han/n/em hver Høst Ved
afreigning er gotgiort, ligesaa sagde hand, den anden Lensmand hafde faaet sit
tillagde, som nu ey formedelst den lange Wey selv kunde møde og det forklare,
som hd!! (hand) boede 6 Mile derfra til Fields, hvorpaa Lars Bech aflagde sin
Eed. Eftter tilspørsel svarede Lars
Bech, at de begge hafde nødt Munderings penge af Deres Gaarder 1707. og 1708. hver 2 Rdr:. Foruden dette tilspurde og Fogden Laugrettet, om det iche Var
sandt, at Peder Schielvig, som Var Lensmand i Odde, er afsat, ligesaa Johannes
Tioflot i KinserVig, og nu disse 3de Sogner
KinserVig, Ullensvang og Odde af
Lars Bech betienes, og det siden 1706.
dertil Laugrettet svarede det at Være sandfærdigt; De 2de om/m/eldte,
som tilforn Vare Lensmænd, ere afskiedigede, og nu af Lars Bech allene
betienes, og derforuden er der sat een Lensmand i Røldals Sogn, som ligger 5 á
6 Mile fra de andre Sogner op til
Fields, og har stor besvær Ved mange og lange reiser, særdeles Winter tider.
Dette begiærede Fogden at maatte udj Ting bogen indføres og Han/n/em af
Retten beskrefven meddeles, at saaledes udj aldting er passeret, og at Være
fuldkom/m/en sandfærdigt.
Iligemaade til same Almindelige Waarting
hafde Fogden ladet adVare eendeel Almue at Møde paa Tinget til at forklare hVad
beViis og adkomst, de kunde hafve til Bygsel-Retten til eendeel Jordeparter,
som Deres Mayst: nu
1711: 9
Er eyende, og for rum tid siden til
Skatters betalning til underpant skal hafve antaget, saasom i Ullensvangs Sogn,
først Sandstøe, der skylder 1 ½ Løb
Salt, Faareskind ½. Derom mødte
Lensmanden Lars Bech, som same 1 ½ [Løb Salt] og ½ Faareskind i ermeldte
Sandstøe bruger, og forklarede eedlig, at hands Sl: Fader bygslede same part af
Jens Sørensøn, da ForValter ofver Alle Helgens gods for 57 aar siden, forklarede og, at bygselen aldrig med den ringe
part har fuldt. For det andet Helleland
1 Spd: Smør, hvilchet Spd: Sognepræsten til KinserVig Hr: Jørgen Jensøn Brose bygsler, og har Bygselen alletider fuldt
Præstebolet, saa længe nogen kd!! (kand) mindes, og sagde den Hæderlige Mand
Hr: Jørgen Jensøn Brose iche derom at kunde fremVise nogen adkomst, men hand
sig den Herlighed, saaVelsom alle Hands Formænd tilholder, og formeente derpaa
ey af Fogden noget kunde pretenderes.
For det 3de Øvre Berfven 10 ½ mrk Salt, som ey høyere end ungefær til
2 ½ mrk Smør kd!! (kand) beregnes, som altid har Været bygslet af Helgie
Berfven, som derpaa Gaarden har boet ofver 40 aar, og hands Formænd længe for
han/n/em, og aldrig har der fuldt Bygsel med same liden part, derpaa Helgie sig
erbød høyeste Eed at aflegge. For
det 4de Mouge Smør 9 mrk. Saldt ½ Løb, som bruges af Knud M(ouge), som
forklarede, at hand aldrig kand mind(es) andet, end Bygselen har fuldt hands
Formænd, og er hand nu een Mand ofver 70 aar. For det 5te
Maachestad Smør 6 mrk,
Faareskind 1, som bruges af Tosten Aamundsen, Selv-Eyer for sin Jord,
forklarede at Bygselen aldrig i Mande-minde har fuldt den part, men alletider
har Været bygslet af hands Formænd.
1711: 9b
For det 6te Rougde Smør 1 Spd,
Faareskind 3, som bruges af Peder og Jacob Rougde, som og ere Selv-eyere begge forklarede at Bygselen har aldtid
fuldt Bondegodset, som den største part, og aldrig har nogen Bygsel fuldt det
Spd: Smør og 3 Faareskind. For det
7de Eye i Odde 1 Spd Smør, hvilchet Spd: Smør altid har
Været bygslet af Knud Frøen, som sig Gaarden Eye af Else Peders Datter, Sl: Hr:
Borgmester Niels Hansøns har
tilforhandlet, og lyder Skiødet saaledes, at Bygselen er soldt med ofver ald
Gaarden Eye, same Skiøde dat: d: 24. Maij 1674
og Tinglyst d: 22 Martij: 1681.
For det 8de Midnæs i
KinserVig Smør 18 mrk, Buchskind 1/3,
som bruges af Ole, Hand forklarede, at Sognepræsten til Kaars-kirchen i
Bergen Mag: Jens bergendal er Bygselmand for ald Midnæs, og da bemelte
Ole tiltræde Gaarden, som nu er ofver 20 aar siden, da bygslede hand af Mag:
Ole Storm, som same da Var benificeret, og saalænge hand kand mindes har
Bygselen der henfaldet. For det
9de, Loete Smør ½ Løb, som bruges af 4 Mænd, Lars, Niels, Knud og Erich,
disse forklarede hver for sig, at der aldrig har fuldt nogen Bygsel med same
smaa parter. Ligeledes forklarede Ole Røen at Bygselen af de 6 mrk Smør og ½
Løb Salt, har aldtid fuldt, og endnu følger Lyse-Klosteret, Videre Widste De ey
at kunde svare, men paastode, og formeente at De same Deres Herlighed endnu som
tilforn, maatte nyde ubeskaaret:
Foruden ald den/n/e forklaring svarede den gandske Almue som Var tilstæde,
at det i alle maader er sandfærdigt, som forklaret er, hvorfor Kongl: Maysts:
Foged begiærede, at Dette maatte indføres, og Han/n/em beskrefven meddeles af
samtlig Rettens Middel, etc:
1711: 10
Noch tilspurde Kongl: Maysts: Foged Sgr:
Ole Larsøn paa Tinget tilstædeværende Almue af Disse Sogner, Om der fandtes
nogen Strandsiddere, HaandVerchsfolch, eller Huus mænd, som nogen Skat til
Han/n/em betaler eller betale kand:
Den ganske nærværende Almue Dertil svarede, at de fuldkom/m/en er
Widende, at i disse 3de Sogner ingen Strandsidder, HaandVerchsfolch, eller
Huusmænd findes, som ringeste Skilling til Fogden i Skatter betaler; Wel findes
her een gam/m/el Lieutenant i KinserVig Ved navn Johan Davidsøn, som er henVed
80 [aar] gam/m/el, som undertiden kand ofverlade 1 potte øl, af sit eget for
sine næste Naboer og Grander, som det undertiden kunde hafve fornøden, og ey
nogen Videre handel i ringeste maader, men lefver udj een meget slet tilstand,
og kand derfor aldeles intet formaa, eller beregnes til nogen Skat at svare:
Dette begiærede Fogden, han/n/em af Retten beskrefven maatte meddeles,
som han/n/em ey kunde Veigres efttersom
det saa i sig selv findes sandfærdigt.
Ao: 1711. d: 4. Martij blef for
Grafvens Tinglav paa Eide holdet et almindeligt Waar, Skatte, og Sage-Ting tilstædeværende paa Welædle Hr: Assessor
Hansens Wegne, hands FuldMægtiges Sr: Peder Jensøns Tiener Jens Eibech, Kongl:
Mayts: Foged Sgr: Ole Larsøn, Bunde-(Lens)mand Baar Spaanheim, og Eedsorne
Laugre(ttes) mænd, Hans Olsøn Aandeland, Lars Spild(en), Lars Kløfve, Tom/m/es
Haldanger, Arne SaaqVitne, Erich Eye, Arve Haukenæs, og Daniel Bagne;
Hvor da for den sadte Rett og nærværende
Almue de forhen publicerede Kongl: Forordninger og Slots-Lofvens ordres
lydeligen ere blevne læste og forkiyndte.!!
1711: 10b
Dernæst for samtlig Ting lafvet oplæst,
publiceret og paateignet Elias Næsheims udgivne Obligation til Sl: Daniel
Woltman paa 40(?) Rdr: 3 mrk. 12 s. af
Dato Ao: 1694 d: 24 Apr:
(1.)
Sr: Peder Jensøn hafde Wed Lensmanden Baar Spaanheim, og Magnus
Røn/n/estveet ladet indstævne Hald Ifversøn Wichnæs for øfved Skieldsmaal med
Lars Gieltnæs, paastaaende Doms Lidelse eftter Lofven,
Parterne blefve paaraabte, som begge absenterede, derimod Kaldsmændene
afhiemlede Deres Warsel lovlig at Wære forkyndt, herom
Afsagt.
Som hverchen af Parterne eller
Widner(ne) mødte, paalegges Dem alle til næste Rettes Dag at møde, eller lide
straf for udeværelse.
2.
End hafde Monsr: Peder Jensøn Wed Skafferen Erich Eye og Ifver Næsheim
ladet stævne Gunder HaalVen for tilkom/m/ende Landskyld, Leding og resterende
Bøder 4 Rdr: 2 mrk. 7 s.,
den citerede mødte, men foregav iche Lovlig at Være Warslet, tilstoed
dog Gielden, som hand lofvede Ved tid og Leilighed, saa snart hands Wilchaar
det tillod, at Wilde betale.
Afsagt.
Gunder HaalVen tilfindes eftter egen
tilstaalse om Krafvets rigtighed, sig med betalning inden Som/m/er-Tinget at
indfinde, eller eftter Lovlig Stævnemaal at lide Dom.
Paa Same Ting tilspurde Kongl: Mayts:
Foged Sr: Ole Larsøn Almuen om eendeel Poster, hvorpaa hand Deres sande
Forklaring forlangede som eftterfølger.
1. Tilspurde Hand Laugrettet og
Almuen om Deres Mayst: er eyende mere Jordegods udj dette Tinglav end som
Den/n/e Jordebog om/m/elder, som hand nu for
1711: 11
Retten indgav, nemlig i Eidfiord, Øvre-Tveet, Smør 1 (Løb) 1 pd uden Bygsel, Lund Smør 9 mrk uden Bygsel, Grafven-Sogn,
Houchenæs Smør 1 Spd Faareskind 1, UlViig-Sogn
Taarblaa Smør ½ Løb uden Bygsel, Øvre LeqVen Smør 4 ½
mrk. Kalvskind 1. Sysen
Smør ½ Løb, Salt 1 L: og i
Næsheem Smør ½ pd Giedskind 1/3. Salt 1 pd: aldt dette
Gods uden Bygsel. Hvortil Laugrettet og
Almuen gav til giensvar, at De aldeles iche weed, at Deres Mayst: eyer mere
Jordegods udj dette Tinglav end som forklaret er, derhos bekræfttede, at det
aldt Var uden Bygsel og aldrig hafde
fuldt nogen bygsel med.
2. Spurde hand Dem, om De Vidste
nogen Oprødings Plads Var at finde, som siden Matriculen enten Var aflagt eller
kunde aflegge. Dertil de svarede at der
i Ting lafvet iche nogen oprøddede Pladser siden Matriculen findes at Wære
satte for nogen Skyld, iche heller kand der i Tinglafvet findes Leylighed til
saadant formedelst de store Field og bratte Klipper, saa Fogden i saa maader
aldrig nyder een Skilling.
3. Tilspurde Hand Dem, om de
Wedste, der Vare flere Saufver 1706. 1707. og 1708. end disse
eftterfølgende, Følchedals Sauv, hvor
af gifves for 1000 Bord 3 mrk. Spildens Sauv af 1000 Bord 3 mrk. Eie-Sauv
1000 bord, (3 mrk) og Souv-grund-Skatt 3 Rdr: Traa-Sauv 5(00)
bord 1 mrk. 8 s. Wangens Sauv af 1000 bord Sauv og
Sauvgru\n/d-Skatt 3 Rdr: Skeye Sauv
af 2500 7 ½ mrk. Dysse-bech Sauv af 1500 Bord 4 mrk. 8
s. saaog Erdals Sauv 500 bord
1 mrk. 8 s. Dertil svarede Laugrettet og Almuen at ey flere
Saufver findes der i Tinglaufvet, (som) nogen Skatt har betalt eller betale
kand, iche
1711: 11b
Heller er der Skaaren mere paa disse
ommeldte Saufver end anført er, De
Sauv-Eyende, som og tilstæde Ware, forklarede, at De hafde Skaaren mindre de
aar end som de har betalt, fordj der er stor fattelse paa Tøm/m/er.
4. Tilspurde Hand Dem og, hvad
Huusmænd der fandtes de aar 1706. 1707. og 1708. saaVelsom, om der opholdt sig nogle Handelsmd!! (-mænd) eller
Strandsiddere de aar, dertil svarede
De, at 1706. og 1707. Vare 2de Huusmd udj Eidfiord 2 Miil til Fields, som betaler hver ½ Rdr: 1708 kom der 2de til, hvilche Huus mænd
alle boer til Fields paa et Stæd kaldet Syssendal, og lefver mest af Deres
Reens-Diurs Skiytteri, flere Huus mænd
som Skatt betaler var der ey i Tinglafvet, iche heller Haldelsmænd!!
(Handels-), eller dislige fandtes, som for de 2de Rdr: Strandsidder-Skatt kunde
ansees, Ellers boer i Grafvens Sogn en
fattig Mand Ved Søen nanfl: Ole Pych,
der iche bruger nogen Handel, hafver een gam/m/el Jægt, som hand reiser med til
Bergen, og frem fører Bord, Huun, Næfver og Bast, som hand paa (Cr)edit
indtager hos Naboerne til hand igien hiemkom/m/er, har deraf neppe mad i
munden, og formaar umuelig nogen Skatt at gifve.
5. Fremraabte Fogden Lensmanden
Baar Spaanum og tilspurde ham, om hand 1706. 1707. og 1708. har faaet Virchelig
de Han/n/em tillagde 4 Rdr: i Løn, dertil svarede Lensmanden og med Eed
bekræfttede, at han/n/em aarlig de 4 Rdr: er gotgiort, som og hands Skattebog
udViser, lige saa sagde hand og at hafve nødt
1711: 12
Munderings-pengene 1707. og 1708. eftterdj hands Gaard ey Var i Lægd.
6. Tilspurde Fogden Almuen om
der i Ting lafvet 1706. 1707. og 1708 er falden nogen 3de 40 Lod Sølvs Bøder,
saasom de ey henhører under forpagtningen,
dertil svarede De alle baade
Laugrettet og Almuen, at ingen saadane Bøder hos Den/n/em de aar ere falden.
7. Om Den/n/em ey er Witterlig,
at eftterskrevne Jorder gich Odelskatten fra udj de aar 1706. 1707. (og) 1708. saasom 1706. Ulvig-Sogn, \øvre/
Hachesta, Som Sl: Thomas Danielsøns Arfving eyet Smør 2 L: 2 Huuder 3 Rdr: 1 mrk. 3 s., Hiem/m/evold som Thron Tveet eyede, Smør 1 L:
Huud 1. 9 mrk. 9 ½ s. 1707.
Ystaas Smør 30 mrk. Giedskind 1. 3 mrk. 6 ¼ s. Widere
iche, hvortil de svaret, at det War
sandfærdigt, at disse Gaarder fragich Odelskatten de 2de aar, det same Vedstod
og Opsidderne, som Odelskatte-friheden har nødt, at det saa er.
8. Tilspurde hand Laugrettet og
Almuen, hvad beskaffenhed det hafde med det aftag med den 1 Løb 13 ½ mrk Smør
udj Gaarden Røn/n/estrand Deres Kongl:
Mayst: og Halsnøe Kloster tilhørig, saasom hand alletider fra det K(ongl:)
Rente-Kam/m/er for same aftag faar a(…?)nelse, bad derfor Almuen Wilde gifve
(ham) den rette opliusning, af hvad aarsag han/n/em Aftag skiede, og om det i
sig selv Var nødVendigt. Hvortil
Lensmanden Baar Spaanum, Erich Eye, Lars Spilden og Jens ibid:, som alle ere
gamle Mænd, tillige med flere andre svarede, at Aarsagen til dette Aftag Var den
Store Elv, som gaar ned imellem Eye og
1711: 12b
Rønnestrand, som ungefær for 33 aar
siden giorde saadan stor Skade at det aldrig kunde forbædres, thi et stort
Wandløb brød ud baade March og steen, som ofverskiylte baade Ager og Eng, og
bortog een stor deel af Ageren, saa der som nu er rindende Elv, Var Deres bæste
March og Ager, og skulde de ey hafve nødt dette aftag siden, da War det
u-mueligt nogen Mand derpaa kunde hafve boet, foruden aldt dette har same Elv
aarlig siden indgrafvet sig paa Deres Bøe og aldtid giør Skade med Sand og
gruus, saa de herudj aldtid er undergifven Skade og fortræd, og at dette War
sandfærdigt, Derom gav den ganske Almue Deres eenstændige Svar og
Tilstaaelse; Aldt dette begiærede Kongl:
Maysts: Foged at maatte indføres, og Hannem af Retten gifves beskrefven: At saaledes udj aldting sandfærdigt er
passeret, Widner etc:
2.!! Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole
Larsøn hafde ladet adVare eendeel Almue udj GrafVen UlVig og Eidfiord Sogner til at forklare hvad beviis og Adkomst
de kunde hafve til Bygsel-Retten til eendeel smaa Jorde-parter som Deres Kongl:
Mayst: udj nogle Jorder er Eyende, saasom
først udj Grafvens Sogn Hauchenæs, der skylder Smør 1 Spd.
Faareskind 1, hvor Deres Mayst: og Halsnøe Klosteret er Bygselraadig, og fremViste
ForValteren Hr: Assessor Wilhelm Hansøns Fuldmægtig Monsr: Peder Jensøn Smit
Jordebogen, som forklarer at Bygselen Halsnøe-Klosteret altid har fuldt, som
Bonden Arfve Hauchenæs og selv Wedstod, nemlig at hand har Bygslet af Sl:
1711: 13
Johan Friman. For det 2det
Ulvig-Sogn Torblaa, som skylder
Smør ½ Løb, der bruges af Snare og Anders Torblaa, De forklarede Begge, at
baade De og Deres Formænd har bygslet af Forwalteren ofver
Halsnøe-Kloster-Gods, og har Bygselen altid fuldt Halsnøe Klosters Jordebog, og
ingen anden, det same Vedstoed Ombudsmandens Fuldmægtig, og fremViste derfor
Jordebogen. For det 3die Øvre LeqVen, der skylder 4 ½ mrk Smør, og 1
Kalvskind, Derom fremlagde den paaboende Leilænding Siur Leqven et Skiøde af
Sl: Hans Lilienschiold, som indeholder, at hand afstaar Gaarden ½ L: Smør og 6
(…?) med Bygsel, hvorunder den part er
og begreben, same af dato 11 Januar: 1680.
For det 4de Sysen Smør ½ Løb
Salt 1 Løb, hvorom Haafver Peder
og Andfind mødte, og forklarede at Bygselen ald sin tid hafde fuldt Lectoratet
udj Bergen, og De saavelsom Deres Formænd, saa længe nogen kand mindes, af
Lectoribus har Bygslet. For det
5te Næsheim, der skylder Smør ½ pd,
Giedskind 1/3. Salt 1 pd: som bruges af
Elias Næsheim, der forklarede, at hand med sine Søskende har afved!! (arfved)
den gandske Gaard eftter Deres Forældre
/: undtagen den part, som Deres Mayst: nu Eyer :/ hvormed aldrig har fuldt Bygsel, m(en) hands
Formænd bygslet altid den part, og same Mand nu Ved 70 aar gam/m/el. Eidfiord Sogn, for det 6te Øvre-Tveete, Smør 1 pd: som Endre beboer, men mødte ey formedelst
u-Weir, paa hands Wegne forklarede Lensmanden Baar Spaanum, at saa længe hand
kand mindes, /: der og nu er een Mand
Ved 60 aar :/ da har Bygselen fuldt
Endre og hands Formænd, og aldrig har der Været
1711: 13b
Bygsel med det 1 pd: Smør. 7de
Lund, hvorudj Deres Mayst: er eyende 9 mrk. Smør, som bruges af Joen,
som og formedelst uVæir ey kunde møde, men Lensmanden forklarede, at der med de
9 mrk. aldrig har fuldt Bygsel, men same 9 mrk. har aldtid Været bygslet af
Præste boelet til KindserViig, Widere
til Fogdens Tilspørgelse Vidste ingen af Dem at kunde forklare, men til
Overflod tilspurde Den gandske Almue, om det sig iche saa forholder, som de
forklaret hafver, hvortil de svarede, at ingen af Dem kand Wide eller mindes,
at Bygsel har fuldt med de parter, som Deres Mayst: er Eyende; Dette aldtsamen begiærede Kongl: Maysts:
Foged maatte indføres og Han/n/em af Retten gifves beskrefven, som han/n/em ey
kunde nægtes, men saaledes meddeles.
3. Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole
Larsøn tilspurde Almuen af dette Ting lav yder mere paa Tinget, om her findes
flere Huusmænd, som Skat til Han/n/em betaler end de 4, som alle boer i
Syssendal til Fields, og lefver mæst af Deres Skiytteri, lige saa om der findes
i det ganske Ting lav nogle Stra\n/dsiddere, HandVerchsfolch eller deslige,
uden den fattige Mand Ole Pych, der boer Ved Stranden som een Huusmand, og
nærer sig ey af andet end een gam/m/el Jægt, som hand leyer til een og anden,
ia og selv fører næfwer, baand, Bast og under tiden Bord, som hd!! (hand) dog
aldt tager paa credit til hiemkomsten, hvortil de alle svarede, at det er
sandfærdigt, at i de 3de Sogner ey findes flere Huusmænd, end de 4 i Syssendal,
som betaler Skatt 2 Rdr: til Fogden og
aldeeles ingen
1711: 14
Strandsiddere eller deslige uden den
fattige Mand Ole Pych, som lefver i slet tilstand, nærende sig som før er
meldt, og kand aldeles intet formaa noget at svare, forklarede derforuden, at
dersom Almuen ey skulde hielpe han/n/em, da kunde hand iche subsistere,
særdelis i disse tider:
Dette begiærede Fogden maatte indføres og Han/n/em af Retten beskrefven
meddeles, som Wi Ham ey kunde nægte, efttersom det saa i sig selv er
sandfærdigt.
Ao: 1711 d: 13 Martij blev paa
Gaarden HaarWei for WadsWærrets Tinglav holdet et Almindeligt Waar- Skatte og
Sage-Ting, tilstædeVærende paa Kongl: Mayts: Fogeds Vegne hands Fuldmægtig
Monsr: Peder Borch, for den Gamle Lensmand den constituerede Niels HaarVei, Laugrettesmænd
Ole Styfve, Joen Haarvei for Ole Teiten, Ole Roe, Torbiørn Tyssen, Jacob
Styfve, Gulich Fandnæs, Jacob Bræchus, og Erich Træfald,
da der eftter Rettens Sættelse for
samtlige tilstædeværende blev lydelig publiceret eftterfølgende Hans Kongl: Mayts:
og SlotsLofvens udstæde Forordninger og placater, samt den mig af Deres Mayst:
allernaadigst forundte Bestalning paa Wosse, Hardanger og Lyse Klosters
Sorenskriverie.
1. Forordning om Skatternes
paabud i Norge af dato 12 Jan: 1711.
2. Mandat om Kongl: Ordres og
Befalningers executioner, som forderligst bør eftterkom/m/es af dat: 24. Febr: 1710.
3. SlotsLofvens Anstalt dat: 8.
Jan: 1711 hvorledes angaaende Sigt og
Saagefald i Wisse Poster, nemlig
Ofverhørighed, Druchenskab,
1711: 14b
Slagsmaal eller deslige med
Bøigdefolchet skal omgaaes.
4. SlotsLofvens Foranstaltning
om præcaution mod Pesten af dato Agg:
d: 15 Jan: 1711.
5. SlotsLofvens placat om De
Skibers opbringelse, som under de Svendske i Tyskland beliggende neutral
Provincer sorterer, dat: Agger: d: 10 Jan: 1710, saaVelsom de derom til Adm:
Barfod udstædde ordres d: 17 Nov: 1710.
6. Baron Løfvendals ordres om
Soldater Skræppernes recrutering
Lavervig d: 29 Xbr: 1710
Eftter 3de ganges Lydelig paaraabelse om
nogen hafde Sager indstævnt eller Vilde gaa i Rette, opsagdes Retten for dette
Tinglav.
Ao: 1711 d: 14 Martij blev for
Wangens Tinglav holdet et Almindeligt Waar- Skatte og Sage-Ting, nærVærende paa
Kongl: Mayts: Fogeds Sr: Glads Wegne hands Fuldmægtig Monsr: Peder Borch,
Lensmanden Wiching Tvilde, Eedsoerne Laugrettesmænd, Rasmus Rochne Nils Seim, Lars Ygre, Biørne Mølster, Ole
Æen, Ole Kiytte, Styrchor Drygsvold, og Nils Eye,
da alle paa forrige Tingstæd forkiyndte
og extraherede Kongl: Forordninger, Placater og Befalninger blefve igien
publicerede og og!! lydelig læste.
Dernæst lydelig Tinglyst Hr: Niels
Weinvigs udstæde Skiøde til Biørne Mathiæsøn paa 1 Løb og 17 mrker Smør udj
hands paaboende Gaard Mølster dat:
Wangen d: 11 Martij 1711.
D: 16 ejusdem eftter Rettens sættelse
blev publiceret eet Skiøde udstæd af Mad: Karen Ottes Datter Sl: Hr: Christen Weinvigs til Hendes Søn Hendric Weinvig paa 1 Løb
Smør udj den Gaard
1711: 15
Dugstad i Winier Otting paa Woss
beliggende, og beboes af Holgier. dat:
Ringheim d:
2. Tinglyst een Bygsel sæddel
udgifvet af Lars Rongve til Arne Rolvsøn Fladlandsmoen paa 18 mrk Smør i same
Gaard, dat: Rongve d: 14 Martij: 1711.
3. Publiceret Monsr: Hendric
Weinvigs Privilegium paa Giæstgifveriet paa Wangen og Boelstad-Øren paa
Wos forundt af Høy ædle og Welbaarne
Hr: Estats-Raad de Tonsberg dat: Berg:
d: 31 Maij 1710.
4. Noch publiceret det af Monsr:
Peder Borch paa hands Principals Sr: Glads Wegne forkiyndte forbud for alle ham
fornærmende Øeltappere paa Wangen, af d: 24 Januar: 1710.
D: 17
Eftter Retten atter Var sat, begyntes SageTinget
hvor da SylVest Siursøn Arnetvedt
fremkom, som eftter seniste paa Høst-Tinget gangne Afsigt hafde at fremføre de
paaberaabte Widner i den Slagsmaals-Sag, imellem Ham og Hadle Johansøn Huusmand
Var passeret, ermelte hands
Contrapart mødte iligemaade, som og det indstævnte Widne Gundele Batsers
Datter, som tilstod lovlig at Være Warslet, og derpaa eftter giorde Eed aflagde
eftterfølgende Widnesbyrd:
For nogen tid siden Vare SylVest og hands Naboe Johannes Styrchsøn paa
paa!! Weyen til Skovs, standsede imidlertid (ved) den Gaard Hole, hvor Hadle
med sin Kone [var] til huus, mens de
der udj Gaarden tøfvede, aad den ene Hest lidet Høe af den andens Draug, derfra
reiste de deres Wei Widere, Da Hadles
Kone saa det høe, som der udj Gaarden af Hestene Var spildet, formeente hun det
at være taget fra sig, sagde sig derfor at Vilde paapasse Sylvæst, naar hand
fra Skoufven tilbagekom, og ham saadant da foreholde, som dog ey skiede,
1711: 15b
Efttersom hun Ved tilbagekomsten iche
blev ham Var, nogen tid dereftter hafde
SylVæst repareret een Broe, fra det arbeide kom hand ind til Hadle, hvor hand
hilsede, og derpaa af Konen blev bedet sætte sig ned, som hand og giorde,
spurde derpaa Hadles Kone Ingerie, om hun hafde mist meget høe, dertil hun
svarede, sagte noch, SylVæst spurde Widere, om hun Wilde ham det tillægge, Ia
Gud, /: svarede hun :/ lægger ieg dig det til, da sagde SylVæst,
det skal du hafve sagt som een Tyv og Taske, indtil du mig det beviser, Hadle
svarede, det mener ieg med Guds hielp hun iche skal Være, tager du hindes fod
ud, sagde SylVæst, og sætter din i stæden igien, da skal du hafve een Diæfvel,
satte sig derpaa ned igien, kom saa med Dem atter i ord, som hun berættet sig
iche fuldkomen at kunde erindre, undtagen SylVæst kaldede Hadles Kone for
Pu?letøy og Snialtretøy indtil hun Ham det tillagde beviste, derpaa begiyntes
Klammerie, dog Vedtse hun iche, hvem der først slog til hin anden, men
formeente at SylVæst hafde først slaget, Hadle hafde same tid een blaatt kniv i
haanden, hvormed hand smiede paa een Wæf-grind, med same blev SylVæst
beskadiget, i det hand for at befrie
sig sig holdt Hadle ofver Armene, men
hvor der med tilgich Vedste hun iche at forklare, uden allene hun saa Sylvæst
2de stæds i sin Wenstre Arm at Være beskadiget, Hadles Kone optog dereftter een
liden Krach, hvor [med]? hun Vilde slaget SylVæst, blev dog af ham selv
forekom/m/en, og fratagen, atter greb hun til Krachen med forrige forsæt, men
Michel Gilderhuus
1711: 16
Som der tilstæde War tog den fra hende, hvoreftter SylVæst, Hadle
og hands Kone grebe hin anden alle udj haaret, og tumlede hin anden om inde Ved
Krachen, saa snart de da Ved tilstædeværende Vare adskilte, fremViste Sylvæst
sin Skade, hvilchen tilføyede skade og saar Hadle bad iche maatte regnes ham
til onde, men SylVæst ham saadant Vilde forlade, dertil Hadles Kone svarede,
Retten kand skille os, Videre sagde hun
(dvs. vidnet) sig iche at Vide.
Derpaa blev Parterne tilspurt, om de Widere hafde at fremføre, hvortil
de svarede Ney.
Afsagt.
Eftterdj Hadle Johansøn for Retten
erklærer SylVæst Arnetvedt for de af hands Kone tillagde Skields ord og
Beskiyldninger /: som hun selv for
hendes Barsel-Leye iche kand møde :/ og
siger sig til same beskyldning iche at Wide nogen Skiæl, saa findes SylVæst for
same eftter L: 6. B: 21. C: 1. Art: at Være sagesløs, og same Skields
ord iche at kom/m/e Ham paa Ære og Læmpe til nogen nachdeel, men Hadles Kone
for saadan u-tilbørlig ubesindighed at bøde til stædets Fattige 2 Lod Sølv.
Hadle bør for det hand SylVæst har stunget, bøde eftter Lofv: 6. B: 7. Cap:
2. Art: 3de 3 Lod Sølv og derforuden at betale til Sylvæst eftter
Lofv: 6. B: 7. C: 11. Art: for Ophold, Skade og Lyde eftter
Laugrette(ds) Sigelse 3 Rdr: inden 15 Dage under Nam eftter Lof(ven.)
2.
Noch hafde Abraham Wilchensøn Høider for Ret(ten) ladet indkalde Peder
Seim Ved Lensmanden Wich(ing) Tvilde, og Lars Gulichsøn Ullestad, for paaførte
Slagsmaal i sit eget Huus, Peder Seim
mødte for Retten og tilstod Lovlig at Være Varslet, derhos foregav sig igien
Ved Knud Finde og Knud Seim at hafve ladet indstævne ermeldte Abraham Høider
for øfvede SkieldsOrd og Ofverlast i hands huus, Contraparten
1711: 16b
Pastod!! (Paastod) Stevnemaalet iche at
Være Lovlig, som hand rette Warsels Tid iche hafde nødt, til Widner i Sagen Ware indstævnte Abrahams
Kone og Wærsøster, som begge ey for andet end partiske kunde ansees; Og som Parterne eftter persvasion, for
Retten tilbøde Hin anden forlig, blev Sagen ophæfvet.
3.
Noch hafde Haldor Weche ladet Ved David Giærald og Styrch Rong indstævne
Giertrud Michels Datter for een Arfvedeel, som Hindes Mand Lars Knudsen død i Kongens Tieniste sig skal hafve eftterladt, hvortil ermeldte
Haldor paastod og Wilde bevise sig at Være berettiget, Giertrud Michels Datter mødte og tilstod
Lovlig Kaldsmaal at hafve nødt, derpaa
fremførte Citanten den afdøde Lars Knudsøns egen Specification paa hands eftter
latte Midler, som bestoed udj eftterfølgende
1 Koe, 1 pr. Hoser og Skoe, hos Styrch Rong 4 Rdr: 2 mrk. 12 s., hos hands WærFader 4 Rdr., hos Knud Rong 1 Rdr: hos Peder Lille Røte 2 Rdr:, hos Ole Tveet 2 mrk. Derimod paastoed Lars RongVe paa Enchens
Wegne at hun maatte nyde 1 Fæste-ring, som Hinde af hendes Kiæriste War
foræret, hvormed ArfWingerne Ware og tilfreds, derhos pretenderende, at Enchen
Eedlig eftter Lofv: Anledning maatte forklare hvad Widere Hindes afdøde Mands
Midler har Wæret, som hun eftter paaleggelse og giorde, Widere hafde ingen af Parterne at foregifve,
men begiærede Afsigt paa begge sider til eftterretning hvormeget hver burde
tilkom/m/e.
Afsagt.
Eftter Enchens Giertrud Michels Datters
aflagde Eedlig forklaring /: Som Lofv:
i 5. B: 2 C: 60 Art:
1711: 17
paabyder skal skie hvor Børn er i Fællig
med Folældre!! (Forældre) og ingen rigtig Fortegnelse paa Deres indførte midler
er giort førend enten af Dem Døer :/
hvad Hindes medgiVne Midler har Wæret
saaVelsom hindes Sl: Mands, saa tilfindes Arfvingene med det angivne og
ofverblevne at lade sig nøye, og Enchen sit indførte at beholde, efttersom hun,
saavelsom Hindes Mand har Waaren i Fællig med Forældre.
Eftter 3de ganges Lydelig Paaraabelse
forefandtes ingen, som Sag eller Stefnemaal Videre hafde at fremføre, hvorfor
Retten den/n/e sinde blev opsagt.
Ao: 1711 d: 12 Maij holdtes
besigtelse af mig som Sorenskrifver, og eftterskrevne 6 Eedsorne
Laugrettesmænd, Lensmanden Baar Spaanheim, Hans Olsøn Aandeland, Siur
Spaanheim, Peder Herrei, Thron Erdal og Ole Lægrei, af Kongl: Maysts: Foged Sr:
Ole Larsøn efter begiær og Lofv: tilhold skrifttlig opnævnede af dat: Hoepe d: 30. Apr. 1711. angaaende Husenes brøstfældighed og
reparation paa Eidfiords Annexgaard Nedre Lægrei, imellem ÆrWærdige Hr: Hendric
á Møinichen itzige Sognepræst til
UlVigs Præstegield, og forrige afgangne Sl: Hr: Peder Paasches
eftter(le)Verske Mad: Helvig Kirstine
Urne, som begge paa Aastædet vare nærværende,
hvor Vi da straxen begafve os til Forretningen, og eftter nøye samt
billig besigtelse forefandt efterfølgende Brøstfeldighed, som til fornøden
Aabod og reparation blev anseet.
1. Borgestuen, som behøfvede
Forbædring paa Tag, Bordtag, Forstue med Svilder, og Gulv med Tillaaser,
tilsamen Wurderet for 8 Rdr:
2. Een
1711: 17b
Sengeboe, som maa i Grunde nedtages og
forbædres med nogle nye Stocher og Bordtag, som tilsamen ansees til 8 Rdr:
3. Ildhuset, som med
Sviller Tag og Bordtag blev Wurderet
med 6 Rdr: at kunde repareres.
4. Fæhuset, som paa Taget
behøfvede Forbædring, som for 2 Rdr: menes at kunde skie; Same Fæhuus, som
indtet andet paa Gaarden forefindes, og Almuen det kiøbt hafver, kom/m/er Mad:
Paasche same igien af Almuen Ved Kiøb eller Forening til Gaardens Fornødenhed
u-eftterladelig at forskaffe.
5. Een gam/m/el forfalden Floer,
som til et Faarehuus skal ombygges, med fornøden Tilfang og Arbeide, anseet for
5 Rdr:
6. Laden, som til Forbædring paa
Tag, Bordtag og Laafve blev sat at behøfve 6 Rdr:
For den gandske Aabod, som sig til 35 Rdr: beløber, stillet Mad: Paasche
hands Ær-Wærdighed Hr: Hendric i sin aarlige 8de Deel af Kaldets Wisse
indkomster, som er 15 Rdr:, forsichring, at hand derav i 3de aar skulde
indeholde hvert aar 10 Rdr: til sin contentement, hvorpaa hand eftterlod Hinde
de øvrige 5 Rdr: Omkostningen for
reise og Forretning til SorenskrifVeren og Besigtelse-Mænd blev iligemaade upaa
anchet eftterladt Enchen Mad: Paasche, som den ellers tilkom at betale; og derpaa sluttedes den/n/e Forretning.
Ao: 1711 d: 28 Maij holdtes
Aastæds-Ræt og Marchegang paa den Gaard Wambeim i Ulvig udj Gravens Præstegield
{af Mig saaVelsom} \medVærende/ 6
Eedsorne Laugrettes-mænd af Fogden Sr: Ole Larsøn Lovlig opnævnede, Ifver
Spaanum, Siur Spaanum,
1711: 18
Michel Lindebreche, Magnus Leqve, Niels
Liøno, og i Lens-Mandens fraVærelse hands Søn Ole Baarsøn Spaanum, som udj same
Besigtelse og Marchegang skulde Wære Grandsknings og Meddoms-mænd, angaaende
Skiftte og retmæssig Deelning imellem De {Welagte} Dan/n/emænd Hans Olsøn
Aandeland, og Anders Larsøn Ose, belangende aldt hvad den Gaard Wambeim inden
og uden Gierdes er tilhørende.
Til same Dag og Tid mødte \eftter mindelig mellemhandling/ begge
Parterne, som Selv-Eyere, hver til den halfve Deel i same Gaard; hvor De da paa
Aastædet blefve tilspurte, om nogen af Dem Marcheskiæls-brev hafde at fremVise,
hvorWidt den/n/e Gaards Udmarch og tilhørende Grendser sig mod Naboer og
Gienboer skulde henstræche, hvortil
Anders Ose svarede, at hand Vel hafde haftt eet Marche-brev, same Gaard
Vedkom/m/ende, men War ham u-Widende frakom/m/en eller forlagt, saa hand det
iche til denne Forretnings fornødenhed har kundet igienhitte, haabede dog til
nærmere Opliusning, om behov skulde giøres
at faa det opleedt og tilstæde bragt.
Hvorpaa Wi os til Forretningen begav, og begiyndte den øfverst fra Fieldet
med Udsteening, efttersom Parterne tilforn indbyrdes hafde sluttet den/n/e
Foreening, at den e(ne?) af Dem, nemlig Hans Olsøn Aandeland skulde bytte inden Giærdes og Contraparten skulde (ha)Ve Frihed at
kaare (= velge); Den anden nemlig
Anders Ose skulde deele uden
Giærdes og hands Med-Eyere Kaare,
hvorved at forblifve, blef af oss for got og forsvarlig eragtet, De Wedkom/m/ende Omkostninger derVed at
menagere, hvorfor same Bytte Wed følgende Skiæl og March-stene blev stadfæst og
udviist.
1711: 18b
Det 1ste Merche er betegnet Ved et Kaars i et Bierg paa den Nordre Side
af ElfVen i Hellesæt Ilage og følger
ElfVen lige op i Fieldet som grendser til GrafVens-Sogn, dog blifver
Hellæsæt-Stølen, som ligger paa den Syndre Side af Merchet, Begge Parter til
fælles nytte og bæste med sine Havner.
Det 2det blev ligeledes sat med et Kaars næst Wed Weyen paa den Nørre
side noget styche fra det 1ste. Fremdeeles følger Merched Weyen langs ned
ad og erindres atter Wed et Kaars paa
den Nørre Side. Noget Styche herfra
staar et Espe-Træ med et Kaars tegnet, derfor tilforn kaldet Kaars-Espen, lidet der neden fra i Skraads blev een
kiendelig March-steen med Kul!! (Kull) og Sidestene paa den Nørre Side af Weyen
nedsat. Widere følger Merchet Weyen
indtil et Bierg paa den Syndre Side af same Wey ofver for Myrdals Aaen, hvor det med et Kaars atter blev
stadfæst. Længere hiemad i same
Dal /: kaldet Myrdal [:/] blev paa den Nordre side af Weyen een
Marchesteen med Kul og Widne-stene opreist.
Noch følger Mærchet Weyen til et Bierg lidet hiemmenfor et stæd kaldet
Glaam, hvor det paa den Syndre side af same Wey Ved et Kaars blev
igientaget. (…?)rer saa fremdeles til
een Støl naVlig!! (navnlig) Siusæt,
hvor Weyen endes og Mærchet Ved et nedhugget Kaars i een Klippe i fuld Nord fra
same Støel blev bekræfttet. Widere i
Nord Wiser Dette til een anden stor Jordfast Steen, hvor ofvenpaa blev
indhuggen et Kaars. Noch Widere Ind ad
og Nord ad blev een Marche-steen tilbørlig nedsat. Længere Ned og Nord blev 1 dito med behørige Side-stene og Kul
nedsat.
1711: 19
Nærmere hiemad fra Gieds-helleren ofver een Myer Nord ad, blev Marche-skiællet
Wed een opreist og fæstet Steen med et udhugget Kaars ofven udj betegnet. Lige Nordad i et Bierg, hvor et
Tøm/m/er-Løbe gaar ned, ofven for een Uur, bekræfttet Ved et udhuggen
Kaars. Nærmere hiem og lige Nordad
Wedligeholdes Merchet Ved et indhuggen Kaars i een Klippe, næst Ved nederste
Ure-løbet paa den Syndre Side. Nordost
derfra under Ure-løbet, paa Myren blev
een Marchesteen med behørige Fæste-stene nedsat. Norden for dette Merche
neden under Strømbe /: een Dal
saa kaldet :/ i een liden haug atter een Marchesteen iordfæstet. Derfra Nordost hiemad Marche-skiællet
forfuldt og oprettet Wed et udhuggen Kaars i een iordfast Steen, og een
hiemsides nedsat Marche-steen. 80
Skridt ungefær derfra hiemad Marcheskiællet igien stadfæst Ved et indhuggen
Kaars i en iordfast Steen. Widere
hiemad næst uden for Giærdet til
Grov-stølen Wed et kaarshugget Bierg
lige Søer fra Sølene!! (Stølene?) indrettet Marcheskiællet. Noch paa Stølen Grov i et Bierg liggende Nordost fra Sælene oprettet Merchet Ved et indhuggen Kaars. Støelen blev tillige deelt, og følger dens
Nordre som og dens Syndre Side Skoufven, som den enten af Parterne tilfalder. Her fra gaar et lidet Ren/n/ebierg, som
Viser fra forrige Merche paa Stølen i Nordost til een (ned) sat Marchesteen,
Widere Visende til et andet ren/n/ebierg. Paa den yderste bruun af same
Ren/n/ebierg blev i(nd) huggen et Kaars.
Herpaa blev med Marcheskiællet fortfaret til et andet Ren/n/ebierg, som
tillige med de 2de forrige stræcher sig lige i Nord og Søer. Fra enden af Nofven af dette Hamrelag blev
Marcheskiællet igien Widere Ved een nedsat og steenfæstet Marchesteen udViist.
1711: 19b
Derfra Widere hiemad i Nordost blev i
een liden Houg atter een Marchesteen Wedbørlig indrettet. Længere frem paa den Nordre side af Weyen
Ved tværElfVen nedsat eftter sædvanlig maade een Marchesteen. Langs nedad paa den Syndre side af
Tværgaards Weyen er et Skarv, hvorpaa Marcheskiællet Ved et indhuggen Kaars
blev tilkiendegifven. Fremdeles følger
Marcheskiællet Weyen nedad, som et Kaars indhuggen i een iordfast steen paa
Nordre siden af Weyen udViser. Dernæst
følger Byttet den ligeste og dybeste Wey indtil Tvergaards-Ledet, hvor da igien
paa Nørre siden af Weyen een Marchesteen med behørig Kul og Sidestene er
oprettet. Neden for Tvergaarden, Wed
Lisebreche Bøe-gaard igien et Kaars i
et Skarv paa Nørre siden af Weyen indhugget.
Noch længere ned paa den Nordre side af Weyen Wed store Myren er atter
een Marchesteen nedsat lige Wed een stoer Eeg, som med et Kaars blev
merchet. Neden for store Myren er midt
i Weyen atter et Kaars udj et Skarv indhuggen.
Fremdeles følger Skifttet den store Wey lige til ny Ledet Wed
Melchstølen. Noch inden for Gierdet er
atter paa Norde siden af Weyen nedsat een Marchsteen, som angaaen(de)
Melchstølen skal begiynde Byttet. Som
fremdeles gaar lige midt igiennem bemeldte Støel, som kand erfares af et Kaars
nedhugget i een iordfast Steen mit i Weyen.
Som og Videre i een Klippe et indhuggen Kaars der Melchstølen ender, og
den rette gamle Bøe begiynder.
Hvor det 1ste Deelnings-Merche Wed et Kaars indhuggen i et Skorv blifver
betegnet.
1711: 20
Det 2det atter et Kaars indhuggen
i een iordfast steen, som Wiser
Til det 3die, nemlig een Marchsteen nedsat i Myren, som henViser til det
4de Eet indhugget Kaars i een
iordfast-steen Ved Smedien Wisende til
det
5te, Et Kaars indhuggen i een iordfast-steen neden under Langageren,
Wiser til det
6te, Een Lovlig iordsat Marchsteen paa Siøer-Haugen, derfra sees det
7de, og sidste, nemlig et indhugget Kaars i een iordfast-steen Ved
Mugge-Tey tæt Ved Søen.
Ageren War tilforn for tilstundende Waar-Vin/n/ens skyld imellem Wedkom/m/ende
eftter mindelig Forening sig imellemdeelt, og nu Ved Skiæl og Steen blev
stadfæst, som følger.
Den 1ste kaldet Flaatten deelt neden fra op ad i 2 lige Dele, hvoraf
Hans Olsøn beholder den Syndre, og Anders Larsøn den Nordre Deel.
Den 2den Gillerforskaatten og
Holmene fra den nederste Holmen til den
Øfverste lige stenet, deraf tilkom/m/er Hans Olsøn den Søre og Anders Larsøn
den Nørre Part.
Den 3de fra den øfverste Holmes
øfverste Ende ofver Sundet til
Ildhuus-maalet udViist et lidet Kaars
hugget i een iordfast Steen liggede!! (liggende) i Reenen.
Den 4de Wambageren, deelt med
Marchstener fra den nederste Ende, hvor een Skiælsteen nedsat Viser lige tvers ofver den anden Steen i den
øfverste ende, deraf beholder som før Hans Olsøn den Syndre, og Anders Larsøn
den Nordre Deel.
Derpaa blefve Parterne paalagde eftter foregaaende Forening at Kaare; Da
Hans Olsøn Aandeland,
1711: 20b
Som tilforn indbyrdes War slutted, blev
tilladt Kaaret uden Gierdes, hvor hand sig tilkaarede den Nordre Deel liggende
mod Aandeland, fra øfverste Merchets formeld i Fieldet med dessen tilhørende lige til Bøen eftter Adkomst.
Den Anden og Syndre Deel tilkom/m/er Anders Ose Ligeledes fra Fieldet
til Bøen, saaVit ermeldte Gaard med Rette tilhører.
Dernæst eftter Aftale og forundte Frihed Kaarede Anders Larsøn Ose Engen
inden giærdes eftter eget Tyche den Indre og Nørre Deel undtagen den Liden Fyrre-Skov, som inden
Giærdes paa same Lod forefindes, hvilchen efter Forening Hans Olsøn skal
tilhøre.
Den anden og Syndre Deel af Bøen og Engen tilfalder Hans Olsøn fra
Bøe-gaarden til Fiæren, saaVelsom det tilliggende lidet Plads WambeWigen,
hvilchet med aldt inden Giærdes /:
Husene indberegnet :/ skal eftterdags
følge den Syndre part.
Og maa een hver af Parterne hereftter giøre sig sin Andeel inden og uden
Giærdes saa nyttig og tienlig, som hand bæst Weed og kand, /: dog alle Wedkom/m/ende saaVelsom Naboer og Hiemboer uden fornærmelse :/ og derhos bør begge Parter hver for sin
tilfaldne Eyendeel Leed og Giærder
eftter Lofven forsvarlig Vedligeholde.
Den {gamle} \nu Værende/ Safve- og Qværne-grund tilkiendes begge Parter
at blifve til Fælles, saaVelsom Nøste-grunden og andre til Huus-bygning
fornødne Toftter.
For Forretningen, samt besværing med Reisen til og fra Aastædet tages 3 Rdr: Mændene tillægges for Deres umage Ved Marchegangen hver 1 mrk.
hvorudj begge Parter til lige udgiftt blefve anseede.
1711: 21
Ao: 1711. d: 9 Junij holdtes
Aastæds-Ret og Marchegang paa den Gaard Bygd i Wosse Præstegield og
{Borstrands} \Holbøygder/ Otting beliggende, for de Dan/n/emænd Siur og Gulich
Bøigd, som med Peder Fliseravn hafde tvistighed om een Skoufve-Teig, /: hvilchen begge Gaardenes Opsiddere sig
Wilde tilegne :/ nærværende 6 Eedsorne
Laugrettesmænd, af Fogden Sr: Søren Glad eftter begiæring opnævnede, Lensmanden
Wiching Tvilde, Siur Qvaarmo, Michel Brathole, Lars Igdetveet, Størchaar
DrøgsVold i Biørne Mølsters stæd, som Wed Lovlig forfald var forhindret, og
Lars Hole, som tillige med Sorenskrifveren eftter foregaaende Syn og
Grandskning i den/n/e Sag skulde wære Meddomsmænd.
Til same dag hafde Siur og Gulich Bygd som Citanter ladet tilstævne
Peder Fliseravn som contrapart angaaende den/n/e omtvistede Teig, og at hand
tillige Wilde medtage hvad Widner hand herudj sig til bæste kunde formene at
hafve; saaVelsom sine egne Widner, hvilche alle mødte og Wedgich Lovlig 5te
Stevnes Warsel at hafve nødt,
eftterat Stevnemaalet saa War examineret og af Wedkommende imodtaget,
begav Vi os til Marchen, /: hvor eftter
Siun og Grandskning ingen Marchestene fandtes, ey heller hos Parterne noget
Marcheskiels Brev :/ men eftter
nærværende Mænds forklaring og Vedkom/m/endes formening skal den omtvistede
Skoufve-Teig reche fra Bøigd op til Graastenene, eller Brunen af Bierget, som
ligger paa den Østre Side, og derfra ned i Elfven Qvandølen, Øst(er?) skal same
Teig streche sig eftter Wedkom/m/endes forklaring til Dybe-Grofven /: een liden Elv, som løber ofven fra
Fieldet ned i ofvenmeldte Qvandølen :/
derimod formeente Kirchewærgeren Ole Qvaarme som com/m/ittered paa Sognepræstens Ærv: Hr: Niels Weinvigs Wegne, at Skifttet imellem SundsVold,
samt Finne og ermeldte Bygd skulde gaa lige ned fra Graastenene, hvilchet til
nærmere forklaring og paaraabte Skrifttlig bevislighed beroer.
1711: 21b
Eftterat den omtvistede Teig saavit Vare tagen udj Øyesiun og
eftterspurt, hvorVit den sig udj længde og breden stragte, saaVelsom hvad
upligt Skoufven Ved hugster eftter giorde forbud af Fogden Sr: Søren Glad Var
tilføyed, begav Vi os samtlig {hiem} igien til Aastæden, Parternes Widere
paastand og beviislighed at examinere;
derpaa først blev tilspurt, om enten af parterne sig til fordeel og
opliusning noget skrifttlig document hafde at fremlegge, da fremkom Peder Fliseravn med et gam/m/elt
Widne paa Pergament skrifvet, og dat: 1575., hvilchet eftter hands mening
skulde kunde udVise Bygds og Fliseravns Fælleskab, som dog ey andet Var, end
for den tid et Odels og Eyendoms Widne angaaende den Gaard Gierdes beboere,
kunde derfor i den/n/e Sag iche eragtes tienlig, men til nærmere forklaring,
blefve Citanternes Widner paaraabte.
Hvorpaa Siur Bygd fremlagde et skrifttlig Widne af Joen Lunde
udstæd dat: Lunde d: 1. Junij
1711. hvor hand forklarer af sin Fader,
som til Fliseravn Var Odel og Aasæde-Mand
at hafve hørt, den tid hand ermeldte gaard beboede, de da som opsiddere
aldrig bemægtiget sig noget paa den Syndre Side af den Elv Qvandølen, men at
Fliseravn paa den Nordre side af Elfven tilkom een 3de Deel, hvorpaa hand sig
erbyder Eed at aflegge.
Dernæst fremkom det andet Widne Synneve Mons datter Tveite 67 aar gam/m/el, som forklarede, at hun i
hindes 3de aar tillige med sine Forældre kom til den Gaard Store Hirt i Myrdalen
og Bygds Nabolav beliggende, hvor hun 19 aar forblev, imidlertid {forb}
marchede de i same omtvistede Teig, hvor til de bade tilladelse af den Mand der
boede paa Bygd, men ingensinde af dem paa Fliseravn,
1711: 22
hvilche hun aldrig hørte at hafve nogen
deel i ermeldte Teig. Undertiden Marchede de ogsaa paa den anden og Nordre Side
af Elfven, hvorfor de undertiden betaldte Flise Ravns-manden og undertiden
Bygde-Manden, hvorpaa hun Eed erbød sig at aflegge, som og skiede.
Noch fremkom det 3de Widne Isac Monsen Breche af GraVens Sogn 80 aar ungefær gam/m/el, som forklarede, at
hand i sin alders 26 aar kom i tieniste hos Baar Bygd, hvor hand tiente 1 aar,
imidlertid hørde hand af sin Husbonde, saaVelsom Styrchaar Fliseravn, at
den/n/e omtvistede Skoufve-Teig paa den Syndre side allene og aldeles tilhørde
Bygd, men paa den anden og Nordre side af Elfven eyede Fliseravn hvert 3die
Træ, hvilchet hand den Tid sagde af alle at Være upaatalt, og Vilde same med
Eed stadfæste, som og skiede.
Noch indfant sig det 4de Widne Samson Store-Hirt, <65 aar> /: som Siur Bygds Kone War i andet Led
paarørende, og derfor partisk anseet :/
Widnede eftterfølgende, at hand paa tit ermeldte Gaard Bygd Var barnfød
af Baar Olsøn og GudVe Siurs Datter, hos hvilche hand hiem/m/e forblev 20 aar,
imidlertid hørde eller fornam hand aldrig, at Fliseravn sig noget i den
omtvistede Teig tilegnede, men at Bygd sig den allene giorde nyttig, paa den
anden og Nordre side af Elfven tilkom Fliseravn den 3de part, og naar næfver
skulde (flæ)ches \paa den side/, ginge 2de fra Bygd og een fra Fliseravn,
hvilchet hand med eed eftter \egen/ begiæring bekræfttede.
Ydermere eftter paaraabelse kom det 5te Widne til forhør nemlig Peder Olsøn Ulfven 68 aar, som berettede at hand i sit 13de aar
kom i Tieniste hos Størchaar Fliseravn, hvor hand 1 aars rum hafde halv
tieniste, imidlertid blev hand allene henVist, naar Næfver skulde flæches til Aarmods Lien, som ligger paa den Nordre
Side af Elfven, men ingen
1711: 22b
Tid i den omtvistede Teig, hverchen at
fleche Næfver eller hugge Weed, Widere hørde eller Wedste hand iche om Deres
Marcheskiæl, dette hand eedlig tilbød sig at stadfæste, som hand og giorde.
Til slutning fremkom det 6te Widne Ole Erichsøn Myrland, som fremførte
hvad hand af sin Wærmoder SteenVor Siurs Datter 82 aar gam/m/el hafde hørt
angaaende den omtvistede Teig, nemlig at hun hos Baar Bygd 5 aar hafde
tient, /: hvorfra hun og blev giftt
:/ imedens hun i same Tieniste Var,
hafde hun tilspurt sin Madmoder, hvorfor Fliseravns Tieniste-drenge iche kiørde
eftter Beit til deres Fæ same stæds, som de af Bygd, hvortil hun svarede, at de
af Fliseravn eyede intet paa den/n/e side Elfven, førend de kom ofver
Qvandølen, hvor de hvert 3die Træ \eyede/, derpaa hand Eed aflagde.
Hvornæst Contraparten Peder Fliseravn blev tilspurt om hand nogle Widner
hafde at fremføre, hvilche hand og forestillede.
Det første Ole Michelsøn
Hyn/n/ingen 50 aar gam/m/el, som om
den/n/e Handel først fremførde sin Faders ord, som var 80 aar, og hafde tient
hos Styrchaar Fliseravn 2 aar, i den/n/e hands Tieniste hafde hands Husbonde
Vist ham paa den Syndre Side at flæche Næfver, dog uden for Tvergaarden, som nu
eftter hands ord længere er hen\ind/flyttet; Derforuden berettede hand sig selv
at hafve baaret Marcheveed fra den Same Teig uden for Tvergaarden til sin Faders
fornødenhed, som dertil af Anders Bottolsøn Fliseravn /: den anden Mand eftter Styrchaar :/ hafde faaet tilladelse, dette hand med Eed Wilde bekræftte, som
skiede.
Dernæst fremkom det andet Widne Siur Haldorsøn SkiærVeim foregifvende eftter sin Faders ord, som Var
Haldor Fliseravn 67 aar gam/m/el, næste
mand eftter Styrchaar, at hand brugte, naar mand kom om den gamle Aarmods
Gaaren, men hvis Eyendeel det nærmere skulde Være, sagde hand sig iche at hafve
hørt eller Wide, men Vilde herpaa Eed aflegge, som hand og giorde.
1711: 23
Det 3de Peders Widne Anders
Jom/m/ersøn Ofverland 70 aar berettede, at hand i hands unge aar /: hvor gam/m/el kand hand iche egentlig
erindre [:/] fuldte sin Fader Jom/m/er
Ofverland, og hialp ham at bære Næfver samen, som hand hafde flæchet naar mand
kom/m/er om den gamle Aaermods Gaaren, hvortil hand af Styrchor Fliseravn hafde
forlov, derforuden, at hand nu i sin tid af Dougvald Knudsøn Fliseravn, Peders
Formand hafde faaet tilladelse at rise
Beit \til/ sit Fæ, Widere herom Vedste hand iche, uden at Fliseravns-Manden
brugte, og gav frihed at hugge, naar mand kom om gamle Aaersmods Gaaren, og
Vilde herpaa Eed aflegge, som og skiede.
Widere fremstillede sig Peders 4de Widne Sifver Olsøn Helgeland 56 aar, som tilstod af sin \Moder/ Brite
Jacobs Datter boende paa Helgeland at hafve hørt, det Haldor Fliseravn paa den
Syndre Side af Elfven hafde Marchet og same hiemkiørt, som hun sagde sig at
hafve seet, Widere sagde hand sig slet intet at Vide, men herpaa tilbød Eeds
erleggelse, som og blef imodtagen.
Parterne blefve herpaa tilspurde, om de flere Widner hafde sig at paaberaabe, hvortil Citanterne
svarede Ney; Men Peder Fliseravn sagde
sig Vel flere at hafve kundet tilVeye bragt, men allene indkaldet de ældste og
gyldigste Widløfttighed at
forekom/m/e. Widere blefve samtlige
tilspurde, om de Widløfttigere paastand hafde at fremføre.
Siur og Gulich Bøigd formeente og paastode, at den oftt ermeldte gamle
Aarmods gaard iche burde eller kunde eragtes for noget rigtig og Lovmæs(sigt)
Marcheskiæl, eendeel, eftterdj Widnerne beretter den ud og ind at Være flyttet,
eendeel og fordj hverchen Siur eller hands Kone, som paa Bygd i 32 aar har
boet, og 2de gange Vaaret giftt, ey heller Siur Haldorsøn, Peder Fliseravns Widne,
som same Kone 2de aar hafde tient, same om/m/eldte gamle gaard har forefunden
eller afVeed.
1711: 23b
Peder Fliseravn derimod beraabte sig paa Ole Michelsøn Hyn/n/ingens
Widnesbyrd, om same Gaad!! (Gaard), som forklarede sig same Gaard at hafve seet,
dog undertiden Vedligeholden, og undertiden lagt øde, som og fløttet ud.
Noch Widnede herom Anders Jomersøn Ofverland, sig ermeldte gaard
iligemaade at hafve seet dog længere
ind, undertiden i hæfd, og undertiden ruineret.
Hertil Siur og Gulich Bøigd svarede, at den Waade-Gaard, som De, til
Deres Fæes Frelse fra Elfven, paa egen bekostning af ny, uden lefninger af
nogen gaard tilforn \hafde opsat/, iche maatte kom/m/e Dem til Spilde eller
Fornærmelse udj deres billige paastand, men tages udj retmæssig betænchende:
Widere hafde ingen af Parterne at forebringe, men Vare Lovlig Afsigt
begiærende;
For Besværing og Fortæring paa \Op/ og Nedreisen tages 1 Sldr: for Forretningen i sig selv fra Morgenen
tilig indtil Natten silde mod Morgenen igien
3 Rdr: Meddomsmændene tillægges
for 2de Dages Reise, og ganske Forretning
hver 2 mrk. 8 s.
Afsagt.
Den omtvistede Skoufve-Teig, som eftter
Øyesiun og forklaring begiyndes tæt Ved Aaermods Broen, og stræcher sig lige
Østad til Dybe-Grofven, og i Høiden til Graastenene, tilkiendes Bygd og dessen
Opsiddere med Skou og March aldeles og allene, eftter Lofv: Anledning i 1ste
B: 13. Cap: 12 Art: og henViisning
til 5. B: 3. Cap: 13. Art:
saasom paa Dette parti findes de bæste og mest ofvereensstemmende Widner: Peder Fliseravns Widner, som sig særdeles i
Deres Widnesbyrd beraaber paa den gamle Aarmods Gaard som et Marcheskiæl, /: hvilchen dog eftter Deres Widere
Forklaring baade findes fløttet og u-Vedligeholdet, og derfor iche for noget
Skiæl, men mere for een Waade-gaard til Fæets Frelse fra ElfVen kand ansees
:/ Derforuden grundes Deres Widnisbyrd
paa et ubekient brug uden ringeste Widenskab om Teigens Eyendeel, hvil-
1711: 24
chen af Parterne den skulde tilhøre,
underkiendes derfor som Krafttesløse og u-tilstræchelige. Forretningens Omkostning, som er 6 Rdr: 1
mrk. betales af samtlige Wedkom/m/ende
eftter andeel i Deres Gaarder, af Siur
de 2de Dele 3 Rdr: 8 s. af Gulich
1 Rdr: 3 mrk. 4 s. og af Peder 1 Rdr: 3 mrk. 4 s. Marcheskiæls BrefWet beskrefven
betaler derforuden hvem af Parterne, som det forlanger.
Ao: 1711. d: 12 Junij holdtes
Marchegang og Deelning paa den Gaard Lunde udj Wiger Otting og Wangs HofVed
Sogn paa Wos beliggende, imellem Opsidderne Størch og Aad Lunde, med Mig nærværende
6 Eedsorne Laugrettesmænd L: Wiching
Tvilde, Knud Finne, Gulich Opheim, Nils Win/n/ie, Mons Fænne, og Aad
Sondve af Kongl: Mayts: Foged Sr: Glad
eftter Lofvens tilhold skrifttlig opnævnede, af dato Berg: d: 4 Maij 1711.
Aad Lunde som citant forlangede eftter foregaaende Lovlig
Kaldsmaal Skiftte og Deelning paa Gaardens Huse, saaVelsom Ager og Eng, \samt/
Skou, med andet inden og uden Giærdes, hvormed den citerede Størch Lunde,
eftter tilstaaelse og imodtagelse af 5te Stævne, sagde sig at Være fornøyet,
dog derhos paastaaende, eftterdj hand adskillige gange hafde tilbødet sin
Grande Od Lunde mindelig Bytte i Egnen og Husene, og hand dermed iche har
Wildet Waaren t(il)freds, sig derfor eftter Dom/m/ers og Mænds Skiøn for de
paaløbende Omkostninger maatte Worde forskaanet. Aad derimod gav til giensvar, at om Bytte og Kaar Vel adskillige
gange War giort tilbud, som dog ingen sinde blev holden, eller stod Ved Magt,
derforuden er saadane Deres Aftaler og Forligelser formedelst Fattelse af
nøyagtig Widnesbyrd og indbyrdes uenighed Kraftesløse og u-Vedligeholdne,
hvorfore hermed til Forretningens Slutning beroer.
1711: 24b
Hernæst begav Wi os eftter Wedkom/m/endes begiæring først til Husenes
besigtelse og Deelning, hvor da Aad sig tilbød at Wilde Wære fornøyet med een
Boe staaende Wed det Væstre Brøst af Stuen, og det nederste Braat i Laen, samt
den mindre Floer, hand selv nylig hafde opsat;
hvorimod Størch skulde beholde Stuen, Ildhuset og een Klæfve aldt under et tag, saaVelsom een Boe med
Loftt paa, og Kielder under paa den Nordre Side, samt een anden gam/m/el Boe i
den Ostre Deel af Gaarden, og det Øfverste Lae-braat med andre smaa Huse
Gaarden tilhørende, hvilchet, eftter alle Husenes Wurdering, baade nød
billig bifald, og Størch som Opsiddere
paa de 3 Dele af Gaarden eftter
ofvertale og bileggelse ogsaa sluttede og samtychte.
Derfra forføyet Wi os paa Bøen af Engen at udstene een 4de Part, som Aad
udj Gaarden tilkom, og begynte
Det 1ste Merche øfverst Ved Bøegaarden, hvor een Marche-steen med
Side-stene blev nedsat.
Det 2det lige derfra i
Øster een nedsat Steen med Sidestene i
en liden Haug.
Det 3de Noget nedenfor een
Gloppe indhuggen i een Jordfast Steen tæt Ved een mærchet Birch.
Det 4de, iligemaade een Gloppe indhuggen i een iordfast steen tæt Ved et
lidet Kiær.
Det 5te, een Marchesteen lidet
Widere i Nord med behørige Sidestene nedsat.
Det 6te, end een Marchesteen noget nedenfor nedsat.
Det 7de, een Gloppe strax nedenfor i een iordfast Steen indhuggen.
Det 8tende, som er Ende-merche af den/n/e Teig Aad tilhørende, er een Gloppe eller stræg indhuggen i een
iordfast Steen lige derfra, som Wender i Ost og West, og een Tvær-stræg, som
Wender i Nord og Søer hvilchet teigner
op ad til Gaarden i Nord til Gaarden.
1711: 25
Hvor det 9ende nemlig een Skaar
i een Klippe er indhuggen.
Det 10ende er een Skaar iligemaade indhuggen lidet længere ned, som
Viser Østad.
Længere Østad een Marchesteen nedsat, som er det 11te.
Det 12te Noch een Marchsteen
Widere ned.
Det 13de end een Marchesten
nedenfor med Sidestene nedsat.
Hvorpaa Forretningen Klochen 10 á 11 den/n/e aftten blev endet.
Dagen næst eftter om Morgenen Klochen ungefær 7. begiyntes igien Forretningen med Skiæl og
Stene at nedsette.
1. Wed Ageren ofven for
Husene et Tegn, nemlig een Gloppe med
een tværstræg i een iordfast steen indhuggen, som Viser til det Westre hiørne
af Ageren, hvor een Enepæle!! (brakepåle) er nedsat.
2. Een Marchesteen nedsat Nord
Ved same Ager, som Viser Merchet op ad Bachen til det
3. Een Gloppe i een iordfast
steen, som Wiser op til Bøgaarden.
4. Een Marchsteen nedsat med
Widnestene.
5. Neden under Ageren een
Marchsteen, som Wiser nedad eet Styche Eng kaldet Feten til det
6te. Een Marchsteen, som staar
nedsat mit paa same Styche Eng.
7. Marchsteen lige fra den forrige nedad paa
Klunger-Hougen.
8. Noch een Marchsteen der neden
for Wed den store Ager.
9. Een Marchsteen Wed den Nordre
Ende af Langageren, som Wiser det
10. Som er een Marchsteen Ved
den Syndre Ende af Smedageren.
11. Derfra fører Merchet fort,
og udVises Ved nogle Enepæler til Mærches-gaarden imellem Skielden og Lunde, og
der endes den/n/e Teig.
1711: 25b
12. Begiyndes næst neden under
stor Ageren Ved een Marchsteen, og gaar hen til
13. Een Marchsteen nedsat tæt
Ved Wandet.
14. Wed det Syndre hiørne af
Nøstet 1 Marchsteen, Wiser op til een anden omtrent i SydVest (SydOst?).
15. Een Marchsteen i same Houg,
som Widner til
16. Een dito sat neden under Ageren kaldet Grytingen.
Noch blev Aad udViist Huse-Toftt i Stæden for den, hand i Stuen og
Ildhuset mister, nemlig neden for begge Florene fornøden Grund til Stue og
Ildhuus i Længden 19 og i Breden 8
Allen, samt et lidet rum imellem sin egen Floer og det andet Wedhuus, der at
legge sin brændeVed.
Derfra begafve Wi os til Marchen, der med Skiæl og Deelning Widere at
fortfare, hvor udslaatterne Ved indbyrdes Kaar (dvs. valg) og forening imellem
Parterne blev lignet, med Wores fælles samtyche, hvoraf Aad Lunde tilkom/m/er
den Østre og Inderste part af Lunderaasen, som med eftterfølgende Mercher er
udViist, nemlig 3de Glopper.
Den 1ste indhuggen i et Bierg
Ved den Øfverste Gaard.
Lige derfra Nord og Nedad er det andet Merche ogsaa een Gloppe
indhuggen i een iordfast-steen.
Det 3de iligemaade een Gloppe
indhuggen i LunderAas-Bierget, Den ene lige eftter den anden Ofvenfra nedad
Hereftter tog Wi os for den nærmeste Skoufve Teig at Dele, og deraf een
4de part paa den Østre Side Aad eftter
sin andeel udj Gaarden at tillægge, som begiyndes ofven for Lunderaas-Slaatte,
og stadfæstes Ved en Gloppe indhuggen i een stor iordfast steen.
Derfra længere opad det andet Merche
een Gloppe i een iordfast steen i Lunder-Aasen.
Det 3de Lidet bædre opad, een
Gloppe i et Bierg.
Det 4de end bædre opad een
Gloppe i een iordfast Steen Ved een stor Birch.
Det 5te atter een Gloppe i et
Bierg under Lange-Myrs Breche.
1711: 26
Det 6te End een Gloppe i een
Hammer kaldet Biørgen.
Widere opad udVises Hans Deel Ved Naboerne fra Skielde og Grimesta,
Deres Giendeel paa hver sin side.
Hvorpaa Forretningen den/n/e Aftten Klochen 9 á 10 blev ophæfvet.
Eftter Forretningens begiyndelse om
Mandags Morgen d: 15. Junij Klochen 6 á
7 blev først erindret et Slotte-Træe
paa den Nordre Side af Aads Bøe wed Kalvhagen, som fra Aads Part blev skilt og
deelt Ved 3de Marche-skiæl 2de
Marchestene og een Gloppe indhuggen i et Bierg.
Dereftter med udstening i den nærmeste March widere fortfaret, og neden
under Lunder aasen paa den Østre [side]? fra Gloppen i Lunder-aas Bierget,
tvers ofver een Myr een Gloppe
indhuggen i et Bierg.
2. Lige derfra ned ad paa den
Westre Side af Einers Wei een anden
Gloppe indhuggen i et Bierg.
3. Paa den Østre Side af same
Wey een Gloppe i een iordfast steen i
een liden haug indhuggen.
4. Een dito i een iordfast steen
længere ned indhuggen.
5. Noch een dito tæt Ved
Bøegaarden i et Bierg indhuggen,
hvor Aad aldt stedse tilfalder den Østre Deel.
Derfra forfuldtes Forretningen med Marcheskiæls indrettelse i den
yderste og længst fraliggende Field-Skoufve Teig kaldet Sandfields Rødderne,
hvor een udslaatte kaldet Budal Ved een
Gloppe i een iordfast steen op ad fra Grimesta-merchet, blev begiynt at
udmerches imellem forermeldte Opsiddere paa Lunde,
og tilkom/m/er Aad den Syndre Deel, som strecher sig op igiennem een
liden Dal østad, som Widere betegnes Ved
2. Een Gloppe i et Bierg
ofvenfor.
3. Noch een Gloppe i et Bierg
liggende i een liden Rust.
4. Een dito i een stor iordfast
steen Nordost derfra, recher til een Kiøin i Øst, hvor det endes.
1711: 26b
Skoufven paa same Field deles imellem Vedkommende Ved eftterfølgende
Marcheskiæl.
Og blifver den 4de part af Skoufven Od tilhørende paa den Østre side af
Sandfields Kleifven, derimod blifver Størch tilhørende paa same side sin 3die
Deel, og paa den Westre Side af same styche sine 2de Dele.
Merchet begiynder nedre!! (neder) paa Sandfields KleifVen Ved een Bech,
som gaar lige opad til Dem/m/e-Kiøinen.
Tvers ofver same Kiøin i Sandfields-Rusten ere 2de Glopper indhugne, af
hvilche den ene Vidner opad og den anden nedad.
Mod den øfverste svarer Sandfields Biørget!! (Bierget), som er et Sort
Bierg.
Paa den anden side af same Teig gaar Mercheskiællet fra Skieldemerchet,
hvor een Gloppe i een stor iordfast steen er indhuggen.
Derfra nedad atter een Gloppe i een stor iordfast steen.
Noch 1 dito i et Bierg under een liden Kiøin.
Det 4de noch een Gloppe hugget i
een iordfast steen Ved Tredals-Bierget, hvor UqVitnes Merche begiynder.
Eftter foregaaende specificerede Deelning og Marche-skiæl har Parterne
sig at holde eftter retlig inden og uden giærdes at slae og udj Skoufven at
hugge, under Adfærd og Straf eftter Lofven.
Forretningens Bekostning, som er for 3de Dage eftter Forordningen 4 Rdr:
for besværing og Fortæring paa ned- og opreisen 2 Rdr:
tilsamen 5 Rdr: 2 mrk.!! Hver
af de 6 Laugrettesmænd for dagen 1
mrk. for Reisen til og fra
Aastædet 1 mrk. er 4 Rdr:
ofver aldt 9 Rdr: 2 mrk.!!
betaler Parterne begge, hver 4 Rdr: 4 mrk. som de begge findes lige skiyldige og urolige. Forretningen beskrefven betaler derforuden
eftter Forordningens tilhold hvem af Dem, som den begiærer og forlanger.
1711: 27
Ao: 1711 d: 27 Junij holdtes et
Almindeligt Som/m/er- Skatte og Sage-Ting for Jondals Tinglav paa den Gaard
Øvre-Traa, tilstædeværende paa Hr: Assessor Hansøns Vegne Sr: Peder Jensøn
Smit, paa Kongl: Mayts: Fogeds Vegne hands Tiener Johan/n/es Teiste, Lensmanden
Lars Drage og Eedsorne Laugrettesmænd
Engel Bache, Lars Haugen, for Lars Traa
Gutorm Molven, Aamund Tveet, Lars Samland, Efven Watsel, Endre Traa og
Samson Samland med mere Sognets Almue,
da eftter Tingets Settelse for
Laugrettet og alle nærVærende lydelig blev publiceret eftterfølgende Deres
Kongl: Mayts: samt Slotlofvens udgivne ordres og placater.
1. Forordning om Skatternes
Paabud i Norge for Aar 1711. af dato Kiøbenhavn
d: 12 Jan: hujus Anni.
2. Mandat om Hands Kongl: Mayts: ordres og
Befalningers allerunderdanigste eftterlefvelse af alle Wedkom/m/ende med Ifver
og Nidkierhed dat: Kiøbenhavn d: 24.
Decembr: 1710.
3. Forordning om adskillige
extraordinaire Paabud i Norge dat:
Hafn: d: 21. Febr: 1711.
4. Reglement om
Com/m/is-farerne af dato Kiøbenhavn d:
6. Apr: 1711.
5. Slotslofvens Ordres til
Fogden at hafve Wedbørlig indseende med den uVillige Almue, som imod udstæde
Befalninger findes Ofverhørige af 8.
Apr: 1711.
6. Slotslofvens Anordning,
hvorledes med Skoe-Skats Oppebørsel skal omgaaes dat: Aggerh: d: 17. Apr: 1711.
7. Slotslofvens Begiæring til
Stiftt-Ambtmanden om Skatternes indrifvelse for indeværende Aar udj Bergens
Stiftt, saaVelsom Mandtallernes og Beregningernes forderligste
Forfærdigelse dat: Aggerh: d: 24 Apr:
1711.
8. Slotslofvens udstæde
Anordning om Øxenes, Sechers og Jern hanchers i Kiedlerne anskaffelse, samt
dessen fortiening og Wadsæchernes forfærdigelse uden Op-
1711: 27b
hold eller Tids Forsømmelse de dato Aggerh: d: 1. Maij 1711.
Dernæst læst og Tinglyst et Skiøde
udstæd af Tolliaat Arnesøn indre Wichne til Arne Aamundsøn paa 1 Spd: 3 mrk.
Smør udj den Gaard Indre Wichene i Jondals Sogn dat: Toftte d: 25: Febr: 1711.
Noch et Gafve-brev udgifvet af Endre
Nedre Traa til hands Søn Samson Endresøn paa ½ Løb Smør udj nedre Traa dat: Øvre Traa d: 27 Junij 1711.
End oplæst een Bygsel-sæddel udstæd af
Mag: Joachim Kaa til Knud Grebsøn paa 2 ½ L: Smør og ¼ td Salts Leye i den
Gaard Ougestad udj Jondals Sogn af dato
Bergen d: 12. Junij 1711.
Til same Tid hafde Maria Røen for Retten
ladet indkalde Marete Drage for tilfundne Aabod paa den Gaard yttre Aalvigens
Huse, mens hun den i sin Enchestand beboede,
den citerede Kones Mand mødte paa Hindes Wegne, og tilstod lovlig at
være Warslet,
hvorpaa Lars Samsonsøn Røen paa sin Moders Wegne som citant fremførde
sit paastand, at ermeldte Marete Drage eftter Billighed og Lofv: tilhold maatte
svare den resterende Landgilde for 1709
1 Rdr: 1 mrk. 13 s. saaVelsom af
Dan/n/emænd paalagde Huse-Aabod, af den citerede samtycht, som er 4 Rdr:
derimod formeente contraparten derfor at blifve forskaanet, efttersom
Gaarden i slet tilstand blev antaget, hvor imod Bygselsæddelen paa same Gaard
tilholder ofvenmeldte Marete Drages Mand Ole Siursøn at reparere Husene, af
same aarsage hand og udj Bygselen har nødt forlindring til 5 á 6 Rdr:
hvorfor Parterne fandt for got, Forlig med hinanden at treffe saaledes, at ermeldte Mari Røen skal gifves
i Aabod af Ole Drage 3 Rdr: foruden den
Staaur, paa Gaarden findes til 1 Rdr:
beregnet, og (for) den resterende Landskyld 1 Rdr: 1 mrk. 13 s. derimod
beholder hand et Sæl same Gaard tilhørende, eller det til Høystbydende
afhænder.
1711: 28
Eftter 3de ganges paaraabelse om flere
fandtes, som Sager hafde indstævnt, eller noget at lade publicere, og dertil
blev svaret Nei, opsagdes Retten for den/n/e Dag og Ting.
Ao: 1711. d: 29 Junij holdtes et
Almindeligt Som/m/er- Skatte, og Sage-Ting for Østensøe Skibredes Almue paa den
Gaard Berfven i Wigøers Præstegield, tilstædeværende paa Hr: Assessor Hansøns
Wegne Sr: Peder Jensøn Smit, Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Lensmanden Ole
Berfven og Eedsorne Laugrettesmænd
Christopher Næs, Ole Axnæs, Knud Tveet, Tollach Nætteland, Ole Østensøe,
Ole Brichsøn, Erich Skaare og Tormund Læpse
med mere Tingsøgende Almue,
hvor da eftter Rettens Sættelse lydelig
for alle tilstædeværende blev publiceret for indførte Pag: 27 Deres Kongl:
Mayts: og Slotslofvens udgivne Ordres og Placater.
Dereftter læst og forkyndt een
Bygselsæddel udstæd af Prousten
Ærværdige Hr: Peder Gielmeiden
til Ole Larsøn paa ½ Løb Smør og 1 L: Salt udj den Gaard indre
Fundeland dat: Wigøer d: 10 Apr: 1711.
Noch een Bygselsæddel udstæd af Prousten
Hr: Peder Gielmeiden til Ole Isacsøn
paa 1 L: Smør, 2 L: Salt, og 1/3 Huud udj den Gaard Læpse, dat: Wigøer d: 26
Martij 1711.
Til same Ting hafde Erich Siursøn Aase
udj Sveens Sogn i Finnaas Præstegield, ladet for Retten indkalde Ole Nætteland
for 1 Rdr: 1 mrk. som hand Erich
Siursøns Broder Ole Siursøn død i
Kongens Tieniste (sag?)de skyldig Wære,
den indstævnte mødte iche, hvorfor Sagen til næste Rettes Dag opsættes,
da Wedkom/m/ende eftter Lovlig foregaaende Warsel paalegges at møde under Straf
for udeblifvelse.
Som ingen eftter 3de ganges lydelig
paaraabelse sig indfandt for Retten noget at fremføre, blev Tinget den/n/e sinde
ophæfvet.
1711: 28b
Ao: 1711 d: 1 Julij blev paa den
Gaard Age udj Ullensvangs Præstegield holdet et Almindeligt Som/m/er- Skatte-
og Sage-Ting for KinserVigs Tinglav, tilstædeVærende paa Hr: Assessor Wilhelm
Hansøns Wegne Sr: Peder Jensøn Smit, Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn,
Lensmanden Lars Bech, og Eedsorne Laugrettesmænd, Johannes Rateig, Aamund
Jordal, Baar Eitreim for Tosten Reisætter, Aad Bleyen for Greb Bleyen, Joen
Aachre for Asbiørn Tveisme, Lars Mauge for Torgiels Hause, AndVe Opheim, og
Salomon Maachesta med mere Tinglafvets
Almue,
hvor da eftter Rettens Sættelse alle
Fol: 27 for indførte Kongl: Mayts: og Slotslofvens Ordres lydelig blefve
igientagne og publicerede.
Noch oplæst et Skiøde udstæd af Hr:
Jørgen Jensøn Brose til Asbiørn Arnesøn paa 18 mrk Smør i den Gaard Helleland i
Ullensvangs Sogn dat: Ullensvang d: 8
Junij 1711.
End forkiyndt een contract oprettet
imellem Klocheren Ole Pedersøn og Aslach Berfven angaaende Deres fælles
Eyendeel udj den Gaard Berfven, hvor Ole Pedersøn eftterdags skal tilkom/m/e 3
Løber, som Niels, Asbiørn, og Østen bruger, derimod Aslach 2 ½ Løb hand selv
bruger, samt ofverbygsel paa 5 Spd: Robbert bruger, resten er Aslach med penge
gotgiort, contracten dat: Age d: 1 Julij 1711.
Noch Tinglæst og paaskrefven et
Gafve-brev udgifven af Aamund Jordal til hands Søn Salomon Aamundsøn paa 1 ½
Spd Smør udj den Gaard Bue i Odde Sogn, dat: Jordal d: 12 Maij 1711.
Widere publiceret et Fæstebrev udstæd af
Monsr: Johan Randulf til Lars Gundersøn paa ½ Løb Smør udj indre Alsager, som
af Faderen Gunder Larsøn for hannem er afstaaen, dat: Bergen d: 23. Maij 1711.
1711: 29
Noch een Bygselsæddel udgifven af Mad:
Sl: Burrennæi til Ole Wichingsøn paa 3 Spd Smør i den Gaard Kampesta, hvoraf
Bygsel-rettigheden tilkom/m/er Bergens Rectorat, dat: Bergen d: 4. Januarij
1709.
End een dito udstæd af Ingebricht Enchen og Kristi Joens Datter til Mons Larsøn, af den 1ste paa ½ Pd: Smør, 1/3 Huud, og 1/3 Giedskind, af
Kirsten paa 2 ½ Pd: Smør, 2/3 Huud, og 2/3 Giedskind i den Gaard Øvre-Berfven, dat: d: 8. Janu: 1704.
1.
Til Same Ting hafde Sr: Peder Jensøn Smit eftter Opsættelse paa
Høst-Tinget ladet atter indkalde Disse Hambre for begangne Leyermaal med Lars
Baarsøn Soldat,
Faderen Ole Hambre mødte paa sin Datters Wegne, og tilstod Stevnemaalet
at Være Lovlig, hvorpaa Sr: Smit tilspurde, hvorlænge det Var siden, hun kom i
Barselseng, hvortil Faderen svarede, Aar og Dag, og Soldaten har nu til Vaaren
2de Aar \Vaaren/ udj Kongens Tieniste borte,
derfor Sr: Smit formeente, eftterdj Soldaten saa rum Tid for Hindes
Barselseng Var bortreist, at mand iche til Wisse kunde Wide, om hand billig for
Barne-fader kunde Ansees eller ey, og Sagen derfor indtil nærmere Kundskab og
Eftterretlighed fra ham kand indhændtes, maatte worde opsat, som og eftter
raison blev samtycht.
2.
Noch af Sr: Smit Var Ved Lensmanden Lars Bech, Povel og Lars Sexe
indstævnt Efvind Mauge for 3de Rdr: hand eftter forlig paa hands Datters Wegne
for gi(or)de Omkostninger, da hun til Findmarchen bl(ev) afsendt, Sr: Smit
hafde tilsagt,
eftter tilspørgelse om Lovlig Warsel nægtede den citerede at hafve nødt,
hvilchet Stevne-Widnerne ey heller kunde afhiemble, hvorfor Sagen til Lovligere
Kaldsmaal inden næste Rettes Dag opsettes.
Noch hafde Monsr: Peder Jensøn Smit Ved
Lensmanden
1711: 29b
Lars Bech og Povel Sexe ladet indstævne
Arne Store Naen, for hand med riis hafde Slaget Tosteen Maagestads Søn,
den citerede mødte, og tilstod Lovlig at Være stevnt, derhos fremlagde
sit skrifttlige svar, som hand for hæshed næppe kand tale, hvor hand forklarer,
at same Tostens Søn ungefær 10 á 11
aar hafde skaaret nogle Grener af et
Sellie-Træ Den/n/em tilhørende, og derforuden Weltet stene ofver Deres Bøe,
hvorved hands Moder, som same Tid laa paa Marchen sofvende, nær hafde taget
Skade, hvorom hand han/n/em tiltalte, og bad med saadan Giæcheri at indeholde,
men da hand med same holdt Ved, gav hand ham med et riis noget hug, hvorfor
hand formodede at Være angerløs,
herom efter begiæring af Sagsøgeren
Afsagt.
Arne Store Naen frikiendes for
Sagsøgerens paatale, eftterdj den tillagde Sigt iche for andet end Børne-Werch
kand ansees, baade af Forseelsens ringhed, samt den slagnes Alder og paastand,
og iche til Slagsmaal i Lofven kand hentydes.
3.
Ydermere hafde Monsr: Smit ladet for Retten kalde Ole Birgesøn Ages Kone
for øfvede Skieldsmaal imod Marete Ols Datter Age og beskiyldning for Tyfverie,
Den indstævnte mødte og tilstod lovlig at Være Varslet, derhos
fragaaende, at hun nogen sinde Tyfveries Beskiyldning hinde hafde tillagt, uden
allene hvad de 2de Piger hafde seet, nemlig at hun i Deres fælles Loftt hafde
taget noget Høe,
hvorpaa Sr: Smit paastod, at de Widner, som saadant Skieldsmaal hafde
hørt, maatte til forhør fremkom/m/e, og derfor Siri Age blev paaraabt først sit Widne at aflegge, hvilchet Ole Birgesøn
imodstod, efttersom hand ansaa Hinde for een Wirchelig uVen og Afvindsmand,
hvorpaa hand og begiærede Naboers og andre nærWærende Widner og betenchende,
som alle saadant iche
1711: 30
kunde nægte, men Deres mellemVærende Had
og uVenskab at wære kundbart, kunde derfor for et Lovlig Widne iche ansees, men
Johannes Age blev dernæst paaraabt sit
Widne at aflegge, og Var same Mand den {afdødes} beskiyldte Piges Morbroder, og
derfor eftter Lofv: Partisk, men som Monsr: Smit Wilde hentyde den/n/e sag til
til een Ære-sag, saa Var hand eftterfølgende paastaaende, udinden ofvenmeldte
Widne, at som Ole Birgesøn eller hands Kone iche med noget tilstræchelig eller
particulair Widne beViser Siri Age nogen sinde at hafve baaret saadant Afvind
til hinde, som Lofven een Afvindsmand tillegger, protesterede hand i
kafttigste!! (krafttigste) maader, hindes Widne maa antages, eftterdj de io maa
Widne efter Lofv: 1 B: 13 C: 17 Art:
som hos Sagens tildragelse har Wæret, og deraf Veed. Men som Johannes
Age, det andet Widne i den/n/e sag tilstod, tillige at hafve hørt paa de
Skieldsord, som imellem Ole Birgesøns Kone og Siri Age same Tid passerede, og
derforuden, som for er meldt, er hands uVen, som hand Virchelig bekræfttede, aldt
saa kand hun eftter Lofv: 1 B: 13
Cap: 16 og 18 Art: iche for u-partisk
admitteres,
men i den/n/e af Monsr: Smit formeente Æresag Johannes Age til Widne fremæsket, og eftter Eedens Oplæsning adVarsel om Meneed forelagt. Hvorpaa hand
eftterfølgende eedlige Widne aflagde, nemlig at hafve hørt Ole Birgesøns Kone
at hafve beskiyldt Marete Ols Datter for 1 eller 2 aars Tyfve(rie).
Derpaa blev end Ole Birgesøn saaVelsom hands Kone tilspurt, om de hinde
noget Tyfveri hafde tillag(t, el)ler saadan beskiyldning Vilde Vedstaa, hvortil
de svarede, iche for andet end, som den gang passerede, og Widnerne kand
forklare, som same tid Vare indkaldede, nemlig
Ingelev Grebs Datter, som saaledes aflagde sit Eedlig Widne, at fordj de
paa
1711: 30b
Et Loftt paa Age nogen tid hafde savnet
Høe, som tilhørde Ole Birgesøn og Ole Larsøn
den beskiyldte Piges Morbroder, derfor Var Ingelev Ole Larsøns Kone tillige med een Pige, som er det andet Widne, gaaen op at holde
Wagt i Lofttet, for at erfare, hvem Høet bortog, og hafde der paa een Lem ofven
ofver lagt sig, da Pigen indkom nemlig
Marete Ols Datter, og af Ole Larsøns Sengestæd i Same Boe tog een god Wondel
Høe, hvorfor de Hinde tiltalte, derpaa hun svarede, at hun meente den Onde
regierte Dem, at de stod paa Lureri og Tyfveri, i det same kom Ole Birgesøns Kone og Wærmoder, Widere Vedste hun iche at Widne.
Dereftter aflagde Guri Erichs datter følgende edlig Widne, at hun med
Ingelev Var gaaen op i Lofttet at fornem/m/e hvor Deres Høe blev af, og lagde
sig ofven paa een Lem i same Loftt, hvor pigen da op kom og Tog Høe af Ole
Larsøns Sængestæd hvorfore hun tog
hinde fat, dereftter Marete tilspurde hinde, om den Slem/m/e hinde nemlig Guri
regierede, eftterdj de sad paa Lureri og Tyfverie, derpaa forlod same
Guri Marete, som gich sin gang, da de andre, som for er meldt, kom/m/e op.
Ole Pedersøn Degn paastod paa Marete Ols Datters Wegne, at hinde intet
Tyfveri Var ofverbeviist uden den liden
Waandel Høe, hun fra sin Morbroder skulde hafve taget, hvilchet end iche eftter
hands formening Var hinde Ved 2de Widner ofverbevist, da eftterdj Ole Birgesøns
Kone eftter det forige Widnes
forklaring hinde 2de aars øfved
Tyfverie hafde tillagt, saa formoder hand, Ole Birgesøns Kone for saadan
ulovlig tillæg maa straffes, hun frikiendes, og Erklæres.
Sr: Peder Jensøn Smit som Ombudsmand paastod iligemaade, at Ole Birgesøn
Ages Kone for sin grof-
1711: 31
Ve og ær-rørige Beskiyldning øfved paa
Marete Ols Datter, som dog her for Retten nu iche med noget giyldig eller Lovlig
Widne er afbeVist, saasom den ringe Wondel Høe, hun i sengene af hindes egen
Morbroders af barndom taget hafver iche
kand Være tilstræchelig at ofVerbeVise hende 2de aars Tyfveri, Ved hvilchen
beskiyldning hindes ærlige navn een Skandflech er paasat, til Wilchaarlig straf
og Bøder eftter Lofven, og Dom/m/erens Skiøn bør ansees, hvorpaa een retmessig
Dom Var begiærende.
Herpaa Parterne blefVe tilspurde, om de Widere hafde at fremføre,
hvorpaa de hinanden for Retten tilbøde Forlig,
Marete Ols Datter bad Ole Birgesøn og hands Kone om Forladelse og
Wenskab, og at de hinde den begangne Forseelse iche Wilde tilregne, eller
derofver bære Fortrydelse. Ole Birgesøn
Age derimod erklærede Marete Ols datter, at hand eftter foregaaende benægtelse
iche hafde noget u-ærligt eller usøm/m/eligt hinde at tillegge, men Wilde altid
forsichre hinde om sit Wenskab og gode efttermæle, hvorpaa de hinanden
haandtoge og dermed Sagen paa alle
sider eftter mindelig Forening og Ombudsmandens samtyche blev ophæfvet.
4.
Lieutenant Johan Davidsøn som
Kirche-Værger til KinserVigs-Kirche
hafde Ved Lensmand Lars Bech og Hans nedre Sexe ladet for Retten kalde
angaaende resterende Kirche-Landskiyld,
Povel Sylvestsøn for 4 mrk. 5 s.
Sylvæst Sexe for 5 mrk. 6 s.
Tosten Sexe for 1 Rdr: 10 s.
Siur Sexe 4 mrk. 2 s. Knud
Sexe 4 mrk. 13 s.
de citerede mødte iche, derfor
Afsagt.
De indstævnte paalegges til næste Rettes
dag eftter (Lov)lig Warsel at møde
eller lide Dom for udeblifvelse.
5.
Opsidderne paa Øvre Sexe hafde samtlige ladet indstæv[ne] Deres paa mit
Sexe og Nedre Sexe boende Naboer for \De/ deres bu-hage Ved Deres Faar lader
udbede,
Stevne-Vidnerne Lars Bech og og!! Isach nedre BerfVen afhiem-
1711: 31b
lede Deres Kaldsmaal, derpaa blefve Parterne tilspurde, om De
hafde Fælles bede og Fæmarch, hvortil de svarede, at Dem imellem var til deels
een Merchesgaard, saaVit der kand gierdes, men i Fieldet er det umueligt at
Fæste Gaard, hvor de allene har giætet Deres faar.
Afsagt.
De paa mit Sexe og Nedre Sexe tilfindes saaVelsom de paa Øfver Sexe Gaarden, saaVit den recher, at Vedligeholde,
for det øvrige een hver eftter anpart og Billighed at hafve Wagt paa deres
faar, eller lide Dom eftter tiltale.
6.
Same Tid hafde Mons Hambre ladet indstævne Ole Hambre Ved Lensmand Lars
Bech og Elling Bastetuun angaaende Løsnings-Ret, som Mons Hambre formeente sig
at hafve til 2 Pd: 17 ½ mrk. udj deres paaboende Gaard Hambre, som nu af Ole
bruges,
den citerede mødte, og tilstod Lovlig at Være stævnt, derhos paastaaende
sig til sin paaboende Eiendel at hafve lovlig adkomst.
Afsagt.
Som det omtvistede er een Odels og
Eyendoms Trette, og derfor iche her kand afskiediges, aldt saa henVises det
eftter Lofv: anledning udj 5 B: 3
Cap: 10 Art: til Aastædet, hvor da
eftter lovlig omgang een hver skal hende ret.
7.
Ane Lars datter hafde ladet indkalde Elling Wastuun, for hand hos
Hem/m/ing Præstgaard skal hafve kiøbt een Koe
hinde tilhørende, som for same ulovlig Sal af hinde ogsaa Var indstævnt,
som begge mødte og vedgich lovlig Warsel, hvorpaa citanten paastod fyldest
betalning for sin Koe, som unden hindes minde Var afhændet af Hem/m/ing, som
den paa Leye hafde, hvilchet hand for Retten Vedstod, men dog sagde sig at
hafve begiært Eyermandens samtyche den at afhandle, hvortil hun dog intet hafde
svaret hverchen ia eller Ney, derom eftter begiær af Parterne
Afsagt.
Eftterdj Hem/m/ing Præstegaard selv
tilstaar af Ane Lars Datter at hafve haftt den omtvistede Koe paa Leye, og den
1711: 32
uden tilladelse at hafve afhændet aldt saa tilfindes hand eftter Lofv: 5
B: 8 C: 10 Art: at indestaa for same Koe, og Hinde enten saa god Koe eller betalning og fyldest derfor, naar hun
det forlanger, at forskaffe under Widere adfær eftter Lofven, Elling Wastun frikendes for hendes paatale,
som hand eftter Lofv: 6 B: 17 C: 7 Art: hafver tilstæde ført sin Kiøbmand.
8.
Halver Ullestad hafde iligemaade for Retten ladet kalde Biørn Grytøren
for 6 Rdr: 1 mrk. som hand han/n/em
skuldig skulde wære,
den citerede mødte iche, men Lensmanden paa hands Wegne fremlagde et
skrifttlig indlæg, hvorudj hand foregifver sig same Krav at hafve betalt, derimod hafde Halver Ullestad her 2de Widner
fremført, som same Krav han/n/em skulde ofverbevise, hvilche uden Contrapartens
gienmæle iche kunde examineres.
Afsagt.
Sagen opsættes til næste Rettes dag, da
Vedkommende eftter Foregaaende Lovlig Kaldsmaal sig haVer at indfinde eller lide Dom for udeblifvelse.
Herpaa blev Retten Kl: 9 á 10, som det
Var hellig aftten, ophæfvet.
Ao: 1711 d: 3 Julij holdtes
Almindeligt Som/m/er- Skatte- og Sage Ting paa den Gaard Aandeland for
Grafvens, UlVigs og Eidfiords Sogner, tilstædeværende Kongl: Mayts: Foged Sr:
Ole Larsøn, paa Assessor Hansøns Wegne Sr: Smit, Lensmanden Baar Spaanheim og
Edsorne Laugrettesmænd Ifver Spaanheim,
Lars Kløfve, Niels Lione, Ifver Næsheim, Arne Herrei, Lars Spilden, Aamund
Wichnæs, og Elling Ose,
Da eftter Rettens (Sæt)telse blev
lydelig læst og forkiyndt de forhen fol: (27) indførte og extraherede Kongl:
Mayts: og Slotslof(vens) Ordres og Placater.
Dereftter oplæst et Pantebrev udgifvet
af Herman Wiingaard til Johannes AalVigen paa hands iboende Huser, staaende i
Grafvens Sogn paa Eye for 17 Rdr: dat: Eye Tingstæd d: 4 Martij 1711.
Noch publiceret eet Skiøde udgifvet af
Baar Spaanum
1711: 32b
Til Peder Nilsøn Mehuus paa ½ Løb og 5
mrk Smør samt ½ Huud med Bygsel og
Herlighed udj den Gaard Mehuus dat: Aandeland d: 3 Julij 1711.
End forkiyndt et Pantebrev udgifvet af
Peder Christophersøn Kiærland til Lars Spilden for 98 Rdr: hvorfor hand pandsætter sin paaboende Gaard
nedre Kiærland 1 Løb Smør og 1 Hud,
dat: Aandeland d: 3 Julij 1711.
Et dito Tinglyst, udgifvet af Kari
Aslachs Datter Espeland, til Ifver Nilsøn paa ½ Pd Smør med Bygsel og Herlighed i den Gaard Espeland, dat: Lille grafven d:
18 Martij 1710.
Noch een Bygselsæddel Tinglæst udgifven af Hr: Hendric á Møinichen til Joen
Siursøn paa 1 Spd: Smør, og 1 Buchskind i Breche udj nedre Følchedalen i
Grafvens Sogn dat: Hagestad d: 3 Julij
1711.
Een dito publiceret udstæd af Hr: Assessor Wilhelm Hansøn til
AnVe Tostensøn paa ½ Løb Smør ¼ Huud,
og ¼ Tynde Salt i den Gaard Liøne udj UlVigs Sogn i Hardanger, dat: Aandeland
d: 3 Julij 1711.
Same Tid lode De Dan/n/emænd Povel
Haldanger og Tolleiv Hachestad opbyde sine Myndlingers Joachim, og Daniel Rasmusønners tilfaldne
Arfveparter, bestaaende i een deel Løsøre, som sig til 12 Rdr: 3 mrk. 2 s.
beløber eftter Skifttebrevets formeld, som de tillige fremViiste, begiærende
herom TingsVidne.
1.
Til same Tid hafde Sr: Smit for Retten ladet indkalde Lars Jeltnæs og
Hald Wichnæs for begangne Skieldsmaal og Slagsmaal,
de indstævnte mødte, tilstaaende lovlig at Være Warslede, hvornæst
Sagsøgeren eftter det forhen aflagde og nu tilstædeværende Vidnesbyrd begiærede
Afsigt, hvorpaa de skyldige Ham tilbøde Forlig, som og blev imodtaget, og
dermed Sagen ophæfvet.
2.
Noch hafde Sr: Peder Jensøn Smit som Sagsøger ladet fremkalde Povel
Baarsøn HielmeVold for begangne Leyermaal med sit Søskendebarn Guro Ols
Datter som iligemaade herfor til Doms lidelse
var indstævnt,
Begge mødte, og tilstode baade lovlig Stevnemaal at hafve nødt, som og
Forseelsen af Dem at Være begangen,
1711: 33
Derhos tilbød Povel Baarsøn Sagsøgeren
eftter yderste Formue Bøder 15 Rdr:
hvorfor hands Fader caverede, som og blev imodtaget, Qvindfolchet tilfindes sig eftter Lofv:
strafskiyldig, uden Widere forewending, og derpaa Vare samtlige Dom
forlangende.
Afsagt.
PoVel Baarsøn HielmeVold tilkiendes for
begangne Leyermaal med sit Søskendbarn
eftter indgaaet forlig med Sagsøgeren til Hannem de accorderede 15 Rdr:
at erlegge, samt eftter udstanden Aabenbare Skrifttemaal, /: som Lofv: 6 B: 13 Cap: 13 Art: om/m/elder
:/ sig paa 3 aars Tid til Fiskeleyene
Syndenfields at forføye. Guro Ols
Datter tilfindes iligemaade, eftter Lofvens tilhold, 2de Rdr:, yderste Formues
Bøder at betale, og eftter udstanden Skrifttemaal Nordenfields til Fiskeleyene
at henrøm/m/e, 3de aar der at forblifve.
3.
Albert Smit hafde Ved Skafferen Erich Eye og Ole Ifversøn yttre Eye
ladet for Retten kalde Ole Jørgensøn Haugsnæs for tilskyldige penge 1 Rdr: 2
mrk. 8 s.
paa den indstævntes Wegne mødte ingen, dog forlangede Monsr: Johannes
Teiste paa citantens Monsr: Smittes Wegne herpaa kiendelse.
Afsagt.
Som den indstævnte Ole Jørgensøn
Hougsnæs hverchen selv mødte, ey heller nogen paa hands Wegne, herudj
forklaring at gifve, saa opsættes Sagen til næste Rettes dag, da han/n/em
paalegges at møde under straf eftter Lofven.
4.
Noch af same Mand Ved næst ermeldte Kaldsmænd Var indstævnt Nils
Simensøn Røn/n/estrand for Gield (.? …?) 4 s.
paa den indstævntes Wegne mødte Guli(ch ….)land, og tilstod ichun 11
mrk. Witterlig gield, herpaa (Johan)nes Teiste Var Dom begiærende.
Afsagt.
Nils Simensøn Røn/n/estrand tilfindes
eftter hands fuldmægtiges tilstaaelse at betale de 11 mrk. Vedgaaen gield,
saaVelsom processens Omkostning med 2 mrk. inden 15 Dage under Nam eftter
Lofven.
1711: 33b
5.
Noch hafde Anders Legrey Ved Halsteen Warbierg og Arne Legrei ladet for
Retten kalde Lensmanden Baar Spaanum, for at fremVise sine adkomster til den
Gaard HielmeVold,
den indstævnte mødte, og begiærede Opsættelse til næste Rettes dag, da
hand sin adkomst Vilde fremVise, hvormed contraparten Var fornøyet.
Afsagt.
Lensmanden Baar Spaanheim paalegges til
næste Rettes Dag sine adkomster at fremVise.
6.
Christopher ØdVen hafde Ved Lensmanden Baar Spaanheim og Find Lisebreche
ladet indstævne Ifver Wichnæs for lante!! (laante) penge 1702 10 mrk.
saaVelsom 1707 for ham udlagde penger 2 Rdr: med dessen paaløbende Renter
eftter hands formening 7 mrk.
den indstævnte mødte og tilstod Lovlig at være warslet, citanten paastod
Dom til Skadesløs betalning, derimod den indstævnte foregav at Christopher
ØdVen mod de 10 mrk. hafde faaet af ham een Tylt Tym/m/er, og for lige saadant
Tym/m/er sig i Bergen de tider at hafve faaet 4 Rdr:, for de 2de Rdr: sagde
hand intet at hafve nødt, men den Besigtelse, hvorpaa same penge skulde være
anvent, af contraparten Christopher ØdVen allene at være begiært.
Derpaa blefve Parterne saaledes forenede, at Christopher af Ifver
Wichnæs skulde nyde 1 Rdr: 3 mrk. og
derpaa fælles pretentioner ophæfvedes.
7.
KircheVærgeren Helgie Lægrei hafde atter ladet, eftter opsættelse paa
Høst-Tinget, for Retten kalde Eidfiords Almue for Deres modVillighed Ved Kirchens
reparation, derhos paastaaende, at Han/n/em hands giorde forskud til Kirchen,
som sig til 7 Rdr: 2 mrk. 8 s: beløber, maatte gotgiøres,
af de indstævnte mødte de fleste, som tilstode at Være lovlig Warslede,
derhos foregifvende, at de om same reparation
førend den skiede, iche Vare advarede, hvorimod Kir-
1711: 34
cheWærgeren paaraabte Præstens atest,
som om det same Stifttskrifverens ordres og Anstalt hafde paa Kirchebachen
forkyndt, hvilchet Hr: Hendric á Møinichen og selv Vedgich, og derpaa erbød sig
Eed at aflegge. Noch fremkaldede hand Klocheren, som iligemaade Vedstod same
adVarsel til Almuen i sit paahør at Være giort paa Kirchebachen, men hvad
tid for eller eftter reparationen Vedste hand egentlig iche, derforuden
tilstode adskillige af Menigheden for Deres Boepæl forinden same Kirchens Arbeide
at være tilsagde og Warslede, eftter tilspørsel sagde ogsaa io De bæste
Mænd af same Sogn, sig at Være fornøyede
Deres Andeel af same reparations Forskud at erlegge, derpaa blev
Afsagt.
Eidfiords Menighed eftter foregaaende Omstændighed og
forklaring, samt de bæste Mænds giorde tilbud, tilfindes een hver eftter Andeel
at betale hvad omkostning Kirche-Værgeren Helgie Lægrei paa reparationen har
anVendt, holdende sig den Ligning, som Sognepræsten Hr: Hendrich á Møinichen om
same Tilskud har forfattet
eftterretlig, under Nam og execution eftter Lofven.
Ao: 1711 d: 1 Julij holdtes
Almindeligt Som/m/er- Skatte og Sage-Ting med WasVær Tinglav paa den Gaad!!
(Gaard) Boelstad, nærværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Søren Glad, Lensmanden
Johannes Boelstad, og Eedsorne Laugrettesmænd
Nils Haarvei for Erich Træfald, Ole Styfve, Joen Haarvei, Ole Hernæs for
Gulich Fannæs, Ole Roe, Jacob Brechuus, Ole Biø(rn)dal, og Jacob Styfve,
da
eftter Tinget af Kon(gl: Mayts:) Foged Var sat, og Almuen til
Fredelighed og (Skich)elighed formanet, meden Tinget holdtes, blev
eftterskrevne documenter lydelig for alle oplæst.
1. Den Kongl: Allernaadigste
Forordning om LandMilitien i Norge dat:
28 Febr: 1705.
2. Kongl: Reglement om
Com/m/isfarerne dat: Kiøbenh: d: 6 Apr:
1711.
1711: 34b
3. Placat om hvad St\r/af
Bøndernes erteede ulydighed skal paafølge, nemlig til Fæstningerne at indføres
og der afstraffes, dat: SlotsLofven d: 8 Apr: 1711.
4. Kongl: Forordning om
adskillige extraordinaire Paabud i Norge
dat: Kiøbenh: d: 21 Febr: 1711.
5. Slotslofvens Anordning til
Fogderne om at hafve indseende med Wedkom/m/ende i deres Fogderiers district
angaaende Skoeskattens udredelse af Deres Hustruer, Børn og Tyende for hver \af/ 2 pr: dat: SlotsLofven d: 17 April 1711.
6. Missive til
Stifttsbefalningsmanden om behørig Anordning til De Paabudne Skatters
indrifvelse til rette terminer at giøre, dat: Aggerh: d: 24 April 1711.
Dernæst eftterskrevne brefve anviste og
oplæste.
1. Lars Milsous udgivne Skiøde
til Siur Jacobsøn paa ½ Løb, 9 mrk. Smør udj Langeland i Teidalen dat: Berg: d: 29 Apr: 1711.
2. Idevert Hansøns udgivne
Skiøde til Rasmusøn!! Eide, Borger i Bergen
paa 1 Pd: Smør uden Bygsel i Bærstad i WasVær Tinglav, dat: Bergen d: 3
Decembr: 1710.
3. Gulich Bræchuus, Størch
Aarhuus, og Ole Tveites udgivne Skiøde paa 9 mrk Smør i Teiten udj Teidalen,
{som} som den kiøbende Johannes Teiten selv beboer, dat: Efvanger d: 24
Novembr: 1710.
4. Lars Milsous udgivne
Bygselsæddel til Reserv-Soldat Gulich Børgesøn Møgletveet, paa 1 ½ Spds Leye
udj bemeldte Gaard dat: 6 Febr: 1711.
5. Hr: Nils Weinvigs udgivne
Bygselsæddel til Knud Knudsøn /:
tilforn boende paa Biørgo :/ paa 9 mrk.
Smør udj Præst(ebo)lets tilhørende Jord Kidenæs dat: 11 Martij 1711.
6. Dito fra Hr: Nils
Weinvig udstæd til Anders Endresøn
Ellie paa ½ Løb udj same Gaard, som Opsidderen selv eyer og Præsten allene derofver raader Bygselen,
dat: Wangen d: 12 Junij 1711.
7. Een Bygselsæddel udstæd af
Ananias Wrangel paa 1 Pd: Smør udj Bræchuus, til Michel Gulichsøn af dato 26 Junij 1711. ey publiceret, fordj hand iche hafde tient
Kongen.
1711: 35
Ao: 1711 d: 3 Julij begyntes
eftter Fogdens beram/m/else et Almindeligt Som/m/er og Skatte-Ting for Wangens
Tinglav, nærVærende Kongl: Mayts: Foged Sr: Søren Glad, Bunde-Lensmand Wiching
Tvilde, Eedsorne Laugrettesmænd Rasmus
Rochne, Lars Ygre, Biørne Molster (Mølster), Nils Seim, Ole Æen, Ole Kyte, Nils
Eye og Størchaar DrøgsVold,
med Alle Brefvers publication, blev
opsat, efttersom Tingene udj Hardanger, som enda continuerede, hindrede
Sorenskrifverens NærVærelse indtil
Den 7de Ejusdem, Da eftter Retten Var sat, og Almuen af Fogden
om Wedbørlig Skichelighed erindret, blefve de forindførte Kongl: Mayts: og
SlotsLofvens Forordninger og Placater Allerunderdanigst læste og publicerede
for samtlige nærværende.
Dernæst et Skiøde udgifvet af Lars
Pedersøn Rondve til Mad: Else Funches paa 18 mrk. Smør udj den Gaard
Fladlandsmoen i Qvitler Otting paa Wos beliggende, dat: Wangen d: 30 Maij 1711.
2. Een Contract oprettet imellem
Lars RondVe paa den ene, og Anders Skieldal, Lars Skieldal, Endre Na.rheim(?),
Lars Duchesteen og Einer Lunde paa den anden side, at Lars RondVe for Deres
gamle Moders Torbiør Knuds datters Logemet, Underholdning og Tilsiun skal nyde
hindes tilfalden Andeel i Sterboen eftter hindes Sl: Mand bestaaende i eendeel Løsøre, og 16 mrk Smør
i den Gaard Skieldal, samt Ofver-Bygsel paa 2de mrk. Efvanger Kirche tilhørende
Wurderet 16 Rdr:, dat: Wangen d: 3 April 1711.
3. Et Skiøde udgifvet af Siur
Spaanheim til A(….?) Ringheim paa 4 Pd: Smør udj den Gaard Bry(n i) Bordals
Otting paa Wos dat: Spaanheim d: 24
Jan: 1(711?)
4. Et Skiøde udgifvet af Joseph
Grofve til Ellen!! (Elling?) Olsøn paa 1 Løb Smør i Same Gaard Grofve, samt
Ofverbygsel paa 6 mrk Præstbolet
tilhørende, derfor gifvet 50 Rdr: dat:
Grofve d: 3 Julij 1711.
1711: 35b
Noch Tinglyst et Fæste brev udstæd af Kongl: Mayts: Foged Sr: Søren Glad
til Siur Aslachsøn /: eftter tilladelse
af Sessionen :/ paa 2 ½ Løb og 6 mrk
Smør Apostels Gods, hvoraf Deres Maytst: 4 Pd: Smør tilkom/m/er, samt halfve
parten udj Qvaals Teigen 6 mrk., ryddet
og lagt eftter Matriculen blef forfattet,
Bygsel-brefVet dat: Bergen d: 21 Martij 1711.
2. Noch een Bygselsæddel udstæd
af Mad: Chrestence Milsou til Nils Erichsøn
Soldat paa 1 Løb Smør, udj den
Gaard øvre Herre udj Bordals Otting paa Wos beliggende dat: Bergen d: 15 Decembr: 1710.
3. Een Bygselsæddel udgifvet af
Hr: Niels Weinvig Pastor paa Wos til Elling Børgesøn Wæte paa 1 Løb Smør udj
same Gaard, som hand selv eyer, og Bøgselen allene tilkom/m/er Præstebolet dat: Wangen d: 3 Julij 1711.
4. Et Fæste-brev udgifvet af
Monsr: Lars Milsou til Anders Nilsøn paa 1 Løb 1 Pd: 7 ½ mrk. Smør udj den
Gaard Mittuun i Wiger Otting paa Wos beliggende, dat: Bergen d: 26 Martij 1711.
Til same Tid hafde Knud Oskiær med sig hafvende Ole Haugen for Retten indkaldet Rognald Skiple for
begangne Slagsmaal,
den indstævnte mødte iche, Stevnemaalet kunde ey heller afhiæmbles, som
Citanten selv er et StævneVidne.
Afsagt.
Som Stævnemaalet iche Lovlig kand
gotgiøres, og den indstævnte ey heller mødte, saa opsættes Sagen til næste
Rettes Dag, da Wedkom/m/ende med Stevnemaalet Lovligere bør omgaaes.
(Ole Larsøn) Grimesta hafde atter
igien /: som forhen 2de gange Var
skied, og af Fattelse paa Warsels hiem/m/el, og Widner er blefven opsat :/ nu til dette Ting ladet indkalde sin
Søn/n/e-Kone for fælles Midler, hand med sin afdøde Søn hafde haftt, og derfor
eftter hands død ingen Rigtighed har nødt,
Knud Nestaas,
1711: 36
Som same Kone nu hafde til ægte, mødte
paa hindes Wegne, og tilstod Lovlig at Være Warslet, hvorpaa citanten blev tilpurt, hvorudj det foregivne Fælleskab
bestoed, hvortil hand svarede det at Være 2 Kiør, 2 Qviger, 1 Kalv, 6 Gieder
med 4 Kied, og 2de Faar, som hand Søn/n/en hafde ofverladt, Derimod har hand af
sin Søn/n/e-Kone eftter Mandens død bekom/m/et 6 Rdr:, Widner, til dette hands forebringendes
Stadfæstelse hafde hand indstævnt Anbiør Grimesta og Ingebor Lunde begge u-partiske, noch fodrede!! (fordrede)
hand eftter sin Søn 7 Rdr:, som hand sig eftter Søsterens Død skulde hafve
tilegnet, hvorom Hadle UqVitne skulde bære Widne. Contraparten foregav paa sin Kones Wegne hands Krav at Være
urigtig, undtagen 2de Kiøer, som hindes første Mand sagde sig for Faderen at
hafve soldt for 8 Rdr: hvilche til
Fælles brug og underholdning blev anvent. De 7 Rdr: som hands Søn af Søsteren
skulde hafve lant!! (laant), sagde hand paa Skifttet at hafve omtalt,
Contraparten derimod [sagde]?, at de ingen Wished derom hafde, enten det Var 5.
6. eller ingen, men Vel at hands afdøde Formand paa sin Søsters begrafvelse
skulde anVent 4 Rdr: 1 mrk. 8 s.
derforuden hafde hand herom paa Skifttet ingen Bevislighed medbragt, ey
heller for de ofvenmeldte Creature da begiæret Wederlag, hvorom hand
Skiftte-forretningen dat: d: 19 Novemb:
1709 i Rette lagde, hvor hand allene
for 4 mrkes Krav findes indført, og derforuden skied udlæg; Foruden de forhen
oppebaarne (….?)staaede 6 Rdr: foregav
Knud Nestaas Ole Larsøn end at hafve an/n/am/m/et 2 Rdr: hvorpaa hand dog ey hafde anden bevislighed
end partiske og paarørende Widner.
Hvorpaa de 2de første af Ole Larsøn indstævnte Widner blefve fremkaldede,
1711: 36b
Og Eeden Dennem forelæst, som og af
Anbiør Grimestad aflagt, og derpaa eftterfølgende Widne, at Ole Larsøn hafde
med sig bragt, da hand kom til Grimestad, 2 Kiør, een aars gam/m/el Gra oxe, 1
Kalv, 1 Faar med Lam, 5 Gieder med Deres 5 Kied, hvilchet hun paa hands Wegne
Sommeren ofver hafde tilsiun med, men hvorledes hand Dem afhændet, endten hand
derfor af Søn/n/en fich lige eller ey, Wedste Hun iche, eller hvem af Dem det
siden Høsten tilkom, efttersom begge sig Deres fælleshafvende hver i sær
tilægnede, mere sagde hun sig iche at
Vide.
Hvoreftter det 2det Widne
Ingebiør Lunde blev paaraabt,
som eftter aflagde Eed giorde følgende forklaring, at hun af den afdøde hands
Søn eengang hafde hørt, da hand med sin Fader Var i nogen u-enighed, at førend
hand Wilde hafve saadant levnet, Wilde hand gifve sin Fader 20; 30. eller 40.
Rdr: og dette passerede ungefær 2 aar
for næstleden Foraar, ydermere sagde hand, sig iche Wilde hands Forældre skulde
gaa slet fra ham, men om hand ichun hafde 2 s.
Wilde hand med Dem dele den ene,
Widere Vedste hun iche at Widne.
Herpaa blefve Parterne tilspurde, om de Widere hafde at fremføre,
hvortil Ole Larsøn som Citant svarede Ney, at hand paa sin fordring iche mere
bevis hafde.
Knud Nestaas foregav, at hands afdøde Formand handlede allene med sine
egne penge, som hand paa Rente hafde optaget, saa baade profiten og Skaden Var
hands egen allene,
og herpaa Vare de samtlige Dom begiærende.
Afsagt.
Som Ole Larsøn sin Fordring eftter sin
afdøde Søn Lars Olsøn, hverchen med Haandskriftt eller anden nøyagtig og
tilstræchelig beviis eftter Lofvens tilhold
Libr: 5 C: 13 Art: 45
kand gotgiøre, og der-
1711: 37
foruden udj den i Rette lagde
Skiftte-forretning i Søn/n/ens Sterboe iche for mere end 4 mrk beviislig Krav
findes indført, saa frikiendes den indstævnte hands Sønne-Kone Ragnilde
Hermunds Datter for dette hands ugrundede Krav.
For den/n/e dag blev Retten Klochen 8 á
9 opsagt.
D: 8. Ejusdem blev Retten igien om
Morgenen sat, og alle de paaraabte, som Sager hafde indstævnt, hvorpaa
3.
Sig først fremstillede Erich Soue, som til Tinge hafde ladet kalde
Aamund Soue for Ofverfald, og Strubetag,
Contraparten presenterede i ligemaade og tilstod lovlig at Være Warslet,
derhos fragaaende den/n/e paaførte beskiyldning, tilstod dog, same dag, da
dette Ofverfald skulde passeret, at hafve Vaaren med ermeldte Erich i Skoufven,
og der med han/n/em om Næfver-flæching at hafve skiendtes,
Erich Saue blev tilspurt, om hand paa den/n/e Beskiyldning hafde nogen Bevislighed,
hvortil hand svarede, iche uden allene een Dreng paa 20 aar, som hand i
Skoufven at fleche Næfver med sig hafde leyet, hvilchen allene forklarede, da
hand med Erich Var i Skoufven, at hafve hørt et raab af ham, og da hand løb op
for Bachen, hand Var neden for, og kom Dem nær til Øyesiun, da gich Aamund fra
ham, men Erich saa hand siddende igien paa Marchen, som beklagede sit Brøst,
hvilchet hand sagde ganske at Være fordærfvet og forkryst, og dette tilbød same
Dreng Erich Pedersøn, tienende hos Siur Liøno, sig med Eed at stadfæste.
Noch paaraabte citanten Johan/n/es Torgiersøn Huus(mand) paa Nore-Qvaal, som frivillig mødte og forklarede, at
Erich Ved sin hiemkomst af Skoufven
han/n/em sit Brøst hafde Viist, hvorpaa i den Wenstre Side stod een
Knude, som hand sagde sig af Aamunds beskadigelse at hafve faaet, same Tid
siuntes ermeldte Erich Saue, at kom/m/e ham noget selsom og
1711: 37b
Siuglig for, men hvad hertil Widere Var
aarsag, Vedste hand iche.
Eftter foregaaende Wisse formodning og forklaring, blev for den Sigtede
Eeden oplæst, og eftter foregaaende Formaning eftter Lofv: 1 B: 14 Cap:
6 Art: paalagt, Sagen sig derved at fralegge, hvilchet hand nægtede, og
Var tilfreds at den Sigtende skulde giøre sin Eed, hvilchet ham derfor eftter same
Cap: næstfølgende Art: blef forelagt, som hand frivillig giorde, og derpaa
eftterfølgende beskiyldning fremførte, at hand ungefær 3 uger herfor Var gangen
i Skouen at fleche Næfver, hvor hands Naboe same tid til same ende og arbeid
forefandtes, og der eftter mellemhandlede Skieldsord kom til sig, som den Tid
lagde Næfver samen liggende paa Knæ, og derpaa tog han med den ene haand paa
HofVedet, og den anden haand i Hagen, og saaledes førde ham baglænges imellem
2de Biørcher, og der gnuede og Knuglede ham med Hænderne indtil hand kom neden
for same Biercher imod een qvist, hvoraf hand fich paa den Wenstre side af
Brøstet sin Skade, og dereftter strubede hand ham,
eftter begiæring herom
Afsagt.
Som Aamund Soue Ved Citantens aflagde
Eed Sagen Wirchelig er tillagt, eftter at hand sig med paalagde Benægtelses Eed
eftter Lof: 1 Bog: 13 C: 6 Art: iche Wilde befri, aldt saa tilfindes
hand eftter Lofv: 6 B: 7 Cap: 11 Art: at betale den beskadigede Erich Soue
for Skade og Lyde eftter Mænds sigelse ichun 1 Rdr: /: som hand tilforn er befunden svag, og derfor sin Skrøbelighed
dette tilfælde iche aldeles kand tilregne :/
og derforuden processens omkostning til same Erich med 2 mrk. inden 15 Dage under Videre adfærd eftter
Lofven.
Til Deres Kongl: Mayts: interesses Obagt reserverede Fogden Sr: Glad sig
den tiltale til Bøders Betalning, som ofvenmeldte Slagsmaals Sag om-
1711: 38
melder, og paa Aamund Soue udfalde kand.
4.
Aamund Soue hafde igien taget contra stevning paa Erich Soue for øfvede
Skieldsmaal, Morders og Tyfve navn, hand han/n/em hafde paasagt,
den indstævnte mødte, og imodtog Warsel, endskiønt Tiden Var ham iche
Lovlig forundt, hvorpaa Widnerne blefve paaraabte, som og friVillig sig
fremstillede,
Ole Æen som det første forklarede, at same Skieldsord passerede, da
hand tillige med Gulich NoreqVaal stevnede ofVenmeldte Erich Soue for andre
Skieldsord, hand Aamund hafde tilsagt, hvorfor hand paa een Tid iche kand
tillades /: som ey heller det andet Widne nemlig Gulich NoreqVaal :/ baade om Stævnemaalet og Sagen tillige at
aflegge Eedlig Widne, end siger forermeldte Ole Æen sig een anden gang nemlig nu seniste Søndags aftten, af same
Erich Soue for omrørte ord at hafve hørt, hvilchet hand friVillig uden gifven
Kald Wilde referere, som eftter aflagde Eed saaledes skiede, at hd!! (hand) hos
Brite Peder Jonsøns /: een Enche boende paa Wangen :/ indkom næstleden Søndag, hvor for indførte
tvistende Parter først Vare med hinanden i Skienderi ude paa Marchen,
hvoreftter ieg Ole Æen bad Erich Saue, om hand hafde faret Wild
tilforn, med at tale ilde i Wrede, da nu at holde op, saa kunde det endnu
blifve got, derpaa hand svarede, ieg
staar med det, at hand er een Morder, og et Morder styche har hand bevist paa
mig, paa den/n/e beskiyldning hafde
hand ingen mere be(vis)lighed.
Den Tyfveries beskiyldning angaaende
beraabte hand sig paa een Dreng Erich Pedersøns Widne, som og sagde sig
lovlig at Være Warslet, og derpaa eftter aflagde Eed foregav sig aldeles intet
om den/n/e Beskiyldning at hafve hørt, eller tilstræcheligt kunde fremføre,
hvad Deres Skieldsord
1711: 38b
Egentlig Var;
Derpaa Parterne eftter
tilspørsel, om De Videre hafde at forebringe, Vare afsigt forlangende.
Afsagt.
Som Aamund Soue sin Sigtelse /: Morders som TyfVeries beskiyldning
angaaende :/ iche med noget
tilstræcheligt Widne har gotgiort, eller sig paaberaabt, aldt saa frikiendes
Erich Soue eftter Lofv: 1 B: 13 Cap: 1 Art: for saadan hands ubillige
tiltale, Omkostningen ophæfves paa
begge sider.
5.
Kaare Tveeten hafde ladet Siur Æen indkalde, for hand Deres
mellemsluttede Kiøb hafde rygget, angaaende noget Qvæg;
Citanten mødte selv iche, ey heller nogen paa hands Wegne, hvorfor Sagen
til næste Rettes Dag opsettes.
6.
Noch hafde Ifver Lem/m/e ladet indstævne Ole Lemme for hand een
Slaatte-Teig paa hands Eyendeel i Fæmarchen sig een deel Vil tilegne,
Contraparten mødte og vedgich Lovlig Warsel, beraabende sig dernæst paa
fraværende beviis, hand herom til Næste Rettes Dag Vilde tilVeyebringe,
Citanten paastod, at Det ene hands indstævnte Widne nemlig Mons Eyelsøn Huusmand paa UqVitne maatte for Alderdoms skiyld til Widnes
forhør antages, hvilchet ham for svaghed og Alderdom, som i andet Tildragende
forfald eftter Lofv: anledning i 1 B:
13 Cap: 4 Art: til 2de Lovfaste Mænd, Knud Giære og Joen
Mølster blev tilladt for Retten Eedlig
at aflegge.
Afsagt.
Som den/n/e omtvistede Sag henhører til
Siun og Besigtelse, saaVit den angaar Jord og Græsning, da henVises den eftter
Lofv: 1 B: 16 Cap: til Aastædet, da een
hver eftter forhør skal Skielles Ret.
7.
Erich Gierstad hafde ladet for Retten kalde Ifver Giærstad, fordj hand
hands Hest med et kast paa (fo)den skulde hafve beskadiget,
den indstævnte
1711: 39
Mødte, og tilstod lovlig Være Warslet,
derpaa Widnerne blefve paaraabte, Ane Ols Datter det første
mødte lovlig Warslet, og eftter
aflagde Eed Widnede eftterfølgende, at hun saa, da hun kom gaaende udj Gaarden
paa Giærstad, at Ifver kom iagende med 2de unge Hester, den ene sin egen, og
den anden Eriches af Ageren, og same
Tid kastet eftter Dem, men enten med muld, eller steen Vedste hun iche, ey heller hvor det Var
begiynt eller Widere udfalt, noch
eftter Ifvers tilspørsel, om hun saa Hesten same tid halte, dertil svarede hun Ney, iche førend hand Var
sprungen ofver Stangen, da haltede hand, og holdt det ene been op.
Noch fremkaldtes det andet Widne Ingebor Mons Datter tienende paa DolVe, ungefær 2 á 3 Børse skud
derfra beliggende, som dette Edlig Widne aflagde, at hun saa af Fæhuset paa
DolVe, hvor hun stod, og melchede, een Mand paa Giærstad iage ofver Ageren een
Hest, men hvo manden Var, eller hvem Hesten tilhørde Viste hun iche, og saa hesten springe ofver een stang, som om
Ageren Var lagt paa Stourer, eftter
tilspørsel af Citanten om Erich iagede hesten løbende eller gaaende, svarede
hun at hand sprang noget, noch om hand
haltede, da hand løb eftter ham, eller ey, blev svaret, da hand kom ofver
stangen haltede den strax, før iche,
Widere Wedste hun iche.
Derpaa blefve Parterne tilspurde om Widere paastand, da Citanten
svarede, at hand same dag hafde sat (sin?) hest uden Giærdet, hvor hand siden,
da Ledet for (…?)dre creature af Gulichs Tiener blev opladt, k(om?) igien/n/em,
og derpaa søgte de andre Øger, som end hiem/m/e paa Bøen nedenfor Ageren Var
gaaende, Contraparten derimod foregav,
at hand same Dag hafde bunden bielde paa Hesten, som dermed tilforn iche var
Vant, hvorofver den Var blefven saa u-regierlig, som hand og selv om afttenen
siden i paahør
1711: 39b
Af alle Naboer Vedstod og beklagede i
Gaarden,
herpaa Var begiærende
Afsigt.
Som Ifver Giærstad har allene iaget
hesten af Ageren, som hand iche kunde faa fat, og Erich ham Sagen iche med
Lovmæssig Widner kand tillægge eftterdj
udj een hver sag bør eftter LofVens 1 B:
13 C: 1 Art: Være 2de
ofvereenstemmende Widner, som disse forhen aflagde iche ere, saa frikiendes
Ifver for Erichs paatale eftter Lofv: 6 B:
20 Cap: 4 og 5 Art:
8.
Monsr: Hendric Weinvig hafde for Retten ladet kalde Inger Skomagers boende paa Wangen, for hun imod hands
publicerede Privilegium og I\n/strux paa Giæstgifveriet udgifven af Estats-Raad Tonsberg, saaVelsom
3de gange forhen giorde Forbud, dog hafde med Øl-tappen ham til Forprang fortfaret, 2de gange, som hand agter at giøre bevislig,
Den indstævnte mødte og tilstod lovlig Kaldsmaal at hafve nødt,
til Widne i Sagen hafde hand indkaldet Elling Wæte, og Inger Gunders
Datter, som for den sidste gang, hand Dem saaledes ertappet, skulde gifve
Underretning, som og mødte, derpaa
eftter oplæste og aflagde Eed, Widnede, at hand eftter forlov af sin Madmoder
Var reist hen at besøge sine Forældre, fra hvilche da hand Var paa
tilbagereisen, gich hand under Veis ind paa Wangen hos Hendric Weinvig, hvor
hand først drach 1 potte Øl, og som det iche smagede ham, eftter hands mening,
fordj det iche Var noch gaaen, gich hand ind hos Inger Skomagers, hvor hand
forefandt Peder Andersøn, og Ole Wold, som der sad og drach, men om de det
betalte eller ey Vedste hand iche, uden
allene, at Ole Wold sagde sig, hos same Kone haf-
1711: 40
Ve at fodre!! (fordre), og naar hand
iche fich det i penge, Vilde hand hafve det i Øl. Widere Vedste hand iche.
Derpaa paaraabtes det andet Widne Inger Gunders Datter, som
eftterfølgende Edlig Widne fremførde, at hun same dag kom hen til den gamle
Sergiant Anders Halden, hvor Ole Wold da sad, dog hafde intet at driche, bad
hinde derfor gaa hen til Skomagerens Kone, og hente sig der een Kande Øl,
derhos sigende, at hand hos hinde hafde Penger at hente, og Wilde derfor tage
det hand kunde faa, hvorimod hun undskiyldte sig, erbydende, om hand til øl
Vilde lefvere hinde penge, Wilde hun det hos Giæstgifveren hendte, dereftter
hand hinde end bortViste paa sit Krav at hendte Øl hos Skomager Konen, som
foregav sig iche at hafve øl til fal, da hun med same svar kom tilbage til Ole
Wold, henViste hand hinde atter igien med truseler, i fa(ld) hand iche fich Øl,
Vilde hand Winduerne udslae, og derforuden for paatale indestaa, hvorpaa hun
atter hengich, og eftter eengangs modsigelse af Konen, fich dog endelig 1 Kande
Øel, dog uden Penge, som hun ham tilbragte,
Widere Vedste hun iche.
Noch Var for den anden gang, hand same Skomagers Kone med Øeltap hafde
befunden, indstævnt til Widne Ole Kolfve, som iche mødte, som og Nils
Larsøn Husmand paa Windsand, som sig
indfandt, og eftter Eeds aflæggelse forklarede, at hand Søndag (ef)ter Pinsedag
kom gaaende forbj Skomagerens (Hus,?) hvor hand mødte Giæstgifveren, som da
bad, hand til Skomagerens med sig Vilde ingaa, hvor de indkommende, forefandt
Lars LødVe, som for sig hafde 1 potte Øl, Konen blev derpaa af Gastgifveren
tilspurt, hvorfor hun soldte øl, dertil svarede
1711: 40b
Lars LødVe, at hand iche fich ret meget
øl, og at Den/n/em Var ½ Aske Korn imellem, hvorpaa hun hafde skienchet ham een
potte øl. Dette Widnede hand og iche
mere.
Parterne blefve herpaa tilspurde, om De noget ydermere hafde at
producere, da Monsr: Weinvig fremlagde et forbud giort af Fogden Sr: Glad dat: Wangen d: 24 Jan: 1711.
hernæst Begge Wedkom/m/ende Vare Afsigt begiærende.
Afsagt.
Inger Ols Datter tilfindes eftter
begangne OfVerhørighed og Domdristighed imod Lovlig giorde Forbud, samt øfvede
indpas og Forprang imod Hr: Stifttbefalningsmandens Estats-Raad Tonsbergs Privilegium og Beskichelse til Hendric
Weinvig saaVelsom forseelse imod den
4de Art: af Bergens Byes Privilegier, som ald forprang imod De beskichede
Gastgifvere under 10 Rdr: straf alVorligen forbyder, for den/n/e gang til
Stædets Fattighuus at bøde 3 Lod Sølv, og Processens Omkostning til Monsr:
Weinvig med 2 mrk. inden 15 Dage under
Nam. Skulde saadan Hindes forseelse
eftter dags bevislig befindes, da til yderligere Straf Videre at Vorde anseet.
9.
Noch hafde Lars Gulichsøn Ullesta Ved Skach Hellesnæs, og Siur
Wichingsøn Tvilde ladet i Rette kalde Ole HaanVe, fordj hand han/n/em paa hands
Reise til Bergen i Winter med Stiftt-Ambtmandens ordres angaaende
Completeringen, med nærgaaende Skieldsord hafde antastet,
den indstævnte Vedtog Lovlig Stevnemaal,
Citanten paaraabte sine Widner, som Var Torgier Ullestad, og Peder
Andersøn Hallen, som og tilstæde Var, og tilstode Lovlig Være Warslede, blev
derfor Den-
1711: 41
nem Eeden forelæst, som og det 1ste
Widne aflagde, og derpaa sit Widnesbyrd, nemlig at hand giorde Lars Gulichsøn
paa same Reise med Stiftt-Ambtmandens ordres Skiyds til HaanVe for betalning,
hvor De indkom i Stuen til Ole HaanVe, og af Hannem begiærede Skiyds, som sig
derfor undskiyldte, efttersom hands Heste, som hafde Qværche-sot, dertil Vare
u-døgtige, hvorpaa Skafferen fremViste Peder Borches, som Fogdens Fuldmægtiges
ordres, om indeholdende Befalnings ilige Befodring, hvoraf Ole Haanve sagde sig
ingen fri Skyds at see, dertil sagde Skafferen, at hand skulde læse det ret,
same bad Ole ham igien giøre, derpaa Skafferen sagde at hand paa Rettens Wegne
Vilde tage Hest da greb Ole HaanVe til
disse Skieldsord, at kalde Skafferen Tyv. Dette Widnede hand allene.
Widere blev det 2det Widne Peder Andersøn paaraabt, som følgende Edlig
Widne aflagde, at hand natten ofver med Werten hafde druchet, og derfor iche
kunde erindre begiyndelsen til Deres Tvistighed, men dette hørde hand, at hand
bad ham gaa til sine Grander at tage og forsvare det som een ærlig mand, og
Widere kaldte ham for Tyv, mere mindtes hand iche uden at Parterne begge skiøde til Widne.
Citanten herpaa begiærede Dom eftter Lofven:
Contraparten derimod beraabte sig paa sin sagsmand Lars Olsøn Ullestad,
som hand til same Tid hafde ladet Warsle, men nu paa hands Wegne mødte Torgier
Ullestad, og lyste hands forfald, at hand for svagheds skiyld iche kunde møde,
hvorpaa stevne-Widnerne blefve paaraabte
Deres Stevnemaal at afhiemble, som og eedlig skiede med den forkaring!!
(forklaring), at de mere end 14 dage herfor, een efttermiddag for hands Boepæl Stevnemaalet for hands
Datter
1711: 41b
Giertrud hafde forkiyndt, til beviis paa
sin Sagsmands ord hafde Ole HaanVe ladet indstævne Knud Giære, Peder Røte og
Haldor Weche, som alle Vare tilstæde, men som det det skulde paagielde for
Svagheds skiyld iche kunde kom/m/e til gienmæle, aldt saa kunde nærværende
Widner eftter Lofv: 1 B: 4 Cap: 1 Art: iche den/n/e sinde antages.
Afsagt.
Sagen opsættes til Næste Rettes dag, da
den indstævnte Lars Olsøn Ullestad paalegges at møde, til hvilchen tid
Vedkom/m/ende igien har Widnerne lovlig at Varsle.
For den/n/e Dag opsiges Retten Kl: 10 á
11.
D: 9
igien om morgenen begiyndtes
Retten, hvor da til Tinglysning blev fremlagt.
1. Een Bygselsæddel udstæd af
Mad: Karen Skreuders til Peder Tronsøn paa 1 ½ Spd: udj den gaard Bystølen i
Myrdalen paa Wos beliggende dat: Ringh:
d: 8 Julij 1711.
2. Een dito udstæd af Mad:
Schreuder til Ole Olsøn /: een Post bundes Søn :/ paa 3 Spd i den gaard UlVen udj Myrdalen paa
Wos beliggende, dat: Ringheim d: 8 Julij 1711.
3. Een dito af Mad: Schreuder til
Kolbein Samsonsøn, /: een gam/m/el Kal
:/ som adskillige gange for Sessionen
har mødt, paa 2 Pd: i den gaard Store Hirt i Myrdalen paa Wos beliggende i
Win/n/ie Sogn dat: Ringh: d: 8 Julij
1711.
4. Noch een Bygselsæddel
udgifven af Mad: Schreuder til Ole Endresøn
/: af Sessionen for Svagheds skiyld baade i Øyene og Brystet casseret
:/ paa 3 Spd: 2 ½ mrk. udj Næsheim i
Myrdalen paa Wos beliggende af dato d:
8 Julij 1711. Same Ole Endresøn
tiltræder derforuden sin egen Eyendeel i Gaarden, hvortil Præstebolet allene er
Bygsel raadig.
Same Tid hafde Nils Eye indkaldet Bothel
Aadsøn FlateqVaal Reserv-Soldat, og
Jacob Ifversøn Bryn for de uden hands
minde, af hands tillugte Nøst
1711: 42
hafde udtaget hands Baad,
De indstævnte mødte iche, ey heller kunde Kaldsmændene afhiæmble Deres
Stevnemaal at Være Lovlig,
til Widnesbyrd Vare indkaldede Lars Johansøn, Huusmand paa Qvaale, og
Brite Michels Datter som og er til huus
paa Qvaale, som begge mødte eftter 5te Stevnes Warsel, dog kunde uden Wederpartens
gienmæle iche antages.
Afsagt.
Som ingen af de indstævnte formedelst
Kaldsmalets!! (-maalets) Brøst mødte, saa hafver Citanten Dem til næste Rettes
dag Lovlig Warsel at gifve, saa Vel som Widnerne, hvilche til same Tid hafver
igien at møde.
Som ingen fandtes eftter 3de ganges
paaraabelse, som Wilde gaa i Rette
eller noget af Rettens Midler forlangede beskrefven, ophæfvedes Retten
den/n/e sinde for dette Tinglav.
Ao: 1711 d: 21 Augustj holdtes
extraordinair Sage-Ting paa den Gaard Søvteland paa Lyse-Klosters Gods i Ous
Præstegield beliggende, Nærværende Sr: Jacob Widing som Ombudsmand, Lensmanden
Lars Hauge og Eedsorne Laugrettesmænd
Stephan Borgen, Siur Holdhuus, Christopher Bøe, Johan/n/es Tøftteland, Daniel og Elling Leqven, Peder Kolild, og
Ole Nedre Eide,
hvor da eftter Rettens Sættelse til
publication fremkom.
En Bygselsæddel udstæd af Sr: Widing til
Knud Magnusøn paa ½ Løb Smør og ½ Huud i de(nd) Gaard NorVigen dat: Lyse-Klosteret d: 15 Martij 1(711.)
Til same Tid hafde Ombudsmanden Sr:
Widing ladet for Retten kalde Mons Søvteland for begangen Leyermaal med Kari
Niels Datter sig i 3de Leed beslegted,
som og ermeldte Kari Niels Datter for same forseelse,
begge mødte og
1711: 42b
Tilstode baade Lovlig at Være Warslede,
som og udj forseelsen at Være skiyldige, Dog War Mons Søvteland i billig
formodning for hand!! (hands) 6 smaa u-myndige Børns skiyld at nyde frihed
hiem/m/e at forblifVe, Widere hvad Bøder og Kirchens disciplin angaar Wilde hand til Stavs!! /(Stravs) lidelse
gierne submittere sig Lofven, saaVelsom Kari Niels Datter, der iligemaade
eftter Lofv: fandt sig strafskiyldig,
herpaa Var Ombudsmanden Lovmæssig Dom begiærende.
Afsagt.
Endskiønt Delinqventen Mons Styrchsøn
Søvteland for begangne Leyermaals Forseelse med den sig i 3de Led beslegtede
Kari Nils Datter eftter Lofv: 6 B: 13
Cap: 13 Art: kunde ansees til Fiske
Leyene Nordenfields at Vorde henVist, Dog som Deres Mayts: Allernaadigste Lovs
formeening i same Art: særdeles siunes at Wære henseet til de Personers Wedbørlig
Fraskillelse, som sig i saa Maade hafde forseet; saa tillades han/n/em for
hands 6 smaa umyndige Børns skiyld /:
som sig for Retten alle fremstillede, blant hvilche det yngste ichun Var 1 aar
gam/m/el, og Faderen for dem alle selv Formynder, som derfor Wed Deres Faders
entvigelse andenstæds, i yderste Armod og Elendighed maatte geraade :/ hiem/m/e at forblifve, dog eftter Lofv:
tilhold i ofven meldte Bgs og Ctels: same Art:
at stande Aabenbare Skriftt, og til Ombudsmanden eftter \forhen/
sluttede Forlig af yderste Formue at bøde.
Kari Nils Datter tilfindes iligemaade eftter udstanden Kirchens
disciplin, og aflagde Bøder til Sagsøgeren eftter ringe Evne sig til Fiskeleyene Nordenfields paa 2de aar
at begifve.
1711: 43
Ao: 1711 d: 30 Sept: holdtes for
Lyse-Klosters Almue paa den gaard Opheim i Ulvigs Sogn et Almindeligt Høste-
Skatte og Sage-Ting, nærVærende Ombudsmanden Sr: Jacob Widing, Lensmanden Ole
Ludsand, og Edsoerne Laurettesmænd
Gunder Ringøen for Joen Hindal, Lars Seim, Ole Willure, Knud Bleyen,
Tolleich GraatVich, Lars Mælva, Helgie Sæverhage, Aamund Ringøen for Hans
Opheim,
Da eftter Rettens sættelse og
paaraabelse forekom intet at publicere eller Tinglyse, hvorpaa Sagerne bleVe
eftterspurt.
Til same Ting hafde Ombudsmanden Sr:
Widing ladet Ved Lars Knudsøn og Ole Larsøn Oppedal for Retten indkalde Thron
Johansøn Huusmand paa Oppedal for ulovlig øfvede Skov-ruin Ved
Barche-flæching i Præstegaardens Ullensvangs March, same Thron Johansøn Var for same ulovlige Barch-flæching stævnet
af hands Ærværdighed Hr: Jørgen Brose
Sognepræst til Ullensvangs Menighed
at Være ansvarlig til ham som benificeret Proprietair for saadan
utilbørlig adfærd,
den indstævnte mødte, og tilstod begge kaldsmaal at være Lovlig,
Ombudsmanden som Citant sagde sig, endskiønt eftter Lofv: kunde hafve
Føye, den Skiyldige paa sin Huud og Boeslod at tiltale, dog for hands Armod, og
Løftte om forbædring sine pretensioner
at Wille eftterlade.
Hr: Jørgen Brose iligemaade som citant forlangede iche uden same indstævnte
Thron Huusmand, i stæden for Igield og Tvigield at betale, Ullensvang Sogn, i
hvilchet hand nu Var, maatte entvige, hvilchet hand selv til næste Foraar
lofvede at eftterkom/m/e, og derpaa endtes samtlig paastand.
Noch hafde Ombudsmanden Sr: Widing ladet
indstævne Laugrettesmænd, Hans Opheim, Lars Seim, og Joen
1711: 43b
Hindal for Deres udeblifvelse fra Retten
paa det ordinaire beram/m/ede Waar-Ting,
de indstævnte 2de første [mødte]? og Wedstode Lovlig Warsel, derhos
Hands!! (Hans) Opheim foregav den Tid, Tingbudet blev udstæd, saaVelsom da
Tinget blev holdet, at Være i Byen, og derom uVidende, hvorfor pretensionerne
mod ham blev eftterladt.
Den anden, nemlig Lars Seim
sagde sig eftter Kongl: ordres med Tiendens Formalning at Være occuperet
same Tid, hvorfor hand iligemaade af Obudsmanden!! (Ombuds-) blev forskaanet.
Den 3de mødte iche, maa derfor ham angaaende til næste Rettes Dag
opsættes.
Noch War af Ombudsmanden for
udeblifvelse fra Waar-Tinget indstævnt Elias Næsheim, som mødte, og Wedgich
Lovlig Være Warslet, kunde intet tilstræcheligt sig til undskiyldning
foregifve, hvorpaa Sagsøgeren Monsr: Widing var Lovmæssig Dom begiærende.
Afsagt.
Elias Næsheim tilfindes for modVillig
udeblifvelse fra Waar-Tinget 1711 eftter Lofv: 1 B: 3 Cap: 9 Art: at bøde 1 Lod Sølv inden 15 Dage under Nam
og execution.
End hafde Sr: Widing ladet for Retten
kalde Torgier SandVen af Odde Sogn for afVigte aaringers forfalden Skatt til
1711 exclusive, 22 Rdr: 1 mrk. 10 s.
den indstævnte mødte iche, hafde dog til Betalning lefveret Lensmanden
Ole Ludsand 8 Rdr: som derhos paa hands
Wegne begiærede dilation til næste Rettes Dag, da hand til nærmere accord og
Afbetalning sig Vil beqVem/m/e.
Som ingen eftter 3de ganges paaraabelse
fandtes, som noget hafde i Retten at producere, ophæfvedes Retten for den/n/e
sinde.
1711: 44
Ao: 1711 d: 30 Octobr: holdtes
Almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting for Østensøe Skibredes Almue paa den
Gaard Moe, NærVærende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Constitueret Sagsøger
Monsr: Jens Lem, Lensmanden Ole Berven, med Eedsorne Laugrettesmænd Christopher Næs, Ole Axnæs, Knud Tveet,
Tollach Nætteland, Ole Østensøe, Ole Brigsøn, Tormund Læpsøe, og Biørne Rychen med mere Tingsøgende Almue,
hvor da eftter Rettens Settelse lydelig
for alle tilstædeVærende blev publiceret eftterfølgende Deres Kongl: Mayts: og
Slotslofvens ordres og Placater.
1. Geheime Conseils Patent om
Høyeste Rettes Begyndelse i Kiøbenhavn d: 2 Martij tilstundende Aar 1712, samt
Wedkom/m/endes saaVel Procuratorers som Principalers Forhold, dat: Havn: d: 1
Sept: 1711.
2. Slotslofvens Patent til Alle
Kam/m/er-Raad Morhsøns og Stych-Capitein Berenfeldts Debitorer, De sig saa
snart Widendes Worder, paa Raadstuen indfinder, tilkiendegifvende hvad og Hvor
meget De hos Dem maatte hafve til gode eller sat igiemme(?) under Kongl: Unaade
og straf paa Ære og Gods, dat: Aggerh: d: 10 Julij 1711.
3. Slotlofv: Ordres om De
UdValde Bønderfolchs Completering til Landværn i Bergen Stiftt, som skie skal
af De Ao: 1705. dimitterede Soldatere, samt dessen Munstring, og Fogdernes
suspension om de enroulleringen findes urigtig
dat: Aggerh: d: 11 Julij Ao: 1711.
4. Forordning om Kop-Heste, og
Ildstæd-Skatt, samt Rente Pengers og Huusleye Sk: i Norge dat: 1 Junij 1711.
5. Slotslofvens forskaansel for
Saug-Mestere, som i Forordningen til 2 Rdr: for sig og sin Hustru og 1 Rdr: for hver sit Barn findes anført,
men nu som det menige Bøigdefolch at ansees.
dat: Aggerh: d: 9 Julij 1711.
1711: 44b
6. Slotlofvens Ordres til
Stifttamanden!! (Stifttambtmanden) om det Røgede Kiøds Leverance til Fogden,
for Aar 1711. som med dessen Godhed og
Wegt samt afhuggelse skulde hafve indseende.
dat: Aggerh: d: 4 Sept: 1711.
7. Geheime Conseils og
Slotslofvens Ordres at alle Supliqver, Memorialer og deslige, som i deres
Kogl:!! (Kongl:) Mayts: fraVærelse maatte opsættes til Hr: Baron Løvendal først af alle Norske insinueres, af dato
Kiøbenhavs!!-Slots-Raadstue d: 25 Julij 1711.
og Aggerh: d: 20 Aug: 1711.
8. Slotlofv: Foranstaltning til
Stifttsbefalningsmanden i Bergen Ved alle Told- og Lade stæderne i same
Stiftt forbud at giøre paa alle
Bergfolches bortreise eller entVigelse uden Ober Berg-Amptes Pas og dimissions
fremViselse dat: Aggerh: d: 16 Junij
1711.
9. Slotlofv: Forbud paa
BrendeViins-Brenden paa Landet i Bergens Stiftt, under Kiedlernes forbydelse og
Videre straf eftter forseelse dat: Agg:
d: 10 Sept: 1711.
10. Slotlofv: ordres til
Stifttambtmanden, og de Comitteredes i hands stæd til Fogden om Skræppernes
Anskaffelse af hvert Lægd, til Penge beregnet 2 Rdr: 24 s: den første dat: Agg: d: 24 Sept: 1711. den sidste
Bergen d: 5 Oct: 1711.
11. De Com/m/itteredes
foranstaltning i Stifttbefalningsmandens fraVærelse, om det røgede Kiøds
fornøden og rigtige Leverance til Proviant forvalteren i Bergen, Fogden Sr:
Larsøn tilskrefven af dato Bergen d: 14
Oct: 1711.
12. De Com/m/itteredes i Bergen
Com/m/ission til Fogden om det saltede Kiøds eftterspørsel, om nogen deraf
stort eller lidet qvantum mod Contant Betalning under Wedbørlig Vragen kunde
tilVeye bringe, dat: Bergen d: 17 Oct: 1711.
Dernæst eftterskrevne Brefve anViste og
Oplæste.
1. Bygselsæddel udstæd af
Prousten Hr: Peder Gelmeyden paa hands Wærfaders Wegne \: Hr: Christopher Garmans :/ til
1711: 45
Haagne Hønsøn!! (Hansøn) paa 3 Spd: Smør
og ½ Tønde Salt udj den Gaard Klyfve i Wigøers Præstegield i Hardanger
beliggende. dat: Wigøer d: 26 Oct:
1711.
2. Een Bygselsæddel udgifven af
Ellev Houge, Michel Biotveet, og Lars Asgautsøn til Halver Endresøn paa 1 Huud i den Gaard Fosse i Wigøers
Præstegield i Hardanger beliggende, dat: AalVigen d: 28 Octobr: 1711.
3. Een Bygselsæddel udstæd af
Deres Høyær-værdighed Mag: Niels Smed til Ole Olsøn paa 1 Løbs Leye udj den
Gaard Fixe i Wigøers Præstegield i Hardanger beliggende. dat: Bergen d: 26 Novembr: 1709.
Til same Tid hafde Ole SandVen Ved
Lensmanden Ole Berfven og Tosten Mehus ladet for Retten kalde HaaVer Moe for
2de Rdr: hand eftter tilsigelse og
Løftte paa Opsagn til PofVel Moe sine
børn skiyldig Var
den indstævnte mødte og tilstod lovlig Warsel, derhos paastaaende,
eftterdj hand fuld Bygsel hafde udgifVet, og Gaarden iche fandtes Lovfør,
særdeles (…?) een gam/m/el Madstue fandtes aldeles brøstfældig og faldfærdig,
hvilchen hand siden har repareret og forbædret, da enten de 2de Rdr: maatte ham
eftterlades, eller same reparerede huus ham tilkiendes,
Citanten derimod formeente, eftterdj paa same Gaards huse 2de Aar
tilforn Var lagt Aabod, som hand med det i Rette lagde Skiftte brev beviste, og
den bygslende HaafVer Moen same paatalte Opsagn friVillig har tilbøen, og udj
Bygselen ingen foreWending har giort, hand da de resterende 2 Rdr: maatte
tilkiendes at betale, som Husene der(foru?)den med same Tag alle uden
forbædring siden den Tid hand Gaarden antog, hafde staaet und(ta?)gen den ene omtalte Madstue,
Haafver Moe de(r)paa tilbød Ole SandVen paa de umyndiges Vegne 1 Rdr 3
mrk. 4 s. hvormed hand Var fornøyet, og
dermed ophæfvedes hands paastand.
Eftter 3de ganges paaraabelse fandtes
ingen, som Vilde gaa i Rette, eller hafde at protesterede, hvorfor Tinget for
den/n/e gang opsiges.
1711: 45b
D: 31hujus om Morgenen Kl: 8
begiyntes igien Retten, og eftter paaraabelse, om nogen hafde stevnt
eller Vilde gaa i Rette, forefandtes ingen.
Derpaa Sr: Jens Lem, som Constituered
Ombudsmand forlangede et rigtig
TingWidne, paa de hos Almuen paa Halsnøe Klosters Gods og udj Hardanger Lehn
udestaaende Landskiylds, Ledings og Tiende restancer \af Sum/m/a 37 Rdr: 1
mrk. 4 s./, som med Deres Bøger blev
conferered og publiceret, og derfor eftter befunden ofVereensstem/m/else
samtycht.
Til Slutning blefve eftterskrevne
Laugrettesmænd opnævnede, som Retten 1712 skal betiene, Tosten Kaldesta, Ole
SandVe, Siur Norreem, Ole Bergie, Helgie Mælstveet, Haafver Rychen, Nye
disse 2de Aamund Li, og Thron
Bærstad, og derpaa sluttedes Retten.
Ao: 1711. d: 2 Novembr: holdtes et
Almindeligt Høste- Skatte og Sageting for Jondals Almue Nærværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn,
Lensmanden Lars Drage, og Edsorne Laugrettesmænd, Engel Bache, Lars Hougen,
Samson Samland, Aamund Tveet, Lars Traa, Endre ibd: Efvind Watsel, Gutorm Molven, med mere Tingsøgende Almue,
da eftter Rettens sættelse Lydelig blev
publiceret alle de forhen fol: 44 indførte Kongl: og Slotslofvens udstæde
Ordres og Placater.
Dereftter publiceret et Fæstebrev udstæd
af Hr: Ole Gierdrum til Brynnel Jonsøn paa 1 Løb udj den gaard Wig i Herron!!
(Herrøn) i Jondals Sogn beliggende dat:
Strandebarm Præstegaard d: 29 Aug: 1711.
2. Eet Skiøde udgifvet af Gietle
Knudsøn, Lars Giertsøn, Anders Guldbrandsøn, og Engel Giertsøn til Niels i Wig paa 18 mrk. Smør udj det
Sætterbeite Tvetedal, i Jondals Sogn udj Hardanger beliggende. dat: Mundem d: 26 Oct: 1711.
1711: 46
3. Eet Skiøde udgifvet af Michel
Tvedt til Ole Michelsøn paa 1 Spd: Smør i den Gaard Tvedt i Jondals Sogn i
Hardanger beliggende dat: Joendal d: 2
Nov: 1711
4. Læst et Skiøde udgifvet af
Birgie Brattebøe til Niels i Wig paa 1 ½ Løb Smør i den Gaard Sædtvet uden Bygsel, samt 1 Spd: Smør og 1 Løb Salt
med Bygsel i den Gaard
Gundtveet dat: Jondal d: 2 Novembr:
1711.
Noch fremkom Einer Larsøn Fosse og paa
Ole Torgiersøn Aases Wegne lyste hands Odelsræt til een ½ Løb Smør og ½
Giedskind i den Gaard Aase i TørVige-Bøigden, som Torgier Sævatsøn bruger, som
hand begiærede maatte protocolleres.
Som ingen eftter 3de ganges paaraabelse
fandtes, som hafde stevnt eller Wilde gaa i Rette, blev til Slutning
Laugrettesmænd opnævnede, som Retten Aar 1712 skal betiene Samson Samland, Engel Bache, Lars Hougen,
Lars T(raa,) Aamund Tveet, Endre Traa,
nye Niels i W(ig,) og Ifver
Birgesøn Svaasand, som hos Lavmanden Deres Laugrettes-Eed hafver at aflegge, og derpaa opsagdes Retten for dette Ting
lav.
Ao: 1711. d: 5 Novembr: holdtes Almindeligt
Høste- Skatte og Sage-Ting for Kindservigs Skibrede i Kinservig, nærværende
Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Constitueret Ombudsmand Monsr: Jens Lem,
Lensmanden Lars Bech, og Eedsorne Laugre(ttes)mænd, Aamund Jordal, Tosteen
Roesætter (Røesætter), Gr(eb) Bleyen, Asbiørn Tveisme, Aamund Bue for
(Tor)giers Hause, Ole Jordal for AndVe Ophe(im), Salomon Maachesta, i
Johan/n/es Rateigs fraværelse, som ingen i sin stæd hafde formaaet, beskichet
Knud Mouge med mere Tingsøgende Almue,
da eftter Rettens sættelse Alle de fol:
44 for indførte Deres Kongl: Mayts: og SlotslofVens Ordres og Befalninger
blefve publicerede.
1711: 46b
Dereftter Tinglæst et Bygselsæddel
udstæd af hands Ærværdighed Hr: Jørgen Jensøn Brose til Joseph Richolsøn paa
den Gaard Haastabbe skiyldende aarlig 1
Løb Smør dat: Ullensvang d: 16 Maij
1711.
Noch et Skiøde udgifvet af Randvei
Fræeim, Gundele, Brite, Torbiør, Aase og Guri Jørgens Døttre med Deres Mænds samtyche til Niels i Skaar, paa 3 Spd: Smør, med
Bøxel og herlighed udj den Gaard Espe{land} i Ullensvangs Sogn i Hardanger
beliggende, dat: KindserVig d: 6 Nov: 1711.
Til same Ting hafde Monsr: Jens Lem som
Constitueret Obudsmand!! (Ombudsmand), saaVelsom Lieutenant Jan Davidsøn ladet
Ved Lensmand Lars Bech, Lasse Ystenæs, og Jon Magnusøn Røten ladet for Retten
indkalde Tosten Huus for øfvede Ofverlast d: 29 Junij baade i Brøllups Gaarden
Kinservig, som og i Lieutenantens eget Huus, saaVelsom nærgaaende
Skielsord, til Widne i Sagen Var
indstævnt, Haagen Biørns!! (Biørnsøn), Giø Lars Datter, Brite Jacobs Datter,
Ingebor Ureem, Ole Luttre, Lieutenantens Dreng Erich, og Pigen Barbara,
Den indstævnte mødte og tilstod lovlig at Være Warslet,
derpaa i Rette lagde Lieutenanten et indlæg, hvorudj hand sig ofver
Tostens paaførte ofverlast med Skieldsord og Slagsmaal baade i Bryllups Gaarden
og hieme i sit huus i høyeste maader besværger, baade at hand uden gifven
aarsag først i Brylluppet af ham Var skieldet for Fandt, og at hand sagde, hand
gav ham Diefvelen, og agtet ham iche mere end sine gamle Skoe, og dernæst slog
ham paa Ryggen, derpaa tilstaaende at hafve slaget eftter ham med een Wasselle,
hvoreftter hand gich hiem, men Tosten forfuldte ham end med Haargreb, og da
hand Wilde luche sine ud-dørre til kom
same Tosten løbende, og med begge hænder gribende ham i haaret,
1711: 47
og hafde draget ham ud ofver Dørren,
hafde iche Haagen Biørnsen kom/m/et til hielp og løst hands hænder af
Lieutenantens haar, da Dørren dereftter blev slutted, foer hand Widere fort med
Skieldsord uden for Winduerne, at kalde ham for Tyv og Skielm, og hands Kone
for Fantebiche, der hos paastaaende for
Skieldsord, Ofverlast og tilføyed Skade udj hands hals og for hands brøst,
saaVelsom anVente Omkostninger Ved Byereise og Luue nøyagtig og retmessig Satisfaction.
Widnerne blefve dernæst paaraabte, som Citantens beskyldning skulde
bekræftte, hvilche mødte og tilstode lovlig Warsel at hafve haftt /: undtagen Ingebor Urem, som sig sit Wærneting
paa LyseKlosteret underskiød :/ eftter
Eedens paaleggelse og forklaring, i alle Widners paahør, fremkom det første
Widne
Haagen Biørsøn!! (Biørnsøn), som eftter aflagde Eed fremførte følgende
Widne, At Tosten kom gandske druchen ind i Bryllups Stuen, og der satte sig hos
Lieutenanten, hvorpaa hand strax sagde, ieg S(…?)ter intet om mine Naboer, ey
heller {sagde Lieutenanten, ieg,} om fanten i Wigen, ieg iche heller, sagde Lieutenanten, om Fanten paa Huus, derpaa bad Tosten Fanden fare i
Lieutenanten, hvornæst Lieutenanten
eftter hands Kones og Wertens ofvertale gich hen at sætte sig ved den anden
bordende, og straxen dereftter med sin Kone stod op, i tanche at Vilde gaa
hiem, og gich derpaa ud, Widere saa
hand, at Tosten greb Lieutenanten paa Weyen hiemad i Haaret, og da løste hand
hænderne af haaret, da Lieutenanten Var
hiemkom/m/en, (kom?) Tosten eftter, hvilchen da Lieutenanten saae, g(ich) hand
ud at luche dørren til, og derpaa hørde hand e(t) raab af Lieutenantens Pige
Barbara, da de samtlige indeværende løb
ud, og fandt Tosten at holde Lieutenanten Ofver Dørren i haaret, men om hand
igien hafde noget Tag i Tosten Widste
hand iche, men derpaa løste hænderne af Lieutenantens haar, da Lieute-
1711: 47b
nanten kom ind i stuen, greb hand til
sin Kaarde, som stod blaat i Kraaen, men da hand af mig blev forekom/m/et og
ofvertalt, satte hand Kaarden igien til side, hvoreftter Tosten gich for
Winduet, og der{paa} skieldte for Fantehund og Fantebiche, Widere iche.
Eftter paaraabelse indfant sig det andet Widne Ole Lutro, som eftter
aflagde eed Widnede, at hand iche Wedste noget af Deres Skieldsord eller
Klam/m/eri førend Michel Bleyen kom til ham, bedende hand Wilde gaa ned til
Lieutenantens Dør og tilbage hente Tosten og Legge ham ned eftterdj hand Var meget druchen, som hand og
giorde, same tid hørte hand Tosten Skielde for Skielm, men hvem, Vedste hand
iche, og derpaa fuldtes de begge tilbage.
Noch fremkom det 3de Widne Giøe Lars Datter, aflagde følgende eedlig
Widne, at hun hørde eftter Lieutenanten
Var hiemgangen, et raab af hands Pige Barbara, som derhos bad sig kom/m/e, og
da hun tillige med Ingebor Urem kom, saa hun Lieutenanten ligge ofven Dørren,
og ham saaVelsom Tosten at holde i hinanden, men hvorledes Vedste hun iche, men de samtlige
tilstædeværende løste Tostens hænder af Lieutenantens haar, mere sagde hun iche at kunde Widne, uden
nogle haar at ligge Ved dørren afrefven.
(Det) 4de Widne Brite Jacobs Datter Indstenæs Widnede iligemaade eftter
aflagde Eed, at hun intet Vedste herom eller hørte, uden at haand!! (hand) nemlig Tosten udenfor Lieutenantens Winduer stod og Siendte Lieutenanten for
Fant.
Det 5te Widne Barbara Ols Datter eftter aflagde Eed Vedstod sig at hafve
seet Lieutenanten at tage til een Wasselle i gaarden, men Vedste iche om hand
dermed slog eller ey, men at Lieutenantens Tiener greb Tosten om Lifvet,
Klam/m/eri at forekom-
1711: 48
me, hvilche begge faldt til iorden,
dereftter greb Tosten same Dreng i haaret, men om hand greb igien Vedste hun iche til Wisse, da Lieutenanten
bad Tosten slippe sin Dreng, spente hand
liggende paa Ryggen Lieutenanten
for Brystet, dereftter tog Drengen sin Husbonde Lieutenanten Ved haanden
at følge ham hiem, da Tosten kom eftter og greb Lieutenanten i haaret, som
saadant dog intet agtede, men eftter Tosten Ved andre blev ham fraskilt, gich
lige hiem, og ieg Barbara Ols
datter strax eftter, da ieg kom hiem,
saa ieg Tosten holde Lieutenanten i Haaret ofver Dørren, hvorofver ieg raabte,
og da udkom Haachen KindserVig, Lieutenantens Kone og Dreng og skildte Dem ad,
hvorpaa hun eftter befalning sluttede Dørren, og hørde siden Tosten skielde for
Fantebiche uden for Winduerne Widere
Wedste hun iche.
End Widnede det 6te Widne Erich Asbiørnsøn, \Lieut: Dreng etc:/
eftter aflagde Eed, at Tosten Huus indkom i Bryllups Stuen ganske Druchen,
og satte sig hos Lieutenanten, derpaa kaldende ham for fant, som hand igien
kaldede Tosten, derpaa gich hands Husbonde Lieut: eftter sin Kones begiæring
til den anden bordende og satte sig der, nogen stund dereftter gich hans Kone
hiem, som hand og fuldte, satte dog først ild i pibe-Tobach, da kom Tosten og
slog ham paa ryggen derhos kaldende ham
for Fandt, hvorpaa Lieutenanten tog til een Wadselle, enten hand dermed slog
eller ey Vedste hand iche, da tog ieg
ham ofver Armene og kaste ham til Jorden, Tosten derpaa tog Drengen i Haaret,
og hand ham igien, som dog ved andre blefve skildte (fra) hin anden, Widere saa
hand, men!! (mens?) hand af tilstædeværende blev fast holden, at Tosten greb
hands Husbonde i haaret, og blev af andre tagen fra ham, derpaa fuldte hand sin
Husbonde hiem, som paa gulfvet gaaende fortaaldte sin Kone hvad passeret Var
1711: 48b
kom Tosten tilgaaende, da Lieutenanten
gich ud, til hvad ende Vedste hand iche, men da de hørde Pigens raab, løb hands
Madmoder tillige med Haagen og ieg ud, og forefandt Tosten at holde
Lieutenanten i Haaret, om hand igien hafde fat i Tosten, Vedste hand iche, men
Haachen løste hænderne af Haaret, da
Dørren dereftter blev slutted, gich Tosten udenfor Winduerne og der Skieldte
for Fante og Fantebiche, Widere iche.
Contraparten derimod, som hafde igien contrastevnt Lieutenant Johan
Davidsøn, saaVelsom hands Dreng Erich Asbiørnsøn for ulovlig medhandling med
hug og Slag saaVelsom hands haars og
Skiegges afrifvelse,
de indstævnte tilstode lovlig Være Warslet,
til bevislighed i hands beskyldning Vare indstævnte Torkil Huus og Lars
Huus, Lasse Ystenæs som alle mødte og
tilstode lovlig Warsel, saaVelsom Michel Bleyen og Jacob Indstenæs, som iche
Vare tilstæde, den sidste for Svagheds Skiyld, den anden Var reist Søer
ad. derpaa blev Eden de nærværende
forelæst og AdVarsel om Medeed hosføyed, hvornæst
Torchel Huus sit eedlige Widne aflagde, at hand udj Gaarden saa
Lieutenanten slaa Tosten Huus med een Wassel tvihændes ofver Ryggen, og derpaa
tog hands Tiener fat paa ham, og slog ham eftter haar og Skiæg i Marchen, Widere vedste hand iche;
Det 2det Widne Lars Huus forklarede eedlig, sig allene at hafve seet
Lieutenanten holde Wassellen i haanden ude i Gaarden, men iche til noget Slag
at bruge den, Widere iche.
Noch fremførte det 3de Widne Lasse Ystenæs sit eedlig Widne, at hand
allene saa Lieutenanten tage Wassellen i haanden, og løb derpaa ind at kalde
paa Haachen at skulle afstyre, som og strax udgich, Widere hafde hand iche at Widne.
1711: 49
End beraabte Tosten Huus sig paa de andre 2de
Widner, som herudj nærmere forklaring kunde giøre, og nu vare fraværende,
begiærede derfor Opsættelse i Sagen til næste Rettes Dag.
Monsr: Lem som Ombudsmand Var til Kongens Sigtes og Interresses Obagt
paastaaende, at Parterne for mellem løbende Skiendsord i Brylluppet, eftter
Lofv: tilhold om Ubeqvems ord til billig Bod maatte Worde taxeret; Noch var paastaaende At Tosten Huus for sin
forsætlig forfølging mod Lieutenanten til hands huus, samt nærmere Woldelig
angreb med Haardrag ind ofver hand!! (hands?) dør /: som hand eftter Widnernes forklaring formener ham
tilstræchelig at Være tillagt og ofverbeviist :/ for Wold og haardgreb til Bøder at strafkiendes. Ydermere forlangede Sagsøgeren at Tosten
Huus, saaVelsom Lieutenantens Dreng for Jordskuf og Haar-greb maatte eftter
Lofven dømmes til Bøder, som Drengen Erich Asbiørnsen i sit Widne saadant selv
hafde tilstaaet.
Contraparten Tosten Huus appellerede baade til sin store
Druchenskab /: hvilchet samtlige Widner
Vedstode :/ og uVidenskab i dette
Klameri, ydermere forlangede eftter forrige beraabelse paa fraVærende Widner,
Opsættelse i Sagen, hvilchet Citanten tillod at Skie.
Afsagt.
Eftter den indstævnte Tosten Huses
beraabelse paa fraVærende Widner, og citantens tilla(del)se opsættes Sagen til næste Rettes Dag, da
Wedkom/m/ende lovlig Warsel forinden bør g(ifves) og een hver derpaa skal skielles Ret.
2.
Noch hafde til same tid Ombudsmanden Sr: Jens Lem (la)det Ved Lensmanden
Lars Bech og Johan/n/es Qvæstad i Retten kalde Marie store Naa fordj hun hafde
befalet sine børn Siur og Ingebor at afkaste et tag for Haafver Tollevsøn Huusmand paa same Gaard store Naaen,
den indstævnte mødte
1711: 49b
og Vedgich lovlig Kaldsmaal, derhos
foregifvende, at hand 6 aar uden Grundeleye har boet eller Waaren til huus der
paa Gaarden, og derforuden ophugget Bøens liden Skov, saaVelsom paa Hindes
Gaard Naaen, som og i Nabolafvet, hvorfor hun eftter 3 gangers uagtet afvisning
og tilsigelse at flytte, som hand iche har Wildet eftterlefve, formener sig at
hafve haftt Føye ved sine Børn Taget at
lade afrifve, hvilchet hun friVillig for Retten tilstod,
derpaa Var Ombudsmanden eftter Lofven paastaaende hun for øfvede
Herverch til Wolds Bøders erleggelse maatte tilfindes,
den skyldige hafde eftter tilspørsel intet at forevende, men undskiyldte
sig allene med sin misforstand og Armod, som hun forhaabede maatte tages udj
føyelig betenchende, herom
Afsagt.
Som den indstævnte Mari Naaen uden
ergangne Tings-dom, Ved hindes Børn
eftter egen tilstaaelse for Retten
hafver afbrudt Haafver Husmands Tag, saa tilfindes hun eftter Lofv: 6
B: 14 Cap: 4 og første Art: for
begangne HerVerch at bøde 3de 40 Lod Sølv inden 5 uger under Widere medfølge af
Lofven.
3.
Samson, Arne og Wiglich Maachestad hafde Ved Lensmanden Lars Bech og
Siur Maachestad ladet for Retten kalde Johan/n/es, Ole, Helgie og Samson
Qvæstad for den begge Gaarder
mellemVærende Merchesgaard, som de eftter Andeel iche Vil Vedligeholde,
De indstævnte mødte og imodtoge Lovlig Kaldsmaal, hafde derimod paa
(o)fvenmeldte 3de Mænd af Maachestad taget contra Stevning, som iligemaade
tilstode billig Warsels Tid at hafve nødt,
derpaa fremførde de 3de første citanter Deres paastand at de indstævnte af Qvæstad maatte tilholdes
at hafve agt paa Deres Qvæg, paadet de paa Maachestad iche skulde, som de
tilforn i 3de aars Tid hafde giort, nødes at giæte Fæet fra Deres
1711: 50
March og græsgange, eller Wedligeholde
den mellemVærende Merches-gaard forsvarlig, som de paa Maachesta forpligter sig
iligemaade at giøre,
De 4 Mænd af Qvæsta som contra citanter
foregav iligemaade sig af Maachesta Qvæget at være fornærmede, sagde sig
dog med den om/m/eldte Merchegaards reparation at være tilfreds,
De 3de Mænd af Maachestad paastode Satisfaction for den Tøs de til Fæets
obagt i 6 uger hafde leyet og underholdet ugentlig i det ringeste til 2 mrk. 8 s. beregnet, og herpaa Vare samtlige
Wedkom/m/ende begiærende
Afsigt.
Samtlige Opsiddere paa Qvæstad og de 2de paa Naen nemlig Arne og Mari
tilfindes eftter Lofv: tilhold i 3de B:
12 Cap: 16 og 19 Art: saaVelsom de 3de paa Maachestad hver eftter sin Andeel i Deres Jorder Gierdet at Vedligeholde under Straf som Lofv: i ofvenmeldte Bogs og
Cap: 20 Art: formelder. Den anVente Omkostning paa den Gietle-Tøs
tilfindes iligemaade de paa anchede 4 Qvæstads og 2de Naens ofvenm(eld)te
Opsiddere eftter Andeel med 15 mrk. at betale inden 15 Dage u\n/der Nam
eftter Lofv: Processens Omkostning ophæfves paa begge Sider.
4.
End hafde Ingebrigt Knudsøn Ved Lensmanden Lars Bech og Johan/n/es Sexe
ladet indkalde Peder SkielVigen at fremVise sine Adkomster til den Gaard
SkielVigen, hvortil hand holdt sig Odel berettiget,
den indstævnte mødte, men undslog sig at (wilde?) tage Videre paastand som hand ichun 5 Stevne t(il) Tinge hafde
nødt.
Afsagt.
Sagen Opsættes til Lovligere Warsel
gifves, da een hver skal Vederfares Ret.
5.
Noch hafde Erich Pedersøn Nøsvig Ved Endre BegV(ig? og) Joseph Haastabbe
ladet stevne Knud Lussand at modtage Løsnings-penge og afstaa 1/2 Pd: Smør og 1
Faarskind udj den Gaard Nøsvig, som hand nu i Eye hafVer, og af ermeldte Erich
Pedersøns Fader kiøbt hafver,
den indstævnte mødte, og Vedgich Lovlig Varsel,
1711: 50b
Derhos tilbydende ham den part, som hand
selv bruger, skyldende aarlig 1/2 Pd: Smør og 1 Faarskind, derhos begiærende
opsættelse og henvisning til Aastædet, da hand vilde med billighed lade sig
nøye, citanten begiærede for hands
ringe Wilkaar, som saadan medfølgende udgiftt iche kunde imodtage, nu een endelig
slutning, derpaa erbød contraparten ham
igien den yttre part som ofvenmeldt er, med Husene af den indre part, som
eftterdags skal følge den anden og yttre,
hvormed citanten lod sig nøye,
og dermed ophæfvedes ald paastand.
6.
End hafde Lieutenant Johan Davidsøn Ved 2de Mænd ladet stevne Østen
Luttro for resterende Kirche-Tiende 2 ½
Mæle aarlig i 4 aar ubetalt, tilsamen 10 Mæler,
den indstævnte mødte og tilstod lovlig Stevnemaal at Være forkiyndt,
derhos beraabende sig paa fraværende Widner, som saadant med ham kunde
contestere, og derfor paastod Opsættelse, som af Citanten blev samtycht.
Afsagt,
Eftter Parternes fælles samtyche
opsættes Sagen til næste Rettes dag, da Osten!! (Østen) Luttro har sine
paaberaabte Widner lovlig at indkalde.
7.
End hafde Siur Maachestad Ved Lensmanden \og/ Ole Qvæstad ladet
indstævne Halsteen Maachestad, at hand eftter 3de aars godVillig Tilladelse,
burde entVige hands paaboende Gaard 3
Spd Smør i Maachestad, hvortil Siur som Ældste Broder er tillige Bygselraadig,
hvorom hand fremViste Kiøbebrev udgifvet af Herbor Rasmus Datter d: 8 Junij
1688. saaVelsom Skiøde paa Bygsel
Retten udgifvet af Jan Torchelsøn
Boelstad dat: Boelstad d: 20 Decembr:
1704.
Den indstævnte mødte og tilstod lovlig Være Varslet, derhos paastaaende,
som same omtvistede ½ Løb Smør og 1 Buchskind
uden Bygsel er hands egen
eyendeel eftter det i Rette lagde Skiftte-brevs formeld af dat: 21 Nov: 1694. hvor det han/n/em til Hiem-
1711: 51
megiftt for 24 Rdr: er tillagt, derfor
at Være nærmeste sin egen Eyendeel mod billig Bygsels erleggelse at
tiltræde, Citanten derimod sagde sig
enten at Ville gifve ham Penge for Godset, eller og creatur og andet Løsøre
tilstræchelig til den hiem/m/egiftt hand hafde faaet, hvorimod same Jordegods
ham Var tillagt, eller for det 3de, at hand sin gaardepart til Eye maa beholde,
men Siur som ældste Broder Vilde den dog for aarlig Afgiftt bruge,
Parterne blefve tilspurde, om de Widere paastand hafde at fremføre, hvor
de svarede Ney, men Ware Afsigt begiærende,
derpaa
Afsagt.
Citanten Siur Maachestad, som baade
eftter i Rette lagde Kiøbebrev er Bygselraadig til den ganske Gaard, og tillige
som Ældste Broder Aasædeberettiget, derforuden sin Broder Betalning eller
aarlig Afgiftt af Godset sin Broder har tilbudet, tillades eftter Lofv: 5
B: 2 Cap: 63 Art: hvor Ældste
Broder til Hovedbølle og Aasæde berettiges, som og eftter Lofv: 3 B: 13 Cap:
1 Art: som Odelsmænd og
Jordrotter til Deres Gaard prioriterer, den omtvistede Jordepart i Maachestad ½ Løb Smør og 1 Buchskind som Wilchelig!! (Wirchelig?) brug at
tiltræde, derimod Contraparten Halsteen
Maachesta, endskiønt hand er Boeslit Mand
tilfindes dog eftter Lofv: ofvenmeldte 3 B: 13 Cap: 1 Art: hvorhen det 14 Cap: 5 Art: sig refererer, eftterdj hand udj Gaarden
iche saa meget som Lofv: paabyder, er eyende, den derfor til næste Fardag
un(der) Widere medfølge af Lofven at entvige.
Lars Mouge fremkom med et Skiøde udstæd
til ham af Brite Lars Datter med Hindes Formynders Knud (…?)ges tilladelse og
samtyche paa ½ Pd: Smør i den Gaard
Mouge i Ullensvangs Sogn udj Hardanger (belig)gende dat: Kindzervig d: 6. Nov: 1711.
som eftter begiæring blev publiceret.
End Tinglæst et Skiøde og Gafve-brev
udgifven af Torbiørn Erichsøn Alsager til hands Brodersøn Sylvest Helgiesøn,
paa 30 mrk Smør, ½ Huud og ½ Løb
1711: 51b
Salt udj hands Odels Jord Alsager udj
KindserVigs Sogn i Hardanger beliggende, hvoraf de 9 mrk er foræret, de øvrige
21 mrk Smør, ½ Hud og {Buchskind} \1/2 Løb Salt/ med penge betalt, dat:
Kindservig d: 6 Nov: 1711.
Efttersom ingen eftter 3de ganges
paaraabelse den/n/e Dag fandtes, som Vilde gaa i Rette, blev til Slutning
Laugrettesmænd opnævnede, som tilstundende aar 1712 Retten skal betiene,
Halgrim Mæland, Olver House, Ifver Eidenæs, Nils Eidenæs, Jon Jordal, Nye,
Ellev Øvre Qvaale, Johan/n/es Age, og Isaac Aase, som hos Laugmanden
Deres Laugrettes Eed hafver at aflegge,
og derpaa opsagdes Retten for dette Tinglav.
Ao: 1711 d: 9 Novembr: holdtes
Almindeligt Skatte- Høste- og Sage-Ting paa den Gaard Eye for GrafVens Tinglav,
nærværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Monsr: Jens Lem som constitueret
Ombudsmand, Lensmanden Baar Spaanheim, og Edsorne Laugrettesmænd, Hans Olsøn
Aandeland, Ifver Næsheim, Peder Spilden, Lars Kløfve, Siur Spaanheim for Ole
Spaanheim, Daniel Bagne, Arne Legrei, og Niels Lione med mere Tingsøgende Almue,
da forindførte Fol: 44 alle Kongl: og
Slotslofvens Ordres og placater lydelig blefve publicerede.
Dernæst et Gafve brev udgifvet af Magnus
Leqve til hands Søn Ole Magnusøn paa 2 Løber
½ Pd: Smør, 2 Huder udj den Gaard Øvre-Leqve i Ulvigs Sogn Sogn!! i
Hardanger beliggende dat: d: 9 Nov:
1711. Eye.
(2.) Et Skiøde udstæd af Lars
Gieltnæs til Christopher Ødven paa 2 Pd 16 mrk i den Gaard Gieltnæs i Ulvig Sogn
i Hardanger beliggende, dat: d: 14 Oct: 1711.
Aandeland.
3. Een Bygselsæddel udgifven af
Mag: Samuel Schreuder til Ole Tostensøn paa ½ Løb Smør og 1 L: Salt som selveyer, samt ½ Løb Smør hvortil een anden er Eyere, udj den gaard
Tiærland, dat: Bergen d: 2 Apr: 1711.
4. Een Bygselsæddel udstæd af
Monsr: Eibech paa Hr: Assessor Hansøns Wegne til Endre Simensøn udj den gaard
Lione paa ½ Løb Smør, dat: Eye Tingstæd d: 4 Martij 1711.
1711: 52
Til same Tid hafde Lensmanden og Helgie
Legrei beordret af den constituerede
Ombudsmand indstævnt Sve\n/d
Christiansøn Boelstad for begangne Leyermaal med Synneve Davids Datter, som ham
i 3de Leed er beslegted,
paa den indstævnte Svends Wegne mødte Hans Olsøn Aandeland, og paa
hindes Wegne Michel Lindebreche, som begge tilstode lovlig Stevnemaal, derpaa Hans Olsøn, som com/m/ittered
Talsmand foregav Delinqventen ichun at Være 19 aar, og derforuden \begge/ Deres
Oldefædre ichun at hafve været Halvsøskende, derfor formodende for 1 aars
borteværelse at nyde forskaansel, Widere eftter Forseelsens tilstaaelse
undergav sig Lofven, hvad Bøderne angaar, sagde hand den skyldige intet at eye
eller formaa; Michel Lindebreche, som
iligemaade paa Syn/n/eve Davids Datters \Vegne/ mødte, tilstod ligeledes
forseelsen, hafde indtet uden hindes Armod at foregifve, at hun af nød maatte
Ved Betleri søge sit Brød.
Monsr: Lem som constitueret Ombudsmand satte i (Ret)te, at De Skyldige
eftter Lofv: 6 B: 13 C: 13 Art: til Bøder og Widere straf maatte
Worde Anseet, herpaa Dom begiærende, hvormed de Comparerende Vare tilfreds
Afsagt.
Svend Christiansøn Boelstad tilfindes
for begangne forseelse Ved Leyermaal i forbudne 3de Leed at stande aabenbare
Skriftt og derpaa {sig} til Fiske Leyet
Udsir {Nordenfields} paa 2de aar sig at begifve. Syn/n/eve Davids Datter iligemaade tilkiendes eftter standen
aabenbare Skrifttemaal til Fiske Leyene
(i/paa?) Bue paa 2de aar at henvises,
hvad Begges B(øder) er angaaende
kand ingen af dem for {for} Der(es) Witterlige Armod og uVederhefttighed
til noget (…?) Worde tilkient, som ingen af Dem eftter Wedbørlig forspørsel det
ringeste er eyende.
(2.)
Dernæst fremkom eftter paaraabelse Hans Olsøn Aandeland, som Ved 2de
Mænd hafde ladet i Rette kalde Anders, Ole, Helgie og Arne Legrei, fordj de paa
hands grund
1711: 52b
mod hands Willie og Widenskab hafde
giort 2de gange forkast og fornærmelse,
de indstævnte mødte og Vedgich lovlig Warsel, derhos producerede sin
contra-stevning mod ermeldte Hans Aandeland, fordj hand i mange aar paa Legreis
Eyendeel har brugt Nodekast, som iligemaade nærværende modtog Lovlig
kaldsmaal, De contrastevnende
formeente, eftterdj, Hans Aandeland først har kasted og brugt Waad paa deres
Grund, derved at hafve gifvet Dem anledning mod ham at øfve det same, og skulde
Den/n/em wære formeent, saadant Node-brug paa hands Grund at bruge, saa er
deres fulde paastand hand iligemaade fra deres Eign sig maa entholde, Hans Olsøn derimod paastod og formeente eftterdj hand udj Legrei Var saa Vel eyende
som paa den anden side, sig at hafve frihed saaVit een Jordrot i Herligheder
tilkom/m/er der sin Nod at bruge, derforuden har same Legreis Opsiddere oftte
Waaren med at kaste tillige med ham, og saadant hands Kast ingensinde paatalt,
men deraf pro persona nødt Deres Andeel, Paa den side skal og eftter hands
foregifvende ichun være et Kast, som de fælles har brugt, derimod paa Herreies
grund 8 Kast, hvorudj de ham hafde fornærmet,
Contrapartiet paastod, at naar de med Hans Olsøn hafde kastet, Var dem
allene den halfve part for Mands Lod tillagt, men for Landet eller Jorden,
hvorudj hand ichun den 4de Deel var eyende, hafde de indtet nødt, derfore
formeente De sig at hafve same frihed paa hands Land at kaste, og for saadan
Deres Fiskeri at være angerløs, paastaaende hand eftterdags wilde i saa
tilfælde lade Dem, som og de ham blifve
ufornærmede under Widere
1711: 53
Paatale, og enten hand eller hands
Leilænding same Fiskekast allene at bruge,
Hans Olsøn Derimod foregav at hand som Medeyere hafde noch frihed paa
Legreyes Grund at kaste, hvorfor hand dog Opsidderne altid sit contingent hafde
erlagt, hvorpaa de ingensinde \har/ talt eller funden sig misnøyet, Lofven
heller iche Mands Lands eller Node-Lod
særdeles specificerer, men Legreyes Opsiddere derfor iche at være tilladt, paa
hands Eyendeel, hvor de aldeles ingen Lod hafde, eller ham derfor nogensinde
nogen andeel hafde tilbødet, saadan frihed {at} med Kast sig at tiltage derhos begiærende baade for adskillige gange
forgiæfves giorde Reiser til Fiskeriet, som og for Processens omkostning
tilstræchelig Satisfaction, og at de indstævnte for saadan misbrug til
afskaffelse i Længden maatte advares og
tilrettesættes, herpaa Parterne
forlangede Dom; hvornæst de indbyrdes
træffede Forlig, at Hans Olsøn for tilføyede Skade og omkostning af samtlige 4
Legreyes Opsiddere skulde til reparation nyde 2 Rdr:, og eftterdags eftter
Lofv: tilhold sig fra Deres Gund!! (Grund) og Eyendeel at entholde.
3.
End hafde Hans Olsøn Aandeland ladet for Retten kalde Anders Ose Ved
Lensmanden Baar Spaanheim og Helgie Legrei ladet stevne for uloglig
Skoughugster, saaVelsom Gierde-spilde, og een Eegs fratagelse,
den indstævnte mødte iche,
Warsels Mændene k(un)de ey heller afhiemble Deres Stevnemaal,
Lovmæs(sig,) som hand for hands Boepæl iche Var stevnt, derpaa
Afsagt.
Den indstævnte paalegges eftter
foregaaende L(ovlig?) Warsel til næste Rettes Dag at møde eller l(ide) Dom for udeblifvelse.
4.
Monsr: Jacob Busch hafde Lovlig ladet indstævnt Michel Wallanvig for
Krav 63 Rdr: 3 mrk. 10 s. hvorfor Hand
han/n/em sit Skiøde hafde pandsat,
den indstævn-
1711: 53b
te mødte og Wedgich Lovlig Warsel, derhos insinuerede Hans Olsøn Aandeland som
Fuldmægtig et brev, hvorudj ermeldte Sr: Jacob Busch tilbage kalder
Stevnemaalet i formodning hand eftter Løftte ham med Tiden skal fornøye,
hvilchet \hd!!/ (hand) og for Retten tilbød, nemlig hvert aar at erlegge 5
Rdr: som derfor blev imodtaget, indtil
nærmere Kundskab herom og consens fra Citanten blifver indhænttet.
5.
Torbiør Lars Datter hafde Ved Niels Lione og Siur Spaanheim ladet i
Rette kalde Lensmanden Baar Spaanheim, fordj hand uagtet ald udgield og sær
hindes Børnepenge, som hos hindes Fader som Wærge indestod, hafde adskilt
hindes Fader og Moder og tillige Deres Eiendele, derhos i Rette leggende et
Arfveskiftte Forretning af dato: 11 Sept: Ao: 1676. hvilchet hinde tilsiger 11 Rdr: 5 mrk. 8 s.
den indstævnte mødte og imodtog Warsel, noch producerede for ermeldte Torbiør Lars Datter een
Specification forfattet af hindes Fader:
paa hvis hand da hand udj
Ægteskab med Kristi Nils Datter Qvandal indkom, med sig bragt, som sig til 23
Rdr: beløber, hvorimod hand sig foregifver indtet Wederlag eller Deel at hafve
nødt, da De fra hinanden skiltes, den
indstævnte foregav derimod at hand ichun Var een Arfving, og sin anpart Vilde
ansvare, og at De andre ligesaaVel som hand baade maatte Warsles og tilkiendes
eftter andeel hindes paastand at gotgiøre, De andre ere Nils Qvandal, Guro Lars
Datter, Anna, Abelone, Kristi, Eli, Kari Lars Døttre.
Afsagt.
Torbiør Lars Datter hafver samtlige
Wedkom/m/ende hver til sit Wærne-Ting at gifve Lovlig Warsel, hvornæst een hver
skal hende Ret.
6.
Halsteen Garetuun hafde Wed 2de Mænd lade i Rette kalde Aamund Skaar for
2de Rdr: som af Ole \Aasersøn/ Sæbøe hafde lant!! (laant), hvilche hand som
Wærsøn paa sin Wærmoders Wegne fodrede!! (fordrede),
den indstævnte
1711: 54
mødte iche ey heller stevneVidnerne,
hvorfor
Afsagt.
Sagen opsettes til næste Rettes Dag da Vedkom/m/ende bør Lovlig Warsles, og hver
skal skielles Ret.
7.
Nils \Dagsøn/ Følchedal hafde Ved Lensmanden og Peder Hachesta ladet for
Retten kalde Ole Hachesta for lante!! (laante) Penge 2 Rdr: og derpaa løbende Rente i 8 aar,
den indstævnte mødte iche, men eftter paaraabelse paa hands Wegne
Christopher Ødven, som foregav same udlante!! 2 Rdr: at Være haandpenge paa et
Sag-Arbeide, hvilchet een anden siden har giort, og de ey eftter Aftale har
sendt ham bud, Citanten paastod Dom
til Skadesløs betalning, og fyldest for Processens Omkostning.
Afsagt.
Sagen opsættes til næste Rettes Dag da den indstævnte eftter foregaaende Lovlig
Warsel paalegges at møde eller lide Dom
for udeblifvelse.
8.
Haafver Olsøn Breche hafde indstævnt Siur Larsøn i øvre-Følchedal Ved
Wiching øvre-Følchedal og J(on) Siursøn, at hand for hands Stifbørns Ophold i 4
(…?) aar, skal som Wærge betale ham Koste-gield samenregnet 17 Rdr: 2 mrk. 10
s. i Renten af 9 Rdr: 2 mrk. i 4 aar
Vilde hand same sit krav derimod afkorte, saaVit det kunde stræche,
den indstævnte mødte og Vedstod Lovlig Warsel, sagde sig derimod
hverchen at hafve afordret Stevfaderen nogen Rente, ey heller Barnet sig som
Wærge til ophold at Være tilbøden, som h(and) dog uden Koste gield Vilde
opholdet, af Barnets A(nne?) Tollevs
Datters Midler har hand i 5 aar haftt 4 Rdr: 4 mrk. 2 s. som udj een gam/m/el Kiedel bestod,
næstle(den) foraar har hand af Stevfaderen bekom/m/et 8 Rdr: 2 mrk. rester endnu 1 Rdr: hafde indtet at forevende, men samtlige
begiærende
Afsigt.
Som Stevfaderen Haafver Breche iche
hafver tilbødet Wærgen Siur Følchedal Barnet til Ophold som det for intet med underholdning \uden
betalning/ Vilde forsiunet, og Barnets Arfvedeel sig ichun til 14 Rdr: beløber
1711: 54b
Aldt saa tilfindes ham eftter Frænders
og Wergers Kiendelse \af Lofv: anledning i 3. B: 19. C: 16. Art:/ de
forløbne aars Rente af Sum/m/a tilsamen
3 Rdr: som og nærværende og næst
tilstundende aars Rente 8 mrk. 12 s.
hvormed hand bør lade sig Nøye
9.
End hafde Siur Spaanheim ladet indkalde for Retten Ved Lensmanden Baar
Spaanheim og Asbiørn Næsheim, Østen Torsøn Aasheim for 8 aars resterende
Kirche-Tiende, aarlig 2 ½ Mæle tilsamen
20 Mæler hvilche hand in natura
forlanger,
den Indstævnte mødte iche, ey heller Var Stevnemaalet Lovlig, efttersom
hand iche for hands!! (ham / hands Boepæl?) Var Varslet.
Afsagt.
Sagen opsettes til næste Rettes Dag, da
Citanten med Stevnemaalet Videre Loftmessig hafver at omgaa, og hver skal
skielles Ret.
10.
Noch hafde Christopher Ødven ladet i Rette kalde Joen Gieltnæs for
resterende Gield 21 Rdr: 5 mrk. 6 s:
den indstævnte Vedgich selv nærværende Lovlig Varsel, som og for same
Krav at pandsat ermeldte Christopher Ødven i Almindelighed sin Eyendeel og
Boehafve, undtagen 3de Kiøer, som hand af Joen tilforn har Kiøbt, herpaa Var Christopher Ødven eftter
Debitorens tilstaaelse Skadesløs betalnings Dom begiærende.
Afsagt.
Joen Gieltnæs tilfindes eftter egen
tilstaaelse for Retten om Krafvets Rigtighed til Christopher Ødven at betale de
paafordrede 21 Rdr: 5 mrk. 6 s. inden 15 Dage under Nam.
11.
End hafde næstermeldte Christopher Ødven indstævnt same Joen Gieltnæs
Ved Lensmanden og Aamund Wichnæs, at hand enten udj Wichnæs den pandsatte Deel,
som er ½ L: Smør 1 og ¾ Deel Løb Salt,
eftter Pantebrefvets formeld af Dato 19 Febr: 1706. som hand i Rette lagde, med den imidlertid paaløbende Rente i 5
aar af 106 Rdr: 26 Rdr: 3 mrk. 6 s:
1711: 55
Skulde med bøyagtig betalning indløse,
eller Odels Retten til ald Gaarden afstaa, og derpaa følgende Eyendoms Dom
consentere, Debitoren sagde sig iche
at hafve Wilkaar Gaarden igien at indløse, men Wilde heller tillade Christopher
paa Godset at erlægge Eyendoms Dom med OdelsRettens afstaaelse til den Ganske
Gaard, som sig til een Løb Smør 3 ½ Løb
Salt bedrager, hvortil hand eftter ergangne LovTings Dom d: 10 Octob: 1705 er
prioriteret, derfor Christopher Ødven
eftter forening for Retten tilsagde ham at eftterlade de 26 Rdrs 3 mrk. og 6 s.
paaløbende Rente, som og de 21 Rdr: 5 mrk. og 6 s. tildømte Krav, hvormed Joen
Gieltnæs Var Vel tilfreds, og herom begiærede begge Vedkom/m/ende een
omstændelig
Afsigt.
Som Panthafveren Christopher Ødven sit
Krav med tilstræchelig i Rette lagde Pantebrev beviser, som og Debitoren selv
friVillig tilstaar, og det {tilbud} udst(yr)te Pant formedelst ringe Wilkor
eftter tilbud (und?)slaer sig at indløse, men Penge for Odelsretten erbyder sig
at imodtage, hvilchet ham og for Retten af Christopher Ødven med tilhørende 48
Rdr: 2 mrk. 12 s. retmæssig Kravs eftter ladelse ham er gotgiort, aldt saa kiendes ermeldte Christopher Ødven
til sit Pandt eftterdags at Være Lovlig Eyer mand, som og til den ganske Gaard
Wichnæs 1 L: Smør 3 ½ Løb Salt eftter hændede forening all(ene?) Odelberettiget.
12.
Find Bue hafde Ved Skafferen Jens i Wig og Jacob Tv(eet) indstævnt
Michel Tveet, Begge Tveet, og Endre Tveet, ubetalte 3de Aars Tage hos Dem
alle tilsamen 2 Rdr: 8 s.
af de indstævnte mødte allene Michel, som nægter s(ig lov)lig Være
Warslet, erbød sig dog eftter Andeel 3de Tage at betale, herpaa Var Citanten begiærende
Afsigt.
Find Bue som citant har \de udeværende/
Wedkom/m/ende til næste Rettes Dag Lovlig Warsel at gifve, den nærværende
Michel Tvedt tilfindes eftter egen tilbydelse for Retten det
1711: 55b
paafodrede 3de Tage i 18 aar 5 mrk. 8 s.
eftter sin Anpart at betale under Widere Nam eftter Lofven.
Eftter 3de Ganges paaraabelse fandtes
ingen, som Vilde gaa i Rette.
Torbiørn Aslachsøn Aaurdal tienende hos Oberst Lieutenant Montagne lod lyse til Tinge sin Penge-Mangel og
Løsnings-Ret til een deel udj den Gaard Espeland i Grafvens Sogn i Hardanger
beliggende, hvortil hand formener sig prioriteret.
Dernæst forlangede Johannes AalVigen
eftter tilspørsel for Retten et rigtigt Tings Vidne, at hand paa sin Sag kaldet Eye-Sag indeværende Aar aldeles indtet har skaaret, og at Elfven
derforuden Ved udfald den saadan Skade hafde tilføyet, at mand iche Wed, naar
den igien kand bringes i stand eller blifve til nytte, hvilchet Laugrettet og Menige Almue med ham
contesterede.
Til Slutning blefve Laugrettesmænd
opnævnede, som tilstundende Aar 1712 Retten skulle betiene, Niels Spilden, Torbiørn Næsheim, Hans Olsøn
Aandeland Siur Spaanheim, Joen
Wæstreim, Nye Wiching øvre Følchedalen, Tollev Hachesta,
og Knud Tveite, som hos Laugmanden Deres Laugrettes Eed Wedbørlig hafver at aflegge, og derpaa Opsagdes Retten for Dette Tinglav.
Ao: 1711 d: 20 Novembr: blev
holdet for Lyse-Klosterets Almue et Sædvanligt Høste- Skatte- og Sage-Ting paa
Lyse Klosters Hofvedgaard Tilstæde
Værende Sr: Widing som Ombudsmand, Lensmand Lars Houge, med Edsorne
Laugrettesmænd Daniel, Aamund og Elling
Leqven, Mons Gassand, Peder Kolild, Ole Moberg, Ole Nilsøn Grindevold, og Simen
Houge med mere Tingsøgende Almue.
1711: 56
Da eftter Rettens Settelse blev
publiceret Deres Kongl: Mayts: allernaadigste forundte Bestalning til mig paa
Sorenskrifveriet ofver Hardanger Wos og
Lyse Klosters Gods dat: Fridrichsberg
d: 5 Sept: 1710.
Dernæst den Kongl: udstæde Forordning om extraordinaire Paabud i
Norge af dato 21 Febr: 1711.
3. Slotslofvens ordres og Widere
forkaring!! (forklaring) om same Skoeskat, af hver af Bøigdefolchet for Dem
selv, Deres Hustruer, Børn og Tiuende!! (Tyende) for Hver af 2 pr Skoe til 6 s: beregnet, dat: Agg: d: 17 Apr:
1711
4. Kongl: Forordning om Kop-
Heste og Ildstæd skat, samt Rente-penge og Husleye-skatt, udj Norge dat: Jægersborg d: 1 Junij 1711.
Dereftter een Bygselsæddel udstæd af Sr:
Widing til Anders Olsøn paa 1 Pd: 19 ½ mrk Smør udj (den) Gaard Skieye i
Sundhorlehn i Ous Præsteg(ield)
beliggende, dat: Lyse-Klosteret d: 6 Decembr: 1711.
1 dito udstæd af Ombudsmanden Sr: Widing
til Ole Eliasøn paa ½ Løb Smør og ½ Huud udj den Gaard Indre Moberg i Ous
Skibrede beliggende dat: Lyse-Klosteret
d: 6 Febr: 1711.
Noch Een af Sr: Widing udgifven til
Anders Andersøn paa ½ Løb, 4 ½ mrk.
Huud 1 ½ Spd: udj Gaarden
Ulfvende i Ous Skibrede beliggende dat:
Lyse-Klosteret d: 3 Nov: 1711.
End
een Bygselsæddel udstæd af Monsr: Widing til Michel Chrisophersøn!! (Christophersøn) paa Halvanden Løb Smør (udj) Gaarden
Nordstrøm (Nordstrøen) i Ous Præstegield beliggende Dat: d: 5 Augusti 1710.
Een dito af Sr: Widing udstæd til Arne
Johansøn paa 1 Spd: Smør ¼ Huud udj
Gaarden Kraageide i Phanøe Præstegield beliggende dat: d: 18 Aug: 1711.
Noch eet Bygselbrev udgifvet af Sr:
Widing til Sander Johansøn paa ½ Løb Smør og ½ Huud udj Gaarden Kraageid dat: Lyse-Klosteret d: 8 jan: 1711.
1711: 56b
Noch Et Fæste-brev af Sr: Widing udstæd
til Niels Larsøn paa 2 Pd: 6 mrk. Smør udj den Gaard NorVigen i Phanøe
Præstegield beliggende dat:
Lyse-Klosteret d: 7 Decembr: 1710.
8. Een Bygselsæddel af
Ombudsmanden Sr: Widing til Mons Jonsøn udstæd paa et Pd: og 3 mrk. Smør udj
Gaarden Jerland i Ous Præstegield beliggende
dat: Lyse-Klosteret d: 11 Novembr: 1710.
Til same Tid hafde Sr: Widing som
Ombudsmand Ved Ifver og Mons Søvteland ladet indstævne Brite Tim/m/enæs for
ulovlig Giærde-Spilde paa Bahuus, som og ham uafvidende De hafde paa same Gaard
indjaget Deres Qvæg til Græsgang,
paa den indstævntes Wegne mødte hindes Mand og tilstod Lovlig Warsel,
som og at hafve aabnet Giærdes-Ledet og der paa Bahuus indrefven sit Qvæg, bade
derhos Ombudsmanden og!! (om) perdon
efttersom De eftter eget foregifvende saadant af U-Widenhed hafde
beganget, som De saa andet Fæe at gaa der inde, og Høet allerede Var indhøstet,
derhos tilbydende i Forlig 4 Rdr: som
og from/m/elig blev imodtaget, og derpaa ald Paastand ophæfvet.
2.
Havde Ombudsmanden Sr: Widing Ved Lensmand Lars Hauge og Simen Hauge
ladet i Rette kalde alle 4 Skeyes Opsiddere
Anders, Simen, Ingebricht, Niels, saaVelsom Ulfvens Leilændinge for de ulovlig Skovhugster mod Deres
Landrottes minde og Wille!! (Willie) hafde øfvet, som og brut det giorde Forbud
Ved Mænd paa same Hugne Weed,
de første indstævnte mødte og modtoge Lovlig Kaldsmaal, men aldeles
fraaginge same beskiyldning, om det Forbuds Brydelse, men foregavne same hugne
Weed som Var arresteret,
1711: 57
Endnu at Være i behold og stande urørt,
erbød sig og Ved Eed saadan beskiyldning og Sigt sig at fralegge, hvorpaa
Ombudsmanden iligemaade eftter intercession ophæfvede sit Paastand og eftterlod
sine Pretentioner.
Eftter 3de Ganges Paaraabelse fremkom
ingen, som Vilde gaa i Rette eller hafde stevnt hvorpaa Laugrettesmænd blefve opnævnede, som næstkom/m/ende aar
1712 Retten skal betiene Joen Søvigen,
Elias Søvigen, Mons Søvteland, Erich Øvre Eide, Lars Øvre Eid, Johan/n/es
Ulfven, Nils Nilsøn Norvigen, og Michel Nordstrøen, hvilche 2de sidste hos
Laugmanden hafver Deres Laugrettes Eed Vedbørlig at aflegge, og derpaa opsagdes Retten for den/n/e Dag.
D: 21 blev igien eftter Rettens Sættelse
begiæret at publicere
1. Een Bygselsæddel udstæd af
Sr: Widing til Nils Ingebrichsøn paa 1 ½ Spd: Smør, Hud Halvanden spand \udj Dybevigen/, dat: Lyse
Klost: d: 3 Decembr: 1710.
Dernæst een Bygselsæddel udgifvet af Sr:
Widing til Ørrie Pedersøn paa 1 ½ Spd: Smør og 1 ½ Spd: Hud udj den Gaard
Dybevigen udj Ous Præstegield beliggende, dat: Lyse Klo: d: 16 Sept: 1711.
hvoreftter indtet eftter paaraabelse
mere Var for Retten at foredrage, derfor den igien, for dette Tinglav opsiges.
Ao: 1711 d: 26 Nov: holdtes
Sædvanlig Høste- Skatte og Sage-Ting for Lyse-Klosters Almue udj Nordhorlehn
paa den Gaard Kaland nærværende Sr:
Jacob Widing som Ombudsmand, Lensmand Mons SandVen, og Edsorne Laugrettesmænd Ole Almeland, Lars yttre-Hamre, Mons
Østevold, Salomon Hatlestad, Lars Øvre Bircheland, Lars Almeland, Winsands
yttre Hambre, Mons ibd: med mere Almue
1711: 57b
Da eftter Rettens Sættelse lydelig blev
publiceret
1. De Kongl: og Slotslofv: Ordres fol: 55. 56: for indførte.
Dernæst Een Bygselsæddel udstæd af Sr:
Widing til Michel Jensøn paa 20 ½ mrk Smør, ¼ Huud udj den Gaard Storheim i
Norhodlæhn!! og Mangers Gield beliggende, dat: d: 3de Junij 1711.
Noch een Bygselsæddel udstæd af Sr: Widing
til Peder Larsøn paa 18 ½ mrk. Smør udj Gaarden Houg, dat: Lyse Klost: d: 11
Nov: 1711.
Widere Deres Kongl: Mayts:
Allernaadigste udstæde Bestalning til mig paa Sorenskrifveriet ofver
Hardanger Wos og Lyse Klosters
Gods dat: Fridrichsberg d: 5 Sept:
1710.
Til same Ting hafde Sr: Widing som
Ombudsmand Ladet Ved Simen Pedersøn og Rasmus Smaadalen i Rette Kalde Ole
Engevig fordj hand paa Røgenæs har opbrut og nedtaget een dør, noch for hand
paa gaarden Bahuus til Græsgang uden
Ombudsmandens eller Proprietairens Widende
har indladet sit Qvæg,
den indstævnte mødte og tilstod lovlig stævnemaal, derhos tilstaaende at
hafve taget om/m/eldte Dør og lant!! (laant) sin Søn, endskiønt den i Hængsel
var hengende, men aldeles fragich at Være Widende sit Qvæg paa paa!! Bahuus-Bøe
at Være indkom/m/en, mindre indrefven,
for det første paastod Ombudsmanden hand for sin forseelse som Tyv og
Woldsmand til Dom og Straf maatte Worde anseet, den indstævnte bad Ombudsmanden om Forladelse, og derhos tilbød
ham 2 Rdr: som og af bamhiertighed blev
imodtaget, og derhos ald paastand ophæfvet.
1711: 58
Noch hafde Ombudsmanden Sr: Widing Ved
Simen Pedersøn og Rasmus Smaadalen ladet indstævne Kari Ols Datter Lyngbøe for
hun sit Qvæg paa Bahuus-Bøe
Ombudsmanden tilhørende, ham uvidende hafde indrefvet,
den citerede comparerede og eftter tilstaaelse af Stevnemaal og
forseelse blev af Ombudsmanden pardoneret, med een mrkes Bøder til De fattige.
End ydermere indstævnt af Sr: Widing Ved
Simen Pedersøn og Pofvel Hatlestad, Carl Walle for begangne Slagsmaal med
Willum Totland paa Walle,
den indstævnte mødte iche, ey heller Stevnevidnerne, hvorfor Sagen til
næste Rettes Dag opsettes, da Parterne Lovlig Warsel har at nyde.
Ydermere har Rasmus Hornæs Ved
Lensmanden Mons SandVen og Simen Pedersøn ladet indstævne Ole SandVen, for hand
ham paa hands Ære i et Bryllup 3de Dage eftter hin anden skal hafve skiendt,
nemlig at ha\n/d hos sin Pige hafde ligget,
den indstævnte tilstod nærværende Lovlig at Være stevnt; Widere i Sagen Var indstævnt Giertrud
Salbu, Tollev Hope, Ole Waagsbøe, Ole Olsen Indre Hope hvilche a(lle) comparerede og Wedginge
lovlig Stevnemaal,
Derpaa det første Widne Giertrud Salbu {comparerede} aflagde
eftterfølgende Edlig Widne, at hun hafde hørt Ole SandVen bede Rasmus Hornæs
gange hiem og ligge hos sin Tøs Widere
Widste hun iche.
Noch Widnede det andet Widne Tollev Hope eftter aflagde Eed, sig allene
at hafve hørt
1711: 58b
Ole SandVen sige Rasmus Hornæs mere at
holde af sin Tøs end af sin Kone, mere iche Wedste hand at sige.
Det 3de Widne Ole Waagsbøe aflagde Edlig Widne, at Ole SandVen tilsagde
Rasmus Hornæs at hand ligger hos sin Tøs, Widere iche.
Noch det 4de Widne Ole Olsøn Hope aflagde Eed og derpaa følgende Widne,
sig at hafve hørt Ole SandVen bede Rasmus Hornæs gange hiem og ligge hos sin
Tøs, mere Wedste hand iche,
hvilche aflagde Widnesbyrd Laugretted samtlig contesterede.
Citanten paastod at Ham af Contraparten for saadan ubillighed og
tilføyede nærgaaende og ubeqvems ord maatte skie Satisfaction, {ham}
\contraparten/ til {til} stravs lidelse.
Den indstævnte sagde sig derimod, i same Bryllup, hvor dette skulde
passeret, at hafve Wæret aldeles Druchen, og derfor iche kunde mindes sig
saadant at hafve talt, ey heller saadant Ved lovlige Widner Han/n/em at Wære
ofverbevist, derfor formodende sig at Worde for saadan hands Paatale {at Vorde}
frikiendt, som hand hannem saadan beskiyldning iche hafde tilsagt, men om saa
skulde Være talt, allene i Druchenskab at hafve skiemtet, derhos sigende sig
til saadant iche at hafve nogen Føye, og erbød Sig eftter Lofv: han/n/em
WelVillig at erklære. Hvilchet
Citanten og imodtog, og derpaa eftterlod Sagen med paafølgende pretentioner,
hvormed Ombudsmanden Var fornøyet.
1711: 59
Som ingen eftter 3de ganges paaraabelse
hafde Stævnt, eller \hafde/ at {at} procedere, blev til Slutning Laugrettesmænd
paaraabt, som Ao: 1712 Retten skal betiene,
Mons Østevold, Salomon Hatlestad, Wincens og Mons yttre Hamre, Lars øvre-Bircheland,
Lars Almeland, Nye Povel Hatlestad, Johan/n/es Olsøn Skaar,
hvilche 2de sidste hos Laugmanden hafver Deres Wedbørlig Eed at aflegge, Og herpaa opsagdes Retten for den/n/e Dag og
Tinglav.
Ao: 1711 d: 3 Decembr: holdtes
ordinair Høste- Skatte og Sage-Ting for Lyse Klosters Almue paa den Gaard
Ringøen nærværende Ombudsmanden Sr:
Widing, med Lensmand Ole Ludsand, og Edsorne Laugrettesmænd, H(ans) Opheim, Aad Aarhuus, Ole Willure,
Joen Hildal, Lars Seim, Helgie Sæverhag(en,) Jens Bleyen, Lars Mælen med mere Tingsøgende Almue.
Som ingen Kongl: Ordres eftter Rettens
Sættelse blev produceret til publication.
Fremlagdes til Tinglysning Deres Kongl:
Mayts: Allernaadigst forundte Bestalning til mig paa Sorenskrifveriet ofver
Hardanger, Wos og Lyse-Klosters-gods, dat: Fridricsberg d: 5 Sept: 1710.
Dernæst Een Bygselsæddel udstæd af
Ombudsmanden Sr: Widing til Halver Andersøn paa ½ L(øb) Smør og 1 Giedskind udj
Kiærnagel i Finaas Præstegield og Sundhorlehn beliggende, dat: 28 Nov:
1711 Lyse Kloster.
Noch Een af Sr: Widing udstæd til Knud
Monsen paa Een Halv L: Sm: 9 Sexten
deel Hud udj Gaarden Wæspestad udj Sundhorlehn beligg: dat: L: Closter: d: 17 N: 171(1)
1711: 59b
Ydermere Een Contract slutted imellem
Ombudsmanden Sr: Widing og Lyse-Klosters Almue udj Hardanger, at een Hver
Opsidder der udj districtet for den aarlige Fløtning, de Jordrotten Skiylder,
aarlig skal betale 3 mrk Danske, og for Widere Fløtning af Ham eftter
Forordningen nyde betalning, dat: Lussand d: 8 Decembr: 1710.
Iligemaade Gienparten af same Indhold og
dato.
Til same Ting hafde Sr: Widing ladet Ved
Lensmanden Ole Ludsand og Gulbrand Ludsand for Retten indkalde Joen Bleyen, for
hand sine Naboer Ole og Lars Bleyen med utidige ord og Miner, samt Hytten og
Trudsler i Skoufven skal hafve angrebet,
den indstævnte nærværende tilstod lovlig Warsel, derhos aldeles
fragaaende den tillagde Sigt, De
indstævnte Widner i Sagen comparerede iche, hvorfor Sagen til næste Rettes Dag
opsættes, Da Wedkom/m/ende til Deres Wærneting har at nyde Lovlig Warsel.
End hafde Sr: Widing ladet i Rette Kalde
Hans Povelsøn Opheim, at fremvise sin Adkomst til hands paaboende Gaard Opheim,
\samt Skarvetuun/ som tilforn
Lyse-Klosteret har Vaaren underliggende, hvilchet Sr: Widing formeente Sig Som
Proprietair til same Gods prioriteret at Være til at indløse,
den indstævnte comparerede og vedtog Lovlig Warsel, derhos i Rette lagde
baade Ders!! (Deres) Kongl: Mayts: udstæde Skiøde til Borgemester Nils Hansøn,
som og ermeldte Borgemesters udgivne Pante brev og Eyendoms Tilbud paa sa-
1711: 60
me Gaard, hvilchet eftter oplæsning og
anvisning af Sr: Widing paa sine og Medeyeres Wegne blev approberet til
Eyendoms Dom at Nyde confirmation, det hand som Ombudsmand tilsagde at
Indestaa, hvorpaa ermeldte Hands!! (Hans) Pofvelsøn War Eyendoms Dom
begiærende.
Afsagt.
Eftter i Rette lagde Documenter og
tilstræchelige Adkomster, samt approbation og Tilstaaelse af Citanten Sr:
Widing som Ombudsmand paa sine og Medeyeres Wegne, Saa tilkiendes Hans Povelsøn
Opheim Same Pandt bestaaende udj Opheim
skiyldende aarlig 3 ½ L: Smør
saaVelsom Skarvetuun aarlig
skiylder 2 pd ½ Huud med ofverbygsel paa lige meget, og
underliggende Støe med ald behørende herlighed, som eftter Deres Kongl: Mayts:
udstæde Skiøde til Borgemester Nils Hansøn af 12 Julij 1661. Allernaadigst
tilholder og forunder saa forermeldte Hans Povelsøn \eftter Lovlig omgang L: 5
B: 7 C: 11 Art:/ eftterdags ofven
specificerede Gaarder med dessen Herlighed \og Friheder/ som sin Eyendeel sig
maa Wirchelig tilegne, og af een hver for ydermere pretension Wære fri og u-paa
anchet.
Ydermere hafde Thron Ærdal ladet Ved Ole
(Lud)sand og hands Son Gulbrand i Rette kalde Britte Norvig fordj hun han/n/em
hafde tillagt at hand \med sine Drenge/
eftter hindes Søn, da hand paa indre Samlen kuldseiled, hafde fundet een
kiste, som hand iche hafde oplyst,
paa den indstævntes Wegne mødte Lensmanden Ole Ludsand og tilstod lovlig
stevnemaal, derhos sigende same
1711: 60b
Brite Nørvig saadant eftter andres løse
foregifvende at hafve talt, hvortil hun dog ingen føye Wedste, eller saadant
han/n/em Wilde tillegge, men derimod Manden for een ærlig, Skichelig og
uberøgtet Mand Vilde erklære, som hun hannem saadant iche kunde tilsige mindre ofverbevise, og dermed Var Citanten
fornøyed, hvornæst Sagen ophæfvedes.
Eftter 3de ganges paaraabelse fandtes
ingen, som Wilde gaa i Rette, hvornæst een
Bygselsæddel igien blev fremlagt til
Tinglæsning udstæd af Sr: Widing til
Erich Pedersøn paa 1 L: Smør udj Ureim i KindserVigs Sogn i Hardanger
beliggende dat: d: 3 Decembr:
1711. Lyse Klosteret.
Til Slutning blefve Laugrettesmænd
opnævnede som Aar 1712 Retten skulde betiene
Hans Povelsøn Opheim, Aad Aarhuus, Samson Frønæs, Lars Diønno, Gunder
Ringøen, Engel Ringøen, Endre Begvig, og Michel Oppedal, hvilche 2de sidste tilholdes
hos Laugmanden Deres Eed at aflegge, og
derpaa opsagdes Retten for den/n/e Dag.
Ao: 1711 d: 7 Decembr: holdtes
Sædvanligt Høste- Skatte og Sage-Ting for Wasvær Tinglav paa den Gaard Haarvei,
ofverværende Welædle Com/m/issarius Risbric, Sr: Peder Jensøn Smit som
constitueret Foged, Lensmanden Johanes Boelstad, med Edsorne
Laugrettesmænd Ole Styfve, Joen
Haarvei, Gulig (Gulich) Fannæs, Ole Roe, Jacob Brechuus, Ole Biøndal, Erich
Træfald, Jacob Styfve, med mere Tingsøgende Almue,
da eftter Rettens Sættelse følgende
1711: 61
Deres Kongl: Mayts: og Slotlofvens
ordres og Placater for menige Almue lydelig blefve publicerede
1. Sr: Peder Jensøn Smits
constitution til Nordhorlehns og Wosse Fogderie i forige Fogeds Søren Glads
stæd udstæd af de Com/m/itterede
Dysseldorf og Fasting i Stiftt-Ambtmandens stæd, dat: Bergen d: 8 Sept: 1711.
2. Stolslofv:!! (Slotslofv:)
ordres til Stibt!! Ambtmanden i Bergens Stiftt angaaende de Udvaldes
completering, som af de dimitterede Soldatere skie skal, og om dessen excercis
Ved Kircherne, dat: Aggerhuus d: 11 Julij 1711.
3. Forordning om Kop- Heste-
Ildstæd- Rente-Penge og Husleye-Skat
dat: Jægersborg d: 1 Junij 1711, samt Slotslofvens forskaansel til Sagmesterne
for den paabudne Sagmester-Skatt dat:
Agg: d: 9 Julij 1711.
4. Patent om Høyeste-Rettes
holdelse i Dan/n/emarch Aar 1712, dat: Kiøbenhavn d: 1 Sept: 1711.
5. Forordning om
Regenskabs-Betienteres, samt Cautionisternes forhold, at imens de for Kongl:
Intrader indestaa iche maa pandsætte eller
afhænde noget og om saa skiede skal saadant Være ugiyldig, dat: Damgarten
d: 5 Sept: 1711.
6. Placat om Cam/m/eraad
Morhsens og Cap: de Berenfeldts debitorer, at de sig med ald tilstaaende
debet Være sig Cam/m/eraads eller cautionistens,
paa Raadstuen strax skulde angifve, dat: Aggerhuus d: 10 Julij 1711.
7. Ordres om Kiød-Leverancen af
hver fuld Gaard i Bergens Stiftt til 4 Bismerpd: og andre gaarder ad advenant, som dessen flyelse og afhuggelse dat: Agg: d: 4 Sept: 1711.
8. Forordning om Høets
anskaffelse i Bergens Stiftt af hver fuld gaard til 1 Skpd: eller 1 Rdr: dat: d: 14 Oct: 1711.
9. Slotsl: resolution om
Post-bøndernes frihed for deres Børn eller Tiener (Tienere) fra udskrifvelse,
samt anstalt om Postens uopholdelig befodring, dat: Agg: d: 20 Julij 1711.
1711: 61b
10. Placat om Memorialers og
Suppliqvers forfattelse med Concipistens underskriftt, og ansvar for hvad som
andrages, dat: Aggerh: d: 19 Oct: 1711.
11. Forbud paa
Brendeviins-brenden af Korn indeværende aar 1711, og paafølgende straf, første
gang 2 Rdr: [til] de Fattige, samt Kiedelens confiscation, 2den gang som Kongl: Mandats Ofvertrædere,
dat: Agg: d: 10 Sept: 1711.
12. Foranstaltning om
Skræppernes foranskaffelse til de 9 staaende Compagnier Ved det Bergenhusiske
Regiment hvert Leg 1 Skreppe til 2 Rdr:
24 s. beregnet, dat: Aggerh: d: 24 Sept: 1711.
13. Om Suppliqvernes adresse til
Baron Løvendal, med Widere conference i Geheim Conseil dat: Agg: d: 20 Aug: 1711.
14. Anordning om Præcaution mod
Pesten, samt paabøden obagt Ved Søesiderne
dat: Agg: d: 20 Aug: 1711.
15. Een dito om præcaution mod Pesten af dato Agg: d: 27 Oct: 1711.
16. Tiende-Taxten for tilkom/m/ende Aar
1712 ansatt d: 16 Nov: 1711 dat: Bergen d: 23 Nov: 1711.
Dereftter læst et Skiøde udgifvet af
Johan/n/es Jacobsøn Boelstad til hands Stifsøn Knud Nielsøn paa 1 pd Smør med Bøxel og Herlighed udj den Gaard Toe i Wasvær Tinglav paa Wos
beliggende, dat: Boelstad d: 13 Junij 1711.
Til same Ting hafde Knud Nielsøn ladet
indstævne Ved Niels Haarvei og Siur Sævelstad, Knud Thoe, at hand skal
indrøm/m/e ham Gaarden Toe, hvortil hand formener sig at Være Odelberettiget og
prioriteret,
den indstævnte mødte og tilstod Lovlig Warsel, paastaaende, eftterdj
hand med tilladelse af Eyeren mod Lovlig Bygsel Gaarden hafde tiltræd, med
1711: 62
Forsichring same sin livs tid at
besidde, og same Gaard, da hand den tiltræde
Var gandske brøstfeldig
formeente hand sig derved ogsaa at nyde frihed den at opsidde, endskiønt
hand derpaa indtet Fæste eller Bygsel brev hafde, Citanten tilbød den indstævnte Knud Toe Wederlag for den giorde
reparation paa Husene, samt anden forbædring paa gaarden, som eftter den tid
hand gaarden tiltraade, kunde være skied, saavit uVillige Mænd ham vil tilsige,
derforuden at hand et aar omkring endnu same Gaard med welvillig Tilladelse
maatte besidde, som og sin første Bygsels erleggelse, hvormed den indstævnte fandt sig fornøyet, og derVed ophæfvedes fælles pretensioner
eftter Venlig haandtag og forening.
Eftter 3de ganges paaraabelse fandtes
ingen som hafde stevnt eller Wilde gaa i Rette, hvorfor til Slutning Laugrettesmænd blefve opnævnede som
næstkom/m/ende aar 1712 Retten skulde betiene
Knud Berge, Størchaar Brachstad, HaaVer Biørgaas, Bryn/n/ield Edal, Ole
Hernæs, Siur Hiørnevig, Joen Wasenden, Joen Wæle, som hos Laugmanden sin Eed
Wedbørlig hafver at aflegge, og derpaa
endtes Retten for dette Tinglav.
Ao: 1711 d: 10 Dec: holdtes
ordinaire Høste- Skatte- og Sage-Ting for Wangens Tinglav paa den beskichede og
SædVanlige Tingstue nærværende Welædle
Com/m/issarius Risbricht, Kongl: (Mayts:) constituerede Foged Sr: Peder Jensøn
Smit, (Lens)manden Wiching Tvilde med
Edsorne Laurettesmænd, Rasmus Rochne,
Lars Ygre, Nils Seim, Biørne Mølstre, Ole Æen, Størchaar DrøgsVold, Ole Kyte og
Niels Eye med mere
1711: 62b
Tingsøgende Almue,
da eftter Rettens Sættelse blev Sr:
Smittes constitution af de Com/m/itterede først publiceret, dernæst
2. Alle de forhen publicerede
Kongl: ordres og Placater, som Fol: 61 forhen ere publicerede, og extraherede.
Dereftter følgende documenter først
Et Skiøde udgifvet af Britteva Mons datter Næsheim til Ole Endresøn paa
½ L: 6 mrk Smør i Næsheim i Myrdalen udj Win/n/ier Sogn beliggende dat: Wangen d: 14 Decembr: 1711.
2. Et Skiøde udstæd af Ærværdige
Hr: Marcus Davidsøn Medtiener til Wosse
Menighed, paa 1 L: Smør med Bygsel udj den Gaard Mølster til Jon Knudsøn,
gaarden er i Guldfierdings Otting paa Wos beliggende, Skiødet dat: dat:!!
Ringheim d: 17 Nov: 1711.
3. En Bygselsæddel udstæd af
Mad: Chrestence Stud, til Od Torgiersøn paa 1 ½ Løb Smør udj den Gaard Bræche i
Guldfiærdings Otting paa Wos beliggende, dat: Ringheim d: 3 Oct: 1711.
4. Et Fæstebrev udstæd af
Høyærværdige Biscoppen Mag: Nils Smed, paa sine og Sl: Randulfs Arfvingers
Wegne til Johan/n/es Larsøn paa 2 L:
Smør udj den gaard Opheim i Guldfierdings Otting paa Wos beliggende, dat: Berg:
d: 23 Oct: 1711.
(5.) Een Bygselsæddel udgifven
af Monsr: \H:/ Milsov til Tormod Nilsøn paa 1 L: Smør udj den Gaard Lille Røte
i Dyrvedals Otting paa Wos beliggende, dat: Wangen paa Wos d: 17 Nov: 1711.
Til same Ting hafde Saavel Hr:
Com/m/issarius Risbrich, som og Fogden til Kongens interesse ladet alle
Vedkom/m/ende delinqventer, saa Vit Vitter-
1711: 63
lig Var, i Rette kalde, hvilche Sager
for Skatternes Oppebørseler iche kunde i Rette sættes eller foretages, hvorfor
Bøigdefolchets Sager for Completeringens hastige tilstundelse blefve først d:
14 ejusdem Mensis foretagne og paaraabte.
1s.
Hafde Brynnield Liland Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Skach Hellesnæs
ladet indstævne, Dychesteens 3de Opsiddere
Niels, Anders og Lars, saaVelsom Ole HaandVe, fordj de ofver hands Bøe
holder deres Støels driftt, som dog ey af gam/m/el tid er skieed,
de indstævnte mødte og vedginge Lovlig Warsel, derhos citanten paastod at ermeldte 4 Mænd burde til Støels
enten drifve Deres Qvæg ofver Sundet fra HaandVees Fæ-hage, til Windsand, eller
og ofver O(sen?) hvor tilforn har været
een Broe, hvilche beg(ge) Weye af dem til Støels at hafve været brugt, hand
formeente sig Ved indstævnte Widner at gotgiøre, de indstævne derimod foregafve sig at bruge den StøelsVei, som
Deres Formænd i lang tid for Dem hafde brugt, og om saadant nu skulde forandres,
Vilde tilføye Dem paa alle sider adskillig (Ska)de og bekostning, og at de
uforbigiængelig paa sædVanlige stæd maatte hafve Deres Fædriftt, Citanten Var derimod fornøyet at de 2de
om/m/eldte Gaarde HaaVe og Dychesteen,
maatte nyde den Vedtagne (Støel)driftt, saa fremt de derudj sig billig og
søm/m/elig adbar, hvis iche, da ham for ald tilføyede Skade at indestaa, men
iche eftterdags, ham uVidende, nogen an-
1711: 63b
den at gifve Forlov til Deres Støele
ofver hans Bøe at bruge Driftt, uden hand med Dem mindelig derom blev
forenet, og derpaa endtes begge Parters
pretensioner.
2.
Hafde Niels Eye Ved Nils og Størch Seim ladet indstævne Joen Træen,
fordj hand iche har eftterlefvet sit giorde Løftte til sin Stivsøn da hands
Beilemaal holdtes, nemlig at hand eftter 5 Aars forløb skulde ofverlade ham 2 ½
Spd: af sin paaboende Gaard Træen, og selv sin livs tid allene beholde 1 Spd:
den indstævnte mødte og tilstod lovlig Stevnemaal, sagde sig derhos om
saadan Løftte at Være uVidende, til
bevislighed om same hafde Citanten indstævnt Biørne Mølster og Mathis Ringheim,
som iligemaade Vedstode Lovlig kaldsmaal, som og eftter tilspørsel om de nogen
af Dem, som for Sagen, Var, i Slegtskab paarørde, sagde Biørne Mølster sig at
Være den pretenderende Arne Træens Morbroder, og Mathis Ringheim den sames Søskindbarn, eftter Tilsørsel!! (Tilspørsel) om hand
flere Widner hafde at paaraabe, svarede Citanten, ingen uden paarørende, hvorpaa
Afsagt
Som Citanten sit Stævnemaal \og
paastand/ iche uden med Villige Widner kand gotgiøre, hvilche eftter Lofv: 1
B: 13 C: 17 Art: iche for gyldige
kand ansees, aldt saa frikiendes den indstævnte Jon Træen for saadan hands
u-bevislig tiltale.
3.
Hafde Arne Træen Ved Gulauch SaandVe og Siur Tvilde i Rette kaldet
Bryn/n/ield Eimstad og hands Stivsøn Ole Eimstad, at afstaa ½ Løb i Træen hvortil Arne formener sig at hafve Løsnings
Ret paa sin Myndli\n/gs og Brodersøns Ole Nil-
1711: 64
søns Wegne,
den indstævnte Vedstod nærværende lovlig Stævnemaal, derhos paa sin
Stivsøns Wegne paastaaende, eftterdj same Ole Eimstad Var Een enroulleret
Soldat, saaVelsom meste Eyende i same Gaard Træen, derforuden til den
omtvistede ½ L: Odelberettiget, derfor og til Gaarden mest prioriteret, Citanten Arne Træen formeente, eftterdj {sa}
ermeldte Gaard iche er uden een mands brug, og saaVit hands Myndlings Ole
Nilsens Fader Var Ældste Broder
formeente hand iligemaade Odels-Retten at følge ham og hands Afkom, den indstævnte derimod foregav sin Stivsøns
Fader Anders Træen den omtvistede halfve Løb udj Træen arfvelig at være tilfalden,
og dereftter fuldt hands Ætleg udj 34 aar, som hand agtet at gotgiøre.
Afsagt.
Som den indstævnte Sag er Odels Løsning
og Eyendom angaaende, saa eftter Lofv:
Anledning i 1 B: 2 C: 15 Art:
som og 5 B: 3 C: 10 Art:
henVises den til Aastædet, hvor Vedkom/m/ende, eftter Lovlig Omgang skal
hende Ret.
4.
Stephen Bryn hafde Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Arne øvre Li ladet
stævne Bryn/n/iel øvre Skutle, for 3de Rdr, hand sin Broder Knud Bryn for 2de
aar død, skyldig Var,
den indstævnte mødte Vedgaaende
Lovlig Warsel, derhos foregifvende eftter Stevnemaalets forkyndelse at hafve
betalt de 2de Rdr: den 3de til den
afdøde som Widner i Sagen Vare
indstævnte Michel Hau(..?) og Brynnields Giærnæs, som begge Vare (Ci)tantens
Wærbrødre, hafde ey heller flere Widner sig at paaberaabe end een sin Broder,
som er ude i Kongens Tieniste, som og 2de Qvindfolch,
1711: 64b
som den afdødes Ord om same Krav hafde
anhørt
Afsagt.
Som citanten sit Krav iche med 2de
Lovlige og uVillige Widner kand beVise, aldt saa frikiendes den indstævnte
Bryn/n/ield Skutle, som same Krav aldeles fragaar, for same hands paastand,
\og/ angerløs at Være.
5.
Nils Giærme hafde Ved Lensmanden og Lars Ryche ladet indstævne
Johan/n/es Loftthus for een Kalv hand hafde mistaget, hvilchen hand sig efter
Farfve Vilde tilegne,
den indciterede mødte Vedgaaende
Lovlig stevnemaal, formenende iligemaade eftter coleur sig til kalVen at Være
berettiget, eftter tilspørsel af Lofv:
anledning i 6 B: 17 Cap: 6 Art:
om nogen den omtvistede kalv edlig sig Vilde tilhiemle svarede de ney, men Vilde heller hver med
sin kalv være fornøyet, og derpaa dele Forseiglings pengenes depense imellem
hinanden.
6.
Siur Dymbe hafde Ved Helgie Teigen og lensmanden ladet for Retten kalde
Ifver Teigen for nogen restans nemlig
penge ½ Rdr:, een Koe for 3 Rdr:, arbedsløn for 2de bieller 12 s, som hand sin Myndling skiyldig var
Aagaatte Askils Datter, for hvilchen Siur Dymbe uafvidende sider!! (siden?) er
blefven indsat til Formynder,
den citerede mødte, og Vedgich lovlig Warsel, Citanten derpaa til bevislighed, at hands fordring var rigtig,
lagde i Rette een Skiftteforretning af dato Teigen d: 28 Sept: 1696. hvor ermeldte pige, de omtalte Sorter
fandtes at Være tillagde, Contraparten
Vedgich same Sorter af sig sig at Være tilbageholden, som han/n/em udj
Slutningen af same Skiftte brev, var tillagt
1711: 65
4 Rdr: for den umyndiges underholdning
det første aar, den itzige Værge Siur
Dymbe derimod paastod, eftterdj Ifver Teigen iche hafde svaret sin myndling
nogen Rente, hun derforuden Var 10 aar gam/m/el saa hand for hinde eftter Lofv: ingen Koste-gield kunde fodre!!
(fordre), eller Wærgepenge, hvorpaa
Parterne eftter tilspørsel Vare begiærende
Afsigt.
Som den indstævnte {Siur Dymbe} \Ifver
Teigen/ ingen adgang har Sin \hafde/ Myndling noget af sin capital at fradrage,
men mere er pligtig eftter Lofv: tilhold i 3 B: 19 Cap: 26 Art: at søge
sin Myndlings bæste, som og eftter næst ermeldte B: og C: 30 Art: at giøre sin Myndling Rede, saa
tilfindes hand det paafodrede Krav 3 Rdr: 3 mrk. 12 s. til den nu Værende Wærge
at betale inden 15 dage u\n/der videre adfærd eftter Lofven, (Pro)cessens omkostning eftterlades af
Citanten.
7.
Tosten Hermundsøn hafde Ved Lensmanden og Arne Li ladet for Retten kalde
Aad Tachle for 1 Rdr: 3 mrk. 14 s. Krav, hvorfor ham i Sterboen eftter hands
Formand var giort udlæg,
den indstævnte Vedgich nærværende Lovlig Warsel, Citanten sagde sin fodring at være for een
Smede stæ, som hands {afdøde} Kone Marete Lars Datter med sin Sl: Broder Aad
Var eyende Wurderet for 2 Rdr: hvoraf hinde helten tilkom, det øvrige var
18 Aars paaløbende Rente, den indstævnte
derimod paastod eftterdj same Krav
bestod i een Smide stæ og Var saaVit frugtesløs, derfor ingen Renter deraf kunde
fodres, derhos forlangende opsættelse i Sagen,
hvorfor Citanten sig undslog, begiærende i Sagen afsigt
1711: 65b
Afsagt.
Aad Tachle tilfindes at betale til
Tosten Hermundsøn de paatalte 1 Rdr: 3 mrk 14 s som et retmæssig Krav hannem
paa Arfve-Tomten eftter Sl: Aad Tachle tillagt
enten i hands udlæg in natura, eller med rede penge inden 15 dage under Nam, saaVelsom
processens omkostning med 24 s.
d: 15 Currentis blev igien eftter
Rettens Sættelse publiceret
1. Et Fæste-brev udstæd af Mad:
Milsov til Aad Larsøn paa 1 ½ L: Smør udj den gaard Tachle i Qvitler Otting paa
Wos beliggende, dat: Bergen d: 24 Apr: 1711.
Som indtet til publication blev anVist,
paaraabtes Sagerne, da
(1.
Fog)den Sr: Peder Smit hafde Ved Knud og Nils Høen ladet i Rette kalde
Kolben Pedersøn Drøgsvold for begangne Leyermaal med Ane Aslachs Datter,
begge mødte Wedgaaende lovlig
Warsel, Citanten derhos paastoed de
begge eftter friVillig tilstaaelse for Retten om Deres begangne forseelse,
hvortil og Var Kie\n/ds gierning, til Lovlig straf og Bøder maatte vorde
anseet, den indstævnte Kolbein
Pedersøn hafde intet uden sin uformuenhed og ringe Wilkor at forevende, Ane Aslachs datter paastod ermeldte Kolbein
Pedersøn hinde enten eftter sit Løftte, skulde ægte eller for hinde betale Leyermaals Bøder, og Deres samen aVlede
Barn med Ophold forsiune,
til Widere paa same hands Løftte fremlagde hun Sognepræstens Hr: Nils
WeinVigs Edlig og Skrifttlig attest, hvorudj hand contesterer sig
1711: 66
af same Kolbein at hafve hørt at hand
eftter hafde omgiengelse med ofvenmeldte Qvindfolch hinde ægteskab hafde tilsagt, som hand nu siden iche Vilde
eftterkom/m/e, det hand med Eed bekræfttede, dat: Wangen d: 12 Dec: 1711.
Dernæst aflagde det andet Widne
Anders Næsheim følgende eedlig
Widnesbyrd, at hand hafde hørt same Kolbein svare, eftter tilspørsel af
Præsten om hand hinde ægteskab hafde
tilsagt, ieg lovede hinde siden, men nu
ingenlunde, Widere Vedste hand iche,
herpaa Vare Samtlige Dom begiærende,
Afsagt.
Som den/n/e Ægteskabs Sag eftter Lov:
tilhold i 1 B: 2 C: 14 Art:
bør af samtlige Capitul-Assessoribus at paakiendes, aldt saa remitteres
De Skiyldige til {Deres} \same/ Wærneting, der at lide Dom; forinden har Kongl: Foged til Deres Mayts:
interesse reserveret sin pretension.
2.
Hafde Wiching Grofve Ved Lensmanden og Tolleiv Grofve ladet indstævne
Siur Grofve, fordj hand han/n/em hafde beskiyldt, at hand af Kongens Rettighed
skulde hafve staalet og ført hiem i sit huus,
den indstævnte mødte iche,
hvorfor Kaldsmændene eftter paaeskelse eedlig afhiemlede Deres
Stevnemaal.
Afsagt.
Som den indstævnte Siur Grofve eftter
lovlig afhiemblede Stevnemaal sig iche indfandt, saa paalegges ham til næste
Rettes dag at møde, eller lide Dom for udeblifvelse.
3.
End hafde Welædle Com/m/issarius Risbrich ladet i Rette kalde Ved Skach
Hellesnæs og Siur Tvilde, Rognald Skiple for øfvede Slagsmaal og Skieldsord,
samt Knivdrag og brudte Kir-
1711: 66b
che-fred, mod Knud Oskiær, som
iligemaade same Rognald for saadan ofVerlast hafde i Rette kaldet,
Alle mødte, og eftter Wedtagne lovlig Varsel sagde den indstævnte sig
med Citanten og contraparten allerede at Være forenet, som og af Wedkom/m/ende
blev consenteret, efttersom hand Knud
Oskiær for hands paatale angaaende
nærgaaende ord eftter Erklæring er tilfredsstillet, hvorved Sagen paa alle
sider blev eftterlat.
4.
Hafde Lars Gulichsøn Ullestad Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Skach
Hellesnæs ladet i Rette kalde Ole HaanVe eftter opsættelse paa Sommertinget for
paaførte Skieldsord og TyfVeriets beskiyldning,
den indstævnte var nærVærende og vedtog lovlig Warsel, Citanten paastod, at hand for saadan Spott
og nærgaaende ord, som ham eengang er ofverbevist, maatte skie fyldestgiørelse
eftter Lofven, Contraparten derimod
foregav sig saadant i Druchenskab, eftter andres løse ord at hafve talt, men
ingenlunde Lars Gulichsøn for nogen slig Misgiening eller udyd Vilde beskiylde,
men meget mere for een ærlig, skichelig og uberøgtet Mand i alle maader Vilde
erklære, formenende sig derofver for Citantens paastand og pretension at blifve
upaa anchet, hvorpaa Parterne Vare Dom
begiærende.
Afsagt.
Som Ole HaandVe Lars Gulichsøn sin i
{sin} Druchenskab ubesi\n/dig tillagde Beskiyldning iche Vil bestaa, men for
een ærlig og uberøgtet Dan/n/emand i alle maader erklærer og siger sig til saadan paasagn ingen Skiæl
at hafve
1711: 67
haftt, aldt saa findes hand for Lars
Gulichsøns pretension eftter Lofv: 6 B:
21 Cap: 1 Art: Sagesløs hiem, saafremt hand sig mod Contraparten
med lige ubillig tillæg ydermere iche forseer,
Processens Omkostning betaler Ole HaandVe Citanten med 2 mrk. 8 s.
5.
Nils Eide hafde atter eftter opsættelse paa Som/m/er Tinget til Tinget
indstævnt Bottel FladeqVaal Ved Lensmanden og og!! Ole Æen {den indstævnte mødte iche} for hand tillige
med Jacob Bryn /: som Ved Lensmanden og
Arne Li iligemaade Var i Rette kaldet :/
hafde opbrut hands Nøst og Taget hands baad ud,
den første indstævnte mødte iche,
hvorfor Kaldsmændene eedlig afhiemlede Deres Stevnemaal at Være lovlig. Den anden Vedstod nærværende lovlig
kald, til Vidne i Sagen Var indstævnt
Ole Pedersøn Her(….?,) Lars Johansøn
Huusmand paa Qvaale, Siur Brechuus, som alle eftter Lovlig Warsels
Vedstaaelse mødte, da som den ene
indstævnte Jacob Bryen mødte og Vilde modtage Gienmæle, blev Eden Widnerne
forelæst, og eftter aflagde Eed Vandt Ole Pedersøn eftterfølgende, da hand hos Baar Wasenden een nat Var
logerende, blev der banchet paa Dørren, stod derpaa op og tilspurde, hvo der
banchede, da blev svaret at de Vilde op ad Wandet, og Vilde hos Baar eftter
Løftte hafve baad, hvornæst ieg fuldte med dem, og fornam, da Vi alle til
Wasenden opkom same baad at drage fra
landet, som de hafde Løftte paa, fandt saa gaaende derfra Ved Nils Eides
Nøst-dør Siur Brechuus sofvende paa sit gods, hand ofven fra Wangen med-
1711: 67b
bragte, da den indstævnte Bottel
FladeqVaal opVagte same Siur Brechuus og Weltede hands medhafvende korn sæche
fra dørren, dernæst prøfvende med Løftt, om hand Dørren kunde faa aaben, siden
med kniv at skiøre paa Bedskien, noch med een Spicher at aabne Laaset, da ieg
ham tiltalte, bedende heller med mig at gaa Land-Veyen opad, hvortil hand sagde
sig iche at Vilde gaa for!! (før) hand faar baad, hands Kam/m/erat Jacob Bryn
bad ham derpaa staa Karl, og sig med ham at Vilde svare halvskade, til slutning
saa hand Jacob sidde Ved Nøst laet, og Bottel stande Ved Dørren af Nøstet, paa
Laet saa hand et lidet hul men ingen at
bryde eller udrifve, Videre Vedste hand
iche.
Det andet Widne aflagde iligemaade Eed og derpaa den/n/e forklaring, til
mig Lars Johansøn kom {til mig} Bottel FladeqVaal, begiærende
ieg Nils Eides Baad Vilde tilbage roe, som hand sagde Dem at hafve udtaget, og
aabnet Nøstet Ved Een steens udtagelse af Nøstet \Laet/, hvor de hafde
indkrøbet, ydermere sagde hand sig saadant iche at hafve giort uden for Jacob
Bryns skyld, som Var druchen, Widere
Vedste hand iche.
Noch frem kom eftter paaraabelse det 3de Widne Siur Brechuus, som giorde
Edlig forklaring, at hand, da Bottel Nøstet Vilde opbryde, tiltalte ham,
sigende fare iche saa ad, hvortil Jacob
svarede Vi Vil iche rifve Nøstet op,
men blinchede paa Bottel, sigende,
se her er een steen, hvilchen
Bottel derpaa udrev, og krøb der ind, tog saa baaden allene ud, eftterat hand
Nøstet in-
1711: 68
den til hafde aabnet, tog saa Jcob med
sig begge igien at forfærdige Laet, Widere skiød hand baaden allene ud roende et styche ind, førend Jacob træde ind
i baaden, som et styche hafde gaaen op ad til fods, da hand kom i baaden lagde
Jacob sig, \som Var druchen/ og Bothel
roede som Var lige Vel faren, Widere Vedste hand iche.
Den indstævnte Jacob Bryn derimod foregav sig da dette skulde passeret,
at Være saa druchen, saa hverchen af ham kunde erindres hvor hand kom til eller
fra baaden, beraabende sig end paa et Widne, som af ermeldte {Jacob Bryn}
Bottel FladeqVaal skulde hørt, at hand allene hafde taget baaden og allene Vilde forsvare det;
Citanten \Com: Risbrich/ eftter mindelig forlig eftterlod sine
pretensioner paa Bøder, saaVelsom Contraparten Nils Eide som ingen Skadegield paastod, hvorfor Hand nemlig Jacob Bryn angerløs
dimmiteres, den anden nemlig Bottel FladeqVaal som hofvedmand angaaende er
Afsagt.
Den indstævnte Bothel FladeqVaal
paalegges til næste Rettes Dag at møde
eller lide Dom for udeblifvelse.
Ao: 1711 d: 16 Decembr: blev igien
Tinget sat for næstermeldte Tinglav, da til publication fremkom
1. Et Skiøde udstæd af Mad:
Schreuders Sl: Christen Weinvigs til Hr: Marcus Davidsøn(s ….?) paa 1 L: Smør
udj den gaard Dugstad i Winier Otting paa Wos beliggende dat: Ringheim d: 14 Decembr: 1711.
2. Et Skiøde udstæd af Laurits
Miltzou til Helkie Zanders Datter og hendes Kiæriste Johan
1711: 68b
Kaa paa 1 L: 2 Pd: og 6 mrk \ofverbygsel 2 pd 18 mrk./ Smør i den Gaard Qvaale i Guldfierdings
Otting beliggende paa Wos dat: Bergen
d: 8 Aug: 1711.
3. Et Skiøde udstæd af Monsr:
Hendric Weinvig til Størch Dugstad paa 2 L: Smør udj den Gaard Dugstad i Winier
Otting paa Wos beliggende dat: Wangen
d: 15 Dec: 1711.
4. Et Skiøde udgifvet af Knud
Raustad til Johan/n/es Aarmod paa ½ pd Smør
med Bygsel og herlighed udj den Gaard Qvasdalen paa Wos i Holbøigder Otting paa Wos beliggende dat: Wangen d: 15 Decembr: 1711.
5. Et Skiøde udgifvet af Knud
Olsøn Skutle til den Ifver Larsøn Tachle paa 2 pd 18 mrk. Smør i den Gaard
Indre Tachle i Qvitler Otting paa Wos beliggende dat: Wangen d: 15 Dec: 1711.
Til same Dag hafde Welædle
Com/m/issarius Risbrich ladet Ved Ole Tvinden og een anden Dan/n/emand ladet i
Rette kalde Knud Hæftte, for 1 Rdr: restans, hand paa sin forligelse for
UbeqVems ord mod Knud Giære, Comissario end skiyldig Var,
den indstævnte mødte iche, ey heller kunde StevneVidnerne, som Vare
fraVærende afhiemble Deres Stevnemaal,
hvorfor Sagen til næste Rettes Dag opsættes, da Wedkom/m/ende bør eftter Lovlig
Warsel møde under nærmere tiltale.
2.
Hafde Com/m/issarius Risbrich ladet Ved Lensmanden Wiching Tvilde og
Mons Fænne i Rette kalde Kaare Tveten for Bøder 10 Rdr: 3 mrk. samt samt!! for udeblifvelse 3 L: Sølv,
den indstævnte mødte iche, hvorfor StevneVidnerne blefve paaraabte Deres
Kaldsmaal at afhiemble, som og skiede af Lensmanden som allene Var tilstæde,
1711: 69
Edlig,
den anden mødte iche,
Afsagt.
Den indstævnte Kaare Tveten paalegges
til næste Rettes dag at møde eller lide
Dom for udeblifvelse.
3.
End hafde Hr: Com/m/issarius ladet Ved 2de Mænd lovlig ladet i Rette
kalde Lars Hage for resterende Leding 1709. 1710. aarlig 9 s. er 18 s. samt indeværende aar 1 mrk. 11 s. som hand eftter Det Kongl: Skiødes anVisning
og indehold aarlig bør svare Skiødet
in originali anVist er dat: Kiøbenhavn
d: 29 Oct: 1678.
den indstævnte mødte og erbød sig same Leding eftter paastand at
betale, Hr: Com/m/issarius paastod for
processens Omkostning Satisfaction og
derpaa Lovmæssig Dom,
Afsagt.
Eftter Deres Kongl: Mayts: i Rette
\lagde/ Skiøde, allernaadigst udstæd til Welbyrdige Hans Lilienskiold d: 29
Octobr: 1678, Hvor Hage i Ledings afgiftt aarlig sees at skiylde Sm:!! (Smør) 9
mrk. i penge beregnet 1 mrk. 11 s. {saa} tilfindes den indstævnte Lars Hage til
Welædle Com/m/issario Risbrich same Leeding aarlig at betale, saaVelsom
processens Omkostning med 2 mrk. Danske inden 15 Dage under Nam.
4.
Hafde Com/m/issarius Risbrich ladet Ved Lensmanden Wiching Tvilde og
Mons Fæn/n/e ladet indstævne Ole Fæn/n/e for hand skal hafve taget et N(….?)
fra Lars Aamundsøn huusmand paa øvre
(Fæn)ne, og same derforuden slaget,
den indstævnte mødte iche, ey heller den ene Kaldsmand, hvorfor Sagen
til næste Rettes dag opsættes, da ermeldte Ole Fænne igien bør lovlig Warsles,
og Kalsmændene møde.
1711: 69b
5.
Noch hafde Ole Huusmand Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Arne Li ladet i
Rette kalde Jørgen Andersøn tienende
paa Tachle, fordj hand hafde kastet hands Kone
som Var frugtsom/m/elig med een
Øl potte paa Lifvet,
den indstævnte Vedstod nærværende lovlig Warsel, Citanten mødte iche ey heller Widner Vare i Sagen indstævnte,
hvorfor den til næste Rettes Dag opsættes
da eftter lovlig omgang een hver skal hende Ret.
6.
End hafde Jon Lunde Ved Nils Høen, Halsteen og Knud Tvete ladet i Rette
kalde Halver Sousior for 3 Rdr: forstræchning til hands gaard sæd, samt 2 mrk
Koeleye, saaVelsom 8 Rdr: tildømte Bøder,
den indstævnte mødte iche, ey heller stevneVidnerne, hvorfor Kaldsmaalet
iche kunde afhiembles, derfor
Afsagt.
Citanten Jon Lunde hafver Ved 2de Widner
den indstævnte Halver Sousior til næste Rettes Dag lovlig Warsel at gifve, som
da, om udeblifver til billig bod skal
Worde anseet.
Eftter 2de ganges paaraabelse fandtes
ingen som hafde stevnt eller Wilde gaa i Rette, hvorfor til Slutning Laugrettet blev opnævnt, som Ao: 1712 Retten
skulde betiene, Aamund Gilderhuus, Knud
Hæftte, Knud Norheim, Torgier Hylle, Bryn/n/ield øvre-Skutle, Anfind Ringheim,
Helgie Olde, Styrch Seim, hvilche 3de sidste som nys antagne hos Laugmanden hafver deres Laugrettes Eed
at aflegge og derpaa endtes Retten for
dette Tinglav.
1711: 70
Ao: 1711 d: 18 Decembr: holdtes
paa Maassefind eftter Wedkom/m/endes begiær een Lovlig Auction ofver Welædle
Sl: Hr: Capitein Jacob Christensøns eftterladte Løsøre og Eyendele paa ermeldte
Gaard bestaaende, Ofverværende WelærVærdige Hr: Mag: Thomas Scheen som
com/m/itteret af samtlige ArfVinger
eftter Com/m/issionens AnVisning dat: Trundhiem d: 26 Aug: 1711. samt andre Liebhabere eftter same
Forretnings Publication paa Tinget d: 9 og 10 ejusdem, hvor da eftterfølgende
forefandtes fuldkom/m/en rigtig og ofvereenstemmende med den Fortegnelse, Sl:
Capiteinen sig paa Maassefind hafde eftterladt
dat: Maassefind d: 2 Nov: 1709.
Wurderingsmd!! (-mænd) ofver same Løsøre Vare Aaser Soue og Lars Soue,
hvor da eftter paaraabelse {først} frembaaren.
1. Een Stor beslagen Kuffert med
smurt Læder ofvertragt, hvorudj deels charter, Papirer, og deslige Var lagt,
indsat for 1 Rdr: Soldt til Mag:
Scheen for 1 Rdr: 3 mrk.
2. Et grønt beslagen og paa
giernet rød farvet Egeskrin fyldet med
Bøger og nogle faa Messing instrumenter
indsat for 1 Rdr: Kiøbt af Mag:
Scheen for 1 Rdr:
3. Een gam/m/el stor
Hatte-Kuffert, hvorudj gamle Ruller charteqver med eendeel Bøger fandtes indsat for 1 Rdr: Soldt til Mag: Scheen for 2 Rdr: 2 mrk.
4. Een Karmslæde maled, med rødt
Ryslæders Silletøy indsat for 1 Rdr: 4
mrk. Kiøbt af Hr: Marcus Faie for 2
Rdr:
1711: 70b
5. Een gam/m/el Sadel med
Hylster, og 1 gam/m/el Bidsel indsat
for 2 mrk. Kiøbt af Mag: Scheen for 1
Rdr:
6. 3de Smaa Kaaber Stycher med
Lavetter indsat for 2 Rdr: 3 mrk. Kiøbt af mig selv for 3 Rdr: 3 mrk.
7. Et Flaske-foder med 6
Flasker indsat for 2 mrk. Solt til Mad: Miltzou for 3 mrk.
8. 2de Ny Welmunderede
Flinter hver i sær indsat No 1 for 2 Rdr: 3 mrk. beholdt af mig selv for 3 Rdr: No 2 indsat for 2 Rdr: Kiøbt af mig selv for 2 Rdr: 3 mrk. Een ringere
indsat for 1 Rdr: 3 mrk. Kiøbt
af Demoiselle Miltzou for 1 Rdr: 4 mrk.
9. Af anden Sort 3de Slettere,
hver i sær indsat No 1 for 5 mrk. Kiøbt af mig selv for 1 Rdr: No 2 indsat for 1 Rdr: Soldt til Hr: Marcus Faie for 1 Rdr: 3 mrk. No 3 indsat for 5 mrk. Kiøbt af Mag: Scheen for 1 Rdr:
10. Een Bajonet med Messing-Fæste indsat 2 mrk. beholdt af mig selv for 2 mrk.
11. Een Tambour-Kiole med hvide
og røde Kameel-haars Sløifer indsat 2
mrk. Kiøbt af Mag: Scheen for 3 mrk.
12. 3 Fine noget brugte Skiorter indsat 1 Rdr: Soldt til Mag: Scheen for 1 Rdr: 3 mrk.
13. Et pr: Traa-strømper indsat 8 s. Soldt til Mad: Miltzou for 10 s.
14. Een Messing Lygte med
Chrystal glas indsat 1 mrk. 4 s. Kiøbt af mig selv for 3 mrk.
1711: 71
15. Et par slidte Støvler indsat1 mrk. Kiøbt af Monsr: Milsou for 5 mrk.
16. Een ny Byrse Hylster af smurt lær indsat 2 mrk. beholdt af mig selv for 3 mrk.
17. Et Hatte-Floer indsat 2 s. Soldt til Mad: Milzou for 8 s.
18. Een Kaaber Bismer indsat 1 mrk. 8 s. Kiøbt af mig selv for 2 mrk.
19. Et par Pistol Bøigler indsat 4 s. Soldt til Mag: Scheen for 8 s.
20. Eet pr: Knifver med
Ibenholdts-Skaftter indsat 12 s. Kiøbt af Hr: Marcus Faie [for] 1 mrk. 8 s.
21. Een forgiyldt Kaarde med Sølv-Greb og
Firkantig Kli\n/ge 1 Rdr: 3 mrk. Kiøbt af Mag: Scheen for 2 Rdr:
22. Eet Speyel med sort
Ram/m/e indsat 12 s. Kiøbt af Mad: Miltzou for 1 mrk.
23. Lutheri Tydske Bibel indsat 1 mrk. Kiøbt af Mag: Scheen for 2 mrk.
24. Die grofnerter Ritter-Plads indsat 1 Rdr: 3 mrk. Soldt til Mag: Scheen for 2 Rdr:
25. Nogle Mathematiske
Instrumenter af Messing indsat 12
s. beholdt af mig selv for 3 mrk.
Bøger, Charter og andre Charteqver blefve pa(…..?) defect af
Liebhabere iche Auctionerede, men til
Wedkom/m/endes nærmere Foranstaltning res(er)verede paa Auctions Stædet.
1711 til ende
Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Hardanger
Sparebank og Statsarkivet i Bergen